AlmenByg - Den Vã Rdiskabende Og Lã Rende Byggesag

AlmenRapport 5
AlmenByg - den vrdiskabende og lrende byggesag
AlmenRapport 5
AlmenProjekt 23: Uddannelse og lring med effekt AlmenRapport 5: AlmenByg - Den vrdiskabende og lrende byggesag
August 2009
AlmenProjekt 23: Uddannelse og lring med effekt

Fase 1: Forprojekt om behov, muligheder og udviklingsplan
AlmenRapport 5:
AlmenByg - Den vrdiskabende og lrende byggesag
AlmenProjekt 23: Uddannelse og lring med effekt AlmenRapport 5: AlmenBYG - Den vrdiskabende og lrende byggesag
Titel Undertitel Udgave Udgivelsesr Arbejdsgruppe
AlmenRapport 5: AlmenByg - Den vrdiskabende og lrende byggesag 1. udgave 2009 Udviklingsgruppen for AlmenProjekt 23: Uddannelse og lring med effekt: Erik D. Prstegaard (projektleder), Dorte Hjerrild og Sren Thomassen, BL's kursusafdeling, Finn Van Hauen, STD samt Allan Dam og Henrik Davidsen, PKEConsult Styregruppen for AlmenProjekt 23: Uddannelse og lring med effekt PKEConsult // PKEConsult // Studiestrde 50, 1554 Kbenhavn V
Sparring: Illustrationer og Layout AlmenNet design Fotos Produktion Udgiver AlmenNet www.almennet.dk
INDHOLD
FORORD .............................................................................................................................. 6 RESUM ............................................................................................................................ 7 NGLE TIL RAPPORTEN..................................................................................................... 9 OVERSIGT .......................................................................................................................... 9 RAPPORTENS METODE ............................................................................................................. 9 PROGRAM OG IMPLEMENTERINGSPLAN FOR UDVIKLING OG LRING OG BYGGESAGENS UDVIKLINGSOMRDER .......... 10 ALMENBYG-VEJEN OG LRINGEN I BYGGESAGEN ............................................................................. 11 EN NY BYGGEPROCES ............................................................................................................ 11 LRINGSKULTUR ................................................................................................................. 11 UDVIKLINGSPROGRAM, IMPLEMENTERINGSPLAN OG BYGGESAGENS SUCCESKRITERIER .................................... 11 LRINGSARENAER OG LRINGSRUM ........................................................................................... 12 LRING I FLLESSKAB .......................................................................................................... 13 EVALUERING OG MLING AF LRINGSEFFEKT .................................................................................. 14 PRAKSISEVALUERING ............................................................................................................ 14
FASE A: PROGRAMMERING ................................................................................... 15

PROGRAM OG IMPLEMENTERINGSPLAN FOR UDVIKLING OG LRING I FASE A ............... 16 PROGRAM (1).................................................................................................................... 16
Tema Tema Tema Tema Tema Tema Tema Tema Tema 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: Boligorganisationens og byggesagens vision og strategi...........................................................16 Ml for og forventede resultater af udviklingen og lringen i byggesagen ..................................16 Lringsmetoder i boligorganisationen og byggesagen .............................................................16 Udviklingsomrder i boligorganisationen og byggesagen ..........................................................16 Boligorganisationens og byggesagens projektorganisering .......................................................17 Uddannelse og lring..........................................................................................................17 Budget for og finansieringen af udgifter til udviklingen i Fase A ................................................17 Forventet fremtidseffekt ......................................................................................................17 Kommunikation og formidling ...............................................................................................17
IMPLEMENTERINGSPLAN (1) .................................................................................................... 18

Tema Tema Tema Tema Tema Tema Tema Tema Tema Tema Tema Tema Tema Tema 1: Projekttitel .........................................................................................................................18 2: Byggesagens udviklingselementer.........................................................................................18 3: Model og program for lring ................................................................................................18 4: Byggeprocessens design ......................................................................................................18 5: Organisering af udviklings- og lringsopgaverne ....................................................................19 6: Uddannelsesplan for de udviklings- og lringsansvarlige i byggesagens projektorganisation ........19 7: Plan for facilitering af byggesagens projektorganisation ...........................................................19 8: Plan for workshops, seminarer og mder ...............................................................................20 9: Specificeret budget for udgifter til udvikling og lring i de enkelte faser ....................................20 10: Plan for kommunikation og formidling..................................................................................21 11: Plan for ekstern involvering ................................................................................................21 12: Aktivitets-, tids- og procesplaner ........................................................................................22 13: Evaluering med effekt........................................................................................................22 14: Kulturel evaluering og udvikling ..........................................................................................22
TRE SPOR OG TO STATIONER .......................................................................................... KICK OFF SEMINAR .............................................................................................................. HELHEDSPLANPROCES ........................................................................................................... FORELBIG HELHEDSPLAN/SKEMA A........................................................................................... PROJEKTLEDELSE ................................................................................................................ BEBOERPROCES .................................................................................................................. TO STATIONER MERE ...................................................................................................... UDBUD............................................................................................................................ RDGIVER- ELLER ENTREPRISEAFTALE ......................................................................................... ENDELIG HELHEDSPLAN/SKEMA A ............................................................................................. REFLEKSIONSSEMINAR ................................................................................................... FORML ........................................................................................................................... DELTAGERE ....................................................................................................................... SUCCESKRITERIER ............................................................................................................... MLING AF LRINGSEFFEKT ....................................................................................................
23 23 23 23 23 23 24 24 24 24 25 25 25 25 25
FASE B: PROJEKTERING ....................................................................................... 26

PROGRAM OG IMPLEMENTERINGSPLAN FOR UDVIKLING OG LRING ............................. PROGRAM (2).................................................................................................................... IMPLEMENTERINGSPLAN (2) .................................................................................................... BYGGESAGENS U/L-IMPLEMENTERINGSPLAN (1).............................................................................
Tema Tema Tema Tema Tema Tema Tema 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7:
Udviklingsomrder ..............................................................................................................28 Metode ..............................................................................................................................28 Organisering ......................................................................................................................28 Procesplan .........................................................................................................................28 Resultatforventninger ..........................................................................................................28 Effektmling.......................................................................................................................28 Kommunikation og formidling ...............................................................................................28
27 27 27 27
TRE STATIONER OG 5 SPOR............................................................................................. KICK OFF SEMINAR .............................................................................................................. PROJEKTLEDELSE ................................................................................................................ PROJEKTERINGSLEDELSE ........................................................................................................ PROJEKTOPTIMERING ............................................................................................................ VRDIOPTIMERING .............................................................................................................. BEBOERPROCES .................................................................................................................. PRISSAT HOVEDPROJEKT OG SKEMA B ........................................................................................ ENDELIG ENTREPRISEAFTALE .................................................................................................... REFLEKSIONSSEMINAR ................................................................................................... FORML ........................................................................................................................... DELTAGERE ....................................................................................................................... SUCCESKRITERIER ............................................................................................................... MLING AF LRINGSEFFEKT ....................................................................................................
29 29 29 29 29 30 30 30 30 31 31 31 31 31
FASE C: UDFRELSE ............................................................................................. 32

PROGRAM OG IMPLEMENTERINGSPLAN FOR UDVIKLING OG LRING I FASE C ............... PROGRAM (3).................................................................................................................... IMPLEMENTERINGSPLAN (3) .................................................................................................... BYGGESAGENS PARTSAFTALE U/L-PROGRAM (2)............................................................................. BYGGESAGENS U/L-IMPLEMENTERINGSPLAN (2).............................................................................
Tema Tema Tema Tema Tema Tema Tema 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7:
Udviklingsomrder ..............................................................................................................34 Metode ..............................................................................................................................34 Organisering ......................................................................................................................34 Procesplan .........................................................................................................................35 Resultatforventninger ..........................................................................................................35 Benchmarking og Effektmling .............................................................................................35 Kommunikation og formidling ...............................................................................................35
33 33 33 33 34
TO STATIONER MERE ...................................................................................................... 36 PROJEKTGRANSKNING ........................................................................................................... 36 KICK OFF SEMINAR .............................................................................................................. 36 FIRE SPOR OG TO STATIONER MERE................................................................................ PROJEKTLEDELSE ................................................................................................................ BEBOERPROCES .................................................................................................................. PRODUKTOPTIMERING ........................................................................................................... VRDIOPTIMERING .............................................................................................................. FRAFLEVERING/AFLEVERING .................................................................................................. SKOLE P BYGGEPLADSEN .................................................................................................. FORML ........................................................................................................................... SKOLEN OG BYGGEPLADSENS VRDIGRUNDLAG ............................................................................... SKOLE P BYGGEPLADSVEJEN................................................................................................... 37 37 37 37 37 38 39 39 39 39
REFLEKSIONSSEMINAR OG PERSPEKTIVERING ...................................................................... 40 REFLEKSIONSSEMINAR .......................................................................................................... 40
Forml ...........................................................................................................................................40 Deltagere .......................................................................................................................................40 Succeskriterier ................................................................................................................................40 Mling af lringseffekt .....................................................................................................................40 PERSPEKTIVERING ............................................................................................................ 41 Forml ...........................................................................................................................................41 Afst .............................................................................................................................................41 Fremblik .........................................................................................................................................41 Guidelines ......................................................................................................................................41
ALMENBYG-VEJEN: VRKTJSKASSE .................................................................................... 42

ALMEN-VRTJSKASSEN - OVERSIGT ......................................................................................... 43 TEMA1: VIDEN I EN PRAKSISBASERET LRINGSKULTUR...................................................................... 44
Vrktj 1.1: Kontekster og viden - Guidelines ....................................................................................44
TEMA 2: VRDISKABELSE ...................................................................................................... 45

Vrktj 2.1: AlmenFaserne og byggesagens Vrdikde ......................................................................46 Vrktj 2.2: AlmenFaser og rapportens Lringsarenaer ......................................................................46 Vrktj 2.3: Grundmodel for vrdiskabelse .......................................................................................47 Vrktj 3.1: AlmenByg-vejen ...........................................................................................................49 Vrktj 3.2: Lringsarenaer og lringsrum .......................................................................................50 Vrktj 3.3: Skole p byggepladsen..................................................................................................51
TEMA 3: LRING I FLLESSKAB ............................................................................................... 48
TEMA 4: EVALUERING MED EFFEKT ............................................................................................. 54

Vrktj Vrktj Vrktj Vrktj 4.1: 4.2: 4.3: 4.4: Model for lring ...........................................................................................................55 Model for evaluering og mling af lringseffekt ................................................................55 Model for procesmling (PPI-mling) ...............................................................................56 Eksempler p responsmling ..........................................................................................59
FORORD
Denne Vejledning indgr som en del af rapporten om AlmenProjekt 23 - Uddannelse og lring med effekt i organisationer og boliger - Fase 1: Forprojekt om behov, muligheder og udviklingsplan. Rapportens titel er AlmenRapport 5: AlmenByg - Den vrdiskabende og lrende byggesag. Rapportens primre forml er at give deltagerne i P23-hovedprojektet, der nsker at arbejde med en byggesag som case, en indfring i, hvad det indebrer at skabe rammer og vilkr for en lrende og vrdiskabende byggeproces. Dvs. anvisninger p tilrettelggelse og gennemfrelse af en byggesag, der med lring som vejen optimerer vrdiskabelse og skaber mulighed for en hj udnyttelsesgrad af byggesagens potentiale for proces- og produktoptimering. I udarbejdelsen af rapporten er der taget udgangspunkt i flgende temaer i projektbeskrivelsen for forprojektet "AlmenProjekt 23: Uddannelse og lring med effekt":
Der udarbejdes et koncept for lring og implementering p byggerier, med afst i erfaringer fra mindst to byggerier, som kan bruges af almene projektledere som vejledning p kommende byggesager. I dette koncept gives der anvisninger p varetagelse af lringsansvaret p byggesagen - herunder hvorledes der kan opbygges en bedre lringsog udviklingskultur p den enkelte byggeplads. En kultur som aktivt inddrager alle centrale parter, og som giver dem og byggeriet en klar vrdiskabende gevinst frem for mere arbejde. I tilknytning hertil gres rede for forskellige muligheder for undervisning, lring og trning p byggepladsen, og hvorledes et netvrk af lrende projektledere kan styrke hinanden og blive omdrejningspunktet for implementering af AlmenVejledning C2 i almene byggerier. Der skal endvidere udarbejdes et program for det fremtidige arbejde i hovedprojektet herunder foretages en vurdering af, hvilke byggerier og projektledere som kunne have interesse i at bruge dette koncept.
Rapporten bygger bl.a. p:

Metodeovervejelser i P23udviklingsteamet, som bl.a. er dokumenteret i Introduktion til P23: AlmenLring - fra viden til forandring, AlmenNet marts 2009. AlmenAfprvning 3: Rapport om U2-byggesagen som P23/AlmenBYG-case, AlmenNet - maj 2009. AlmenAfprvning A3 Beboerdemokratisk proces - Evaluering af 3 afprvninger i 2007, AlmenNet 2008. AlmenVejledninger (A-serien m.fl.). AlmenRapport 1: Forslag til uddannelseskoncept for AlmenNet Erfaringer fra tre prvekurser i 2007 om Beboerdemokratisk proces, Helhedsplanlgning og Fremtidsanalyse, AlmenNet - 2008.
Rapporten er udarbejdet af Allan Dam og Henrik Davidsen, PKEConsult i samarbejde med P23projektleder Erik Prstegaard, EDP-Consult.
Kbenhavn juni 2009 Allan Dam Henrik Davidsen PKEConsult
RESUM
Rammer og vilkr Rapporten Den vrdiskabende og lrende byggesag giver en indfring i, hvad det indebrer at skabe rammer og vilkr for en lrende og vrdiskabende byggeproces. Rapporten giver anvisninger p, hvordan lring i tilrettelggelsen og gennemfrelsen af en byggesag, kan optimere vrdier og muligheder for en hj udnyttelsesgrad af byggesagens potentiale for proces- og produktoptimering. En sdan form for integreret produktionsplanlgning i programmeringsfasen, i projekterings-og udfrelsesfasen, er et centralt og vigtigt redskab i byggeriets lbende effektivisering. Den tvrfaglige skabelse og opbygning af viden, som rapporten dokumenterer, er ligeledes centrale elementer til forstelse af, p hvilken mde en byggesag gres lrende. Lringsansvar Rapporten giver svar p, hvordan byggesagens projektleder, med ansvar for udvikling og lring, kan arbejde med viden, der kan fre til forandring i en for byggeriet ny lringskultur. Og om hvordan vrdiskabelsen kan koble byggesagens faser som en sammenhngende kde. Endvidere gives der svar p, hvordan viden og vrdier kan integreres i byggesagen, s lring bliver vejen til en lringskultur med vrdiskabelse og udvikling, som det brende perspektiv. Rapporten opdeler metodegrundlaget i fire temaer. Til hvert tema er der vrktjer til den lrende byggesag, der gr det muligt at overskue lreprocessen og mle effekten. Rapportens fire temaer er flgende: 1. Viden i en praksisbaseret lringskultur. 2. Vrdiskabelse. 3. Lring i fllesskab. 4. Evaluering med effekt. Metode og vrktjer uddybes nrmere i rapporten og kan studeres i afsnittet om AlmenByg-vejens vrktjskasse. Program og implementeringsplan Rapporten gr rede for vigtigheden af et program og en implementeringsplan, som fastlgger rammer, vilkr, ml og succeskriterier for arbejdet med lringen i byggesagen som helhed og i de enkelte faser. Programmet skal ses som en udmntning af boligorganisationens fremtidsvision og strategi for udvikling og lring i organisationen og i byggeopgaver, s lringsaktiviteterne knytter sig til de temaer i visionen og strategien, som danner grundlaget for boligorganisationens fremtidssikring. Implementeringsplanen skal sikre, at lring og udvikling af kompetencer modsvarer programmet for udvikling og lbende tilpasses de erfaringer og den nye viden processen genererer. Udviklingen og lringen er i rapporten tnkt ind p alle niveauer, s ledere og medarbejdere udvikler netop de kompetencer, som udviklingen krver og som boligorganisationen har sat fokus p. Procesmodel og dynamiske lringsforhold Rapporten beskriver en faseopdelt procesmodel for vrdiskabelse og lring s vrdikden hnger sammen i en helhed. Modellen skitserer iscenesatte lrende begivenheder, der kan vlges efter behov. Optimeringen, der kan vre mere eller mindre omfattende, sikres bedst, ved at reflektere i et tilbage- og fremadrettet blik omkring isr byggesagens faseskift. Rapporten lgger vgt p, at dynamiske lringsforhold hverken skabes ensidigt fra bygherre, ledere, undervisere, entreprenrer eller hndvrkeres position alene. Det sker i en vekselvirkende proces oppe- og nedefra, hvor alle deltagere har indflydelse p bde rammer og indhold. Og samtidigt sikrer, at der foretages systematisk lbende evaluering og erfaringsopsamling mellem alle byggesagens aktrer, og at der skabes flles viden parterne imellem, som kan gre dem bedre i stand til at forst hinanden, og p den mde stte plan, teori og praksis sammen. Evaluering Rapporten vgter evalueringen som en indbygget del af lreprocessen, frem for at vre en separat begivenhed. Herved fr de forandrende tiltag i produktionen en helt ny karakter ved at vre nrvrende og forankret i praksis. Der skal vre en relation mellem den kultur og den sociale praksis, hvor evalueringsformen skal bruges i, og det lringsmssige potentiale som byggesagen i praksis rummer. Erfaringer viser, at det er sagsorienterede evalueringer frem for formalistiske evalueringer, der bedst identificerer og forlser byggesagens lringsmssige ressourcer.
Metodegrundlag
NGLE TIL RAPPORTEN

Oversigt
I Nglen til anvendelse af rapporten gres rede for:
Rapportens metode. Program og Implementeringsplan for Udvikling og Lring og byggesagens udviklingsomrder. AlmenByg-vejen og lringen i byggesagen. En ny byggeproces. Lringskultur. Udviklingsprogram, Implementeringsplan og byggesagens succeskriterier.
Lringsarenaer og lringsrum. Lring i fllesskab. Evaluering og mling af lringseffekt. Praksisevaluering
Rapportens metode
Rapportens metode giver svar p, hvordan byggesagens projektleder, med ansvar for udvikling og lring, kan arbejde med viden, der kan fre til forandring i en for byggeriet ny lringskultur. Og om hvordan vrdiskabelsen kobler byggesagens faser som en sammenhngende kde. Rapportens metode giver endvidere svar p, hvordan viden og vrdier integreres i AlmenByg-vejens Spor, Stationer og lringsarenaer - med lring som vejen til vrdiskabelse og udvikling af en ny lringskultur.
ALMENBYG-METODE Tema 1: Viden i en praksisbaseret lringskultur
Heraf flger en tilgang til evaluering, som beskriver, hvordan erfaringer og viden fr effekt for fremtiden. Rapportens metodegrundlag er opdelt i flgende fire temaer - med tilhrende vrktjer til lring og mling, der indgr i arbejdet med den lrende byggesag.
ALMENBYG-VRKTJER Vrktj 1.1: Kontekster og viden.
Tema 2: Vrdiskabelse
Vrktj 2.1: AlmenFaser og byggesagens vrdikde. Vrktj 2.2: AlmenFaser og Rapportens LringOptik. Vrktj 2.3: Grundmodel for vrdiskabelse.
Tema 3: Lring i fllesskab
Vrktj 3.1: AlmenBYG-vejen. Vrktj 3.2: Lringsarenaer og lringsrum. Vrktj 3.3: Skole p byggepladsen.
TEMA 4: Evaluering med effekt
Vrktj 4.1: Model for loop-lring. Vrktj 4.2: Model for mling af lringseffekt. Vrktj 4.3: Model for procesmling (PPI-mling) Vrktj 4.4: Eksempler p responsmlinger.
Metoden med tilhrende vrktjer er nrmere beskrevet i AlmenBYG-vejen: Vrktjskasse.
Program og Implementeringsplan for Udvikling og Lring og byggesagens udviklingsomrder

I Rapporten gres rede for udarbejdelse og anvendelse af Program og Implementeringsplan, der har til forml at fastlgge rammer, vilkr, ml og succeskriterier for arbejdet med lringen i byggesagen som helhed og i de enkelte faser. Programmet skal ses som en udmntning af boligorganisationens fremtidsvision og strategi for udvikling og lring i organisationen og i byggeopgaver, s lringsaktiviteterne knytter sig til de temaer i visionen og strategien, som danner grundlaget for boligorganisationens fremtidssikring. Det er vigtigt, at udviklingen og lringen tnkes ind p alle niveauer, s ledere og medarbejdere udvikler netop de kompetencer, som udviklingen krver og som boligorganisationen har sat fokus p. Konceptet for implementering Implementeringsplanen - skal sikre, at lring og udvikling af kompetencer modsvarer programmet for udvikling og lbende tilpasses de erfaringer og den nye viden processen genererer.
Program - Temaer 1. Boligorganisationens og byggesagens vision og strategi. 2. Ml for og forventede resultater af udviklingen og lringen i byggesagen. 3. Lringsmetoder i boligorganisationen og byggesagen. 4. Udviklingsomrder i boligorganisationen og byggesagen. 5. Boligorganisationens og byggesagens projektorganisering. 6. Uddannelse og lring herunder krav til og plan for udvikling af projektledelseskompetence. 7. Budget for og finansieringen af udgifter til udviklingen og lringen i de enkelte faser. 8. Forventet fremtidseffekt. 9. Kommunikation og formidling. Implementeringsplan - Temaer 1. 2. 3. 4. Projekttitel. Byggesagens udviklingselementer. Model og program for lring. Byggeprocessens design, herunder redegrelse for indholdet i lringsog andre udviklingstemaer i de enkelte fasers Spor og Stationer. Organisering af udviklings- og lringsopgaverne herunder bemanding, samt rolle-, opgave- og ansvarsfordelingen for udviklingen og lringen i byggesagens projektorganisation. Uddannelsesplan for de udviklings- og lringsansvarlige i byggesagens projektorganisation. Plan for facilitering af byggesagens projektorganisation. Plan for workshops, seminarer og mder. Specificeret budget for udgifter til udvikling og lring i de enkelte faser. Plan for kommunikation og formidling Plan for ekstern involvering, f.eks. forskningsog uddannelsesinstitutioner. Aktivitets-, tids- og procesplaner for udviklingen og lringen, med angivelse af Procesaktiviteter og Mileple. Benchmarking og evaluering med effekt - herunder redegrelse for ml for og mling af den forventede effekt af udviklingen og lringen. Kulturel evaluering og udvikling.
Der udarbejdes et Program og en Implementeringsplan ved indledningen til Fase A: Programmering. Herefter opdateres Programmet og Implementeringsplanen ved indledningen af de vrige faser. Programmet og implementeringsplanen for udvikling og lring baseres p fire udviklingsomrder:
Vrdi som element i innovationsprocessen. Viden som element i lringskulturen. Lring som element i samarbejdsprocessen. Evaluering som element og effekt for fremtiden.
Hovedtemaerne i Programmet og Implementeringsplanen fremgr af tekstboksene neden for.
5.
6. 7. 8. 9. 10. 11. 12.
13.
14.
10
AlmenByg-vejen og lringen i byggesagen

I rapporten gres rede for Spor og Stationer i AlmenByg-vejen, som lringen i byggesagen er knyttet til i henholdsvis Fase A: Programmering, Fase B: Projektering og Fase C: Udfrelse. Ls mere om AlmenByg-vejen og lringen i byggesagen i AlmenByg-vrktjskassen.
Figur 0.1: AlmenByg-vejen
En ny byggeproces
AlmenByg-vejen omfatter alle aktrer i byggeprocessen med det flles ml at optimere vrdierne i projekt, proces og produkt, samt i organisering, kommunikation og ledelse, ved at betragte hele byggesagen som en flles vrdiskabende og lrende byggeproces. Denne faseopdelte procesmodel for vrdiskabelse og lring hnger som vrdikde sammen i en helhed. Modellen skitserer iscenesatte lrende begivenheder, der undervejs skal sikre optimeringen, isr ved at reflektere i et tilbage- og fremadrettet blik ved faseskift.
Lringskultur
Dynamiske lringsforhold skabes hverken ensidigt fra bygherre, ledere, undervisere, entreprenrer eller hndvrkeres position alene. Det sker i en vekselvirkende proces oppe- og nedefra, hvor alle deltagere har indflydelse p bde rammer og indhold. Lringskulturen i AlmenByg-vejen er kendetegnet ved:
At der foretages systematisk lbende evaluering og erfaringsopsamling mellem alle byggesagens aktrer, og at der skabes flles viden parterne imellem, som kan gre dem bedre i stand til at forst hinanden, og p den mde stte plan, teori og praksis sammen. At der udvikles normer for byggeriets processuelle vrdi- og videnskabelse.
Udviklingsprogram, Implementeringsplan og byggesagens succeskriterier

