Knsbestemt lnforskel?

Analyse p baggrund af IDAs lnstatistik 2015

om forskel p privatansatte kvinder og mnds
ln

Februar 2016

Indhold
Knsbestemt lnforskel? ............................................................................................................. 3
Resume ......................................................................................................................................................... 3
Anbefalinger .................................................................................................................................................. 3

1. Knsbestemt lnforskel? ......................................................................................................... 4

Ln blandt kvinder og mnd......................................................................................................................... 4
Der er forskel p mnd og kvinder i lnstatistikken ..................................................................................... 8

Knsbestemt lnforskel

Knsbestemt lnforskel?

Resume
I gennemsnit fr de privatansatte kvinder en ln der er 8,6 pct. lavere end mndene. En del af denne forskel kan forklares ud fra forskelle mellem kvinder og mnd i uddannelsesbaggrund, anciennitet, arbejdstid,
branche mv..
Analysen viser dog, at der er en lnforskel p 4,1 pct. mellem kvinder og mnd, der ikke kan forklares
ud fra de baggrundsvariabler der indgr i analysen. Denne korrigerede lnforskel er p niveau med resultaterne fra tidligere analyser, og der er sledes ikke sket en reduktion i den uforklarlige lnforskel mellem
kvinder og mnd i IDAs lnstatistik i de senere r.
Analysen kan ikke forklare hele den identificerede forskel, hvilket betyder, at andre forhold end de der indgr i analysen har indflydelse p lnforskellen.

Anbefalinger
Det er IDAs holdning, at der ikke skal vre forskel p lnnen mellem mnd og kvinder, der udfrer samme
arbejde. Derfor arbejder IDA for at lukke lngabet mellem kvinder og mnd og for at lukke lngabet anbefaler IDA:

at kriterierne for at opn lntillg p den enkelte arbejdsplads udarbejdes sledes, at kvinder p
barsel ogs kan komme i betragtning

at kvinder, nr de forhandler ln, tager udgangspunkt i, hvad mnd tjener i IDAs lnstatistik og
beder om mere, end de forventer at f.

at der skabes en kultur p de enkelte arbejdspladser, hvor det er legitimt at tale om ln og ligeln, og hvor arbejdsgiverne oplyser de ansatte omkring deres rettigheder og reglerne for ligeln.

Knsbestemt lnforskel

1. Knsbestemt lnforskel?
IDA har netop gennemfrt den rlige lnundersgelse blandt de privatansatte medlemmer, der danner
grundlag for den rlige lnstatistik.
Som tidligere gennemfres der i den forbindelse en analyse af, om der er forskel p mnd og kvinders ln.
Det korte og umiddelbare svar er, at nr der ses p den samlede medlemsgruppe, s er der forskel. Mndenes gennemsnitsln er hjere end kvindernes. Men bag denne umiddelbare iagttagelse ligger flere forhold
der alle pvirker lnnen.
Denne analyse har fokus p de knsbestemte lnforskelle og beskriver lnningerne blandt kvinder og mnd
med forskellige uddannelsesbaggrunde samt med forskellig uddannelsesmssig anciennitet og andre forhold.

Ln blandt kvinder og mnd

Tabellen nedenfor viser de overordnede resultater for henholdsvis mnd og kvinder i IDAs lnstatistik.
Tabel 1. Ln blandt kvinder og mnd i lnstatistikken, 2015
Kvinder

Mnd

Gennemsnitsln

50.040

54.736

Lnindex
Antal deltagere

91,4
3.146

100
15.042

Kilde: IDA lnstatistik 2015. Alle svar.

