Pensum i Matematik 3MH (forår 2005)

Pensum består af den del af Katz' lærebog (2. udgaven), som er specificeret nedenfor
samt de gennemgåede tekster i kildesamlingen, dvs. alle kilder på nær kilde 10, 12,
16-19 og 22-23. Desuden er makkergruppens projektrapport en del af pensum.

Nedenstående udvalg fra de enkelte kapitler i Katz' bog (2. Udgaven) er pensum.
Eksponenterne til sidetal angiver linienumre. Heri medregnes linierne i figurer og
"side bars" ikke. For eksempel betyder 1118-17-11 fra og med linie 18 på side 11 til og
med linie 11 fra neden på side 17. Da der en del steder er "klippet" midt i afsnit kan
det være nyttigt at markere pensum med streger i bogen.

1. Afsnittene 1, 1.1, 1.2, 1.3 (det meste), 1.4 og 1.9, dvs. siderne 11-10-5, 12-23-19-11
og 3510-3919.
2. Afsnittene 2, 2.1, 2.2, 2.3, 2.3.2, 2.4, 2.4.1, 2.4.2 (første del), 2.4.3 (dele
heraf), 2.4.5, 2.4.6 (begyndelsen) og 2.4.9 (det meste), dvs. siderne 461-5415,
568-56-8, 584-6411, 67-10-68-8, 71-16-73-8, 7721-82-5 og 90-20-9414.
3. Afsnittene 3, 3.1, 3.1.1 (begyndelsen), 3.2 (første del), 3.3, 3.3.1 og 3.3.2, dvs.
siderne 1021-104-4, 108-12-10914 og 11110-1155.
4. Afsnittene 4, 4.1 (begyndelsen), 4.1.2, 4.1.3 (14 linier), 4.2 og 4.2.1, dvs.
siderne 1351-137-2, 140-9-141-0 143-8-1445 og 14513-149-11.
5. Afsnittene 5, 5.3.2, dvs. siderne 1681-170-0 og 18716. -188-0.
6. Afsnittene 6, 6.1, 6.6, 6.6.1 (første afsnit) og 6.9, dvs. siderne 1921-193-10,
2124-212-16 og 23016-232-12.
7. Afsnittene 7, 7.1 (første 2 afsnit), 7.2, 7.2.1 (tre afsnit), 7.2.5, 7.4.2 (første
afsnit) og 7.5, dvs. siderne 2381-2415, 243-7-2447, 244-4-24611 ,25920-261-9, 26914-
269-8 og 274-18-274-0 .
8. Afsnittene 8, 8.3.1 (første side), dvs. siderne 2881-29213 og 3075-307-0 .
9. Afsnittene 9, 9.3, 9.3.1 (første halvdel), 9.3.2 (midten), 9.4.1 (midten) og
9.4.3, dvs. siderne 3421-343-7, 358-11-36311, 3661-36717, 370-16-371-18 og 375-13-
378-0.
10. Afsnittene 10.4, 10.4.1 og 10.4.2 (første afsnit), dvs. siderne 41620-4198.
11. Afsnittene 11, 11.1, 11.1.1 (kun begyndelsen og slutningen), 11.1.2, 11.2,
11.2.2 og 11.2.3, (begyndelsen), dvs. siderne 4311-433-15, 43615-442-10, 4451-
4459 og 4466-448-5.
12. Afsnittene 12.5, 12.5.1, 12.5.2, 12.5.3, 12.5.4 (begyndelsen), 12.5.7, 12.6,
12.6.1, 12.6.2, 12.6.3, 12.6.4 og 12.7, dvs. siderne 503-4-5133 og 5201-5327.
13. Afsnittene 13, 13.1, 13.1.3, 13.2, 13.2.4, 13.2.5, 13.2.6, 13.4, 13.4.1, 13.4.2,
13.4.3, 13.5, 13.5.1, 13.5.2 (begyndelsen), 13.5.3 og 13.5.4, dvs. siderne 5441-
5474, 55417-5583, 560-11-560-6, 56720-574-10 578-14-583-15 og 585-10-59024.
14. Afsnittene 14, boxen side 609, 14.2, 14.2.2, 14.2.3, 14.2.5, 14.2.6, 14.3,
14.3.2, 14.3.3, 14.3.5, 14.3.6 (begyndelsen), og 14.4, dvs. siderne 5961-59724,
boxen side 609, side 6101-61013, 61115-615-9, 6174-621-9, 6241-63017, 6328-634-13
og 6378-64019
15. Afsnittene 15, 15.1, 15.1.1, 15.1.2 (undtagen boxen side 656), 15.2, 15.2.2,
15.2.3, 15.2.4 (halvdelen), 15.4, 15.4.1 (undtagen Side Bar 15.2), 15.4.2,
15.4.3, 15.4.4 og 15.4.5, dvs. siderne 6501-6576 (undtagen boxen side 656),
6621-6625, 6653-6699 og 677-11-687-6 (undtagen Side Bar 15.2).
 16. Afsnittene 16, 16.1, 16.1.1, 16.1.2, 16.1.3 (undtagen boxen side 713), 16.1.4,
16.1.5, 16.1.6, 16.1.7, 16.1.8, 16.2, 16.2.1, 16.2.2, 16.2.3, 16.2.4, 16.2.5, 16.3,
16.3.1 og 16.3.2 (første del), dvs. siderne 7041-740-16.
17. Afsnittene 17, 17.1, 17.1.1, 17.1.2, 17.2, 17.2.2, 17.2.3, 17.2.4, 17.4, 17.4.1,
17.4.2, 17.5, 17.5.1 og 17.5.2, dvs. siderne 7661-77210, 77410-7834, 79213-795-
6
og 7978-800-9
18. Afsnittene 18 (første del), 18.1, 18.1.1, 18.1.2 og 18.1.3, dvs. siderne 8051-806-
20
og 80712-81420.

