FiliongGONG Organ for GONG

- Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -

nr. 11, december 2005
www.gong.dk

Indhold:
Nyt fra bestyrelsen
Nyt fra Sverige
I Begyndelsen var…
Er 7 og 12 magiske?
Ba-bu, Fuld Udrykning
Løst og Fast om Lyd og Lyst / Skye Løfvander
Katedraler på Dåse / Niels Dreijer

… samt kort nyt, faste rubrikker, Fugl-i-ongGONG, anmeldelser, anekdoter, begivenhedskalender

og meget andet! FiliongGONG er organ for GONG
 Foreningen for Overtonesang og Lydhealing
www.gong.dk
Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser.
Bladet, som udkommer fire GONG årligt, sendes til medlemmer af foreningen og til særligt interesserede,
som måtte ønske det.
Pris i løssalg: 30,- kr. + porto.
Abonnement uden medlemskab: 100,- kr.

Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af kr. 225,- på foreningens girokonto:

1-001-5529. Reg. nr. 0440 ved indbetaling via bank. Ved netbank bruges kode +01.
Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække!
Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden:
Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk
GONG er en ung forening, som forsøger at favne musikalske udtryk som overtonesang, intuitiv
sang, akustiske improvisationer og performance.
Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i
sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke.
Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både
kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.
Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt
oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede
interesser.
Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til
at bidrage med indlæg, helst pr. e-mail eller diskette. Redaktionen kan dog ikke garantere at
alle indlæg trykkes. Med tiden opstår formentligt en redaktionsgruppe, men indtil videre sker
redaktionelle henvendelser til:
Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, lejl. 21, 3400 Hillerød
Tlf. 44 64 07 37/ 20 97 07 01, skyelof@hotmail.com
Oplag, nr. 11: 160 eks. Deadline, nr. 12: 20. februar

Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 26. februar ’05:

Formand, regnskabsfører:
Susanne Eskildsen 30 24 40 32 s.eskildsen@post.cybercity.dk
Næstformand, kasserer:
Grethe Kure 35 55 18 24 grethekure@mail2life.com
Vibeke Veddinge 39 90 24 25 vibekeved@ofir.dk
Tove Majbritt Thomsen 39 20 02 26 tove.majbritt@mail.dk
Skye Løfvander 44 64 07 37/20 97 07 01 skye.lofvander@gmail.com
… du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne om foreningen!
Nyt fra foreningen
Det har været et rigtigt efterår: først faldt der ét
blad, siden endnu ét og så ét til, og løvhanget
overflødiggjorde meget passende sig selv i takt
med, at det bløde, klare efterårslys overtog
scenen.
I GONG måtte vi først aflyse ét arrangement,
siden endnu ét og ændre på et tredje, så hvis
ikke det var fordi, det smukke lys skinnede i og
omkring os, ville vi nok ligne en sært nøgen,
afpillet og sårbar forening, som slet ikke var
rustet til en mørk vinter….
Men det synes vi vist, vi er, rustede altså, i en
eller anden udstrækning i hvert fald…
Siden sidst har vi som nævnt aflyst workshop
med Bolette Schiøtz. Vi får dog mulighed for at
være sammen med hende igen til maj, som det
vil fremgå af forårets program.
Så skulle der have været koncert med Gerhard
Kaimer, som meldte fra pga. sygdom. Heldigvis
sprang Bjarne Villy Larsen til som afløser i sidste
øjeblik, så vi alligevel kunne afvikle en rigtig
GONGcert. Og som altid var det en god,
inspirerende og bogstaveligt talt klangfuld
oplevelse.
Helle Thun måtte aflyse sin koncert og workshop
pga. sygdom, men også her får alle der havde
glædet sig til at høre denne smukke og begavede
stemmearbejder chancen igen til foråret.
Og vi var ikke de eneste, som blev ramt,
Quantum Seminars, som indtil videre har
overtaget arrangementerne med David Hykes,
måtte aflyse planlagte koncert og workshop i
november pga. for få tilmeldinger.
Den vigtige grund til at priserne på workshop i
GONG er graduerede, så det kan betale sig med
tilmelding i god tid, er at vi alt for ofte står i en
situation, hvor vi må overveje at aflyse.
Det viser sig så alligevel næsten hver gang, at
mange melder sig til i sidste øjeblik, så
arrangementet – endda ofte i fin stil – bliver
reddet på målstregen.
Men det er lidt nervepirrende for en forening
med om ikke dårlig, så lille økonomi at skulle
være usikre op til arrangementers afholdelse, så
opfordringen lyder: Vore priser er i forvejen
yderst rimelige, benyt dig af de gode tilbud og få
decideret billige workshops ved tilmelding i god
tid!
I øvrigt er arbejdet i bestyrelsen inde i en god
gænge og i al beskedenhed er der både virkelyst
og ideer til nye initiativer. Vi trækker i retning af
endnu en indholdsrig sæson.
A cry of the heart knows no rules
The melody is not a prisoner of the flute
Ghalib (Indien 1797-1869)
Spirekoret NY SÆSON!
1. og 3. tirsdag i hver måned, kl. 19.00 i
Tårnstudiet.
Vi arbejder med former og strukturer, som måske
med tiden vil egne sig til fremførelse. Ingen
særlige forudsætninger kræves.
Første gang: 17. januar, sidste gang: 6. juni (evt.
20 juni.) 500,- kr. for 10 gange.
Tilmelding og info: Susanne:
s.eskildsen@post.cybercity.dk, 30 24 40 32 eller
Skye: skyelof@hotmail.com, 44640737/ 20970701
Træningsgruppen NY SÆSON!
Vi mødes fredage 10.15- 12.00 i Huset Innanna,
Ndr. Frihavnsgade 17D, Kbh. Ø.
Træningsgruppen arbejder bredt men intensivt
med forbindelsen krop-stemme-psyke og
overtoneteknik. Ingen særlige forudsætninger
kræves. Datoer er endnu ikke aftalt. Pris:
nærmest symbolsk, til dækning af udgifter.
Tilmelding og info hos Susanne eller Skye, se
ovenfor.
SONG, Skånes Övertonsångförening
… har afholdt en række meget klang- og
stemningsmættede sangaftener i Klosterkyrkan i
år. Afslutningen d. 11. december var enestående
smuk med næsten 30 sangere og med indbudte
gæster på bænkerækkerne.
Foreningen holder generalforsamling/ årsmöte i
Lund d. 15. januar kl. 19, formentligt fulgt op af
sang. Datoer for kommende sæSONGs
SONGaftener foreligger endnu ikke, men vil blive
annonceret på både SONGs og GONGs maillister.
Kontakt: Gösta Petersen, formand,:
goesta.petersen@djingis.se
GONG Netværk
En række medlemmer har ytret ønske om at få
uddelt en telefon- og adresseliste, så brugere af
GONG kan skabe et uformelt netværk.
Det er en god ide, men den skal lige op at vende
på næste bestyrelsesmøde i januar, til gengæld
vil vi derefter hurtigt kunne sætte det i værk.
GONGeralforsamling
lørdag d. 11. marts, kl. 15.00
Om aftenen, efter endt møde og spisning, er der
koncert med Dansk Overtone Ensemble fra Fyn.
Mødedeltagere får reduceret entré til koncerten.
Mød endelig op, hvis du har et
bestyrelsesmedlem i maven eller foreningens vel
blot ligger dig på sinde. Vi regner med at kunne
lokke med en unik lokalitet i København, som
dog endnu er hemmelig.
Indkaldelse til gongeralforsamlingen sendes med
posten til foreningens medlemmer i januar
måned.
Vi gør opmærksom på, kontingent 2006 vedtaget
ved sidste generalforsamling bliver 225,- kr.
Tilbud fra GONG-shoppen
Syngeskåle i aluminium, store, solide, 26 cm i
diameter, monteret med indvendigt håndtag, så
man kan gå med dem. De fungerer også fint
stående. Leveres med ruskindsbetrukket
"rørepind". Meget smuk, fyldig og blød klang og
en vedholdende tone, der stemmer omkring as,
nogle lidt dybere, andre lidt højere. Fantastisk
terapeutisk redskab og til sangtræning.
Kvaliteten er høj, så prisen er aldeles
GONGurrenceforvridende!
Medlemmer 200,- kr.
Ikke-medlemmer 250,- kr.
Henv.: Skye, 44 64 07 37 eller til andre GONG-
folk ved aftener i Tårnstudiet.
Stemmens Dag
I forbindelse med Stemmens Dag, 1. april i
Rundetårn, hvor fem foreninger, heriblandt
GONG, præsenterer udstilling, foredrag, stande,
koncert og workshops, bliver der mange
arbejdsopgaver, både af den kreative og den helt
praktiske slags.
Derfor må du gerne henvende dig til Skye hvis du
mener at kunne bidrage enten med fysisk
arbejdskraft omkring selve dagen eller ideer til
den pædagogiske, kunstneriske og
præsentationstekniske del af udstillingen.
Der arbejdes ihærdigt i styregruppen med at få
facon på alle de mange muligheder og der er et
godt arbejdsklima, så vi har lov at håbe på en et
spændende arrangement, hvor vi kommer rundt,
måske ikke om alle men om mange af stemmens
facetter.
Robert Fludd: Musikkens Tempel.
Til venstre for portalen ses Apollo med sin lyre, som
symboliserer musikkens højere orden, til højre ses Marsyas
med rørbladsinstrument, den instinktive musik.
Instrumenterne som flankerer indgangen er harpe, orgel,
kornet samt violin, citar og lut.
Tilfældige Dryp fra Tårnet
GONGs kor hedder Spirekoret. For mange år
tilbage var der en børneudsendelse i Tv, hvor
hovedpersonen hed Lille Spiretop:
Lille Spiretop, jeg vil vokse op
Og en morgen bli’r jeg blomst!
Koret vil også vokse op og en skønne dag vil alle
korets medlemmer klage over hovedpine, for så
næste morgen at springe ud som blomster!
Regndråberne i udsendelsen havde også en sang:
Dryppe-dryppe-dryppe-dryppe
dryppe-dryppe-dryppe-dryppe
regnvejrsdråber, fler’ og fler’!
En træningsaften med koret lagde vi ud med en
lyttemeditation, hvor man som altid kunne høre
gadens mangfoldige lyde, bl.a. det specielle horn
fra en lastbil som bakker.
Jeg forsøgte at tælle rytmen, da den lød lidt
skæv.
Senere blev vi opmærksomme på dråberne som
dryppede fra taget efter et nyligt regnskyl og
meditationen endte ud i, at vi prøvede at synge
som dryppende dråber.
Det ironiske var, at jeg havde lettere ved at
tælle den underliggende rytme i vores fælles
dråbeimprovisation end rytmen af det to-tonede
horn. Ironisk fordi det fascinerende ved
dråbernes musik var at de var et udtryk for det
sære fænomen, som vi kalder tilfældighed.
Det er ikke let for et menneske bevidst at gøre
noget tilfældigt:
Hvis du forsøger at skrive en række tilfældige tal
ned, f.eks. hvis du vil aflægge et falsk regnskab,
vil et forholdsvis simpelt computerprogram
hurtigt kunne afsløre, at de tal som du havde
valgt tilfældigt i virkeligheden ikke er så
tilfældige alligevel.
Og når en gruppe prøver at efterligne dråbernes
tilfældige musik, opstår hurtigt en fælles rytme
så man kan tælle alle dryp på underdelingerne.
Det bliver et falsk regnskab(!)
Jeg oplevede kort efter på en færge mellem
Odden og Grenå, at mennesker faktisk godt kan
lave tilfældighedsmusik, men da var de vel at
mærke heller ikke klar over det!
Jeg stod sammen med mine rejsekammerater,
parat til at gå i bilen, før vi kørte i land. Det
samme gjorde alle de andre bilister og pludselig
fangede øret denne musik af smækkende døre:
alle næsten ens, men dog med hvert sit særpræg
og ingen underlagt en fælles rytme, lyden kom i
intervaller som kunne minde om et rytmisk
forløb, men var tilfældig!
Pinligt bevidst om at skylde dig og de øvrige Versefødder og Glemte Rødder
læsere en lyd-rejseberetning fra det våde En trokæ en jambe
element havde jeg ellers haft ørerne ude, men En jambe er en trokæ
akkurat katamaranfærgen på den rute er altså En anapæst er en anapæst
ikke noget at skrive hjem om. Motorlyd kan være Og en daktyl er dens omvending,
spændende, men her var det sgu nærmest bare daktylos på græsk er selv en daktyl.
støj og samtidig var der foruden gener fra video
Jambe: Dengang jeg drog af sted
og spilleautomaterne den dårlige samvittighed,
Trokæ: Hist hvor vejen slår en bugt
fordi disse færger både med lyd og de strømme
Anapæst: Snart dages det brødre
der sættes i gang spolerer havmiljøet.
Daktyl: Danmark nu blunder den lyse nat
Når nu sirenerne har været på banen i Illiadens indledning
foregående artikel er det ellers nok værd, at
- Anapæst,
ihukomme de oplevelser man kan have selv på
hvad er det?
store moderne færger af den hypnotiserende lyd
- Kære ven,
af vand der brydes mod bovspryd eller kølvandets
det er det,
hvirvlende sang.
du nu ta-
Det er ikke underligt at sindet fremmaner
ler igen!
billeder af væsener ved disse monotone lyde.
- Det er stygt,
Alting taler jo, hvis man ellers er åben for det
jeg ændre vil min tale!
også hjemme i mit køkken: En dåse som åbnes,
termokandens siven, opvaskebørsten i baljen. På Rytme:
særlige dage kan man sætte menneskelyd på det Der findes 4 grundrytmer: Grundrytmerne
meste, som var det tingenes eget udsagn. Det bestemmes af, i hvilken rækkefølge trykstærke
kan være vrøvlelyde eller det kan være ord som og tryksvage stavelser følger hinanden:
af den ene eller anden grund har relation til de
tanker, som tilfældigvis er på banen i det 1) En jambe er den mest almindelige rytmiske
øjeblik. Jeg synes måske ikke, der en særlig figur. Den består af en tryksvag stavelse( ~ )
grund til at dyrke det, men det er et fantastisk efterfulgt af en trykstærk stavelse (  ).
afsæt til at filosofere over, hvorfor vi så gerne En jambe: ~ 
giver (natur-)fænomener menneskelig skikkelse Eksempel:
og lyd. ”Den gang jeg drog af sted, min pige ville med.”
~  ~  ~  /~  ~ - ~ 
2) En trokæ er det modsatte af en jambe: en
trykstærk stavelse efterfulgt af en tryksvag:
En trokæ:  ~
Eksempel:
”Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus
så smukt.”
~~~/~~~
3) En anapæst består af to tryksvage og en
…som et strejf af en dråbe, fik vi lov til at håbe
på de ting som skal komme, før end livet er omme trykstærk stavelse. Det græske ord "a-na-pæst"
er selv en anapæst.
Men tilbage til dråberne: deres klang er i sig selv En anapæst: ~ ~ 
en glæde, den fineste art af vandets musik.
Eksempel:
Guitaristen Kasper Søeborg, som har været
”Er en fribytter ikke en sejler, der flakker fra
medlem af foreningen i flere år, lod sig engang
grønt til rødt.”
indfange af en dryppende vandhanes lyd.
~ ~  ~ ~  ~ ~  ~/ ~  ~ ~  ~ ~
Egentlig var det meningen, at han skulle sove,
men det endte med, at både nodeblok og 4) En daktyl er det omvendte af en anapæst.
optageudstyr kom frem i et forsøg på at aflure Daktylen består af en trykstærk og to tryksvage
hemmeligheden. I det tilfælde fik han faktisk stavelser. Det græske ord "dak-ty-los" er selv en
hold på en underliggende, ret kompleks rytme. daktyl.
Men med hele det lange tagudhæng på En daktyl:  ~ ~
Tårnstudiet er det ikke så lige til. Man vil måske Eksempel:
kunne finde frem ti et maksimuminterval mellem
”Træt af dit favntag og udløst og lykkelig,
hvert dråbenedslag, men hele systemet, hvis man ~~~~~~~~
da kan tale om et sådant, lader sig ikke sådan
lever jeg kun i et kys mod din mund.”
aflure og endnu mindre efterligne! ~~~~~~
Versemål
Versemål er gentagelse af en bestemt rytmisk
opbygning fra strofe til strofe. Kendte eksempler
er
Hexameter: 6 versefødder, overvejende daktyler
Odysseen og Iliaden
Alexandriner: 6 jamber med cæsur efter 3
Den klassicistiske digtning i 16- og 1700-tallet.
