Grågåsen Nr. 2 2011

You might also like

Download as pdf or txt
Download as pdf or txt
You are on page 1of 13

Mødetider

Seniorudvalget har fra en kreds af medlemmerne modtaget en anmodning om at starte, især


vore busture, en time senere – altså kl. 8.00 i stedet for kl. 7.00.

Spørgsmålet har gennem tiden været diskuteret i udvalget utallige gange og var også til
drøftelse ved vores seneste møde i december 2010.

Vi må imidlertid fastholde tidspunktet – kl. 07.00 – ikke for Seniorudvalgets skyld, men for
medlemmernes.

Fugleaktiviteten er som alle ved størst om morgenen/formiddagen – selv ved afgang kl. 7 når
vi sjældent frem til lokaliteten før ved 9 tiden, og i vinterhalvåret skal vi ydermere sætte kurs
mod Ballerup allerede ved 14.30 tiden.

Busturene starter altså også i fremtiden kl. 7.00 fra Ballerup Station, hvilket vi håber
medlemmerne har forståelse for.

Telefonnumre:
Erik Larsen 43645706
Finn Jensen 39564281
Niels Mathiassen 44483387
Pamela Bartholomeusz 36705178 Mobil 24824345
Poul Reib 41248864
Tage Stampe 45888290
Jan Nielsen 44840114
Poul Reib Mobil 41248864
Erik Larsen Mobil 60640293 KUN MORGEN v/ TURE
Seniorudvalget arrangerer årligt ca. 20 fugleture og 6 foredrag, fortrinsvis for DOF´s
ældre medlemmer. På vore ture har fuglene højeste prioritet. Vi lægger også vægt på
et godt socialt samvær og nyder i øvrigt årets gang i naturen.

Giv venligst besked om eventuel adresseændring og såfremt du ikke ønsker bladet


tilsendt til ritaploug@ishoejby.dk

HER KAN DU SKRIVE OM FUGLEOPLEVELSER,


REJSER, TURFORSLAG, RIS/ROS O.M.A. KOM
UD AF BUSKEN. VI HAR BRUG FOR DINE
BIDRAG FOR AT SKABE VARIATION I BLADET!

Mursejlerdrømme.
Hjemme i haven i Greve har jeg sommeren igennem mulighed for at observere enkelte både
landsvaler og mursejlere ret højt til himmels. De kommer aldrig meget nærmere, og derfor er
oplevelsen ikke særlig stor.

Det var den derimod på vor Spanienstur til Andalusien i juni 2008 med DOF
Københavnsafdelingen. Det var en kombineret fugle-og kulturtur med Frands Jensen og Ole
Geertz som ledere.
Det mest overvældende, rent fuglemæssigt, var nok de meget store mængder af mursejlere,
som vi oplevede i de gamle bydele i Sevilla, Cordoba og Granada. Smalle gader hvor vi blev
næsten tæppebombet med skrigende mursejlere i flokkevis ned mellem husene. Sikke en
opvisning i flyveteknik og elegance. Et imponerende og betagende skue, der ligesom aldrig
sluttede. Midt i denne idyl blev det tørt bemærket, fra kyndig side, at 85% af fuglene var
gråsejlere!! Men det ødelagde slet ikke den fine stemning.

Atter hjemme var vi nede og besøge vor søn, der bor 500 meter borte i et rækkehuskvarter
med 1. sal, hvor boligblokkene ligger ret tæt på hinanden. I disse mellemrum oplevede vi igen
flokke af skrigende, lavtflyvende mursejlere, til vor store begejstring, og tillige så vi, hvordan
de madede deres unger, der lå skjult i hushjørnerne- nogen fløj bare forbi, mens andre landede,
hvor deres lange vinger foldede sig om fuglen! Fint sceneri!!

At mursejlerne yngler i vore tage, kender vi personligt også fra en høj villa i Gentofte, fra
Menighedshuset i Tune, samt fra min svogers villa i det sydlige Finland med høj tagrejsning.
Her kommer fuglene meget punktligt nemlig den 4. juni og med afrejse den 4. august.
Alle steder med 100% rene gråsejlere såvidt jeg ved!

Niels Alfred Paludan

Per Aspera ad Astra....


Ovennævnte overskrift er naturligvis sat på for at give min lille artikel et intellektuelt præg!

Og dog – det er blot navnet på en Sousa march og betyder ”ad den stenede vej mod stjernerne”
- så vidt jeg husker fra min miltærmusiker tid.

Astra bliver dog her til Suli, idet jeg vil berette om vores suleoplevelse i Island sidste
sommer.

