Eksempel Sik Rapport Ammoniakanlæg

Indhold
FORORD
SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER
SUMMARY AND CONCLUSIONS
10
12
VEJLEDNINGENS ANVENDELSESOMRDE
1.1
1.2
1.3
VEJLEDNINGENS ANVENDELSES OMRDE

12
SRREGLEN FOR AMMONIAK
12
MYNDIGHEDERNE FORSKELLIGE ROLLER OG FLLES KOORDINATIONS
14
ANSVAR
AMMONIAKKLEANLG
2.1
2.2
2.3
16
BESKRIVELSE AF AMMONIAKKLEANLG
16
PROCESFORHOLD I FORBINDELSE MED UHELDSSCENARIER
18
KRAV TIL DOKUMENTATION OM ANLGGET I SIKKERHEDSDOKUMENTET19
VEJVISER GENNEM VEJLEDNINGEN
20
FAREIDENTIFIKATION
21
4.1
FAREIDENTIFIKATION
21
4.1.1
Farer ved ammoniak
21
4.1.2
Tjekliste med hndelser og situationer som kan medfre udslip af
ammoniak.
22
5
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER OG BESKRIVELSE AF
UHELDSSCENARIER
5.1
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
5.1.1
Katalog over sikkerhedsforanstaltninger
5.1.2
Sikkerhedsbarrierernes effektivitet og barrierepoint
5.2
BESKRIVELSE AF UHELDSSCENARIER P GRUNDLAG AF
29
29
30
31
32
5.2.1
Hyppighedsklasser
35
5.2.2
Eksempel: anvendelse af regnearket
36
5.3
BESKRIVELSE AF UHELDSSCENARIER P GRUNDLAG AF EN GENNEMGANG
37
AF ANLGGETS KOMPONENTER OG GENERISKE FEJLRATER
5.3.1
Anvendelse af regenarket Generiske fejlrater.xls
40
5.3.2
Forenklede udslipsscenarier eller yderlige detaljering
44
5.4
ANVENDELSE AF DE RESULTATER FRA DE TO METODER TIL BESKRIVELSE
44
AF UHELDSSCENARIER
FAREIDENTIFIKATIONEN
KONSEKVENSBEREGNINGER
EGENSKABER AF AMMONIAK OG FNOMENER VED UDSLIP AF
AMMONIAK I LUFTEN
6.2
MODEL TIL BEREGNING AF KONSEKVENSAFSTAND
45
6.1
RISIKOACCEPT OG SIKKERHEDSAFSTANDE
7.1
VALG AF DET DIMENSIONERENDE SCENARIO
7.1.1
Kombination af AEGL og LC10
45
46
48
48
49
7.1.2
Prsentation i sikkerhedsdokumentet og prioritering af
sikkerhedsforanstaltninger
7.2
BESTEMMELSE AF SIKKERHEDSAFSTANDE/MAKSIMALE
49
KONSEKVENSAFSTAND
50
EKSEMPLER
51
8.1.1
Et scenario udviklet i regnearket Fareidentifikation+Scenarier 51
8.1.2
Scenarier udviklet i regnearket Generiske fejlrater
54
8.2
EKSEMPEL AF EN KONSEKVENSBEREGNING
60
9
USIKKERHEDER I BEREGNINGSMETODEN
9.1
9.2
10
USIKKERHED I UHELDSFREKVENSER
USIKKERHED I KONSEKVENSMODELLEN
REFERENCER
63
63
64
66
Bilag A: Katalog over sikkerhedsforanstaltninger

Bilag B: Toxicitet
Bilag C: Model til konsekvensberegninger
Bilag D: Vejledning i brug af metoden til risikovurdering af sm ammoniakanlg
Forord
I 2006 ndrede miljministeriet risikobekendtgrelsen p baggrund af en rkke

anbefalinger fra kulegravningsudvalget. Kulegravningsudvalget blev nedsat efter
Seest katastrofen og havde til opgave at udrede om den danske risikolovgivning
gav tilstrkkelig beskyttelse af borgerne og miljet.
Et af de omrder hvor kulegravningsudvalget anbefalede at Miljstyrelsen skulle
udvide risikobekendtgrelsen var regulering af sm ammoniakoplag i ttbefolkede
omrder. ndringen af risikobekendtgrelsen betd at blandt andet at
bekendtgrelsen nu omfatter klor- og ammoniakoplag over 5 tons, men kun hvis
der i arealerne inden for 200 meter fra oplaget eller anlgget er anvendt til
boligomrde, institutioner eller tilsvarende areal anvendelse hvor mange
mennesker opholder sig. Sdanne oplag er efter reglerne i risikobekendtgrelsen nu
kolonne 2 virksomheder.
Miljstyrelsen har siden erfaret, at de fleste af de nye anlg der nu er omfattede, er
kleanlg hvor ammoniak indgr som klemiddel. Det blev klart for
Miljstyrelsen at der er behov for en vejledning i hvorledes
ammoniakklevirksomheder skal leve op til risikobekendtgrelsens krav. Det
Norske Veritas har p miljstyrelsens vegne undersgt de ammoniakkleanlg
styrelsen er bekendt med. Det viser sig p baggrund af undersgelsen at
ammoniakkleanlggene er tilstrkkeligt ensartede, Dette muliggr at lave denne
vejledning der skal lette byrden for virksomheder som skal have
ammoniakkleanlg risikogodkendt.
Til vejledningsindsatsen har Miljstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe af

interessenter. Arbejdsgruppen har fulgt arbejdet med vejledning under hele
forlbet. Selve vejledningen er primrt udarbejdet af Nijs Jan Duijm (Det Norske
Veritas, Danmark A/S) p vegne af Miljstyrelsen i perioden februar til december
2010.
Arbejdsgruppen bestod af flgende medlemmer:
Anette Christiansen, Landbrug & Fdevarer

Jens Ulrik Jensen, Organisation for Erhvervslivet DI
Hasse Hjmark, Center for Milj, Kbenhavns Kommune
Anders T. Kristensen, Miljcenter rhus
Kurt Andersen, Arbejdstilsynet
Carsten Bartholdy, Arbejdstilsynet
Lone Kielberg, Miljstyrelsen
Jens Michael Poulsen, Miljstyrelsen
Sammenfatning og
konklusioner
Denne rapport beskriver hvordan man p en enkel mde kan estimere

konsekvensafstande nr der ved et uheld sker udslip af ammoniak fra sm
ammoniakanlg som kleanlg m.v.
Kapitel 1 beskriver vejledningens anvendelsesomrde, den danske srregel for
ammoniak og myndighedernes roller i forhold til ammoniakkleanlg der er
risikovirksomheder.
I kapitel 2 beskriver kort principperne af ammoniakkleanlg, og de procesforhold
som skal anvendes i arbejdet med at beskrive uheldscenarier. Ved anvendelse af
metoden er det afgrende, at anlgget er velbeskrevet, s man kan angive
ammoniakmngder samt den fysiske tilstand i de sektioner af anlgget, der skal
regnes p.
I kapitel 4 beskriver farerne ved ammoniak samt hvordan virksomheden skal
identificere hndelser der kan give anledning til udslip
Kapitel 5 beskriver hvordan virksomheden beskriver de sikkerhedsforanstaltninger
og barriere virksomheden har mod uheld. Siden gennemgr vejledningen to
metoder til at redegre for hvor sandsynligt et uheldsscenarie er. Metoderne
inkluderer en manuel gennemgang af scenarier hvor virksomheden redegr for
hvor sandsynligt det er at specifikke farekilder medfrer uheld og en metode
statistiskbaseret metode der angiver generiske sandsynligheder. De to metoder
understtter hinanden og m ikke benyttes uafhngigt.
Kapitel 6 gennemgr en del af ammoniaks egenskaber ved udslip til luft og
introducerer vejledningens metode til at beregne spredninger ved forskellige uheld
efter modellen som er vejledningens bilag C. Gennemgangen af ammoniaks
egenskaber danner udgangspunkt for de oplysninger der skal indsamles for at
kunne bestemme konsekvensafstande.
Kapitel 7 beskriver hvordan virksomheden udvlger de dimensionerende
uheldscenarier og bruger dem til at redegre for om anlggets risiko. Kapitlet
indeholder et kriterium for hvornr risikoen umiddelbart kan accepteres af
myndighederne.
Kapitel 8 indeholder eksempler p brug af vejledningens metoder
Kapitel 9 beskriver usikkerhed i forhold til uheldsfrekvenser og i beregningen af
ammoniak spredning
Summary and conclusions

Oversttes efter hring.
10
11
1 Vejledningens
anvendelsesomrde
1.1
Vejledningens anvendelses omrde
Denne vejledning henvender sig til virksomheder der er omfattede af

risikobekendtgrelsens srregel om ammoniak p grund af virksomhedens
ammoniakkleanlg. I nogen grad kan virksomheder og myndigheder ogs benytte
vejledningen til inspiration for virksomheder hvis ammoniakoplag ikke er
kleanlg.
Vejledningen behandler risikovurdering af kleanlg hvor udslip af ammoniak kan
forekomme, og der er srligt fokus p konsekvensen af ammoniaks giftighed. Den
behandler tre hovedemner ud over sprgsmlet om hvornr ammoniaksrreglen
glder for en virksomhed. Hovedemnerne i vejledningen er:
- hvordan virksomheden identificerer relevante uheldscenarier,
- hvordan virksomheder og myndigheder estimerer sandsynligheden for at et
uheldscenarie kan indtrffe,
- hvorledes virksomheder og myndigheder finder den maksimale
konsekvensafstand af et givent uheld,
- hvordan myndighederne vurderer om sikkerheden er acceptabel, dvs.
hvornr konsekvensomrde og risiko er tilstrkkelig lille.
Konsekvensafstanden beregner man med et spredningsvrktj for ammoniakgasog vskeudslip fra uheld p sm (5 til 50 ton) ammoniakkleanlg. Man kan
anvende spredningsvrktjet p andre ammoniakoplag af tilsvarende strrelser.
1.2
Srreglen for ammoniak
I risikobekendtgrelsens 1, stk. 2, del 2, litra b. beskriver bekendtgrelsen under

hvilke forudstninger oplag over 5 tons af ammoniak eller klor bliver omfattede af
risikobekendtgrelsen. Bekendtgrelsens tekst om srreglen er:
Stk. 2. Bekendtgrelsen glder for:
1)
2) virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1,
a)
b) som har anlg eller oplag, der ligger nrmere end 200 meter fra boligomrder,
institutioner eller tilsvarende arealanvendelse, hvor mange mennesker opholder sig,
og hvor et eller flere stoffer, der er angivet i bekendtgrelsens bilag 1, kan
forekomme p de pgldende anlg eller oplag i mngder, der er strre eller lig
med de angivelser, der fremgr ()-mrket af bilag 1, del 1, kolonne 2.
Virksomheder omfattet af a) og b) er herefter benvnt som kolonne 2virksomheder.
Dette betyder at anlg eller oplag af ammoniak eller klor som samlet er over 5 tons
er omfattet af risikobekendtgrelsen. Men dog kun i det omfang arealerne inden for
200 meter af anlg eller oplag opfylder betingelserne bekendtgrelsen her angiver.
12
Hvis ikke bde afstands- og anvendelsesbetingelserne er opfyldt glder de normale

grnsevrdier fra bekendtgrelsens bilag 1, del 1, kolonne 2, p 50 ton for
ammoniak og 10 ton for klor.
Beregning af ammoniakmngder og risikobekendtgrelsens regel om samlede
mngder. Bekendtgrelsen krver at virksomheden via en formel beskrevet i bilag
1. beregner om de samlede mngder af risikostoffer betyder at virksomheden
bliver omfattet af bekendtgrelsen. Stoffer med ensartede risikoegenskaber
beregner man sammen. Man summerer ikke trskelmngderne p 5 ton for
ammoniak og klor med andre stoffer. Dog regner man klor- og ammoniakmngder
sammen efter srreglens trskelmngder, hvis virksomhedens beliggenhed
dikterer det. Man skal som sdvanligt beregne alle de giftige stoffer samlet. I
denne beregning benytter man henholdsvis 50 tons og 10 tons reglerne for
ammoniak og klor.
Anlgskapacitet og trskelmngder. Risikobekendtgrelsen beregner normalt
oplagsstrrelser efter kapacitet p beholdere samt anlg. Man anvender ikke de
faktiske mngder p virksomheden, da disse varierer. Beregningen af
ammoniakmngden i kleanlg baserer man p klemiddelfyldningen af
anlggene p den vis Arbejdstilsynets bekendtgrelse om anvendelse af
trykbrende udstyr angiver. Virksomheden skal dokumentere
klemiddelfyldningen overfor myndighederne. Den kan for eksempel benytte af
producent-, leverandr- eller montroplysninger om anlgget som dokumentation.
Virksomheden som vil demonstrere at den har nedbragt ammoniakoplagsstrrelsen
til under 5 ton og dermed ikke lngere er omfattet at risikobekendtgrelsen skal
vre opmrksom p flgende. Virksomheden kan kun ophre med at vre
risikovirksomhed, hvis der er etableret permanente fysiske tiltag, der forhindrer, at
klemiddelfyldningen med ammoniak tilsammen kommer op p 5 t eller derover.
Dette kan indebre, at dele af anlgget er fysisk afmonterede eller permanent
afskret fra den del af kleanlgget, som fortsat er i drift.
Det vil ikke vre tilstrkkeligt at ndre trykindstillinger for udfald af
kompressorer, at aktivere omlbs- eller sikkerhedsventiler, eller at ndre
procedurer for fyldning, s den samlede klemiddelfyldning kommer under 5 t.
200 meter reglen uddybet. Ml de 200 meter fra det sted p oplaget eller
anlgget, som ligger tttest p risikoflsomme arealer. Hvis der befinder sig mere
end et oplag eller anlg med klor eller ammoniak inden for denne afstand, skal
man medregne hvert enkelt anlg ved beregningen af om virksomheden har over 5
ton.
Nr en virksomhed eller en myndighed beregner om virksomheden nr grnsen p
fem ton skal kun anlg eller oplag, der befinder sig 200 meter eller mindre fra den
risikoflsomme anvendelse med i vurderingen. Man skal udelukkende vurdere
virksomhedens andre oplag eller anlg i forhold til de almindelige trskelvrdier i
risikobekendtgrelsen.
Risikoflsom arealanvendelse. Srreglen knytter sig til boligomrder,
institutioner eller tilsvarende arealanvendelse, hvor mange mennesker opholder sig.
Ved boligomrde forstr Miljstyrelsen i denne sammenhng: Et omrde hvor der
faktisk opholder sig eller hvor det er planlagt at der skal kunne opholde sig 150
eller flere mennesker.
13
Ved tilsvarende arealanvendelse forstr Miljstyrelsen blandt andet hoteller og

vandrerhjem samt kolonihaveomrder, campingpladser og lystbdehavne med
overnatning.
Ved institutioner forstr Miljstyrelsen en rkke forskellige typisk offentlige
virksomheder, herunder hospitaler, plejehjem og hjem for sindslidende med mindst
ti personer, der krver srlig hjlp til at flytte sig. Endvidere omfatter begrebet
brnehaver, vuggestuer og skoler. Det afgrende i denne sammenhng er, at de
mennesker der er tilknyttet institutionen ikke er selvhjulpne eller at man ikke kan
forventer de tilknyttede personer er selvhjulpne.
1.3
Myndighederne forskellige roller og flles koordinations ansvar
Da ammoniak er et kemikalie med mange risikofyldte egenskaber skal

myndighederne vre opmrksomme p at f koordineret vilkr til virksomheden
om indretning og drift og evt. krav til internt beredskab mellem
risikomyndighederne, s krydskrav bliver afstemt med strst mulig sikkerhed for
virksomhed, medarbejdere, naboer og milj.
Det er miljmyndigheden har ansvaret for at vurdere om virksomhedens
forebyggelse af udslip til jord, udslip til luft, der kan pvirke naboer, udslip til
kloak og vandmiljet. Ansvaret er alts det ydre milj. Herudover skal
Miljmyndigheden srge for at de vrige risikomyndigheders krav ikke giver
anledning til uacceptabel pvirkning af det ydre milj. Det er miljmyndigheden
der skal srge for den overordnede koordination af kravene mellem
myndighederne.
Beredskabet er myndighed for brand og eksplosion. Beredskabet har ansvaret for,
at vurdere om virksomhedens indretning og andre risikomyndigheders
kravforslag kan forligenes med en hensigtsmssig beredskabsindsats. Beredskabet
srger for at kleanlgget ikke giver anledning til uacceptabel risiko som flge af
brand og eksplosion.
Planmyndighederne har ansvaret for, at vurdere planlgning for naboarealer, s
man ikke uforvaret bygger uforsvarligt tt p en risikovirksomhed. I forhold til
virksomheder omfattet af srreglen for ammoniak og klor br planmyndigheden
vre srlig opmrksom da risikoniveauet efter godkendelse er afstemt i forhold til
omgivelserne og hvordan arealerne bliver anvendt. Planmyndighederne br i vrigt
vre opmrksomme p at virksomheder med et oplag af ammoniak og klor over 5
tons, kan blive omfattet af risikoreglerne, hvis der planlgges risikoflsom
anvendelse af arealer inden for 200m af oplag af disse kemikalier.
Politiet har generelt ansvaret for beredskabs- og evakueringsplaner. Der skal dog
ikke foreligge en specifik ekstern beredskabsplan for ammoniakoplag mindre end
200 tons.
Arbejdstilsynet har normalt i risikoarbejdet ansvaret for at vurdere om
medarbejderne er tilstrkkeligt beskyttede mod udslip. Hertil kommer et ansvar for
at tilse at andre risikomyndigheders kravforslag ikke betyder at virksomhedens
medarbejdere bliver udsat for uacceptabel risiko.
Der glder dog det srlige for arbejdstilsynets sagsbehandling af ammoniak og
kloranlg at arbejdstilsynets regler om risiko ikke indeholder denne srregel for
ammoniakoplag mellem 5 og 50 tons.
14
Derfor glder det srlige nr disse sager behandles i myndighedsgruppen, at