Peder Paars.
Blankvers: 5 jamber, urimet
Drama fra Shakespeare til midten af 1800-tallet.
Oehlenschläger: Hakon Jarl.
Sonet: 4 - 4 - 3 - 3 = 14 linier.
Nogle digte har ikke disse formmæssige
gentagelseskarakteristika. Man kan kalde disse
digte for prosadigte. De vil dog som regel have
en grafisk struktur, der bevirker, at man
klassificerer dem som digte. Disse digte vil ofte
have en fri rytme (i modsætning til en metrisk
rytme).
Indisk musik er godt for hjertet
Musik er godt for hjertet. Indisk musik er endnu
bedre. En ny undersøgelse foretaget af britiske
forskere fra Oxford University og italienske fra
Pavia Universitet, har sammenlignet musiske
effekter på 24 menneskers hjerterytme. En af
konklusionerne er, at musik kan have en
afgørende effekt, når det gælder forebyggelse af
hjertesygdomme og stress.
Forskerne har sammenlignet musikkens virkning
på en gruppe uddannede musikere og en gruppe
ikke-musikere. Deltagerne i eksperimentet er
blevet udsat for klassisk indisk musik, Beethovens
niende symfoni, Red Hot Chili Peppers, Vivaldi,
techno-musik og en ultra langsom musik-genre.
For begge grupper, musikere og ikke-musikere,
viser det sig, at tempo-fyldte og komplicerede
rytmer får hjertet til at banke hurtigere, lige
gyldigt hvilken slags musik der er tale om.
Omvendt viser undersøgelsen, at langsommere og
mere meditativ musik får hjertet til slå
langsommere. Det bedste man kan udsætte sit
hjerte for er langsom indisk musik.
Men musikere har en fordel frem for andre, der
ikke spiller et musikinstrument. Fordi de er
trænet til at trække vejret i takt til musikken,
bliver deres hjerterytme mere sænket end den
anden gruppe i undersøgelsen. Musikere viste
større vejrtræknings-følsomhed overfor
musikkens tempo, sammenlignet med ikke-
musikere.
[Kilde: www.politiken.dk - artikel skrevet af Line Prasz]
Løst og fast om lyd og lyst /Skye
Tårnstudiet bliver vi ikke sådan lige færdige
med. Hvis man ringer en dag, hvor Kurt ikke selv
er hjemme, modtages man af hans telefonsvarer,
hvor han lægger ud med at fløjte de første seks
første toner af Dengang Jeg Drog Afsted.
Prim, terts og kvint (…).
Dengang jeg sidst drog af sted, var med et IC3
tog til Roskilde. Jeg har vist tidligere udbredt
mig om motorens mange accelererende toner.
Denne gang noterede jeg mig, at
advarselssignalet, når dørene lukkes er tonen h…
såre sært!!
Urljud (~urlyd) er en svensk forening, hvis kerne
er nogle unge studerende fra Lund. De har haft
en vigtig rolle for os, da det var ad den vej
kontakten til Lund for flere år tilbage blev
knyttet. En stor ting, hvis man betænker, hvad
det har ført med sig i tidens løb. Foreningens
danske islæt er Ole Kaimer, hvis far Gerhard, vi i
efteråret arrangerede en gongkoncert for, som
dog måtte aflyses, da han var syg. Sønnen spiller
dejligt på fløjte og didjeridoo.
Urljud har ikke givet så meget lyd fra sig de
seneste år, men har nu været på banen med et
par arrangementer i Lille Teatern i Lund, det ene
var en decideret dronefestival, en
maratonkoncert på otte timer.
I den forbindelse søgte jeg oplysninger på nettet,
og blev lidt overrasket, da det viste sig, at
foreningen ikke råder over adressen
www.urljud.se, men ”kun” over efternavnene
.com og .org .
Den svenske hjemmeside ovenfor, som altså ikke
har noget med foreningen at gøre, er skabt af en
kvinde ved navn Sara Boström, og det er et rigtig
spændende projekt, der er kommet frem ved
hendes brainstorm på begrebet Urljud. Hun har
delt sin side op i følgende underpunkter:
*De tidigaste ljuden, *Eld, *Åska (torden), *Vågor
(bølger), *Regn, *Ljud i solsystemet, *Om
projektet, *Test.
Og hvert af disse punkter er så igen underdelt i
en Science/ fakta-del, en Fiction/ sagn og
traditionsdel og endelig et digt til hver af
siderne.
Det er let at gå til, intet tungt stof og der er en
del udmærkede links, hvor man kan lytte til de
enkelte urlyde.
Ole Kaimer, nævnt ovenfor, skrev i en mail til
mig, at han var i gang med læsning af The Yoga
of Psycic Heat" i Ewans Wentz' "Secret Doctrines
of Tibetan Bhudism". Med hans egne ord:
”Den er fed. Masser af mantra-basis, dog også
med visualisering af fonemerne, og dejlige
kropsøvelser hertil. UH!”
Det er så interessant med mantraer, fordi de Hæng mig nu ikke op lærde tolkninger, når jeg
vidner om tidlige kulturers systematiske uvægerligt mindes de mavepustere, jeg har fået
undersøgelser og klassificeringer af vort organs gennem tiden, mestendels fra min storbror…
muligheder. (anden linie)
Hvis man bruger mantraer på en mekanisk måde, Eller den udsendelse på DRP4, hvor unge fyre
kan indre processer nemt løbe af sporet, det så blev bedt om at give et bud på lyden af en
man bl.a. med TM, hvor mantraet groft sagt blot orgasme… (første linie)
skulle ”jappes af” 2x20 minutter om dagen, og
… Simple lyde, stor ladning!
hvor de oftest blot blev tildelt efter alder
og/eller køn. For et par uger siden zappede jeg forbi den
Kanal, som bl.a. huser Kanal København, KKR og
mantra aldersgruppe Kurdisk TV. Denne aften var det imidlertid den
ing 3-10 shiring 24-30 russiske Tv Corseq, som fyldte sendefladen ud.
in 10-12 shirin 30-35 Der stod en herre foran en tavle og forelæste på
inga 12-14 hiring 35-40 russisk, meget engageret, sympatisk og
ina 14-16 hirin 40-45 systematisk om udtale af de danske sproglyde,
aing 16-18 kiring 45-50 bl.a. rækkerne:
aim 18-20 kirin 50-55 i- e- æ- a- α
ainga 20-22 shiam 55-60 y- ø- ö- ə - α
aima 22-24 shiama 60- og
u- o- å- ‫כ‬- α
Som det fremgår, og helt i tråd med de indiske
… som læserne af dette blad vel efterhånden
traditioner, er systemet bygget op på
kender til hudløshed. Ragnar Rasmussen, som
”nynnelydene” M, N og Ŋ (Ng) samt vokalerne A
herren hed, brugte dog nogle andre eksempler
og I.
end de pigenavne, idet han støttede sig til en
… små lyde, stor ladning!
dansk fonetiker, Hans Haagensens system. Der
I begyndelsen af 1980’erne var betegnelsen ”TM- var noget særligt ved at følge sådan en
syndrom” en almindeligt udbredt betegnelse forelæsning om dansk på et sprog, som man ikke
blandt psykiatriske læger for det, som man i fattede en lyd af.
Sverige har kaldt ”specifik meditationspsykose” På et tidspunkt gik det dog op for mig at han
og i udviklingskredse for kundalinirejsning. talte om de forskellige vokalers grad af åbenhed
målt i centimeters afstand mellem tænderne.
Set i det perspektiv er der sikkert god grund til I de tre ovennævnte rækker, som alle går mod
at sige UH! den mest åbne vokal, α, vil åbningsgraden kunne
beskrives som:
Et simpelt fonem kan altså både bruges til at
skabe indre varme og kuldegysninger af rædsel… Snæver- halvsnæver- halvåben- åben
hvis det altså er lyden der skaber følelsen og ikke Prøv selv!
omvendt – det er det gode gamle høne-eller-æg-
spørgsmål! Jeg kunne ikke lade være at kontakte Hr.
Rasmussen pr. telefon, bl.a. med henblik på
Den første mulighed har jeg haft en markant Stemmens Dag, og han var selvfølgelig meget
førstehåndsoplevelse af gennem et møde med en åben og imødekommende. Så hurra for
kvinde, som jeg kom tæt på, der havde en fagnørderne!
afsindigt smuk sangstemme og udtryk.
UH sunget af hendes mund blev givet et udtryk Hele den fonetiske videnskab har solide
og dybde, så man bestemt ikke savnede tekst. fundamenter i både mellemøstlige systemer, som
Relationen var tæt nok til, at jeg også oplevede bl.a. kabbala vidner om, og i sanskrit, som vi nu
lyden i situationer, hvor man vist ikke i har berørt i forbindelse med mantra. Det er
traditionel forstand kan tale om sang… faktisk ofte forbløffende hvilke nuancerede
indsigter, man vil kunne finde på præcis dette
Det kan måske belyses med et uddrag fra en område i tidlige kulturer.
tekst om et af temaerne i de sidste par numre af
bladet, nemlig Kabbala, her fra Judith Winthers Den ovennævnte ladning ved små lyde sætter
fremragende bog Kabbalah (Bogan, 1986), hvor også sit præg, når lyden bliver så kompleks som
et egentligt ord…
hun citerer fra Sepher Yetzhira:
Jeg har haft mange venner, hvor et intimt
”Der findes ingen godhed over fryd - ´NG forhold til en bestemt ting eller et væsen røbede
Der findes ingen ondskab under pine - NG´.” sig og blev helt umiskendeligt i det øjeblik, de
udtalte dets navn:
 - Honning
Det var Kaspers fiksering, han har været min
sambo i mere end en periode og det kunne
registreres i millimeterstanden også i mine
bøtter.
- Dyr
En kæreste opvokset nord for Limfjorden med
heste, grise, køer og får og som vist egentlig
ønskede at jeg var født med pels, jeg fik altid
mindreværdsfølelser, når hun talte om dyr og
ville have betragtet det som den største ære hvis
hun havde sagt dyr til mig med eftertryk.
- Lille
En anden kæreste, hvis statur rigtignok også var
til den klejne side. Hun havde ganske tydeligt
levet sig helt ind i rollen, så hun virkede ung og
kunne sige det ord med en indbygget omsorg for
sig selv… ganske charmerende!
Og der er naturligvis tusindvis af andre
eksempler. En væsentlig del af det at være
menneske er at låne ord, betoninger, udtryk og
vendinger hos andre, ofte mennesker som man
ser op til.
Det gælder såmænd også kropssprog, og det kan
føles endnu mere grænseoverskridende, når man
pludselig bliver opmærksom på, at man nu
bevæger sig som et menneske, hvis udtryk man
kender godt.
Det er ikke så ligetil at gøre bevidst, hvis man
kan det, har man måske mere oplagt en fremtid
som skuespiller end som sanger.
Men man kan godt have lyst i ny og næ.
Den indiske dhrupad-sanger Ashish Sankrityayan
var på besøg sidst i oktober og gav en fantastisk
koncert i Hillerød. Hans intonation,
klangbeherskelse og nuancerigdom var
enestående, men derudover var den gestik, som
hver tone blev ledsaget af, fascinerende smuk,
levende og dyb. Jeg fandt efter koncerten et par
andre tilskuere, med hvem jeg i fællesskab
kunne undre mig højlydt over, hvorfor i al verden
alle sangere ikke brugte eller bare prøvede at
bruge gestik som han. Jeg har dog senere haft
lejlighed til at gøre forsøget, endda foran
publikum, men jeg tror ikke, resultatet var, at
nogen af dem ønskede at bevæge sig som mig!
Ashish Sankrityayan
Det får mig dog ikke til at give op… musikken må
have krop!
Alle der gik glip af muligheden til at høre denne
fantastiske sanger får som det ser ud nu hele to
ny chancer snart: 16.-19. februar giver han
koncert og workshop i Helsingør og Lund og i
løbet af foråret planlægges koncert og workshop
i København.
I mellemtiden må man så søge ind til sin egen
krops udtryk…
For naturligvis gælder det - ligesom i
damebladene - om at finde sin stil… sin egen!
Og i en eller anden udstrækning kan det vel lade
sig gøre, som man også kan finde ind til en måde
at bruge sin stemme som er autentisk og i tråd
med, hvad man står for.
Måske det også gælder grupper og bevægelser og
”bevægelsernes bevægelser”.
Jeg var engang med i en meditationsbevægelse,
hvor en af lederne, for at understrege hvor
meget udbytte vi kunne få af det projekt, lavede
en tjekliste på tavlen, hvor han sammenlignede
en lang række spirituelle grupperinger, hvorvidt
de havde noget at tilbyde på hhv.
- det fysisk-æteriske niveau, kroppen
- det astrale niveau, følelserne
- det mentale niveau, tanke, erkendelse
- det spirituelt-meditative niveau
Naturligvis var pointen den, at akkurat vores
bevægelse kunne modtage tjek-mærket på
samtlige punkter, mens alle de øvrige manglede
noget på det ene eller det andet område.
Jeg vil ikke lave en sådan tjekliste her, da det
vel egentlig kommer helt og aldeles an på den
enkeltes oplevelse, men det slår mig alligevel, at
vi måske er ved – eller i hvert fald har mulighed
for - at få stablet en pædagogik, samværsform
og filosofi på benene, som kommer meget godt
rundt uden af den grund at blive tyndbenet.
Hør, hvor vi GONGrer…!!
Hvis nogen skulle mangle en julegaveide med
GONG i og under forudsætning af, at dette blad
når ud i tide, kunne det være en ide at gå på
nettet og hos www.amazon.com bestille en bog
ved navn Rhytm and Beauty, som på en meget
smuk måde præsenterer alverdens
perkussionsinstrumenter med farvefotos og tekst
med et poetisk strøg.
Om gongen kan man bl.a. læse, at dens klang
gennemgår en modningsproces med tiden, så den
efterhånden bliver dybere og fyldigere. I en
bestemt tradition hedder det, at man ikke skal
regne med at høre en gongs sande klang, før den
har rundet de tredive år.
Lad det blive ligesådan med GONG!

Spørg Lyddoktoren!
Dr. Ali Quots Brevkasse
Her kan du stille alverdens spørgsmål om lyd,
krop og sjæl.
- Hvad er flageoletter?
- Er visse toner specielt helbredende?
Før jeg går til besvarelse af spørgsmålene, skal
jeg dybt beklage, at jeg åbenbart har givet
anledning til bekymring, fordi jeg bogstaveligt
talt ikke har ladet høre fra mig! Sagen er, at jeg
fra august måned gik ind i et eksperiment med,
hvordan stilhed påvirker psyken og har i perioden
frem til 1. oktober overholdt en selvpålagt
tavshed.
For rigtigt at efterprøve hvad stilhed gør ved
sindet, har jeg opsøgt forskellige afsondrede
steder, hvor man kan forvente at finde stilhed,
men jeg blev hverken tilfreds i Mønsteds
kalkgruber (for mange turister), under vandet
(for koldt) eller på Grønland (knirkende sne og
hylende vind).
Det endte med, at jeg drog af sted til
Ingeniørhøjskolen i Århus, hvor man har indrettet
et fuldstændig lyddødt rum, i et teknisk sprog er
lydabsorbtionen i det område, hvor man normalt
laver elektroakustiske målinger på mere end 99
%.
Det er praktisk talt umuligt for to mennesker at
føre en samtale i rummet, da hvert et ord falder
til jorden, fordi deres egne kroppen er eneste
lydreflekterende materiale.
Nå, jeg var jo ikke taget til Århus for at
konversere, men for at gøre eksperimenter med
mit sinds reaktioner på længe savnet stilhed.
Her er foruden afholdelsen af en række
afgangsprojekter også sket et betydeligt
samarbejde med industrien omkring udvikling af
specielle højttalersystemer. Endvidere har det
lyddøde rum fundet anvendelse i et samarbejde
med Aarhus Universitet og Skejby Sygehus
omkring forskningsmæssige opgaver.
Og mine erfaringer? .. Tja, jeg ved ikke om jeg
havde forestillet mig om min indre katedral ville
folde sig ud i stilheden, eller der ville ske en
kosmisk åbning, i hvert fald var resultatet i
første omgang flere tanker, mere uro i kroppen
og en følelse af utilpashed, så eksperimentet
endte hurtigere end planlagt, jeg længtes jo
hjem efter min søn Harry (han er grøn endnu) og
min kone Entre (hun er en lækker steg). Ingen af
dem er dog ganske stille, men det ser jeg
mildere på nu, så om ikke andet har det dog
været en slags resultat. Og nu er jeg mæt og
glad af oplevelser og ikke mindst af mad!
