a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

april 2008

kræmmerHUSET 3
Robot-styring i bordhøjde for førsteårs DØKerne
Lego gør styresystemet for MINDSTORM NXT-robotterne tilgængelig for HA(dat.), der øger sit fokus på mikroprocessorer

legolæring
Af Bjørn Hyldkrog
Foto: Jørn Albertus

Helt legende let er det ikke. Et sam-

arbejde mellem Lego og adjunkt
Rasmus Uslev Pedersen fra Institut
for Informatik på CBS har sat robo-
tik og arbejdet med mikroproces-
sorer højere på dagsordenen på HA
og cand.merc. (dat.) uddannelserne.
På HA (dat.) andet semester har
de studerende for nyligt haft en
temauge, der gav dem en lynintro-
duktion til de muligheder og udfor-
dringer, arbejdet med robotter kan
byde på – ved at lege med Lego.
Rasmus Uslev Pedersen har i sin
kontakt med Lego imponeret så
meget, at han fik udleveret koden
til koncernens MINDSTORM NXT-
robotter, mens den stadig var under
udvikling. Det blev der dels en
portering af styresystemet TinyOS
ud af, og dels et samarbejder, der
nu giver CBS’ DØK-studerende et
hands-on indblik i arbejdet med
mikroprocessorer.
Perspektiverne er så gode, at
man fra HA/cand.merc. (dat.) stu-
diets side har investeret 25.000
kroner for at få arbejdet med robot-
terne ind på studiet.

Læs mere side 6

CBS Students i gang Sats jeres basismidler CBS og Rektor rundt

CBS Students har afholdt sin før- Regeringen har besluttet, at univer- Hvordan er egentlig udsigten
ste generalforsamling og valgt siteterne skal konkurrere om en del fra fjerde sal på Solbjerg Plads?
formand, næstformænd og besty- af deres basismidler fra 2009. Det CBS' rektor gennem mere end
relse. Samtidig har organisationen betyder, at en del af CBS’ basismid- 20 år, Finn Junge-Jensen, tager
løftet sløret for et væld af nye til- ler udsættes i konkurrence allerede i et større interview bestik af
tag og indsatsområder, som skal fra næste år. Det bliver ud fra tre Handelshøjskolens tilstand som
realiseres til gavn for CBS' stu- indikatorer, forskning, uddannelse universitet, som organisation og
derende i den nærmeste fremtid. og videnspredning – og efter en af som arbejdsplads. han har meget
Endelig vil CBS Students arbejde to modeller, som vi gør nærmere på dagsordenen endnu, før han går
for at få øget CBS' bevilliger. rede for inde i avisen. af om halvandet år.

6 8 14-15
hd på landsplan - 2 ta p -t i l l æ g - 1 1 eliteforsker - 13 cbs cc 2 0 0 8 - 1 6 - 1 7 c b s co r n e t - 2 2 - 2 8
.

Endelig en a-kasse der ved, hvem det handler om. ING

RSIKR
ETENCE FO
CA a-kasse handler ikke om fællesskab eller solidaritet. Det handler om dig. Som medlem får du KARRIER
E KOMP

også coaching, relevante kurser og et netværk på 30.000 højtuddannede mennesker – ganske gratis.
Læs mere på www.ca.dk, hvis du tænker på dig selv.
 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

En endnu Højere Diplomuddannelse

HD-uddannelsen, handelshøjskolernes erhvervsøkonomiske diplomuddannelse, har efter tre års forhandlinger fået
landsdækkende bekendtgørelse og studieordning. HD 1.del er blevet gjort til en internationalt anerkendte certifikat-
uddannelse, og HD 2.del bliver en internationalt anerkendt diplomuddannelse

opkvalificering Diploma til en Masters.

Af Bjørn Hyldkrog
Foto: Liselotte Østergaard
Dansk erhvervslivs mest anvendte
videreuddannelse er blevet opgra-
deret. HD-uddannelsen har fået en
ny bekendtgørelse, så HD 1.del og
HD 2.del får selvstændige, interna-
tionale betegnelser og landsdæk-
kende studieordninger. Det første
indfrier et længe næret ønske
blandt de studerende og i erhvervs-
livet, da udenlandske arbejdsgivere
ikke sådan lige umiddelbart har
kunnet gennemskue, hvad den dan-
ske HD-uddannelse var for en kom-
petencegivende størrelse. Det andet
skal sikre ensartethed, høj kvalitet
og mobilitet de forskellige udby-
dere af uddannelsen imellem.
Målet for hele opgraderingen er,
at det kvalifikationsmæssigt skal
svare til at have taget en bachelor-
uddannelse, hvis man har gennem-
ført HD 2.del. Det er resultatet af
godt tre års forhandlinger mellem
udbyderne af HD-uddannelsen og
Undervisningsministeriet.
Så når næste kuld HD 1.del stu-
derende sætter sig tilbage på skole-
bænken til september, tager de hul
på to års deltidsstudier, der munder
ud i et internationalt anerkendt
eksamensbevis. De vil have taget
et Graduate Certificate in Business
Administration, udstedt fra en aner-
kendt uddannelsesinstitution.
Forude venter nu de forhandlin-
ger udbyderne og Undervisnings-
ministeriet imellem, der skal munde
ud i landsdækkende studieordnin-
ger for HD 2.del uddannelserne,
som skal gøre dem til en internatio-
nalt anerkendt diplomuddannelse,
Graduate Diploma in Business
Administration.
En længere forhandling
Centerleder Michael Pettersson
har været CBS’ repræsentant i og
Michael Pettersson, CBS’ repræsentant i og formand for først HD-bekendtgørelsesudvalget og siden
HD-fællesudvalget, samt prodekan for HD-uddannelserne, Jens Aaris Thisted, er hverken mørkemænd
eller slanger i græsset, men repræsenterer CBS’ aftenskole, HD-uddannelsen.
bygget op i tre forløb – de obliga-
toriske fag, valgfag tilrettelagt af
den enkelte udbyder ud fra deres
særlige kompetencer og som noget
helt nyt et metode/hovedopgave
modul, idet HD 1.del fremover vil
slutte med en afsluttende hovedop-
gave eller lille tesis. Prisen var en 1.del – både i forhold til handels-
landsdækkende koordinering af stu-
dierne i HD Fællesudvalgets regi.
Det tog sin tid.
Kunderne med på råd
HD-udbydernes frihed til selv at
finde fag og pri-
somheder og organisationer.
- Besvarelserne gav et meget
værdifuldt grundlag for både de
indbyrdes forhandlinger og for for-
handlingerne med ministeriet. De
viste tydeligt, at der især var behov
for en klarere definering af HD
skolernes videregående voksenud-
dannelser (VVU) og i international
sammenhæng. Det behov skulle
gerne være dækket helt ind med
bekendtgørelsen og studieordnin-
gen, siger Michael Pettersson.
Fremover
udbydes i universitetsregi, så hører
de under Undervisningsministeriet.
Men de skal nu tilbyde en under-
visning, der munder ud i et diplom,
der er ækvivalent til en bachelorud-
dannelse – så ækvivalent, at det er
hensigten, at den skal være direkte
meritgivende til i hvert fald en
Masteruddannelse, og i videst mulig
udstrækning meritgivende til en
kandidatoverbygning.
Selv om Jens Aaris Thisted, der
er prodekan for HD-uddannelserne,
ikke finder det sandsynligt, at
erhvervsaktive HD-studerende vil
- Der har på CBS været et stærkt
fokus på at udvikle bachelor-
og kandidatuddannelserne. Det
samme gælder CBS Executive’s
Master-uddannelser – MBA,
MPA og de Executive Masters.
HD-uddannelserne har overordnet
set stået stille, selv om der på de
enkelte uddannelser er sket en hel
del udvikling. Den nye bekendt-
gørelse og studieordning giver os
mulighed for at kickstarte en tilsva-
rende udvikling af HD-området, så i
hvert fald de større udbydere, CBS,
SDU og ASB, kan tilbyde en klar,
faglig progression – også videre fra
HD 2.del, siger Jens Aaris Thisted
og fortsætter:
- Ambitionen her på CBS er, at
HD-uddannelserne med deres fæl-
les, landsdækkende studieordninger
bliver blåstemplede og vil tiltrække
flere studerende i en tid, hvor der
nationalt satses på at uddanne flere
unge. Økonomien er en udfordring,
fordi HD-studierne har det laveste
taxameter overhovedet i Danmark.
Work in progress
På CBS Executive, som CBS’
HD-uddannelser hører under, skal
man nu i gang med med at mar-
kedsføre og få anerkendt Graduate
Certificate og Graduate Diploma in
Business Administration internatio-
nalt. Men det er langt fra den ene-
ste interne udfordring:
- Vi skal nu gennemgå den nye
bekendtgørelses iboende mulighe-
der med HD-uddannelsens fagle-
verandører, der i vid udstrækning
består af eksterne lektorer og del-
tidsansatte undervisere. Her kan det
blive noget af en udfordring at få
gennemført betragtelige justeringer
i fagligheden uden uhensigtsmæs-
sige konsekvenser. Det er stærke og
gamle traditioner, der skal brydes
med, påpeger Jens Aaris Thisted.
Mens CBS tager hul på den del af
opgaven, skal arbejdet med studie-
ordningerne for HD 2.del-uddannel-

‘
formand for først HD-bekendt- oritere dem var vil en færdig- tage fri fra karrieren i to år for at serne i gang i HD Fællesudvalget
gørelsesudvalget og siden HD-fæl- fra ministeriets Den store gevinst er, at hvor gjort HD 1.del tage en kandidatuddannelse, så ser og i de lokale miljøer. Med en
lesudvalget, hvor forhandlingerne side betinget af, HD 1.del tidligere ikke bød på uddannelse han store perspektiver i den klare deadline. De skal være på plads til
mellem udbyderne og ministeriet at man under være sidestil- progression fra Certificate over optaget i 2010. 1
anden dokumentation end en
har stået på i tre år. Han betegner uddannelsens let med en
forløbet som kompliceret, og han udvikling skulle
række karakter-udskrifter, gennemført
er særdeles tilfreds med både sam- inddrage repræ- så er uddannelsen er ble- VVU i uddan-
arbejdet og med endelig at være sentanter for vet kvalificerende i sig selv. nelsessyste-
kommet i mål. aftagerne – de Desuden har uddannelsen som met. Graduate
- Den store gevinst er, at hvor studerende helhed fået standardiserede Certificate vil
HD 1.del tidligere ikke bød på og arbejdsgi- internationale betegnelser for dog udgøre en
anden dokumentation end en verne. Så i 2006 hver enkelt del. Det giver både selvstændig
række karakterudskrifter, så er gennemførte uddannelsen en øget værdi for betegnelse, der
uddannelsen blevet kvalificerende HD-fællesud- aftagerne og bliver en bedre differentierer
i sig selv, og desuden har uddan- valget en salgsvare for CBS. HD-uddannel-
nelsen som helhed fået standardi- spørgeske- sen, hvis
serede internationale betegnelser maundersø- udbydere
for hver enkelt del. Det giver både gelse blandt de
Michael Petterson hører under
uddannelsen en øget værdi for HD-studerende. centerleder og lektor Viden­skabs­
aftagerne og bliver en bedre salgs- Den havde en ministeriet,
vare for CBS, fortæller Michael bemærkelsesværdig høj svarprocent fra VVU-uddannelserne,
Pettersson og fortsætter: og blev fulgt op af et omfattende hvis udbydere hører under
- Udbydernes frihedsgrader i for- analysearbejde. I 2007 fulgte man Undervisningsministeriet.
hold til den tidligere, meget speci- så op med en tilsvarende under-
fikke bekendtgørelse, hvor alle fag søgelse blandt 337 virksomheder, En klar progression
og omfang var eksplicit beskrevet, efterfulgt af uddybende interview- Selv om HD-uddannelserne siden
er også en gevinst. Nu er HD 1.del undersøgelser med udvalgte virk- universitetsfusionerne udelukkende
kræmmerhuset 3 april 2008 3

Bliv summer intern

– og få inspiration til din karriere

Som summer intern hos os får du et spændende job med

masser af praktisk erfaring og lærerige oplevelser i en af
Nordeuropas førende finansielle koncerner. Du vil indgå i et
ambitiøst og internationalt miljø, der byder på dygtige kolleger
og masser af inspiration til din videre karriere.

Programmet starter den 23. juni og varer 10 uger frem til

den 29. august. Vi søger i alt seks summer interns til Danske
Markets og Koncernøkonomi. Du kommer til at arbejde på
hovedsædet i København eller i London. Uanset hvilket job du
søger, er kravet, at du studerer økonomi eller finansiering og
afslutter 8. semester til sommer.

Du vil indgå i et team, hvor du får ansvaret for egne opgaver.

Undervejs i forløbet møder du nøglepersoner i koncernen og
får en mentor, som du blandt andet kan drøfte fremtidige
karriereplaner med. Lønnen er cirka 26.000 kr. per måned.

Læs mere, og søg online på

www.danskebank.com/internship

258x354 Kandidatkonf Summer Inte1 1 31/03/08 14:08:28

 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Hvem siger, at Legoklodser kun er for børn? På CBS indgår de farverige klodser med stor succes som en lærerig del af undervisningen.

Leg, læring og Lego-robotter på HA(dat.)

HA(dat.)'s 2.semester studerende har netop klodset sig gennem en uge af deres uddannelse. Her fik de mulighed for at
samle og programmere Lego MINDSTORM NXT-robotter
der skal få processoren i robotten
robotkodning til at lægge de mange indtryk fra
Af Thomas Edvardsen sensorerne sammen, og der bliver
Foto: Jørn Albertus arbejdet på højtryk for at få teknik-
ken til at arbejde sammen med de
opstillede computere.
Der er nysgerrighed og god - Det er svært, men det er sjovt,
stemning i klasseværelset. Lego når det virker. Det er helt klart et
MINDSTORM NXT-robotterne bli- emne, der har fanget min interesse,
ver taget ud af kasserne og sluttet siger en HA(dat) 2.semester-stude-
til computerne i lokalet. Det er rende, der lige har fået de rigtige
temauge på HA(dat.) 2. semester, tal frem på robottens skærm.
og en gruppe studerende har valgt
at arbejde med Legos robotter i Robotik 101
stedet for databaser eller chatpro- Temaugen er en lynintroduktion til
grammer. de muligheder, arbejdet med robot-
Det er sensorerne, der giver
robotten de mange muligheder.
De studerende kan koble dem til
robotterne, så de både kan se, tale,
høre og føle. Det giver uanede
muligheder for at sætte en robot
sammen, så det er næsten kun fan-
tasien, der sætter grænsen.
God fremtidsudsigt
En grundlæggende idé bag MIND-
STORM fra Legos side er læring gen- at projektet tilbyder en bredere vifte
nem leg. Perspektiverne for denne
potentielle læring er tydeligvis så
gode, at legen kan forsætte helt
frem til kandi-
som det skal.
Den dynamik, der er mellem
forskning og de gode erhvervsøko-
nomiske perspektiver, er også grun-
den til, at der er satset på området
fra studiets side.
- Det er en sjov og intuitiv måde
at arbejde med en bestemt type sys-
temer og programmere på. Derfor
har vi investeret op mod 25.000 kro-
ner på området, og dertil kommer,
af tilbud for de studerende, fortæller
studieleder Jakob Nørberg.
Det ser ud til, at Lego
MINDSTORM
cessorer:
- Der er langt flere af de små
mikroprocessorer i brug, end der er
af de store. Derfor er der behov for,
at de studerende også arbejder med
de små, siger adjunkt Rasmus Uslev
Pedersen fra Institut for Informatik,
hvis frugtbare samarbejde med
Lego gjorde den nødvendige
adgang til såvel hardware som soft-
ware muligt.
Lego blev så imponerede over
det arbejde, Rasmus Uslev Pedersen
lavede med robotterne, og de
spørgsmål, han stillede, at koncer-
nen valgte at udlevere ham koden

