Professional Documents
Culture Documents
001 Damp
001 Damp
udviklingsforstyrrelser
En undersøgelse af kommunale afdelingers viden om voksne med
udviklingsforstyrrelser
Hjemmeside: www.clh.dk
ISBN 87-91223-73-3
Indhold
1. LIGEBEHANDLING AF VOKSNE MED DAMP ................................................. 5
2. RESUME ..................................................................................................................... 6
3. METODE..................................................................................................................... 7
3.1 Målgruppen ............................................................................................................ 7
5. KONKLUSION......................................................................................................... 16
6. ANBEFALINGER .................................................................................................... 17
-5-
Voksne med udviklingsforstyrrelser
2. Resume
Undersøgelsens resultater viser, at der generelt kun er få kommunale afdelinger, som
har høj grad af viden om vanskeligheder og kompensationsbehov hos normalt begavede
voksne med udviklingsforstyrrelser. Lovgivningens muligheder vurderes højt, mens de
eksisterende tilbud vurderes lavere, og der er tegn på, at der generelt mangler tilbud til
målgruppen. Kun få kommunale afdelinger har taget initiativ til særlige tilbud til mål-
gruppen, og de tiltag, der er taget, er langt overvejende støttepersonordninger. Samtidig
efterlyses støttepersoner med specialviden.
En mere uddybende omtale af undersøgelsen findes i Statusberetning 2005, som kan ses
på www.clh.dk.
-6-
Voksne med udviklingsforstyrrelser
3. Metode
Undersøgelsen er gennemført ved at udsende spørgeskema til alle kommuner. Skemaer-
ne er udsendt pr. e-mail og stilet til socialchefen. I henvendelsen har centret bedt social-
chefen videresende spørgeskemaet til alle de afdelinger i kommunen, der er involveret i
at bevilge handicapkompenserende ydelser efter en række navngivne lovbestemmelser.
Centret har modtaget besvarede spørgeskemaer fra 216 kommunale afdelinger, som til-
sammen repræsenterer i alt 144 kommuner.
Flere detaljer omkring metoden i undersøgelsen kan ses i bilag 1. Bilag 3 indeholder det
spørgeskema, der er sendt ud.
3.1 Målgruppen
Centrets projekt har særligt fokus på voksne med DAMP/ADHD, fordi det er den grup-
pe centret havde fået en række henvendelser om. Et nærmere studie af litteratur om
voksne med denne funktionsnedsættelse bekræftede, at der kunne være et særligt lige-
behandlingsproblem, som resultat af en forholdsvis nyopdaget og usynlig funktionsned-
sættelse, som ydermere i sine kendetegn var svære at skelne fra almenmenneskelige
problemer, og svær at få diagnose på pga. manglende ekspertise.
I forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaet blev det klart, at det ville være
vanskeligt kun at omfatte voksne med DAMP/ADHD i undersøgelsen. Dels er der et
stort overlap mellem forskellige diagnoser/funktionsnedsættelser, når vi taler om
normalt begavede mennesker med udviklingsforstyrrelser, dels kan det være vigtigt, at
kommunernes viden og indsats over for forskellige, men tilstødende funktionsned-
sættelser ses i sammenhæng.
Spørgeskemaets formulering om undersøgelsens målgruppe er fastlagt efter høring hos
en neuropsykolog med erfaring på hele området for voksne med udviklingsforstyrrelser.
Bilag 2 indeholder en beskrivelse af de funktionsnedsættelser, man kan have som vok-
sen med DAMP/ADHD eller andre lignende diagnoser.
-7-
Voksne med udviklingsforstyrrelser
4. Undersøgelsens resultater
Viden om vanskeligheder og I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke
kompensationsbehov
ADHD/DAMP 7% 43% 38% 12%
Autistiske træk 11% 47% 31% 12%
Andre udviklingsforstyrrelser 7% 47% 36% 10%
Svarprocent i spørgsmålet: ca. 95%
Disse bemærkninger tyder på, at afdelingerne ikke mener, den manglende viden står i
vejen for, at opgaverne løses på en tilfredsstillende måde.
Resultatet var ikke uventet, men baggrunden for at stille spørgsmålet er overvejelser
om, at man lige præcis med usynlige og ofte svært forståelige funktionsnedsættelser kan
have brug for et forhåndskendskab for at kunne identificere problemet, når man møder
det, og for at kunne forstå de oplysninger borgerne kommer med. En betragtning som
støttes af andre besvarelser i undersøgelsen.
