Rentemestervej 8

2400 Kbenhavn NV
Telefon: 72 54 10 00
nmkn@nmkn.dk
www.nmkn.dk

26. maj 2016 J.nr.: NMK-10-00908 og NMK-34-00448 KlageID: 67266, 64546, 67255, 67258, 67262, 67259 Ref.: ANJAK-NMKN

AFGRELSESUDKAST
i sag om klage over tillg til miljgodkendelse og VVM-tilladelse til Energinet.dk til udvidelse af Ll. Torup Gaslager

Natur- og Miljklagenvnet har truffet afgrelse efter miljbeskyttelseslovens 91, stk. 1, jf. 33,
stk. 11, og planlovens 58, stk. 1, nr. 3, jf. 11 g2.
Natur- og Miljklagenvnet ophver Miljstyrelsens og Naturstyrelsens afgrelser af 19. december 2014
om tillg til miljgodkendelse og VVM-tilladelse til Energinet.dk A/S, Ll. Torup Gaslager vedrrende godkendelse til overgang til driftstilstand 2, herunder tilladelse til direkte udledning af spildevand.
Natur- og Miljklagenvnets afgrelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljklagenvnet3. Eventuel retssag til prvelse af afgrelsen skal vre
anlagt inden seks mneder, jf. miljbeskyttelseslovens 101, stk. 1, samt planlovens 62, stk. 1.
Afgrelsen er truffet af cand. jur. Pernille Christensen (formand), kotoksikolog K. Ole Kusk, marinbiolog Jan Frydensberg Nicolaisen, civilingenir Uffe Snderhousen og marinbiolog Stig Helmig (beskikkede medlemmer), jf. 5 i lov om Natur- og Miljklagenvnet.

Jf. lovbekendtgrelse nr. 1317 af 19. november 2015 om miljbeskyttelse (miljbeskyttelsesloven).

Jf. lovbekendtgrelse nr. 1529 af 23. november 2015 om planlgning (planloven).

Jf. Lovbekendtgrelse nr. 1620 af 8. december 2015 om Natur- og Miljklagenvnet.

1. Klagen til Natur- og Miljklagenvnet

Miljstyrelsens tillg til miljgodkendelse af 19. december 2014 vedrrende overgang til driftstilstand
2, herunder tilladelse til direkte udledning af spildevand, samt Naturstyrelsens VVM-tilladelse af 19.
december 2014, er pklaget til Natur- og Miljklagenvnet af Brge Hermansen, Fjordvenner.dk,
Virksund Lystbdehavn, Fritidsfiskerne Vesthimmerland & Han Herred, Dansk Ornitologisk Forening
og Danmarks Naturfredningsforening.
Der klages navnlig over flgende:

Vurderingen efter habitatbekendtgrelsens 64:

o At tilladelsen ikke er i overensstemmelse med habitatreglerne, Natura 2000-planen for omrdet og den gldende vandplan.
o At de grnsevrdier, der ligger til grund for vurderingen efter habitatreglerne, ikke kan anvendes til miljvurdering af udledning af tungmetaller.
o At grnsevrdierne for udledning af tungmetaller er angivet for den oplste mngde og ikke
for den totale mngde tungmetaller.
o At grnsevrdierne for udledning af tungmetaller ikke tager hjde for, at udledning vil finde
sted over en syvrig periode.
o At egenkontrolmlingerne af miljfremmede stoffer er vsentligt lavere end registreret
ved tidligere mlinger og rapporteringer.
o At konsekvenserne af udledning af tungmetaller ikke er vurderet kumulativt med vrige menneskebetingede udledninger.
o At der ikke er foretaget kotoksikologiske effektvurderinger af udledningen.
o At modelgrundlaget for miljvurdering af tungmetallernes betydning ikke er tilstrkkeligt dokumenteret.
o At de anvendte modelberegninger ikke tager hjde for relevante lokale processer.
o At miljgodkendelsen ikke regulerer frigivelse af strre mngder kvikslv fra oppanollag i to
kaverner.
o

Miljgodkendelsen efter miljbeskyttelseslovens 33, stk. 1:

o At bedst tilgngelig teknik (BAT) fravlges i miljgodkendelsen uden at have vurderet rensemetoden MetClean kvantitativt eller kvalitativt.
o At miljgodkendelsen ikke regulerer udfldning af okker som konsekvens af udledningen.
o

At miljgodkendelsen ikke indeholder vilkr om overvgningsprogram, kontrol og konsekvenser ved vilkrsbrud.

VVM-redegrelsen efter planlovens 11 g:

o At udledningen af suspenderet stof er strre end antaget i VVM-redegrelsen.
o At der ikke er taget hjde for andre farlige stoffer, som kan skade kosystemet og give udslet, blrer og eksem hos mennesker.
o At nedgang i visse fiskebestande under pilotprojektet ikke kan begrundes i naturlig variation.
o At der ikke er et net til tilbageholdelse og beskyttelse af fisk og fiskeyngel.
o

At blandingszoner ikke er begrnset mest muligt ved hjlp af BAT.

At teknisk svigt kan medfre udledning af ufortyndet brine med fatale konsekvenser for fisk.

At projektets overordnede forml er ndret undervejs.

At udledningen vil have en negativ virkning p rekreative interesser.

At udledningen fra kavernerne br betragtes som affald og ikke spildevand.

Jf. Bekendtgrelse nr. 188 af 26. februar 2016.

At fortynding af et forurenet produkt med en uforurenet mngde er en omgelse af gldende

regler.

2. Sagens oplysninger
2.1 Beskrivelse af det ansgte projekt
Energinet.dk A/S har i september 2009 ansgt om miljgodkendelse af lagerudvidelse for Ll. Torup naturgaslager. Gaslageret er etableret i 1986-1995 ved udskylning i salthorste i undergrunden, som nu benyttes
til opbevaring af naturgas. Salthorstene er opstet ved inddampning af havvand for omkring 200 millioner
r siden.
Gaslageret bestr af et underjordisk lager og et overjordisk behandlingsanlg. Det underjordiske lager
bestr af syv kaverner, som er skyllet ud i salthorsten ca. 1.500 m under jordoverfladen. Over hver kaverne findes en kaverneplads med en brndinstallation, som er forbundet til behandlingsanlgget. Det
overjordiske behandlingsanlg bestr af et anlg til indpumpning af gas i det underjordiske lager og et
anlg til udtrk af gassen og tilbagelevering af gassen til transmissionssystemet.
Det ansgte projekt omfattede oprindeligt ogs udskylning af ni nye kaverner, men blev i forbindelse med
Miljstyrelsens og Naturstyrelsens behandling af sagen ndret til kun at omfatte genudskylning af de syv
eksisterende kaverner. Genudskylningen har til forml at sikre ndvendigt sikkerhedsmssigt vedligehold
af de eksisterende kaverner samt at retablere det volumen, som er tabt ved krympning.
Den frste udskylning af kavernerne fandt sted inden vedtagelsen af habitatdirektivet i 1992 og den efterflgende danske udpegning af habitatomrder. Ved den frste udskylning af kavernerne i 1986-1995 blev
der etableret et udskylningsanlg, som Energinet.dk vil benytte til fyldning og efterflgende udskylning af
de syv kaverner. Udskylningsanlgget bestr af to 9 km lange rrledninger mellem Virksunddmningen
og behandlingsanlgget ved Ll. Torup, en pumpestation ved Virksunddmningen og en pumpestation p
behandlingsanlgget. Til genudskylning af kavernerne anvendes vand fra Hjarbk Fjord, som via pumpestationen ved Virksund pumpes gennem den ene rrledning til gaslageret og ned i den pgldende kaverne. Vandet fr saltet i kavernen til at oplses, og dermed udvides lagerkapaciteten. Det mttede saltvand
(brine) pumpes via den anden rrledning tilbage til Virksund, hvor det fortyndes med vand fra Hjarbk
Fjord, inden det ledes ud i Lovns Bredning nord for Virksunddmningen. Udledningen kan indeholde
forskellige salte, suspenderet stof, TOC, glycolforbindelser, metaller (herunder tungmetaller), kulbrinter samt organisk og uorganisk kvlstof og fosfor.
Det ansgte projekt er inddelt i to faser, hvor frste fase er et pilotprojekt (driftstilstand 1), som bestr af
genudskylning af n kaverne ved reduceret skyllehastighed (120 m/time) samt monitering af projektets
miljpvirkning. Anden fase (driftstilstand 2) omfatter genudskylning af de vrige seks kaverner, hvor den
maksimale skyllehastighed er reduceret fra en oprindelig planlagt skyllehastighed p 240 m/time til 120
m3/time svarende til skyllehastigheden for pilotprojektet. Det tager ca. t r at udskylle hver kaverne, og
projektet forventes at strkke sig over syv r.
Driftstilstand 1 (pilotprojektet) med udvidelsen af den frste kaverne er afsluttet. Udvidelse af den anden
kaverne (dvs. den frste kaverne i driftstilstand 2) blev afsluttet i december 2015. Pfyldning af vand i den
tredje kaverne er igangsat. Energinet.dk forventer at starte udledning af fortyndet brine fra den tredje
kaverne i juli 2016 og afslutte udledningen i forret 2017.

2.2 Miljstyrelsens og Naturstyrelsens afgrelser

Miljstyrelsen og Naturstyrelsen har den 28. oktober 2011 truffet afgrelse om miljgodkendelse af og
VVM-tilladelse til udvidelse af Ll. Torup Gaslager. Det fremgr af miljgodkendelsen, at driftstilstand 1 kan
pbegyndes efter forudgende accept fra myndighederne, og at driftstilstand 2 kan pbegyndes efter

fuldfrelse af driftstilstand 1 og efter forudgende accept fra myndighederne. Driftstilstand 1 er som ovenfor nvnt p nuvrende tidspunkt gennemfrt.
Miljstyrelsen pbegyndte i oktober 2014 behandlingen af miljgodkendelsen af den del, som vedrrer
overgang til driftstilstand 2 og vilkr herfor, hvorefter Miljstyrelsen og Naturstyrelsen den 19. december
2014 har truffet afgrelse om tillg til miljgodkendelse af 28. oktober 2011 efter miljbeskyttelseslovens
33, stk. 1, og afgrelse om VVM-tilladelse efter planlovens 11 g vedrrende overgang til driftstilstand
2, herunder tilladelse til direkte udledning af spildevand i form af skyllevand fra kaverner til Lovns Bredning. Tillgget omfatter vilkrsndringer og tilpasninger som flge af Natur- og Miljklagenvnets afgrelse NMK-10-00471 og NMK-34-00135 af 20. december 2013 samt af de indsamlede resultater fra pilotprojektet (driftstilstand 1).
Miljstyrelsen har i afsnit 3 i tillg til miljgodkendelsen bl.a. anfrt:

At det bemrkes, at der i nromrdet iflge sedimentmodellen vil ske en vis ophobning af de modellerede metaller, men at det vurderes, at udledningen kun vil have marginal betydning for de
marinbiologiske forhold samt for omrdets fiskebestande. I forlngelse heraf bemrkes det, at
forgelsen af koncentrationer er modelleret p et konservativt grundlag.

At habitatvurderingen af ophobning af tungmetaller i sedimentet har vist, at det samlet set kan
konkluderes, at koncentrationerne af de udledte tungmetaller til sedimentet ikke vil variere mere
end det, der er observeret i omrdet som naturlig variation.

At det vurderes, at pvirkningen som flge af udledningen vil ske i et s relativt lille omrde, at det
ikke vil pvirke Natura 2000-omrdets integritet som helhed.

At det vurderes, at projektet ikke hindrer en opfyldelse af de relevante vandplaners miljml, og at

retningslinjerne i de relevante vandplaner er opfyldt.

At det vurderes, at Energinet.dk har truffet de ndvendige foranstaltninger til at forebygge og begrnse forureningen ved anvendelse af BAT, og at virksomheden kan drives p stedet uden at pfre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes srbarhed og kvalitet.

Der er i miljgodkendelsen af 28. oktober 2011 stillet vilkr om egenkontrolmlinger af indholdet af

forskellige salte, suspenderet stof, TOC, glycolforbindelser, metaller, kulbrinter, organisk og uorganisk kvlstof, fosfor, samt COD, ilt og pH. Egenkontrolmlingerne skal udfres hver mned, dvs. 12
gange om ret. Der er i miljgodkendelsen opstillet et maksimalt udlederkrav til vandmngde og
salinitet. Samtidig er der opstillet et generelt og et maksimalt udlederkrav til suspenderet stof, COD,
ilt, glycolforbindelser og en rkke metaller.
Vilkr i miljgodkendelsen af 28. oktober 2011 er viderefrt i tillg til miljgodkendelse af 19. december 2014. I tillg til miljgodkendelse af 19. december 2014 er der desuden opstillet nye og
reviderede udlederkrav til en rkke metaller. Samtidig er der stillet krav om, at de frste seks egenkontrolmlinger skal udfres hver 14. dag, og at de efterflgende skal udfres hver mned.
2.3 Natur- og planforhold
Ll. Torup Gaslager er beliggende i landzone ved Ll. Torup i Viborg Kommune i nrheden af Natura 2000omrdet N30 Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre dal, samt Skravad Bk. Udledningen af udskylningsvandet sker direkte til dette Natura 2000-omrde, som omfatter habitatomrde H30
Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre dal, samt Skravad Bk og fuglebeskyttelsesomrderne F14 Lovns Bredning og F24 Hjarbk Fjord, jf. Miljministeriets bekendtgrelse nr. 188 af
26. februar 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesomrder samt
beskyttelse af visse arter.

