Seks minutters gangtest p to forskellige mder mlrettet

personer med kronisk apopleksi: Et studie baseret p fire case

rapporter
Six-Minute Walk Test in Two Different Ways Targeted at Individuals
Suffering from Chronic Stroke: A Study Based on Four Case Reports

Projektets forfattere:
Martin Dam Andersen
Julie Degn
Signe Manthei
Vejleder: Bodil Wiberg Larsson, fysioterapeut, adjunkt, MscPH
Konsulent: Jrgen Roed Jrgensen, fysioterapeut
Professionsbachelorprojekt, januar 2015, modul 14
Fysioterapeutuddannelsen
Institut for Fysioterapi og Ergoterapi
Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet
Professionshjskolen Metropol

Dette projekt er udarbejdet af studerende ved

Fysioterapeutuddannelsen, Professionshjskolen
Metropol. Projektet er udarbejdet som led i et
uddannelsesforlb, og det foreligger urettet og
ukommenteret fra uddannelsens side, og er sledes et
udtryk for de studerendes egne synspunkter.

Denne opgave - eller dele heraf - m kun offentliggres

med de studerendes tilladelse, jf. cirkulre af 16. juli
1973, Bekendtgrelse af lov om ophavsret af 11 marts
1997. Data er indhentet af forfatterne selv og indgr
ikke i noget andet projekt.

Antal tegn uden mellemrum: 83.704

Seks minutters gangtest p to forskellige mder mlrettet personer med

kronisk apopleksi: Et studie baseret p fire case rapporter
Forfattere: Martin Dam Andersen, Julie Degn og Signe Manthei.
Fysioterapeutuddannelsen, Professionshjskolen Metropol.
Vejleder: Bodil Wiberg Larsson, fysioterapeut, adjunkt, MscPH.
Konsulent: Jrgen Roed Jrgensen, fysioterapeut, Center for Hjerneskade.
Kontaktperson: Julie Degn, degn.julie@gmail.com.
Baggrund: Det ansls, at der i Danmark lever 30.000-40.000 personer med flger efter
apopleksi, og mange af disse oplever nedsat gangfunktion. P mange fysioterapeutiske
arbejdssteder kan det vre en udfordring at udfre den konventionelle seks minutters gangtest
(6MWT).
Forml: At afprve 6MWT p konventionel vis samt p gangbnd p personer med kronisk
apopleksi og afficeret gangfunktion. Dette gres med henblik p at vurdere, om begge tests kan
benyttes som parameter for vurdering af den funktionelle udholdenhed.
Materiale og metode: I en serie case rapporter deltager fire personer med kronisk apopleksi.
Hver deltager udfrer begge testmetoder tre gange. Ud over tilbagelagt distance mles der p
fysisk anstrengelse, tryghed samt skridtlngde og -kadence.
Resultater: n deltager mtte trkke sig fra projektet efter to testgange. n deltager
tilbagelagde cirka lige lang distance ved de to testmetoder. For tre af deltagerne var der en
kortere skridtlngde p gangbndet samt en svag tendens til hjere puls ved konventionel test.
n deltager angav at fle sig utryg p gangbndet.
Diskussion: Resultaterne kan tyde p, at distancer fra 6MWT p gangbnd ikke kan overfres
direkte til den konventionelle test. Dog kan gangbndstesten muligvis bruges som en
selvstndig test. Dette diskuteres i forhold til det teoretiske grundlag og mlemetodernes
betydning for resultatet.
Perspektivering: P kort sigt kan projektets testmanualer anvendes ved udfrelse af 6MWT
for at sikre en ensartethed. P lngere sigt kan de fire case rapporter dog ikke give et entydigt
svar p muligheden for anvendelse af 6MWT p gangbnd, hvorfor der er behov for mere
omfangsrige studier.
Ngleord: Seks minutters gangtest, gangfunktion, udholdenhed, gangbnd, kronisk apopleksi.

Six-Minute Walk Test in Two Different Ways Targeted at Individuals

Suffering from Chronic Stroke: A Study Based on Four Case Reports
Authors: Martin Dam Andersen, Julie Degn and Signe Manthei.
Bachelor's Degree Programme in Physiotherapy, Metropolitan University College.
Supervisor: Bodil Wiberg Larsson, physiotherapist, lecturer, MscPH.
Consultant: Jrgen Roed Jrgensen, physiotherapist, Center for Rehabilitation of Brain Injury.
Contact: Julie Degn, degn.julie@gmail.com.
Background: Of the estimated 30,000-40,000 individuals who have suffered from stroke living
in Denmark, many experience impaired gait. At many institutions that provide physiotherapy
services, it can be a challenge to perform the conventional Six-Minute Walk Test (6MWT).
Purpose: To test the 6MWT in the conventional way and on a treadmill with individuals
suffering from chronic stroke and affected gait. This is done in order to assess whether both
tests can be used as a parameter for evaluating functional endurance.
Material and methods: Four individuals suffering from chronic stroke participated in the case
reports. Each test method was performed three times by each participant. Besides measuring
the covered distance physical exertion, safety, stride length and stride cadence were also
measured.
Results: One participant had to withdraw from the project after two tests. Another participant
covered approximately the same distance in the two test methods. Three participants showed a
shorter stride length on the treadmill and a slight tendency for a higher heart rate in the
conventional test. One participant reported to feel uncomfortable on the treadmill.
Discussion: The results may indicate that the distances from the 6MWT on a treadmill cannot
be transferred directly to the conventional test. However, it may be possible to utilize the
treadmill test as a standalone test. This is discussed in relation to the theoretical basis and the
measurement methods influence on the outcome.
Perspective: In the short term, the project's testing protocols can be used when performing the
6MWT to ensure uniformity. In the long term, the four case reports did not give a clear answer
to the possible use of the 6MWT on a treadmill. Therefore, there is a need for more extensive
studies.
Keywords: Six-minute walk test, gait, endurance, treadmill, chronic stroke.

Indholdsfortegnelse
Indledning (Flles) ..................................................................................................................... 5
Baggrund .................................................................................................................................... 5
Apopleksi (Martin) ................................................................................................................. 5
Forlb efter apopleksi (Julie) .................................................................................................. 6
Gangrelaterede sequelae efter apopleksi (Martin) .................................................................. 7
6-minutters gangtest (Signe) ................................................................................................... 7
Forml (Flles) .......................................................................................................................... 8
Forskningssprgsml (Flles) .................................................................................................... 8
Det teoretiske grundlag............................................................................................................... 9
Gangfunktion efter apopleksi (Martin) ................................................................................... 9
Udholdenhed (Signe) .......................................................................................................... 9
Balance (Signe)................................................................................................................. 10
Kognition og kommunikation (Julie) ............................................................................... 11
Almindelig gang og gang p gangbnd (Signe) ............................................................... 12
Evidens for 6MWT hos personer med apopleksi (Martin) ................................................... 12
Evidens for 6MWTg (Julie) .................................................................................................. 13
Klinisk relevant forskel mellem testresultater (Signe) ......................................................... 14
Materiale og metode ................................................................................................................. 15
Case rapport som metode (Martin) ....................................................................................... 15
Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt (Julie) ......................................................... 15
Litteratursgning (Martin) .................................................................................................... 16
Etiske aspekter (Signe) ......................................................................................................... 18
Procedure (Martin) ............................................................................................................... 19
Testmanual til 6MWT (Julie) ............................................................................................... 20
Testmanual til 6MWTg (Julie) ............................................................................................. 20
2

Valg af mlemetoder (Julie) ................................................................................................. 21

Skridtlngde og skridtkadence (Signe) ............................................................................ 22
Puls (Julie) ........................................................................................................................ 22
Borg-skala (Signe) ............................................................................................................ 23
Mlehjul (Julie) ................................................................................................................ 23
Sprgeskema (Martin) ...................................................................................................... 24
Dataindsamling (Martin) ...................................................................................................... 24
Inklusions- og eksklusionskriterier (Signe) .......................................................................... 25
Pilotforsg (Julie) ................................................................................................................. 25
Deltagerbeskrivelser (Julie) .................................................................................................. 26
Deltager A (Signe) ............................................................................................................ 27
Deltager B (Julie).............................................................................................................. 27
Deltager C (Martin) .......................................................................................................... 28
Deltager D (Signe) ............................................................................................................ 28
Resultater (Julie) ....................................................................................................................... 29
Deltager A (Martin) .............................................................................................................. 30
Fysisk anstrengelse under testene (Martin) ...................................................................... 31
Sprgeskema (Martin) ...................................................................................................... 32
Deltager B (Martin) .............................................................................................................. 33
Fysisk anstrengelse under testene (Julie).......................................................................... 34
Sprgeskema (Signe) ........................................................................................................ 35
Deltager C (Signe) ................................................................................................................ 35
Fysisk anstrengelse under testene (Signe) ........................................................................ 37
Sprgeskema (Signe) ........................................................................................................ 37
Deltager D (Julie) ................................................................................................................. 38
Fysisk anstrengelse under testene (Julie).......................................................................... 40

Sprgeskema (Julie) ......................................................................................................... 40

Diskussion (Signe).................................................................................................................... 41
Metodediskussion (Julie) ...................................................................................................... 41
Mlgruppe (Signe) ............................................................................................................ 42
Design (Martin) ................................................................................................................ 43
Mlemetoder (Julie) .......................................................................................................... 44
Resultatdiskussion (Martin).................................................................................................. 45
Gangdistance (Signe) ........................................................................................................ 45
Gangmnster (Julie) ......................................................................................................... 47
Fysisk anstrengelse (Martin) ............................................................................................ 48
Oplevet tryghed og sikkerhed (Julie)................................................................................ 50
Perspektivering (Flles) ........................................................................................................... 51
Referencer................................................................................................................................. 53
Bilagsliste ................................................................................................................................. 62

Indledning
Dette projekts fokus er p anvendelsen af den konventionelle 6 minutters gangtest (6MWT) og
muligheden for brug af 6MWT p et gangbnd (6MWTg). Dette undersges hos personer med
kronisk apopleksi gennem fire case rapporter.
Det er projektgruppens erfaring, at det p mange fysioterapeutiske arbejdssteder kan vre en
udfordring at udfre 6MWT. Dette krver et omrde, hvor der kan opstilles en lang bane, men
hvor der ikke er forstyrrelser. Specielt for personer med apopleksi kan forstyrrelserne give
forkerte resultater, da de kan have ekstra svrt ved at holde opmrksomheden rettet mod testen
(1). Forstyrrelserne kan muligvis fre til store udsving i testresultaterne, hvorfor det fx kan vre
en udfordring at bruge testen som test og re-test under et rehabiliteringsforlb.
I forlngelse af dette har projektgruppen gennem en personlig kontakt og faglig dialog med
Center for Hjerneskade (CfH) erfaret, at de p dette sted oplever udfordringer med at undg
forstyrrelser p testomrdet. P baggrund af dette samt egne erfaringer har projektgruppen
fundet dette omrde bde klinisk relevant og interessant.
Dette projekt er udarbejdet i samarbejde med CfH, som er en selvejende institution under
Region Hovedstaden. Centret tilbyder intensiv trning til blandt andet voksne med erhvervet
hjerneskade (2).

Baggrund
Apopleksi
Apopleksi defineres af World Health Organisation (WHO) som hurtigt udviklede tegn p fokal
(eller global) cerebral dysfunktion af mere end 24 timers varighed og af formodet vaskulr
oprindelse (3, s.252). Apopleksi kan opdeles i to hovedgrupper af cerebrovaskulre
sygdomme: de iskmiske og de hmoragiske (3). Langt strstedelen er iskmisk betingede
(4). Apopleksi kan medfre motorisk hemiparese af overekstremitet (OE) og underekstremitet
(UE) samt sensoriske, perceptuelle og kognitive deficit (5). Udfaldet afhnger af infarktets
lokalisation og strrelse. Et infarkt er betegnelsen for den vvsskade med neurondd, der opstr
som flge af manglende ilttilfrsel (3). Ved affektion af ikke-dominant side prges patienterne
ofte af en kombination af hemiparese og aspekter af neglect, hvilket kan medfre, at patienterne
har svrt ved at orientere sig i et rum samt opfatte sig selv i forhold til et rum (6). Ved affektion

af dominant side prges patienterne ofte af en kombination af hemiparese og aspekter af afasi.

For alle apopleksipatienter glder det, at de kan f vanskeligheder med opmrksomhed (7).
Forekomsten af apopleksi er strst i den vestlige verden, og i Danmark sknnes det, at der en
incidens p 12.000 rligt. Desuden ansls det, at der lever 30.000-40.000 personer med sequelae
efter apopleksi i Danmark (8). Apopleksi er en stor omkostning for det danske samfund, og 5 %
af de samlede rlige sygehusudgifter gr til behandling heraf (9). En apopleksipatient koster i
gennemsnit 320.000 kr. per patientforlb (10).

Forlb efter apopleksi

Sundhedsstyrelsen (11) opdeler forlbet efter en apopleksi i fire faser. Fase I er den akutte
behandling, fase II er rehabiliteringen under indlggelse, fase III er rehabilitering efter
udskrivelse, mens fase IV er den stabile vedligeholdende fase (11). Varigheden af de enkelte
faser varierer for den enkelte, og ikke alle patienter gennemgr alle faser (12). Dette projekt
omhandler personer med kronisk apopleksi, hvilket her defineres som svarende til fase IV.
I Danmark overlever cirka 75 % af alle apopleksipatienter de frste 28 dage (4). Der er derved
en udfordring for samfundet, da et sufficient rehabiliteringsforlb skal varetages (10). Ved en
tidlig rehabiliterende indsats kan indlggelsesforlb og behov for hjlp i hjemmet efter
indlggelse dog begrnses (10).
Ved indlggelse har 51 % af apopleksipatienter ophvet gangfunktion, 12 % kan g med
personsttte og 37 % har selvstndig gangfunktion (13). Generhvervelse af gangfunktionen
sker hos 95 % af patienterne inden for de frste 11 uger efter apopleksien (13). Et halvt r efter
skaden er mere end en tredjedel af personer med sequelae efter apopleksi stadig afhngige af
hjlp i en eller anden grad (14). Mange har behov for daglig hjlp for at kunne udfre Activities
of Daily Living (ADL), fx kan 15 % ikke g selvstndigt indendrs (14).
Efter et r er cirka 65 % stadig i live (4). Det formodes derfor, at en stor del af personer med
apopleksi p et tidspunkt udskrives til eget hjem, og disse personer lever sledes med en kronisk
apopleksi.

Gangrelaterede sequelae efter apopleksi

Strstedelen af personer med apopleksi har nedsat gangfunktion, muskelstyrke og balance (9).
Mindre synlige sequelae er kognitive forstyrrelser. Disse kan vre problemer med
koncentration, opmrksomhed, manglende overblik eller initiativ, trthed eller sproglige
forstyrrelser (9). Dette kan ligeledes have indflydelse p gangfunktionen.
Gangfunktionen hos personer med apopleksi er ofte prget af dysfunktion. Dette opstr ikke
kun p grund af fokale neurologiske udfald, men ogs fra de tilpasninger, der sker i det
muskuloskeletale system (15). Tilpasningerne opstr hurtigt, fordi personer med apopleksi har
nedsat fysisk aktivitetsniveau (16).
Begrnsninger i gangfunktion er en af de mest invaliderende konsekvenser af apopleksi (17).
De mest begrnsende faktorer i gangfunktionen hos personer med apopleksi er nedsat
ganghastighed, nedsat hofteekstension i standfasen, nedsat balance og nedsat kraftgenerering i
tafsttet (15). Personer med apopleksi oplever desuden nedsat udholdenhed med 50 % i
forhold til raske (15), og den pvirkede gangfunktion ger risikoen for fald (17,18). Nedsat
gangfunktion og balance kan medfre tab af uafhngighed for den enkelte, hvilket yderligere
kan begrnse deltagelse i sociale aktiviteter. Dette kan forringe livskvaliteten betydeligt
(15,17,18). Forbedret mobilitet, og isr gangfunktion, er et ml for de fleste personer efter en
apopleksi, herunder er isr uafhngighed og distance vigtig (19).

6-minutters gangtest
6MWT er en submaksimal gangtest, der mler den distance, som en person kan g p en flad,
hrd overflade p 6 minutter (20). Testen bruges som et ml for testpersonens funktionsevne,
og den tilbagelagte distance sammenlignes med normalvrdier for en tilsvarende rask
aldersklasse (20). 6MWT er en simpel test, der krver en bane p minimum 30 meter (21).
Hvor 6MWT fokuserer p den fysiske udholdenhed, findes der ogs gangtests, der fokuserer p
hastighedskomponenten (22).
Flgende afsnit bygger p guidelines for 6MWT fra American Thoracic Society (ATS) (21).
Det er valgt at anvende disse, da det er projektgruppens oplevelse, at de er blandt de mest
anvendte i studier, der tester 6MWT. Tidligere er patienter fx blevet spurgt ind til, hvor langt
de kan g, for at vurdere deres funktionsevne. Men objektive data er oftest bedre end subjektive
data, hvis det nskes at sammenligne og evaluere. Derfor er der udviklet simple gangtests til at

evaluere en patients funktionsevne. Dette gres ved at mle den distance, en patient kan g over
en defineret tidsperiode, fx seks minutter.
Projektgruppen har valgt at undersge muligheden for at benytte 6MWT og 6MWTg, da den
konventionelle test er en velbenyttet mlemetode mlrettet den funktionelle kapacitet. Desuden
er det at g en aktivitet, de fleste er bekendt med, har brug for at udfre hyppigt og et ml for
mange personer med apopleksi (19). Reliabiliteten for 6MWT er hj i forhold til test og re-test,
og testen er desuden fundet valid som mlemetode af den fysiske funktionsevne (20).
I dette projekt overfres protokollen for 6MWT til gangbnd. Ved 6MWT er der mulighed for
at observere deltagerens naturlige gangmnster i en kontekst, der kan minde om dagligdagen.
Denne mulighed mistes ved 6MWTg. Til gengld kan forstyrrelser muligvis minimeres, og
derved opns et mere korrekt testresultat.
Testen er relevant at bruge til personer med apopleksi i den kroniske fase, da den kan bruges til
patienter p bde lavt og hjt niveau. Patienter p lavt niveau vil g korte distancer i testen, og
patienter p hjere niveau vil g lngere. Testen kan sledes bruges fra start til slut hos patienter
med en gangfunktion, da alle kan deltage uanset niveau.

