Fotografiet…

Et medie, der siden antikkens dage har forkælet

menneskets visuelle sans med billedlige gengivelser af
oplevelser og situationer. Men har teknologisk udvikling
ændret fotografiet fra idyl til plastik?

Følg fotografiets tilblivelse og inspiration frem til det

sen-moderne samfund, i en analyse der nøje betragter
dets historiske udvikling kontra samtidige funktion.

VUC Århus
Thomas Emil Sørensen // Fotografiets Historicitet \\ Historie B

Indhold
Problemformulering:.......................................................................................................................................................2
Indledning:...................................................................................................................................................................... 3
1. En Lystegning blev til...............................................................................................................................................4
2. Fotografiet som medie:...........................................................................................................................................7
3. Konklusion:..............................................................................................................................................................9
Litteraturliste:................................................................................................................................................................10

Problemformulering:

1. Redegørelse:

1.1. Hvor har fotografiet sine rødder fra?

1.2. Hvornår kom det første fotografi på markedet?

1.3. Hvilke milepæle var der indenfor den teknologiske udvikling af fotografiet?

2. Analyse:

2.1. Hvordan har fotografiet udviklet sig som medie gennem tiden?

2.2. Hvilken funktion har fotografiet haft for samfundet?

2.3. Hvad er kritisabelt og troværdigt ved et fotografi?

3. Vurderende/Perspektiverende:

3.1. Hvordan bliver fotografiet benyttet i dag?

3.2. Er det manipulerende eller troværdigt?

3.3. Kan dets nuværende brug, sammenlignes med dets brug fra tidligere?

2
Thomas Emil Sørensen // Fotografiets Historicitet \\ Historie B

Indledning:
1
Fotografiet. Et medie, der siden antikkens dage har forkælet menneskets visuelle sans med billedlige gengivelser af
oplevelser og situationer. Gennem tiden har dets tilværelse været udsat for adskillelige funktioner. Tidlige filosoffer,
En italiensk maler, samt en samling af nyere tids store forskere har alle været betaget af det potentiale ”fotografiet”
havde.
Mange misbetegner ofte fotografi med billede. De to er IKKE det samme, men dog nært beslægtede da et billede
defineres som ”En Indre/Ydre forstand af en Synlige repræsentation, illustration eller gengivelse af noget” 2 og kan
derfor bedst beskrives som en ”overkategori”. Fotografiet er en synlig gengivelse af noget, der vha. lys og mørke kan
fremkalde denne repræsentation. Det vil aldrig fortælle andet end det som der reelt set eksponeres, hvilket gør den
til en underkategori af ”billeder”.3
2 af de mest markante milepæle for fotografiets historie skete i hhv. 1826, da erkendelsen af fotografiets fænomen
blev videnskabeliggjort og i 1839 hvor det lykkedes Daguerre at fremkalde et ”fotografi” ned på lysfølsomt papir. 4
Apparatet der blev benyttet til at fastholde billederne kaldte man Camera Obscura, og betegnes som ”en stor kasse,
kunstnere tegnede skitser efter”. Efter dets første gengivende illustreringer har de to følgesvende gået hånd i hånd
gennem den teknologiske udvikling, hvor de i dag er et allemandseje.
Tiden har dog også ændret dets funktion. I dag anvender man stadig mediet til at mindes de begivenheder der har
fundet sted og har gjort sig gældende i historien. Men det moderne gennembruds fokusering på menneskets
”ubevidste” og individualisering af samfundet, har hjulpet med til at ændre dennes nyere funktion. Man er I dag
underlagt medierne og deres brug af fotografiet og billedets funktion som et psykologisk middel til at ændre folkets
bevidsthed. Denne visuelle stimulering skaber en ro blandt uoplyste og uerfarne borgere, der tilfreds kan
rationalisere og forestille sig hændelser, for, man har jo selv set det. - Det er dét, der kaldes mediepåvirkning.
Med ovenstående kan man altså konkludere at fotografiet har udviklet sig fra at være en visuel genfortælling af noget
der er sket, altså en troværdig kilde, til i dag hvor det oftest misbruges som et afgørende middel for at
påvirke/manipulere folks bevidstheder i en bestemt retning.
For at forstå denne proces bliver man nød til at se på fotografiets helt oprindelige rødder.