Lego Mindstorm robotterne sæl-
ges egentlig som legetøj til børn
fra 14 år og opefter, primært til
drenge, men deres potentiale er til
meget mere. Faktisk helt til uni-
versitetsniveauet og CBS’ største
IT-orienterede bachelorprogram. På
HA(dat)s Lego-forløb skal de stu-
derende få robotternes forskellige
sensorer til at snakke sammen, så
de kan reagere på omverdenen. Det
er noget af en udfordring, og de
studerende er godt tilfredse.
Adjunkt Rasmus Uslev Pedersen,
der er initiativtager og frontløber på
Lego robot-satsningen i studiefor-
løbet, står og demonstrerer koden
bag systemet for de opmærksomme
studerende, før de selv skal prøve
kræfter med at programmere robot-
terne. Det er nemlig koden, der sty-
rer robotterne, og derfor er det den,
de studerende skal arbejde med.
Der bliver svedt over de formler,
ter indebærer. Den giver de stude-
rende indsigt i, hvilke projekt- og
karrieremuligheder, der er inden
for feltet, så de kan vurdere, om
de vil arbejde videre med emnet
på 5. semester – eller måske endda
i bachelorprojektet og videre gen-
nem kandidatuddannelsen.
En af fordelene ved at bruge
robotterne i undervisningen er, at
man meget nemt kan se resultatet
af det arbejde, man lige har lavet.
Hvis robotten er blevet fodret med
den forkerte kode, kan man straks
se på den lille skærm, at der er
gået noget galt.
De studerende er både engagere-
de og underholdte under arbejdet.
- Det er fedt at bruge Lego i
undervisningen, når det både er
sjovt og skaber flere muligheder
for vores uddannelse, siger HA(dat)
2.semester studerende Mehrose
Mansha.
‘
datafhandlingen. er kommet for til MINDSTORM NXT, mens den
Men de generelle at blive i DØK- stadig var under udvikling
udviklingsmulig- Det er fedt at bruge Lego undervisningen Det blev der en portering af
heder strækker i undervisningen, når det på CBS. De stu- styresystemet TinyOS ud af, og det
sig dog meget både er sjovt og skaber derende, der nu er det system, der tillader, at de
længere. flere muligheder for vores har lagt temaugen studerende kan få robotterne til at
- Robotterne uddannelse. bag sig, fik deres udføre avancerede handlinger. Det
kan og vil gøre første indblik i et betød også, at CBS kom først med
vores liv lettere i Mehrose Mansha område med små udviklingen af et system, der gør
fremtiden, fortæl- HA(dat) studerende, robotter og com- robotterne egnede til forskning,
ler Rasmus Uslev 2.semester putere, der efter hvilket giver en stor del af forkla-
Pedersen og fort- alt at dømme har ringen på, hvorfor projektet har
sætter: en meget stor været en succes.
- Robotterne vil både kunne med- fremtid. Vælger de at arbejde videre - Vi genkendte Rasmus som
virke til at gøre ældre menneskers med robotterne, kan de meget vel en ildsjæl, der tog bolden og løb
liv sikrere, idet robotten kan sladre bidrage til at livet bliver lettere eller videre. Lego er kun interesseret i
til Falck, hvis den ældre falder i sikrere i fremtiden. samarbejder, hvor virksomheden
sit hjem. De kan også sørge for, at får noget tilbage. Rasmus har både
vores bagage aldrig bliver væk i Det store i det små medvirket til at gøre systemet
lufthavnen, og de kan bidrage til at Rasmus Uslev Pedersen, der hurtigere og gjort det muligt, at
forbedre trafiksikkerheden. Alt sam- er manden bag brugen af MINDSTORM NXT kan bruges på
men fordi en robots små sensorer MINDSTORM på HA(dat), er ikke i universiteterne, siger Flemming
kan sladre, hvis der er noget galt, tvivl. Han mener, at der ligger store Bundgaard, der er Technical Lead
eller hvis noget ikke opfører sig, muligheder i et fokus på mikropro- på MINDSTORM hos Lego. 1
 kræmmerhuset 3 april
nyt og noter
Stor efterspørgsel på
CBS' studerende
Den øgede mangel på arbejdskraft har fået
virksomhedernes HR-folk til at gå endnu
længere ned i fødekæden i jagten på kvalifi-
cerede medarbejdere. Flere virksomheder må
rekruttere deres ansatte, allerede inden de
forlader skolebænken. På CBS har op mod
60 procent af de studerende allerede fast
arbejde, inden de bliver kandidater. De gun-
stige betingelser på arbejdsmarkedet har også
afspejlet sig i de studerendes anderledes høje
forventinger til lønnen, skriver Nyt Job den
26. marts 2008. En undersøgelse foretaget af
Moment viser også, at der blandt de mand-
lige studerende fra 2006 til 2007 har kunnet
ses tendenser til øgede lønforventninger på
op mod 1.000 kroner om måneden.
Supersproglig
studieretning
Grundet den manglende interesse for sprogli-
ge fag på universiteterne og gymnasierne går
JohannesGymnasiet og CBS sammen om en
ny supersproglig studieretning, der er målret-
tet efter CBS’ sproglinier. Samarbejdet bety-
der, at elever, som har valgt den supersprog-
lige linje, vil modtage undervisning, der byg-
ger bro mellem undervisningen på gymnasiet
og CBS. Det vil i praksis ske ved, at eleverne
vil kunne deltage i forelæsninger, der ved-
rører temaer fra deres egen undervisning
samt møde studerende fra CBS. Desuden
vil de studerende gennem forløbet modtage
grundig studie- og karrierevejledning, skriver
Frederiksberg bladet den 17. marts 2008.
- Det er i stigende grad nødvendigt for
danske virksomheder at kunne begå sig
i internationale markeder. Derfor er det
afgørende, at de danske uddannelsesinsti-
tutioner udbyder erhvervssproglige uddan-
nelser, som leverer en afgørende kultur- og
sprogkompetence til danske virksomhe-
der, siger Alex Klinge, institutbestyrer på
Institut for Internationale Sprogstudier og
Vidensteknologi på CBS.
Print gratis på CBS
To tidligere CBS studerende, Gus Murray
og Kasper Hulthin, har med deres koncept
Friprint nu fundet en måde at give erhvervs-
livet taletid på universiteterne. Det sker ved
at udnytte et af de helt store irritationsmo-
menter for studerende, print. Gus Murray
og Kasper Hulthin har allerede sat deres
første dupleksprinter op på CBS, som gør det
muligt for studerende at printe gratis med
den ene betingelse, at udskrifterne bliver
finansieret af karriererelaterede annoncer på
bagsiden af papiret. Indtil videre har Friprint
været en succes, for maskinen printer mere
end 5.000 sider miljøvenligt papir ud om
dagen. Friprints koncept skal nu udbredes
til andre universiteter i Danmark og resten
af Norden. Mere information kan findes på:
www.friprint.dk
Kinesisk interesse
De seneste års fokus på Kina som mulig-
hedernes vækstland har sat sine spor rundt
omkring på de videregående udannelses-
institutioner, skriver Ehvervsbladet den 28.
marts 2008. Universiteter og handelshøjskoler
uddanner flere studerende i kinesisk eller asi-
atiske sprog end tidligere. På CBS blev der i
2007 optaget 59 studerende på Asian Studies
Programme mod kun 18 studerende i 2003.
- Vi har siden starten oplevet en stor inte-
resse for kinesisk fra de studerende, og vi
2008
redigeret af dalia siwan
forventer, at den fortsætter i fremtiden, siger
rektor på CBS, Finn Junge-Jensen, der mener
at en del af forklaringen sandsynligvis er det
store fokus på Kina i den offentlige debat.
Dansk Eksportforening, hvor en stor del af
medlemmerne er aktive i Kina, Vietnam og
Japan, mener dog, at mange lande udenfor
Europa, herunder asiatiske lande, sagtens kan
kommunikere på engelsk.
Forskere skal hente
flere ressourcer udefra
Både virksomheder og forskere har gavn af
erhvervsforskningsprojekter. For institutter
er de en kilde til at skaffe ekstra ressour-
cer – noget de bliver målt på. To ud af tre
institutledere vurderer ifølge DEAs og DJØFs
erhvervsbarometer 2007 erhvervsforsknings-
projekter som en høj prioritet for netop deres
område. Alligevel tøver universiteterne med
at gøre noget ved de barrierer, der afholder
endnu flere forskere fra at kaste sig ud i
erhvervsforskningen, skriver DJØF bladet
den 28. marts 2008. Dels betyder samarbejdet
med private virksomheder dobbeltarbejde,
fordi forskerne først skal aflægge rapport til
virksomheden og siden omskrive resultaterne
til videnskabelige artikler for at leve op til
universitetets meritstruktur. Dels mangler
forskerne tid og ressourcer til at opdyrke
det personlige netværk, som er afgørende
for at sætte forskningssamarbejder i gang.
Flemming Poulfelt, formand for reference-
gruppen samt professor og prodekan for
formidling på CBS, mener, at det er fordi uni-
versiteterne for det første har været igennem
en turbulent periode og for det andet, at det
tager tid at ændre traditionelle tankegange.
De nye adgangskrav
Lørdag den 15. marts var første ansøgnings-
frist for alle studerende, der næste år vil
starte på en videregående uddanelse. I år
møder ansøgerne for første gang de nye
optagelsesregler, skriver Information den 26.
marts 2008. Målet med de nye regler er at få
studerende, der er bedre fagligt fungerende
og mere fokuserede. Systemet fungerer såle-
des, at det på alle universiteternes bachelor­
uddannelser nu er en forudsætning for at
blive optaget, at man ud over et eventuelt
bestemt eksamensgennemsnit også har haft
nogle bestemte gymnasiefag på et bestemt
niveau; A-, B-, eller C niveau, som det bliver
kaldt. De nye adgangskrav er ikke som tid-
ligere afhængige af, hvilket universitet man
søger ind på.
UNIK ny forskningspulje
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling har etableret et nyt initiativ,
som skal fremme, styrke og løfte dansk
universitetsforskning i verdensklasse.
Inititativet, som har fået det mundrette navn
Universitetsforskningens InvesteringsKapital
med forkortelsen UNIK, er en udløber af
regeringens globaliseringsstrategi. Helge
Sander har udpeget de elleve medlemmer
af det internationale ekspertpanel, som skal
bedømme ansøgninger fra universiterne, der i
åben konkurrence kan få større udbetalinger
fra puljen på 480 millioner kroner til helt
særlige satsninger.
UNIK-ekspertpanelet skal vurdere frem-
tidens store satsninger på universiteterne,
hvorfor alle medlemmer skal være interna-
tionalt anerkendte og yderst kvalificerede
forskere. Panelets formand er professor Jarle
Aarbakke, rektor ved Universitetet i Tromsø.
1
ISBN 978-87-574-1418-9
1. udgave 2008
569 sider – hæftet
Kr. 725,00 (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
ISBN 978-87-574-1782-1
1. udgave 2008
240 sider – hæftet
Kr. 375,00 (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
ISBN 978-87-574-1514-8
3. edition 2008
243 pp – paperback
DKK 375,00 (incl. moms)
Djøf Publishing
ISBN 978-87-574-1851-4
1. edition 2008
248 pp. – paperback
DKK 375,00 (incl. moms)
Djøf Publishing
Jurist- og Økonomforbundets
Forlag
Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø
Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55
forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dk
5
Immaterialret
– ophavsret, patentret, brugsmodelret,
designret, varemærkeret
af Morten Rosenmeier og Jens Schovsbo
Immaterialretten er den del af det juridiske uni-
vers, der behandler retsbeskyttelsen af littera-
tur og kunst, videnskab og teknik, industriel
formgivning og design samt varemærker og lig-
nende forhold, der er beslægtet hermed.
Retsbeskyttelsen er udmøntet i de såkaldte
eneretslove som denne bog handler om.
Bogen er tænkt som lærebog og som opslags-
værk for praktikere. Den er ajourført til novem-
ber 2007.
Økonomisk
virksomhedsbeskrivelse
af Charlotte Stisen Flyger, Ove Hedegaard
& Preben Melander
Viden om virksomhedens økonomiske styring
og forståelse af regnskabet og dets informa-
tionsindhold er uhyre vigtig for alle virksom-
hedens interessenter.
Bogens formål er at give et solidt teori- og
metodegrundlag og at sætte virksomhedens
økonomistyring i et dynamisk perspektiv.
Den er fyldt med praktiske eksempler, der for-
klarer teoriernes og metodernes anvendelse.
Understanding the CISG
– A Compact Guide to the 1980 United
Nations Convention on Contracts for
the International Sale of Goods
by Joseph Lookofsky
Earlier editions of this incomparable guide
came in separate volumes for the United
States, Europe and Scandinavia.
Today, however, the CISG has gained greater
prominence in dozens of jurisdictions world-
wide, and similarities as well as differences in
how the Convention is applied have become
increasingly relevant for all CISG practitioners.
Hence, a »worldwide« edition is here provided.
An Introduction to
Corporate Governance
Mechanisms and Systems
by Steen Thomsen
This book provides an introduction to corpora-
te governance – the control and direction of
companies by boards, owners, company law
and other mechanisms.
The book deals with the mechanisms of govern-
ance and how they are combined in different
governance systems around the world.
It is recommended that boards do regular cor-
porate reviews to ensure value creation.
nyt
juridisk
Handelshøjskolens
Forlag forlag
 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

CBS Students rykker op i femte gear

Med en accelererende dagsorden af nye ideer, indvarslede den nye, højenergiske studenterorganisation CBS Students en
helt ny æra i CBS’ studenterpolitik ved sin første generalforsamling den 6 marts 2008

fremtidsappetit
Af Dalia Siwan
Foto: Attila Danku

Den studenterpolitiske brydekamp CBS’ to

gamle studenterorganisationer imellem har
gennem mange år holdt interessen for stu-
denterpolitik i en dødsspiral. Nu er der kun
CBS Students og forholdet til CBS og omver-
den at brydes med. Det varsler nye tider.
På et universitet, hvor interessen for stu-
denterpolitik gennem de seneste år er faldet
støt, er det lykkedes CBS Students at stabili-
sere en ny studenterorganisation, som alle-
rede et par uger efter start har kunnet spore
en fremgang. Navnet ’CBS Students’ dækker
over en fusion af de to gamle studenterorga-
nisationer: MS (Moderate Studenter) og DSR
(De Studerendes Råd).
CBS Students har som kernehensigt en
gang for alle at få løftet studenterpolitikken
på CBS ud af fortidens hængedynd og få dem
i tale, der ikke plejer at gide studenterpoli-
tik. Planerne indbefatter en bred vifte af nye
idéer til de studerende: Kopicentraler med
mulighed for at kopiere til en tredjedel af de
nuværende kopipriser. Adgang til digital afle-
vering af opgaver. Mere støtte til netværk og
foreninger. Øget fokus på at understøtte de
indvalgte i studienævnene. CBS Students har lagt sig i CBS’ studenterpolitiske overhalingsbane. Formand Henrik Thorn, yderst th., og de fire nyudnævnte næstformænd,
- Og det er kun begyndelsen, sagde CBS fra venstre Kathrine Rostrup Lorentzen (International), Robin Bentley (Business), Carina Berg (Politik) og Maja Nyvold (Netværk), trykker nu
Students indvalgte formand, Henrik Thorn speederen i bund, klar til at skabe forbedringer for de studerende på CBS.
spøgefuldt under studenterorganisationens
første generalforsamling den 6. marts 2008. hensat til sponsorater til alle, der ønsker at mand og fire næstformænd til de enkelte
Til stede var 71 deltagere, der over for få hjælp og penge til projekter for de stude- udvalg. Bestyrelsen, der skal afstikke de Formandskab og bestyrelse
Kræmmerhuset udtrykte store forventninger rende på CBS. strategiske retningslinjer for formandskabet, Henrik Thorn: Formand
til den nye studenterorganisation. Det andet budskab var, at CBS Students vil som udgør den daglige ledelse, ser frem til Carina Berg: Næstformand for Politik
til forhandlingsbordet og tage ansvar – både sit arbejde og står sammen med formændene Maja Nyvold: Næstformand for Netværk
Nye planer for de studerende og for CBS. Her meddelte klar til at tale de studerendes sag på CBS. Kathrine Rostrup Lorentzen:
- En ny studenterorganisation giver noget at formanden, at man allerede nu havde taget - Jeg er bare så superglad for, at CBS Næstformand for International
basere fremtidstroen på, sagde formanden, hul på et samarbejde med CBS om sam- Students endelig er kommet op at køre, og Robin Bentley: Næstformand for Business
Henrik Thorn, på CBS Students første gene- men at sætte fokus på, at CBS skal have en jeg glæder mig enormt meget til at komme i Uffe Gade: Bestyrelsesformand
ralforsamling, hvor han hæftede sig ved det ordentlig andel af globaliseringsmidlerne, da gang med at få lavet alle de nye ting for de Katrina Kalsø: Bestyrelsesmedlem
positive og koncentrerede sig om to klare dette er nødvendigt for at udvikle uddannel- studerende, siger Sanne Hansen, der ud over Line Eriksen: Bestyrelsesmedlem
budskaber: ser i verdensklasse, også på CBS. at være valgt ind i bestyrelsen tidligere har Thomas Edvardsen: Bestyrelsesmedlem
Det første var en påpegning af, at det CBS og CBS Students har afsat 100.000 været formand for det nu hedengangne MS. Sanne Hansen: Bestyrelsesmedlem
allerede går ganske godt for studenterorgani- kroner, der skal bruges til at få sat den poli- Den indvalgte bestyrelse skal sidde frem Allan Pihl Pedersen: Bestyrelsesmedlem
sationen. Den eksisterende medvind skal nu tiske dagsorden, så det bliver anerkendt, at til februar 2009, og formandskabet er på valg Karen-Maria Stubager: Bestyrelsesmedlem
bruges aktivt til at tage fat på at gennemføre CBS som universitet har en overordentlig i september 2008. For mere information om Jonas Soelberg: Bestyrelsesnæstformand
en række nødvendige forbedringer: En bedre vigtig rolle at spille, når det drejer som om at CBS Students, bestyrelsen eller de enkelte Metap Ønder: Bestyrelsesmedlem
facilitering af introforløbene. En billig stu- sikre Danmarks konkurrenceposition på det udvalg, se: www.cbsstudents.dk Maxie Matthiessen: Bestyrelsesmedlem
dieforsikring. Samarbejde med JobIndex om globale marked. Thomas Staalager: 1. Suppleant
karriererelevant studiearbejde. Studieportaler, Asger Bryderup: 2. suppleant
hvor alle studerende kan være opmærk- Ledelsen udpeget Mads Teisen: Alumnirepræsentant
somme på arrangementer og tilbud. Billig På generalforsamlingen valgte CBS Students Thomas Gorr: Alumnirepræsentant
fredagsbar. Og ikke mindst 100.000 kroner sin 12 mand store bestyrelse samt en for- 1

TA’ BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT · BILLIGT · BEHAGELIGT · NEMT · HVER DAG · ÅRET RUNDT KUN 130 KR.
Til Aalborg,Thisted og
Fjerritslev er prisen

 KØBENHAVN
Fjerritslev
kun 150 kr.
Thisted
Aalborg

ROSKILDE
Løgstør
Nykøbing Aars
Mors Nørager Hadsund

ÅRHUS
Hobro Ovenstående priser
Skive Randers
Viborg
er for studerende
Ans Grenaa

RANDERS
Rønde og seniorer
Hammel Tirstrup
Ebeltoft
mandag til torsdag.
Silkeborg

AALBORG
Århus Odden
Afgang fra Valby
København station.
Abildskou kører også
dagligt til Berlin og
Holbæk SILKEBORG · GRENAA
Hamburg Airport Roskilde THISTED · FJERRITSLEV

- LINIE 888 OG HURTIGFÆRGEN OVER KATTEGAT Telefon: 70 210 888 · Online: www.linie888.dk
 kræmmerhuset 3 april 2008 7

‰

,1.(
4UBUTBVUPSJTFSFU
3FWJTJPOTQBSUOFSTFMTLBC
B
%BOJTI
MJNJUFE
MJBCJMJUZ
DPNQBOZ
BOE
B
NFNCFS
GJSN
PG
,1.(
*OUFSOBUJPOBM
B
4XJTT
DPPQFSBUJWF
,1.(
BOE
UIF
,1.(
MPHP
BSF
SFHJTUFSFE
USBEFNBSLT
PG
,1.(
*OUFSOBUJPOBM

5žUUFSF
Ql

ESŸNNFOF

3FWJTPSBTQJSBOUFS
7JM
EV
HŸSF
EJOF
LBSSJFSFESŸNNF
UJM
WJS EV
FU
VUBM
BG
NVMJHIFEFS
'PS
WJ
UJMCZEFS

LFMJHIFE
0H
WJM
EV
IBWF
EJO
lSHBOHT
EJH
FO
VEEBOOFMTFT
PH
LBSSJFSFQMBO


TUžSLFTUF
DW
4l
CMJW
SFWJTPSBTQJSBOU
J
EFS
NBUDIFS
EJOF
FWOFS
PH
ŸOTLFS
%FS
,1.(
/žTUF
IPME
TUBSUFS
UJM
BVHVTU
VEPWFS
TLBM
EV
WžSF
WJEFCFHžSMJH
PH



VEBEWFOEU

EB
EV
LPNNFS
UJM
BU
CSVHF

NFHFU
BG
EJO
UJE
VEF
IPT
LVOEFSOF

4VWFSžO
LBSSJFSFQMBUGPSN
)PT
PT
FS
SFWJTJPO
JLLF
CBSF
UŸSSF
UBM

"OTŸHOJOH
PH
LPOUBLU
)PT
PT
FS
SFWJTJPO
FO
VOJL
NVMJHIFE
GPS
4FOE
EJO
BOTŸHOJOH
NžSLFU
³3FWJTPS
BU
LPNNF
IFMU
UžU
Ql
OPHMF
BG
MBOEFUT
BTQJSBOU³
UJM
SFLSVUUFSJOH!LQNHEL


