Matematisk formelsamling til A-niveau

- i forsget med netadgang til skriftlig eksamen1

Forord
Matematisk formelsamling til A-niveau er udarbejdet for at give et samlet overblik over de formler og det symbolsprog, der knytter sig til kernestoffet for dette niveau i gymnasiet og p hf. Selv om alle hjlpemidler i dag er tilladt ved en del af den skriftlige eksamen, vil en formelsamling vre praktisk at have for eleverne, ogs i det daglige arbejde. Formelsamlingen har derimod ingen juridisk status, og kernestoffet til skriftlig eksamen er ikke defineret af den. For overblikkets skyld er medtaget formler for areal og rumfang af en rkke elementrgeometriske figurer. Endvidere indeholder formelsamlingen en liste over matematiske standardsymboler. Hensigten hermed er dels at give eleverne et hurtigt overblik, dels at bidrage til, at undervisere og forfattere af undervisningsmaterialer kan anvende ensartet notation, symbolsprog og terminologi. Listen over matematiske standardsymboler gr derfor ud over kernestoffet, men holder sig dog inden for det matematiske univers i gymnasiet og p hf. En rkke af formlerne i formelsamlingen er kun anvendelige under visse forudstninger (f.eks. at nvneren i en brk er forskellig fra 0). Sdanne forudstninger er af hensyn til overskueligheden ikke eksplicit nvnt. Figurerne er medtaget som illustration til formlerne, og den enkelte figur anskueliggr ofte t blandt flere mulige tilflde. Betydningen af de strrelser, der indgr i formlerne, er ikke altid forklaret, men vil dog vre det i tilflde, hvor denne betydning ikke flger umiddelbart af skik og brug i den matematiske litteratur. Formelsamlingen udgives af Matematiklrerforeningen og er udarbejdet af et udvalg nedsat af foreningen: Formand for Matematiklrerforeningen Marianne Kesselhahn, forlagsdirektr Jrgen Dejgaard, fagkonsulent Bjrn Grn, formand for opgavekommissionen for hf Gert Schomacker, formand for opgavekommissionen for gymnasiet Ellen Stengaard Munkholm, medlem af opgavekommissionen for hf Flemming Mrk, medlem af opgavekommissionen for gymnasiet Sven Toft Jensen. Redaktionen er afsluttet august 2007. Marianne Kesselhahn Matamatiklrerforeningen Bjrn Grn Fagkonsulent

Bemrk: Denne formelsamling er redigeret til brug i forsg med netadgang ved skriftlig eksamen i matematik og m ikke anvendes i anden sammenhng.
1

Formelsamlingen m kun anvendes af hold, der deltager i forsget.

Til frste delprve delprven med formelsamling forventes eleven at kunne:

Forstelsesindhold: Opstille enkle formler, ligninger og differentialligninger Redegre for konstanternes betydning i det grafiske forlb for frste- og andengradspolynomier samt eksponentielle funktioner Fortolkning af konstanter i vkstmodellerne: Liner, eksponentiel, forskudt eksponentiel og logistisk Aflse og fortolke fordoblings- og halveringskonstant for eksponentiel vkst Anvende viden om sammenhngen mellem afledet funktion og monotoniforhold Fortolke vrdien af afledet funktion Aflse vksthastighed grafisk Anvende viden om sammenhngen mellem stamfunktion, bestemt integral og areal Fortolke egenskaber ved lsninger til differentialligninger (uden at lse differentialligningen) Aflse og fortolke de statistiske deskriptorer ud fra et givet boksplot, histogrammer og sumkurve Formelindhold: Anvende nulreglen og lse frste og andengradsligninger Anvende kvadratstningerne og reducere udtryk Stte tal ind i formler Anvende Pythagoras lrestning Foretage beregninger i ensvinklede trekanter Isolere ukendte strrelser, herunder anvende logaritmer og potenser Bestemme regneforskrifter for linere og eksponentielle funktioner
kx a Differentiere polynomier, e , ln( x) og x , herunder

1 x

Anvende de regneregler for differentiation, som er beskrevet i kernestoffet Bestemme en tangentligning Bestemme integraler af polynomier, x , e
a kx

samt funktionen

1 x

Anvende de regneregler for integration, som er beskrevet i kernestoffet Redegre for om en given funktion er en lsning til en differentialligning Anvende reglerne for vektorregning Anvende vektorielle vrktjer til at svare p sprgsml om ortogonalitet, parallelitet og areal Opstille parameterfremstillinger og ligninger for linjer i planen Omskrive cirkelligninger med henblik p at bestemme centrum og radius

Bemrk: Formler og symboler omtalt p siderne 27-32 kan ogs indg i begge delprver. For at gre det overskueligt har vi markeret relevante formler til brug i frste delprve med grnt.