- Hvad er flageoletter?
Flageolettoner kendes især fra
strengeinstrumenter og måske ganske særligt fra
guitaren, hvor man ofte bruger dem, når man
stemmer sit instrument: det er de spinkle, rene
pling-lyde, som ligger i et betydeligt højere leje
end guitarens øvrige. Dygtige guitarister – det
kræver nemlig gefühl og fingerspidsfornemmelse
at frembringe dem – kan også integrere dem som
en del af det kunstneriske udtryk.
Ordet flageol betyder egentlig fløjte, og man
hentyder nok til de lyse toners fløjteagtige
karakter, ligesom overtonesangeres ”fløjtetoner”
Man kan købe såkaldte flageoletfløjter, som
egentlig bare er de traditionelle blikfløjter.
Når man anvender flageolettoner til at stemme
strengeinstrumenter efter, skyldes det, at de er
helt rene elementer fra overtonerækken. Dvs. at
flageolettonen frembragt ved guitarens halve
længde klinger i oktav, ved tredjedelen i kvint,
ved fjerdelen i dobbeltoktav, ved femtedelen i
stor terts osv.
Med andre ord:
Flageolettoner kan med andre ord laves ved
strengens heltallige delinger af længden.
Man sætter fingerspidsen ganske let på punktet,
og det magiske, som sker, er, at det er samme
spinkle tone som lyder på hvis man med en
anden finger knipser hhv. på den korte og den
lange side af strengen. Vi er jo vant til at den
lange længde giver en dybere tone end den
korte, men her er det entydigt den korte længde
som definerer tonen. Hvis længden er 2/5 eller
3/5, er det stadig den tone som svarer til 1/5
længde, som klinger, dvs. den store terts godt to
oktaver over strengens fulde længde.
Flageolettoner er helt parallelt til, hvad der sker
i overtonesang, hvor sangeren groft sagt deler sit
resonansrum op i to kamre, et foran og et bagved
tungen, og hvor det bliver de korte afstande i
kammeret mellem tunge og læber, som præger
tonens klang.
- Er visse toner specielt helbredende?
Det korte svar er JA!
Når det er givet, skal jeg ikke undlade at mange
går helt over gevind med frekvenstal og
forestillinger om særligt udvalgte toner.
a1= 432 Hz har sine tilhængere som den rette
værdi for kammertonen i stedet for de gældende
440 Hz, på samme måde som visse bevægelser
går på barrikaderne for c1= 256 Hz i stedet for de
gængse 264 Hz. Og det kan da også delvist have
sin berettigelse udfra praktiske overvejelser om
stemmens registerskift mm.
Min påstand er, at frekvensværdierne ikke er
værd at overdrive opmærksomhed på, da musik i
bund og grund er det relatives og relationernes
kunst.
I det omfang visse organer, visse følelser, visse
strukturer kan påvirkes med bestemte toner – og
det mener jeg selvfølgelig – er det altid med
forbehold for omstændighederne.
Akkurat de to nævnte alternative værdier bygger
på forestillingen om harmoni mellem flere af
skabelsens niveauer.
Således er 256Hz en oktav af tidsenheden ét
sekund:
1- 2- 8- 16- 32- 64- 128- 256-…
Og ét sekund er for sin del afledt af en opdeling
af jordens rotation, idet sekundet defineres som
1/60 af 1/60 af 1/24 af et døgn.
Det vil sige, at der fra et jorddøgns periodiske
bevægelse til tonen c1’s periodiske bevægelse er
over 23 oktaver. Det lyder måske meget
beskedent, men når det betyder, at tonen
svinger 22.118.400 (22 millioner gange) så hurtigt
som jorden, er det vel klart, at der er tale om
store afstande, som ikke umiddelbart kan
registreres og samordnes af samme
sanseapparat.
Hele skabelsen frekvensmæssige udtryk fra big
bang til atomare fænomener spænder over
beskedne 84 oktaver!! Et piano har 7 oktaver, vi
kan høre 10-11 oktaver.
Tilsvarende er der cirka 42 oktaver, altså endnu
større afstand, fra tonernes verden til farvernes,
hvorfor undertegnede vil argumentere for, at det
er ulogisk at oversætte direkte mellem toner og
farver, selvom det er en simpel matematisk
operation, det handler blot om oktavering, altså
at gange med 2 gentagne gange.
Det er ofte her logikken svipser - hvis folk da
overhovedet husker at få logikken med – for de
tidsverdener, man opererer med i musikkens
toner er adskilt fra jordens periodiske sprog med
så mange oktaver, at der reelt er verdener til
forskel. Der er et perspektivaspekt, som man
overser, hvis man vil tolke klodernes sang som en
del af samme musik som vores egen sang.
Babu, Fuld Udrykning! /Skye
”Så kom og dans, natten lang, til tonerne fra en
sirenesang!”
En Sirene, hvad er det?
Noget med lyd, i hvert fald!
Men også et eksempel på et begreb, der har
fjernet sig en del fra oprindelig betydning.
Leder man på nettet, toner den ene yppige
havfrue og nymfe frem efter den anden, men
egentlig var en sirene i græsk mytologi et
fabelvæsen med kvindehovede og fuglekrop, som
lokkede søfolk i døden med forførende sange.
Det mest kendte eksempel er Odysseus, som ville
høre sirenernes sang og derfor lod sig binde til
masten, mens hans mænd gemte sig på skibet
med tilstoppede ører.
At den monotone lyd af vand der brydes mod en
skibsstavn kan virke hypnotiserende, skal vi på et
eller andet tidspunkt vende tilbage til.
I Tårnstudiets høje sale er man hævet over byens
rummel, om end det kan virke meget forskelligt
fra dag til dag: Man er i en blåzone, hvor lyden
undertiden kan virke som et fjernt og
uvedkommende skyggespil, men på andre
tidspunkter kan den være både påtrængende og
irriterende. På rigtigt gode dage indgår byens
larm i vore improviserede kompositioner på en
måde så de næsten beriges.
En dag blev jeg under forberedelse af en øvelse
afbrudt af den helt store udrykning, hvor det
mest spændende var at der var tre varianter af
udrykningshorn:
Først det gode gamle ba-bu, to toner med en ren
kvarts afstand: so-do, 3:4, d- a
Derefter en hurtigere variant med glissando over
et kvintinterval og endelig den hurtige:
wiu-wiu-wiu-wiu-wiu.
Jeg blev naturligvis umiddelbart inspireret til en
lille komposition med de tre varianter.
Og blev endnu engang grebet af klangens magi i
lyset af overtonernes lovmæssigheder, for
hvorfor er vi mon blevet enige om at en
ambulance siger ba-bu, hvor bu-lyden vel at
mærke er den dybeste? De dybe formanter
præger U-lyden og de noget højere A-lyden.
På samme måde med den hurtige wiu-wiu-lyd,
hvor I-lyden viser hen til de højeste formanter,
de lyseste toner.
Min næste reaktion var medfølelse med de
stakkels børn af tiden. For intet er jo mere
fascinerende end sirener, men da jeg var barn
var der noget færre at holde styr på!
Og min medfølelse er vokset til bestyrtelse,
efterhånden som det er gået op for mig, at det
rene anarki huserer på området. Der findes
ganske enkelt ikke entydige regulativer eller
standarder på området for udrykningshorn,
faktisk er det en lille smule utroligt.
Jeg fik for første gang færten af det ved en
opringning til Københavns Brandvæsen, hvor en
venlig sprøjtefører inviterede mig til at komme
og høre hornene og i næste sætning gjorde mig
opmærksom på, at de var anderledes hos Falck,
og endelig henviste mig til et privat firma i
Glostrup, da jeg ville høre, hvilke toner og
intervaller man benyttede sig af, og om det var i
henhold til en bestemt standard.
Messingfløjte, der ved en ventil kan skifte tone så den lyder
som et udrykningshorn. Forsynet med nøglering og skilt:
Zone-Redningskorpset.
To horn i messing monteret på håndpumpe med to ophæng.
Zone-redningskorpsets Museum.
Næste skridt blev et opkald til nævnte firma og
til beredskabsstyrelsen. Førstnævnte kunne ikke
oplyse noget om hvilke regulativer sirenelydene
skulle følge og kunne ikke oplyse tonale
specifikationer. Og med sidstnævnte blev det
ikke meget bedre, idet jeg blev vist videre til en
hjemmeside og til Færdselsstyrelsen.
Mine resultater ses nedenfor og det korte af det
lange er, at man mildest talt ikke er særligt
specifikke med hensyn til, hvordan
udrykningshorn må og skal lyde, så måske kan
man forvente et endnu større anarki på området.
I den tid, hvor jeg har været opmærksom på
problemet, har jeg observeret horn med
glissando på hhv. en oktav og en kvint og med ret
forskellig klang.
Her følger, hvad man kan finde på
Færdselsstyrelsens hjemmeside:
6.06.340 LYDSIGNALAPPARATER
(1) Udrykningskøretøj skal være
forsynet med særligt to-tonet, automatisk
virkende lydsignalapparat (udrykningshorn).
Frekvenserne for de to toner skal være tydeligt
forskellige, og tonerne skal have tilnærmelsesvis
samme varighed.
(2) Udrykningskøretøj kan tillige være forsynet
med enten et tilsvarende
særligt kraftigt udrykningshorn eller et
elektronisk horn, der udsender
hurtige, periodiske signaler med kontinuerligt
stigende frekvenser
(»McCloud-horn«).
I henhold til Færdselsstyrelsen regulativer findes
der altså principielt to varianter, men i praksis
har vi følgende tre:
1) To-tonet, High-Low), der skifter mellem to
toner, oftest det rene kvartinterval.
2) ”McCloud”, Yelp, hvor frekvensen stiger og
falder hurtigt
Yelp kan oversættes til bjæf eller hyl og man kan
forestille sig at ordet også finder udtryk på
dansk, når man hører en hund galpe.
3) ”Ulvehyl”, Wail, hvor frekvensen stiger og
falder med en indbygget tremolo-effekt.
Oversat til dansk betyder Wail jammer/
klage/hyl. Så Bob Marley har nok haft et ironisk
glimt i øjet med sin gruppe ”The Wailors”.
Ulvehylet kan også i sin kerne være ovennævnte
totonede horn med kvartinterval.
Nyt fra Færdselsstyrelsen:
Fra 6. marts 2004 vil trafikanterne kunne høre et
nyt udrykningssignal fra redningskorpsenes og
politiets biler.
Fra denne dato bliver det såkaldte ULVEHYL
("wail") tilladt. Ulvehylet er karakteristisk ved, at
frekvensen stiger og falder langsomt.
Derved adskiller ulvehylet sig fra de kendte
udrykningshorn. Nemlig det gammelkendte to-
tonede horn ("ba-bu" horn), og det såkaldte
McCloud-horn, hvor frekvensen stiger og falder
hurtigt.
Med det nye ulvehyl sker der ingen ændring i
støjniveauet fra udrykningshorn. Til gengæld
mener fagfolk, at hornet høres bedre af
trafikanterne. Og der er, ifølge
Beredskabsstyrelsen, ingen risiko for, at hornet
kan forveksles med andre lydsignaler.
Det nye ulvehyl er allerede installeret i mange
redningskøretøjer fra brandvæsen, ambulance og
politi, som får frit valg mellem brug af de
forskellige udrykningshorn.
Her er Emmerik med sit cykelklokke- og bilhornsorkester.
Bilhornene hænger i små poser på stativet.
www.christiania.org/~emmerik/
På nedenstående hjemmesider kan de
sireneglade læse hhv. lytte til forskellige
udrykningshorn:
www.hjem.beredskabsinfo.dk/baggrund/multimedia/
www.home.earthlink.net/ ~gaylesongs/fire_engine.htm
En af grundene til at man har tilladt ”ulvehylet”,
som kan være meget ubehageligt at lytte til, er
naturligvis den stigende trafikstøj, og især det
faktum, at mange har installeret stor stereolyd i
deres biler, så må udrykningshornene følgelig
være desto mere gennemtrængende.
På nettet vil man i øvrigt kunne finde en 41 sider
lang rapport udarbejdet af firmaet Delta, Akustik
og Vibration om cykelklokkers hørbarhed i
trafikken. Rapporten er bestilt af Tryg
foranlediget af de højresvingsulykker mellem
cyklister og lastbiler, som har fået megen
opmærksomhed i medierne på det seneste.
Rapporten forsøger at belyse om det vil være en
fordel hvis cykler udstyres med elektriske horn
med storlydstyrke, og det er faktisk lidt
interessant at se, hvor mange facetter man kan
gribe fat og undersøgelser der kan gøres i den
forbindelse.
Uden sammenligning med artiklen i øvrigt, er det stadig
muligt at erhverve sig de enestående syngeskåle i GONG.
Her ses Kent Edmark
Fugl-i-ongGONG /Skye
Du fattige spurv flyv ned fra tag
Med duen til julegilde…
I sidste udgave af denne spalte påviste den
israelske professor Reuven Tsur, at gøgen ikke -
som vi ellers tror - siger kukkuk, men at det er
ren menneskelig fortolkning. Vi skyder så at sige
fuglene vore motiver i skoene
… og dermed har vi endnu et eksempel, da end
ikke skomagerfugl (klyden) eller træskonæb vel
egentlig har øje for sko.
Dette er interessant fra et filosofisk perspektiv,
at vi har denne tendens til at iklæde alle ytringer
- fra såvel levende væsener som døde ting - en
menneskelig dragt og har svært ved at forstå
dem på deres egne præmisser.
For tendensen er til enhver tid forståelig, men i
hvilke tilfælde er denne oversættelse rimelig?
Lad os ile med flere eksempler!
Spurven ovenfor kaldes fattig, fordi dens dragt er
så grå og brun og beskeden og teksten bærer
stadig præg af en tid, hvor rigdom blandt
mennesker måltes i farvestrålende tøj. En
engelsk præst ytrede engang, at hvis alle
mennesker blot kunne leve deres liv så
sagtmodigt og ydmygt som den lille jernspurv, så
ville jorden være en dejlig jord.
Det er vist godt for denne præst, at han nåede at
komme til sin ydmyge himmelske bolig, inden
biologer fandt ud af, at netop jernspurven er en
værre en, når det gælder udenomsægteskabelige
affærer…!
Jernspurvens sang, ifølge J.B. Andersen, Skovens
Fuglestemmer:
”Karakteristiske er sangens lyse og spæde
helhedspræg. En hurtig kvidren på et par
sekunder.(…) Sangen er uvarieret og kort – oftest
2-3 sekunder. Tempoet er konstant, hurtigt.
Rytmen er fri og tonelejet middel, ligesom
sangens styrke. Den hurtige, lyse kvidren kan
sammenlignes med en lille knirkende-pibende
trillebør.
Kald. Særligt i træktiden (nogle jernspurve
overvintrer, red.) høres fra rastende og
trækkende fugle et lyst, ofte 2-3 gange gentaget:
diz!
Lysere og renere i klangen end gråsiskens
kontaktkald: dz-dz-dz! Desuden forekommer et
svagt lyst: tsi!”
Og så er der den der med duen som symbol for
fred, som i vor kultur i hvert fald går tilbage til
Noah, hvor duen som vender tilbage med en
olivenkvist til arken, vidner om at Guds vredes
syndflod nu er ved at være overstået.
At Helligånden steg ned over Jesus ved dåben i
Jordan er en af de referencer bagud, som biblen
er så rig på.
I Palæstina er turtelduen en trækfugl og yndet
forårsbebuder, som svalen er sommerbebuder for
os.
Duer var de eneste offerfugle anerkendt af
Moseloven, men optræder ellers især i
Højsangens elskovspoesi. Man har lov til at ane et
og andet om afsmitning fra Ishtar/ Astartekult,
hvor duen netop var gudindens fugl og i øvrigt i
den tide mentes ikke at have galde, hvorfor den
blev regnet for fredelig… men at duer ikke
nødvendigvis er mere fredelige end så mange
andre fugle, ved enhver, som har studeret et
dueslag…(!)
Og det passer jo meget godt med, at Ishtar/
Innnanna/ Venus for længe siden faktisk også var
gudinde for krig!