NFTU
TQžOEFOEF
WJSLTPNIFEFS
PH
Gl

)VTL
BU
TLSJWF

IWPS
J
MBOEFU
EV
HFSOF

FO
TVWFSžO
QMBUGPSN
GPS
FO
GSFNUJEJH
WJM
BSCFKEF

PH
IWPS
EV
IBS
TFU
BOOPO
LBSSJFSF
6BOTFU
PN
EV
WJM
VEWJLMF
EJH
UJM
DFO
)BS
EV
TQŸSHTNlM

Tl
SJOH
UJM

HFOFSBMJTU

TQFDJBMJTU
FMMFS
MFEFS

SFLSVUUFSJOHTLPOTVMFOU
,BUKB
-ZOHCZ


Ql
UMG




4BNUJEJH
HJWFS
KPCCFU
EJH
BMMF
UJEFST

DIBODF
GPS
BU
LPCMF
UFPSJ
PH
QSBLTJT

GPS
,1.(
FS
FO
NBSLFETMFEFOEF
SFWJ
EV
GlS
ClEF
EJSFLUF
LVOEFLPOUBLU
PH
TJPOT
PH
SlEHJWOJOHTWJSLTPNIFE
NFE

CSBODIFOT
CFETUF
VEEBOOFMTF
0H
Tl
NFSF
FOE

NFEBSCFKEFSF
GPSEFMU

IBS
EV
BMUJE
EJO
QFSTPOMJHF
DPBDI
J
Ql
LPOUPSFS
PWFS
IFMF
%BONBSL
7J
FS


S ZHHFO
TBNUJEJH
FO
EFM
BG
EFU
HMPCBMF
,1.(
OFUWžSL
NFE
LPOUPSFS
J

MBOEF


7J
BSCFKEFS
GPS
FO
QFSMFSžLLF
BG
TNl

*
WPSFT
WFSEFO
FS
TUžSLF
NFOOFTLFMJHF

NFMMFNTUPSF
PH
TUPSF
WJSLTPNIFEFS
J
SFMBUJPOFS
BGHŸSFOEF
%FSGPS
FS
WPSFT



TlWFM
EFO
PGGFOUMJHF
TPN
EFO
QSJWBUF
NlM
BU
LPNNF
UžUUFSF
Ql
5žUUFSF
Ql


TFLUPS
%V
GlS
EFSGPS
FU
TPMJEU
JOECMJL
J

WPSFT
LPMMFHFS
5žUUFSF
Ql
WPSFT
NBS
EBOTL
FSIWFSWTMJW
%V
LBO
PHTl
CMJWF
LFE
5žUUFSF
Ql
WPSFT
LVOEFS
°
BMUJE


VETUBUJPOFSFU

OlS
EV
IBS
HKPSU
EJH
EJOF
VEFO
BU
NJTUF
EFO
OŸEWFOEJHF
VBGIžO
GŸSTUF
FSGBSJOHFS
HJHIFE
%FU
LSžWFS
JOETJHU
J
FU
VOJWFST


EFS
TQžOEFS
GSB
NJOESF
EBOTLF

5žOEU
Ql
UBM WJSLTPNIFEFS
UJM
TUPSF
JOUFSOBUJPOBMF


7J
GPSFTUJMMFS
PT

BU
EV
FS
WFE
BU
WžSF
LPODFSOFS

GžSEJH
NFE
EJO
459

))9

)")%


FMMFS
DBOENFSDBVE
4l
MžOHF
EV
UžO

EFS
Ql
UBM
PH
GPSSFUOJOHTVEWJLMJOH

IBS
LQNHEL

 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
Med basismidlerne som indsats
Til de, der har, skal der gives, og fra de, der ikke har, skal der tages. Der er en reel risiko for, at Matthæus-effekten kommer til
at gøre sig gældende for Danmarks universiteter, når en del af basisbevillingen skal i konkurrence i 2009
omfordelingsnøgle
Af Christina D. Tvarnø
Grafik: René Lynge
Regeringen har besluttet, at univer-
siteterne skal konkurrere om en
del af deres basismidler fra 2009.
Basismidlerne skal i fremtiden til-
deles ud fra kvalitet og konkrete
resultater i stedet for den nuværen-
de fordelingsmodel, hvor basismid-
lerne til forskning og undervisning
gives efter samme historiske forde-
ling hvert år.
Det betyder, at en del af CBS’
basismidler udsættes i konkurrence
allerede fra næste år.
Når basismiderne skal fordeles,
vil CBS’ kvalitet blive målt ud fra
tre indikatorer – forskning, uddan-
nelse og videnspredning. Med
andre ord vil det, som CBS produ-
cerer i 2008, få betydning for CBS’
andel af de konkurrenceudsatte
basismidler i 2009. Finansloven for
2009 og hvor mange basismidler
universiteterne får vedtages i efter-
året.
To fordelingsmodeller
Der er foreslået to modeller, som
kan bruges til at omfordele basis-
midlerne – produktivitetsmodellen
og produktionsmodellen.
Produktivitetsmodellen flytter år
for år basismidler til de universi-
teter, der præsterer godt, og tager
basismidler fra de universiteter, der
præsterer mindre godt. Det vil blive
gjort ud fra en ranglisteopgørelse,
og modellen fastlægger et loft over
den maksimale ændring i det enkel-
te universitets basisbevilling fra et
år til det næste.
Produktionsmodellen fordeler
basismidlerne proportionalt med
universitetets præstationer, uden
at rangordne universiteterne. Den
omfordeler blot basismidlerne efter
ændrede markedsandele. Denne
model kræver, at der foretages
en korrektion for den historisk
betingede forskel mellem universi-
teterne.
- Produktionsmodellen ligner
den model, der blev brugt til for-
deling af for eksempel globalise-
ringsmidlerne (50-40-10 modellen),
og principperne for fordeling af
midler efter denne model er kendt
af universiteterne, siger Frans
Clemmesen, der er udviklingschef i
Universitetsstyrelsen.
Hvor meget omfordeles
Det er endnu ikke fastlagt, hvor
mange procent af basismidlerne,
der skal udsættes i konkurrence
i 2009. Frans Clemmesen fra
Universitetsstyrelsen fortæller,
at det blandt andet afhænger af,
hvilken model basismidlerne skal
fordeles efter:
- Det er et politisk spørgsmål,
hvor mange basismidler, der skal
omfordeles. Regeringen vælger
fordelingsmodel i foråret 2008, og enten kan tabes eller vindes. Produktionsmodellen omfordeler
først derefter fastsættes de nærmere - CBS har indstillet sig på, at det mere nænsomt over tid, hvorfor der
detaljer, fortæller Frans Clemmesen bliver produktionsmodellen, der vil ikke er samme behov for at lægge
og fortsætter:  blive anvendt til fordeling af basis- en eksplicit bund under universite-
- Hvis det bliver produktivitets- midlerne – under den eksplicitte ternes fremtidige basismidler.
modellen, så vil forudsæt-
‘
det være realistisk ning, at den Tab eller gevinst
at indfase den Det er et politisk spørgsmål, indkalkule- Det enkelte universitets tab eller
gradvist og starte
hvor mange basismidler, der rede korrek- gevinst vil umiddelbart blive bereg-
forsigtigt ud med tionsfaktor net ud fra de tre indikatorer: 50
for eksempel fem
skal omfordeles. Regeringen afvikles procent fra forskning, 40 procent
procent i de første vælger fordelingsmodel i over en fra uddannelse og 10 procent fra
par år. Vælges i foråret 2008, og først derefter overgangs- videnspredning (se nedenstående
stedet produkti- fastsættes de nærmere periode på opstilling).
onsmodellen, kan detaljer. Hvis det bliver for eksempel - Tabellen vil blive anvendt i
en noget større produktivitetsmodellen, så ti år, siger beregningerne for 2009, hvis rege-
andel af basismid- vil det være realistisk at Leif Hansen, ringen vælger produktivitetsmodel-
lerne udsættes i indfase den gradvist og starte chefkonsu- len. Der kan blive ændret i tabellen,
konkurrence. forsigtigt ud med for eksempel lent på CBS' hvis regeringen i stedet vælger pro-
Hvis valget fem procent i de første par år. bibliotek. duktionsmodellen, forklarer Frans
falder på produk- Kræmmer- Clemmesen.
Vælges i stedet produktions-
tivitetsmodellen, huset spurg- Universitetsstyrelsen har nedsat
betyder konkur-
modellen, kan en noget større te Frans tre indikatorgrupper, der har gen-
renceudsættelsen, andel af basismidlerne Clemmesen nemgået, diskuteret og foreslået
at CBS skal lægge udsættes i konkurrence fra Universi- indikatorerne.
ud med at afgive tetsstyrelsen, - Rektorkollegiet har udpe-
fem procent af Frans Clemmesen om der er get repræsentanter fra univer-
basismidlerne til udviklingschef i risiko for, at siteterne, som har været med i
en omfordelings- Universitetsstyrelsen et universitet disse grupper, der har haft tæt
pulje. Så vil der kan ende dialog med Universitetsstyrelsen.
blive foretaget en med at Indikatorgrupperne for videnspred-
beregning af, hvor meget CBS har lukke, fordi alle basismidlerne er ning og undervisning har allerede
vundet eller tabt. Taber CBS kon- tabt i konkurrencen. afrapporteret. Men gruppen, som
kurrencen om basismidlerne, skal - Det kommer ikke til at ske, behandler den bibliometriske
højskolen afgive de fem procent til siger Frans Clemmesen og uddyber: forskningsindikator, er ikke færdig
de andre universiteter. - Anvendes produktivitetsmo- endnu, fortæller Frans Clemmesen.
Hvis det bliver produktionsmo- dellen, og kommer et universitet
dellen, der bliver valgt, vil der være under 90 procent af niveauet for
flere basismidler på spil, som så 2007, vil der ske en genovervejelse. 1
 kræmmerhuset 3 april
Nu skal CBS have forskningsmidler efter point
Fra 2010 fordeles universiteternes bevillinger blandt andet efter, hvor mange point det enkelte universitet får for sine
publikationer. Netop nu arbejder 24 CBS-forskere på den liste, der opgør de pointgivende publikationskanaler og -former
bibliometri
Af Christina D. Tvarnø
Grafik: René Lynge
I 2010 bliver universiteternes sam-
lede finansieringsmodel suppleret
med et mål for universiteternes pro-
duktion af forskningspublikationer.
Denne indikator kaldes for ”Den
bibliometriske forskningsindikator”
og bygger på principperne i den
norske model. Formålet med at
gøre basismidlerne for forskning
konkurrenceudsatte er at styrke
kvaliteten af dansk forskning og
fremme publicering i de mest aner-
kendte, fagfællebedømte udgivel-
seskanaler.
- I Norge fordeles 1,8 procent
af basismidlerne efter en bib-
liometrisk model. Den står der
forholdsvis alene som fordelings-
grundlag – sammenlignet med
den danske model, som også
indeholder indikatorer for uddan-
nelse og videnspredning, fortæller
Lotte Faurbæk fra Forsknings – og
Innovationsstyrelsen.
Ifølge Leif Hansen, chefkonsulent
på CBS' Bibliotek, viser de norske
erfaringer, at forskerne er blevet
mere opmærksomme på, hvor
de vil publicere, og at der bliver
fokuseret mere på internationale
artikler. Listen kan også medføre en
ændring hos forlag og tidsskrifter,
der vil begynde at foretage peer
review, hvis de ikke allerede gør
det i dag, for at komme med på
listen.
Leif Hansen forventer, at den
danske bibliometriske forskningsin-
dikator kommer til at vægte med 25
procent af den samlede forsknings-
indikator i 2010.
Pointen er point
Den danske bibliometriske forsk-
ningsindikator indeholder blandt
andet en autoritetsliste over de
15.000 til 20.000 publikationskana-
2008
ler, der fremover vil give point:
- Den bibliometriske forsknings-
indikator skal være færdigudviklet
i foråret 2009, så den kan indgå
i finansloven 2010, siger Lotte
Faurbæk.
Data for publikationer i 2008
skal således bruges til at bestemme
fordelingen af de basismidler, der
udsættes i konkurrence i 2010. Hvis
man publicerer andre steder end
dem, der fremgår af listen, så giver
det ikke point. Listen er endnu ikke
færdig, men det, der publiceres fra
CBS i år, vil altså få betydning for
CBS’ andel af basisforskningsmid-
lerne i 2010.
- Hvis man skal have en model,
der fordeler forskningsmidler, så er
listen et godt udtryk for produk-
tion. Listen er det bedste alternativ,
hvis forskningsmidler skal sættes i
konkurrence, fordi den kan anven-
des på alle forskningsområder, siger
Leif Hansen.
- Meningen med den bibliometri-
ske forskningsindikator er at påvir-
ke vores adfærd. Det er en måde at
måle hele forskningsmiljøer på, for
derefter at tildele marginale midler.
Men det er også en hane, man kan
skrue på til fordeling af flere basis-
midler, siger professor Ole Thyssen
fra Institut for ledelse, Politik og
Filosofi, og understreger:
- Den bibliometriske indikator er
besluttet af regeringen og derfor
ikke til at undgå, hvad enten man
bryder sig om den eller ej. Derfor
er det vigtigt for CBS at kunne
påvirke processen. En god ting
er, at det er blevet accepteret, at
ikke kun artikler, men også bøger
er med. De er vigtige for filosofi
og anden humanistisk forskning.
Det enkelte miljø har desuden fået
indflydelse på, hvad der er vigtigt
– for eksempel i forhold til tvær-
faglighed, som er meget væsentligt
for CBS.
24 faglige udvalg
68 faggrupper skal være med til at
9
foto af peter maskell: scanpix, øvrige fotos: liselotte østergaard
fastsætte, hvilke tidsskrifter og for- tæller Rune Hansen fra Danske niveauer. Niveau 2 omfatter 20 pro-
lag der skal give point – og senere, Universiteter, der suppleres af Lotte cent af forskningspublikationerne,
hvor mange point artikler og bøger Faurbæk fra Forskningsstyrelsen, og publikationer på dette niveau
skal give. Ud af de 68 faggrupper som siger: giver flest point. Publikationer i
er CBS repræsenteret med en for- - Den norske liste tæller omkring niveau 1 omfatter de resterende 80
sker i hver af de 24 faggrupper, der 20.000 forlag og tidsskrifter, og den procent, som giver lavere point, for-
beskæftiger sig med den mest CBS- danske liste kan sagtens blive på klarer Lotte Faurbæk og fortsætter:
relevante forskning. Fem af disse 24 samme antal eller måske flere. - Men i Danmark kan vi sagtens
faggrupper har en CBS-forsker som - Det har været en kolossal hjælp vælge noget andet.
formand. at vi kunne tage udgangspunkt i I Danmark er det endnu ikke
- De otte rektorer har bestemt, den norske liste. Det har gjort, at vi bestemt, hvor mange niveauer listen
hvem der sidder i de faggrupper, kunne undgå at starte helt fra bun- skal opdeles i, og hvor mange
der nu har ansvaret for at udar- den, siger professor Ole Thyssen point, der skal gives for publicering
bejde de lister, som fremover får fra LPF. inden for det enkelte niveau.
betydning for, hvor man får point Når faggrupperne er færdige med - Tidsplanen er blevet rykket lidt
for at publicere, siger Rune Hansen selve listen, skal de indstille til det for at få tid til at holde et stormøde
fra Danske Universiteter. faglige udvalg, hvilken niveauopde- i slutningen af marts. Formålet med
I fem af de 24 faggrupper er ling – og dermed også hvor mange mødet er, at de faglige udvalg får
CBS-forskere blevet udpeget til point – de forskellige publikati- input til blandt andet niveauind-
formænd. En af dem er professor onskanaler bør have. Senere skal deling og fraktioneret optælling ved
Ole Thyssen, som er formand for faggrupperne foretage en løbende flerforfatterskaber, fortæller Lotte
faggruppen for filosofi, idehistorie revision af listen. Faurbæk.
og videnskabsteori. Kræmmerhuset - I Norge har de opdelt listen i to 1
spurgte Ole Thyssen, om det har
en særlig betydning, at CBS har
formandskabet i for eksempel filo-
sofigruppen.
- Faggrupperne skal som hel-
hed sikre listens legitimitet ved at
vælge en række centralt placerede
medlemmer. Det skaber da en vis
anerkendelse for det filosofiske
forskningsmiljø på CBS at have
formandsposten. Men så heller ikke
mere, siger Ole Thyssen og fortsæt-
ter som den opgave, han og hans
faggruppe skal løfte:
- Den bibliometriske forsknings-
indikator er udtryk for en mekanisk
metode, som ofte vækker en vis
forståelig modstand. Jeg synes, det
er en tvivlsom øvelse, vi er sat til,
men jeg har en forventning om, at
listen vil få betydning og deltager
derfor i arbejdet af nødvendighed.
Godt norsk forarbejde
- Faggrupperne bruger den norske
liste som udgangspunkt, så de ikke
skal starte helt forfra med selv at
lave en liste, og de vurderer så,
hvilke forlag og tidsskrifter, der
bør tages af og sættes på, for-
10 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Kom mere rundt

Med et DSB WildCard er du

ikke mere lænket end du ønsker!
Du får nemlig en hardcore rabat på op til 50% på togbilletter i Danmark og på 25% til udlandet.
Foretager du mere en blot én returrejse om året, så kan det betale sig at købe et DSB WildCard!
Og så har vi ikke engang medregnet alle dine klubfordele! Du skal bare være mellem 16 og 26 år
eller er over 25 og på SU. Bestil nu på stationen eller dsb.dk/wildcard
 kræmmerhuset 3 april 2008 11

var m ig, villele

det al
Ja, hvisk bare give dem og løbe!
jeg no holdelsestillæg
et fast

Spring ud i forårets lokale lønforhandlinger

Høj omsætning lønner sig, siger man, men ikke, når det gælder personaleomsætning. Men det kan den faktisk komme til
for de administrative medarbejdere på CBS. Lønforhandlingerne står for døren, og Kræmmerhuset har taget pulsen hos
tillidsrepræsentanten, medarbejderen og lederen
Men de centralt kvalifikationstillæg, der for alvor Johan Dyhrberg, AC-fuldmægtig og - Jeg forventer selvfølgelig som
forhandlinspositionering forhandlede løntrin betyder noget for medarbejdernes projektleder i CBS IT. medarbejder, at der ved årets for-
Af Trine Madsen og tillæg udgør efter samlede reallønsudvikling på sigt, På CBS’ medarbejderdag for handlinger er en mulighed for at
Tegning: Niels Poulsen indførelsen af Ny Løn siger Helle Damgaard Andersen og administrationen den 10. marts i forhandle højere tillæg hjem, fast-
kun en del af løn- pointerer: år, der handlede om arbejdsliv og slår Johan Dyhrberg, der er en af
nen. Forhandlinger af - Hvis man har stået på sluttrin -glæde, skulle deltagerne svare på, de medarbejdere, Helle Damgaard
- Jeg går ind til årets tillægsforhand- engangs-, funktions- og kvalifikati- i flere år uden tillæg, udhuler man hvad de ønsker sig mest, hvis de Andersen skal forhandle løntillæg
linger med den klare forventning, onstillæg foregår nemlig lokalt efter faktisk sin egen realløn. skulle have flere fordele på deres for.
at den samlede løn bliver løftet. Og de lokale lønaftaler. arbejde. Svarene viser da også, at Men der sidder jo som bekendt
for de administrative medarbejder- På CBS foregår tillægsforhandlin- Andet og mere end løn det ikke alene er mere i løn, der også en forhandlingspartner på den
grupper, der har været særligt hårdt gerne mellem den enkelte admini- CBS har som bekendt haft en høj batter. Top tre svarene var ’mere i anden side af bordet. For CBS-ITs

pressede i det forgangne års tid,
og stadig er det, forventer jeg især
et lønløft, fastslår Helle Damgaard
Andersen, fællestillidsrepræsentant
for AC-TAP’erne.
I øjeblikket varmer Helle
Damgaard Andersen, sammen med
resten af de administrative medar-
bejderes tillidsrepræsentanter, op til medarbejderne.
forårets lokale lønforhandling.
Afgørende for reallønnen
Forårets overenskomstforhandlin-
ger resulterede i februar i forlig på
det statslige område, der i øjeblik-
ket er sendt til afstemning blandt
organisationernes medlemmer.
Aftaleresultatet indeholder en sam-
let økonomisk ramme for lønstig-
ning på i alt 12,8 procent over den
treårige overenskomstperiode.
Hvis jeg skulle have flere fordele på mit arbejde,
så skulle det være...
Andet
4%
Højere Løn
34%
Kompetenceudvikling
17%
‘
strative enheds personaleomsæt- løn’ (34 procent), ’kompetenceud- vedkommende er det IT-chef Annie
leder og tillidsre- ning blandt de vikling’ (17 procent) og ’flere kol- Stahel. Annie Stahel ønsker ganske
præsentanten for Med Ny Løn er lønskalaen administrative leger’ (17 procent). vist ikke at udtale sig om de kon-
området. Tillids­ blevet meget kortere. Og så medarbejdere - CBS bør satse meget mere på krete pågående lønforhandlinger,
repræsentanterne er det altså resultatet af den (Kræmmerhuset karriereudvikling for de admini- men hun fastslår:
indkalder hvert lokale lønudvikling og 2007:8). Efter strative medarbejdere, enten som - Som arbejdsgiver går jeg natur-
år tillægsan- forhandlingerne om et år eller specialkonsulenter eller som ledere. ligvis ind til forhandlingerne med
modninger fra funktions- og mere med højt En af oplægsholderne på medarbej- en åben og positiv indstilling om
kvalifikationstillæg, der for arbejdspres som derdagen fortalte om en succesfuld at opnå et godt resultat for med-
Og ifølge tillids- følge af dette, er kompetenceudviklingsmodel, der arbejderne inden for den lokale
alvor betyder noget for
repræsentanterne det derfor ifølge giver medarbejderen udviklings- lønramme.
er det vigtigt, at
medarbejdernes samlede fællestillidsre- mål på længere sigt i organisatio- Der er med andre ord ved for-
medarbejderne reallønsudvikling på sigt. præsentanten nen, for eksempel fem år frem i handlingernes start ingen tvivl om
søger om tillæg: for AC TAP’erne tiden, fortæller en engageret Helle udgangspunktet: Alle parter vil et
- Med Ny Løn Helle Damgaard Andersen fuldt forståeligt, Damgaard Andersen. godt resultat, der kan bidrage til
er lønskalaen fællestillidsrepræsentant for at medarbejder- Det kan efter hendes mening medarbejdertilfredsheden på CBS.
blevet meget kor- AC-TAP’erne ne i administra- være med til at fastholde dygtige
tere. Og så er tionen forventer medarbejdere i en tid med et meget
det altså resul- et godt resultat dynamisk jobmarked.
tatet af den lokale lønudvikling og af lønforhandlingerne. Men der skal
forhandlingerne om funktions- og mere til: ’Fastholdelse, kompetence- Ønsket om et godt resultat
og karriereudvikling af medarbej-
1
derne’ er et samlet indsatsområde
i CBS’ HR-strategi (Kræmmerhuset
2007:9). Tidslinje for den nye overenskomst
- Lønnen er da klart en med-
En blanding virkende faktor til medarbejdertil- 1. april 2008 Generel lønstigning, forbedrede barselsregler
4%
Goder fredshed. Men det er jo en offentlig 1. oktober 2008 Skalaforbedring, indførelse af lektor msk-tillægget,
14%
arbejdsplads. Man kan ikke for- barns anden sygedag
vente en skyhøj løn – så kunne 1. januar 2009 Seniorrettigheder
man lige så godt springe over i det 1. april 2009 Generel lønstigning, forbedrede tillæg (rådigheds-
private erhvervsliv. Jeg vægter for tillæg, lektortillæg), forhøjelse for special- og
Kortere arbejdstid
10% eksempel også fleksibilitet meget chefkonsulenter, bedre løn og pension for ph.d.er
højt. Det er et gode, CBS som en 1. oktober 2009 Generel lønstigning
Flere kolleger offentlig arbejdsplads kan give mig, 1. januar 2010 Forhøjelse af ATP
17%
i højere grad end et job i det pri- 1. april 2010 Generel lønstigning
kilde: kommunikationsafdelingen vate ville kunne give mig, udtaler
12 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Digital Business
Du er studerende og arbejdslivet nærmer sig
Føler du dig teoretisk ordentligt klædt på?
Hvordan fører du teorierne ud i praksis?
Med en cand.it får du akademisk og anvendelig viden om forretning
og IT, så du bliver klar til at skabe værdi for din fremtidige arbejdsgiver.
Læs mere på itu.dk/kandidat og træf en beslutning der betaler sig.
!.3Œ'.).'3&2)34-!*

,‰3"53).%33)4?
/'$)')4!,)3%2$).6)$%.-%$%.#!.$)4

ITUDKKANDIDAT
 kræmmerhuset 3 april 2008 13

foto: morten andersen, fotomani.dk

Mød en professor, der ikke ligner sådan en. Der har gået på forsøgsgymnasium og friskole. Gik 5. klasse om og sprang 6. over. Og som først oplevede almindelig lærerstyret
undervisning, da han kom på universitetet. Mød Morten Bennedsen.

