Matematik B

DISPOSITION
af
Casper B. Hansen

Pure mathematics is, in its way, the poetry of logical ideas

A. Einstein

Indholdsfortegnelse
1 Polynomier........................................................................................................................................ 6
1.1 Beskrivelse.................................................................................................................................6
1.1.1 Konstanterne...................................................................................................................... 6
1.1.2 Diskriminanten...................................................................................................................6
1.2 Udledning af lsningsformlen................................................................................................... 7
1.3 Faktorisering.............................................................................................................................. 8
1.3.1 Formel beviset....................................................................................................................8
1.4 Eksempler.................................................................................................................................. 9
1.4.1 Med Lsningsformel.......................................................................................................... 9
1.4.2 Uden Lsningsformel.........................................................................................................9
2 Polynomier...................................................................................................................................... 10
2.1 Beskrivelse...............................................................................................................................10
2.1.1 Konstanterne.................................................................................................................... 10
2.2 Grafen...................................................................................................................................... 10
2.3 Toppunkt.................................................................................................................................. 11
2.3.1 Udledning af formlen....................................................................................................... 11
2.4 Rdder / Nulpunkter................................................................................................................ 12
2.4.1 For andengradspolynomier.............................................................................................. 12
2.4.2 For tredjegradspolynomier............................................................................................... 12
2.4.3 At gre prve....................................................................................................................12
2.5 Faktorisering............................................................................................................................ 13
2.6 Polynomier af hjere grad........................................................................................................13
2.6.1 Alm. forskrift....................................................................................................................13
2.6.2 Faktoriseret forskrift........................................................................................................ 13
3 Linere Funktioner......................................................................................................................... 14
3.1 Beskrivelse...............................................................................................................................14
3.1.1 Konstanternes betydning..................................................................................................14
3.1.2 Bestemmelse af a............................................................................................................. 14
3.1.3 Bestemmelse af b............................................................................................................. 14
3.2 Grafen...................................................................................................................................... 14
3.4 Regression................................................................................................................................15
3.5 Tangent.....................................................................................................................................15
3.5.1 Udledning af tangentens ligning...................................................................................... 15
4 Eksponentielle Funktioner...............................................................................................................16
4.1 Beskrivelse...............................................................................................................................16
4.2 Konstanterne............................................................................................................................ 16
4.2.1 Betydning......................................................................................................................... 16
4.2.2 Bestemmelse.................................................................................................................... 16
4.3 Grafen...................................................................................................................................... 17
4.3.1 Alm. kartesiske koordinatsystem..................................................................................... 17
4.3.2 Enkelt-logaritmisk koordinatsystem................................................................................ 17

4.4 Regression................................................................................................................................18
4.5 Udledningen af grundtallet...................................................................................................... 18
4.6 Differentialkvotienten for f(x) = a^x....................................................................................... 19
4.6.1 Udledningen af differential kvotienten for a^x................................................................ 19
4.6.2 Udledningen af differential kvotienten for e^(kx)........................................................... 19
4.6.3 Sammenhngen mellem k og ln(a)..................................................................................19
5 Eksponentiel vkst.......................................................................................................................... 20
5.1 Beskrivelse...............................................................................................................................20
5.1.1 Konstanternes betydningen.............................................................................................. 20
5.2 Fremskrivningsfaktoren........................................................................................................... 20
5.3 Procentvis stigning...................................................................................................................21
5.3.1 Fordoblings- og halveringskonstant.................................................................................21
5.4 Udledning af renteformlen.......................................................................................................21
5.5 Eksempler................................................................................................................................ 21
5.6 Differentiation..........................................................................................................................22
5.6.1 Regneregler...................................................................................................................... 22
6 Potensfunktioner..............................................................................................................................24
6.1 Beskrivelse...............................................................................................................................24
6.1.1 Konstanternes betydning..................................................................................................24
6.1.2 Bestemmelse af a 6.1.3 Bestemmelse af b..................................................................... 24
6.2 Grafen...................................................................................................................................... 25
6.2.1 Alm. kartesiske koordinatsystem..................................................................................... 25
6.2.2 Enkelt-logaritmisk koordinatsystem................................................................................ 25
6.2.3 Dobbelt-logaritmisk koordinatsystem..............................................................................25
6.3 Udledningen af a...................................................................................................................... 26
6.4 Regression................................................................................................................................26
6.5 Differentiation..........................................................................................................................26
6.5.1 Regneregler...................................................................................................................... 26
7 Differentialregning.......................................................................................................................... 28
7.1 Beskrivelse...............................................................................................................................28
7.1.1 Begrebet differenskvotient............................................................................................... 28
7.1.2 Begrebet differentialkvotient........................................................................................... 28
7.1.3 Begrebet differentiabel funktion...................................................................................... 28
7.2 Udledningen af differentialkvotient for (x)=x^2................................................................... 29
7.3 Betydning og anvendelsen af '............................................................................................... 29
7.3.1 Betydning......................................................................................................................... 29
7.3.2 Anvendelse....................................................................................................................... 29
8 Differentialregning.......................................................................................................................... 30
8.1 Beskrivelse...............................................................................................................................30
8.1.1 Begrebet differentiabel funktion...................................................................................... 30
8.1.2 Betydningen af differentialkvotient................................................................................. 30
8.2 Differentiation af en sum......................................................................................................... 30
8.3 Differentiationsregneregler...................................................................................................... 31
8.3.1 Regler i hht. omformulering.............................................................................................31
8.3.2 Regler i hht. konkrete tilflde..........................................................................................31
9 Differentialregning.......................................................................................................................... 32
9.1 Beskrivelse...............................................................................................................................32
9.1.1 Monotoniforhold.............................................................................................................. 32
9.2 Tre-trinsreglen..........................................................................................................................32
9.2.1 Frste trin Opstilning af ...........................................................................................32
9.2.2 Andet trin Differenskvotient / Sekantens hldning...................................................... 32
9.2.3 Tredje trin Differentialkvotient / Grnsevrdien......................................................... 32

9.3 Optimering............................................................................................................................... 33
10 Integralregning.............................................................................................................................. 34
10.1 Beskrivelse.............................................................................................................................34
10.1.1 Begrebet stamfunktion................................................................................................... 34
10.1.2 Regneregler for konkrete tilflde.................................................................................. 34
10.1.3 Regneregler for omformulering..................................................................................... 34
10.2 Ubestemte integraler.............................................................................................................. 35
10.3 Sammenhngen med areal.................................................................................................... 35
10.3.1 Eksempel........................................................................................................................ 35
10.3.2 Eksempel: Areal mellem to kurver.................................................................................35
11 Integralregning...............................................................................................................................36
11.1 Beskrivelse............................................................................................................................. 36
11.1.1 Begrebet stamfunktion................................................................................................... 36
11.1.2 Regneregler for konkrete tilflde.................................................................................. 36
11.1.3 Regneregler for omformulering..................................................................................... 36
11.2 Bestemte integraler................................................................................................................ 37
11.3 Sammenhngen med areal.................................................................................................... 37
11.3.1 Eksempel: Areal under kurven....................................................................................... 37
11.3.2 Eksempel: Areal mellem to kurver.................................................................................37
12 Trigonometri.................................................................................................................................. 38
12.1 Beskrivelse.............................................................................................................................38
12.1.1 Retvinklede trekanter..................................................................................................... 38
12.2 Udledning af formler............................................................................................................. 38
12.2.1 Vinkelsum...................................................................................................................... 38
12.2.2 Sinus og cosinus.............................................................................................................38
12.2.3 Tangens...........................................................................................................................38
12.3 Pythagoras' lrestning.........................................................................................................39
13 Trigonometri.................................................................................................................................. 40
13.1 Beskrivelse.............................................................................................................................40
13.1.1 Definition....................................................................................................................... 40
13.1.2 Sinusrelationerne............................................................................................................40
13.1.3 Cosinusrelationerne........................................................................................................40
13.2 Udledning af sinusrelationerne.............................................................................................. 41
13.2.1 For trekant med hjden indeni....................................................................................... 41
13.2.2 For trekant med hjden udenfor.....................................................................................41
13.3 Udledning af cosinusrelationerne.......................................................................................... 42
13.3.1 For trekant med hjden indeni....................................................................................... 42
13.3.2 For trekant med hjden udenfor.....................................................................................42
14 Statistik.......................................................................................................................................... 44
14.1 Beskrivelse.............................................................................................................................44
14.1.1 Deskriptiv statistik......................................................................................................... 44
14.1.2 Anvendelsesomrder...................................................................................................... 44
14.2 Fordelinger.............................................................................................................................44
14.2.1 Normalfordeling.............................................................................................................44
14.2.2 Binomialfordeling.......................................................................................................... 44
14.3 Grafiske fremstillinger........................................................................................................... 45
14.3.1 Histogram.......................................................................................................................45
14.3.2 Kumulerede frekvenser.................................................................................................. 45
14.3.3 Sum-kurve...................................................................................................................... 45
14.3.4 Boksplot......................................................................................................................... 45
Page 4 of 47

14.4 Deskriptorer........................................................................................................................... 46
14.4.1 Hyppighed...................................................................................................................... 46
14.4.2 Frekvens......................................................................................................................... 46
14.4.3 Middeltal........................................................................................................................ 46
14.4.4 Varians............................................................................................................................46
14.4.5 Spredning....................................................................................................................... 46
14.4.6 Kvartil-st Nedre kvartil............................................................................................ 47
14.4.7 Kvartil-st Median kvartil.......................................................................................... 47
14.4.8 Kvartil-st vre kvartil.............................................................................................. 47

Page 5 of 47

1 Polynomier
Beskriv (udled gerne) lsningsformlen (nulpunktsformlen) for en vilkrlig
andengradsligning og gr rede for antallet af lsninger.
Giv eksempler p andengradsligninger der kan lses uden brug af den generelle
lsningsformel.
Diskuter faktorisering og vis hvordan visse andengradspolynomier kan faktoriseres.