Indholdsfortegnelse
Procentregning ..................................................................................................................................... 4 Proportionalitet..................................................................................................................................... 4 Kvadratstninger ................................................................................................................................. 4 Potensregneregler ................................................................................................................................. 4 Ensvinklede trekanter........................................................................................................................... 5 Retvinklet trekant ................................................................................................................................. 5 Vilkrlig trekant ................................................................................................................................... 5 Vektorer i planen.................................................................................................................................. 6 Linjer i planen ...................................................................................................................................... 8 Cirkel.................................................................................................................................................... 9 Parabel.................................................................................................................................................. 9 Vektorer i rummet ................................................................................................................................ 9 Planer i rummet .................................................................................................................................. 12 Linjer i rummet .................................................................................................................................. 12 Kugle .................................................................................................................................................. 12 Polynomier ......................................................................................................................................... 13 Logaritmefunktioner .......................................................................................................................... 14 Eksponentielt voksende...................................................................................................................... 15 funktioner ........................................................................................................................................... 15 Eksponentielt aftagende ..................................................................................................................... 16 funktioner ........................................................................................................................................... 16 Potensfunktioner ................................................................................................................................ 17 Trigonometriske funktioner ............................................................................................................... 18 Differentialregning ............................................................................................................................. 19 Afledet funktion ................................................................................................................................. 20 Stamfunktion ...................................................................................................................................... 20 Regneregler for integration ................................................................................................................ 21 Areal og rumfang ............................................................................................................................... 22 Differential ligninger.......................................................................................................................... 23 Grupperede observationer .................................................................................................................. 24 Ugrupperede observationer ................................................................................................................ 25 Areal og omkreds, rumfang og overflade af geometriske figurer ...................................................... 26 Matematiske standardsymboler.......................................................................................................... 27

PROCENTREGNING
Begyndelsesvrdi B Slutvrdi S Vkstrate r Procentvis ndring p Startkapital K0 Rente p % pr. termin Kapital K efter n terminer (1) (2) (3)
S = B (1 + r )

r=

S 1 B

p % = r 100 %

(4)

K = K 0 (1 + r ) n , hvor r =

p 100

PROPORTIONALITET
x og y er proportionale Proportionalitetsfaktor k x og y er omvendt proportionale (5)
y =kx

y =k x
x y = k

(6)

y=k

1 x

KVADRATSTNINGER
Kvadratet p en sum Kvadratet p en differens To tals sum gange samme to tals differens (7) (8) (9)
( a + b ) 2 = a 2 + b 2 + 2ab ( a b) 2 = a 2 + b 2 2ab

( a + b)( a b) = a 2 b 2

POTENSREGNEREGLER
(10) (11) (12) (13) (14) (15) (16) (17) (18)
a r a s = a r +s

ar = a r s as
( a r ) s = a r s (a b) r = a r b r
r a a = r b b r

a0 = 1
ar =
r

1 ar
1

a = ar

ar = a s

ENSVINKLEDE TREKANTER
(19)

a1 b1 c1 = = =k a b c

a1 = k a

(20)

b1 = k b c1 = k c

RETVINKLET TREKANT

Pythagoras stning Cosinus Sinus Tangens

(21) (22) (23) (24)

c2 = a 2+ b2

b c a sin A = c a tan A = b cos A =

VILKRLIG TREKANT

Cosinusrelation

(25) (26)

c 2 = a 2 + b 2 2ab cos C

cos C =

a2+ b2 c2 2ab

Sinusrelation

(27) (28)

a b c = = sin A sin B sin C

sin A sin B sin C = = a b c T = 1 ab sin C
2

Trekantens areal T

(29)

VEKTORER I PLANEN

Koordinatsttet for vektor a

(30)

a a = 1 a2

Lngden af vektor a

(31)

| a | = a12 + a2 2 a ka k 1 = 1 a2 ka2 a1 b1 a1 + b1 + = a2 b2 a2 + b2 a1 b1 a1 b1 = a2 b2 a2 b2