Turtelduen ifølge B. Génsbøl og J.O. Christensen,
Fuglene omkring os: ”Fuglen lever ret skjult i
træerne og vil tit kun blive opdaget via sin
karakteristiske snurrende kurren ”grurrr-
grurrr…”. Den er imidlertid ikke særlig kraftig,
og kan blot høre på nært hold.”
Og navnet, Turtur, bringer os næsten tilbage til
kukkeren fra sidst:
Et post - så moderne - fra Gotland
Sa’: brevduen duer ej som postmand
Den turtler og kurrer
Med postrutens fruer
Så gik det mer’ rapt med min post-and
Og så er der vel blot tilbage med Shu-bi-dua at
ønske os selv og hinanden en rigtig rap jul!!
… Og velkommen til pattedyrenes verden!
For en af de seneste større opdagelser, som også
er meget aktuel i denne tid med grankviste,
banjospil og kældre så sorte som kul, har været,
at mus synger!
Og ligesom hos fuglene er det primært hanner
som udfolder sig, stimuleret af duften af
hunnernes kønshormon. Det er i sig selv et par
overvejelser værd, at al denne sang tjener et
eneste formål, nemlig at demonstrere styrke og
overskud til at beskytte sit territorium.
Men under alle omstændigheder er det
fascinerende, at mus synger næsten lige så
varieret og melodisk som sangfugle, og så er det
oven i købet først registreret hos laboratoriemus,
selvom det er en tommelfingerregel, at den slags
sang har et rigere udtryk hos vilde dyr.
Det er også spændende, at musen delvis arver sin
sang ved familiepåvirkning, men tilføjer den
personligt præg, ligesom man kan observere det
hos både fugle og hvaler.
Musene synger i så højt et leje, at det ikke kan
høres, før udfoldelserne er blevet transponeret
et par oktaver ned.
Og lad os så lige tage odderen med, nu vi er i
gang. Birger Jensen, Nordens pattedyr. G.E.C.
Gad, København 1993:
”Odderens stemme høres næsten kun, når der er
unger, og i forbindelse med parring. Et kort
skarpt fløjt er en kontaktlyd, hvis dyrene
kommer fra hinanden, og ved aggression kan
høres skrig og en trille, der kan minde om den
lille lappedykkers. Når odderen søger føde på
lavt vand, kan der høres plasken og prusten, men
ellers færdes den meget stilfærdigt i vandet, og
også når den går i eller af vandet. Skræmmes
den, springer den dog i med et plump, og ligger
den i vandoverfladen og er urolig, kan der
komme nogle fnys fra den, inden den
forsvinder.”
Der er i øvrigt grund til at glæde sig på den
danske naturs vegne, netop når det gælder
oddere, da de er i kraftig fremgang efter i en
lang periode at have været alvorligt truet af
udryddelse.
Katedraler på dåse /Niels Dreijer
Lyd i gamle byzantinske kirker genoplives elektronisk
Ingeniøren, nr. 38, den 21. september 2001.
Med venlig tilladelse af forfatter og Ingeniøren
På følgende hjemmeside ligger lydfiler, så man
med egne ører kan opleve katedralakustik på
dåse:http://server.oersted.dtu.dk/PR/presscoverage
/katedraler.html
Bevaring og brug af kulturmindesmærker har
pludselig fået en ny klang. Det skyldes en gruppe
på DTU, der sammen med andre europæiske
forskere har sat sig for at genskabe akustikken,
som den var engang i gamle byzantinske kirker og
moskeer.
Projektets engelske titel er ”Conservation of the
Acoustical Heritage by the Revival and
Identification of Sinan’s Mosques Acoustics”
(Cahrisma). Et af hovedformålene med projektet
er virtuel renovering af bygningerne ved hjælp af
naturtro lyd- og synsindtryk fra
computersimulering.
Den danske del af Cahrisma-projektet varetages
af docent Jens Holger Rindel på Akustisk
Teknologi under Ørsted-DTU.
Fra venstre mod højre: Jens Holger Rindel, Anders Christian
Gade, Claus Lynge og Christoffer A. Weitze.
Hagia Sophia-moskeen i Istanbul er oprindeligt
opført i 537 som den største og mægtigste kirke i
det byzantinske rige. Kuplen er 31 meter i
diameter og hæver sig 55 meter over gulvet. Det
store bygværk blev opført på lidt under seks år,
blandt andet ved genbrug af monolitiske
marmorsøjler fra tidligere græske templer i
Grækenland og Ægypten.
Hagia Sophia blev moske i 1453 efter tyrkernes
erobring af Konstantinopel – og den inspirerede
arkitekten Sinan til at bygge blandt andet den
store Süleymaniye-moske i Istanbul. Dermed kan
man trække en lige linje fra de akustiske forhold
i gamle kuppelhvælvede katedraler til dagens
moskeer.
Süleymaniyemoskeen i Istanbul er bygget i 1551-1557 af
arkitekten Sinan. Maksimumshøjden i rummet er 48 meter,
rumfanget knap 100.000 kubikmeter og efterklangstiden
omkring 8 sekunder ved 500Hz.
Akustikken er afgørende for den måde, der skal
messes og synges på, hvis tilhørerne skal kunne
forstå, hvad der bliver fremført. Dermed har
gammel byzantinsk tradition gennem Sinan
indirekte påvirket den måde, som moskeerne
anvendes på i dag.
Alligevel er der forskel på akustikken, og den
skyldes forskellig anvendelse af akustiske
absorbenter som tæpper og dekorative
overflader i kirker og moskeer. I Cahrisma-
projektet arbejder forskerne med tre af Sinans
nye moskeer og tre af de ombyggede byzantinske
kirker.
Ved at bygge et kirkerum i computeren og lægge
de overflader på, der har været benyttet i
bygningen, kan man genskabe akustikken på
forskellige tidspunkter i bygningens levetid
elektronisk. På den måde kan man høre for
eksempel gammel byzantinsk kirkesang, som den
må have lydt, da bygningen blev opført.
En typisk akustisk simuleringsmodel kan bestå af
omkring 2.500 tilnærmede enkeltflader og 4.000-
5.000 hjørnepunkter. Modellens overflader
benyttes til at beregne impulssvaret for alle
betydningsfulde refleksionsveje mellem et
rundstrålende kildepunkt og et lyttepunkt. Typisk
vil man se kraftige primære refleksioner –
efterfulgt af et virvar af senere refleksioner, der
følger af de primære.
Det beregnede impulssvar ”foldes” med
nyttesignalet i en almindelig pc, det vil sige
skaleres for hver enkelt sample i en digital
optagelse fra et lyddødt rum af det, som man
ønsker at høre i det simulerede rum. Det svarer
til at betragte hver enkelt sample som en impuls
af en given amplitude, og den digitale optagelse
som et impulstog med fast tidsmæssig afstand og
varierende amplitude.
Den akustiske simuleringsmodel tager
udgangspunkt i en almindelig arkitektonisk
beskrivelse af rummet, og den kan også skabe en
visuel 3D-oplevelse.
Den samlede model kan derfor benyttes til at
simulere en sammenhængende ”audiovisuel
restaurering” af en ældre bygning – lige som
metoden kan bruges til at forudsige akustikken i
nye bygninger. Impulssvaret beregnes
retningsafhængigt for begge ører på et
standardhovede, og oplevelsen kan derfor blive
meget naturtro, når signalet aflyttes i stereo
med hovedtelefoner.
I stedet for at opbygge en akustisk model baseret
på 3D-overflader, kan man udsende en impuls fra
en rundstrålende lydgiver i et virkeligt rum, og så
registrere det faktiske impulssvar i et lyttepunkt.
Herefter beregnes impulssvaret på højre og
venstre øre i en given lytteretning. Derved kan
vilkårlig lyd optaget i lyddødt rum ”auraliseres” i
rummet, som om den faktisk havde været
optaget dér med det pågældende rums akustik.
Man kan sammenligne de simulerede værdier for
blandt andet efterklangstid og lydtryksniveau
med de faktisk målte. Sammenligningerne har
vist, at man kan beregne akustikken i et rum
med en nøjagtighed svarende til gennemsnitlig 1
dB. Det program, der anvendes til den akustiske
simulering, hedder ”Odeon”, og er udviklet i
Danmark på Ørsted-DTU.
Sinan:
Arkitekten, der gemmer sig bag projektets titel
”Conservation of the Acoustical Heritage by the
Revival and Identification of Sinan’s Mosques
Acoustics” (Cahrisma), levede fra 1497-1588.
Dermed var han samtidig med blandt andre
Michelangelo – og så levede han en snes år
længere.
Sinan spildte ikke tiden, og blev den mest
betydningsfulde arkitekt i det ottomanske rige.
Han nåede at opføre 355 bygværker, herunder 81
moskeer, 62 koranskoler, 17 hoteller og et utal af
blandt andet hospitaler og akvædukter.
Et af Sinans hovedværker er Süleymaniye-moskeen
i Istanbul (Konstantinopel) fra 1557. Den har som
forbillede den tusind år ældre Hagia Sophia, der
oprindeligt var kirke, men som blev moské i 1453
efter tyrkernes erobring af Konstantinopel.
Dermed har Sinan indirekte påvirket moskeerne
med byzantinsk kirketradition. Hagia Sophia har
været museum siden 1934.
Periodicitet /Skye
Den Danske Ordbog: periodisk adj. -, -e
som sker med jævne tidsintervaller
ANT aperiodisk JF tilbagevendende
• som følger et bestemt, regelmæssigt
variationsmønster el. princip
I en anmeldelse i dette blad er redaktøren ude
med riven (eller leen) efter Masaru Emotos måde
at fortolke det periodiske system, altså
grundstoftabellen. Og i en tidligere udgave er
det gået ud over Audun Myskja, som mente, at
man kunne oversætte direkte mellem atomvægt
og toners svingningsfrekvens(!!!).
I lyset af ovenstående definitioner, er det
bestemt værd at skænke en tanke, at navnet på
det periodiske system blev som det blev.
Grundstofferne er grupperet i en bestemt orden
af tilbagevendende egenskaber, hvor eksempelvis
ædelgasserne alle har 8 elektroner i yderste skal,
hvilket giver dem en særlig stabilitet.
Det er fristende at begive sig ud på overvejelser
om sammenhænge med eksempelvis musik, hvor
noget af det mest grundlæggende netop er
periodicitet.
Det periodiske system, her et pædagogisk udsnit:
Grundstofferne i søjler (lodret) har beslægtede egenskaber.
Men før man blot hævder, at f.eks. neon er en
højere oktav af helium, er det nok en ide at
sætte sig ind i de spilleregler som perioderne
følger i stedet for eksempelvis at sige, nå ja,
otte elektroner det er jo det samme som otte
toner, som jo er en oktav!!
Man kan så udmærket for min skyld hævde, at
denne tilbagevenden til noget lignede minder om
oktavens princip.
Før man tyder tallenes egen kvalitet – i dette
tilfælde ottetallets natur og væsen - må man
være klar nok i hovedet til at overskue, hvad
tallet betyder, når det knytter sig til bestemte
enheder, som eksempelvis et antal toner eller
elektroner.
Musikkens periodicitet kan opleves i den enkelte
tone, da en tone netop er en periodisk svingning.
At noget gentager sig på et højere niveau er
oktavens princip, heri ligger også noget
periodisk, om end mere komplekst, men det har
for så vidt ikke meget med tallet otte at gøre.
Ottetallet kommer af den kulturelt betingede
skala med syv (otte)toner fra do til do1.
 Det bedste billede på oktaven er spiralkredsløbet
Hvis man vil lave store kosmologier, med
sammenhænge mellem toner, grundstoffer,
grundfølelser, planeter, farver osv. må man
enten bekende, at man arbejder med ”poetiske
lighedstegn” eller være usædvanlig dygtig til at
holde tungen lige i munden, for selvfølgelig
snakker de forskellige områder sammen, men
sammenhængene har mange dimensioner at fare
vild i.
Walter Russell (1871-1963) var en person som
gjorde et anstændigt og ikke udpræget
Vandets Budskab!? /Skye Løfvander
Masaru Emoto: De Skjulte budskaber i Vand,
sværmerisk forsøg på at beskrive de principper
Sphinx 2005
som knytter hele den vibrerende virkelighed
Mange, rigtigt mange endda, har været betagede
sammen. På mange måder minder han om
og fascinerede af Masaru Emotos bøger og
Martinus i og med, han ikke har nævneværdig
fotografier om vandets skjulte budskaber, for så
uddannelse, men i kraft af ualmindelig
vidt forståeligt nok.
gudskontakt har fået indsigt i nogle
Til de mest sarte sjæle skal straks lyde en lille
grundlæggende principper. Det er karakteristisk
advarsel om, at der her stænkes et par dråber
at begge disse visionære mænd har beskrevet
malurt i det hellige bæger.
spiralkredsløbet som et grundprincip.
Jeg skal dog i samme åndedræt erklære, at jeg i
fulde drag nyder æstetikken i Masaru Emotos
fotografier af iskrystaller og heller ikke behøver
overtalelse for at forstå, at vand virker på mange
niveauer, gennem sine mønstre og strukturer og
direkte i de lag, hvor vi taler om følelser og
stemninger.
For det er da så klart som vand!
Emotos værker bygger på det i sig selv
fortjenstfulde arbejde, han har gjort med at
finde en metode til at fotografere enkelte
krystaller af frosset vand. Hans budskab er, at
vandets og krystallernes struktur præges direkte
Walter Russell
af de menneskelige budskaber der rettes mod
Overfor bringes en smagsprøve på Russell univers det.
med en grundstoftabel fra 1926 (!!!, bl.a. med Han har eksperimenteret med at ”vise” vandet
forudsigelser af tungt brint og plutonium!) i form billeder og ord – positive såvel som negative – og
af en udfoldet oktavspiral. Russells vision er udsætte det for musik af forskellig art, og vandet
beskrevet i bogen The Secret of Light som kan reagerer tilsyneladende med de krystalformer
bestilles på Internet. man derefter kan finde, når det fryses.
Forfatterens vision er, at vi med erkendelsen af
vandets evne til at bære på information og
skønhed, vil kunne heale jorden, hvis overflade,
ligesom menneskekroppen, jo består af 70 %
vand.
Her svipser logikken dog, for jordoverfladen
udgør jo en forsvindende lille del af jordens
samlende masse, så det er en meget lille
procentdel af jorden, som består af vand.
De fleste ved vist, hvordan Emotos krystaller ser ud, så her
er nogle billeder af vanddråbers struktur fra
www.goetheanstudies.org
Bogen fremstår jævn, ligefrem, intim og venlig i
sin tone. Den henvender sig direkte til læseren,
hvilket da egentlig er sympatisk.
Men…!
Vi er vel efterhånden så modne, at vi ikke
længere mener at en sag er bevist, blot fordi den
er fotograferet! En sag kan med rette valg af
fotomateriale udlægges fra to diametralt
modsatte sider.
Og jeg synes forfatteren manipulerer ved
systematisk at tillade sig selv at strække enhver
fortolkning i retning af en overordnet men noget
diffus sammenhæng uden at reflektere over sine
metoder. Dermed gynger han ud ad en
begejstringstangent, som vel er forståelig, men
ikke særligt ansvarlig. Med et fint ord kan man
sige, at bogen virker tendentiøs.
Fotografierne bliver vel at mærke udlagt som
forskning og overalt i bogen søger Emoto at
referere til naturvidenskabens resultater og
indsigter.
Et eksempel på Emotos måde at tolke sine
fotografier findes ved et af de første billeder i
bogen, hvor en vandprøve har fået fremvist eller
er blevet ”imprægneret” med sætningen ”du gør
mig syg. Jeg vil dræbe dig.”
Hans konklusion nedenfor er:
”Da vi viste vandet ord, der var negative overfor
mennesker, dannedes der ingen krystaller. Det
ser endda ud som om ordene ”du gør mig syg”,
frembragte omridset af en mand med et
skydevåben.”
Så kan man for det første spørge sig, om det nu
også ligner nævnte motiv - det synes jeg nu ikke
- og i så fald, er det så vandet der danner
billedet eller er det mon Emoto selv? Hvor
kommer budskabet fra med andre ord?
Jeg ville ikke tage på vej, hvis det var et enligt
eksempel, men hele bogen er i sin tankegang
gennemsyret af, at forfatteren udlægger sine
egne associationer og fabulering (vel trods alt
noget ret subjektiv) som vigtige videnskabelige
og spirituelle resultater.