AlmenByg - bygger p at samarbejdet i projektorganisationen og den systematiserede erfaringsopsamling, lring og videndeling aftales i et flles udviklingsprogram med tilhrende plan for implementering. I samarbejdsgrundlaget br planer opfattes som tilsagn og aftaler mellem deltagerne. Alle skal endvidere inddrages aktivt i en plan for, hvordan lring fr effekt p ml, strategi, procedurer og strukturer. Som vist i Figur 0.1 indledes hver fase med udarbejdelse af et program og en implementeringsplan, som har til forml at fastlgge rammer, vilkr, ml og succeskriterier for arbejdet med lringen i byggesagen som helhed og i de enkelte faser. Helhedsplanprocessen er det vigtigste spor i Fase A.
Beboerproces og projektledelse er de vigtigste spor i Fase A, Fase B og Fase C. Projektoptimering er det vigtigste spor i Fase B. Produktoptimering er det vigtigste spor i Fase C.
11
Lringsarenaer og lringsrum
I rapporten gres rede for anvendelsen af de i figur 0.2 angivne lringsarenaer og lringsrum i arbejdet med lring, videnskabelse og evaluering af lringseffekten set i forskellige optikker. For at opn den fulde effekt af lring i fllesskab er det afgrende at kunne samstemme beslutningstagerne i boligorganisationen med byggesagens vrige parter i deres oplevelse af effekten af lringen.
Figur 0.2: Lringsarenaer og Lringsrum
Ls mere om Lringsarenaer og lringsrum under Tema 3: Lring i flleskab 14 fokuspunkter i AlmenByg-vrktjskassen.
Arenaer for rum og lring. Figur 0.2 illustrerer, hvordan boligorganisation, projektorganisation og byggeplads i rapporten opfattes som arena for lring, med respektive og forskellige rum/optikker for lring. Arenaer for lring er isr vigtige for transformation af viden og lring i svel opadgende som nedadgende retning (top-down vs. bottom up). Byggesagen som lringsrum. Rapporten lgger op til en ny arbejdsmde, hvor det handler om at anskue og udvikle den enkelte byggesag og arbejdsplads som et permanent aktivt lringsrum ved at orientere samarbejdet mod videndeling og lring i fllesskab. I hverdagen vil det dreje sig om afgrnsede aktiviteter. Niveau 1 er boligorganisations optik. Niveau 2 er byggesagens projektorganisations optik. Niveau 3 er Skole p byggepladsens optik, der er konfigureret efter den lringsmodel, der er valgt i U2byggesagen. Beboernes optik indgr p alle niveauer.
12
Lring i fllesskab
I rapporten gres rede for fokuspunkter i iscenesttelsen af lring, der indgr som en flles del af byggeprocessen i alle faser, med deltagelse af alle byggesagens parter og deltagere.
Lring som en flles del af byggeprocessen forudstter, at parterne og deltagerne i alle byggesagens faser har fokus p: At udvide forstelsen af innovativ adfrd hos ledelsen af boligorganisationen og byggesagens organisation. At vrdiskabelsen ogs knytter sig til humanisering og demokratisering af arbejdet. At parterne og deltagerne ser lring som en flles del af samarbejdsprocessen. At parterne og deltagerne ser en flles udfordring i at byggeprocessen bliver en udviklingsarena, der fremmer horisontal solidaritet og vertikal loyalitet. At tilskynde til strategier baseret p bredygtighed og forstrket opmrksomhed p egne og flles kapaciteter, kompetencer og talenter. At styrke engagement som grundlag for ansvarlighed i forhold til opgavernes kvalitet. At tilstrbe ledelse gennem dialog og coaching. At lederen m blive ideal for en ny ledelsesstil der bidrager til, at det fr mnstergyldighed for hele byggeriet. At skabe rammer der p samme tid virkeliggr egne moralske og menneskelige potentialer/vrdier og samtidig tjener organisationen/byggesagen. At n til en erkendelse af viden som et dynamisk fnomen, og at viden kun er relevant, nr det cirkulerer i et netvrk og muliggr handling.
Ls mere under Tema 3: Lring i flleskab Fokuspunkter i AlmenByg-vrktjskassen.
I Fase C: Udfrelse er det derudover vigtigt:
At parterne har fokus p, at der i byggesagen udvikles selvstyring og lring, der bygger p forstelsen af partnerskabet som kernen i lring og videndeling. At lring i byggesagen medfrer en successiv optimering af arbejdsprocesser. At der etableres et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. At hndvrkeren som gst i byggeriet i et beboet boligomrde skaber et godt forhold til beboerne. At ge arbejdspladsens sikkerhed og sundhed. At der etableres en arbejdsstruktur, som tilskynder til det fulde engagement. At ruste lederne til at styrke det selvstndige initiativ p arbejdspladsen. At udvikle et flles grundlag, hvor medarbejdere kan blive reelle forandringsaktrer sammen med ledelsen. At udbrede forstelsen af, at procesledelse betinger strre selvstndighed, ansvar og kompetence for medarbejderne. At arbejdspladslring skal forsts ud fra et samspil mellem ledelse/medarbejdere og virksomhedens kultur/struktur. At aktiv medindflydelse og oplevelse af meningsfuldhed ses som forudstninger for at tage ansvar og aktivt bidrage til produktivitet og innovation. At refleksion af succes og fejl er vigtige kilder til konstruktiv lring.
13
Evaluering og mling af lringseffekt

I rapporten gres rede for, hvordan mlingen af lringseffekten kan gennemfres som grundlag for udviklingsaktiviteterne og medvirke til en kontinuerlig justering af forlbet, og give input til de efterflgende processer. Ls mere om mling af lringseffekt under Tema 4: Evaluering med effekt i AlmenBygvrktjskassen. Anvendelse af metoder til mling af lringseffekt p flgende fire niveauer fremgr af tekstboksen neden for.
Tekstboks 0.1: Redegrelse for mling af lringseffekt p fire niveauer
Vrktj 0.3: Model for evaluering og mling af lringseffekt
Lringseffekt-niveau 4 er en evaluering af de resultater, der kommer ud af udviklingsforlbet i organisationen. Her kan bruges bde kvalitative og kvantitative data. Lringseffekt-niveau 3 evaluerer deltagernes adfrd og holdninger. Her er fokus p om lringen og ny viden afspejles i konkrete handlingsmnstre. Lringseffekt-niveau 2 er en kvalitativ evaluering foretaget i form af interviews. Gennem bne sprgsml og cases testes i hvor hj grad deltagerne har tilegnet sig frdighedsmssige kvalifikationer og opnet get viden og bedre frdigheder. Lringseffekt-niveau 1 er en responsevaluering, der giver deltagernes umiddelbare respons ved afslutningen af et udviklingsforlb. Dette sker oftest gennem en ben dialog, suppleret med en mere struktureret feedback i form af et sprgeskema.
Praksisevaluering
Nr evaluering foretages som led i den praktiske hverdag kan evalueringen komme til at fungere som baggrund for hele lreprocessen. Det er her vigtigt at medtnke den eksisterende byggekultur, tradition og deltagernes forudstninger i den kontekst, der skal forandres, og hvori praksisevalueringen skal implementeres. Udfordringen er at udvikle evalueringsformer i den kultur som findes, og tage afst i selve byggesagen og de faglige elementer, der er selve grundlaget for overhovedet at motivere til lring. Erfaringerne viser, at det er sagsorienterede evalueringer frem for formalistiske evalueringer, der bedst identificerer og forlser byggesagens lringsmssige ressourcer. Med evaluering som en indbygget del af lreprocessen, frem for at vre en separat begivenhed, fr de forandrende tiltag i produktionen en helt ny karakter ved at vre nrvrende og forankret i praksis. Der er en relation mellem den kultur og den sociale praksis, hvor evalueringsformen skal bruges i, og det lringsmssige potentiale som byggesagen i praksis rummer. Evalueringsformer, der bygger p forestillinger der er i konflikt med deltagernes identitet, eller med deres engagement for lring, vil give bagslag og blokere for udvikling. Voksne mennesker deltager i lring og evaluering nr det giver mening for dem.
14
FASE A: PROGRAMMERING
15
PROGRAM OG IMPLEMENTERINGSPLAN FOR UDVIKLING OG LRING I FASE A

Figur A.1: Station 1 i Fase A Program (1)
Program (1)
Programmets forml er at fastlgge rammer, vilkr, ml og succeskriterier for arbejdet med lringen i byggesagen som helhed, med fokus p Fase A: Programmering. Starten p Fase A: Programmering er sjldent veldefineret, idet beslutningen om at g i gang med udarbejdelse af en forelbig helhedsplan for en boligafdeling typisk er lnge undervejs og baseret p omstndigheder, der er prget af boligorganisationernes praksis og forholdene i de enkelte boligafdelinger. I Fase A har alle boligorganisationer fokus p varetagelse af hensynet til boligafdelingernes konkurrenceevne p det lokale boligmarked fysisk konomisk boligsocialt. Programmet er udformet, s det kan tilpasses de enkelte boligorganisationers srlige nsker til og behov for udvikling og lring.
Tema 1: Boligorganisationens og byggesagens vision og strategi
Det er vigtigt, at udviklingen og lringen i byggesagen ses som en case, der understtter virkeliggrelsen af boligorganisationens vision for bde fremtidssikring af afdelingerne og udvikling af organisationens lringskultur. Visionen for byggesagen kan f.eks. handle om energi, arkitektur, boligernes standard, tilgngelighed, samt image, beboerdreven fornyelse, nye organisationsformer, det boligsociale, bolivet i afdelingen m.m Endvidere kan boligorganisationens vision omhandle medvirken til at skabe nye aftale- og samarbejdsformer, samt nye prfabrikerede byggetekniske platforme og nye forretningsplatforme med inddragelse af flere led i byggeriets leverancekde.
Tema 2: Ml for og forventede resultater af udviklingen og lringen i byggesagen
Mlene for og de forventede resultater (succeskriterier) af udviklingen og lringen i byggesagen skal formuleres s konkret, at de dels kan vre retningsgivende og dels danne grundlag for bedmmelse af mlopfyldelsen i udviklingsarbejdet og af lringseffekten. Det er vigtigt, at lringsmetoderne i byggesagen matcher lringsmetoderne i boligorganisationen. Bde for at kunne basere udviklingen af lringskompetence i byggesagens projektorganisationen og kompetencer i boligorganisationen. Og for at skabe synergi i tilbagefrslen af en ny lringskompetence fra byggesagen til boligorganisationen.
Tema 3: Lringsmetoder i boligorganisationen og byggesagen
Tema 4: Udviklingsomrder i boligorganisationen og byggesagen
Programmet og implementeringsplanen for udvikling og lring baseres p de fire udviklingsomrder: Vrdi som element i innovationsprocessen. Viden som element i lringskulturen. Lring som element i samarbejdsprocessen. Evaluering som element og effekt for fremtiden.
16
Tema 5: Boligorganisationens og byggesagens projektorganisering
Det er vigtigt, at byggesagens projektorganisation har entydige relationer til beslutningsniveauerne i boligorganisationen og projektorganisationen. Det er ligeledes vigtig at finde den rette balance (bde i Fase A og de efterflgende faser) mellem: Hensynet til at projektorganisationen kan udgre en tilstrkkelig fast ramme for udviklingen og lringen og fleksibilitetshensynet.
Dvs. hensynet til at projektorganisationens struktur kan ndres efter behov undervejs i byggesagens forlb. Tema 6: Uddannelse og lring Det er vigtigt: At udviklingen og lringen tnkes ind p alle niveauer, s ledere og medarbejdere udvikler netop de kompetencer, som udviklingen krver og som boligorganisationen har sat eller nsker at stte fokus p. At der udarbejdes en plan for udvikling af kompetence i byggesagens projektledelse til at iscenestte, faciliterer og evaluere effekten og udviklingsarbejdet og lringen. At denne plan er forankret i en plan for udvikling af tilsvarende kompetencer i boligorganisationen. F.eks. uddannelse af forandringsagenter.
Tema 7: Budget for og finansieringen af udgifter til udviklingen i Fase A
Arbejdet med udviklingstemaer og lring i byggesagens Fase A og i de efterflgende faser indebrer en meromkostning i form af: Medarbejderressourcer til ledelse og facilitering. Procesudgifter i forbindelse med dokumentation og evaluering. Udgifter til eventuel ekstern bistand. workshops,
Det er derfor vigtigt, at der tidligt i Fase A udarbejdes et budget, der viser omfanget af bde meromkostningerne i boligorganisationen og merudgifterne til ekstern bistand, som typisk vil skulle finansieres ved sttte fra boligorganisationens dispositionsfond. Tema 8: Forventet fremtidseffekt Der skal udarbejdes ml og foretages evaluering af den forventede fremtidseffekt af udviklingsarbejdet og lringen i Fase A og i de efterflgende faser, med det forml for je at kunne foretage en afvejning af i hvilken udstrkning den forventede effekt heraf: Tema 9: Kommunikation og formidling Opfylder ml og succeskriterier i boligorganisationens vision og strategi. Modsvarer meromkostningerne/merudgifterne.
Der skal formuleres ml for og resultatforventninger til kommunikation og formidling af arbejdet med udviklingen og lringen, med fokus p mlgrupper internt i boligorganisationen, samt beboerdemokratiet og beboerne i den eller de berrte afdelinger. Der skal ligeledes formuleres ml for og forventninger til formidling af resultaterne af udviklingen og lringen til omgivelserne (f.eks. med kommunen, lokalsamfundet, byggeriet).
17
Figur A.2: Station 1 i Fase A Implementeringsplan (1)
Implementeringsplan (1)
Implementeringsplanen:
Skal sikre, at arbejdet med byggesagens udviklings- og lringstemaer, og de hertil knyttede kompetencer, modsvarer programmet for udvikling og lring. Skal sikre en lbende tilpasning til de erfaringer og den nye viden, der genereres i byggesagens forlb. Er et redskab for den udviklings- og lringsansvarlige i byggesagens projektledelse til at iscenestte, facilitere og evaluere udviklingsarbejdet og lringen. Udgr sammen med Programmet for Fase A grundlaget for indgelse af aftaler med konsulenter, samt rdgivere og entreprenrer m.fl. om deres medvirken i arbejdet med byggesagens udviklings- og lringstemaer.
Implementeringsplanen og Programmet danner endvidere grundlag for formulering af krav til rdgivernes og entreprenrernes udviklings- og lringskompetencer.
Tema 1: Projekttitel Tema 2: Byggesagens udviklingselementer Det er vigtigt at give udviklings- og lringsprojektet en dkkende titel, der er let at kommunikere. Byggesagens udviklingselementer kan f.eks. vre: Vrdi-, produkt- og procesoptimering. Nye aftale- og samarbejdsformer. Energi og milj. Tilgngelighed. Nye prfabrikerede (industrialisering). byggetekniske platforme
Nye forretningsplatforme med inddragelse af flere led i byggeriets leverancekde. Nye kompetenceplatforme til fremme af udvikling og lring.
Udviklingselementerne beskrives i et format, der antager karakter af en operationel redegrelse for ml, metode og resultatforventninger. Tema 3: Model og program for lring I implementeringsplanen gres nrmere rede for model/program for lring i tilknytning til de i Programmet angivne fire udviklingsomrder: Vrdi som element i innovationsprocessen. Viden som element i lringskulturen. Lring som element i samarbejdsprocessen. Evaluering som element og effekt for fremtiden.
I modellen/programmet gres endvidere rede for anvendelse af udvalgte temaer og vrktjer i AlmenByg-vrktjskassen Tema 4: Byggeprocessens design Der udarbejdes et design for byggeprocessen med afst i AlmenByg-vejens Spor og Stationer i Fase A og i de efterflgende faser.
18
Tema 5: Organisering af udviklings- og lringsopgaverne
Der udarbejdes en model for organiseringen af udviklings- og lringsopgaverne i tilknytning til byggesagens projektorganisation, jf. eksemplet i figur A.3. Der gres endvidere rede for bemandingen, samt for rolle-, opgave- og ansvarsfordelingen for udviklingen og lringen i byggesagens projektorganisation. Set i en lringsoptik er det vigtigt: At der tidligt i processen etableres en projektorganisation, jf. figur A.3,med en klar ansvars- og rollefordeling. At projektorganisationen tilfres de forndne interne medarbejder-ressourcer. At projektorganisationen rummer de ndvendige kompetencer. At rekvireringen af eventuelle eksterne rdgiverog/eller konsulentressourcer sker p baggrund af veldefinerede krav til ydelser og kompetencer. Boligorganisationens Helhedsplanteam str for arbejdet med byggesagens udviklingstemaer og lring, under ledelse af den udviklings- og lringsansvarlige projektleder. Boligorganisationens ledelse og den beboerdemokratiske del af boligorganisation involveres i arbejdet med byggesagens udviklingstemaer og lring ved deres deltagelse i Styregruppen. Beboerne involveres heri ved deres deltagelse i Temagrupper. Rdgivere involveres efter behov med reference til den udviklings- og lringsansvarlige projektleder.
Figur A.3:
Eksempel p organisering af udviklings- og lringsopgaverne i Fase A
Tema 6: Uddannelsesplan for de udviklings- og lringsansvarlige i byggesagens projektorganisation
Der udarbejdes en uddannelsesplan for lring i byggesagens projektorganisation rettet mod den udviklings- og lringsansvarlige projektleder og deltagere i byggesagens udviklings-/lringsteam, der bde omhandler udvikling af kvalifikationer ved deltagelse i bl.a. AlmenUndervisnings-tilbud og kompetenceudvikling baseret p praksislring. Der udarbejdes en plan for den udviklings- og lringsansvarlige projektleders facilitering af byggesagens projektorganisation med angivelse af dennes opgaver, rolle, ansvar og befjelser.
Tema 7: Plan for facilitering af byggesagens projektorganisation
19
Tema 8: Plan for workshops, seminarer og mder
Der udarbejdes en plan for workshops, seminarer og mder med fokus p udvikling, lring og evaluering. I planen gres endvidere rede for: Aktiviteternes forml. Mlgrupper/deltagere. Den udviklings- og lringsansvarlige projektleders og Helhedsplanteamets rolle og opgaver. Program Udviklingstemaer. Lringsmodel. Forventet lringseffekt.
Tema 9: Specificeret budget for udgifter til udvikling og lring i de enkelte faser
Iscenesttelse, facilitering og evaluering af et lrende og vrdiskabende byggeri medfrer en rkke nye meromkostninger i byggesagen. Det kan enten vre i form af en get tidsanvendelse i byggesagens projektorganisation eller i form af udgifter til rekvirering af eksterne bistand. Det er vigtigt, at der tidligt i Fase A: Programmering tages stilling og trffes de forndne beslutninger i boligorganisationen om den hertil knyttede konomi. Ikke blot i fase A, men ogs i Fase B og C. Erfaringerne fra de senere rs byggerier - hvor en rkke temaer i rapportens metode er testet - viser, at der kan opns en betydelig reduktion af procesomkostninger i alle byggesagens faser. Hertil kommer en vrdiskabelseseffekt, der mles eller opleves ved, hvilken vrdi bygherren har fet for pengene. Mlt i forhold til byggesagens konomi viser de senere rs erfaringer, at den proces- og produktoptimering, der er knyttet til lringsoptikken i Fase B: Projektering og Fase C: Udfrelse har givet en positiv effekt p bundlinien. Bde hos bygherren, rdgiverne og entreprenren. Skema A.1 nedenfor illustrerer et eksempel p en konomiramme i byggesagen til skabelse af et lrende og vrdiskabende byggeri, den tilhrende vrdiskabelses-effekt og effekten i proces- og produktoptimeringen.
Skema A.1: Budget for boligorganisationen og byggesagens udgifter til skabelse af et lrende og vrdiskabende byggeri Emne Kommentarer Fase A: mering
1
Byggesagens budget for "Lringen og vrdiskabelsen" (belb i kr.) Fase B: Projektering Fase C: udfrelse Base B og C I alt
Program-
Byggesagens strrelse Model 1: Mindre byggesag Model 2: Strre byggesag Model 4: Stor byggesag 1,5 % af 40 mio. kr. 1,5 % af 80 mio. kr. 1,5 % af 120 mio. kr. 200.000 300.000 400.000 200.000 400.000 600.000 400.000 800.000 1.200.000 600.000 1.200.000 1.800.000
Note 1: Udgiften i Fase A: Programmering afholdes af boligorganisationen
20
Tema 10: Plan for kommunikation og formidling

