Danfoss Centrifugalpumpen

GRUNDFOS
RESEARCH AND TECHNOLOGY
Centrifugalpumpen
Centrifugalpumpen
1. udgave, 2. oplag
Januar 2006
Udgivet af:
GRUNDFOS Management A/S
Afdeling 3610 Fluid Mekanik
Poul Due Jensens Vej 7
8850 Bjerringbro
Danmark
Centrifugalpumpen
Alle rettigheder forbeholdes.

Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller
dele heraf er iflge gldende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden skriftlig samtykke eller
aftale med GRUNDFOS Management A/S.
GRUNDFOS Management A/S indestr ikke for rigtigheden af oplysningerne indeholdt i bogen.
Anvendelse af oplysninger sker p eget ansvar.
Forord
I afdelingen for fluidmekanik er vi glade for at kunne
prsentere dig for den frste udgave af bogen: Centrifugalpumpen. Dette er andet oplag, hvori der er mindre
rettelser i forhold til frste oplag. Vi har lavet bogen
fordi vi gerne vil delagtiggre vores samarbejdspartnere
i den viden om pumpehydraulik og design vi ligger inde
med i afdelingen, og de grundlggende pumpebegreber vi bruger i vores daglige arbejde.
Centrifugalpumpen er primrt tnkt som en intern
bog og er mlrettet teknikere p BDC som arbejder med
konstruktion af pumpekomponenter i forbindelse med
udvikling og vedligeholdelse. Herudover henvender bogen sig til vores fremtidige kolleger, de studerende p
universiteterne og ingenirhjskolerne, som kan bruge
bogen som opslagsvrk og inspirationskilde p deres studie. Vores intention har vret at skrive en bog
der giver et overblik over pumpens hydrauliske komponenter, og samtidig gr teknikere i stand til at overskue
hvad konstruktions- og driftsndringer betyder for
pumpens ydelse.
Bogen er inddelt i 6 kapitler, og svrhedsgraden stiger
jo flere kapitler du lser.
I kapitel 1 gennemgr vi princippet for hvordan centrifugalpumpen fungerer, samt dens hydrauliske komponenter. Herudover prsenterer vi de forskellige pumpetyper som Grundfos fremstiller. Kapitel 2 beskriver
hvordan man lser en pumpes ydelse ud fra kurverne

for lftehjde, effekt, virkningsgrad og NPSH. I kapitel
3 kan man lse om hvordan man tilpasser en pumpes ydelse nr den er i drift i et anlg. Det teoretiske
grundlag for energiomstningen i en centrifugalpumpe prsenteres i kapitel 4, og vi gennemgr hvordan man kan bruge skaleringslovene til at ndre en
pumpes ydelse. I kapitel 5 beskriver vi de forskellige
tabstyper der optrder i pumpen, og vi beskriver hvordan tabene pvirker henholdsvis ow, lftehjde og
effektforbrug. I bogens sidste kapitel, kapitel 6, gennemgr vi de testtyper som Grundfos lbende udfrer p bde samlede pumper og enkelte pumpekomponenter, for at sikre at pumpen yder det den skal.
Hele afdelingen for Fluidmekanik har vret involveret
i udviklingen af bogen. Igennem en lngere periode
har vi diskuteret ideen, indholdet og strukturen og indsamlet kildemateriale. Skelettet til bogen blev endeligt
skabt efter nogle intensive arbejdsdage p Himmelbjerget, hvor vi fik nedsat nogle arbejdsgrupper og lagt en
slagplan for udviklingen af bogen. Resultatet af afdelingens engagement og indsats gennem 8 mneder er den
bog du holder i hnden.
Vi hber at du fr glde af Centrifugalpumpen, og at du
kommer til at bruge den som opslagsvrk i dit daglige
arbejde.
God fornjelse!
Christian Brix Jacobsen
Afdelingsleder
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1. Introduktion til centrifugalpumper.................11
1.1 Centrifugalpumpens princip............................................12
1.2 Pumpens hydrauliske komponenter...........................13

1.2.1 Indlbsflange og indlb......................................14

1.2.2 Lber.................................................................................15

1.2.3 Kobling og drev.........................................................17

1.2.4 Spaltettning............................................................18

1.2.5 Kaviteter og aksialleje......................................... 19

1.2.6 Spiralhus, diffusor og udlbsflange............21

1.2.7 Ledeapparat og svb.............................................23
1.3 Pumpetyper og anlg.......................................................... 24

1.3.1 UP-pumpen..................................................................25

1.3.2 TP-pumpen...................................................................25

1.3.3 NB-pumpen.................................................................25

1.3.4 MQ-pumpen................................................................25

1.3.5 SP-pumpen.................................................................. 26

1.3.6 CR-pumpen................................................................. 26

1.3.7 MTA-pumpen............................................................ 26

1.3.8 SE-pumpen...................................................................27

1.3.9 SEG-pumpen...............................................................27
1.4 Opsummering..................................................................................27
Kapitel 2. Pumpekurver ...........................................................29

2.1 Kurvetyper ................................................................................... 30
2.2 Tryk...............................................................................................................32
2.3 Absolut og relativt tryk..............................................................33
2.4 Lftehjde............................................................................................. 34
2.5 Differenstryk over pumpen

- Beskrivelse af differenstryk.................................................35
2.5.1 Totaltrykforskel ........................................................35

2.5.2 Statisk trykforskel........................................................35

2.6
2.7

2.8
2.9
2.10
2.11
2.12
2.13
2.5.3 Dynamisk trykforskel................................................35

2.5.4 Geodtisk trykforskel............................................. 36
Energiligning for en ideel strmning............................37
Effekt.......................................................................................................... 38
2.7.1 Omdrejningstal............................................................. 38
Hydraulisk effekt............................................................................. 38
Virkningsgrad.................................................................................... 39
NPSH, Net Positive Suction Head....................................40
Aksialkrfter...................................................................................... 44
Radialkrfter..................................................................................... 44
Opsummering....................................................................................45
Kapitel 3. Pumper i anlg........................................................ 47

3.1 Enkelt pumpe i et anlg..................................................... 49
3.2 Parallelkoblede pumper........................................................... 50
3.3 Seriekoblede pumper...................................................................51
3.4 Regulering af pumper.................................................................51
3.4.1 Drosselregulering.........................................................52

3.4.2 Regulering med bypass-ventil..........................52
3.4.3 Start/stop-regulering................................................53

3.4.4 Regulering af omdrejningstal...........................53
3.5 rsenergiforbrug............................................................................ 56
3.6 Energiindeks (EEI)............................................................................57
3.7 Opsummering....................................................................................58
Kapitel 4. Pumpeteori............................................................... 59
4.1

4.2
Hastighedstrekanter...................................................................60
4.1.1 Indlb...................................................................................... 62
4.1.2 Udlb....................................................................................... 63
Eulers pumpeligning...................................................................64
4.3
4.4
4.5

4.6
4.7
4.8
4.9
Skovlform og pumpekurve....................................................66
Anvendelse af Eulers pumpeligning............................. 67
Skaleringslove............................................................................ 68
4.5.1 Udledning af skaleringslove........................... 70
Forrotation....................................................................................72
Slip.......................................................................................................73
Pumpens specifikke omdrejningstal...........................74
Opsummering.............................................................................75
Kapitel 5. Tab i pumper.............................................................. 77

5.1 Tabstyper........................................................................................78
5.2 Mekaniske tab...........................................................................80

5.2.1 Lejetab og akselttningstab..........................80
5.3 Hydrauliske tab.........................................................................80

5.3.1 Strmningsfriktion.................................................81

5.3.2 Opblandingstab ved
tvrsnitsudvidelse...................................... 86

5.3.3 Opblandingstab ved
tvrsnitsindsnvring..........................................87

5.3.4 Recirkulationstab....................................................89

5.3.5 Stdtab..........................................................................90

5.3.6 Skivefriktion............................................................... 91

5.3.7 Lktab............................................................................ 92
5.4 Tabsfordeling som funktion af

specifik omdrejningstal....................................................... 95
5.5 Opsummering............................................................................ 95
Kapitel 6. Test af pumper.............................................. 97
6.1
6.2

Testtyper........................................................................................98
Mling af pumpens ydelse................................................99
6.2.1 Flow................................................................................100
6.2.2 Tryk................................................................ 100

6.2.3 Temperatur............................................................... 101

6.2.4 Beregning af lftehjde................................... 102

6.2.5 Generel beregning af lftehjde............. 103

6.2.6 Effektforbrug........................................................... 104

6.2.7 Omdrejningstal...................................................... 104
6.3 Mling af pumpens NPSH............................................... 105

6.3.1 NPSH3%-test ved at snke
indlbstryk................................................... 106

6.3.2 NPSH3%-test ved at ge flowet..................... 107

6.3.3 Prvestande.............................................................. 107

6.3.4 Vandkvalitet............................................................. 108

6.3.5 Damptryk og massefylde................................ 108

6.3.6 Referenceplan......................................................... 108

6.3.7 Barometerstand.....................................................109

6.3.8 Beregning af NPSHA og bestemmelse

af NPSH3%....................................................................109
6.4 Kraftmlinger...........................................................................109

6.4.1 Mlesystem.............................................................. 110

6.4.2 Udfrelse af kraftmling.................................. 111
6.5 Usikkerhed p ydelsesmling........................................ 111

6.5.1 Standardkrav til usikkerheder...................... 111

6.5.2 Overordnet usikkerhed......................................112

6.5.3 Mling af prvestandens usikkerhed......112
6.6 Opsummering...........................................................................112
Appendix....................................................................................... 113
A. Enheder..................................................................................................114
B. Kontrol af testresultater............................................................. 117
Litteraturliste...........................................................................................122
Standarder.................................................................................................123
Stikordsregister..................................................................................... 124
Stofvrdier for vand...........................................................................131
Symbolliste................................................................................................132

9
10
Kapitel 1
Introduktion til
centrifugalpumper
1.1 Centrifugalpumpens princip
1.2 Pumpens hydrauliske komponenter
1.3 Pumpetyper og anlg
1.4 Opsummering
1. Introduktion til centrifugalpumper

I dette kapitel prsenterer vi centrifugalpumpens dele og et bredt udsnit af
de typer vi producerer p Grundfos. Kapitlet giver lseren en grundlggende forstelse for principperne bag centrifugalpumpen og den terminologi
som man bruger i forbindelse med pumpen.
Centrifugalpumpen er den mest udbredte pumpetype p verdensplan.
Princippet er simpelt, velbeskrevet og gennemtestet, og pumpen er robust,
effektiv og relativ billig at producere. Der findes en bred vifte af varianter
som bygger p centrifugalpumpens princip, og som indeholder de samme
grundlggende hydrauliske dele. Langt strstedelen af de pumper Grundfos producerer, er centrifugalpumper.
Udlb
1.1 Centrifugalpumpens princip

Nr pumpen er i drift, skaber den en trykstigning fra pumpens indlb til
pumpens udlb. Det er trykforskellen der driver vsken gennem det system
eller anlg pumpen er tilsluttet.
Centrifugalpumpen skaber en trykstigning ved at overfre mekanisk energi
fra motoren til vsken via den roterende lber. Vsken strmmer ind ved
lberens center og ud langs dens skovle. Centrifugalkraften ger hermed
vskens hastighed, og dermed den kinetiske energi der senere omdannes til tryk. Figur 1.1 viser et eksempel p vskens vej gennem centrifugalpumpen.
Lber
Indlb
Omlbsretning
Udlb
Lber
Lberskovl
Indlb
Figur 1.1: Vskens strmning gennem

centrifugalpumpen.
12
12
1.2 Pumpens hydrauliske komponenter

Principperne for de hydrauliske komponenter er flles for mange centrifugalpumper. De hydrauliske komponenter er de dele der er i berring med
vsken. Figur 1.2 viser de hydrauliske komponenter i en typisk pumpe, og
i det flgende afsnit vil vi gennemg komponenterne fra indlbsflangen til
udlbsflangen.
Figur 1.2: Pumpens

hydrauliske komponenter.
Motor
Kobling
Aksel
Akselttning
Kavitet over lber
Kavitet under lber

Spiral
Udlbsflange
Indlbsflange
Diffusor
Pumpehus
13
Lber
Spaltettning
Indlb
13

1.2.1 Indlbsflange og indlb
Pumpen monteres i rrsystemet via indlbs- og udlbsflangen. Flangernes udformning afhnger af hvad pumpen skal
bruges til. Nogle pumpetyper har ingen indlbsflange, da
indlbet ikke er monteret p et rr men nedsnket direkte
i vsken.
Indlbet leder vsken fra indlbsflangen til lberens sugemund. Indlbets udformning afhnger af pumpetypen. De
fire mest anvendte typer indlb er inline, endsuction, doub
lesuction og indlb til dykpumper. De fire indlbstyper er
vist p Figur 1.3.
Inline-pumper er konstrueret til at blive monteret p en lige
rrstreng deraf navnet inline. Indlbsstykket ombjer vsken, s den ledes ind i sugemunden.
Lber
Indlb
Lber
Indlb
Endsuction-pumper har et meget kort og lige indlbsstykke,

fordi sugemunden er placeret i forlngelse af indlbsflangen.
Lberen i doublesuction-pumper har to sugemunde. Indlbet deler sig og leder vsken fra indlbsflangen til begge
sugemunde. Denne konstruktion minimerer aksialkraften,
se afsnit 1.2.5.
Dykpumper har ofte motoren placeret under pumpens hydrauliske dele med indlbet placeret midt p pumpen, se
Figur 1.3. Dermed undgr man hydrauliske tab forbundet
med at lede vsken udenom motoren efter at den er suget
ind i pumpen. Endvidere er motoren klet, da den er nedsnket i vsken.
Lber
Indlb
Lber Indlb
Inline-pumpe
Endsuction-pumpe
Doublesuction-pumpe
Dykpumpe
Figur 1.3: Indlb for inline-, endsuction-, doublesuction- og dykpumpe.
14
14
Pumpens indlb er designet sledes at man tilstrber et jvnt hastighedsprofil

til lberen, hvilket begrnser tryktabet gennem indlbet. Figur 1.4 viser et eksempel p hastighedsfordelingen ved forskellige tvrsnit i indlbet.
1.2.2 Lber
Pumpens motor driver lberen. Nr lberen roterer, overfrer lberskovlene
energi til vsken i form af en tryk- og hastighedsstigning. Vsken suges ind
i lberen ved sugemunden og strmmer ud gennem lberkanalerne, som
lberskovlene danner mellem lberens for- og bagplade, se Figur 1.5.
Designet af lberen afhnger isr af hvilke krav der stilles til trykopbygning, flow og driftsikkerhed. Lberen er den komponent som pvirker pumpens ydelse mest. Det er ofte kun lberen der ndres, nr der skal designes
en serie pumpevarianter.
Figur 1.4: Hastighedsfordeling i indlb.
Aksialretning
Bagplade
Nav
Radialretning
Lberkanal
(blt omrde)
Skovlbagkant
Lberens omlbsretning
Tangentialretning
Lberens omlbsretning
Skovlforkant
Forplade
Lberskovl
Figur 1.5: Lberens komponenter, definitioner af retninger og flow relativt til lberen.
15
15

Lberens evne til at opbygge tryk og skabe flow afhnger isr af om
vsken strmmer gennem lberen radialt eller aksialt, se Figur 1.6.
I en radiallber er der stor forskel p indlbsdiameteren og udlbsdiameteren og mellem udlbsdiameteren og udlbsbedden, der er lberkanalens
hjde ved udlbet. Centrifugalkrfternes pvirkning af vsken i denne
konstruktion resulterer i hjt tryk og lavt flow. I en aksiallber med lille
ndring i radial retning og stor udlbsbredde fs derimod lavt tryk og hjt
flow. Halvaksiallbere anvendes hvor man nsker en afvejning mellem trykopbygning og flow.
Lberen har et antal lberskovle. Antallet afhnger blandt andet af ydelsen
man nsker at opn, stjkrav samt mngden og strrelsen af fremmedlegemer i vsken. Til vsker uden fremmedlegemer anvender man lbere med
5-10 kanaler, hvilket erfaringsmssigt har vist sig at give den bedste virkningsgrad. Til vsker med fremmedlegemer, som eksempelvis spildevand,
bruger man en-, to- eller trekanalslbere. Skovlforkanten p sdanne lbere
er designet s risikoen for at fremmedlegemer hnger fast i lberen, er minimal. I kraft af deres konstruktion kan en-, to-, og trekanalslbere hndtere
at fremmedlegemer af en vis strrelse passerer gennem lberen. Figur 1.7
viser en enkanalpumpe.
Radiallber
Halvaksiallber
Aksiallber
Figur 1.6: Radial-, halvaksial- og aksiallber.
Figur 1.7: Enkanalpumpe.
Lbere uden forplade kaldes bne lbere. bne lbere anvendes hvor det
er ndvendigt at rengre lberen, og hvor der er risiko for at lberen bliver stoppet til. I spildevand med mange store fremmedlegemer bruger man
vortex-pumper med bne lbere. I denne type pumpe danner lberen en
strmning, som ligner hvirvlen i en skypumpe, se Figur 1.8. Vortex-pumpen
har en lav virkningsgrad i forhold til pumper med forplade og spaltettning.
Nr frst man har bestemt lberens grundlggende form, er designet af
lberen et sprgsml om at finde et kompromis mellem friktionstab og tab
som flge af ujvne hastighedsprofiler, se Figur 1.4. Som regel kan man
opn jvne hastighedsprofiler ved at forlnge lberskovlene, men det resulterer i en forget vgfriktion.
16
Figur 1.8: Vortexpumpe.
16
1.2.3 Kobling og drev

Lberen drives som regel af en elektromotor, der ikke m komme i kontakt med
vsken. Koblingen mellem motor og hydraulik er et af pumpens svage punkter,
fordi det er vanskeligt at ttne omkring en roterende aksel. I forbindelse med koblingen skelner man mellem to typer pumper: Trlberpumper og vdlberpumper. Fordelen ved trlberpumpen i forhold til vdlberpumpen er at man kan
bruge standardiserede motorer. Ulempen er ttningen mellem motor og lber.
Motor
Akselttning
I trlberpumpen er motoren og vsken adskilt af enten en akselttning, en

adskillelse med lang aksel eller en magnetisk kobling.
I en lsning med akselttning adskiller man vske og motor ved hjlp af ttningsringe, se Figur 1.9. Mekaniske akselttninger er vedligeholdelsesfri og har
mindre lkrate end pakdser med komprimeret pakningsmateriale. Levetiden af
mekaniske akselttninger afhnger meget af medie, tryk og temperatur.
Adskiller man motor og vske ved hjlp af en lang aksel, kommer de to dele
ikke i berring med hinanden, og dermed kan akselttningen undvres, se Figur 1.10. Denne lsning har begrnsede monteringsmuligheder, fordi motoren
skal placeres hjere end pumpens hydrauliske dele og vskeoverfladen i anlgget. Endvidere resulterer lsningen i en lavere virkningsgrad p grund af det
flow der vil vre ud gennem spalten ved akselgennemfringen, og p grund af
friktion mellem vsken og akslen.
Figur 1.9: Trlber med akselttning.
Motor
Fritstende aksel
Ydre magneter p
motorakslen
Indre magneter
p lberakslen
Vandspejl
Motor
Motoraksel
Hydraulik
Motorkop
Spalterr
Ydre magneter
Indre magneter
Motorkop
Figur 1.10: Trlber med lang aksel.
Spalterr
Lberaksel
Figur 1.11: Trlber med magnetdrev.
17
17

I pumper med magnetdrev adskiller man motoren og vsken med et ikkemagnetiserbart spalterr, hvilket fjerner problemet med at ttne en roterende aksel. Lberakslen p denne type pumpe har en rkke fastmonterede
magneter, der kaldes de indre magneter. Motorakslen munder ud i en kop,
hvor de ydre magneter er monteret p indersiden af koppen, se Figur 1.11.
Spalterret er fastmonteret i pumpehuset mellem lberakslen og koppen.
Lberakslen og motorakslen roterer, og de to dele kobles sammen ved hjlp
af magneterne. Fordelen ved magnetdrevet er at pumpen er hermetisk tt,
men koblingen er dyr at fremstille. Derfor anvendes denne type ttning kun
nr det er et krav at pumpen er hermetisk tt.
I vdlberpumpen er motorens rotor indkapslet sammen med lberen. Rotor og lber er adskilt fra motorens stator med et spalterr. Som vist p Figur
1.12, er rotoren omsluttet af vsken, hvilket smrer lejerne og kler motoren. Vsken omkring rotoren resulterer i friktion mellem rotor og spalterr,
hvilket reducerer pumpens virkningsgrad.
1.2.4 Spaltettning
I spalten mellem den roterende lber og det stationre pumpehus opstr
et lkflow nr pumpen er i drift. Lkflowets strrelse afhnger hovedsageligt af spaltens udformning og det tryk lberen opbygger fra indlb til udlb. Efter spalten strmmer lkflowet gennem lberen igen, se Figur 1.13.
Lberen pumper alts mere vske end der strmmer gennem pumpen fra
indlbsflangen til udlbsflangen. For at minimere tab p grund af lkflow
monterer man en spaltettning.
Spaltettninger kan konstrueres p mange mder og i mange materialekombinationer. Typisk er spaltettninger drejet direkte i stbegodset eller udfrt
som eftermonterede ringe i pumpehuset. Spaltettninger kan ogs laves
med flydende plastringe. Endelig findes der en rkke ttninger med gummiringe, der er specielt velegnede til at hndtere vsker med slidende partikler
som for eksempel sand.
18
Vske
Rotor
Stator
Spalterr
Udlb
Lber
Indlb
Lejer
Figur 1.12: Vdlberpumpe.
Udlb
Indlb
Lkflow
Spalte
Spaltettning
Figur 1.13: Lkflow ved spalten.
18
Optimal balance mellem lktab og friktion er en vsentlig parameter nr

man designer en spaltettning. En lille spalte begrnser lkflowet, men
ger friktionen og risikoen for pslb og stj. Herudover stiller en lille spalte
strre krav til bearbejdningsnjagtighed og montage, hvilket resulterer i hjere produktionsomkostninger. For at opn optimal balance mellem lktab
og friktion skal man tage pumpetype og -strrelse i betragtning.
1.2.5 Kaviteter og aksialleje
De hulrum der er mellem lber og pumpehus, kaldes kaviteter, se Figur 1.14.
Kaviteternes udformning afhnger af lberens og pumpehusets design, og
de pvirker strmningerne omkring lberen og pumpens evne til at hndtere sand og luft.
Kavitet over lber
Primrstrmning
Kavitet under lber
Sekundrstrmning
I kaviteterne danner lberens rotation to former for strmninger: Primrstrmninger og sekundrstrmninger. Primrstrmningerne er hvirvler
der roterer med lberen omkring akslen i kaviteterne over og under lberen,
se Figur 1.14. Sekundrstrmningerne er vsentlig svagere end primrstrmningerne.
Primr- og sekundrstrmningerne pvirker trykforholdene p ydersiden
af lberens for- og bagplade, som dermed pvirker aksialtrkket. Aksialtrkket er summen af alle kraftpvirkninger i aksialretningen, der opstr
som flge af den aktuelle tryktilstand i pumpen. Den primre kraftpvirkning kommer fra trykstigningen over lberen. Sugemunden pvirkes af
indlbstrykket, mens ydersiden af for- og bagplade p lberen pvirkes af
udlbstrykket, se Figur 1.15. For enden af akslen er der en pvirkning fra atmosfretrykket, mens der p den anden ende er en pvirkning fra systemtrykket. Ved lberens for- og bagplade er trykket stigende fra akslens midte
og ud mod lberens ydre diameter. Kraftpvirkningerne stiger alts fra lberens centrum og ud mod periferien.
19
Figur 1.14: Primr- og sekundrstrmninger i kaviteterne.
19

Aksiallejet optager hele aksialtrkket og er derfor udsat for de krfter der
pvirker lberen.
Udlbstryk
Atmosfretryk
Udlbstryk
Lberen skal aksialaflastes hvis det ikke er muligt at optage hele aksialtrkket i aksiallejet. Der findes flere forskellige mder der kan mindske trkket
p akslen og dermed aflaste aksiallejet. Her er beskrevet fire metoder. Alle
aksialaflastningsmetoder resulterer i hydrauliske tab.
En mde at aflaste aksiallejet p er ved at lave sm huller i lberens bagplade, se Figur 1.16. Lkflowet gennem hullerne har indflydelse p strmningerne i kaviteten over lberen og dermed trykfordelingen, men giver
samtidig anledning til tab.
En anden mde at aflaste aksiallejet p er ved at kombinere aflastningshuller med en spaltettning p lberbagpladen, se Figur 1.17. Hermed opnr
man en ekstra tryksnkning i kaviteten mellem akslen og spaltettningen
og derved en yderligere aksialaflastning. Spaltettningen giver ekstra friktion, men mindre lkflow gennem aflastningshullerne i forhold til lsningen
uden spaltettning.
En tredje mde at aflaste aksiallejet p er ved at man monterer skovle p
bagsiden af lberen, se Figur 1.18. I lighed med de to foregende lsninger
ndrer denne metode hastighederne i strmningerne ved bagpladen, hvorved trykfordelingen ndres tilsvarende. Skovlene optager effekt uden at
bidrage til pumpens samlede ydelse. Konstruktionen vil derfor snke virkningsgraden.
Aksialtrk
Indlbstryk
Figur 1.15: Kraftpvirkninger der giver aksialtrk.

Aksialaflastningshul
Figur 1.16: Aksialaflastning via aflastningshuller.
Spaltettning
Aksialaflastningshul
Figur 1.17: Aksialaflastning via spaltettning

og aflastningshuller.
20
20
En fjerde mde at aflaste aksiallejet p er ved at man monterer finner p

pumpehuset i kaviteten under lberen, se Figur 1.19. I dette tilflde nedsttes primrstrmningens rotationshastighed i kaviteten under lberen,
hvorved trykket stiger p lberens forplade. Denne form for aksialaflastning
medfrer get skivefriktion og get lktab p grund af det hjere tryk over
spalten ved sugemunden.
Skovle
Figur 1.18: Reduktion af aksialtrk via skovle

p bagsiden af bagpladen.
Finner
1.2.6 Spiralhus, diffusor og udlbsflange

Spiralhuset opfanger vsken fra lberen og leder den til pumpens udlbsflange. Spiralhuset omdanner det dynamiske tryk opbygget i lberen til statisk tryk. Ved omdannelsen snkes hastigheden gradvist nr tvrsnitsarealet af vskestrmmen ges. Denne omdannelse kaldes hastighedsdiffusion.
Et eksempel p diffusion er nr vandets hastighed i et rr snkes p grund
af overgangen fra et lille tvrsnitsareal til et stort tvrsnitsareal, se Figur
1.20. Statisk tryk, dynamisk tryk og diffusion uddybes i afsnit 2.2, 2.3 og 5.3.2.
Figur 1.20: Hastighedsndring

i et rr p grund af ndring
i tvrsnitsareal.
Figur 1.19: Reduktion af aksialtrk via finner

i pumpehuset.
Diffusion
Lille tvrsnit:
Hj hastighed, lavt statisk
tryk, hjt dynamisk tryk
Stort tvrsnit:
Lav hastighed, hjt statisk
tryk, lavt dynamisk tryk
21
21

Man kan dele spiralhuset op i tre hovedkomponenter:
Ringdiffusor, spiral og udlbsdiffusor, se Figur 1.21. I hver
af de tre komponenter sker der en energiomstning
mellem hastighed og tryk, der skal vre s effektiv som
muligt.
Ringdiffusorens primre funktion er at lede vsken fra
lberens udlb til spiralens indlb. I ringdiffusoren ges
strmningens tvrsnitsareal p grund af stigningen i
diameter fra lberens udlb til spiralens indlb. For at
ge diffusionen og udjvne hastighedsprofilet kan der
vre skovle i ringdiffusoren.
Spiralens primre opgave er at opsamle vandet fra ringdiffusoren og lede det til diffusoren. For at have ens hastighed rundt langs spiralen skal tvrsnitsarealet i spiralen ges rundt langs periferien fra tungen mod kvrken.
Kvrken er det sted p ydersiden af tungen, hvor det
mindste tvrsnitsareal i diffusoren findes. Hastigheden
i spiralen kan kun vre ens ved t flow designflowet.
Ved alle andre flow opstr der radialkrfter p lberen,
da trykket varierer langs spiralen. Radialkrfterne skal
som aksialkrfterne optages i lejet, se Figur 1.21.
Udlbsdiffusoren er den del af spiralhuset der forbinder
kvrken med udlbsflangen. Diffusoren ger det statiske tryk yderligere ved en gradvis forgning af tvrsnitsarealet fra kvrken til udlbsflangen.
Spiralhuset er designet sledes at man opnr den bedst

mulige omstning fra dynamisk til statisk tryk, alt imens
man minimerer tryktabene. Den hjeste virkningsgrad
opns ved at finde den rette balance mellem hastighedsndringer og vgfriktion. Nr man designer spiralhuset, fokuserer man p flgende parametre: Spiraldiameteren, tvrsnitsgeometrien for spiralen, udformning
af tungen, kvrkarealet, kvrkens radielle placering
samt lngde, bredde og krumning af diffusoren.
Radialkraft
Udlbsflange
Udlbsdiffusor
Ringdiffusor
Kvrk
Spiral
Tunge
Radialkraft
Figur 1.21:
Spiralhusets dele.
22
22
1.2.7 Ledeapparat og svb

Flere lbere kan forbindes i serie, hvis man nsker at ge det tryk en pumpe
skal levere. I en seriekoblet pumpe er lberne forbundet med et ledeapparat. Ledeapparatet srger for at vsken bliver frt fra udlbet af n lber til
indlbet p den nste lber, se Figur 1.22. En lber og et ledeapparat kaldes
enten et trin eller et kammer. Kamrene i en flertrinspumpe kaldes tilsammen kammerstakken.
Udover at lede vsken fra et trin til det nste har ledeapparater samme
grundlggende funktion som spiralhuse: At omdanne dynamisk tryk til statisk tryk. Herudover begrnser ledeapparatet unsket rotation i vsken,
fordi en sdan rotation pvirker ydelsen af den efterflgende lber. Man kan
tilpasse rotationen ved at placere ledeskovle i ledeapparatet. Ledeskovlene
danner kanaler i ledeapparatet.
Svb
Udlbskanal
Kammerstak
Kammer
I flertrins-inlinepumper ledes vsken fra toppen af kammerstakken til udlbet ved hjlp af den kanal der dannes mellem kammerstakkens udvendige
del og svbet, se Figur 1.22.
Ved design af ledeapparater gr man sig de samme overvejelser som ved design af lber og spiralhus. I modstning til spiralhuse skaber et ledeapparat
ikke radialkrfter p lberen, da det er rotationssymmetrisk.
Lber
Ledeskovl
Lberskovl
Ledeapparat
Figur 1.22: Ledeapparat og lbere i en

flertrinspumpe.
23
23

1.3 Pumpetyper og anlg
I dette afsnit beskrives et udvalg af de centrifugalpumper Grundfos producerer. Pumperne opdeles i fem overordnede grupper: Cirkulationspumper,
pumper til trykforgning og vsketransport, vandforsyningspumper, industripumper og spildevandspumper. Mange af pumpetyperne kan bruges i
flere forskellige sammenhnge inden for forskellige anvendelsesomrder.
Cirkulationspumper bruges primrt til at cirkulere vand i lukkede anlg,
for eksempel varme-, kle- og airconditionanlg, samt brugsvandsanlg.
I brugsvandsanlg cirkulerer vandet konstant i rrsystemet for at undg at
man skal vente lnge p varmt vand nr man bner for hanen.
Pumper til trykforgning bruges blandt andet til at ge trykket af koldt vand
og som kondensatpumper til dampkedler. Pumperne er som regel designet
til at hndtere vsker med smpartikler som eksempelvis sand.
Vandforsyningspumper kan installeres p to mder: Enten kan de nedsnkes i en brnd, eller ogs kan de placeres p jordoverfladen. Forholdene i
vandforsyningsanlg stiller store krav til robusthed over for okker, kalk og
sand.
Industripumper anvendes, som navnet antyder, overalt i industrien og alts
i et meget bredt udsnit af anlg som hndterer mange forskellige homogene og uhomogene vsker. Til pumper der skal hndtere tsende, giftige
eller eksplosive vsker, stilles der srligt store milj- og sikkerhedsmssige
krav, som eksempelvis at pumpen er hermetisk tt og korrosionsbestandig.
Spildevandspumper anvendes til at pumpe forurenet vand i rensningsanlg
og industrielle anlg. Pumperne er konstrueret s det er muligt at pumpe
vsker som har et hjt indhold af fremmedlegemer. Der findes en lang rkke varianter som kan hndtere spildevand med forskellig grad af forurening.
24
24
1.3.1 UP-pumpen
Cirkulationspumper benyttes ved opvarmning, cirkulation af koldt vand,
ventilation og airconditionanlg i huse, kontorbygninger, hoteller, etc. En
del af pumperne installeres i varmeanlg hos slutbrugerne. En anden del
af pumperne slges til OEM-kunder (Original Equipment Manufacturer),
der indbygger pumperne i komplette vghngte gasfyrsanlg. Pumpen
er konstrueret efter inline-princippet med en vdlbermotor, der kun har
statiske ttninger. Pumpen er designet med henblik p at minimere rrstj. Grundfos producerer UP-pumper med og uden automatisk regulering
af pumpeydelsen. Med den automatiske regulering af pumpen er det muligt
at tilpasse ydelsen til det aktuelle behov og derved spare energi.
1.3.2 TP-pumpen
TP-pumpen bruges til at cirkulere varmt eller koldt vand i eksempelvis varme-, kle- og airconditionanlg. Pumpen er bygget efter inline-princippet,
og den har standard motor og akselttning. Det er hjvirkningsgradsmotorer der driver TP-pumpen.
1.3.3 NB-pumpen
NB-pumpen er lavet til at transportere vske i fjernvarmevrker, varmeforsyning, kle- og airconditionanlg, spuleanlg og andre industrielle anlg.
Pumpen er bygget efter endsuction-princippet, og den findes i mange varianter med forskellige typer akselttninger, lbere og huse, som kan kombineres alt afhngig af vsketype, temperatur og tryk.
1.3.4 MQ-pumpen
MQ-pumpen er et komplet miniaturevandvrk, der bruges til vandforsyning og vsketransport i private hjem, sommerhuse, landbrug, gartnerier
og haveanlg. Pumpens styring sikrer at den starter og stopper automatisk.
Herudover beskytter styringen pumpen hvis der opstr fejl, eller hvis den
krer tr. Den indbyggede trykekspansionsbeholder reducerer antallet
af start og stop hvis der er uttheder i rrsystemet. MQ-pumpen er selvansugende. Det betyder at den kan tmme en sugeledning for luft, og dermed suge fra et niveau der er lavere end der hvor pumpen er placeret.
25
Udlb
Hydraulik
Motor
Indlb
Figur 1.23: UP-pumper.
Indlb
Udlb
Figur 1.24: TP-pumpe.
Udlb
Indlb
Figur 1.25: NB-pumpe.
Udlb
Indlb
Figur 1.26: MQ-pumpe.
25

1.3.5 SP-pumpen
SP-pumpen er en flertrins-dykpumpe, der bruges til rvandsforsyning,
grundvandssnkning og trykforgning. Herudover kan SP-pumpen bruges
til at pumpe korrosive vsker som for eksempel strkt saltholdigt vand.
Motoren er monteret under kammerstakken, og indlbet til pumpen er derfor placeret mellem motor og kammerstak. Pumpens diameter er tilpasset
strrelsen p en standard boring. SP-pumpen er forsynet med integreret
kontraventil for at forhindre at vskesjlen ved stop af pumpen strmmer
tilbage. Kontraventilen er desuden med til at forhindre vandslag.
1.3.6 CR-pumpen
CR-pumpen bruges i vaskeanlg, kle- og airconditionanlg, vandbehandlingsanlg, brandslukningsanlg, kedelfdeanlg og andre industrielle
anlg. CR-pumpen er en vertikal inline flertrinspumpe. Herudover er denne
pumpetype i stand til at pumpe korrosive vsker, fordi de hydrauliske dele
er lavet af rustfrit stl eller titanium.
Figur 1.27: SP-pumpe.