Arbejdstilsynet kun vil vre behjlpelig med at svare p specifikke sprgsml fra
de vrige myndigheder. Arbejdstilsynets sagsbehandling derudover sker ud fra
Arbejdstilsynets almindelige regler, og ikke efter risikobekendtgrelsen.
Arbejdstilsynet vil deltage i inspektioner af disse virksomheder i det omfang,
myndighederne vurderer det er relevant i forhold til risikosamarbejdet og
Arbejdstilsynets prioriteringer. Dette glder ogs for de andre risikomyndigheder
fra beredskabet og politiet.
AT vejledning C.0.3 skal forsat bruges som ledesnor ved udarbejdelse af

sikkerhedsdokumentet. Denne vejledning beskriver hvordan krav formuleret i AT
vejledning C.0.3 kan opfyldes, dette glder flgende afsnit:
o III BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN B Beskrivelse af
processer, navnlig driftsbetingelser.
I afsnit 2.3 beskrives hvilke oplysninger om anlgget skal vedlgges
sikkerhedsdokumentet for at opfylde kravene under dette afsnit.
o IV IDENTIFIKATION OG ANALYSE AF UHELDSSCENARIER OG
FOREBYGGELSESMIDLER
Emnet A (Beskrivelse af de mulige scenarier for strre uheld og
mulighederne eller betingelserne for, at de kan indtrffe, herunder en
oversigt over hndelser, der kan have indflydelse p initiering af disse
scenarier, hvad enten rsagerne er interne eller eksterne forhold) i dette
afsnit opfyldes ved at udfylde de tjeklister til fareidentifikation i Kapitel 4.
Regnearksversionen af disse tjeklister byder mulighed for at beskrive
tilstedevrende organisatoriske og forebyggende og begrnsende tekniske
sikkerhedsforanstaltninger, samt med en vurdering af disse
foranstaltningers plidelighed i form af barrierepoint og dette vil opfylde
bde emnet C (Beskrivelse af de tekniske specifikationer og det udstyr, der
er installeret med henblik p anlggenes sikkerhed) og emnet A under
afsnit V (BESKYTTELSES- OG SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
MED HENBLIK P AT BEGRNSE FLGERNE AF ET UHELD - A.
Beskrivelse af det udstyr, der er opstillet i forbindelse med anlgget, for at
begrnse flgerne af strre uheld)
o IV IDENTIFIKATION OG ANALYSE AF UHELDSSCENARIER OG
FOREBYGGELSESMIDLER B Vurdering af omfanget og alvoren af
flgerne af de identificerede mulige strre uheld, der viser de omrder, der
vil kunne blive berrt af et uheld p virksomheden.
De krav iflge dette emne opfyldes ved en kombination af gennemgangen
af fejlmuligheder fra tjeklisten fra Kapitel 5 med tilfjede hndelser
baseret p generiske fejlrater (afsnit 5.3.1) , samt de
konsekvensvurderinger for udvalgte hndelser ved hjlp af metoden
prsenteret i bilag C.
15
2 Ammoniakkleanlg
2.1
Beskrivelse af ammoniakkleanlg
Et ammoniakkleanlg bestr som minimum af:

en kompressor
en kondensator
en drvleventil (reduktionsventil)
en fordamper
Kompressoren suger ammoniakdamp fra fordamperen, via en beholder eller
separator (for at undg at vskedrber beskadiger kompressoren). Kompressoren
komprimerer dampen til et rimelig hjt tryk (strrelsesorden 10 bar), hvorved
dampen bliver varm (strrelsesorden 30 til 60 C). Den varme damp kles i
kondensatoren ved hjlp af (ude) luft eller vand med omgivelsestemperatur,
hvorved dampen kondenseres til vske. Vsken, som stadig er under hjt tryk,
fordeles til n eller flere drvleventiler (eller reduktionsventiler). I drvleventilen
reduceres trykket til ca. 1 bar (afhngig af den nskede kletemperatur), hvorved
vsken kles ned. Den nedklede vske (som nu er under lavt tryk) fres til en
fordamper, hvor vsken fordamper, under optagelse af varmen fra de omgivelser,
der nskes klet. Herefter fres den kolde lavtryksdamp tilbage til kompressoren (i
mange anlg er der stadig en stor vskefraktion i returledningen til kompressor,
som udskilles i en dertil installeret separator, ofte kaldt stnkudskiller).
Forskelle mellem ammoniakanlg forekommer primrt m.h.t. den mde vsken
fordeles til fordamperne. Der er principielt 3 metoder:
1. Fra en beholder (receiver) placeret bag kondensatoren fordeles den varme
(dvs. p stuetemperatur) hjtryksvske til et antal fordampere som hver er
forsynet med en drvleventil (direkte cirkulation, se Figur 1).
2. Fra beholderen fres den varme hjtryksvske til en central drvleventil
hvorfra den kolde, lavtryksvske fres til en pumpebeholder. Fra
pumpebeholder frer cirkulationspumper den kolde vske til de forskellige
fordampere, og den kolde damp fra fordamperne samles igen i
pumpebeholderen, hvorfra den suges af kompressoren (via en lille
separator til beskyttelse af kompressoren), se Figur 2.
3. Som 1), men fordamperne er forsynet med decentrale fordamperbeholdere,
der fungerer som den centrale pumpebeholder under 2), dog uden pumper,
se Figur 3.
Der bestr ogs systemer som opbygget efter en blanding af disse principper.
Kompressor, kondensator receiver og en eventuel pumpebeholder med pumper er
placeret centralt, og kulden fordeles i virksomheden til de decentrale fordampere
gennem rrsystemer bestende af et vskerr som frer vsken frem til
fordamperne, og et damprr som frer dampen tilbage. Der fres ogs en tynd
rrforbindelse med som giver mulighed for at lede varm damp fra kompressoren til
fordamperne til kortvarig afrimning: disse samlede rrstrenge er angivet i
nedenstende figurer. Metoden med en central pumpebeholder har den
sikkerhedsmssige fordel, at disse lange rrstrenge er fyld med ammoniak p lavt
tryk (mindre end 2 bar overtryk).
16
I stedet for at fordele kulden ved hjlp af ammoniak, er det ogs muligt at
fordampningen udfres som en centralt placeret varmeveksler, som overfrer
kulden til en anden klervske som f.eks. en saltoplsning (p engelsk: brine)
eller en blanding af glykol og vand.
Fryseanlg er oftest opbygget som to-trinsanlg, se Figur 4, hvor der er to
kredslb efter hinanden, et hjtrykstrin og et lavtrykstrin. Hjtrykstrinnet ser ud
som beskrevet ovenfor med en central pumpebeholder (som typisk er p ca. -10
C). Lavtrykstrinnet bruger denne pumpebeholder som kondensator, og herfra er
der en anden trykreduktion til en lavtrykspumpebeholder (typisk p ca. -40 C).
Lavtrykskompressorerne suger fra lavtrykspumpebeholder hen til
hjtrykspumpebeholderen.
Figur 1 Kleanlg med direkte cirkulation.
Varm gas til afriming
Kompressor
Kondensator
Reciever,
Receptor
styreventiler
Rrfringer
til fordeling gennem
virksomhed
Drvleventil,
niveaustyret
Fordampere
(decentrale)
Pumpebeholder
Cirkulationspumpe
Hjtryk, varm, gas
Hjtryk, varm, vske
Lavtryk, kold, vske
Lavtryk, kold, gas
Figur 2 Kleanlg med tvungen cirkulation via en pumpebeholder
17
Varm gas til afriming
Kompressor
Kondensator
Receiver
Receptor
Hjtryk, varm, gas
Drvleventil
Rrfringer
til fordeling gennem niveaustyret
virksomhed
Decentrale
fordamperbeholdere
Hjtryk, varm, vske
Lavtryk, kold, vske
Decentrale
Fordampere
Lavtryk, kold, gas
Figur 3 Kleanlg med decentrale fordamperbeholdere.

Varm gas til afrimning
Kompressor
Kondensator
Lavtryks
kompressor
Reciever,
Receptor
Styreventiler Mellemtryksfordampere
Drvleventil
Pumpebeholder/
mellemkler
Drvleventil
Lavtryksfordampere
Pumpebeholder
lavtryk
Cirkulationspumpe
Hjtryk, varm, gas
Styreventiler
Hjtryk, varm, vske
Mellemtryk, kold,
vske
Cirkulationspumpe
Mellemtryk, kold,
gas
Lavtryk, kold, vske
Lavtryk, kold, gas
Figur 4 Kleanlg med kompression i to trin med to temperatur- og trykniveauer
2.2
Procesforhold i forbindelse med uheldsscenarier
Fra ovenstende procesbeskrivelse flger, at ammoniakken i et kleanlg

forekommer under 4 til 5 forskellige procesforhold, se ogs Figur 1 til 3:
Som kold (strrelsesorden -20 til +3 C) damp ved lavt tryk (strrelsesorden 12 bar overtryk).
Som varm (strrelsesorden 20 til 60 C) damp ved hjt tryk (strrelsesorden 10
bar).
Som varm (strrelsesorden 20 C) vske ved hjt tryk (strrelsesorden 10
bar).
Som kold (strrelsesorden -10 til +3 C) vske ved lavt tryk (strrelsesorden 1
bar overtryk).
I to-trins anlg ogs som ekstra kold(strrelsesorden -40 C) vske ved
undertryk (strrelsesorden -0.3 bar tryk i forhold til atmosfrisk tryk).
18
Der er to trykniveauer i klesystemet: det hje tryk bestemmes af temperaturen af

den mttede damp i kondensatoren, det lave tryk af den mttede damp i
fordamperen. I almindelighed er forhold mellem tryk og temperatur bestemt af
mttede forhold, med f undtagelser:
Damptemperaturen efter kompressoren vil vre hjere end temperaturen af den
mttede damp i kondensatoren;
Under indflydelse af hydrostatisk tryk eller virkning af cirkulationspumper vil
tryk i vskefyldte rr vre lidt hjere end det mttede damptryk.
Med henblik p at beskrive udslip fra de forskellige anlgsdele tager man
udgangspunkt i det mttede damptryk i de forskellige afsnit: trykket vil bestemme
hvor hurtigt ammoniakken presses ud af et hul. Metoden som beskrives i
Appendiks B gr ud fra at tryk i vskefyldte systemer inkluderer 2 m ekstra
hydrostatisk tryk over det mttede damptryk.
Der gres opmrksom p, at afhngig af typen anlg som beskrevet i Figur 1 til
og med Figur 4, vil vskedistributionsledninger enten vre p hjtryks- eller p
lavtryksside.
2.3
Krav til dokumentation om anlgget i sikkerhedsdokumentet
For at opfylde krav til AT vejledning C.0.3 under overskriften: III

BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN B Beskrivelse af processer, navnlig
driftsbetingelser skal beskrivelse af installation i sikkerhedsdokumentet omfatte
flgende oplysninger, som ogs er ndvendige for at gennemfre risikoanalysen
som beskrives nrmere i de flgende kapitler:
o
Proces & Instrumenterings (P&I) Diagram, som viser komponenter, rr,

ventiler, instrumentering osv. i detalje. Hvis ikke vist p P&I diagrammet,
skal strrelse (indvendig diameter) p komponenter som rr, ventiler og
flanger (flowrestriktioner) listes separat.
Oversigtstegning som viser placering af komponenter p virksomheden,

inklusiv forlb af rrstrkninger, med mulighed for at lave en rimelig
njagtigt estimat over rrlngder (indenfor ca. 10 %), samt for at vurdere
om nogle komponenter er udsat for srlige farer, som pkrsel,
nedfaldende objekter m.fl. Der skal oplyses hvilke komponenter er placeret
indendrs (helst med oplysning om rummets omtrentlige rumfang). Husk
at forsyne tegningen med et mlestok, som ogs kan anvendes ved
elektroniske dokumenter.
Liste over driftsfyldningen (i kg ammoniak, evt. liter ammoniakvske) af

de forskellige komponenter, isr komponenterne med vskefyldning,
herunder kondensatorer, receivere, pumpebeholdere eller stnkudskillere,
fordampere, og (lngere) rrstrkninger.
Normale eller typiske driftskapaciteter af kompressorer og pumper (i kg/s

ammoniak eller tilsvarende enhed) som karakteriserer gennemstrmning i
anlggets ammoniakkredse.
Disse oplysninger vedlgges med fordel som bilag til sikkerhedsdokumentet.
19
3 Vejviser gennem
vejledningen
Denne vejledning beskriver metoder til risikoanalyse af ammoniakkleanlg med
henblik p at opfylde de vigtigste krav i AT-vejledning C.0.3 mht. identifikation af
mulige uheldsscenarier, en vurdering af mulige flger af disse uheldsscenarier, og
en beskrivelse af de tilstedevrende forebyggende og afvrgende
sikkerhedsforanstaltninger p virksomheden.
Metoden prsenteres gennem et antal kapitler og bilag.
20
I kapitel 2 prsenteres principperne af et ammoniakkleanlg og beskrives

hvilke oplysninger skal samles og dokumenteres i sikkerhedsdokumentet;
Risikoanalysen starter med en systematisk identifikation af farer. En

tjekliste som frer virksomheden gennem denne fareidentifikation er
beskrevet i kapitel 4;
I kapitel 5 beskrives sikkerhedsforanstaltninger og uheldsscenarier. Afsnit

5.1 introducerer en udfrlig liste (katalog) over mulige og
anbefalingsvrdige sikkerhedsforanstaltninger som er vedlagt som Bilag
A. I afsnit 5.2 beskrives hvordan tjeklisten for fareidentifikationen udvides
til at omfatte virkning af sikkerhedsforanstaltninger. Dermed dannes
mulige, kvalitative uheldsscenarier samtidig med, at
sikkerhedsforanstaltningerne dokumenteres.
De fleste virksomheder vil have svrt ved at estimere sandsynligheder for
uheldsscenarier, isr for de sjldne hndelser, som frer til strre uheld.
Derfor beskrives i afsnit 5.3 en metode som gennemgr hele
ammoniakanlgget og beskriver sandsynligheder for udslip fra de
forskellige komponenter, hvor det er muligt at indarbejde effekten af de
sikkerhedsforanstaltninger som kan begrnse konsekvenserne.
I afsnit 5.4 beskrives hvordan resultaterne fra begge metoder til beskrivelse
af udslip kombineres.
I kapitel 6 beskrives metoden til at beskrive konsekvenser for

uheldsscenarier. Denne metode er i detalje beskrevet i Bilag C.
4 Fareidentifikation
I denne kapitel beskrives tjeklister med henblik p at opfylde den del af kravet
nvnt i AT-Vejledningens afsnit IV IDENTIFIKATION OG ANALYSE AF
UHELDSSCENARIER OG FOREBYGGELSESMIDLER som vedrrer
systematisk fareidentifikation. Tjeklisten er vedlagt som tabeller og Excel
regneark. Samme regenark bruges til at beskrive tilstedevrende
sikkerhedsforanstaltninger og uheldsscenarier. Dette er beskrevet i de flgende
kapitler. Derfor anbefales at kapitlerne 4 og 5 gennemlses inden man begynder
med at bruge regnearket.
4.1
Fareidentifikation
Fareidentifikationen er en vsentlig del af risikoanalysen, da det danner basis for

den samlede liste af uheldsscenarier. Nr man analyserer nye, ukendte anlg skal
man bruge udfrlige metoder som HAZOP eller FMEA, men for installationer som
ligner hinanden tilstrkkeligt, som kleanlg, kan man bruge tjeklister. Nr
tjeklisten er baseret p et tilstrkkeligt vidt grundlag, er det usandsynligt at nye
farer vil komme frem ved hjlp af de udfrlige metoder.
Bortset fra betydningen for den videre risikoanalyse har fareidentifikationen en
anden vigtig rolle. Den skal hjlpe virksomheden til at erkende at der er nogle
aktiviteter i virksomheden som kan medfre risici. Denne bevidsthed skal
virksomheden benytte til at strukturere sine foranstaltninger mod farekilderne, dvs.
at fareidentifikationen kan fre til at virksomheden identificerer tilstedevrende
eller mulige ekstra sikkerhedsforanstaltninger.
4.1.1
Farer ved ammoniak
Den grundlggende fare ved ammoniakanlg er mulighed for udslip af

ammoniak, som bagefter kan fre til toksisk pvirkning af personer og evt.
eksplosion (ved udslip inden dre). Fareidentifikationen vil derfor fokusere p
muligheden for udslip, alts hul p anlgget eller andre utilsigtede udslip fra
ventiler eller koblinger. De primre farlige hndelser er derfor:
o
o
o
Udslip af ammoniak til luft, indenfor eller udenfor, med efterflgende

spredning af giftig gas
Udslip af ammoniak til indendrs rum, med efterflgende eksplosion
Forfrysninger af personer (ansatte) som direkte rammes af kold ammoniak
Virksomhederne skal tillige vre opmrksomme p om udslip af ammoniak:

o
o
Direkte kan fre til forurening af vand og/eller af flsomme naturomrder;

