Sidstehjaelp

Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers
Matematisk hjælp 50 øre
Professoren er fortsat ledig
Side 1 af 44
Side 2 af 44
INDHOLDSFORTEGNELSE
EMNE SIDE
Forord til Sidstehjælp....................................................................4

Forord til Allersidstehjælp...............................................................5
Addition – at lægge sammen..............................................................6
Subtraktion – at trække fra.............................................................7
Multiplikation – at gange..................................................................8
Division – at dele.........................................................................10
Brøker.....................................................................................11
Decimaltal.................................................................................12
Procentregning............................................................................13
...............................................................................................
...............................................................................................
Omregning mellem brøk – decimaltal – procent.........................................14
Koordinatsystemet.......................................................................16
Geometri..................................................................................17
Flytningsgeometri: Spejling..............................................................19
...............................................................................................
...............................................................................................
...............................................................................................
Flytningsgeometri: Drejning.............................................................20
Flytningsgeometri: Parallelforskydning..................................................21
Areal og arealberegning.................................................................22
(Omsætning i) metersystemet...........................................................23
Masse, rumfang og massefylde.........................................................24
Algebra...................................................................................25
Formler....................................................................................27
Løsning af ligninger.......................................................................28
Løsning af uligheder......................................................................29
Potens.....................................................................................30
Kvadratrod................................................................................32
Perspektivtegning.........................................................................33
Statistik..................................................................................36
Kombinatorik..............................................................................38
Sandsynlighedsregning....................................................................40
Regneark..................................................................................42
Side 3 af 44
FORORD TIL SIDSTEHJÆLP

De fleste er klar over, at det med tiden bliver sværere at følge med i et fag som
matematik, hvis de forudgående emner eller ”discipliner” ikke er forstået eller lært.
Her opstår så problemet, hvis man som forældre ikke ved hvor, hvornår eller hvordan
eleverne har lært det, der nu måtte trænge til at blive samlet op.
Undervisningen i matematik er spiralt organiseret: De enkelte emner ”vender tilbage” en

del gange i skoleforløbet – hver gang på et lidt højere niveau. Dette er en svaghed og en
styrke. Af den grund er det nemlig ikke så let at gennemskue (heller ikke altid for
læreren), hvornår præcist er gået galt med indlæringen af et eller andet elementært.
Omvendt er det aldrig helt for sent at hoppe på vognen, fordi det pågældende emne som
konsekvens af ”spiralen” altid vender tilbage, senest faktisk på 8-9 klassetrin.
Men hvad gør man så, hvis man eksempelvis har brug for akut hjælp til barnets besvær
med brøker, procenter, geometri…? Efter flere forældrehenvendelser har jeg besluttet
mig til selv at gøre noget for at imødekomme et sådant behov. Så vidt som jeg kan
skønne, er det nemlig ikke muligt her på 6-7 klassetrin at finde det færdige materiale,
der rammer elever (og forældre), hvor de står lige nu. Den autoriserede formelsamling,
som elever har med til folkeskolens afgangsprøve er eksempelvis ikke dybtgående nok i
sine forklaringer og instruktioner. ”Matematisk Opslagsbog 7-10 klasse” af Susanne
Damm (forlaget alinea) er derimod en fremragende bog; til gengæld er den alt for
omfattende og svær for langt hovedparten af eleverne lige nu (!).
En klar fordel ved selv at gå i gang er så også, at man som de pågældende klassers
matematiklærer alligevel må have den bedste mulighed for at vide, hvor skoen trykker.
Yderligere ville det være rart, hvis et sådant målrettet materiale kunne tilvejebringe en
vis konsensus (i forklaringer, i metoder, i opstilling) mellem skole og hjem. Jeg føler mig
herunder overbevist om, at eleverne vil kunne genkende mange af undertegnedes
(ordrige) forklaringer i det nu foreliggende kompendium.
Og hvilke emner behandles så? Helt elementært de fire regningsarter, som elever (og
ind imellem forældre) såmænd stadig kan have deres problemer med. Herudover en
række emner, som jeg ved de senest afviklede tests har kunnet konstatere alvorlige
”huller” i for de fleste (arealberegning, ligninger, omsætning af måleenheder, geometri).
Endelig har jeg medtaget et par emner, som ikke var med i pensum, dengang forældrene
selv sad på skolebænken: Perspektivtegning og sandsynlighedsregning.
Side 4 af 44
Man vil undervejs bemærke, at det ikke er stribevis af opgaver, som pladsen typisk er
brugt på. Dette skyldes min forestilling om, at kompendiet netop skal være til her-og-
nu-brug – altså hvor man sidder med en opgave (fra bogen) og tænker ”hvordan var det
nu lige…? Hvis nogen alligevel føler behov for en grundig omgang træning af bestemte
områder, kan jeg til gengæld her henvise til www.matematikbogen.dk.
Sankt Knuds Skole, marts 2006 Steen Ehlers
FORORD TIL ALLERSIDSTEHJÆLP

Der er nu gået to år, siden 6y’s og 7x’s såkaldte sidstehjælpskompendium så dagens lys
for første gang. I den forløbne tid har jeg haft den glæde at få mange positive
tilbagemeldinger på materialet – fra forældre, elever og kolleger.
Det er med et sådant rygstød, jeg nu har besluttet at udarbejde efterfølgeren, der
med fare for inflation i begreberne alligevel må hedde Allersidstehjælp. 6y er blevet til
8y, 7x er blevet til 9x – og i hvert fald for sidstnævnte klasses vedkommende er der
virkelig snart tale om ”sidste udkald”, hvis eleverne skal have mere matematik med fra
Sankt Knuds Skole.
Nye stofområder, eller ”discipliner”, er siden sidst blevet introduceret/repeteret – og

har dét ikke ligefrem skabt nye huller i den elementære viden, er behovet for en mere
samlet gengivelse af ”hele” pensum i hvert fald opstået hos mange. Al respekt for
FAKTORs begrebsbog, for den officielle formelsamling og for Susanne Damms grundige
fremstilling (se forrige side) – disse kan nok ikke helt erstatte et materiale som
nærværende, der i prioriteringen af stoffet, i tilgangen til begreberne samt i ordvalg og
forklaringer søger at lægge sig op ad den daglige ”klassepraksis”. Det betyder så igen,
at graden af genkendelighed og dermed anvendelighed nok vil være størst for netop 8y
og 9x, idet ikke to lærere eller klasser formentlig forholder sig fuldstændig ens til
stoffet. Det er dog mit håb, at elever i andre klasser samt deres lærere også vil kunne
få glæde af ”vores måde” at arbejde med matematikken på.
I Allersidstehjælp, der er tænkt som en - stærkt forøget - afløser til Sidstehjælp, er

allerede eksisterende emner blevet udvidet. Dette gælder for eksempel geometrien,
hvor der nu er mere at ”hente” om liniestykker ved trekanter – og for perspektiv-
tegningen, hvor der introduceres et nyt begreb, som i det mindste jeg ikke er stødt på
andre steder overhovedet. Herme håber jeg at kunne imødegå kommentarer fra de unge
forældre, der rigtignok har arbejdet med emnet i deres egen folkeskoletid. Endelig kan
også kompendiets tilkomne sider omhandlende statistik og kombinatorik ses som en slags
udvidelse af det hermed relaterede emne, sandsynlighedsregning.
Afsnittene om algebra, potens og kvadratrod fremstår – nødvendigvis – som nye;

herudover behandles for første gang (og i al beskedenhed: grundigere end andetsteds)
emnet massefylde. ”Formler” er ikke blot nyt i nærværende sammenhæng – her
Side 5 af 44
systematiseres desuden opstillinger og beregninger, ikke mindst i forbindelse med
aktier/ obligationer og fremmed valuta.
På kompendiets sidste side arbejdes ligeledes med formler, denne gang i regneark. Om
ikke før skulle det her for alvor være tydeligt, at indholdet af Allersidstehjælp som
helhed afspejler flere klassers matematik-dagligdag.
Sankt Knuds Skole, april 2008 Steen Ehlers
ADDITION – AT LÆGGE SAMMEN

Når to eller flere tal skal lægges sammen (adderes), skal man først og fremmest stille
tallene op, så enere står over enere, tiere over tiere, hundreder over hundreder etc.
Vi starter fra højre med ener-søjlen og tager dernæst tier-søjlen, hundreder-søjlen
etc., indtil vi er færdige.
Nedskrevet ”med blyant og papir” kan det tage sig således ud:
Læg cifrene sammen i højre kolonne.

Hvis summen er større end 10, overføres menten
til næste kolonne, hvor den siden hen lægges til.
Læg cifrene sammen i den næste kolonne

Husk at medregne menten – hvis der var en.
Læg cifrene sammen i den sidste kolonne
Øvelse. Opstil og udregn følgende additionsstykker:

a. 4968 + 380 + 76 + 61 b. 55 + 832 + 563 + 196 c. 10419 + 36324 + 53257
d. 609 + 1365 + 21 + 42 e. 9998 + 7983 + 6 + 88 f. 71101 + 68133 + 59758
g. 39009 + 96198 + 14793 h. 41666 + 37125 + 21222 i. 4135 + 960 + 11433
Tip: Tænk gerne på talhuset, når cifrene skal anbringes på de rigtige pladser:
Side 6 af 44
SUBTRAKTION – AT TRÆKKE FRA