Figur A.4: Mlgrupper
Der skal udarbejdes en plan for opfyldelse af mlene for og resultatforventningerne i Programmet til kommunikation og formidling af arbejdet med udviklingen og lringen, med fokus p mlgrupper internt i boligorganisationen, samt beboerdemokratiet og beboerne i den eller de berrte afdelinger, jf. Figur A.4. Der skal ligeledes laves en plan for formidling af resultatet af udviklingen og lringen til omgivelserne (f.eks. til kommunen, lokalsamfundet, byggeriet m.fl. som mlgruppe, jf. Figur A.4). Kommunikationen og formidlingen kan eksempelvis finde sted ved: Omtale p boligorganisationens-, afdelingernesog eventuelt ved byggesagens hjemmeside. Lokal/TV. Nyhedsbreve. Formidlingsevents.
Hovedformlet med planen er, at f involveret beboerne og sat beboerdemokratiet i spil, sledes at beboerne involveres i et format, der kan danne grundlag for deres engagement, aktive deltagelse og ejerskab, samt frigive ressourcer, der kan vre til gavn for fremtidssikringen af afdelingen. For at tilgodese dette forml, er der krav til kommunikations-, proces- og logistik-kompetence for: At sikre, at der kommunikeres optimalt ikke blot i Fase A: Programmering, men gennem alle AlmenFaserne. At sikre skabelse af overblik over hvilke mlgrupper og interessenter, der skal kommunikeres med. Hvilke budskaber der skal formuleres til hvilke mlgrupper, samt hvilke kommunikationstiltag, der skal anvendes. At sikre fokus p hvordan kommunikationen bedst medvirker til at skabe beboerinvolvering, medejerskab og synlighed om fremtidssikringen.
Tema 11: Plan for ekstern involvering
Det er vigtigt, at der tidligt i fase A tages stilling til og udarbejdes en plan for involvering af eksterne parter. F.eks. konsulenter, rdgivere, samt byggeriets- og andre forskningsog udannelsesinstitutioner m.fl. Der skal endvidere tages stilling til boligorganisationens deltagelse i: P23-undervisningsaktiviteter. AlmenNets underviserskole vedrrende undervisningen i AlmenVejledninger (A-serien). Undervisningstilbud vedrrende AlmenVejledninger (A-serien).
Der skal formuleres en ramme for de enkelte aktrers deltagelse/medvirken med angivelse af: Forml. Opgaver/Ydelser. Procesplan med angivelse af i hvilke Spor og i tilknytningen til hvilke Stationer i AlmenBygvejen, involveringen forventes af finde sted. Resultatforventninger. Relationer til projektorganisationen, herunder isr til den udviklings- og lringsansvarlige projektleder. Aftale- og samarbejdsform. konomi.
21
Tema 12: Aktivitets-, tids- og procesplaner
Der skal udarbejdes en aktivitets-, tids- og procesplan med angivelse af i hvilke Spor og i tilknytningen til hvilke Stationer i AlmenByg-vejen udviklingen og lringen forventes at finde sted. Disse planer skal bl.a. give svar p: Hvad der skal foreg og hvorfor? Tid, sted og rammerne for de enkelte begivenheder. Hvilke dele af projektorganisationen og hvilke mlgrupper, der forventes involveret. Resultatforventninger i forhold til boligorganisationens vision, ml og strategi for udvikling og lring.
Tema 13: Evaluering med effekt
Der skal udarbejdes en tilpasset version af AlmenByg-vejen s model for evaluering med effekt, der matcher boligorganisationen vision, ml og strategi i tilknytning til de i Programmet angivne fire udviklingsomrder: Vrdi som element i innovationsprocessen. Viden som element i lringskulturen. Lring som element i samarbejdsprocessen. Evaluering som element og effekt for fremtiden.
Ls mere om mling af den forventede effekt af udviklingen og lringen i AlmenByg-vrktjskassen Tema 4: Evaluering med effekt. Tema 14: Kulturel evaluering og udvikling Det er vigtigt, at der lbende sttes ressourcer af til den fortlbende kulturforandring. Man ndrer ikke vaner p n gang. Der er tale om en langstrakt proces, der med mange sm og store tiltag skal understttes. Det er ofte de mange sm begivenheder, hvor den enkelte oplever sig set, hrt og udfordret, der skal til for at folk arbejder med engagement, initiativ og tager ansvar. Flere erfaringer viser i den sammenhng, at de effektgivende virkemidler i byggesagen bde er store og sm. De store er opstartsseminarer, ugemder og inddragende procesevalueringer p tvrs af fag og ledelsesniveauer, mens de mindre eksempelvis er at engagere folk i det, der ligger dem p sinde arbejdsmssigt, eksempelvis det gode hndvrk, en fed stemning, et godt fllesskab og smarte mder at arbejde p. Deltagelsen i sdanne aktiviteter frer til, at de involverede lrer hinanden bedre at kende og det skaber en benhed mellem de involverede, som s igen danner grobund for et mere smidigt og positivt samarbejdsklima. En strre benhed kan bde ses som en forudstning for og en konsekvens af en kultur prget af tillid og respekt. Nr man nrmere studerer de byggerier, hvor der berettes om srlige gode samarbejdsforhold, s fremgr det som afgrende, at der er blevet skabt en interessebaseret kultur, hvor f.eks. medarbejdere og ledere legitimt kan udtrykke deres forskellige interesseafst og s n frem til flles aftaler om at skabe en sund og produktiv arbejdsplads. I den sammenhng vurderes opstartsmder, flles faciliteter, uformelle pladsmder, sjakmder og sociale arrangementer som afgrende for succes. Konkret er det disse forhold, der skaber udvikling bde nede- og oppefra og opbygger medarbejdertilfredshed og samarbejdskultur. I AlmenByg-vejen er tnkning og lring ikke abstrakte og intellektuelle discipliner. De er som begivenheder sociale og praktiske. Modsat trning, hvor det ofte er noget andre gr med n, s udspringer lring i den enkelte. I innovationen og samarbejdet om en ny lringskultur er vrdier, viden og evaluering i frste rkke et individuelt anliggender fr det kan gres til noget organisatorisk.
22
TRE SPOR OG TO STATIONER

Figur A.5: Tre spor og to stationer
Kick off seminar

Forml. Seminarets forml er:
At skabe en flles forstelse i projektorganisationen af Boligorganisationen visioner, ml og strategi for udvikling og lring i Fremtidssikringen af afdelingen, jf. oplg til U/L-Programmet og U/L-Implementeringsplanen for fase A: Programmering. At skabe en fllesforstelse for, hvad det vil sige at arbejde med udvikling og lring. At formulere et vrdigrundlag for kommunikation og samarbejdede i projektorganisationen.
Mlgruppe: Alle deltagere i projektorganisationen. Succeskriterier: Kvalificering og accept af oplgget til U/L-Program og U/L-Implementeringsplan for Fase A: Programmering.
Helhedsplanproces
Figur A.6: Projektprogram (2), Implementeringsplan (2) og Byggesagens U/L-implementeringsplan (1)- Formulering
Helhedsplanprocessen tilrettelgges med inspiration fra:

AlmenVejledning A1, der giver en meget udfrlig indfring i udfordringer i fremtidssikringen af ldre almene bebyggelser. AlmenVejledning A2, der giver rkke anvisninger p temaer og metoder i udarbejdelse af den forelbige og endelige helhedsplan.
Projektledelse
Udfordringen for projektledelsen er, at den lringsog udviklingsansvarlige projektleder udvikler kompetence til at opn succes i involveringen af boligorganisationens helhedsplanteam i lsningen af udviklings- og lringsopgaverne i samarbejde med projektorganisationens vrige aktrer. Den lringsog udviklingsansvarlige projektleder kan ogs hente inspiration i AlmenBygvrktjskassens Tema 1, 2 og 3.
Forelbig helhedsplan/Skema A
De afgrende Mileple/Succeskriterier i de tre spor i AlmenByg-vejen i Fase A er:
Godkendelse af den Forelbige Helhedsplan p et afdelingsmde og en efterflgende forhndsgodkendelse i Landsbyggefonden.
Succes i disse Mileple skaber forudstningerne for fremsendelse af Skema A-ansgning til kommunen.
Beboerproces
Beboerprocessen tilrettelgges med inspiration fra:
AlmenVejledning A3, der giver en udfrlig indfring i temaer og metoder i beboerinddragelsen helhedsplanlgningen, samt i temaer og metoder til fremtidssikringen af beboerdemokratiet. AlmenRapport 5, der er en opflgning af AlmenVejledning A3 og viser eksempler p en udfrlig indfring i temaer og metoder i beboerinddragelsen i udarbejdelse af helhedsplanlgningen i AlmenFase A Program, i gennemfrelsen i Fase B Projektering, i Fase C Udfrelse, samt i Fase D ibrugtagning og drift.
23
TO STATIONER MERE
Figur A.7: Tre stationer mere
Udbud
Godkendelse af Skema A-ansgning til kommunen udgr forudstningen for, at der afhngig af boligorganisationens valg af udbudsform - for Fase B: Programmering og Fase C: Udfrelse kan gennemfres udbud af byggeopgaven. AlmenByg-vejen, jf. Figur A.6, viser et eksempel p Stationer i et udbud, der er baseret p Tidlig partnering, dvs. hvor udbuddet omhandler et Totalentrepriseudbud for bde Fase B og C. Sfremt boligorganisationen nsker at udbyde byggeopgaven i hovedentreprise vil udbuddet omhandle totalrdgivning. Udforingen for den lringsog udviklingsansvarlige projektleder i forbindelse med udbuddet er, som vist i Figur A.7, at indarbejde boligorganisationens vision, ml og strategi i henhold til Program (1) og Implementeringsplan (1) for udvikling og lring i udbudsprogrammet.
Figur A.8: Projektprogram (1), Implementeringsplan (1) og Bygherrens U/L-udbudsprogram - Formulering
Rdgiver- eller entrepriseaftale

