HALLUCINOGENOLOGI Her er en gammel udgave af "Forbyde hallucinogener? Forbyd naturen at gro!

"; dvs den er nyere end den nyeste udgave, men der er alligevel mange ting der burde have en opsang. Kapitlet om "Dyrkning af svampe" er forldet, du er meget bedre tjent med at fremskaffe tidsskriftet "Svampe" bind 18 fra 1988 side 72-80. Nglen til bestemmelse af svampeslgten er ikke srlig god, du er meget bedre tjent med nglen i: Jan Vesterholt og Jens H. Petersen: "Danske Storsvampe", Gyldendal 1990. INDLEDNING Mange stoffer har en gavnlig indflydelse p hjernen derved, at de bner sindet for nye indtryk, samtidig med at de gr det muligt at bearbejde gamle indtryk p en ny mde. Sdanne stoffer kaldes bevidsthedsudvidende stoffer. Ikke alene er det naturligvis gavnligt somme tider at vre pvirket af bevidsthedsudvidende stoffer, det er ogs et dybtliggende menneskeligt behov. Der findes ogs stoffri teknikker til bevidsthedsudvidelse, men der er absolut ingen grund til, at vi ikke skulle bruge af de dejlige gaver, naturen her har givet os. Den eneste grund skulle da lige vre lovgivning, politi, og den slags kunstigt skabte vederstyggeligheder. For at man kan bruge et bevidsthedsudvidende stof p en god mde krves, at man er i stand til at udnytte virkningen. Det bner for nogle muligheder, men det du oplever er et produkt af, hvor god du er til at bruge virkningen, og hvor godt du har planlagt det. Ved de strkeste hallucinogener, bl.a. LSD, er det helt ndvendigt, at du i forvejen har en rimelig plan for, hvad du kunne tnke dig at bruge trippet til. Lad vre med at tage bevidsthedsudvidende stoffer for at hvde dig overfor andre, for at vre in, eller bare for at forbruge. Og nr du har taget dem, s kr virkningen op, f.eks. ved at sl kraftspring. Lad vre med at sidde med hnderne i skdet og vente p, at lykken skal trde ind af dren. Det er en udbredt misforstelse, at bevidsthedsudvidende stoffer skulle have skadelige bivirkninger. Naturligvis kan det godt tnkes, at et bestemt stof, foruden at virke bevidsthedsudvidende, samtidig har nogle andre, evt. skadelige, virkninger. Men de to ting hnger ikke sammen, og langt de fleste bevidsthedsudvidende stoffer er da ogs fri for skadelige bivirkninger. Nogle stoffer er egentlige hallucinogener, dvs. de gr en modtagelig for nogle sanseindtryk og flelser, man undertrykker til hverdag. At opfange det, man normalt fortrnger, er en udvidelse af bevidstheden, s alle hallucinogene stoffer er samtidigt bevidsthedsudvidende. Nogle stoffer er euforiske, lykkebringende, man svver p en lille lyserd sky. Egentligt hallucinogene stoffer kan virke euforiske, men kan ogs virke modsat, afhngig af ens humr og ydre omgivelser. Alkohol, der virker bevidsthedsindsnvrende, er udprget euphorisk. Nogle stoffer virker speedende, dvs stimulerende, aktivitetsniveauet sttes i vejret. Heraf vil nogle virke speedende p hjernen, nogle p kroppen, og nogle begge dele. Det er meget almindeligt, at et stof har aktiv placebo-virkning, det vil sige, det er et placebo som beskrevet side qq, men drogen virker forstrkende p placebovirkningen. Narkotisk er et grimt, hetzprget ord, jeg ikke normalt vil bruge; og kun hvis drogen bde er vanedannende og har skadelige bivirkninger. Efter denne definition er de eneste narkotika, jeg omtaler i denne bog, alkohol tobak og opium. Egotab er en srlig virkning, man kan opleve med de strkeste af

hallucinogenerne. Efter et ofte ret smertefuldt jeblik er det som om sjlen gr ud af kroppen, og man bliver t med kosmos. Denne oplevelse er aleles vidunderlig - men det er meget vigtigt at lade miraklet ske, nr miraklet sker, ellers fr man det drligt. Der findes ikke nogen simpel mde, hvorp man kan bestemme, hvilken af ovenstende virkninger en bestemt droge har, og normalt vil jeg bruge ordet hallucinogen om enhver droge, der har n af ovenstende virkninger. I skemaet nedenfor har jeg dog givet et skn over, hvordan virkningerne af de forskellige hallucinogener er: Af elskovsmidlerne er det kun dem med ++ der ger potensen; dem med + ger kun kvaliteten. +/- betyder, at virkningen ofte ses, men kun som flge af en anden primr virkning. bevidstheds- halluciudvidende nationer LSD Psilocybin Mescalin Hash Cocain DMT Rd Fluesvamp Trvlehatte Pskelilje Kongelys Milde Natsk. Strke Natsk. Stepperude Valmuer Kaffe, te, cacao Tobak alkohol FORBEHOLD ++ ++ ++ ++ 0 ++ + + + 0 + ++ ++ 0 % ++ ++ ++ + ++ ++ + + + + +++ ++ 0 0 0 Euforisk ++/+ + ++ ++ + ++ + ++ + +++ + + (+)+: 0: -: %: (kraftig) virkning Somme tider virkning Ingen virkning Modsat virkning

Stimule- aktiv Elskovsrende placebo middel ++ +/+ +/++ + + + ++ % + +/0 ++ + + 0 0 0 +++ + + ++ ++ + ++ +/+++ ++ ++ + % + ++ + + 0 0 % 0

Der er en rkke forbehold at tage ved brug af hallucinogener, som er flles for dem alle. Derfor skynder jeg mig at tage dem nu, s jeg ikke behver at remse dem op, hver gang jeg omtaler en plante. GRAVIDE br ikke tage nogen form for hallucinogener, da det ikke er ordentligt undersgt, om det har skadelig indflydelse. Hash er en undtagelse: Gravide kan roligt ryge hash. BRN br ikke tage hallucinogener, fr puberteten er overstet. I vrigt har jeg kendskab til enkelte tilflde, hvor sm brn fik enten hash eller LSD: Barnet havde et fint trip, men det var ingen hjlp i barnets udvikling, og de voksne havde i nogle tilflde en drlig reaktion. DEPRIMEREDE personer skal vre meget forsigtige med at tage hallucinogener, da det let giver en nedtur. Men hallucinogener kan, rigtigt anvendt, hjlpe til at ppege problemerne, selve problemerne kan de ikke lse. DOSERINGEN varierer med: Sorten, rstiden planten er samlet p, vkstbetingelser, opbevaring, og isr hvem der tar drogen, og hvilket humr vedkommende er i lige den dag. BLANDEDE TRIP kan vre farlige. Jeg vil dele hallucinogenerne op sledes: A B C D E

Mescalin Psilocybin LSD DMT

Hash Valmuer Bittersd Natskygge

Strke og milde Natskygger Rd Fluesvamp Stepperude

Alkohol Tobak Kaffe, Te Cacao

Amfetaminer Cocain Muskat Sovemidler mv.

Stofferne i gruppe E kan blandes med dem i gruppe D, men ellers ikke med noget, end ikke med de andre i gruppen. Det er velkendt, at hash sammen med amfetaminer kan give en kraftig, nsten LSD-agtig virkning. Det kan man udnytte, men det er rart at vide p forhnd. Gruppe A kan blandes med sig selv, og hen mod slutningen af trippet med gruppe D. Drik bare massevis af sprut henimod slutningen af et LSD-trip, men pas p med kaffe og the, de virker enormt speedende. Blandinger af gruppe A med gruppe B synes jeg ikke om, men man kan gre det. Hash og alkohol er en vrre blanding, man risikerer at g lige i brdderne, isr hvis hashen tages til sidst. Gruppe C er de droger, der generelt egner sig til at blande med de andre. JORDEN RUNDT Hallucinogene planter bruges overalt p jorden, da de er ndvendige for menneskets trivsel. I Stillehavet og Det Indiske Ocean findes hallucinogene fisk, hvorvidt de er i brug som hallucinogener er dog uvist. P mange stillehavser, og p New Guinea, dyrkes Kava Kava (Piper methysticum) der, alt efter tilberedningen, kan virke narkotisk eller euforiherende. Kava er dog et ret svagt hallucinogen, og er i de senere r blevet erstattet af forskellige psilocybinsvampe. Trold-Ngenhat (Psilocybe cubensis) og Panaeolus (Copelandia) cyanescens (en art Glanshat) er to populre psilocybinsvampe; mange steder serverer resteauranterne et strkt hallucinogen svamperet for turisterne. I det sydlige Asien fremstilles store mngder opium og hash. Mambog (Mitragyna speciosa) er et kmpestort tr fra Sydstasien, hvis blade indeholder et LSD-lignende stof, og bruges som hallucinogen. Dendrophthoe falcata er en parasit fra det tropiske og subtropiske Himalaya, beslgtet med mistelten; dens bark virker narkotisk. Frkernerne fra det store tr Terminalia belerica virker p lignende mde. Ogs betelnd bruges i disse egne. I Kina har der vret strst interesse for planter som Ephedra vulgaris og Panax genseng, planter der giver energi (speed). Hallucinogene planter som Hamp (cannabis), Strychnos vux-nomica (med stryknin), Nauclea rhynchophylla og Polygala teunifolia kendes dog. I Japan har man brugt opium og psilocybinsvampene Bleg Glanshat (Panaeolus papilionaceus) og Fibret Flammehat (Gymnopilus spectabilis). Desuden har skruptudser (Bufo) tilsyneladende vret brugt til fremstilling af hallucinogener, bde i Kina og i Japan. Nogle sibiriske normader bruger rd fluesvamp som hallucinogen (se side qq). Det psts, at udvandrere herfra i oldtiden spredte kendskabet til denne svamps brug til Indien, hvor den er et kendt, omend lidet brugt, hallucinogen. I et gammelt skrift p sanskrit, Rig Veda, hyldes den guddommelige drik soma, som muligvis var fremstillet af Rd Fluesvamp. Det er tvivlsomt, om vikingerne brugte rd fluesvamp som hallucinogen, se side qq, men pigble, galnebr, bulmeurt og alrune er gammelkendte, europiske hallucinogener. Engang i middelalderen startede en hetz mod brugen af bevidsthedsudvidende stoffer, hetzen krer endnu. Middelalderens hekseafbrndinger og vore dages forbudspolitik er udslag af den samme, kristne intollerance. Herved er megen viden om tidligere tiders brug af hallucinogener get tabt. Men vore forfdre har kunnet bruge hallucinogener, og ikke bare lavet viurkelighedsflugt med sprut. Herodot fortller om Skytherne, at de anbragte sig i et telt og smed hampefr ned i en gldende varm stenskl: "Skythernes fornjelse var s stor, at de skreg af velbehag". I Nordafrika, hvor koranen forbyder indtagelse af alkoholiske drikke, er pot et meget brugt nydelsesmiddel. Hyoscyamus muticus er en slgtning til Bulmeurt, der somme tider bruges som hallucinogen i Nordafrika.

I Ethiopien og lngere sydp i Afrika, samt p Den Arabiske Halv, bruges Khat (Catha Edulis) og Betel (Areca catechu) meget. Khat er en stimulans snarere end et hallucinogen, at sammenligne med noget i retning af strk tobak, hvad virkningen angr. Det tager apetitten og virker strkt stimulerende, men kan fremkalde tandkdsbetndelse. I de sydlige dele af Afrika bruges nogle mesembryanthemnum-arter og andre planter som tilstning til llet mens det grer, s det ikke kun er alkoholen der gr beruset. Disse hallucinogene mesembryantemummer kan ogs spises, ryges eller bruges til snus. Cineraria aspera er en slgtning til prydplanten grblad. Dens blade ryges, og virkningen kan i styrke sammenlignes med cannabis. I Afrikas regnskove bruges mange andre hallucinogener, bl.a. iboga (se s. qq), men desvrre er vores kendskab til planterne for drligt. Fra Syd- og Mellemamerika kendes et vld af hallucinogene planter. At vi kender dem skyldes ikke bare, at hallucinogener indgr som en naturlig del af hvermands liv, men ogs, at der har vret flittige folk ude og undersge sagerne. Ellers havde situationen vret som mange andre steder p jorden: Nok bruges et vld af hallucinogener, men man siger det ikke til nogen, s det fr vi andre ikke glde af. Coca-blade kommer fra Coca-busken (Erythroxylon coca). De knuste blade bruges som snuspulver, eller de hele blade tygges som stimulans. Der laves ogs en slags cigaretter af bladene; men desvrre ofte p en drlig mde, s cigaretterne bliver giftig at ryge- advarsel! Bladene fra Bolivianske Coca-buske indeholder -1% cocain. Bladene fra peruvianske cocabuske, og fra dem, der dyrkes p Java, indeholder ikke ret meget cocain, men til gengld 1-2% benzoylecgonin, der virker p samme mde. Coca er dog langtfra det eneste snuspulver fra Sydamerika. Der er ogs yopo, curupa, niopo, nopo, epena, parika, yakee og nyakwana, der alle indeholder DMT eller DMT-lignende alkaloider. De fire frstnvnte er fremstillet af tret Anadenanthera peregrina; de sidstnvnte af Virola-trer. Herudover kendes et vld af andre, sydamerikanske hallucinogener, bl.a. cimora (se s. qq) og ayahuasca (se s. qqq). Og m jeg til sidst byde p en kop "kaffe" brygget p Paullinia yopo (kaldet yopo) og et stop "tobak" af Lobelia tupa (kaldet tupa). Jo, indianerne har sandelig forstet at drive forskning og finde frem til de gode planter. Fra Mexico og det sydlige USA kendes et lignende antal hallucinogene planter; jeg vil her njes med at bemrke, at kendskabet til den hallucinogene virkning af peyote, snerlefr og psilocybinsvampe stammer herfra. Virkeligt fornemme forskningsresultater. Og s skulle jeg advare mod nogle giftige, rde bnner, der under det forrderiske navn "mescal beans" slges p egnen. De stammer fra et tr, mountain laurel (Sophora secundiflora), men i stedet for mescalin indeholder de bl.a. cystisin, der er det samme giftstof som findes i frene af guldregn (Laburnum). I USA og Canada er de hallucinogene psilocybinsvampe blevet overordentligt populre; rd fluesvamp og panter-fluesvamp kendes og bruges somme tider, men nyder ikke nr samme popularitet som psilocybinsvampene. Selv s nordligt som i Alaska bruges hallucinogene svampe; jeg ved dog ikke prcis, hvilke svampe der er tale om. Grnlandsk post (Ledum groenlandicum) er et grnlandsk hallucinogen, men ryges ikke meget - til gngld ryges der meget pot. En slgtning til Grnlandsk post, mose-post (Ledum palustre), er meget almindelig i Nordskandinavien og Sibirien, og har vret brugt som erstatningsplante for humlen i llet. Den har ogs vret brugt i stsibirien som hallucinogen, man lagde den p en stegepande og fik rg i kkkenet. NOGET OM AT FORBYDE NATUREN Indenrigsministeriet har udsendt en liste over euforiserende stoffer, der er forbudt ved lov. Listen omfatter nogle farlige narkotika, og desuden en rkke

stoffer, som alle mennesker kunne have god nytte af at bruge. Allerfrst p listen nvnes cannabis (hash), hvorfor jeg opfordrer alle til at modarbejde denne tbelige lov. Man kan umuligt have respekt for loven, nr et s udmrket og almindeligt benyttet hallucinogen bare forbydes ved lov. Det er delgende for retsbevidstheden. Man har pstet, at brug af hash frer til brug af hrde stoffer. Det virker desvrre som en opfordring: Hvis du bruger hash skal du ogs bruge hrde stoffer. Man har kriminaliseret hash, s det til dels er de samme kredse, der slger bde hash og hrde stoffer. Begge disse ting frer til get salg af hrde stoffer; men problemet kunne effektivt lses ved, at man legaliserede hash. Jeg hber, at denne bog vil medvirke til, at den gag-gag ndsvage lov p dette omrde ndres. Enhver har ret til at gre alt, hvad der ikke skader andre. Er dette ulovligt, s er det loven, der skal laves om, det er lovgiverne, der har overskredet deres befjelser. Det skader andre, hvis man er ndt til at beg kriminelle handlinger, for at skaffe penge til hrde stoffer. Men det raver ikke nogen, om man fyrer en chillum nu og da. Og der m ogs vre nogen, man kan kbe sin tjald af. Forbudet mod hash er moralsk forkasteligt. Politiet begr hver dag rveriske overfald p sageslse, som de frarver deres hash. Politiet forsvarer rverierne med, at det er forbudt at besidde hash, men hvorfor dette tbelige forbud? Menneskejagten p folk, der bruger bevidsthedsudvidende stoffer, er noget karakteristisk for den kristne kultur, og jeg tror, der er en sammenhng. Kristendommen er -i praksis- en meget autoritr religion. Menigheden skal rette sig efter prsten, prsten efter provsten, provsten efter bispen, bispen efter de ufejlbarlige: Biblen og paven. Menigmand skal takke Gud og prsten for overhovedet at vre til. Kirken skal st for de ndlige oplevelser, det tilkommer ikke menigmand at gre egne oplevelser ved hjlp af hallucinogener. Det er illegitimt at forbyde hallucinogener med henvisning til, at de undergraver ens egen magt. Derfor den voldsomme hetz mod hallucinogener. Husk at hetzen startede for 600 r siden, hvor kirken havde meget mere magt end i dag. For at retfrdiggre forbudspolitiken har man opbygget et system af hule skaller af lgne. Det ligner det lg, som Henrik Ipsens Per Gynt bruger til sammenligning med sit inderste jeg: Det bestr af en mngde hule skaller, men mangler ganske en kerne af noget sandt. Lgets yderste skal er den hrde hetz mod hash: Pressen skriver om narkomaniens rdsler, og nvner i samme ndedrag hash. De to ting har intet med hinanden at gre, men kdes alts sammen i nogle folks bevidsthed ved denne urimelige sammenstilling af avisoverskrifter. De nste hule skaller er de mange lse pstande om skadelige bivirkninger af hash, LSD, cocain... Den slags pstande bliver gerne brugt i den "saglige debat" i nogle r, s bliver de videnskabeligt modbevist (meget ressourcekrvende), hvorefter man finde p nye. Lyons Club stod en dag p torvet og delte den slags lgne ud. Hvad var meningen? De nskede vel blot at f "den slags folk, der bruger sdan noget" kastet i fngsel. Den nste hjule skal er FN-konventionen om bekmpelse af narkotika, der regner hash for et narkotikum. Danmark har desvrre underskrevet denne konvention, og med henvisning til denne kan lovgiverne altid ngte at frigive hashen. Til sidst er der sprgsmlet om, hvorfor USA (og hermed FN) forbd hash. Her er jeg overladt til gtterier, men hashhadere har store muligheder for at pvirke lovgivningen gennem lobbyvirksomhed i et land som USA. Fra Norge har vi et lysende eksempel p, hvorledes en hndfuld facister gennem lgne har pvirket lovgivningen, s psilocybinsvampe nu er en forbudt droge der. Hashen er der penge i, underverden tjener enorme $ p hashforbudet. ******************* Nogle mener, at brug af hallucinogener er virkelighedsflugt. Det synes jeg er en hovmodig holdning - penge er det stof, der i dag bruges mest til til

virkelighedsflugt. Men sygelig trang til at skrabe penge sammen lser ikke problemerne, og kan desuden have bivirkninger i form af stress, forurening og rovdrift p naturen. Alkohol og opium kan bruges til virkelighedsflugt, og har lignende ulemper. Derimod kan psilocybin, mescalin og LSD slet ikke bruges til virkelighedsflugt; tvrtimod fr man problemerne skret ud i pap. Virkningen af hash er en mellemting mellem disse to yderpunkter. Daglig hashrygning kan bruges til virkelighedsflugt, og det er noget skidt. Men hvis vi havde et mere naturligt forhold til hallucinogener kunne misbrug undgs, og de gavnlige virkninger er enorme. Det er Ligesom med ilden: Uden den kan vi ikke lave et bldkogt g, men fra barnsben af m vi lre at omgs den p en fornuftig mde. Nogen foretrkker stoffri teknikker frem for hallucinogene droger til bevidsthedsudvidelse: Yoga, meditation, rejser... Det er naturligvis udmrket, omend betydeligt mere tidskrvende, og det har den fordel, at man som regel mder nogenlunde velforberedt til trippet. Men forkert valg af f.eks. meditationsteknik er lige s drligt som forkert valg af hallucinogene droger. Det er ingen tilfldighed, at mennesket overalt p jorden bruger hallucinogener (se side qq) - det ligger i den menneskelige natur. Hallucinogene planter gror allevegne, vi mennesker er fdt til at bruge naturen og dens hallucinogener, det skal lovgiverne ikke blande sig i. Vi er derfor ndt til at finde frem til nogle gode hallucinogener (f.eks. hash, psilocybin, mescalin og mske cocain) og frigive dem. Hvis man virkelig insisterer p at forbyde hallucinogener, s m man frst forbyde naturen at gro. Frkke psilocybinsvampe stikker hovederne op ude p markerne. Hld gift p dem! Hgeurten vokser i skoven. Frdsel udenfor stierne forbudt! Folk dyrker hamp og psilocybinsvampe p badevrelset. Mer politi! Der vokser pskeliljer i villahaverne. Asfalter alle villahaver! Nej, vi kan aldrig, aldrig forbyde hallucinogenerne at gro.

HALLUCINOGENOLOGISK METODIK Der findes ikke nogen bestemt metode, hvormed man kan afgre, om en droge er hallucinogen eller ej. Man m lade mennesker afprve drogen, og s hre deres personlige mening. Dyreforsg er i denne forbindelse nyttelse. Jeg vil kalde en droge hallucinogen, hvis (ideelt): -n person har prvet den mange gange, og har fet en hallucinogen virkning de fleste gange, og -Flere personer har prvet den en enkelt eller flere gange, og de fleste har fet en virkning. Efter at man har taget et stof er det svrt at afgre, om det har en virkning. Forventningen om en hallucinogen virkning kan give en hallucinogen virkning, det et det der kaldes placebo-effekt. Forestil dig, du kan hverken lse eller skrive, og du har fet et stykke papir, som du tror er en biografbillet. Du gr hen til kontrollren og viser ham billetten; slipper du ind, s var det nok en biografbillet. Men mske slap du ind, sknt det ikke var en rigtig biografbillet, kontrollren var uopmrksom (placebo-effekt). Hvis du ikke slipper ind, hvad s.. Mske var filmen forbudt for brn, for andre end dig ville billetten vre god nok. Eller mske var billetten til en anden biograf (man forventede en virkning, drogen ikke kunne have). For at bruge en droge er det ndvendigt frst at finde en passende dosering. Prv frst med en lille, afvejet mngde. Virker den ikke, s prv med dobbelt (eller 3x ) s meget, og bliv ved med at doble op, indtil den virker. Hvis du gr det, har du drevet et smukt stykke forskning. Nr du afprver en plante, s undg et forsgsresultat der siger, at en plante, der ikke er sikkert botanisk identificeret, mske er hallucinogen.

Metodikken brd delvist sammen, da jeg hrte om giftvirkningen af enkelte slrhatte (Cortinarius orellanoides bl.a.), hvor de frste forgiftningssymptomer, en betndt nyre, frst kommer efter nogle uger. Jeg har ikke anden lsning p problemet end at lade vre med at afprve slrhatte, desvrre. Og s at vente en rum tid, mellem hver gang man afprver en plante. Jeg har begrnset mit arbejde indenfor hallucinogenologisk videnskab til en undersgelse af, hvilke lettilgngelige planter, der er hallucinogene. Mange har savnet en njere beskrivelse af virkningen, den kan jeg ikke give, lav den selv! En naturlig fortsttelse ville ogs vre at undersge, hvilke andre pvirkninger (yoga mv) der virker hallucinogene.

HALLUCINOGENERNES KEMISKE FORMLER Der er en gruppe af stoffer, der kaldes alkaloider. Det er kvlstofholdige, organiske forbindelser, gerne med en eller flere ringe i molekylet. Proteinerne regnes ikke for alkaloider, men passer i ovenstende definition. De fleste hallucinogene stoffer er alkaloider. Et indolalkaloid er et alkaloid, der i kemisk opbygning bestr af indol + noget mere. Tilsvarende bestr et -phenethylamin i den kemiske opbygning af -phenethylamin + noget mere. Det er helt forblffende, hvor mange af hallucinogenerne, der er enten indolalkaloider eller -phenethylaminer. De hallucinogener, der er indolalkaloider, har s godt som alle en -ethylamin-sidekde knyttet til indolen. Nedenfor har jeg skrevet de kemiske formler for hallucinogenerne. Bogstaverne R og S angiver molekylets rumlige opbygning, i henhold til vedtagne regler, som jeg ikke kommer ind p her. I stregformlerne skal der st C (kulstof) i alle hjrnerne, og fyldes ud med H (brint), s alle C-atomerne fr 4 bindinger, som vist i eksemplet serotonin. NEUROTRANSMITTERE Hallucinogener virker generelt fremmende p hjernevirksomheden og fantasien. Tanker kan kemisk opfattes som nerveimpulser, og mange hallucinogener fremmer overfrslen af nerveimpulser. Nerveceller er nogle indtil m lange celler med et hoved og en hale (se fig.), hvor en impuls kan g fra nervecellens hoved til dens hale. For at overfre impulsen til nste nervecelles hoved, udskiller halen nogle stoffer, de skaldte neurotransmittere. De vandrer s over til nste nervecelles hoved, og pvirker det, s der sendes en ny impuls afsted. Herefter skal neurotransmitterne nedbrydes, det srger et enzym for, enzymet kaldes MAO (MonoAminOxidase). Mange hallucinogener stimulerer dannelsen af neurotransmittere, eller hmmer nedbrydningen. S dannes der en masse tanker, og hermed hallucinationer. En MAO-inhibitor er et stof, der hmmer virkningen af MAO, hvilket blandt meget andet betyder, at neurotransmitterne nedbrydes langsommere, tankeaktiviteten ges. Der er dog masser af hallucinogener, der virker p en helt anden mde. M E S C A L I N Peyote er en hallucinogen kaktus, der altid har vret meget populr i sit hjemland, det nordlige Mexico og det sydlige USA. Fra denne kaktus isolerede

den tyske kemiker A. Heffer i 1894 det aktive stof, som han kaldte mescalin. I 1919 bestemte E. Spth den kemiske struktur, og fremstillede stoffet syntetisk. Virkningerne af mescalin, psilocybin og LSD minder en del om hinanden, de udgr en gruppe af kraftige hallucinogener, hvor mescalin er det mildeste i gruppen. Det er testet grundigt, dels klinisk, og dels har det som sagt vret brugt i Peyotens hjemland i tusinder af r. Der er ikke fundet skadelige bivirkninger. Da det desuden er mere farverigt end de andre i gruppen, og lettere at komme ned fra, hvis man skulle nske det, burde det teoretisk vre det foretrukne hallucinogen. Nr det ikke desto mindre kan vre svrt at fremskaffe skyldes det dosen, til et trip skal man bruge - g ren mescalin mod ca. mg LSD, og virkningen holder sig kun halvt s lnge. Med andre ord, hvis man fremstiller 1 kg LSD er der nok til at sende hele Danmarks befolkning p trip; men 1 kg mescalin rkker kun til Sams. Politiets ihrdige indsats taget i betragtning er der ikke noget at sige til, at undergrundslaboratorierne (som vi er megen tak skyldig) foretrkker at lave LSD frem for mescalin. Hvis mescalin blev frigivet kunne det slges p apoteket for mske 20kr pr g. Vi kunne forestille os en ordning, hvor og vi kun kunne kbe en vis ration, s vi begrnsede faren for misbrug, og gennem brugen af mescalin ville vi alle f et rigere liv. Nr du skal bruge mescalin m du vide, at det muligvis ikke vil virke, uden at du selv gr noget for at kre trippet op. Hertil er meditation srdeles velegnet; du kan ogs st p hovedet eller lignende. Mescalin egner sig fint til en sommernat ved blet, fordi der ikke er for meget lys, hvorved mescalinens helt fantastiske, og meget bermmede, farvevirkning rigtig kan komme til sin ret. Det er som om dagslys, og kunstigt lys, fordriver trippets farver. Trippet er gerne 1-2 timer om at kre op, dosering af mescalin (i form af mescalinsulfat): Lill dosis g, varer til ca. 4 timer efter indtagelsen Stor dosis g, varer til ca. 7 timer efter indtagelsen

