EY Ekstern Kvalitetssikring

Transport- og
Bygningsministeriet
Ekstern kvalitetssikring af reserver og
risikofordeling p Femern Bltforbindelsen
28. januar 2016
16. januar 2016
Transport- og Bygningsministeriet
Ekstern kvalitetssikring af reserver og risikofordeling p
Femern Blt-forbindelsen
Indhold
Ledelsesresum
Introduktion og overblik
1.1 Indledning
1.2 Kontekst og de fire sprgsml til besvarelse
1.3 Analyserammen for den eksterne kvalitetssikring
1.4 Rapportens opbygning
1.5 Arbejdet med rapporten
4
4
4
4
7
7
Myndighedsprocesserne
2.1 Indledning
2.2 Godkendelsesprocesser
2.3 Den danske godkendelsesproces
2.4 Den tyske godkendelsesproces
2.5 Sammenlignelige projekter
2.6 Risici forbundet med den tyske myndighedsgodkendelsesproces
2.7 Den fremadrettede proces i Tyskland
2.8 Besvarelse af sprgsml vedrrende myndighedsgodkendelsen i Tyskland
9
9
9
9
11
13
19
21
31
Projektets risici og risikofordeling

3.1 Indledning
3.2 Sammenlignings- og vurderingsmetode
3.3 Vurdering af risikostrukturen
3.4 Vurdering af Femern Blt-projektets risikostyringsprocesser
32
32
32
33
42
ndringen fra 2014 til 2015 i udbudsmaterialets kontrakter i forhold til risikofordeling
4.1 Introduktion til udbudsstruktur
4.2 Introduktion til udbudsproces
4.3 EYs tilgang til analysen af ndringen i risikofordelingen fra oktober 2014 til august
2015
4.4 Resultat af fase 1: Identificerede 112 risici fra analysen af udbudsmaterialet
4.5 Resultat af fase 2: Klassificering af de 112 risici i forhold til ndringsprofil
4.6 Resultat af fase 3: Sammenfatning af ndringer i de 21 risici i forhold til risikofordeling
og -eksponering
4.7 Resultat af fase 4: Sammenligning af risici med Femern Blt-projektets risikoregister
49
49
50
Projektets reserver
5.1 Indledning
5.2 Kvantitativ risikoanalyse
5.3 Analyse af Femern Blt-projektets KRA-metode og metode for estimering af den
ndvendige reserve
5.4 Analyse af Femern Blt-projektets risikoregister
5.5 Femern Blt-projektet sammenlignet med internationale benchmarkingprojekter
5.6 EYs analyse af den ndvendige reserve
5.7 Delkonklusion
66
66
67
Konklusion
97
51
53
53
54
64
70
78
81
87
95
Ernst & Young P/S - Osvald Helmuths Vej 4 - Postboks 250 - 2000 Frederiksberg - CVR-nr. 30 70 02 28
Ledelsesresum
P baggrund af beslutning truffet i forligskredsen omkring Femern Blt-projektet den 21. oktober 2015
har EY gennemfrt en ekstern gennemgang og kvalitetssikring af Femern Blt projektets reserver samt
fordelingen af risici imellem bygherren og entreprenrkonsortierne, herunder en perspektivering i forhold til de opstede forsinkelser omkring myndighedsgodkendelsen i Tyskland.
Gennemgangen er baseret p EYs kvalificerede besvarelse af flgende fire sprgsml, formuleret af opdragsgiveren Transport- og Bygningsministeriet:
1.
Hvordan er risici fordelt i dag mellem bygherre og entreprenrkonsortier, og hvordan var de

fordelt i forbindelse med tilbudsgivningen i slutningen af 2014?
2.
Svarer risikofordelingen til det, der almindeligvis forekommer i anlgskontrakter i store projekter?
3.
Hvilke risici vil der vre forbundet med, og er der tilstrkkeligt med reserver til at dkke merudgifter som flge af den tyske myndighedsgodkendelsesproces og srlige betingelser i godkendelsen, som kan udlse merudgifter, forsinkelser mv. i anlgsfasen?
4.
Hvor store reserver br der vre i anlgsbudgettet baseret p de endelige tilbudspriser?
Med henblik p at vurdere den nuvrende risikofordeling i forhold til den risikofordeling, der bestod ved
tilbudsgivningen i slutningen af 2014 (sprgsml 1 ovenfor), har EY gennemget de fire store anlgskontrakter Tunnel North (TUN), Tunnel South (TUS), Tunnel Dredging and Reclamation (TDR) og Tunnel
Portals and Ramps (TPR) og i den forbindelse identificeret i alt 112 risici. De 112 risici bestr af 107 risici, der gr igen i alle fire kontrakter, samt fem risici, der er kontraktspecifikke.
Af de 112 risici har 21 vist sig relevante for denne analyse, idet EY har konstateret, at ejerskabet for ni
ud af de 112 risici er ndret fra oktober 2014 til august 2015, mens betydningen for ejeren er ndret
for 12 ud af de 112 risici fra oktober 2014 til august 2015.
Det skal som baggrund for denne vurdering tages med i betragtning, at kun 10-15 % af den samlede oplyste besparelse fra oktober 2014 til august 2015 skyldtes en ndret risikofordeling. Strstedelen, svarende til 85-90 % af den oplyste besparelse, skyldtes ndringer i opgavens omfang (frre opgaver) og
ndringer i opgavens tid (get leveranceperiode p 2 r).
I relation til Femern Blt-projektets risikofordeling i forhold til den risikofordeling, der almindeligvis forekommer i anlgskontrakter i store projekter (sprgsml 2 ovenfor), har EY foretaget en sammenligning med dels anerkendte internationale standarder (FIDIC), dels med to udvalgte referenceprojekter.
Samlet set er det EYs vurdering, at den nuvrende risikofordeling er sammenlignelig med bde internationale standarder (FIDIC) og andre store internationale projekter.
EYs analyse har imidlertid vist et behov for at styrke Femern Blt-projektets risikostyringsprocesser
srligt i relation til sammenhngen mellem projektets risikostyring, kontrakterne og dets ledelses- og
rapporteringsprocesser, men ogs i relation til de underligende rammer for risikostyringen samt en sikring af, at risici opsummeres p tvrs af organisationen og perspektiveres for s vidt angr det samlede
projekt.
I forhold til den tyske proces for myndighedsgodkendelse og de heraf afledte risici (jf. sprgsml 3 ovenfor), samt for at kunne vurdere disse risicis betydning for det samlede behov for reserver har EY estimeret, hvornr anlgsarbejdet efter EYs vurdering vil kunne pbegyndes.
Med afst i og vgtningen af de identificerede risici i forbindelse med den tyske myndighedsgodkendelsesproces er det sledes EYs vurdering, at anlgsarbejdet med stor sandsynlighed vil kunne pbegyndes i tidsrummet fra medio 2018 til medio 2020.
Set i forhold til den fremadrettede del af processen for myndighedsgodkendelsen er det EYs vurdering,
at det er omfanget af procedure og dokumentationskrav, det store antal instanser der er involveret,
samt omfanget af potentielle klagesager, der vil have strst betydning for, hvordan den resterende del
af myndighedsprocessen i Tyskland vil forlbe. Det er ligeledes afgrende, at Femern A/S udviser den
rette forstelse for den tyske processuelle tilgang og ikke overvurderer betydningen af de rent tekniske
sider af samarbejdet.
En betydelig del (ca. 25 %) af Femern Blt-projektets nuvrende reserver er knyttet til den tyske myndighedsgodkendelsesproces. Det er vurderingen, at det p det foreliggende grundlag ikke er muligt at
identificere vsentlige nye forhold vedrrende den tyske myndighedsgodkendelsesproces, der ikke allerede indgr i Femern Blt-projektets nuvrende risikoregister.
Der er stadigvk en lang rkke ubekendte faktorer i og omkring den tyske myndighedsgodkendelsesproces, hvilket har betydning for EYs estimat af det forventede reservebehov, jf. ogs sprgsml 4 nedenfor.
EYs gennemgang har slutteligt omfattet en samlet vurdering af det ndvendige reserveniveau i projektet henset til de endelige tilbudspriser (jf. sprgsml 4 ovenfor).
EY har vurderet, at Femern Blt-projektets risikoregister udgr et robust grundlag til at estimere den
ndvendige reserve for det samlede projekt. Da EY har gjort sig en rkke observationer i relation til den
metode, der anvendes til at estimere reserven, har EY udarbejdet en justeret model, der tager udgangspunkt i flgende elementer og ndringer.
En detaljeret modellering og simulering af den tyske myndighedsgodkendelsesproces forbundet til

en omkostningsmodel.
En opdateret risikoanalyse model, der bygger p EYs analyser af kontrakterne og den samlede risikoanalyse model, som Femern Blt-projektet anvender.
En samlet simulering, der indeholder bde modellen for den tyske godkendelsesproces, den opdaterede risikoanalyse model og simuleringer af omkostningerne forbundet med forsinkelser.
Med baggrund i Femern Blt-projektets nuvrende stade, herunder ikke mindst at bindende tilbud foreligger p 75-80 % af den samlede anlgssum, er EYs vurdering, at en reserve p min. 15-20 % og anvendelse af en sandsynlighedsvrdi (P-vrdi) p P80 vil give en strre sikkerhed for, at reserven vil vre tilstrkkelig. Det er sagt med andre ord EYs vurdering, at en reserve p 7,3 mia. DKK i fire ud af fem
tilflde vil vre tilstrkkelig.
En sammenligning med andre store internationale benchmarkingprojekter indikerer et reserveniveau i
intervallet 10-30 %.
Det skal som baggrund for denne vurdering tages med i betragtning, at en betydelig del af reserverne
hidrrer specifikt fra den tyske godkendelsesproces (jf. ovenfor). Strrelsen og andelen af reserverne
hertil vurderes passende set i lyset af den fortsatte usikkerhed omkring det tidsmssige forlb frem til
endelig godkendelse.
Introduktion og overblik
1.1
Indledning
Som besluttet p mdet den 21. oktober 2015 i Femern Blt-forligskredsen har Transport- og Bygningsministeriet igangsat en ekstern kvalitetssikring af dels omfanget af reserver i snketunnelprojektet, dels risikofordelingen mellem Femern A/S og entreprenrkonsortierne i de fire store anlgskontrakter.
Nrvrende rapport beskriver arbejdsmetoden og resultaterne af den eksterne kvalitetssikring, udfrt
af den internationale rdgiver EY, i perioden fra den 23. november 2015 til den 15. januar 2016.
1.2
Kontekst og de fire sprgsml til besvarelse

Femern A/S blev i april 2009 p baggrund af Lov om projektering af en fast forbindelse over Femern
Blt med tilhrende landanlg i Danmark udpeget af transportministeren til at forest bl.a. forberedelser, undersgelser og projektering i relation til etableringen af en fast forbindelse over Femern Blt.
Femern A/S er en del af Sund & Blt Holding A/S, som ejes 100 % af det danske Transport- og Bygningsministerie.
Med vedtagelsen af Forslag til lov om anlg og drift af en fast forbindelse over Femern Blt med tilhrende landanlg i Danmark i Folketinget den 28. april 2015 (ogs kaldet Anlgsloven) bemyndigedes
Femern A/S til at bygge og drive den 18 kilometer lange snketunnel fra Rdby p Lolland til Puttgarden p Fehmarn.
Opgaven med at bygge snketunnelen benvnes i det videre Femern Blt-projektet. Opgaver knyttet
til driften af selskabet og indgelse af forpligtende samarbejdsaftaler benvnes i det videre Femern
A/S.
Den eksterne kvalitetssikring skal vurdere omfanget af reserver i Femern Blt-projektet og risikofordelingen mellem Femern A/S og entreprenrkonsortierne i de fire store anlgskontrakter ved at besvare
flgende fire sprgsml:
1.
Hvordan er risici fordelt i dag mellem bygherre og entreprenrkonsortier, og hvordan var de fordelt i forbindelse med tilbudsgivningen i slutningen af 2014?
2.
Svarer risikofordelingen til det, der almindeligvis forekommer i anlgskontrakter i store projekter?
3.
Hvilke risici vil der vre forbundet med, og er der tilstrkkeligt med reserver til at dkke merudgifter som flge af den tyske myndighedsgodkendelsesproces og srlige betingelser i godkendelsen, som kan udlse merudgifter, forsinkelser mv. i anlgsfasen?
4.
EY har i det flgende afsnit optegnet og beskrevet analyserammen for den eksterne kvalitetssikring. Afsnittet afsluttes med, at de fire stillede sprgsml indplaceres i analyserammen, ligesom det anfres,
hvilke specifikke afsnit der besvarer de fire stillede sprgsml.
1.3
Analyserammen for den eksterne kvalitetssikring

Den eksterne kvalitetssikring skal vurdere omfanget af reserver i Femern Blt-projektet og risikofordelingen mellem Femern A/S og entreprenrkonsortierne i de fire store anlgskontrakter ved at besvare
fire sprgsml, der alle knytter sig til Femern Blt-projektets samlede risici, risikofordeling og reserver.
Den analytiske ramme og rkkeflge for at arbejde med risici, risikofordeling og reserver er optegnet i
tabel 1.1 og kort beskrevet i den flgende tekst.
Tabel 1.1 Analyseramme for den eksterne kvalitetssikring af Femern Blt-projektets risici og reserver
Femern Blt-projektet
Risiciene
Risikofordelingen
Reserven
Rapporten beskriver
Rapporten beskriver
Rapporten beskriver
Rapporten beskriver
Projektets basale
karakteristika og
unikke karakter
Projektets struktur
og proces for den
kvalitative risikoanalyse
De fire store anlgskontrakters tilgang og overordnede risikofordeling
Projektets arbejde
med den kvantitative risikoanalyse
De tre kerneprocesser (i. den danske

myndighedsgodkendelsesproces, ii. den
tyske myndighedsgodkendelsesproces
og iii. udbudsprocessen) med et srligt fokus p den tyske myndighedsgodkendelsesproces
Internationale
benchmarks for kvalitativ risikostyring
Projektets risikoregister
Specifikke risici
knyttet til den tyske
myndighedsgodkendelsesproces
ndringen i udbudsmaterialet fra

2014 til 2015 med
fokus p ndringen
i risikofordeling
Internationale
benchmarks for risikofordelingen mellem bygherren og
entreprenren
Projektets overordnede risici
De 30 strste risici
Betydningen for reservebehovet af den
tyske myndighedsgodkendelsesproces
Projektets samlede
behov for reserver
Internationale
benchmarks for
strrelsen af reserve
Pejling i forhold til
principperne for ny
anlgsbudgettering
Internationale
benchmarks for projektets overordnede risici
Sammenhng til besvarelse af de fire stillede sprgsml (og henvisning til afsnit for besvarelse)
Sprgsml 3
Sprgsml 2
Sprgsml 1 og 2
Sprgsml 3 og 4
(afsnit 2)
(afsnit 3)
(afsnit 3 og 4)
(afsnit 5)
Analyserammens frste element er forstelsen af, hvad selve Femern Blt-projektet er for en strrelse.
Dette beskrives kun kort i selve rapporten og er ikke i sig selv genstand for en analyse og ej heller kvalitetssikring fra EYs side.
Ved Femern Blt-projektet forsts til brug for nrvrende eksterne kvalitetssikring:
Scope (eller omfang)

Kyst-til-kyst-forbindelsen fra Rdby p Lolland til Puttgarden p Fehmarn eksklusive danske landanlg.
Det ligger som en afgrende forudstning for den eksterne kvalitetssikring, at Femern Blt-projektet
p den ene side rummer elementer, der er uden for kategori som fx det at vre verdens lngste snketunnel, der gr brug af en rkke helt nye teknologier og p den anden side har elementer, der langt
hen ad vejen kan sammenlignes med andre internationale projekter.
konomi
Den eksterne kvalitetssikring fokuserer p det samlede anlgsbudget for kyst-til-kyst-forbindelsen med
en samlet anlgssum p ca. 55 mia. DKK bestende af tre primre typer af omkostninger i form af omkostninger til kontrakter (hovedkontrakter, mellemkontrakter og sm kontrakter), driftsomkostninger og
vrige omkostninger.
Der indgr i den samlede finansielle analyse for Femern Blt-projektet en rkke indtgts- og finansieringselementer. Dette er ikke indeholdt i nrvrende eksterne kvalitetssikring.
Tid
Femern Blt-projektet arbejder med tre kerneprocesser i projektet. Disse er:
1.
Processen for myndighedsgodkendelse i Danmark
2.
Processen for myndighedsgodkendelse i Tyskland
3.
Udbudsprocessen
Den eksterne kvalitetssikring beskriver kort alle tre kerneprocesser, idet der dog fokuseres p processen
for myndighedsgodkendelse i Tyskland og dennes betydning for det estimerede reservebehov. Dette beskrives i rapportens afsnit 2 og besvarer delvist sprgsml 3.
Risiciene
Projekter som Femern Blt-projektet identificerer og styrer risici, der fordyrer eller forsinker projektet,
gennem kvalitative risikoanalyser gennem projektets levetid. Der findes en rkke anerkendte standarder for alle dele af den kvalitative risikoanalyse, idet der ofte sondres mellem strukturen for den kvalitative risikoanalyse og processen for den kvalitative risikoanalyse.
Den eksterne kvalitetssikring vil tage afst i en ISO-standard og sammenlignelige internationale projekter. Dette beskrives i rapportens afsnit 3 og besvarer delvist sprgsml 2.
Risikofordelingen
Femern Blt-projektets risikofordeling stadfstes i anlgskontrakterne, der vil blive indget med entreprenrkonsortierne.
Anlgskontrakterne vil definere, hvilke risici i Femern Blt-projektet der phviler Femern A/S, og hvilke
der phviler entreprenrkonsortierne.
Den eksterne kvalitetssikring vil tage afst i en FIDIC-standard og sammenligning med internationale
projekter. Dette beskrives i rapportens afsnit 3 (overordnet sammenligning) og afsnit 4 (Femern Bltprojektet detaljeret) og besvarer sprgsml 1 og delvist sprgsml 2.
Reserven
Femern Blt-projektets reservebehov estimeres gennem en kvantitativ risikoanalyse af projektets risikoregister og med afgrende input fra risikovurderingen af den tyske myndighedsgodkendelsesproces.
Den eksterne kvalitetssikring vil tage afst i en FIDIC-standard og sammenligning med internationale
projekter. Dette beskrives i rapportens afsnit 5 og besvarer delvist sprgsml 3 og sprgsml 4.
1.4
Rapportens opbygning
Resultatet af den eksterne kvalitetssikring er dokumenteret i nrvrende rapport, der bestr af seks
afsnit.
Rapportens opbygning er indtegnet p den prsenterede analyseramme i nedenstende figur 1.2.
Figur 1.2 Rapportens opbygning indtegnet p den prsenterede analyseramme
I afsnit 1 beskrives projektets baggrund, opgaven for den eksterne kvalitetssikring, afgrnsningen af
Femern Blt-projektet, som analyseres, samt den anvendte analyseramme.
I afsnit 2 beskrives den danske og den tyske myndighedsproces. Afsnittets fokus er p den tyske myndighedsgodkendelsesproces, for hvilken der opstilles en standard proces og sammenlignes med erfaringer fra tilsvarende myndighedsgodkendelsesprocesser. Afsnittet afsluttes med en vurdering og kvantificering af varigheden af den videre godkendelsesproces.
I afsnit 3 beskrives Femern Blt-projektets risikostyring, bde for s vidt angr risikostyringsstrukturen
og risikostyringsprocesserne. Der foretages en sammenligning med internationale standarder og store
internationale projekter.
I afsnit 4 beskrives resultatet af gennemgangen af kontrakternes ndring i risikofordeling fra 2014 til
2015. ndringerne opgres i ndringer, der har medfrt et skifte i ejerskab mellem bygherren og entreprenrkonsortierne, og ndringer der har betydet en get tyngde i ejerskabet.
I afsnit 5 beskrives og estimeres det samlede behov for reserver i Femern Blt-projektet. Dette sker bde igennem en nedefra og op velse ved brug og konkret vurdering af Femern Blt-projektets risikoregister og igennem en oppefra og ned velse, der sammenligner Femern Blt-projektet og behovet for
reserver med andre typer af infrastrukturprojekter og pejler dette op imod principperne bag ny anlgsbudgettering.
I afsnit 6 opsummeres resultaterne beskrevet i afsnittene 2, 3, 4 og 5 i n samlet konklusion og besvarelse af de fire stillede sprgsml.
1.5
Arbejdet med rapporten

Den eksterne kvalitetssikring er gennemfrt i perioden fra den 23. november 2015 til den 15. januar
2016. Arbejdet er gennemfrt af EYs eksperter inden for store danske og internationale infrastrukturprojekter med indgende kendskab til udbudsprocesser, risikostyring, risikofordeling og vurdering af reservebehov i store og komplekse infrastrukturprojekter.
Resultaterne af den eksterne kvalitetssikring bygger p en gennemgang af det udleverede materiale
samt opflgende og uddybende interviews med ledere og medarbejdere i Femern A/S. EY har sledes
fet stillet det efterspurgte materiale til rdighed, og antager p denne baggrund, at det udleverede materiale kan tages som et udtryk for projektets samlede dokumentation indenfor de efterspurgte omrder.
I relation til vurderingen af den tyske myndighedsgodkendelsesproces er der ud over gennemgangen af
det udleverede materiale gennemfrt interviews med de ansvarlige ledere for den tyske myndighedsgodkendelsesproces i Femern A/S og Femern A/S advokater, ligesom der er gennemfrt et samlet interview med transportministeriet i Slesvig-Holsten og den underliggende myndighed Landesbetrieb
Straenbau und Verkehr Schleswig-Holstein (LBV), der er det slesvig-holstenske vejdirektorat. P dette
mde deltog ogs det danske Transport- og Bygningsministerie samt reprsentanter fra Femern A/S.
Afslutningsvist er der afholdt mde alene med den ansvarlige tovholder fra transportministeriet i Slesvig-Holsten med input fra den underliggende myndighed LBV. Der er i arbejdet med den tyske proces ikke foretaget juridiske vurderinger af de enkelte indsigelser, men set p helheden og holdt op i mod andre tyske projekter med ligheder ift. projekternes karakter.
Der er undervejs i forlbet afholdt tre styregruppemder med deltagelse af Finansministeriet, Transport- og Bygningsministeriet, Femern A/S og EY med Transport- og Bygningsministeriet som formand
for styregruppen.
Myndighedsprocesserne
2.1
Indledning
Formlet med dette afsnit er at identificere, hvornr og under hvilke forhold en godkendelse af Femern
Blt-projektet alt andet lige vil kunne foreligge hos de tyske myndigheder. Afsttet herfor er dels den
del af processen, der har fundet sted i hhv. Danmark og Tyskland frem til nu, dels de legale og administrative procedurer, der er givet som flge af tysk lovgivning og praksis, som stter rammerne for den
udestende del af processen.
Som flge af opdraget for analysen er det design, der ligger til grund herfor, i alt overvejende grad baseret p eksisterende materiale fra Femern A/S og deres rdgivere og interviews med de relevante
myndigheder i Slesvig-Holsten, Femern A/S og deres juridiske rdgivere i Tyskland. Dermed er det sikret, at der tages mest muligt hensyn til den godkendelsesproces, der pgr i Tyskland netop nu, og samarbejdet p dansk og tysk side.
Vurderingen af, hvilke forhold der i givet fald vil kunne pvirke den eksisterende tidsplan, er som flge
af den valgte afgrnsning baseret p flgende kilder:
2.2
1.
Gennemgang af eksisterende materiale udarbejdet af Femern A/S og deres juridiske rdgivere.
2.
Interviews med ansvarlige medarbejdere i Femern A/S og med ansvarlige medarbejdere hos Femern A/S advokater i Tyskland.
3.
Gennemgang af udvalgte tyske anlgsprojekter, der har karakteristika, der er tilnrmelsesvis

sammenlignelige med Femern Blt-projektets karakteristika.
4.
Interviews med de relevante myndigheder i Slesvig-Holsten.
Godkendelsesprocesser
Etableringen af en kombineret vej- og jernbanetunnel under Femern Blt mellem Lolland og Femern
forudstter, at der opns ndvendig myndighedsgodkendelse i svel Tyskland som i Danmark. I nedenstende afsnit beskrives indledningsvis og meget overordnet den danske og tyske godkendelsesproces,
som den er forlbet indtil nu. I forlngelse heraf opstilles med afst i erfaringer fra udvalgte tyske cases, kortlagte data, identificerede risici og gennemfrte interviews en ramme for den resterende del af
godkendelsesprocessen.
2.3
Den danske godkendelsesproces

Etableringen af en fast forbindelse over Femern Blt har gennem rene vret nvnt som en del af
fugleflugtslinjen mellem Stockholm og Paris. Det er imidlertid frst i 1991, at den blev sat p den officielle politiske dagsorden i Folketinget. Samme r tilkendegav Danmark i forbindelse med indgelsen af
aftalen om resundsbroen, at mulighederne for en fast forbindelse over Femern Blt skulle undersges.
Analysearbejdet pbegyndtes i 1995 med skaldte feasibility-studier, der bestod af bl.a. trafikprognoser, miljundersgelser, undersgelser af de tekniske muligheder for etablering af en fast forbindelse,
undersgelser af tilhrende landanlg i Danmark og Tyskland og en rkke konomiske undersgelser
og analyser. Denne del af processen munder ud i, at trafikministrene fra Danmark og Tyskland underskrev et Memorandum of Understanding om en videre udvikling af en fast forbindelse over Femern Blt i
december 2000.
I perioden 2002-2005 blev der foretaget yderligere undersgelser vedrrende de samfundskonomiske
fordele og finansieringsmuligheder, regionale effekter, trafikprognoser og miljmssige forhold. I perioden afholdtes en rkke mder mellem danske og tyske trafikministre.
I juni 2004 blev Danmarks og Tysklands transportministre enige om at ivrkstte en konsultationsproces omkring de miljmssige forhold, som offentligheden, interesseorganisationer og myndigheder p
begge sider af Femern Blt blev indbudt til at deltage i. Grundlaget for denne uformelle konsultation var
den skaldte Miljkonsultationsrapport Femern Blt forbindelsen og miljet.
I 2005 stiftede det statsejede Sund og Blt Holding A/S selskabet Femern Blt A/S som et 100 %-ejet
datterselskab. Opgaven med Femern Blt-projektet blev placeret i Sund & Blt-koncernen p grund af
den erfaring fra Storeblts- og resundsprojekterne, der allerede var opbygget. Ikke mindst erfaringen
med at hndtere et projekt af grnseoverskridende karakter som resundsforbindelsen, hvor der var
tale om parallel godkendelse i to lande, og hvor der ogs var marinemiljudfordringer i lighed med dem,
der er i Femern Blt.
I juni 2007 blev der indget et aftalememorandum, hvori de to lande forpligter sig til at indg en mellemstatslig traktat vedrrende anlg, finansiering og drift af en fast forbindelse over Femern Blt.
I september 2008 indgik Danmark og Tyskland en folkeretligt bindende statstraktat, der fastlagde en
rkke principper for projektering og finansiering af anlg og drift af en fast forbindelse over Femern
Blt. I forlngelse heraf vedtog Folketinget i marts 2009 en projekteringslov, som samtidig ratificerede
den dansk-tyske statstraktat. Projekteringsloven udgr grundlaget for forberedelsen og finansieringen
af Femern Blt-projektet i forberedelsesfasen, herunder de omfattende miljundersgelser.
I 2010 pbegyndtes et skaldt forundersgelsesprogram. Forslaget til undersgelsesprogram i form af
en skaldt scoping-rapport blev udarbejdet af Femern A/S og sendt i hring i Danmark, Tyskland og
sterslandene (ESPOO-landene) fra juni til september 2010. I Tyskland sendtes rapporten i offentlig
hring hos de relevante myndigheder og hringsberettigede miljorganisationer af LBV-Slesvig-Holsten,
som desuden i lbet af hringsperioden afholdt et mde, hvor de hringsberettigede havde mulighed for
at give bemrkninger til rapporten. Hele projektet vedrrende en fast forbindelse over Femern Blt i
form af enten en bro eller en tunnel og de milj- og sejladsundersgelser mv., som er ndvendige for at
lave miljkonsekvensvurderingen VVM i Danmark, UVS som integreret del af den tyske ansgning), blev
sledes lagt frem, diskuteret og accepteret af de to landes myndigheder og af ESPOO-landene.
I 2011 besluttede forligskredsen bag Femern Blt-projektet, at snketunnelen er den foretrukne tekniske lsning.
Et vigtigt led i myndighedsgodkendelsen i Danmark er udarbejdelsen af en VVM-redegrelse. Dette sker
ved offentlige hringer, og ved at materialet og VVM-undersgelsen bliver lagt frem for offentligheden.
VVM-hringen blev gennemfrt af det davrende Transportministerium fra den 28. juni 2013 til den
20. september 2013. Gennem den 12-uger lange hringsperiode blev der i alt indgivet 42 svar fra danske myndigheder, virksomheder og borgere.
Folketinget vedtog i april 2015 en anlgslov (Anlgsloven) for den faste forbindelse over Femern
Blt og de danske landanlg. Loven indebrer, at de statsejede selskaber Femern A/S og A/S Femern
Landanlg fr bemyndigelse til at anlgge og drive en fast forbindelse over Femern Blt og de tilhrende landanlg i Danmark. Med vedtagelsen af anlgsloven forel den endelige miljgodkendelse af
projektet i Danmark.
10
Selve processen er opsummeret i nedenstende figur.

