a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

ok tober 2010

CBS OBSERVER 7
Tæppefald for CBS OBSERVER

ny universitetsdirektør - 2 eksamensklager - 6-7 områdestudier - 9 cbs observer - 10-15

KICKSTART DIN KARRIERE I DAG

Er din kommende karriere for vigtig til at
blive overladt til tilfældigheder? Så bliv
Career Academy med kurser, rådgivning og
andre aktiviteter, der hjælper dig med at få VIND
gratis studiemedlem i CA a-kasse og tag
styringen allerede i dag.
karrieren ud over rampen. Læs mere på
studiemedlem.dk.

PS: Er du snart færdiguddannet? Så husk

13.368,- w w w w.c
T lf. 3 3 14
a.dk
90 45

Det kan nemlig ikke alene betyde Se hvorda

13.368 kr. ekstra, hvis du står uden job
at få meldt dig ind i CA senest 14 dage efter studieme n på
sidste eksamen – eller forhåndstilmeld dig dlem.dk
* Koster alm.
efter uddannelsen. Du får også adgang til allerede i dag på ca.dk/dimittend. sms-takst

67-juli10-ann-cbs-258x70mm.indd 1 20-08-2010 13:28:13

 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Ny universitetsdirektør i fuldt firspring

Hakon Iversens fødder nåede kun lige at ramme CBS’ bonede gulve, før de skulle spæne hen ad dem. Første arbejdsdag
som ny universitetsdirektør trådte han ind midt i slutspurten for CBS’ nye strategi, og der er kun blevet accelereret siden.
CBS OBSERVER har løbet ham op og bringer et opstartsinterview

af det endelige strategiudspil.

t i lt r æ d e l s e
- Det har været et voldsomt
Af Bjørn Hyldkrog arbejdspres – ret så lige på og
Af Rie Neuchs hårdt, erkender Hakon Iversen,
der på trods af (eller måske
endda i kraft af) strategiproces-
Det var ikke den stille og rolige sens slutspurt har formået at både
start på det nye job, der ventede lære CBS-speak på rekordtid og
37årige Hakon Iversen, da han den få et rigtigt godt indtryk af CBS
9. august havde sin første arbejds- og de mennesker, der befolker
dag. Det var heller ikke starten på Handelshøjskolen. Ikke at han
noget længerevarende introdukti- var overrasket af kulturen, den
onsforløb for CBS’ nye universitets- var meget som forventet ud fra
direktør. Det sagde snarere ’Bang!’. Hakons i universitetsverdenen, idet
Og det var så startskuddet på – i hans far er lektor på Københavns
skrivende stund – syv hæsblæsende Universitet:
uger. - Jeg er utroligt glad for det store
Hakon Iversen tiltrådte tre uger engagement, jeg har oplevet hos
før CBS’ nye strategi skulle forelæg- stort set alle, jeg har mødt. CBS er
ges bestyrelsen – midt i det hekti- en inkarneret argumentationskul-
ske afsluttende arbejde. Gennem de tur, og lysten til at involvere sig og
tre uger var CBS’ Leadership Team sige sin mening er påfaldende – og
med meget stor sandsynlighed de strækker sig langt ud over arbejds-
mest fortravlede mennesker på tiden. Man slipper ikke sit arbejde
Handelshøjskolen. og CBS, når man går hjem. Jeg
modtager mails fra medarbejdere
Lige på og hårdt med deres uforbeholdne meninger,
Som del af CBS’ øverste ledelse skrevet klokken sent om aftenen.
bestod den nye universitetsdirek- Det har været inspirerende, fortæl-
tørs introduktionsforløb dermed ler Hakon Iversen.
i vid udstrækning af en uendelig
møderække – med sine nærmeste Hektisk år forude 37-årige Hakon Iversen bor på Frederiksberg, så i det mindste har CBS’ nye universitetdirektør ikke skulle lægge
nye medarbejdere, med sine nye Vedtagelsen af CBS’ nye strategi var den store pendlertid oven i de lange arbejdsdage, hans første par måneder på jobbet har båret præg af.
kollegaer i CBS’ topledelse eller blot startskuddet på en ny kæmpe-
som del af ledelsen med centrale opgave. Udmøntningen af strategien af CBS’ organisationsstruktur, hvor stolt af, siger den nye universitetsdi- forsknings- og ph.d.-support.
aktører i forhold til udformningen fordrer en omgearing og udvikling der blandt andet er tanker om at rektør. - Jeg vil gerne understrege, at
etablere mere standardiserede for- der ikke er tale om noget på for-
melle administrative samspilsflader Bredt strukturelt opløb hånd givet resultat – vi tager fat
Hakon Iversen – Blå Bog mellem fællesadministrationen og Hakon Iversen har store forvent- på et reelt stykke analysearbejde.
Status 37 år, gift, to børn institutterne. ninger til at kunne etablere en Resultaterne skal vokse indefra og
- Hvis nogen tror, at tempoet tilsvarende høj grad af medarbej- op igennem CBS. Det betyder, at de
2008-10 Transportministeriets departement, Center for Økonomi og bliver sat ned nu, så tager de fejl, derengagement i strukturprocessen, bidrag og ideer, projektorganisatio-
HR – koncernøkonomichef siger Hakon Iversen, der som uni- der for hans vedkommende i vid nen modtager fra de involverede
versitetsdirektør og dermed øverste udstrækning kommer til at fokusere medarbejdere, vil blive taget alvor-
2007-08 Transportministeriets departement, Banekontoret – kontor- chef for fællesadministrationen skal på, hvordan forslagene fra strategi- ligt og behandlet som en værdifuld
chef stå i spidsen for mange elementer processens arbejdsgruppe 7.2. bedst ressource, fortæller Hakon Iversen
og tiltag i den kommende foran- kan tilpasses og implementeres. og pointerer:
2006-07 Statsministeriet – specialkonsulent dringsproces og vil være dybt invol- - Jeg forestiller mig noget paral- - Formålet med at tage den intel-
veret i langt de fleste. lelt, hvor medarbejderne med eks- lektuelle udfordring op, som denne
2006  inansministeriets Departement, Finanslovkontoret – spe-
F Ikke at opgaven på nogen måde pertindsigten i, hvordan arbejdsop- grad af inddragelse udgør, er ikke
cialkonsulent kyser ham, selv om han har meget gaverne bliver udført i dag, bliver bare at tydeligt vise de involverede
stor respekt for den store udfor- inddraget gennem arbejdet gennem medarbejdere, at vi vil dem. Det
2005-06 Finansministeriets Departement, Udgiftspolitisk Center – dring: dialog med den nyetablerede pro- skal også gøre det tydeligt, at de
specialkonsulent - Jeg var i Transportministeriet jektorganisation og dens reference- har et medansvar for, at processen
gennem en række større reform- grupper. Hensigten er at ende op hurtigt og grundigt munder ud i de
2004-05 Finansministeriet – budgetråd udsendt til Den Danske processer, som blandt andet mun- med et bredt legitimeret resultat, bedst mulige resultater for CBS som
Repræsentation ved EU, Bruxelles dede ud i etableringen af Center som i hvert fald de fleste kan se helhed.
for Økonomi og HR (og IT mv.) i fornuften i, siger universitetsdirek-
2002-04 Finansministeriets Departement – fuldmægtig i kontor ved- departementet. Der gik mit engage- tøren. Et kommunikationsmaraton
rørende EU’s budget og strukturpolitik ment fra fastlæggelse og forhand- Den nye projektorganisation, Den brede inddragelse og hen-
ling af de helt store linjer til at have PMO, blev lanceret mandag den 20. sigten om at sikre mest mulig
2001 Cand. scient. pol. fra Københavns Universitet fingrene helt nede i teknikken – og september. Den består af otte CBS- transparens i processen for-
HR-aspektet, den interne service og medarbejdere, der er blevet trukket drer én ting – og meget af den.
1999-2001DR P1 – freelance kommentator og programmedarbejder lignende fyldte rigtig meget, fortæl- ud af den daglige drift, mens pro- Kommunikation, kommunikation og
på radioprogrammet ’Indblik’ ler den tidligere ministerielle øko- jektet står på, og har fået en eks- atter kommunikation – og Hakon
nomi- og HR-chef. tern projektleder, Peter Jonasson, Iversen kommunikerer på livet løs.
2000 Bertel Haarder, MEP og næstformand for den Liberale Ud fra Hakon Iversens optik, så hentet til at koordinere processerne Universitetsdirektøren bruger CBS’
Gruppe i Europa-Parlamentet – assistent har strategiprocessen givet et godt og sikre, at ingen gode idéer bliver medarbejderportal CBSshare offen-
og solidt fundament at arbejde tabt på gulvet. sivt, og der vil blive meldt løbende
1999 Premierløjtnant af Reserven (sprogofficer) med speciale i videre ud fra: Under PMO bliver der så etable- ud, hver gang der er noget relevant
russisk, aktiv frem til 2006 - Der er gennem strategiproces- ret en række referencegrupper, der materiale at melde ud om.
sen blevet udført et godt og stort består af cirka 60 relevante med- Ikke at det nogensinde vil være
1995-97 Forsvarsministeriets Internationale Afdeling – studenter- forarbejde til de kommende struk- arbejdere, studerende og chefer. nok – ikke på CBS.
medhjælp turforandringer. Det var en uhyre Referencegrupperne skal arbejde - Selv hvis jeg ikke sov og arbej-
interessant og spændende proces med at afdække de bedst mulige dede 24/7, ville jeg altid være
1993-94 Den Koordinerede Tilmelding, Københavns universitet – at ankomme i slutningen af, og jeg strukturændringer inden for deres bagud i forhold til information.
studentermedhjælp har aldrig oplevet noget lignende, respektive områder: økonomi, ny Behovet er umætteligt, konstaterer
hvad inddragelse af medarbejdere økonomimodel og indkøb, HR, Hakon Iversen.
angår. Der har CBS noget at være kommunikation, campus, IT samt 1
cbs observer 7 ok tober 2010 3

Bliv
knivskarp
til at forMidle dit faG
Tag tillægsuddannelsen
i journalistik

Er du i gang med en kandidatuddannelse,

men ønsker at blive god til at formidle din
faglige viden i et læsevenligt sprog? Så er
tillægsuddannelsen i journalistik det rigtige
valg for dig.

På tillægsuddannelsen lærer du de journalistiske

stine Godsk MalMstrup
statskundskab på københavns
universitet
– Mit fag er min solide basis for min viden.
Journalistikken er måden, jeg formidler
på. Den kombination giver mig en kæmpe
fordel - lige meget om jeg ender i en for-
valtning, i kommunikationsbranchen eller
som journalist.
arbejdsmetoder, der gør dig i stand til at vinkle en
historie samt til- og fravælge oplysninger. Du lærer også
at definere din målgruppe og formidle dit fag i et aktivt
sprog. Og så kommer vi ind på, hvilke medier du kan
benytte til konkrete opgaver, og hvornår det er relevant
at kontakte pressen.
> Tillægsuddannelsen henvender sig til
kandidatstuderende og varer ét semester.
> Semestret kan meritoverføres og indgår som en
del af dit studie.

thoMas MølGaard > Uddannelsen er gratis og SU-berettiget, og

Cand.merc i iværksætteri, viden og undervisningen foregår på Danmarks Medie-
innovation fra Ålborg universitet og Journalisthøjskole i Århus.
– Som økonomikonsulent skal jeg kunne
forklare såvel komplicerede skatteregler
Læs mere om tillægsuddannelsen i journalistik og
som regnskabstekniske spidsfindigheder
til ganske almindelige mennesker både
tilmeld dig på www.journalisthojskolen.dk under
skriftligt og mundtligt. Disse kompeten- Merituddannelser.
cer blev styrket betydeligt på tillægs-
uddannelsen. Tilmeldingsfristen er: 15. oktober 2010.

journalisthøjskolenXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
DANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
MEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
OGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXX
 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

CBS’er for den uddannelsespolitiske bordende

Er der en ny SU-reform på vej? Kommer der nedskæringer på universitetsområdet? Og hvordan er de konservatives syn
på Danmarks fremtid ud fra en universitetspolitisk vinkel? Det og meget mere spørger CBS OBSERVER den nyudnævnte
formand for Folketingets uddannelsesudvalg om

studiepolitik
Af Fie Tiedt
Foto: Rie Neuchs

De fleste husker ham nok for kam-

pen mod Ungdomshuset II, bevæb-
net med hund i snor, brosten af
pap og håbet om at redde kultur-
huset på Dortheavej. Studerende på
CBS kender måske Rasmus Jarlov
under lidt mere fredelige omstæn-
digheder, nemlig som ekstern lek-
tor i finansiering på HA (Almen).
En solskinsdag midt i september
møder jeg den konservative politi-
ker på Dalgas Have til en snak om,
hvad han som nyudnævnt Formand
for Uddannelsesudvalget på
Christiansborg per første september
2010 vil gøre for studerende på de
danske universiteter.

Hænderne fulde af politik

33-årige Rasmus Jarlov er uddannet
cand.merc i applied Economics and
Finance fra CBS. Under sin studie-
tid sad han tre år i Studienævnet på
HA(Almen) og var derudover for-
mand for Landssammenslutningen
af Moderate Studenter (forhenvæ-
rende studenterorganisation red.).
- Jeg er meget taknemlig for min
opvækst på CBS og kan helt klart
trække på mine erfaringer fra min
tid i studenterpolitik. Dengang sad
jeg som formand for MS og kæm-
pede deres sag, i dag sidder jeg
på den anden side af bordet med
forhandlinger for hele uddannelses-
systemet, fortæller Rasmus Jarlov,
der ud over at sidde i Folketinget
også er medlem af Københavns
Borgerrepræsentation.
Listen over Jarlovs politiske
bedrifter er lang. Hertil kan så
nævnes en række ordførerposter,
så som kommunal-, kultur- og
medieordfører (K). Desuden er
han stifter af Skattevagten, Borgere Rasmus Jarlov er en markant kommunal- og folketingspolitiker for Konservative, men han var også en markant
mod Klimavold og leder af mod- studenterpolitiker, mens han læste på CBS, hvor han blev cand.merc.(AEF) og i dag er ekstern lektor.
standen mod Ungdomshuset i
Nordvestkvarteret. alle tilladelser på plads, inden han kommer i gang med en videregåen- Madsen (K) arbejder for tiden på rende at få noget solidt ud af studie
fredeligt og med lidt god dansk de uddannelse, og straffe dem, som at genindføre gruppeeksamen i de tiden og samtidig have det sjovt.
Selv lidt af en aktivist humor tager til demo. har mere end to sabbatår. danske uddannelsesinstitutioner. - Universiteterne er flagskibe for
Den måde, som Rasmus Jarlov til- - Jeg er faktisk i gang med at - Løsningen er enkel og omkost- Selv om de konservative i 2005 var Danmarks velstand og hele sam-
kendegiver sine planlægge den ningsneutral, siger Rasmus Jarlov med til at afskaffe gruppeeksamen, fundsøkonomien. Det er deres rolle

‘
politiske budska- første demon- og uddyber: erkender Jarlov partiets kursskifte at genere viden og gøre Danmark
ber på, er måske Jeg er faktisk i gang med stration for - Der skal være en belønning på og konstaterer: til et oplyst samfund. Jeg finder det
lidt utraditionel. at planlægge den første nedskæringer 10.000 kroner til de studerende, - Bare fordi vi selv har imple- positivt, at CBS som universitet er
Men hertil siger på efterlønnen, der gør deres første år færdig på en menteret noget, er det ikke sikkert, så markedsorienteret, men institut-
demonstration for
Rasmus selv: tilføjer Rasmus videregående uddannelse senest tre at det virker. Når det så er sagt, så terne kan sagtens blive bedre til
- Den bedste
nedskæringer på og skynder sig at år efter, at deres adgangsgivende ønsker vi os selvfølgelig ikke til- at koble sig på erhvervslivet, slår
måde at ned- efterlønnen. fastslå: eksamen er taget. Hvis man deri- bage til tiden, før gruppeeksamener Rasmus Jarlov fast.
kæmpe auto- - Vi skal satse mod holder mere end to sabbatår, blev afskaffet – det er kun skriftlige Hvad udformningen af specialer
nome aktivister på Danmarks skal der kun være SU at få på opgaver, der skal udarbejdes i fæl- angår, så mener Rasmus Jarlov, at
på er at slå dem med deres egne fremtid frem for at sponsorere nomineret tid. lesskab. Mundtlige eksaminationer det ofte bliver lidt for akademisk.
midler. nogle førtidspensionister, der ren- En SU-reform indgår i regerin- skal stadigvæk være individuelle, Hertil knytter han kommentaren:
Derfor valgte Jarlov sidste år der rundt og spiller golf. gens nye arbejdsprogram for efter- siger Rasmus Jarlov og bruger så - Teori er god at bruge, men det
under COP15 topmødet at stå i året, men forslaget fra de konserva- lidt tid på at afkræfte påstandene at lave teorien som del af et spe-
spidsen for bevægelsen af Borgere Ny SU-reform tive er endnu ikke vedtaget. om yderligere nedskæringer på uni- ciale er at skyde over mål.
mod Klimavold. Når det kommer til Danmarks Rasmus Jarlov mener også, at der versitetsområdet. Afslutningsvis fortæller uddan-
- Demonstrationer er en god fremtid er budskabet klart: De i fremtiden ikke skal være noget nelsesudvalgsformanden, at han ser
ting, men jeg bryder mig ikke studerende skal hurtigere ud på loft for, hvor meget man som stude- CBS’ rolle i samfundet frem til efteråret, hvor han igen vil
om aktivister, der kæmper fysisk arbejdsmarkedet, så de kan bidrage rende må tjene ved siden af SU’en. Ifølge Jarlov er et godt studieliv være at finde som ekstern lektor på
mod systemet, og som ødelægger til statskassen! præget af struktur, planlægning og Solbjerg Plads.
Københavns gader, lyder det fra en De konservative har stillet forsla- Gruppeeksamen in igen? undervisning af høj kvalitet. Som
oprigtig Rasmus Jarlov, der selv har get om at belønne dem, der hurtigt Videnskabsminister Charlotte Sahl- han oplever det, ønsker de stude- 1
 cbs observer 7 ok tober 2010 5

nyt og noter Offentligt eller privat

Historiske og aktuelle
redigeret af thomas edvardsen udfordringer i politik og økonomi
Lars Bo Kaspersen, Joachim Lund

Gruppeeksamen kommer retur

& Ole Helby Petersen

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen barsler med ideen om at genindføre gruppeeksa-

Denne bog rummer en række eksempler på,
menen. Det sagde hun ifølge en pressemeddelelse fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF) på
hvordan man kan studere forholdet mellem pri-
vat virksomhed og individuel ageren på den
et debatmøde på Århus Universitet. Det er et opgør med den lov fra 2005, som både erhvervs- ene side og statslig regulering og offentlige
livet og universiteterne var utilfredse med. Et af de mest fremtrædende argumenter dengang organisationer på den anden. Bidragene er
var, at de studerende skal lære at arbejde sammen. koncentreret om tre temaer:
- Det er afgørende for uddannelseskvaliteten, at eksamensformen stemmer overens med, – International politisk økonomi mellem stat
hvordan undervisningen er skruet sammen. Eksamensformen skal ligge i naturlig forlængelse ISBN 978-87-574-2167-5 og marked
af undervisningen, så man reelt afprøves i det, man har lært. Der giver for eksempel ingen 1. udgave 2010 – Mellem private virksomheder og statslige
mening at eksaminere studerende individuelt, hvis de har skrevet en opgave i grupper, udtaler 323 sider – hæftet
Pris kr. 450,00 (inkl. moms)
interesser i Danmark
formanden for DSF, Mikkel Zeuthen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
– Politisk kultur: Forholdet mellem offentligt og
privat i politisk-økonomiske organisationer.

Brugerbetaling – kedelig og problematisk løsning Professional Oral Communication

Der er nødt til at komme flere penge i kassen, hvis universiteterne skal nå verdenstoppen. in English
Så kontant er udmeldingen fra rektorerne på Århus Universitet og CBS i Berlingske Tidende Margrethe Smedegaard Mondahl,
(22.09.2010). Det huer ikke Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der dog understreger, at der Lisbet Pals Svendsen & Jonas Rasmussen
er brug for flere penge til uddannelse:
- Forslaget er gammel gift i nye sprøjter. Men det siger noget om universiteternes tilstand. This book is intended for all users of English
Det er alvor, når to rektorer stiller så dårlige forslag. Jeg er dog enig i, at der er et stort behov oral communication for business purposes.
for investeringer. Pengekasserne rækker simpelthen ikke til at give os ordentlig undervisning Students and practitioners alike.
med for eksempel timer og vejledning nok, siger DSF-formand Mikkel Zeuthen og påpeger, at Professional Oral Communication takes a 21st
et nyt ph.d.-projekt har afdækket, at brugerbetaling vil give en social slagside i samfundet, og Century perspective on what it means to be an
at de lande, der ikke har brugerbetaling, faktisk har det laveste frafald blandt studerende. adult, professional learner of English, how the
Hos CBS Students er man også afvisende, men ser stort behov for at få tilført flere penge individual learner may consciously work to pro-
til uddannelserne. CBS Students’ formand, Emil Fuglsang mener, at det uden flere timer, mere fessionalize his or her existing competences,
interaktion og mere feedback vil blive svært at konkurrere internationalt i fremtiden, men stu- ISBN 978-87-629-0381-4 how these competences fit into the strategic
denterorganisationen overvejer også andre muligheder.
1. udgave 2010 considerations of today’s business organizati-
105 sider – hæftet
- Vi kan undersøge værdier i flere partnerskaber med erhvervslivet, som jo skal leve af den Pris kr. 125,00 (inkl. moms)
ons, and how English is used as a business
arbejdskraft, vi leverer i fremtiden. Jeg tror, at vi kan skabe nogle win/win situationer i et sam- Handelshøjskolens Forlag lingua franca and what the implications are of
arbejde, men det kræver, der tænkes i helt nye retninger, siger Emil Fuglsang, der yderligere
this use.

henviser til OECD rapporten ‘Education at a Glance 2010’, der viser, hvorledes brugerbetaling på Handelshøjskolens
Jurist- og Økonomforbundets
universiteter i andre OECD-lande på sigt erstatter, og ikke supplerer, de offentlige tilskud. Forlag
Forlag
- Hvis brugerbetaling over en årrække blot erstatter et dalende offentligt tilskud, får vi som
studerende ikke bedre uddannelse. I stedet bliver det defacto en yderligere beskatning af stu-
derende, uden at de får noget for pengene. Og det er problematisk for et fremtidigt vidensam- Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø
fund, påpeger Emil Fuglsang. Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55
forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dk

Hjælp til kommende projektledere

Studerende kan nu blive bedre til projektledelse og lære mere om den nyeste forskning om
emnet. Det kan de ved at oprette en profil på erhvervsforeningen Dansk Projektledelses hjem-
meside. Det er særligt nyttigt for studerende, der har en interesse i projektledelse eller har

Business Consulting
ambitioner om at forske og undervise. Der er både muligheder for match-making med forske-
re og professionelle projektledere og for at læse de nyeste publikationer om emnet. Læs mere
om hjemmesiden og tilmeld dig på www.rd.danskprojektledelse.dk.

Finansforum er ny debatstarter
Borsen.dk har lanceret et spændende nyt diskussionsforum, der er et tiltag rettet mod interes-
serede i hele paletten fra reklamebranchen til IT og finans med videre. Som noget helt nyt vil
inviterer.
forummet blive frekventeret af debatstartere i den tunge klasse. De højtprofilerede direktø-
rer, politikere og andre med en stor indsigt i erhvervssammenhænge, der skal sparke gang i
debatten, vil tælle folk som for eksempel Anders Eldrup, Bendt Bendtsen, Stine Bosse, Mogens
Lykketoft, Jesper Kunde, Steen Hildebrandt og Jens Moberg. Idémanden bag forummet er den Varmluftssælger eller knivskarp problemknuser?
purunge Nicholas Weiling på 16 fra Ry. Han fik ideen, da han selv manglede et sted at disku-
Vi inviterer dig indenfor til en udfordrende case-
tere erhvervsliv med andre fra hans aldersgruppe. Alderen har dog ikke været en hæmsko, og
dag og giver dig svar på, om livet som konsulent i
hjemmesiden kører allerede på fuld tryk. Se mere på http://finansforum.borsen.dk.
Business Consulting er noget for dig.

Skandinaviens første private equity konference Fredag den 29. oktober kl. 12:00-22:00
En gruppe studerende fra CBS er i færd med at arrangere den hidtil største Skandinaviske
Private Equity konference. Konferencen har nogle af de helt store konsulenthuse, banker, Send dit cv og relevante karakterer senest den 15.
fonde og ’managing directors’ på programmet og vil have tre keynote speakers samt ni pane- oktober 2010 til dkbc@deloitte.dk.
ler til at sparke debatten i gang. Stefan Bruun og Henrik Lysgaard, der er initiativtagere til
konferencen, glæder sig over den store over den store respons og engagementet fra erhvervsli-
vet, og respekten er gensidig:
- Jeg er meget imponeret over de studerendes ledelses-, salgs-, netværks- og kommunika-
tionsevner. De har på meget kort tid tiltrukket nogle af industriens største navne, siger Mads
Faurholt, tidligere McKinsey-konsulent og entreprenør. Deltagerne på konferencen vil være en
blanding af professionelle fra erhvervslivet, samt top-studerende fra de skandinaviske business
schools. Begivenheden vil finde sted den 12. november på Marriott i København. Man kan
læse mere om hele arrangementet på www.pe.conference.com.