Set ud fra den betragtning er det vigtigt, at alle kommunale afdelinger, der bevilger støt-
te til voksne, har et grundlæggende kendskab til de vanskeligheder og kompensations-
behov, man kan have på grund af forskellige former for funktionsnedsættelser.
-8-
Voksne med udviklingsforstyrrelser
Hvordan er viden opnået? Ekstern generel in- Intern generel in- Intern videre- Ekstern informati-
formation for sags- formation til sags- bringelse af erfa- on opsøgt i forbin-
behandlere behandlere ringer fra konkrete delse med konkrete
sager sager
ADHD/DAMP 23% 11% 58% 65%
Autistiske træk 25% 11% 56% 26%
Andre udviklingsforstyr- 20% 13% 57% 67%
relser
Svarprocent i spørgsmålet: ca. 80%
-9-
Voksne med udviklingsforstyrrelser
Giver lovgivningen mulighed for at I høj grad I nogen I ringe Slet ikke Ingen erfa-
kompensere? grad grad ringer
ADHD/DAMP 22% 32% 11% 1% 34%
Autistiske træk 27% 35% 12% 1% 26%
Andre udviklingsforstyrrelser 22% 35% 12% 1% 30%
Giver de eksisterende tilbud mulighed I høj grad I nogen I ringe Slet ikke Ingen er-
for at kompensere? grad grad faringer
ADHD/DAMP 11% 35% 15% 2% 38%
Autistiske træk 13% 40% 14% 1% 31%
Andre udviklingsforstyrrelser 10% 37% 17% 1% 36%
Svarprocent i spørgsmålet: ca. 85%
- 10 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
Det fremgår af opgørelsen, at en stor del af afdelingerne (26-38%) ikke har konkrete er-
faringer på området. Det svar går igen i den formulerede del af spørgsmålet, hvor nogle
giver udtryk for, at det er svært at vurdere lovgivningens og tilbuddenes tilstrække-
lighed, fordi erfaringerne er for få.
Igen er det generelle billede, at mulighederne vurderes en smule højere for normalt be-
gavede voksne med autistiske træk end for normalt begavede voksne med andre typer af
udviklingsforstyrrelser. Der er derudover en forsigtig pejling af, at det er voksne med
DAMP/ADHD, som flest afdelinger slet ikke har erfaringer med.
Man kan samtidig konstatere, at vurderingen af lovgivningens anvendelighed ligger væ-
sentligt over vurderingen af muligheden for at kompensere med de eksisterende tilbud.
Lige over 10% af afdelingerne vurderer, at det i høj grad er muligt at kompensere med
de eksisterende tilbud og lidt flere vurderer, at tilbuddene i ringe grad eller slet ikke gi-
ver mulighed for at kompensere normalt begavede voksne med udviklingsforstyrrelser.
For så vidt angår mulighederne i lovgivningen vurderer over 20% af afdelingerne, at det
i høj grad er muligt at kompensere normalt begavede voksne med udviklingsforstyrrel-
ser inden for den nuværende lovgivning.
Flere afdelinger gør som denne opmærksom på, at der mangler lovgivning specifikt ret-
tet mod denne gruppe. En kommunal afdeling efterlyser sektoransvarlighed til ”gråzo-
negrupper” som mennesker med DAMP. Det fortolker vi som en oplevelse af, at børn
og voksne med DAMP ikke passer ind i den måde, tilbud og lovgivning er organiserede
på.
” Ofte er deres handicap ikke vidtgående nok til at kunne omfattes af lovgivnin-
gen.”
Dette er også en generel kommentar, der samler essensen fra en række af de mere præ-
cise bemærkninger fra afdelingerne. Det er tydeligt, at en del af de afdelinger, der har
erfaring på området, oplever, at grænserne i lovgivningen er skævt sat i forhold til de
behov, som normalt begavede voksne med udviklingsforstyrrelser har.