Peyote Lophophora williamsii Peyote er en meget hrdfr kaktus fra det nordlige Mexico og det sydlige USA. Den har en stor plerod, s den kan udholde udtrring, denne plerod skal naturligvis vre dkket af jord, men man kan opleve en skruppells blomsterhandler, der lader det meste af roden st over jorden, s den ser strer ud nr den slges. Den vil gerne have en mager, sandet/leret jord, helt fri for sphagnum eller andre planterester. Ovenp jorden kan man lgge et lag lyse sten, det for at holde p fugten og giver den lidt lys nedefra. Den br kun vandes fra undersklen, og ret sparsomt, da den ellers i vrste fald kan f rdne pletter, der kun langsomt lges. Dog kan den godt lide at blive vasket (vand oppefra) en gang eller to om ret. Billedet (side qq) viser en blomstrende kaktus; kaktussen kan opformeres ved frformering eller ved sideskud. P ldre kaktus dannes der efterhnden en hel krans af sideskud (kaktusknopper) udenom den gamle kaktus. Nr disse knopper er nogle r gamle, kan de skres fra moderplanten, og kan med lidt held og krlig pleje sl rod. Vanskeligere er det med frplanter. De sm sarte kimplanter br ikke st for fugtigt, men kan som alle andre planter p den anden side heller ikke tle at trre helt ud. Da de gror langsomt, er det lang tid man skal passe p de sm planter. Frene kan man som regel finde i sm sorte frkapsler i de hvide hr p kaktus, der har blomstret. Nu har jeg sagt s meget om opformeringen, og kun lidt om brugen. Det er fordi Peyote er en sjlden kaktus, der trues af udryddelse p grund af sine gode

egenskaber. Derfor kan vi ikke tillade os bare at kbe planten og straks spise den, vi m frst lre at opformere den, selvom det tager rigtigt mange r. Men den er et "klassisk" hallucinogen, strkt mescalinholdig. Frisk Peyote indeholder omkring 1% alkaloider, den trrede plante 5-10%; knapt halvdelen af alkaloiderne er mescalin. Til et trip skal man bruge o,2-o,7 g ren mescalin (som sulfat); o,4 g er en passende dosis. Heraf kan man regne ud, at man skal bruge henved 100 g frisk kaktus til et trip. Tager du vsentligt mindre, s virker den ikke - og s er det synd, at man har slagtet den sjldne kaktus. Foruden mescalin indeholder kaktussen et halvt hundrede andre alkaloider, hvoraf de vigtigste er pellotin, anhalonidin og lophophorin. De to frstnvnte har en ret kraftigt beroligende, evt. svndyssende virkning. Lophophorin er ret giftigt, det giver jeblikkeligt hovedpine, rdmen, og en varm strmmende fornemmelse i kroppen, til gengld holder virkningen kun i kort tid. S efter at man har spist kaktussen fr man s at sige tmmermndene inden trippet, men s aftager giftvirkningen af lophophorinen, samtidigt med at mescalinen for alvor begynder at virke. Kaktussen hstes ved at skre toppen - det grnne og kdet nedenunder - af. S kan der skyde en ny kaktus af roden. Den skal bruges kort tid efter, at den er hstet, ellers taber den sin kraft. Man kan dog evt. trre kaktussen, den trrede kaktus kan opbevares et par r, uden at tabe for meget kraft. Nr den friske kaktus skal spises, kan man fjerne hrerne og spise kaktussen som den er. Hrerne indeholder en del mescalin, men irriterer maven, s dem laver man et vandigt udtrk af, som filtreres og drikkes. Taget p denne mde er de ubehagelige, indledende symtomer dog ofte ret kraftige. Det er nok bedre at koge the af kaktussen: Findel kaktussen, kog den i vand, og filtrer vandet fra. Tilst mere vand til planteresterne og ekstraher endnu en gang med vand. Det vandige udtrk har kun ringe holdbarhed, da mescalin i vandig oplsning iltes af luften; holdbarheden kan forges ved at tilstte ascorbinsyre, f.eks. i form af appelsinsaft, og gerne allerede nr kaktussen koges. S kan det vandige udtrk holde sig nogle f dage i kleskabet. Eventuelt kan den giftige lophophorin fjernes ved at ryste det kolde, vandige udtrk med ter. Lophophorin, ikke mescalin, er oplseligt i ter, s det fjernes ved at skille teren fra og kassere den. En sjlden variant af peyote, Lophophora incinata (=L.diffusa), er berygtet for ikke at indeholde ret meget mescalin, men til gengld meget af det giftige lophophoirin. Den kendes isr p, at blomsterne er gule, mens den rigtige Lophophora williamsii har rde eller hvid/rde blomster. Hvis du lige har fet en Peyote skal du ikke vre bange for, at det er en diffusa. Skulle det s alligevel siden vise sig, at den har gule blomster, s har du ganske vist ikke fet mescalin; men til gengld en meget sjlden kaktus. I Peyotens hjemland er der mange ritualer omkring dens indtagelse. Jeg mener ikke at vi behver lave ritualerne efter, men nok, at det er vigtigt, at vi laver en form for andagt eller oplftet stemning i forbindelse med peyotespisning. SAN PEDRO Trichocereus pachanoi San Pedro er en hjt skattet kaktus fra Andesbjergene, hvor den dels dyrkes, dels vokser vildt. Den er den vigtigste ingrediens i en hallucinogen drik, cimora, derdog desuden er iblandet udtrk fra bl.a. kaktussen Neoraimondia macrostibas og euphorbiaceae'en Pedilanthus tithymaloides. San Pedros hje popularitet skyldes utvivlsomt dens hje mescalinindhold: o,12% af frisk vgt, 2% af tr vgt. San Pedro er en hurtigtvoksende sjlekaktus,

der nemt og udbytterigt lader sig dyrke som potteplante herhjemme. Nr jeg siger hurtigtvoksende skal det forsts relativt, ingen kaktus er hurtigtvoksende, men kun f kaktusser gror lige s hurtigt som den. En lille San Pedro skal nok plejes i ca. 5 r, fr den har vokset sig stor nok til at man kan hste den. Den gror godt i mange forskellige slags jord, f.eks: Standardjord eller Potteplantemuld tilsat ren sphagnum (ikke ernringsforbedret) Eller i kaktusjord, der bl.a. kan tilberedes sledes: 5 dele ren sphagnum 3 dele porst materiale: Pimpsten, trkulsstykker ell. knuste mursten 2 dele groft, udvasket grus 1 del flere r gammel gdning eller anden form for gdning eller 1 del sphagnum 1 del havejord 1 del siet kompost Nr kaktussen er i vkst, giv den da rigeligt med vand, og giv den ogs lidt gdning, nr den har vokset sig stor. Om vinteren br den st knapt s fugtigt, og have en hvilepause p 2-3 mneder. Kaktussen stter slet ikke pris p fuld sol, ja de sm kaktusser kan slet ikke tle det, men bliver helt sorte og dr. Det er en god id at stille kaktussen ind i drivhuset om sommeren, pas p at den ikke fr for meget sol. San Pedro kaktussen br ikke hstes, fr skuddet er mindst 30 cm langt. Hver gang du hster, kan du f mindst 2 nye kaktus, idet du skrer kaktussen over, s der efterlades en stub p et par cm, s skyder der 1-2 nye kaktus op fra stubben. De verste 5-10 cm skrer du fra til en stikling, skr den til s den spidser til som vist, og lad den hnge og trre et par uger med snitfladen nedad - s kan den sl rod, nr den plantes i fugtig jord. Nr du hster, tar du alts et midterstykke fra til spisebrug. Hvis du spiser den r, skal du selvflgelig frst skrabe tornene af, det gres med en slv kniv i en barberende bevgelse. Den tynde, voksagtige belgning yderst p kaktussen kan dog give kvalmende fornemmelser; det undgs ved at brygge drikken cimora af den: Mas kaktussen, gerne med en elektrisk saftjuicer; de faste dele indeholder dog meget kraft, og br absolut udtrkkes, helst med flere hold vand. Vsken bliver forblffende slimet, men kan dog sies gennem en fin sigte (ikke et kaffefilter). Det anbefales at minske vskens rumfang ved inddampning, samtidig opnr man, at vsken ikke fr en nr s slimet konsistens. Vsken kan nppe holde sig imere end et par dage, og br opbevares i kleskab. Virkningen er overlkker, som mescalin, se side qq, og den kommer ofte ret langsomt. En stor dosis virker fra ca. 1 time efter indtagelsen til ca. 10 timer efter indtagelsen; en mindre dosis virker kun i en del af dette tidsrum, f.eks. fra 3 til 6 timer efter indtagelsen. Mngde af frisk kaktus lille dosis normal dosis stor dosis 150 g 250 g 500 g

Slgten Trichocereus omfatter ca. 40 arter af sjlekaktus. Arten pachanoi (San Pedro) kendes p tornene, der er rdlige (dog ikke altid p sm kaktus), der er 5-10 torne pr. areol, de verste torne er lngere end de nederste, og tornene er s lange, at tornene fra n areol lige knapt nr at rage ind over tornene fra naboareolen. To andre Trichocereus-arter, Trichocereus validus og Trichocereus peruvianus (=Cereus peruvianus) indeholder s meget mescalin, at det kan vre lnsomt at spise dem. I peruvianus er mescalinindholdet mlt til o,5% af den trrede kaktus, mod San Pedros 2%. P nste side ses, hvordan n kaktus bliver til mange, samtidigt med at man fr stykker fra til spisebrug. Billede A er taget r fr billede B; de vrige billeder er taget med t rs mellemrum, alle af den samme kaktus med aflggere. Bliver man sdan ved, kan man se frem til indenfor en overskuelig rrkke at skulle flytte ind i en ny og strrer lejlighed. LSD LSD er et af de kraftigste hallucinogener. Rigtigt anvendt giver det ikke blot et orgie af sknne oplevelser, men kan desuden have drastiske, gavnlige virkninger. LSD i mindre doser kan tages, blot man har rimeligt trygge omgivelser, mens LSD i store doser krver mere forberedelse. Dosering: Lille dosis: 0,05 mg Normal dosis: 0,2 mg Frste virkning efter: 1-3 timer -2 timer kulminerer efter: 3 timer 5 timer Forelbig afslutning: 7 timer 9 timer Afslutning: 12 timer 1 dgn Stor dosis: 0,5 mg 15 min - 1 time 6 timer 12 timer 1-2 dgn

Regler for LSD-brug: 1) Tag LSD i rolige, smukke og trygge omgivelser, isr de frste gange. 2) Bland ikke LSD med for meget speed (kaffe, the, amphetamin). 3) Vr udhvilet, nr trippet tages. 4) Du m ikke presse nogen til at tage LSD. 5) Glem ikke at tage LSD, i hvert fald med nogle rs mellemrum. 6) Hvis du alligevel kommer p nedtur, s: -Tilkald ikke lgen. 7) Hvis du har haft et drligt trip, skal du efter nogle uger tage et nyt trip. Desvrre er LSD-en i nogen grad bragt i miskredit af en overlges uansvarlige omgang med stoffet. Han tvang psykotiske patienter til at tage det, hvorefter han lste dem inde, helt alene og isoleret fra omverdenen. Patienterne, der jo i forvejen havde psykiske problemer, blev ofte rdselsslagne over de kraftige oplevelser, og det havde selvsagt en meget drlig indvirkning, som mange af dem djer kraftigt med den dag i dag. Af historien kan vi naturligvis lre, at forkert omgang med LSD kan vre skadeligt. Der er nogle regler, der m overholdes: Hvis du en kold vinterdag gr ud med for lidt tj p, kan du blive syg, eventuelt fryse ihjel. Men derfor skal du ikke lade vre med at g udenfor, du skal bare klde dig fornuftigt p. Og nr du skal p LSD-trip, s skal du naturligvis ogs forberede dig til trippet p passende vis. Det er fantastisk at tnke p, at de fejlbehandlede patienter, jeg omtalte ovenfor, kunne f det meget bedre, blot man nu overholdt regel 7: ovenp et drligt trip skal man tage et nyt trip. Vi har den ndvendige kapacitet herhjemme, der er en lge der har tilbudt at give de patienter, der nskede det, en gentagen LSD-behandling, denne gang naturligvis under fornuftige omstndigheder. Men sundhedsstyrelsen har sagt nej! De anser benbart LSD for at vre noget farligt noget, og stter egne idiotiske principper over alle menneskelige hensyn. Der har vret frt en skrkpropaganda mod LSD. Det er meget uheldigt, for hvis man bare tror p lidt af propagandaen er det svrere at nyde et LSD-trip, og kvaliteten af oplevelsen kan blive forringet. Det har vret pstet, at LSD kunne skade de arvelige anlg. Det er ikke rigtigt, virkningen af LSD i den

sammenhng svarer til virkningen af en tusindedel af en almindelig hovedpinetabelet (acetylsalicylsyre). Derimod er det rigtigt, at gravide kvinder ikke skal tage LSD i perioden fra de opdager at de er gravide og til 3 mned henne i svangerskabet: Det giver dels en get risiko for en abort, og dels er der vistnok og mske en svagt get risiko for at f et vanskabt barn. Men at LSD skulle vre vanedannende, det er ren skrkpropaganda, det er LSD overhovedet ikke. Man skal absolut ikke overdrive brugen; men hvis man alligevel gr det, s vil stoffet selv fortlle en, at man skal holde igen. LSD-oplevelsen Det er ikke muligt i ord at beskrive oplevelsen af LSD-trip, da den er af flelsesmssig art. Men givet er det, at mange ting, der ligger i underbevidstheden kommer op til overbevidstheden. Din krop er en sammenhngende organisme, men i vestlig kultur har man gerne villet dele den op i funktioner. P trip vil du sanse hele din krop, ja sgar kroppen samt omgivelserne, som den sammenhngende organisme, det er. Den gede kropsbevidsthed gr det mske muligt for overbevidstheden at styre nogle kropsfunktioner, du ikke har vret opmrksom p fr, f.eks. i forbindelse med fordjelsen; men lad hellere vre: Overbevidstheden ved ikke, hvordan mavens funktioner skal styres, s det kan hurtigt blive til en mavepine. Desuden vil de fleste f en mngde oplevelser af religis art. En af de bedste anvendelser af LSD er som elskovsmiddel. Det krver naturligvis at man er to, der er enige om at bruge LSD p denne mde. Men s er oplevelsen ogs enorm; man skal dog vre klar over, at eftervirkningerne normalt varer hele livet... Nedture Der er noget syre, der er god syre, og noget, der er drlig syre. God syre bestr af ren LSD, og heldigvis synes markedet at have forbedret sig, s det meste syre bestr af god, ren LSD. Hvis du har spist god syre, s fler du dig afslappet p trippet, og kunne til nds sove. Drlig syre kan indeholde lidt speed (amphetamin mv) eller vre en hel anden kemisk forbindelse med LSD-lignende virkning, som desuden virker speedende. Fler du dig alt for speedet p trippet, s prv at lbe speeden af dig. G en lang tur i skoven, eller lav en anden form for motion, helst uden at alt for mange mennesker kommer og blander sig. Undg at skulle sidde stille og snakke med for dig ligegyldige mennesker.

BL TRAGTSNERLE ipomoea violacea Frene af Ipomoea indeholder lysergsyreamider, der i virkning minder om LSD (LSD er et lysergsyreamid: LySergsyreDiethylamid), men virkningen er ikke lige s kraftig. Da de aktive stoffer sidder bag en tyk frskal, virker frene kun, hvis man knuser dem. Da smagen er led, nytter det ikke at forsge at tygge frene mellem tnderne; knus dem p forhnd, f.eks. ved hjlp af en peberkvrn. Dosering: 5-20 g, 50-200 stk Smagen af frene er ikke rar, det hjlper at spise f.eks. en ostemad til, og skylle efter med rigeligt vand. Nste gang du prver at spise dem er smagen endnu vrre osv. Der er derfor en grnse for, hvor mange gange i dit liv, du kan spise dem, og derfor anbefaler jeg, at du bruger en ordentlig stor dosis allerede frste gang. Hvis frene er bejsede skal det ordentligvis st skrevet udenp posen. Er du i tvivl, s vask frene i lunkent vand, og tr dem, inden de knuses. Det duer ikke at vaske de knuste fr, da de aktive stoffer er noget oplselige i vand. Hvis du selv dyrker frene fr du nogle fantastisk flotte, bl blomster, men

det krver en meget lun vokseplads, helst drivhus, hvis fravlen skal blive til noget, og udbyttet er sjldent ret stort. Ogs stnglen og bladene indeholder en lille smule af de aktive stoffer. Der findes mange variteter af Ipomoea violacea, den almindeligste hedder Clarkes blue. De andre variteter synes dog at virke lige s godt. Derimod dur ipomoea purpurea (Scarlet O'hara) ikke, den indeholder absolut ingen aktive stoffer. Frene af Baby Woodrose (Argyreia nervosa) indeholder mange gode lysergamider, men den er vanskelig at skaffe fr af, og frene er vanskelige at f til at spire. Det bliver dog en fantastisk smuk stueplante. Dosis: 2g fr. PSILOCYBIN Psilocybin er et serdeles godt hallucinogen. Det er et kraftigt bevidsthedsudvidende stof i samme gruppe som mescalin og LSD, nedture er sjldne, farver p trippet almindelige, og det er et godt elskovsmiddel. P trippet fr man en get kropsbevidsthed der gr, at det nogle steder bruges som lgemiddel, og det har vist sig at have en gavnlig indflydelse endog p alvorlige sygdomme. Den bedste mde at indtage det p er ved at spise det, men teoretisk kan det ogs ryges eller indtages ved injektion. Dosering: Frste virkning efter: Kulmination: Afslutning efter: Lille dosis 7 mg 1 time 2 timer 4 timer Normal dosis 15 mg 30 min 3 timer 6 timer Stor dosis 50 mg 15 min 4 timer 8 timer

Virkningen afhnger - naturligvis - af omstndighederne omkring trippet. Hvis man tager en stor dosis det almindeligt, at man gerne vil ligge ned og have fred, mens det kulminerer. Fred til at opleve egotab i. Sidenhen, nr det ikke virker s kraftigt mere, er det almindeligt, at man fr lyst til at rre sig, danse med vibrerende lemmer, og mrke vibrationerne strmme ud gennem fingerspidserne. Trippet kan sledes deles op i en uspeedet (ligge ned) og en speedet (danse rundt) del. Ved en lille dosis psilocybin vil den speedede del gerne dominere. Den speedede virkning er dog ikke kraftigere, end at man godt kan lgge sig ned og sove, hvis man er trt - men det er naturligvis spild af et godt trip. Man br njes med en lille dosis, hvis trippet tages i et socialt uafklaret milj, f.eks. sammen med folk man ikke kender godt og specielt holder af, ved musikfestivaller og vrtshusbesg. Som elskovsmiddel egner psilocybin sig serdeles godt, og her kan det vre fint med en stor dosis. Psilocybin er langt mere fredsommeligt end LSD, men principielt glder der de samme regler, omend de kan behandles mere skdeslst. Nedture er som sagt meget sjldne, men de kan komme, hvis man enten har taget en stor overdosis, eller har taget psilocybin alt for mange gange indenfor kort tid. Nedture behandles ligesom ved LSD-trip, jeg gentager: Tilkald ikke lgen. Psilocybin findes i de svampe, der omtales i det flgende, undtagen Rd Fluesvamp. Strengt taget er der tale om flere, kemisk beslgtede stoffer, hvoraf de vigtigste er: Psilocybin: Godt hallucinogen. Psilocin: Som psilocybin, men det nedbrydes ret hurtigt af luftens ilt. Baeocystin: Vistnok hallucinogent som psilocybin; men jeg har mistanke om, at det er hrdt ved nyrerne. Spids Ngenhat (Psilocybe semilanceata) indeholder noget baeocystin, hvorimod Trold-Ngenhat (Psilocybe cubensis) er dejlig fri for baeocystin. Dette har dog kun betydning for de f med en svag nyre, og baeocystin giver ingen varig nyreskade. Psilocybin er blevet grundigt testet klinisk, uden at man har fundet skadelige bivirkninger. Indianerne i Mellemamerika har brugt psilocybinsvampe i de sidste 3500 r, og har heller ikke observeret skadelige bivirninger.

M A R I A S A B I N A E N I N D I A N E R H I S T O R I E historien om psilocybinens opdagelse Der er en mrkelig historie om psilocybinsvampe og indianernes glemte viden. Brugen af psilocybinsvampe er ret ny for den vestlige kultur, mens indianerne i Mellemamerika og Sydamerika har brugt dem i rtusinder. Fra Mexico, Aztekernes gamle rige, til Peru, har man fundet "svampesten", sm stenfigurer, der forestiller en psilocybinsvamp eller dennes nd. De ldste svampesten er ca. 3500 r gamle! Psilocybin er et srdeles vel gennemprvet hallucinogen. Fr Columbus var brugen af disse svampe vidt udbredt, vi ved at psilocybinsvampe i stor stil blev brugt ved kroningsfesten for azteker-kejseren Moctezuma II i 1502. Men kort tid efter blev riget erobret af spanierne, og Moctezuma blev fngslet i 1519. Teonancatl kaldte indianerne svampene, det betyder Guds kd. Og vel kendte kirken den hellige nadver, hvor brdet og vinen blev forvandlet til Jesus kd og blod; men miraklet skal vre et sprgsml om tro. Med Teonancatl, derimod, behver man ikke at tro p forhnd, efter at have spist svampene mrker man klart en guddommelig kontakt. Dette strider mod den kristne lre, thi alle gode gaver, de SKAL komme ovenned, det tilkommer ikke menigheden at gre oplevelser p egen hnd. Ved den hellige inkvisition! Slig brug af svampe er at regne for afgudsdyrkelse og m straffes strengt. Siden har terror hersket, og mange svampebrugere er blevet brndt p blet. S vidt vides nede ingen af spanierne at afprve svampene, i hvert fald fik terroren dem til at tie. S uden overhovedet at have prvet dem forbyder spanierne brugen! Det minder jo uhyggeligt om vore dages narkotikapolitik, hvor en stab af eksperter, der aldrig har rget en smule tjald, stiller sig op og fordmmer brugen, eller om middelalderens hekseprocesser, hvor man risikerede at blive brndt p blet, hvis man havde egne religise oplevelser udenom kirken. Broder Sahagn Blandt horderne af kriminelle fandtes enkelte arbejdsomme spaniere. n af de var munken Fray Bernadion de Sahagn, der arbejdede i Mexico i slutningen af 1500-tallet. Han skrev, at indianerne brugte nogle sm, skadelige svampe, der virkede berusende ligesom vin, og sammenlignede virkningen med Peyote-kaktus. Han skrev: Der er nogle sm svampe i det omrde, som kaldes teonancatl, som gror blandt grsset. De er runde, og har en ret hj og slank stok. Nr man spiser dem, har de en drlig smag, skader ganen, og forgifter. I Sahagns florentinske codex findes en tegning, der viser en dmon, der danser ovenp nogle svampe - for at understrege, at svampene er djvlens vrk. Behver jeg at sige, at tegningen er grov propaganda, den tjente det forml at forflge og henrette fredelige mennesker. Desvrre deltes Sahagns holdning af mange andre, sledes munken Montolinia: De kalder disse svampe teonancatl p deres sprog, hvilket betyder Guds kd, eller djvlens, som de tilbeder, og p den mde, med denne bitre fde dyrker de deres grusomme guddom. Enkelte inds betydningen af at nedskrive de gamle traditioner, Hernando Ruiz de Alarcn var en af dem. Han nedskrev de vendinger, som en shaman (troldmand) brugte for at hidkalde sin gud. De mennesker, han spurgte, var ofte torturerede, fngslede indianere, og han turde ikke skrive beretningerne p spansk, men skrev dem p aztekernes sprog. I denne tids stemning af terror mtte brugerne af svampene gemme sig, g under jorden, det er klart. Efterhnden lykkedes det de kristne terrorister at fortrnge brugen af svampene fra alle andre steder end nogle f, vanskeligt tilgngelige bjergegne. Og terroren fortstter den dag i dag. Den glemte viden

Ved begyndelsen af dette rhundrede var den tidligere brug af psilocybinsvampe nsten get i glemmebogen. Man havde kun de gamle spanske rapporter om brugen af en eller anden svamp, og beskrivelsen af disse svampe var helt ufuldstndig. Eneste rimeligt velbeskrevne svamp var Psilocybe yungensis, som har vret brugt i Amazon-landet i Peru. Jesuitterne har rapporteret om brugen af denne svamp og om voksestedet - p rdnende tr. Men i dette omrde har forflgelsen af brugerne vret s grusom, at man ikke i dag har kunnet finde indianere, der brugte svampen. I 1915 fremsatte den amerikanske etnobotaniker W. E. Safford den dristige hypotese, at svampene aldrig havde eksisteret. Svampene skulle i virkeligheden vre peyoteknopper, og indianerne skulle have vist spanierne nogle svampe for at forvirre dem. Han skrev: Efter tre rhundreders sgen har vi endnu ikke fundet nogen svamp med disse egenskaber og en trret peyote ligner en trret svamp, og i en sdan grad, at selv en mykolog kunne tage fejl. Safford har sandelig ikke sat mykologien hjt som videnskab! Eller snarere: Her har vi en videnskabsmand, der udnytter sin autoritet til at lyve, for herved at holde folket nede i uvidenhed. A. E. Verril skrev i 1914 en artikel, hvor han fortalte om den hallucinogene virkning af bleg glanshat (Panaeolus papilionaceus). Det er alts ikke rigtigt, nr Safford pstod, at der ikke fandtes svampe med en virkning, der svarede til teonancatl. Den der sger.. Selv om Saffords teori vandt almindelig udbredelse, svar der heldigvis nogen, der ikke ville tro p den. Sledes en strisk lge, dr. Blas Pablo Reko, der boede i Mexico. I en artikel fra 1919 i et mexicansk tidsskrift skrev han, at teonancatl var en hallucinogen svamp. P grund af Saffords store prestige, og Rekos mangel p samme, vandt hans synspunkter dog ingen udbredelse. I 1923 skrev Reko i et brev til U.S. National Museum: Jeg ser i Deres beskrivelse af Lophophora (Peyote), at dr.Safford tror, at denne plante er den samme som Sahagns teonancatl, hvilket bestemt er forkert. Teonancatl er, som Sahagn ogs pointerer, en svamp som gror p gdning, og som stadig bruges under det samme navn af indianere i Sierra Jurez i Oaxaca ved deres religise fester. Der m alts p dette tidspunkt have vret hrdnakkede rygter om brugen af svampene. Reko havde en ftter, journalisten V. A. Reko, som sgar pstod, at teonancatl var en Fluesvamp, og ovenikbet nede at give den et navn, Amanita mexicana. Det er helt hen i vejret. De frste psilocybinsvampe dukkede op for den vestlige kultur i 1936. Ja, naturligvis, de spanske erobrere havde set dem, men man skal som bekendt ikke kaste perler for svin. En ingenir fra Mexico City, Don Roberto Weitlaner, havde fet nogle svampe fra nogle indianere, og sendte svampene videre, dels til Richard Evans Schultes, nybagt kandidat fra Harward Universitetet, og dels til dr. Carl Gustaf Santesson, Stokholm. Schultes skriver: Disse svampe var i s drlig stand, da jeg modtog dem, at jeg ikke kunne bestemme dem, ud over at de tilhrte slgten glanshat (Panaeolus). Santesson rapporterede i 1939, at de tilsendte svampe dels var glanshatte, og dels honningsvampe (Armillaria ?!). Santessons bemrkning om honningsvampe lyder helt usandsynlig. N, Weitlaners datter Irmgard, og hendes forlovede, Jean Basset Johnson, besgte ogs indianerne, og overvrede i 1938 en ceremoni med indtagelse af psilocybinsvampe. R. E. Schultes rejste samme r til Oaxaca, Mexico, og det lykkedes ham at f fat i 3 forskellige sorter af teonancatl. Den ene, som han havde fet at vide var den vigtigste, blev bestemt til at vre en Panaeolus sphinctrinus (almindelig glanshat), og de to andre blev senere bestemt til Psilocybe cubensis (trold-ngenhat) og Psilocybe caerulescens. Efter denne lovende start kom 2. verdenskrig, Johnson blev drbt i krigen, Schultes rejste til Sydamerika, Santesson dde i 1939, og Reko var beskftiget med andet arbejde indtil sin dd i 1953. Maria Sabina Efter krigen skete der i mange r ingenting, indtil en bankmand fra New York, R. Gordon Wasson, blev interesseret. Han og hans hustru kontaktede bl.a. Miss