Det er ligeledes en udforingen for den lringsog udviklingsansvarlige projektleder sammen med bedmmelsesudvalget:
At afveje hvilke af de bydende team, der er fremkommet med den mest overbevisende argumentation for, at de mestrer eller rummer potentiale til at udvikle de udviklings- og lringskompetencer, der bedst matcher kravene hertil i udbudsprogrammet. At bidrage til formulering af udviklings- og lringsaftale med et vindende team.
Endelig Helhedsplan/Skema A
Det er endelig en udforingen for den lringsog udviklingsansvarlige projektleder at medvirke til indarbejdelse af visioner, ml og strategi fra boligorganisationens Program 1, Implementeringsplan 1 og byggesagens partsaftale om udvikling og lring i Fase B og C.
24
REFLEKSIONSSEMINAR
Figur A.9: Refeksionsseminar
Forml
Formlet med refleksionsseminaret er at udveksle erfaring samt dele og skabe viden p baggrund af deltagernes oplevelser i deres involvering i AlmenByg-vejens Spor og Stationer i Fase A.
Deltagere
Seminaret gennemfres med samme deltagerkreds som kick off seminaret + deltagere i temagrupper i Beboerprocessporet + reprsentanter for det vindende team (rgivere og entreprenr), der skal medvirke til gennemfrelse af Fase B: Projektering og Fase C: Udfrelse.
Succeskriterier
Seminaret succeskriterier er, at der skabes en get flles indsigt i:
Hvad det vil sige at arbejde med boligorganisationens visioner, ml og strategi for udvikling og lring i Fremtidssikringen af afdelingen, jf. boligorganisationens L/U-Program og L/U-Implementeringsplan, jf. figur A.10. Hvad det vil sige at arbejde med udvikling og lring, herunder lring i tilknytning til de i U/LProgrammets angivne fire udviklingsomrder: Vrdi som element i innovationsprocessen. Viden som element i lringskulturen. Lring som element i samarbejdsprocessen. Evaluering som element og effekt for fremti-den. Betydningen af at have et vrdigrundlag for kommunikation og samarbejdede i projektorganisationen.
Figur A.10: Projektprogram (1), Implementeringsplan (1) og Bygherrens U/L-udbudsprogram - Refleksion
Mling af lringseffekt
P seminaret foretages mling p niveau 3 og 4, jf. Vrktj 4.2, af opfyldelsen af forventningerne til effekten af udviklingen og lringen i alle Spor og Stationer i AlmenBygvejen i Fase A: Programmering i henhold til:
Rammerne for og resultatet af udviklingen og lringen i Fase A: programmering. Boligorganisationens U/L-Program (1). Boligorganisationens U/L-Implementeringsplan (1).
25
FASE B: PROJEKTERING
26
PROGRAM OG IMPLEMENTERINGSPLAN FOR UDVIKLING OG LRING

Figur B.1: Station 1 i Fase B Program/Implementeringspna (2)
Program (2)
P baggrund af lringen fra Fase A: Programmering, foretages en opdatering af de ni programpunkter i boligorganisationens program for udvikling og lring (U/L-program), bl.a. for at sikre sammenhngen mellem boligorganisationens og byggesagens:
Udviklingsomrder. Projektorganisering. Uddannelse og Lring. Kommunikation og formidling.
Boligorganisationens implementeringsplan for udvikling og lring (U/L-implementeringsplan) opdateres ud fra erfaringerne fra Fase A: Programmering, med henblik p gennemfrelsen af helhedsplanens boligsociale del og andre beboerorienterede aktiviteter i boligorganisationen i Fase B: Projektering. F.eks. fornyelse af boligerne efter rderetsbestemmelserne. Opdateringen skal dels sikre styringen af disse aktiviteter og dels skabe mulighed for koordinering i forhold til byggesagens U/L-Implementeringsplan (1) for Fase B: Udfrelse. Opdateringen af boligorganisationens U/Lprogram og U/L-implementeringsplan foretages af helhedsplanteamet og faciliteres af den udviklings- og lringsansvarlige projektleder (U/Lprojektleder). Endvidere skal der foretages mling af beboernes og omgivelsernes oplevelse af effekten af helhedsplanens gennemfrelse i Fase A: Programmering.
Figur B.2: Projektprogram (2), Implementeringsplan (2) og Byggesagens U/L-implementeringsplan (1)- Formulering
Tekstboks B.1. Temaer Byggesagens U/L-Implementeringsplan
Byggesagens U/L-Implementeringsplan (1)

Byggesagens U/L-Implementeringsplan (1) for Fase B: Projektering udarbejdes p baggrund af byggesagens partsaftale om samarbejde, udvikling og lring i Fase B: Projektering og Fase C. Udfrelse. Planen er et redskab til at sikre den nskede effekt i byggesagens vrdiskabelse, samt produkt- og procesoptimering og indeholder de i tekstboksen viste temaer. Iflge partsaftalen er bde bygherren, rdgivere og entreprenr flles om arbejdet med U/L-Implementeringsplanens temaer og udvikling af den forndne kompetence til at skabe den forventede effekt. Gennemfrelsen af U/L-implementeringsplanen faciliteres af byggesagens U/L-ansvarlige projektleder.
Tema 1: Udviklingsomrder Tema 2: Metode. Tema 3: Organisering. Tema 4: Procesplan. Tema 5: Resultatforventninger Tema 6: Effektmling Tema 7: kommunikation og formidling
27
Tema 1: Udviklingsomrder Der gres rede for hvilke af flgende U/Ludviklingsomrder, der nskes at arbejde med og hvordan?: Vrdi som element i innovationsprocessen. Viden som element i lringskulturen. Lring som element i samarbejdsprocessen. Evaluering som element og effekt for fremtiden.
Figur B.2:
Tema 2: Metode Der gres rede for hvilke af AlmenBygvrktjskassen, der nskes anvendt og hvordan?
Eksempel p byggesagens organisering i Fase B
Tema 3: Organisering Organiseringen af byggesagen i Fase B adskiller sig fra organiseringen i Fase A ved, at ledelsen af byggeopgaven ikke lngere sker p baggrund af boligorganisationens organisering. Som vist i figur B.2 finder ledelsen af byggeopgaven sted i en struktur, hvor boligorganisationens beboerdemokrati indgr i byggesagens organisering ved et byggeudvalg. Beboerinvolvering sker ved deltagelse i temagrupper. Boligorganisationens ledelse involveres ved deltagelse i en styregruppe og boligorganisationens projektledere involveres ved deltagelse i projektledelsen sammen med reprsentanter for rdgiverne. Der etableres et U/L-team, der faciliteres af boligorganisationens U/L-ansvarlige projektleder.
Tema 4: Procesplan Der udarbejdes en U/L-procesplan med angivelse af aktiviteter og mileple for alle "Spor".
Tema 5: Resultatforventninger Der gres rede for forventninger til effekten af arbejdet med de under Tema 1 angivne udviklingstemaer i forhold med angivelse af ml for effekten i forhold til byggesagens interessenter, jf. redegrelsen herfor i AlmenByg - Vrktj 2.3: Grundmodel for vrdiskabelse. Tema 7: Kommunikation og formidling Kommunikation og formidling har afgrende betydning for opnelse af de nskede ml for effekten af udviklingen og lringen. Der skal derfor tages stilling til mlgrupper og metoder, jf. redegrelsen herfor i U/L-Implementeringsplanen for Fase 2A: Programmering. Kommunikations og formidlingsaktiviteten indarbejdes U/L-procesplanen, jf. Tema 4.
Tema 6: Effektmling Der gres rede for hvor i procesplanen, der foretages effektmling og hvilke effektmlingsniveauer, der nskes benyttet, jf. redegrelsen herfor i AlmenByg Vrktj 4.2: Model for mling af lringseffekt.
28
TRE STATIONER OG 5 SPOR

Figur B.3: Tre Stationer og 5 Spor
Kick off seminar

Forml. Seminarets forml er:
At skabe en flles forstelse i byggesagens projektorganisation af bygherrens visioner, ml og strategi for udvikling og lring i byggesagen, jf. byggesagens partsaftale om samarbejde, udvikling og lring i Fase B: Projektering og Fase C. Udfrelse. At drfte opgave-, ansvars- og rollefordelingen i gennemfrelsen af U/L-Implementeringsplanen for Fase B: Programmering. At skabe en fllesforstelse for, hvad det vil sige at arbejde med udvikling og lring. At videreudvikle vrdigrundlaget for kommunikation og samarbejdede i projektorganisationen.
Mlgruppe. Alle deltagere i byggesagens projektorganisation, boligorganisationens helhedsplanteam og afdelingens driftspersonale (ejendomsfunktionrer). Samt eventuelt reprsentanter for forskningsog uddannelsesinstitutioner, der skal medvirke til udviklingen og lringen i Fase B: Programmering. Succeskriterier. Kvalificering og accept af oplgget til U/L-Implementeringsplan for Fase B: Programmering. Samt en get fllesforstelse vrdigrundlaget for kommunikation og samarbejdede i projektorganisationen.
Figur B.4: Eksempel p procesmling (PPI-mling)
Projektledelse
Udfordringen for Projektledelsen er at skabe Lringsrum og Lringsarenaer i bde Projektledelsesporet og i de vrige fire Spor i Byggeprocessen, i samarbejde med den U/Lansvarlige projektleder. I tilknytning til aktiviteter i alle 5 Spor gennemfrer projektledelsen responsmlinger, der har karakter af lringsarenaer samt procesmlin (f.eks. PPI-mling), jf. figur B.4. Mlingerne afdkker hvorledes deltagerne i projektorganisationen oplever deres kommunikation og samarbejde p en skala fra 1 5, hvor 5 er udtryk for den mest positive oplevelse. U/L-projektlederen drfter efter hver mling resultatet af PPI-mlingen med henblik p at finde frem til rsagerne til behovet for og forslag til forbedringer. Det glder bde deltagernes eget bidrag og U/L-projektlederens bidrag i faciliteringen af udviklingen lringen i samarbejde med byggesagens projektleder.
Projektoptimering
I dette Spor arbejdes der med at optimere bygbarheden i rdgivernes forslag bl.a. ved inddragelse af entreprenrens erfaring og viden, og at optimering af byggetekniske lsninger med henblik at f mest byggeri for bygherrens penge. Der udvikles en model til opflgning af projektoptimering i Fase C: Udfrelse, baseret p fuld indblik entreprenrens og bygherrens konomi herunder i omkostninger, materialeudgifter, samt hndvrkernes tidsanvendelse og aflnning.
Projekteringsledelse
Udfordringen for Projekteringsledelsen er at sikre varetagelse af U/L-hensynet arbejdet med udviklingselementerne i ProjektoptimeringsSporet og i VrdioptimeringsSporet i samarbejde med den U/L-ansvarlige projektleder.
29
Vrdioptimering
I VrdioptimeringsSporet arbejdes der med AlmenBYG Vrktj 2.3 til: Succes i anvendelsen af dette vrktj vil have afgrende indflydelse p effekten af udviklingen og lringen i Fase B.
Konkretisering af byggesagens vrdiparametre. Formulering af succeskriterier og vrdiml til brug for vrdioptimering og bedmmelse af vrdiskabelsens effekt i forhold til byggesagens interessenter. Design og bedmmelse af byggetekniske lsninger, der optimerer effekten i forhold til interessenternes forventninger.
AlmenByg Vrktj 2.3: Grundmodel for vrdiskabelse
Beboerproces
I BeboerprocesSporet involveres beboerne i udviklingen og lringen i temagrupperne i tilknytning til VrdiskabelsesSporet bl.a. ved:
Deltagelse i temagrupper. Besigtigelse af mock ups af udvalgte byggetekniske lsninger (facader, kkkener, badevrelser, faciliteter i udearealerne mm.). Udstillinger i afdelingerne. Orienterende afdelingsmder. Formidlingsevents. Nyhedsbreve. Lokal TV.
Prissat Hovedprojekt og Skema B