Forml
Formlet med dette projekt er at afprve den konventionelle 6MWT og 6MWTg tre gange p
fire personer med kronisk apopleksi og afficeret gangfunktion. Dette gres med henblik p at
vurdere, om begge tests kan benyttes som parameter for vurdering af den funktionelle
udholdenhed i klinisk praksis. Projektets forml leder frem til flgende forskningssprgsml:

Forskningssprgsml
Med udgangspunkt i den konventionelle 6MWT og 6MWTg udfrt p personer med kronisk
apopleksi nskes det at f indblik i flgende aspekter mellem de to testmetoder samt fra
testforsg til testforsg:
-

Hvordan fremstr gangdistancen?

Hvordan fremstr gangmnsteret, ud fra skridtlngde og skridt per minut?

Hvordan opfattes den fysiske anstrengelse, bde subjektivt og objektivt?

Hvordan er deltagerens oplevelse af begge testformer, inklusiv den oplevede tryghed?

Det teoretiske grundlag

Gangfunktion efter apopleksi
En mde at anskue gangfunktionen p er ved at tage udgangspunkt i Shumway-Cook og
Woollacotts (23) koncept omkring bevgelse. En motorisk kontrolleret bevgelse, fx det at g,
er afhngig af et samspil mellem de tre elementer: individ, omgivelser og opgave. Bevgelse
ses som individets udfrelse af opgaven i de givne omgivelser (23). Under elementet individ
findes de tre subsystemer: handling, kognition og perception, som skal fungere for at udfre en
kontrolleret bevgelse (23). Ved en apopleksi kan der opst pvirkning af perceptionen, hvilket
kan have indflydelse p gangfunktionen. Perception er todelt, hvor den ene del bestr af det
sensoriske system, og den anden del bestr af at kunne tolke og f mening af de afferente
informationer (23).
Gennemgende ses nedsat ganghastighed hos personer med apopleksi i forhold til raske i
samme aldersgruppe. Dette skyldes kraftnedsttelse, nedsat koordination og timing (15,24).
Kraftnedsttelse er det hyppigste symptom ved en akut apopleksi og ses hos 80-90 % af de
ramte (5). Personer med apopleksi har ofte et lavt fysisk funktionsniveau og en iltoptagelse p
50-70 % i forhold til raske alderssvarende (25). Den lave iltoptagelse og den drlige kondition
er

et

resultat

af

langvarig

fysisk

inaktivitet.

Dette

kan

bidrage

til

ndret

fibertypesammenstning med en strre andel af hurtige fibre, hvilket nedstter den fysiske
udholdenhed (26). En person med apopleksi har strre absolut energiforbrug per submaksimal
arbejdsbelastning end en rask alderssvarende person (27). Det gede energiforbrug er relateret
til et ineffektivt bevgelsesmnster og spasticitet (28).

Udholdenhed
Personer med apopleksi oplever generelt nedsat fysisk udholdenhed i mange aktiviteter, fx det
at g (29). Udholdenhed defineres som en organismes evne til at arbejde ved et submaksimalt
niveau over lngere tid (30,31). Udholdenhed deles op i to grupper: anaerob og aerob
udholdenhed. Anaerob udholdenhed er en organismes evne til at arbejde ved hj eller meget
hj intensitet (31). Den aerobe udholdenhed er en organismes evne til at arbejde med hj
intensitet over lngere tid, hvor energien leveres fra aerobe processer i musklerne (31). Det at
g stiller derfor krav til den aerobe udholdenhed.
Et studie har vist, at personer med apopleksi gr signifikant kortere p 6 minutter sammenlignet
med raske (32). Studiet ppeger samtidig, at de personer med apopleksi, der gr lngst, stadig

har en reduceret udholdenhed i gangen. Personer med apopleksi har svrt ved at holde
hastigheden jvn p seks minutter, hvilket hjst sandsynligt vil medfre, at de ikke deltager i
fysisk aktivitet (32). Dette kan resultere i potentielle handicap (32) og get risiko for at f en
ny apopleksi (33).
Den nedsatte fysiske aktivitet resulterer i nedsat brug af den tvrstribede muskulatur, der ellers
ikke er pvirket. Dette betyder yderligere nedsat aerob kapacitet (29). Generelt vil den
overordnede nedsatte muskulre udholdenhed, i bde de afficerede og ikke-afficerede
muskelgrupper, bidrage til en overordnet nedsat fysisk udholdenhed (29). Dette vil medfre
strre besvr med at udfre ADL samt forget trthed ved udfrelse af opgaver, der krver
kardiorespiratorisk udholdenhed og muskelstyrke (29).

Balance
Problemer med balancen er en af de strste udfordringer for personer med apopleksi, da det at
bevare kroppen inden for Base of Support (BOS) i forskellige opgaver og miljer kan vre en
udfordring (34).
Iflge Lsse (35) er balance et afgrende element i den fysiske formen. Balance forudstter
et

velfungerende

bevgeapparat,

herunder

fx

proprioception,

muskelstyrke

og

ledbevgelighed.
Under gang flyttes kroppens Center of Mass (COM) (36). COM flyttes ikke kun gennem
rummet, men flytter sig hele tiden i forhold til kroppen, nr UE og OE bevges. Lodlinjen
flytter sig ogs, nr COM flyttes, hvorved udgangspunktet for bevgelse ndres (36).
Et af Shumway-Cook og Woollacotts (23) tre elementer i bevgelse er omgivelserne.
Omgivelser, der pvirker bevgelsen, deles ind i regulrbare og ikke-regulrbare (23). De
regulrbare omgivelser indebrer specifikke aspekter af omgivelserne, der former bevgelsen.
Under gangfunktionen kunne dette fx vre at g med en indkbspose, hvor bevgelsen sledes
afhnger af posen. De ikke-regulrbare indebrer ting, der kan have en pvirkning p
bevgelsen, men ikke ndvendigvis har det, fx baggrundslyde (23). En anden ikke-regulrbar
omgivelsesfaktor er underlaget, som ogs har en betydning for balancen (36). Kravene til
balancen ges, hvis underlaget ndres, fx i form af bldt eller ujvnt underlag (36).
Postural kontrol defineres som evnen til at opn, bevare eller genoprette en tilstand af balance
ved alle stillinger eller aktiviteter (35,37). Posturale kontrolstrategier kan vre reaktive,
proaktive eller en kombination af disse (37). Posturale kontrolstrategier er traditionelt blevet

10

opfattet som reflekslignende udfald fremkaldt af sensoriske stimuli. Nu betragtes postural

kontrol dog som vrende afhngig af vurdering og styring af flere variabler i
centralnervesystemet (CNS) (38).
Balancen stammer fra en kompleks interaktion mellem det sensoriske og det muskuloskeletale
system, der er tilpasset i CNS til at reagere p de interne og eksterne forhold (34). Det sensoriske
system bestr af vestibulrsansen, synssansen og det somatosensoriske system og giver besked
om kroppens placering, og om den str stille eller er i bevgelse (34). Der gives ligeledes
besked omring bevgelse af kroppen i relation til BOS og bevgelsesretningen af kroppens
segmenter i forhold til hinanden (34).

Kognition og kommunikation
Kognitive deficit hos personer med apopleksi involverer nedsat opmrksomhed, orientering,
planlgning, problemlsning, motivation, sprog og flelsesmssige aspekter (23,39).
Et deficit kan vre unilateral neglect, der beskrives som en uensartet lidelse med en kompleks
opmrksomhedsforstyrrelse. Der ses en kompleks sammenstning af symptomer fra individ til
individ, og lidelsen har mange undertyper (40). Nogle har primrt problemer med
opmrksomhed omkring visuelle eller auditive stimuli fra den ene side af kroppen, mens andre
primrt har problemer med at opfatte stimuli i den ene side af rummet (6,40). Der synes at vre
nedsat evne til at integrere visuelle og taktile stimuli, hvilket frer til besvr med at orientere
kroppen i rummet (39).
Herudover findes en rkke koncentrations- og opmrksomhedsproblemer, hvor der ses besvr
med at skelne mellem det vsentlige og det uvsentlige. Opmrksomhed drejer sig om at
kunne vre fleksibel med hensyn til, hvad fokus skal rettes mod (1). Pvirket opmrksomhed
nvnes som den mest fremtrdende apopleksi-relaterede neuropsykologiske ndring (41).
Distrahrbarhed og opmrksomhed er desuden forbundet med nedsat balance og
funktionsnedsttelse samt faldtendens hos personer med sequeale efter apopleksi (41).
Nr en person bliver bedt om at g og samtidig udfre en kognitivt udfordrende opgave, kan
der forekomme interferens, hvilket kan medfre ndringer i gangen (42). Personen er derved
ndsaget til at foretage et ubevidst valg omkring hvilken opgave, der fr det strste fokus (42).
Denne effekt ses endnu tydeligere hos personer med apopleksi. Dette kan skyldes nedsat
kognitiv funktion, nedsat gangfunktion eller nedsat evne til at udfre kognitive og motoriske
funktioner samtidig (42). Hvis mlet er at g hurtigt, samtidig med at der skal udfres en

11

kognitivt udfordrende opgave, nedsttes ganghastigheden med en strre procentsats, end det
ses ved foretrukken ganghastighed (42). Denne effekt kan have betydning ved udfrelse af
gangtests, hvis der er forstyrrelser i det rum, hvor testen bliver udfrt. Dette kan fx ses ved
udfrelse af 6MWT.
En yderligere kognitiv udfordring for personer med apopleksi, som kan vre relevant i forhold
til dette projekt, er sprogvanskeligheder. En apopleksi kan medfre afasi, hvilket fx kan
indebre manglende evne til at tale, forst talesprog, lse eller skrive (43). Afasi kan
forekomme i vekslende grad: Det kan vre meget diskret, eller det kan vre meget
fremtrdende (1,44). Afasi kan opdeles i impressiv og ekspressiv afasi (43). I dette projekt kan
sprogvanskeligheder fx medfre besvr med at forst instruktionerne til 6MWT.

Almindelig gang og gang p gangbnd

Der er forskel p, hvordan gangen ser ud ved almindelig gang og p et gangbnd (15). I det
flgende afsnit vil gang p lige, hrd overflade blive omtalt som almindelig gang.
Et studie beskriver, at der ikke ses nogen ndring i skridtkadencen ved almindelig gang i
forhold til p et gangbnd hos personer med hemiparese efter apopleksi (45). Ydermere
beskrives det, at standfasen p det paretiske ben er signifikant get og standfasen p det ikkeparetiske ben forkortet sammenlignet med almindelig gang. Derved opns en strre symmetri i
standfasen p gangbnd (45). Den gede standfase p det paretiske ben kommer af en get
svingfase p det ikke-paretiske ben (45). Studiet demonstrerer, at gang p gangbnd giver et
mere symmetrisk gangmnster hos personer med kronisk hemiparese (45). Et andet studie
beskriver ligeledes, at gangmnsteret er mere symmetrisk p gangbnd end ved almindelig gang
hos personer med apopleksi (46). Dette studie beskriver ogs, at standfasen generelt er lngere
p gangbnd i forhold til almindelig gang (46). Desuden faciliterer gangbndets blte til get
ekstension af hoften og get dorsalfleksion i anklen (15).
Da mlet for de fleste personer er at kunne g p en almindelig, hrd overflade, og ikke et
gangbnd, er det vigtigt, at den gede symmetri ved gang p gangbnd kan overfres til
almindelig gang (47).

Evidens for 6MWT hos personer med apopleksi

Et studie af Dalgas et al. (48) har vist, at der ikke er nogen direkte relation mellem den opnede
distance under 6MWT og konditionsniveau hos personer med apopleksi. Testen giver dog et

12

billede af den enkeltes gangkapacitet. I studiet undersges den maksimale iltoptagelse

(VO2max) ligeledes. Resultaterne viser en svag sammenhng mellem tilbagelagt distance ved
6MWT og VO2max (48). Dette forklares med, at det ikke kun er aerob kapacitet, der kan pvirke
testresultatet, men ogs andre faktorer for gangkapacitet, blandt andet neuromuskulr kontrol
(48). Ligeledes finder et studie af Eng et al. (49), der tester forskellige submaksimale tests
korrelation med VO2max, at tilbagelagt distance ved 6MWT muligvis ikke giver et korrekt
billede af den kardiovaskulre fitness. De forklarer ligeledes dette med, at det skyldes de mange
begrnsninger, en person med apopleksi har (49). Eng et al. (50) har desuden lavet et studie,
der konkluderer, at der ved udfrelse af 6MWT ikke er nogen sammenhng mellem reel
udmattelse, mlt i form af puls og blodtryk, og den enkeltes opfattede udmattelse, mlt ved
Borg RPE-skalaen (50).
Et studie af Pradon et al. (51) undersger sammenhngen mellem UE-styrke og distance i
6MWT hos 24 personer med apopleksi. Deltagerne deles i to lige store grupper, n med en hj
muskelstyrkescore og n med lav score. Gruppen med hj score har en lngere
gennemsnitsdistance end gruppen med den lave score (51). I studiet konkluderes, at der er en
signifikant sammenhng mellem distance og muskelstyrke af UE, og at 6MWT ligeledes er en
god mlemetode for gangkapacitet og styrke i UE (51).
Et studie af Salbach et al. (52) undersger blandt andet sammenhngen mellem 6MWT og
ADL. I studiet bruges en sensor, der kan mle, hvor meget en person bevger sig i sin hverdag.
Dette apparat har deltagerne p i fem dage. Efterflgende bliver det mlte aktivitetsniveau sat
op imod den enkeltes resultat for 6MWT. De finder, at der ikke er korrelationer imellem
testresultat og ADL (52).
Danielsson et al. (53) undersger ligeledes, om der er sammenhng mellem den tilbagelagte
distance i 6MWT og ADL hos 31 personer med apopleksi. Deres ADL-niveau vurderes ved
hjlp af to validerede sprgeskemaer (53). Studiet finder, at den tilbagelagte distance kan
forklare 21-44 % af deltagernes ADL-problemer (53). De konkluderer, at der er en vis
sammenhng mellem 6MWT og ADL, men at testen ikke kan st alene som test for ADL (53).

Evidens for 6MWTg

Sammenligning af gangtest p konventionel vis med gangtest udfrt p gangbnd er frste gang
beskrevet i 1985 (54). Her sammenligner Beaumont et al. (55) en 12-minutters gangbndstest
med en konventionel 12-minutterstest p ti patienter med svr Kronisk Obstruktiv

13

Lungesygdom (KOL). De finder ingen statistisk signifikant forskel mellem de tilbagelagte

distancer og konkluderer, at gangbndstesten er en simpel og repetrbar test (55). Det lave antal
deltagere mindsker dog resultatets sikkerhed. Swerts et al. (56) sammenligner ligeledes
resultater for 11 patienter med svr KOL i en 12 minutters gangtest p almindeligt underlag og
p gangbnd. Her findes en signifikant lngere distance tilbagelagt ved almindelig gang.
Stevens et al. (54) sammenligner 6MWT med 6MWTg p 22 patienter med lungelidelser og
finder en signifikant forskel mellem de to testmetoder og konkluderer derfor, at de ikke kan
erstatte hinanden. De finder dog, at intratester-reproducerbarheden er den samme for de to
testmetoder (54). Ligeledes finder et noget nyere studie, udfrt p 74 patienter under
hjerterehabilitering, at resultaterne fra de to testmetoder ikke er indbyrdes udskiftelige (57). En
kommentar til dette studie ppeger, at de mere hrdt ramte patienter opnr kortere distancer p
gangbnd, sammenlignet med almindelig gang, mens de bedre patienter opnr et lidt bedre
gangbndsresultat. Dette kan tolkes som, at de drligste patienter frygter at g p gangbnd,
mens de bedre muligvis stimuleres af gangbndet (58).
I et studie af Janaudis-Ferreira et al. (59) er en lignende sammenligning udfrt p 16 raske
ldre, men p et ikke-motoriseret gangbnd, hvor ganghastigheden sledes er mere kontrolleret
af den enkelte deltager. Der findes en gennemsnitlig forskel mellem de to testmetoder, og de er
derfor ikke indbyrdes udskiftelige, men gangbndstesten findes reproducerbar og reliabel.
Forfatterne mener derfor, at denne kunne vre et alternativ til den konventionelle test (59).
I et nyere studie sammenligner Elazzazi et al. (60) 6MWT med 6MWTg hos 35 raske ldre.
De finder, at 6MWT kan udfres p gangen eller p gangbnd hurtigt og sikkert uden
bivirkninger. Resultaterne antyder, at der ikke er forskel i tilbagelagt distance mellem 6MWT
og 6MWTg. Brugen af gangbnd til udfrelse af 6MWT findes at vre et validt alternativ til
6MWT med moderat til hj korrelation mellem puls og tilbagelagt distance (60).
Laskin et al. (61) har, i et studie p 19 raske voksne, undersgt reliabilitet og validitet af
6MWTg ved at sammenligne med en cykeltest, hvor der mles VO2max. De finder, at
protokollen er reliabel til at mle distance og puls og p rimelig vis kan forudsige absolut
VO2max hos raske voksne (61).

Klinisk relevant forskel mellem testresultater

Et studie udfrt p patienter med lungesygdom beskriver, at der kan tales om en klinisk relevant
forskel mellem 6MWT og 6MWTg, nr der er en forskel p mere end 54 meter (54). Et studie

14

udfrt p hjertepatienter beskriver, at for at 6MWTg kan bruges som erstatning for 6MWT, m
der ikke vre en forskel mellem de to tests p mere end 10 % (57). Et studie udfrt p personer
med hemiparese efter apopleksi beskriver, at der ikke br vre en forskel p mere end 13 %,
for at testresultatet kan bruges (62). Dette studie sammenligner dog ikke 6MWT med 6MWTg,
men beregner hvornr der er en klinisk relevant forskel mellem testresultater for 6MWT.