Multiplikation af vektor a med tallet k Summen af to vektorer

(32)

(33)

Differensen mellem to vektorer

(34)

(35)

x x AB = 2 1 y2 y1

Skalarproduktet (prikproduktet) af a og b

(36) (37)

a b = a1b1 + a2b2

a b = | a | | b | cos v , hvor v er vinklen mellem og b a

(38)

cos v =

ab

|a||b|

Ortogonale vektorer

(39)

ab = 0

ab

Projektionen af b p a

(40)

ba =

ab a | |2 a

Lngden af projektionen

(41)

| a b | | ba | = |a|
a a a = 1= 2 a2 a1

Tvrvektoren til a

(42)

Determinanten for vektorparret ( a , b )

(43)

det( a , b ) = a b = a1b2 a2b1 = a1 a2

b1 b2

(44)

det( a , b ) = | a | | b | sin v , hvor v er vinklen fra a til b

Parallelle vektorer

(45)

det( a , b ) = 0

a || b

Arealet af det parallelogram, der udspndes af a og b

(46)

A = | det( a , b )|

LINJER I PLANEN

Hldningskoefficienten a for linjen gennem A og B Ligning for linjen gennem punktet (0, b) med hldningskoefficient a Ligning for linjen gennem punktet A( x1 , y1 ) med hldningskoefficient a

(47)

a=

y2 y1 x2 x1

(48)

y = ax + b

(49)

y = a( x x1 ) + y1

Ligning for linjen l gennem P0 med normalvektor

a n = b

(50)

a( x x0 ) + b( y y0 ) = 0

Parameterfremstilling for linjen l gennem P0 med

r retningsvektor r = 1 r2

(51)

x x0 r1 = +t y y0 r2

Afstanden fra P til linjen l med ligningen (52)

ax + by + c = 0

er
dist( P, l ) = ax1 + by1 + c a2+ b2

CIRKEL

Ligning for cirklen med centrum C ( x0 , y0 ) og radius r

(53)

( x x0 ) 2 + ( y y0 ) 2 = r 2

PARABEL

Ligning for parabel Toppunktet T

(54) (55)

y = ax 2 + bx + c

b d 2 T = , , hvor d = b 4ac 2a 4a

VEKTORER I RUMMET

Koordinatsttet for vektor a

(56)

a1 a = a2 a3

Lngden af vektor a

(57)

| a | = a12 + a2 2 + a32

Multiplikation af vektor med tallet k

(58)

a1 ka1 k a2 = ka2 a3 ka3 a1 b1 a1 + b1 a2 + b2 = a2 + b2 a3 b3 a3 + b3

Summen af to vektorer

(59)

Differensen mellem to vektorer

(60)

a1 b1 a1 b1 a2 b2 = a2 b2 a3 b3 a3 b3

Koordinatsttet for vektor AB

(61)

x2 x1 AB = y2 y1 z2 z1

Skalarproduktet (prikproduktet) af a og b

(62)

a b = a1b1 + a2b2 + a3b3

(63)

a b = | a | | b | cos v , hvor v er vinklen mellem a og b

(64)

cos v =

a b

| a || b |
ab

Ortogonale vektorer

(65)

a b = 0

10

Projektionen af b p a

(66)

ba =

ab a | |2 a | a b | || a

Lngden af projektionen

(67)

| ba | =

Vektorproduktet (krydsproduktet) af a og b

(68)

a b =

a2 b2 a3 b3 a3 b3 a1 b1 a1 b1 a2 b2

Lngden af a b

(69)

| a b | = | a | | b | sin v , hvor v er vinklen mellem a og b

Arealet A af det parallelogram, der er udspndt af a og b

(70)

A = | a b |

11

PLANER I RUMMET

Ligning for planen gennem punktet P0 ( x0 , y0 , z0 ) med a normalvektor n = b c

(71)

a( x x0 ) + b( y y0 ) + c( z z0 ) = 0

Afstand fra punktet P til planen med ligningen

ax + by + cz + d = 0

(72)
dist( P, ) =

ax1 + by1 + cz1 + d a 2+ b2+ c 2

LINJER I RUMMET
Parameterfremstilling for linjen l gennem P0 med retningsvektor r (73)

x x0 r1 y = y0 + t r2 z z r 0 3

KUGLE

(75)

Ligning for kuglen med centrum C ( x0 , y0 , z0 ) og radius r

( x x0 ) 2 + ( y y0 ) 2 + ( z z0 ) 2 = r 2

12

POLYNOMIER

Frstegradspolynomium, liner funktion f

(76)

f ( x ) = ax + b

Hldningskoefficienten

(77)

a=

y2 y1 x2 x1

Nr en liner model f ( x) = ax + b skal bestemmes ud fra et talmateriale, anvendes liner regression p hele talmaterialet.