Figur 2.1 Overblik over den danske proces
2.4
Den tyske godkendelsesproces

Eftersom Femern Blt-projektet er et grnseoverskridende projekt, er der behov for at indhente myndighedsgodkendelser i svel Danmark som Tyskland. I Tyskland godkendes infrastrukturprojekter, herunder vej- og jernbaneprojekter som Femern Blt-projektet, normalt i en samlet myndighedsgodkendelsesproces, som udmnter sig i en samlet byggetilladelse. I Femern Blt-projektets tilflde udstedes
myndighedsgodkendelsen under forbundsjernbanelovgivningen AEG (Allg. Eisenbahngesetz).
Den tyske godkendelsesproces adskiller sig p en rkke omrder fra den danske.
Frst og fremmest ved at projektet i Danmark godkendes i Folketinget i form af en anlgslov, mens der i
Tyskland frst sker en politisk godkendelse af projektet i form af en ratificeringslov. Dernst i form af
den rent administrative godkendelse af betingelserne for projektets gennemfrelse i form af en byggetilladelse. Det er sidstnvnte, som udestr.
Derudover er der flere myndighedsniveauer involveret i beslutningen, ligesom domstolene srligt p fderalt niveau spiller en vsentlig rolle. Endelig har de enkelte tyske delstater ligeledes forskellige krav i
forhold til gennemfrelse af en godkendelsesprocedure for et infrastrukturprojekt. I dette tilflde er det
Slesvig-Holsten, hvorfor ansgningen er indrettet efter de bestemmelser, som glder i Slesvig-Holsten.
Myndighedsgodkendelsen i Tyskland er omfattende. Den omhandler den tekniske projektering, projektets fysiske placering og andre betingelser og interesser, som pvirkes af projektet, herunder miljinteresser i anlgs- og driftsfasen. Der er tale om en proces, som reguleres af bde forbundsstatens og delstaternes love og andre bestemmelser. Myndighedsgodkendelsesprocessen afsluttes med, at myndighedsgodkendelsen udstedes. Selve myndighedsgodkendelsen er en altomfavnende byggetilladelse,
som indeholder alle ndvendige godkendelser. Der krves sledes ingen yderligere offentligretlige godkendelser.
2.4.1
Arketypisk proces for myndighedsgodkendelse i Tyskland

Formlet med dette afsnit er at opstille en arketypisk proces for myndighedsgodkendelsen i Tyskland og
koble denne til Femern Blt-projektet. Processen er udarbejdet med udgangspunkt i dokumenter fra
LBV og fra Femern A/S advokater CMS Hasche Sigle (herefter benvnt CMS) og Graf von Westphalen,
interviews med disse eksperter, officielle tidsfrister fra tyske myndigheder LBV Kiel samt kortlgning af
lignende projekter i Tyskland (se afsnit 2.5).
11
Den resterende del af den tyske myndighedsgodkendelsesproces, som Femern Blt-projektet er i, forlber i en rkke faste p hinanden flgende trin. Disse gennemgs nedenfor. Ud over at et projekt skal
gennem de faste trin i processen, er der endvidere mulighed for, at et eller flere af trinnene skal gentages p grund af udfaldet af processen.
Projektet har netop vret genstand for en offentlig hringsproces. Det medfrte, at flgende trin i processen udestr:
1.
Tilpasning af ansgningsdokumentet i overensstemmelse med udfaldet af hringsprocessen
2.
Fuldstndighedstjek af den reviderede ansgning
3.
Indsendelse af den reviderede ansgning
4.
Identificering af de berrte parter
5.
Offentlig fremlggelse med visning af ansgningsdokumenterne (samt deadline for at komme med
indvendinger)
6.
Gennemgang af indkomne indvendinger mod projektet og udarbejdelse af svar herp
7.
Plausibilitetstjek af de udarbejdede svar p indvendingerne (gennemfres af hringsmyndigheden)
8.
En eventuel runde ikke-offentlige hringsmder
9.
Udarbejdelse af myndighedsgodkendelsen
10. Offentlig annoncering og fremvisning af myndighedsgodkendelsen samt deadline for at angive klage til forvaltningsdomstolen i Leipzig (en mned)
Efter myndighedsgodkendelsen kan processen afsluttes. Som led heri gives der en skaldt strakstilladelse, nr klagefristen p en mned efter offentliggrelsen af godkendelsen er udlbet. Denne tilladelse
muliggr, at man kan pbegynde byggeriet.
Sfremt der indgives klage, vil nedenstende trin kunne forekomme i processen:
11. Sgsml mod myndighedsgodkendelsen af projektet:
a.
b.
c.
Klager afvises i deres helhed eller ngtes opsttende virkning (anlgsarbejdet p tysk side
kan pbegyndes)
Klager gives opsttende virkning (strakstilladelsen suspenderes). Pbegyndelse af anlgsarbejdet afventer domstolens materielle behandling af disse klager. Suspensionen tilbagetrkkes, nr de relevante klager er behandlet, og kan sledes ophves inden retssagen er endelig
afsluttet.
Klage gives medhold i sit materielle indhold. Myndighedsgodkendelsen tilpasses i overensstemmelse hermed.
12. Tilpasning af godkendelsesdokumentet

13. Myndighedsgodkendelsen fr juridisk effekt
2.4.2
Kobling af arketypisk proces til processen omkring Femern Blt-projektet

Femern A/S har arbejdet tt sammen med det slesvig-holstenske vejdirektorats afdeling i Lbeck (Landesbetrieb Straenbau und Verkehr Schleswig-Holstein, Niederlassung Lbeck LBV Lbeck) om at udarbejde ansgningsmaterialet til Femern Blt-projektet. Baggrunden er, at det iflge tysk ret kun er en
tysk myndighed, der m vre projektansger for motorveje p tysk territorium. Det betyder, at ansgningen om myndighedsgodkendelse indgives af to parter i fllesskab: LBV Lbeck for vejdelen og Femern A/S for jernbanedelen.
Myndigheden, der gennemfrer myndighedsgodkendelsesprocessen for svel vej som jernbane for s
vidt angr den tyske del af den faste forbindelse over Femern Blt, er det slesvig-holstenske vejdirektorats afdeling i Kiel (LBV Kiel). Femern A/S og LBV Lbeck indsendte derfor den samlede ansgning p i
alt 11.000 sider til LBV Kiel i praksis den 18. oktober 2013. Herefter foretog hringsmyndigheden et
plausibilitets- og fuldstndighedstjek af materialet. Ansgningen indeholdt ogs VVM-redegrelsen af
projektets miljkonsekvenser.
12
LBV anmodede herefter alle relevante myndigheder om at give deres redegrelse for, om ansgningen
kan godkendes. Parallelt med hringen af myndighederne blev der sendt dokumenter til de berrte
kommuner med henblik p forberedelse af en offentlig prsentation af ansgningsmaterialet. LBV fremlagde i praksis hele ansgningsmaterialet for offentligheden dels i den direkte berrte kommune, Stadt
Fehmarn, dels i alle berrte kommuner langs jernbanelandanlggene i stholsten frem til Lbeck. Senest tre uger efter at have modtaget materialet skulle de berrte kommuner annoncere dette via officielle bulletiner, lokale dagblade eller andre almindeligt accepterede kommunikationskanaler.
Alle interesserede parter havde en mned at orientere sig i. Enhver person eller organisation, der pvirkes af projektet, havde mulighed for at indgive skriftlige indsigelser (eller mundtligt, men registreres af
hringsmyndighed). Der blev i lbet af processen indgivet ca. 3.100 indsigelser mod projektet. Fristen
for indsigelser var i august 2014.
Efter den offentlige hring udarbejdede Femern A/S skriftlige besvarelser af samtlige indsigelser i alt
med et omfang p ca. 10.000 sider. Parallelt med modtagelse af hringssvarene var der lbende dialog
med en lang rkke myndigheder, herunder milj- og sikkerhedsmyndighederne, om hndtering af de
problemstillinger, som kom frem i den skriftlige hring.
Herefter indkaldte LBV Kiel i perioden fra juli til november 2015 til skaldte ikke-offentlige hringsmder. Mderne omfattede alle myndigheder, lodsejere, miljorganisationer og borgere, som havde indgivet skriftlige hringssvar. Et centralt fokusomrde p mderne var s vidt muligt at opn enighed om,
hvad der skulle st i den opdaterede ansgning, eller at f prciseret hvori en eventuel uenighed bestod, sledes at LBV Kiel vil kunne foretage sin endelige afvejning af parternes interesser. I oktober
2015 tilkendegav de tyske myndigheder, at man p det foreliggende grundlag forventer at kunne have
en myndighedsgodkendelse klar i 2017.
Denne del af processen afsluttes med, at Femern A/S i samarbejde med LBV Lbeck opdaterer ansgningsmaterialet og indleverer en opdateret ansgning til LBV Kiel. Opdateringen pgr pt.
2.5
Sammenlignelige projekter
P baggrund af den gennemfrte kortlgning og analyse har det vret muligt at opstille en samlet
ramme for den del af den tyske proces, der udestr. Hovedelementerne er gennemget med CMS, der
sammen med myndighederne i Slesvig-Holsten ligeledes har bidraget til udarbejdelsen af den arketypiske proces samt bekrftet de processuelle trin i myndighedsgodkendelsesprocessen og de tilknyttede
tidsestimater.
Den igangvrende godkendelsesproces i Tyskland indeholder en rkke elementer, som p nuvrende
tidspunkt ikke er mulige at forudsige udfaldet af p alle parametre. For at sikre et tilstrkkeligt grundlag
for at vurdere de mulige udfaldsrum har EY foretaget en kortlgning af en bred vifte af afsluttede eller
igangvrende anlgsprojekter i Tyskland. Formlet med kortlgningen har vret dels at identificere
relevante rsager til udfordring af tidsplaner for godkendelse, dels at vurdere hvilke rsager eller udfordringer der i praksis kan anvendes til at perspektivere den del af den tyske myndighedsgodkendelsesproces, der udestr i forbindelse med Femern Blt-projektet.
2.5.1
Identificering af projekter
Femern Blt-projektet er et af de strste infrastrukturprojekter i Tyskland og klart det strste infrastrukturprojekt i Slesvig-Holsten og der er derfor ingen enkeltstende infrastrukturprojekter, der kan
tages udgangspunkt i med henblik p at kunne foretage en n til n-sammenligning med Femern Bltprojektet.. For at sikre det bedst mulige grundlag har EY derfor foretaget en screening af relevante projekter i tt samspil med tyske eksperter1 og med input fra Femern A/S, bl.a. i form af den screening, der
tidligere er foretaget af Femern A/S tyske advokater 2. Idet der ikke er anlagt marinetunnelprojekter i
Tyskland bestende af bde vej- og jernbane i nyere tid, har der ikke indget sdanne i screeningen. Det
er imidlertid vurderingen, at det har vret muligt at udlede relevant information herfra under hensyntagen til den fase, som den tyske myndighedsgodkendelse er i p nuvrende tidspunkt.
1
Medarbejdere i EY Frankfurt med speciale i infrastruktur og Andreas Weise, ekspert og tidligere kontorchef i Transportministeriet NordRhein-Westphalen
2
CMS-HS notat, 24. august 2015.
13
Ud over at vre et meget omfattende projekt er det endvidere et tvrnationalt projekt mellem den danske og tyske stat, i praksis reprsenteret ved henholdsvis Femern A /S og den tyske myndighed LBV
Lbeck og en lang rkke myndigheder i henholdsvis Danmark og Tyskland (srligt Slesvig-Holsten). I
screeningen af relevante projekter har der derfor ogs indget tvrnationale projekter.
Screeningen har vret todelt:
Trin 1: Bred analyse af ti store anlgsprojekter forankret i Tyskland med henblik p at udlede karakteristika for projekternes godkendelsesproces og brugbare sammenligningsparametre.
Trin 2: Indsnvret analyse med henblik p at indsnvre kredsen af projekter til dem, der tilsammen
vurderes at vre mest relevante for at kunne udlede relevante sammenligninger til Femern Bltprojektet.
I nedenstende afsnit er alle projekterne beskrevet helt overordnet inkl. relevante karakteristika for disse. For hvert af de fem prioriterede projekter er der beskrevet flgende:
Egenskaber ved de udvalgte projekter
Kritiske elementer i opnelse af myndighedsgodkendelsen
Sammenlignelighed til Femern Blt-projektet
Centrale trin i godkendelsen
Varighed fra den frste drftelse med myndigheder og NGO'er til egentlig plangodkendelse
I arbejdet med identificering af relevante projekter har flgende parametre vret i fokus:
Projektets strrelse og kompleksitet
Tvrnationale projekter
Kombineret infrastruktur
Stor bredde i myndighedsinvolvering
Hj grad af NGO-involvering
Type af retsinstans
Type af projekt (idet Femern Blt-projektet defineres som et hav-projekt)
Srlige miljkrav
TEN-T-projekt
Placering i delstaten Slesvig-Holsten
Med afst i ovenstende parametre er flgende projekter blevet analyseret og vurderet:
Emssperrwerk (stormflodssikring af floden Emsen)
Elbquerung A20 (etablering af overgang over floden Elben)
Elbvertiefung (uddybning af floden Elben fra Hamborg mod Nordsen)
Weservertiefung (uddybning af floden Weser fra Bremen mod Nordsen)
A20 Bad Segeberg (etablering af motorvejsstrkning)
Nord Stream (etablering af gasledning under stersen fra Tyskland til Rusland)
Nord-Ostsee Kanal (udretning/udvidelse af Kielerkanalen)
Rgenbrcke (etablering af ny bro til en Rgen ved Stralsund)
Nordlink (etablering af elkabel under Nordsen mellem Tyskland og Norge)
Alle de udvalgte projekter har omfattet investeringer p mindst 100 mio. EUR. Sammenlignet med Femern Blt-projektet er der ingen af projekterne, der nr op i samme strrelse og kompleksitet som Femern Blt-projektet, men det er EYs vurdering, at de rummer de samme kritiske aktr-, proces- og
14
myndighedselementer, frem for alt fordi projekterne har vret prget af hj grad af involvering af flere
niveauer af tyske myndigheder p henholdsvis kommunalt niveau og delstats- og forbundsniveau. Det er
primrt omfanget af investeringen og dermed tids- og aktivitetsplan, der er vsensforskellig. Der vil
blive taget hensyn hertil i den endelige sammenstilling og vurdering.
Derudover har alle projekter i strre eller mindre omfang vret vurderet til at have en negativ indvirkning p miljet. Det har medfrt en vsentlig grad af involvering af miljmyndigheder, og som afledt
konsekvens heraf er projekterne i planlgningen blevet pvirket af NGOer og private aktrer. Endelig
har der for projekterne vret udfordringer i forbindelse med at gennemfre ekspropriation.
Alle projekter har oplevet betydelig interesse fra medier, NGOer og kritikere p grund af deres strrelse, grad af pvirkning p deres omgivelser og/eller den bagvedliggende beslutningsproces.
Enkelte af projekterne har vret tvrnationale, dvs. ivrksat af flere regeringer, men altid med behov
for tysk myndighedsgodkendelse og deraf srlige krav til procedurer. De har alle gennemget udfordrende godkendelsesprocesser med krav om og behov for at opn godkendelse af flere myndigheder.
Endelig er de karakteriseret ved at have skullet hndtere retssager. Nogle af projekterne er blevet udfordret i retten, hvilket forsinkede udstedelsen af den endelige myndighedsgodkendelse.
Alle p nr et projekt omfatter anlg i vandet i beskyttede omrder i enten Nord- eller stersen med
deraf flgende behov for hensyntagen til ikke mindst de miljmssige aspekter og krav knyttet dertil.
Projekterne er relativt nye. Alle p nr t projekt er blevet igangsat inden for de sidste ti r.
Det er sledes vurderingen, at de valgte projekter tilsammen afspejler de mest relevante og aktuelle karakteristika, som store projekter i Tyskland har vret omfattet af de senere r. Dermed rummer de udvalgte projekter en rkke af de samme potentielle og relevante risici som Femern Blt-projektet i den
myndighedsgodkendelsesproces, der venter de kommende r.
Oversigt over karakteristika for de prioriterede projekter og Femern Blt-projektet fremgr af nedenstende tabel.
15
Tabel 2.1 Sammenlignelige projekter i Tyskland (inklusive Femern Blt-projektet)
Parameter
Kompleksitet
Nr.
1
2
3
Juridisk og administrativt rammevrk

Domstolstype
Stor NGOHavproinvolvejekt
Regional
Fderal
ring
Strrelse
P tvrs
af grnser
Kombineret infrastruktur
Myndighedsinvolvering
p flere
niveauer
Femern Blt
7,4 mia. EUR
Ja
Ja
Ja
Ja
Emssperrwerk
0,2 mia. EUR
Nej
Nej
Ja
Ja
1,3 mia. EUR
Nej
Nej
Ja
1,3 mia. EUR
Nej
Nej
Projekt
Elbquerung A20
Niedersachsen (til
Strommitte)
Elbquerung A20
Schleswig-Holstein
(til Strommitte)
Miljmssige
krav
Ja
X
TEN-Tprojekt
Slesvig
Holstenprojekt
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Elbvertiefung
1,3 mia. EUR
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Weservertiefung
0,1 mia. EUR
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
A20 Bad Segeberg
1,7 mia. EUR
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nord Stream
7,4 mia. EUR
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nord-Ostsee-Kanal
(Kiel)
0,3 mia. EUR
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Rgenbrcke
0,1 mia. EUR
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
10
NordLink
2 mia. EUR
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
16
2.5.2
Valg af projekter
Ud af de oprindelige ti projekter er udledningen af egentlige sammenligningsprojekter blevet indsnvret
til flgende:
Elbquerung A20
Elbvertiefung
Nordlink
Rgenbrcke
Emssperrwerk
Baggrunden for valget af netop disse fem projekter er, at de har sagsmssig tyngde p:
Hj grad af NGO-involvering
Omfattende planlgningsproces, herunder omfangsrig hringsproces
Hj grad af involvering af mange myndigheder p bde lokal-, delstats- og forbundsniveau
Omfattende hringsproces med efterflgende behov for tilpasninger i ansgningsmaterialet
Myndighedsgodkendelser indklaget til Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig
Processer omkring suspension af strakstilladelse
De udvalgte projekter omfatter bde nogle, der er gennemfrt; nogle, der har opnet en endelig myndighedsgodkendelse; og projekter, der er blevet udfordret i retten3. Derudover er tre af de fem anlg i
Slesvig-Holsten. Flles for projekterne er, at der har vret behov for tt dialog med myndighederne
igennem hele forlbet.
Hovedelementerne i de enkelte projekter er opsummeret i nedenstende tabel.
Tabel 2.2 Hovedelementer i udvalgte tyske projekter
Elbquerung
A20
Elbvertiefung
Nordlink
Rgenbrcke
Emssperrwerk
April 2009
September
2006
August 2012
Oktober 2000
August 1997
September
2011/
December
2010
Maj 2009
Maj 2014
Maj 2001
Februar 1998
ndringer til
plan
Ja
Ja
Ja, efter godkendelse af

plan
Ja, efter frste

godkendelse af
plan
Ja, efter godkendelse af

plan
Offentligt
gennemsyn af
planndringer
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Offentlig hring/
diskussion
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Godkendelse
af plan
December
2014/
Marts 2015
April 2012
Oktober 2015
Marts 2004
August 1998
Fase
Ansgning om
planlgningsgodkendelsesprocedure
Afslutning p
frste offentlige hring/
diskussioner
Fire ud af de fem udvalgte projekter har modtaget endelig myndighedsgodkendelse. To ud af de fem projekter er afsluttet. Fire ud af de fem projekter er blevet udfordret i retten.
17
Elbquerung
A20
Elbvertiefung
Nordlink
Rgenbrcke
Emssperrwerk
Indgivelse af
sagsanlg
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Suspendering
af strakstilladelse
Nej
Ja
Nej
Nej
Ja
Fase
Projektstart
Varighed fra
frste offentlige hring til
godkendelse
af plan
Varighed fra
frste offentlige hring til
projektstart
ben
ben
ben
August 2004
September
1998
Endelig projektstart: Oktober 1999
40 mneder/
52 mneder
(ca. 3 r/4 r)
35 mneder
(ca. 3 r)
17 mneder
(ca. 1,5 r)
34 mneder
(ca. 3 r)
6 mneder
(ca. 0,5 r)
ben
ben
ben
39 mneder
(ca. 3 r)
20 mneder
(ca. 2 r)
Som ppeget tidligere er Femern Blt-projektet meget omfattende, hvorfor de valgte cases ikke p alle
omrder er direkte sammenlignelige med Femern Blt-projektet. Det er vurderingen, at de valgte projekter rummer de kombinationer af elementer, der alt andet lige vil kunne pvirke tidshorisonten for den
endelige godkendelse af Femern Blt-projektet. Grundet Femern Blt-projektets strrelse og omfattende ansgning er hovedvgten lagt p de strste projekter med sagsmssig tyngde inden for de omrder, hvor ogs Femern Blt-projektet forventes at blive udfordret, og omvendt mindre vgt p mindre
komplicerede projekter og processer.
De vsentligste elementer fra de tyske projekter fremgr af nedenstende tabel.
Tabel 2.3 Vsentligste elementer fra tyske projekter
Element
Bemrkning
Planndringer
I alle cases er der som led i processen blevet foretaget ndringer i

ansgningen. I nogle af dem i et omfang, der i sig selv har medfrt
get tidsforbrug p grund af materialets omfang og kompleksitet.
Tt og struktureret dialog med myndighederne har vret et centralt
element.
Retssager
I alle cases er der blevet lagt sag an, og langt hovedparten er blevet
anket til den fderale domstol i Leipzig.
Tidshorisont
Proces og tidsforbrug er omfattende uanset case. Det har taget mellem et halvt og fire r fra frste ansgning til godkendelse (uden
retssager), og nogle af projekterne er endnu ikke igangsat i praksis.
NGO-involvering
I alle cases har der vret en vsentlig grad af NGO-involvering, som

har haft en medvirkende effekt p forlbet.
Strakstilladelse
Variation i omfanget af suspendering af strakstilladelsen og lngden

herp frend byggeri kan igangsttes.
18
2.6
Risici forbundet med den tyske myndighedsgodkendelsesproces

Opnelsen af tysk myndighedsgodkendelse udgr den ene af de hovedprocesser, der indgr i den styringsmodel, der er etableret af Femern A/S4. Som led i arbejdet med at sikre fokus i og prioritering af
samarbejdet med relevante tyske myndigheder er der registreret en rkke risici i Femern A/S risikoregister.
Femern A/S ml er at mindske de risici, der er knyttet til svel den administrative som den legale del af
den tyske proces. Mlet er at sikre en godkendelse hurtigst muligt og at arbejde for at opn forvaltningsdomstolens tilslutning til, at klager rejst over selve godkendelsesbeslutningen ikke fr opsttende
virkning.
Femern A/S vurdering af status p myndighedsgodkendelsen omfatter de vsentligste risici og status
p mitigering heraf samt kommende aktiviteter knyttet dertil. De risici, der p.t. indgr i loggen, som er
direkte knyttet til den tyske myndighedsgodkendelsesproces, har i lighed med den seneste statusvurdering af 15. december 2015 indget i EYs vurdering af, hvilke overordnede risici der er knyttet til processen i Tyskland.
Vurderingen af omfanget og udfaldet af den resterende del af myndighedsgodkendelsesprocessen er
kompliceret. Den omfatter en rkke trin og aktiviteter, der hver for sig og tilsammen rummer risiko for,
at tidsplaner og forventninger hertil kan blive udfordret. Omvendt medvirker omfanget og dybden i ansgningsmaterialet samt de mange gennemfrte indsatser og risikominimerende handlinger, som Femern A/S allerede har foretaget eller forventer at gennemfre, til at sikre, at processen alt andet lige vil
kunne gennemfres hurtigere, end hvis disse aktiviteter ikke var gennemfrt.
Gennem interviews med Femern A/S, gennemgang af dokumenter og planer mv. er det vurderingen, at
der fra projektets start og frem til nu er gennemfrt en rkke indsatser med henblik p at understtte
den tyske myndighedsgodkendelsesproces. Ud over selve ansgningsmaterialet og benheden omkring
dette drejer det sig srligt om kommunikations- og inddragelsesindsatser i forhold til den brede offentlighed, berrte lodsejere og interessenter. Derudover har juridiske og tekniske tiltag i forhold til de tyske
myndigheder forud for den formelle sagsbehandling i hringsprocessen, eksempelvis dialogen med milj-, sikkerheds- og sejladsmyndighederne, haft et risikomitigerende sigte. Femern A/S har anlagt en
flerstrenget strategi, der afspejles i anvendelsen af en professionel public affair-virksomhed i Berlin, involveringen af den danske ambassade og etablering af et lokalt infocenter i Burg p Femern.
Vsentlige dele af den formelle ansgningsprocedure er allerede gennemfrt. Som led heri og i udarbejdelsen af det omfattende ansgningsmateriale, der er get forud herfor, har Femern A/S opnet betydelig indsigt i den tyske proces og de formelle og uformelle krav og forventninger, der ligger bag. Det
er vurderingen, at flgende elementer frem til nu har haft positiv betydning for processen:
Kvalitet: omfang, dybde og detaljeringsgrad i selve ansgningen og materialet bag.
Indsigt: forstelse for og indsigt i proces- og procedurekrav i tysk lovgivning p delstats- og forbundsniveau.
Myndighedshndtering: struktureringen af dialogen med relevante tyske myndigheder ikke mindst

p delstatsniveau.
benhed og transparens: bredden og hyppigheden i kommunikationen til og dialogen med en meget bred vifte af interessenter meget tidligt i forlbet.
Med afst i den opstillede proces for myndighedsgodkendelse, input fra sammenlignelige projekter og
det af Femern A/S risikoregister herunder den seneste risikovurdering af 15. december 2015, er der
identificeret en rkke risici, der kan pvirke processen frem mod endelig godkendelse.
Fokus har vret p de risici, der kan forventes at have direkte indflydelse p processen for den tyske
myndighedsgodkendelse og dermed den samlede tidsramme for projektet. Dertil kommer afledte risici,
der kan medfre gede omkostninger, eksempelvis i form af kompensation til tredjepart.
De risici, der p baggrund af den gennemfrte kortlgning vurderes at vre relevante, fremgr af nedenstende tabel.
Jf. afsnit 1.5. i notat vedrrende Beskrivelse af forretningsgange og programstyring, Femern A/S, 2014
19
Tabel 2.4 Identificerede risici forbundet med myndighedsgodkendelsesproces
Risiko
Beskrivelse
Procedure
Godkendelse indklages til domstol
Myndighedsgodkendelsen fra LBV kres til Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig.
Tildelt strakstilladelse suspenderes
Den af LBV tildelte strakstilladelse suspenderes som led i anlggelse af retssag.
Domstolskendelse
Afgrelse fra den fderale domstol medfrer, at dele af ansgningsprocessen skal suppleres.
Involvering af EU-Domstolen
Den fderale domstol i Leipzig gennemfrer hring af EUDomstolen (separat del af retssagsproces).
EU-Domstolen trffer vsentlig

afgrelse
EU-Domstolen trffer afgrelse p omrder, der enten fr direkte

retsvirkning p relevante omrder og/eller giver aktrer ny mulighed for at klage.
ndring i ansgning medfrer ny

proces
ndring i ansgningsmaterialet som flge af hringsproces eller

anden involvering af offentlighed/interessenter medfrer genoptagelse af allerede gennemfrt proces, hringsrunde eller lignende.
Rammer og vilkr
Den ministerielle og faglige kompetence i Slesvig-Holsten
Relevante myndigheder i Kiel prioriterer ikke i tilstrkkelig grad

ressourcer og/eller har ikke rette kompetence til at sikre et tilstrkkeligt beslutningsgrundlag samt rettidig eksekvering heraf.
LBV-Lbecks partnerkompetence
Manglende kompetence til at sikre tilstrkkelig kvalitet i leverancer til relevante myndigheder og aktrer i Tyskland.
Faglig kompetence i Femern A/S
Manglende kompetence til at sikre tilstrkkelig solid, rettidig og

afbalanceret kvalitet i leverancer til relevante myndigheder og aktrer i Tyskland.
Faglig kompetence i LBV Kiel
Manglende kompetence til at sikre tilstrkkelig solid, rettidig og

afbalanceret krav til kvalitet i leverancer til relevante myndigheder
og aktrer i Tyskland.
Evne til at fastholde et effektivt

samarbejde igennem hele forlbet
Samarbejdet mellem Femern A/S og relevante tyske myndigheder

bliver udfordret som flge af processen.
NGOer/Scandlines adfrd
NGOer og/eller Scandlines stiller vedvarende sprgsml, der omsttes til krav, der godtages af myndighederne.
Ud over ovenstende er der mulighed for, at de omfattende detailanalyser p ikke mindst miljomrdet,
som Femern A/S har gennemfrt for at sikre et hjt og kompetent ansgningsgrundlag, forldes.
De risici, der er identificeret, afspejler EYs vurdering af, hvilke risici der vil kunne pvirke den kommende proces i Tyskland direkte og som flge heraf i strre eller mindre grad vil kunne pvirkes af de involverede parter. Der er imidlertid ogs forhold, som ikke er knyttet til den egentlige materielle godkendelse, men som vil kunne tnkes at pvirke processen. Eksempler herp er, hvis der sker en permanent
ophvelse af Schengen aftalen og dermed er behov for grnsekontrol ved Femern forbindelsen. Det
skal understreges, at det er forhold der ikke er indget i det faktiske arbejde med at opstille mulige udfaldsrum for, hvornr den egentlige godkendelsesproces er gennemfrt.
20
Set i forhold til den fremadrettede del af processen er det EYs vurdering, at det er flgende forhold, der
vil have strst betydning for, hvordan den resterende del af processen i Tyskland vil forlbe:
2.7
Kompleksitet og indsigt: Omfanget af procedure- og dokumentationskrav og Femern A/S hndtering af og samarbejde med de tyske myndigheder i processen.
Aktrer og autonomi: Antallet af instanser, der er involveret, og deres interne autonomi i forhold til
afgrelser og indsigelser.
Klager: Omfanget af klagesager, deres genstandsfelt, tyngde og konsekvens i forhold til tilladelser.
Den fremadrettede proces i Tyskland

Femern Blt-projektet har som omtalt tidligere netop vret genstand for en offentlig og mundtlig hring som en del af den tyske myndighedsgodkendelsesproces. Som opsamling p denne er hringsmyndigheden ved at opsummere mdernes indhold og udarbejde et officielt referat fra mderne. Iflge LBV
Kiel forventes dette referat at vre udarbejdet og offentliggjort i januar 2016.
2.7.1
Gennemgang af myndighedsprocessen
I den nedenfor skitserede proces lgges det til grund, at der vil ske ndringer eller tilfjelser i forhold til
ansgningsdokumentet i forlngelse af den netop gennemfrte offentlige hring. Denne antagelse er
blevet bekrftet af Femern A/S og Femern A/S advokater CMS.
21
Et overblik over processen kan ses af figuren herunder:

nov. 2015
ndring af plandokumenter
Tjek af plandokumenterne
Forberedelse til offentlig fremvisning

Offentlig fremvisning af ndrede plandokumenter og
deadline for indsigelser
Indsamling/konsolidering af indsigelser/meddelelser og modsvar
Validering af modsvar
Offenltig diskussioner/hring
Udarbejdelse af myndighedsgodkendelse og udgivelse
apr. 2018
jan. 2019
Eventuel strakstilladelse
Forberedelse og udfrelse af offentlig fremvisning
Indsendelse af sagsanlg
Sagsanlg
Evt. udsttelse af
strakstilladelse
Sagsanlg og efterflgende
retsag
aug. 2018
jul. 2020
Arbejde kan pbegyndes i

Tyskland idet udsttelse af
strakstilladelsen ophves
Evt. supplerende
planlgsningsgodkendelsesprocedure
feb. 2020
mar. 2022
Tysk plangodkendelse med

juridisk effekt
ndring af plandokumentet
Iflge LBV vil det tage omkring fem mneder at foretage tilpasningen af ansgningsdokumentet. Det
sidste skridt i dette arbejde er lovmssigt bestemt og bestr i, at projektudvikleren officielt beder om en
ndring af ansgningsdokumentet hos godkendelsesmyndigheden. Dette, forventer Femern A/S og
CMS, sker i marts 2016.
Efter indleveringen af den tilpassede ansgning skal LBV gennemg materialet med henblik p at vurdere, om dette er komplet til den offentlige hring. Dette vil iflge LBV tage ca. en mned.
Efter denne gennemgang af dokumenterne skal de relevante interessenter kontaktes, og den offentlige
hring skal forberedes. Iflge LBV vil det krve seks uger at gennemfre denne proces. Interessenterne
er allerede kendte af myndigheden. Det vil udelukkende vre de ndrede dokumenter, der skal revideres ikke alle dokumenterne, som det var tilfldet i den allerede gennemfrte hringsproces. Det centrale er, at ansgningen kan leve op til kravet om, at relevante myndigheder kan erklre sig enige i god-
22
kendelse af ansgningen. Dette er srlig relevant i forhold til miljsprgsml, hvorfor den ttte dialog,
som det er vurderingen, at Femern A/S har haft og har med miljmyndighederne, er vigtig.
Offentlig fremvisning af ndrede plandokumenter og deadline for indsigelser
Herefter flger endnu en offentlig hringsproces. Rent tidsmssigt er det ikke ndvendigvis den samme
proces som frste hring. Frste skridt heri er, at ansgningsmaterialet fremlgges igen. Dokumenterne skal iflge 73 (VwvfG) offentliggres i en mned. Herefter har projektets opponenter en mned til
at komme med indsigelser mod projektet, hvorefter godkendelsesmyndigheden og Femern A/S modtager disse.
Indsamling af indsigelser/meddelelser, modsvar
Femern A/S forventer at modtage betydeligt frre hringssvar i denne runde. Dette skyldes dels, at de
fleste indsigelser er blevet hndteret i forbindelse med den frste hringsproces, dels at indsigelserne
kun skal vedrre de ndringer, der er foretaget i ansgningsdokumentet. Efter modtagelse af indsigelserne vil Femern A/S gennemg indsigelserne og forberede svar p disse. Iflge CMS forventes denne
proces at tage mellem fire og seks mneder afhngigt af omfanget af indsigelser. I bedste fald vil denne
gennemgang ikke vre s omfangsrig som i den frste hringsproces og kan gennemfres i lbet af fire
mneder. Sfremt der mtte vre en stor mngde af indsigelser, der skal hndteres, er det vurderingen, at der vil kunne vre behov for yderligere seks mneder til arbejdet.
Herefter vil planlgningsmyndigheden foretage et plausibilitetstjek af svarene. Dette vil iflge LBV tage
omkring to mneder. I den typiske proces antages offentliggrelse af dokumenterne og de efterflgende
svar p indsigelserne at vre tilstrkkelig. I bedste fald vil planlgningsmyndigheden skulle bruge en
mned p denne proces i stedet for to.
Offentlig hring
Godkendelsesmyndigheden kan krve, at der skal afholdes hringsmder, hvilket vil medfre yderligere
tidsforbrug forbundet med hringsprocessen. Sker det, m der medregnes tid til en ny mundtlig hringsrunde. Dette kan bl.a. iflge det andet advokatfirma (HFK) som Femern A/S anvender, skyldes ndringer i ansgningsdokumentet, der pvirker miljmssige sprgsml. I sdanne tilflde vil endnu en runde mundtlige hringer vre ndvendige. Dette kan medfre yderligere to mneders tidsforbrug p denne proces. LBV forventer, at der vil skulle gennemfres en ny hringsrunde.
Udarbejdelse af myndighedsgodkendelse og udgivelse og eventuel strakstilladelse
Efter hringsprocessens gennemfrelse, og efter at udtalelser fra svel Femern A/S som NGOer m.fl. er
indsamlet, kan godkendelsesmyndigheden begynde at forberede godkendelsesdokumentet. Tidsforbruget forbundet med udarbejdelsen af denne godkendelse varierer betydeligt. Baseret p de sammenlignede projekter fra mellem 5 og 20 mneder med et gennemsnit p 6 mned. LBV har som led i analysen bekrftet, at deres tidligere vurdering5 af, at processen med at udarbejde godkendelsesdokumentet
kan forventes at tage 10 mneder. CMS har bekrftet, at dette tidsestimat er sandsynligt.
Hringsprocessen har til forml at sikre enighed mellem projektansgerne og de berrte parter. Efter
hringsprocessen vurderer LBV, om der er foretaget en korrekt og veldokumenteret interesseafvejning i
projektansgningen. Fokus er p, hvorvidt de legitime interesser er blevet tilgodeset, og om dette er
korrekt hndteret i ansgningen.
EY har som beskrevet i ovenstende afsnit gennemget en rkke store anlgsprojekter (jf. afsnit 2.5).
Denne gennemgang viser, at myndighedsgodkendelsen har varet gennemsnitligt seks til syv mneder.
En forudstning herfor har dog vret, at der har vret tale om relativt f omrder, der er blevet hndteret i forbindelse med udarbejdelsen af godkendelsen. Alternativt er der blevet tilfrt flere ressourcer
til myndigheden. CMS har oplyst, at de tidligere har oplevet, at godkendelsesmyndigheder har hyret ekstra bistand ind fra advokatvirksomheder i forbindelse med disse processer for at sikre en hurtig godkendelse.
Das Planfeststellungsverfahren LBV.SH
23
Baseret p de gennemgede projekter og CMS forventning vil der som led i selve myndighedsgodkendelsen fra LBV blive tildelt strakstilladelse (jeblikkelig ikrafttrden). Dette kan myndigheden vlge at
give i forbindelse med myndighedsgodkendelsen. En strakstilladelse indebrer, at anlgsarbejdet kan
pbegyndes efter klagefristens udlb, sfremt:
a)
der ikke er indgivet klager, eller
b)
at klager er afvist i deres helhed eller ngtet opsttende virkning.
Selve beslutningen forventes at blive udfordret af eksempelvis NGOerne i forbindelse med en retssag.
Nr godkendelsen er udstedt af godkendelsesmyndigheden, skal denne iflge loven offentliggres i to
uger. CMS forventer dog et tidsforbrug p seks uger til at sikre, at dokumentet er fremlagt blandt alle de
relevante interessenter. Efter denne offentliggrelse kan alle interessenter, myndigheder og organisationer lgge sag an. Dette skal ske inden for en mned efter offentliggrelsen af myndighedsgodkendelsen.
Svel Femern A/S som CMS forventer, at der vil blive anlagt en retssag som flge af myndighedsgodkendelsen. Denne antagelse underbygges af udtalelser fra den slesvig-holstenske transportminister og
det forhold, at flere NGOer har udtalt, at de forventer at lgge sag an mod projektet. Som flge af at
godkendelsen udstedes i medfr af jernbanelovgivningen, vil det kun kunne ske ved Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig.
Sagsanlg
Baseret p CMS erfaring og data fra de analyserede tyske projekter vil en gennemsnitlig infrastrukturretssag ved Forbundsdomstolen tage ca. 18 mneder.
CMS forventer, at den tildelte strakstilladelse vil blive udfordret, og at sagsgerne vil bede domstolen
om en forelbig proces, der suspenderer strakstilladelsen, for derved at udstte muligheden for egentlig igangsttelse. Denne antagelse understttes af data fra domstolen i Leipzig, idet der i 2014 blev ansgt om og givet udsttelse i ca. 70 % af alle sager. Processen forventes at tage ca. ni mneder. CMS
vurderer, at den i bedste fald kan forkortes til at vare ca. tre mneder som flge af det omfattende og
grundige arbejde, der er lagt i forbindelse med ansgningen.
Den skriftlige kendelse skal foreligge tre mneder senere, hvorefter den iflge loven skal offentliggres i
to uger, hvorefter godkendelsen trder i kraft.
Forbundsforvaltningsdomstolen vil i srlige sgsml kunne vlge at eftersprge en kendelse fra EUDomstolen i forhold til eksempelvis europisk regulering p miljomrdet. Srligt sprgsml vedrrende fortolkning af Natura2000-sprgsml vurderes at kunne vre relevante i denne sammenhng. EY
har p baggrund af cases og input fra CMS estimeret, at sfremt EU-Domstolen mtte blive involveret,
vil der skulle lgges ca. 15 mneder oven i de 11 mneder, som en retssag er estimeret til.
Forbundsforvaltningsdomstolen kan beslutte, at der skal ske ndringer eller suppleringer af ansgningen. Dette glder ogs, sfremt Forvaltningsdomstolen finder, at en udtalelse fra EU-domstolen giver
anledning til det. I dette tilflde vil der som flge heraf vre behov for ndringer af ansgningen/plandokumentet, som igen vil kunne medfre en offentlig hringsproces efterflgende, fr endelig
godkendelse kan foreligge. En sdan yderligere proces forventes at kunne tage yderligere et r.
Selve kendelsen fra Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig er endelig.
Det skal understreges, at selve retssagen (hovedsgsmlet) og udfordringen af strakstilladelsen er to
uafhngige retsprocesser. En klage over strakstilladelsen vil deraf ikke ndvendigvis have tidsmssig
indvirkning p forlbet af selve retssagen.
I helt srlige tilflde kan EU-Kommissionen p baggrund af henvendelser fra eksempelvis
miljorganisationer rette henvendelse til medlemslande (i dette tilflde Tyskland) for afklaring af
specifikke forhold. Udfaldet af denne proces kan i yderste indstands fre til, at der lgges sag an mod
medlemslandet ved EU-Domstolen. Konsekvensen i disse sager er typisk en bde.
24
Nr byggeriet pbegyndes, er der (bde p den danske og tyske side) mulighed for, at projektet som led
i selve anlgsarbejdet stder p uforudsete forhold i undergrunden (eksempelvis i form af
dyrebeskyttelsesmssige eller arkologiske forhold).
Det skal understreges, at ovenstende tidsestimater er udtryk for en samlet vurdering af alle de mulige
udfald af processen, herunder de mest ekstreme. I nedenstende afsnit omsttes disse til egentlige
estimater p, hvad dette vil medfre for den myndighedsgodkendelsesproces, der forventes for Femern
Blt-projektet.
2.7.2
Vurdering af tidforbrug p myndighedsgodkendelse