I det daglige taler vi tit om at ”trække to tal fra hinanden”. Dette er imidlertid ikke
helt korrekt, idet vi naturligvis altid trækker det ene tal fra det andet. Det er heller
ikke ligegyldigt, i hvilken rækkefølge tallene nævnes. 100 – 7 er for eksempel ikke det
samme som 7 – 100. Når vi benytter en opstilling/algoritme som den herunder
foreslåede, er det i øvrigt også det tal, vi trækker fra, der skal stå nederst.
Eksempel på subtraktion uden tierovergang: 3798 - 1452
Tallene stilles op under hinanden: Enere står under enere, tiere under tiere… og ved
decimaltal desuden tiendedele under tiendedele, hundrededele under hundrededele etc.
Vi arbejder ”fra højre mod venstre” og trækker enere fra enere, tiere fra tiere etc.
Dette går helt uproblematisk, så længe det nederste ciffer ikke er større end det
øverste. Her får vi således: 8 – 2 = 6. 9 – 5 = 4. 7 – 4 = 3. 3 – 1 = 2. Resultat: 2346.
Eksempel på subtraktion med tierovergang: 4832 – 2954
Vi arbejder igen ”fra højre mod venstre” og trækker enere fra enere, tiere fra tiere....
2 minus 4: Det kan man ikke, så må vi – ”låne”, plejede vi at sige. Imidlertid indebærer et
lån, at man betaler tilbage; derfor foretrækker vi nu betegnelsen ”at veksle”. 1 tier
veksles til 10 enere, og den nu manglende tier symboliseres ved en streg hen over
cifferet (her et 3-tal). Vi får heraf (10 + 2) – 4 = 8
2 minus 5: Vi veksler 1 hundreder til 10 tiere, idet vi husker at sætte en streg over 8-
tallet. Vi får hermed (10 + 2) – 5 = 7
7 minus 9: Vi veksler 1 tusinder til 10 hundreder (streg over 4-tallet) og får 17 – 9 = 8.
3 minus 2: 3 – 2 = 1. Vi får alt i alt som resultat: 4832 – 2954 = 1878.
Side 7 af 44
Øvelse: Færdiggør nedenstående subtraktioner
MULTIPLIKATION - AT GANGE
For at kunne operere fornuftigt, når man ”med blyant og papir” skal gange to tal med
hinanden, skal man være helt sikkert hjemme i den lille tabel. Ikke bare på remse, men
sådan at et hvilket som helst produkt af to tal - op til 10 gange 10 - sidder på
rygmarven. Opstillingen af den lille tabel kender vi fra bagsiden af regnehæftet:
Øvelse:
Alle produkter i 2-tabellen øves i tilfældig rækkefølge, for eksempel:
7·2 = ? 4·2 = ? 6·2 = ? 3·2 = ? 2·2 = ? 5·2 = ? 8·2 = ? 1·2 = ? 9·2 = ? 6·2 = ? 7·2 = ? 6·2 = ?
Øvelse:
Alle produkter i 3-tabellen øves i tilfældig rækkefølge, for eksempel:
7·3 = ? 4·3 = ? 6·3 = ? 3·3 = ? 2·3 = ? 5·3 = ? 8·3 = ? 1·3 = ? 9·3 = ? 6·3 = ? 7·3 = ? 6·3 = ?
Øvelse:
Alle produkter i 4- 5- 6- 7- 8- 9- og 10-tabellerne øves på samme vis – mere end én gang!
Øvelse:
Alle produkter af to tal – op til 10 gange 10 – øves i tilfældig rækkefølge – mange gange!:
3·2 = ? 5·7 = ? 8·4 = ? 6·8 = ? 5·2 = ? 4·5 = ? 8·7 = ? 3·5 = ? 9·3 = ? 7·6 = ? 3·8 = ? 4·9 = ?
Side 8 af 44
TIP 1: Brug (en kopi af) ovenstående opstilling og kryds af efterhånden – så er der
lynhurtigt overblik over 100-200 multiplikationsopgaver.
TIP 2: Der øves både ”forlæns” og ”baglæns”: 8·7 = ? 7·8 = ? 4·9 = ? 9·4 = ? etc.
TIP 3: Som udbygning kan startes man regne ”indefra og ud”, så de tilsvarende divisions-
stykker fremkommer: 72:8 = ? 36:9 = ? 63:7 = ? 27:3 ? 48:6 = ? 49:7 = ? 56:8 = ? etc.
På næste side skal så vi have fat i blyant og papir.
Mange operationer i regning og matematik udføres efter en såkaldt algoritme – altså en

slags opskrift eller køreplan for, hvordan man skridt for skridt bevæger sig gennem
løsningen af en stillet opgave.
Eleverne kan have tilegnet sig forskellige algoritmer, også når det drejer sig om multi-
plikation. Som ofte nævnt for eleverne må kravet til en algoritme være, at:
 Den pågældende elev er tryg ved algoritmen og fortrolig med at bruge den.
 Den valgte algoritme fører eleven til det rigtige resultat – hver gang!
 Algoritmen skal være universel – det vil sige, den skal kunne bruges på alle opgaver
(indeholdende alle ”slags” tal) af den pågældende art.
Hvis en elev på nuværende tidspunkt ikke har tilegnet sig en multiplikationsalgoritme,

der opfylder kriterierne, kan nedenstående anbefales – prøv den på opgaverne til højre:
Side 9 af 44
TIP 1: Regn eventuelt nogle stykker ad gangen (for eksempel en ”søjle”) i stedet for at
se dig overvundet af alle stykker på én gang.
TIP 2: Hvis der er behov for flere opgaver, kan man sagtens selv finde på – husk blot at
komme rundt om alle tallene i den lille tabel, ligesom herover.
DIVISION – AT DELE
For at kunne operere fornuftigt, når man ”med blyant og papir” skal udføre en division,
skal man også være helt sikkert hjemme i den lille tabel. Træningen af denne færdighed
foregår på samme måde som beskrevet i afsnittet ”multiplikation”.
Division kan med fordel foregå efter følgende algoritme:

1) Dele 2) Gange 3) Trække fra 4) Trække ned
Side 10 af 44
TIP 1: Bemærk den foreslåede opstilling, der rummer alle udregninger – og gør opgaven
mere overskuelig ved at regne på ternet papir.
TIP 2: Regn eventuelt nogle stykker ad gangen (for eksempel en ”søjle”) i stedet for at
se dig overvundet af alle stykker på én gang.
TIP 3: Hvis der er behov for lidt sværere opgaver, kan man bare tage multiplikations-
stykkerne på foregående side og ”vende dem om”: 21 · 146 = 3066 bliver til 3066 : 21 = ?
BRØKER
Også i forbindelse med brøker er der brug for nogle ”fagudtryk”, som ses herunder:
Huskeregler:
Tæller i Toppen. Nævner er Nedenunder.
Tælleren tæller op, altså: Hvor mange er der?
Nævneren benævner, altså: Hvilken ”slags” er det?
Heraf fås, at brøken til venstre skal læses ”to femtedele”.
Endelig er en brøkstreg det samme som et divisionstegn.
Det, man får besked på, er altså at udføre divisionen 2 : 5.
Ved regning med brøker følger af ovenstående en række regler, som det godt kan være
en fordel også at kende den sproglige formulering af:
To eller flere ensbenævnte brøker (brøker med samme nævner) adderes (lægges
sammen) ved at addere tællerne og beholde nævneren:
1/4 + 2/4 = 3/4. 1/5 + 2/5 + 1/5 = 4/5. 2/7 + 4/7 = 6/7. 3/9 + 2/9 + 2/9 = 7/9.
To eller flere ensbenævnte brøker (brøker med samme nævner) subtraheres (trækkes
fra) ved at subtrahere tællerne og beholde nævneren:
6/7 – 3/7 – 1/7 = 2/7. 3/4 – 1/4 = 2/4. 5/8 – 2/8 – 1/8 = 2/8. 8/9 – 3/9 = 5/9.
Man forlænger en brøk ved at gange den med samme tal i tæller og nævner:
3/4 = 3/4 · 2/2 = 6/8. 3/8 = 3/8 · 3/3 = 9/24. 2/7 = 2/7 · 4/4 = 8/28.
Ovenstående operation ændrer ikke på brøkens værdi, men alene på dens ”udseende”.
Man forkorter en brøk ved at dividere den med samme tal i tæller og nævner:
6/12 = 6/12 : 6/6 = 1/2. 3/9 = 3/9 : 3/3 = 1/3. 6/8 = 6/8 : 2/2 = 3/4.
Ovenstående operation ændrer ikke på brøkens værdi, men alene på dens ”udseende”.
Har man ved addition og subtraktion ikke samme nævner i brøkerne, må denne
fremskaffes ved at forlænge eller forkorte den ene eller begge brøker:
1/2 + 1/4 = 2/4 + 1/4 = 3/4. 3/4 - 1/8 = 6/8 – 1/8 = 5/8. 2/8 – 1/6 = 6/24 – 4/24 = 2/24
2/5 + 2/7 = 14/35 + 10/35 = 24/35. 3/5 – 3/15 = 3/5 – 1/5 = 2/5.
Man ganger en brøk med et tal ved at gange tæller med tallet og beholde nævner:
2 ·3/7 = 6/7. 4·2/9 = 8/9. 3·4/5 = 12/5 = 2 2/5 (idet facit angives som blandet tal)
Side 11 af 44
Man dividerer en brøk med et tal ved at dividere tæller med tallet og beholde nævner:
6/8 : 2 = (6:2)/8 = 3/8. 6/7 : 2 = (6:2)/7 = 3/7. 3/4 : 2 = 6/8 : 2 = (6 :2)/8 = 3/8.
I det sidste eksempel måtte brøken først forlænges, så tælleren kunne deles med 2.
Alternativt kan man i sådanne tilfælde udregne: 3/4 : 2 = 3/(4 · 2) = 3/8. Begge veje er
farbare i alle opgaver, hvor det tal, der divideres med, ikke umiddelbart går op i brøkens
nævner – nu som før drejer det sig om at gøre det, man er tryg ved.
Man dividerer en brøk med en brøk ved at gange med ”den omvendte”:
1/6 : 1/2 = 1/6 · 2/1 = 2/6 = 1/3. 1/3 : 5/8 = 1/3 · 8/5 = 8/15. 1/7 : 1/5 = 1/7 · 5/1 = 5/7
DECIMALTAL
Kommatal kaldes også decimaltal. Cifrene efter kommaet hedder decimaler.
Første decimal (altså første plads efter kommaet) viser antal tiendedele. Anden decimal
(anden plads efter kommaet) viser antal hundrededele etc.
I et ”udvidet talhus” som nedenstående (flere gange anvendt i FAKTOR) kan man ud
over placeringen af de hele tal (enere – tiere – hundreder etc.) også se, hvor decima-
lerne skal stå. Modellen kan naturligvis udvides, så man på tredje plads efter kommaet
finder tusindedelene, på fjerde plads titusinde-delene etc.
I ovenstående talhus har vi altså følgende tal illustreret: 7,50 – 24,25 – 76,05 – 105,10
Øvelse
Hvor mange tiendedele, hundrededele og tusindedele er der i tallene:
7,85 – 56,0 – 555,21 – 23,09 – 34,9 – 45,98 – 9,125 – 88,45 – 150,2 – 34,004 – 0,01 – 2,5
Øvelse
På hvilken plads står 7-tallet i tallene:
17,35 – 2,07 – 708,1 – 0,257 – 4,67 – 64,78 – 0,87 – 347,21 – 6579,1 – 8,007 – 2,67 – 7,0
Øvelse
Omskriv til ét decimaltal:
a. 2 tiere + 7 enere + 3 tiendedele + 1 hundrededel
b. 5 tiere + 1 ener + to tiendedele + 3 hundrededele + 7 tusindedele
c. 6 hundreder + 2 enere + 4 tiendedele + 1 tusindedel
Side 12 af 44
Når decimaltal skal adderes eller subtraheres, skal man huske at stille komma over
komma – og dernæst tiere over tiere, enere over enere, tiendedele over tiendedele etc.
Ved division skal der komma i facit, når man i udregningen trækker tiendedelen ned.
Ved multiplikation kan man stille op og regne ud som sædvanligt og sætte komma til
sidst. Samlet antal decimaler i de to faktorer giver antal decimaler i facit.
PROCENTREGNING
Ordet procent kommer af latin: pro centum – for hver hundrede. Procent betyder
således 1/100 eller 1 ud af 100. For procent benyttes symbolet %: 50 procent = 50 %.
Eksempel på ”beregn procentdel”: 40 % af 250