1 http://www1999276.thinkquest.dk/teorien/historie.html
2http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Religionsfilosofi/billede?
highlight=billede
3http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Religionsfilosofi/billede?
highlight=billede
4http://detsmageraltidlidtaffugl.blogspot.com/2010/10/daguerreotypi.html
3
Thomas Emil Sørensen // Fotografiets Historicitet \\ Historie B

1. En Lystegning blev til

Officielt så, det man i dag kalder ”fotografiet”, først dagens lys i 1839 med Joseph Niépces portrættering og Louis
Jacques Mandé Daguerres fremkaldelse af Paris fra et lille vindue. Ved hjælp af forsølvede og kemikaliebelagte
kobberplader, var Daguerre i stand til at brænde den fotografiske illustration ned på et lysfølsomt papir. Denne proces
betegnes som ”Daguerreotypi”. Eksponeringen af dette fotografi estimerer man til at vare over 10 minutter ca.,
hvilket medførte et meget dynamisk billede, hvor næsten alle objekter har bevæget sig videre fra de pladser de
befandt sig under. Dog var en enkelt mand i færd med at få pudset sine sko under denne eksponering, hvilket gjorde
ham til det første statiske motiv i det fremkaldte fotografis historie.
Fotografiet, der på dansk oversættes ”Lystegning”, har dog sine spor meget længere tilbage i historien.

Æren for de første erkendelser om fotografiets funktion bliver ofte tilskrevet Leonardo Da Vinci (1452 – 1519), vis
eftermæle og indflydelse på kunstens udvikling næppe står til diskussion. Hans beretning af Camera Obscuras
virkemåde samt funktionalitet, var stærkt medvirkende til dets pludselige ophøjede plads i samfundet og en pludselig
opmærksomhed5. Senere undersøgelser viser dog at Mi-To, en kinesisk filosof, i det 5. århundrede fvt. Benævnte en
teknik kaldt ”pin-hole” teknikken (Et lys der går gennem et lille hul, vil reflektere en farverig gengivelse på en mørk
væg i et modsat areal), der stort set er identisk til Camera Obscuras virkemåde. 6
Antikken uddybede og håndgribelig gjorde denne idé i år 300 fvt. Hvor Aristoteles fremlagde ideen om ”Camera
Obscura” (Latinsk, ”Det Dunkle Kammer”) – en hul og mørk kasse, med 2 huller. Herfra skulle lys komme ind gennem
det ene hul, gå igennem kassens mørke rum og reflekteres modsat ud gennem det andet hul. Hermed var man i
stand til at gengive en visuel sansning og ”virkeliggøre” det, så en forsamling fik et fælles billede af en iagttagelse.
Funktionen var primitiv i dagens øjne, men epokegørende for denne tids debat om illusion og virkelighed
(Platonismen).7

Tilbage til 1500-tallet, hvor objektiv-linsen gør sin entré på den fotografiske scene. Derudover vælger endnu en
italiener, ”Giambattista Della Porta”, at overtage den fotografiske arv efter Da Vinci og yderlige uddybe kameraets
virkemåde og funktionalitet. Han beskriver blandt andet hvordan kameraet og linsen kan hjælpe med til at gøre
kunstnernes motiver mere præcise, vha. den statiske gengivelse. 8

Herfra går det hurtigt. Kendetegnende for denne historiske periode er den Rationelle ideologi, område.
Isaac Newtons  publicerer i 1672 at, sollysets refleks igennem et prisme, danner farverne “Rød”, “Blå” og “Grøn”.  
Ligeledes forsker man i denne periode intenst i lys og mørke, samt konsekvenserne af deres reaktion i forskellige
sammenhæng.
I 1625 opdagede Angelso Sale at sølvnitrat bliver til en sort masse, når det udsættes for sollys. Dette ændrede
opfattelsen i samtiden, der påstod det var lysets varme som forårsagede ændringerne.
J. Schulze påviste i 1726, vha. en kolbe med sølvnitrat og kalk under stærk belysning fra en enkelt side, at det er lysets
effekt der skaber misfarvningen. Hans konklusion var derfor at lysets varme er uden værdi for eksponeringseffekten.
Det 17. århundrede blev fotografiets funktion bredt anerkendt i den kunstneriske verden, men pga. manglen på ”moderne”
fremkaldelses metoder, valgte man at skitsere efter disse billeder fast på lærreder (ligesom Da Vinci gjorde det).
Omkring 1750 uddyber endnu en italiener ideen om linsens brug. Det er Girolamo Cardano som forbedrer Della Portas
Konvkse/Konkave (udad/indad buende)  linse, med den første “samlelinse”. Samlelinsen samler parrallele lysstråler i Camera
Obscuras brændpunkt, hvilket giver en skarpere og “zoom”-lignende effekt 9.
Denne samlelinse minder meget om den linse man benytter i kikkerter, til at forstørre billeder.

