De gr stadig frit omkring

Hvorfor reguleres finansmarkederne ikke?

For et par r siden talte jeg med en yngre islandsk kollega om krisen p Island. Hun sagde: Islands krise skyldes ganske f mnd. Vi kender deres navne. Vi ved, hvad de gjorde. Det mrkelige er, at de gr stadig frit omkring. Da jeg s TV dokumentaren Inside job, kom jeg uvilkrligt til at tnke p samtalen.

Jeg har undret mig over, at det internationale samfund ikke kan finde ud af at bringe international finans spekulation under kontrol. Men dokumentaren viser krystalklart, hvorfor USA modstter sig reguleringen. Skurkene har haft held / dygtighed til at skifte til nglestillinger i Obama's administration. Og hvis republikanerne vinder nste valg kan man frygte, at det bliver endnu vrre. Der er i mit sind ingen tvivl om, at EU er ndt til at g foran og f indfrt en skat p finanstransaktioner den skaldte Tobin skat, som er s lille, at den ikke betyder noget for rigtige erhvervsinvesteringer, men som rammer finansspekulationerne mlrettet og indfrer dmpning i spekulationernes oversving og undersving eller tilsvarende regulering. Nationalbanken har i et hringssvar 2. november 2011 vedr. Tobinskatten advaret mod skatten og i stedet peget p aktuelle in initiativer om styrket finansiel regulering. For en ukyndig er den anbefaling liges uforstelig som de enorme belb ECB udlner p daglig basis, og som vi kan lse om i aviserne i ganske sm notitser. Tobinskatten er forstelig ogs for ukyndige. Om man lser problemet p den ene aller anden mde er underordnet, men fortsat passivitet er ikke en acceptabel fremgangsmde.

Tegning af Roald Als i Politiken 10. august 2010 med titlen Hjulene i gang og underteksten: Mange konomer mener, at finanskrisen lses ved et get privatforbrug. Brssystemet er effektivt til at formidle kapital til erhvervsvirksomheder til den rigtige pris. Men i takt med at USA over en lngere rrkke har afskaffet regulering p finansmarkedet, er der begyndt at skvulpe enorme summer rundt mellem brserne. Nr disse skvulp angriber hele stater, s er problemet akut. Da man byggede tankskibe strre og strre for at spare transportomkostninger, opdagede man, at nr olien skvulpede frit i lagerrummet, blev skibenes stabilitet truet. Man indbyggede skotter, s olien kun kunne skvulpe i et begrnset omrde. Det er hemmeligheden bag de energikonomiske supertankere, s det er ikke s svrt. En ganske almindelig brandbil har samme udfordring med vandtanken, nr man indbygger skotter kan der kres lidt hurtigere, s branden kan stoppes i oplbet. Finansmarkederne skal have tilsvarende skotter. Konkret skal bankerne ikke tillades strre, end at det er tilladeligt, at de drligt drevne gr ned. 1

Informations kronik 1. januar 2012 Kapitalismens dominans vil koste den livet gennemfrte en interessant analyse af problemet, nr kapitalen ikke fr modspil. Tidligere overvismand Peter Birch Srensen skrev en meget lsevrdig analyse Finanskrisen og den konomiske videnskab i Nationalkonomisk Tidsskrift december 2011. Meget brutalt forkortet var budskaberne: 1) nuvrende konomisk teori kan forklare hvorfor det gik s galt og 2) adskillelse af profit og risiko giver uholdbare incitamenter til markedsaktrerne. Jeg vil tilfje, at adskillelse af profit og risiko er liges skadeligt som at adskille magt og ansvar. Politikens kronik 11. januar 2012 Finanskrisen er bankernes vrk illustrerer med et konkret eksempel, hvordan drlig rdgivning i forbindelse med et banalt huskb kan f store konsekvenser for en almindelig familie. Som jeg skrev i en anden artikel: Markedstyren er et glimrende trkdyr, men en skrkkelig herre. Der skal ring i nsen og seletj p kret. Ole Graabk 17. januar 2012 p.s. Hvis en bankrver bryder ind i en bank, bliver han fanget, dmt og kommer i fngsel. Nr bankerne bryder / omgr lovene og rver samfundet, fr cheferne kmpebonusser og ejerne fr lov til at beholde byttet. De almindelige borgere, som gr p arbejde og betaler skat, betaler gildet. p.p.s. 24. april 2012 bragte Politiken flgende triste oplysning: Islands tdl. statsminister skyldig i pligtforsmmelse FINANSKRISE. Islands tidligere statsminister Geir Haarde blev i gr iflge Reuters kendt skyldig i t af re anklagepunkter, da en domstol skulle afgre, om han havde et medansvar for, at Island blev kastet ud i nanskrisen i 2008. Domstolen i Reykjavik afgjorde, at Geir Haarde var skyldig i pligtforsmmelse, fordi han havde undladt at indkalde til regeringsmder, da krisen brd ud. Geir Haarde er den hidtil eneste politiker i verden, der er blevet tiltalt for sin rolle i den globale nanskrise i 2008. Haarde var tiltalt p re punkter for forsmmelse. Hvis han var blevet kendt skyldig i alle re punkter, kunne han have fet op til to rs fngsel. Nu slipper han formentlig for straf. Ritzau Tidligere var Finland og Island de eneste stater med republik styre, som ikke havde problemer med korruption svidt jeg var orienteret. Nu er Finland alene.