Nicolaj Gautier Schmit MAT A PRØVE UDEN HJÆLPEMIDLER ZBC

1 Trigonometri 3 Algebra
• Benytte Pythagoras læresætning a2 + b2 = c2 • Anvende kvadratsætningerne:

• Areal til vilkårlig trekant T = 12 ab · sin(c) , T = 21 ac · sin(B) , T = 12 bc · sin(A)

 (a + b)2 = a2 + b2 + 2ab
 (a − b)2 = a2 + b2 − 2ab
2 Lineære funktioner & andre funktioner  (a + b)(a − b) = a2 + b2
• Bestemme og opstille regneforskriften for lineær funktion: f (x) = ax + b
• Løse simple ligninger og uligheder (første grads) samt dobbeltuligheder: Evt.
 Ud fra to punkter: a = og b = y0 − ax0
y2 −y1
x2 −x1
opdel dobbeltuligheder og løs dem hver for sig først. Husk ulighedstegn ændrer
side når man ganger igennem med −1.
 Ud fra et punkt og hældningskoecient f (x) = a(x − x0 ) + y0
• Anvende nulreglen: a · b = 0 da er a = 0 ∨ b = 0
• Skæring mellem to rette linier: Sæt de to funktioner lig hinanden og isoler x.
• Løse pæne andengradsligninger og uligheder: yt alt over på den ene side, bestem
• Forskrift til invers funktion: Ved bestemmelse af den inverse funktion for f, da
isoleres først x, derefter kaldes x for y, og y for x og dermed er det inverse funktion diskriminant og da nulpunktbestemmelse.
f −1 (x) bestemt
• Redegøre hvor hvorvidt et tal er en løsning til en ligning: indsæt tallet i funktionen

2x + 1 ,x < 0 og tjek om det giver den opgivne løsning.
• Forskrift til en stykkevis lineær funktion, eksempel: f (x) =
−x + 4 ,0 < x
• Løse pæne tredjegradsligninger (x i alle led): Man sætter x uden for parentes og
• Bestemme forskrift for sammensat funktioner når de to funktioner er lineære: benytter nulreglen, man kan altså få 3 løsninger maks.
• Bestemme ud fra graf

 Denitionsmængde: Bestem værdi x kan antage, kan funktionen fx blive

4 Dierentialregning
negativ? • Dierentiere polynomier: f = xa da er f 0 = axa−1
√
 Nulpunkter: Benyt d = b2 − 4ac og derefter x = −b± d
• Bestemme monotoniforhold: bestem hvor funktionen er stigende og aftagende
2a
 Fortegnsvariation: bestem f 0 sæt lig nul og lav fortegnsvariation. udfra fortegnsvariationen.
 Monotoniforhold: bestem hvor funktionen er stigende og aftagende udfra
fortegnsvariationen. • Bestemme en tangentligning (ved beregning): y = f 0 (x0 )(x − x0 ) + f (x0 )
 Ekstrema: bestem enten ved f 0 = 0 eller − 2a b d


; − 4a
• Anvende regneregler for dierentiation for sum, dierens og multiplikation med
 Værdimængde: Find y i endepunkter og ekstrema. Da er V m(f ) bestemt. konstant
 Angive tangenthældning i et givent punkt: y = f 0 (x0 )(x − x0 ) + f (x0 )
• Dierentiere ex og ln(x): (ex )0 = ex og (ln(x))0 = 1
x
• Fortolke konstanterne a og b for en lineær funktion: a angiver hældningen på
funktionen altså hvor meget y stiger i forhold til x, mens b angiver skæringen • Bestemme denitionsmængde og nulpunkt for ln(g(x)), hvor g(x) er en lineær
med y-aksen. funktion: Der gælder at det der står inden i ln(x) ikke må være lig eller mindre
end 0. Sæt da lig 0 og bestem x så, da er denitionsmængden g(x) > 0 eller for
• Opstille regneforskrift for eksponentiel funktion f (x) = b · ax ln(x) er dm(f ) =]0; ∞[

• Fortolke konstanterne a og b for en eksponentiel funktion, a er det der kaldes frem- • Bestemme denitionsmængde og nulpunkt for g(x), hvor g(x) er en lineær
p

skrivningsfaktoren, den viser os altså hvor stigende / aftagende vores funktion er. funktion: Sæt det inde i kvadratroden
√ lig nul. Dette er da den den minimale
b er funktionens begyndelsesfaktor og angiver skæringen med y-aksen. værdi, altså g(x) ≥ 0 eller for x er dm(f ) = [0; ∞[
Nicolaj Gautier Schmit MAT A PRØVE UDEN HJÆLPEMIDLER ZBC