Andengradspolynomium p med nulpunkter (rdder) x1 og x2

(78)

p( x) = ax 2 + bx + c = a ( x x1 )( x x2 )

Nulpunkter (rdder) i p

(79)

x1 =

b d b + d , x2 = , hvor d = b 2 4ac 2a 2a

13

LOGARITMEFUNKTIONER

Grafen for den naturlige logaritmefunktion

(80) (81) (82) (83) (84) (85) (86)

ln x for ln x
y = ln x

x0 x

for

x = ey

ln e = 1
ln( a b) = ln( a ) + ln(b)

a ln = ln(a) ln(b) b
ln( a r ) = r ln( a )

Grafen for logaritmefunktionen med grundtal 10

(87) (88) (89) (90) (91) (92) (93)

log x for

x0

log x
y = log x

for

x = 10 y

log10 = 1

log(a b) = log(a ) + log(b)

a log = log(a) log(b) b

log( a r ) = r log( a )

14

EKSPONENTIELT VOKSENDE FUNKTIONER

Grafen for en eksponentielt voksende funktion f a >1 vkstraten r > 0

(94)

f ( x) = b a x = b (1 + r ) x = b e k x , hvor k = ln a

(95) (96) Fremskrivningsfaktoren a ud fra 2 punkter p grafen ( x1, y1 ) og ( x2 , y2 )

f ( x ) for

f ( x) 0 for

x
1

(97)

a=

x2 x1

y x2 x1 y2 = 2 y1 y1

Grafen for f ( x ) = b a x i et enkeltlogaritmisk koordinatsystem Fordoblingskonstanten T2 (98)

T2 = x2 x1
T2 = log 2 ln 2 ln 2 = = log a ln a k

(99)

Nr en eksponentiel model f ( x) = b a x skal bestemmes ud fra et talmateriale, anvendes eksponentiel regression p hele talmaterialet.

15

EKSPONENTIELT AFTAGENDE FUNKTIONER

Grafen for en eksponentielt aftagende funktion f 0 < a <1 vkstraten r < 0

(100)

f ( x) = b a x = b (1 + r ) x = b e k x , hvor k = ln a

(101) (102) Fremskrivningsfaktoren a ud fra 2 punkter p grafen ( x1, y1 ) og ( x2 , y2 )

f ( x ) 0 for f ( x ) for

x x
1

(103)

a=

x2 x1

y x2 x1 y2 = 2 y1 y1

Grafen for f ( x ) = b a x i et enkeltlogaritmisk koordinatsystem Halveringskonstanten T1 (104)

T1 = x2 x1
2

(105)

T1 =
2

log ( 1 ) ln ( 1 ) ln ( 1 ) ln 2 2 2 2 = = = log(a ) ln(a ) k k

Nr en eksponentiel model f ( x) = b a x skal bestemmes ud fra et talmateriale, anvendes eksponentiel regression p hele talmaterialet.

16

POTENSFUNKTIONER
Potensfunktion (106)
f ( x) = b x a

Grafer for f ( x ) = x a

Grafen for f ( x ) = b x a i et dobbeltlogaritmisk koordinatsystem Bestemmelse af tallet a ud fra to punkter p grafen ( x1, y1 ) og ( x2 , y2 ) Nr x ganges med tallet 1 + rx , s ganges f ( x ) med tallet 1 + ry

(107)

y y log 2 ln 2 y1 = y1 a= x x log 2 ln 2 x1 x1

(108)

1 + ry = (1 + rx ) a

Nr en potensmodel f ( x) = b x a skal bestemmes ud fra et talmateriale, anvendes potensregression p hele talmaterialet.