Om (sluknings)vand, som er brugt til at bekmpe udslippet, kan fre til
forurening af vand.
Metoden til konsekvensvurderingen som er beskrevet i bilag C tager kun hensyn til
toksiske pvirkninger af mennesker.
Hvordan man hndterer giftighed og eksponering ved konsekvens- og
risikovurdering beskrives i detalje i bilag B.
21
Ved gennemgang af farer og mulighed for udslip skal man vre opmrksomme p
mulighed for tring da ammoniak er aggressiv overfor en rkke stoffer, som fx
kobber. Detaljerede oplysninger om ammoniakkens farer findes i
sikkerhedsbrugsanvisninger, som skal vedlgges sikkerhedsdokumentet.
4.1.2
Tjekliste med hndelser og situationer som kan medfre

udslip af ammoniak.
Tjeklisten er udformet som tabeller med farer eller farlige hndelser (Tabel 1 til
Tabel 5). Tjeklisten er afledt fra en gennemgang af sikkerhedsrapporten fra ca. 15
anlg, en generisk risikoanalyse [9] og en gennemgang af DNVs SWIFT tjeklister
for procesinstallationer.
Virksomheden br bruge tabellen til at:
o
o
o
Vurdere, om den nvnte fare er eksisterende (dvs. en reel mulighed) i

deres anlg, og for hvilke driftsfaser;
Vurdere om de har allerede implementeret nogle foranstaltninger for at
hndtere denne fare;
Vurdere om der er yderlige foranstaltninger som kunne komme i
betragtning.
Tjeklisten er opdelt efter fem elementre hndelser, og der er mulighed for at

tilfje srlige hndelser som ikke er i tjeklisten. Dette kam vre relevant i
situationer, hvor der er atypiske eller usdvanlige forhold p virksomheden der kan
pvirke ammoniak kleanlgget. Der kunne for eksempel vre andre risiko-stoffer
tilstede p virksomheden.
En tabel er opstillet for hver af de flgende fem elementre hndelser:
o
o
o
o
o
Ekstern pvirkning af installationen

Tab af materialets styrke pga. tring, slidtage, m.fl.
Skjult fejl i materiale, design, eller efter vedligehold
Utilsigtet bning af installation (isr ved pfyldning)
Driftsafvigelser (pga. fejl i kontrolsystem, fejlbetjening eller andre rsager)
Ved vurdering af de farlige situationer kan man med fordel adskille forskellige
driftsfaser, fordi faren ikke eksisterer hele tiden (fx pfyldning) eller fordi nogle
sikkerhedsforanstaltninger kun anvendes under bestemte forhold (fx ved
vedligehold). Flgende driftsfaser bruges (markeres i tjekbokse i de orange
felter):
o
o
o
o
o
Pfyldning af ammoniak
Opstart af anlg (efter vedligehold eller lngerevarende drift stop)
Almindelig drift
Hel eller delvis tomsugning
Vedligehold
Endvidere er der mulighed for at angive hvilken del af anlgget faren vedrrer
(markeres i tejkbokse i de lilla felter):
o
o
o
o
22
Hjtryk/gas (mellem kompressor og kondensator, samt varmgas)

Hjtryk/vske (mellem kondensator til neddrosling/drvleventil)
Lavtryk vske (mellem drvleventil og fordamper)
Lavtryk/gas (mellem fordamper og kompressor)
Nr felterne er gr, er det en indikation af at det ikke forventes at faren har

betydning for den pgldende driftsfase eller anlgsdel.
Tabellen findes i form af et Excel regneark Fareudentifikation+Scenarier.xls som
br anvendes. De udfyldte regneark tilfjes sikkerhedsdokumentet for at opfylde
kravet om at dokumentere systematisk fareidentifikation.
I nste kapitel beskrives hvordan man kan tilfje sikkerhedsforanstaltninger og
udvide fareidentifikationen til beskrivelse af et uheldsscenarie.
23
Tabel 1 Tjekliste vedr. ekstern pvirkning af installationen, som kan fre til beskadigelse af komponenter, rr eller beholdere, som indeholder ammoniak.
Relevant scenarie for dette anlg? (st kryds i de
berrte driftssituationer og anlgsdele)
24
Pkrsel af kleinstallation af lastbil, gaffeltruck eller andet kretj.

Denne fare opstr nr dele af kleinstallationen er placeret udenfor p jordniveau. Dette glder
ogs rrforbindelser over (rrbroer) eller ved siden af omrder hvor der er trafik.
Ramt af tunge genstande, fx nedstyrtende eller bevgende laster ved hejs under
konstruktionsarbejde.
Overbelastning af sm studser, ventiler, m.fl.. Det drejer sig om muligheden for at personer eller
vrktj stder ind i eller at trder p sm anlgsdele som kan bje eller knkke af, som
f.eks.instrumenter, studser til tomsugning, osv.
Uheld under transport af ammoniak p omrdet. Det drejer sig om mulighed for at tankbilen krer
ind i bygninger, konstruktioner, vlter eller bliver ramt af andre kretjer som gaffeltrucks m.fl.
Tab af gasflasker eller std p gasflasker som anvendes til pfyldning. Det inkluderer vltende
gasflasker ved (midlertidig) oplag, og at flaskerne rammes af kretjer eller andre tunge genstande.
Lavtryk/vske
Lavtryk/gas
Hjtryk/vske
Hjtryk/gas
Anlgsdel
Vedligehold
Tomsugning
Opstart
Pfyldning
Almindelig drift
Driftsituation
F
F
Frost. Udvidelse af vand ved frysning mellem rr kan fre til at rrene bliver beskadiget, fx i
kondensatorer eller varmeveksler (klere) fyldt med vand eller en saltoplsning (brine). Herunder
ogs fald af store isklumper fra fordampere p andre anlgsdele
Varmepvirkning fra indvendig eller udvendig brand. Brand kan fre til lokal overophedning og
dermed hjt indvendigt tryk, samtidig med at anlggets materialer bliver svkkede
vrige naturfnomener: oversvmmelse, lynnedslag, kraftig vind, jordsklv o.l.
Eksplosion fra anden side overtryk og flyvende genstande
Hrvrk og sabotage
Tabel 2 Tjekliste vedr. tab af materialets styrke pga. tring, slidtage, m.fl.
Lavtryk/vske
Lavtryk/gas
Hjtryk/vske
Hjtryk/gas
Anlgsdel
Vedligehold
Tomsugning
Opstart
Pfyldning
Almindelig drift
Driftsituation
Slidtage (pakninger, pumper, ttninger, kompressorer, slanger, ventiler)
Udvendig korrosion (p luft- eller vandside, fx fordampere og kondensatorer)
Indvendig korrosion (Materiale inkompatibel med ammoniak, fremmede stoffer i installation)
Udmattelse/materialetrthed
Vibrationer, rystelser
Erosion (Fremmede stoffer/legemer/partikler i installation)
Tilstopning af rr, filtre, fordampere, kondensatorer
25
Tabel 3 Tjekliste vedr. skjult fejl i materiale, design, eller efter vedligehold *
Uvarslet brud eller lkage, f.eks pga. at valg af design, komponenter eller materialer ikke har taget
hensyn til specifikke driftsforhold.
Forkerte komponenter (f.eks ikke originaldele, eller dele med forkerte specifikationer)
Lavtryk/vske
Manglende komponenter (Glemt at indstte alle komponenter)
Forkert monterede komponenter (fx mtrikker ikke efterspndt, omvendt montering)
Udstyr roterer eller virker i forkert eller omvendt retning (pumper, kompressorer, ventiler)
*) ved vurdering af fejl ved montage eller vedligehold skal virksomheden vurderer om (mangel af) tilgngelighed kan vre medvirkende til fejl.
26
Lavtryk/gas
Hjtryk/vske
Hjtryk/gas
Anlgsdel
Vedligehold
Tomsugning
Opstart
Pfyldning
Almindelig drift
Driftsituation
Tabel 4 Tjekliste vedr. utilsigtet bning af installation

Lavtryk/vske
Lavtryk/gas
Hjtryk/vske
Hjtryk/gas
Anlgsdel
Vedligehold
Tomsugning
Opstart
Pfyldning
Almindelig drift
Driftsituation
Fejlagtig tilkobling eller frakobling af pfyldningsslanger, gasflasker eller tomsugningsslanger
Krsel/rulning af tankbil mens slangen er tilkoblet
Fejl ved aftapning af olie m.fl.
Utilstrkkelig tmning inden vedligehold
Utilstrkkelig afsprring (lkage af ventiler eller spader) ved vedligehold
Fremmede stoffer i system (luft, vand, olie, eller fyldt med forkert materiale)
bning af sikkerhedsventil til det fri*)
*) Dette er en konsekvens af en anden driftsforstyrrelse og behandles med fordel under driftsafvigelser
27
Tabel 5 Tjekliste vedr. driftsafvigelser

Overfyldning af beholdere (fejl p niveaustyring). De fleste beholdere er forsynet med en

niveaufler, som giver input til overvgnings- og styringssystemet. Fejl i fler eller styringssystem kan
fre til tillb til overfyldning.
Overtryk (fejl p trykstyring). Installationen er forsynet med en eller flere trykflere/transmittere, som
giver input til overvgnings- og styringssystemet. Fejl i fler eller styringssystem kan fre til tillb til
overtryk.
Overophedning af pumper og/eller kompressorer. Overophedning skyldes enten komponent fejl
(pakninger, ttninger, lejer) eller overbelastning pga. fejl i systemstyring
F
F
Vskeslag, fx ved start eller stop
Fejlbetjening, fx ndring af setpunkter udenfor specifikationer for sikker drift
Vske i kompressor (overfyldning af pumpebeholder eller fordampere, eller kondensat af

klemiddel i kompressor efter ved stop (migration)
F
F
Lavtryk/vske
Lavtryk/gas
Hjtryk/vske
Hjtryk/gas
Vedligehold
Anlgsdel
Indesprring af vske i rr eller beholder med risiko for temperaturudvidelse
28
Tomsugning
Opstart
Pfyldning
Almindelig drift
Driftsituation
F
F
F
F
F
F
5 Sikkerhedsforanstaltninger og
beskrivelse af uheldsscenarier
AT-Vejledningens afsnit IV IDENTIFIKATION OG ANALYSE AF
UHELDSSCENARIER OG FOREBYGGELSESMIDLER krver at man
beskriver uheldsscenarier. Et uheldsscenarie fortller hvordan et uheld starter (pga.
en udlst fare), hvordan den bekmpes og, i vrste tilflde, kan fre til alvorlige
skader (strre uheld).
Det ene forml med beskrivelsen af uheldsscenarier er at den afklarer hvilke
sikkerhedsforanstaltninger er til stede og under hvilke forhold de kan mindske
sandsynligheden for strre uheld. Det andet forml med beskrivelsen er at de giver
oplysninger om udslip (hvor, hvor meget) som skal bruges til
konsekvensvurdering, samt at de giver oplysninger om sandsynlighed, som skal
bruges til at vurdere risiko.
Vejledningen tilbyder to metoder til at beskrive uheldsscenarier i tabelform, og i de
fleste tilflde skal begge bruges for at udfre en dkkende risikoanalyse.
Den frste metode udvider tabellerne fra fareidentifikationen som er beskrevet i
kapitel 4. Denne metode bruges isr til at dokumentere de tilstedevrende
organisatoriske og forebyggende foranstaltninger, dvs. hvad har virksomheden
gjort for at forhindre et (strre) udslip.
Den anden metode er baseret p en gennemgang af alle anlgsdele ved hjlp af
generiske fejlrater, som fortller hvor ofte der vil komme udslip fra bestemte
anlgsdele, samt lgger vgt p begrnsende foranstaltninger, dvs. hvad har
virksomheden gjort for at mindske skaden nr der opstr et (strre) udslip.
Resultatet fra denne metode vil i de fleste tilflde danne grundlag for den
efterflgende konsekvens- og risikovurdering.
Afsnit 5.1 forklarer sikkerhedsforanstaltninger og sikkerhedsbarrierer og hvordan
deres effektivitet beskrives. Afsnit 5.2 beskriver hvordan fareidentifikationen
udvides til uheldsscenarier. Afsnit 5.3 beskriver hvordan uheldsscenarier beskrives
ed hjlp af tabellen for generiske fejlrater. Ved at vedlgge sikkerhedsdokumentet
med de regneark som anvendes i afsnit 5.2 og afsnit 5.3 hvori tilfjet hhv.
forbyggende og begrnsende barrierer, opfyldes AT-vejledningens krav om
dokumentation af VI-C (Beskrivelse af de tekniske specifikationer og det udstyr,
der er installeret med henblik p anlggenes sikkerhed) og V-A (Beskrivelse af det
udstyr, der er opstillet i forbindelse med anlgget, for at begrnse flgerne af
strre uheld.)
5.1
Sikkerhedsforanstaltninger
Virksomheden kan forbygge eller begrnse uheld og udslip af ammoniak ved

hjlp af de sikkerhedsforanstaltninger, som virksomheden har implementeret.
Sikkerhedsforanstaltningerne kan opdeles i forskellige grupper:
Organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som f.eks. er planlagte
handlinger/aktiviteter til at forebygge fejl eller mindske konsekvenserne af fejl. Det
29
kan vre foranstaltninger som planlagt vedligehold, uddannelse af personale og

udvikling og vedligehold af et passende st procedurer og instrukser.
Organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger omfatter ikke teknisk udstyr og
uplanlagte aktioner som griber ind nr der er ved at opst eller er opstet unskede
situationer. Disse betegner man sikkerhedsbarrierer. Sikkerhedsbarriererne deler
man op i forebyggende barrierer og begrnsende barrierer.
Forebyggende barrierer er de barrierer som kan hindre en hndelse i at forrsage et
udslip. Eksempler p forebyggende barrierer er beskyttelse mod ekstern pvirkning
s som afskrmning og pkrselssikring eller ekstra sikkerhedssystemer der lukker
systemet automatisk eller manuelt ned ved driftsafvigelser nr den normale
driftsstyring har fejlet. Eksempler p fejl kan vre for hjt tryk, temperatur, eller
niveau. Hertil regner man ogs trykaflastningsventiler (sikkerhedsventiler), idet
man betragter afblsning til det fri fra disse som en kontrolleret form af udslip.
Begrnsende barrierer er de barrierer som forsger at standse udslippet nr det er
begyndt. Begrnsende barrierer kan for eksempel fungere ved at afsprre
sektioner og beholdere s alt indhold ikke slipper ud fra beholderne, eller begrnse
den maksimale mngde som kan strmme gennem et rr via mekanismer som
f.eks. maksimum flow flanger. Denne type barrierer skal kunne reagere hurtigt,
f.eks. ved at detektere ammoniakkoncentration eller pludselig trykfald i systemet.
Man betragter ogs manuelt betjente ndstop og afsprringer som begrnsende
barrierer. Effektiviteten denne type barrierer afhnger af, hvilken effekt indgrebet
har og hvor hurtigt indgrebet kan finde sted.
Figur 5 forklarer virkning af de forskellige sikkerhedsforanstaltninger ved hjlp af
et sikkerhedsbarrierediagram.
Figur 5. Grafisk prsentation af et uheldsscenario (sikkerhedsbarrierediagram)
5.1.1
Katalog over sikkerhedsforanstaltninger
Appendiks A indeholder et katalog over mulige sikkerhedsforanstaltninger.

Kataloget er opdelt efter:
organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger (A.1);

forebyggende barrierer (A.2); og
begrnsende barrierer (A.3).
Kataloget er ret omfattende, men ikke ndvendigvis udtmmende. Beskrivelserne

af de enkelte tiltag indeholder bl.a. funktionen af barrieren, hvilke elementer
indgr i barrieren (mht. detektering af den farlige tilstand, diagnose og handling),
og den mde barrieren man skal hndterer i risikoanalysen, herunder barrierens
effektivitet eller plidelighed. I princippet er ingen af de sikkerhedsforanstaltninger
30
pkrvet, men beskrivelsen indikerer om man m forventer at de pgldende tiltag

er almindelig god praksis, f.eks. hvis de er omfattet af standarderne som EN 378,
[4] for nye kleanlg.
I kataloget er beredskabsplanen opfrt som en organisatorisk foranstaltning.
Overvejelser mht. beredskab og beredskabsplanen, herunder sammenspil med det
eksterne beredskab, og hvordan man informerer naboerne, bde prventivt og i
tilflde af et uheld skal inkluderes i virksomhedens sikkerhedsdokument. Men
effektiviteten af konkrete handlinger til beskyttelse af personer (evakuering eller at
sikre rum mod indtrngning af gas) indgr i almindelighed ikke i en vurdering af
risikoniveauet udenfor virksomheden og behandles derfor ikke videre i denne
vejledning.
Kataloget omfatter ikke indgreb som krver strre ombygning af anlg. Her er der
muligheder for strre risikoreduktion. I stedet for at fordele kulden ved hjlp af
ammoniak, er det fx muligt at fordampningen udfres som en centralt placeret
varmeveksler, som overfrer kulden til en anden klervske som f.eks. en
saltoplsning (p engelsk: brine) eller en blanding af glykol og vand. Hermed
mindskes omfanget af ammoniakinstallationen og risikoen reduceres.
5.1.2
Sikkerhedsbarrierernes effektivitet og barrierepoint
En sikkerhedsbarriere skal gribe ind overfor en afvigelse eller et udslip.