Den tyske myndighedsgodkendelsesproces er omfattende. Som beskrevet i de ovenstende afsnit er der
mulighed for, at omfanget af processen kan variere.
Vurderingen af tidsforbrug er baseret p den viden, der er opnet gennem den gennemfrte analyse af
de tyske forhold, rammer og vilkr. I praksis i form af en simulering af de identificerede data, der er
frembragt via flgende elementer:
Risikoprofil: de identificerede risici forbundet med den resterende del af processen.
Sammenligning: erfaringer fra sammenlignelige anlgsprojekter i Tyskland.
Indsigt: kobling mellem den tyske standardproces og vrdierne i ovenstende.
Rammen for vurderingen af tidsforbruget er den resterende del af den tyske proces, som blev udledt i
ovenstende afsnit; i praksis i form af et estimeret tidsforbrug i form af et antal mneder for hvert trin i
processen omsat i tre niveauer: minimum, mest sandsynlig og maksimum. For hver af de identificerede
udestende trin i godkendelsesprocessen er blevet sat en estimeret vrdi p, hvordan det under en
rkke forudstninger vil kunne vre gennemfrt.
For de procestrin, hvor tidsforbruget er lovbestemt, er tidsforbruget det samme uanset scenarie. For de
enkelte procestrin, hvor der er indarbejdet en sandsynlighed for et givet udfald, er denne indfrt med
samme vgt, som scenariet i vrigt er baseret p.
Det forventende udfald af den resterende del af den tyske myndighedsgodkendelsesproces (estimeret
fra december 2015) og de variationer, som den vil kunne flge, alt afhngigt af scenarie, fremgr af
nedenstende tabel.
Tabel 2.5 Mulige udfaldsrum for den tyske myndighedsgodkendelsesproces (med december 2015 som udgangspunkt)
Opgave
Estimeret varighed (mneder, afrundet)

Sandsynlighed
ndring af plandokumenter
Minimum
Mest
sandsynlig
Maksimum
12
0,5
1,5
1,5
Offentlig fremvisning af ndrede plandokumenter
Deadline for indsigelser
Indsamling/konsolidering af indsigelser/meddelelser, modsvar
10
25
Opgave
Estimeret varighed (mneder, afrundet)
Offentlige diskussioner/hring
Udarbejdelse af myndighedsgodkendelse og udgivelse
9,5
10,5
15,5
1,5
1,0
Sagsanlg og efterflgende retssag
11,5
26,5
33,5
Udsttelse af strakstilladelse
70 %
33,5
Supplerende planlgningsgodkendelsesprocedure
25 %
12
24
Vurderingen af den resterende del af godkendelsesprocessen er baseret p, at samarbejdet mellem Femern A/S og myndighederne i Slesvig-Holsten er kvalificeret, velstruktureret og tillidsfuldt. Derigennem
sikres det, at der er transparens i og forstelse for bde de krav, der stilles af myndighederne, og de
lsningsforslag, der udarbejdes af Femern A/S.
Samarbejdet med de tyske myndigheder er som led i analysen blevet kortlagt. Det er EYs vurdering, at
der er et fornuftigt samarbejde mellem svel Transport-og Bygningsministeriet som med Femern A/S og
de tyske myndigheder og at samarbejdet udvikler sig stadig mere positivt.
Det er EYs vurdering, at de tyske myndigheder oplever, at tilgangen til den tyske beslutningsproces og
kultur i Femern A/S er blevet gradvist bedre. Femern A/Ss kommunikationsarbejde bliver fremhvet,
men det ppeges samtidig, at det er ndvendigt, at Femern A/S udviser den rette forstelse for den tyske processuelle tilgang og ikke overvurderer betydningen af de rent tekniske sider af samarbejdet. Det
er dog klart oplevelsen, at der er kommet en dybere forstelse for det forhold, at retssager ofte er en
fast bestanddel af en proces som den, som Femern Blt-projektet og dermed Femern A/S - indgr i.
Det estimerede tidsforbrug p den resterende del af godkendelsesprocessen hviler som flge heraf p
flgende forudstninger:
2.7.3
Bredt forankret indsigt: At der er et kontinuerligt fokus p at sikre forstelse for, indsigt i og respekt for administrative procedurer i Tyskland i alle fora, hvor Femern A/S er i dialog med de tyske
myndigheder.
Respekt for rdgivning: At Femern A/S flger de rd og den vejledning, der ydes fra de tyske myndigheder, meget tt.
Samarbejdsmodel fastholdes: At kvartalsmderne og deltagerkredsen heri vedtaget p mdet den

8. januar 2016 fastholdes i hele processen.
Dyb indsigt i procedurer: At Femern A/S opnr dyb indsigt i de procedure- og formkrav der stilles
til sager frt ved Forbundsdomstolen i Leipzig.
Estimering af tidsforbrug frem mod godkendelse

P baggrund af analysen af det forventede tidsforbrug p den resterende myndighedsgodkendelsesproces i Tyskland, der er opsummeret i ovenstende tabel, er det vurderingen, at det vil vre flgende trin
heri, der vil vre de meste centrale:
Myndighedsgodkendelse (LBV Kiel)
Sagsanlg og efterflgende retssag (Forbundsdomstol i Leipzig)
26
Igangsttelse af anlgsarbejdet i Tyskland (efter udsttelse af strakstilladelse)
P baggrund af de i tabellen ovenfor estimerede antal mneder for hvert enkelt procestrin er det muligt
at estimere, hvornr de forventeligt vil kunne vre gennemfrt. Derigennem er det muligt at vurdere,
hvornr den endelige godkendelse og de vrige procestrin alt andet lige vil kunne foreligge. EY har p
baggrund heraf gennemfrt en Monte Carlo-simulering af tidsestimeringerne i fuld overensstemmelse
med metoden for estimering af det samlede reservebehov. Resultatet af simuleringerne p de ovenstende trin fremgr af nedenstende figurer.
Af figurerne fremgr det bde med hvilken sandsynlighed den pgldende hndelse forventes at indtrffe for hver mned (sjlerne) og den samlede sandsynlighed for at hndelsen indtrffer inden en
bestemt mned (s-kurven). Aflses for hvilke mneder kurverne skrer hhv. 5 % og 95 % opns et tidsinterval indenfor hvilket, der er 90 % sandsynlighed for at hndelsen indtrffer. De to yderpunkter er
valgt af EY som udtryk for forventelige maksimum- og minimumsestimater.
Af figurerne udledes endvidere tidsestimaterne for henholdsvis P50 og P80. Disse to sandsynlighedsvrdier afspejler dels det sandsynlighedsniveau, som anvendes af Femern Blt-projektet (P50), dels det
sandsynlighedsniveau, som anvendes af EY i de efterflgende afsnit vedrrende den samlede vurdering
af behovet for reserver (P80).
Som ved vurderingen af behovet for reserver i de flgende afsnit er det EYs vurdering, at P80 ogs her
alt andet lige giver den mest hensigtsmssige risikoafdkning af den tyske myndighedsgodkendelsesproces. rsagen hertil er:
Kompleksitet: Procedure- og dokumentationskrav igennem hele processen er betydelig. Afgrende,

at der fastholdes et tt samarbejde med de tyske myndigheder.
Aktrer og autonomi: Antallet af instanser, der er involveret, og deres autonomi i forhold til afgrelser og indsigelser er vsentlig. Det medfrer procestid og krver prioritering og ressourcer.
Klager og retssag: Omfanget af klagesager, deres genstandsfelt, tyngde og konsekvens forventes

at f effekt. Det medfrer procestid og krver prioritering og ressourcer.
Resultatet af simuleringerne p de udvalgte trin fremgr af nedenstende afsnit.

Myndighedsgodkendelse fra LBV Kiel
Myndighedsgodkendelsen udarbejdes af LBV Kiel, nr hringsprocessen er gennemfrt. Som led heri
udstedes der samtidig en strakstilladelse. Herefter kan byggeriet teoretisk set pbegyndes. I praksis
forudsttes den at blive suspenderet som led i det sagsanlg, der forventes anlagt.
Myndighedsgodkendelsen forventes med 90 % sandsynlighed at kunne foreligge inden for 29 til 36 mneder fra ultimo november 2015. I praksis mellem det tidlige forr 2018 og efterret 2018.
P50-vrdien er ca. 32 mneder, hvilket medfrer, at godkendelsen estimeres til at kunne foreligge i
medio 2018. P80-vrdien er ca. 34 mneder, hvilket medfrer, at godkendelsen estimeres til at kunne
foreligge i efterret 2018. Den beregnede sandsynlighed fremgr af nedenstende figur.
27
Figur 2.6 Myndighedsgodkendelse LBV Kiel
Sagsanlg i Tyskland
Myndighedsgodkendelsen fra LBV Kiel forventes at blive anket til Forbundsdomstolen i Leipzig. Sagsanlg ved domstolen forventes med 90 % sandsynlighed at kunne vre gennemfrt inden for en periode
p 50 mneder til 66 mneder fra ultimo november 2015; i praksis mellem primo 2020 og medio 2021.
P50-vrdien er ca. 58 mneder, hvilket medfrer, at retssagen estimeres til at kunne vre afsluttet i
efterret 2020. P80-vrdien er ca. 62 mneder, hvilket medfrer, at retssagen estimeres til at kunne
vre afsluttet i forret 2021. Den beregnede sandsynlighed fremgr af nedenstende figur.
28
Figur 2.7 Sagsanlg i Tyskland
Igangsttelse af anlg
Den strakstilladelse, der tildeles som led i myndighedsgodkendelsen, forventes at blive anket til Forvaltningsdomstolen. Derudover forventes det, at den vil blive udsat, s lnge sagen vedrrende suspenderingen verserer. Nr suspensionen af strakstilladelsen ophves, udgr det i praksis det tidspunkt i godkendelsesprocessen, hvor Femern Blt-projektet opnr de tyske myndigheders godkendelse til at pbegynde anlgget i Tyskland.
Suspenderingen af strakstilladelsen forventes med 90 % sandsynlighed at ligge inden for en periode p
33 til 56 mneder fra ultimo november 2015; i praksis betyder det, at anlgsarbejdet alt andet lige vil
kunne pbegyndes mellem medio 2018 og medio 2020.
P50-vrdien er ca. 43 mneder, hvilket medfrer, at suspenderingen ophves medio 2019. P80vrdien er ca. 50 mneder, hvilket medfrer, at suspenderingen ophves primo 2020. Den beregnede
sandsynlighed fremgr af nedenstende figur.
29
Figur 2.8 Igangsttelse af anlg (efter endt udsttelse af strakstilladelse)
Det skal understreges, at selve retssagen imod myndighedsgodkendelsen og udfordringen af strakstilladelsen er to af hinanden uafhngige retsprocesser. En klage over strakstilladelsen forventes sledes ikke at have tidsmssig indvirkning p forlbet af retssagen.
For nrmere gennemgang af Monte Carlo-simuleringerne, herunder nrmere gennemgang af metode
og resultat, henvises til afsnit 5.
2.7.4
Vurdering af reserver til imdegelse af myndighedskrav

I forlngelse af analysen af de risici, der mtte vre knyttet til den resterende del af den tyske myndighedsgodkendelsesproces, har EY foretaget en overordnet vurdering af, hvorvidt der som flge heraf kan
identificeres yderligere kilder og/eller direkte krav til selve anlgget i Tyskland.
Udgangspunktet for vurderingen er den opsummering af den seneste hringsproces, der er afsluttet i
november 2015. Denne er blevet suppleret med den gennemgang af det eksisterende risikoregister, der
vedrrer den tyske proces, der er gennemfrt som led i ovenstende analyse. Endelig er data og oplysninger fra Femern A/S om udfaldet af den seneste hringsproces blevet valideret gennem interviews
med CMS, der ligeledes har deltaget i hringsprocessen, og af myndighederne i Kiel, der har forestet
hringen.
En betydelig del (ca. 25 %) af Femern A/S nuvrende reserver er knyttet til den tyske myndighedsgodkendelsesproces. Det er vurderingen, at det p det foreliggende grundlag ikke er muligt at identificere
vsentlige nye forhold, der ikke allerede indgr i Femern A/S nuvrende risikoregister. EY har lagt til
grund for vurderingen, at Femern A/S tager opmrksomhedspunkterne vedrrende forstelsen af den
tyske godkendelsesproces og samarbejdet med de tyske myndigheder til efterretning og fremadrettet vil
handle herefter. Omfanget og detaljeringen af den del af ansgningsprocessen, der allerede er gennemfrt, tilsiger, sammenlignet med andre projekter i Tyskland, at der er taget hjde for en meget bred vifte
af tiltag. Disse vurderes tilsammen og ved et forudsat strkt og effektivt samarbejde mellem Femern
A/S og LBV Lbeck at kunne imdekomme de tyske myndigheders krav, der p det foreliggende grundlag er kendte eller forventelige.
30
2.8
Besvarelse af sprgsml vedrrende myndighedsgodkendelsen i Tyskland

P baggrund af den gennemfrte analyse af myndighedsgodkendelsen i Tyskland og de risici, der er forbundet hermed, er det muligt at besvare det delsprgsml, der vedrrer denne. Svaret fremgr af nedenstende oversigt.
Tabel 2.6 Besvarelse af det stillede sprgsml 3
Sprgsml
Svar
3. Hvilke risici vil der vre forbundet

med, og er der tilstrkkeligt med reserver til at dkke merudgifter som
flge af den tyske myndighedsgodkendelsesproces og srlige betingelser i godkendelsen, som kan udlse
merudgifter, forsinkelser mv. i anlgsfasen?
Med afst i og vgtningen af de identificerede risici i forbindelse med den tyske myndighedsgodkendelsesproces er det EYs
vurdering, at anlgsarbejdet med stor sandsynlighed vil kunne
pbegyndes i tidsrummet fra medio 2018 til medio 2020.
Analysen af den tyske myndighedsgodkendelsesproces viser
ogs, at:
En betydelig del (ca. 25 %) af Femern A/S nuvrende reserver er knyttet til den tyske myndighedsgodkendelsesproces. Det er vurderingen, at det p det foreliggende
grundlag ikke er muligt at identificere vsentlige nye forhold, der ikke allerede indgr i Femern A/S nuvrende risikoregister.
Der stadigvk er en rkke ubekendte forhold omkring den

tyske myndighedsgodkendelsesproces, hvilket har betydning for EYs estimat af forventet reservebehov, jf.
sprgsml 4.
31
Projektets risici og risikofordeling
3.1
Indledning
Alle strre infrastrukturprojekter har en unik risikoprofil som flge af de srlige forhold, der gr sig
gldende ved projektet. Komplekse omgivelser, srlige tekniske udfordringer, modenheden af den lokale forsyningskde, kompleksiteten ved at hndtere mange forskelligartede interessenter samt mange
andre faktorer er alle bestemmende for projektets risikoprofil.
Blot at sammenligne projekternes oplistede risici og risikofordeling mellem entreprenr og bygherre giver ikke ndvendigvis en tilfredsstillende indsigt i risiciene eller deres fordeling mellem projektets interessenter. Der kan, ud over projekternes forskellige karakterer, blandt andet vre forskelle i risikostrukturen, qua de forskellige omstndigheder projekterne er underlagt.
En strre indsigt opns ved at udfre en rkke strukturerede vurderinger af udvalgte elementer af Femern Blt-projektets risikostyring, herunder ikke mindst den samlede proces for risikostyring, og sammenholde disse med store internationale projekter.
Dette kapitel besvarer sprgsml 2: svarer risikofordelingen til det, der almindeligvis forekommer i anlgskontrakter i store projekter? For at kunne besvare dette sprgsml fyldestgrende har EY valgt en
tilgang, hvor der fokuseres bde p risikostrukturen og risikofordelingen samt risikoprocesserne i Femern Blt-projektet, og hvor der sammenlignes med andre store internationale projekter, der derved
anvendes som sammenligningsgrundlag for Femern Blt-projektet.
3.2
Sammenlignings- og vurderingsmetode
EY har valgt at anvende en metodisk tilgang til analysen, hvor der bde fokuseres p projektets risikostyringsstruktur og risikostyringsprocesser. I afsnit 3.3 sammenlignes og vurderes sledes Femern
Blt-projektets risikostyringsstruktur i forhold til andre store internationale projekter. I afsnit 3.4 sammenlignes og vurderes Femern Blt-projektets samlede risikostyringsprocesser med praksis i andre store internationale projekter.
Vurdering af risikostyringsstrukturen
EYs vurdering af risikostyringsstrukturen er gengivet i afsnit 3.3 og omfatter nedenstende punkter:
a)
En sammenligning af de centrale risikofaktorer i Femern Blt-projektet med risikofaktorerne i andre

typer af store internationale projekter og disse faktorers forhold til den samlede budgetmssige reserve, som der skal vre i denne type projekter. Se afsnit 3.3.1.
b)
Femern Blt-projektets beskrevne og anvendte risikostruktur. Se afsnit 3.3.2.
c)
En vurdering af i hvilket omfang Femern Blt-projektet efterlever Transport- og Bygningsministeriets anbefalinger til risikostrukturen. Se afsnit 3.3.3.
d)
En vurdering af graden af overensstemmelse mellem Femern Blt-projektets risikostruktur og andre store sammenlignelige internationale projekters risikostruktur. Se afsnit 3.3.4.
e)
En sammenligning af, hvordan risikoen er fordelt mellem bygherre og entreprenrer i Femern Bltprojektets udbudskontrakter i forhold til en international standard, som den fremgr af FIDIC Silver
Book. Se afsnit 3.3.5.
Vurdering af risikostyringsprocesserne
EYs vurdering af risikostyringsprocesserne er gengivet i afsnit 3.4 og omfatter:
a)
En komparativ analyse af Femern Blt-projektets risikostyringsprocesser og risikostyringsprocesserne anvendt i to sammenlignelige, internationale projekter. Se afsnit 3.4.1.
32
Sammenligning med internationale projekter

EY har udfrt en komparativ analyse af Femern Blt-projektets risikostruktur og risikostyringsproces i
forhold til fire store internationale infrastrukturprojekter, som er listet nedenfor. Disse projekter reprsenterer et udvalg af projekttyper, som EY anser for at vre sammenlignelige p et antal relevante parametre som fx strrelse og kompleksitet.
Oplysningerne fra disse projekter er blevet anonymiseret. Projekterne er listet i nedenstende tabel.
Tabel 3.1 Egenskaber ved de store internationale projekter anvendt til sammenligning
Projekt
Anvendt i
sammenligning af
struktur
eller proces
Risikostyringsmodel
Beskrivelse
Region
Omkostninger
Projekt
fase
IP-A
Design og konstruktion af en nedsnket

tunnel i en strre by
Europa
> 45 mia. DKK
Kontrakter
indget
Struktur
ISO31000
IP-B
Design og konstruktion af flere lokaliteter

og tilhrende infrastruktur i en strre by
Opgradering og udvidelse af metrosystemet i en strre by
Europa
> 60 mia. DKK
Leveret
Struktur
Europa
> 40 mia. DKK
Under konstruktion
Struktur og
proces
Kombination
af egen udviklet model
og COSO
ISO31000
Installation og udvidelse af kapacitet p

elproduktion og
-forsyning til en strre
by
Mellemsten
> 40 mia. DKK
Under konstruktion
Proces
IP-C
IP-D
3.3
Vurdering af risikostrukturen
3.3.1
Sammenligning af de centrale risikofaktorer med andre typer af infrastrukturprojekter
ISO31000
EYs erfaring fra andre store infrastrukturprojekter viser, at der er en strk sammenhng mellem de
vigtigste risikofaktorer og den budgetmssige reserve, som skal vre til stede i slutningen af planlgningsfasen. Hvor der er get risiko i forhold til de identificerede faktorer, giver det en tendens til en hjere reserve.
EY har gennemfrt en sammenligning af de vigtigste risikofaktorer for Femern Blt-projektet i forhold
til et udvalg af andre store infrastrukturprojekter, bde mlt i forhold til teknisk kompleksitet og i forhold til mangfoldighed af interessenter.
Der er valgt at sammenligne med flgende typer af store infrastrukturprojekter:
Mindre komplekse infrastrukturprojekter
Vi har inkluderet et udvalg af mindre komplekse infrastrukturprojekter fra forsynings- og transportsektoren. Hovedparten af disse projekter er bygget over jorden. Fx luftbrne transmissionsprojekter.
Femern Blt som et komplekst tunnelprojekt
Vi har vurderet Femern Blt-projektet til at vre et relativt komplekst snketunnelprojekt, der er bygget som industrielt betonproducerede moduler, der efterflgende bliver placeret p en udgravet rende
p havbunden.
Mere komplekse tunnelprojekter
Vi har inkluderet et udvalg af borede tunnelprojekter fra bde transport- og forsyningssektoren. Disse
projekter inkluderer konstruktion, samling og dekomponering.
33
Meget komplekse infrastrukturprojekter
Vi har til sammenligning inkluderet meget komplicerede forsyningsprojekter, som har meget komplekse
sundhedsmssige og lovgivningsmssige dimensioner. Fx bygningen af et atomkraftvrk og strre
komplekse og samfundskritiske transportknudepunkter.
EY har sammenlignet Femern Blt-projektets kompleksitet inden for flgende fem centrale forhold:
1.
Projektets tekniske kompleksitet

Det vurderes, at Femern Blt-projektets kompleksitet i den tekniske konstruktion er gennemsnitlig i
forhold til portefljen af store internationale infrastrukturprojekter, der bliver sammenlignet med.
Vurderingen tager sit afst i, at der i konstruktionen bde indgr kendte og nye tekniske lsninger.
De nye og unikke forhold som bl.a. lngden og dybden af den kombinerede vej- og jernbanetunnel
betyder, at der vil vre ubekendte i projektet, der vil krve en hjere risikoprmie og dermed hjere reserve end i andre projekter. Omvendt betyder brugen af kendte lsningselementer, at der ogs vil vre kendte risici, der erfaringsmssigt kan hndteres ved lavere risikoprmier og dermed
reserve end i andre projekter.
2.
Organisationens tekniske formen

Det vurderes, at den tekniske formen i organisationen er hjere end i gennemsnittet af de store internationale projekter. Det er dog samtidig vurderet, at niveauet for organisationens procesmodenhed skal styrkes for blandt andet at mindske konsekvenserne ved afgang af nglepersoner. Dette er
isr tilfldet, nr det kommer til risikostyring i projektet, hvilket der redegres nrmere for nedenfor.
3.
Kompleksiteten i miljet (politisk, konomisk, samfundsmssigt og lovgivningsmssigt)

Det vurderes, at Femern Blt-projektets mange forskelligartede interessenter er flere end normalt
ved denne type projekter. Srligt set i lyset af, at organisationen skal kommunikere med to nationale beslutningsmyndigheder i henholdsvis Danmark og Tyskland. Derudover er det ogs vurderet, at
Femern Blt-projektet vil have grnseflader til flere entreprenrer. Derfor vurderes det, at Femern
Blt-projektets interessentkompleksitet frer til et hjere reserveniveau end gennemsnittet.
4.
Forsyningskdens formen
Det vurderes, at den lokale forsyningskdes kapabilitet og modenhed til at supportere Femern
Blt-projektet ligger p et gennemsnitligt risikoniveau sammenlignet med erfaringer fra lignende
projekter, som Kbenhavns Metro, resundsbroen, Ringstedbanen og lignende store danske infrastrukturprojekter. Det vurderes derfor, at forsyningskdens kapacitet har en gennemsnitlig risikopvirkning p reserveniveauet. Det skal bemrkes, at EY ikke har vurderet de potentielle konsortiers tilbud til Femern A/S. Det anbefales i den forbindelse, at der i tilbudsevalueringen gennemfres
en separat vurdering af konsortiernes forsyningskdekapabilitet i forhold til strrelsen af risikofaktorerne, samt at der foretages en lbende vurdering af forsyningskdekapabiliteten af de vindende
entreprenrer.
5.
Modenheden i lsningsdesignet
Det vurderes, at modenhed af det tekniske design er hjere end gennemsnittet. Der er anlagt mere
end 200 lignende typer af tunneler med samme designtype rundt om i verden, herunder tunneldelen af resundsbroen. Det vurderes derfor, at modenheden af det tekniske design frer til et lavere
reserveniveau end gennemsnittet. Det skal bemrkes, at EY ikke har foretage en teknisk evaluering
af det tekniske design. Der henvises i den forbindelse til de tekniske designevalueringer, der udfres
af Femern Blt-projektet.
Nedenstende figur illustrerer den sammenfattende vurdering af de vigtigste risikofaktorer i Femern Blt-projektet og store infrastrukturprojekter.
34
Figur 3.1 Femern Blt-projektets risikoprofil sammenlignet med store internationale projekter
Kilde: EY
3.3.2
Femern Blt-projektets risikostruktur

Femern Blt-projektets risikostruktur er beskrevet i dokumentet FMS Procedure, Risk Management
Process afsnit 9.1.
Det har dog ikke vret muligt at finde dokumentation for, at Femern Blt-projektets risikostyring flger
risikostrukturen beskrevet i dokumentet.
Det er igennem interviews erfaret, at Femern Blt-projektet primrt styrer risici baseret p en opdeling
p de forskellige organisatoriske afdelinger og kontrakter.
EY har i figur 3.2 nedenfor optegnet denne forstelse, der baserer sig p Femern Blt-projektets guidelines og interviews.
35
Figur 3.2 Femern Blt-projektets anvendte (oppefra og ned) og beskrevne (nedefra og op) risikostruktur
Kilde: Baseret p dokumenter fra Femern Blt-projektet og interviews
Lses figuren oppe fra og ned flger risikostrukturen de forskellige organisatoriske afdelinger og kontrakter. Lses figuren nedefra og op flger risikostrukturen beskrivelsen i afsnit 9.1 i dokumentet FMS
Procedure, Risk Management Process. De to lseretninger mdes i denne optegning i selve risikoidentifikationen og fortller historien om, at der ikke er entydighed i den beskrevne og den anvendte risikostruktur.
EYs interviews og analyser har afdkket, at:
3.3.3
Femern Blt-projektets risikostyring ikke flger risikostrukturen beskrevet i projektets egne guidelines for risikostyring
Femern Blt-projektet primrt styrer risici baseret p en opdeling p de forskellige organisatoriske

afdelinger og kontrakter.
Dette kan vanskeliggre entydigheden i risikorapporteringen og dermed risikostyringen pga. ndvendigheden af lbende at konvertere mellem den besluttede risikostruktur og den faktisk anvendte
risikostruktur.
Overensstemmelse med anbefalingerne fra Transport- og Bygningsministeriet

Femern Blt-projektet har i dokumentet, FMS Procedure Risk Management Process redegjort for, at
risici i projektets risk breakdown structure (RBS) p det verste niveau vil blive kategoriseret i henhold
til anbefalingerne fra Transport- og Bygningsministeriet.
Transport- og Bygningsministeriets (TRM i figuren nedenfor) dokument Ny anlgsbudgettering p
Transportministeriets omrde opstiller fire kategorier, som Femern Blt-projektets risikorapportering
skal flge i forbindelse med bl.a. rapporteringsprocessen til ministeriet. Disse kategorier er blevet identificeret i forhold til rapportering af risici og ndringer i vej- og jernbaneprojekter og er baseret p Banedanmarks og Vejdirektoratets praktiske erfaringer med forskellige risikokategorier og risikovurderinger.
Disse kategorier er udvalgt til at understtte rsagsforklaringer til eventuelle afvigelser fra budgettet.
Transport- og Bygningsministeriet er bekendt med, at der ikke ndvendigvis er sammenfald med risikokategorier, der anvendes i de respektive institutioners risikoanalyse.
36
I nedenstende figur er sammenligningen mellem Transport- og Bygningsministeriets retningslinjer for

risikohndtering med Femern Blt-projektets risikohndtering vist.
Figur 3.3 Sammenligning af risikokategorier, TRM verst og Femern Blt-projektet nederst
Niveau
Projektorganisation
Tekniske forhold
Markedsforhold
og eksterne
forhold
Organisation og
ledelse
Tekniske forhold
Markedsforhold
og eksterne
forhold
Pbud/
reguleringer
S4.2.1, Ny anlgsbudgettering p
Transportministeriets omrde
Udbud og
kontrakt
Udfrelse
Kilde: Baseret p dokumenter fra Femern Blt-projektet
Gennemgangen i forhold til kravene fra Transport- og Bygningsministeriet viser, at Femern Bltprojektets frste risikokategoriseringsniveau svarer til tre af de anbefalede kategorier: Projektorganisation, Tekniske forhold, og Markedsforhold og eksterne forhold. Den fjerde kategori vedrrende Pbud/reguleringer er blevet kombineret med Markedsforhold og eksterne forhold. EY ser ogs, at Femern Blt-projektet har tilfjet kategorierne: Udbud og kontrakt og Udfrelse. Det er ikke klart, hvorfor disse kategorier er blevet tilfjet og derved skaber en afvigelse fra Transport- og Bygningsministeriets vejledning.
Sammenfattende vurderer EY:
3.3.4
Tre af de fire risikoomrder flger ministeriets rapporteringsstruktur.
Afvigelsen i strukturen kan udgre et problem i forhold til rapporteringsprocessen til Transport- og
Bygningsministeriet.
Sammenligning af Femern Blt-projektets risikostruktur med internationale projekter

Formlet med denne sammenligning er at vurdere Femern Blt-projektets risikostruktur i forhold til tilsvarende projekter og fremhve eventuelle forskelle.
Femern Blt-projektets risikostruktur er sammenlignet med tre store internationale projekter (IP-A, IP-B
og IP-C) ved at sammenligne Femern Blt-projektets RBS niveau 2 i ovenstende figur 3.2 med de tilsvarende niveauer i sammenligningsprojekterne.
EY har observeret flgende i forhold til IP-A:
Der er en tt sammenhng mellem de risikokategorier, der anvendes af Femern Blt-projektet og

dem, der anvendes i IP-A. Begge projekters risikokategorier afspejler et fokus p leveranceprocesserne: design, indkb og konstruktion.
Femern Blt-projektet har mindre fokus p driftsmiljet og omstndighederne vedrrende dette.

