Haerens Maerkedage

Hrens Mrkedage
Hrens Mrkedage
Hrens Mrkedage
Redaktion: Oberstljtnant S.C. Volden
Hrens Mrkedage Hrens Operative Kommando 2008 Redaktion: Hrens Militrhistoriske Arbejder ved oberstljtnant S.C. Volden Grafisk tilrettelgning: Anne Marie Kaad Tryk: Nrhaven Book, Skive
Printed in Denmark 2008

ISBN: 978 87 986756 4 8 Udgivet af Hrens Operative Kommando 2008. (Denne udgave aflser den oprindelige oversigt, udgivet af Det Kongelige Garnisonsbibliotek i 1976 med titlen Hrens Mrke- og Mindedage. Den oprindelige oversigt kan lnes p pgldende bibliotek). Oversigten forhandles ikke. S lnge oplaget rkker, kan bogen rekvireres ved Hrens Operative Kommando, Postboks 59, 7470 Karup J. Den digitale udgave findes p Hrens Operative Kommandos hjemmeside http://forsvaret.dk/HOK ISBN: 978 87 986756 5 5 Indhold kan gengives uden tilladelse, men med kildeangivelse. Kommerciel anvendelse af indholdet krver skriftlig tilladelse fra Hrens Operative Kommando.
Hrens mrke (titelside) Siden 1880 har hren haft sit eget emblem. Ved Kundgrelsen for Forsvaret B.24 - 1957 af 6. december 1957 blev mrket autoriseret som vrnsmrke for hren. Dets betegnelse var fra 1949 til 1974 Generalsmrket og senere Hrens mrke. Den almindelige betegnelse i dag er Hrmrket. Mrket bestr af det kronede rigsvben, hvor der i skjoldet ses tre over hinanden gende, venstrevendte, kronede lver, der er omsat med ni hjerter med krone. Skjoldet er omkranset af to opadvendte laurbrgrene, der er sammenholdt med en sljfe forneden og hver af grenene er prydet med syv br.
Hrens Operative Kommandos mrke (ovenfor) Mrket blev den 1. januar 1951 godkendt af Forsvarsministeriet som afdelingsmrke for Generalstaben. Siden blev det anvendt af Hrstaben indtil 30. juni 1982 og dernst af landsdelskommandoerne fra 1. august 1982 til disses nedlggelse 31. december 2000. Fra oprettelsen af Hrens Operative Kommando 1. januar 1991 har mrket vret anvendt af denne myndighed. Mrket bestr blandt andet af et rdt skjold omgivet af en cirkulr slvlaurbrkrns med rde br, gevr og sabel krydset. Derp sort kanonrr med guldornamentik og Christian VIIs kronede spejlmonogram. Herover den reglementerede krone.
Forord
Hrens udvikling har nu varet mere end 1000 r. En lang periode, men i de seneste r er udviklingen get specielt hurtigt, ja s hurtigt, at det kan vre vanskeligt at fastholde de vsentligste begivenheder og i tid at placere de udviklingstrin, der har haft srlig betydning for hrens virke i dag. Det er derfor et vigtigt bidrag til at kunne bevare forbindelsen til fortiden og dermed perspektivet i Hrens udvikling at der nu foreligger en opdateret, om end ufuldstndig og uautoriseret oversigt, som gengiver et stort antal af de mest afgrende begivenheder fra r 1000 til begyndelsen af dette rtusinde. Grundlaget for udarbejdelsen har vret det store arbejde, som P.I. Liebe og E. Borgstrm fik udgivet i 1976. I de ca. 30 r, der er forlbet siden da, har isr begivenhederne i de seneste ca. 20 r ndret hren i et accelererende tempo, samtidig med at de ressourcer, som har kunnet afsttes til at beskrive udviklingen, er blevet vsentligt reduceret. Det opstede hul i beskrivelsen af hrens historie sges dkket ved en srskilt registrering af de dokumenter, der har vret styrende for udviklingen i de seneste r. Dette projekt Forsvarets Nyere Historie som er ivrksat af Forsvarskommandoen i 2006 og stadig er under udarbejdelse, vil i hj grad bidrage til at dkke behovet for dokumentation af blandt andet hrens historie efter 1989. Indtil resultatet af det nvnte projekt er tilgngeligt, vil Hrens Mrkedage vre et vrdifuldt hjlpemiddel for dem, der nsker oplysning om hrens udvikling. Der skal derfor lyde en varm tak til de mange enkeltpersoner samt til de myndigheder, der har bidraget til arbejdet.
P. Kirskou Generalmajor Chef for Hrens Operative Kommando
Indledning
Denne opdatering af oversigten Hrens Mrke- og Mindedage fra 1976 er initieret af et strre antal henvendelser fra myndigheder og enkeltpersoner. Arbejdet med opdateringen ville ikke have vret muligt uden aktiv deltagelse fra mange enkeltpersoner, primrt pensionerede chefer for nu nedlagte myndigheder m.v. samt enkeltpersoner med indsigt i hrens forhold fra 1970erne og fremad. Ogs et antal af de endnu eksisterende myndigheder har trods stort dagligt arbejdspres kunnet afse tid til at bidrage. Tak for indsatsen! En srlig tak fortjener oberstljtnant Aage Damm, der gennem hele arbejdsperioden p ca. to r har ydet en omfattende indsats blandt andet ved sproglige opdateringer og korrekturlsninger. Ogs min hustru, Kirsten, der har gennemlevet mange timers korrekturlsning, fortjener en tak. Uden positiv deltagelse fra Hrens Operative Kommandos stab havde det ikke vret muligt for lseren at have denne oversigt i hnden. Isr har den gode sttte og store arbejdsindsats fra Ledelsessekretariatet vret afgrende for, at det nu er muligt at se oversigten i bde en trykt og en digital udgave. Oversigten er ikke en krigshistorisk udredning, men skal betragtes som en inspiration til at sge dybere i de emner, der mtte interessere den enkelte. Da det behandlede stofomrde er srdeles stort, er oversigten nppe fuldstndig og kan derfor ikke betragtes som et autoriseret dokument. Med denne udgave er der sket flgende ndringer i forhold til den tidligere udgave:
Der er tilfjet et kronologisk afsnit, s man ud over at have en oversigt over alle begivenheder i alle rene p en given dato nu ogs har mulighed for at flge udviklingen r for r. Der er foretaget et stort antal sproglige opdateringer. Som eksempel herp kan nvnes, at formuleringer som nu xxx regiment er rettet til senere xxx regiment . Oversigten gres tilgngelig p Hrens Operative Kommandos hjemmeside.
I forbindelse med en oversigt af denne art kan det ikke undgs, at nogle vil savne visse datoer eller begivenheder. Dette kan skyldes flere forhold:
Frst og fremmest skal man vre opmrksom p, at en mrkedag krver en dato. Hvor en sdan ikke har kunnet findes eller er overset ved udarbejdelsen, er den pgldende begivenhed udeladt. Begivenheder vedrrende enkeltpersoner er ikke medtaget. Forhold vedrrende implementering og udfasning af materielgenstande er sjldent medtaget. Dette skyldes primrt, at der ikke foreligger datoangivelser, idet bde implementering og udfasning normalt forlb over en periode. Som kompensation herfor er det anvendte billedmateriale primrt afbildninger af tidstypiske materielgenstande.
Det er hbet, at eventuelle fejl og mangler vil blive opdaget af brugerne, og at man vil medvirke til at f rettet sdanne. Se afsnittet Forslag til rettelser og tilfjelser, hvor der ogs er medtaget uddrag af Hrens Operative Kommandos retningslinier for medtagelse af mrkedage efter 1975. I respekt for det omfattende arbejde, som blev gennemfrt ved udarbejdelsen af 1976-udgaven, og fordi der heri er nvnt et antal forhold med indflydelse p udarbejdelse af oversigter af denne art, er de oprindelige forord til den pgldende udgave gengivet som bilag til denne udgave. Indsamling af oplysninger til oversigten er afsluttet pr. primo 2006.
S.C. Volden Oberstljtnant Redaktr
Indholdsfortegnelse
Forord Indledning 5 7
AFSNIT 1: Mrkedage i kronologisk orden

Perioden 1000 til 1499 1500 til 1599 1600 til 1699 1700 til 1799 1800 til 1850 1851 til 1899 1900 til 1949 1950 til 1974 1975 til 1999 2000 til 2006 13 17 23 45 61 87 101 115 129 149
AFSNIT 2: Mrkedage i datoorden

Januar mned Februar mned Marts mned April mned Maj mned Juni mned Juli mned August mned September mned Oktober mned November mned December mned 163 177 187 197 211 221 233 245 259 271 283 293
BIlAg 1-3
Officielle flagdage Vejledninger Sgning Rettelser og tilfjelser Afgrnsning af indhold ldre forord Afskrift af forordene til Hrens Mrke- og Mindedage (udgivet 1976) 311 305 307
Mrkedage i kronologisk orden

Opstillet efter
Afsnit 1
rstal dato og mned begivenhed
Perioden 1000 til 1499

Indtil skydevben blev opfundet midt i 1300-rene, var svrd, spyd, bue og pil samt armbrst og blide de mest anvendte vben. Den personlige beskyttelse bestod oftest af brynje (frst ringbrynje senere harnisk), hjelm og skjold. Beskyttelsen kunne suppleres med yderligere metalgenstande som f.eks. handsker. Det almindeligste transportmiddel var apostlenes heste og heste, som i lbet af 1400-rene ogs ofte var beskyttet af metalplader.
P ovenstende tegning fra et hndskrift (ca. r 1200) ses et angreb p en befstning i slutningen af det 12. rhundrede. De angribende er kldt i ringbrynjer og hjelme. Deres bevbning er spyd, svrd, kse og fakler til at stte borgen i brand.
14
Hrens Mrkedage
1016
18. oktober Slaget ved Assandun (Ashdown). En dansk ledingshr under Knud den Store besejrer efter en hrd og langvarig kamp den engelske hr under Edmund Jernside, hvorefter England reelt er tilbageerobret.
1169
14. juni Arkonas erobring. Vendernes hovedborg indtages af en dansk hr under Valdemar den Store og biskop Absalon.
1219
15. juni Slaget ved Reval (Lyndanis). Den danske hr under Valdemar Sejr og vendiske hjlpetropper under hertug Bugislaw vinder en afgrende sejr over esterne. Det er til dette slag, at en senere eftertid har knyttet sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen.
1043
28. september Slaget p Lyrskov hede. En dansk-norsk hr under Magnus den Gode tilfjer venderne under kong Ratibor et knusende nederlag.
1134
4. juni Slaget ved Fodevig i Skne. Kong Erik Emunes sjllandske og sknske ryttere vinder en afgrende sejr over Kong Niels hr, der hovedsageligt bestr af fodfolk.
1227
22. juli Slaget ved Bornhved. Grev Henrik af Schwerin og hans tyske allierede slr Valdemar Sejr efter, at dennes hjlpetropper, ditmarskerne, er faldet den danske hr i ryggen.
15
1334
6. oktober Slaget p Taphede nr Viborg. Grev Gerts holstenske ridderhr besejrer en dansk-frisisk hr under tronprtendenten, prins Otto, der tages til fange.
1357
11. november Slaget ved Brobjerg (Gamborg) p Fyn. Valdemar Atterdag besejrer den holstenske hr under grev Gerts sn, Nicolaus, og kommer derved i besiddelse af Fyn.
1340
1. april Den danske ridder Niels Ebbesen og 47 svende trnger ind i den holstenske hrs hovedkvarter i Randers, stikker ild p nogle huse i byen for at skabe forvirring, opsger og drber holstenernes anfrer, grev Gert, og flere af hans mnd, slr sig med tabet af n mand igennem den tililende fjendtlige styrke og undkommer.
1361
27. juli Visby p Gotland erobres. En dansk hr under Valdemar Atterdag gr den 25. juli i land ved Kronevold p Gotland, slr dagen efter den gotlandske hovedhr ved Fjeldmyre og tilintetgr den 27. resten af ens landevrn ud for Visby i en kamp, hvorunder 1.800 gotlndere falder. Samme dag overgiver byen sig.
1340
2. november Slaget ved Skanderborg. En dansk hrstyrke under Niels Ebbesen belejrer Skanderborg slot, men angribes af en holstensk undstningshr. Begge parter tilskriver sig sejren. Under kampen falder Niels Ebbesen.
1389
24. februar Slaget ved Falkping. Dronning Margrethes danske hr under Henrik Parow slr svenskerne under Kong Albrecht, som fanges.
16
Hrens Mrkedage
1428
6. april Erik af Pommerns dronning, Filippa, afslr et angreb p Kbenhavn af en hanseatisk hr og flde.
1497
28. september Slaget ved Rotebro og Stockholm. Under Stockholms belejring slr den danske hr under Kong Hans frst en svensk bondehr, der forsger at undstte byen, og besejrer derp en udfaldsstyrke under anfrsel af Sten Sture.
1471
10. oktober Slaget ved Brunkeberg. En dansk ridderhr p ca. 5.000 mand under Christian I bliver med stort tab slet af en svensk bondehr p godt 10.000 mand under Sten Sture og Knut Posse.
1497
29. september Elfsborg erobres. Kommandanten, den svenske rigsrd Nils Klausson Sparre, overgiver efter et hrdnakket forsvar fstningen til en dansknorsk hrstyrke under Henrik Krummedige og Ebbe Munk.
1497
17. august Kampen ved Rotebro nr Stockholm. En dansk hr under Kong Hans slr den svenske bondehr under Sten Sture, som flygter til Stockholm.

Den hidtidige konkurrence mellem pladebeskyttelse og skydevben faldt i 1500-rene ud til fordel for skydevbnene. Derfor var det ikke mere hverken effektivt eller praktisk at anvende den tunge jernpladebeskyttelse, som senere primrt blev anvendt af rytteriet og til paradeforml.
Som det ses p billedet, er soldaterne kldt i stofdragter, og det marcherende mandskab bevbnet med gevrer. De meget tunge kanoner krvede heste til at trkke bde det tunge skyts og vogne med krudt og kugler. Billedet er et udsnit fra illustration fra den danske tjmester Rudolf van Deventers vrk fra 1585. Her i en gengivelse fra Hans Christian Bjerg og Ole L. Frantzen: Danmark i Krig. (JP/Politikens Forlagshus A/S og Publichers Production, 2005).
18
Hrens Mrkedage
1500
17. februar Slaget ved Hemmingstedt. Ditmarskerne vinder en afgrende sejr over Kong Hans hr og erobrer rigets banner, Dannebrogsfanen.
1520
6. april Slaget ved Uppsala. Christian IIs hrfrer, Otto Krumpen, sejrer afgrende over en svensk bondehr efter en hrd kamp. Rigsbanneret, Dannebrogsfanen, der fres af Mogens Gyldenstjerne, er i yderste fare, men reddes af den unge Peder Skram.
1502
9. maj Stockholm Slot kapitulerer til Sten Sture. Efter 8 mneders belejring og afvisning af talrige stormangreb overgiver kong Hans dronning, Kristine, slottet til svenskerne mod lfte om fri afmarch. Af den oprindelige bestning p ca. 1.000 mand er kun 70 tilbage. Sten Sture bryder sit ord og beholder dronningen som gidsel.
1520
7. september Stockholm overgiver sig til Christian II.
1535
11. juni Slaget ved ksnebjerg p Fyn. Christian IIIs feltherre, Johan Rantzau, sejrer over en hr af lybske tropper og danske bnder, der nsker at f Christian II tilbage p tronen.
1520
19. januar Slaget ved Bogesund. Christian IIs hr under ledelse af rigsrd Otto Krumpen vinder en afgrende sejr over den svenske hr under Sten Sture den Yngre, som sres ddeligt.
19
1536
11. januar Christian III erobrer fstningen Krogen (rekrog), der var besat af lybkkerne.
1559
13. juni Slaget ved Heide. Den danske hr under Johan Rantzau vinder en afgrende sejr over ditmarskerne.
1550
21. marts Christian III giver ordre til at bygge et nyt tjhus ved Kbenhavns Slot. 30/10 1598 pbegyndtes opfrelsen af Christian IV tjhus, der var frdig omkring 1604. En del af Christian IIIs tjhus nedrives og genopbygges, s det passer ind i Christian IV tjhus, resten blev nedbrudt 1614.
1563
31. juli Efter at en svensk flde den 30. maj uden varsel har overfaldet og kapret 3 danske orlogsskibe ud for Bornholm, erklrer Frederik II den 31. juli Sverige krig. (Se 13/12 1570).
1563 1559
2. juni Stormen p Meldorf. Den danske hr under Johan Rantzau stormer og indtager byen, der forsvares hrdnakket af ditmarskerne, og erobrer 25 stykker feltskyts. 4. september Elfsborg erobres. Efter 5 dages bombardement kapitulerer den vigtige svenske fstning til Frederik II.
20
Hrens Mrkedage
1563
5. november Mislykket svensk storm p Halmstad. Byens borgere og bestning under Poul Huitfeldt afslr et svensk stormangreb under Erik XIV.
1565
20. oktober Slaget ved Axtorna. Daniel Rantzaus danske hr p ca. 9.000 mand slr efter en hrd kamp den svenske hr p 18.000 mand under Jakob Hstsko, der mister hele sit artilleri p 48 kanoner.
1563
9. november Slaget ved Marekr. Frederik II med en undstningsstyrke til det belejrede Halmstad slr den svenske hr under Carl de Mornay og erobrer 30 kanoner.
1567
17. november Trfningen ved Tureby i stergtland. En lille dansk rytterstyrke under Daniel Rantzau angriber overrumplende den svenske hr under feltmarskal Erik Henriksson og driver den p flugt. Erik Henriksson tages til fange, og det svenske artilleri p 20 kanoner erobres.
1565
15. september Varberghus gr tabt. Svenskerne stormer fstningen, der falder efter et hrdnakket forsvar. Kommandanten, Hans Holk, sres ddeligt.
1568
15. januar Kampen ved Norrby i stergtland. Daniel Rantzau overrumpler og slr den svenske hr under Peder Brahe og Hogenskild Bielke, erobrer 9 kanoner og befrier en del danske fanger, taget under tidligere sm trfninger.
21
1568
5. februar Kampen ved Flishult i Smland. En dansk styrke under Frans Brockenhuus slr et svensk korps under Hogenskild Bielke, som tages til fange med sin stab.
1571
6. februar Drabantgarden oprettes. Nedlgges 3/8 1763.
1598
30. oktober Byggearbejdet p Kbenhavns Tjhus pbegyndes under ledelse af bygmester Bernt Petersen. Tjhuset er frdigbygget 1604, men store udvidelser fortsttes, bl.a. bygning af Provianthuset og ny skibshavn.
1569
13. november Erobringen af Varberghus. Efter en mneds belejring og voldsomme bombardementer kapitulerer den strke svenske fstning til Frederik II. Under belejringen falder den danske hrs to bedste frere Frans Brockenhuus og Daniel Rantzau.
1570
13. december Freden i Stettin mellem Danmark og Sverige. Alle erobringer tilbagegives, men Sverige anerkender Danmarks besiddelse af Gotland. (Se 31/7 1563).

Der skete fortsat en udvikling p skydevbenomrdet, men disse vben var tungt grej, hvis prcision og rkkevidde ikke var imponerende. Her i landet anvendte man luntels frem til slutningen af 1600-tallet, hvor den blev fortrngt af flintelsen, som var blevet opfundet i Frankrig allerede i begyndelsen af rhundredet. Man anvendte stadig sidevben af forskellig art samt forskellige former for stagevben. Hen mod slutningen af rhundredet begyndte anvendelsen af bajonet som stikvben.
Ovenstende billede er fra Wallhausen: Linstruction de la Cavallerie, udgivet 1621. Billedet kan ogs ses i bl.a. Arne Stevns: Vor Hr Bind I, udgivet p Nordiske Landes Bogforlag 1942. Det viser en musketer, der affyrer sin musket (med luntels) mod pistolbevbnet kyrasser. Bemrk, at der ikke er sigtemidler p vbnene, men i lbet af 1600-tallet blev gevrer forsynet med et sigtekorn forrest p gevrlbet.
24
Hrens Mrkedage
1607
15. januar Christian IV fr tilsagn fra de privilegerede stnder om sttte til ombygning af Kbenhavns forldede befstning. I de pflgende r anlgges fremskudte vrker ved Serne; de sljfes efter stormen p Kbenhavn 1659.
1611
3. august Kalmar Slot overgiver sig. Efter at have belejret fstningen i over to mneder og efter at have besejret den svenske hovedhr i et stort undstningsforsg (se 27/5) lykkes det Christian IV at erobre det strke slot.
1611
4. april Christian IV erklrer Sverige krig. (Se 20/1 1613).
1612
11. februar Kampen ved Vitsj. Svenskerne under kong Gustav Adolf, der har gjort indfald i Gjnge Herred i Skne, overrumples af en dansk styrke under Anders Bille og lider et blodigt nederlag. Kongen selv er i strste livsfare og reddes kun i sidste jeblik.
1611
27. maj Kalmar by erobres. Christian IV stormer og erobrer byen fra svenskerne efter en hrd kamp.
1612 1611
17. juli Slaget ved Kalmar. Med en hr p 7-8.000 mand slr Christian IV den dobbelt s store svenske hr under Carl IX, som forsger at undstte det belejrede Kalmar Slot. 21. februar Trfningen ved Skllinge. Svenskerne overrumpler og slr en dansk hrstyrke under Christian IV, som i sidste jeblik redder livet ved, at en af hans mnd overlader ham sin hest.
25
1612
23. maj Elfsborgs erobring. Christian IV erobrer fstningen Elfsborg efter forudgende belejring og bombardement.
1625
1. april Forordning om Rostjenesten, den suppleres i 1628. Styrken faststtes til 1200 heste indordnet i 12 kompagnier. Lensrytterne, der udgr kernen, danner en livvagt til hest Hoffanen.
1613
20. januar Freden i Knrd mellem Danmark og Sverige. Sverige frafalder alle hjhedskrav i Lapmarken og betaler Danmark 1 million daler i krigsskadeerstatning. Som pant beholder Danmark fstningen Elfsborg og byen Gteborg. (Se 4/2 1611).
1625
24. september Slaget ved Nienburg. Christian IV angriber og slr den kejserlige feltmarskal Tilly, som belejrer fstningen Nienburg. Tillys hr lider meget store tab, men Christian IV udnytter ikke sin sejr, og Tilly fr siden lejlighed til at forene sig med en anden kejserlig hr under feltmarskal Wallenstein.
1614
17. november Sjllandske Kompagni af sknske Regiment Kngte (senere Sjllandske Livregiment) oprettes. Fyenske Kompagni af jydske Regiment Kngte (senere Fynske Livregiment) oprettes.
26
Hrens Mrkedage
1626
27. august Slaget ved Lutter am Barenberge. En kejserlig tysk hr p ca. 32.000 mand under general Tilly vinder en afgrende sejr over Christian IVs hr p 25.000 mand. Et regiment af nationale danske tropper Det danske Regiment (senere Sjllandske og Fynske Livregiment) udmrker sig specielt under slaget. Kongen selv m redde sig ved flugt.
1628
27. juni
Stormen p Stralsund afsls. Efter flere mneders belejring og et par mislykkede angreb foretager de kejserlige tropper under Wallensteins personlige ledelse en hovedstorm mod hansestaden, der forsvares af danske og svenske tropper under oberst Rosladin. Efter en hrd og forbitret kamp afsls angrebet med store tab for de kejserlige.
1627
24. april Christian IV giver ordre til at bygge et forsvarsvrk nord for Kbenhavn Sankt Anna Skanse. Christian III udvidede og bebyggede skansen, som fik navnet Citadellet Frederikshavn senere Kastellet. (Se 28/10 1664).
1643
12. december Efter ordre fra den svenske rigsforstander, Axel Oxenstjerna, gr en svensk hr under anfrsel af general Torstensson uden forudgende krigserklring over den danske grnse i Holsten og rykker hurtigt op gennem Snderjylland. (Se 13/8 1645).
27
1644
9. januar Trfning ved Kolding. Torstenssons tropper slr og splitter en underlegen dansk rytterstyrke under oberst Buchwald, der sger at sprre vejen til Nrrejylland.
1644
1. maj Kampen ved Kolding. Danske tropper under rigsmarsk Anders Bille overfres fra Fyn til Kolding, hvor de slr en svensk styrke p ca. 1.000 mand og tilfjer den svre tab.
1644
11. januar Skansen ved Snoghj kapitulerer. Efter at svenskerne under general Torstensson to gange forgves har stormet forskansningen, indledes et bombardement, hvorefter bestningen p ca. 2.000 mand overgiver sig.
1644
5. maj Danske tropper under Anders Bille stormer og tilbageerobrer forskansningen ved Snoghj, som svenskerne tidligere p ret havde taget.
1644
4. august Aalborghus erobres. En dansk styrke bestende af et vendsysselsk bondeopbud under anfrsel af oberst Vogn Vognsen samt regulre soldater fra et par orlogsskibe indtager efter fjorten dages blokering og bombardement fstningen og tager den svenske bestning til fange.
1644
15. marts Kampen ved Aabenraa. En dansk styrke p 300 mand fodfolk under kommando af Paul Bentfeldt overrumpler og tilintetgr en svensk rytterstyrke p 250 mand.
28
Hrens Mrkedage
1645
8. februar Kampen ved Kolding - Almind. To danske rytterregimenter under Anders Bille overrumpler og tilintetgr en svensk rytterstyrke under oberst Wrtzburg, som tages til fange.
1645
13. august Freden i Brmsebro mellem Danmark og Sverige. Christian IV afstr Jmtland, Herjedalen, sel og Gotland og m give Halland i pant p tredive r. (Se 12/12 1643).
1645
9. juni Kampen ved Neks. En svensk styrke under generaladmiral Wrangel forsger efter et forudgende fldebombardement at g i land i Neks, men fordrives efter hrd kamp af byens militskompagni (en afdeling af det senere Bornholms Vrn). Svenskerne gr derp i land nord for byen ved Malkvrns, der forsvares af 20-30 mand under kommando af Albret Wolfsen. Efter et tappert forsvar, hvorunder Wolfsen og flere af hans folk falder, erobrer svenskerne skansen og rykker nordfra ind i Neks, der plyndres.
1657
23. april Ulrik Christian Gyldenlves Dragon Regiment oprettes, slettes af hren 24/3 1848, indgr under Trerskrigen i den slesvig-holstenske arm, indlemmes 26/3 1852 under navnet 17. LinieInfanteri-Bataillon atter i den danske hr. Senere Dronningens Livregiment.
1657
29. april Lbbes Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) oprettes. (Se ogs 31/10 1679).
29
1657
1. juni Frederik III erklrer Sverige krig. (Se 26/2 1658).
1657
10. juni Svend Poulsen (Gnge) hverver 60 mand til et dragonkompagni. Mandskabet aflgger Faneeden og fr oplst Krigsartiklerne i Helsingborg, og samtidig fr Svend Poulsen overrakt en kompagnifane. Dette dragonkompagnis mandskab indgr senere i Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde).
1657
2. juni Frederik III opretter Kbenhavns Kommandantskab, senere med betegnelsen Kommandanten i Kbenhavn (med graden generalmajor). Fra 1/3 1973 bortfaldt det selvstndige embede som Kommandant i Kbenhavn, idet opgaverne blev lagt ind under militrregionens chef (oberst). I 1985 blev de ceremonielle opgaver atter separeret fra militrregionschefens, og embedet Kommandant i Kbenhavn genindfrt. Fra 1/7 2001 blev embedet bestridt af Chefen for Hrens Officersskole, men allerede 1/9 2006 overfrt til Chefen for Den Kongelige Livgarde.
1657
9. juli Bremervrde erobres. Efter to ugers forudgende belejring, hvorunder isr Lbbes Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) udmrker sig, overgiver den svenske fstning i Bremens Stift sig til et dansk ekspeditionskorps under rigsmarsk Anders Bille. Fstningen fr derefter en dansk bestning, som under kommando af Lbbe afslr talrige senere svenske angreb og holder ud til juni 1658, da den efter ordre af Frederik III ubesejret marcherer ud.
30
Hrens Mrkedage
1657
3. oktober Kampen ved Kattorp. Den danske hrstyrke i Skne under Aksel Urup besejrer en svensk hr under Gustav Otto Stenbock.
1658
30. januar Carl X Gustav gr p isen over Lilleblt og driver den lille danske forsvarsstyrke ved Tybring Vig, syd for Middelfart, p flugt.
1657
24. oktober Stormen p Frederiksodde. Den svenske hr under general Carl Gustav Wrangel stormer og indtager fstningen, der forsvares af 5.000 mand under rigsmarsk Anders Bille, som sres ddeligt. Svenskerne tager 2.000 mand til fange og erobrer 50 kanoner.
1658
6. februar Carl X Gustav gr med sit rytteri over Langelands Blt til Grimstedgrd (Frederiksdal) p Lolland.
1658
7. februar Nakskovs borgere overgiver deres by til svenskerne og tvinger fstningens kommandant til at kapitulere.
1657
30. november Ebersteins Regiment - senere Prinsens Livregiment - oprettes.
1658
8. februar General Wrangel frer det svenske fodfolk og trn over Langelands Blt til Lolland.
31
1658
26. februar Freden i Roskilde. Den hrdeste fred i Danmarks historie. Frederik III m bl.a. afst Skne, Halland, Blekinge, Bornholm og Trondhjems Len. (Se 1/6 1657).
1658
11. august Belejringen af Kbenhavn tager sin begyndelse. Frederik III lader byens forstder stikke i brand. Den svenske hr under Carl X Gustav opmarcherer p Valby Bakke.
1658
30. juni Kongens Livregiment til Fods - senere Den kgl. Livgarde oprettes.
1658
13. august Det frste udfald fra det belejrede Kbenhavn. Tre kompagnier ryttere og dragoner under Ulrik Chr. Gyldenlve fordriver den svenske bestning i lbegravene ved sydenden af St. Jrgens S og vender uantastet tilbage med fanger.
1658
7. august Carl X Gustav bryder Roskildefreden og gr uden krigserklring i land ved Korsr med en hr p 7.000 mand og marcherer mod Kbenhavn.(Se 26/5 1660).
32
Hrens Mrkedage
1658
23. august Generaludfaldet fra Kbenhavn mod svenskerne. Generalljtnant Schack i spidsen for en styrke bestende af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Schacks Regiment (senere Dronningens Livregiment), Gyldenlves Dragoner (senere Dronningens Livregiment), Qvitzows Regiment (senere Sjllandske Livregiment), Livregiment Ryttere, studenternes, hndvrksvendenes og bdsmndenes kompagnier, i alt ca. 2.800 mand, angriber og erobrer de svenske forskansninger ud for Vestervold. Svenske modangreb afvises, og efter at have sljfet vrkerne og fornaglet skytset vender udfaldsstyrken i god orden tilbage medfrende 466 fanger og 6 kanoner.
1658
3. september Udfald fra Kbenhavn mod svenskerne. En kombineret styrke af fodfolk og dragoner, i alt ca. 400 mand, under oberstljtnant Mogens Krag, gr udfald fra Vesterport, sljfer svenske forskansninger og vender tilbage med erobret materiel og fanger.
1658
6. september Kronborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Beenfeld, overgiver den strke, men underbemandede fstning til general Wrangel, hvorved svenskerne kommer i besiddelse af 70 kanoner og morterer, der straks indsttes som belejringsartilleri mod Kbenhavn.
1658
30. august Udfald fra Kbenhavn mod svenskerne. Et sammensat kommando p ca. 500 mand under oberst Lange gr udfald fra Nrreport og driver de svenske forposter tilbage, men angribes i flanken af svensk rytteri og kastes med tab af dde, srede og fanger tilbage til fstningen.
1658
10. oktober Kampen ved Hollnderbyen p Amager. Under Kbenhavns belejring gr Carl X Gustav den 8. oktober i land ved Dragr med en styrke p 2.000 mand for at erobre en og forhindre hovedstadens proviantering derfra, men Frederik
33
III stiller sig personlig i spidsen for en styrke bestende af 250 ryttere, nogle kompagnier fodfolk samt 4 sm feltkanoner og tilfjer den 10. ved Hollnderbyen svenskerne et fuldstndigt nederlag og fordriver dem med et tab p ca. 800 mand fra en. Carl Gustav er nr ved at blive taget til fange og redder sig kun ved at ride ud i vandet og blive taget op i en bd.
1659
7. februar Trfningen ved Andemose p Langeland. ens bondeopbud under landsdommer Vincents Steensen, der falder, afslr svenskernes angreb.
1659
9. februar Generalprve p stormen p Kbenhavn. Flere svenske fodfolksregimenter under anfrsel af Otto Stenbock retter et voldsomt angreb mod Slotsholmens fremspringende hjrne, mens rytteriet, anfrt af Carl X Gustav selv, truer Christianshavn. Angrebet afvises med store tab for svenskerne; Stenbock er blandt de srede.
1659
19. januar Svensk overrumplingsforsg mod Kbenhavn. Et svensk rytterregiment under anfrsel af landgreve Frederik af Hessen-Homburg rykker frem over Kallebodstrand, fordriver de danske forposter, kaster en tililende dansk styrke tilbage og gr til angreb mod Christianshavns Vold. Efter halvanden times kamp m svenskerne vige med flelige tab. Landgreven er blandt de hrdt srede.
1659
11. februar Stormen p Kbenhavn. Den svenske hr under Carl X Gustav stormer hovedstaden. Hovedangrebet sttes ind mod Vesterport, et skinangreb foretages mod Christianshavn, og et senere angreb sttes ind mod sterport. Overalt
34
Hrens Mrkedage
afsls angrebene med store tab for svenskerne, over 1.500 dde og srede. Forsvarernes tab er ca. 50 dde og srede.
1659
15. juli Nakskov kapitulerer. Efter et tappert og udholdende forsvar i over 2,5 mneder overgiver kommandanten, oberst Krber, fstningsbyen til den svenske general Wrangel.
1659
20. marts Mislykket svensk angreb p Langeland. Beskyttet af 12 orlogsskibe gr en svensk styrke p 2.500 mand under generaladmiral Wrangels personlige ledelse i land to steder p en, men den lokale milits under anfrsel af ritmester Enevold Bille angriber svenskerne med stor kraft, tilfjer dem et tab p 200 mand, hvoraf 15 officerer, og kaster dem tilbage til skibene.
1659
31. oktober Landgangen ved Kerteminde. General Schacks korps p ca. 3.500 mand gr i land ved Kerteminde, driver de svenske kystvagttropper, tre dragonregimenter, p flugt og gr i stilling p Hindsholm. (Se 4/11 1659).
1659
4. juli Kampen ved Allinge. Svenske tropper gr i land p kysten nr Allinge, men fordrives af Bornholms milits (senere Bornholms Vrn) under ledelse af ens kommandant, oberst Eckstein.
1659
4. november Feltmarskal Ebersteins dansk-polsk-brandenburgsk-strigske korps p ca. 5.000 mand gr fra Snoghj i land ved Middelfart, fordriver de svenske kystvagter og gr klar til fremrykning for at forene sig med general Schacks korps. (Se 31/10 1659).
35
1659
14. november Slaget ved Nyborg. Efter at Schacks og Ebersteins korps (se hhv. 31/10 og 4/11 1659) den 21. har forenet sig ved Odense, angriber de den 24. den svenske hr p ca. 7.000 mand under greven af Sulzbach og Otto Stenbock, der har indtaget en strk stilling uden for Nyborg. Efter en hrd, omskiftelig og langvarig kamp lykkes det to danske rytterregimenter under Hans Ahlefeldt at kaste det fjendtlige rytteri p yderste hjre flj og komme i ryggen p det svenske fodfolk i centrum, der samtidig angribes frontalt og lider meget store tab. De overlevende af den svenske styrke, knap 5.000 mand, samles i Nyborg og overgiver sig dagen efter betingelseslst. Blandt de danske afdelinger, som foruden rytteriet isr udmrkede sig, er Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) og Ebersteins Regiment (senere Prinsens Livregiment).
1660
27. maj Freden i Kbenhavn. P grund af stormagternes indblanding bliver der nrmest tale om en stadfstelse af Roskildefreden. Dog m svenskerne give afkald p Trondhjems Len og Bornholm, hvis borgere selv har befriet deres . (Se 7/8 1658).
1660
26. november Krigskollegiet (senere Forsvarsministeriet) oprettes. (Se 10/12 1921).
1661
19. januar Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Nedlgges 31/5 1866.
36
Hrens Mrkedage
1662
17. april General H. Rse tilskdes grunden omkring Rigensgade, hvor han lader en stor grd bygge. Senere sker flere tilbygninger, men i 1759 efter en storbrand approberes 25. oktober et forslag, hvorefter en ny bygning (senere Rigensgade 7) bygges. Den 18. maj 1776 godkender Kongen en udvidelse, hvorved resten af den senere hovedbygning rejses (senere Rigensgade 9).
1670
1. august Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 1. og 2. Jydske nationale Rytterregiment. Ophves 1/11 1923 under navnet 4. Dragonregiment.
1670
1. august 2. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 3. og 4. Jydske nationale Rytterregiment. Nedlgges 11/12 1789 under navnet Sjllandske Dragonregiment.
1664
22. april Frederiksodde skifter navn til Fredericia.
1670 1664
28. oktober Frste indkvartering af soldater i Kastellet. 1. august Slesvigske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/11 1932 under navnet 3. Dragonregiment sammenlagt med 5. Dragonregiment (se 1/11 1679) til Jyske Dragonregiment.
37
1671
13. juli Soldaterkirkegrden indvies; senere Kbenhavns Garnisons Kirkegrd.
af den danske hr ind i Lauenburg og Mecklenburg. (Se 26/9 1679).
1675
13. december Wismars erobring. Danske tropper stormer og erobrer byens befstning. Derp kapitulerer selve citadellet. Under stormen udmrker flgende danske afdelinger sig specielt: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Cicignons Regiment (senere Fynske Livregiment) og Prins Christians Regiment (senere Prinsens Livregiment).
1672
25. oktober Holstenske Rytterregiment oprettes. Nedlgges (under navnet 1. Dragonregiment) ved oprrets udbrud 1848, genoprettes 1854, men nedlgges endeligt ret efter.
1675
8. juli 2. Fyenske nationale Rytterregiment oprettes. Ophvet under navnet 3. Sjllandske nationale Rytterregiment i 1721.
1675
13. december Kampen ved Ribnitz. Den svenske general Knigsmark forsger fra Stralsund med et korps p 3.000 mand at komme Wismar til undstning, men besejres af general Carl Arenstorff med en styrke p 3.000 ryttere i forening med 1.300 mand under prinsen af Hessen-Homburg. Svenskerne lider et stort tab af dde og srede samt over 300 fanger.
1675
11. august Den sknske Krig indledes. Et dansk forsg p at overrumple et svensk vagtskib p Elben mislykkes, og den flgende dag rykker forspidsen
38
Hrens Mrkedage
1676
4. juni Schwingeskansen erobres. Under felttoget i den svenske besiddelse Bremen tvinger en dansk troppestyrke under general Baudissin skansen til overgivelse efter et forudgende bombardement.
1676
3. august Landskronas erobring. Efter knap en mneds belejring og voldsomme bombardementer kapitulerer fstningens kommandant, oberst Lindeberg, til Christian V. Bestningen, 1.300 mand, fr fri udmarch mod at blive overfrt til Riga.
1676
3. juli Helsingborg Slot erobres. Efter flere dages forudgende bombardement kapitulerer fstningens kommandant, oberst Hstsko til en dansk belejringsstyrke, hvis chef, generalljtnant Niels Rosenkrantz, falder f timer fr kapitulationen.
1676
3. august Fstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen kapitulerer til en allieret dansk-mnstersklneburgsk hr. Kommandanten, feltmarskal Henrik Horn, og bestningen p 2.200 mand fr fri afmarch.
1676
10. juli Udfald fra Landskrona. Et svensk udfald afsls af 1. Sjllandske Infanteriregiment (senere Sjllandske Livregiment), der sammen med en afdeling dragoner optager forflgelse og stormer byen, der erobres efter blodige gadekampe, hvorunder den danske regimentschef, la Haye, falder.
1676
15. august Kristianstads erobring. Danske tropper under Christian V stormer og erobrer uden forudgende bombardement den strke fstning. Halvdelen af den svenske bestning p 800 mand falder; den anden halvdel, hvoriblandt
39
kommandanten oberst Ulfsklo, tages til fange. Blandt de danske afdelinger, der specielt udmrker sig under stormen, er Weyhers Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment).
to nybyggede krigsskibe og mange mindre fartjer falder i danskernes hnder.
1676
26. oktober Fyrvrkerkompagniet oprettes. Hrens Materielkommando kan fre sin oprindelse tilbage til denne dato.
1676
17. august Kampen ved Fyllebro i Halland. Et dansk korps p 3.000 mand under generalmajor Duncan opgiver belejringen af Halmstad og bliver under tilbagegangen fuldstndig slet af en svensk hr under Carl XI. Kun ca. 500 mand af det danske korps undkommer.
1676
4. december Slaget ved Lund. Den svenske hr, ca. 8.500 mand, under Carl XI, sejrer efter en meget hrd og omskiftelig kamp over den danske hr p ca. 11.000 mand under Christian V. Tilsammen mister de to hre ca. 8.500 faldne i slaget, der regnes for det blodigste i Norden. En bataillon af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) under oberst Bibow udmrker sig specielt ved at dkke det danske centrums tilbagegang.
1676
7. oktober Carlshamn skanse erobres. Efter at fire kompagnier af Ltzows bataillon (senere Prinsens Livregiment) under kommando af major Herbst den 4. oktober er blevet landsat p klipperne ud for indsejlingen til byen, og et lille dansk detachement fra Blekinge har blokeret byen fra landsiden, kapitulerer skansens kommandant, oberst Hrd, hvorved 400 mand, 242 kanoner,
40
Hrens Mrkedage
1676
30. december Helsingborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Schnfelt, og bestningen p 300 mand bliver trods lfte om fri overfrsel til Sjlland tvunget til at marchere til Norge. P den lange march omkommer halvdelen af styrken p grund af strabadser, sult og hrd behandling.
ralmajor Bibow lykkes det at trnge ind i fstningen, men da forstrkninger forhindres i at n frem, nedhugges eller fanges afdelingen. Bibow selv sres ddeligt og tages til fange.
1677
16. juli Slaget ved Landskrona (Nrre Minge). Den svenske hr under Carl XI sejrer over den danske hr under Christian V, som med tabet af 25 kanoner, men uden at blive forfulgt, trkker sig tilbage til Landskrona.
1677
31. maj Christiansstad undsttes. Christian V undstter byen, der siden april havde vret belejret af en svensk hr.
1678
8. januar Kampen p Rgen. Den svenske general Knigsmark stter med 3.500 mand fra Stralsund over til Rgen og tilfjer en allieret kejserligmnstersk-hessisk-brandenburgsk-dansk styrke p 4.500 mand under den danske general Rumohr et fuldstndigt nederlag. Rumohr falder ved kampens begyndelse. Svenskerne tager over 4.000 mand af den allierede styrke til fange.
1677
26. juni Stormen p Malm. Efter godt to ugers belejring stormer danske tropper fstningen, der forsvares af feltmarskal Fabian Fersen med en bestning p ca. 3.000 mand. Stormen afsls. Kun en afdeling af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) under ledelse af gene-
41
1678
27. juni Helsingborg erobres. Fstningens kommandant, oberst Hrd, narres ved en krigslist til at kapitulere mod at f fri afmarch med bestningen.
landske Livregiment) og en bataillon af 1. Jydske Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment), i land ved Wittow, afslr et angreb af en svensk styrke p seks eskadroner ryttere og opretter et brohoved, hvorfra hele en i lbet af f dage erobres.
1678
4. august Fstningen Kristianstad kapitulerer. Efter et langvarigt og overordentlig tappert forsvar overgiver general von der Osten sig til den svenske belejringshr under general Ascheberg. Den danske bestning, hvoriblandt Fynske Landregiment til Fods (senere Fynske Livregiment) var fra 2.600 mand svundet ind til 1.100, der fr fri afmarch med alle resbevisninger.
1679
26. september Freden i Lund. Under pres af Frankrig m Danmark opgive alle sine erobringer i Sverige og Nordtyskland. Samtidig sluttes et 10-rigt skandinavisk forsvarsforbund mellem DanmarkNorge og Sverige. (Se 11/8 1675).
1679
31. oktober Jydske Wedelske Regiment til Fods oprettes. Sammenlgges 1/11 1961 under navnet Jyske Fodregiment med Kongens Fodregiment (se 29/4 1657). Fra 31/10 1966: Kongens Jyske Fodregiment.
1678
12. september Landgangen ved Wittow p Rgen. Under anfrsel af admiral Niels Juel gr en dansk styrke p 2.000 mand, hvoriblandt en bataillon af Sjllandske nationale Regiment (senere Sjl-
42
Hrens Mrkedage
1679
1. november 5. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/11 1932 under navnet 5. Dragonregiment sammenlagt med 3. Dragonregiment (se 1/8 1670) til Jydske Dragonregiment.
1684
7. august Artillerikorpset i Holsten oprettes. Fra denne dato kan Sjllandske Artilleriregiment regne sin oprindelse.
1684 1680
31. december Marineregimentet (senere Bornholms Vrn) oprettes. 6. november Fortifikationsetaterne oprettes. Jyske og Sjllandske Ingenirregiment samt Forsvarets Bygningstjeneste kan fre deres oprindelse tilbage til denne dato.
1683
9. marts Krigs-artikel brev og krigsretsinstruktion udsendes.
1685
9. maj Arbejdet p Christianshavns vold fra Lvens Bastion (Amagerport) til Kvintus pbegyndes og tilendebringes 1692.
1683
27. december Lvendahls Dragonregiment oprettes. Nedlgges under navnet 2. Dragonregiment 20/6 1910.
1691
26. september Christian V ridderlige Akademi oprettes. Nedlagdes 1710.
43
1693
6. august Christian V sender et ekspeditionskorps under feltmarskal Wedel ind i Sachsen-Lauenburg for at gennemtvinge sljfningen af nyopfrte befstningsanlg omkring Ratzeburg, der er besat af lneburgske tropper. (Se 1/10 1693).
1697
4. juni Holmerskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer efter forudgende bombardement til det danske ekspeditionskorps under general Scholten.
1697 1693
1. oktober Fstningsbyen Ratzeburg kapitulerer. Efter at det danske belejringskorps under feltmarskal Wedel har rettet et voldsomt bombardement mod byen og gjort forberedelser til storm, overgiver byen sig, hvorefter den lneburgske bestning p 3.000 mand efter at have sljfet fstningsvrkerne sendes tilbage til hjemlandet. (Se 6/8 1693). 10. juni Sorgeskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer til general Scholten.