Studerende vandt årets CBS Campus Relay

Det blev et hold CBS-studerende, som kaldte sig ’Team Nike’, der tirsdag den 21. september
kunne stille sig på sejrsskamlen efter CBS’ årlige stafetløb. Løbet gennemførte de på 30:37 minut-
Deloitte søger folk med ambitioner.
ter, og ud over hæderen gav indsatsen også præmier i form af løbesæt fra revisions- og rådgiv-
ningsfirmaet KPMG, der er en af CBS’ Corporate Partners, og gavekort til boghandlen saxo.com. Læs mere om vores rekrutteringsevent
Det var fjerde gang, CBS inviterede sine studerende, medarbejdere, samarbejdspartnere og på www.karriere.deloitte.dk.
naboer til stafetløb. Stafetløbet har hen over de år udviklet sig til lidt af et trækplaster. Der var Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
i år tilmeldt 192 hold, hvilket løber op i knap 800 deltagere – heriblandt CBS-studerende og
medarbejdere, Corporate Partners og naboer fra Frederiksberg Campus. 1
 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
Total forandring i regler for eksamensklager
Når studerende i fremtiden klager, er det bedste, de kan håbe på, en ny bedømmelse. Skulle det lykkes at få den,
kan karakteren som noget nyt sættes ned. CBS mener, at det nye system rummer såvel fordele som ulemper,
mens CBS Students er kritiske. Velkommen til en hel ny verden for eksamensklager
ankesystem
Af Thomas Edvardsen
Grafik: René Lynge
Eksamensklager er ikke noget nyt.
Når en studerende klagede i gamle
dage, gik den begrundede klage
lige lukt i klørene på bedømmeren,
der kunne sætte karakteren op eller
bibeholde den. Først da fik den
studerende mulighed for at kom-
mentere på bedømmerens udtalelse
ved at sende klagen videre i anke-
nævnet.
Den proces er nu vendt helt på
hovedet, og der er både godt og
dårligt nyt ved den helt nye frem-
gangsmåde.
Den største forandring i det nye
system er, at man som udgangs-
punkt slet ikke kan få ændret sin
karakter. I stedet er det bedste,
man kan opnå, et tilbud om ombe-
dømmelse eller omprøve. Her giver
det dog mening som studerende at
tage et dybt åndedrag, for siges der
ja, kan karakteren ikke kun gå op,
men også ned.
Eksamensklagens fem trin
Hvis prøven var mundtlig, må man
have gang i snakketøjet igen. Men eller omprøve. Derfor er det også det er kritisabelt, at at en stude- Chefkonsulent i uddannelsesde-
hvis prøven kun, hvis deka- rende ikke kan klage, hvis man i kanens dekansekretariat, Thomas
‘
var skriftlig, er nen afviser kla- omprøven bliver udsat for dårlig Werner Hansen, mener heller ikke,
det den samme Mig bekendt er der ikke gen, at man kan behandling, bare fordi det er en at risikoen for karakternedsættelse
opgave, der skal andre klagesager inden for anke i det nye klage, siger Emil Fuglsang. vil vise sig at blive et stort problem:
bedømmes igen. det offentlige, hvor det kan system. Students-formanden advarer - Det er jo typisk dem, der vir-
Men den nye Og ombedøm- imod, at det forhold, at karakteren keligt føler et problem med deres
lade sig gøre at blive
bedømmer får melsen er det nu kan sættes ned, i værste fald karakter, der klager. Derfor tror
dog ikke visket
straffet for, at man klager bedste resultat får en afskrækkende effekt. Han jeg også, at vi kun sjældent vil
tavlen helt ren. over, at der er noget galt. Og af klagen, man mener, at der i stedet burde foku- se karakterer, der bliver sat ned,
I begge til- jeg synes, at det er kan håbe på. seres på at skabe et bedre system, mener Thomas Werner Hansen.
fælde får den nye kritisabelt, at at en Når opgaven hvor de studerende får langt færre Chefkonsulenten påpeger des-
bedømmer ikke studerende ikke kan klage, så er blevet årsager til at klage. uden, at den studerende er beskyt-
bare den skrift- hvis man i omprøven bliver ombedømt, og Samtidig opfordrer Emil Fuglsang tet godt i processen, hvor der hele
lige eksamens- udsat for dårlig behandling, karakteren for studerende, der enten er forvir- vejen igennem skal gives skriftlige
besvarelse eller bare fordi det er en klage. den enten er rede over de nye regler eller bare begrundede svar.
nye mundtlige sat op, ned eller vil have hjælp til at lave en god De nye regler for eksamensklager
præsentation. De Emil Fuglsang bibeholdt, kan klage, til at komme ned forbi CBS er allerede trådt i kraft, så tiden vil
modtager også
Formand for CBS Students der ikke længere Students kontoret. vise, hvordan de kommer til at fun-
den indledende klages. gere i praksis. 1
klage, begrundel- Nu må og skal Mere fleksibilitet for CBS
sen for den oprindelige karakter, man acceptere sin karakter. Hos det officielle CBS glæder man
klagerens svar til denne begrun- sig over, at eksamensklageproces-
delse og den endelige begrundelse CBS Students er kritiske sen nu er blevet mere fleksibel,
for, at man er blevet bevilget en På grund af muligheden for karak- men til gengæld væsentlig mere CBS OBSERVER har fået revi-
ombedømmelse. Det er nemlig de ternedsættelse mener CBS Students- omstændelig og langstrakt. Nu er deret den grafiske oversigt, der
fire skridt, man skal igennem, når formand Emil Fuglsang, at det nye det CBS selv, der afgør klagen, og tidligere er blevet udarbejdet
man klager i det nye system. system er uheldigt: hvem der eventuelt skal indhentes om klageproceduren ved eksa-
Det er også som noget helt nyt - Mig bekendt er der ikke andre udtalelser fra, frem for som tidlige- men, og som mange har fun-
dekanen – her på CBS uddannelses- klagesager inden for det offentlige, re, hvor klager efter et fast system det nyttig. Grafikken, der ses
dekanen, der kommer til at bestem- hvor det kan lade sig gøre at blive altid blev sendt til bedømmer, også på modstående side, vil også
me, om man overhovedet skal have straffet for, at man klager over, at selv om det var pensum, der blev blive lagt på webavisen.
muligheden for en ombedømmelse der er noget galt. Og jeg synes, at klaget over.
Gratis
a-kasse for studerende
- tjen 13.368 kr.
Meld dig ind i AAK senest 1 år før, du afslutter din bachelor- eller kandidatuddannelse. Som studerende
betaler du 0 kr. i kontingent og undgår karensmåneden, når studiet afsluttes - og tjener derved én
måneds dagpenge til en værdi af 13.368 kr. (2010).
Meld dig ind på aak.dk eller SMS aak til 1919, hvis du vil vide mere
cbs observer 7 ok tober 2010 7
 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Kunsten at se kunst med meget mere i 2D

Det er ikke kun mobiltelefonselskaberne der gør sig i apps til smart phones. CBS er med på beatet og i færd med at indføre
en stregkodeapplikation, der i øjeblikket afprøves på ti kunstværker på Solbjerg Plads. Men i den nære fremtid…

mobilinformation
Af Sofie Fossing Hansen
Foto: Liselotte Østergaard

Der er kunst i vandrehallen

på Solbjerg Plads. Og i CBS
Biblioteket. Mere præcist pryder
ti værker af kunstnere som Niels
Reumert, Anita Jørgensen, Nina
Sten-Knudsens med flere det offent-
lige rum. Og som med al kunst
i det offentlige rum, så kan man
– hvis man er heldig – finde et
lille skilt med navnet på værket og
kunstneren.
Så kommer det store spørgsmål;
Vil du vide mere? Det kan man
faktisk – få mere at vide (hvis man
er heldig – stregkoderne er nemlig
blevet fjernet én gang ved en fejlta-
gelse). Og om det er skulptur eller
skilderi, så skal man tænke i mobil
med kamera, 2D og stregkoder.
Som pilotprojekt er de ti umid-
delbart offentligt tilgængelige
kunstværker på Solbjerg blevet
udstyret med 2D stregkoder, pla-
ceret som et lille naboemblem ved
deres side. Med dem og en mobil-
telefon med kamera og internetad-
gang kan beskueren hurtigt skaffe
sig uddybende information om
kunstneren – og endda interaktivt
dele kunstoplevelsen og kommen-
tere på værkerne.

Download din app
2D stregkodeapplikationen kan
anvendes på over 99 procent af
alle mobiltelefoner udstyret med
kamera og internetadgang. Selve
2D stregkodescanner applikationen
Formålet med 2D stregkodeprojektet er at afdække, om CBS’ 16.000 studerende vil tage teknologien til sig. Professor Jan Damsgaard, der på billedet demon-
strerer, hvor enkelt det er at skanne en stregkode med sin mobiltelefon, tror, at teknologien har en stor fremtid for sig på CBS og andre universiteter.
– Det er fremtiden. Bærerne af Okay? Mener du information om Let tilgængelig har den været for kunstværker med en sympatisk pro-
ny teknologi, det er de unge – her CBS’ VVS-leverandør? Nej! Husk at de 100.000 danskere, der allerede jektleder af 2D stregkodepro-
de studerende. Hvis de er fremme applikationen er interaktiv. har taget applika- jektet, vælger

får man ved at sende en SMS med
teksten ’CBS’ til 1220, hvorefter
man modtager et link til download,
som man så skal acceptere. Og så
kan man ellers scanne sig frem til
oplysninger om ti kunstværker på
Solbjerg Plads – indtil videre. For
det er ikke meningen med projek-
tet, at det skal føre til en komplet
guide over samtlige kunstværker på
hele CBS, selv om det kunne være
nok så fortjent.
Projektet med 2D stregkoderne
– der er etableret i Center for
Applied ICT-regi (CAICT) som del
af det storstilede DREAMS pro-
jekt i samarbejde med Institut for
Afsætningsøkonomi – vil forløbe
som et forsøg på ubestemt tid. Dets
formål er simpelthen at klarlægge,
om CBS’ 16.000 studerende er klar
til teknologien. For der er ganske
andre og gode grunde til, at tekno-
logien skal indføres til CBS.
Dette er sidste nummer af CBS OBSERVER
Avisen udkommer kun on-line fra 25. oktober
Læs CBS OBSERVER på cbsobserver.dk
med teknologien, vil de bringe det
videre med sig i deres fremtidige
erhvervsliv og fremme Danmarks
konkurrencedygtighed, siger pro-
jektlederen, professor og centerle-
der for CAICT, Jan Damsgaard og
fortsætter:
- Jeg tror, at vi inden for de
næste to til fem år vil se en ’ket-
chup-effekt’, og om få år vil vi se
tilbage og ikke kunne forstå, hvor-
dan vi har kunnet undvære denne
teknologi.
Mulighedernes værktøj
Der er nemlig lige så højt til lof-
tet, hvad angår 2D stregkodernes
anvendelsesmuligheder på CBS,
som der er i Solbjerg Plads’ ind-
gangshal. I støbeskeen er for
eksempel et samarbejde med
Facilities Management med henblik
på at sætte 2D stregkoder op på
skolens mange toiletter.
cbs observer
‘
- Ved en enkelt skanning og tionen i brug. Det undertegnede ét
kommentar vil de studerende selv har for eksempel 2D stregkoden kan ud, som gør ind-
kunne indberette fejl og skader givet dem mulig- eksempelvis føjes til første tryk; ”Bibliotek”
direkte til rette vedkommende på hed for at forsøde af Nina Sten-
slide på en præsentation,
CBS, frem for at skulle gennem ventetiden hos Knudsen. Koden
betjent eller en ansat i informati- for eksempel
der så skannes af de ved siden af
onsskranken først. Det vil medføre DSB, hvor den studerendes mobiltelefoner, værket skannes,
en meget større nøjagtighed i de giver adgang til at hvorefter de får adgang til og en kommen-
informationer, som bringes videre, kunne skanne de hele præsentationen samt tar efterlades
forklarer Jan Damsgaard og fort- seneste musikvi- yderligere links, oplysninger på websitet. Nu
sætter om 2D stregkodernes store deoer, playlister og mulighed for interaktiv håber underteg-
potentiale for anvendelse i under- og nyheder frem. dialog via deres nede, at andre
visningssammenhæng også: ’Ketchup- mobiltelefon. vil trykke ”I like
- 2D stregkoden kan eksempelvis effekten’ er altså it” ud for kom-
føjes til første slide på en præsen- klart inden for mentaren og
Jan Damsgaard
tation, der så skannes af de stude- rækkevidde. selv anbefale
professor ved CAICT
rendes mobiltelefoner, hvorefter de Applikationen det.
får adgang til hele præsentationen bruges udenfor, Applikation
samt yderligere links, oplysninger så hvorfor skulle med 2D stregko-
og mulighed for interaktiv dialog den ikke kunne gøre sig nyttig her delæsere på CBS er hermed blevet
via deres mobiltelefon. på CBS? Det må afprøves. en fan rigere.
Efter en gennemgang af diverse 1
Ud og se med CBS
Det seneste nye? Ikke just. Selv
om 2D stregkodeskanneren endnu
er et relativt ukendt fænomen
i Danmark, så blev teknolo-
gien opfundet allerede i midten
2D stregkoder på CBS
1970’erne: Du kommer frem til denne side, når du skanner kunsten på CBS:
- Det er jo ikke en opfindelse i http://capi.cbs.dk/wordpress
sig selv, før den for alvor bringes i
anvendelse, påpeger Jan Damsgaard Du kan læse om leverandøren af 2D stregkodeskannerne her:
og nævner forskellige årsager til tek- http://www.justscan.dk/home/
nologiens sene opblomstring –
blandt andet at den fornødne tek- Om DREAMS projektet: http://www.mpp.cbs.dk/forskning/

1 nologi og dataplan i mobiltelefoner

først er til stede og lettilgængelig nu.
institutter_centre/projekter/dreams
 cbs observer 7 ok tober
Humanistiske områdestudier droppet på CBS
En BA i områdestudier, der skulle afløse Amerikanske og Europæiske Studier fra den udløbende BA i International
Virksomhedskommunikation, blev droppet i begyndelsen af 2010. Fremover vil Area Studies på CBS blive udbudt gennem
BSc in Business, Language and Culture, Asian Study Programme og valgfag
studiesvind
Af Bjørn Hyldkrog
Tegning: Niels Poulsen
Amerikanske Studier og Europæiske
Studier har optaget deres sidste stu-
derende. Der kommer ikke nogen
bacheloruddannelse i områdestudier,
der skal erstatte dem. Tanken om at
etablere en BA i Area Studies, der
skulle indlejre CBS’ humanistiske
fagligheder fra Amerikanske og
Europæiske Studier, er nemlig blevet
droppet helt.
Det nærmeste man kan
komme til, at dette er blevet
meldt offentligt ud, er i oversig-
ten over CBS’ uddannelser. Her
står der for BA i International
Virksomhedskommunikation
(IVK) – Europæiske Studier eller
Amerikanske Studier kombineret
med et sprog: ”(NB! Sidste optag på
uddannelsen er 2010)“.
At Amerikanske og Europæiske
Studier som del af omstrukturerin-
gen af IVK-uddannelsen implicit
ville skulle ophøre i deres eksiste-
rende form var kendt. Men at der
ikke ville blive etableret nogen BA
i Area Studies var ikke.
Ny BA-uddannelse opgivet
IVK, der på CBS i hovedsa-
gen består af Amerikanske eller
Europæiske Studier og et sprog,
stod for at blive udbudt for sidste
gang i 2010. Uddannelsen skulle
”afløses af en nyudviklet og nyak-
krediteret BA i områdestudier: sta-
digvæk engelske og amerikanske
studier og med nogenlunde samme
sprogvalg, men i en integreret fag-
lig ramme, som handler om globali-
sering og knowledge management”.
Det var det erklærede opdrag for
en arbejdsgruppe, der under CBS’
prodekan for uddannelser Sven
Bislev havde haft til opgave at
2010
”skabe et nyt BA-områdestudium”.
Arbejdsgruppen, der tog hul på
sit arbejde ultimo august 2009,
havde frem til maj 2010 til at få
skruet et fornuftigt forslag sam-
men, der kunne godkendes af CBS’
direktion og bestyrelse og derefter
akkrediteres i evalueringsinstitutio-
nen ACE Denmark. Dens bestræ-
belser blev bragt til ophør i februar
2010. Da havde uddannelsesdekan
Jan Molin deltaget i et møde, hvor
han blev præsenteret for arbejds-
gruppens foreløbige oplæg til en
ny bacheloruddannelse i områ-
destudier – en BA in Knowledge
Management and Globalization.
Den 8. februar 2010 kunne Sven
Bislev orientere de involverede om
fremtiden for områdestudier/Area
Studies på CBS. Afgørelsen blev,
at der ikke bliver oprettet nogen
ny BA-uddannelse med fokus på
områdestudier. Det var ikke lykke-
des at finde en profil, der dels var
markant forskellig fra, hvad CBS
allerede udbyder, og dels opfyldte
et definerbart, velafgrænset behov
på arbejdsmarkedet.
CBS’ indsats på områdestudier
ville fremover ske på to måder: dels
i form af BSc in Business, Language
and Culture (BLC) og Asian Study
Programme (ASP), der begge er
områdestudier med et erhvervs-
økonomisk sigte, og dels i form af
en længere række valgfag på både
bachelor- og kandidatniveau.
I arbejdsgruppen var de
Europæiske og Amerikanske
Studiers faglighed repræsenteret
af institutleder Anette Villemoes
fra Internationale Kultur- og
Kommunikationsstudier (IKK), sup-
pleret af IKK-lektor Jan Gustafsson
fra Center for the Study of the
Americas (CSA). I en følgegruppe
sad blandt andre IKK-professor
Michael Herslund, Center for
Europaforskning og Europæiske
Studier, og lektor Niels Bjerre-
Poulsen, Center for the Study of the
Americas og Amerikanske Studier.
Tilbage på banen igen
Anette Villemoes, der som nævnt
repræsenterede de faglige miljøer
bag Amerikanske og Europæiske
Studier, ærgrer sig over, at arbejds-
gruppe ikke fik tid nok til at udvikle
et overordnet resultat for en BA i
områdestudier på CBS.
- Studierne kunne være blevet
gjort bedre, i stedet er de blevet
sat på udfasning. Det har været
en meget lang og træg proces.
De faglige input fra kræfterne
bag Amerikanske og Europæiske
Studier blev aldrig ordentligt ind-
draget, men fik desværre heller
aldrig spillet sig selv godt nok på
banen i forhold til at indtænke
business orientering, case basering
og CBS’ øvrige uddannelsers sær-
lige karakteristika. Prisen for det
betales nu af CBS og CBS’ bachelor-
studerende, siger Anette Villemoes,
der dog påpeger, at der også er for-
dele ved den endelige afklaring:
- Vi må på institutterne tilbage til
tegnebordet og afdække, hvordan
vores faglighed bedst skal komme
i spil på tværs af CBS’ uddannelser.
Vi har i den fastlåste arbejdsgrup-
pekonstellation, der var omkring
områdestudierne, i praksis ikke
kunnet byde aktivt og kreativt ind
med den faglighed, som ISV og IKK
har at tilbyde. Der sætter vi vores
lid til, at den store strategiproces
vil åbne for nye muligheder for at
spille os på banen. Vi står friere og
kan sætte også vores nye, yngre
kollegaer i spil uden bundet man-
dat – og det er, hvad vi vil gøre.
Amerikanske Studier på SDU
Som en af konsekvenserne har
mediernes mest brugte Amerika-
ekspert fra CBS, nu forhenværende
IKK-lektor og CSA-centerleder Niels
we should en, no?
- m
o l a amigo n business
H bee
have
Bjerre-Poulsen, rykket teltpælene
til Odense. Fra 1. september er det
Syddansk Universitet (SDU), han
vil ’brande’, når han toner frem på
skærmen eller i æteren.
Niels Bjerre-Poulsen har nemlig
tiltrådt en lektorstilling på Center
for Amerikanske Studier på SDUs
Institut for Historie, Kultur og
Det var anden gang det ikke lykkedes
Før det ovennævnte forløb
havde en første arbejdsgruppe
fra oktober 2008 frem til marts
2009 arbejdet på at udvikle
Area Studies på CBS, så de blev
bæredygtige, uden at arbejdet
var mundet ud i nogen ny bache-
loruddannelse. Det var i den
første arbejdsgruppe ikke kun
de humanistiske Europæiske og
Amerikanske Studier, der skulle
indgå i overvejelserne, men også
Area Studies som praktiseret på
uddannelserne BLC og ASP samt
en række valgfag.
Udgangspunktet for den før-
ste arbejdsgruppes virke var
dog defineret som omstruktu-
reringen af den humanistiske
IVK-uddannelse, og dens umid-
delbare opgave var defineret som
at få indlejret Amerikanske og
Europæiske Studier i de rammer,
der skulle gælde for Area Studies
på CBS fremover.
Arbejdsgruppens kommisso-
rium blev ved det første møde
defineret som: ”gruppen har som
primært formål at komme med
forslag til en form, hvori erfa-
ringerne med områdestudier på
Sprog kan udnyttes og viderefø-
res. Den inddrager også BLC og
ASP, selvom der ikke er planer
om at ændre disse afgørende
(…) Gruppen vil søge at identi-
9
Samfundsbeskrivelse. Her skal han
blandt andet være medarkitekt på
en ny BA i American Studies.
Det vil altså fremover være på
SDU, de mere humanioraoriente-
rede bachelorstuderende vil kunne
tage i hvert fald en af de uddannel-
ser, som CBS nu afvikler.
1
ficere hensigtsmæssige områder
for samarbejde mellem BLC, ASP,
IMC (den nye BA i Interkulturel
Markedskommunikation, red.) og
et evt. nyt områdestudium.”
Arbejdsgruppens virke mun-
dede ud i to oplæg til en ny
bacheloruddannelse i område-
studier – en BA in International
Culture and Organization Studies
og en BA in Global Management
of Knowledge and Culture. I sid-
ste ende valgte arbejdsgruppen –
med dissens fra Anette Villemoes
og Merete Borch – at anbefale
sidstnævnte. Dette forslag blev
afvist af daværende rektor Finn
Junge-Jensen og CBS’ direktion i
foråret 2009.
Amerikanske og Europæiske
Studier var i den første arbejds-
gruppe repræsenteret af IKK-
institutleder Anette Villemoes
og fagkoordinator Merete Borch
fra Amerikanske Studier. IKK-
professor Michael Herslund,
Center for Europaforskning og
Europæiske Studier, og IKK-
lektor Niels Bjerre-Poulsen,
Center for the Study of the
Americas og Amerikanske
Studier, var også blandt medlem-
merne i en følgegruppe til den
første arbejdsgruppe.
1
 10
CBS OBSERVER takker af –
på papiret
ko m me! re
i sk a l nok af det me de,
ja, v get åen
Ja-ja-har lige no og dybdegå først.
Vi
om p lekse ave styr p
k lh
vi ska
Dette er den sidste udgave af CBS’ trykte avis. CBS OBSERVER vil leve videre, men når de næste artikler fra redaktionen
ser dagens lys, vil det være i den webavis, der blev lukket ned i slutningen af februar. Opgaven er nu at udvikle webavisen
videre, så den alene kan løfte arven til fulde
avisdød
Af Bjørn Hyldkrog
Tegning: Niels Poulsen
Det er kun syv måneder siden,
webavisen cbsobserver.dk blev
lukket. Mandag den 25. oktober
åbner den igen, men nu som CBS
OBSERVER. Avisbestyrelsen beslut-
tede nemlig ved sit årsmøde den
27. august at trække stikket for
papirudgaven og fortsætte som ren
webudgave.
- I februar besluttede vi at fort-
sætte med avisen og lukke webavi-
sen. Det skulle gøre redaktionen i
stand til at afvikle det underskud,
der var opstået ved at drive både
webavis og avis gennem en periode
med blandt andet svigtende annon-
ceindtægter. Umiddelbart før som-
merferien kontaktede redaktøren
mig og fortalte, at forudsætnin-
gerne for, at dette kunne lade sig
gøre, var smuldret, fortæller CBS
OBSERVERs avisbestyrelsesfor-
mand, professor Kurt Jacobsen.
Datoen for det næste avisbe-
styrelsesmøde lå da nogenlunde
fast, og hen over sommeren aftalte
bestyrelsesformanden og redaktio-
nen, at man sammen ville indstille
til bestyrelsen at standse udgivelsen
og forsendelsen på papir med okto-
bernummeret. Kun derved kunne
man sikre, at underskuddet ikke
ville vokse yderligere.
- Økonomien var ikke den eneste
grund, og beslutningen blev ikke
kun truffet af nød, men også af lyst.
Redaktionen havde oplevet det som
personligt og professionelt demo-
tiverende at skrue tiden tilbage til
2007 og kun lave avis igen, påpeger
Kurt Jacobsen og henviser desuden
til den generelle trend på medieom-
rådet… og på CBS:
- Samtidig gjorde udviklingen
inden for blandt andet bæredyg-
tighed på CBS, at CBS OBSERVER
set som del af den samlede organi-
sation ville falde længere og læn-
gere ud af trit, hvis vi forsatte som
papiravis.
Genstart for webavisen
Umiddelbart bliver det den kendte
version af webavisen, der atter går
i gang med at levere nyheder til
CBS den 25. oktober med feeds på
e-campus og CBSshare og ugentlige
elektroniske nyhedsbreve til dem,
der abonnerer på det. Men det
nuværende koncept og udseende
holder efter bestyrelsens og redak-
tionens opfattelse ikke i længden
– ikke hvis CBS OBSERVER skal
udgøre CBS’ redaktionelt uafhæn-
gige avis udelukkende som web-
medie.
- Webavisen var i sit koncept
og sin grafiske opbygning aldrig
beregnet til at stå alene som medie.
Den skulle fokusere på nyhedsstof-
fet og kun lejlighedsvis genudgive
de længere, mere dybdegående
artikler fra papirudgaven – der
så også kunne læses i sin helhed
som pdf via websiden, siger Kurt
Jacobsen og påpeger:
- Det var hele tiden tanken, at
både avisen og webavisen skulle
have en grafisk overhaling i forbin-
delse med evalueringen af forløbet
som ledelsespuljefinansieret pro-
jekt. Det behov er endnu mere akut
nu, hvor webavisen selvstændigt
skal løfte opgaven som CBS’ univer-
sitetsavis.
Det bliver dog ikke lige med det
samme, webavisen CBS OBSERVER
får nyt udseende. Det bliver tidligst
omring starten på forårssemesteret
2011.
- Da vi i sin tid traf vores beslut-
ning om at lukke webavisen frem
for avisen, skyldes det i høj grad, at
vi i avisbestyrelsen ikke kunne få
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
øje på, hvor de nødvendige udvik-
lingsmidler til at løfte webavisen op
på et fyldestgørende kvalitetsniveau
til at kunne stå alene som medie. Vi
vil ved årets udgang stadig stå med
et underskud på små 300.000 kr.,
som vi er forpligtet til at afvikle,
forklarer Kurt Jacobsen og pointe-
rer:
- Samtidig må og skal vi finde
midlerne til at løfte webavisen op
på et niveau, hvor den indholds-
mæssigt kan løfte arven efter papir-
udgaven og bringe de mere dybde-
gående og analyserende artikler og
temaer i en præsentation, så de vil
blive læst, selv om de udgives i en
webavis. Så der ligger nogen inte-
ressante økonomiske forhandlinger
foran os.
Udviklingsarbejde forude
Omstillingsprocessen handler dog
langt fra kun om økonomi og et
nyt udseende. CBS OBSERVER har
kun to mand i den fuldtidsansatte
redaktion, og avisens artikler er i
vid udstrækning blevet researchet
og skrevet af et dusin udpegede
VIP, TAP og studerende samt free-
lancetilknyttede studerende. Skiftet
til at være en webavis, der i sagens
natur er forpligtet til at levere
daglige nyheder, vil medføre, at
selve den måde, redaktionen orga-
niserer de tilknyttede skribenters
arbejde og anvender deres produkt,
står over for en grundlæggende
omtænkning.
Derfor har avisbestyrelsen
besluttet, at CBS OBSERVER umid-
delbart stille og roligt skal lægge
ud efter webavisens gamle model.
Sideløbende skal brugen af den
tilknyttede redaktion og præsen-
tationen af de mere dybdegående
artikler indarbejdes i en ’learning
by doing’ proces frem til årsskif-
tet. Først i begyndelsen af 2011
vil udviklingen i det redaktionelle
arbejde skulle udmønte sig i større,
klart definerede tiltag og fremstød.
- Der er forskel på, hvilket
slags indhold gør sig i en avis
og i en webavis. Samtidig er CBS
OBSERVER vores universitetsavis,
så der er ikke frit slag, hvad det
redaktionelle fokus og artiklernes
indhold og kvalitet angår – vi føler
os i avisbestyrelsen og redaktionen
forpligtede til at fastholde og levere
et produkt, der i udgangspunktet
for sin kommende udvikling holder
standarden fra begge medier. Det
kommer til at tage redaktionen lidt
tid at arbejde sig derhen, pointe-
rer Kurt Jacobsen – med det ene
forbehold, at webavisens engelsk-
sprogede indhold, der aldrig kom
ordentligt på banen i webavisen
frem til februar 2010, skal løftes til
et acceptabelt niveau fra genstarten.
Sideløbende går avisbestyrelsen i
gang med en grundlæggende gen-
nemgang af CBS OBSERVERs mis-
sion, vision, strategi og vedtægter,
der skal definere webavisens rolle
og funktion på CBS og fastlægge
kriterierne for redaktionelt fokus,
indhold og form fremover.
Ny start for redaktionen
Kurt Jacobsen understreger, at selv
om det er med et nostalgisk stik i
hjertet, alle involverede i beslutnin-
gen drejer nøglen om for… lad os
bare sige Kræmmerhuset, CBS avis
Dette er sidste nummer af CBS OBSERVER
Avisen udkommer kun on-line fra 25. oktober
Læs CBS OBSERVER på cbsobserver.dk
gennem præcist 32 år, og at der er
et skarpt fokus på økonomien og
de praktiske udfordringer, så opfat-
ter hverken avisbestyrelsen eller
redaktionen beslutningen som ude-
lukkende tvungen og dårlig.
- Vi tror på, at det er den ene-
ste rigtige vej frem. Selv om der
er rigeligt med udfordringer i den
opgave, redaktionen nu skal løfte,
så er de indstillede i at gå på med
krum hals og udvikle en webavis,
der vil gøre fyldest som CBS’ uni-
versitetsavis, og som vi alle kan
være stolte af. For dem har det
været vigtigt at få adgang til ny
personlig og professionel udvik-
ling i deres arbejde, og det kunne
produktionen af papirudgaven ikke
tilbyde dem meget mere af. Det
kan webavisen tilbyde med garanti,
siger Kurt Jacobsen og appellerer
til avisens trofaste læsere:
- Vi håber, at alle vores gamle
læsere vil følge med os over på
webben og der blive ved med at
følge med i, hvad der rører sig af
stort og småt på CBS. Vi håber
også, at deres forventninger til,
hvor meget der kan lade sig gøre,
og hvor hurtigt er realistiske – og
at de vil bruge webavisens mulighe-
der for at kommentere artikler til at
komme med konstruktive indspark
gennem udviklingsarbejdet.
1
cbs observer
1
 cbs observer 7 ok tober
Handelshøjskolens papiravis’ stormfulde liv
Fra sin kaotiske og fattige barndom på frivillig basis gennem sit professionelle voksenliv med reklamer og postomdeling
har Kræmmerhuset, nu CBS OBSERVER altid søgt at underbygge sammenhængskraften på Handelshøjskolen i København
mindeord
Af fhv. rektor Lauge Stetting
& fhv. rektor Finn Junge-Jensen
CBS OBSERVER kom til verden som en
papiravis i 1978. Navnet blev, efter en
åben idékonkurrence, Kræmmer-Huset.
Arbejdspladsavis for Handelshøjskolen.
Et uprætentiøst navn, sagde redaktionen.
Men mange lugtede oprør og disrespekt.
Handelshøjskolen var en højere læreanstalt
– ikke en simpel arbejdsplads. Og ordet
’kræmmer’ var upassende for en respektabel
institution.
”En nedvurdering af vor arbejdsplads, vore
studier og vore aftagere, virksomhederne”,
skrev en vred institutleder fra Sprog og
fortsatte: ”Denne form for markedsføring vil
næppe virke befordrende på vore kandidaters
beskæftigelsesmuligheder”.
Ved starten var ordet information på alles
læber. Siden 50’erne havde inspektør Almdal
klaret højskolens interne kommunikation
med udsendelsen af det duplikerede ‘Intern
Orientering’, der havde 130 numre bag sig
med oplysninger om ‘tiltrådte og fratrådte’ og
anden nyttig viden.
Ingen brugte udtrykket sammenhængs-
kraft, der først senere blev plantet som en
sprogblomst i den politiske urtehave. Men
redaktionen fremsatte dog et fromt ønske
om, at bladet kunne blive til nytte for en
samlet Handelshøjskole.
Den potentielle læserskare var på 20.000.
Og behovet for samling var åbenbar. Den
geografiske spredning var stor. Syv forskel-
lige adresser. Ikke som nu samlet om en fæl-
les campus, men spredt over kilometerlange
afstande i København og Frederiksberg.
Fagligt var der en kulturel afstand mellem
mellem det Økonomiske og det Sproglige
fakultet, selv om der netop i de år var planer
om et nyt fælles studium i Sprog/Økonomi.
Men også inden for fakulteterne var der
problematiske afstande. Inden for Økonomi
trængte adfærdsvidenskaberne sig stærkt på,
og inden for Sprog var der ansættelsesmæssi-
ge afstande mellem lærere med forskningsop-
gaver og fuldtidsunderviserne. Og på begge
fakulteter var der interessemodsætninger mel-
lem de fastansatte og de mange deltidslærere.
Handelshøjskolen havde i 1978/79 193
heltidsansatte lærere og næsten 700 deltids-
ansatte.
En af modsætningerne kom til fuld udblæs-
ning under timelærerstrejken, hvor timelærer-
ne på det sproglige grundstudium nedlagde
arbejdet fra og med den 15. maj 1979, efter
at deres vilkår var blevet forringet. Det skete
umiddelbart efter, at højskolen havde sendt
størstedelen af de skriftlige eksamensbesva-
relser ud til lærerne. Strejken kom dermed til
at påvirke årsprøver og eksaminer for næsten
2000 sprogstuderende.
De faste lærere stod splittede, og mange
var rasende og forargede over, hvad de anså
som en ansvarsløs adfærd. I konsistorium
klagede den sproglige dekan over, at ”der
i visse tilfælde havde været tale om næsten
fysisk blokade mod de undervisningsassisten-
ter, der havde gennemført eksamen”.
Højskolens administration havde stort
set ikke ændret struktur siden de vold-
somme ændringer, der var gennemført med
Styrelsesloven i begyndelsen af 70’erne.
Hovedsamarbejdsudvalget havde nedsat et
såkaldt Strukturudvalg, der i 1980 rapporte-
rede, at det var ”indstillet på at fremme en
2010 11
len knap 2 mill. kr. for blot at gennemføre
1978-aktiviteterne. Til Kræmmerhusetblev der
afsat penge til en kommunikationssekretær
– på halvtid – medens resten af opgaverne
i den første periode måtte gennemføres
af redaktionens lærer-, studenter- og TAP-
medlemmer i deres fritid.
Det var derfor svære tider for bladets før-
ste redaktion. En journalist, der havde læst
de første numre, fordi han var gift med en
af højskolens administrative chefer, lagde
ikke fingrene imellem. Avisens største kva-
litet var, at den var brændbar, skrev han,
og han ramte nok ganske præcist, da han
kaldte arbejdspladsavisen ”et skoleeksempel
på manglende redigering”. I hvert fald sva-
rede redaktionen, at alle medarbejdere og
studerende som princip kunne få deres stof
i Kræmmerhuset, uden at redaktionen blan-
dede sig. Dog med den forsigtige tilføjelse, at
”vore principper om fri meningsudveksling
måske er problematiske”.
Der var altså i de første år mange forud-
sætninger, der manglede for, at redaktionen
kunne opfylde sit eget velformulerede formål:
”Handelshøjskolens arbejdspladsavis skal
Artiklens ene forfatter, tidligere rektor Lauge Stetting, afløste i 1986, ikke være nogens talerør, men manges debat-
artiklens anden forfatter, Finn Junge-Jensen, som dekan på Det forum”.
erhvervsøkonomiske Fakultet. Vagskiftet var Finn Junges betingelse for, En af de få professionelle journalister, der
at han selv stillede op til rektorvalget i 1986, her blev han valgt og var hjalp med fra starten, kaldte det et ‘entusias-
rektor til 2009. Lauge Stetting havde allerede været rektor fra 1978 til mebåret blad’ og sagde, at de normalt højst
1979 og var rektor, da Kræmmerhuset blev grundlagt. Lauge Stetting får to års levetid. Men det blev altså til 32 år.
trak sig som rektor efter et år i protest mod den mangel på ressourcer, Først sent fik bladet midler til en fuldtids-
som skolen led under. Det kunne man også læse om i Kræmmerhuset journalist. Det begyndte at optage annoncer
dengang. og fik derved penge til at blive postomdelt til
mere langsigtet planlægning af den centrale loyalitet over for den uoverskuelige højskole, alle studerende og ansatte.
administrations virksomhed og herunder måtte man have et fælles forum – et blad for
eksempelvis vurdere, hvilke funktioner, der alle grupperne. I 80’erne blev Handelshøjskolen fundamen-
med fordel kunne decentraliseres, således at Behovet for de mange samlingsopgaver talt forandret. Fordobling af antallet af stu-
effektiviteten øges og samarbejdsrelationerne var åbenbar for den overbebyrdede redak- derende, nye uddannelser i en stadig strøm,
med de kollegiale styrelsesorganer forbedres”. tion, der udtrykte voldsomt ressourcepres, nye teknologier og
skuffelse over, ”at administrative systemer og ikke mindst inter-
Sty­re­ls­ es­loven de styrende organer nationaliseringen, der satte nye standarder
havde ikke kan tage sig for forskning, uddannelse og service.
efter sammen til at lave Det blev en tid med mange nye spændin-
1973 læseværdige sam- ger og konflikter, men også med en mobilise-
skabt mendrag af deres ring af engagement og initiativer på tværs af
nye, mødereferater, institutter og personalegrupper.
demokra- [så mange flere] I dette og de følgende årtier har
tisk valgte kunne følge Kræmmerhuset været et uundværligt forum
beslut- med i de mange for debat, kritik og diskussion. Det har pejlet
tende betydningsfulde brudflader, faciliteret ændringsprocesser og
organer for diskussioner og givet rum til frustrationer. Avisen har beholdt
fakulteter- beslutninger”. sin uafhængige status gennem nye styrelses-
ne, institut- Den davæ- love og ledelsesformer, og den er fulgt med
terne og de rende rektor tiden og har introduceret en engelsksproget
mange stu- sad faktisk del til glæde for de efterhånden talrige inter-
dier. Mange pligtskyldigt nationale studerende og forskere. Den har
af højskolens og redigere- sågar ændret navn.
lærere, admi- de ‘læsevær-
nistrerende dige’ sam- Har Kræmmerhuset – CBS OBSERVER –
medarbejdere mendrag af været et ‘ledelsesinstrument’? Fri, kritisk og
og studerende referaterne engageret debat er forudsætningen for et
var blevet enga- fra kon- universitet. Kun på den baggrund skabes
gerede i beslut- sistorie- den konstante fornyelse, de excellente forsk-
ningsprocesserne. møderne, ningsmiljøer, de grænseoverskridende lære-
Men loven havde men – processer og den dedikerede og engagerede
også medført, at som det service.
mange nu følte sig fremgår Med sin uafhængige status har avisen kun-
udenfor. af et net medvirke til at skabe den identitetsople-
Nogle havde stil- senere velse, som har bevirket, at tusindvis af CBS-
let op til valgene og referat – fremkom der ‘en ambassadører blandt forskere, studerende
var ikke blevet valgt, voldsom kritik af referaterne fra nogle af og administrative kolleger har givet CBS et
og endnu flere havde ikke stillet sproglærernes side. Det var vigtigt at få både internationalt omdømme og brand.
op, fordi de følte, at alt alligevel var afgjort præmisserne og ‘antipræmisserne’ for beslut- Avisen har medvirket til sammenhængs-
i korridorerne. Der var skabt en ny afstand ningerne med’. Af mange grunde var der kraften, også i kaotiske tider, og det er vores
inden for de enkelte grupper: mellem dem, derfor ikke mange af de øvrige ledere, der håb, at dette fortsat vil være tilfældet, når
der var inde, og dem, der var ude. Det var en forsøgte sig med ‘læseværdige’ sammendrag. papirudgaven nu forsvinder. De nye medier
afstand, som mange dengang overså – måske stiller andre krav til formidling, debatformer
navnlig blandt dem, der var inde, og som Der var småt med penge til at skabe den og journalistik, men de grundlæggende opga-
havde travlt med at styre. arbejdspladsavis, der skulle skabe sammen- ver vil være de samme.
Skulle man skabe en fælles identitet og hængskraften. For 1979 manglede højsko- 2
 12 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