Det kan have betydning for risici vedrrende sundhed, milj og sikkerhed.
I IP-A bliver underleverandrer bedt om at vurdere risici i henhold til de kategorier, der er anvendt
allerede i projekteringsfasen. Det sker for nuvrende ikke i Femern Blt-projektet.
Forskellene betyder, at Femern Blt-projektet kan risikere at overse eller undervurdere risici som sundhed, milj og sikkerhed, der i frste omgang synes at vre placeret i anlgsfasen og derfor antages at
vre ejet af entreprenrerne. Men der kunne ogs vre risici p disse omrder, der kunne vre relevante for Femern Blt-projektet som fx yderligere sikkerhedskrav pga. terrortrusler, arbejdskrav mv.
Selv om omkostningerne ved forvaltningen af sdanne risici skal foretages af entreprenrerne, kan det
vre ndvendigt at overveje om juridiske afgrelser, omdmme eller konflikter vil have indvirkning p
Femern Blt-projektet.
IP-A har i deres risikodokumentation bemrket, at der anvendes samme risikokategorisering som entreprenrerne. IP-A har ogs bedt entreprenrerne om at prisstte risiciene i forhold til de flles risikokategorier, hvilket giver IP-A-projektet en gennemsigtighed, nr der sammenlignes omkostninger og
risikovurderinger.
EY har observeret flgende i forhold til IP-B og IP-C:
37
Mens bde Femern Blt-projektet og IP-A har et skarpt fokus p operationelle risici, har de to projekter IP-B og IP-C en mere helhedsorienteret tilgang til risiko. Risici betragtes ikke kun p projektniveau, men for virksomheden som helhed. Dette afspejles i deres brug af meget bredere kategorier
af risici i tillg til operationelle risici.
Det er klart i IP-Bs og IP-Cs risikostyringsproces, hvor de strategiske og virksomhedsmssige risici

kan henfres. Dette er ikke klart i Femern Blt-projektets risikostyringsproces.
Det bemrkes, at mens Femern Blt-projektet og IP-A-projektet demonstrerer fokus p risikokategorier, der afspejler de operationelle processer, vlger andre store internationale projekter som IP-B og IPC ogs at have opmrksomhed p risici p et mere strategisk/ikke-kontrollerbart niveau. Fravret af
disse kategorier kan potentielt reducere synligheden af disse risici for ledelsen i Femern A/S. Disse risici
er vigtige i forhold til vurderingen af det samlede risikobillede.
EYs sammenligning med de internationale projekter finder, at:
3.3.5
Femern Blt-projektets risikostruktur i hj grad er i overensstemmelse med risikostrukturen i de

sammenlignelige projekttyper. Undtagelsen er fravret af kategorier som fx sikkerhed og sundhed
samt risiko for variation i indtgtsgrundlag.
De risici, som EY har observeret, primrt er fokuseret p anlgsfasen og under forudstning af

blivende virksomhed-princippet (det antages, at projektet ikke lukkes).
Sammenligning af risikofordeling mellem bygherre og entreprenr i forhold til international strandard

For udvalgte risikoomrder i Femern Blt-projektet har EY sammenlignet fordelingen af risici mellem
Femern A/S (som bygherre) og entreprenrerne. Femern Blt-projektets kontrakttype er en skaldt totalentreprisekontrakt. I internationale sammenhnge svarer dette til en design-build-kontrakt, hvor
entreprenrerne tager ansvaret for det endelige design af den lsning, som de efterflgende bygger.
Den af Femern Blt-projektet anvendte kontraktskabelon er baseret p Femern Blt-projektets forelbige design af tunnelforbindelsen, FIDIC Silver Book og kontrakten anvendt i arbejdet med resundsforbindelsen.
FIDIC Silver Book for EPC/Turnkey Projects er en standardkontraktskabelon, der er velegnet til projekter, hvor entreprenren tager det fulde ansvar for bde design og konstruktion. FIDIC Silver Book er en
del af en FIDICkontraktskabelonstruktur, der er vist i nedenstende tabel. FIDIC, der str for Fdration
Internationale Des Ingnieurs-Conseils, er en international organisation, der udarbejder standarder for
anlgsarbejder og konstruktioner.
38
Tabel 3.2 Udsnit af de internationalt anvendte FIDIC kontraktskabeloner
RED BOOK
YELLOW BOOK
SILVER BOOK
GOLD BOOK
Kontraktbetingelser for
konstruktioner og byggeog anlgsarbejder
byggeog anlgsarbejder og designbyggerier
nglefrdige projekter
design, byg og anvend
projekter
Den mest udbredte internationale entreprisekontrakt. Anbefales i

forbindelse med konstruktioner og byggeog anlgsarbejder,
hvor arbejdsgiveren har
vret ansvarlig for nsten hele designet.
Anbefales, hvor entreprenren udfrer strstedelen af designet

(dvs. entreprenren udfrer den detaljerede
udformning af projektet, s det opfylder omridset eller kravspecifikation udarbejdet af arbejdsgiveren). Traditionelt bruges den til udbud af elektriske og
mekaniske anlg og til
byggeog anlgsarbejder p design-basis.
Anbefales til projekter,

som krver, at entreprenren leverer et
frdigt anlg til arbejdsgiveren, der er
klar til anvendelse
umiddelbart efter
overdragelse af ngle", og hvor garantien
for pris og slutdato er
vigtig.
Overordnede ansvar for
design og konstruktion
af projektet er placeret
hos entreprenren.
Anbefales, hvor et
langsigtet drifts- og
vedligeholdelsesengagement er pkrvet
sammen med designog bygningsforpligtelser.
Entreprenren skal drive og vedligeholde det
frdige projekt p vegne af arbejdsgiveren i
en periode, der typisk
lber over 20 r, hvor
arbejdsgiveren ejer anlgget, men entreprenren driver det p
egen risiko.
FIDIC Silver Book er valgt som sammenligningsgrundlag, da det er en international anvendt standard for
kontraktskabeloner.
For de udvalgte risikoomrder har EY analyseret, om der er en tilsvarende fordeling af risici, som den
der er fastlagt i FIDIC Silver Book Standard. Det kan ud fra dette vurderes, i hvor hj grad Femern Bltprojektet har en risikofordeling svarende til de internationale normer, som anvendes af store internationale projekter.
I nedenstende tabel er vist risikoejerskabet i hhv. Femern Blt-projektet og FIDIC Silver Book.
39
Tabel 3.3 Risikoomrder og risikoejer i hhv. Femern Blt-projektet og FIDIC Silver Book
Risikoejer i
Femern Bltprojektet
(relateret
klausul)
Entreprenr
Vol 1 S5.1
Risikoejer i FIDIC
Silver Book Standard
(relateret
klausul)
Entreprenr
S5.1
Femern A/S
Vol 2 S5.1.2-6
Femern A/S
S5.1
Delt
Vol 2 S17.8
Delt
S17.6
Delt
Vol 2 S18
Delt
S18
Entreprenr
Vol 2 S7.1
Entreprenr
S7.1
Entreprenr
S8.3
Entreprenr
S8.3
Delt
Vol 2 S2.5
Vol 2 S4.9
Vol 2 S17.1
Delt
S4.8
S6.7
S17.1
Delt mellem bde

medarbejder og offentlig ansvarsforsikring
Bruttoomkostningsvurdering:
Risici forbundet med forkerte
omkostningsestimater
Delt
Vol 2 S4.14
Vol 2 S4.15
Vol 2 S13.6
Delt
S4.11
S4.12
S 13.8
Kontraktomkostninger
ligger hos entreprenren, samlede projektestimater ligger hos
Femern A/S
Grnseflade:
Risici forbundet med utilstrkkelig koordinering af
kommunikation, udfrelse mv.
mellem underleverandrer eller entreprenrer i parallelt
arbejde
Kvalitet:
Risici forbundet med at udfrelse/ levering er uegnet til
brug eller ikke er i overensstemmelse med kontrakten
Inflation:
Entreprenr
Vol 2 S4.5
Vol 2 S2.4
Vol 2 4.5
Entreprenr
S4.6
Entreprenr
Vol 2 4.10
Entreprenr
S4.9
Delt
Kan vre alle
Risikoomrder
Design:
Risici forbundet med forsinkelser eller mangler som flge
af forkerte planer vedrrende
struktur af arbejdet
Krav:
Risici forbundet med forsinkelser eller mangler som flge
af forkert beskrivelse af arbejdets omfang, forml, kriterier
mv.
Ansvarsbegrnsning:
Risici forbundet med, at tab eller skader overstiger det maksimale erstatningsansvar defineret i kontrakten
Forsikring:
Risici relateret til tab, der
overstiger de belb, som er
omfattet af politikker
Teknisk levering:
Risici forbundet med forkert
udfrelse og/eller frdiggrelse af underleverandrernes
arbejde
Program:
Risiko forbundet med forsinkelser eller mangler som flge
af programmets aktiviteter eller grnsefladeaktiviteter
Sikkerhed:
Risici, der kan forrsage
sundheds- og sikkerhedshndelser
EY kommentarer
Detaljeret design ligger
generelt hos entreprenren
Moderselskabsgaranti
eller anden finansiel
sikkerhed er som regel
opnet
Entreprenren er ansvarlig for at levere i

overensstemmelse
med design og specifikationer
Allokeringen kan vre
40
Risikoejer i
Femern Bltprojektet
(relateret
klausul)
Vol 2 S 4.1.2
Vol 1 S2
Risikoejer i FIDIC
Silver Book Standard
(relateret
klausul)
S 4.1
S13.8
Interessenter:
Risici forbundet med kommunikationsforpligtelser og relationsstyring med myndigheder
og andre interesserede parter
Femern A/S
Vol 2 S1.10
N/A
Udenlandsk valuta:
Risici forbundet med valutaudsving
Adgang og samtykke:
Risici forbundet med manglende evne til at f adgang til
at pbegynde arbejdet p
grund af manglende tilladelser
Byggetilladelser:
Risici forbundet med manglende evne til at opn ndvendige godkendelser til byggeriet
Forsyningskde/logistik:
Risiko relateret til evnen til at
opn de ndvendige materialer og ressourcer i rette tid
Arbejdsmarkedsrelationer:
Risiko relateret til at imdekomme arbejdsforhold/regler
Regulering/lovgivning:
Risici forbundet med ndringer i love og regler
Milj:
Risici forbundet med en negativ miljmssig begivenhed
Organisatorisk kapacitet:
Risici forbundet med, at organisationer ikke anvender tilstrkkelige menneskelige, fysiske eller intellektuelle ressourcer for at kunne udfre
arbejdet succesfuldt
Delt
Vol 2 1.11.7
Kan vre alle

S13.8
S14.15
Femern A/S
S2.1
Risikoomrder
Risici relateret til markedsstigning i priser p materialer
og ressourcer
Femern A/S
Vol 2 S1.11.2
Vol 2 S2.1
Entreprenr
Vol 2 S1.11.3
Vol 2 S2.6
Entreprenr
S2.2
Entreprenr
Vol 2 S 4.1.2
Vol 2. S4.20
Entreprenr
S4.1
S4.16
Entreprenr
Vol 2 S6.1
Vol 2 S6.2
Femern A/S
Vol 2 S1.11.4
Entreprenr
S6
Entreprenr
Vol 2 S4.11
Entreprenr
S4.18
Delt
Vol 2 S.6.2
Vol 2 S2.7
Vol 2 S3
Delt
S6.9
S3
EY kommentarer
til alle parter i FIDIC.
Inflation i indekseringen er Femern A/S risiko, mens inflation
uden for indekseringen
er entreprenrens risiko
Mens entreprenren
kan vre (og br vre) involveret i forvaltningen af interessenter, ligger risikoen
normalt hos Femern
A/S
Allokeringen kan vre
til alle parter iht. FIDIC
Femern A/S er ansvarlig for at sikre, at entreprenren har adgang til at pbegynde
arbejder
Entreprenren, som er
ansvarlig for design, er
ogs ansvarlig for at
sikre, at ndvendige
tilladelser er opnet
Femern A/S
S13.7
41
EYs sammenfattende konklusioner for sammenligning af risikofordeling mellem bygherre og entreprenr i forhold til international strandard:
3.4
EY finder, at fordelingen af risici mellem bygherre og entreprenr for de udvalgte risikoomrder i

overvejende grad er i overensstemmelse med FIDIC Silver book-retningslinjerne.
Femern Blt-projektet har valgt en kontraktkonstruktion, som medfrer, at man ptager sig det
endegyldige ansvar og forvaltning af risiko ved grnsefladerne til de individuelle kontrakter. Det er
afgrende, at disse forskelle bliver kommunikeret til og forstet af de politiske, kommercielle og
tekniske interessenter.
Vurdering af Femern Blt-projektets risikostyringsprocesser

Der er gennemfrt en komparativ analyse af fuldstndigheden af Femern Blt-projektets risikostyringsprocesser ved en sammenligning med internationale projekter af lignende omfang og kompleksitet.
Analysen afdkker, om risici forvaltes p samme niveau som andre sammenlignelige projekter. Afsnittet
indledes med en optegning af Femern Blt-projektets risikostyringsproces.
3.4.1
Femern Blt-projektets risikostyringsprocesser

I nedenstende figur er de aktiviteter, der beskrives gennemfrt og/eller i praksis gennemfres som en
del af Femern Blt-projektets risikostyringsproces, vist. Figuren bygger p oplysninger indsamlet fra
forskellige dokumenter og rapporter, som Femern Blt-projektet har tilvejebragt. Enkelte af risikostyringsprocessens dele og elementer er ligeledes drftet som en integreret del af de afholdte interviews.
Det er i den sammenhng EYs klare anbefaling, at de mange forskellige dokumenter, der beskriver Femern Blt-projektets processer for risikostyring samles i et overbliksdokument med underliggende referencer og tydelige sammenhnge til Femern Blt-projektets faktiske risikoproces og risikorapportering.
Figur 3.4 EYs samlede optegning af Femern Blt-projektets risikostyringsproces
Strategisk
risikoproces
Indarbejdet i IPECC Project process

Efter afdeling
Updater
FERM
Indled
Planlg
Udfr
Afslut
Kontroller
Risikovurdering
Identifikation
Event med
betydelig
indvirkning
rsager og
drivkrfter
Risiko
Workshops
Risikoobservationer (dagligt
arbejde)
Analyse
Konsekvens
Sandsynlighed
Evaluering
Type af risiko
Betydning
Imod risikokriterier
Fagspecialister/
Overvgningsmder
Hndtering
Risikohndteringsmuligheder
Planlgning af
risikorespons
Procesleder
Mling og granskning
Risikorespons og
handlinger
ndringer i risiko
Rapportering
Budget- &
risikostatusmder
Gennemg
gruppemder
(risiko og
reserver)
Femern A/S
direktions
statusrapportering
Konsolideret
gennemgang
og rapportering
(risiko/budgetleder)
Top 5-10 risici i

statusrapporter
ingen til S&B/
MOT
Flles
gennemgang af
TD & PAD
Proces dok.
Proces WBS
Risikoejer
Afdelingsleder
(Udledt fra flere forskellige dokumenter)
RBS
Kilde: Baseret p dokumenter fra Femern A/S og interviews
EY har af ovenstende rsager ikke kunne verificere, at aktiviteterne indtegnet i figuren ovenfor er fuldt
dkkende, og ej heller om figuren p alle punkter giver et fuldt retvisende billede af Femern Bltprojektets risikostyringsprocesser.
42
3.4.2
Sammenligning af risikostyringsprocesserne med to internationale projekter

En gennemgang af Femern Blt-projektets risikostyringsprocesser og -principper viser, at risikostyringen af Femern Blt-projektet i overvejende grad er i overensstemmelse med de retningslinjer og henstillinger, der er i ISO31000-standarden (appendiks B). ISO31000-standarden er et st af standarder for
risikostyring fra organisationen: International Organization for Standardization. Formlet med
ISO31000-standarden er at give generelle retningslinjer og principper for risikostyring for derved at give et generelt anerkendt risikostyringsparadigme for virksomheder og projekter.
EY har udvalgt to internationale infrastrukturprojekter, IP-C og IP-D, der har opbygget deres risikostyring p ISO31000-standarden, til sammenligning og vurdering af Femern A/S risikostyringsprocesser.
I nedenstende tabel er vist sammenligningen mellem ISO31000-strandarden, Femern Blt-projektet og
de to referenceprojekter: IP-C og IP-D.
Tabel 3.4 Vurdering af projekternes processer for risikostyring ved brug af ISO31000-standarden som ramme
ISO31000
Kontekstfasen
Risikoidentifikation
Risikoanalyse
Risikovurdering
Risikohndtering
IP-C
IP-D
Ikke integreret
Integreret og
dokumenteret
Integreret og
dokumenteret
Integreret og
dokumenteret
Integreret og
dokumenteret
Integreret og
dokumenteret
Integreret og
dokumenteret
Integreret og
dokumenteret
Integreret og
dokumenteret
Integreret og
dokumenteret
Integreret og
dokumenteret
Integreret,
ikke systematisk
dokumenteret
Integreret,
ikke systematisk
dokumenteret
Integreret,
ikke systematisk
dokumenteret
Integreret,
ikke systematisk
dokumenteret
Overvgning og evaluering
Ikke integreret
Integreret og
dokumenteret
Integreret og
dokumenteret
Kommunikation og rdgivning
Ikke integreret
Delvist integreret,
ikke systematisk
dokumenteret
Integreret og
dokumenteret
Tabellen viser, i hvilket omfang projekternes risikoprocesser er integreret og systematisk dokumenteret

og sledes lever op til de generelle retningslinjer og principper i ISO31000-standarden for risikoprocesser.
Sammenligning med IP-C-projektet
IP-C er et stort internationalt projekt, hvis forml er en opgradering og udvidelse af metrosystemet i en
strre europisk by. Den anslede pris for projektet er over 40 mia. DKK, og projektet havde en hj
grad af teknisk kompleksitet.
Det er EYs vurdering, at risikostyringsprocesserne for henholdsvis Femern Blt-projektet og IP-C langt
overvejende var identiske, og at de begge var baseret p retningslinjerne i ISO31000-standarden. Der
er dog ogs vsentlige forskelle:
I forhold til Femern Blt-projektet har IP-C-projektet et strre fokus p risikorapportering samt p
at adskille risikoidentifikation fra selve vurderingen af risikoen. Dette kan ses i deres risikostyringsproces, hvor visse risici identificeres og eskaleres, selv om der er utilstrkkelige oplysninger til at
foretage en fuldstndig analyse og vurdering af risikoen.
Ligeledes understttes risikostrukturen i IP-C-projektet af en regelmssig risikorapportering med

fuldt dokumenterede risikovurderinger p relevante niveauer i organisationen.
43
Femern Blt-projektet har tilpasset ISO31000-standard processerne til at fokusere p risikoidentifikation, -analyse, -vurderingen og -hndtering og i mindre omfang p overvgning og evaluering,
mens kontekstfasen samt kommunikation og konsultation er udeladt.
Sammenligning med IP-D-projektet

IP-D-projektet er et elforsynings- og transmissionsprojekt. Projektet omhandler en udvidelse af kapaciteten i elforsyningen og er anslet til at have et budget p over 40 mia. DKK. Projektet har en hj grad af
teknisk kompleksitet, der involverer bygninger og anlg p en rkke lokationer.
I modstning til Femern Blt-projektet og IP-C-projektet, har IP-D-projektet indfrt ISO31000-standard
processerne helt uden udeladelser eller tilfjelser.
EY vurderer, at risikoprocesserne i henholdsvis Femern Blt-projektet og IP-D-projektet hovedsagligt er
identiske, da de begge er baseret p ISO31000-standarden. Der er imidlertid nogle vigtige forskelle,
som svarer til forskellene i sammenligningen med IP-C-projektet.
Kort gennemgang af de enkelte omrder, som i hovedtrk er sammenlignelige
Risikoidentifikation
Risikoidentifikationen i Femern Blt-projektet bygger, som tilfldet er for IP-C og IP-D, p input fra relevante dokumenter, specialisters indsigt og egen organisations kompetencer og ressourcer.
Processen er med baggrund i ovenstende i hovedtrk sammenlignelig med ISO31000-standarden, IP-C
og IP-D. Der skal fremadrettet arbejdes med at sikre en systematisk dokumentation af processen. Med
dette p plads vil Femern Blt-projektets proces for risikoidentifikation kunne karakteriseres som fuldt
sammenlignelig med andre store internationale projekter.
Risikoanalyse
Femern Blt-projektet arbejder i sin risikoanalyse med forstelsen af den enkelte risiko, herunder rsager og effekter samt sandsynlighed og konsekvens. Dermed er processen i hovedtrk sammenlignelig
med IP-C og IP-D.
dette p plads vil Femern Blt-projektets proces for risikoanalyse kunne karakteriseres som fuldt
Risikovurdering
Risikovurderingen baseres p et sammenhngende st af kriterier, der muliggr en sammenligning og
prioritering af risici. Dermed er processen i hovedtrk sammenlignelig med IP-C og IP-D.
dette p plads vil Femern Blt-projektets proces for risikovurdering kunne karakteriseres som fuldt
Risikohndering
Femern Blt-projektets risikohndering er beskrevet og dokumenteres delvist i blandt andet kvartalsrapporterne sendt til bestyrelsen og Transport- og Bygningsministeriet.
dette p plads vil Femern Blt-projektets proces for risikohndtering kunne karakteriseres som fuldt
44
Gennemgang af de enkelte omrder, hvor der er afvigelser

I nedenstende afsnit er de enkelte omrder, hvor Femern Blt-projektet har en anden proces for risikostyring end IP-C og IP-D-projekterne, gennemget:
Kontekstafklaring
Et vigtigt risikostyringselement, der bde er indeholdt i ISO31000-standarden og de to referenceprojekter, er etableringen af rammerne for projektorganisationens risikostyring og den kontekst, hvori risikovurderingen foregr. Denne del er ikke indeholdt i Femern Blt-projektets nuvrende risikostyringsproces.
I IP-C er fx omstndigheder i forbindelse med mediesager, offentlighedens tillid, brugere og kunder, organisation, opstede risici og tendenser identificeret i henhold til en rkke specificerede kriterier. Instruktioner og vejledninger i forhold til deres implikationer har vret i intern hring og drftelse i organisationen, hvorefter risikostyringssystemet er opdateret, og efterflgende er ndringerne rapporteret.
Som en del af IP-C-projektets risikoledelse er der en struktur, hvor der refereres specifikt til diverse relevante politikker og dokumenter, der skal anvendes, eller som bidrager til risikostyringsprocessen, og
som kan anvendes ved mere detaljeret behov. Risikooplysninger og rapporteringer baseret p risikoregisteret bliver ogs gennemget af projektets risikoleder og den overordnede projektleder, hvor risikooplysningerne sammenlignes og anvendes til at supplere de mnedlige ledelsesrapporteringer med.
IP-D-projektet indeholder den oprindelige bestemmelse af kontekstdelen, som den fremgr af retningslinjerne i ISO31000-standarden. I retningslinjerne i ISO31000-standarden er risikostyring bde skitseret
i forbindelse med projektet og virksomhedens organisation som helhed.
Formlet med risikostyringen i forhold til IP-D-projektets ml er tydelige. Forholdet og processerne mellem selve projektet, risiciene og uforudsete hndelser er klart skitseret. Kriterierne for forskellige risikotiltag og tolerancetrskler, der skal anvendes i forskellige situationer, er ogs beskrevet.
Hvis ikke risikostyringsprocessen skaber sammenhng til og understtter andre ledelsesprocesser i
virksomheden, hvor det bliver tydeligt, hvordan risikostyringsprocesserne skaber vrdi for det samlede
projekt, undergraves risikostyringsprocessernes centrale placering i organisationen. Derved skabes der
ikke sikkerhed for, at risici og risikostyring afspejler hele organisationen, hvilket pvirker plideligheden
af de oplysninger, der danner grundlag for indstillinger og ledelsesbeslutningerne.
Vigtige forudstninger for risikostyring er ogs beskrevet fyldestgrende i IP-D-projektet, der dermed
skaber rammerne for risikostyringsprocesserne. I Femern Blt-projektets materiale: "Styring af megaprojektet Femern - konomi, Tid, Risiko' har der vret en delvis gennemgang af forudstninger vedrrende den politiske situation mv., men det kan ikke genfindes i Femern Blt-projektets risikoprocesser
eller -principper. Dette skaber tvivl om, hvorvidt gennemgangen af forudstningerne er korrekte, og om
risikostyringsprocessen ogs br omfatte disse forudstninger.
Overvgning og evaluering
I forhold til internationale normer vil EY forvente, at et projekt af en skala som Femern Blt-projektet vil
have detaljerede regler for risikoledelse vedrrende overvgning og evaluering af risici. Forventningen
knytter sig til Femern Blt-projektets egen rapportering og Femern Blt-projektets rapportering til Femern A/S.
Selv om Femern Blt-projektet selv har tilkendegivet, at de har et behov for og i praksis overvger og
evaluerer risici, har de ikke specifikke krav vedrrende dette. Der er heller ikke krav til, hvem der skal
involveres eller efter hvilke tidsplaner. Det er dermed ikke synligt i Femern Blt-projektet, at evalueringsprocessen er en konsekvent, struktureret og kontrollerbar proces, der i tilstrkkelig grad udfordrer
risikoprocessen og -indhold for at sikre, at den er fyldestgrende. En mulig konsekvens heraf er, at bestyrelsen i Femern A/S og den daglige ledelse af Femern Blt-projektet med Femern Blt-projektets risikostyring og rapportering ikke fr det ndvendige og relevante beslutningsgrundlag til at kunne drive
hhv. selskabet og projektet effektivt fremad.
I IP-C-projektet er risici i risikoregisteret opdateret og godkendt p relevante ledelsesniveauer ud fra opstillede godkendelseskriterier. Dette sker mnedligt for vsentlige risici og kvartalsvist for alle andre risici. Dette sikrer, at indholdet af risikoregisteret er opdateret, og at den efterflgende rapportering, som
den er baseret p, er plidelig.
45
Hvad der flger med ansvaret for en specifik risiko, og hvordan processen for godkendelse af en specifik
risiko er, er ikke fastlagt entydigt i Femern Blt-projektets risikostyrings- og ledelsesprocesser eller retningslinjer. Ansvar for risici og tilknyttede handlinger er heller ikke synlige og sporbare i ledelsesrapporteringerne.
I IP-C-projektet er roller og ansvar for risikostyringen specificeret. De ansvarlige for de enkelte risici og
for de mitigerende tiltag i forbindelse med risiciene er vist i bde risikoregisteret og ledelsesrapporteringen. Eventuelle ndringer til aftalte risikoforanstaltninger eller -tiltag skal godkendes, fr de kan
gennemfres.
De kvartalsvise risikorapporter fra Femern Blt-projektet viser, at der er risikoledelse og -styring, men i
forhold til IP-D-projektet er der en mangel p detaljeringsgrad i forhold til overvgning og evaluering.
Risikoledelse kendetegnes bl.a. gennem den rapportering, der tilgr den overordnede myndighed, i dette tilflde til bestyrelsen samt Transport- og Bygningsministeriet. Risikoledelse er ogs kendetegnet
ved, at rapportering foregr i separate processer, og at sammenhngen til andre processer fx som en
del af det samlede projektledelseskoncept eller en del af konomirapportering til Transport- og Bygningsministeriet er beskrevet. EY har ikke kunnet finde dokumentation for, at der er en overordnet risikostyringsramme, der omfatter og binder alle risikofaktorer og risikoprocesser sammen, fx i form af et
forum der mnedligt p en struktureret og kontrollerbar mde overvger og evaluerer risikostyringen.
I IP-D-projektet er styringen af projektets risici struktureret p en sdan mde, at de er integreret med
bde projektledelsesprocesserne og virksomhedens overordnede risikostyring. Rapporterings- og overvgningskravene er specificeret og bundet op p en tidsplan med aktiviteter, og handlingerne bliver dokumenteret. Dette bevirker, at der skabes sammenhng mellem risikovurderingsprocesserne og processerne vedrrende overvgning, kommunikation og tilsyn. Der er ogs udarbejdet retningslinjer, der
understtter evalueringen ved fx at fastlgge forskellige kriterier til vurdering af handlemuligheder
over for forskellige risici og med generelle beskrivelser af mulige indvirkning p mlene eller omrder,
der skal overvejes og medtages i forbindelse med evalueringen.
EY har bemrket, at der i risikorapporten fra Femern Blt-projektet fra andet kvartal 2015 er planer
om at forbedre risikostyringen. Dette fortller, at risikostyringen i Femern Blt-projektet tilrettes ved
skiftende behov. Der skal fremadrettet arbejdes fokuseret med dette for at bringe risikoledelsen fra at
vre reaktiv og ad hoc-baseret til at vre proaktiv og en garant for, at risikostyringen og oplysningerne forbliver relevante og egnede til formlet. I IP-D-projektet defineres kriterier og bestemmelser for
gennemgang af risikostyringen, samt hvem der skal vre involveret i sdan en gennemgang og diskussionerne i den forbindelse. Bestemmelserne er ogs udarbejdet for at udfordre og evaluere antagelser
og udeladelser til risikostyringsprocessen.
Endelig er der ikke tilstrkkelig klarhed om risikoledelse, -tilsyn, -roller eller pkrvet evaluering af kravene i Femern Blt-projektets risikoledelsesprocesser. Til sammenligning fastlgger IP-D-projektet ansvaret for og kravene til de enkelte projektroller for hver enkelt risiko og i forhold til den overordnede risikostyring og indarbejder dette i virksomhedens overordnede risikostyring. Ansvaret og kravene godkendes af de enkelte ansvarlige for risici og tiltag i forbindelse med risiciene.
Sammenlignet med IP-C og IP-D har Femern Blt-projektet en lav grad af beskrivelse og definitioner af
ledelsesstrukturen omkring projektets processer for risikostyring. Dette har betydning for projektets
evne til at styre, hvordan risici vurderes og ledes i organisationen.
Kommunikation og konsultation
Hverken Femern Blt- eller IP-C-projektet har kommunikations- eller konsultationsprocesser i deres risikostyring. En vigtig rsag til dette er, at Femern Blt-projektet ikke har en dkkende og dokumenteret
struktur for risikostyring, der kan pvirke deres evne til effektivt at kommunikere deres risikostyringsprocesser og -krav hverken internt eller eksternt. Dette frer til en manglende synlighed og klarhed om
projektets risikoledelse.
Selv om IP-C-projektet heller ikke i deres risikoledelse har kommunikations- eller konsultationsprocesser,
har projektet dog detaljerede instruktioner, rapporteringsskabeloner, analysekriterier og ansvarsfordeling. Dette giver et godt overblik i organisationen over krav og ansvarsfordeling i forbindelse med udfrelse af risikostyring. Eskaleringsprocesser til meddelelse om risici er ligeledes fastlagt.
46
Hverken Femern Blt-projektet eller IP-C-projektet fokuserer specifikt p risikokommunikation. Men IPC-projektets processer indeholder detaljerede kommunikationskrav til sin overvgning, hvilket giver en
styrke til at sikre en korrekt forstelse og anvendelse af risikostyring og -processer internt.
I forhold til IP-D-projektet kan EY konstatere, at den risikorapportering, som EY har fet fra Femern
Blt-projektet, ikke giver den detaljeringsgrad, som kan forventes i forhold til at kvalificere den samlede
risikoprofil over projektets levetid, eller giver en sammenlignende risikoprofil for forskellige risikotyper
eller i forhold til indsatser for at afbde eller undg risici. Der kan heller ikke i rapporteringen spores
ndringer til risiciene eller til tiltag over for risiciene.
I forhold til EYs erfaring med lignende internationale projekter som IP-D-projektet vil EY forvente mere
klarhed i den samlede rapporterede risikoprofil og risikokommunikation i Femern Blt-projektet. I lighed
med andre internationale projekter giver IP-D-projektet detaljerede instruktioner, retningslinjer, vrktjer og skabeloner for de obligatoriske oplysninger, der skal gives i rapporteringen. Disse instruktioner er
beskrevet for alle faser af risikostyringen for at sikre sammenhng i anvendelse p tvrs af alle dele af
organisationen.
Desuden er der klare instrukser om, hvordan eskaleringer skal foretages for de identificerede risici, herunder eskalering uden for den formelle risikorapporteringsproces. Disse sikrer, at der er stort fokus p
at styre risiciene korrekt og rettidigt og p de rigtige niveauer af organisationen ud over bare at rapportere dem korrekt.
Uden en overordnet risikostyringsramme, hvori processen er forankret, og hvor Femern Blt-projektets
risikoledelsesprocesser og vejledende dokumenter er synlige, er der risiko for en utilstrkkelig refleksion over den samlede forretning og dennes kontrolmilj, herunder kommunikation af obligatoriske krav,
vrige rapporteringskrav og antagelser om risikostyringsprocessen. Dette kan begrnse Femern Bltprojektets mulighed for at identificere og styre risici, hvilket ogs fremgr af risikorapportering, hvis der
sammenlignes med IP-D-projektet. Femern Blt-projektets risikorapportering giver ikke tilstrkkelig beskrivelse af den samlede kvantificerede risikoprofil eller tilstrkkelig beskrivelse af virkningen af indsatserne over for risiciene ved cost-benefit-analyser.
IP-D-projektets risikostyringsstruktur tager hensyn til behovet for at kommunikere til eksterne interessenter p grund af sin offentlige karakter. Det betyder, at processen for styring af og kommunikation
om risici er defineret centralt p koncernniveau snarere end p projekt- eller enheds-/afdelingsniveau.
IP-D-projektets risikostyring har ogs skitseret detaljeret sammenhngen til dets ledelsesstrukturer,
som giver en sikkerhed i forhold til tilsyn og kontrol. Femern Blt-projektets risikostyringsprocesser
mangler disse egenskaber.
IP-D-projektet skitserer de forskellige krav til respons og tilsyn i forhold til bestemte risikogrupper i sine
processer vedrrende ledelsesstrukturer. Dette skaber strre bevidsthed om at sikre, at risikostyring
prioriteres, at relevante risikooplysninger videregives, og at risikostyringsprocessen dermed er effektiv
og tages alvorligt. I Femern Blt-projektets risikostyringsprocesser mangler disse egenskaber.
Oversigt over sammenligningerne med risikostyringsprocesserne i referenceprojekterne: IP-C og IP-D
Femern Blt-projektet har mulighed for at forbedre sin risikostyring ved at ge kravene til evaluering, overvgning og kommunikation af risikostyringen. Lykkes dette vil Femern Blt-projektet
fremadrettet kunne validerer njagtigheden, rettigheden og plidelighed af output af risikostyringsprocessen hurtigere end tilfldet er i dag.
Femern Blt-projektet er af en strrelse, for hvilken det giver mening at implementere en overordnet risikostyringsramme for at detaljere strukturen for risikostyring og risikoledelse, herunder integrere risikostyringen i de vrige processer og ikke mindst rapporteringen og kommunikationen i organisationen.
De minimumskrav Femern Blt-projektet i dag stiller til risikoprocesserne er af mere generisk karakter. Ved at ge minimumskravene fremadrettet vil aktiviteter som fx overvgning, evaluering,
kommunikation og konsultation kunne gres mere relevante.
Med srligt henblik p, at Femern Blt-projektet str for at skulle overg fra projekteringsfasen til
anlgsfasen, er det afgrende, at udviklingen i projektets risikoprofil samt ivrksttelse af risikominimerende tiltag afspejles tydeligt i projektets lbende risikorapporteringer.
47
Som et sidste forbedringspunkt br der arbejdes fokuseret med at styrke billedet af den samlede risikoprofil. En sammenhngende og scenariebaseret opsummering af risici understttet af egentlige kvantitative risikoanalyser vil kunne tage hensyn til afhngigheder mellem risici og sledes
ge kvaliteten i rapporteringen, bde internt og eksternt.
Sprgsml
Svar
2. Svarer risikofordelingen til