1.1 Beskrivelse
Forskriften for en vilkrlig andengradsligning ser sledes ud ax 2+bx+c
1.1.1 Konstanterne
a

Determinere om hvorvidt parablen er sur eller glad. Hvis a<0 vil parablen vre
sur, og hvis a>0 vil parablen vre glad.

b f ' (0)

Skringspunktet med y-aksen for f ' ( x) , da (ax 2+bx+c)' =2ax+b og

2a 0=0 , sledes str kun b tilbage med andre ord, hldningskoefficienten for

tangenten i punktet 0. Hvis b=0 , s ligger toppunktet p y-aksen.

c f (0)

Skringspunktet med y-aksen for f (x ) , da a 02+b 0=0 , sledes str kun

c tilbage.

Hvis bde a og b har samme fortegn, ligger toppunktet til venstre for y-aksen, ligeledes hvis de
har forskellige, vil toppunktet ligge hjre for y-aksen.
1.1.2 Diskriminanten
Diskriminanten b2 4ac fortller os om polynomiet har rdder (eller nulpunkter), og i s fald,
hvor mange rdder der mtte vre eller antallet af lsninger.
d <0

Ingen reelle lsninger, kun komplekse.

d =0

n lsning (dobbelt-rod), i dette tilflde vil grafen tangere p x-aksen, hvilket betyder
at roden er faktisk ogs et lokalt extremum.

d >0

2 lsninger.

Page 6 of 47

1.2 Udledning af lsningsformlen

Nr vi gerne vil udlede lsnings-/nulpunkts-formlen, starter vi med at stte udtrykket
(andengradslignings forskrift) lig med nul, da vi jo leder efter, hvor dette udtryk mtte vre nul.
2

ax +bx+c=0
Vi vil nu gerne isolere x;
b
c
x 2 + x+ =0
a
a

Dividere med a p alle led.

b
c
x 2 + x=
a
a

Flytter led der ikke indeholder x over p anden side af lighedstegnet.

b
b
c
( x+ ) ( ) =
2a
2a
a

( x+

b
b
c
) =( )
2a
2a
a

( x+

b
b
4ac
) = 2 2
2a
4a
4a

b
b 4ac
( x+ ) =
2
2a
4a

Nu omformulere vi udtrykket p venstre side til kvadrattet p to-ledet

strrelse, da dette vil yderligere give os noget vi kan f vk fra
venstresiden.
Rykker ledet der ikke indeholder x over p anden side af
lighedstegnet.
Ganger udtrykket p hjre side ud og forlnger brkerne for at f
flles nvner ved at gange med 4a.
Da udtrykket p hjresiden har flles nvner kan vi nu samle de to
brker i n.

Vi bemrker p nuvrende tidspunkt at diskriminantens formel optrder i tlleren p hjresiden,

og at udtrykket p venstresiden er sat i 2. Ud fra regnereglen om at, ligegyldig hvilket tal der oplftes
i 2., altid vil blive et positivt tal, kan vi nu konkludere at hvis diskriminanten er mindre end nul, s er
der ingen lsninger.
x+

b
d
=
2a
4a 2

b d
x+ =
2a
2a

x=

b d
2a

Erstatter nu tllerens udtryk med variablen d, som beskriver

diskriminanten, og tager kvadratroden p begge sider.
Udregner nvnerens kvadratrod for at have en fllesnvner for
brkerne. Vi bemrker ogs at udtrykket p venstresiden var i anden,
dvs. kvadratroden p hjresiden skal vre , da 4^2 = (-4)^2.
Flytter sidste led der ikke indeholder x over p hjresiden, og sledes
str vi tilbage med lsningsformlen (nulpunktsformlen).
Page 7 of 47

1.3 Faktorisering
Ved faktorisering af et andengradsudtryk, sttes fllesfaktoren x udenfor en eller flere parentes,
derved reduceres udtrykket. I faktoriseringsudtrykket kan vi i vrigt aflse alle nulpunkter direkte af,
da de optrder i selve funktionsudtrykket dog negerede. Nulpunkter i 0 kan ikke direkte aflses,
men vil kunne findes vha. nulreglen, som siger at hvis a b=0 , s er a=0 b=0 .
Den faktoriserede form ser sledes ud a ( xr 1)( xr ...)( xr n ) , hvor n er antallet af rdder
antallet af x'er afgre graden for polynomiet.
Eksempel p faktorisering
2
x +4x x (x+4) i dette eksempel kan vi se at -4 er et nulpunkt, anden rod vil ligge i 0.

1.3.1 Formel beviset

Nr vi vil bevise den faktoriserede form, starter vi med at erstatte de to x-vrdier for rdderne med
nulpunktsformlen for hver.
a ( x+

b+ d
b d
)( x+
)
2a
2a

Herefter ganger vi ud;

2

a(x +x

b d
b+ d b d b+ d
+x
+
)
2a
2a
2a
2a

Ganger frst parenteserne sammen.

a(x +

bx d bx+ d b d b+ d
+
+
)
2a
2a
2a
2a

a ( x2 +

bx d bx+ d b +b d b d d
a c ab
+
+
) Ganger brker ud, regneregel
=
.
2
2a
2a
b d cd
4a

a ( x2 +

bx d bx+ d b d
+
+
)
2
2a
2a
4a

Bemrker led der gr ud med hinanden.

2bx b d
a(x +
+
)
2
2a
4a
2

Ligeledes, nr vi stter p flles brk.

a(

4a x 4abx b d
+
+
)
2
2
2
4a
4a
4a

a(

4a x +4abx+b b +4ac
)
2
4a

b ab
Ganger x'er ind, regneregel a =
.
c c

Page 8 of 47

Stter p flles brk og erstatter d.

4a x +4a bx+4a c
2
4a
ax +bx+c

Forlnger brkerne, s vi fr fllesnvner.

Nu ganger vi a ind i brken og fjerner led.

Brken divideres nu ud og formlen er bevist.

1.4 Eksempler
Herunder gives eksempler p lsning af andenligninger.
1.4.1 Med Lsningsformel
2

x +4x=0

Vi undersger frst og fremmest om der er nogen lsninger, og i s fald, hvor mange, ved at udregne
diskriminanten;
2
2
d =b 4ac 4 4 1 0=16

d >0 , derfor vil der vre 2 lsninger.

Vi udregner herefter vha. lsnings- /nulpunkts-formlen;

x=

b d 4 16 x =4

={x =0 }
2a
2 1
1
2

1.4.2 Uden Lsningsformel

Der er to metoder man kan anskueliggre lsning af andengradsligninger uden brug af den
generelle lsningsformel.
1. Udregne diskriminanten, og se om der er lsninger hvis ikke, kan ligningen ikke lses.
2
4x +10=0 ,

d =320 der er derfor ingen rdder/lsninger.

2. Faktorisering af udtrykket.
2

2x +2x4 x ( x+2)( x1)

Page 9 of 47

2 Polynomier
Gr rede for andengradspolynomiets graf, toppunkt og rdder.
Du skal ogs komme ind p rdder og graf for polynomier af hjere grad.
Tag ogs begrebet faktorisering med som forklaring.

2.1 Beskrivelse
Forskriften for et andengradspolynomium ser sledes ud ax 2+bx+c , og polynomier af hjere
n

grad p( x)=k n x +k n 1 x

n1

+...+k 0 eller p( x)=k ( xr 0)( xr 1)...( xr n ) .

2.1.1 Konstanterne
a

Determinere om hvorvidt parablen er sur eller glad. Hvis a<0 vil parablen vre
sur, og hvis a>0 vil parablen vre glad.

b f ' (0)

Skringspunktet med y-aksen for f ' ( x) , da (ax 2+bx+c)' =2ax+b og

2a 0=0 , sledes str kun b tilbage med andre ord, hldningskoefficienten for

tangenten i punktet 0.
c f (0)

Skringspunktet med y-aksen for f (x ) , da a 02+b 0=0 , sledes str kun

c tilbage.