Mennesket bag EliteForsk-prisen

Morten Bennedsen, professor på Økonomisk Institut, modtog den 24. januar én million kroner som belønning for en helt
ekstraordinær forskningsindsats. Men hvem er han egentlig, og hvordan er han kommet så langt?
- Efter 5. klasse var der mange dem om at omdirigere sine papirer at være der, og alle var enige om, Business Research.
forskerportræt med faglige problemer, men nu er fra lægestudiet til politstudiet. at de problemer, de arbejdede - CBS gør mange ting utroligt
alle ovenpå, siger MB og inkluderer For første gang i sit liv modtog med, var så absolut det vigtigste på godt. Der er kort afstand til ledel-
Af Per Durst-Andersen sig selv: han gik 5. klasse om, men MB ganske almindelig lærerstyret denne jord. sen, så tingene rykker lidt hurtigere
sprang så 6. klasse over. undervisning. end på KU. Der er gode faciliteter
- Jeg har dog stadig problemer - Det var intellektuelt stimuleren- Fra makro til mikro og miljøer, siger MB og påpeger så:
Når man ser Morten Bennedsen med stavningen, hvilket er et levn de, men det var pædagogisk van- I Boston blev MB mikro-nørd. - Men der er en stor interesse
(MB), ligner han ikke en professor. fra dengang. Men lidt dovenskab er vid. Og nu står jeg selv og undervi- Egentlig var det makro-økonomien, her på CBS i at forplumre begrebet
I hvert fald ikke en CBS-professor. vel også involveret. ser på samme måde, siger Morten der havde inciteret ham. Men han ”god forskning”. Mange sætter –
Han er ikke i jakke og slips. Nej, Efter et enkelt år i en almindelig Bennedsen med et glimt i øjet. mødte nogle lærere, der vidste eller ville gerne sætte – lighedstegn
i mao-sutter med dertil hørende folkeskole på Frederiksberg kom Han begyndte at arbejde i Dansk enormt meget om transition og pri- mellem en artikel i medierne og
cowboybukser han på Statens Metal og senere i Finansministeriet, vatisering. For første gang begyndte en artikel i en A-journal. Men god

‘
og T-shirt. Han pædagogiske hvor han blev udsat for begreber han at beskæftige sig med virksom- forskning er ikke lig med megen
går rundt som Hvis man vil lave forskere, Forsøgsskole som stress og deadlines, men han heder, og han forlod lidt efter medieomtale. God forskning er
derhjemme med så er det absolut ikke det i Rødovre – et havde til gen- lidt de områder, andet end varm luft og branding. Vi

‘
sin kone, Birthe Haarderske fokus på slags mini-RUC gæld fantastisk som egentligt skal sende de rigtige signaler, siger
Larsen, siddende færdigheder alene, der er – og senere dygtige kolleger. Men der er en stor ansporede ham MB, der er bekymret for udviklin-
ganske tæt ved
vejen frem. på Herlev Han ville egentlig interesse her på CBS i at til at begynde på gen.
hans eget kontor. Statsskole, som bare blive færdig forplumre begrebet ”god studiet.
Hun er nemlig også var for- og så få et fast MB begyndte Familien i centrum
forskning”. Mange sætter
også ansat på Økonomisk Institut, søgsgymnasium. job i ministeriet, at udforske MB ville selv have givet prisen til
– eller ville gerne sætte –
som lektor. - Begge steder var kendetegnet men han sad i det davæ- David Lando for hans helt usæd-
MB kan ikke løbe fra sine aner ved kreativitet og meget engagere- IBIS’ bestyrelse
lighedstegn mellem en rende Erhvervs­ vanlige forskning inden for Risk
– specielt sin mor, tidligere under- de lærere – det hele var gruppear- og blev bedt om artikel i medierne og en selskabs­ Management. Han mener, at han
visningsminister Dorthe Bennedsen, bejde og projektarbejde. Det var det at lave et lande- artikel i en A-journal. Men styrelsens selv har fået EliteForsk-prisen, fordi
datter af Bodil Koch og Hal Koch. modsatte af, hvad Haarder forsøger studie i Ecuador. god forskning er ikke lig dataarkiv om hans forskning er mere alment
Familien vrimler med præster, og at presse ned over folkeskolen i Og så kom han med megen medieomtale. virksomheder, og forståelig, og fordi resultaterne har
hvis de ikke er præster, er de læger dag. Hvis man vil lave forskere, så på andre tanker. God forskning er andet det viste sig at haft indflydelse.
som hans far og storesøster. Man er det absolut ikke det Haarderske Sammen med end varm luft og branding. være en guldgru- - Vi kan nu dokumentere, at det,
tænker, at manden må være gjort fokus på færdigheder alene, der er Birthe tog han så Vi skal sende de be med et hav af der sker inden for familiens sfære i
af noget særligt. Og man skuffes vejen frem. til London School rigtige signaler. oplysninger om en familieejet virksomhed – det vil
da heller ikke. Nogle kalder ham of Economics, familievirksom- sige indgåelse af ægteskab, skils-
arrogant, men det holder ikke for Pengene styrer livet hvor han fik en heder. Det misse, børn, dødsfald og kønsfor-
et nærmere eftersyn. Efter studentereksamen blev MB Master of Science i matematisk øko- var noget, som i den grad havde deling – har meget større effekt på
militærnægter og kom i WUS, det nomi. Parret vendte efterfølgende og stadig har mediernes bevågen- virksomheden, end man tidligere
Fra Den Lille Skole senere IBIS, hvor han rejste rundt tilbage til Danmark, da de begge er hed – og som også var vejen til gik ud fra.
MB er født i 1966. Han kom på i Honduras, Bolivia og senere i meget hjemmebundne, og MB blev EliteForsk-prisen. Morten Bennedsen fortsætter sit
Den Lille Skole i Brønshøj, opret- Ecuador. Han ville være læge – han optaget som ph.d. på KU. Senere MB havde ikke drømt om at skul- forskningsarbejde, der oftest fore-
tet af hans egne forældre og af Ole ville redde Den tredje Verden. Men tog han endnu engang udenlands le arbejde på CBS, men hans sti- går i tæt samarbejde med andre.
Lange, tidligere professor på CBS, i flygtningelejren gik det op for med Birthe – nu til Boston, hvor gende mikro-økonomiske interesser Men de 200.000 kroner, som udgør
og dennes kone. Senere kom han ham, at den eneste måde at ændre han studerede på Harvard, og følte gjorde det naturligt. Han er meget den personlige del af millionen, går
på friskole, hvor man kunne vælge verdenen på var at forstå de økono- sig meget ovenpå. glad for sit job som professor i nu ikke til forskning. De er allerede
værksted frem for boglige fag. miske sammenhænge. Han ringede - Men stedet lærte mig at være anvendt økonomisk teori og forsk- afsat til en længere ferie i Thailand
Hvilket man så gjorde. derfor hjem til sine forældre og bad ydmyg. Alle var beærede over blot ningschef på Center for Economic for far, mor og tre børn. 1
 14 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

rek torinterview
Af Bjørn Hyldkrog
Det er aldrig nemt. En gang hvert
andet eller tredje år formår jeg som
Kræmmerhusets redaktør at få min
fod klemt så godt fast i rektor Finn
Junge-Jensens dør, at jeg får en afta-
le om et længere interview i hus –
mod at trække foden til mig og tage
den med mig igen. Temaet er det
samme fra interview til interview.
CBS. Rigets tilstand.
Kort før påske sætter vi os til
rette på Solbjerg Plads’ fjerde sal. I
det ikke overdådigt store kontor. I
de lave, firkantede lænestole af sort
læder og stål. Kontoret ligner sig
selv fra gang til gang. Der er stadig
ingen pc på skrivebordet, men et
dækkende kludetæppe af papirbun-
ker. De rigtig høje stabler står i vin-
dueskarmen. De bliver vist løbende
skiftet ud.
Ikke tid til tilbageblik
Finn Junge Jensen har efterhånden
været rektor for Handelshøjskolen i
godt 20 år. Når hans kontrakt udlø-
ber om halvandet år, er det 22 år.
Så er planen, at det skal være slut.
På et tidspunkt under interviewet
kommer jeg i den forbindelse til at
spørge, hvad han er mest stolt af
at have opnået gennem sin tid som
rektor. For det høster jeg et af hans
lidt skarpe, drengede smil:
- Den slags spørgsmål kan du
stille mig, når jeg går af. Så skal
jeg nok give dig et stort fratrædel-
sesinterview. Indtil den dag er det
fuld fart frem og business school
as usual. Jeg vil dog sige, at jeg ser lykkes da også på nogle områder
frem til at få
gjort sig færdige i 2007. Men ikke
kun – der har for eksempel også
været positive resultater på efter- og
videreuddannelsesområdet.
- Økonomien ser i dag fornuftig
ud – især når man tager i betragt-
ning, at CBS’ uddannelser stadig
modtager det laveste taxametertil-
skud overhovedet, kommenterer
Finn Junge Jensen og anerkender så,
at han efterhånden har sunget den
lave taxametersang for døve ører
lige så længe, han kan huske.
I år har han kunnet tilføje et vers
om regeringens globaliseringsmidler.
- Det viste sig igen med globa-
liseringsmidlerne, at naturviden-
skaberne med videre for eksempel
endte med at modtage 90 procent
af midlerne til ph.d. stipendiater.
Det finder jeg både kortsigtet og
snæversynet, og jeg kan ikke se
ud fra de oprindelige aftaler, at det
nogensinde var hensigten, siger han
og påpeger:
- Når vi holder de midler, vi
har modtaget på CBS, op imod de
besparelser, som vi er blevet pålagt,
gav det i den sidste ende et lille
plus. Det er vi da absolut glade for.
Men der er stadig lang vej til de res-
sourcemæssige betingelser, der kan
danne et reelt grundlag for verdens-
klasse.
Verdensklasse på trods
Her henviser Finn Junge-Jensen igen
traditionen tro til de økonomiske
vilkår, der gælder for de interna-
tionale business schools, som CBS
regner for sine egentlige konkurren-
ter og samarbejdspartnere. Alligevel
stræber CBS efter at være en busi-
ness school i verdensklasse, og det
– så som forsk-

‘
en arbejdsuge ningen.
på under 80 Da jeg startede, troede jeg, at CBS’ forsk-
timer, siger man kunne få noget endeligt på ning er senest, i
Finn Junge-
plads. Tiden har lært mig, at der februarnumme-
Jensen, men ret af det inter-
kan så allige-
kun eksisterer løbende nationale stra-
vel ikke helt processer. CBS er godt på vej, tegic manage-
nære sig: og vi har skabt os et solidt ment journal
- Da jeg star- organisatorisk grundlag ”Long Range
tede, troede for det videre arbejde. Planning”, blevet
jeg, at man ranket nummer
kunne få noget 93 globalt set,
endeligt på plads. Tiden har lært hvilket gør højskolen til den højest
mig, at der kun eksisterer løbende placerede nordiske business school.
processer. CBS er godt på vej, og vi Rektor er heller ikke sen til at frem-
har skabt os et solidt organisatorisk hæve, at CBS inden for International
grundlag for det videre arbejde. Der Business-forskningen er ranket som
er nogle områder i administratio- nummer to i verden efter Chinese
nen, der mangler at falde på plads, University of Hong Kong.
og der vil hele tiden komme nye - I forhold til vores totale omsæt-
udfordringer, der skal håndteres. ning får vi færre forskningsmidler
Der er for eksempel flere bygnings- end alle de andre danske universite-

Rigets tilstand s
projekter undervejs, så som et stu- ter. Alligevel står vi forskningsmæs-
denterhus og et Center for Executive sigt stærkere end nogensinde. Det
Education. Men i forhold til vores gør vi kun takket være en utrolig
tre centrale strategisøjler, så står vi indsats fra vores forskeres side i
stærkt – især i forhold til internatio- forhold til at publicere internationalt
naliseringen. Både vores forskning og nationalt, fremhæver Finn Junge-
og vores uddannelser har en stærk Jensen.
international profil.
Nedskæringerne på Sprog
Sangen om bevillingerne Man kan ikke komme uden om, at været nødt til at skære i nogle af store, tværdisciplinære forsknings- af andre områder, det er højskolens
Økonomisk er CBS kommet ovenpå årene med meget stram økonomi CBS’ kernekompetencer, så de ikke projekt rigtig gode eksempler. Og ressourcer ikke til.
igen efter underskudsårene i 2004 har sat sine meget tydelige spor. Det længere kan komme i spil i uddan- der er flere projekter undervejs på - Vi har været i løbende diskus-
og 2005 og de efterfølgende spa- gælder i høj grad for det erhvervs- nelsessammenhæng, siger rektor og både uddannelses- og forsknings- sion med ministeriet om problemet
retiltag. 2007 bød på et fornuftigt sproglige miljø, som Finn Junge- fortsætter så for at fremhæve noget området fra vores erhvervssproglige med henblik på at få området gjort
overskud på omkring 60 millioner Jensen kæmpede en mangeårig positivt: forskere. til en national opgave, men uden
kroner. Det resultat er så ikke noget, kamp for at bevare. - Det er så heldigvis opmuntrende Bittert eller ej, så stod CBS i en held. Så vi måtte tage konsekvensen
man kan regne med i længden, da - Der har været områder, hvor vi at se, hvordan de berørte forskere situation, hvor kun 28 studerende og nedlægge sproguddannelser. Det
omkring en tredjedel skyldes ekstra- har været nødt til at skære ned. Det evner at få deres kompetencer i havde valgt sig ind på de fem tolke- er trist, at de topkompetencer, som
ordinært øgede STÅ-indtægter (stu- gælder nu især det tidligere sprogfa- spil i andre sammenhænge. Fra det & translatøruddannelser. Dermed vi råder over inden for erhvervs-
denterårsværk), fordi den nye karak- kultet, hvor det denne gang ikke var nedlagte russisk er for eksempel kom man ned på et niveau, hvor sprog har så dårlige vilkår. Jeg kan
terskala og det gunstige arbejdsmar- medarbejdere, men studier. Det er Per Durst Andersen med hans nye det ikke længere var forsvarligt at kun håbe på, at politikerne vågner
ked fik mange studerende til at få dybt beklageligt at opleve, at vi har center og Viktor Schmidt med hans subsidiere studierne på bekostning op og vælger at gøre noget ved pro-
 kræmmerhuset 3 april 2008 15

overordnet set gjort hele organi- gøre arbejdet nemmere og mere

sationen mere effektiv, og den har
gjort det langt nemmere at udnytte
vores kompetencer tværdisciplinært.
Kulturen er som helhed blevet mere
åben over for samarbejde på tværs.
Samarbejdet mellem forsknings-
dekanen og uddannelsesdekanen
er et meget fint samspil, og der er
væsentlig mere og bedre løbende
kontakt, end det var tilfældet under
fakulteterne, der i princippet fun-
gerede som selvstændige dattersel-
skaber, siger Finn Junge-Jensen og
tilføjer:
- Det kan så godt være, at de for-
andrede arbejdsgange med ugentlige som arbejdet med egen forskning
direktionsmøder har gjort det mere
anstrengende at være rektor i denne muligvis ikke været gode nok til
periode, men for CBS’ forskning og
uddannelser har vi fået den helt rig-
tige struktur.
At CBS’ grundlæggende struktur
er solid med gode forudsætninger
for samspil på kryds og tværs er
særdeles væsentligt i en tid, hvor
der skal satses på at udvikle elite
inden for både uddannelse og forsk- og ledelsesprocesserne til at fungere
ning:
- Vi endte med at sende 9 for-
slag til eliteuddannelser ind til
Videnskabsministeriet. Der er mod-
taget 57 forslag på landsplan, og
man forventer at få godkendt ti, så
det bliver spændende at se, hvor
mange vi ender med at få godkendt. ministerielle styring af universite-
Vores forslag blev udarbejdet under
stort tidspres, det var en rigtig god
indsats, og hensigten er nu at sikre,
at arbejdet ikke er spildt. Vi ser
blandt andet på mulighederne for
at integrere
effektivt, ikke kunnet følge med.
Oven i det er arbejdsmarkedet ble-
vet meget anderledes gennem perio-
den, og der har været stor efter-
spørgsel på vores medarbejdere, så
arbejdspresset har været uforholds-
mæssigt stort for de tilbageblivende,
siger Finn Junge-Jensen og påpeger:
- Man må huske på, at hele
udviklingen er sket under stærk
påvirkning af CBS’ stramme øko-
nomiske situation, og vores teknisk
adminstrative personale kan ikke
på samme måde som det viden-
skabelige hente den motivation,
giver. Vi har gennem perioden
at sikre sammenspillet, men med
den strategiske satsning på HR og
ledelsesudvikling, hvor hensigten i
de kommende år er at prioritere det
administrative område, forudser jeg
en tid med meget spændende udvik-
lingsmuligheder som TAP på CBS.
Det er vigtigt, at vi får arbejdsmiljøet
optimalt. Medarbejderne er kernen
til vores succes.
Universiteter i snor
Et af de forhold, CBS’ bestyrelses-
formand Anders Knutsen har hæftet
sig ved offentligt, er den stramme
terne. Det virker som et godt emne
at runde af med.
- I forhold til Viden­skabs­
ministeriet har vi på nogle områder
fået flere frihedsgrader, mens vi på
andre områ-

