qwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqw

ertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwert
yuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui
opå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
Fysik
asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
Svingninger
asd
fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghj
Ali Yildiz

klæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæ
øzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzx
cvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvb
nmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnm
qwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqw
ertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwert
yuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui
opå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asd
fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghj
klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv
Ali Yildiz 3.Y Fysik 29-11-2010

Formå l
Vi har i denne øvelse lavet 2 forsøg, det matematiske pendul og Lodrette harmoniske svingninger.

Formålet med forsøget med det matematiske pendul var at undersøge svingningstiden afhængig af
amplituden, massen og snorlængden.

Formålet i lodrette harmoniske svingninger var at undersøge svingningstiden afhængig af massen, altså den
1
lodrette masse + af fjederens masse.
3

Teori
Vi har her formlen for svingningstiden som funktion af snorlængden

l
T =2 π
√ g

Hvor T er svingningstiden, l er snorlængden og g er tyngdeaccelerationen.

Ud fra formlen kan vi se at massen og amplituden ikke indgår i selve formlen og derfor må de ikke have
nogen betydning her. Vi kender også tyngdeaccelerationen og derfor må det gælde at kun snorlængden har
en betydning for svingningstiden og derfor må svingningstiden være afhængig af snorlængden.

Vi kan omskrive ligningen således:

π∗l 0,5
T =2 0,5
g

π∗1 0,5
T =2 ∗l
g0,5

Da g er konstant må det gælde at 2 π og g også er konstant, vi kan således beregne konstanten som vi
kalder for b.

π∗1
T =2 0,5
=2,00505∗l 0,5
g

π∗1
b=2 =2,00505
g 0,5

2π
g0,5 =
b

2
Ali Yildiz 3.Y Fysik 29-11-2010

( 2 π )2
g= 2
b

Ud fra dette kan vi altså se at formlen for svingningstiden er potentiel, altså

y=b∗x a ↔ y=2,00505∗x 0,5

I det andet forsøg skulle vi finde fjederkonstanten k, som vi kunne finde efter en række målinger hvor vi
havde forskellige masser således at vi kunne beregne den gennemsnitlige fjederkonstant.

mg
k=
s

N
k er fjederkonstanten målt i ,
m
g tyngdeaccelerationen,
m er massen og
s er udstrækningslængden i meter.

Da vi har med en fjeder at gøre benyttes formlen:

M
T =2 π∗
√ k

Hvor T er svingningstiden i sekunder

l snorlængden i meter
k fjederkonstanten
1
og M er lods masse i kg + af fjederens masse.
3

Vi kan ud fra formlen sige at svingningstiden er en funktion af M og at det er en potensfunktion da der må

gælde det samme som vist ovenover, (g er bare erstattet med k i stedet):

π∗1 0,5
T =2 ∗l
k 0,5

Opstilling, materialer og fremgangsmå de

Opstilling for det matematiske pendul

3
Ali Yildiz 3.Y Fysik 29-11-2010

Materialer

 Snor
 Stopur
 Lod
 Vægt

Fremgangsmåde

Til at starte med sættes snoren fast på en bjælke således at begge snore mødes hvorefter vi kan påsætte
loddet. Efter at vi har sat loddet trækkes snoren ud således at når vi giver slip vil loddet begynde at svinge.
Vi har i forsøget været forsigtig med at svingningerne forbliver harmoniske, (altså små udsving)
Derefter undersøges om svingningstiden er afhængig af amplituden af udsvinget, altså hvor højt man vil
have loddet oppe inden man giver slip. Vi bestemmer svingningstiden vha. stopur hvor vi målte for 20
svingninger og tog den gennemsnitlige tid for en svingning.
Så undersøges om svingningstiden er afhængig af massen. Her målte vi svingningstiden for et messinglod
og for et aluminiumlod og sammenlignede dem (forskellige masser).
Til sidst undersøges svingningstidens afhængighed af snorlængen ved at måle svingningstiden for
forskellige snorlængder.