Eunice Pike, en missionr, der havde arbejdet flere r i Oaxaca. Hun havde i 1939 skrevet en artikel om indianernes brug af svampe og forholdet til kristendommen. Hun sagde, at svampene utvivlsomt blev brugt, men brugen blev holdt hemmelig overfor fremmede. Med assistance fra bl.a. Roberto Weitlaner drog Wasson & Wasson ud p deres frste Mexico-ekspedition i 1953, og det lykkedes dem i de flgende r at samle enkelte psilocybinsvampe. Den 29. juni 1955 indsamlede R. G. Wasson en stor portion Psilocybe caerulescens, og samme dag mdte han en shaman, Maria Sabina, som indvilligede i at arrangere en ceremoni samme aften. R. G. Wasson og en fotograf, Alan Richardson, spiste hver 6 svampe, Maria Sabina det dobbelte antal. De skrev nogle artikler til nogle ugeblade om oplevelserne. De flgende r drog Wasson ud p flere ekspeditioner, nu sammen med mange forskellige videnskabsfolk. Ved ekspeditionen i 1956 havde han flgeskab af den franske svampespecialist Roger Heim, ved den lejlighed indsamlede de ialt 14 forskellige arter af psilocybinsvampe, hvoraf de 12 viste sig at vre nye arter. P Laboratoire de Cryptogamie i Paris forsgte Heim, og isr hans medarbejdere Arthur Brack og Hans Kobel, om de kunne dyrke svampene, hvilket lykkedes forblffende godt. Flere af svampene, bl.a. Psilocybe mexicana, dannede villigt frugtlegemer bde p agarmedie og p kompostmedie. Derimod kneb det mere med de kemiske analyser, og de sendte et brev til LSD-ens opdager, Albert Hofmann i Basel. Han havde allerede hrt om svampene: I slutningen af 1956 s jeg en i en avisnotits, at amerikanske videnskabsfolk havde fundet en svampekult i fjerne bjerge i Mexico. Desvrre stod der ikke noget i avisen, der kunne stte mig p sporet af originalartiklen eller lignende. I februar 1957 fik jeg en foresprgsel fra mykologen R. Heim, om jeg eventuelt var interesseret i at udfre kemisk analyse af svampene. Jeg svarede med entusiasme ja til at ptage mig opgaven. For at isolere et stof med en bestemt virkning er det en almindelig fremgangsmde, at man prver at oplse plantematrialet i det ene og det andet oplsningsmiddel, og ser, hvilke af ekstrakterne, der er virksomme. Hofmann og medarbejdere prvede frst at studere virkningen ved hjlp af dyreforsg, men som nvnt s. qq i denne bog er dyreforsg i denne forbindelse nyttelse. Alts mtte de selv smage sig frem, og p den mde fandt Hofmann og hans medarbejdere frem til, at det aktive stof var uoplseligt i chloroform, benzin og acetone, men letoplseligt i trsprit og vand. Ved tilstning af alkohol til en vandig ekstrakt fik de udfldet det nsten rene alkaloid, og det lykkedes dem senere at fremstille det synthetisk. GIFTIGE SVAMPE Man m vide, hvilke planter man plukker og spiser, s man ikke kommer til at spise de giftige. Dette glder ogs, nr man plukker svampe - nedenfor har jeg sammenlignet giftigheden af de giftigste svampe med giftigheden af de giftigste planter: OMTRENTLIG DDELIG DOSIS Grn fluesvamp, Amanita phalloides Snehvid fluesvamp, Amanita verna Randbltet hjlmhat, Galerina marginata Fingerbl, Digitalis purpurea (blade) Hst-tidls, Colchicum autumnale (fr) Stormhat, Aconitum napellus (rodknold) Frisk 60 g 80 g 300 g 20 g 4 g 2-4 g Tr 4,1 g 4,4 g 17 g 2-3 g 4 g

Nr vi plukker psilocybinsvampe leder vi mest efter sm, tyndkdede svampe med sporer og lameller, der er sorte, mrkegr, mrkt rdlige eller rdlilla. S er faren for forvekslinger kun ringe. Derimod m vi vre varsomme med

svampe med gule eller brungule sporer og lameller. Der har vret advaret meget mod at forveksle ngenhattene med randbltet hjlmhat. Jeg mener nu ikke, der er den store fare. For det frste ligner den ikke ngenhattene ret meget (se s. qq), og for det andet er ddelig dosis ca. 300 g, mens man bruger 2-10 g spids ngenhat til et trip. Nu br man altid, af princip, undg forvekslinger, og det er da usundt at spise en giftig svamp, selvom dosen ikke er ddelig. Randbltet hjlhat indeholder giftstoffet a-amanitin, det samme giftstof som der er i grn og hvid Fluesvamp. En meget giftig svamp, jeg ikke har med i tabellen, er puklet gift-slrhat (Cortinarius orellanoides, syn C. speciosissimus, spidspuklet gift-slrhat). Ddelig dosis kendes ikke, men den giver en betndt nyre, og man dr, hvis man ikke fr en nyretransplantation. Nu er det en stor og kdfuld svamp, der absolut ikke kan forveksles med ngenhattene; men slgten slrhat er enormt stor og drligt udforsket, s der kan meget vel tnkes at vre sm slrhatte med en lignende giftvirkning. Alle slrhatte har rustbrune sporer, og lamellerne bliver hurtigt rustbrune af sporerne, s hvis vi lgger mrke til lamelfarven kan forvekslinger med ngenhatte fuldstndigt undgs. Endelig er der giftige trvlhatte og tragthatte (Inocybe, Clitocybe) men de ligner slet ikke psilocybinsvampene. Fr vrigt er de hallucinogene i sm doser, se side qq. Tid, fra svampen spises til giftvirkningen mrkes: Trvlhatte og tragthatte: ca. time Fluesvampe, randbltet hjlmhat: -1 dgn Puklet giftslrhat: 3 dgn - 3 uger NORSK FACISME Nogle nordmnd har undersgt psilocybinindholdet i norskplukkede Spids Ngenhat (Psilocybe semilanceata) (1). I en artikel i den norske udgave af "Ugeskrift for Lger" (2) skriver de bl.a: "Spiss Fleinsopp (Psilocybe semilanceata) br betraktes som et potent narkotikum. Trket norsk sopp er funnet inneholde o,2-2,0% psilocybin. Soppen kan lett forveksles med arter som kan vre giftige." "Psilocybininnholdet i trket sopp varierer betydelig, fra o,2-2,0%." og "Det er vr oppfatning at besittelse og bruk av spiss fleinsopp br vre forbudt iflge den norske narkotikalov, i likhet med cannabis, kokablad og poppy straw (valmuehalm). Vi har anmodet Sosialdepartementet om vurdere dette". De rettede som sagt henvendelse til myndighederne og pstod, at psilocybinindholdet i Spids Ngenhat varierede enormt, og at svampen let kunne forveksles med giftige svampe. Herved opnede de det, de ville: Fngsling af anderledes tnkende. Jeg vil i det flgende vise, at deres pstande er lgn. For at studere psilocybinindholdet m jeg frst se p deres tal: Psilocybinindhold i norskplukket Spids Ngenhat, n svamp analyseret af gangen: Lokalitet Psilocybinindhold Trret vgt Totalt psilocybinindhold nr. % % % gns mg mg mg mg mg mg gns 1 1,06 1,04 1,22 1,11 18 29 31 o,19 o,31 o,38 o,29 2 1,13 o,84 1,34 1,10 17 21 40 o,20 o,18 o,53 o,30 3 1,27 o,95 1,13 1,12 24 37 56 o,31 o,36 o,63 o,43 4 o,77 o,55 o,58 o,63 45 53 61 o,35 o,30 o,35 o,33 5 o,76 o,76 98(!) o,75 o,75 6 o,62 o,60 o,61 53 64 o,33 o,39 o,36 7 o,77 1,00 o,52 31 35 45 o,24 o,35 o,23 o,87 o,57 o,38 o,68 47 54 55 o,41 o,30 o,21 o,29 8 1,96 1,68 1,96 1,87 18 31 39 o,36 o,52 o,76 o,55 9 1,01 1,34 1,66 1,34 17 25 32 o,17 o,34 o,53 o,35 10 o,72 o,70 o,65 o,69 38 58 65 o,27 o,41 o,42 o,37 11 1,00 o,73 o,82 o,85 39 52 54 o,39 o,38 o,44 o,40

12 13 14 15 16 Gennemsnit

o,98 1,95 o,82 o,87 o,27 o,73

1,53 1,17 o,88 o,60 1,06 o,55

o,17 o,89 1,20 o,72 o,73 o,50 o,61 o,68 o,65 o,93

18 7 16 25 40 27

31 9 23 33 40 30

74 118(!) 72 38

o,18 o,13 o,13 o,21 o,10 o,20

o,48 o,11 o,20 o,20 o,43 o,16

o,13 o,26 o,14 o,85 o,42 o,36 o,30 o,26 o,21 o,34

Det er helt ndvendigt at lave en form for statistik p disse tal. Hvis man fejlagtigt f.eks. sammenligner strste og mindste tal, s m man tro, at psilocybinindholdet varierer des mere, desto flere gange man mler det, hvilket naturligvis er noget sludder. Der er 49 mlinger, jeg tager de 10% fra med strst indhold, de indeholder gennemsnitligt 1,84% psilocybin, det er nsten det dobbelte af gennemsnittet for alle svampene. Hvis man til et trip "tilfldigvis" kun spiser af disse 10% med mest psilocybin, s fr man alts en dobbelt s stor dosis som beregnet; det er overraskende, men ikke direkte farligt. Hvor stor er nu sandsynligheden for at denne begivenhed indtrder? Da man skal bruge ca. 20 svampe til et trip, og sandsynligheden for n svamp er 1/10, bliver den samlede sandsynlighed (1/10)^20 = 1 til 100 miliarder miliarder! Hvis der konstant er 5 miliarder mennesker p jorden, og alle hver eneste dag spiser 20 svampe, s vil der gennemsnitlig n gang hver 55 millionte r vre n, der er s heldig at f dobbelt dosis psilocybin af denne grund! Eller med andre ord, denne tilfldige variation i psilocybinindholdet er ligegyldig, da man altid spiser mange svampe p n gang. Nu varierer psilocybinindholdet ikke helt tilfldigt; det ses af tallene ovenfor at svampe fra nogen lokaliteter indeholder mere psilocybin end andre. Jeg vil derfor lave en statistisk beregning over variationen fra sted til sted. Hertil skal bruges en del matematik - hvis du synes, det er for meget, kan du roligt springe den over og njes med at se p konklusionen. Jeg antager, at man spiser 20 svampe, og definerer: x = mngden af psilocybin i 20 svampe fra n bestemt lokalitet y = antal lokaliteter (%) hvor psilocybinholdet ligger mellem x- og x+ S vil y=f(x) normalt give en gauss-fordeling, og det er da ogs tilfldet her, naturligvis med normale tilfldige udsving. Mlingen fra lokalitet 5 falder udenfor, og det er heller ikke mrkeligt: Herfra kom kun n svamp, og den blev udvalgt fordi den var extra stor. Gauss-kurven har ligningen: /----b(x-xm)^2 xm = middelvrdi = 6,7 mg/20 svampe y = \/ b/ * e b = o,154 (normeringsfaktor, s den Sandsynligheder kan nu beregnes samlede sansynlighed er 100%) som arealet under grafen. Sledes er arealet = 66% fra x=5 til x=8.4, eller med andre ord: Hvis man spiser 20 svampe fra en ny og ukendt lokalitet, s fr man med 66% sandsynlighed en psilocybindosis p 6,7mg 1,7mg. Tilsvarende kan det regnes ud, at chancen for at f mindst 13,4mg = dobbelt s meget som forventet er n til 10000. S nr du plukker svampe fra et sted du ikke kender m du vre forsigtig! Hver 10000. gang virker de dobbelt s kraftigt som du regner med. Nu burde dette ikke betyde noget i praksis; denne ne gang ud af 10000 er ganske harmls; men ikke desto mindre har man alts fngslet folk, fordi "psilocybinindholdet i svampene varierer enormt" (citat: Klaus Hiland). Variationen i spids ngenhats

psilocybinindhold er ikke strrer en variationen i koncentrationen af et hvilket som helst andet indholdsstof i en vild plante. Synes man den er stor, s kan man ikke bruge naturprodukter, men m holde sig til den rene, syntetiske vare: Det ved man da hvad er. Klaus Hiland, en af Norges frende svampeeksperter, pstr, at spids ngenhat meget let kan forveksles med giftige svampe ssom gulbladet trvlhat (Inocybe fastigata) og randbltet hjlmhat (Galerina marginata). Nu kan gulbladet trvlhat helt udelukkes, den har en tr, trvlet hat og meget lyse lameller. Heller ikke randbltet hjlmhat frembyder nogen forvekslingsfare, bare man gider kigge p svampen: nok er hatten fedtet og gullig, men den er helt flad og uden spids, svampen har gullige lameller og vokser desuden p trstykker - en enkelt kan vokse p en pind i jorden, s man ikke bemrker det gale voksested, men ikke s mange at det er farligt; og desuden kan man som sagt let se forskel p de to svampe. Om randbltet hjlmhat kunne man med lige s stor ret hvde, at den let kunne forveksles med kantareller. Ikke desto mindre pstr Klaus Hiland, at den ligner spids ngenhat s meget, at "selv soppkontrollrer og mykologer kan ta feil i farten". Som hjtuddannet akademiker og mykolog ved han godt, at dette er lgn, og han ved godt hvordan man skal lave en statistik. Han udtaler sig som han gr, i den hensigt at f den slags mennesker, der ikke mener som ham, kastet i fngsel. Litt: 1: A.L.Christiansen, K.E.Rasmussen & K. Hiland 1981: Planta Medica nr. 42 s. 229-235. 2: Samme forfattere, 1982: Tidsskr. Nor. Lgeforen. nr.102(1) s. 17-18. FORKURSUS I SVAMPEKUNDSKAB Psilocybinsvampe er nogle sm strrelser, der i almindelighed er ret vanskelige at bestemme. Jeg vil derfor frst beskrive nogle almindelige svampe, elledans-bruskhat og hsletsvamp. Nr s du har lrt dem at kende, kan du enten f nogle venner til at vise dig, hvor og hvordan du kan plukke spids ngenhat, eller du kan kmpe dig igennem beskrivelserne her i bogen. ELLEDANS-BRUSKHAT, Marasmius oreades Elledans-bruskhat er en god spisesvamp, den indeholder ikke psilocybin. Mange haveejere er kede af denne dejlige svamp, fordi den fr grsset til at visne iringe p plnen. De skulle bare vide, hvor godt den smager! Svampen kan plukkes fra juni til langt ud p efterret. Den er grhvid til lyst nddebrun og let at kende i trkeperioder: Det er nemlig den eneste svamp, der kan overleve trken. S str den der og er knastr og sej, men nr duggen falder, eller der kommer en byge, s skynder den at labbe vand til sig og gro lidt igen, inden den atter trrer ud. Alts en lderbrun svamp med sej stok, der gror i hekseringe p grs. Den er spiselig, og der er ingen giftige svampe, der ligner den. HSLETSVAMP, Panaeolus foenisecii En anden lille svamp fra plner; den indeholder lidt psilocybin. Hatten er halvkugleformet, brunligt kdfarvet, stokken liges. Lamellerne er gr eller sortnende, altid med et kdfarvet islt, og med nogle karakteristiske, mrke pletter. Hele svampen er langt mere bld og vandet i kdet end elledans-bruskhat. Nr du har fundet den, lg s mrke til at hatten er hygrophan, dvs at hatten bliver lysere, nr den trrer. Prv at lgge nogle svampe i vand, og se hvordan hatten bliver mrk; lg ogs mrke til de mrke zoner i nogle stadier af udtrringen. Og s skulle du nsten prve at lave sporeaftryk, bde af hsletsvamp og af elledans-bruskhat. Hsletsvampen har et mrkt brunt eller lilla sporeaftryk, elledans-bruskhat har et lyst sporeaftryk. Hvis din hsletsvamp viser sig at have et sort sporeaftryk, s har du fet fat i dens nre slgtning, lysstokket glanshat (Panaeolus

fimicola), og ved njere eftersyn vil du ogs se, at lamellerne mangler det kdfarvede anstrg. ALMEN SVAMPEKUNDSKAB Nr man samler svampe er det godt at vide en smule om deres liv og levned. Strstedelen af en svamp bestr af nogle rdder, myceliet. Det kan gro under jorden, eller det kan vre en klat mug p marmeladen. De fleste svampe formerer sig ved at lave et frugtlegeme, det vi kalder for svampen i daglig tale. Er det en lamelsvamp, s sidder der p undersiden af svampen nogle lameller fulde af sporer. Sporerne drysser ned, og kan blive frt viden omkring med vinden. S kan sporerne spire, danne mycelium, og hvis to mycelier af modsat kn vokser sammen, kan der dannes nye frugtlegemer. SPOREPRVE: For at bestemme svampene m man kende sporernes farve. Sporerne er s sm, at de kun kan ses i mikroskop ved en meget kraftig forstrrelse (1000 x). Hvis to svampe str med hattene, s den ene rager ind over den anden, s drysser sporene som et pulver ned ovenp hatten af den nederste svamp, og sporefarven kan bestemmes, allerede nr svampen plukkes. Str svampene ikke s heldigt, s kan man altid bestemme sporefarven ved at hugge hatten af en svamp, og s lgge den med lamellerne nedad p et stykke papir eller en lille glasplade, og gerne med lidt vd avis ovenp, s den ikke trrer ud. I lbet af nogle timer vil sporerne lave et aftryk p papiret, som eger i et hjul. Hat med stribet rand Brede lameller Smalle lameller Fri lamel Tilhftede lameller Nedlben lamel Udrandede lameller Ring Ringzone Knold Ung svamp i svb Hat med but spids Fjerne lameller Meget ttte lameller Ttte lameller (Svamp set fra neden) Slr GDNING er et fint ord for lort. Nr svampen bner sig sprnges slret. Slrresterne kan sidde som ring eller ringzone p stokken, eller som randslr langs hatranden. En svamp kan vre hygrophan, dvs. at den bliver meget lysere ved udtrring. Alle svampe af slgten Ngenhat (Psilocybe), der ikke er hvide som fugtige, er mere eller mindre hygrophane. Tr hat betyder, at hatten ikke fles fedtet eller slimet, selv nr den er vd.

SPOREAFTRYK Til en ordentlig svampebestemmelse hrer et sporeaftryk. Da det tager nogle timer at lave det, har jeg sgt at holde det udenfor i nglen og beskrivelserne i det flgende, men nr du tror du har bestemt en svamp, skal du altid kontrollere, at sporefarven er i orden. Om ikke fr, s i det mindste nr du kommer hjem med svampen. P forrige side er beskrevet, hvordan du laver en sporeprve. Laver du sporeaftryk p papir, s kan du folde papiret sammen, forsyne det med navn og dato, og sledes lave et sporeherbarium. Det er en stor hjlp, hvis man senere kommer i tvivl om bestemmelsen. Sender du en svamp til mig til bestemmelse, s send venligst et sporeaftryk med! Jeg vil gerne hjlpe med svampebestemmelser, men da det ikke er noget, jeg gr bare med et enkelt blik, s lav en beskrivelse (strrelse, farve, voksested). Desuden fr du jo heller ikke noget ud af, at jeg stter navn p en eller anden svamp, hvis du ikke er i stand til at genkende den, nste gang du finder den. Med sporeaftrykket er man helgarderet mod forvekslinger med meget giftige svampe. Alle psilocybinsvampene har et meget mrkebrunt til sort sporeaftryk, aldrig rusbrunt eller gulbrunt sporeaftryk. Af giftige svampe med denne farve sporeaftryk er der kun den svagt giftige karbol-champignon (Agaricus xanthoderma) der er stor og kdfuld, og nogle blkhatte med antabus-virkning. Giftsvampenes sporeaftryk Fluesvampe (alle arter) Slrhatte (alle arter) Randbltet hjlmhat Giftig rdblad Trvlehatte (alle arter) Tragthatte (alle arter) Amanita Cortinarius Galerina marginata Entoloma sinuatum Inocybe Clitocybe Hvidt sporeaftryk Rustbrunt Lysebrunt Kdrdt Blegt rustbrunt Hvidt, hvidligt rosa

Psilocybinsvampenes sporeaftryk Ngenhat Psilocybe Svovlhat Hypholoma Bredblad Stropharia Mrkhat Psathyrella, Lacrymar. Glanshat Panaeolus, Anellaria Hsletsvamp Panaeolus Blkhat Coprinus Flammehat Gymnopilus Sklhat Pholiota

Mrkt brunt, mrklilla, mrkt purpur Mrkt brunt, mrklilla, mrkt purpur Mrkt brunt, mrklilla, sort Mrkegrt, mrkebrunt Sort Mrkebrunt friskt, siden mrkt purpur Sort, mrkebrunt, mrkegrt Rustbrunt til rustgult Brunt

NGLE TIL MRKTSPOREDE LAMELSVAMPE 1)-Voksende p tr, eller p pinde i jorden: G til ngle C -Andet voksested: 2 Ngle C 2

2)-Store svampe: Hat over 5 cm bred; eller hat over 3 cm bred og tykkdet: A -Mindre: 3 3 3)-Stok sart, knkker som regel nr svampen plukkes: Ngle B -Med et minimum af omhu kan svampen plukkes, uden at stokken knkker: 4 4)-P dde blade, nle, grsstr, plantestngler ell. p brandpletter: C -P jord, blandt mos, eller i grs: Ngle D B 4 C D

A: STORE SVAMPE, hat over 5 cm bred, eller over 3 cm bred og tyktkdet 1)-Lameller fri: 15 15 -Lameller mindst smalt tilhftede: 2 2 2)-Lameller tydeligt nedlbne: 4 4 -Hvis lameller tandagtigt nedlbne, da lameller udrandede: 3 3 3)-Som ung med spindelvvsagtigt slr, siden har stokken trdede slrrester: 9 -Uden spindelvvsagtigt slr; men eventuelt med hudagtig ring: 12 12 4)-Sporeaftryk mrkebrunt, rustbrunt eller okker: 5 5 -Sporeaftryk sort: 7 7 5)-Med hudagtig ring: Agrocybe erebia, Mrk Agerhat Agrocybe -Uden ring: 6 6 6)-Gul, unge lameller livligt gule: Lamelrrhat, lophorus -Lameller gullighvide eller brunlige: Netbladhat Paxillus Phyl

7)-Rdlig, kd efter gennemskring langsomt (12 timer) karminrdt: Slimslr, Chroogomphus -Brun, eller hvis rdlig, da kd ikke langsomt karminrdt: 8 8 8)-Uden svb som ung, stok uden ring: Melanomphalia nigrescens omphalia -Med slr i form af et tykt lag slim, ringzone slimet: Slimslr, hidius 9)-Hat filtet. Lameller spttede med brune farver: Mrkhat, Lacrymaria ymaria -Hvis lamellerne er spttede, da er hatten ikke filtet: 10 10 10)-Hat fedtet, stok tr og uden tilklbede smpartikler: 11 11 -Hat og stok enten begge fedtede (klbrige) eller begge trre: Slrhat, rius 11)-Store svampe (hat > 8 cm) uden rddikelugt. Sporer rustbrune: Slrhat, narius -Svampe enten mindre eller med rddikelugt. Sporer lerbrune: Treblad, beloma 12)-Hat fedtet eller slimet som vd: 13 13 -Hat mat, aldrig fedtet: 14 14 Melan Gomp Lacr

Cortina Corti He

13)-Stok med ring. Lameller marmorerede i grt og sort: Ring-Glanshat, nellaria -Med eller uden ring. Lameller mrkebrune: Agerhat, Agrocybe 14)-Hat og ring gyldenbrune, sporer gulbrune: Gyldenhat, aeolepiota -Hat mat lderbrun til bleg, sporer rust-rdbrune: Klidhat, ozites Ph

R Co

15)-Med alderen flyder hatrand og/eller lameller ud til en sort vske: Blkhat, prinus -Der dannes ingen sort vske (men eventuelt gul vske): 16 16 16)-Hat tyndkdet, zig-zag-foldet. Svamp hvid eller ggegul: Gulhat, bitius -Hat tykkdet. Champignonlugt og smag. Med ring: Champignon, Agaricus B: Sm svampe med sart stok

Bol

1)-Nr svampen bliver ldre, flyder hatranden og/eller lamellerne ud til en vske: 9 -Hatrand/lameller bliver ikke til en vske: 2 2 2)-Hat tyndkdet, zig-zag-foldet efter lamellerne. Evt. dog dkket af et lag skl: 8 -Hatrand mske stribet, men ikke zig-zag-foldet: 3 3 3)-Hat cellet-brkker sprdt, ikke radirt. Sporepulver rustbrunt eller mrkere: 4 4 -Hat med radire hyfer, let radirt trvlet (prv at brkke den). Sporepulver rustbrunt eller lysere: Hjlmhat, Galerina 4)-P tr eller pinde i jorden, eller p bgelv, bogskaller: 5 -Jordboende: 6 6 5)-Hat med skl, ogs i hatmidten: Sklhat, Flammulaster ster -Hat ngen, eller hjst med slrrester nr hatranden: Mrkhat Flammula Psathyrella 5

6)-Hat fladt vlvet eller af flad facon. Sporer rdligt rustbrune eller mrkere, lameller p ldre eksemplarer meget mrke: Mrkhat, Psathyrella Psathyrel la -Hat af hj facon, eller halvkugleformet med but spids: 7 7)-Med ring eller slrrester, eller hat fint melet (brug lup!): Keglehat, Ph oliotina -Uden ring eller slrrester. Hat ikke melet, men evt. let behret: Keglehat, Co nocybe 8)-Svamp okkergul eller brun. Lameller frst brungule, s rdgule: Hjlhat, Galeri

na

-Svamp enten hvid og ggegul, eller lameller frst hvide, siden sorte: 9 9 Coprin Bol

9)-Sporer og lameller p ldre eksemplarer sorte eller mrkebrune: Blkhat, us -Sporer og lameller p ldre eksemplarer gullige-rustbrune: Gulhat, bitius C: P TR, samt sm svampe p lv, nle, urtestngler eller brandpletter 1)-P brandpletter: 21 21 -Andet voksested: 2 2 2)-Lameller ikke nedlbne, eller hvis de er let nedlbne, da ogs udrandede: 11 11 -Lameller tydeligt nedlbne, eventuelt er stokken sidestillet eller manglende: 3 3 3)-Stok sidestillet eller manglende: 9 9 -Stok central: 4 4 4)-P nle eller lv. Hat kalkhvid: Skghat, es -Anden hatfarve eller andet voksested: 5 5 5)-Hat slet ikke klbrig eller fedtet: Fnughat, Tubaria -Hat i det mindste fedtet som vd: 6 6 6)-Hat gul, rd, gulrd. Ikke hygrophan: 7 7 -Hat brun, ret strkt hygrophan: 8 8

Ripartit

7)-Stok uden ring: Sklhat Pholiota -Stok med ring: Skllet Ngenhat (Svovlhat, Bredblad; Hypholoma, Stropharia) Psi locybe 8)-Stok kun let lngdefibret. Smag melet: Randbltet Hjlmhat, Galerina margin. Gale rina -Stok normalt kraftigere skllet, smag tydelig, men ikke melet: Sklhat Kuehner omyces 9)-Store svampe. Lameller kan skrabes af hatundersiden: Netbladhat & Viftesvamp Paxillus -Sm svampe. Lamellerne lader sig nppe barbere af hatundersiden med en negl: 10 10 10)-Med tydelig, 1-3 mm lang stok: Skv Ngenhat, Melanotus phillipsii anotus -Uden stok: Muslingesvamp, Crepidotus Mel