5http://www.photo-gallery.dk/fotohistorie/index.html
6http://www.motiobscura.com/moti_about.html
7http://www1999276.thinkquest.dk/teorien/historie.html
8S. 7 ”Fotografiens Historie”
9S. 7 ”Fotografiens Historie”.
4
Thomas Emil Sørensen // Fotografiets Historicitet \\ Historie B

Ved 1800-skiftet sker atter store teknologiske udviklingsskridt.

Thomas Wegdewood påviste at uigennemskinnelige objekter opstillet foran en sølvnitrat behandlet overflade, dækker
for den reaktion der ofte opstår ved kontakt med sollys. Dog blev disse stadig motiver stadig mørkere med tiden og
skød derfor en ny fremkaldelses-metode i sænk.

Gennembruddet for fotografiets fremkaldelse kommer i 1826. Joseph Nicéphore Niépce forsøgte at fastholde billedet
ved at stabilisere Camera Obscura ovenpå en kemikaliebehandlet overflade. Teknikken kaldte han ”Heliografi”
(soltegning), som bedst kan betegnes med at få negative fremkaldelser, til at blive positive i dets lysomsætning 10.
Dette lyder mere kompliceret end det er og kender man til fremkaldelse af analog billeder er det en tilsvarende metode
til denne. Eksponeringstiden for dette billede, estimerer man til at have varet ca. 8 timer 11. Resultatet blev verdens
første blivende og stabile billede.
Omend man endelig havde fundet en anvendelig metode, var den praktisk umulig at benytte sig af for et almindeligt
Camera Obscura, uden trykbehandlede plader.

Niepce dannede kort efter partnerskab med erhvervsmanden ”Louis Daguerre”, der tidligere havde beskræftiget sig
med kameraets (Camera Obscura) evne til at skabe dioramaer.
4 år senere døde Niepce, hvilket medførte at Daguerre enevældigt (trods Niepces søn overtog partnerskabet efter
som far) i 1839, kunne annoncere at hans nye teknik, muliggjorde en fastholdelse af billedet efter blot 30 minutters
eksponering12. ”Daguerreotypi-processen” banede vejen for hurtig fremkaldelse på lysfølsomt papir, ligesom man
kender det i dag. Henry Fox Talbot overtog Thomas Wedgewoods ideer, sideløbende med Louis Daguerres teknik-
udvikling, der medførte den ”kalotypiske-process”. Forskellen mellem disse 2 var marginale, men budskabet var stort:
Fotografiets udvikling var nu for alvor blevet sat i kraft.

Nyheden blev bragt i aviserne verden og man mente at metoden med konvertering af lysbølger til billedfremstillinger
var ligeså teknisk revolutionerende, som da man 60 år tidligere ændrede radiobølger til lydtransmissioner 13. Camera
Obscura blev nu bare til Camera, da det mørke kammer ikke længere var nødvendigt i fremkaldelses-metoden 14.
Fotografer yndede især at illustrere de idyliske landskaber og bygninger, da disse var statiske og ikke flyttede sig
nogen steder de 15 minutter eksponeringstiden krævede i 1839. Dog var portrætter en sværere opgave, indtil 40'erne
hvor amerikanerne hoppede på den fotografiske vogn med ”Wolcott-kameraet”. Modsat kameraer der benyttede
Daguerreotypiens linse-teknik, var Wolcott kameraet udstyret med et objektiv bestående af et hulspejl med en lille
blænderåbning (lysfølsomt, men småt billede). Populariteten vedblev dog hos Daguerreotypien, da folket foretrak
store og episke visualiseringer af dem selv. Kalotypien mistede ligeledes domæne på markedet. 15