‘
elitetiltagene i der bliver
de eksisterende kontrolleret
uddannelser og
Det har været langt mere mere og
at søge økono- vanskeligt for administrationen, strammere
misk støtte til og det af mange forskellige end nogen-
at etablere dem årsager. Det er for nemt i sinde før.
andre steder bagklogskabens klarsyn at Der er meget
fra, fortæller anfægte forskellige tiltag, der på langt igen, før
rektor og fort- det tidspunkt, de blev gennem- vi kan hævde
sætter: ført, så ud som det eneste fornuf- at have en
- Hvad eli- tige. Samtidig har de systemer, egentlig uaf-
teforskning der skulle gøre arbejdet hængig sta-
angår, er vi tus, især når
nemmere og mere effektivt,
kommet godt i vi sammen-
mål med seks
ikke kunnet følge med. ligner os med
gode forslag til andre lande,
Fra pennen rammer papiret, og til den løf- forskningsom- hvor
tes igen, er budskabet fra CBS’ rektor, Finn råder på internationalt topniveau, man har helt andre systemer, udtaler
Junge-Jensen, klart: På CBS er der ikke tid som vi forventer alle kommer i Finn Junge-Jensen sig diplomatisk
til at dvæle ved fortidens bedrifter, det er gang. Det drejer sig som centrale og og tillader sig så en sjælden ironisk
fremtiden, det drejer sig om. Det er fuld afgørende forskning inden for områ- bemærkning:
fart frem og business school as usual – og der med stor samfundsrelevans og - Jeg må dog sige, at jeg er stolt
der er nok at tage fat på. Trods stram øko- stor nytteværdi for erhvervslivet. over at være borger i et land, hvor
nomi og løbende nedskæringer i bevillin- folketingspolitikerne er så meget
gerne knokler CBS for at være en business Den menneskelige kerne mere vidende og indsigtsfulde i
school i verdensklasse. Det næste emne på notesblok- forhold til for eksempel eksamens-

set fra fjerde sal

blemet, siger Finn Junge-Jensen.
Den kinesiske forbindelse
Som kontrast kan rektor dog påpe-
ge, at fremtidsudsigterne er særdeles
lyse for kinesisk, hvor der er flere
gymnasier, der tilbyder undervisning
i sproget. Det giver udsigt til en
god vækst for Asian Study Program-
kombinationerne, selv om efter-
spørgslen på japansk er faldende.
Etableringen af Konfucius Instituttet
på CBS i samarbejde med det kinesi-
ske undervisningsministerium – som
det andet i verden tilknyttet en busi-
ness school med London School of
Economics som det første – under-
støtter CBS’ kompetencer og forbin-
delser med Kina yderligere, hvilket
er af stor betydning i forhold til
Videnskabsministeriets Kina-strategi.
- Vi har etableret kontakten gen-
nem tre års modtagelse af efterhån-
den 100 kinesiske topdirektører på
CBS, hvilket har skabt et særdeles
godt netværk og samarbejde. Det
betyder også, at CBS er særdeles
godt positioneret til at yde et stærkt
bidrag til udviklingen af det dansk-
kinesiske samarbejde fremover.
Et godt fundament for elite
Mens de erhvervssproglige kerne-
kompetencer i sig selv har haft det
svært, så fremhæver Finn Junge-
Jensen de fordele og muligheder,
CBS monofakultære organisation nu
giver den enkelte forsker.
- CBS’ ændrede struktur har
ken er CBS som arbejdsplads og
problemerne med rekruttering og
fastholdelse af medarbejdere. Rektor eksamener til dagligt, at de kan lov-
skynder sig lige at påpege, at CBS
klarer sig særdeles godt i forhold
til rekruttering på nogle områder,
så som rekruttering af udenlandske
forskere. Her har CBS fastholdt sin
ekspansionsstrategi, hvor højskolen
rekrutterer de bedste internationale
forskere, når det kan lade sig gøre,
og det vil man fortsætte med. Men
det er ikke det videnskabelige per-
sonale, der skal tales om nu:
- Det har været langt mere van-
skeligt for administrationen, og det
af mange forskellige årsager. Det er
for nemt i bagklogskabens klarsyn
at anfægte forskellige tiltag, der på
det tidspunkt, de blev gennemført,
så ud som det eneste fornuftige.
Samtidig har de systemer, der skulle
former end de professionelle folk,
der arbejder med undervisning og
give om dem.
Efter latteren ryster rektor let
på hovedet og virker, som om han
søger efter de rette ord:
- Den offentlige styring… Kontrol-
mekanismerne i universitetssekto-
ren… Akkrediteringsrådet… man
kan spørge sig selv, om man virke-
ligt bruger ressourcerne på det, der
er størst behov for at bruge ressour-
cer på…
Pausen strækker sig.
Jeg drikker den sidste sjat kold
kaffe, mens jeg venter på, at rektor
smiler og slår ud med hænderne.
Det gør han så.
Jeg lægger pennen fra mig og tak-
ker for denne gang. 1
 16
Claus Meyer fortalte, hvordan han begyndte sin chokoladeforretning på CBS. Henrik Bødtcher-
Hansen lytter med fra 1. række.
hbh sætter pris på god markedsføring
HBH prisen blev i anledning af prisuddelerens 90års fødselsdag uddelt til flere end sædvanlig
hæder og ære
Af Lonnie Høgh,
Communications & Marketing
Han startede sin egen virksomhed
med 5.000 kroner på lommen, men
har siden uddelt mange hundrede
tusinde kroner til virksomheder og
studerende, der har gjort det ekstra
godt inden for markedsføring. Det er
netop sit eget talent for markedsfø-
ring, der har gjort det muligt for den
90-årige Henrik Bødtcher-Hansen at
uddele den årlige HBH pris.
Henrik Bødtcher-Hansen har
selv læst på Handelshøjskolen i
København, og allerede som 28-årig
besluttede han sig for at blive selv-
stændig og grundlagde kort efter 2.
Verdenskrig HBH-koncernen. Snart
aldeles ekstraordinært internationalt besøg
Madeleine Albright til et fyldt storauditorium: Nu kan jeg faktisk svare på jeres spørgsmål
berømt gæst
Af Lonnie Høgh,
Communications & Marketing
Det var et propfyldt auditorium, der
tog imod Madeleine Albright, da
Tidligere udenrigsminister Madeleine Albright blev modtaget med stående applaus og et stopfyldt audi-
torium, da hun gæstede CBS.
kunne man i mange danske hjem
finde blandt andet køkkenmaskiner,
føntørrer og el-varmepuder med de
tre bogstaver HBH.
HBHs markedsføringspris gives
normalt til én virksomhed og én
studerende, men i anledning af
Henrik Bødtcher-Hansens 90 års
fødselsdag blev prisen i år delt ud
til flere. På selve fødselsdagen, den
20. februar, fik Læsø Salt og Claus
Meyer del i prisen, og hele tre
hovedopgaver fik en præmie.
- Jeg tror, det er meget væsentligt
for unge mennesker at få en positiv
indsprøjtning af en, der selv har
prøvet både at have sejre og neder-
lag, siger Henrik Bødtcher-Hansen.
tre specialer i topklasse
En af priserne gik til Azeem Ahmad
og Tania Elise Wraae Folting, der i
hun torsdag den 6. marts besøgte
CBS. Og der var ikke én blandt
tilhørerne, der ikke vidste, hvem
hun var. Men sådan er det langt
fra altid, selv om man har været en
af USA’s mest populære udenrigs-
ministre. Det afslørede Madeleine
Albright, da hun fortalte, hvordan
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
Hvem vinder? De studerende ventede spændt på navnene på vinderne, og i anledning af 90 års
fødselsdagen vandt de alle Foto: Bjarke McCarthy
deres hovedopgave har fokuseret
på kundeloyaliteten i Danske Bank.
Virksomheden har efterfølgende
valgt at følge flere af deres anbefa-
linger. For dem er prisen et velkom-
ment klap på skulderen.
- Det betyder meget, at forskere
og undervisere fra CBS har tænkt
på os, da de skulle vælge de nomi-
nerede til prisen. Det viser jo, at det
er lykkedes os at skille os ud fra
mængden, og det er fedt, at nogen
anerkender vores arbejde, når vi har
brugt et halvt år og rigtig mange
kræfter på projektet, siger Tania.
Hun og specialemakkeren
Azeem Ahmad har nu fået job
hos henholdsvis mediebureauet
Aegis Media, som er ejet af Insight
Research, og analysebureauet GfK.
Ud over Tania og Azeem vandt
også Rebecca Kathrine Jakobsen og
hun for nylig blev modtaget i
Chicagos lufthavn:
- Gud, det er dig! Jeg er fra
Bosnien, og der elsker vi dig alle
sammen. Uden dig ville der ikke
være noget Bosnien, udbrød en af
lufthavnsmedarbejderne, da hun gik
gennem sikkerhedskontrollen.
fotos: bjarke mccarthy
Helene Frost Hansen. I deres opga-
ve fokuserer de på, hvordan posi-
tive holdninger til Fair Trade pro-
dukter spredes blandt forbrugere.
Deres opgave har haft en konkret
effekt på, hvordan COOP markeds-
fører Fair Trade produkter.
Det tredje hold, som modtog
prisen, var Peter Michael Oxholm
Ziegler og Morten Norsted Jacob-
sen. De to studerende udfordrer den
eksisterende brandingteori og byder
i deres opgave ind med en ny og
mere tidssvarende brandingmodel.
Hver gruppe blev præmieret med
10.000 kroner for deres opgaver.
holder øje med vinderne
Selv om Henrik Bødtcher-Hansen
ikke længere deltager aktivt i
vurderingen af de indstillede virk-
somheder, har han alligevel en
En lidt uforstående dame i køen
sagde:
- Hvad sker her?
- Jeg har været udenrigsminister,
sagde Madeleine Albright.
- For Bosnien?, lød det fra
damen.
den største succes
Efter oplæg af Madeleine Albright
var det tilhørernes tur til at sætte
dagsordenen.
- Det bedste ved ikke længere
at være udenrigsminister er, at
jeg nu rent faktisk kan svare på
jeres spørgsmål, sagde Madeleine
Albright, og det benyttede hele
auditoriet sig af.
Madeleine Albright fremhævede
selv Kosovo som den bedrift, hun
var mest stolt af i gennem sin tid
som udenrigsminister:
- Det var ikke nemt, men det var
en god case i diplomati. Først og
fremmest handlede det om at få
ens egen regering til at blive enige.
Dernæst gjaldt det om at få de alli-
erede til at tilslutte sig. Jeg håber
andre europæiske lande vil aner-
kende Kosovo, for landet fortjener
sin uafhængighed, sagde hun.
Der kom spørgsmål fra såvel
fotos: bjarke mccarthy
holdning, og de tidligere vindere
bliver fulgt, når de optræder i nogle
af de daglige aviser, som Henrik
Bødtcher-Hansen stadig sørger for
at holde sig orienteret igennem.
- For få år siden var Læsø Salt
helt ukendte. I dag efterspørger
professionelle kokke produktet. At
kunne føre noget så ordinært som
salt frem til den position er rigtig
flot, siger Henrik Bødtcher-Hansen.
HBH Prisen er blevet uddelt
siden 1992, og vinderne har gen-
nem tiden været fra næsten alle
brancher. I 1993 var det Uffe
Ellemann-Jensen, der kunne gå
hjem med prisen for sin markeds-
føring af Danmark. I 1997 endte
prisen hos Østre Gasværk Teater,
mens den i 2004 og 2005 gik til
henholdsvis MBA programmet og
Dansk Filmbranche.
rektor som studerende og ansatte,
og emnerne spændte bredt, lige
fra Madeleine Albrights retoriske
evner til hendes syn på situationen
i Rusland, inden hun modtog stå-
ende applaus – noget der jo ikke
sker efter hvert oplæg rundt om i
auditorierne på CBS.
Husk, man kan se hele Madeleine
Albright oplæg på cbs.dk.
En autograf blev der også tid til.
 kræmmerhuset 3 april 2008 17

arbejdsglæde på cbs’ dagsorden

På medarbejderkonferencen i marts blev der diskuteret arbejdsglæde. Og det skal ikke bare forblive ved de flotte ord, lover
universitetsdirektør Peter Pietras. Ledelsen vil lytte til medarbejdernes mange input
foto: liselotte østergaard

trivsel
Af Mette Rem
Communications & Marketing

Hvad er arbejdsglæde? Hvorfor

arbejder jeg på CBS? Hvad er en
god leder, og hvad er en god med-
arbejder? Hvad kan jeg bidrage
med til CBS, og hvad skal CBS
bidrage med? Spørgsmålene var
mange, og der blev diskuteret i
grupper, da de administrative med-
arbejdere den 11. marts mødtes til
medarbejderkonference.
I år var emnet arbejdsglæde. Og
dagen blev indledt med et oplæg
fra HR direktør Peter Hansen fra
Microsoft Danmark. Han fortalte,
hvad Microsoft gør for at være
Danmarks bedste arbejdsplads –
en pris som virksomheden har
fået tildelt to år i træk af Great
Place to Work Institute Danmark
og Berlingske Nyhedsmagasin.
CBS-professor Henrik Holt Larsen
fortalte så efterfølgende, hvad
arbejdsglæde er på en offentlig
arbejdsplads. Efter de to interes-
sante indlæg var der gang i debat-
ten i mindre grupper på tværs af
afdelingerne.
En af de medarbejdere, der del-
tog i konferencen, var fuldmægtig
i studieadministrationen, Lykke Der var glæde at spore, efter at emnet arbejdsglæde havde været på dagsordenen til medarbejderkonferencen i marts. Tina Kreipke, databaseadmini-
Håkonsson. Hun synes, at det var strator i CBS IT (tv.), og Lykke Håkonsson, fuldmægtig i studieadministrationen, er positive efter en konstruktiv og inspirerende dag. Håbet er nu, at
en god og inspirerende dag: CBS’ ledelse lytter til medarbejdernes idéer og følger op på de mange gode forslag.
- Vi havde en konstruktiv og
livlig debat, og jeg talte med kol- krete forslag og inputs er i gang, - Medarbejderne vil gerne udvik- lederudvikling i fællesadministra- arbejde videre med fokusområder-
leger, som jeg aldrig havde mødt og resultaterne bliver sendt til le og dygtiggøre sig. Det kan for tionen. Det er lederne også meget ne, men det tager tid. Tingene bli-
før, så det var også en god måde at deltagerne, ledelsen og CBS’ hoved- eksempel være med efteruddan- motiverede for. Vi skal kigge på, ver ikke ændret fra den ene dag til
netværke på. Jeg kunne godt lide arbejdsudvalg (HSU), så pointerne nelse og kurser. De vil gerne have hvordan vi bliver bedre til god den anden. Og jeg kan ikke skabe
blandingen af indlæg og debat i kan medtages i arbejdet med den gode arbejdsredskaber, og derfor ledelse, siger Peter Pietras, der arbejdsglæde. Jeg kan være med til
grupperne, hvor vi kunne relatere nye HR-strategi. skal vi investere i ny teknologi og efterlyser mere ros: at skabe de rette vilkår, men det er
til vores egen hverdag, siger Lykke Universitetsdirektør Peter Pietras udvikle arbejdsprocesser og syste- - Ledelsen og lederne skal være alles ansvar at skabe arbejdsglæde,
Håkonsson. understreger, at medarbejderkon- mer, så man kan udføre arbejdet bedre til at rose medarbejderne, slutter universitetsdirektøren.
Tina Kreipke, der er databasead- ferencen ikke bare skal stå tilbage på en nemmere og mere effektiv for de gør et fantastisk arbejde.
ministrator i CBS IT Udvikling, var som en hyggelig dag med inspire- måde. Generelt er vi
også tilfreds med dagen: rende indlæg og god snak med kol- - Og så skal vi styrke netværk. ikke så gode til
- Det var rart, at der var god tid legerne. Ledelsen vil lytte til medar- Især medarbejdere, der arbejder i at rose og aner-
til gruppearbejde. Vi havde tid til at bejdernes indspark, og der vil ske mindre enheder, savner fagligt fæl- kende hinanden.
snakke og kom langt omkring, og konkrete tiltag: lesskab og sparring med kolleger. Og det gælder hvorfor arbejder jeg på cbs?
der var mange forskellige indgangs- - Vi har endnu ikke gennem- Nogle føler, at de sidder alene med ikke bare leder- På medarbejderkonferencen skulle deltagerne
vinkler, da folk kom fra forskellige arbejdet alle svarene fra grup- tingene, forklarer han. ne, men også blandt andet vælge et nøgleord, der siger noget
afdelinger. Nu håber jeg, at ledelsen pearbejdet, men allerede nu Ledelsesudvikling er et vigtigt medarbejderne om, hvorfor de arbejder på CBS. De nøgleord,
vil lytte til medarbejdernes synspunk- viser der sig fire fokusområder: punkt i den nye HR-strategi, og det imellem. Vi kan der fik flest stemmer, er: kolleger, udfordringer,
ter og ideer, pointerer Tina Kreipke. Kompetenceudvikling, bedre var også et emne, der blev drøftet godt være stolte arbejdsliv/hjemmeliv, udvikling, frihed, det viden-
arbejdsredskaber, netværk og ledel- på medarbejderkonferencen: af det arbejde, vi skabelige og det internationale miljø.
fire fokusområder se, siger Peter Pietras og uddyber - God ledelse er vigtig, og vi vil udfører.
Bearbejdningen af de mange kon- fokusområderne: fokusere på lederuddannelse og - Så ja, vi vil

et styrket asien-center mediesamarbejde med mandag morgen

En professor i Chinese Business and Development og en
ekspert i indiske forhold. Med to nye professorer har Asia
Research Center styrket uddannelse og forskning vedrørende
asiatiske forhold.
Anthony D’Costa er pr. 15. marts 2008 udnævnt til professor
ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse
og bliver tilknyttet Asia Research Center. Han er ekspert i øko-
nomisk og industriel udvikling i Asien, ikke mindst i Indien.
- Indien vil sammen med Kina blive en væsentlig global
spiller i fremtiden. Danske virksomheder er i stigende grad
på vej ind på det indiske marked, og blandt andet derfor
er det vigtigt, at vi etablerer den viden og kompetence på
området, som erhvervslivet har brug for, siger Kjeld Erik
Brødsgaard, der er leder af Asia Research Centre.
Desuden er Verner Worm udnævnt til den første professor i
Chinese Business and Development.
CBS Executive har indgået et samarbejde med Mandag ledelsesudfordringerne i den offentlige sektor. Samtidig er det
Morgen. spændende at udveksle erfaringer med andre institutioner,
Studieleder på MPA, lektor Dorthe Pedersen, vicestudie- der beskæftiger sig med lederuddannelser og lederudvikling,
leder på MPA, professor Carsten Greve og fagkoordinator, siger studieleder Dorthe Pedersen.
lektor Niels Thyge Thygesen deltager sammen med associate Samarbejdet med Mandag Morgen løber i to år.
dekan for MBA-uddannelserne, lektor Mogens Bjerre, i en
tænketank og et lederpanel hos Mandag Morgen. De fire skal
sammen med resten af panelets medlemmer løbende bidrage
med ekspertkommentarer til artikler og temaer om ledelse i
Ugebrevet Mandag Morgen.
- Som forskningsinstitution og som en dominerende udby-
der af lederuddannelser vil vi på CBS gerne være med til
at sætte dagsordenen for ledelse i Danmark. Desuden vil vi
cbs orienterer
gerne synliggøre vores MPA-uddannelse gennem dette samar-
bejde – og direkte koble forskningsbaseret undervisning og af communications & marketing
alle vores spændende deltagere til den højaktuelle debat om
 18
Fra nul til 100 procent på 32 timer
Finalen ved CBS Case Competition 2008 blev en reel opvisning i både Asiatisk og kvindeligt talent i en konkurrence hvor
CBS’ deltagerhold ikke havde mange chancer. På 32 timer producerede hold fra Kina, Thailand og Californien komplette
strategier, der imponerede alt og alle
akademiske atleter
Af Anders Kauffeldt
Fotos: Sofia Busk Hansen
For nyligt blev David Diem og
Doug Turners 25 år gamle rekord
i at køre tværs over USA i bil på
tid slået af to rige galninge, Alex
Roy og Dave Mahler. Den gamle
rekord lød på 32 timer og syv
minutter. Den nye på 31 timer og
fire minutter. Fra onsdag den 27.
februar klokken ni til torsdag den
28. februar klokken 16 løste ni
hold samlet i København til CBS
Case Competition en stor case for
den skrantende danske virksomhed,
Bang & Olufsen, på godt og vel
den samme tid.
Ud over ganske betragtelige
mængder kaffe, energi-drikke og
sikkert også en lang række elektro-
niske hjælpemidler stopper enhver
sammenligning dog her. Hvor
Mahler og Roys første handling
efter endt mission var at gemme sig
så langt væk fra politiet som over-
hovedet muligt, kunne deltagerne i
CBS Case Competition 2008 fredag
den 29. februar lade sig hylde af
et proppet Sp01 Auditorium på
Solbjerg Plads. Det endda meget
fortjent.
Der blev lyttet intenst og givet ros til vinderne i det fyldte auditorium, der dannede rammerne for dette års finale i CBS Case Competition. Konkurrencen var hård i det, som arrangørerne kal-
der det stærkeste felt i nogen case-konkurrence i verden. Øverst på sejrsskamlen kom holdet fra Thammasat University i Thailand, der som en art akademiske atleter satte de øvrige hold til vægs.
Blandt jury, sponsorer, publi-
kummer og deltagere var der bred
enighed om, at de løsninger, de tre
grupper á fire deltagere kom frem
til, var aldeles imponerende. Måske
mest rammende var B&O’s besty-
relsesformand, Jørgen Wornings ord
til deltagerne og publikum efter
finalen.
- Jeg er ekstremt imponeret over,
hvad der er blevet præsenteret i
dag. I mine øjne er I alle vindere.
I har lavet på 32 timer, hvad vi gør
på fem år.
Som en sportsdisciplin
De løsninger, der blev præsenteret
af de tre finalistgrupper – Tsinghua
fra Kina, Thammasat fra Thailand
og Berkeley fra Californien – for
konkurrencens jury og publikum
ved finalen, var med Carlsbergs
vice president og jury-medlem Alex
Myers ord komplette løsninger pro-
duceret på meget kort tid. I forhold
til de seks andre gruppers løsnin-
ger var der tale om alt fra taktisk
salg og produktforslag til langsig-
tede strategier.
Som publikum var det svært ikke
at sidde med en fornemmelse af,
at de mennesker, der præsenterede
deres ambitiøse løsninger, er en
slags akademiske atleter. Alt var
indstuderet og i både Thammasat
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
De tre finalehold (billede tv.) i dette års CBS Case Competition og de fire
glade vindere fra Thammasat University, Thailand (øverst), hvis navne
desværre hverken er at finde i pressemeddelelser om konkurrencen eller
på CBS Case Competitions hjemmeside.
og Tsinghua-gruppernes tilfælde gerne fra University of California, tet, at hold fra Thailand og Kina
resultatet af flere års målrettet træ- Berkeley. Men alligevel var det de ville stå i finalen, og han fortæller,
ning og udvælgelse. Det sås måske fire piger fra Thammasat University at Thammasat University var dark
bedst, da en pige fra Tsinghua fra Thailand, der blev kåret som horse i både konkurrencen og fina-
University, som af hendes egne vindere. len.
gruppemedlemmer blev kaldt De fire piger, der indledte deres Måske endnu mere sigende var
”finance-girl”, afrundede deres præ- præsentation med et Thailandsk det, at en jury uden reel interna-
‘
sentation: buk for det fyldte tional repræsen-
Tempoet var skruet voldsomt i Sp01, præsente- tation og med
vejret, og dommerne blev præsen- rede en overbe- Det tankevækkende kun to kvinder
teret for adskillige slides på meget visende strategi, ved at sidde med i et blandt sig kåre-
kort tid. Alligevel blev det aldrig der skal placere dommerpanel er at se, de tre finalist-
forvirret eller uchecket – snarere B&O som et hvordan de (asiaterne) grupper, hvoraf
virkede det som en atlet, der satte mere tilgængeligt kommer stormende, og ni ud af 12
den sidste spurt ind på vej mod mærke og ”pre- at de kan sætte sig ind i medlemmer var
mållinjen i et maraton. mium brand” for i danske Bang og Olufsens kvinder, og hvor
Samme aften til afslutningsfesten særdeleshed rige problemstilling på 32 timer. 11 ud af de 12
for CBS’ Case Competitions deltage- – men ikke super- Både Thammasat var asiater eller
re og arrangører kunne selvsamme rige – forbru- af asiatisk oprin-
og Tsinghua University var
”finance-girl” findes halvt-sovende gere verden over. delse – eller
hen over bordet. Måske giver denne Blandt de mere
markant bedre end deres med jurymed-
disciplin rent fysisk ikke sved taktiske forslag konkurrenter. lem Henning
på panden, men det er ikke det var en super-store Vi skal oppe os! Dyremoses ord:
samme som, at finalisterne ikke på 5th Avenue i - Det tanke-
yder det maksimale. New York, spon- Henning Dyremose vækkende ved
sorater af high- jurymedlem at sidde med i
Outsideren vandt class events samt et dommerpanel
I det, som arrangørerne betegner mikrofoner som er at se,
som det stærkeste felt i nogen nyt produktområde. Gruppen havde hvordan de (asiaterne) kommer
case-konkurrence i verden, var med rette set, at B&O skal følge stormende, og at de kan sætte sig
der naturligvis favoritter og out- deres kernekompetencer inden for ind i danske Bang og Olufsens
sidere. På forhånd var Tsinghua lyd og derved helst undgå mobil og problemstilling på 32 timer. Både
Universitys rene pigehold og computermarkederne. Thammasat og Tsinghua University
forsvarende mestre spået stærke Ifølge jurymedlem Alex Myers var markant bedre end deres kon-
vinderchancer sammen med delta- fra Carlsberg havde ingen forven- kurrenter. Vi skal oppe os! 1
 kræmmerhuset 3 april 2008 19