Crepidotus 11)-Hat mat, uden skl eller slrrester. Stok uden ring: 12 12 -Hat glat, slimet, fedtet eller skllet, eller med slrrester p hat eller stok: 13 13 12)-Lameller nsten fri. P fugtige steder i elle- eller pilemoser: Knaphat, ucoria -Lameller udrandede. P trsket lvtr: Skyggehat, be 13)-Lameller frie: Gulhat, Bolbitius -Lameller mindst smalt tilhftede: 14 14 14)-Hat slimet eller fedtet, gerne med skl svmmende i slimlaget: Sklhat, Phol iota -Ikke slimet. Hvis fedtet, da eventuelle skl/slrrester ovenp det fedtede lag: 15 15 15)-Hygrophan, randstribet som vd: 16 16 -Ikke hygrophan, aldrig randstribet: 17 17 16)-P grs- eller urtestngler: Ngenhat, be -P tr eller lv: Mrkhat, la 17)-Hatoverflade uden skl; evt dog noget trvlet eller med randslr: 18 18 -Hatoverflade med skl eller gryn: 19 19 18)-Kd farves sort med oplsning af ammoniak eller kaustisk soda: Flammehat, opilus -Kd hjst mrkt tobaksbrunt med base: Svovlhat, loma 19)-Hattens skl mm-store: Sklhat, oliota -Hattens skl mindre: 20 20 20)-Indtrrede svampe liver op igen, nr de fr vde: Sklhat, -Indtrrede svampe er dde svampe: Sklhat, ster 21)-Hat strkt fedtet som vd: Kul-Sklhat, iota -Hat hjst let fedtet som vd. Hat gerne med but spids: 22 20 22)-Kd brunt. P mosbegroede brandpletter: Pachylepyrium funariophilum pyrium -Kd blegt, stok hvid: Knaphat, Naucoria Gymn Hypho Ph Psilocy Psathyrel Na Simocy

Phaeomarasmius Flammula Phol

Pachyle

D: vrige sm svampe 1)-Lameller spttede i grt og sort, eventuelt med let brunt/kdfarvet skr: 22 22 -Lameller ensfarvede, eller spttede i gule/brune farver: 2 2 2)-P gdning: 19 19 -Voksende p jord, blandt grs, eller i mos: 3 3 3)-Relativt kdfuld: hatkds tykkelse i midten min.1/10 af hatdiameteren, og min. 1 mm: 5 -Hatkd tyndt, eller ret tyndt og da hat meget sprd og sart: 4 4 4)-Lameller rdbrune, chokoladefarvede: 16 16 -Lameller gulbrune-rustbrune, gerne med okker skr: 14 14 5)-Hat ikke fedtet som vd, radirt fibret, men alligevel hygrophan: Slrhat, Cortina rius -Hat enten fedtet, eller ikke hygrophan, eller jvnt filtet: 6 6 6)-Hatoverflade glat, hat mrkest i midten, agurkelugt: Agurkehat, cystidia -Hatoverflade enten strkt skllet-trvlet, eller ogs fedtet-slimet: 7 7 7)-Hat fedtet eller slimet: 9 9 -Hat tr, skllet eller trvlet: 8 8 8)-Lameller ret hurtigt rustbrune af de rustbrune sporer: Slrhat, tinarius -Hat revner radirt fra midten, eller lameller af anden farve: Trvlehat, nocybe 9)-Uden ring; dog eventuelt med trdede slrrester p stokken: 11 11 -Med ring eller ringzone: 10 10 10)-Ring hudagtig. Sporer brune-mrkebrune: Agerhat, Agrocybe -Kun med ringzone. Sporer brunlilla til nsten sorte: Bredblad, ropharia 11)-Hat spids, hathjde=bredde eller endnu hjere, stok stiv: Spidshat, llybia -Hat ikke nr af denne hje facon: 12 12 12)-Stok klbrig, som tr med tilklbede smpartikler: Slrhat, Cor I Macro

St Phaeoco

Cortinarius

-Kun hatten fedtet eller klbrig: 13 13 13)-Sporer og lameller p ldre eksemplarer livligt brune: Agerhat, rocybe -Sporer lerbrune. Lugt ofte rddikeagtig: Treblad, beloma 14)-Lameller bredt tilhftede-tydeligt nedlbne. Hat ung fnugget: Fnughat, ubaria -Lameller smalt tilhftede, hat ngen: 15 15 15)-Hat uden but spids. Stoklngde < 2 x hatbredden: Knaphat, Naucoria -Hat hj eller med but spids. Stoklngde > 2 x hatbredden: Hjlmhat, rina 16)-Hat hygrophan, randstribet som vd, som regel fedtet: 18 18 -Hat ikke hygrophan, aldrig randstribet, og som regel enten tr eller slimet: 1 7 17 17)-Med ring eller ringzone, hat slimet: Bredblad, Stropharia -Hat tr; eller hvis hat slimet, da uden ring eller ringzone: Svovlhat, ypholoma 18)-Stok relativt sprd: Kan brkkes lige over nsten uden trvler: Mrkhat, -Stok mere trvlet: Ngenhat, locybe 19)-Med ringzone eller med slimet/fedtet stok: Bredblad, Stropharia -Hvis stok med ringsone, da stok tr i hele sin lngde: 20 20 20)-Hat gulbrun, gullighvid, gul. Stok ofte med ringzone: Ngenhat, silocybe -Hat mrkebrun eller mrkt rdbrun, gerne skllet. Stok altid uden ring: 21 21 21)-Hat halvkugleformet eller lidt fladere, med eller uden skl: Ngenhat, locybe -Hat halvkugleformet eller hjere. Som ung med skl, slrrester: Mrkhat, la 22)-Lameller i gr og sorte farver, sporeaftryk kulsort: 23 23 -Lameller noget kdfarvede, grbrune. Sporeaftryk mrkt brunt: Hsletsvamp, us 23)-Stok uden ring. Hat ikke fedtet eller klbrig: Glanshat, anaeolus -Stok med hudagtig ring, hat fedtet som vd: Ring-Glanshat, nellaria NGENHAT, BREDBLAD OG SVOVLHAT Psilocybe, Stropharia og Hypholoma Denne gruppe af svampe kendes isr p sporefarven: Det friskt fldede sporeaftryk er nsten altid brunviolet eller sortviolet. De kan let forveksles P Ag He T

Gale

H Psathyrella Psi

Psi Psathyrel

Panaeol P A

med bl.a. mrkhatte (Psathyrella), hvis hatkd er opbygget af rundagtige celler, og som derfor fr en mere sprd konsistens. Der er stor forvirring omkring de tre slgter ngenhat, bredblad og svovlhat. De skelnes bl.a. ved hjlp af de skaldte cystider, der kun kan ses med et mikroskop, og opdelingen virker meget kunstig. Cystider er ret store, sterile celler, der gerne rager ud fra lamellernes overflade. Chrysocystider er nogle oftest store celler, der ses nr man maser en lamelstump mellem to glas, de er gule, nr de iagttages i en baseoplsning (2% NaOH). Desvrre kan der vre s langt mellem crysocystiderne, at man m mase flere lamelstumper, fr man finder n. Aftagelig Cysteider p lamellernes chrysocystider hathud kant sideflade Ngenhatte ofte ofte sjldent aldrig Svovlhatte aldrig oftest altid altid Bredblad altid oftest altid altid Har man ikke mikroskop kan man bruge nedenstende lille ngle. Den er noks praktisk, men kan i sjldne tilflde give en fejlbestemmelse: 1) -P gdning, hatoverflade klbrig eller slimet som vd: 8 -Andet voksested, hatoverflade klbrig eller ej: 2 8 2

2) -Hat med et tydeligt kdlag, ikke randstribet: 7 7 -Hatkdet tyndt, hat enten uden bldt kdlag eller randstrinbet som vd: 3 3) -Hat hygrophan: 4 -Hat ikke hygrophan, eller kun hatmidte hygrophan: 4) -Hat sprd, uden tydelig hathud, ikke klbrig som vd: -Med aftrkkelig hathud, slimet eller klbrig som vd: 5) -Lameller ensfarvede: Mrkhat -Lameller fint spttede eller marmorerede: 6 4 Svovlhat 5 Ngenhat Mrkhat 6

6) -Lameller fint spttede, stok tynd: Hsletsvamp Hsletsvamp -Lameller p purunge eksemplarer med vskedrber: (Lacrymaria) Mrkhat 7) -Hat tr, ikke klbrig som vd: Agerhat, Champignon -Hat mindst strkt fedtet som vd, med hathud: Bredblad 8) -Stok slimet op til ringen, tr over ringen: -Stok tr: Ngenhat SPIDS NGENHAT Psilocybe semilanceata Se foto s. qq og farvebilledet bag p omslaget. Spids ngenhat vokser isr p ret fugtige enge. Hatten er -1 cm bred, ofte med en karakteristisk spids facon (se ->). Hattens farve ndres drastisk, nr den trrer. Som purung er den gr-oliven, somme tider mere ovre i det brunlige, laserende, den er klbrig og altid med stribet rand. I trvejr fr frst spidsen en hvidlig eller gyldengul farve, der efterhnden breder sig til hele hatten; samtidig forsvinder randstriberne. Nr svampen bliver gammel, eller udsttes for nattefrost, bliver den kulsort og smattet. Stokken er 5-12 cm lang, ca. 2 mm tyk. Lamellerne er altid mrkerde eller brunrde (sorte p de gamle, smattede). Der findes dobbeltgngere med enten gule eller hvide-hvidgr lameller. Bredblad

Halvkugleformet bredblad Ngenhat

De fleste spids ngenhat blner: Nogle timer efter plukningen vil stokken p nogle af svampene f et ret svagt blligt-irgrnt skr. Dette er et ret sikkert kendetegn p, at det er den rigtige svamp, men man kan dog risikere at have plukket rigtige, gode spids ngenhat, der ikke blner. Tidligere troede man derfor, at der var tale om to arter; men det er nppe tilfldet. Den blnende egenskab er en pudsighed, som alle de strkt psilocybinholdige svampe har til flles, sledes blner trold-ngenhat (Psilocybe cubensis) ogs. Der findes dog ogs enkelte svampe, der blner, uden at de indeholder psilocybin, blandt andet blegbl bredblad (Stropharia albocyanea). Spids ngenhat trffes selskabeligt voksende, isr p fugtige enge med grssende kreaturer, men jeg har dog ogs fundet enkelte eksemplarer andre steder, bl.a. i en skov, hvor der voksede lysesiv langs en grft. Det er typisk, at svampen vokser hvor der gror grsarterne lysesiv (Juncus effusus) eller blget bunke (Deschampsia flexuosa). Lysesiv vokser i tuer, og ligner forvokset purlg. blget bunke vokser ogs gerne i tuer, den kan danne meterhje str, bladene har skrende skarp kant og furer p langs, der ses som lyse striber, nr bladet holdes op mod lyset. Man kan finde enkelte eksemplarer af spids ngenhat allerede om sommeren i perioder med fugtigt vejr, og i fugtige perioder i august-september kan det vre lnsomt at samle den. Men i perioder med lidt lunere vejr efter den frste, lette nattefrost skyder den frem i stor mngde: I Danmark sker det gerne i begyndelsen af oktober, i Norge 1-2 mneder tidligere. I milde vintre, og lngere sydp i Europa, kan den plukkes ved juletid. Svampen er lille og svr at f je p, isr er det svrt at finde den frste. Nr du er et sted, hvor du mener den kunne gro, s stop hele tiden op og se dig omkring. Hvis der vokser andre sm marksvampe, f.eks. glanshatte, er det et godt tegn. Men hvis marken for nylig har vret pljet op, er det ikke s godt. Amerikanerne kalder svampen Liberty Cap, hvilket kunne oversttes til "frihedens svamp", og passer fint med virkningen: Uanset undertrykkelse og forbudspolitik kan "de" ikke tage svampen fra mig. Oversttelsen kan dog kritiseres, Liberty Cap var navnet p de spidse huer fra tiden omkring den Franske revolution, der har facon som hatten af spids ngenhat. Det er en ualmindelig dejlig og kraftig hallucinogen svamp, og nr frst man har fundet det rigtige sted kan den plukkes i stor mngde. Den tler at blive trret ved stuetemperatur eller over en radiator, og kan s holde sig et rs tid, ved knastr opbevaring kan den holde sig betydeligt lngere. Dosering: Trrede svampe Trrede svampe Friske svampe Ved almindelig tr (ikke knastr) opbevaring 2 mneder gamle 1 r gamle Lille dosis 2g, 5 stk o,5 g, 10 stk o,5 g, 10 stk Normal dosis 8g, 20 stk 1 g, 20 stk 1,5 g, 30 stk Stor dosis 15g, 35 stk 3 g, 40 stk 4 g, 50 stk Svampen er undersgt kemisk. Den indeholder ca. 0,1% psilocybin i forhold til frisk vgt, 1% i forhold til tr vgt, se side qq. Ved en anden undersgelse blev der fundet o,36% psilocybin og o,12% baeocystin, s det vil sige: Den er rig p psilocybin, men indeholder desvrre ogs en del baeocystin. Psilocinindholdet er lille, men ikke 0. Ved nok en anden undersgelse blev hat og stok analyseret hver for sig. Det viste sig, at i det gamle herbariemateriale, der blev brugt til analysen, var psilocybinkoncentrationen i hattene dobbelt s stor som i stokkene. PSILOCYBE CYANESCENS Psilocybe cyanescens er en sjlden svamp! Der er rapporteret et enkelt fund i Danmark, men det skyldes en fejlbestemmelse af Spids Ngenhat. Den er fundet i Tyskland, England, Mellemeuropa, USA, og i de senere r har flere af

Danmarks frende svampeeksperter konstant vret p udkig, uden at finde den. Svampen har tit drillet, fordi den varierer s enormt af udseende, at den let bliver beskrevet som en ny art, nr den genfindes. Derfor er den ogs kommet til at hedde Hypholoma cyanescens, Hypholoma coprinifacies, Geophila cyanescens, Psilocybe coprinifacies, Psilocybe serbica, Psilocybe mairei, Psilocybe bohemica I forrige udgave af denne bog ses svampen sledes beskrevet hele 3 gange, under forskellige navne. Men du har gjort et fund, hvis du en dag finder en lille, mrktsporet svamp, med en 1-4 cm bred hat, der blner strkt efter tryk, og ser omtrent sledes ud:

Psilocybe cyanescens gror gerne p pinde i jorden, eventuelt trsket tr eller meget humusrig jord. El og ahorn er gode trsorter, men mange andre trsorter er mulige, sgar nletr. Det er muligt at dyrke den, hvis man laver et bed af trstykker, gerne dkket med sur, sphagnumblandet jord. Og hvis du finder den, s skyder den op fra en pind i jorden, der ogs br hstes og bruges til at pode med. Desuden br du i givet fald lave et rimeligt sterilt sporeaftryk p slvpapir. Svampen indeholder ca. 1% psilocybin; det vil sige at den er en strkeste psilocybinsvampe. Da den er betydeligt strre end Spids Ngenhat, er stk-dosen meget mindre.

PSILOCYBE LINIFORMANS Denne svamp gror i knipper p hestegdning. Den kendes p, at den, hvis man klemmer den, fr den en kraftig aromatisk lugt, ikke ulig det medium, den vokser p. Hat 1-2 cm bred, ret flad, frst mrkt grligbrun med en mere rdlig midte, siden, nr den trrer, gul med en brunlig midte. Hat slimet, uden skl; hathud aftagelig. Lameller brede, tilhftede, ret fjerne, mrkt lerfarvede som unge, siden lillabrune. Lameller med en fortykning yderst, som med en nl forsigtigt kan tages af som en elastisk trd. Stok 1-3 cm hj, 1-2 mm tyk, knoldet, lysere end hatten og med noget blgrnt p knolden. Denne svamp blev frste gang fundet i Holland i 1970 og i USA (var. americana) i 1979. Den amerikanske varietet indeholdt hele 1% psilocybin. Svampens njagtigere udbredelse kendes ikke, men forelbig er den ikke fundet i Danmark. MG-NGENHAT Psilocybe merdaria Mg-ngenhat kendes isr p, at den gror direkte p en klat gdning. Hatten er halvkugleformet, lyst til mrkt nddebrun eller gullig, men aldrig mrkebrun, 1-3 cm bred, med aftrkkelig hathud og somme tider med nogle slrrester, men oftest uden. Lameller brede, trekantede, tilvoksede, spttede i brune-chokoladebrune farver og med lys g. Stok 2-10 cm hj, 3-5 mm tyk, med eller uden ringzone og med en lille plerod. De frste svampe dukker gerne op allerede i juli, i drivhuse allerede i juni, isr hvis der ligger godt med kogdning.

Mg-ngenhat er hallucinogen, omend den i styrke slet ikke kommer op p siden af spids ngenhat. Dosis: 30 g friske svampe kan gre det, men 100 g er bedre. Svampen mister sin kraft ved trring, sikkert fordi den indeholder psilocin frem for psilocybin, men trippet er dejligt rent. Jeg har tidligere altid forvekslet denne svamp med gdningsngenhat, Psilocybe coprophila, og i de tidligere udgaver af denne bog str gdningsngenhat beskrevet som hallucinogen - det er en fejl. Jeg bestemte oprindeligt svampen efter J. & M. Lange: "Illustreret Svampeflora", hvor mg-ngenhat str beskrevet som gdningsngenhat. Gdningsngenhat er som fugtig mrkere brun med randstribet hat, og oftest noget mindre. Endvidere kunne mg-ngenhat mske forveksles med halvkugleformet bredblad (Stropharia semiglobata); de to arter kan let skelnes p, at halvkugleformet bredblad har en stok, der er slimet (tr skinnende) under ringzonen, mens stokken p mg-ngenhat er tr. Hverken gdnings-ngenhat eller halvkugleformet bredblad er giftige, og iflge kemiske analyser indeholder ingen af dem psilocybin.

RDBRUN NGENHAT Psilocybe montana Lille, mrkt rdbrun svamp med brede, ret fjerne lameller. Hat -1 cm bred, frst fladt halvkugleformet, siden ret flad. Som vd mrkt rdbrun, randstribet, fedtet men aldrig slimet. Som tr lysere brun, uden randstriber, med eller uden aftagelig hathud. Lameller brede, tilhftede, omtrent af hattens farve, siden mrkere. Stok 2-4 cm hj, 1-3 mm tyk, lysere end hatten. Rdbrun ngenhat er den almindeligste af ngenhattene, den holder til p meget mager, sandet jord. Den kan trffes om forret blandt blomstrende lav, og kommer igen til efterret. Ved en kemisk analyse blev der ikke pvist psilocybin i svampen; mine egne forsg med den viser dog, at den er hallucinogen. Dens ringe strrelse gr dog, at det nppe kan betale sig at samle den; desuden gror den ret spredt. Dosis 5-30 g frisk svamp; det er 40-200 stk. SPGELSES-SVOVLHAT Hypholoma laeticolor En lille svamp fra fugtige, grsbevoksede enge. Den vokser ofte sammen med spids ngenhat ved tuer af lysesiv. Hat 1-2 cm bred, hvidgul med let okker center, fugtig randstribet, og i modstning til alle andre svovlhatte (Hypholoma) hygrophan, dog kun i matmidten. Stok ret hj, bugtet, som ung tt dkket med langsgende, lyse fibre over den frst blegorange, siden mere rdbrune stok. Nogle af svampene har et meget veludviklet, hvidt, vattet myceliefelt nederst p stokken. Lameller brede, lamelg blget, lameller frst hvide, siden lyst brunviolette, aldrig meget mrke, i modstning til lamellerne p en lang rkke lignende arter. Forsg med denne svamp viser, at den er hallucinogen. Der skal dog spises mange svampe, ca. 50 g frisk eller 5 g tr, det er ca. 150 stk. RANDBLTET GLANSHAT Panaeolus subbalteatus Denne svamp elsker varmt vejr og hestegdning, men den skyder dog aldrig hat,

med mindre hestegdningen er dkket af et lag jord, og man finder den sledes isr i bede, der er gdet med hesteprer, men ogs i gdningsblandet halm. Som alle glanshatte har den lameller, der er marmoreret i sort/gr/hvide farver og en melet belgning p stokken; men pudringen er dog ret svag p denne art. Det er karakteristisk, at hatten flader ud med alderen, og at hatten, der er hygrophan, under trringen lnge har en mrk stribe rundt tt ved hatranden. Hat 2-5 cm bred, frst halvkugleformet med but spids, siden flad, uden randslr. P unge og friske svampe er hatfarven gerne varmt brun; ved udtrring skifter den til lyst nddebrun, frst i midten og det alleryderste af hatranden, s der efterlades en mrkere ring, heraf navnet randbltet glanshat. Nogle gange forbliver hatoverfladen glat, andre gange krakelerer den, til tider ret voldsomt. Lamellerne er som sagt marmorerede; som regel ses et let rdligt skr, ligesom p hsletsvamp. Stokken er frst pudret foroven, siden glat med striber, ofte skinnende og da noget fladtrykt. Frisktfldet sporeaftryk mrkebrunt eller sort, siden sort. Selskabeligt voksende eller i knipper. Randbltet glanshat er en af de bedre, hallucinogene svampe. Psilocybinindholdet er vsentligt lavere end i spids ngenhat; men meget strre end i Hsletsvamp og Mg-Ngenhat. Dosering: 20-100g frisk, 2-10g tr svamp. Ingen svamp er lettere at dyrke end randbltet glanshat. Forst mig ret: Ingen svamp er let at dyrke, men randbltet glanshat er den der er mest taknemmelig at have med at gre. Svampen er relativt stor, og den er den af psilocybinsvampene, hvor man fr mest psilocybin ud af dyrkningen, i forhold til arbejdsindsats mv. Den skal have godt med varme og hesteprer.

ALMINDELIG GLANSHAT Panaeolus sphinctrinus Almindelig glanshat kendes bedst p randslret; men nr man har plukket svampen falder randslret af, s lg mrke til det ved plukningen. Hatten er lysere end hatten p netrynket glanshat, som ogs har randslr, og desuden har almindelig glanshat sjldent rynket hat. Begge svampe vokser p gdning. Almindelig glanshat kan blive relativt stor, hatdiameter 1-4 cm. Selv om almindelig glanshat indeholder psilocybin, s er koncentrationen s lille, at den oftest er en skuffelse. Hallucinogen dosis: S mange som muligt, f.eks. 100 stk. NETRYNKET GLANSHAT Panaeolus retirugis Denne svamp ligner en mellemting mellem randbltet glanshat og almindelig glanshat, og gror ogs p gdning, gerne hestegdning. Den kendes bedst p den strkt rynkede hat, der er halvkugleformet evt med but spids. Den kan have et mrkere blte langs hatranden ligesom randbltet glanshat, men skelnes p den rynkede hat, der ikke bliver flad med alderen, og desuden har den randslr som ung, og sporerne er altid kulsorte. I forhold til almindelig glanshat er hatten rynket, ikke kegleformet, og desuden mrkere og mere tykkdet. Netrynket glanshat er meget almindelig; men da den vokser ret spredt, er det vanskeligt at samle den i tilstrkkelig mngde. Den indeholder psilocybin, men den er nppe er helt s kraftigt virkende som randbltet glanshat. HJ GLANSHAT Panaeolus acuminatus

Endnu en svamp der vokser p gdning eller meget velgdet jord. Den har en meget hj, mrk, ttpudret stok, og ogs hatten er hj i faconen. Den er ikke hallucinogen. BLEG GLANSHAT Panaeolus papilionaceus Hat lys, fladt hvlvet, med revner. Lameller brede. Hat 2-4 cm bred, uregelmssigt halvkugleformet, lyst fldefarvet, somme tider brunlig, ikke hygrophan. I trt vejr sprkker hathuden koncentrisk op, og hatkdet revner radirt. Lamellerne er meget brede med lys g. Den vokser p velgdet havejord i bede, p kogdning isr p strandoverdrev, men den er relativt sjlden, og trffes sjldent i strrer grupper. Denne svamp skulle vre hallucinogen, men jeg har aldrig fundet nok til at afprve den. Det ville muligvis vre en ide at prve at dyrke den. TIDLIG GLANSHAT Panaeolus ater Forrssvamp (maj) isr fra grsninger nr havet. Hat halvkugleformet, rdbrun-grbrun. Stok relativt kort. Jeg har tidligere skrevet, at denne svamp er hallucinogen, men det passer ikke. Jeg forvekslede den med en anden glanshat, der er hallucinogen, har en meget mrk, glaseret hat, og som vokser senere p ret p grsgange. Tidlig glanshat har vret undersgt kemisk; det blev rapporteret, at der var psilocybin i den, men som sagt: Det tror jeg ikke p. CANDOLLES MRKHAT Psathyrella candolleana Candolles mrkhat er en lys og meget sprd svamp, der vokser p trsket tr og meget humusrig jord. Den ses ofte i smknipper og er meget almindelig. Nogen japanere har undersgt den kemisk og fundet psilocybin i den, men alle mine erfaringer tyder p, at den ikke er halucinogen. RDEGGET MRKHAT Psathyrella corrugis Af mrkhat-arterne med rd lamelegg er rdegget mrkhat den almindeligste. Med en lup kan man somme tider se den rde egg; under mikroskop ses den som en rd linie midt i lameleggen. Det er en meget sart svamp med hj stok og en halvkugleformet hat med randstriber. Forvekslinger med andre mrkhat-arter er ikke farlige. Hat 1-3 cm bred, tyndkddet, af hj, parabolsk facon, som vd brun-grbrun og tydeligt randstribet, hygrophan, udtrrende blegt grbrun, gerne med pletter med rosa skr. Stok hvid, meget hj, tynd og sart. Slr ses sjldent, og kun p helt spde svampe. Lameller snart mrkt grbrune, nsten sortnende, tydeligt tilhftede. Sporer 11-14 x 6-7 m. Rdegget mrkhat er en hallucinogen svamp af lidt svagere styrke end randbltet glanshat; vanskelighederne med en sikker bestemmelse gr dog hallucinogenologien noget usikker, ingen er helt sikre p, at de har bestemt den rigtigt. Dosering: 20 stk. eller mere. Hvis du finder svampen, og har et mikroskop, s skal du frst se efter den rde linie p lameleggen. Dernst skal du se efter cystider p lameleggen: Der skal vre to slags, nogle der er aflange, spidse, og nogle der er bredere og mere afrundede. Til slut, skyl en lamelstump i en oplsning af kaustisk soda, og mas den mellem mikroskop-dkglas og prparatglas. Der, hvor der ikke

er sporer, skal lamelkdet vre nsten farvelst; i modstning til Psathyrella microrrhiza, der har farvet lamelkd. FIBRET FLAMMEHAT Gymnopilus junonius Fibret flammehat er normalt en stor og kdfuld svamp, hat 6-15 cm bred. Den er gyldengul, med ring om stokken, vokser p trsket lvtr, og har en strkt bitter smag. Ret sjlden. Sm eksemplarer af denne svamp har tidligere vret kaldt Gymnopilus junonius, og de store G. spectabilis; men der synes ikke at vre andre kendetegn end strrelsen, der adskiller de to arter. Denne svamp indeholder psilocybin, dosis 5g trret svamp. Den afskyelige smag gr det vanskeligt at spise nok af svampen, men jeg har gode erfaringer med at trille piller af den trrede svamp; se afsnittet om pilletrilleri side qqq. PUNKTSTOKKET INDIGO-RRHAT Boletus erythropus Rrmundingerne rde, voldsomt blnende efter tryk. Stok med netmnster. Alle rrhatte mangler lameller, i stedet har de rr. Man kan se rrmundingerne forneden p hatten; brkker man et stykke af kan man se rrerne. Punkstokket indigo-rrhat har flotte, karminrde rrmundinger, der bliver sortbl ved berring. Kdet er gult, og nogle sekunder efter man har brkket i det bliver det dybt indigoblt. Hat 5-20cm bred, kastaniebrun. Stok med et rdt netmnster. Ret almindelig i isr lvskov, men ogs i nleskov. Glatstokket indigo-rrhat (Boletus queletii) er giftig som r og sjlden i Danmark, den har orange, ikke karminrde, rrmundinger. Der er ikke andre Rrhatte med dybt rde rr og netmnster p stokken. satans rrhat (Boletus satanas) er endnu sjldnere en glatstokket indigo-rrhat, den har hvidlig hat og blner ikke nr s kraftigt; meget giftig som r, men spiselig i kogt/stegt tilstand. Punktstokket indigo-rrhat er hallucinogen, hvis den spises som r. Den er ikke noget kraftigt hallucinogen; men nr man stder p den frisk i skoven smager den lkkert - heldigvis, for man skal spise ret meget, 100g eller mere, det er mindst n stor svamp. DYRKNING AF SVAMPE Det er muligt at dyrke de fleste svampe i et passende nringssubstrat. Nogle svampe er mykorrhizadannere: De gror kun godt sammen med rdderne af deres foretrukne trer. Det kan lade sig gre at dyrke f.eks. gte trfler ved at pode levende rdder af egetr, men det med egetret besvrliggr nu proceduren. Lettere gr det med svampe f.eks. af slgten ngenhat - de kan relativt nemt dyrkes p vd halm. Med relativt nemt mener jeg ikke, at det er nemt: Det er svampedyrkning aldrig. Men svampe som bl.a. trold-ngenhat (Psilocybe cubensis) er ret taknemmelige og skyder hat, blot de fr rimelige omstndigheder. Finder du en ny svamp (ikke en mykorrhizadanner), vil det normalt vre muligt at dyrke den efter den metode, der er beskrevet her. Efter at have lst bger om emnet troede jeg frst, at det var ndvendigt at bruge destilleret vand, druesukker osv. osv; men det har vist sig, at dyrkningen gr udmrket med almindelig postevand, kbmandssukker osv. osv. Dyrkningen p agar-medier, flydende medier og i korn-medier krver, at man arbejder helt sterilt, men dyrkningen i slutmediet (normalt halm) stiller ikke disse besvrlige krav. S hvis du kber frdigt mycelie, af f.eks. stershat, kan du betragte det meste af det, jeg skriver i det flgende, som rent hysteri. P den anden side: Hvis du ogs gerne vil kunne s din svamp fra et sporeaftryk, s jo mere renligheds-hys-hys desto bedre. Et kkken er