Udlb
Kontraventil
Kammerstak
Indlb
Motor
Motor
Kammerstak
1.3.7 MTA-pumpen
MTA-pumpen anvendes p den ufiltrerede side af bearbejdningsprocessen til at pumpe kle-og smremiddel som indeholder spner, fibre og
slidende partikler. MTA-pumpen er fremstillet efter trlberprincippet
med en lang aksel og uden akselttning. Pumpen er designet sledes
at den skal monteres vertikalt i en tank. Installationslngden, det
vil sige den del af pumpen som er neddykket i tanken, er tilpasset tankdybden, s det er muligt at tmme tanken for kle- og
smremiddel.
Indlb
Udlb
Figur 1.28: CR-pumpe.
Udlb
Monteringsflange
Udlbskanal
Aksel
Pumpehus
Figur 1.29: MTA-pumpe.
26
Indlb
26
1.3.8 SE-pumpen
SE-pumpen bruges til at pumpe spildevand, slamholdigt vand og grundvand. Pumpen er unik p spildevandsmarkedet, fordi den bde kan installeres nedsnket i en spildevandsbrnd eller trt opstillet i et rrsystem.
Serien af SE-pumper indeholder bde vortex-pumper samt enkanalpumper.
Enkanalspumperne er kendetegnet ved en stor fri passage og typebetegnelsen angiver diameteren for de partikler der kan passere gennem pumpen.
1.3.9 SEG-pumpen
SEG-pumpen er srligt egnet til at pumpe spildevand fra toiletter. SEGpumpen har snittesystem, der snitter faste og forgngelige bestanddele i
mindre stykker, som derefter kan ledes igennem rr med en relativ lille diameter. Pumper med snittesystem kaldes ogs grinderpumper.
Motor
Udlb
Indlb
Figur 1.30: SE-pumpe.
1.4 Opsummering
I dette kapitel har vi gennemget princippet for hvordan centrifugalpumpen fungerer, samt hvilke hydrauliske dele den indeholder. Vi har diskuteret
nogle af de overordnede aspekter der er forbundet med design af de enkelte
dele. Endelig indeholder kapitlet en kort beskrivelse af nogle Grundfos-pumper samt en beskrivelse af hvor de bruges.
Motor
Indlb
Udlb
Figur 1.31: SEG-pumper.
27
27
28
28
Kapitel 2
Pumpekurver
2.1 Kurvetyper
2.8 Hydraulisk effekt
2.2 Tryk
2.9 Virkningsgrad
2.3 Absolut og relativt tryk

2.4 Lftehjde
2.5 Differenstryk over pumpen

- Beskrivelse af differenstryk
2.6 Energiligning for en ideel
strmning
2.7 Effekt
H
[m]
2.10 NPSH,

Net Positive Suction Head
[%]
Lftehjde
50
2.11 Aksialkrfter
40
2.12 Radialkrfter
30
2.13 Opsummering
Virkningsgrad
70
60
50
20
10
0
0
10
20
30
40
50
P2
[kW]
10
8
6
4
2
0
Effekt
NPSH
60
70
Q [m3/h]
40
30
20
10
0
NPSH
(m)
12
10
8
6
4
2
0
2. Pumpekurver
2. Pumpekurver
Pumpers ydelse beskrives normalt med et st kurver. Dette kapitel forklarer
hvordan disse kurver lses, og hvad baggrunden for kurverne er.
2.1 Kurvetyper
Ved dimensionering af en pumpe begynder man med at finde ud af, hvor
stor en mngde vske der skal flyttes per time, og hvor stor lftehjden
skal vre for at flytte vsken.
Nr man har estimeret behovet, kan man i pumpeleverandrens datahfte
finde den pumpe som opfylder det specifikke behov. Datahftet indeholder
information om den lftehjde (H) pumpen yder ved forskellige flows (Q),
se Figur 2.1.
[%]
H[m]
Lftehjde
50
40
70
30
60
Virkningsgrad
50
20
40
30
20
10
10
0
0
10
20
30
40
50
Q [m3/h]
Effekt
10
2
0
30
70
NPSH(m)
P2 [kW]
10
60
NPSH
2
0
Figur 2.1: Typiske pumpekurver for en

centrifugalpumpe. Lftehjde (H), effektforbrug (P), virkningsgrad () og NPSH er
vist som funktion af flowet.
30
Udover pumpens lftehjde kan man i datahftet finde ud af hvor stort

pumpens effektforbrug (P) er. Effektforbrugets strrelse bruger man til at
dimensionere de installationer der skal forsyne pumpen med energi. Effektforbruget tegnes ligesom lftehjden som en funktion af flowet.
I datahftet kan man ydermere finde information om pumpens virkningsgrad () og NPSH. NPSH str for Net Positive Suction Head. NPSH-kurven
bruges til at vlge en pumpe som kan kre under de tryk- og temperaturforhold der er i det specifikke anlg p pumpens sugeside. Virkningsgradskurven bruges til at vlge en pumpe som er effektiv i det driftsomrde man har
behov for. Figur 2.1 viser et eksempel p pumpekurver i et datahfte.
I forbindelse med udviklingen af en ny pumpe specificerer man de pumpekurver den nye pumpe skal have. Udover de typiske katalogkurver arbejder
man med kurver for de aksial- og radialkrfter pumpen belaster lejesystemet med.
Pumpekurverne beskriver ydelsen for alle de komponenter der indgr i pumpeenheden, se Figur 2.2. Vlger man en pumpe uden motor, kan man montere en passende standardmotor p pumpen. Nr man har valgt en motor
til pumpen, kan man beregne pumpekurverne med den pgldende motor.
For pumper der slges bde med og uden motor, vises pumpekurverne kun
for pumpens hydrauliske dele, det vil sige uden motor og styring. For integrerede produkter vises pumpekurverne for det samlede produkt.
Motor
Styring
Kobling
Hydraulik
Figur 2.2: Pumpekurverne opgives for

pumpedelen eller for den samlede enhed
bestende af hydraulik, motor og elektronik.
31
31
2. Pumpekurver
2.2 Tryk
Tryk (p) er et udtryk for kraft per arealenhed. Man skelner mellem statisk og
dynamisk tryk. Summen af de to er totaltrykket:
p tot = pstat + pdyn

hvor
ptot =
pstat =
pdyn =
[Pa]
Totaltryk
pdyn = 1 [Pa]
V 2 [Pa]
2
Statisk tryk [Pa]
Dynamisk
[Pa]
p tot = ptryk
stat + p dyn + p geo
(2.1)
(2.2)
[Pa]
(2.5)
pstatmles
(2.6)
= pstat,
Statisk tryk
med
etpmanometer,
altid udud
stat, ind [Pa] og mlingen af statisk tryk skal
fres i stillestende vske eller gennem et trykudtag der er placeret vinkelret
1 2.3.
p strmningsretningen,
(2.7)
p dyn = 1 Vud2 se
Figur
Vind2 [Pa]
2
2
pstat
Totaltryk kan mles gennem et

trykudtag som har bningen vendt mod strm2
ningsretningen, se
Figur 2.3.
Q Har man
1 brug 1for at mle det dynamiske tryk, kan
[Pa]

p dyn = 1
(2.8)
4
Dud4 Dmellem
man gennemfre
totaltryk og statisk tryk. S2 en differenstrykmling
ind
4
dan et kombineret trykudtag kaldes et pitotrr.
Dynamisk tryk er et udtryk for vskens hastighed. Mles hastigheden (V), og
(2.1)
p tot = pstat + pdyn [Pa]
kendes vskens
ved hjlp
[Pakan
] man beregne det dynamiske tryk(2.9)
p geo = densitet
z g (r),
af flgende formel:
m2
p V2
[
pdyn+ = 1 + g Vz 2= Konstant
Pa]
s2
22

32
pstat
ptot
ptot
pdyn
pstat
ptot
Figur 2.3: Sdan mler man

statisk tryk Pstat , totaltryk Ptot og dynamisk tryk Pdyn .
(2.2)
(2.10)
hvor p tot = pstat + p dyn + p geo [Pa]

(2.5)
p abs = prel [m/s]
+ pbar [Pa]
(2.3)
V = Hastigheden
pstat = [kg/m
(2.6)
r = Densiteten
] pstat, ind [Pa]
pstat, ud 3
p tot
(2.4)
[m]
H=
1g
Dynamisk
tryk= kan
[
(2.7) til dyp dyn
omsttes
Vud2 1til statisk
Vind2 tryk,
Pa]og statisk tryk kan omsttes
2
2
namiskPtryk.
Strmning gennem et rr hvor rrdiameteren ges, bevirker,
(2.11) at en
hyd = H g Q = p tot Q [W]
del af det dynamiske tryk bliver
omsat til statisk tryk, se Figur 2.4. Som nvnt i
2
Phyddenne trykomstning
kapitel 1, kaldes
Strmning gennem et rr
Q 1 for 1diffusion.
(2.12)
[Pa]
4
hyd
p dyn= = 1 [% ]
(2.8)
4
P22
denDdel
og
kaldes for en rrstrmning,
af rret
Dind hvor diameteren ges, kaldes for
ud
4
en diffusor.
Phyd
[%]
(2.13)
tot =
P1
Figur 2.4: Eksempel p omstning af

dynamisk tryk til statisk tryk i en diffusor.
32
p tot = pstat + pdyn
[Pa]
(2.1)
(2.2)
pdyn = 1 V 2 [Pa]
2
2.3 Absolut og relativt tryk
Tryk kan
p
[PaSom
] absolut tryk eller relativt
pangives
+forskellige
pdyn + pmder:
(2.5) tryk.
tot = p
statto
geo
Absolut tryk refererer til absolut nulpunkt, og derfor kan absolut tryk kun
pstat = ptal.
]
pstat, ind
vre etpositivt
Relativt
tryk[Pa
refererer
til omgivelsernes tryk.(2.6)
Et positivt
stat, ud
relativt tryk betyder at trykket er over barometerstanden, og et negativt re2
1 V 2 [Pa]
(2.7)
p dyn
= 1 at Vtrykket
lativt tryk
betyder
er under
ud
ind barometerstanden.
2
2
Den absolutte og relative angivelse

kendes ogs fra temperaturmling, hvor
2
i1Kelvin [K]
Qopgives
den relative temperatur opgi1 og
den absolutte temperatur

[Pa]
p dyn = 1
(2.8)
4
4
ves i grader Celsius [C]. Temperaturen

opgivet
D
Dind i Kelvin er altid positiv og refe 4 ud
rerer til absolut nul. Temperaturen i grader Celsius derimod refererer til vands
frysepunkt p 273.15 K og kan derfor godt vre negativ.
Barometerstanden
(2.9) pvir[Pa]et absolut tryk. Barometerstanden bliver
p geo = z mles
g som
ket af vejret og falder jo hjere man stiger til vejrs. Omregning fra et relativt
tryk til et
m2 den
aktuelle barometerstand til det
p absolut
V 2 tryk sker ved at lgge
g
z
Konstant
+
+
=
(2.10)
2
mlte relative
tryk:
2
s
p abs = prel + pbar
[Pa]
(2.3)
pmler
Rent praktisk
typer tryktot
[mman
] statisk tryk ved hjlp af tre forskellige (2.4)
H=
sensorer: g
En absoluttryksensor, for eksempel et barometer, mler tryk i forhold til
(2.11)
Phyd = H g Q = p tot Q [W]
absolut
nul.
En almindelig
Phyd tryksensor mler det relative tryk. Det vil sige man mler
[%til] atmosfren. Denne type tryksensor er(2.12)
=
hyd i forhold
trykket
den mest
P2
brugte.
Phyd
En differenstryksensor
og er
[%] mler trykforskellen mellem to mlesteder
(2.13)
tot =
uafhngig
af barometerstanden.
P1
P1 > P2 > Phyd
[W]
(2.14)
[%]
tot = styring motor hyd

NPSHA =
33
( p abs,tot,ind pdamp )
g
NPSHA > NPSHR + 0.5
[m]
[m]
(2.15)
(2.16)
(2.17)
33
pdyn = 1 V 2 [Pa]
2. Pumpekurver
2
(2.2)
[Pa]
(2.5)
2.4 Lftehjde
pstat = pstat, ud pstat, ind [Pa]
P de flgende
sider prsenteres de enkelte pumpekurver.
50
[Pa]den lftehjde (H) pumpen

(2.7)
p dyn eller
= 1 pumpekarakteristik
Vud2 1 Vind2viser
En QH-kurve
kan le2
2
vere ved forskellige flow. Flowet (Q) er den mngde vske der strmmer gennem pumpen. Som hovedregel2 angiver man flowet i kubikmeter i timen [m3/h],
Q 1 3 1
1 i formler
bruges
men ved
indsttelse
[m /s]. Figur
2.5]viser en typisk (2.8)
QH-kurve.
[Pa

p
dyn =
Dud4 Dind4
2
4
QH-kurven for en given pumpe kan bestemmes med opstillingen vist i Figur 2.6.
Pumpen startes og krer med konstant omdrejningstal. Nr man lukker ventilen
helt, bliver Q = 0, og H antager sin strste vrdi. Ventilen bnes mere og mere, og
] H er netop hjden af vskesjlen(2.9)
p geo vokser
= z Q,
og
g H[Pa
for hvergang
falder.
i det bne
rr efter pumpen. QH-kurven er en serie af sammenhrende vrdier af Q og H,
m2
V 2 2.5.
som vistpi Figur
+
+ g z = Konstant 2
(2.10)
2
s
I praksis mler man differenstrykket over pumpen, Dptot , og beregner lftehj[Pa]
p abs flgende
= prel + pbar
(2.3)
den H med
formel:
p tot
H=
g
[m]
(2.4)
Phyd = iHFigur
g 2.6
gennemfres
Q = p tot Q
Hvis forsget
med[W
en] vske med en anden (2.11)
densitet, bliver QH-kurven ideelt njagtig den samme. Det vil sige at en pumpes QH-kurve
Phyd
(2.12)i kapitel
%] der pumpes. Det kan forklares ud fra teorien
hyd = af den [vske
er uafhngig
P
4, hvor det bliver2vist at Q og H afhnger af geometrien og omdrejningstal, men
ikke af den pumpede
vskes densitet.
Phyd
[%]
(2.13)
tot =
P1
Trykforskellen over en pumpe kan ogs mles i meterVandsjle [mVs]. Meter] ikke m forvekles med lftehjden i (2.14)
P1 >erPen
Phyd [Wder
Vandsjle
trykenhed
[m]. Talvr2 >
dien for trykforskellen i [mVs] og lftehjden i [m] er den samme hvis det er vand
(2.15)
tot = styring motor hyd [%]
der pumpes
ved 4C. Ved en vandtemperatur p 20C vil forskellen vre s lille
at den er svr at bemrke. Ved en vandtemperatur p 80C vil forskellen vre
s stor NPSH
at derAkan
lftehjde,
[m] hvis ikke man omregner til(2.16)
= opst vsentlige fejl
g
men bruger talvrdien for trykforskellen i [mVs].
NPSHA > NPSHR + 0.5
34
NPSHA =
[m]
(pbar + g Hgeo p tab , sugeledning ) pdamp

g
H
[m]
(2.6)
40
30
20
10
0
0
10
20
30
40
50
60
70
Q[m3/h]
Figur 2.5: En typisk QH-kurve for en centrifugalpumpe; et lille flow giver en hj lftehjde
og et stort flow giver en lav lftehjde.
H [m]
12
10
10.2 m
p tot = pstat + pdyn + p geo
Vand ved 20oC

998,2 kg /m3
1 bar = 10,2 m
1 bar
2
0
0
1,0
1,5
2,0
Q [m3/h]
Figur 2.6: QH-kurven kan bestemmes i en opstilling med et bent rr efter pumpen. H er
netop hjden af vskesjlen i det bne rr.
(2.17)
[m]
(2.18)
34
2.5 Differenstryk over pumpen - Beskrivelse af differenstryk

(2.1)
2.5.1 Totaltrykforskel
Totaltrykforskellen over pumpen beregnes p baggrund af tre bidrag: Sta]
pdyn = 1 dynamisk
V 2 [Pa
tisk trykforskel,
trykforskel
og geodtisk trykforskel: (2.2)
2
[Pa]
p tot = pstat + pdyn + p geo
hvor p
stat = p stat, ud p stat, ind [Pa]
ptot = Totaltrykforskel over pumpen [Pa]
pstat = Statisk1trykforskel
over pumpen [Pa]
p dyn = Vud2 1 Vind2 [Pa]
2
2 over pumpen [Pa]
pdyn = Dynamisk trykforskel
pgeo = Geodtisk trykforskel mellem tryktransducerne [Pa]
(2.5)
(2.6)
(2.7)
(2.1)
p tot = pstat + pdyn Q[Pa] 1
1

]
[
p dyn trykforskel
Pa
= 1
(2.8)
2.5.2 Statisk
Dud4 Dind4
2
4 man mle direkte med en differenstrykfler,

kan
Den statiske trykforskel
1
2 en trykfler ved indlbet og udlbet af pumpen.
eller man
kan
placere
(2.2)
pdyn = V [Pa]
2 man finde den statiske trykforskel ved hjlp af flgende
I det tilflde kan
udtryk:p
[Pa]
= pstatp dyn
+ p[Pa
p
(2.5)
(2.1)
dyn]+ p geo
tottot= p stat +
(2.9)
p
geo = z g [Pa]
2

(2.6)
m2
p V2
(2.10)
2
(2.2)
[Pa1]
pdyn+ =211+ g Vz 2=2 Konstant
2 s
2
(2.7)
p dyn = Vud Vind [Pa]
2
2
2.5.3 Dynamisk
trykforskel
[Pa]
p tot= =prel
p+statpbar
+ p[Pa
(2.5)
p abs
(2.3)
dyn] + p geo
Den dynamiske trykforskel mellem
indlbet
og
udlbet
af
pumpen
findes
2
ved hjlp
af flgende
pstat
1
(2.6)
= p1stat, ud formel:
pQstat, ind [Pa1]
p
(2.8)
(2.4)
Hp=dyn = tot2 [m] D 4 D 4 [Pa]
ind
ud
g
4
(2.7)
p dyn = 1 Vud2 1 Vind2 [Pa]
(2.11)
P = H2 g Q =2p Q [W]
hyd
tot
2
Phyd
] 1
1
hyd
p geo= = 1z [%]gQ [Pa
[Pa]
4
p dyn =P2
Dud
Dind4
m2
p VP2hyd
g
z
Konstant
+
+
=
[
]
%
tot =
s2
2P

1
]
p > =P2prel
+ pbar[W[Pa
P
1abs
p geo = >zPhyd
g ][Pa]
35
tot =p
styring motor hyd
p = V 2 tot [m]
H
(2.12)
(2.9)
(2.8)
(2.10)
(2.13)
(2.3)
(2.14)
(2.9)
[%]
m2
(2.15)
(2.4)
35
pdyn = 1 V 2 [Pa]
2
2. Pumpekurver
p tot= =
p+statpdyn
+ p[Pa
ptot
pstat
dyn] + p geo
(2.2)
[Pa]
(2.5)
(2.1)
Da man i praksis under test af pumper ikke mler det dynamiske tryk eller
(2.6)
strmningshastigheder fr og efter pumpen, kan man i stedet beregne den
1
2
(2.2)
] kender flow og rrdiameter p indlb
pdyn trykforskel
= Vhvis[Pa
dynamiske
man
og udlb
(2.7)
p dyn =21 Vud2 1 Vind2 [Pa]
2
2
af pumpen:
p tot = pstat + pdyn + p geo [Pa]
(2.5)
2
pstat = p1stat, ud pQstat, ind [Pa1]

(2.6)
1
[Pa]
4
p dyn =
(2.8)
4

2
D
D
ud
ind
4
(2.7)
p dyn = 1 Vud2 1 Vind2 [Pa]
2
2
Formlen viser at den dynamiske trykforskel er nul, hvis rrdimensionerne er
ens fr og efter pumpen. 2
1
(2.9)
p geo =
z gQ [Pa] 1
[Pa]
4
p dyn
= 1
(2.8)
4
D
D
2.5.4 Geodtisk trykforskel
ind
4 ud
p V 2 trykforskel mellem indm2 og udlb kan findes p flgende
Den geodtiske
+
+ g z = Konstant 2
(2.10)
2
mde:
s
p = p + pbar [Pa]
pabsgeo = rel
z g [Pa]
(2.3)
(2.9)
p
hvor H
m2
p = V 2 tot [m]
(2.4)
+ g+ g z = Konstant 2
(2.10)
z er hjdeforskellen
mellem flerentilsluttet
udlbsrret og fleren tilslut
2
s
tet indlbsrret.
(2.11)
p abs = prel + pbar [Pa]
(2.3)
Phydtrykforskel er kun relevant hvis z ikke er nul, alts nr trykDen geodtiske
(2.12)
[%]
=p
hyd
tot
flerneHder
P2 tryk
(2.4) hjde
[m]fr og efter pumpen, ikke er placeret i samme
= mler
g
over referenceplanet. Referenceplanet er et vandret plan, for eksempel et

Phyd en vandret bordplade. Mlestedernes placering p rret
vandretgulv
eller
(2.13)
=H
(2.11)
Phyd
g [%] Q = p tot Q [W]
tot =
P1
har ingen betydning
for beregning af totaltrykforskellen.
Phyd
(2.14)
(2.12)
P1hyd> =P2 > Phyd[%][W]
Nr man bruger
P2en differenstrykmler til at mle den statiske trykforskel, er
(2.15)
der ingen
i mlingen.
totgeodtisk
= styring trykforskel
motor hyd indeholdt
[%]
Phyd
[%]
(2.13)
tot =
P1 ( p abs,tot,ind pdamp )
(2.16)
[m]
NPSHA =
g
(2.14)
P1 > P2 > Phyd [W]
NPSH > NPSHR + 0.5 [m]
tot = A styring motor
hyd [%]
36
(p + g Hgeo p tab , sugeledning ) pdamp

NPSHA = ( p bar
) g
abs,tot,ind pdamp
[m]
NPSHA =
(2.17)
(2.15)
[m]
(2.18)
(2.16)
36
p dyn =
Vud
Vind
[Pa]
(2.7)
Q 1
1

[Pa]
p dyn = 1
(2.8)
Dud4 Dind4
2
4
2.6 Energiligning for en ideel strmning
Energiligningen for en ideel strmning beskriver sammenhngen mellem
tryk, hastighedsenergi og potentiel energi. Ligningen omtales ogs som Ber(2.9)
p geo =ligning
z efter
g [den
Pa] schweiziske fysiker Daniel Bernoulli:
noullis
m2
p V2
+
+ g z = Konstant 2
2
s
(2.10)
p abs = prel + pbar [Pa]

(2.3)
Bernoullis ligning kan kun bruges hvis flgende betingelser er opfyldt:
p tot
(2.4)
[mstrmning
]
H=
1. Stationr
ingen ndring over tid
g
2. Inkompressibel strmning i praksis opfyldt for vand
(2.11)
[Wfriktionstab
]
PhydTabsfri
= H gstrmning
Q = p
Q fra
tot bort
3.
ser
4. Arbejdsfri strmning uden tilfrsel af energi
Phyd
(2.12)
[%]
hyd =
P2
Det betyder at formel (2.10) glder langs en strmlinie eller en vskepartikels vej.Phyd
For eksempel gennem en diffusor, men ikke gennem en lber, hvor
[arbejde.
%]
(2.13)
=
tot
der jo tilfres
P
1
P1 > P2 betingelserne
> Phyd [W] for energiligningen ikke er opfyldt, (2.14)
Selvom
kan ligningen bruges til at lave en overslagsberegning, og man kan korrigere for de tab den ikke
(2.15)
tager hjde for.
NPSHA =
g
NPSHA > NPSHR + 0.5
[m]
(2.16)
[m]
(2.17)
NPSHA =

g
NPSHA =
3500 Pa
7380 Pa
101300 Pa
3m
3
2
3
2
992.2kg m 9.81m s
992.2kg m 9.81m s 992.2kg m3 9.81m s2
[m]
(2.18)
NPSHA = 6.3m
37
+p +p
p
p damp
[m]
NPSHA = stat,ind bar dyn + Hgeo Htab,rr
g
(2.19)
37
2. Pumpekurver
2.7 Effekt
Effektkurverne angiver den energi pumpen skal tilfres per tidsenhed, se
Figur 2.7. Effekten opgives i Watt [W]. Man skelner mellem tre effektoverfrsler, se Figur 2.8:
(2.1)
Tilfrt effekt fra elnettet til motoren inklusiv styring (P1)
Askeleffekt overfrt fra motoren til akslen (P2)
Hydraulisk1effekt overfrt
fra lberen til vsken (Phyd)
(2.2)
pdyn = V 2 [Pa]
2
Effektforbruget afhnger af vskens massefylde. Det mlte effektforbrug
p tot = pstat + pdyn + p geo [Pa]
(2.5)
bliver derfor som regel korrigeret s det glder for en standardvske med
3
en massefylde
, hvilket
p
[Pa] svarer til vand ved 4C. (2.6)
= p
p 1000 kg/m
p
stat
stat, ud
P[kW]
P1
P2
Q[m3/h]
Figur 2.7: P1 og P2 effektkurver.
stat, ind
2
For integrerede
der slges
[Pa] P1 , og for pumper (2.7)
p dyn = 1 produkter
Vud2 1angives
Vindnormalt
2
2
med en standard motor angives oftest P2 i datahftet.
P1
2.7.1 Omdrejningstal
Q 1
1
[pumpens
varierer
p dyn = 1og effektforbrug

Pa]
(2.8)
Flow, lftehjde
med
omdrejningstal,
se
4
Dud
2
Dind4
afsnit 3.4.4. Nr man sammenligner pumpekurver, skal man derfor vre opmrksom p om de er opgivet ved samme omdrejningstal. Hvis det ikke er tilfldet, m man omregne kurverne til samme omdrejningstal fr de kan sammenlignes.
(2.9)
p geo = z g [Pa]
En pumpes omdrejningstal
angives i forbindelse
med P2-kurven, fordi det
m2
p V2
skal bruges
P1 for en kombination
af pumpe og motor.
g z = Konstant
+ til at+ beregne
(2.10)
s2
P2
PHyd
Figur 2.8: Effektoverfrsel i en pumpeenhed.
2.8 Hydraulisk
effekt
p abs = prel
+ pbar [Pa]
(2.3)
Den hydrauliske effekt, Phyd, er den effekt pumpen overfrer til vsken, se Figur 2.9. Somdet
p tot fremgr af flgende formel, beregner man den hydrauliske
(2.4)
[m
H =baggrund
effekt p
af]flow, lftehjde og massefylde:
g
Phyd = H g Q = p tot Q
[W]
(2.11)
Phyd
Man viser
ikke
(2.12) effekt,
[%] nogen selvstndig kurve for den hydrauliske
=
hydnormalt
P
2
men den indgr i beregningen af pumpens virkningsgrad.
tot =
38
Phyd
P1
[%]
(2.13)
38

p dyn = 1 Vud2 1 Vind2
2
2
p geo
geo = z g [Pa]
(2.6)
[Pa]
(2.7)
(2.9)
(2.9)
2
Q 1 m22 1
p V2

2.9 Virkningsgrad
(2.10)
(2.10)
p+dyn = +1 g z = Konstant
(2.8)
D 4 s22 D 4 [Pa]
2
2
Virkningsgraden er et udtryk
hydraulisk effekt og tilud
ind mellem
forholdet
4 for
frt effekt. Figur 2.9 viser virkningsgradskurver for pumpedelen (hyd) og for
(2.3)
p abs
(2.3)
abs = prel
rel + pbar
bar [Pa]
en komplet
pumpeenhed
med motor og styring (tot).
p tot
tot
(2.4)
[m
Hp=geo
(2.4)
Skal man
beregne
bruger man P2 , der angiver
den
(2.9)
= z pumpevirkningsgraden,
] g [Pa]
g
tilfrte effekt til pumpedelen. nsker man at beregne totalvirkningsgraden,
2
(2.11)
=V
g er tilfrt
Q = effekt
p tot
til
Qstyring
] og motor fra forsyningsnettet:
bruger Pman
PH
, der
phyd
m[2W
(2.11)
1
hyd+
tot
+ g z = Konstant
(2.10)
2
s

Phyd
hyd
(2.12)
[
]
=
%
hyd
(2.12)
hyd
p abs = pPrel22 + pbar [Pa]
(2.3)
hyd
pPhyd
tot
tot
H
= = tot
P
g11
[[m%]]
> =P22H> gPhyd