Det prissatte Hovedprojekt udgr en vigtig Milepl i AlmenByg-vejen i Fase B programmering. Det dokumenterer resultatet af arbejdet i de 5 Spor og danner grundlag for fremsendelse af Skema B-ansgning til kommunen og for at indg en endelig entrepriseaftale for Fase C Udfrelse.
Endelig entrepriseaftale
Den endelige entrepriseaftale for Fase C: Udfrelse udgr endvidere en vigtig Milepl i samarbejdet mellem bygherren, rdgiverne og entreprenren.
30
REFLEKSIONSSEMINAR
Figur B.4: Refleksionsseminar
Forml
Formlet med refleksionsseminaret er at udveksle erfaring samt dele og skabe viden p baggrund af deltagernes oplevelser i deres involvering i AlmenByg-vejens Spor og Stationer i Fase B.
Deltagere
Seminaret gennemfres med samme deltagerkreds som kick off seminaret + deltagere i temagrupper i VrdiskabelsesSporet..
Figur B.5: Projektprogram/Implementeringsplan (2) og Bygherrens U/L-Implementeringsplan (2) Refleksion
Succeskriterier
Seminarets succeskriterier er, at der skabes en get flles indsigt i:
Opfyldelsen af ml og resultatforventninger til udvikling og lring i henhold til byggesagens U/L-Implementeringsprogram (1), boligorganisationens U/Lprogram og U/L-Implementeringsplan (2) og grundlaget for lring og udviklingen i Fase B: Projektering, jf. Figur B.5. Hvad det vil sige at arbejde med udvikling og lring, herunder lring i tilknytning til de i Programmet angivne fire udviklingsomrder. Betydningen af at have et vrdigrundlag for kommunikation og samarbejdede i projektorganisationen.
Vrktj 4.2: Model for mling af lringseffekt
Mling af lringseffekt
P seminaret foretages mling p niveau 3 og 4, jf. Vrktj 4.2, af opfyldelsen af forventningerne til effekten af udviklingen og lringen i alle Spor og Stationer i AlmenBygvejen i Fase B: Projektering i henhold til:
Rammerne for og resultatet af udviklingen og lringen i Fase B: Projektering. Boligorganisationens U/L-Program (2). Boligorganisationens U/L-Implementeringsplan (2). Byggesagens Partsaftale U/L-program (1). Byggesagens U/L-Implementeringsplan (1).
31
FASE C: UDFRELSE
32
PROGRAM OG IMPLEMENTERINGSPLAN FOR UDVIKLING OG LRING I FASE C

Figur C.1: Station 1 i Fase C Program/Implementeringspna (3) og Byggesagens U/V-Implementeringsplan (2)
Program (3)
P baggrund af boligorganisationens lring fra gennemfrelsen af U/L-Implementeringsplan (2) i Fase B: Projektering foretages en opdatering af de ni programpunkter i boligorganisationens U/L-program (2).
Boligorganisationens implementeringsplan for udvikling og lring (U/L-implementeringsplan (2) opdateres ud ligeledes fra erfaringerne fra Fase B.. Opdateringen af boligorganisationens U/Lprogram og U/L-implementeringsplan foretages af den U/L-ansvarlige projektleder i samarbejde med byggesagens og byggepladsens projektledelse.
Byggesagens Partsaftale U/L-program (2)

Figur C.2: Projektprogram (3), Implementeringsplan (3) og Byggesagens U/L-implementeringsplan (2)- Formulering
Byggesagens Partsaftale U/L-program (1) opdateres ud fra erfaringerne i byggesagens projektorganisation i Fase B: Projektering vedrrende kommunikation, samarbejde udvikling og lring, samt ud fra erfaringerne i samspillet med boligorganisationens virke i byggesagens i forhold dennes U/L-Implementeringsplan (2). P denne baggrund indgs aftale om en ny version af byggesagens partsaftale.
33
Byggesagens U/L-Implementeringsplan (2)

Tema 1: Udviklingsomrder Der gres rede for hvilke af flgende U/Ludviklingsomrder, der nskes at arbejde med og hvordan? - herunder: Tema 2: Metode Der gres rede for hvilke af AlmenBygvrktjskassen, der nskes anvendt og hvordan?
Procesoptimering. Skole p byggepladsen.

Eksempel p byggesagens organisering i Fase C
Figur C.3:
Tema 3: Organisering Organiseringen af byggesagen i Fase C adskiller sig fra organiseringen i Fase B ved at Byggepladsens projektorganisation kommer til at spille en afgrende rolle. Dels i ledelsens af byggeriets udfrelse. Dels i samspillet med Byggesagens projektorganisation. Byggesagens projektorganisation indgr i entreprenrens egne og underentreprenrernes sjak som vsentlige aktrer i projekt- og procesoptimeringen, samt i udviklingen og lringen. Det er vigtigt, at byggesagens U/L-Implementeringsplan (2) er indarbejdet i totalentreprenrens entrepriseaftaler med underentreprenrerne.
Figur C.4:
Eksempel p forpligtende U/L-partnerskab i byggesagens og byggepladsens organisering i Fase C
For at opn den fulde effekt af udviklingen og lringen i Fase C, er det vigtigt, at der bde i bygherrens, rdgiverfirmaernes og hos entreprenren og underleverandrerne er vilje og kompetence til organisatorisk lring p alle niveauer, baseret p erfaring og viden fra byggesagens udfrelse, jf. figur C.4. Det er i denne forbindelse vigtigt, at entreprenrens valg af underentreprenrer og leverandrer er baseret p en forventning om, at denne vilje og kompetence er til stede hos de valgte parter.
34
Tema 4: Procesplan Der udarbejdes en U/L-procesplan med angivelse af aktiviteter og mileple for alle "Spor".
Tema 5: Resultatforventninger Der gres rede for forventninger til effekten af arbejdet med de under Tema 1 angivne udviklingstemaer, med angivelse af ml for effekten i forhold til byggesagens interessenter, jf. redegrelsen herfor i AlmenByg - Vrktj 2.3: Grundmodel for vrdiskabelse. Tema 7: Kommunikation og formidling Kommunikation og formidling har afgrende betydning for opnelse af de nskede ml for effekten af udviklingen og lringen. Der skal derfor tages stilling til mlgrupper og metoder, jf. redegrelsen herfor i U/L-Implementeringsplanen for Fase 2A: Programmering. Kommunikations og formidlingsaktiviteten indarbejdes U/L-procesplanen, jf. Tema 4.
Tema 6: Benchmarking og Effektmling Der gres rede for, hvor i procesplanen der foretages effektmling og hvilke effektmlingsniveauer, der nskes benyttet, jf. redegrelsen herfor i AlmenByg Vrktj 4.2: Model for mling af lringseffekt.
35
TO STATIONER MERE
Figur C.3: Projektgranskning og Kick off seminar
Projektgranskning
Som optakt til kick off seminaret fortages en granskning af hovedprojektet i samarbejde med sjakbajserne, med fokus p:
Bygbarhed. Optimering af de byggetekniske lsninger. Indretning af byggepladsen. Logistik og procesoptimering. Sikkerhed og sundhed.
Kick off seminar

Forml. Seminarets forml er at skabe en flles forstelse i byggesagens og byggepladsens projektorganisation af:
Bygherrens visioner, ml og strategi for udvikling og lring i byggesagen, jf. byggesagens partsaftale om samarbejde, udvikling og lring i Fase B: Projektering og Fase C. Udfrelse. Idegrundlaget for og indholdet af Hovedprojektet. Hvad det vil sige at arbejde med udvikling og lring. Opgave, rolle- og ansvarsfordelingen i byggesagens- og byggepladsens projektorganisation generelt og specielt i forhold til gennemfrelse af U/L-Implementeringsplanen for Fase C: Udfrelse. Sjakkenes opgaver, rolle og ansvar i byggepladsens projektorganisering. Formlet med "Skole p byggepladsen" (deltagere, temaer, pdagogisk/didaktisk design mm.). Vrdigrundlag for kommunikation og samarbejdede i byggesagens og byggepladsens projektorganisation i Fase C: Udfrelse.
Mlgruppe. Deltagerne i seminaret er:
Alle deltagere i byggesagens projektorganisation, inklusiv ledere og projektledere fra underentreprenrerne. Alle sjak, der skal arbejde p byggepladsen. Byggesagens byggeudvalg (beboerdemokrater). Beboerreprsentanter for de temagrupper, der skal forstte deres arbejde i Fase C: Udfrelse. Boligorganisationens helhedsplanteam. Afdelingens driftspersonale (ejendomsfunktionrer). Reprsentanter for forskningsog uddannelsesinstitutioner, der skal medvirke til udviklingen og lringen i Fase C: Udfrelse.
Succeskriterier. Seminarets succeskriterier er:

Kvalificering og accept af oplgget til U/LImplementeringsplan (3) for Fase C: Udfrelse. Accept af Vrdigrundlag for kommunikation og samarbejdede i byggesagens og byggepladsens projektorganisation samt p byggepladsen i Fase C: Udfrelse.
Varighed og form Seminaret afholdes som en 2 dages session med overnatning og med et 12 timers program. Seminaret er frste undervisningssession i "Skole p byggepladsen".
36
FIRE SPOR OG TO STATIONER MERE

Figur C.4: Fire Stationer og t0 Spor
Projektledelse
Udfordringen for Projektledelsen er - i samarbejde med byggepladsens projektledelse og den U/L-ansvarlige projektleder - at skabe lringsrum og lringsarenaer i bde Projektledelsesporet og i de vrige fire Spor i Byggeprocessen Det sker ved ogs i Fase C ved reponsmlinger i tilknytning til aktiviteter i alle 5 Spor, der har karakter af lringsarenaer. Det sker endvidere ved PPI-mling af, hvorledes deltagerne i projektorganisationen oplever deres kommunikation og samarbejde. Efter hver PPImling lgger den U/L-ansvarlige projektleder op til en drftelse af resultatet for at sikre opretholdelsen af et positivt resultat, eller med henblik p at finde frem til rsagerne til, behovet for og forslag til forbedringer i bidragene fra:
Figur C.5: Eksempel p procesmling (PPI-mling)
Deltagerne i byggesagens projektledelse. Deltagere i byggepladsens projektledelse herunder ledere og nglemedarbejdere fra underentreprenrerne. Sjakbajserne og de enkelte sjak.
Udfordringen for alle parter og deltagere i byggesagens projektorganisation og byggepladsens projektorganisation, i samarbejde med U/Lprojektlederen, er at holde/ge niveauet fra den sidste PPI-mling i Fase B: Projektering, jf. figur C.5.
Beboerproces
I BeboerprocesSporet indvolveres beboerne i byggeriets udfrelse ved eventuelt tilvalg i fornyelsen af boligen efter rderetretsreglerne og i forbindelse med deres udsagn om mangler i forbindelse med Fraflevering og Aflevering.
Vrdioptimering
Udfordringen i "VrdioptimeringSporet" er en forsat anvendelse af af AlmenByg Vrktj 2.3: Grundmodel for vrdiskabelse i FASE C i forbindelse med detailprojektering og tilpasningen af de byggetekniske lsninger i udfrelsen. Succes i denne anvendelse vil have afgrende betydning for effekten af udviklingen og lringen i Fase C.
Produktoptimering
Udfordringen i ProduktoptimeringSporet" i Fase C - med afst i den udviklede model for Projektoptimering i Fase B: Programmering, at reducere byggetiden, samt minimere tidsanvendelsen, materialeforbrug og omkostninger gennem lring, videndeling, procesoptimering og vrdibaseret kommunikation og samarbejde. Det er vigtigt, at effekten af produktoptimeringen dokumenteres lbende i fuld benhed. Dvs. at byggesagens projektledelse og byggepladsledelsen lbende gr rede for uviklingen i byggetid, lntimer/-udgifter, tidsanvendelse, materialeforbrug og omkostninger. Ls mere om Produktoptimering i:
Produktoptimering af bygningsdele - Afprvning af model p facaderenovering p almen bebyggelse Remisevnget st, Niels Haldor Bertelsen, SBi 2009.
37
Fraflevering/Aflevering
Tekstboks C.1: Afleveringskoncept
Der udarbejdes et Afleveringskoncept, jf. TekstBoks C.1, der har til forml:
At optimere afleveringen ved at satse p forebyggelse, fokusering og lring, frem for efterflgende afhjlpning. At ndre adfrden ved mangelafhjlpning i retning af et nul-fejlsprincip - bde i byggesagens- og byggepladsens projektorganisation, herunder i de enkelte sjak og hos underleverandrerne.
Afleveringskonceptet bygger p flgende elementer: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Et aftalegrundlag mellem parterne i byggesagens og byggepladsens projektorganisation Vejledning i mangelafhjlpning. Plan for aflevering og mangelafhjlpning. En stadeopgrelse forud for hver delaflevering/slutaflevering. Fraflevering (ca. 1-4 uger fr aflevering). Beboerudsagn om mangler. Frdiggrelse. Aflevering, ibrugtagning og drift. En brugervejledning til beboerne.
10. En driftsvejledning til ejendomsdriften. 11. Instruktion af driftsmedarbejdere. 12. Uvildig mling og evaluering. 13. Lbende optimering af afleveringsproceduren.
Ls mere om Fraflevering/Aflevering i:
Ny afleveringsproces for byggeri - Evaluering af to afprvninger af Bygherreforeningens forslag til fraflevering. Forfatter Niels Haldor Bertelsen, SBi. Udgiver: AlmenNet i samarbejde med Bygherreforeningen januar 2009.
38
SKOLE P BYGGEPLADSEN
Figur C.6: Skole p byggepladsen
Forml
Skolen p byggepladsen i Fase C: Udfrelse har, jf. AlmenVrktj 3.3, flgende forml:
At skabe en ny lringsarena og et nyt lringsrum for kommunikation og samarbejde mellem byggesagens aktrer og byggepladsens projektledelse, der kan bidrage til, at udviklingen og lringen i byggesagen fres helt ud p byggepladsen. At vre en certifikatgivende AMU-efteruddannelse for deltagerne p byggepladsen.
Skolen og byggepladsens vrdigrundlag