Idet vi udnytter, at procent betyder hundrededel, fås 1 procent ved at dividere med
100. 40 procent findes ved at gange det fundne tal med 40. I én opstilling giver dette:
40 % af 250 = (250/100)*40 = 100.
Da 40 hundrededele imidlertid også kan skrives som 0,40 (se positionssystemet), fås:
40 % af 250 = 0,40*250 = 100.
Måske er det til at gennemskue, at de udførte regneoperationer i de to tilfælde dybest
set er de samme – men det kan altså gøre en forskel for den enkelte elev – igen – at
vælge den algoritme, vedkommende er mest tryg ved.
Eksempel på ”lægge procentdel til”: 25 % moms på en vare til 250 kr.

Pris uden moms: 250,00 kr.
Moms: 0,25*250 = 62,50 kr.
Pris med moms: 250,00 + 62,50 = 312,50 kr.
Man kan også betragte prisen med moms som (100 + 25)% af beløbet uden moms. Deraf
fås prisen med moms ved blot én udregning:
Pris med moms: 250*1,15 = 312,50 kr.
Eksempel på ”trække procentdel fra”: 20 % moms på en vare til 200 kr.

Rabatpris: 0,8*200 = 160 kr.
(Idet 20% rabat må betyde, at der er 80 % tilbage af varens oprindelige pris)
Eksempel på ”beregning af procentdel”: Stigning fra 120 til 150 kr.

stigning 150 − 120
Procentvis stigning : = * 100 % = 25 %
det oprindelig e beløb 120
Eksempel på
”beregning af procentdel”: Fald fra 150 til 120 kr.
fald 150 − 120
Procentvis t fald : = * 100 % = 20 %
det oprindelig e beløb 150
Side 13 af 44
Eksempel på ”beregn hele beløbet”: 15 % svarer til 750 kr.

1%: 750 : 15 = 50
100%: 50 * 100 = 5000
750
I én (generelt anvendelig) opstilling: 100% = 15 * 100 = 5000
OMREGNING MELLEM BRØK – DECIMALTAL – PROCENT

1/5 = 0,20 = 20%. Sådan står der i FAKTOR for sjette under overskriften ”Er
decimaltal bedre end brøker?”. Der kan ikke gives en éntydigt svar på dette, idet de tre
måder at angive et tal på har hver deres fordele – og de er da også alle nyttige at kende.
For at få det fulde udbytte af dette kendskab skal man imidlertid frit kunne omregne
mellem de tre skrivemåder – og ikke bare i et tilfælde som ovenstående, hvor
sammenhængen er så kendt, at man næsten kan den udenad og altså ikke behøver at
regne noget ud. Følgende regler gælder ved omregning:
Brøk til decimaltal:

Vi udnytter, at brøkstregen er det samme som et divisionstegn og udfører blot
divisionen, hvad enten det nu er i hovedet, med blyant/papir på lommeregner:
3/5 = 3 : 5 = 0,6. 1/8 = 1 : 8 = 0,125. 2/4 = 2 : 4 = 0,5. 1/4 = 1: 4 = 0,25.
1/3 = 1 : 3 ≈ 0,33. 2/7 = 2 : 7 ≈ 0,29. 1/9 = 1 : 9 ≈ 0,11. 1/11 = 1 : 11 ≈ 0,09.
Decimaltal til brøk:

Her omskriver vi decimaltallet til tiendedele eller hundrededele og forkorter herefter:
0,6 = 6/10 = 2/5. 0,125 = 125/1000 = 25/200 = 5/40 = 1/8. 0,25 = 25/100 = 5/20 = 1/4.
Brøk til procent:

Nogle gange går det an at forlænge brøken, så nævneren bliver til hundrededele:
2/5 = 40/100 = 40%. 3/4 = 75/100 = 75%. 7/10 = 70/100 = 70%. 3/25 = 12/100 = 12%.
Ellers siger den generelle regel ”omskriv til procent ved at gange med 100”:
7/8 = (7·100/8) % = 700 : 8 % = 87,5 %. 3/15 = (3·100/15) % = 300 : 15 % = 20 %.
Procent til brøk:

Procenten omskrives til hundrededele, hvorefter der forkortes:
40% = 40/100 = 4/10 = 2/5. 75% = 75/100 = 15/20 = 3/4. 12% = 12/100 = 6/50 = 3/25.
Decimaltal til procent:

”Omskriv til procent ved at gange med 100”. I et decimaltal realiseres dette ved at
flytte kommaet to pladser til højre:
0,31 = 0,31 · 100 % = 31%. 0,07 = 0,07 · 100 % = 7%. 0,375 = 0,375 · 100 % = 37,5%.
Procent til decimaltal:
Side 14 af 44
Her divideres med 100, hvorved kommaet flyttes to pladser til venstre:
31% = 31 : 100 = 0,31. 7% = 7 : 100 = 0,07. 37,5% = 37,5 : 100 = 0,375.
Øvelse
På næste side findes et skema til omregning mellem brøk, decimaltal og procent – mere
omfattende end det, der findes i FAKTOR for sjette på side 100.
Udfyld skemaet ved hjælp af de metoder, der er gennemgået herover – herefter vil man
gøre sig selv en tjeneste, hvis man lærer hele herligheden udenad!
OMREGNING MELLEM BRØK – DECIMALTAL – PROCENT
Brøk Decimaltal Procent
1/10
1/8
2/10 = 1/5
2/8 = 1/4
3/10
1/3
(afrundet) (angives evt. som blandet tal)
3/8
4/10 = 2/5
5/10 = 4/8 = 1/2
6/10 = 3/5
5/8
2/3
(afrundet) (angives evt. som blandet tal)
7/10
6/8 = 3/4
8/10 = 4/5
7/8
Side 15 af 44
9/10
10/10 = 8/8 = 1/1
Ekstraopgave
Hvilke tyvendedele mangler (og hvor?) i skemaet?
Hvad bliver disse tyvendedele til ved omregning til decimaltal og procent?
KOORDINATSYSTEMET
Et koordinatsystem dannes sædvanligvis af to tallinier, der står vinkelret på hinanden.
På denne måde deles ”planen”, eller papiret, i fire dele. Hver af delene kalder vi en
kvadrant, som benævnes med romertal:
I = 1. kvadrant. II = 2. kvadrant. III = 3. kvadrant. IV = 4. kvadrant.
II I
III IV
Den vandrette tallinie kaldes x-aksen eller første-aksen. Den lodrette tallinie kaldes y-
aksen eller anden-aksen. Hvert punkt i koordinatsystemet kan angives med et
koordinatsæt, hvor det første tal aflæses på x-aksen, og det andet tal aflæses på y-
aksen (det er her, vi har indført den fjollede huskeregel med ”hen ad gaden, op ad
trappen”). Eksempelvis er koordinaterne til de tre afmærkede punkter i systemet
herover til højre (3,0) (-2,4) og (-2,-2). Generelt gælder om koordinaternes fortegn:
B e f o lk n in g s t ilv æ k s t i J a p a n Samlet torskefangst i 1979 og 2000
1. kvadrant:
1 2 8 ,5 (+,+) 2. kvadrant: (-,+) 30000 3. kvadrant: (-,-) 4. kvadrant (+,-)
25000
1 2 8 ,0
I koordinatsystemet
1 2 7 ,5 kan man ud over at afsætte
20000
enkeltpunkter (typisk i kvadrant I)
Antal ton
Mio. indbyggere
15000
1 2 7 ,0
afbilde
1 2 6 ,5
sammenhænge mellem to forskellige10000
størrelser, som herunder:
5000
1 2 6 ,0
0
1999
2002
2003
2004
2005
2006
2000
2001
Januar
Maj
Juni
Juli
August
Marts
Februar
April
November
December
September
Oktober
Å r sta l
2000 1979
Side 16 af 44
GEOMETRI
Vinklers størrelse
En vinkel, der er større end 90º, kaldes en stump vinkel.