Phyd
[W
Q ]= p tot Q
1
hyd
1
[%]
hyd
tot
Q[m3/h]
Figur 2.9: Virkningsgradskurver for pumpedelen (hyd) og komplet pumpeenhed med

motor og styring (tot).
(2.13)
(2.13)
(2.4)
[W]
(2.14)
(2.11)
(2.15)
tot
(2.15)
tot =
styring motor
motor hyd
hyd [%]
Pstyring
hyd
(2.12)
[
%]
hyd =
Virkningsgraden
P2 er altid mindre end 100%, fordi den tilfrte effekt altid er
( p abs,tot,ind
abs,tot,ind p
damp ) p grund af tab i styring, motor og pumstrre end
den=hydrauliske
effekt
damp
(2.16)
[m]
NPSH
(2.16)
A
A
Phyd virkningsgrad
g
pedel. Den
totale
for
hele
pumpeenheden
(styring,
motor og
[
]
%
(2.13)
tot =
hydraulik) er etP1resultat af de enkelte komponenters virkningsgrader, og den
(2.17)
(2.17)
NPSHA > NPSHRR + 0.5 [m]
beregnes p Aflgende mde:
(2.14)
[
]
P1 > P2 > Phyd W
tab ,, sugeledning
sugeledning ) pdamp
bar + g Hgeo
damp [m]
geo p tab
NPSHAA = (pbar
(2.18)
(2.18)
(2.15)
tot = styring motor hyd [ %
g]
hvor
( p abs,tot,ind
pdamp
3500 Pa
7380 Pa
101300
Pa)
(2.16)2
[m]22 3m
A =
3
3
3
2
A
hstyring =NPSH
Styringens
virkningsgrad
[%]
3
3
2
m
g 9.81m s
992.2kg
992.2kg m 9.81m s 992.2kg m3 9.81m s2
hmotor = Motorens virkningsgrad [%]
NPSHAA => 6.3m
(2.17)
NPSH
NPSHR + 0.5 [m]
A
39
Det flowpunkt hvor pumpen har den strste virkningsgrad, kaldes optimal(p + g Hgeo p tab , sugeledning ) pdamp
NPSHA = pbar
punktet.
p damp [m] (2.18)
stat,ind + pbar
bar+ pdyn
dyn
+gHgeo Htab,rr damp
[m] (2.19)
NPSHAA = stat,ind
(2.19)
geo
tab,rr
g
g
3500 Pa
7380 Pa
101300 Pa
m
NPSHA = -27900 + 101000
3Pa
47400
Pa
+ 500
3
2
3
2
s 2 + 992.2kg
m 9.81m s 33992.2kg m223 9.81m s2
3m 1m
NPSHAA = 992.2kg m 9.81m
3
973 kg m 9.81m s
973 kg m3 9.81m s2
NPSHA = 6.3m
NPSHAA = 4.7m
39
p dyn = 1 Vud2 1 Vind2

2
2
2. Pumpekurver
[Pa]
(2.7)
Q 1
1

[Pa]
p dyn = 1
(2.8)
4

2
Dud
Dind4
4
2.10 NPSH, Net Positive Suction Head
NPSH er et begreb der bruges til at beskrive forhold vedrrende kavitation.
Kavitation
hvor
(2.9)
] at der dannes dampbobler i omrder,
p geoer =enzbetegnelse
g [Pafor
trykket lokalt falder til vskens damptryk. Omfanget af kavitation afhnger af hvor
m2 er. Kavitation pvirker pumpens
p lavt
V 2 trykket i pumpens indlb
g zfase
= Konstant
(2.10)
lftehjde+selv i+den
hvor pumpen
Nr
s2 s smt begynder at kavitere.
2

kavitationen bliver kraftig, kan det pvirke lftehjden s meget at pumpen
ikke lngere
levere
[Pa]
p abs = kan
prel +
pbar flow.
(2.3)
Kavitation opstr
p tot frst hvor det laveste tryk i pumpen forekommer, og det er
(2.4)
[m] i lberens indlb, se Figur 2.10.
H=
oftest ved skovlkanten
g
Figur 2.10: Kavitation.
(2.11)
[Wpositiv,
]
Phyd = Her
gabsolut,
Q s
=
p toter Q
NPSH vrdien
den
altid
og ligesom lftehjden
angives den i meter
[m],
se
Figur
2.11.
Nr
man
angiver
NPSH
i
[m],
behver
Phyd
(2.12) er det
[%] for forskellige vskers massefylde. Hermed
hydat=tage hjde
man ikke
P2
nemmere at sammenligne systemberegninger med NPSH-kurven.
Phyd
[%]
(2.13)
tot =
Man skelner
mellem
to forskellige NPSH-vrdier: NPSHR og NPSHA.
P
NPSH [m]
(2.14)
[W] og er et udtryk for hvor tt vsken
P1 > for
P2 NPSH
> Phyd Available
NPSHA str
i sugeledningen er p at fordampe. NPSHA defineres som:
(2.15)
Figur 2.11: NPSH-kurve.
NPSHA =
g
[m]
Q[m3/h]
(2.16)
hvor NPSHA > NPSHR + 0.5 [m]

(2.17)
pdamp = Damptrykket af vsken ved den aktuelle temperatur.
g Hgeoved
(pbar + findes
) pstofvrdier
p tab , sugeledning
opslag

Damptrykket
i tabellen
for vand
damp
[m] (2.18)
NPSH
A =
g

bagerst.
pabs,tot,ind = Det absolutte tryk ved indlbsflangen.
3500 Pa
7380 Pa
101300 Pa
NPSHA =
3m
3
2
3
2
992.2kg m 9.81m s
992.2kg m 9.81m s 992.2kg m3 9.81m s2
NPSHA = 6.3m
40
+p +p
p
p damp
[m]
(2.19)
40
p abs = prel + pbar

H=
p tot
g
[Pa]
(2.3)
[m]
(2.4)
NPSHR str for Required (krvet) og er et udtryk for den mindste NPSH-vrdi
(2.11)
en pumpe br kre med. Indsttes NPSHR i stedet for NPSHA i formel (2.16),
kan pabs,tot,ind omvendt
beregnes ud fra den opgivne vrdi for pumpens NPSHR
Phyd
(2.12)
[
]
=
%
hyd
og vskens damptryk.
P
2
Phyd om pumpen kan fungere i anlgget, br NPSHA findes

Nr man vurderer
[%]
(2.13)
tot =
for strste flowP1og temperatur for applikationens driftsomrde.
(2.14)
W]
1 > Phjde
2 > Phyd
For at Ptage
for [fejlskn,
temperaturndringer og flowndringer i
anlgget
man
som
regel [altid
at sikre at
totbruger
= styring
motor
%] en sikkerhedsmargin for(2.15)
hyd
pumpen kan fungere. Sikkerhedsmarginen kan for eksempel sttes til 0.5m
(European Association
of Pump
1999), og den inddrages ved
( p abs,tot,ind
)
pdampManufacturers,
(2.16)
[
m]
A =den til NPSH :
at manNPSH
lgger
g R
NPSHA > NPSHR + 0.5
[m]
(2.17)

I anlgNPSH
hvorA der
risiko for kavitation, kan man mindske
forhindre
[m] eller
= er
(2.18)
g
kavitation ved at:
Snke pumpen i forhold til vandspejlet - bne systemer
3500 Pa
7380 Pa
101300
geNPSH
systemtrykket
- lukkedePasystemer
3m
A =
3
2
3
2
992.2kg
m
9.81m
s
992.2kg
m
s
992.2kg
m3 9.81m s2
9.81m
Afkorte sugeledningen for at mindske friktionstabet
geNPSH
sugeledningens
tvrsnit for at nedstte vskehastigheden og
A = 6.3m
dermed friktionstabet
Undg bjninger og andre modstande i sugeledningen
pstat,ind + pbar+ pdyn
p damp
Snke
vsketemperaturen
for+at
reducere
Htab,rrdamptrykket
Hgeo
NPSH
A =
g [m] (2.19)
g
De flgende to eksempler viser hvordan man i praksis beregner NPSH og ud

47400 Pa
-27900 + 101000 + 500 Pa
fra datahftets
pumpe.
NPSHA = NPSH-kurver 3vlger den2rigtige
+ 3m
1m
973 kg m3 9.81m s2
973 kg m 9.81m s
NPSHA = 4.7m
41
41
p abs = prel + pbar

p
= z g
[Pa]
[Pa]
geo
p tot
2. Pumpekurver
[m]
H=
g
m2
p V2
+
+ g z = Konstant 2
2P = H g Q = ps Q [W]
hyd 2.1 Pumpe der suger
tot fra brnd
Eksempel
(2.3)
(2.9)
(2.4)
(2.10)
(2.11)
[Pa]
p abs = prel + pP
(2.3)
bar
hyd
] op fra et reservoir, hvis vandoverflade(2.12)
= suge[%
hyd skal
En pumpe
vand
er placeret
P2
3 meter
under pumpen. For at beregne NPSHA-vrdien er det ndvendigt
p tot
(2.4)
[m]
H=
at kende
i indlbsrret, vandtemperaturen samt barometer gfriktionstabet
Phyd
[
]
%
(2.13)
totse=Figur 2.12.
standen,
P1
(2.11)
(2.14)
[W]
P1 > P2 > Phyd= 40C
Vandtemperaturen
Phyd
(2.12)
[%] = 101.3 kPa
hyd =
Barometerstanden
(2.15)
Ptot
2 = styring motor hyd [%]
Tryktab i sugeledningen ved det pgldende flow = 3.5 kPa.
Ved enPvandtemperatur
p 40C er damptrykket 7.37 kPa og =992.2kg/m3.
hyd
[
%]( p abs,tot,ind pdamp )
(2.13)
tot =
Vrdierne
ved opslag i tabellen
bagerst.
[m] stofvrdier for vand(2.16)
=
NPSH
P1 erAfundet
g
(2.14)
P1 >dette
P2NPSH
>anlg
Phyd >[kan
W] NPSH
For
-udtrykket
som:(2.17)
[m] i formel (2.16) skrives
NPSH
+ A0.5
A
Reference plan
ptab, sugeledning
Hgeo<0
pbar
Figur 2.12: Principskitse af anlg, hvor der

pumpes fra et reservoir.
(2.15)
[m] (2.18)
NPSHA =
g
(2.16)
[m]
NPSHA =
g
Pakan vre over 7380 Pa
101300i forhold
Pa
Hgeo er vandspejlets placering
til pumpen, som3500
enten
NPSHA =
3m
3
2
3
992.2kg
m
s
m(2.17)
9.81m
s2 992.2kg m3 9.81m s2
eller
pumpen.
Hgeo [angives
i meter
[m]. I992.2kg
dette tilflde
er vandspejlet
NPSHunder
m] 9.81m
A > NPSH
R + 0.5
placeretNPSH
under=pumpen,
s vrdien Hgeo er negativ, Hgeo = -3m.
g Hgeo p tab , sugeledning ) pdamp
(pbarA + 6.3m
[m] (2.18)
NPSHA =
g
Anlggets NPSH vrdi er:
A
pstat,ind + pbar+ pdyn

p damp
[m] (2.19) 7380 Pa
+ Hgeo Htab,rr3500
NPSHA =101300
Pa
Pa
g
3 g
3
m
NPSHA =
992.2kg m 9.81m s2
992.2kg m3 9.81m s2 992.2kg m3 9.81m s2
47400 Pa
-27900 + 101000 + 500 Pa
NPSHANPSH
= 6.3m
+ 3m 1m
A =
973 kg m3 9.81m s2
973 kg m3 9.81m s2
Pumpen
der vlges
til det pgldende anlg, skal alts have en NPSHRNPSH
A = 4.7m
pstat,ind
+ pbar+ pdyn
p damp
vrdi
mgeominus
sikkerhedsmargin
p 0.5 m. Pumpen
[m] (2.19)
Htab,rr
NPSHAder
= er lavere end 6.3+ H
gen NPSH -vrdi der er lavere
g end 6.3-0.5 = 5.8 m ved det
have
skal dermed
R
pgldende flow.
47400 Pa
-27900 + 101000 + 500 Pa
NPSHA =
+ 3m 1m
973 kg m3 9.81m s2
973 kg m3 9.81m s2
NPSHA = 4.7m
42
42
p tot
[m]
H=
p tot g
[m]
H=
P g = H g Q = p Q
hyd
tot
(2.4)
[W]
(2.4)
(2.11)
(2.11)
Phyd
(2.12)
[
]
=
%
hyd
Eksempel
i lukket anlg
Phyd 2.2 PPumpe
2
(2.12)
[%]
hyd =
P2
Phyd er der ikke nogen fri overflade at referere til. Dette eksemI et lukket anlg
[%]
(2.13)
tot =
P1 tryktransducerens placering over referenceplanet kan brupel viser
hvordan
Phyd
[%absoluttrykket
]
(2.13)
= at finde
tot til
ges
i sugeledningen, se Figur 2.13.
P
(2.14)
P11 > P2 > Phyd [W]
[W] tryk
P1 >relative
P2> P=hyd
Det
statiske
p pumpens sugeside mles til(2.14)
pstat,ind (2.15)
= -27.9 kPa.
styring
tot
motor hyd [%]
Ved trykfleren er der alts undertryk i systemet. Trykmleren er placeret et
(2.15)
stykke over pumpen.
Hjdeforskellen
mellem trykfleren og lberens suge( p abs,tot,ind
pdamp )
(2.16) i rret
] +3m. Strmningshastigheden
=
mund HNPSH
er Aderfor
en
positiv
vrdi[m
p
geo
g)
( p abs,tot,ind pdamp
(2.16)trykbidrag p
hvor
foretages,[mgiver
] anledning til et dynamisk
NPSHtrykmlingen
A =
NPSH
g
(2.17)
[
]
NPSH
>
+
0.5
m
500 Pa.
A
R
Anlg
pstat, ind
Hgeo>0
Referenceplan
Figur 2.13: Principskitse af lukket anlg.
(2.17)
NPSHA > NPSHR + 0.5 [m]
(p + g Hgeo p tab , sugeledning ) pdamp
Barometerstand
101 kPa
[m] (2.18)
NPSHA = =bar
g
g Hgeo og
(pbar +trykmling
) pdamp til H
ppumpe
Rrtab
mellem
er
beregnet
= 1m.
tab , sugeledning
[m]tab,rr(2.18)
NPSHA =
g
Anlgstemperatur = 80C
3500 Pa
7380 Pa
101300massefylde
Pa
Damptryk
pdamp
= 47.4 kPa og
NPSH
3erm= 973 kg/m3,3vrdierne2 er
funA =
3
2
3
2
992.2kg
m 9.81m
s
992.2kg
3500 Pam 9.81m s 992.2kg
7380 Pam 9.81m s
101300
Pa
det ved tabelopslag
p omslaget
bagerst.
NPSHA =
3m
992.2kg
m3 9.81m s2
992.2kg m3 9.81m s2 992.2kg m3 9.81m s2
NPSH
A = 6.3m
For
dette= anlg
NPSH
6.3m kan NPSH udtrykket omskrives fra formel (2.16) til:
A
+p +p
p
p damp
[m] (2.19)
g
g
pstat,ind+ pbar+p dyn
p damp
[m] (2.19)
+ Hgeo Htab,rr
NPSHA =
gindsat giver det flgende:
g
Med talvrdierne
47400 Pa
-27900 + 101000 + 500 Pa
NPSHA =
+ 3m 1m
3
2
9.81m
973
kg
m3 9.81m s2
973
kg
m
s
47400 Pa
-27900 + 101000 + 500 Pa
NPSHA =
+ 3m 1m
973 kg m3 9.81m s2
kg m3 9.81m s2
= 4.7m
NPSHA973
NPSHA = 4.7m
P trods af at der var undertryk i anlgget der hvor det statiske tryk blev
mlt, er der alts en NPSHA-vrdi p over 4m til rdighed for pumpen ved
det pgldende flow.
43
43
2. Pumpekurver
2.11 Aksialkrfter
Aksialkrfter er de krfter der overfres fra lber til aksel i aksialretningen,
det vil sige i akslens lngderetning, se Figur 2.14. Aksialkrfterne opstr p
grund af trykforskel mellem lberens bagplade og forplade, se afsnit 1.2.5.
Nr man skal vlge en motor til pumpen, er det vigtigt at kende strrelsen
og retningen af aksialkrfterne for at specificere lejer og indbygning korrekt. Pumper med up thrust krver lste lejer. Udover pumpens aksialtrk
skal der tages hensyn til krfter fra systemtrykket som virker i modsat retning af aksialtrkket. Figur 2.15 viser et eksempel p en aksialkraftkurve.
Aksialkrfterne skalerer med omdrejningstallet i anden potens, ligesom lftehjden, se afsnit 3.4.4 og 4.5.
Figur 2.14: Aksialkraft

virker i akslens retning.
Kraft[N]
500
400
300
200
100
0
10
20
30
40
50
60
70 Flow [m3/h]
Figur 2.15: Eksempel p en aksialkraftkurve

for en TP65-410 pumpe.
2.12 Radialkrfter
Radialkrfter er de krfter der overfres fra lber til aksel i akselens tvrretning, som vist p Figur 2.16. Hydrauliske radialkrfter er kun vsentlige
i pumper med spiralhuse og varierer med flowet. Krfterne er mindst i optimalpunktet, hvor pumpen har den strste virkningsgrad, se Figur 2.17. For
at kunne dimensionere lejerne korrekt er det vigtigt at kende strrelsen af
radialkrfterne.
Figur 2.16: Radialkraft

virker vinkelret p akslen.
Kraft[N]
100
80
60
40
20
0
10
20
30
40
50
60
70 Flow [m3/h]
Figur 2.17: Eksempel p en radialkraft kurve

for en TP65-410 pumpe.
44
44
2. Pumpekurver
2.13 Opsummering
I kapitel 2 er de begreber man bruger til at beskrive en pumpes ydelse med,
blevet forklaret, og der er vist kurver for lftehjde, effekt, virkningsgrad,
NPSH og kraftpvirkninger. De to begreber, lftehjde og NPSH, er desuden
uddybet med regneeksempler.
45
45
Kapitel 3
Pumper i anlg
Tank p tag
3.1 Enkelt pumpe i et anlg

3.2 Parallelkoblede pumper
3.3 Seriekoblede pumper
3.4 Regulering af pumper
z
Buffertank
Htab, rrfriktion
Hdrift
3.5 rsenergiforbrug
3.6 Energiindeks (EEI)
3.7 Opsummering
Qdrift
3. Pumper i anlg
3. Pumper i anlg
Dette kapitel handler om hvordan pumper virker i anlg, og hvordan de kan
reguleres. Kapitlet bliver afsluttet med en forklaring p energiindekset for
sm cirkulationspumper.
En pumpe er altid koblet til et anlg, hvor den skal cirkulere vand eller
lfte vand. Den energi pumpen tilfrer vandet, tabes som friktion i rrsystemet eller bruges til at lfte vandet til et hjereliggende reservoire.
Kombinationen af pumpe og anlg resulterer altid i et flles driftspunkt.
Hvis man kombinerer flere pumper i samme anlg, kan man finde den resulterende pumpekurve ved at lgge pumpernes kurver sammen enten serielt
eller parallelt. Skal pumpen hele tiden tilpasse sig det anlg den er en del af,
kan man med fordel regulere omdrejningstallet p pumpen. Omdrejningstalsregulering bruges isr i varmeanlg, hvor behovet for varme afhnger
af temperaturen udenfor, og i vandforsyningsanlg, hvor eftersprgslen p
vand varierer i takt med at forbrugerne bner og lukker for vandhanerne.
48
48
3.1 Enkelt pumpe i et anlg

En anlgskarakteristik vises i praksis som en parabel,
fordi friktionstabet vokser med flowet i anden potens.
Karakteristikken er stejl hvis der er stor modstand i anlgget, og flad hvis der ikke er s stor modstand i anlgget. Anlgskarakteristikken ndrer sig nr man ndrer
indstillingen af ventilerne i anlgget.
Pumpens aktuelle driftspunkt findes der hvor pumpekurve og anlgskarakteristik skrer hinanden.
I lukkede anlg, som det p Figur 3.1, er der ingen modstand nr anlgget ikke er i drift, og anlgskarakteristikken gr i dette tilflde gennem (Q,H) = (0,0), som
vist p Figur 3.2.
I anlg hvor vand skal flyttes fra et niveau til et andet,
se Figur 3.3, er der ved alle flow en konstant trykforskel
mellem niveauerne, som skal overvindes. I dette tilflde
gr anlgskarakteristikken ikke gennem punktet (0,0),
men gennem (0,Hz), som vist p Figur 3.4.
Tank p tag
Kedel
Ventil
Hdrift
Qdrift
Hz
Buffertank
Varmeveksler
Hdrift
Qdrift
Figur 3.1: Eksempel p et lukket anlg.
Hmax
Figur 3.3: Eksempel p et bent anlg

med positivt geodtisk lft.
Figur 3.2: Anlgskarakteristik i

et lukket anlg er en parabel der
starter i punktet (0,0).
Hmax
Figur 3.4: Anlgskarakteristik i et

bent anlg er en parabel der gr
gennem (0,Hz).
Hdrift
Hdrift
Htab,friktion
Htab,friktion
Hz
Qdrift
49
Qdrift
49
3. Pumper i anlg
3.2 Parallelkoblede pumper
I anlg hvor man har store variationer i flow og nsker konstant tryk, kan
man parallelkoble to eller flere pumper. Dette ser man ofte i strre forsyningsanlg eller strre cirkulationssystemer som for eksempel centralvarmeanlg og fjernvarmeanlg.
H
Hmax
Hdrift,a= Hdrift,b
Herudover bruger man ogs parallelkoblede pumper til styringsopgaver, eller hvis man nsker en hjlpepumpe eller standby-pumpe. Driften af pumperne kan vre styret sledes at flere pumper krer p n gang, eller kun
n enkelt pumpe ad gangen. Derfor monterer man altid en kontraventil p
trykledningen for at forhindre tilbagelb igennem den pumpe der ikke er i
drift.
Parallelkoblede pumper kan vre dobbeltpumper, hvor de to pumpehuse er
stbt i en og samme enhed, og hvor kontraventilerne er indbyggede som en
eller flere klapper der kan forhindre tilbagelb gennem pumperne. nsker
man at finde karakteristikken for pumper i paralleldrift, skal man lgge karakteristikkerne sammen vandret, se Figur 3.5, idet hver pumpe ser samme
lftehjde.
Parallelkoblede pumper bruges eksempelvis i trykboosteranlg p vandvrker til vandforsyning og til vandforsyning i strre bygninger. I et trykboosteranlg kan man opn store driftskonomiske fordele ved at parallelkoble to eller flere pumper i stedet for at installere n stor pumpe. Normalt
er det kun i et begrnset tidsinterval af driftsperioden at den totale pumpeydelse er ndvendig. En enkelt stor pumpe vil derfor i lngere tidsintervaller
kre i et driftspunkt hvor virkningsgraden er lav.
Qdrift,a =
Qdrift,b
Qmax Q
Qdrift,a + Qdrift,b = Qsystem
Hdrift,a
Qdrift,a
Qsystem
Qdrift,b
Hdrift,b
Figur 3.5: Parallelkoblede pumper.
Ved at lade et antal mindre pumper tage sig af driften kan man styre system
et s det kun er det ndvendige antal pumper der krer, og de pumper som
er i drift, krer i et driftspunkt med bedst mulig virkningsgrad. For at ramme
det optimale driftspunkt helt prcist skal en af de parallelkoblede pumper
have trinls styret omlbshastighed.
50
50
3.3 Seriekoblede pumper

I praksis seriekobler man sjldent komplette centrifugalpumper, men man
kan opfatte flertrinspumper som en seriekobling af ettrinspumper. I dette
tilflde kan man dog ikke frakoble enkelte trin, hvis det skulle blive ndvendigt af styringsmssige rsager.
Hdrift,b
En pumpe som ikke er i drift, udgr en betydelig modstand i et system. Derfor

br der ved seriekobling indbygges et bypass med en kontraventil, se Figur 3.6.
Den samlede lftehjde ved et givet flow for seriekoblede pumper finder man
ved at lgge de enkelte lftehjder sammen lodret som vist p Figur 3.6, idet
hver enkelt pumpe ser samme flow.
Hmax,total
Hmax,a
Hdrift,tot= Hdrift,a+Hdrift,b
Hdrift,a
Qdrift,a= Qdrift,b
Qmax
Hdrift,b
3.4 Regulering af pumper

Nr man skal vlge en pumpe til et anlg, er det ikke altid muligt at finde
en pumpe der passer njagtigt til den ydelse man nsker. Der findes en rkke metoder som gr det muligt at regulere pumpens ydelse og dermed opn
den nskede ydelse. De mest almindelige metoder er:
1. Drosselregulering, ogs kaldet drvleregulering
2. Regulering med omlb via en bypass-ventil
3. Start/stop-regulering
4. Regulering af omdrejningstal
Qdrift,a= Qdrift,b
Hdrift,a
Figur 3.6: Seriekoblede pumper.
Derudover findes der en rkke andre reguleringsmetoder, eksempelvis kontrol af forrotation, justering af skovle, afdrejning af lber og kavitationskontrol, som ikke bliver prsenteret nrmere i denne bog.
51
51
3. Pumper i anlg
3.4.1 Drosselregulering
Ved at indstte en drosselventil i serie med pumpen kan
man ndre anlgskarakteristikken, se Figur 3.7. Modstanden i hele anlgget kan reguleres ved at ndre modstanden over drosselventilen og dermed tilpasse flowet til det
aktuelle behov. I visse tilflde kan man opn et lavere effektforbrug ved at installere en drosselventil. Det afhnger
dog af effektkurvens forlb og dermed af pumpens specifikke omdrejningstal. Regulering ved hjlp af en drosselventil egner sig bedst til pumper som giver relativt hjt tryk
i forhold til flow (lav-nq pumper beskrevet i afsnit 4.6), se
Figur 3.8.
3.4.2 Regulering med bypass-ventil

En bypass-ventil er en reguleringsventil som installeres
parallelt med pumpen, se Figur 3.9. Bypass-ventilen leder
en del af flowet tilbage til sugeledningen og begrnser
derved lftehjden. Samtidig bevirker bypass-ventilen
at pumpen altid krer med et vist flow, selvom systemet
er helt afsprret. Ligesom det var tilfldet med drosselventilen, kan man med en bypass-ventil i visse tilflde
reducere effektforbruget. Med bypass-regulering er det
tilfldet nr der er tale om pumper med lav lftehjde i
forhold til flow (hj-nq pumper), se Figur 3.10.
Overordnet set er hverken regulering med drosselventiler
eller bypass-ventiler energibesparende lsninger, og derfor br de undgs.
Figur 3.7: Principskitse

for drosselregulering.
Ventil
Htab,drvling
Htab,system
System
H
2
Q
1
P1
P2
Figur 3.8: Anlgskarakteristikken ndres gennem drosselregulering. Grafen til venstre viser drosling af en lav-nq pumpe og
grafen til hjre viser drosling af en hj-nq pumpe.
Driftspunktet flyttes fra 1 til 2 i begge tilflde.
52
P2
Q
1
P1 P
2
System
System Bypass
flow
flow
1
P1
P2 P
1
Htab,system
Bypass
flow
P
2
Q-Qbypass
Q
Q
P
Q bypass
System
flow
P
Bypass ventil
Figur 3.9: Bypass-ventilen

leder en del af flowet
tilbage til sugeledningen
og reducerer derved
flowet i anlgget.
2
1
Figur 3.10: Anlgskarakteristikken ndres gennem bypass-regulering. Til venstre er vist konsekvensen for en lav-nq pumpe og
til hjre er vist konsekvensen for en hj-nq pumpe
Driftspunktet flyttes fra 1 til 2 i begge tilflde.
52
3.4.3 Start/stop-regulering
I anlg med varierende krav til pumpeydelse kan det vre en fordel at anvende et antal mindre parallelkoblede pumper i stedet for en enkel stor
pumpe. Pumperne kan startes og stoppes afhngig af belastningen, og man
kan dermed opn en god tilpasning til det aktuelle behov.
3.4.4 Regulering af omdrejningstal

Nr man regulerer en pumpes omdrejningstal, ndres QH-, effekt- og NPSHkurverne. For centrifugalpumper regner man mellem omdrejningstal ved
hjlp af de skaldte affinitetsligninger, der er nrmere beskrevet i afsnit
4.5:
n
Q BB = Q AA n BBB
(3.1)
(3.1)
QB = Q A n
(3.1)
n BAAA
QB = Q A
(3.1)
nA
2
2
2
nBBB
HBB = HAA n
(3.2)
(3.2)
HB = HA n 2
(3.2)
nBAAA
HB = HA
(3.2)
3
A 3
n
3
n
(3.3)
PBB =
P n BB
(3.3)
(3.3)
PB = PAAA n B 3
n BAAA
(3.3)
PB = PA
2
nA
2
2
n
(3.4)
NPSH BB = NPSH AA n BBB 2
(3.4)
(3.4)
NPSH B = NPSH A n
n BAA
A
(3.4)
NPSH B = NPSH A
nA
I ligningerne betegner indeks A et kendt omdrejningstal og indeks B det omPL,avg

= 0.06 P100%
+ 0.15 P75%
+ 0.35 P50%
+ 0.44 P25%
(3.5)
(3.5)
75% + 0.35
PL,avg =hvor
0.06man
P100%
+ 0.15af Pfinde
P50%vrdier.
+ 0.44 P25%
(3.5)
drejningstal
nsker
de nye
L,avg
100%
75%
50%
H
n = 100%
n = 80%
Samhrende
punkter
Affinitets
parabel
n = 50%
Figur 3.11: Affinitetsparabel i QH-diagrammet.
25%
PL,avg = 0.06 P100% + 0.15 P75% + 0.35 P50% + 0.44 P25%

(3.5)
PL,avg samhrende punkter p en affinitetsparabel i QH-diaLigningerne giver
L,avg
[[]]
EEI = PL,avg
(3.6)
(3.6)
=
EEI
(3.6)
grammet. Affinitetsparablen
er vist p Figur 3.11.
Ref
PP
Ref
PL,avg
[]
EEI = Ref
(3.6)
PRef
Ved at udnytte sammenhngen mellem pumpekurven og omdrejningstallet kan man skabe forskellige former for regulerede kurver. De mest almindelige reguleringsformer er proportionaltrykregulering og konstanttrykregulering.
53
53
3. Pumper i anlg
Proportionaltrykregulering
Ved proportionaltrykregulering tilstrber man at pumpens lftehjde er
proportional med flowet. Det gres ved at ndre omdrejningstallet afhngig af det aktuelle flow. I praksis kan man kun regulere op til et vist maksimalt omdrejningstal, hvorefter kurven vil flge dette omdrejningstal. Proportionalkurven er en tilnrmet anlgskarakteristik, som beskrevet i afsnit
3.1. Man opnr derved at pumpen leverer netop det flow og den lftehjde
der er behov for selv ved varierende behov.
Proportionaltrykregulering bruges i lukkede anlg som for eksempel varmeanlg. Differenstrykket over eksempelvis radiatorventiler holdes nsten
konstant uanset ndringer i varmeforbruget. Resultatet er et meget lavt
energiforbrug til pumpning og lille risiko for stj fra ventiler.
Figur 3.12 viser forskellige proportionaltrykregulerede kurver. De tilsvarende
effektkurver viser den optagne effekt ved de mulige stpunkter.
Konstanttrykregulering
Ved hjlp af konstanttrykregulering kan man opretholde et konstant differenstryk over pumpen uafhngig af flow. I QH-diagrammet er den konstanttrykregulerede pumpekurve en vandret linie, se Figur 3.13. Konstanttrykregulering er en fordel i mange vandforsyningsanlg, hvor ndringer i
forbruget p et tappested ikke m pvirke trykket ved andre tappesteder i
systemet.
54
54
P2
P2
Figur 3.12: Eksempel p proportionaltrykregulering.
55
Figur 3.13: Eksempel p konstanttrykregulering.
55
3. Pumper i anlg
3.5 rsenergiforbrug
Ligesom der findes energimrkning for kleskabe og frysere, findes der en
tilsvarende mrkning for pumper. Energimrkningen glder for sm cirkulationspumper og giver forbrugeren mulighed for nemt at vlge en pumpe
der reducerer elforbruget betydeligt. Den enkelte pumpes effektforbrug er
lille, men da antallet af installerede pumper er meget stort p verdensplan,
er det samlede energiforbrug stort. Det mindste energiforbrug opns med
omdrejningsregulerede pumper.
Energimrkningen er baseret p en rkke undersgelser af hvor lang tid og
ved hvilket flow en
n typisk cirkulationspumpe krer gennem et r. UndersQB = Q A B
(3.1)
gelserne resulterern iA en skaldt belastningsprofil, der defineres af et nominelt
driftspunkt (Q100% ) og en tilhrende fordeling af driftstiden.
H
H max
max { Q . H } ~ P hyd,max
Q
P
P1
P100%
nB