2.3.1 Natura 2000-plan 2010-2015 for Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre
dal, samt Skravad Bk
Ved afgrelse om henholdsvis tillg til miljgodkendelse og VVM-tilladelse har Natura 2000-plan 201020155 for Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre dal, samt Skravad Bk udgjort
administrationsgrundlaget for de pgldende miljmyndigheder.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-omrdet er en lang rkke naturtyper og arter. De marine habitatnaturtyper omfatter Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Strre lavvandede bugter og vige
(1160), Rev (1170) og den srligt prioriterede naturtype Kystlaguner og strandser (1150). De marint
relaterede arter p udpegningsgrundlaget for habitatomrdet er flodlampret, stavsild, spttet sl og
odder. Det fremgr endvidere af Natura 2000-planen for omrdet, at udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesomrderne er sangsvane, taffeland, troldand, hvinand, blishne, rrdrum, engsnarre, klyde,
hjejle, toppet skallesluger og stor skallesluger.
I Natura 2000-planen er det angivet, at miljfarlige stoffer anses som en trussel for det pgldende
Natura 2000-omrde i form af pvirkninger af naturtyper og arter, der er p udpegningsgrundlaget for
Natura 2000-omrdet. Det fremgr af Natura 2000-planens afsnit om vurdering af bevaringsstatus og
prognose, at prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for de fire marine naturtyper primrt p grund
af stor belastning med nringsstoffer fra oplandet. For habitatnaturtypen Rev (1170) glder, at prognosen desuden er vurderet ugunstig som flge af fiskeri med bundslbende redskaber. Endvidere er prognosen ugunstig eller vurderet ugunstig for taffeland, troldand og blishne p grund af det reducerede fdegrundlag som flge af nringsstofbelastning i Hjarbk Fjord.
Den overordnede mlstning i Natura 2000-planen er, at naturtyperne i Hjarbk Fjord, Lovns Bredning
og de strre ser i omrdet prioriteres at opn en gunstig bevaringsstatus, hvilket bl.a. forudstter en god
vandkvalitet. At opn gunstig bevaringsstatus vil tilfredsstille livbetingelserne for de vigtige forekomster af
trkkende vandfugle som bl.a. sangsvane og troldand.
En af de konkrete mlstninger i Natura 2000-planen for naturtyper og arter er, at de skal have en gunstig bevaringsstatus. Denne konkrete mlstning glder ogs for naturtyper og arter uden tilstandsvurdering og/eller med en ukendt prognose, herunder de marine naturtyper. Det betyder, at tilstanden og det
samlede areal af levestederne for omrdets udpegede arter skal stabiliseres eller ges, sledes at der er
grundlag for de i Natura 2000-planen angivne bestandstal eller, for arter uden bestandstalsml, grundlag
for tilstrkkelige egnede yngle- og fourageringsomrder. Desuden er det en konkret mlstning i Natura
2000-planen, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for sangsvane, engsnarre og vrige ynglefugle ges, sledes at der er tilstrkkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder inden for fuglebeskyttelsesomrdet. Ydermere er det en konkret mlstning, at tilstanden og det samlede areal af levesteder for trkfugle stabiliseres eller ges, sledes at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande p
10.000 taffelnder, 9.000 troldnder, 10.000 toppet skallesluger, 3.000 stor skallesluger, 15.000 blishns
og 400 klyder.
I Natura 2000-plan 2010-2015 anfres endvidere, at Natura 2000-planen er koordineret med Vandplan for
Limfjorden, at tilstanden for vandomrderne iflge Vandrammedirektivet ikke m forringes, og at vandplanens indsatsprogram generelt vil forbedre den eksisterende vandkvalitet i strre ser, vandlb, fjorde og
kystvande. Det fremgr af Natura 2000-planen, at forbedringen sker ved reduktion i tilfrslen af nringsstoffer og miljfarlige stoffer. Det anfres endvidere i Natura 2000-planen, at vandplanens indsatser
forventes at bidrage til at forbedre tilstanden i de vandafhngige habitatnaturtyper og i levestederne for
de arter, der er tilknyttet vand.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/68768/030Plan.pdf

I rapporten om kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper 6 er kriteriet for miljfarlige stoffer i biota og sediment, at koncentrationen skal fastholdes eller mindskes til et fastlagt niveau.

2.3.2 Natura 2000-plan 2016-2021 for Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre
dal, samt Skravad Bk
Natura 2000-plan 2010-2015 er efter afgrelse om henholdsvis VVM-tilladelse og miljgodkendelse
blevet erstattet med den nye Natura 2000-plan 2016-20217, der blev offentliggjort den 20. april
2016.
Iflge Natura 2000-plan 2016-2021 udgr udpegningsgrundlaget for Natura 2000-omrdet en lang
rkke naturtyper og arter. De marine habitatnaturtyper omfatter Vadeflade (1140), Bugt (1160), Rev
(1170) og den srligt prioriterede naturtype Kystlagune (1150). De marine arter omfatter flodlampret, stavsild, spttet sl og odder. Det fremgr endvidere af Natura 2000-planen, at udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesomrderne er sangsvane, taffeland, troldand, hvinand, blishne,
rrdrum, engsnarre, fiskern og plettet rrvagtel.
Den nye plan indebrer en viderefrelse af den tidligere Natura 2000-plans overordnede mlstning
om at skulle opn gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Endvidere er det en overordnet
mlstning, at omrdets kologiske integritet sikres i form af en for naturtypen hensigtsmssig
drift/pleje og hydrologi, en lav nringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder
for arterne. Det anfres endvidere i den nye Natura 2000-plan for omrdet, at de konkrete mlstninger for omrdet fortsat er, at naturtyper og arter p sigt skal opn en gunstig bevaringsstatus.
Endelig fremgr det af den nye Natura 2000-plan, at indsats til bedring af vandkvaliteten i overfladeog grundvand gennemfres som led i vandplanlgningen, ligesom reduktion af kvlstofdeposition
sker gennem husdyrgodkendelsesloven og generelle tiltag til at mindske luftforureningen, og sledes
ikke er en del af Natura 2000-planens indsatsprogram. Dette indebrer, at det nu udelukkende er
Vandplan for Limfjorden, der regulerer indsatsen for en forbedring af vandkvaliteten i omrdet, og i
vrigt indeholder de vandkvalitetsrelaterede mlstninger, som er relevante for Natura 2000-omrdet.

2.3.3 Vandplan 2010-2015 for Limfjorden

I Vandplan for Limfjorden 2010-20158 er det anfrt, at miljmlet for de marine vandomrder i Hovedvandopland Limfjorden er fastsat til 'god kologisk tilstand'. Miljmlet omfatter kologisk og kemisk
tilstand. I miljmlet for kologisk tilstand indgr miljkvalitetskrav for visse miljfarlige forurenende
stoffer. Miljmlet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer,
samt stoffer for hvilke der p fllesskabsniveau er fastsat miljkvalitetskrav (de tidligere Liste 1-stoffer9).
Alle marine vandomrder i hovedvandoplandet skal iflge vandplanen opfylde god kemisk tilstand.

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU, nr.
549. Danmarks Miljundersgelser, Miljministeriet, 2005.
http://naturstyrelsen.dk/media/189262/30_n2000plan_2016-21.pdf

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/66578/1_2_Limfjorden_dec_2011.pdf

Stoffer, der er omfattet af relevante datterdirektiver under Europa-Parlamentet og Rdets direktiv 2006/11/EF
om forurening, der er forrsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fllesskabets vandmilj.

Det fremgr endvidere af vandplanen, at Hjarbk Fjord er en slusefjord, hvor der sker vandudveksling
med Lovns Bredning gennem en sluse i vejdmningen ved Virksund, og omrdet er som flge heraf udpeget som strkt modificeret. Kunstige og strkt modificerede vandomrder defineres i vandplanen som
overfladevand, der som resultat af fysiske ndringer som flge af menneskelig aktivitet, i vsentlig grad
har ndret karakter i forhold til et naturligt plante- og dyreliv. Plante- og dyrelivet i fjorden er iflge vandplanen i hj grad negativt pvirket af den fysiske modifikation.
I vandplanen er der konstateret miljfarlige stoffer i en mngde, der overskrider vandplanens anvendte
vurderingskriterier. Dette glder for tungmetallerne cadmium, bly, nikkel, kobber, zink, arsen og krom,
hvor de mlte niveauer i delomrderne generelt er p et niveau, hvor der er risiko for skadelige biologiske
effekter. Dette glder bde for niveauerne i muslinger og sediment. Indholdet af miljfarlige forurenende
stoffer i vandomrdet kan sledes iflge vandplanen have en negativ indflydelse p bundlevende dyr og
planter10. Indholdet af stofferne i sediment og biota er i vandplanen vurderet i forhold til OSPAR's vejledende kotoksikologiske kriterier (Ecological Assesment Criteria, EAC; OSPAR, 1998). Desuden er de
vurderet i forhold til 75 %- og 90 %-fraktilen for tilsvarende landsdkkende analyser for sediment og
biota, for s vidt der foreligger sdanne vrdier.
Det er i vandplanen angivet, at vandplanens indsatsprogram generelt skal udvirke en ndvendig forbedring
af vandkvaliteten i strre ser, vandlb, fjorde og kystvande. Forbedringen skal blandt andet ske ved
reduktion i tilfrslen af nringsstoffer og miljfarlige stoffer fra oplandet til fjorden. Det fremgr ydermere
af vandplanen, at konkrete vandomrder er tildelt indsatskategori 2 og 3 p baggrund af overskridelser af
midlertidige vurderingskriterier for enkelte stoffer11. Dette er blandt andet sket p baggrund af de fundne
niveauer af kobber i muslinger samt metallerne arsen, cadmium og nikkel i sediment 12.
Det fremgr endelig af vandplanen, at vandomrder med en kendt betydende belastning fra punktkilder
placeres i kategori 2 'under observation'. I de resterende omrder, dvs. Halkr Bredning samt Skive Fjord,
Lovns og Risgrde Bredning, Hjarbk Fjord og omrdet vest for Mors, kan den kemiske tilstand ikke
vurderes p grund af manglende data, og den kemiske tilstand er dermed ukendt i disse omrder.
I Natura 2000-plan 2010-2015 anfres, at denne plan er koordineret med vandplanen, og at tilstanden for
vandomrderne iflge Vandrammedirektivet ikke m forringes, og at vandplanens indsatsprogram generelt
skal udvirke en ndvendig forbedring af den eksisterende vandkvalitet i strre ser, vandlb, fjorde og
kystvande. Forbedringen skal ske ved reduktion i tilfrslen af nringsstoffer og miljfarlige stoffer. Det
anfres endvidere i Natura 2000-planen, at vandplanens indsatser forventes at bidrage til at forbedre
tilstanden i de vandafhngige habitatnaturtyper og i levestederne for de arter, der er tilknyttet vand.

2.3.4 Forslag til Vandomrdeplan 2015-2021 for Vandomrdedistrikt Jylland og Fyn13

I forslag til 2. generations vandomrdeplaner er den kemiske og kologiske tilstand for miljfarlige
forurenende stoffer vurderet p baggrund af dels EU-fastsatte og dels nationalt fastsatte miljkvali-

10

Jf. Vandplanens s. 160-161

11

P baggrund af tilstandsvurderingen og vurdering af evt. kilder til stoftilfrsel er kystvandene inddelt i fire
indsatskategorier. Kategori 1 omfatter "Vandomrder uden problem", kategori 2 omfatter "Vandomrder under
observation", Kategori 3 vedrrer "Vandomrder med behov for stofbestemt indsats" og kategori 4 omfatter
"Vandomrder med ukendt tilstand/belastning".

12

Jf. s. 210 ff. og tabel 2.3.10. i Vandplanen.