Byggepladsens vrdigrundlag er et gennemgende tema i Skolen p byggepladsen, hvor der er en lbende adfrdsskabende udvikling af vrdigrundlag for byggepladsen, jf. Tekstboks C.2, som afspejler byggesagens vrdiparametre, jf. U/L-programmerne, og som gr implementeringen af disse mulig.
Tekstboks C.2: Eksempel p byggepladsens vrdigrundlag
Skole p byggepladsVejen
Skolen p byggepladsen indledes med afholdelse af et skaldt 1212 seminar, der indgr i Kick off seminaret til Fase C: Programmering. Derefter forstter Skolen med undervisning en efter aftale i gennemsnit ca. 1 time pr. uge. . Skolen faciliteres af en underviser fra en erhvervskole og byggesagens U/L-ansvarlige projektleder. Undervisningen finder typisk sted fra kl. 07.00 08.00. Den afsluttende evaluering finder sted i byggesagens RefleksionsSeminar, der afholdes ved afslutningen af Fase C: Udfrelse. Alle p byggepladsen, der har deltaget i mindst 80 % af undervisningen fr et kursuscertifikat.
Empati som kultur med gensidig respekt. Hj standard og ansvarlighed. Bedre kommunikation p tvrs af faggrupper og ledelse. En god tone alle imellem. Skabelse af en byggeplads, der sjov og positiv oplevelse for alle. Flles ejerskab, indsigt og viden om hinandens hverdag og arbejde Skabelse medspillere. Gode informationsmaterialer Muligheder for at udvikle sig professionelt, fagligt og menneskeligt.
Figur C.7: Skole p byggepladsVejen
Der foretages en niveau 1 og 2 midtvejsog slutevaluering, jf. AlmenVrktj 4.2 og 4.4, samt en niveau 3 evaluering i forbindelse med RefleksionsSeminaret. Effektevalueringen af Skole p byggepladsens rolle og funktion i udviklingen og lringen, i byggesagens Fase C, behandles i parternes Perspektiveringen af den organisatoriske forankring af lring i den afsluttede byggesag.
39
REFLEKSIONSSEMINAR OG PERSPEKTIVERING
Figur C.6:
Refleksionsseminar Forml
Formlet med refleksionsseminaret er at udveksle samt dele og skabe viden p baggrund af deltagernes oplevelser i deres involvering i AlmenByg-vejens Spor og Stationer i Fase C. Deltagere Seminaret gennemfres med samme deltagerkreds som kick off seminaret + deltagere i beboertemagrupper i VrdiskabelsesSporet. Succeskriterier Seminarets succeskriterier er, at der skabes en get flles indsigt i:
Opfyldelsen af ml og resultatforventninger til udvikling og lring i henhold til byggesagens U/L-Implementeringsplan (2) og Partsaftale U/Lprogram (2) samt boligorganisationens U/Lprogram og U/L-Implementeringsplan (3), jf. Figur C.7. Hvad det vil sige at arbejde med udvikling og lring, herunder lring i tilknytning til de boligorganisationens U/L-Program (3) angivne fire udviklingsomrder. Betydningen af at have et vrdigrundlag for kommunikation og samarbejdede i projektorganisationen.
Refleksionsseminar og Perspektivering
Figur C.7: Projektprogram/Implementeringsplan (3) og Bygherrens U/L-Implementeringsplan (2) - Refleksion
Mling af lringseffekt P seminaret foretages mling p niveau 3 og 4, jf. Vrktj 4.2, af opfyldelsen af forventningerne til effekten af udviklingen og lringen i alle Spor og Stationer i AlmenBygvejen i Fase C: udfrelse i henhold til:
Rammerne for og resultatet af udviklingen og lringen i Fase C: Udfrelse. Boligorganisationens U/L-Program (3). Boligorganisationens U/L-Implementeringsplan (3). Byggesagens Partsaftale U/L-program (2). Byggesagens U/L-Implementeringsplan (2).
40
Figur C.8: Eksempel p Organisatoriske lringsarenaer
Perspektivering
Forml Formlet med Perspektiveringen er:
At overfre lring og viden fra den afsluttede byggesag og skabe mulighed for organisatorisk forankring heraf hos byggesagens parter, jf. Figur C.9. At skabe mulighed for, at den organisatoriske forankring kan vre med til at ge udviklings- og lringskompetencen hos parterne. At opfyldelsen af disse delml kan vre med til at udvikle en mere udviklings- og lringsorienteret byggekultur.
Figur C.9: Projektprogram/Implementeringsplan (1-3) og Bygherrens U/L-Implementeringsplan (1-2) - Refleksion og Perspektivering
Afst Perspektiveringen i de enkelte partsorganisationer finder sted ved at reprsentanter for alle ledelsesniveauer drfter de erfaringer og den viden, organisationen, firmaet, eller virksomheden har hstet i den afsluttede byggesag ved at sammenholde den trinvise lring og videnskabelse, der har fundet sted p baggrund af U/LProgrammerne og U/L-Implementeringsprogrammerne, jf. Figur C.9 og Vrktj 2.2. Fremblik I forlngelse af denne drftelse formuleres, jf. Vrktj 4.2, reviderede Udviklings- og Lringsstrategier i de enkelte organisationer, firmaer eller virksomheder med henblik p udvikling af intern kompetence p alle niveauer, der er orienteret mod fremtiden. Mod styrkelse af konkurrencevenen. Mod medvirken til skabelse af en mere udviklings- og lringsorienteret byggekultur.
Vrktj 2.2: Almenfaser og rapportens Lringsarenaer
Hos byggeriets og andre forskningsog uddannelsesinstitutioner ligger der en srlig udfordring i ved teoretisk refleksion at bidrage til udviklingen af mere udviklings- og lringsorienteret byggekultur ved skabelse af nye forstelsesformer for udvikling og anvendelse af nye lringsstile i byggeriet. Guidelines I fremtidsorienteringen er det vigtig, at AlmenByg-vrktjerne anvendes ud fra flgende optik:
Vrktj 4.2:
Model for lring
Indfr forbedringer lbende. Udviklingsprogram og implementeringsplan er de frste skridt til en forbedret byggeproces. Men den nye byggeproces er ikke en patentmetode, snarere nytnkning. Derfor er det ndvendigt, at man lbende forbedrer den praksis, der opstr. Alle skal forst, at dette ikke er noget, der bare skal gres efter bogen, men noget, der hele tiden udvikler sig i lyset af de erfaringer, der hstes. Skab ejerskab. Nr nsket er, at alle involverede skal tage ejerskab, er det afgrende for succes, at vre ben over for, at ansvaret for dette vil blive udmntet markant anderledes ogs selvom det til en begyndelse mske bliver mindre ambitist, end tnkt i udformningen af programmet for udvikling. Vr forberedt p skuffelser. Forandringer i det omfang den nye byggeproces lgger op til, kommer ikke af sig selv. Nogle vil gribe iderne og g videre med dem. Men mange vil mske se de nye principper som en trussel og vil stritte imod.
41
ALMENBYG-VEJEN: VRKTJSKASSE
42
Almen-vrtjskassen - Oversigt
I AlmenByg-vrktjskassen gres rede for Rapportens metodegrundlag, der er opdelt i flgende fire temaer - med tilhrende vrktjer til lring og mling, der indgr i arbejdet med den lrende byggesag.
ALMENBYG -TEMA (1) Viden i en praksisbaseret lringskultur (2) Vrdiskabelse ALMENBYG -VRKTJER Vrktj 1.1: Kontekster og viden. Vrktj 2.1: AlmenFaserne og byggesagens vrdikde. Vrktj 2.2: AlmenFaser og rapportens LringsOptik. Vrktj 2.3: Grundmodel for vrdiskabelse. (3) Lring i fllesskab Vrktj 3.1: AlmenByg-vejen. Vrktj 3.2: Lringsarenaer og lringsrum. Vrktj 3.3: Skole p byggepladsen (4) Evaluering med effekt Vrktj 4.1: Model for lring. Vrktj 4.2: Model for evaluering Vrktj 4.3: Model for procesmling (PPI-mling). Vrktj 4.4: Eksempler p responsmlinger.
43
Tema1: Viden i en praksisbaseret lringskultur

Viden i form af informationer, facts, forstelser og forklaringer giver frst mening nr medarbejderne kan relatere den til deres arbejdssituation. Viden er aldrig noget objektivt i en organisation. Viden skabes i relationen mellem medarbejderne indbyrdes og i deres forhold til organisationen. Herved har viden fet en ny funktion i samfundet, og derfor skal lrdom og viden gres relevant og meningsfuld ogs i byggeriet. Derfor er det vigtigt at fokusere p evnen til at skabe viden og ikke kun p evnen til at tilegne sig viden undervejs i byggesagens forlb. Skabelse af viden m forsts som en social aktivitet, hvor nye reprsentationer fdes og gr nye handlinger mulige. Nr fremtiden er ukendt, slr det ikke lngere til at bygge p veldokumenteret viden. Udfordringen i fremtiden bliver hurtigt at udvikle prototyper, og lre af den viden man genererer i processen. Det er i denne sammenhng vigtigt at opfatte medarbejderne som andet og mere end leverandrer af viden. Deling af viden bliver meningsfuld for dem i og med, at de aktivt inddrages i organisationens og arbejdspladsens udvikling. Derudover bliver det meningsfuldt, at der i organisationen og i det daglige virke skabes rammer, hvor de kan udveksle erfaringer og iscenestte forskellige former for lring. Dette indebrer, at organisationen og arbejdspladsen udvikler en lringskultur, hvor ledere og medarbejdere tillidsfuldt kan diskutere organisationens og medarbejdernes behov for udvikling af kompetencer. Et godt udgangspunkt er et signal om, at alle besidder vigtige kompetencer, men at ingen har kompetencer nok. En god lringskultur er endvidere betinget af om medarbejderne har indflydelse p lringen. Jo strre indflydelse de har, desto hjere bliver deres motivation og effekten af det de lrer. Lringen i forhold til ml og fremdrift i hele byggesagens forlb handler i bund og grund om, at medarbejdere, bolig- og projektorganisation som helhed bliver bedre til at handle med strre indsigter. De frste skridt i processen kan minimeres til at forbedre de forhold, som ikke fungerer som de skal.
Vrktj 1.1: Kontekster og viden - Guidelines

Viden er blevet en vigtig faktor for alle aktiviteter i vore samfund og virksomheder. Viden har nogle egenskaber og en natur, hvor nogle specielle forhold gr sig gldende. Viden kan kun rummes, skabes og udvikles af mennesker, og kan kun i meget begrnset omfang dokumenteres eller nedfldes p papir, i it-systemer eller p anden mde. Ofte vlger vi at stte viden overfor information ved at information reprsenterer alt det, der kan gres eksplicit og dokumenteres p skrift og diverse elektroniske medier, hvorimod viden rummer alt andet, der foregr p et niveau af bevidsthed. Viden kommer herved til at relatere til et st af begreber som fx forstelse, erkendelse, filosofi, visdom, kultur, sjl og nd. Vi kan holde styr p information, men hvad med viden? Viden kan ikke styres! Det er ikke muligt med f.eks. et it-system. Det er kun nr vi personligt samarbejder i gensidig tillid, at viden kan blive et vrktj. Nr vi alle i disse it-tider sidder klistret til pcen i mange af dagens arbejdstimer kan der godt nok tales om et grundlag for videnskabelse, men inden for it-mediets rammer vil der alene vre tale om udveksling af information. Viden er et dynamisk fnomen, og viden er kun relevant i en social sammenhng, nr viden cirkulerer mennesker imellem, og gr handlinger konkret mulige. Vil vi videnssamfundet og reel deling af viden m vi forlade pcen og begynde at tale sammen!
44
Tema 2: Vrdiskabelse
Byggeriet mangler generelt en systematisk opsamling af lring i og mellem de planlggende og udfrende organisatoriske enheder, s man kan lre af hinandens succeser og fejltagelser. Erfaringerne viser, at det isr er i mellemrummene i byggeprocessen, at viden gr tabt og at der sker et tab af vrdi. Det er sledes vigtigt at kunne mestre lringen og fastholde den skabte viden og vrdi i overgangen mellem faserne og mellem stationerne i de forskellige spor i i AlmenByg-vejen. Det glder i overgangen fra Fase A: Programmering til Fase B: Projektering, hvor der afhngig af udbudsformen - kommer en rkke nye aktrer i spil (rdgivere/entreprenrer m.fl.), som ikke har viden og lring fra Fase A under huden. Det glder ikke mindst i Fase B: Projektering designfasen og i overgangen til Fase c: Udfrelse, hvor der ligger et stort potentiale i at gre hndvrkerne til en vigtig brik i hele samspillet. Erfaringerne viser, at virkeliggrelse af projektet og sikring af vrdisttelsen forudstter, at svendene i princippet skal have kendskab ikke blot til hele projektmaterialet fra Fase B, men ogs til den stedfundne proces, dens lringsrum, problemer og eventuelle modstningsforhold mellem bygherre og rdgivere/entreprenr. Erfaringerne viser endvidere: At en ben dialog og en inkluderende kommunikation er vejen til skabelse af benhed og forandring i byggeriets udfrelse. Dvs. centrale elementer primrt i forhold til projektorganisationens og aktrernes helhedsforstelse af byggesagen og dens vrdigrundlag. At udviklingen af byggepladsen i Fase C: Udfrelse vil g i to retninger. Den ene er ledelse. Sjakkene skal lede sig selv p s mange omrder som muligt de skal kunne lede det faglige, samarbejdet med andre, indkb, logistik, sikkerhed og velfrd p byggepladsen. Den anden er tvrfaglighed. Sjakkenes udvikling af kompetencer for ledelse og kommunikation skal vre en del af projektet. Det er vigtigt at have en strategisk opfattelse af kompetencer i forhold til svendene. Men det skal gres s attraktivt for svendene, at de fr lyst til det kreative. Den strst mulige vrdi i udfrelsen skabes blandt andet ved at procesoptimere, undg spild og fejl, og ved at gre den lbende proces til et sprgsml om lring, som ofte vil finde sted i uformelle rum og ved uformelle aftaler. Det handler om at vre refleksiv og ben over for de ting, der sker, og omstte de gode ideer til praksis. En innovativ og vigtig del er, at hndvrkerne finder p gode lsninger. Nr det sker, skal det gres til en god historie. Ved at gre lring p byggepladsen til en del af en innovationsproces ved, i et nyt design for byggeprocessen, at betragte hele forlbet som en lreproces, kan byggepladsen blive en skole og kompetencecenter for alle involverede. Med baggrund i en flles strategi og handlingsplan for lring inddrages de deltagendes produktviden og udfrelseskompetence for at undg fejl og svigt, og optimere produkt- og procesvrdi. Med nye rammer for byggeprocessen, skabes der en flles navigation i praksis, som hele tiden er under forandring, og hvor planlgning og styring baserer sig p flles mlstninger og vrdier. Byggepladsen gres til et kompetencecenter, der bygger p forstelsen af partnerskabet som kernen, hvor parterne forpligter sig til at understtte lring og videndeling. Lsningen af et problem og det at vre innovativ kommer i stigende grad til at afhnge af evnen til at hndtere vrdier og viden i byggesagens organisation. Det skrper betydningen af den side af praksis, der ikke kun handler om at skabe vrdier, men som ogs selv er bundet til srlige vrdiforestillinger. Forholdet mellem de vrdier man nsker at skabe, og de vrdier man selv er bundet af igennem sin praksis, handler dybest set om at kvalificere dmmekraften for organisatorisk handling.
45
Vrktj 2.1: AlmenFaserne og byggesagens Vrdikde