Materiale og metode
Case rapport som metode
En case rapport er en detaljeret beskrivelse af praksis, hvor der er mulighed for at fremstille de
detaljer og overvejelser, der bliver gjort i den fysioterapeutiske praksis fra forlbets start til dets
afslutning (63). Herved fr lseren mulighed for at f et indblik i den kliniske rsonnering.
Dette afviger fra de fleste andre metoder inden for forskningsarbejde, hvor beskrivelsen af
forlbet ofte er sparsom eller slet ikke tilstede (63). Ved at beskrive forlbet s njagtigt som
muligt gives der mulighed for, at andre fagfolk kan forholde sig kritisk til dette (63). Herunder
hvorfor, hvor meget og hvilke tilpasninger, der bliver foretaget undervejs (64).

Dette projekt er skrevet som en prospektiv case rapport, det vil sige, at det er planlagt at skrive
en case rapport inden forlbets start (63). Albert et al. (63) anbefaler at skrive prospektivt, da
afhngighed af forfatters og deltagers hukommelse efter endt forlb derved undgs.
Iflge Albert et al. (65) skal der udvlges mlemetoder, der kan favne hele testpersonen, hvilket
vil sige, at alle niveauer inden for international klassifikation af funktionsevne,
funktionsevnenedsttelse og helbredstilstand (ICF) skal dkkes. Dette indebrer kroppens
funktion og anatomi (KFA) samt aktivitet og deltagelse. Mlemetoderne skal vre
standardiserede og br vre testet for reliabilitet og validitet (65).

Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt

Det er projektgruppens vurdering, at case rapport som metode bygger p det fnomenologiske
svel som det positivistiske paradigme. Dette skyldes, at en case rapport, som beskrevet
ovenfor, er en beskrivelse af praksis og dermed forholder sig til bde subjektive og objektive
elementer.

15

Den fnomenologiske tilgang arbejder ud fra et ml om at beskrive den menneskelige erfaring,

som den viser sig i den konkrete livsverden (66). Metoden anvendes i denne case rapport ved
at medinddrage deltagernes oplevelse af de to testmetoder.
Inden for den positivistiske tilgang nskes det at beskrive og forklare virkeligheden objektivt
uden subjektets pvirkning (67). I denne serie af case rapporter er selve omdrejningspunktet,
6MWT, mlbart, da selve resultatet er den tilbagelagte distance. Derudover benyttes
pulsmling, Borg-skala samt skridtlngde og -kadence for at opn yderligere mlbare
elementer.
Case rapport som metode ligger lavt i evidenshierarkiet (68) og kan ikke levere evidens for en
bestemt praksis (69). Det vil derfor ikke vre muligt i dette projekt at konkludere p resultaterne
eller entydigt vurdere anvendeligheden af disse samt af projektets fremgangsmde. En case
rapport kan derimod danne grundlag for strre studier, som p et senere tidspunkt kan levere
evidensen (69). Iflge Albert et al. (69) bliver evidensen irrelevant og ubrugelig, hvis der ikke
tages udgangspunkt i praksis. Derved er en case rapport en vigtig kilde til formulering af
kliniske sprgsml, der br undersges nrmere i fremtidige studier (69).

Litteratursgning
Projektets litteratursgning er foretaget i onlinedatabaserne PubMed, CINAHL og PEDro.
Formlet er at gennemfre en s stor og dkkende litteratursgning, at emnet s vidt muligt er
litteraturmssigt godt favnet.
Mlet for sgningen er at finde litteratur omhandlende 6MWTg p personer med apopleksi.
Sgeordene i sgematricen er endvidere formuleret ud fra projektets forml og
forskningssprgsml. I tabel 1 ses sgematricen anvendt ved sgning p PubMed. Der er
anvendt trunkering, MeSH-sgning samt de boolske operatorer AND og OR.

16

Tabel 1: Sgematrix anvendt ved sgning p onlinedatabasen PubMed.

Ved denne sgning opns samlet 48 videnskabelige artikler, hvoraf kun to omhandler 6MWT.
Artiklerne omhandler dog hjertepatienter og er ikke relevante for dette projekt. Derfor fjernes
en kolonne i sgningen, og der kombineres kun to kolonner ad gangen. Der er derfor
gennemfrt to ekstra sgninger: n p mlgruppe og testredskab og n p testredskab og
testmetode. For sgematricer se bilag 1.
Ved de to sgninger anvendes flgende filtre: humans, ingen udgivelser fr 1/1 1994 og sprog
p henholdsvis engelsk, dansk, svensk og norsk. Der medtages kun de artikler, der har 6MWT
i titlen og artikler med irrelevant diagnose frasorteres. Ved sgningen p mlgruppe og
testredskab findes ni relevante studier, mens der ved sgningen p testredskab og testmetode
findes ti relevante videnskabelige artikler. For sgehistorik p sgningerne se bilag 2.
Onlinesgedatabasen CINAHL er opbygget meget tilsvarende PubMed. Derfor er tilsvarende
sgematricer anvendt her (se bilag 1), dog med enkelte ndringer grundet mindre forskelle
mellem de to sgedatabaser. Efter sortering med titel og relevans giver det i alt 15 studier.
Onlinesgedatabasen PEDro har begrnsede muligheder for at lave en prcis sgning. Derfor
er sgningen udfrt vsentlig anderledes end p de to ovenfornvnte sgedatabaser. Ved
sgning p six minute walk test i Title Only fremkommer fire resultater, hvoraf kun n ud
fra overskriften bliver fundet relevant.
Samles alle artiklerne fra de forskellige sgninger p alle tre databaser, er der i alt 22 studier,
nr gengangere er fjernet. Disse hentes alle i fuldtekst til artikelvurdering. Til dette er
Sundhedsstyrelsens checklister til litteraturvurdering (70,71,72) anvendt.
Ovenfor beskrevne sgninger er udfrt d. 17. oktober 2014. De tre sgninger p PubMed er
desuden oprettet i systemet, s projektgruppen modtager en notifikation, hvis der kommer et
nyt studie, der svarer til sgningen.

17

Ud over den ovenfor beskrevne litteratursgning er faglitteratur samt kaskadesgninger i

relevante artikler, faglitteratur og hjemmesider, som fx fysio.dk og ebrsr.com, benyttet.

Etiske aspekter
Dette projekt forholder sig til den biomedicinske etiks grundregel, hvilket indebrer, at
sundhedspersonen frst og fremmest skal agere i deltagerens interesse og ikke m gre
deltageren ondt (73). Det er sundhedspersonens ansvar at fremme og vrne om en deltagers
helbred i et forskningsprojekt (74). Fire etiske principper br gre sig gldende i al forskning:
autonomi (75), ikke gre skade (76), gre godt (77) og retfrdighed (78). I dette projekt sikres
autonomiprincippet ved, at projektgruppen informerer deltageren om, at det altid er muligt at
trkke sit samtykke tilbage og trkke sig ud af projektet. Ikke gre skade- og gre godt
princippet sikres ved, at projektgruppen ved hjlp af klinisk rsonnering sikrer sig, at alt
foregr forsvarligt. Retfrdighedsprincippet sikres ved, at alle deltagere udfrer de samme tests
og har samme vilkr.

Iflge Sundhedsloven 15 (79) m ingen behandling indledes eller fortsttes, uden deltageren
har givet informeret samtykke, og deltageren har p ethvert tidspunkt ret til at tilbagekalde sit
samtykke. Det informerede samtykke skal gives mundtligt og skriftligt (79). For at opretholde
autonomiprincippet skal deltageren vre i stand til at forst den skriftlige og verbale
information. Som tidligere beskrevet kan personer med apopleksi have bde impressive og
ekspressive sprogvanskeligheder. Det er derfor vigtigt, at projektgruppen sikrer, at
informationerne formidles p en forstelig mde, og at informationerne er forstet, som de var
tnkt (80).
Informationselementet bestr i dette projekt af et informationsbrev (bilag 3), der udleveres til
deltagerne

inden

projektet

pbegyndes

og

flges

op

af

mundtlig

information.

Informationsbrevet gives for at sikre, at deltageren har den ndvendige viden om projektet samt
forudstningerne for at trffe et valg angende deltagelse. Samtykkeelementet bestr af en
samtykkeerklring (bilag 4), hvor deltageren giver skriftligt samtykke til at deltage i projektet.
Samtykkeerklringen er udarbejdet efter guidelines af Albert et al. (80) og Den Nationale
Videnskabsetiske Komit (81).
Projektet skal udfres etisk forsvarligt, og skal derfor overholde Sundhedsloven 40 (79) om
tavshedspligt. For at sikre deltageren fuld anonymitet i projektet har projektgruppen valgt, at

18

der ikke opbevares personflsomme data p computere. Alle personflsomme data opbevares
aflst p CfH og vil blive makuleret efter eksamenen.

Procedure
Projektets testforlb bestr for hver deltager af seks testseancer. Hver deltager testes to gange
ugentligt, n gang om ugen med hver metode. Forlbet strkker sig derfor over tre uger.
I testforlbet skiftes der mellem 6MWT og 6MWTg. Ved frste testgang udfrer alle deltagere
6MWT. Herefter fr deltageren en kort forsgsgang p gangbndet. Dette gres af flere rsager.
Dels for at den enkelte deltager kan opn en forstelse for testprotokollen, og dels for at
deltageren skal vlge sin ganghastighed, som denne mener at kunne holde i 6 minutter.
Forsgsgangen fortstter, indtil deltageren angiver at have forstet testprotokollen. Hvis
forsgsgangen blev afholdt ved samme besg som frste reelle test p gangbndet, ville der
vre en risiko for, at deltageren ville vre trt ved selve testen. Det er af projektgruppen
vurderet, at dette ikke kan udelukkes selv med en lille indlagt pause. Hvis deltageren derefter
gr lngere ved andet reelle testforsg p gangbnd, vil det ikke vre muligt at bestemme
rsagen. Det er derfor valgt, at forsgsgangen ikke afholdes ved samme besg. For at kunne
afholde denne forsgsgang, uden at det medfrer et ekstra besg for hver deltager, er det valgt,
at alle deltagere laver 6MWT ved deres frste besg. Efter gennemfrt test fr deltageren en
kort pause, hvorefter forsgsgangen p gangbndet gennemfres. Rationalet herfor bunder i, at
deltageren ikke behver at vre helt frisk, nr forsgsgangen afholdes, idet der her ikke skal
udfres en reel test. Deltageren skal dog heller ikke vre alt for trt, da denne skal vlge sin
starthastighed til 6MWTg. Til den enkelte test forberedes den enkelte deltager p baggrund af
ATSs guidelines (21).
Det er besluttet, at alle i projektgruppen deltager under hver test og har faste opgaver. Dette er
gjort for at sikre en ensartethed i testen og de indsamlede data. n person instruerer i testen
samt har al kommunikation med deltageren, denne person omtales som testeren. Indsamling af
vrige informationer, herunder puls, distance og skridttlling, varetages af projektgruppens
vrige medlemmer. Bde tester og deltager er blindet i forhold til resultater. Dette er gjort for
at minimere risikoen for bias (82).
Testene er af praktiske rsager udfrt p CfH, hvor banen til 6MWT er p et omrde med
gulvtppe. Ved udfrelse af 6MWTg er et True Z8.1-gangbnd benyttet. Fremgangsmde for
de enkelte tests vil blive gennemget i de flgende afsnit.

19

Testmanual til 6MWT

Som tidligere beskrevet har projektgruppen valgt at anvende ATSs guidelines for 6MWT (21).
Disse guidelines er blandt andet valgt, da de fremstr yderst gennemarbejdede og indeholder
retningslinjer til alle facetter af udfrslen af 6MWT. P denne mde bliver udfrelsen, ud fra
projektgruppens opfattelse, s ensartet og konsekvent som muligt.
Derudover er ATSs guidelines valgt p baggrund af gennemlsning af den fundne litteratur,
hvor disse guidelines ofte er benyttet p forskellige mlgrupper. De benyttes blandt andet i
studier af Janaudis-Ferreira et al. (59) og Marinho et al. (83), som direkte omhandler 6MWT.
Desuden benytter Carvalho et al. (22) og Danielsson et al. (53) ATSs guidelines i studier udfrt
p personer med kronisk apopleksi. Herudover kan det nvnes, at der p Danske
Fysioterapeuters hjemmeside angende mleredskaber er henvist til ATSs guidelines (84).
ATSs guidelines er p engelsk og er desuden ikke opsat som en testprotokol, der er overskuelig
og direkte brugbar under udfrelse af tests. Projektgruppen har derfor oversat dem og
udarbejdet en testprotokol herudfra. Til opstning af testprotokol samt valg af danske ord og
vendinger er der fundet inspiration i Region Hovedstadens manual til 6MWT (85). Region
Hovedstadens manual anvender i vrigt ATSs guidelines i deres referencer (85). Den
udarbejdede testmanual til 6MWT kan ses i bilag 5.

Testmanual til 6MWTg

Der er af projektgruppen blevet udarbejdet en testmanual, som bruges ved udfrelse af 6MWTg.
Denne testmanual er vedlagt som bilag 6. Det nskes ikke at udarbejde en ny test, men at
overfre den i forvejen kendte test, 6MWT, til gangbnd. Derfor lgger den udarbejdede
testmanual sig s tt op af ATSs guidelines til 6MWT (21), som det er fundet muligt.
For at overfre ATSs guidelines til gangbnd har projektgruppen dog vret ndsaget til at
foretage nogle ndringer i testmanualen. Til udformning af disse ndringer er der fundet
inspiration i diverse studier, blandt andet Elazzazi et al. (60), Laskin et al. (61) og Stevens et al.
(54), hvor 6MWT er udfrt p et gangbnd, dog med andre mlgrupper.
Gangbndets display dkkes til under testen. Dette gres, da deltageren ikke har adgang til
information om tid, hastighed eller tilbagelagt distance under 6MWT, hvorfor de heller ikke
skal have det ved 6MWTg.
Det er valgt, at deltageren ikke selv justerer sin ganghastighed, men at testeren trykker p
gangbndets knapper, nr deltageren beder om det. Dette er valgt, da det ved 6MWT ikke

20

krver den slags armbevgelser for at justere sin ganghastighed. Som beskrevet tidligere
medfrer bevgelser af OE desuden en forflytning af kroppens COM, hvilket gr, at deltageren,
bevidst eller ubevidst, skal korrigere for dette, hvilket medfrer en ekstra opgave.
Yderligere en faktor i testprotokollen er, hvor meget hastigheden skal justeres, nr deltageren
siger hurtigere eller langsommere. Justeres hastigheden for meget hver gang, kan det
muligvis medfre, at den prcise hastighed, som deltageren nsker at g med, aldrig rammes.
Dermed kan hastigheden ende med at vre for hj eller for lav i forhold til, hvad deltageren
optimalt set nsker. Derfor har projektgruppen valgt, at hastigheden ndres med 0,1 km/t ved
hver justering. Det er vurderet, at sttes tallet hjere, kan ndringen risikere at vre for stor
for nogle deltagere.
I ATSs guidelines til 6MWT er det anfrt, at testeren ikke skal g sammen med deltageren
(21). I henhold til dette har projektgruppen overvejet, hvor det er mest hensigtsmssigt, at
testeren befinder sig under 6MWTg. Testeren skal hele tiden befinde sig i nrheden af
gangbndet, for at kunne justere hastighed og for at kunne stoppe gangbndet, hvis dette er
ndvendigt. Testeren skal dog ikke st for tt p deltageren, da dette muligvis kan pvirke
deltagerens ganghastighed samt lgge op til undvendig samtale under testens udfrelse. For
at imdeg begge disse forhold skal testeren, under udfrslen af 6MWTg, placere sig lidt vk
fra gangbndet og s vidt muligt forsge at st i udkanten af deltagerens synsfelt.

Valg af mlemetoder
Dette projekt anvender nedenstende mlemetoder til s vidt muligt at give et bredt billede af
deltagerne og deres oplevelse med de to testmetoder. Til at give et indblik i aspekter af
deltagernes gangmnster ved de to testmetoder tlles antal skridt per minut samt skridtlngde.
Hvor hrdt fysisk arbejde deltagerne udfrer under testen mles bde objektivt og subjektivt
ved brug af pulsmling og Borg-skala. Derudover svarer deltagerne efter hver test p et
sprgeskema, hvor de blandt andet skal forholde sig til, hvor fysisk presset de flte sig under
testen. Sprgeskemaet giver desuden et indblik i, hvor tryg den enkelte deltager fler sig ved
de to testmetoder. Derudover besvarer deltagerne et sprgeskema yderligere ved frste besg,
hvor de ogs skal angive enkelte ekstra informationer. Efter sidste testseance svarer deltagerne
p et sprgeskema tilsvarende det, de udfylder undervejs, men med nogle f tillgssprgsml.
Endelig anvendes et mlehjul for at opn en mere prcis mling af tilbagelagt gangdistance.
Derudover registreres oplysninger angende udfrelsen af 6MWT ved hver testseance, samt

21

eventuelle vrige observationer, fx forstyrrelser. Projektets mlemetoder udfres ved hver

testseance.

Skridtlngde og skridtkadence
Det er af projektgruppen besluttet at tlle skridt under begge tests, hvormed det nskes at give
et billede af de forskellige parametre i gangmnstre mellem de to testmetoder for den enkelte
deltager.
Ved 6MWT tlles antal skridt per 30 meter uden vendinger for at f en skridtlngde. Der
benyttes ikke skridttller til at tlle skridt, da dette ville medtage de skridt, deltagerne tager i
vendingerne. For at kunne vende krves det, at personen er i stand til at dreje kroppen om et
omdrejningspunkt (86). Nogle gange vil personen dreje i en stor cirkel, som hvis der skal laves
et u-sving (86), og dette vil medfre et forget antal skridt. Ved brug af skridttller ville bde
skridtkadence og -lngde derved blive pvirket. Nr der tlles antal skridt ved 6MWTg, tlles
der ud fra 30 meter angivet af mlehjulet. Ved begge testmetoder tlles ligeledes antal skridt
per 15 sekunder for at f en skridtkadence, som udtrykkes ved antal skridt per minut.
Skridttllingen vil ved begge testmetoder begynde tidligst efter 30 sekunder og vre afsluttet
inden der er get tre minutter. Dette gres for at deltagerne kan n at komme op p den nskede
hastighed og at det samtidig kan ns at tlle inden udtrtning.