CBS siger farvel og goddag

foto: jørn albertus

Hvad mener læserne, og hvad ønsker de af en selvstændig webavis fremover?

CBS OBSERVER har været ude med mikrofonen og indhentet reaktioner.
Dem bringer vi sammen med udvalgte forsider med mere fra 32 år som avis

foto: jørn albertus

1978

Andreas Fritzen – stud.merc IB

Emil Fuglsang – formand for CBS Students
Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun
at udkomme som webudgave?
- Det er en lang snak. Det hurtige svar er, at det er hurtigt. Det giver hurtigere
feedback fra studerende. Det synes jeg er rigtig fedt. Eksempelvis som når man
begynder at se andre studerendes perspektiver. Det er ærgerligt, at man ikke
prioriterer papirudgave og online-udgave på lige fod. Det er et spørgsmål om
politisk vilje og ikke økonomisk formåen, at CBS OBSERVER nu bliver en Web
2.0 avis og ikke begge dele.
Et meget jævnligt behandlet emne i
spalterne igennem avisens historie
har været undervisningsteknologi
og pædagogik. Teknologierne er
anderledes i dag end for 32 år
siden.
Et andet klassisk emne er stu-
denterpolitik. I dag er stilen hos
studenterpolitikerne nok en smule
mere afdæmpet end dengang, man
sagde NEJ til ”stærke ledere” med
et Handelshøjskole-logo på demon-
strationsbanneret.
Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave
og at gå over til kun at udkomme som webudgave?
- Jeg mener, at omlægningen er ganske fornuftig, da
jeg i papirudgaven ofte kun får skimmet indholdet – en
omlægning til en webavis er glimrende, da indholdet sam-
tidigt bliver kortere, og man dermed får mulighed for at
vælge de konkrete artikler ud, som man gerne vil læse.
Hvilke temaer og emner skal webavisen beskæftige sig med?
- Jeg synes, at man bør inddrage noget mere konkret
omkring studenterpolitik og forsat holde fast i det store
antal personhistorier, der allerede forekommer i den
nuværende avis. Desuden kan man bruge webben som et
interaktivt medie og bruge video som en del af avisen.
Hvad skal webavisen gøre, for at du har lyst til at læse den?
- Den skal i hvert fald adskille sig fra e-campus, da den i
forvejen indeholder megen information.

Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig med i fremtiden, for at forblive relevant? 1992
- Den skal fortsat levere dybdegående artikler og bruge virkemidler, der gør det
muligt og interessant at formidle, som for eksempel video. Avisen skal tænke i
nye medier-baner, og hvad der er relevant for målgruppen. Der skal laves dyb- voxpops
degående artikler, men de skal tilpasses nettet. En mash-up af mere klassiske
artikler og nye blog-former ville være ideélt for en tilpasning til fremtiden. Af Anders Dalhoff
og Erik Justesen
Kan web-udgaven stadig bibeholde de samme læsere som førhen? Hvordan?
- Man undgår ikke at miste nogle læsegrupper. For eksempel kommunikationen
til vores HD- og executive-studerende bliver vil blive besværliggjort. De vil sand-
synligvis ikke klikke ind på webavisen i deres ellers travle hverdag. Så integratio-
nen mellem de forskellige typer studerende på CBS vil blive hæmmet, når CBS’
deltidsstuderende på denne måde fremmedgøres endnu mere fra debatten.

Ole Helmersen – lektor, fællestillidsmand for de menige

1986 VIP’er og næst-formand i Hovedsamarbejdsudvalget
Hvad mener du om lukningen af avisen som
papirudgave og at gå over til kun at udkomme
som webudgave?
- Den beslutning er jeg ked af, og jeg synes,
at den er forkert. Efter min mening har CBS
OBSERVER udfyldt en rolle, som er med til at
give mening til begrebet ’join us’. Den har været
med til at binde CBS sammen.

Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig med i

fremtiden for at forblive relevant?
- Jeg synes, at avisen har udviklet sig meget
positivt gennem en årrække og er blevet en god
arbejdspladsavis med mange gode artikler om
forhold på CBS, som man ikke i dagligdagen har
nogen mulighed for at følge med i. I avisen har
man fået gode dele af det præsenteret og dermed
fået mulighed for at være nogenlunde orienteret
om hele CBS. Så jeg synes, at webavisen skal
beskæftige sig med samme kreds af emner, som
papirudgaven hidtil har gjort.

Kan web-udgaven stadig bibeholde de samme foto: jørn albertus

læsere som førhen? melig grundigt hver gang. Det gør jeg ikke med
Redaktionen har aldrig været bange for at skrive kritisk om - Det tvivler jeg på. Den vil blandt andre miste webaviser. Når jeg sidder ved min pc, tager jeg
Handelshøjskolen i København, i lighed med for eksempel Børsens mig som grundig læser. Jeg læste papiravisen tem- mig ikke tid til at læse aviser, højst ’skimme’ dem.
Nyhedsmagasin. Der er dog også plads til andre typer stof.
cbs observer 7 ok tober 2010 13

foto: liselotte østergaard

Forsiden af det første Kræmmerhuset.

Dengang bestod redaktionen af frivillige
1978 ildsjæle blandt tillidsmænd og studenterpo-
litikere, der havde skrivekløe og overskud.
Handelshøjskolens mange spredte afde-
linger trængte til at blive knyttet tættere
sammen. Det skrev redaktionen så om på
side 1.

Helle Damgaard Andersen – fællestillidsmand for

AC-TAPerne, medlem af Hovedsamarbejdsudvalget
foto: liselotte østergaard
Hvad mener du om lukningen af avisen som
papirudgave og at CBS OBSERVER går over til
kun at udkomme som webudgave?
- Jeg mener, at omlægningen er en dårlig
idé, da webavisen kommer til at drukne i alt Johan Roos – rektor
den information, vi til dagligt modtager på
nettet. Papiravisen var god på grund af de Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til
lange, dybdegående artikler og det, at man kun at udkomme som webudgave?
fik sendt den hjem til sig selv. I webudgaven - Det er fint, at CBS OBSERVER skifter medie. Der er ikke nogen tvivl
tror jeg ikke, at der på samme måde bliver om, at vi taber noget ved at papirudgaven forsvinder, men en elektronisk
plads til de lange artikler, og det er en skam. avis giver nogle helt andre muligheder for aktualitet, dialog og dynamik.
Magisterforeningen lavede deres blad om til
en webudgave, og den fik jeg aldrig læst, så Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig med i fremtiden, for at forblive
jeg tror desværre ikke det bliver anderledes relevant?
nu. - Den skal fokusere på de mange emner og problemstillinger, som opta-
ger CBS’ studerende og ansatte bredt set – og meget gerne udfordre såvel
Hvad skal webavisen gøre for at du har lyst til ledelse som medarbejdere i denne forbindelse. Den skal naturligvis også
at læse den? skabe debat og give os alle en grundig og gennemarbejdet dækning af
- En mulig sensation på forsiden ville få mig aktuelle udviklinger – både indenfor og udenfor CBS.
til at kigge nærmere på avisen. Eller en daglig
udlagt nyhedsboks på Share. Det skal lige Hvilke emner er vigtige?
siges, at dette ikke nødvendigvis er et repræ- - For eksempel kunne det være relevant at se på, hvordan de studerende
sentativt synspunkt for AC-TAP’erne, da jeg i praksis anvender forskellige studie- og læremetoder – for eksempel i
ved, at der er mange forskellige holdninger grupper – til at komme godt igennem studiet. Det ville være fint at sætte
omkring omlægning af avisen til web. endnu mere fokus på de mange gode eksempler blandt vore studerende,
som vi alle kan lære af. Et andet emne kunne være CBS’ anvendelse af
de nye taxametermidler – hvordan er de kommet de studerende til gode
i undervisningen? Endelig er implementeringen af vores nye strategi også
e rb e
t ebm
te epm
r2 0 20
08 0 8 aktuel. Men generelt skal avisen efter min mening bare fortsætte sin gode

1
s e ps

Forsiden af det første CBS OBSERVER. Nu dækning af alt, hvad der rører sig: nye projekter, personer, solstrålehisto-

ER
elne n
skulle avisen være medlem af CBS-familien rier og problematiske sager.
V
jksoklo

2008
søhjøs

R
dleslh
hnadne

E
l –h a
–
ohoolo

S k
s cshc
med et mere strømlinet navn, der også
B
ess
i sniens

d
nb ubsu

O .
aegne
ehnahg

erver
cpoepn
ro rc o

s
i sf of
kan udtales på engelsk. Kan web-udgaven stadig bibeholde de samme læsere som førhen?
cb
a vai vs

s
Hvordan?

b
t.
erhuse

o
æmm
af Kr vil hen ad

s
Visionen var at lave endnu mere analy- te nu
mmer
og de
t
- Det er klart, at nogle læsere vil falde fra, når avisen bliver elektronisk.

b
t sids nyheder,

c
r de
idle
mani.dk

en va n, foto

erferi e form
erse
ten and

somm delig kunn

tisk journalistik på papiret og nyheds- Det bliver ikke umuligt, men for de fleste noget sværere for eksempel at
: mor
foto

t før
erhuse nen en
æmm l redaktio
af Kr vi
journalistik på webben, og sådan læse den derhjemme, i toget eller i frokostpausen. Til gengæld kan en
m er is en eg et
num ebav ER m
neste ed w BSERV
Det se ændret. M af CBS O
avis.
y web der er rudgaven
vn. N vnet,
Nyt na ke kun na påvirke pa
ik
Det er mme til
at
pi
kom det til at gå, indtil webavisen elektronisk avis tiltrække andre læsere.
ko
vejen
fler
et
med
iali
g,
ldkro ør
t
måtte lukkes af økonomiske årsager
ørn Hy kt
Af Bj de reda
ansv
arshav
en
id åre
ret er
ts
alt
umme Studiesta og
rten
i februar dette år. Nu genåbnes den, Hvordan skal man justere indholdet af avisen?
mbern is. r

- Jeg tror, at man må tage udgangspunkt i, at en elektronisk avis er

Septe lkomstav Rekto der

er av
ve
store ns faste
ise
nteror
e
tema.
ation
ganis velkomm de nye
de
stude studeren byder all is. I år
by
erne en til
e
av
og det gode gamle papir forsvinder.
de ny daktionen til CBS’ mmen

noget helt andet end en papiravis. Avisen udkommer på en fast dag – en

Re en
CBS. velkomm sere velko
e e læ
læser byde all er
somm
kan vi e læsere. , forår og t-
ny tilkny
som vinter et hold
over og let en

elektronisk avis udkommer hele tiden, fordi den løbende kan opdateres.
Hen ne n udvik
aktio tencer dag som på
har red bkompe
we samme kommer r
tede dag, 08 gå
vis. I 1, 20 nter ktu-
weba SERVER 0 abonne dagsa
OB
CBS til de 20.00 line. nye,
Den

Aktu
n
gade erver.dk
cbsobs
alitet… d.
nyhe
on

e noge
t,
ske lig
rten,
men
e i sta redaktio
for
ikke
nen og
gt læ
for
nge.
særli papirudga

ldt, og
ven.

vil for
sjælen rhusets ER
me SERV
den
blive al-
lok
Målet er ikke at lægge en papiravis ud på nettet, men at skabe en anden
ers ikk rskilt is? Må - både
æm
fastho . Men Kr CBS OB og for-

form for avis, hvor også redaktionen bliver nødt til at arbejde på en
en
Det er der var ell set var sæ udgi- me av dre meget d t
Nyhe n ni , sam samme g vil me get ande de
merhu d ku m navn at æn ER 1, no for bå
Kræm tig i. Me melle . Nyt mmer til OB SERV med avis-præ tattet af rdi fuldt
som yg da ge
isens
ER
SERV tarer ko CB S sk ers væ
ngsd 20 S OB slag. identi er af blive igt mere S.
leveri om året og line og av um er CB en trylle rt set lst numm ændre ntl 1
ad minim ø- komm er sto håbe for CB
r e navn nes egne

anden måde. Den opgave har jeg fuld tillid til, at redaktionen kan løse.
velse icielle de , hvad 2008 et som he n det vil ne og
absolut tilf ns ny
ord for nne læser
den off e – som allersidste serne ie. Avise g og læser gle et hvilk rhuset. Me å ryk og
els
udgiv ge mellem n hos læ get
tor
er his debatindlæ tid. Nø nter, at de re ana- me
Kræm anisk – spring.
i sm
lse uset
blogs,
e års
mend nen for
ve
, er me nde blive -40
- 32
no merh
otte da modtage set ikke Kræm bavis med tio de på
org
sig – den store okus vil
og merhu gger. redak g vil by rspektivere re rti S-f ish
jelse
Kræm ER he
ller elle we ve blo lin brede
unde lokale CB ngl
– var medie. SERV
S OB sobserver. n for
at bli udvik
og me
re pe
langt Det in e
ds
nyhe bliver CB hede lytisk listik og et 21
r cb
Det n det blive nne dækk er
e mulig ind- journa med
et
20-
ku de an al yse virke . sk e som i d e -
t gu
Me vil ns på S syn e
ikke. bavisen r, me …og komme til at ven af CB e en ud ikk
hede ajour, Det vil kor

Hvordan kan man få den bedste feedback fra læserne, i forbindelse med
dk. We begiven læserne ga sk
Det vil af papirud t. Der vil t kom-
dda
- 11
lle
aktue , og holde Den vil en l- t
holde ER mege gennem de
lle og me sen
aktue gene sker. log med entar- RV
OBSE udviklin
g nel
når tin aktuel
dia komm dte dan
eud
g
nnem sen tydeli
elit
på
byde serne – ge er og ind gs og

overgang til en web-avis?

ikl
lem læ er til art nnem blo 6- 8
on
funkti dlæg, og
ge
o -
deba
tin intr
- 4
G

tor
RIN
SIK

- Her er det jo en fordel, at avisen bliver elektronisk; Der er indbygget

FOR

rek
E
ENC
PET

t
KOM

jobbe
RE
RIE
KAR

ømme ret
er dr fice
hvad kvali
. Men sker
mejob du øn as
drøm ? Hvis CBS, Thom
langt bedre muligheder for dialog og feedback – især med og fra de stu-
42
rm ere dit er har du t på 2008
14:56:

dig næ ambition len 20-08-

nder onsu
er og ierek
der se etenc karr CV.
else, t CA’s er og dit
dann e komp kontak

derende – i form af spørgsmål, kommentarer, afstemninger og lignende.

en ud onlig så gning
med e pers karriere, e job
ansø a.dk.
i gang hvilk idige d din tkl@c
Du er dig, og fremt dig me riv til
tlig for ing din så hjælpe er sk
egen omkr 86 50 ell
g og 29
spar
rin n kan ng på
51

Det håber jeg da, at redaktionen vil udnytte.

d. Ha s. Ri
gaar grati
Klint det er
tid nu –
en
Book

1
21
set_70x
merhu
-kraem
08-ann
41-juni
 14 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

foto: jørn albertus

William Storm – fællestillidsmand for PROSA,

medlem af Hovedsamarbejdsudvalget
Hvad mener du om lukningen af avisen Campus Initiativet er udtryk for, hænger
som papirudgave og at gå over til kun at det også godt sammen med omlægning
udkomme som webudgave? til web.
- Jeg synes, avisen skal være netbaseret, Da stadig mere af CBS’ kommunika-
fordi man sparer på papir og miljøet. tion findes online, er det oplagt, at CBS
Fremtiden er Internettet, derfor er det OBSERVER også går på nettet. Det er
på sin plads at lave avisen web-baseret. også nemmere at holde styr på antal
Med det stor fokus på miljø, som Green læste aviser, feedback fra læsere, antal
foto: liselotte østergaard
læsere med mere.

Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig

med i fremtiden, for at forblive relevant? voxpops
- En web-baseret CBS OBSERVER skal
opdateres ofte, så læsere ved, hvad de Af Anders Dalhoff
kan forvente. Mere administrativt stof
ses meget gerne, fordi jeg har relation
og Erik Justesen
Lasse Grosen – stud.merc. IB
til det. Check-bokse, som læseren kan Kommer du til at læse CBS OBSERVER nu, hvor den bliver
markere, hvis de synes, at artiklerne var webbaseret?
relevante. - Det kommer meget an på, hvordan man udsender den.
Man kunne eksempelvis integrere den på e-campus. Det
Kan web-udgaven stadig bibeholde de ville gøre det nemmere og mere overskueligt at få læst avi-
samme læsere som førhen? Hvordan? sen. Det er vigtigt, at der kommer links de rigtige steder,
Redaktionen har bedre mulighed for at ellers tror jeg, at man glemmer at få den tjekket.
ramme målgrupperne med de forskellige
artikler ved målrettet optælling og feed- Hvilke temaer og emner skal webavisen beskæftige sig med?
back. Video/audio indhold, der er mere Det bliver nok sværere at bringe lange artikler, hvilket lige-
rettet mod andre, muligvis yngre mål- som var den store force ved papirudgaven. Dog har man
grupper, vil være gavnligt for læsertallet. nu muligheden for at få integreret video og bruge det som
Korte artikler på forsiden kan henvise til en del af avisen. Jeg synes godt om de mange interviews i
længere, mere dybdegående artikler. papirudgaven – dem synes jeg man skal bibeholde.

1992
6 6
200 200
ber emb
er
tem dec
sep

6 9
2006 erHUSET 2006 erHUSET
len len
sko sko
ls høj ls høj

1998
a nde a nde
– h – h
h ool h ool
s sc s sc
ines ines

mm negang mm
us ' nye us lg
en b t af CBS en b re va for
enh
ag
Portræ sitetsdirektørdumper ind enh
ag det sto met ind
en

Ikke rne er kom200

nders

co p co p
rten a
ik: mo de
univer efter denne avis 6. For

kræ kræ
for for
g graf
foto o
CBS' ltate svalg sig om
avis dagetiltræder avis Resu
styrelsedrejede det poster i
Et par brevsprækken, 40-årige Peter - CBS' de g af
udvik iske
gennem rsitetsdirektør. stilling som en studeren e fordelin Akadem
nye unive er fra
en absstyrels den årlig yrelse,
det Student

e
komm
Pietras i Erhvervs-
og Selsk en inden best ienævnene. andede
deligt
erfar har CBS' stud bem

il gå
lingschef end almin uset Råd og isationerne boder. MS -
Kræmmerhmed en
foto o

og er mereomistyring. erorgan itionelle

valg valg
bød på veau
også talt s-
g man

for økon ham. Vi har ere samarbejd Læs de trad ge. DSR ntvalgni er-

CBS v
talt med chef, en tidlig medarbejder. oran præside
ipulat

gik i i sup
lik i CBS'
på ller ud alle
tidligere en tidligere plakatere flødebo trods for a-
ion: m

og lille indb chef.

partner ene og få et nistrations og delt stumer. Til valgdelt 20
orten

skudsmål øverste admi helteko elserne kom over de

2 5
ander

ende ikke
komm bestræballigevel
gelsen
sen

procent.

r
ane
spl
ion
fus Albertu
s
Af JørnAndersen
Morten
Foto:
2500
på de iekort,
CBS
stadig des studkolen
Der står de studerenader højs
fald hvis
nystarte ad åre forl I hvert
ier.
når de te stud yrelse. CBS
efter
end ' best uttet, at
til CBS besl le
det står lsen har med nog knings-
Bestyre fusionere eller fors r-
skal r n hve
ikke universitete højskole
at under
andre oner, og "school" ) eller
instituti være en 06
en 20
(KU
versitet erkon-
ken skal avns Uni pireret sup
krift - elgav og humorrive.
Mandf er bøvletligt
.
Københen MIT-ins og DTU yrel-
i i og afs at bed ele-
Snyderblem i vækst e i skrift-
Risø best
med n med n har pres, Petitsto helt umu dværlige
struktio beslutninge mod det næsten dele er uunKræmmer-
Med
t at stå fast
højs kole n fra å
indg
et pro snyd og plagiarismorkorpset et .
Begge i en avis ag gik i ,
år
sen valg ligget på for at Eksamens ver er ifølg
e cens erne. menter redaktionsd skrive små
teriet andre universitet -
der har absminis , der på stitutio- lige opga problem på t andet de mulig husets at finde og e historie
r.
Vidensk on. Et pres kningsin strøm stigende skyldes bland giver for at få ud på nærværend rede vi
i en
fusi og fors ført til en t erfa forskel
teter rtagel- Væksten internette lige materiale. skæve, dagen
har
universi et over snarere ove dtlige r, som tø- der er at de
hede es skrift fald værk - Gennemandet, at

igen
ner land r. Elle
r fjen til andr hvert wiches, CBS,
one eller en spade adgang ne - eller i tekno
- er også indført blandt og sand om
af fusi den venlige kalde Løsningerat opdage snyd rsiteter har t ved forskere.
på folk de inte

9-16
skal er
ser ad man jerne til og nogle unive dem. The CBS u- studeren erne ikke

yrere
hvis med
type, er. sammen (ASB), logiske, brug af løsningsm og at
VIP
dét, dentilhører nu i Århus versitet syste matisk problem og t.
en
CBS n Uni afdækker bag i blade
højskole giske i Cornet i to artikler

d
oritet

38-39
Handels ks Pædago den min gs-

r
ligheder

e
tet
Danmar niversite ske forsknin

v
deres

n bli
og IT-u et af dan ikke gør som det.
landskaboner, der helst
så
d, at t
teriet
instituti absminis i Folketin n
get og
net me ntiner. De
e reg

Made
havd to nye ka e2
ng love
Vidensk beslutni versitets
re sid 24
nerne -
en gå
af Uni til at -40 - 22
Kanti gter fra de e. Læs me
Kun o-
ring CBS
beslut- ste eur - 34 net
en ænd ne presse
Denne være på de stør r net ster. tæ co r
det ko ede ind
b

kun on. en af
c o mm cbs
j_Z%[

det sa
vil e
ind i
en fusi ud til at r
eldinge sk at vær cbs Men
ved øg e mere for
bare
ser ikke
ning r politisk erne og
e udm Dan
sætter
med
27 iliteter. t -
20

i‚[
24- fac et ind de b a
vej efte ialdemokratme.
kommer mark
og fort
deb
at - bedre ve dækk betal
rbejde
\[i\
fra Soc rti at døm utning r som oner
i Dan
-15 us giver le bli da 1 8-1
9
Folkepa lsens beslovervejelse hori- itetsfusi
- 14 mp vil me k -
af ca elsen de og flø

^]‚Y
Bestyre univers e[\
tion
tids
elsen udvid studeren
dige en af
så grun en kort r fra KU, j`Z$bl 
strømm ols. ova er til - 8
efter inden for eldi nge
i n n 9X Udvid S' gen

bf
for Yc`m fg
stning skal CB
mod
muligt og efter udmat de ikke i en går s scho
8 \6J‚ \[`kg‚ tiet

YXe
omko
CBS busines
sont
- om, erede m - \g\e^ ebXjj\bi Nu ge &
og DTUer interess overta- pæiske spa X][`e ikke. lan

Jb`]k
(eller k\\
lc`^kl[ \bj%fgi\k skete
ASB 4
nde
nuvære lægning
med 1 g - 6-7
ber m\d\
jkd e]% [`kk\e% r -
sammen CBS. riks [l_X
;lbX ere

s
af) ede i[\c\% kk\bi\ ent
gelse s fr f^m`c Xjj\]f Xkfgi\ ori

nitie
cam
pu )/‚i# `^\ed k`j cbs
(/f^ \i^iX
d\cc\d ^`m\i[ k\%;\k

ortu
<i[l b\e#m` cXmi\e
^\iYXe d\^\k
`8dX ''bi%k`c e%[b

opp Kræmmerhuset fulgte det omfattende byggeri af Solbjerg Plads nøje

iYXeb\ al
k`c),%' %XdX^\ ern ation
YXj`Z k Int

f
\i\g‚ Maers 77
til 12
o
C´jd t om
a MISE6
ld
s. Tes

wor
ee in
inee sms
ce tra
Train

eller
finan ise.edu
frem til indvielsen i 2000. Scoopet var nok billedet af de facto bygher-
[\ 
j\e \[ k\i og
j‚ 0d Xb
ess w.m
busin ww
ek k
ef^ ). bf
bX k`c( ‚ lc`^ % r på
;l dj `Z#j kd bjk søge
j ^j
\e e9Xj lik` j$kX rsk for dig
r - Mæ get
k\ `^_ jd
Mølle er no
ation
bj
k\ m`[ dXc

ren, rektor Finn Junge-Jensen.

A.P. Educ
efi ing
Shipp

I 2006 var der gang i fusionerne i den danske universitetsverden. CBS valgte ret
foto: jørn albertus
tidligt at gå ensom mod strømmen. Det skrev vi om i nr. 6. Alligevel var direktio-
nen utilfreds med, at vi ikke skrev om de mange fusioner, da de blev en realitet
ved udgivelsen af nr. 9, hvor vi skrev om forhold af mere intern karakter.

foto: jørn albertus

Mie Sørensen – HA-almen studerende Søren Stokholm Lauridsen – Information Centre

Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkom-
til kun at udkomme som webudgave? me som webudgave?
- Jeg synes, at en webudgave af avisen er en god ide, da man derved Personligt kunne jeg bedre lide papirudgaven, da man fik den i hånden og derfor fik den
nemmere kan søge efter artikler, der har relevans for en, samt få flere læst. Dog synes jeg, at omlægningen er glimrende set ud fra et miljømæssigt synspunkt.
nyheder ud hurtigere. Derudover er det generelt bedre for miljøet.
Hvilke temaer og emner skal webavisen beskæftige sig med?
Hvilke temaer og emner skal webavisen beskæftige sig med? Jeg synes, at mere dybdegående artikler omkring de forskellige afdelinger på CBS kunne
Af konkrete nye emner, som avisen skulle beskæftige sig med, kunne være interessant. Derudover kunne avisen have en form for database af praktiske oplys-
temaer inden for hver studieretning være spændende – for eksempel ninger, som ville kunne gavne de studerende.
nyheder omkring tiltag og events. Desuden kunne det være interessant
at spørge de enkelte studerende, om de havde noget på sinde – altså et Hvad skal webavisen gøre for at du har lyst til at læse den?
rundspørge blandt de studerende. Den skal være lavet af papir.
 cbs observer 7 ok tober 2010 15

Gert Bechlund, der i dag er University

1992
Marshall, men tidligere har været
både dekan og universitetsdirek-
Henrik Thorn – studenterrepræsentant i CBS’ bestyrelse
tør, har ofte optrådt i bladets Hvad mener du om lukningen af avisen som rets læsere?
spalter, også dengang han - papirudgave og at gå over til kun at udkomme som - Gør nyhederne tilgængelig for alle og sørge for
ifølge mange - havde magten på webudgave? at samle en masse information. Der er behov for,
Handelshøjskolen som formand - Jeg synes, at beslutningen med at lukke weba- at alle nemt kan få et overblik, og at artiklerne er
for lokaleudvalget. visen tidligere på året var forkert, idet min klare nemme at læse for alle. Spørgsmålet kan så være,
opfattelse var, at online blev læst af mange – i om man ønsker de præcis samme læsere, eller om
modsætning til papirudgaven, som mange stude- man – som før nævnt – skal forsøge at få nogle
rende mest bruger til optænding. Især måden hvor- nye læsere med på vognen. De gamle skal nok
2004 på man udbad sig brugernes holdning omkring, blive, idet de er interesserede i CBS’ Ekstrablad, og
ail .dk

Gonzo havde sin egen gonzoagtige

e - m uset@cbs
red.kh
f a x 3964
3815 C )
fon 90 0 KH
t e l e 2778

SET
LA D (0
3815 2779 ET B

version af virkeligheden, som for hvilken udgave der skulle beholdes, virkede meget får de kun nyhederne online, så flytter de sig nok.
3815 ØRG

ERHU
e 0.26) T B ES
ess 3 (SP P OS
a d r rg Plads berg
Solbje Frederiks
2000

mange var det første, de læste, i MM underlig, når man så går ind og modsætter sig
KRÆ
Kræmmerhuset. Nogle syntes, det var gon
zot
zo
Af Gon.dk
gonzo@
cbs
age

brugernes svar og derved går imod afstemningens Hvis ikke, hvordan skal man så justere indholdet
studentikost og plat. Vi mange andre resultat. Der har sikkert været grunde til det, men af avisen?
e-
e stud
r, kær er stu-
onzo´e ig lign e
ex-G stad e, kær p-
Kære og I der
forsker rgru
rende e, kære kære lede -
derend tratore
r, e kom
dst, kær
adminisikke min .
pe og bestyrtelse

syntes, det var morsomt. det virkede som et forsøg på at skabe opposition - Jeg tror, man kan beholde læserne med flere og
gerne
mende rst vil jeg gået
allerstø der er Jeg
st og for året,
Allerfør indsats.
mig selvforrygende stort set
takke på
var en selv på re- es,
– det rgået mig
mangel dlin
har ove metre – se af dea bil-

til CBS’ ledelse. Jeg er ikke sikker på, at det var mindre artikler om mere faktuelle ting.
alle paraoverskridel omhed meduden
er
search, på opfinds afsløring e it;
man gel nde U nam e the
krænke en – wor
leder, virkelighed e that,

1999
hold
i e, don irt! us
n ther t-sh Jørn
Albert

I’ve bee and ate the

Foto:

03
tak
burger ne sigedet

den rigtige beslutning, eller den rigtige måde at

ger

le 20
jeg og
t vil ernød stude-
Dernæs tørre peb som en i
g,
for den glas gløg stemme for

tårsta
leve g
lunkne købte min – længe
er billi
rende er måned ge der leve de
emb så læn ge
nov tiet, læn ke
t. Og til
demokra iblande enterpolitis ang aktivt

y
.
det ikke bidrage

n gøre det på. Hvordan kan man få den bedste feedback fra
eng
Aldi-vin nyme stud endnu kurre- Jeg ved kan alle det
ind i

s
to syno tioner, der ste at kon og vi få bran
på Men formål at længere sig

o
organisa at det lette tilsvinin
ger nition

Gonz
e defi dejligt, ædle øjskolenfleste bryd mid-
er
beviste, gensidi
ge ter. sand det - det delshall
er ngemen e vor tids r bliver til den dag Han n end
de
et hell
iger
peten-
re på festarra Moderat min Det er ert. Hvo
dre tid kan fremtide husk, mål ed og kom b, kort
ensidigeet, MEGET efter for de tte på en eksp lidt min I i stedet e. Det og
e dog et, får om – kærligh alle kne
Meg
r burd det valg nde ge ansa de når I og
ybelse lige forn age til
yels krig, t gælder i CBS er
let. I

læserne i forbindelse med overgang til en webavis?

Studente have vun fremrage ervis- ligt man t imod e lige ford den dag vt at bidr af bits. mfunde godt, ford t, fordi CBS
ing den und de uhygge taget god styrked e på vati cesa er god
men valg på tion
skaffet med læring I har den
CBS. planer om strategier ved
udi sats e inno rproduk sagt;
CBS
CBS
er
gik til at de har også g – og er sørm lige ove fordi
Alt det på Spro påskøn- mange og de nye idling. Jeglse
den godt, t…
bedrift, i uge 5. er alligevel samti- sket må den dag lejlighe jeg
Jeg er for derfor ledelse on og forme modtage r, hvad benytte til den er god så må og de
ningsfri nsamfund vi alle nhørligt
lemme s folk
deret. alt er der da noget,
der ubø og innovati den pæn ikke ane gerne gerne at sige tak skal nok
mmer-
og videe overvur desværre det er Jeg vil Jeg at forg søen
alles rektor, ndeling om isk da forhånd yrelse. ge, der skal Ikke takke te og Kræ
så piss t over de, trodser ne. Men r om vide er selv offe s, at
r for ikke at I fakt jeg skal d deka- til på de best de pen lov at orladte

- Man skal beholde den fine kommentarfunktion,

værk

Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig med i

skyldes, går. Men have ske udsendfor de idéf
dig stol erende, der enterårs r 10. , om, hva orerne kommen gt finde kontoen fra
orskereligner
prædike somhed syne
uende- der fore jer et praj og rekt ntations de oversøi redaktion
få, stud om flere
stud elle nni. Jeg senere personli repræse omfang, så et i ge nulf
eksamen emodige opmærk ens tyra fri fra den e- lige givedirektørernebegreber e svært at meg husets de man s forskere eren-
ønske pede en helt travlhed tage lidt de mange til for r dem i et grave for og
små gør CBS om at nerne, med diss
e å vær er min ideer at vore de stud i
og skip den slags en, der han skal arelse af r anden og er jo ogs er, især bedøve ynder at sæt de find give der gør pen, og bagi end re
er rdag . øs men kan tion beg for at KU, af pop sig
Det r i hve for os alle både lige besv en elle på lydl se . Det rma . ikke olen
– re
det bed um, for det toppen hellere klør ig færr leger
e ryge
bedrifte re sted glemmer de, der bede iltelefon og på året i alle info ge af dem
rma- HalløjskNæ, så er
mails, sbaren n- fat libit sker de, der t, og de
stad der
dem, , og
til et
bed for tit studeren en sin mobi torsdag vide at få så man meget info dét er te. vin ad fleste fejl

som fandtes i den gamle webavis. Det kræver nok

e er

fremtiden, for at forblive relevant?

alt kun sætt ens t grot og gge n og
Ja, og de mange er jo med ned hed når der sindssyg og herrer, infor- mad e, at
de
der er er
flere skæ ning
for dørekole i Her t stykke
vi . Det fis komme af virkelig en pilsner… Men e damer dem t vær uden
jeg og r en døjt r alt det intetsi- ge alle r kan god mave (sel
vom de
delshøjs for et fra Børma
god
lave så værdien Så gi´r jeg , min – så læn alle elle tøm t, når anden Han der
gide et tion
ud til på tom der bliv er it e pul-
ikke d, der på nog evel ikke deling. lille
af den d er vær-
ling link på den
er på ikke opd
a-
Helge
San
og Birg dejligst
håndful lydelse allig dien vidende r sendes r andet så er maver – men der arbejd´ rr for den
indf
at få som fag,
man det er flot,
d er vær rdagen? Hva tid? matione r på et elle meside, det e) fejl, der lidt for jysk Kno
s ind- Hva kold I fuld flere n er Det og
gende ær i. Jeg
syne de har i hve e i en Det må figurerer anden hjemstort W. vative endnu esække onen. Bar e. olen.
studeren jdsløshed omsorg lidt varm af et smil? r for en elle ndelt med år det innomåder
side mav e pers et. versupp halløjsk
får frav mange d af arbe ges, hvisog også gern

- Webavisen skal hurtigt og nemt tage problem- en del reklame at få især de studerende hen på
nog

I 1999 skrev vi for første gang om noget, mange

af
et, når dien dien enneskevi ikke der vide de år best e på nye præ- der vil til et nyt Handels
hvordande på grun lave nog hvor- er vær olem fuld… tegi, bevare
– så Hvad halløjsk ptere, at n-
kommen skal find ltater res i
og en stra på randen hvilket det Gud
set, at skal
nede vi for Fina er da
ikke nu? Her i også acce
snart På Institut t, at de
alle
i, at I idle jeres
resu
synliggø
nu er, ind
alligevel iguddan struktivt stå ker CBS Vi står – hvem tællgodt på vej år t nytå r! 1
færd kon rne pok e ud. ge troe af at form r på, så r er nye God
de er noget tallerknekod på kan regnhar de læn værdien fit
det semeste ken – og , hvad det en
for lavealt – at lade cigarets lde- gne statione nen. Billedbla Dan- er i ræk Hvem ved m har nogskete i
siering ne bere å not-for- hop-
pro me i n
tæller n, at smi
de i skra omverdeman kom i Go´afte bed- 3.
i 200 ge – og hve hvad der
me forb på bræ ,
t-
også
kun
er ogs erne, Kan ke endda Endnu kan
kantine e, at ram og nu en, Spisestu n. Når man

aldrig havde hørt om, da et hold dygtige stude- stillinger på CBS op og formidle dem i et format, siden – men derefter skal det nok komme af sig
ir, at
tisse ting smil mås i top. man vil brin t idé om,
gangen med pap andre små som hed blå vogCBS, er der eller er det helt , hvis aldt i som
hels nde.
virk dén elig
kurven alle mulige lidt lette allige-
re. på rne på flade r, mark, følg indk g for det fore
gåe
pet med kantine rimelige det selv og blive
tet og hverdag
en
rydder ger alle vareå re er ert menhæn t.
besø den helt en på eksp helst sam som hels
der gør halløjsk
olen ogs blive hvad
CBS! tak til
den lige lagt oven i pris gengæld i
som
hvilken spurgt om
Handels Tak, Mor e sige og hele til
tikrone får man kontakt med e
vel op. vil også gern kanen så at bliv
om men og øjen tak til
sprogde Han har smi- smil

rende vandt en Case Competition i USA. som alle kan deltage i. Avisen skal derfor fortsat selv på de interessante artikler.
Jeg
mand, Sprog. både et. en varm
af stat skal rette
rare
stab
på dien der røverkøb også
hans forstået vær d om, at e Jeg må
nogen s nytårsbu e lidt mer gt lidt
skab uendeli
nisterentil for at Så
en.
så lidt i hverdag
glæde

være uafhængig og kunne tage både de stærke og

svages sag i alle miljøer. Avisen skal måske vælge
sit fokus mere omhyggeligt, så man fastsætter sin
målgruppe lidt bedre. Der har generelt været en

1998
tendens til en avis, som er meget intern på CBS,
hvilket kan have den effekt, at bredden på CBS
ikke læser den – og bredden er i høj grad de stu-
derende, som ikke er så interesserede i de speci-
fikke konflikter internt på CBS. Man kunne derfor
overveje en deling af online-delen, så det var klart,
hvad der var for henholdsvis studerende, eksterne
og ansatte.

Hvilke emner synes her vigtige?

- Studenterarrangementer og nyheder om studen-
I 1998 tiltrådte Bjørn Hyldkrog som terpolitiske ændringer i form af ændringer af SU,
ansvarshavende redaktør. Opgaven var at eksamensregler og så videre.
relancere bladet, og det kastede redaktionen sig over.
Første synlige tegn var nyt design med teglrødt sidehoved. Hvordan kan web-udgaven stadig bibeholde papi-
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

KOM TIL ÅBEN TORSDAG

Bliv klogere på vores it-uddannelser i
Business og Kommunikation

• Mød studerende og studievejledere d. 7. og 28. okt. kl. 16-19

• Du finder IT-Universitetet ved siden af

ITU.dk
16 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Vandbæreren (Aquarius) – HA(fil.)

Som Erhvervsøkonomi og Filosofistuderende er du måske ikke
CBS Horoskop
helt klar over, hvor du befinder dig? Du er måske gået forkert,
når du skal til forelæsning nogle gange? Tag det bare helt
Kære førsteårsstuderende på CBS. Nu er rus-turen overstået, b
roligt. Alle FLØK’ere har det med at være lidt distræte – bare måske stadig lidt forvirret og ny, så vi har efter bedste beskub
en smule. Du føler måske, at du har mange tanker i hovedet,
som andre slet ikke ville kunne forstå? Igen – dette er helt for- hvad det kommende år kommer til at byde på både personligt
ståeligt… og helt normalt for din studieretning.
Når du går der i dine egne tanker, så kan du glæde dig
over, at HA(fil.) har så mange interne FLØK-arrangementer,
cbs-stjerner
at du på ingen måde behøver at mænge dig med de andre
Af Maja Østergaard
CBS studieretninger. Og hvem ville også det, når man har Tegning: Niels Poulsen
FLØK? Du har måske allerede stiftet bekendtskab med FLØK Lad os tage hul med to Erhverv
Studenterudvalget, FLØK forum, FLØK festudvalget, FLØKs ves ikke at uddybes mere – det
egen avis HVORFOR og selvfølgelig ’FLØK – lad os kun ses så kan vi blot konstatere, at der
med andre FLØK’ere’. kommer til at høre begreber som
Selv om du kommer til at bru
du skal få lavet et funktionelt p
nu, at der menes Wall Street). M
studenterrepræsentanter i CBS’

Fiskene (Pisces) – BA EOK & IMK

Velkommen til hønsegården. Om det gælder Engelsk og Organisations-
kommunikation eller International Markedskommunikation medfører også
det centrale fokus på sprog og kommunikation nemlig en værre palaver.
Og så? Ja, hvis du er af hankøn, kan du se frem til megen opmærksom-
hed fra dine medstuderende i de kommende år. Du vil højst sandsynligt
være den eneste fyr på dit hold eller i hele forelæsningssalen.
Samtidig vil du have svært ved at skelne mellem de kvindelige medstu-
derende på dit hold. Du er nemlig ankommet til den fjerneste del af CBS
(Dalgas Have), hvor Gina Trico, H&M og Vero Moda-helvedet raser. Til de
kvindelige studerende på OEK og IMK kan der kun ønskes et stort held
og lykke med at finde en anderledes bluse i kopi-paradiset.
Når dette er sagt, vil det som det første være en god ide at finde de
slidte matematikbøger fra gymnasiet frem igen. Selv om du måske ikke
var forberedt på det, så byder dit første år på CBS på en introduktion til
erhvervsøkonomi. Det kan godt lyde skræmmende – det har jo med tal at
gøre. Men fortvivl ikke – det er tilladt at bruge lommeregner.

Vædderen (Aries) – BSc BLC & ASP

Dear Business, Language and Culture or Business, Asian Language and
Culture student. If you haven’t spent a good deal of time travelling
or visiting countries around the world, you’re in the wrong program.
These are study programs where people from many different nationali-
ties meet… or at least that is what you are supposed to think. The ‘for-
eigners’ you will meet on BLC & ASP are mostly from the very exotic
countries of Sweden and Norway. So, prepare yourself for hearing more
Swedish and Norwegian than English in the next couple of years.
Also, prepare to be sociable. At least BLC is a very social study
where people engage in annual ski trips, volunteer for the Grotesque
Party Committee and pitch in as freshman guides. Other than that,
prepare to get busy. You are expected to be dealing with culture, lan-
guage and business, which is bound to result in an excess of modules
to follow during the year and an equivalent large amount of exams to
attend. A good idea is already now to form study groups where notes
can be exchanged..