Det corporate og det knap så corporate

Krav om formel påklædning men også en dag, hvor man tager jeans på og til Christania. Konservative strategier for
kreative virksomheder, men ingen kreative strategikere. Tunge drenge fra erhverslivet i juryen, men ingen piger. CBS Case
Competition, der kaldes verdens bedste, afspejler på godt og ondt den verden, de CBS-studerende orienterer sig mod
cbs cc- r e p o rtag e
Af Anders Kauffeldt
Uniformen til CBS Case
Competition er jakkesæt. For de
frivillige organisatorer er det et
uniformt, sponseret, sort sæt med
hvid skjorte og et lysegult slips.
For deltagerne er det bare jakke-
sæt. Forventningen til fremmødte
journalister og fotografer er jakke-
sæt. Og jurymedlemmerne tropper
naturligvis også op i jakkesæt.
I programmet for deltagerne er
der én dag, hvor jakkesæt ikke
påkræves – en såkaldt casual day.
Prætentiøst, ville nogen måske
sige. Eller med en af arrangørerne,
Josefine Christiansens, ord:
- Hvor mange render rundt i suits
på skolen?
Det hele emmer af det, der
måske bedst opsummeres med
ordet corporate. Den første gal-
lafest afholdes i Carlsbergs festlo-
kaler, hvor meterlange malerier af
den gamle brygger pryder væg-
gene om bestyrelsesbordet. Case
Competitions deltagere står sam-
men med Kronprinsesse Mary, sta-
tuer, ambassadører, direktører og
strygertrioer og konverserer.
Seriøsiteten i det hele kan
ikke underkendes. CBS Case
Competition er omtale i Børsen,
royal opmærksomhed, formel
dress­code, PowerPoints, det største
auditorium fyldt med et entusiastisk
publikum og meget, meget lange
arbejdsdøgn for arrangører og del-
tagere. Eller sagt på en anden måde
– det er fremtiden for de meget
dygtige folk, der tager del i konkur-
rencen.
Måske forklares det hele bedst
lidt på afstand. For de fire fjerdeårs-
piger fra Thailands Thammasat
Universitet startede den proces,
der sluttede med deres sejr i CBS
Case Competition, allerede på
deres første år, hvor der var prø-
ver for at komme på et junior case
competition-hold. Sidenhen er de
igennem løbende konkurrence ble-
vet udvalgt til Thammasats officielle
case competition hold og trænet op
i disciplinen under professor James
Fitzpatrick. For pigerne er en case
competition – ud over at være en
stor oplevelse i sig selv – et skridt
på vejen til en international kar-
riere.
Spaghettimaskinen
Mens et omringet vinderhold fra
Thailand bliver hyldet, står del-
tagerne fra Jacobs University i
Bremen i udkanten af mængden og
ser lidt skuffede ud. De er også lidt
skuffede. For dem havde det været
en meget stejl læringskurve i, hvad
der værdsættes i forretningsverde-
nen. Med deres mere innovative og
mindre finansielle tilgang til årets
case, kom holdet ikke i finalen.
Dora Ionescu, tredjeårs stude-
rende med et alenlangt CV fra det
tyske universitet, forklarer:
- Jeg er lidt skuffet over den
vægt, deltagerne og dommerne har
lagt på standard forretningsmeto-
der. Business bliver lavet om til en
slags mekanisk værktøj – lidt lige-
som en spaghettimaskine, hvor det
altid er det samme, der kommer ud,
sagde hun med henvisning til de
caseløsninger, der blev præsenteret
af de tre finalist grupper.
Finaleløsningerne, som dom-
merne i juryen kaldte komplette
løsninger, dækkede alt fra salg
til strategi – men de bød ikke på
nogen særskilt radikale forslag
eller konsekvente afvigelser fra
case-firmaet B&Os eksisterende
måde at gøre tingene på. Selv en
af deltagerne fra finalistgrupperne
– Mark Schopmeyer fra Berkeley –
gav udtryk for, at deres strategi var
konservativ, fordi B&O ikke virkede
som et firma, der løber risici.
På en måde reflekterede juryens
medlemmer langt hen ad vejen
denne konservative indgangsvinkel
til forretningsverdenen. Af de 15
medlemmer var kun to kvinder, alle
var forretningsledere med undtagel-
se af to forskere fra CBS, og ingen
af dem havde en international bag-
grund ud over det engelsk, de alle
beherskede til fulde. Nogle ville
måske spørge, hvor forbrugeren,
opfinderen, designeren eller leve-
randøren var henne i evaluerings-
processen – eller sagt på en anden
måde: Om store strategier og ideer
kommer fra ledere eller alle andre
steder end netop dem?
H.C. Andersen
I en helt anden og mere jordnær
boldgade fandt man Geoffrey
Golden fra Melbourne University
i Australien. Geoffrey tog til
Danmark i god tid før konkur-
rencen, fordi han blandt andet
gerne ville se H.C. Andersens hus i
Odense, men fik sit eget lille even-
tyr, da han faldt i en længerevaren-
de dialog med Kronprinsesse Mary
ved en gallamiddag i løbet af ugen.
- Da jeg hørte, at jeg skulle sidde
ved siden af hende, havde jeg lyst
til at skide i mine bukser. Men
hendes første spørgsmål var, om
jeg havde noget jetlag. Jeg forkla-
rede hende om min måde at undgå
jetlag på, og det viste sig, at vi har
samme metode. Derfra gik det som
”a house on fire”, og jeg var kun
nervøs de første tyve sekunder.
Men hun er også fra Tasmanien og
ikke engang rigtig Australier, fortæl-
ler Geoffrey.
Den lyskrøllede Australiers for-
tælling illustrerede den anden side
af case competition – den som
foregår inde bag skjorten og slipset
og handler om de minder og ven-
ner, som deltagerne får. Som når en
pusher under alle deltagernes sam-
lede besøg på Christania løber for-
vildet rundt, da deres bus ankom-
mer, og i en telefon til hans kollega
forvirret forklarer.
- Jeg ved ikke, hvad der sker,
mand! Jeg ved ikke hvad der sker!
Det er ikke til at vide, om det er
den slags oplevelser, eller om det
er konkurrencens seriøse islæt, der
gør, at flere af deltagerne betegner
CBS Case Competition som verdens
bedste. Men sikkert er det, at CBS
Case Competition er meget mere
end slips, skjorte og jakkesæt.
1

coreworkers.dk
:;J
AH£L
;
BELB?=
C; H
B?=;

<7DJ7I?
7 =;J

J
<EH;IJ?BB

Iahk
ef
\eh
ckb_]^[Z[hd[ ;
L;H:;D
K
I?=
;D

:
IJH¤C

L ;D

=hWZkWj[
_
;d[h]_d[j$Za >lehZWd
jhe
7HC;
h
Zk
\n
[d
Y
Dk
^Wh
Zk
Y^WdY[d
\eh
[d
aWhh_[h[ijWhj
kZ
el[h
Z[j
i³ZlWdb_][$
'$
i[fj[cX[h
(&&.
ijWhj[h
[j
doj
^ebZ
beYahWZ_e

l_bb[
i[
kZ5
]hWZkWj[i
_
;d[h]_d[j$Za"
e]
Zk
aWd
Xb_l[
ƒd
W\
Z[c$
=hWZkWj[\ehb´X[j
lWh[h
je
h"
^leh
Zk
[h
_
jkhdki

J`[a
[d[h]
_`eX$Za"

_
jh[
\ehia[bb_][
W\Z[b_d][h$
:[j
]_l[h
Z_]
[d
Xh[Z
[h\Wh_d]
e]
[d
kd_a
ckb_]^[Z
\eh
Wj
l³b][
Z[d
^[bj
e]
ÓdZ
kZ
W
\
Z[j"
^l_i
Z
h_]j_][
aWhh_[h[l[`"
dh
\ehb´X[j
[h
W\ibkjj[j$
k
l_b

l_dZ[
[d
\[
Z
_FeZ$
:k
iaWb
l³h[
dokZZWdd[j
_d][d_´h
[bb[h
dokZZWdd[j
_dZ[d
\eh
_j
[bb[h
´aedec_$
E]
i
iaWb
Zk
l³h[

abWh
j_b
Wj
]_l[
Z[d
\kbZ
]Wi"
dh
l_
i³jj[h
ijh´c
j_b
Z_d[
ckb_]^[Z[h$
B³i
c[h[
f
[d[h]_`eX$Za"
[bb[h
h_d]

j_b
9bW[i
D_[bi[d
_
leh[i
>H#W\Z[b_d]
f
-,
((
*/
&+$
L_
iaWb
^Wl[
Z_d
Wdi´]d_d]
i[d[ij
Z$
)&$
Wfh_b
(&&.$

B³i
c[h[
f


 20 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Fest på CBS? Det er det rene utopi!

debat
Af Martin Lüttge,
stud.merc.(dat.)
Vi går på en skole med nye bygninger og
lækre faciliteter. Bliver jeg sulten, kan jeg
vælge mellem fire kantiner. Jeg kan sidde og
læse på biblioteket, hvis jeg da står tidligt op.
Der ser altid fint og pænt ud, når man kom-
mer om morgenen, og kun lidt mere hærget
ud, når man går om aftenen.
Måske skulle vi spørge os selv, om skolen
ikke er lidt for pæn?
Kan det virkeligt passe, at vi studerende
skal gå igennem ild og vand for at få lov at
bruge det universitet, vi læser på? Jeg har sid-
det i festudvalget i to år på mit studie. I den
tid har vi lejet diskoteker, holdt private fester
og været i byen sammen. Men kun en eneste
gang har vi holdt fest på skolen.
Kan det virkeligt passe, at det skal være
så svært at holde en fest? Vi kan ikke få lov
at låne lokaler, og så vidt jeg, ved skal alle
arrangementer meldes fem uger før. Er det
den måde, CBS vil skabe et levende og vibre-
rende studieliv på?
Jeg er godt klar over, at man kan låne
neXus eller sidevognen i Dalgas. Det
løser bare ikke problemet, når det koster
2.000-3.000 kr. i rengøring bagefter, som man
ikke kan sige nej til mod selv at gøre rent.
Festerne på studiet skal jo være billigere
og hyggeligere end at gå på diskoteker for
eksempel. Så nytter det altså ikke noget, at vi
som festudvalg skal kræve penge i døren for
at kunne betale for rengøringen.
Festerne er det, der skaber hyggen og sam-
menholdet på studierne. CBS forventer, at vi
alle sammen kommer igennem studierne på
normeret tid, men trivslen på studiet spiller
altså også ind. Vi er mange, der meget gerne
vil lave nogen fester og skabe lidt liv på stu-
diet, men hvorfor skal det være så besværligt?
Jeg kunne godt tænke mig, at CBS behand-
lede de studerende som voksne ansvarlige
mennesker, der for eksempel godt kan finde
ud af at gøre rent efter en fest. Og jeg ved, at
der findes mange flere utilfredse festudvalg
på de respektive CBS-linjer.
Jeg vil gerne efterspørge bedre muligheder
for at holde fester. Bedre muligheder for at
bruge den skole, vi går på. Hvorfor skal vi
mødes med alt det bureaukrati og skrankepa-
veri? Vi ønsker blot at være med til at skabe
det studiemiljø, der er til alle de studerendes
bedste. Giv os nu muligheden for at skabe et
godt socialt netværk på tværs af årgangene
på vores studie. 2

Har CBS glemt Dalgas Have?
debat
Af Dalija Melic,
BA erhvervssprog
Det virker som om, CBS helt har glemt
os i Dalgas Have og satser på at afvikle
alt og rykke det til Solbjerg Plads eller
Porcelænshaven. Vores cafeer lukker, og
åbningstiderne er dårligere end på Solbjerg.
Hvor er vores muligheder for et aktivt stu-
dieliv?
Det kan godt være, at det bare er mig, der
føler, at Dalgas Have er mere eller mindre
dødt og glemt af resten af CBS. Det er fami-
liens sorte får. Der mangler seriøst initiativer
som skaber en ånd i Dalgas Have, så det ikke
bare er mørke gange og plakater om arrange-
menter fra en svunden tid.
Hvorfor mistede Dalgas Have det eneste
samlingspunkt for de studerende, La Câble?
Det var jo hele samlingspunktet i Dalgas
Have både i hverdagene, men særligt om fre-
dagen. Har CBS ikke råd til at have studieliv?
Hvorfor er Dalgas Have ikke fyldt med
arrangementer om hele verden, så det vir-
kelig kan være et eksempel på kultur og
sprogbrug i hele verden? Så det står klart for
enhver, at sprogkundskaber er en nødven-
dighed. Dalgas Have bør være fuld af liv og
have muligheder for, at de studerende selv
kan tage initiativer og derved skabe et studie-
liv ud over selve timerne.
Der skal være foreninger og fester, så man
som studerende lærer flere at kende. Det skal
være indrettet, så der virker hyggeligt. Dalgas Jeg bidrager gerne, når jeg ved, hvem man
Have bør være åben de fleste af hverdagene skal spørge. Der bliver bare ikke informeret
og i weekenden, så der er mulighed for at om noget.
mødes med vores medstuderende, og sidst 2
men ikke mindst; vi skal have vores fredags-
bar tilbage. Fast. Så vi har et sted at samles.
Det ville også være fedt, hvis hver klasse
havde lidt midler til at skabe et sammenhold
og gøre det lidt hyggeligt. Det behøver ikke
være meget, bare lidt til at lave nogle arran-
gementer.
Der må være nogen på CBS, der har ansva-
ret for, at de studerende har gode mulighe-
der. Disse personer må handle, så vi kan få
en hyggelig skole, som opfordrer til at have
et aktivt studieliv med sine kammerater og
ikke for alt i verden tage hjem, lige så snart
timerne er ovre.