Puls
Pulsfrekvensen vil blive mlt under hver test for at opn et objektivt udtryk for, hvor hrdt
fysisk presset deltageren er under udfrelsen. Ordet puls bruges oftest som betegnelse for
pulsfrekvensen, hvilket ogs vil blive gjort i projektets vrige afsnit. Nr pulsfrekvensen
omtales i dette projekt, henfres der til antal slag per minut.
Mlingerne vil blive gennemfrt ved brug af et Garmin Forerunner 220-pulsur, som deltagerne
vil bre under hver testgang. Den hjest opnede pulsfrekvens under testen noteres.
Pulsfrekvensen vil desuden blive mlt inden teststart for at f et udtryk for deltagerens
hvilepuls. I de anvendte testmanualer for 6MWT skal deltageren sidde og hvile i ti minutter op
til teststart. Pulsfrekvensen vil blive mlt i slutningen af denne periode, for at komme s tt p
en hvilepuls som muligt.
Da pulsfrekvensen falder hurtigt efter et endt dynamisk arbejde (87), mles denne ogs
umiddelbart efter overstet test, samtidig med at deltageren forholder sig til Borg-skalaen.

22

Borg-skala
I projektet vil Borg CR10-skalaen blive benyttet, da det er denne, der anvendes i ATS
guidelines (21). Borg CR10-skalaen er en kategori-ratioskala, hvor navnet CR str for
Category-Ratio, og 10 er antallet af vrdier. Skalaen er udviklet ud fra Borg Ratings of
Perceived Exertion (RPE)-skalaen (88). Borg CR10-skalaen er udarbejdet p baggrund af
tidligere studier omhandlende opfattet anstrengelse og forholdet mellem Borg RPE-skalaen og
en ratio-skala (88). Borg CR10-skalaen findes i en dansk udgave, der er godkendt af Gunnar
Borg (89). Borg CR10-skalaen er udviklet til at mle en persons subjektive opfattelse af
intensitet (88). Intensiteten af personens subjektive oplevelse bestemmes ved at kombinere et
tal med sproglige udsagn, der er simple og til at forst. Udsagnene skal placeres ud for det
korrekte tal p ratio-skalaen, s betydningen af udsagnet og tallet hnger sammen. Hvis 4 fx
reprsenterer let, s skal udsagnet ved 2 have en betydning, der naturligt svarer til halvdelen
af dette, fx meget let (88).
For at gre skalaen let at bruge for strstedelen af befolkningen bruges en simpel ratio-skala fra
0-10. 10 er et udtryk for den subjektivt hrdeste fysiske anstrengelse eller opfattelse af
anstrengelse (88). Ved brug af denne skala er det tilladt at bruge decimaler.
Umiddelbart fr begyndelse af test vil der blive spurgt ind til, hvor forpustet og hvor trt
deltageren er. Der vil efter testen blive stillet samme sprgsml, samtidig med at deltagerens
puls mles. Deltageren mindes her om sin angivelse inden test.
Som tidligere beskrevet har mange personer med apopleksi sprogvanskeligheder i form af bde
skriftlig og verbal kommunikation. Det er ved brug af Borg CR10-skalaen vigtigt, at
projektgruppen sikrer sig, at deltageren har forstet skalaen. I projektets vrige afsnit omtales
Borg CR10-skalaen som Borg-skalaen.

Mlehjul
Projektgruppen har valgt at anvende et mlehjul til at mle den enkelte deltagers tilbagelagte
distance p gangbndet. Dette er valgt, da gangbndet angiver distancen med nrmeste 10
meter, og det nskes at opn en prcision p n meter. Ved 6MWT angives distancen i hele
meter og dette er ligeledes, hvad ATS angiver i deres guidelines (21). Mlehjulet angiver
distancen med 0,1 meters prcision, hvilket afrundes til nrmeste hele meter. Flere studier
omhandlende 6MWT udfrt p gangbnd (54,60,61) angiver ligeledes at anvende et mlehjul.

23

Mlingen udfres ved at n fra projektgruppen holder mlehjulet p gangbndets blte under
hele 6MWTg.
Ved udfrelse af 6MWTg bliver gangbndets angivelse af tilbagelagt distance desuden noteret.
Dette gres for senere at kunne se p eventuelle afgivelser mellem de to mlemetoder.
Inden start af forlbet med tests er mlehjulet testet p gangbndet. Ved n kilometers gang p
gangbndet ses en afgivelse mellem gangbnd og mlehjul p to meter, alts 0,2 %.
Mlehjulet anvendes derudover til at opmle den resterende distance, efter den sidste hele
omgang, tilbagelagt ved 6MWT. Der anvendes et Nedo Lightweight Professional-mlehjul.

Sprgeskema
Projektgruppen har udarbejdet tre sprgeskemaer (se bilag 7-9), da det er en overskuelig mde
at indsamle kvalitative data p (90). Opbygningen er lavet ud fra Mnsters (90) redegrelse for,
hvordan et sprgeskema kan udformes. Mnster (90) anbefaler, at sprgeskemaet opbygges
med lukkede sprgsml efterfulgt af et par linjer til uddybning af deltagerens svar, hvorfor
projektgruppen har valgt at gre dette. Der er ydermere benyttet kontrolsprgsml, da dette
sikrer, at de adspurgte forstr de enkelte sprgsml (90).
Sprgeskemaernes fokus udspringer af projektets forml og forskningssprgsml. De har til
forml at give projektgruppen indblik i deltagerens oplevelse af de to testmetoder.
Sprgsmlene belyser blandt andet deltagerens tryghed og sikkerhed ved de enkelte tests.
Sikkerheden angives p en numeriske rangskala (NRS) fra nul til ti. Deltageren skal desuden
svare p, om denne finder testmetoden relevant for sig selv, og hvor fysisk anstrengende denne
oplever de fysiske test.
Projektgruppen har udformet et sprgeskema, der skal udfyldes umiddelbart efter hver testgang.
Derudover er der udarbejdet et startsprgeskema, der udfyldes efter, at der er givet instruktioner
i de to testmetoder, men inden nogen tests er udfrt. Dette sprgeskema har til forml at f
deltagerens umiddelbare indtryk af de to testmetoder. Endelig er der udarbejdet et
slutsprgeskema, der kun udfyldes ved sidste besg, efter at alle testgange er gennemfrt. Dette
sprgeskema har til forml at samle op p forlbet.

Dataindsamling
I projektet benyttes de ovenstende mleredskaber, og derudover er der udarbejdet feltnotater
(se bilag 10). Disse benyttes for at indsamle data umiddelbart, som de sker, og for at fastholde

24

de informationer, som opstr undervejs i forlbet (91). Projektgruppens feltnotater er

udarbejdet, s der noteres objektive data ssom hastighed, distance, eventuelle pauser, Borgskala og puls. Subjektive data, fx hvis en deltager har smerter, eller der opstr forstyrrelser
under testen, noteres ligeledes. Det er valgt at udforme feltnotaterne, s de objektive data str
frst, og de subjektive data str efterflgende for at gre det mere overskueligt under processen.
Der er udformet tre forskellige feltnotater til hver af de to testmetoder, da projektgruppens
medlemmer har forskellige opgaver og dermed forskellige fokus under testen. Dette er for at
sikre, at flest mulige observationer bliver noteret.

Inklusions- og eksklusionskriterier
Deltagerne i projektet er udvalgt i samarbejde med kontaktpersonen p CfH. De deltagere, der
er blevet stillet til rdighed, er dem, der deltager p fitnesshold fast to gange ugentligt p CfH.
Derudover er deltagerne valgt ud fra kriterierne opstillet i tabel 2.
Tabel 2: Udvlgelseskriterier for deltagere.

Projektgruppen har valgt ikke at stille krav til antal af apopleksier, type, alder og kn. Dette er
besluttet for at give et bredere billede af personer med apopleksi.

Pilotforsg
Ved at lave et pilotforsg kan eventuelle justeringer foretages i tide, inden det egentlige projekt
sttes i gang. Derfor blev et pilotforsg udfrt inden projektets start for s vidt muligt at sikre
en god start p projektet. Her blev projektets mlemetoder samt testmanualer til 6MWT og
6MWTg afprvet p en forsgsperson, der ikke deltager i selve projektet. Mlehjul samt tlling

25

af skridt indgik dog ikke i pilotforsget. Forsgspersonen blev udvalgt ud fra samme inklusionsog eksklusionskriterier som projektets vrige deltagere.
Pilotforsget gav ikke anledning til strre ndringer, da det samlet set gik udmrket. Der blev
dog foretaget enkelte ndringer i instruktionen til 6MWTg, da der her viste sig at vre en smule
uklarhed.

Deltagerbeskrivelser
De flgende afsnit indeholder en beskrivelse af de enkelte deltagere, som refereres som A, B,
C og D. Beskrivelserne er baseret p oplysninger fra journaluddrag, anamnese samt
observationer. En overordnet prsentation af deltagerne kan ses i tabel 3.
Tabel 3: Prsentation af A, B, C og D.

Alle deltagere gr til holdtrning p CfH to gang ugentligt. Holdtrningen varer halvanden
time og indeholder funktions-, konditions- og styrketrning. Alle deltagere angiver desuden at
vre vant til at gennemfre 6MWT.

26

Deltager A
As gang er sikker, men langsom. A fremstr forsigtig og er nogle gange ved at miste balancen,
men korrigerer fint for dette. Der ses kort skridtlngde og let nedsat standfase p hjre UE. Der
ses generelt nedsat fleksion og ekstension p hjre UE, der ogs er prget af let udadrotation.
Der ses let nedsat fodafvikling. Der ses nedsat bevgelse af truncus, der dog er let roteret mod
hjre. A gr desuden en anelse flekteret i hoften. Under gangen kigger A ned, og der ses
manglende armsving af venstre OE.
Af fysiske problemstillinger angiver A, at hun har problemer med drlig balance, og at hun er
nervs for at falde. Hun fortller ligeledes, at hun skal tnke ekstra meget hver eneste gang,
hun skal lave ting, der fr var helt naturlige, fx nr hun skal spise. Hun angiver ogs at have
problemer med at skrive. Af kognitive problemstillinger angiver A, at hendes hukommelse og
koncentration er blevet drligere. Hun fortller, at skaden i 2005 ogs medfrte afasi. Det er
projektgruppens oplevelse, at hun stadig har udfordringer p dette omrde. A fortller desuden,
at hun oplever sig selv som mindre kvik end fr skaden.
A er uddannet fotograf og har tidligere vret reklamechef. Efter hendes apopleksi i 2005 blev
det vurderet, at hun havde behov for frtidspension. A har dog lavet lidt arbejde med nogle
billeder. A modtager hjemmehjlp i form af rengring hver anden uge. Hun benytter sig af en
rollator, nr hun skal udenfor og har en el-scooter, som hun benytter, nr hun skal lngere
distancer. I tilflde af drligt vejr har A mulighed for at blive krt.

Deltager B
Bs gangfunktion fremstr sikker, men langsom, stiv og lidt hakkende. Der ses generelt kort
skridtlngde og forkortet standfase p venstre UE i forhold til hjre. B har desuden en lidt
bredsporet gang og gr p venstre fods laterale fodrand. B har betydeligt nedsat fodafvikling
over venstre fod, overekstension og lsning af venstre kn samt tendens til let trendelenburggang i venstre side. Der ses nedsat bevgelse af truncus samt manglende medsving af venstre
OE. B kigger meget ned og fremstr nervs.
Af fysiske udfordringer beskriver B selv det primre problem som vrende nedsat funktion af
venstre hnd. Hun oplever desuden problemer med gangfunktionen, hvor hun fler sig usikker
og er bange for at falde. Hun fler sig nogle gange svimmel og oplever balanceproblemer. B
fler, at disse problemer er blevet langsomt vrre siden skaden. B har desuden nedsat

27

synsfunktion og oplever lidt sprogvanskeligheder. Hun fler, at hun mumler og har besvr med
ordmobilisering. Hun oplever ingen kognitive problemstillinger.
B har en uddannelse inden for IT og har arbejdet som projektleder. B er efter skaden godkendt
til fleksjob, men har ikke fundet noget arbejde. B fr ingen hjlp i hjemmet og deler de fleste
huslige pligter med sin gteflle. B gr altid med en benskinne med mulighed for bevgelse
ved anklen. Derudover anvender hun stok, nr hun gr udendrs. Hvis B skal g lngere
distancer, skal hun have en ledsager med. Hun benytter desuden ofte krsel.

Deltager C
C har en sikker og selvstndig gangfunktion. Der ses god fodafvikling, men let forget
udadrotation af begge UE. Der ses let nedsat bevgelse i venstre kn. Der er en let nedsat
ekstension over hoften i venstre side samt en lidt nedsat skridtlngde og standfase p samme
side. Der ses nedsat bevgelse af truncus, men kroppen ses generelt roteret mod hjre. Cs
hoved ses let protraheret samt let forskudt mod venstre. C kigger ned, men kan uden synlige
problemer orientere sig ved behov. Venstre skulder ses desuden eleveret, og der ses nedsat
armsving.
C udtaler, at hans strste problem nu er hans finmotorik af venstre OE, da han stadig ikke kan
spise med bestik. C fortller, at han ikke har problemer med balance eller udholdenhed i sin
dagligdag, men ved strre udfordringer oplever han udfald. Han siger desuden, at han har
tendens til neglect mod venstre side. Der opleves en kraftig talestrm.
C har arbejdet som speciallge. Efter skaden har C vret i arbejdsprvning og blev godkendt
til fleksjob. Det var dog ikke muligt at finde sdan en stilling. C er nu pensioneret og klarer sig
selv i hjemmet.

Deltager D
D har en sikker, men noget hakkende og betydeligt afficeret gang. Der ses kort skridtlngde p
begge UE og nedsat standfase p hjre. Gangen er bredsporet. Der ses let udadrotation af hjre
UE samt tydelig abduktion og let nedsat ekstension i hjre hofte. Der ses nedsat fodafvikling
samt nedsat ekstension i venstre kn. Truncus er prget af manglende bevgelse, men er
generelt roteret mod hjre. D har en tendens til at kigge ned under gang. Ds hjre arm er
flekteret, og der ses nedsat armsving.
Af fysiske problemstillinger angiver D at have udfordringer med sin udholdenhed. Han fler

28

sig generelt ikke usikker, nr han gr, men han kan ikke bevge sig s langt uden at blive trt.
D angiver ikke at have store vanskeligheder med sproget, men projektgruppen oplever, at D har
lette udfordringer, herunder med ordmobilisering.
D har arbejdet som flyingenir og var efter skaden i arbejdsprvning. Herefter arbejdede D i en
kort periode nogle timer om dagen, men firmaet blev lukket, og han har siden modtaget pension.
D modtager hjemmehjlp til medicindosering og rengring hver anden uge. Nr D skal lngere
rundt omkring, har han en trehjulet el-scooter, han benytter sig af. D benytter efter eget udsagn
en benskinne med vippefod.

Resultater
I flgende afsnit fremstilles resultaterne for de to testmetoder. Resultaterne prsenteres for de
enkelte deltagere hver isr, for derved at gre det lettere at flge den enkeltes forlb
longitudinelt og undg at lgge op til en sammenligning mellem deltagerne.
Objektive samt subjektive resultater fra selve testene samt angivelser i sprgeskemaerne
beskrives. Indledningsvist prsenteres deltagerens tilbagelagte distance ved de enkelte
testforsg samt de procentvise forskelle herimellem. Ved de yderligere data, herunder
skridtlngde, kadence og puls, ses bde overordnet p resultaterne for de to testmetoder samt
p eventuelle mlinger, der skiller sig ud. Ud over resultaterne prsenteret i flgende afsnit er
der er desuden mlt puls inden hver test. Disse resultater kan ses i bilag 11.

29

Deltager A

Deltager A
300

273

270

267

271

265

Distance i meter

250
200

180

150
100
50
0
1

Testgang
6MWT

6MWTg

Figur 1: Sjlediagram over tilbagelagt distance ved 6MWT og 6MWTg for A.

P figur 1 ses As tilbagelagte distance ved 6MWT og 6MWTg. Det ses, at A generelt har en
lidt lngere distance ved 6MWTg. Ved frste testgang for hver af de to testmetoder er distancen
48,3 % lngere for 6MWTg i forhold til 6MWT. Ved anden testgang gr A 1,1 % lngere i
6MWTg. Ved tredje testgang gr hun 2,2 % lngere ved 6MWTg i forhold til 6MWT.
Det ses desuden, at A gr lngere ved sidste 6MWT end ved frste test. A gr 47,2 % lngere
ved sidste test af 6MWT i forhold til frste test af 6MWT. Stigningen ses dog reelt fra frste til
anden testgang, da A gr 50,0 % lngere ved frste 6MWT i forhold til anden 6MWT. Derimod
gr A blot 1,5 % lngere ved sidste 6MWTg i forhold til frste 6MWTg.
Tabel 4: Prsentation af resultater for 6MWT og 6MWTg for A. Gangbndets distance angiver den distance gangbndet viser.
Starthastighed angiver gangbndets starthastighed. Maksimal hastighed angiver den hjest opnede hastighed p
gangbndet.