Fra 1851-1870 benyttede man sig af englænderen Frederik Scott Archers ”kollodium”-teknik ved fremkaldelse. Her
brugte man mørkekammeret for første gang. Produktionen af disse var væsentlige sværere og mere krævende, men
resultatet blev negativer og positiver af så fin kvalitet, at daguerreotypien mistede sin markedsdominans og tilmed
senere mistede alt efterspørgsel.
Dets popularitet kan bl.a. ses ved verdens første fotografi-udstilling, der blev afholdt i London blot et år efter Archers
offentliggørelse af ”kollodium”. Herfra blev fotografering også en sport for amatører, der i stor grad forsøgte sig af med
landskaber som motiv. Ligeledes meldte Henry Fox Talbot i 1851 ud at vha. afbrænding af magnesiumpulver var man i
stand til at fremkalde et skarpt og blændende lys, også kendt som en ”Blitz”. 16

I denne periode blev fotografer sendt afsted til krige for at dokumentere om slagene fra fronten. Kollodium metoden
blev forbedret, men var stadig uhyrlig svært at arbejde med da de forskellige lysfarver (grøn,blå,rød) stod i stærk
kontrast ved eksponering. Tilmed skulle fotograferne stå under et lysdække (eks. Tæppe) når billederne skulle tages,
hvilket heller ikke var praktisk. Tilgengæld var atelier-fotografering et hit. Disse iscenesatte og statiske illustreringer,
gav liv til kunstneriske og symbolske fotografier, der bl.a. ses ved H. Peach. Robinsons ”Død” og Oscar Reilands
”Leg”.17

10S. 8 ”Fotografiens Historie”.

11S. 8 ”Fotografiens Historie”.
12S. 10 ”Fotografiens Historie”.
13S. 15 ”Fotografiens Historie”.
14S. 15 ”Fotografiens Historie”.
15S. 20-21 ”Fotografiens Historie”.
16 http://www.photo-gallery.dk/fotohistorie/historie_part-03.html
17Figur 3.11 & 3.12 s. 33 ”Fotografiens Historie”.
5
Thomas Emil Sørensen // Fotografiets Historicitet \\ Historie B

I midten af 1850'erne blev Frederik Archer igen manden der skulle bane vejen for ny teknologi.
Han opdagede at glaspladen i kameraet ofte viste et positivt reflekteret billede under eksponeringen. Ud fra denne
tanke udvandt han ”Vitrotypi” (Latin, Vitro = Glas + Græsk, typos = Præg), der benyttede sig af glasset lys/mørke
effekt til at gengive disse billeder i et langt billigere og hurtigere resultat. Dette gjorde at portrætteringer af folk blev et
almueeje, da prisen var væsentligt lavere end Daguerreotypi-fotografier 18 og da Hamilton Smith i 1856 præsenterede
det tilsvarende ”Ferrotypi”, var kameraet også discount-venlig.

Familie-Stereoskopet siger formegentlig ikke mange noget, men var i virkeligheden en opfindelse der benyttede sig af
en virkemåde der minder om Vitrotypien og Ferrotypien. Stereoskopet var det 19. århundredes udgave af et TV 19. 2
objektiver dannede et stereobillede, der fik en tredimensionel funktion hvis man beskuede det med en speciel
stereobetragter.

Ovenstående artikler beskriver vel omfanget af den opmærksomhed, som ”kassen der konverterer lys og mørke til
billeder” har fået på kort tid. Både solkamera, undervandskamera og luftfotos bliver en realitet i midten af det 19.
århundrede.20
Danskerne får dog især en fod med i spillet i 1860 21, hvor en lang række danskere fik lavet portrætter. Disse billeder
findes stadig og er arkiveret rundt omkring på danske museer.
Politiet vælger i 1863 at bruge portrætfotografiet til at danne et forbryderalbum, som oversigt over de forbrydere der er
i deres arkiv.

I 1865 kom den første danske lov om rettigheder for billeder (Dansk Copyright). 22
Det Levende Billede, også kendt som det man måske ser på et fjernsyn, grundlægges i Californien over et væddemål
om hvorvidt heste altid har en fod på jorden i gallop, eller ej. Fotografen Eadwear Muybridge fik til job at undersøge
om dette var sandt eller ej, hvilket han afprøvede ved at sidestille 24 kameraer på en række, der med et fast interval
tog et billede, så han havde 24 billeder pr. sek 23. Det blev en succes, der ledte til hans opfindelse af ”
zoopraxiskopet”24 i 1879. Denne anordning fotograferede en billedrække på 24 sekunder, så billederne blev sat
sammen til en lille filmstrimle. Startskuddet for ”filmen” lød herfra, der stadig benytter teknikken med de 24 billeder
pr. sek.25