Opstilling for den lodrette harmoniske svingning

4
Ali Yildiz 3.Y Fysik 29-11-2010

Materialer

 Fjeder
 Censor
 Computer med Science workshop
 Vægt
 Lod

Fremgangsmåde

I dette forsøg har vi altså en fjeder som vi spænder fast i et stativ således at man trække i fjederen nedad så
den udfører lodrette svingninger.
Vi finder den gennemsnitlige fjederkonstant ved at sætte forskellige lod med forskellige masser på fjederen
således at bevægelsescensoren kan finde fjederkonstanten, k.
Programmet Science workshop kan også måle forlængelsen s alt efter massen.
Til sidst lavede vi en graf over de svingningstider vi fandt for de forskellige masser vi puttede på fjederen.

Resultater og Databehandling

Det matematiske pendul

5
Ali Yildiz 3.Y Fysik 29-11-2010

Amplitude 20 svingningstider T i s 1 svingningstid T i s

Lille amplitude 40,51 2,026
Større 41,23 2,062
amplitude

For at beregne tiden for 1 svingning deler vi tiden for 20 svingninger med 20 således, at vi får tiden for hver
enkelt svingning målt i s.

40,51
T lille= =2,026 s
20

Altså blev svingningstiden med den lille amplitude 2,026 s for èn svingning.

Ligeledes beregnes den næste med en større amplitude:

41,23
T stor = =2,062 s
20

Vi kan nu beregne afvigelsen

2,062 s−2,026 s
∗100=1,75 %
2,062 s

Vi kan altså se at vi kun har en afvigelse på 1,75 % hvilke må betyde at amplituden ikke har nogen
betydning for svingningstiden.

Lod type 20 svingningstider T i s 1 svingningstid T i s

Messinglod 40,51 2,026
Aluminiumlo 39,68 1,984
d

Her har vi forskellige masser og vi kan beregne om massen har en betydning for svingningstiden ved at gøre
det samme som før.

40,51
T messinlod = =2,026
20

41,23
T alumium = =1,984
20

2,026−1,984
Afvigelse= ∗100=2 %
2,026

Vores afvigelse er kun 2 % og derfor må massen heller ikke have nogen betydning for svingningstiden.

Den effektive snorlængde l i m 20 svingningstider T i s 1 svingningstid T i s

0,585 30,56 1,528

6
Ali Yildiz 3.Y Fysik 29-11-2010

0,790 35,20 1,760

0,995 39,02 1,951
1,330 46,12 2,306
1,470 48,94 2,447

Til sidst undersøgte vi om den effektive snorlængde havde nogen betydning for svingningstiden.

2.5
f(x) = 1.99 x^0.51
R² = 1
2

1.5
Power ()
1

0.5

0
0.4 0.6 0.8 1 1.2 1.4 1.6
x-aksen -> Effektive Snorlængde
y-aksen svingningstid

Ud fra grafen kan vi se at vi har en R2 på 0,9967 hvilke er meget tæt på 1, hvilket betyder at svingningstiden
og den effektive snorlængde er en potensfunktion
Funktionen ser derfor således ud:

y=b∗x a

y=1,9907 x 0,5105

Som vi ved fra teoriafsnittet gælder:

( 2 π )2
g=
b2

m
Vi kender nu b som er 1,9907 og g sku gerne gi tyngdeaccelerationen 9,82
s2

7
Ali Yildiz 3.Y Fysik 29-11-2010

( 2 π )2
g= 2
=9,96 m/ s2
1,9907

Vi kan beregne afvigelsen

9,96−9,82
Afvigelse g : ∗100=1,4 %
9,96

Vi får altså en meget lille afvigelse på 1,4 %.

Vi fik også vores a-værdi til 0,5105 som gerne skulle ha været 0,5 ifølge teorien.

Vi kan igen beregne afvigelsen.

0,5105−0,5
afvigelse a−værdi : ∗100=2 %
0,5105

Vi har altså endnu en meget lille afvigelse på kun 2 % hvilket må betyde at svingningstiden afhænger af den
effektive snorlængde som en potensfunktion.

Lodrette harmoniske svingninger

Masse 0,100 0,200 0,300 0,400

kg kg kg kg
Udstræknin 0,041 0,085 0,128 0,169
g m m m m
Fjederkonst 23,951 23,105 23,015 23,24
N 22 88 63 26
ant k
m

Vi har i dette forsøg beregnet fjederkonstanten med forskellige masser og til dette har vi brugt formlen:

mg
k=
s

Et eksempel med massen 0,200 kg hvor forlængelsen blev målt til 0,085 m.