Barrierernes effektivitet og plidelighed bestemmer om barrieren opnr den
nskede succes med at afbryde uheldsforlbet. Barrierernes effektivitet og
plidelighed mles eller beskrives ved at se p sandsynligheden for at barrieren har
succes. Dette udtrykkes ved barrierepoint, som er introduceret i Miljprojekt 112
[5]. Barrierepoint udgr en logaritmisk skala, hvor en faktor 10 lavere
sandsynlighed svarer til 2 ekstra point. En fejlsandsynlighed p 1 (dvs. barrieren
fejler nsten - altid) svarer til 0 point, en fejlsandsynlighed p 0,1 svarer til 2
point, en fejlsandsynlighed p 0,01 svarer til 4 point, osv.
Ved en vurdering af en barriere skal man se p om barrieren:
er hurtig nok
er stor nok
er strk nok
og at den indeholder alle ndvendige elementer for:
detektering af afvigelse eller udslip

diagnose (hvad, hvor, hvor meget?)
den afvrgende handling (fx at lukke ventiler)
Derudover skal man ogs vurdere om alle barrierens dele og elementer (sensorer,
ventiler, operatrer) er uafhngige fra den initierende hndelse eller andre
barrierer, dvs. kan rsagen til den initierende hndelse ogs medfre fejl i en af
barriererne som er opfrt senere i scenariet?
For Elektriske/Elektroniske/Programmerbar Elektroniske (E/E/PE)
sikkerhedssystemer anvendes ofte begrebet Safety Integrity Level (SIL) efter
standarderne IEC 61508 og IEC 61511. SIL1 svarer til 2 barrierepoint, SIL2 svarer
til 4 barrierepoint og SIL3 svarer til 6 barrierepoint (SIL4 anvendes ikke i henhold
til IEC 61511 for procesudstyr).
31
Beskrivelserne i kataloget i bilag A indeholder anbefalinger for valg af

barrierepoint.
5.2
Beskrivelse af uheldsscenarier p grundlag af

fareidentifikationen
Tabel 1 til Tabel 5 bruges som grundlag for en beskrivelse af uheldsscenarier i

tabelform. Dertil bruges Excel regnearket Fareidentifikation+Scenarier.xls. n
side af regnearket er vist samme med barrierediagrammet fra Figur 5. For hver af
de identificerede farer tilfjes:
o
o
o
o
Hvilke organisatoriske foranstaltninger er implementeret for at forhindre at

faren udlses (fx inspektion) felt 2 i Figur 5;
Hvilke forebyggende barrierer er til stede for at forhindre at en afvigelse
frer til udslip (fx en pkrselssikring) felt 4 i Figur 5;
Hvilke begrnsende barrierer er til stede for at begrnse udslippet (fx
automatiske afsprringsventiler) felt 7 i Figur 5;
Hvilke ekstra tiltag man kunne tnke sig for at forbedre sikkerheden felt
10 i Figur 5.
Nr der opfres en barriere i disse tabeller, er det vigtigt i korte vendinger at

beskrive virkningen og effekten af denne barriere og hvilke aktioner der sttes i
gang nr en barriere bliver aktiveret. Fx ved aktivering af ndstop er det vigtig at
vide hvilke dele af anlgget standser (og hvilke ventiler bner eller lukker) og
hvem der bliver alarmeret. Isr ved begrnsende barrierer er svartiden af vsentlig
betydning.
32
Overfyldning af beholdere (fejl p

niveaustyring)
5 60
Begrnsende
Til stede vrende udslipsbegrnsense
(fysiske barrierer eller
operatrindgreb)
Forventede hyppighed for

ubegrnset udslip (F-point
+ B1-point + B2-point)
Til stede vrende udslipforebyggende

operatrindgreb)
Samlede barriere point til

begrnsning (B2-point)
Til stede vrende

organisatoriske forebyggende
tiltag
Forebyggende

udslip (F-point + B1-point)
Organisatorisk
Samlede barriere point for

forebyggelse (B1-point)
Lavtryk/vske
Lavtryk/gas
Hjtryk/vske
Hjtryk/gas
Anlgsdel
Vedligehold
Tomsugning
Opstart
Pfyldning
Almindelig drift
Driftsituation
Estimerede hyppighed for

det initierende hndelse
(F-point)
Relevant scenarie for dette anlg?

(st kryds i de berrte
driftssituationer og anlgsdele)
Strste forventede hul

(diameter i mm)
0
8 9
Overtryk (fejl p trykstyring)
Overophedning af
pumper/kompressorer
Indesprring af vske i rr
Vske i kompressor (overfyldning af

pumpebeholder eller fordampere, eller
vske kondensat)
Vskeslag
Eventuelle ekstra foranstaltninger

til overvejelse (organisatorisk
eller sikkerhedsbarrierer)
10
Figur 6 Regneark til fareidentifikation og uheldsscenarier. Felterne bruges til at tilfje organisatoriske, forebyggende og begrnsende sikkerhedsforanstaltninger.
33
34
De vrige felter i Figur 5 bruges til at beskrive detaljer for scenariet:

o
o
5.2.1
Felt 1 bruges til at beskrive det strste hul (brud, lkage) som uheldet ville
kunne medfre;
Felt 3 kan bruges til at estimere hvor hyppigt faren vil udlses, efter man
har taget hjde for de organisatoriske foranstaltninger. Dertil bruges en
hyppighedsklassifikation som forklares i nste afsnit 0og Tabel 6;
Felt 5 bruges til at skrive barrierepoint (se det foregende afsnit 5.1.2) for
den forebyggende barriere. (Felt 6 vil dermed automatisk opdateres til at
vise hyppighed af udslippet under hensyntagen til den forbyggende
barriere);
Felt 8 bruges til at skrive barrierepoint for den begrnsende barriere. (Felt
9 vil dermed automatisk opdateres til at vise hyppighed af det
ubegrnsende udslip under hensyntagen til den begrnsende barriere);
Hyppighedsklasser
I regnearket for fareidentifikation og scenarier er det muligt at indstte den

forventede hyppighed af afvigelser, dvs. hvor ofte man forventer at den
pgldende fare bliver udlst. Disse hyppigheder beskrives p en mde som kan
bruges sammen med barrierepoint, som vi kalder hyppighedskategorier (FC for
frequency categories).1 En hyppighedskategori p 0 svarer til en hndelse som
sker ca. n gang rligt. Sammenhng mellem absolut hyppighed (i frekvens per
r), hyppighedskategorier, hyppighedsskalaen og beskrivende tekst findes i Tabel
6. Hyppighedskategorier lgges simpelt sammen med barrierepoint for at beregne
hyppighed efter barrieren.
Tabel 6. Sammenligning af hyppighedskategorier FC med Hyppighedsskala H fra
MP112
Hyppighed per
HyppighedsBeskrivelse
MP112
r
kategorier
Hyppighedsskala H
FC
300
-5
Dagligt
6
Hyppig hndelse
100
-4
30
-3
Ugentligt
10
-2
Mnedligt
5
Almindelig hndelse
3
-1
Kvartalsvis
1
0
rligt
0,3
1
0,1
2
Er sket i virksomheden
4
Sjlden hndelse
0,03
3
0,01
4
0,003
5
Er sket i industrien
3
0,001
6
Ualmindelig
hndelse
10-4
8
Er sket i verden
2
10-5
10
Meget sjlden
10-6
12
hndelse
Kan ikke udelukkes
10-7
14
1
Yderst sjlden
10-8
16
Teoretisk
hndelse
10-9
18
Negligerbar
Disse kategorier afviger fra hyppighedsskalaen introduceret i Miljprojekt 112 [5].

Hyppighedsskalaen fra MP112 er svrt at kombinere med barrierepoint.
Hyppighedskategorien som foresls her er anvendt tidligere af nogle danske
konsulentfirmaer.
35
Grundlaget for estimering af hyppigheden for faren er:

o Egne erfaringer og vurderinger
o Erfaringer fra fx leverandrer (installatrer, konsulenter)
o Erfaringer fra tilsvarende anlg
Det anbefales at nvne erfaringsgrundlaget for hyppighedsvurdering i regnearket
Fareidentifikation+Scenarier i sikkerhedsdokumentet, som kan indeholde korte
beskrivelser af tidligere hndelser i virksomheden.
Det forventes at virksomheden har en vis erfaring med mindre hndelser, som
udslip fra sm lkager og lignende. Men det er svrt at vurdere mulighed for
ualmindelige og meget sjldne hndelser, dvs. dem som har en hyppighed p
mindre end 0,003 (i gennemsnit n gang per ca. trehundrede r per anlg, svarende
til en hyppighedskategori p 5 eller hjere) uden et strre datagrundlag. Derfor
beskrives i nste afsnit hvordan man finder hyppigheder for disse hndelser, som
strre lkager og brud p rr ud fra generiske fejlrater, dvs. fejlrater bestemt p
tvrs af mange forskelligartede anlg.
5.2.2
Eksempel: anvendelse af regnearket
Metoden demonstreres ved flgende hndelsesforlb. Virksomheden erkender at

der ved fejl i driftsstyring kan ske en overfyldning af receiver (tjekliste i Tabel 5).
Pga. egne erfaringer og erfaringer fra virksomhedens installatr vurderes denne
hndelse til at kunne ske 1 gang per ca. 30 r, dvs. FC=3 for den initierende
hndelse. Virksomheden har monteret en hjniveau-switch p receiveren, som vil
standse anlgget (se beskrivelse A.2.15). Barrierens svageste punkt er selve
niveaumleren, som virksomheden tilkender 4 barrierepoint, fordi den testes
jvnligt. Hyppighedskategorien for hndelsen hvor der er hjt niveau og switchen
virker ikke er dermed FC=3+4=7, dvs. ca. hver 3000 r. Receiveren er ogs
udstyret med en hjtryk-switch (med samme aktion som hjniveau-switch, se
A.2.17) og en sikkerhedsventil (se beskrivelse A.2.18). Hjtryk-switchen er koblet
til samme PLC system som hjniveau-switch og dens effektivitet sttes derfor kun
til t ekstra barrierepoint. Sikkerhedsventilen tilkendes 4 point. Den forventede
hyppighed for brud i receiveren p grund af overfyldning er dermed:
3 (FC initierende hndelse) + (4 + 1) (Sikkerhedsswitches) + 4
(Sikkerhedsventil) = 12.
Dvs. at der m forventes brud i receiveren pga. overfyldning i gennemsnit n gang
per million r.
P denne mde er det muligt at vurdere sandsynligheden fra hndelserne i
tjeklisten. Resultaterne kan skrives ind i Excel filen scenarier.xls for de
regneark med tjeklisterne. Det er virksomhedens opgave at vurdere
sandsynligheden for de initierende hndelser ud fra egne erfaring og erfaring
indhentet fra industrisamarbejde og installatrer. Effektivitet af barriererne kan ofte
afledes fra overvejelserne i kataloget over sikkerhedsbarrierer (afsnit A.2). Det
bemrkes igen, at man skal vre opmrksom p, at man tager hensyn til
afhngighed mellem barrierernes elementer. I mange kleanlg er styring af
almindelig drift og hndtering af alarmer integreret i samme Edb-system og kan
derfor ikke betragtes som uafhngig.
I afsnit 8.1.1 vises hvordan regnearket anvendes til at beskrive et uheldsscenario p
grundlag af tjeklisterne. Resultatet for ovenstende beskrivelse for overfyldning af
receiver er ogs vist.
36
5.3
Beskrivelse af uheldsscenarier p grundlag af en gennemgang

af anlggets komponenter og generiske fejlrater
Den anden metode til beskrivelse af baseres p en gennemgang af anlggets dele

som vist i Figur 7. Formlet med denne metode er at generere de oplysninger som
er ndvendige for en vurdering af risiko for strre uheld, hvor isr ualmindelige og
meget sjldne hndelser bidrager, og hvor de fleste virksomheder ikke har det
forndne erfaringsgrundlag. Metoden anvender derfor generiske fejlrater. Disse
fejlrater er resultatet af en opsamling og vurdering af erfaringer over flere rtier fra
proces- og offshore-industrien [3]. De generiske fejlrater dkker i princippet over
alle mulige rsager, dvs. ogs mange af de rsager som er beskrevet i tjeklisten fra
kapitel 4 og afsnit 5.2. Man skal dog vre opmrksomme p, at de generiske
fejlrater ikke tager hjde for specifikke forhold p en virksomhed og kan dermed
undervurdere bidrag fra n eller flere farekilder. Det drejer sig isr om ekstern
pvirkning (fx trafikforhold), betjeningsforhold (utilsigtet bning og
driftsafvigelser). I afsnit 5.4 beskrives hvordan resultater fra de to metoder fra
afsnit 5.2 og dette afsnit kombineres.
Til metoden bruges Excel regnearket Generiske_fejlrater.xls. Efter gennemgang
af dette regneark vil der foreligge et antal udslipsscenarier med kendt hyppighed,
og hvor der findes oplysninger om mngde af ammoniak som kan slippes ud, og
varighed af udslippet, bde i tilflde af at de begrnsende barrierer virker eller
fejler. Oplysningerne om mngde og varighed bruges til konsekvensvurdering som
beskrives i det nste kapitel 6
Regnearket Generiske_fejlrater.xls tages hensyn til hvor i anlgget udslippet
finder sted, fordi det bestemmer hvor meget ammoniak der kan slippe ud, i hvilken
form (vske eller gas, kold eller varm) og, ikke mindst, hvilke muligheder der er
for at begrnse udslippet. I Tabel 7 gennemgs alle komponenter og dele i et
kleanlg, med en beskrivelse af hvilken udslip kan finde sted fra disse dele. Disse
punkter er markeret i Figur 7.
Ved udslip fra de gasfyldte dele af anlgget, vil vsken, som er i ben forbindelse
med hullet, fordampe (flash evaporation) og slippe ud. Det er ikke alt vske som
fordamper, da fordampningsvarmen skal hentes fra ammoniakkens temperatur over
kogepunktet. Den maksimale mngde som fordamper (flash fraktion) og dermed
kan slippe ud, afhnger derfor temperatur i anlgsdelen. Den vgtfraktion som
fordamper, kan aflses i Figur 8. Fordampningen fra den kolde pumpebeholderen
(ved udslip i sugeledning, nr. 12 i Figur 7) p -10 C vil kun vre ca. 8 vgt-%,
mens fordampningen fra receiveren/kondensatoren (ved udslip mellem kompressor
og receiver, nr. 1, 2, 3, og evt. 4 i Figur 7) p 30 C vil vre ca. 22 vgt-%.
Den alvorligste situation (dvs. den situation med den strste forventede
konsekvens) er erfaringsmssigt brud eller stor lkage fra de store beholdere, som
receiver eller pumpebeholder (punkt 5 eller 7 i Figur 7), da dette vil medfre udslip
af beholderens vskeindhold uden at der er barrierer som kan begrnse dette
udslip.
37
13
2
12
3
4
11
10
6
9
7
Figur 7 Kleanlg (efter Figur 2) med markering af dele hvor der er mulighed for
forskellige former af udslip, som beskrevet i Tabel 7.
Ammoniak fordamping ved ekspansion til atmosfrisk tryk

(flash)
30%
Fordampet vgtprocentdel
25%
20%
15%
10%
5%
0%
-40
-30
-20
-10
10
20
30
40
Tem peratur inden ekspansion ( C)
Figur 8 Fordampning af ammoniakvske ved ekspansion til atmosfrisk tryk, nr der

opstr hul i de gasfyldte dele af anlgget.
38
Tabel 7 Sammenhng mellem uheldsstedet og udslipsmngde, og effekten af

mulige begrnsende barrierer. Nummeret henviser til de markerede dele i Figur 7
Udslip af ammoniak
Muligheder for begrnsende
No. i Komponent/barrierer
Figur anlgsdel
7
1
Lkage/havari
Udstrmning af
nvejsventil efter kompressor
p kompressor
hjtryksgas fra
mindsker udslip til den
(p tryksiden)
kondensator pga.
negligerbare mngde i
flash fordampning af kompressoren
vske i kondensator
og receiver
2
Lkage/brud i
Som nr. 1 plus gas
nvejsventil fr kondensator
rrsystem fra
som leveres af
forhindrer tilbagestrmning;
kompressor til
kompressor
ndstop i kombination med
kondensator
anden foranstaltning (gas
detektor i maskinrum eller
trykfald i system) som standser
anlgget. Rrbrudsflanger
efter kompressor begrnser
udslipsraten.
3
Lkage/brud i
Som nr. 2
nvejsventil fr receiver
kondensator
forhindrer tilbagestrmning af
gas fra receiver. Ndstop
initieret af trykfald i system efter
kompressor som standser
anlgget
4
Lkage/brud i
Udslip af indhold af
Rrbrudsventil eller afsprring
rrsystem fra
hjtryksvske fra
efter kondensator. nvejsventil
kondensator til
kondensator og
fr receiver forhindrer
receiver
receiver (hvis
tilbagestrmning af gas fra
tilslutning er p
receiver. Rrbrudsflange
toppen af receiver:
begrnser udslipsraten.
kun hjtryksvske fra
kondensator og flash
gas fra receiver)
5
Lkage/brud p
Ingen begrnsning af udslip fra
receiver
hjtryksvske fra
receiver. En rrbrudsventil eller
receiver og
afsprring mellem kondensator
kondensator
og receiver kan forhindre at
vske fra kondensator slippes
ud
6
Lkage/brud p
Rrbrudsventil eller afsprring
rrsystem fra
hjtryksvske fra
efter receiver. Rrbrudsflange
receiver til
receiver
begrnser udslipsraten.
drvleventil og
pumpebeholder
7
Lkage/brud p
Ingen begrnsning af udslip fra
pumpebeholder/- kold vske fra
pumpebeholder. Ndstop for at
stnkudskiller
pumpebeholder
standse pumper og afsprring
af sugeledning for at forhindre
udslip fra fordamperne.
8
Lkage eller
Udslip af kold vske
nvejsventil efter pumpe
havari af
fra rrsystemet
forhindrer tilbagestrmning
cirkulationspumpe
9
Lkage/brud p
Ndstop som standser pumpe,
Udslip af kold vske
rrsystem fra
afsprringsventiler i
fra rrsystemet plus
cirkulationspumpe vske som leveres af distributionsrr
til fordampere
cirkulationspumperne
10
Lkage/brud p
Udslip af kold vske
Ndstop som standser pumper
fordampere
fra fordampere plus
Afsprring af fordamper
bidrag fra vskerr
(frem)
39
11
12
13
5.3.1
Lkage/brud p
sugeledning fra
fordampere til
pumpebeholder
Lkage/brud p
sugeledning fra
pumpebeholder
til kompressor
Udslip af kold
vske/gas blanding
fra sugeledning og
fordampere.
Udslip af kold gas fra
sugeledning og
pumpebeholder.
Lkage/brud p
varmgasrr fra
kompressor til
fordamperne
Udstrmning af
hjtryksgas fra
kondensator pga.
fordampning
(kogning) af vske i
kondensator plus gas
som leveres af
kompressor.
Ndstop som standser pumper.