30

I tabel 4 ses indsamlede data for 6MWT og 6MWTg. Det manglende datast for gangbndets
distance ved anden 6MWTg skyldes, at dataet var slettet fra gangbndets display, inden det
blev noteret. Dataet for maksimal hastighed ved tredje 6MWTg mangler, da det ved en fejl
ikke blev noteret i feltnotatet. Hastigheden blev dog forget under testen.
Ved 6MWT ses en let forget skridtlngde fra testgang til testgang. Ved 6MWTg ses ikke
samme lette forgelse af skridtlngde. Desuden ses en meget let forget skridtlngde ved
6MWT i forhold til 6MWTg. Ved antal skridt per minut ses en ensartethed inden for hver af de
to testmetoder, samt at der ikke er vsentlig afvigelse mellem de to testmetoder.
Det kan ses fra feltnotaterne, at A ved begge testmetoder ofte har stttet sig til noget. For 6MWT
glder dette for frste testgang, hvor A sttter sig fire gange til vggen, samt for tredje testgang,
hvor A sttter sig en enkelt gang. Ved 6MWTg sttter A sig en enkelt gang til
gangbndsrammen ved anden og tredje testgang.
Ved frste og anden 6MWT ses trafik p gangen under testen. Ved frste og tredje testgang
angiver A at f milde smerter, svarende til tre til fire p NRS, fra venstre hofte og balle efter tre
minutter. Desuden angiver A ved tredje testgang p 6MWTg at have fet lette smerter.
Ved anden 6MWTg er det i feltnotaterne noteret, at As gang efter cirka to et halvt minut bliver
meget usikker, og tester holder en hnd bagved for at kunne give sttte hvis ndvendigt.

Fysisk anstrengelse under testene

Tabel 5: Prsentation af resultater for fysisk anstrengelse for A.

I tabel 5 ses en oversigt over puls og Borg-skala for A, hvormed det nskes at give indblik i den
fysiske anstrengelse under testene. Resultaterne for fysisk anstrengelse viser, at der ved alle

31

tests er en pulsstigning bde under og efter test i forhold til pulsen inden. Der opns en let
forhjet puls for 6MWT i forhold til 6MWTg. Isr ses det, at pulsen ved tredje 6MWT ligger
hjere end for nogle andre tests. Med hensyn til Borg-skalaen ses generelt en hjere angivelse
af forpustelse og trthed efter testene i forhold til inden. Det ses desuden, at A bliver mere
forpustet efter 6MWTg i forhold til efter 6MWT. Denne forskel ses dog ikke ved frste 6MWT.
Det bemrkes, at A ved frste 6MWTg angiver at vre trt bde fr og efter testen.

Sprgeskema
Start-sprgeskemaet samt sprgeskemaet for frste 6MWT er udfyldt af A selv. De
efterflgende sprgeskemaer er udfyldt af tester, hvor tester har lst sprgsmlene op og
nedskrevet As svar.
A angiver, at hun fler sig tryg ved alle tests, bde 6MWT og 6MWTg. P trods af dette ses en
stor variation i hendes angivelse af sikkerhed p NRS. Ved frste 6MWT angiver A sin
sikkerhed til fem p NRS. Ved frste og anden 6MWTg samt anden 6MWT angiver A en stor
sikkerhed, svarende til otte og ni. Ved tredje 6MWT og tredje 6MWTg angiver A dog en lavere
sikkerhed, svarende til tre og fire.
A angiver flere gange, at hun mangler lidt styrke og balance for at kunne prstere sit
maksimale ved begge testmetoder.
Ved besvarelse af start-sprgeskemaet svarer A, at hun ikke tror, at den ene af testene er mere
relevant end den anden. Hun angiver dog, at hun vil foretrkke 6MWTg. Ved slutsprgeskemaet angiver A ligeledes, at hun vil foretrkke 6MWTg frem for 6MWT. Her angiver
A desuden, at hun tror, at 6MWTg er mest relevant for hende, da den er mere udfordrende.

32

Deltager B

Deltager B
250

220

Distance i meter

200
143

150
100
50

0
1

Testgang
6MWT

6MWTg

Figur 2: Sjlediagram over tilbagelagt distance ved 6MWT og 6MWTg for B.

P figur 2 ses Bs tilbagelagte distance ved hver test. Ved frste testgang af de to testmetoder
gr B 35,0 % lngere ved 6MWT end ved 6MWTg. Der er ikke udfrt yderligere tests, da B
mtte trkke sig fra projektet. Dette skyldes, at B havde et uheld i hjemmet, hvor hun faldt og
kom til skade. B mener selv, at uheldet skete p grund af problemer med hendes benskinne. B
har givet mundtligt samtykke til, at de hidtidige testresultater stadig m anvendes i projektet.
Tabel 6: Prsentation af resultater for 6MWT og 6MWTg for B. Gangbndets distance angiver den distance gangbndet viser.
Starthastighed angiver gangbndets starthastighed. Maksimal hastighed angiver den hjest opnede hastighed p
gangbndet.

Tabel 6 giver et overblik over data indsamlet for 6MWT og 6MWTg for B. Ved 6MWT ses en
markant lngere skridtlngde i forhold til 6MWTg. Ved 6MWTg ses en forget skridtkadence.

33

Ved 6MWT giver B undervejs udtryk for, at jeg er sikker p, at jeg kunne g bedre med en
ordentlig skinne. Det er noteret i feltnotaterne fra samme test, at der er mange mennesker i
testomrdet.
Ved 6MWTg m testen genstartes, da B oplever smerter, fordi hun gr p venstre fods
lateralside. B giver udtryk for, at hun har smerter svarende til otte p NRS, samt at hun fr har
vret faldet p et gangbnd. B har behov for en pause p cirka et halvt minut efter cirka to
minutter. Efter pausen vil B ikke op p den aftalte starthastighed, men kommer op p 1,4 km/t.
Denne hastighed fastholdes resten af testen. Det er ikke muligt at overholde testmanualen ved
6MWTg, da B taler under hele testen. Det er desuden noteret i feltnotaterne, at tester str klar
til at give sttte, hvis dette skulle blive ndvendigt.

Fysisk anstrengelse under testene

Tabel 7: Prsentation af resultater for fysisk anstrengelse for B.

Tabel 7 viser tal for Bs puls og Borg-skala ved de to tests, hvormed der gives et billede af
hendes fysiske anstrengelse. Det m bemrkes, at B ser drligt og ikke har medbragt sine briller
ved de to tests. Hun kan derfor ikke se Borg-skalaen, s denne er forklaret af tester. Hendes
angivelser er dermed givet uden at have et visuelt billede af skalaen.
Der er pulsstigning bde under og umiddelbart efter begge tests i forhold til pulsen inden. Det
ses desuden, at pulsen er meget let forhjet ved 6MWT i forhold til 6MWTg. Der er dog kun
data for to testgange, og de to datast ligger meget tt p hinanden. Der ses derudover en hjere
angivelse af forpustelse p Borg-skalaen efter 6MWT i forhold til efter 6MWTg. Der ses en lidt
hjere angivelse af trthed efter 6MWTg i forhold til efter 6MWT, men denne trthed var ogs

34

til stede inden testen. Ligeledes for tallene p Borg-skalaen glder det, at der m tages et
forbehold grundet de f testgange.

Sprgeskema
Sprgeskemaerne er udfyldt af tester, da B har svrt ved at lse og udfylde dem. Tester har
sledes lst sprgsmlene op for B og nedskrevet Bs svar.
Ved besvarelse af startsprgeskema angiver B, at hun tror, at hun vil foretrkke 6MWT, da hun
synes, at gangbnd er meget udfordrende. B angiver ligeledes, at hun fler sig mere tryg ved
6MWT, da hun kender denne, og at hun bliver nervs p gangbnd.
Efter 6MWT angiver B, at hun fler sig tryg ved testen, da hun kender den i forvejen. Hun
angiver at fle sig sikker svarende til fem p NRS. Under testen fler B sig i nogen grad
anstrengt. B beskriver, at hun ikke kunne prstere sit maksimale grundet overstrakt kn og
ny skinne.
Efter 6MWTg angiver B, at hun ikke fler sig tryg grundet nervsitet og smerte. Hun angiver
sin tryghed som fem p NRS og finder testen anstrengende i nogen grad. B beskriver, at hun
ikke kunne prstere sit maksimale grundet nervsitet.
Ved bde 6MWT og 6MWTg angiver B, at hun ikke fler, at der var noget svrt eller specielt
udfordrende ved nogen af testene.

Deltager C

Deltager C
600

544

555

535

Distance i meter

500

442

429
370

400
300
200
100
0
1

Testgang
6MWT

6MWTg

Figur 3: Sjlediagram over tilbagelagt distance ved 6MWT og 6MWTg for C.

35

P figur 3 ses et diagram over Cs tilbagelagte distance ved hver test. Generelt gr C lngere
ved 6MWT end 6MWTg. Ved frste testgang for hver af de to metoder gr C 47,0 % lngere
ved 6MWT. Ved anden test er forskellen p de to tests mindre. Her gr C 24,7 % lngere ved
6MWT end ved 6MWTg. Ved sidste test af de to metoder gr C 25,5 % lngere ved 6MWT.
Det ses desuden, at C gr lngere ved sidste testgang af 6MWTg end ved frste test. C gr 19,5
% lngere ved sidste test af 6MWTg i forhold til frste test af 6MWTg. Derimod gr C kun 2,0
% lngere ved sidste 6MWT i forhold til frste testgang.
Tabel 8: Prsentation af resultater for 6MWT og 6MWTg for C. Gangbndets distance angiver den distance gangbndet viser.
Starthastighed angiver gangbndets starthastighed. Maksimal hastighed angiver den hjest opnede hastighed p
gangbndet.

Tabel 8 viser en oversigt over de indsamlede data for 6MWT og 6MWTg for C. C kunne ikke
komme til to af de planlagte testgange, hvorfor forlbet varede fire uger i stedet for de planlagte
tre. Det ses, at Cs skridtlngde generelt er lngere ved 6MWT i forhold til 6MWTg.
Derudover har C en let forhjet skridtkadence ved 6MWT. Den maksimale hastighed, der opns
ved 6MWTg, ges med 1,1 km/t fra frste testgang til de to sidste tests.
Det kan ud fra feltnotaterne ses, at der generelt har vret f forstyrrelser under begge tests. Dog
har der ved 6MWT anden og tredje gang vret en smule trafik p gangen. Det er noteret, at C
under testen selv har givet udtryk for, at der ikke m snakkes. Ved frste test af 6MWTg er det
noteret, at der er en del stj i lokalet ved forklaring af testen.

36

Fysisk anstrengelse under testene

Tabel 9: Prsentation af resultater for fysisk anstrengelse for C.

Tabel 9 viser en oversigt over data for fysisk anstrengelse for C. Generelt ses det, at Cs
maksimale puls er svingende. Det ses dog, at pulsen generelt er en anelse hjere ved 6MWT
end ved 6MWTg. Det kan i resultaterne ses, at der ved alle tests er en pulsstigning i forhold til
pulsen inden.
Der ses generelt en hjere angivelse p Borg-skalaen efter testene i forhold til inden for bde
forpustelse og trthed. Det ses desuden, at C p Borg-skalaen generelt ikke angiver at vre
srlig forpustet efter nogen af testmetoderne. Der ses ingen tydelig ndring i angivelse af
forpustelse efter 6MWTg i forhold til ved 6MWT. C angiver dog at vre blevet mere trt efter
tests for begge testmetoder, bortset fra de frste testgange.

Sprgeskema
C har efter hver test, bde 6MWT og 6MWTg, svaret, at han fler sig tryg samt angivet sin
sikkerhed svarende til ti p NRS. C angiver, at han fler begge testmetoder anstrengende i lav
grad og angiver ogs, at han ikke fler nogen udfordring ved nogen af testmetoderne. C angiver
efter hver 6MWT, at for at blive maksimalt anstrengt ville det krve jeg skulle lbe eller g
op ad bakke. Ligeledes angiver han efter hver 6MWTg, at det ville krve stigning p
gangbndet, eller jeg skulle lbe for at blive maksimalt anstrengt.
C angiver efter hver 6MWTg, at det fles lettere at g p gangbnd, da der her ingen
gulvmodstand er. C angiver gentagne gange, at 6MWT er tttest p hverdagen.

37

Ved indledende sprgeskema svarer C, at han forestiller sig, at han ville foretrkke 6MWT, da
han kender denne, og den svarer til hans hverdag. Ved slut-sprgeskemaet angiver han
ligeledes, at 6MWT er mere relevant for ham, da det er tttest p hverdagen.

Deltager D

Deltager D
350

Distance i meter

300

289
257

255

250
200

172

167

166

150
100
50
0
1

Testgang
6MWT

6MWTg

Figur 4: Sjlediagram over tilbagelagt distance ved 6MWT og 6MWTg for D.

Figur 4 viser Ds tilbagelagte distance ved hver af testgangene. Det ses, at D generelt gr
lngere ved 6MWT end ved 6MWTg. Ved frste testgang for hver af de to testmetoder gr D
53,6 % lngere ved 6MWT. Ved anden testgang gr D 53,9 % lngere ved 6MWT. Ved tredje
testgang for hver af metoderne gr D 68,0 % lngere ved 6MWT end ved 6MWTg.
Det ses desuden for begge testmetoder isoleret set, at D gr lidt lngere ved tredje testgang i
forhold til frste testgang. For 6MWT glder det, at D gr 13,3 % lngere ved tredje testgang
i forhold til frste. I 6MWTg gr D kun 3,6 % lngere ved tredje testgang i forhold til frste
testgang.

38

Tabel 10: Prsentation af resultater for 6MWT og 6MWTg for D. Gangbndets distance angiver den distance gangbndet
viser. Starthastighed angiver gangbndets starthastighed. Maksimal hastighed angiver den hjest opnede hastighed p
gangbndet.

Tabel 10 viser en oversigt over indsamlede data for 6MWT og 6MWTg for D. Det ses, at Ds
skridtlngde er meget ens inden for hver af de to testmetoder, samt at han har en markant
lngere skridtlngde ved 6MWT i forhold til 6MWTg. Ved skridt per minut ses en meget let
forget kadence ved 6MWT i forhold til 6MWTg. Desuden ses det, at D opnr en smule hjere
maksimal gangbndshastighed for hver testgang p gangbndet.
Det kan ses i feltnotaterne, at p det tidspunkt, hvor D er testet, er der en del mennesker p
omrdet for udfrelse af 6MWT. Dette er noteret for anden og tredje testgang. Ved anden
6MWTg er det dog ogs noteret i feltnotaterne, at der cirka halvvejs i testen er en del mennesker
og snak i lokalet. Ved samme testgang har D 45 minutter inden testen deltaget i et andet forsg,
hvor han blandt andet har lbet i nogle minutter p gangbndet samt lbet en 6MWT.

39

Fysisk anstrengelse under testene

Tabel 11: Prsentation af resultater for fysisk anstrengelse for D. * angiver at mlingerne er foretaget manuelt.

I tabel 11 gives et indblik i Ds fysiske anstrengelse under testene. Pulsen er mlt manuelt, da
det efter frste testgang for hver af de to metoder ikke var muligt at f pulsmleren til at virke
p D. Det blev derfor besluttet at mle pulsen manuelt ved, at to fra projektgruppen samtidigt
mlte Ds puls p hvert hndled i 30 sekunder. De i tabellen angivne vrdier er et gennemsnit
af de to mlinger. Efter-pulsen er mlt hurtigst muligt efter afsluttet test. Med denne metode
har det dog ikke vret muligt at mle pulsen undervejs i testen.
De manglende vrdier for Borg-skalaen efter anden 6MWT skyldes, at vrdierne ved en fejl
ikke er blevet nedskrevet.
Det kan i resultaterne ses, at der ved alle tests er en pulsstigning i forhold til pulsen inden. Det
ses desuden, at pulsen efter endt test generelt er lidt hjere ved 6MWT end ved 6MWTg. Der
ses generelt en hjere angivelse p Borg-skalaen efter testene i forhold til inden for bde
forpustelse og trthed. Angivelsen af forpustelse og trthed efter 6MWT er hjere end
angivelsen efter 6MWTg, dog er tallene stadig i den lave ende, og der m tages forbehold for
det manglende datast.

Sprgeskema
Alle sprgeskemaer er udfyldt af tester, da D gerne ville have denne hjlp. Tester har sledes
lst sprgsmlene op for D og nedskrevet Ds svar.

40

For alle testgange i begge testmetoder glder det, at D fler sig tryg ved den gennemfrte test
og angiver sin sikkerhed til otte eller ni p NRS. For alle testgange er det ligeledes gldende,
at D angiver i lav grad at opleve testen som fysisk anstrengende.
Ved alle 6MWT angiver D, at han fler, at han kan prstere sit maksimale. Ved anden testgang
i 6MWT angiver D dog, at der var meget uro, og ligeledes ved tredje testgang angiver D, at
der var lidt mange mennesker, og han flte, at han skulle g slalom.
Ved frste og anden 6MWTg angiver D, at han ikke fler, at han kunne prstere sit maksimale.
Frste gang uddyber D med hellere lidt langsomt for at ikke at falde. Her angiver han
desuden, at stj i lokalet gjorde udfrslen lidt svrere. Ved anden testgang i 6MWTg angiver
D, at han skal presses for at kunne prstere sit maksimale. Ved tredje testgang angiver D at
kunne prstere sit maksimale og uddyber blandt andet med, at der var gode forhold under
testen.
Ved start-sprgeskemaet har D ikke nogen holdning til, hvilken testmetode der er mest relevant
for ham, men han angiver, at han vil foretrkke at lave 6MWT, da han tror, at det vil vre
mere naturligt. Ved slut-sprgeskemaet angiver D, at den konventionelle test er mere relevant
for ham, fordi den minder meget om det at g i virkeligheden, og da det er dt, han skal kunne
derhjemme. Af samme rsager vil D ogs foretrkke 6MWT i fremtiden.

Diskussion
Formlet med de fire case rapporter har vret at afprve 6MWT og 6MWTg p fire personer
med kronisk apopleksi. Dette er gjort for at vurdere, om begge tests kan benyttes til vurdering
af den funktionelle udholdenhed i klinisk praksis. Der har vret fokus p forskellige parametre
ved udfrslen af de to tests, herunder gangdistance, gangmnster, fysiske anstrengelse og
deltagerens oplevelse af de to testmetoder. For n deltager ses en tendens til overensstemmelse
mellem tilbagelagt distance ved de to testemetoder, mens der for de tre vrige deltagere ses en
variation.
I det flgende diskuteres metoden og resultaterne. Der vil blive diskuteret ud fra en kritisk
stillingtagen til egen metode og egne valg samt de resultater, der er opnet.