13

http://naturstyrelsen.dk/media/131390/vandomraadeplan-jylland-og-fyn.pdf

tetskrav i bekendtgrelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljkvalitetskrav for vandomrder og krav
til udledning af forurenende stoffer til vandlb, ser eller havet14.
Miljkvalitetskrav, for bde de nationalt fastsatte miljfarlige forurenende stoffer i bekendtgrelsens
bilag 2 og de EU-fastsatte miljfarlige forurenende stoffer i bekendtgrelsens bilag 3, er overvejende
fastsat for stoffers koncentration i vand, mens der i mindre omfang er fastsat miljkvalitetskrav for
stoffers koncentration i organismer (fisk og muslinger) og sediment. Da overvgningen af miljfarlige
forurenende stoffer, herunder tungmetaller, ofte vurderes at kunne gennemfres mere hensigtsmssigt i sediment, fisk eller muslinger, har en rkke af disse miljkvalitetskrav ikke kunne anvendes i
vandomrdernes tilstandsvurdering.
Forslag til vandomrdeplan findes dels som et plandokument og dels p MiljGIS-kort. Det fremgr
af MiljGIS-kortet, som viser vandomrdernes tilstand15, at:
-

den kemiske tilstand, vurderet ud fra EU-fastsatte miljkvalitetskrav for vand og biota i Lovns
Bredning og Hjarbk Fjord, er god. Den kemiske tilstand i sedimentet er vurderet at have en
ukendt tilstand.
den kologiske tilstand for miljfarlige forurenende stoffer, vurderet ud fra nationalt fastsatte
miljkvalitetskrav for vand, biota og sediment i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord, er ukendt.

Det fremgr af forslag til vandomrdeplanen, at de miljfarlige forurenende stoffer, der konkret er
anvendt i vurderingen af den kemiske tilstand i de marine omrder i vandomrdedistriktet Jylland og
Fyn, er benz(a)pyren, fluoranthen og dioxiner i muslinger, og kvikslv, BDE (bromerede diphenylethere/flammehmmere), PFOS (perfluoroctansulfonsyre), dioxiner og hexachlorbenzen i fisk.

2.3.5 Viborg Kommunes naturhandleplan

De kommunale myndigheder har p baggrund af Natura 2000-plan 2010-2015 og vandplanen defineret miljfarlige stoffer som en trussel i deres naturhandleplan16 for det pgldende Natura 2000-omrde.
Den kommunale indsats vil p baggrund af planerne overvejende dreje sig om at begrnse tilfrslen
af nringsstoffer til naturtyperne, sikre hensigtsmssig hydrologi og sikre velegnede levesteder for
alle arter p udpegningsgrundlaget.
Det anfres endvidere i handleplanen, at indsatsen for hovedparten af arterne p udpegningsgrundlaget vil ske gennem den generelle naturtypeindsats for lysbne naturtyper og skovnaturtyper, og at
det forventes, at tilstanden og det samlede areal af levesteder stabiliseres eller ges sledes, at der
er grundlag for planens langsigtede bestandstal for fuglene eller grundlag for tilstrkkelige egnede
yngle- og fourageringsmuligheder for de vrige arter.

2.4 Habitatvurdering
I Naturstyrelsens notat af 9. december 2014 vedrrende opflgning p Natur- og Miljklagenvnets
afgrelse, har Naturstyrelsen p baggrund af Natur- og Miljklagenvnets afgrelse af 20. december
2013 bl.a. gennemfrt en modellering af et rs sedimentation af arsen, bly, cadmium, kvikslv og stronti14

Jf. nu bekendtgrelse nr. 1725 af 16. december 2015 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandlb,
ser eller havet, samt bekendtgrelse nr. 439 af 19. maj 2016 om fastlggelse af miljml for vandlb, ser,
overgangsvande, kystvande og grundvand.

15
16

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv2h2014
http://kommune.viborg.dk/Borger/Natur,-miljoe-og-affald/Mose,-hede-og-andre-arealer/Natura2000/Naturhandleplaner

um som flge af kaverneudskylningen17. Naturstyrelsen har p baggrund af modelresultaterne beregnet

koncentrationen af de nvnte metaller efter syv rs udledning p to stationer i Lovns Bredning henholdsvis 200 m (P7) og 1.000 m (P6) fra udledningen, se tabel herunder.
Parameter

Hjest mlte konc.

p P7
Modelleret
merkonc. P7
Konc. efter 7
udskylninger P7
Modelleret
merkonc. P6
Konc. efter 7
udskylninger P6
Nedre aktionsniveau,
Bek 32

Arsen

Bly

Cadmium

Kvikslv

Strontium

mg/Kg TS

mg/Kg TS

mg/Kg TS

mg/Kg TS

mg/Kg TS

6,1

20

0,68

0,05

116

0,038

0,49

0,026

0,0086

35

6,4

23,4

0,86

0,11

361

0,005

0,064

0,0034

0,0011

4,54

6,1

20,5

0,7

0,06

148

20

40

0,4

0,25

Ophobning af tungmetaller i sedimentet i Lovns Bredning iflge sedimentmodellen i nromrdet (P7) og p en station
(P6) 1.000 m fra udledning. Tabellen er fra Naturstyrelsens notat af 9. december 2014 vedr. opflgning p Natur- og
Miljklagenvnets afgrelse. Den anfrte forkortelse Bek 32 antages at henvise til bekendtgrelse nr. 32 af 7. januar
2011 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning)18. Det anvendte Nedre aktionsniveau findes i Vejledning
nr. 9702 af 20. oktober 2008 om dumpning af optaget havbundsmateriale klapning.

Naturstyrelsen har derefter foretaget en vurdering af de supplerende beregninger og miljvurderinger

vedrrende sediment, biota, fiskebestande samt Natura 2000-omrdet. P baggrund af dette har Miljstyrelsen i sit tillg til miljgodkendelse af 19. december 2014 vurderet, at driftstilstand 2 kan igangsttes.
Vurderingen af udledningens pvirkning af Natura 2000-omrdet, som er gennemfrt i forbindelse med
VVM-processen, er suppleret med ny viden om sedimentation og ophobning af metaller. Samlet set konkluderes det, at koncentrationerne af de udledte tungmetaller til sedimentet ikke vil variere mere end det, der
er observeret i omrdet som naturlig variation. Den naturlige variation er bl.a. betinget af influx af
havvand fra Vesterhavet, som ogs indeholder de metaller, der er lagt vgt p i habitatvurderingen. I den
sammenhng anfrer Naturstyrelsen, at strontium er den femte mest forekommende metalion i havvand
og kan forekomme i koncentrationer op til 14 mg/L. Det anfres endvidere, at der i nromrdet iflge
sedimentmodellen vil ske en vis ophobning af de modellerede tungmetaller, men det vurderes samtidig, at
17

Ll. Torup Gaslager. Vedligeholdelsesprojekt. Sedimentation af visse metaller. Rambll, juni 2014.

18

Nu bekendtgrelse nr. 1130 af 23. september 2015 om bypass, nyttiggrelse og klapning af optaget havbundsmateriale.

udledningen kun vil have marginal betydning for de marinbiologiske forhold samt for omrdets fiskebestande. Det bemrkes i den forbindelse i Naturstyrelsens notat, at forgelsen af koncentrationer er modelleret p et konservativt grundlag.
Der lgges desuden vgt p, at udledningen fra hele projektet ikke vil give anledning til en ophobning i sedimentet, der overskrider klapvejledningens19 nedre aktionsniveau for arsen, bly og kvikslv.
For cadmium, hvor dette niveau er overskredet i nromrdet, er det vurderet, at den ophobning,
som udledningen vil kunne give anledning til, ligger inden for den naturlige variation.
Det fremgr endvidere af Naturstyrelsens notat, at pvirkningen vil ske i et s relativt lille omrde, at det
ikke vil pvirke Natura 2000-omrdets integritet som helhed. De marine naturtyper i Natura 2000-omrdet
udgr i alt ca. 94 km, og sedimentationsomrdet vil udgre ca. 1,8 % af det samlede areal.

2.4.1 Miljovervgning
Naturstyrelsen har i VVM-tilladelse af 28. oktober 2011 stillet vilkr om, at Energinet.dk skal gennemfre et
overvgningsprogram til belysning af eventuelle konsekvenser i Hjarbk Fjord og Lovns Bredning som
flge af vandindtaget fra Hjarbk Fjord og udledningen til Lovns Bredning. VVM-tilladelsen indeholder
desuden vilkr til indholdet og omfanget af overvgningsprogrammet.
Naturstyrelsen har i VVM-tilladelse af 19. december 2014 til fase 2 af projektet suppleret overvgningsprogrammet og stillet vilkr til et udvidet prvetagningsprogram.
Naturstyrelsen anfrer i deres notat af 9. december 2014, at til det udvidede prvetagningsprogram har
DCE, Aarhus Universitet, ydet rdgivning. Programmet omfatter bl.a. muslingeprver, der analyseres for
lipid, trstof, slv, arsen, bor, cadmium, krom, kobber, kvikslv, nikkel, bly, tin, strontium, uran, vanadium
og zink. Endvidere skal lngde og vgt samt observationer foretaget under dissekeringen om forekomst
og strrelse af gonader (knsorganer) noteres. Programmet vil iflge DCE kunne detektere en 20 %
ndring af koncentrationen af metaller i muslinger med 80 % sikkerhed, og programmet er baseret p en
sammenligning af en fr- og undersituation samt et potentielt pvirket omrde og et referenceomrde.
Fr udledningen igangsttes, skal der udtages muslingeprver p fire fastlagte stationer. Prverne udtages tre gange over en given tidsperiode (optimalt over en tre mneders periode med n prvetagning pr.
mned). Muslingeprverne udtages i to strrelsesklasser (30-40 og 40-50 mm) med de samme strrelsesklasser reprsenteret p alle stationer, og med to delprver af den lille strrelsesklasse og en delprve af
den store strrelsesklasse. Dette program udfres kun n gang og vil udgre referencen for alle de efterflgende udskylninger. Under hver udskylning udfres samme prvetagningsprogram en gang om mneden, dog minimum fire gange i lbet af udskylningsperioden.
Der kan dog efter Naturstyrelsens vurdering afviges fra dette, hvis en udskylning mod forventning kan
gennemfres p kun to mneder. I s fald er det tilstrkkeligt at gennemfre tre prvetagninger. Desuden udfres programmet n gang tidligst 14 dage efter, udskylningen er stoppet. Denne efterprvetagning
skal udfres p samme rstid som fr-programmet.
Prvetagningsprogrammet omfatter endvidere sedimentovervgning i omrdet. Programmet vil iflge
Naturstyrelsen ikke vre statistisk sikkert, men vil kunne detektere kraftige stigninger i metalkoncentrationerne (effektstrrelse > 100 %) og vil p den mde kunne supplere muslingeprogrammet. Overvgningen
skal indeholde en halvrlig bestemmelse af sedimentets indhold af slv, aluminium, arsen, cadmium, krom,
kobber, kvikslv, lithium, nikkel, bly, zink samt TOC, trstof og gldetab. Der skal udtages dobbelte delprver p de stationer, som er anvendt i forbindelse med pilotprojektet.

19

Vejledning nr. 9702 af 20. oktober 2008 om dumpning af optaget havbundsmateriale klapning.

10

De anvendte analysemetoder skal flge de tekniske anvisninger for det nationale overvgningsprogram.
Endvidere skal detektionsgrnserne for stofferne flge de, der anvendes i forbindelse med det nationale
overvgningsprogram. Der skal ske en lbende afrapportering af data p Energinet.dk's hjemmeside, og
der skal efter udskylningen af hver kaverne afleveres en rapport, hvor de indsamlede data vurderes i henhold til DCEs rapport om statistiske vurderinger i forbindelse med Ll. Torup overvgningsprogram af 31.
oktober 2014. Den statistiske behandling af data skal vurderes af en af Naturstyrelsen godkendt rdgiver.
Endvidere skal data vurderes i henhold til kravene i omrderne i de til enhver tid gldende relevante planer og bekendtgrelser.
Naturstyrelsen anfrer endeligt i deres notat af 9. december 2014, at det samlet vurderes, at virksomheden har truffet de ndvendige foranstaltninger til at forebygge og begrnse forureningen ved anvendelse
af BAT, og at virksomheden kan drives p stedet uden at pfre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes srbarhed og kvalitet.