Vi havde længe hørt om sulefjeldet


på Raudinupur i den meget nordlige
del af Island, ja faktisk kun lidt syd
for polarcirkelen.

Ad støvede grusveje fandt vi så


småt ud til det vindomsuste sted,
hvor en enlig gård, som kun er
beboet om sommeren, og en lille P-
plads hilste os velkommen.

Vi kunne se selve sulefjeldet fra


gården, hvor vi sad i læ og nød
kaffen. Vi kunne også se, at vi skulle
over en længere stenstrand for at komme over til fjeldet.
Stenstranden viste sig at være mere
ufremkommelig – ja nærmest
halsbrækkende – og længere end ved
første øjekast. Store og små sten lå
hulter til bulter mellem hinanden. Vi
måtte gå yderst langsomt, sten for sten,
for nogenlunde at holde balancen. En
forstuvet fod er ikke noget, man spøger
med i denne afkrog af verden !

Et par af vore mere adrætte deltagere


var dog i stand til at hoppe let og
elegant fra sten til sten!

Nå, vi nåede så småt ud til den lille fåresti, som førte op til selve sulefjeldet, og hele sceneriet
viste sig absolut at være turen værd. Det var koldt og blæsende, men sulerne var tæt på, og der
var naturligvis også andre arter som mallemuk og lunde.

Turen tilbage gik bedre – vi havde vænnet os til strabadserne og var nok blevet en lille smule
mere frygtløse. Men det var altså ”ad den stenede vej mod sulerne”.

Poul Reib

Kort situationsrapport for vore fugle.


DOF har for nylig udgivet rapporten ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark
1975-2009”.
Den beskriver på 56 sider bestandsudviklingen for de almindelige danske ynglefugle og
vinterfugle i form af indeks baseret på punkttællingsdata fra en 34-årig periode; for
ynglefuglene dækkende årene 1976-2009 og for vinterfuglene 1975/76-2008/2009.

Rapporten beskriver bestandsudviklingen


for 104 arter af ynglefugle og 77 arter af
vinterfugle. Desuden giver rapporten tal
for perioden 2000-2009 for ynglefugle
samt perioden 1999/00 til 2008/09 for
vinterfugle.
Fugleovervågningen er udført af frivillige
deltagere blandt DOF’s medlemmer.
Rapporten er udgivet med økonomisk
støtte fra Miljøministeriet.

Særlige tendenser for hele rapportperioden.


Et nærstudium af rapporten viser, at de mest positive tendenser, d.v.s. den største stigning i
bestanden, for ynglefugle ses hos (i faldende rækkefølge) især skarv (+10,37 %), ravn, stillids,
grågås (!), gransanger, svartbag, rørhøg, huldue, fiskehejre og hvid vipstjert (+2,68 %).
Det største fald i bestanden af
ynglefugle ses hos stenpikker (-
6,54 %) fulgt af bynkefugl,
digesvale, duehøg, gul vipstjert,
taffeland, dobbeltbekkasin,
gulbug, grønspætte samt
hættemåge (-3,73 %) .

For vinterfuglenes vedkommende steg bestanden af grågås (+ 22,39 %), fulgt af canadagås,
skarv, ravn, isfugl, lille lappedykker, vindrossel, grønbenet rørhøne, bomlærke/kornværling
samt rørspurv (+4,13 %).

Det største fald i vinterfuglebestanden er konstateret hos gravand (-7,47 %). Derefter kommer
fjeldvåge, agerhøne, gråspurv,
halemejse, lille skallesluger, vandstær,
bjergirisk, hættemåge samt gråsisken (-
2,07 %).

Særlige tendenser for perioden


1999/00-2009.
Af særlig bemærkelsesværdige
tendenser vil jeg fremhæve, at blandt
ynglefuglene er natuglen i denne korte
periode gået hele 15,30 % tilbage,
grønspætten 11,27 %, duehøgen 10,09
% og gråsisken 9,75 % tilbage.

For vinterfuglene er
bemærkelsesværdige tendenser en
fremgang på 23,85 % for vindrossel ,
17,08 % for grønbenet rørhøne og
15,06 % for silkehale, medens der i
dette årtusind har været en tilbagegang
for lille skallesluger på 16,12 %,
sanglærke med 15,20 % samt
kernebider med 13,15 %.

Peter Borg
Den 10. november gik turen til Ishøj strand. Det var en dag med gråt, diset novembervejr
uden en eneste vind. Der havde været lidt tvivl om mødetidspunktet, men kl. 10 var vi da 38
fremmødte, og de fik 43 arter.