2.2 Grafen

Page 10 of 47

2.3 Toppunkt
T x y =(

b d
;
)
2a 4a

2.3.1 Udledning af formlen

Vi starter udledningen af toppunktsformlen ved at tage udgangspunkt i polynomiets forskrift.
2

ax +bx+c

Da vi nsker at finde et toppunkt, eller rettere et maksimum eller minimum (extremum), skal vi finde
ud af hvor for en given funktion at tangenten til grafen har hldningskoefficienten 0 f ' ( x)=0 .
Vi skriver derfor vi den differentierede forskrift op og stter det lig nul 2ax+b=0 .
Nu da vi har en ligning, vil vi da isolere x, hvilket vil give os en formel for x-koordinaten for
toppunktet;
x=

b
2a

For at finde formlen for y-koordinaten indstter vi x-koordinatens formel i funktionsudtrykket og

reducere indtil vi har fundet et udtryk for y-koordinatens formel;
2

b
b
b
f(
)=a (
) +b (
)+c
2a
2a
2a

Vi opskriver funktionsudtrykket.

b
b
a 2 +b +c
2a
4a
2

Udregning af potenser.

b
b
+c
4a 2a

Vi ser, nr vi ganger ind i brkerne at a'et vil g ud med de

t af a'erne i nvneren.

b 2b +4ac
4a

Vi forlnger nu brkerne, s de har fllesnvner og stter

dem sammen.

d
4a

Vi bemrker nu at diskriminanten optrder i udtrykket, dog

negeret dvs. tilsvarende til d .

Derved kan udtrykket ikke forkortes yderligere, og vi str nu med formlen for y-koordinaten til
toppunktet.
y=

d
4a

Page 11 of 47

2.4 Rdder / Nulpunkter

Nr vi skal finde rdderne, eller nulpunkterne for et andengradspolynomium, bruger vi
nulpunkts-/lsningsformlen.
For udledningen af nulpunkts-formlen, se punkt 1.2 Udledning af lsnings-formlen
Diskriminanten d afgr hvor mange nulpunkter, hvis nogen, funktionen har;
2.4.1 For andengradspolynomier
d <0 Ingen nulpunkter

d =0 1 nulpunkt (dobbelt-rod)
d >0 2 nulpunkter

2.4.2 For tredjegradspolynomier

d <0 t nulpunkt, og to komplekse.
d =0 1 nulpunkt (dobbelt- eller tre-dobbelt-rod)
d >0 3 nulpunkter

2.4.3 At gre prve

Hvis man vil gre prve kan man indstte nulpunkts-formlen i andengradsligningens forskrift og
reducere udtrykket
2

b+ d
b+ d
a(
) +b(
)+c=0
2a
2a
b +d 2b d
b+ d
+b
+c=0
2
2a
4a

Opskrivning af udtrykket vilkrlig af .

Udregning af potenser.

b +d 2b d b +b d
+
+c=0
4a
2a

Ganger ind i brkerne (a'et gr ud).

b +d 2b d 2b +2b d 4ac
+
+
=0
4a
4a
4a

Forlnger s vi fr fllesnvner i alle brker.

b +d +4ac
=0
4a
2

Vi reducere udtrykket.

b +b 4ac+4ac
=0
4a

Udvider variablen d til b24ac .

4ac+4ac
=0
4a

Reducere udtrykket.

c+c=0

Division med 4a, og sledes str 0 tilbage.

Page 12 of 47

2.5 Faktorisering
Faktoriseret form a ( x x0)( x x 1 ) , heri er x0 og x1 nulpunkter, derfor skal der vre
nulpunkter ( d 0 ) for at den faktoriserede form er gldende.
Ved faktorisering af et andengradsudtryk, sttes fllesfaktoren x udenfor en eller flere parentes,
derved reduceres udtrykket. I faktoriseringsudtrykket kan vi i vrigt aflse alle nulpunkter direkte af,
da de optrder i selve funktionsudtrykket dog negerede. Nulpunkter i 0 kan ikke direkte aflses,
men vil kunne findes vha. nulreglen, som siger at hvis a b=0 , s er a=0 b=0 .
Den faktoriserede form ser sledes ud a ( xr 1)( xr ...)( xr n ) , hvor n er antallet af rdder
antallet af x'er afgre graden for polynomiet.
Eksempel p faktorisering
2
x +4x x (x+4) i dette eksempel kan vi se at -4 er et nulpunkt, anden rod vil ligge i 0.

2.6 Polynomier af hjere grad

Graden af et polynomium diktere, hvor mange rdder grafen for funktionen kan have, dog behver
den ikke ndvendigvis have s mange rdder i disse tilflde er der tale om dobbelt-rdder eller
lokale extrema eller vendetangenter der ikke skrer x-aksen.
2.6.1 Alm. forskrift
n

Polynomiets alm. form, af n grad p( x)=k n x +k n 1 x

n1

+...+k 0 .

2.6.2 Faktoriseret forskrift

I faktoriseret form, polynomium af n grad a ( xr 1)( xr 2)...(xr n ) , hvor r beskriver rdder.

Page 13 of 47

3 Linere Funktioner
Gr rede for de linere funktioner og deres grafiske billeder, herunder betydning og
bestemmelse af de konstanter, som indgr i regneforskriften.
Kom i denne sammenhng ogs ind p regression.
Gr rede for tangenten til grafen for en differentiabel funktion.

3.1 Beskrivelse
Forskriften for en liner funktion ser sledes ud ax+b
3.1.1 Konstanternes betydning
a

Den relative tilvkst p y-aksen, nr x vokser med 1.

b f (0)

Skringspunktet med y-aksen, udgangspunktet for funktionen.

3.1.2 Bestemmelse af a
Hvis 2 punkter kendes, kan a bestemmes ved a=

y y 2 y1
=
x x 2x1

3.1.3 Bestemmelse af b
Hvis et punkt kendes, kan b bestemmes ved b= y nax n , hvor n er et vilkrligt punkt.

3.2 Grafen

Page 14 of 47

3.4 Regression
Regression er en metode hvorved man danner et funktionsudtryk for et data-st som kan udtrykkes
vha. en funktionsforskrift med god tilnrmelse f. eks. en liner funktion.
Regression udregnes hovedsageligt vha. CAS-vrktj eller lign., da udregning i hnden selvom
muligt er et meget langt regnestykke. Der findes op til flere metoder hvorp regression kan
udregnes, dette afhnger af vrktjet.
Ved udregningen afgives ogs en skaldt forklaringsgrad ( r 2 ), som viser hvor rimeligt
funktionsudtrykket passer til data-sttet er denne vrdi hjere end 0.95 kan det antages at
udtrykket er acceptabelt.

3.5 Tangent
Tangenten til en graf for en differentiabel funktion er en liner funktion som tangere med grafen i
t bestemt punkt. Man finder denne linere funktion vha. formlen for tangentensligning.
3.5.1 Udledning af tangentens ligning
Vi leder efter et funktionsudtryk for tangenten i et bestemt punkt p p grafen, og da en tangent er
liner skal vi gre brug af de formler som hrer dertil. Heraf ved vi forskriftens definition og
konstanternes betydning at hldningskoefficienten er bestemt ved;
a=

y y 2 y1
=
x x 2x1

Det er denne som vi vil tage udgangspunkt i, nr vi vil finde tangentens ligning. Vi skal derfor bruge
2 punkter som vi kan indstte i denne formel, og vi gr ud fra det vilkrlige punkt p til dette og
lader x og y vre ubekendte for det andet punkt, da vi sger en ligning og ikke et resultat.
f ' ( p x )=

y f ( p x )
x p x

a er differentialkvotienten, erstattes derfor med f ' ( p ) .

x

f ' ( p x )( x p x )= y f ( p x )

Ganger med strrelse i nvner for at isolere y.

f ' ( p x )( x p x )+ f ( p x )= y

Lgger f ( p ) til begge sidder.

x

Nu har vi et udtryk for tangentens ligning, herunder opskrevet som en funktion t(x).
t( x )= f ' ( p x )( x p x )+ f ( p x )

Page 15 of 47

4 Eksponentielle Funktioner
Gr rede for de eksponentielle funktioner og deres grafiske billeder i forskellige
koordinatsystemer.
Kom i denne forbindelse ogs ind p (eksponentiel) regression.
Udled formlen til bestemmelse af grundtallet a, og gr rede for differentialkvotienten
af f(x) = ax.

4.1 Beskrivelse
Forskriften for en eksponentialfunktion ser sledes ud ba x , hvor a og b er positive konstanter.

4.2 Konstanterne
4.2.1 Betydning
Fremskrivningsfaktoren for den relative tilvkst p y-aksen, nr x vokser med 1.

a>1 s er funktionen voksende

0<a<1 vil funktionen vre aftagende.
a=1 vil funktionen vre konstant.
b f (0)

Skringspunktet med y-aksen, udgangspunktet for funktionen.