17

TRIGONOMETRISKE FUNKTIONER

Gradtal v omsat til radiantal x

(109)

x=

v 2 radian 360 x 360 grader 2

Radiantal x omsat til gradtal v

(110)

v=

Definition af cos x og sin x

(111)

(cos x ) 2 + (sin x ) 2 = 1

(112) (113) (114) Grafen for cosinus (115) (116) (117) Grafen for sinus

cos( x + 2) = cos(x )

cos( x) = cos( x)
cos( x ) = cos( x )

sin( x + 2) = sin( x )

sin( x ) = sin( x)
sin( x ) = sin( x )

18

DIFFERENTIALREGNING

Differentialkvotienten f ( x0 ) for funktionen f i tallet x0

f ( x0 ) = lim

(118)

x x0

f ( x) f ( x0 ) x x0 f ( x0 + h) f ( x0 ) h

= lim
h 0

y = f ( x0 )( x x0 ) + f ( x0 )
Ligning for tangenten t til grafen for f i P( x0 , f ( x0 )) (119)

= a( x x0 ) + y0 ,
hvor a = f ( x0 ) og y0 = f ( x0 )

(120) (121) Regneregler for differentiation (122) (123)

(k f ( x)) = k f ( x) ( f ( x) + g ( x)) = f ( x) + g ( x) ( f ( x) g ( x)) = f ( x) g ( x)

( f ( x) g ( x)) = f ( x) g ( x) + f ( x) g ( x)

(124)

( f ( g ( x))) = f ( g ( x)) g ( x)

19

AFLEDET FUNKTION
Funktion
y = f ( x)

Afledet funktion

y = f ( x) =

dy dx

Logaritmefunktion Eksponentialfunktioner

(125) (126) (127) (128)

ln x ex
ek x

1 = x 1 x
ex
k ek x

ax
xa

a x ln a
a x a 1

Potensfunktioner

(129) (130)

1 = x 1 x
x = x2
1

1 = x 2 2 x
=1x 2
1 2

(131) Trigonometriske funktioner (132) (133)

1 2 x

cos x
sin x

sin x

cos x

STAMFUNKTION
Funktion
f ( x)

Stamfunktion

f ( x) dx
ex
1 ek x k

Eksponentialfunktioner

(134) (135)

ex
ek x

(136)

ax

ax ln a
1 a+1 a+1 x

Potensfunktioner

(137)

xa

(138)

1 = x 1 x
x = x2
cos x
sin x
1

ln | x |
3

(139) Trigonometriske funktioner (140) (141)

2 3

x x = 2 x2 3
sin x

cos x

20

REGNEREGLER FOR INTEGRATION

(142)

f ( x) dx = F ( x) + c ,

hvor F ( x ) er en stamfunktion til f ( x )

Ubestemt integral

(143) (144) (145)

k f ( x) dx = k f ( x) dx ( f ( x) + g ( x)) dx = f ( x) dx + g ( x) dx
( f ( x) g ( x)) dx = f ( x) dx g ( x) dx

Integration ved substitution

(146) (147)

f ( g ( x)) g ( x) dx = f (t ) dt , hvor t = g ( x)
b a

f ( x) dx = [ F ( x)] a = F (b) F (a) ,

b

hvor F ( x) er en stamfunktion til f ( x) (148) (149) (150)

b a b a
b a

f ( x) dx = f ( x) dx + f ( x) dx
a c

Bestemt integral

k f ( x) dx = k f ( x) dx
a
b b a a

( f ( x) + g ( x)) dx = f ( x) dx + g ( x) dx

(151)

b a

( f ( x) g ( x)) dx = f ( x) dx g ( x) dx
a a

Integration ved substitution

(152)

b a

f ( g ( x)) g ( x) dx =

g (b ) g (a)

f (t ) dt = [ F (t )]g ( a )
g (b )

= F ( g (b)) F ( g (a)) , hvor F ( x) er en stamfunktion til f ( x)

21

AREAL OG RUMFANG

Arealet A af det markerede omrde

(153)

A = f ( x) dx
a

Arealet A af det markerede omrde

(154)

A = ( f ( x) g ( x)) dx
a

Rumfanget V af omdrejningslegemet

(155)

V = ( f ( x)) 2 dx
a

22

DIFFERENTIAL LIGNINGER
Ligning (156) Lsning

y = h ( x )

y = h( x) dx

(157)

y = k y

y = c ek x

(158)

y = b ay

y=

b + c e a x a
b a

(159)

y = y(b ay)

y=

1 + c eb x

(160)

y = ay(M y)

y=

M 1 + c e a M x

(161)

y + a( x) y = b( x)

y = e A( x ) b( x)e A( x ) dx + c e A( x ) ,
hvor A(x) er stamfunktion til a(x)

