Professional Documents
Culture Documents
Lyskost, Okt.2010
Lyskost, Okt.2010
Bestyrelsesmedlemmer
Thomas Holst
Blågårdsgade 21, 4. th
2200 Kbh N holst@itu.dk
Johan Kondrup
Brofogedvej 2, 3.dør 304
2400 København NV jkondrup7@hotmail.com
Dagsorden:
1. Valg af ordstyrer
2. Formandens beretning
3. Byggeprojekt
4. Fremlæggelse af revideret regnskab
5. Fastsættelse af kontingent
6. Indkomne forslag
7. Valg if. lovene
8. Sovsekanden
9. Evt.
10. Diverse konkurrencer
Forslag sendes til skondrup@ruc.dk senest den 15. januar 2010
Weekenden ved maritimt kalvø
Vi ankommer til kalvø fredag aften. Denne aften er som så mange andre
starter på en arbejdsweekend, bare med glæden ved, at der ligger et skib
vi skal arbejde på. Et par øl bliver knappet op og vi gennemgår hvad der
skal ske i weekenden.
Lørdag begynder vi at se på, hvad vi skal have ud af skibet, som var
flyttet over på plænen hvor arrangement skulle være.
Det er lidt en ny måde at arbejde på da Imme Ásin er naglet og ikke
boltet son Imme Gram var. Efter vi har fundet svedekasser og hvad
vi ellers skal bruge til weekendens arbejde, går vi i gang med at se på
selve skibet igen.
Det bliver besluttet at vi vil skifte 2 bordgange i agter som går ud til
stævntræet. Arbejdet med at tage dem ud går langsomt frem, da vi skal
finde ud af, hvordan vi får naglerne ud uden at skade træet, som mildest
talt ikke har det særligt godt, som vi jo kender det fra Imme Gram. Det
tog det meste af dagen før de var kommet ud og vi havde hentet det træ
som skulle bruges til at bygge nye bordgange.
Søndag kommer vi ud på pladsen og begynder at bære vores ting frem
og der er ikke meget liv. Der går dog ikke længe før det begynder at
komme en del stande, både af andre bådebyggere, smede og andre.
Dagen begynder at gå med snak om skibet, hvem vi er og starte på de
2 bordgange, som fra den lille båd også er ret små i forhold til hvad vi
er vant til. Sådan går arbejdet stille frem og med indbyggede pauser for
powertools på grund af folkemusik og dans ved siden af os.
Frokosten af klaret af kroen som er ude med helstegt pattegris og fadøl.
Men det stopper ikke Karen for at komme ud med kaffe og kage, og en
rigtig god en af slagsen.
Sådan gik dagen med at fortælle om os og vores skib og få lavet et hul i
båden, som vi ikke helt nåede at få lukket igen. Nu må vi se hvornår vi
får et større projekt eller om dette bliver lavet inden det.
Jeppe
Dagbog Sommerlejr, Avernakø 2010
Lørdag den 17. juli 2010-09-27
Klokken knapt seks er ikke specielt sent at møde dagen, ikke engang på
Fanø, hvor det her beskrevne dagsmøde på netop denne dag fandt sted.
Tilhørere og læsere skal ikke trættes med mindre væsentlige detaljer.
Derfor skal det blot konstateres at Jenny, Tim og undertegnede klok-
ken ni ankom til Faaborg Havn hvor Maj og Kristian netop også var
ankommet i deres rædsomme firhjulstrucker, som dog havde den hen-
sigtsmæssige funktion at transportere skibslagets samlede beholdning af
redningsveste til Avernakø i tilfælde af eventuel – og åbenbar sandsyn-
lig – sejlads i løbet af ugen. Så er det vist på tide med et punktum og et
afsnit.
Færgesejladsen – nu med bilen – formede sig således at det lige netop
passede med en kold Odense Classic mellem Faaborg og Lyø og endnu
en mellem Lyø og Avernakø. Således vederkvægede anduvede vi som
de første lejrdeltagere denne udvalgte sommerø og det virkede helt
naturligt at vi trak ind til købmanden som det første. Da det imidlertid
viste sig at etablissementets grillafdeling først åbnede klokken tolv og
klokken på ankomsttidspunktet kun var halv tolv drog vi til Munke
og opbyggede tre midlertidige hjem, hvorefter vi timede den næste
ankomst til købmanden sådan at klokken netop havde passeret tolv da
begivenheden indtraf. Dermed var der mulighed for at de unge men-
nesker kunne indtage den frokost de mente sømmede sig for et ophold
på dette sted. Det var meget traditionsbestemt og baserer sig på adskil-
lige tidligere tildragelser af kulinarisk og anden karakter. Ganske smert-
ede det, at der ikke længere kunne købes pommes frites, man alligevel.
At en fadøl var helt oppe på 28 kroner var alt andet lige ikke urimeligt,
men ihukommende de ikke så fjernt fortidige 15 kroner var det jo de
rene københavnerpriser. Uanset afholdt vi os ikke fra at forkæle vores
ganer.
Med næste færge ankom Julie og Johan som derefter blev fragtet til
købmanden og sådan set ikke foretog sig handlinger af væsenforskel-
lighed fra de indtil da foretagende. Her bør det nok til almen orientering
berettes, at den øjeblikkelige købmand, Bo, overtog forpagtningen fra
Thomas, Toms efterfølger, men denne Thomas formåede på ni måneder
uden løn tillige at opbygge et underskud på 200.000 kroner. Derefter
tog han og familien tilbage til Næstved. Bo står tillige for kiosken på
havnen og det er nok derfor han er rede til pr. 1. oktober at viderefor-
pagte købmandsbutikken. Det kunne vi jo tænke over.