1889 udkom det første danske pressefoto.26

I 1895 indføres kameraet også indenfor medicinsk forskning, ved indførelsen af ”Røntgen Fotografiet”. 27
Ligeledes bliver verdens første ”Spejlrefleks-kamera” introduceret på markedet i 1902 af de to amerikanere ”Folmer
& Schwing”. Graflex var navnet på denne og foruden dets innovative brug af multiple spejle, var objektivet fra ”Zeiss”
og havde en brændevidde på 3,5. Zeiss er den dag i dag stadig et af de mest prominente navne på optik-markedet.

I 1860 foreslår Ducos Du Hauron i sin forskning om fastholdelse af farve, at ved at sammensætte 3 ark af sort/hvid
billeder, vil man kunne udtrække rød, grøn og blå farve fra disse og dermed ”smelte” dem sammen til ét

18s. 35 ”Fotografiens Historie”.

19s. 38 ”Fotografiens Historie”.
20 http://www.photo-gallery.dk/fotohistorie/historie_part-03.html

21 http://www.photo-gallery.dk/fotohistorie/historie_part-03.html

22 http://www.photo-gallery.dk/fotohistorie/historie_part-04.html

23 http://www.photo-gallery.dk/fotohistorie/historie_part-04.html

24 http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Fotografi/Fotografi,_verden/Eadweard_Muybridge

25 http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Film/Filmgenrer_og_-
perioder/film_(Filmens_fødsel_og_biografsystemets_fremkomst)?highlight=film

26 http://www.photo-gallery.dk/fotohistorie/historie_part-05.html

27 http://www.photo-gallery.dk/fotohistorie/historie_part-05.html
6
Thomas Emil Sørensen // Fotografiets Historicitet \\ Historie B
28
farvebillede . Dette vandt stort anerkendelse, men pga. manglende ressourcer var man ikke i stand til at brænde det
ned på noget lysfølsomt papir. Dette kom i 1907 29, hvor de første farveplader kom på markedet fra firmaer som ”Agfa,
Finlay & Thames”. Det brdr. Lumiére der opfandt og tog patentet på de ”Autochrome” farvefotografier, som benytter
sig af de samme ideer som Ducos Du Hauron beskrev tidligere.

Herfra bliver teknologien blot forbedret og foruden en række love og integrationer på det danske marked, er der ikke
de store benævnelser før 1975 hvor kodak præsenterer prototypen på verdens første Digitale Kamera. I 1987 er det
igen Kodak der vinder opmærksomheden, med præsentationen af det evigt tilbagevendende ”engangskamera”. Bare
man nævner den gule overdækkende farve og skruen på bagsiden der trækker det analoge filmbånd op, er nok til at
vække mindet hos enhver dansker der har gennemlevet denne årrække. 30

Afslutningsvis kommer programmet ”Photoshop”, der i 1990 bliver lanceret til Macintosh computeren. Sidenhen er
dets blotte navn blevet et alment kendt begreb for ”redigering af fotografier” og associeres misvisende med
manipulerede billeder.31
I dag findes kameraet alle steder. I Computeren, på arbejdet, ved supermarkedet og vigtigst: i mobiltelefonen. Siden
samfundet blev underlagt mediernes informationsstrøm, er der en tendens til at skulle kunne gengive alle situationer
med visuelle beviser i form af optagelser/billeder. Disse billeder vil blive bragt til medierne der dermed kan fortælle
den historie man ønsker at fortælle.