Udviklingen af skydevben tog hastigt fart i lbet af 1700-tallet, hvor man ogs begyndte en national produktion af sdanne vben. Artilleriets skyts blev fremstillet af Generalkrigskommisr Classens krudtvrk i Frederiksvrk, mens Kronborg Gevrfabrik leverede hndskydevben. I denne periode blev det almindeligt, at soldater var ikldt uniformer.
P billedet er gengivet et antal hndvben fra slutningen af 1700-tallet. Originalerne findes alle p Tjhusmuseet. (Tjhusmuseet har leveret fotografiet, som er fra Arne Stevns: Vor Hr fra 1942). Fra oven ser man dragongevr model 1769, husarkarabin model 1777, jgerriffel model 1785, skarpskyttegevr model 1789 samt to musketter fra perioden 1791 til 1794. Af dragongevret (og den tilsvarende infanterimusket) blev der produceret ca. 12.000 stk. p Kronborg Gevrfabrik. Af de vrige typer blev der produceret i alt godt 20.000 stk.
46
Hrens Mrkedage
1700
21. marts Frederik IV lader en dansk hrstyrke rykke ind i Holsten for at gennemtvinge demoleringen af nogle skanser og andre befstninger, der er opfrt som en provokation mod Danmark. (Se 18/8 1700).
1700
30. maj Ahlefeldts Kyrasserregiment oprettes. Nedlgges under navnet Holstenske Lansenerregiment 1/7 1842.
1700
31. maj Belejringen af Tnning opgives. Den danske sydhr under hertugen af Wrttemberg opgiver belejringen for at g imod en svensk-lneburgsk hr, der er rykket over grnsen ved Bergedorf.
1700
13. april Frederikstad erobres. Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) og en bataljon af Prins Christians Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) under anfrsel af generalmajor Fuchs stormer og erobrer byen, der forsvares af svenske og holsten-gottorpske tropper.
1700
4. august Carl XI gr med en hr p 6.000 mand fodfolk og 5.000 ryttere i land ved Tibberup nord for Humlebk. En lille mobil dansk styrke p 360 ryttere med 6 etpundige kanoner forsger at stte sig til modvrge, men fordrives og m efterlade kanonerne.
1700
8. maj Frederik IV befaler alm. vagt- og landevrn. Kystbevogtningen etableres, og der anlgges skanser og andre smvrker.
47
1700
18. august Freden i Traventhal. Kong Frederik IV slutter fred med hertug Frederik IV af HolstenGottorp, som fr en krigsskadeerstatning p 260.000 rdl. (Se 21/3 1700).
1703
10. april 1. Danske Infanteri-Regiment oprettes. Indgr 1/9 1961 under navnet Feltherrens Fodregiment i Dronningens Livregiment. (Se 23/4 1657).
1703 1701
22. februar Kgl. Forordning om oprettelse af Frederik IV Landmilits med syv regimenter fodfolk og to dragonregimenter. Der udskrives en soldat pr. 20 tnder hartkorn bndergods. Ophvet 1730. (Se 4/2 1733). 29. december Stormen p Eutin Slot. En dansk styrke bestende af Livregiment Dragoner, Marineregiment (senere Bornholms Vrn) og fire kanoner under kommando af oberst Passow stormer og erobrer slottet, der er besat af holsten-gottorpske tropper. Under kampen falder oberst Passow.
1701
15. september Grenaderkorpset oprettes. Forenes 3/8 1763 med Garden til Fods, senere Den kgl. Livgarde.
1704
26. oktober Kastelskirken indvies.
1706
24. marts Garnisonskirken indvies. Fik navnet Den Herre Zebaoths Kirke.
48
Hrens Mrkedage
1707
3. juni Enkekassen for gamle og veltjente officerers enker oprettes.
efter slr det danske rytteri fuldstndigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tager en bataljon fodfolk til fange.
1710 1709
28. oktober Frederik IV erklrer Sverige krig. (Se 3/7 1720). 10. marts Slaget ved Helsingborg. Magnus Stenbock vinder en afgrende sejr over den danske hr under Jrgen Rantzau, der sres og rives med p flugten. Flere danske afdelinger svigter under slaget, men Grenader Korpset og Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) udmrker sig specielt og dkker tilbagetoget. Hele det danske feltartilleri, 32 kanoner, gr tabt.
1709
14. november Landgangen ved Raa fiskerleje syd for Helsingborg. En dansk hr p ca. 14.000 mand under general Reventlow gr uden at mde modstand i land i Skne.
1710
31. august Slotskirken p Frederiksberg Slot indvies. Fungerede i 100 r som privatkapel for kongen. Fra 1874-1932 virkede kirken som bibliotek for skolerne. Genindviet som kirke 1932.
1710
23. januar Kampen ved Torsebro. Fortroppen af den danske hr under Reventlow forcerer broen over Helge, hvorved Marineregimentet (senere Bornholms Vrn) srligt udmrker sig. Der-
49
1710
10. november Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mnten. Bevogtningen ophrer 1. august 1908.
1712
8. september Fstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejringskorps under general Scholten har stormet og erobret flere skanser og udenvrker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fstningen med den tiloversblevne bestning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger.
1711
12. januar Reskript forbyder anvendelse af tortur, sfremt denne ikke er ikendt af Krigsretten og godkendt af Kongen.
1712
20. december Slaget ved Gadebusch. En svensk hr p ca. 17.000 mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hr p 11.500 mand og 3.200 saksiske ryttere. Danskerne mister ca. 2.500 dde og srede samt 3.000 fanger. Svenskernes tab angives til ca. 1.600 dde og srede. Under selve slaget og den derp flgende retrte kmper flgende danske afdelinger med srlig tapperhed: Grenaderkorpset, Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), Marineregimentet (senere Bornholms Vrn), 1. Danske Infanteri-Regiment (senere Dronningens Livregiment) og Viborgske nationale
1711
5. december Kampen ved Wismar. Den svenske kommandant, oberst Schoultz, foretager med godt 2.500 mand og 12 kanoner af fstningens bestning et udfald mod det danske indeslutningskorps p 1.600 mand under general Rantzau, men lider et fuldstndigt nederlag. Svenskerne mister 478 dde og ca. 2.000 fanger, hvoraf 500 srede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgr 135 faldne og 144 srede. Kun Schoultz selv og nogle f folk nr tilbage til fstningen.
50
Hrens Mrkedage
Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (senere Jyske Dragonregiment).
1715
16. november Kampen ved Stresow p Rgen. En dansk-prjsisk-saksisk hr p ca. 114.000 mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau gr den 15. i land p Rgen og opkaster straks et skansevrk som brohoved. Tidligt nste morgen retter den svenske styrke p en under Carl XIIs personlige ledelse flere angreb p en strkning af skansevrket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv sres. Tre danske afdelinger udmrker sig specielt, nemlig Jyske Wedelske Regiment til Fods (senere Kongens Jyske Fodregiment), Prins Carls Regiment (senere Prinsens Livregiment) og Norske geworbne Regiment.
1713
16. maj Kapitulationen i Oldenworth ved Tnning. Magnus Stenbock overgiver sig med sin hr p 12.500 mand til Frederik IV.
1713
26. august Landkadetakademiet oprettes, senere Landkadetkorpset, der nedlgges 1. oktober 1861.
1714
8. februar Gottorperne overgiver fstningen Tnning til den danske belejringshr under general Scholten.
1715
23. december Stralsund erobres. Efter et sejt og hrdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenvrkerne er erobret ved storm, kapitulerer den strke fstning til et dansk-prjsisksaksisk indeslutningskorps. Den overlevende
51
bestning, ca. 10.000 mand, hvoraf 2.000 srede, bliver krigsfanger. Dagen fr kapitulationen afsejler Carl XII til Sverige. Under stormangrebene udmrker flgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (senere Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment).
holde det unge mandskn ikke at vise afsky og uvillighed, men at det er en stor synd, og det er deres pligt mod konge og fdreland at lade sig indrullere.
1720
3. juli Frederik IV underskriver p Frederiksborg Slot fredstraktaten mellem Danmark og Sverige. Sverige m betale en krigsskadeerstatning p 600.000 rdl. for tilbagegivelse af de omrder, der holdes besat af danske tropper, og m desuden opgive sin gamle toldfrihed i resund samt anerkende Danmarks anneksion af det gottorpske hertugdmme. Samtidig udsteder England og Frankrig garantiaktier for den danske konges besiddelse af hertugdmmet Slesvig.
1716
19. april Wismars fald. Den svenske fstningsby i Pommern overgiver sig til den dansk-prjsiske belejringsstyrke under den danske general Leegaard. Bestningen, ca. 3.500 mand, bliver krigsfanger p nr 1000 mand, som hjemsendes til Sverige.
1721 1718
11. april Ved reskript plgges det alle biskopper og prster i Danmark fra prdikestolene at fore13. januar Det bestemmes, at der under trkning af Klasselotteriet skal vre udstillet vagtposter af Kbenhavns garnison. Ophvet 5/11 1873.
52
Hrens Mrkedage
1724
8. februar Vornedskab indfres. Enhver mand mellem 14 og 35 r skulle indfres i rullen og mtte ikke forlade sit gods eller lgd, fr han havde tjent i seks r eller var blevet 35 r.
1734
17. september Oberst Reitzenstein pvirker Christian VI til i en resolution at skne den bermte kanon Samson, som det tidligere var besluttet skulle omsmeltes. Samson, der regnedes for et mesterstykke, som i sin tid var sknket af grev Rantzau og bar Frederik III ciffer, var blevet benyttet som justitsstykke, idet artillerister, som blev idmt trhest, mtte ride p kanonen. Samson findes p Tjhusmuseet. Den blev stbt i 1559 og kaldes ogs Lange Maren.
1725
10. marts Efter en mngde tvistigheder mellem militre og civile i Kbenhavn udkommer en kgl. forordning for at forebygge fremtidige episoder. Forordningen omhandler bl.a., hvem evt. anholdte tilhrer, rolig passage ud og ind af byens porte samt hflig efterlevelse af skildvagters ordrer, militres handel og arbejde, samt oprettelse af stadepladser p Kongens Nytorv til soldaterne. Forordningen lser dog ikke problemerne.
1740
25. april Bestemmelser for Garnisonsregimentet udgives.
1740 1733
4. februar Christian VI genopretter Landmilitsen. Frederik IV Landmilits var blevet nedlagt 1730. 14. november Der gives tilladelse til at engagere drenge ved skillingshvervning mod, at kontrakten underskrives under to vidners nrvrelse, samt at disse drenge altid brer et rdt halsbind som tegn p deres engagement.
53
1747
8. marts Falsterske Regiment (senere Falsterske Fodregiment) oprettes ved kgl. resolution. Chef og mandskab tilgik dog frst 18. april 1747.
1762
10. februar Moltkes Husarregiment (senere Gardehusarregimentet) oprettes.
1762 1747
18. april Menske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hren 24/3 1848, indgr under Trerskrigen i den slesvig-holstenske arm, indlemmes atter 26/3 under navnet 16. Linie-Infanteri-Bataillon i den danske hr. (Senere som 16. Bataillon tilknyttet Falsterske Fodregiment). 3. september Kgl. Resolution, hvorefter Magistraten fr pbud om at srge for, at Kbenhavns gader var s rene hele ret, at soldaten, nr han gr i kongens tjeneste fra et sted til et andet, ej skal have ndig at g i over skoene, som p sine tider og i visse gader ikke er at undg.
1763 1756
25. august Kgl. Resolution om oprettelse af et krudtvrk i Frederiksvrk. Grundlagt af general J.F. Classen. Senere museum. 12. september Underofficerer overdrages hvervet som fanebrer i fredstid.
1763
7. december Det Danske Liv Regiment til Fods (senere Danske Livregiment) oprettes.
54
Hrens Mrkedage
1764
18. januar Artillerikorpset oprettes. Fr 28/11 s.. navnet Det kgl. Artillerikorps. Kronens Artilleriregiment kan uofficielt regne sin oprettelse fra frstnvnte dato.
1768
31. december Det danske Hoftrompeterkorps nedlgges; oprettet omkring 1440 af kong Hans.
1771
29. september Slvgadens Kaserne frdigbygget og tages i brug. Overgr til De danske Statsbaner 1922.
1764
21. april Generalhvervekommissionen oprettes. Nedlgges 23/4 1809.
1772
19. februar Kongelig Forordning bestemmer, at dansk skal vre kommandosprog i hren.
1765
15. maj Det kgl. Frederiks Plejehus, Forsrgelsesanstalt for gamle soldater, soldaterenker og forldrelse soldaterbrn, oprettes i Kbenhavn. Den 10/6 1767 fr det navn af Christians Plejehus. Flytter den 12/9 1785 til Eckernfrde. Nedlgges 31/5 1854.
1772
20. marts Frste parolebefaling (journal) udkommer p dansk, men med en tysksproget efterbefaling.
55
1772
5. april Skriveskolen oprettes for artilleriets underofficerer og menige. Indgik 1816 i Det kgl. Artillerikorps Underofficersskole.
1774
11. juni Kgl. Forordning angende en ny hrplan, hvorved hren omformes fra en hovedsagelig hvervet og af udlndinge bestende til en hovedsagelig national, udskrevet hr.
1772
22. april Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik 1/11 1830 i Den Kongelige Militaire Hjskole.
1778
1. oktober Fynske Infanteri-Regiment (senere Slesvigske Fodregiment) oprettes.
1773
13. juli Den kgl. Veterinrskole stiftes. Til skolen knyttes Den kgl. militre Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer. Den kgl. militre Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen. (Se 8/5 1858).
1779
31. marts Krudttrnet ved sterport springer i luften og forrsager store delggelser, isr p Nyboder. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes en del krudthuse p Amager og Christianshavn, hvoraf flere endnu er bevarede. Det blev desuden forbudt i fredstid at have krudt i hrens og fldens indenvolds trne.
1774
8. juni Det kongelige militaire Valhre-Magazin (senere Forsvarets Materielintendantur) oprettes.
56
Hrens Mrkedage
1780
11. marts Artillerikorpsets kompagnier fr numre; indtil da var kompagnierne blevet benvnt ved kompagnichefernes navne.
1785
14. oktober Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab p Gjethuset og dets bibliotek, senere hovedbibliotek for hren under navnet Det kgl. Garnisonsbibliotek, et navn der blev stadfstet den 31. maj 1818. (Se 1/1 1787).
1785
1. marts Sjllandske Jgerkorps (senere Jgerkorpset) oprettes.
1786
29. april Livgarden tager Garderkasernen i Gothersgade i brug. Blev indrettet til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg. resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne. ret efter byggedes eksercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade. Det blev nedrevet ved gadeudvidelsen 1929-30.
1785
1. juli Holstenske Jgerkorps oprettes. 22. august ndres navnet til Norske Jgerkorps. Af en del af korpset oprettes 1. januar 1790 en ny enhed, Feltjgerkorpset. 20. januar 1808 ndres Feltjgerkorpsets navn til Guidekorpset, der indgik i Generalstaben. (Se 20/1 1808). Norske Jgerkorps danner senere stammen til Kgl. norske Livgarde.
1787
1. januar Klubben Det militre Selskab fr til huse i Gjethuset i Kbenhavn og pbegynder sin virksomhed. Oplses 1819. Klubbens bibliotek blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger. (Se 14/10 1785).
57
1788
20. juni Forordning om stavnsbndets lsning og ny vrnepligtslov.
1790
5. marts Pinligt forhr afskaffes i militretaten.
1790 1788
12. september Slesvigske Jgerkorps oprettes, slettes af hren 24/3 1848, indgr under Trerskrigen i den slesvig-holstenske arm, indlemmes 26/3 1852 under navnet 4. Jgerkorps atter i den danske hr. Senere som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment. 12. marts Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel i militretaten i Danmark og Norge.
1791
27. februar Trak den frste kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens Kaserne. Fr da boede kongen p Christiansborg Slot, men efter branden 26. februar flyttede kongen til Amalienborg, og vagtparaden fulgte med.
1789
19. juni Kbenhavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Nedlgges 1/7 1870.
1791 1789
13. juli Den militre hilsen Honnr med hnden frt til huen indfres i hren. 15. april Den ved kavaleriet hidtil brugte stigremstraf afskaffes, og i stedet skal spidsrodstraf benyttes.
58
Hrens Mrkedage
1791
29. april Ved kgl. Resolution forbydes det at benvne stokkekngtene som urlige eller at antage dem som sdanne. Fremover benvnes de profosser og ikldes som vrige menige ved regimenterne, dog med enkelte forandringer fra vrige menige.
1792
13. januar Kongelig resolution bestemmer, at der skal opfres en kaserne for Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal p en del af Materielgrdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2. september 1793. 25. marts 1798 nedbrndte strstedelen af kasernen, men efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8. marts 1799.
1791
11. maj Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved sterport i besiddelse. Kasernen l langs Grnningen og blev rmmet 17. oktober 1898.
1792
13. februar Artillerikasernen p Christianshavn, senere Strandgadens Kaserne, tages i brug. Afhndes 1923.
1792
6. januar Kongelig resolution forbyder al plslen som straf overalt i Armeen.
1792
27. april Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgr, bl.a. plstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes.
59
1794
6. januar Den Classenske Legatskole p Strandgades Kaserne bner.
1796
12. februar Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdmmerne oprettes. Nedlgges 1. september 1965.

I begyndelsen af 1800-tallet gik udviklingen i retning af lettere, hestetrukne kretjer. Her er vist et tysk eksempel: En feltkanon i bloklavet, der blev erobret 10. december 1813 ved Sehested. (Arne Stevns: Vor Hre NLB, 1943. Foto: Tjhusmuseet).
Transport af srede under bombardementet af Kbenhavn i 1807 foregik i denne lidet behagelige vogntype med fast bund. Sikkert ganske ubehageligt p brostensbelagte gader. Der blev foretaget mange forsg med nye materieltyper. Til hjre ses stabskirurg Wendts patienttransportvogn fra 1816. Patienten l p bren verst og udrustning m. v. p vognbunden nederst. (Begge de viste vogne er fra Hj. Thorsteinsson: Trk af dansk militrmedicins historie, Hrens Reglementsforvaltning 1992).
62
Hrens Mrkedage
1801
19. januar Kgl. forordning om Landevrnets oprettelse. Nedlgges 15/2 1808.
1801
2. april Slaget p Reden. Den danske defensionseskadre under kommandr Olfert Fischer kmper i hen ved fire timer mod en talmssigt langt overlegen engelsk flde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken p de danske skibe, ca. 1.000 mand, er afgivet af hren og udmrker sig p lige fod med fldens personel.
1801
25. marts Kronprinsen opfordrer den akademiske ungdom til at oprette et frivilligt korps, der samme dag stiftes og fr navnet Kongens Livjger Corps, hvilket approberes af kongen 15/4 s.. Nedlgges 28/5 1870. Genoprettes 29/10 1885. Nedlgges 20/6 1937.
1802
27. januar Kgl. Approbation om, at militre skulle lade sig vaccinere mod kopper. Danmark var et af de frste lande i verden, der foretog en vaccination af hele landets befolkning.
1801
27. marts Kronprinsens Livkorps oprettes. Nedlgges 4/6 1864.
1802
11. juni Forordning om, at den udenlandske hvervning ophrer. Sidste udlnding hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhvervning.
63
1802
11. juni Kgl. Resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegades Kaserne, ophrer 1915.
1806
24. april Parolebefaling autoriserer den frste militre lrebog i gymnastik.
1802
24. september Kgl. Resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen p Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhndes 1924.
1807
16. august En engelsk hr p 11.000 mand, der hurtigt forges til 31.000 mand, under ledelse af Arthur Wellesley (senere Hertugen af Wellington) gr i land ved Vedbk. En dansk styrke p 600 mand observerer landstningen, men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det frste skud, eftersom der ikke er erklret krig.
1803
15. juli Kgl. Resolution. Hrpisken afskaffes ved hele armeen, underofficerer og menige skal bre kort rundt hr.
1807
17. august Englnderne pbegynder belejringen af Kbenhavn. Samtidig foretages det frste udfald. Major Holstein med en styrke bestende af Livjgere, en bataillon af Norske Livregiment (senere Kongens Jyske Fodregiment), frivillige herregrdsskytter, en eskadron af Sjllandske Rytterregiment og fire kanoner fordriver de
1804
25. august Det militre gymnastiske Institut (senere Forsvarets Gymnastikskole) oprettes.
64
Hrens Mrkedage
engelske forposter fra Store og Lille Vibenhus, men m atter trkke sig tilbage, da fjenden modtager omfattende forstrkninger.
1807
20. august Udfald fra Kbenhavn mod englnderne. En kombineret styrke p ca. 2.000 mand under oberstljtnant Voigt angriber i samarbejde med fldens kanonbde fra sterport imod Svanemllen for at delgge dervrende engelske batterier. Kanonbdene bringer batterierne til tavshed, men fjendtlige reserver tvinger udfaldsstyrken tilbage.
engelske batteristillinger ved Assistens kirkegrd, men styrken er for lille og m trkke sig tilbage uden at have net sit ml. Samtidig rykker englnderne yderligere frem og bestter Classens Have.
1807
26. august Udfald fra Kbenhavn mod englnderne. Med samme styrke som dagen fr (se 25/8 1807) forsger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englnderne har imidlertid forskanset sig strkt og afviser angrebet.
1807 1807
25. august Udfald fra Kbenhavn mod englnderne. Major Holstein og en styrke bestende af livjgere, regimentsjgere fra Livgarden og Danske og Norske Livregiment (senere Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Herregrdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber fra Nrreport for at delgge 29. august Kampen ved Kge. Danske landevrnsbatailloner p tilsammen ca. 6.000 mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsger at komme det belejrede Kbenhavn til undstning, bliver ved Kge slet og fuldstndig splittet af et detacheret engelsk korps p 6.700 mand under kommando af Arthur Wellesley. 1.100 mand af landevrnet bliver taget til fange.
65
1807
31. august Det sidste udfald fra Kbenhavn mod englnderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (senere Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjgerkorpset, gardens jgere, herregrdsskytterne og to batterier, i alt ca. 2.200 mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sljfet de dervrende engelske skanser, afbrndt bygningerne og fldet trerne, trkker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Kbenhavns kommandant, general Peymann, deltager personlig i udfaldet og sres let.
1807
4. september Helgoland erobres af englnderne. ens bestning, 27 individer, som ikke rder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden modstand til en engelsk fldestyrke.
1807
5. september Englndernes bombardement af Kbenhavn afsluttes, og forhandlinger om kapitulation indledes.
1807
7. september Kbenhavn kapitulerer til englnderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flde.
1807
2. september Englnderne indleder bombardement af Kbenhavn.
1807
22. oktober Sjllandske Dragonregiment (Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment) oprettes. Nedlagt (under navnet 3. Dragonregiment) 29/7 1865.
66
Hrens Mrkedage
1807
21. december Det Fyenske ridende Jgerkorps oprettes. Nedlagt 4/9 1814. Det Jydske Jgerkorps oprettes. Nedlagt 1/2 1814. Det Sjllandske ridende Jgerkorps oprettes. Nedlagt 4/9 1814.
1808
20. januar Generalstaben i Danmark (senere Hrstaben) oprettes.
1808
13. februar Det Langelandske ridende Jgerkorps oprettes. Nedlgges 4/9 1816.
1807
24. december Hertuginde Louise Augustas Livjgerkorps oprettes. Nedlgges 1. februar 1816. Det Lollandske ridende Jgerkorps oprettes. Nedlgges 1. februar 1814.
1808
15. februar Den Langelandske Infanteribataillon oprettes. Nedlgges 1/2 1816.
1808
8. januar Dansk oversttelse af Krigsartikels Brev og Krigsrets Instruktion af 19. juni 1703 autoriseres.
1808
23. februar Danmark-Norge erklrer Sverige krig. (Se 10/12 1809).
1808
16. januar Sams Landmilits oprettes. Nedlgges 6/9 1814.
67
1808
1. juni Kbenhavns Borgervbning omorganiseres. Nedlgges 1/7 1870, og i stedet oprettes Kbenhavns Vbning som en del af hren. (Se 1/12 1909).
1809
9. december Medlemmer af den jdiske menighed udskrives som soldater og samtidig faststtes en formular til troskabseden.
1809 1808
18. juni Den reglementerede fanemarch indfres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes frste gang den 20. juni. 10. december Freden i Jnkbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som fr krigen. (Se 23/3 1808).
1810 1809
31. maj Stormen p Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien erobrer fstningsbyen, der er besat af et prjsisk frikorps under major Schill, som falder under kampen. 2. januar Hrens Dyrlgekorps oprettes, fr senere navnet Den danske Hrs Veterinrtjeneste, nedlgges 1. september 1965.
1811
27. marts Stormen p Anholt. En kombineret styrke p ca. 650 mand af landtropper og matroser under major Melsted forsger at generobre Anholt fra
68
Hrens Mrkedage
englnderne, der bruger en som base for deres konvojer og har bygget et veritabelt fort omkring fyret. Den danske storm p fortet afsls, Melsted falder, og strstedelen af styrken fanges - kun ca. 150 mand nr tilbage til Jylland.
1813
25. august Raketkorpset oprettes. Nedlgges 1/7 1842, men genoprettes 8/4 1848 og underlgges Artilleriet.
1813
5. januar Glckstadt kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Czernikow, overgiver sig efter kun tre ugers indeslutning og et par dages bombardement til den svenske general Boije. Bestningen, ca. 3.000 mand, fr fri afmarch, men store forrd falder i fjendens hnder. Czernikow dmmes siden til dden for sit slette forsvar, men bendes med afsked og seks mneders fstningsarrest.
1813
3. september Frederik VI erklrer Sverige krig.
1813
4. september Rytterfgtningen ved Gadebusch. Under den dansk-franske hrstyrkes tilbagetrkning til stillingen ved Ratzeburg angriber russiske og hanseatiske kosakker arrieregarden ved Gadebusch, men drives p flugt af 2. og 6. Husareskadron (senere Gardehusarregimentet), som under major Berger foretager tre glimrende indhug. Husarerne mister 1 dd og 2 srede, mens kosakkerne har et tab p 30 mand.
1813
25. maj Det kgl. Militr- og Vaisenhusapotek bner, med forretning i Vaisenhusets grd p Strget; flyttes 1826 til Kronprinsensgade. Apoteket havde dog eksisteret siden 1727, men ikke som militrapotek.
69
1813
4. september Overfaldet ved Dassau i Mecklenburg. En dansk feltvagt af Holstenske Rytterregiment under ritmester Wedel-Wedelsborg overrumples af en afdeling tyske husarer og ridende jgere, som tilfjer feltvagten et tab p 18 srede, 30 fanger og to dde, deriblandt Wedel-Wedelsborg, mens de selv kun har seks srede.
gonregiment) under ritmester Wittrog en stor styrke kosakker p flugt og tilfjer dem et betydeligt tab af dde og srede.
1813
7. oktober Trfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg. En allieret fremrykning med tropper af Ltzows Frikorps og kosakker mod den danske lejr ved Ratzeburg standses ved Weisser Hirsch af Slesvigske Infanteriregiment (senere Slesvigske Fodregiment) og et par jgerkompagnier, hvorefter sekondljtnant E. Ewald med en afdeling husarer af 2. og 6. Eskadron (senere Gardehusarregimentet) foretager et overraskende indhug, splitter kosakkerne og driver det fjendtlige fodfolk p flugt med et betydeligt tab af dde og srede samt 54 fanger.
1813
18. september Trfningen ved Zarrentin i Mecklenburg. Under et dansk-fransk fremstd fra stillingen ved Ratzeburg kaster 2. og 6. Husareskadron (senere Gardehusarregimentet) afdelinger af det hanseatiske rytteri p flugt og baner vej for det efterflgende fodfolk, der erobrer Zarrentin.
1813
26. september Rytterkamp ved Gudow i Mecklenburg. Under en rekognoscering kaster en eskadron af Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dra-
1813
12. oktober Rytterkampen ved Rosengarten. Under en rekognoscering foran den dansk-franske stilling ved Ratzeburg i Nordtyskland angriber Jyske
70
Hrens Mrkedage
Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) under oberst Engelsted et russisk-tysk husarregiment, som kastes p flugt med et tab p 60 dde og srede og 47 fanger, mens dragonerne kun mister to dde og tre srede.
1813
6. december Rytterkampen ved Alt Rahlstedt. Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) under oberst Engelsted og et regiment franske ridende jgere slr og splitter en stor kosakstyrke ved landsbyen Tonnendorf og forflger fjenden til Rahlstedt. Her gr tysk-russiske husarer og andre kosakker til modangreb, hvorefter dragonerne og de franske jgere atter m trkke sig tilbage, bestandig udfrende attakker for at holde fjenden p afstand.
1813
21. oktober Frederik VI erklrer Prjsen og Rusland krig.
1813
4. december Kampen ved Boden. Under den danske hrstyrkes (Auxilirkorpsets) tilbagetrkning fra Nordtyskland standser general Lassons brigade med Slesvigske og Fynske Infanteriregiment (senere Slesvigske Fodregiment og Fynske Livregiment) og en eskadron af Fynske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) fortroppen af general Wallmodens tysk-russisksvenske armkorps og driver den p flugt med et tab p over 100 dde og srede og 33 fanger.
1813
7. december Trfningen ved Bornhved. En svensk rytterbrigade under general Skldebrand retter et overraskende angreb p den danske hrstyrkes bagtrop, men standses af ild fra batteriet Gerstenberg (senere 4. Artilleriafdelings 2. Batteri), hvorefter et modstd af Holstenske Infanteriregiment (senere Dronningens Livregiment) kaster svenskerne tilbage med flelige tab.
71
1813
10. december Slaget ved Sehested. Den danske hrstyrke p 10.000 mand (Auxilirkorpset) under prins Frederik af Hessen finder under tilbagetrkningen fra Nordtyskland vejen til Rendsborg sprret af en styrke p 10.000 mand af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armkorps, men slr sig under en rkke glimrende udfrte angreb igennem og kaster fjenden tilbage over Ejderen. Wallmoden mister ca. 2.000 mand, heraf fanger, og samt kanoner, mens danskernes samlede tab udgr 549 mand, heraf 66 dde. Flgende danske afdelinger udmrker sig srligt under kampen: Holstenske Rytterregiment, Fynske Regiment lette Dragoner (senere Jyske Dragonregiment), Dronningens Livregiment I (senere Dronningens Livregiment), Holstenske Infanteriregiment III og IV (senere Dronningens Livregiment), 3. Jyske Infanteriregiment I (senere Falsterske Fodregiment), Oldenborgske Infanteriregiment I og IV (senere tilknyttet Falsterske Fodregiment), Batterierne Gerstenberg og Koye (senere 4. Artilleriafdelings 2. og 3. Batteri af Sjllandske Artilleriregiment).
1813
19. december Frederiksort kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Hirsch, overgiver sig til den svenske general Posse, som med en division p ca. 6.000 mand har indesluttet fstningen. Bestningen, 300 mand, fr fri afmarch med alle hdersbevisninger. Forinden er alt det svenske skyts delagt s grundigt, at fjenden ikke siden fr det i brugbar stand.
1814
14. januar Freden i Kiel. Frederik VI fraskriver sig Norge for sig selv og sine efterkommere. Som erstatning fr Danmark svensk Pommern.
1814
17. januar Danmark erklrer Frankrig krig som flge af en af bestemmelserne i Kieler-freden. (Se 14/1 1814). Inden danske tropper kommer i kamp, er freden imidlertid sluttet mellem Frankrig og de allierede.
72
Hrens Mrkedage
1815
25. juni Det bestemmes, at landkadetternes stadsuniform for fremtiden reglementeres med n rad knapper mod tidligere to. Det besparede belb (94 sk.) pr. mundering skulle anvendes til anskaffelse af lommetrklder, hvilket hidtil havde vret anset som overfldig luksus.
1817
9. marts Ved reskript bestemmer kongen, at ca. 50 skanser og batterier rundt om i landet skal nedlgges.
1817
23. april Kgl. Resolution om hderstegn for underofficerer for 8 og 16 rs tjeneste. I 1842 ndredes det til 12 og 20 rs hderstegn, for atter i 1854 at g tilbage til 8 og 16 rs hderstegn. Uddelingen ophrte 1922.
1815
27. juli Cirkulre ophver den hidtil brugte skik i Kbenhavn ved kroningsfester, hvor der kastedes penge i grams til folk, stegtes okser p spid p byens torve, og hvor vin sprang i springvandene. I stedet skulle der ved den kommende kroning gives alle menige i aktiv tjeneste ved garnisonen Kbenhavn hver en rigsbankdaler og underofficerer to rigsbankdaler.
1818
4. november Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophrte som hospital i 1928.
1816
1. februar Det kgl. Artillerikorps underofficersskole (Elevskolen) oprettes. Nedlgges 16. januar 1912.
1819
17. februar Kgl. Resolution bestemmer, at sknt byen Fladstrand nu kaldes Frederikshavn, skal fstningen vedblive med at hedde Fladstrand, idet Cita-
73
dellet i Kbenhavn frer navnet Frederikshavn. Fstningen blev bygget i rene 1686-90 og nedlagt i 1863. Krudttrnet blev senere museum.
1836
17. oktober Spidsrodsstraffen afskaffes.
1828
4. februar Artillerikorpset fr en ny ordning. Artillerikompagnierne kaldes batterier.
1837
15. september Indkvartering p den endnu ikke helt frdigbyggede nye Artillerikaserne pbegyndes, senere navn af Bdsmandsstrdes Kaserne. Ophrer 1971.
1830
1. november Den militre Hjskole oprettes. Nedlgges 1868.
1838
15. juli Frederik VI bestemmer, at Tjhusets samlinger og Det kgl. Partikulre Rustkammer forenes til Den historiske Vbensamling. Det har dels vret underlagt Artilleriet og Hrens tekniske Korps. Fra 1. april 1928 under Krigsministeriet med navnet Tjhusmuseet. 1961 overgr det til Ministeriet for Kulturelle Anliggender.
1836
10. august Det forbydes slgerkoner at komme p Fllederne med brebre, borde og telte, nr vbenvelser finder sted.
74
Hrens Mrkedage
1839
1. januar Iflge kgl. resolution af 4. december 1838 oprettes af mandskab fra Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragoner og Holstenske Landsenerregiment et Grnsegendarmerie Corps, der formeret og udrustet begynder sin tjeneste 1/1 1839. Nedlagt 30/12 1848.
1842
8. juni Kgl. Resolution angende nye dannebrogsfaner og estandarter.
1842
1. juli 3. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Senere som 3. Bataillon tilknyttet Slesvigske Fodregiment. 8. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Senere som 8. Bataillon tilknyttet Sjllandske Livregiment. 10. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Senere som 10. Bataillon tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment. 14. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes, slettes af Hren 24/3 1848, genoprettes 15/9 s.. under navnet Lauenborgske Jgerkorps, indlemmes efter trerskrigen atter i den danske hr under navnet 1. Infanteri-Bataillon. Senere som 14. Bataillion tilknyttet Sjllandske Livregiment.
1839
30. december Generalstaben og Adjutantstaben, der siden 20. januar 1808 havde hrt sammen, adskilles. Adjutantstaben fr navnet Bureau for Armeens Commandosager. 1840 benvnt Kongens Adjutantstab. Senere sde p Christiansborg under navnet Hendes Majestt Dronningens Adjudantstab.
1842
8. april Generalstabens topografiske Afdeling (senere Geodtisk Institut) oprettes.
75
1. Jgerkorps oprettes. Senere som 20. Bataillon tilknyttet Prinsens Livregiment. 1. Artilleriregiment (senere Kronens Artilleriregiment) oprettes. (Se18/1 1764).
lebodstrand. Overgr til Kbenhavns Kommune 1870.
1844
18. november Nye straffebestemmelser der bl.a. forbd at straffe underofficerer og ligestillede med slag og krumslutning.
1842
1. juli Iflge den nye hrordning bliver Dannebrog obligatorisk fane i hren.
1845
30. april Iflge kgl. Resolution opfres i Sofie Hedvigs Bastion en rkke bygninger, der fr navnet Ny Laboratorium.
1842
1. juli En ny kategori befalingsmnd indfres: Frivillige officerer af krigsreserven (senere Reserveofficerer).
1846
3. august Parolbefaling bestemmer, at menige kan degraderes ned i II klasse ved forseelser, og at de i s fald skulle bre sort kokarde. Ophves 1881.
1843
23. maj Ejendommen Enighedsvrn kbes af Landmilitretaten til anlg af skydebaner for Kbenhavns og Citadellet Frederikshavns garnisoner. Den l, hvor nu Halmtorvet ligger ud mod Kal-
76
Hrens Mrkedage
1848
4. marts Kongen overtager kommandoen over Garden til Fods og Garden til Hest som chef for enheden.
1848
7. april Hrens Lgekorps (senere Forsvarets Lgekorps og endnu senere Forsvarets Sundhedstjeneste) oprettes.
1848
21. marts Kongen giver afkald p sin stilling som verste krigsherre.
1848
9. april Slaget ved Bov. Den danske hr under general Hedemann tilfjer den slesvig-holstenske hr under prinsen af Nr et afgrende nederlag. Fjenden mister tilsammen 1096 mand, mens vort samlede tab er p 94 mand. Flgende danske afdelinger udmrker sig specielt under slaget: 1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment) og 11. LinieInfanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment).
1848
26. marts Jagds Patruljekorps Jagds gule Kanariefugle, et plideligt efterretningskommando, oprettes. Ophves 1/3 1849.
1848
1. april 1. Bataillon danske frivillige oprettes. Nedlgges 31/8 1848.
1848
12. april Prjsen og det tyske forbund anerkender oprrsregeringen i Kiel og er dermed faktisk i krig med Danmark. (Se 10/7 1849).
77
1848
14. april Det beredne Jgerkorps fra erne (frste del af Herregaardsskytterne) oprettes. Oplses medio oktober s..
1848
23. april Slaget ved Slesvig. General Wrangels hr p ca. 33.000 mand bestende af prjsere, tyske forbundstropper og slesvig-holstenere sejrer over den 11.000 mand strke danske hr under general Hedemann. P grund af vore troppers seje og udholdende modstand og gode kampmoral indtager slaget en srlig plads i den danske krigshistorie. Flgende danske afdelinger udmrker sig srligt: 1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 10. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment), 1. Jgerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment), 2. Jgerkorps (senere Jgerkorpset), 3. Jgerkorps (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), Batteriet Fuhrmann (senere Kronens Artilleriregiment) og Batteriet Jessen (senere Sjllandske Artilleriregiment).
1848
16. april Det jydske Skarpskyttekorps (anden del af Herregaardsskytterne) oprettes. Ophves 19/9 s..
1848
19. april 1. - 5. Reservebataillon og 1. og 3. Reservejgerkorps - alle med krigshistorie under Trerskrigen - oprettes. Nedlgges 26/3 1852.
1848
21. april Trfningen ved Altenhof. De danske forpostkompagnier foran Eckernfrde fordriver slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann.
78
Hrens Mrkedage
1848
24. april Kampen ved Overs. 2. Jgerkorps (senere Jgerkorpset), der udfrer forposttjeneste, omringes af hannoveranske, mecklenborgske og brunsvigske tropper, afslr et kavaleriangreb og kmper hrdnakket i tre timer mod en tidobbelt overmagt, hvorefter to af jgerkompagnierne m overgive sig, mens et tredje undkommer.
1848
5. juni Slaget ved Dybbl. General Wrangel med 17.000 mand prjsere og forbundstropper angriber den danske hrstyrke p 12.000 mand i Sundeved, men standses foran Dybbl Banke af koncentreret artilleriild og drives ved et kraftigt og omfattende dansk modstd p flugt tilbage til deres udgangsstillinger. Flgende danske afdelinger udmrker sig specielt under kampen: Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), 2. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Sjllandske Livregiment), 6. Linie-InfanteriBataillon (senere Prinsens Livregiment) og 1. Jgerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment).
1848
28. maj Kampen ved Nybl. Den danske hr p Als, general Hansens division og general Schleppegrells flankekorps, angriber og slr de tyske forbundstropper under general Halkett og driver dem ud af Sundeved. Batterierne Bruun (senere Kronens Artilleriregiment) og Jessen (senere Sjllandske Artilleriregiment) udmrker sig specielt ved deres fortrinlige ildsttte til fodfolket og ved at binde det tredobbelte antal fjendtlige kanoner.
1848
7. juni Trfningen ved Hoptrup. Slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann overrumpler og splitter et dansk forpostkommando og erobrer en kanon.
79
1848
29. juni Trfningen ved Haderslev. To kompagnier af 3. Reservebataillon og to kompagnier af 8. Bataillon (senere tilknyttet Sjllandske Livregiment) under major Ksemodel afviser dagen igennem angreb af den slesvig-holstenske hrs avantgarde. Om natten gr den danske styrke tilbage til Kolding.
1848
16. august 1. Forstrkningsbataillon oprettes. Deltager med udmrkelse i Trerskrigen. Nedlgges 26/3 1852.
1848
6. september 2. Forstrkningsbataillon oprettes. Udmrker sig i talrige kampe og slag under Trerskrigen, ved Ullerup, Kolding, Guds og Fredericia i 1849 og ved Isted i 1850. Nedlgges 26/3 1852.
1848
26. juli Den frste feltprst ved hren antages, iflg. kgl. resolution af 22. juli s.. om antagelse af feltprster under krige. (Se 1/5 1966).
1848
12. september 3. Forstrkningsbataillon oprettes. Udmrker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Ophves 26/3 1852.
1848
8. august Overfaldet ved Steppinge. Et kombineret dansk kommando - jgere, frivillige beredne skytter og dragoner - under ritmester Marcher overfalder en eskadron prjsiske kyrasserer i landsbyen Steppinge og tager 32 mand til fange.
1848
3. december 1. Forstrkningsjgerkorps oprettes. Udmrker sig i Trerskrigen isr ved Adsbl, Fredericia og Isted. Nedlgges 26/3 1852.
80
Hrens Mrkedage
1849
1. januar Den militre Kldefabrik i Usserd starter sin virksomhed under Krigsministeriet. Havde dog mange r forinden eksisteret, men p civile hnder.
1849
3. april Trfningen ved Adsbl. Brigaden de Meza med 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. Jgerkorps (senere Jgerkorpset) og 1. Forstrkningsjgerkorps fordriver den slesvig-holstenske brigade St. Paul fra Adsbl og forflger den til Grsten.
1849
1. januar Det militre Brdbagningsetablissement i Kastellet, der siden ca. 1670 har vret drevet af civile, overgr til Forplejningsvsenet (Hrens Brdfabrik) og nedlgges 31. marts 1961 under navnet Den militre Brdfabrik.
1849
5. april Trfningen ved Avnbl. De danske forpostkompagnier afslr et angreb af store slesvigholstenske styrker og hvder deres stillinger.
1849
12. februar Loven om almindelig vrnepligt.
1849
6. april Kampen ved Ullerup. Brigaden Krabbe (1. og 3. Reserve-Bataillon, 3. Reserve-Jgerkorps og 2. Forstrkningsbataillon) slr en dobbelt s stor hannoveransk styrke under general Wyneken og driver den p flugt.
1849
1. marts 6. Reservebataillon oprettes. Udmrkede sig i slagene ved Kolding og Fredericia samme r. Nedlagt 26/3 1852.
81
1849
13. april Kamp ved brohovedstillingen i Sundeved. Sachsiske og bayerske tropper under general Prittwitz forsger at fordrive den danske hrs flankekorps fra Sundeved, men sls tilbage og mister 2 kanoner, der erobres af 10. Bataillon (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment).
1849
7. maj Trfningerne ved Viuf og Guds. De tyske forbundstropper under general Prittwitz og slesvig-holstenerne under Bonin angriber general Rye, som m opgive sine stillinger og med sit lille korps p 7.000 mand indlede sin henholdende kamp gennem Nrrejylland.
1849
21. april 2. Forstrkningsjgerkorps oprettes. Udmrker sig i slagene ved Fredericia og Isted. Nedlgges 26/3 1852.
1849
8. maj Trfningen ved Vejle. General Rye opholder Prittwitz tropper en hel dag og trkker sig derefter i god orden tilbage til en ny stilling bag Hansted .
1849
23. april Kampen ved Kolding. General Blows tropper fordriver efter hrd kamp slesvig-holstenerne under general Bonin fra Kolding, men m atter rmme byen, da det afgrende angreb mod fjendens flanke mislykkes. En halv eskadron husarer (senere Gardehusarregimentet) under ljtnant Castenschiold udmrker sig ved en tapper attakke.
1849
11. maj 4. Forstrkningsbataillon oprettes. Udmrker sig i slaget ved Isted. Nedlgges 26/3 1852.
82
Hrens Mrkedage
1849
21. maj 5. Forstrkningsbataillon oprettes. Udmrker sig i slaget ved Isted. Nedlgges 26/3 1852.
1849
3. juni Forpostfgtning foran Fredericia. En slesvig-holstensk styrke, der i ly af mrket rykker frem for at anlgge en batteristilling ved den skaldte Apotekerhave nord for Prinsessens og Prins Georgs bastion, standses og drives med tab tilbage af de dervrende danske forpostkompagnier.
1849
23. maj Forpostkamp foran Fredericia. En afdeling af 6. Reservebataillon rykker om natten frem for at sljfe volden omkring ruinerne af et blokhus og derved skaffe frit skudfelt fra fstningens hovedvold, men gribes i mrket af panik og flygter. Den flgende dag lykkes det med kanoner fra fstningen, fra en skanse i Strib og fra nogle kanonbde i Lilleblt at jvne volden med jorden.
1849
5. juni Almindelig vrnepligt indfres.
1849
9. juni Overfaldet i Nrre Snede. En eskadron af 3. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Brock overrumpler et kurhessisk husarkommando og tager fire officerer og 60 mand til fange.
1849
31. maj Rytterkampen ved Aarhus. Halvanden eskadron af 6. Dragonregiment samt et par delinger af 3. og 5. Dragonregiment (alle senere Jydske Dragonregiment) kaster med et tab p 11 mand, heraf to dde, to prjsiske husareskadroner og tilfjer dem et tab p 44 mand heraf to dde og 23 fanger.
83
1849
30. juni Udfald fra Fredericia. Seks kompagnier under oberstljtnant Irminger retter et hurtigt og overrumplende angreb mod et nyopfrt slesvigholstensk batterianlg, der erobres og sljfes.
Linie-lnfanteri-Bataillon (senere Prinsens Livregiment), 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Vrn), 8. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Sjllandske Livregiment) og 9. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Dronningens Livregiment).
1849
6. juli Slaget ved Fredericia. En dansk hr p 20.000 mand, der gradvis er blevet samlet i fstningsbyen, stormer under general Blows overkommando den ca. 16.000 mand strke slesvig-holstenske belejringshr og tilfjer den et fuldstndigt nederlag. Fjenden mister 3.000 mand, hvoraf ca. 2.000 fanger, og 31 kanoner. P dansk side er tabet 512 faldne (deriblandt general Rye), 1.344 srede og 35 fanger. Flgende danske afdelinger udmrker sig specielt under slaget: 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. lette InfanteriBataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 3. Jgerkorps (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment), 6.
1849
10. juli Den forelbige fred i Berlin mellem det tyske forbund og Danmark. (Se 12/4 1848 og 2/7 1850).
1850
2. juli Freden mellem Danmark og Prjsen undertegnes i Berlin. Begge parter forbeholder sig alle de rettigheder, de havde inden krigen, og ingen af de afgrende stridssprgsml lses. (Se 10/7 1849).
84
Hrens Mrkedage
1850
24. juli Trfningerne ved Helligbk og Solbro. Som optakt til slaget ved Isted kommer afdelinger af den danske hrs avantgarde i kamp med den slesvig-holstenske hrs avantgarde, der yder s sej og hrdnakket modstand, at de danske afdelinger bliver blandet mellem hinanden.
1850
25. juli Slaget ved Isted. Efter en hrd kamp sejrer den danske hr under general Krogh over den slesvig-holstenske hr under general Willisen. En forhastet tilbagekaldelsesordre fra den danske overkommando til en brigade (Schepelern), der skulle vre faldet fjenden i flanken og afskret hans tilbagetog, bevirker imidlertid, at det lykkes den slesvig-holstenske hr at undkomme til Rendsborg. Fjenden mister 2.808 mand, hvoraf 1483 fanger, samt fem kanoner. Den danske hr mister 845 faldne (deriblandt general Schleppegrell og oberst Lsse), 2.358 srede og 415 fanger.
Flgende afdelinger af den danske hr udmrker sig specielt under slaget: Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 12. lette Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Sjllandske Livregiment), 11. Linie-InfanteriBataillon (senere Falsterske Fodregiment), 13. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Slesvigske Fodregiment), 1. Jgerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment), 3. Jgerkorps (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), batteriene Dinesen og Haxthausen (senere Kronens Artilleriregiment), Batteriet Baggesen (senere Nrrejyske Artilleriregiment), Batteriet Marcussen (senere Sjllandske Artilleriregiment) og Batteriet Budde-Lund (senere Snderjyske Artilleriregiment).
85
1850
28. juli Rytterfgtningen ved Jagel. En slesvig-holstensk dragoneskadron, der er fremsendt for at rekognoscere, angribes af en eskadron af Gardehusardivisionen (senere Gardehusarregimentet) under ritmester Niels Torp og drives p flugt med tabet af en snes mand og heste.
1850
8. september Trfningen ved Stapelmlle. Under en rekognoscering mod slesvig-holstenerne forsger en dansk styrke p tre kompagnier af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Vrn) og et kommando af 4. Bataillon under kommando af major Vogt at indtage det befstede hjdedrag ved Stapelmlle, men drives efter en hrd kamp tilbage til sin udgangsstilling.
1850
7. august Frederiksstads erobring. En dansk styrke bestende af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Vrn), 4. Reservebataillon og 6 kanoner under kommando af oberstljtnant Hans Helgesen stormer og indtager byen.
1850
12. september Kampen ved Mysunde. En slesvig-holstensk styrke p 10 1/2 batailloner, tre eskadroner og 46 kanoner under anfrsel af general Willisen angriber den danske hrs venstre flankestilling for at tiltvinge sig overgang over Slien, men angrebet afvises af oberst Krabbes brigade p tre batailloner og 10 kanoner, hvorefter brigaden forflger fjenden og tager ca. 150 fanger. De danske afdelinger, som alle udmrker sig, er flgende: 10. Linie-Infanteri-Bataillon, 3. Jgerkorps (senere begge tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Reserve-Bataillon og Batteriet Dinesen (senere Kronens Artilleriregiment).
1850
8. august Trfningen ved Stentenmhle. En dansk forpostbrigade, som imod givne ordrer har tiltvunget sig overgang over Sorgefloden og erobret to skanser, kastes med tab tilbage af slesvigholstenerne.
86
Hrens Mrkedage
1850
4. oktober Stormen p Frederiksstad. Efter fem dages forudgende bombardement gr general Willisen med en slesvig-holstensk hrstyrke p otte batailloner, understttet af 50 kanoner og fire kanonbde til angreb mod Frederiksstad, der forsvares af oberstljtnant Hans Helgesen med 3 1/4 batailloner og 8 kanoner. Efter en hrd kamp fordrives fjenden med et tab p ca. 720 mand, hvoraf 188 dde, mens forsvaret mister 335 mand. Hver af de danske afdelinger 1. og 4. Reservebataillon, 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Vrn) og batteriet Glahn (senere Sjllandske Artilleriregiment) udmrker sig.
1850
24. oktober Rytterfgtningen ved Mielberg Kro. En slesvigholstensk dragoneskadron lokkes i baghold af tre delinger af 5. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Castenschiold og sls p flugt.