4.2.2 Bestemmelse
a=

b=

y 2 x x y 2
For bestemmelse af konstanten a, hvor man kender to punkter.
=
y1
y1
2

yn
a

xn

Page 16 of 47

Se evt. punkt 4.5 Udledningen af grundtallet

For bestemmelse af konstanten b, hvor a og mindst t punkt kendes.

4.3 Grafen
Grafen for en eksponentialfunktion kan visualiseres p to mder, hvoraf den ene er specifikt
udformet til eksponentialfunktionen egenskaber.
4.3.1 Alm. kartesiske koordinatsystem
Vi ser at i det almindelige kartesiske koordinatsystem er det umuligt at indtegne en
eksponentialfunktion i hnden dette krver et CAS-vrktj.

4.3.2 Enkelt-logaritmisk koordinatsystem

Indtegnes en eksponentialfunktion i det enkelt-logaritmiske koordinatsystem vil funktionen da vre
linert afbilledet i dette koordinatsystem er y-aksen defineret som 10-tals logaritmen.

Page 17 of 47

4.4 Regression
Regression er en metode hvorved man danner et funktionsudtryk for et data-st som kan udtrykkes
vha. en funktionsforskrift med god tilnrmelse f. eks. en eksponentialfunktion.
Regression udregnes hovedsageligt vha. CAS-vrktj eller lign., da udregning i hnden selvom
muligt er et meget langt regnestykke. Der findes op til flere metoder hvorp regression kan
udregnes, dette afhnger af vrktjet.
Ved udregningen afgives ogs en skaldt forklaringsgrad ( r 2 ), som viser hvor rimeligt
funktionsudtrykket passer til data-sttet er denne vrdi hjere end 0.95 kan det antages at
udtrykket er acceptabelt.

4.5 Udledningen af grundtallet

Nr vi vil udlede grundtallet a for den eksponentielle funktion starter vi med at perspektivere over
hvordan vi kommer fra et punkt til et andet.
Vi har to punkter p grafen for en vilkrlig eksponentialfunktion P 1 ={x 1 , y 1 } og P 2 ={x 2 , y 2 } .
For at komme fra y 1 til y 2 skal vi gange y 1 med fremskrivningsfaktoren a oplftet i x , s
har vi et udtryk vi kan g fra.
y 2= y 1 a

Herfra skal vi bare isolere a.

y2
=a x
y1

y 2 =a

Vi dividere med y 1 p begge sider af lighedstegnet.

y1

Page 18 of 47

S tager vi x rod p begge sider af lighedstegnet, og a er dermed isoleret.

4.6 Differentialkvotienten for f(x) = a^x

4.6.1 Udledningen af differential kvotienten for a^x
Efter 3-trinsreglen, opstiller vi frst udtrykket.
x+ x

f
a
a

x (x+ x) x

1.

Herefter reducere vi udtrykket, s meget som vi kan.

ax

2.

a 1
x

Bemrk her at vi stiller fllesfaktoren a x udenfor brken.

Vi opstiller sidste trin.

x

a 1
a lim (
)
x 0 x
x

3.

Bemrk at de a x ingen indflydelse har p limit udtrykket.

4.6.2 Udledningen af differential kvotienten for e^(kx)

Som fr opstiller vi frst udtrykket.
f
e k ( x+ x)e kx

x ( x+ x )x

1.

Herefter reducere vi udtrykket, s meget som vi kan.

ekx

2.

kx x

1
x

Bemrk at vi i denne udledning forlnger med k i dette trin.

Vi opstiller sidste trin.

kx x

e
1
ekx lim (
)=ke kx Hvilket beviser at (ekx )' =ke kx
x
x 0

3.

4.6.3 Sammenhngen mellem k og ln(a)

x

a =e

kx

Opstilning af ligningen.

x ln (a)=kx ln (e)

Tager den naturlige logaritme, og rykker eksponenterne ned.

x ln (a ) kx ln (e)
=
x
x

Dividere x'er ud af ligningen.

ln (a )
=k
ln (e)

Dividere ln(e) ud af ligningen.

ln (a )=k

Da den naturlige logaritme er modstningen til e, bliver det 1.

Sledes kan vi konkludere at ved omskrivning vil k svare til ln(a).

Page 19 of 47

5 Eksponentiel vkst
Gr rede for begrebet fremskrivningsfaktor og udled renteformlen.
Du skal ogs komme ind p procentvis stigning i forskellige tidsrum, samt p
fordoblings- og halveringskonstant.
Giv et praktisk eksempel p anvendelse af eksponentialfunktion (finansiel eller fysisk).
Fortl kort om differentiation af eksponentialfunktioner, dvs. hvilke regneregler der
er i forbindelse med eksponentialfunktioner.

5.1 Beskrivelse
Forskriften for en eksponentialfunktion ser sledes ud ba x , hvor a og b er positive konstanter.
5.1.1 Konstanternes betydningen
Fremskrivningsfaktoren for den relative tilvkst p y-aksen, nr x vokser med 1.

a>1 s er funktionen voksende.

0<a<1 vil funktionen vre aftagende.
a=1 vil funktionen vre konstant.
b f (0)

Skringspunktet med y-aksen, udgangspunktet for funktionen.

5.2 Fremskrivningsfaktoren
Fremskrivningsfaktoren er det tal der ganges med nr x vokser med 1, dvs. den relative tilvkst i y vil
vre y 2= y 1 a

, da vi antager x er vokset med 1 vil eksponenten vre redundant og derved vil

der st y 2= y 1 a dvs. fremskrivningsfaktoren i eksponentielle funktioner kendes som a.

Dette kan ogs visualiseres vha. potensregnereglerne som vist nedenfor.
ba

Alm. eksponentialfunktion forskrift.

b a( x+1)=b a x a1

Samme funktionen hvori vi har bevget os 1 henad x-aksen.

b a( x+2)=b a x a 2

Samme funktionen hvori vi har bevget os 2 henad x-aksen.

Hver gang vi bevger os x, skal vi derfor gange y med a oplftet til x.

Page 20 of 47

5.3 Procentvis stigning

For eksponentielle funktioner glder at funktionen vil altid vokse med en fast procent, denne
procent er defineret som fremskrivningsfaktoren, eller grundtallet, a.
5.3.1 Fordoblings- og halveringskonstant
Fordoblings- og halveringskonstanterne er den tilvkst i x der skal til for at y bliver fordoblet, eller
halveret konstanten er derfor en bestemt x vrdi, denne kan udregnes hvis man kender a.
I stedet for at stte restriktioner p kun to konstantformler, s skriver jeg den hellere op som en
variabel dvs. k reprsentere den fremskrivning man nsker at finde konstanten for.
Tk=

log(k )
log(a )

Ved fordobling indsttes 2 p k's plads, ligeledes 0.5 for halveringskonstant.

Hvis en fremskrivningskonstant kendes, kan man udregne a, det gres ved a=T n
n

5.4 Udledning af renteformlen

n

K n= K 0 (1+r)

, hvor n beskriver terminer, r er renten, K 0 er startkapitalen (udgangspunktet,

tilsvarende til b i eksponentialfunktionens forskrift) og K n er slutkapitalen, dvs. indestende p

kontoen efter n terminer.
K 0 r

Vi starter med at finde et udtryk for renten af startkapitalen.

K 0+K 0 r

Herefter finder vi et udtryk for renten tillagt startkapitalen.

K 0 (1+r)

Vi kan nu se at vi har en fllesfaktor, denne stiller vi udenfor en parentes.

K 0 (1+r)

Til sidst vil vi gerne have at udtrykket skal beskrive n terminer, i stedet for 1
termin, som det gr nu. Vi inddrager derfor reglen om procentvis stigning for
en eksponentiel funktion, da vi kan se at vi har en fremskrivningsfaktor vi kan
bruge til netop dette F =(1+r) . Denne stter vi derfor i n.
n

K n =K 0 (1+r)

Da udtrykket nu afhnger af n og beskriver slutkapitalen, kan vi indfre

strrelsen p modsatte side af lighedstegnet K efter n terminer K n .

5.5 Eksempler
Nr vi nu alligevel har udledt kapitalfremskrivningsformlen, eller renteformlen, kan vi jo tage et
eksempel for en given bank konto med en start kapital p 5000 kr., hvor renten er sat til 0.5% pa.
n

K n=5000(1+0.05)

Vi kan opstille funktionen.

n

6381,41=5000(1+0.05)

Vi kan undersge hvad der vil st p kontoen efter 5 r ved at

indstte 5 p n's plads.