2.5 Tidligere nvnsafgrelse fra december 2013

Natur- og Miljklagenvnet traf den 20. december 2013 afgrelse om miljgodkendelse og VVM-tilladelse til udvidelse af Ll. Torup Gaslager med udledning af brine til Limfjorden. I afgrelsen fandt
nvnet ikke, at der var redegjort for, om der ville ske en ophobning af tungmetaller i sedimentet fra den
udledte brine. Nvnet mente derfor ikke, at der p det foreliggende grundlag kunne tages endelig stilling
til, hvorvidt projektets fase 2 i sig selv eller i sammenhng med vrige udledninger af tungmetaller til
omrdet, indebar en risiko for skade p Natura 2000-omrdets integritet.
Natur- og Miljklagenvnet konstaterede i afgrelsen:
"- at miljgodkendelsens tilladelse til udledning af fortyndede brine fra udskylning af kaverne i

Ll. Torup vil give mulighed for en get forurening med tungmetaller, som muligvis kan ophobes
i sediment og biota,
- at kvikslv, cadmium, bly og arsen er farlige miljgifte,
- at udskylningen af den fortyndede brine sker til Lovns Bredning, som er Natura 2000-omrde,
- at Natura 2000-omrdet omfatter flere arter og naturtyper, der er i ugunstig bevaringsstatus,
og
- at sedimentet i det marine omrde har et indhold af arsen, cadmium og nikkel, som er over
den af OSPAR fastsatte koncentration, hvor der er risiko for skadelige biologiske effekter.
Nvnet finder ikke, at der er redegjort for, om der sker en ophobning i sedimentet af tungmetaller fra den udledte brine. Nvnet lgger i denne forbindelse vgt p, at udledningen af
tungmetaller mngdemssigt kan vre af en strrelsesorden, der kan udgre en vsentlig
del af de tungmetaller, der tilfres omrdet, p trods af at koncentrationerne af de udledte
tungmetaller overholder vandkvalitetskravene.
P den baggrund mener nvnet ikke, at der p det foreliggende grundlag kan tages endelig
stilling til, hvorvidt projektets fase 2 i sig selv eller i sammenhng med vrige udledninger af
tungmetaller til omrdet, indebrer en risiko for skade p Natura 2000-omrdets integritet.
Nvnet finder, at en sdan stillingtagen m forudstte, at der p baggrund af modelberegninger foretages en nrmere vurdering af, om tungmetallerne sedimenterer og ophobes i Natura
2000-omrdet. Modelberegningerne og vurderingen skal foretages, fr der gives tilladelse til
overgang til projektets driftstilstand 2 (fase 2). Vurderingen skal vise, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan udelukkes, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesomrdes integritet under hensyn til bevaringsmlstningen for dette.

11

Dette indebrer samtidig, at styrelsernes afgrelse om overgang til driftstilstand 2 m trffes

som egentlige afgrelser efter henholdsvis miljbeskyttelsesloven og planloven med vejledning
om klageadgang til Natur- og Miljklagenvnet."
Natur- og Miljklagenvnet konstaterede endvidere i afgrelsen:

Under henvisning til det, der er anfrt ovenfor om omfanget og karakteren af tungmetaludledningen til Lovns Bredning, skal nvnet endvidere prcisere, at det flger af svel vandkvalitetsbekendtgrelsens20 13 som af miljbeskyttelseslovens godkendelsesregler, at forurening i forbindelse
med udledning af brinen til Lovns Bredning skal begrnses ved hjlp af bedste tilgngelige teknik.
Det betyder, at hvis det ivrksatte pilotforsg med MetClean-anlgget viser, at det er teknisk og
konomisk muligt at reducere indholdet af kvikslv, cadmium, bly og vrige tungmetaller i brinen, s
skal en sdan reduktion gennemfres som betingelse for myndighedernes accept af projektets overgang til fase 2.

3. Natur- og Miljklagenvnets bemrkninger

I sagens behandling har deltaget Natur- og Miljklagenvnets medlemmer: cand. jur. Pernille Christensen
(formand), kotoksikolog K. Ole Kusk, marinbiolog Jan Frydensberg Nicolaisen, civilingenir Uffe Snderhousen og marinbiolog Stig Helmig (beskikkede medlemmer).
Miljstyrelsen har truffet afgrelse om godkendelse efter miljbeskyttelseslovens 33, stk. 1, og givet
tilladelse til direkte udledning af spildevand i form af skyllevand fra kaverner til Lovns Bredning, som er en
del af Natura 2000-omrde nr. 30. Miljgodkendelsen vedrrer projektets driftstilstand 2; det vil sige
udledning af spildevand fra seks af de i alt syv kaverner.
Det flger af habitatbekendtgrelsens 6 og 7, at der, fr der trffes en afgrelse om godkendelse efter
miljbeskyttelseslovens 33, skal foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med
andre planer og projekter, kan pvirke et Natura 2000-omrde vsentligt. Hvis vurderingen viser, at
projektet kan pvirke et Natura 2000-omrde vsentligt, skal der foretages en nrmere konsekvensvurdering af projektets virkninger p Natura 2000-omrdet under hensyn til bevaringsmlstningen for det
pgldende omrde.
P grund af projektets mulige pvirkning af Natura 2000-omrdet er der gennemfrt en konsekvensvurdering. Et vsentligt klagepunkt er, om konsekvensvurderingen er tilstrkkelig, og om den p baggrund af
bedste videnskabelig viden har dokumenteret, at projektet ikke skader Natura 2000-omrdet.
Det bemrkes, at Natur- og Miljklagenvnet ved afgrelsen af 20. december 2013, som nvnt ovenfor,
konstaterer, at en nrmere vurdering af, hvorvidt projektets fase 2 i sig selv eller i sammenhng med
vrige udledninger af tungmetaller til omrdet, indebrer en risiko for skade p Natura 2000-omrdets
integritet, skal foretages, fr der gives tilladelse til overgang til projektets driftstilstand 2.
I det flgende gennemgs frst det retlige grundlag for meddelelse af godkendelsen efter miljbeskyttelseslovens 33.
Dernst behandles sprgsmlet, om habitatvurderingen er tilstrkkelig, fordi dette er en forudstning for
meddelelse af godkendelsen, og fordi klagerne har pstet, at habitatvurderingen ikke er tilstrkkelig.
20

Dagldende bekendtgrelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljkvalitetskrav for vandomrder og krav til
udledning af forurenende stoffer til vandlb, ser eller havet, som nu er erstattet af bekendtgrelse nr. 1725
af 16. december 2015 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandlb, ser eller havet, samt bekendtgrelse nr. 439 af 19. maj 2016 om fastlggelse af miljml for vandlb, ser, overgangsvande,
kystvande og grundvand.

12

Den mulige pvirkning af Natura 2000-omrdet kan ske p grund af udledning/udskylning af spildevand,
der kan pvirke Natura 2000-omrdets udpegningsgrundlag; dels ved pvirkning af saliniteten, dels p
grund af indhold af miljfarlige stoffer.

3.1 Det retlige grundlag

3.1.1 Miljbeskyttelsesloven
Miljstyrelsens afgrelse af 19. december 2014 om tillg til miljgodkendelse af 28. oktober 2011 af
udvidelse af Energinet.dk's Naturgaslager ved Ll. Torup er meddelt i medfr af miljbeskyttelseslovens 33, stk. 1, der har flgende ordlyd:

33. Virksomheder, anlg eller indretninger, der er optaget p den i 35 nvnte liste
(listevirksomhed), m ikke anlgges eller pbegyndes, fr der er meddelt godkendelse heraf.
Listevirksomhed m heller ikke udvides eller ndres bygningsmssigt eller driftsmssigt,
herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, p en mde, som indebrer forget forurening, fr udvidelsen eller ndringen er godkendt.
Den i miljbeskyttelseslovens 35 nvnte liste fremgr af bilag 1 og 2 til godkendelsesbekendtgrelsen21. Naturgaslagre, dvs. anlg for indvinding eller lagring af naturgas og gas, herunder p de
kystnre dele af sterritoriet, er optaget under listepunkt C 206 i bilag 2 (tidligere listepunkt C102).
Miljstyrelsen er godkendende og tilsynsfrende myndighed, jf. godkendelsesbekendtgrelsens 5,
stk. 2.

3.1.2 Planloven VVM

Miljcenter rhus' afgrelse af 22. januar 2008 om, at naturgaslageret er VVM-pligtigt, er meddelt i
medfr af planlovens 11 g, stk. 1, der har flgende ordlyd:

11 g. Enkeltanlg, der m antages at pvirke miljet vsentligt, m ikke pbegyndes, fr

der er udarbejdet en redegrelse for anlggets miljmssige konsekvenser (VVM-pligt).
Anlg oplistet p VVM-bekendtgrelsens22 bilag 1 er VVM-pligtige, og kan som flge heraf frst
pbegyndes, nr den kompetente myndighed skriftligt har meddelt en VVM-tilladelse til at pbegynde
anlgget efter en vurdering af anlggets virkning p miljet (VVM-procedure).
Oplaget af naturgas over 200 tons var omfattet af 5 i dagldende bekendtgrelse nr. 1666 af 14.
december 2006 om kontrol med risikoen for uheld med farlige stoffer (risikobekendtgrelsen), og var
dermed optaget p bilag 1, punkt 26 i dagldende bekendtgrelse nr. 1335 af 6. december 2006 om
vurdering af visse offentlige og private anlgs virkning p miljet (VVM) i medfr af lov om planlgning (VVM-bekendtgrelsen). Naturgaslagret var sledes omfattet af VVM-pligt.
Naturstyrelsen meddelte den 19. december 2014 VVM-tilladelse til fase 2 af genudskylningen af
naturgaslageret ved Ll. Torup. VVM-tilladelsen blev meddelt i medfr af dagldende 2, stk. 4, nr.
2, i henhold til bestemmelserne i 9, stk. 1, jf. 3, stk. 1, i dagldende bekendtgrelse nr. 1510 af

21

Bekendtgrelse nr. 1447 af 2. december 2015 om godkendelse af listevirksomhed.

22

Bekendtgrelse nr. 1832 af 16. december 2015 om vurdering af visse offentlige og private anlgs virkning
p miljet (VVM) i medfr af lov om planlgning.

13

15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlgs virkninger p miljet (VVM) i
medfr af lov om planlgning.
Den dagldende bekendtgrelses 2, stk. 4, nr. 2, der svarer til bestemmelsen i 2, stk. 8, nr. 2, i
den nugldende VVM-bekendtgrelse, havde flgende ordlyd:

Et anmeldt anlg m ikke pbegyndes, fr kommunalbestyrelsen eller Naturstyrelsen henholdsvis Miljstyrelsen skriftligt
[]
2) har meddelt tilladelse (VVM-tilladelse) til at pbegynde anlgget efter en vurdering af anlggets virkning p miljet (VVM-procedure) i henhold til bestemmelserne i 9, stk. 1, jf. 3, stk. 1
eller 2.

3.1.3 Habitatbekendtgrelsen - projektafgrnsning

Inden der trffes afgrelse om VVM-tilladelse efter planlovens 11 g samt afgrelse om miljgodkendelse efter miljbeskyttelseslovens 33, skal der gennemfres en vurdering af, om projektet i sig
selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan pvirke et Natura 2000-omrde vsentligt, jf. habitatbekendtgrelsens23 6, stk. 1, jf. 7, stk. 1, nr. 1, og stk. 7, nr. 6.
Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan pvirke et Natura 2000-omrde vsentligt, skal der
gennemfres en konsekvensvurdering af projektets virkninger p Natura 2000-omrdet under hensyn
til bevaringsmlstningen for det pgldende omrde, jf. habitatbekendtgrelsens 6, stk. 2, 1.
pkt. Viser konsekvensvurderingen, at projektet vil skade Natura 2000-omrdet, kan der ikke meddeles godkendelse til det ansgte, jf. habitatbekendtgrelsens 6, stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelsen i habitatbekendtgrelsens 6 implementerer bl.a. habitatdirektivets24 artikel 6, stk. 3,
der har flgende ordlyd:

Stk. 3. Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller ndvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter
kan pvirke en sdan lokalitet vsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger p lokaliteten under hensyn til bevaringsmlstningerne for denne. P baggrund af konklusionerne af
vurderingen af virkningerne p lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente
nationale myndigheder frst deres tilslutning til en plan eller et projekt, nr de har sikret sig,
at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og nr de - hvis det anses for ndvendigt - har
hrt offentligheden.
EU-domstolen fortolker bestemmelsen sledes, at myndigheden skal foretage en vurdering af, om
det kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan pvirke opnelse af gunstig bevaringsstatus for det udpegede omrde vsentligt, herunder om bevaringsstatus for de arter og/eller naturtyper, som omrdet er udpeget for at beskytte (kaldet udpegningsgrundlaget), vil blive pvirket vsentligt. Hvis en sdan pvirkning p baggrund af objektive kriterier
ikke kan udelukkes, skal der, sfremt projektet nskes fremmet, gennemfres en nrmere vurdering
(konsekvensvurdering). Denne vurdering skal omfatte alle aspekter af projektet, som kan pvirke

23

Bekendtgrelse nr. 188 af 26. februar 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesomrder samt beskyttelse af visse arter.