Under de Slesvigske Krige, ikke mindst efter det smertelige nederlag i 1864, mtte man erkende et alvorligt efterslb p det teknologiske omrde. P vbenomrdet var det isr opfindelsen af riflede kanoner og bagladegevrer, der udgjorde det store gab mellem tyske og danske styrkers effektivitet. Efter 1864 blev der gjort en stor indsats for at afhjlpe dette. Artilleriet gennemgik sledes en markant udvikling fra kampen ved Mysunde 2. februar 1864 til indfrelsen af den 75 mm feltkanon, der blev indkbt til den danske hr i 1902. Begge billeder til venstre er fra Arne Stevns: Vor Hr, Bind II, fra 1942. verst ses en fstningskanon, som rettes af kaptajn H.C. Hertel under en af de f danske sejre under kampene i 1864. (Efter maleri af E. Henningsen). Nederst ses den Krupp-kanon, der blev indkbt i 1902. Den var i vrigt i brug ved danske enheder indtil 1940. (Foto: Nordisk Presse Foto).
Det danske gevr Model 1889 (her den oprindelige infanterimodel) blev fremstillet i mange varianter og var i brug over 50 r. Ved udbruddet af 1. Verdenskrig var det samlede antal af gevrer og karabiner over 80.000. Billedet er fra A.N. Hvidt: 1889-Gevret i det danske Forsvars Tjeneste. (Vaabenhistoriske Aarbger XIII, srtryk fra 1966).
88
Hrens Mrkedage
1851
3. februar Samtlige infanteriafdelinger med undtagelse af Livgarden til Fods indves og uddannes fremtidigt som let infanteri.
1856
23. juni Det plgges afdelingerne at benvne de vrnepligtige efter deres familienavn og ikke efter fde- eller hjemsted.
1851
1. april Slavestraffen ophrer. Dog mtte de, som var idmt straffen, forblive; de sidste slaver blev flyttet fra Kastellet til Stokhuset i 1854.
1856
30. juni Kbenhavn ophrer med at vre en fstning, idet samtlige militre vagter og poster inddrages, og bevogtningen overtages af politiet.
1852
12. august Kgl. Resolution: Samtlige omkring Rendsborg anlagte fstningsvrker sljfes.
1856
7. juli Armebefaling benvnes Kundgrelse for Armeen, senere Kundgrelse for Forsvaret.
1854
27. september Kronborg Slot overdrages militretaten til kaserne.
1856
13. oktober Generalinspektorater for de forskellige vbenarter oprettes.(se 1/6 1967).
89
1858
8. maj Beslagskolen oprettes. Nedlgges 1932. Gennem mange r under navn af Ride- og Beslagskolen. Rideskolen indgik 1932 i den senere Pansertroppernes Befalingsmandsskoler.
1863
28. oktober 1. og 2. Fstningskompagni (Kbenhavn og Fredericia) oprettes. Indgr 1/10 1867 i 2. Artilleribataillon. (Se 1/10 1867).
1863 1859
10. april De danske Vbenbrdre stiftes. 28. oktober Sjllandske Luftvrnsregiment (fra 1/9 1970 sammenlagt med Kronens Artilleriregiment) kan fre sin oprindelse tilbage til 1. og 2. Fstningskompagnis oprettelse.
1860
13. februar Tvungen kirkegang for de militre underklasser ophves. Blev bekendtgjort for Armeen den 20. samme mned.
1863
28. oktober 3. Fstningskompagni (Rendsborg) oprettes. Nedlgges 11/5 1865.
1861
4. april Akademisk Skyttekorps oprettes. Nedlgges 7/5 1937.
1863
4. december Iflge Kgl. Resolution bestemmes, at hrens befalingsmnd ved tiltale af menige fremtidig skulle benytte udtrykket De. Hidtil havde man sagt Du ved tiltale af menige.
90
Hrens Mrkedage
1863
11. december 4. Fstningskompagni (Snderborg) oprettes. Nedlgges 2/11 1864.
1864
1. februar Efter et ultimatum, hvis krav alene af tidsmssige grunde ikke kan opfyldes, gr en prjsisk og strigsk hr p 57.000 mand over Ejderen, og Danmark er dermed i krig med disse to stormagter. (Se 30/10 1864).
1864
11. januar Kongelig resolution bestemmer, at der skal rejses en mlle i Kongens Bastion i Kastellet, en hollandsk vejrmlle. Den tidligere stubmlle var under en storm den 26. januar 1846 blst omkuld. Mllen er stadig bevaret p Kastelsvolden som den eneste af de mange, der fandtes p Kbenhavns volde.
1864
2. februar Kampen ved Mysunde. Prjserne under prins Friederich Carl forsger at overskride Slien, men bliver trods stor talmssig overlegenhed i mandskab og artilleri slet tilbage. Under kampen udmrker flgende danske afdelinger sig srligt: 6. Fstningskompagni (senere indget i Kronens Artilleriregiment). 3. Infanteri-Regiment (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment). 18. Infanteri-Regiment (senere Jgerkorpset). 10. Batteri (senere Sjllandske Artilleriregiment).
1864
11. januar 5. og 6. Fstningskompagni oprettes i Dannevirkestillingen. 5. Kompagni nedlgges 2/11 s.. og indgr i 1. Fstningskompagni (se 28/10 1863). 6. Kompagni nedlgges 1/12 s.. og indgr i 3. Fstningskompagni (se 28/10 1863).
91
1864
3. februar Kampen ved Kongshj og Jagel. strigerne under feltmarskal Gablenz kaster de danske forposter foran Dannevirke tilbage til hovedstillingen.
1864
29. februar Rytterkampen ved Vorbasse. 5. Eskadron af 3. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Moe kaster to prjsiske eskadroner.
1864
6. februar Kampen ved Sankelmark. Brigaden Max Mller 1. og 11. Regiment (senere Danske Livregiment og Falsterske Fodregiment) standser strigerne og sikrer den danske hrs tilbagetog fra Dannevirke.
1864
8. marts Rytterfgtningen ved Hjen Kro. En dansk feltvagt p 25 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) attakerer og kaster en strigsk rytterstyrke.
1864 1864
22. februar Forpostkamp ved Dybbl. Prjserne angriber de danske forposter i front og flanke og driver dem tilbage til Avnbjerg. 8. marts Kampen ved Vejle. strigerne under feltmarskal Gablenz angriber Vejle-stillingen, og general Hegermann-Lindencrone gr tilbage til Horsens under henholdende kamp.
92
Hrens Mrkedage
1864
8. marts Forpostkamp foran Fredericia. strigerne driver de danske forposter tilbage og fuldbyrder fstningens cernering (omringning). Under tilbagegangen bliver et dansk kompagni afskret og taget til fange.
1864
28. marts Mislykket prjsisk angreb ved Dybbl. To prjsiske regimenter angriber danske forposter for at kaste dem helt tilbage til skanserne, men angrebet afvises, og et dansk modstd, hvorunder navnlig 10. Regiment (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment) udmrker sig, driver fjenden tilbage til udgangsstillingerne.
1864
17. marts Forpostkamp foran Dybblstillingen. Et dansk udfald mislykkes, og prjserne driver danske forposter tilbage til kort afstand fra skanserne.
1864
29. marts Overfaldet i Assendrup. En dansk styrke p 200 mand af Aares strejfkorps overrumpler prjsiske husarer i landsbyen Assendrup og tager 22 mand til fange.
1864
23. marts Aares Strejfkorps oprettes. Foretager diverse overfald p fjendtlige posteringer langs den jyske stkyst. Nedlgges 17/8 1864.
1864
30. marts Rytterfgtningen ved Hjortsballe Kro. En lille dansk styrke p 45 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) og 20 infanterister af 1. Regiment (senere Danske Livregiment) overrumpler et prjsisk husarkommando og tager 10 mand til fange.
93
1864
18. april Stormen p Dybbl. Efter en forudgende voldsom artilleribeskydning stormer prjserne de snderskudte skanser. Trods hrdnakket modstand fra samtlige deltagende danske afdelinger og en glimrende indsats af 8. Brigade, 9. Regiment (senere Dronningens Livregiment) og 20. Regiment (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) erobres skanserne, og den danske hr m under svre tab forlade Sundeved og g tilbage til Als. Vi mister 4.800 mand, heraf ca. 1.700 dde og srede; prjserne mister 1.200 mand.
1864
3. juli Affren ved Lundby. Et kompagni af 1. Regiment (senere Danske Livregiment) beordres af oberstljtnant Beck til angreb i kolonne p et prjsisk kompagni, der har taget stilling bag et grde, og mister i lbet af to minutter 97 mand, mens prjserne mister tre mand. Episoden kom til at spille en stor rolle i fodfolkstaktikkens historie, idet den p afgrende mde beviste bagladegevrets overlegenhed over for forladegevret.
1864
30. oktober Freden i Wien mellem Danmark p den ene side og Prjsen og strig p den anden. Danmark afstr hertugdmmerne Slesvig og Holsten og fr sydgrnse ved Kongeen. (Se 1/2 1864).
1864
29. juni Kampen p Als. Prjserne gr om natten i bde over Alssund og bemgtiger sig halven Arnkilsre, hvorfra de hurtigt trnger frem over selve en. De danske forsvarsstyrker, der indsttes spredt, bliver overalt drevet tilbage med store tab og samles ved Kegns, hvor de indskibes og sejles til Fyn.
94
Hrens Mrkedage
1865
10. maj Ved skrivelse oprettes et Compagnie til uddannelse af trainpersonel. Denne enhed fr fra 1866 betegnelsen Traincompagniet. Den 20. maj mder de frste 31 mand ved enheden. Forlberen for Sjllandske Trainregiment. (Se 1/11 1951).
1867
6. juli Faneeden afskaffes.
1867
6. juli Ved hrlov oprettes Hrens Auditrkorps - senere Forsvarets Auditrkorps. Der havde dog vret auditrer ved hren lige siden 1600-tallet, men ikke som et selvstndigt korps.
1866
23. december Gevrfabrik p Tjhusets grund tages i brug, virker som sdan til 1889, og bygningen nedreves 1905, hvor en del af grunden gav plads for Det kgl. Biblioteks have. En ny gevrfabrik var taget i brug i 1888 ved Kalvebodstrand.
1867
1. oktober 23. Bataillon (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) oprettes. 24. Bataillon (senere tilknyttet Danske Livregiment) oprettes. 25. Bataillon (senere tilknyttet Falsterske Fodregiment) oprettes. 26. Bataillon (senere tilknyttet Fynske Livregiment) oprettes.
1867
6. juli 4. Ingenirkompagni, senere 8. Ingenirkompagni, oprettes. Jyske Telegrafregiment kan fre sin oprindelse tilbage til denne dato.
95
27. Bataillon (senere tilknyttet Dronningens Livregiment) oprettes. 28. Bataillon (senere tilknyttet Dronningens Livregiment) oprettes. 29. og 30. Bataillon oprettes. Nedlgges 1/10 1923. 31. og 32. Bataillon (forstrkningsbatailloner) oprettes. Nedlgges 31/10 1932. 33. Bataillon (fra 23/3 1932: 3. Livgardebataillon) oprettes. 34. til 40. Bataillon (forstrkningsbatailloner) oprettes. Nedlgges 1/10 1923. 1. Artilleribataillon oprettes. Nedlgges 1/11 1932. 2. Artilleribataillon oprettes. Nedlgges 12/5 1920.
1868
1. maj Hrens Officersskole oprettes. Fr til huse i Landkadetakademiets bygninger i Fredericiagade. (Se ogs 26/8 1713).
1868
15. juni Lejren ved Hald oprettes; sidste lejrsamling 1880.
1868
1. oktober Artilleriets Korporalsskole og (i 1869 tillige) Sergentskole (1869) (senere Artilleriets Befalingsmandsskoler) oprettes. (Se 20/2 1974). Hrens Forplejningskorps (senere Forsvarets Intendanturkorps) oprettes. Hrens Forplejningskorps Skole (senere Intendanturkorpsets Skole) oprettes.
96
Hrens Mrkedage
1868
1. november Rytteriets Korporals- og Sergentskole (senere Pansertroppernes Befalingsmandsskoler) oprettes. Se ogs 1/3 1974.
1871
31. oktober Det krigsvidenskabelige Selskab stiftes.
1874
28. august Kbenhavns nye hovedvagt i Kastellet tages i brug. Kbenhavns Hovedvagt havde siden 1680 ligget p Kongens Nytorv ud for Hovedvagtsgade.
1869
26. februar Lov om at Nyborg Fstnings nedlggelse. Blev anlagt i det 12. rhundrede.
1869
1. maj Frederiksberg Slot bliver domicil for Hrens Officersskole og Elevskolen.
1876
30. september Generalstabens krigshistoriske arbejder (senere Hrstabens Militrhistoriske Arbejder) oprettes. Primo 1970erne omdbt til Hrens Militrhistoriske Arbejder, der i 1991 blev overfrt til Det Kongelige Garnisonsbibliotek. Arbejdsomrdet blev i 2001 genetableret som en funktion under Hrens Operative Kommando.
1869
1. november Skydeskolen (for hndvben) (senere Infanteriskolen) oprettes. Se 1/3 1974.
97
1880
7. juni Officersforeningen i Kbenhavn stiftes.
1882
16. august Terrnet nord for Jgerspris bliver taget i brug; frste skydedag 16/9 1882 p private grdes jorder. Senere (ca. 1892) oprettes den frste lejr (teltlejr), men efterhnden blev lejromrdet bebygget med barakker og i 1943 med murede bygninger.
1880
25. juli 7. Ingenirkompagni oprettes. Sjllandske Telegrafregiment kan fre sin oprindelse tilbage til denne dato.
1882
13. november Det frste soldaterhjem under Det grundtvigske Soldaterarbejde bner p Christianshavn.
1880
1. november 1. - 4. Artilleriafdeling oprettes.
1884 1881
1. juli Straffelov for Krigsmagten af 7. maj 1881 trder i kraft. Samtidig ophves svel alle i krigsartikelbrevene indeholdte som ellers for krigsmagten givne straffebestemmelser. 22. august Det bestemmes, at der i samtlige militre arrester skal forefindes testamente, salmebog og bnnebog. Havde dog eksisteret i de kbenhavnske militrarrester siden 13. juli 1847, hvor det blev tilladt at indkbe passende bger til fstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution sknket en antal bnnebger dertil.
98
Hrens Mrkedage
1885
5. februar Otte stk. 15 cm korte fstningskanoner sknket af danske kvinder overdrages kongen af en kvindedeputation ved en hjtidelighed p Amalienborg.
1887
16. september Flles sekondljtnantsskole for Fodfolket oprettes: Fodfolkets Kornet- og Ljtnantsskole. Senere Infanteriets Reserveofficersskole. Se ogs 1/3 1974.
1885
27. oktober Militrt Gendarmerikorps oprettes. Nedlgges 1894.
1888
15. september Gammelmosegrd Fortet indvies. Sknket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Fortet frdig til brug 1892, hvor det fik navnet Lyngbyfortet.
1886
27. marts Det frste spadestik til Kbenhavns nye befstning tages ved Garderhj.
1889
1. november KFUMs soldatermission starter. Missionens frste soldaterhjem bnes samme dag i Kbenhavn.
1887
22. juli Frste danske militre ballonopstigning med to mand p sterbro i Kbenhavn.
1890
8. juli Ny kaserne p Kong Georgsvej tages i brug af Ride- og Beslagskolen. Ophrte 1932.
99
1891
29. maj Soldaterlsning indfres. Sm bger eller smskrifter udgivet af Krigsministeriet til oplysning for soldaterne bliver trykt og kan kbes for 15 re stykket.
1894
1. april Fstningsartilleriregimentet og 3. Artilleribataillon oprettes. Nedlgges 12/5 1920.
1894
1. september 2. Ingenirkompagni flytter ind i den frdigbyggede halvdel af den nye Ingenirkaserne ved Vognmandsmarken, Ryvangen. Ingenirkasernen fik senere (i 1950erne) navnet Svanemllens kaserne.
1892
31. marts Ny kaserne i Odense tages i brug.
1892
27. august Garderhjfortet afleveres til Krigsbestyrelsen. Sknket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Bebyggelsen pbegyndtes 27/3 1886.
1895
27. april Middelgrundsfortet frdigbygget. Afleveres i sommeren 1896 til Artilleriet. Overgr 1932 til Svrnet.
1894
21. februar Salutskydning fra Kastellet ophrer, og fremtidig overgr aktiviteten til Kbenhavns Sbefstning.
1896
28. januar Ingenirljtnantselskabet stiftes.
100
Hrens Mrkedage
1896
1. maj Soldaterbogen indfres.
1898
17. oktober Gardehusarregimentet tager den nye kaserne p sterflled i brug. Kasernen fik senere navnet sterbrogades Kaserne.

Perioden var generelt prget af yderst beskedne forsvarsbudgetter, s materielanskaffelser var beskedne, specielt med hensyn til antal. Perioden var efter 2. Verdenskrigs afslutning prget af et virvar af materieltyper, der tilgik fra vestmagterne. De primre, hjteknologiske anskaffelser fr krigens afslutning tilgik Hrens Flyvertropper samt vrige hrenheder i form af motorkretjer til transport af (primrt) forsyninger. 1. Verdenskrig medfrte stor interesse for kamppladsens 3. dimension, lufthavet. Ogs i Danmark fik hrenheder tilfrt fly i mellemkrigsrene. Billedet, der er fra Arne Stevns: Vor Hr, Bind II, viser 1. Eskadrille af Sjllandske Flyverafdeling under patruljeflyvning samt et rekognosceringsfly (Fokker C), der blev anvendt ved bde Sjllandske og Jydske Flyverafdeling. Det dansktegnede panserautomobil (leveret 1934) og trkkraften til den tunge 10,5 cm kanon er eksempler p, at hestenes tid som vsentlig trkkraft var ved at vre overstet. (Disse billeder er ogs fra Arne Stevns vrk fra 1942).
102
Hrens Mrkedage
1903
1. april Epidemihospital p Tagensvej tages i brug. (Se 13/10 1928).
1906
6. juli Konvention mellem Danmark og 37 lande og stater om forbedring af srede og syges vilkr ved hrene i krig. Bl.a. bestemmes, at som hflighedsbevis mod Schweiz skal det rde kors p hvid bund vre emblem og kendemrke ved hrenes sundhedstjeneste.
1903
6. juni Lrdag/sndagsorlov indfres forsgsvis i hren.
1906
25. oktober Foreningen Dannevirke stiftes.
1903
23. juli Det frste detachement opretter lejr i Borris. 19. august s.. rykker 16. Bataillon ind som den frste enhed.
1909
1. november 5. Artilleriafdeling oprettes.
1903
19. august Frste skydende enheder tog Borrislejren i anvendelse.
1909
1. november Hrens tekniske Korps (senere Hrens Materielkommando) oprettes. (Se 26/10 1676).
103
1909
1. december 41. og 42. Bataillon oprettes af Kbenhavns Vbnings to batailloner. (Se 1/6 1808). Nedlgges 31/10 1923. Vbningens stab og artillerikompagnier nedlgges 20/4 1910.
kets Sergentskole oprettes (Se 1/10 1926). Fra 1961 med navnet Infanteriets Befalingsmandsskole, senere med navnene Sergentskolen i Snderborg og (i en periode samtidig) Sergentskolen p Fyn. De to sidstnvnte senere slet sammen til n: Hrens Sergentskole i Snderborg.
1910
20. april 43. - 50. Bataillon oprettes. Nedlgges 1/11 1923.
1911
24. juli Motor-Ordonnanskorpset oprettes. Nedlgges 7/5 1937. (Se 20/6 1937).
1910
7. juli Al skyts fremskaffet til hren skal fremover forsynes med det kgl. navnetrk og Rigsvbnet.
1911
1. november Hrens Musiktilsyn oprettes.
1910
15. august Fodfolkets Underofficersskole oprettes p Kronborg og i rhus. Indtil da foregik uddannelsen ved de enkelte regimenter. 16/10 1922 nedlgges underofficersskolerne, og Fodfol-
1912
25. april Sandholmlejren bner sine porte for de frste indkvarteringer.
104
Hrens Mrkedage
1912
2. juli Hren fr sin frste flyvemaskine, sknket af kaptajn Grut, hvilket gav anledning til oprettelse af Hrens Flyveskole. (Se ogs 1/2 1923).
1914
5. marts Militrpersoner skal fremtidig betale samme skatteprocent til kommunen som borgerne. Indtil da havde militrpersoner kun betalt to procent.
1913
22. januar Kasernen i Roskilde tages i brug. Nedlgges 24. april 1974.
1914
21. april Ny kaserne i Holbk indvies.
1913
30. juni Avedrelejren overdrages til hren. Lejren blev tidligere (allerede fr rhundredskiftet) under navne som f.eks. Den sydlige Enceintelejr og Paradislejren anvendt periodevis som aflastning for udlagte enheder fra Ejbylejren. I flere r var den teltlejr, men i perioden 1911-13 blev der opfrt egentlige indkvarteringsbygninger. I perioden 1914-18 blev den anvendt til indkvartering af dele af Sikringsstyrken.
1914
1. august 4. og 5. Artilleribataillon oprettes. Nedlgges 20/12 1918.
1914
1. august Sikringsstyrken formeres. Ophves 31/3 1919.
105
1914
20. august Ballonparken oprettes under Fstningsartilleriet. Kom senere under Hrens Flyvertropper, mistede alt materiellet under krigen og blev officielt nedlagt 31/12 1947. (Se desuden 22/7 1887).
1919
28. oktober Kbenhavnske Soldaterforeningers Samvirke stiftes.
1920
9. januar Ny lov om retsplejen trder i kraft. De gamle krigsretter bortfalder, og man overgr til civile domstole med militre straffesager.
1916
22. juli 3. Kystartilleribataillon oprettes. Nedlgges 1/11 1932.
1920
1. april Kbenhavns Landbefstning nedlgges.
1917
24. juni Fllesorganisationen for Hrens civile tjenestemnd (senere Forsvarets civil Etat) stiftes.
1920
16. april Snderjydsk Kommando (genindkaldt mandskab fra samtlige hrens fodfolksregimenter formeret i to bataljoner, en eskadron dragoner og en lille styrke husarer) oprettes. Oplses 1/10 1923.
1919
12. september Lov om statens tjenestemnd, hvorved hrens befalingsmnd lnmssigt ligestilles med statens vrige tjenestemnd.
106
Hrens Mrkedage
1920
25. april Reserveofficersforeningen i Danmark stiftes.
1921
18. marts Fllesorganisationen af Officerer og Ligestillede af Hren stiftes. ndrer i 1951 navn til Fllesorganisationen af Officerer i Hren. (Senere Hovedorganisationen af Officerer af A-linien). Indgik senere i Hovedorganisationen af Officerer i Danmark.
1920
5. maj Danske soldater indkvarteres p Haderslev Kaserne. Kasernen var bygget af tyskerne 1888.
1921 1920
5. maj Danske soldater indkvarteres p Snderborg Kaserne. Kasernen var bygget af tyskerne 190608. 10. december Krigsministeriets Arkiv, der kan fre sin oprindelse tilbage til Krigskollegiet (se 26/11 1660), fr navnet Hrens Arkiv. Underlgges i 1971 Rigsarkivet under Ministeriet for Kulturelle Anliggender.
1920
3. juli Officiantgruppens Hovedorganisation stiftes (senere Hovedorganisation for Officerer af Blinien). (Se ogs 18/3 1921 og 1/2 1923).
1922
31. marts Ved lov besluttes det at nedlgge Kbenhavns Landbefstning. Hvidrebatteri, Mellemfortet, Prvestenen, Kalkbrnderibatteriet, Stckers Batteri og Kastrup Batteri tages ud af funktion.
107
1923
1. februar Hrens Flyvertropper (senere en del af flyvevbnet) oprettes.
1923
1. april Artilleriskydeskolen (senere Artilleriskolen) oprettes. (Se 20/2 1974).
1923
1. februar Officiantgruppen oprettes, hvoraf strstedelen rekrutteres blandt hrens faste underofficerer.
1923
1. oktober Pioner- og Telegrafskolen, senere navn af Ingenirskolen (senere Hrens Ingenir- og ABCskole) oprettes. Ingenirtroppernes Befalingsmandsskoler (senere Hrens Ingenir- og ABC-skole) oprettes.
1923
1. april 3. Feltartilleriregiment (senere Nrrejyske Artilleriregiment) oprettes.
1923 1923
1. april 1. og 2. Landstormsbataillon oprettes. Nedlgges 1/11 1933. 1. november 7. - 15. Artilleriafdeling oprettes. 10. Artilleriafdeling bliver senere luftvrnsafdeling. (Se 1. april 1932). 13. - 15. Artilleriafdeling nedlgges 23/3 1932.
108
Hrens Mrkedage
1923
12. december Til brug for hrens personel indfres en stlhjelm.
1929
6. september Frste skydedag i skydeterrnet Oksbl. Lejren oprettedes frste gang i 1930. Fra 1. august 1934 selvstndigt detachement.
1926
1. oktober Fodfolkets Sergentskole (senere under navnene Sergentskolen i Snderborg og Hrens Sergentskole i Snderborg) oprettes. (Se ogs 15/8 1910).
1931
1. november 1. Feltartilleriregiments 6. Artilleriafdeling uddanner Danmarks frste mobile luftvrnsbatteri i Avedrelejren.
1928
1. april Geodtisk Institut oprettes. Udlber af Generalstabens topografiske Afdeling. (Se 8/4 1842).
1932
1. april De frste luftvrnsartillerister indkaldes til Avedrelejren med henblik p uddannelse ved 1. Batteri af 6. Artilleriafdeling.
1928
13. oktober Kbenhavns Militrhospital indvies. Overgr 1/4 1963 til Undervisningsministeriet.
1935
20. januar Herregrden Sgaard, der overtoges af Krigsministeriet 1. november 1934, pbegynder indkvarteringen af soldater i den omdannede Sgaardlejren.
109
1936
6. maj Tnders nye kaserne tages i brug.
1938
13. oktober Hrens tekniske Korps Reservehndvrkerskole (senere Hrens Materiel- og Frdselsskole) oprettes.
1936
10. september Danske Soldaterforeningers Fllesudvalg (senere Danske Soldaterforeningers Landsrd) stiftes.
1938
1. november Fodfolkspionerkommandoet oprettes. Sammenlgges 1/11 1951 med Kongens Fodregiment og indgr sledes fra 31/10 1966 i Kongens Jyske Fodregiment.
1936
28. november Den nye Blows Kaserne i Fredericia indvies.
1939
27. februar Dansk Underofficersforening af 1939 oprettes (FOU). (Senere Sergentgruppens Fllesorganisation).
1937
20. juni De til hren knyttede frivillige korps (i alt 21) holder den sidste parade og afleverer deres faner.
1939
1. april Nyt etablissement ved Hjrring tages i brug af Jyske Arsenal (senere Nordjyske Parkomrde).
110
Hrens Mrkedage
1939
25. august Forsvarets Gymnastikskoles nye bygning i Ryvangen overdrages skolen.
1940
28. august P grund af beslaglagte kaserner overtager Krigsministeriet postgirobygningen i Herluf Trollesgade, som omdannes, og pbegynder indkvartering p denne dato. Bygningen fik navnet Herluf Trollesgades kaserne og fungerede som sdan til 1946.
1940
9. april Tyskerne bestter Danmark. Der finder kampe sted i Snderjylland ved Abild, Slsted, Hokkerup, Bredevad, Lundtoftebjerg, Grdeby, Bjergskov, Aabenraa og Haderslev, hvor sm styrker af 4. Bataillon (senere Fynske Livregiment), 3. Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment) og Fodfolkspionerkommandoet (senere Kongens Jyske Fodregiment) yder hrdnakket modstand og nedkmper 12 tyske panservogne og tre kampvogne. Ogs ved Vrlse Flyveplads, hvor en dansk maskine skydes ned, og i Kbenhavn (ved Amalienborg), hvor Den kgl. Livgarde forsvarer slottet, indtil kongen giver ordre til at indstille kampen.
1940
1. september En ny gardehusarkaserne i Nstved tages i brug.
1941
1. maj Forsvarets Materielintendanturs (Lyngbyvej 100) tages i brug. bygning
111
1941
25. august Folk og Vrn oprettes. I 1940-41 var der blevet afholdt en del mder, kurser m.v., og man oprettede et vrnenes oplysningskontor til samarbejde mellem garnisonen og civilbefolkningen. Senere Forsvarets Oplysnings- og Velfrdstjeneste. I forbindelse med gennemfrelse af forsvarsordningen 2005-2009 blev det besluttet at nedlgge FOV som selvstndig myndighed. Fra medio 2007 en del af Forsvarets Mediecenter.
1943
29. august De tyske besttelsestropper overfalder samtlige danske militre forlgninger, lejre, kaserner og slotsvagter og internerer hren. Personellet frigives kort efter, men hele den danske hrs materiel beslaglgges og sendes til Tyskland.
1945
5. maj Den tyske besttelse af Danmark ophrer. Besttelsen havde medfrt deaktivering af den danske hr, og et omfattende genopbygningsarbejde pbegyndes.
1942
15. januar Hrens Sprngningskommandoer oprettes; tjenesten bestod i at uskadeliggre forsaget ammunition.
1945
5. maj De frste styrker fra Den danske Brigade i Sverige landsttes i Helsingr. Brigadens oprindelige navn var Kommandoen for militre Flygtninge, hvis stab var oprettet i november 1943. 10. juli 1945 blev brigaden oplst.
112
Hrens Mrkedage
1945
1. juni Nedtagningen af Den danske Brigades barakker i Sverige pbegyndes, og de overfres til Danmark (herved oprettedes bl.a. Sofielundlejren). Barakkerne opstilles i Jgerspris, Holbk, Ringsted og Vordingborg.
1947
9. juni Den danske Brigade i Tyskland er ankommet til hovedkvarteret i Jever, og ved en parade gr Dannebrog til tops p kasernen i den danske besttelseszone som tegn p, at Danmark fra denne dag har overtaget de hidtil britiske garnisoner i omrdet. Ved paraden ses for frste gang De danske Lotter i uniform. Brigaden nedlgges 7. oktober 1949, og en reduceret styrke flyttes til Itzehoe under betegnelsen Det danske Kommando i Tyskland. Ophrte 4/7 1958.
1946
9. april De danske Lotter (senere Danmarks Lottekorps) oprettes.
1947 1946
26. september Hderstegnet for god tjeneste ved hren indstiftes. 15. oktober Den nyopfrte Almegrdslejr p Bornholm tages i brug; fik i 1952 status som kaserne.
1948 1947
8. marts Militrpolitiskolen oprettes. 1. februar Ferie indfres for hrens faste befalingsmnd.
113
1949
1. april Hjemmevrnet oprettes.
1949
23. august Krigsministeriet fr tilladelse til at erhverve et strre areal ved Hevring til indretning af skydeterrn. Senere byggedes en lejr i omrdet.
1949
4. april NATO (North Atlantic Treaty Organization) stiftet med bl.a. Danmark som medlem.
1949
22. september Krigsministeriet overtager Padborglejren til brug for hren. Lejren blev p tysk krav bygget under krigen (1944) og fik navnet Frslevlejren (Politeigefangenenlager Frslev) til internering af danske statsborgere fra 13. august og indtil krigens afslutning. Efter krigen blev den benyttet som internerings- og straffelejr for landssvigere i forbindelses med retsopgret (under navnet Faarhuslejren). Anvendt af forsvaret og (senere) civilforsvaret fra 1949 til 1984 (under navnet Padborglejren). Senere overget dels til Den selvejende institution Frslevlejren, dels til Nationalmuseet (under navnet Frslevlejren). (Se ogs 2/5 1992).
1949
1. maj Forsvarets Tuberkulosestation oprettes.
1949
1. juli Den motortekniske Afdeling oprettes under Hrens tekniske Korps, med opgave at anskaffe og forvalte forsvarets motorkretjer og reservedele samt at udpege og udskrive motorkretjer til forsvaret og Civilforsvaret.