Mnds gennemsnitsln er kr. 4.696 strre end kvindernes, hvilket svarer til, at kvindernes ln udgr 91,4
pct. af mndenes, svarende til et lngab p 8,6 pct..
Det er dog ikke et meget sigende tal, da gruppen af mnd og kvinder adskiller sig fra hinanden p en rkke
parametre der alle har betydning for lnnen, fx alder, uddannelse og stillingskategori (se figur 3-5 bagerst i
notatet). Den generelle statistik viser sledes, at der er forskellige lnninger blandt fx civilingenirer, diplomingenirer og scient.er. En del af forklaringen p lngabet mellem mnd og kvinder kan dermed forklares
alene ud fra, at de har forskellig uddannelses- og stillingsprofil.
Videre viser lnstatistikken, at der er en markant stigende ln med stigende uddannelsesanciennitet, og at
dette gr sig gldende for bde mnd og kvinder (se fx figur 1).
Figur 1 viser, dels at den gennemsnitlige bruttoln stiger med kandidatalderen (i de frste 20 r efter dimittendret), dels at kvindernes ln generelt er mindre end mndenes undtagen for de nydimitterede og for
enkelte rgange blandt medlemmer med mere end 15 rs anciennitet.

Knsbestemt lnforskel

Figur 1. Bruttoln fordelt p kandidatr og kn, 2015

80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989
1988
1987
1986
1984-1985
1982-1983
1980-1981
1978-1979
1976-1977
Fr 1976

Mand

Kvinde

Kilde: IDA lnstatistik 2015. Alle svar.

Figur 2 nedenfor viser videre, at der p tvrs af uddannelsesretninger og uddannelsesanciennitet er en lnforskel mellem kvinder og mnd. Figuren viser fx, at uanset kandidatr, ligger kvindernes ln under mndenes for diplomingenirerne, mens kvindernes ln kun for enkelte rgange ligger over mndenes for hhv.
civilingenirer og scient.er.
Figur 2. Kvinders ln som andel af mnds 2015, fordelt p uddannelse og kandidatr
110%
105%
100%
95%
90%
85%

1980-1981
1982-1983
1984-1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015

80%

Civil

Diplom

Scient.

Kilde: IDA lnstatistik 2015. Kvinders ln som pct. af mnds. Alle svar, men kun data fra rgange med mindst 5 mnd og 5 kvinder.

Knsbestemt lnforskel

Den korrigerede lnforskel

1

IDA har gennemfrt en analyse af lnforskellen mellem kvinder og mnd, hvor der er taget hjde for forskelle mellem kvinder og mnd i:

Anciennitet
Uddannelse
Uddannelsesretning
Arbejdstid
Stillingstype
Personaleledelse
Branche
Boplsregion
Jobskifte
Er p jobln eller ej

Analysen viser, at nr der tages hjde for alle disse forhold, s er der stadig forskel p mnd og kvinders
ln, og at kvindernes ln udgr 95,9 pct. af mndenes, svarende til et korrigeret lngab p 4,1 pct. mellem
mnd og kvinder. Nr dette sttes i relation til den gennemsnitlige bruttoln, svarer det til, at kvinderne fr
kr. 2.244 mindre end mndene i gennemsnit, jf. tabel 2.
IDA har tidligere gennemfrt lignende analyser, senest i 2015 p baggrund af data fra lnstatistikken 2014.
Analysen fra sidste r viste et korrigeret lngab l p 4,3 pct. Der er sledes kun sket en meget lille udvikling
siden 2014.
Tabel 2. Lngab blandt privatansatte kvinder og mnd i IDAs lnstatistik 2009, 2014 og 2015
2009

Ikke-korrigeret lngab
Korrigeret lngab

Kr.
Procent
4.844
9,6
1.763
3,5

2014
Kr.
Procent
4.798
8,9
2.318
4,3

2015
Kr.
4.696
2.244

Procent
8,6
4,1

Kilde: IDA lnstatistik 2009, 2014 og 2015.