Tvillingerne (Gemini) HA Almen

Hvis du er i tvivl om, hvad du laver på CBS, og ikke helt ved,
hvad du vil med din fremtid, så skal du ikke tage så tungt. Krebsen (Cancer)
Tyren (Taurus) – HA(mat.) Det ved resten af dine almene Almen Erhvervsøkonomi- Kom kære Erhvervsøkonomi og
Tillykke kære Erhvervsøkonomi og Matematikstuderende. Du er kom- medstuderende heller ikke. I stedet kan du forberede dig på, lad os sætte os ned. Du skal nem
met ind på CBSs nok mest uformelle uddannelse, men det har du at forelæsningerne fredag morgen vil være mennesketomme. være ’anerkendende’. Det er jo e
velsagtens regnet ud til fjorten decimaltegn allerede. Så du kan slappe HA Almen’erne har nemlig tradition for at invadere Nexus hver vigtigt, at man husker, når man
helt af, selvom du måske allerede har fået bekræftet alle dine fordom- torsdag aften for at prale af de svenske piger (og fyre), som de andre mennesker. I det kommen
me om CBS, som illustreret gennem jakkesæt, slikket hår og italienske scorede sidste weekend, og ellers drukne bekymringerne om den rundkreds, fokusgruppeinterview
lædersko. Du kan se frem til et år, hvor du ikke i lige så høj grad som kommende finansieringseksamen. ner og veninder og ikke mindst
andre nye studerende på CBS vil være udsat for diverse former for De festlige eskapader kan hurtigt resultere i, at du ikke får læst din veninde Anne køber en MAC
gruppepres for at gå i Paul Smith sko, købe en Mac-computer og den så meget, som du burde. Men fortvivl ikke. Hvis alt skulle slå fejl, netop er startet på HA(kom.).
ellers obligatoriske DKNY taske. kan du altid betale dig til et Manu eller Complet kursus. Og med Du skal lege med Cooperrider
Allerede nu er det tid til at vågne op fra rus-turens rusen – for der hensyn til dine mange tøjkøb, så hjælper det måske at liste dem ciative Inquiry, fordi ‘an organiza
skal arbejdes igennem det første år. Du kommer til at kæmpe med ind som investeringer eller (høhø) sunk costs i budgettet. cle to be embraced rather than a
matematikken, og du kommer til at opleve en gigantisk læsebyrde. Ja, det bliver en skøn tid med en
Det positive i dette er, at du ikke er den eneste, som sidder og knok- mennesker. Du skal blot huske p
ler – resten af dit hold fatter lige så meget ’hat’, som du selv gør. som synes, at det er smadderspæ
analyseret – nogle gange ér ens
 cbs observer 7 ok tober 2010 17

p 2010-2011 Skytten (Sagittarius) BSc BA&SM

bøgerne er købt og undervisningen startet. Du føler dig
b strikket et horoskop sammen, så du kan få indblik i,
t og fagligt. Se hvad stjernerne siger om netop dit studie
Stenbukken (Capricorn) – HA(it.)
vsøkonomi og Informationsteknologi kodeord: Networking og bærbar computer. Networking behø-
skal du nok få tudet ørene fulde med af dine undervisere på studiet. Med hensyn til den bærbare,
r er flere Macs på HA(it.) end på en gennemsnitlig BLC-årgang – i hvert fald når året er omme. Du
m WAGGA og BOOF, og på et tidspunkt lærer du forhåbentligt at MR=MC.
uge meget tid på at svede over godkendelsesopgaverne i løbet af semesteret, og hvordan pokker
program – ALENE (!!!), så bliver der også tid til en tur på Væggen (her ved du selvfølgelig allerede
Men… men – der er store forventninger til dig allerede på nuværende tidspunkt. To (2) ud af to (2)
bestyrelse er fra HA(it.) – så se få fingeren ud.
Do you love to travel and explore the world? If not, I’m afraid that you have
taken the wrong turn somewhere in your application process. The most
important task for a Business Administration and Service Management stu-
dent is to save up for trips around the world – at least four, or maybe ten
times a year. Your goal should be to have the most crazy and extravagant
travel stories to tell your fellow classmates. So start saving!
In the next couple of years, you will get to know a lot about service –
or more precisely, about airlines… and airlines … and maybe a bit about
restaurants and tourism. Speaking of tourism, you have probably already
noticed that there are quite a lot of Swedish students enrolled in your
program. One that point, always remember that when there is one good
looking Swedish boy or girl – you can be sure that that person has a least
a handful of even more good-looking girlfriends or boyfriends. So, when
you go to The Happy Pig to party, make sure to drop a line or two to your
Swedish classmates about bringing some friends along.
Skorpionen (Scorpio) BSc IB & IBP
Dear International Business and Internationan Business and Politics (even)
overachievers, welcome to CBS. If you have not yet taken out a subscription
to The Economist, please do so. You will feel absolutely naked and vulner-
able without it tucked neatly under you arm when attending lectures. When
that is sorted out, it is time for you to choose sides: Will you join the ‘Suits’
in their search for a job in the financial sector, or will you join the ‘Political
Wonks’ in their quest for promoting their political visions?
If you choose the Suits, you will have to get yourself a job in a bank.
Your job experiences will allow the almost acceptable grade of 12 to rain
down over you like confetti at a Super Ball match (lower averages need not
apply). Remember to wear your suit every day – also on Sundays! Know
your PEST-model by heart, and get yourself stock options to play with in
your spare time. Become an amateur DJ on the side (just to show you are
not a total geek), though.
If you choose to join the Political Wonks, a dedicated membership to a
liberal political party is a must – not to forget that long scarf swung care-
lessly around your neck. Before coming to class make sure to always have
read the latest article by Thomas Hobbes and also have a comment ready
from your own political viewpoint to the homework of the day. You should
never let a moment pass, where you could have blessed the world with
your political insights and opinions.

Vægten (Libra) – HA(jur.)

Kære Erhvervsøkonomi og Jurastuderende, dette første år bliver noget
af en omvæltning for dig. Ikke blot er du startet et ny sted med mange
nye ansigter, du vil også skulle stifte bekendtskab med et helt nyt
sprog. Det juridiske sprog (sagt med dyb, frygtindgydende stemme)!
Du kan godt droppe at henvise til noget uden at bruge betegnelserne
’i henhold til’ eller ’jævnfør’. I samme åndedrag kan sløret også lige
så godt blive løftet for andre gode kendinge så som ’culpa’ og ’bonus
pater’. Din bedste ven hedder Karnov, og han er en lovsamling.
Som tiden går på studiet, vil du stille og roligt opleve, hvordan det
mere afslappede tøj lader sig udskifte med mere formelle klæder i takt
med, at du og dine studiekammerater får job steder, hvor dette påkræ-
ves. Så start allerede nu med at besøge Magasin (du skal bare stå af
ved Kongens Nytorv Metrostation og spørge om vej) og købe et stilet,
sort jakkesæt.
Du vil også lære, at erhvervsjurister er meget sejere – meget, meget
sejere – end de almindelige kedelige jurister (cand.jur.). Et godt tip er
derfor at melde dig ind i Foreningen for Erhvervsjurister (FEJ), som
arrangerer alle de rigtige events for de rigtige jura-studerende.

) – HA(psyk.)
g Psykologistuderende,
mlig lære om det at
en ting, som er meget
indgår i en dialog med
nde år skal du sidde i
we samtlige af dine ven-
t smile bedrevidende, når
C-computer, fordi hun
r & Srivastva og Appre-
ation is definitely a mira-
a problem to be solved!’
n masse andre skønne
på, at det ikke er alle,
ændende at blive psyko-
EGO bare meget stort.
Løven (Leo) – BA IM
Welcome to a study program specifically
designed to turn you into an Information
Management nerd – you will live and
breathe information streams within organi-
zations and live to love the combination of
communication, IT and organizational mys-
teries that will define your life forever more.
Nah, do you really believe that? Obviously,
you are going to learn a lot about managing
information, but wow, you are also going to
party a lot.
BA in Information Management is known
for being one of the very social programs at
CBS, and people tend to be very out-going.
A bartender job is a good place to start…
and a bartender job at Nexus can be an
excellent way to lear about organizing infor-
mation in practice – that is if you consider
a stream of telephone numbers and pickup-
lines to be pertinent information.
Jomfruen (Virgo) – HA(kom.)
Det kommende år byder på meget spænding for dig oh aspirerende
Erhvervsøkonomi og Kommunikationsstuderende. Først skal det siges,
at hvis du endnu ikke har fået anskaffet dig en MAC-computer, så skal
du se at få det gjort i en fart. Den ER et MUST! Her ved du selvfølgelig
allerede, at der er tale om den sølvgrå pro-model og ikke den out-date-
de hvide. Der skal nemlig være stil over tingene… og drenge; Få købt
nogle designerjeans og sejlersko. Og piger; Du kan på ingen måde gå
til forelæsninger uden ballerinaer i et respekteret brand – klip-klapper
er et stort NO GO!
Forbered dig på nogle år, hvor du skal råbe højt for at blive hørt.
HA(kom.)’ere snakker altid. Ofte snakker de bare for at snakke. Lær
gerne lange udredninger udenad og helst på et fremmedsprog. Dette er
en sikker vej til enten at få alle medstuderende til at føle sig som idio-
ter eller til at høste anerkendende nik ved forelæsningerne. Væn dig til,
at der typisk bliver udbrudt ’Ej, den sidste nye film med Brand Pitt har
bare de fedeste situationer med Product Placement!’ og lignende i din
hverdag fremover.
 18
Det indre legebarn for alvor på banen
LEGO-klodser – det er nøgleordnet i et nyt undervisningsprojekt, der skal bidrage til en øget motivation og læring blandt
de studerende. Så det er seriøs leg med klodserne – og projektet hedder da også ’Serious Play’
læringsleg
Af Anders Dalhoff
Foto: Liselotte Østergaard
Forestil dig at sidde til forelæsning
i SPs01. Det kan til tider være en
anelse… måske ikke kedeligt, men
ikke altid lige motiverende. Så prøv
at forestil dig at være til selvsamme
forelæsning – nu bare med den
evindelige brummen fra professo-
ren erstattet af interaktion og kom-
munikation de studerende imellem,
og hvor første formål i forelæsnin-
gen er at samarbejde om bygning
af en LEGO-lastbil.
- Det lyder angiveligt meget
interessant, og det bliver for den
sags skyld også en reel under-
visningssituation, fortæller lektor
ved institut for Produktion og
Erhvervsøkonomi og tovholder i
LEGO-øvelsesprojektet ’Serious
Play’, Claus J. Varnes.
Konkret med LEGO
Baggrunden for ’Serious Play’ er, at
Claus J. Varnes for nogle år siden
sammen med amerikanske kolle-
gaer gennemførte en LEGO-øvelse
inden for ’Target Costing’ (omkost-
ningsfastættelse ud fra den forven-
tede salgspris med fradrag af den
forventede profit).
Øvelsen gik i alt sin enkelthed
ud på, at et forelæsningshold blev
delt op i to. Den ene halvdel fik
et specifikt omkostningsmål på $
16.500, mens den anden halvdel fik
besked på at reducere omkostnin-
gerne. Holdet med det specifikke
krav havde ingen problemer og
kunne nå målet uden at kompro-
mittere kvalitetskravene, mens den
anden halvdel ikke nåede i nærhe-
den af målet.
CBS’ sproglige matchmaking service
I forårssemesteret blev der søsat et alternativ for studerende, der gerne
vil øve fremmedsprog i praksis. Initiativet hedder Language Partner
Programme (LPP), og programmets koncept er grundlæggende en gang
sproglig bytte-bytte-købmand mellem studerende i matchede par
sprogudveksling
Af Lajka Hollesen
Vil man lære et fremmedsprog,
gør man det kun ved at bruge det.
Det samme gælder, hvis man vil
vedligeholde et. Og den bedste
måde, at lære og vedligeholde et
fremmedsprog på, er ved samtale.
Den indsigt har studenterinitiativet
Language Partner Programme (LPP)
sat i system på CBS.
Konceptet for LPP er, at man
bliver sat sammen to og to med
henblik på at udføre en gensidig
sprogudveksling med sin sprogpart-
Lektor Claus Varnes (tv) og professor John Christiansen fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi tager det med at lege dybt alvorligt
– i hvert fald i undervisningssammenhæng.
Den pædagogiske pointe ligger
dermed i, hvad et konkret mål kan
gøre i et udviklingsforløb.
Hands on fordele
- Hele holdet på forelæsningen gik
op i øvelsen med liv og sjæl, og det
har inspireret til at tænke, om viden
ikke også optages med hænderne
og ikke kun med hovedet så at
sige, fortæller Claus Varnes.
Han tilføjer, at man med dette
projekt også har mulighed for at
lave øvelser indenfor Lean og pro-
jektledelse og tilføjer:
- Det kunne være interessant at
ner. Man kan vælge at finde sam-
men på egen hånd, eller man kan
lade LPP arrangere et match med
en partner på grundlag af de sprog,
man vil udveksle. Programmet er
gratis, man skal bare være indstillet
på at lære sprog fra sig i takt med,
at man selv lærer et fremmedsprog.
Gennem forårssemesteret fik LPP
etableret 88 sprogudvekslingspar.
Det har vist sig, at de to sprog, der
udveksles mest, er dansk for kine-
sisk og omvendt. Det er udveks-
lingsparret Martin Taarn Pedersen
og Lin Xing et godt eksempel på.
Martin har afsluttet første år på BSc
in International Business, mens Lin
er international full-degree stude-
rende.
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
se de studerendes ageren i forhold
til, hvordan man sammensætter hol-
det, lederrollefordelingen og betyd-
ningen af face-to-face kommunika-
tion i forhold til sammensætningen
og omkostningsreduceringen af en
LEGO-lastbil. Denne kunne angi-
veligt være anderledes, hvis alt
kommunikation foregik via telefon.
På den måde kan man simulere
reelle virkelighedsnære situationer
med LEGO-øvelserne. Ydermere er
ønsket for øvelserne, at alle under-
visere skal være i besiddelse af en
manual, så øvelserne kan bruges til
hverdag.
- Jeg så et opslag omkring LPP
på e-campus og syntes, at det lød
som et organiseret og strukture-
ret alternativ til den mere gængse
sprogundervisning. Min motivation
for at deltage i LPP er, at jeg har
arbejdet og studeret i Kina i to år,
men efter at være kommet tilbage
til Danmark har jeg haft svært ved
at strukturere kinesiskstudierne ved
siden af IB-studiet, fortæller Martin
Taarn Pedersen.
Opgraderet forarbejde
LPP’s debut i foråret havde enkelte
startproblemer, som nu er taget
op til revision. Ifølge initiativta-
geren bag LPP, Line Steenberg er
det blandt andet altafgørende, at
- Der er fra CBS’s side allerede indledt snarest muligt, siger Claus
givet en bevilling til projektet Varnes til CBS OBSERVER.
‘Serious Play’, og det forsøges 1
Studerende søges
Claus Varnes og professor John Christiansen fra Institut for
Produktion og Erhvervsøkonomi, den anden tovholder på projektet,
vil meget gerne samarbejde med en studerende om at udvikle disse
øvelser. De to forsker/undervisere påpeger, at et samarbejde som
dette endda kunne fungere som basis for en kandidatafhandling.
Studerende med yderligere interesse for projektet kan rette henven-
delse til Claus J. Varnes på cv.om@cbs.dk
sørge for en grundig forventnings- ville øve sit engelske. Samtidig
afstemning, inden man matcher den troede hun, at jeg kun kunne tælle
sproglige udveksling. I den forbin- til ti på kinesisk. Vores forventnin-
delse er det vigtigt at meddele, hvil- ger til hinandens sproglige evner
ket sprogligt niveau man har som var derfor milevidt fra det niveau,
udgangspunkt, samt hvilke sprog vores sproglige sparring i sidste
man er villig til at udveksle. ende kørte på, siger Martin Taarn
Martin Taarn Pedersens første Pedersen, men tilføjer så:
møde med Lin Xing var også et - LLP er et rigtig godt initiativ,
godt eksempel på, hvordan de ind- men det kræver altså en hel del
byrdes forventninger ikke var meldt selvdisciplin og motivation for at
klart ud, inden de blev sat sammen kunne lykkes. Til gengæld er det
af LPP. et fint supplement til selvstudierne,
- Det første møde med Lin Xing uanset hvilket sprogligt niveau man
var ret interessant, da jeg ikke befinder sig på.
anede, at hun snakker flydende
dansk, og at hun derfor hellere 1
CBS’ Language Partner Programme
LPP er et selvstændigt program under CBS Exchange Crew, som er
organiseret og drevet på frivillig basis af to tidligere erhvervssprogs-
studerende og to internationale full-degree studerende. Det store
engagement i programmet udsprang af en generel frustration over
den mangelfulde træning i at tale sproget, som er kendetegnende for
mange sprogfag på CBS.
Hvis programmet kunne være noget for dig, så skal du skynde dig at
tilmelde dig på language.intoff@cbs.dk.
 cbs observer 7 ok tober
formidlingssats
Af Sofie Ellie Fossing
Foto: Jørn Albertus
Indtil nu er der fra CBS Students’
side forsøgt med mange forskellige
virkemidler for at bryde igennem
støjmuren og skabe kontakt til de
studerende. Initiativrige mennesker
skorter det ikke på i organisatio-
nen, og kommunikationsindsatsen
ses tydeligt i websites, artikler,
debatindlæg – og endda en klumme
i CBS OBSERVER, en facebookside,
diverse mundtlige præsentationer
og ikke mindst events.
Lidet har det hjulpet. Og det på
trods af, at CBS Students’ formand
Emil Fuglsang i forbindelse med
valget til posten sidste år udtalte, at
han ville fokusere på at gøre CBS
Students mere synlig for de stude-
rende.
Et tilbud til den enkelte
Selv forklarer Emil Fuglsang nu
udviklingen med, at foråret 2010
har budt på store organisatoriske
udfordringer, som naturligt lagde
en dæmper på alle andre aktivite-
ter, herunder kommunikation.
Men med efterårssemesterets
forløbe nærmer valget til studie-
nævnene og CBS’ styrelsesorganer
2010 i uge 48 sig. Og valget er et
afgørende vigtigt punkt, som CBS’
studerende også mangler at få
engageret sig i. Sidste år lå stemme-
deltagelsen på bare 18 procent, og
det var faktisk en pæn stigning.
Set ud fra CBS Students’ besty-
relsesformand, Thomas Edvardsens
synspunkt, ligger nøglen til de
studerendes engagement i at få
2010
Svært at bryde lydmuren
CBS’ studerende får konstant gode tilbud og masser af informationer
alle mulige steder fra. For CBS Students betyder det, at der skal noget til
for at bryde lydmuren op til valget, når der skal fortælles om,
hvordan man kan være med til at forbedre studiet for sig selv og andre
kommunikeret, at valget er ved-
kommende for den enkelte. Dem,
der allerede sidder i studienæv-
nene, er for eksempel rigtig glade
for at sidde med ved bordet, og
deres historier kan være med til at
fortælle, hvorfor det er fedt at være
med til at gøre en forskel.
Formand Emil Fuglsang deler
tanken og ser som løsning, at CBS
Students’ aktive studerende skal ud
på campus og helt ind i klasselo-
kalerne, så man derved kan nå helt
ud til den enkelte studerende.
Kontante tilbud virker
En af de ting, der skal til for at CBS
Students kan trænge igennem lyd-
muren til de studerende, er lækre
og nyttige tilbud til de studerende.
Der ser formanden Emil Fuglsang
et gennembrud i studenterorganisa-
tionens nye printordning, hvor de
studerende kan printe til halv pris
på campus. Dette budskab har nået
de fleste studerendes ører og læber
allerede inden, CBS Students igang-
satte kampagnen.
Emil Fuglsang ser muligheder i
dette på sigt – hvis man kan drage
de studerende til sig med konkrete
tilbud og kontante fordele i forhold
til dagligdagens udfordringer, kan
dette være nøglen i kampen om de
studerendes opmærksomhed, for
eksempel i forbindelse med valget.
De internationale
De ’almindelige’ studerende er dog
ikke blot et nationalt begreb. CBS’
samlede studentermasse mangfol-
diggøres af et stadigt stigende antal
udvekslingsstuderende og inter-
nationale studerende. Og det er et
evigt spørgsmål, hvordan man skal
nå ud til disse.
- Når det kommer til de udveks-
lingsstuderende, der kun er her
et semester, kan deres problemer
ofte klares med en enkelt snak på
CBS Students’ kontor eller ved, at
19
CBS Students’ bestyrelsesformand,
Thomas Edvardsen (tv), og formand
Emil Fuglsang tager udfordringen
op og prøver at råbe CBS’ ’menige’
studerende op – en indsigt er, at
man skal have ret kontante fordele
at råbe op om, hvis det skal lykkes.
vi hjælper dem videre i systemet,
forklarer Thomas Edvardsen og
fortsætter:
- Vi gør meget ud af også at
kommunikere på engelsk, og vi
har allerede internationale i en del
studienævn. Det håber jeg er en
tendens, der fortsætter.
At bryde lydmuren
Der skal tydeligvis noget til at
bryde igennem lydmuren. Hvis
CBS’ studerendes manglende
engagement i rammerne for deres
egen virkelighed og hverdag gen-
nem deres uddannelse dybest set
skyldes, at de er for magelige og
ikke føler, at de har noget pres-
serende at kæmpe for… ja, så kan
CBS Students råbe i campus’ skov
i det uendelige uden at nå ud til
andre end den trofaste menighed
alligevel.
CBS Students har et mere posi-
tivt syn på deres medstuderende.
Studenterorganisationen fastholder,
at der, når der er så stor konkur-
rence om de studerendes opmærk-
somhed, fordi de konstant bom-
barderes med information, så er
det helt naturligt, at der skal noget
ekstra til.
Formand Emil Fuglsang oplever,
at det bliver bedre for hvert år, men
at der konstant skal sættes ambi-
tiøse mål. I år har han et ekstra
ambitiøst:
- Vi er vant til at være i toppen
på CBS, hvad deltagelse i styrelses-
valget angår. Derfor vil vi prøve at
slå Danmarksrekorden i år. Jeg tror
godt, at de studerende på CBS vil
være med på en konkurrence, siger
Emil Fuglsang med et glimt i øjet.
1
 20
Kinesiske topledere på CBS’ skolebænke
Kinas mest eksklusive lederudviklingsprogram har i al stilfærdighed gæstet CBS igen. Sidst i juli deltog 37 kinesiske
topchefer i et endags akademisk program om de danske og skandinaviske modeller for velfærd og corporate governance
Tidligere finansminster og udenrigsminister samt adjungeret professor på Syddansk
Universitet, Mogens Lykketoft (S) var blandt underviserne. Det var sidst i juli, da 37 kinesiske
topchefer fra CELP 2010 ganske diskret gæstede CBS og satte sig på skolebænken for blandt
andet at lære om de danske og skandinaviske modeller for velfærd og corporate governance.
VENTUREPILOT?
Dansk Flygtningehjælp opstarter lige nu 8 mikrovirksomheder for
etniske minoritetsdrenge mellem 13 – 17 år.  29. juli bød gruppen af kinesiske topchefer
I projektet MIND YOUR OWN BUSINESS tilbydes drengene indfly-
delse og ansvar for et udviklende og fokuseret forløb, hvor de skal
etablere egen virksomhed. Kernen i projektet er learning business by
doing business. Målet er, at etablere egen forretning via egen vilje og
egne ressourcer samt sparring og samarbejde med erhvervslivet og
frivillige.  rig vis af Kinas ambassadør i Danmark, Xie
HVAD SØGER VI?
Vi har brug for dine kompetencer til at realisere projektet!
Vi søger engagerede frivillige venturepiloter, der har energi og vilje til
at gøre en forskel i drengenes liv, og som kan se
sig selv som fokuseret sparringspartner til
drengene.
Vi søger motiverede, ansvarsfulde og
vedholdende kræfter, som vil være med
til at udvikle et nyt og anderledes
projekt, hvor iværksætteri og Socialt
Entreprenørskab er omdrejningspunktet. 
ACTION!
Projektet opstarter i november 2010 med
en Venture Camp og kører indtil maj 2011.
Projektet har naturligvis et varieret
udbud af tilbud og forventninger til
jer som venturepiloter. Læs
mere om dem på
www.myob.dk og kontakt
os med det samme, når du kan
se dig selv som venturepilot i
projektet.  bejde mellem Asia Research Centre på CBS og Judge Business School på Cambridge
www.myob.dk
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
præsenteret for en række af CBS’ skarpeste
hjerner. Professorerne Uffe Østergaard, Steen
Thomsen og Ari Kokko blev suppleret af
adjungeret SDU-professor og tidligere finans-
og udenrigsminister, Mogens Lykketoft (S),
og sammen præsenterede denne gruppe de
danske og skandinaviske modeller for vel-
færd og corporate governance.
Ifølge adjunkt Yang Jiang fra Asia Research
Centre er netop disse emner helt centrale i
det kinesiske samfund i disse år:
- Det drejer sig om områder som korrup-
tion, sundhed, uddannelse og boligsektoren.
Den store vækst i velstand i Kina er koncen-
treret hos meget få mennesker. Og det disku-
teres blandt andet, hvordan man kan forhøje
skatterne og samtidigt bevare konkurrence-
dygtigheden. Derfor er man meget interesse-
ret i den skandinaviske model, forklarer Yang
Jiang.
Intenst og unikt
Forud for besøget i København, der
også omfattede besøg hos Mærsk samt
Københavns Rådhus og indenrigs- og sund-
hedsminister Bertel Haarder, var den kinesi-
ske delegation i Cambridge i næsten 14 dage.
De forudgående to uger havde budt på et tæt
pakket program med bidrag fra både tople-
dere fra den vestlige forretningsverden og en
række af universitetets egne professorer.
kinesisk fokus - Det er virkelig en arbejdstur med det pro-
gram, fastslår Kjeld Erik Brødsgaard og påpe-
Tekst og foto: Torkil Bang ger videre om det unikke i CELP-konceptet:
- Der findes ikke et program andre steder
i verden, hvor man kan møde hele toppen
Normalt ville man forvente et større presse- af det kinesiske erhvervsliv. Harvard har et
opbud, røde løbere samt pomp og pragt ved lignende program på regeringsniveau, og
et besøg fra 37 topchefer – heriblandt 13 fra Oxford er ved at etablere et for det private
Fortune 500-selskaber. Men det var tæt på at erhvervsliv. Men de statsejede selskaber i
være en hemmelighed, da CBS torsdag den Kina vejer stadig meget tungere end de pri-
vate.
velkommen til et endags akademisk pro-
gram i forbindelse med CELP 2010 (Chinese Indblik i toppens tanker
Executive Leadership Programme), som - Ud over det, at CBS med CELP får slået sit
CBS står for i samarbejde med Cambridge navn fast i toppen af erhvervslivet – og det
University. politiske system – i Kina, bidrager program-
Programmet blev ellers åbnet på behø- met faktisk også til forskningen. Vi får et
unikt indblik i de tanker, som de gør sig.
Hangsheng, og rektor Johan Roos, der begge
slog på vigtigheden af vidensudveksling. Men
Det ville ikke være muligt på andre måder at
møde så mange højtstående kinesiske ledere
resten var et studie i ren diskretion. på én gang, fortæller Kjeld Erik Brødsgaard.
- Diskretionen var efter eksplicit ønske fra CELP har nu kørt i fem år og står over
de kinesiske gæster, og dette af to årsager: for en evaluering på topplan i Kina. ARC-
Dels ville de have mulighed for at diskutere centerlederen tager gerne fem år mere:
frit uden at blive citeret, og dels ønskede de - Andre business schools ville stå i kø for
at undgå det større sikkerhedsopbud, som at få dem på besøg. Men vi har en del at
ville være nødvendigt, hvis arrangementet byde på, som andre ikke har. Dels er CBS
havde fået større foromtale, fortæller profes- meget stærk inden for de områder, som
sor Kjeld Erik Brødsgaard, centerleder for de interesserer sig for, og dels er vi meget
Asia Research Centre (ARC) og vært for CBS’ vidende om og opmærksomme på en række
del af programmet. forhold inden for kinesisk kultur – for
eksempel at en delegation har en meget
Helt centrale spørgsmål præcis rangorden – som er vigtige for, at et
De kinesiske topchefer, alle udpeget af den besøg kan blive en succes, påpeger professor
magtfulde organisationsafdeling i det kine- Kjeld Erik Brødsgaard
siske kommunistpartis centralkomite, blev 2
Det kinesiske toplederprogram
Chinese Executive Leadership Progamme (CELP) blev stiftet i 2004. CELP er et samar-
University. Programmet er målrettet til topchefer i det kinesiske erhvervsliv – mere spe-
cifikt de topchefer, der sidder i de 54 største statsejede selskaber – og har til formål at
give dem indblik i den europæiske samfundsmodel og forretningsverden, herunder den
skandinaviske version. Programmet har kørt hvert år siden 2005, dog undtaget 2008, og
står over for en evaluering i det kinesiske kommunistpartis øverste organ, politbureauet.
Programmet har tidligere fået meget positive tilbagemeldinger fra en lignende evaluering.
 cbs observer 7 ok tober 2010 21

Sidste års ’Enlighten Your Career’ karrieremesse på CBS må have virket lidt fortravlet og stressende på en del af de studerende – i år bydes der i hvert fald på afslappet dialog med virksomheder
med et grønt islæt.