P materielsiden er denne periode i hj grad pvirket af den massive vbenhjlp, som blev ydet af NATOlandene, ikke mindst USA. Dette gjaldt stort set alt fra hndvben til tungt artilleri og pansrede kretjer. Hrens nye gevr, Garand-gevret, var et stabilt, halvautomatisk vben, som blev anvendt gennem mange r i alle vbenarter. Den udbredte anvendelse af pansrede kretjer, ikke mindst af den potentielle fjende, Warszawa-pagten, stillede endvidere krav om panserbrydende vben. Nedenstende billeder af Garand-gevr og 106 mm dysekanon er fra N.L. Tholstrup og O.R.H Jensen: Vort Forsvar, udgivet i 1964 af Nyt Nordisk Forlag.
I 1955 modtog Danmark 203 mm haubits og i 1957 762 mm Honest John raketter (billedet). Begge kunne affyre atomladninger. Billedet er fra J. Lyng: Ved Forenede Krfter (FKO 2000).
116
Hrens Mrkedage
1950
17. maj Soldatens og Orlogsgastens Fond oprettes, fondens opgave er at yde sttte til tjenestegrende vrnepligtige, der uforskyldt er kommet i nd.
1951
12. maj 1. Luftvrnsafdeling fr domicil i Avedrelejren.
1951
18. juni Lov nr. 276 om Forsvarets ordning faststter, at chefen for Militrregion VI tillige fr funktionen Kommandant i Kbenhavn med graden generalmajor (varer indtil 1. marts 1973, derefter oberst). Embedet Kommandant i Kbenhavn havde domicil p Kastellet indtil 1967, hvor domicilen ndres til sterbrogades Kaserne. Varer indtil 1977, hvor embedet igen flyttes tilbage til Kastellet.
1950
27. maj Forsvarets Forskningsrd (senere Forsvarets Forskningstjeneste) oprettes.
1950
1. oktober Forsvarsstaben oprettes. Vestre Landsdelskommando oprettes. stre Landsdelskommando oprettes. Jyske Division og Sjllandske Division indgr i de resp. landsdelskommandoer.
1951
1. august Sjllandske Tjhus (senere Sjllandske Parkomrde) oprettes under Hrens Materielkommando
117
1951
1. august Forsvarsakademiet oprettes.
Jyske og Sjllandske Trainregiment oprettes. (Se 10/5 1865). Forsvarets Lgekorps Skole (senere Forsvarets Sanitetsskole) oprettes. Motorskolen (senere Hrens Materiel- og Frdselsskole) oprettes. Forsvarets Intendanturkorps oprettes (med bl.a. Hrens Forplejningskorps som grundstamme og som dermed ophrer).
1951
1. november 6., 10., 11., 24. og 33. Artilleriafdeling oprettes. De hidtidige afdelinger 6., 11. og 12. benvnes fremtidig henholdsvis 21., 22. og 32. Artilleriafdeling. 4. Feltartilleriregiment (senere Snderjyske Artilleriregiment) oprettes. Jyske og Sjllandske Telegrafregiment oprettes. (Se 6/7 1867 og 25/7 1880). Jyske og Sjllandske Ingenirregiment oprettes. (Se 6/11 1684). Jyske og Sjllandske Luftvrnsregiment oprettes.
1952
1. maj Konstabelskolen i Oksbl oprettes.
1952
10. maj Kampvognsskolen i Oksbl (senere Panserskolen) oprettes. (Se ogs 1/3 1974).
118
Hrens Mrkedage
1952
15. maj Konstabelskolen i Hvelte oprettes.
1953
1. oktober Kommandantskaber oprettes p de nybyggede kaserner i Holstebro, Sjlsmark, Varde og Hvorup.
1952
17. juli Alle befalingsmnd til frivillig tjeneste fr ret til rlig ferie.
1953
23. oktober Ny kaserne i Varde indvies.
1952
1. november Forsvarets Bygningstjeneste oprettes ved sammenlgning af Hrens og Svrnets bygningsvsen. (Se 6/11 1684). Forsyningstroppernes Befalingsmandsskoler oprettes. Hrens Brevskole (senere Forsvarets Brevskole) oprettes.
1953
30. oktober Ny kaserne i Hvorup indvies.
1953
8. november Ny kaserne i Holstebro indvies.
1953
15. juni Forsvarets ABC-skole (senere Hrens Ingenir- og ABC-skole) oprettes. (Se 1/10 1971).
1954
1. april Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hrens Specialskole) oprettes.
119
1954
1. juni Motorskolens nye bygning p Ryvangs All indvies.
1956
27. juni Prmieringsordning indfres. Ved fremsttelse af forslag til fremme af statens arbejde og interesser bnes der mulighed for, at forslagsstilleren prmieres.
1954
11. juni Lov om talsmnd og lov om klageret for menige. Samtidig oprettes Forsvarsministerens Klageudvalg.
1956
2. juli Konstabelskolen i Farum oprettes.
1954
15. september Sjlsmark Kaserne indvies og overdrages officielt til Kronens Artilleriregiment. Kommandantskabet dog oprettet 1/10 1953.
1956
2. august Ny kaserne ved Fredericia tages i brug; fr navnet Ryes Kaserne.
1956 1956
1. juni Ny kaserne i Farum tages i brug af Ingenirtropperne. Kommandantskab var oprettet 15. marts samme r. Kasernen blev afhndet 1. juni 2001. 1. september Forsvarets Civilundervisning oprettes.
120
Hrens Mrkedage
1956
15. november Frste kontingent af danske FN-soldater lander i Abu Suweir i gypten for at deltage i grnsebevogtningen mellem Israel og gypten. Enheden fik navnet Danor I. Den 24. Maj 1957 flyver de sidste danske soldater tilbage til Danmark.
1958
3. januar 3. og 6. Militrpolitikompagni oprettes henholdsvis i Jylland og p Sjlland.
1958
11. februar Til alt personel i Forsvaret udleveres et identitetsmrke af rustfri stl til bring om halsen i en kde.
1957
21. marts Sjllandske Trainregiments enheder samles p Svanemllens Kaserne.
1958
1. april Artilleriflyvebatteri Vandel oprettes. Indgr 1/7 1971 i Hrens Flyvetjeneste, der 7/8 2003 overfres til Flyvevbnet.
1957
5. april Det bestemmes, at forsvarets og hjemmevrnets personel fr udleveret er st rebeskyttere til ejendom.
1958
5. juni Sjllandske Trainregiment modtager regimentets frste fane. Overrkkes af Hans Majestt Kong Frederik IX.
1957
6. december Hrmrket autoriseres som vrnsmrke for hren, har dog vret hrens eget emblem siden 1880.
121
1958
1. juli Militrpsykologisk Tjeneste oprettes efter i nogle r at have fungeret som en arbejdsgruppe.
1960
20. august Frste danske FN-soldater ankommer til Congo. FN-tjenesten slutter ved udgangen af juni 1964.
1958
31. oktober 3. Intendanturkompagni oprettes. Havde dog eksisteret siden 1947, da Det danske Kommando i Tyskland oprettedes, men da under navn af Forplejningsmagasinet i Kolding.
1960
23. september Det tillades vrnepligtigt personel at g i civil pkldning under orlov. I 1966 udvides bestemmelsen til ogs at glde efter daglig tjenestes ophr.
1959
15. juni Danmarks frste luftvrnsraketafdeling returnerer efter uddannelse i USA. Afdelingen fik betegnelsen 10. Afdeling indtil overfrsel til Flyvevbnet. (Se ogs 2/7 1962).
1961
1. september Jyske Divisionskommando oprettes.
1961
1. november 1. og 2. Sjllandske Brigade samt 1., 2. og 3. Jyske Brigade oprettes. Jgerkorpset oprettes. (Se 1/3 1785).
1959
15. oktober 7. Intendanturkompagni (senere 4. Intendanturkompagni) oprettes.
122
Hrens Mrkedage
1962
2. maj Luftvrnsafdeling nedlgges i forbindelse med NIKE luftvrnsraketsystemets overfrsel til Flyvevbnet.
1964
1. december De frste udnvnelser i den nye grad seniorsergent. (Kun personel af Hrens Materielkommando; ved regimenterne skete udnvnelser pr. 1. januar 1965).
1962
2. juli Flyvevbnet (Luftvrnsgruppen med domicil i Avedrelejren indtil Flyvestation Skalstrup er frdigbygget) overtager ansvaret for NIKE-afdelingerne.
1966
1. marts Den nye Jgersborg Kaserne tages i brug. Der har dog vret militr aktivitet i omrdet helt tilbage til 1700-tallet. Der l tidligere et gods ved navn Ibstrup, der s tidligt som i 1717 fik indkvartering af en rytterafdeling. Der har faktisk lige siden vret militr tilknytning til stedet.
1964
15. maj Dansk forkommando af FN-tropper lander p Cypern, hovedstyrken (ca.1.000 mand) ankommer 20. maj.
1966
1. maj Udnvnelse af de frste tre feltprster i hren. Indtil da havde man haft vrnepligtige teologiske kandidater. 1. marts 1971 sker de frste udnvnelser, jf. Kundgrelse for Forsvaret. (Se 26/7 1848).
1964
13. oktober FN-skolen oprettes under Sjllandske Luftvrnsregiment; i 1965 ndres navnet til FN Afdelingen.
123
1967
1. januar Forsvarets pdagogiske Rd oprettes.
1967
3. maj Forbundet af Danske Linieofficerer stiftes med officerer af hren, svrnet og flyvevbnet som deltagere. Ophrer 30. maj 1972.
1967
1. april Forsvarets Idrtsrd oprettes.
1967
1. juni Forsvarsministeriets Forvaltningsdirektorat oprettes.
1967
1. april Hrkommandoens Kursuscenter oprettes. Fr til huse p Gurrehus, der tidligere var reserveofficersskole for infanteriet. Sammenlgges 1/1 1972 med Flyvevbnets og Svrnets kursuscentre under navn af Forsvarets Kursusinstitution.
1967
1. juni Hrinspektoratet oprettes, idet Generalinspektoraterne for Infanteriet, Pansertropperne, Artilleriet, Ingenirtropperne og Forsyningstropperne nedlgges.
1967
15. april Hrens Konstabel- og Korporalforening stiftes.
1967
1. juni Skolekommandoen oprettes. verste ledelse af hrens 21 skoler. Nedlagdes og indgik i Hrstaben 1971.
124
Hrens Mrkedage
1967
3. juli Centralforeningen for Seniorsergenter og Stampersonel stiftes.
1969
26. september Ny kaserne i Skive indvies.
1970 1968
1. januar Tidligere bestemmelser om talsmnd og klageadgang for menige ophves, og lov af 7. juni 1967 om samarbejdsregler i Forsvaret trder i kraft. 1. januar Forsvarskommandoen oprettes, samtidig bortfalder betegnelsen Hrkommandoen, der ndres til Chefen for Hren.
1970
1. maj Hovedorganisationen af Officerer af B-linien i Hren stiftes. Organisationens rdder udgr fra den i 1890erne i Kbenhavn stiftede underofficersforening, over den i 1920 dannede Underofficerernes Hovedorganisation til den i 1923 stiftede Officiantgruppens Hovedorganisation. Som konsekvens af personelloven fra 1951 blev foreningens navn ndret til Hrens Fenrikorganisation og i 1958 (efter vedtagelse af lnningsloven af 1958) ndret til Specialgruppens Hovedorganisation (Hren og Korpsene). (Se ogs 8/5 1981 og 1/1 1994).
1968
19. september Hrens Samarbejdsudvalg holder konstituerende mde.
1968
1. november Sydjyske Parkomrde oprettes under Hrens Materielkommando.
125
1970
1. september Lov af 4. juni giver egnede vrnepligtige mulighed for at afvikle deres vrnepligt i udviklingslandene ved at tegne sig for en varighed af mindst 2 r. Loven trder i kraft 1. september s..
1971
1. juli Hrens Flyvetjeneste oprettes. Underlgges Snderjyske Artilleriregiment.
1971
1. september Frste kvindelige sergent i hren udnvnes; 6. september blev frste kvindelige oversergent udnvnt i hren; 1. januar 1973 blev frste kvindelige seniorsergent udnvnt i hren. (Se 1/11 1971).
1970
1. november Sjllandske Luftvrnsregiment nedlgges. Staben samt 1. og 13. Luftvrnsafdeling indgr i Kronens Artilleriregiment.
1971
28. maj Dansk militrpdagogisk Forening stiftes, efter at der den 1. december 1970 blev oprettet et pdagogisk kursus for officerer.
1971
1. oktober Ingenirtroppernes Befalingsmandsskoler, Ingenirskolen og Forsvarets ABC-skole sammenlgges til Hrens Ingenir- og ABC-skole.
1971
30. juni Artilleriflyverbatteriet nedlgges.
126
Hrens Mrkedage
1971
1. november Frste kvindelige konstabler ved hren (16) mder i Hvelte, jf. lov af 1/9 s.. I 1978 blev officersskolerne bnet for kvinder, men med begrnsede anvendelsesomrder. Ved vedtagelsen af lov om ligebehandling i 1978, blev der gradvist bnet for bredere gradmssig og funktionsmssig anvendelse af kvinder, fra 1988 ogs i kampenheder.
1972
1. november Forsvarskommandoens nye bygning i Vedbk indvies. I Forsvarskommandoen indgr de tre vrnsstabe: Hrstaben, Marinestaben og Flyverstaben. (Se 1/1 1970).
1973
15. februar Hrens Materielkommandos Skole og Motorskolen sammenlgges til Hrens Materiel- og Frdselsskole (se 13/10 1938 og 1/11 1951).
1972
1. januar Akademikernes Centralorganisation oprettes. (Se ogs 1/6 1972).
1973
1. april Forsvarets Datatjeneste oprettes. Hrens Datasektion, der startede 1/5 1965, indgr i tjenesten sammen med Svrnets og Flyvevbnets Datasektion.
1972
1. juni Hovedorganisationen af Officerer af A-linien oprettes. ndrer den 18. juni 1981 navn til Hovedorganisationen af Officerer af A-linien m.fl. og efterflgende til Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (AC) den 16. juni 1983. (Se ogs 1/1 1994).
127
1973
1. april Forsvarets Intendanturkorps nedlgges. Afviklingen gennemfres dog over en lang periode, idet personellet gradvis (og frivilligt) accepterer tilbuddet om at blive overfrt til bl.a. hren.
1974
1. marts Infanteriskolen, Infanteriets Reserveofficersskole og Panserskolen med Pansertroppernes Befalingsmandsskoler sammenlgges til n skole, benvnt Hrens Kampskole, som efterhnden samles i Oksbl.
1974
20. februar Hrens Ildsttteskole oprettes ved sammenlgning af Artilleriskolen og Artilleriets Befalingsmandsskoler.

Ophr af vbenhjlp og beskedne bevillinger til materielindkb, drastisk stigende priser p hjteknologisk materiel og i slutningen af perioden store udgifter til udsendelse af enheder i fredsstttende missioner pvirkede periodens materielanskaffelser i retning af f, men mere effektive og mindre personelkrvende vben.
I artilleriet fik man selvkrende feltartilleri (og udfasede stort set alle de mandskabskrvende, trukne pjecer) samt det srdeles effektive Multiple Launch Rocket System (MLRS) (Foto: Hrens Artilleriskole). Luftvrnsartilleriet fik det lette og effektive Stinger luftvrnsmissil i stedet for kanoner. Det let beskrne billede er fra Ole Ohlsson m.fl.: Artilleriregimentet (KAR 2005). I kamptropperne havde man i 1998 tre forskellige kampvogne: Centurion (54 stk. under udfasning), Leopard 1A5 (230 stk. med 105 mm kanon) samt 51 stk. Leopard 2A4 med 120 mm kanon under indfasning.
130
Hrens Mrkedage
1975
10. maj Antvorskov Kaserne indvies.
1976
24. februar Frste kampvogn Leopard 1A3 modtages af hren.
1976
1. januar Hrens Ingenir- og ABC-skole sammenlgges med Sjllandske Ingenirregiment og betegnes Sjllandske Ingenirregiment/Hrens Ingenir- og ABC-skole.
1976
1. april Musikkorps Falsterske Fodregiment ndrer navn til Musikkorps Sjllandske Livregiment.
1976 1976
1. januar Jyske Trnregiment/Hrens Trn- og Militrpolitiskole oprettes. Sjllandske Telegrafregiment og Hrens Signalskole sammenlgges til Sjllandske Telegrafregiment/Hrens Signalskole. 1. april Snderjyske Artilleriregiment og Hrens Ildsttteskole sammenlgges til Snderjyske Artilleriregiment/Hrens Ildsttteskole.
1976
13. august Sjllandske Trnregiment flytter fra Ryvangens Kaserne (senere Svanemllens Kaserne) til Hvelte Kaserne, der derefter betegnes Hvelte Trnkaserne.
1976
1. januar Operative brigadeflyvedelinger opstilles under Hrens Flyvetjeneste.
131
1976
1. november Forsyningstroppernes Befalingsmandsskoler integreres i Jyske Trnregiment/Hrens Trnog Militrpolitiskole.
1979
28. februar Hrens frste kvindelige reserveofficer udnvnes til sekondljtnant af reserven.
1979 1976
15. november Hrens Materielkommandos Rekrutskole underlgges Sjllandske Trnregiment. 1. april Fra indkaldelsesholdet 1. april 1979 bortfalder den hidtidige brug af bynavn for mandskab som kaldenavn ved trnregimenter.
1978
1. september Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hrens Specialskole) flyttes fra sterbrogades Kaserne til Svanemllens Kaserne.
1979
8. juni Hrens Flyvetjenestes nye administrationsbygning p Flyvestation Vandel indvies.
1979 1978
30. november Prinsens Livregiment tildeles Hans Kongelige Hjhed Prins Henriks kronede navnetrk, som bres af alt personel ved regimentet. 1. juli Frste kvindelige A-officer i hren udnvnes til premierljtnant efter gennemgang af Hrens Officersskole.
132
Hrens Mrkedage
1980
1. januar Sjllandske Trnregiments Transportkompagni overfres til Gardehusarregimentet.
1982
1. januar Teknikerliniens Befalingsmandsskole skifter navn til Hrens Specialskole.
1980
1. oktober Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hrens Specialskole) overtager rekrutuddannelsen af vrnepligtige jurister.
1982
31. marts Kommandanten p Kronborg nedhaler for sidste gang flaget p Flagbastionen. En 400 r gammel hrtradition er hermed ophrt.
1981
8. maj Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (B-linien) dannet efter intenst samarbejde gennem flere r (bl.a. i B-liniens Fllesudvalg) mellem de tre selvstndige organisationer Hovedorganisationen af Officerer af B-linien i Hren, Svrnets Officersorganisation og Organisationen af Officerer af B-linien i Flyvevbnet.
1982
18. maj Hrens Kampskole sammenlgges i Oksbl og nye bygninger indvies.
1982
30. juni Stillingen Chefen for Hren nedlgges og aflses af stillingen Inspektr for Hren.
133
1983
1. januar Hrens Ildsttteskole betegnes fremtidig Hrens Artilleriskole.
1984
30. april Folketinget giver samtykke til opstilling af en permanent dansk FN-beredskabsstyrke.
1983
31. januar Falsterske Fodregiment nedlgges.
1984
29. november Den Kongelige Livgarde flytter fra Sandholmlejren til Hvelte Kaserne.
1983
25. oktober Nyt kampuniformsystem M/84 tages i brug, frste gang ved Dronningens Livregiment.
1985
1. februar Frste forsg med kvindelige konstabelelever i kamptropperne p Antvorskov Kaserne (33 elever).
1983
31. december Hrens Materielkommandos Rekrutskole overfres fra Sjllandske Trnregiment til Danske Livregiment (p det tidspunkt garnisoneret i Vordingborg).
1985
9. maj Hendes Majestt Dronningen overrkker ny fane til Sjllandske Trnregiment i forbindelse med regimentets 120 rs oprindelsesdag 10/5 s..
134
Hrens Mrkedage
1985
1. november Jyske Divisionskommando betegnes fremtidig Jyske Division.
1989
5. januar Kastellet genindvies efter retablering af hovedbroen ved Kongeporten og Prinsessens Bastion.
1985
1. december Sjllandske Trnregiment fraflytter Hvelte Kaserne og samplaceres med Sjllandske Ingenirregiment p Farum Kaserne i forbindelse med, at Den Kongelige Livgarde overtager Hvelte Kaserne.
1989
15. marts Dansk kompagni til UNTAG (United Nations Transition Assistance Group (Namibia)) afsendes. Opgaven ophrer ca. et r senere.
1990 1988
25. oktober FN Afdelingen fr overrakt en fane af Hendes Majestt Dronningen. I dugen Dronningens kronede initialer og i verste stangfelt afdelingens mrke. 30. juni 4. Sjllandske Kampgruppe (opstillet af Sjllandske Livregiment) nedlgges.
135
1990
1. november Militrregion V flyttes fra Ringsted Kaserne til Antvorskov Kaserne.
1990
31. december Vestre Landsdelslommando nedlgges.
1991 1990
1. november Chefen for Sjllandske Livregiment overtager ansvaret for opstilling, uddannelse og fring af Militrregion V. 1. januar Hrens Operative Kommando oprettes. Personellet tilgr fra Hrstaben, Vestre Landsdelskommando og stre Landsdelskommando.
1991 1990
1. november P Odense Kaserne formeres Sergentskolen p Fyn. 1. januar stre Landsdelskommando nedlgges. stre Landkommando oprettes.
1991 1990
1. november Den srlige ingeniruddannelse p Hrens Specialskole ophrer, hvorefter skolen bliver en ren efterretningsskole, underlagt Hrens Operative Kommando. 1. januar Kongens Jyske Fodregiment indlemmes i Slesvigske Fodregiment og nedlgges.
136
Hrens Mrkedage
1991
1. januar Hrens Ingenir- og ABC-skole genetableres som selvstndig skole.
1992
1. april Udlevering af omrdesignalsystemet DEOS til telegrafenheder pbegyndes.
1992
1. januar Jyske og Sjllandske Telegrafregimenter sammenlgges i Fredericia under navnet Telegrafregimentet.
1992
2. maj Verdens frste FN-museum indvies af Hans Kongelige Hjhed Prins Joachim i Frslevlejren.
1992
2. februar UNPROFOR (United Nations Protection Force in former Yugoslavia) etableres. Danmark afgiver fra 7. april s.. en bataljon (fire kompagnier og et stabskompagni, i alt indledningsvis 1140 mand). Hovedstyrken udsendes til Kroatien senere. Bde styrkens strrelse og dens opgaver varierer under indsttelsesperioden, der varer indtil de serbisk-kroatiske kampe i august 1995. I alt 5.400 danske soldater deltog i tjenesten ved UNPROFOR.
1992
1. august Hrens Signalskole flytter fra Hvelte til Fredericia.
1993
1. august Hrens Operative Kommando flyttes til Flyvestation Karup. Kommandoens bygninger i rhus afhndes, og Langelandsgades Kaserne (ejet af rhus kommune) frigres.
137
1993
7. august 1. Telegrafbataljon, der sttter COMLANDZEALAND (Commander Landforces Zealand), indkvarteres p Antvorskov Kaserne.
1994
23. februar Dansk kampvognseskadron ankommer til Tuzla, Bosnien-Herzegovina, efter en kompliceret transport og forskydning, der startede i Danmark i oktober 1993.
1993
15. december UNFICYP (United Nations Forces in Cyprus): Den danske bataljon trkkes hjem med henblik p anvendelse i andre FN-opgaver.
1994
29. marts UNCRO (United Nations Confidence Restoration in Croatia) blev etableret p grundlag af vbenhvileaftalen af 29. marts. Danske enheder ankom i april, og indsttelsen varede til oktober. Der deltog ca. 1000 danskere i operationen.
1994
1. januar Hovedorganisationen af Officerer i Danmark oprettes ved fusion mellem Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (AC), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (COII) og Organisationen af Hjemmevrnets faste Officerer.
1994
29. april Operation Bllebank: Dele af den danske kampvognseskadron indsttes til beskyttelse af en FN-observationspost sydst for Tuzla, Bosnien-Herzegovina. Under kampen affyres et strre antal kampvognsgranater i selvforsvar.
138
Hrens Mrkedage
1994
2. juni 2. Sjllandske Brigade nedlgges.
1995
4. august Under det kroatiske angreb p det FN-beskyttede Krajina blev en sergent drbt under et forsg p at standse en kroatisk beskydning af en FNobservationspost ved Petrinja. Han fik standset ilden fra kroaterne, men omkom alts selv.
1994
1. juli Den Danske Internationale Brigade oprettes.
1995 1994
1. august Pansret maskinkanon M/92 udleveres til brugere. 18. september Kroatiske styrker angriber fra Krajina-omrdet ind i Bosnien-Hercegovina. Danske FN-lejre ved grnsefloden Una bliver kraftigt beskudt. To konstabler bliver drbt, og yderligere 14 sres, heraf tre alvorligt.
1994
1. oktober FN Afdelingen nedlgges og integreres i Danske Livregiment.
1995
23. september De frste af nye gevrer modtages. Dansk betegnelse: Gevr M/95 (det canadisk producerede 5,56 mm C7A1).
1995
25. april Den sidste af 230 trnmodificerede kampvogn Leopard 1 modtages.
139
1995
16. oktober Hovedstyrken af den danske bataljon i Krajinaomrdet, Kroatien, returnerer til Danmark. De resterende samt materiellet vender tilbage i november.
1995
20. december IFOR (Implementation Force) under NATOkommando overtager fra FN det operative ansvar i Bosnien-Hercegovina. Den danske kampvognseskadron i Tuzla overgr til IFOR.
1995
23. oktober De frste pansrede kretjer af typen MOWAG EAGLE modtages.
1995
22. december Som led i en omfattende anskaffelse af minerydningsmateriel (minerydningsslanger, -plove og -plejle) modtager hren den frste minerydningsplejl.
1995
16. november Som led i gennemfrelsen af bestemmelserne om vbenkontrol, jf. Treaty on Conventional Forces in Europe (CFE-traktaten), udlber den trerige reduktionsperiode. Danmarks kampvognsstyrke er blevet reduceret med i alt 146 stk.
1996
1. januar Danske styrkebidrag (bl.a. fra hren) tilmeldes NATOs reaktionsstyrker.
140
Hrens Mrkedage
1996
14. februar IFOR (Implementation Force) under NATOkommando oprettes i Bosnien-Hercegovina. I februar udsendes DANCON IFOR 768 mand), der sammen med kampvognseskadronen fra NORDBAT II og et dansk NSE (National Support Element) placeret i Pec, Ungarn, udgr den danske styrke. Danmark deltager med 1250 mand i IFOR, der eksisterer indtil 20. december samme r, hvor styrken ndrer navn til SFOR (Stabilization Force). SFOR er indsat indtil 1. august 2003, men den danske deltagelse reduceres gradvist, indtil styrken hjemtages ultimo 2002. I alt 8.900 danske soldater deltog i SFOR.
1996
31. marts Hrens Materiel- og Frdselsskole nedlgges, idet opgaverne overgr til Hrens Logistikskole. Igangvrende kurser fortsattes dog indtil afslutningen ultimo juni s.. Dermed ophrte militr anvendelse af Avedrelejren, der overdrages til Forsvarets Bygningstjeneste den 1. juli s.. og overtages af det statslige ejendomsselskab Freja den 18. december 1997. Lejren slges til Hvidovre Kommune den 1. maj 1999.
1996
1. april Hrens Logistikskole oprettes p Aalborg Kaserne. Hrens Trn- og Militrpolitiskole samt Hrens Materiel- og Frdselsskole nedlgges.
1996
24. marts Garderhjfortet overdrages til Garderhjfonden, der vil fre fortet tilbage til dets oprindelige udseende.
141
1997
1. januar Jyske Division nedlgges.
1997
14. januar Centralkreskole Midtjylland oprettes p Skive Kaserne.
1997
1. januar 2. Jyske Brigade nedlgges.
1997
15. januar Forsvarskommissionen af 1997 pbegynder sit arbejde med fhv. minister Knud Heinesen som formand. (Kommissorium, sammenstning m.v. kan ses i FM rlige redegrelse 1997).
1997
1. januar Danske Division oprettes med 1. og 3. Jyske Brigade samt 1. Sjllandske Brigade.
1997
17. februar En enhed fra Den Kongelige Livgarde pkres af en varevogn i Nordsjlland. To mand drbes.
1997
1. januar Sgrdlejren overdrages til Hjemmevrnet.
1997
2. januar 2. Ingenirbataljon oprettes i Randers og overfres til Skive Kaserne den 1. juli.
1997
30. april Finansudvalget bevilger ca. 86,5 mio. kr. til genopfrelse af centerbygningen p Skive Kaserne. Den tidligere bygning brndte den 28. september 1995.
142
Hrens Mrkedage
1997
8. maj Dansk opklaringsdeling ankommer til Drres i Albanien.
1997
25. juni Finansudvalget tiltrder, at der anvendes 20,5 mio. kr. til etablering af faciliteter til Hrens Sergentskole i Snderborg.
1997
9. maj Jyske Trnregiment og Sjllandske Trnregiment sammenlgges under navnet Trnregimentet.
1997
27. juni En totaloptlling af alle hndvben i forsvaret afsluttes.
1997
10. maj Trnregimentet oprettes i Aalborg, idet der udskilles en trnafdeling i Farum.
1997
1. juli Hrens Sergentskole oprettes i Snderborg. Skolen overtager de opgaver, der hidtil er blevet lst af hrens forskellige sergentskoler, der nedlgges.
1997
13. maj Forsvarets Medalje for Tapperhed overrkkes for frste gang. Ved en parade p Kastellet dekoreres 7 personer, heraf en posthumt, for heltemodig og tapper indsats i det tidligere Jugoslavien.
1997
1. juli Musikkorps Fyn nedlgges.
143
1997
28. juli Hovedparten af den danske styrke fra Albanien er tilbage i Danmark. 47 mand dekoreres med Forsvarets Medalje.
1997
29. oktober Finansudvalget bevilger ca. 286 mio. kr. til anskaffelse af artilleripejleradarer.
1997 1997
1. september Sjllandske og Jyske Ingenirregiment sammenlgges under navnet Ingenirregimentet. 1. december Destruktion af danske personelminer pbegyndes.
1997 1997
2. september FNs generalsekretr, Kofi Annan, bner den multinationale, permanente stab, der i Hvelte skal planlgge opbygningen af UN Standby High Readiness Brigade For United Nations Operations (SHIRBRIG). 3. december Finansudvalget tiltrder, at der anvendes ca. 22 mio. kr. til udvidelse af velsespladsen ved Haderslev Kaserne.
1997
11. december Kontrakten vedr. kb af 51 kampvogne Leopard 2 underskrives.
1997
18. september Danske soldater fra enheden i Albanien dekoreres med den franske medalje, La Medaille Commmorative.
144
Hrens Mrkedage
1998
1. februar Odense Kaserne overdrages til Odense Kommune.
1998
25. maj Den socialdemokratisk-radikale regering indgr et nyt forsvarsforlig med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Det nye forlig dkker perioden 2000-2004.
1998
17. februar
Folketinget vedtager en lov, der bl.a. giver mulighed for, at kvinder kan antages p vrnepligtslignende vilkr i forsvaret.
1998
3. august De frste 33 kvinder antages p vrnepligtslignende vilkr. Tjenesten gennemfres ved Danske Livregiment, Slesvigske Fodregiment, Sjllandske Livregiment, Dronningens Livregiment, Bornholms Vrn, Ingenirregimentet og Trnregimentet.
1998
7. maj Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage i La Mission des Nations Unies pour lorganisation dun rfrendum au Sahara Occidental (FN-missionen MINURSO) i Vestsahara med op til 110 mand. Styrken skulle frst udsendes efter rekvisition fra FN. Et omfattende forberedelsesarbejde ved Sjllandske Livregiment med sttte fra Hrens Specialskole (arabiskuddannede sprogofficerer) blev ivrksat, men FNbeslutning om styrkens udsendelse blev ikke taget.
1998
8. oktober Beslutningsforslag B 4, der omhandler et dansk militrt bidrag til en NATO-indsats p det vestlige Balkan, vedtages i Folketinget.
145
1998
20. oktober Det frste kompagni i den fllesbaltiske fredsstttende bataljon deployeres til den danske bataljon i Bosnien efter forudgende trning i Viborg. Kompagniet aflser de baltiske delinger i den danske bataljon.
1998
12. november Finansudvalget tiltrder anskaffelsen af raketkastere til hren til et samlet belb af ca. 363 mio.kr.
1998
18. november Forsvarskommissionen af 1997 afholder sit 20. og sidste mde.
1998
26. oktober Forsvarschefen overdrager fire af hrens nye raketkastere (Multiple Launch Rocket System) til Hrens Operative Kommando.
1998
19. november Formanden for Forsvarskommissionen af 1997, Knud Heinesen, frigiver kommissionens rapport; den gres tilgngelig p Forsvarsministeriets hjemmeside 25/11. I lbet af 24 timer besger 17.000 hjemmesiden. Den trykte udgave udkom 22/12 s...
1998
28. oktober Finansudvalget bevilger ca.173 mio. kr. til anskaffelse af pansrede mandskabsvogne p hjul.
146
Hrens Mrkedage
1998
2. december Finansudvalget tiltrder, at der anvendes ca. 396 mio. kr. til anskaffelse af et fjernopklaringssystem.
1999
8. april NATO beslutter at sende ca. 8.000 soldater til Albanien. Den danske regering fremstter forslag om at deltage med ca. 200 mand. Folketinget vedtager 13. april, at Danmark kan deltage med op til 200 mand i NATOs styrke i Albanien. (Albanian Force (AFOR)).
1998
12. december Folketinget vedtager en ndring af vrnepligtsloven: Straffede personer (mindst 30 dages fngsel) tillades ikke at aftjene vrnepligt, mens personer med lavere straffe kan indkaldes.
1999
15. april Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage i det flles dansk-tysk-polske korps, Multinational Corps Northeast.
1999
13. januar Finansudvalget tiltrder afhndelsen (tilbageleveringen) af Odense Kaserne til Odense Kommune.
1999
15. april Den danske udenrigsminister udtaler til pressen, at der vil blive sendt danske soldater til Albanien. P Bornholm gres den lette opklaringseskadron klar til at deltage i den af FNs sikkerhedsrd initierede Operation Alba. Operationen sluttede allerede midt i august samme r, hvorimod den af Organization for Security
1999
25. marts Hren modtager en ny kampvognssimulator.
147
and Co-operation in Europe (OSCE) ledede sttte til landets civile fortsatte.
1999
4. maj Det danske bidrag til SHIRBRIG ges til at omfatte et stabskompagni, en spejdereskadron og et militrpolitidetachement.
1999
24. april Sidste danske soldat fra United Nations Preventive Deployment Force i Makedonien, vender hjem til Danmark.
1999
1. august Danmark bidrager til Kosovo Force, en NATOledet fredsskabende enhed, der er oprettet p grundlag af en FN-resolution. Den danske styrke udgres af en panserinfanteribataljon, et hovedkvartersbidrag og en stttestruktur, i alt ca. 875 mand. De baltiske landes bidrag udsendes sammen med de danske styrker, der indsttes omkring Mitrovica i den franske brigades ansvarsomrde. Den danske deltagelse reduceres gradvist de kommende r fra i august 2000 at vre p ca. 550 mand til i juli 2006 at vre ca. 350 mand.
1999
26. april Den danske hovedstyrke til NATO-styrken Albanian Force afgr fra Rnne og Aalborg til Albanien med henblik p at yde humanitr bistand til flygtninge. Det danske bidrag er indledningsvis p ca. 70 mand, men ges senere til 148. Styrken hjemtages ved operationens ophr i september samme r.
148
Hrens Mrkedage
1999
30. august Afslutningen af retableringen af Kastellets voldanlg fejres ved en hjtidelighed i Kastellet.
1999
22. september Hans Kongelige Hjhed Prins Henrik besger de danske soldater p Balkan sammen med forsvarsminister Hans Hkkerup.
1999
10. september Strsteparten af den danske bataljon i Kosovo indsttes i forbindelse med uroligheder i Mitrovica i Kosovo. Syv danske soldater lettere sret.
1999
8. oktober Vagtstyrken United Nations Guard Corps in Iraq i det nordlige Irak nedlgges, og de danske deltagere vender hjem til Danmark.
1999 1999
18. september Forsvarsminister Hans Hkkerup deltager i bningen af Multinational Corps Northeast i Szezecin. Dansk bidrag til korpset: Danske Division samt stabspersonel. 6. december Der anskaffes 30 stk. panservrnsraketkretjer til hren. Typens betegnelser er High Mobile Multipurpose Wheeled Vehicle (HMMWV), men i daglig tale ofte humvee.
Perioden efter r 2000