Ved fugletårnet var der ænder i vandhullet: grå, pibe, krik og ske. Endvidere de traditionelle
50 viber og lidt længere væk grå- og canadagæs. Til formiddagskaffen bød Lean på en ”lille
en” til halsen, da han påstod – det ungdommelige udseende til trods – at han snart rundede de
70!
Imens muntrede store flokke af grøn- og gråsisken sig over vore hoveder, Frokosten blev nydt,
mens vi nød pibe- og hvinand i flot pragtdragt. Men dagen bød altså ikke på sangsvane,
snespurv eller skærpiber – desværre.

Den 17. november havde vi nok engang


besøg af Klaus Malling Olsen. 135
interesserede var taget til Vanløse
Kulturhus for at høre Klaus Mallings
foredrag om svaner og gæs.; de fik en
gevaldig eftermiddag. Foredraget var i
Klaus Mallings sædvanlige stil – altså
særdeles levende og ledsaget af talrige
farvebilleder fra Klaus´s righoldige arkiv.

Vi fik en grundig gennemgang af den


enkelte arts kendetegn: næb, ben m.m. blandt andet detaljeret forklaret forskelle i såvel
udseende som levevis hos hhv skovsædgæs og tundrasædgæs. Om blisgåsen fortalte Klaus, at
almindelig blisgås har lyserødt næb, mens grønlandsk blisgås har cremefarvet næb.

Vi fik at vide, at sangsvanen siger som


en gammeldags lur, blisgåsen som en
klarinet, sædgåsen har en dyb kaglen,
mens dværggåsen er skinger, og
bramgåsen nærmest bjæffer. Klaus
anbefalede at tage en tur til Nakskov
fjord for at studere gæs, og i marts-april
at se efter rødhalset gås ved Vadehavet.
Klaus kommer igen den 12. januar og
fortæller om ænder. Vi glæder os.

Til foredraget den 8. december var Bo Tureby udskiftet med Ib Søderberg.


Ib tog de 70 fremmødte ad den svenske indlandsjernbane til et pragtfuldt naturområde ved
Ammarnäs.

Området omfatter tre plantebælter: nåleskov, birkeskov og fjeldhede. De 3 bælter varierer fra
hinanden, såvel i fuglverdenen som i planteverdenen. Vi så fine lysbilleder af fugle fra de 3
bælter: nåleskoven bød bl.a. på bjergvipstjert, vandstær, lap- og fyrremejse, dalrype og tretået
spætte.

Birkeskoven havde krognæb, blåhals,


hedehjejle, og endelig fik vi fra
fjeldheden: tinksmed, laplandsværling,
temmincksryle, lille kjove og nogle
flotte odinshøns.

Floraen bød på mange slags lav i flotte


farver. Selvfølgelig også på blå- multe
og tyttebær, men sandelig også på
orkideer: skovgøgeurt, trådspore m.fl.
Flere tilhørere kunne nikke
genkendende til området, og vi andre
fik lyst til et nærmere bekendtskab med området, der ligger helt oppe i Lapland kun ca. 50 km
fra den norske grænse.

47 gæve og modige Grågæs var mødt frem til juleturen den 15. december i Utterslev mose.
Det modige gav sig udslag i, at man ufortøvet gav sig i lag med de isglatte stier langs mosen. I
hvert fald 5 deltagere – måske flere – var en tur nede og snuse til isen!
Vejret var ellers ganske pænt: en sløret sol og 2-3 frostgrader. På mosens søer var der vist kun
måger, men i krat og haver fandt vi silkehale, dompap, kærnebider, sjagger og en kæmpeflok
grønsisken. En enlig spurvehøg kom forbi. I alt ca. 25 arter.

Turen sluttede med den traditionelle udveksling af hjemmebag og drinks, der lunede helt ned
til den kolde storetå.

Så var der en fuglerebus ( løst som gruppeopgave), en lille julesang til de stivfrosne
stemmebånd og et stjernekasterfyrværkeri – og så var det slut for 2010.
(mel.: marken er mejet...)
Svalen er borte og lærken nok fløjet
dog er vi skam friske her til årets sidste tur
lederne – vakse – er allerede strøget
for at finde arter – selv en lille gråspurv dur!

Årets første fugletur 5/1 gik til Kongelunden og nærmeste omegn. Vi var ikke så mange
deltagere. Måske var der mange, som endnu huskede den isglatte juletur i Utterslev Mose og
ville gemme deres ben til ”bedre tider” . Vejret var faktisk ganske godt, og der var læ og kun
lidt glat i selve Kongelunden. Det blev straks værre, da vi kom ud på engen og ved havet – så
kom blæsten og kulden.