Tag en dag på CBS i karrierens tegn

Onsdag den 27. oktober løber karrieremessen ’Enlighten Your Career’ af stablen for tredje gang. Få tjekket dit CV og mød
måske endda din kommende arbejdsgiver
- Enlighten Your Career er en utrolig god mer virksomhederne fra mange forskellige studieretninger.
j o b o p ly s n i n g indgangvinkel til at komme bag om virk- industrier og adskiller sig fra hinanden med
Virksomhedernes oplevelser
Af Victoria Caroline Vallentin Rosenstock somhederne og høre, hvad de beskæftiger deres tilbud af jobmuligheder og profil.
Career Center sig med. Jeg tror, man skal se det som en Enlighten Your Career er derfor lige så meget Og begejstringen var mindst ligeså stor fra
mulighed og ikke en begrænsning. Er man for dig, der vil arbejde med finansiering og virksomhedernes side:
i tvivl om, hvad man vil, er de repræsente- økonomi, som for dig, der vil arbejde med - For HP var deltagelse på ’Enlighten Your
For nogle er karrieremesser en nervepirrende rede virksomheder rigtig gode til at inspirere marketing eller human ressource. Career’ en god mulighed til at møde stu-
begivenhed. Nedbidte negle og mørke skjol- og hjælpe en på vej, forklarer cand.merc.-stu- Bella Lea Buono, karriererådgiver hos CBS derende fra CBS i profesionelle rammer og
der under armene er ikke et usædvanligt syn. derende Sarah Olsen, der deltog i Enlighten Career Center udtaler: promovere HP som arbejdsgiver og de kar-
Det kan være vanskeligt at stille de rigtige Your Career sidste år. - De studerende var sidste år positivt rieremuligheder vi kan tilbyde nyuddannede,
spørgsmål, når man ikke er klar over, hvad overraskede over diversiteten i virksomhe- udtaler Karine Uldal, Staffing Manager fra
man vil lave, og det kan være en udfordring Enlighten Your GREEN Career derne, der deltog i Enlighten Your Career. Hewlett Packard.
at stå over for drømmearbejdsgiveren og føle, Fælles for alle de repræsenterede virksom- Virksomhederne repræsenterede et større Hvis du er interesseret i at networke og
at nu er det nu. Men man kan som studeren- heder i år er et grønt islæt. I år afholdes kar- udvalg af forskellige brancher, end det tid- udvide dine karrieremuligheder, bør du del-
de også få mulighed for at komme i kontakt rieremessen som en del af CBS Green Week, ligere har været set på CBS . Det er vigtigt tage i dette års ’Enlighten Your Career’ den
med en række spændende virksomheder i et der er en uge fyldt med interessante forelæs- for os at gøre de studerende opmærksomme 27. oktober. Du kan læse mere om dagen og
hyggeligt og uformelt forum. ninger, udfordrende konkurrencer og show- på, at den brede vifte af deltagende virksom- de deltagende virksomheder på e-campus.dk.
’Enlighten Your Career’ er en karriere- cases, alle med fokus på grønne initiativer. heder er her for at komme i kontakt med Vi glæder os til at se dig.
messe, hvor der ingen dumme spørgsmål - Vi ser en enorm stigning i virksomheder, studerende fra et lige så bredt spektrum af 2
findes, og afslappet dialog er i fokus. Her der arbejder strategisk med bæredygtighed
har du mulighed for at få indsigt i virksom- og en øget interesse i området fra de stude-
hedernes daglige arbejdsgang og kultur samt rendes side, forklarer Maiken Nicolaisen fra
få inspiration og vejledning til din karriere. studenterorganisationen ’360° – Students for
Derudover kan du hos karriererådgivere fra Sustainability’.
CBS Career Center, DJØF og CA A-kassen få På ’Enlighten Your Career’ er der mulighed
tjekket dit CV. for ikke blot at snakke om karriere, men
også høre om virksomhedernes grønne til-
tag. Du kan blandt andet høre om, hvordan
VELUX Gruppen aktivt deltager i udviklin-
Enlighten Your Career gen af fremtidens bæredygtige boliger –
Mød op til 30 virksomheder Sustainable Living.
Dato: 27. oktober 2010
Tid: 10.00-16.00 En karrieremesse for alle
Sted: Solbjerg Plads 3 Fællesnævneren for de inviterede virksomhe-
www.e-campus.dk der er deres ønske om at komme i kontakt I år kan du møde repræsentanter fra firmaerne illustreret med logo,
med CBS´ studerende. Men derudover kom- der har det til fælles, at de alle er virksomheder med et grønt islæt.
 22
Skyhøje etiske forventninger til CBS
Studerende forventer bæredygtighed, etik og CSR på CBS, og ikke bare i undervisningen. Hele
82,6 procent af deltagerne i en undersøgelse forventer, at CBS inddrager bæredygtighed i strat-
egiske beslutninger
businessmiljø
Af Lene Mette Sørensen
Foto: Liselotte Østergaard
Det er ikke bare businesses, der
skal være bæredygtige. Det skal
business schools også. Det er
blandt de klare konklusioner på
den undersøgelse af de studeren-
des interesse i bæredygtighed, som
CBS i samarbejde med Deloitte har
lavet i forbindelse med et pilotpro-
jekt, der skal implementere bære-
dygtighed i fem studieretninger.
Resultaterne peger også på, at dette
kan medføre udfordringer for både
CBS og virksomhederne i kampen
om de bedste kandidater.
- Et interessant resultat af
undersøgelsen, der er en del af
CBS’ arbejde med FN’s principper
for ansvarlig ledelsesuddannelse
Hurtige, skarpe og konstruktive input til Telia
ta l e nttr æ f
Af Ditte Poulsen
Telia Mobility
Onsdag den 25. august 2010
var 30 talentfulde studerende
fra Nova 100-netværket samlet
hos Telia på Amager, hvor årets
TeliaNovaChallenge fandt sted. Det
er den case-konkurrence, som Telia
arrangerer hvert år i samarbejde
med talentnetværket Nova 100. Her
får de deltagende studerende mulig-
hed for at afprøve deres evner på en
aktuel problemstilling, som virksom-
heder står overfor i hverdagen.
I år omhandlede casen salget i
Telias butikker. 30 studerende fra
landets forskellige videregående
uddannelsessteder, heriblandt CBS,
(UN Principles for Responsible
Management Education - PRME,
red.), var at hele 82,6 procent af de
adspurgte studerende forventer, at
CBS inddrager fokus på bæredyg-
tighed i strategiske beslutninger,
fortæller Jonas Eder-Hansen, der er
projektleder på PRME, og fortsæt-
ter:
- Og de har ret – at uddanne
fremtidens ansvarlige ledere hand-
ler ikke blot om undervisning i
bæredygtighed. Vi må som uddan-
nelsesinstitution gå i front og ’lead
by example’, så selvfølgelig skal
bæredygtighed ind i de strategi-
ske beslutninger. Faktisk har CBS
allerede sat et ambitiøst mål om at
reducere vores CO2 udledning med
40 procent i 2020 og blive helt CO2
neutral i 2030.
Mere bæredygtighed, tak
Undersøgelsen, der bygger på svar
KU, AAU, ASB og DTU, var i år
mødt op hos Telia på Amager for at
blive udfordret og give deres bud
på løsningsforslag.
Med stor entusiasme og skarpe
spørgsmål tog de fat på årets case,
og efter en dag med gruppearbejde
præsenterede hver gruppe deres
resultater foran dommerpanelet, der
bestod af direktører fra forskellige
afdelinger i Telia.
Erfaring for innovation
Kristine Simonsen fra CBS, som var
en af vinderne af årets case, fortæl-
ler:
- TeliaNovaChallenge2010 var en
ideel mulighed for at få en konkret
hands-on experience, hvor vi fik
mulighed for at anvende teorien fra
studiet i praksis. Vi fik mulighed
for at netværke med andre stude-
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
fra små 300 studerende (knap to
procent af CBS’ studerende), viser
ud over de skyhøje forventninger
til CBS’ ledelse, at der er en stærk
interesse blandt de studerende for
at arbejde med bæredygtighed på
studiet.
De studerende gør endda meget
selv i forhold til at forbedre sig
inden for dette område, noget der
blandt andet har indflydelse på
deres valg af studiejob, praktik-
ophold, ophold på udenlandske
universiteter og studievalg. Næsten
to tredjedele svarede, at de vil
vælge supplerende fag fra en anden
uddannelse for at dygtiggøre sig
inden for området, hvilket kunne
tyde på at projektet med at inte-
grere mere bæredygtighed i under-
visningen er et tiltrængt initiativ.
Samtidig tyder undersøgelsen på,
at en virksomheds fokus på bære-
dygtighed har afgørende indflydelse
rende fra andre uddannelsesinsti-
tutioner og en række direktører fra
Telia. Det var en god udfordring at
skulle samarbejde med nye men-
nesker og på ganske kort tid få et
godt flow i samarbejdet, men det
var også lærerigt.
For Telia giver samarbejdet med
de studerende innovative løsninger
fra en anderledes tilgang:
- Via NovaChallenge får vi nyt og
brugbart input. Novaerne er meget
entusiastiske og ambitiøse og ser
på vores forretning med nye øjne,
hvilket får os til at tænke i nye
baner. Det giver os mulighed for
at skabe nye innovative løsninger.
Samtidig får vi skabt en vigtig kon-
takt til fremtidens mest talentfulde
medarbejdere, siger Annette Otto,
HR direktør i Telias mobilforretning
i Danmark. 2 men med Michael Bech, der er Director of Consumer Sales i Telia Mobility.
Og vinderen er... I forbindelse med
undersøgelsen sponserede Deloitte
en cykel fra Baisikeli og gavekort
til Spisestuerne, der blev udlovet
blandt de deltagende studerende.
Den heldige vinder af cyklen blev
Mathilde Abildgaard, der læser HA
Almen på 5. semester, som fik præ-
mien overrakt den 16. august.
på de studerendes valg af arbejds-
plads. Her blev der i undersøgelsen
skelnet mellem bæredygtighed,
CSR, klima og etik. Alle fire scorede
over 60 procent, og CSR og etik lå i
front med henholdsvis 84,7 procent
og 87,3 procent. Noget tyder altså
på, at det er vigtige emner for de
studerende, når de skal vælge en
kommende arbejdsgiver.
Udfordringer på CBS
Respondenterne i undersøgelsen,
der svarede, at de ikke havde fore-
taget konkrete valg under uddan-
nelsen med henblik på at forbedre
muligheden for at arbejde med
bæredygtighed, blev bedt om at pri-
oritere en række årsager til dette.
Her blev de tre topscorere hen-
holdsvis:
1) a t det er underforstået at de
får arbejde inden for et andet
område
2) at der er lave jobmuligheder
inden for bæredygtighed og
3) at bæredygtighed ikke er
noget,som de studerende har
overvejet. Det mindst hyppige
valg faldt på sætningen; studiet
er målrettet bæredygtighed i
forvejen.
- Det resultat peger i retning af, at
CBS står over for udfordringer i form
af myter om, at de studerende typisk
får arbejde inden for andre områder,
og at jobmulighederne inden for
Vinderne af TeliaNovaChalllenge2010 blev Joachim Meyer Andersen fra CBS,
Kristine Simonsen fra CBS, Anna Christina Granholm-Brun fra KU, Torsten
Storgaard Lauritsen fra ASB og Monika Luniewska fra DTU. De ses her sam-
bæredygtighed er lave, siger Jonas
Eder-Hansen og fortsætter:
- Stillinger, der udelukkende
fokuserer på bæredygtighed – så
som for eksempel CSR Manager –
hænger ikke på træerne. Men når
flere og flere virksomheder tænker
bæredygtighed ind i deres måde at
drive forretning på, bliver det eks-
tremt vigtigt for vores kandidater at
have et solidt kendskab til feltet for
at kunne gebærde sig på det fremti-
dige jobmarked.
Engagerede studerende
Finn Kjerulff Hansen, der er kar-
riererådgiver på CBS, siger om
undersøgelsen:
- Det er rigtigt, at vi oplever en
stigende interesse i bæredygtighed
blandt de studerende, der blandt
andet ønsker at skrive projekt eller
kandidatafhandling om emnet. Det
kan så på den anden side være
svært for dem at finde en virksom-
hed at skrive for.
Finn Kjerulff Hansen peger end-
videre på, at noget tyder på, at
man i undersøgelsen har fået flest
svar fra en gruppe af studerende
på CBS, der i forvejen er meget
engagerede i bæredygtighed. Det
er selvfølgelig fint, men derfor må
man også forvente en anden hold-
ning til betydningen af bæredyg-
tighed i forhold til job med videre
blandt andre studerende – da
bæredygtighed næppe spiller den
samme rolle i alle produkter eller
services.
De pointer kan projektlederen
sagtens tage til sig og nikke gen-
kendende til:
- Vi har lært meget gennem
pilotprojektet, som vi tager med os
videre i en endelig og mere omfat-
tende undersøgelse. Vi har netop
gjort os de samme overvejelser,
som Finn påpeger, og har derfor
valgt en bredere tilgang i den ende-
lige undersøgelse. Her vil vi blandt
andet se på studiesammenhængen,
og hvordan bæredygtighed priori-
teres i forhold til andre erhvervs-
økonomiske emner, tilføjer Jonas
Eder-Hansen.
Undersøgelsen, der vil blive
udformet i samarbejde med flere
eksterne samarbejdspartnere, for-
ventes at blive sat i gang umiddel-
bart efter studiestart. Det endelige
resultat forventes klart i oktober/
november.. 2
 cbs observer 7 ok tober 2010 23

CSR – en skandinavisk ’kooperativ’ fordel?

Fokus var rettet på de geografiske forskelle i måden virksomheder arbejder med CSR, da ’Mr. CSR’ Mads Øvlisen og ph.d
stipendiat Robert Strand sammen med GLOBE studerende fra tre kontinenter var samlet til CSR Seminar den 1. september
g l o b a lt a n s v a r
Af Daniel Tufte-Kristensen
B.Sc. IB / GLOBE
Selv om han efterhånden er en
ældre herre, er det tydeligt at han
stadig har fingeren på pulsen. Mads
Øvlisen, tidligere direktør i Novo
Nordisk og personligt udvalgt af
Kofi Annan til at være medlem
af FN’s CSR-organ, ’UN Global
Compact’, øste ud af sine erfaringer
med CSR – passende nok på et CSR
Seminar på CBS den 1. september.
Mads Øvlisen åbnede talen med
at svare på seminarets hovedspørgs-
mål ved at understrege, at ”der er
meget store geografiske forskelle på,
hvordan virksomheder forholder sig
til CSR”. I mange steder af verden,
heriblandt i store dele af USA er
det stadig Milton Friedmans udsagn
om, at ’the business of business is
business’, der dominerer forretnings-
livet. Og hvis man endelig ønsker at
engagere sin virksomhed i sociale
og miljømæssige tiltag, er det ofte
en sidebeskæftigelse, hvor man i
stedet for at integrere CSR i hele
værdikæden blot kaster en del af
virksomhedens overskud i nakken
på en række velgørenhedsprojekter.
Men selv om Mads Øvlisen samti-
dig fremhævede de danske værdier
og den skandinaviske tilgang til
måden at arbejde med CSR, under-
stregede han, at vi langt fra er i mål:
- De fleste danskere tror, vi er
verdensmestre i at forstå og leve op
til menneskerettighederne. Men vi
har desværre stadig meget at lære,
påpegede Mads Øvlisen.
Amerika vs. Skandinavien
Efter en spændende diskussion
med Mads Øvlisen om arbejdet
med at gøre Novo Nordisk til en
af verdens førende virksomheder
indenfor CSR, tog seminarets anden
taler, Robert Strand ordet.
Robert Strand er amerikansk
CSR-forsker ved CBS. Mange af
hans kapitalistiske landsmænd vil
muligvis gå så langt at kalde ham
landsforræder. Efter en karriere
hos IBM i USA valgte han at skifte
spor og rejse til Skandinavien for
at undersøge, hvorfor en håndfuld
lande heroppe i det kolde nord
kunne ’outperforme’ de fleste andre
lande på de fleste socioøkonomiske
parametre.
Tillid og ydmyghed er to skan-
dinaviske kerneværdier, der ifølge
Robert forklarer, hvorfor skandina-
viske virksomheder har så stor glo-
bal succes. I USA er det derimod en
mere performance orienteret ’yes-
we-can spirit’, der regerer, og her
er det ofte set som et svaghedstegn
at gå meget analytisk og ydmygt til
værks.
Og det er her, forbindelsen til
CSR opstår. At arbejde med CSR er
nemlig langt fra det samme som
at lave en økonomisk udregning.
Derimod er det en kompliceret
proces, der berører alle ender
i virksomheden, og som derfor
kræver analytiske evner og en vis
ydmyghed.
I tråd med Mads Øvlisen under-
stregede Robert Strand, at det er
umuligt at gøre en CSR-strategi
kvantificerbar og udregne fremti-
dige afkast. Så konklusionen var,
at de geografiske forskelle i tilgan-
gen til CSR bunder i forskellige
nationale mentaliteter. Og i kraft Andreas Søjmark og Daniel Tufte-Kristensen fik ideen til at arrangere et
af de skandinaviske forretnings- CSR seminar med fokus på de geografiske forskelle kort efter, at de var ble-
værdier mener Robert Strand, at vet optaget det internationale GLOBE program i maj måned i år.
man ligefrem kan karakterisere de
skandinaviske virksomheders CSR- med flaget og sagde, at det netop med at skele til skandinaviske
engagement som ’A Scandinavian er studerende med en bredere fag- virksomheders evne til at inddrage
Cooperative Advantage’. lig baggrund, som de amerikanske NGO’er, som en mulig forklaring
virksomheder har brug for. på, at disse virksomheder nyder stor
Diversitet en nødvendighed Økonomiske figurer og model- succes på den internationale scene.
Det ville være forståeligt, hvis ler, som er fundamentet for meget Da seminaret sluttede efter tre
Robert Strands præsentation provo- af det, der bliver undervist i og timers vidensudveksling, hang der et
kerede en række af de amerikanske lært på handelshøjskoler overalt i tykt lag af stof til eftertanke tilbage
studerende, der var rejst den lange verden, fylder for meget, og Mads i luften – stof som de unge GLOBE
vej til København for at deltage i Øvlisen supplerede ved at fortælle, studerende forhåbentlig kan bruge i
GLOBE programmet på CBS. Men hvor mange ’ikke-økonomer’ der er deres fremtidige jobs i den interna-
efter en af de amerikanske stude- kommet til tops i Novo Nordisk. tionale forretningsverden.
rende fortalte, at hun havde stu- Uden at blive for langhåret kan
deret antropologi, kippede Robert man afslutningsvis ikke lade være 2

WONDERFUL COPENHAGEN & PARTNERE INVITERER TIL

KONGRES
ALT OM
– konference om værtskab for internationale møder og kongresser
10
København, torsdag d. 11. november 2010
Gratis deltagelse
dig på
Tilmeld res.dk
ong
altomk

» Sådan organiserer du en international kongres

» Erfarne kongresværter fortæller, hvad de fik ud af at afholde en kongres
» Få svar på hvad Wonderful Copenhagen kan hjælpe dig med
» Oplev flere af Københavns interessante møde- og kongreslokaliteter

WOCO_altomkongres2010_annonce_CBS_258x175.indd 1 13/08/10 13.37

 24 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Erasmus-inspiration på Facebook
Maria Espersen, 26 årig CBS-studerende, vil gennem de kommende måneder fortælle på Facebook om sine oplevelser som
Erasmus-studerende ved Freie Universität i Berlin. Så følg med om Marias studieliv i Berlin. Du vil også kunne følge med i
Marias liv og levned i CBS OBSERVER on-line fra den 25. oktober
europæiske lande er flere storbyer
berlindsigt
end blot hovedstaden, og at mange
Af Jakob Werner, mindre universitetsbyer er meget
Kommunikationskompagniet attraktive, siger Maria Espersen og
uddyber:
- Det har absolut sin charme at
Et halvt års studieophold på et vælge en af de mindre universi-
europæisk universitet med merit- tetsbyer, hvor de studerende fylder
overførsel, masser af oplevelser meget i gadebilledet. Det er her,
og forbedrede sprogkundskaber. man møder det rigtige England
Det er essensen af Erasmus- eller Tyskland. Jeg havde denne
programmet, som er populært gang også kig på Freiburg, som er
blandt CBS-studerende. En af dem en mindre men enormt spændende
kan man nu blive Facebook-’ven’ by.
med. Det er Maria Espersen, som Nogle studerende fokuserer
i de kommende seks måneder meget på universitets-rankings, når
skal læse et semester på Freie de skal vælge uddannelsessted,
Universität i Berlin. Maria læser til men ifølge Maria Espersen er det
daglig cand.ling.merc. i engelsk og vigtigst at se på et helhedsindtryk
europæiske studier: af, hvad uddannelsesstedet tilbyder,
- Jeg brænder for Erasmus- hvad ens forventninger er, og hvil-
programmet, fordi jeg har været ke oplevelser man kan få ud over
afsted før. Det giver enormt mange selve studierne.
gode oplevelser med undervisning ”Erasmus-programmet giver et kæmpe boost til ens uddannelse”, siger Maria Espersens, hvis - Jeg synes, man skal snakke med
på et højt fagligt niveau, og jeg oplevelser som Erasmus-studerende i Berlin du kan følge med i på Facebook. tidligere studerende og læse deres
vil gerne være med til at anbefale rejseberetninger – det giver et mere
det til andre. Også fordi det er en kæmpe boost til ens uddannelse, bliver undervist på en helt anden der sker meget. Men det behøver præcist billede end rankings. Og
fantastisk måde at møde andre kul- såvel fagligt og sprogligt som måde, når det er udenlandske ikke altid være en hovedstad. så skal man huske, at uanset hvor
turer på, siger Maria Espersen og socialt. Man bliver mere selvstæn- professorer, der står for undervis- Sidst var jeg i Nordengland på man tager hen, så vil et Erasmus-
fortsætter: dig af at være afsted. Det kræver ningen. University of Sheffield, hvor jeg fik ophold gøre en bedre rustet til at
- Jeg synes, det er spændende noget at stå på egne ben, finde nye Et Erasmus-ophold er også med stort udbytte. Når man skal vælge, arbejde internationalt, og man får
at fortælle om det på Facebook, venner, bolig og falde til det nye til at styrke ens sprogkundskaber – handler det om at tænke ud af bok- nogle gode kontakter i andre lande,
fordi det sætter fokus på Erasmus- sted, fortæller Maria Espersen og men det kræver også noget: Maria sen og huske på, at der i mange siger Maria Espersen. 2
programmet på en ny måde, hvor henviser til de mange og til tider Espersen har derfor allerede været i
jeg kan fortælle om tingene, mens udfordrende kulturmøder, der bli- Berlin i en måned før semesterstart,
de sker. ver en del af ens nye hverdag: hvor hun har taget et intensivt tysk- Erasmus-programmet
- Man får lejlighed til både at kursus. Erasmus-programmet er et EU-program, som giver tilskud til samar-
Ny viden og flere erfaringer møde værtslandets kultur og andre - I det hele taget skal man huske, bejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i 31 europæi-
- Erasmus-programmet giver et internationale studerende, og man at opholdet kun varer et halvt år. ske lande. Et Erasmus-ophold varer fra tre til 12 måneder og giver
Derfor kan jeg kun anbefale at studerende mulighed for at studere i et af de 31 lande, der er med i
deltage i så mange aktiviteter som Erasmus-programmet.
Følg med på Facebook muligt – og her skal man altså være Erasmus-studerende betaler ikke studieafgift på værtsuniversitetet
Man kan blive ’ven’ med Maria på Facebook – log på og find føl- klar til selv at være opsøgende, og har mulighed for at få 225-300 euro pr. måned (1.600 – 2.200 kr.)
gende adresse: siger hun. i tilskud til ekstra omkostninger ved studieopholdet. CBS sender cirka
400 studerende af sted på et Erasmus-ophold hvert år.
www.facebook.com/home.php?#!/profile. Tænk ud af boksen Der er deadline for ansøgning om udveksling i efteråret 2011/for-
php?id=100000960203169 Det er vigtigt at vælge det rigtige året 2012 gennem CBS den 1. december 2010. For yderligere informa-
universitet, som passer til én. Men tion, kontakt venligst Det Internationale Kontor på CBS,
I december vil der i Europa-Huset i København blive afholdt et arran- hvordan? outbound.intoff@cbs.dk
gement, hvor Maria Espersen fortæller om sine oplevelser – følg med - Berlin er en super by med mas- og læs mere om udveksling på
på hendes Facebook-profil eller www.europa-huset.dk for dato og tid. ser af unge, og det er et sted, hvor https://e-campus.dk/intl-office.