De nye forsvarsordninger, der skulle implementeres i lbet af det nye rtusindes frste rti, betd store ndringer p materielsiden: Man skulle udfase et stort antal materielgenstande, der ikke mere var relevante for hrens nye opgaver. Dette vedrrte frst og fremmest (forldet) materiel, som hrens (nu reducerede antal enheder) ikke havde brug for. Derudover en del nyere materielgenstande og systemer, som var indkbt under den tidligere st-vest konfrontation, og som det ikke sknnedes relevant at bibeholde. P denne mde fik man konomi- og personelressourcer til at anskaffe og vedligeholde moderne udstyr til de enheder, der blev indsat under fremmede himmelstrg. Det drejede sig bl.a. om let pansrede kretjer (nedenfor ses Eagle IV og infanterikampkretjet CV 9035). Billederne er fra Hrens Operative Kommandos blad Hrnyt nr. 4/2006).
150
Hrens Mrkedage
2000
6. januar Den Nordisk-Polske Kampgruppe aflser Den Nordisk-Polske Brigade i Bosnien, idet brigadeniveauet fjernes som led i en generel reduktion af styrken.
2000
30. juni 3. Sjllandske Kampgruppe (opstillet af Den Kongelige Livgarde) nedlgges.
2000
30. juni Bornholms Vrn nedlgges.
2000
13. januar Multinational Stand-by High Readiness Brigade for United Nations Operations (SHIRBRIG) meldes disponibel for FN.
2000
1. juli Lokalforsvarsregion Bornholms Vrn oprettes. I regionen indgr bl.a. Det Bornholmske Hjemmevrn og en motoriseret infanteribataljon.
2000
24. maj Beslutning om afhndelse af Viborg Kaserne og ejendommen Rosenstrde 21 til Viborg Kommune.
2000
1. juli Sjllandske Kampgruppe oprettes. Opstilles af Den Kongelige Livgarde. Mobiliseringsenheden indgr (med opgaver i Danmark) i NATOs hovedforsvarsstyrker.
2000
30. juni 2. Sjllandske Kampgruppe (opstillet af Gardehusarregimentet) nedlgges.
perioden efter r 2000
151
2000
1. juli Militrregionerne III og IV sammenlgges i Odense som Militrregion Sydjylland og Fyn.
and Eritrea udsendes (folketingsbeslutning B 33 af 9. november) og meldes operationsklar i Eritrea den 16. december. Enheden returnerer til Danmark i juni 2001.
2000
1. august Kampvognseskadronen og andre elementer af den danske bataljon i Kosovo hjemtages som led i en mindre tilpasning af det danske styrkebidrag.
2000
31. december stre Landkommando nedlgges.
2000
31. december Musikkorps Sjllandske Livregiment nedlgges.
2000
1. november Nrrejyske Artilleriregiment og Snderjyske Artilleriregiment sammenlgges i Varde som Dronningens Artilleriregiment.
2000
31. december Flgende myndigheder udgr af Hrens Operative Kommandos driftsstruktur: Danske Livregiment, Slesvigske Fodregiment, Dronningens Livregiment samt militrdistrikterne Vestjylland, Roskilde, Storkbenhavn og Nordsjlland, der alle nedlgges (eller sammenlgges med andre). Endvidere Hrens Specialskole,
2000
17. november Afskedsparade ved SHIRBRIG: Det danske bidrag p 333 mand (stab og hovedkvarterskompagni) til United Nations Mission in Ethiopia
152
Hrens Mrkedage
der overfres til Forsvarsakademiet som Center for Specialuddannelse fra 1. januar 2001.
2001
1. januar Den Danske Internationale Brigade indgr som niveau III myndighed under Hrens Operative Kommando.
2000
31. december Gurrehus afhndes.
2001
1. januar Det Danske Internationale Logistik Center oprettes. (Administrativt oprettet 1/1 2001).
2001
1. januar Dronningens Livregiment, Slesvigske Fodregiment og Prinsens Livregiment sammenlgges i Skive under navnet Prinsens Livregiment.
2001
1. marts Hellebk velsesplads, skydebaner og depot afhndet.
2001
1. januar Danske Livregiment, Sjllandske Livregiment og Gardehusarregimentet sammenlgges i Slagelse under navnet Gardehusarregimentet.
2001
31. marts 2. Telegrafbataljon nedlgges.
2001
1. januar Militrregion I og II sammenlgges til Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland.
2001
1. april 5. Telegrafbataljon oprettes. (Haderslev).
153
2001
18. april Dele af Ringsted Kaserne afhndes til Ringsted Kommune. (Se ogs 1/5 2001).
2001
1. juni Viborg Kaserne afhndes til kommunen jf. tilbagekbsret.
2001
1. maj Ringsted velsesplads og (dele af ) kasernen afhndes, jf. Ringsted Kommunes tilbagekbsret. Hjemmevrnet overtager Bygning 25. (Se ogs 18/4 2001).
2001
28. juni Gardehusarregimentet, Antvorskov Kaserne, tildeles nyt regimentsmrke.
2001
1. juli Ved sammenlgning af de hidtidige militrog hjemmevrnsregioner oprettes flgende lokalforsvarsregioner: Nord- og Midtjylland (Aalborg), Fyn, Syd- og Snderjylland (Odense), Sjlland og Lolland-falster (Ringsted), Kbenhavn (Kbenhavn) og Bornholms Vrn (Rnne). Alle de hidtidige militrregioner og hjemmevrnsregioner nedlgges som konsekvens heraf.
2001
16. maj Farum Kaserne og velsespladsen afhndes til Farum Kommune.
2001
23. maj Gardehusarkasernen i Nstved og den tilhrende velsesplads afhndes til Nstved Kommune.
154
Hrens Mrkedage
2001
1. juli Funktionen Chefen for Hrens Officersskole overtager embedet Kommandant i Kbenhavn, og embedets domicil ndres fra Kastellet til Frederiksberg Slot.
2001
2. november Ny fane til Dronningens Artilleriregiment indvies af Hendes Majestt Dronningen.
2002
10. januar Operation Enduring Freedom (Afghanistan) fr dansk deltagelse med 103 mand. Deltagelsen afsluttes 14. februar samme r, men dansk deltagelse i Combined Joint Special Operation Task Force fortstter indtil udgangen af maj samme r.
2001
22. august Operation Essential Harvest indledes. Denne NATO-operation (med en dansk generalmajor som chef ) havde til forml at afvbne albanske grupper i det tidligere Makedonien. Betegnelsen ndredes i slutningen af september til Operation Amber Fox, hvor der deltog en dansk spejderenhed i Task Force Fox. Dansk deltagelse i operationen blev forlnget til udgangen af marts 2002.
2002
15. januar Danmark indtrder i den amerikansk ledede koalition til bekmpelse af terrornetvrk i Afghanistan.
2001
18. september Mindeplade for de faldne i Dvor og Kostajnica p Balkan i 1995 opsttes p Sjlsmark Kaserne. Mindepladerne senere flyttet til Varde Kaserne, henholdsvis Vordingborg Kaserne.
155
2002
1. februar Dansk deltagelse i International Security Assistance Force i Afghanistan med (indledningsvis) 48 mand, bl.a. ammunitionsryddere.
(fra syv koalitionslande) med massiv flysttte mod 500-1000 Al Qaida- og Taliban-krigere.
2002
6. marts Tre danske ammunitionsryddere drbes i Kabul, Afghanistan, under uskadeliggrelse af et russisk SA-3 luftvrnsmissil. Mindesten rejses senere ved Skive Kaserne.
2002
8. februar Hrens Ingenir- og ABC-skole flytter fra Farum Kaserne til Skive Kaserne.
2002 2002
1. marts Danske Divisions og 1. Jyske Brigades stabe flytter fra Blows Kaserne, Fredericia, til Haderslev Kaserne. 10. august Hrens Flyvetjeneste deltager i Operation Amber Fox (Makedonien) med tre Fennec helikoptere og 25 mand, hvis primre opgave var at deltage i overvgning af det makedonske parlamentsvalget den 15. september. Opgaven blev afsluttet den 2. november samme r.
2002
4. marts Operation Anakonda sydvest for Kabul, Afghanistan, indledes. Danmark deltager med Special Operations Forces. Operationen afsluttes 18. marts efter indsttelse af ca. 2.000 mand
156
Hrens Mrkedage
2003
12. juni P grundlag af Folketingsbeslutning B 165 af 15. maj 2003 udsendes en dansk enhed p 367 mand (plus 43 fra Litauen) til Irak. Styrken kom under kommando af den britisk ledede Multinational Division South East. Den indrettede lejren Camp Eden i Basra-omrdet og meldte klar den 12. juni. Den danske styrke i Irak varierede i strrelse de nrmest flgende r og var f.eks. p ca. 500 medio 2005. Som mange andre af koalitionsenhederne var den danske styrke ogs udsat for vejsidebomber.
2003
19. september United Nations Mission in Liberia initieres ved sikkerhedsrdsresolution 1509 af 19. september. Danmark deltog med enkelte officerer samt i en kortere periode med seks stabsofficerer fra SHIRBRIGs planlgningselement.
2003
20. september Hendes Majestt Dronningen overrkker det sammenlagte Gardehusarregimentet ny fane og estandart. Forud herfor blev Sjllanske Livregiments og Danske Livregiments faner samt den hidtidige estandart fra Gardehusarregimentet tildkket og frt i kvarter.
2003
7. august Hrens Flyvetjeneste overfres til flyvevbnet med betegnelsen Eskadrille 724.
2004
20. marts 100 mand deployeres til Kosovo med henblik p at forstrke den danske bataljon p grund af uroligheder i hele provinsen. Soldaterne vender gradvist tilbage til Danmark frem til starten af maj.
2003
10. september Nyt stald- og rideanlg til Hesteskadronen ved Gardehusarregimentet p Antvorskov Kaserne indvies af Hendes Kongelige Hjhed Prinsesse Benedikte.
157
2004
16. juni Officiel lukning af Joint Headquarters Northeast i Karup.
2004
7. august Det danske kontingent i Irak gennemfrer et afsiddet angreb gennem byen Al Quarnah. Der deltog godt 200 danskere, ca. 50 fra Storbritannien og en litauisk deling. Ammunitionsforbruget var stort, og mindst ti irakere blev drbt, men ingen fra koalitionsstyrkerne. To danskere blev efterflgende hdret med hver en portion af Anders Lassens Legat for heltemodig optrden.
2004
28. juni Formel overdragelse af suverniteten i Afghanistan fra den USA-ledede koalition til den midlertidige, irakiske regering. Koalitionsstyrker (bl.a. danske) fortstter sttten med bl.a. opbygning af afghanske styrker til overtagelse af sikkerhedsopgaver.
2005
1. februar Dansk bidrag (ca. 40 mand) indgr i et tysk ledet Provincial Reconstruction Team i Feyzabad, Afghanistan.
2004
2. juli Den danske bataljon i Irak overtager hovedparten af Basraprovinsen som ansvarsomrde. Den danske lejr flyttes til Shaib Logistic Base sydvest for Basra.
2005
24. marts FNs sikkerhedsrd beslutter ved resolution 1590, at ivrkstte United Nations Mission in Sudan (UNMIS). SHIRBRIGs stab og multinationale stabskompagni deltager i perioden maj til juni. Den danske deltagelse var p 35 mand.
158
Hrens Mrkedage
2005
1. august Jyske Dragonregiment og Prinsens Livregiment sammenlgges i Holstebro under navnet Jyske Dragonregiment.
2006
1. januar Danske Division organiseres med bl.a. 1. og 2. Brigade samt diverse divisionstropper.
2006 2005
1. august Kongens Artilleriregiment og Dronningens Artilleriregiment sammenlgges i Varde under navnet Danske Artilleriregiment. 1. januar Hrens Artilleriskole skifter navn til Hrens Ildsttteskole.
2006
1. januar Hrens Signalskole skifter navn til Hrens Fringssttteskole.
2006
1. januar 1. Jyske Brigade skifter navn til 1. Brigade.
2006 2006
1. januar Den Danske Internationale Brigade skifter navn til 2. Brigade. 1. januar Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland ndres til Totalforsvarsregion Nordjylland. (Aalborg)
159
2006
1. januar Totalforsvarsregion Midtjylland oprettes med domicil p Skive Kaserne.
2006
1. januar Lokalforsvarsregion Bornholms Vrn nedlgges. Der oprettes et vrnsflles hjemmevrnsdistrikt med navnet Det Bornholmske Hjemmevrn, som underlgges Totalforsvarsregion Kbenhavn.
2006
1. januar Lokalforsvarsregion Fyn, Midt- og Snderjylland ndres til Totalforsvarsregion Fyn, Sydog Snderjylland. (Odense).
2006
1. januar Alle totalforsvarsregioner indgr i hjemmevrnets driftsstruktur, men underlgges Hrens Operative Kommando ved operativ indsttelse.
2006
1. januar Lokalforsvarsregion Sjlland og Lolland-Falster ndres til Totalforsvarsregion Sjlland. (Ringsted).
2006
2. februar Folketingsbeslutning om at forge det danske bidrag til ISAF (International Security Assistance Force) i Afghanistan med ca. 30 mand. Styrken (p det tidspunkt ca. 390 mand) indsttes primrt i den sydligt beliggende Helmandprovins og underbringes i militrlejren Camp Bastion. Mindre dele af den danske styrke ind-
2006
1. januar Lokalforsvarsregion Kbenhavn ndres til Totalforsvarsregion Kbenhavn (med Det Bornholmske Hjemmevrn underlagt).
160
Hrens Mrkedage
sttes (som dele af ) Provinsional Reconstruction Teams i Feyzabad, Aybak og Changhchran samt i stabs- og logistikfunktioner i Kabul.
2006
1. september Embedet som Kommandant i Kbenhavn overfres til Chefen for Den Kongelige Livgarde, og embedet fr domicil p Livgardens Kaserne i Kbenhavn.
Mrkedage i datoorden
Opstillet efter
Afsnit 2
mned dato (i hver enkelt mned) rstal begivenhed
Januar
164
Hrens Mrkedage
1. januar
1787 Klubben Det militre Selskab fr til huse i Gjethuset i Kbenhavn og pbegynder sin virksomhed. Oplses 1819. Klubbens bibliotek blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger. (Se 14/10 1785). 1839 Iflge kgl. resolution af 4. december 1838 oprettes af mandskab fra Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragoner og Holstenske Landsenerregiment et Grnsegendarmerie Corps, der formeret og udrustet begynder sin tjeneste 1/1 1839. Nedlgges 30/12 1848. 1849 Den militre Kldefabrik i Usserd starter sin virksomhed under Krigsministeriet. Havde dog mange r forinden eksisteret, men p civile hnder. 1849 Det militre Brdbagningsetablissement i Kastellet, der siden ca. 1670 har vret drevet af civile, overgr til Forplejningsvsenet, Hrens Brdfabrik, og nedlgges 31. marts 1961 under navnet Den militre Brdfabrik. 1967 Forsvarets pdagogiske Rd oprettes. 1968 Tidligere bestemmelser om talsmnd og klageadgang for menige ophves, og lov af 7. juni 1967 om samarbejdsregler i Forsvaret trder i kraft. 1970 Forsvarskommandoen oprettes, samtidig bortfalder betegnelsen Hrkommandoen, der ndres til Chefen for Hren.
Januar
165
1. januar
1972 Akademikernes Centralorganisation oprettes. (Se ogs 1/6 1972). 1976 Hrens Ingenir- og ABC-skole sammenlgges med Sjllandske Ingenirregiment og betegnes Sjllandske Ingenirregiment/Hrens Ingenir- og ABC-skole. 1976 Jyske Trnregiment/Hrens Trn- og Militrpolitiskole oprettes. Sjllandske Telgrafregiment og Hrens Signalskole sammenlgges til Sjllandske Telegrafregiment/Hrens Signalskole. 1976 Operative brigadeflyvedelinger opstilles under Hrens Flyvetjeneste 1991 Vestre Landsdelskommando nedlgges. 1980 Sjllandske Trnregiments Transportkompagni overfres til Gardehusarregimentet. 1982 Teknikerliniens Befalingsmandsskole skifter navn til Hrens Specialskole. 1983 Hrens Ildsttteskole betegnes fremtidig Hrens Artilleriskole. 1991 Hrens Operative Kommando oprettes. Personellet tilgr fra Hrstaben, Vestre Landsdelskommando og stre Landsdelskommando.
166
Hrens Mrkedage
1. januar
1991 stre Landsdelskommando nedlgges og stre Landkommando oprettes. 1991 Kongens Jyske Fodregiment indlemmes i Slesvigske Fodregiment og nedlgges. 1991 Hrens Ingenir- og ABC-skole genetableres som selvstndig skole. 1992 Jyske og Sjllandske Telegrafregiment sammenlgges i Fredericia under navnet Telegrafregimentet. 1994 Hovedorganisationen af Officerer i Danmark oprettes ved fusion mellem Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (AC), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (COII) og Organisationen af Hjemmevrnets faste Officerer. 1996 Danske styrkebidrag (bl.a. fra hren) tilmeldes NATOs reaktionsstyrker. 1997 Jyske Division nedlgges. 1997 2. Jyske Brigade nedlgges.
Januar
167
1. januar
1997 Danske Division oprettes med 1. og 3. Jyske Brigade samt 1. Sjllandske Brigade. 1997 Sgrdlejren overdrages til Hjemmevrnet. 2001 Dronningens Livregiment, Slesvigske Fodregiment og Prinsens Livregiment sammenlgges i Skive under navnet Prinsens Livregiment. 2001 Danske Livregiment, Sjllandske Livregiment og Gardehusarregimentet sammenlgges i Slagelse under navnet Gardehusarregimentet. 2001 Militrregion I og II sammenlgges til Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland. 2006 Den Danske Internationale Brigade skifter navn til 2. Brigade. 2006 Danske Division organiseres med 1. og 2. Brigade samt diverse divisionstropper. 2006 Hrens Artilleriskole skifter navn til Hrens Ildsttteskole. 2006 1. Jyske Brigade skifter navn til 1. Brigade. 2001 Den Danske Internationale Brigade indgr som niveau III myndighed under Hrens Operative Kommando.
168
Hrens Mrkedage
1. januar
2006 Hrens Signalskole skifter navn til Hrens Fringssttteskole. 2006 Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland ndres til Totalforsvarsregion Nordjylland. (Aalborg). 2006 Totalforsvarsregion Midtjylland oprettes med domicil p Skive Kaserne. 2006 Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Snderjylland ndres til Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Snderjylland. (Odense). 2006 Lokalforsvarsregion Sjlland og Lolland-Falster ndres til Totalforsvarsregion Sjlland. (Ringsted). 2006 Lokalforsvarsregion Bornholms Vrn nedlgges. Der oprettes et vrnsflles hjemmevrnsdistrikt med navnet Det Bornholmske Hjemmevrn, som underlgges Totalforsvarsregion Kbenhavn. 2006 Alle totalforsvarsregioner indgr i Hjemmevrnets driftsstruktur, men underlgges Hrens Operative Kommando ved operativ indsttelse. 2006 Lokalforsvarsregion Kbenhavn ndres til Totalforsvarsregion Kbenhavn (med Det Bornholmske Hjemmevrn underlagt).
2. januar
1810 Hrens Dyrlgekorps oprettes, fr senere navnet Den danske Hrs Veterinrtjeneste. Nedlgges 1. september 1965.
Januar
169
2. januar
1997 2. Ingenirbataljon oprettes i Randers og overfres til Skive Kaserne 1. juli samme r. 1989 Kastellet genindvies efter retablering af hovedbroen ved Kongeporten og Prinsessens Bastion.
3. januar
1958 3. og 6. Militrpolitikompagni oprettes henholdsvis i Jylland og p Sjlland.
6. januar
1792 Kongelig resolution forbyder al plslen som straf overalt i Armeen. 1794 Den Classenske Legatskole p Strandgades Kaserne bner. 2000 Den Nordisk-Polske Kampgruppe aflser Den Nordisk-Polske Brigade i Bosnien, idet brigadeniveauet fjernes som led i en generel reduktion af SFOR.
5. januar
1813 Glckstadt kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Czernikow, overgiver sig efter kun tre ugers indeslutning og et par dages bombardement til den svenske general Boije. Bestningen, ca. 3.000 mand, fr fri afmarch, men store forrd falder i fjendens hnder. Czernikow dmmes siden til dden for sit slette forsvar, men bendes med afsked og 6 mneders fstningsarrest.
170
Hrens Mrkedage
8. januar
1678 Kampen p Rgen. Den svenske general Knigsmark stter med 3.500 mand fra Stralsund over til Rgen og tilfjer en allieret kejserligmnstersk-hessisk-brandenburgsk-dansk styrke p 4.500 mand under den danske general Rumohr et fuldstndigt nederlag. Rumohr falder ved kampens begyndelse. Svenskerne tager over 4.000 mand af den allierede styrke til fange. 1808 Dansk oversttelse af Krigsartikels Brev og Krigsrets Instruktion af 19. juni 1703 autoriseres. 1920 Ny lov om retsplejen trder i kraft. De gamle krigsretter bortfalder, og man overgr til civile domstole med militre straffesager.
10. januar
2002 Operation Enduring Freedom (Afghanistan) fr dansk deltagelse med 103 mand. Deltagelsen afsluttes 14. februar samme r, men dansk deltagelse i Combined Joint Special Operation Task Force fortstter indtil udgangen af maj samme r.
11. januar
1536 Christian III erobrer fstningen Krogen (rekrog), der var besat af lybkkerne. 1644 Skansen ved Snoghj kapitulerer. Efter at svenskerne under general Torstensson to gange for-
9. januar
1644 Trfning ved Kolding. Torstenssons tropper slr og splitter en underlegen dansk rytterstyrke under oberst Buchwald, der sger at sprre vejen til Nrrejylland.
Januar
171
gves har stormet forskansningen, indledes et bombardement, hvorefter bestningen p ca. 2.000 mand overgiver sig.
12. januar
1711 Reskript forbyder anvendelse af tortur, sfremt denne ikke er ikendt af Krigsretten og godkendt af Kongen.
11. januar
1864 Kongelig resolution bestemmer, at der skal rejses en mlle (en hollandsk vejrmlle) i Kongens Bastion i Kastellet. Den tidligere stubmlle var under en storm den 26. januar 1846 blst omkuld. Mllen er stadig bevaret p Kastelsvolden som den eneste af de mange, der fandtes p Kbenhavns volde. 1864 5. og 6. Fstningskompagni oprettes i Dannevirkestillingen. 5. Kompagni nedlgges 2. november samme r og indgr i 1. Fstningskompagni (se 28/10 1863). 6. Kompagni nedlgges december samme r og indgr i 3. Fstningskompagni (se 28/10 1863).
13. januar
1721 Det bestemmes, at der under trkning af Klasselotteriet skal vre udstillet vagtposter af Kbenhavns garnison. Ophvet 5/11 1873. 1792 Kongelig resolution bestemmer, at der skal opfres en kaserne for Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal p en del af Materielgrdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2. september 1793. 25. marts 1798 nedbrndte strstedelen af kasernen, men efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8. marts 1799.
172
Hrens Mrkedage
13. januar
1999 Finansudvalget tiltrder afhndelsen (tilbageleveringen) af Odense Kaserne til Odense Kommune. 2000 Multinational Stand-by High Readiness Brigade for United Nations Operations (SHIRBRIG) meldes disponibel for FN.
15. januar
1568 Kampen ved Norrby i stergtland. Daniel Rantzau overrumpler og slr den svenske hr under Peder Brahe og Hogenskild Bielke, erobrer ni kanoner og befrier en del danske fanger, taget under tidligere sm trfninger. 1607 Christian IV fr tilsagn fra de privilegerede stnder om sttte til ombygning af Kbenhavns forldede befstning. I de pflgende r anlgges fremskudte vrker ved Serne; de sljfes efter stormen p Kbenhavn 1659. 1942 Hrens Sprngningskommandoer oprettes; tjenesten bestod i at uskadeliggre forsaget ammunition. 1997 Forsvarskommissionen af 1997 pbegynder sit arbejde med fhv. minister Knud Heinesen som formand. (Kommissorium, sammenstning m.v. kan ses i FM rlige redegrelse 1997).
14. januar
1814 Freden i Kiel. Frederik VI fraskriver sig Norge for sig selv og sine efterkommere. Som erstatning fr Danmark svensk Pommern. 1997 Centralkreskole Midtjylland oprettes p Skive Kaserne.
Januar
173
15. januar
2002 Danmark indtrder i den amerikansk ledede koalition til bekmpelse af terrornetvrk i Afghanistan.
senere Kronens Artilleriregiment kan uofficielt regne sin oprettelse fra frstnvnte dato.
19. januar
1520 Slaget ved Bogesund. Christian IIs hr under ledelse af rigsrd Otto Krumpen vinder en afgrende sejr over den svenske hr under Sten Sture den Yngre, som sres ddeligt. 1659 Svensk overrumplingsforsg mod Kbenhavn. Et svensk rytterregiment under anfrsel af landgreve Frederik af Hessen-Homburg rykker frem over Kallebodstrand, fordriver de danske forposter, kaster en tililende dansk styrke tilbage og gr til angreb mod Christianshavns Vold. Efter halvanden times kamp m svenskerne vige med flelige tab. Landgreven er blandt de hrdt srede.
16. januar
1808 Sams Landmilits oprettes. Nedlgges 6. september 1814.
17. januar
1814 Danmark erklrer Frankrig krig som flge af en af bestemmelserne i Kieler-freden. (Se 14/1 1814). Inden danske tropper kommer i kamp, er freden imidlertid sluttet mellem Frankrig og de allierede.
18. januar
1764 Artillerikorpset oprettes. Fr 28. november samme r navnet Det kgl. Artillerikorps. Det
174
Hrens Mrkedage
19. januar
1661 Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Nedlgges 31/5 1866. 1801 Kgl. forordning om Landevrnets oprettelse. Nedlgges 15/2 1808. 1935 Herregrden Sgaard (overtaget af Krigsministeriet 1. november 1934), pbegynder indkvarteringen af soldater i den omdannede Sgaardlejr.
22. januar
1913 Kasernen i Roskilde tages i brug. Nedlgges 24. april 1974.
20. januar
1613 Freden i Knrd mellem Danmark og Sverige. Sverige frafalder alle hjhedskrav i Lapmarken og betaler Danmark 1 million daler i Krigsskadeerstatning. Som pant beholder Danmark fstningen Elfsborg og byen Gteborg. (Se 4/2 1611). 1808 Generalstaben i Danmark (senere Hrstaben) oprettes.
23. januar
1710 Kampen ved Torsebro. Fortroppen af den danske hr under Reventlow forcerer broen over Helge, hvorved Marineregimentet (senere Bornholms Vrn) srligt udmrker sig. Derefter slr det danske rytteri fuldstndigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tager en bataljon fodfolk til fange.
Januar
175
27. januar
1802 Kgl. Approbation om, at militre skulle lade sig vaccinere mod kopper. Danmark var et af de frste lande i verden, der foretog en vaccination af hele landets befolkning.
30. januar
1658 Carl X Gustav gr p isen over Lilleblt og driver den lille danske forsvarsstyrke ved Tybring Vig syd for Middelfart p flugt.
31. januar 28. januar

1896 Ingenirljtnantselskabet stiftes. 1983 Falsterske Fodregiment nedlgges.
Februar
178
Hrens Mrkedage
1. februar
1816 Det kgl. Artillerikorps underofficersskole (Elevskolen) oprettes. Nedlgges 16. januar 1912. 1864 Efter et ultimatum, hvis krav alene af tidsmssige grunde ikke kan opfyldes, gr en prjsisk og strigsk hr p 57.000 mand over Ejderen, og Danmark er dermed i krig med disse to stormagter. (Se 30/10 1864). 1923 Hrens Flyvertropper (senere en del af flyvevbnet) oprettes. 1923 Officiantgruppen oprettes, hvoraf strstedelen rekrutteres blandt hrens faste underofficerer. 1948 Ferie indfres for hrens faste befalingsmnd. 1985 Frste forsg med kvindelige konstabelelever i kamptropperne p Antvorskov Kaserne (33 elever). 1998 Odense Kaserne overdrages til Odense Kommune. 2002 Dansk deltagelse i ISAF (International Security Assistance Force) i Afghanistan med (indledningsvis) 48 mand, bl.a. ammunitionsryddere. 2005 Dansk bidrag (ca. 40 mand) indgr i et tysk ledet Provincial Reconstruction Team i Feyzabad, Afghanistan.
Februar
179
2. februar
1864 Kampen ved Mysunde. Prjserne under prins Friederich Carl forsger at overskride Slien, men bliver trods stor talmssig overlegenhed i mandskab og artilleri slet tilbage. Under kampen udmrker flgende danske afdelinger sig srligt: 6. Fstningskompagni (senere indget i Kronens Artilleriregiment). 3. Infanteri-Regiment (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment). 18. Infanteri- Regiment (senere Jgerkorpset). 10. Batteri (senere Sjllandske Artilleriregiment). 1992 UNPROFOR (United Nations Protection Force in former Yugoslavia) etableres. Danmark afgiver fra 7. april s.. en bataljon (fire kompagnier og et stabskompagni, i alt indledningsvis 1140 mand). Hovedstyrken udsendes til Kroatien senere. Bde styrkens strrelse og dens opgaver varierer under indsttelsesperioden, der varer indtil de serbisk-kroatiske kampe i august 1995. I alt 5.400 danske soldater deltog i tjenesten ved UNPROFOR. 2006 Folketingsbeslutning om at forge det danske bidrag til ISAF (International Security Assistance Force) i Afghanistan med ca. 30 mand. Styrken (p det tidspunkt ca. 390 mand) indsttes primrt i den sydligt beliggende Helmandprovins og underbringes i militrlejren Camp Bastion. Mindre dele af den danske styrke indsttes (som dele af ) Provinsional Reconstruction Teams i Feyzabad, Aybak og Changhchran samt i stabs- og logistikfunktioner i Kabul.
3. februar
1851 Samtlige infanteriafdelinger med undtagelse af Livgarden til Fods indves og uddannes fremtidigt som let infanteri. 1864 Kampen ved Kongshj og Jagel. strigerne under Gablenz kaster de danske forposter foran Dannevirke tilbage til hovedstillingen.
180
Hrens Mrkedage
4. februar
1733 Christian VI genopretter Landmilitsen. Frederik IV Landmilits var nedlagt 1730. 1828 Artillerikorpset fr en ny ordning. Artillerikompagnierne kaldes batterier.
6. februar
1571 Drabantgarden oprettes. Nedlgges 3/8 1763. 1658 Carl X Gustav gr med sit rytteri over Langelands Blt til Grimstedgaard (Frederiksdal) p Lolland. 1864 Kampen ved Sankelmark. Brigaden Max Mller med 1. og 11. Regiment (senere Danske Livregiment og Falsterske Fodregiment) standser strigerne og sikrer den danske hrs tilbagetog fra Dannevirke.
5. februar
1568 Kampen ved Flishult i Smland. En dansk styrke under Frans Brockenhuus slr et svensk korps under Hogenskild Bielke, som tages til fange med sin stab. 1885 Otte stk. 15 cm korte fstningskanoner sknket af danske kvinder overdrages Kongen af en kvindedeputation ved en hjtidelighed p Amalienborg.
7. februar
1658 Nakskovs borgere overgiver deres by til svenskerne og tvinger fstningens kommandant til at kapitulere.
Februar
181
7. februar
1659 Trfningen ved Andemose p Langeland. ens bondeopbud under landsdommer Vincents Steensen, der falder, afslr svenskernes angreb. 1724 Vornedskab indfres. Enhver mand mellem 14 og 35 r skulle indfres i rullen og mtte ikke forlade sit gods eller lgd, fr han havde tjent i 6 r eller var blevet 35 r. 2002 Hrens Ingenir- og ABC-skole flytter fra Farum Kaserne til Skive Kaserne.
8. februar
1645 Kampen ved Kolding-Almind. To danske rytterregimenter under Anders Bille overrumpler og tilintetgr en svensk rytterstyrke under oberst Wrtzburg, som tages til fange. 1658 General Wrangel frer det svenske fodfolk og trn over Langelands Blt til Lolland. 1714 Gottorperne overgiver fstningen Tnning til den danske belejringshr under general Scholten.
9. februar
1659 Generalprve p stormen p Kbenhavn. Flere svenske fodfolksregimenter under anfrsel af Otto Stenbock retter et voldsomt angreb mod Slotsholmens fremspringende hjrne, mens rytteriet, anfrt af Carl X Gustav selv, truer Christianshavn. Angrebet afvises med store tab for svenskerne; Otto Stenbock er blandt de srede.
182
Hrens Mrkedage
10. februar
1762 Moltkes Husarregiment (senere Gardehusarregimentet) oprettes. 1958 Til alt personel i Forsvaret udleveres et identitetsmrke af rustfrit stl til bring om halsen i en kde.
11. februar
1612 Kampen ved Vitsj. Svenskerne under kong Gustav Adolf, der har gjort indfald i Gjnge Herred i Skne, overrumples af en dansk styrke under Anders Bille og lider et blodigt nederlag. Kongen selv er i strste livsfare og reddes kun i sidste jeblik. 1659 Stormen p Kbenhavn. Den svenske hr under Carl X Gustav stormer hovedstaden. Hovedangrebet sttes ind mod Vesterport, et skinangreb foretages mod Christianshavn, og et senere angreb sttes ind mod sterport. Overalt afsls angrebene med store tab for svenskerne, over 1.500 dde og srede. Forsvarernes tab er ca. 50 dde og srede.
12. februar
1796 Remontekommissionen for kavaleriet i Danmark og Hertugdmmerne oprettes. Nedlgges 1. september 1965. 1849 Lov om almindelig vrnepligt.
13. februar
1792 Artillerikasernen p Christianshavn, senere Strandgadens Kaserne, tages i brug. Afhndes 1923.
Februar
183
13. februar
1808 Det Langelandske ridende Jgerkorps oprettes. Nedlgges 4/9 1816. 1860 Tvungen kirkegang for de militre underklasser ophves. Blev bekendtgjort for Armeen den 20. samme mned.
15. februar
1808 Den Langelandske Infanteribataillon oprettes. Nedlgges 1. februar 1816. 1973 Hrens Materielkommandos Skole og Motorskolen sammenlgges til Hrens Materiel- og Frdselsskole. (se 13/10 1938 og 1/11 1951).
14. februar
1996 IFOR (Implementation Force) under NATOkommando oprettes i Bosnien-Hercegovina. I februar udsendes DANCON IFOR (768 mand), der sammen med kampvognseskadronen fra NORDBAT II og et dansk NSE (National Support Element) placeret i Pec, Ungarn, udgr den danske styrke. Danmark deltager med 1250 mand i IFOR, der eksisterer indtil 20. december samme r, hvor styrken ndrer navn til SFOR (Stabilization Force). SFOR er indsat indtil 1. august 2003, men den danske deltagelse reduceres gradvist, indtil styrken hjemtages ultimo 2002. I alt 8.900 danske soldater deltog i SFOR.
17. februar
1500 Slaget ved Hemmingstedt. Ditmarskerne vinder en afgrende sejr over Kong Hans hr og erobrer rigets banner, Dannebrogsfanen. 1819 Kgl. Resolution bestemmer, at sknt byen Fladstrand nu kaldes Frederikshavn, skal fstningen vedblive med at hedde Fladstrand, idet Citadellet i Kbenhavn frer navnet Frederikshavn. Fstningen blev bygget i rene 1686-90 og nedlagt i 1863. Krudttrnet blev senere museum.
184
Hrens Mrkedage
17. februar
1998 Folketinget vedtager en lov, der bl.a. giver mulighed for, at kvinder kan antages p vrnepligtslignende vilkr i forsvaret. 1894 Salutskydning fra Kastellet ophrer, og fremtidig overgr aktiviteten til Kbenhavns Sbefstning.
19. februar
1772 Kongelig Forordning bestemmer, at dansk skal vre kommandosprog i hren.
22. februar
1701 Kgl. Forordning om oprettelse af Frederik IV Landmilits med syv regimenter fodfolk og to dragonregimenter. Der udskrives en soldat pr. 20 tnder hartkorn bndergods. Ophvet 1730. (Se 4/2 1733). 1864 Forpostkamp ved Dybbl. Prjserne angriber de danske forposter i front og flanke og driver dem tilbage til Avnbjerg.
20. februar
1974 Hrens Ildsttteskole oprettes ved sammenlgning af Artilleriskolen og Artilleriets Befalingsmandsskoler.
21. februar
1612 Trfningen ved Skllinge. Svenskerne overrumpler og slr en dansk hrstyrke under Christian IV, som i sidste jeblik redder livet ved, at en af hans mnd overlader ham sin hest.
23. februar
1808 Danmark-Norge erklrer Sverige krig. (Se 10/12 1809).
Februar
185
23. februar
1994 Den danske kampvognseskadron (DANSQN i NORDBAT 2) ankommer til Tuzla, BosnienHerzegovina, efter en kompliceret transport og forskydning, der startede i Danmark i oktober 1993. 1869 Lov om at Nyborg Fstnings nedlggelse. Blev anlagt i det 12. rhundrede.
27. februar
1791 Trak den frste kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens Kaserne. Fr da boede kongen p Christiansborg Slot, men efter branden 26. februar flyttede kongen til Amalienborg, og vagtparaden fulgte med. 1939
24. februar
1389 Slaget ved Falkping. Dronning Margrethes danske hr under Henrik Parow slr svenskerne under kong Albrecht, som fanges. 1976 Frste kampvogn Leopard 1A3 modtages af hren.
Dansk Underofficersforening af 1939 (FOU) oprettes). (Senere Sergentgruppens Fllesorganisation).
26. februar
1658 Freden i Roskilde. Den hrdeste fred i Danmarks historie. Frederik III m bl.a. afst Skne, Halland, Blekinge, Bornholm, og Trondhjems Len. (Se 1/6 1657).
28. februar
1979 Hrens frste kvindelige reserveofficer udnvnes til sekondljtnant af reserven.
186
Hrens Mrkedage
29. februar
1861 Rytterkampen ved Vorbasse. 5. Eskadron af 3. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Moe kaster to prjsiske eskadroner.
Marts
188
Hrens Mrkedage
1. marts
1785 Sjllandske Jgerkorps (senere Jgerkorpset) oprettes. 1849 6. Reservebataillon oprettes. Udmrkede sig i slagene ved Kolding og Fredericia samme r. Nedlagt 26/3 1852. 1966 Den nye Jgersborg Kaserne tages i brug. Der har dog vret militr aktivitet i omrdet helt tilbage til 1700-tallet. Der l tidligere et gods ved navn Ibstrup, der s tidligt som i 1717 fik indkvartering af en rytterafdeling. Der har lige siden vret militr tilknytning til stedet. 1974 Infanteriskolen, Infanteriets Reserveofficersskole og Panserskolen med Pansertroppernes Befalingsmandsskoler sammenlgges til n skole, benvnt Hrens Kampskole, som efterhnden samles i Oksbl. 2001 Det Danske Internationale Logistik Center oprettes. (Administrativt oprettet 1/1 2001). 2001 Hellebk velsesplads, skydebaner og depot afhndes. 2002 Danske Divisions og 1. Jyske Brigades stabe flytter fra Blows Kaserne, Fredericia, til Haderslev Kaserne.
4. marts
1848 Kongen overtager kommandoen over Garden til Fods og Garden til Hest som chef for enhederne. 2002 Operation Anaconda syd-sydst for Kabul, Afghanistan, indledes. Danmark deltager med
Marts
189
Special Operations Forces. Operationen afsluttedes 18. marts efter indsttelse af ca. 2.000 mand (fra syv koalitionslande) med massiv flysttte mod 500-1000 Al Qaida- og Talibankrigere.
8. marts
1747 Falsterske Regiment (senere Falsterske Fodregiment) oprettes ved kgl. resolution. Chef og mandskab tilgik dog frst 18.april 1747. 1864 Rytterfgtningen ved Hjen Kro. En dansk feltvagt p 25 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) attakerer og kaster en strigsk rytterstyrke. 1864 Kampen ved Vejle. strigerne under feltmarskal Gablenz angriber Vejle-stillingen, og general Hegermann-Lindencrone gr tilbage til Horsens under henholdende kamp. 1864 Forpostkamp foran Fredericia. strigerne driver de danske forposter tilbage og fuldbyrder fstningens cernering (omringning). Under tilbagegangen bliver et dansk kompagni afskret og taget til fange.
5. marts
1790 Pinligt forhr afskaffes i militretaten. 1914 Militrpersoner skal fremtidig betale samme skatteprocent til kommunen som vrige borgere. Indtil da havde militrpersoner kun betalt to procent.
6. marts
2002 Tre danske ammunitionsryddere drbes i Kabul, Afghanistan, under uskadeliggrelse af et russisk SA-3 luftvrnsmissil. Mindesten rejses senere ved Skive Kaserne.
190
Hrens Mrkedage
8. marts
1947 Militrpolitiskolen oprettes. 1725 Efter en mngde tvistigheder mellem militre og civile i Kbenhavn udkommer en kgl. forordning for at forebygge fremtidige episoder. Forordningen omhandler bl.a., hvem evt. anholdte tilhrer, rolig passage ud og ind af byens porte samt hflig efterlevelse af skildvagters ordrer, militres handel og arbejde, samt oprettelse af stadepladser p Kongens Nytorv til soldaterne. Forordningen lser dog ikke problemerne.
9. marts
1683 Krigs-artikel brev og krigsretsinstruktion udsendes. 1817 Ved reskript bestemmer kongen, at ca. 50 skanser og batterier rundt om i landet skal nedlgges.
11. marts
1780 Artillerikorpsets kompagnier fr numre; indtil da var kompagnierne blevet benvnt ved kompagnichefernes navne.
10. marts
1710 Slaget ved Helsingborg. Magnus Stenbock vinder en afgrende sejr over den danske hr under Jrgen Rantzau, der sres og rives med p flugten. Flere danske afdelinger svigter under slaget, men Grenader Korpset og Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) udmrker sig specielt og dkker tilbagetoget. Hele det danske feltartilleri, 32 kanoner, gr tabt.
12. marts
1790 Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel i militretaten i Danmark og Norge.
Marts
191
15. marts
1644 Kampen ved Aabenraa. En dansk styrke p 300 mand fodfolk under kommando af Paul Bentfeldt overrumpler og tilintetgr en svensk rytterstyrke p 250 mand. 1989 Dansk kompagni til UNTAG (United Nations Transition Assistance Group (Namibia)) afsendes. Opgaven ophrer ca. et r senere.
Hovedorganisationen af Officerer af A-linien). Indgik senere i Hovedorganisationen af Officerer i Danmark.
20. marts
1659 Mislykket svensk angreb p Langeland. Beskyttet af 12 orlogsskibe gr en svensk styrke p 2.500 mand under generaladmiral Wrangels personlige ledelse i land to steder p en, men den lokale milits under anfrsel af ritmester Enevold Bille angriber svenskerne med stor kraft, tilfjer dem et tab p 200 mand, hvoraf 15 officerer, og kaster dem tilbage til skibene. 1772 Frste parolebefaling (journal) udkommer p dansk, men med en tysksproget efterbefaling. 2004 100 mand deployeres til Kosovo med henblik p at forstrke den danske bataljon p grund af uroligheder i hele provinsen. Soldaterne ven-
17. marts
1861 Forpostkamp foran Dybblstillingen. Et dansk udfald mislykkes, og prjserne driver danske forposter tilbage til kort afstand fra skanserne.
18. marts
1921 Fllesorganisationen af Officerer og Ligestillede af Hren stiftes. ndrer i 1951 navn til Fllesorganisationen af Officerer i Hren. (Senere
192
Hrens Mrkedage
der gradvist tilbage til Danmark frem til starten af maj.
1957 Sjllandske Trainregiments enheder samles p Svanemllens Kaserne.
21. marts
1550 Christian III giver ordre til at bygge et nyt tjhus ved Kbenhavns Slot. 30/10 1598 pbegyndtes opfrelsen af Christian IV tjhus, der var frdig omkring 1604. En del af Christian IIIs tjhus nedrives og opbygges, s det passer ind i Christian IV tjhus, resten blev nedbrudt 1614. 1700 Frederik IV lader en dansk hrstyrke rykke ind i Holsten for at gennemtvinge demoleringen af nogle skanser og andre befstninger, der er opfrt som en provokation mod Danmark. (Se 18/8 1700). 1848 Kongen giver afkald p sin stilling som verste krigsherre.
23. marts
1864 Aares Strejfkorps oprettes. Foretager diverse overfald p fjendtlige posteringer langs den jyske stkyst. Nedlgges 17/8 1864.
24. marts
1706 Garnisonskirken indvies. Fik navnet Den Herre Zebaoths Kirke. 1996 Garderhjfortet overdrages til Garderhjfonden, der vil fre fortet tilbage til dets oprindelige udseende.
Marts
193
24. marts
2005 FNs sikkerhedsrd beslutter (ved resolution 1590), at SHIRBRIGs stab og multinationale stabskompagni deltager i UNMIS (United Nations Mission in Sudan) i perioden maj til juni. Den danske deltagelse var p 35 mand.
et plideligt efterretningskommando, oprettes. Nedlgges 1/3 1849.
27. marts
1801 Kronprinsens Livkorps oprettes. Nedlgges 4/6 1864. 1811 Stormen p Anholt. En kombineret styrke p ca. 650 mand af landtropper og matroser under major Melsted forsger at generobre Anholt fra englnderne, der bruger en som base for deres konvojer og har bygget et veritabelt fort omkring fyret. Den danske storm p fortet afsls, Melsted falder, og strstedelen af styrken fanges. Kun ca. 150 mand nr tilbage til Jylland. 1886 Det frste spadestik til Kbenhavns nye befstning tages ved Garderhj.
25. marts
1801 Kronprinsen opfordrer den akademiske ungdom til at oprette et frivilligt korps, der samme dag stiftes og fr navnet Kongens Livjger Corps, hvilket approberes af kongen 15/4 s.. Nedlgges 28/5 1870. Genoprettes 28/10 1885. Nedlgges 20/6 1937. 1999 Hren modtager en ny kampvognssimulator.
26. marts
1848 Jagds Patruljekorps Jagds gule Kanariefugle,
194
Hrens Mrkedage
28. marts
1864 Mislykket prjsisk angreb ved Dybbl. To prjsiske regimenter angriber danske forposter for at kaste dem helt tilbage til skanserne, men angrebet afvises, og et dansk modstd, hvorunder navnlig 10. Regiment (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment) udmrker sig og driver fjenden tilbage til udgangsstillingerne.
30. marts
1864 Rytterfgtningen ved Hjortsballe Kro. En lille dansk styrke p 45 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) og 20 infanterister af 1. Regiment (senere Danske Livregiment) overrumpler et prjsisk husarkommando og tager 10 mand til fange.
31. marts 29. marts

