DA LIVJÆGERGADE LÅ VED EN SØ

Af Morten Thing

Østerbro 1790
I forbindelse med spørgsmålet om der kan være forurenet på vores grund, har jeg researchet lidt på forhi-
storien. Her ser man Traps kort over Østerbro fra 1879. Classens Have og Classens Vænge er endnu ikke
bebygget. Rosenvænget derimod er udstykket og bebygget. Livjægergade er ikke anlagt og længst mod øst
ses søen i Classens Have med øen, hvorpå Aggersborg Villa lå.

Der findes en hel del billeder af den forbløffende villa og søen.

 Aggersborg 1892

På nettet kan man finde følgende beskrivelse af Øster-

bros tidlige historie af Uwe Brodersen:

Østerbro – som landsby

P.C. Skovgaard: Skitse af fløj på Aggersborg
Inden byggeboomet på Østerbro, var der masser af natur til un-
gerne. I denne artikel følger vi de privilegerede. Dem var der
mange af på Østerbro i 1880’erne. Embedsfolk og militærfolk
søgte mod Østerbro. Men dengang var det en landsby på 3.000
mennesker med en masse mondæne villaer. Inden byggeboomet
på Østerbro, var der masser af natur til ungerne. I denne artikel
følger vi de privilegerede. Dem var der mange af på Østerbro i
1880’erne. Embedsfolk og militærfolk søgte mod Østerbro. Men
dengang var det en landsby på 3.000 mennesker med en masse
mondæne villaer. Dengang havde Østerbro kun 3.000 indbyg-
gere. I slutningen af 1880’erne og i begyndelsen af 1890’erne
var der masser af idyl herude.

Rosenvænget
Rosenvænget var en hel lille verden for sig selv. Den var fornem og eksklusiv, en idyl, hvortil der kun var fri ad-
gang fra Rosenvængets Allé gennem den røde låge. Herfra kunne man let komme ud på Strandpromenaden, den
nuværende Strandboulevard. På alle andre sider var det lukket med låger, som kun beboere havde nøgler til.
Her var ingen Finsens Institut. Det hele var beregnet til villaer.
 Udsigt af Hr. Conferentsraad Classens Lyst-Sted uden for Kiøbenhavns Østre Port.

Aggersborg sø
Også i Livjægergade blev der snart bygget på vestsiden. Mod øst lå den store Unmack`ske Tømmerplads. Derefter
endnu en åben mark, der gik ned til Aggersborg sø, der lå gemt bag høje træer. Det var en god tumleplads om
vinteren for kvarterets børn. I søen lå en ret stor ø, med en smal kanal, adskilt fra en sti mod øst, der løb langs
Strandpromenadens haver, som atter afgrænsedes fra Strandpromenaden af en stinkende å, Rosenåen. En gren
af denne “kloakå” løb langs Rosenvængets sydligste haver. Maleren Niels Skovgaards så ofte “besungende” villa
samt maleren Thorvald Læssøes. Her på Livjægergades nordside boede også enkegrevinde C. Schulin og senere
fabrikant Goldschmidt. Jo, det var ikke hvem som helst, der havde fundet herud.
Den omtalte sø var også ideel til skøjteløb. Den var opkaldt efter ejeren, vekselmager H.C. Aggersborg. Han
brugte stedet til sit sommerophold, ellers boede han om vinteren ved Holmens Kanal.En ikke særlig velholdt bro
førte over til stien. Her var indgangen til Aggersborgs villa. Den var bygget i 1840 og omgivet af rosenbede.
Et sandt eventyr. Fra øens modsatte side førte en bro over til “fastlandet”, hvor køkkenhave, stald, gartnerbo-
lig og drivhus lå. I søen var der svaner, noget som fru Heiberg, der boede lige i nærheden, havde sørget for.
Overleveringer fortalte, at der i forums tid skulle have ligget et kloster på dette sted. I 1895 døde Aggersborg,
og tre år efter var øerne solgt og udstykket. Resultatet blev grimme gader og huse. Den nordligste villa i Clas-
sens have, der mod syd stødte op til Aggersborgs køkkenhave, hvor gartner Hansen residerede, var den afsides
liggende Halkiers Villa, som i begyndelsen af 80’erne blev købt af Langelinies bygmester, Holger Hammerich. I
hans tid hed villaen Sølund. Den forsvandt i 1898, ligeledes til fordel for høj bebyggelse.

Ifølge Miljøkontrollens bog Lossepladser og opfyldning i København, Kb h. 1996, så gik søen tilbage til
12 karpedamme, som blev anlagt i 1660 af Frederik 3. Søen blev opfyldt i 1903, formentlig med
jord og bygningsaffald. Den lå øst for Fiskedamsgade.