24

Rdets direktiv 92/43/EF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

14

den omhandlede lokalitet, og vurderingen skal udfres p baggrund af den bedste videnskabelige viden p omrdet.
Det betyder, at der kun kan gives tilladelse, sfremt der er opnet vished for, at aktiviteten ikke har
en vsentlig skadelig virkning for den omhandlede lokalitet. Dette vil vre tilfldet, nr det ud fra
et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastsls, at projektet ikke har skadelige virkninger
p den omhandlede lokalitets integritet25.
EU-domstolen har endvidere fastslet, at en vurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,
ikke kan anses for tilstrkkelig, sfremt den indebrer mangler og ikke indeholder fuldstndige,
prcise og endelige konstateringer og konklusioner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl
for s vidt angr virkningerne af de arbejder, som er ptnkt i den omhandlede lokalitet26.
I habitatvejledningen27 anfres i overensstemmelse med EU-domstolens fortolkning af habitatdirektivets regler, at udtrykket 'vsentligt' skal fortolkes objektivt, men at det samtidig ogs skal ses i
forhold til de lokale milj- og naturforhold, herunder baggrundsbelastning, i det konkrete Natura
2000-omrde. Bevaringsmlstningerne sammenholdt med konkrete oplysninger om omrdet er
vigtige for at kunne vurdere, hvornr en pvirkning kan anses for at vre vsentlig i det enkelte
udpegede habitatomrde. Hvad der kan pvirke t omrde vsentligt, har ikke ndvendigvis samme
indvirkning p et andet omrde. Dertil er nogle naturtyper meget srbare over for pvirkninger,
mens andre er mere robuste og retablerer sig hurtigere. Tilsvarende stiller de beskyttede arter forskellige krav til levestederne, og deres robusthed i forhold til pvirkninger er heller ikke ens. Habitatvejledningen anfrer, at der ikke i domstolspraksis eller i EU-Kommissionens vejledning findes en
yderligere afklaring af, hvad der er vsentligt. Det m imidlertid utvivlsomt vre en vsentlig
pvirkning, hvis den kan f betydning nationalt, f.eks. ved at skade sjldne arter eller naturtyper.
Det anfres endvidere i habitatvejledningen, at forsigtighedsprincippet indebrer, at hvis der er
videnskabelig tvivl om skadevirkninger, dvs. at skade ikke kan udelukkes, skal denne tvivl komme
Natura 2000-omrdet til gode. Hensynet til de udpegede omrder skal sledes vgtes hjest. Endvidere fremgr det, at forsigtighedsprincippet anvendes f.eks. i tilflde, hvor videnskabelige oplysninger er ufuldstndige, forelbige eller usikre samt i tilflde, hvor en forelbig videnskabelig vurdering viser, at der er risiko for eventuelle skadelige indvirkninger p arter eller naturtyper.

3.1.4 Habitatbekendtgrelsen mulighed for at fravige beskyttelsen i helt srlige tilflde

Det flger af habitatbekendtgrelsens 9, som blandt andet implementerer habitatdirektivets artikel
6, stk. 4, at myndigheden kan meddele godkendelse til et ansgt projekt, selvom vurderingen efter
habitatbekendtgrelsens 6 viser, at projektet vil skade et Natura 2000-omrde. Dette kan alene
ske, nr der foreligger bydende ndvendige hensyn til vsentlige samfundsinteresser, herunder af
social eller konomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ lsning. Dette forudstter, at der
trffes alle ndvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhngen i Natura
2000-omrdet bevares, og at EU-Kommissionen skal underrettes om, hvilke kompensationsforanstaltninger der trffes.
Sfremt projektet medfrer skade p lokalitetens integritet, og det alligevel gennemfres, er myndigheden sledes forpligtet til at g frem efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4. Projektet kan i s fald
25

Dom C-127/02 af 7. september 2004 (Hjertemuslingedommen) og C-404/09 (Europa-Kommissionen mod

Spanien).

26

Dom C-404/09 (Europa-Kommissionen mod Spanien) og C-521/12 af 14. maj 2014.

27

Vejledning til bekendtgrelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesomrder samt beskyttelse af visse arter af 21. juni 2011.

15

kun gennemfres, hvis de kvalificerede betingelser i stk. 4 er opfyldt, og EU-Kommissionen i den forbindelse underrettes om, hvilke kompensationsforanstaltninger der trffes, samt at disse kompensationsforanstaltninger ivrksttes forud for den ansgte aktivitet.

3.1.5 Klapvejledning
Klapvejledningen28 vedrrer bortskaffelse af materiale, der opgraves fra havne og sejlrender, ved
dumpning p en egnet plads p havet. Vejledningen indeholder vejledende aktionsniveauer for metalindhold i klapningsmateriale.
Afgrelsesmyndighederne har i forbindelse med henholdsvis VVM-tilladelsen, konsekvensvurderingen
og miljgodkendelsen anvendt disse aktionsniveauer analogt med grnsevrdier (kvalitetskriterier)
for spildevand.

3.1.6 OSPAR-konventionen
Oslo- og Pariskonventionen (OSPAR-konventionen) vedrrer beskyttelse af Nordst Atlanten mod
forurening fra kilder p land og ved dumpning fra skibe og fly. Danmark implementerer lbende
relevante OSPAR-anbefalinger og -beslutninger gennem nationale initiativer og lovgivning, ssom
vand- og naturplaner, samt havstrategier.

3.1.7 HELCOM-konventionen
HELCOM-konventionen (sterskonventionen) vedrrer beskyttelse af havmiljet i stersomrdet
mod alle forureningskilder, svel landbaserede som stammende fra skibe og luften. Danmark deltager i den mellemstatslige kommission, Helsinki-kommissionen (HELCOM), som arbejder for beskyttelse af det marine milj i stersen.

3.2 Natura 2000

3.2.1 Natura 2000-planer og Vandplan for Limfjorden

Som beskrevet i afsnit 2.3.1 og 2.3.2 bestr Natura 2000-omrde N30 af et habitatomrde (H30) og
to fuglebeskyttelsesomrder (F14 og F24). Lovns Bredning og Hjarbk Fjord udgr den marine del af
omrdet. De marine habitatnaturtyper i Natura 2000-omrdets udpegningsgrundlag, omfatter Vadeflade
(1140), Bugt (1160), Rev (1170) og den srligt prioriterede naturtype Kystlagune (1150). De marine arter
p udpegningsgrundlaget for habitatomrdet er flodlampret, stavsild, spttet sl og odder. P udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesomrderne er sangsvane, taffeland, troldand, hvinand, blishne, rrdrum, engsnarre, fiskern og plettet rrvagtel.
I Natura 2000-planen for 2010-2015 er det angivet, at miljfarlige stoffer anses som en trussel for det
pgldende Natura 2000-omrde i form af pvirkninger af naturtyper og arter, der er p udpegningsgrundlaget. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for de fire marine naturtyper og taffeland,
troldand og blishne.
Den overordnede mlstning i Natura 2000-planen er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus
for naturtyperne i Hjarbk Fjord, Lovns Bredning og de strre ser i omrdet. Natura 2000-planen for
2016-2021 indebrer en viderefrelse af den tidligere Natura 2000-plans overordnede mlstning,
om at skulle opn gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Endvidere er det en overordnet
28

Vejledning nr. 9702 af 20. oktober 2008 om dumpning af optaget havbundsmateriale klapning.

16

mlstning, at omrdets kologiske integritet sikres i form af en for naturtypen hensigtsmssig

drift/pleje og hydrologi, en lav nringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder
for arterne. Det anfres endvidere, at de konkrete mlstninger for omrdet fortsat er, at naturtyper
og arter p sigt skal opn en gunstig bevaringsstatus.
I Vandplan for Limfjorden 2010-2015 er der i vandomrdet konstateret miljfarlige stoffer i en mngde,
der overskrider de fastlagte grnsevrdier. Dette glder for tungmetallerne cadmium, bly, nikkel, kobber, zink, arsen og krom, hvor de mlte niveauer i delomrderne generelt er p et niveau, hvor der er
risiko for skadelige biologiske effekter. Dette glder bde for niveauerne i muslinger og sediment.
I Lovns Bredning og Hjarbk Fjord er det de fundne niveauer af kobber i muslinger og de fundne niveauer af arsen, cadmium og nikkel i sediment, der er over vandplanens anvendte vurderingskriterier for
stofferne. Indholdet af miljfarlige forurenende stoffer i vandomrdet kan sledes iflge vandplanen have
en negativ indflydelse p bundlevende dyr og planter. Stofferne udgr derfor en trussel for opnelse af
gunstig bevaringsstatus i de marine naturtyper i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord.
Det er i vandplanen angivet, at vandplanens indsatsprogram generelt vil forbedre den eksisterende vandkvalitet i strre ser, vandlb, fjorde og kystvande. Forbedringen sker ved reduktion i tilfrslen af nringsstoffer og miljfarlige stoffer fra oplandet til fjorden.

3.2.2 Aktuel status for habitatomrdet

Som det fremgr af vandplanen, er der i konkrete vandomrder konstateret overskridelser af vandplanens vurderingskriterier for enkelte stoffer, herunder kobber i muslinger samt metallerne arsen,
cadmium og nikkel i sediment.
I Natura 2000-plan 2010-2015 er det endvidere angivet, at miljfarlige stoffer generelt anses som en
trussel for det pgldende Natura 2000-omrde i form af pvirkninger af naturtyper og arter, der er
p udpegningsgrundlaget for Natura 2000-omrdet.
Det fremgr af Natura 2000-plan 2010-2015, at prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for de
fire marine naturtyper primrt p grund af stor belastning med nringsstoffer fra oplandet.
I den nye Natura 2000-plan 2016-2021 fremgr det ikke, hvorvidt prognosen for de pgldende
naturtyper og arter er ndret, hvorfor det m lgges til grund, at prognoserne som anfrt i Natura
2000-plan 2010-2015 fortsat er gldende.

3.2.3 Projektets udledninger og mulige pvirkninger af habitatomrdet

Udledningen af vand fra de syv kaverner vil ske direkte til Natura 2000-omrdet N30 Lovns Bredning,
Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre dal, samt Skravad Bk. Dette Natura 2000-omrde
omfatter habitatomrde H30 Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre dal, samt
Skravad Bk og fuglebeskyttelsesomrderne F14 Lovns Bredning og F24 Hjarbk Fjord.
Det fremgr af det ansgte projekt, at det mttede saltvand i kavernerne (brinen) blandes med
fortyndingsvand fra Hjarbk Fjord, hvorefter den fortyndede brine ledes ud i Lovns Bredning nord
for Virksunddmningen. Udledningen kan indeholde forskellige salte, suspenderet stof, TOC, glycolforbindelser, metaller (herunder tungmetaller), kulbrinter samt organisk og uorganisk kvlstof og
fosfor. Godkendelsen af projektet bygger blandt andet p en antagelse om, at en opblanding af
skyllevandet med vand fra Hjarbk Fjord er tilstrkkeligt til at sikre, at udledningen af stoffer i
skyllevandet er fortyndet i ndvendigt omfang inden udledning til recipienten.

17

Salinitet
Salinitet er et udtryk for vandets samlede koncentration af salte, og jo hjere salinitet jo hjere densitet har vandet. Saliniteten har betydning for iltkoncentrationen i vand, og samtidig er saliniteten en
vigtig faktor for hydrografien, dvs. vandstrmmene. En udledning med hjere salinitet end recipienten kan fre til lagdeling af vandsjlen med risiko for iltsvind ved havbunden, fordi den biologiske
omstning ved bunden forbruger ilt til nedbrydning af organisk stof, og fordi lagdelingen hmmer
vandudveksling med iltmttet overfladevand.
Langt de fleste marine organismer er tilpasset en bestemt salinitet, og nogle arter er meget flsomme over for ndringer i salinitet. Variationer i vandets salinitet er derfor en vigtig faktor for, hvilke
dyr og planter der kan leve i et marint omrde. ndringer i salinitet kan pvirke organismernes
stofskifte, gre dem stressede og i vrste fald drbe dem.
ndringer i salinitet kan pvirke stavsild, som er p udpegningsgrundlaget for Natura 2000-omrdet.
Spttet sl, odder, flodlampret og fugle p udpegningsgrundlaget kan ogs indirekte blive pvirket,
hvis deres fdegrundlag ndres.

