BOGANMELDELSE

Bogens titel: Den Syvende Skriftrulle Sidetal: 564

Forfatter: Wilbur Smith Forlag: Aschehoug

Bogens handling (resume): Bogen starter i Egypten, hvor vi hører om en arkæolog, som bliver slået
ihjel. Hans kone overlever. Det viser sig, at hun selv er en berømt arkæolog, som har gjort nogle
meget spændende fund. I dronning Lotsis grav fandt de syv skriftruller skrevet af slaven Taita ca.
4000 år før Kristi fødsel, som i kode beskriver hvor farao Mamoses ligger begravet. I forbindelse
med at hendes mand bliver slået ihjel, bliver den 7. Skriftrulle, som er den mest spændende, stjålet,
sammen med alle de billeder og oversættelser af hieroglyffer de har lavet og huset brænder ned – og
så er handlingen egentlig i gang.
Royan, som hovedpersonen hedder, er ½ engelsk og ½ egyptisk, så hun flygter til England, fordi
hun har en stærk fornemmelse, af, at der vil ske hende noget, når dem, der slog hendes mand ihjel
opdager, at hun stadigvæk er i live.
Royan er kristen egypter og tilhører Den koptiske kirke.
I England får hun kontakt med Sir Nicholas Quinton-Harper, som er en vovehals der ofte tager ud
på umulige missioner og på arkæologiske udgravninger. Hun ved, at han er en af dem, hendes mand
ville have henvendt sig til for at finde en sponsor og nu henvender hun sig så til ham.
De mødes og får stablet en ekspedition på benene, for at finde kong Mamoses grav.
Ud fra skriftrullerne har de fundet ud af, at det nok er Etiopien og nærmere bestemt Danderaflodens
sydlige område, de skal til, for at finde graven.
For at ingen skal vide, hvad de leder efter – da Royans mand jo allerede er blevet slået ihjel tager de
af sted under dække af en jagt på en dik-dik, som er en slags hjort, som ingen egentlig ved om
eksisterer. Men Sir Nicholas’ bedstefar er berømt for at have set et eksemplar af den.
Til at lede sig ind i området, hvor de tror Mamoses grav findes har de en jagtguide, Boris, som er
russer. Han er gift med en etiopisk kvinde, Tessai. Boris er alkoholiker og han slår sin kone, når han
har drukket.
I området, hvor de leder efter Mamoses grav ligger et munkekloster, hvor der bor koptiske munke.
De har en helgen begravet der, men i virkeligheden er det graven bygget til Taitas ven.
Allerede tidligt finder de ud af, at de ikke er alene om jagten på Mamoses’ grav, og at ham (Von
Schiller), der også jagter graven har masser af penge og masser af forbindelser også til det etiopiske
militær. De får bekræftet deres mistanke om, at de er på rette spor og rejser hjem for at kunne
komme igen med det rette udstyr. Det viser sig nemlig, at de er nødt til at lave en dæmning for at
bygge flodens løb om, da der på Taitas/Mamoses tid ikke har været det flodløb der er nu.
Det lykkes dem med munkenes hjælp at opdæmme floden og ganske som de troede, er der en grav
skjult dybt inde i bjerget. Men det er ikke nemt at tyde de tegn de finder, da intet er, som det ved
første øjekast ser ud.
Taita har været en meget intelligent slave, som har lagt mange fælder, for dem, der senere måtte
lede efter hans konges grav. De kommer ud i et tredimensionelt bao-spil mod Taita, og det er
næsten umuligt at finde graven pga. tunneller og blindgyder. I graven ligger ikke faraoen, men
Taitas ven, dronningens elsker, prinsens rigtige far. Taita byttede om på mumierne af faraoen og
hans ven, da det var vennens blod løb i den dengang kommende faraos åre.
Von Schiller lader Sir Nicholas og Royan gøre alt arbejdet, sådan at han blot kan høste frugterne af
deres anstrengelser. Det er derfor både en kamp om at finde graven og en kamp mod en
modstander, der er et af temaerne i bogen.
Et andet tema i bogen er hele fortællingen om det gamle koptiske kirkesamfund af munke og
hvordan denne munkeorden fungerer i Etiopien.
Vi hører også en del om, hvordan det etiopiske samfund og militær er korrupt og til salg ved den
højest bydende.
Til slut flyver de hjem med fundene – angiveligt for at Sir Nicholas skal have fundene med hjem til
England, men Royans loyalitet ligger i Egypten, hvor hun mener, at fundene rettelig hører hjemme.
Derfor bliver det fly de forlader Etiopien i kaldt ned i Egypten.
Royan bliver i Egypten og arbejder på Nationalmuseet, men da bogen også rummer en
kærlighedshistorie, går det sådan, at hun og Sir Nicholas til slut får hinanden.

Bogens hovedperson(er) samt kort karakteristik af disse:

Royan: egyptisk-engelsk arkæolog, koptisk kristen, er igennem hele bogen meget splittet mellem
sin afdøde mand og Nicholas. Hun er også splittet mellem sin engelske og egyptiske side, hvor den
egyptiske side har overvægten. Kærligheden til Nicholas ender dog med at vinde.
Nicholas: Ejer af Quinton-Harper slottet, som han har arvet sammen med titlen ”sir” efter sin
bedstefar. Eventyrer, og også eventyrlysten har han fra bedstefaderen. Slottet har en stor
museumsdel, med fund fra 3 generationers opdagelsesrejsende.

Miljøbeskrivelse:
Arkæologisk spændingsroman, som fortæller om det gamle Egypten, det nuværende korrupte og
krigshærgede Etiopien, samt en kærlighedsfortælling.

Hvad synes du, der er vigtigst i bogen?

Beskrivelsen af, hvordan Royan og Nicholas, selv om de er de dårligst finansierede alligevel sejrer
til sidst pga. størst intellekt.

Hvad synes du om bogen? Begrund!

Jeg synes det er en god fortælling om god og ondt, som på en rigtig god måde viser korruptionen og
hemmelighederne i den arkæologiske samler verden.

Navn: Christine Mader Dato: 17. december 2007