Professional Documents
Culture Documents
Molarmasse For Lightergas
Molarmasse For Lightergas
Formål:
At bestemme hvilke gasser lightergas består af.
Ved at bestemme lightergassens molare masse og sammenligne den med molarmassen for nogle
kendte brændbare gasser bestemmes hvad lightergas består af.
Materiale:
250 mL måleglas, stor balje næsten fyldt med vand, vægt, termometer, køkkenrulle og en
engangslighter.
Fremgangsmåde:
Begynd med at veje lighteren med 0,01 grams nøjagtighed og noter massen i skemaet på næste
side.
Fyld vand i baljen og mål vandets temperatur i ̊C. Temperaturen skal være tæt på
stuetemperatur. Noter også temperaturen i skemaet.
Læg nu måleglasset helt ned i baljen så det fyldes med vand. Hvis det driller så hold evt. glassets
åbne ende lidt opad. Når glasset er helt tømt for luft tager du fat i glassets bund og løfter den op af
vandet. Løft kun så glassets kant stadig er 3-4 cm under vandoverfladen.
Nu holder du lighteren ind under måleglassets åbning og lader gassen strømme ud af lighteren og
op i glasset. Se tegningen i vejledningen. Pas på ikke at ”ramme ved siden af”. Når gassens
volumen i glasset er nået til ca. 240 mL stoppes og tager lighteren op. Nu bevæges måleglasset
forsigtigt lidt op eller ned sådan så vandoverfladerne inden i og uden for glasset flugter med
hinanden. Aflæs volumen i mL og skriv det ind i skemaet.
Tag måleglasset op og ved det ”rigtigt”. Anbring det i et stinkskab så lightergassen kan slippe ud
uden at gøre skade. Tør lighteren meget grundigt. Ryst så meget vand som muligt ud af
lighterhovedet og vej den igen. Noter den nye masse i skemaet.
Gentaget forsøget så du har 3 målinger og sammenlign dernæst med andre gruppes resultater, så
det bliver så præcist som muligt.
Sara Salman Kemi C 15/02 2011
Resultater:
10 ̊C 230 mL Efterbehandling:
(1) P * V = n * R * T
P er trykket i bar eller kPa. Værdien er 1 atmosfære hvilket er bestemt af Michael (læreren), og
desuden er bestemt i flere lærebøger.
Lightergassen i måleglasset er mættet med vanddamp, dvs. at en del af trykket i måleglasset
skyldes vanddamp. Mættede vanddamps tryk afhænger af temperaturen. I rapportvejledningen
forekommer en tabel over trykket ved bestemte temperaturer.
Lightergassens tryk P i måleglasset beregnes ved at trække vanddampens tryk fra det tryk, som er
målt på barometeret, her sat til 1 atmosfære (loven om partikeltryk).
R er gaskonstant. I dette tilfælde regnes med kPa og derved er den 8,132k Pa*L/(mol*K).
P∗V P
n= ⇔ =x
n isoleres og beregnes R∗T R∗T n=X*V
Sara Salman Kemi C 15/02 2011
Med alle disse informationer kan vi udregne lightergassens molarmasse ved først at bruge
idealgasloven (1) til at finde stofmængden n.
P 98
x= ⇔ =0 , 041636689
R∗T 8 ,314∗283 ,1
n=X∗V ⇔0 , 41635589∗0 , 23=0 ,009576438 mol
m 0 ,58
M= ⇔
(2) n 0 , 009576438 =60,56 g/mol i
lighteren.
Overstående er baseret på 1 resultat i skemaet ovenfor, hvor gassens V fremkommer.
Vi ser altså at vores gruppe har fået målt gassen i lighteren til 60,56 g/mol. Vi har efterfølgende
fået oplyst andre gruppes resultater (Jeg kan ikke umiddelbart huske mit gruppe nummer derfor
tilføjer jeg mig selv og mine nedskrevne resultater, som gruppe 4):
I opgavevejledningen får vi oplyst, at lightergas kan bestå af fem mulige stoffer, nemlig alkanerne:
metan, ethan, propan, butan eller pentan. I forbindelse med dette er nødvendigt at finde deres
kemiske formler og beregne deres molarmasser. Disse skal sammenlignes med mit forsøgsresultat
for at afgøre om lightergas er et eller flere af de nævnte stoffer.
Sara Salman Kemi C 15/02 2011
Diskussion:
Vi kan altså ud fra resultaterne i de forskellige grupper se, at der forekommer meget forskellige
resultater. I vores gruppe gik forsøget umiddelbart ikke som ønsket, hvorfor der forekommer
mange fejlkilder i vores forsøg. Fremgangsmåden har været til dels som angivet, dog har vi været
rimelig fumlet og dermed ikke udført det 100 % korrekt.
I gruppe 4 glemte vi til start at fjerne metaltappen på lighteren og det gav resultater der afviger
med 1,6 g, som er vægten på metaltappen. Dernæst var vores vandtemperatur kun 10 ̊C, hvilket
selvsigende ikke er stuetemperatur, da den forekommer at være 20-25 ̊C. Grunden til dette er, at
vi ikke havde tid til at vente på, at vandet varmede op – vandet var i øvrigt postevand, som ikke
kunne reguleres i temperatur på hanen. Det var desuden en vaskelighed at ramme de 240 mL og
derefter få vandstanden til at være nøjagtig ens, som beskrevet i øvelsesvejledningen – og dette
kan kun skyldes nybegynder fejl. Sidst men ikke mindst, er jeg ikke sikker på at vandet har været
rystet godt nok ud af lighteren og dermed har vi fået en forkert vægt på lighterens indhold.
Dette tror jeg har været gennemgående fejl hos alle grupper.
Vi kan dog se ud fra overstående resultater, at gassen i lighteren svarer til ca. 54 g/mol og ligger
altså et sted mellem butan og propan, hvorfor jeg tror at lightergas er en blanding af disse to
stoffer. Kun 2 ud af de 10 resultater nærmer sig Pentan og resten ligger et sted mellem propan og
butan, hvilket bekræfter mit resultat.
Konklusion:
Formålet med forsøget er, at finde ud af hvad lightergas består af. Først ved at finde lightergassens
molare masse, som ud fra de mange resultater og forsøg udregnes til at være gennemsnitligt 54
g/mol. Dette resultat sammenligner man med molarmassen for nogle kendte brændbare gasser, i
dette tilfælde alkanerne; methan, ethan, propan, buthan og pentan. Dernæst kan man analysere
sig frem til hvad lightergas består af. I dette tilfælde skyder jeg på, at lightergas består af stofferne
propan og butan, som har en molarmasse på hhv. 41 og 58 g/mol.