En vinkel, der er lig med 90º, kaldes en ret vinkel.
En vinkel, der er mindre end 90º, kaldes en spids vinkel.
Tegning af vinkel
Vinklens toppunkt skal ligge midt i vinkelmåleren. Det ene vinkelben skal gå gennem 0,
det andet ben viser vinklen.
Side 17 af 44
Vinkelsum
Vinkelsummen i en tilfældig trekant vil

saltid altid være 180º:
Tegn en trekant og klip den ud.
Del trekanten i tre efter de stiplede
linier linier som på tegningen til venstre.
Læg de tre vinkler ved siden af hinanden.
De De vil nu til sammen danne en lige vinkel,
det vil sige det vil netop sige en vinkel på 180º.
Hvad mon vinkelsummen er i en firkant?
Tegn og klip som Tegn og klip som før – eller....?
Vinkelstørrelser i trekanter
Alt efter vinkelstørrelser deles trekanter efter omstående ind i tre hovedtyper:
Spidsvinklede trekanter: Den største vinkel er mindre end 90 º.
Retvinklede trekanter: Den største vinkel er netop lig 90 º.
Stumpvinklede trekanter: Den største vinkel er større end 90 º.
”Specielle” trekanter
Trekanter, der har to lige lange sider, kaldes ligebenede trekanter. Sådanne trekanter
har også to lige store vinkler (vinklerne ved grundlinien)
Trekanter, der har tre lige lange sider, kaldes ligesidede trekanter. Alle tre vinkler i
sådanne trekanter har samme størrelse, nemlig 60 º.
Højde
Højden i en trekant er liniestykket fra en vinkelspids vinkelret på den modstående side.
Alle trekanter har således tre højder, og de skærer hinanden i ét og samme punkt.
I retvinklede trekanter falder to af højderne sammen med trekantens korte sider.
Side 18 af 44
I stumpvinklede trekanter falder to af højderne uden for trekanten.
Median
Median
Medianen er liniestykket fra en vinkelspids til midtpunktet af modstående side.
Alle trekanter har naturligvis tre medianer, og de skærer hinanden i ét og samme punkt.
Bemærk: I ligesidede trekanter er højder, medianer (foruden vinkelhalveringslinier og
sidernes midtnormaler) i alle tilfælde sammenfaldende.
FLYTNINGSGEOMETRI: SPEJLING
1. Figuren (en trekant) skal spejles i den viste linie
2. Tegnetrekanten lægges på, så dens lange side står

vinkelret på spejlingsaksen.
Mål fra A på trekanten afstanden ned til aksen
og afsæt så spejlbilledet af A lige så langt på den
anden side (dette kan også gøres præcist med en
passer)
3. Gentag proceduren fra 2 med så mange punkter

som nødvendigt som nødvendigt – i dette tilfælde trekantens tre
vinkelspidser.
Side 19 af 44
4. Billedpunkterne (her: trekantens vinkelspidser)

forbindes, og hele spejlbilledet tegnes.
Vi bemærker, at figuren og dens spejlbillede ligger symmetrisk om spejlingsaksen. På

billede 4 herover ser vi, at den ”samlede figur” ved spejling i en sådan symmetriakse
netop føres over i sig selv (halvdelene ”bytter plads”).
FLYTNINGSGEOMETRI: DREJING
1. Figuren (en trekant) skal drejes 100º med uret

omkring punktet F.
2. En cirkelbue tegnes med F som centrum og FA

som radius. Drejningsvinklen, 100º, afsættes
med F som top-punkt og FA på vinkelmålerens
0-streg.
3. Afsæt A’s billedpunkt og gentag herefter

proceduren med så mange punkter som
nødvendigt – her trekantens tre vinkelspidser.
Side 20 af 44
4. Billedpunkterne (her: trekantens vinkelspidser)

forbindes og hele drejebilledet tegnes.
Vi bemærker, at det kun er omdrejningspunktet F, der ikke flytter sig ved en drejning.
Et sådant punkt kalder man et fixpunkt.
FLYTNINGSGEOMETRI: PARALLELFORSKYDNING
For fuldstændighedens skyld skal herunder beskrives metoden, når man på et ”blankt”
stykke papir skal foretage en parallelforskydning – en flytning, hvor alle figurens
punkter skubbes lige langt og i samme retning. Det er dog en disciplin, der hører højere
klassetrin til; når man sædvanligvis udfører parallelforskydning, er der nemlig et
kvadratnet eller et koordinatsystem at støtte sig til – som vist nederst på siden.
Parallelforskydning af linie:
Parallelforskydning af plan figur:
Side 21 af 44
Parallelforskydning af figur i kvadratnet:

Opgaven vil typisk være at forskyde den pågældende figur
(her: en firkant) i pilens længde og retning.
Vi ser, at hele figuren hermed skal flyttes ”to tern hen, fire
tern op”.
Imidlertid er det nok at flytte de fire vinkelspidser, idet de
jo tilsammen ”definerer” den pågældende firkant.
Endnu nemmere vil det være, når man udnytter, at figur og
billedfigur er kongruente. Så kan man nøjes med at flytte ét
punkt og herudfra tegne en ny figur magen til den gamle.
AREAL OG AREALBEREGNING
Areal angiver størrelsen af en flade og måles i antal kvadrater med sidelængden 1. For
eksempel cm2 (kvadratcentimeter), m2 (kvadratmeter) eller km2 (kvadratkilometer).
Herunder en række eksempler på formler til udregning af areal, når der dels er tale om
elementære geometriske figurer, dels om sammensatte figurer. Læg ikke mindst mærke
til, hvad det er for egenskaber, der definerer de forskellige typer firkanter:
Sammensatte figurer:
Side 22 af 44
Arealet findes ved at opdele figuren i to eller flere kendte figurer og finde de enkelte
figureres arealer hver for sig. Specielt kan man finde arealet af trekanter tegnet i
kvadratnet ved at finde de to retvinklede trekanters arealer og lægge dem sammen.
Øvelser:
Find arealet af hver af
trekanterne a – f ved at
bruge metoden ovenfor. 1
tern svarer til 1 cm2.
a: ____ + ____ = ____ cm2
b: ____ + ____ = ____ cm2
c: ____ + ____ = ____ cm2
d: ____ + ____ = ____ cm2
e: ____ + ____ = ____ cm2
f: ____ + ____ = ____ cm2
(OMSÆTNING I) METERSYSTEMET
For”navn” Kilo Hekto Deka Enhed Deci Centi Milli

Betyder 1000 100 10 1 1/10 = 0,1 1/100 = 0,01 1/1000 = 0,001
Forkortes k h da d c m
Længde km hm dam m dm cm mm
Masse kg hg dag g dg cg mg
Rumfang kl hl dal l dl cl ml
Ovenstående betyder for metersystemets længdemål følgende omsætninger:

1m = 10 dm 1 dm = 10 cm
1m 2
= 10 dm
2 2
= 100 dm 2
1 dm 2
= 102 cm2 = 100 cm2
1m3 = 103 dm3 = 1000 dm3 1 dm3 = 103 cm3 = 1000 cm3
1m = 100 cm 1 cm = 10 mm
1m2 = 1002 cm2 = 10.000 cm 2
1 cm2 = 102 mm2 = 100 mm2
1 m3 = 1003 cm3 = 1.000.000 cm3 1 cm3 = 103 mm3 = 1.000 mm3
Omsætning bliver endnu nemmere, hvis man lærer denne remse udenad:
kilo – hekto – deka – (bum) – deci – centi – milli(um)
Side 23 af 44
Find den benævnelse, der skal omsættes fra, samt den benævnelse, der skal omsættes
til. (”Bum” svarer til henholdsvis meter, gram og liter)
Tæl det antal pladser, der er imellem de to benævnelser, og flyt kommaet samme antal
pladser i samme retning.
Hvis der er tale om flade- (for eksempel m2) eller rummål (for eksempel m3), skal man
huske at gange antallet af pladser med 2, henholdsvis 3, før kommaet flyttes det
tilsvarende antal pladser.
Eksempel: 5 m2 skal omsættes til cm2.

I tabellen herover findes ”enhed”, og der tælles, hvor mange pladser der er hen til
”centi”: 2 pladser til højre. Da det er et flademål (areal), skal antallet af pladser ganges
med 2: (2 · 2 = 4). Kommaet flyttes 4 pladser til højre, og altså: 5m2 = 50.000 cm2.
Eksempel: 100 dm3 skal omsættes til m3.
I tabellen herover findes ”deci”, og der tælles, hvor mange pladser der er hen til
”enhed”: 1 plads til venstre. Da det er et rummål, skal antallet af pladser ganges med 3:
(3 · 1 = 3). Kommaet flyttes 3 pladser til venstre, og altså: 100 dm3 = 0,1 m3.
MASSE, RUMFANG OG MASSEFYLDE

Med begrebet massefylde tangerer vi faget fysik. Måske vil enkelte kunne huske, at vi
med udgangspunkt i FAKTOR i syvende’s ”Hvad kan du måle” da også arbejdede
tværfagligt med emnet – blandt andet med nedenstående opstilling/systematik:
ILLUSTRATION METODE ”GENSTANDE”
Finde dimensioner +) ”Regulære” legemer:

(”længde, bredde, højde”) Terninger, kasser, cylindre,
Udregne med formler kugler....
Finde genstandens opdrift Mindre (uregelmæssige)

ved nedsænkning i vand. legemer:
Benytte Arkimedes’ lov ++) Cementklump, jernlod...
Nedsænke i måleglas (mm) Små (uregelmæssige)

med vand. legemer:
Måle stigningen i vandstand Bolte, søm, sten....
+): Fidus:
Brug den længdemålsenhed, der direkte giver facit i den ønskede rumfangsenhed:
Længdemål i: Rummål/volumen i:
Side 24 af 44
1000Spring på
m (meter) 1000 l (tusind liter) = 1 m (kubikmeter)
3
Spring på 10
dm (decimeter) 1l (liter) = 1 dm3 (kubikdecimeter)
cm (centimeter) 1 ml (milliliter) = 1cm3 (kubikcentimeter)
++): Arkimedes’ lov:

En genstand, der nedsænkes i vand, taber lige så meget i vægt som massen af det vand,
genstanden fortrænger.
Når vi efter ovenstående rumfangsbestemmelser også har fundet den pågældende

genstands masse, er vi klar til at arbejde med
Massefylde (vægtfylde) = masse : rumfang (volumen)
Massefylde angives i: g/cm3, kg/dm3 eller t/m3. Sammenhængen mellem de tre variable
kan opstilles i en formeltrekant (side 27). Hvis masse eller volumen er den ukendte
størrelse, får man imidlertid brug for en tabel over forskellige stoffers massefylde.
ALGEBRA
Algebra er ”bogstavregning”. Vi bruger algebra, når vi skal vise, at udregninger af og
sammenhænge mellem forskellige størrelser gælder for alle talværdier.
For algebra – men altså også for regnearbejdet med ”almindelige” tal - gælder en række
regler, som det er nødvendigt at kende, når vi reducerer – skriver på kortere form:
Regne-hierarki:
Først potenser og rødder, så parenteser, så gange og dividere – til sidst plus og minus.
Eksempel: 4 . (3 + 2)2 : 10 + 8 = 4 . 52 : 10 + 8 = 4 . 25 : 10 + 8 = 100 : 10 + 8 = 10 + 8 = 18
Plusparentes:
- kan hæves og sættes, uden at leddene inde i parentesen skifter fortegn.
Eksempel med bogstaver: a + (b + c – d) = a + b + c –d
Eksempel med tal: 9 + (2 + 4 – 3) = 9 + 2 + 4 – 3 = 12 (9 + 3 = 12)
Minusparentes:
- når minusparentesen hæves, skifter leddene inde i parentesen fortegn
Eksempel med bogstaver: a – (b + c – d) = a – b – c + d
Eksempel med tal: 9 – (2 + 4 – 3) = 9 – 2 – 4 + 3 = 6 (9 – 3 = 6)
Flerleddede størrelser:
Man ganger en flerleddet størrelse med et tal ved at gange hvert af leddene med tallet.
Dette kalder vi den distributive lov. (Distribuere – dele ud)
Eksempel med bogstaver: a · (b + c) = ab + ac
Eksempel med tal: 2 · (4 + 2) = 2 · 4 + 2 · 2 = 8 + 4 = 12 (2 · 6 = 12)
Man ganger – selvfølgelig - to flerleddede størrelser med hinanden ved at............?
Side 25 af 44
Eksempel med bogstaver: (a + b) · (c + d) = ac + ad + bc + bd
Eksempel med tal: (2 + 3) · (5 + 4) = 2 ·. 5 + 2 · 4 + 3 · 5 + 3 · 4 =
10 + 8 + 15 + 12 = 45 (5 · 9 = 45)
Man dividerer en flerleddet størrelse med et tal ved at dividere hvert af leddene.
Eksempel med bogstaver: (a + b) : c = a : c + b : c
Eksempel med tal: (6 + 2) : 2 = 6 : 2 + 2 : 2 = 3 + 1 = 4 (8 : 2 = 4)
Specielle tilfælde, hvis begge parenteser rummer de samme tal – bortset fra fortegn.
”Kvadratet på en toleddet sum”: (a + b)2 = a2 + b2 + 2ab
Vis selv hvordan: _____________________________________________________
”Kvadratet på en toleddet diffferens”: (a - b)2 = a2 + b2 - 2ab
Vis selv hvordan: _____________________________________________________
”To tals sum gange de samme to tals differens”: (a + b)(a – b) = a2 - b2
Vis selv hvordan: _____________________________________________________
En praktisk anvendelse af ovenstående – hovedregning (?) i ”den store tabel”:

19 · 19 = (20 – 1)2 = 202 + 12 – 2 · 20 · 1 = 400 + 1 – 40 = 361
23 · 23 = (20 + 3)2 = 202 + 32 + 2 · 20 · 3 = 400 + 9 + 120 = 529
Hvis man ikke netop bliver bedt om at reducere bogstavudtryk, kan arbejdet med
algebra bestå i at finde det pågældende udtryks størrelse, når de indsættes forskellige
værdier i stedet for de ”ubekendte” bogstaver. Udfyld således:
x 3x x + 4 10 – x 2x + 4 -x + 3
4
-4
-12
5½
-2
0
x y y : 2 2x – 3y
3 10
4 14
8 2
50 15
Flere klasser har haft glæde af at udarbejde sådanne opgaver i regneark. Her gælder
det netop om at finde den almene formel, som talværdierne bagefter kan indsættes i:
Side 26 af 44
Opgaver:
 Find selv de tilsvarende formler og indsæt dem i cellerne A2, B2, C2, D2, E2 og F2
 ”Træk ned” og læg mærke til, om du får de samme resultater som vist i dump’et.
 Indret endnu et regneark og opstil tabel plus formler også til det andet skema.
 Regn nedenstående opgaver . Dét er reduktion; stil gerne op i Word som vist:
12a – 6(3 – a) + 8 = 12a – 18 + 6a + 8 = 18a – 10
40 + 3(9 – x) + 6x =_______________________________________________
_______________________________________________
_______________________________________________
3a + 4(9 – 2a) – 6 + a =_______________________________________________

_______________________________________________
_______________________________________________
2(x + 4) – (x + 5) =_______________________________________________
_________________________________________
_______________________________________________
_______________________________________________
5(7y + 5) – ½(50 + 10y) =_______________________________________________

_______________________________________________
_______________________________________________
FORMLER
Specielt finder vi – som allerede nævnt - en meget nyttig anvendelse af algebra ved
opstilling af formler. Her går opgaven jo netop ud på at fastlægge en sammenhæng
mellem forskellige, variable størrelser - ved hjælp af alt andet end konkrete talværdier.
Forhåbentlig vil nedenstående eksempler vække en vis genkendelse:
Sammenhængen mellem vejlængde, hastighed og tid: s = v · t

Sammenhængen mellem spænding, modstand og strømstyrke: U = R · I
Sammenhængen mellem masse, rumfang og massefylde (se også side 22) m = V · d
En sådan sammenhæng mellem tre størrelser kan med fordel illustreres ved hjælp af
nedenstående trekanter. Man lægger fingeren over den variable, man ønsker at finde –
og den aktuelle omformning af formlen vil umiddelbart fremgå. Lodret linie betyder
multiplikation, vandret linie (brøkstreg) betyder division.
Side 27 af 44
s m
v t V d
Vi kan ved algebraens hjælp faktisk selv opstille formler, som vi er kommet i tvivl om:
Hvad er formlen for udregning af hastighed? Jo, hastighed angives som meter per
sekund (m/s) eller kilometer per time (km/t). Den skråstreg, der erstatter ”per”,
betyder egentlig division - og dermed har vi den generelle formel:
Hastighed = vejlængde divideret med tid. Med ovenstående betegnelser v = s : t
Andre formler:
De fleste formler (og vi bruger dem ofte!) kan slås op i forskellige formelsamlinger. Hvis
man ikke vil nøjes med den udgave, der er aftrykt i FAKTOR, kan den ”officielle”
formelsamling til brug for afgangsprøverne nedlades (!) fra www.uvm.dk – eller man kan
(eventuelt på klassebasis) investere i forlaget degne-distribs tilsvarende ”matematiske
formler og tabeller” . Den koster ikke meget – og så har man lov til at gøre notater.
To sæt formler, som vist nok ikke findes andetsteds, og som flere klasser har arbejdet
en del med, skal imidlertid anføres til slut. Det drejer sig om
Fremmed valuta: Aktier og obligationer:

DKK = (Valuta : 100) · Kurs Pris = (Pålydende : 100) · Kurs (kr)
Valuta = (DKK : Kurs) · 100 Pålydende = (Pris : Kurs) · 100 (kr)
Kurs = (DKK : Valuta) · 100 Kurs = (Pris : Pålydende) · 100
Opgaver:
a) Kurs: 120. Pålydende: 100 kroner. Hvor mange aktier kan du købe for 60.000 kroner?
b) Hvor mange norske kroner kan du få for 2000 danske kroner, når kursen er 83,78?
c) Hvor meget koster 1700 Euro til kurs 744,92?
LØSNING AF LIGNINGER
Den mest ”holdbare” metode ved ligningsløsning bygger på den ”ligevægt”, som
lighedstegnet jo udsiger – og som vi tit illustrerer i en figur som nedenstående:
På en sådan gammeldags skålvægt bevares ligevægten ved hele tiden at lægge samme
vægt på eller fjerne samme vægt på begge skåle.
Side 28 af 44
I ”tal og bogstaver” svarer dette til, at vi undervejs i ligningsløsningen (hvor det handler
om at ”isolere” den ubekendte) bevarer venstre side af lighedstegnet lig med højre side
af lighedstegnet ved kun at foretage de samme regneoperationer på begge sider. Dette
giver os fire regneregler:
1) Man må lægge samme tal til på begge sider af lighedstegnet

2) Man må trække samme tal fra på begge sider af lighedstegnet
3) Man må gange med det samme tal (bortset fra 0) på begge sider af lighedstegnet
4) Man må dividere med det samme tal (bortset fra 0) på begge sider af lighedstegnet
Øvelse
Løs følgende ligninger (find x) under anvendelse af regel 1:
x – 3 = 5. x – 7 = 4. x – 2 = 1. x – 1 = -2. x – 3 = -1. -7 + x = 4. -1 + x = -2. 8 – x = 0.
Løs følgende ligninger (find x) under anvendelse af regel 2:
x + 3 = 5. x + 7 = 4. x + 2 = 1. x + 1 = -2. x + 3 = -1. 7 + x = 4. 1 + x = -2. 8 + x = 2x.
Løs følgende ligninger under anvendelse af regel 3:
x : 4 = 1. x : 3 = 2. x : 5 = 3. x : 2 = -4. x : 4 = -2. x : -2 = 2. x : -4 = -1. x : 1 = 0.
Løs følgende ligninger under anvendelse af regel 4:
2x = 12. 5x = 10. 4x = 2. 3x = 6. 2x = -8. 9 = 3x. -2x = 14. –x = 4. 4x = 2. 4x = 1.
Øvelse. Skriv i skemaet, hvad der sker undervejs i ligningsløsningen:

3x +12 = 24 x:7+1=2 3x + 24 = 12
3x = 12 x:7 = 1 3x = -12
x = 4 x = 7 x = -4
LØSNING AF ULIGHEDER
Skålvægten på foregående side illustrerer, at lighedstegnet i en ligning er udtryk for en
ligevægt, der undervejs i løsningen skal bevares. På samme måde kan man måske tænke
sig, at hvis der på en skålvægt én gang er etableret uligevægt - ja så skal der også
holdes fast i denne, indtil vi har isoleret den ubekendte på højre eller venstre side og
dermed løst uligheden. Dette kan – igen – gøres ved hele tiden at operere med samme tal
på begge sider, uanset om vi lægger til, trækker fra, ganger eller dividerer. Altså:
1) Man må lægge samme tal til på begge sider af ulighedstegnet

2) Man må trække samme tal fra på begge sider af ulighedstegnet
3) Man må gange med det samme positive tal på begge sider af ulighedstegnet
4) Man må dividere med det samme positive tal på begge sider af ulighedstegnet
Bemærk dog en indskrænkning i gyldigheden af ovenstående (markeret med fede typer).