Pensum fra Katz' bog udgør godt 300 sider af bogen. Ved forelæsningerne vil en hel
del af det øvrige stof i bogen blive berørt og dette kan varmt anbefales som læsestof,
hvis man har tid og interesse.

Med hensyn til udvægelsen af pensum er hovedvægten lagt på perioden før 1700,
hvilket bogen også som helhed har. Følgende emner er decideret valgt fra:
sandsynlighedsregning, statistik, projektiv geometri, fler-dimensional analyse, fler-
dimensional analytisk geometri og abstrakt algebra efter 1850. Dette valg er bl.a.
begrundet i underviserens begrænsede kendskab til de pågældende dele af
matematikkens historie. Desuden gås der meget let hen over midelalderens
matematik. Det sker for at få plads til gruppeseminaret.

Eksamen i Matematik 3MH (sommer 2005)

Eksamen er mundtlig uden forberedelse. Der gives en samlet karakter for
eksamenspræstationen og gruppeprojektet. Her tæller eksamenspræstationen 2/3 og
gruppeprojektet 1/3 af karakteren. Gruppeprojektet vurderes af kursuslæreren alene
hvorimod der er ekstern censur af den mundtlige præstation.

Tid og sted for eksamen

Eksamen foregår i dagene 14-17 juni

Eksamenslokale:

Første eksaminand trækker spørgsmål kl. 9:00. Det forventes at hver eksamination
tager ca en halv time

Kom i god tid. Det sker ofte at der udebliver flere eksaminander.

Eksamens forløb

Eksaminanden trækker et hovedspørgsmål og får et par minutter til at kigge i sine

notater (fx en disposition af spørgsmålet). Notaterne lægges bort og eksaminanden
starter derefter med en fremlæggelse af hovedspørgsmålet i cirka 15 minutter. Dette
efterfølges i cirka 10 minutter af en dialog med eksaminator, hvorunder der stilles et
bispørgsmål. Det forventes at eksaminanden kan fremstille de væsentlige træk i den
matematikhistoriske udvikling, navne, kronologi (omtrentlige årstal) og især de
matematiske ideers udvikling. Desuden forventes eksaminanden at kunne forklare
hovedtrækkene i de matematiske argumenter som er gennemgået i lærebogen og
kildeteksterne.

1. Taltegn, talsystemer og regning.

2. Ligninger og ligningssystemer
3. Tal versus geometriske størrelser (algebra versus geometri).
4. Græsk geometri.
5. Matematikken i 1600-tallet.
6. Matematisk analyse fra og med Newton og Leibniz.
7. Matematik i Frankrig 1770-1850.
8. Geometri efter 1600.
9. Algebra efter 1600.
10. Matematikken i 1800-tallet.