Det gælder fx for praktisk og pædagogisk hjælp til at kunne leve som andre voksne, der
er flyttet hjemmefra. Reglerne om hjælp i hjemmet kan enkelte afdelinger beskrive som
alt for rigide til at kunne tilgodese det behov, normalt begavede voksne med udviklings-
forstyrrelser har. Andre afdelinger oplyser til gengæld, at de arbejder med servicelovens
§ 73, hvilket ikke giver anledning til problemer. Men hvis det man har brug for er prak-
tisk hjælp, men praktisk hjælp på en bestemt måde, som stiller krav til den faglige eks-
- 11 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
- 12 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
Erfaringer med at den voksne får hjælp i kontakt med kommunen fra bisidder, re-
præsentant, støtteperson eller lignende:
Sagsforløbet bliver bedre 48%
Sagsforløbet bliver dårligere 10%
Det gør ingen forskel 12%
Afdelingen har ingen erfaringer med dette 47%
Erfaringer med, at den voksne får hjælp i kontakt med kommunen fra sine forældre:
Sagsforløbet bliver bedre 44%
Sagsforløbet bliver dårligere 27%
Det gør ingen forskel 13%
Afdelingen har ingen erfaringer med dette 42%
Svarprocent i spørgsmålet: ca. 90%
I spørgsmålet er det muligt at afkrydse flere end ét udsagn, hvilket betyder, at svarene
tilsammen kan udgøre mere end 100%.
Det bemærkelsesværdige i disse svar er, at langt flere afdelinger vurderer, at sagsforlø-
bet kan blive dårligere, hvis bisidderen/hjælperen er en af den voksnes forældre, end
hvis bisidderen/hjælperen ikke nødvendigvis er forælderen. Til gengæld vurderer ca. li-
ge mange, at sagsforløbet bliver bedre, hvis der er en bisidder, uanset om det er en for-
eningsrepræsentant eller en forælder.
Samtidig er det værd at bemærke den positive oplevelse af effekten af bisiddere. Dette
viser sig også i afdelingernes supplerende bemærkninger, hvor det stort set ubetinget ses
som en fordel for alle, at der er en bisidder, og der samtidig er stor opmærksomhed på
de problemer, der kan opstå, når bisidderen også er en forælder.
En afdeling skriver generelt om hjælpere i sagsforløbet:
”Muligheden for dialog bliver bedre. Fire ører hører bedre end to. Borgeren har
mulighed for at få yderligere støtte af bisidder.”
- 13 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
- 14 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
I svarene viser der sig igen en generel tendens til, at tilbud for voksne med
DAMP/ADHD ligger i den lave ende. Der er færrest kommunale afdelinger, der har ud-
arbejdet tilbud til denne gruppe.
De tilbud, der oplyses om som et resultat af afdelingens initiativer, er langt overvejende
støttepersonordninger og dernæst botilbud. Enkelte kommunale afdelinger har etableret
særlige fritidsaktiviteter og beskæftigelsesmuligheder, men der er tale om 1-2 kommu-
nale afdelinger, mens antallet af afdelinger, der har etableret støttepersonordninger til
målgruppen, er over 20.
De samarbejdspartnere, som afdelingerne oplyser, er i langt de fleste tilfælde amts-
kommunen. Men der er også enkelte kommunale afdelinger, som i samarbejde med pri-
vate foreninger eller med Videnscenter for Autisme har etableret nye botilbud til unge
med udviklingsforstyrrelser. Endelig oplyses der også om kommunale samarbejder, ofte
i kombination med samarbejde med amtet.
”Det er et område, der desværre ikke har været fokus på, og det er et område, vi
som kommunale sagsbehandlere har en meget ringe viden om, Der er stort behov
for at få en viden.”
”Der er brug for mere tid til rådgivningsarbejde i stedet for formularudfyldelse/ad-
ministrativt arbejde. Jeg har et stort sagsantal i forhold til arbejdstid, hvilket for-
ringer arbejdet med brugerne. Det opsøgende arbejde må desværre nedprioriteres.
Her forringes kvaliteten for normaltbegavede med udviklingsforstyrrelser.”
- 15 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
5. Konklusion
Samlet viser undersøgelsen, at der er behov for mere viden. Det er afgørende, at den
kvalificerede viden kan fås et sted. Videnscenter for Autisme ser ud til at blive brugt i
forskellige sammenhænge, men den tilsvarende viden omkring normalt begavede voks-
ne med DAMP/ADHD og lignende udviklingsforstyrrelser bør forankres på samme må-
de. Når VISO skal udfylde ekspertvidensfunktionen i kommunalreformens nye struktur,
er det derfor vigtigt, at ansvaret omfatter alle funktionsnedsættelser, herunder funkti-
onsnedsættelser hos normalt begavede voksne med udviklingsforstyrrelser.