Tungmetaller
Tungmetaller findes naturligt i det marine milj, og de er kemisk set meget stabile, hvorfor de nemt
akkumulerer i miljet. Alle tungmetaller er toksiske over en bestemt koncentration, som afhnger af
den pvirkede organisme, og om tungmetallet er oplst eller partikelbundet.
Det mest toksiske tungmetal er kvikslv, og dernst kommer (i rkkeflge efter toksicitet) cadmium, kobber, zink, nikkel, bly, krom, aluminium og kobolt.
Marine organismer optager tungmetaller direkte fra vandet og indirekte via fdekden, og tungmetaller kan bioakkumulere i marine organismer. Forhjede koncentrationer af tungmetaller kan give
vvsskader, vkst- og reproduktionshmning, DNA-skader og strre mortalitet.
Tungmetaller kan direkte pvirke alle arterne p Natura 2000-omrdets udpegningsgrundlag:
Stavsild, spttet sl, odder, flodlampret og fugle (bl.a. sangsvane, taffeland og troldand). Arterne kan
desuden blive pvirket indirekte, hvis deres fdegrundlag ndres p grund af tungmetalforgiftning.
3.3 Den verserende klagesag
Som det fremgr af afsnit 2.5 har nvnet tidligere truffet afgrelse om projektets fase 1 (pilotprojektet), hvor nvnet blandt andet fremsatte bemrkninger vedrrende ophobning af tungmetaller i
sedimentet fra den udledte brine. Nvnet mente ikke, at der p det foreliggende grundlag kunne tages
endelig stilling til, hvorvidt projektets fase 2 i sig selv eller i sammenhng med vrige udledninger af
tungmetaller til omrdet, indebar en risiko for skade p Natura 2000 omrdets integritet.
Den verserende klagesag omhandler projektets fase 2.
Afgrelse om godkendelse efter miljbeskyttelseslovens 33 forudstter, at der forinden er gennemfrt en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter,
kan pvirke et Natura 2000-omrde vsentligt, jf. habitatbekendtgrelsens 6, stk. 1, jf. 7, stk. 7,
nr. 6.
Sprgsmlet, som herefter foreligger for nvnet, er, om der med Energinet.dk's nu fremlagte dokumentation samt Miljstyrelsens miljgodkendelse og Naturstyrelsens VVM-tilladelse foreligger den
ndvendige sikkerhed for, at udledninger af skyllevand fra kavernerne ikke kan medfre skade p
udpegningsgrundlaget i Natura 2000-omrdet.

18

Nvnet skal sledes i den konkrete sag tage stilling til, om det p et videnskabeligt grundlag kan
udelukkes, at der med godkendelsen af projektet vil vre risiko for skade p Natura 2000-omrdets
udpegningsgrundlag.

3.4 Habitatvurderingen
I konsekvensvurderingen i VVM-redegrelsen konkluderer miljmyndighederne, at der ikke vurderes,
at ville vre en vsentlig pvirkning af Natura 2000-omrdet. I tillg til miljgodkendelse baserer
Miljstyrelsen endvidere sin vurdering p, at:

"Udledningen ifm. vedligehold af Ll. Torup gaslager ikke giver anledning til ophobning af arsen, bly og kvikslv til et niveau der overskrider klapvejledningens nedre aktionsniveau, dvs.
p et niveau 'hvor der ikke forventes effekter p marine organismer'. Det vurderes dermed, at
der ikke vil ske en pvirkning forrsaget af sedimentation af arsen, bly og kvikslv.
Baggrundskoncentrationerne af cadmium overskrider det nedre aktionsniveau, og har gjort
det i alle mlinger siden 2009. Baseret p overvgningsdata er miljtilstanden forskellig, afhngig af hvilke kriterier der benyttes (for SFT baggrundstilstand, for OSPAR mulig pvirkning). Det ses, at den modellerede ophobning i begge driftstilstande er i en strrelsesorden
som ligger indenfor den mlte naturlige variation for cadmium, og det vurderes at en evt. sedimentation af cadmium i nromrdet ikke vil give anledning til markant stigning i sedimentkoncentrationen".
Miljmyndighederne vurderer, at koncentrationen i sedimentet af arsen, bly, cadmium og kvikslv
ikke vil stige mere, end hvad der er observeret som naturlig variation. P den baggrund vurderer
miljmyndighederne, at koncentrationen af de modellerede miljfarlige stoffer er stabil eller p et
niveau under klapvejledningens nedre aktionsniveau. Endeligt vurderes det af miljmyndighederne,
at projektet ikke vil hindre de udpegede naturtyper og arter i at opn gunstig bevaringsstatus, og
dermed konkluderes det fra myndighederne, at projektet ikke vil skade det internationale beskyttelsesomrde og derfor kan tillades29.
Endvidere har Naturstyrelsen i afgrelse af 19. december 2014 om VVM-tilladelse til fase 2 anfrt, at
udledningen er beregnet at bidrage til koncentrationsniveauer for de omhandlede stoffer, der ligger
inden for den naturlige variation, og at der sledes ikke kan forventes en mlbar effekt p Natura
2000-omrdet som flge af udledningerne. Naturstyrelsen anfrer ydermere, at den naturlige variation i hj grad er betinget af influx af havvand fra Vesterhavet, der har koncentrationer af de pgldende stoffer p samme niveau som den fortyndede brine.
I VVM-vurderingen er der gennemfrt forskellige modelberegninger for udledningen af den fortyndede brine i Lovns Bredning. Desuden er der gennemfrt modelberegninger for spredningen af tungmetaller i sedimentet i Lovns Bredning.
Spredning og sedimentation af arsen, bly, cadmium, kvikslv og strontium er blevet modelleret for
henholdsvis driftsfase 1 og et r af driftsfase 2.
Nvnet finder, at resultaterne af modelleringen ikke giver en tilstrkkelig klar indikation af, hvordan
og hvor de udledte tungmetaller sedimenterer i vandmiljet. Samtidig er det nvnets opfattelse, at
modelleringen ikke p tilstrkkeligt sikkert grundlag giver et fyldestgrende billede af udledningen i
hele projektperioden, dvs. ved udskylning af alle syv kaverner.
29

Tillg til miljgodkendelse, s. 213. Bilag - LL. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt opflgning p NMK-afgrelse vurdering ift. sediment, biota, fiskebestande og Natura 2000.

19

Nvnet finder desuden, at der ikke foreligger tilstrkkelig verifikation af modelresultaterne, og at

spredningen af tungmetaller sledes ikke er tilstrkkeligt dokumenteret. Nvnet finder endvidere, at
der mangler en redegrelse for, hvorfor sedimentation af andre metaller ikke er modelleret. Det kan
undlades at modellere spredning og sedimentation af visse metaller, hvis det ud fra et videnskabeligt
synspunkt uden rimelig tvivl kan fastsls, at disse metaller ikke har skadelige virkninger p Natura
2000-omrdet. En sdan redegrelse skal tage udgangspunkt i kotoksikologiske effekter af disse
metaller.
De udlagte oppanollag i kaverne TO-7 og TO-10 har en hj koncentration af kvikslv. Det fremgr af
vurderingerne, at de udlagte oppanollag vurderes at forblive intakte under indpumpning og tmning
af kavernerne.
Nvnet vurderer, at der er en risiko for at en del af oppanollaget bliver oppumpet, og at kvikslv
herfra udledes til Natura 2000-omrdet. En eventuel udledning af kvikslv fra oppanollag kan finde
sted i op til en mned, uden at det observeres via egenkontrolmlinger. Nvnet vurderer, at der er
risiko for, at de i miljgodkendelsens vilkr 29 angivne udlederkrav til kvikslv dermed ikke kan
overholdes. Nvnet finder, at risikoen for udledning af kvikslv fra oppanollag ikke er tilstrkkeligt
belyst, og at en sdan udledning ikke er tilstrkkeligt miljvurderet.
Nvnet konstaterer, at habitatomrdet iflge Natura 2000-plan 2010-2015 og Vandplan for Limfjorden allerede m anses som belastet p grund af de konstaterede forhjede koncentrationer af tungmetaller i omrdet. Nvnet konstaterer endvidere, at det i vandplanen for Limfjorden angives, at for
tungmetallerne cadmium, bly, nikkel, kobber, zink, arsen og krom, er de mlte niveauer i delomrderne generelt p et niveau, hvor der er risiko for skadelige biologiske effekter. Dette glder bde
for niveauerne i muslinger og sediment. I Lovns Bredning og Hjarbk Fjord er det de fundne niveauer
af kobber i muslinger og de fundne niveauer af arsen, cadmium og nikkel i sediment, der er over vandplanens anvendte vurderingskriterier for stofferne. Endelig konstaterer nvnet, at den fremlagte dokumentation viser, at projektet vil tilfre yderligere tungmetaller til omrdet, og at det derfor ikke kan
udelukkes, at der er risiko for skade p habitatomrdet.
Nvnet bemrker endvidere, at sfremt koncentrationsvrdierne af tungmetaller overskrider vurderingskriterierne i vandplanen kan risiko for skade p biota ikke udelukkes. For bundlevende organismer kan pvirkningen dels vre nedsat reproduktionsevne som flge af de forhjede koncentrationer
og dels vre en stigende koncentration af tungmetaller i biota, som akkumuleres i fdekden og
som i sidste ende kan udgre en trussel mod bestandenes overlevelse p sigt og omrdets funktion
som habitat.
Endvidere finder nvnet, at muligheden for at opn gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-omrdet allerede p nuvrende tidspunkt er forringet og truet, og at udledning af spildevand indeholdende miljfarlige stoffer til omrdet alt andet lige vil indebre en risiko for yderligere forringelse af og
trussel mod bl.a. fdegrundlaget for de fugle, som udpegningsgrundlaget beror p.
Da der er tale om en tilladelse til spildevandsudledning direkte til et Natura 2000-omrde, glder, at
tilladelse til udledning alene kan meddeles, sfremt der er opnet vished for, at aktiviteten ikke har
skadelige virkninger for udpegningsgrundlaget i Natura 2000-omrdet.
Nvnet bemrker, at i forslag til Vandomrdeplan 2015-2021 for Vandomrdedistrikt Jylland og Fyn
anfres, at den kemiske og kologiske tilstand for miljfarlige forurenende stoffer, herunder tungmetaller, i sedimentet ikke er vurderet grundet manglende EU-fastsatte og nationalt fastsatte miljkvalitetskrav.
Naturstyrelsen har i sin vurdering af, hvorvidt projektet hindrer en opfyldelse af de relevante vandplaners miljml og om retningslinjerne i de relevante vandplaner er opfyldt, blandt andet lagt vgt
p, at udledningen fra hele projektet ikke vil give anledning til en ophobning i sedimentet, der overskrider klapvejledningens nedre aktionsniveau for arsen, bly og kvikslv. For cadmium, hvor dette

20

niveau er overskredet i nromrdet, er det vurderet, at den ophobning, som udledningen vil kunne
give anledning til, ligger inden for den naturlige variation30.
Klapvejledningen omhandler bortskaffelse af materiale, der opgraves fra havne og sejlrender, ved
dumpning p en egnet plads i havet. Klapvejledningens aktionsniveauer er sledes ikke udarbejdet til
brug som kotoksikologiske kvalitetskriterier til vurdering af spildevandsudledninger i et Natura
2000-omrde med srbare naturtyper og arter.
Nvnet bemrker, at der hverken i habitatvurderingen, VVM-redegrelsen eller miljgodkendelsen
er givet en saglig og faglig begrundelse for at anvende klapvejledningens aktionsniveauer i forbindelse med udledning af spildevand. Der er sledes ingen pvisning eller godtgrelse af, at anvendelsen
af de pgldende aktionsniveauer indebrer, at det fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig
tvivl kan konkluderes, at udledningen ikke vil have en vsentlig skadelig virkning p Natura 2000omrdet.
Nvnet bemrker desuden, at klapvejledningens aktionsniveauer ikke fremgr af DCE's prioriterede
liste over miljvurderingskriterier for miljfarlige stoffer i vandmiljet31. Listen peger p flgende
kriterier (i prioriteret rkkeflge): EQS-vrdier fastsat af EU, EAC-vrdier fastsat af OSPAR og
anvendt af HELCOM, BAC/BR(C)-vrdier fastsat af OSPAR, nationale norske, svenske, belgiske og
amerikanske vrdier, nationale svenske sters-kriterier og som sidste mulighed prliminre eller
ikke generelt accepterede vrdier.

3.5 Nvnets konklusion om habitatvurderingen

Det er en forudstning for meddelelse af miljgodkendelse, at det med tilstrkkelig sikkerhed kan
udelukkes, at habitatet lider skade, jf. habitatbekendtgrelsens 6, stk. 2, og 7, stk. 2. Da denne
forudstning ikke er opfyldt, m nvnet ophve Miljstyrelsens afgrelse af 19. december 2014 om
tillg til miljgodkendelse af 28. oktober 2011 vedrrende overgang til driftstilstand 2, herunder
tilladelse til direkte udledning af spildevand. Da nvnet ophver Miljstyrelsens afgrelse, fordi
habitatvurderingen ikke er tilstrkkelig, m nvnet tillige ophve Naturstyrelsens afgrelse om
VVM-tilladelse af 19. december 2014.
Nvnet bemrker, at proceduren efter habitatbekendtgrelsens 9 om fravigelse af habitatbeskyttelsen iflge nvnets oplysninger ikke har vret forsgt.
Nvnet har alene taget stilling til, om Miljstyrelsens afgrelse af 19. december 2014 om tillg til
miljgodkendelse af 28. oktober 2011 og Naturstyrelsens afgrelse om VVM-tilladelse af 19. december 2014 kunne meddeles p det foreliggende grundlag, herunder den foreliggende habitatvurdering.
Det er herefter op til ansger at vurdere, om ansger nsker at indgive en fornyet ansgning om
godkendelse af et projekt enten stttet af supplerende undersgelser og dokumentation eller i form
af et alternativt projekt.
Nvnet finder anledning til at fremstte bemrkninger til nogle vrige klagepunkter. Bemrkningerne flger nedenfor.