Afsprring af samtlige
fordampere
Afsprring af pumpebeholder
NB. hvis trykket i
pumpebeholder er mindre end
atmosfrisk forventes udslippet
at vre negligerbart
nvejsventil fr kondensator
forhindrer tilbagestrmning;
ndstop (initieret trykfald i
system) som standser
kompressor.
Anvendelse af regenarket Generiske fejlrater.xls
Grundlaget for metoden er installationens proces- og instrumenteringsdiagrammer

(PID) og rrdiagrammer, som viser lngden af rrstrkninger.
Ved hjlp af disse diagrammer bestemmes hvor mange af de forskellige
komponenter (beholdere, rr, pumper, m.fl.) der findes, deres strrelse , og om de
er placeret indendrs eller udendrs. M.h.t. rrstrkninger er det tilstrkkeligt at
estimere lngden af hovedrr, dvs. de rrsystemer som bruges af de
processtrmme som angivet i Figur 1 til Figur 4. Man skal helst tilstrbe en
njagtighed i opgrelserne indenfor ca.10 %.
Anvendelsen af regnearket beskrives ved hjlp af Figur 9, som viser toppen af
regnearket.
Regnearket er opdelt i 4 sektioner:
o
o
o
o
Varm side gas (fra kompressor til kondensator, inklusive

varmgasledeninger til afrimning, numre 1 til 3 og 13 i Figur 7)
Varm side vske (fra kondensator via receiver til drvleventil, numre 4
til 6 i Figur 7)
Kold side vske (fra drvleventil via pumpebeholder til fordampere,
numre 7 til 9 i Figur 7)
Kold side gas (fra fordampere via pumpebeholder til kompressor, numre
10 til 12 i Figur 7)
I frste kolonne nvnes alle anlggets komponenter, eventuelt i mulige varianter

(fx stempelkompressorer og skruekompressorer, fordampere som
luftvarmevekslere eller tube in shell varmevekslere). Komponenterne er skrevet i
rkkeflgen som i Figur 7. Rrsystemer inkluderer flangesamlinger, ventiler og
sm studser til fx instrumenter eller aftapninger.
Brugeroplysningerne skrives i de grnne felter. I nummer 1 (Figur 9) skrives
eventuelt hvilket anlg analyseres. Frst skrives oplysningerne om antal og
strrelse af komponenter:
o I kolonne under nummer 2 (Figur 9) skrives antal af komponenter (i Figur
9 er der fx 2 skruekompressorer). I tilflde af rr skrives lngden af
rrstrkningen i meter;
o I kolonne under nummer 3 skrives den indvendige diameter p rret eller
rrforbindelse (i Figur 9 er der nvnt 100 mm for skruekompresorerne). I
princippet anvendes strrelse p den strste diameter i en rrstrkning,
40
selvom strkningen omfatter sektioner med et mindre ml, medmindre

denne store diameter udgr mindre end ca. 20 % af strkningens rr. For
beholdere skal man ved siden af rumindhold og driftsfyldningen kende
strrelse p den strste rrforbindelse (flange). Ved flere samme
komponenter anvendes oplysningerne for den strste af disse komponenter.
41
10
11
Figur 9 verste del af regnearket "Generiske fejlrater" til beksrivelse af udslipscenarier for kleanlg
42
12
Ved hjlp af disse oplysninger foreslr regnearket 4 mulige udslipsscenarier,

nemlig hhv. brud (hul p strrelse af rrets tvrsnit, dvs. diameter i kolonne under
nummer 3); en stor lkage p strrelse p 25 % af et brud; en mellemstorlkage p
strrelse p 5 % af et brud, og et lille lkage med et huldiamter p 2 mm.
Hulstrrelserne p de sidste 3 scenarier prsenteres i kolonnerne under nummer 10
i Figur 9, dvs. oplysningerne om hulstrrelse som skal bruges til
konsekvensberegning for de 4 scenarier aflses i de 4 kolonner under nummer 3
(brugeroplyst) og nummer 10 (resultat fra regnearket).
I de 4 kolonner under nummer 11 prsenterer regnearket den beregnede hyppighed
(som hyppighedskategori FC) for disse 4 scenarier. Hyppighed afhnger
selvflgelig antal af komponenter og lngde af rr, men ogs strrelse: mindre
komponenter (med mindre godstykkelse) har en hjere fejlhyppighed.
Hyppighederne under nummer 11 er de rene fejlhyppigheder, uanset om senere
begrnsende barrierer har succes eller ej. Derfor er disse prsenteret som
hyppighederne for det begrnsede udslip.
De nste brugeroplysninger vedrrer den eventuelle begrnsende barriere:
o I kolonnen under nummer 6 i Figur 9 nvnes eller beskrives kort den
tilstedevrende begrnsende barriere (eller barrierer). I Figur 9 nvnes at
der er monteret en nvejsventil efter kompressoren, som forhindrer at gas
fra receiveren strmmer tilbage til kompressoren;
o I kolonnen under nummer 7 skrives barriere point for denne barriere (eller
summen af point for de samtlige barrierer hvis disse er uafhngige). I
Figur 9 skrives at nvejsventilen tilkendt 3 barrierepoint.
Hyppigheden for udslip ved fejl af barrieren, dvs. for det ubegrnsede udslip,
prsenteres i kolonnerne under nummer 12 i Figur 9.
Flgende brugeroplysninger vedrrer mngde af ammoniak som kan slippe ud og
varigheden af udslippet.
o I kolonnen under nummer 8 i Figur 9 skrives den maksimale mngde af
ammoniak (i kg) som kan slippe ud gennem den fejlede komponent. Der
henvises til Tabel 7 for hvordan man bestemmer hvor meget ammoniak
kan slippe ud (i Figur 9 antages at 22 % af indholdet af receiveren kan
slippe ud ved fejl p kompressor, dvs. 220 kg);
o I kolonnen under nummer 9 skrives varighed af det ubegrnsede udslip i
minutter. Der er almindelige praksis at det forventes at et udslip kan
bringes under kontrol ved beredskabsindsats indenfor en time (60
minutter).
o I kolonnerne under nummer 4 og 5 skrives mngden og varigheden under
antagelse af, at den begrnsende barriere virker. I tilflde af
skruekompressoren og nvejsventilen forventes at ventilen lukker indenfor
0.1 minut, og effektivt forhindrer et nvnevrdig udslip.
Noter at hver linje reprsenteret 8 udslipsscenarier, nemlig 4 scenarier med
forskellige hulstrrelser i tilflde at den begrnsende barriere virker (de
begrnsede udslip) og 4 scenarier i tilflde barrieren ikke virker (de ubegrnsede
udslip). Oplysningerne om hulstrrelse (kolonner 3 og 11) samt mngde og
varighed (kolonner 4 og 5 hhv. 8 og 9) bruges til konsekvensberegningerne (se
nste kapitel 6 og Appendiks B). Oplysningerne om hyppighed bruges til en
vurdering af risiko og til valg af det dimensionerende scenario som bestemmer
sikkerhedsafstanden for anlgget (se kapitel 7)
Kapitel 8 indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvordan regnearket bruges til at
definere uheldsscenarier ved hjlp af de generiske fejlrater.
43
5.3.2
Forenklede udslipsscenarier eller yderlige detaljering
I Figur 9 er udarbejdet frste afsnit af kleanlgget (varm gas side) med

kompressorer, rr (inklusive ventiler, flanger og studser), og kondensator. For hver
afsnit er der en sammenfatning p frste linje (i fedt skrift), som kan bruges som
en overordnet, forenklet udslipsscenario for hele det pgldende anlgsdel.
Risikoanalysen kan forenkles ved kun at betragte disse forenklede scenarier. Det
forenklede scenario er forsigtigt (konservativ) i den forstand, at den baseres p
de strste udslipsstrrelse, udslipsmngde, udslipsvarighed og hyppigste
hyppighed for de komponenter i den pgldende anlgsdel. Dvs. at den beregnede
risiko vil vre strre nr man analyserer det forenklede scenario i stedet for at
analysere udslip fra komponenterne hver for sig.
Erfaringsmssigt viser det sig, at de gasfyldte anlgsdele normalt ikke er de
strste risikokilder, derfor anbefales (i hvert tilflde i frste omgang), at bruge de
forenklede scenarier for afsnittene varm side gasudslip og kold side
gasudslip. For de vskefyldte dele anbefales at gennemfre analysen per
komponent.
Modsat tilbydes ogs mulighed for yderlig detaljering ved at betragte srskilte
rrstrkninger og komponenter under regnearkene ekstra rr, ekstra beholdere
og ekstra klere. Dette kan komme i betragtning nr der fx er flere beholdere
med forskellig driftsfyldning, hvor en flles hndtering (hvor man vil bruge
beholderen med den strste driftsfyldning) vil vre for konservativ.
5.4
Anvendelse af de resultater fra de to metoder til beskrivelse af

uheldsscenarier
Hvis denne vejledning er fulgt hertil, vil der foreligge to udarbejdede regneark:
o Fareidentifikation+Scenarier.xls
o Generiske fejlrater.xls
Begge regneark beskriver uheldsscenarier. Mht. til hvilke oplysninger skal bruges
til konsekvens- og risikovurdering anvendes flgende regel:
o
I princippet anvendes oplysninger om hyppighed fra regnearket Generiske

fejlrater.xls, medmindre oplysninger fra
Fareidentifikation+Scenarier.xls peger p en strre hyppighed (dvs.
lavere hyppighedskategori) for udslip i en bestemt anlgsdel. I dette
tilflde anvendes den hjere hyppighed fra
Fareidentifikation+Scenarier.xls for de komponenter i denne anlagsdel.
Begrundelsen for reglen er, at de generiske fejlrater er bygget p et strre

erfaringsgrundlag, og dermed forventes til at fre til de mest trovrdige estimater
for hyppighed for strre, ualmindelige eller meget sjldne uheld (se Tabel 6). Men
de generiske fejlrater tager ikke hjde for specifikke forhold p en virksomhed og
kan dermed undervurdere bidrag fra n eller flere farekilder. Det drejer sig isr om
ekstern pvirkning (fx trafikforhold) og betjeningsforhold (utilsigtet bning og
driftsafvigelser). I disse tilflde kan virksomhedens egen erfaring fre til hjere
hyppigheder.
44
6 Konsekvensberegninger
I denne kapitel prsenteres en model til beregning af konsekvensafstande ved
udslip af ammoniak.
Frst beskrives hvordan ammoniak opfrer sig i luft, afhngig af den mde
(gas eller vske) ammoniakken slippes ud.
Til sidst introduceres metoden til at bestemme konsekvensafstanden. Metoden
er baseret p nomogrammer, og er beskrevet i detaljer i Appendiks B i denne
rapport.
Konsekvensvurderingen i form af afstande til trskelvrdier for udvalgte scenarier
bruges til at opfylde kravet i AT vejledningen C.0.3. i afsnit IV-B: Vurdering af
omfanget og alvoren af flgerne af de identificerede mulige strre uheld, der viser
de omrder, der vil kunne blive berrt af et uheld p virksomheden.
6.1
Egenskaber af ammoniak og fnomener ved udslip af

ammoniak i luften
Ammoniak har molekylvgt 17 og er dermed lettere end luft (som har en

gennemsnits molekylvgt p 29). Dette glder ogs ved ammoniakkens kogepunkt
ved -33 C. Dvs. at ammoniakdamp uden vskedrber inklusiv den damp som
fordamper fra en (kogende) ammoniakpl p jorden, vil have en tendens til at stige
til vejrs og ikke vil danne en tung sky.
Derimod vil vskesprjt, som opstr nr der udslippes ammoniakvske under tryk,
danne en tung sky, som lgger sig og spreder sig tt ved jorden. Dette skyldes at
vskedrberne, som udgr 70-80 % af udslippets masse, tvinges til at fordampe i
luften, hvor fordampningsvarmen hentes fra luften og blandingen af luft og
ammoniak kan n en temperatur helt ned til -70 C. Denne kolde ammoniak/luftblanding danner den tunge sky, mest p grund af luftens vgt ved den lave
temperatur.
P grund af disse forskelle behandles gasudslip og vskeudslip srskilt.
Gasudslip sker ved hul i eller brud p dampfyldte rr eller hul i beholdere over
vskeniveauet. Uslippet fortstter i princippet indtil alt ammoniak (damp plus
vske) i det pgldende anlgsafsnit (som afgrnses ved kompressor og
drvleventil) er sluppet ud, eller indtil hullet er isoleret fra resten af afsnittet
ved hjlp af afsprringsventiler og/eller standsning af cirkulationspumper. I
praksis vil udslipsraten falde i takt med, at vsketemperaturen og dermed
trykket i afsnittet falder nr vsken fordamper, men metoden gr ud fra den
forenkling, at udslipsraten er konstant.
Ammoniakdampen som presses ud af hullet danner en gasstrle (jet) og en
ammoniaksky. Trykekspansionen kan fre til at lidt ammoniak kondenserer
(hjst 5 % masse) og bliver frt med i skyen som sm drber og fordamper.
Vskeudslip sker ved hul eller brud p vskefyldte rr eller hul p beholdere
under vskeniveau. Vskeudslippet fortstter i princippet indtil alt vske som
kan lbe til hullet er sluppet op og vil efterflgende fortstte som dampudslip.
Udslippet kan ogs standses ved isolering af hullet fra resten af afsnittet ved
hjlp af afsprringsventiler og/eller standsning af cirkulationspumper.
45
Metoden anvender den forenkling, at udslipsraten er konstant over udslippets

varighed, og det eventuelle efterflgende dampudslip ignoreres.
Vsken som presses ud af hullet vil fordampe2 som flge af trykekspansion
indtil vsken er p kogepunktet. Fordampningen udgr kun 20-30 % af
vskens masse, men dampens store volumen dominerer hastigheden og
udbredelsen af vskestrlen til en tge-lignende sky. En del af drberne kan n
jorden (afhngig af hjde og strlens retning) og danne en pl p jorden.
Resten af drberne fordamper i luften og danner en tung sky.
Spredningsberegningen som ligger til grund for metoden tager bde hensyn til
spredning af den tunge sky og den sky som flge af fordampning fra plen.
I praksis bruges de regler som beskrevet i afsnit 5.3 og Figur 7 og Tabel 7
6.2
Model til beregning af konsekvensafstand
Formlet med den udviklede metode er at estimere p en enkel mde