23

GRUPPEREDE OBSERVATIONER

Histogram

(162)

Arealet af en blok svarer til intervallets frekvens

Histogram med ens intervallngder

(163)

Hjden af en blok svarer til intervallets frekvens

Sumkurve

(164)

Q1 : nedre kvartil, 25%-fraktilen m : median, 50%-fraktilen Q3 : vre kvartil, 75%-fraktilen

24

UGRUPPEREDE OBSERVATIONER

Prikdiagram

(165)

Observationerne afsat p en tallinje

(166)

Min : mindste observation

(167)

Max : strste observation

(168)

m : median (midterste observation, nr antallet af observationer er ulige, ellers tallet midt mellem de to midterste observationer)

(169)

Q1 : nedre kvartil (medianen for den nederste halvdel af observationerne) Q3 : vre kvartil (medianen for den verste halvdel af observationerne)

(170)

(171)

Boksplot, kassediagram (boksens hjde er uden betydning)

Middeltal x for observationssttet x1 , x2 , ... , xn

(172)

x=

x1 + x2 + ... + xn n

25

AREAL OG OMKREDS, RUMFANG OG OVERFLADE AF GEOMETRISKE FIGURER Trekant

h g A Hjde Grundlinje areal

A = 1 hg 2

Parallelogram
h g A Hjde Grundlinje areal

A = hg

Trapez
h a, b A Hjde parallelle sider areal

A = 1 h(a + b) 2

Cirkel
r A O Radius areal omkreds Radius overflade rumfang
A = r2

O = 2 r

Kugle
r O V
O = 4 r 2

V = 4 r3 3

Cylinder
h r O V Hjde Grundfladeradius krum O = 2 rh fl d V = r 2h rumfang

Kegle
h s r O V Hjde Sidelinje Grundfladeradius krum O = rs fl d V = 1 r 2h rumfang 3

26

MATEMATISKE STANDARDSYMBOLER
Symbol Betydning Eksempler, bemrkninger m.v.

{.,.,.,.}
N, Z, Q, R,

mngde p listeform mngden af naturlige tal mngden af hele tal mngden af rationale tal mngden af reelle tal

{5, 0,3,10} {2, 4, 6,...} N = {1, 2,3,...} Z = {..., 2, 1,0,1, 2,...}

tal, der kan skrives
pZ qN
p q

{ x G {x

p( x)}

2 N tilhrer / er element i mngden af de elementer i G, for x N x 2 < 11 = 1, 2,3 { } hvilke p(x) er sand

p( x)}

afkortet, G er underforstet omrde i planen lukket interval halvbent interval halvbent interval bent interval er en gte delmngde af fllesmngde foreningsmngde mngdedifferens komplementrmngde den tomme mngde disjunkte mngder

{ {x x

< 9 = ]3;3[

{( x, y ) | p ( x, y )}

{( x, y ) | 0 < x < 2 y 5}

[ a; b ] ] a; b ] [ a; b [ ] a; b [

[1;3] = { x R |1 x 3} ] 1;3] = { x R |1 < x 3} [1;3 [ = { x R |1 x < 3} ] 1;3 [ = { x R |1 < x < 3}

{1, 2,3} N
A B A B
A\B

U\A

A B =

mngdeprodukt

[ 10;10] [ 10;10]
benyttes til at angive et grafvindue
x<2 y=5

og i betydningen bde og (konjunktion)

27

Symbol

Betydning

Eksempler, bemrkninger m.v.

x<2
x=2 x2 = 4

eller i betydningen og/eller (disjunktion) medfrer, hvis s (implikation) ensbetydende, hvis og kun hvis (biimplikation)

x>5
x2 = 4 x = 2 x=2

a
i =1 n i =1

a1 + a2 + ... + an a1 a2 ... an
n fakultet, n udrbstegn

i
i =1

= 12 + 22 + 32 + 42

a
n!