Mindeord for CBS OBSERVER (Kræmmerhuset)

elegi
Af Bjørn Hyldkrog,
ansvarshavende redaktør
Jeg layoutede avis i går aftes,
som jeg har gjort så mange gange
tidligere aftenen før dagen, CBS
OBSERVER går i trykken. Det var
helt præcist 119. gang i CBS-regi,
og klokken var som så ofte før på
vej hen imod midnat. Selv om jeg
stadig sad og nørklede gik det op
for mig, at jeg faktisk havde lavet
alt, jeg kunne nå før morgenda-
gens slutspurt op imod trykdead-
line.
Det gik op for mig, at jeg våge-
de. At jeg holdt en god gammel
ven, der lå på sit sidste leje, med
selskab.
Redaktører og journalister er
ikke som søfolk, der kalder deres
skib for ’hun’ og taler om det, som
var det en person. Men ingen jour-
nalist eller redaktør, der gennem
en længere periode har arbejdet
for og med en avis vil sige andet,
end at den har sin egen sjæl og
sin egen personlighed. Helheden
er større end enkeltdelene, og ker-
nen forbliver den samme gennem
alle forandringer. Det er ikke uden
grund, at vi kalder det avisdød.
Jeg vil påstå, at den sjæl og
den personlighed, der blev født i
oktober 1978 som det første num-
mer af Kræmmerhuset, er gen-
kendeligt den samme som dette
sidste nummer af CBS OBSERVER
her i oktober 2010. Avisens sjæl
og personlighed har vokset og
udviket sig gennem dens præcist
32 år på CBS, men det er stadig
samme stemme, der synger sine
sange fra nummer til nummer. I
denne stund giver den det sidste
nummer.
Som redaktionelt uafhængig
avis for CBS har (Kræmmerhuset)
CBS OBSERVER ikke tilhørt
nogen enkelt gruppe på Handels-
højskolen – ikke ledelsen, ikke
medarbejderne, ikke de stude-
rende og slet ikke de eksterne
interessenter. Avisen har tilhørt
alle, hele CBS. Så der var smil på
redaktionen, da vi blev præsen-
teret for ’Join us’ som styrende
princip for CBS’ virke fremover.
Var det ikke netop det princip for
CBS, som avisen havde arbejdet
for fra første nummer? Også selv
om det er en af tilværelsens evig-
gyldige sandheder, at når man
tilhører alle, så tilhører man ikke
rigtigt nogen – bortset selvfølge-
lig fra den til enhver tid arbej-
dende redaktion og det/den til
enhver tid siddende Bladudvalg/
Avisbestyrelse – hvilket kan give
sine helt egne udfordringer hen
ad vejen.
CBS OBSERVER vil genopstå
som webavis. Men man skal gøre
sig det klart, at det ikke vil være
samme sjæl og samme personlig-
hed, der genopstår. Det vil være
en nært beslægtet med samme
navn – et barn velsagtens. Men det
vil ikke være avisen, i hvert fald
ikke Kræmmerhuset.
Fremtidens CBS OBSERVER er
en webavis. Om en webavis på
samme måde som en avis kan
udvikle sig til noget, der opleves
som et besjælet væsen, håber jeg
inderligt. Og jeg ser også frem til
at arbejde for og med dette barn
af CBS’ avis. Men det hører mor-
gendagen til.
I går aftes efterlod jeg en tom
sort ramme til nu i dag, lige før
vi lukker ned og sender CBS
OBSERVER i trykken. De sidste
skrevne ord i denne, den sidste
avis skulle nemlig være:
Tak for alt og farvel, gamle ven.
1
 cbs observer 7 ok tober 2010 25

cbs students klumme

af christian wilkens, ronnie jakobsen og morten geertsen

Nexus har noget i gære

Jagten på CBS Students’ aktiviteter fortsætter
ufortrødent, og i denne uge har vi set nærmere
på vores kære studiecafé Nexus. Det viser sig, at
CBS Students har forbindelse til Nexus, der par-
tout insisterer på at være
torsdagsdiskotek frem for
fredagsbar og med god
samvittighed kræver hele
25 kr. for en non-happy
hour øl. Vi har udfrittet de
to topmænd bag Nexus-
arrangementet: formanden
for CBS Students, Emil
Fuglsang, og direktøren
for Nexus, Christian B.
Sørensen.
Først og fremmest vil vi gerne have klargjort,
hvad CBS Students’ forbindelse til Nexus er,
og om CBS Students har reel indflydelse på de
aktiviteter, som Nexus tilbyder. Formanden for
CBS Students Emil Fuglsang udtaler således:
- CBS Students ejer Nexus. Således kan man
sige, at Nexus ejes af de studerende. Vi har en
konstant dialog med direktøren Christian – og
han styrer arbejdsgangene. Det er han bedst til,
fordi han kender Nexus godt. Men som ejere har
vi selvfølgelig indflydelse på driften af virksom-
Christian Sørensen lægger desuden ikke skjul
på, at det sociale rum og hyggen er noget, der
vægtes ekstremt højt i organisationen. Han
understreger, at de midler, de genererer til
heden. hverdag, bruges på at skabe gode omgivelser,
Det viser sig, at CBS Students har fire repræsent- der til forveksling kunne minde om en café i
anter i bestyrelsen for Nexus. Dette giver anled- indre København:
ning til at tro, at CBS Students høster hele over- - Det, der definitivt adskiller Nexus fra andre
skuddet. studiecafeer, er jo netop professionalismen hos
Den påstand afviser Emil de ansatte og især den nøje udtænkte indretning,
fuldstændig og understreger, siger han.
at:
- På CBS er der strenge Okay, fancy ord som udgifter, hygge og non-
krav til driften af en studen- profit kan man jo ikke rigtig forsvare sig imod.
terbar, og Nexus skal leve Men hvad med fremtiden? Har Nexus noget i
op til dem alle. Derudover godteposen for os CBS’ere?
leverer Nexus Københavns Spørgsmålet kaster Christian ud i en længere
største og mest ambitiøse talestrøm, som vi ikke vil gengive i sin fulde
torsdagsevent, og det er i længde her. I al korthed planlægger Nexus at
sig selv en flot præstation. videreføre en masse af forrige skoleårs mest
I modsætning til normale populære arrangementer. Heriblandt bør nævnes
barer og klubber skal Nexus ikke skabe profit, en række intimkoncerter og Royalicious og
og de prissætter derfor så lavt som muligt. Der Move, hvor upcoming DJ’s får Nexus til at svede.
er ingen steder i Danmark, man kan få to kolde Så ja, Nexus er dyrere end den gennemsnitlige
fadøl for 25kr, gratis entre og store DJ-navne på studiecafé, men man får altså også noget ekstra
én gang. for pengene. Kig forbi og luk op for en fadøl og
tag en hygger med dine medstuderende.
Det er altså professionalismen, der koster i sidste
ende. Dørmænd med muskler, bartendere med Fra nu af kan du følge med i klummen på net-
Tom Cruise-lignende kompetencer for ikke at tet. Snart vil vi se nærmere på CBS Students’ nye
tale om al rengøringen efter hvert arrangement printersystem, ’CBS Students PRINT’.
er ikke helt billige, men altså en nødvendighed. 2

Fingeren på pengepulsen i London

CBS-studerende Simon Bjerrisgaard fik sig en lærerig sommer som financiel intern i London – en oplevelse som han varmt
anbefaler videre
testimonial
Af Simon Bjerrisgaard,
stud.oecon. på CBS
Jeg havde på ingen måde forventet
at skulle på London Bridge denne
sommer, og slet ikke med den
agenda. Sidste år på samme tid sad
jeg i en havestol med en dåseøl
i hånden, og nu går jeg iført sort
jakkesæt og attache mappe med
udsigt til Tower Bridge, Themsen
og Londons finansielle centrum The
Square Mile.
Jeg er ansat som summer intern
i Danske Markets, og i 10 uger hen
over sommerferien har jeg fornøjel-
sen af at mærke pulsen i en af ver-
dens finansielle metropoler – med
rig mulighed for selv at bidrage
til og påvirke de beslutninger, der
bliver taget.
Jeg er tilknyttet Danske Markets’
lånesyndikeringsafdeling, hvilket i
grove træk betyder, at jeg beskæfti-
ger mig med lån af en så betydelig
størrelse, at én enkelt bank ikke må
eller vil stille hele det ønskede lån
til rådighed for klienten og derfor
indgår i et syndikat. Atmosfæren er
professionel, og jeg mærker tyde-
ligt, at det er nogle erfarne og kom-
petente mennesker i det team, jeg
indgår i. Til trods for dette er tonen
meget uformel, og mine kolleger
har overskud til at berette om deres
syn på markedet og til passioneret
at videregive af deres erfaring.
I denne sammenhæng er det
yderst inspirerende at være i
London, for det er tydeligt at
mærke, at nogle af de faglige udfor-
dringer, mine kolleger har stået
over for, er mere ekstreme, end
hvad man kunne opleve andre ste-
der. I London, som man kan fristes
til at kalde en af kapitalismens høj-
borge er der bare flere variationer
og på mange måder mere kulør i
de arbejdsopgaver, som mine kol-
leger har været igennem. Det giver
derfor et ekstra kick, når de folder
sig ud i faglige diskussioner.
Ren kompetencegevinst
Ud over analysearbejde har jeg
været med til at udfærdige præsen-
tationsmateriale til mine kollegers
klientmøder. Det kan være alt fra
en generel market update af låne-
markedet til en specifik gennem-
gang af vores foreslåede setup af
syndikeringen og dens betingelser.
Da jeg ikke har erfaring med syndi-
kerede lån fra hverken uddannelse
eller studiejob, har jeg udvidet min
faglige horisont væsentligt, især
inden for Corporate Finance. Det
har været en øjenåbner for mig at
se, hvordan de kendte teoretiske
redskaber og begreber bliver brugt
i praksis på andre måder end de
mest oplagte.
Undervejs i mit forløb har jeg
som en del af mit job haft løbende
kontakt til mine kolleger i andre
afdelinger. Det har givet mig et
større overblik over, hvilke afdelin-
ger der laver hvad, og hvor jeg selv
har lyst til gøre karriere fremadret-
tet. Af to omgange har jeg arrange-
ret møder med ledere og medarbej-
dere i de afdelinger i København,
jeg fandt interessant, og har på den
måde skabt et rigtig godt netværk
internt i banken.
Oven i det har min tid i London
udvidet min begrebsramme for,
hvad bank- og finansieringssekto-
ren er, og hvilke muligheder den
har at tilbyde. Det vil uden tvivl
gøre valget af min fremtidige kar-
riereretning lettere, og jeg kan
derfor varmt anbefale studerende
med interesse for finansiering
at udskyde havefesterne til efter
studiestart og i stedet udnytte de
omfattende muligheder, der ligger i Der var dømt London, Big Ben og The Square Mile for CBS-
et internship. studerende Simon Bjerrisgaard, da han tilbragte sommeren som
2 intern i Danske Markets’ lånesyndikeringsafdeling.
 26 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Intet SU-loft = bedre forhold for de studerende?

debat
Af Emil Fuglsang,
formand, CBS Students
Har du et studiejob? Så er du sandsynligvis
klar over, at der er grænser for, hvor meget
du må tjene, når du modtager SU. Sammen
med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil
VK-regeringen nu fjerne denne grænse. CBS
Students byder forslaget velkomment, men
understreger, at sagen ikke er så enkel, som
politikerne ønsker at fremstille den for de
studerende.
8.138 kr. Det er det beløb, vi må tjene
om måneden under det nuværende SU-loft.
Det er ikke intentionen med SU-loftet at
begrænse vores rådighedsbeløb, men snarere
at regulere vores adfærd: Man ønsker, at stu-
derende arbejder mindre og læser mere og
dermed kommer hurtigere og dygtigere igen-
nem CBS-møllen.
Men med for få undervisningstimer og for
lidt feedback finder mange CBS-studerende
det nødvendigt at udfordre sig på arbejds-
markedet. Det er et personligt valg, som den
enkelte studerende træffer. Dem, der vil og
kan arbejde mange timer om ugen, tvinges
således ned i timeløn, hvis de stadig ønsker
at modtage SU’en.
Som CBS-studerende tror vi ikke på en
sådan adfærdsregulering af den enkelte
studerende. Det er i CBS’ernes ånd at søge
forskellige udfordringer ud over uddannelsen,
og vi tager derfor imod det nye forslag – dog
ikke med kyshånd. For der er problematik-
ker i forslaget, som YVKO-partierne stiller.
Hvis loftet fjernes, øges presset på de
studerende i de enkelte virksomheder/
organisationer for at arbejde mere. Normen
for et studiejob kan stige fra de nuværende
15-20 timer om ugen til et niveau, der vil
være svært at matche med fuldtidsstudier. De
studerende, der er afhængige af studiejob-
indtægten, vil være nødt til at acceptere læn-
gere arbejdsuger for at få et ønsket job, og så
bliver det pludselig svært at gennemføre på
normeret tid.
CBS Students ønsker, at valget overlades til
den studerende. Man må selv bestemme, om
man vil arbejde meget, og selv bedømme, om
det kan betale sig i forhold til andre alterna-
tiver. Men vi ønsker også, at vi som studeren-
de både kan få relevante studiejobs og stadig
følge vores studier.
Så politikerne må komme med en mere
nuanceret plan for, hvordan vi sikrer os mod
inflation i studenterstillingernes timenormer.
Ikke fordi de studerende er dumme, eller
arbejdsgiverne onde. Men fordi vi som sam-
fund har en interesse i, at de studerende, der
kan og vil arbejde, får lov til det, uden at det
rykker ved mulighederne for at kombinere
normeret studietid med studiejobs.
Løsningen på dette problem ligger ikke
lige til højrebenet, hvorfor dette forslag også
lugter mere af en jagt efter de studerendes
stemmer end en reel forbedring af vores
vilkår. Og DI (Dansk Industri) forsøger for
eksempel samtidig at dirigere politikerne
i mål med et forslag om en forkortelse af
SU-perioden, så vi ikke kan undgå at skynde
os igennem uddannelsen.
Det hænger ikke sammen. Og der skydes
helt forbi mål, når DI og regeringen fremfø-
rer deres forslag samtidig med, at de prokla-
merer, at fremtidens velstand skal bygges på
viden.
Hvis vi skal blive kloge og godt rustet,
kræver det tid – ikke stress. Og så skal stu-
diemiljøet være en medspiller, der muliggør
både fordybelse i studierne og udfordrende
opkvalificering på arbejdsmarkedet. 2

Folketingskandidatur og CBS-forskning uforenelige?

debat
Af professor Caspar Rose,
Center for Corporate Governance
Da jeg for nyligt er blevet valgt som fol-
ketingskandidat for Liberal Alliance i
København, kunne det være relevant at
spørge, om man derved fortsat kan udtale sig
som uafhængig ekspert på CBS.
Det er klart forskningens fornemmeste
opgave at være uafhængig af partipolitiske
forhold og så vidt mulig formidle viden,
frem for holdninger. Der har været adskil-
lige eksempler i historien på, at professorer
er blevet valgt til Folketinget samt beklædt
ministerposter i både borgerlige og socialde-
mokratiske regeringer.
Da en række forskere på CBS oftest citeres
i pressen, kan det således være på sin plads
at spørge, om der kan være nogen interes-
sekonflikter, hvis man som forsker udtaler sig
om et partipolitisk emne. Det er min vurde-
ring, at man ikke som forsker kan udtale sig
om et partipolitisk emne, hvis man formelt
set er opstillet som kandidat for et politisk
parti og samtidig har en forskningsmæssig
interesse i emnet.
I Liberal Alliance, har vi især fire mærke-
sager; lavere skatter, højere vækst, en mere
effektiv offentlig sektor og mere personlig
frihed til den enkelte borger.
Mit eget forskningsområde angår corporate
governance, der koncentrerer sig om, hvorle-
des man kan sikre, at ledelsen i private børs-
noterede selskaber varetager ejernes interes-
ser. Dette kan blandt andet ske ved aktieinci-
tamentsprogrammer til ledelsen, koncentreret
ejerskab, bestyrelsessammensætning og den
juridiske beskyttelse af aktionærerne.
Jeg er i sagens natur ikke ekspert i nogen
af Liberal Alliances mærkesager og udtaler
mig som repræsentant for holdninger – ikke
videnskabelig viden.
Det er dog vigtigt, at der stadigvæk er
plads til forskere i den politiske verden, da
det vil være katastrofalt, hvis forskere ikke
kunne deltage i den demokratiske proces på
lige fod med alle andre vælgere.
Der er en markant underrepræsentant af
forskere i det politiske liv, hvilket kan være
et problem, eftersom forskere i højere grad
evner at føre en saglig diskussion af politiske
emner.
Det afgørende må være, at man ved hvil-
ket kasket, man har på, når man udtaler sig
som ekspert, således at det er helt klart for
omverdenen, om man udtaler sig som eks-
pert eller politiker.
Når det er sagt, er det værd at understrege,
at forskerne på CBS repræsenterer en stor
portion af viden, så det vil være ærgerligt, hvis
ikke en del af denne store viden om erhvervs-
livet forhold, blev omsat til politisk handling.
2

Mangel på CBS-studerende i politiske organisationer

debat
Af Maya Kazarian
Når det drejer sig om at sidde for-
rest i auditoriet, tage ivrige noter
og læse flittigt til eksamen med
håbet om at score et 12-tal er CBS
studerende mere end motiverede.
Men hvad de studerendes aktive
engagement i frivilligt arbejde i
politiske organisationer angår, erfa-
rer jeg, at alt for mange er passive.
Jeg må indrømme, at jeg har
lidt svært ved at forstå, hvorfor så
mange forholder sig passivt til – og
ligefrem fravælger at lægge noget
af deres tid i – frivilligt arbejde.
Det er mit indtryk, at de fleste stu-
derende hellere vil bruge tiden på
noget andet og satse på et studie-
relateret job.
Hvad mange glemmer, er, at der
er en del goder knyttet til det frivil-
lige arbejde og at det kan være en
rigtig god investering i fremtiden.
Det er nemlig en god ide at enga-
gere sig i frivilligt arbejde.
Siden jeg startede som frivillig
hos Den Danske Europabevægelse,
der går ind for europæisk samar-
bejde og styrkelse af EU debatten,
har jeg fået øjnene op for, hvor
meget det frivillige arbejde kan
være med til at udruste én både
socialt og fagligt. Ud over det, at
man kan etablere et internationalt
netværk, får man også afprøvet sig
selv i nogle uvante situationer, og
det er automatisk med til at skærpe
ens kompetencer og personlige
udvikling.
Igennem det frivillige arbejde
kan man netop udvikle kompeten-
cer inden for ledelse, kampagne-
mageri, koordination etcetera og
omsætte praksis til teori. Samtidig
lærer man en masse nyt og får
en bredere viden om forskellige
emner, som man vil kunne bruge
på studiet.
Et eksempel er min deltagelse
i konferencen den 3. september
2010, afholdt af blandt andre
Europabevægelsen, om ’Nationale
mediers dækning af EU’. Emnet var
ikke blot interessant og relevant
for, hvad jeg studerer, men jeg
formåede også at tilegne mig ny
viden, der satte mit studium i et
bredere perspektiv. Hertil bidrog
ikke mindst, at jeg mødte flere inte-
ressante oplægsholdere med mar-
kante holdninger.
Jeg kan kun opfordre alle, der
har tid og overskud, til at del-
tage i frivilligt arbejde. Der er rig
mulighed for at få indflydelse på
de aktiviteter, der interesserer én
og blot ved at afsætte et par timer
om ugen, kan man være med til at
skabe en helt anden ramme for et
meningsfuldt virke og oplevelsen
af, at man gør en forskel. Til gen-
gæld får man et netværk og mange
værdifulde erfaringer. Erfaringer
som kan komme én til gavn i et
fremtidigt job. 2
 cbs observer 7 ok tober 2010
Farewell summer we hardly knew you. After a
month long sabbatical with my little family in
the summerhouse it’s back to work again. Having
replenished myself doing nothing but playing with
Baby Frida and doing some serious relaxing I’m
all charged up and ready for my full fall lineup –
new internship, new instructor gig and hopefully
the fulfillment of my language requirement ( Ja
tak!) all while chasing after a newly mobile, crawl-
ing Baby Frida.
As the seasons change so do my responsibili-
ties and I make the transition from student Dad
to intern Dad. Oh I’m still a student at CBS (and
Studieskolen Language School), I’m just in an
internship semester. In the fifth semester of my
study in Information Management students are
given the choice of studying abroad for a semester
or finding a relevant internship.
As I am already studying abroad I chose the
latter option. So from nine to five I’m a working
man as a strategic intern for Spoiled Milk, a web
development agency, writing copy, making coffee
and laying out information architecture for web-
sites and mobile apps. Although I’m a working
CBS OBSERVER
Nr. 7 2010 1 3. årgang 1 ISSN 1903-4091
Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg
Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779
Fax: 3815 3964
E-mail: red.observer@cbs.dk
CBS OBSERVER går on-line mandag den 25. oktober 2010
Debatindlæg og artikler modtages på red.observer@cbs.dk
Annonceekspedition DG Media,
St. Kongensgade 72,
1264 København K
Tlf.: 7027 1155
bill’s baby blog
by william tyl ander III
man I still make the rounds on campus once a
week, forming (or warping) fresh young minds as
an instructor in a workshop for first year bachelor
students.
Several weeks into my new schedule and
already I’m a little weary. Spending a full day
at the office doesn’t mean it’s all rest and relax-
ation when I’m back home. As Baby Frida has
now learned to crawl and sit up she can entertain
herself for longer stretches of time. That doesn’t
mean that she doesn’t need a parent at the ready
with a watchful eye and an entertain-
ing mood.
Her opportunity to make trouble
has spiked with her new found mobil-
ity. Now every item set low on a
bookshelf is hers to destroy and every
This is the final issue of CBS OBSERVER
bit of furniture a potential hazard. CBS OBSERVER returns on-line october 25th
This means there’s no time to unwind
with a glass of wine and the evening Stay informed on http://cbsobserver.dk
news. Much like my days, our eve-
nings are jam packed with activity as
they’re filled with entertaining and
Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Bjørn Hyldkrog
(DJ), redak­tions­sekretær: Jørn Albertus (DJ). VIP-redaktør:
Per Durst-Andersen, TAP-redaktør: Trine Madsen,
Studenterredaktør: Fie Tiedt & Thomas Edvardsen.
CBS OBSERVER: Avisen udgives ikke længere ni gange
årligt og sendes ligeledes ikke længere til studerende,
ansatte på CBSog eksterne interessenter. CBS OBSERVER
starter op som webavis på mandag den 25. oktober.
Kan læses på http://cbsobserver.dk
Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt
uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journal-
istiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’
officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.
Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen.
Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant:
Jens Gammelgaard. TAP-repræsentanter: Stephanie Hadler
og Henning Brakner. Studenterrepræsentanter:
Nicki Brøchner Nielsen og Henrik Jensen (CBS Students).
27
feeding Frida, maybe Mom and Dad sitting for a
quick bite together before bath and then bedtime.
On the home front, Mom, still on her year-
long maternity leave, has her hands full with our
cheeky little one-toothed wonder. Teething hasn’t
been an especially tough time when compared
with Baby Frida’s normal antics but it has exposed
new risks.
Despite having a treasure trove of infant delights
designed to mesmerize and stimulate growing
minds Baby Frida’s favorite toys are magazines.
One could say she’s a passionate media consumer
with the speed and hunger with which she tears
into articles. Unfortunately I don’t think she’s
absorbing any content save for the shredded
remains that Mom and Dad fail to fish out of her
mouth.
She has thankfully also begun to sleep through
the night more consistently but there are still
the early morning wake-up calls. One advantage
for me is that I don’t need to set an alarm to get
ready for work. So our pre dawn ritual of feed-
ing, changing and playing has to be combined
with Dad’s making lunch, shower and shaving
before it’s off to the rat race. To prepare for these
pre dawn adventures means it’s early to bed for
early to rise. And contrary to the old adage I’ve
not noticed any improvements in my well being,
finances or wisdom.
This addition of my column marks the end of CBS
OBSERVER’s printed edition. For you, dear read-
ers, that means no more newsprint cluttering your
letterbox. For me it means this column turns into
what it was always intended to be, a blog.
Next month Bill’s Baby Blog will make its right-
ful digital incarnation at home on the on-line CBS
OBSERVER. Stay tuned for more frequent posts,
pictures, links and of course stories from the
ongoing struggle of one student turned dad, bring
up baby at business school.
1
cbs observer
1
Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-
frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og
debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts
proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-
beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig
intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.
Kontrolleret oplag 18.610 stk.
i perioden 1.7.08 - 30.6.09
Oplag dette nummer: 23.000 stk.
 28 i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

NGO-doorways to the alternative thesis writing

Have you ever thought of writing your thesis with an NGO? Thats what two master students did with the Danish sustainable
forestry organization Nepenthes. In the process they got experience with field research on a trip to Honduras

trompettekst some insight into

By Naza Zhurtanova and Judith Bücken
MSc BLC, Business & Development Studies
Copenhagen – New York –
Houston – and finally, here we are:
Tegucigalpa, Honduras. Not for
long though – soon afterwards we
continue by bus to our final desti-
nation, namely Olanchito.
Where in the world is Olanchito
and what can two CBS Msc BLC
students possibly be doing there?
Field research for our Master’s
thesis! We collected our data while
staying with families in the two
small village communities of Piedra
Blanca and Paletales, places with
no electricity, with showers behind
bushes and dump toilets. A truly
local experience!
Getting to Nepenthes…
It all started at the matchmak-
ing event at KU Life last year for
students of Development Studies
aiming at getting a job within
development after graduation. This
is where we met André Mildam
from Nepenthes – the project coor-
dinator of the Sustainable Forestry
Management Project in Olanchito.
Soon afterwards we were sitting
in the office of the Danish NGO,
talking about possible topics of
research that would be of inter-
est to us but also of benefit for
Nepenthes. We realized that this
was a great opportunity to do a dif-
ferent kind of research by traveling
to a developing country and get-
ting real local experience, and we
took it.
The topic of NGOs and their
work in the development process
has mainly been absent in the cur-
riculum of the MSc BLC – Business
and Development Studies, which
primarily focuses on the private
sector. So writing our thesis with
an NGO was a great way of getting
their work.
…and finding
our topic
“There are certain
topics that are missing in the pro-
gram curriculum and you have
not learnt about them during your
studies here? Then put them in
your Master’s thesis!” one of our
teachers at CBS once said to a
student who criticized the study
program for lacking discussions
on certain aspects of development.
We followed that advice: our field
research and thesis focus on gender
mainstreaming within development
projects, a topic not touched upon
in our curriculum.
The different organizations and
companies at the abovementioned
matchmaking event had expressed
that what counts most for getting
a job within development is the
hands on experience that students
have obtained in developing coun-
tries. Gaining the trust of the locals – an important part of our field research: Naza Zhurtanova plays hangman with
We saw doing field research in the kids at the village school.
Honduras as an excellent opportu-
nity for us to make ourselves more played with the kids and had a are doing. But the people in the project personnel who provided
attractive for future employers, but plate of beans and tortilla for din- villages are very nice, kind and us with useful background infor-
also to make the process of writing ner with them sitting in the dark- welcoming and we managed to mation and were able to give us
the thesis a more interesting and ness with some candlelight. For establish quite a few friendships practical advice for our fieldwork
unique experience for ourselves. a few weeks we merged into the with them. in the villages. They found us two
village life and got to know a world families to stay with and one of
The real completely different and discon- Writing your NGO-thesis their agronomists accompanied us
Honduran experience nected from our own, and what Writing your Master’s thesis with an during the first week of our stay in
Ethnographic methods and partici- had been discussed in numbers, NGO means that you will have to each village, which made settling in
pant observation had been the key figures and academic articles about adjust your research to their expec- and getting to know the people a
words of our readings about data poverty and development in our tations and spend some additional lot easier.
collection methods. During our study program started to turn into time on preparing for meetings,
stay in Paletales and Piedra Blanca reality for us when listening to making a presentation, writing a Go for it!
we experienced first hand what people’s life and family stories. report about your findings etcetera. So, all we can say is: go for it! If
it means to practice participant Our time in Honduras has not But you get something extremely you feel you want to challenge
observation: informal conversations always been easy: the process of valuable in return which should yourself and do something different
with women over a cup of coffee at observing in a local village can be not be underestimated when doing in your Master’s thesis, if you feel
their place while they were busy in very exhausting as you have to be research abroad: a partner who like grasping ‘real life’ in develop-
the kitchen, in their vegetable gar- ready to collect data at all times. knows the local context very well ing countries and want to get com-
den or while collecting fire wood Be prepared to be the center of and is able to provide you with pletely new insights, then why not
turned out to be the most valuable attention for the time of your stay: local support. choose an NGO and write about
sources of data for us. everybody will be very curious to Thanks to Nepenthes we got a one of their projects?
We went to church with them, talk to you and observe what you lot of support from the Honduran 2

