Samfundsfag

Projektopgave om livsformer
Frija, Camilla, Emilie Rikke, Katrine og Michael.

Definition af begrebet livsform:

Det kan være svært at adskille begreberne livsform, levekår og livsstil. Begrebet livsform kan typisk
opdeles i en persons hverdagspraksis og vedkommendes forestilling om det gode liv. Det er
igennem analyse af disse to underbegreber, at en livsform tydeliggøres og kan defineres.
Livsformen er altså: Den opfattelse, et menneske har om sig og sin indplacering i samfundet, og
vedkommendes tanker, om måden, han/hun helst vil leve sit liv på, men også den måde, hvorpå
personen gennemlever sin hverdag.
I almindelig samfundsvidenskab opereres der sædvanligvis med enten 3 eller 5 forskellige
livsformer. Disse adskiller sig fra hinanden idet de prioriterer de tre begreber arbejde, familie og
fritid forskelligt, hvorfor en betydningsbærende faktor for definitionen af opfattelsen af livsformen
er kombinationen af disse.

Redegørelse for de forskellige livsformer:

Som sagt opereres der i samfundsvidenskab almindeligvis med 3 eller 5 forskellige livsformer.
Disse lyder som følger:
Den karrierebundne livsform
Lønmodtagerlivsformen
Den selvstændige livsform
Samt:
Husmoderlivsformen
Baglandslivsformen

Hos den karrierebundne livsform er arbejdet fokus i tilværelsen. Det meste af overskuddet
og tiden hos den karrierebundne person bruges på at oparbejde sig i et hierarki på arbejdet. Man
søger konstant at udfordre sig selv, og man vil uvilkårligt opsøge nye udfordringer i nye stillinger.
Er man karrierebunden, kommer familielivet i anden række, fritiden minimaleres til fordel for
arbejdet – arbejdet bliver en hobby.

Ovenstående livsform står i kontrast med lønmodtagerlivsformen, hvor fritiden er i

midtpunkt, og arbejdet bliver et middel til fritid. Her er hobbyer en vigtig del af hverdagen, og der
bruges mere energi på hjem og familie end på jobbet. Som navnet på livsformen antyder, arbejdes
der for løn, ikke for personlig velbehag – arbejdet gøres af pligt, ikke af lyst. Lønarbejderen ses
gerne sammen med en partner med husmoderlivsformen, da begge livsformer en høj prioritering af
hjem og familieliv i begge tilfælde gør sig gældende.

Den selvstændige livsform karakteriseres ved, at fritid og arbejde smelter sammen til ét hele.
Arbejde er ikke et middel til fritid, og arbejdet gøres ikke i fritiden: arbejdet er fritiden. Der findes
glæde i at være sin egen herre og fastlægge sin hverdag som man selv lyster det. Familien kan også
inddrages i arbejdet, eksempelvis hvis faderen har en virksomhed, hvor moderen er ansat og hvor
børnene hjælper til.

Husmoderlivsformen ses ofte i symbiose med lønmodtagerlivsformen. Hun har viet

sig til at værne om familielivet, hjemmet og hyggen – disse er de meningsdannende elementer.
Hjemmet er hendes arbejdsplads, skønt hun sagtens kan være i besiddelse af et job. Denne livsform
kan naturligvis også forefindes hos det mandlige køn, men, som navnet antyder, forekommer dette
fænomen sjældent.

Endelig er der baglandslivsformen, som også hyppigst figurerer ved kvindekønnet. Her
fungerer personen som en slags sparringspartner for sin bedre halvdel. Hun er en vigtig del af
partnerens image. Det er vigtigt, for baglandspersonen at have en ægtefælle med en høj indkomst,
der kan dække begge parters behov – selvom en person med denne livsform også kan have et
arbejde, ses dette sjældent. Det er netop partnerens arbejde og anseelse som er i fokus, og det bliver
en interesse at sublimere disse faktorer.

Referat og analyse af interview:

Vi vil i det følgende vælge at påskrive den interviewedes navn: ”X”.
X er en kvinde på 42 år med arbejde og uddannelse som sygeplejerske med speciale i psykologi. X
har en hjemmegående ægtefælle, som er arbejdsløs på andet år, og tre hjemmegående børn.
X har gået ni år i folkeskole og 3 år i gymnasium før denne rejste rundt i verden i 1½ år. Herefter
påbegyndte hun uddannelsen som sygeplejerske, fik en mand og et barn i processen, og har siden
hen bragt endnu to børn til verden. Hun har arbejdet både som vikar og som fastansat i alt i 12 år,
og arbejder nu som fastansat.
Arbejdet synes at have tillagt stor betydning i denne kvindes liv. I hele årscyklussen, ferier
undtaget, gør arbejdet sig gældende. Hun mener selv, at de 37 timer, hun arbejder, er for krævende,
og at arbejdspladsen er for travl og for stresset. Det, at arbejdet kan tilkalde X på et hvilket som
helst tidspunkt i visse tidsrum i fritiden er en meget frihedsberøvende faktor, og X søger generelt
frihed i sit liv – af denne grund er det naturligvis indlysende, at hun med en rolle som eneforsørger
med et hårdt og travlt arbejde ikke er tilfreds med situationen: X er glad for sit fag som
sygeplejerske, men overvejer at skifte arbejdsplads. Hvad der da også var den oprindelige grund for
valg af uddannelse var friheden: målet var at kunne benytte karrieren som middel til at rejse.
Hvad X senere påpeget i interviewet, er, at børnene arbejdet, er det nuværende kernepunkt for
hendes tilværelse. Hun engagerer sig meget i sine børns liv og meget af hendes fritid går med dette
(selvom fritiden også bruges på at komme væk fra arbejdet). Om der er egentlig tale om en
husmoderlivsstil er dog så meget sagt, i og med det mere er den hjemmegående ægtefælde, som har
denne rolle: Det er Hr. X, der indretter huset, rydder op, gør indkøb, passer børn osv. Opstilles
hypotesen om, at begge parter arbejde, ville situationen blot ændres, så begge delte de huslige
pligter.
Når X ser ud i fremtiden, håber hun på mere frihed, bl.a. til at rejse. Huset skal sælges og der skal
flyttes i lejlighed, da dette vil frigøre familien meget økonomisk tyranni. Børnene er endnu fokus
for fremtiden. Havde X flere penge, ville disse blive brugt på rejser og frigørelse af gæld.

Det synes mærkbart, at talen ofte igennem interviewet falder på ordet ”frihed”. Frigørelse fra det
anstrengende arbejde og mere fritid peger hen imod en lønarbejderlivsform. Lønnen bliver et
middel til fritid og frihed og mere tid sammen med børnene, som også spiller en stor rolle.
Argumenter for husmoderlivsformen synes også at figurere i referatet, skønt denne viger til fordel
for lønmodtageren. Dette understreges idet den interviewedes ægtefælle fungerer som ”husfader” i
de fleste situationer. Kvinden fra interviewet er eneforsørger af familien, går ikke synderlig meget
op i sin karriere, prioriterer børnene meget højt i sit liv og ønsker mere fritid og frigørelse fra
arbejdet. – Dette stemmer godt overens med ægtepartneren, som efter interviewet at dømme lever
efter husmoderlivsstilen.