HB = Hdriftspunkt
(3.2) af Q og
Det nominelle
er det sted p pumpekurven hvor produktet
A
nA
H er strst. Det samme flowpunkt definerer ogs P100%, se Figur 3.14. Figur 3.15
3
viser hvor stor tidsandel
n B en cirkulationspumpe krer i hvert flowpunkt.
(3.3)
PB = PA
nA
Ved at aflse effektforbruget i de forskellige driftspunkter og gange dette
2
med den procentvise tid fr
nman
et udtryk for det reprsentative effektforB

(3.4)
NPSH B = NPSH A pumpe.
brug for den pgldende
n A
PL,avg = 0.06 P100% + 0.15 P75% + 0.35 P50% + 0.44 P25%
EEI =
PL,avg
PRef
[]
(3.5)
(3.6)
Phyd,max
Q25% Q50%
Q75%
Figur 3.14: Belastningskurve.
Flow %
Tid %
100
75
15
50
35
25
44
Q100% Q
H
H max
Figur 3.15: Belastningsprofil.
Q100%
Q75%
Q50%
Q25%
56
56
QB = Q A
nB
nA
(3.1)
(PL,avg) for den pgldende pumpe og referencekurven. Energiindekset kan

tolkes som
udtryk
for+ hvor
energi
specifik
PL,avg et
= 0.06
P100%
0.15 meget
P75% + 0.35
P50%en+ 0.44
P25%pumpe bruger
(3.5) i forhold til gennemsnittet af pumper p markedet anno 2003.
EEI =
PL,avg
PRef
[]
(3.6)
Hvis pumpen har et indeks p hjst 0.40, kan den mrkes med betegnelsen
energiklasse A. Har pumpen et indeks mellem 0.40 og 0.60, kan den mrkes
med betegnelsen energiklasse B. Skalaen fortstter op til klasse G, se Figur
3.17.
Omdrejningsregulerede pumper reducerer energiforbruget s pumpen kun
leverer den ydelse der er brug for. Til beregning af energiindekset definerer
man en referencekontrolkurve, som svarer til en anlgskarakteristik for et
varmeanlg, se Figur 3.18. Pumpens ydelse reguleres via omdrejningstallet
s den rammer referencekontrolkurven i stedet for at kre p maksimalkurven ved fuldt omdrejningstal. Resultatet er et lavere effektforbrug i de regulerede flowpunkter og dermed et bedre energiindeks.
4000
Referenceeffekt [W]
3.6 Energiindeks (EEI)

n
HB = HA B
(3.2)
Som sammenligningsgrundlag
til det reprsentative effektforbrug for en
nA
specifik pumpe blev der
i 2003 lavet en undersgelse af en stor del af de
3
n
cirkulationspumper
der ses i
findes p markedet. Resultatet er kurven
(3.3)
PB = PA Bder
n
Figur 3.16. P kurven
kan
man
aflse
hvor
stort
et
reprsentativt
effektfor A
brug en gennemsnitlig pumpe fra
undersgelsen har ved en given Phyd,max.
2
n B
(3.4)
NPSH B = NPSH A
n A forholdet mellem den reprsentative effekt
Energiindekset defineres som
3000
2000
1000
0
1
10
100
1000
10000
Hydraulisk effekt [W]
Figur 3.16: Referenceeffekt som funktion

af Phyd,max.
Klasse
A
EEI
B 0.40 < EEI
C 0.60 < EEI
D 0.80 < EEI
E 1.00 < EEI
F 1.20 < EEI
G 1.40 < EEI
0.40
0.60
0.80
1.00
1.20
1.40
Figur 3.17: Energiklasser.
Hmax
H
Q 0% , 100%
2
Q100% , H100%
n25%
n50%
Q25%
n75%
Q50%
n100%
Q75% Q100%
Figur 3.18: Referencekontrolkurve.
57
57
3. Pumper i anlg
3.7 Opsummering
I kapitel 3 har vi gennemget sammenspillet mellem pumpe og anlg fra
en enkelt cirkulationspumpe til vandforsyningsanlg med adskillige parallelkoblede flertrinspumper.
Vi har beskrevet de mest gngse styringsmetoder ud fra en energieffektivitetsvinkel og prsenteret energiindeksbegrebet.
58
58
Kapitel 4
Pumpeteori
4.1 Hastighedstrekanter
4.2 Eulers pumpeligning
4.3 Skovlform og pumpekurve
C2
4.4 Anvendelse af Eulers pumpeligning

4.5 Skaleringslove
C2m
U2
C2u
4.6 Forrotation
4.7 Slip
W1
4.8 Pumpers specifikke omdrejningstal

4.9 Opsummering
W2
C1m
U1
r1
r2
4. Pumpeteori
4. Pumpeteori
Mlet med dette kapitel er at beskrive det teoretiske grundlag for energiomstningen i en centrifugalpumpe. Til trods for avancerede beregningsmetoder der de seneste r har set dagens lys, vil man stadig have stort udbytte af
at vurdere pumpens ydelse ud fra grundlggende og simple modeller.
Energien tilfres i form af mekanisk energi til akslen, og lberen omstter
den til statisk tryk og hastighed. Processen beskrives via Eulers pumpeligning, der bliver gennemget i dette kapitel. Ved hjlp af hastighedstrekanter for strmningen i lberens ind- og udlb kan man tolke pumpeligningen
og beregne en teoretisk tabsfri lftehjde og effektforbrug.
Man kan ogs bruge hastighedstrekanterne til at forudsige pumpens ydelse
i forbindelse med ndringer af for eksempel omdrejningshastighed, lberdiameter og bredde.
4.1 Hastighedstrekanter
For vsken der strmmer gennem en lber, kan man i ethvert punkt finde
den absolutte hastighed (C) som summen af den relative hastighed (W) i
forhold til lberen og medfringshastigheden (U), det vil sige lberens tangentialhastighed. Hastighederne skal lgges sammen vektorielt via hastighedstrekanter. I den stationre del af geometrien er relativ- og absoluthastighed det samme.
Ved hjlp af hastighedstrekanter, der angiver strmningens retning og
strrelse, kan man beskrive strmningen i lberen. Strmningen er tre-dimensionel, og for at kunne beskrive strmningen fuldstndigt er det ndvendigt at lave to plane afbildninger. Den ene er meridionalsnittet, der er et
aksielt snit gennem pumpens centerakse, hvor skovlkanten er drejet ind i
snittet som vist p Figur 4.1, hvor indeks 1 reprsenterer indlbet, og indeks
2 reprsenterer udlbet. Her optrder kun absoluthastigheden, da tangentialhastigheden er vinkelret p planet. I snittet der er vist p Figur 4.1, kan
man se meridionalhastigheden Cm, der lber langs med kanalen, og som er
vektorsummen af aksialhastigheden Ca og radialhastigheden Cr.
60
Cm
Cr
1
Ca
Figur 4.1: Meridionalsnit.
60
C2
Figur 4.2a: Hastighedstrekanter

placeret i lberen ved indlb
og udlb.
U2
W2
C2m
U2
2
2
C1m
W2
C2
C2U
C2m
U2
W1
C2
C2m
W2
C2U
C2U
W1
U1
W1 1
r1
r2
U1
C1m
C1m
Figur
U1 4.2b: Hastighedstrekanter
Det andet snit udspndes af meridionalhastigheden og tangentialhastigheden.

Et eksempel p hastighedstrekanterne er vist i Figur 4.2. U betegner her lberens tangentialhastighed, mens absoluthastigheden C er vskens hastighed i
forhold til omgivelserne, og relativhastigheden W er vskens hastighed i forhold til den roterende lber. Vinklerne og betegner henholdsvis vskens
relative og absolutte strmningsvinkler i forhold til tangentialretningen.
Hastighedstrekanter kan illustreres p to forskellige mder, og begge mder
er vist i figur 4.2a og b. Som det fremgr af figuren, er det de samme vektorer
der gentages. Figur 4.2a viser vektorerne i forhold til skovlen, hvorimod figur
4.2b viser vektorerne samlet i trekanter.
W1
W1
U1
U1
C1
C1m
C1
C1m C1U
C1U
Ved at optegne hastighedstrekanterne ved ind- og udlb kan man beregne

pumpens driftskurver ved hjlp af Eulers pumpeligning, som bliver gennemget i afsnit 4.2.
61
61
4. Pumpeteori
4.1.1 Indlb
Som regel antager man at strmningen ind i lberen er fri for forrotation.
Det betyder at 1=90. Man optegner trekanten, som vist p Figur 4.2, i position 1 og beregner C1m ud fra volumenstrmmen og ringarealet i indlbet.
Hele volumenstrmmen skal passere gennem ringarealet der bliver dannet
ved at rotere skovlens indlbskant 360 omkring omdrejningsaksen.
Afhngig af lbertype, radiallber eller halvaksiallber, kan man beregne
ringarealet p forskellige mder, se Figur 4.3. For en radiallber er dette:
A1 = 2 r1 b1
62
[m2]
b2
(4.1)
hvor
r1,nav + r1, forplade
b1
(4.2)
[m2] [m]
A1 = 2
r1 = Den radielle position
af
skovlens
indlbskant
2
b1 = Skovlens Q
hjde ved indlbet [m]
[ms ]
C 1m = lber
(4.3)
A1
2
A
=
2
b
[
]
m
(4.1)
1
1
og for en1 halvaksiallber
er dette:
m
n
U1 = 2 r1 r =+rr12
(4.4)
[s]
A = 2 r b60
1 ,nav[m 1], forplade
(4.1)
b1
(4.2)
[m2]
A11 = 2 1 1
2
C 1m
+ r21], forplade
(4.5)
tan
= r br1,nav[[m
1
A1 =
=2
(4.1)
b1
(4.2)
[m2]
U11 1 m]
A
2Q
lber
1beregner
Herefter
man
C
ud
fra:
2
[
]
C 1m =
(4.3)
1m
s
A1 r1,nav + r21, forplade
2
b1
(4.2)
[m ]
(4.6)
A ==22Q
r2 b2 [m
[m]]
C21 = lber
(4.3)
[m ]
U11m= 2 A1r1 n = sr21
(4.4)
s
60
Q lber r2,nav +m
r2, forplade
]
C 12m===
(4.3)
(4.7)
[ m
] radius og vinkelfrekvens:
A
2 C r1m n =[Usr er
b2] [m2af
U
(4.4)
Tangentialhastigheden
1 2 =
1
1] lig produktet
A
[
(4.5)
2
tan
1
1
60
s
1
U1
m
U
QC r11m n m
=
(4.4)
[ ]r12] [ s ]
1 =2
(4.5)
tan
1 = lber
60
(4.8)
[
=
C
(4.6)
A221m==22AUr211 bb12 [sm ]
(4.1)
2
C
hvor
1m
]
(4.5)
tan 1 =
n[s[[-1m
= Vinkelfrekvensen
]r2r21,]rforplade
[m ]
(4.6)
A
12
,nav
, forplade
2
++=
r2r12 rrb
U22 ==222 U
(4.9)
2,nav
2 sb
2m ]
(4.2)
[
A
-1
(4.7)
A12 = 2 60[min
n = Omdrejningstallet
] b2 1 [m ]
2
r
2
+mr2,]forplade
(4.6)
A2 = 2 r2 b
2,nav [
(4.7)
b2 [m2]
A
2CQ2mlber
2[mm
2 =
W
=
(4.10)
]
[
]
=
C
Q
, C1m og U1,
Nr man12har
optegnet
hastighedstrekanten,
se Figur 4.4, ud fra (4.3)
s 2s
m
lber
1
12 r [m
(4.8)
]
C2m =sinA
s+ r2, forplade
den
2,nav relative
2
A
kan man
beregne
strmningsvinkel
.
For
tilfldet
uden for2
(4.7)
m
A2 = 2Q
b2 [m ]
n
1
m
lber
2
C
U
2
r
r
=
(4.4)
[
]
rotation
= C )1fs:
(4.8)
[ s =]1 r [ m
C21(C
m
2n
m
m=
1= U 1m
(4.11)
C
] [ ss ]
U2U
(4.9)
A2 2 r2 60
2= 2
602 2 s
tan
Q lber
C 1 m nm
m
(4.8)
C
(4.5)
tan
r2 [ s[ =] ]r2 [ s ]
U22m==21 =AU
(4.9)
C
2
60
1C
m
2(m
[
]
Nm
T
=
m
C
)
(4.12)
2
2U [ 1 ] 1U
W2 =
(4.10)
ns
m
= 22sin
r2r2 b [m
=2 r2 [ s ]
U2 =
(4.9)
C
(4.6)
A
60
2
m
2
2 m ]
W22 =
(4.10)
[
]
s
C
m
sin
(4.13)
(4.11)
C2UP2= =U2 2T 2m [W] [ s ]
C2m tan
r2,navm
+ r2, forplade
2
Skovl
r2
b1
r1
b2
W2
r2, forplade
C2
b2
1
r1, forplade
Skovl
C2m
U2
r2, nav
2
r1, nav C2U
Figur 4.3: Radiallber verst,

halvaksiallber nederst.
W1
1
C1m
U1
Figur 4.4: Hastighedstrekant ved indlb.
W1
C1
62
63

b1
(4.2)
[m2]
A1 = 2 r1 b1 [m2]
(4.1)
2
r
+ r21, forplade
m]]
r1 b11,nav[[m
(4.1)
b1
(4.2)
[m2]
A111m==2Q
lber
C
(4.3)
s
2
A1

m
(4.2)
[m2]
A1 ==2 Q
b1
lber
n [m ]
4.1.2 Udlb
C
(4.3)
U
2
r
=
= sr212
(4.4)
[
]
11m
1
s
A
=
2
b
[
]
m
(4.1)
60
A
1
1
1
1
Som det var tilfldet med indlbet, optegner man hastighedstrekanten
ved
Q
m
C
lber
1
m
udlbetU
som
vist
p
Figur
4.2
i
position
2.
Arealet
i
lberens
udlb
beregnes
m
n
C 1m==
(4.3)
[+srr11], forplade
(4.5)
[ s ]
tan
2 = r1 r1,nav=
(4.4)
60
b1
(4.2)
[m2]
A11 = 12 A
U11som:
for en radiallber
2
A1 = 2 r1 b1 [m2]
(4.1)
m
C 1m n
U
2
r
r
=
=
(4.4)
[
]
2]
[
(4.5)
tan
=
1
1
1
s
(4.6)
A2 = 21 Qlber
2 [m
Urr21 brb60
r21]], forplade
+m
[
=
C
(4.3)
1
,
nav
A
=
2
2
m
(4.1)
m
1
s
b1
(4.2)
[
m]
A11 = 2 A
C11 1
1m
2
(4.5)
tan 1 = rr2,nav [++r2r2,]forplade
2
(4.6)
A2 ==22 Ur21 b1n2,nav[m 1], forplade m
(4.7)
] 2]
A
og for en
U
rer
== 22Q
lber
r1
=m
dette:
[ bsb2]1 [m[m
(4.4)
(4.2)
A112halvaksiallber
1
2
60
[ s2]
C 1m =
(4.3)
+ r2
(4.6)
A2 = 2 QA
Cr112m rb
2,nav
2
2 [m2,]forplade
(4.7)
b2 [m ]
A 2 =21 Q
lber

[[m
]]
(4.5)
tan
m
C21mm = = lber
(4.3)
m
n
(4.8)
[
]
2
s
U
s r1 [ s ]
U1 = 2 AA1r11
=
(4.4)
2 r60 + r
2,nav
2, forplade
2
(4.7)
m
[m
]
A2 = 2Q
bsom
C pnnsamme
2
Man beregner
i indlbet:
mm]2r2] mde
C2m
(4.6)
A2122m=
U
(4.4)
(4.8)
==22=lber
rr121rm2 b2 [ [=
=1]r2 [ s ]
C
(4.9)
s
[
(4.5)
tan
60
1 A
60
2
U
1
Q lber
C 1m r2,nav
+r
nm
m
(4.8)
C
(4.5)
tan
[ bs 2] [m2]
= 2A
r2 [m
U22m===21 C
(4.9)
s[ =]22,]rforplade
(4.7)
A
mU
2
W
(4.10)
(4.6)
]
A22==2 2r21 b60
]
m
2
2[ [
s
sin2
n 2
m
= 2C
2mr r2 rb m
=r ]r2 [ s ]
U2 =
(4.9)
(4.6)
A
Q
+m
2 =2
2 2,nav
2[ [
lber
2, forplade ud fra flgende:
2
W
(4.10)
]beregnes
C60
Tangentialhatigheden
m
(4.8)
=
C
2
s
2m U
(4.7)
[
]
m
A
2
b
m
2
2
2
(4.11)
C2U = sin
[
]
UA2
s
2
22
tan
2
+r
C r2,navm
n[ s ]2, forplade m
W
(4.10)
(4.7)
A
2 2m r C
b2] [m2]
==2
22=
[
m
U
r
(4.9)
2 mm
Q
s
2
2
2
sin
2
(4.11)
C
lber
[
]
=
U
2
60
2U
2
s
(4.8)
[
]
[
]
= (r2 Ctan
C
Nm
T 2=m m
C
)
(4.12)
2U s1
1U
2
A2
Q lber C2mm
I starten
designfasen
antager
man at 2 har samme strrelse
som skovl(4.11)
C22Uaf
U22m
n[[m
m
(4.8)
] Cr [)m
= C
s ] [Nm
W
==m
m=
(4.10)
]
s
[
2
]
U
2
r
(4.9)
s
T
=
(
r
r
(4.12)
tan
A
s
2
2 2U man
vinklen. Hermed
relativhastigheden
ud fra: (4.13)
]12U
P2 sin
= 222Tkan
60 21[Wberegne
n
m
Cr22U
r1 [Cs1U])
(rm
U2==m
2
(4.9)
=
2 C (rr2=
T
rC
(4.12)
C
2mm
1 C1U )m [Nm]
2m2 2U60
(4.11)
C
[
]
U
=
W2U2P2 =
(4.10)
[
]
2
[
]
W
s
(4.13)
T
s
= mtan
( r2 C2U r1 C1U )
sin
2
2
C2mm
=
m
(r 2CU 2U
r C )
(U2m
=
W2P= = T [ s[2C
(4.10)
] ] U11 C11UU)
W
(4.13)
C
2
m
[
]
Nm
T
=
m
(
r
C
)
(4.12)
sin
mU
og C2U som:
=U 2Q
m
U(2
r212C
C122UUU[ U
C
)
2
2
(
C
)
1
1
U
(4.11)
C2U = =
]
1
1U
2
s
tan
=
m
(
r
C
)
= m C( U2 22C2U 2U U11 C11UU)
m
(2
m
C]2U[m
=
r[2W
C
s
(4.11)
C2U == =
] r1C1CU1)U )
Up2 Q
(
U
(4.14)
P
Q
2
hyd
tot
[
W
(4.13)
tan
P
=
T
(r2 C2U r21 C]12UU) U1[Nm

]
T = 2m
(4.12)
= m ( U2 C2U U1 C1U )
(r2 C2U r1 C1U )
= m
Hermed
har
man
ved udlbet, (4.14)
og det er nu
=
Q (Ur2[W
C]2hastighedstrekanten
C1U] )
p
U U1[Nm
P
=
p(r2QCbestemt
Thyd
=
tot
(4.12)
H
=m
2[U
1 C
1U )
(4.15)
= gtot
m den,
m
(] rse
r1 C1U )
=
2 C
2U
muligt atPoptegne
Figur
4.5.
(4.13)
T [W]
2
( U2 C2U U1 C1U )
=
m
p
[
]
W
(4.14)
P
=
Q
tot
= totm [m
] (r2 C2U r1 C1U )
hyd
H
(4.15)
H
(4.16)
Phyd=
H
(4.13)
P2==Q g Q
T ( Ug2[W
=C]m
U gC [)W]
( r2 C22UU 1 r1 1CU1U )
= m
(r2 C2U r1 C1U )
p
= m
H = =tot m
(4.15)
[m
( U] C=2Um
UH1 Cg1U )[W]
g
(4.16)
P
=
Q
H
(4.17)
=
P
P
(4.14)
Phyd
==
p tot
Q(2gr[2W
2
m
C]2U
r1 C1U )
hyd hyd
= Q ( U2 C2U U1 C1U )
m =H gm
= m
( U (UC2 C2UU1 UC11U C) 1U )
H g [W]
(4.16)
PhydPhyd
=pQ
H 2g =2Um
(4.17)
=
totP2
H = =(U2Q
C 2[Um
) U C )
(4.15)
(]UU1CC1U
W2
2
U2
C2
C2m
C2U
Figur 4.5: Hastighedstrekant ved udlb.
W1
63
64
1 ,nav
1 , forplade
b1
(4.2)
[m2]
A1 = 2
2
2
A1 = 2 r1 b1 [m ]
(4.1)
Q lber
m
C 1m =
(4.3)
4. Pumpeteori
r1,nav [+sr1], forplade
b1
(4.2)
[
m2]
A1 = 2 A
1
m
A1 = 2 r1 b1n [m22]
(4.1)
U1 = 2 r1
= r1
(4.4)
[
]
s
60 m
Q
4.2 Eulers
= lber r1,nav [+sr1], forplade
C 1mpumpeligning
(4.3)
b1
(4.2)
[
m2]
A1 = 2 A
C11m
Eulers tan
pumpeligning
den
ligning i forbindelse med
] vigtigste
(4.5)pumpe1 = er[ 2
U1 n
m
design.ULigningen
kan
udledes
p
flere
forskellige
mder.
Metoden
r1
r1
=m
(4.4) der er
[s]
1 = 2 Q
lber 60
[
]
=
C
(4.3) impulss2]kontrolvolumen, der afgrnser lberen,
beskrevet
et
(4.6)
A
A21m=her,
2 omfatter
Cr12 b2 [m
1m
ligningen,
beskriver
og hastighedstrekanterne
ved
[ strmningskrfter,
]
(4.5)
tan der
1 =
m]
n =r
U
1
U
2
r
=
(4.4)
[
ind- og udlb.
1
1 r2,nav + r21, forplade s
(4.7)
b2 [m2]
A 2 = 2 60
2
2
(4.6)
A2 = 2 Cr12m b2 [m ]
[ tnkt
] afgrnset volumen som man opstiller
(4.5)
tan 1 =
Et kontrolvolumen
er
et
ligeU1
Q
m
lber
vgtsligninger
for.
Man
kan
opstille
ligevgten
for
krfter,
energi
eller
an r2,nav
(4.8)
[ s+ ]r2, forplade b [m2]
C =
(4.7)
A22m= 2 A
2
2
2
dre strmningsstrrelser
sig for. Impulsligningen
beskriver
(4.6)
A2 = 2 r2 b2 [m2man
] interesserer
n
m
hvorledes
en
strmmende
vske
pvirker
omgivelserne
med
krfter
= r2 [ s ]
U2 = 2 r2
(4.9) der er
60m
Q
r
r
+
lber
afhngige
massestrm
hastigheder. 2For en lber bruger man
typisk et
forplade
2,nav
2,og
(4.8)
C22m==af
(4.7)
b2 [m ]
A
2 A
[ s ]
2mellem
2
kontrolvolumen
1
og
2,
som
vist
p
Figur
4.6.
C
m
W2 = 2m
(4.10)
n[ s ]
m
2r2 m= r2 [ s ]
U2 = 2sin
(4.9)
Q
lber
60
[ s ] os for her, er en momentligevgt.(4.8)
C2m = vi interesserer
Den ligevgt
Momentet
A2 C
m
2m
(T) fra drivakslen
der stammer fra vskens
(4.11) strmC2U = C
[afs momentet,
] m
U22mmodsvares
nm
W
(4.10)
s2 =] rmassestrm
[
]
lberen
r2tan
[med
U22==2sin
(4.9)
ning gennem
m=rQ:
s
2
60
2
(r2 C2CU r1 C1U ) [Nm]
T=m
(4.12)
m
(4.11)
C2U == C
U22m 2m[m ] [ s ]
W
(4.10)
2
sinmomentet
2 tan s2 med vinkelhastigheden fr man et udtryk for akVed at gange
seleffekten
] radius gange vinkelhastigheden vre
(4.13) lig med
P (P=2). Samtidig
T [Wvil
(r C2CU2m
T = 2m
r1 C1U )m [Nm]
(4.12)
(4.11)
C2U = =U2 2m
[
]
tangentialhastigheden,
eksempel
r
w
=
U
.
Hermed
fs:
(rfor
C2U s r1 C1U ) 2
2
2
tan 2
( r2 C2U r1 C1U )
= m
W
(4.13)
= (r m
T ( U r[C
=
T =P2m
C] ) [Nm]
(4.12)
2 C2U
2 1 2U1U U1 C1U )
=
m
(
r
C
)
= Q ( U22 C22UU U11 C11UU )
( r2 C2U r1 C1U )
= m
(4.13)
P2 = T [W]
Q( U2 [W
m
C2]U U1 C1U )
(4.14)
Phyd = =
p tot
(r2 C2U r1 C1U )
= m
= Q ( U2 C2U U1 C1U )
( r2 C2U r1 C1U )
= m
p
tot
[m]
H=
(4.15)
( U2 C2U U1 C1U )
= g m
[W] tilfres vsken, kan iflge energiligningen
(4.14)
Den hydrauliske
skriPhyd = p toteffekt
Q der
= Q ( U2p
C2Uover
U1 lberen
C1U ) gange flowet Q:
ves som trykstigningen
H g [W]
(4.16)
Phyd =pQ H g =totm
tot
[
m]
H=
(4.15)
(4.14)
Phyd = pgtot Q [W]
(4.17)
Phyd = P2
H g [W]
(4.16)
P = pH
Qtot gH= m
(gU= m
[
]
2 C2U U1 C1U )
m
Hhyd=m
(4.15)
g
(U C U1 C1U )
H = = P2 2U
(4.17)
P
hyd
2
g
(4.16)
r1
1
U1 = r1
r2
U2 = r2
Figur 4.6: Kontrolvolumen for lber.
64
= (r m
C]2U r1[Nm
C1U])
=
T (r[2W
T =P2m
2 C2U r1 C1U )
nr C rm
=
m
(
C])1U )
U2 = 2= m
r2 (r22= Cr222UU
1s
r1 [C
1U
60
=
m
((U
1 C
= m
2 r2C2CU2U U
r11UC)1U )
P2 = T [W]
C2mQ
=
( Um2 C C2UUU1 C
C1U) )
(U
m
W2 = =
[2(sr2]2CU 2U r11 C11UU )
= m
sin
2 ( U C
= Q
U C )
( r22 C22UU 1 r1 1CU1U )
m
Phyd = =
p tot
Q [W]
Lftehjden
C(2Um2 Csom:
=U defineret
C2U = er
[mU] C )
m
Phyd
= p2 tot tan
Q [W2]U s 1 1U
p
=tot Q [m
(]U22 C2U U1 C1U )
H=
g
p tot
T == m
(r2 C2[Um] r1 C1U ) [Nm]
H
gtotderfor
P
=
p
Q [W]
hyd
og udtrykket
kan
H gtil:[W]
P =Q
H gomskrives
=m
(4.13)
(4.12)
(4.9)
(4.13)
(4.10)
(4.14)
(4.11)
(4.14)
(4.15)
(4.12)
(4.15)
(4.14)
(4.16)
hyd
H g [W]
(4.13)
(4.16)
P2=p
T [
=Qtot H
Phyd=
] g[W
= ]m
m
H
(4.15)
(4.17)
Phyd== gP2m
(r2 C2U r1 C1U )
Antages strmningen
at vre
tabsfri,
den hydrauliske og (4.17)
den mekanihyd =H
Ur1CC1kan
m
= Pg2m
P
= m
U
U))
((rU
2C 2CU2
H g1 1[UW]
(4.16)
Phydsttes
= Q Hlig hinanden:
g2 = m
ske effekt
2U
(U C (U
C11U C) 1U )
(U1C22CU1C
m
U2)UU
1 U
H = =H 2gm=2 Um
g
=(U Q
C (UU CC
) U C )
(4.17)
P
Hhyd= = P22 2U 21 21UU 1 1U
g
2 C 2)
H Ug2 = m
m
U 2 (U2 C2U WU
C22 C12
1 1 W12U
P
[m] (4.14)
(4.18)
+
Hhyd= = p tot2 Q 1 [W]+
2
2
2
gW
gUU
gC
2
2
2
2
(U
22C
2 U1 C1U ) W
2
U
C
H=
2
1
1
2
2
1
[m] (4.18)
+
H=
gsom flge+ Statisk2lftehjde
som flge
Dynamisk lftehjde
Statisk
ptotlftehjde
2
2
g
g
g
af
hastighedsndringen
[
]
m
H = af centrifugalkraften
(4.15)
glftehjde som flge igennem
lberen
Statisk
lftehjde
som flge
Dynamiskog
lftehjde
Statisk
Det er denne
ligning
der kaldes
Eulers
pumpeligning,
den
udtrykker
l2
2
2
2
2
2
af W
hastighedsndringen
af centrifugalkraften
U2 U1
W2
C2 C1
1
[ved
m] ind(4.18)
=
+ igennem
+
berens H
lftehjde
ved tangentialoglberen
absoluthastigheder
og udlb.
2
H
g g = m
g
(4.16)
Phyd = Q
H2
2g
[W]
Bruger man
cosinusrelationerne
p hastighedstrekanterne,
kan man skrive
Statisk lftehjde som flge
Dynamisk lftehjde
af hastighedsndringen
Eulers pumpeligning
som summen
af tre bidrag:
igennem lberen
(4.17)
Phyd = P2
lftehjde
som
H g = m
(U2 flge
C2U afUcentrifugalkraften
1 C1U )
Statiskm
(U C U1 C
StatiskHlftehjde
flge
1U ) af hastighedsndringen gennem lberen
= 2 2U som
g
Dynamisk lftehjde
U22 U12
2
H=

W12 W22
2
g

af hastighedsndringen
igennem lberen
C22 C12
2
[m]
(4.18)
Dynamisk lftehjde
Hvis der ikke er noget flow gennem lberen, og det antages at der ikke er
forrotation, er lftehjden alene bestemt af tangentialhastigheden ud fra
(4.17) hvor C2U = U2:
65
H0 =
U22
g
H =
U2 C 2U
g
[m]
[m]
(4.19)
(4.20)
65
4. Pumpeteori
U22
Nr man H
designer
pumper,
(4.19) alts
[m] antager man ofte at der ikke er forrotation,
0 =
g
at C1U er lig nul.
H =
U2 C 2U
g
[m]
(4.20)
[N]
v
F =m
(4.21)
[N]
4.3 Skovlform
og
pumpekurve
I = m
v = A v2
[N]
I = F
2
22
2
U
U2
H= U
Q
H0 = g
m2] b2 g tan(2)
[ D
g
1
2>90 o
(4.22)
2>90 o2>90 o
[m]
(4.23)
1
(4.21)
(4.19)
2 = 90o 2 = 90o2 = 90o
U C
(4.22)
Figur 4.7: Skovlform.
(4.20)
HQ == Q2 n2UB [m]
g
B
A n
A
2
af
nB der ndring
Hvis manFHantager
ikke er forrotation
(C1U =0), viser en omskrivning
= H
(4.21)
[
] omlbstal
N
=B m
vA at
n
A
af Eulers pumpeligning (4.17), samt brug af formel (4.6), (4.8) og (4.11), at

3
2
lftehjden
og at hldningskoefficienten
B A vmed
P v n=linert
PIB =varierer
(4.22) er af[Nflowet,
]
=m