2. Fotografiet som medie:

Fotografiets udvikling har som beskrevet taget en drejning fra at være et oplysende og faktuelt medie, benyttet i
portrættering af folk og i landskabs-gengivelser, til dets digitalisering og masseproduktion op gennem tiden, der har
givet alle folk muligheder for at sende netop det budskab ud det skulle være, uanset om dette er illusion eller fakta.
Man har med tiden benyttet forskellige fremkaldelses-metoder, hvor bl.a. Daguerreotypien og Vitrotypien var
vanskelige, hvis ikke umulig at redigere kompositorisk i. Med moderne computer-teknologi kan de digitale billeder,
fremkaldes i løbet af nanosekunder ned på et multimedie-kort og resultatet kan ses et sekund efter. Den lette
tilgængelighed og stigende specialisering indenfor computere, har især medvirket til at fotografiet i dag er et medie
der udsættes for konstant kritiske øjne.
Spørgsmålet der stilles til dets gyldighed, skal ikke findes i dets budskab og de emotionelle stimuleringer det
fremkalder blandt iagttagere. Derimod er fotografiets konkrete indhold og dets vedlagte informationer (fotograf,
dato, publicering, remedier etc.) afgørende for dets autenticitet. 32
Eksempelvis afhænger en fotografs omdømme af hans portefølje. Hvis de billeder der kendetegner hans samling er
blevet vist i en National Geographic-kollektion, vil der sjældent stilles spørgsmålstegn ved billedets autenticitet. Hvis
han derimod har lavet en hel del reklame-fotografier, og har en lang karriere hvor brugen af et fotoredigerings-
program (såsom: ”Photoshop”) er nødvendigt, vil man typisk stille sig skeptisk overfor troværdigheden af disse som
en ”historisk” kilde.
Desto mere information man kan lægge for det ”rå” billede, desto bedre.
Dersom man i gamle dage ikke benyttede computere, var denne manipulation ikke en ubetinget medfølgende tanke, i
folkebevidstheden.
Ligesom i opgavens deterministiske redegørelse, er forudsætningen for at sige B, en viden om at det udspringer fra A.
Så før fotografiet kan komme ind i den historiske kontekst, er det igen vigtigt at forklare hvilke milepæle der ligger til
grund for dets senere gengivelser.
Kunstnere har altid har interesseret sig indenfor det abstrakte og surrealistiske, meget længere tilbage end da
fotografiet gør sig gældende (1839). Men da kunst som oftest hænger sammen med afsenderens
humør/sindstilstand, kan den visuelle kunst benyttes som evidens, i fortolkningen af tidens folkebevidsthed.

28 S. 64 ”Fotografiens Historie”.

29 S. 64 ”Fotografiens Historie”.

30 http://www.photo-gallery.dk/fotohistorie/historie_part-10.html

31 http://www.photo-gallery.dk/fotohistorie/historie_part-10.html

32 Keld B. Jessen, John Mogensen og Knud Ryg Olsen: "Billedbogen"

7
Thomas Emil Sørensen // Fotografiets Historicitet \\ Historie B
Før Oplysningsperioden, var renæssancens (1350-1600 ca.) religiøse og abstrakte kultur dét kunstneriske ideal.
Kunstnere som ”Da Vinci”, ”Michaelangelo”, ”Rafael” udfoldede sig vha. bogtrykkerier og offentlige bygninger. Deres
billeder var skitserede illustrationer og iscenesatte malerier. 33 Denne kunstforms idelologi, kom til udtryk forholdsvist
subjektivt, da ideen om ”helligånden” ikke kan gengives, men måtte findes i menneskets indre.
I 1720 blev den rationalistiske ideologi det ”moderne” 34. Rationalismen betegnede kunstens troværdighed og
symbolik, som individets ”bevidste eller ubevidste stræben efter en logisk og realistisk sandhed” 35. Man blev nød til at
overveje om dette billede var en konkret gengivelse, eller, om det var et forsøg på at ramme de ubevidste følelser.
Sidstnævnte fik ligeledes meget opmærksomhed og delte befolkningen op. ”Romantikkens” kunstneriske
illustreringer var et modspil til samtidens fokus på logiske holdninger og handling. Disse illustreringer og fotografier,
bar et præg af savn til tidligere perioders lyst-betonede livsstil.
Dette ses i de symbolske tendenser der påvirkede folkets emotionalitet i en frigørende retning. Da størstedelen af de
europæiske befolkninger under denne periode var undertrykket af enevældige/fyrsters styre, og det gode liv var
kendetegnet ved den mådeholdige levestil, varmede nostalgiske minder fra den pro-religiøse tid med håb og trøst. 36
Selvom hovedtanken med Rationalismen var at frigøre mennesket fra dets fatalisme (medfødte skæbne) og derved
ligge ansvaret for selvudvikling i hænderne på mennesket selv. 37 Det lykkedes franskmændene i 1789, mens den
danske enevælde først bukkede under for borgerskabets pres i 1849.
Folkets tilstand kan spores gennem alle de kunstneriske stilarter. Bl.a. ses det i Barokken, hvordan Fyrsten fremstilles i
mørke arkitekturiske billeder, med en symmetrisk og linjefast komposition. Fyrsten herskede her og udtrykket fra var
ligeså skræmmende, som budskabet var dominant. 38
Alternativt kan man se på Rokoko-perioden (1750 – 1800 ca.). I denne tid var det vigtigt at være fashionabel. Det var
især den franske ”Versailles” livsstil der afspejlede samtidens kunst, hvor pragt og overflade var større værdier end
religion og solidaritet. 39
Freud havde i det moderne gennembrud (1900 ca.) gjort sig bevidst om at han havde en bevidsthed. Med
psykoanalysen var det på tide at Impressionismens (ca.1874-1900) sanselige udtryk, skulle bevidstlligøres. Efter et par
psykodynamiske værker, var alle de ubevidste symboler og sanser blevet eksternaliseret og håndgribeliggjort til
angst-tilfælde. Man kunne nu fortolke kunsten, hvilket Post-impressionismens symbolske sprog var en resultat af. Van
Gogh, Cezanne & Seurat var blandt nogle af dem, der valgte at tage overgangen til post-impressionismen. 40