Surrounded by kids everywhere we went: here they are proudly showing Naza Zhurtanova Always under observation: Judith Bücken tries to take field notes while the kids are celebrating
their swing in the banana trees. around her because someone just brought them some mango from a neighboring village.
 cbs observer 7 october
foreign affairs
By Sebastian Schwolow
CBS’ International Club was born
out of necessity. In 1997, Associate
Professor at the Department
of International Economics
& Management, then PhD-
student, Can Seng Ooi and Snejina
Michailova, then an Assistant
Professor, decided that the non-
Danes on CBS’ faculty needed a
platform where they could share
experiences and help each other
with issues ranging from Danish
culture to taxes.
- Foreigners in Denmark and at
CBS have their special needs. We
have to learn what is taken for
granted in this country, Can Seng
Ooi explains.
Since then, the club has been
meeting regularly once a month
for dinner or other joint activities.
The different arrangements are
announced through the club’s mail-
ing list – The International Club’s
heart and single thing that keeps
all of its 235 current members con-
nected.
Once an activity has been
announced, it is up to those with
the time and inclination to sign
up for it. Attendance to different
events fluctuates between five and
60 people – peaking at last year’s
CBS-sponsored Christmas lunch
where 80 people showed up for the
celebration.
Easy to join
Club concepts often come with a
‘members only’ attitude, and as a
specifically International Club one
might be led to think that it’s for
foreigners only.
- Not at all, says Can Seng Ooi
and stresses:
- We want internationally-minded
people, not non-Danes. We love
Danes, that’s why we’re in Denmark.
And they’re more than welcome to
Expats on CBSshare
https://cbsshare.cbs.dk/hr/
international%20staff/Pages/
default.aspx
Playground asylum for CBS minors
Social entrepreneurship course-students got practical right off the bat
charity
By Rikke Lund Hansen
MSc student at CBS
On the first day of class on the MSc
elective, Business Plan Writing for
Social Enterprises, students were
set the task of conceiving and
CBS’ Social Entrepreneurship minor
The Business Plan Writing for Social Enterprises elective is part
of a Minor program in Social Entrepreneurship and Not-for-Profit
Management, which is being offered for the first time this semester.
For more information on this, see http://www.cbs.dk/forskning/
institutter_centre/institutter/cbscsr/menu/undervisning/menu/
minors/menu/s_ent_minor
2010
CBS expat networking
CBS has an International Club. This is not the cigar-smoking-whisky-slurp-
ing-leather-armchair type of club. In fact, it’s not much of a physical club at
all. This club is a network – no more and no less
join as they can teach us a lot.
Above all the members network
each other. This is especially rel-
evant for new international arrivals.
Attending the club meetings will
connect them to a network of use-
ful knowledge and people with
similar backgrounds.
- When someone joins the club,
they are sure to meet other people
very quickly, Can Seng Ooi says.
CBS International Club meets
for its networking activities once a
month. The meetings can be over
dinner, but they also take the shape
of afternoon talks, excursions or
picnics. And all members are not
only free, but even encouraged to
arrange their own events and invite
people through the mailing list.
Last but not least, the club is
also something of a grapevine. Lots
implementing a social entrepre-
neurial group project in just seven
days. The students, who came from
widely different CBS study pro-
grams and all corners of the world,
had free reigns in deciding on the
type and scope of the project, as
long as it had a social impact and
could be implemented in the allot-
ted time.
29
Some of the girls of, or associated
with CBS’ International Club –
from the left Beatriz Morgan, Rikke
Kloch, Magali Gravier and Monica
Musial.
they can opt out by writing to her.
Danish staff or students who
want to join can simply send a
mail to intclub@cbs.dk and sign
up. So if you might be interested
in joining, keep that email address
close-by.
- The reason it has worked so far
is that we kept is simple, says Can
Seng Ooi and explains that mak-
ing the club ‘a public thing’ would
make it too formal an institution
and raise the cost of coordinating
its activities.
Diversity grapevine
One of the newest members,
Brazilian Beatriz Morgan joined
the International Club in 2010. She
enjoys the opportunity of meeting
different ideas and cultures at club
events:
- The club’s rich diversity gives
me pleasure, she says.
Monica Musial from Poland,
Study Secretary at the International
Politics and Business Program, also
joined in 2010. She appreciates
the social aspects of being a club
of people hear a lot of things and on the Internet is quite difficult. member:
news spread fast The club is hard- - I have attended a lot of interest-
‘
within the club. ly represented ing events organized by the club
online and find- and most importantly, I have met
Hard to find I appreciated going to a
ing it by Google- amazing people, is her slant.
The International
dinner with the Club, which magic is near- Finally, Associate Professor
Club has no was probably my first din- impossible. Magali Gravier came to Denmark in
formal member- ner in town after I moved to Rikke Kloch 2007. Though today she is no lon-
ship policy, not Copenhagen. But the club is works at CBS’ ger an active member of the club,
even regarding not just about going out for HR-department she recalls when she first joined:
employment at dinner or ‘get-togethers’. It’s and is one of - I appreciated going to a dinner
CBS – anyone also about circulating the two that with the Club, which was prob-
can join, be they information. administer the ably my first dinner in town after I
staff or be they International moved to Copenhagen. But the club
PhD-students. Beatriz Morgan Club mailing list. is not just about going out for din-
The only formal She explains that ner or ‘get-togethers’. It’s also about
Department of Operations
requirement is by default, all circulating information.
and has always
Management new international Whether by word of mouth or
been that the CBS employees through the mailing list, people
club’s lingua franca be English. But are added to the mailing list. If share what they know – and along
while joining may be easy – and then they do not wish to receive with the company, that’s what the
free, finding the International Club the club’s updates and invitations, club is all about. 1
One group consisted of Louise
Kaspersen, Sara Folkmann Ipsen,
and Rikke Lund Hansen (article
author) , who decided to aim as
high as possible: they wanted to
help children in Danish asylum
centers. So they got in touch with
the Danish Red Cross to find out
where the need was greatest.
They chose the daycare center
at the Red Cross asylum center at
Sandholmlejren, and through inten-
sive ’footwork’ secured donations in
the form of American football equip- From the left the article’s author, Rikke Lund Hansen, Susanne Krüger
ment (from Stadium Fisketorvet), fra Dansk Røde Kors/Sandholmlejrens børnecenter, and social student co-
and various toys and drawing entrepreneurs Louise Kaspersen and Sara Folkmann Ipsen.
articles (from Bog&Idé in Nørrebro
Bycenter and Arnold Busck). to hand over the donations, which to the luxury of all-new toys, by
On the Wednesday, the three were happily received on behalf Susanne Krüger from the daycare
students drove to Sandholmlejren of the children, who are not used center. 2
 30 i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

also covered during this period,

anglo timeline
including the student guidance
helpdesk, CBS Sports, the Globe
By Chris Day

9
programme and the developments

r H U S E T 2 0 0
3
at Porcelænshaven and Kilen.

e
E R March 2007 saw the arrival of

m
E M B

m
The winds of change sweeping d e c Sebastian Schwolow with an article

æ
a v n

r
E n h

k
across the information industry about the Strategy, Leadership and
y priced
i k ø B
E n
have finally made their way to
d highl ø j s
k o l Organisation programme. Still on
n l s h ------------

ained a
d E ------------------------------
Dalgas Have. The final printed h a n ------------------------------ the team to this day, Sebastian
------------------------------ g
nt f o R -----
i
--------------- n
a
------------------ livi oo
sist on
m
s ------------------------------
edition of CBS OBSERVER is nigh a v i s Waterl----------------- is the longest serving English
y , poorl
------------------------------ ents who in
------------------------------
------------------------------ xchange st
ud meets it
School------------------------------------------------------------
----------

n e ss
w
----- n
and the switch to the online CBS ---------- e si Language student journalist in
o
-----
----- r u -----
---------------
can offe tional B
-----

Worn d ------------------------------ interna----------------------------------------------------------

------------------------------ r
------------------------------ the best CBS
uch bette
a large
offer m mpared
OBSERVER upon us. With this in ------------------------------ s ----- tments
the paper’s history. I began my
-----
-----
----- ------------------------------ is sometime
----- o rt a g e, even------------------------------------------------------------ s i n
ese apar
g th nditions and facil e better reno-
ities. Co
----------
------------------------------ at a high ren
t sing sh ------------------------------ nt ho
u co
loo, they
ar
laundry
-
mind, we bid a fond farewell to ------------------------------ n’s hou------------------------------------------------------------ stude to Water equipped with own contribution to the paper in
s enhage
cess
------------------------------ g condition
g with ac
ny Xion d
ith Cop------------------------------------------------------------
----- By JohnAndersen vated an e of charge,
n d fast
Poor livi d w fre -line an
n te cilities
the English language section of the wn. Co----- nfro --------------------------------------------- Photo:
M or te n fa
to a fix
ed te lep ho ne
tion. October 2007 with an article about
downto ------------------------------
------------------------- Internet
connec
CBS
paper. ------------------------------ ere is no oice for loo are trying to learn Danish as a foreign-
Copenh Not m agen? Th at uch Ch er
und of ing in W t
Slum in a compo part- dents liv conditions, bu
What began as an acorn way or ly
rm for
better te ished student
furn g, m
-a
us ty smell
The stu
un happy
with th
w
e
ith the shab to
biness er. Ludewei Mulders and Ridhima
po a stron ase, kit- can live ar e close
back in 2001 blossomed into a men ts w ith
g around
the sta irc
up to 30
th ey
lingerin renovated for ed toilets an ol, live slap-ba – most impor-
d expens
e. Th ey
ng in th
e m dlid e
Kapur also joined at this time as
t siz scho d
chens no broom-closet agen an her.
medium sized oak tree accounting d
years an six people.
by s at
of Co pe nh
have ea
ch ot
tantly – wanted to, the al ren-
student
s the English language contributions
shared ndition
e the co ted on du
for about a fifth to a quarter of the These ar artments, situa own
lo o Ap in do w nt co
If they
ul d complain nes LO i
as indivi
jer .
expanded notably to include a
Water
Kongev
ej 7
20 exch
an- ugh Le to the law r,
ters thro cording
paper’s total content. Looking back Gammel en. More than
ag
Copenh s at CBS shar
e four Hoveds
taden ac
ns eq uences
of this,
r CB
howeve
S. The wider variety of topics.
ge stude
nt The co strous fo to lod-
over nine years worth of stories, apartm
ents ther
e.
erpriced
would
school
be disa
se acce
could lo ange students
ss
Exchange student Rahul
Pa r and ov low-rent. ch
for 80 ex cluding Gam
mel
a small band of English language Und er
ou ld
Slum sh the case eithe
at least
be
r. Th e stu -
a
gi
ne
ng
xt
s
se m ester. In few other resi-
j 7 and a by the
Bhatnagar from India became the
5 fo r e Ve ne d
’t 24 Kong ds ow
student journalist brothers and That isn paying DKK 2. 0 for a
dents ar
e
d DKK
3.37
ding
mpoun
dence co ord, Waterloo
dl
Apart-
ird of CB
S’ newspaper’s first columnist with
room an – that’s inclu same lan ts for one-th artments.
shared
sisters have strived to write stories singl e ro
d
om
lig
there
ht. on th e
m en
ta
ts coun in shared ap
l ca pacity ho us in g marke
t a series of witty reflections on
heat an en t to ral, the is not
e apartm e, the In gene in Copenhagen erna-
with a strong international slant but Using th as an exampl
second
flo or
K 15,720 r
- he at
for stu de nts
. There
are no
re al alt
agitated
the peculiarities of Danish life.
s pay DK - pe just tight had. CBS has
of interest to all of CBS’ disparate student icity included
and ele
ctr
r a 98 sq
uare-m
eter, fo
ur-
few faci-
tives to
be
d bette
more an and the school t-
nt-housi-
r stude does a Stories during this period included
th fo ve ry fo r
mon ent with y recent apar
stakeholders. ar tm
room ap no trace of an
d Bente
ng fo r years,
quire an
d fu rn
lot to ac exchange stude It is also
ish
nts various focuses on programmes
lities an rding to r at r .
n. Acco ments fo building fund a really
renovatio who is a law
sen, vedstade
ye
n, an through
its
onsors
for and students, as well as a look at
Launching the Cornet Kristen
Lejerne
orga ni
s LO i Ho among other
za tio n that
rent er s an d helps
trying to
lar ge
find sp
dorm in
Frederik
sberg.
1 the Exchange Crew and the CBS
presents rights, the
tasks re
After years of including the occa- ensure
al
their leg the whole apar 0
t-
ornet - Learning Lab.
rent for
e CBS C
00
DKK 3,

sional English language story in

monthly ld be around
ou
ment sh and electricity. art- Read th14 and 15
at ed ap
p a g e s
The last reveille
plus he ar
other sh
Room in ed by CBS, on sgade,
the CBS Kræmmerhuset as it then ovid
ments pr d and Torden
skjold
20
overlook
-
oulevar
But - 19-
r level. nalia
was, the official launch of the CBS ovides
rooms
with a
vi ew - Åb
are price
d at sim ila

-18
perso September 2008 saw the launch of
nts trul
y pr - 17
Cornet in February 2001 was the S stude debat the CBS OBSERVER in its present
6-7
ts.
ional CB artmen 16
by 84 internat below the ap csr -
used -c lu b
brainchild of 22 year old inter- erloo co
mplex
The Wat kes and the gu
ests of
the strip
ikfor
sknin
g - 9 form. With the whole newspaper
ing the
la
polit
national CBS-student Joel Malan ngsel
- 4 krim inering getting an English name the sepa-
træ
)s fo rmidlere Kønsdis
from Western Australia. Joel felt it HA (kom ngsverde
nen er
stadig do
e i de ak
mi-
a- rate concept of CBS Cornet was
munikat
i- Forskni ænd. Jo højer
was about time that the growing nsfabri
kken højskol
ens kom ejs gen-
lvv neret af
m
, man ko
m m
e grader der. CBS ligge ige
er, jo
r lidt dropped, though not without giving
Porcelæ
Handels er nu ha taget demisk
helorer . Vi har stude-
r er sn itl
number of international students lketinge
valget un
t
der Fo
ber lejea
fta-
onsbac
dann els en
nem ud ren - både på
de
et og af over un
inde
færre kv rsiteternes ge
ive
nnem
fordel,
indernes lledet
a good old college try at becoming
Finansud primo novem for to tu ng til kv bi
tempera levelse af studi en. ford eli e, at
arriving at CBS had their own little godken
len mel
dte
lem FU
HU og
n tid
CBS
ligere rendes
s
op
en ga gement
i højskol
rn e
køns
men ik
ke nok
det sam
til at sig
me her
- selv Sp
rog
the papers’ name.
r på de dere de ge ikke er
ik. r sig, at det på
corner of the paper that was for- bygninge Porcelænsfabr højsko-
ge
Kongeli en er i gang, og mærkbart
Det vise sig - så længe er som
engage
rer
an den måd
e Alexander Bode shone briefly
ng s er
Indretni sel lette søger at e ell
ever English. lens ak
utte træ
ember
ng
HU
2004. FU u et pro-
endn
den en
formidler
e. during this period with articles
fra sept m ed
After receiving a big ‘thumbs up’ komme
i gang
about flat hunting in Copenhagen
5
jekt.
from editor Bjørn Hyldkrog, Joel CBS Cornet’s greatest hit! The one and as well as covering the ongo-
began the CBS Cornet’s contribu- only time the English language section ing international housing crisis at
tion to campus news with a story managed to hit the front page. CBS. Full time MBA student Thuli
about the integration of interna- Skosana took over as resident
tional students at CBS. That first columnist with her “Am I paying

The life and times

story from 2001 was to be a recur- for this?” wry cross cultural take
ring theme over the next nine years on a South African living in the
and will probably continue to be Copenhagen suburbs studying a
so, following the slow but steady full-time MBA at CBS.
improvements on that front. Bringing us fully up to date,

of the CBS Cornet

For the first four years of the
CBS Cornet, the English language
writing duties were carried out by
just one student journalist at a time.
Joel Malan, Danish Rikke Jensen,
then Joel Malan again, and finally
Johnny Xiong led the CBS Cornet
right the way up to 2005.
For the most part, the overriding
theme of their stories were ones
relevant to the constant stream of
exchange and full degree interna-
tional students that came and left
CBS. These included the Danish
teaching style and grading system,
the lack of foreigners in student
politics, the lack of help for full
degree international students, the
difficultly staying in Denmark
and finding a job after graduation
and the Danish weather. Regular
‘Welcome to CBS’ guides were pub-
lished, with stories on CBS’ inter-
nationalisation policy and efforts to
This is the final issue of CBS OBSERVER
CBS OBSERVER returns on-line october 25th
Stay informed on http://cbsobserver.dk
William Tylander III arrived onto
the team in February 2009 with a
sharp eye and even sharper pen,
adding quality and insight with fur-
ther coverage of the ongoing CBS
housing problems, as well as stories
on COP 15 and CSR. Bill took over
It was the best of times… and it was the last ten years. Kræmmerhuset as columnist himself in February of
this year with his “Baby Blog” on
first became an active participant in CBS’ internationalisation strategy the bitter sweet experience of being
a student at CBS... and a foreigner...
by way of a suggestion from an international student. Since 2005 the and a Dad.
English language content of CBS’ paper has been a steady 20-30 percent Keeping it international
Looking back over the nine years
increase student housing receiving to the front page as the paper’s were amongst the student journal- worth of English language con-
a lot of attention. main headline. This occurred in ist team that continued to write tributions to the paper from a
December 2003 when Johnny internationally focused stories in small number of dedicated student
Hitting the front page Xiong described the living conditi- English. As well as the by now journalists from around the world,
Perhaps the greatest moment in ons of international CBS students usual topics, articles were also writ- the recurring themes are obvious.
CBS Cornet’s nine year history being lodged in dire accommoda- ten on the introduction of tuition Commenting on internationalisation
of English language articles was tion above Copenhagen’s Waterloo fees, the low standard of teachers’ and how to settle in as a stranger
the one and only time that a non- strip bar. English, how to find a student job, in a strange land have been main-
Danish language story made it The story achieved quite a bit of class attendance, the internationali- stays that have hopefully helped
attention, and resulted in an official sation of programmes, exam cheat- hundreds of international students
change of student housing policy at ing, credit transfers and even a feel just a little bit more at home
cbs observer CBS. It can be claimed that this was guide to Copenhagen nightlife. at CBS.
the moment English language sto- As the stories in the English lan-
ries at CBS had firmly arrived, and Hitting the back page guage section have expanded, they
were now part of the fabric of the In the October 2005 edition, the have strived for and reached a rel-
university’s newspaper. CBS Cornet was moved to claim evance to all of CBS’ stakeholders
From 2005 onwards into 2007, the back of the paper, giving regardless of the foreign or Danish
the CBS Cornet was expanded and it its own front/back page for origin of the reader. They will con-
the number of English language the first time. This is a position tinue to do so as CBS OBSERVER
journalists increased. Luke Shave, that it was to occupy right up to goes on-line once and for all –

1 Daniel Skavén, Daniel Gniazdo,

Katrine Tuchel and Ida Jørgensen
today’s final edition. A number of
launches around the school were
English language writers and all.
1
 cbs observer 7 october 2010 31

Walking CBS’ international talk

As Kræmmerhuset, CBS OBSERVER was the first Danish university newspaper to develop an English language section.
Starting with one international student freelance writer and the editor himself ten years ago, the CBS Cornet has made up
about a quarter of the paper for years now
co r n e t ta p s
By Chris Day
This is the final edition of CBS
OBSERVER as a paper. Stay tuned
for the on-line CBS OBSERVER, but
this is the end of an era. This also
gives the opportunity for reflec-
tion and the chance to interview
the man at the top, editor Bjørn
Hyldkrog, about the flowering of
the English language section of
the paper, how it developed, and
where it’s going in the future.
To start at the start, Bjørn
explains that around the end of
2000, an Australian student by the
name of Joel Malan approached
him with two questions: “If CBS
really considers itself international,
why doesn’t the paper have English
language articles to keep the
exchange students up to date and a
little bit for the international staff?”
and “Will you give me a job?”.
The paper had previously
brought articles in English if they
had been submitted in English, but
that was all. No university paper
in the whole country wrote in any-
thing but Danish. However, Bjørn’s
background put CBS in a good
position:
- We thought; “Yeah, let’s give it a
go.” I’d grown up in Scotland, lived
in Australia and had the compe-
tence to write at a level of English
close enough to a professional
standard for government work. That
meant I could take on the editing
of English language articles and
also writing some myself – though
if you check through articles from
the first three years there were far
a matter of course.
- Over time we even experienced
being lauded for doing it. I quickly
took it upon myself to write briefs
of the Danish articles in the ‘CBS
Summary’. The CBS Cornet started
breathing a quiet life of its own:
the answer is no. CBS is a Danish
university in Denmark and we
know that the English language
section of the paper gets read con-
siderably less by the Danes simply
because it’s in English. They would
think this paper
them even if they no longer work
for the paper.
- To this day, the English lan-
guage writers are ‘my kids’. The
English language content is my
area of specialised competence
and it came to
doubt that the CBS Cornet – now
the CBS OBSERVER’s English lan-
guage section – has made a strong
contribution to the international
atmosphere at CBS. And the writers
that have made up the English lan-
guage team have been drawn from
all over the world.
- Among the English language
writers we’ve had students from
China, India, Australia, Germany,
Sweden, England, Denmark, South
Africa and the USA: All different
cultures. This doesn’t just go for the
English Language section, also our
Danish language student writers
have come from all sorts of cultural
backgrounds. We have been as truly
multicultural as we could make
ourselves. Not from necessity, by
choice. If CBS claims to be inter-
national and culturally diverse, all
parts of CBS must live by that ideal,
and we walk that walk. Doing any-
thing else is unthinkable; it’s not
just a duty, but a privilege, Bjørn
stresses.
As the paper is finally put to
bed for the last time, Bjørn is look-
ing forward to having more time
freed up to work on the English
language section of the on-line CBS
OBSERVER that will be CBS’ sole
university newspaper in the future
– something that was never realised
properly on the soon to be revived
cbsobserver.dk webpage. The focus
on directly targeting exchange and
full degree international students
and international staff with content
written by international student
freelance writers as well as an
ongoing versioning of the most rel-
evant Danish stories into English is
a given and a must.
A singular point of pride

too many commas following a dis-
tinct Danish punctuation. So it was
a learning process for myself as
well, Bjørn reflects.
The CBS Cornet
Assistant editor Jørn Albertus
had the idea that rather than
just bring articles in English in
Kræmmerhuset, the English lan-
guage section should have its own
name. Jørn came up with the name
the CBS Cornet as a play on the
translation of the paper’s Danish
name. In English, Kræmmerhuset
means cone or cornet – as in a con-
tainer for sweets or ice cream – but
a cornet is also a trumpet like the
brass instrument derived from the
post horn.
Hence the CBS Cornet was
launched in the spirit of newspaper
names like the Daily Bugle (pro-
viding a nod to ‘Spiderman’ and
Bjørn’s undying love for comics) or
The Trumpet etcetera:
- We decided to blow our horn
and go English, Bjørn puns.
The arrival of the CBS Cornet
caused no ruffled feathers at CBS
and was in fact welcomed as some-
thing that should be happening as
More begat more, Bjørn recollects
and continues about the very clear
concept that has always been at the
core of the CBS Cornet
- From around 2005, the English
language material evened out at
somewhere between 20 and 30
percent of any given newspaper.
Although we primarily target
English language students, the
material has to be relevant for
everybody. While our international
student freelance writers have had
to dig for stories especially relevant
for other internationals, and CBS’
constant influx of new exchange
students means we have an obliga-
tion to write about subjects we’ve
written before, at least half of the
English language content could
just as well have been written in
Danish.
Danish targets Danes
The natural increase in the pro-
portion of the English language
section of the paper through the
years leads to the question; should
the whole paper not be written in
English? Bjørn’s answer is quite
clear:
- No. It has been suggested, but
‘
is in English, so grow especially As Bjørn reflects on the passing of
it’s not for me, Some of the strongest close to my heart the newspaper in its printed form,
Bjørn explains
journalists that we’ve had by while its writers he takes great pride in having been
and continues: came to have a the first Danish university newspa-
- Every time
any yardstick have been on special focus, per to include an English language
we have had the English language staff. Bjørn acknowl- section. CBS was way ahead of the
cause to write The freshness and newness edges and goes pack in developing its English news
about the paper, that I’ve had the pleasure on to reflect: content and it took the other uni-
we have stressed of experiencing through - Some of the versities years to catch up.
that the English discussions with the tur- strongest journal- - We were a trailblazer in doing
section is also nover of foreign newcomers ists that we’ve it. The development and mainte-
relevant for to CBS has helped keep me had by any yard- nance of the CBS Cornet – continu-
Danes, but it awake to the newness and stick have been ing into the English language sec-
runs up against strangeness of CBS – eve- on the English tion of CBS OBSERVER – is prob-
perfectly natu- language staff. ably the single individual element
rything old has been made
ral psychologi- The freshness that I am most proud of and which
cal barriers. If
new again on a regular and newness has given me the most personal job
we printed the basis. That has been a privi- that I’ve had the satisfaction over the years, Bjørn
whole paper in lege, a gift. pleasure of expe- admits and recollects:
English, there riencing through - When we were considering the
would always Bjørn Hyldkrog discussions with name change from Kræmmerhuset
be people who editor the turnover of I fought long and hard that we
would just take foreign newcom- should continue as the CBS Cornet.
one glance at it ers to CBS Today I’ll freely acknowledge that
and think this is something for the has helped keep me awake to the CBS OBSERVER is a better name
foreigners. newness and strangeness of CBS – and the right name. But my pride
For Bjørn it turned out to be a everything old has been made new in the CBS Cornet made it a hard
great pleasure to work closely with again on a regular basis. That has name to let go of for a long time.
the student writers that have made been a privilege, a gift.
up the English language staff. They
have been very much ‘his kids’ and Diversity@CBS OBSERVER
he retains contact with some of There can be very little doubt 1
 co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r october 2010

CBS OBSERVER 7
Final curtain for CBS OBSERVER
CBS OBSERVER returns in an on-line version October 25th on http://cbsobserver.dk

going on-line again

By Bjørn Hyldkrog
Cartoon: Niels Poulsen

This is the final issue of CBS OBSERVER

as an actual newspaper. Students and staff
will no longer receive news and articles
from CBS through their letterbox at home.
Fortunately this doesn’t mean that there
will no longer be a CBS OBSERVER. On
Monday October 25th it will be launching
in an on-line version - or rather relaunch-
ing. CBS OBSERVER’s on-line newspaper
cbsobserver.dk that was was closed down
i February after one and a half years will
take up the task of supplying news and
insight articles about CBS in the future.
The on-line CBS OBSERVER will
through the months to come be developed
to a level where it can stand on its own,
rather than in the supporting role to the
printed version that it held before. For
international students and staff the good
news is that the English language content
of the on-line version, that never got prop-
erly off the ground in round one of the
on-line version, will be a priority from the CBS OBSERVER in English
very first day this time around. Bill’s baby blog – page 27 CBS International Club – page 29
1 NGO-thesis writing – page 28 Goodbye CBS Cornet – page 30-31
037510

Selvom vi er verdens største, kommer du aldrig til at føle dig lille.

Kunne du tænke dig

en karriere i PwC?
Ambitiøse
Vi er en dynamisk virksomhed i forandring og
vækst. Vi vil være den førende virksomhed i
Danmark, når det handler om at yde den bedste og
mest kompetente service over for vores kunder. Vi
vil være den bedste arbejdsplads i Danmark, som
giver vores medarbejdere mulighed for at præge
deres arbejde i en ønsket retning.
Ledige stillinger
Lige nu søger vi blandt andet Trainees (HA’ere)
og Associates (cand.merc.aud.’ere) til start
september 2011. Derudover søger vi løbende
studentermedhjælpere og konsulenter til
Assurance, Tax og Advisory.
Se hvilke stillinger der er ledige lige nu på
pwc.dk/karriere.

Fleksible Du er også velkommen til at kontakte

Dagene er aldrig ens, når du arbejder hos os. HC Senior Consultant Martin Skyum Funch
Arbejdsopgaverne ændres, og du vil arbejde med på e-mail: mty@pwc.dk.
forskellige kolleger og forskellige kunder på kryds
og tværs af virksomheden. Der er mulighed for at
gå mange karriereveje hos os, afhængig af hvad
du ønsker, og hvordan din livssituation ser ud.
PricewaterhouseCoopers (PwC) er verdens største revisions- og
konsulenthus med mere end 163.000 medarbejdere i 151 lande. I Danmark
er PwC blandt de fire største virksomheder inden for branchen. Vi løser
branchespecifikke opgaver inden for revision, skat og rådgivning og
sætter en ære i at have alle kompetencerne samlet i virksomheden. Dette
giver et fællesskab og en faglig styrke, som er helt unik. Flere end 1.800
medarbejdere på 16 kontorer i hele landet forener tankesæt, erfaring og
løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning. pwc.dk/karriere