konsekvensafstande nr der ved et uheld slippes ammoniak ud af sm
ammoniakanlg som kleanlg m.v.
Metoden er egnet til en grov vurdering af vske- og gasudslip. Metoden kan
anvendes til at vurdere, om de aktuelle udslipsscenarier er acceptable i forhold til
forureningsflsomme arealanvendelser, fx boliger. Der kan efter behov ivrksttes
njere vurderinger og beregninger for anlgget til at belyse behovet for
foranstaltninger til at begrnse risikoen.
Der kan forekomme udslipsscenarier, hvor modellen ikke umiddelbart er
dkkende.
Som konsekvensafstand defineres den strste afstand til trskelvrdierne LC10 og
AEGL-3 (se Bilag B) ved almindeligt forekommende forhold, herunder
vejrforhold. Konsekvensafstande kan bruges til at vurdere individuelle
uheldsscenarier eller, i kombination med oplysninger om uheldsscenariets
sandsynlighed, til beslutninger om sikkerhedsafstande (se Kapitel 7).
Beregningerne kan bl.a. bruges til at vurdere effekten af tiltag som begrnser
udslipsraten, udslipsmngden eller konsekvenser, f.eks. effekten af hurtiglukkende
afsprringsventiler.
Metoden anvender grafer og dermed kan konsekvensafstande aflses uden at det
krver mere end de mest basale beregninger og input. Metoden beskrives i detalje i
Appendiks B.
Oplysninger som skal bruges for at kunne anvende modellen er tilgngelig fra de
udfyldte tabeller for uheldsscenarier fra regnearket Generiske Fejlrater.xls som
beskrevet i afsnit 5.3.1, dvs. hulstrrelse, rrdiameter og rrlngde, maksimale
mngde som kan slippe ud, og maksimale udslipsvarighed. Derudover bruges
ammoniak tryk i den pgldende anlgsdel, og om komponenten befinder sig
indendrs eller udendrs. Det er muligt at udfre beregninger for to typer
omgivelser, forholdsvis bne parcelhusomrder eller tttere beboelse. Tillige er
rumstrrelse en parameter i tilflde af indendrs udslip.
Appendiks B indeholder alle oplysninger for at kunne udfre beregningerne ved
hnden, men der findes ogs to Microsoft Excel regneark.model_gas.xls og
model_vske.xls som kan bruges til at udfre beregeningerne og dette anbefales.
For en forstelse af input data anbefales det at gennemg Bilag Cs frste afsnit
C.1. Afsnit C2 til og med C.4 i Bilag C er ikke ndvendige for forstelsen af
2
46
Denne voldsomme fordampning betegnes p engelsk med flashing
regnearkene. Afsnit 8.2 viser hvordan et regneark bruges til

konsekvensberegninger.
47
7 Risikoaccept og
sikkerhedsafstande
AT-vejledning C.0.3 krver at sikkerhedsdokumentet beskriver omfanget af hvert
af de identificerede uheld, herunder hvor stor en del af omrdet p og uden for
virksomheden det vil berre, samt en beskrivelse af flgerne for mennesker og
milj. (Afsnit IV-B) Resultatet af konsekvensberegninger som beskrevet i kapitel 6
med afstande til AEGL-3 og LC10 vil opfylde disse krav mht. effekter p
mennesker.
Disse oplysninger alene er ikke nok til at vurdere et acceptabelt risikoniveau for
arealanvendelse udenfor virksomheden. Derfor er det ndvendigt at inddrage
hyppighed af de identificerede uheld, som beskrevet i Miljprojekt 112 [5] og
Arbejdsrapport 8/2008 [6]. Derfor inkluderer denne vejledning anvisninger til
bestemmelse af de uheldsscenarier, som skal anvendes til at vurdere anlggets
risiko udenfor virksomheden p baggrund af bde konsekvens og hyppighed.
Bde i [5] og [6] argumenteres for, at personer udenfor virksomheden ikke br
eksponeres for en individuel stedbunden risiko hjere end 10-6 ddsfald per r.
Beregning af individuel stedbunden risiko udfres normalt ved hjlp af
kvantitative risikoanalyser. I [6].foresls en metode som alternativ til kvantitative
risikoanalyse, som ved hjlp af vurdering af enkelte scenarier frer til et
sammenligneligt resultat. Dertil bruges konceptet dimensionerende scenario, dvs.
det scenario som bruges til at bestemme den omtrentlige afstand til individuel
stedbunden risiko p 10-6 ddsfald per r.
I dette kapitel beskrives hvordan man bestemmer det dimensionerende scenario.
Tillige skal man ved planlgning af arealanvendelse vre bevidste om de omrder
som i allervrste tilflde vil kunne blive berrt af et uheld. Derfor br
sikkerhedsdokumentet ogs oplyse konsekvensafstand til LC10 for scenariet med
den strste konsekvensafstand.
7.1
Valg af det dimensionerende scenario
Metoden til beregning af konsekvenser som prsenteret i kapitel 6 egner sig ikke
til beregning af kvantitativ risiko som stedbunden (individuel) risiko eller
samfundsrisiko. Metoden kan bruges til at beregne konsekvensafstand for et
uheldsscenario. Risikovurderingen kan dermed kun vre p et kvalitativt grundlag.
dvs. sikkerhedsafstanden skal bestemmes af konsekvensafstanden for det
dimensionerende uheldsscenario. I Arbejdsrapport 8/2008 [6] defineres kriteriet for
det dimensionerende scenario som det uheldsscenario med den strste
konsekvensafstand, som har en hyppighed hjere end ca. 10-5 pr. r (eller en
tilsvarende kvalitativ hyppighedsklasse).
Arbejdsrapporten kommer ikke nrmere inde p hvilken trskelvrdi skal bruges.
Det kan argumenteres (se [3]), at resultatet vil vre tttest p en sikkerhedsafstand
baseret p afstand til konturen for en stedbunden risiko p 10-6 ddsfald per r, hvis
trskelvrdien er LC10, dvs. en ddelighed p 10 % af den eksponerede
befolkning.
48
I denne vejledning anvendes hyppighedskategorier i stedet for nominelle

hyppigheder. Hyppighedskategorien 10 svarer til en hyppighed p 10-5 per r. Dvs.
at det dimensionerende scenario er det scenario med den strste afstand til LC10,
og som har en hyppighedskategori af 10 eller mindre. Sikkerhedsafstanden, dvs.
den omtrentlige afstand til individuel stedbunden risiko p 10-6 ddsfald per r, vil
vre lig med afstand til LC10 for dette scenario.
I princippet br alle uheldsscenarier analyseres for at bestemme det
dimensionerende uheld og det skal bde omfatte de begrnsede og e ubegrensede
udslip (under hensyntagen til de tilsvarende hyppigheder, selvflgelig). I praksis vil
det ofte vre muligt at udelukke flere scenarier forinden konsekvensberegninger
pga. en sammenligning af hyppighed, udslipsmngde og varighed.
7.1.1
Kombination af AEGL og LC10
Konsekvensberegningsmetoden anvender bde AEGL3 og LC10 som

trskelvrdi. I ovenstende afsnit 7.1 er forklaret at LC10 anvendes til
bestemmelse af sikkerhedsafstand for scenarier med hyppighedskategori 10 eller
mindre. For hyppige scenarier er det ikke nskeligt at arealer med flsom
anvendelse eksponeres med helbredsfarlige koncentrationer. Hvis det viser sig, at
scenarier med hyppighedskategori 6 eller mindre har en afstand til AEGL som er
strre end sikkerhedsafstanden baseret p det dimensionerende scenario som
defineret ovenfor, skal sikkerhedsafstanden udvides til denne afstand til AEGL.
Dvs. at det definitionen af det dimensionerende scenario og sikkerhedsafstanden
prciseres nrmere til:
Det dimensionerende scenario defineres som enten:
o scenariet med den strste afstand til LC10 og hyppighedskategori p 10
eller mindre, eller
o scenariet med den strste afstand til AEGL og hyppighedskategori p 6
eller mindre, hvis denne afstand er strre end for frstnvnte scenario.
Sikkerhedsafstanden (den omtrentlige afstand til individuel stedbunden risiko p
10-6 ddsfald per r) er dermed den strste af disse to afstande.
7.1.2
Prsentation i sikkerhedsdokumentet og prioritering af

Det anbefales, at sikkerhedsdokumentet indeholder eller vedlgges tabeller, som

viser for udvalgte scenarier fra scenarioanalyserne (ved grundlag af n eller begge
regneark beskrevet i kapitel 5) og deres afstand til LC10 eller AEGL3, afhngig af
scenariets forventede hyppighed. Tabel 8 og Tabel 9 for det udarbejdede eksempel
i afsnit 8.1.2 viser hvordan disse tabeller kan udformes. Ved hjlp af sdanne
tabeller kan det dimensionerende scenario nemt udpeges. Disse tabeller erstatter
dog ikke de oprindelige regneark fra kapitel 5, som ogs br vedlgges
sikkerhedsdokumentet for at give myndighederne mulighed for at verificere valg af
scenarierne.
Sikkerhedsafstanden, dvs. afstand til LC10 eller AEGL3 for det dimensionerende
scenario, kan forkortes ved at tilfje flere sikkerhedsforanstaltninger til det
dimensionerende scenario, enten ved at udslipshyppighed, -mngde og/eller varighed mindskes. Det er sandsynligt at et andet scenario bagefter vil vre det
dimensionerende scenario.
49
7.2
Bestemmelse af sikkerhedsafstande/maksimale
konsekvensafstand
I forbindelse med udarbejdelse af (eksterne) beredskabsplaner er det af interesse at

f indtryk af den strste afstand hvor et uheld muligvis vil kunne have en alvorlig
pvirkning. Dette kaldes for den maksimale konsekvensafstand. I dette tilflde
tage man ikke hjde for uheldets forventede hyppighed (dog anbefales det at se
bort fra scenarier med en hyppighedskategori strre end 18), dvs. at man leder
blandt scenarierne til det scenario med den strste udslipsmngde i den korteste
tid. Igen vil det kun krve f beregninger for at fastsl, hvad den maksimale
konsekvensafstand vil vre Sandsynlige kandidater for disse scenarier er:
Brud p den strste receiver
Brud p den strste pumpebeholder
50
8 Eksempler
I dette kapitel vises hvordan Micosoft Excel regnearkene bruges. Det frste
afsnit beskriver hvordan et uheldsscenario udvikles p grundlag af
fareidentifikationen. Bagefter vises hvordan regneratket for de generiske fejlrater
bruges og til sidst beskrives et eksempel for konsekvensberegninger.
8.1.1
Et scenario udviklet i regnearket

Fareidentifikation+Scenarier
For dette eksempel tage vi udgangspunkt i faren Krsel/rulning af tankbil mens

slangen er tilkoblet fra Tabel 4. Dvs. at virksomheden ved gennemgang af
tjeklisten i regnearket Utilsigtet bning af installation har sat kryds efter denne
fare i kolonnerne Pfyldning og Lavtryk/vske som vist i Figur 10.
Figur 10 Afsnit af regnearket for "Utilsigtet bning af installation", hvor "krsel/rulning

af bil mens slangen er tilkoblet er markeret som en fare som virksomheden skal
forholde sig til.
For at udvikle faren til et scenario skal vi vurdere hyppigheden af den initierende
eller udlsende hndelse, og vi skal identificere eventuelle forebyggende og
begrnsende barrierer og deres effektivitet, dvs. deres fejlsandsynlighed. Man kan
ogs vurdere om der er nogle organisatoriske foranstaltninger som kan nvnes i
forbindelse med denne fare. I det flgende udvikles hndelsen, og regnearket med
de udfyldte felter vises i Figur 11.
Faren dkker faktisk over to hndelser nemlig at en tankbil ruller utilsigtet, dvs.
uden at chauffren er i kabinen, og at chauffren krer inden slangen er frakoblet.
Vi vil gennemg begge muligheder, fordi der muligvis er forskellige
(forebyggende) barrierer.
51
Det vrste som kan ske er, at pfyldningsslangen bliver revet over, dvs. at den
strste forventede huldiameter er fx 25 mm diameter er. Dette skrives i kolonnen
efter de lilla felter.
Virksomheden instruerer chauffrer og fremmede hndvrkere (organisatorisk
tiltag A.1.7) med henblik p at tankbilen placeres p det rigtige sted. Dette kan
skrives i feltet til stede vrende organisatoriske forebyggende tiltag
Vi slr fast, at pfyldning af anlgget typisk sker 3 til 4 gange om ret. Chauffren
kommer fra et eksternt selskab og arbejder dagligt med at pumpe ammoniak fra
tankbilen til anlg eller omvendt, dvs. at det er en rutinemssig aktivitet. Vi
forventer derfor, at der kun sker en hndelse hvor tankbilen ruller ikke oftere end
engang per ca. 1000 operationer (dvs. engang per 3 r for chauffren). P
virksomheden betyder det kun engang per ca. 300 r, med andre ord,
hyppighedskategorien for den initierende hndelse er 5, og dette skrives i nste
kolonne bemrk at de tal i de kolonner for begrnset og ubegrnset udslip
tilpasses.
Vi vurdere at krsel mens slangen er stadig tilkoblet sker omkring lige s ofte.
Nste opgave er at identificere hvilke konkrete barrierer er til stede for at
forebygge at tankbilen ruller hhv. krer. Rulning kan forebygges ved at placere
klodser for og bag hjulene. Hvis dette indarbejdes som en fast rutine kan denne
barriere tildeles 3 barrierepoint (Barriere A.2.11)
Hvis vi betragter krsel, kan vi krve, at tankbilerne er forsynet med en
startsprre, se barriere A.2.12. Denne barriere regnes at vre lidt mere sikkert
(fordi den ikke kan glemmes den er fastmonteret i tankbilen), og kan tildeles 4
point. Hvis vi vil behandler begge situationen under t, holder vi os til den sikre
side, og indstter 3 barrierepoint i kolonnen for forebyggelse (B1 point). Vi kan
godt skrive begge barrierer i tekstfeltet. Noter at hyppighedskategorien for udslip
nu er 8.
Sidste opgave er at identificere hvilke begrnsende barrierer er til stede for at
mindske udslippet. Pfyldning finder sted p sugerret fra klere til
pumpebeholder, som er p -10 C, dvs. trykket er ca. 2 bar over atmosfrisk. For at
forhindre udslip fra installationen ved fejl i slange eller koblingen, er
pfyldningsstudsen forsynet med en nvejsventil (barriere A.3.2). P tankbilens
side er der monteret en break-away kobling (barriere A.2.13). Denne kobling er
svageste punkt i slangen: nr den belastes, knkker koblingen og lukker med det
samme. Begge lsninger kan tildeles 2 til hjst 3 barrierepoint. De skal virke
samtidig, og derfor skrives 2 point i kolonnen for de begrnsende barrierer B2. Det
begrnsede scenario (med hyppighedskategori 8) er nu begrnset til indholdet af
slangen, som er ganske f kilogram, og ikke vil have konsekvenser udenfor
virksomheden. Det ubegrnsede udslip bestr af et hul p 25 mm, hvor indholdet
fra tanken og sugeledningen, muligvis. flash fordampningen fra pumpebeholderen,
kan strmme ud. Det ubegrnsede scenario har hyppighedskategori 10 (dvs. at
hndelsens forventede hyppighed er i strrelsesorden 10-5 per r).
I afsnit 5.2.2 er der beskrevet en beregning af hyppighed af udslip pga.
overfyldning af receiver. Den tilsvarende beskrivelse i regneark er vist i Figur 12.
Noter at den initierende hndelse (fejl p den normale driftsstyring af niveauet i
receiver) er indbegrebet i faren den er ikke gentaget og skal heller ikke opfres
som barriere faren kan evt. specificeres i detalje (i kolonnen lngst til venstre).
Hvis faren ogs glder andre beholdere (fx pumpebeholder), anbefales at kopiere
linjen og tilpasse scenarioforlbet til de andre beholder.
52
Fejlagtig tilkobling eller frakobling af

pfyldningsslanger og gasflasker

operatrindgreb)
Krsel/rulning af bil mens slangen er

tilkoblet
25
Instruktion af chauffrer og
fremmede hndvrker - forklare
trafikregeler og opfrsel i
nrheden af ammoniakanlg
Blokering af tankbil ved jlp af

klodser forhindrer tankbilens
bevgelse
Startsprre forhindrer at
tankbilen kan kre mens slange
er koblet til.
Bariererne griber ind over for
forskellige hndelser, derfor
opfres barrierepoint kun n
gang.


operatrindgreb)
Begrnsende

Til stede vrende

tiltag
Forebyggende

Organisatorisk

Lavtryk/vske
Lavtryk/gas
Hjtryk/vske
Hjtryk/gas
Anlgsdel
Vedligehold
Tomsugning
Opstart
Pfyldning
Almindelig drift
Driftsituation

(F-point)


(diameter i mm)
Utilsigtet bning af installation

0
nvejsventil p pfyldningsstuds
forhindrer tilbagestrmning fra
den faste installation til slangen.
Break-away-kobling p tankbile
vil beskytte slange mod at blive
revet af, og lukker for
udstrmning fra bilen.
Barriererne skal begge virke,
derfor opfres de mindste
barrierepoint
10
Evt. rrbrudsventil p tankbil,

men effekten forventes at vre
begrnset i forhold til den
tilstedevrende break-awaykobling
Figur 11 Regneark med beskrivelsen af scenario for "krsel/rulning af bil mens slangen er tilkoblet med angivne mulig hulstrrelse, sikkerhedsforanstaltninger og
barrierer, Hyppighedskategorier og barrierepoint.

operatrindgreb)
Hjniveauswitch - standser
anlg.
Hjtrykswitch - idem.
Sikkerhedsventil til det fri
12
Begrnsende
operatrindgreb)
Spildbakke under receiver - gives
ingen barrierepoint
Figur 12 Beskrivelse svarende til af hyppighedsberegningen i afsnit 5.2.2 vedr. udslip pga. overfyldning af receiver.
53

Til stede vrende

tiltag
Vedr.. Receiver:
Forebyggende vedligehold af
niveaustyring.
Jvnlig test af niveauswitch
Forebyggende

120
Organisatorisk

Lavtryk/vske
Lavtryk/gas
Hjtryk/vske
Hjtryk/gas
Vedligehold
Tomsugning
Opstart
Anlgsdel

Overfyldning af beholdere (fejl p

niveaustyring)
Pfyldning
Almindelig drift
Driftsituation

(F-point)