Ja, det er vurderingen at dette var af almen interesse for skibslagets
medlemmer. Med den næste færge ankom en del deltagere og nu begy-
ndte det hele at tage sig velkendt og familiært ud undertegnede var
fortsat i aktivitet som fragtmand hvorfor opholdet ved købmanden til
stadighed forlængedes. Tom kiggede forbi på et tidspunkt og kunne be-
gejstret berette at Lasse og Mathilde skulle optræde i forsamlingshuset
om aftenen – og de skulle sove hos ham! Han kunne da ikke forestille
sig at vi ikke alle skulle overvære koncerten. Det kunne vi vist nok godt
selv forestille os, men han sørgede da nidkært for at undertegnede fik
hilst på disse gamle bekendte som han havde advaret om tilstedeværels-
en. ”Jamen, det var da hyggeligt, hvad fanden laver du her?”
Jo, men altså årsagen til at jeg er her var nu ved at indtage sin fuldendte
form, ja, eller da i hvert fald så fuldendt som formen kan blive uden
skibet liggende derude. Telte, bål, madkasser, ølkasser, vinkasser, kasser
med alt muligt andet samt hvad der ellers er i en Immelejr af børn,
hunde med videre. Johan og Tim indkaldte til skibsmøde klokken halv
seks, så var der gang i sagerne. ”Vi mødtes på Munke...”
Allehånde madforberedelser herunder indtagning af lidt vin, en lille øl
m.m. Det skal da lige indskydes, at himlen åbnede sig eftertrykkeligt
umiddelbart efter skibsmødet og det forekom temmelig u-imsk at skulle
huske at rulle bilruden op. Det var også udenfor kulturen at indtage
aftensmaden på en ny mælkekasse med et nyt spækbræt, men man må
jo tilpasse sig. A. Mortensen og frue ankom også til lejren i en kemi-
kaliekrydser og lagde den for svaj derude. Det er ikke helt det samme,
men som sagt...
Godt gang i det traditionelle aftenfællesskab kom der – selvom der
grundet mangel på kaffefiltre, måtte laves kogekaffe på norsk manér.
Den gled fint ned med et skvæt whiskey i. Således kan en fyldig beret-
ning om denne første dag afsluttes. Fyldigheden kan måske virke ligt
voldsom, men på den anden side er tiden her jo til en vis detaljerigdom.
Nu er vi her, og tak for det.
Nils
Lørdag den 18. juli, 2010
Søndag ”morgen” meldte sin ankomst i teltet i form af en 45 grader
varm dis af tømmermænd og en underlig smag i munden. Straks var
missionen klar: Vi skal i vandet, og det skal være nu! Vi skiftede fra
sovekluns til sobbegrej på få sekunder og kastede os ud af ovnen.
Udenfor var der den dejligste brise og lejrlivet var allerede vågnet om
kaffebålet med folietoast og nutellamadder. Måske man skulle tage sig
en ostemad inden svømmeturen, og så lige en kop kaffe, og så endnu en
ostemad, en smøg, en syltetøjsmad, en kop kaffe til, ja overspringshan-
dlinger er vi gode til, men det gør jo ingenting, når vi har seks overlæk-
kerdage i vente.
I vandkanten blev sobbetur til svømmetur og der blev slået smut med
både sten og klipklap. Vandet var perfekt til at løsne tømmermændenes
tag i hjernebarken og langsomt begyndte modet at vende tilbage. Lejren
kunne rapportere at Sissel havde valgt en håndfuld gæve sejlfolk fra
flokken og var draget mod Langeland tidligt om morgenen for at hente
Lærken, en sød lille træbåd med to master, som vi har lånt.
Jeg blev hængende i lejren mens Maj drog mod færgehavnen for at se
om der var plads til Freja, en anden båd vi har lånt i denne uge, så vi
stadig kan kalde os vikinger og ikke forbandede landkrabber.
(MAJ) Havneturen: spændingen i top. Kunne man få pommes frites på
havnecafeen? Det kunne man ikke. Avernakø er blevet friturefri. Der
var heller ikke plads til Freja. Vi spiste roastbeef sandwiches med kar-
rydressing og gik tilbage til købmanden.
I mellemtiden var tømmermændene vendt tilbage med fornyet styrke
og jeg måtte sande at en lur nok ville være den eneste løsning. Jeg
forlod den ellers fantastiske stemning og kravlede ind i teltet. Der er
noget helt specielt ved at ligge i teltet og lytte til livet i lejren, børn der
leger, vandet der klukker i vandkanten, lavmælt sludren rundt om bålet
og buldrene latter der vælter op når gode venner er sammen igen efter
en vinter hver for sig. Søvnen fandt mig med et smil på læben og da
bevidstheden vendte tilbage godt tre timer senere var det med en smuk
kæreste i teltåbningen bevæbnet med et par franske hotdogs til kampen
mod tømmermændene.
Timerne trillede dovent forbi og rapporter fra vores bådhold rullede
løbende ind på folks mobiler. De havde nået Drejø og det gik langsomt.
Arne besluttede at sejle ud og slæbe dem hjem bag hans fine båd. Mad-
holdet tryllede en lykkelig familie der blev til over bålet mens lejren
hyggede videre. I tusmørket rundede skibende pynten lige til spisetid.
Perfekt!
Efter maden blev kaffen hurtigt klar, fløden blev pisket og de irske gled
ned til puncher, øl og doktor Nielsen kom på hjemmebesøg og meldte
alle raske og ved godt helbred.Steen fandt guitaren og de gamle sange
kom i hu rundt om et knitrende bål foran et blikstille hav.
I kampen mod tømmermændene havde vi sejret og vi kunne igen huje
og skråle med på Immes sange, men mon ikke morgendagen kommer
med forstærkninger til de lumske t-mænd?
Kris og Maj
Jon og bebs Fætter Claus’ Alma