30

Jf. Naturstyrelsens notat af 9. december 2014 om Opflgning af Natur- og Miljklagenvntes afgrelse

31

Jf. Opstilling af vurderingskriterier for miljfarlige stoffer i vandmiljet. Notat fra DCE - Nationalt Center for

vedrrende udvidelse af Ll. Torup Gaslager.

Milj og Energi, Aarhus Universitet, 1. oktober 2013.

21

4. Nvnets vrige bemrkninger

4.1 Udledning og spredning af tungmetaller

Det fremgr af VVM-redegrelsen, at der er vurderet forskellige projektalternativer, herunder udledning af spildevand via en udlbsledning til Lovns Bredning. Nvnet vurderer, at der ikke er gennemfrt en tilstrkkelig miljmssig optimering af udlbsarrangementet, f.eks. vedrrende placeringen
af udledningspunktet, antal porte p udledningsrret, bningsdiameter og fortyndingsgrad. Der er
desuden ingen miljmssige kravspecifikationer, som ligger til grund for en optimering af udlbsarrangementet.
Det fremgr af vurderingerne, at spredning og sedimentation af arsen, bly, cadmium, kvikslv og
strontium er blevet modelleret for henholdsvis driftsfase 1 og et r af driftsfase 2. Spredningen af
udledningen er modelleret med modelvrktjet MIKE3, som er anvendelig indenfor blandingsprocesser over strre afstande. Modelresultaterne er baseret p simplificerede, generelle strmningssituationer.
Nvnet vurderer, at der er mulighed for at modellere flere forskellige omrdespecifikke dimensioner,
end det er blevet gjort. Nvnet vurderer, at den fysiske forstelse af udstrmnings- og blandingsprocesserne ved udledning af tungt vand i en flad fjord ikke er tilstrkkeligt belyst.
Nvnet finder desuden, at der ikke foreligger tilstrkkelig verifikation af modelresultaterne, og at
spredningen af tungmetaller sledes ikke er tilstrkkeligt dokumenteret. Nvnet finder, at modelberegningerne mangler verificering ved mling af salinitet, temperatur og ilt i hj vertikal oplsning i
Lovns Bredning. Udledningen er ikke fulgt fra diffusoren, til den er homogeniseret ved blanding og
ikke lngere kan detekteres.

4.2 Miljvurdering af udledningen af tungmetaller

Klagerne har anfrt, at grnsevrdier for udledning af metaller br omfatte bde oplste og partikelbundne tungmetaller.
Nvnet bemrker, at i vandsjlen kan metaller vre p oplst og partikulr form, og i miljvurderingen tages ikke hjde for den partikelbundne fraktion. Den oplste fraktion er den potentielt mest
toksiske, og selvom den partikelbundne fraktion kan optages af filtrerende organismer, vil den ikke i
samme grad blive optaget og bioakkumuleret.
Nvnet vurderer, at det er vanskeligt at estimere, hvor stor en del af det partikelbundne metal, der
optages af filtrerende organismer og dermed bidrager til toksiciteten.
Nvnet bemrker, at miljkvalitetskrav for metallerne i vand er fastsat for koncentrationen i oplsning, dvs. den oplste fase af en vandprve, og at tilsvarende miljkvalitetskrav ikke findes for
partikelbundet metal.
Nvnet finder p baggrund af ovenstende, at miljvurdering af den oplste fraktion er tilstrkkelig
for at vurdere betydningen af metallers toksicitet i vandsjlen.
Klagerne har desuden anfrt, at betydningen af udledningen af tungmetaller skal vurderes kumulativt
med andre menneskebetingede udledninger.
Nvnet bemrker, at bidrag af metaller fra punktkilder og diffuse kilder, ssom spildevand, deposition m.m., er afspejlet i det lokale vandmiljs baggrundskoncentration. I forbindelse med Miljstyrelsens og Naturstyrelsens vurderinger af pilotprojektets moniteringsdata, er der lbende overvget
metalkoncentrationer i vand, sediment og biota. Disse er blevet sammenlignet med nationale overvgningsdata fra Skive Fjord, Hjarbk Fjord og Lovns Bredning.

22

Nvnet finder p baggrund af dette, at kumulative effekter fra andre menneskeskabte udledninger
er vurderet, idet koncentrationer i recipienten under og efter udledning indeholder kumulative bidrag.

4.3 Overvgningsprogrammet
Klagerne har anfrt at overvgningsprogrammet ikke har dannet tilstrkkeligt grundlag for vurdering
af projektets miljpvirkninger. Samtidig har klagerne anfrt, at der er tvivl om, hvorvidt data fra
pilotprojektet er retvisende, da de mlte koncentrationer er lavere end tidligere mlinger.
Nvnet bemrker, at Energinet.dk har taget egenkontrolprver hver 14. dag i pilotprojektet for at
monitere, at miljgodkendelsens udlederkrav blev overholdt. Overvgningsprogrammet i fjorden
inklusive valg af prvetagningsstationer og muslingestrrelser er fastsat efter de tekniske anvisninger
fra det nationale overvgningsprogram, og prver er analyseret af et akkrediteret laboratorium.
Nvnet finder p baggrund af dette ikke grund til at revidere overvgningsprogrammet.
I 2007 blev brinen analyseret af to forskellige laboratorier, og der blev foretaget analyser af vand,
sediment og biota. Resultaterne viste indbyrdes variation mellem laboratorierne og variation p nogle
parametre fra egenkontrolmlingerne af ufortyndet brine.
Nvnet vurderer, at resultaterne overordnet set er sammenlignelige, ogs med tidligere mlinger.
Der er ikke noget entydigt mnster af, at egenkontrolmlingerne ligger lavere end tidligere mlinger,
som det ellers kunne forventes, hvis der var tale om metodefejl. Nvnet finder, at resultaterne fra
egenkontrolmlingerne ligger inden for en forventelig variation og ikke afviger vsentlig fra tidligere
mlinger, og derfor ikke ndrer grundlggende ved anvendeligheden af overvgningsprogrammet til
dokumentation for projektets miljpvirkninger.

4.4 Rensning af brine med BAT

Klagerne har anfrt, at rensning af udledningen ved brug af eksempelvis MetClean er BAT (Bedst
tilgngelig teknik), og at der ikke er fremfrt kvantificerede og kvalificerede grunde til at fravige
BAT.
Krgers rapport over forsgene med MetClean er langt fra entydig, og der opns tilsyneladende
ingen eller kun en meget moderat fjernelse af de enkelte tungmetaller, hvilket skyldes, at tungmetalkoncentrationerne i den testede brine er meget lave, og at detektionsgrnsen for flere metaller er
hj. For nogle tungmetaller er detektionsgrnsen s hj, at der ikke kunne pvises tungmetaller i
brinen. Rensemetodens effektivitet kan derfor ikke mles for disse tungmetaller.
I Krgers budgetestimat fra juli 2013 er anfrt konomiske overslag over investering, og der er
endvidere angivet tal for kemikalieforbrug og affaldsproduktion. Det anfres, at der produceres 200
kg afvandet slam med 20 % suspenderet stof om dagen ved rensning af 100 m3 brine pr. time.
Forbrugstallene antyder dog, at der forbruges 160 tons jernsulfat per r. Forudsttes det, at jern
udfldes som Fe(OH)3, giver det 1,2 tons suspenderet stof per uge eller 6 tons filterkage med 20 %
suspenderet stof. Hertil kommer, at filterkagen ogs vil indeholde ca. 10 % sand. Den reelle affaldsmngde vil sledes vre ca. 6,7 tons per uge og ikke 1 ton per uge, som anfrt i Krgers budgetestimat.
Forsgsresultaterne indikerer, at der kan fjernes 50-100 g tungmetal per liter brine svarende til
cirka 50-100 mg/m eller cirka 1 kg per uge. Krger har estimeret, at et anlg til rensning af 100
m3/h, koster ca. 15 millioner DKK. Fjernes der 1 kg tungmetal per uge, svarende til ca. 50 kg per r,
giver hver million DKK investeret sledes kun en oprensning af 3,3 kg tungmetal per r. Dette er

23

200-1000 gange mindre, end man typisk fjerner ved rensning af tungmetalholdigt spildevand i industrien for hver million investeret.
Nvnet vurderer, at det ud fra de foreliggende oplysninger ikke er dokumenteret, at der kan opns
en betydelig fjernelse af tungmetaller ved rensning af den koncentrerede brine med MetClean. Tvrtimod er der for flere metaller ikke mlt nogen renseeffekt, og for nogle af de vrige metaller er
renseeffekten beskeden. Nvnet bemrker samtidig, at der skal tilsttes store mngder kemikalier
for at opn resultater, og der dannes store mngder affald med et meget beskedent indhold af
tungmetaller.
For det konkrete projekt foreligger der ikke nogen relevant BAT-konklusion, som kan danne grundlag
for en faststtelse af et generelt accepteret udledningsniveau svarende til BAT. Det er derfor ndvendigt at foretage en individuel vurdering af mulighederne for at begrnse udledninger sammenholdt med konsekvenserne af disse.
I relation til en vurdering af hvilke lsninger, som kan betragtes som BAT definerer IE-direktivet32
tilgngelig teknik som: "teknik udviklet i en mlestok, der medfrer, at den pgldende teknik kan

anvendes i den relevante industrisektor p konomisk og teknisk levedygtige vilkr, idet der tages
hensyn til omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i den pgldende medlemsstat eller ej, nr blot driftslederen kan disponere over teknikken p rimelige vilkr."
BAT-konklusioner, som p EU-niveau fastlgger BAT absolut (som udledningsgrnsevrdi eller
fastsat metode/teknik) er sledes fastsat ud fra en generel europisk afvejning af "omkostninger og
fordele" (for miljet).
Nr der ikke foreligger en relevant BAT-konklusion, skal BAT i det konkrete tilflde tilsvarende
faststtes ud fra en tilsvarende afvejning, som m foretages ud fra de konkrete omkostninger og
miljmssige forhold, som er gldende p stedet for det ansgte projekt.
I lyset af, at udledningerne sker et sted, hvor det ikke er godtgjort, at miljet kan tle yderligere
belastning, finder nvnet, at det i IE-direktivet omtalte hensyn til omkostninger og fordele taler for
at vgte fordele (for miljet) hjt. Samtidigt skal det dog indg i vurderingen, hvorvidt den pgldende teknik kan anvendes p konomisk og teknisk levedygtige vilkr.
MetClean har ikke vret anvendt i stor skala til en lignende opgave og Krger udtrykker samtidig
usikkerhed om design af et fuldskala-anlg og foreslr derfor en trinvis opbygning. MetClean kan p
denne baggrund ikke betragtes som teknik udviklet i en mlestok, der medfrer, at den pgldende
teknik kan anvendes i den relevante industrisektor.
Da metoden samtidig vil generere forholdsvis store mngder affald med en lille tungmetalkoncentration, vil metoden totalt set heller ikke frembyde nogen entydig miljforbedring, og den opfylder
derfor heller ikke ntydigt miljkriteriet for BAT. Endelig er metoden uforholdsmssig dyr, nr investering og driftsudgifter ses i forhold til den forholdsvis beskedne tungemetalmngde, som kan
fjernes, og den opnede miljforbedring. Derfor opfylder MetClean-lsningen til rensning af brine
ikke det konomiske kriterium for BAT.
P baggrund heraf finder Nvnet, at der er tilstrkkelig dokumentation for, at MetClean ikke kan
anses som BAT.
Nvnet finder det omvendt ikke godtgjort, at der er gennemfrt en fyldestgrende vurdering af
alternative muligheder for at opfylde kravet om BAT i forbindelse med udledningen af brine.

32

IE-direktivet (2010/75/EU), artikel 3 punkt 3 c.