Hvor blev mit lovede studieliv af?
debat
Af Annemette Matthissen,
bachelorstuderende
Da optagelsesbrevet kom fra CBS, var jeg helt
vild. Jeg glædede mig som et lille barn før
juleaften til at starte. Givet, jeg så ikke syn-
derligt frem til eksaminerne, læsebyrden og
livet på SU. Men jeg glædede mig til at være
en del af det sociale samvær, der er universi-
tetet – det som jeg havde hørt så meget om.
Fra alle vegne havde folk kommentarer
med på vejen til mig: ”Du skal glæde dig!”
(min nabo), ”Universitetet er den bedste tid”
(min mor), ”Du vil få venner for livet” (mor-
far), ”Åh, de fester vi havde, da jeg læste”
(onkel Benny) og andre variationer deraf.
Jeg gjorde mig de her forestillinger om et
aktivt og sprudlende studiemiljø, hvor jeg
efter sigende skulle opleve mit livs bedste
tid. Jeg så mig selv tilbringe sene aftener og
lyse morgener i fredagsbaren sammen med
mine medstuderende. Jeg havde allerede
vænnet mig til det mentale billede af min
kontooversigt efter en sådan nat. Men frem
for alt glædede jeg mig til at lære mine nye
venner for livet at kende.
Men sådan skulle det ikke være. Folk kom-
mer ind på skolen. De går til undervisning.
Og så tager de hjem igen. Vi har ikke noget
sted at mødes og hænge ud efter undervis-
ningen, hvilket resulterer i, at vi ikke rigtigt
snakker sammen og derved ikke rigtigt
kender hinanden – og til slut, at vi ikke har
noget sammenhold de studerende imellem.
Nu er mit første år på CBS næsten ovre.
Jeg har endnu ikke fundet, hvad jeg søgte.
I stedet er jeg efterladt med en følelse af at
være godt gammeldags skuffet.
Jeg er skuffet over Dalgas’ ikke-eksisteren-
de studiemiljø. Jeg er skuffet over, at der ikke
er nogen fredagsbar. Hvilket bringer mig til
mit sidste punkt, som opstår i kraft af de to
overstående. Jeg er skuffet over det mang-
lende sociale og faglige sammenhold.
Ærlig talt, så føler jeg mig snydt. 2

Hvor kommer studiemiljøet fra ?

debats var
Af Gert Bechlund,
Campusdirektør
Caféen: Det er ærgerligt – og skidt for stu-
diemiljøet – at der i nogle år ikke har været
økonomi i at drive café i Dalgas Have. Der
kan være flere forklaringer på, at “kunderne”
har svigtet La Câble, således at Caféerne
for tiden har drejet nøglen om til La Câble.
De reelle årsager til dette, synes jeg er en
debat værd. Da CBS imidlertid “kun” stiller
lokaler, inventar og apparatur til rådighed
for Cafeerne, men ikke giver driftstilskud (vi
må ikke!), er Caféerne selvfølgelig nødt til at
sikre en økonomi, der hænger sammen, på
almindelige markedsvilkår.
Sikkerheden: Med til billedet hører også,
at fester er omgærdet med store lovkrav om
sikkerhed, hvilket medfører, at der til fester
skal være adgangskontrol samt sikkerheds-
uddannede vagter. Dette blev indført efter
en brandkatastrofe i et diskotek for nogle år
siden. Det er ydelser, man normalt må købe
sig til.
Rengøring: CBS kræver, at der skal gøres
effektivt rent efter fester. Her er det typisk
således, at der skal være gjort rent, inden
CBS åbner næste morgen, hvor blandt andet
undervisningen starter igen. Efter i en række
tilfælde at have prøvet at forlade sig på, at
festarrangørerne selv rydder op og gør rent,
har vi besluttet ikke at begå den fejl igen.
Det har ikke virket professionelt, at festdel-
tagerne selv skulle stå for dette. Så det er
endnu en udgift for festarrangøren. Men nød-
vendigt for at bevare nogenlunde appetitlige
bygninger.
Gå til fredagsbar på Solbjerg Plads: Du,
som mangler en fredagsbar i Dalgas Have,
bør, indtil der forhåbentligt genopstår en
sådan, gå til fredagsbar (eller torsdagbar) på
Solbjerg Plads. Det er også din fredagsbar.
2
kræmmerhuset 3 april 2008 21

servicestof

Beach Bar i La Câble Studenterrådgivningen

f e str e po rtag e
Af Louise Lundsgaard og
Rikke Carlsen, Get-A-ling
Igennem længere tid havde rygterne
floreret på Dalgas Haves gange… men
kunne det virkelig være sandt? Ville
fredagsbaren endelig, efter mere end
otte måneders fravær, gøre comeback i
La Câble? Skulle de sprogkyndige dal-
gensere igen opleve, hvordan det er at
have et rigtigt studiemiljø?
Jo, heldigvis talte rygterne sandt. Så
fredag den 7. marts slog Kablet atter
dørene op for en ægte fredagsbar,
denne gang under temaet Beach Bar.
Det var de allestedsnærværende
Get-A-Ling’ere, som normalt formidler
kontakt mellem de erhvervssprog-
lige studerende og erhvervslivet, der
stod bag fredagsbarens renæssance i
Dalgas Have.
- Vi syntes, at det var på tide, at
fredagsbaren fik lov til at genopstå
i Kablet – i hvert fald for en kort
bemærkning, fortæller Ann-Sofie
Bromer fra Get-A-Ling og fortsætter:
- Det er vigtigt, at der også er en
social dimension på studiet. Derfor
har både fredagsbaren og den daglige
cafédrift været savnet i Dalgas Have,
siden La Câble lukkede i sommeren
2007.
Alle kunstens regler
Get-A-Ling var tilsyneladende ikke de
foto: morten andersen, fotomani.dk
eneste, der havde savnet fredagsbaren Har du personlige, studiemæssige eller sociale problemer,
i Dalgas Have. Rigtig mange havde der påvirker dit studieliv?
fundet vej til Kablet allerede klokken Se www.e-campus.dk -> Cybercampus ->
16, hvor baren åbnede, og folk blev Organisationer og foreninger -> Studenterrådgivningen
ved med at strømme til i en sådan eller kontakt Studenterrådgivningen, Howitzvej 13,
grad, at der midt på aftenen var en st.,2000 Frederiksberg, tlf. 3534 3042 (ons-tors-fre 10-15)
lang kø ved indgangen. De heldige
indenfor blev trakteret med livemusik,
dj og ikke mindst gratis sandwich til SU
at stille den værste sult. Vil du vide mere om SU, se
To gæster gik hjem fra fredagsbaren www.cbs.dk -> e-campus eller www.su.dk
med lidt mere, end de havde ventet.
De havde nemlig vundet førstepræmi-
erne i Get-A-Lings profilkonkurrencer Legatopslag
– henholdsvis et gavekort til MyTravel Se www.cbs.dk/om_cbs/administration/
på 6.000 kroner og et gavekort til legatsekretariat/legatsekretariat
Illum på 2.000 kroner.
Set i bakspejlet er Get-A-Ling og
Ann-Sofie meget tilfredse med fredags- kræmmerhuset
baren:
- Det var fedt, at så mange mødte
op – jeg synes, den store opbakning Næste deadline 17. april
vidner om, at vi stadig støtter op om
vores studiemiljø i Dalgas Have, selv
Debatindlæg max. 1 A4-side
om sprogstudierne er under pres i
øjeblikket.
Send til red.khuset@cbs.dk
1 1
publikationer

Basse, Ellen Margrethe (red.): ”Miljøretten 5”. Jurist- og eller ytringsfrihed”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 171, kr.
Økonomforbundets Forlag. 2. udg. 2008, sider 690, kr. 810,- udgave 2008, sider 158, kr. 160,- 168,-

Biering, Peter og Holm, Klavs A.: ”EU efter NICE. Det
samlede traktatgrundlag”. Jurist- og Økonomforbundets
Forlag. 3. udgave 2008, sider 297, kr. 200,-
Blume, Peter: ”Databeskyttelsesret”. Jurist- og Økonom-
forbundets Forlag. 3. udgave 2008, sider 476, kr. 750,-
Christensen, Gerd: ”Individ og disciplinering. Det pæda-
gogiske subjekts historie”. Forlaget samfundslitteratur. 1.
udgave 2008, sider 248, kr. 225,-
Elholm, Thomas og Asp, Petter (et al): ”Ikke kun straf…
Festskrift til Vagn Greve”. Jurist- og Økonomforbundets
Forlag. 1. udgave 2008, sider 666, kr. 625,-
Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: Ӂrsrapport efter
internationale regnskabsstandarder - fra dansk praksis til
IFRS”. Forlaget Thomson. 3. udgave 2008, sider 778, kr. 896,-
Fenger, Niels og Broberg, Morten P.: ”Præjudicielle fore-
læggelser for EF-Domstolen”. Jurist- og Økonomforbundets
Forlag. 1. udgave 2008, sider 456, kr. 750,-
Flyger, Charlotte Stisen og Hedegaard, Ove (et al):
”Økonomisk virksomhedsbeskrivelse”. Jurist- og Økonom-
forbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 245, kr. 375,-
Greve, Vagn: ”Bånd på hånd og mund – strafforfølgning
Hasselbalch, Ole (red.): ”Arbejdsmarkedets regler”. Jurist- og
Økonomforbundets Forlag. 9. udg. 2008, sider 521, kr. 410,-
Herr, Robin Elizabeth: ”Is the Sui Generis Right a Failed
Experiment? A Legal and Theoretical Exploration of How
to Regulate Uoriginal Database Contents and Possible
Suggestions for Reform”. DJØF Forlag. 1. udgave 2008, sider
218, kr. 275,-
Lookofsky, Joseph: “Understanding the CISG. A Compact
Guide to the 1980 United Nations Convention on Contracts
for the International Sale of Goods”. DJØF Forlag. 3. udgave
2008, sider 256, kr. 375,-
Mortensen, Frands (red.): ”Public service i netværkssam-
fundet”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider
284, kr. 299,-
Nedergaard, Peter og Campell, John L. (red.): ”Institutions
and Politics. Festscrift in honour of Ove K. Pedersen”. DJØF
Forlag.1. udgave 2008, sider 378, kr. 395,-
Nørgaard, Irene: ”Arveret”. Jurist- og Økonomforbundets
Forlag. 5. udgave 2008, sider 384, kr. 650,-
Rienecker, Lotte, Jørgensen, Peter Stray (et al): ”Skriv en
artikel. Om videnskabelige, faglige og formidlende artikler”.
Schaumbug-Müller, Peter og Werlauff, Erik: ”Børs- og
kapitalmarkedsret”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 4.
udgave 2008, sider 571, kr. 995,-
Smith, Eva og Jochimsen, Jørgen (et al):
”Straffeprocessen”. Forlaget Thomson. 2. udgave 2008, sider
1004, kr. 1370,-
Sørensen, Karsten Engsig og Nielsenm Poul Runge:
”EU-retten”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 4. udgave
2008, sider 1009, kr. 1200,-
Wallberg, Knud: “Varemærkeret. Varemærkeloven og
Fællesmærkeloven med kommentarer. Ef-varemærket
Madrid-Protokollen”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 4.
udgave, sider 602, kr. 1400,-
Ørgaard, Anders: ”Sikerhed i løsøre”. Forlaget Thomson. 6.
udgave 2008, sider 96, kr. 245,-
”Tv-overvågning. Lov om tv-overvågning. Lov om behand-
ling af personoplysninger (uddrag)". Med kommentarer
af Peter Blume”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1.
udgave 2008, sider 148, kr. 295,-

kræmmerHUSET
Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-
redak­tions­sekretær Jørn Albertus (DJ), redaktionsassistent: frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og
Dalia Siwan. VIP-redaktører: Per Durst-Andersen og Christina debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts
Tvarnø. TAP-redaktør: Trine Madsen. Studenterredaktører: proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-
Nr. 3 2008 1 27. årgang 1 ISSN 0106-6560 Pernille Mortensen og Thomas Edvardsen (CBS Students). beholder sig ret til at korte ned. Kræmmerhuset påtager sig
intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.
Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg Kræmmerhuset: Avisen udgives ni gange årligt og sendes
Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779 til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen.
Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter
Fax: 3815 3964 ved henvendelse til redaktionen.
E-mail: red.khuset@cbs.dk
Redaktionel uafhængighed: Kræmmerhuset er redaktionelt
uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journa-
Udgivelsesdato for nr. 4: 7. maj 2008 listiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’
officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.
Deadline til næste nr.: 17. april 2008
Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen.
Annonceekspedition DG Media, Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Kontrolleret oplag 18.688 stk.
Gammeltorv 18, Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen i perioden 1.7.06 - 30.6.07
1457 København K og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Thomas Bo
Tlf.: 7027 1155 Jørgensen og Henrik Jensen (CBS Students). Oplag dette nummer 19.000 stk.
 22 i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

CBSummary
edited by bjørn hyldkrog

CBS Students are getting organized

After having laid the traditional battle for supremacy between Moderate Students and
the Students’ Council to rest once and for all, CBS Students has held its first general
assembly and elected a president and four vice presidents. The vice presidents head
up each their organizational focus committee – Student Politics, International relations,
Business and network respectively. Along with these a ten member council was elected
along with two alumni representatives and two substitutes.
According to CBS Students’ president, Henrik Thorn, the establishment of this unified
new student organization for CBS will herald in a time where new student initiatives
are going to crop up not only with great frequency, but also with the necessary orga-
nizational and economic back up to realize them at CBS. Among the upcoming initia-
tives he could mention student organization-driven photocopy services at a third of
the present price, access to handing in written assignments digitally, a higher focus on
establishing and supporting student societies, networks and clubs and increased, pro-
fessional support for the student representatives on the study boards.
This is just the beginning. On the drawing board are initiatives such as improving the
Peter Buckley smiles as photographer Jørn Albertus engages him on the merits and possibilities of quality of induction weeks,
developing a normative, management-oriented theory of Internalization. negotiating cheap insurance
offers, establishing coopera-

How to impress a distinguished tion with job-portals regard-

ing student jobs, establish-
ing better student web plat-

International Business-professor forms, cheaper café-prices

and the establishing of a
100.000 DKR fund for help-
ing to start up initiatives.
CBS’Center for Strategic Management and Globalization has CBS Students also aims
to use the organization to
taken initiative to an update of the Internalization theory back up CBS in the schools
efforts to improve the gov-
proprietary technological or organizational ernment funding, which
s tay i n g a h e a d o f th e f i e l d know-how to local, incumbent firms. So, the Picture left: VPs Kathrine Rostrup Lorentzen, (International), at present is the lowest
theory informs us about why and when MNCs Robin Bentley (Business), Carina Berg (Politics), Maja per student in the whole
By Bent Petersen, internalize value adding activities in foreign Nyvold (Network) and CBS Student President, Henrik Thorn. Danish educational system.
research professor at SMG countries, less about how MNEs internalize, and

Over the last seven to eight years Copenhagen

Business School (CBS) has established a world-
class research environment in the area of
International Business (IB). Today, CBS is count-
ed among the top ten IB research environments
in Europe (see Financial Times, September 17,
2007). For the time being, the IB area is prob-
ably the only broader research area in which
CBS holds a top ten position (Ibid).
Like in other areas of business research, the
rule of “publish or perish” also applies to IB
– and will probably do so even more in three
to five years from now. In order to secure the
IB publication pipeline (and thus contribute to
maintaining – or even strengthening – CBS’ IB
stronghold) the Center for Strategic Management
and Globalization (SMG) invited 15 researchers
from seven countries to at two-day brainstorm
about further development of a theory that has
been the core of IB research for more than 30
years: namely the Internalization theory.
The Internalization theory was developed in
the 1970s and 1980s to explain the existence
and growth of multinational companies (MNCs)
– the seeming paradox that some companies
(MNCs) exercise daily management control in
foreign environments, instead of selling their
very little as to how MNCs should internalize.
In other words, internalization theory in its
present form is a descriptive rather than a nor-
mative, management-oriented theory. Hence,
the theory’s appeal to CBS students is easily
overrated. The ambitious aim of the workshop’s
brainstorm was to come up with ideas of how
internalization theory could metamorphose into
a theory with more management appeal. Sounds
ambitious? It certainly was.
To kick-start the brainstorm, Professor
Peter Buckley – one of the founders of the
Internalization theory, gave an account of his
and other’s efforts to make the theory more
dynamic and management-oriented, which
was followed up by a workshop session. Peter
Buckley was pleased with the many ideas
floored during the workshop and was happy to
pose for the photographer, Jørn Albertus from
the CBS Cornet, afterwards.
What really impressed him was that CBS
Cornet-photographer Jørn Albertus himself was
familiar with Internalization theory and Peter
Buckley’s IB writings (or, some of them – he
has more than 500 publications). This says a lot
about the status of IB at CBS.
2 er markets.
Dark Horse won CBS Case Competition
The last week in February saw teams from Tsinghua University, China, Thammasat
University, Thailand, and The University of California, Berkeley battling it out in the
CBS Case Competition 2008 finals. The business case this year was prestigious B&O
(Bang and Olufsen), a Danish company that primarily produces audio and video prod-
ucts, which are acknowledged as a quality standard both in terms of technology and
design. The quality level of the three finalist teams’ case solutions lived up to the case
company. In fact, the level was so high that B&O’s Chairman of the Board, Jørgen
Worning, exclaimed that the students in only 32 hours had done something that usually
takes B&O about five years to do.
Before the finals, the defend-
ing champions from Tsinghua
and the team from Berkeley were
favorites to win, with the all girl
team from Thammasat consid-
ered the dark horse – not only of
the finals but all the way through
the competition. The dark horse
started out with a Thai bow,
delivered a well considered, hard
core business solution and won –
having analyzed that B&O should
focus and build only on the com-
pany’s core competence in sound
and vision and stay well away The four anonymous girls on CBS Case Competition
from the cell phone and comput- 2008's winning team from Thammasat University,
1 Thailand.

CBS student life as remembered from abroad

that I actually did not really
letter to the editor know what to say.
What are Danish people
By Pablo Herrera,
Ex-exchange student like? They are very nice, open,
and friendly. And they treated
me with respect and in a very
Coming from Mexico to Denmark polite manner, always with a
as an exchange student was a smile on their face. But could I
stunning experience. It was also a say more? I never really talked so
very important one, as I learned much to Danish people, I realized.
much about myself and about the The people that I met came
Danish culture. When I got back mostly from other countries and
home, and people asked me about were exchange students like me.
Danish people, however, I realized Maybe CBS could do more in
order to get Danes and foreign-
ers together – arrange activities
and events where international
students can meet Danish students
for example. I felt that there was
very little integration between
international students and Danish
students at CBS.
The only event where I could
get into contact with Danes was
Thursday nights at neXus. But it is
limited how well you get to know
people during a party. Maybe
CBS could have more events with
an academic angle, organized by
international or Danish students,
where both Danish and interna-
tional students could meet and dis-
cuss different academic topics and
gain fruitful new insights due to
various international perspectives?
I know from back home that
at my university there is a stu-
dent organization taking care of
international students. This orga-
nization organizes events and par-
ties for mixed international and
domestic students.
I missed that at CBS. There was
no organization to approach that
I could ask about student life. It
would definitely help to have such
an organization at CBS, both for
international as well as for domes-
tic students in order to provide a
friendly and welcoming student
environment. That organization
could organize events that bring
together international and Danish
students and provide a strong
unity amongst all students.
2
t h e c b s co r n e t 3 april 2008
PUSHING PERFORMANCE
WE ARE LOOKING FOR BUSINESS-MINDED GRADUATES WITH A PASSION FOR
PUSHING BUSINESS PERFORMANCE INTO DIRECT BOTTOM-LINE RESULTS
Push us even further
Strong financial results and organisational performance depend on dedicated human
efforts. This is why our HR Business Partners concentrate on supporting business leaders
in creating competitive advantage through people and people processes - continuously
balancing the immediate short-term benefits with the strategic long-term business impact.
To secure the next generation of HR talents, we have created an exciting new 2-year
programme for recent graduates. The Maersk International Human Resources (MIHR)
programme combines on-the-job-training with advanced theoretical modules and is an
exceptional opportunity to kick-start your career in an international business environment.
Career Springboard
Maybe you did not look for a human resources career during your studies - perhaps you
prepared for a career within business administration, consulting, strategy, or general
23
management. This is exactly what you will be exposed to with MIHR. By joining the
programme, you obtain a unique understanding of the business dynamics and growth
strategies of our company. Further, you are trained to develop the skills and mindset
needed to identify, analyse, and solve key organisational challenges - and you get the
opportunity to implement the necessary changes.
Later in your career you can also use your HR competencies as a springboard to a business
or leadership position elsewhere in one of our international companies.
www.maersk.com/mihr
If you are a recent university graduate with a business, economic, engineering or HR
related background - and if you are a competitive, ambitious, and proactive professional
- please visit our website or contact Aurélie Søgaard-Christensen at tel +45 3363 5129
for further information about the programme.
 24 i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

CEMS – Europe’s best are going global

The Community of European Management Schools stay rue to its self-confessed entrepreneurial spirit, the European edge
in international business gets sharper and gets ready to go global

european at heart
By Lidewei Mulders
& Ridhima Kapur
The young CEMS MIM (Master’s in
International Management) program
seems to be a high flier. So are the
young men and women selected
to participate in it. The program
is presently ranked 2nd overall in
the Financial Times’ international
ranking of the best Masters in
Management programmes and can
come to CBS from all over in order
to apply for entrance into the
CEMS programme. Competition is
tough, and the selection process
is rigorous (see info box). Among
the requirements are fluency in
three European languages, integrity,
team-spirit, ambition and an inter-
national mindset.
According to Sven Junghagen,
CBS Vice President of International
Affairs and Academic Director of
the CEMS programme:
- A perfect CEMS student wants
to graduate in order to do good,
partner business school has to
offer, the quality of the school, the
language spoken or the culture in
that particular country and now
even on the rankings of Financial
Times. Among the top picks are
ESADE in Barcelona, London
School of Economics (LSE) and
HEC Paris.
For CBS students, sunshine and
a warm climate can also tend to be
among their criteria for selecting
their exchange semester, making
other Scandinavian schools less
popular choices.
of an inferior quality. Corvinus in
Budapest has very good courses
in marketing, whereas Warsaw and
Prague are very good at economics.
The CEMS-community guarantees
a high level of quality across all of
the associated schools, and any-
thing above that level is an addi-
tional benefit.
One of the aspects affecting the
students’ perception of quality is
the number of so-called contact
hours, hours of self-study and over-
all teaching style. It is a challenge
requiring stu-
of CEMS – all renowned companies
like L’Oreal, Nokia and Nestle.
It is the CEMS-students them-
selves who pick out companies
and recruit new corporate partners
through the local CEMS Clubs of
each campus. Starting with only
nine, the program currently has 55
corporate partners, though not just
any business willing to cough up
the currency can become partner.
There are requirements regarding
size, international scope and being
a leader in the company’s field as
well as being willing to contribute

boast of being in first place on cer-
tain key aspects such as value for
money, international alumni mobi-
lity and international faculty.
Presently a joint degree of
the Community of European
Management Schools (CEMS), 17 of
Europe’s best business schools, MIM
churns out 600 students a year. In
line with its global aspirations, it
is now setting its sights higher and
aspires to reach beyond Europe’s
borders. Several of its associate
members outside of Europe are in
the process of becoming full mem-
bers, while more and more non-
European students want to enrol.
Of being chosen…
Diversity is the key, as students
Next deadline: April 17th
Unsolicited contributions: max. 1 A4 page
Mail to: red.khuset@cbs.dk
not just to do well.
Students also have to provide a
top five list of schools they would
like to attend, and they have to
argue for it in their personal inter-
view.
- The most important thing, how-
ever, is that the students convince
us that they want to be a part of
the CEMS family – not just because
they want that one exchange spot
at London School of Economics,
but because they want to be a
contributing member to the CEMS
community as a whole, emphasizes
Sven Junghagen.
…and making choices
Most often, students’ decisions are
made based on the courses the
t h e c b s co r n e t
‘
- I suspect dents to be flex- to development of the program.
that Bergen and ible and able to Often the corporate partners are
Helsinki are not I suspect that Bergen anticipate varying involved right from the selection of
among the most and Helsinki are not among circumstances. students for the program, and they
popular destina- the most popular destina- - The effort continue to interact with the stu-
tions because tions because they are too students put into dents by participating in CEMS skill
they are too similar to CBS for many their courses var- seminars and business projects.
similar to CBS of the Danish CEMS stu- ies enormously
for many of the dents. On the other hand, per course, Polish Future Challenges
Danish CEMS CBS students from abroad students can By including and involving all of
students. On often choose Stockholm either do noth- its stakeholders, CEMS is trying to
the other hand, ing and obtain a nurture a community feeling. Be it
to give them an additional
CBS students degree or work students, corporate partners, alumni
from abroad
Scandinavian experience extremely hard. or academic members, all of them
often choose However at the have an interest in helping each
Stockholm Sven Junghagen same time, there other achieve the right balance
to give them Academic Director of the are some great between academic excellence and
an additional CEMS programme CEMS courses the appropriate practical experi-
Scandinavian where CBS could ence.
experience, Sven learn from CEMS has not only the personal
Junghagen points out. Warsaw, CEMS-student Charlotte development of students to consid-
Povel, who studied a semester er, but also its own position in an
Blind spot East at Warsaw School of Economics, increasingly competitive environ-
Other less popular exchange places explains. ment. The program is beginning to
for CBS CEMS students include the feel the heat from competing dou-
Eastern-European schools. Students Recruitment heaven ble degree programs that are more
claim that they are not of the No matter where they have studied, globally oriented. It will be inter-
same quality standards, but Sven there is no shortage of job opportu- esting to see how this essentially
Junghagen defends these schools: nities for the CEMS graduates. They European community will open up
- Of course it would be stupid enjoy an employment percentage to the rest of the world.