Metodediskussion
Case rapport som metode giver mulighed for at flge de enkelte cases longitudinelt, hvorved
der opns et billede af hver enkelt deltager. I det flgende diskuteres valget af metoder, samt

41

hvilken betydning dette kan have haft for projektets resultater. Der er i metodediskussionen
udvalgt de omrder, som er fundet mest interessant og relevant at diskutere. Det diskuteres,
hvilken betydning valget af mlgruppe kan have haft. Under diskussion af design og
mlemetoder er det valgt at have fokus p projektets testmanualer samt brugen af sprgeskema.

Mlgruppe
Projektgruppen har valgt at ekskludere deltagere, der ikke har en selvstndig gangfunktion.
Dette begrnser mlgruppen, da kun cirka halvdelen af personer med apopleksi har opnet
selvstndig gangfunktion efter endt genoptrningsforlb (92). Denne ekskludering er dog
ndvendig, da en selvstndig gangfunktion krves for at kunne udfre 6MWT. Projektgruppen
har desuden valgt at ekskludere personer med apopleksi, der er afhngige af ganghjlpemidler.
Dette betyder p den ene side, at mlgruppen bliver mere ensartet. P den anden side benytter
over halvdelen af personer med kronisk apopleksi sig af hjlpermidler i form af enten stok eller
gangstativ (93). Dette betyder, at projektet kun giver et billede af gruppen med et hjt
funktionsniveau.
Det er ligeledes valgt at ekskludere personer med apopleksi, der ikke kan g p gangbnd uden
vgtaflastning. Dette er valgt for at f en mere begrnset mlgruppe, og da testmanualen for
6MWT ellers ikke ville kunne overfres til 6MWTg. Dermed har projektgruppen sorteret en
stor del af personer med apopleksi fra, og resultaterne i dette projekt kan derfor ikke sige noget
om gruppen som helhed. En ensartet mlgruppe kan betyde, at resultaterne ogs vil blive mere
ensartede.
Hvis mlgruppen havde et lavere funktionsniveau, fx en mere afficeret gangfunktion og
faldtendens, kunne resultatet mske vre anderledes. Derimod kunne dette have betydet at
tester af etiske rsager ville vre ndt til at g sammen med deltageren af hensyn til risiko for
fald. Dette ville kunne have betydning for distancen, da det at g bag ved deltageren kan have
en effekt p ganghastigheden (94). ATS (21) anbefaler desuden, at der under udfrelse af
6MWT ikke gr nogen sammen med deltageren. Projektgruppens inklusions- og
eksklusionskriterier blev udarbejdet med henblik p at f et bredt udsnit af mlgruppen. Det
kan dog nu ses, at udsnittet alligevel ikke er s bredt som hbet. Ligeledes skal det nvnes, at
de deltagere, der har sagt ja til at deltage i projektet, m formodes at have et vist fysisk og
mentalt overskud.

42

I dette projekt er det besluttet, at alle i projektgruppen har faste roller. Dette kan have den fordel,
at deltagerne bliver trygge ved tester. Derimod kan det mske ogs have en betydning, at
projektgruppen ikke er fast tilknyttet til CfH, og at deltagerne derfor ikke har fuldt kendskab til
projektgruppen. Det kan mske betyde, at deltagerne endnu ikke har opnet tillid til
projektgruppen.

Design
Havde projektgruppen valgt ikke at benytte ATSs guidelines (21), kunne resultaterne for de to
tests muligvis have vret anderledes. Lngden p banen i 6MWT er varierende i forskellige
studier. Fx ses en anden lngde end den valgte i et studie af Lenssen et al. (57). Den varierende
lngde har en betydning for, hvor ofte deltageren skal vende. Dette kan muligvis afspejle sig i
resultatet. I et studie af Shamay et al. (95) konkluderes det, at lngden af banen har en betydelig
effekt p distancen, da distancen er omvendt propotionel med antal vendinger. Shamay et al.
(95) argumenterer for, at et hjere antal vendinger krver mere tid og energi.
Ydermere er der i dette projekt anvendt en fast protokol for den verbale opmuntring under
testen. Uden fast protokol kan opmuntringen fra tester variere, hvilket kan give afvigelser i
resultatet. Tester kan med opmuntring facilitere til, at den enkelte deltager yder op til 30 %
ekstra (94).
Der er flere facetter i den valgte mde at udfre 6MWTg, der potentielt kan pvirke resultatet.
Mden at bestemme starthastigheden p kunne vre anderledes. I et studie af Laskin et al. (61)
skal deltagerne selv indstille gangbndets hastighed fra start og undervejs. Dette kunne muligvis
for nogle deltagere medfre, at de aldrig ville komme op i hastighed, mens andre mske ville
komme hurtigere op i hastighed, hvorved resultatet ville blive pvirket. En anden mde at
bestemme en starthastighed p kunne vre ved at udfre en konventionel 6MWT frst og
beregne starthastigheden ud fra gennemsnitshastigheden. Dette vil dog krve, at en 6MWT
udfres, inden en 6MWTg kan udfres.
Gangbndets bredde kan muligvis ogs have en betydning for distancen. Det anvendte
gangbnd er smallere end det anvendte gangareal ved 6MWT. Den mindre flade og dermed den
mindre plads til at lave eventuelle afvrgeskridt kan betyde, at deltageren bliver utryg.
ATS (21) benytter Borg CR10-skalaen, hvorfor den ogs er anvendt i dette projekt. Iflge
Danske Fysioterapeuter er Borg RPE-skalaen dog nok den mest benyttede anstrengelsesskala
(96). Ved frste testgang blev alle deltagere introduceret til Borg CR10-skalaen, men det kan

43

overvejes, om det ville have givet et andet resultat, hvis det var Borg RPE-skalaen, der blev
benyttet.
Det er desuden vrd at tage med i betragtning, at projektgruppen ikke har stor erfaring med
mlgruppen. Dette kan betyde, at der er flere ting, der ikke er taget i betragtning ved
udarbejdelse af testmanualen. Da testmanualen er udarbejdet af projektgruppen, er den desuden
ikke testet for validitet og reliabilitet.

Mlemetoder
Som tidligere nvnt anbefales det, at en case rapport indeholder mlemetoder p alle ICFniveauer (65). Selve testen i denne serie af case rapporter, alts 6MWT, befinder sig p
aktivitetsniveau. Under og efter tests anvendes mlemetoder, der befinder sig p KFA- og
aktivitetsniveau. Der anvendes alts ingen mlemetoder p deltagelsesniveau, hvilket kan
medfre, at der ikke opns et fuldt billede af deltagerne. Brug af mlemetoder p
deltagelsesniveau er dog ikke fundet relevant i forhold til projektets fokus.
Sprgeskemaer er anvendt i dette projekt som metode til at indsamle kvalitative data. Malterud
(97) ppeger dog, at mange informanter ikke er vant til at udtrykke sig skriftligt, hvorfor nogle
af svarene kan ende med at vre en forsimplet version af det, informanten har ment at sige. Hos
en person med apopleksi, der har afasi, kan der desuden vre helt eller delvist tab af skriveevne
(98), og de kan derudover opleve nedsat hndfunktion (9). Dette kan give besvr med at skrive,
hvilket i projektet er forsgt imdeget ved at tester tilbyder at udfylde sprgeskemaerne for
deltagerne. Dette kan dog have medfrt en tolkning af udsagnene. Det kan desuden bde vre
vanskeligt for personer med apopleksi at udtrykke sig skriftligt og mundtligt i tilflde af
kognitive deficits (44).
En anden mulig problemstilling i projektets brug af sprgeskemaer er selve udarbejdelsen af
disse. P den ene side angiver Mnster (90), at det ikke er urealistisk, at der skal afsttes tre til
seks mneder til at udarbejde et godt sprgeskema. Dette er ikke opfyldt af projektgruppen
grundet projektets tidsramme. P den anden side siger Mnster (90), at det mske vigtigste
punkt i udarbejdelsen er et pilotprojekt, hvilket her er forsgt gjort. Dette projekts pilotforsg
blev dog kun udfrt p n forsgsperson. Der er derved mulighed for, at eventuelle
problemstillinger ved sprgeskemaerne ikke er blevet opdaget.
Det kan ud fra deltagernes besvarelser ses, at de kan have forskellige forstelser og tolkninger
af sprgsmlene, samt at der kan vre variation i fortolkningen fra testgang til testgang. Fx

44

opfatter deltagerne sprgsmlet Var der noget, som du synes var svrt eller specielt
udfordrende ved den netop gennemfrte test? forskelligt. Nogle svarer i henhold til sig selv og
egne skader efter apopleksi, mens andre svarer i forhold til omgivelserne. Nogle af
formuleringerne i sprgeskemaerne er derfor muligvis ikke tydelige nok for mlgruppen. Det
skal desuden nvnes, at da sprgeskemaerne er udviklet af projektgruppen, er de ikke testet for
validitet eller reliabilitet.
Samlet set er der mulighed for, at sprgeskemaer ikke er den mest brugbare metode til at
indsamle kvalitative data hos personer med apopleksi og at en anden metode vil vre mere
anvendelig hos denne mlgruppe. Dette kunne fx vre et kvalitativt forskningsinterview, som
kan vre velegnet til at f viden om og forstelse for menneskers oplevelse (99). Det kunne
sledes have vret en anden metode til i dette projekt fx at f indblik i deltagernes oplevelse af
tryghed ved de to testmetoder.

Resultatdiskussion
I flgende afsnit diskuteres projektets resultater i forhold til relevant litteratur og teori.
Diskussionen vil tage udgangspunkt i projektgruppens forskningssprgsml. Dette er gjort for
at diskutere det, projektgruppen finder mest relevant og interessant at diskutere. Dog er der
stadig andre emner, der kunne have vret valgt at diskutere.

Gangdistance
Det er af projektgruppen besluttet, at der kan tales om en klinisk relevant forskel ved omkring
de 10-13 %. Dette er besluttet ud fra studier, der beskriver strrelsen af en klinisk relevant
forskel (57,62). En anden angivelse af klinisk relevant forskel er 54 meter (54). Denne angivelse
benyttes ikke, da 54 meter kan vre en stor procentdel af den tilbagelagte distance i 6MWT.
Derved krves en stor ndring for at opn en klinisk relevant forskel.
Som det ses i resultaterne, er der hos tre af de fire deltagere stor variation mellem distancerne
p de to tests. Dette resultat stemmer godt overens med andre studier, der har undersgt
sammenhngen mellem de to tests p andre mlgrupper (54,57).
Hos A er der tale om en klinisk relevant forskel mellem distancerne p frste konventionelle
6MWT og frste 6MWTg. Der kan dog ikke ses en klinisk relevant forskel ved de vrige
testgange. Den forskel, der ses mellem frste 6MWT og frste 6MWTg, kan mske skyldes, at
A ved frste 6MWT angiver at have smerter fra hoften. Dog har A ogs smerter fra hoften ved

45

tredje 6MWT, hvor der ikke ses en lige s kort distance. Derudover m A sttte sig til vggen
flere gange under frste 6MWT, hvilket kan vre et udtryk for, at hun har haft svrere ved
udfrelse af testen. Dog sttter hun sig ogs til gangbndet ved anden og tredje 6MWTg. Det
ses, at A ved frste konventionelle 6MWT har en lavere puls i forhold til de andre testgange.
Dette kan vre en indikation p, at A ikke har presset sig selv lige s hrdt ved denne test.
Hos B ses det, at der er tale om en klinisk relevant forskel mellem distancerne p de to tests.
Ved 6MWT er det noteret, at der er mange mennesker i testomrdet, og B kan derfor have vret
forstyrret under testen. Dette kan have pvirket testresultatet. Den kortere distance p 6MWTg
kan skyldes Bs smerter, samt at B ikke fler sig tryg under testen. Dog angiver hun ved begge
tests samme sikkerhed p NRS.
For bde C og D glder det, at der ved alle tests er tale om en klinisk relevant forskel ved
6MWT i forhold til 6MWTg. For C kan grunden vre, at der ved forklaring af 6MWTg var
forstyrrelser. Grundet Cs neglect kan dette have haft en betydning, da instruktionen er givet
fra Cs hjre side. Det vurderes dog, at C har forstet instruktionerne. P den ene side kan
resultatet skyldes, at C under 6MWT generelt presser sig selv mere i forhold til hans puls. P
den anden side angiver C ikke stor forskel i forpustelse ved de to tests.
Hos D kan forskellen mske forklares ved, at D har en bredsporet gang, og at han ved 6MWT
har mere plads at g p i forhold til det smallere gangbnd. Dette kan betyde, at han her har flt
sig mere tryg. P den anden side angiver D at fle sig tryg ved begge testmetoder.
Et studie beskriver, at den kliniske relevante forskel i distancerne mske kan forklares med, at
de hrdest ramte deltagere frygter at g p gangbnd, mens de mindre ramte muligvis stimuleres
af gangbndet (58).
Resultatet af case rapporterne viser derved en tendens til, at 6MWTg ikke kan anvendes som
direkte erstatning for 6MWT. Dog ses en tendens til ensartethed i resultaterne indenfor
6MWTg. Derimod ses der for C en klinisk relevant forskel fra frste til sidste testgang ved
6MWTg. Bortset fra dette resultat ndres den enkelte deltagers distance alts ikke ved 6MWTg
fra gang til gang, men fastholdes nogenlunde p samme distance. 6MWTg kan derved muligvis
bruges som en selvstndig test.

Enright og Sherrill (100) har opstillet en ligning, der gr det muligt at sammenligne
gangdistancerne i forhold til referencevrdier for en rask alderssvarende befolkning. Disse
ligninger bruges desuden af motion-online.dk (101). Det er af projektgruppen besluttet at

46

udregne referencevrdierne ud fra tredje testforsg p begge tests. Dette er besluttet, da

deltagerne er vant til den konventionelle 6MWT og ikke tidligere har stiftet bekendtskab med
6MWTg. Det er projektgruppens opfattelse, at der derfor m indregnes lidt tilvnningstid. ATS
beskriver dog, at dette ikke er ndvendigt (21).
Generelt ses det ved udregningen, at alle deltagere gr kortere ved begge testmetoder i forhold
til referencevrdierne. Dette er i overensstemmelse med teori, der siger, at personer med
apopleksi har nedsat udholdenhed i forhold til raske (15) og gr signifikant kortere ved 6MWT
(32). C kommer nrmest referencevrdierne med 91,5 % af disse ved 6MWT og 72,8 % ved
6MWTg. For bde B og D glder det, at de ved 6MWT ligger omkring 40 % og ved 6MWTg
lige over de 25 %. For A ligger resultaterne for begge tests lige omkring 55 % i forhold til
referencevrdierne.

Der ses forskelle mellem distancerne mlt af gangbnd og mlehjul. Ved hjlp af mlehjulet
opns en mere njagtig mling end gangbndets mling, dette betyder dog ikke ndvendigvis
at mlehjulets mling er mere korrekt. Anvendelse af mlehjul i praksis vil dog krve en ekstra
person ud over tester til udfrelse af en test.

Gangmnster
Da der ved gang p gangbnd faciliteres til get hofteekstension (15), kunne det forventes, at
skridtlngden ville vre lngere p gangbndet. Dette er dog ikke tilfldet for projektets
deltagere. For A ses en ensartet skridtlngde, mens der for B, C og D ses en kortere
skridtlngde ved 6MWTg end ved 6MWT. Denne forskel er strst for B og D. Ved B gr de
f antal tests dog resultaterne lidt mere tvivlsomme at anvende. Derimod ses det for de vrige
deltagere, at skridtlngden ikke varierer ret meget inden for hver af de to testmetoder, hvorfor
det kan formodes, at de heller ikke ville gre det for B.
Ved gang p glatte overflader ses ndringer i gangmnstret, herunder forkortet skridtlngde
(102). Dette kan vre udtryk for, at ved ndring af underlaget eller usikkerhed ved
gangsituationen gres skridtlngden kortere. At forskellen i dette projekt er strst for B og D
kan hnge sammen med, at de muligvis begge i en vis grad er utrygge ved 6MWTg. P den
anden side er der ogs forskel i Cs skridtlngde, p trods af at han angiver at fle sig lige tryg
ved begge testmetoder.

47

Ligeledes ses en forskel i skridtkadence mellem de to testmetoder for B, C og D, mens der for
A ikke ses en vsentlig forskel. For C og D ses en forhjet skridtkadence ved 6MWT, mens
der for B ses en hjere skridtkadence ved 6MWTg. B har dog stadig en kortere distance ved
6MWTg end ved 6MWT p trods af den forhjede skridtkadence. Derimod ses der for C og D
alts bde lavere kadence og kortere skridtlngde ved 6MWTg, hvilket er i overensstemmelse
med den kortere tilbagelagte distance. Forskellene i skridtkadence hos B, C og D str i kontrast
til resultaterne i et studie, der ikke finder forskel i skridtkadence mellem almindelig gang og
gang p gangbnd hos personer med apopleksi (45).
Studier har vist mere symmetrisk gangmnster ved gang p gangbnd i forhold til almindelig
gang for personer med apopleksi (45,46). Derfor kunne det i dette projekt have vret interessant
at f indblik i eventuelle asymmetrier ved de to testmetoder. Ved den valgte metode til at tlle
skridt er dette dog ikke muligt. Dog er det beskrevet i deltagerbeskrivelserne, at der ses
asymmetri i gangmnstret for alle fire deltagere ved normal gang.
Endelig skal det nvnes, at denne form for skridttlling ikke kan regnes for valid eller reliabel,
da der m indregnes en vis usikkerhed i metoden. Det er desuden projektgruppen selv, der har
talt, og der derfor kan vre sket tllefejl. Den tilbagelagte distance br vre et resultat af
skridtlngde, kadence og tid, hvilket dog ikke er tilfldet ved de udfrte tests i dette projekt.
Dette kan dels skyldes usikkerheden i mlingerne og dels skyldes eventuelle ndringer i
gangmnster undervejs i testen, da mlingerne kun er foretaget i starten og er af kort varighed.
Desuden bruges der ved 6MWT tid p vendinger, hvilket ikke indregnes i ovenstende.
Mlingerne er dog stadig anvendelige til formlet, at se p gangmnster ved de to testmetoder,
da mlemetoden er den samme.