Udvikling af tilbud til denne forholdsvis nye målgruppe må ligeledes på dagsordenen.
Der er særligt fokus på støttepersonordninger, botilbud og i mindre omfang aktivitetstil-
bud. Men det er klart, at i forhold til unge er det også meget vigtigt, at adgangen til ud-
dannelse og arbejdsmarkedet fungerer. De kommunale afdelingers svar i denne under-
søgelse tyder på, at støtteordninger i forbindelse med arbejdsmarkedet findes – men
rummeligheden mangler. Der er ikke tilsvarende klare svar omkring uddannelsesmulig-
hederne, men her kan de nye vejledningscentre godt have en meget vigtig opgave som
tovholdere for de unge.
- 16 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
6. Anbefalinger
Med dette analyseprojekt har centret nu undersøgt de kommunale erfaringer med at give
støtte til normalt begavede voksne med udviklingsforstyrrelser. I foråret 2005 vil centret
undersøge de voksnes erfaringer med at få støtte fra kommunen.
Allerede nu må centret dog konstatere, at der er behov for:
formidling af viden om området til kommunale sagsbehandlere
støttepersoner, som har den nødvendige viden om området
tilbud om boformer og beskæftigelse, som er målrettet til gruppen.
Spørgsmålet om, hvordan man mere konkret vil kunne kompensere den enkelte person,
bliver forhåbentlig belyst i den del af undersøgelsen, som bliver gennemført i 2005.
- 17 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
- 18 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
målet. Vi har derfor været nødt til at beregne en skønsmæssig svarprocent ud fra de
svarprocenter, der gælder i resten af spørgeskemaet.
- 19 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
Diagnoser
Til problematikken omkring neuropsykiatriske funktionsvanskeligheder knytter der sig
fire forskellige diagnoser, som har udviklet sig ud af hinanden og overlapper hinanden.
- 20 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
- 21 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
- 22 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
halvdelen af alle DAMP-børn har dyslexi og mange andre har andre former for læse– og
skrivevanskeligheder. Problemer med matematik er 3-10 gange mere udbredt hos per-
soner med DAMP end i normalbefolkningen (Gillberg, 1996).
Der er et stort overlap mellem DAMP, ADHD og HKD, idet mange personer med
ADHD og HKD også har perceptuelle og/eller motoriske vanskeligheder, selvom det
ikke indgår i diagnosekriterierne (Trillingsgaard, 1995). Man kan betragte forholdet
mellem DAMP og ADHD som et spektrum med ADHD og udelukkende opmærksom-
hedsvanskeligheder i den ene ende og DAMP og udelukkende motoriske/perceptuelle
vanskeligheder i den anden ende (Gillberg, 1996).
Årsager
Baggrunden for DAMP/ADHD er sandsynligvis afvigelser i de neurokemiske systemer
i hjernen. I forbindelse med ADHD kan der dog i 3-5% af tilfældene konstateres mindre
skader i hjernen (Trillingsgaard, 1995). Årsagen til DAMP/ADHD er dog ikke fuld-
stændigt kortlagt. Årsagsbilledet er komplekst og består af en række faktorer, der påvir-
ker hinanden indbyrdes. Størst indflydelse synes at komme fra:
Genetiske faktorer
Fosterskader (frembragt af fx alkohol og rygning)
Fødselskomplikationer (fx for tidlig fødsel og lav fødselsvægt) (Kadesjö, 2002).
Især i forbindelse med ADHD er der tilsyneladende en stærk sammenhæng med geneti-
ske faktorer. Når det gælder DAMP, har undersøgelser vist en forhøjet forekomst af gra-
viditets- og fødselskomplikationer, hvilket tyder på, at DAMP ofte er forårsaget af
tidlige skader på centralnervesystemet (Trillingsgaard, 1995).