A
n
A
hngig af udlbsvinklen
2:
(4.23)
I = F [N]
2
(4.23)
2 D b
B
B
U
2
QH
QU
2
(4.21)
B= =
A 2
Q [m]
D
b
g A AD2 b2 g tan(2)
2
Geometrisk
D
HB= HA B
skalering
DA
Figur 4.7 og 4.8 illustrerer

sammenhngen
mellem den teoretiske pumpe(4.22)
DB4nbB B
Q

kurve og
ved 2.
= BPA= Q A 4n angivet
PB skovlformen
A
DA b
A
2
af p grund af forskellige tab, slip, forn ndring
Virkelige pumpekurver
dog krumme
HB = HA B er
omlbstal
n
rotation, etc., se kapitel
A 5.
3
UB Cm,B nCu,B
(4.24)
B
PB == PA =
UA Cm,A nC
A u,A
66
UB nBD
D22,B
= A B2 bB
Q B= Q
UA nAD
DA2,A bA
2
(4.23)
2 < 90o
2
1
2 < 90o 2 < 90o
H
0
>9
ovle
r 2
e sk
H fo
ted
t
dre
a
Frem
H for 2 = 90
H fo
Bag
udre
< 90
tted
e sk
ovle
Q
Figur 4.8: Teoretiske pumpekurver beregnet

ud fra formel (4.21).
(4.25)
66
4.4 Anvendelse af Eulers pumpeligning

Der er en tt sammenhng mellem lberens geometri, Eulers pumpeligning og hastighedstrekanterne, der kan bruges til at forudsige hvilken konsekvens en ndring p en lbers geometri har for lftehjden.
Hvis man sammenholder Eulers pumpeligning (4.19) og hastighedstrekanten, vil man kunne genfinde de enkelte strrelser fra pumpeligningen p
hastighedstrekanten, se Figur 4.9.
W2
C2m
C2
2
Figur 4.9: Eulers pumpeligning og de tilhrende vektorer p hastighedstrekant
H=
1
U2 C2U
g
Den sammenhng kan bruges til at lave kvalitative skn over hvad der
sker med lftehjden og effekten nr man foretager ndringer i lberens
geometri.
67
67
4. Pumpeteori
I det efterflgende er der givet et eksempel p hvorledes hastighedstrekanterne ndres i den situation hvor udlbsbredden b2 gres mindre. Hastigheden C2m kan ses af formel (4.6) og (4.8) at vre omvendt proportional med b2.
Strrelsen af C2m stiger derfor nr b2 falder. U2 ses af (4.9)
at vre uafhngig
U22
af b2 og ndres derfor ikke. Skovlvinklen b2 ndres
H0 = heller
[ikke
m] ved ndring
g
af b2.
W2
68
D 2 b
Q B= Q A B2 B
DA bA
2
D
(4.23)
Geometrisk
D 4 b
PB = PA B4 B
DA bA
C2U,B
C2U
Figur 4.10: Hastighedstrekant ved ndret

udlbsbredde b2.
(4.20)
(4.21)
(4.22)
(4.23)
[m]
(4.21)
W
Q
Figur 4.11: ndring af lftehjdekurve som
m
flge af ndret b2.
CU
(4.23)
Geometrisk
skalering
CB
WB
WA
2
UB
UB Cm,B Cu,B
=
=
UA Cm,A Cu,A
C2m,B
(4.19)
v
(4.21)
[N]
F =m
4.5 Skaleringslove
Ved hjlp af de skaldte skalerings- eller affinitetslove kanman med
stor
n (4.22) (4.22)
forudsige
I = m
v = A konsekvenserne
v 2 [N]
= Q A B ipumpens
QBndringer
njagtighed
af visse
geo nA
metriog
omdrejningstal.
Lovene
er
alle
udledt
under
forudstning
2 (4.23) af at haI = F [N]
ndring af
nB ndringen.
efter
stighedstrekanterne er geometrisk ligedannede
fr
og
=
H
H
omlbstalI de
B
A
2
n
A
til den kendte
U
U2
nedenstende
i afsnit?4.5.1,
henviser
indeks
(4.21)
]
H = 2 formler, udledt
Q [m
3 A U
tan(
)
g
D
2
nB
geometri og indeks B2 til 2den skalerede
geometri.
PB = PA
nA
D 2 b
Q B= Q A B2 B
DA bA
2
D
HB= HA B
DA
C2
C2m
U situation.
C
Dermed kan hastighedstrekanten optegnes i den nye
P Figur 4.10
H = 2 2U
[m
]
g P figuren ses at hafremgr det hvordan dette ser ud hvis b2 gres mindre.
stighederne C2U og C2 vil falde samt at W2 vil stige. Lftehjden vil dermed i
flge (4.21) falde. Effekten, der er proportional
vflow gange
[N] lftehjde,
F =med
m
2
vil falde tilsvarende.
Afsprret lftehjde, se formel (4.20), er proportional
U
(4.19)
H = 2
]
2 principmed U202 og g
ndres[m
dermed
ikke i dette tilflde.
ses
Figur
I =Pm
v =4.11
A
ven
[N]
skitse af pumpekurver fr og efter ndringen.
I = F [N]
U2 C 2U
Man kan
afsnit
H =lave tilsvarende
[m]analyser nr skovlformenU22ndres, se(4.20)
U2 4.3, og
H=
Q
g
ved skalering af bde omdrejningstal og geometri, gse afsnit
4.5.
D2 b2 g tan(2)
(4.22)
n
QB = Q A B
n
A
2
n ndring af
HB = HA B
nA omdrejningstal
3
n
PB = PA B
nA
C2,B
W2,B
UA
Cm,B
CU,B
(4.24)
Cm,A
CA
CU,A
68
Figur 4.12 viser et eksempel p de ndrede lftehjde- og effektkurver for

en pumpe hvor lberens diameter er afdrejet til forskellige radier for at matche forskellige motorstrrelser ved fastholdt omdrejningstal. De viste kurver er beregnet ud fra formel (4.26).
[%]
H [m]
260 mm
247 mm
20
234 mm
221 mm
16
80
70
12
60
50
40
30
20
10
4
12
16
20
24 28
32
36
40 Q (m 3/h)
P2 [kW]
3
2,5
2
1,5
1
0,5
69
Figur 4.12: Eksempel p kurver for

afdrejede lbere ved samme omdrejningstal.
69
2,B
(4.21)
H=
n
Q [m]
(4.22)

QB = gQ A BD2 b2 g tan(2)
nA
W2
C2
2
4. Pumpeteori
n ndring af
C2m
HB = HA B
C2m,B
omlbstal
n
(4.22) 2
nA
QB = Q A B 3
C2U,B
C2U
U
nAB
n
skaleringslovene
PB = PAaf
4.5.1 Udledning
2
n
af
nA ndring
Affinitetsmetoden
njagtig nr man justerer omdrejningstallet
HB = HA erB meget
omlbstal
n
A
anvender(4.23)
op og ned, og nr2man
geometrisk skalering i alle retninger (3D DB bB 3
n
Q
Q
skalering).
affinitetslovene ogs bruges nr man kun nsker
B Herudover
A2 bBAkan
PB =A PA D
n2A eller
at ndre udlbsbredde
udlbsdiameter (2D-skalering).
Geometrisk
DB
HB= HA
(4.23)
D
DA2b skalering
Nr hastighedtrekanterne
Q B= Q A B42 B er ligedannede, er forholdet mellem de enslig D b
gende sider i hastighedstrekanterne
det samme fr og efter en ndring for
PB = PA BA4 2 BA
D
b
alle komposanterne,
se
Figur
4.13.
Hermed
forholder hastighederne sig til
Geometrisk
HB= HA AB A
hinanden som: DA
skalering
D 4 b
PBU= PA C B4 CB
(4.24)
B
DA= bAu,B
= m,B
UA Cm,A Cu,A
Man udtrykker
ved omdrejningstallet n og
lberens
UB nBtangentialhastigheden
D
(4.25)
UB = Cm,B 2,BCu,B
(4.24)
yderdiameter
D2.DHerefter
kan man indstte det ovennvnte udtryk for for=2,A
UA = n
m
U
CAm,A
Cu,A
A
holdet mellem
komposanterne
fr og efter ndringen af lberens diameter:
UB
UA
nB D2,B
(4.25)
nA D2,A
CU
Q = A 2 C2m= D2 b2 C2m
(4.26)
2
Q B D2,B b2,B C2m,B D2,B b2,B nB D2,B D2,B b2,B nB

=
=
=
Q A D2,A b2,A C2m,A D2,A b2,A nA D2,A D2,A b2,A nA

Q = A 2 C2m= D2 b2 C2m
(4.26)
2
Q B D2,B b2,B C2m,B D2,B b2,B nB D2,B D2,B b2,B nB

=
=
=
Q U D C2bU,A
C2m,A D2,A b2,A nA D2,A D2,A CB b2,A nA
2,A
H A= 2,A 2,A
(4.27)
g
WB
WA
2 CA
Cm,B D2,BCm,A nB
HB U2,B C2U,B g U2,B C2U,B nB D2,B nB D2,B

2
=
=
=
=
H U
U2,A C22U,A
U2,A C2U,A nA D2,A nA D2,A D2,A nA
U,A g
HA= 2,A
UB
UA
CU,B
CU,A
(4.27)
g
70
H U C2U,B g U2,B C2U,B nB D2,B nB D2,B D2,B nB

(4.28)
U2 C2U =
P B= =Q 2,B
=
=
HA U2,A C2U,A g U2,A C2U,A nA D2,A nA D2,A D2,A nA

4
3
PB QB U2,B C2U,B Q B U2,B C2U,B Q B HB D2,B b2,B nB
=
=
=

PA QA U2,A C2U,A Q A U2,A C2U,A Q A HA D2,A b2,A nA
Figur 4.13: Hastighedstrekant ved skaleret

pumpe.
70
UB Cm,B Cu,B
U = Cm,B = Cu,B
= C
UBA = Cm,A
UA Cm,A Cu,A
u,A
UB Cm,B Cu,B
=
=
U
D2,BC
UBA n
CBm,A
u,A
U
B = nB D2,B
UA = nA D2,A
UA nA D2,A
nfra
Ser man Ubort
kan man udtrykke ndringerne i
2,B
B
B Dforrotation,
=
hjde ogUeffektforbrug
sledes:
nA D2,A
A
(4.24)
(4.24)
(4.24)
(4.25)
(4.25)
flow,
(4.25) lfte-
Flow:
Q = A 2 C2m= D2 b2 C2m
Q = A 2 C2m= D2 b2 C2m
2
Q B D2,B b2,B C2m,B D2,B b2,B nB D2,B D2,B 2 b2,B
b DC22m,B
Q B==A2DC2,B
b =C D2,B b2,B nB D2,B = D2,B b2,B
2m= 2,B
Q A = D2,A
b C2m,A2 = 2m
D2,A b2,A nA D2,A = D2,A b2,A
Q A D2,A b2,A
C
D2,A b2,A nA D2,A D2,A 2 b2,A
2,A
2m,A
Q B D2,B b2,B C2m,B D2,B b2,B nB D2,B D2,B b2,B

=
=
=
Q A D2,A b2,A C2m,A D2,A b2,A nA D2,A D2,A b2,A
Lftehjde:
U C 2U,A
H = U2,A
C 2U,A
H = 2,A g
g
C 2U,A g U C
HB= U
U2,A C
2U,B
2U,B
H
= U2,B
=
HB = U2,B
2,B C2U,B
2,B gC2U,B g
HA = U2,A C2U,A g = U2,A
C2U,A =
HA U2,A C2U,A g U2,A C2U,A
HB U2,B C2U,B g U2,B C2U,B
=
=
=
HA U2,A C2U,A g U2,A C2U,A
P = Q U2 C2U
P = Q U2 C2U
Effektforbrug:
nB
n
(4.26)
nBA
nA
n
B
nA
(4.27)
(4.27)
2
2
nB D2,B nB D2,B D2,B 2 nB(4.27)
nB D2,B nB D2,B = D2,B nB
nA D2,A nA D2,A = D2,A nA
nA D2,A nA D2,A D2,A 2 nA 2
nB D2,B nB D2,B D2,B nB

=
nA D2,A nA D2,A D2,A nA
P QB U2,B C2U,B Q B U2,B C2U,B

Q UU C 2CU2U,B = Q B U2,B C2U,B =
PBB == Q
C2U,A = Q A U2,A C2U,A =
PA = QAB U22,B
PA QA U2,A
Q A U2,A C2U,A
2,A C2U,A
PB QB U2,B C2U,B Q B U2,B C2U,B
=
=
=
PA QA U12,A C2U,A Q A U2,A C2U,A
Q 12
nq = nd Q dd3 2
nq = nd H 3 4
Hdd 142
Q
nq = nd d3
Hd 4
71
(4.26)
(4.26)
(4.28)
(4.28)
QB
QB
QA
QA
QB
QA
HB D2,B 4 b2,B nB 3
nB
HB = D2,B b(4.28)
nA
HA = D2,A b2,B
HA D2,A 4 b2,A
2,A nA 3
HB D2,B b2,B nB
=

HA D2,A b2,A nA
(4.29)
(4.29)
(4.29)
71
U1
4. Pumpeteori
4.6 Forrotation
Forrotation er et udtryk for at vsken roterer fr den strmmer ind i lberen. Vsken kan rotere to veje: Enten roterer den samme vej som lberen
(medrotation), eller ogs roterer den mod lberen (modrotation). Forrotation opstr som flge af pvirkninger fra forskellige faktorer, og man skelner
mellem nsket eller unsket forrotation. I nogle tilflde kan man bruge forrotation til at korrigere lftehjde og effektforbruget. Eksempelvis kommer
der en unsket forrotation p grund af rrbjninger fr indlbet til pumpen.
I flertrinspumper roterer vsken stadig nr den strmmer ud af ledeapparatet p det foregende trin. Lberen kan selv frembringe en forrotation,
fordi vsken overfrer lberens rotation tilbage i indlbet. I praksis kan man
forsge at undg at lberen selv skaber forrotation ved at indstte skovle i
indlbet. Figur 4.14 viser hvordan forrotation pvirker hastighedstrekanten
i pumpens indlb.
I flge Eulers pumpeligning svarer forrotation til at C1U er forskellig fra nul, se
Figur 4.14. En ndring af C1U og alts en ndring i forrotation medfrer en
ndring af lftehjde og hydraulisk effekt. Medrotation resulterer i mindre
lftehjde, og omvendt medfrer modrotation en strre lftehjde. Det er
vigtigt at bemrke at dette ikke er et udtryk for tab.
72
W1
C1
W1
C1
W1
U1
C1
C1U
C1U
Ingen forrotation
Modrotation
Medrotation
Figur 4.14: Hastighedstrekant i indlb ved

forrotation for fastholdt flow.
72
4.7 Slip
Ved udledning af Eulers pumpeligning er det antaget at strmningen flger
skovlen. I virkeligheden er det dog ikke tilfldet, fordi strmningsvinklen
som regel er mindre end skovlvinklen. Dette forhold kaldes slip.
Der er imidlertid tt sammenhng mellem strmningsvinkel og skovlvinkel. Hvis man for eksempel forestiller sig en lber der har et uendeligt antal skovle, der er uendeligt tynde, vil strmlinierne have samme form som
skovlene. Nr strmningsvinkel og skovlvinkel er identiske, er strmningen
skovlkongruent, se Figur 4.15.
I en virkelig lber med et endeligt antal skovle der har en endelig tykkelse,
flger strmningen ikke fuldstndigt skovlenes form. Tangentialhastighed
en ud af lberen bliver mindre, ligesom lftehjden bliver mindre.
Sugeside
C2
Trykside
C'2
U2
Figur 4.15:
Skovlkongruent strmlinie: Stiplet linie.

Virkelig strmlinie: fuldt optrukken linie.
Nr man designer lbere, er man ndt til at medtage forskellen mellem

strmningsvinkel og skovlvinkel. Det gres rent praktisk ved at anvende
empiriske slipfaktorer i beregningen af hastighedstrekanter, se Figur 4.16.
Empiriske slipfaktorer bliver ikke beskrevet nrmere i denne bog.
Afslutningsvis er det vigtigt at pointere at slip ikke er et udtryk for tab, men
blot et udtryk for at strmningen ikke flger skovlen.
C2
C2m
W2
W'2
W'2
W2
'2 2
U2
'2
C2
C'2
U2
73
C'2
Figur 4.16: Hastighedstrekanter, hvor angiver hastigheden med slip.
73
Q A D2,A b2,A C2m,A
D2,A b2,A nA D2,A
D2,A
b2,A
nA
4. Pumpeteori
H=
U2,A C 2U,A
g
(4.27)
2
2
4.8 Pumpers
HB specifikke
U2,B C2U,B omdrejningstal
g U2,B C2U,B nB D2,B nB D2,B D2,B nB
=
=
=
=
Som beskrevet
i kapitel
pumper p
Dmange
forskellige
HA U2,A
C2U,A g1, klassificerer
U2,A C2U,A nman
A D2,A nA D2,A
2,A nA
mder, som for eksempel anvendelse eller flangestrrelse. Set udfra et hydraulisk synspunkt er det dog ikke srlig praktisk, fordi det gr det umuligt
at sammenligne
(4.28)
U C der er designet forskelligt og bruges forskelligt.
P = Q pumper
2
2U
Derfor anvender
modeltal,
det Cspecifikke
n), til
U2,B et
C2U,B
Q omdrejningstal
H D b2,B (n
PB QB man
Q U2,B
2U,B
forskellige
= pumper.
= Bomdrejningstal
= Bangives
B = i 2,B
qB
at klassificere
Specifikt
flere
PA QA U2,A C2U,A Q A U2,A C2U,A Q A HA D2,A b2,A nA
enheder. I Europa bruger man som regel flgende formel:
nq = nd
Qd
Hd
(4.29)
Hvor
nd = Omdrejningstallet i designpunktet [min-1]
Qd = Volumenstrmmen i designpunktet [m3/s]
Hd = Lftehjde i designpunktet [m]
Udtrykket for nq kan udledes af formel (4.22) og (4.23) som det omdrejningstal
der giver en lftehjde p 1 m og et flow p 1 m3/s, for en pumpe der er geometrisk ligedannet med den foreliggende pumpe.
Ud fra nq-vrdien kan man forudsige bde lberens og pumpekurvernes facon, se Figur 4.17.
Pumper med lavt specifikt omdrejningstal, lav-nq-pumper, har radialt udlb
med stor udlbsdiameter i forhold til indlbsdiameter. Lftehjdekurverne
er relativt flade, og effektkurven har en positiv hldning i hele flowomrdet.
Pumper med hjt specifiktomdrejningstal; hj-nq-pumper, har derimod et
mere og mere aksialt udlb med lille udlbsdiameter i forhold til bredden.
Lftehjdekurverne er typisk faldende og har tendens til at danne sadelpunkter. Effektkurverne falder nr flowet stiger. Forskellige pumpestrrelser og
pumpetyper har forskellig maksimal virkningsgrad.
74
74
Lberfacon
nq
Hastighedstrekant
i udlb
15
d1
0
d2
30
U2
d2/d1 = 2.0 - 1.5
50
W2
d1
C2
U2
100
H %
Hd
Pd
C2U
d2
C2
U2
C2U
d2/d1 = 1.2 - 1.1

d2
110
U2
W2
C2U
C2
U2
100 P
%
80 Pd
H
100
100
C2U
155
Pd
Q/Qd
100 P
%
70 Pd
60
0
C2
W2
165 Q/Qd
55
H %
Hd
d1
110 P
%
100 Pd
Pd
90
Q/Qd
100
d2/d1 = 1.5 - 1.3
W2
170
70
C2U
d2
d1 = d2
100
100
C2
H %
Hd
d1
100 Pd
80
C2U
W2
130 P
Pd
100
C2
U2
d2/d1 = 3.5 - 2.0
d1
H %
Hd
d2
W2
Figur 4.17: Lberfacon, udlbshastighedstrekant og pumpekurve som funktion af

specifikt omdrejningstal nq.
Pumpekurve
100
H %
Hd
100
Pd
H
140 Q/Qd
100 P
%
65 Pd
45
0
100 130 Q/Qd
4.9 Opsummering
I dette kapitel har vi beskrevet de grundlggende fysiske forhold som ligger
til grund for enhver pumpekonstruktion. Eulers pumpeligning er blevet beskrevet, og vi har vist eksempler p hvordan pumpeligningen kan bruges til
at forudsige en pumpes ydelse. Herudover har vi udledt affinitetsligningerne
og vist hvorledes skaleringslovene bruges til at tilpasse en pumpes ydelse.
Endelig har vi introduceret begrebet specifikt omdrejningstal og vist hvorledes man ved hjlp af dette kan skelne forskellige pumper hydraulisk set.
75
75
Kapitel 5
Tab i pumper
5.1 Tabstyper
5.2 Mekaniske tab
5.3 Hydrauliske tab
5.4 Tabsfordeling som funktion af specifikt omdrejningstal
5.5 Opsummering
5. Tab i pumper
5. Tab i pumper
Som beskrevet i kapitel 4, giver Eulers pumpeligning en simpel, tabsfri beskrivelse af lberen og dens ydeevne. P grund af en rkke mekaniske og
hydrauliske tab i lber og pumpehus yder pumpen i praksis mindre end det
Euler-kurven viser. Tabene giver mindre lftehjde end den teoretiske og et
hjere effektforbrug, se Figur 5.1 og Figur 5.2. Resultatet er et fald i virknings
graden. I dette kapitel beskriver vi de forskellige typer tab og prsenterer
nogle simple modeller til at beregne tabenes strrelsesorden. Modellerne
kan ogs bruges i forbindelse med analyse af testresultater, se Appendiks B.
5.1 Tabstyper
Man skelner mellem to overordnede former for tab: Mekaniske tab og hydrauliske tab. Mekaniske tab og hydrauliske tab opdeles i en rkke undergrupper. Tabel 5.1 viser hvordan de forskellige tabstyper pvirker flow (Q),
lftehjde (H) og effektforbrug (P2).
Tab
Mekaniske tab
Mindre
flow (Q)
Lavere
lftehjde (H)
Lejetab
X
Opblandingstab
Recirkulationstab
Stdtab
Skivefriktion
Akseleffekt P2
Mekaniske tab
Skivefriktion
Hydrauliske tab
Hydraulisk effekt Phyd
Q
X
Tabel 5. 1: Tab i pumper og deres indflydelse p pumpekurverne.
Pumpens ydelseskurver kan forudsiges ved hjlp af teoretiske eller empiriske beregningsmodeller for hver enkelt tabstype. Overensstemmelsen med
virkelige ydelseskurver afhnger af modellernes detaljeringsgrad, og i hvor
hj grad de beskriver den aktuelle pumpetype.
78
Q
Figur 5.1: Reduktion af den teoretiske Euler
lftehjde som flge af tab i pumpen.
Strmningsfriktion
Lktab
Akselttningstab
Hydrauliske tab
Hjere
effektforbrug (P2)
Euler lftehjde
Recirkulationstab
Lktab
Strmningsfriktion
Stdtab
Pumpekurve
Q
Figur 5.2: Stigning i effektforbrug som flge
af tab i pumpen.
78
Figur 5.3 viser de komponenter i pumpen som er rsag til mekaniske og hydrauliske tab. Det drejer sig om lejer og akselttning, spalter samt indlb,
lber og spiralhus eller ledeapparat. Gennem resten af kapitlet bruges denne figur til med forskellige rde markeringer at illustrere hvor i pumpen hver
enkelt tabstype forekommer.
Spiral
Diffusor
Lberens indre overflader
Lberens ydre overflader
Spaltettninger
Indlb
Lejer og akselttning
Figur 5.3: Pumpens tabsgivende

komponenter.
79
79
5. Tab i pumper
5.2 Mekaniske tab
Centrifugalpumpen indeholder en roterende aksel, og derfor opstr der mekaniske tab i forbindelse med lejer og akselttninger. vrige mekaniske tab
relateret til eksempelvis gear, remtrk eller pslb bliver ikke behandlet i
denne bog.
5.2.1 Lejetab og akselttningstab

Lejetab og akselttningstab er friktionstab i lejer og akselttning. Disse tab
kaldes ogs parasitiske tab og modelleres ofte som en konstant der lgges
til effektforbruget P2. Tabenes strrelse kan dog variere med tryk og omdrejningstal.
Flgende model estimerer det gede effektbehov, der skyldes tab i lejer og
akselttning:
Ptab,mekanisk = Ptab,leje + Ptab,akselttning = konstant
(5.1)
hvor
V2
Heffektforbrug
Htab,friktion
(5.2)
Ptab,mekanisk
= =get
p grund af mekaniske tab [W]
dyn,ind =
2g
Ptab,leje
= Effekt afsat i lejer [W]
LV 2 afsat i akselttning [W]
Ptab,akselttning
== fEffekt
H tab, rr
(5.3)
Dh 2g
(5.4)
Dh = 4 A
O tab
5.3 Hydrauliske
VD
Hydrauliske
pumpen i
Re = tab her den type tab der opstr p vskens vej gennem(5.5)
spiralhus (eller ledeapparat). Tabene opstr p grund af frikindlb, lber og
64 skal ndre retning og hastighed mange gange p dens
tion, ogflaminar
fordi vsken
(5.6)
=
Re som flge af tvrsnitsndringer og passagen gennem
vej gennem pumpen
den roterende lber. De flgende afsnit beskriver de enkelte hydrauliske tab,
Q
(10/3600) m3 s
alt efterMiddelhastighed:
hvordan de opstr.
V=
=
= 3.45 m s
A
0.032 2 m2
4
Reynoldstal: Re =
80
3.45m s 0.032m
VD h
= 110500
=
1 10 6 m2 s
80
5.3.1 Strmningsfriktion
Strmningsfriktion opstr hvor vsken er i berring med den roterende lber og de indvendige overflader i pumpehuset. Strmningsfriktionen resulterer i et tryktab, hvilket dermed reducerer lftehjden. Strrelsen af friktionstabet afhnger af overfladens ruhed og vskens hastighed i forhold til
overfladen.
Model
Strmningsfriktion optrder i alle de hydrauliske enkeltkomponenter som
vsken strmmer igennem. Man beregner typisk strmningsfriktionen for
hver enkelt komponent p samme mde som enkelttab i et rrsystem, det
= Ptab,leje + Ptab,akselttning
konstant
tab,mekanisk
vil sige Psom
en tryktabskoefficient
gange=det
dynamiske tryk: (5.1)
Htab,friktion = H dyn,ind =
V2
2g
(5.2)
hvor
LV 2
H
f
=
(5.3)
tab,
rr

= Dimensionsls
tryktabskoefficient [-]
Dh 2g
Hdyn,ind = Dynamisk lftehjde ind i enkeltkomponenten [m]
4A
D=h =Strmningshastighed
V
ind i enkeltkomponenten [m/s](5.4)
O
VDh
(5.5)
Re =
Friktionstabet vokser sledes kvadratisk med strmningshastigheden, se Fi64
gur 5.4.f
(5.6)
laminar =
Re
Tryktabskoefficienter findes ved tabelopslag (Hansen m.fl., 1997). EnkeltQ der
(10/3600)
m3 s direkte af lberen, kan
komponenter som indlb og svb,
ikke pvirkes
Middelhastighed: V =
=
= 3.45 m s
A
typisk modelleres med en konstant
tryktabskoefficient.
Derimod vil lber,
0.032 2 m2
4
spiralhus og ledeapparat typisk have en variabel tryktabskoefficient. Nr
man beregner strmningsfriktionen
i lberen,
skal man endvidere huske at
3.45m
s 0.032m
VD h
= 110500
Reynoldstal: Re =
=
2
6
det er relativhastigheden i lberen der
1 skal
10 bruges
m s i formel (5.2).
Relativ ruhed: k/Dh =

81
Htab,friktion
Figur 5.4: Friktionstab som funktion

af strmningshastigheden.
0.15mm
= 0.0047
32mm
2
2m (3.45m s)2
81
5. Tab i pumper
Friktionstab i rr
Rrfriktion er betegnelsen for de energitab der optrder i et rr med strmmende vske. Tabet opstr fordi hastighedsforskelle over rrtvrsnittet, se
Figur 5.5, fr vskemolekylerne til at gnide mod hinanden. Herved omdannes bevgelsesenergi til varmeenergi, som ledes bort og kan betragtes som
tabt.
For at opretholde en strmning i rret skal der konstant tilfres en mngde
energi der svarer til den mngde energi som tabes. Energitilfrelsen sker
ved at der er en statisk trykforskel fra indlb til udlb. Man siger at det er
trykforskellen som driver vsken gennem rret.
Figur 5.5: Hastighedsprofil i rr.
(5.1)
Tabet i rret afhnger af strmningshastigheden, rrets hydrauliske diameter og lngde samt rrets indvendige
ruhed. Sammenhngen udtrykkes
V2
(5.2)
2g
som:
H tab, rr = f
82
LV 2
Dh 2g
(5.3)
hvor
(5.4)
Dh = 4 A
O
Htab,friktion = Trykhjdetab
[m]
VDh
f
= Friktionskoefficient
[-]
(5.5)
Re
=
L
= Rrlngde
[m]
64
V
= Middelhastighed
i tab,akselttning
rret [m/s]= konstant
(5.1)
P
(5.6)
flaminar
= = Ptab,leje + P
tab,mekanisk
Re diameter [m]
Dh
= Hydraulisk
V2
=
H
H
(5.2)
3
tab,friktion
dyn,ind
Den hydrauliske diameter beskriver
rrets
Q 2(10/3600)
s indvendige tvrsnitsghvor storm
=
= 3.45 m s
areal er i forhold til omkredsen.
den hydrauliske diameter til at
A Man bruger
0.032 2 m2
LV 2
4
H tab,
=
f
(5.3)
beregne
friktionen
ved
vilkrlige
tvrsnit.
rr
Dh 2g
3.45m s 0.032m
VD h
= 110500
Reynoldstal:
Re =
=
(5.4)
Dh = 4 A
1 10 6 m2 s
O
VDh
0.15mm
hvor Relativ
(5.5)
Re = ruhed:
k/Dh =
= 0.0047
2 32mm
A = Rrets tvrsnitsareal [m ]
64 [m]
O = Rrets
omkreds
(5.6)
flaminar
=
2
Re
2m (3.45m s)2
LV
= 0.031
= 1.2 m
Rrtab: H tab,rr = f
2
D h 2g
0.032m 2 9.81 m s
Q
(10/3600) m3 s
=
= 3.45 m s (5.7)
A
2
2
2 0.032 m
V
(5.8)
= H
= 14
H
82
Formel (5.4) glder generelt for alle tvrsnitsformer. I de tilflde hvor rret
Ptab,mekanisk tvrsnit,
= Ptab,leje +erPtab,akselttning
= konstant
har et cirkulrt
den hydrauliske
diameter lig med (5.1)
rrets diameter. Det cirkulre rr er sledes den
tvrsnitsform som har den mindst
2
Vtvrsnitsarealet
muligeHindre
overflade
i
forhold
til
og derfor den
mindste
(5.2)
tab,friktion = H dyn,ind =
2g
strmningsmodstand.
LV 2
H tab, rr = f
(5.3)
Dh 2g er ikke konstant, men afhnger af om strmningen
Friktionskoefficienten
er laminar eller
turbulent. Dette beskrives med Reynoldstallet Re:
(5.4)
Dh = 4 A
O
VDh
(5.5)
Re =
hvor flaminar = 64
(5.6)
Re
n = Kinematisk viskositet
for vsken [m2/s]
3
Q
(10/3600) m s
Reynoldstallet
er et dimensionslst
melMiddelhastighed:
V=
= kendetal, der udtrykker
s
= 3.45 mforholdet
A
2
2
lem inerti- og friktionskrfter i vsken,
og det
0.032
m er dermed et ml for hvor
4
turbulent strmningen er. For strmninger i rr glder flgende retningslinier: Reynoldstal: Re = VD h = 3.45m s 0.032m = 110500
6
(5.1)
Ptab,mekanisk = Ptab,leje + Ptab,akselttning
= konstant
1 10
m2 s

Re < 2300
: Laminar
strmning
2
0.15mm
Relativ
ruhed:
k/Dh: Omslagsomrde
== V = 0.0047
=
H
H
(5.2)
2300
<
Re
<
5000
tab,friktion
dyn,ind
32mm
2g
Re > 5000
: Turbulent strmning.
LV 2
2
H tab, rr = f
(5.3)
LV2 = 0.031 2m (3.45m s)
f
H
=
= 1.2
Rrtab:
D
2
g
tab,rr
Laminar strmningh forekommer
relativt sm hastigheder
ogmbeteg2
D h 2g kun ved 0.032m
2 9.81 m s
ner en roligt 4flydende
strmning med helt glatte strmlinier. Friktionskoeffi(5.4)
Dh = A
(5.7)
O
cienten for laminar
strmning er uafhngig af ruheden og er kun en
funktion
2
V1
VDh og for rr med cirkulrt
af Reynoldstallet,
tvrsnit
glder:
(5.8)
= H dyn,1 =
H
(5.5)
Retab,udvidelse
=
2g
64 2
(5.6)
flaminar = A1
= 1 Re
(5.9)
A
83
2
A 0 Q V0(10/3600)
m3 s
H
1
=
tab,indsnvring
V = =
Middelhastighed:
= 3.45 m s (5.10)
A 2 A 2 g 0.032 2 m2
4
V22
= 3.45m
Htab,indsnvring = H
(5.11)
s 0.032m
VD
dyn,2
h
2g 6 2
= 110500
Reynoldstal: Re =
=
1 10 m s
2
w1 w1,kanal
ws 2
= 0.15mm
H tab,std =
(5.12)
Relativ ruhed: k/D =
= 0.0047
83
5. Tab i pumper
Turbulent strmning betegner en urolig, hvirvlende strmning med kraftig
opblanding. I praksis foregr langt de fleste rrstrmninger ved s hje Reynoldstal at strmningen er turbulent. Friktionskoefficienten for turbulent
strmning afhnger bde af Reynoldstallet og af rrets ruhed.
Figur 5.6 viser et skaldt Moody-diagram, der angiver friktionskoefficienten f som funktion af Reynoldstal og ruhed for svel laminar som turbulent
strmning.
Figur 5.6: Moody-diagram:

Friktionskoefficient for laminar (cirkulrt
tvrsnit) og turbulent strmning (vilkrligt
tvrsnit). Den rde linie og krydset refererer
til vrdierne i eksempel 5.1.
0.1
0.09
0.08
0.05
inar
0.06
Lam
0.07
0.04
0.03
0.02
0.01
0.008
0.006
0.03
0.004
0.025
omr
lags
0.002
0.02
de
Gl
0.001
0.0008
0.0006
at
0.015
te
0.04
Relativ ruhed ( k / D )
0.015
64
Re
Oms
Friktionskoefficient ( f )
0.05
0.0004
r
r
0.0002
0.0001
Turbulent
0.00005
0.01
0.009
0.000001
0.008
10
84
10
10
Reynoldstal ( Re=V Dh /)
10
10
0.000005
7
0.00001
10
84
Tabel 5.2 viser ruheden for forskellige materialer. I gamle rr ges friktionen
p grund af korrosion og aflejringer.
Materiale
Ruhed k [mm]
PVC
Ptab,mekanisk
= Ptab,leje + Ptab,akselttning = konstant
Trukket rr i aluminium, kobber eller messing
Tabel 5.2: Ruhed for forskellige

overflader (Pumpestbi, 2000).
0.01-0.05
(5.1)
0-0.003
0.01-0.05
V2
(5.2)
2g
Svejset stlrr, nyt
0.03-0.15
Ptab,mekanisk
=med
Ptab,leje
+ Ptab,akselttning = konstant
2
Svejset
afstning
0.15-0.30 (5.1)
LVstlrr,
H tab, rr = f
(5.3)
Galvaniseret
0.1-0.2
Dh 2g stlrr, nyt
2
V
Galvaniseret
stlrr, med afstning
0.5-1.0
H
(5.2)
tab,friktion = H dyn,ind =
4
A
2
g
(5.4)
Dh =
O
LV 2
Eksempel
Beregning
af rrtab
VD
h5.1: =
f
(5.5) (5.3)
Re = H tab,
rr
D
2
g
Beregn rrtabet
i en
h 2 meter lang rrstreng med diameter d=32 mm og med
et flow p64Q=10
m3/h. Rret er lavet af galvaniseret stl med en ruhed p
(5.6) (5.4)
flaminar =Dh = 4 A
O
Re vsken
0.15 mm, og
er vand ved 20C.
VDh
(5.5)
Re =
Q
(10/3600) m3 s
Middelhastighed:
= 3.45 m s
64 V = A =
(5.6)
flaminar =
0.032 2 m2
4
Re
Trukket stlrr
3.45m s 0.032m
VD h
= 3110500
=
Q
6
(10/3600)
m2 s m s = 3.45 m s
Middelhastighed: V = 1 10
=
A
0.032 2 m2
0.15mm
4
= 0.0047
32mm
3.45m s 0.032m
VD h
= 110500
Reynoldstal: Re =
=
1 10 6 m2 s 2
2
Ved aflsning p Moody-diagrammet
bliver
friktionskoefficienten
(f) 0.031
2m (3.45m s)
= 1.2 m
Rrtab: H tab,rr = f LV = 0.031
2
D 2
g
0.15mm
nr Re = 110500 og en
relativ
ruhed
k/Dh=0.0047.
Ved
0.032m
m at
s indstte vrdierne
2 9.81
Relativ ruhed:h k/Dh =
= 0.0047
i formel (5.3) kan man beregne 32mm
rrtabet til:
Reynoldstal: Re =
(5.7)
2
21
85
V
2m (3.45m s)2 (5.8)
= H H dyn,1==f LV
Htab,udvidelse
= 0.031
= 1.2 m
Rrtab:
tab,rr
2
g
2
D h 2g
0.032m 2 9.81 m s
2
A
= 1 1
(5.9) (5.7)
A2
V12
(5.8)
=
Htab,udvidelse = H
2
A dyn,1
2g
V2
(5.10)
Htab,indsnvring = 1 0 0
2
2g
A A 2
= 1 1
(5.9)
85
5. Tab i pumper
(5.1)
5.3.2 Opblandingstab ved tvrsnitsudvidelse

V2
(5.2)
Ved tvrsnitsudvidelser i pumpens2ghydrauliske komponenter bliver hastighedsenergi omsat til2 statisk trykenergi, se energiligningen i formel (2.10).
LV
H tab, rr =er
f dog altid forbundet med opblandingstab.
(5.3)
Omstningen
D 2g
h
(5.4) sig, se
Dher=at4 Ader opstr hastighedsforskelle nr tvrsnittet udvider
rsagen
O
Figur 5.7. Figuren
viser
en
diffusor
med
en
skaldt
pludselig
udvidelse.
Da
VDh
(5.5)
Re
=
alle vandpartikler
ikke lngere bevger sig lige hurtigt, opstr der friktion
imellem molekylerne
64 i vsken, hvilket resulterer i et trykhjdetab. Selvom
(5.6)
f
=
laminar
hastighedsprofilet
Re efter tvrsnitsudvidelsen gradvist bliver udjvnet, som
vist nederst p Figur 5.7, er en del af hastighedsenergien sledes blevet til
varmeenergi fremfor statisk trykenergi.
Q
(10/3600) m3 s
=
= 3.45 m s
A
0.032 2 m2
Opblandingstab opstr forskellige steder
4 i pumpen: Ved udlbet af lberen,
hvor vsken strmmer ud i spiralhus eller ledeapparat samt i spiralhusets
3.45m s 0.032m
VD h
= 110500
Reynoldstal: Re =
=
diffusor.
1 10 6 m2 s
0.15mm
Ved design
af pumpens
hydrauliske
komponenter
Relativ
ruhed: k/D
= 0.0047 glder det om at skabe s
h =
32mmsom muligt.
sm og s jvne tvrsnitsudvidelser
A2
A1
V2
V1
A2
A1
A2
A1
Figur 5.7: Opblandingstab ved tvrsnitsudvidelse vist for en pludselig udvidelse.
2
LV2 = 0.031 2m (3.45m s)
Model Rrtab: H
f
=
= 1.2 m
tab,rr
2
D h 2erg en funktion
0.032m
9.81 m s tryk (strm 2 dynamiske
Tab ved tvrsnitsudvidelse
af det
ningshastigheden) ind i komponenten:
(5.7)
Htab,udvidelse = H dyn,1 =
V12
2g
(5.8)
2
hvor
A1
1
V1 = Strmningshastighed
ind i komponenten [m/s]
A
(5.9)
A0
V0 2
Tryktabskoefficienten
(5.10)
Htab,indsnvring = 1 afhnger
af arealforholdet mellem komponentens
A 2 jvnt
2 garealudvidelsen foregr.
indlb og udlb samt af hvor
Htab,indsnvring = Hdyn,2 =
86
V22
2g
(5.11)
2
86
2
2m (3.45m s)2
= 1.2 m
2
D h 2g
0.032m 2 9.81 m s
(5.7)
2
1
V
(5.8)
= som
H dyn,1
Figur 5.7, bruges flgende udtryk:
Htab,udvidelse
For en brat
udvidelse,
vist= p
2g
A
= 1 1
A
2
(5.9)
2
hvor
A
V2
(5.10)
Htab,indsnvring = 1 0 2 0
A1= Tvrsnitsareal ved indlb
A 2 [m 2] g
A2= Tvrsnitsareal ved udlb [m2]
V22
=
H
H
dyn,2
tab,indsnvring
Modellen er et godt bud p hvordan2man
beregner tryktab ved(5.11)
store arealg
forskelle (A1/A2 tt p nul). I dette
tilflde
bliver
tryktabskoefficienten
= 1
2
2
w
w
w
1
1,kanal
i formelH(5.9), hvilket
betyder
ind i koms
= at stort set hele det dynamiske tryk
(5.12)
tab,std =
gskarpkantet2diffusor.
g
ponenten gr tabt i2en
Q design
+ k 2 diffusorgeometrier med (5.13)
For smHarealforskelle
samt
for) andre
mere jvne
tab,std = k 1 (Q
arealudvidelser skal tryktabskoefficienten , findes ved tabelopslag (Han3
sen m.fl.,
1997)=eller
ved
mlinger.
P tab,skive
k U
2 D2 ( D2 + 5e )
2
k = 7.3 10
2 106
U2 D2
(5.14)
(n3D52 )A
(Ptab,skive )A = ( Ptab,skive
(5.15)
5.3.3 Opblandingstab
ved)Btvrsnitsindsnvring
(n3D52 )B
Tryktab ved tvrsnitsindsnvringer opstr som flge af at der dannes hvirvler
i strmningen
den
kommer nr geometriens kanter, se Figur 5.8.
Man siger
(5.16)
Q lbe r =nr
Q+
Q lk
at strmningen aflser. rsagen hertil
er2 at strmningen
p grund af de lokale
(D22 D
spalte )
(5.17)
H stat,spalte
= H stat, lber
2fl parallelt
trykforhold
ikke lngere
kanlbe
med
overfladen,
men i stedet
vil flge
8g
krumme banekurver. Det betyder at det effektive tvrsnitsareal, som strmnin2
L V 2at+der
V 2 en kontraktion. Kontraktionen
gen oplever,
reduceres.
Hstat,spalte
1.0dannes
= 0.5 VMan
+ fsiger
(5.18)
2g
s 2g
2g
med arealet A0 er markeret p Figur 5.8. Kontraktionen accelererer strmningen,
og den skal derfor efterflgende igen bremse ned for at fylde tvrsnittet ud. Ved
(5.19)
stat,spalte
denne proces2gH
opstr
et opblandingstab. Tryktab som flge af tvrsnitsindsnvV=
ring optrder typisk
ved indlb til rr samt i lberens sugemund. Tabets strf Ls + 1.5
relse kan begrnses vsentligt ved at runde indlbskanter og dermed reducere
Q lk =ErVA
spalte
aflsningen.
indlbet
tilstrkkeligt afrundet, er tabet ubetydeligt. I modstning til situationen ved tvrsnitsudvidelse er der derfor typisk kun begrnsede
tab forbundet med indsnvring af tvrsnitsarealet.
87
Kontraktion
A1
A0
V1
A2
V0
V2
Figur 5.8: Tab ved tvrsnitsindsnvring.
87
Relativ ruhed: k/Dh = Q

= 0.0047
(10/3600)
m s
Middelhastighed: V = 32mm
=
= 3.45 m s
A
0.032 2 m2
4
2
2m (3.45m s)2
LV
5. TabRrtab:
i pumper
H tab,rr = f
= 0.031
= 1.2 m
2
0.032m
VD
D h h2g 3.45m s0.032m
ms
2 9.81
=
110500
Reynoldstal: Re =
=
1 10 6 m2 s
(5.7)
Model
0.15mm2
Relativ
ruhed:
k/D
= = V1 = 0.0047
h
=
H
H
Erfaringsmssigt
man32mm
at accelerationen af vsken fra (5.8)
V1 til V0 er
tab,udvidelse antager
dyn,1
2g
tabsfri, hvorimod det
efterflgende
opblandingstab
afhnger
af
arealfor2
2
A
2
1
holdet, nu= i 1
forhold til kontraktionen
A0, samt
detmdynamiske
tryk i kon2m af
(3.45
s)
LV
(5.9)m
H tab,rr
= 1.2
Rrtab:
A2 = f D 2g = 0.031
2
traktionen:
h
0.032m 2 9.81 m s
2
A
V2
(5.7)
(5.10)
A
2
g
2
2
V1
(5.8)
hvor Htab,udvidelse = H dyn,1 = 2 g
2
V
V0
Strmningshastighed
[m/s]
=2 Hdyn,2 = i kontraktion
2
H=tab,indsnvring
(5.11)
2g
A
1
A0/A2 ==Arealforhold
[-]
1
(5.9)
A2
w1 w1,kanal
ws 2
= model
er 2at den
H tab,std
Ulempen
ved denne
, som ikke
g = A
V 2 forudstter kendskab til A(5.12)
2
0
(5.10)
Htab,indsnvring = 1 0 20 g
kan mles direkte. Derfor
bruger
man
ofte
flgende
alternative
formulering:
2g
A2
(5.13)
Htab,std = k 1 (Q Q design )2 + k 2
V22
(5.11)
2g
3
P tab,skive = k U 2 D2 ( D2 + 5e )
2
hvor
m
s22 106 w1 w1,kanal
4w
= ud
af komponenten [m]
(5.14)
(5.12)
= 7.3 =10lftehjde
k tab,std
Hdyn,2 = H
Dynamisk
2 gU2 D2
2 g
V2 = Strmningshastighed
ud af komponenten [m/s]
5
(n3D
(5.13)
H
k 1(P(Q Q) design
)22+)Ak 2
tab,std )= =
(Ptab,skive
(5.15)
tab,skive B
A
(n3D52 )B
Figur 5.9 sammenligner
tryktabskoefficienterne ved pludselige tvrsnitsP tab,skive= =Q k
U 32 D2 ( D2 + 5e )
(5.16)
Q
+ Q
lbeog
r indsnvringer
lk
udvidelser
msom funktion af arealforholdet A1/A2 mellem
6
2
2
10 2 (Som
4 2
komponentens
indlb
og udlb.
D2 Dman
(5.14)
spalte )kan se, er tryktabskoefficienten,
k = 7.3 10
(5.17)
H
stat,spalte = H stat,
lber
fl
U
D
8 gved tvrsnitsindsnvringer end ved
2 2 mindre
og dermed tryktabet, generelt
tvrsnitsudvidelser. Dette
glder
2
(n3D52) specielt 2ved store arealforskelle.
= 0.5 V )+B f L3 V25 A + 1.0 V
(5.18)
(HPstat,spalte
(5.15)
tab,skive )A = ( Ptab,skive
2g
2g)
2g
(ns D
2 B
Tryktabskoefficienten for geometrier med jvne arealforlb findes ved ta(5.16)
Q lbeSom
+ Q lk nvnt, kan
belopslag.
tidligere
man reducere tryktabet i en
tvrsnitr = Q
(5.19)
2gH
stat,spalte
2
sindsnvring
at 2afrunde
kanterne.
V = til nsten nul ved
2 ( D2 Dspalte )
(5.17)
H stat,spaltef L= +H1.5
stat, lber fl
8g
s
2
2
Q lk = VA spalte V2
Hstat,spalte = 0.5
+ f L V + 1.0 V
2g
s 2g
2g
88
V=
2gHstat,spalte
f Ls + 1.5
Tryktabskoefficient
A1
A2
A1
AR = A2 /A1
1,0
A2
AR = A1 /A2
0,8
0,6
0,4
0,2
0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
Arealforhold
Htab,indsnvring = . Hdyn,2
Htab,udvidelse
= . Hdyn,1
Figur 5.9: Tryktabskoefficienter ved pludselige

tvrsnitsindsnvringer og udvidelser.
(5.18)
(5.19)
88
5.3.4 Recirkulationstab
Ved dellast, nr flowet er mindre end designflowet, opstr der typisk recirkulationszoner i pumpens hydrauliske komponenter. Figur 5.10 viser et
eksempel p recirkulation i lberen. Recirkulationszonerne reducerer det effektive tvrsnitsareal som strmningen oplever. Endvidere opstr der store
hastighedsgradienter i strmningen imellem hovedstrmningen, der har en
hj hastighed, og hvirvlerne, der har en hastighed tt p nul. Resultatet er
at der opstr betydelige opblandingstab.
Recirkulationszoner kan opst i indlb, lber, ledeapparat eller spiralhus.
Omfanget af zonerne afhnger isr af geometri og driftspunkt. Nr man
designer en pumpes hydrauliske komponenter, glder det om at minimere
strrelsen af recirkulationszonerne i pumpens primre driftspunkter.
Recirkulationszoner
Figur 5.10: Eksempel p recirkulation i lber.
Model
Der findes ingen simple modeller der beskriver om recirkulationszonerne forekommer, og i s fald i hvor stor udstrkningen de forekommer. Kun ved hjlp
af avancerede laserbaserede hastighedsmlinger eller tidskrvende computersimuleringer er det muligt detaljeret at kortlgge recirkulationszonerne.
Derfor bliver recirkulation som regel kun identificeret indirekte, typisk via en
ydelsesmling der viser lavere lftehjde ved dellast end forudsagt.
Nr man designer pumper, tager man normalt udgangspunkt i det nominelle
driftspunkt. Her optrder recirkulation normalt ikke, og derfor kan man forudsige pumpens ydelse nogenlunde prcist. I de tilflde hvor flowet er under det
nominelle driftspunkt, er man ofte ndt til at bruge tommelfingerregler for at
kunne forudsige pumpekurverne.
89
89
H tab, rr = f
LV
Dh 2g
(5.3)
= 4A
5. TabDih pumper
O
(5.4)
VDh
64
flaminar =
Re
Re =
(5.5)
(5.6)
5.3.5 Stdtab
Q
(10/3600) m3 s
=
= 3.45 m s
Stdtab opstr nr der er forskel
og skovlvinkel ved ind
A p strmningsvinkel
0.032 2 m2
4
lbet til lber eller ledeapparatet. Dette er typisk tilfldet uden for designpunktet eller som flge afVD
forrotation.
3.45m s 0.032m
h
= 110500
Reynoldstal: Re =
=
1 10 6 m2 s
Nr der er forskel p strmningsvinklen og skovlvinklen, opstr der en recir0.15mm
kulationszone
p den k/D
eneh side
se Figur 5.11. Recirkulationszonen
Relativ ruhed:
= af skovlen,
= 0.0047
32mm af strmningen efter den har ramt
medfrer at der dannes en kontraktion
skovlforkanten. Efter kontraktionen skal strmningen igen
decelerere for at
2
2m (3.45m s)2
fylde hele
skovlkanalen
og der
opstr opblandingstab.
f LV
H tab,rr = ud,
= 0.031
= 1.2 m
Rrtab:
2
D h 2g
0.032m 2 9.81 m s
Figur 5.11: Stdtab ved indlb til lber eller

ledeapparat.
I de tilflde hvor flowet er forskelligt fra designflowet, optrder

(5.7)stdtab
2
ogs ved spiralhustungen. Designeren
V skal derfor srge for at strmnings(5.8)
= H dyn,1 = 1
H
vinkler ogtab,udvidelse
skovlvinkler er s
tt p hinanden
i designpunktet som muligt, s
2g
stdtabet minimeres.
2 Uden for designpunktet kan stdtabet reduceres ved
A
skovlforkanter
= 1 1
at runde
og spiralhustunge.
(5.9)
A2
,ka
W1
l
na
A
V2
Model
(5.10)
Stdtabets strrelse afhnger
mellem relativhastighederne fr
2g
A 2 af forskellen
og efter skovlkanten og beregnes ved hjlp af flgende model (Pfleiderer og
V2
Petermann,
1990, s. 224):
= Hdyn,2 = 2
Htab,indsnvring
(5.11)
2g
2
w1 w1,kanal
w2
H tab,std = s =
(5.12)
2g
2 g
1
W
hvor Htab,std = k 1 (Q Q design )2 + k 2

(5.13)
= Erfaringsvrdi der sttes til 0.5-0.7, afhngigt af strrelsen af aflsningszonen
P tab,skive = efter
k U 32skovlkanten
D2 ( D2 + 5e )
ws= Vektoriel forskel mellem
relativhastigheder
fr og efter skovlkanten, se
m
2 106
Figur
(5.14)
k =5.12.
7.3 10 4
U2 D2
(Ptab,skive )A = ( Ptab,skive )B
90
(n3D52 )A
(n3D52 )B
Figur 5.12: Betegnelser til stdtabsmodel.
(5.15)
90
A
V2
2g
A2
(5.10)
V22
(5.11)
2g
Alternativt modelleres stdtab som en parabel med minimum ved det flow
2
w1 w1,kanal Stdtabet vokser kvadratisk med
hvor pumpen har bedste
virkningsgrad.
w2
H tab,std = s =
(5.12)
2g
forskellen mellem pumpens
designflow
2 g og det aktuelle flow, se Figur 5.13.
Htab,std = k 1 (Q Q design )2 + k 2
(5.13)
k2
hvor P tab,skive = k U 3 D ( D + 5e )
2 2
2
Qdesign = Designflow [m3/s]
m
6
2 10
k1
k==Konstant
7.3 10 4 [s 2/m5]
U2 D2
k2
= Konstant [m]
(Ptab,skive )A = ( Ptab,skive )B
Htab, std
Qdesign
(5.14)
(n3D52 )A
(n3D52 )B
Figur 5.13: Stdtab som funktion af flowet.
(5.15)
Q lbe r = Q + Q lk
(5.16)
(D D
)
(5.17)
H stat,spalte = H stat, lber 2fl
5.3.6 Skivefriktion
8g
Skivefriktion er den modstand og dermed det gede effektoptag der opstr
2
2
V2
f L V +fordi
1.0 den
= 0.5 V af+lberen,
(5.18)
p for- H
ogstat,spalte
bagpladerne
2g
s 2g
2 g roterer i et vskefyldt pumpehus. Vsken i kaviteten mellem lber og pumpehus begynder at rotere og
danner en primrhvirvel, se afsnit 1.2.5. Ved lberens overflade er rotati(5.19)
2gHstat,spalte
onshastigheden
lig med lberens, mens den ved overfladen af pumpehuset
V=
er nul. Primrhvirvlens
f Ls + 1.5 middelhastighed antager man derfor til at vre lig
halvdelen af lberens rotationshastighed.
Q lk = VA spalte
2
2
2
spalte
Sekundrhvirvel
P grund af forskellen i rotationshastighed mellem vsken ved overfladerne

af lberen og vske ved pumpehuset skaber centrifugalkraften en sekundr hvirvelbevgelse, se Figur 5.14. Sekundrhvirvelen ger skivefriktionen,
fordi den transporterer energi fra lberoverfladen til pumpehusets overflade.
Skivefriktionens strrelse afhnger primrt af omdrejningstallet, lberdiameteren samt af pumpehusets dimensioner, specielt afstanden mellem
lber og pumpehus. Herudover har lbernes og pumpehusets overfladeruhed ogs afgrende betydning for strrelsen af skivefriktion. Skivefriktionen
ges ogs hvis der er forhjninger eller fordybninger p lberens udvendige
overflade, for eksempel afbalanceringsklodser eller afbalanceringshuller.
91
Figur 5.14: Skivefriktion p lber.
91
(5.10)
Htab,indsnvring = 1

A 0.15mm
2g
Relativ ruhed: k/Dh =2
= 0.0047
32mm
5. TabHitab,indsnvring
pumper= Hdyn,2 = V22
(5.11)
2
2g
2m (3.45m s)2
LV
= 0.031
= 1.2 m
Rrtab: H tab,rr = f
2
D h 2g
2
0.032m
2 9.81 m s
2
w
w
w
1
1,kanal
Model H tab,std = s =
(5.12)
2g
(5.7)
2 g
Pfleiderer og Petermann (Pfleiderer og
Petermann, 1990, s. 322) bruger fl2
V1
(5.8)
gende model
til at=bestemme
grund af
H dyn,1 =det
H
2 gede effektbehov der opstr p
(5.13)
Htab,udvidelse
tab,std = k 1 (Q Q design ) + k 2
2g
skivefriktion:
2
A1 3
1
P tab,skive
(5.9)
= k U 2 D2 ( D2 + 5e )
A2
m
6
2 10 2
(5.14)
k = 7.3 10 4 A 0
V2
(5.10)
Htab,indsnvring = 1U2 D2 0
2g
A2
hvor
(n3D52 )A
2
(
)
(
)
(5.15)
P
=
P
D2 = Lberens
tab,skive Adiameter
tab,skive[m]
B
(n3=
D52)B V2
Htab,indsnvring = Hdyn,2
(5.11)
e = Aksiel afstand til vggen ved periferi
af lberen [m], se Figur 5.14
2g
(5.16)
Q lbe r = Q + Q lk [m/s]
U2 = Periferihastigheden
2
w
ws 2
2 1w
1,kanal
2 =10
2 -6 [m2/s] for vand ved 20C.
= Kinematisk
viskositet
[m
/s],
=
H tab,std =
(5.12)
(D D
)
(5.17)
H stat,spalte = H2stat,
g lber 2fl 22 g spalte
k = Erfaringsvrdi
8g
m = Eksponent lig 1/6 for glatte
overflader, og mellem 1/7 til 1/9
2
(5.13)
Htab,std = k 1 (QV2 Q designL )V2 2+ k 2
Hstat,spalte
= 0.5
+f
+ 1.0 V

for
ru overflader
(5.18)
2g
s 2g
2g
P tab,skive
k U 2 D2 ( D2 + 5ndringer
e)
Laver man
sm=designmssige
af lberen, kan den skivefriktion
m
(5.19)
6
2gH
stat,spalte
man beregner
P
skaleres,
s
man
kan
lave et overslag p skivefriktio
2
10
4
tab,skive,A
(5.14)
kV ==7.3 10
L
nen Ptab,skive,B ved
anden
eller et andet omdrejningstal:
+ 1.5
f sen
2
U2 Dlberdiameter
3
(n3D5 )
Q lk = VA spalte
(Ptab,skive
)A = ( Ptab,skive )B 3 25 A
(n D2 )B
(5.15)
Skaleringsformlen
(5.16)
Q lbe r = Q +kan
Q lkkun bruges for relativt sm designndringer.
H stat,spalte = H stat, lber 2fl
(D22 D2spalte )
8g
2
2
2
Hstat,spalte = 0.5 V + f L V + 1.0 V
2g
s 2g
2g
(5.17)
(5.18)
5.3.7 Lktab
(5.19)
Lktab opstr
p
grund af omlb
gennem spalter mellem pumpens rote2gH
stat,spalte
V=
rende og stationre
dele. Lktab resulterer i et tab i virkningsgrad, fordi
f Ls + 1.5
flowet i lberen forges i forhold til flowet gennem hele pumpen:
Q lk = VA spalte
92
92
0.032 m
2 106
4
(5.14)
k = 7.3 10 4
D2
U2VD
3.45m
s
0.032m
h
= 110500
Reynoldstal: Re =
=
(n3D52 )A 1 10 6 m2 s
(Ptab,skive )A = ( Ptab,skive )B 3 5
(5.15)
(n0.15mm
D2 )B
= 0.0047
32mm
(5.16)
Q lbe r = Q + Q lk
Figur 5.15: Lktabstyper.
(D2 D2 )
(5.17)
2 2fl 2 spalte 2m (3.45m s)2
LV
stat,spalte = H stat, lber
hvor H
= 0.031
= 1.2 m
Rrtab: H tab,rr = f
8g
2
D
g
2
0.032m
m s [m3/s] , Qlk =
2 9.81
Qlber = Flow gennem lber h[m3/s], Q = Flow
gennem
pumpe
2
2
2
3
Lkflow
[m /s] = 0.5 V + f L V + 1.0 V
Hstat,spalte
(5.18)
(5.7)
2g
s 2g
2g
2
V
= forskellige
H dyn,1 = steder
1 i pumpen og afhnger af(5.8)
tab,udvidelse
LktabHopstr
flere
pumpety2g
(5.19)
pen. Figur 5.15
viser
hvor
lktab typisk opstr. Det er trykforskellene i pum2gH
stat,spalte
2
V=
LA1+ 1.5 som vist p Figur 5.16.
pen derdriver
= 1 flkflowet,
(5.9)
sA2
2
Q lk =over
VA spalte
2
Lkflowene
forplade
aksialaflastning Qlk,4 er typisk af
AQ ogVgennem
0
(5.10)
Htab,indsnvring = 1 0lk,1
samme strrelsesorden.
A2
2 gQlk,3 i flertrinspumper betyder derimod
Lkflowet
mindre, fordi bde trykforskellen og spaltearealet her er mindre.
Qlk,1
V2
Htab,indsnvring = Hdyn,2 = 2
(5.11)
2
g
For at minimere lkflowet glder det om, i forbindelse med design, at gre
muligt.
2
spalterne s sm som2 praktisk
Nr
trykforskellen over spalten er
w1 w1,kanal
ws
=
stor, erHdet
srligt
vigtigt
at
spalterne
er
sm.
(5.12)
tab,std
2g
2 g
2
Model H
(5.13)
tab,std = k 1 (Q Q design ) + k 2
Qlk,2
Man kan beregne lkflowet ved at kombinere to forskellige udtryk for
trykhjdeforskellen over spalten:
Lberens trykstigning, formel (5.17), og frik3
P tab,skive = k U 2 D2 ( D2 + 5e )
Qlk,1Begge udtryk er ndvendige for at
tionstabsbetragtningen, formel
(5.18).
m
6
2
10
4
kunne beregne
lkflowet.
(5.14)
k = 7.3 10
U2 D2
I det efterflgende vises et(neksempel
p lktabet mellem sugemund og
3 5
D2 )A
(
)
(
)
(5.15) af lP
=
P
pumpehus.
Frst
over spalten genereret
tab,skive
tab,skive B trykhjdeforskellen
A beregnes
(n3D52 )B
beren. Trykforskellen over spalten afhnger af den statiske lftehjde over
lk,2
Q + Q lk
lberenQog
strmningsforholdene
iQkaviteten
mellem lber og(5.16)
pumpehus:
lbeaf
r =
Qlk,1stat,spalte
= H stat, lber 2fl

2
(D22 D2spalte )
8g
2
93
2gHstat,spalte
f Ls + 1.5
Q lk = VA spalte
Lktab mellem sugemund og pumpehus
Qlk,2
Lktab over skovle i en ben lber
Qlk,1
Lktab mellem trin i en flertrinspumpe
(5.17)
Qlk,1
Qlk,3
Qlk,3
Qlk,1
Qlk,4

2g
s 2g
2g
V=
Qlk,1
(5.18)
Lktab ved aksialaflastning med aflastningshuller
(5.19)
93
= 1.2 m
2
w1 w1,kanal0.032m 2 9.81 m s2
ws 2 D h 2g
=
H tab,std =
(5.12)
2g
2 g
(5.7)
5. Tab i pumper
2
V1
2
(5.8)
(5.13)
Htab,udvidelse
(Q HQdyn,1
tab,std = k 1=
design= ) + k 2
2g
2
hvor
3
=Ak
1 U D ( D + 5e )
Ptab,skive
1
=
(5.9)
2 2 2 af vsken i kaviteten mellem lber

fl = Rotationshastighed
og
A
m
2
2
10
4
k = 7
pumpehus
[rad/s]
2
(5.14)
.3 10
2
Dspalte H
= tab,indsnvring
Spaltens=radielle
1U2 DA20placering
V0 [m]
(5.10)
2g
A 2 over
3 5 lberen
Hstat,lber = Statisk lftehjde
[m]
(n D )
(Ptab,skive )A = ( Ptab,skive )B 3 25 A 2
(5.15)
(n D2 )B V2
opstr
en strmning i spalten, se Figur
Htab,indsnvring =der
Hdyn,2 =ved
(5.11)
Trykhjdeforskellen,
5.17, kan
2g
(5.16)
ogs beregnes
som
af flgende tre typer tab: Tab ved
pludselig
Q lbe r = Q
+ Qsummen
lk
w
2
2
kontraktion nr vsken
i
spalten,
friktionstab
mellem
vske
og
ws 2 lberw2ind
1
1,kanal
= = H stat, lber
= fl (D2 Dspalte )
H tab,std
(5.12)
(5.17)
stat,spalte
vg, og tab ved pludselig
2 g ekspansion
2 g8ved
g udlbet af spalten.
2
22
V2
H
Hstat,spalte
f L )V + k+2 1.0 V
tab,std ==k0.5
1 (Q Q+design
2g
s 2g
2g
hvor P tab,skive = k U 2 D2 ( D2 + 5e )
2gHstat,spalte[-] 6 m (5.19)
f = Friktionskoefficient
V=
4 2 10
k = 7.3 10
L = Spaltelngde
[m]
1.5
f Ls +
U2 D2
s = Spaltebredde [m]
Q lk = VA spalte
(n3D52 )A[m/s]
V = Strmningshastighed
(Ptab,skive )A = ( Ptab,skive )Bi spalte
5
2
(n3D[m
Aspalte = Tvrsnitsareal af spalte
2 )B ]
Lavt tryk
Hjt tryk
Figur 5.16: Lkflowet drives af trykstigningen over lberen.
(5.13)
(5.18)
(5.14)
(5.15)
(5.16)
Q lbe r = Q + Q lk
Friktionskoefficienten kan sttes til 0.025, eller alternativt findes mere pr2
2
2 ( D2 Dspalte )
cist i etHMoody-diagram,
se Figur
5.6.
(5.17)
stat,spalte = H stat, lber fl
Figur 5.17: Beregning af trykforskel over

spalten via friktionstabsbetragtning.
8g
2
2
2 og indstte H
Ved at isolere hastigheden
V i formel
(5.18)
fra formel
stat,spalte
(5.18)
2
g
s
2
g
2
g
(5.17) kan man beregne lkflowet:
V=
2gHstat,spalte
f Ls + 1.5
(5.19)
s
Q lk = VA spalte
Dspalte
D2
94
94
5.4 Tabsfordeling som funktion af specifikt omdrejningstal