24

4.5 Udfldning af okker

Klagerne har anfrt, at der sker en udfldning af okker i fjorden som resultat af udledningen af fortyndet brine.
Nvnet vurderer, at der ikke er fremkommet nye data eller oplysninger i forhold til Nvnets afgrelse ved en tilsvarende klage, som beskrevet i Nvnets afgrelse af 20. december 2013:
"Nvnet bemrker, at flere af de vandlb, som afvander til Hjarbk Fjord og Lovns Bredning

ligger i lavbundsarealer, hvor der er risiko for okkerudledning, og Naturstyrelsen oplyser, at

det ikke kan udelukkes, at der ved lavvande i fjorden kan ske ferskvandsudtrk, som kan indeholde okker.
Nvnet finder p baggrund af ovenstende, ikke baggrund for at tilsidestte hverken Naturstyrelsens vurdering af, at okkerforekomster i Hjarbk Fjord og Lovns Bredning primrt
skyldes tilfrslen fra vandlbene i oplandet til fjordomrderne eller Miljstyrelsens vurdering
af, at der i miljgodkendelsen ikke er behov for at faststte egentlige kravvrdier til indholdet af jern i udledningen."
Nvnet finder p baggrund af dette ikke grund til at tilsidestte de foreliggende vurderinger af
okkerforekomster i fjorden.

4.6 Kontrol og konsekvenser ved vilkrsbrud

Klagerne har anfrt, at der ikke er fastsat vilkr om overvgningsprogram, kontrol eller konsekvenser
ved vilkrsbrud i miljgodkendelsen.
Nvnet bemrker, at der i miljgodkendelsen og i tillgget hertil er fastsat en rkke vilkr om
lbende monitering af genudskylning (vilkr 26), drifts- og egenkontrol af overholdelse af udlederkrav samt dgnprver af den fortyndede brine, fortyndingsvandet og den ufortyndede brine (vilkr
30). Endvidere er der fastsat vilkr om overvgning af udledning til Lovns Bredning i form af kontinuerlig mling af saliniteten og temperaturen samt registrering af det indpumpede fortyndingsvand og
af mngden af den udledte fortyndede brine (6 mlinger og registreringer i timen) (vilkr 32). Herudover er der fastsat vilkr om aflbskontrol (vilkr 35), dokumentationsmlinger i form af stikprver
af brinens indhold af stoffer fra hver kaverne (vilkr 37), kontrol af udlbsledningen og mleudstyr
(vilkr 39) m.v.
Nvnet vurderer, at de i tillgget til miljgodkendelsen fastsatte vilkr om overvgning og kontrol
er tilstrkkelige. Dog har nvnet ovenfor i afsnit 3.4 bemrket, at en eventuel udledning af kvikslv
fra oppanollag vil kunne finde sted i op til en mned, uden at det observeres via egenkontrolmlingerne, hvorfor nvnet vurderer, at der er risiko for, at de i miljgodkendelsens vilkr 29 angivne
udlederkrav til kvikslv dermed ikke kan overholdes.
Nvnet kan oplyse, at ved konstatering af overtrdelse af miljlovgivningen eller vilkr i miljgodkendelsen har den kompetente tilsynsmyndighed mulighed for at meddele virksomheden indskrpelse, pbud og forbud efter miljbeskyttelseslovens regler herom. Myndighedens adgang til at gribe
ind og konsekvenser ved vilkrsovertrdelser er sledes reguleret i den gldende miljlovgivning.

4.7 Udledning af suspenderet stof og af andre farlige stoffer

Klagerne har anfrt, at mngden af suspenderet stof, der udledes til Lovns Bredning, er strre end
antaget i VVM-redegrelsen, og miljkonsekvenserne af denne udledning er ikke belyst p det rette
grundlag.

25

Nvnet bemrker, at i pilotprojektet blev der konstateret gennemsnitligt 70 mg/l suspenderet stof i
brinen ved udlb fra kavernen, og gennemsnitligt 49 mg/l i brinen inden tilledning til blandekarret.
Faldet i koncentration fra kavernen til blandekarret antages at skyldes oplsning og bionedbrydning
af en del af det suspenderede stof i vandet undervejs i rrledningen.
En koncentration p 49 mg/l er brugt som grundlag for en ny modellering af sedimentation af suspenderet stof og tungmetaller. Denne modellering tager sledes hjde for den faktiske koncentration
af suspenderet stof mlt under pilotforsget, som var hjere end antaget i VVM-undersgelsen.
Pvirkningen af biota og fisk er vurderet p baggrund af de fremkomne resultater.
Nvnet bemrker, at vurderingerne ikke tager hjde for det suspenderede stof som helhed, men
udelukkende visse af indholdsstofferne, f.eks. tungmetaller. Nvnet finder derfor, at pvirkningen af
bundvegetation, bundfauna og fisk fra sedimentation af den forhjede mngde suspenderet stof
ikke er tilfredsstillende vurderet.
Hertil kommer den forhjede koncentration af suspenderet stof i vandfasen. Nvnet finder i relation
hertil, at pvirkningen af vegetation, bundfauna og fisk fra en forhjet koncentration af suspenderet
stof i vandfasen ikke er tiltrkkeligt vurderet. Dette omfatter vurdering af pvirkninger af bundvegetation, bundfauna og fisk fra sedimenteret suspenderet stof samt pvirkninger af vegetation, bundfauna og fisk fra suspenderet stof i vandfasen.
Klagerne har derudover anfrt, at der ikke er taget hjde for andre miljfarlige stoffer, som kan
skade kosystemet. Samtidig anfrer klagerne, at der er observeret udslet, blrer og eksem i lbet
af pilotprojektet, og at der er fundet dde fisk, fugle og sler.
Fjordvand fra Hjarbk Fjord benyttes til udskylning af de eksisterende kaverner. I det ansgte projekt tilsttes ingen kemikalier til det indpumpede fjordvand, og eventuelle miljfarlige stoffer i
udledningen fra kavernerne stammer sledes fra kavernerne og ikke fra tilsatte kemikalier.
Nvnet vurderer, at udslet, blrer, eksem og dd af visse dyr ikke entydigt kan relateres til farlige
stoffer fra tilsatte kemikalier.

4.8 Nedgang i fiskebestande

Klagerne har anfrt, at nedgangen i antallet af skrubber i pilotprojektet ikke kan forklares med naturlig variation.
Nvnet vurderer, at resultaterne fra overvgningsprogrammet ikke entydigt viser en nedgang i
skrubbeantal, der falder sammen med projektets aktiviteter. Programmet er designet efter de tekniske anvisninger i det nationale overvgningsprogram, og data herfra antages at vre reprsentative
inden for den usikkerhedsmargin, der er indbygget i den type overvgning.

4.9 Net til beskyttelse af fisk

Klagerne har anfrt, at der ved indpumpning af vand mangler net til tilbageholdelse af fisk og fiskeyngel.
Nvnet bemrker, at i VVM-redegrelsen er det beskrevet, at vandindtaget er forsynet med et
ristesystem, der skal forhindre fisk og fiskeyngel at komme ind i anlgget. Ristene bestr af en rist
med en maskestrrelse p 100 mm efterfulgt af en selvrensende, mekanisk finrist med en spalteafstand p 8 mm. Dernst findes et tobisnet med en maskestrrelse p 4,8 mm. Vandet med de
organismer, som renses af risten, ledes via en opsamlingssliske og et rr tilbage til Hjarbk Fjord.
P rret er monteret en prvetagningsluge, som bruges til at undersge, hvad der fanges i risten.

26

Nvnet bemrker ogs, at ristesystemet har vret i brug i pilotprojektet som led i at undersge,
hvilke fisk og fiskeyngel, der opfanges i systemet. Nvnet bemrker desuden, at det p baggrund af
de indsamlede data i pilotprojektet er vurderet, at en mlbar negativ effekt p fiskebestandene vil
vre usandsynlig ved gennemfrelse af driftstilstand 2.
Nvnet finder, at det beskrevne ristesystem er i funktion, og bemrker, at der ikke har vret indberetninger om, at det har vret ude af drift.

4.10 Udledning af ufortyndet brine ved teknisk svigt

Klagerne har anfrt, at der i tilflde af en teknisk fejl kan forekomme udledning af ufortyndet brine
til Lovns Bredning i det tidsrum, der gr fra den tekniske fejl opstr til udledningen standses. Dette
tidsrum er maksimalt en time. En sdan udledning kan forrsage skade p fisk i nromrdet omkring
udledningspunktet.
Nvnet vurderer, at det kun er et ftal af fisk, som vil blive berrt ved en sdan utilsigtet udledning
af ufortyndet brine. Dels er sandsynligheden for hndelsen meget lille, og dels vil udledningen
spredes langs bunden i nromrdet, og de fleste fisk vil flygte, hvis de kommer i berring med
brinen, inden de nr at tage skade.

4.11. Projektets forml

Klagerne har anfrt, at projektets overordnede forml er ndret, og der derfor br findes alternative
lsninger.
Nvnet vurderer, at Miljstyrelsen har taget stilling til det konkrete projekt og de konkret angivne
oplysninger i forbindelse med afgrelse om miljgodkendelse og VVM-tilladelse. Det overordnede
forml for projektet er sledes for s vidt underordnet for nvnets afgrelse, som er truffet p
baggrund af manglerne i habitatvurderingen.

4.12 Pvirkning af rekreative interesser

Klagerne har anfrt, at Virksund Lystbdehavn i fremtiden kan f problemer med uddybning, hndtering og bortskaffelse af havnesediment p grund af de forhjede koncentrationer af tungmetaller i
sedimentet.
Nvnet bemrker, at i VVM-redegrelsen anfres det, at fritidsaktiviteter i omrdet er overvejende
knyttet til omrdet ved Hjarbk Fjord og Lovns Bredning og bl.a. vedrrer badeforhold, fritidssejlads
og fritidsfiskeri. Det vurderes i VVM-redegrelsen, at brugerne, der benytter omrdet rekreativt, ikke
forventes at blive vsentligt pvirket.
Nvnet finder, jf. ovenfor, at de pgldende miljmyndigheder ikke har opnet vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for udpegningsgrundlaget i Natura 2000-omrdet. P baggrund
heraf kan Nvnet ikke udelukke, at udledningen af tungmetaller til omrdet ikke vil kunne udgre en
vsentlig negativ pvirkning af omrdet og dermed medfre negative konsekvenser i forhold til
rekreative interesser, ssom badeforhold, fritidsfiskeri og fritidssejllads.
Nvnet bemrker dog i forlngelse heraf, at nvnet har kompetence til at vurdere sprgsml ud
fra den gldende miljlovgivning, og at sprgsml om eventuelle erstatningsretlige problemstillinger
sledes ikke henhrer under Natur- og Miljklagenvnet, men at sdanne sprgsml eventuelt kan
prves ved domstolene.

27

4.13 Betragtning af udledningen som affald eller spildevand

Klagerne har anfrt, at udledningen br betragtes som affald og dermed bortskaffes som affald i
stedet for spildevand.
Nvnet bemrker, at efter den ansgte tilladelse skal brinen udledes til overfladerecipient, og
udledningen er derfor i juridisk henseende spildevand, jf. spildevandsbekendtgrelsens33 4, stk. 1.

5. Natur- og Miljklagenvnets afgrelse

Nvnet finder, jf. afsnit 3.5, at de afgrelser, som Miljstyrelsen og Naturstyrelsen har truffet om
tilladelse til Energinet.dk, Ll. Torup Gaslager vedrrende overgang til driftstilstand 2, herunder tilladelse
til direkte udledning af spildevand, er behftet med s vsentlige mangler, at afgrelserne skal ophves, jf. miljbeskyttelseslovens 91, stk. 1, jf. 33, stk. 1, og planlovens 58, stk. 1, nr. 3, jf.
11 g.

P Natur- og Miljklagenvnets vegne,

Ann Jakobsen
fuldmgtig

Afgrelsen er sendt pr. e-mail til:

1. Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk; Att.: Henning Mrk Jrgensen, hmj@dn.dk
2. Dansk Ornitologisk Forening, Nordvestjylland, dof@dof.dk; Att.: Karsten Hansen, kikah38@gmail.dk og Thorkild Lund, thorkildlund@dlgmail.dk
3. Fjordvenner.dk Att.: Sigvald Fihl, sigvaldfihl@gmail.com og Claus Skodborg Nielsen, gerdaogclaus@gmail.com
4. Fritidsfiskerne Vesthimmerland, Att.: erik.andersen.epost@mail.tele.dk
5. Virksund Lystbdehavn, virksund-lystbaadehavn@privat.dk; Att.: Martin Lindgaard, martin.lindgaard@hotmail.com
6. Brge Hermansen, bhtelepost@yahoo.com
7. Energinet.dk, info@energinet.dk;
8. Miljstyrelsen, j.nr. MST-1270-01221, mst@mst.dk; Att.: Karsten Borg Jensen, kabje@mst.dk
9. Naturstyrelsen, j.nr. NST-131-00133, nst@nst.dk; Att.: Gert Agger, geagg@nst.dk

33

Bekendtgrelse nr. 153 af 25. februar 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljbeskyttelseslovens
kapitel 3 og 4.

28