(diameter i mm)
12

8.1.2
Scenarier udviklet i regnearket Generiske fejlrater
Til denne eksempel betragter vi flgende kleanlg efter princippet i Figur 2:

3 skruekompressorer er placeret i maskinrum, sammen med 1 pumpebeholder
med en driftsfyldning p ca. 2000 kg ammoniak. Pumpebeholderen er p -10
C. Direkte under pumpebeholderen er der to cirkulationspumper;
2 kondensatorer str p taget, sammen med n receiver med en driftsfyldning
p ca. 2000 kg ammoniak. Temperatur i receiveren er ca. 30 C. Forbindelsen
fra kondensatorerne til receiver munder ud i receiverens bund (dvs. at ved
lkage p denne forbindelse, udslippes vsken fra receiveren);
Fordelt p virksomheden er der 10 fordampere. Den totale lngde af rr
(ammoniak frem, retur, og varm gas) er 50 m. Ved hver fordamper er der
placeret en ventilstation, som tller typisk 3 ventiler, 4 flangeforbindelser og
en instrumentstuds. Indhold af returledning bestr af 75 vgt-% vske. Rrene
er frt over taget (udenfor), 9 klere er monteret indendrs, mens n fordamper
er udfrt som en udendrs pladevarmeveksler for at producere klevand.
Regnearkene er vist i Figur 14 til Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Brugeren
kan kun bruge de grnne felter. I den grnne kolonne til venstre indtastes antal af
komponenterne, som for rr betyder rrets lngde i meter. Fra en PI-diagram kan
man aflse hvor mange ventiler osv. der findes i en rrstrkning. Flanger er ofte
ikke vist p en P&ID, dertil skal man gr systemet igennem (svejseforbindelser
regnes ikke som flange). For ventilstationer kan der ofte regnes med 3 ventiler (to
stopventiler og en regelventil i midten), 4 flangeforbindelser (mellem stopventiler
og regelventilen) og en studs til enten instrument (fx trykindikator) eller
tomsugning, se Figur 13.
Figur 13 Typisk udformning af en ventilstation ved en fordamper
I Figur 14 vises for eksempel at rr fra kompressorerne til kondensatorerne er 25 m

lang, og der er i alt 4 flangeforbindelser, to ventiler, og 2 studser til tomsugning.
Strstedelen af rret er placeret udendrs. Varm gas rrer et 50 m over tag, med 10
ventilstationer. Der er 2 kondensatorer, 10 m rr fra kondensator til receiver (1
styk) og 15 m udendrs rr til pumpebeholder (resten er indendrs, se igen Fejl!
Henvisningskilde ikke fundet.).
I anden grnne kolonne skrives rrdiameter (diameter p tilslutninger for beholdere
o.l.). I Figur 14 kan ses at rrdiameter p den varmeside er 80 mm, undtagen
varmgasrr, som er 25 mm.
Ved at indtaste antal og strrelse genererer regnearket hyppighedskategorier for de
4 hulstrrelser per komponent. Bagefter er det nemmest frst at vende til de to
kolonner p hjre side, dem med numrene 8 og 9 i Figur 9.
I kolonne 8 skriver man den mngde som kan slippe ud fra komponenten. Dette
kan vre:
54
Flash fordampning fra indhold af beholder (fx ved 30 C er flash fraktion 22 %

iflge Figur 8: 22 % af 2000 i receiveren giver 440 kg i den varme gas side, se
Figur 14 for gas udslip);
Vske indhold i beholder (2000 kg i receiver, se Figur 14 for vskeudslip);
Vskeindhold af rr (fx indhold af fordelingsrr fra pumper til fordampere:
rrets tvrsnit areal gang lngde gange ammoniakkens specifikke vgt (ca.
0,68 kg/l ved -10 C, i dette eksempel 171 kg);
Flow fra fx pumper eller kompressorer gange udslipsvarighed (er ikke brugt i
eksemplet).
I den sidste kolonne (nummer 9) skriver man den maksimale tid inden man kan
vre sikker p at beredskabsindgreb har standset udslippet Erfaring viser at dette
kan vre mere end 60 minutter.
Bagefter vurderer man for hver komponent hvilke begrnsende barrierer der er til
stede, Tabel 7 beskriver hvilke muligheder der er i de forskellige anlgsdele.
Barriererne beskrives i den brede kolonne midt i regnearket (nummer 6 i Figur
9). Der kan selvflgelig vre flere barrierer. Den samlede effektivitet i form af
barrierepoint skrives i kolonnen til hjre for barrieren, det vil fre til at
hyppigheden for det ubegrnsede udslip tilpasses i regnearket. Til venstre
vurderes effekten p den maksimale mngde og/eller udslipsvarighed. I Figur 14
lses for eksempel at en nvejsventil fr kondensatoren forhindrer
tilbagestrmning af ammoniak sledes at udslipsmngde er nsten 0 kg, mens
kompressorens trykstyring standser anlgget. Dermed standses udslippet indenfor
et halvt minut.
Efter hele anlgget er gennemget kan regnearket bruges til at udvlge de
scenarier som vil have betydning for risikoaccept. I Figur 14 og Figur 15 er
markeret de scenarier med de strste udslip (og dermed strst forventede
konsekvensafstand) for de 4 anlgsdele (varm/kold og gas/vske), som enten er
hyppigere end kategori 10 (mht. afstand til LC10, markeret med rd) eller
hyppigere end kategori 6 (mht. afstand til AEGL-3, markeret med gul) i
overensstemmelse med afsnit 7.1.1. Disse scenarier er inkluderet i hhv. Tabel 8 og
Tabel 9.
Ved de efterflgende konsekvensberegninger skal der tages hjde for om
komponenter er placeret udenfor eller indenfor. Derfor er i Figur 14 scenariet for
de indendrs kompressorer markeret stiplet, selvom det er klart at brud p
kondensator er det alvorligste scenario i anlggets varmgasafsnit.
I varmvskeafsnittet er det forud for konsekvensberegningen ikke ndvendigvis
klart hvilket scenario er det alvorligste: derfor vlges bde ubegrnset stor lkage
(40 mm) p vskeledning, og begrnset brud p vskeledning.
For varmgasafsnittet njes med at vlge det forenklede scenario for hele afsnittet.
Noter at dette forenklede scenario bruger rrdiameter fra gasrr til kompressor, og
fejlhyppigheder fra returledning fra fordamperne, og kombinerer dermed de
vrste elementer fra scenarierne i afsnittet. Det forventes dog ikke at dette afsnit
vil fre til de strste risici.
For disse 10 scenarier foretages en beregning af konsekvensafstanden. Beregningen
foretages vha metoden nvnt i afsnit 6.2 og beskrevet i Bilag C (se ogs eksemplet
i nste afsnit 8.2). Resultaterne vises i Tabel 8 og Tabel 9. Det anbefales at
sikkerhedsdokumentet vedlges sdanne tabeller.
Fra eksemplet kan flgende konklusioner drages:
55
Afstanden til AEGL3 kan vise sig at vre bestemmende for

sikkerhedsafstanden, som i dette eksempel;
Varm-vske delen, dvs. komponenter, isr rr, omkring receiveren er mest
kritisk i denne eksempel er der ikke regnet med barrierer som
rrbrudsventiler m.fl. i disse komponenter. Man skal vre opmrksomme p,
at hele beholderindhold slipper ud i meget kort tid;
Begrnsende foranstaltninger i form af afsprringsventiler skal vre
automatiske (mekanisk eller elektrisk/elektronisk) for at opn tilstrkkelig
korte svartider overfor de kortvarige udslip;
Ud fra en risikobetragtning anbefales at forbindelse mellem kondensator og
receiver tilsluttes receiverens top for at forhindre vske udslip fra receiveren
(dette vil reducere sikkerhedsafstand i dette eksempel fra 371 til 282 m);
Ved forholdsvis store udslip har det nsten aldrig betydning om udslippet
finder sted indendrs eller udendrs.
Tabel 8 Udvalgte scenarier til konsekvensberegninger for eksemplet p grundlag af

generiske fejlrater - afstand til LC10
Anlgsdel
Huldiameter/- Mngde
Maks.
Afstand til
rrdiameter
(kg)
Varighed
LC10 (m)3
(mm)
(min)
Skruekompressor
hul40 i rr 80
440
60
464
(indendrs)
(varm gas) (effektiv: 3)
Kondensator (udendrs)
80 (brud)
440
15
53
(varm gas) (effektiv: 1)
Rr fra kondensator til
80 (brud)
2000
282
60
receiver (udendrs)
(varm
(effektiv: 1)
vske)
Cirkulationspumper
40
2000
2244
60
(indendrs)
(kold
(effektiv: 2)
vske)
Rr fra pumpebeholder til
83
80 (brud)
171
15
fordampere (frem,
(kold
(effektiv:
udendrs)
vske)
<1)
Kold side gas (forenklet
32
200 (brud)
160
60
scenario for alle
(kold
(effektiv:
komponenter)
vske)
<1)
Tabel 9 Udvalgte scenarier til konsekvensberegninger for eksemplet p grundlag af
generiske fejlrater - afstand til AEGL 3
Anlgsdel
Huldiamete Mngde
Varighed
Afstand til
r/(kg)
(min)
AEGL3 (m)3
rrdiameter
(mm)
Varmgasrr (udendrs)
hul 13 i rr
440
15
53
25
(varm gas)
(effektiv:
253 kg)
Rr fra kondensator til
hul 18 i rr
2000
371
15
receiver (udendrs)
80
(varm
(effektiv: 5)
vske)
Cirkulationspumper
hul 18 i rr
171
59
60
(indendrs)
80
(kold
(effektiv: 1)
vske)
Kold side gas (forenklet
hul 45 i rr
160
60
62
scenario for alle
200
(kold gas)
(effektiv: 4)
komponenter)
Beregninger for bent villa- eller parcelhuskvarter. Tryk i den varme del er 12,5
barg; i den kolde del 2 barg.
4
Indendrs har ingen effekt for et rum p 500 m3
56
57
Generiske fejlrater
Ubegrnsede udslipsvarighed
(min)
Ubegrnsede udslipsmngde
(kg)
FC Lille udslip (2 mm)
FC 2mm - 10%
FC 10% - 50%
FC brud
Begrnsende barrierer
Barrierepoint
Begrnsede udslipsvarighed
(min)
FC 2mm - 10%
FC 10% - 50%
FC brud
Diameter for lille udslip (mm)
Diameter for 5% af maks. udslip

(mm)
(op til 10% maks. udslip)

(mm)
(10% til 50% af maks. Udslip)
Strste diameter (mm)

(diameter ved brud)
Antal (antal m for rr)
Ubegrnset udslip
Begrnsede udslipsmngde (kg)
Begrnset udslip
anlg/anlgsdel:
Eksempel
Varm side
Varm side gas udslip i alt
Skruekompressor
Stempelkompressor
Gas rr fra kompressor til kondensator

Rr - antal meter
Flangesamlinger
Ventiler
Studser til instrumenter m.fl.
Varm gas rr fra kompressor til fordampere i alt
Rr - antal meter
Flangesamlinger
Ventiler
Kondensator
Varm side vske udslip i alt
Vskerr fra kondensator til receiver
Rr - antal meter
Flangesamlinger
Ventiler
Receiver mindre end 1000 l
Reciever strre end 1000 l
Vskerr fra receiver til drvleventil/Dyse
Rr - antal meter
Flangesamlinger
Ventiler
80
40
18
80
1
40
3
18
3
2
2
8
99
6
99
4
99
440
440
60
11
99
9
99
7
99
7
99
440
60
80
40
18
440
0.5
nvejsventil er monteret fr kondensator

Overvgning af kompressor standser ved
pludselig trykfald.
(parallelle barrierer, tller kun n gang)
12
11
440
60
25
13
440
15
manuelle afsprringsventiler
440
60
80
40
18
440
15
11
10
440
60
80
80
40
40
18
18
2
2
9
9
8
9
6
6
5 2000
6 2000
60
60
(ingen)
9
9
9
9
6
6
6 2000
6 2000
60
60
1
80
80
3
40
40
3
18
18
2
2
2
99
12
10
99
11
9
99
9
7
99
9 2000
6 2000
60
15
(ingen)
99
12
12
99
11
11
99
9
9
99
9 2000
8 2000
60
60
4 ca. 0
99
15
ca. 0 nvejsventil efter kompressor
25
4
2
2
50
40
30
10
2
10
4
4
2
1
20
2
2
1
Figur 14 Eksempel regneark generiske fejlrater (varm side). De alvorligste scenarier hyppigere end FC10 (afstand til LC10) og FC6 (afstand til AEGL3) er markeret i
hhv. rdt og gult.
58
Generiske fejlrater
Pumper og rr fra pumpebeholder til pumper
80
40
18
171
60
Rr - antal meter - per pumpe

Flangesamlinger - per pumpe
Ventiler - per pumpe
Studser m.fl.- per pumpe
80
40
18
171
60
FC 2mm - 10%
FC 10% - 50%
FC brud
25
13
171
60
Fordamper - Pladevarmeveksler prim/sek
30
15
171
60
Fordamper - Tube-in-shell varmeveksler prim/sek

Kolde side retur (gas/flash) i alt
Sugerr fra fordampere til pumpebeholder i alt
9
11
8
9
7 2000
9 2000
60
60
12
11
8 2000
60
Automatisk afsprringsventil mellem

pumpebeholder og pumpe i henhold til
EN378 afsprrer ved pludselig trykfald,
reducerer udslip til indhold af rr
11
10
7 2000
60

10
7 2000
60
11
7 2000
60
99
99
99
99
99
99
99
99
200
100
45
160
60
160
60
150
75
34
160
60
flash fordampning fra pumpebeholder: 8% af

2000 kg)
160
60
200
100
45
10
10
160
60
flash fordampning fra pumpebeholder: 8% af

2000 kg)
10
10
160
60
50
40
30
10
Gasrr fra pumperbeholder til kompressor

Rr - antal meter
Flangesamlinger
Ventiler
10
12
50
40
30
10
Fordampere/klere
Rr - antal meter
Flangesamlinger
Ventiler
(ingen)
EN378 afsprrer ved pludselig trykfald
1
2
3
4
Vskerr fra pumper/beholder til fordamper(e) i alt

Rr - antal meter
Flangesamlinger
Ventiler
Begrnsende barrierer
Ubegrnsede udslipsvarighed
(min)
60
60
Ubegrnsede udslipsmngde
(kg)
3 2000
9 2000
4
9
FC 2mm - 10%
5
11
FC 10% - 50%
6
12
FC brud
2
2
Barrierepoint
Diameter for lille udslip (mm)
18
18
Begrnsede udslipsvarighed
(min)

(mm)
(op til 10% maks. udslip)
40
40

(mm)
(10% til 50% af maks. Udslip)
80
80
Antal (antal m for rr)

Kold side vskeudslip i alt
Pumpebeholder
Ubegrnset udslip
Begrnsede udslipsmngde (kg)
Begrnset udslip
Strste diameter (mm)