fuldt af mikrober fra madvarerne, dr skal man naturligvis ikke dyrke svampe. For at kunne arbejde sterilt er det ndvendigt med en podekasse, en kasse man holder ren og jvnligt trrer af med desinficerende vske (sprit, klorin). En papkasse kan i frste omgang bruges, men i det lange lb br man lave sig en kasse med vinduer, og en bred dr eller et forhng, hvor man kan stikke de renskurede grabber ind. Nr du arbejder, s tnk p dit hr, der drysser altid en masse mikrober ned fra hret. Hvis du er forklet og nyser eller hoster under arbejdet, s vil du bagefter mde din forklelse i renkultur i glassene. De almindeligste forureninger er: Bakterier: Vsken bliver uklar og lugter grimt. Agarmediet fr snotklatter. Mugsvampe: Danner frst et hvidt mycelie, der ligner det rigtige, men meget snart danner det farvede sporer. Grsvampe: Ses ofte som farvede klatter ovenp agaren. Naturligvis m medierne vre sterile, inden de podes med svampen. Hertil br man bruge en trykkoger. Kogetider regnet fra nr trykket er oppe: Sm glas med agarmedium ell. flydende medium: 15-20 minutter Syltetjsglas med medium: 30-45 minutter. Har du ikke en trykkoger, s nsk den i julegave. Indtil videre kan du njes med at koge medierne igennem, helst to gange med -1 dgns mellemrum. APPARATUR Inden du gr i gang med dyrkningen, br du anskaffe dig flgende apparatur: 1 trykkoger (helst stor model) Prparatglas, f.eks 100 stk 10 x 2 cm termometer agar-agar (sprg materialisten, helsekostbutik, evt. apoteket) vat, slvpapir, elastikker, gaslighter hel rug (endelig ikke skren rug) Podenl (evt. bare et stykke stltrd) Tropiske og subtropiske svampe (bl.a. trold-ngenhat) krver en ret hj temperatur (20-25). Kan det ikke klares med en kasse p fyret, m du anskaffe en termostat, som du stter i en flamingokasse (sprg dyrehandleren) med varmelegemer (elektrisk varmepude). Danske svampe gror derimod bedst ved temperaturer omkring 15-20. Podenlen bruges til at fre mycelium fra t glas over i et andet. Cykeleger, friske fra cykelsmeden, er et godt udgangsmateriale: Gevindet kan skrues op i et stykke tr til hndtag, hvorefter egeren saves af i en passende lngde, enden hamres flad, og slibes bare lidt skarp, s den kan bruges som en kniv. DYRKNINGSPROCEDURE (oversigt) "Kommandovejen" ved svampedyrkning er: 1) Anskaffelse af apparatur. 2) Anskaffelse af svampen: enten levende mycelium Ud fra tilstrkkeligt meget levende eller et eksemplar af svampen kan man dyrke direkte p slutmediet, eller sporerne. og springe pkt. 3-6 over 3) Spiring af sporer. 4) Isolering af en enkelt stamme. 5) Dyrkning i flydende medium. Det er somme tider muligt at 6) Dyrkning i kornmedium. pode slutmediet med flydende 7) Dyrkning i slutmedium. medium, i stedet for kornmedium 8) Dkning med dkjord, s svampen skyder hat. 9) Fremstilling af sporeaftryk til senere dyrkning. Af disse punkter er 1-2-3-6-7-9 obligatoriske ved dyrkning ud fra sporerne. Tidsforbruget, hvis alt gr vel, er omtrent: 3: 1-2 uger 5: 1 uge 7: 2 uger 9: 1 dag 4: 2 uger 6: 2 uger 8: 3 uger

ISOLERING AF EN ENKELT STAMME Efter at sporerne er spiret, skal myceliet fra to sporer gro sammen (befrugtningen) til et "individ", det er det jeg kalder en "stamme", det er i praksis intet problem. Hvad vrre er: I praksis vil der vre massevis af forskellige stammer p hver enkelt agar-plade, selv om man har taget nok s lidt af sporeaftrykket. Om de forskellige stammer vil konkurrere om pladsen, hvilket mske kunne medfre et forringet udbytte, ved jeg ikke, men det er meget muligt. Gem 1-2 agarmedier med spirede sporer, kasser resten. Fra et agarmedium tager du s lidt som muligt af myceliet og poder over p 5 nye glas (skriv dato p glassene med en glasskriver-filtpen). De af de nye glas, hvor man ser t mycelie brede sig jvnt cirkelformet udefter, kan du regne med kun indeholder n stamme. Ellers kan du gentage processen. Det er ogs en effektiv mde til opformering af mycelium p agarmedium. SPIRING AF SPORER Spiring af sporer sker simpelthen ved, at sporerne ss ud p agar-medium, eller evt. i flydende medium, og str lunt til spiring. En frisk spore kan spire i lbet af et par dage, men normalt gr der mellem 1 uge og 1 mned. Problemerne med forurening er store, en enkelt lille mugspore kan delgge det hele. Srg for at podenlen er helt steril (gasflamme, gaslighter) og stik den, gerne varm, ned i agarmediet, s der sidder lidt agar p den og gr den klbrig. Skrab s lidt af sporeaftrykket, jo mindre desto mindre fare for forurening, og tvr nogle sporer af p overfladen af agaren. S 3-5 glas ud, s der er flere chancer, hvis nu nogle af dem er forurenede. Har du en frisk svamp, s lav et sporeaftryk direkte p agarmediet: Kontroller frst, at svampen virkelig producerer sporer, ved at lgge den p et stykke slvpapir og se efter, om der kommer et sporeaftryk. St s et stykke rent slvpapir over glassets munding, og lav et stort hul midt i slvpapiret, s du kan lgge svampen til sporefldning, uden at den direkte rrer ved glasset. Hvis svampen giver godt med sporer fra sig, vil 5-15 min vre en tilpas eksponeringstid. S flere glas til, der kan vre forureninger, men disse helt frisktfldede sporer plejer at spire meget hurtigt. Hvis svampen ikke giver sporer fra sig, s er det teoretisk muligt at lave et mycelium ud fra et stykke svampekd, men problemerne med forurening er dog store. Hvis mediet et tilsat antibiotika (streptomycin) er det dog ikke helt umuligt. Streptomycin er receptpligtigt; men det eneste antibiotica, der tler steriliseringen i trykkogeren.

DYRKNING I FLYDENDE MEDIUM Myceliet kan podes fra flydende medium over p kornmediet. Man kan ogs pode fra agar-medium over p kornmediet og springe det flydende medium over, men podning fra flydende medium er sikrere. Det flydende medium podes fra agar-mediet. Efter at du har vet dig med opformering p agar-medium er dette intet problem. Myceliet kan ogs opformeres p flydende medium, teknikken ligner meget teknikken p agar-medium, men i stedet for en podenl bruges en pipette. Pipetterne (helst kuglepipetter) forsynes med en lille vattot i den ende, hvor man suger. De pakkes s enkeltvis ind i slvpapir, bundtes i pakker med endnu et lag slvpapir, og steriliseres i bageovnen eller trykkogeren. Nr man poder, laver man frst hul i den ende af slvpapiret, hvor pipetten har vattotten, stter s en gummibold (af den type beregnet til pipetter) p, og tager den sterile pipette frem. Det flydende medium med mycelium suges kraftigt ud og ind af pipetten, s myceliet findeles, hvorefter man med

pipetten overfrer flydende medium med myceliestumper til nye glas med flydende medium. P denne mde kan man af et enkelt glas med flydende medium lave ca. 30 nye glas - en yderst effektiv opformering. DYRKNING I HALMMEDIUM Rigtig mange af de svampe, vi er interesseret i, gror godt p halm: Det glder stershat, trold-ngenhat og rdbrun bredblad, men formodentligt ogs mange andre svampe, der enten er trboende eller vokser p nringsrig jord. Lbning: Gr en flamingokasse ren, og lg en avis i bunden. Kom et lag halm i bunden, og drys lidt gennemvokset kornmedium p, s skiftevis mere halm og kornmedium. Undg, at der ligger for meget kornmedium verst og nederst, da det tiltrkker mug. Prv ogs at f det verste lag halm til at ligge s jvnt som muligt, det har betydning sidenhen. Man kan eventuelt inden pasteauriseringen hakke halmen med en motorplneklipper; svampen gror lige godt, men halmen bliver lettere at f til at ligge jvnt. Ovenp halmen lgger du nu nogle vde aviser (reklameposten er uforurenet) til at holde p fugten, holde forurening vk, og isr for at myceliet ikke skal f lys i utide. Aviserne skal holdes fugtige hele tiden, vand forsigtigt, gerne med en forstver. Baby-bleer er en god hjlp, lg nogle vde bleer rundt langs kassens kant. Karl Smart stiller en balje vand ved siden af, og lader en ble suge vand op til bleerne p kassen. Svampene skal ikke have ret meget frisk luft, eventuelt kan du stille flamingokassen ned i en strre kasse. Bde her og i det flgende glder, at selv om svampen kan lide at have det fugtigt, s virker for meget vand drbende. Hellere vande for lidt end for meget. Let en gang imellem p aviserne og kig efter, nr halmen efter 10-20 dage er omtrent 2/3 gennemvokset, skal der dkkes med dkjord: Dkning: Smuldr dkjorden ned over halmen - det er vigtigt, at den ligger i et jvnt lag, og at specielt overfladen er pors. Omkring 5 cm er en passende tykkelse for dkjordslaget. Ovenp dkjorden lgger du atter vde aviser, som du vander ligesom under lbningen. Kig til dkjorden: nr det hvide mycelie efter ca. 1 uge stikker hvide spidser op gennem dkjorden er det tid for et kuldechock. Myceliet m ikke vokse s lnge, at der dannes hvide mycelieflader ovenp dkjorden. Kuldechock: Stil kassen, med aviserne over, udendrs koldt en nat. Svampen fr et chock: Det bliver vist snart vinter, jeg m hellere se at f skudt hat. Temperaturen i kassen br falde til 5-10 under lbningstemperaturen. Knopdannelse: Nste morgen tager du dit stakkels mycelium ind i varmen igen; fra nu af skal temperaturn i kassen holdes ca. 5 under lbningstemperaturen. Svampen skal have lys, dagslyset fra vinduet er tilstrkkeligt, men fjern aviserne. De eneste dyrkede svampe, der kan blomstre uden lys, er champignon og fljelsfod. Svampen vil gerne have luft, og alligevel en passende fugtighed. Vand lidt men tit, og bind gerne vde bleer rundt om kassen til at holde p fugten. Efter ca. 10 dage skyder svampens frugtlegemer op. Blomstringen: Nr svampene skyder op holdes temperaturen ca. 5 under lbningstemperaturen, svampene skal have lys og luft. Svampene br normalt hstes, s snart hatten folder sig ud, vrid stokken forsigtigt rundt, mens du skrer de mycedlietrde, der holder den, over. Bagefter kan du gre det nederste af stokken ren og fri for dkjord. Efter blomstringen: Efter frste hst skyder der med mellemrum flere svampe op, men langt den strste hst kommer dog som regel frste gang. Nr frste hst er forbi, vand s kassen godt igennem, og stil den lidt af vejen. I princippet kan man

lade svampen gro lidt, og s gentage proceduren med kuldechock osv, men i praksis er det nppe umagen vrd. DYRKNING I KORNMEDIUM Glassene med kornmedium podes bedst fra flydende medium; man kan pode fra agarmedium, men svampen insisterer p at overvokse agaren, fr den kryber over p kornmediet, og i mellemtiden kan der n at komme forurening i glasset. Ved podningen tmmes et prparatglas med flydende medium over i et syltetjsglas med kornmedium, og glasset stilles lunt. Ofte forurenes kornmediet, nr man med et svup skruer lget af og punkterer vacummet. Derfor er en god ide frst at flambere glassets kant langs skruelget med en gaslighter, og om muligt at bne for glasset inde i podekassen. Man br altid pode flere glas, s der er rd til at kassere dem, der forurenes. Hvis der gr bakterier i glasset ser indholdet underligt vdt ud, myceliet gror drligt, og ofte lugter mediet grimt. Den mindste grnne plet inde i glasset er tegn p mug, og glasset m endelig kasseres, inden muggen sender sine sporer ud og forurener alle de andre glas. Efter 2 dgn rystes glasset kraftigt; svampen kan ikke fordrage, at man ryster glasset, men p den anden side fordeler man herved myceliet, s lad vre med at ryste i tide og utide. Nr der - efter mske 5 dgn - ses tydelig mycelievkst i glasset, lettes der s meget p lget, at der lige akkurat kan komme luft til, og svampen ikke kvles. Desvrre kan der s ogs komme forurening ind i glassene, s stil glassene et rent sted. Glas med det mindste tegn p forurening skal straks kasseres, s de ikke smitter de andre glas. Nr kornet er 90% gennemvokset med mycelium rystes glasset igen. Herved vil en eventuel usynlig forurening spredes, s hele glasset gr til grunde, og det er trods alt bedre end at pode fra et forurenet glas, hvorved hele slutmediet gr til grunde. To dage efter denne sidste rystning er glasset klar til at pode med. Du kan bruge det til at pode slutmediet med, eller du kan pode 10 nye glas med kornmedium. DYRKNING I SLUTMEDIUM Trboende svampe kan dyrkes p tr. Hvis man forsger sig med den navnkundige shiitake (som er en hjt vrdsat spisesvamp i Japan) er det dog vanskeligt at f myceliet fra et kornmedie til at tage fat i tret; her br man i stedet pode sm propper af tilskrent egetr. De steriliseres i et syltetjsglas, og kan podes direkte med mycelie taget fra agarmediet med podenlen. Efter gennemvoksning bankes egetrspropperne ind i et boret hul i den trstamme, der er slutmediet. Dyrkning i halmmedie er beskrevet nedenfor. Dyrker du i kompostmedium (champignon) eller i f.eks grannle, hvis man tror dt er sagen for lige netop den svamp, du har med at gre, s prv samme dyrknignsprocedure. Disse dyrkningsmetoder har det tilflles, at dyrkningen sker under ikke-sterile forhold i et medium, der er specielt tilpasset ens svamp, s dr kan den klare sig i konkurrencen. Man kan ogs dyrke under sterile forhold, i plasticposer eller eventuelt i henkogningsglas. Man kan kbe plastic-bageposer, der tler trykkogeren. Heri kommer man s sit medium, lukker posen f.eks. med en piberenser, og steriliserer i trykkogeren. Podningen sker bedst fra flydende medium, tm et prparatglasfuld derned, st vattotten fra prparatglasset i plasticposens bning, og luk posen med piberenseren, s svampen nede i posen kan nde gennem vattotten. Metoden er isr god, hvis man dyrker p savsmuld, men muliggr ogs, at man kan bruge kornmedium som slutmedium. PRPARATER, DER GEMMES TIL SENERE DYRKNING Et agarmedium kan holde sig i kleskabet et halvt rs tid, hvis det er tt

tillukket med plasticfilm, s det ikke trrer ud. Et sporeaftryk kan holde sig i mange r; spiringsevnen falder dog med tiden, s nr man har svampe, br man lave nye sporeaftryk. Det er ikke ret godt at bruge et gammelt agarmedium som udgangsmateriale, da svampen med tiden gror langsommere, bliver "senil". Dette makvrdige fnomen er drligt undersgt, og der er stor forskel p de forskellige svampearters tendens til at blive senile. Men det er altid bedst, hvis man kan gennemfre hele dyrkningsproceduren, fra sning til hst, i t rap uden for mange forsinkelser. Ompodninger fra n slags agarmedium til en anden hjlper lidt mod for tidlig senilitet. Det gldes om at lave et rimeligt uforurenet, det gr den senere dyrkning meget nemmere. Lav frst et almindeligt, lille sporeaftryk, bare for at vre sikker p, at svampen virkelig smider sporer. I mellemtiden steriliser du noget slvpapir (bageovn, trykkoger), og vil du have mange sporeaftryk, s lav en slvpapirspakke med mange sm stykker slvpapir i. Svampen (hatten, uden stok) skal nu ligge over slvpapiret med lamellerne nedad, s vi fr et sporeaftryk. Du kan roligt regne med, at selve svampen indeholder masser af bakterier, de m helst ikke forurene sporeaftrykket alt for groft, derfor er det vigtigt p en eller anden mde at holde svampen lftet op over slvpapiret. Jeg foreslr, at du tager en lille konservesdse, og bner den i begge ender, s den danner et rr. Steriliser konservesdsen. Stil den ovenp slvpapiret, og lg svampen ovenp konservesdsen. Hold svampen p plads ved hjlp af et stykke slvpapir med hul i.

MEDIER Standard flydende- agar- og kornmedie: 2 liter vand + 50 g sukker bringes i kog. 1 kg (1,2 liter) hel rug tilsttes og koges - det skal koge inden der er get 5 minutter; ellers m kogetiden forkortes. Regnet fra kogningens begyndelse skal kornet koges i 15 minutter, hvorefter det straks sies. Der skal vre ca. 1,1 liter frasiet vske. Den er perfekt som flydende medium; kornet i sien er perfekt som kornmedium. Kornmediet, og den del af det flydende medium, som man ikke straks vil lave agar-medium eller flydende medium af, hldes p syltetjsglas med lg. Lget skal vre skruet p, s det slutter tt, men ikke alt for hrdt. Herefter steriliseres mediet 20 min i trykkogeren (regnet fra det tidspunkt, hvor trykket er oppe) og stilles til afkling; i det ubnede glas kan det holde sig i revis. Til agarmedium tilsttes 20 g agar/liter til det flydende medium, drys agaren i under kraftig omrring, s den ikke klumper for meget. Giv det et opkog, s agaren er oplst, og hld det straks efter p en mngde sm prparatglas, s hvert glas er ca. 1/5 fuldt. Hvert glas skal have en vattot ret stramt i som lg, og yderligere et lille stykke slvpapir over. Glassene bundtes 4-5 glas i hvert bundt, der fr yderligere et stykke slvpapir over, og holdes sammen med en elastik. Bundterne stilles i trykkogeren og steriliseres 15 min, regnet fra det tidspunkt, hvor trykket er oppe. Nr trykket er nede igen, men inden agaren stivner, stilles glassene p skr inde i podekassen, s agaren stivner med en stor overflade; dette kaldes skr-agar (se fig.). Holdbarheden i de sm glas begrnses af, at vsken fordamper fra overfladen, s koncentrationen af nringsstoffer bliver for stor, og svampens vkst hmmes. De kan dog godt holde sig 2-4 mneder. Flydende medium laves ligesom agarmedium, bare uden agar. I stedet for skr-agar kan man ogs dyrke i petri-skle (se fig.). Det har den meget store ulempe, at der let kommer forureninger ind langs kanten af petrisklen, hvorfor dyrkningen m ske i en kasse, som man holder steril til formlet, og man kan ikke lave agar-medier til lngere tids forbrug p en gang. Men petri-sklene har den fordel, at der er en meget stor overflade, s

man let kan se, hvad der foregr. Personligt foretrkker jeg nu skr-agar. Standardmediet er et glimrende medium til alle svampe, fuldt p hjde med de dyreste kbemedier. Hvis du dyrker det samme mycelium p agar i lngere tid, vil det dog vre glad for lidt forandring i ny og n, dertil kan du lave Kartoffelmedium: kg kartofler pr. liter skres i stykker (med skrl) og koges, vsken tilsttes 15 g sukker pr. liter. Gulerodsmedium: Som kartoffelmedium. Klidafkog: Afkog af 50 g hvedeklid/liter tilsat 15 g sukker/liter. Kun god til visse svampe. Savsmuldsmedium Mange trboende svampe gror selvsagt godt p savsmuld, og savsmuldsmedium kan erstatte kornmedium. Til stershat kan man f.eks. bruge 1/4 hvedeklid + 3/4 bgesavsmuld; de fleste trboende svampe klarer sig dog fint uden hvedeklid, og faren for forurening er da mindre. Savsmuldet skal vre ca. 2/3 vandmttet, defineret sledes: 1/3 af savsmulden tages fra, og de resterende 2/3 kommes i vand. Efter at have trukket en times tid sies og presses vandet fra, hvorefter den trre 1/3 af savsmulden tilsttes. Slutmedium De forskellige svampe har forskellige spisevaner. De foregende medier var nogen, som alle svampe kunne lide. Derfor var vi ogs ndt til at dyrke svampen under sterile forhold; mugsvampe kan jo ogs lide medierne, og vil hurtigt kunne udkonkurrere den svamp, vi er interesseret i. Slutmediet, derimod, skal kunne st fremme, og det er alt for upraktisk at dyrke under sterile forhold; til gengld er vi s ndt til at vlge et mere specielt medium, hvor vores svamp kan klare sig i konkurrencen. Ren halm har den fordel, at det ikke er specielt udsat for mug-angreb, og br nok bruges som slutmedium overalt hvor det er muligt. Champignon skal have en srlig champignonkompost af halm og hestegdning; den skal frst fermenteres rigtigt, og det er meget vanskeligt, med mindre man laver den i meget store mngder. Om andre svampe, se tabeloversigten side qq. Halmmedium Hertil er byghalm og hvedehalm srdeles velegnede; den skal vre af god kvalitet, fri for mug og sorte pletter. Ved forsg med stershat-dyrkning gav hvedehalm 25% strre udbytte end byghalm, frgrshalm (rdsvingel eller engrapgrs) 70% strrer udbytte. Det anbefales ikke med tilstning af soyaskr eller lignende til halmen, ganske vist bliver udbyttet lidt strre, men faren for, at der skal g sygdom i halmen, er langt strre. Halmen skal gennemvdes, og da den ogs har godt af at blive pasteuriseret slr vi to fluer med t smk, og dypper halmen i varmt vand. Hvis du pasteurisierer en hel halmballe af gangen, kan du komme den ned i en rengjort olietnde, stille fyret p hjeste varmegrad, og hlde varmt vand i tnden. Mindre mngder halm kan pakkes ind i hnsetrd, flamingokasser eller lignende, og pasteuriseres f.eks i badekarret. I alle fald m du lgge noget tungt ovenp, s halmen holdes nede i vandet. En pasteuriseringstemperatur p 75C er ideel, 60C kan gre det; men pasteurisering ved for hj temperatur er skadelig, da halmen s bagefter er meget mere modtagelig for sygdomsangreb. Lad halmen st dgn og kle af i vandet, tm s vandet ud, og lad halmen st endnu dgn til afdrypning. Man kan dyrke i de hele halmballer, ved at mase huller i halmen med et riveskaft, og komme podematerialet ind i halmballen. Som regel vil dyrkning p mindre mngder halm dog vre at foretrkke, det er beskrevet i afsnittet "dyrkning i slutmedium" side qq. Dkjord Det er normalt (omend ikke altid) ndvendigt at dkke slutmediet med dkjord, for at f svampen til at skyde hat. En god dkjord til de fleste svampe er Sphagnum (ls) og kalk i forholdet 5:1 efter rumfang. Champignonlaboratoriet anbefaler flgende dkjord til champignons:

1 balle tr, presset sphagnum (ca. 30 kg, ca. 420 liter ls sphagnum) 60 kg bakkegrus, 6 kg foderkalk, 140 liter vand. Sphagnumen skal vre ren sphagnum. Kb noget pulvariseret jordbrugskalk, helst noget der er fri for klumper. Bland sphagnum og kalk, og vd den: Den skal vre s vd, at man lige akkurat kan presse en drbe vand ud af den. Det opns bedst ved at tage 1/3 af blandingen fra, gr resten gennemvd, og s tilstte den trre tredjedel igen, det plejer at passe meget godt. Denne dkjord er god til bl.a. trold-ngenhat, men duer ikke til rdbrun bredblad, der ikke tler al den kalk. Ved denne svamp er det udmrket bare at bruge almindelig havejord som dkjord: Lav et hjbed med podet halm i midten og jord over. Dyrk salat eller andre almindelige afgrder ovenp hjbedet, s kommer svampen til efterret. Man br normalt ikke pasteurisere dkjorden; men det kan vre ndvendigt. Normalt er det dog billigere at kbe noget ny sphagnum, end at prve at redde den gamle ved at pasteaurisere den. Desuden krver i hvert fald champignon og rdbrun bredblad, at der er visse bakterier til stede i dkjorden, ellers vil de ikke blomstre. TROLD-NGENHAT Psilocybe cubensis Champignonlignende svamp fra troperne og subtroperne. Blnende. Hat 2-7 cm bred, frst halvkugleformet, siden noget fladere. Hatoverflade brun, hatrand gerne lysere, fedtet som vd, som ung med en ret kraftigt skllet hat. Lameller i gr-violette farver, efterhnden nsten sorte, ttte, ret smalle, tilhftede, med lys g. Stok 5-10 cm hj, ca. 1 cm tyk, tykkest for neden, hvidlig, noget furet p langs, med en lys, hudagtig ring, der p oversiden sortfarves af de nedfaldne sporer. Kd tydeligt blnende ved gennemskring, isr forneden p stokken. Smag og lugt svag, mske lidt fad. Deles somme tider i to arter, P. cubensis sporer 13-15m, og P. subcubensis sporer 11-13m lange, men overgangsdformer er almindelige. Trold-ngenhat vokser p ko- og anden gdning og p velgdet jord. I Florida, hvor den er almindelig, strkker ssonen sig fra februar til jul, dvs nsten hele ret. Svampen kendes desuden fra Texas, Luisiana, Cuba, sydlige Mexico, Guatemala, Amazonas, Nepal, Indien, S-Asien, Bali, Australien; ja, den lille "Gold-Top" fra Londons parker psts at vre denne svamp. Der er i disse r en tendens til, at den dukker op nye steder, spredt af turister. I danmark kan svampen dyrkes i vindueskarmen, og i drivhus om sommeren. Netop fordi denne svamp er s taknemmelig at dyrke er det nok verdens populreste psilocybinsvamp. Psilocybinindholdet er ret hjt, omkring o,3% af tr vgt i de vilde arter, men desvrre noget svingende fra stamme til stamme. Trippet synes at vre renere end trippet af spids ngenhat, mske fordi den ikke indeholder s meget af alkaloidet baeocystin. Da psilocinindholdet er ret stort, taber den en del i kraft nr den trres, men ved tr opbevaring kan psilocybinen dog holde sig lnge, ved helt tr opbevaring i revis. Frisk svamp Lille dosis Stor dosis 7 g 40 g Trret svamp 1 md gammel 1 r gammel 1 g 2 g 10 g 15 g

PSKE- OG PINSELILJE Narcissus (arter) Pskeliljen er blandt vores mest populre forrsblomster, bde de egentlige Pskeliljer, Narcissus pseudonarcissus, Tazet-Narcisser Narcissus tazetta og Pinseliljer Narcissus poeticus. Hele planten, men isr lget, er noget giftigt; det angives, at 15 g af lget var nok til at drbe en middelstor hund. Som lgemiddel har i hvert fald Tazet-Narcissen interesse, da den virker hmmende p visse former for virus, bl.a. en leukemi (blodkrft) fremkaldende virus. S vidt afprvet har pskeliljer en god, omend ikke specielt kraftig, virkning, nr de ryges: Virkningen er let speedet, sanseindtrykkene bliver klare; virkningen holder sig i omkring 6 timer, dosering o,2-1g. P smagslgene har rgen dog ikke en god virkning, eller rettere sagt, smagen er strid. Af planten er lgene og dkbladene omkring blomsten afprvet; det trrede lg m blandes op med noget for at kunne brnde. Bladene fra Tazet-Narcisser indeholder omkring o,2% alkaloider, lget omkring 1%, heraf omkring 50% lycorin og 10% tazettin. Andre har dog isoleret stoffet pseudolycorin, til syneladende som hovedalkaloid. Det er dette stof, der er aktivt mod leukemivirusen. En slgtning til Pskeliljen, Pancratium trianthum, bruges ogs som hallucinogen. Den gror bl.a. i Botswana, hvor folk kan finde p at tage lget i munden og forsigtigt suge lidt af saften. Lget spises ikke, dertil er det alt for giftigt. Planten er et gte hallucinogen med visuelle halucinationer.