1864 Overfaldet i Assendrup. En dansk styrke p 200 mand af Aares strejfkorps overrumpler prjsiske husarer i landsbyen Assendrup og tager 22 mand til fange. 1994 UNCRO (United Nations Confidence Restoration in Croatia) etableres p grundlag af vbenhvileaftalen af 29. marts. Danske enheder ankom i april, og indsttelsen varede til oktober. Der deltog ca. 1000 danskere i operationen. 1779 Krudttrnet ved sterport eksploderer og forrsager store delggelser, isr p Nyboder. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes en del krudthuse p Amager og Christianshavn, hvoraf flere endnu er bevarede. Det blev desuden forbudt i fredstid at have krudt i hrens og fldens indenvolds trne. 1892 Ny kaserne i Odense tages i brug.
Marts
195
31. marts
1922 Ved lov besluttes det at nedlgge Kbenhavns Landbefstning. Hvidrebatteriet, Mellemfortet, Prvestenen, Kalkbrnderibatteriet, Stckers Batteri og Kastrup Batteri tages ud af funktion. 1982 Kommandanten p Kronborg nedhaler for sidste gang flaget p Flagbastionen. En 400 r gammel hrtradition er hermed ophrt. 1996 Hrens Materiel- og Frdselsskole nedlgges, idet opgaverne overgr til Hrens Logistikskole. Igangvrende kurser fortsattes dog indtil afslutningen ultimo juni s.. Dermed ophrte militr anvendelse af Avedrelejren, der overdrages til Forsvarets Bygningstjeneste den 1. juli s.. og overtages af det statslige ejendomsselskab Freja den 18. december 1997. Lejren slges til Hvidovre Kommune den 1. maj 1999. 2001 2. Telegrafbataljon nedlgges.
April
198
Hrens Mrkedage
1. april
1340 Den danske ridder Niels Ebbesen og 47 svende trnger ind i den holstenske hrs hovedkvarter i Randers, stikker ild p nogle huse i byen for at skabe forvirring, opsger og drber holstenernes anfrer grev Gert og flere af hans mnd, slr sig med tabet af n mand igennem den tililende fjendtlige styrke og undkommer. 1625 Forordning om Rostjenesten (suppleres i 1628). Styrken faststtes til 1200 heste indordnet i 12 kompagnier. Lensrytterne, der udgr kernen, danner en livvagt til hest, Hoffanen. 1848 1. Bataillon danske frivillige oprettes. Nedlgges 31/8 1848. 1851 Slavestraffen ophrer. Dog mtte de, som var idmt straffen, forblive. De sidste slaver blev flyttet fra Kastellet til Stokhuset i 1854. 1894 Fstningsartilleriregimentet og 3. Artilleribataillon oprettes. Nedlgges 12/5 1920. 1903 Epidemihospital p Tagensvej tages i brug. (Se 13/10 1928). 1920 Kbenhavns Landbefstning nedlgges. 1923 3. Feltartilleriregiment (senere Nrrejyske Artilleriregiment) oprettes. 1923 1. og 2. Landstormsbataillon oprettes. Nedlgges 1/11 1933.
April
199
1. april
1923 Artilleriskydeskolen (senere Artilleriskolen) oprettes. (Se 20/2 1974). 1928 Geodtisk Institut oprettes. Udlber af Generalstabens topografiske Afdeling. (Se 8/4 1842). 1932 De frste luftvrnsartillerister indkaldes til Avedrelejren med henblik p uddannelse ved 1. Batteri af 6. Artilleriafdeling. 1939 Nyt etablissement ved Hjrring tages i brug af Jyske Arsenal (senere Nordjyske Parkomrde). 1949 Hjemmevrnet oprettes. 1954 Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hrens Specialskole) oprettes. 1958 Artilleriflyvebatteri Vandel oprettes. Indgr 1/7 1971 i Hrens Flyvetjeneste, der 7/8 2003 overfres til Flyvevbnet. 1967 Forsvarets Idrtsrd oprettes. 1967 Hrkommandoens Kursuscenter oprettes. Fr til huse p Gurrehus, der tidligere var reserveofficerskole for infanteriet. Sammenlgges 1/1 1972 med Flyvevbnets og Svrnets kursuscentre under navnet Forsvarets Kursusinstitution.
200
Hrens Mrkedage
1. april
1973 Forsvarets Datatjeneste oprettes. Hrens Datasektion, der startede 1/5 1965, indgr i tjenesten sammen med Svrnets og Flyvevbnets datasektioner. 1973 Forsvarets Intendanturkorps nedlgges. Afviklingen gennemfres dog over en lang periode, idet personellet gradvis (og frivilligt) accepterer tilbuddet om at blive overfrt til bl.a. hren. 1976 Musikkorps Falsterske Fodregiment ndrer navn til Musikkorps Sjllandske Livregiment. 1976 Snderjyske Artilleriregiment og Hrens Ildsttteskole sammenlgges til Snderjyske Artilleriregiment/Hrens Ildsttteskole. 1979 Fra indkaldelsesholdet 1. april 1979 bortfalder den hidtidige brug af bynavn for mandskab som kaldenavn ved trnregimenter. 1992 Udlevering af omrdesignalsystemet DEOS til telegrafenheder pbegyndes. 1996 Hrens Logistikskole oprettes p Aalborg Kaserne. Hrens Trn- og Militrpolitiskole samt Hrens Materiel- og Frdselsskole nedlgges. 2001 5. Telegrafbataljon oprettes. (Haderslev).
April
201
2. april
1801 Slaget p Reden. Den danske defensionseskadre under kommandr Olfert Fischer kmper i nsten fire timer mod en talmssigt langt overlegen engelsk flde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken (marineinfanteriet) p de danske skibe, ca. 1.000 mand, er afgivet af hren og udmrker sig p lige fod med fldens personel. 1861 Akademisk Skyttekorps oprettes. Nedlgges 7/5 1937. 1949 NATO (North Atlantic Treaty Organisation) stiftes med bl.a. Danmark som medlem.
5. april 3. april
1849 Trfningen ved Adsbl. Brigaden de Meza med 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. Jgerkorps (senere Jgerkorpset) og 1. Forstrkningsjgerkorps fordriver den slesvig-holstenske brigade St. Paul fra Adsbl og forflger den til Grsten. 1772 Skriveskolen oprettes for artilleriets underofficerer og menige. Indgik 1816 i Det kgl. Artillerikorps Underofficersskole. 1849 Trfningen ved Avnbl. De danske forpostkompagnier afslr et angreb af store slesvigholstenske styrker og hvder deres stillinger.
4. april
1611 Christian IV erklrer Sverige krig. (Se 20/1 1613).
202
Hrens Mrkedage
5. april
1957 Det bestemmes, at forsvarets og hjemmevrnets personel fr udleveret et st rebeskyttere til ejendom.
Forstrkningsbataillon) slr en dobbelt s stor hannoveransk styrke under general Wyneken og driver den p flugt.
7. april
1848 Hrens Lgekorps (senere Forsvarets Lgekorps og endnu senere Forsvarets Sundhedstjeneste) oprettes.
6. april
1428 Erik af Pommerns dronning, Filippa, afslr et angreb p Kbenhavn af en hanseatisk hr og flde. 1520 Slaget ved Uppsala. Christian IIs hrfrer, Otto Krumpen, sejrer afgrende over en svensk bondehr efter en hrd kamp. Rigsbanneret, Dannebrogsfanen, der fres af Mogens Gyldenstjerne, er i yderste fare, men reddes af den unge Peder Skram. 1849 Kampen ved Ullerup. Brigaden Krabbe (1. og 3. Reserve-Bataillon, 3. Reserve-Jgerkorps og 2.
8. april
1842 Generalstabens topografiske Afdeling (senere Geodtisk Institut) oprettes. 1999 NATO beslutter at sende ca. 8.000 soldater til Albanien. Den danske regering fremstter forslag om at deltage med ca. 200 mand. Folketinget vedtager 13. april, at Danmark kan deltage med op til 200 mand i NATOs styrke i Albanien. (Albanian Force (AFOR)).
April
203
9. april
1848 Slaget ved Bov. Den danske hr under general Hedemann tilfjer den slesvig-holstenske hr under prinsen af Nr et afgrende nederlag. Fjenden mister tilsammen 1096 mand, mens vort samlede tab er p 94 mand. Flgende danske afdelinger udmrker sig specielt under slaget:1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment) og 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment). 1940 Tyskerne bestter Danmark. Der finder kampe sted i Snderjylland ved Abild, Slsted, Hokkerup, Bredevad, Lundtoftebjerg, Grdeby, Bjergskov, Aabenraa og Haderslev, hvor sm styrker af 4. Bataillon (senere Fynske Livregiment), 3. Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment) og Fodfolkspionerkommandoet (senere Kongens Jyske Fodregiment) yder hrdnakket modstand og nedkmper 12 tyske panservogne og 3 kampvogne. Der kmpes ogs ved Vrlse Flyveplads, hvor en dansk maskine skydes ned, og i Kbenhavn (ved Amalienborg), hvor
Den kgl. Livgarde forsvarer slottet, indtil kongen giver ordre til at indstille kampen. 1946 De danske Lotter (senere Danmarks Lottekorps) oprettes.
10. april
1703 1. Danske Infanteri-Regiment oprettes. Indgr 1/9 1961 under navnet Feltherrens Fodregiment i Dronningens Livregiment. (Se 23/4 1657). 1859 De danske Vbenbrdre stiftes.
11. april
1718 Ved reskript plgges det alle biskopper og prster i Danmark fra prdikestolene at foreholde det unge mandskn ikke at vise afsky og uvillighed, men at det er en stor synd og deres
204
Hrens Mrkedage
pligt mod konge og fdreland at lade sig indrullere.
mister to kanoner, der erobres af 10. Bataillon (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment).
12. april
1848 Prjsen og det tyske forbund anerkender oprrsregeringen i Kiel og er dermed faktisk i krig med Danmark. (Se 10/7 1849).
14. april
1848 Det beredne Jgerkorps fra erne (frste del af Herregaardsskytterne) oprettes. Oplses medio oktober samme r.
13. april
1700 Frederikstad erobres. Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) og en bataljon af Prins Christians Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) under anfrsel af generalmajor Fuchs stormer og erobrer byen, der forsvares af svenske og holsten-gottorpske tropper. 1849 Kamp ved brohovedstillingen i Sundeved. Sachsiske og bayerske tropper under general Prittwitz forsger at fordrive den danske hrs flankekorps fra Sundeved, men sls tilbage og
15. april
1791 Den ved kavaleriet hidtil brugte stigremstraf afskaffes, og i stedet skal spidsrodsstraf benyttes. 1967 Hrens Konstabel- og Korporalforening stiftes. 1999 Den danske udenrigsminister udtaler til pressen, at der vil blive sendt danske soldater til
April
205
Albanien. P Bornholm gres den lette opklaringseskadron klar til at deltage i den af FNs sikkerhedsrd initierede Operation Alba. Operationen sluttede allerede midt i august samme r, hvorimod den af Organization for Security and Co-operation in Europe (OSCE) ledede sttte til landets civile fortsatte.
menter formeret i to bataljoner, en eskadron dragoner og en lille styrke husarer) oprettes. Nedlgges 1/10 1923.
17. april
1662 General H. Rse tilskdes grunden omkring Rigensgade, hvor han lader en stor grd bygge. Senere sker flere tilbygninger, men i 1759 (efter en storbrand) approberes 25. oktober et forslag, hvorefter en ny bygning (senere Rigensgade 7) bygges. Den 18. maj 1776 godkender Kongen en udvidelse, hvorved resten af den senere hovedbygning (senere Rigensgade 9) rejses.
15. april
1999 Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage i det flles dansk-tysk-polske korps, Multinational Corps Northeast.
16. april
1848 Det jydske Skarpskyttekorps (anden del af Herregaardsskytterne) oprettes. Nedlgges 19/9 s.. 1920 Snderjydsk Kommando (med genindkaldt mandskab fra samtlige hrens fodfolksregi-
18. april
1747 Menske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hren 24/3 1848, indgr under Trerskrigen i den slesvig-holstenske arm, indlemmes atter (under navnet 16. Linie-Infanteri-Bataillon) i den danske hr. (Senere som 16. Bataillon tilknyttet Falsterske Fodregiment).
206
Hrens Mrkedage
18. april
1864 Stormen p Dybbl. Efter en forudgende voldsom artilleribeskydning stormer prjserne de snderskudte skanser. Trods hrdnakket modstand fra samtlige deltagende danske afdelinger og en glimrende indsats af 8. Brigade, 9. Regiment (senere Dronningens Livregiment) og 20. Regiment (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) erobres skanserne, og den danske hr m under svre tab forlade Sundeved og g tilbage til Als. Den danske hr mister 4.800 mand, heraf ca. 1.700 dde og srede. Prjserne mister 1.200 mand. 2001 Dele af Ringsted Kaserne afhndes til Ringsted Kommune. (Se ogs 1/5 2001).
Bestningen, ca. 3.500 mand, bliver krigsfanger p nr 1000 mand, som hjemsendes til Sverige. 1848 1. - 5. Reservebataillon samt 1. og 3. Reservejgerkorps - alle med krigshistorie under Trerskrigen - oprettes. Nedlgges 26/3 1852.
20. april
1910 43. - 50. Bataillon oprettes. Nedlgges 1/11 1923.
21. april
1764 Generalhvervekommissionen oprettes. Nedlgges 23/4 1809. 1848 Trfningen ved Altenhof. De danske forpostkompagnier foran Eckernfrde fordriver slesvigholstenske friskarer under major von der Tann.
19. april
1716 Wismars fald. Den svenske fstningsby i Pommern overgiver sig til den dansk-prjsiske belejringsstyrke under den danske general Leegaard.
April
207
21. april
1849 2. Forstrkningsjgerkorps oprettes. Udmrker sig i slagene ved Fredericia og Isted. Nedlgges 26/3 1852. 1914 Ny kaserne i Holbk indvies.
arm), indlemmes 26/3 1852 under navnet 17. Linie-Infanteri-Bataillon atter i den danske hr. (Senere Dronningens Livregirnent). 1817 Kgl. Resolution om hderstegn for underofficerer for 8 og 16 rs tjeneste. I 1842 ndredes det til 12 og 20 rs hderstegn, for atter i 1854 at g tilbage til 8 og 16 rs hderstegn. Uddelingen ophrte 1922. 1848 Slaget ved Slesvig. General Wrangels hr p ca. 33.000 mand bestende af prjsere, tyske forbundstropper og slesvig-holstenere sejrer over den 11.000 mand strke danske hr under general Hedemann. P grund af vore troppers seje og udholdende modstand og gode kampmoral indtager slaget en srlig plads i den danske krigshistorie. Flgende danske afdelinger udmrker sig srligt: 1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 10. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment),
22. april
1664 Frederiksodde skifter navn til Fredericia. 1772 Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik 1/11 1830 i Den Kongelige Militaire Hjskole.
23. april
1657 Ulrik Christian Gyldenlves Dragon Regiment oprettes, slettes af hren 24/3 1848 (indgr under Trerskrigen i den slesvig-holstenske
208
Hrens Mrkedage
11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment), 1. Jgerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment), 2. Jgerkorps (senere Jgerkorpset), 3. Jgerkorps (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), Batteriet Fuhrmann (senere Kronens Artilleriregiment) og Batteriet Jessen (senere Sjllandske Artilleriregiment).
Christian III udvidede og bebyggede skansen, som fik navnet Citadellet Frederikshavn, senere Kastellet. (Se 28/10 1664). 1806 Parolebefaling autoriserer den frste militre lrebog i gymnastik. 1848 Kampen ved Overs. 2. Jgerkorps (senere Jgerkorpset), der udfrer forposttjeneste, omringes af hannoveranske, mecklenborgske og brunsvigske tropper, afslr et kavaleriangreb og kmper hrdnakket i tre timer mod en tidobbelt overmagt, hvorefter to af jgerkompagnierne m overgive sig, mens et tredje undkommer. 1999 Sidste danske soldat fra UNPREDEP, Makedonien, vender hjem til Danmark.
23. april
1849 Kampen ved Kolding. General Blows tropper fordriver efter hrd kamp slesvig-holstenerne under general Bonin fra Kolding, men m atter rmme byen, da det afgrende angreb mod fjendens flanke mislykkes. En halv eskadron husarer (senere Gardehusarregimentet) under ljtnant Castenschiold udmrker sig ved en tapper attakke.
24. april
1627 Christian IV giver ordre til at bygge et forsvarsvrk nord for Kbenhavn (Sankt Anna Skanse).
April
209
25. april
1740 Bestemmelser for Garnisonsregimentet udgives. 1912 Sandholmlejren bner sine porte for de frste indkvarteringer. 1920 Reserveofficersforeningen i Danmark stiftes. 1995 Den sidste af 230 trnmodificerede kampvogn Leopard 1 modtages.
(DANCON/AFOR) er indledningsvis p ca. 70 mand, men ges senere til 148. Styrken hjemtages ved operationens ophr i september s..
27. april
1792 Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgr, bl.a. plstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes. 1895 Middelgrundsfortet frdigbygget. Afleveres i sommeren 1896 til Artilleriet. Overgr 1932 til Svrnet.
29. april
1657 Lbbes Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) oprettes. (Se ogs 31/10 1679).
26. april
1999 Den danske hovedstyrke til NATO-styrken AFOR (Albanian Force) afgr til Albanien fra Rnne og Aalborg med henblik p at yde humanitr bistand til flygtninge. Det danske bidrag
210
Hrens Mrkedage
29. april
1786 Livgarden tager Garderkasernen i Gothersgade i brug. Blev indrettet til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg. resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne. ret efter byggedes eksercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade. Det blev nedrevet ved gadeudvidelsen 1929-30. 1791 Ved kgl. Resolution forbydes det at benvne stokkekngtene som urlige eller at antage dem som sdanne. Fremover benvnes de profosser og ikldes som vrige menige ved regimenterne, dog med enkelte ndringer i forhold til vrige menige. 1994 Operation Bllebank. Dele af en dansk kampvognseskadron indsttes til beskyttelse af en FN-observationspost sydst for Tuzla, Bosnien-Herzegovina. Under kampen affyres 72 kampvognsgranater i selvforsvar.
30. april
1845 Iflge kgl. Resolution opfres i Sofie Hedvigs Bastion en rkke bygninger, der fr navnet Ny Laboratorium. 1984 Folketinget giver samtykke til opstilling af en permanent dansk FN-beredskabsstyrke. 1997 Finansudvalget bevilger ca. 86,5 mio. kr. til genopfrelse af centerbygningen p Skive Kaserne. Den tidligere bygning brndte den 28. september 1995.
Maj
212
Hrens Mrkedage
1. maj
1644 Kampen ved Kolding. Danske tropper under rigsmarsken, Anders Bille, overfres fra Fyn til Kolding, hvor de slr en svensk styrke p ca. 1.000 mand og tilfjer den svre tab. 1868 Hrens Officersskole oprettes. Fr til huse i Landkadetakademiets bygninger i Fredericiagade. (Se ogs 26/8 1713). 1869 Frederiksberg Slot bliver domicil for Hrens Officersskole og Elevskolen. 1896 Soldaterbogen indfres. 1941 Forsvarets Materielintendanturs (Lyngbyvej 100) tages i brug. bygning 1966 Udnvnelse af de frste tre feltprster i hren. Indtil da havde man haft vrnepligtige teologiske kandidater. 1. marts 1971 sker de frste udnvnelser, jf. Kundgrelse for Forsvaret. (Se ogs 26/7 1848). 1970 Hovedorganisationen af Officerer af B-linien i Hren stiftes. Organisationens rdder udgr fra den i 1890erne i Kbenhavn stiftede underofficersforening, over den i 1920 dannede Underofficerernes Hovedorganisation til den i 1923 stiftede Officiantgruppens Hovedorganisation. Som konsekvens af personelloven fra 1951 blev foreningens navn ndret til Hrens 1949 Forsvarets Tuberkulosestation oprettes. 1952 Konstabelskolen i Oksbl oprettes.
Maj
213
Fenrikorganisation og i 1958 (efter vedtagelse af lnningsloven af 1958) ndret til Specialgruppens Hovedorganisation (Hren og Korpsene). (Se ogs 8/5 1981 og 1/1 1994).
3. maj
1967 Forbundet af Danske Linieofficerer stiftes med officerer af hren, svrnet og flyvevbnet som deltagere. Ophrer 30. maj 1972.
1. maj
2001 Ringsted velsesplads og (dele af ) kasernen afhndes, jf. Ringsted Kommunes tilbagekbsret. Hjemmevrnet overtager Bygning 25. (Se ogs 18/4 2001).
4. maj
1999 Det danske bidrag til SHIRBRIG ges til at omfatte et stabskompagni, en spejdereskadron og et militrpolitidetachement.
2. maj
1962 Luftvrnsafdeling nedlgges i forbindelse med NIKE luftvrnsraketsystemets overfrsel til Flyvevbnet. 1992 Verdens frste FN-museum indvies af Hans Kongelige Hjhed Prins Joachim i Frslevlejren.
5. maj
1644 Danske tropper under Anders Bille stormer og tilbageerobrer forskansningen ved Snoghj, som svenskerne tidligere p ret havde taget. 1920 Danske soldater indkvarteres p Haderslev Kaserne. Kasernen var bygget af tyskerne 1888.
214
Hrens Mrkedage
5. maj
1920 Danske soldater indkvarteres p Snderborg Kaserne. Kasernen var bygget af tyskerne 190608. 1945 Den tyske besttelse af Danmark ophrer. Besttelsen havde medfrt deaktivering af den danske hr, og et omfattende genopbygningsarbejde pbegyndes. 1945 De frste styrker fra Den danske Brigade i Sverige landsttes i Helsingr. Brigadens oprindelige navn var Kommandoen for militre Flygtninge, hvis stab var oprettet i november 1943. 10. juli 1945 blev brigaden oplst.
7. maj.
1849 Trfningerne ved Viuf og Guds. De tyske forbundstropper under general Prittwitz og slesvig-holstenerne under Bonin angriber general Rye, som m opgive sine stillinger og med sit lille korps p 7.000 mand indleder han sin henholdende kamp gennem Nrrejylland. 1998 Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage i FN-missionen MINURSO (La Mission des Nations Unies pour lorganisation dun rfrendum au Sahara Occidental) i Vestsahara med op til 110 mand. Styrken skulle frst udsendes efter rekvisition fra FN. Et omfattende forberedelsesarbejde ved Sjllandske Livregiment med sttte fra Hrens Specialskole (arabiskuddannede sprogofficerer) blev ivrksat, men FNbeslutning om styrkens udsendelse blev ikke taget.
6. maj
1936 Tnders nye kaserne tages i brug.
Maj
215
8. maj
1700 Frederik IV befaler alm. vagt- og landevrn. Kystbevogtningen etableres, og der anlgges skanser og andre smvrker. 1849 Trfningen ved Vejle. General Rye opholder Prittwitz tropper en hel dag og trkker sig derefter i god orden tilbage til en ny stilling bag Hansted . 1858 Beslagskolen oprettes. Gennem mange r under navn af Ride- og Beslagskolen. Rideskolen indgik 1932 i den senere Pansertroppernes Befalingsmandsskoler. 1981 Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (B-linien) dannet efter intenst samarbejde gennem flere r (bl.a. i B-liniens Fllesudvalg) mellem de tre selvstndige organisationer Hoved-
organisationen af Officerer af B-linien i Hren, Svrnets Officersorganisation og Organisationen af Officerer af B-linien i Flyvevbnet. 1997 Dansk opklaringsenhed ankommer til Drres i Albanien.
9. maj
1502 Stockholm Slot kapitulerer til Sten Sture. Efter 8 mneders belejring og afvisning af talrige stormangreb overgiver Kong Hans dronning, Kristine, slottet til svenskerne mod lfte om fri afmarch. Af den oprindelige bestning p ca. 1.000 mand er kun 70 tilbage. Sten Sture bryder sit ord og beholder dronningen som gidsel. 1685 Arbejdet p Christianshavns vold fra Lvens Bastion (Amagerport) til Kvintus pbegyndes og tilendebringes 1692.
216
Hrens Mrkedage
9. maj
1985 Hendes Majestt Dronningen overrkker ny fane til Sjllandske Trnregiment i forbindelse med regimentets 120 rs oprindelsesdag 10/5 s... 1997 Jyske Trnregiment og Sjllandske Trnregiment sammenlgges under navnet Trnregimentet. 1952 Kampvognsskolen i Oksbl (senere Panserskolen) oprettes. (Se 1/3 1974). 1975 Antvorskov Kaserne indvies. 1997 Trnregimentet i Aalborg oprettes, idet der udskilles en trnafdeling i Farum.
10. maj
1865 Ved skrivelse oprettes et Compagnie til uddannelse af trainpersonel. Denne enhed fr fra 1866 betegnelsen Traincompagniet. Den 20. maj mder de frste 31 mand ved enheden. Forlberen for Sjllandske Trainregiment. (Se 1/11 1951).
11. maj
1791 Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved sterport i besiddelse. Kasernen l langs Grnningen og blev rmmet 17. oktober 1898. 1849 4. Forstrkningsbataillon oprettes. Udmrker sig i slaget ved Isted. Nedlgges 26/3 1852.
Maj
217
12. maj
1951 1. Luftvrnsafdeling fr domicil i Avedrelejren. 1964 Dansk forkommando af FN-tropper lander p Cypern, hovedstyrken (ca.1.000 mand) ankommer 20. maj.
13. maj
1997 Forsvarets Medalje for Tapperhed overrkkes for frste gang. Ved en parade p Kastellet dekoreres 7 personer, heraf en posthumt, for heltemodig og tapper indsats i det tidligere Jugoslavien.
16. maj
1713 Kapitulationen i Oldenworth ved Tnning. Magnus Stenbock overgiver sig med sin hr p 12.500 mand til Frederik IV. 2001 Farum Kaserne og velsespladsen afhndes til Farum Kommune.
15. maj
1765 Det kgl. Frederiks Plejehus, Forsrgelsesanstalt for gamle soldater, soldaterenker og forldrelse soldaterbrn, oprettes i Kbenhavn. Den 10/6 1767 fr det navn af Christians Plejehus. Flyttes den 12/9 1785 til Eckernfrde. Nedlgges 31/5 1854. 1952 Konstabelskolen i Hvelte oprettes.
17. maj
1950 Soldatens og Orlogsgastens Fond oprettes, fondens opgave er at yde sttte til tjenestegrende vrnepligtige, der uforskyldt er kommet i nd.
218
Hrens Mrkedage
18. maj
1982 Hrens Kampskole samenlgges i Oksbl, og nye bygninger indvies. 1849 Forpostkamp foran Fredericia. En afdeling af 6. Reservebataillon rykker om natten frem for at sljfe volden omkring ruinerne af et blokhus og derved skaffe frit skudfelt fra fstningens hovedvold, men gribes i mrket af panik og flygter. Den flgende dag lykkes det med kanoner fra fstningen, fra en skanse i Strib og fra nogle kanonbde i Lilleblt at jvne volden med jorden. 2001 Gardehusarkasernen i Nstved og den tilhrende velsesplads afhndes til Nstved Kommune.
21. maj
1849 5. Forstrkningsbataillon oprettes. Udmrker sig i slaget ved Isted. Nedlgges 26/3 1852.
23. maj
1612 Elfsborgs erobring. Christian IV erobrer fstningen Elfsborg efter forudgende belejring og bombardement. 1843 Ejendommen Enighedsvrn kbes af Landmilitretaten til anlg af skydebaner for Kbenhavns og Citadellet Frederikshavns garnisoner. Den l, hvor nu Halmtorvet ligger ud mod Kallebodstrand. Overgr til Kbenhavns Kommune 1870.
24. maj
1917 Fllesorganisationen for Hrens civile tjenestemnd (senere Forsvarets civil Etat) stiftes.
Maj
219
24. maj
2000 Beslutning om afhndelse af Viborg Kaserne og ejendommen Rosenstrde 21 til Viborg Kommune. 1660 Freden i Kbenhavn. P grund af stormagternes indblanding bliver der nrmest tale om en stadfstelse af Roskildefreden. Dog m svenskerne give afkald p Trondhjems Len og Bornholm, hvis borgere selv har befriet deres . (Se 7/8 1658). 1950 Forsvarets Forskningsrd (senere Forsvarets Forskningstjeneste) oprettes.
25. maj
1813 Det kgl. Militr- og Vaisenhusapotek bner med forretning i Vaisenhusets grd p Strget; flyttes 1826 til Kronprinsensgade. Apoteket havde dog eksisteret siden 1727, men ikke som militrapotek. 1998 Den socialdemokratisk-radikale regering indgr et nyt forsvarsforlig med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Det nye forlig dkker perioden 2000-2004.
28. maj
1848 Kampen ved Nybl. Den danske hr p Als, general Hansens division og general Schleppegrells flankekorps, angriber og slr de tyske forbundstropper under general Halkett og driver dem ud af Sundeved. Batterierne Bruun (senere Kronens Artilleriregiment) og Jessen (senere Sjllandske Artilleriregiment) udmrker sig specielt ved deres fortrinlige ildsttte til fodfolket og ved at binde det tredobbelte antal fjendtlige kanoner.
27 maj
1611 Kalmar by erobres. Christian IV stormer og erobrer byen fra svenskerne efter en hrd kamp.
220
Hrens Mrkedage
28. maj
1971 Dansk militrpdagogisk Forening stiftes, efter at der den 1. december 1970 blev oprettet et pdagogisk kursus for officerer. 1700 Belejringen af Tnning opgives. Den danske sydhr under hertugen af Wrttemberg opgiver belejringen for at g imod en svensk-lneburgsk hr, der er rykket over grnsen ved Bergedorf. 1809 Stormen p Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien erobrer fstningsbyen, der er besat af et prjsisk frikorps under major Schill, som falder under kampen. 1849 Rytterkampen ved Aarhus. Halvanden eskadron af 6. Dragonregiment samt et par delinger af 3. og 5. Dragonregiment (alle senere Jydske Dragonregiment) kaster med et tab p 11 mand, heraf 2 dde, to prjsiske husareskadroner og tilfjer dem et tab p 44 mand, heraf 2 dde og 23 fanger.
29. maj
1891 Soldaterlsning indfres. Sm bger eller smskrifter udgivet af Krigsministeriet til oplysning for soldaterne bliver trykt og kan kbes for 15 re stykket.
30. maj
1700 Ahlefeldts Kyrasserregiment oprettes. Nedlgges under navnet Holstenske Lansenerregiment 1/7 1842.
31. maj
1677 Christiansstad undsttes. Christian V undstter byen, der siden april havde vret belejret af en svensk hr.
Juni
222
Hrens Mrkedage
1. juni
1657 Frederik III erklrer Sverige krig. (Se 26/2 1658). 1808 Kbenhavns Borgervbning omorganiseres. Nedlgges 1/7 1870, og i stedet oprettes Kbenhavns Vbning som en del af hren. (Se 1/12 1909). 1945 Nedtagningen af Den danske Brigades barakker i Sverige pbegyndes, og de overfres til Danmark. Barakkerne opstilles i Jgerspris, Holbk (herved oprettedes bl.a. Sofielundlejren), Ringsted og Vordingborg. 1954 Motorskolens nye bygning p Ryvangs All indvies. 1967 Forsvarsministeriets Forvaltningsdirektorat oprettes. 1967 Hrinspektoratet oprettes, idet Generalinspektoraterne for Infanteriet, Pansertropperne, Artilleriet, Ingenirtropperne og Forsyningstropperne nedlgges. 1967 Skolekommandoen oprettes. verste ledelse af hrens 21 skoler. Nedlagdes og indgik i Hrstaben 1971. 1956 Ny kaserne i Farum tages i brug af Ingenirtropperne. Kommandantskab var oprettet 15. marts s.. Kasernen blev afhndet 1. juni 2001.
Juni
223
1. juni
1972 Hovedorganisationen af Officerer af A-linien oprettes. ndrer den 18. juni 1981 navn til Hovedorganisationen af Officerer af A-linien m.fl. og efterflgende til Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (AC) den 16. juni 1983. (Se ogs 1/1 1994). 1972 Akademikernes Centralorganisation oprettes. (Se ogs ovenfor). 1999 Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage med et bidrag til Kosovo Force (KFOR). Danmark deltager med en panserinfanteribataljon samt stttestruktur og bidrag til hovedkvarteret, i alt omkring 875 mand. 2001 Viborg Kaserne afhndes til kommunen jf. tilbagekbsret.
2. juni
1559 Stormen p Meldorf. Den danske hr under Johan Rantzau stormer og indtager byen, der forsvares hrdnakket af ditmarskerne, og erobrer 25 stykker feltskyts. 1657 Frederik III opretter Kbenhavns Kommandantskab, senere med betegnelsen Kommandanten i Kbenhavn (chefen med graden generalmajor). Fra 1/3 1973 bortfaldt det selvstndige embede Kommandanten i Kbenhavn, idet opgaverne blev lagt ind under chefen (oberst) for Militrregion VI. I 1985 blev de ceremonielle opgaver atter separeret fra militrregionchefens, og embedet Kommandant i Kbenhavn genindfrt. Fra 1/7 2001 blev embedet Kommandant i Kbenhavn bestridt af Chefen for Hrens Officersskole. Den 1/9 2006 blev embedet overfrt til Chefen for Den Kongelige Livgarde.
224
Hrens Mrkedage
2. juni
1994 2. Sjllandske Brigade nedlgges.
4. juni
1134 Slaget ved Fodevig i Skne. Kong Erik Emunes sjllandske og sknske ryttere vinder en afgrende sejr over kong Niels hr, der hovedsageligt bestr af fodfolk. 1676 Schwingeskansen erobres. Under felttoget i den svenske besiddelse Bremen tvinger en dansk troppestyrke under general Baudissin skansen til overgivelse efter et forudgende bombardement. 1697 Holmerskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer efter forudgende bombardement til det danske ekspeditionskorps under general Scholten.
3. juni
1707 Enkekassen for gamle og veltjente officerers enker oprettes. 1849 Forpostfgtning foran Fredericia. En slesvig-holstensk styrke, der i ly af mrket rykker frem for at anlgge en batteristilling ved den skaldte Apotekerhave nord for Prinsessens og Prins Georgs bastion, standses og drives med tab tilbage af de dervrende danske forpostkompagnier. 1967 Centralforeningen for Seniorsergenter og Stampersonel stiftes.
Juni
225
5. juni
1848 Slaget ved Dybbl. General Wrangel med 17.000 mand prjsere og forbundstropper angriber den danske hrstyrke p 12.000 mand p Sundeved, men standses foran Dybbl Banke af koncentreret artilleriild og drives ved et kraftigt og omfattende dansk modstd p flugt tilbage til deres udgangsstillinger. Flgende danske afdelinger udmrker sig specielt under kampen: Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), 2. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Sjllandske Livregiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Prinsens Livregiment) og 1. Jgerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment). 1849 Almindelig vrnepligt indfres. 1880 Officersforeningen i Kbenhavn stiftes. 1958 Sjllandske Trainregiment modtager regimentets frste fane. Overrkkes af Hans Majestt Kong Frederik IX.
6. juni
1903 Lrdag/sndagsorlov indfres forsgsvis i hren.
7. juni
1848 Trfningen ved Hoptrup. Slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann overrumpler og splitter et dansk forpostkommando og erobrer en kanon.
226
Hrens Mrkedage
8. juni
1774 Det kongelige militaire Valhre-Magazin (senere Forsvarets Materielintendantur) oprettes. 1842 Kgl. Resolution angende nye dannebrogsfaner og estandarter. 1979 Hrens Flyvetjenestes nye administrationsbygning p Flyvestation Vandel indvies.
sen. Efter et tappert forsvar, hvorunder Wolfsen og flere af hans folk falder, erobrer svenskerne skansen og rykker nordfra ind i Neks, der plyndres. 1849 Overfaldet i Nrre Snede. En eskadron af 3. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Brock overrumpler et kurhessisk husarkommando og tager 4 officerer og 60 mand til fange. 1947 Den danske Brigade i Tyskland er ankommet til hovedkvarteret i Jever, og ved en parade gr Dannebrog til tops p kasernen i den danske besttelseszone som tegn p, at Danmark fra denne dag har overtaget de hidtil britiske garnisoner i omrdet. Ved paraden ses for frste gang De danske Lotter i uniform. Brigaden nedlgges 7. oktober 1949, og en reduceret styrke flyttes til Itzehoe under betegnelsen Det danske Kommando i Tyskland. Ophrte 4/7 1958.
9. juni
1645 Kampen ved Neks. En svensk styrke under generaladmiral Wrangel forsger efter et forudgende fldebombardement at g i land i Neks, men fordrives efter hrd kamp af byens militskompagni (en afdeling af det senere Bornholms Vrn). Svenskerne gr derp i land nord for byen ved Malkvrns, der forsvares af 20-30 mand under kommando af Albret Wolf-
Juni
227
10. juni
1657 Svend Poulsen (Gnge) hverver 60 mand til et dragonkompagni. Mandskabet aflgger Faneeden og fr oplst Krigsartiklerne i Helsingborg, og samtidig fr Svend Poulsen overrakt en kompagnifane. Dette dragonkompagnis mandskab indgr senere i Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde). 1697 Sorgeskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer til general Scholten. 1774 Kgl. Forordning angende en ny hrplan, hvorved hren omformes fra en hovedsagelig hvervet og af udlndinge bestende til en hovedsagelig national, udskreven hr. 1802 Forordning om, at den udenlandske hvervning ophrer. Sidste udlnding hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhvervning. 1802 Kgl. Resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegades Kaserne. Ophrer 1915. 1954 Lov om talsmnd og lov om klageret for menige. Samtidig oprettes Forsvarsministerens Klageudvalg.
11. juni
1535 Slaget ved ksnebjerg p Fyn. Christian IIIs feltherre Johan Rantzau sejrer over en hr af lybske tropper og danske bnder, der nsker at f Christian II tilbage p tronen.
228
Hrens Mrkedage
12. juni
2003 P grundlag af Folketingsbeslutning B 165 af 15. maj 2003 udsendes en dansk enhed p 367 mand (plus 43 fra Litauen) til Irak. Styrken kom under kommando af den britisk ledede Multinational Division South East. Den indrettede lejren Camp Eden i Basra-omrdet og meldte klar den 12. juni. Den danske styrke varierede i strrelse de nrmest flgende r, og var f.eks. p ca. 500 medio 2005. Som mange andre af koalitionsenhederne var den danske styrke ogs udsat for vejsidebomber.
15. juni
1219 Slaget ved Reval (Lyndanis). Den danske hr under Valdemar Sejr og vendiske hjlpetropper under hertug Bugislaw vinder en afgrende sejr over esterne. Det er til dette slag, at en senere eftertid har knyttet sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen. 1868 Lejren ved Hald oprettes; sidste lejrsamling 1880. 1953 Forsvarets ABC-skole (senere Hrens Ingenir- og ABC-skole) oprettes. (Se 1/10 1971). 1959 Danmarks frste luftvrnsraketafdeling returnerer efter uddannelse i USA. Afdelingen fik betegnelsen 10. Afdeling indtil overfrsel til Flyvevbnet. (Se ogs 2/7 1962).
13. juni
1559 Slaget ved Heide. Den danske hr under Johan Rantzau vinder en afgrende sejr over ditmarskerne.
14. juni
1169 Arkonas erobring. Vendernes hovedborg indtages af en dansk hr under Valdemar den Store og biskop Absalon.
Juni
229
16. juni
2004 Officiel lukning af Joint Headquarters NORTHEAST i Karup.
19. juni
1789 Kbenhavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Nedlgges 1/7 1870.
18. juni
1808 Den reglementerede fanemarch indfres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes frste gang den 20. juni. 1951 Lov nr. 276 om Forsvarets ordning faststter, at chefen for Militrregion VI tillige fr funktionen Kommandant i Kbenhavn med graden generalmajor (varer indtil 1. marts 1973, derefter oberst). Embedet Kommandant i Kbenhavn havde domicil p Kastellet indtil 1967, hvor domicilen ndres til sterbrogades Kaserne. Varer indtil 1977, hvor embedet igen flyttes tilbage til Kastellet.
20. juni
1788 Forordning om stavnsbndets lsning og ny vrnepligtslov. 1937 De til hren knyttede frivillige korps (i alt 21) holder den sidste parade og afleverer deres faner.
23. juni
1856 Det plgges afdelingerne at benvne de vrnepligtige efter deres familienavn og ikke efter fde- eller hjemsted.
230
Hrens Mrkedage
24. juni
1917 Fllesorganisationen for Hrens civile tjenestemnd (senere Forsvarets civil Etat) stiftes.
25. juni
1815 Det bestemmes, at landkadetternes stadsuniform for fremtiden reglementeres med n rad knapper mod tidligere to. Det besparede belb (94 sk.) pr. mundering skulle anvendes til anskaffelse af lommetrklder, hvilket hidtil havde vret anset som overfldig luksus. 1997 Finansudvalget tiltrder, at der anvendes 20,5 mio. kr. til etablering af faciliteter til Hrens Sergentskole i Snderborg.
en bestning p ca. 3.000 mand. Stormen afsls. Kun en afdeling af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) under ledelse af generalmajor Bibow lykkes det at trnge ind i fstningen, men da forstrkninger forhindres i at n frem, nedhugges eller fanges afdelingen. Bibow selv sres ddeligt og tages til fange.
27. juni
1628 Stormen p Stralsund afsls. Efter flere mneders belejring og et par mislykkede angreb foretager de kejserlige tropper under Wallensteins personlige ledelse en hovedstorm mod hansestaden, der forsvares af danske og svenske tropper under oberst Rosladin. Efter en hrd og forbitret kamp afsls angrebet med store tab for de kejserlige. 1678 Helsingborg erobres. Fstningens kommandant, oberst Hrd, narres ved en krigslist til at kapitulere mod at f fri afmarch med bestningen.
26. juni
1677 Stormen p Malm. Efter godt to ugers belejring stormer danske tropper fstningen, der forsvares af feltmarskal Fabian Fersen med
Juni
231
27. juni
1956 Prmieringsordning indfres. Ved fremsttelse af forslag til fremme af statens arbejde og interesser bnes der mulighed for, at forslagsstilleren prmieres. 1997 En totaloptlling af alle hndvben i forsvaret afsluttes.
29. juni
1848 Trfningen ved Haderslev. To kompagnier af 3. Reservebataillon og to kompagnier af 8. Bataillon (senere tilknyttet Sjllandske Livregiment) under major Ksemodel afviser dagen igennem angreb af den slesvig-holstenske hrs avantgarde. Om natten gr den danske styrke tilbage til Kolding. 1864 Kampen p Als. Prjserne gr om natten i bde over Alssund og bemgtiger sig halven Arnkilsre, hvorfra de hurtigt trnger frem over selve en. De danske forsvarsstyrker, der indsttes spredt, bliver overalt drevet tilbage med store tab og samles ved Kegns, hvor de indskibes og sejles til Fyn.
28. juni
2001 Gardehusarregimentet, Antvorskov Kaserne, tildeles nyt regimentsmrke. 2004 Formel overdragelse af suverniteten i Afghanistan fra den USA-ledede koalition til den midlertidige, irakiske regering. Koalitionsstyrker (bl.a. danske) fortstter sttten med bl.a. opbygning af afghanske styrker til overtagelse af sikkerhedsopgaver.
30. juni
1658 Kongens Livregiment til Fods (senere Den kgl. Livgarde) oprettes.
232
Hrens Mrkedage
30. juni
1849 Udfald fra Fredericia. Seks kompagnier under oberstljtnant Irminger retter et hurtigt og overrumplende angreb mod et nyopfrt slesvigholstensk batterianlg, der erobres og sljfes. 1856 Kbenhavn ophrer med at vre en fstning, idet samtlige militre vagter og poster inddrages. Bevogtningen overtages af politiet. 1913 Avedrelejren overdrages til hren. Lejren blev tidligere (allerede fr rhundredskiftet) under navne som f.eks. Den sydlige Enceintelejr og Paradislejren anvendt periodevis som aflastning for udlagte enheder fra Ejbylejren. I flere r var den teltlejr, men i perioden 1911-13 blev der opfrt egentlige indkvarteringsbygninger. I perioden 1914-18 blev den anvendt til indkvartering af dele af Sikringsstyrken. 2000 2. Sjllandske Kampgruppe (opstillet af Gardehusarregimentet) nedlgges. 2000 3. Sjllandske Kampgruppe (opstillet af Den Kongelige Livgarde) nedlgges. 2000 Bornholms Vrn nedlgges. 1971 Artilleriflyverbatteriet nedlgges. 1982 Stillingen Chefen for Hren nedlgges og aflses af stillingen Inspektr for Hren. 1990 4. Sjllandske Kampgruppe (opstillet af Sjllandske Livregiment) nedlgges.
Juli
234
Hrens Mrkedage
1. juli
1785 Holstenske Jgerkorps oprettes. Den 22. august ndres navnet til Norske Jgerkorps. Af en del af korpset oprettes 1. januar 1790 en ny enhed, Feltjgerkorpset. 20. januar 1808 ndres Feltjgerkorpsets navn til Guidekorpset, der indgik i Generalstaben. (Se 20/1 1808). Norske Jgerkorps danner senere stammen til Kgl. norske Livgarde. 1842 3. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. (Senere som 3. Bataillon tilknyttet Slesvigske Fodregiment). 8. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. (Senere som 8. Bataillon tilknyttet Sjllandske Livregiment). 10. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. (Senere som 10. Bataillon tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment).
14. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes, slettes af Hren 24/3 1848, genoprettes 15/9 s.. under navnet Lauenborgske Jgerkorps og indlemmes efter trerskrigen atter i den danske hr under navnet 1. Infanteri-Bataillon. Senere som 14. Bataillion tilknyttet Sjllandske Livregiment. 1. Jgerkorps oprettes. Senere som 20. Bataillon tilknyttet Prinsens Livregiment. 1. Artilleriregiment (senere Kronens Artilleriregiment) oprettes. (Se 18/1 1764). 1842 Iflge den nye hrordning bliver Dannebrog obligatorisk fane i hren. 1842 En ny kategori befalingsmnd indfres: Frivillige officerer af krigsreserven (senere Reserveofficerer og Officerer af Reserven).
Juli
235
1. juli
1881 Straffelov for Krigsmagten af 7. maj 1881 trder i kraft. Samtidig ophves svel alle i krigsartikelbrevene indeholdte som ellers for krigsmagten givne straffebestemmelser. 1979 Frste kvindelige A-officer i hren udnvnes til premierljtnant efter gennemgang af Hrens Officersskole. 1994 1949 Den motortekniske Afdeling oprettes under Hrens tekniske Korps, med opgave at anskaffe og forvalte forsvarets motorkretjer og reservedele samt at udpege og udskrive motorkretjer til Forsvaret og Civilforsvaret. 1958 Militrpsykologisk Tjeneste oprettes efter i nogle r havde fungeret som en arbejdsgruppe. 1971 Hrens Flyvetjeneste oprettes. Underlgges Snderjyske Artilleriregiment. Den Danske Internationale Brigade oprettes. (Se ogs 1/1 2006). 1997 Hrens Sergentskole oprettes i Snderborg. Skolen overtager de opgaver, der hidtil er blevet lst af hrens forskellige sergentskoler, der nedlgges. 1997 Musikkorps Fyn nedlgges. 2000 Lokalforsvarsregion Bornholms Vrn oprettes. I regionen indgr bl.a. Det Bornholmske Hjemmevrn og en motoriseret infanteribataljon.
236
Hrens Mrkedage
1. juli
2000 Sjllandske Kampgruppe oprettes. Opstilles af Den Kongelige Livgarde. Mobiliseringsenheden indgr (med opgaver i Danmark) i NATOs hovedforsvarsstyrker. 2000 Militrregionerne III og IV sammenlgges i Odense som Militrregion Sydjylland og Fyn. 2001 Ved sammenlgning af de hidtidige militrog hjemmevrnsregioner oprettes flgende lokalforsvarsregioner: Nord- og Midtjylland (Aalborg), Fyn, Syd- og Snderjylland (Odense), Sjlland og Lolland-Falster (Ringsted), Kbenhavn (Kbenhavn) og Bornholms Vrn (Rnne). Alle de hidtidige militrregioner og hjemmevrnsregioner nedlgges som konsekvens heraf. 2001 Funktionen Chefen for Hrens Officersskole overtager embedet Kommandant i Kbenhavn, og embedets domicil ndres fra Kastellet til Frederiksberg Slot.
2. juli
1850 Freden mellem Danmark og Prjsen undertegnes i Berlin. Begge parter forbeholder sig alle de rettigheder, de havde inden krigen, og ingen af de afgrende stridssprgsml lses. (Se 10/7 1849). 1912 Hren fr sin frste flyvemaskine, sknket af kaptajn Grut, hvilket gav anledning til oprettelse af Hrens Flyveskole. (Se ogs 1/2 1923). 1956 Konstabelskolen i Farum oprettes.
Juli
237
2. juli
1962 Flyvevbnet (Luftvrnsgruppen med domicil i Avedrelejren indtil Flyvestation Skalstrup er frdigbygget) overtager ansvaret for NIKE-afdelingerne. 2004 Den danske bataljon i Irak overtager hovedparten af Basraprovinsen som ansvarsomrde. Den danske lejr flyttes til Shaib Logistic Base sydvest for Basra. 1720 Frederik IV underskriver p Frederiksborg Slot fredstraktaten mellem Danmark og Sverige. Sverige m betale en krigsskadeerstatning p 600.000 rdl. for tilbagegivelse af de omrder, der holdes besat af danske tropper, og m desuden opgive sin gamle toldfrihed i resund samt anerkende Danmarks anneksion af det gottorpske hertugdmme. Samtidig udsteder England og Frankrig garantiaktier for den danske konges besiddelse af hertugdmmet Slesvig. 1864 Affren ved Lundby. Et kompagni af 1. Regiment (senere Danske Livregiment) beordres af oberstljtnant Beck til angreb i kolonne p et prjsisk kompagni, der har taget stilling bag et grde, og mister i lbet af to minutter 97 mand, mens prjserne mister tre mand. Episoden kom til at spille en stor rolle i fodfolkstaktikkens historie, idet den p afgrende mde beviste bagladegevrets overlegenhed over for forladegevret.
3. juli
1676 Helsingborg Slot erobres. Efter flere dages forudgende bombardement kapitulerer fstningens kommandant, oberst Hstsko, til en dansk belejringsstyrke, hvis chef, generalljtnant Niels Rosenkrantz, falder f timer fr kapitulationen.
238
Hrens Mrkedage
3. juli
1920 Officiantgruppens Hovedorganisation stiftes, senere Hovedorganisation for Officerer af B-linien. (Se ogs 18/3 1921 og 1/2 1923). 1967 Centralforeningen for Seniorsergenter og Stampersonel stiftes.
4. juli
1659 Kampen ved Allinge. Svenske tropper gr i land p kysten nr Allinge, men fordrives af Bornholms milits (senere Bornholms Vrn) under ledelse af ens kommandant, oberst Eckstein.
vig-holstenske belejringshr og tilfjer den et fuldstndigt nederlag. Fjenden mister 3.000 mand, hvoraf ca. 2.000 fanger, og 31 kanoner. P dansk side er tabet 512 faldne (deriblandt general Rye), 1.344 srede og 35 fanger. Flgende danske afdelinger udmrker sig specielt under slaget: 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (Kongens Jyske Fodregiment), 3. Jgerkorps (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment), 6. Linie-lnfanteri-Bataillon (senere Prinsens Livregiment), 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Vrn), 8. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Sjllandske Livregiment) og 9. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Dronningens Livregiment). 1867 4. Ingenirkompagni, senere 8. Ingenirkompagni, oprettes. Jyske Telegrafregiment kan fre sin oprindelse tilbage til denne dato.
6. juli
1849 Slaget ved Fredericia. En dansk hr p 20.000 mand, der gradvis er blevet samlet i fstningsbyen, stormer under general Blows overkommando den ca. 16.000 mand strke sles-
Juli
239
6. juli
1867 Faneeden afskaffes. 1867 Ved hrlov oprettes Hrens Auditrkorps (senere Forsvarets Auditrkorps). Der havde dog vret auditrer ved hren lige siden 1600- tallet, men ikke som et selvstndigt korps. 1906 Konvention mellem Danmark og 37 lande og stater om forbedring af srede og syges vilkr ved hrene i krig. Bl.a. bestemmes, at som hflighedsbevis mod Schweiz skal det rde kors p hvid bund vre emblem og kendemrke ved hrenes sundhedstjeneste. 1890 Ny kaserne p Kong Georgs Vej, Frederiksberg i Kbenhavn, tages i brug af Ride- og Beslagskolen. Anvendelsen til formlet ophrte 1932. 1910 Al skyts fremskaffet til hren skal fremover forsynes med det kgl. navnetrk og Rigsvbnet.
8. juli
1675 2. Fyenske nationale Rytterregiment oprettes. Nedlagt under navnet 3. Sjllandske nationale Rytterregiment i 1721.
9. juli
1657 Bremervrde erobres. Efter to ugers forudgende belejring, hvorunder isr Lbbes Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) udmrker sig, overgiver den svenske fstning i Bremens Stift sig til et dansk ekspeditionskorps
7. juli
1856 Armebefaling benvnes Kundgrelse for Armeen, senere Kundgrelse for Forsvaret.
240
Hrens Mrkedage
under rigsmarsk Anders Bille. Fstningen fr derefter en dansk bestning, som under kommando af Lbbe afslr talrige senere svenske angreb og holder ud til juni 1658, da den efter ordre af Frederik III ubesejret marcherer ud.
13. juli
1671 Soldaterkirkegrden indvies; senere Kbenhavns Garnisons Kirkegrd. 1773 Den kgl. Veterinrskole stiftes. Til skolen knyttes Den kgl. militre Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer. Den kgl. militre Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen (Se 8/5 1858). 1789 Den militre hilsen Honnr med hnden frt til huen indfres i hren.
10. juli
1676 Udfald fra Landskrona. Et svensk udfald afsls af 1. Sjllandske Infanteriregiment (senere Sjllandske Livregiment), der sammen med en afdeling dragoner optager forflgelse og stormer byen, der erobres efter blodige gadekampe, hvorunder den danske regimentschef, la Haye, falder. 1849 Den forelbige fred i Berlin mellem det tyske forbund og Danmark. (Se 12/4 1848 og 2/7 1850).
15. juli
1659 Nakskov kapitulerer. Efter et tappert og udholdende forsvar i over 2,5 mneder overgiver kommandanten, oberst Krber, fstningsbyen til den svenske general Wrangel.
Juli
241
15. juli
1803 Kgl. Resolution. Hrpisken afskaffes ved hele armeen; underofficerer og menige skal bre kort, rundt hr. 1838 Frederik VI bestemmer, at Tjhusets samlinger og Det kgl. Partikulre Rustkammer forenes til Den historiske Vbensamling. Har dels vret underlagt Artilleriet og Hrens tekniske Korps. Fra 1. april 1928 under Krigsministeriet med navnet Tjhusmuseet. 1961 overgr det til Ministeriet for Kulturelle Anliggender.
17. juli
1611 Slaget ved Kalmar. Med en hr p 7-8.000 mand slr Christian IV den dobbelt s store svenske hr under Carl IX, som forsger at undstte det belejrede Kalmar Slot. 1952 Alle befalingsmnd til frivillig tjeneste fr ret til rlig ferie.
22. juli
1227 Slaget ved Bornhved. Grev Henrik af Schwerin og hans tyske allierede slr Valdemar Sejr efter; at dennes hjlpetropper, ditmarskerne, er faldet den danske hr i ryggen. 1887 Frste danske militre ballonopstigning med to mand p sterbro i Kbenhavn.
16. juli
1677 Slaget ved Landskrona (Nrre Minge). Den svenske hr under Carl XI sejrer over den danske hr under Christian V, som med tabet af 25 kanoner, men uden at blive forfulgt, trkker sig tilbage til Landskrona.
242
Hrens Mrkedage
22. juli
1916 3. Kystartilleribataillon oprettes. Nedlgges 1/11 1932.
25. juli
1850 Slaget ved Isted. Efter en hrd kamp sejrer den danske hr under general Krogh over den slesvig-holstenske hr under general Willisen. En forhastet tilbagekaldelsesordre fra den danske overkommando til en brigade (Schepelern), der skulle vre faldet fjenden i flanken og afskret hans tilbagetog, bevirker imidlertid, at det lykkes den slesvig-holstenske hr at undkomme til Rendsborg. Fjenden mister 2.808 mand, hvoraf 1483 fanger, samt 5 kanoner. Den danske hr mister 845 faldne (deriblandt general Schleppegrell og oberst Lsse), 2.358 srede og 415 fanger. Flgende afdelinger af den danske hr udmrker sig specielt under slaget: Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 12. lette Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Sjllandske Livregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment), 13. Linie-Infan-
23. juli
1903 Det frste detachement opretter lejr i Borris. Den 19. august s.. rykker 16. Bataillon ind som den frste enhed.
24. juli
1850 Trfningerne ved Helligbk og Solbro. Som optakt til slaget ved Isted kommer afdelinger af den danske hrs avantgarde i kamp med den slesvig-holstenske hrs avantgarde, der yder s sej og hrdnakket modstand, at de danske afdelinger bliver blandet mellem hinanden. 1911 Motor-Ordonnanskorpset oprettes. Nedlgges 7/5 1937. (Se ogs 20/6 1937).
Juli
243
teri-Bataillon (senere Slesvigske Fodregiment), 1. Jgerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment), 3. Jgerkorps (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), batterierne Dinesen og Haxthausen (senere Kronens Artilleriregiment), Batteriet Baggesen (senere Nrrejyske Artilleriregiment), Batteriet Marcussen (senere Sjllandske Artilleriregiment) og Batteriet Budde-Lund (senere Snderjyske Artilleriregiment).
26. juli
1848 Den frste feltprst ved hren antages iflg. kgl. resolution af 22. juli s.. om antagelse af feltprster under krige. (Se 1/5 1966).
27. juli
1361 Visby p Gotland erobres. En dansk hr under Valdemar Atterdag gr den 25. juli i land ved Kronevold p Gotland, slr dagen efter den gotlandske hovedhr ved Fjeldmyre og tilintetgr den 27. resten af ens landevrn ud for Visby i en kamp, hvorunder 1.800 gotlndere falder. Samme dag overgiver byen sig. 1815 Cirkulre ophver den hidtil brugte skik i Kbenhavn ved kroningsfester, hvor der kastedes penge i grams til folk, stegtes okser p spid p byens torve, og hvor vin sprang i springvandene. I stedet skulle der ved den kommende kroning gives alle menige i aktiv tjeneste ved garnisonen Kbenhavn hver en rigsbankdaler og underofficerer to rigsbankdaler.
25. juli
1850 Rytterfgtningen ved Jagel. En slesvig-holstensk dragoneskadron, der er fremsendt for at rekognoscere, angribes af en eskadron af Gardehusardivisionen (senere Gardehusarregimentet) under ritmester Niels Torp og drives p flugt med tabet af en snes mand og heste. 1880 7. Ingenirkompagni oprettes. Sjllandske Telegrafregiment kan fre sin oprindelse tilbage til denne dato.
244
Hrens Mrkedage
28. juli
1997 Hovedparten af den danske styrke fra Albanien er tilbage i Danmark. 47 mand dekoreres med Forsvarets Medalje.
31. juli
1563 Efter at en svensk flde den 30. maj uden varsel har overfaldet og kapret tre danske orlogsskibe ud for Bornholm, erklrer Frederik II den 31. juli Sverige krig. (Se 13/12 1570).
August
246
Hrens Mrkedage
1. august
1670 Jydske Nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 1. og 2. Jydske Nationale Rytterregiment. Nedlgges 1/11 1923 under navnet 4. Dragonregiment. 1670 2. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 3. og 4. Jydske nationale Rytterregiment. Nedlgges 11 /12 1789 under navnet Sjllandske Dragonregiment. 1670 Slesvigske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/11 1932 under navnet 3. Dragonregiment sammenlagt med 5. Dragonregiment (se 1/11 1679) til Jydske Dragonregiment. 1914 4. og 5. Artilleribataillon oprettes. Nedlgges 20/12 1918. 1914 Sikringsstyrken formeres. Ophves 31/3 1919. 1951 Sjllandske Tjhus (senere Sjllandske Parkomrde) oprettes under Hrens Materielkommando. 1951 Forsvarsakademiet oprettes. 1992 Hrens Signalskole flytter fra Hvelte til Fredericia. 1993 Hrens Operative Kommando flyttes til Flyvestation Karup. Kommandoens Bygninger i rhus afhndes, og Langelandsgades Kaserne (ejet af rhus kommune) frigres.
August
247
1. august
1994 Pansret maskinkanon M/92 udleveres til brugere. 1999 Danmark bidrager til Kosovo Force, en NATOledet fredsskabende enhed, der er oprettet p grundlag af en FN-resolution. Den danske styrke udgres af en panserinfanteribataljon, et hovedkvartersbidrag og en stttestruktur, i alt ca. 875 mand. De baltiske landes bidrag udsendes sammen med de danske styrker, der indsttes omkring Mitrovica i den franske brigades ansvarsomrde. Den danske deltagelse reduceres gradvist de kommende r fra i august 2000 at vre p ca. 550 mand til i juli 2006 at vre ca. 350 mand. 2000 Kampvognseskadronen og andre elementer af den danske bataljon i Kosovo hjemtages som led i en mindre tilpasning af det danske styrkebidrag. 2005 Kongens Artilleriregiment og Dronningens Artilleriregiment sammenlgges i Varde under navnet Danske Artilleriregiment. 2005 Jydske Dragonregiment og Prinsens Livregiment sammenlgges i Holstebro under navnet Jydske Dragonregiment.
2. august
1956 Ny kaserne ved Fredericia tages i brug, fr navnet Ryes Kaserne.
3. august
1611 Kalmar slot overgiver sig. Efter at have belejret fstningen i over to mneder og efter at have besejret den svenske hovedhr i et stort undstningsforsg (se 27/5 1611) lykkes det Christian IV at erobre det strke slot.
248
Hrens Mrkedage
3. august
1676 Landskronas erobring. Efter knap en mneds belejring og voldsomme bombardementer kapitulerer fstningens kommandant, oberst Lindeberg, til Christian V. Bestningen, 1.300 mand, fr fri udmarch mod at blive overfrt til Riga. 1676 Fstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen kapitulerer til en allieret dansk-mnstersklneburgsk hr. Kommandanten, feltmarskal Henrik Horn, og bestningen p 2.200 mand fr fri afmarch. 1846 Parolbefaling bestemmer, at menige kan degraderes ned i II klasse ved forseelser, og at de i s fald skulle bre sort kokarde. Ophves 1881. 1998 De frste 33 kvinder antages p vrnepligts-
lignende vilkr. Tjenesten gennemfres ved Danske Livregiment, Slesvigske Fodregiment, Sjllandske Livregiment, Dronningens Livregiment, Bornholms Vrn, Ingenirregimentet og Trnregimentet.
4. august
1644 Aalborghus erobres. En dansk styrke bestende af et vendsysselsk bondeopbud under anfrsel af oberst Vogn Vognsen samt regulre soldater fra et par orlogsskibe indtager efter fjorten dages blokering og bombardement fstningen og tager den svenske bestning til fange. 1678 Fstningen Kristianstad kapitulerer. Efter et langvarigt og overordentlig tappert forsvar overgiver general von der Osten sig til den svenske belejringshr under general Ascheberg. Den danske bestning, hvoriblandt Fynske Landregiment til Fods (senere Fynske Livregiment) var fra 2.600 mand svundet ind til 1.100, der fr fri afmarch med alle resbevisninger.
August
249
4. august
1700 Carl XI gr med en hr p 6.000 mand fodfolk og 5.000 ryttere i land ved Tibberup nord for Humlebk. En lille mobil dansk styrke p 360 ryttere med seks etpundige kanoner forsger at stte sig til modvrge, men fordrives og m efterlade kanonerne. 1995 Under det kroatiske angreb p det FN-beskyttede Krajina bliver en dansk sergent drbt under et forsg p at standse en kroatisk beskydning af en FN-observationspost ved Petrinja. Han fik standset ilden fra kroaterne, men omkom alts selv.
7. august
1658 Carl X Gustav bryder Roskildefreden. Han gr uden krigserklring i land ved Korsr med en hr p 7.000 mand og marcherer mod Kbenhavn. (Se 27/5 1660). 1684 Artillerikorpset i Holsten oprettes. Fra denne dato kan det senere Sjllandske Artilleriregiment regne sin oprindelse. 1850 Frederiksstads erobring. En dansk styrke (under kommando af oberstljtnant Hans Helgesen) bestende af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Vrn), 4. Reservebataillon og seks kanoner stormer og indtager byen. 1993 1. Telegrafbataljon, der sttter COMLANDZEALAND (Commander Land Forces Zealand), indkvarteres p Antvorskov Kaserne.
6. august
1693 Christian V sender et ekspeditionskorps under feltmarskal Wedel ind i Sachsen-Lauenburg for at gennemtvinge sljfningen af nyopfrte befstningsanlg omkring Ratzeburg, der er besat af lneburgske tropper. (Se 1/10 1693).
250
Hrens Mrkedage
7. august
2003 Hrens Flyvetjeneste overfres til Flyvevbnet som Eskadrille 724. 2004 Det danske kontingent i Irak gennemfrer et afsiddet angreb gennem byen Al Quarnah. Der deltog godt 200 danskere, ca. 50 fra Storbritannien og en litauisk deling. Ammunitionsforbruget var stort, og mindst ti irakere blev drbt, men ingen fra koalitionsstyrkerne. To danskere blev efterflgende hdret med hver en portion af Anders Lassens Legat for heltemodig optrden. 1850 Trfningen ved Stentenmhle. En dansk forpostbrigade, som imod givne ordrer har tiltvunget sig overgang over Sorgefloden og erobret to skanser, kastes med tab tilbage af slesvigholstenerne.
10. august
1836 Det forbydes slgerkoner at komme p Fllederne med brebre, borde og telte, nr vbenvelser finder sted. 2002 Hrens Flyvetjeneste deltager i Operation Amber Fox (Makedonien) med tre Fennec helikoptere og 25 mand, hvis primre opgave var at deltage i overvgning af det makedonske parlamentsvalget den 15. september. Opgaven blev afsluttet den 2. november samme r.
8. august
1848 Overfaldet ved Steppinge. Et kombineret dansk kommando bestende af jgere, frivillige beredne skytter og dragoner under ritmester Marcher overfalder en eskadron prjsiske kyrasserer i landsbyen Steppinge og tager 32 mand til fange.
August
251
11. august
1658 Belejringen af Kbenhavn tager sin begyndelse. Frederik III lader byens forstder stikke i brand. Den svenske hr under Carl X Gustav opmarcherer p Valby Bakke. 1675 Den sknske Krig indledes. Et dansk forsg p at overrumple et svensk vagtskib p Elben mislykkes, men den flgende dag rykker forspidsen af den danske hr ind i Lauenburg og Mecklenburg. (Se 26/9 1679).
sel og Gotland samt m give Halland i pant p tredive r. (Se 12/12 1643). 1658 Det frste udfald fra det belejrede Kbenhavn. Tre kompagnier ryttere og dragoner under Ulrik Chr. Gyldenlve fordriver den svenske bestning i lbegravene ved sydenden af St. Jrgens S og vender uantastet tilbage med fanger. 1976 Sjllandske Trnregiment flytter fra Ryvangens Kaserne (senere Svanemllens Kaserne) til Hvelte Kaserne, der derefter betegnes Hvelte Trnkaserne.
12. august
1852 Kgl. Resolution: Samtlige omkring Rendsborg anlagte fstningsvrker sljfes.
15. august
1676 Kristianstads erobring. Danske tropper under Christian V stormer og erobrer uden forudgende bombardement den strke fstning. Halvdelen af den svenske bestning p 800 mand falder; den anden halvdel, hvoriblandt
13. august
1645 Freden i Brmsebro mellem Danmark og Sverige. Christian IV afstr Jmtland, Herjedalen,
252
Hrens Mrkedage
kommandanten, oberst Ulfsklo, tages til fange. Blandt de danske afdelinger, der specielt udmrker sig under stormen, er Weyhers Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment).
1910 Fodfolkets Underofficersskole oprettes p Kronborg og i rhus. Indtil da foregik uddannelsen ved de enkelte regimenter. 16/10 1922 nedlgges underofficersskolerne, og Fodfolkets Sergentskole oprettes (se ogs 1/10 1926). Fra 1961 med navnet Infanteriets Befalingsmandsskole, senere med navnene Sergentskolen i Snderborg og (i en periode samtidig) Sergentskolen p Fyn. De to sidstnvnte senere slet sammen til n, Hrens Sergentskole i Snderborg.
15. august
1676 Kampen ved Fyllebro i Halland. Et dansk korps p 3.000 mand under generalmajor Duncan opgiver belejringen af Halmstad og bliver under tilbagegangen fuldstndig slet af en svensk hr under Carl XI. Kun ca. 500 mand af det danske korps undkommer. 1807 Englnderne pbegynder belejringen af Kbenhavn. Samtidig foretages det frste udfald. Major Holstein med en styrke bestende af Livjgere, en bataillon af Norske Livregiment (senere Kongens Jyske Fodregiment), frivillige herregrdsskytter, en eskadron af Sjllandske Rytterregiment og fire kanoner fordriver de engelske forposter fra Store og Lille Vibenhus, men m atter trkke sig tilbage, da fjenden modtager omfattende forstrkninger.
16. august
1807 En engelsk hr p 11.000 mand under ledelse af Arthur Wellesley (senere Hertugen af Wellington) gr i land ved Vedbk. En dansk styrke p 600 mand observerer landstningen, men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det frste skud, eftersom der ikke er erklret krig. Den engelske styrke forges i vrigt hurtigt til 31.000 mand.
August
253
16. august
1848 1. Forstrkningsbataillon oprettes. Deltager med udmrkelse i Trerskrigen. Nedlgges 26/3 1852. 1882 Terrnet nord for Jgerspris bliver taget i brug; frste skydedag 16/9 1882 p private grdes jorder. Senere (ca. 1892) oprettes den frste lejr (teltlejr), men efterhnden blev lejromrdet bebygget med barakker og i 1943 med murede bygninger.
18. august
1700 Freden i Traventhal. Kong Frederik IV slutter fred med hertug Frederik IV af HolstenGottorp, som fr en krigsskadeerstatning p 260.000 rdl. (Se 21/3 1700).
19. august
1903 Frste skydende enheder tager Borrislejren i anvendelse.
20. august
1807 Udfald fra Kbenhavn mod englnderne. En kombineret styrke p ca. 2.000 mand under oberstljtnant Voigt angriber i samarbejde med fldens kanonbde fra sterport imod Svanemllen for at delgge dervrende engelske batterier. Kanonbdene bringer batterierne til tavshed, men fjendtlige reserver tvinger udfaldsstyrken tilbage.
17. august
1497 Kampen ved Rotebro nr Stockholm. En dansk hr under kong Hans slr den svenske bondehr under Sten Sture, som flygter til Stockholm.
254
Hrens Mrkedage
20. august
1914 Ballonparken oprettes under Fstningsartilleriet. Kom senere under Hrens Flyvertropper, mistede alt materiellet under 2. Verdenskrig og nedlagdes officielt 31/12 1947. (Se ogs 22/7 1887). 1960 Frste danske FN-soldater ankommer til Congo. Tjenesten slutter ved udgangen af juni 1964. 2001 Operation Essential Harvest indledes. Denne NATO-operation (med en dansk generalmajor som chef ) havde til forml at afvbne albanske grupper i det tidligere Makedonien (FYROM). Betegnelsen ndres i slutningen af september til Operation Amber Fox, hvor der deltog en dansk spejderenhed i Task Force Fox. Dansk deltagelse i operationen blev forlnget til udgangen af marts 2002.
23. august
1658 Generaludfaldet fra Kbenhavn mod svenskerne. Generalljtnant Schack i spidsen for en styrke bestende af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Schacks Regiment (senere Dronningens Livregiment), Gyldenlves Dragoner (senere Dronningens Livregiment), Qvitzows Regiment (senere Sjllandske Livregiment), Livregiment Ryttere, studenternes, hndvrksvendenes og bdsmndenes kompagnier, i alt ca. 2.800 mand, angriber og erobrer de svenske forskansninger ud for Ve-
22. august
1884 Det bestemmes, at der i samtlige militre arrester skal forefindes testamente, salmebog og bnnebog. Havde dog eksisteret i de kbenhavnske militrarrester siden 13. juli 1847, hvor det blev tilladt at indkbe passende bger til fstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution sknket et antal bnnebger dertil.
August
255
stervold. Svenske modangreb afvises, og efter at have sljfet vrkerne og fornaglet skytset vender udfaldsstyrken i god orden tilbage medfrende 466 fanger og 6 kanoner.
1807 Udfald fra Kbenhavn mod englnderne. Major Holstein og en styrke bestende af livjgere, regimentsjgere fra Livgarden samt Danske og Norske Livregiment (senere Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Herregrdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber fra Nrreport for at delgge engelske batteristillinger ved Assistens Kirkegrd, men styrken er for lille og m trkke sig tilbage uden at have net sit ml. Samtidig rykker englnderne yderligere frem og bestter Classens Have. 1813 Raketkorpset oprettes. Nedlgges 1/7 1842, men genoprettes 8/4 1848 og underlgges Artilleriet. 1939 Forsvarets Gymnastikskoles nye bygning i Ryvangen overdrages skolen.
23. august
1949 Krigsministeriet fr tilladelse til at erhverve et strre areal ved Hevring til indretning af skydeterrn. Senere byggedes en lejr i omrdet.
25. august
1756 Kgl. Resolution om oprettelse af et krudtvrk i Frederiksvrk. Grundlagt af general J.F. Classen. Senere museum. 1804 Det militre gymnastiske Institut (senere Forsvarets Gymnastikskole) oprettes.
256
Hrens Mrkedage
25. august
1941 Folk og Vrn oprettes. I 1940-41 var der blevet afholdt en del mder, kurser m.v., og man oprettede et vrnenes oplysningskontor til samarbejde mellem garnison og civilbefolkning. Senere Forsvarets Oplysnings- og Velfrdstjeneste. I forbindelse med gennemfrelse af forsvarsordningen 2005-2009 blev det besluttet at nedlgge FOV som selvstndig myndighed. Fra medio 2007 en del af Forsvarets Mediecenter.
27. august
1626 Slaget ved Lutter am Barenberge. En kejserlig tysk hr p ca. 32.000 mand under general Tilly vinder en afgrende sejr over Christian IVs hr p 25.000 mand. Et regiment af nationale danske tropper Det danske Regiment (senere Sjllandske og Fynske Livregiment) udmrker sig specielt under slaget. Kongen selv m redde sig ved flugt. 1892 Garderhjfortet afleveres til Krigsbestyrelsen. Sknket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Bebyggelsen pbegyndtes 27/3 1886.
26. august
1713 Landkadetakademiet oprettes, senere Landkadetkorpset, der nedlgges 1. oktober 1861. 1807 Udfald fra Kbenhavn mod englnderne. Med samme styrke som dagen fr (se 25/8 1807) forsger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englnderne har imidlertid forskanset sig strkt og afviser angrebet.
28. august
1874 Kbenhavns nye hovedvagt i Kastellet tages i brug. Kbenhavns Hovedvagt havde siden 1680 ligget p Kongens Nytorv ud for Hovedvagtsgade.
August
257
28. august
1940 P grund af beslaglagte kaserner overtager Krigsministeriet postgirobygningen i Herluf Trollesgade, Kbenhavn. Bygningen omdannes, og man pbegynder indkvartering p denne dato. Bygningen fik navnet Herluf Trollesgades Kaserne og fungerede som sdan til 1946. 1943 De tyske besttelsestropper overfalder samtlige danske militre forlgninger, lejre, kaserner samt slotsvagter og internerer hren. Personellet frigives kort efter, men hele den danske hrs materiel beslaglgges og sendes til Tyskland.
29. august
1807 Kampen ved Kge (ogs kaldet Trskoslaget ved Kge). Danske landevrnsbatailloner p tilsammen ca. 6.000 mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsger at komme det belejrede Kbenhavn til undstning, bliver ved Kge slet og fuldstndig splittet af en detacheret engelsk division p 6.700 mand under kommando af Arthur Wellesley. 1.100 mand af landevrnet bliver taget til fange, mens ca. 100 bliver drbt og ca. 150 sret.
30. august
1658 Udfald fra Kbenhavn mod svenskerne. Et sammensat kommando p ca. 500 mand under oberst Lange gr udfald fra Nrreport og driver de svenske forposter tilbage, men angribes i flanken af svensk rytteri og kastes med tab af dde, srede og fanger tilbage til fstningen. 1999 Afslutningen af retableringen af Kastellets voldanlg fejres ved en hjtidelighed i Kastellet.
258
Hrens Mrkedage
31. august
1710 Slotskirken p Frederiksberg Slot indvies. Fungerede i 100 r som privatkapel for kongen. Fra 1874-1932 virkede kirken som bibliotek for skolerne. Genindviet som kirke 1932. 1807 Det sidste udfald fra Kbenhavn mod englnderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (senere Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjgerkorpset, gardens jgere, herregrdsskytterne og to batterier, i alt ca. 2.200 mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sljfet de dervrende engelske skanser, afbrndt bygningerne og fldet trerne, trkker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Kbenhavns kommandant, general Peymann deltager personligt i udfaldet og sres let.
September
260
Hrens Mrkedage
1. september
1894 2. Ingenirkompagni flytter ind i den frdigbyggede halvdel af den nye Ingenirkaserne ved Vognmandsmarken, Ryvangen. Ingenirkasernen fik senere (i 1950erne) navnet Svanemllens Kaserne. 1940 Ny gardehusarkaserne i Nstved tages i brug. 1956 Forsvarets Civilundervisning oprettes. 1961 Jyske Divisionskommando oprettes. 2006 1970 Lov af 4. juni giver egnede vrnepligtige mulighed for at afvikle deres vrnepligt i udviklingslandene ved at tegne sig for en varighed af mindst 2 r. Loven trder i kraft 1. september s.. Embedet som Kommandant i Kbenhavn overfres til Chefen for Den Kongelige Livgarde, og embedet fr domicil p Livgardens Kaserne i Kbenhavn. 1971 Frste kvindelige sergent i hren udnvnes; 6. september blev frste kvindelige oversergent udnvnt i hren; 1. januar 1973 blev frste kvindelige seniorsergent udnvnt i hren. (Se 1/11 1971). 1978 Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hrens Specialskole) flyttes fra sterbrogades Kaserne til Svanemllens Kaserne. 1997 Sjllandske og Jyske Ingenirregiment sammenlgges under navnet Ingenirregimentet.
September
261
2. september
1807 Englnderne indleder bombardement af Kbenhavn. 1997 FNs generalsekretr, Kofi Annan, bner den multinationale, permanente stab, der i Hvelte skal planlgge opbygningen af UN Standby High Readiness Brigade For United Nations Operations (SHIRBRIG). 1762 Kgl. Resolution, hvorefter Magistraten fr pbud om, at srge for, at Kbenhavns gader var s rene hele ret, at soldaten, nr han gr i kongens tjeneste fra et sted til et andet, ej skal have ndig at g i over skoene, som p sine tider og i visse gader ikke er at undg. 1813 Frederik VI erklrer Sverige krig.
3. september
1658 Udfald fra Kbenhavn mod svenskerne. En kombineret styrke af fodfolk og dragoner, i alt ca. 400 mand, under oberstljtnant Mogens Krag, gr udfald fra Vesterport, sljfer svenske forskansninger og vender tilbage med erobret materiel og fanger.
4. september
1563 Elfsborg erobres. Efter 5 dages bombardement kapitulerer den vigtige svenske fstning til Frederik II. 1807 Helgoland erobres af englnderne. ens bestning, 27 individer, som ikke rder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden modstand til en engelsk fldestyrke.
262
Hrens Mrkedage
4. september
1813 Rytterfgtningen ved Gadebusch. Under den dansk-franske hrstyrkes tilbagetrkning til stillingen ved Ratzeburg angriber russiske og hanseatiske kosakker arrieregarden ved Gadebusch, men drives p flugt af 2. og 6. Husareskadron (senere Gardehusarregimentet), som under major Berger foretager tre glimrende indhug. Husarerne mister 1 dd og 2 srede, mens kosakkerne har et tab p 30 mand. 1813 Overfaldet ved Dassau i Mecklenburg. En dansk feltvagt af Holstenske Rytterregiment under ritmester Wedel-Wedelsborg overrumples af en afdeling tyske husarer og ridende jgere, som tilfjer feltvagten et tab p 18 srede, 30 fanger og 2 dde, deriblandt Wedel-Wedelsborg, mens de selv kun har 6 srede.
afsluttes, og forhandlinger om kapitulation indledes.
6. september
1658 Kronborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Beenfeld, overgiver den strke, men underbemandede fstning til general Wrangel, hvorved svenskerne kommer i besiddelse af 70 kanoner og morterer, der straks indsttes som belejringsartilleri mod Kbenhavn. 1848 2. Forstrkningsbataillon oprettes. Udmrker sig i talrige kampe og slag under Trerskrigen, ved Ullerup, Kolding, Guds og Fredericia i 1849 og ved Isted i 1850. Nedlgges 26/3 1852. 1929 Frste skydedag i skydeterrnet Oksbl. Lejren oprettedes frste gang i 1930. Fra 1. august 1934 selvstndigt detachement.
5. september
1807 Englndernes bombardement af Kbenhavn
September
263
7. september
1520 Stockholm overgiver sig til Christian II. 1807 Kbenhavn kapitulerer til englnderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flde.
fanteri-Bataillon (senere Bornholms Vrn) og et kommando af 4. Bataillon under kommando af major Vogt at indtage det befstede hjdedrag ved Stapelmlle, men drives efter en hrd kamp tilbage til sin udgangsstilling.
10. september
1678 Landgangen ved Wittow p Rgen. Under anfrsel af admiral Niels Juel gr en dansk styrke p 2.000 mand, hvoriblandt en bataillon af Sjllandske nationale Regiment (senere Sjllandske Livregiment) og en bataillon af 1. Jydske Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment), i land ved Wittow, afslr et angreb af en svensk styrke p 6 eskadroner ryttere og opretter et brohoved, hvorfra hele en i lbet af f dage erobres. 1763
8. september
1712 Fstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejringskorps under general Scholten har stormet og erobret flere skanser og udenvrker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fstningen med den tiloversblevne bestning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger. 1850 Trfningen ved Stapelmlle. Under en rekognoscering mod slesvig-holstenerne forsger en dansk styrke p tre kompagnier af 7. Linie-In-
Underofficerer overdrages hvervet som fanebrer i fredstid.
264
Hrens Mrkedage
10. september
1788 Slesvigske Jgerkorps oprettes. Slettes af hren 24/3 1848, men indgr under Trerskrigen i den slesvig-holstenske arm, indlemmes 26/3 1852 under navnet 4. Jgerkorps atter i den danske hr. Senere som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment. 1848 3. Forstrkningsbataillon oprettes. Udmrker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Nedlgges 26/3 1852.
trovica i Kosovo. Syv danske soldater lettere sret. 2003 Nyt stald- og rideanlg til Hesteskadronen ved Gardehusarregimentet p Antvorskov Kaserne indviet af Hendes Kongelige Hjhed Prinsesse Benedikte.
12. september
1850 Kampen ved Mysunde. En slesvig-holstensk styrke (10,5 batailloner, tre eskadroner og 46 kanoner) under anfrsel af general Willisen angriber den danske hrs venstre flankestilling for at tiltvinge sig overgang over Slien, men angrebet afvises af oberst Krabbes brigade p tre batailloner og 10 kanoner, hvorefter brigaden forflger fjenden og tager ca. 150 fanger. De danske afdelinger, som alle udmrker sig, er flgende: 10. Linie-Infanteri-Bataillon, 3. Jgerkorps (senere begge tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Reserve-Bataillon og Batteriet Dinesen (senere Kronens Artilleriregiment).
1936 Danske Soldaterforeningers Fllesudvalg (senere Danske Soldaterforeningers Landsrd) stiftes. 1999 Strsteparten af den danske bataljon ved KFOR indsttes i forbindelse med uroligheder i Mi-
September
265
12. september
1919 Lov om statens tjenestemnd, hvorved hrens befalingsmnd lnmssigt ligestilles med statens vrige tjenestemnd. 1888 Gammelmosegrd Fortet indvies. Sknket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Fortet frdig til brug 1892, hvor det fik navnet Lyngbyfortet. 1954 Sjlsmark Kaserne indvies og overdrages officielt til Kronens Artilleriregiment. Kommandantskabet dog oprettet 1/10 1953.
15. september
1565 Varberghus gr tabt. Svenskerne stormer fstningen, der falder efter et hrdnakket forsvar. Kommandanten, Hans Holk, sres ddeligt. 1701 Grenaderkorpset oprettes. Forenes 3/8 1763 med Garden til Fods, senere Den kgl. Livgarde. 1837 Indkvartering p den endnu ikke helt frdigbyggede nye artillerikaserne pbegyndes, senere navn af Bdsmandsstrdes Kaserne. Ophrer 1971.
16. september
1887 Flles sekondljtnantsskole for Fodfolket oprettes: Fodfolkets Kornet- og Ljtnantsskole. Senere Infanteriets Reserveofficersskole. Se ogs 1/3 1974.
17. september
1734 Oberst Reitzenstein pvirker Christian VI til i en resolution at skne den bermte kanon Sam-
266
Hrens Mrkedage
son, som det tidligere var besluttet skulle omsmeltes. Samson, der regnedes for et mesterstykke, som i sin tid var sknket af grev Rantzau og bar Frederik III ciffer, var blevet benyttet som justitsstykke, idet artillerister, som blev idmt trhest, mtte ride p kanonen. Samson findes p Tjhusmuseet. Den blev stbt i 1559 og kaldes ogs Lange Maren.
1997 Danske soldater fra enheden i Albanien dekoreres med den franske medalje La Medaille Commmorative. 1999 Forsvarsminister Hans Hkkerup deltager i bningen af Multiational Corps Northeast i Szezecin. Dansk bidrag til korpset: Danske Division samt stabspersonel. 2001 Mindeplade for de faldne i Dvor og Kostajnica p Balkan i 1995 opsttes p Sjlsmark Kaserne. Mindepladerne senere flyttet til Varde Kaserne, henholdsvis Vordingborg Kaserne.
18. september
1813 Trfningen ved Zarrentin i Mecklenburg. Under et dansk-fransk fremstd fra stillingen ved Ratzeburg kaster 2. og 6. Husareskadron (senere Gardehusarregimentet) afdelinger af det hanseatiske rytteri p flugt og baner vej for det efterflgende fodfolk, der erobrer Zarrentin. 1995 Kroatiske styrker angriber fra Krajinaomrdet ind i Bosnien-Hercegovina. Danske FN-lejre ved grnsefloden Una bliver kraftigt beskudt. To konstabler bliver drbt, og yderligere 14 sret, heraf tre alvorligt.
19. september
1968 Hrens Samarbejdsudvalg holder konstituerende mde.
September
267
19. september
2003 UNMIL (United Nations Mission in Liberia) initieres ved sikkerhedsrdsresolution 1509 af 19. september. Danmark deltager med enkelte officerer samt i en kortere periode med seks stabsofficerer fra SHIRBRIGs planlgningselement.
til fstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution sknket en antal bnnebger dertil. 1949 Krigsministeriet overtager Padborglejren til brug for hren. Lejren blev p tysk krav bygget under krigen (1944) og fik navnet Frslevlejren (Politeigefangenenlager Frslev) til internering af danske statsborgere fra 13. august og indtil krigens afslutning. Efter krigen blev den benyttet som internerings- og straffelejr for landssvigere i forbindelses med retsopgret (under navnet Faarhuslejren). Anvendt af forsvaret og (senere) civilforsvaret fra 1949 til 1984 (under navnet Padborglejren). Senere overget dels til Den selvejende institution Frslevlejren, dels til Nationalmuseet (under navnet Frslevlejren). (Se ogs 2/5 1992). 1999 Hans Kongelige Hjhed Prins Henrik besger de danske soldater p Balkan sammen med forsvarsminister Hans Hkkerup.
20 september
2003 Hendes Majestt Dronningen overrkker det sammenlagte Gardehusarregimentet ny fane og estandart. Forud herfor blev Sjllandske Livregiments og Danske Livregiments faner samt den hidtidige estandart fra Gardehusarregimentet tildkket og frt i kvarter.
22. september
1884 Det bestemmes, at der i samtlige militre arrester skal forefindes testamente, salmebog og bnnebog. Havde dog eksisteret i de kbenhavnske militrarrester siden 13. juli 1847, hvor det blev tilladt at indkbe passende bger
268
Hrens Mrkedage
23. september
1960 Det tillades vrnepligtigt personel at g i civil pkldning under orlov. I 1966 udvides bestemmelsen til ogs at glde efter daglig tjenestes ophr. 1995 De frste af nye gevrer (det canadisk producerede 5,56 mm C7A1) modtages. Dansk betegnelse: Gevr M/95. 1802 Kgl. Resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen p Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens Kaserne. Afhndes 1924.
26. september
1679 Freden i Lund. Under pres af Frankrig, m Danmark opgive alle sine erobringer i Sverige og Nordtyskland. Samtidig sluttes et 10-rigt skandinavisk forsvarsforbund mellem Danmark-Norge og Sverige. (Se 11/8 1675). 1691 Christian V ridderlige Akademi oprettes. Nedlagdes 1710. 1813 Rytterkamp ved Gudow i Mecklenburg. Under en rekognoscering kaster en eskadron af Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Wittrog en stor
24. september
1625 Slaget ved Nienburg. Christian IV angriber og slr den kejserlige feltmarskal Tilly, som belejrer fstningen Nienburg. Tillys hr lider meget store tab, men Christian IV udnytter ikke sin sejr, og Tilly fr siden lejlighed til at forene sig med en anden kejserlig hr under feltmarskal Wallenstein.
September
269
styrke kosakker p flugt og tilfjer dem et betydeligt tab af dde og srede.
1497 Slaget ved Rotebro og Stockholm. Under Stockholms belejring slr den danske hr under Kong Hans frst en svensk bondehr, der forsger at undstte byen, og besejrer derp en udfaldsstyrke under anfrsel af Sten Sture.
26. september
1946 Hderstegnet for god tjeneste ved hren indstiftes. 1969 Ny kaserne i Skive indvies.
29. september
1497 Elfsborg erobres. Kommandanten, den svenske rigsrd Nils Klausson Sparre, overgiver efter et hrdnakket forsvar fstningen til en dansknorsk hrstyrke under Henrik Krummedige og Ebbe Munk. 1771 Slvgadens Kaserne frdigbygget og tages i brug. Overgr til De danske Statsbaner 1922.
27. september
1854 Kronborg Slot overdrages militretaten til brug som kaserne.
28. september
1043 Slaget p Lyrskov hede. En dansk-norsk hr under Magnus den Gode tilfjer venderne under kong Ratibor et knusende nederlag.
270
Hrens Mrkedage
30. september
1876 Generalstabens krigshistoriske arbejder (senere Hrstabens militrhistoriske arbejder) oprettes. Primo 1970erne omdbt til Hrens Militrhistoriske Arbejder, der i 1991 blev overfrt til Det Kongelige Garnisonsbibliotek. Arbejdsomrdet blev i 2001 genetableret som en funktion under Hrens Operative Kommando.
Oktober
272
Hrens Mrkedage
1. oktober
1693 Fstningsbyen Ratzeburg kapitulerer. Efter at det danske belejringskorps under feltmarskal Wedel har rettet et voldsomt bombardement mod byen og gjort forberedelser til storm, overgiver byen sig, hvorefter den lneburgske bestning p 3.000 mand - efter at have sljfet fstningsvrkerne sendes tilbage til hjemlandet. (Se 6/8 1693). 1778 Fynske Infanteri-Regiment (senere Slesvigske Fodregiment) oprettes.
26. Bataillon (senere tilknyttet Fynske Livregiment) oprettes. 27. Bataillon (senere tilknyttet Dronningens Livregiment) oprettes. 28. Bataillon (senere tilknyttet Dronningens Livregiment) oprettes. 29. og 30. Bataillon oprettes; nedlgges 1/10 1923. 31. og 32. Bataillon (forstrkningsbatailloner) oprettes; nedlgges 31/10 1932. 33. Bataillon (fra 23/3 1932: 3. Livgardebataillon) oprettes.
1867 23. Bataillon (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) oprettes. 24. Bataillon (senere tilknyttet Danske Livregiment) oprettes. 25. Bataillon (senere tilknyttet Falsterske Fodregiment) oprettes.
34. til 40. Bataillon (forstrkningsbatailloner) oprettes; nedlgges 1/10 1923. 1. Artilleribataillon oprettes; nedlgges 1/11 1932. 2. Artilleribataillon oprettes; nedlgges 12/5 1920.
Oktober
273
1. oktober
1868 Artilleriets Korporalsskole og (i 1869 tillige) Sergentskole (senere Artilleriets Befalingsmandsskoler) oprettes. (Se 20/2 1974). Hrens Forplejningskorps (senere Forsvarets Intendanturkorps) oprettes. Hrens Forplejningskorps Skole (senere Intendanturkorpsets Skole) oprettes. 1923 Pioner- og Telegrafskolen, senere benvnt Ingenirskolen (senere Hrens Ingenir- og ABC-skole) oprettes. Ingenirtroppernes Befalingsmandsskoler (senere Hrens Ingenir- og ABC-skole) oprettes. 1926 Fodfolkets Sergentskole (senere under navnene Sergentskolen i Snderborg og Hrens Sergentskole i Snderborg) oprettes. (Se ogs 15/8 1910). 1950 Forsvarsstaben oprettes. Vestre Landsdelskommando oprettes. stre Landsdelskommando oprettes. Jyske Division og Sjllandske Division indgr i de resp. landsdelskommandoer. 1953 Kommandantskaber oprettes p de nybyggede kaserner i Holstebro, Sjlsmark, Varde og Hvorup. 1971 Ingenirtroppernes Befalingsmandsskoler, Ingenirskolen og Forsvarets ABC -skole sammenlgges til Hrens Ingenir- og ABC-skole.
274
Hrens Mrkedage
1. oktober
1980 Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hrens Specialskole) overtager rekrutuddannelsen af vrnepligtige jurister. 1994 FN Afdelingen nedlgges og integreres i Danske Livregiment.
forsvares af oberstljtnant Hans Helgesen med 3 1/4 batailloner og 8 kanoner. Efter en hrd kamp fordrives fjenden med et tab p ca. 720 mand, hvoraf 188 dde, mens forsvaret mister 335 mand. Hver af de danske afdelinger 1. og 4. Reservebataillon, 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Vrn) og batteriet Glahn (senere Sjllandske Artilieriregiment) udmrker sig.
6. oktober
1334 Slaget p Taphede nr Viborg. Grev Gerts holstenske ridderhr besejrer en dansk-frisisk hr under tronprtendenten, prins Otto, der tages til fange.
3. oktober
1657 Kampen ved Kattorp. Den danske hrstyrke i Skne under Aksel Urup besejrer en svensk hr under Gustav Otto Stenbock.
7. oktober 4. oktober
1850 Stormen p Frederiksstad. Efter fem dages forudgende bombardement gr general Willisen med en slesvig-holstensk hrstyrke p otte batailloner, understttet af 50 kanoner og fire kanonbde til angreb mod Frederiksstad, der 1676 Carlshamn skanse erobres. Efter at fire kompagnier af Ltzows bataillon (senere Prinsens Livregiment) under kommando af major Herbst den 4. oktober er blevet landsat p klipperne ud for indsejlingen til byen, og et lille dansk detachement fra Blekinge har blokeret byen fra
Oktober
275
landsiden, kapitulerer skansens kommandant, oberst Hrd, hvorved 400 mand, 242 kanoner, 2 nybyggede krigsskibe og mange mindre fartjer falder i danskernes hnder.
8. oktober
1998 Beslutningsforslag B 4, der omhandler et dansk militrt bidrag til en NATO-indsats p det vestlige Balkan, vedtages i Folketinget.
7. oktober
1813 Trfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg. En allieret fremrykning med tropper af Ltzows Frikorps og kosakker mod den danske lejr ved Ratzeburg standses ved Weisser Hirsch af Slesvigske Infanteriregiment (senere Slesvigske Fodregiment) og et par jgerkompagnier, hvorefter sekondljtnant E. Ewald med en afdeling husarer af 2. og 6. Eskadron (senere Gardehusarregimentet) foretager et overraskende indhug, splitter kosakkerne og driver det fjendtlige fodfolk p flugt med et betydeligt tab af dde og srede samt 54 fanger. 1999 Vagtstyrken UNGCI i det nordlige Irak nedlgges, og de danske deltagere vender hjem til Danmark.
10. oktober
1471 Slaget ved Brunkeberg. En dansk ridderhr p ca. 5.000 mand under Christian I bliver med stort tab slet af en svensk bondehr p godt 10.000 mand under Sten Sture og Knut Posse. 1658 Kampen ved Hollnderbyen p Amager. Under Kbenhavns belejring gr Carl X Gustav den 8. oktober i land ved Dragr med en styrke p 2.000 mand for at erobre en og forhindre hovedstadens proviantering derfra, men Frederik III stiller sig personlig i spidsen for en styrke bestende af 250 ryttere, nogle kompagnier fodfolk samt 4 sm feltkanoner og tilfjer den 10. svenskerne et fuldstndigt nederlag ved Hollnderbyen og fordriver dem med et tab p ca. 800 mand fra en. Carl Gustav er nr ved at
276
Hrens Mrkedage
blive taget til fange og redder sig kun ved at ride ud i vandet og blive taget op i en bd.
1938 Hrens tekniske Korps Reservehndvrkerskole (senere Hrens Materiel- og Frdselsskole) oprettes. 1964 FN-skolen oprettes under Sjllandske Luftvrnsregiment; i 1965 ndres navnet til FN Afdelingen.
12. oktober
1813 Rytterkampen ved Rosengarten. Under en rekognoscering foran den dansk-franske stilling ved Ratzeburg i Nordtyskland angriber Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) under oberst Engelsted et russisk-tysk husarregiment, som kastes p flugt med et tab p 60 dde og srede og 47 fanger, mens dragonerne kun mister 2 dde og 3 srede.
14. oktober
1785 Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab p Gjethuset og dets bibliotek, der i dag er hovedbibliotek for hren under navnet Det kgl. Garnisonsbibliotek, et navn der blev stadfstet den 31. maj 1818. (Se 1/1 1787).
13. oktober
1856 Generalinspektorater for de forskellige vbenarter oprettes. (Se 1/6 1967). 1928 Kbenhavns Militrhospital indvies. Overgr 1/4 1963 til Undervisningsministeriet.
15. oktober
1947 Den nyopfrte Almegrdslejren p Bornholm tages i brug; fik i 1952 status som kaserne.
Oktober
277
15. oktober
1959 7. Intendanturkompagni (senere 4. Intendanturkompagni) oprettes.
18. oktober
1016 Slaget ved Assandun (Ashdown). En dansk ledingshr under Knud den Store besejrer efter en hrd og langvarig kamp den engelske hr under Edmund Jernside, hvorefter England reelt er tilbageerobret.
16. oktober
1995 Hovedstyrken af den danske bataljon i Krajinaomrdet, Kroatien, returnerer til Danmark. De resterende samt materiel vender tilbage i november.
20. oktober
1565 Slaget ved Axtorna. Daniel Rantzaus danske hr p ca. 9.000 mand slr efter en hrd kamp den svenske hr p 18.000 mand under Jakob Hstsko, der mister hele sit artilleri p 48 kanoner. 1998
17. oktober
1836 Spidsrodsstraffen afskaffes. 1898 Gardehusarregimentet tager den nye kaserne p sterflled i brug. Kasernen fik senere navnet sterbrogades Kaserne.
Det frste kompagni, BALTCON-1, i den fllesbaltiske fredsstttende bataljon, BALTBAT, deployeres til DANBN i Bosnien efter forudgende trning i Viborg. Kompagniet aflser de baltiske delinger i den danske bataljon.
278
Hrens Mrkedage
21. oktober
1813 Frederik VI erklrer Prjsen og Rusland krig.
24. oktober
1657 Stormen p Frederiksodde. Den svenske hr under general Carl Gustav Wrangel stormer og indtager fstningen, der forsvares af 5.000 mand under rigsmarsk Anders Bille, som sres ddeligt. Svenskerne tager 2.000 mand til fange og erobrer 50 kanoner. 1850 Rytterfgtningen ved Mielberg kro. En slesvigholstensk dragoneskadron lokkes i baghold af tre delinger af 5. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Castenschiold og sls p flugt.
22. oktober
1807 Sjllandske Dragonregiment (Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment) oprettes. Nedlagt under navnet 3. Dragonregiment 29/7 1865.
23. oktober
1953 Ny kaserne i Varde indvies. 1995 De frste pansrede kretjer af typen MOWAG EAGLE modtages.
25. oktober
1672 Holstenske Rytterregiment oprettes. Nedlgges (under navnet 1. Dragonregiment) ved oprrets udbrud 1848, genoprettes 1854, men nedlgges endeligt ret efter.
Oktober
279
25. oktober
1906 Foreningen Dannevirke stiftes. 1983 Nyt kampuniformsystem (M/84) tages i brug, frste gang ved Dronningens Livregiment. 1988 FN Afdelingen fr overrakt en fane af Hendes Majestt Dronningen. I dugen Dronningens kronede initialer og i verste stangfelt afdelingens mrke. 1998 Forsvarschefen overdrager fire af hrens nye raketkastere (Multiple Launch Rocket System) til Hrens Operative Kommando.
27. oktober
1885 Militrt Gendarmerikorps oprettes. Nedlgges 1894.
28. oktober
1664 Frste indkvartering af soldater i Kastellet.
26. oktober
1676 Fyrvrkerkompagniet oprettes. Hrens Materielkommando kan fre sin oprindelse tilbage til denne dato. 1704 Kastelskirken indvies. 1709 Frederik IV erklrer Sverige krig. (Se 3/7 1720). 1863 1. og 2. Fstningskompagni (Kbenhavn og Fredericia) oprettes. Indgr 1/10 1867 i 2. Artilleribataillon. (Se 1/10 1867).
280
Hrens Mrkedage
28. oktober
1863 3. Fstningskompagni (Rendsborg) oprettes. Nedlgges 11/5 1865. 1863 Sjllandske Luftvrnsregiment (1/9 1970 sammenlagt med Kronens Artilleriregiment) kan fre sin oprindelse tilbage til 1. og 2. Fstningskompagnis oprettelse. 1919 Kbenhavnske Soldaterforeningers Samvirke stiftes. 1998 Finansudvalget bevilger ca.173 mio. kr. til anskaffelse af pansrede mandskabsvogne p hjul.
29. oktober
1997 Finansudvalget bevilger ca. 286 mio. til anskaffelse af artilleripejleradarer.
30. oktober
1598 Byggearbejdet p Kbenhavns Tjhus pbegyndes under ledelse af bygmester Bernt Petersen. Tjhuset er frdigbygget 1604, men store udvidelser fortsttes bl.a. ved bygning af Provianthuset og en ny skibshavn. 1864 Freden i Wien mellem Danmark p den ene side og Prjsen og strig p den anden. Danmark afstr hertugdmmerne Slesvig og Holsten og fr sydgrnse ved Kongeen. (Se 1/2 1864). 1953 Ny kaserne i Hvorup indvies.
Oktober
281
31. oktober
1659 Landgangen ved Kerteminde. General Schacks korps p ca. 3.500 mand gr i land ved Kerteminde, driver de svenske kystvagttropper, tre dragonregimenter, p flugt og gr i stilling p Hindsholm. (Se 4/11 1659). 1679 Jydske Wedelske Regiment til Fods oprettes. Sammenlgges 1/11 1961 under navnet Jyske Fodregiment med Kongens Fodregiment (se 29/4 1657). Fra 31/10 1966: Kongens Jyske Fodregiment. 1871 Det krigsvidenskabelige Selskab stiftes. 1958 3. Intendanturkompagni oprettes. Havde dog eksisteret siden 1947, da Det danske Kommando i Tyskland oprettedes, men da under navn af Forplejningsmagasinet i Kolding.
November
284
Hrens Mrkedage
1. november
1679 5. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/11 1932 under navnet 5. Dragonregiment sammenlagt med 3. Dragonregiment (se 1/8 1670) til Jyske Dragonregiment. 1830 Den militre Hjskole oprettes. Nedlgges 1868. 1868 Rytteriets Korporals- og Sergentskole (senere Pansertroppernes Befalingsmandsskoler) oprettes. Se ogs 1/3 1974. 1869 Skydeskolen (for hndvben) (senere Infanteriskolen) oprettes. Se ogs 1/3 1974. 1880 1. - 4. Artilleriafdeling oprettes. 1923 7. - 15. Artilleriafdeling oprettes. 10. Artilleriafdeling bliver senere luftvrnsafdeling. (Se 1. april 1932). 13. - 15. Artilleriafdeling nedlgges 23/3 1932. 1889 KFUMs soldatermission starter. Missionens frste soldaterhjem bnes samme dag i Kbenhavn. 1909 5. Artilleriafdeling oprettes. 1909 Hrens tekniske Korps (senere Hrens Materielkommando) oprettes. (Se. 26/10 1676). 1911 Hrens Musiktilsyn oprettes.
November
285
1931 1. Feltartilleriregiments 6. Artilleriafdeling uddanner Danmarks frste mobile luftvrnsbatteri i Avedrelejren. 1938 Fodfolkspionerkommandoet oprettes. Sammenlgges 1/11 1951 med Kongens Fodregiment og indgr sledes fra 31/10 1966 i Kongens Jyske Fodregiment. 1951 6., 10., 11., 24. og 33. Artilleriafdeling oprettes. De hidtidige afdelinger 6., 11. og 12. benvnes fremtidig henholdsvis 21., 22. og 32. Artilleriafdeling. 4. Feltartilleriregiment (senere Snderjyske Artilleriregiment) oprettes. Jyske og Sjllandske Luftvrnsregiment oprettes.
Jyske og Sjllandske Telegrafregiment oprettes. (Se 6/7 1867 og 25/7 1880). Jyske og Sjllandske Ingenirregiment oprettes. (Se 6/11 1684). Jyske og Sjllandske Trainregiment oprettes. (Se 10/5 1865). Forsvarets Lgekorps Skole (senere Forsvarets Sanitetsskole) oprettes. Motorskolen (senere Hrens Materiel- og Frdselsskole) oprettes. Forsvarets Intendanturkorps oprettes (med bl.a. Hrens Forplejningskorps som grundstamme og som dermed ophrer). 1952 Forsyningstroppernes Befalingsmandsskoler oprettes. Hrens Brevskole (senere Forsvarets Brevskole) oprettes.
286
Hrens Mrkedage
Forsvarets Bygningstjeneste oprettes ved sammenlgning af Hrens og Svrnets bygningsvsen. (Se 6/11 1684).
1970 Sjllandske Luftvrnsregiment nedlgges. Staben samt 1. og 13. Luftvrnsafdeling indgr i Kronens Artilleriregiment. 1971 Frste kvindelige konstabler ved hren (16) mder i Hvelte, jf. lov af 1/9 s.. I 1978 blev officersskolerne bnet for kvinder, men med begrnsede anvendelsesomrder. Ved vedtagelsen af lov om ligebehandling i 1978, blev der gradvist bnet for bredere gradmssig og funktionsmssig anvendelse af kvinder, fra 1988 ogs i kampenheder. 1972 Forsvarskommandoens nye bygning i Vedbk indvies. I Forsvarskommandoen indgr de tre vrnsstabe: Hrstaben, Marinestaben og Flyverstaben. (Se 1/1 1970).
1. november
1961 1. Sjllandske Brigade oprettes. 2. Sjllandske Brigade oprettes. 1. Jyske Brigade oprettes. 2. Jyske Brigade oprettes. 3. Jyske Brigade oprettes. Jgerkorpset oprettes. (Se 1/3 1785). 1968 Sydjyske Parkomrde oprettes under Hrens Materielkommando.
November
287
1. november
1976 Forsyningstroppernes Befalingsmandsskoler integreres i Jyske Trnregiment/Hrens Trnog Militrpolitiskole. 1985 Jyske Divisionskommando betegnes fremtidig Jyske Division. 1990 Militrregion V flyttes fra Ringsted Kaserne til Antvorskov Kaserne. 1990 Chefen for Sjllandske Livregiment overtager ansvaret for opstilling, uddannelse og fring af Militrregion V. 1990 P Odense Kaserne formeres Sergentskolen p Fyn. 2000 Nrrejyske Artilleriregiment og Snderjyske Artilleriregiment sammenlgges i Varde som Dronningens Artilleriregiment. 1990 Den srlige ingeniruddannelse p Hrens Specialskole ophrer, hvorefter skolen bliver en ren efterretningsskole, underlagt Hrens Operative Kommando.
2. november
1340 Slaget ved Skanderborg. En dansk hrstyrke under Niels Ebbesen belejrer Skanderborg slot, men angribes af en holstensk undstningshr. Begge parter tilskriver sig sejren. Under kampen falder Niels Ebbesen. 2001 Ny fane til Dronningens Artilleriregiment indviet af Hendes Majestt Dronningen.
288
Hrens Mrkedage
4. november
1659 Feltmarskal Ebersteins danske-polske-brandenburgske-strigske korps p ca. 5.000 mand gr fra Snoghj i land ved Middelfart, fordriver de svenske kystvagter og gr klar til fremrykning for at forene sig med general Schacks korps. (Se 31/10 1659). 1818 Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophrte som hospital i 1928.
Bygningstjeneste kan fre deres oprindelse tilbage til denne dato.
8. november
1953 Ny kaserne i Holstebro indvies.
9. november
1563 Slaget ved Marekr. Frederik II ankommer med en undstningsstyrke til det belejrede Halmstad, slr den svenske hr under Carl de Mornay og erobrer 30 kanoner.
5. november
1563 Mislykket svensk storm p Halmstad. Byens borgere og bestning under Poul Huitfeldt afslr et svensk stormangreb under Erik XIV.
10. november
1710 Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mnten. Bevogtningen ophrer 1. august 1908.
6. november
1684 Fortifikationsetaterne oprettes. Jyske og Sjllandske Ingenirregiment samt Forsvarets
11. november
1357 Slaget ved Brobjerg (Gamborg) p Fyn. Valde-
November
289
mar Atterdag besejrer den holstenske hr under grev Gerts sn, Nicolaus, og kommer derved i besiddelse af Fyn.
14. november
1659 Slaget ved Nyborg. Efter at Schacks og Ebersteins korps (se hhv. 31/10 og 4/11 1659) har forenet sig ved Odense, angriber de den svenske hr p ca. 7.000 mand under greven af Sulzbach og Otto Stenbock, der har indtaget en strk stilling uden for Nyborg. Efter en hrd, omskiftelig og langvarig kamp lykkes det 2 danske rytterregimenter under Hans Ahlefeldt at kaste det fjendtlige rytteri p yderste hjre flj og komme i ryggen p det svenske fodfolk i centrum, der samtidig angribes frontalt og lider meget store tab. De overlevende af den svenske styrke, knap 5.000 mand, samles i Nyborg og overgiver sig dagen efter betingelseslst. Blandt de danske afdelinger, som foruden rytteriet isr udmrkede sig, er Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) og Ebersteins Regiment (senere Prinsens Livregiment). 1709 Landgangen ved Raa fiskerleje syd for Helsingborg. En dansk hr p ca. 14.000 mand under general Reventlow gr uden at mde modstand i land i Skne.
12. november
1998 Finansudvalget tiltrder anskaffelsen af raketkastere til hren til et samlet belb af ca. 363 mio. kr.
13. november
1569 Erobringen af Varberghus. Efter en mneds belejring og voldsomme bombardementer kapitulerer den strke svenske fstning til Frederik II. Under belejringen falder den danske hrs to bedste frere, Frans Brockenhuus og Daniel Rantzau. 1882 Det frste soldaterhjem under Det grundtvigske Soldaterarbejde bner p Christianshavn.
290
Hrens Mrkedage
14. november
1740 Der gives tilladelse til at engagere drenge ved skillingshvervning mod, at kontrakten underskrives under to vidners nrvrelse, samt at disse drenge altid brer et rdt halsbind som tegn p deres engagement.
16. november
1715 Kampen ved Stresow p Rgen. En dansk-prjsisk-saksisk hr p ca. 114.000 mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau gr den 15. i land p Rgen og opkaster straks et skansevrk som brohoved. Tidligt nste morgen retter den svenske styrke p en under Carl XIIs personlige ledelse flere angreb p en strkning af skansevrket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv sres. Tre danske afdelinger udmrker sig specielt, nemlig Jyske Wedelske Regiment til Fods (senere Kongens Jyske Fodregiment, Prins Carls Regiment (senere Prinsens Livregiment) og Norske geworbne Regiment. 1995 Som led i gennemfrelsen af bestemmelserne om vbenkontrol, jf. Treaty on Conventional Forces in Europe (CFE-traktaten), udlber den trerige reduktionsperiode. Danmarks kampvognsstyrke er blevet reduceret med i alt 146 stk.
15. november
1956 Frste kontingent af danske FN-soldater lander i Abu Suweir i gypten for at deltage i grnsebevogtningen mellem Israel og gypten. Enheden fik navnet DANOR I. Den 24. maj 1957 flyver de sidste danske soldater tilbage til Danmark. 1976 Hrens Materielkommandos Rekrutskole underlgges Sjllandske Trnregiment.
November
291
17. november
1567 Trfningen ved Tureby i stergtland. En lille dansk rytterstyrke under Daniel Rantzau angriber overrumplende den svenske hr under feltmarskal Erik Henriksson og driver den p flugt. Erik Henriksson tages til fange, og det svenske artilleri p 20 kanoner erobres. 1614 Sjllandske Kompagni af sknske Regiment Kngte (senere Sjllandske Livregiment) oprettes. Fyenske Kompagni af jydske Regiment Kngte (senere Fynske Livregiment) oprettes. 2000 Afskedsparade ved SHIRBRIG: Det danske bidrag p 333 mand (stab og hovedkvarterskompagni) til UNMEE (United Nations Mission in Ethiopia and Eritrea udsendes (folketingsbeslutning B 33 af 9. november) og meldes operationsklar i Eritrea den 16. december. Enheden returnerer til Danmark i juni 2001.
18. november
1844 Nye straffebestemmelser der bl.a. forbd at straffe underofficerer og ligestillede med slag og krumslutning.
19. november
1998 Formanden for Forsvarskommissionen af 1997, Knud Heinesen, frigiver kommissionens rapport; den gres tilgngelig p Forsvarsministeriets hjemmeside 25/11. 17.000 besger hjemmesiden i lbet af 24 timer. Den trykte udgave udkom 22/12.
26. november
1660 Krigskollegiet (senere Forsvarsministeriet) oprettes. (Se 10/12 1921).
28. november
1936 Den nye Blows Kaserne i Fredericia indvies.
292
Hrens Mrkedage
29. november
1984 Den Kongelige Livgarde flytter fra Sandholmlejren til Hvelte Kaserne. 1978 Prinsens Livregiment tildeles Hans Kongelige Hjhed Prins Henriks kronede navnetrk, som bres af alt personel ved regimentet.
30. november
1657 Ebersteins Regiment (senere Prinsens Livregiment) oprettes.
December
294
Hrens Mrkedage
1. december
1909 41. og 42. Bataillon oprettes af Kbenhavns Vbnings to batailloner. (Se 1/6 1808). Nedlgges 31/10 1923. Vbningens stab og artillerikompagnier nedlgges 20/4 1910. 1964 De frste udnvnelser i den nye grad seniorsergent (kun HMAK-personel; ved regimenterne skete udnvnelser pr. 1. januar 1965). 1985 Sjllandske Trnregiment fraflytter Hvelte Kaserne og samplaceres med Sjllandske Ingenirregiment p Farum Kaserne i forbindelse med, at Den Kongelige Livgarde overtager Hvelte Kaserne. 1997 Destruktion af danske personelminer pbegyndes.
2. december
1998 Finansudvalget tiltrder, at der anvendes ca. 396 mio. kr. til anskaffelse af et fjernopklaringssystem.
3. december
1848 1. Forstrkningsjgerkorps oprettes. Udmrker sig i Trerskrigen isr ved Adsbl, Fredericia og Isted. Nedlgges 26/3 1852. 1997 Finansudvalget tiltrder, at der anvendes ca. 22 mio. kr. til udvidelse af velsespladsen ved Haderslev Kaserne.
4. december
1676 Slaget ved Lund. Den svenske hr, ca. 8.500 mand, under Carl XI, sejrer efter en meget hrd og omskiftelig kamp over den danske hr p ca. 11.000 mand under Christian V. Tilsammen
December
295
mister de to hre ca. 8.500 faldne i slaget, der regnes for det blodigste i Norden. En bataillon af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) under oberst Bibow udmrker sig specielt ved at dkke det danske centrums tilbagegang.
dig skulle benytte udtrykket De. Hidtil havde man sagt Du ved tiltale af menige.
5. december
1711 Kampen ved Wismar. Den svenske kommandant, oberst Schoultz, foretager med godt 2.500 mand og 12 kanoner af fstningens bestning et udfald mod det danske indeslutningskorps p 1.600 mand under general Rantzau, men lider et fuldstndigt nederlag. Svenskerne mister 478 dde og ca. 2.000 fanger, hvoraf 500 srede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgr 135 faldne og 144 srede. Kun Schoultz selv og nogle f folk nr tilbage til fstningen.
4. december
1813 Kampen ved Boden. Under den danske hrstyrkes (Auxilirkorpsets) tilbagetrkning fra Nordtyskland standser general Lassons brigade (bestende af Slesvigske og Fynske Infanteriregiment (senere Slesvigske Fodregiment og Fynske Livregiment) og en eskadron af Fynske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment)) fortroppen af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armkorps og driver den p flugt med et tab p over 100 dde og srede og 33 fanger. 1863 Iflge Kgl. Resolution bestemmes, at hrens befalingsmnd ved tiltale af menige fremti-
6. december
1813 Rytterkampen ved Alt Rahlstedt. Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) under oberst Engelsted og et regiment franske ridende jgere slr og splitter en stor kosakstyrke ved landsbyen Tonnendorf og for-
296
Hrens Mrkedage
flger fjenden til Rahlstedt. Her gr tysk-russiske husarer og andre kosakker til modangreb, hvorefter dragonerne og de franske jgere atter m trkke sig tilbage, bestandigt udfrende attakker for at holde fjenden p afstand.
1813
Trfningen ved Bornhved. En svensk rytterbrigade under general Skldebrand retter et overraskende angreb p den danske hrstyrkes bagtrop, men standses af ild fra batteriet Gerstenberg (senere 4. Artilleriafdelings 2. Batteri), hvorefter et modstd af Holstenske Infanteriregiment (senere Dronningens Livregiment) kaster svenskerne tilbage med flelige tab.
6. december
1957 Hrmrket autoriseres som vrnsmrke for hren; har dog vret hrens eget emblem siden 1880. 1999 Der anskaffes 30 stk. panservrnsraketkretjer til hren. Typens betegnelse var High Mobile Multipurpose Wheeled Vehicle (HMMWV), men i daglig tale ofte humvee.
9. december
1809 Medlemmer af den jdiske menighed udskrives som soldater, og samtidig faststtes en formular til troskabseden.
10. december
1809 Freden i Jnkbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som fr krigen. (Se 23/3 1808).
7. december
1763 Det Danske Liv Regiment til Fods (senere Danske Livregiment) oprettes.
December
297
10. december
1813 Slaget ved Sehested. Den danske hrstyrke p 10.000 mand (Auxilirkorpset) under prins Frederik af Hessen finder under tilbagetrkningen fra Nordtyskland vejen til Rendsborg sprret af en styrke p 10.000 mand af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armkorps, men slr sig under en rkke glimrende udfrte angreb igennem og kaster fjenden tilbage over Ejderen. Wallmoden mister ca. 2.000 mand, heraf 654 fanger, samt to kanoner, mens danskernes samlede tab udgr 549 mand, heraf 66 dde. Flgende danske afdelinger udmrker sig srligt under kampen: Holstenske Rytterregiment, Fynske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment), Dronningens Livregiment I (senere Dronningens Livregiment), Holstenske Infanteriregiment III og IV (senere Dronningens Livregiment), 3. Jyske Infanteriregiment I (senere Falsterske Fodregiment), Oldenborgske Infanteriregiment I og IV (senere tilknyttet Falsterske Fodregiment), Batterierne Gerstenberg og Koye (senere 4. Artilleriafdelings 2. og 3. Batteri af Sjllandske Artilleriregiment). 1921 Krigsministeriets Arkiv, der kan fre sin oprindelse tilbage til Krigskollegiet (se 26/11 1660), fr navnet Hrens Arkiv. Underlgges i 1971 Rigsarkivet under Ministeriet for Kulturelle Anliggender.
11. december
1863 4. Fstningskompagni (Snderborg) oprettes. Nedlgges 2/11 1864. 1997 Kontrakten vedr. kb af 51 kampvogne Leopard 2 underskrives.
12. december
1643 Efter ordre fra den svenske rigsforstander, Axel Oxenstjerna, gr en svensk hr under anfrsel af general Torstensson uden forudgende krigserklring over den danske grnse i Hol-
298
Hrens Mrkedage
sten og rykker hurtigt op gennem Snderjylland. (Se 13/8 1645).
1675 Wismars erobring. Danske tropper stormer og erobrer byens befstning. Derp kapitulerer selve citadellet. Under stormen udmrker flgende danske afdelinger sig specielt: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Cicignons Regiment (senere Fynske Livregiment) og Prins Christians Regiment (senere Prinsens Livregiment). 1675 Kampen ved Ribnitz. Den svenske general Knigsmark forsger fra Stralsund med et korps p 3.000 mand at komme Wismar til undstning, men besejres af general Carl Arenstorff med en styrke p 3.000 ryttere i forening med 1.300 mand under prinsen af Hessen-Homburg. Svenskerne lider et stort tab af dde og srede samt over 300 fanger.
12. december
1923 Til brug for hrens personel indfres en stlhjelm. 1998 Folketinget vedtager en ndring af vrnepligtsloven: Straffede (mindst 30 dages fngsel) tillades ikke at aftjene vrnepligt.
13. december
1570 Freden i Stettin mellem Danmark og Sverige. Alle erobringer tilbagegives, men Sverige anerkender Danmarks besiddelse af Gotland. (Se 31/7 1563).
December
299
15. december
1993 UNFICYP (United Nations Forces in Cyprus). Den danske bataljon trkkes hjem med henblik p anvendelse i andre FN-opgaver.
19. december
1813 Frederiksort kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Hirsch, overgiver sig til den svenske general Posse, som med en division p ca. 6.000 mand har indesluttet fstningen. Bestningen, 300 mand, fr fri afmarch med alle hdersbevisninger. Forinden er alt det svenske skyts delagt s grundigt, at fjenden ikke siden fr det i brugbar stand.
ger. Svenskernes tab angives til ca. 1.600 dde og srede. Under selve slaget og den derp flgende retrte kmper flgende danske afdelinger med srlig tapperhed: Grenaderkorpset, Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), Marineregimentet (senere Bornholms Vrn), 1. Danske Infanteri-Regiment (senere Dronningens Livregiment), Viborgske nationale Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (senere Jydske Dragonregiment). 1995 IFOR (Implementation Force) under NATOkommando overtager fra FN det operative ansvar i Bosnien-Hercegovina. Den danske kampvognseskadron fra Tuzla overgr til IFOR.
20. december
1712 Slaget ved Gadebusch. En svensk hr p ca. 17.000 mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hr p 11.500 mand og 3.200 saksiske ryttere. Danskerne mister ca. 2.500 dde og srede samt 3.000 fan-
21. december
1807 Det Fyenske ridende Jgerkorps oprettes. Nedlagt 4/9 1814.
300
Hrens Mrkedage
Det Jydske Jgerkorps oprettes. Nedlagt 1/2 1814. Det Sjllandske ridende Jgerkorps oprettes. Nedlagt 4/9 1814.
22. december
1995 Som led i en omfattende anskaffelse af minerydningsmateriel (minerydningsslanger, -plove og -plejle) modtager hren dens frste minerydningsplejl.
Under stormangrebene udmrker flgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (senere Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment). 1866 Gevrfabrik p Tjhusets grund tages i brug og virker som sdan til 1889. Bygningen blev nedrevet 1905, og en del af grunden gav plads for Det kgl. Biblioteks have. En ny gevrfabrik var taget i brug i 1888 ved Kalvebodstrand.
23. december
1715 Stralsund erobres. Efter et sejt og hrdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenvrkerne er erobret ved storm, kapitulerer den strke fstning til et dansk-prjsisksaksisk indeslutningskorps. Den overlevende bestning, ca. 10.000 mand, hvoraf 2.000 srede, bliver krigsfanger. Dagen fr kapitulationen afsejler Carl XII til Sverige.
24. december
1807 Hertuginde Louise Augustas Livjgerkorps oprettes. Nedlgges 1/2 1816. Det Lollandske ridende Jgerkorps oprettes. Nedlgges 1/2 1814.
December
301
27. december
1683 Lvendahls Dragonregiment oprettes. Nedlgges under navnet 2. Dragonregiment 20/6 1910. 1839 Generalstaben og Adjutantstaben, der siden 20. januar 1808 havde hrt sammen, adskilles. Adjutantstaben fr navnet Bureau for Armeens Commandosager. 1840 benvnt Kongens Adjutantstab. Senere sde p Christiansborg under navnet Hendes Majestt Dronningens Adjudantstab.
29. december
1703 Stormen p Eutin slot. En dansk styrke bestende af Livregiment Dragoner, Marineregiment (senere Bornholms Vrn) og fire kanoner under kommando af oberst Passow stormer og erobrer slottet, der er besat af holsten-gottorpske tropper. Under kampen falder oberst Passow.
31. december
1680 Marineregimentet (senere Bornholms Vrn) oprettes. 1768 Det danske Hoftrompeterkorps nedlgges; oprettet omkring 1440 af Kong Hans. 1983 Hrens Materielkommandos Rekrutskole overfres fra Sjllandske Trnregiment til Danske Livregiment (Vordingborg).
30. december
1676 Helsingborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Schnfelt, og bestningen p 300 mand bliver trods lfte om fri overfrsel til Sjlland tvunget til at marchere til Norge. P den lange march omkommer halvdelen af styrken p grund af strabadser, sult og hrd behandling.
302
Hrens Mrkedage
31. december
1990 Vestre Landsdelskommando nedlgges. 2000 stre Landkommando nedlgges. 2000 Musikkorps Sjllandske Livregiment nedlgges. 2000 Flgende myndigheder udgr af Hrens operative kommandos driftsstruktur: Danske Livregiment, Slesvigske Fodregiment og Dronningens Livregiment samt militrdistrikterne Vestjylland, Roskilde, Storkbenhavn og Nordsjlland, der alle nedlgges (eller sammenlgges med andre). Endvidere Hrens Specialskole, der overfres til Forsvarsakademiet som Center for Specialuddannelse fra 1. januar 2001. 2000 Gurrehus afhndes.
Bilag 1
305
Bilag 1: Hrens officielle flagdage