det, der almindeligvis forekommer i anlgskontrakter i store
projekter?
Den nuvrende risikofordeling er sammenlignelig med internationale standarder (FIDIC) og andre store internationale projekter.
Det skal som baggrund for denne vurdering tages med i betragtning,
at risikofordelingen fremadrettet skal understttes af en forbedret
proces for risikostyring, som skal sikre en systematisk sammenhng
mellem kontraktstyringen, projektets risikostyring og projektets ledelses- og rapporteringsprocesser.
48
ndringen fra 2014 til 2015 i udbudsmaterialets kontrakter i forhold til

risikofordeling
4.1
Introduktion til udbudsstruktur

Der er foretaget en gennemgang og sammenligning af fordelingen af risici i hhv. oktober 2014- og august 2015-kontrakterne i de fire udbud i forbindelse med tilbudsafgivelsen, og det er undersgt, hvor
meget risikoeksponering Femern A/S har ptaget sig efter ndringerne af kontrakterne i de fire udbud i
2015.
Der er udelukkende fokuseret p den ndring, der har vret i risikofordelingen i kontrakterne fra oktober 2014 til august 2015. Der er ikke undersgt generelle ndringer mellem kontrakterne i 2014 og
kontrakterne i 2015 vedrrende projektets omfang eller tid, men derimod kun ndringer, der specifikt
vedrrer risici.
Det betyder, at ndringer i arbejdsbeskrivelser, krav, materialespecifikationer (fx betontyper) mv., som
ikke pvirker risiciene, ikke bliver adresseret i dette sprgsml. Risiciene er identificeret ud fra de fire
kontrakter.
Femern A/S har opdelt anlgsopgaverne i fire store byggeog anlgskontrakter:
Tunnel North (TUN)

Opfrelse af den nordlige del af tunnelen. Produktion af tunnelelementer i Rdby. Placering og samling af elementerne p bunden af Femern Blt med start fra Lolland-siden.
Tunnel South (TUS)

Opfrelse af den sydlige del af tunnelen. Produktion af tunnelelementer i Rdby. Placering og samling af elementerne p bunden af Femern Blt med start fra Femern-siden.
Tunnel Dredging and Reclamation (TDR)

Uddybning af havbunden til tunnel, udgravning af produktionshavn i Rdby og landindvindingsarbejde.
Tunnel Portal and Ramps (TPR)

Opfrelse af portaler, ramper og tilhrende landanlg (betalingsanlg, vej- og broanlg, administrationsbygninger m.m.).
Der er grnseflader mellem alle kontrakterne, og dele af arbejdet udfres parallelt:
TDR-entreprenren vil skrabe renden fri for at gre klar til tunnelelementerne.
TUN- og TUS-entreprenrerne vil arbejde parallelt fra den danske (nord) og tyske (syd) side og vil
producere, transportere og nedsnke tunnelelementerne i renden.
TPR-entreprenren vil designe og konstruere portaler, ramper og jordvrker samt dkke hele tunnelen. TPR-entreprenren er ligeledes ansvarlig for at koordinere arbejderne, nr der arbejdes parallelt mellem entreprenrerne samt sundheds- og sikkerhedsmssige forholdsregler og adgang til
flles arbejdsomrder i tunnelen. P grund af arbejdets art vil TPR-entreprenren vre blandt de
frste p stedet og blandt de sidste til at forlade byggepladsen.
Femern A/S har udarbejdet et forelbigt design af tunnelforbindelsen, der danner grundlag for udbudsmaterialet og for myndighedsgodkendelser i Danmark og Tyskland. Udbudsmaterialet bestr af de ovenfor nvnte fire store totalentreprisekontrakter (TUS, TUN, TPR og TDR) og tager udgangspunkt i en
konkurrenceprget dialog.
I december 2014 indgav ni prkvalificerede entreprenrer et prissat bud baseret p udbudsmaterialet,
der var udstedt af Femern A/S i oktober 2014. Priserne viste sig at vre vsentligt hjere end budgetteret. Der blev p den baggrund foretaget en rkke ndringer i kontrakterne, hvorefter entreprenrerne i august 2015 blev inviteret til at afgive et justeret bud. I oktober 2015 modtog Femern A/S de endelige bud med nedjusterede priser. De to vsentligste ndringer, der muliggjorde de lavere bud, var 1)
en udvidelse af byggeriets tidsplan med to r, og 2) at Femern A/S ptager sig en strre risiko end tidligere. Det er naturligt, at der i en konkurrenceprget dialog bliver ndret p dele af udbudsmaterialet.
For udvalgte risikoomrder i Femern Blt-projektet har EY sammenlignet fordelingen af risici mellem
Femern A/S (som bygherre) og entreprenrerne. Femern A/S kontrakttype er en skaldt totalentrepri-
49
sekontrakt. I internationale sammenhnge svarer dette til en design-build-kontrakt, hvor entreprenrerne tager ansvaret for det endelige design af den lsning, som de efterflgende bygger.
Den af Femern A/S anvendte kontraktskabelon er baseret p Femern A/S forelbige design af tunnelforbindelsen, FIDIC Silver Book og resundsforbindelsens kontrakt samt Femern A/S forelbige design
af tunnelforbindelsen.
FIDIC Silver Book for EPC/Turnkey Projects er en standardkontraktskabelon, der er velegnet til projekter, hvor entreprenren tager det fulde ansvar for bde design og konstruktion.
Nedenstende figur illustrerer kontraktudviklingen.
Figur 4.1 Kontraktudvikling
Kilde: EY
Vol. 1 og 2 vedrrer kontraktindgelsen og generelle betingelser ved kontrakten, mens de resterende

seks kapitler dkker over specificerede krav og beskrivelser. Strstedelen af indholdet er det samme p
tvrs af kontrakterne, dog med justeringer og ndringer baseret p typen og omfanget af arbejdet.
Nedenfor er de fire kontrakters opbygning vist grafisk.
Figur 4.2 Kontraktopbygning for de fire kontrakter
TDR-kontrakt
TPR-kontrakt
TUN-kontrakt
Vol 3:
Vol 4:
Vol 5:
TDR
TDRof
TDR
TDR
TDR
TDR
Reference
Scope
Management
TUS-kontrakt
Vol 3:
Vol 4:
Vol 5:
(Kun 2015)
Vol 2:
Vol 1:
Vol
0:
General
TDR
TDR
TDR
TDR
TDR
TDR
Contract
(Kun
2015)
Vol 2:
Overarching
Conditions
Vol 1:
Agreement
Conditions
Vol
0:
General
TDR
TDR
TDR
TDR
agreement
of TDR
Contract
TDR
TDR
TDR
Contract
Reference
(Kun
2015)
Vol 2:
Overarching
Conditions
Vol 1:
Vol 3:
Agreement
Conditions
Vol
0:
General
TDR
TDR
TDR
TDR
agreement
of TDR
Contract
TDR
TDR
TDR
Contract
Reference
(Kun
2015)
Vol 2:
Overarching
Conditions
Vol 1:
Vol 3:
Agreement
Conditions
Vol
0:
General
TDR
TDR
TDR
TDR
agreement
of TDR
Contract
TDR
TDR
TDR
Contract
Reference
Overarching
Conditions
Agreement
Conditions
Agreement
of Contract
Work
TDRof
TDR
Scope
Vol
4:
Work
TDRof
TDR
Scope
Vol
4:
Work
TDRof
TDR
Scope
Work
Vol 6:
Design
TDR
TDR
Vol
6:
Requirerequirements
Design
TDR
TDR
ments
TDR
TDR
Management
Vol
6:
RequireVol 5:
requirements
Design
TDR
TDR
ments
TDR
TDR
Management
Vol
6:
RequireVol 5:
requirements
Design
TDR
TDR
ments
TDR
TDR
Management
RequireRequirements
ments
Vol 7:
Materials
TDR
TDR
Vol
7:
RequireMaterials
TDR
ment
TDR
Vol
7:
RequireMaterials
TDR
ment
TDR
Vol
7:
RequireMaterials
TDR
ment
TDR
Requirement
Vol 8:
Execution
TDR
TDR
Vol
8:
RequireExecution
TDR
ments
TDR
Vol
8:
RequireExecution
TDR
ments
TDR
Vol
8:
RequireExecution
TDR
ments
TDR
Requirements
Kilde: EY
4.2
Introduktion til udbudsproces

Kontrakterne er produceret med udgangspunkt i en konkurrenceprget dialog i overensstemmelse med
Europa-Kommissionens direktiv 2004/18/EC. En konkurrenceprget dialog kan bruges til srligt kom-
50
plekse kontrakter, og metoden giver mulighed for dialog med tilbudsgivere for at diskutere krav og lsninger. P baggrund af dette kan de bydende entreprenrers ekspertise og erfaring udnyttes, nr kontrakterne og udbudsmaterialet udvikles.
I maj 2013 blev ni konstruktionskonsortier prkvalificeret til at udarbejde et indledende bud og deltage i
dialogen om krav og lsninger, og i oktober 2014 blev konstruktionskonsortierne opfordret til at indsende et prissat bud baseret p udbudsmaterialet for de fire store kontrakter. Buddene blev indsendt i
december 2014, og de viste sig at vre vsentligt hjere end forudsat. Herefter fortsatte dialogen med
konsortierne om at finde en lsning, der kunne f de samlede omkostninger ned. Udbudsmaterialet blev
revideret og genudgivet i juli 2015 som en del af opfordringen til entreprenrerne om at afgive endelige
bud.
Figuren nedenfor viser udbudsprocessen. De sidste to dele af processen har endnu ikke fundet sted.
Figur 4.3 Udbudsprocessen
Kilde: EY og Femern A/S
Udbudsmaterialet fra august 2015 er opbygget p nsten samme mde som udbudsmaterialet fra oktober 2014. Den strste forskel i opbygningen bestr i, at der i 2015-versionen er tilfjet et kapitel, der
vedrrer en overordnet aftale, som glder i det tilflde, hvor samme entreprenr vinder flere kontrakter. Ud over det tilfjede kapitel er forskellen, at der er foretaget en rkke ndringer i risikofordelingen
fra oktober 2014 til august 2015. Femern A/S har enten ptaget sig en ny risiko, en mindre risiko eller
en hjere risiko sammenlignet med tidligere.
Som et resultat af dialogen med konsortierne har Femern A/S ndret risikoallokeringen og/eller risikoeksponeringen med udgangspunkt i, at risici skal placeres, hvor risici er billigst. Med dette menes, at
risici er overfrt til Femern A/S, hvis Femern A/S kan hndtere de specificerede risici billigere end entreprenren og omvendt.
De endelige justerede bud blev afgivet i september 2015 og viste en reduktion i pris sammenlignet med
buddene, der var baseret p udbudsmaterialet fra oktober 2014.
4.3
EYs tilgang til analysen af ndringen i risikofordelingen fra oktober 2014 til august 2015
Analysen af ndringen i risikofordelingen fra oktober 2014 til august 2015 er foretaget p grundlag af
en gennemgang af udbudsmaterialet fra hhv. 2014 og 2015 og efterflgende interviews med Femern
A/S, hvor resultaterne er blevet verificeret. Tilgangen er illustreret i figuren nedenfor og kan inddeles i
fire faser.
51
Figur 4.4 Tilgang til analysen af ndringen i risikofordelingen fra oktober 2014 til august 2015
Fase 1
Fase 2
Fase 3
Fase 4
Udgangspunkt for
risikoidentificering
Samlet risikoliste fra kontrakterne i

hhv. 14 og 15
ndringer i risikoeksponering og
fordeling 14 vs. 15
Fordeling 14 vs. 15 gennem

risikoregisteret
Resultatoverblik
2014
Mindre risikoeksponering
Risiko i
udbudsdokumenter
TDR
TDR
TPR
TDR
TDR
TDR
TDR
TDR
TUN
TDR
TDR
TUS
vs
2015
TDR
TDR
TDR
Match
Samlet risikoliste
FIDIC
FIDIC
RisikoSilverb
Silverb
register
ook
ook
Hjere risikoeksponering
TDR
TDR
TPR
FIDICSilverbook
Silverbook
FIDIC
Risiko-matchliste
TDR
TDR
TUN
TDR
TDR
TUS
Udgangspunktet for analysen

er otte udbudsdokumenter,
hvoraf fire er fra okt. 14 og
fire er fra aug. 15
Analysen af de otte dokumenter har

skabt en samlet risikoliste for de fire
kontrakter. Denne liste viser antallet af
risici, foretagne ndringer,
risikoeksponerings-ndringer samt
beskrivelser fra Femern A/S og
Kammeradvokaten
P baggrund af analysen dannes to

hovedlister, som udgr resultatet p
sprgsml1:
1. ndringer, der har medfrt mindre
risiko-eksponering for Femern A/S
2. ndringer, der har medfrt hjere
risikoeksponering for Femern A/S
Slutteligt sammenlignes risiciene

mellem udbuds-dokumenterne og
Femern A/S risikoregister, og
der dannes en risiko-matchliste
Kilde: EY
Risikolisten er efter udarbejdelsen blevet krydstjekket med Femern A/S liste over ndringer. Strstedelen af de identificerede ndringer er tidligere kommenteret af Femern A/S og Kammeradvokaten, hvilket ligeledes viser, at de identificerede risici, hvori der er sket ndringer fra 2014 til 2015, er relevante.
Da identificeringen af risici er baseret p 2015-kontrakterne, er eventuelle risici, der er blevet fjernet
fra 2015-kontrakterne, sledes ikke identificeret. Dette br ligeledes ikke pvirke det endelige resultat
af samme grunde, som er nvnt ovenfor.
4.3.1
Fase 1: Scanning af 2015-udbudsmateriale

Ved identifikation af risici er der taget udgangspunkt i udbudsmaterialet fra 2015. For at vre i stand til
at dkke alle fire kontrakter er der indledningsvist foretaget en scanning, hvor de kapitler og afsnit (p
engelsk: volumes and sections) i kontrakterne, der er identiske p tvrs af de fire kontrakter, blev identificeret. I de tilflde, hvor volumenerne og sektionerne er identiske, er det kun n af de fire kontrakter,
som er blevet scannet for risici.
Alle identificerede risici er derefter sammenlignet med 2014-kontrakterne for at undersge, om der er
sket en ndring i risikoallokering eller risikoeksponering.
En ndring i risikoallokeringen betyder, at en risiko, der frhen var placeret hos entreprenren, enten
er overfrt til Femern A/S eller til at vre en delt risiko.
En ndring i risikoeksponeringen betyder, at den risiko, som Femern A/S har ptaget sig bde i 2014og 2015-kontrakten, er ndret til enten at vre lavere eller hjere.
4.3.2
Fase 2: Identificering af risici og deres ndringer

P baggrund af scanningen af kontrakterne i den frste fase, jf. ovenstende, er alle identificerede risici
og deres ndring beskrevet. I afsnit 4.6.1 og 4.6.2 er resultatet prsenteret i form af to tabeller med
de risici, der er identificeret, og som er vurderet til at have medfrt en ndring i risikoallokering og eksponering for Femern A/S. For hver enkelt risiko er beskrevet:
a.
Identificering af risici
b.
Konsekvens (gede omkostninger, forsinkelse, kvalitet)
c.
Om der har vret ndringer i forhold til 2014 (ja eller nej)
52
d.
Allokering af risiko i hhv. 2015 og 2014 (Femern A/S, entreprenr, delt)
e.
Beskrivelse af ndringen
f.
Femern A/S kommentarer til ndringen, hvis den er berrt i Femern A/S dokument vedrrende
ndringer i risiko
g.
Kammeradvokatens kommentarer til ndringen, hvis ndringen er berrt i Kammeradvokatens

notat.
Risikolisten er blevet drftet og tilpasset med Femern A/S i en rkke interviews, hvor risiciene og beskrivelsen af disse er blevet verificeret. For alle risici, hvor der har vret en ndring fra 2014, er der en
beskrivelse af betydningen af denne ndring for Femern A/S (ingen ndring, mindre risiko, hjere risiko).
4.3.3
Fase 3: Vurdering af Femern A/S risikoallokering og risikoeksponering

P baggrund af ovenstende fase 1 og 2 er der i fase 3 sammenfattet alle risici, der er ndret mellem
2014 og 2015, og som har en indvirkning p Femern A/S risikoallokering og risikoeksponering. Det er
vurderet, om:
a.
ndringer har medfrt en ndring i risikoallokering
b.
ndringer har medfrt mindre eller hjere risikoeksponering for Femern A/S.
I de tilflde, hvor Femern A/S og/eller Kammeradvokaten har udarbejdet kommentarer til ndringerne
baseret p tilgngelig dokumentation, er disse blevet tilfjet.
4.3.4
Fase 4: Sammenligning med Femern A/S risikoregister

Identificerede risici sammenlignes med Femern A/S risikoregister for at identificere eventuelle uoverensstemmelser mellem de to.
4.4
Resultat af fase 1: Identificerede 112 risici fra analysen af udbudsmaterialet

I alt er der identificeret 437 risici ved gennemlsning af de fire kontrakter: TUN, TUS, TDR og TPR. 428
af disse risici er identiske p tvrs af de fire kontrakter, hvilket betyder, at den samme risiko i princippet
findes fire gange n gang i hver af de fire kontrakter. En risiko, der er identificeret i alle fire kontrakter, ses som n risiko, p trods af at risikoen findes i alle de fire kontrakter. Derfor er de 428 identificerede risici reduceret til 107, sledes at den samme risiko kun er reprsenteret n gang.
Ud over de 428 risici, der findes i alle fire kontrakter, er der identificeret ni risici, der er kontraktspecifikke for henholdsvis en, to eller tre af kontrakterne. Disse ni risici kan reduceres til fem kontraktspecifikke. Grundet det relativt lille antal identificerede risici, der ikke er at finde i alle fire kontrakter, vil der
fremadrettet blive refereret til 112 identificerede risici, hvilket dkker de 107 risici, der glder p
tvrs af de fire kontrakter, og de fem risici, der er kontraktspecifikke.
Af de 112 identificerede risici er der i 81 tilflde ikke foretaget ndringer i kontrakterne i forbindelse
med risikondringen fra 2014 til 2015. Det betyder, at der i 81 tilflde hverken har vret en ndring i
risikoallokering, hvor hele risikoen eksempelvis er overfrt fra entreprenren til Femern A/S, eller en
ndring i risikoeksponering, hvor risikoen for Femern A/S enten er blevet mindre eller hjere i forhold
til 2014-kontrakterne. I ti tilflde er der identificeret undret risiko for Femern A/S, idet de foretagne
ndringer i kontrakterne dkker over specificeringer og mindre reformuleringer. I ni tilflde har ndringer i kontrakterne medfrt en ndring i risikoallokering mellem Femern A/S og entreprenrerne,
mens der i 12 tilflde er sket en ndring i risikoeksponering, som enten har betydet en mindre eller en
hjere risiko for Femern A/S.
4.5
Resultat af fase 2: Klassificering af de 112 risici i forhold til ndringsprofil
Alle risici: Denne sjle illustrerer det samlede antal risici, der er identificeret i de fire kontrakter:
TUN, TUS, TDR og TPR. De identificerede risici er blevet verificeret af Femern A/S.
Ingen ndringer: Denne sjle illustrerer, hvor stor en andel af det samlede antal risici der ikke er
pvirket af ndringer fra 2014 til 2015.
53
ndringer med undret risiko for Femern A/S: I denne sjle vises den andel af risici, hvor der har
vret foretaget ndringer uden betydning i forhold til mere eller mindre risikoallokering til Femern
A/S.
ndringer i risikoallokering: Her illustreres andelen af de risici, hvor der har vret en ndring i
kontrakterne fra 2014 til 2015 og samtidig en ndring i risikoallokering mellem Femern A/S og entreprenrerne.
ndringer i risikoeksponering: Her illustreres andelen af de risici, der bde er baseret p en ndring i kontrakterne fra 2014 til 2015 og har medfrt en mindre eller hjere risiko for Femern A/S.
Et overblik over fordelingen er vist i figuren nedenfor.

Figur 4.5 Klassificering af de identificerede risici
81
112
Totalt 21 risici
10
9
12
Alle risici
Ingen ndringer
ndringer med
undret risiko
ndringer i
risikoallokering
ndringer i
risikoeksponering
Kilde: EY
4.6
Resultat af fase 3: Sammenfatning af ndringer i de 21 risici i forhold til risikofordeling og

-eksponering
Som tidligere nvnt er der samlet identificeret 112 risici i de fire kontrakter: TUN, TUS, TDR og TPR. Ni
ud af de 112 risici har medfrt en ndring i risikoallokering mellem Femern A/S og entreprenrerne,
hvilket er illustreret med en nedadpegende eller opadpegende pil i tabellen i afsnit 4.6.1.
12 ud af de 112 risici har medfrt en ndring i Femern A/S risikoeksponering, uden at risikoen er blevet overfrt fra entreprenren til Femern A/S eller fra Femern A/S til entreprenren. Denne ndring er
ligeledes illustreret med en nedadpegende eller opadpegende pil i tabellen i afsnit 4.6.2.
I et notat vedrrende ndringer i risikofordelingen mellem Femern A/S og entreprenrerne har Femern
A/S kommenteret 12 ud af de 21 risici, der har medfrt en ndring i risikoallokeringen og/eller risikoeksponeringen for Femern A/S. Kommentarerne forklarer baggrunden for de foretagne ndringer i
2015-kontrakterne. I tilflde, hvor ndringer ikke er beskrevet i Femern A/S notat, er der formuleret
en kommentar til ndringen p baggrund af afholdte interviews med Femern A/S. Kammeradvokaten
har ligeledes kommenteret p ni ud af de 21 risici i et notat om justeringer af kontraktbestemmelser.
Disse ni kommentarer vedrrer for en dels vedkommende, men ikke alle, de samme risici, som Femern
A/S har kommenteret i deres notat. Kommentarerne i Kammeradvokatens notat understtter ogs
kommentarerne fra Femern A/S egen kommentering eller de kommentarer, der er afgivet i de interviews, der er afholdt med Femern A/S af EY.
54
For at demonstrere ovenstende er der i afsnit 4.6.1 og 4.6.2 opstillet en tabel over de risici, som er
identificeret, og som er vurderet til at have medfrt en ndring i risikoallokering og -eksponering for
Femern A/S.
55
4.6.1
ndringer, der har medfrt en forandring i risikofordeling

Nedenfor er opstillet en tabel over de identificerede risici, der har medfrt en ndring i risikoallokering mellem Femern A/S og entreprenrerne samt en ndring i Femern A/S risikoeksponering.
Tabel 4.1 Klassificering af de identificerede risici
ndringer i risikoallokering
Definition af risiko
Konsekvens
Risikoeksponering
Femern EntreA/S
prenr
Risiko for udsttelse af projekFordyrelse

tets pbegyndelsesdato.
Risiko for, at tab overstiger

17.500.000 EUR grundet udsttelse af projektets pbegyndelsesdato.
Forsinkelse
Risiko for forsinkelse ud over

myndighedernes normale
sagsbehandlingstid i forbindel- Forsinkelse
se med ansgning om tilladelser.
Risiko for, at mangler er identi- Forringelse

ficeret mere end to r efter
Fordyrelse
den oprindelige garantiperiode.
Risiko for, at Femern A/S godForsinkelse

kender midlertidige arbejder,
Allokering af
risiko
2015
2014
get
Undret
Femern
A/S
get
Undret
EntreN/A
prenr
get
Mindsket
Femern
A/S
Entreprenr
get
Mindsket
Femern
A/S
Entreprenr
Mind-
Femern
get
N/A
Beskrivelse/motivation
Femern A/S
Kammeradvokaten
Vi vurderer, at ovenstende er en
I 2015-kontrakterne er tilfjet en klausul, som vedrrer forsinkelse af projektet i tilflde af
forbedring, da en stor del af usikkerforsinkelse i den tyske godkendelsesplan (German Plan Approval). I 2014 var antagelsen, at
heden i forbindelse med suspension af
kontrakterne ville blive underskrevet, efter godkendelsesplanen var opnet. Denne ndring
kontrakten derved fjernes (2.10 Udmedfrer en get risiko for Femern A/S, idet klausulen ikke var en del af 2014-kontrakterne.
skudt opstart af kontrakten)
ndringen vedrrer risikoen for, at projektet bliver forsinket p grund af en forsinkelse i at
"Vi vurderer, at ovenstende er en
opn den tyske godkendelsesplan (German Plan Approval). Hvis der er en forsinkelse, vil Feforbedring, da en stor del af usikkermern A/S betale et kompensationsgebyr for at f entreprenrerne til at fastholde deres tilheden i forbindelse med suspension af
bud. Risikoen tilhrer entreprenrerne, da de fr fast kompensation, som mske ikke dkker
kontrakten derved fjernes (2.10 Udalle deres tab i tilflde af forsinkelse, men risikoen for Femern A/S er ligeledes get siden
skudt opstart af kontrakten)
2014, da kompensationsgebyret ikke var en del af den tidligere version af kontrakten.
I 2014 havde entreprenren ansvaret for forsinkelse i myndighedssagsbehandlinger for de tilladelser, entreprenren skal indhente. Dette er i 2015 ndret, sledes at entreprenren ikke
er ansvarlig for forsinkelser ud over myndighedernes normale sagsbehandlingstid. Dette ger
Femern A/S risiko, da det tilfjer en ekstra rsag til forlngelse af tidsfristen for entreprenren.
Entreprenrerne har under dialogen bemrket, at de opfatter mangelsperioden som vrende problematisk. Mangelsperioden er den periode, som entreprenrerne hfter ved eventuelle mangler ved byggeriet. Entreprenrerne har nrmere fremhvet, at kontrakten kan lses
sledes, at mangelsperioden bliver udvidet for hele kontrakten, hvis entreprenren udbedrer
en mangel (ved en utthed i tunnelen ges mangelsperioden for hele tunnelen og ikke kun
den udbedrede utthed). Femern A/S forventer at prcisere i kontrakten, at udvidelsen af
mangelsperioden kun glder den mangelsudbedrede del, medmindre der er tale om en systemisk fejl (3.7 Mangelsperiode).
N/A
56
Konsekvens
Risikoeksponering
Femern EntreA/S
prenr
sket
som ender med at forsinke

processen.
Risiko for, at bygherren betaler

for et arbejde, der er udfrt
Fordyrelse
mangelfuldt, uden at kunne tilbageholde en del af belbet.
Risiko for, at tab overskrider

den faste kompensation i tilflde, hvor entreprenren opsiger kontrakten p grund af
Fordyrelse
langvarig suspension af projektet, fr German Plan Approval
er frdiggjort.
Risiko for, at entreprenren foForsinkelse

reslr effektivisering i planlgForringelse
ningsprocessen eller opstiller
Allokering af
risiko
2015
2014
Femern A/S
Kammeradvokaten
A/S
En rkke af entreprenrerne har anmodet om mulighed for at kunne levere skrddersyede
lsninger, hvis de vinder flere kontrakter (sledes at TDR-kontrakten fx vil kunne blive tilpasset TUNs/TUS konkrete behov). Femern A/S forventer at imdekomme dette ved at ndre
kontrakten, sledes at entreprenrerne fr en andel af gevinsten, sfremt de efter indgelsen
af kontrakterne kan reducere de midlertidige arbejder, uden at dette pvirker tidsplanen eller
tunnelens funktionalitet. Dette princip vil glde uafhngigt af, om kontrakterne vindes af
forskellige entreprenrer (3.9 Udvidet value engineering).
get
Mindsket
get
Undret
get
Mindsket
Femern
A/S
Delt
Delt
I forhold til 2014 vil Femern A/S kompensere entreprenren med en fast kompensation i tilEntre- flde af, at entreprenren vlger at ophve kontrakten p grund af langvarig suspension.
prenr Denne ndring ger Femern A/S risiko ved entreprenrens berettigede ophvelse af kontrakten.
Femern
Femern A/S har efter kontrakten ret til at tilbageholde op til 4 % af enhver faktura dog maks.
2 % af kontraktsummen. Entreprenrerne har under dialogen anmodet om, at tilbageholdsretten kan erstattes med en garanti (3.5 Retention Money).
N/A
57
Konsekvens
Risikoeksponering
Femern EntreA/S
prenr
Allokering af
risiko
2015
2014
Femern A/S
Kammeradvokaten
A/S
krav i forbindelse med en rkke relaterede entreprenrer,

som viser sig at vre uhensigtsmssig.
Udbudsmaterialet forventes forud for afslutningen af dialogen at blive suppleret med en

overliggende aftale, der vil vre gldende, hvis en tilbudsgiver vinder flere kontrakter. Aftalen forventes at indeholde flgende elementer:
1) Der vil alene glde et enkelt st tekniske krav, hvor dette er relevant (der vil fx alene glde t st management requirements, hvis en tilbudsgiver vinder bde TUN og TUS).
2) De underliggende kontrakter er fortsat separate kontrakter i forhold til ansvarsbegrnsning mv.
3) En entreprenr, der har vundet flere kontrakter, vil ikke have ret til tidsfristforlngelser eller kompensation, hvis de omstndigheder, der giver anledning hertil, skyldes entreprenrens forsinkelse under en anden kontrakt.
4) Det vil i tidsplanen blive prciseret, at en entreprenr, der har vundet flere kontrakter, vil
f en friere adgang til at planlgge arbejderne. Konkret vil entreprenrerne undg at ifalde
bod ved forsinkelse i forhold til visse konkrete mileple. Sfremt entreprenren senere bliver
forsinket i forhold til en fast milepl, der flger efter mileple, hvor der er set bort fra boden, vil entreprenren skulle betale dagbod for bde den aktuelt forsinkede milepl samt den
(eller de) milepl(e), som man har set bort fra tidligere (hvis den tidligere bod udgjorde
40.000 EUR pr. dag, og den aktuelle bod udgr 40.000 EUR pr. dag, vil dagboden for forsinkelsen i forhold til den aktuelle bod udgre 80.000 EUR pr. dag).
Rammerne for aftalen beskrives i invitationen til at give indikative priser, sledes at entreprenrerne kan inddrage den i deres overvejelser omkring de indikative priser. Den endelige aftale vil blive vedlagt udbudsmaterialet for de endelige tilbud (3.10 overliggende aftale ved en
vinder af flere kontrakter).
Risiko for, at udviklingen i arbejdet ikke er tilstrkkelig p

alle tidspunkter, og at den an- Forsinkelse
svarlige entreprenr kan vre
vanskelig at identificere.
get
Mindsket
Femern
A/S
N/A
Udbudsmaterialet forventes forud for afslutningen af dialogen at blive suppleret med en
overliggende aftale, der vil vre gldende, hvis en tilbudsgiver vinder flere kontrakter. Afta-
58
Konsekvens
Risikoeksponering
Femern EntreA/S
prenr
Allokering af
risiko
2015
2014
Femern A/S
Kammeradvokaten
len forventes at indeholde flgende elementer:

1) Der vil alene glde et enkelt st tekniske krav, hvor dette er relevant (der vil fx alene glde t st management requirements, hvis en tilbudsgiver vinder bde TUN og TUS).
2) De underliggende kontrakter er fortsat separate kontrakter i forhold til ansvarsbegrnsning mv.
3) En entreprenr, der har vundet flere kontrakter, vil ikke have ret til tidsfristforlngelser eller kompensation, hvis de omstndigheder, der giver anledning hertil, skyldes entreprenrens forsinkelse under en anden kontrakt,
4) Det vil i tidsplanen blive prciseret, at en entreprenr, der har vundet flere kontrakter, vil
f en friere adgang til at planlgge arbejderne. Konkret vil entreprenrerne undg at ifalde
bod ved forsinkelse i forhold til visse konkrete mileple. Sfremt entreprenren senere bliver
forsinket i forhold til en fast milepl, der flger efter mileple, hvor der er set bort fra boden, vil entreprenren skulle betale dagbod for bde den aktuelt forsinkede milepl samt den
(eller de) milepl(e), som man har set bort fra tidligere (hvis den tidligere bod udgjorde
40.000 EUR pr. dag, og den aktuelle bod udgr 40.000 EUR pr. dag, vil dagboden for forsinkelsen i forhold til den aktuelle bod udgre 80.000 EUR pr. dag).
Rammerne for aftalen beskrives i invitationen til at give indikative priser, sledes at entreprenrerne kan inddrage den i deres overvejelser omkring de indikative priser. Den endelige aftale vil blive vedlagt udbudsmaterialet for de endelige tilbud (3.10 overliggende aftale ved en
vinder af flere kontrakter).
59
4.6.2
ndringer i risikoeksponering, der har medfrt hjere eller lavere risiko for Femern A/S
Nedenfor er opstillet en tabel over de identificerede risici, der har medfrt en hjere eller lavere risiko for Femern A/S.
Tabel 4.2 ndringer i risikoeksponering
ndringer i risikoeksponering
Konsekvens
Risikoeksponering
Femern EntreA/S
prenr
Risiko for forsinkelse i efterflFordyrelse

gende mileple.
Risiko for, at den indgede

kontrakt ophves af bygherren Fordyrelse
grundet materialesvigt.
Risiko for ikke at fuldfre arbejdet, sledes at det lever op

til projektets forml, grundet Fordyrelse
manglende adgang til anlg, Forsinkelse
materiale og andet ndvendigt
udstyr.
Risiko for, at den danske krone

afviger fastkurspolitikken og
Fordyrelse
dermed bryder variationsbndet p +/- 2,5 %.
Allokering af
risiko
2015
2014
Mindsket
get
Entre- Entreprenr prenr
Mindsket
get
get
Mindsket
get
Mindsket
Delt
Delt
Femern A/S
Kammeradvokaten
Flgende er blevet tilfjet kontrakten i 2015: "Any delay damages

incurred due to failure to complete an Event Milestone subject to
delay damages shall not be returned to the Contractor even if the
Contractor completes a subsequent Event Milestone and/or the
Time for Completion within the defined time." ndringen mindsker risikoen for Femern A/S, da de ikke skal godtgre entreprenrerne for skader forrsaget af forsinkelser, selvom den efterflgende milepl er afsluttet i rette tid.
I 2015-kontrakterne er indfrt endnu en situation, hvor bygher- "Bestemmelsen medfrer potentielt et risikotillg fra entreprenren har ret til at ophve kontrakten. Hvis entreprenren undlader rerne, men dette opvejes efter vores opfattelse af, at Femern
at frdiggre hele arbejdet p eller fr datoen for to r efter af- dermed bevarer et styringsvrktj til at sikre, at entreprenren er
slutningstidspunktet for projektet. Denne korrektion mindsker
motiveret til at frdiggre kontrakten (2.9 Long stopFemern A/S risiko, da de i dette tilflde kan ophve kontrakten. ophvelsesklausul)
Kontrakten indeholder en rkke krav om, at byggeriet i hver entreprise skal vre fit for purpose, dvs. at den samlede lsning
lever op til sit forml. Entreprenrerne har under dialogen tilken- "... begrebet ""fit for purpose"" kan udg af de fire kontrakter, da
degivet, at de mener, at bestemmelserne medfrer en risiko for, dette ikke giver Femern nogen reel vrdi, men tvrtimod skaber
at de kan blive ansvarlige for funktionaliteten af entrepriser leve- usikkerhed for entreprenrerne, hvilket vil blive prissat i forbindelret af andre entreprenrer. Anvendelsen af et fit for purpose-krav se med afgivelse af tilbud (2.1 Fit for purpose)
er ikke sdvanligt i en kontrakt efter dansk ret, og bestemmelserne forventes derfor at blive udtaget (3.1 fit for purpose).
"Det anbefales, at der i "Change of Law" klausulen indarbejdes en
regulering af det tilflde, hvor den danske krone afviger fra fastEntreprenrerne har anmodet om, at en ndring af den danske
kurspolitikken, dvs. bryder variationsbndet p +/- 2,25 %. Hvis
fastkurspolitik over for EUR vil blive betragtet som en change of
fastkurspolitikken ophves, er det for os at se mest nrliggende,
law-situation (3.6 valutarisiko).
at Femern brer risikoen og kompenserer entreprenren (2.6 valutarisiko)
60
Konsekvens
Risikoeksponering
Femern EntreA/S
prenr
Risiko for, at Performance

Guarantees ikke kan opns elFordyrelse
ler ikke bliver opretholdt i lbet
af kontraktperioden.
Risiko for, at kravene til grnsefladerne ikke overholdes kan

Fordyrelse
resultere i kompensation til den
berrte entreprenr.
Risiko for manglende overholdelse af krav til parallelt arbejFordyrelse

de kan resultere i kompensation til den berrte entreprenr.
get
Mindsket
Allokering af
risiko
2015
2014
Femern A/S
Kammeradvokaten
Entreprenrerne har under dialogen anmodet om, at kravene til

garantistillerne snkes fra A+ til A-. Femern A/S forventer at tilEntre- Entre- lade den ndring med den modifikation, at garantistillerne i givet "Baseret p vores erfaring fra andre infrastrukturprojekter sknnes det forsvarligt at indfre ovenstende lempelser, uanset den
prenr prenr fald skal vre ratet mindst A- af to ratingbureauer. Endvidere indforgede risiko forbundet med en lavere rating (Performance
fres en mekanisme, der bevirker, at der ikke krves fornyet sikGuarantee)
kerhedsstillelse ved et globalt fald i ratinger (3.4 garantier).
get
Mindsket
get
Mindsket
"Det er sledes vores vurdering, at ndringen medfrer dels en

indskrnkelse i entreprenrens friholdelsesforpligtelse, og dels at
Entreprenrerne nsker, at forsinkelser alene vil blive kompender er skabt klarhed over, hvilke regler som glder. P trods af
serede gennem dagbod og ikke ogs gennem en pligt til at
indskrnkelsen af entreprenrens forpligtelser vurderer vi dog
skadeslsholde Femern A/S for omkostninger, selskabet mtte
samlet, at ndringen samlet set er fornuftig (Ansvar for forsinhave i forhold til andre entreprenrer som flge af forsinkelsen.
kelse ift. Interface Coordination og Parallel Works)
Entreprenrerne fremhver i denne sammenhng, at de ikke kan
"Det er sledes efter vores mening mest rimeligt, at Femern bvide, hvilke tab Femern A/S lider i forhold til andre entreprenrer
rer afledte risici som flge af forsinkelse, da den enkelte entrepreved en forsinkelse. En begrnsning af ansvaret for forsinkelser til
nr som udgangspunkt ikke har kontrol over, hvilke - og hvor mandagbod er sdvanlig i denne type kontrakter, og Femern A/S forge - andre entreprenrer, der eventuelt skal have adgang til bygventer at ndre udbudsmaterialet i overensstemmelse hermed
geriet p baggrund af en bestemt milestone. Dette er ogs den
(3.8 ansvar for forsinkelse i forhold til Interface Coordination og
sdvanlige mde at fordele risici i projekter, som er opdelt p flere
Parallel Works).
entrepriser (Ansvar for forsinkelse ift. Interface Coordination og
Parallel Works)
"Det er sledes vores vurdering, at ndringen medfrer dels en
indskrnkelse i entreprenrens friholdelsesforpligtelse, og dels at
Entreprenrerne nsker, at forsinkelser alene vil blive kompender er skabt klarhed over, hvilke regler som glder. P trods af
serede gennem dagbod og ikke ogs gennem en pligt til at skadesindskrnkelsen af entreprenrens forpligtelser vurderer vi dog
lsholdelse Femern A/S for omkostninger, selskabet mtte have i
samlet, at ndringen samlet set er fornuftig (Ansvar for forsinforhold til andre entreprenrer som flge af forsinkelsen. Entrekelse ift. Interface Coordination og Parallel Works)
prenrerne fremhver i denne sammenhng, at de ikke kan vide,
"Det er sledes efter vores mening mest rimeligt, at Femern bhvilke tab Femern A/S lider i forhold til andre entreprenrer ved
rer afledte risici som flge af forsinkelse, da den enkelte entrepreen forsinkelse. En begrnsning af ansvaret for forsinkelser til
nr som udgangspunkt ikke har kontrol over, hvilke - og hvor mandagbod er sdvanlig i denne type kontrakter, og Femern A/S forge - andre entreprenrer, der eventuelt skal have adgang til bygventer at ndre udbudsmaterialet i overensstemmelse hermed
geriet p baggrund af en bestemt milestone. Dette er ogs den
(3.8 ansvar for forsinkelse i forhold til Interface Coordination og
sdvanlige mde at fordele risici i projekter, som er opdelt p flere
Parallel Works).
entrepriser (Ansvar for forsinkelse ift. Interface Coordination og
Parallel Works)
61
Konsekvens
Risikoeksponering
Femern EntreA/S
prenr
Risiko for, at uklarheder eller

uoverensstemmelser i ejerens
Fordyrelse
krav ikke er opdaget af entreprenren.
Risiko for yderligere omkostninger til entreprenren som

flge af bygherrens tilladelse
til, at andre entreprenrer kan Fordyrelse
pbegynde det efterflgende
arbejde, p trods af at entreprenrens arbejde er forsinket.
Risiko for, at garantien p det

forudbetalte ln (Advance
Fordyrelse
Payment Loan Guarantee) ikke
kan opns.
Risiko for delggelse af materialer og arbejde.
Fordyrelse
get
get
get
get
Mindsket
Mindsket
Mindsket
Mindsket
Allokering af
risiko
2015
2014
Femern A/S
Kammeradvokaten
I 2014 var Femern A/S krav ikke mulige at fravige, hvilket i

Entre- Entre- 2015-kontrakterne er ndret til, at kravene kan fraviges til fordel
prenr prenr for en alternativ metode. Femern A/S ptager sig ansvaret for de
opstillede krav i 2015-kontrakterne, men de ptager sig ikke ansvaret for entreprenrens metode.
I tilflde af, at en entreprenrs arbejde er forsinket, og det har en

negativ indflydelse p en anden entreprenrs arbejde, kan Femern A/S tillade andre entreprenrer at fortstte arbejdet. I
2014 skulle entreprenrerne ved en forsinkelse tle, at deres arEntre- Entre- bejde/tidsplan blev omlagt uden kompensation herfor. Dette er
ndret i 2015, sledes at entreprenrerne i denne situation vil
prenr prenr
kunne rejse krav om kompensation for tid og omkostninger, sfremt Femern A/S beslutter at ndre deres arbejdsgang. Denne
ndring har get Femern A/S risiko, eftersom entreprenren kan
vre berettiget til yderligere betalinger, sfremt Femern A/S for
at imdekomme senere entreprenrer beslutter at ndre entreprenrernes arbejdsgang.
Entreprenrerne har under dialogen anmodet om, at kravene til

Entre- Entre- garantistillerne snkes fra A+ til A-. Femern A/S forventer at tillade den ndring med den modifikation, at garantistillerne i givet
prenr prenr
fald skal vre ratet mindst A- af to ratingbureauer. Endvidere indfres en mekanisme, der bevirker, at der ikke krves fornyet sikkerhedsstillelse ved et globalt fald i ratinger (3.4 Garantier).
Femern
A/S
Entreprenr
Femern
A/S
Entreprenr
Femern A/S var i 2014 ikke ansvarlig i en situation, hvor en entreprenr gjorde skade p en anden entreprenrs ejendom. I
2015 blev dette ndret, sledes at Femern A/S ptog sig et
umiddelbart ansvar, idet entreprenrerne kunne gre regres mod
den skadeholdende entreprenr. I vrigt vil forholdet som udgangspunkt vre dkket af selskabets construction all riskforsikring.
62
Konsekvens
Risikoeksponering
Femern EntreA/S
prenr
Risiko for, at bygherrens tab

overstiger 40 % (TUN, TUS,
TPR) eller 25 % (TDR) af kontraktprisen.
Fordyrelse
get
Mindsket
Allokering af
risiko
2015
Femern
A/S
2014
Femern
A/S
Femern A/S
Kammeradvokaten
Den samlede ansvarsbegrnsning i kontrakterne (den skaldte

liability cap) er pt. 50 %. Det udtrykker det maksimale erstatningsansvar, entreprenren kan blive plagt under kontrakten.
Entreprenrerne har under dialogen foreslet, at denne grnse
snkes. De konkrete forslag gr fra 10-30 %. Femern A/S foretager for indevrende en fornyet risikovurdering af projektet herunder risikoen for, at mangler ikke bliver opdaget af Femern A/S
og entreprenrernes lbende kvalitetskontrol samt risikoen for
uheld, der ikke er dkket af entreprenrernes eller Femern A/S
forsikring. Det er Femern A/S forelbige vurdering, at det er forsvarligt at snke capen med 10 % p TUN/TUS og TPR, sledes
at capen herefter vil udgre 40 %. Det undersges dog, om det
kan vre forsvarligt at snke capen yderligere. Det er endvidere
den forelbige vurdering, at capen vil kunne snkes med 25 % p
TDR, sledes at den fremover vil udgre 25 %. Femern A/S undersger dog ogs her, om det er forsvarligt at snke capen yderligere (3.2 Liability cap).
"Fjernelsen af "carve-out" vil forventeligt resultere i en vis besparelse. Femern vil dog ultimativt ved at lade disse forhold falde ind
under ansvarsbegrnsningen have strre risiko for at udtmme
ansvarsbegrnsningen (Liability cap - carve-outs)
"Baseret p vores erfaringer fra andre infrastrukturprojekter
sknner vi derfor, under ovenstende forudstninger, at de af
Femern foreslede justeringer af ansvarsbegrnsningen i kontrakterne er forsvarlige (Liability cap)
63
4.7
Resultat af fase 4: Sammenligning af risici med Femern Blt-projektets risikoregister

De 112 risici, der er blevet identificeret ved analysen af udbudsmaterialet (TUN, TUS, TDR og TPR), er
blevet sammenholdt med Femern Blt-projektets risikoregister (FERM) for at identificere mulige mangler i Femern Blt-projektets risikoregister. Den antalsmssige allokering mellem entreprenrerne og
Femern A/S af de 112 identificerede risici er angivet i figuren nedenfor.
Figur 4.6 Risikoallokering mellem Femern A/S og entreprenrerne
Det er valgt at sammenholde de identificerede risici, der enten er flles for bde entreprenrerne og
Femern A/S eller er allokeret alene mod Femern A/S, og dermed ikke risici, der er allokeret mod entreprenrerne alene, med Femern Blt-projektets risikoregister. Da formlet med sprgsml 1 er at undersge Femern A/S yderligere risikoeksponering efter ndringerne af kontrakterne i 2015, er allokeringen mod entreprenrerne ikke af interesse her. De risici, der enten er flles eller allokeret mod Femern
A/S, svarer til 43 % (48 risici) af de identificerede risici i udbudsmaterialet fra august 2015. Ud af de 48
risici har det kun vret muligt at genfinde 21 af disse i Femern Blt-projektets risikoregister, hvilket betyder, at 27 af risiciene ikke er mulige at genfinde. Dette synes umiddelbart at vre en relativ stor andel. Alle risiciene er gennemget, og de risici, der har konomisk konsekvens i den samlede reservevurdering, er medtaget. Det vurderes dog, at risiciene samlet set ikke udgr en strre ndring i de konomiske reserver. Det anbefales dog, at alle risiciene inkluderes i Femern Blt-projektets risikoregister,
sledes at det sikres, at disse ligeledes bliver hndteret i projektets levetid.
64
Tabel 4.3 Besvarelse af sprgsml 1
Sprgsml
Svar
1. Hvordan er risici fordelt i dag

mellem bygherre og entreprenrkonsortier, og hvordan var de
Der er identificeret 112 risici i de fire store anlgskontrakter (TUN,

TUS, TDR og TPR) i august 2015.
Ni ud af de 112 risici har medfrt en ndring i risikoallokeringen mellem Femern A/S og entreprenrkonsortierne fra oktober 2014 til august 2015.
12 ud af de 112 risici har medfrt en ndring i Femern A/S risikoeksponering, uden at risikoen dog er blevet overfrt helt fra
entreprenrkonsortierne til Femern A/S eller fra Femern A/S til
entreprenrkonsortierne fra oktober 2014 til august 2015.
at kun 10-15 % af den samlede oplyste besparelse fra oktober 2014
til august 2015 skyldtes en ndret risikofordeling. Strstedelen,
svarende til 85-90 % af den oplyste besparelse, skyldtes ndringer i
opgavens omfang (frre opgaver) og ndringer i opgavens tid (get
leveranceperiode p to r).
65
Projektets reserver
5.1
Indledning
Transport- og Bygningsministeriet har stillet sprgsmlet:
EY har i sin tilgang til besvarelse af dette sprgsml taget udgangspunkt i Femern Blt-projektets nuvrende situation i forhold til:
Det nuvrende risikoregister.
At et bindende tilbud foreligger p 75-80 % af den samlede anlgssum.
Idet behovet for reserver knytter sig til anlgsbudgettet, indgr en kvantitativ analyse af risici forbundet med den efterflgende drift af Femern Blt-tunnelen ikke i arbejdet.
Det er aftalt mellem parterne, at EY af hensyn til fortroligheden omkring de tilbud, som Femern A/S har
modtaget, ikke har modtaget nogen form for dokumentation eller indsigt i de foreliggende tilbud eller
tilbudspriser. EY har derimod fet indsigt i det omfattende udbudsmateriale og Femern Blt-projektets
risikoregister. EYs arbejde med at kvantificere risiciene i Femern Blt-projektet er tilrettelagt sledes,
at ovenstende forudstninger ikke pvirker kvaliteten/validiteten i EYs endelige vurdering af behovet
for reserver i anlgsbudgettet.
I forbindelse med igangstning af EYs opgavelsning blev hovedsprgsmlet ovenfor suppleret med
flgende undersprgsml fra Transport- og Bygningsministeriet:
EY skal lave en pejling i forhold til ny anlgsbudgettering med henblik p, at projektets risici og reserver kan sammenholdes med projekter gennemfrt efter principperne i ny anlgsbudgettering
(offentlig budgettering og beslutningsmodel for offentlige strre anlgsprojekter).
Ovenstende hoved- og undersprgsml er besvaret ud fra flgende tilgang og afsnit i rapporten:

1.
En evaluering og analyse af den kvantitative risikometode og -model, som Femern Blt-projektet

anvender.
2.
En kvantitativ analyse af det eksisterende risikoregister, i srdeleshed med fokus p nuvrende

registreringer, men ogs med vurdering af historisk risikohndtering. Der lgges vgt p at opn
indsigt i anvendt metodik og baggrund for anvendte kvantificeringer og datainput.
3.
En sammenligning af Femern Blt-projektets risikoregister og -data med sammenlignelige internationale projekter.
4.
En pejling af Femern Blt-projektet i forhold til principperne for ny anlgsbudgettering.
5.
En kvantitativ estimering af behov for reserver p baggrund af besvarelsen af rapportens vrige

sprgsml og punkterne ovenfor.
Ad punkt 1) I fald EY i tilknytning til punkt 1 finder anvendt metodevalg utilstrkkelig og/eller mangelfuld, vil en tilrettet eller anbefalet risikomodel blive prsenteret.
Ad punkt 2) EY gennemfrer en kvantitativ analyse af selve risikoregisteret med fokus p de 80 strste
risici, herunder i srdeleshed de 30 strste. Der gennemfres interview med nglepersoner fra Teknisk
afdeling, Risk Management, konomi og Legal i relation til de enkelte risici.
Ad punkt 3) EY sammenligner Femern Blt-projektets eget risikoregister og -data med internationale
benchmarkingprojekter.
Ad punkt 4) EY foretager en pejling af Femern Blt-projektet i forhold til principperne for ny anlgsbudgettering.
Ad punkt 5) Med baggrund i analysen af Femern Blt-projektets risikoregister, besvarelse af sprgsml
1, 2 og 3 i nrvrende rapport og ved inddragelse af erfaringer fra sammenlignelige projekter vil EY
estimere behovet for reserver i anlgsbudgettet og beskrive de anvendte forudstninger.
66
5.2
Kvantitativ risikoanalyse
Formlet med dette afsnit er at give en introduktion til den kvantitative risikoanalysemetode (KRA), som
Femern Blt-projektet anvender til at estimere den ndvendige reserve i anlgsbudgettet. EY anvender
ligeledes en tilsvarende metode til at estimere den forventede ndvendige reserve.
KRA er en veletableret metode til at estimere anlgsreservebehov, idet metoden gr det muligt at evaluere den forventede konomiske effekt af en rkke risici, der knytter sig specifikt til det gldende projekt.
Dermed baserer den estimerede ndvendige reserve sig ikke udelukkende p erfaringer fra lignende projekter, men i stedet estimeres et kvalificeret bud med udgangspunkt i de usikkerheder og risici, som et
givent projekt, eksempelvis Femern Blt-projektet, indeholder.
For at estimatet bliver anvendeligt, er det dog afgrende, at alle faktorer, der knytter sig til usikkerheder eller risici, identificeres, at den forventede effekt af risiciene er korrekt estimeret, og at alle risici er
modelleret, s de p bedst mulig mde illustrerer den konomiske effekt af den enkelte risiko/hndelse.
5.2.1
Monte Carlo-simulering
Risici er pr. definition usikre. Formlet med den KRA er at omstte usikkerhederne til konomiske vrdier. Femern Blt-projektet anvender i sin KRA Monte Carlo-simuleringer til at estimere projektets samlede risiko.
Via computersimulation udvlges tilfldige punkter i usikkerhedernes sandsynlighedsfordelinger. Ved
at gentage disse simuleringer fx 10.000 gange, bliver det muligt at estimere den samlede konomiske
effekt ved et givent risikobillede for et projekt. Den aggregerede risikofordeling beskriver dermed den
sandsynlighedsfordeling, som knytter sig til projektets samlede risiko, og er sledes et godt udgangspunkt for vurdering af den samlede reserve.
For et godt estimat ved brug af Monte Carlo-simulering er det centralt, at alle risici er identificerede og
kvantificerede s prcist som muligt. For meget store projekter kan det vre svrt at forudse alle risici
tidligt i planlgningsforlbet grundet projektets kompleksitet. Det er derfor vigtigt at vurdere reservebehov, ogs fra et strategisk perspektiv, samt at sammenholde resultater fra simuleringer med reserveniveau i eksempelvis benchmarkingprojekter.
67
Den aggregerede risikosandsynlighedsfordeling

Den aggregerede risikosandsynlighedsfordeling kan illustreres i et histogram og en akkumuleret graf (Skurve), som vist i figur 5.1. Det skal bemrkes, at vrdierne i figuren ikke er et udtryk for de reelle
vrdier udleveret af Femern Blt-projektet.
Figur 5.1 Eksempel p den aggregerede risikofordeling (illustrativt forml)
0,0035
100,0%
80,0%
0,0025
60,0%
0,002
0,0015
40,0%
0,001
20,0%
Kumulative sandsynlighed
0,003
Sandsynlighedstthed
0,0005
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
0,0%
400
0
200
5.2.2
Mio. EUR
Kilde: EY
S-kurven indikerer, hvor stor en forventet tilstrkkelig reserve br vre ved en given sandsynlighed (Pvrdi). I eksemplet ovenfor angiver de vandrette stiplede linjer, at en reserve p ca. 650 mio. EUR i
50 % (P50) af iterationerne forventes at vre tilstrkkelig, mens en reserve p 775 mio. EUR forventes
at vre tilstrkkelig i 80 % (P80) af iterationerne.
P-vrdien beskriver sledes sandsynligheden for, at en given reserve forventes at vre tilstrkkelig.
Eksempelvis vil der ved P50 vre 50 % sandsynlighed for, at reserverne er tilstrkkelige, og omvendt
50 % for, at de ikke vil vre tilstrkkelige. Ved en P80 vil 80 % af scenarierne forventeligt vre tilstrkkelige, mens 20 % ikke vil vre det.
I takt med at projektet modnes, og usikkerhederne enten fjernes eller minimeres, vil S-kurven rykke sig
mod venstre og blive stejlere. Det skyldes, at risici enten minimeres eller bliver irrelevante for projektet i
takt med, at det bevger sig igennem projektfaserne. Denne bevgelse er illustreret i figuren herunder.
68
Figur 5.2 Eksempel p udvikling i risiko, nr et projekt bevger sig igennem projektfaserne
100%
90%
Kumulitative sandsnlighed
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1400
5.2.3
2400
3400
4400
5400
6400
7400
Risikoomkostning
Hj usikkerhed
Lav usikkerhed
8400
9400
Kilde: EY
Faststtelse af reserven p baggrund af risici

Formlet med en reserve er at have afsat netop de midler, der forventes at kunne dkke ikkebudgetterede omkostninger. Dog skal en reserve ikke vre s stor, at den kan dkke alle potentielle
omkostninger, idet ikke alle risici forventes at blive realiseret i lbet af et projekt. Mlet er derfor at
faststte reserven, s den med en passende sandsynlighed vil vre tilstrkkelig til hele projektperioden.
Femern Blt-projektet har fastsat den nuvrende reserve med udgangspunkt i en P50 og oplyser, at en
P-vrdi p 50 sdvanligvis er blevet anvendt i forbindelse med store anlgsprojekter i Danmark.
Det er EYs umiddelbare vurdering, at anvendelsen af en P-vrdi p P50 kan vre brugbar. Det er dog
EYs anbefaling, at en hjere P-vrdi, eksempelvis P80 anvendes i forbindelse med Femern Bltprojektet, idet 75-80 % af de samlede anlgsomkostninger p nuvrende tidspunkt er mere eller mindre kendte. Ydermere faststtes der p store enkeltprojekter i lighed med Femern Blt-projektet gerne
en P-vrdi p eksempelvis P80 for i hjere grad at sikre en forventet, tilstrkkelig reserve.
69
Figur 5.3 illustrer forskellen p en P-vrdi p 50 og en P-vrdi p 80.

Figur 5.3 Forskel mellem P50 og P80 (illustrativt forml)
100%
P80
80%
Kumulitative sandsnlighed
P80-reserve
60%
P50
P50-reserve
40%
20%
0%
700
800
900
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
Risikoomkostning
Kilde: EY
I takt med at projektet realiseres, vil forskellen mellem P50 og P80 mindskes. Denne udvikling kan bruges til enten at fastholde samme P-vrdi, men mindske reserven, eller at forge P-vrdien og fastholde
reserven og dermed med en strre sikkerhed for at overholde budgettet.
5.3
Analyse af Femern Blt-projektets KRA-metode og metode for estimering af den

ndvendige reserve
Dette afsnit giver et overblik over Femern Blt-projektets kvantitative risikometode, herunder deres risikomodel- og proces, samt deres metode til at estimere den ndvendige reserve.
5.3.1
Generel introduktion
Femern Blt-projektet baserer deres estimering af den ndvendige reserve p en kvantitativ risikoanalyse. Femern Blt-projektet anvender flere forskellige metoder til at estimere risici og de deraf flgende
omkostninger p enkelniveau og p et mere overordnet niveau. P det overordnede eller aggregerede
niveau anvender Femern Blt-projektet flgende metode til faserne til og med ibrugtagning:
Monte Carlo-simulering af uafhngige, ikke-korrelerede risici i risikoregisteret.
Monte Carlo-simulering af korrelerede risici i en event tree-analyse til at estimere reserven i relation
til risici, der knytter sig til den forsinkede tyske myndighedsgodkendelsesproces.
Tidsplansrisikoanalyser til estimering af konsekvenserne af forsinkelser.
For at vurdere Femern Blt-projektets KRA-metode er det ndvendigt at se nrmere p specifikke trin i
deres hndtering af den samlede risikoproces. Derfor vil flgende afsnit ligeledes redegre for Femern
Blt-projektets risikoregister og indholdet heri.
70
5.3.2
EYs tilgang til analysen

EY har anvendt flgende udgangspunkt til vurdering af Femern Blt-projektets KRA-metode:
EY har gennemget Femern Blt-projektets risikoregister og risikoberegninger for at validere Femern Blt-projektets resultater.
EY har analyseret og gennemget Femern Blt-projektets risikoproces, herunder de dokumenter,

der knytter sig hertil, for at forst de overordnede principper i denne proces.
EY har interviewet nglepersoner fra Teknisk afdeling, Risk Management, konomi og Legal omkring til de 30 strste risici i risikoregisteret.
EY har anvendt Femern Blt-projektets risikoregister dateret den 7. december 2015.