Det betyder, at jeg mister tilliden til vandets
budskaber i hans udlægning, for intetsteds i
bogen fortæller han om, hvordan han udvælger
krystallerne og motiverne, man må dog gætte
på, at han har haft et stort materiale.
Kort sagt: Det minder mistænkeligt om
undertvingelse af et medium (krystallerne) for at
bringe sit eget ”sensationelle” budskab, i stedet
for at fremlægge sit arbejde på noget der bare
minder om objektiv vis.
At budskabet er ”positivt” er naturligvis godt, og
der er vel en pointe i, at den alt for nøgterne
videnskab kan dræbe poesien og skønheden som
disse billeder er fulde af.
Men jeg tror, at mange – i et reelt behov for
noget godt fæste lid til - gør sig blinde for de
bagsider der ligger i at give sig hen til ”positive”
forestillinger som i sidste ende bunder i løbsk
fabuleren og forvrængede selvbilleder i feltet
mellem det gode og det onde.
I et forsøg på en videnskabelig tolkning af sine
resultater forsøger Emoto at knytte an til den
interessante britiske forsker, doktor i biokemi,
Rubert Sheldrake, som har formuleret teorien om
morfisk resonans, læren om formdannede felter,
og resonansbegrebet bliver i det hele taget brugt
en del, og, synes jeg, skamredet i et forsøg på at
påvise ”den store sammenhæng”.
Der er en graverende fejl, hvor det sandsynligvis
er oversætterne der har forvekslet tredje og
fjerde element i overtonerækken med skalaens
terts og kvart.
Emotos musikalske betragtninger vidner under ét
pænt sagt ikke om de dybeste indsigter i
toneteori og mere groft er det faktisk ikke værd
at beskæftige sig med.
Ligesom med alle de øvrige henvisninger til
etableret viden bliver begreber bøjet og strakt
for at formidle den banaliserede overordnede
sammenhæng.
Således kunne man pege på, at han mener, at
det periodiske system må indeholde 108
grundstoffer, fordi der i buddhismen er 9x12=
108 former for jordisk begær og hver
grundfølelse må jo svare til et grundstof…!
Nå, sådan er altså argumentationen!
Lidt nuancer og refleksion ville måske være
klædeligt!!
Og da man indtil videre har fundet mindst 109
grundstoffer, og regner med at finde flere, må
konklusionen vel så være, at der er dukket nye
grundbegær op siden sidst, ikke-sandt!?
Men hvorfor hælde så meget galde ud over et
arbejde som i øvrigt er smukt og sympatisk?
Kunne man måske have mistanke om, at
kritikeren er misundelig på al den
opmærksomhed, der bliver Emoto til del?
Det sidste kan naturligvis ikke helt udelukkes,
men derudover vil jeg da gerne hylde og
anerkende det smukke og sympatiske og det er
der en del af i Emotos arbejde. Jeg vil uden
omsvøb erklære, at bogen indeholder mange
værdifulde perspektiver. Men når det vækker en
totalt ureflekteret begejstring som
naturnødvendigt må give tømmermænd, så har
nogle af os vel pligt til at pege på, hvor det
svipser og åbne for en debat om, hvorfor det
sker?!
Hokusai: Kæmpebølge med Fujiyama i baggrund
Jeg ville lige så gerne tale om harme som galde,
for hvis man har åbne øjne for, hvad teorier om
numerologisk-5.dimension-stråle-deeksha-
satsang-indigo-laser-auraændringskanalisering og
lignende halvfordøjede og flyvske forestillinger
om store sammenhænge gør ved menneskers sind
og sunde sans, så bliver man slet og ret
forarget… i god gammeldags forstand! Det er
sågu for galt og skal bringe væsker i kog!!
… og det bliver ikke bedre af, at budskabet er
kosmisk eller nok så positivt, ofte tværtimod.
Når det er sagt, synes jeg bestemt ikke, at jeg
behøver at lægge Emotos bog i den af mine
skrivebordsskuffer, hvorpå der mejslet står ”Den
Værste Skuffe”, og jeg synes egentlig selv, at
harmen så at sige er ret fredsommelig.
Jeg har mødt mange mennesker, som var
begejstrede og fascinerede af fotografierne og
jeg kan – tro det eller ej - godt glæde mig
sammen dem, men jeg har gang på gang oplevet,
at begejstringen vender almindelig snusfornuft
på hovedet i udtalelser som, at man skal ære
hinanden, fordi vi mestendels består af vand!!
Jamen kære venner her på tærsklen til
vandmandens tidsalder, så lad os da tage til den
nye strandpark på Amager og tilbede de gopler
som skyller op i sandet, for de består af en
betydeligt større del vand end vi!
Tabla, Mridangam, Bodhran /Skye
Fortsat fra sidste nummer.
På strandens bred skyllede en coco de mer op,
den sjældne flydende kokosnød, som man kan
være heldig at finde på det indiske oceans kyster
fra Indien lige til Madagaskar. Shiva samlede den
op og med sit tredje øjes flamme delte han den i
to. Over hver halvdel spændte han skind fra de
slanger, som omkransede hans krop og så
begyndte han at spille. Fra trommen p hans
højre side kom lyde af fuglesang, rislende bække
og blade der hvisler i vinden. Alle skabninger i
verden stoppede, og lyttede til musikken. Og da
han lod den venstre tromme give lyd hørtes den
bævende jord, brag af torden og træer som faldt
i stormvejr. Det var den allerførste tabla.
Fra Shiva og Askedæmonen
Som det fremgår, består tabla-trommen af et
sæt trommer, en dyb som er gjort over en
metalkrop og en lysere som har trækrop. Begge
er meget komplekst bygget op med tre lag af
skind og mulighed for at stemme tonen helt
præcist i forhold til de melodibærende
instrumenter. På midten af trommeskindet findes
en sort, tyk plet af et materiale som giver tyngde
og har stor betydning for klangen. Tablaer er
runde og bløde i deres lyd og kan bringe et utal
af nuancer frem. Der er tradition for at
tablaspillere oplæres til at spille meget hurtige
rytmer i komplekse mønstre.
Udhav Shinde med Mridangam
Mange af tablaens teknikker stammer fra ældre
indiske trommer som den dobbeltsidede
mridangam fra Sydindien og pakhawaj fra
Nordindien.
Førstnævnte stiftede vi bekendtskab med til
koncerten i oktober i Hillerød med Ashish
Sankrityayan, hvis perkussionist, Udhav Shinde
netop spillede denne meget oprindelige tromme.
Tabla er i øvrigt også navnet på en traditionel
ægyptisk keramiktromme, som minder en del om
darboukaen som blev omtalt i sidste nummer.
Bodhran er et eksempel på et instrument, som
man umiddelbart tror er så gammelt og
traditionelt, at det nærmest må være indgroet i
kulturen, og hvor det så viser sig kun at have en
historie på måske fire hundrede år og en
spilleteknik som er relativt nyudviklet.
Det er et fascinerende instrument, der ligesom
tabla er rig på blød og rund klang og en
overvældende mængde af udtryk og muligheder.
Den bruges primært i irsk og keltisk folkemusik.
Man spiller med en stik som er knogleformet,
altså med fortykninger i enderne. Den holdes
som en pen og alle de mange slag, ofte i
lynhurtigt tempo, leveres ved drejning af
håndleddet, og underligt nok er det kun stikkens
ene ende som får kontakt med skindet.
Den rige variation af klang kommer frem ved
venstre hånds arbejde med at spile skindet ud på
forskellige måder, man kan tabe ører, næse og
mund af forbløffelse, når den er i hånden på en
virtuos. I modsætning til nedenstående
illustration er bagsiden ofte forsynet med et
kryds til at afstive konstruktionen.
Skindet er gedeskind, som har ligget begravet i
en til to uger - de præcise omstændigheder er
omgærdede med hemmelighed – og siden
monteret på en ramme af tøndestaver.
Senest, jeg har haft fornøjelsen af at lytte til
bodhran i fri dressur, var til en koncert på
Klaverfabrikken i Hillerød med årets DR-
kunstner, blokfløjtenisten Bolette Roed.
Et af privilegierne for DR-kunstnerne er, at de
kan indgå i et antal koncerter med musikere
efter eget valg.
Til denne koncert havde hun blandt andre valgt
den bretonske guitarist Dan Ar Braz, som havde
medbragt denne fantastiske bodhranspiller, som
aldrig fik sit navn i programmet, men spillede
med en rigdom og glød, så man kun kunne være
betaget over at se, hvordan en membran på en
ramme kunne tænde op under en hel sal...
ABCDeforismer /Skye
- L-M-N-tær Ord-ontologi - 1
fortsat
L: Alle parallelle linier ligner krøllede eller lige…
Rullende, rallende, lullende eller ellevilde
lallende lyde lyder lidt á la L, den laterale lyd:
langs lidet lem2, lades luften flyde.
Lignelse: Lille Tulle L-ter Lorte-Lasse.
Lyst, lidelse, lys, luft, latter, lokkende og lukket.
M: Munkene mimrer manisk omkring, mens
mantraet OM momentant mumles om og om og
om igen. OM-end mening mangler, memoreres
messens drømmende melodi immervæk med
emnet: mammons tomhed.
Med MA-MA menes mad/ mor!
M minder mig om min munds mysterium: mødet i
midten mellem læbers minimale måne-æblers
summende hemmelighed.
N: Nonnerne nynner intenst nydende nitten
yndige, nøje nuancerede nadverbønner uden
ende. Mon nogen aner Ånden indeni? Nærvær i
ny, næ og N-og netop nu!
En snert af tungens spænding lige over tænderne
Sådan er begyndelsen til nynnen og til n’erne.
O’s første overtone, oktaven som gør os godt til
mode. Oh, at forundres over akrobat i ring og
over mors omsorgskokon!
Omkredsens rotation og kontemplation kommer
som OM!
O: os og modpart, orglets moltoners opkomst,
tomme ords opposition. … fortsættes
1) Den Danske Ordbog, Ontologi:
Retning indenfor filosofien, som beskæftiger sig med
virkelighedens beskaffenhed og forudsætningerne for
væren og eksistens
2) Apropos lidet lem, Jakobs Brev, 3,3:
2. Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke
støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, i
stand til at holde det ganske Legeme i Tømme.
3. See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle
adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme.
4. See, ogsaa Skibene, enddog de ere saa store og drives
af stærke Veir, vendes med et saae lidet Roer, hvor
Styrmandens Fart vil hen.
5. Saaledes er og Tungen et lidet lem, men pukker
storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder
den!
6. Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed!
Saaledes er Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter
det ganske Legeme og sætter Slægt efter Slægt i Brand,
selv fat i Brand af Helvede.
7. Thi al natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og
Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige
natur;
8. men Tungen kan intet Menneske tæmme, det
ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.
9. Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den
forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds
Lignelse.
10. Af dem samme Mund udgaaer Velsignelse og
Forbandelse. Mine Brødre! Dette bør ikke saa være.
Tonen er Stammen /Carl Nielsen
Tonen er stammen, og det vi kalder lyd er en
lille gren, kvist, et blad eller frø af
moderplanten, og selv den allermindste vorte i
barken er af samme rod.
Vi må derfor hellere straks indrømme, at der
intet er i vejen for, at alt hvad der er i stand til
at afgive tone, klang eller lyd kan benyttes i
musikkens tjeneste, og i virkeligheden ligger der
endnu gemt uendelige muligheder i kunstens
instrumentale fremtid, så kan man tillægge det
større eller mindre værdi alt efter som man nu
er indstillet.
Der er i virkeligheden det forunderlige ved
sagen, at musik overhovedet ikke eksisterer, før
den kaldes til live, men samtidig findes der ikke
på hele jordens overflade den synlige eller
håndgribelige ting, som ikke gemmer på en
sovende tone.
Naturens vældige klavikord spænder fra hamte
[hampe(reb)?] og det mægtige vandfald til den
sarteste bævende fiber i et fimrende myggehår
og der er ingen grænse for tonernes højde og
dybde; det gælder blot om at få dem vakt af
deres dvale og besværge dem, snart til liv, snart
til død.
Kilde: manuskript, CNA ID 3a. På bagsiden af et
korrekturtryk til programmet for
Musikforeningens koncert 22.1.1924. Her
gengivet fra Carl Nielsen til sin samtid, andet
bind, Gyldendal 1999.
Martinus om Ordet
”Er der en åndelig verden til? … En af de mest
fundamentale måder, hvorpå livet besvarer dette
spørgsmål, er igennem ”ordet”. … Er ordets
verden nu en fysisk eller åndelig verden? Ordet i
sig selv, vil man måske sige, er kun fysisk
materie, hvad enten det fremtræder i form af
skrift eller tale, som blæk, tryksværte eller lyd
Javist er ord også fysisk materie, men de er da
meget mere end det.
Hvis vi ser i en bog, der er skrevet på et sprog, vi
ikke forstår, eller hører dette for os uforståelige
sprog blive talt, virker ordene kun på vort syn
eller hørelse. Vi kan gøre os visse tanker om
dette sprog, men findes dets ord ikke i vort
tankekatalog, vedbliver ordene med blot at være
tryksværte eller lyde, noget rent materielt.
Forstår vi derimod det talte eller skrevne ord,
sættes tanker i sving i vor bevidsthed, altså
noget immaterielt eller usynligt begynder at
arbejde.
Dette immaterielle eller usynlige var skjult i det
synlige ord, en tankens eller åndens verden blev
materialiseret gennem det skrevne eller talte ord
og igen dematerialiseret i læserens eller
tilhørerens bevidsthed. Men så er der jo også en
åndelig verden til, som kan gennemtrænge den
fysiske og give den mening og liv.”
Martinus i tale om Ordet, d. 5. april 1948
Følgende artikel handler om lyd, ord, tegn og
mening, derudover er den måske et forsøg på at
skabe et afsæt til opgør med kristen
spiritualitet, hvad det så vil sige.
I første omgang må banen i hvert fald kridtes op,
så vil det senere vise sig, om der følges op.
Kristen spiritualitet tager oftest udgangspunkt i
Johannes-evangeliet:
I begyndelsen var ordet "i"! /Skye
… altså i begyndelsen af sætningen!
I er således både et bogstav og en lyd-enhed,
som trods sin lidenhed er et fuldbårent ord. Som
pronomen/stedord handler i mere om jer end om
mig, selv om der er i i ”mig” men intet i i ”jer”.
Og således har vi allerede stiftet bekendtskab
med flere sider af ordets identitet: som majuskel
og minuskel (stort og lille bogstav), uden og med
"gåseøjne", og før denne sætning er forbi, har vi
såmænd nok set endnu en fremtrædelsesform,
som dette minimale ord kan optræde i. Altså som
præposition/forholdsord.
… og som entusiastiske i-iagtagere vil I - hvis I
hænger ihærdigt nok i - sikkert opdage, at i oven
i købet kan optræde som adverbium/biord, og
måske føle trang til at udbryde ih af lutter
begejstring!

Den Danske Ordbog:
ih udråbsord [’i] el. [’i.i]
1 bruges som udtryk for forskellige følelser, især
begejstring, håb, overraskelse el. irritation; SYN
åh ~ altså, ~ du milde, ~ hvor jeg glæder mig,
~ hvor er du åndsvag, Ih, du fredsens en
frokost han spenderede på mig PeHove92
2 bruges forstærkende foran svar: SYN ok ~nej,
~ ja ”Hør for resten, spiser du slik?” ”Ih ja”,
svarede slagteren SiDahl&UlDahl92
HIST mnty. ty. i.
Det skal måske lige anføres, at SYN i Den Danske
Ordbogs kode betyder synonym eller
betydningsrelation.
Som I kan se, er i en mangesidet størrelse,
selvom det er vort alfabets mindste bogstav,
præcis som i det græske alfabet - tegnet jofa -
man skrev Mætthæus-evangeliet med og om
(Matt. 5:18):
”Sandelig siger jeg eder, før himmel og jord
forgår skal ikke det mindste bogstav eller en
eneste tøddel af loven forgå, før alt er
fuldbyrdet.”
Evangeliet handler jo om et menneske, som trods
mange tegn og gerninger måske kun skrev på
selve jorden, og som netop blev refereret til som
selve Ordet (Johs. 1 og 8, hhv. Prolog og Kvinden
grebet i ægteskabsbrud).
Selvreference vil sige noget, som viser hen til sig
selv: ord, der beskriver ord, sætninger om
sætninger, en film der handler om en film, og
det bliver ofte et afsæt for humor, fordi det
handler om to niveauer: det beskrevne og den
der beskriver, … der åbent for tvetydighed og
frodig forvirring!