Nedenstende oversigt er uddrag af BILAG 6 til KAPITEL 4 i FKOBST 202-4, 2004-05 med tilfjelser oplyst af FKO 10. maj 2007.
Kirkelige hjtidsdage
Nytrsdag Langfredag (halv stang) Pskedag Kr. Himmelfartsdag Pinsedag Juledag
Fdselsdage i kongehuset
5. februar 16. april 29. april 26. maj 7. juni 11. juni Hendes Kgl. Hjhed Kronprinsesse Mary Hendes Majestt Dronningen Hendes Kgl. Hjhed Prinsesse Benedikte Hans Kgl. Hjhed Kronprins Frederik Hans Kgl. Hjhed Prins Joachim Hans Kgl. Hjhed Prinsgemalen
306
Hrens Mrkedage
Mrkedage
2. 11. 11. 9. 18. 5. 5. 15. 6. 25. 26. 4. februar februar marts april april maj juni juni juli juli september oktober Kampen ved Mysunde 1864 Stormen p Kbenhavn 1659 Forsvarets Hderstegns indstiftelsesdag 1953 (Kong Frederik IX fdselsdag) Danmarks besttelse 1940 (halv stang til kl. 1200) Stormen p Dybbl 1864 Danmarks befrielse 1945 Slaget ved Dybbl 1848; Grundlovsdag 1849 Valdemarsdag; Slaget ved Reval 1219; Genforeningsdagen 1920 Slaget ved Fredericia 1849 Slaget ved Isted 1850 Hrens Hderstegns indstiftelsesdag 1945 (Kong Christian X fdselsdag) Stormen p Frederiksstad 1850
Ordenstildelingsdage i Hren
2. februar, 18. april, 6. juli, 26. september og 4. oktober.
Srlige regler for flagning