Strrelsesforholdet mellem de beskrevne mekaniske og hydrauliske tab afhnger af pumpens specifikke omdrejningstal nq, der som omtalt i afsnit 4.6
fortller noget om lberens form. Figur 5.18 viser hvordan tabene fordeler
sig i designpunktet (Ludwig m.fl., 2002).
Strmningsfriktion og opblandingstab har stor indflydelse p alle specifikke omdrejningstal og er dominerende for hjere specifikke omdrejningstal
(halvaksielle og aksielle lbere). For pumper med lavt nq (radiallber) vil skivefriktion p lberens for- og bagplade samt lktab generelt medfre betydelige tab.
Ved drift uden for designpunktet optrder der desuden std- og recirkulationstab.
[%]
Mekaniske tab
Lktab
Skivefriktion
100
95
90
Strmnings- og opblandingstab
85
Effektiv ydelse
80
75
70
65
60
55
10
15
20
30
40
50
60 70 80 90
Figur 5.18: Tabsfordeling i centrifugalpumpe

som funktion af specifikt omdrejningstal nq
(Ludwig m.fl., 2002).
nq [min -1]
5.5 Opsummering
I dette kapitel har vi beskrevet de enkelte mekaniske og hydrauliske tabstyper der kan opst i en pumpe, samt hvordan tabene pvirker henholdsvis

flow, lftehjde og effektforbrug. Til hver tabstype
har vi givet en enkel fy
komponenter tabet
sisk beskrivelse, ligesom vi har vist i hvilke hydrauliske

typisk forekommer. Herudover har vi prsenteret nogle simple modeller der
kan bruges til at estimere tabenes strrelse. Sidst i kapitlet viser vi hvordan
tabene fordeler sig afhngigt af pumpens specifikke omdrejningstal.
95
95
Kapitel 6
Test af pumper
6.1 Testtyper
6.2 Mling af pumpens ydelse
6.3 Mling af pumpens NPSH
Htab,friktion,2
6.4 Kraftmlinger
U22
2.g
6.5 Usikkerhed p ydelsesmling

6.6 Opsummering
U'22
2.g
z'M2
Htab,friktion,1
U'12
2.g
pM2
U12
2.g
p'2
.g
p2
.g
pM1
p'1
.g
z'M1 p1
.g
H1
H2
H'2
H'1
z'2
z'1
z1
z2
S'1
S1
S2
S'2
6. Test af pumper
6. Test af pumper
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de testtyper Grundfos lbende
udfrer p pumper og deres hydrauliske delkomponenter. Testene udfres
i forbindelse med udviklingsprojekter, vedligehold og slutkontrol af producerede pumper.
6.1 Testtyper
Til karakterisering af pumpens hydrauliske dele mles flow, lftehjde, effektforbrug, NPSH og kraftpvirkninger. Derudover skal man kende motorens karakteristik for beregningsmssigt at kunne adskille motor og hydraulik i forbindelse med test af komplette pumper. Det er meget vigtigt at
mlingerne udfres ens fra gang til gang, s det er muligt at sammenligne
testresultaterne. Sm forskelle i eksempelvis opspnding af pumpekomponenten i testbnken kan give store forskelle i de mlte strrelser. Udfres
mlingerne ikke p samme mde hver gang, risikerer man at drage forkerte
konklusioner ud fra resultaterne.
Udover ovennvnte mlinger kan man ogs anvende detailmlinger til at
kortlgge tryk- og hastighedsfordelinger inde i selve pumpen. Resultaterne
fra detailmlingerne bruges til at verificere beregningsmodeller og i forbindelse med fejlfinding. Typiske eksempler p detailmling er hastighedsmling ved hjlp af LDA (Laser Doppler Anemometry) og PIV (Particle Image Velocimetry), se Figur 6.1. Detaljerede trykmlinger kan foretages med eksempelvis pitotrr og tryktransducere, der kan mle hurtige tryksvingninger.
De flgende sider beskriver hvorledes flow-, lftehjde-, effekt-, NPSH- og
kraftmlinger foretages. Der henvises til Motorkompendiet (Motorafdelingen, R&T) for en beskrivelse af motorkarakteristikmlinger og til speciallitteraturen (Albecht, 2002) for beskrivelse af detailmlingsteknikkerne.
98
Figur 6.1: Hastighedsfelt i lber mlt med PIV.
98
6.2 Mling af pumpens ydelse

Pumpens ydelse dkker over sammenhrende mlinger af flow, lftehjde
og effektforbrug, se Figur 6.2. Resultaterne af mlingerne gr det muligt at
beregne virkningsgraden for den komplette pumpe eller for pumpens hydraulik. Man beskriver pumpens ydelse ved hjlp af kurverne for lftehjde,
effektforbrug og virkningsgrad som funktion af flowet.
Mling af pumpens ydelse bruges i udviklingsprojekter til verificering af beregninger og til at eftervise at pumpen opfylder specifikationen. I produktionen udfrer man test for at kontrollere at produktets ydelse svarer til katalogkurven inden for standardiserede tolerancer.
Pumpens flow, lftehjde og effektforbrug mles under drift i en prvestand,
hvor man kan efterligne de anlg som pumpen skal sidde i. I prvestanden
kan man kontrollere modtrykket og mle flow, differenstryk, effektforbrug
og omdrejningstal. Effektforbruget kan eventuelt mles indirekte ved anvendelse af motorkarakteristikken, der indeholder sammenhrende vrdier
for omdrejningstal, elektrisk effekt og akseleffekt. Man mler omdrejningstallet fordi pumpens ydelse afhnger af dette.
I udviklingsforlbet udfrer man testen i et antal driftspunkter fra afsprret
flow (intet flow) til pumpens maksimale flow og tilbage igen fra maksimalt
flow til afsprret. For at kunne beskrive pumpekurverne udfrligt mler
man som regel pumpens ydelse i 10-15 forskellige driftspunkter.
P2
Figur 6.2: Mlte lftehjde- og effektkurver

som funktion af flowet.
Vedligeholdelses- og slutkontroltest udfres som interne kontroltest eller

som certifikattest, hvor kunden fr dokumenteret pumpens ydelse. Man
gennemfrer testene i to til fem foruddefinerede flowpunkter. Flowet indstilles, og man mler lftehjden, tilfrt elektrisk effekt og eventuelt omdrejningstallet. Man mler den tilfrte elektriske effekt fordi det er det komplette produkt man nsker at teste.
99
99
6. Test af pumper
Grundfos fremstiller testudstyr i overensstemmelse med egne standarder.
Den vsentligste standard er GS241A0540. Selve testen bliver udfrt i overensstemmelse med den internationale standard ISO 9906.
6.2.1 Flow
Til at mle flowet anvender Grundfos magnetisk induktive flowmlere, der
er indbyggede i prvestanden i henhold til Grundfos-standarden. Der findes
en rkke andre flowmleprincipper, der blandt andet er baseret p blnder,
vortexmetre og turbinehjul.
6.2.2 Tryk
Grundfos angiver pumpens ydelse i lftehjde, fordi lftehjde i modstning til tryk er uafhngig af den vske der pumpes, se afsnit 2.4. Lftehjden beregnes ud fra mlinger af totaltrykket fr og efter pumpen samt ud
fra massefylden af den pumpede vske.
Ventil
Diameterreduktionsstykke
Diametergningsstykke
Bjning
4 x D
2 x D
2 x D 2 x D
Figur 6.3: Trykmlingsudtag fr og efter

pumpen. Rrdiameteren, D, er rrets indvendige diameter.
Totaltrykket er summen af det statiske tryk, der mles med en tryktransducer og det dynamiske tryk, der beregnes udfra flowet og rrdiameteren ved
trykudtagene. Er tryktransducerne ikke placeret i samme hjde som trykudtaget, tager man yderligere hjde for det geodtiske tryk i beregningen af
totaltrykket.
For at opn en god trykmling er det ndvendigt at hastighedsprofilet er
jvnt og rotationsfrit. Pumpen, rrbjninger og ventiler pvirker strmningen, s hastighedsprofilet i rret kan blive ujvnt, og strmningen kan begynde at rotere. Derfor placerer man trykudtagene i en minimumsafstand
fra pumpen, rrbjninger og vrige komponenter i rrstrengen, se Figur 6.3.
Trykudtaget fr pumpen skal vre placeret to rrdiametre inden pumpen,
og der skal vre mindst fire rrdiametre lige rr fr trykudtaget, se Figur 6.3.
Trykudtaget efter pumpen skal vre placeret to rrdiametre efter pumpen,
og der skal vre mindst to rrdiametre lige rr efter trykudtaget.
100
100
Trykudtagene er udformet sledes at hastigheden i rret pvirker den statiske trykmling mindst muligt. For at udjvne en eventuel skvhed i hastighedsprofilet har hvert trykudtag fire mlehuller, sledes at det mlte tryk
bliver et gennemsnit, se Figur 6.4.
Manometer
Udluftning
Dz
Mlehullerne bores vinkelret p rret, s de ogs er vinkelrette p strmningen. For at minimere hvirveldannelse i og omkring mlehullet er de sm og
har skarpe kanter, se Figur 6.5.
+
Det er vigtigt at trykudtaget og forbindelsen til tryktransduceren er helt udluftet inden trykmlingen foretages. Luft i trykslangen giver fejl i trykmlingen.
Tryktransduceren mler trykket for enden af trykslangen. For at kende trykket i selve trykudtaget korrigeres mlingerne for hjdeforskellen z mellem centrum af trykudtaget og transduceren, se Figur 6.4. Man korrigerer
yderligere for hjdeforskellen mellem trykudtaget p pumpens indlbs- og
udlbsside. Hvis pumpen suger fra en brnd med fri overflade, skal der korrigeres for hjdeforskellen mellem vskeoverfladen og trykudtaget p pumpens udlbside, se afsnit 6.2.4.
6.2.3 Temperatur
Man skal kende vskens temperatur for at kunne bestemme dens massefylde. Massefylden anvendes ved omregning mellem tryk og lftehjde og
findes ved tabelopslag, se tabellen stofvrdier for vand bagerst.
101
Figur 6.4: Trykudtag der midler over fire

mlehuller.
Figur 6.5: Skitse af trykudtag.
101
6. Test af pumper
Figur 6.6: Skitse af pumpetest p
en rrstreng.
H2
H tab,friktion,2
H 2'
H
H'
1
H tab,friktion,1
H1
S1'
6.2.4 Beregning af lftehjde

Lftehjden kan beregnes nr man kender flow, tryk,
vsketype, temperatur samt geometriske strrelser
som rrdiametre, afstande og hjder. Den totale lftehjde fra flange til flange er defineret ved flgende formel:
H = H2 H1
(6.1)
(6.2)
H = ( H2' + Htab,friktion,2 ) ( H'1 Htab,friktion,1 )
P Figur 6.6 kan man se hvor p rrstrengen mlingerne
foretages. Trykudtagene og tilhrende lftehjder er
p p1 U22 U12 findes sledes
angivetHmed
(6.3)
z1 + 2( ). Trykudtagene
+
= z2et mrke
g hermed
2 gbliver udtrykket for
i positionerne
S1 tryk
og S
,og
Geodtisk
2
H =lftehjde:
H2 H1 Statisk tryk Dynamisk tryk
(6.1)
den totale
H = ( H2' + Htab,friktion,2 ) ( H'1 Htab,friktion,1 )
S1
S2
S'
2
hvor Htab,friktion,1 og Htab,friktion,2 er rrfriktionstab mellem

trykudtag og pumpeflanger.
Strrelsen af rrfriktionstabet afhnger af strmningshastigheden, rrdiameteren, afstanden fra pumpeflangen
til trykudtaget og rrets overfladeruhed. Beregning af rrfriktionstab er beskrevet i afsnit 5.3.1.
Hvis rrfriktionstabet mellem trykudtagene og flangerne
er mindre end 0.5% af pumpens lftehjde, behver man
normalt ikke at tage hjde for det i beregningerne. Se ISO
9906 afsnit 8.2.4 for yderligere forklaring.
(6.2)
p' p p UU
'2 2 U 2
H = zz2'2+z1 M+2g + 2z 'M 21+ + 2 2 + H1 tab,friktion,2 (6.3)
g 2 g2 g
Geodtisk
tryk
Statisk tryk
102
z1'
Dynamisk tryk
p'
U'2
+ M1 + z'M1 + 1 H tab,friktion,1 (6.4)
g
2 g
102
S'
1
Figur 6.7: Pumpetest hvor rrene er

vinklet i forhold til vandret.
S1
Totalfteh
l jde
Statis
k
lfteh
jde
z'
M1
z'
1
S'
1
S1
S2
H'
1
z'
M1
p1
.g
H1
H'
2
z2
Figur 6.8 illustrerer den helt generelle udgave af en

S'
S1
S2
1
pumpetest
p en rrstreng.
Den
totaleS'2lftehjde, som
bestemmes af trykkene, p1 og p2, og hastighederne, U1
og U2, i ind- og udlbsflangerne, S1 og S2, kan beregnes
ved hjlp af flgende formel:
103
U 12
2.g
p1
.g
H1
2
U'
2
2.g
p'
2
.g
p2
.g
H2
H'
2
H'
1
z'
2
S'
1
Da manometeret kun mler det statiske tryk, skal man

2
ydermere tage hjde for det dynamiske tryk. z'
Det
dynamiske tryk afhnger af rrdiameteren og kan vre forz'
1
skelligt p hver side af pumpen.
z1
z'
M1
H = H2 H1
S'
2
H2
z'
M2
z1
6.2.5 Generel beregning af lftehjde

I praksis udfrer man ikke altid en pumpetest
H tab,friktion,2p en lige
rrstreng, se Figur 6.7. Dette
medfrer
en hjdeforskel
H
U 22
2.g z og zpM2
2 respekmellem centrene af trykudtagene,
, ogU'
de
2
1
2
2.g
tive centre af ind- og udlbsflangerne, z1 og z2. DerudTotalfteh
l jde
z'
M2
H tab,friktion,1
tatis
k
over
kan manometeret
vre placeret med en hjdefor2
U'
1
p'
fteh
jde
2
2
.g
2skel
p2
i forhold tilU2.1grrets center. Disse
hjdeforskelle
skal
.g
.g
man tage hjde
for i beregningen af lftehjden.
pM1
p1'
.g
pM1
pM2
z'
1
z2
z1
U
2.g
2
2
H tab,friktion,1
2
U'
1
2.g
p1'
.g
z'
2
S'
2
H tab,friktion,2
Figur 6.8: Generel skitse af

pumpetest p en rrstreng.
z'
M2
S2
z2
(6.1)
S1
S2
S'
2
H
H2' + H
Htab,friktion,2 ) ( H'1 Htab,friktion,1 )
H == (H
2
1
(6.2)
(6.1)
2
)
H = ( H2' + Htab,friktion,2
p )p1 ( H'U
tab,friktion,1
U12
1H
H = z2 z1 + 2
+ 2
g
2 g
Geodtisk tryk
2
2
Statisk tryk
Dynamisk
p2 p1 U2 Utryk
1
H = z2 z1 +
+
g
2 g
Geodtisk tryk
(6.2)
(6.3)
Statisk tryk
(6.3)
Dynamisk tryk
Anvendes de mlte strrelser i S1 og S2 , bliver det generelle udtrykfor den
p' totale lftehjde:

U'2
H = z 2' + M2 + z 'M 2 + 2 + H tab,friktion,2
g
g
p'M2
U2'2
H = z 2' + p' + z 'M 2+ U'2 + H tab,friktion,2
g
2 g
z1' + M1g + z'M1 + 1 H tab,friktion,1 (6.4)
2 g
p'M1
U1'2
z1' + g + z'M1 + 2 g H tab,friktion,1 (6.4)
NPSHA =
pda
pstat,ind + pbar + 0.5 V12
+ z geo Htab,friktion,
g
NPSHA =
pda
+ z geo Htab,friktion,103
6. Test af pumper
6.2.6 Effektforbrug
Man skelner mellem at mle akseleffekten, P2, og tilfrt elektrisk effekt, P1.
Akseleffekten kan bedst bestemmes som produktet af mlt vinkelhastighed,
w, og momentet p akslen, som mles ved hjlp af en momentmler. Alternativt kan akseleffekten beregnes ud fra P1. Det forudstter dog at man
kender den pgldende motors karakteristik. I denne forbindelse er det vigtigt at vre opmrksom p at motorens karakteristik ndrer sig over tid p
grund af lejeslid og i forbindelse med temperatur- og spndingsndringer.
Effektforbruget afhnger af vskens massefylde. Det mlte effektforbrug
bliver derfor som regel korrigeret s det glder for en standardvske med
en massefylde p 1000 kg/m3, hvilket svarer til vand ved 4C. Lftehjde og
flow er uafhngige af den pumpede vskes massefylde.
6.2.7 Omdrejningstal
Omdrejningstallet mles typisk ved at bruge en optisk tller eller magnetisk med en spole udenom motoren. Alternativt kan omdrejningstallet udregnes ved hjlp af motorkarakteristikken og mlt P1. Den metode er dog
mere usikker fordi den er indirekte, og fordi motorkarakteristikken, som fr
nvnt, ndrer sig over tid.
Pumpens ydelse angives ofte ved et konstant omdrejningstal. Ved hjlp af
affinitetsligningerne, beskrevet i afsnit 4.5, kan man omregne ydelsen til et
andet konstant omdrejningstal. Dermed ndres bde flow, lftehjde og effektforbrug, men virkningsgraden ndres ikke vsentligt hvis skalering-en
af omdrejningstallet ikke er strre end 20 %.
104
104
6.3 Mling af pumpens NPSH

Ved mling af NPSH glder det om for et givet flow Q og en given vske
med damptryk pdamp at bestemme den laveste vrdi af det absolutte tryk ved
indlbsflangen, s kavitation netop undgs, se afsnit 2.10 og formel (2.16).
Et typisk tegn p begyndende kavitation er et hjere stjniveau end normalt. Hvis kavitationen bliver kraftigere, pvirker det pumpens lftehjde
og flow, som begge typisk falder. Kraftigere kavitation kan ogs komme til
udtryk som et fald i flow ved konstant lftehjde. Ved kavitation kan der
opst erosionsskader p de hydrauliske dele.
De flgende sider introducerer NPSH3%-testen, der giver information om
kavitations indflydelse p pumpens hydrauliske ydelse. Testen giver ingen
information om pumpens stj- og erosionsflsomhed over for kavitation.
I praksis er det sledes ikke en faktisk konstatering af kavitation, men en
vilkrlig (3%) reduktion af pumpens lftehjde der benyttes til at faststte
NPSHA, som derfor kaldes NPSH3%.
NPSH3%-testen gr ud p frst at mle en reference QH-kurve hvor indlbstrykket er tilstrkkeligt til at der ikke opstr kavitation. Ud fra referencekurven tegnes 3%-kurven, hvor lftehjden beregningsmssigt er 3% lavere.
Grundfos anvender to fremgangsmder til at afvikle en NPSH3%-test. Den
ene er gradvist at snke indlbstrykket og holde flowet konstant. Den anden er gradvist at ge flowet, mens anlgstrykket holdes konstant.
105
105
6. Test af pumper
6.3.1 NPSH3%-test ved at snke indlbsstryk
Nr NPSH3%-kurven er flad, er denne type NPSH3%-test den mest velegnede.
NPSH3%-testen foretager man ved at fastholde flowet, mens indlbstrykket
pstat,ind og dermed NPSHA snkes gradvist indtil lftehjden er reduceret med
mere end 3%. Den resulterende NPSHA-vrdi for det sidste mlepunkt, fr
lftehjden falder under 3%-kurven, angiver sledes en vrdi for NPSH3%
ved det givne flow.
Ved at gentage mlingen for en rkke forskellige flow fremkommer NPSH3%kurven. Figur 6.9 viser mledata fra en NPSH3%-test, hvor indlbstrykket
snkes trinvist, og flowet fastholdes. Det er disse NPSH-vrdier der opgives
som pumpens NPSH-kurve.
Fremgangsmde for en NPSH3%-test, hvor indlbstrykket snkes gradvist:

1. En QH-test gennemfres og anvendes som referencekurve
2. 3%-kurven beregnes s lftehjden er 3% lavere end referencekurven
3. Udvlgelse af 5-10 flowpunkter
4. Prvestanden indstilles til det nskede flow startende med det
strste flow
5. Ventilen der regulerer modtrykket, fastholdes i positionen
6. Indlbstrykket snkes gradvist, og man mler flow, lftehjde
og indlbstryk
7. Mlingerne forstter indtil der mles en lftehjde under 3%-kurven
8. Punkt 4 til 7 gentages for hvert flowpunkt
Figur 6.9: NPSHA-mling ved at snke

indlbstryk.
Referencekurve
3% kurve
Referencekurve
Mlt
lftehjde
3%-kurve
Mlt lftehjde
106
106
6.3.2 NPSH3%-test ved at ge flowet

For NPSH3%-test hvor NPSH3%-kurven er stejl, er denne fremgangsmde at
foretrkke. Denne form for NPSH3%-test er ligeledes velegnet i de tilflde
hvor det er vanskeligt at ndre indlbstrykket, som eksempelvis en ben
prvestand.
Man foretager NPSH3%-testen ved at fastholde konstant indlbstryk, konstant vandspejl eller konstant indstilling af reguleringsventilen fr pumpen.
Herefter kan flowet ges fra afsprret indtil lftehjden kan mles under
3%-kurven, se Figur 6.10. Ved at gentage mlingerne for forskellige indlbstryk fremkommer NPSH3%-kurven.
Q
Fremgangsmde for en NPSH3%-test hvor flowet ges gradvist

1. Der foretages en QH-test, som anvendes som referencekurve
2. 3%-kurven beregnes s lftehjden er 3% lavere end referencekurven
3. Udvlgelse af 5-10 indlbstryk
4. Prvestanden indstilles til det nskede indlbstryk
5. Flowet ges fra afsprret, og man mler flow, lftehjde og indlbstryk
6. Mlingerne forstter indtil lftehjden mles under 3%-kurven
7. Punkt 4-6 gentages for hvert indlbstryk
Figur 6.10: NSPHA-mling ved at ge flow.

Referencekurve
3% kurve
Referencekurve
Mlt
lftehjde
3%-kurve
Mlt lftehjde
Vakuumpumpe
Bruser
6.3.3 Prvestande
I praksis nr der anvendes en lukket prvestand til at teste pumper, kan man
justere trykket i indlbet ved at regulere anlgstrykket. Anlgstrykket snkes ved at pumpe vand ud af kredsen. Yderligere kan anlgstrykket snkes
med en drosselventil eller med en vakuumpumpe, se Figur 6.11.
Flowventil
Flowmler
Skvulpeplade
Varme/
klespiral
Testpumpe
Drosselventil
Trykreguleringspumpe
Figur 6.11: Skitse af lukket

prvestand til NPSH-mling.
107
107
6. Test af pumper
I en ben prvestand, se Figur 6.12, er det muligt at regulere indlbstrykket p to mder: Enten kan man ndre vandstanden i brnden, eller man
kan indstte en drvleventil fr pumpen. Flowet kontrolleres ved at ndre
pumpens modtryk ved hjlp af en ventil der er monteret efter pumpen.
Justerbart vandspejl
Pumpe
Til flowventil
og flowmler
6.3.4 Vandkvalitet
Hvis der er oplst luft i vandet, pvirker det pumpens ydelse, hvilket kan forveksles med kavitation. Derfor skal man sikre sig at luftindholdet i vandet ligger
under et acceptabelt niveau, inden NPSH-testen udfres. I praksis gres dette
ved at trkke luft ud af vandet i flere timer. Denne proces kaldes afgasning.
I en lukket prvestand kan man afgasse vandet ved at snke trykket i tanken og bruse vandet hrdt ned mod en plade, se Figur 6.11, s luftbobler sls
ud af vsken. Nr der er samlet et vist luftvolumen i tanken, fjernes en del af
luften med en vakuumpumpe, og proceduren gentages ved et endnu lavere
anlgstryk.
Drvleventil
Figur 6.12: Skitser af bne prvestande til

NPSH-mling.
6.3.5 Damptryk og massefylde

Damptrykket og massefylden for vand afhnger af temperaturen og findes
ved opslag i tabellen stofvrdier for vand bagerst. Man mler derfor vskens temperatur under udfrelsen af en NPSH-test.
6.3.6 Referenceplan
NPSH er en absolut strrelse, som er defineret i forhold til et referenceplan.
I dette tilflde refereres til centeret af den cirkel p lberens forplade, som
gr gennem forkanten p skovlene, se Figur 6.13.
Referenceplan
Figur 6.13: Referenceplaner ved

NPSH-mling.
108
108

p'
U'2
H = z 2' + M2 + z 'M 2 + 2 + H tab,friktion,2
g
g
p'M1
U1'2
6.3.7 Barometerstand
z1' + g + z'M1 + 2 g H tab,friktion,1 (6.4)
indlbstrykket
tryk i forhold til omgivel mles

Rent praktisk
som et relativt
serne. Derfor er det ndvendigt at kende barometerstanden p det sted og
tidspunkt hvor testen gennemfres.
6.3.8 Beregning af NPSHA og bestemmelse af NPSH3%
Man kan beregne NPSHA ved hjlp af flgende formel:
NPSHA =
pdamp
+ z geo Htab,friktion,
g
g
H
1
2
3
4
5
6
(6.5)
pstat,ind = Det mlte indlbstryk

pbar
= Barometerstanden
V1
= Indlbshastigheden
zgeo
= Trykflerens hjde over pumpen
Htab,friktion = Rrtabet mellem trykmling og pumpe
pdamp = Damptrykket (tabelopslag)

= Massefylden (tabelopslag)
NPSH3%-vrdien findes ved at se p hvordan lftehjden udvikler sig under
testen, se Figur 6.14. En NPSH3%-vrdi bestemmes ved den NPSHA-vrdi der
beregnes udfra det nrmeste datapunkt over 3%-kurven.
4
5
6
Figur 6.14: Bestemmelse af NPSH3%.
Referencekurve
3%
kurve
Referencekurve
M ltfteh
l jde
3%-kurve
NPSH 3%
Mlt lftehjde
NPSH A
NPSH3%
NPSHA
6.4 Kraftmlinger
Mlinger af aksial- og radialkrfter p lberen er den eneste plidelige
mde hvorved man kan f information om krfternes strrelse. Det skyldes
at disse krfter er meget vanskelige at beregne prcist, idet dette krver
en tredimensionel numerisk simulering af strmningen.
109
109
6. Test af pumper
6.4.1 Mlesystem
Kraftmlingen gennemfres ved at krfterne p det roterende system
(lber og aksel) optages gennem et mlesystem.
Kraftmler
Aksialleje
Man kan eksempelvis mle aksialkraften ved at flytte aksiallejet uden for motoren og montere det p en kraftmler, se Figur 6.15. De aksialkrfter der
opstr under drift, optages i lejet og kan dermed mles med kraftmleren.
Man kan ogs mle aksial- og radialkrfter ved at ophnge akselen i et magnetleje, hvor den fastholdes med magnetiske krfter. Akselen bliver fastholdt
magnetisk bde i aksial og radial retning. Holdekraften mles, og magnetlejet
giver alts oplysninger om bde radial- og aksialkrfter, se Figur 6.16.
Radial- og aksialkraftmlinger med magnetlejet er meget hurtig, og man
kan derfor mle bde de statiske og de dynamiske krfter.
Ved mling i magnetlejet er pumpehydraulikken monteret direkte p magnetlejet. Det er vigtigt at opspndingsflangens geometri prcist afspejler
pumpens geometri, fordi sm ndringer i strmningsforholdene i kaviteterne kan give vsentlige forskelle i de krfter der pvirker lberen.
Aksialsensor
Aksial magnetleje
Radialsensor
Radial magnetleje
Radialsensor
Radial magnetleje
Radialsensor
Aksialsensor
Figur 6.15: Aksialkraftmling via

kraftmler p aksel.
Sttteleje
Sttteleje
Figur 6.16: Radial- og aksialkraftmling

med magnetleje.
110
110
6.4.2 Udfrelse af kraftmling

Under kraftmlingen er pumpen monteret i en prvestand, og testen foretages prcis p samme mde som en QH-test. Samtidig med at QH-testen
foretages, udfres kraftmlingerne.
I den ene ende pvirkes akslen af trykket inde i pumpen, og i den anden ende
pvirkes den af trykket udenfor pumpen. Anlgstrykket har derfor indflydelse p strrelsen af aksialkraften.
nsker man at sammenligne forskellige aksialkraftmlinger, er det alts
ndvendigt at omregne anlgstrykkene i aksialkraftmlingerne til det samme tryk. Den kraft akselenden pvirkes af, udregnes ved at gange akselendens areal med overtrykket i pumpen.
6.5 Usikkerhed p ydelsesmling
Ved enhver mling er der en usikkerhed. Nr man tester en pumpe i en prvestand, er usikkerheden sammensat af en rkke bidrag fra mleinstrumenterne, variationer i prvestanden og variationer i pumpen under testen.
6.5.1 Standardkrav til usikkerheder
Usikkerheden p mleinstrumenterne hndterer man i praksis ved at specificere et st mleinstrumenter som overholder kravene i standarden for
hydraulisk ydeevneprvning, ISO9906.
ISO9906 angiver ligeledes en tilladt usikkerhed for det samlede mlesystem.
Det samlede mlesystem bestr af testerens rrsljfe, mleinstrumenter og
dataopsamling. Usikkerheden for det samlede mlesystem er strre end
summen af usikkerhederne p de enkelte mleinstrumenter, da den samlede usikkerhed ogs indeholder variationer i pumpen under test som man
ikke korrigerer for.
De variationer der opstr under testen og som mlingerne kan korrigeres
for, er vskens egenskaber og pumpens omdrejningstal. Korrektionen bestr i at omregne mleresultaterne til en konstant vsketemperatur og et
111
111
konstant omdrejningstal.
For at sikre et mleresultat som er reprsentativt for pumpen, optager prvestanden flere mlinger og beregner middelvrdien. I ISO9906 er der en
anvisning i hvordan testen giver en reprsentativ middelvrdi ud fra et stabilitetskriterium. Stabilitetskriteriet er en simplificeret mde at arbejde med
statistisk normalfordeling.
6.5.2 Overordnet usikkerhed
Generelt er gentagenjagtigheden p en prvestand bedre end den samlede
njagtighed. Under udvikling, hvor meget sm forskelle i ydelse er interessante, er det derfor en stor fordel at gennemfre alle test p den samme
prvestand.
Der kan vre op til flere procents forskel p mleresultaterne mellem flere
prvestande. Forskellene svarer til den overordnede usikkerhed.
6.5.3 Mling af prvestandens usikkerhed
Grundfos har udviklet en metode til at vurdere en prvestands overordnede
usikkerhed. Metoden giver en vrdi for spredningen p QH-kurvemlingen
og en vrdi for spredningen p effektkurvemlingen. Metoden er den samme som den man bruger for geometriske mleinstrumenter, f.eks. skydelre.
Metoden er i store trk beskrevet i Grundfos standarden GS 241A0540:
Teststande og testudstyr.
6.6 Opsummering
I dette kapitel har vi prsenteret de hydrauliske test der udfres p komplette pumper og deres hydrauliske delkomponenter. Vi har gennemget
hvilke strrelser man skal mle, og hvilke problemstillinger man kan stde
p i forbindelse med planlgningen og udfrelsen af en test. Herudover har
vi beskrevet behandling af data, eksempelvis lftehjde og NPSH-vrdi.
112
112
Appendix
Appendix A. Enheder
Appendix B. Kontrol af testresultater
H
1
2
3
4
5
6
4
5
6
A. Enheder
A. Enheder
Nogle af SI systemets enheder
Grundenheder
Enhed for
Navn
Enhed
Definition
Lngde
meter
En meter er defineret som lngden af den vej lyset

gennemlber i det tomme rum i lbet af tiden
1/299792458 sekund.
Masse
kilogram kg
Et kilogram er defineret som massen af den internationale

kilogramprototype. Denne prototype opbevares i Serves
ved Paris.
Tid
sekund
Et sekund er defineret som varigheden af 9192631770

perioder af strlingen af csium-133 atomet ved overgang
mellem grundtilstandens to hyperfinstrukturniveauer.
Temperatur
Kelvin
En Kelvin er defineret som brkdelen 1/273.16 af vands

tripelpunkts termodynamiske temperatur.
Enhed for
Navn
Enhed
Definition
Vinkel
radian
rad
En radian er strrelsen af den plane vinkel som af en cirkel

med centrum i vinklens toppunkt udskrer en buelngde
lig cirklens radius.
Enhed for
Navn
Enhed
Definition
Kraft
Newton
N = kg m/ s2
Tryk
Pascal
Pa
Pa = N / m2 = kg /(m s2 )
Arbejde, energi
Joule
J = N m = W s
Effekt
Watt
W = J/ s = N m/s = Kg m2/s 3
Supplerende enheder
Afledte enheder
114
Impuls
kg m / s
Moment
N m
Dekadiske prfikser
Navn
Symbol
Vrdi
Nano
10-9 = en millardedel
Micro
10-6 = en milliontedel
Milli
10-3 = en tusindedel
Kilo
103 = tusinde
Mega
106 = en million
Konvertering af enheder
Lngde
m
in (tomme)
39.37
0.0254
Tid
min
h (time)
16.6667 . 10-3
0.277778 . 10-3
60
16.6667 . 10-3
3600
60
m3/s
m3/h
l/s
3600
1000
0.277778 . 10-3
0.277778
10-3
3.6
Flow, volumenstrm
Massestrm
kg/s
Hastighed
kg/h
m/s
km/h
3600
3.6
0.277778 . 10-3
0.277778
115
A. Enheder
Omdrejningstal
RPM = omdr./min=min-1
s-1
rad/s
16.67 . 10
0.105
60
6.28
9.55
0.1592
kPa
bar
mVs
0.01
0.102
100
10.197
9.807
98.07 . 10-3
-3
Tryk
Temperatur
Arbejde, energi
K
1
kWh
t(oC) = T - 273.15K
0.277778 . 10-6
3.6 . 106
T(Kelvin) = 273.15 C + t 1
o
Kinematisk viskositet
116
Dynamisk viskositet
m2/s
cSt
Pa . s
cP
106
103
10-6
10-3
B. Kontrol af testresultater
Nr man stder p testresultater der ikke er som forventet, kan det vre
vanskeligt at gennemskue hvorfor. Er den testede pumpe i virkeligheden
ikke den vi troede? Er det prvestanden som ikke mler rigtigt? Er det den
test vi sammenligner med, som ikke er trovrdig? Er der blevet byttet om p
et par enheder under databehandlingen?
P de flgende sider prsenteres en rkke typiske eksempler p testresultater der afviger fra hvad man havde forventet. Ligeledes prsenteres nogle
anbefalinger om hvor det er hensigtsmssigt at starte med at lede efter
rsager til de afvigende testresultater.
Testen viser, at virkningsgraden ligger under katalogkurven.