5.3.3
Gennemgang af Femern Blt-projektets risikoregister

Gennemgangen af Femern Blt-projektets risikoregister viser, at det indeholder 358 risici. 354 af disse
er uafhngige, mens fire af disse risici indgr i et event tree. Baseret p det vgtede gennemsnit af de
forskellige risici udgr de 20 strste risici omtrent 50 % af den samlede reserve.
Det bemrkes, at EY er blevet informeret om, at risikoregisteret i alt har indeholdt mere end 1.000 registrerede risici. Dog er mange af disse risici blevet lukket, i takt med at projektet har udviklet sig, og er
sledes ikke inkluderet i estimatet af den aggregerede risiko. Lukkede risici fremgr ikke umiddelbart af
risikoregisteret, men de kan dog genaktiveres, sfremt de bliver relevante igen, da de fortsat findes i
den underliggende database.
Gennemgangen viser derudover, at:
Der er f strre risici, hvoraf de strste relaterer sig til konsekvenserne af forsinkelser som flge af
den manglende tyske myndighedsgodkendelse.
De 80 strste risici udgr omtrent 80 % af den samlede reserve.
For at dkke 90 % af den samlede reserve skal de 125 strste risici medregnes.
71
Vores observationer er illustreret i figur 5.4 herunder:
Akkumuleret risikostrrelse som andel af alle risici
Figur 5.4 Sammenhng mellem den samlede risiko og enkeltrisici i Femern Blt-projektets risikoregister
100%
80%
60%
40%
20%
0%
0
25
50
75
100
125
150
175
200
225
250
275
300
325
350
Risici sorteret efter strrelse

Kilde: EY, data fra Femern Blt-projektet
5.3.4
Udviklingen af reserven
Femern Blt-projektets samlede budget er jf. anlgsloven i alt 55.100 mio. DKK. Femern Bltprojektet anvender en P-vrdi p P50 til at estimere den ndvendige reserve, som p nuvrende tidspunkt er estimeret til 5.919 mio. DKK.
Det samlede budget og dermed ogs reserven har ndret sig fra fr udbudsprocessen, igennem udbudsprocessen og indtil i dag, som illustreret i figur 5.5.
72
Figur 5.5 Udvikling af budget og reserve i Femern Blt-projektet
Ekstra reserve
Femerns reserve
Entreprenrreserve
Basisbudget
Elementerne i budgetreserven:
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Originalt
budgetestimat
(2011)
Budgetestimat efter
frste bud
(Feb. 2015)
Nuvrende
budgetestimat
(Nov. 2015)
Risici relateret til forsinket

startdato
Andre risici relateret til den
forsinkede tyske proces
Risici flyttet fra konsortier til
Femern A/S
Andre risici, relateret til
udfrelse
Tidsplansrisici
Kilde: EY
Forskellen fra det oprindelige budget/anlgsskn i 2011 til det justerede budget fra februar 2015 er et
udtryk for en strre viden om anlgsomkostningerne baseret p de frste tilbud.
Femern Blt-projektet har informeret EY om, at dialogfasen fra februar 2015 til november 2015 har
resulteret i betydelige prisreduceringer. Derudover har Femern Blt-projektet lbende opdateret deres
risikoanalyser, hvilket har medfrt en hjere reserve.
Den nuvrende reserve er baseret p en overordnet risikoestimering, hvor risici opdeles i flgende fire
kategorier:
5.3.5
Risici relateret til en forsinket startdato forrsaget af en manglende tysk myndighedsgodkendelse.
Andre risici relateret til den forsinkede tyske myndighedsgodkendelsesproces, fx ekstra omkostninger til at dkke nye miljkrav.
Risici, der flyttes fra konsortierne til Femern A/S med det forml at snke priserne.
Andre risici, der knytter sig til selve udfrelsen af projektet.
Risici relateret til projektets tidsplan.
Analyse af Femern Blt-projektets kvantitative risikomodel

Analysen fokuserer p de tekniske elementer i Femern Blt-projektets risikoproces og anvendes til at
kvantificere effekterne af de forskellige risici og dermed den ndvendige estimerede reserve.
Helt konkret anvender Femern Blt-projektet risikomanagementsoftwaren Predict!, udviklet af virksomheden Risk Decisions, til at registrere risici og foretage den overordnede KRA.
EY har ikke haft direkte adgang til Femern Blt-projektets risikomanagementsoftware, men har modtaget en outputfil indeholdende materialet i risikoregisteret. Dette er efter aftale med Transport- og Bygningsministeriet.
Predict! anvender Monte Carlo-simuleringer til at estimere den aggregerede risikosandsynlighedsfordeling med udgangspunkt i et risikoregister, der er unik for et givent projekt.
De flgende afsnit vil prsentere metoden ud fra et KRA-perspektiv med fokus p de tekniske lsninger
anvendt af Femern Blt-projektet.
73
Identifikation af risici
Femern Blt-projektet anvender en bottom-up tilgang til at identificere risici. De forskellige risici er blevet identificeret p en rkke workshops, hvor de fagansvarlige har deltaget. Identifikationen sker direkte i softwaresystemet Predict!, og der foreligger ingen skriftelig dokumentation ssom referater fra disse workshops, om end interviews med bl.a. de tekniske direktrer vidner om en indsigtsfuld tilgang til
identifikation og kvantificering.
Femern Blt-projektet fokus i denne fase af projektet har hovedsageligt vret at vurdere den konomiske effekt af risiciene, hvilket kan ses afspejlet i selve risikoregisteret.
Analyse og kvantificering
Alle risici indfres i et samlet risikoregister, hvorefter den aggregerede risiko udregnes via risikomanagementsoftwaren.
Initialt kvantificeres alle risici efter forventet konomisk effekt (kan fx vre opgjort ud fra forventet antal dage). Denne kvantificering tager udgangspunkt i den viden og erfaring, som bl.a. de tekniske direktrer og tekniske eksperter i Femern Blt-projektet har opbygget fra involvering i projekter som resundsbroen, Malm City-tunnellen og Storebltsbroen.
Det bemrkes, at hovedparten af de strste risici ikke modelleres p baggrund af historiske data, der ellers kan fungere som en god metode til at bde kvalificere og kvantificere risici, men derimod p baggrund af en konkret kvantificering ud fra fx erfaringer fra nogen af de oven for anfrte projekter.
I visse tilflde anvender Femern Blt-projektet relativt store spnd i deres kvantificering af den konomiske effekt af de enkelte risici, hvilket er udtryk for en underliggende stor usikkerhed. Disse store
spnd kan medfre, at den samlede usikkerhed i projektet overestimeres.
Opstningen af risikoregisteret
Alle risici identificeres og analyseres af Femern Blt-projektet og samles derefter i et risikoregister i risikosoftwareprogrammet Predict!. Hver risiko tildeles et ID-nummer, et navn, en sandsynlighed for, at
risikoen realiseres, en konsekvens sfremt sandsynligheden realiseres. Konsekvensen er typisk beskrevet ved en triangulr sandsynlighedsfordeling, hvorfor den er defineret ud fra et minimum, en mest forventet vrdi og et maksimum.
Sandsynligheden for, at en risiko indtrffer modelleres alene med brug af en binomialfordeling med to
udfald, hvor 1 betyder, at risikoen realiseres, og 0 betyder, at risikoen ikke realiseres. Derfor kan en
hndelse kun ske n gang pr. simulering, hvilket ikke ndvendigvis er i overensstemmelse med virkeligheden, da visse risici kan gentage sig flere gange i projektet. Det vurderes dog, at Femern Bltprojektet har taget hjde herfor i kvantificeringen af den forventede konomiske effekt ved at estimere
denne hjere.
5.3.6
Femern Blt-projektets reserveestimering

Femern Blt-projektet estimerer deres reserve ved at addere P50 vrdier for de flgende subkvantitative risikoanalyser:
Monte Carlo-simulering af uafhngige, ikke-korrelerede risici i risikoregisteret.
Monte Carlo-simulering af afhngige korrelerede risici, der knytter sig til den forsinkede tyske
myndighedsgodkendelsesproces, illustreret ved et event tree.
Tidsplansrisikoanalyser til estimering af konsekvenserne af forsinkelser.
Monte Carlo-simulering af det fulde risikoregister

Alle risici i registeret, undtagen de fire internt afhngige risici, simuleres i en enkelt Monte Carlosimulering. For hver iteration foretager simuleringen flgende beregninger:
For hver risiko bestemmes, om risikoen realiseres p baggrund af den sandsynlighed, som er fastsat.
74
For risici, der realiseres, bestemmes den omkostning, som den enkelte risiko medfrer p baggrund
af den omkostningsfordeling, der er knyttet til risikoen.
Alle omkostninger summes afslutningsvis.
For at estimere den samlede risikosandsynlighedsfordeling udfres i alt 10.000 iterationer.

Den valgte metode tager hjde for usikkerheden forbundet med alle enkeltrisici. Dog tager metoden ikke
hensyn til, om visse risici kan vre indbyrdes afhngige, eller at visse risici kan gentage sig flere gange
i projektforlbet.
EY har foretaget en Monte Carlo-simulering af Femern Blt-projektets risikoregister, og resultatet kan
ses i figur 5.6:
Figur 5.6 EY-simulering af Femern Blt-projektets risikoregister
0,0035
100,0%
0,003
80,0%
60,0%
0,002
0,0015
40,0%
0,001
Kumulativ sandsynlighed
Sandsynlighedstthed
0,0025
20,0%
0,0005
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
0,0%
200
Kilde: EY, data fra Femern A/S
Mio. EUR
Baseret p Monte Carlo-simuleringen af risikoregisteret, der ikke indeholder event tree-analysen, kan
flgende reserve estimeres:
Tabel 5.1 Overblik over risikoestimat baseret p Femern Blt-projektets risikoregister
Reservebehov pr. P-vrdi
Mio. EUR
Mio. DKK
P50 Femern Blt-projektets input
659
4.910
P50-vrdier simuleret af EY
657
4.902
778
5.802
Resultatet for P50 anvendes senere til at estimere den samlede forventede ndvendige reserve.
75
Event tree-analyse
Event tree-analysen bruges til at estimere visse af de risici, der er forbundet med en forsinkelse i startdatoen som flge af en manglende tysk myndighedsgodkendelse, da disse risici er internt korrelerede.
Resultatet af analysen viser imidlertid, at omkostningerne forbundet med den forsinkede tyske godkendelsesproces, inkluderet i event tree-analysen, med stor sandsynlighed vil ligge i niveauet 100-130 mio.
EUR.
Baseret p Monte Carlo-simuleringen af event tree-analysen kan flgende forventede behov for reserve
estimeres:
Tabel 5.2 Oversigt over risikoestimat baseret p Monte Carlo-simulering af Femern Blt-projektets event tree
Reservebehov pr. P-vrdi
Mio. EUR
Mio. DKK
P50 Femern Blt-projektets -input
115
859
115
859
169
1.264
Endnu en gang anvendes resultatet fra P50 i Femern Blt-projektets samlede estimat af reserven.
Tidsplansrisikoanalyse
Femern Blt-projektet har endvidere udfrt en tidsplansrisikoanalyse, der baserer sig p estimater af
den ekstra tid i anlgsperioden, det vil krve, sfremt visse af de identificerede risici skulle realisere
sig.
Denne analyse er ikke direkte forbundet med omkostningerne i relation til de enkelte risici, men bruges
udelukkende til at identificere de potentielle forsinkelser, som risiciene kan medfre.
Set ud fra et omkostningsperspektiv linker Femern Blt-projektets tidsanalyse til en liner omkostningsmodel, der derved forbinder forsinkelserne med konkrete omkostninger.
I Femern Blt-projektets egne estimater er omkostningerne af potentielle forsinkelser baseret p en
statisk P-vrdi p P50 p ca. 7,5 mned. Femern Blt-projektet har informeret EY om, at denne Pvrdi ikke reprsenterer et robust estimat, da analysen kun indregner de negative effekter af forsinkelser og ikke de positive effekter, der kunne vre som flge af en hurtigere eksekvering af tidsplanen.
EY har vurderet at reserven bedre kan estimeres, ved at anvende en sandsynlighedsfordeling for tidsanalysen fremfor Femern Blt-projektets punktestimat. EYs metode giver mulighed for at f en stokastisk beskrivelse af de konomiske effekter, der knytter sig til ndringer i anlgstiden, og som EY vil
bruge til at estimere et mere validt estimat af reserven.
Estimering af de samlede risikoomkostninger og behov for reserve
EY har forstet, at Femern Blt-projektet estimerer behovet for reserven ved at sammenlgge flgende inputs:
76
Tabel 5.3 Femern Blt-projektets overordnede estimat af reserve
Input
Mio. DKK
P50 baseret p analysen af alle risici
4.910
P50 baseret p event tree-analysen
857
P50 baseret p tidsplansrisikoanalysen
152
Totale reservebehov
5.919
Metoden, som Femern Blt-projektet anvender, baserer sig p de statiske outputvrdier fra de tre fordelinger og dermed de tre analyser. Dog vurderes det, at denne metode ikke kan betragtes som best
practice, hvorfor det endelige estimat af det totale behov for reserven br estimeres ud fra en samlet
Monte Carlo-simulering.
EYs justerede tilgang
EY har p baggrund af det samme risikoregister, som Femern Blt-projektet anvender, samt p baggrund af bde event tree-risikoanalysen og tidsplansrisikoanalysen foretaget en ny samlet estimering,
hvor analyserne indgr i en samlet Monte-Carlo simulering i stedet for selvstndigt. Forskellen p Femern Blt-projektets og EYs tilgang er alts, at EY laver en aggregeret fordeling p baggrund af Monte
Carlo-simuleringer for de tre delelementer, hvilket gr det muligt at se analyserne i sammenhng med
hinanden og ikke udelukkende som selvstndige input i den endelig estimering af den ndvendige reserve. EY anser denne metode for mere retvisende til at vise det samlede udfaldsrum af de konomiske effekter. Figur 5.7 viser resultatet af den overordnede risikoprofil:
Figur 5.7 EYs justerede estimat
0,003
100,0%
80,0%
0,002
60,0%
0,0015
40,0%
0,001
Sandsynlighedstthed
0,0025
20,0%
0,0005
Mio. EUR
2000
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
0,0%
400
Kilde: EY
EY vurderer p denne baggrund, at den ndvendige reserve br justeres fra 5.919 mio. DKK til 6.039
mio. DKK, jf. tabellen herunder:
77
Tabel 5.4 Sammenligning af EYs justerede estimat og Femern Blt-projektets originale estimat
P50, mio. DKK
5.3.7
P80, mio. DKK
Femern Blt-projektet, original
5.919
N/A
Femern Blt-projektet, justeret

af EY
6.039
6.977
EY-findings
EY har observeret flgende i afsnittet:
5.4
Femern Blt-projektets metode tager ikke hensyn til, at visse risici kan realisere sig gentagne gange. EY vurderer dog, at Femern Blt-projektet tager hjde for dette ved estimering af den konomiske effekt ved at estimere denne hjere.
Visse risici lader til at vre korrelerede, om end dette ikke er modelleret. EY vurderer, at Femern
Blt-projektet dog ogs har taget hjde herfor ved estimering af den konomiske effekt ved at
estimere denne hjere.
Femern Blt-projektet summerer tre statiske estimater fra forskellige aggregerede fordelinger i
forbindelse med estimering af reserven. Dette er ikke best practice og ville konkret kunne hndteres, hvis der i stedet blev udfrt en samlet Monte Carlo-simulering, der tog hensyn til alle tre fordelinger samtidigt. Den konomiske effekt p Femern Blt-projektets reserver af denne tilretning til
best practise illustreres ved forskellen imellem Femern Blt-projektets eget estimat p 5.919 mio.
DKK og EYs justerede estimat p 6.039 mio. DKK (begge med P-vrdi p 50).
Kritiske faser i anlgsperioden (den kritiske vej) er typisk genstand for store risici. Femern Bltprojektet simulerer den kritiske vej med det forml at opn en bedre forstelse af denne og heraf
flgende forsinkelser. Femern Blt-projektet anvender resultaterne til at afstte en reserve til
dkning af eventuelle risici, men anvender ikke resultatet i relation til selve risikoregisteret. Det gr
det uklart, hvordan denne forstelse og viden indarbejdes og kvantificeres. I relation hertil oplyser
Femern Blt-projektet, at den nye forlngede anlgsperiode p 8,5 r i hj grad reducerer den
mulige effekt af risici forbundet med den kritiske vej. EY vurderer derfor, at Femern Blt-projektet i
nogen grad har taget hjde herfor i estimeringen af den konomiske effekt (EY foretager en estimering af den forventede ndvendige reserve i afsnit 6, hvor der justeres herfor).
Analyse af Femern Blt-projektets risikoregister

I dette afsnit analyseres og vurderes Femern Blt-projektets risikoregister med fokus p projektets
strste risici. Formlet med denne analyse er at f en forstelse af og indsigt i de risici, der er indeholdt i
registeret, da de er bestemmende for den ndvendige reserves strrelse.
5.4.1
EY har gennemset hele Femern Blt-projektets risikoregister. For at indramme analysen har EY fokuseret p de strste risici (indledningsvis de 80 strste og mere detaljeret de 30 strste), som knytter sig til
projektet. Det gres bl.a. ved at gennemg de risikokategorier, som anvendes, og ved at analysere de
forskellige risici i relation til de fire store og to mellemstore kontrakter. Formlet med dette er at identificere udfaldsrum for den kvantificering af risici, som Femern Blt-projektet har foretaget.
Afsnittet er dermed inddelt i to underafsnit, hvor fokus er p hhv. gennemgangen af de 30 strste risici
samt risici i relation til de fire store og to mellemstore kontrakter.
I gennemgangen af Femern Blt-projektets risikoregister har EY observeret et antal dobbeltregistrerede risici. Da EY ikke har et detaljeret kendskab til alle risici, og da EY af Femern Blt-projektets er blevet
informeret om, at Femern Blt-projektet har slettet dobbeltregistreringerne, antager EY, at de risici,
der tilsyneladende kunne vre dobbeltregistreringer, er udtryk for en subkategorisering af bestemte risici. De dobbeltregistrerede risici udgr en potentiel positiv konomisk effekt p omtrent 21 mio. EUR, i
fald samtlige dobbeltregistreringer kan slettes.
78
EYs tilgang til analysen

I EYs gennemgang af de 30 strste risici har EY:
analyseret risikoregisteret og KRA-modellen p et individuelt niveau
gennemfrt interview med nglepersoner fra svel Teknisk afdeling, Risk Management, konomi og
Legal i relation til de enkelte risici
sammenlignet disse med internationale benchmarkingprojekter.
I gennemgangen af risiciene fordelt p de forskellige kontrakter har EY:
kvantificeret risici p hver enkelt kontrakt ved hjlp af vgtede gennemsnitsvrdier
identificeret de strste risici under hver enkelt af de fire store kontrakter
foretaget en sammenligning med benchmarkingprojekter.

Gennemgang af de 30 strste risici
Femern Blt-projektets 30 strste risici str for ca. 60 % af den samlede reserve, og et overblik over
disse 30 risici kan ses i figur 5.8 herunder:
Figur 5.8 Oversigt over Femern Blt-projektets 30 strste risici
100
90
Vgtet middelvrdi i mio. EUR
5.4.2
80
70
60
50
40
30
20
10
0
71
326
931
323
355
774
775
806
873
967
968
588
734
975
935
808
457
727
867
920
470
729
987*
70
976
963
807
978
859
986*
Risiko ID-nummer
Kilde: EY
Ud fra skalaen p grafen kan det ses, at meget f store risici adskiller sig i top-10. Dernst flger en hale af risici med en vgtet middelvrdi p under 10 mio. EUR. Figuren fremhver med gult de risici, der
knytter sig til event tree-analysen og dermed den forsinkede tyske myndighedsgodkendelsesproces.
Grunden til, at risiko 986 adskiller sig srligt fra de andre, er bl.a., at den iflge af Femern Bltprojektet med 98 % sandsynlighed vil realiseres (det kan argumenteres, at den konomiske effekt af
denne risiko br indg i budgettet og ikke i reserven).
P baggrund af analysen af risikoregisteret og interviews med nglepersoner har EY gjort flgende observationer i relation til de 30 strste risici:
Risici lader til at blive identificeret og kvantificeret p en indsigtsfuld mde. I forlngelse heraf har
interviewene afdkket en velbegrundet argumentation for den tekniske kvantificering af de identificerede risici.
Risici bliver kvantificeret baseret p erfaringer fra de tekniske direktrer og af Femern Bltprojektets tekniske eksperter, der besidder erfaring fra andre lignende projekter, hvor fx resundsbroen, Malm City-Tunnel og Storebltsbroen kan fremhves.
79
De strste risici er for strstedelen ikke modelleret med baggrund i historiske data, men srligt
ovenstende eksperters erfaring.
Visse af de strste risici lader til potentielt at kunne realiseres gentagne gange, hvilket ikke er modelleret i Femern Blt-projektets analyse.
Visse finansielle risici bliver modelleret med et srligt stort spnd, hvilket indikerer stor usikkerhed. Det kan til en vis grad medfre, at usikkerheden i det samlede projekt overestimeres.
Liste over de strste risici

I dette afsnit opridses blot de fem strste risici:
986: Kompensering af entreprenrerne som flge af en forsinkelse pga. den manglende tyske godkendelse. EY har observeret, at denne risiko indgr i den event tree-analyse, der anvendes til at
estimere omkostningerne i relation til forsinkelser forbundet med den tyske myndighedsgodkendelsesproces.
859: Entreprenrernes ansvar for myndighedsgodkendelse p dansk side. Denne risiko dkker projektforsinkelser forrsaget af forsinkelser i den danske godkendelsesproces, der i hj grad kan tilskrives manglende kapacitet hos de danske myndigheder.
978: Forsinkelser forrsaget af de tyske myndigheder i relation til ndvendige tilladelser. Femern
A/S har foretaget en rkke antagelser i forbindelse med den tyske ansgning. Denne risiko dkker
de ekstra omkostninger, som Femern Blt-projektet vil have, hvis design eller konstruktion skal
ndres som flge af den tyske myndighedsgodkendelsesproces.
807: Omkostninger til sikring af tysk myndighedsgodkendelse i relation til miljet.
963: Den forventede konomiske effekt af den registrerede reserve i relation til kontraktpriser, der
ikke fuldt ud kan dkkes af garantier. EY vurderer, at denne risiko er estimeret for hjt kontraktstrukturen i projektet taget i betragtning, herunder garantier der knytter sig til selve projektet.
Det flgende afsnit gennemgr de strste risici i relation til de forskellige kontrakter.
5.4.3
Risici fordelt p kontrakter

EY har vurderet og dernst fordelt alle risici ud p de fire store og to mellemstore kontrakter i projektet. Et overblik over denne fordeling er illustreret i figur 5.9 herunder:
80
Figur 5.9 Overblik over risici i de forskellige kontrakter
Vgtet gennemsnitlig risikoomkostning

mio. EUR
300,0
250,0
200,0
6 vrige
5 Ledelse og organisation
150,0
4 Udfrelse
3 Marked og ekstern
100,0
2 Udbud og kontrakter
1 Teknisk planlgning
50,0
0,0
OTHER
TDR
Technical
Division
General
TEM
TPR
TRW
TUN/TUS
(IMT)
Kilde: EY, data fra Femern A/S
Figuren viser, at omtrent halvdelen af de kvantificerede risici er direkte relateret til en af de fire strste
eller to mellemstore kontrakter. Andre risici bl.a. markedsrisici eller eksterne risici relaterer sig til projektet p et mere overordnet niveau.
5.4.4
EY-findings
Baseret p EYs gennemgang af Femern Blt-projektets risikoregister er flgende observationer gjort:
5.5
Risici lader til at blive identificeret og kvantificeret p en indsigtsfuld mde. I forlngelse heraf har
interviewene afdkket en velbegrundet argumentation for den tekniske kvantificering af de identificerede risici.
P et kontraktniveau er de fleste risici placeret under Technical Division General og OTHER, og de

strste risici i disse kategorier relaterer sig til den tyske myndighedsgodkendelsesproces.
De kontraktspecifikke risici indeholder mindre risiko end de overordnede kategorier, da projektet

arbejder med totalentreprisekontrakter (design & build turn-key contracts) i faste priser.
EY vurderer, at den forventede konomiske effekt af den registrerede reserve i relation til kontraktpriser, der ikke fuldt ud kan dkkes af garantier, er estimeret for hjt kontraktstrukturen i projektet taget i betragtning, herunder garantier, der knytter sig til selve projektet (EY foretager en
estimering af den forventede ndvendige reserve i afsnit 6, hvor der justeres herfor).
Femern Blt-projektet sammenlignet med internationale benchmarkingprojekter

I dette afsnit sammenlignes af Femern Blt-projektets kvantificering af deres risikoregister (omkostningerne, der knytter sig til de forskellige risici) med EYs benchmarkingprojekters kvantificering af risici.
Denne sammenligning giver mulighed for at vurdere, hvorvidt af Femern Blt-projektets estimering af
risici er sammenlignelig med internationale best practice-eksempler.
Denne analyse fungerer som input til EYs samlede estimering af den ndvendige reserve.
5.5.1
Generel introduktion til sammenligningen

Den ndvendige reserve i store infrastrukturprojekter er afhngig af det specifikke projekt. Derfor kan
sammenligninger p tvrs af projekter udelukkende foretages, hvis projekternes specifikke natur og
kompleksitet tages for je.
81
EY har sammenlignet Femern Blt-projektet med en bred vifte af projekter p et aggregeret niveau og
har dernst udvalgt en rkke mere sammenlignelige projekter med det forml at sikre en meningsfuld
sammenligning.
Da reserven skal sammenholdes med projektets kompleksitet, har EY set nrmere p risici p et aggregeret niveau sammenholdt med forskellige projekters kompleksitet. Det giver en generel forstelse af,
hvor stor en reserve, der er ndvendig i et givent projekt. Sammenhngen mellem reservebehovet og
kompleksiteten af et projekt er illustreret i figur 5.10 herunder:
Figur 5.10 Typisk reserve p projekter af forskellig type
Reserve i % af basisbudget
35%
30%
30%
25%
22%
20%
13%
15%
10%
10%
5%
0%
Transmissionsprojekt
Femern Blt-tunnel
Boret tunnel
Atomkraftvrk
Kilde: EY
Det er EYs erfaring, at projekter med lav/moderat kompleksitet br have omkring 10 % i reserve, projekter med hj kompleksitet br have en reserve p omkring 20 %, og projekter med meget hj kompleksitet br have en reserve p 30 % af det samlede budget.
Baseret p de oplysninger, som EY har modtaget fra Femern Blt-projektet, er Femern Blt-projektets
nuvrende reserve p 13 % af det samlede budget. Det indeholder dog reserver, der relaterer sig til
specifikke forsinkelser i relation til den tyske myndighedsgodkendelsesproces, og da det som tidligere
nvnt kan argumenteres, at disse reserver i hjere grad br anses som del af selve budgettet, er Femern Blt-projektets reserve af det samlede budget nrmere 10 %.
5.5.2
EYs tilgang til sammenligningen

EY har med det forml at kunne benchmarke projektets reserver med lignende internationale projekters
reserver opstillet en rkke risikokategorier for at kunne sammenligne de forskellige risici. Baseret p
disse kategoriseringer har EY sammenlignet de omkostninger, der knytter sig til de forskellige
risikokategorier i projektet med en rkke sammenlignelige internationale projekters omkostninger
fordelt p de samme risikokategorier. Sammenligning med internationale benchmarkingprojekter
EY har sammenlignet de kvantificerede risici i Femern Blt-projektet med kvantificerede risici i lignende
projekter ud fra de nvnte kategoriseringer i foregende afsnit.
Denne sammenligning er foretaget p to niveauer, hvor der frst er sammenlignet med en strre rkke
af projekter p et mere overordnet kategoriseringsniveau, og dernst er foretaget en sammenligning
med udvalgte projekter p et mere specifikt niveau. De udvalgte projekter er bl.a. valgt ud fra lignende
kompleksitet og strrelse.
Indledningsvist sammenlignes de tidligere identificerede 30 strste risici i Femern Blt-projektet med
benchmarkingprojekterne.
Strste risici i Femern Blt-projektet sammenlignet med benchmarkingprojekterne
EY har sammenlignet de 30 strste risici med lignende risici i andre internationale benchmarkingprojekter. Grundlggende viser denne benchmarking, at Femern Blt-projektet indeholder frre risici i relati-
82
on til integration og den kritiske vej, der bde dkker planlgningen af selve projektet, men ogs det
ndvendige samspil mellem de forskellige faser.
I benchmarkingprojekterne er der i blandt de strste risici bl.a. en reserve dkkende drlig udfrelse
fra entreprenrernes side. Denne reservepost findes ikke i risikoregisteret for Femern Blt-projektet,
idet denne risiko tilsyneladende er dkket via flere enkelte risici.
Sammenligning p det overordnede niveau
Den overordnede sammenligning kan bruges til at give et bredt overblik over risiciene i Femern Bltprojektet sammenlignet med andre projekter. Dog skal det bemrkes, at da alle strre infrastrukturprojekter er unikke af natur, kan det vre vanskeligt at anvende denne sammenligning meningsfuldt i relation til at validere den ndvendige reserve, hvorfor der er behov for en mere detaljeret sammenligning.
Den overordnede sammenligning, der viser forskelle mellem Femern Blt-projektet og den brede vifte af
benchmarkingprojekter, kan ses i figur 5.11 herunder:
Figur 5.11 Femern Blt-projektets fordeling af risici i forhold til benchmarkingprojekter
0%
5%
Reserve som andel af basisbudgettet

10%
15%
20%
25%
30%
1
1 Teknisk planlgning
2
3
2 Udbud og kontrakter
4
5
3 Marked og ekstern
6
Benchmarking
7
4 Udfrelse
Femern
8
9
5 Ledelse og organisation
10
11
6 vrige
12
13
Total
14
Kilde: EY
Sammenlignet med andre infrastrukturprojekter fremstr Femern Blt-projektet lavt p de fleste parametre. Det kan bl.a. forklares med, at Femern A/S anvender fastprisaftaler i anlgskontrakterne.
Med udgangspunkt i de udvalgte benchmarkingprojekter har EY stresstestet af Femern Blt-projektets
risikoregister. Stresstesten skal ikke anses som et meget njagtigt risikospnd, men den kan give en
forstelse af det spnd, der ligger i de forskellige risici i et projekt som dette.
Stresstesten angiver, hvilket spnd benchmarkingprojekternes kvantificerede risici ligger indenfor, og
kan dermed give et billede af, hvilket spnd Femern Blt-projektets reserve forventeligt br ligge indenfor.
P et aggregeret niveau svarer dette til en vgtet gennemsnitlig risikoomkostning p mellem 10-27 %.
83
Sammenligning p et detaljeret niveau

Med det forml at skabe en mere detaljeret sammenligning af fordelingen af reserven har EY p et mere
detaljeret risikokategoriniveau sammenlignet de konomiske effekter i Femern Blt-projektet med det
mest sammenlignelige benchmarkingprojekt, og resultatet kan ses i figur 5.12 herunder:
Figur 5.12 Sammenligning af risikokategorier for Femern Blt-projektet og benchmarkingprojekt
0,0%
% andel af samlede risiko, indekseret

5,0%
10,0%
15,0%
20,0%
25,0%
1.1 Studier, mlinger og tilsyn

1.2 Design og krav
1.3 Integration og kritisk vej
2.1 Udbudsproces
2.2 Kommerciel og kontraktuel
3.1 Marked og resurser
3.2 Tredjepart og anden ekstern indflydelse
3.3 Myndigheder og godkendelser
3.4 Terror og sabotage
Femern
Benchmark
3.5 Vejr og natur

4.1 Konstruktioner, anlg
4.2 Konstruktioner, geoteknik
4.3 Konstruktioner, vrige arbejder
5.1 Ledelse og organisation
5.2 Test og ibrugtagning
5.3 Byggelogistik og arbejdsplanlgning
6.1 vrige
Kilde: EY
Denne sammenligning viser bl.a., at der er store forskelle mellem Femern Blt-projektet og benchmarkingprojektet inden for kategori 1.3 Integration og kritisk vej. Det kan bl.a. forklares med, at Femern
A/S har valgt en fastprisaftalestruktur baseret p en fast anlgsperiode (8,5 r), hvor benchmarkingprojekterne typisk har en mere ligelig fordelt risiko mellem pris og tid.
Derudover synes reserver forbundet med kategori 2.2 Kommerciel og kontraktuel relativt store sammenlignet med benchmarkingprojektet. Dog er en stor del af disse risici blevet velbeskrevet af de tekniske direktrer i forbindelse med interviewene, hvorfor de samlede omkostninger i relation hertil m vurderes at vre realistiske.
Endvidere bemrkes det, at kategori 3.2 Tredjepart og anden ekstern indflydelse er betydelig mindre i
Femern Blt-projektet end i benchmarkingprojektet, hvilket bl.a. kan forklares med, at benchmarkingprojektet er et urbant projekt, hvorfor det i hjere grad kan blive pvirket af eksterne faktorer. Til gengld har Femern A/S i kategorien 3.3 Myndigheder og godkendelser betydeligt strre reserver end
benchmarkingprojektet. Samlet set vurderes Femern Blt-projektet i kategorierne 3.2 og 3.3 at vre i
niveau med benchmarkingprojektet.
84
Femern Blt-projektet har strre reserver i kategorien 5.1 Ledelse og organisation end benchmarkingprojektet, men til gengld lavere i svel kategori 5.2 Test og ibrugtagning som 5.3 Byggelogistik og arbejdsplanlgning, hvorfor de samlet vurderes at vre p niveau.
5.5.3
Pejling i forhold til ny anlgsbudgettering