Således var ”kunstneriske stilarter” oftest et symbol for en grundlæggende folkebevidsthed 41, indtil midten af det 19.
århundrede hvor Camera Obscuras udvikling havde nået et stadie, hvor det var praktisk og billigt nok til at alle kunne
få mulighed for at udøve dets kunst. Det stigende antal fotografer, betød at ”kunstneriske stilarter” blev et fortidslevn
og at alle nu var i stand til at være kunstnere bare ved at trykke på en knap og fange det øjeblik man så.
I dag er denne tendens stadig gældende, om ikke mere end nogensinde, vha. mobiltelefonens kamerafunktion.
Samfundet er stadig et oplysningssamfund, hvor påstande kræver belæg før det kan godkendes. Med mobiltelefonen
ved hånden er man derfor altid i stand til at gengive disse hændelser der sker (bl.a. overfald, barnets første skridt,
kendisser i nærheden). Hvorfor er dette så mere troværdigt, end hvis man ser et billede på i en avis / reklamesøjle?
33
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Stilretninger_og_perioder_i_kunsten/Renæssancen_(Billedkuns
t_og_arkitektur)

34 S. 91, ”Fatamorgana”, Bruno Ingemann

35 S. 91, “Fatamorgana”, Bruno Ingemann

36 S. 91, “Fatamorgana”, Bruno Ingemann

37 http://tilbygningen.dk/vaerkstedet/skulpturstudier/artikel/63

38 http://www.kunstonline.dk/kunsthistorie/1600-1770/

39 http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Stilretninger_og_perioder_i_kunsten/rokoko?highlight=rokoko

40 http://www.kunstonline.dk/kunsthistorie/1870-1905/?kat=24&lnk=4

41 S. 5 “Fotografiens Historie”
8
Thomas Emil Sørensen // Fotografiets Historicitet \\ Historie B
Det er der flere implicitte årsager til:
Kritikken af det sen-moderne fotografi opstår som oftest, ved det formål billedet bruges. Eksempelvis er den
kapitalistiske erhvervsbranche blevet opmærksom på hvor meget mennesket er styret via dets ubevidste drifter og
perceptuelle rationalisering42. Vi, som mennesker, når ubevidst at tilknytte betragtninger en bestemt værdi (sympati,
anti-pati etc.) før vi når at tænke over hvad det er. Denne handling sker tit og forklarer det oftest med et uforstående
”Det er bare en følelse jeg har”.
Med den viden, har massemedierne og især reklamebranchen forstået at bruge fotografiet som et middel til at
vække en bestemt følelse blandt dem der ser. Udbyttet af denne følelse er som oftest en kapital profit, da denne
tiltrækning/frastødelse får folk til at handle efter afsenderens hensigt, hvilket i sidste ende er penge og opbakning til
afsenderen.
Hele denne proces kan overordnet sammenfattes til at Reklamebranchen & Medierne bruger fotografiet til at snyde
menneskers hjerner, med det formål at få opnå noget (salg/tilslutning etc.).
Man må dog huske på, at til trods for dets ubevidste og evt. udnyttende funktion, er fotografiet noget alle er
afhængig af. Dets egentlige formål med at gengive vigtige hændelser er et essentielt redskab i en individualistisk
tidsalder43, hvor stress gør at billeder fastholder ens hukommelse og identitet om det forgangne. Dets funktion binder
ligeledes mennesker sammen, ved at fastholde følelser, situationer og forhold på et lysfølsomt papir til forevigelse.