1 to say that there is no difference

in quality, but it’s simply not right
to consider these schools as being
of 95 percent within three months
of graduation, and are mostly
employed by the corporate partners 1
grafik: rené lynge
 t h e c b s co r n e t 3 april 2008 25

The good doing good. Students from the CEMS Club Copenhagen - from the left Zanda Indriksone, Kasia Godles, Katrine Naustdal, Assia Viachka, Maria Schomacker, Simon Riis-Sørensen - pre-
pare for another hectic year of fund raising. This time the target is $100,000 for Schools for Africa.

Aiming to do good – not just to do well

In its annual humanitarian effort, CEMS has joined forces with UNICEF in order to promote Schools for Africa.
fundraising
By Lidewei Mulders
Photo: Attila Danku
Each CEMS School has its own local
CEMS club working to encourage
a community spirit among CEMS
students. One of CEMS’ yearly proj-
ects is promoting a humanitarian
charity. Last year it raised $50,000
for the United Nations World Food
Program. This year CEMS is step-
ping up to the plate again, aiming
to collect $100,000 for Schools for
Africa – a project heavily depen-
dent on local CEMS club initiatives,
CEMS Club Copenhagen (CCC) is
steaming ahead, having collected
15,000 DKK towards the grand
total so far.
Schools for Africa is a joint ini-
tiative between UNICEF and the
Nelson Mandela Foundation, aiming
to increase access to education for
children in six African countries
– Angola, Malawi, Mozambique,
Rwanda, South Africa and
Zimbabwe. The CEMS community
is concentrating on Rwanda, aiming
to help an estimated 24,000 chil-
dren to get an education.
- Each CEMS-Club has a goal of
raising 5,000 Euro and can organize
their own activities whenever they
want. Of course we would like to
involve as many students as pos-
sible in the project. CCC is one of
the most active clubs in the CEMS
community, and we hope that
everyone will pull together for this
by participating in our events or by
donations. So far we received dona-
tions from CBS Connect and made
5,000 DKK with our first photo
event, says CCC President Andreas
Moe Jørgensen and is supplement-
ed by project manager and CEMS
student Katrine Naustdal, who is
in charge of coordinating the fund-
raiser events:
- Our next events will take place
in the beginning of May, in week
19. There will be a football tourna-
ment in cooperation with neXus
as well as creative fundraising at
Solbjerg Plads, and we are currently
working on getting some great
presents for the winners. 1

No Danish home advantage at CBS Getting with the CEMS program

The CEMS application consists of:

In recent years the composition of the CEMS student pool at CBS has
become increasingly international
- A lot of international students
true globalization
come to CBS to study just because
By Lidewei Mulders we offer the CEMS programme,
& Ridhima Kapur CEMS Academic Director Sven
Junghagen says.
Out of the 62 students who
CEMS is supposed to be a global applied, only 46 got into the CEMS
community for the world citizen, programme at CBS, clearly demon-
and CBS’ CEMS students seem to strating how cutthroat the competi-
be a living example of this. At CBS, tion is. And like in the rest of the
the number of Danish students world, the competition comes from
enrolled in the CEMS programme is beyond national borders.
actually lower than the number of - CBS is an international busi-
international students. ness school. This is a consequence
The relationship between CBS of being an international school,
and the CEMS programme is rather says CBS CEMS student Pim
altruistic with CBS providing the Quaedackers, who stems from
students and CEMS attracting the the Netherlands. The Netherlands
international students. contribute four percent of CBS’
CEMS students as does Italy, while
Germany leads the pack with 13
percent.
- I don’t see anything wrong with
it. I think it’s irrelevant. CEMS is
an international programme. I just
feel bad for Danish students who
are missing out on this opportunity,
says Sarah Hempel, a Danish CEMS
student from CBS.
- We have a preference for peo-
ple who have travelled extensively
and already have some interna-
tional experience, but that doesn’t
mean we discriminate against
Danes who haven’t left Denmark.
It’s all about having an international
mindset, Sven Junghagen sums up
the issue. 1
• CBS CEMS Application Form
• CEMS Common Application Form
• Motivation letter and Curriculum Vitae
• Proposed Personal CEMS Study Plan
• Two passport-sized photos
• Appendices (Must be in English: Bachelor transcript, language test
results of both foreign CEMS languages, relevant recommendations,
latest grades from graduate studies etc.)
Application forms will be available from mid-October at the CEMS
Office:
CEMS Study Secretariet, Porcelænshaven 24B, 4.72, 2000 Frederiksberg
On the basis of the application students will be accepted or rejected
into the next round, consisting of a personal interview with a panel of
CEMS representatives, including a corporate partner.
For more information on the CEMS MIM programme, log on to
www.cems.org
For more information about Copenhagen CEMS Club activities, log onto:
cems-club@cbs.dk
 26 i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

ah!
Yeah! Yeke an
Just ta and
Aspirin ge!
chan
w
You knove it!
you lo
Are youus?
serio

Have a nice Out-of-Campus experience

Go over and beyond academia and make the most of your exchange semester in Denmark. CBS’ International Office
arranges activities throughout the semester, catering to the cultural and social sides of studying in Copenhagen

guided tours
By Sebastian Schwolow
Cartoon: Niels Poulsen
- For me, an exchange has two
sides to it. One is academic. The
other is cultural and social, says
Niels Henrik Larsen, Deputy
Director of International Programs
at CBS’ International Office. He
impression of the new environ-
ment they will be living in for the
coming few months.
The actual beginning of the
exchange semester, however, is
marked by the introduction week:
the first official event for all
exchange students where participa-
tion is mandatory.
- We have exchange students
of up to 50 different nationalities,
all with different educational and
on sharing their knowledge of the
home turf with newcomers from all
over the world.
While most of the abovemen-
tioned focus on organizing the
introduction week, a small delega-
tion – the Semester Activities Group ing online social networking site,
– is responsible for planning regu-
lar events for exchange students
throughout the semester.
- On average, we arrange two
events per month, says Anne Sofie
leave notes in their pidgeonholes,
Maria Langesen replies when asked
how people find out about the
activities.
The Semester Activities Group
has also started using the thriv-
Facebook, as a means of com-
munication. Here, people with an
account can join a group, such
as “Copenhagen Business School
(CBS) Spring 2008”, whose mem-
that other, non-academic, side of
life on exchange.
- An exchange semester is an
extensive and intensive experience.
It has a lasting impact on every
student, and we want to give each
and every one of them the chance
to get as much out of it as possible,
Niel Henrik Larsen sums it all up.
1

is talking about the wide range
of activities that are offered to
exchange students throughout
their stay at Copenhagen Business
School.
While the academic side of things
is well-covered by the many edu-
cational departments at CBS, the
International Office makes sure that
the exchange students’ visit is more
than just business school as usual
and is committed to the arrange-
ment of cultural and social events.
These events range from a crash
course in Danish language, a
welcome dinner and the introduc-
tion week at the beginning of the
exchange semester to regular, more
touristy activities during the semes-
ter, and a farewell dinner at the
end of the stay.
The first shaky steps
Participation in the Danish crash
course is voluntary. For about DKK
600 new exchange students are
offered a week of survival Danish
classes (four hours a day) and a
number of social arrangements,
which provide them with a first
cultural backgrounds, Niels Henrik
explains.
The newcomers have to be intro-
duced to a new school system and
an unfamiliar campus in a foreign
city inhabited by a strange people.
Getting that introduction well and
truly in place is the aim of the
introduction week. It consists of a
series of daytime and evening activ-
ities, addressing practical, cultural
and social issues alike and offering
advice and support.
- After having participated in the
introduction week, we want people
to be able to function on a decent
level within their new surround-
ings, says Niels Henrik Larsen.
Touring the semester
Local CBS students Anne Sofie
Hansen and Maria Langesen are
two out of three Introduction
Coordinators, who have been hired
by the International Office to deal
with the logistics, budgeting and
organization of exchange-related
activities. They are supported by 50
volunteers: the exchange crew, all
of them full-time CBS students keen
‘
Hansen. bers will then
The activities be invited to
range from sim- An exchange semester is an event by the
ple movie nights an extensive and intensive exchange crew.
or parties to trips experience. It has a lasting Coming up in Join the Crew
to destinations impact on every student, the next months
both in Denmark and we want to give each are several good- The Introduction Coordinators
and beyond the and every one of them the ies: In April are looking for new volun-
country’s bor- there is a visit teers for the Autumn 2008
chance to get as much out of
ders. While the to Louisiana Exchange Crew. If you are
smaller events
it as possible. Museum of interested in working with and
are open for as Modern Art in in a team dedicated to mak-
many exchange Niels Henrik Larsen Humlebæk and a ing exchange students from all
students as the Deputy Director of trip to Berlin, a over the world feel at home
location permits International Programs European city in- in Denmark, then contact the
– and have, in between history International Office before the
the case of some and moder- end of April.
parties, attracted up to 400 people nity – both bound to leave the
– seats on the buses for tours to participants culturally impressed. Anne Sofie Hansen, Stephanie
places outside Denmark are limited, Later, in May, the destinations Kupty and Maria Laugesen
and people have to sign up for are Legoland in Billund and Introduction Coordinators
them. The prices for participating Copenhagen’s Bakken Amusement Copenhagen Business School
in these events range from DKK 20 Park, which should satisfy anybody The International Office
to 700, depending on the kilome- who hasn’t become too seriously Porcelænshaven 26
ters, rents or entrance charges to be adult and out of touch by becom- 2000 Frederiksberg
covered. ing a business school student. If E-mail: intro.intoff@cbs.dk
you haven’t signed up yet, contact Phone: +45 3815 3084
Getting the program the International Office as soon as Fax: +45 3815 3825
- We send out regular newsletters possible, so you don’t miss out on
to all the exchange students or these opportunities to experience
 t h e c b s co r n e t 3 april
CBS Students to the International Rescue
CBS Students have just held the organizations’ first general assembly and has distributed the main spheres of challenge
and influence to responsible board, committees and individuals. This time around international students are top of the list
g e t i n v o lv e d
By Chris Day
Photo: Attila Danku
International CBS-students rejoice.
Your days in the social wilder-
ness of out-back Copenhagen are
over. No longer will you drift aim-
lessly around campus, forever in
the shadows. CBS students have
resolved to lead you to the prom-
ised land of dynamic student
interaction. The spotlight has been
turned on you.
The newly reorganised and re-
energised student organisation at
CBS, now known as CBS Students,
has placed the social welfare of
international students at the top of
its list of priorities for the future.
This is apparent after the orga-
nizations’ general assembly on
Thursday 6th March. CBS Students
now has four vice-presidents, each
responsible for an area the union
sees as a key aspect of student
life: Business, Student Politics,
Networking and International.
CBS Students’ new IVP
The role of Vice President to
be Head of the International
Committee was decided in an elec-
tion at the general assembly. After
a dramatic evening, in front of 66
delegates, the election was won
resoundingly by Kathrine Rostrup
Lorentzen with 54 votes.
After a passionate campaign
speech, outlining her visions and
hopes for the future, Kathrine was
thrilled to be elected.
- It is so important for all of CBS’
students to get involved in their
school. There is so much to do
and if we just take the time we can
have a huge amount of influence,
she exclaimed.
With infectious enthusiasm,
Kathrine hopes to use all of her
knowledge and hard work to pro-
vide international students with
a much richer experience during
their time at CBS. As a second year
student on the BA English and
American Studies-program, her
main interests are both interna-
tional and political, which will help
her enormously with the rigours of
the role.
Although a Dane by birth,
Kathrine speaks with a broad
Massachusetts accent follow-
ing a two year period living and
working in Boston. Whilst there,
an already strong interest in lan-
guages and culture was cemented
further through a variety of activi-
ties including assistant teaching,
au pair work, culture studies and
even a translating job at the Boston
Museum of Fine Arts.
Student politics veteran
Kathrine’s political background is
equally strong, having previously
been the head of the student council
at her high school and being part of
the BA Student Council here at CBS.
2008
CBS Students' International Rescue remedy. Vice President, heading the organizations' International Committee,
Kathrine Lorenzen, stands ready and willing to help international students have a richer experience at CBS.
- I wanted to be a part of the
new CBS Students, as I have always
been involved in student politics,
she says.
With her focus now firmly on
the international students at CBS,
Kathrine is looking very much for-
ward to taking up the task before
her.
- A lot of international students
are not even aware we have a stu-
dent organisation here at CBS, she
notes.
In the short term, her main aim
is to establish a settled framework
and to create a meeting point for
international students in CBS. She
is determined to raise awareness
of CBS Students as an option that
international students can use if
they need any help or support, or
even just want to “hang out”. She
is aware that the role will initially
take a lot of personal time. The
paperwork surrounding the merger
of the two previous student unions
is a large undertaking in itself. Also,
she would like to open up a wealth
of new connections and urges any-
one who wants to be involved to
get in touch.
- Any kind of input is more than
welcome, says Kathrine.
Not just parties
One of the key goals of the new
International Committee is to
establish strong ties with the CBS
International Office. It can often be
the case that overseas students, be
they on exchange or full time, can
feel lost and lonely on arrival.
The first port of call for many
is the International Office, and
Kathrine views working in part-
nership with the official CBS as
CBS Students International
Kathrine would like to receive feedback and fresh ideas and can be
contacted on: kalo06ab@student.cbs.dk
CBS Students welcomes visitors at their office, which is located in:
Dalgas Have 15 and Solberg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Tel:
38153930/38153900. Mail: sekretariat@cbsstudents.dk
27
‘
It is so important for all of
CBS’ students to get
involved in their school.
There is so much to do and
if we just take the time we
can have a huge amount of
influence.
Kathrine Rostrup Lorentzen
Newly elected Head of the
International Committee,
CBS Students
essential. In particular CBS Students
should be actively helping with the
buddy programme and aiding the
networking between Danish and
overseas students. Many Danish
students have already volunteered
in the role of welcomers and facili-
tators.
- I don’t just want short term
connections, like intro guides or
arranging parties. The idea is to
create a strong network, not just a
weak commitment, Kathrine claims.
In the long term, the goal is to
establish regular events for interna-
tional students that Danish students
can attend as well. Cooking classes,
organised trips and international
themed parties are early sugges-
tions.
So let’s party
For an international student won-
dering, “What’s in it for me?”,
Kathrine states that the focus will
be on students at CBS as well as
learning from other student organi-
sations overseas. International
students are urged to get in touch,
participate and find out what is
going on. They can expect to find
an international committee respon-
sive and willing to help, where
students understand student-related
issues. Relationships can be estab-
lished at a less authoritative level.
The possibility of a big open-
ing party to explore new networks
may be something to look forward
to in the near future. Kathrine
reminds everyone to remember to
keep checking e-campus, look out
for notices, or preferably visit the
student office to keep an eye on
future events.
- I have to keep it realistic. I can’t
change CBS overnight. I have short
term goals and long term goals.
Maybe the long term goals won’t be
fully achieved while I’m here, but
I’d like to lay the groundwork for
the future, says CBS Students’ new
International Vice President.
1
 core:workers
Oek
YekbZ
X[
ed[
e\
ekh
\kjkh[
b[WZ[hi

7
]beXWb
mWo
je
meha
;d
aWhh_[h[
\hW
ZW]
[j
:Sd
Vg
S_T[f[a`Wd
a_
W`
]Sdd[WdW
[
[`fWd`Sf[a`S^W
aY
_g^f[ W`
TSUZW^ad
W`
]adf
h[VWdWY}W`VW
gVVS``W^eW
W^^Wd
W`fW`

]gfgdW^^W
a_Y[hW^eWd1
?SWde]
;`fWd`Sf[a`S^
EZ[bb[`Y
7VgUSf[a`
WdZhWdheWdXSd[`Y
W^^Wd
gV^S`VeabZa^V
:h[e
Vg
VWdgVahWd
ZSd
ZhSV

? ; E 7 
Wd
VW`
Zgdf[YW
hW\
f[^
Y^aTS^W
gVXadVd[`YWd
[`VW`
Xad
VWd
e]S^
f[^
Y^¯VWd
h[
ae
f[^
Sf
h[eW
V[Y
ÃS
Y^aTS^
iSk
fa
iad]Ä
`}d

Tge[`Wee
E[VefW
}d
Ï]
h[
*' %$'
S`e°Y`[`YWd
XdS
*(
^S`VW
&'%
VWf
`¯efW
Za^V
efSdfWd
ab
VW`
#
SgYgef
$""*
3`e°Y`[`YeXd[efW`

T^Wh
abfSYWf
8ad
Sf
T^[hW
? ; E 7 fdS[`WW
e]S^
Vg
ZShW Wd
#
\g^[
_W`
h[
S`e¯ffWd
^°TW`VW
WY`WVW
]S`V[VSfWd

7di´]
dk
f
mmm$c_i[$[Zk

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r april 2008

cbs CORNET 3
Adresseændringer mv.:
red.khuset@cbs.dk
PMP ID nr 42327

Learning Robotics 101 through play

Playing with Lego-robots in class is actually mandatory as part of an initiative on CBS'
Bsc in Business Administration and Computer Science study program
Magsinpost
Pakket

microprocessing
By Bjørn Hyldkrog
Photo: Jørn Albertus

A collaboration between Lego and

research professor Rasmus Uslev
Petersen from CBS' Department
of Informatics has put robotics
and working with microprocessors
on the agenda for the first year
students on the Bsc in Business
Administration and Computer
Science study program. The stu-
dents recently had a one week
crash course i the perspectives and
challenges of programming, using
Legos MINDSTORM NXT-robots.
Rasmus Ulslev Petersen contacted
Lego while the operative system,
TinyOS, was still being developed,
It may look like everybody's taking a break and playing with the latest toy-fad, but there's some and the Lego developers were so
serious studying of the challenges and possibilities of microprocessor programming going on here. impressed that they gave him the
code for use in the clasroom.
The future outlook for career
The CBS Cornet opportunities in the field of robot
CBSummary – page 23 International Office activities – page 26 microprocessors is so good that the
CEMS Study Program – page 24-25 CBS Students International – page 27 study program has invested about
25,000 DKK in the project. 1