EY har som supplement til besvarelse af sprgsml 4 lavet en pejling i forhold til ny anlgsbudgettering
med henblik p, at projektets risici og reserver kan sammenholdes med, at projektet gennemfres efter
principperne i ny anlgsbudgettering.
I det flgende redegres derfor for gldende principper for ny anlgsbudgettering, og efterflgende vil
EY med baggrund i det nuvrende projektstadie, som Femern Blt-projektet befinder sig i, foretage en
pejling af Femern Blt-projektet i forhold til ny anlgsbudgettering.
Principper for ny anlgsbudgettering
Ny anlgsbudgettering omfatter budgettering og beslutningsmodellen for strre anlgsprojekter, herunder krav til konomi- og risikostyring. Principper for implementering af ny anlgsbudgettering er beskrevet i notat af den 20. oktober 2010 fra davrende Transportministerium, hvilket sledes danner
grundlag for den flgende beskrivelse.
Ny anlgsbudgettering arbejder med en faseopdeling bestende af fem overordnede projektfaser. Efterhnden som projektet modnes, forventes usikkerheden i projektet at falde og herved ogs reservebehovet relativt til basisbudgettet.
Om projekteringsgapmodellen
Projekteringsgapmodellen er en model, der fremgr af ny anlgsbudgettering, hvor projekteringsgappet udgres af forskellen mellem basisoverslaget og det endelige anlgsregnskab ogs kaldet budgetreservebehovet. Iflge modellen er anlgsbudgetteringen inddelt i fem anlgsfaser, hvor budgetreservebehovet er strre i de tidligere anlgsfaser og lavere i de senere.
De overordnede principper er skitseret i figur 5.13:
Figur 5.13 Opbygning af fase 2, beslutningsgrundlag
Faserne i projekteringsgapmodellen
I fase 1 udarbejdes et indledende basisoverslag, som er det bedste og mest realistiske estimat ud fra
den tilgngelige viden. Til basisoverslaget lgges et Niveau 1-korrektionstillg p 50 %, hvorved det
indledende anlgsoverslag fremkommer.
Formlet med fase 2 er at etablere et grundlag for en endelig politisk beslutning om at gennemfre et
projekt. Sledes rettes fokus i fase 2 p at afklare centrale tekniske, konomiske, udbudsmssige og
organisatoriske risici, og der fastlgges et basisoverslag.
I fase 3 og 4 bestr konomistyringsopgaven i at vedligeholde prognosen for projektets forventede anlgsudgifter, i takt med at projekteringen afklares, detaljeres og konkretiseres. Endvidere overvges risici, der udgr en trussel i forhold til at kunne bygge anlgget inden for rammerne af henholdsvis basisoverslaget og bevillingen.
85
I fase 5 bestr konomistyringsopgaven i at overvge overholdelsen af de indgede entreprisekontrakter og den dertil knyttede ndringsstyring, nr der viser sig at opst afvigelser i forhold til de forudstninger, som entreprisekontrakterne hviler p.
konomistyringsmssigt vil der i praksis ikke vre en skarp skillelinje mellem fase 3, 4 og 5, idet forskellige dele af anlgsprojektet typisk vil befinde sig i forskellige faser.
Projekteringsgap
Sammenhngen mellem anlgsfaserne og budgetreservebehovet er illustreret i figur 5.14.
Figur 5.14 Projekteringsgapmodellen
30 %
10 %
0%
Kilde: Transportministeriet: Ny anlgsbudgettering p Transportministeriets omrde,

herunder om konomistyringsmodel og risikohndtering for anlgsprojekter
Fra tidspunktet, hvor basisoverslaget fastlgges, til tidspunktet, hvor resultatet af licitationen kendes,
opstr en lbende reduktion i budgetreservebehovet. P trods af at ovenstende figur viser en liner
sammenhng mellem budgetreservebehovet og anlgsfaserne, vil det reelle billede i hjere grad ligne
en stykvis liner funktion, der visuelt tager form som en trappe, som falder i intervaller, hver gang projektet runder en milepl i en af anlgsfaserne. Det er sledes muligt at fastsl, at fx ved overgang fra
fase 4 (Udbud) til fase 5 (Anlg) skal korrektionstillgget udgre ca. 10 % af basisoverslaget.
Krav til risikostyring
I principperne for ny anlgsbudgettering glder endvidere, at der skal oprettes et systematisk register
til hndtering af risici allerede i forbindelse med fase 1. I fase 1 vil registeret ofte have karakter af et
overslag, mens der senest i forbindelse med fase 2 br oprettes et fuldt udbygget register. Udbygningen
og opdateringen af risikoregisteret er en fortlbende proces, der sker i takt med gennemfrelse af
tekniske analyser, risikostyringsworkshops mv. Formlet med risikoregisteret er for det frste at skrpe
opmrksomheden i forbindelse med udarbejdelsen af henholdsvis indledende basisoverslag og
basisoverslag i fase 1 og 2, s det bedste og mest realistiske estimat baseret p tilgngelig viden opns.
I forlngelse heraf skal registeret for det andet understtte afrapporteringen p teknisk niveau til fx
den eksterne kvalitetssikring samt p det politiske niveau i fase 1 og 2. For det tredje skal det fortsat
opdaterede risikoregister indg som en integreret del af projektstyringen, efter at projektet er vedtaget
politisk.
Femern Blt-projektet har oprettet et systematisk register til hndtering af risici i alle faser og har
opdateret dette lbende, hvorfor EY bemrker, at vi ikke har identificeret forhold, der indikerer, at
Femern Blt-projektet ikke har opfyldt de gldende krav til risikostyring.
86
Idet Femern Blt-projektet ikke er underlagt principperne for ny anlgsbudgettering, kendes det oprindelige basisoverslag ikke. Dog kan vi med udgangspunkt i projektets nuvrende stadie gennemfre en
pejling af budgetreserven efter principperne for ny anlgsbudgettering.
I september 2015 modtog Femern A/S sledes bindende tilbud p de fire store udbudte anlgsentrepriser fra en rkke konsortier. Priserne dkkede ca. 75-80 % af den samlede anlgssum og er fastpriskontrakter. Qua den forsinkede tyske myndighedsgodkendelsesproces synes det dog p.t. ikke muligt at
udvlge endelige vindere og indg kontrakter med disse. Femern A/S undersger p.t. muligheden for at
forlnge vedstelsen af tilbuddene eller indg en betinget kontrakt ved at anmode om yderligere oplysninger fra tilbudsgiverne. Resultatet af disse undersgelser pgr p.t., og EY er ikke bekendt med mulige udfald heraf. For s vidt angr de vrige budgetposter glder, at disse hovedsagelig bestr af nogle
enkelte anlgskontrakter af ca. 1 mia. DKK, hvor Femern A/S har modtaget indikative priser p en rkke mindre kontrakter/opgaver med diverse omkostninger, en rkke lbende bygherreomkostninger
samt p selskabets drift.
De til EY oplyste modtagne bindende tilbudspriser taler for, at Femern Blt-projektet kan antages at
vre p vej fra fase 4 til fase 5. Dog er kontrakterne for det frste endnu ikke underskrevet/indget
pga. den forsinkede tyske myndighedsgodkendelsesproces, og for det andet kendes (den konomiske)
konsekvens af mulige forlngelser af tilbudsgivernes tilbudsperiode endnu ikke, hvorfor begge elementer taler for, at Femern Blt-projektet fortsat skal kategoriseres som vrende i fase 4. For s vidt angr
de resterende 20-25 % af anlgsbudgettet vurderes det, at disse omkostninger, om end der synes at
vre tale om mange sm poster og/eller omkostninger, som Femern Blt-projektet i hj grad selv kan
kontrollere, fortsat har en vis form for budgetusikkerhed tilknyttet. Efter principperne for ny anlgsbudgettering vurderes disse 20-25 % derfor at vre i fase 3/primo fase 4.
Sammenfatning om pejling af Femern Blt-projektet i forhold til ny anlgsbudgettering
Ovenstende pejling fastslr, at Femern Blt-projektet i december 2015 umiddelbart vurderes til at befinde sig et sted mellem ultimo fase 3 og ultimo fase 4 i projekteringsgapmodellen. Modellen anslr, at
et passende korrektionstillg ved indgangen til fase 5 udgr 10 % af basisoverslaget, men da det fulde
resultat af licitationen endnu ikke kendes, vurderes et budgetreservebehov p 10 % af basisoverslaget i
Femern Blt-projektet at vre for lavt. Modellen anslr, at en passende budgetreserve ved indgangen
til fase 3 udgr 30 % af basisoverslaget, men da 75-80 % af anlgsbudgettet kendes, og de bindende tilbud er modtaget, vurderes et budgetreservebehov p 30 % af basisoverslaget til at vre for hjt.
EY vurderer med baggrund i ovenstende pejling, at projektet befinder sig i projekteringsgapmodellens
fase 4, og anslr p baggrund heraf samt p baggrund af projektspecifikke forhold, at korrektionstillgget indeholdt i den nuvrende anlgssum efter gldende principper vil skulle udgre ca. 12,5-20 % af
basisoverslaget. Vurderingen indeholder ikke en opdeling af de to korrektionstillg, idet begge antages
indeholdt i oven for anfrte interval p 12,5-20 %.
5.5.4
EY-findings
EYs kommentarer til indholdet af Femern Blt-projektets risikoregister:
5.6
Baseret p EYs sammenligning med benchmarkingprojekter finder EY, at af Femern Blt-projektet

som minimum br have en reserve p 10 %. af Femern Blt-projektet har 13/10 % inklusive/eksklusive reserver til forsinkelsen af den tyske myndighedsgodkendelsesproces.
Baseret p en grov stresstest i forhold til benchmarkingprojekterne br af Femern Blt-projektet

forventeligt have en reserve p mellem 10-27 % af anlgsbudgettet.
I relation til pejlingen mod ny anlgsbudgettering tilsiger denne, at af Femern Blt-projektet br

have en reserve p omtrent 12,5-20 % af anlgsbudgettet.
EYs analyse af den ndvendige reserve

I dette afsnit estimerer EY p baggrund af resultaterne og observationer i de foregende afsnit, herunder sammenligningen med andre benchmarkingprojekter, den ndvendige reserve.
87
5.6.1
EY har vurderet, at Femern Blt-projektets risikoregister udgr et robust grundlag til at estimere den
ndvendige reserve for det samlede projekt.
EY har dog gjort sig en rkke observationer i relation til den metode, som Femern Blt-projektet generelt anvender til at estimere reserven, og til nogle af de risici indeholdt i risikoregisteret. Med det forml
at genestimere den ndvendige reserve har EY udarbejdet en justeret model, der tager udgangspunkt i
flgende elementer og ndringer:
En detaljeret modellering og simulering af den tyske myndighedsgodkendelsesproces forbundet til

en omkostningsmodel.
En opdateret KRA-model, der bygger p EYs analyser af kontrakterne og den samlede KRA-model,
som Femern Blt-projektet anvender.
En samlet Monte Carlo-simulering, der indeholder bde modellen for den tyske myndighedsgodkendelsesproces, den opdaterede KRA-model og stokastiske simuleringer af omkostningerne forbundet
med forsinkelser.
De flgende afsnit beskriver kort metoden og overvejelserne i relation til den anvendte metode.
5.6.2
Modellering af den tyske myndighedsgodkendelsesproces

P baggrund af den grundige analyse af den tyske myndighedsgodkendelsesproces har EY udfrdiget
en model, der kan simulere de tidsmssige usikkerheder i forbindelse med den tyske myndighedsgodkendelsesproces, inklusive mulig opsttende virkning af en eventuel retssag.
Den tyske myndighedsgodkendelsesproces bestr af en rkke begivenheder med en usikker varighed.
Derfor har EY anvendt en sandsynlighedsfordeling og Monte Carlo-simulering til at estimere den potentielle tid, fr byggestart kan pbegyndes i Tyskland.
I modellen er hvert element i godkendelsesplanen blevet estimeret med en minimums-, mest sandsynligog maksimumsvrdi. For begivenheder, der ikke altid forventes at realisere sig, har vi derudover anvendt en binomial t-udfaldsdistribution.
88
Den aggregerede sandsynlighedsfordeling for, hvornr af Femern Blt-projektet forventeligt kan pbegynde byggeri i Tyskland, fremgr af figur 5.15 herunder:
0,05
100%
0,045
90%
0,04
80%
0,035
70%
0,03
60%
0,025
50%
0,02
40%
0,015
30%
0,01
20%
0,005
10%
73
61
49
37
25
13
0
2017____________2018_____________2019______________2020_____________2021____________2022
Sandsynlighedstthed
Figur 5.15 Den aggregerede sandsynlighedsfordeling for, hvornr af Femern Blt-projektet forventeligt kan pbegynde byggeri i Tyskland (Suspension af strakstilladelse ophves)
0%
Kilde: EY
For at estimere den forventede ndvendige reserve, som af Femern Blt-projektet skal indregne som
flge af forsinkelse af den tyske myndighedsgodkendelsesproces, er det ndvendigt at sammenkde
den ovenstende tidsanalyse med en omkostningsmodel. Omkostningsmodellen baserer sig i denne
sammenhng p flgende elementer:
Lbende kompensation: Omkostninger relateret til at kompensere entreprenrerne for risici og omkostninger forbundet med vedstelsesfristerne. Direkte betaling af entreprenrerne som flge af en
forsinket start.
Omkostninger i forbindelse med udbetaling af ln Femern Blt-projektet. EY antager, at Femern

Blt-projektet har inkluderet egne driftsomkostninger til og med 2017 i deres budget.
Da EY ikke har detaljeret data tilgngelig p de afgrende faktorer, der er relateret til at forsinke starten af projektet, bygger estimaterne p mere overordnede beregninger. Forudstningerne, der indgr i
disse beregninger, bygger p data modtaget fra Femern Blt-projektet og data, som EY har lst ud af
risikoregisteret.
P baggrund af EYs antagelser om potentielle forsinkelser i den tyske myndighedsgodkendelsesproces
og med udgangspunkt i ovenstende omkostningsmodel kan EY estimere omkostningerne associeret
med en forsinkelse af den tyske myndighedsgodkendelsesproces. Resultatet af analysen er afspejlet i figur 5.16 herunder:
89
0,05
100%
0,045
90%
0,04
80%
0,035
70%
0,03
60%
0,025
50%
0,02
40%
0,015
30%
0,01
20%
0,005
10%
450
400
350
300
250
200
150
0%
100
Sandsynlighedstthed
Figur 5.16 Omkostningsfordeling forbundet med potentielle forsinkelser i den tyske myndighedsgodkendelsesproces
Mio. EUR
Kilde: EY
Ud fra den aggregerede risikosandsynlighedsfordeling er det muligt at aflse flgende estimater for de
nvnte P-vrdier:
Tabel 5.5 Estimater for mileple i forbindelse med den tyske myndighedsgodkendelsesproces
Mneder
Mned og rstal
Byggestart primo 2018, jf.

Femern Finansiel analyse 2016
25 mneder
januar 2018
Byggestart primo 2020, jf.

Femern Finansiel analyse 2016
49 mneder
januar 2020
Suspension udlber, mulig byggestart

EY-simulering P50
43 mneder
juli 2019
Suspension udlber, mulig byggestart

EY-simulering P80
50 mneder
februar 2020
Tid, fr potentiel tysk retssag er

afsluttet
EY-simulering P50
60 mneder
december 2020
Tid, fr potentiel tysk retssag er

afsluttet
EY-simulering P80
67 mneder
juli 2021
90
5.6.3
Modellering af Femern Blt-projektets risikoregister

EY har anvendt en verificeret version af Femern Blt-projektets risikoregister som basis for den samlede estimering af den forventede ndvendige reserve. EY har foretaget en rkke ndringer p baggrund
af de observationer, som EY har gjort sig i forbindelse med gennemgangen af risikoregisteret.
Et overblik over de strste ndringer kan ses i tabellen herunder:
Tabel 5.6 ndrede eller nye risici i EY-modellen
ndringer afledt af analyse, sprgsml 1

Arbejdsforhold
EY har observeret, at risici relateret til arbejdsforhold og eventuelle

arbejdsulykker ikke er tilstrkkeligt omfattet af risikoregisteret, og
EY har sledes tilfjet en risiko til EY-modellen.
Garanti
EY har vurderet, at Femern Blt-projektet har vurderet risici i forbindelse med kontraktgarantien for hj, og EY har derfor korrigeret
denne risiko i EY-modellen.
Manglende krav i udbudsmaterialet
EY har vurderet et behov for yderligere risiko for yderligere omkostninger grundet manglende eller uhensigtsmssige krav i udbudsmaterialet, som ikke fremgr af Femern A/S register. EY har sledes
tilfjet en risiko til EY-modellen.

Kritisk vej i tidsplan og grnseflader
EY har observeret, at Femern Blt-projektet ikke har gennemfrt

detaljerede simuleringer af kritisk vej i tidsplanen, men estimeret
konsekvenser af kritisk vej som enkelte risici for hhv. TUN og TUS.
EY har vurderet, at metoden benyttet af af Femern Blt-projektet
kan medfre strre usikkerhed, hvilket ikke er reflekteret i af Femern
Blt-projektets model. EY har p den baggrund tilpasset risici i EYs
model til at reflektere den strre usikkerhed. Ydermere har EY tilfjet en risiko vedrrende kritisk vej og grnseflader i TDRkontrakten.
Fastholdelse af nglemedarbejdere
EY har ikke observeret tilstrkkelig risiko vedrrende fastholdelse af

nglemedarbejdere. EY har sledes tilfjet en risiko til EY-modellen
som supplement til eksisterende risiko i risikoregisteret.
Test og ibrugtagning
EY har observeret, at Femern Blt-projektets har begrnset risiko

vedrrende test og ibrugtagningen, og EY har p den baggrund tilfjet en risiko.
91

For at undg dobbeltrisici i forbindelse med EYs beregning af Femern Blt-projektets omkostninger forbundet med forsinkelsen i
byggestart har EY fjernet en rkke risici fra Femern Blt-projektets
register i EY-modellen,
Risiko ved tysk retssag
EY har vurderet, at der er en risiko for, at Femern A/S skal betale en

kompensation eller bde, sfremt en eventuel tysk retssag fr et negativt udfald for Femern A/S.
Natura 2000-dokumentation
EY har observeret, at der en risiko for, at Natura 2000dokumentation skal opdateres. Denne risiko indgr i EYs model.
EYs estimering af den ndvendige reserve

EY har p baggrund af ovenstende ndringer foretaget en ny simulering til brug for estimering af den
forventede ndvendige reserve. Figur 5.17 viser Femern Blt-projektets aggregerede risikofordeling:
Figur 5.17 Femern Blt-projektets aggregerede risikofordeling estimeret af EY-modellen
EY-model
0,003
100%
0,0025
80%
0,002
60%
0,0015
40%
0,001
Sandsynlighedstthed
20%
0,0005
2000
1800
1600
1400
1200
1000
800
0%
600
0
400
5.6.4
Forsinket opstart grundet forsinkelse i den tyske myndighedsgodkendelsesproces
Mio. EUR
P baggrund af denne fordeling kan P-vrdierne for P50 og P80 estimeres som flgende:
92
Tabel 5.7 Sammenfatning af risikoestimat
P50
P80
Femern Blt-projektets model
5.919 mio. DKK
N/A
Femern Blt-projektets model, justeret af EY
6.039 mio. DKK
6.977 mio. DKK
EYs model
6.290 mio. DKK
7.323 mio. DKK
Tabellen ovenfor viser, at Femern Blt-projektet p baggrund af Monte Carlo-simuleringerne br have

en reserve p 6,3 mia. DKK ved P50 og 7,3 mia. DKK ved P80. Til sammenligning er reserven i Femern
Blt-projektets model p.t. p 5,9 mia. DKK.
EYs estimat af den ndvendige reserve p 7,3 mia. DKK svarer til 16 % af det samlede anlgsbudget.
Forholdet mellem reserve og anlgsbudget er illustreret i figur 5.18 herunder:
Figur 5.18 Sammenligning af EYs og Femern Blt-projektets vurdering af reservebehov

60,0
Totalt budget, jf. anlgslov - 55,1 mia. DKK
Mia. DKK
50,0
40,0
30,0
Ekstra reserve
Femerns reserve
20,0
Basisbudget
10,0
Originalt
Budgetestimat efter
budgetestimat (2011) frste bud (2014)
Budgetestimat
EY P-50
Budgetestimat
EY P-80
Kilde: EY
Det er ligeledes muligt at sammenligne S-kurverne for de forskellige modeller. Figur 5.19 viser Skurverne for henholdsvis Femern Blt-projektets oprindelige estimering, Femern Blt-projektets estimat med EY-justering samt EYs nye estimering.
93
Figur 5.19 S-kurven for henholdsvis Femern Blt-projektets originale estimat, EYs justerede estimat og EYmodellens estimat
100%
80%
60%
EY-model
EY-model
40%
Femern BltFemern
A/S justeret
projektet,
justeret
20%
Femern BltFemern
A/S, original
projektet,
original
0%
0
200
400
600
800
Mio. EUR
1000
1200
1400
Kilde: EY
S-kurven for Femern Blt-projektets originale model ligger lngst til venstre, da den kun indeholder
Monte Carlo-simuleringer af risikoregisteret, hvortil omkostningerne forbundet med event tree-analysen
og tidsplansrisikoanalysen er tillagt. Derfor kan P-vrdierne ikke direkte aflses af S-kurven, som tidligere beskrevet.
Den af EY justerede model fra Femern Blt-projektet, der baserer sig p en samlet Monte Carlosimulering af data modtaget af Femern Blt-projektet, er den bedste prsentation af, hvordan data,
som Femern Blt-projektet besidder, kan illustreres og br fortolkes.
S-kurven fra EYs model er placeret lngst til hjre, hvilket indikerer, at EY har estimeret et strre behov for reserve, end Femern Blt-projektet oprindeligt havde. EYs S-kurve er derudover en anelse mere flad, hvilket indikerer, at en strre usikkerhed er blevet estimeret i modellen.
5.6.5
EY-findings
EY har udarbejdet en ny KRA-model baseret p Femern Blt-projektets risikoregister og har tilfjet de
resultater, som sprgsml 1 til 3 i den samlede analyse har vist. De mest bemrkelsesvrdige opdateringer som flge heraf er:
En simulering af effekten af forsinkelser i den tyske myndighedsgodkendelsesproces, inklusive en

sammenstilling med omkostningerne ved en forsinkelse.
Modificering og tilfjelse af nye risici.
Stokastisk simulering af omkostninger forbundet med potentielle forsinkelser generelt.
Baseret p EYs KRA-model har EY estimeret en ndvendig reserve p ca. 6,3 mia. DKK ved P50 og en
ndvendig reserve p 7,3 mia. DKK ved P80. Det er omtrent 1,4 mia. DKK strre end Femern Bltprojektets nuvrende reserve p 5,9 mia. DKK.
Det er EYs anbefaling, at der med baggrund i Femern Blt-projektets nuvrende status, hvor 75-80 %
af de samlede anlgsomkostninger er mere eller mindre kendte, anvendes en hjere P-vrdi, eksempelvis P80. Dette ogs i relation til, at der p store enkeltprojekter i lighed med Femern Blt-projektet
gerne anvendes en P-vrdi p P80 for i hjere grad at sikre en forventet tilstrkkelig reserve. Med en
reserve i strrelsesorden 7,3 mia. DKK vil Femern Blt-projektet have en reserve p omtrent 16 % af
budgetterede anlgssum.
94
5.7
Delkonklusion
Med udgangspunkt i Femern Blt-projektets nuvrende situation, herunder bl.a. at det nuvrende risikoregister er baseret p, at bindende tilbud foreligger p ca. 75-80 % af den samlede anlgssum, og der
alene skal estimeres behov for reserver i anlgsperioden, har EY gennemfrt en vurdering af, hvor store reserver der br vre i anlgsbudgettet for Femern Blt-projektet.
Det er konstateret, at Femern Blt-projektet anvender en veletableret kvantitativ risikoanalyse med p.t.
358 registrerede risici, og at Femern Blt-projektet ved hjlp af Monte Carlo-simuleringer med en given
P-vrdi p 50 har fastsat en nuvrende reserve til 5,9 mia. DKK svarende til godt 13 % af den samlede
budgetterede anlgsinvestering. Ses der bort fra den andel af reserverne, som hidrrer den tyske proces, andrager reserverne omkring 10 %.
EY har justeret tilgangen i Femern Blt-projektets beregningsmetode, sledes at samtlige anvendte risikoanalyser gennemfres i en og samme Monte Carlo-simulering, idet denne metode vurderes mere retvisende. Med baggrund heri br ovenstende nuvrende reserver justeres til 6,0 mia. DKK.
En nrmere analyse af Femern Blt-projektets risikoregister viste, at Femern Blt-projektets risici lbende er blevet identificeret og kvantificeret med udgangspunkt i gldende kontraktforhold og -vilkr
med hj grad af inddragelse af relevant (primrt teknisk) ekspertise. Risikoregisteret indeholder en
rkke risici relateret til den forsinkede tyske myndighedsgodkendelsesproces.
En sammenligning med andre benchmarkingprojekter viste en rkke afvigelser p enkeltkategorier, igen
primrt relateret til den tyske proces, men ogs qua det faktum, at Femern A/S i hj grad kontraktmssigt har placeret en rkke risici hos entreprenrerne (fastprisaftale). En stresstest og benchmarking indikerede, at en vgtet gennemsnitlig reserve p omtrent 10-30 % forventeligt kan antages.
En pejling i forhold til ny anlgsbudgettering gav grundlag til EYs vurdering af, at Femern Bltprojektet i sit nuvrende projektstade antageligvis ville skulle have reserver i intervallet 12,5-20 %.
P baggrund af de gennemfrte analyser af Femern Blt-projektets risikomodel og risikoregister samt
EYs analyser af sprgsmlene 1-3 i nrvrende rapport, herunder i srdeleshed i forbindelse med
sprgsmlet omkring den forsinkede tyske myndighedsgodkendelsesproces og de mulige konomiske
konsekvenser af den tidsmssige forsinkelse, viste et estimat grundlag for en forhjelse af Femern
Blt-projektets reserver. Det kunne sledes estimeres, at ved anvendelse af P50 viste EY-modellen et
behov for reserver p i alt 6,3 mia. DKK, mens behovet ved en hjere P-vrdi p P80 var p i alt 7,3
mia. DKK eller ca. 0,4 mia. DKK henholdsvis 1,4 mia. DKK (P50 mod henholdsvis P80) hjere end Femern Blt-projektets reserver i dag.
Med baggrund i Femern Blt-projektets nuvrende stade, herunder ikke mindst at bindende tilbud foreligger p ca. 75-80 % af den samlede anlgssum, vil en P-vrdi p P80 kunne give en strre sikkerhed
for, at reserven kan forventes at vre tilstrkkelig og vil endvidere hve reserven op p ca. 16 % af
budgettet. Samlet set er det sledes EYs vurdering, at Femern Blt-projektets reserver br ligge i intervallet 15-20 % af budgettet. EY andrager ogs dette synspunkt qua det faktum, at en betydelig del af
reserverne hidrrer specifikt til den tyske proces, og at disse delvist kan argumenteres for at vre budgetposter. Endvidere vurderes det, at en sdan reservestrrelse p mellem 15-20 % ligger inden for det
niveau, som EY har konstateret p andre benchmarkingprojekter, ligesom reserven ogs vil vre i overensstemmelse med et vurderet reservebehov, i fald principperne for ny anlgsbudgettering havde vret gldende for Femern Blt-projektet.
95
Sprgsml
Svar
4. Hvor store reserver br der

vre i anlgsbudgettet baseret
p de endelige tilbudspriser?
Med baggrund i Femern Blt-projektets nuvrende stade, herunder ikke mindst at bindende tilbud foreligger p 75-80 % af den
samlede anlgssum, er EYs vurdering, at:
En reserve p min. 15-20 % og anvendelse af en P-vrdi p
P80 vil give en strre sikkerhed for, at reserven vil vre tilstrkkelig.
En sammenligning med andre benchmarkingprojekter indikerer

et reserveniveau i intervallet 10-30 %.
Det beregnede reservebehov estimeres til 7,3 mia. DKK ved anvendelse af den beskrevne P80-vrdi. Populrt sagt vil en reserve af
den angivne strrelse i fire ud af fem tilflde vre tilstrkkelig.
Det skal som baggrund for denne vurdering tages med i betragtning, at en betydelig del af reserverne hidrrer specifikt fra den tyske myndighedsgodkendelsesproces. Strrelsen af reserverne hertil vurderes passende set i lyset af den fortsatte usikkerhed omkring det tidsmssige forlb frem til endelig godkendelse.
96
Konklusion
Den eksterne kvalitetssikring af Femern Blt-projektets reserver og risikofordeling mellem Femern A/S
og entreprenrkonsortierne i de fire store anlgskontrakter er gennemfrt med udgangspunkt i en analyseramme, der vurderer Femern Blt-projektets risici, risikofordeling og reserver bde som enkeltelementer og som sammenhngende strrelser.
Fokus for den eksterne kvalitetssikring, har vret at besvare fire konkrete sprgsml. Sprgsmlene og
svarene herp er gengivet i tabellen nedenfor som rapportens konklusion.
Tabel 6.1: De fire stillede sprgsml og den eksterne kvalitetssikrings svar
Sprgsml
Svar
1. Hvordan er risici fordelt i dag

mellem bygherre og entreprenrkonsortier, og hvordan var de
Der er identificeret 112 risici i de fire store anlgskontrakter (TUN,

TUS, TDR og TPR) i august 2015.
Ni ud af de 112 risici har medfrt en ndring i risikoallokeringen mellem Femern A/S og entreprenrkonsortierne fra oktober 2014 til august 2015.
12 ud af de 112 risici har medfrt en ndring i Femern A/S risikoeksponering, uden at risikoen dog er blevet overfrt helt fra
entreprenrkonsortierne til Femern A/S eller fra Femern A/S til
entreprenrkonsortierne fra oktober 2014 til august 2015.
at kun 10-15 % af den samlede oplyste besparelse fra oktober 2014
til august 2015 skyldtes en ndret risikofordeling. Strstedelen,
svarende til 85-90 % af den oplyste besparelse, skyldtes ndringer i
opgavens omfang (frre opgaver) og ndringer i opgavens tid (get
leveranceperiode p to r).
2. Svarer risikofordelingen til
det, der almindeligvis forekommer i anlgskontrakter i store
projekter?
Den nuvrende risikofordeling er sammenlignelig med internationale standarder (FIDIC) og andre store internationale projekter.
3. Hvilke risici vil der vre forbundet med, og er der tilstrkkeligt med reserver til at dkke
merudgifter som flge af den tyske myndighedsgodkendelsesproces og srlige betingelser i
godkendelsen, som kan udlse
merudgifter, forsinkelser mv. i
anlgsfasen?
Med afst i og vgtningen af de identificerede risici i forbindelse

med den tyske myndighedsgodkendelsesproces er det EYs vurdering, at anlgsarbejdet med stor sandsynlighed vil kunne pbegyndes i tidsrummet fra medio 2018 til medio 2020.
at risikofordelingen fremadrettet skal understttes af en forbedret
proces for risikostyring, som skal sikre en systematisk sammenhng
mellem kontraktstyringen, projektets risikostyring og projektets ledelses- og rapporteringsprocesser.
Analysen af den tyske myndighedsgodkendelsesproces viser ogs,

at:
En betydelig del (ca. 25 %) af Femern A/S nuvrende reserver

er knyttet til den tyske myndighedsgodkendelsesproces. Det er
vurderingen, at det p det foreliggende grundlag ikke er muligt
at identificere vsentlige nye forhold, der ikke allerede indgr i
Femern A/S nuvrende risikoregister.
Der stadigvk er en rkke ubekendte forhold omkring den tyske myndighedsgodkendelsesproces, hvilket har betydning for
EYs estimat af forventet reservebehov, jf. sprgsml 4.
97
Sprgsml
Svar
4. Hvor store reserver br der

vre i anlgsbudgettet baseret
p de endelige tilbudspriser?
Med baggrund i Femern Blt-projektets nuvrende stade, herunder

ikke mindst at bindende tilbud foreligger p 75-80 % af den samlede
anlgssum, er EYs vurdering, at:
En reserve p min. 15-20 % og anvendelse af en P-vrdi p P80

vil give en strre sikkerhed for, at reserven vil vre tilstrkkelig.
En sammenligning med andre benchmarkingprojekter indikerer

et reserveniveau i intervallet 10-30 %.
Det beregnede reservebehov estimeres til 7,3 mia. DKK ved anvendelse af den beskrevne P80-vrdi. Populrt sagt vil en reserve af
den angivne strrelse i fire ud af fem tilflde vre tilstrkkelig.
at en betydelig del af reserverne hidrrer specifikt fra den tyske
myndighedsgodkendelsesproces. Strrelsen af reserverne hertil
vurderes passende set i lyset af den fortsatte usikkerhed omkring
det tidsmssige forlb frem til endelig godkendelse.
Det kan samlet konkluderes, at EY igennem den eksterne kvalitetssikring har set sig i stand til at besvare
de fire stillede sprgsml p det prsenterede dokumentationsgrundlag og gennemfrte interviews.
98

EY Ekstern Kvalitetssikring

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

You might also like

EY Ekstern Kvalitetssikring

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

EY Ekstern Kvalitetssikring

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Transport- og

Projektets risici og risikofordeling

Hvordan er risici fordelt i dag mellem bygherre og entreprenrkonsortier, og hvordan var de

Hvor store reserver br der vre i anlgsbudgettet baseret p de endelige tilbudspriser?

En detaljeret modellering og simulering af den tyske myndighedsgodkendelsesproces forbundet til

Kontekst og de fire sprgsml til besvarelse

Hvor store reserver br der vre i anlgsbudgettet baseret p de endelige tilbudspriser?

Analyserammen for den eksterne kvalitetssikring

De fire store anlgskontrakters tilgang og overordnede risikofordeling

De tre kerneprocesser (i. den danske

ndringen i udbudsmaterialet fra

Projektets overordnede risici

Scope (eller omfang)

Processen for myndighedsgodkendelse i Danmark

Processen for myndighedsgodkendelse i Tyskland

Arbejdet med rapporten

Gennemgang af eksisterende materiale udarbejdet af Femern A/S og deres juridiske rdgivere.

Gennemgang af udvalgte tyske anlgsprojekter, der har karakteristika, der er tilnrmelsesvis

Interviews med de relevante myndigheder i Slesvig-Holsten.

Den danske godkendelsesproces

Selve processen er opsummeret i nedenstende figur.

Den tyske godkendelsesproces

Arketypisk proces for myndighedsgodkendelse i Tyskland

Tilpasning af ansgningsdokumentet i overensstemmelse med udfaldet af hringsprocessen

Fuldstndighedstjek af den reviderede ansgning

Indsendelse af den reviderede ansgning

Identificering af de berrte parter

Gennemgang af indkomne indvendinger mod projektet og udarbejdelse af svar herp

Plausibilitetstjek af de udarbejdede svar p indvendingerne (gennemfres af hringsmyndigheden)

En eventuel runde ikke-offentlige hringsmder

12. Tilpasning af godkendelsesdokumentet

Kobling af arketypisk proces til processen omkring Femern Blt-projektet

Egenskaber ved de udvalgte projekter

Kritiske elementer i opnelse af myndighedsgodkendelsen

Sammenlignelighed til Femern Blt-projektet

Centrale trin i godkendelsen

Projektets strrelse og kompleksitet

Stor bredde i myndighedsinvolvering

Type af projekt (idet Femern Blt-projektet defineres som et hav-projekt)

Placering i delstaten Slesvig-Holsten

Med afst i ovenstende parametre er flgende projekter blevet analyseret og vurderet:

Emssperrwerk (stormflodssikring af floden Emsen)

Elbquerung A20 (etablering af overgang over floden Elben)

Elbvertiefung (uddybning af floden Elben fra Hamborg mod Nordsen)

Weservertiefung (uddybning af floden Weser fra Bremen mod Nordsen)

A20 Bad Segeberg (etablering af motorvejsstrkning)

Nord-Ostsee Kanal (udretning/udvidelse af Kielerkanalen)

Rgenbrcke (etablering af ny bro til en Rgen ved Stralsund)

Nordlink (etablering af elkabel under Nordsen mellem Tyskland og Norge)

Tabel 2.1 Sammenlignelige projekter i Tyskland (inklusive Femern Blt-projektet)

Juridisk og administrativt rammevrk

7,4 mia. EUR

0,2 mia. EUR

1,3 mia. EUR

1,3 mia. EUR

1,3 mia. EUR

0,1 mia. EUR

A20 Bad Segeberg

1,7 mia. EUR