Page 21 of 47

5.6 Differentiation
Ved differentiation af en eksponentialfunktion fs hldningskoefficienten for et givet punkt p
grafen for funktionen dvs. tager man '(x) definere hvor strkt voksende eller aftagende en given
eksponentialfunktion mtte vre i et givet punkt p grafen.
5.6.1 Regneregler
Herunder er en liste over de differentiationsregneregler der glder for eksponentialfunktioner.
f (x )=ax+b

f ' ( x)=x

Konstanter forsvinder.

f (x )=e

f ' ( x)=e

f (x )=a

f ' ( x)=ln (a ) a

f ' ( x)=bke

f (x )=be

kx

Page 22 of 47

Se punkt 4.6 for regel bevis.

kx

Se punkt 4.6 for regel bevis.

Se punkt 4.6 for regel bevis.

Page 23 of 47

6 Potensfunktioner
Gr rede for potensfunktioner og giv eksempler p deres grafiske billeder i forskellige
koordinatsystemer.
Udled formlen til bestemmelse af potenseksponenten a, nr man kender to
stttepunkter. Kom I denne forbindelse ogs ind p regression.
Gr rede for tilvkst i x og y, og forskellene heri for linere, eksponentielle- og
potensfunktioner.
Fortl kort om differentiation af potensfunktioner, dvs. hvilke regneregler der er i
forbindelse med potensfunktioner.

6.1 Beskrivelse
Forskriften for en eksponentialfunktion ser sledes ud bx a , hvor x>0 , a 0 og b>0 .
Den relative tilvkst i x vil give samme relative tilvkst i y, da begge akser er procentvis ndret for
potensfunktioner denne vksttype kaldes ogs for procent-procentvis vkst og kan pvises vha.
a

formlen F y =F x , hvor F beskriver fremskrivningsfaktoren for x og y.

6.1.1 Konstanternes betydning
Hldningskoefficient af grafen p dobbelt-logaritmisk papir.

a>0 s er funktionen voksende.

a<0 vil funktionen vre aftagende.
b f (1)

Dvs. enhver potensfunktion har punktet P (1, b) .

6.1.2 Bestemmelse af a
y2
)
y1
a=
x
log ( 2 )
x1
log(

Page 24 of 47

6.1.3 Bestemmelse af b
b=

yn
a

xn

6.2 Grafen
6.2.1 Alm. kartesiske koordinatsystem
Vi ser at i det almindelige kartesiske
koordinatsystem er det umuligt at
indtegne en eksponentialfunktion i
hnden dette krver et CAS-vrktj.

6.2.2 Enkelt-logaritmisk koordinatsystem

Indtegnes en potensfunktion i det
enkelt-logaritmiske koordinatsystem
ser vi, ligesom i det alm. kartesiske
koordinatsystem at det er umuligt at
indtegne en potensfunktionen i
hnden dette krver et CAS-vrktj.

6.2.3 Dobbelt-logaritmisk koordinatsystem

Indtegnes en potensfunktion i det

dobbelt-logaritmiske
koordinatsystem vil funktionen da
vre linert afbilledet i dette
koordinatsystem er bde x- og yaksen defineret som 10-tals
logaritmen.

Page 25 of 47

6.3 Udledningen af a
a
x2
y
, s ganges y med ( 2 ) .
x1
y1

Ud fra F y =F x ved vi at nr x ganges med

a

Vi kan derfor kan vi opstille ligningen y 1(

x2
) = y 2 nu skal vi bare isolere a.
x1

x2
y
)= 2
x1
y1

a log(

Dividere y 1 ud fra venstresiden.

x2
y
)=log ( 2 )
x1
y1

Tager logaritmen p begge sider og trkker a ned foran.

y2
)
y1
a=
x
log ( 2 )
x1
log(

Dividere log (

x2
) vk fra venstresiden, og a er dermed isoleret.
x1

6.4 Regression
Regression er en metode hvorved man danner et funktionsudtryk for et data-st som kan udtrykkes
vha. en funktionsforskrift med god tilnrmelse f. eks. en eksponentialfunktion.
Regression udregnes hovedsageligt vha. CAS-vrktj eller lign., da udregning i hnden selvom
muligt er et meget langt regnestykke. Der findes op til flere metoder hvorp regression kan
udregnes, dette afhnger af vrktjet.
Ved udregningen afgives ogs en skaldt forklaringsgrad ( r 2 ), som viser hvor rimeligt
funktionsudtrykket passer til data-sttet er denne vrdi hjere end 0.95 kan det antages at
udtrykket er acceptabelt.

6.5 Differentiation
Ved differentiation af en potensfunktioner fs hldningskoefficienten for et givet punkt p grafen for
funktionen dvs. tager man '(x) definere hvor strkt voksende eller aftagende en given
potensfunktionen mtte vre i et givet punkt p grafen.
6.5.1 Regneregler

f (x )=x
f (x )=

1
x

f (x )=ln (x )

Page 26 of 47

n1

nx n1

f ' ( x)=nx

f ' ( x)=

1
2
x

f ' ( x)=

1
x

(k ln ( x))' =

(a)
2
x
k
x

Page 27 of 47

7 Differentialregning
Gr rede for begreberne differenskvotient og differentialkvotient og diskuter her ud
fra begrebet differentiabel funktion.
Udled udtrykket for differentialkvotienten for (x)=x2.
Du skal ogs komme ind p betydningen af differentialkvotient, samt p anvendelse
af '.

7.1 Beskrivelse
7.1.1 Begrebet differenskvotient
Differenskvotient er udtrykket for sekantens hldning mellem to punkter p grafen for en funktion.
Dvs. det andet udtryk vi opskriver i 3-trinsreglen

f ( x+ x) f (x )
f
=
.
x
x

7.1.2 Begrebet differentialkvotient

Differentialkvotienten er tangentens hldning i et givet punkt p grafen for en differentiabel
funktion dvs. differentialkvotienten udtrykkes nr vi lader differenskvotientens x g mod nul.
f (x )=x

f ' ( x)= lim ( x+2x)=2x

x0

7.1.3 Begrebet differentiabel funktion

lim ( f ( x 0+ x ) f (x 0 ) )!
x
x 0
lim ( f )
x 0 x

Page 28 of 47

Hvis grnsevrdien for en funktion eksistere i et punkt

P 0 ( x 0 , y0 ) , er funktionen differentiabel i P 0 .
Hvis grnsevrdien for x Dm( f ) alle x-vrdier i
Dm for funktionen , s er funktionen differentiabel.

7.2 Udledningen af differentialkvotient for (x)=x^2

Efter 3-trinsreglen, opstiller vi frst udtrykket.
2

1.

(x+ x) x
f

x
( x+ x)x

Herefter reducere vi udtrykket, s meget som vi kan.

2

2.

x + x +2x xx
x +2x x
x+2x

x
x+2x
x
x
x

Vi opstiller sidste trin, og lader x g imod nul.

3.

lim ( x+2x)=2x
x0

7.3 Betydning og anvendelsen af '

Begrebet ' udtalt f-mrke er den afledte funktion af dvs. at er stamfunktion til '.
7.3.1 Betydning
Den afledte funktion, ', beskriver hldningen af tangenten til grafen for
f. eks., som vist til venstre, (x^2)' = 2x.

7.3.2 Anvendelse
Vi anvender ' til at bestemme hldningen af tangenten til grafen for i
bestemte punkter.
f. eks., som vist til venstre, hldningen i punktet (0.5, (0.5)).

Page 29 of 47

8 Differentialregning
Gr rede for begrebet differentiabel funktion, og kom herunder ind p
betydningen af differentialkvotient.
Opstil regnereglerne for differentiable funktioner, og bevis herunder stningen om
differentiation af en sum.

8.1 Beskrivelse
8.1.1 Begrebet differentiabel funktion
lim ( f ( x 0+ x ) f (x 0 ) )!
x
x 0
lim ( f )
x 0 x

Hvis grnsevrdien for en funktion eksistere i et punkt

P 0 ( x 0 , y0 ) , er funktionen differentiabel i P 0 .
Hvis grnsevrdien for x Dm( f ) alle x-vrdier i
Dm for funktionen , s er funktionen differentiabel.

8.1.2 Betydningen af differentialkvotient

Differentialkvotienten er tangentens hldning i et givet punkt p grafen for en differentiabel
funktion dvs. differentialkvotienten udtrykkes nr vi lader differenskvotientens x g mod nul.
f (x )=x

f ' ( x)= lim ( x+2x)=2x

x0

8.2 Differentiation af en sum

Efter 3-trinsreglen, opstiller vi frst udtrykket.
1.

f (x+ x)+g ( x+ x) f ( x)g ( x)

f

x
( x+ x)x

Herefter reducere vi og omformulere udtrykket her kan beviset allerede ses.

2.

f ( x+ x)+g ( x+ x) f ( x)g ( x) f ( x+ x) f ( x) g ( x+ x)g (x )

+
( x+ x)x
x
x

Vi opstiller sidste trin, og lader x g imod nul.

3.

lim ( f ( x+ x) f ( x) + g ( x+ x)g (x ) )= f ' ( x)+g ' ( x)

x
x
x0

Page 30 of 47

8.3 Differentiationsregneregler
8.3.1 Regler i hht. omformulering
( f (x ) g ( x))' = f ( x)' g (x )'

Led kan differentieres hver for sig.