0,200 kg∗9,82 m/s2

k=
0,085 m

N
k =23,10588
m

Vi kan beregne den gennemsnitlige fjederkonstant ud fra de beregnede k-værdier.

N N N N
23,95122 +23,10588 +23,01563 +23,2426
m m m m N
Gnm s k : =23,32883
4 m

8
Ali Yildiz 3.Y Fysik 29-11-2010

N
Altså bliver den gennemsnitlige fjederkonstant 23,32883
m

1
I det næste forsøg med fjederen, var massen af fjederen 0,0449kg, hvor af fjederens masse så blev
3
0,01473 kg . Resultater.

Masse, m af lod 1 T målt

M =m+ m
3
0,110 kg 0,12473 kg 0,4895 s
0,210 kg 0,22473 kg 0,643 s
0,310 kg 0,32473 kg 0,761714 s
0,410 kg 0,42473 kg 0,864125 s
0,460 kg 0,47473 kg 0,908273 s

Vi har fået svingningstiderne via Science workshop og masserne har vi selv vejet.

Vi har nedenunder en graf med massen 0,310 kg.

Man kan se på grafen markere tidspunktet fra den første bølgetop til den sidste og finde differensen og
derefter tælles antal bølgetoppe der passerer på denne tid.

17,384 s−1,388 s
=0,761714 s
21 bølgetoppe

Altså bliver svingningstiden 0,761714 og det samme bruges til beregning af de andre svingningstider.

Vi beregner nu den teoretiske svingningstid da vi har M og k

9
Ali Yildiz 3.Y Fysik 29-11-2010

M
T =2 π∗
√ k

Et eksempel med et lod med massen 0,100 kg hvor vi fik M til 0,12473 kg

0,12473 kg
T =2 π∗
√ 23,32883
N
m
=0,459429 s

Altså har vi den teoretiske svingningstid på 0,459429 s

Ligeledes beregnes de andre.

T teori T målt Afvigelser

0,459424 s 0,4895 s 6,14423 %
0,616686 s 0,643 s 4,09238 %
0,741301 s 0,761714 s 2,67988 %
0,847793 s 0,864125 s 1,89 %
0,896307 s 0,908273 s 1,31745 %
Eksempel på afvigelse

0,4895 s−0,459424 s
∗100 %=6,14423 %
0,4895 s

Da vores afvigelser er forholdsvis små må det betyde at forsøget er udført rimelig godt.

Vi kan nu lave en graf ud fra de målte resultater som potensfunktion.

1
0.9
f(x) = 1.28 x^0.46
0.8 R² = 1

0.7
0.6
0.5
Power ()
0.4
0.3
0.2
0.1
0
0.1 0.15 0.2 0.25 0.3 0.35 0.4 0.45 0.5

10
Ali Yildiz 3.Y Fysik 29-11-2010

1
x-akse: Massen af loddet + af massen af fjederen
3
y-akse: Svingningstid i s

Vi får altså en funktion der hedder

y=1,2831 x 0,4629

Og en R2 på 1 hvilke må betyde at forsøget passer rimelig perfekt som en potensfunktion som også kunne
ses af de små afvigelser vi fik.

Vi kan se at vores b-værdi er 1,2831, ifølge teorien skulle den gerne ha været

π∗1
b=2 =1,30087
23,328830,5

Altså 1,30087

Vi kan beregne afvigelsen

1,30087−1,2831
afvigels e b : ∗100=1,37 %
1,30087

Altså har vi en igen en meget lille afvigelse på 1,37 %

Ligeledes kan vi beregne afvigelsen for a

0,5−0,4629
=7,42%
0,5

Denne afvigelse er lidt større men har ikke en stor betydning da vi arbejder med store værdier.
Vi kan derfor igen nævne at forsøget er udført rimelig præcist med meget små afvigelser.

Konklusion
Det matematiske pendul
Vi kan altså konkludere at svingningstiden ikke afhænger af massen eller amplituden men afhænger af den
effektive snorlængde som en potensfunktion.

Lodrette harmoniske svingninger

Vi kan altså konkludere, at lodrette harmoniske svingninger afhænger svingningstiden af massen som en
potensfunktion hvilket vi også kan se ud fra R2 på præcis 1.

11
Ali Yildiz 3.Y Fysik 29-11-2010

12