ENG-TRAGTHAT Clitocybe rivulosa Lille, hvid, hvidsporet svamp, lameller let nedlbne. Hat 2-7 cm bred, med hvid belgning p lyst gulbrun bund, med brunlige pletter efter tryk, og ofte brunligt anlben som ldre. Lameller ret ttte. Lugt ret svag, syrlig, i modstning til nogle lignende svampe med kraftigere og klarakteristisk lugt. P jord blandt grs. Trods navnet ses denne svamp svel i skove som i enge. Den indeholder muscarin ligesom trvlhattene (se ovenfor) og regnes for meget giftig, ddelig dosis 50-100g. Den er kraftigt hallucinogen i sm doser; den njagtige dosering kendes ikke, men omkring 1/10 g frisk svamp. Svampen ligner meget bleg tragthat, der dog ikke fr brunlige pletter efter tryk. Bleg tragthat regnes for lige s giftig som eng-tragthat, og jeg gtter p, at de hallucinogenologiske egenskaber er lignende. ROEKNOLDET TRVLHAT Inocybe napipes Roeknoldet trvlhat er en af vores almindeligste trvlhatte, den trffes selskabeligt voksende isr i birkemoser, men ogs i anden lvskov, i lrkeskov og

evt. i granskov. Ssonen gr fra midt i juli til begyndelsen af november. Den er en af vores mange "sm brune svampe", som p de fleste trvlhatte har kdet en karakteristisk "spermatisk" lugt, og hatten er radirt trdet. Den kendes bedst p hattens spids, og p knolden, der er stor og tydelig, men uden en kant p oversiden. Hat 1-5 cm bred, fladt vlvet med en kraftig spids, ret mrkt brun, uden fnug eller skl. Hathuden rvner radirt, hvorved hatten efterhnden fr lyse striber af det blege hatkd nedenunder. Stokken er lysere end hatten, men i samme brune nuance, lysest foroven og forneden. Den er ret lang, 2-3 gange hatbredden, og ret tynd, 2-5 mm, tykkest forneden, med meget tydelig knold. verst p stokken kan der vre nogle sm, dunede skl, men ellers er stokken glat. Lameller frie, frst hvidlige, siden mat brune, helt uden gule nuancer, p unge eksemplarer med en lys g. Kd blegt, straks efter gennemskring kan man lugte den "inocybede" lugt, en aromatisk-jordagtig lugt, der er karakteristisk for trvlhatte. Smag frst sdlig-nddeagtig, efter lidt tid med en lokalbedvende flelse i ganen. Doseringsforslag til hallucinogent brug: 2-5g frisk, o,2-o,5 g tr, 2-4 stk. Der er tale om et lident gennemprvet hallucinogen, og svampen regnes traditionelt for at vre meget giftig, s vr ppasselig. Foruden den hallucinogene virkning giver den varme og velvre i kroppen, varme i huden og svedafsondring, samt prikken i lberne. TRVLHATTE Inocybe Trvlhat er en stor slgt af sm svampe med tr, trvlet hat, der sprkker radirt, og ret lyst brunt sporeaftryk. Mange af arterne regnes for at vre slemt giftige, s det kan vre en farlig spg at eksperimentere med trvlhatte til hallucinogen brug. Desuden er det meget svrt at skelne de forskellige arter fra hinanden, men det er absolut ndvendigt, nr de bruges hallucinogenologisk, da de forskellige arter kan have vidt forskellig styrke. Giftstoffet i trvlhatte er formodentligt muscarin. En effektiv modgift er atropin, som findes i pigble, galnebr og bulmeurt. Selv ved en kraftig forgiftning forsvinder alle symptomer fuldstndigt ved injektion af -1 mg atropin, da der i forbindelse med forgiftningen kan komme opkastninger, er det muligvis ikke muligt at spise f.eks. pigblefr som modgift. En europisk art, Inocybe aeruginascens, er hallucinogen, ved en forelbig kemisk undersgelse fandt man, at svampen indeholdt ca. o,3% psilocybin. Dette fund af psilocybin i en trvlhat er helt enestende. Denne svamp er forelbig kendt fra Frankrig, Holland, Tyskland og Ungarn; men det kan meget vel tnkesd, at den ogs gror i Danmark. ULDBLADET KONGELYS Verbascum thapsiforme Man kan bruge blomsterne og bladene fra Kongelys til at lave hostesaft af; Filtbladet Kongelys (Verbascum thapsus), Mrk Kongelys (Verbascum nigrum) og Uldbladet Kongelys skulle virke lige godt. Pas p ikke at forveksle planten med Fingerbl (Digitalis purpurea); forvekslinger er sandsynligvis ddelige. Det er let at kende forskel, nr de blomstrer: Fingerbl har store, rde, hvide eller violette blomster af fingerblfacon, mens Kongelysens blomster

er mindre, fladere og gule. S hvis planten blomstrer er det let at se forskel; men nr du hster frene m du frst have bestemt planten, mens den blomstrede. Kongelysfr har en vis hallucinogen virkning, nr de ryges. Fyld en gammel pibe med frene (ikke din bedste pibe), sluk lyset i lokalet, og tnd piben med raske sug. Ikke alene er det festligt med lidt fyrvrkeri i stuen, men efter at piben er rget vil alle vre forblffet over, at der ogs er en hallucinogen virkning. Virkningen varer ikke s lnge, omkring en time, og bagefter vil det nok vre rart med en lille en p jet. HRET HGEURT Hiracium pilosella Vi skal sandelig ikke savne noget at ryge p. Hret Hgeurt er nemlig en hjst almindelig plante p sandet jord, hvor den kan plukkes i mngde. Den kendes p, at blomsten ligner en mlkebtteblomst, og bladene, der er tydeligt filtede p undersiden, sidder i en roset ved jorden, og den har jordstngeludlbere til flere bladrosetter. Den blomsterer i maj-juni og igen i september-oktober, men planten kan findes hele ret, selv om vinteren. Arten deles op i en mngde underarter. Jeg har prvet at ryge planten en del gange, og har hver gang fet en vis virkning. Men der er da de planter i den danske flora, der har en kraftigere virkning. BITTERSD NATSKYGGE Solanum dulcamare De trrede blomster af Bittersd Natskygge har en ret strk, hallucinogen virkning, nr de ryges. Virkningen kan sammenlignes med virkningen af hash, og den holder sig i omkring 4 timer. Der skal mange blomster til at fylde en pibe, og da blomsterne sidder spredt p planten, er det ndvendigt at finde et sumpet sted, hvor planten gror i mngde, fr man begynder at plukke. Men s bliver plukkearbejdet ogs lnsomt. Bittersd Natskygge har en meterlang stngel, der slynger sig op ad (men ikke rundt om) andre planter. Blomsten er ikke til at tage fejl af, det er en rigtig natskyggeblomst med 5 smukke, dybtviolette kronblade udenom den smukke, gule griffel. Brrene er rde og aflange. Den blomstrer i juni mned. Bukketorn har et lignende udseende, men den vokser p meget mere tr og sandet jord, langs hegn og skrnter. RD FLUESVAMP Amanita muscaria Rd fluesvamp er en af vores alleralmindeligste svampe. Med sine flotte, nationale farver er det den absolut mest fotograferede svamp i Danmark, men lad mig alligevel for god ordens skyld beskrive den: Hat 10-20 cm bred, smukt orange eller rd, med hvide eller svagt gullige skl ovenp en hathud, der kan rives af i sm strimler. Stok rent hvid, med veludviklet, hvid ring og tydelig knold

forneden. Som ung beskytter det hvid slr lamellerne, som spd har den yderligere et hvidt svb udenom hele svampen, s den minder om en stvbold. Risikoen for forveksling med de meget giftige fluesvampe (grn og hvid) er lig nul, blot man bemrker hatfarven. Man kan plukke de frste eksemplarer af rd fluesvamp engang midt i august, men frst i september er det hjsson. I oktober er der stadig en del, men i november kan man kun finde enkelte eksemplarer. Den holder isr til i tt granskov, men kan ogs udmrket plukkes mange andre steder, f.eks. fugtig birkeskov. Rd fluesvamp er et udmrket hallucinogen. Kog den godt igennem og drik afkoget; smagen kan mske vre en smule vammel, s det er bedst at drikke afkoget koldt, og at skylle efter med rent vand. Man kan ogs ryge den trrede svamp, men s virker den ikke nr s kraftigt. De aktive stoffer findes i strst koncentration i den farvede del af hatkdet, s nr man plukker svampen lnner det sig at njes hatten, og eventuelt skre lamellerne fra. Den kan ogs trres og gemmes (se senere). Dosis, nr den koges og drikkes Frisk Tr 150 g, 2-5 stk 5-15 g, 2-5 stk Dosis nr den ryges 1-2 g Vgt af Vandn svamp indhold 25-90 g 1-3 g 95 % Alkaloidindhold o,o2 % o,3 %

Jeg har hrt om folk, der havde gode erfaringer med at spise rd fluesvamp r; mine egne erfaringer med at spise den r eller trrede svamp, uden frst at koge den, er drlige, s kog den godt igennem. Der plejer at g en lille times tid, inden virkningen kommer. Der kan vre kvalmefornemmelser i starten, men er svampen kogt grundigt, er der sjldent opkastninger, og kvalmen gr hurtigt over. Trippet giver ndret orienteringsevne, somme tider hallucinationer, og der er mulighed for at kre trippet op til hjt eller lavt speedniveau, alt efter hvor meget man bevger sig. Da man eventuelt kan falde i svn p trippet (spild af et godt trip) br man vre rimeligt veludhvilet. Ofte bliver man konfus med hensyn til, hvilken vej man skal g, og man bliver let i kroppen. Virkningen holder sig i omkring 7 timer, med eftertrip i lige s lang tid, og tmmermnd er der ingen af. Den trrede svamp kan gemmes til vinterforrd. Holdbarheden er ikke ubegrnset, men jeg skulle mene at den kan holde sig til nste rs hst. Svampen br trres p et lunt sted, da den let rdner, hvis trringen ikke sker hurtigt nok. Den skal vre fri for ormgnav, hvis den ikke trres meget hurtigt, da ormene ellers under trringen gnaver sig fra svamp til svamp; det hjlper at skre svampen i fine skiver, s trretiden forkortes. Det gr ikke at trre svampen i ovn eller lignende, da varmen fr vsken i svampen til at trde ud. Svampedele, der er blevet misfarvet under trringen, br kasseres. De aktive stoffer i rd fluesvamp er ibotensyre og muscimol, samt muligvis nogle flere. Ibotensyre fraspalter let kulsyre (CO2), hvorved det omdannes til muscimol. Muscimol er et ca. 5 gange kraftigere hallucinogen end

ibotensyre. Jeg tror nok, at ibotensyre er noget giftigt; det kunne i hvert fald forklare, hvorfor svampen skal koges igennem inden brug, det er for at omdanne ibotensyren til muscimol. Ibotensyre er en fluegift, et gammelt husrd er at lgge stykker af hatten fra Rd Fluesvamp i en underkop med mlk, s kommer fluerne og dr. Ekstrakt af svampen har ogs vret brugt som middel mod vggelus. Indtagelse af 10-15 mg muscimol giver symptomer ssom desorientering i tid og situation, forstyrrelser i syns- og hreopfattelsen, ryk i musklerne, trthed og trang til svn. Det siges, at muscimol og ibotensyre virker forstrkende p mange andre hallucinogener, men jeg har ikke gjort de ndvendige eksperimenter. Muscimol er vandoplseligt, det var mske en ide at brygge vin tilsat rd fluesvamp. Nogle sibiriske nomadestammer bruger rd fluesvamp som hallucinogen, ogs mange steder hvor det er for koldt til, at svampen kan gro. S bliver det en kostbar historie at kbe svampen af en krmmer. Der er gamle beretninger om, hvordan et helt telt kunne komme p trip af en enkelt portion, ved at drikke hinandens urin. De aktive stoffer bliver kun i kroppen i kort tid, og gr s over i urinen. Men virkningen af de aktive stoffer holder sig i kroppen i ca. 7 timer. Sdan er det med hallucinogener, man kan ikke sige noget om varigheden af virkningen ved at studere, hvor lnge de aktive stoffer bliver i kroppen. Der gr en mrkelig skrne om rd fluesvamp: Vikingerne skulle have brugt den, og virkningen skulle have fet dem til at g bersrk. Det passer ikke. Jeg har meget svrt ved at forestille mig, hvordan virkningen af rd fluesvamp skulle kunne f nogen til at g bersrk, det lyder langt snarere som virkningen af en god gang mjd. Beviset for skrnen er mere end tyndt: Da skrnen blev opfundet (prof. Samuel dman, 1784) skyldtes det vanvittigt overdrevne rejseberetninger fra det vilde Sibirien, hvor rd fluesvamp som nvnt bliver brugt. dmanns teori l i mlposen i 100 r, s skrev en Norsk lge, F. C. Schbeler, at indtagelse af rd fluesvamp gav kmpekrfter, og at virkningen svarede nje til vikingernes bersrkergang. Det fik skrnen til at g sin sejrsgang, nye historier blev fjet til, men man savnede godt nok skyggen af bevis, f.eks. i form af arkologiske fund. For nogle r siden blev der s i dansk TV sagt, at man havde fundet rester af rd fluesvamp i en vikingegrav. Hvordan denne forgngelige svamp har kunnet holde sig i 1000 r sagde de dog ikke noget om, jeg tror det er en avis-and. PANTER-FLUESVAMP Amanita panterina Panter-fluesvamp virker ligesom rd fluesvamp, dog siges den at vre 3 gange strkere, s man skal bruge en 3 gange mindre dosis. Den har dog en rkke ulemper: Alkaloidindholdet varierer strkt, svampen er sjlden, og den kan let forveksles med andre fluesvampe, omend nppe med de meget giftige grn og hvid fluesvamp. Hatten p panter-fluesvamp er 5-10 cm bred, brun, let klbrig, hatkant noget stribet, med hvide skl ovenp den aftagelige hathud. Stok hvid, hvidskllet, med knold og ring. I modstning til mange spiselige fluesvampe, som den ligner, er ringen ikke stribet. Amanita regalis er en brun variant af rd fluesvamp. Den skelnes p, at hatkdet lige under den aftagelige hathud er hvidt p panter-fluesvampen, men gult p Amanita regalis. KRUMSKLLET SKLHAT Pholiota squarrosa Krumskllet sklhat vokser i meget store knipper p tr, gerne ved foden af syge bge- eller bletrer, men ogs p andre trsorter. Som alle sklhat-arter har den brune sporer, og er som ung dkket af et svb, der efterlader et tykt lag skl p hatten og p stokken op til ringen.

P Krumskllet Sklhat er hatten tr, ikke fedtet som vd, og med ret mrke brune skl p bleggul bund. Hatrand indrullet, lugt og smag noget rddikeagtig. Krumskllet Sklhat er hallucinogen, at sammenligne med rd fluesvamp, hvad virkningen angr. En nr slgtning, slimet sklhat (Pholiota muelleri, syn. P. adiposa), er uden virkning. Ved et forsg gav 15 g (1 stk.) frisk krumskllet sklhat, spist r, en udmrket virkning, fri for bivirkninger. Ved andre forsg med trrede svampe, som blev kogt i vand, var virkningen af strkt varierende styrke, som om svampen havde tabt meget i kraft ved opbevaring i max. r. Hvor meget svampen taber i kraft ved opbevaring kan meget vel afhnge af, hvor trt den opbevares. Pas derfor p med doseringstabellen nedenfor: Doseringen af den trrede svamp kan muligvis vre sat for hjt: Frisk svamp Lille dosis Middel dosis HAMP Cannabis sativa Hampeplanten er en af vores gamle nytteplanter. Den stammer oprindeligt fra Kina, og blev indfrt til Norden omkring r 0. Stnglens store, grove taver bruges til rebslageri og fremstilling af skkelrred, sejldug og blr, ja sgar til at lave papir til pengesedler af. Frene bruges meget som fuglefr, og der kan ogs presses olie af dem. Presseresterne, hampefrkager, er rige p protein og bruges til kvgfoder. Bladene, blomsterne og tildels roden mindsker muskelspndinger, og bruges i kinesisk medicin mod krampe, astma, smerter og som sedativ (beroligende middel). Af de samme plantedele fremstilles en rkke hallucinogener, bl.a. pot og hash. Desuden er de virksomme mod grn str: Venter du p en operation, kan du undg skader i ventetiden ved daglig hampespisning. Hamp er et meget benyttet hallucinogen i dag, og med god grund. Planten er let at dyrke, den er fortrinlig som hallucinogen, og virkningen er oftest behagelig. Jeg kan godt vre lidt mat dagen efter, at jeg har rget det, men det er ikke slemt, og der er ikke andre kedelige bivirkninger. Hampen giver get sensibilitet - udbytte af input - evne til at flippe ud over musik eller andre indtryk udefra, fr dig til at leve i nuet. Virkningen er gerne gavnlig i forbindelse med visse kunstneriske udfoldelser, at tegne, male, spille musik. Men selv om forstelsen for visse abstrakte begrebet bliver skrpet, bliver evnen til indlring generelt formindsket, og det glder ogs dagen derp. Dette er en advarsel! Virkningen er ret uforpligtende, i modstning til virkningen af f.eks. psilocybinsvampe, hvilket p en mde er behageligt, men det betyder p den anden side, at det er fysisk muligt at ryge hamp hver dag, hvilket er uheldigt i det lange lb. Ryg kun hamp, nr du er i stand til at udnytte virkningen. En kortere periode, f.eks. i sommerferien, er du mske i stand til at udnytte virkningen, nr du ryger hamp hver dag, men i det lange lb har du ogs brug for den tid, hvor du ikke er pvirket af hamp. Da hamp ikke er vanedannende, er det intet problem at holde op med at ryge det, det er bare at holde op. Nu skrev jeg, at hash (hamp) er et godt hallucinogen, men som sagt i indledningen bruger jeg ordet hallucinogen i en ret vid betydning. Egentlige hallucinationer kan forekomme p hash, men de er ret sjldne. Hash virker noget bevidsthedsudvidende i den forstand, at man kan bruge tiden her og nu, men den mest udprgede virkning er nok som "aktiv placebo" (se side qq). En af 10 g, 1 stk 40 g, 3 stk Tr svamp, 3 mdr gammel 3 g, 2 stk 10 g, 4 stk Tr svamp, 6 mdr gammel 15 g, 7 stk 25 g, 12 stk

de frste gange, jeg rg hash, fik fik man sdan en lyst til at rense med tungen, hver gang jeg rg hash jeg trt af det pjat, og siden har

jeg at vide, at efter at have rget det tnder med tungen - s jeg rensede tnder i lang tid derefter. Men s en dag blev hash ikke pvirket mig p den mde.

Hash har vret brugt som nydelsesmiddel i lang tid herhjemme, og kunne kbes frit p apoteket indtil engang i mellemkrigsrerne. Efter amerikansk pres blev det forbudt ved lov i 1955 - de skadelige bivirkninger af denne lov er omtalt p side qq. Der drives hetz mod hash, sledes psts det at vre "fysisk vanedannende". Det vil sige, at man kan gre det til en vane at ryge hash, ligesom man kan gre det til en vane at spise et bldkogt g om morgenen. Det er rent ordggl, "fysisk vanedannende", sdan noget fis. Men jeg har set Lions Club st p gaden og uddele brochurer med lodrette lgne om hashens skadelige bivirkninger, de gjorde det vel i den hellige hensigt at f "den slags folk" kastet i fngsel, og som vi har set, kan sdanne kampagner fre til massearrestationer. HASHKAGER Al hash kan bruges; men grn hash og pot virker lige s godt som de finere hashsorter. Foruden de aktive stoffer indeholder hash en del stoffer, som ikke er aktive, men som omdannes til aktive stoffer ved rygning eller mere effektivt p flgende mde: Varm noget smr, magarine eller olie p panden, til det ryger ganske svagt. Kom s den velsmuldrede hash i, den skal vre helt dkket af fedtstoffet. Du vil nu se nogle sm luftbobler komme op fra hashen. Det skyldes at der sker kemiske processer, hvorved inaktive stoffer omdannes til aktive stoffer, og samtidigt dannes der kulsyre, der er en luftart. Nr det ikke bobler nr s kraftigt mere (eller efter et kvarters tid) slukkes for gassen. Efter at fedtet er klet lidt af, kan det bruges til alskens madlavning, f.eks. til at blande i pandekagedej. Efter denne behandling vil hashen virke 2-4 gange kraftigere, end hvis den blev brugt direkte. Pot-te ("hot pot chai") gives en lignende behandling: Kog potten i mindst n time inoget vand, tilsat lidt mlk. Mlken gr, at de aktive stoffer oplses. Krydderier tilsttes efter behag, f.eks kanel og ingefr til teen, og muskat til kagerne. Da virkningen holder sig lnge, er hashkager bedst som morgenmad, og det er en rigtig drlig ide at spise dem p et senere tidspunkt end om eftermiddagen. TILBEREDNING AF HASH Hash kan ryges rent, man kan blande det med noget for at det skal brnde bedre, eller man kan spise det. Hvis man ryger det, kommer virkningen gerne meget hurtigt, og den holder sig i ca. 3 timer. Hvis man spiser det, gr der gerne 1-2 timer, inden virkningen kommer, og den holder sig i ca. 10 timer. En overdosis kan virke meget ubehageligt, isr hvis man spiser hashen. Doseringen afhnger meget af kvaliteten; prv med o,1-o,3 g hash eller o,2-o,5 g pot, bde til spisning og til rygning. Til rygning kan man "ryge rent", eller man kan blande med tobak: Pot kan uden besvr ryges rent, ved at man ruller cigaretter af det. For at ryge hash rent skal man bruge en meget lille pibe; hvis du ikke har n specielt til formlet, kan du lgge et stykke slvpapir over en almindelig pibe, presse en fordybning i slvpapiret, og prikke huller med en nl. Prv at smuldre hashen med fingrene efter frst at have varmet den op; kan det ikke lade sig gre, s skr hashen til tynde flager med en skarp kniv. Piben gr let ud, og m s tndes pny. Det er almindeligt, at man blander hashen med tobak fra en cigaret, for at den bedre skal kunne brnde. Det er ret drligt, da tobak er giftigt. Problemet kan lses s nogenlunde ved frst at riste tobakken, og ristningen fr ogs hashen til at smage bedre. Kom tobakken ud p et stykke slvpapir, og rr af og til rundt iden, mens du varmer den over et stearinlys, en brdrister eller lignende. Det er ligesom med frikadeller, skal gerne gennemsteges men meget ndigt brnde p. Smuldr s hashen ned i tobakken, varm det igennem, og nulr det hele sammen, mens det er varmt. En pibe hash smager bedst, hvis

det har taget frustrerende lang tid at lave den. Blandingen kan forresten ogs udmrket bruges til at rulle en joint (cigaret) af. DYRKNING AF HAMP Hamp dyrkes overalt p jorden, fra Nordkap til Kap Horn. Dog br hampen st i drivhus i Trondheim eller nordligere, og selv lngere sydp vil den kun kunne trives udendrs p en lun vokseplads. I Danmark er det varmt nok til, at den kan gro overalt. Hvis hampen kun lige akkurat kan klare sig, fordi sommeren er for kort, s brug dine egne fr til nste rs udsd. Snart har du en hampesort, der passer til klimaet dr hvor du bor. Hamp gror godt i en velgdet havejord, der hverken er for sur eller for basisk. I det rene sand klarer hampen sig ikke, men en sandet jord, der med en krlig hnd og megen kompost i rernes lb er gjort muldrig, er noget af det bedste. Derimod er en alt for leret jord, eller en drligt drnet jord, mindre velegnet - p sdanne steder br man lave et hul af et godt spadestiks dybde og bredde, og fylde det op med en blanding af sand og kompost, evt tilsat lidt kalk eller aske. Jordens surhedsgrad skal gerne vre 6-8. Under 5 er for surt, men med en let sur jord slipper man for at gde med fosfor. Hampeplanter elsker kvlstofrig jord, men for meget kvlstof, isr hen imod slutningen af vkstperioden, kan g ud over den frdige pots kvalitet. De meterhje hampeplanter skygger for ukrudtet, s planten er velegnet til rensning af et urent stykke jord. Den er ogs god til lhegn, men da ikke alle sorter er lige modstandsdygtige mod vinden, anbefales det at plante 2-3 rkker med planterne ret tt i rkken. Det giver dog ikke s mange topskud, hvis planterne str for tt. Indendrs dyrkning i vindueskarmen kan vre udmrket, men udbyttet bliver langt mindre end ved udendrs dyrkning. Hvis dagens lngde er under ca. 12 timer begynder den at blomstre, ofte alt for tidligt. Med kunstlyset i stuen kan du undg en for tidlig blomstring. Man kan sagtens dyrke hamp ved kunstlys i et ellers mrkt rum. Brug 2-5 lysstofrr, som er beregnet til dyrkning, f.eks. Gro-Lux. Hng dem op i nogle snore, s de kan snkes ned til lige over planterne. Stil noget under potterne med de mindste planter i, s alle planterne nr op til samme hjde, s tt p lysstofrrerne som muligt uden at rre, s planterne fr mest muligt lys. St hvidt papir, alu-folie eller alu-kraft op alle vegne, for at reflektere lyset s planterne fr mere lys. Ved hjlp af et tnd- og slukur gives planterne en dag p ca. 17 timer; de har ogs brug for mrke om natten. Nr planterne har vokset sig store nok, kort s dagen ned til 12 timer eller derunder, det fr planterne til at blomstre. SINSEMILLA Sinsemilla er topskud fra ubefrugtede hunplanter. Det fremstilles simpelthen ved, at man fjerner hanplanterne, s snart de afslrer sig som hanplanter med pollenkapsler (se tegning). Hvis man har en lun vokseplads, kan en sinsemilla-plante blive ved med at stte topskud, nr de gamle topskud plukkes af, og topskuddene bliver i alle fald strrer, nr de ikke bliver bestvede. Man kan lave en hk af sinsemilla-planter, som man jvnligt klipper, og bruger afklippet som rgelse. Det vrste ved sinsemilla er at f fr til nste rs planter, men enkelte af hunplanterne fr nogle f hanblomster, s sinsemilla indeholder gerne nogle ganske f fr. Der er det spndende ved fr, hvis far var en hunplante, at det nsten altid bliver til hunplanter. s hvis du kan f en hunplante til at sl om, skifte kn, kan du bruge dens pollen til bestvning af andre hunplanter. Vlg en af de hunplanter ud, der tidligst afslrer sig som hunplante, og dril den lidt: Prv at lade den st i to dage med en sort plasticsk over hovedet. Somme tider kan man p den mde f den til at skifte kn. Pollen kan indsamles ved at plukke pollenkapslerne og ryste dem i en lille flaske. Den indsamlede

pollen kan holde sig viril i ca. 2 uger. Hunplanterne kan s bestves ved hjlp af en pensel. SNING OG PASNING Frenes kvalitet betyder meget for resultatet. Det er bedst med fr fra planter, som du ved er dyrket herhjemme sidste r, og som gav god pot. Fuglefr er af en alt for drlig sort. Spiringen fremskyndes, hvis man lgger frene i lunkent vand natten over. Pot kan ss fra midt i april til sidst i maj. Man fr de strkeste planter ved at s direkte p voksestedet frst i maj mned, og siden tynde ud til en afstand af f.eks. 80 cm mellem planterne. Hvis man ikke har ret mange fr, anbefales det at forkultivere indendrs. Det er vigtigt, at de sm planter fr lys nok, ellers fr de nogle frygteligt lange spirer, s stil dem lyst, puds vinduerne, og s ikke for tidligt. Ved udplantning eller omplantning skal planterne helst sttes i en klat mudder, og helst ikke have for meget sol den frste dag. Plant ud i grvejr, eller sidst p dagen. Nogle af udplantningerne mislykkes altid, s hold nye udplantningsplanter i reserve. Vand de sm planter efter behov, nyudplantede planter skal vandes allerede dagen efter udplantningen. Nr planterne er omkring m hje skal de kun vandes, hvis jorden bliver meget tr. Fra august m planterne slet ikke vandes mere; det giver den bedste pot. Nr planterne er omkring 1 m hje, nippes topskuddene af, og det samme kan eventuelt gres en gang til 3 uger senere. Herved dannes der flere sideskud med topskud p. En stor og forgrenet hunplante fylder lige s meget som 10 sm hunplanter, men den har mange flere topskud. Det betaler sig ikke at dyrke for tt, srg for at tynde ud i tide.