Lnforskellen genfindes p hele arbejdsmarkedet

Der gennemfres lbende analyser af knsbaserede forskelle i lnningerne. SFI har i 2013 udarbejdet en
2
omfattende analyse af lnforskellene mellem kvinder og mnd p det danske arbejdsmarked .
Hovedkonklusionerne i SFI analysen er, at bruttolnforskellen mellem kvinder og mnd i 2011 l mellem 133
17 pct. (afhngig af lnbegreb ) og at den korrigerede lnforskel l mellem 4 og 7 pct. p arbejdsmarkedet
som helhed. I den privat sektor er bruttolnsforskellen p 13-15 pct. (dvs. lidt mindre end gennemsnittet),
mens den korrigerede forskel er p 9-12 pct. En af forklaringerne p den strre forskel i de korrigerede lnninger er iflge SFI, at der i den private sektor oftere sker en honorering af fx uformelle kvalifikationer (eller
kompetencer som fx kundeforstelse), som netop ikke kan opfanges i de modeller der anvendes til at belyse
den korrigerede forskel.
SFI viser videre, at der i perioden fra 2007 til 2011 ikke har vret en ndring i den korrigerede lnforskel
mellem kvinder og mnd, men at der i perioden er sket en vsentlig reduktion i forskellen i bruttolnnen, da
kvinder fx er blevet bedre uddannet (den ikke.-korrigerede lnforskel er reduceret). Dette billede er stort set
det samme som ses blandt IDAs medlemmer. Det ikke-korrigerede lngab er mindre i 2015 end det var i
1

Se metodeafsnit bagerst. Den statistiske model der anvendes i analysen kan forklare 65 pct. af variationen i medlemmernes ln.
Lnforskelle mellem mnd og kvinder 2007-2011. SFI 2013 (13:24).
3
Fortjeneste pr prsteret time/ standardberegnet timefortjeneste.
2

Knsbestemt lnforskel

2009, men den forskel der er i lnningerne mellem de to kn, der ikke kan forklares ud fra fx anciennitet, er
ikke reduceret, jf. tabel 2.
DJF har, ud fra deres lnstatistik 2013, ogs set p forskellen p mnd og kvinders ln. DJFs analyse
viser, at blandt de privatansatte medlemmer med en lang videregende uddannelse, er der en korrigeret
4
lnforskel mellem kvinder og mnd p 6,4 pct. og at den har vret p det niveau i de seneste ni r.
Hvad ligger bag forskellen?
Den model der er opstillet i IDAs analyse af lnforskellene mellem mnd og kvinder, kan ikke forklare hele
forskellen. Analysemodellen kan forklare 65 pct. af forskellene, s der er andre faktorer, end de der indgr i
5
analysen, der pvirker lnforskellen .
En af forklaringerne kan vre, at uddannelsesanciennitet ikke ndvendigvis kan sidestilles med antal rs
relevant erhvervserfaring. I den udstrkning at kvinder har mere fravr i forbindelse med brnefdsler end
mnd kan det betyde, at de har mindre relevant erhvervserfaring, selvom de er kandidater fra samme rgang. Ledighed kan ogs vre et forhold, der ud fra denne logik pvirker kvindernes ln negativt. Ledigheden blandt kvinderne er generelt lidt hjere end blandt mnd (i december 2015 var ledigheden 1,9 pct.
blandt de mandlige ingenirer og 2,6 pct. blandt de kvindelige ingenirer, jf. tabel 3).
Tabel 3. Ledighed blandt ingenirer og scienter, december 2015, pct.
Civilingenir
Diplomingenirer
Naturvidenskab
Ingenirer (inklusive teknikum- og akademi ingenirer)
Kilde: Akademikernes a-kasse.

Kvinder
3,1
2,7
13,6
2,6

Mnd
2,1
2,1
8,4
1,9

Det kan ogs vre, at der er egenskaber hos henholdsvis kvinder og mnd, som ikke indgr i modellen,
men som honoreres p det private arbejdsmarked, og som dermed kan vre med til at forklare lnforskellene. Endeligt kan det kan ogs vre, at der er egenskaber eller karakteristika ved kvinderne, fx deres forhandlingsevne ved lnforhandlingen eller at de prioriterer andre forhold end ln, der betyder at de fr en
anden ln end mndene.
Videre kan der ogs vre forskelle i lnnen som udspringer af, at kvinder og mnd har forskellige forventninger til ln.

Ligelnsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mnds ln, DJF 2014. Omtalt p http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2014/7/ligel-oen-vi-orker-ikke-at-klage.aspx
5
Det er et typisk niveau for denne type analyser. I DJFs analyse er det 47 pct. af lnforskellen der kan forklares i modellen.

Knsbestemt lnforskel

Der er forskel p mnd og kvinder i lnstatistikken

Som baggrund er det relevant at beskrive de medlemmer der har deltaget i lnstatistikken i 2015. Der er i alt
ca. 3.100 kvinder og godt 15.000 mnd der har svaret. Kvinderne er i gennemsnit yngre end mndene
(hhv. 37 og 41 r), og der er srligt f kvinder over 50 r.
Figur 3: Aldersfordelingen
40%
34%

35%
30%

36%

26%

26%

28%

25%
20%

18%

17%

15%
9%

10%

5%

5%

1%

0%
Under 30 r

30-39 r

40-49 r
Mand

50-59 r

60-69 r

Kvinde

Kilde: IDA lnstatistik 2015

Nr der ses p uddannelsesretninger er der ogs forskelle, jf. figur 4 neden for. Kvinderne er sledes markant overreprsenteret blandt scient.erne, eksportingenirerne og blandt de levnedsmiddeluddannede.
Figur 4. Uddannelsesretninger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%

42%44%
25%
18%
6% 6%

17%
8%

Mand

10%
4%

0%

4%

0%

4%

5% 6%

Kvinde

Kilde: IDA lnstatistik 2015

Knsbestemt lnforskel

Der er generelt lidt flere mnd i lederstillingerne, srligt i de tungeste ledergrupper, mens der er flere kvinder blandt de menige ingenirer, der har svaret p IDAs lnstatstik i 2015, jf. figur 5.
Figur 5. Stillingstype
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%

44%
38%

17%15%

16%16%
9% 8%
1% 1%

2% 1%

7%

6% 4%

5%

Mand

2% 5%

1% 2%

Kvinde

Kilde: IDA lnstatistik 2015

Knsbestemt lnforskel

Kontakt
Sprgsml til analysen kan rettes til chefanalytiker Finn Tidemand (3318 4721, fti@ida.dk) eller konsulent
Sune Maegaard Lvs (3318 5523, sml@ida.dk).

Metode
Undersgelsen er primrt baseret p data fra IDAs lnstatistik 2015. I lnstatistikken indgr svar fra
18.188 privatansatte.
Analysen af forskel p kvinder og mnds ln er udarbejdet ud fra en regressionsanalyse udover kn
anvendes flgende baggrundsvariable i den statistiske model:
Anciennitet
Uddannelse
Retning
Arbejdstid
Stillingstype
Personaleledelse
Branche
Region
Jobskifte
Jobln

Den afhngige variabel, bruttoln, logtransformeres inden den statistiske analyse. Herved sikres, at
residualerne i modellen flger en normalfordeling.
Den statistiske model kan sledes skrives:
ln(bruttoln) = + *Kn + *X +
hvor X er matricen bestende af de ovenstende forklarende variable.
Estimatet for udtrykker sledes den korrigerede forskel mellem mnd og kvinders bruttoln p den
logtransformerede skala.
Lngabet kan herefter beregnes som 1 exp().
Estimatet for er p 0,0416. Nr der er taget hjde for anciennitet, uddannelse, stilling mm, da er
kvinders ln sledes exp(-0,0416) = 95,9 % af mndenes.
Dette svarer til et korrigeret lngab p 4,1 % eller 2.244 kr.
2

Den statistiske model forklarer samlet set 65 % (R = 0,65) af variationen i medlemmernes bruttoln.
Alle de medtagne baggrundsvariable er statistisk signifikante (p<0,001).

Knsbestemt lnforskel

10