(k f ( x))' =k f ' ( x)

Konstanter i led kan ganges ind bagefter.

( f (x ) g ( x))' = f ( x) g ' ( x)+ g ( x) f ' ( x)

Gangeregel, for udvidelse af udtrykket.

f ( x)
f ' ( x) g ( x) f ( x) g ' ( x)
)' =
2
g ( x)
( g ( x))

Divisionregel, for udvidelse af udtrykket.

8.3.2 Regler i hht. konkrete tilflde

f (x )=ax+b

f ' ( x)=x

Konstanter forsvinder.
nx n1

f (x )=x

f ' ( x)=2x

f (x )=x

f ' ( x)=3x

nx n1

f (x )=x

f ' ( x)=nx

n1

nx n1

f ' ( x)=

f (x )=

1
x

1
2
x

f (x )=e

f ' ( x)=e

f (x )=a

f ' ( x)=ln (a ) a

f ' ( x)=bke

f ' ( x)=

f (x )=be

kx

f (x )=ln (x )

1
x

(a)
2
x

Se punkt 4.6 for regel bevis.

kx

Se punkt 4.6 for regel bevis.

Se punkt 4.6 for regel bevis.
(k ln (x ))' =

k
x

Page 31 of 47

9 Differentialregning
Gr rede for bestemmelsen af monotoniforhold for en differentiabel funktion.
Fortl om 3-trinsreglen og bring et selvvalgt eksempel.
Vis ogs et eksempel p optimering.

9.1 Beskrivelse
9.1.1 Monotoniforhold
Monotoniforhold er en beskrivelse af en funktions vkst og er defineret ud fra f ' ( x) over
intervaller f. eks. at funktionen gr fra at vre stigende (til konstant) til aftagende.

f ' ( x 0)>0 S er funktionen voksende i

x (0) .

f ' ( x 0)<0

x(0) .

f ' ( x 0)=0 S er funktionen konstant i x(0) (lokalt extremum).

S er funktionen aftagende i

9.2 Tre-trinsreglen
9.2.1 Frste trin Opstilning af
f = f ( x+ x) f ( x)
9.2.2 Andet trin Differenskvotient / Sekantens hldning
f (x+ x) f ( x) f (x+ x) f ( x)
f
=

x
( x+ x)x
x
9.2.3 Tredje trin Differentialkvotient / Grnsevrdien
f ' ( x)= lim (
x0

Page 32 of 47

f ( x+ x) f ( x)
)
x

9.3 Optimering
Eksemplet gr ud p at optimere en ske, hvor udgangspunktet er et flat stykke pap, og hvor vi har
dimensionerne deraf lngden 16 og bredden 8.
Vi vil nu finde den bedst mulige vrdi for hjden, som vi vil kalde x.
Vi starter med at finde nogle udtryk for, hvor pappet skal foldes i lngde og bredde og da den skal
foldes ved x to steder, s vil hhv. lngde og bredde se sledes ud; l=(162x )

b=(82x) .

Nr vi nu har et udtryk for to dimension af sken indfrer vi den tredje dimension, x.

R ( x)=x (162x)(82x)
3

Funktionen R beskriver skens rumfang.

Omskrevet til alm. polynomium forskrift.

R( x)=4x 48x +128x

Nu skal vi finde ud af hvornr skens rumfang R er strst, og det gr vi ved at differentiere R og

efterflgende finde toppunkt (maximum) R ' (x )=0 .
2

Opskrivning af den differentierede funktion.

R' (x )=12x 96x+128

Hvis vi ikke umiddelbart kender til grafen eller kan visualisere den, kan vi starte med at udregninge
diskriminanten, som vil fortlle os noget om hvor mange lsninger andengradsligningen mtte have.
Det er smart fordi, hvis vi ud fra diskriminanten kan se der kun er n lsning, ville vi kunne bruge
toppunktsformlen, hvorimod hvis der er to kan vi risikere at f et forkert resultat (minimum).
2

d =b 4ac 96 412128=3072

Da d >0 er der to lsninger, dvs. vi skal bruge nulpunktsformlen i stedet for toppunktsformlen.

Nu indstter vi konstanterne i nul-punktsformlen og udregner de to nulpunkter.

x=

b d 96 3072 x 1 1.69

={
}
2a
2 12
x 2 6.31

Dvs. i ca. 6.31 og 1.69 har grafen vandret tangent.

Herfra kan vi gre n af to ting, for at finde ud af hvilken et af de to x-vrdier som er maximum.
Vi kan simpelthen indstte x-vrdierne i R (x ) og se hvilken y-vrdi der er strst, eller vi kan
udregne hldningen til tangenten for grafen i intervallerne fr, mellem og efter x-vrdierne, sledes
at vi danner en oversigt over monotoniforholdet for funktionen.
R' (1)

44

Position tangenthldning, funktionen er da voksende.

R ' (1.69)

Vandret tangent (lokalt maximum)

R' (4)

64

Negativ tangenthldning, funktionen er da aftagende.

R ' (6.31)

Vandret tangent (lokalt minimum)

R' (8)

128

Position tangenthldning, funktionen er da voksende.

Page 33 of 47

10 Integralregning
Gr rede for begrebet stamfunktion og for regnereglerne for ubestemte integraler.
Gr rede for sammenhngen mellem areal og stamfunktion.

10.1 Beskrivelse
10.1.1 Begrebet stamfunktion
Da integralregning er differentialregningen's modstning, vil integration eller
stamfunktionsbestemmelse afgive et funktionsudtryk som, hvis differentieret, ville vre den
oprindelige funktion vi betegner stamfunktion som regel ved stort bogstav af den oprindelige.

f ( x)dx=F ( x)

F ' ( x)= f ( x)

Som vist ovenfor er F (x ) stamfunktion til f (x ) , derfor ( er et matematisk tegn for

'derfor') m f ( x) vre den afledte funktion af F ( x) .

10.1.2 Regneregler for konkrete tilflde
f (x )=a

f (x )=ax+k

f (x )=x

1 2
f (x )= x +k
2

a
x n+1 +k
n+1

bemrk a=1 .

1 3
f (x )= x +k
3

a
x n+1 +k
n+1

bemrk a=1 .

a
x n+1 +k
n+1

bemrk a=1 .

f (x )=x

f (x )=x

f (x )=

1
x n+1 +k
n+1

10.1.3 Regneregler for omformulering

Alle regneregler for integralregning bevises vha. differentiering af udtrykkene.
b

f ( x) g ( x)dx=a f (x )dx a g ( x) dx

a c f (x )dx=c a

Page 34 of 47

f (x )dx

Led kan integreres hvor for sig.

Gange-konstanter kan rykkes udenfor.

10.2 Ubestemte integraler

Det ubestemte integral er stamfunktionen til den givne funktion der integreres dvs. i modstning
til bestemt integral, som afgiver et tal-resultat, vil det ubestemte integral afgive et funktionsudtryk.

f ( x)dx=F (x )

Nr vi integrerer f ( x) afgiver det stamfunktionen F ( x) .

Nr vi differentiere gr konstanter tabt, dvs. at ved integration af en funktion kan der vre uendeligt
mange stamfunktioner, da vi ikke kan kende disse konstanter derfor, hvis vi vil definere alle
stamfunktioner tilfjer vi + k til udtrykket (ie.

(3x 2+2x+1) dx= x3+x 2+x+k

).

10.3 Sammenhngen med areal

Det bestemte integral beskriver arealet under kurven i et bestemt interval deraf bestemt integral.
10.3.1 Eksempel
Hvis vi nu tager en vilkrlig funktion f ( x)=3x2+15x og vil finde arealet under kurven i
intervallet [0;5], s integrerer vi i dette interval.
5

A=0 f (x )dx=[ F ( x)=7.5x x ]0 F (5) F (0)=62.5

2

3 5

Vi gennemgr lige hele udtrykket, led for led, og angiver dets betydning.
Variablen A beskriver det frdige resultat, arealet.

A
5

Integral opstilling, bestemt i intervallet [0;5] dx betyder mht. x.

f ( x )dx
2

3 5

[ F ( x)=7.5x x ]0

F ( x) beskriver stamfunktionen, og klammerne betyder intervallet.

F (5)F (0)

Dette er en simplificering af interval-udregningen.

Man skal vre opmrksom p at, nr man integrerer for at bestemme arealet under kurven at,
kurven kan vre negativ i nogle intervaller dette gr man op for ved at integrerer over flere
intervaller, og vender fortegnet de steder hvor der mtte vre negative y-vrdier tilhrende Vm.
10.3.2 Eksempel: Areal mellem to kurver
For at bestemme arealet mellem to kurver integrerer vi begge funktioner og trkker den
overlappende graf fra den underliggende dvs. A 2A1 .
b

a ( f ( x) g (x )) dx=[ F ( x)]50[ F ( x)]50 ( F (5) F (0))(G (5)G (0))= A

Page 35 of 47

11 Integralregning
Gr rede for begrebet stamfunktion og for regnereglerne for bestemte integraler.
Gr rede for sammenhngen mellem areal og bestemt integral.