verst: HUNPLANTE med topskud, kort fr blomstringen. Selve hunblomsten kan ikke ses p billedet. Nederst: HANPLANTE med umodne pollenkapsler foroven p stnglen. Sidenhen, nr han kaster sin pollen, sidder kapslerne p nogle sm grene ud til siderne. hST Nr planterne er s gamle, at man tydeligt kan se, hvilke der er hanplanter, br man efter bedste overbevisning fjerne de drligste af hanplanterne; det har meget stor betydning for kvaliteten af de nste rs hst. Man fr meget bedre pot, hvis frene er bestvet med hanplanter, der selv giver en nogenlunde kraftig pot. Lad de bedste af hanplanterne st og visne, s de bestver hunplanterne. Der er intet i vejen for at flytte en hanplante over til nogen hunner, der skal have en bedre bestver, hanplanten behver man ikke plante i jorden igen. Ved den egentlige hst forsts indsamlingen af hunplanterne, de giver den bedste pot. De kan hstes ca. 2 uger efter, at de er begyndt at blomstre, omkring midt i september, s fr man den kraftigst virkende pot. Men jeg anbefaler alligevel, at man venter med at hste, til man kan mrke de frste fr, omkring 1. oktober. P det tidspunkt er de store blade omtrent visnet bort, men topskuddene er store, og man fr en god frhst. De aktive stoffer dannes af nogle sm (o,o2-o,1 mm) kirtler p hele den overjordiske del af planten, og af nogle kirtler p o,15-o,5 mm lange stilke, som isr sidder p topskuddene. Sekretet fra disse kirtler bestr af 80-90 % cannabinoider, resten er isr flygtige teriske olier. Med en strk lup, eller et lille mikroskop, er det muligt at se disse kirtler. Selv om jeg ikke ved det bestemt, s m det vre muligt at bestemme planternes styrke ud fra

disse kirtler, s man bruger de bedste planter til fravl. Trods alt en nemmere metode end at ryge dem. Hstningen kan ske p flere mder: -Bladene og topskuddene plukkes af og trres. -Planten skres af ved roden og hnges til trre. -Hvis vejret er trt, kan man knkke stnglerne med topskuddene, men uden at brkke dem af, og lade dem hnge p planten og trre. -Planten tages op med rod, den vrste jord sls af, og roden dyppes i skoldhedt vand. Planten hnges med hovedet nedad og trrer og eftermodner. HAMPEPRODUKTER Af hampeplanten kan man lave flgende hallucinogene produkter: -Sinsimella -Pot fra topskuddene af hunplanten -Pot fra hunplanten og hanplanten -Fordlet pot -Nol (udtrk med petrolether eller renset benzin) -Udtrk (f.eks. med isopropylalkohol) -Hash POT UDTRK HASH

Sinsimella er omtalt p side qq, fremstilling af de vrige produkter vil blive omtalt p de flgende sider. Holdbarheden af alle produkterne er god. Ved mrk og klig opbevaring kan de alle holde sig i mange r. Frst ved temperaturer over 30C sker der en nedbrydning af de aktive stoffer, men holdbarheden er stadig mange r. Derimod bevirker lys en nedbrydning af de aktive stoffer. Dette er kun et problem ved eftermodning og trring af hampematerialet, samt ved hampeekstrakter i et oplsningsmiddel. Derfor skal flydende hampeekstrakter opbevares i brune flasker. POT Pot er de trrede plantedele. Nu er f.eks stnglerne ikke gode at ryge, s de tages fra. Allerede ved hstningen kan man tage de store blade fra hvis planten hstes p et sent tidspunkt, udgr de kun en ringe del af hsten, ringe i flere henseender. Nr plantedelene er trrede, kan man si dem. Frst gennem kyllingetrd, s materialet grovdeles, dernst gennem en noget finere sigte. Til sidst kan man eventuelt ryste plantematerialet i en meget finmasket si, kun lidt af potten drysser igennem (rystepot), det er godt at blande i ved hashfremstilling. Rystepot kan ogs fremstilles ved at man ryster potten i en kasse eller i en plasticbeholder med lg, og skraber det stv af, der stter sig verst. Eller i stor stil, med en betonblandemaskine og en stvsuger. UDTRK Knus plantedelene, og overhld dem med et passende oplsningsmiddel (se tabellen). Det er bedst med et ekstraktionsapparat (se side qqq), men man kan ogs bare udtrkke flere gange med oplsningsmidlet. Lad det st og trkke gerne et helt dgn hver gang, eller en time med kogende varmt oplsningsmiddel. Filtrer oplsningsmidlet fra og inddamp. Hvis oplsningsmidlet er brandfarligt, m arbejdet gres ude i det fri. Til allersidst rrer du udtrkket op med vand eller finsprit, som du damper af igen; herved fjernes de sidste rester af det mske giftige oplsningsmiddel. Til hashfremstilling er det nok bedst at udtrkke 3 gange med isopropylalkohol, og s 1 gang med vand for konsistensen. Til udtrk br man bruge de bedre dele af hampeplanten; f.eks. topskuddene fra hunplanterne, eller det der bliver tilbage, nr man har fremstillet rystepot. Kontroller, at resterne efter udtrkket ikke er aktive.

FERMENTERING Ved fermenteringen nedbrydes klorofylet, s potten fr en mindre "grn" smag, og en rd eller sort farve. De frisktplukkede topskud anbringes i en isoleret kasse, f.eks. en flamingokasse, og varmes. Til opvarmningen kan man bruge elektriske varmelegemer og en termostat, evt. elektriske prer indpakket i slvpapir. Temperaturen br i starten vre lidt over 30C, efter et par dage ca. 45C, processen tager omkring en uge. Det siges at vre en fordel at tilstte lidt skummetmlk til potten inden fermenteringen. Lad vre med at fermentere al din pot p n gang, da processen somme tider mislykkes. Koldt vand fjerner ikke de aktive stoffer, s man fr en kraftigere pot ved at fjerne nogle af de inaktive stoffer ved udtrk med koldt vand. Koger man potten i vand, vil olien fra frene oplse mange af de aktive stoffer, sier man s de faste dele fra, og koger vsken ind til et mindre rumfang, kan man efter afkling fiske hash op af suppen (kogehash). FORDLET POT Ved forsigtig fermentering af de hele planter (fugtig opbevaring) er det muligt at f den fedtede belgning til at lsne. Ved sen hstning, efter frost, kan man somme tider gre det samme. Er man heldig, kan man ved forsigtig nuldring af de let fugtige plantedele f belgningen - og hermed nsten alle de aktive stoffer - til at drysse af. Men er man uheldig, og planterne mugner, kan man somme tider f hovedpine af potten. NOL Nol er en srlig strk form for udtrk. Alle delene af planten kan bruges, men det er kun en lille del af de aktive stoffer, man fr med. Da der er s stort et spild ville jeg kun bruge de groveste dele af hsten til at lave nol af: Hanplanterne og de store blade fra hunplanterne. Fremgangsmden er den samme som for udtrk. Man vlger gerne et oplsningsmiddel, der ikke oplser for mange af de inaktive stoffer, f.eks. petroleumsether, touluol, xylen, hexan eller renset benzin. brandfarlig giftig effektiv ren nol petroleumster ja, meget nej nej ja hexan ja, meget nej nej ja ter ja, meget nej ja noget renset benzin ja, meget nej nej ja benzen (benzol, stenkulsnafta) ja, meget ja noget noget touluen (touluol) ja, meget noget noget noget xylen (xylol) ja, meget nej noget noget tetraklorkulstof nej ja nej ja kloroform nej meget ja noget klorethen CH3CCl3 nej nej noget noget acetone ja nej ja nej isopropylalkohol (karburatorsprit) noget nej ja noget 96 % finsprit noget nej ja noget metanol (metylalkohol, trsprit) noget noget noget nej vand nej nej nej nej P nr de 3 sidste er alle nvnte oplsningsmidler organiske oplsningsmidler, der giver hjerneskade ved lngere tids indnding - ogs dem jeg har kaldt ugiftige. HASH Hash kan fremstilles ved en passende fermentering af topskuddene, men jeg kan ikke angive de nrmere omstndigheder. I afsnittet "fermentering" skrev jeg om fremstilling af kogehash; det vil dog vinde ved en efterfermentering. Ogs rystepot kan presses til hash af grn type; det vil ogs have godt af en fermentering fr eller efter presningen.

Man fr en bedre hash ved at blande rystepot, eller fermenteret rystepot, med en fedtet substans. Den fedtede substans kan vre kogehash, udtrk eller nol, samt eventuelt fordlet pot. Man kan blande ingredienserne i det forhold, man nu har dem; der er ikke noget bestemt blandingsforhold, der er bedst. Hvis hashen ikke fr den rigtige, blde konsistens, kan du prve at tilstte lecitin af god kvalitet, men prv dig forsigtigt frem, licitinen kan gre hashen vmmeligt fedtet at have med at gre. Du kan krydre blandingen med sm mngder anis, moskus, mikroskopiske mngder kamfer, og meget andet. Vil du lave hash af hele hsten, s si din pot og prv at f s meget rystepot fra som muligt. Lav nol af de grovere plantedele, og udtrk eller kogehash af resten. Bland s rystepot, nol og udtrk/kogehash. POLLEN Hanplanternes topskud indeholder en del aktive stoffer, men pollen fra hanplanterne indeholder nsten ingen aktive stoffer. Det, der somme tider slges som "pollenhash", bestr formodentligt af presset rystepot. CANNABISSORTER Strengt taget bestr slgten Cannabis kun af en enkelt art, Cannabis sativa, men der er stor forskel p indholdet af aktive stoffer i planter avlet med henblik p henholdsvis drogefremstilling og rebslageri. Jeg vil derfor dele arten op i to arter, Cannabis indica (egentligt Cannabis sativa var. indica) med et hjt indhold af aktive stoffer, og cannabis sativa (=C. gigantea) med de kraftige taver i hanplanterne. Mellemformer er dog almindelige. I tabellen angiver "antal", hvor mange planter der var med i undersgelsen: antal 5 42 121 HUNPLANTER THC % 1,03 o,52 o,o9 CBD % o,18 1,21 1,21 antal 16 44 115 HANPLANTER THC % o,84 o,10 o,o3 CBD % o,18 o,31 o,26

Cannabis indica mellemform Cannabis sativa

Tabellen ovenfor viser indholdet (gennemsnit) af aktive stoffer i cannabisplanter, dyrket under ens forhold i Ottawa, Canada. Det bemrkes, at CBD kun virker svagt hallucinogent, mens THC er det vigtigste af de aktive stoffer i hamp. Tabellen nedenfor viser, hvor de fr, de brugte, kom fra: Europa 1 38 119 Asien 9 6 8 Afrika 12 0 0 USA og Canada 0 1 11 Latinamerika 5 1 1

Cannabis indica mellemform Cannabis sativa

Det ses af tabellen, at europiske fr (fuglefr) gerne er af den drlige sort, Cannabis indica. De bedste fr kom fra Afrika. Man kan godt f gode fr fra Indien, men man kan ogs f drlige fr. Den bedste pot fra undersgelsen stammede fra Uganda-fr med et THC-indhold p 2,6%. Ofte kniber det med at f de afrikanske sorter til at n at stte fr i den korte, danske sommer, men blot de nr at stte nogle f, vil nogle rs indavl hjlpe p dette forhold. Den bedste pot, jeg har hrt om, stammede smnd fra Fborg, den indeholdt ca. 7% THC. Det skal endnu en gang understreges, at sorten, dvs. frenes kvalitet, er det der betyder mest for kvaliteten af den hjemmedyrkede hamp. For at f fat i nogle fr af den rigtige sort, Cannabis indica, g ud p dine venners hampemarker og pluk nogle blade fra han-planterne. Tr dem og ryg dem; hvis de virker kraftigt kan det kun vre Cannabis indica. Srg ogs for en fornuftig indavl: Lad kun de bedste af hanplanterne bestve hunplanterne, og tag kun fr til videre avl fra de bedste af hunplanterne. Med rs mellemrum br du krydse dine planter med udefra kommende fr af god kvalitet (udavl).

HASHKEMI Der er i tidens lb isoleret en lang rkke kemiske forbindelser fra hash og pot. de vigtigste er: THC = qq-THC = qq-trans-THC = Tetrahydrocannabinol. Det vigtigste af de aktive stoffer i hash. God hash kan indeholde 2-6% THC og ca. 10% THC-lignende stoffer ialt. Pot indeholder o,5-3% THC. THC-syre (A & B) er inaktive, men omdannes til THC ved rygning eller ved opvarmning ca. 15 min 100C. I hampeplanten findes mindst 95% af THC-en i form af THC-syre, men ved de almindelige analysemetoder (gaschromatografi) vil THC-syre blive registreret som THC. Nr jeg skriver THC-indhold mener jeg derfor indholdet af THC + THC-syre. THCV = Tetrahydrocannabivarol. Selv om dette stof virker ca. 4 x svagere end THC, findes det dog i ret stor mngde, og kan vre med til at forklare, hvorfor man oplever en forskel i virkningen af forskellige hashsorter. Man har fundet 2% THCV og 2% THC i pakistansk hash, 4% THCV og 7% THC i nepalesisk hash, og slet ingen THCV i libanesisk hash. Stofferne THCV-syre og CBDV svarer til THC-syre og CBD. CBD = Cannabidiol har kun en mindre hallucinogen virkning. Det er smertestillende, beroligende ("koksende") og antibiotisk. Det kan delvist omdannes til THC ved syrebehandling, hvorfor det er en god id at tilstte lidt syre (ascorbinsyre) til hampen, nr man laver udtrk. CBD-syre omdannes til CBD ved opvarmning, ligesom THC-syre til THC. I frisk hamp findes ca. 95% af CBD-en i form af CBD-syre. Cannabinol virker ca. 10 x svagere end CBD, og liges slvende. Luftens ilt delgger ganske langsomt THC, der bliver til cannabinol. Processen fremmes voldsomt af lys, s hampeprodukter og isr ekstrakter skal opbevares mrkt. qq-THC virker knapt s kraftigt som THC. Det kan i nogen grad dannes ved ekstraktion af hash. Ved drlige analysemetoder vil et stof, cannabispiran, blive registreret p gaschromatografen som qq-THC. VALMUEFAMILIEN Den "gamle" valmuefamilie deler botanikerne nu i to dele, valmuefamilien og jordrgfamilien. Ved studiet af hallucinogene planter er denne opdeling upraktisk, da de to familier indeholder den samme type kemiske forbindelser, s opdelingen vil ikke blive brugt her. Valmuefamilien (Papaveraceae) Argemone (pigvalmue) Chelidonium (svaleurt) Dicranostigma Escholtzia (guldvalmue) Glaucium (hornskulpe) Macleya Meconopsis (valmuesster) Papaver (valmue) Platystemon Romeria Sanguinaria (blodurt) Jordrgfamilien (Fumariaceae) Corydalis (lrkespore) Cysticapnos Dicentra (hjerteblomst) Fumaria (jordrg) Hypecoum

Meget groft kan virkningen deles i to: Planter med morfinvirkning (beroligende), og planter med protopinvirkning (strk aktiv placebo, se

s. qq). Af planter med morfinvirkning er der de morfinholdige: Papaver somniferum og Papaver setigerum. Svaleurt, der ikke indeholder morfin, har en svag, morfinlignende virkning. Hjerteblomst (Dicentra) har stort set ren protopinvirkning, men mange af planternes virkning er en mellemting. Mange af planterne egner sig udmrket til indtagelse gennem fordjelsen, f.eks. ved en kop urtete, men jeg anbefaler alligevel, at man frst prver at ryge planterne, og s siden evt. forsigtigt forsger sig med at lave urtete af dem. Planterne kan have bivirkninger i form af opkastninger, diarre, krampe mv., hvis de indtages p anden mde end ved rygning. Alkaloider af berberin-gruppen er uden hallucinogen virkning, men kan muligvis ge jenspndingen med jenskader til flge. Planter med et hjt indhold af disse alkaloider er: Argemone mexicana, Pigvalmue; Dicranostigma franchetianum & blodurt, Sanguinaria. Hamp mindsker jenspndingen. OPIUMSVALMUE Papaver somniferum En sort af opiumsvalmue med hvidlilla blomst (birkesvalmue) dyrkes meget herhjemme, da frene er birkes. Den ynder en let, pors, muldrig jord, undg at s for tt, 20 cm melem planterne er passende. Den blomstrer sidst i juni, og opium kan fremstilles en gang i juli mned, ca. en uge efter at den har tabt kronbladene. Frene til birkes br frst hstes en mneds tid senere, nr kapslen er trret ind. En god ryge-spise opium kan fremstilles ved forsigtigt at ridse i de grnne kapsler med en meget skarp kniv eller et barberblad. Snittet m ikke g helt igennem, da man s mister halvdelen af saften. Den hvide mlkesaft vil nu pible frem i drber, der bliver til opium, nr det trrer, og kan s siden skrabes af. Den opium, man sledes kan udvinde, bliver af en meget fin kvalitet, men udbyttet er kun ringe. I betragtning af, hvor stort et arbejde det er at fremstille sit eget opium, m det, skrkpropagandaen til trods, siges at vre et harmlst narkotikum. Man kan lave mere opium ved at lave et udtrk af den grnne kapsel, men den sledes fremstillede opium fr ikke en srlig lkker konsistens. Vand er et brugbart oplsningsmiddel, trsprit (methanol) og ethylacetat er gode oplsningsmidler, mens stoffer som benzin, petroleumsether og chloroform ikke duer. Drikker man et vandigt udtrk, m man vre meget forsigtig med doseringen, da man kan blive alvorligt syg af det. Ud fra opium kan man fremstille en rkke prparater til injektion, men i s fald er det p ingen mde harmlst. Frardes kraftigt. Opium indeholder gerne omkring 30% alkaloider, hvoraf morfinen udgr omkring 60%, narcotin 25%, codein 5%, papaverin 4% og thebain 3%. Den trrede kapsel indeholder ca. o,5% morfin, opiumshalm ca. o,2%. Papaver somniferum var. Somniferum er violet, men de andre variteter giver lige s god opium. Blomsterfarven/farven af pletten midt i blomsten er: Candidum: hvid/Macrocarpum: hvid/rd Papyrium: hvid/violet Clausum: violet/hvid Paeoniflorum: rosa/violet Roseolum: rosa/hvid KMPEVALMUE

Papaver orientale Kmpevalmue er en almindelig prydplante. Det er en stor staude med en kmpestor (ca. 10 cm bred) valmueblomst, der blomstrer allerede om forsommeren. Blomsten kan vre rd, lyserd eller hvid. Kapslen er kun lidt mindre end kapslen fra opiumsvalmue, mens dens nre ftter, Papaver bracteatum, har en meget strrer kapsel. Man kan fremstille en udmrket opium ved at snitte kapslerne, eller man kan trre bladene og ryge dem. Virkningen er opiumsagtig, dvs. beroligende, men desvrre synes den slet ikke at vre bevidsthedsudvidende. Hvis planten spises, kan den have andre medicinske virkninger p kroppen, forstoppelse og mske krampe, s far med lempe. Alkaloidindholdet i valmuen er strst lige efter afblomstringen: Opium 30%, blomster og kapsel o,35%, blade og stngel o,1%, rod o,3% (rod vinter o,15%). Hovedalkaloidet hedder isothebain. Papaver bracteatum har et lignende alkaloidindhold. ANDRE VALMUER De vildtvoksende, danske valmuer er korn-valmue (Papaver rhoeas), klle-valmue (P. argemone) og grde-valmue (P. dubium). Jeg tror ikke, de er brugbare som hallucinogener, men korn-valmue er blevet brugt i Indien som erstatningsplante for opiumsvalmue. I vrigt er dens kronblade gode til at lave hostemedicin af, sknt de siges at vre helt alkaloidfrie. Foruden i opiumsvalmuen er der kun fundet morfin i Papaver setigerum og P. decaisnei; begge sjldne. Men tulip-valmuen (P. tulip) hrer botanisk til denne gruppe, og dyrkes en del som prydplante. Botanisk kendes denne gruppe p, at bladfladen er vokset rundt om hovedstnglen, mens den p de almindelige valmuer vokser ud fra bladets stngel (se fig). SVALEURT Chelidonium majus Svaleurt er ikke nogen sjlden plante; den kendes p sine gule blomster og knaldgul mlkesaft. Er du i tvivl efter at have set saften er det ikke nogen Svaleurt. Svaleurt er kun svagt hallucinogen, nr den ryges. Den skal helst plukkes, nr den er i god vkst, og gerne lyntrres, f.eks. p slvpapir p brdristeren. Holdbarheden af de trrede blade er begrnset, ca. 2 mneder. Svaleurt er en god medicinplante. Afkoget bruges som smertestillende middel, isr mod mensturationssmerter, men planten har mange andre, medicinske anvendelsesmuligheder.

HORNSKULPE Glaucium flavum

Svaleurt

Hornskulpe har vokset langs de danske strande. Har vokset, ja, og vokser mske nogle f steder

stadigvk, men trues med totaludryddelse. Da den er en strandplante, kan den fint dyrkes i en kvlstofrig, sandet jord. Den er torig, og frste r skal der pylres om den, men s er det ogs en pn plante i haven det flgende r, og hvis den ellers kan lide stedet sr den sig selv. Planten bliver -1 m hj, blomsten er gul eller rd og ligner en ret stor valmueblomst. Midt i blomsten vokser der efterhnden et horn frem: Det er kapslen, der er s aflang, at den minder om en skulpe. Bladene er behrede, men minder ellers en del om bladene fra opiumsvalmue. Til hallucinogent brug kan man ryge 1-2 g (1-2 cigaretter) af de trrede blade, eller drikke te lavet af 5 g blade. Virkningen er behagelig opstemthed, den er euphorisk i ordets oprindelige betydning: lykkebringende. Der er tale om en ny type hallucinogen virkning, men den kan til nds sammenlignes med virkningen af hash. Den hallucinogene virkning er ikke s overraskende endda i betragtning af plantens hje alkaloidindhold: 1 % af frisk vgt, hovedsageligt glaucin, et alkaloid beslgtet med protopin. LRKESPORE, HJERTEBLOMST OG LJTNANTSHJERTE Disse planter af jordrgfamilien har alle en tydelig, men ikke srlig kraftig virkning. Plantedelene kan trres og ryges, men specielt for gul lrkespore glder, at rgen kan virke strk og tsende; Den trrede plantesaft er en slags opium, man kan ryge. Virkningen er behagelig, noget slvende, og af aktiv-placebo typen. Lrkespore indeholder mange forskellige alkaloider, og har somme tider vret brugt til fremstilling af opiums-erstatning. Roden er rig p alkaloider; men jeg synes det er synd at sl disse relativt sjldne planter ihjel ved at grave roden op. Hvis du finder dem i stor mngde kan du eventuelt gre det, s skal du vide, at alkaloidkoncentrationen i roden er 5-10 x strrer end i de overjordiske dele. Jordrg og hjerteblomst indeholder nsten udelukkende protopin. Plante Rygedosis Plantedele Alkaloidi ndhold Hulrodet lrkespore, Corydalis cava -1 g stngel + blade, evt rod o,6 %

Liden lrkespore, C. facacea Gul lrkespore, C. lutea Lge-jordrg, Fumaria officinalis Hjerteblomst, Dicentra spectabilis STRKE NATSKYGGER

-1 2-5 1-5

g g g g

stngel + blade, evt rod plantesaft (stngel, blade) stngel + blade stngel + blade

o,4 % o,1 % o,2 %

De vigtigste danske planter i denne gruppe er pigble, bulmeurt og galnebr. Andre strke natskygger er alrune og mske brunfelsia. Mens de fromtalte hallucinogener aller var harmlse, blot de blev behandlet med rimelig omtanke, s er de strke natskygger farlige, selv ved rigtig behandling. Man kan fint bruge mine angivelser af "lille dosis", eller, hvis man vil bruge dem som smertestillende middel, f.eks. 1/4 af lille dosis - det er de gode til! En lille dosis er behagelig, med en varm flelse i huden, velvre, og oftest nogle sm hallucinationer. Men i den store dosis er de strke natskygger voldsomt kraftige hallucinogener, man fr en stor oplevelse, men ikke altid en behagelig oplevelse. Modsat LSD, hvor der somme tider er hallucinationer, s kommer hallucinationerne bare vltende p en stor dosis af de strke natskygger. Og de er den rene og skre virkelighed, man fler ikke, at man ser hallucinationer, man sidder bare og klapper sin lille krokke-dil-dil-dille. Man kan kende folk, der er p de strke natskygger, p de lange samtaler de frer med bordlampen. Under trippet kan der vre bivirkninger ssom tr hals og uudslukkelig trst, total afmattelse og slaphed i lemmerne, krampe, kvlningsfornemmelser, og mange andre ubehagelige ting. Disse bivirkninger er mest psykiske, de kan fjernes ved at styre tanken p passende vis, det er placeboeffekt. Dagen efter, at man har spist de strke natskygger, er det ikke ualmindeligt, at man ikke kan focusere synet til at lse, ud over de store overskrifter. Efter en stor dosis kan der i sjldne tilflde g flere dage p den mde. Det er klart, at en s kraftig oplevelse kaster man sig ikke ud i uden forberedelse, men virkningen er ret tolerant i forhold til omgivelserne, den kan bruges i mange forskellige omgivelser. Natursknne omgivelser er altid en god ting; men det betyder ikke lige s meget i forbindelse med de strke natskygger som i forbindelse med LSD. Man skal dog vre opmrksom p, at man ikke kan bedmme situationen p trippet, og derfor kan komme til skade, hvis man frdes i trafikken, kan falde ned et sted eller lignende. Tilkald ikke lgen, selv om du synes natskyggen tager rent kvlertag - han kan kun spille kong Gulerod, andet kan han ikke stille op. Det er langt bedre at koncentrere sig om at styre de psykiske energier. I stedet for at spise natskyggerne, kan man ogs ryge dem. Det giver en ret svag, behagelig virkning, som jeg ikke har s mange erfaringer med. Den hallucinogene virkning af de strke natskygger skyldes frst og fremmest stofferne hyoscyamin og scopolamin, og herudover kan planerne indeholde vekslende mngder af andre alkaloider. Flip-dosis lille stor 5 mg 3 mg 1 mg mg 25 mg 15 mg 4 mg 2 mg Ddelig dosis 100-500 mg 50-300 mg 100-200 mg 50-100 mg

Atropin = dl-hyoscyamin = tropin tropat Hyoscyamin = l-hyoscyamin =daturin = duboisin = levisin = l-tropintropat Atroscin = dl-scopolamin Scopolamin = l-scopolamin = hyoscin = scopintropat

Som det ses af tabellen er der s pas stor afstand mellem flip-dosis og ddelig dosis, at alkaloiderne i de strke natskygger sagtens lader sig anvende. P den anden side er afstanden heller ikke strre, end at man m vre nogenlunde omhyggelig med afvejningen; det gr ikke an at spise p slump. Hvis man forsger at udtrkke hyoscyaminen fra en af de strke natskygger, vil den blive omdannet til atropin. Atropin er i virkeligheden en blanding af to stoffer, der ligner hinanden, ligesom den hjre hnd ligner den venstre. De kaldes d-hyoscyamin og l-hyoscyamin. Det er l-hyoscyaminen, der er det aktive stof. Noget helt tilsvarende glder for scopolamin, der bliver omdannet til atroscin. S sknt hverken atropin eller atroscin findes naturligt i planterne, s er det de stoffer, man kan udvinde, f.eks. ved ekstraktion. Atropin og de beslgtede stoffer er kendte lgemidler. De bruges som modgift mod en lang rkke gifte, bl.a. svampegiften muscarin og mod nervegas. Derfor er atropin ogs en del af standardudrustningen i det danske militr. Blandinger med andre hallucinogener, f.eks. hash og LSD, kan godt anbefales. Som hallucinogen er scopolamin langt kraftigere en atropin. Ikke blot skal man bruge en mindre dosis, men forholdet mellem hallucinationer og bivirkninger er ogs gunstigere, nr nu det er hallucinationerne, vi er ude efter. Skal stoffet bruges som lgemiddel, smertestillende, eller det er en afslappet, behagelig virkning, vi er ude efter, s er atropin i sm doser bedst.