- Hvilket spørgsmål stiller og besvarer sig selv?
Med begrebet selvreference i baghovedet, bliver
Søren Kierkegårds definition af Ånd måske
pludselig mindre snørklet:
Ӂnd er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et
forhold, der forholder sig til sig selv (...)Selvet
er ikke forholdet, men at forholdet forholder sig
til sig selv.”
Når denne tekst engang bliver oversat til engelsk
vil jeg (alias Det Springende – og skrivende -
Punkt) naturligvis spille på alle
dobbelttydighederne i sætningen "In the
beginning (of this sentence) was the letter ”i"…
and that was the word!”
For i betyder jo på engelsk jeg, mens letter både
kan betyde bogstav og brev og sentence kan
oversættes med sætning eller dom.
I have been sentenced to death by a letter!
… Så sæt jer lige i mit sted før I skriver i igen!
Selvreference kan man blandt andet finde
inspirerende læsning om hos Douglas Hofstadter i
bogen Gödel, Escher, Bach, hvor han lancerer
betegnelsen strange loops, ”sære sløjfer”.
At I på engelsk betyder noget så centralt som
jeg… altså ikke mig der skriver, men begrebet
jeg, er mere end interessant: Hvilken sætning på
fem ord tror du f.eks. kan resultere i 194.000
hits ved en Google-søgning på engelsk?
Hæng på og få svaret, som har flere bibelske
dimensioner, især hvis man forstår, at biblen i
høj grad skal forstås som et fletværk af
referencer på kryds og tværs af tid og
sammenhænge.
Det gælder ikke mindst Johannes-evangeliet,
som jo begynder med ordene: ”I begyndelsen…”
og slutter med et udsagn om alle de bøger, man
kunne skrive … om Ordet vel at mærke!!
Slutter denne selvreference, før den begynder?
Mere Johannes: Johs. 3, 13-15:
”Og ingen er faren op til Himmelen, uden han,
som for ned fra Himmelen, Menneskesønnen,
som er i Himmelen. Og ligesom Moses ophøjede
Slangen i Ørkenen, således bør Menneskesønnen
ophøjes, for at hver den, som tror, skal have et
evigt Liv i ham.”
Slangen, der refereres til, er helt tilbage fra
ørkenvandringens tid (4 Mos. 21, 4 – 9):
”Da kom folket til Moses og sagde: ”Vi har
syndet mod Herren og mod dig. Bed til Herren
om, at han skal fjerne slangerne fra os!” Moses
bad for folket, og Herren sagde til Moses: ”Lav
en slange og sæt den på en stang! Enhver der er
blevet bidt, skal beholde livet.” Så lavede Moses
en kobberslange og satte den på en stang; hvis
nogen så blev bidt af en slange og rettede sit
blik mod kobberslangen, beholdt han livet.””
Så der er altså en rød tråd som - ligesom i - er
lodret indstillet!
I følgende Jesusord tages tråden op… og ned!:
Johs 8, 23:
”Han sagde til dem: ”I er nedenfra, jeg er
ovenfra, I er af denne verden, jeg er ikke af
denne verden. Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i
jeres synder. For hvis I ikke tror, at Jeg er den,
Jeg er, skal i dø i jeres synder.””
Der er masser af i’er i dette korte uddrag, men
det mest interessante er udsagnet Jeg er den,
Jeg er. Ikke mindst fordi det gentages lidt
senere, Johs. 8, 28:
”Når i får ophøjet menneskesønnen, da skal i
forstå, at Jeg er den, Jeg er (…)”
Den ophøjede menneskesøn er igen på banen, og
igen skal vi tilbage til Moses, som fik sin store
vision af Gud i en brændende tornebusk (2. Mos,
3,14):
”Moses sagde til Gud: ”Når jeg kommer til
israelitterne og siger til dem, at deres fædres
Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig,
hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til
dem?” Gud svarede Moses: ”Jeg er den, jeg er!”
Og han sagde: ”Sådan skal du sige til
israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.””
Så har vi fået to ting at vide: Israelitternes guds
navn var Jeg Er (I am på engelsk) og Jesus sagde
reelt Jeg er Gud! ... Ikke mærkeligt, at det
svimlede for nogle og andre blev rasende! Så
rasende måske, at ord blev
B e g y n d e l s e n t i l e n d e n !
Ordet blev kød, for at nogen kunne tage ham på
det og hænge ham op på det.
Matthias Grünewald: Korsfæstelsen
Men videre med i:
Om gudsnavnet er IHVH eller INRI, eller I am
that I am, så har det noget med Jeg at gøre, og i
det lys er der jo ikke noget besynderligt i, at
intet menneske kan skue Gud, endsige danne sig
billeder af Gud, for en ting er at gengive den
kropslige del af et menneske, men hvad med
jeget?!
Den indridsede indskrift INRI var nærmest et
slags prikken over i’et… eller rettere over T, for
en del af pointen med at sige ”Jeg er A og Å”
(alfa og omega) er, at det oprindeligt snarere var
Alef og Tau, det første og sidste bogstav i det
hebraiske alfabet.
Så i begyndelsen var logos, til slut var det tegn,
som blev kristendommens logo: T, tau, korset!
Men en vigtig finesse ved påskemysteriet er, at
historien fortsætter efter enden…
Matthias Grünewald: Opstandelsen
Guds navn har med Jeg at gøre, men hvad med
mig? Og hvad ser mon I i i?
Navnet eller erklæringen Jeg er den, Jeg er, kan
man på engelsk læse om på 194.000 måder på
nettet eller bare anskue elementært
grammatisk:
Jeg: Subjekt/ grundled
Er: Udsagnsled/ Verbum (og så kan man i
parentes tilføje, at når man i kristendommen
taler om Guds Ord, Dei Verbum, så er det altså
menneskesønnen og guddommelig åbenbaring).
Den, Jeg er: Hensynsled (Nominale, indirekte
objekt).
Hvorfor er det overhovedet interessant?
Jo, nogle ting i livet er natur, f.eks.
overtonerækken – og dermed tal - de findes
overalt i naturen og i alle kulturer.
Andre ting er kultur, f.eks. en dur-skala, som vi
har haft glæde af i de seneste 400 års
europæiske musik.
Sprogvidenskabelig og biologisk forskning har
påvist, at de strukturer og mekanismer i vore
hjerner, som i sproget bliver til grammatik,
nærmere må betragtes som natur end kultur, de
findes prænatalt, før fødslen i ethvert
menneske.
Så i den henseende er det ikke bare ordet som er
blevet kød og har taget bolig iblandt os…
I er inkarneret, subjekt- verbum- hensynsled,
I er iblandt os!
I en berømt aforisme i Chandogya Upanisad (6.8,
6) finder man sanskriterklæringen Tat Twam Asi
som nærmest kan oversættes med Du Er Det. Det
er blevet en af hinduismens mest prægnante
ytringer, der vidner om Atmans (den individuelle
sjæls) opgåen i Brahman (verdenssjælen),
hvorved mennesket udfries af den jordiske
trældom. Og kig så lige en ekstra gang på ordet
individ, både hvad angår i’erne og betydningen:
Den Danske Ordbog: individ sb. itk
HIST fra lat. individuum, itk. af individuus
’udelelig’.
Det er lige før, man har lyst til at tilføje:
!!!
Bogstaveligt talt er i ikke så meget i sig selv som
det er i kraft af de ting, det kan sige i
forbindelse med andre bogstaver, andre ord, og
ikke mindst i kraft af den iboende tendens til at
sætte sin prik over det, som i sig selv er
ufuldstændigt!
Jolly Cola kørte engang en reklamekampagne
med overskriften Jolly Cola sætter prik på!
Når man fordybede sig i den lille sprogdrejning
og det tilhørende foto, var der ikke meget tvivl
tilbage om, hvad det kunne betyde, men for at
skære det ud i pap kommer lige en limerick,
vistnok af præsten Johannes Møllehave, som i
hvert fald har gengivet den. Her efter
hukommelsen:
En græsk-katolsk pater fra Vanløse
blev forelsket i en pige fra Ganløse
men hun var en strik
hun bed i hans prik-prik-prik
og nu elsker han kun med de tandløse
Det kan være en rød klud for nogle, at der skulle
være en rød tråd mellem de seksuelle ytringer og
det ophøjede ord - det kan Jens Jørgen Thorsen
sikkert tale med om fra sin himmel - men
slangens symbolik har kristne jo gennem
historien haft travlt med at seksualisere, så de
ligger egentlig bare, som de har redt.
Det er absolut ikke i sig selv besynderligt, at
verden er grebet af ganske vist ret løbske
forestillinger om Magdalenes rolle og dermed
frelserens seksualitet.
Jens Jørgens Thorsen: Jesus med erektion på korset
De kristne temaer vender vi tilbage til, før vi har
nået at sige ”har man sagt A, må man også sige
B”, og måske bliver det med overraskende
pointe! For at sætte sagen på spidsen, bliver
spørgsmålet, om det er tilladt at gå i kødet på
ordet…
Den Danske Ordbog:
pointe sb. fk.
HIST fra fr. pointe egl. ’spids’, beslægtet med
point og punkt.
I i er vi lodret, vertikalt, indstillet: prikken
svæver over stregen, som ånden over et
menneske. Når mennesket med indlevelse siger i,
bliver dette menneske til et i - jeg husker endnu
med taknemmelighed, hvordan min første
dansklærer gjorde sig til et i - for vibrationerne
stiger op, resonansen findes i hovedet over den
strakte krop, og det er ikke blot indbildning, i er
den vokallyd, hvor de højeste formanter præger
lyden.
Formant er betegnelsen på de overtoneområder
der danner vokallydens karakteristiske klang, og
det er ikke blot en universel association men en
reel lovmæssighed, at man generelt kan forbinde
høje frekvenser med "op" i kroppen og de lave
frekvenser med "ned", dybde.
Med i og o kan man så at sige synge fra isse til
fod!
Hvis man taler med en akustikingeniør, vil man -
udover alle de skønne i’er i hans jobtitel - kunne
glæde sig over, at han, som jo bekender sig til
objektiv videnskab, kan sige en del om
vokallydes egenskaber, bl.a. at en vokal som i er
meget retningsorienteret, mens en rund
bagtungevokal, som o, skaber rum.
Det faktum, at i i sin grafiske fremtoning består
af en prik og en streg, kan man filosofisk benytte
som udgangspunkt og som omdrejningsakse:
Streg-prik er jo fundamentet i morsekoden og
kan også anskues som elementerne i ethvert
binært system som f.eks. computerens
maskinkode: strøm eller ikke strøm, 1 eller 0… og
det er jo altså nok til at skabe hhv. hele sprog og
virtuelle universer.
Når du læser denne sætning glider dit blik over
linien, det følger en bane fra begyndelse til
ende, og springer dernæst et skridt ned i en ny
dimension:
… den følgende linie på siden.
Læsningen af linien er nærmest endimensional:
på en akse fra venstre til højre.
Når du som her har skiftet til næste linie,
kommer den følgende dimension for alvor ind i
billedet, sidens højde, den dimension der
dækker siderne fra top til bund.
Endelig føjer den tredje dimension sig ind,
dybden bliver aktualiseret, når du bladrer…
… til denne, den følgende side, og senere til de
sider som ligger endnu dybere i bogen (for
selvfølgelig skal du tænke dig denne tekst som
en bog!)
En bog har således, hvad dens fysiske
beskaffenhed angår, tre lag: bredde, højde og
dybde. Og læsningen foregår, som med så meget
andet, på nogle præmisser indenfor rammerne af
de tre dimensioners rum samt den interessante
fjerde faktor: Tiden! Det tager tid at læse en
line, en side, en bog.
Lad os kigge lidt på grundelementerne i disse
dimensioners virkelighed:
— Punktet er den dimensionsløse enhed:
1 punktelement, 0 dimensioner.
I, stregen, linien, aksen under i'ets prik har en
anden karakter: den har to endepunkter og
derimellem et uendeligt antal punkter, som
udgør den første dimensions virkelighed. Vi
lægger nu linien (med dens to i’er!) ned for at
spare plads. Vi har altså tre elementer i alt:
2 nul-dimensionale (ende-)punkter og 1 vi slet ikke har beskæftiget os med endnu. Med
endimensional linie.
I alt 3 geometriske grundelementer
Men som vi så, foregår læsning ikke kun i en
dimension, så hvad er det der sker, når endnu en
dimension føjer sig til? Man kan forestille sig, at
ligesom stregen træder ud af punktet, kan man
langsomt føre linien på tværs hen i en ny
dimension, grafisk set som følger: IIII, omtrent
som når man læser videre end blot til den første
linies slutning. Så har vi nu både har højde og
bredde, to dimensioner! Kig på dette afsnit af
teksten som en grafisk helhed fra det begynder
med ordene ”Men som…” til det slutter med ”…i
at være perfekt”, knib øjnene lidt sammen og
lad teksten sløre, og du vil måske opdage, at det
næsten fremstår som en kvadratisk flade, der
blot mangler to linier i højden i at være perfekt.
Et kvadrat afgrænses af de fire hjørner og de
fire afgrænsende linier og imellem disse opstår
så den todimensionale flade, som man kunne
forestille sig består af et uendeligt antal linier,
altså en helt ny dimension.
4 nul-dimensionale punkter(hjørner), 4
endimensionale linier og 1 todimensional flade.)
9 geometriske grundelementer.
Denne flades to dimensioner kunne igen tænkes
ligesom at træde ud af sig selv ved bevægelse
(ud ad papiret i retning mod dig f.eks.) og
dermed skabe noget ganske nyt, et
tredimensionelt legeme: en terning eller kubus.
En kubus afgrænses af otte hjørnepunkter, som
mellem sig udspænder tolv linier, der tilsammen
danner seks flader. Inden for disse flader opstår
den nye dimension: rummet.
8 nul-dimensionale punkter (hjørner), 12
endimensionale linier, 6 todimensionale flader
og 1 tredimensionelt rum. I alt 27 elementer.
Hver gang vi har observeret et skridt til en ny
dimension, har vi forudsat en træden-ud-af-sig-
selv, altså en bevægelse og dermed forløb af tid,
som jo egentlig er essensen af en dimension, som
relativitetsteorien kom en udvidet forståelse af
tidens sammenhæng eller identitet med en
imaginær 4. dimension.
Hvad kan vi sige om denne tid? Ofte ser vi den
som en linie, en tidslinie, hvor vi har lagt
fortiden bag os og bevæger os som et nutids-
punkt på en linie mod fremtiden, som vi
forestiller os ligger længere fremme, omtrent
som når vi læser en linie i en bog. Men det er jo
en ret begrænset måde at anskue tid.
Naturfolk og mennesker med fornemmelse for
tidens natur vil nok pege på, at det er mindst
lige så rigtigt at anskue tiden som cyklisk, som en
cirkel, for vi oplever jo med årstidernes vekslen,
døgnets forløb og mange andre faktorer, at tiden
virker ved hjælp af cyklisk gentagelse.
At det lineære heller ikke tilfredsstiller selv et
moderne hightech-menneskes fornemmelse for
tid blev tydeligt demonstreret, da de digitale ure
kom frem, der på en lineær måde viste os tidens
gang som en talrække, cifre fra 0-24.
Der gik ikke så frygteligt længe, inden man gik
tilbage til den cirkulære urskive med time-,
minut- og sekundviser.
Det kan give god oplevelse af mening som symbol
for tiden at bruge ikke linien og heller ikke
cirklen, men kombinationen af de to bevægelser:
spiralen. Jorden cirkulerer om solen, men solen
har selv en kurs gennem universet og derfor
bliver jordens bane set fra et større perspektiv
ikke en cirkel, men en spiral, ligesom solens egen
bane på kurs mod stjernen Vega i øvrigt er det.
Som bekendt ligger galakserne også i en spiral-
formation. På det mere jordnære plan er et
spiralisk bevægelsesmønster tydelig udtalt i et Salvador Dali: The Persistence of Memory
væld af processer i naturen: planters vækst, Hvordan mon en firedimensional figur ser ud? For
vinden og vejrsystemer, vandets strømninger. en spiral er dog trods alt noget, vi kender i de
tre dimensioners rumlige virkelighed. Der er
faktisk mennesker, der har arbejdet seriøst med
at tegne en hyperkubus, og nu hvor vi kan bruge
computere som værktøj, er vi nået et par skridt
længere med at anskueliggøre, hvordan det ser
ud, når kuben træder ud af sig selv, og skifter
karakter ved overgangen fra rumvirkelighed til
tidsvirkelighed.