Der var egentlig ikke så mange fugle at


skrive hjem om – så vidt jeg husker,
var flyvende knopsvaner turens
karakterfugl.

Endvidere huskes naturligvis med


glæde en rigelig udskænkning af
varmende bitter sponsoreret af Lis
Klarskov, som netop havde fejret en
halvrunde fødselsdag (Poul R.).
Foredrag
Alle foredrag afholdes i Vanløse Kulturhus kl. 13.30, Frode Jacobsens Plads 4, 2720
Vanløse. Tæt ved S- tog og Metro. Kaffe/te fra kl. 13.00..

16.2. Jette Bjerregård fortæller om Galapagos øerne – med masser af fotos. Entre kr. 20.-
16.3. Søren Højager fortæller om Afrika med fotos. Entre kr. 20.-

Ture
Kontaktperson Poul Reib tlf. 41248864/e-mail poul.reib@gmail.com

Turledere Jan Nielsen – Finn Jensen – Erik Larsen og Tage Stampe.

Rådmandshaven – Karrebæksminde – Glænø. On 2/2 kl. 7-17. Turen er udsolgt. Ring


41248864 for evtl. restpladser.

Ørnetur – Skåne On 23/2 kl. 7-17. Turen er udsolgt.

Tystrup-Bavelse On 9/3 kl. 7-17. Bustur fra Ballerup Station (opsamling Solrød). Indbetal
kr. 210.- på giro 6-007-2035 DOF København, Seniorudvalget. Efter den 1/3 kan du ringe til
41248864 og forhøre dig om eventuelle restpladser. Svaner, gæs, skalleslugere og måske en
havørn eller to.

Gundsømagle – Jyllinge On 23/3 kl. 8-14. Tur i privatbiler fra Ballerup Station. Obligatorisk
tilmelding til Pamela Bartholomeusz (36705178) senest den 18/3. Vi besøger FVF´s reservat
og kører senere til fugletårnet ved Jyllinge. Vinterens små- og vandfugle.

Tur til Vadehavet 4/4 – 7/4 – Turen er udsolgt.

Sanddobberne – Rørvig On 13/4 kl. 7-17. Bustur fra Ballerup Station (Opsamling Roskilde).
Indbetal kr. 200.- på giro 6-007-2035 DOF København, Seniorudvalget. Efter den 8/4 kan du
ringe til 41248864 og forhøre dig om eventuelle restpladser. De første vadefugle, ænder, gæs
og småfugle.

Vaserne On 27/4. kl. 8-14. Småtur fra Holte Station (billetlugen). Småfugle og måske lille
flagspætte.
Dyrehaven On 11/5 kl. 8-15. Småtur fra Rådvad Vandrerhjem (bus til døren). 15 års
uhøjtidelig jubilæumstur.
Vi spiser frokost efter turen på Danhostel, Rådvad. Maksimum 60 deltagere. Indbetal kr. 160.-
på giro 6-007-2035 DOF København. Beløbet dækker frokostbuffet med 1 øl/vand samt
kaffe/kage.

Skåne 23/5 – 25/5. Bustur fra Ballerup Station med overnatning på Skåne-Tranås
vandrerhjem. Maksimum 36 deltagere. Indbetal kr. 1.700.- på giro 6-007-2035 DOF
København, Seniorudvalget senest den 15/3. Prisen dækker overnatning med 2 x morgenmad
og 2 x middag. Frokost, som nydes i felten, sørger du selv for. Mulighed for få enkeltværelser
mod en merpris på i alt kr. 260.-..
Vi besøger bl.a Fyledalen, Stenshuvud og Drakamölla og forventer masser af forårets fugle.

Betalinger for seniorture foregår udelukkende pr. giro eller bank (ved bankoverførsel reg.nr.
9541) 6-007-2035 DOF-København, Seniorudvalget, Vesterbrogade 138-140, 1620
København V.

Eventuel framelding til endagsbusture må finde sted senest onsdag før turens afholdelse. Det
indbetalte beløb returneres, fratrukket et ekspeditionsgebyr på kr. 20.-/pers.

BEMÆRK: VI SENDER INGEN BEKRÆFTELSE PÅ ENDAGSBUSTURE. DU ER PÅ


LISTEN, HVIS IKKE DU HØRER FRA OS.
PÅ FLERDAGSBUSTURE SENDER VI BEKRÆFTELSE PÅ DIN TILMELDING.

Redaktion: Poul Reib/ e-mail poul.reib@gmail.com

Hjemmeside: http://picasaweb.google.dk/poul.reib

Fotos: Thomas Kehlet (mursejler), Poul Reib

You might also like