PIGBLE Datura stramonium Pigble dyrkes hist og her som prydplante, og ved juletid er det fint at bruge de ngne stngler med kapslerne i juledekorationer. Frkapslen med pigge er meget dekorativ, den ligner en kastanie; men i stedet for kastanier indeholder den 100-500 sm sorte fr. Den siges at vokse vildt i Danmark, men jeg har aldrig fundet den. Hele planten er meget strkt hallucinogen. Trrede pigbleblade er virksomme mod astma, nr de ryges. Derfor slger apoteket astmacigaretter, ogs kaldet stramoniumcigaretter, der indeholder pigbleblade; de er dog receptpligtige. Du kan afprve virkningen af pigble ved at koge te p 2 g astmacigaretter og drikke teen. Taget p denne mde er Pigble et harmlst hallucinogen, forudsat at man er omhyggelig med at overholde doseringen, og kun prver trippet en enkelt gang eller to om ret. Generelt m det siges, at pigbles virkning ikke behager mange, en stor dosis er en lovlig voldsom oplevelse for de fleste, men en lille dosis kan vre behagelig. Trrede pigbleblade indeholder o,3-o,5% alkaloider, ganske overvejende hyoscyamin. Ud fra virkningen vil jeg dog sknne, at mens bladene hovedsageligt indeholder hyoscyamin, s indeholder frene desuden en del scopolamin, og skal behandles derefter - scopolamin er jo et voldsomt kraftigt hallucinogen. Bladene skal trres hurtigt over svag varme for ikke at tabe i kraft, og holdbarheden er begrnset. Dosering: Lad vre med at bruge stk-doserne, de er for farlige! FRISK PLANTE Lille Stor dosis dosis o,3 g 1,5 g TRRET PLANTE Lille Stor dosis dosis o,3 g 1,5 g

Fr Blade Rod

30 stk 5 g 4 g

150 stk 15 g 8 g

30 stk 1 g g

150 stk 3 g 1 g

Pigble er yderst nem at dyrke, og sr sig selv r efter r. Frene taber dog ret hurtigt spireevnen, hvis de gemmes i flere r. Det er bedst at hste bladene, mens planten blomstrer, og frene nr de er sorte; fjerner man frkapslerne, inden de har kastet for mange fr, lettes nste rs lugearbejde. En hvilkensomhelst del af planten vil vre virksom som hallucinogen, bare den ikke er helt vissen. ANDRE PIGBLESORTER Verden over bruges et vld af pigblesorter som hallucinogener. Sledes Datura fastuosa (tidligere kaldet Datura metel) fra Asien og Afrika, og bl pigble (Datura tulula) fra Sydeuropa. Fra Mexico kendes, og bruges, isr Datura inoxia og Datura meteloides; to sorter der minder meget om hinanden. I Sydamerika vokser der, foruden de sm sorter, ogs Daturatrer, sledes Englebasun (Datura arborea) og Engletrompet (Datura suaveolens), og et vld af andre Datura-sorter og varieteter. Mange af sorterne, bl.a. ogs Datura-trerne, kan dyrkes i Danmark. De krver en lun vokseplads og en stor potte, s de kan tages ind om vinteren. De har nogle flotte, store blomster. Datura fastuosa, blade: o,5% scopolamin, samt lidt atropin mv. Datura tolula, blade: o,4% scopolamin. Rod: o,o8% scopolamin. Datura-trerne: Knapt s strke som Datura stramonium. BULMEURT Hyoscyamus niger Bulmeurt har vret bestanddel i mangen en heksebryg; ja sgar vret brugt til at lave flyvesalver med. Bladene er ret alkaloidfattige, men blomsterne og isr frene er velegnede som hallucinogener. Bladene har kirtelhr, der udskiller et sekret, der ikke er s rart at rre ved, hverken for ganer eller for omkringstende planter; man kan ligefrem se, hvordan planterne udenom giver plads for den. Bulmeurt vokser vildt i Danmark, men er ret sjlden. Til gengld er den nem at dyrke, og den sr sig selv overalt, isr p nringsrig jord. Frene kan holde sig spiringsdygtige i hundredevis af r. Hvis du plukker blomsterne, s tr dem rimeligt hurtigt, ellers taber de for meget i kraft. Hyoscyamus niger var. lutea (=Hyoscyamus lutea) ligner almindelig bulmeurt, men har gullige blomster. Den bruges prcis som almindelig bulmeurt. I Nordafrika vokser Hyoscyamus muticus, der ogs bruges som hallucinogen. Den er meget rig p alkaloider: Trrede blade 1,4%, trrede fr 1%. Jeg har dog ingen erfaringer med denne plante. Hyoscyamus niger: Alkaloidindhold Blade o,o4-o,o8 % Rod o,16 % Fr o,o6-o,1 % ret meget scopolamin Frisk plante lille dosis stor Blade Blomster Fr 20 g 2 g 1 g 10 g 4 g Trret plante lille dosis stor 5 g g 1 g 2 g 4 g

GALNEBR Atropa belladonna Galnebr har fet sit navn efter sin giftighed; dvs. p dansk gr hun galen,

det er ikke s galt. P engelsk hedder hun Deadly Nightshade (ddelig natskygge), p tysk Todkirschen (ddskirsebr), ikke til at misforst. P latin Atropa belladonna efter skbnegudinden Atropos, der skrer livsnerven over. Belladonna (smuk dame) hedder hun mest, fordi et vandigt udtrk, belladonnaekstrakt, er blevet brugt som hallucinogent kosmetikum. Et dryp belladonnaekstrakt p jnene fr pupillerne til at udvide sig, s man fr sorte, sorte jne. Det bruges stadig medicinsk til jenundersgelser. Oh, alle de sknne br med deres saftige kd omkring, som sidder der s fugle og dyr kan spise brret, og siden skide det ud, s fret bliver set med en lille klat gdning omkring. Men galnebr har fundet en fidus til at f en stor klat gdning: Lille fugl tril dd om. Disse meget velsmagende, ddeligt giftige br. Jeg synes, hun har en mordersjl, jeg kan ikke helt forliges med hende. Nu er jeg ikke sd ved hende, de br er et udmrket og velsmagende hallucinogen. Galnebr vokser vildt mske to steder i Danmark. Lngere sydp, i Centraleuropa og ved Middelhavet, er den mere almindelig, p De Grske er vil det vre muligt at finde hele skove af galnebr. Planten kan dyrkes i danske haver, men det vil jeg kraftigt frarde. Uden en 100% effektiv indhegning kunne man let komme til at sl et andet menneske ihjel. Ddelig dosis er angivet til 10-20 br, og selv om jeg synes de 20 lyder mest rimeligt, s ville det vre en smal sag for en intetanende, lkkersulten person at stte de frste 50 br til livs. Brrenes gode smag gr galnebr til en langt farligere giftplante end pigble. Alkaloiderne i galnebr er for 95% vedkommende hyoscyamin, ogs bedmt ud fra virkningen kan jeg sige, at scopolaminindholdet m vre meget lille. Ogs i resten af planten bestr alkaloiderne overvejende af hyoscyamnin. Da alkaloidindholdet falder med tiden, br man ikke bruge plantedele, der er over 1 r gamle. Galnebr: alkaloidindhold i blade og rod: ca. o,5 % ALRUNE Mandragora Den sagnomspundne gte alrune = Mandragora officinarium, forveksles ofte med forrs-alrune = Mandragora vernalis, det er sledes sket i de tidligere udgaver udgaver af denne bog. gte alrune har nogle sm, gule, runde br, 3 mm i diameter, mens forrs-alrunes frugter er nogle 4-8 cm store, runde, grnne bler, i biblen kaldet krlighedsbler. I det flgende mener jeg forrs-alrune, nr jeg skriver alrune. Alrune kaldes ogs "alrune rod", hvilket har frt til den misforstelse, at man skulle grave planten op og bruge roden. Det skal du ikke gre- s slr du jo planten ihjel. Alrune er en forrsblomst, den blomstrer allerede i martsapril, og bladene visner bort omkring midsommer. S ligger frugterne, krlighedsblerne, over jorden, mens kraften gr ned i roden. Hvis du vil prve alrune, s brug frugterne eller bladene. Alrune kan gro i Danmark; den stter pris p et lidt lunt voksested, og den skal helst have et tykt lag muld, s den kan f plads til sin store plerod. Det volder ofte noget besvr at f frene til at spire, frugtkdet udenom skal rdne vk frst. S om efterret ved at lgge et helt krlighedsble ovenp jorden, brk det gerne lidt i stykker. Om forret hndluger du ukrudt vk, kimplanterne af alrune har nogle aflange kimblade, der kan minde om kimbladene af tomat eller pigble. friske br: Friske blade: trrede blade & rod: lille dosis stor dosis 2 stk 5 stk 5 g 15 g 1 g 3 g

Hele planten er ret rig p alkaloider, isr hyoscyamin. Roden indeholder ca. o,5% alkaloider, heraf er de 90% hyoscyamin, resten hovedsageligt scopolamin. Alts en typisk alkaloidfordeling for de strke natskygger. Ud fra et spinkelt erfaringsmateriale, og hvad jeg har hrt fra folk, der har afprvet planten, vil jeg foresl flgende omtrentlige dosering: Friskt frugtkd: Mindst 2 g Trret Frugtkd: Ca. 2 g Trret rod: 1-2 g Alrunen omtales to steder i Biblen. Sledes havde Jakob to koner, Rakel og Lea, men han ville kun sove med Rakel, da han var blevet snydt til at gifte sig med Lea, og Rakel kunne ikke blive frugtsommelig; stor ynk alt sammen. Men da Lea kom med krlighedsblerne sagde Rakel: Giv dem til mig, s m du til gengld sove med Jakob. Sledes blev Lea frugtsommelig, og Gud kom Rakel i hu, s ogs hun blev frugtsommelig. MUSKAT Myristica fragrans Bde muskatnd og muskatblomme er hallucinogene, hvis de spises i store doser, men de har et ret drligt rygte. Mange har prvet muskatnd uden at f den hallucinogene virkning, men tmmermndene er de ikke sluppet for af den grund. Man skal spise omkring 10 muskatndder, og den ddelige dosis er omkring 20 ndder, der er for lille afstand mellem trip-dosis og ddelig dosis. Der har vret foretaget mange kemiske undersgleser af muskatndder, de indeholder stoffer som elemicin, myristicin og safrol, der er MAO-inhibitorer (se under ayahuasca). DMT virker som nvnt hallucinogent, hvis det spises sammen med en MAO-inhibitor, og muskatnddetret har flere slgtningen, der indeholder DMT. Bare sm mngder DMT i muskatnd ville forklare virkningen, men DMT er, trods mange analyser, aldrig blevet pvist kemisk i muskatndder. De DMT-holdige slgtninge er Gymnacranthera paniculata fra Australien, og virola-trerne fra Sydamerika. De sidstnvnte er populre til fremstilling af snuspulvere, der bruges under navne som epena, parika, yakee og nyakwana-snus. STEPPERUDE Peganum harmalia Stepperude hrer oprindeligt hjemme i et omrde fra Mellemsten til Manchuriet; den har gode medicinske egenskaber, og bruges desuden til farvning og som hallucinogen, og findes nu indfrt i Nordafrika, Spanien, Mexico og sydlige USA. Bde roden og frene er som hallucinogene, normalt bruges frene. Frene skal knuses for at virke, og da de har en grim smag, er de ikke s rare at tygge, men du kan knuse dem og trille piller af dem (se s. qq). Hvis frene knuses ordentligt i en morter, fr de en pastaagtig konsistens, og kan direkte formes til en noget skrbelig pille, der med forsigtighed kan sluges hel. Den hallucinogene virkning er meget ren, med klarsyn, hallucinationer, og en varm flelse i kroppen. Virkningen er ikke ulig virkningen af de strke natskygger, men uden de ubehagelige bivirkninger (tr hals osv). Stepperude virker ikke speedet, hverken p kroppen eller p hjernen, s en let hjnelse af speedniveauet med en kop kaffe vil nok vre p sin plads. Trippet varer i ca. 8 timer, dosering: Lille dosis (efter min erfaring): 1-2g. Normal dosis: 5g. Startdosis (efter hvad jeg har lst): 10g. Normal dosis: 30g. Stepperude-fr indeholder ca. 3% alkaloider, tripddelig

bestende af en blanding af harmin og harmalin. Begge stoffer virker hallucinogene og er MAO-inhibitorer (se side qq).

harmin harmalin

dosis dosis 500 mg 10000 mg 500 mg 6000 mg

Det er muligt at dyrke planten indendrs i en urtepotte, men den har det med at g ud om vinteren. Frene spirer villigt, og hvis man holder jorden passende fugtig skulle den kunne gro sig stor. Pas p ikke at gre jorden alt for fugtig, og stil urtepotten udendrs eller i drivhus om sommeren. AYAHUASCA Den sydamerikanske kmpelian Banisteriopsis caapi indeholder harmin, ligesom stepperude. Den bruges som ingrediens i en strkt hallucinogen drik, der i Perus regnskov kaldes "ayahuasca", i Braziliens regnskov "caapi" og i Colombias regnskov "yage". Jeg synes, ayahuasca er sdan et smukt navn, og s betyder det "sjlens lian". Foruden barken fra lianen tilsttes bladene fra et tr, Psychotria viridis (eller en anden Psychotria-art), og lianens lidt brutale harmin-virkning overdves af en noget mere LSD-agtig virkning fra Psychotriaen. Psychotria viridis indeholder alkaloidet DMT, der er kendt for sin strke, LSD-agtige virkning, nr det ryges, men normalt ikke virker, nr man spiser det. For nr det spises vil et enzym, MAO (MonoAminOxidase), nedbryde DMT-en. Men harminen fra lianen er en strk MAO-inhibiter, dvs det blokerer for MAO, s nr DMT indtages sammen med harmin virker det. DMT er velegnet til "frokost-trip", hvis man ellers kan skaffe det. Hvis det sniffes eller ryges virker det som LSD, men virkningen holder sig kun i ca. time. I Ayahuasca holder virkningen sig dog i meget lngere tid, da DMT-en ikke straks nedbrydes. IBOGA Tabernanthe iboga I Gabon og Zaire er det populrt at tygge iboga eller eboka, det er roden fra planten Tabernanthe iboga, der vokser vildt i underskoven, og desuden dyrkes. Den virker som stimulant, hallucinogen og som elskovsmiddel. En lille dosis er omkring g, en stor dosis omkring 20g, og en endnu strre dosis bruges somme tider, men kan i sjldne tilflde medfre dden. Trippet er meget kraftigt, med hallucinationer og ego-tab. Roden, isr rodbarken, fra Tabernanthe iboga indeholder ca. 5% alkaloider, hovedsageligt ibogain, der er det vikrsomme stof i drogen. Nicotina tobacum Tobak er et farligt narkotikum. Det indeholder giftstoffet nicotin, og virkningen af en enkelt cigaret holder sig i mange timer. Hertil kommer, at det er udprget vanedannende, det er farligt for lungerne, og det mindsker potensen. Drligt trip. MILDE NATSKYGGER Jeg har allerede omtalt en del planter af Natskyggefamilien, sledes "de strke Natskygger" (Pigble, Bulmeurt, Galnebr og Alrune), Bittersd Natskygge og Tobak. Bittersd Natskygge br nok regnes med til de "milde Natskygger", mens stueplanten Brunfelsia nok br regnes med til de Strke Natskygger. Tilbage i Natskyggefamilien er: Milde Natskygger Sort Natskygge (Solanum nigrum) Bukketorn (Lycium halimifolium) Kartoffel (Solanum tuberosum) Tomat (Lycopersicum esculentum) Andre Natskygger Petunia (Petunia)(uden virkning) Kinesiske Lygter (Physalis) (ikke afprvet)

De milde natskygger har alle en vis, omend ret svag, hallucinogen virkning, nr de ryges. Til dette forml er trrede kartoffelblomster nok mest velegnede. Men hvis man har rget en pibe hash og er blevet lidt kokset, s har de milde natskygger en god virkning: Man kommer lidt ned fra hashtrippet, samtidig med at farverne bliver forstrkede. Man br ikke spise de grnne plantedele, de indeholder en rkke giftstoffer (solamargin, solasodin m.fl.), specielt advarer jeg mod at spise de umodne frugter. Jeg er blevet syg af at spise syltede, grnne tomater, kbt i et supermarked. Brrene af Sort Natskygge er selvflgelig giftige, nr de er umodne. De modne br er sunde og smager lkkert - Dog, de modne br indeholder ganske sm mngder atropin eller lignende. Man kan f en let og behagelig atropinvirkning ved at spise de modne br i stor mngde. Ummmm!

AGURK Cucumis sativus Adskillige nytteplanter gr under det latinske navn Cucumis sativus: Agurk, grskar, squash, og melon. De har en rimelig kraftig, men kortvarig virkning, nr de ryges. Prv at pakke de trrede blade ind i cigaretpapir og ryg et par cigaretter af dem, der krves en ret stor dosis, omkring 1g. KAFFE, TE & CACAO Kaffe er et populrt, opkvikkende middel. Selv om det ikke virker lige s kraftigt p alle ledder som amphetamin, s har det de samme egenskaber: Det er opkvikkende, vanedannende, og med abstinenser nr brugen ophrer. Te indeholder det samme aktive stof som kaffe: Koffein. Koffein kaldes ogs coffein eller thein; det sidste navn bruges kun, nr koffeinen er udvundet af teplanten - men det kan man jo ikke se p alkaloidet. Teblade indeholder ca. dobbelt s meget coffein som kaffebnner; men da man bruger 5-10 gange mindre teblade til en kop te end man bruger kaffebnner til en kop kaffe, bliver kofffeinindholdet kun ca. det kvarte. I en tidligere uydgave af denne bog pstod jeg, at alkaloidindholdet pr. kop var omtrent det samme; men det er alts ikke rigtigt. Visse grnne tesorter har dog et langt strre koffeinindhold, s her bliver alkaloidindholdet pr. kop det samme som i kaffe. Kan man lide smagen af te, men ikke den opkvikkende virkning, s anbefales det at lave te af solbrblade, den smager nsten ligesdan, men virker ikke opkvikkende. Er man kun interesseret i den opkvikkende virkning, s kan man kbe koffeintabeletter p apoteket. Hver tablet indeholder gerne 100 mg koffein og svarer i virkning til en kop kaffe. Advarsel: det kan vre meget skadeligt at drikke mere end et par kopper kaffe i rap. Cacao indeholder kun lidt koffein, men til gengld meget theobromin, et alkaloid der kemisk ligner coffein meget, og s vidt jeg ved virker fuldstndig ligesdan. Et stykke chokolade er et kendt, opkvikkende middel, og ved brne- fdselsdage kan man tydeligt se den opkvikkende virkning, en kop cacao har. Kioskerne hertillands slger enorme mngder chokolade-godterier. Det hnger utvivlsomt sammen med den vanedannende virkning af theobrominen. Cola-ndder (Cola nitida) indeholder ca. 1 % koffein, ligesom kaffe. Fret fra den Sydamericanske lian Paullinia cupana, og barken af Paullinia yopo, indeholder ca. 4% koffein, og begge bruges til at lave nogle populre, opkvikkende drikke af, kaldet henholdsvis guarana og yopo. Ogs bladene af vores hjemlige Kristtorn (Ilex aquifolium) indeholder koffein; man skal dog ikke bruge brrene, der nok indeholder koffein, men desuden er giftige. I forbindelse med trip er det udmrket at bruge kaffe, te eller cacao til at styre speedniveauet med. Ofte er problemet dog et for hjt speedniveau, og s

skal man specielt holde sig fra disse droger. Coffe- Theoin bromin ++ ++ + + ++ Alkaloidindhold: i % mg pr. kop af drik 1-2 2 1-3 100 25 100

Kaffe, Kaffebnner Coffea rubusta, Coffea arabica Te, Teblade Thea sinensis (=Camellia s.) Cacao, Theobroma cacao Cacaopulver

DESTILLATIONSAPPARAT Dette apparat er velegnet til adskillelse af vsker med relativt lille kogepunktsforskel. Der advares mod at bruge apparatet til at fradestillere alkohol fra alkoholiske vsker, da en sdan anvendelse er forbudt i mange lande. Bortset fra metalbeholderen nederst kan delene til apparatet let kbes. Termometeret er nyttigt, men ikke ndvendigt. Inden apparatet bruges frste gang, br det renses. Fyld det med vand, og lad det kre, til destillatet smager rent. Dampene stiger op i kolonnerret, hvor noget af dampen fortttes igen. Den fortttede damp lber tilbage i kolonnerret, men varmes op af dampene nedefra, s noget fordamper igen, isr de flygtige komponenter. Derfor fr man en lige s god destillation ved at destillere n gang med kolonnerr, som man teoretisk kunne f ved 5-15 p hinanden flgende destillationer uden kolonnerr. Det lille rr nederst i kolonnen hjlper den fortttede damp med at slippe forbi den opstigende damp, s kolonnerret ikke fyldes med vske. klevand ud omlber med pakning. Bruges 4-6 steder i apparatet. kobberrr kolonne af et vandrr, 1-3 meter hjt og mindst 3/4" kolonnerret fyldes op med sm sten kolonnerret skal isoleres passende. For lidt eller for meget er skadeligt. klevand ind Evt.

brandfare her EKSTRAKTIONS- OG DESTILLATIONSAPPARAT amerikansk design is kraftig plastik snor og elastik tragt kande med de trrede, knuste plantedele, som man er ved at ekstrahere stor dse eller blikspand balje med vand i lg nogle sm under dsen, s vandet kan komme til, og dsen ikke bliver for varm to elektriske varmeplader af sikkerhedshensyn br apparatet kun bruges ude i det fri Ekstraktionsapparat Kom 1 kandefuld af oplsningsmidlet i kanden + dsen, og de trrede, knuste plantedele i dsen. Nr vandbadet varmes op, opvarmes oplsningsmidlet, som s fordamper, fortttes p plasticen under isen, og drypper ned gennem tragten til plantedelene. Udtrkket lber s ovenud af kanden og ned i dsen, hvorfra oplsningsmidlet atter kan fordampe. Ekstraher i 2-24 timer. Fjern s plastikken, og filtrer kandens indhold gennem et kaffefilter ned i dsen. Apparatet stilles nu op igen med kanden erstattet af en lidt strre beholder. Nr man s varmer igen, destillerer det rene oplsningsmiddel over i den lidt strre beholder. Nr apparatet startes op dannes der overtryk i dsen, og nr der slukkes for apparatet, dannes der ved afklingen tilsvarende et undertryk, der kan suge plastikken ned og delgge den. Udluft ved at stikke noget op mellem dsen og plastikken. Plastikken tler ikke alle oplsningsmidler. Inden du gr i gang, kom lidt oplsningsmiddel ud p noget af plastikken, og mrk efter, at det ikke fles fedtet. Hvis det fles fedtet er det tegn p, at oplsningsmidlet oplser plastikken. Om brandfarlige dampe glder det makvrdige forhold, at de kan antndes. Termostatet i en varmeplade giver gerne en lille gnist fra sig. Derfor br ekstraktion med brandfarlige vsker ske udendrs. RAFFINERING Du vil tit nske at skille "det gode" fra du f.eks. hvis du laver et vandigt udtrk Metoden -vandigt udtrk- er ogs velegnet nedenfor gives flere forslag til, hvordan drlige. Du skal altid afprve en metodes virkningen af det raffinerede produkt, og tilbage. "det drlige" af en plante. Det gr i form af en kop kaffe eller te. til mange andre planter, og man kan skille det gode fra det anvendelighed ved bde at afprve virkningen af det, der blev

KONCENTRERET VANDIGT UDTRK Hvis du har en elektrisk saftjuicer er det det bedste, kr planten gennem maskinen, tilst vand til de trre dele, lad det trkke et kvarters tid, og kr det atter gennem juiceren. I stedet kan du bruge en persillekvrn. Kr frst plantedelene flere gange igennem, tilst s lidt vand, lad det trkke lidt, og mas s safen fra med en finger. Gentag processen f.eks. 5 gange. Det er bedre at bruge lidt vand

mange gange, end meget vand nogle f gange. TINKTUR 7 dele finsprit (96%), 3 dele vand og 2 dele trrede urter kommes i et syltetjsglas med lg. Stilles lunt i 1 uge, hvorefter vsken sies fra. EKSTRAKTION Prv dig frem for at finde et godt oplsningsmiddel. Udtrk f.eks. 4 gange og afprv, om planteresterne er inaktive efter ekstraktionen. I s fald kan du ekstrahere i strrer stil, brug eventuelt ekstraktionsapparatet beskrevet p forrige side. En nemmere metode er bare at overhlde urterne med oplsningsmidlet, lade dem st og trkke (6 timer), og s si oplsningsmidlet fra og inddampe. Man br ekstrahere flere gange, gerne med lidt forskellige oplsningsmidler. Bruges vand som det ene oplsningsmiddel, br man frst udtrkke med et andet oplsningsmiddel, s cellerne sprnges. for vrigt er det altid en god id at afslutte inddampningen med tilstning af lidt vand, s vandet, nr det fordamper, river de sidste rester af det andet, mske giftige, oplsningsmiddel med bort. ALKALOIDEKSTRAKTION Alkaloider har baseegenskaber, og i nogle tilflde kan flgende metode given en meget fin oprensning: Ekstraher frst med ter eller et andet organisk oplsningsmiddel, der ikke er vandoplseligt. Tilst s strkt fortyndet saltsyre, og ryst blandingen lnge og grundigt i en skilletragt (der dannes overtryk: hold om proppen, vend skilletragten p hovedet, og ben for hanen). Syre omdanner baser til salte, og de fleste salte er vandoplselige, s alkaloidet oplses nu i vandet, mens fedtstoffer og andre unskede stoffer bliver i teren. Lad vsken st og falde til ro, og tap den vandige oplsning fra gennem hanen, teroplsningen kasseres. Neutraliser s den vandige syre med natron (natriumhydrogencarbonat) og hld den tilbage i skilletragen sammen med frisk ter. Ryst - alkaloider er gerne lettere oplselige i ter end i vand, og oplses denne gang i teren. Det skal understreges, at alkaloiders oplselighedsforhold er mere komplicerede end som s, man m prve sig frem i hvert enkelt tilflde.

PILLETRILLERI Nogle af de planter, jeg har beskrevet, smager s afskyeligt, at det kan vre et problem bare at f dem ned. Som regel er det ndvendigt at knuse planten, for at den skal virke, men smagen bliver betydeligt forvrret herved. Ved sm mngder plantemateriale kan man pakke det ind i cigaretpapir, og sluge pakken hel. Hvis man kan kbe gelantinekapsler p apoteket, kan de bruges i stedet for cigaretpapir. Man kan ogs trille piller af plantematerialet: Bland 2 dele plantemateriale med 1 del fluormelis eller fint pulvariseret sukker. Varm gerne blandingen lidt op, og tilst kogende vand drbevis, indtil blandingen har en dejagtig konsistens; hellere lidt for lidt vand end lidt for meget. S kan den formes til piller, de skal ligge nogle dage til trring, fr de er klar til brug. En pille br ikke veje over g, hvis det da ikke er en hest, der skal sluge dem.