Ved at stille vores dimensions-anskuelser op i et
skema kan vi faktisk gætte lidt på, hvor mange
punkter, linier, flader og rum en hyper-kubus
består af:
Historien gentager sig nok, men der vil dog trods
alt kunne konstateres nogle fundamentale løft nu ELEMENTER PR. DIMENSION
og da, så udvikling er ikke lineær eller cyklisk,
men spiralisk, når noget viser sig i en højere FIGUR "0." 1. 2. 3. 4. IALT
oktav, har vi gennemløbet en spiral-cyklus.
PUNKT: 1 0 0 0 0 1
Dog, dette er alt sammen en leg med symboler, LINIE: 2 1 0 0 0 3
en projektion eller overførelse af et begreb på et KVADRAT: 4 4 1 0 0 9
andet medium, og i yderste instans er alle de KUBUS: 8 12 6 1 0 27
geometriske grundelementer rene abstraktioner, HYPERKUBUS:16 32 24 8 1 81
for et punkt har ingen udstrækning og er følgelig
lige så usynlig som en linie der i sin rene form
principielt er uden bredde,….og hvem har set en Skemaet læses som vi gennemgik dimensionerne
flade uden et eller andet element af dybde eller ovenfor:
tykkelse? Det eneste materiale som en flade Søjlerne "0.", 1., 2.,… henviser til hvilket antal
uden tykkelse kan laves af er en ganske dimensioner af vores virkelighed vi beskæftiger
almindelig skygge, men find så lige det underlag, os med.
som er så perfekt plant, at vi får den absolutte
todimensionalitet. Rækkerne henviser til antallet af hhv. punkter,
linier, flader, rum og hyperrum.
Og med tiden bliver det endnu værre, som Poul
Kjøller har sunget det i en børnesang: "Tiden kan Læs eksempelvis rækken ud for kvadratet:
vi ikke få at se, det er der ikke noget at gøre En kvadratisk flade opstår mellem fire nul-
ved.." dimensionale hjørnepunkter, fire endimensionale
Det er simpelthen ikke helt ligetil med sanse- og linier, og dermed opstår én todimensional flade.
begrebsapparatet at få hold på de størrelser, I alt indeholder kvadratet således ni geometriske
som er vores fælles fundament. grundelementer.
”Objektid” eller ”subjektid” eller både og? Hyperkuben afgrænses af 16 punkter, 32 linier,
... måske hverken eller? 24 flader, 8 rum ”indeholder” altså akkurat ét
Svaret flyder ud som et smeltende ur i Salvador hyperrum, som det godt nok er lidt svært at gøre
Dalis ørkenlandskab, men samtidig er vi
sig forestillinger om med en alt for firkantet
mennesker i bund og grund tidsvæsener, og tiden tankegang. Men som sagt kan man med
er ikke bare et Fata Morgana, inderst inde ved vi computere fremstille en animation, som giver en
godt, hvordan vi er blevet præget af tidens gang antydning af en sådan hyperfigurs beskaffenhed.
i tidens løb.
Her kan det hjælpe på forståelsen at tænke på,
at sådan en dimension, hvis natur vi ikke kender,
på en måde spejler sig i de lavere dimensioner
på samme måde som 3-dimensionelle legemer
kaster 2-dimensionelle skygger: Skyggen giver os
en anelse af den egentlige form.
Tilsvarende kan en computeranimation af en
hyperkubus kaldes en slags afskygning af figurens
egentlige realitet i den 4. dimension.
En hyperkubus, dvs. skyggen af skyggen af en hyperkubus,
for vi er her gået fra 4 til 2 dimensioner, fra hyperrum til
papirets flade. Alligevel kan man, hvis man tager sine
”perspektivbriller” på, spore de 8 rum, terninger, som
figuren er bygget op af.
Der er ganske mange interessante
lovmæssigheder i skemaet bl.a. beskriver
antallet af punkt-elementer en progression af
fortløbende fordoblinger: 1-2-4-8-16 der er 1
punkt i punktet, 2 punkter i linien, 4 punkter i
fladen, 8 punkter i kuben og 16 punkter i
hyperkuben.
Det totale antal geometriske elementer:
punkter+ linier+ flader+ rum+ hyperrum følger en
progression bestående af tredoblinger: 1-3-9-27-
81. Der er i alt 1 geometrisk grundelement i
punktet, 3 i linien (to endepunkter og en
mellemliggende linie), 9 i kuben og 27 i
hyperkuben.
Kvindeskikkelsen er personifikationen af aritmetik,
tallæren som gudinde! I hendes skød ser man den
oprindelige helhed, 1, mens de to omtalte progressioner
skrider frem langs hendes lår og ben. I pythagoræernes
univers og i mange andre sammenhænge er de lige tal
feminine og de ulige mandlige, og tallenes moder kan
åbenbart besvangres af tallenes iboende mening.
De to herrer er toneteoriens fædre og de to progressioner
illustrerer hhv. oktav-princippet (fordobling i svingningstal)
og kvintprincippet (3-progressioner).
Det er ingenlunde tilfældigt, ligesom det er
meget velkendte tal fra gammel tid.
Platon beskrev i Timæus, hvordan verdenssjælen
ved altings skabelse benyttede sig af tallene 1-2-
3-4-6-8-9-27 og på det hosstående lille træsnit
ses Boethius og Pythagoras i den guddommelige
aritmetiks helligdom, hvor de sysler akkurat med
de to rækker af hhv. fordoblinger og
tredoblinger.
Oktaven er matricen for al musik, men der opstår
ikke musik ud af oktaver alene. Når kvinten
kommer til, er det i princippet nok til at
konstruere et egentligt tonesystem, skalaer,
melodier.
Det er vigtigt at understrege, at en flade kan
skabes ved rotation eller drejning om et punkt og
således lige så godt kunne være repræsenteret af
en cirkel eller en Trigon, men der er nu trods alt
en grund til at det firkantede lægger så stort
beslag på vores tænkning og kultur, tænk
eksempelvis på bøger og mursten, ja
byggematerialer i det hele taget, og på alle de
varer vi kan købe emballeret i kasse- eller
æskeform overalt.
Her skal vi tænke på, at musikkens virkelighed
opstår på baggrund af rum (gennem tonens
bølgelængde) og tid (gennem den tilhørende
frekvens). Og der skal også mindes om, at tal jo
ikke bare er et udtryk for kvantitet, de bærer
hver især på deres eget væsen, en egen
hemmelighed.
Kvantitativt er 1 det mindste tal i rækken, men
kvalitativt er 1 "det eneste", det som indeholder
alt.
Kvantitativt kan 2 være 2 stykker knækbrød med
sesamsmør eller 2 rumfærger, men kvalitativt
siger 2 alt for os om dualitet, herunder
mørke/lys, tyngde/lethed, ånd/materie,
mandligt/kvindeligt, +/-, godt/ondt,
udad/indad,…
Og tallet 2 bærer i sit væsen fordoblingens eller
halveringens særpræg og dermed musikalsk set
oktaven, som er ramme om al musik.
Tallet 3 er tilsvarende velegnet til at få klarhed
over rummets tre dimensioner, tidens fortid-
nutid-fremtid, sprogets subjekt-objekt-verbum,
filosofiens tese-antitese-syntese, religionernes
treenigheder, krop-sjæl-ånd, far-mor-barn,….
I musikken er 3 (tredoblinger i frekvens/
tredelinger i længde) knyttet til den rene kvint,
som genererer/ frembringer alle toner i vort
tolvdelte tonesystem og som er den dominerende
harmoniske funktion, ja kvinten og dens
septimakkord har såmænd fået navnet
dominanten.
Og således kan fortsættes gennem hele rækken
af forunderlige tal… Musikken lever i tallene,
tallene lever i musikken!
Er 7 og 12 magiske?
Fortsat fra sidste nummer.
Det er umiddelbart påfaldende, at musikken kun
er et blandt flere systemer som benytter sig af
tallene 7 og 12 som grundelementer. Vort
kalendersystem kan nævnes foruden hele det
esoteriske spektrum af farver, planeter, sfærer,
stråler, chakraer, auraer osv.
Det hebræiske alfabets kabbalistiske opbygning
Det skal også nævnes, at man naturligvis har haft
alfabeter, hvor syv vokallyde havde deres
mysterium og i kabbala er der 3 "moder"-tegn, 7
"dobbelte" og 12 "enkelte" tegn, som tilsammen
udgør det hebræiske alfabet.
Det vigtige spørgsmål bliver så, om der er en
sammenhæng, om strukturen er tilfældig, om
det er naturens orden eller menneskeværk og om
der findes en fælles rod.
Jeg tør godt lægge hovedet på blokken, når det
gælder et bud på den fælles rod i de
mellemøstlige esoteriske helhedssystemer, som
netop indbefattede kalenderen, alfabetet,
himmellegemerne og musikken.
Først er det nok nødvendigt at reflektere over
den betydning de tekniske fremskridt og rationelt
tankeklima har betydet for hele vores
bevidsthed. Det er blåøjet at tro, at bare fordi vi
har aflagt og gennemskuet nogle tilsyneladende
naive måder at anskue det store liv på, at vi så
også kan forstå alle de dybder
erkendelsesmuligheder det gav den tids
mennesker, for hvem de var naturlige. På den
anden side er der mange i udviklingsmiljøerne -
og her taler jeg også for mig selv - som har svært
ved at sætte sig ud over de middelalderlige
betragtningsmåder, fordi de nu engang gør det
noget lettere at skabe et helhedssyn, fordi man
bedre kan koble den personlige oplevelse og det
sansede til kosmologien. Problemet
naturligvis, at det kan være letkøbt og forkert.
Før renæssance og oplysningstid delte og
byggede alle på en fælles virkelighed af det som
så at sige lå lige for.
/Skye Efter teleskop og mikroskop har man åbnet for
verdener, som refererer til noget, som ligger ud
over det, alle kan sanse og observere.
Det er også oplagt, at for mennesker uden anden
kunstig lys end ilden, får himmellegemernes lys
en langt større betydning, end de har i en
moderne sammenhæng.
Det gælder ikke mindst i de områder i
Mellemøsten som regnes for kulturens vugge, og
som også har lagt grund for læren om
himmellegemerne.
Alle kunne betragte himlen og følge de to store
himmellys, sol og måne, og de 5 vandrestjerner:
Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn. Disse 7
bliver vi stadig mindet om med ugens 7 dage:
soldag, månedag, marsdag, merkurdag,
jupiterdag, venusdag og saturndag, Hvis du er i
tvivl om sammenhængen, så prøv på tysk, fransk
og engelsk, idet planeterne var guder i såvel
norden som i den græsk-romerske og de
mesopotamiske kulturer.
Det betød naturligvis også, at hver planet
herskede over sjælens univers: de forskellige
himle, over kroppen: chakraerne samt over
sproget: lydene, tegnene. Og man relaterede
naturligvis også musikkens elementer til
himmelguderne.
Det er lidt påfaldende, når man spørger i en
forsamling, der interesserer sig for astrologi og
kosmiske cyklusser, at det er de færreste, som er
klar over en måneds længde, altså tiden fra
og
fuldmåne til fuldmåne. De fleste gætter på 28
eller 30 dage, men den synodiske måned er 29½
døgn. Hvis du er i tvivl, så tjek selv i din
kalender eller endnu bedre ved at følge med i
månens faser. Det betyder også, at 12
månemåneder kun bliver 12x 29½= 354 dage, så
der altså mangler 11 1/4 døgn i at få regnskabet
til at gå op, når man holder regnskab med en
månekalender.
er
Alligevel er det oplagt at inddele året i 12
måneder, også fordi den tolvdelte cirkel er en
simpel geometrisk konstruktion, som kombinerer
de elementære 2- og 3- delinger som vi kender
fra ure.
Newton pegede på, at 7 og 12, var afledt af de 7
planeter som sammen med de fire elementer og
kvintessensen frembragte 12-heden.
Der er også noget tankevækkende i firdelingens
knytning til det skabte univers med fire
retninger, fire årstider og kvadraters og kubers
betydning for menneskets kukltur. Det tredelte
syntes mere åndelig relateret: fortid-nutid
fremtid, subjekt-objekt-verbum, fader-søn-
helligånd.
Denne deling i den jordiske firhed og den
himmelske trehed blev grundlag for de første
universiteters opdeling af videnskaberne i
kvadrivium (de eksakte: geometri, astronomi,
aritmetik og musik, som altså blev regnet for
naturvidenskab!!) og trivium (”humanioraens”
grammatik, retorik og dialektik).
De syv frie kunster (artes liberales) næres fra hjertet af
visdommen, Sapienta
Men det korte af det lange er, at
kalenderkunsten er et spil med mange
kompromisser. Man kunne godt have lavet et
kalendersystem, som ville være lettere at
håndtere rationelt, men vi har på godt og ondt
en indbygget træghed, når det gælder
udskiftning på den slags områder.
Men det er altså absolut en tilsnigelse at påstå,
at tallet 7 fra naturens hånd har en særlig plads,
når det gælder kalendersystemer, det nærmeste
vi kommer det er at det svarer til omtrent en
kvart måneperiode, men så regner man med
store margener.
Og hele 7-tallets position som det har erobret i
kraft himmelskriften er smuldret som grundlag,
hvilket allerede Aristoteles gjorde opmærksom
på, men især efter opdagelsen af de øvrige
planeter i vort solsystem.
Johannes Ittens farvecirkel
Inderste trigon, primærfarver, med uret: gul-rød-blå.
Heksagon, sekundærfarver: orange-violet-grøn.
Den ydre kreds er delt i de 3 primære, 3 sekundære og 6
tertiære farver.
Når det kommer til farverne, er det
karakteristisk, at naturvidenskabelige giganter
som Newton, Gauss og Helmholz har prøvet at
samordne regnbuespektret med musikkens
skalaer. Ikke så tosset heller, da både farve og
tone bygger på oktavens grundprincip, men
farverne bygger fra naturens side mere på noget
primært 3-delt, sekundært som noget 6-delt.
Der er 3 primære farver, 3 sekundære, uanset
om man taler subtraktiv eller additiv
farveblanding, pigmentfarve eller lys.
Faktisk må man mene, at Newtons inddeling af
farveoktaven i 7 grundfarver skyldtes en
prægning fra astrologisk-alkymisk tænkning.
Indigo er ikke at regne for en grundfarve, selvom
forestillingen er sejlivet.
Mere om farver og toner kan læses i min bog
Overtoner Under Huden.
I musikken vil det allermest essentielle mht.
tallet syv være at kigge på overtonerækkens nr.
7, naturseptimen, men der er nu ikke noget, der
gør akkurat den særligt magisk i forhold til de
øvrige naturtoner, måske tværtimod. For hvis
man vil lave et tonesystem, et udvalg af toner
som passer sammen, vil den oftest bare være
underlig, sær og besværlig.
Det er imidlertid pudsigt, at musikkens deling i
skalaer på 7 toner indenfor en oktav med en
underdeling på 12 halvtoner nok er
kulturbestemt, men ikke desto mindre ligger
temmelig kraftigt i kortene fra naturens side.
Skalaer er i princippet en harmonisk deling af
oktaven i et antal trin. Man kan bl.a. dele den i
fem skridt, pentatone skalaer, som blandt andre
kineserne har rendyrket, eller man kan dele den i
syv trin, heptatont, som vi kender bedst.
Det som de heptatone og de pentatone skalaer
har til fælles, er, at oktaven (faktor 2,
fordoblinger og halveringer) er ramme, og den
rene kvint (faktor 3) anvendes som generator,
der kan fylde rammen ud.
Fem toner frembragt af kvintskridt giver
følgende sekvens:
do- so- re1- la1- mi2. 1- 3/2- 9/4- 27/8- 81/16
Ved hvert skridt øges frekvensen med kvintens
proportion, faktor 3/2. Man ganger med denne.
… som man så ordner i en rækkefølge ved at
oktavere de sidste tre elementer ned:
do- re- mi- so- la (-do1). 1- 9/8- 81/64- 3/2- 27/16 (-2)
do re mi so la
Så har man en skala med to typer trin, store
sekunder: do- re, re- mi, so- la
og små tertser: mi- so, la- do1.
Det giver netop den nødvendige oplevelse af
helhed og sammenhæng som melodimateriale,
fordi det både giver overskuelighed ved det
simple og dynamik ved forskelligheden.
