Modul 1 opgave 2

Skriv kort og prcist med fagudtryk ud for hvor der str svar:

Opgave A: (Ls s. 272 280 og anvend atlas)

Sprgsml a: Gr rede for princippet bag lngde og breddegrader p landkort. Svar: Breddegrader og lngdegrader er de to st cirkler, som bruges til at dele jordkloden op i sektioner. Udover GPS er dette den mest plidelige mde at afgre en bestemt location p jordkloden. Lngdegrader gr rundt om Jorden og passere bde Nord- og Sydpolen, 0 grader i lngde kaldes ogs nul-meridianen og ligger nrmere sagt i Greenwich, London. Steder der ligger st fra nul-meridianen angives med stlige lngder, steder vest for nul-meridanen angives med vestlige lngder. Breddegrader er de linjer der gr rundt om Jorden og gr parallelt med kvator, bredden mles ud fra kvator som er 0 grader, og polerne ligger p henholdsvis 90 grader nordlig bredde og 90 grader sydlig bredde. Forskellen p breddegrader og lngdegrader, er at mens der er lige stor afstand mellem alle breddegrader, nrmere lngdegraderne sig hinanden, jo tttere de er p jordens poler. Sprgsml b: Angiv lngde og breddegrader for: (brug atlas eller nettet) Kbenhavn: 55 grader nord og 12 grader st Sydney: 34 grader syd og 150 grader st Nuuk: 64 grader nord og 51 grader vest

Skriv hvilken by disse ca. lngde og breddegradsangivelser refererer til ca.: (brug atlas) 1180 V og 340 N: Los Angels 330 og 300 S: Durban 400 og 220 N: Mekka

Sprgsml c: Hvad er et topografisk kort, og hvad bruges de til? Svar: Et topografisk kort gengiver landskabet p jordoverfladen i en formindsket udgave. Her kan man efter hvor stor mlestoksforholdet er aflse hvordan terrnet ser ud. Man kan aflse hjdekurver, s man bl.a. kan se om det er et fladt eller kurvet terrn. Derudover hvis det er et stor mlestoksforhold bl.a. 1:25.000 kan man udover terrnet se bygninger, moser, vandhuler og meget mere. Kortet bruges hvis man skal have en detaljeret oversigt over et hvis omrde.

Sprgsml d: Hvilke andre kort kender du, og hvad bruges de til? (Angiv mindst 3) Svar: 1. Verdenskort Verdenskort som er et udetaljeret kort over verden, hvor der kun er lngde- og breddegrader tilfjet. Der findes to verdenskort: Robinsons projektion som gengiver jorden arealtro, som bl.a. bruges til landopmling idet lige store jordarealer gengives lige store p kortet.. Derudover er der Mercators projektion som er afstandstro, som skibene bl.a. bruger til at navigere efter idet mlestokken er den samme overalt langs en linje. 2. GIS Geografiske Informations Systemer (GIS) er fremtidens digital kort, i forhold til de gamle almindelige kort kan man her opdatere de digitale kort med det samme. Kortene bliver opdateret ved hjlp af satellitter og detaljeret luftfoto, s man f.eks. kan flge med i regnskovsfldning, klimaforandringer o.l. Alle med internet adgang har adgang til disse kort, s det er nu let at f adgang til geografisk informationer. 3. Politiske kort P politiske kort er det nemmere at se landegrnser, da hvert land har deres farve. Herudover er landenavne mere overskuelige, samt kortet viser alle hovedstader samt strre byer i landene.

Opgave B: Pladebevgelsesteori (S. 201 211)

Sprgsml a: Hvem var Wegener? Og hvad byggede han pladebevgelsesteori fra 1912 p? Og hvornr blev pladebevgelse anerkendt?

Svar: Alfred Wegener var en tysk naturvidenskabsmand der havde store tilknytninger til Danmark, han deltog i flere danske ekspeditioner i Grnland som meteorolog, han kunne tale flydende dansk. Wegener fremsatte i 1912 en teori om kontinentaldrift, han mente at alle de store kontinenter tidligere havde hngt sammen som et stort kontinent kaldet Panga, og efter er blevet brudt op og drevet fra hinanden. Han byggede sin teori op om at Sydamerikas og Afrikas kystlinjer passede utroligt godt sammen, og fund af identiske geologiske aflejringer p de store kontinenter, som formodes at vre fra et sammenhngende isdkke. Men Alfred Wegener kunne ikke overbevise de andre geologer, da han ikke kunne forklarer rsagerne til kontinentaldriften. Holdningen ndrede sig i 1960erne, da der blev gjort nye opdagelser heriblandt den Midtatlantiske bjergkde. Fr den tid havde alle forstillet sig oceanbunden som en stor stabil plade, men efter disse opdagelser blev alt vendt op og ned p den forstilling. Efter alt dette blev Alfred Wegener teori endelig accepteret, lnge efter hans dd i 1930.

Sprgsml b: Hvad driver pladebevgelsen: Svar: Pladebevgelse skyldes dels et varmeoverskud i Jordens indre og dels tyngdekraften. Den opstigende magma under bjergryggene p oceanernes bund er selvflgelig en stor del af denne pladebevgelse. Men ogs varmeoverskuddet fra asthenosfren som ikke kan undslippe igennem skorpen, gr at der opstr konvektionsstrmme, som bringer det varme magma fra kappen op til undersiden af lithosfren, hvor efter det sger ud til siderne og laver en trkkrft. Tyngdekraften spiller ogs en stor rolle nr pladerne pga. presset fra disse opstrmme gr at pladen tipper, og der opstr en glideeffekt hvor pladerne kan glide ned under andre plader, hvor der s derefter vil opst en trkeffekt fordi pladerne er tungere end materialet der er i disse subduktionszoner.

Sprgsml c: Hvad er de afgrende beviser p pladebevgelse?

Svar: Ved undersgelser omkring konstruktionszonerne i Atlanterhavet og Stillehavet viser at havbundens magnetiske mineraler ikke vender samme vej, som bevirker at Jordens magnetiske poler flytter sig, men ogs nogle gange helt har skiftet plads. Pladebevgelser er det eneste der kan forklare sdan et tilflde.

Sprgsml d: Hvor og hvordan oplever befolkninger pladebevgelser? Svar: Pladebevgelser er grunden til at der bl.a. sker jordsklv og vulkanudbrud. Jordsklv kommer af at der bliver skabt ny oceanbund ved den konstruktive pladerand, denne spredning gr at pladerne bevger sig mod hinanden, og en af pladerne vil bevge sig ned i de dybe subduktionszoner, hvor der kan opst spndinger mellem pladerne, som til sidst kan udlse i et jordsklv. Det er ogs over disse subduktionszoner hvor vulkaner ligger, og nr disse nedsynket plader begynder at smelte, siver der magma op i vulkanerne, som til sidst kan skabe et vulkanudbrud. Alt dette sker kun ved pladegrnserne, men begge kan have en stor betydning bde for befolkningen og klimaet.

Sprgsml e: Se p figuren herunder, og forklar hvilken vej pladen har bevget sig.

Svar: Pladen i det her tilflde Stillehavspladen, bevger sig imod venstre. Dette kan ses ved at et hot spot ikke bevger sig, da et hot spot er en opstrmning af magma fra asthenosfren som er placeret s dybt, at de ikke bliver pvirket af pladebevgelser. Magmaen siver op igennem sprkker og revner i litosfre pladen, som danner disse hot spots. Man kan se pladen bevger sig imod venstre, da denne ene opstrmning har lavet flere hot spots de sidste 60 mio. r, og har dannet en -kde hvor de fleste dog ligger under havets overflade.