n! = 1 2 ... n = i , for n 1
0! = 1
i =1

f ( x)

f ( x ) = 2 x + 1 , s er f (4) = 3 . I visse sammenhnge bruges udtryksmden f ( x ) kan ogs st for funktionen funktionen y = 2 x + 1 eller f funktionen 2 x + 1

funktionsvrdi af x ved funktionen f

Dm( f ) Vm( f )

definitionsmngden for f vrdimngden for f sammensat funktion omvendt (invers) funktion logaritmefunktionen med grundtal 10 den naturlige logaritmefunktion den naturlige eksponentialfunktion eksponentialfunktionen med grundtal a, a > 0 potensfunktion numerisk (absolut) vrdi af x sinus cosinus tangens cotangens
( f g )( x) = f ( g ( x))
s = f (t ) t = f 1 ( s ) y = log x y = ln x x = 10 y x = ey

g
f 1

log x, log( x )
ln x, ln( x)

ex a
x

e x betegnes ogs exp(x)

b a x kaldes undertiden for en eksponentialfunktion eller en eksponentiel udvikling b x a kaldes undertiden for en potensfunktion eller en potens-udvikling | 3 | = 3 , | 7 | = 7 | x | betegnes ogs abs(x)

xa | x|

sin x , sin( x)

cos x , cos( x )
tan x , tan( x ) cot x , cot( x)

sin x cos x cos x cot x = sin x tan x =

28

Symbol
sin 1 ( y )

Betydning

Eksempler, bemrkninger m.v.

sin 1 ( y ) = x sin x = y sin 1 (0,5) = , sin 1 (0,5) = 30 6 sin 1 betegnes ogs Arcsin cos 1 ( y ) = x cos x = y

omvendt funktion til sinus

cos 1 ( y )

omvendt funktion til cosinus

cos 1 (0,5) = , cos 1 (0,5) = 60 3 cos 1 betegnes ogs Arccos

tan 1 ( y )

omvendt funktion til tangens

tan 1 ( y ) = x tan x = y tan 1 (1) = , tan 1 (1) = 45 4 tan 1 betegnes ogs Arc tan

x x0

lim f ( x)

grnsevrdien af f ( x ) for x gende mod x0 grnsevrdien af f ( x ) for x gende mod

f ( x) gr mod a

lim x + 1 = 3
x 8

lim f ( x)
x

lim 1 = 0
x

f ( x) a for x x0 f ( x) a for x
x y, f

for x gende mod x0

f ( x ) gr mod a for x gende mod

x + 1 3 for x 8

e x 0 for x

x-tilvkst funktionstilvkst for y = f ( x) differenskvotient for y = f ( x) differentialkvotienten for y = f ( x ) i x0

x = x x0
y = f = f ( x) f ( x0 )
y f f ( x) f ( x0 ) = = x x x x0
f ( x0 ) = lim f ( x) f ( x0 ) x x0 f x =
x 0

y f , x x

f ( x0 )

x x0

= lim

x 0

lim

y x

afledet funktion af y = f ( x )

Betegnes f ( x), y ,

d f ( x), dx

d df dy ( f ( x)), , , dx dx dx

3x 2 + 1

)
29

Symbol
f (n)

Betydning

Eksempler, bemrkninger m.v.

f (2) ( x ) skrives ofte f ( x) , y

den nte afledede funktion af y = f ( x)

eller en stamfunktion (ubestemt integral) til f ( x ) det bestemte integral fra a til b af f ( x) linjestykket AB lngden af linjestykket AB cirkelbuen AB lngden af cirkelbuen AB vektor lngden af vektoren tvrvektor skalarprodukt, prikprodukt vektorprodukt, krydsprodukt determinanten for vektor parret ( a , b ) er parallel med er vinkelret p

d2y dx 2

f ( x) dx
b

f ( x) dx
AB
| AB |

AB
| AB |

a , AB

| a |, | AB |

betegnelsen a kan ogs anvendes betegnelsen a b benyttes ogs

ab

a b

a1 a2

b1 b2

betegnelsen det( a , b ) benyttes ogs

l m lses ogs l og m er ortogonale

A ABD

vinkel A vinkel B i trekant ABD

A = 110 eller A = 110

( a , b )

vinklen v mellem a og b , hvor 0 v 180

30

vinklen fra a til b

retvinklet trekant

midtnormalen n for linjestykket AB

hb

hjden fra B p siden b eller dens forlngelse

mb

medianen fra B p siden b

vB

vinkelhalveringslinjen for vinkel B

trekant ABCs omskrevne cirkel

trekant ABCs indskrevne cirkel

31

32