Forekomst
Forekomsten af DAMP/ADHD hos børn ser meget forskellig ud fra undersøgelse til un-
dersøgelse. Tallet varierer fra 1% i en kinesisk undersøgelse af HKD til næsten 20% i
en ukrainsk undersøgelse af ADHD. Forekomsten afhænger af en række faktorer:
Hvordan tilstanden defineres og afgrænses
o ADHD er en bredere diagnose end DAMP og HKD, og forekomsten af
ADHD er derfor højere end forekomsten af DAMP og HKD
Hvilken befolkningsgruppe, der undersøges
o I visse undersøgelser er undersøgelsesgruppen ikke repræsentativ for
befolkningen, fx hvis der er særlige udvælgelseskriterier
Om undersøgelsen omfatter både drenge og piger
o DAMP/ADHD er mere udbredt blandt drenge end blandt piger og
forekomsten af ADHD er derfor højere i undersøgelser, der kun omfatter
drenge
Omfanget af bortfald
o Alderen på de undersøgte børn
- 23 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
- 24 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
Andre undersøgelser tyder på, at familie, kærester eller lærere, der tror på personen og
støtter vedkommende i de kritiske perioder, er en væsentlig forudsætning for en positiv
udvikling (Damm, 1999).
Brudte arbejdsforhold
Har svært ved at møde til tiden, fornemme hvornår der er behov for en pause, finde
rundt, huske, hvad han blev sendt af sted efter, overskue en opgave (Lunding, 1998).
Svært at holde fast i et job og mange skiftende ansættelser bag sig.
Dårlig økonomi
Voksne med DAMP bruger flere penge end de har, foretager impulskøb, glemmer at be-
tale regninger (Damm, 1999).
Læse- og skrivevanskeligheder
Göteborgundersøgelsen (22 år):
Undersøgelsesgruppen: 58%
kontrolgruppen: 15% (Kadesjö, 2002).
Manglende/lav uddannelse
Göteborgundersøgelsen (22 år):
Gymnasial uddannelse: I undersøgelsesgruppen har 20% gymnasial uddannelse, i kon-
trolgruppen gælder det tre fjerdedele.
- 25 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
Derudover kan der være højere andel som har misbrug, kriminelle aktiviteter eller har
en psykiatrisk diagnose (Kadesjö, 2002; Trillingsgaard, 1995; Dalsgaard, 2002).
- 26 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
- 27 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
Vejledning
Dette spørgeskema handler om kommunens erfaringer med og viden om handicap-
kompenserende ydelser til normalt begavede voksne med udviklingsforstyrrelser, så-
som DAMP/ADHD, Aspergers syndrom og lignende.
Undersøgelsens fokus er på erfaringer fra de afdelinger i kommunen, der beskæftiger
sig med følgende handicapkompenserende ydelser:
Praktisk bistand i hjemmet (servicelovens § 71)
Socialpædagogisk bistand (servicelovens § 73)
Hjælpemidler/forbrugsgoder (servicelovens §§ 97 og 98)
Merudgift pga. funktionsnedsættelse (servicelovens § 84)
Revalidering (aktivlovens § 46)
Fleksjob (beskæftigelseslovens § 57)
Førtidspension (pensionslovens § 16)
Job med løntilskud til førtidspensionister (beskæftigelseslovens § 70)
Botilbud (servicelovens §§ 91, 92 og 93).
Det er ofte forskellige afdelinger i kommunen, der bevilger de forskellige ydelser, fx
socialforvaltningen, arbejdsmarkedsafdelingen, hjemmeplejen, pensionskontoret. Vi har
derfor bedt socialchefen sende spørgeskemaet til de afdelinger, der foretager sagsbe-
handling efter de oplistede bestemmelser.
Vi beder om, at disse afdelinger hver besvarer et spørgeskema senest den 22. septem-
ber 2004.
Vi opfordrer jer til at udfylde spørgeskemaet på internettet på adressen:
http://www.clh.dk/damp.nsf/html/start?opendocument&login
(Brugernavnet er: dampadhd. Adgangskoden er: ligebehandling09)
Skemaerne kan også udfyldes i papirform og returneres til Center for Ligebehandling af
Handicappede, Bredgade 25, opg. F, 4. sal, 1260 København K.
Eventuelle spørgsmål rettes til Ane Esbensen, ae@clh.dk, 33 11 10 44 eller Kasper Ni-
zam, kn@clh.dk, 33 11 10 44.
- 28 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
- 29 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
b.
Voksne med Aspergers eller an-
dre autistiske træk uden mental
retardering
c.
Voksne med andre lignende ud-
viklingsforstyrrelser
a. 1.
Voksne med ADHD/DAMP eller ADHD-lignende vanskeligheder 2.
3.
b. 1.
Voksne med Aspergers eller andre autistiske træk uden mental re- 2.
tardering 3.
c. 1.
Voksne med andre lignende udviklingsforstyrrelser 2.
3.