Når vi løser uligheder, gælder nemlig specielt:
Side 29 af 44
5) Man må gange med samme negative tal på begge sider af ulighedstegnet, hvis man
samtidig vender ulighedstegnet
6) Man må dividere med samme negative tal på begge sider af ulighedstegnet, hvis man
samtidig vender ulighedstegnet
Ovenstående specielle regler kan dog ”omgås” ved hjælp af et lille fif:
Hvis de ubekendte (x-erne) samles på den side, hvor der i forvejen er flest, undgår man
helt at skulle gange eller dividere med negative tal.
Eksempler:
x + 4 < 6 <=> x + 4 – 4 < 6 – 4 <=> x < 2 Her trak vi 4 fra på begge sider af ulighedstegnet
x – 2 < 8 <=> x – 2 + 2 < 8 + 2 <=> x < 10 Her lagde vi 2 til på begge sider
½x > 4 <=> 2 • ½x > 2 • 4 <=> x > 8 Her gangede vi med samme positive tal på begge sider
3x > 12 <=> 3x : 3 > 12 : 3 <=> x > 4 Her dividerede vi med samme positive tal
-4x > 20 <=> -4x : (-4) < 20 : (-4) <=> x < (-5)
Her dividerede vi med (-4) og måtte altså vende ulighedstegnet. Alternativ metode:
-4x > 20 <=> -4x + 4x – 20 > 20 – 20 + 4x <=> -20 > 4x <=> -5 > x
Her lagde vi 4x til og trak 20 fra på begge sider af ulighedstegnet. Her udgik at skulle
vende ulighedstegnet; men facit er jo det samme, bare læst fra den anden side.
Notation, der bygger på angivelse af uligheder

Hvis man vil illustrere bestemt talintervaller, kan dette foregå på forskellig vis:
Notation med parenteser Notation med ulighedstegn Interval
]-1 ; 2[ -1 < x < 2 Åbent
]-1 ; 2] -1 < x ≤ 2 Halvåbent (fra venstre)
[-1 ; 2[ -1 ≤ x < 2 Halvåbent (fra højre)
[-1 ; 2] -1 ≤ x ≤ 2 Lukket
POTENS
Vi bruger potens og de regneregler, der knytter sig hertil, for nemheds og
overskueligheds skyld. Notation med potenser er nemlig først og fremmest en kortere
måde at skrive bestemte (meget store eller meget små) tal på. Hvis man yderligere
kender potensregnereglerne, kan man slippe lettere og sikrere om ved ikke så få
trivielle udregninger. For at kunne håndtere sådanne regler, er det også her nødvendigt
at kende et vist mål af ”fagudtryk”:
Potens:
Eksponent
4
8
Rod
Side 30 af 44
- og 84 betyder altså 8 ganget med sig selv 4 gange: 84 = 8•8•8•8. Regnereglerne for
potenser kan sættes i værk, når der er tale om multiplikation eller division:
an • am = am + n. Formuleret i ord:
Man ganger to potenser med samme rod ved at beholde roden og addere eksponenterne
Eksempel: 23 • 24 = 23 + 4 = 27 = 128. Kontrol: 8 • 16 = 128
an : am = am - n. Formuleret i ord:
Man dividerer to potenser med samme rod ved at beholde roden og subtrahere
eksponenterne.
Eksempel: 35 : 33 = 35 – 3 = 32 = 9. Kontrol: 243 : 27 = 9
an : bn = (a : b)n. Formuleret i ord:

Man dividerer to potenser med samme eksponent ved at dividere rødderne og beholde
eksponenten.
Eksempel: 43 : 23 = (4 : 2)3 = 23 = 8. Kontrol: 64 : 8 = 8
an • bn = (a • b)n. Formuleret i ord:

Man ganger to potenser med samme eksponent ved at gange rødderne og beholde
eksponenten.
Eksempel: 52 • 42 = (5 •4)2 = 202 = 400. Kontrol: 25 • 16 = 400
NB: De to sidste regneregler vil i de fleste formelsamlinger være formuleret ”fra højre
mod venstre”. Se selv efter, hvordan det skal forstås.
(an)m = an•m. Formuleret i ord:

Man opløfter en potens til en ny potens ved at beholde roden og gange eksponenterne
Eksempel: (32)2 = 32•2 = 34 = 81. Kontrol: 9 • 9 = 81
Definitioner og skrivemåder
Tallet a0 vil altid være lig 1. Denne skrivemåde kan underbygges logisk ud fra vort
kendskab til potensregnereglerne på foregående side:
a4 : a4 = a4 – 4 = a0. Men da et tal divideret med sig selv (a4 : a4) er lig 1, får vi: a0 = 1
Bemærk: Med ovenstående ”bevis” er der ét tal, der ikke kan give resultatet 1 ved
opløftning til ”nul’te potens”. Hvilket tal er det?
Bevæger vi os videre ad ovenstående spor, får vi herefter:

a4 : a6 = a4 – 6 = a-2. Betragtes a4 : a6 som en brøk, kan resultatet skrives 1 : a 2. Altså får
vi, at a-2 = 1 : a2, hvilket generelt kan formuleres som a-n = 1 : an
Tierpotenser
Det er specielt ved anvendelse af potenser af tallet 10, at meget talmateriale kan
bringes på en overskuelig form og blive lettere at regne (videre) med.
Side 31 af 44
Afstanden fra Jorden til Solen er cirka 150 millioner kilometer. Skrevet på normal vis
ser dette tal sådan ud: 150.000.000 km. Vi har her allerede at gøre med et tal, hvor det
kan være svært at aflæse det korrekte antal nuller. Hvis man ikke vælger at benytte en
anden længdeenhed (1 astronomisk enhed er netop lig 150 mio. km), kan tallet skrives på
kortere form således: 1.5 • 108km, idet eksponenten 8 angiver det antal pladser,
kommaet er rykket til venstre.
I atomfysikken opereres tilsvarende med meget små tal. Elever i både 8. og 9. klasse
ved (!?), at massen af en kernepartikel er 0,000 000 000 000 000 000 000 0017 gram.
Her har man valgt at bruge en meget lille masse-enhed, kaldet u, som er en forkortelse
af unit (enhed). Skrevet som tal gange tierpotens får vi: 1 u ≈ 1,7 . 10-24 gram. Her
angiver den negative eksponent, at kommaet er rykket 24 pladser til højre.
Der gælder (naturligvis) samme regneregler for (tal gange) tierpotenser som for
potenser i øvrigt. Vi kan altså operere med multipikation og division - som for eksempel:
5.000 • 120.000 = 5 • 103 • 12 • 104 = 5 • 12 • 103+4 = 60 • 107 = 6 • 108
0,0007 • 0,00006 = 7 • 10-4 • 6 • 10-5 = 7 • 6 • 10-4-5 = 42 • 10-9 = 4,2 • 10-8
6000000 : 300 = 6 • 106 : 3 • 102 = (6 : 3) • 106-2 = 2 • 104
0,000002 : 0,04 = 2 • 10-6 : 4 • 10 -2 = (2 : 4) • 10-6-(-2) = 0,5 • 10-4 = 5 • 10-5
- anderledes med addition og subtraktion:

104 + 102 + 101 = 10.000 + 100 + 10 = 10110. 105 – 102 = 100.000 – 100 = 99.900
Afslutningsvis en tabel over tierpotenser og ”almindelige tal”. Efter den gennemgåede

systematik og skrivemåde kan tabellen udvides i begge retninger:
Tal 1000 100 10 1 0,1 0,01 0,001

Potens 103 102 101 100 10-1 10-2
10-3
(Brøk) 1/1 1/10 1/100 1/1000
KVADRATROD
En gang imellem viser det sig på længere sigt at være til mere skade end gavn, hvis man
”for nemheds skyld” lærer noget, der enten er mindre korrekt – eller at man
eksempelvis tilegner sig en metode/algoritme, der så viser sig ikke at ”holde” hele vejen.
Vi vil i tilfældet kvadratrod derfor anvende den rigtige definition straks fra starten(?):
Definition: For a ≥ 0 gælder: a = b <=> b ≥ 0 ∧ b2 = a
At kvadratroden af et ikke-negativt tal a er lig med tallet b, er ensbetydende med, at b

er ikke-negativt og b opløftet til anden potens giver a.
Eksempler:
9 = 3 da 3 ≥ 0 og 32 = 9.
0,01 = 0,1 da 0,1 ≥ 0 og 0,12 = 0,01.
1 / 4 = 1/2 da 1/2 ≥ 0 og 1/2 = 1/4.