De syv toner i en heptaton skala kommer frem på
tilsvarende måde, idet man dog tager seks skridt
opad og et skridt nedad (til fa):
fa- do1- so1- re2- la2- mi3- ti3
Ved oktavering, som ovenfor vist, kan disse toner
ordnes som den durskala, vi kender så godt:
Do re mi fa so la ti(-do1)
Ligesom i det pentatone system vil der være to
forskellige størrelser trin, store sekunder:
Do- re, re- mi, fa- so, so- la, la- ti
og små sekunder, halvtoner: mi- fa og ti- do1
Kvintcirkel. Der tages udgangspunkt i C, kl. 12.
I retning med uret kvintskridt opad, i retning mod uret
kvintskridt nedad.
Den indre cirkel er drejet en kvart omgang, svarende til en
lille terts, idet tonematerialet i c-dur er identisk med det i
a-mol og så fremdeles.
Hvis man med do som centraltone tager
kvintskridt både op og ned:
sob- reb- lab- mib- tib- fa- do- so- re- la- mi- ti- fa#,
viser det sig, at vi har gået i ring, da sob og fa# er
såkaldt enharmoniske, reelt den samme tone.
Hvis vi samler trinene ved oktavering, får vi
således hele oktaven fyldt ud med halvtonetrin:
do- reb- re- mib- mi- fa- fa#- so- lab- la- tib- ti (-do1).
Så på denne måde har vi skabt et komplet tonalt
system ud fra de simple processer i naturen som
knytter sig til det mindste lige tal, 2 og det
mindste ulige, 3.
Problemet er blot, at regnestykket ikke holder
100 %, for oktavskridt kan beskrives som
fordoblinger, mens kvintskridt svarer til at øge
frekvensen med 3/2 (kunne også skrives 1,5 eller
1½, men vi er optagede af de hele tals magi).
Men de to processer mødes aldrig.
De fleste vil måske kunne se, at de to rækker:
1-2-4-8-16-32-… og
1-3-27-81-243-729-
aldrig vil mødes på en fælles værdi, da den
første rækkes værdier altid vil være lige, den
andens altid ulige.
Prøv selv at finde x- og y-værdier der får
ligningen til at gå op:
2x= (3/2)y.
27≈ (3/2)12 kommer tæt på,
da: 128≈ 129, 746
Afvigelsen er 1,3 % eller ca. en fjerdedel
halvtone, det såkaldte pythagoræiske komma.
7 oktaver er altså ikke helt det samme som 12
kvinter, kun næsten.
Det betyder også, at 7-12 systemet i musikken,
lige så lidt som for kalendere, er uomgængeligt.
Faktisk vil kvinter og oktaver mødes mere
præcist efter 31 oktaver svarende til 53 kvinter.
Men 7 og 12, oktaver og kvinter, er stærke nok til
stadig at opleves som magi i musikken.
Det kan så måske være en trøst for alle, der
ønsker at sætte 7 og 12 i en særlig position, at
musik i netop denne belysning er et utroligt
omfattende fænomen, der i princippet dækker
hele den virkelighed, som kan beskrives ud fra
bølgelære, og det er altså trods alt ikke så lidt…
I næste nummer kigger vi nærmere på tværsum og
finder mere kabbala frem.
Lyden af de Fire Elementer, ILD
Ildens musik er vel de slikkende flammers
knitren, knudernes syden og ophedede stens små
eksplosioner. Et bål inviterer frem for noget til,
at man skaber musik sammen, så i den forstand
vokser al musik frem fra ilden i vor midte.
I kulturbyåret ’96 blev jeg opflammet, da jeg i et
program så, at man kunne lytte til et ildorgel på
Holmen, som dengang var noget mere uopdyrket
end i dag. Det viste sig, at ildorglet bestod af en
række stålrør, hvorunder der var anbragt
bunsenbrændere. Strømmen af ophedet luft
skabte stående bølger i rørene, så i den forstand,
var det vel egentlig så som så med ilden som
egentlig lydgiver. Kunstneren var i dette tilfælde
også instrumentmageren, waliseren Steve
Hubback, som nu har slået sig ned på
naturelementernes – og ikke mindst ildens – ø,
Island, med sit gongværksted.
Det er såmænd ganske relevant, fordi en stor del
af den musik, vi har lyttet til de sidste par tusind
år, kun har været mulig med ildens hjælp til at
forarbejde instrumenternes klingende metal. Det
gælder klokker og gonger, som støbes og hamres
i ildens flakkende skær og det gælder alle
messingblæsernes store metalliske flader,
legeringen er jo en sammensmeltning af
grundstoffer. I den forstand er metallerne både
det faste element og ildens musik.
Det er også meget passende at en af musikkens
helt centrale overleveringer, nærmest en myte,
handler om, hvordan Pythagoras (i en anden
version er det den jødiske Iubal) passerer en
smedje og hører, hvordan hammerhoveder af
forskellig størrelse og vægt frembringer
forskellige toner. Han gribes af inspiration, vejer
hamrene og uddrager deraf de kendte love om
sammenhæng mellem vægt og toner.
Iubal og smedene. På hammerhovederne ses værdierne
4-6-8-9-12-16 svarende til do-so-do1-re1-so1-do2
At det er ren myte fremgår af, at den nævnte
lovmæssighed slet ikke er så simpel som i
fortællingen, men nok om det for denne gang.
Ildens udtryk må vel først og fremmest handle
om ekspansion, energistigning, eksplosion, for
ilden står i sin natur overfor de tre øvrige,
håndgribelige elementer/ tilstandsformer som et
energiaspekt. Ildens egentlige karakter, bl.a. set
i lyset af plasmatilstanden, er blevet belyst i
tidligere artikel, men det er altid på sin plads at
meditere på, at mht. energi/varme findes et
absolut nulpunkt, - 273 ºC, men vi har endnu ikke
fundet noget maksimum for energiens
udfoldelse.
I musikken kunne man nævne et værk som
Tjaikovskys 1812-ouverture, som næsten
bogstaveligt sprænger alle rammer, mens
Stravinskys Ildfuglen er langt mere lyrisk og
virkemidlerne langt mere klangfulde, men dog
grænsebrydende for sin tid.
Men der er så mange sider om ilden, lad os
endelig nævne en varm stemme, instrumenter
med glød i klangen, harmonier som en strålende
sol…
Ild og varme kan opstå ved friktion, gnidning og
så er det relevant igen at tale om de
messingblæsere - som ligefrem tildrager sig en
langt højere risiko for læbekræft end andre af
samme grund – og violinister der spiller så
gnisterne flyver. Det eksplosive formidles af
pauker, trommer, gonger og andet slagtøj…
Og så er der alle sangene:
Sjæl i flammer…
Come on baby light my fire…
Når solen går ned I et luende bål…
You give me fever…
… Vi har lejrbål her!
ANNONCER
Regler for annoncesiderne:
Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med
relation til overtonesang og lydhealing, dog kun
faktuelle oplysninger, tid, sted, pris osv.
Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.
Stemmen fra Stepperne
Mongolsk sanseudstilling, foredrag, fortælling, sang
(Skye Løfvander) mm. i en stor ger (telt).
Fredag d. 10. marts kl. 15.30 i Klaverfabrikken
Udstillingen er allerede åben for grupper og anbefales
varmt! Christiansgade 7, Hillerød 48 26 74 57

Mandagshold, Holistisk Musik og Overtonesang/ Skye Åbne Lydaftener

starter i Hillerød 27. feb. Intro-workshop 6. februar.
www.musikaftenskolen.dk/MUG.htm#MUG-
overtonesang
Lørdag d. 21. januar, 10.00-16.00
Workshop. På Syngende Grund med Skye Løfvander.
Unitarernes Hus, Dag Hammarskiölds Allé 30.
Arrangør: Den Gyldne Trekant. Info: Skye
Lørdag-søndag 28.-29. januar
Övertonsbron, workshop med Gösta Petersen og Skye
Løfvander I Liberiet ved Lunds Domkirke. Info:
Gösta: +46- 46 125 327 Goesta.Petersen@djingis.se
Skye: +45- 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com
på Djursland med Thor Sejer Weimar
Toning, Overtoning, Intuitiv sang, Stilhed, Leg &
Kreativ udfoldelse. Den 2. tirsdag i måneden, 19.30-
21.00 på Friskolen i Gjerrild. 20,- kr. pr.
gang.www.weimarsweb.com Tlf. 21 403 487
Hanne Siboni:
Krop, Stemme & Sang, mandagshold
Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5., 1620 Kbh. V
Pris: 1.600 for 4 mdr. Ratebetaling mulig.
Start: 9. januar, slut: 24. april. 19.00 – 21.30
Tilmelding: Hanne Siboni, tlf: 22 195 888
Introaften: Første aften, mandag 9/1 er åben.
Pris: 100,- kr. www.voicecolour.dk Velkommen!

Den Nøgne Stemme, mini-koncert med Skye
Løfvander på Sind-Krop-Ånd-messen i Falkoner
Centret søndag d. 5. februar kl. 15.00-15.30
Gratis for messens publikum.
Ashish Sankrityayan i Helsingør.
Koncert på Hovedbiblioteket tors. 16. feb. Kl. 19.00.
90,- kr. Workshop lør. –søn. 18.-19., 800,- kr.
Koncert i Lund søndag aften
Overtoner Under Huden
Koncert og foredrag med Skye Løfvander
Lørdag d. 18. februar, aften
På Syngende Grund
Workshop med Skye Løfvander
Søndag d. 19. februar, dagtimer
Chronomatisk Studiecenter, Slotsallé 14, 6440
Augustenborg. Kontakt: Aase Bonde: 74 47 17 44
whitehouse.augustenborg@events.dk
Simple Sounds Toner der Tæmmer Sindet
Søndag d. 26. februar kl. 15.00 - 16.30
Anders Nordin, Kyotaku (japansk bambusfløjte) og
Skye Løfvander, vokal.
Phendeling - Center for Tibetansk Buddhisme,
Nørregade 7B, 2.th. 1465 Kbh. K. Tlf.: 40 59 45 08.
Medlemmer af PL: 100 kr. Andre: 125 kr.
Power-Designs efterårssæson
– Ny kalender på vores hjemmeside:
www.power-design.dk/kalender
Med tak og kærlige hilsener,
Petrine & Birgit Lynge, Power-Design
Dansk Overtone Ensemble, koncerter
søndag d. 22. januar kl. 19.30, Østbirk Kirke
søndag d.12. februar kl. 16, Vor Frue Kirke i Odense
mandag d. 3. april kl. 19.30 i Katolsk kirke i Århus.

GONG præsenterer:
Koncert med Dansk Overtone Ensemble.
11.marts, 19.00. Entré: 60,-/75,- kr. Sted: info følger!
Dansk Overtone Ensemble har skabt sin helt egen unikke lyd med klange fra andre kulturer, gregoriansk
kirkesang og ny musik. Inspiration hentes fra Samerne, Mongoliet, Bulgarien og forskellige Indianske kulturer.
David Hykes og Michael Vetter har også sat deres præg. En koncert med Dansk Overtone Ensemble er en
oplevelse, en rejse gennem tid og rum, som at blive ført tilbage til noget oprindeligt og autentisk, der ligger
dybt i os alle. http://www.stenstruplund.dk/1024x768/Kurser/overtone.htm

Koncert med Lin Ensemble

Erik Kaltoft - klaver • Jens Schou - klarinet • John Ehde - cello
Ultimo april el. primo maj, 20.00. Entré: 100,- /125,- kr.
LIN-ensemble blev dannet i 1990 og har siden manifesteret sig som en af de førende kammermusikgrupper i
Danmark. Det er kendt for sit arbejde med at formidle den nyeste musik, men spiller også gerne ældre musik –
og vedligeholder dermed det tilbagevendende spørgsmål: hvad kan den ældre musik sige os i en kaotisk og
informationsmættet tid, hvor det er svært at få åndedrættet i ro.
LIN-ensemble arbejder til stadighed med alternative ideer og har blandt andet fordybet sig i Michael Vetters
klangunivers. Gå ikke glip af den unikke oplevelse af blændende musikerskab med indlevelse i øjeblikket.
www.snyk.dk/sites/117/1/5883/0m0m0m0m0/index.php4
ISSN NR. 1604-2484
Returadresse:
FiliongGONG
c/o Skye Løfvander
Fredskovhellet 2G, lejl. 21
DK-3400 Hillerød

Arrangementer i GONG
www.gong.dk
Sangaftener. Anden tirsdag i måneden, kl. 19.00- 21.45:
10. januar, 14. februar, 14. marts
Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. Kbh. V. Bus 6A til Vesterbro Torv
Sangaftener er åbne for alle. Guidet gruppemeditation, fælles improviseret sang, øvelser med vejledning
og andre kreative indslag. Undlad venligst at ringe på mellem 19.10- 19.45, hvor vi mediterer.
Info: Skye: 44 64 07 37/ 20 97 07 01 eller Susanne: 30 24 40 32. Medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr.

Lydhealingsaften. Søndag d. 22. januar, kl. 19.00

Gå gennem labyrinten og bliv didjeridooiseret, få klangstavs- og syngeskålsmassage, ta' en tur på
monochord-briksen og slut af i den store cirkel med fælles sang! Medlemmer:30,-kr. Gæster 60,- kr.

Stilhedens Sang. Torsdage op til fuldmåne, kl. 19.00, gratis: 12. januar (alternativt koncept med
blandt andre Peter A.G. Nielsen), 9. februar & 9. marts. Hellig Kors Kirke, Kapelvej, Nørrebro.
Stille meditation og fælles sang i cirkel i Hellig Kors Kirke efter overstået vesper (som indeholder
salmesang, bibeltekst og velsignelse, ca. ½ time). Info: Skye 44 64 07 37/ 20 97 07 01

Musikkens Mandala. Søndag d. 5. februar kl. 19.00. 30,-/ 60,- kr.

Foredrag ved Skye Løfvander, om de magiske mønstre som ligger til grund for musikken. Oktaven
bliver belyst som den fundamentale matrice, mønstrenes ramme, der bl.a. også kan findes i farvernes
verden. Et vigtigt udgangspunkt for erkendelse af den bølgende virkeligheds spiralkredsløb.

Kulning & Råb – Power sang for kvinder med Helle Thun. Lør. d. 25. feb., 10.00-16.00
Introduktionskursus i svensk kulning [kylning]/Kuh-lock/kaukning.
Kulning [kýlning] er en tusindårig gammel nordisk sangteknik, raffinerede melodiske signalsystemer med
høj grad af improvisation. Kulning har den nordiske folkemusiks urtone og naturens storhed i sig. Kort
sagt: Kulning er råstyrke og skønhed i ét! Deltagerne vil få inspiration, "værktøj" og arbejdsmetoder til at
udvide deres stemmers potentiale. Kursusleder: Helle Thun, prof. sanger med klassisk baggrund. Hendes
speciale er svensk traditionel folkesang og nordisk etnisk sang samt vokal improvisation.
Mere info: Helle Thun på mobiltlf: 28 69 80 37 eller mail: hellethun@tiscali.dk

Meditativ Toning med Bolette Schiøtz. Lørdag d. 6. maj, 10.00 - 17.00

Denne gang vil vi arbejde med stemmen i et meditativt rum omkring den lodrette akse med spiritualitet i
toppen og instinkter og urkraft i bunden. Nøgleordene er opmærksomhed - især på rygsøjle, åndedræt og
svælg, langsomhed, lytning og samklang i gruppen. Vi varmer op med yogaøvelser, strækkeøvelser, gab,
støn, tramp og dans. Dernæst undersøger vi stemmens muligheder i forskellige stillinger og under
forskellige bevægelser. Workshoppens essens er langvarige toningssessioner vekslende med stille stunder.
Du behøver ikke være musikalsk eller have erfaring med korsang, men har du lyst til at bruge kroppen,
frigøre stemmen og gå ind i dyb stilhed får du mere ud af undervisningen.
Hav løst tøj på, spis let og drik rigeligt med vand.

Workshops: info, tilmelding og betaling:

Tilmelding sker ved indbetaling af beløbet på girokonto 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr.
0440. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække!
Info-telefon i forbindelse med workshop: Susanne 30 24 40 32 eller Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01
Pris: Medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop : 450,- kr. derefter: 650,- kr.
Ikke-medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 550,- kr. Derefter: 750,- kr.