Fysisk anstrengelse
I dette projekt er der benyttet tre metoder til at registrere den fysiske anstrengelse ved test.
Flles for A, C og D er, at de ved sprgeskemaerne svarer 6MWT og 6MWTg som vrende i
lav grad fysisk anstrengende, mens B angiver begge tests som vrende i nogen grad fysisk
anstrengende. Den manglende variation i svarene kan skyldes en nedsat selvindsigt hos
deltagerne, hvilket kan vre en flge ved hjre-hemisfriske lsioner (98). Sprgeskemaerne
sprger til deltagerens subjektive oplevelse af testen, og selv hvis deltageren kommer tt p sin
maksimale puls, vil det ikke ndvendigvis opleves sdan af deltageren. Dette stiller sprgsml
ved, hvorvidt sprgeskemaernes resultater er brugbare grundet deltagernes mulige kognitive

48

deficits i form af nedsat hukommelse og opfattelse af egen formen. B og C har en skade i hjre
hemisfre, hvorfor de har strst risiko for at have nedsat selvindsigt. Desuden kan A have
sequelae fra tidligere skader i hjre hemisfre. Dog kommer ingen af deltagerne i nrheden af
deres formodede maksimale puls. En yderligere forklaring p deltagernes angivelse af i lav
grad kan vre, at de enten ikke forstr sprgsmlet, eller at valget af svarmuligheder er for
snvert.
A scorer generelt hjere p Borg-skalaen ved 6MWTg i forhold til 6MWT, hvilket kan vre et
udtryk for, at hun er mere udfordret ved 6MWTg. Dette underbygges af, at A i sprgeskemaet
svarer, at hun fler 6MWTg mere udfordrende, hvilket ydermere bekrftes af pulsen ved frste
og anden testgang. Ved tredje testgang er der dog en hjere puls ved 6MWT end ved 6MWTg.
Dette kan skyldes, at A har drukket en strre mngde kakao inden 6MWT.
Det, at B p Borg-skalaen for 6MWT angiver at blive meget forpustet og trt, kan skyldes, at
en person med apopleksi har et strre absolut energiforbrug per submaksimal arbejdsbelastning
end en tilsvarende rask (27). Det, at B ikke bliver lige s forpustet eller trt efter 6MWTg, kan
muligvis skyldes, at hun ikke gr lige s langt og derfor ikke presser sig selv lige s hrdt fysisk
ved denne test. Dog ses ikke nogen tydelig forskel i forhold til puls.
Ved de frste to tests angiver C trthed lavere p Borg-skalaen, hvilket muligvis kan skyldes,
at C skal lre skalaen at kende. Ved efterflgende tests angiver C trthed hjere p Borgskalaen. Desuden har C hjere puls ved 6MWT, som underbygges af den lngere distance C
tilbagelgger ved 6MWT.
C angiver, at han fler, at gangbndet er lettere at g p. Dette begrunder han med, at der er
mindre modstand fra gangbndet end gulvet under test. Dette ses dog ikke i resultaterne, hvor
C gr markant kortere ved 6MWTg ved alle testforsg. Ydermere angiver C i sprgeskemaet,
at der skal vre hldning p gangbndet, eller at han skal lbe for at blive presset.
At pulsmleren ikke virker p D kan skyldes, at han har tendens til tragtbryst. Den manuelle
registrering af pulsen kan give en usikkerhed og derfor br det overvejes, hvorvidt resultaterne
er gyldige. Ved frste 6MWT, hvor pulsmleren virkede, ses det, at resultatet er hjere end ved
de andre testgange. Dette kan skyldes, at det er frste testgang, og at D mske er nervs, da han
gerne vil gre det godt.

49

Oplevet tryghed og sikkerhed

A angiver at fle sig tryg ved begge testmetoder, hvilket dog str i kontrast til den store variation
i hendes angivelser af oplevet sikkerhed. Denne uklarhed kan muligvis have en sammenhng
med As kognitive udfordringer. Derudover har A haft fire apopleksier, og projektgruppen har
ikke haft adgang til nogen udredning af hendes kognitive problemer. Dette giver mulighed for,
at der kan vre deficits p dette omrde, som projektgruppen ikke er vidende om, men som kan
have pvirket hendes angivelser. Uklarheden kan desuden skyldes, at A ikke forstr sprgsmlet
eller ikke forstr skalaen og derfor giver et uklart svar. Det kan ogs skyldes, at hun har
forskellig forstelse af de to termer tryghed og sikkerhed. De to termer er dog fra
projektgruppens side tnkt som sammenhngende og er ved udarbejdning af sprgeskemaerne
ment som kontrolsprgsml for hinanden.
Samme uklare billede i angivelse af sikkerhed ses for B. Hun angiver bde inden og efter tests
at opleve strre tryghed ved 6MWT end ved 6MWTg. Dette str i modstning til hendes
angivelse af sikkerhed p NRS, hvor hun svarer ens ved de to testmetoder. Dette uklare billede
kan skyldes samme mulige udfordring i forstelsen af sprgsmlet som hos A. Der kan desuden
vre en sammenhng med, at B har pvirket syn og derfor ikke kan se skalaen. Hun svarer
dermed p baggrund af en mundtlig forklaring, mens projektets vrige deltagere kunne se
skalaen, mens de svarede.
For bde C og D glder det, at de angiver at vre trygge ved begge testmetoder og svarer i
toppen af NRS i forhold til sikkerhed. Dog nvner D efter frste 6MWTg, at han hellere vil g
lidt for langsomt end risikere at falde, hvilket kan vre et udtryk for en utryghed ved
gangbndet. At D desuden har en kortere skridtlngde ved 6MWTg end ved 6MWT, kan, som
tidligere nvnt, vre endnu et tegn p utryghed. At der ligeledes ses kortere skridtlngde ved
6MWTg hos C kan vre et tegn p, at han ogs er lidt utryg ved gangbndet, p trods af at han
ikke angiver dette. Der kan vre flere rsager til, at C ikke angiver utryghed. n rsag kan vre
nedsat selvindsigt efter skaden, mens en anden forklaring kan vre, at han gerne vil prstere
godt og fremst tryg og sikker.
Som tidligere nvnt har underlaget betydning for balancen og ndring af underlaget kan
medfre strre krav til balancen. Et studie har desuden vist, at der er stor sammenhng mellem
type af underlag og opfattet gangvenlighed (103). Dermed kan forskellen i underlag mellem
6MWT og 6MWTg give deltagerne forskellige indstillinger til testene. Alts kan de opleve
forskelle i tryghed og sikkerhed, muligvis allerede inden de udfrer selve testen.

50

Samlet angiver tre af de fire deltagere at vre trygge ved begge testmetoder, mens B kun er
tryg ved den konventionelle 6MWT. Da B kun er testet n gang i hver testmetode, er det ikke
muligt at vide, om oplevelsen af tryghed ville ndre sig ved gentagne testgange. Det uklare
billede i to af deltagernes svar i forhold til sikkerhed giver indikation om, at disse resultater
muligvis er af drlig styrke, og en anden mlemetode kunne muligvis have givet andre
resultater.

Perspektivering
Projektets resultater viser en klinisk relevant forskel i distance mellem de to testmetoder for tre
ud af de fire deltagere. Der ses derved en tendens til, at 6MWTg ikke kan anvendes som direkte
erstatning for den konventionelle 6MWT, men at 6MWTg muligvis kan anvendes som en
selvstndig test.

P kort sigt kan projektets resultater bruges af fysioterapeuter, der arbejder med personer med
kronisk apopleksi. Resultaterne kan give en bevidsthed om brugen af 6MWT, og at resultaterne
ikke kan overfres direkte til gangbnd, men at 6MWTg muligvis kan benyttes uafhngigt.
Ydermere kan de udfrlige testmanualer udviklet af projektgruppen anvendes ved testning. Det
er projektgruppens opfattelse, ud fra bde erfaring og gennemlsning af litteratur, at der
anvendes mange forskellige manualer ved udfrelse af 6MWT. Det anbefales af projektgruppen
at ensarte dette. Det kunne fx gres i de nationale kliniske retningslinjer. De nyligt udgivne
retningslinjer for erhvervet hjerneskade indeholder ikke anbefalinger for testning (104). Dette
kan vre medvirkende til, at der p nuvrende tidspunkt anvendes mange forskellige tests p
omrdet (Maribo, T. Telefonsamtale, 2014 dec 18).
P lngere sigt kan en ensartning af test betyde en lettere overflytning af patienter mellem
fysioterapeuter. Desuden vil brugbar udfrelse af 6MWTg p lngere sigt kunne medfre
lettere tilgngelighed p mange arbejdssteder. Derudover vil testen muligvis sige mere om
udholdenhed, hvis eventuelle kognitive deficit ikke pvirker testresultatet grundet fx
forstyrrelser.

Skulle projektgruppen udfre dette projekt igen, kunne en overvejelse blandt andet vre, om
det skulle udfres p en mere ensartet gruppe. Dette kunne fx vre med hensyn til placering af
skade eller erfaring og tryghed ved gangbnd.

51

Da dette projekt er udarbejdet som fire case rapporter, er der indsamlet uddybende
informationer, blandt andet gennem brug af feltnotater og deltagernes erfaringer. Projektet kan
derved opfattes som et pilotprojekt, og beskrivelserne kan anvendes ved fremtidige studier. Det
kunne vre interessant at udfre et lignende studie p en strre gruppe for derved mere entydigt
at kunne anvende resultaterne. Et strre antal deltagere vil ligeledes give mulighed for at
underopdele gruppen og undersge, om 6MWTg er mere anvendelig p nogle dele af
mlgruppen end andre.

52

Referencer
1. Kristensen HK, Birkmose D. Kognitive vanskeligheder. I Whrens EE, Winkel A,
Jrgensen HS, red. Neurologi og neurorehabilitering. 2. udg. Kbenhavn: Munksgaard;
2013. s. 93-110.
2. Center for Hjerneskade. Om Center for Hjerneskade. [Online]. [Citeret 2014 nov 20].
Tilgngelig fra: http://cfh.ku.dk/om_Centret/.
3. Paulson OB. Cerebrovaskulre sygdomme. I Srensen PS, Olaf PB, Gjerris F, red.
Nervesystemets sygdomme: Neurologi for fysioterapeuter, ergoterapeuter og
neurologisk personale. 3. udg.: Gads Forlag; 2010. s. 245-269.
4. Truelsen T, Johnsen SP. Epidemiologi risikofaktorer genetik. I Andersen G,
Damgaard D, Forchhammer HB, Iversen HK, red. Apopleksi: Sygdom, behandling og
organisation. Kbenhavn: Munksgaard; 2012. s. 21-30.
5. Iversen HK, Jeppesen LL. Fokale symptomer og kliniske fund. I Andersen G,
Damgaard D, Forchhammer HB, Iversen HK, red. Apopleksi: Sygdom, behandling og
organisation. Kbenhavn: Munksgaard; 2012. s. 83-91.
6. Hestbech AM, Pedersen PM. Neglekt. I Gade A, Gerlach C, Starrfelt R, Pedersen PM,
red. Klinisk neuropsykologi. Kbenhavn: Frydenlund; 2009. s. 85-100.
7. Forchhammer HB. Den normale hjerne. I Andersen G, Damgaard D, Forchhammer HB,
Iversen HK, red. Apopleksi: Sygdom, behandling og organisation. Kbenhavn:
Munksgaard; 2012. s. 31-47.
8. Dansk Selskab for Apopleksi. Referenceprogram for behandling af patienter med
apopleksi og TCI. Kbenhavn: Dansk Selskab for Apopleksi; 2013.
9. Jrgensen HS, Beckman NH, Celinder D, Tronier S. Cerebrovaskulre
sygdomme/apopleksi. I Whrens EE, Winkel A, Jrgensen HS, red. Neurologi og
neurorehabilitering. 2. udg. Kbenhavn: Munksgaard; 2013. s. 129-149.
10. Sundhedsstyrelsen. Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering.
Kbenhavn: Sundhedsstyrelsen; 2011.
11. Sundhedsstyrelsen. Forlbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet
hjerneskade. Kbenhavn: Sundhedsstyrelsen; 2011.

53

12. Backman NH, Celinder D, Tronier S, Jrgensen HS. Rehabilitering af personer med
fokal hjerneskade (CVA). I Whrens EE, Winkel A, Jrgensen HS, red. Neurologi og
neurorehabilitering. 2. udg. Kbenhavn: Munksgaard; 2013. s. 238-252.
13. Jrgensen HS, Nakayama H, Raaschou HO, Olsen TS. Recovery of Walking Function
in Stroke Patients: The Copenhagen Stroke Study. Arch Phys Med Rehabil. 1995 jan;
76(1): s. 27-32.
14. Wolfe CDA. The Impact of Stroke. Br Med Bull. 2000; 56(2): s. 275-286.
15. Carr J, Shepherd R. Neurological Rehabilitation: Optimizing Motor Performance. 2.
udg. Sydney: Churchill Livingstone; 2010. Kap. 5, Walking; s. 95-122.
16. Gracies JM. Pathophysiology of Spastic Paresis. I: Paresis and Soft Tissue Changes.
Muscle Nerve. 2005 maj; 31(5): s. 535-551.
17. Shumway-Cook A, Woollacott MH. Motor Control: Translating Research into Clinical
Practice. 4. udg. Baltimore: Lippincott Williams & Wilkins; 2012. Kap. 14, Abnormal
Mobility; s. 381-414.
18. Shumway-Cook A, Woollacott MH. Motor Control: Translating Research into Clinical
Practice. 4. udg. Baltimore: Lippincott Williams & Wilkins; 2012. Kap. 10, Abnormal
Postural Control; s. 246-270.
19. Bohannon RW, Horton MG, Wikholm JB. Importance of Four Variables of Walking to
Patients with Stroke. Int J Rehabil Res. 1991; 14(3): s. 246-250.
20. Du H, Newton PJ, Salamonson Y, Carrieri-Kohlman VL, Davidson PM. A Review of
the Six-Minute Walk Test: Its Implication as a Self-Administered Assessment Tool. Eur
J Cardiovasc Nurs. 2009 mar; 8(1): s. 2-8.
21. American Thoracic Society, ATS Board of Directors. ATS Statement: Guidelines for
the Six-Minute Walk Test. Am J Respir Crit Care Med. 2002 jul 1; 166(1): s. 111-117.
22. Carvalho C, Sunnerhagen KS, Willn C. Walking Speed and Distance in Different
Environments of Subjects in the Later Stage Post-Stroke. Physiother Theory Pract. 2010
nov; 26(8): s. 519-527.
23. Shumway-Cook A, Woollacott MH. Motor Control: Translating Research into Clinical
Practice. 4. udg. Baltimore: Lippincott Williams & Wilkins; 2012. Kap. 1, Motor
Control: Issues and Theories; s. 3-20.

54

24. Olney SJ. Training Gait after Stroke: A Biomechanical Perspective. I Refshauge K, Ada
L, Ellis E, red. Science-Based Rehabiliation: Theories into Practice. Sydney: Elsevier
Science; 2005. s. 159-184.
25. Pang MY, Eng Jj, Dawson SA, Gylfadttir S. The Use of Aerobic Exercise Training in
Improving Aerobic Capacity in Individuals with Stroke: A Meta-Analysis. Clin Rehabil.
2006 feb; 20(2): s. 97-111.
26. Landin S, Hagenfeldt L, Saltin B, Wahren J. Muscle Metabolism During Exercise in
Hemiparetic Patients. Clin Sci Mol Med. 1977 sep; 53(3): s. 257-269.
27. Gordon NF, Gulanick M, Costa F, Fletcher G, Franklin BA, Roth EJ, et al. Physical
Activity and Exercise Recommendations for Stroke Survivors. Circulation. 2004 apr 27;
109(16): s. 2031-2041.
28. Olgiati R, Burgunder J, Mumenthaler M. Increased Energy Cost of Walking in Multiple
Sclerosis: Effect of Spasticity, Ataxia, and Weakness. Arch Phys Med Rehabil. 1988
okt; 69(10): s. 846-849.
29. McConnell TR. Stroke. I LeMura LM, von Duvillard SP, red. Clinical Exercise
Physiology: Application and Physiological Principles. Baltimore: Lippincott Williams
& Wilkins; 2004. s. 207-218.
30. Shumway-Cook A, Woollacott MH. Motor Control: Translating Research into Clinical
Practice. 4. udg. Baltimore: Lippincott Williams & Wilkins; 2012. Kap. 9, Aging and
Postural Control; s. 223-245.
31. Svendsen TM, Enoksen E, Weinholdt T, Vilberg A, Major J, Olsen E. Idrttens
Trningslre. 2. udg. Gjerset A, red. Kbenhavn: Gads Forlag; 2002. Kap. 3.4,
Udholdenhedstrning; s. 277-309.
32. Dean CM, Richards CL, Malouin F. Walking Speed Over 10 Metres Overestimates
Locomotor Capacity After Stroke. Clin Rehabil. 2001 aug; 15(4): s. 415-421.
33. Laurin J, Pin-Barre C. Physiological Adaptations Following Endurance Exercises after
Stroke: Focus on the Plausible Role of High-Intensity Interval Training. Int J Phys Med
Rehabil. 2014 feb 27; (Special Issue): s. 1-6.
34. Carr J, Shepherd R. Neurological Rehabilitation: Optimizing Motor Performance. 2.
udg. Sydney: Churchill Livingstone; 2010. Kap. 7, Balance; s. 163-190.