2
For regning med kvadratrødder gælder følgende regler (beskrevet ved taleksempler):
Side 32 af 44
Kvadratrod ganget med kvadratrod: 2 • 8 = 2 ⋅ 8 = 16 = 4.
12 12
Kvadratrod divideret med kvadratrod: = = 4 = 2.
3 3
Reduktion af kvadrat plus (eller minus) kvadratrod – kan kun lade sig gøre, hvis vi ved
hjælp af primfaktoropløsning fremskaffer det samme tal under begge kvadratrodstegn:
175 + 252 = 5 ⋅5 ⋅7 + 2 ⋅2 ⋅3 ⋅3 ⋅ 7 =5 7 +2·3 7 =5 7 +6 7 = 11 7
For retvinklede trekanter gælder Pythagoras’ sætning: a2 + b2 = c2

Her betegner a og b kateterne og c betegner hypotenusen i en retvinklet trekant:
c
a
C b A
Hvis man ikke kender en katetes længde, må regelen formuleres således: a2 = c2 - b2

Længden af hypotenusen fås som c = a 2 + b 2 . Katetens længde fås som a = c 2 −b 2
Som man måske husker, er det også ved hjælp af Pythagoras vi indser, at et tal som 2
eksisterer (er reelt), idet et kvadrat med sidelængden 1 jo netop må have en
diagonallængde på 2 . Da vi ikke i vores decimalsystem kan angive tal som 2 med 100
procents nøjagtighed, kalder vi sådanne tal for irrationale (NB: Dette betyder ikke
”ufornuftige tal”)
PERSPEKTIVTEGNING
Regler:
1) Vandrette, parallelle linier, som fjerner sig fra iagttageren, løber sammen i et
punkt, forsvindingspunktet.
2) Forsvindingspunktet/-punkterne ligger på horisontlinien, der er i samme højde
som iagttagerens øjenhøjde.
Med 1 forsvindingspunkt:
Horisontlinie Forsvindingspunkt
Side 33 af 44
Vandret frontlinie
Med 2 forsvindingspunkter:
Forsvindingspunkt Forsvindingspunkt
Normalperspektiv: Horisontlinie ”gennem” figuren
Frøperspektiv: Horisontlinie under figuren
Med 2 forsvindingspunkter, fortsat:

Midtpunkt AB
Fugleperspektiv: Horisontlinie over figuren
Side 34 af 44
Bemærk, at man ved tegning med 1 forsvindingspunkt kigger ind i en flade. Når
tegningen har 2 forsvindingspunkter, kigger man derimod ind mod et hjørne.
TIP: På en tegning med 2 forsvindingspunkter placeres figuren således i forhold til
disse, at ovennævnte hjørnevinkel (på tegningen herover: ved A) bliver større end 90º.
Således sikrer man, at tegningen ikke bare er korrekt udført, men også ser ”rigtig” ud.
Med 3 forsvindingspunkter:
(aktuelt ved tegning af meget høje objekter, for eksempel skyskrabere)
Forsvindingspunkt
Perspektivtegning – introduktion af nyt(?) begreb

I andre fremstillinger1 af perspektivtegningens grundbegreber beskrives en ganske
kompliceret fremgangsmåde til konstruktion af den ”bagerste tagkant” (angivet med pil):
Konstruktion af husets ”usynlige” ydervægge – tegning af diagonaler til bestemmelse af
bagerste gavls midtpunkt – tegning af en lodret linje gennem midtpunktet – denne linjes
skæring med tagrygningen forbindes med tagrandens højre endepunkt.
Herunder et forslag til en nemmere fremgangsmåde: Fra venstre forsvindingspunkt (FP)
tegnes en lodret halvlinje, der i mangel af bedre betegnelse kaldes en forsvindingsakse.
Denne akses skæringspunkt med forreste tagkants forlængelse forbindes dernæst med
tagrandens højre endepunkt. Hermed er den perspektivisk korrekte hældning af
Forsvindings”akse”
bagerste tagkant allerede fastlagt.
1
Se for eksempel Opgaveforlagets ”FÆRDIGHEDSREGNING - & perspektivtegning” 8. klasse
Side 35 af 44
STATISTIK OG DIAGRAMMER
Horisontlinje
Forsvindingspunkt
Herunder er der plads til dit forsøg. Tegn for afvekslingens skyld et hus med højre gavl
synlig – og/eller vælg for eksempel fugleperspektiv frem for normalperspektiv:
STATISTIK
Herunder følger en præsentation af forskellige diagramtyper, der vil være velegnede til
at illustrere bestemte data-sammenhænge. De anvendte eksempler vil forhåbentlig
vække genkendelse hos nogle af dette kompendiums læsere.
Stolper eller søjler?

I modsætning til, hvad man kan læse sig til i andre fremstillinger, kaldes nedenstående
for pindediagrammer, eventuelt stolpediagrammer. Betegnelsen søjlediagrammer vil vi
(selv om altså Excel og FAKTOR mener noget andet) fortsat reservere til illustration i
forbindelse med grupperede observationer.
Aldersprofil i Danmark 1999 Trespring kvinder OL 2000
Længde i meter
2000000
15,0
Antal personer
1500000
14,5
Drenge/mæ nd
1000000 14,0
Piger/kvinder 13,5
500000
13,0
0 1 3 5 7 9 11 13 15
0-14 15-66 67-
Aldersinte rvalle r Bedste forsøg Gennemsnit
Side 36 af 44
Bemærk, at diagrammet til venstre illustrerer hyppighed – men at en tilsvarende

afbildning af frekvensen havde taget sig ud på samme måde. Højeste stolpe angiver
typetal (eller her: typeinterval) – den observation, der forekommer flest gange.
Diagrammet til højre afbilder sportsresultater – deltagernumre langs x-aksen, længden
af de pågældendes spring på op ad y-aksen. Her er yderligere indtegnet gennemsnittet,
der også kaldes middeltallet: Sum af observationer divideret med antal observationer.
Procentfordeling
Cirkeldiagrammet og den ”stablede” procentsøjle har begge deres fordele. Bruger man
regnearkets faciliteter, vil det være let at få cirkeldiagrammet til at udregne og vise,
ikke bare ”lagkagestykkerne”, men også de tilhørende procenter.
Ungdomsblade U n g e s a lde r s for d e ling
100%
12% 23% 90% 619 71
13%
80%
70% 602 66
15% 20%
17% 60%
50% 560 28
Chili Tjeck Nat&Dag Vi Unge Mix Gaffa
40%
30% 556 12
20%
10% 536 93
0%
15
Udvikling over tid

Hvis det pågældende data-materiale beskriver variationen af de målte størrelser inden
for et bestemt tidsrum, vil det være oplagt i stedet for omstående at illustrere dette
ved hjælp af en kurve. Her skal – uden undtagelse – tiden afbildes hen ad x-aksen, mens
pågældende måleresultater afsættes op ad y-aksen. Kurven kan vise simple
sammenhænge mellem tid og vejlængde (enheder på x-aksen sekunder, minutter eller
timer) – eller
Samlet som herunder
torskefangst udvikling over måneder og hele år.
i 1979 og 2000
30000
25000
20000
Antal ton
15000
10000
5000
0
Januar
Maj
Juni
Juli
August
Marts
Februar
April
November
December
September
Oktober
2000 1979 29500

Side 37 af 44
29000
Andre diagramtyper – på computer

Det vil være kendt for nogle, at Excel i det mindste ved arbejde med trappediagram,
søjlediagram og sumkurve viser sig at være utilstrækkeligt som ”tegneredskab”
Herunder en antydning af, hvordan det kan gøres i et ”rigtigt” program til deskriptiv
statistik. Særligt interesserede kan hente en demo-version til videre beskæftigelse
med emnet på nedenstående internet-adresse.
www.eh-mat.dk/statistik.html
KOMBINATORIK
Inden man – som det bliver gennemgået i det følgende afsnit - kan arbejde med
beregning af sandsynligheder, skal man kende visse principper for antalsbestemmelse.
”Enten eller”
Det klassiske eksempel handler om mad. Hvis jeg må vælge én ret og har 5 hovedretter
og 4 forretter at vælge imellem, står valget mellem en forret eller en hovedret. Dermed
har jeg 5 + 4 = 9 valgmuligheder. ”Enten eller” hænger altså sammen med ”plus”.
”Både og”
Hvis jeg på det samme menukort derimod må vælge både en forret og en hovedret, har
jeg 4 · 5 = 20 valgmuligheder. ”Både og” hænger altså sammen med gange.
Tælletræ
Side 38 af 44
Man kan i ovenstående tilfælde – få valgprocesser, få valgmuligheder – skabe sig et
overblik ved hjælp af tælletræet. 4 valgmuligheder i første valg kombineres med 5
muligheder i andet valg – i alt 4 gange 5 = 20 ”forgreninger”. Tegn selv færdig:
Stikprøver
- betyder udtagelse af tilfældigt valgte delmængder af en mængde. Man skelner
imellem ”ordnede” og ”uordnede” stikprøver ”med” og ”uden” tilbagelægning, hvilket alt
sammen har indflydelse på det pågældende antal muligheder for forskellige udtag.
”Ordnet med”: Hvor mange forskellige trecifrede tal kan skrives med cifrene 5,6,7,8,9?
”Ordnet” betyder, at rækkefølgen ikke er ligegyldig. 567 er eksempelvis ikke det samme
tal som 765, selv om cifrene er ens. ”Med tilbagelægning” indebærer, at samme ciffer
desuden må bruges flere gange, eksempelvis 557 eller 888.
I dette tilfælde vil der i alt kunne dannes 5 3 = 125 forskellige tal. Et tælletræ til
illustration vil ligeledes have 5 gange 5 gange 5 = 125 ”forgreninger” (Tegn ikke dette)
”Ordnet uden”: Hvor mange bestyrelser á 3 personer kan der sammensættes ud af en

forsamling på 20? ”Ordnet” betyder igen, at rækkefølgen ikke er ligegyldig. Den først
valgte bliver nemlig formand, nummer to bliver kasserer – mens den sidste er sekretær.
”Uden tilbagelægning” medfører, at hver person (selvfølgelig) kun kan vælges én gang.
I dette tilfælde vil der i alt kunne sammensættes 20 · 19 · 18 = 6840 bestyrelser.
Tælletræet vil denne gang svulme tilsvarende op: 20 gange 19 gange 18 ”forgreninger”.
”Uordnet uden”: Gyldendals Bogklub tilbyder nye medlemmer 3 bøger til en fordelagtig
pris. Hvis bøgerne vælges fra et katalog med 45 titler, kan valget i første omgang
foretages på 45 · 44 · 43 = 85140 måder. Men da det her er ligegyldigt, i hvilken
rækkefølge bøgerne vælges, må der herefter divideres med 3 · 2 · 1 = 6 – det antal
rækkefølger som hvert enkelt udvalg kan stilles op i (ABC, ACB, BAC, BCA, CAB, CBA).
Vi får altså 85140 : 6 = 14190 forskellige sammensætninger af velkomstbogpakken.
”Uordnet med”: Denne stikprøvetype er noget sværere at få hold på, idet den i de fleste
tilfælde kræver en kompliceret formel. Hardhittere henvises dog til afsnittet
herunder.
For specielt interesserede: Skema med dobbelt indgang
Side 39 af 44
Ved udtag af 2-stikprøver kan man have god nytte af et sådant skema, der i nogle
fremstillinger kaldes et tællerektangel. Det gammelkendte eksperiment to kast med en
terning kan illustreres således:
1 2 3 4 5 6
1 (1,1) (1,2) (1,3) (1,4) (1,5) (1,6)
2 (2,1) (2,2) (2,3) (2,4) (2,5) (2,6)
3 (3,1) (3,2) (3,3) (3,4) (3,5) (3,6)
4 (4,1) (4,2) (4,3) (4,4) (4,5) (4,6)
5 (5,1) (5,2) (5,3) (5,4) (5,5) (5,6)
6 (6,1) (6,2) (6,3) (6,4) (6,5) (6,6)
Skemaets i alt 62 = 36 udfald illustrerer ”ordnet med”. Rækkefølgen har betydning:

(1,2) er forskellig fra (2,1), og alle øjental kan forekomme to gange (markeret diagonal).
”Ordnet uden” illustreres af de ordnede talpar minus diagonalen, da hvert øjental her
kun kan forekomme én gang. Antal: P (6,5) = 6 · 5 = 30. ”P” betyder permutation (latin
for rækkefølge) og kan netop huskes som ”På række”
Hvis vi betragter de to ”halvdele” på hver side af diagonalen, illustrerer de hver især
”uordnet uden” – bortset fra rækkefølgen er det jo de samme øjental: {1,2} er lig med
{2,1}. Antal: K(6,5) = 6 · 5 / 2 · 1 = 15. ”K” betyder kombination og kan huskes som
”Klump” (altså hvor rækkefølgen er ligegyldig). NB: 5 + 4 + 3 + 2 + 1 = 15. Hvorfor mon?
Én skemahalvdel plus diagonalen kunne i et givet terningespil illustrere antal forskellige
muligheder for parkombinationer. Antal: 6 · 5 / 2 · 1 + 6 = 21. Dette er ”uordnet med”.
SANDSYNLIGHEDSREGNING
Næsten alt, hvad man helt op til og med 9. klasse skal kunne inden for dette emne, kan
faktisk præsenteres ved gennemgang af et enkelt eksperiment:
Tegningen herunder forestiller et lykkehjul med tallene 1-12, der er indrettet således,
at felterne med lige tal er hvide, mens felterne med ulige tal er sorte. Eksperimentet
består i det ganske enkle: Drej lykkehjulet og se, hvilket tal/felt det standser på.
Side 40 af 44
Da alle felter er lige store, kan man sikkert hurtigt indse, at alle tal er lige sandsynlige
”vindertal”. Man taler her om jævnt fordelt sandsynlighed. Ligeledes per intuition kan
man sikkert indse, at denne sandsynlighed for et hvilket som helst af tallene må være én
ud af tolv, altså 1/12.
De tolv tal udgør tilsammen den mængde, vi kalder for eksperimentets udfaldsrum.
Dette angives med mængdelærens skrivemåde således: U = {1,2,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12}
En hændelse defineres som en delmængde af udfaldsrummet. Eksempelvis vil hændelsen
Hjulet standser på et hvidt felt med et tal større end 5 bestå af elementerne
{6,8,10,12}. På samme måde vil hændelsen Tallet går op i 12 og feltet er sort bestå af
elementerne {1,3}.
Sandsynligheden (P for ”Probability”) for en bestemt hændelse finder man af brøken:
gunstige
mulige
P(hvidt felt, tal større end 5) = 4/12 = 1/3 ≈ 33 %
P(sort felt, tal går op i 12) = 2/12 = 1/6 ≈ 17 %
Den sikre hændelse:

P(hjulet standser på et tal fra 1-12) = 12/12 = 1 = 100 %
Den umulige hændelse:
P(hjulet standser på tallet 13) = 0/12 = 0 = 0 %
Komplementær sandsynlighed:
P(hjulet standser ikke på et tocifret tal) = 1 – (3/12) = 9/12 = 75 %
Eksempel: kombinatorikkens antalsbestemmelse inddraget i sandsynlighedsberegning
Et tilfældigt eksperiment består i fra et almindeligt spil kort (52 stk, altså 4 ”farver”
á 13 kort, ingen jokere) at udtage to kort
a) På hvor mange måder kan dette valg foretages?

(dvs: Hvor mange mulige udfald har eksperimentet? ”Uordnet uden” – ”klump”)
Side 41 af 44
b) Beregn sandsynligheden for følgende hændelse: Der udvælges 2 billedkort

(find først: Hvor mange gunstige udfald er der her af eksperimentet?)
c) Sandsynligheden for, at de to valgte kort er et ”nummerkort” og et billedkort?
d) Find sandsynligheden for, at ingen af de valgte kort er ottere
e) Find et eksempel på en umulig hændelse ved udførelse af eksperimentet -?
f) - og et eksempel på en sikker hændelse - ?
g) Sandsynligheden i e) og f) ?
REGNEARK
Intet emne uden en afsluttende behandling i computerlokalet – det har i hvert fald
været flittigt besøgt i matematiktimerne, hvor megen anstrengelse er udfoldet for at
fremstille – især – diagrammer, som omstående sider da også giver smagsprøver på.
Som afrunding af kompendiet må det være passende at stille et par repetitionsopgaver,
hvor det netop ikke er de fine figurer, der er i fokus. Det er derimod FORMLERNE.
De fire regningsarter
Opstil i kolonne E de formler, der lader et aktivt regneark foretage udregningerne.
Brøker
Side 42 af 44
Der skal formateres (kolonne C,D og E) – og opstilles formel (kolonne E)
Omregning
Hvordan formateres til brøk, decimaltal og procent? Og hvilke formler i kolonne D og E?
Potens
Varierende formatering af kolonne D og E. Hvor kan der bruges formler – og hvilke?
Kvadratrod/Pythagoras
Hvilke formler bruges i kolonne E for at udregne længden af hypotenusen/kateten?
Side 43 af 44
Side 44 af 44

Sidstehjaelp

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Sidstehjaelp

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers

Matematisk hjælp 50 øre

Professoren er fortsat ledig

Forord til Sidstehjælp....................................................................4

FORORD TIL SIDSTEHJÆLP

Undervisningen i matematik er spiralt organiseret: De enkelte emner ”vender tilbage” en

Sankt Knuds Skole, marts 2006 Steen Ehlers

FORORD TIL ALLERSIDSTEHJÆLP

Nye stofområder, eller ”discipliner”, er siden sidst blevet introduceret/repeteret – og

I Allersidstehjælp, der er tænkt som en - stærkt forøget - afløser til Sidstehjælp, er

Afsnittene om algebra, potens og kvadratrod fremstår – nødvendigvis – som nye;

Sankt Knuds Skole, april 2008 Steen Ehlers

ADDITION – AT LÆGGE SAMMEN

Læg cifrene sammen i højre kolonne.

Læg cifrene sammen i den næste kolonne

Læg cifrene sammen i den sidste kolonne

Øvelse. Opstil og udregn følgende additionsstykker:

SUBTRAKTION – AT TRÆKKE FRA

Eksempel på subtraktion uden tierovergang: 3798 - 1452

Eksempel på subtraktion med tierovergang: 4832 – 2954

Øvelse: Færdiggør nedenstående subtraktioner

På næste side skal så vi have fat i blyant og papir.

Mange operationer i regning og matematik udføres efter en såkaldt algoritme – altså en

Hvis en elev på nuværende tidspunkt ikke har tilegnet sig en multiplikationsalgoritme,

Division kan med fordel foregå efter følgende algoritme:

Eksempel på ”beregn procentdel”: 40 % af 250

Eksempel på ”lægge procentdel til”: 25 % moms på en vare til 250 kr.

Eksempel på ”trække procentdel fra”: 20 % moms på en vare til 200 kr.

Eksempel på ”beregning af procentdel”: Stigning fra 120 til 150 kr.

Eksempel på ”beregn hele beløbet”: 15 % svarer til 750 kr.

OMREGNING MELLEM BRØK – DECIMALTAL – PROCENT

Brøk til decimaltal:

Decimaltal til brøk:

Brøk til procent:

Procent til brøk:

Decimaltal til procent:

Procent til decimaltal:

OMREGNING MELLEM BRØK – DECIMALTAL – PROCENT

Brøk Decimaltal Procent

5/10 = 4/8 = 1/2

10/10 = 8/8 = 1/1

En vinkel, der er større end 90º, kaldes en stump vinkel.

Vinkelsummen i en tilfældig trekant vil

1. Figuren (en trekant) skal spejles i den viste linie

2. Tegnetrekanten lægges på, så dens lange side står

3. Gentag proceduren fra 2 med så mange punkter

4. Billedpunkterne (her: trekantens vinkelspidser)

Vi bemærker, at figuren og dens spejlbillede ligger symmetrisk om spejlingsaksen. På

1. Figuren (en trekant) skal drejes 100º med uret

2. En cirkelbue tegnes med F som centrum og FA

3. Afsæt A’s billedpunkt og gentag herefter

4. Billedpunkterne (her: trekantens vinkelspidser)

Parallelforskydning af plan figur:

Parallelforskydning af figur i kvadratnet:

For”navn” Kilo Hekto Deka Enhed Deci Centi Milli

Ovenstående betyder for metersystemets længdemål følgende omsætninger:

kilo – hekto – deka – (bum) – deci – centi – milli(um)

Eksempel: 5 m2 skal omsættes til cm2.

MASSE, RUMFANG OG MASSEFYLDE

ILLUSTRATION METODE ”GENSTANDE”

Finde dimensioner +) ”Regulære” legemer:

Finde genstandens opdrift Mindre (uregelmæssige)

Nedsænke i måleglas (mm) Små (uregelmæssige)