5 Integralregning • Huske og benytte reglen om at to parallelle →

− →
−
a || b vektorer, da er den ene vektor

→
− −y1
• Bestemme stamfunktioner for polynomier - Husk konstantledet ! prikket med den anden vektor hattet lig med nul, altså: → −̂
a · b = ·
x1
 
x2
 Stamfunktionen til f (x) = ex er F (x) = ex + k y2
=0
 Stamfunktionen til f (x) = x1 er F (x) = ln(x) + k
• Bestemmelse af konstantleddet: Ved at kende et punkt indsættes x og y værdien 7 Funktioner i to variable / Keglesnit
og k kan nu isoleres og bestemmes til den endelige forskrift, husk at opskriv
endelig forskrift til sidst. • Bestemme såvel mindste- som størsteværdi samt punkterne hvori de antages for en
lineær funktion i to variable: Lineær programmering. Bestem kriteriefunktioner,
• Anvende regneregler for integration ved sum, dierens og multiplikation med og isoler y, indtegn, sæt funktionen lig t, indsæt niveaulinier, nd max skæring og
konstant: bestem punkt. Hvis kun niveaulinie og punkter er givet, indsættes alle punkter
´ ´ ´ ´ ´ og max og min bestemmes.
 f ± gdx = f dx ± gdx og k · f dx = k · f dx
• Ellipsens ligning (tegning af ellipsen og vise at en punktmængde fremstiller lignin-
• Anvende indskudsreglen: gen for en ellipse)
2 2
 Ligning: xa2 + yb2 = 1 , og i punktet P (x0 , y0 ): (x+x = 1 (a og
2 2
0)
b́ ć b́
a2 + (y+y
b2
0)

 Altså f (x)dx = f (x)dx + f (x)dx = c

[F (x)]a +
b
[F (x)]c = F (c) − F (a) + b angiver x og y-aksens radius. For cirklen: x + y = r
2 2 2
a a c
F (b) − F (c)  Omskrivning fra punktmængde for ellipse: benyt kvadratsætninger for at
fjerne ere led med x og y, få 1 på den ene side og omskriv så (x2 + x0 ) og
• Anvende viden om sammenhængen mellem bestemt integral og areal (y 2 + y0 ) står alene i tælleren på brøkerne. Bestem a og b.
 Eksempel 1: 2x2 +y 2 −16 = 0 ⇒ 2x2 +y 2 = 16 ⇒ 2x y2 y2
2
x2
 At bestemt integral kan være negativt (for alt under x-aksen, når b > a) 16 + 16 = 1 ⇒ 8 + 16 =
2 + 42 = 1 dvs a = 2, 83 og b = 4
2
x2 y
mens areal der skal man trække de negative bestemte integraler fra, for at 1 ⇒ 2,83
nde det samlede areal.  Eksempel 2: 9x2 + 36x + 4y 2 − 8y + 4 = 0
9(x2 + 4x) + 4(y 2 − 2y) + 4 = 0
6 Vektorer 9(x + 2)2 − 9 · 22 + 4(y − 1)2 − 4 · 12 + 4 = 0
9(x + 2)2 + 4(y − 1)2 − 36 − 4 + 4 = 0
• Anvende regnereglerne for addition,
 dierens, multiplikation med skalar samt 9(x + 2)2 + 4(y − 1)2 − 36 = 0 ⇔ 9(x + 2)2 + 4(y − 1)2 = 36
→
− x 9(x+2)2 2
prikproduktet - Husk a = 36 + 4(y−1)
36 = 1
y (x+2)2 (y−1)2 (x+2)2 (y−1)2
4 + 9 =1 ⇔ 22 + 32 =1
→
− →
− −
 Addition (samme for substrahering): Kommutativ lov → −a + b = b +→ a =
8 Statistik

x1 + x2 →
− →
− → − →
− →
− →
−
og associativ lov a + ( b + c ) = ( a + b ) + c
y1 + y2
• Med diskrete variable (på ikke gruppede observationer)
 
kx
 Skalarmultiplikation: Kommutativ lovk · → −
a =→ −
a ·k = , associativ
ky  Bestemme og fortolde følgende numeriske deskriptioner: min, max, median,
→
− →
−
lov (k · m) · →
−
a = (k · →
−a ) · m distributiv lov k · (→
−a + b ) = k→
−a +k b typetal og gennemsnit.
• Bestemme længden af en vektor: |→ − • Sammenligne to stikprøver (herunder indgår så også sammenligning af vari-
p
a | = x2 + y 2
→
−
anser/standardafvigelser)
• Huske og benytte reglen om at to ortogonale →−
a ⊥ b vektorers prikprodukt giver
→
− • Med kontinuerte variable (på gruppede observationer):
nul, altså: →
−
a · b = x1 · x2 + y1 · y2 = 0
 Ud fra sumkurven skal typeintervallet, medianen, kvartilsættet og fraktiler
kunne bestemmes og fortolkes.
d  
x −y
• At hatte en vektor: →
−̂
a = =
y x