11.1 Beskrivelse
11.1.1 Begrebet stamfunktion
Da integralregning er differentialregningen's modstning, vil integration eller
stamfunktionsbestemmelse afgive et funktionsudtryk som, hvis differentieret, ville vre den
oprindelige funktion vi betegner stamfunktion som regel ved stort bogstav af den oprindelige.

f ( x)dx=F ( x)

F ' ( x)= f ( x)

Som vist ovenfor er F ( x) stamfunktion til f ( x) , derfor ( er et matematisk tegn for

'derfor') m f ( x) vre den afledte funktion af F ( x) .

11.1.2 Regneregler for konkrete tilflde
f (x )=a

f (x )=ax+k

f (x )=x

1 2
f (x )= x +k
2

a
x n+1 +k
n+1

bemrk a=1 .

1 3
f (x )= x +k
3

a
x n+1 +k
n+1

bemrk a=1 .

a
x n+1 +k
n+1

bemrk a=1 .

f (x )=x

f (x )=x

f (x )=

1
x n+1+k
n+1

11.1.3 Regneregler for omformulering

Alle regneregler for integralregning bevises vha. differentiering af udtrykkene.
b

f ( x) g ( x)dx=a f (x )dx a g ( x) dx

a c f (x )dx=c a

Page 36 of 47

f (x )dx

Led kan integreres hvor for sig.

Gange-konstanter kan rykkes udenfor.

11.2 Bestemte integraler

Det bestemte integral beskriver arealet under kurven i et bestemt interval deraf bestemt integral. I
modstning til et ubestemt integral, som afgiver et funktionsudtryk, afgiver bestemte et tal-resultat
f. eks. arealet under kurven.
Nr vi opskriver et bestemt integral kalder vi startvrdien af arealet for den nedre grnse, og
slutvrdien for den vre grnse dvs. at vi integrerer fra nedre grnse til vre grnse.

11.3 Sammenhngen med areal

11.3.1 Eksempel: Areal under kurven
Hvis vi nu tager en vilkrlig funktion f (x )=3x 2+15x og vil finde arealet under kurven i
intervallet [0;5], s integrerer vi i dette interval.
5

A=0 f ( x)dx=[ F (x )=7.5x x ]0 F (5) F (0)=62.5

2

3 5

Vi gennemgr lige hele udtrykket, led for led, og angiver dets betydning.
Variablen A beskriver det frdige resultat, arealet.

A
5

Integral opstilling, bestemt i intervallet [0;5] dx betyder mht. x.

f ( x )dx
2

3 5

[ F ( x)=7.5x x ]0

F (x ) beskriver stamfunktionen, og klammerne betyder intervallet.

F (5)F (0)

Dette er en simplificering af interval-udregningen.

Man skal vre opmrksom p at, nr man integrerer for at bestemme arealet under kurven at,
kurven kan vre negativ i nogle intervaller dette gr man op for ved at integrerer over flere
intervaller, og vender fortegnet de steder hvor der mtte vre negative y-vrdier tilhrende Vm.
11.3.2 Eksempel: Areal mellem to kurver
For at bestemme arealet mellem to kurver integrerer vi begge funktioner og trkker den
overlappende graf fra den underliggende dvs. A 2A1 .
b

a ( f ( x)g (x )) dx=[ F ( x)]50[ F ( x)]50 ( F (5)F (0))(G (5)G (0))=A

Page 37 of 47

12 Trigonometri
Gr rede for retvinklede trekanter, udled formler til beregning af sider og vinkler i
sdanne trekanter.
Gennemg et bevis for Pythagoras' stning.

12.1 Beskrivelse
12.1.1 Retvinklede trekanter
Den retvinklede trekant (ogs kaldt en Pythagoriansk trekant) har den egenskab, at dens ene vinkel,
ofte kaldt vinkel C som ud fra Pythagoras' lrestning, er 90 eller vinkelret, deraf retvinklet.

12.2 Udledning af formler

12.2.1 Vinkelsum
Enhver trekant har en vinkelsum p 180, for udledning af formel af denne stning skal man
undersge forholdet mellem vinkelsummen og polygonet's sideantal.
180

360

540

720

Ud fra denne perspektivering kan vi se at vinkelsummen stiger med 180 for hver kant tilfjet til den
geometriske figur. Vi kan derfor opstille en formel der beskriver dette som V n=180 (n2) .
12.2.2 Sinus og cosinus
De to trekanter afbilledet er ensvinklede, hypotenusen i den lille er lig
med 1, da punktet P ligger p enhedscirklen derfor m
forstrrelsesfaktoren vre c. Ud fra dette kan vi se at;
b=c cos( A) cos( A)=

12.2.3 Tangens
a
sin ( A) c a
tan ( A)=
= =
cos( A) b b
c
Page 38 of 47

b
a
og a=c sin ( A) cos( A)=
c
c

12.3 Pythagoras' lrestning

Pythagoras' lrestning kan bevises p mange mder faktisk flere hundrede. Jeg har valgt at at
bruge en forholdsvis nem og enkelt mde at fre beviset p.
Figuren til venstre viser 4 ens trekanter opstillet sledes at de danner en
firkant i midten.
Vi starter med at bevise at alle vinkler inde i firkanten er 90, og det
gr vi vha. vinklerne til trekanterne. Vi kender den rette vinkel i
trekanterne, vi kender dog ikke de andre to dem kalder vi hhv. x og y.
Vinkelsummen vil dermed vre x + y + 90 = 180, og x + y = 90.
Der hvor vi har vinklerne til firkanten, som er ens pga. symmetrien,
mdes vinklen med x og y vi kan derfor sige at 180 (x + y) = z, hvor z beskriver firkantens vinkler.
Herefter etablere vi nogle udtryk for arealet af hhv. den store firkant, den lille firkant og trekanten.
2

(a+b)(a+b)(a+b) a +b +2ab

c c eller c

1
ab
ab eller
2
2

Husk at vi har bevist den rette vinkel og symmetrien.

Husk p at vi har 4.

Vi bemrker at udtrykket for den indvendige firkant plus de 4 trekanter br vre lig med arealet for
den store firkant vi stter derfor en ligning op der beskriver dette, og forsger at lse for c.
1
a 2 +b2+2ab=c 2+4( ab)
2
2

a +b +2ab=c +2ab
a +b =c

Opskrivning af udtrykket.
Ganger parentesen ud.
Fjerner 2ab p begge sider.

Og sledes str vi tilbage med Pythagoras' lrestning.

Page 39 of 47

13 Trigonometri
Udled cosinus- og sinusrelationerne og diskuter deres anvendelse.
Opstil andre formler til brug i specielle trekanter.

13.1 Beskrivelse
13.1.1 Definition
sin ( A)=

a
c

cos ( A)=

b
c

tan ( A)=

sin ( A) a
=
cos( A) b

13.1.2 Sinusrelationerne
Sinusrelationerne anvendes hvis man skal finde en sidelngde eller vinkel hvor man har n
a
ubekendt i et par par forstet p den mde at hver af udtrykkene er et par (ie.
).
sin ( A)
a
b
c
=
=
=2R
sin ( A) sin ( B) sin (C )

Sidebestemmelse, hvor R beskriver radius for trekantens

sin ( A) sin ( B) sin (C )

=
=
a
b
c

Vinkelbestemmelse kan give to lsninger (kun n rigtig).

omskrevne cirkel fra trekantens midtnormal.

Man kan gre prve om den rigtige vinkel er fundet ud fra reglen om vinkelsum (180) i en trekant.
13.1.3 Cosinusrelationerne
Cosinusrelationerne anvendes nr man ikke kender et par, som i sinusrelationerne, anvendelsen er
den samme ellers side- og vinkelbestemmelse.
2

Ved sidebestemmelse af a. A og hosliggende sider skal kendes.

Ved sidebestemmelse af b. B og hosliggende sider skal kendes.

Ved sidebestemmelse af c. C og hosliggende sider skal kendes.

a =b +c 2bc cos ( A)
b =a +c 2ac cos( B)

c =a +b 2ab cos(C )
2

cos ( A)=

b +c a
2bc

cos (B)=

a +c b
2ac

cos (C )=

a +b c
2ab

Page 40 of 47

Ved vinkelbestemmelse af A alle tre sider skal kendes.

2

Ved vinkelbestemmelse af B alle tre sider skal kendes.

2

Ved vinkelbestemmelse af C alle tre sider skal kendes.