Reglerne for flagning p kirkelige hjtidsdage flges ogs, sfremt disse falder p ovennvnte datoer for fdselsdage i kongehuset. Flagning med stort flag ud over nvnte datoer finder kun sted efter ordre fra Forsvarskommandoen.
Bilag 2
307
Bilag 2: Vejledninger
Sgning
Der er ikke udarbejdet registre til bogen, men sgning kan ske elektronisk, idet der er adgang til oversigten via Hrens Operative Kommandos hjemmeside http://forsvaret.dk/HOK Hjemmesidens sgemodul kan anvendes ved at skrive (dele af ) et ord eller ved at anvende ord m.v. som indgangsvrdi. Sgning kan ogs ske via visse kommercielle sgemaskiner.
Indsendelse af forslag til rettelser og tilfjelser

Svel forslag til rettelser i den aktuelle udgave af Hrens Mrkedage som forslag til mrkedage, der br optages i en senere udgave, er meget velkomne. Sdanne forslag indsendes sledes: - Pr. post til Ledelsessekretariatet, Hrens Operative Kommando, Postboks 59, 7470 Karup J. - Pr. mail til hok@mil.dk - Pr. FIIN (Forsvarets Integrerede Informatik Netvrk) til HO-HMA01 Forslag og rettelsesforslag skal indeholde: - Dato - rstal - Tekst (kort beskrivelse af begivenheden) - Reference med angivelse af udsteder samt nr. m.v. p den skrivelse eller befaling, som oplysningen stammer fra.
308
Hrens Mrkedage
Afgrnsning af indhold
Der faststtes flgende retningslinier for optagelse af begivenheder m.v. i Hrens Mrkedage: Organisationsndringer: - Oprettelse og nedlggelse, - sammenlgning og - garnisonsndring for hrens regimenter, skoler og myndigheder p brigade- og hjere niveau. Afdelinger kan medtages, hvis en sdan overtager en opgave fra et hjere niveau. Kaserner, lokaliteter og faciliteter: - Anskaffelse (indvielse), - afhndelse og - markante, strukturbestemte til- eller ombygninger. Materiel: - Anskaffelse af primre materielgenstande eller -systemer (overdragelses- eller ibrugtagningsdato), - Udfasningsdato.
Bilag 2
309
Personalia. - Indfrelse af nye personelordninger, grader eller andre principielle forhold vedr. personel. - Indfrelse af nye nationale hderstegn. - Begivenheder, der har medfrt rejsning af mindesten. Deltagelse i internationale operationer. - Frste deltagelse i en ny international operation. Der anfres bde forkortelse og den fulde ordlyd af operationens betegnelse. - Afslutning af dansk deltagelse i en international operation. - Srligt markante kampe el. andre vsentlige tildragelser. Generelt vedr. afgrnsning af indhold. - Vedrrende personalia skal det bemrkes, enkeltpersoners navne ikke medtages i Hrens Mrkedage. - Mere omfattende oplysninger om aktiviteter (f.eks. markante trfninger) samt oplysninger om enheder og enkeltpersoner, der jf. ovenstende ikke medtages i Hrens Mrkedage, modtages gerne til brug ved anden dokumentation af hrens aktiviteter.
Bilag 3
311
Bilag 3: ldre forord

Afskrift af forordene til Hrens Mrke- og Mindedage (udgivet 1976).
Forord
I 1942 udkom davrende kommandrkaptajn, nu kontreadmiral F.H. Kjlsens udmrkede lille bog: Vort Svrns Hders- og Mindedage. For hrens vedkommende bragtes samme r i Militrt Tidsskrift hver mned et par sider med hrens mindedage, og i 1948 fremkom i Hndbog for Hren en liste over hrens mrkedage. I det foreliggende skrift er der gjort forsg p at bringe en mere omfattende fortegnelse over hrens mrke- og mindedage med kortfattede oplysninger om de nvnte begivenheder. For at lette oversigten er rstal vedrrende krigshistorie understreget. Endvidere er de nuvrende navne p hrens afdelinger, korps, skoler, institutioner m.v. understreget. (Red.: Ikke medtaget i denne udgave). De krigshistoriske data omfatter ikke danske tropper i fremmed tjeneste f.eks. ikke de afdelinger, som under Christian V og Frederiks IV kmpede i engelsk, fransk og strigsk tjeneste sknt de overalt udmrkede sig og angiveligt kmpede med stor tapperhed, men som udenlandsk krigshistorie sknnes det at falde uden for dette skrifts rammer.
312
Hrens Mrkedage
Under arbejdet har det vret et problem, at nogle af hrens afdelinger fejrer deres fdselsdag p datoen for selve oprettelsesdokumentet, medens andre afdelinger fejrer den dato, hvor de facto blev opstillet og formeret. Det ville mske have vret logisk og konsekvent at flge samme princip for alle afdelinger, men de anvendte fdselsdage har efterhnden vundet hvd og har dannet grundlag for adskillige jubiler, og det kan derfor nppe anses for nskeligt at forsge at ndre datoer, som i dag er officielt anerkendte. For den historiske njagtigheds skyld er der dog henvisninger til de officielle aktstykker, dokumenter eller forordninger i de tilflde, hvor afvigelser p dette omrde forekommer. (Red.: Ikke medtaget i denne udgave). Det anvendte kildemateriale har vret s omfattende, at det vil fre alt for vidt at bringe en detaljeret redegrelse herfor. Af det vigtigste materiale skal dog nvnes Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske krigsmagt til Lands angaaende ved Rosenstand Goiske, Hedegaard m.fl., Love Rescripter og Resolutioner som angaa Hren ved Plockross, Samling af Parolbefalinger ved H.Kierulf, Kundgjrelser for Armeen, Meddelelser fra Krigsarkiverne ved C.Th.Srensen, P.Fr.Rist m.fl., samtlige danske generalstabsvrker om vore krige, tyske og svenske generalstabs vrker med relation til vor krigshistorie, arbejder af militrog krigshistorikere som bl.a. J.H.F. og F.H.Jahn, J.A.Fibiger, J.T.Rder, N.P.Jensen, O.Vaupell, A.Liljefalk, F.Meidell, A.P.Tuxen, K.C.Rockstroh, Jens Johansen, J.Nordentoft og Gordon Norrie, samt krigshistoriske vrker af Bjrlin, Tingsten, Stille, Moltke, Quistorp o.m.a. Dertil kommer en hel del utrykt materiale fra Hrens Arkiv samt indberetninger til Hrens Traditionsudvalg. E. Borgstrm Poul Ib Liebe
Bilag 3
313
Det er Det kongelige Garnisonsbiblioteks opfattelse, at det meget omfattende materiale, som arkivassistent E. Borgstrm og translatr P.I. Liebe har samlet i nrvrende skrift, vil vre nyttigt for hrens myndigheder og enkeltpersoner. Sfremt der er behov for oplysninger ud over dem, som skriftet giver om de enkelte begivenheder, er biblioteket til rdighed med sin meget store samling af litteratur om hr-, afdelings- og krigshistorie. Man har ikke gjort sig tanker om, at dette skulle vre en fuldstndig eller autoriseret fortegnelse over hrens mrke- og mindedage. Der vil sikkert for de enkelte tjenestesteder kunne tilfjes datoer for lokale mrkedage. Sfremt lserne mener, at der br tilfjes fortegnelsen datoer af almen interesse, eller sfremt man er i stand til at korrigere fortegnelsen, vil biblioteket vre taknemmelig for at blive underrettet.
Redaktionen er i hovedsagen sluttet ultimo december 1975. Det kongelige Garnisionsbibliotek

Haerens Maerkedage

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Haerens Maerkedage

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Hrens Mrkedage

Printed in Denmark 2008

P. Kirskou Generalmajor Chef for Hrens Operative Kommando

S.C. Volden Oberstljtnant Redaktr

AFSNIT 1: Mrkedage i kronologisk orden

AFSNIT 2: Mrkedage i datoorden

Mrkedage i kronologisk orden

rstal dato og mned begivenhed

Perioden 1000 til 1499

Perioden 1000 til 1499

Perioden 1500 til 1599

Perioden 1500 til 1599

Perioden 1500 til 1599

Perioden 1600 til 1699

Perioden 1600 til 1699

Perioden 1600 til 1699

Perioden 1600 til 1699

Perioden 1600 til 1699

Perioden 1600 til 1699

Perioden 1600 til 1699

Perioden 1600 til 1699

af den danske hr ind i Lauenburg og Mecklenburg. (Se 26/9 1679).

Perioden 1600 til 1699

to nybyggede krigsskibe og mange mindre fartjer falder i danskernes hnder.

Perioden 1600 til 1699

Perioden 1600 til 1699

Perioden 1700 til 1799

Perioden 1700 til 1799

Perioden 1700 til 1799

Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (senere Jyske Dragonregiment).

Perioden 1700 til 1799

Perioden 1700 til 1799

Perioden 1700 til 1799

Perioden 1700 til 1799

Perioden 1700 til 1799

Perioden 1800 til 1850

Perioden 1800 til 1850

Perioden 1800 til 1850

Perioden 1800 til 1850

Perioden 1800 til 1850

Perioden 1800 til 1850

Perioden 1800 til 1850

Perioden 1800 til 1850

lebodstrand. Overgr til Kbenhavns Kommune 1870.

Perioden 1800 til 1850

Perioden 1800 til 1850

Perioden 1800 til 1850

Perioden 1800 til 1850

Perioden 1800 til 1850

Perioden 1851 til 1899

Perioden 1851 til 1899

Perioden 1851 til 1899

Perioden 1851 til 1899

Perioden 1851 til 1899

Perioden 1851 til 1899

Perioden 1851 til 1899

Perioden 1900 til 1949

Perioden 1900 til 1949

Perioden 1900 til 1949

Perioden 1900 til 1949

Perioden 1900 til 1949

Perioden 1900 til 1949

Perioden 1900 til 1949