- 30 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
5. Her spørges til afdelingens erfaringer med mulighederne ifølge lovgivningen for
at kompensere for følgerne af en udviklingsforstyrrelse:
I hvilken grad giver lovgivningen mulig- I høj grad I nogen I ringe Slet ikke Ingen er-
hed for at kompensere normalt begavede grad grad faringer
voksne for følgerne af en udviklingsfor-
styrrelse?
(Sæt ét kryds i hver række)
a.
Voksne med ADHD/DAMP eller ADHD-
lignende vanskeligheder
b.
Voksne med Aspergers eller andre autisti-
ske træk uden mental retardering
c.
Voksne med andre lignende udviklingsfor-
styrrelser
Hvis ”i nogen grad”, ”i ringe grad” eller ”slet ikke”, angiv gerne, hvilke muligheder der
mangler i loven:
6. Her spørges til afdelingens erfaringer med mulighederne for at kompensere for
følgerne af en social udviklingsforstyrrelse med de eksisterende tilbud:
I hvilken grad giver de eksisterende til- I høj grad I nogen I ringe Slet ikke Ingen er-
bud mulighed for at kompensere voksne grad grad faringer
for følgerne af sociale udviklingsforstyr-
relser?
(Sæt ét kryds i hver række)
a.
Voksne med ADHD/DAMP eller ADHD-
lignende vanskeligheder
b.
Voksne med Aspergers eller andre autisti-
ske træk uden mental retardering
c.
Voksne med andre lignende udviklingsfor-
styrrelser
Hvis ”i nogen grad”, ”i ringe grad” eller ”slet ikke”, angiv gerne, hvilke muligheder der
mangler i loven:
- 31 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
7. Her spørges til afdelingens erfaringer med, at normaltbegavede voksne med udvik-
lingsforstyrrelser får hjælp i kontakten med kommunen fra en bisidder, repræsen-
tant, støtteperson eller lignende:
Hvilke erfaringer har afdelingen med sager, hvor normaltbegavede voksne med udviklingsfor- Ja
styrrelse får hjælp fra en bisidder, repræsentant, støtteperson eller lignende i kontakten med
kommunen?
(Sæt evt. flere krydser)
Sagsforløbet bliver bedre
Sagsforløbet bliver dårligere
Det gør ingen forskel
Afdelingen har ingen erfaringer med dette
Hvis ”sagsforløbet bliver bedre” eller ”sagsforløbet bliver dårligere”, angiv gerne, på
hvilken måde sagsforløbet ændres:
8. Her spørges til afdelingens erfaringer med, at normaltbegavede voksne med udvik-
lingsforstyrrelser får hjælp fra forældre i kontakten med kommunen:
Hvilke erfaringer har afdelingen med sager, hvor den normaltbegavede voksne med udviklings- Ja
forstyrrelse får hjælp fra en forælder i kontakten med kommunen?
(Sæt evt. flere krydser)
9. Her spørges til afdelingens initiativer og samarbejde med andre om at udvikle til-
bud til normaltbegavede voksne med udviklingsforstyrrelser:
Har afdelingen udviklet egne særlige støttetilbud, fx støttepersonordning, aktivitetstilbud eller
botilbud, til voksne med sociale udviklingsforstyrrelser? Ja Nej
(Sæt ét kryds i hver række)
a.
Voksne med ADHD/DAMP eller ADHD-lignende vanskeligheder
b.
Voksne med Aspergers eller andre autistiske træk uden mental retardering
c.
Voksne med andre lignende udviklingsforstyrrelser
Hvis ”ja”, angiv gerne, hvilke tilbud der er udviklet:
- 32 -
Voksne med udviklingsforstyrrelser
10.
Har afdelingen samarbejdet med andre myndigheder, organisationer eller andre om udvikling af Ja Nej
tilbud til normalt begavede voksne med udviklingsforstyrrelser?
(Sæt ét kryds i hver række)
a.
Voksne med ADHD/DAMP eller ADHD-lignende vanskeligheder
b.
Voksne med Aspergers eller andre autistiske træk uden mental retardering
c.
Voksne med andre lignende udviklingsforstyrrelser
Hvis ”ja”, angiv gerne hvilken form for samarbejde og med hvem:
Afsluttende bemærkninger
Hvis I har kommentarer til undersøgelsen, som ikke omfattet af skemaet, vil vi bede jer
skrive dem her:
- 33 -