3. Konklusion:
Hvor det Oplyste og industrielle samfund benyttede sig af fotografier til selvvalgte formål, såsom portrætter og pynt,
benytter det sen-moderne samfund sig af billeder til at lade sig styre af. Overfladiske værdier gør fotografiet oplagt til
at være de øjne og følelse, i situationer man ikke fysisk selv kan være til stede i. Problematikken opstår når sætningen
”Et billede siger 1000 ord” opdateres til 2010 og kombineres med ”Ingen gengivelse kan fortælles uden subjektive
tilføjelser”. Hvis man hver dag som borger i et medie-samfund bombarderes med indtryk til fortolkninger, er det
muligvis blevet en nødvendighed at gå langs den perceptuelle og naive vej, hvor meninger og holdninger dannes
uden egentlig at have gjort disse erfaringer selv. Fotografiets eksponeringskraft er dermed af skræmmende størrelse,
da det i dag kræver at man konstant stiller det i et skeptisk lys, men samtidigt skal finde et gyldigt modbevis.
Til sammenligning kan kigge tilbage på religiøse folkefærd der lå forud for Oplysningstiden.
Disse mennesker var troende på noget de ikke kunne bevise, men heller ikke modbevise. Vigtigst var dog at det de
fasttømret troede på, gav dem det de ønskede og de betalte tilbage i både fysisk og metafysisk forstand. Det var en
slags afhængig, som folket dannede deres virkelighed ud fra. For hvis flere mennesker delte en opfattelse ud fra en
følelse/sanselig fornemmelse, så måtte det jo være sandt.
Overordnet set var disse troende samfund så sikre i deres tro, at hvis de budbringende præster sagde at Gud ønskede
noget, ville samfundet gøre det. Et Feudalt system, med Gud og enevælden på toppen.
Identiske træk kan spores i det danske samfund i dag.
Religionen og dets værdier er lagt på hylden, til fordel for behovet om at markere sig og være succesrig. Nyere
psykologi påstår at det danske samfund generelt er af en ”narcissistiske socialkarakterer” 44, hvilket kan forstås som en
fælles dyrkelse af individualismen, hvor medierne bliver en afhængighed for vores evne til at proklamere viden. Det
budskab som medierne (deriblandt fotografierne) sender, er altså det budskab man spreder og bruger til
selvophøjelse. Ligesom tidligere Feudale samfund er man i dag underlagt dets tilstedeværelse, ved behovet for ”15
minutters berømmelse”, ”nyheder” og ”generel læring”. Fordelen af at kunne vælge fra, modsat enevælden, er en
ringe trøst i et samfund hvor en kategorisering lander på dem der ikke indgår i normen. Man nyder altså at leve med
at tro på billeder, med at tro på illustrationer og med at tro på det man selv ser. Så Fotografiet har i en stor grad
udviklet sig. Både teknologisk, kulturelt, men især funktionelt.

42 S. 40 “Den lyttende tilskuer: perception af lyd og musik i film”

43 http://pub.uvm.dk/2002/multikulturelvejledning/03.htm

44 http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykodynamik,_terapiformer_og_begreber/narcissisme
9
Thomas Emil Sørensen // Fotografiets Historicitet \\ Historie B

Litteraturliste:
”Fotografiens Historie”, Michael Langford, Udgivet: 1981
”Fatamorgana”, Bruno Ingemann, Udgivet: 1999
”Billedbogen” Keld Jessen, John Mogensen & Knud Olsen, Udgivet: 1995
”Den Lyttende Tilskuer: Perception af Lyd og Musik i Film”, Birger Langkjær, Udgivet: 2000

Eksterne henvisninger –

Internet Links:

www.photo-gallery.dk/fotohistorie
www.kunstonline.dk/kunsthistorie
www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Stilretninger_og_perioder_i_kunsten
www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/fotografi/
www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Religionsfilosofi
www1999276.thinkquest.dk/teorien/historie.html
www.detsmageraltidlidtaffugl.blogspot.com/2010/10/daguerreotypi.html
www.motiobscura.com/moti_about.html

10