Hvad kan rsagen vre
Hvad skal man undersge
Hvordan finder man fejlen
Pumpens effektforbrug er for

stort, og/eller lftehjden er
for lille.
Afgr om det er effektforbruget, eller lftehjden

som afviger.
Brug et af de tre nedenstende

skemaer; skema 1-3.
117
Skema 1: Testen viser at effektforbruget for en produceret pumpe ligger
over katalogvrdien, men lftehjden er den samme som katalogkurven.
118
Hvad kan rsagen vre
Katalogkurven afspejler ikke

0-serie testen.
Sammenlign 0-serie testen

med katalogkurven.
Hvis katalogkurven og 0-serie

testen ikke stemmer overens,
kan man ikke forvente at
pumpen yder det samme som
katalogkurven viser at den skal.
Lberens udlbsdiameter eller

udlbsbredde er strre end
p 0-serien.
Kontroller at det er den korrekte

Lav en skalering af testen hvor
lber som testes.
lberdiameteren D2 reduceres
indtil effekten passer over det
meste af kurven. Hvis lftehjden
ogs passer over det meste af
kurven, er diameteren p den
producerede pumpe sandsynligvis
for stor. Gentag samme procedure
med lberens udlbsbredde b2.
Skalering af D2 og b2 er omtalt i
afsnit 4.5.

udlbsbredde er strre end
p 0-serien.

lberdiameteren D2 reduceres
indtil effekten passer over det
meste af kurven. Hvis lftehjden
producerede pumpe sandsynligvis
for stor. Gentag samme procedure
afsnit 4.5.
Kontroller at det er den

korrekte lber som testes.
Der er mekanisk pslb.
Lyt til pumpen. Er der mislyde?

Tag fat i akselen nr pumpen ikke
er tilsluttet, og mrk om den
roterer trgt. Se p forskellen
mellem de to effektkurver. Er den
konstant, er det sandsynligt at
der er pslb.
Fjern det mekaniske pslb.
Motorvirkningsgraden er
lavere end specificeret.
Skil motor og pumpe ad. Test dem

hver for sig. Pumpen kan testes i
en momentbnk eller med en
kalibreret motor. Motoren kan
testes i en motortester.
Hvis pumpens effektforbrug nu

er i orden, er det motoren der
er problemet.
Find rsag til motorfejl.
Opml lberens udlb p

0-serie pumpen. Tilpas lberdiameter og udlbsbredde i
produktionen.
Skema 2: Testen viser at effektforbrug og lftehjde ligger under

katalogkurven.
Hvad kan rsagen vre
Sammenligningen af
pumpekurverne er foretaget
ved forskellige omdrejningstal.
Find omdrejningstallet for

katalogkurven og testen.
Omregn til samme omdrejningstal og sammenlign igen.
Katalogkurven afspejler ikke 0serie testen.
Sammenlign 0-serie testen med

katalogkurven.
Hvis katalogkurven og 0-serie

testen ikke stemmer overens,
kan man ikke forvente at pumpen
yder det samme som katalogkurven viser at den skal.

udlbsbredde er mindre end p
0-serie pumpen.

lberdiameteren D2 ges indtil
effekten passer over det meste
af kurven. Hvis lftehjden nu
producerede pumpe sandsynligvis for lille. Gentag skaleringen
afsnit 4.5.
Opml lberens udlb p 0-serie

pumpen. Tilpas lberdiameter
og udlbsbredde i produktionen.
Kurve 1
Impellere D2/D1: 99/100=0.99 Kurve 1
H[m]
100
83.3333
66.6667
50
33.3333
16.6667
0
20
40
60
80
100
120
Q [m/h]
Kurve 1
P1 [kW]
34,2857
28,5714
22,8571
17,1429
11,4286
5,71429
0
20
40
60
80
100
120
Q [m/h]
119
Skema 3: Effektforbruget er som katalogkurven men lftehjden er for lav.
120
Hvad kan rsagen vre
Katalogkurven afspejler ikke

0-serie testen.
Fremskaf 0-serie testen, og

sammenlign med katalogkurven.
Hvis katalogkurven og 0-serie testen

ikke stemmer overens, kan det ikke
forventes at pumpen yder det som
katalogkurven viser at den skal.
get friktionstab
Sammenlign QH-kurverne der har

samme omdrejningstal. Udvikler
forskellen sig som en parabel med
flowet, kan der vre et get
friktionstab.Kontroller overfladebeskaffenhed og indlbsforhold.
Fjern uregelmssigheder i overfladen. Reducer overfladeruhed.

Fjern elementer som sprrer
i indlbet.
Beregningen af lftehjde er ikke

udfrt korrekt.
Kontroller oplysningerne om rrdiametre og placering af tryktransducere. Kontroller om det er

den korrekte massefylde der er
brugt til at beregne lftehjden.
Gentag beregningen af
lftehjden.
Fejl i differenstrykmling.
Ls prvestandens kalibreringsrapport. Kontroller at trykudtagene

og forbindelserne til tryktransducerne er udluftet. Kontroller at
tryktransducerne kan mle i det
aktuelle trykomrde.
Hvis det er over et r siden at

pumpen er blevet kalibreret, skal
den kalibreres nu. Udluft pumpen
og test den igen.
Anvend korrekte tryktransducere.
Kavitation
Kontroller om der er tilstrkkeligt Hv anlgstrykket.

tryk ved pumpens indlb.
(NPSHA>NPSHR+0.5m) Se afsnit
2.10 og 6.3.
Skema 3 (fortsat)
Hvad kan rsagen vre
get lktab
Sammenlign QH-kurver og effekt- Udskift spaltettningen.

kurver. Hvis der stort set er tale om Luk for unskede omlb.
en vandret forskydning af kurven,
som aftager nr lftehjden
(trykforskellen over spalten) falder,
kan der vre et get lktab.
Lktab er beskrevet i afsnit 5.3.7.
Opml ttningens diametre p
den roterende og stationre side.
Sammenlign resultaterne med
tegningskravene.
Undersg pumpen for andre
omlb fra tryk- til sugeside.
0-serie
Pumpe med lk
H [m ]
40
35
30
25
20
15
10
5
0
0
10
15
20
25
30
35
Q [m ^3/h]
15
20
25
30
35
Q [m ^3/h]
0-serie
Pumpe med lk
H [m ]
2200
2000
1800
1600
1400
1200
1000
800
500
0
10
121
Litteraturliste
European Association of Pump Manufacturers (1999), NPSH for rotordynamic pumps: a reference guide
1. udgave.
R. Fox og A. McDonald (1998), Introduction to Fluid Mechanics.
5. udgave, John Wiley & Sons.
J. Gulich (2004), Kreiselpumpen. Handbuch fr Entwicklung, Anlagenplanung
und Betrieb.
2. udgave, Springer Verlag.
C. Pfleiderer og H. Petermann (1990), Strmungsmachinen.
6. udgave, Springer Verlag, Berlin.
A. Stepanoff (1957), Centrifugal and axial flow pumps :theory, design and
application.
2. udgave, John Wiley & Sons.
H. Albrecht m.fl. (2002), Laser Doppler and Phase Doppler Measurement
Techniques.
Springer Verlag, Berlin.
H. Hansen m.fl. (1997), Danvak. Varme- og klimateknik. Grundbog.
2. udgave.
Pumpestbi (2000).
3. udgave, Ingeniren A/S.
Motorkompendiet.
Motorafdelingen, R&T, Grundfos.
G. Ludwig, S. Meschkat og B. Stoffel (2002).
Design Factors Affecting Pump Efficiency, 3rd International Conference on
Energy Efficiency in Motor Driven Systems, Treviso, Italy, September 18-20.
122
Standarder
ISO 9906 Rotodynamic pumps Hydraulic performance acceptance testGrades 1 and 2. Standarden omhandler hydrauliske test og indeholder
anvisninger p databehandling og udfrelse af testudstyr.
ISO2548 er aflst af ISO9906
ISO3555 er aflst af ISO9906
ISO 5198 Pumper Centrifugal-, mixed flow og aksialpumper Hydraulisk
funktionstest Prcisionsklasse
GS 241A0540 Teststande og testudstyr. Grundfos standard for konstruktion
og ombygning af prvestande og dataloggere.
123
Stikordsregister
A
Absolut strmningsvinkel .............................................................. 61
Absolut tryk ................................................................................................33
Absoluthastighed..................................................................................60
Absolut temperatur...............................................................................33
Absoluttryksensor .................................................................................33
Affinitet ........................................................................................................ 70
Affinitetsligninger ..........................................................53, 104
Affinitetslove ............................................................................. 68
Affinitetsparabel ......................................................................53
Afgasning ................................................................................................. 108
Aflastningshuller ................................................................................... 20
Aflsning.......................................................................................................87
Akseleffekt ............................................................................................... 104
Akselttning .............................................................................................17
Akselttningstab .................................................................................80
Aksialaflastningsmetode.................................................................. 20
Aksialhastighed.......................................................................................60
Aksialkrfter.....................................................................................44, 110
Aksialleje...................................................................................................... 20
Aksiallber.................................................................................................. 16
Aksialtrk.............................................................................................19, 20
Anlgskarakteristik............................................................................. 49
Anlgstryk................................................................................................ 107
Arealforhold............................................................................................... 86
B
Barometerstand .............................................................................33, 109
Belastningsprofil ....................................................................................54
Beregning af NPSHA ..........................................................................109
Beregning af rrtab ............................................................................. 85
Bernoullis ligning....................................................................................37
Bypass-regulering...................................................................................52
Bypass-ventil........................................................................................51, 52
124
C
Centrifugalkraft ......................................................................................12
Centrifugalpumpens princip ..........................................................12
Cirkulationspumper ...................................................................... 24, 25
D
Dampbobler ..............................................................................................40
Damptryk ........................................................................................... 40, 108
Datahfte .................................................................................................. 30
Detailmlinger ........................................................................................98
Differenstryk ....................................................................................... 34, 35
Differenstryksensor ..............................................................................33
Diffusor ..................................................................................................21, 86
Dobbeltpumpe ........................................................................................ 50
Doublesuction-pumpe........................................................................14
Down thrust ............................................................................................. 44
Driftspunkt ......................................................................................... 48, 49
Drosselregulering.............................................................................51, 52
Drosselventil ..............................................................................................52
Drvleregulering ....................................................................................51
Dykpumpe ...................................................................................................14
Dynamisk tryk ..........................................................................................32
Dynamisk trykforskel ..........................................................................35
E
Effektforbrug.....................................................................................31, 104
Effektkurver............................................................................................... 38
Elektrisk effekt....................................................................................... 104
Elektromotor.............................................................................................. 17
End-suction pumpe...............................................................................14
Energiindeks (EEI)....................................................................................57
Energiklasse................................................................................................57
Energiligning..............................................................................................37
Energimrkning..................................................................................... 56
Enkanalpumpe................................................................................... 16, 27
Eulers pumpeligning......................................................................64, 65
F
Flowmlere ..............................................................................................100
Forrotation ........................................................................................... 62, 72
Friktion ......................................................................................................... 19
Friktionskoefficient ................................................................ 82
Friktionstab ...........................................................................49, 81

Friktionstab i rr ...................................................................... 82
G
Geodtisk trykforskel ................................................................. 35, 36
Geometrisk ligedannet ......................................................................74
Grinderpumpe ..........................................................................................27
H
Halvaksiallber........................................................................................ 16
Hastigheder
Aksialhastighed .......................................................................60
Medfringshastighed...........................................................60
Meridionalhastighed.............................................................60
Radialhastighed .......................................................................60

Relativ hastighed.....................................................................60
Rotationshastighed................................................................ 91
Tangentialhastighed.............................................................60
Vinkelhastighed............................................................... 64, 104
Hastighedsdiffusion..............................................................................21
Hastighedsmling.................................................................................98
Hastighedsprofil...................................................................................100
Hastighedstrekanter.....................................................................60, 75
Hjlpepumpe........................................................................................... 50
Hvirvler...........................................................................................................87
Hydraulisk diameter............................................................................ 82
Hydraulisk effekt.................................................................................... 38
Hydrauliske tab.................................................................................78, 80
Hj nq-pumper......................................................................................... 74
I
Ideel strmning .......................................................................................37
Impulsligning............................................................................................ 64
Indlb.......................................................................................................14, 62
Indlbsflange.............................................................................................14
Industripumper....................................................................................... 24
Inline-pumpe.............................................................................................14
K
Kammer.........................................................................................................23
Kammerstak...............................................................................................23
Kavitation........................................................................................... 40, 105
Kavitet........................................................................................................... 19
Kombination af pumpe og anlg.............................................. 48
Konstanttrykregulering..................................................................... 54
Kontraktion.................................................................................................87
Kontraventil................................................................................................51
Kontrolvolumen...................................................................................... 64
Korrosion...................................................................................................... 85
Kraftmler.................................................................................................109
Kraftmlinger......................................................................................... 110
Kvrk...............................................................................................................22
125
Stikordsregister
L
Laminar strmning............................................................................... 83
Lav nq-pumper...........................................................................................74
Ledeapparat................................................................................................23
Ledeskovle....................................................................................................23
Lejetab...........................................................................................................80
Ligevgtsligninger............................................................................... 64
Luftindhold............................................................................................... 108
Lukkede anlg......................................................................................... 49
Lktab.....................................................................................................19, 92
Lber ...............................................................................................................15
Aksiallber.................................................................................... 16
Halvaksiallber.......................................................................... 16
Radiallber................................................................................... 16
Lberfacon.....................................................................................75
Lberskovle.............................................................................15, 16
Lftehjde............................................................................31, 34, 100, 102
M
Magnetdrev................................................................................................18
Magnetleje............................................................................................... 110
Massefylde................................................................................................ 108
Medfringshastighed.........................................................................60
Medrotation...............................................................................................72
Mekaniske tab...........................................................................................78
Meridionalhastighed...........................................................................60
Meridionalsnit..........................................................................................60
meterVandsjle....................................................................................... 34
Modrotation...............................................................................................72
Moment........................................................................................................ 64
Momentligevgt................................................................................... 64
Momentmler........................................................................................ 104
Moody-diagram...................................................................................... 84
126
Motor .............................................................................................................17
Motorkarakteristikmling...............................................................98
Mlehuller................................................................................................. 101
Mlinger af aksial og radialkrfter....................................109
N
NPSH ...................................................................................... 31, 40, 105, 109
NPSHA (Available).....................................................................40
NPSHR (Required)......................................................................41
NPSH3%-test................................................................................ 105
O
Omdrejningstal...............................................................................38, 104
Omlb............................................................................................................ 92
Omslagsomrde..................................................................................... 83
Opblandingstab...................................................................................... 86
Oplst luft................................................................................................. 108
Optimalpunktet...................................................................................... 39
Optisk tller............................................................................................ 104
Overfladeruhed....................................................................................... 91
P
Paralleldrift................................................................................................. 50
Parallelkoblede pumper.................................................................... 50
Parasitiske tab..........................................................................................80
Potentiel energi........................................................................................37
Primrhvirvel........................................................................................... 91
Primrstrmning.................................................................................. 19
Proportionaltrykregulering..............................................................54
Prvestand usikkerhed......................................................................112
Pumpekarakteristik.............................................................................. 34
Pumpekurve................................................................................................31
Pumpens tabsgivende komponenter...................................... 79
Pumpens ydelse...................................................................................... 30
Pumper
Cirkulationspumper......................................................... 24, 25
Dobbeltpumpe.......................................................................... 50
Doublesuction-pumpe......................................................... 14
Dykpumpe.................................................................................... 14
Endsuction-pumpe................................................................. 14
Enkanalspumpe.................................................................. 16, 27
Grinderpumpe............................................................................27

Inline-pumpe.............................................................................. 14

Parallelkoblede pumper...................................................... 50
Seriekoblede pumper.............................................................51
Spildevandspumper............................................................... 24
Standby-pumpe........................................................................ 50
Trlberpumpe..........................................................................17
Vortexpumpe............................................................................. 16
Vdlberpumpe......................................................................... 17
Vandforsyningspumper...................................................... 24
Pumper til trykforgning.................................................................. 24
Pumpevirkningsgrad........................................................................... 39
Q
QH-kurve...................................................................................................... 34
R
Radialhastighed......................................................................................60
Radialkrfter............................................................................. 22, 44, 110
Radiallber.................................................................................................. 16
Recirkulationstab...................................................................................89
Recirkulationszoner..............................................................................89
Referencekurve...................................................................................... 105
Referenceplan................................................................................. 36, 108
Regulering af omdrejningstal..................................................51, 53
Regulering af pumper..........................................................................51
Bypass-regulering.....................................................................52
Drosselregulering...............................................................51, 52
Drvleregulering.......................................................................51
Konstanttrykregulering........................................................54
Proportionaltrykregulering................................................54
Start/stop-regulering......................................................51, 53
Regulering med bypass-ventil.......................................................52
Reguleringsmetoder.............................................................................51
Relativ hastighed...................................................................................60
Relativ strmningsvinkel.................................................................. 61
Relative temperatur..............................................................................33
Relativt tryk.................................................................................................33
Reprsentativt effektforbrug....................................................... 56
Reynoldstallet........................................................................................... 83
Ringareal...................................................................................................... 62
Ringdiffusor................................................................................................22
Rotationshastighed.............................................................................. 91
Ruhed.................................................................................................81, 82, 85
Rrdiameter............................................................................................... 36
Rrfriktion................................................................................................... 82
Rrfriktionstab....................................................................................... 102
S
Sekundrhvirvel.................................................................................... 91
Sekundrstrmninger....................................................................... 19
Selvansugende..........................................................................................25
Seriekoblede pumper...........................................................................51
Seriekobling................................................................................................51
Skaleringslove.......................................................................................... 68
Skivefriktion............................................................................................... 91
Skovle p bagsiden af lberen ..................................................... 20
Skovlform....................................................................................................66
127
Stikordsregister
Skovlkongruent........................................................................................73
Skovlvinkel............................................................................................73, 90
Slip.....................................................................................................................73
Slipfaktor......................................................................................................73
Slutkontroltest.........................................................................................99
Snittesystem..............................................................................................27
Spalterr........................................................................................................18
Spaltettning...........................................................................................18
Specifikt omdrejningstal............................................................. 74, 95
Spildevandspumper ............................................................................ 24
Spiral ...............................................................................................................22
Spiralhus.......................................................................................................21
Spredning...................................................................................................112
Stabilitetskriterium.............................................................................112
Standardvske........................................................................................ 38
Standby-pumpe...................................................................................... 50
Start/stop-regulering.....................................................................51, 53
Statisk tryk...................................................................................................32
Statisk trykforskel...................................................................................35
Strmningsfriktion................................................................................81
Strmningskrfter............................................................................... 64
Strmningsvinkel...................................................................... 61, 73, 90
Styring............................................................................................................ 39
Stdtab..........................................................................................................90
Sugeledning...............................................................................................40
T
Tabsfordeling i centrifugalpumpe............................................. 95
Tabstyper......................................................................................................78
Akselttningstab....................................................................80
Friktionstab............................................................................49, 81

Hydrauliske tab...................................................................78, 80
Lejetab.............................................................................................80
128
Lktab.......................................................................................19, 92

Mekaniske tab............................................................................78
Opblandingstab........................................................................ 86

Parasitiske tab............................................................................80
Recirkulationstab.....................................................................89
Rrfriktionstab........................................................................ 102
Stdtab...........................................................................................90
Tangentialhastighed...........................................................................60
Temperatur.............................................................................................. 101
Testresultater.......................................................................................... 117
Testtyper......................................................................................................98
Totaltrykforskel........................................................................................35
Totalvirkningsgrad................................................................................ 39
Trin....................................................................................................................23
Tryk...................................................................................................................32

Absolut tryk .................................................................................33
Anlgstryk................................................................................. 107
Damptryk............................................................................. 40, 108
Differenstryk......................................................................... 34, 35

Dynamisk tryk.............................................................................32

Relativt tryk..................................................................................33

Statisk tryk.....................................................................................32
Totaltryk..........................................................................................32
Trykenhed................................................................................................... 34
Trykmling..................................................................................................98
Tryksensor................................................................................................... 33
Tryktabskoefficient.........................................................................81, 88
Tryktransducer.............................................................................. 100, 101
Trykudtag......................................................................................... 100, 102
Tunge...............................................................................................................22
Turbulent strmning.....................................................................83, 84
Tvrsnitsform.......................................................................................... 83
Tvrsnitsindsnvring.........................................................................87
Tvrsnitsudvidelse............................................................................... 86
Trlberpumpe.........................................................................................17
U
Udlb.............................................................................................................. 63
Udlbsbredde........................................................................................... 70
Udlbsdiameter...................................................................................... 70
Udlbsdiffusor..........................................................................................22
Udlbsflange..............................................................................................14
Up thrust...................................................................................................... 44
Usikkerhed p ydelsesmling....................................................... 111
Vortexpumpe............................................................................................ 16
Vskesjle.................................................................................................. 34
Vdlberpumpe....................................................................................... 17
ben lber................................................................................................... 16
bent anlg.............................................................................................. 49
rsenergiforbrug.................................................................................... 56
V
Vandforsyningspumper.................................................................... 24
Vandkvalitet............................................................................................ 108
Vedligeholdelsestest...........................................................................99
Vinkelfrekvens......................................................................................... 62
Vinkelhastighed............................................................................. 64, 104
Virkningsgrad........................................................................................... 39
129
Stofvrdier for vand

T
[C]
pdamp
[105 Pa]
Skaleringslove
r
[kg/m3]
n
QB = Q A B
nA
2
n ndring af
HB = HA B
nA omdrejningstal
3
n
PB = PA B
nA
n
[10-6 m2/s]
0.00611
1000.0
1.792
0.00813
1000.0
1.568
10
0.01227
999.7
1.307
20
0.02337
998.2
1.004
25
0.03166
997.1
0.893
30
0.04241
995.7
0.801
40
0.07375
992.3
0.658
50
0.12335
988.1
0.554
60
0.19920
983.2
0.475
70
0.31162
977.8
0.413
80
0.47360
971.7
0.365
90
0.70109
965.2
0.326
100
1.01325
958.2
0.294
110
1.43266
950.8
0.268
120
1.98543
943.0
0.246
130
2.70132
934.7
0.228
140
3.61379
926.0
0.212
150
4.75997
916.9
0.199
160
6.18065
907.4
0.188
Geometrisk
skalering
4
DB bB
PB = PA 4
DA bA
D 2 b
Q B = Q A B2 B
DA bA
2
D
HB = HA B
DA
Pictogrammer
Pumpe
Ventil
Stopventil
Manometer
Varmeveksler
Symbolliste
Symbol Definition
FLOW
Q
Flow, volumenstrm
Designflow
Qdesign
Flow gennem lberen
Qlber
Qlk Lkflow
m Massestrm
Enhed
[m3/s]
[m3/s]
[m3/s]
[m3/s]
[kg/s]
LFTEHJDE
H
Lftehjde [m]
Htab,{tabstype}
Lftehjdetab i {tabstype}
[m]
NPSH

Holdehjde
(Net Positive Suction Head)
[m]
NPSHA

NPSH Available
(holdehjde til rdighed i anlg)
[m]
NPSHR, NPSH3%

NPSH Required
(pumpens holdehjdekrav til anlg)
[m]
GEOMETRISKE STRRELSER

A
Tvrsnitsareal [m2]
b
Skovlhjde [m]
b
Skovlvinkel [o]
b
Strmningsvinkel [o]
s
Spaltebredde [m]
D, d
Diameter [m]
Hydraulisk diameter [m]
Dh
k
Ruhed [m]
L
Lngde (spaltelngde, rrlngde) [m]
O
Omkreds [m]
r
Radius [m]
z
Hjde [m]
Dz
Hjdeforskel [m]
TRYK
p Tryk
[Pa]
p Trykforskel
[Pa]
Vskens damptryk
[Pa]
pdamp
Barometertrykket
[Pa]
pbar
Over- eller undertryk i forhold til pbar
pbeho

hvis vsken befinder sig i en lukket
beholder.
[Pa]
Tryktab i {tabstype}
[Pa]
ptab,{tabstype}
VIRKNINGSGRADER
Virkningsgrad for hydraulik
hhyd
Virkningsgrad for styring
hstyring
Virkningsgrad for motor
hmotor
Total virkningsgrad for styring,
htot

motor og hydraulik
[-]
[-]
[-]
[-]
Symbol Definition
Enhed
EFFEKT
P Effekt
[W]
Effekt tilfrt fra elnettet
[W]
P1
Effekt tilfrt fra motor
[W]
P2
Hydraulisk effekt overfrt til vsken [W]
Phyd
Effekttab i {tabstype}
[W]
Ptab,{tabstype}
OMDREJNINGSTAL
w Vinkelfrekvens
f
Frekvens
n
Omdrejningstal
[1/s]
[Hz]
[1/min]
HASTIGHEDER
V
Vskens hastighed
U
Lberens tangentialhastighed
C
Vskens absoluthastighed
W
Vskens relativhastighed
[m/s]
[m/s]
[m/s]
[m/s]
KENDETAL
Re
Reynolds tal
Specifikt omdrejningstal
nq
[-]
MEDIEEGENSKABER
r
Vskens densitet
[kg/m3]
n
Kinematisk viskositet for fluiden
[m2/s]

DIVERSE
f
Friktionskoefficient
[-]
g
Tyngdeaccelerationen
[m/s2]
z
Dimensionsls tryktabskoefficient
[-]
Generelle indices
Indeks Definition
Eksempler
1, ind
Ved indlb, ind i komponenten
2, ud
Ved udlb, ud af komponenten
m Meridionalretning
r Radialretning
U Tangentialretning
a Aksialretning
stat Statisk
dyn Dynamisk
Hdyn,ind
geo Geodtisk
tot Total
abs Absolut
rel Relativ
drift Driftspunkt
A1, Cind
A2, Cud
C m
Wr
C1U
Ca
pstat
pdyn,
pgeo
ptot
pstat,abs, ptot,abs,ind
pstat,rel
Qdrift
www.grundfos.com
96 57 96 62 04 05 \ Corporate Branding 4309
Being responsible is our foundation

Thinking ahead makes it possible
Innovation is the essence

Danfoss Centrifugalpumpen

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Danfoss Centrifugalpumpen

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

GRUNDFOS

RESEARCH AND TECHNOLOGY

Alle rettigheder forbeholdes.

hvordan man lser en pumpes ydelse ud fra kurverne

Kapitel 2. Pumpekurver ...........................................................29

2.5.3 Dynamisk trykforskel................................................35

Kapitel 3. Pumper i anlg........................................................ 47

Kapitel 5. Tab i pumper.............................................................. 77

1. Introduktion til centrifugalpumper

1.1 Centrifugalpumpens princip

Figur 1.1: Vskens strmning gennem

1.2 Pumpens hydrauliske komponenter

Figur 1.2: Pumpens

Kavitet under lber

1. Introduktion til centrifugalpumper

Endsuction-pumper har et meget kort og lige indlbsstykke,

Figur 1.3: Indlb for inline-, endsuction-, doublesuction- og dykpumpe.

Pumpens indlb er designet sledes at man tilstrber et jvnt hastighedsprofil

Figur 1.4: Hastighedsfordeling i indlb.

1. Introduktion til centrifugalpumper

Figur 1.6: Radial-, halvaksial- og aksiallber.

Figur 1.7: Enkanalpumpe.

Figur 1.8: Vortexpumpe.

1.2.3 Kobling og drev

I trlberpumpen er motoren og vsken adskilt af enten en akselttning, en

Figur 1.9: Trlber med akselttning.

Figur 1.10: Trlber med lang aksel.

Figur 1.11: Trlber med magnetdrev.

1. Introduktion til centrifugalpumper

Figur 1.12: Vdlberpumpe.

Figur 1.13: Lkflow ved spalten.

Optimal balance mellem lktab og friktion er en vsentlig parameter nr

Kavitet over lber

Kavitet under lber

Figur 1.14: Primr- og sekundrstrmninger i kaviteterne.

1. Introduktion til centrifugalpumper

Figur 1.15: Kraftpvirkninger der giver aksialtrk.

Figur 1.16: Aksialaflastning via aflastningshuller.

Figur 1.17: Aksialaflastning via spaltettning

En fjerde mde at aflaste aksiallejet p er ved at man monterer finner p

Figur 1.18: Reduktion af aksialtrk via skovle

1.2.6 Spiralhus, diffusor og udlbsflange

Figur 1.20: Hastighedsndring

Figur 1.19: Reduktion af aksialtrk via finner

1. Introduktion til centrifugalpumper

Spiralhuset er designet sledes at man opnr den bedst

1.2.7 Ledeapparat og svb

Figur 1.22: Ledeapparat og lbere i en

1. Introduktion til centrifugalpumper

Figur 1.23: UP-pumper.

Figur 1.24: TP-pumpe.

Figur 1.25: NB-pumpe.

Figur 1.26: MQ-pumpe.

1. Introduktion til centrifugalpumper

Figur 1.27: SP-pumpe.

Figur 1.28: CR-pumpe.

Figur 1.29: MTA-pumpe.

Figur 1.30: SE-pumpe.

Figur 1.31: SEG-pumper.

2.8 Hydraulisk effekt

2.3 Absolut og relativt tryk

Figur 2.1: Typiske pumpekurver for en

Udover pumpens lftehjde kan man i datahftet finde ud af hvor stort

Figur 2.2: Pumpekurverne opgives for