(diameter ved brud)
anlg/anlgsdel:
Anlgsnavn
5
2
2
1
Figur 15 Eksempel regneark generiske fejlrater (kold side). De alvorligste scenarier hyppigere end FC10 (afstand til LC10) og FC6 (afstand til AEGL3) er markeret i hhv.
rdt og gult.
59
8.2
eksempel af en konsekvensberegning
Der er to filer, model_vske.xls og model_gas.xls som bruges til at beregne

hhv. vske udslip og gasudslip. I Figur 16 vises den verste del af frste ark af
vskemodellen. Filerne indeholder flere ark, men brugerne kan njes med at
betragte det frste ark (de vrige arker indeholder baggrundsberegningerne).
Som bruger kan man indfre inputvrdier (som beskrevet i Bilag Cs kapitel C.1) i
de grnne felter i arket. I Figur 16 er disse felter angivet med numre, og de
gennemgs nedenfor.
Scenario
I felt 1 angives udslipsscenariets type. Det er to muligheder:
Hul i beholder eller lille hul i rr;
Rrbrud eller stort hul i rr.
Ved rrbrud eller stort hul i rr er det ndvendigt at oplyse rrdiameter og rrets
lngde fra nrmeste beholder til bruddet/hullet. Hvis hullet er lille i forhold til
rrdiameter vil modellen selv vende tilbage til at regne som Hul i beholder.
I felt 2 vlges om udslippet er udendrs eller indendrs (ved gasudslip findes en
tredje mulighed, nemlig i bygningens l)
Ved Indendrs udslip skal der oplyses rummets hjde, lngde og bredde hhv. ved
numre 10, 11, og 12.
Omgivelsen
I felt 3 vlges omgivelsens ruhed som beskrevet i afsnit C.1.3. Der er to
muligheder
bent villa- eller parcelhuskvarter
Etagebyggeri, indre byer.
Tryk
I felt 4 oplyses trykket (i bar overtryk) i den del af anlgget hvor udslippet finder
sted. Der anvendes den driftssituation for det scenario som analyseres, dvs.
afhngig af om udslippet optrder ved almindelig drift, vedligehold, pfyldning,
m.fl. Ved tryk over 32 bar eller negativ tryk (dvs. tryk under atmosfrisk) farves
feltet rdt til indikation at vrdien er udenfor metodens datagrundlag.
Huldiameter
I felt 5 oplyses strrelsen p hullet ved hjlp af en diameter angivet i millimeter.
Ved ikke-runde huller beregnes diameteren ud fra hullets areal: d = 2 A / , dvs.
en 10 mm lang, 0,5 mm bred revne svarer til en huldiameter p 2,5 mm.
Rrdiameter og rrlngde
Ved felterne 6 og 7 oplyses hhv. rrdiameter og rrlngde. Dette input bruges kun
nr der er valgt Rrbrud eller stort hul i rr ved felt 1. Rrlngde er afstand fra
nrmeste beholder (hvor ammoniakken vil strmme fra) til hullet.
Nr der vlges et scenario for brud eller lkage af rr, vlges udslipsstedet typisk
halvvejs rrlngden fra beholderne eller pumper.
Maks. mngde
I felt 8 udfyldes den maksimale mngde ammoniak, som kan slippes ud af
installationen nr der opstr et hul som beskrevet i de ovenstende felter. Det er i
60
princippet den mngde ammoniak som er i ben forbindelse med hullet, dvs. enten
den ammoniak som befinder sig i hjtryksdelen eller den ammoniak som befinder
sig i lavtryksdelen. Ved mngder under 200 kg eller over 50 000 kg farves feltet
gult til indikation at vrdien er udenfor metodens datagrundlag.
Maks. udslipsvarighed
I felt 9 udfyldes den maksimale varighed af udslippet i minutter. Den lngste
varighed er 1020 minutter (17 timer). Man kan bruge dette felt, nr man er sikker
p, at der findes foranstaltninger som vil begrnse udslippet, typisk i form af
ventiler som (manuelt eller automatisk) kan lukkes. Ved at vlge denne tid skal
man overveje hvor hurtigt indgrebet vil ske, fx om man frst skal ifre sig
beskyttelsesdragt for at kunne betjene installationen. I felterne markeret med
nummer 14 vil p baggrund af de indfrte oplysninger i felterne 4 til og med 9
vises den aktuelle udslipsmngde, udslipsrate, og varighed. Ved en varighed over
1020 minutter farves feltet gult til indikation at vrdien er udenfor metodens
datagrundlag.
Bygningshjde, bygningslngde, og bygningsbredde (felterne 10-12)
Kun for indendrsudslip (og i tilflde af gas udslip nr udslippet finder sted i l af
en bygning) bruges felterne 10-12. Ved indendrs udslip udfyldes i disse felter de
indvendige ml af det rum hvor udslippet finder sted.
I tilflde af udslip i l (anvendes kun for gasudslip i filen release_gas.xls)
bruges den udvendige bygningshjde og bygningsbredde for at beskrive mlene af
den facade som giver l til udslipsstedet.
Resultater (markeret med nummer 13)
Beregningens resultater i form konsekvensafstande prsenteres i felterne markeret
med nummer 13. Disse konsekvensafstande er de maksimale afstande til LC10
hhv. AEGL-3 (ud fra en rkke almindeligt forekommende vejrforhold). LC10 er
den dosis hvor det forventes at 10 % af de eksponerede personer dr. AEGL svarer
til den dosis som er den hjeste dosis som alle5 folk kan overleve (men den kan
medfre alvorlige, men helbredelige skader).
Grafer
I de grafer som er vist under resultatfelterne er det muligt at flge hvordan
metoden er kommet frem til konsekvensafstandene. Disse er de samme grafer som
er prsenteret i C.3 og C.4. Det frste st grafer viser konsekvensafstand uden
korrektur for bygningseffekter for hhv. LC10 og AEGL-3, Korrekturen for
indendrs udslip og (i tilflde af gasudslip) effekter af bygnings l er vist
efterflgende.
Hvis man udskriver regnearkets frste sider fr man input, resultaterne og de
ukorrigerede grafer p frste side, og anden side indeholder indendrs- og
eventuelt l-effekterne.
Alle skal opfattes som 99,9 % af befolkningen
61
2
3
10
4
5
6
7
11
12
8
9
13
Figur 16 Udsnit af frste side af Excel regneark for vske udslip
62
14
9 Usikkerheder i
beregningsmetoden
I dette kapitel belyses nogle af de usikkerheder som metoderne i denne vejledning
indebrer. Der hvor der er tale om en rimelig velbeskrevet statistisk spredning i
datagrundlag (fx fejlrater eller atmosfrisk diffusion), sigter metoden til at bruge
medianvrdier. Der hvor usikkerheden skyldes usikkerhed i valg af parametre (fx
retning af udslip eller valg af vindhastighed) sigter metoden til at bruge forsigtige
(konservative) men realistiske antagelser, dvs. situationer som i mere end 15 - 30
% af uheldene forventes at vre til stede.
Syv sammenligninger med kvantitative risikoanalyser viser, at sikkerhedsafstande
efter metoden beskrevet i kapitel 7 er i gennemsnit 13 %, strre end afstand til den
tilsvarende kontur for stedbunden risiko. I t tilflde var sikkerhedsafstanden 30 %
lngere og i t tilflde 17 % kortere. Denne sammenligning inkluderer
usikkerheden i konsekvensberegningen, men ikke fejlrater (samme fejlrater er
anvendt i bde de kvantitative beregninger og de beregninger efter denne
vejledning).
9.1
Usikkerhed i uheldsfrekvenser
Uheldsfrekvenser kan komme fra to kilder. Den frste kilde er virksomhedens egne
oplysninger, erfaringer og vurderinger, ved anvendelse af de tjeklister for
fareidentifikationen. Den anden kilde er de generiske fejlrater for rr, beholdere og
andre komponenter, som er grundlag for regnearket. De generiske data er baseret
p samling af fejldata fra mest offshore industrien, men analyse og vurdering af
data fra andre industrielle kilder over flere rtier danner grundlag for at disse data
fortrinsvis ogs bruges for procesudstyr i almindelighed i stedet for fragmenterede
og mangelfulde andre datakilder [3]. Men fejlrater i de enkelte industrier vil vre
forskellige fra de generiske gennemsnitsrater. Det er ogs p det grundlag at
vejledningen anvender hyppighedskategorier i stedet for talmssige hyppigheder,
som suggerer en prcision som ikke findes. Alligevel m der regnes med, at
faktiske fejlrater vil variere ca. to kategorier op eller ned i forhold til
gennemsnittet.
Mht. vurderingen af barrierepoint er grundlaget mske lidt bedre end for fejlrater
(delvis fordi skalaen over mulige variationer er mindre). Det vurderes at
barrierepoint, som beskrevet i kataloget i Appendiks A, kan variere ca. t point op
eller ned i forhold til de nvnte vrdier.
I praksis viser det sig, at der er ofte flere scenarier hvor hyppigheden variere lidt,
men som har en sammenlignelige konsekvensafstand. Dvs. at resultatet mht.
bestemmelse af sikkerhedsafstand ved hjlp af en vurdering af flere scenarier vil
vre mindre udsat for variationer end usikkerheden i hyppighed for det enkelte
scenario.
Der er p nrvrende tidspunkt ikke gennemfrt en flsomhedsanalyse som viser
indflydelse af usikkerhed i hyppighedsvurdering p bestemmelse af
sikkerhedsafstand.
63
9.2
Usikkerhed i konsekvensmodellen
Nomogrammerne er baseret p beregninger med programmet PHAST.

Usikkerheder er derfor relateret til dem som er relateret til PHAST p den ene side
og dem som er relateret i de forenklinger som ndvendigvis er foretaget for at
udvikle nomogrammerne.
Mht. spredningsprogrammet PHAST som er verificeret ved hjlp af fuld-skala
forsg, glder at koncentrationer beregnes i gennemsnit indenfor en faktor 2 af
observerede koncentrationer, uden en vsentlig systematisk afvigelse (dvs. at
overvurdering forekommer lige s ofte som undervurdering). Der er dog forhold
hvor der ikke har vret mange plidelige fuld-skala observationer, fx ved lave
vindhastigheder, som gr at det er svrt at udtale sig om programmets plidelighed
under disse forhold.
I dette kapitel forholder vi os kun til de usikkerheder som er relateret til udvikling
af nomogrammerne.
64
Afvigelser mellem nomogrammer og PHAST-beregninger.

PHAST beregninger tager hjde for mange variabler p den ene side, mens der
er ogs foretaget forenklinger mht. nogle fysiske fnomener. Derfor skifter
modellen mellem forskellige beregningsmetoder, som kan fre til lidt
uforventede trends. For at nomogrammerne kan bruges til at interpolere
mellem forskellige situationer, er disse trends glattet ud. Dermed er der
forskelle mellem PHAST-beregningerne og resultater fra nomogrammerne,
men den gennemsnitlige afvigelse er minimeret (ved hjlp af
regressionsanalyse), og de enkelte afvigelser p afstande strre end ca. 20 m er
sjldent mere end 20% (som kan vre bde under- og overvurdering). P korte
afstande kan afvigelser vre strre da ammoniakken nogle gange blser hen
over mlepunktet.
Udslipsscenario.
Nomogrammerne er kun baseret p vandret udstrmning fra et hul i 3 ms
hjde. Effekten af hjden er begrnset, men fx udstrmning lodret op eller ned
vil i mange tilflde fre til kortere konsekvensafstande. P forhnd er
udslipsretningen ukendt, og dermed prsenterer metoden de lngste
konsekvensafstande som kan forekomme ved bestemte hulstrrelser.
Tidsafhngige udslipsrater
Metoden er baseret p en konstant udslipsrate svarende til den udslipsrate som
procesforhold (tryk) lige fr uheldet vil medfre. Trykket vil i almindelighed
falde med tiden, og udslipsraten mindskes. Selvom udslippet (og derfor
eksponeringen) derfor muligvis kan vare lngere end metoden vil forudsige,
forventes at denne forenkling overvurderer de virkelige toksiske pvirkning,
men graden af overvurdering afhnger af betingelserne i systemet og vil i
mange tilflde, isr for kortvarige udslip, vre negligerbare.
Indendrs udslip
Korrektionen for indendrs udslip baseres kun p jeblikkeligt udslip. Det
forventes ogs at lngerevarende udslip indendrs vil medfre kortere
konsekvensafstande end tilsvarende udendrs udslip, herunder at vskesprjt
muligvis fanges og fastholdes i bygningen. Men disse effekter er behftet
med stor usikkerhed. Da fx vskesprjt fra ammoniak i hjtryksdelen danner
ekstremt sm drber (strrelsesorden 10 mikrometer) kan man forestille sig at
disse drber fres uhindret med ventilationsluften. Korrektionen for udendrs
udslip tager kun hjde for effekten af den dmpede effekt af rumventilationen
p udslipsraten, og vil derfor kunne overvurdere konsekvensafstande ved

indendrsudslip.
Bygningseffekter
Korrektionen for bygningseffekter er behftet med de strste usikkerheder.
Der er stor variation i resultaterne opnet ved hjlp af PHAST for situationer
som umiddelbart ligner hinanden. For at der ikke foretages for optimistiske
korrektioner, er nomogrammet designet sledes, at metoden i de fleste tilflde
(men ikke alle) overvurderer konsekvensafstanden.
65
10 Referencer
[1] At-Vejledning Stoffer og materialer C.0.3, Kontrol med risikoen for store
uheld med farlige stoffer, Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 Kbenhavn C
[2] DNV Software, Unified Dispersion Model, Technical Reference Manual,
Executive Summary, October 2005, DNV Software, Palace House, 3 Cathedral
Street, London, www.dnv.com/software
[3] Duijm, N.J., Udvikling af en model til beregning af konsekvensafstande ved
udslip fra sm ammoniakanlg, Miljstyrelsen, 2010 (baggrundsrapport
nrmere reference flger)
[4] EN 378 Refrigerating systems and heat pumps, Safety and environmental
requirements. EN 378-1:2008 Part 1: Basic requirements, definitions,
classification and selection criteria; EN 378-2:2008+A1:2009 Part 2: Design,
construction, testing, marking and documentation; EN 378-3:2008 Part 3:
Installation site and personal protection; EN 378-4:2008 Part 4: Operation,
maintenance, repair and recovery.
[5] Miljstyrelsen (Taylor, J.R., Petersen, C.G., Kampmann, J., Schepper, L.,
Kragh, E.K., Selig, R.S., Becher, P., and Petersen, K.E) Kvantitative og
kvalitative kriterier for risikoaccept Miljprojekt nr. 112, ISBN 87-503-7938-0,
Miljstyrelsen, Copenhagen, 1989
[6] Miljstyrelsen (N.J.Duijm) Acceptkriterier i Danmark og EU, Arbejdsrapport
Nr.8/2008
[7] OREDA: SINTEF, Offshore Reliability Data Handbook, 5th Edition, 2009, Det
Norske Veritas (DNV), Hvik, Norway.
[8] PGS13 Ammoniak als koudemiddel in koelinstallaties en warmtepompen
(Ammoniak som klemiddel i kleinstallationer og varmepumper, p
hollandsk) Publicatiereeks Gevaarlijke Stoffen 13:2009 versie 1.0 (2-2009),
www.publicatiereeksgevaarlijkestoffen.nl
[9] Rddningsverket, Vgledning fr riskbedmning av kyl- och frysanlggningar
med ammoniak, FoU rapport P21-358/00, 2000, Rddningsverket, Karlstad,
ISBN 91-7253-085-5.
[10] RELBASE: J.R.Taylor , Hazardous Materials Release and Accident
Frequencies for Process Plant, Volume I, Background, Data Sources, and
Safety Equipment Failure Rates, Version 2 Issue 1, May 2006 (distribueret den
17. dec. 2009 ved IDA RISK arrangement vedr. risikoanalyse)
66
67

Eksempel Sik Rapport Ammoniakanlæg

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Eksempel Sik Rapport Ammoniakanlæg

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Indhold

SUMMARY AND CONCLUSIONS

VEJLEDNINGENS ANVENDELSES OMRDE

VEJVISER GENNEM VEJLEDNINGEN

Bilag A: Katalog over sikkerhedsforanstaltninger

I 2006 ndrede miljministeriet risikobekendtgrelsen p baggrund af en rkke

Til vejledningsindsatsen har Miljstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe af

Anette Christiansen, Landbrug & Fdevarer

Denne rapport beskriver hvordan man p en enkel mde kan estimere

Summary and conclusions

Vejledningens anvendelses omrde

Denne vejledning henvender sig til virksomheder der er omfattede af

Srreglen for ammoniak

I risikobekendtgrelsens 1, stk. 2, del 2, litra b. beskriver bekendtgrelsen under

Hvis ikke bde afstands- og anvendelsesbetingelserne er opfyldt glder de normale

Ved tilsvarende arealanvendelse forstr Miljstyrelsen blandt andet hoteller og

Myndighederne forskellige roller og flles koordinations ansvar

Da ammoniak er et kemikalie med mange risikofyldte egenskaber skal

Derfor glder det srlige nr disse sager behandles i myndighedsgruppen, at

AT vejledning C.0.3 skal forsat bruges som ledesnor ved udarbejdelse af

Et ammoniakkleanlg bestr som minimum af:

Figur 1 Kleanlg med direkte cirkulation.

Varm gas til afriming

Hjtryk, varm, gas

Hjtryk, varm, vske

Lavtryk, kold, vske

Lavtryk, kold, gas

Figur 2 Kleanlg med tvungen cirkulation via en pumpebeholder

Varm gas til afriming

Hjtryk, varm, gas

Hjtryk, varm, vske

Lavtryk, kold, vske

Lavtryk, kold, gas

Figur 3 Kleanlg med decentrale fordamperbeholdere.

Hjtryk, varm, gas

Hjtryk, varm, vske

Lavtryk, kold, vske

Lavtryk, kold, gas

Figur 4 Kleanlg med kompression i to trin med to temperatur- og trykniveauer

Procesforhold i forbindelse med uheldsscenarier

Fra ovenstende procesbeskrivelse flger, at ammoniakken i et kleanlg

Der er to trykniveauer i klesystemet: det hje tryk bestemmes af temperaturen af

Krav til dokumentation om anlgget i sikkerhedsdokumentet

For at opfylde krav til AT vejledning C.0.3 under overskriften: III

Proces & Instrumenterings (P&I) Diagram, som viser komponenter, rr,

Oversigtstegning som viser placering af komponenter p virksomheden,

Liste over driftsfyldningen (i kg ammoniak, evt. liter ammoniakvske) af

Normale eller typiske driftskapaciteter af kompressorer og pumper (i kg/s

Disse oplysninger vedlgges med fordel som bilag til sikkerhedsdokumentet.

I kapitel 2 prsenteres principperne af et ammoniakkleanlg og beskrives

Risikoanalysen starter med en systematisk identifikation af farer. En

I kapitel 5 beskrives sikkerhedsforanstaltninger og uheldsscenarier. Afsnit

I kapitel 6 beskrives metoden til at beskrive konsekvenser for

Fareidentifikationen er en vsentlig del af risikoanalysen, da det danner basis for

Farer ved ammoniak

Den grundlggende fare ved ammoniakanlg er mulighed for udslip af

Udslip af ammoniak til luft, indenfor eller udenfor, med efterflgende

Virksomhederne skal tillige vre opmrksomme p om udslip af ammoniak:

Direkte kan fre til forurening af vand og/eller af flsomme naturomrder;

Tjekliste med hndelser og situationer som kan medfre

Vurdere, om den nvnte fare er eksisterende (dvs. en reel mulighed) i

Tjeklisten er opdelt efter fem elementre hndelser, og der er mulighed for at

Ekstern pvirkning af installationen

Hjtryk/gas (mellem kompressor og kondensator, samt varmgas)