55

35. Lsse U. Balance: Postural kontrol. Kbenhavn: Munksgaard; 2013. Kap. 1,

Balancebegrebet; s. 15-30.
36. Lsse U. Balance: Postural kontrol. Kbenhavn: Munksgaard; 2013. Kap. 6, Klinisk
undersgelse af den posturale kontrol; s. 111-146.
37. Pollock AS, Durward BR, Rowe PJ, Paul JP. What Is Balance? Clin Rehabil. 2000 aug;
14(4): s. 402-406.
38. Horak FB, Henry SM, Shumway-Cook A. Postural Pertubations: New Insights for
Treatment of Balance Disorders. Phys Ther. 1997 maj; 77(5): s. 517-533.
39. Carr J, Shepherd R. Neurological Rehabilitation: Optimizing Motor Performance. 2.
udg. Sydney: Churchill Livingstone; 2010. Kap. 10, Somatosensory and perceptualcognitive impairments; s. 235-246.
40. Pierce SR, Buxbaum LJ. Treatments of Unilateral Neglect: A Review. Arch Phys Med
Rehabil. 2002 feb; 83(2): s. 256-268.
41. Barker-Collo SL, Feigin VL, Lawes CMM, Parag V, Senior H, Rodgers A. Reducing
Attention Deficits After Stroke Using Attention Process Training: A Randomized
Controlled Trial. Stroke. 2009 okt; 40(10): s. 3293-3298.
42. Dennis A, Dawes H, Elsworth C, Collett J, Howells K, Wade DT, et al. Fast Walking
under Cognitive-Motor Interference Conditions in Chronic Stroke. Brain Res. 2009 sep:
s. 104-110.
43. Carr J, Shepherd R, Bernhardt J. Neurological Rehabilitation: Optimizing Motor
Performance. 2. udg. Sydney: Churchill Livingstone; 2010. Kap. 11, Stroke; s. 247-279.
44. Bruhn P, Pedersen PM. Afasi: Klassiske syndromer og kliniske forhold. I Gade A,
Gerlach C, Starrfelt R, Pedersen PM, red. Klinisk neuropsykologi. Kbenhavn:
Frydenlund; 2009. s. 15-30.
45. Harris-Love ML, Forrester LW, Macko RF, Silver KHC, Smith GV. Hemiparetic Gait
Parameters in Overground Versus Treadmill Walking. Neurorehabil Neural Repair.
2001; 15(2): s. 105-112.
46. Hesse S, Konrad M, Uhlenbrock D. Treadmill Walking With Partial Body Weight
Support Versus Floor Walking in Hemiparetic Subjects. Arch Phys Med Rehabil. 1999
apr; 80(4): s. 421-427.

56

47. Lee SJ, Hidler J. Biomechanics of Overground vs. Treadmill Walking in Healthy
Individuals. J Appl Physiol. 2008 mar; 104(3): s. 747-755.
48. Dalgas U, Severinsen K, Overgaard K. Relations Between 6 Minute Walking Distance
and 10 Meter Walking Speed in Patients With Multiple Sclerosis and Stroke. Arch Phys
Med Rehabil. 2012 jul; 93(7): s. 1167-72.
49. Eng JJ, Dawson AS, Kelly CS. Submaximal Exercise in Persons With Stroke: TestRetest Reliability and Concurrent Validity With Maximal Oxygen Consumption. Arch
Phys Med Rehabil. 2004 jan: s. 113-118.
50. Eng JJ, Chu KS, Dawson AS, Kim CM, Hepburne KE. Functional Walk Tests in
Individuals With Stroke: Relation to Perceived Exertion and Myocardial Exertion.
Stroke. 2002 mar; 33(3): s. 755-761.
51. Pradon D, Roche N, Enette L, Zory R. Relationship Between Lower Limb Muscle
Strength and 6-Minute Walk Test Performance in Stroke Patients. J Rehabil Med. 2013
jan; 45(1): s. 105-108.
52. Salbach NM, Brooks D, Romano J, Woon L, Dolmage TE. Cardiorespiratory Responses
During the 6-Minute Walk and Ramp Cycle Ergometer Tests and their Relationship to
Physical Activity in Stroke. Neurorehabil Neural Repair. 2014 feb; 28(2): s. 111-119.
53. Danielsson A, Willn C, Sunnerhagen KS. Is Walking Endurance Associated with
Activity and Participation Late After Stroke? Disabil Rehabil. 2011; 33(21-22): s. 20532057.
54. Stevens D, Elpern E, Sharma K, Szidon P, Ankin M, Kesten S. Comparison of Hallway
and Treadmill Six-minute Walk Tests. Am J Respir Crit Care Med. 1999 nov; 160(5): s.
1540-1543.
55. Beaumont A, Cockcroft A, Guz A. A Self Paced Treadmill Walking Test for Breathless
Patients. Thorax. 1985 jun; 40(6): s. 459-464.
56. Swerts PM, Mostert R, Wouters EF. Comparison of Corridor and Treadmill Walking in
Patients with Severe Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Phys Ther. 1990 jul;
70(7): s. 439-442.

57

57. Lenssen AF, Wijnen LCAM, Vankan DG, Van Eck BH, Berghmans DP, Roox GM.
Six-Minute Walking Test Done in a Hallway or on a Treadmill: How Close do the Two
Methods Agree? Eur J Cardiovasc Prev Rehabil. 2010 dec; 17(6): s. 713-717.
58. Hager A. Six-Minute Treadmill Distance Underestimates Six-Minute Walk Distance in
Severely Limited Patients. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil. 2011 aug; 18(4): s. 674.
59. Janaudis-Ferreira T, Sundelin G, Wadell K. Comparison of the 6-Minute Walk Distance
Test Performed on a Non-Motorised Treadmill and in a Corridor in Healthy Elderly
Subjects. Physiotherapy. 2010 sep; 96(3): s. 234-239.
60. Elazzazi A, Chapman N, Murphy E, White R. Measurement of Distance Walked and
Physiologic Responses to a 6-Minute Walk Test on Level Ground and on a Treadmill:
A Comparative Study. J Geriatr Phys Ther. 2012 jan-mar; 35(1): s. 2-7.
61. Laskin JJ, Bundy S, Marron H, Moore H, Swanson M, Blair M, et al. Using a Treadmill
for the 6-Minute Walk Test: Reliability and validity. J Cardiopulm Rehabil Prev. 2007
nov-dec; 27(6): s. 407-410.
62. Flansbjer UB, Holmbck AM, Downham D, Patten C, Lexell J. Reliability of Gait
Performance Tests in Men and Women with Hemiparesis After Stroke. J Rehabil Med.
2005 mar; 37(2): s. 75-82.
63. Albert H, Hovmand B, Lund H, Winkel A, Srensen LV. Case rapport: En grundbog i
praksisformidling. Kbenhavn: Munksgaard Danmark; 2005. Kap. 3, De kliniske
rsonnementer i en case rapport; s. 29-40.
64. Albert H, Hovmand B, Lund H, Winkel A, Srensen LV. Case rapport: En grundbog i
praksisformidling. Kbenhavn: Munksgaard Danmark; 2005. Kap. 12, Behandlingen i
en case rapport; s. 111-120.
65. Albert H, Hovmand B, Lund H, Winkel A, Srensen LV. Case rapport: En grundbog i
praksisformidling. Kbenhavn: Munksgaard Danmark; 2005. Kap. 5, Mlemetoder og
det at mle; s. 51-63.
66. Birkler J. Videnskabsteori: En grundbog. Kbenhavn: Munksgaard Danmark; 2005.
Kap. 6, Forstelse; s. 93-116.
67. Birkler J. Videnskabsteori: En grundbog. Kbenhavn: Munksgaard Danmark; 2005.
Kap. 3, Objektivitet og subjektivitet; s. 50-65.

58

68. Juhl C, Lund H. Evidensbaseret praksis. I Lund H, Bjrnlund IB, Sjberg NE, red.
Basisbog i fysioterapi. Kbenhavn: Munksgaard Danmark; 2010. s. 183-201.
69. Albert H, Hovmand B, Lund H, Winkel A, Srensen LV. Case rapport: En grundbog i
praksisformidling. Kbenhavn: Munksgaard Danmark; 2005. Kap. 1, Hvad er en case
rapport, og hvorfor skrive en case rapport?; s. 15-23.
70. Sundhedsstyrelsen. Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser.
[Online]. [Citeret 2014 nov 24]. Tilgngelig fra:
https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/451A027A05F94045A6A7FED2499F2817.ashx.
71. Sundhedsstyrelsen. Checkliste 2: Randomiserede, kontrollerede undersgelser.
[Online]. [Citeret 2014 nov 24]. Tilgngelig fra:
https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/A2B4CA7426E34ED6948E98831F9FA501.ashx.
72. Sundhedsstyrelsen. Checkliste 5: Undersgelser af diagnostiske tests. [Online]. [Citeret
2014 nov 24]. Tilgngelig fra:
https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/61809CE319D04DAD9E6960C806920FA6.ashx.
73. Rendtorff JD. Videnskabsetik. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag; 2003. Kap.
6, Etiske problemer i natur- og sundhedsvidenskaberne; s. 71-90.
74. World Health Organization. Declaration of Helsinki: Ethical Principles for Medical
Research Involving Human Subjects. Bulletin of the World Health Organization. 2001:
s. 373-374.
75. Beauchamp TL, Childress JF. Principles of Biomedical Ethics. 7. udg. New York:
Oxford University Press; 2013. Kap. 4, Respect for Autonomy; s. 101-149.
76. Beauchamp TL, Childress JF. Principles of Biomedical Ethics. 7. udg. New York:
Oxford University Press; 2013. Kap. 5, Nonmaleficence; s. 150-201.
77. Beauchamp TL, Childress JF. Principles of Biomedical Ethics. 7. udg. New York:
Oxford University Press; 2013. Kap. 6, Beneficence; s. 202-248.
78. Beauchamp TL, Childress JF. Principles of Biomedical Ethics. 7. udg. New York:
Oxford University Press; 2013. Kap. 7, Justice; s. 249-301.
79. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Retsinformation. [Online].; 2010 [Citeret
2014 nov 10]. Tilgngelig fra:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455.

59

80. Albert H, Hovmand B, Lund H, Winkel A, Srensen LV. Case rapport: En grundbog i
praksisformidling. Kbenhavn: Munksgaard Danmark; 2005. Kap. 8, Etiske aspekter; s.
91-94.
81. Den Nationale Videnskabsetiske Komit. Den Nationale Videnskabsetiske Komit.
[Online]. [Citeret 2014 nov 10]. Tilgngelig fra:
http://cvk.sum.dk/forskere/vejledning%20modul/fortrykmateriale.aspx.
82. Rgind H. Statistik for ikke statistikere. I Andersen IB, Matzen P, red. Evidensbaseret
medicin. 4. udg.: Gads Forlag; 2014. s. 75-107.
83. Marinho PEM, Raposo MC, Dean E, Guerra RO, Dornelas de Andrade A. Does Verbal
Encouragement Actually Improve Performance in the 6-Minute Walk Test? Physiother
Theory Pract. 2014 nov; 30(8): s. 540-543.
84. Wesselhoff M. 6-minuttersgangtest (6MWT). [Online].; 2014 [Citeret 2014 nov 9].
Tilgngelig fra: http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/Seksminutters-gangtest/.
85. Mlsted S, Dall CH, Hansen H, Beyer N. Anbefalinger til superviseret fysisk trning af
mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom. Hillerd; 2013.
86. Friedman JH. Gait in the Elderly. Med Health R I. 2008 maj; 91(5): s. 134-135.
87. Klausen K, Schibye B. Menneskets Fysiologi: Hvile og arbejde. 3. udg. Kbenhavn:
FADL's Forlag; 2011. Kap. 8, Kredslbet; s. 349-398.
88. Borg GAV. Psychophysical Bases of Perceived Exertion. Med Sci Sports Exerc. 1982
jun; 14(5): s. 377-381.
89. Wesselhoff M. Borg CR10 (Dyspn). [Online].; 2013 [Citeret 2014 nov 3]. Tilgngelig
fra: http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/Borg-CR10-Dyspno/.
90. Mnster K. Sprgeskemaundersgelser. I Vallgrda S, Koch L, red. Forskningsmetoder
i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. Kbenhavn: Munksgaard; 2007. s. 283-302.
91. Albert H, Hovmand B, Hans L, Winkel A, Srensen LV. Case rapport: En grundbog i
praksisformidling. Kbenhavn: Munksgaard Danmark; 2005. Kap. 7, At skrive er et
hndvrk, der kan lres; s. 75-89.
92. Jrgensen HS. The Copenhagen Stroke Study Experience. J Stroke Cerebrovasc Dis.
1996 sep-okt; 6(1): s. 5-16.

60

93. Wilkinson PR, Wolfe CDA, Warburton FG, Rudd AG, Howard RS, Ross-Russell RW,
et al. A Long-term Follow-up og Stroke Patients. Stroke. 1997 mar; 28(3): s. 507-512.
94. Enright PL. The Six-Minute Walk Test. Respir Care. 2003 aug; 48(8): s. 783-785.
95. Shamay NS, William WT, Tracy HC, Josiben CS, Fenny TP, Phoebe YC. Walkway
Length, But Not Turning Direction, Determines the Six-Minute Walk Test Distance in
Individuals With Stroke. Arch Phys Med Rehabil. 2011 maj; 92(5): s. 806-811.
96. Wesselhoff. Borgs Skala for anstrengelse (RPE). [Online].; 2011 [Citeret 2014 dec 11].
Tilgngelig fra: http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/BorgsSkala-for-anstrengelse-RPE/.
97. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: En innfring. 3. udg. Oslo:
Universitetsforlaget; 2011. Kap. 18, kombinere metoder; s. 190-197.
98. Bruhn P. Neuropsykologiske forstyrrelser ved akut apopleksi. I Andersen G, Damgaard
D, Forchhammer HB, Iversen HK, red. Apopleksi: Sygdom, behandling og
organisation. Kbenhavn: Munksgaard; 2012. s. 101-108.
99. Christensen U, Nielsen A, Schmidt L. Det kvalitative forskningsinterview. I Vallgrda
S, Koch L, red. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. Kbenhavn:
Munksgaard; 2007. s. 61-89.
100. Enright PL, Sherrill DL. Reference Equations for the Six-Minute Walk in Healthy
Adults. Am J Respir Crit Care Med. 1998 nov; 158(5): s. 1384-1387.
101. Motion-Online. 6 min g-test. [Online]. [Citeret 2014 dec 14]. Tilgngelig fra:
http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/6_min_gaa-test/.
102. Cham R, Redfern MS. Changes in Gait When Anticipating Slippery Floors. Gait
Posture. 2002 apr; 15(2): s. 159-171.
103. Stamps III AE. Surf & Turf: Effects of Ground Substrate on Perceived Threat,
Enclosure, and Perceived Walkability. Percept Mot Skills. 2013 okt; 117(2): s. 511-527.
104. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne
med nedsat funktionsevne som flge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi.
Kbenhavn: Sundhedsstyrelsen; 2014.

61

Bilagsliste
Bilag 1: Sgematricer
Bilag 2: Sgehistorik
Bilag 3: Informationsbrev
Bilag 4: Samtykkeerklring
Bilag 5: Testmanual til 6MWT
Bilag 6: Testmanual til 6MWTg
Bilag 7: Startsprgeskema
Bilag 8: Sprgeskema til undervejs
Bilag 9: Slutsprgeskema
Bilag 10: Feltnotater
Bilag 11: Resultater for puls inden test

62

Bilag 1 Sgematricer
Tabel 12: Sgematrix for sgning nummer to p PubMed.

Mlgruppe

Testredskab

Stroke*
Stroke [MeSH]
Apoplex*

6 minute walk* test

6-minute walk* test
6 MWT
6-MWT
6MWT
Six minute walk* test
Six-minute walk* test

Antal hits: 225.858 Antal hits: 3.667

Tabel 13: Sgematrix for sgning nummer tre p PubMed.

Testredskab

Testmetode

6 minute walk* test

Treadmill
6-minute walk* test
Treadmill training
6 MWT
Treadmill walk*
6-MWT
6MWT
Six minute walk* test
Six-minute walk* test
Antal hits: 3.667

Antal hits: 23.611

Tabel 14: Sgematrix for frste sgning p CINAHL.

Mlgruppe

Testredskab

Testmetode

Stroke*
Stroke [CINAHL Headings]
Stroke patients [CINAHL Headings]
Apoplex*

6 minute walk* test

6-minute walk* test
6 MWT
6-MWT
6MWT
Six minute walk* test
Six-minute walk* test

Treadmill
Treadmill training
Treadmill walk*

Antal hits: 60.489

Antal hits: 1.213

Antal hits: 4.396

63

Bilag 2 Sgehistorik

Figur 5: Sgehistorik for frste sgning udfrt p PubMed d. 17. oktober 2014

Figur 6: Sgehistorik for sgning nummer to udfrt p PubMed d. 17. oktober 2014

Figur 7: Sgehistorik for sgning nummer tre udfrt p PubMed d. 17. oktober 2014

64

Bilag 3 Informationsbrev

65

66

Bilag 4 Samtykkeerklring

67

Bilag 5 Testmanual til 6MWT

68

69

Bilag 6 Testmanual til 6MWTg

70

71

Bilag 7 Startsprgeskema

72

Bilag 8 Sprgeskema til undervejs

73

74

Bilag 9 Slutsprgeskema

75

76

77

Bilag 10 Feltnotater

78

Der er udarbejdet feltnotater til hver af projektgruppens medlemmer til hver testmetode. Det
er dog af pladsmssige hensyn valgt blot at vise to eksempler feltnotater, da disse vurderes
reprsentative for alle seks feltnotater.
79

Bilag 11 Resultater for puls inden test

Deltager A
Tabel 15: Prsentation af resultater for pulsmling inden test for deltager A.

Dato
Puls inden

6MWT

6MWTg

03.11.14 10.11.14 17.11.14

05.11.14 12.11.14 19.11.14

58

61

71

57

65

66

Deltager B
Tabel 16: Prsentation af resultater for pulsmling inden test for deltager B.

6MWT
Dato
Puls inden

6MWTg

05.11.14

10.11.14

78

77

Deltager C
Tabel 17: Prsentation af resultater for pulsmling inden test for deltager C.

Dato
Puls inden

6MWT

6MWTg

04.11.14 11.11.14 20.11.14

06.11.14 18.11.14 27.11.14

53

56

57

51

57

55

Deltager D
Tabel 18: Prsentation af resultater for pulsmling inden test for deltager D. * angiver at mlingerne er foretaget manuelt.

Dato
Puls inden

6MWT

6MWTg

03.11.14 10.11.14 17.11.14

05.11.14 12.11.14 19.11.14

66

64*

60*

64

65*

62*

80