13.2 Udledning af sinusrelationerne

Nr vi vil udlede sinusrelationerne, skal vi frst opskrive en vilkrlig trekant som vi kan bruge til at
visualisere beviset.
13.2.1 For trekant med hjden indeni
Vi ser i trekant ABC at hjden h som ligger inde i trekanten,
umiddelbart kan udtrykkes p to mder, nemlig vha. sinus til
vinklen A og sinus til vinklen C, da hjden h opdeler trekanten
i to, sledes at vi har to retvinklede trekanter derfor glder
sinus og cosinus reglerne for retvinklede trekanter.
h
c

Vi starter med at identificere udtrykkene hvor h vil indg.

sin ( A)=

sin (C )=

Herefter isolere vi udtrykkene for h.

c sin ( A)=a sin (C )

Vi dividere nu med hhv. sin ( A) og sin (C ) .

a
c
=
sin ( A) sin (C )

h
a

Og sledes str vi tilbage med to af udtrykkene som indgr i sinusrelationerne nsker man at finde
det tredje udtryk, vender man bare trekanten sledes at grundlinjen for hjden h ligger n af de
andre sider i trekanten |AB| eller |BC|.
13.2.2 For trekant med hjden udenfor
Hvis hjden h ligger uden for trekanten skal vi, ligesom i frste bevis,
have fundet to udtryk for hjden h vi skal her vre opmrksomme
p at vi ikke kender vinklen til C i den udvidet trekant.
Vi ser at hvis vi forlnger grundlinjen til at mde linjen for hjden vil
sinus til vinklen A glde, da det da vil vre en retvinklet trekant.
For at finde det andet udtryk for hjden h, ser vi i den udvidet trekant at vi ikke kender vinklen til C,
men at vi kender vinklen C for den alm. trekant vi gr derfor brug af enhedscirklen for at bevise at
sinus af begge disse vinkler vil vre lig med hinanden. Den ubekendte C m vre 180 - C.
I enhedscirklen aflser vi sinus p y-aksen, vi plotter da vores to C vrdier
ind i koordinatsystemet og ser ved aflsningen at deres sinus vrdier er ens.
Vi har dermed fundet de samme to udtryk for h som fr, og igen som i frste
bevis kan man blot bruge en anden grundlinje til hjden for at finde sidste
udtryk for h |AB| eller |BC|.
Page 41 of 47

13.3 Udledning af cosinusrelationerne

P samme mde som da vi udledte sinusrelationerne, starter vi med at opskrive en vilkrlig trekant
som vi kan bruge til at visualisere beviset.
13.3.1 For trekant med hjden indeni
Vi opdeler trekanten med linjen for hjden h af trekanten, og angiver
nogle udtryk for den opdelte grundlinje hhv. x og b x .
Nu skal have beskrevet hjden h vha. Pythagoras' lrestning for
begge trekanter vi leder alts efter to mder at udtrykke hjden h.
2

c =(bx) +h h =c (bx)

og a 2 =x 2 +h2 h 2 =a 2 x 2

Nu da vi har to udtryk for h i anden, kan vi stte dem lig hinanden og formulere ligningen.
2

c (bx) =a x

Opstilning af ligningen.

Isolering af c2 p venstresiden.

Fjerner led der gr ud med hinanden.

Da x=a cos(C ) erstatter vi x .

c =a x +(bx)
2

c =a x +b +x 2bx

c =a +b 2bx
c =a +b 2ab cos(C )

Ganger parentesen p hjresiden ud.

13.3.2 For trekant med hjden udenfor

Vi starter med at udvide trekanten, s dens grundlinje og linjen for
hjden h mdes vi kalder det forlngede stykke for x.
Nu skal vi, som fr, have beskrevet h vha. Pythagoras' lrestning for
begge trekanter den store og lille.
2

c =(b+x) +h h =c (b+x)

og a 2 =x 2 +h2 h 2 =a 2 x 2

Nu da vi har to udtryk for h i anden, kan vi stte dem lig hinanden og formulere ligningen.
2

c (b+x) =a x

Opstilning af ligningen.

Isolering af c2 p venstresiden.

Fjerner led der gr ud med hinanden.

Da x=a cos(180C ) og cos (180C )=cos(C ) erstatter vi x.

c =a x +(b+x)
2

c =a x +b +x +2bx
c =a +b +2bx

c =a +b 2ab cos(C )

Ganger parentesen p hjresiden ud.

Og dermed er cosinusrelationerne bevist.

Page 42 of 47

Page 43 of 47

14 Statistik
Gr rede for de deskriptorer og grafiske fremstillinger, man gr brug af i forbindelse
med grupperede observations-st (deskriptiv statistik).
Du skal desuden komme ind p mindst 1 anden fordeling og fortlle om
denne/disses anvendelsesomrde.
Du m gerne bygge gennemgangen p et konkret talmateriale.

14.1 Beskrivelse
14.1.1 Deskriptiv statistik
Orienteringen og udregningen af talmateriale, hvor enkelte mlinger kaldes observationer, alle
mlinger kaldes observations-st, og antallet af observationer i sttet kaldes sttets strrelse herunder
vil jeg ogs referer til hhv. observationer som enkelte data, og observations-sttet som data-sttet.
14.1.2 Anvendelsesomrder
Deskriptiv statistisk anvendes mange steder til at danne overblik over strre talmateriale.

14.2 Fordelinger
14.2.1 Normalfordeling
Anvendes ved observations-st hvor der er flere muligheder, og her er det svaret der er den
afgrende data, i modstning til den binomiale fordeling, hvor det er den der svarede.
Eksempel: 50% i alderen 20-25 r stemte p et bestemt politisk parti mere end to svarmuligheder.
14.2.2 Binomialfordeling
Denne type fordeling er anvendt, hvis der er tale om binr data dvs. at observationen er enten
eller (f. eks. ja og nej), og statistikken opgres ud fra hvilke der sagde 'ja' og hvilke der sagde 'nej'.
Eksempel: 5% i alderen 20-25 r svarede at de ikke stemte p til politiske valg to muligheder.

Page 44 of 47

14.3 Grafiske fremstillinger

Statistik kan afbilledes p mange mder, hvor hver metode viser data-sttet p en mde sledes at
det angiver noget specifikt om data-sttet f. eks. er en summeret frekvenskurve nem at aflse
kvartilsttet ud fra.
14.3.1 Histogram
Afrunding i intervaller (f. eks. i intervallet 5, ville observationen 12 blive 10), hvor y er procent.
14.3.2 Kumulerede frekvenser
Intervalinddelt ligesom histogrammet, men hvor frekvenser er aflst som kumulerede p y-aksen,
dvs. det aflst data hrer til intervallets hjreside kun.
14.3.3 Sum-kurve
I koordinatsystem, hvor x-aksen beskriver observations-sttets vrdier og y-aksen beskriver den
kumulerede frekvens dvs. frekvensen stiger kun i dette system (starter fra 0.0 og gr til 1 100%).
14.3.4 Boksplot
Bestr af en x-akse, hvorp der aftegnes hhv. mindste-vrdi (minimum), nedre kvartil, median,
vrekvartil og strste-vrdi (maksimum).

Page 45 of 47

14.4 Deskriptorer
En statistisk deskriptor er et tal beregnet ud fra data-sttet, som angiver specifik information om
data-sttet, samt individuelle data observationer f. eks. bestr kvartilsttet af 3 deskriptorer.
14.4.1 Hyppighed
Et antal af observationer med en bestemt egenskab f. eks. 5 observationer med samme egenskab i
hele data-sttet, derfor er hyppigheden 5 i pgldende data-st, med denne egenskab (eg. alder).
14.4.2 Frekvens
Frekvensen er procenten der forekommer af en bestemt observation.
f=

h
n

hvor h beskriver hyppigheden, og n beskriver det samlede antal observationer.

14.4.3 Middeltal
Gennemsnittet for et observations-st.
x=

n
x +x +...+x n
1
x i eller x= 1 2

n i=1
n

hvor n beskriver antallet af observationer.

14.4.4 Varians
Ml for distributionen af tal i data-sttet hvor langt fra hinanden observationerne er, eller variere.
n

v=

1
1
2
2
2
2
( x i x) eller v= [( x1 x) +( x 2x) +...+(x n x) ] n er antallet af observationer.

n
n i =1

14.4.5 Spredning
Ml for observations-sttets midte og variation.
s= v

Page 46 of 47

14.4.6 Kvartil-st Nedre kvartil

Ogs kaldt 1. kvartil, beskriver det nedre kvartil at 25% af mlingerne i data-sttet er mindre end
den x-vrdi som aflses ud fra den kumulerede frekvens p sum-kurven i x = 0.25.
14.4.7 Kvartil-st Median kvartil
Ogs kaldt 2. kvartil, beskriver median kvartilet at 50% af mlingerne i data-sttet er mindre end
den x-vrdi som aflses ud fra den kumulerede frekvens p sum-kurven i x = 0.50.
14.4.8 Kvartil-st vre kvartil
Ogs kaldt 3. kvartil, beskriver det vre kvartil 75% af mlingerne i data-sttet er mindre end den
x-vrdi som aflses ud fra den kumulerede frekvens p sum-kurven i x = 0.75.

Page 47 of 47