Figur V.2.1: Projektorganisationen og byggesagens Faser/Vrdikde
Figur V.2.1 viser en principskitse til forstelse af byggesagens vrdikde i samspil med: Niveauerne i byggesagens projektorganisation. Byggesagens faser. Beboerdemokratiet/beboerinvolveringen
Fase A: Programmering udvikler id- og vrdigrundlaget for renovering og fremtidssikring i forbindelse med udarbejdelse af Helhedsplanen til Landsbyggefonden. I denne fase inddrages beboerne aktivt bde i den kreative proces og i vedtagelsen af helhedsplanen p afdelingsmdet. I denne fase er boligorganisation i spil og trffer de afgrende beslutninger, mens byggesagens organisation (rdgivere og entreprenr) frst kommer i spil p de sidste Stationer. Fase B: Projektering udvikler vrdikden ved at det valgte leveranceteam (rdgiver og entreprenr) sammen med boligadministrationens projektledelse, afdelingsbestyrelsen og interesserede beboere deler viden, lrer af hinanden og finder frem til de lsninger, der giver mest vrdi for pengene. I denne fase trffes de afgrende beslutninger i byggesagens projektorganisation.
Fase C: Udfrelse implementerer vrdikden ved at boligadministrationens projektledelse, afdelingsbestyrelsen, interesserede beboere og leveranceteamets projektorganisation p byggepladsen fortstter med at dele viden og lre af hinanden - og af hndvrkerne. I denne fase trffes de afgrende beslutninger i forhold til aftalegrundlaget i byggesagens projektorganisation, mens beslutningerne vedrrende byggeriets udfrelse trffes i byggepladsens projektorganisation. Fase C. Drift & Vedligehold afslutter vrdikden ved, at beboerne i dialog med driftsteamet omstter de nye kvaliteter i den fremtidssikrede afdeling til get brugs- og oplevelsesvrdi.
Vrktj 2.2: AlmenFaser og rapportens Lringsarenaer

Figur V.2.2: Almenfaser og rapportens Lringsoptik
I Figur V.2.2 illustreres hvilke lringsarenaer i boligorganisationen og byggesagens projektorganisation, byggesagens projektorganisation, der er i spil i de enkelte faser. Modellen viser endvidere, hvorledes lring og viden, overfres fra fase til fase i en iscenesat proces. De hvide cirkler illustrerer omfanget af involveringen af beboerdemokratiet og beboerne.
46
Vrktj 2.3: Grundmodel for vrdiskabelse

I Figur V.2.3 vises en metode til at skabe en sammenhngende vrdikde bestende af vrdiparametre, succeskriterier, vrdiml og mulige lsninger. Modellen kan anvendes til bde formulering af den forventede effekt og mling af den oplevede effekt af vrdiskabelse hos de berrte interessenter. Ls mere i rapporten Model til vrdiskabelse i byggeriet, Boligforeningen 3B/Witraz Arkitekter september 2008.
Figur V.2.3: Grundmodel for vrdiskabelse
Eksempel p relationen mellem Vrdiml Vrdiparametre - Succeskriterier
Eksempel p relationen mellem Vrdiml interessent - Lsninger
Eksempel p relationen mellem Vrdiml Vrdiparametre - Succeskriterier
47
Tema 3: Lring i fllesskab

Lringen indgr som en flles del af byggeprocessen i alle faser med deltagelse af alle byggesagens parter og deltagere.
Tekstboks V.3.1: Lring i fllesskab - Fokuspunkter
Iscenesttelsen af lring i fllesskab har en rkke fokuspunkter, der er omtalt nrmere i Tekstboks V.3.1.
Lring som en flles del af byggeprocessen forudstter, at parterne og deltagerne i alle byggesagens faser har fokus p: At udvide forstelsen af innovativ adfrd hos ledelsen af boligorganisationen og byggesagens organisation. At vrdiskabelsen er nrt knyttet til humanisering og demokratisering af arbejdet. At parterne og deltagerne ser lring som en flles del af samarbejdsprocessen. At parterne og deltagerne ser en flles udfordring i at byggeprocessen bliver en udviklingsarena, der fremmer horisontal solidaritet og vertikal loyalitet. At tilskynde til strategier baseret p bredygtighed og forstrket opmrksomhed p egne og flles kapaciteter, kompetencer og talenter. At styrke engagement som grundlag for ansvarlighed i forhold til opgavernes kvalitet. At tilstrbe ledelse gennem dialog og coaching. At lederen m blive ideal for en ny ledelsesstil der bidrager til, at det fr mnstergyldighed for hele byggeriet. At skabe rammer der p samme tid virkeliggr egne moralske og menneskelige potentialer/vrdier og samtidig tjene organisationens/opgavens sag. At n til en erkendelse af viden som et dynamisk fnomen, og at viden kun er relevant, nr det cirkulerer i et netvrk og muliggr handling.
I Fase C: Udfrelse er det derudover vigtigt:
At parterne har fokus p, at der i byggesagen udvikles selvstyring og lring, der bygger p forstelsen af partnerskabet som kernen i lring og videndeling. At lring i byggesagen medfrer en successiv optimering af arbejdsprocesser. At der etableres et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. At hndvrkeren som gst i byggeriet i et beboet boligomrde skaber et godt forhold til beboerne. At ge arbejdspladsens sikkerhed og sundhed. At der etableres en arbejdsstruktur, som tilskynder til det fulde engagement. At ruste lederne til at styrke det selvstndige initiativ p arbejdspladsen. At udvikle et flles grundlag, hvor medarbejdere kan blive reelle forandringsaktrer sammen med ledelsen. At udbrede forstelsen af, at procesledelse betinger strre selvstndighed, ansvar og kompetence for medarbejderne. At arbejdspladslring skal forsts ud fra et samspil mellem ledelse/medarbejdere og virksomhedens kultur/struktur. At aktiv medindflydelse og oplevelse af meningsfuldhed ses som forudstninger for at tage ansvar og aktivt bidrage til produktivitet og innovation. At refleksion af succes og fejl er vigtige kilder til konstruktiv lring.
48
Vrktj 3.1: AlmenByg-vejen

AlmenByg-vejen flger, som vist i Figur V.3.1, AlmenFaserne og er opdelt i en rkke Spor og Stationer. Modellen angiver i Fase B: Projektering og i Fase C: Udfrelse bde en rkke Spor og Stationer i en lrende og vrdiskabende byggeproces, der efter behov kan tilpasses til de enkelte byggesager.
Figur V.3.1: AlmenByg-vejen
I Fase A: Programmering er der vist tre spor: Helhedsplanprocessen, Beboerprocessen og Projektledelse som de vigtigste.1 Skema A og godkendelse af Helhedsplanen i Landsbyggefonden er vigtige mileple. Fasen afsluttes med udarbejdelse af udbudsgrundlag (afhngig af udbudsformen), udbud og valg af enten rdgiver eller entreprenr (eller begge dele), og et Refleksionsseminar. I Fase B: Projektering er der vist fem spor, som alle skal flges - for at lring kan finde sted og mles. De vigtigste lringsbegivenheder er et Kick offseminar som optakt til fasen, et afsluttende granskningsseminarer af det prissatte Hovedprojekt, med fokus p henholdsvis vrdioptimering i forhold til bygherrens vrdiparametre og bygbarhed, samt entrepriseaftale med tilhrende udviklings- og lringsaftale og et Refleksionsseminar.
I Fase C: Udfrelse er der vist fem spor, som alle skal flges - for at opn det fulde udbytte af lringspotentialet. De vigtigste mileple er entreprenrens granskning af projektets bygbarhed, konomi, organisering, proces og logistik, en plan for gennemfrelse af FRaflevering, selve afleveringen og afholdelse af et refleksionsseminar med deltagelse af alle byggesagens parter og folkene p byggepladsen. Herefter flger et refleksionsseminar og et perspektiveringsseminiar internt hos de deltagende parter, med fokus p organisatorisk forankring af lringen og overfrsel af bedste praksis til nste byggesag. I Fase D: Drift & Vedligehold er der t spor med et kick off-seminar med fokus p indkring af den nye driftsvejledning som grundlag for en optimeret og lrende drift. Lringen og effektmlingen i Fase D behandles ikke i denne vejledning. Beboerprocessen er gennemgende i Fase A, B og C.2
Ls mere om disse spor i AlmenVejledning A2 Vejledning i helhedsplanlgning og myndighedssamarbejde, AlmenNet 2007 og AlmenVejledning A3: Beboerdemokratisk proces fra id til Skema A, AlmenNet 2007.
2 Ls mere om beboerprocessen i FASE B og C i AlmenRapport 5: Beboerdemokratisk proces under projektering og udfrelse, AlmenNet 2008.
49
Vrktj 3.2: Lringsarenaer og lringsrum

Figur V.3.2: Lringsarenaer og Lringsrum
Figur V.3.2 illustrerer hvilke niveauopdelte optikker (vinduer) lringen observeres, dokumenteres og mles ud fra. Niveau 1 er boligorganisationsledelsens optik. Niveau 2 er byggesagens projektorganisations optik. Niveau 3 er Skole p byggepladsens optik, der er konfigureret efter den lringsmodel, der er valgt i U2-byggesagen. Det er vigtigt, der er i i forbindelse med opflgningen af U/L-programmerne og U/L-Implementeringsplanerne i forbindelse med RefleksionsSeminarerne gres rede for: Hvilke Lringsarenaer og Lringsrum, der har vret i spil i de enkelte faser. Hvilken dokumentation og mling af vrdiskabelsen, der har fundet sted. Hvilket lringspotentiale, der har vret til stede. I hvilken udstrkning lringspotentialet er blevet udnyttet.
Byggesagens vrdiparametre indgr som mlepunkter i mlingen i vrdiskabelsen og interessenternes oplevelse af effekten heraf for dem. Denne effekt er ogs et vigtigt mlepunkt i bedmmelse af lringseffekten.
50
Vrktj 3.3: Skole p byggepladsen

Figur V.3.3.1: Skole p byggepladsen
Byggeri i bevgelse en skole p byggepladsen. Den fremtidige byggeproces ndvendiggr et meget tttere samarbejde mellem bygherre, projektorganisation, rdgivere, entreprenrer og hndvrkere. Der er brug for en gennemgribende fornyelse i branchen hvor ngleordene er get vrdi og videndeling, flles ansvar for planlgning, tvrfaglighed samt uddannelse p alle niveauer. Byggeprocessen er i fremtiden en viden-og vrdiproces. Det betyder at det hverken er omkostningerne eller avancen, der alene stter dagsordenen, men kundebehov og vrdiskabelse. Alle parter - fra bygherre og arkitekt over leverandrer til entreprenr og hndvrkere fr til ansvar i fllesskab at lfte byggesagen og gensidigt opfylde de aftaler, der er indget for byggeriets gennemfrelse, konomi og tidsforbrug. I AlmenByg-vejen inddrages alle parter aktivt i hele byggeprocessen. Det fragmenterede byggeri med de mange faggrnser og en hierarkisk opbygning er under afvikling.
Udviklingen indebrer en lringsproces, som omfatter alle, der beskftiger sig med bygge processen ikke mindst de mange hndvrkere, der virker i byggepladsens hverdag. Dette stiller store krav til projektorganisation og byggeplads, der er ndt til at tage deres hidtidige lringsprocesser op til revision og udvikle nye metoder og forkaste andre. Skolens forml. Skolen p byggepladsen har flgende forml: At skabe en lringsarena og lringsrum for kommunikation og samarbejdet mellem aktrerne og byggepladsens projektledelse, der kan bidrage til at udviklingen og lringen i byggesagen fres helt ud p byggepladsen. At vre en certifikatgivende AMU-efteruddannelse for deltagere i et kursusforlb..
Det handler om at optimere viden og vrdier i byggeprocessen, minimere spild af tid og ressourcer, samt at skabe og handle ud fra nye muligheder. I AlmenByg-vejen indgr ledere og medarbejderne i en kontinuerlig udviklingsproces, der styrker de faglige og personlige frdigheder til gavn for den enkelte, for virksomheden og for bygherren. Med et program for udvikling og plan for implementering skabes grundlaget for en ny byggekultur, hvor ngleordene er lring og ndring af eksisterende samarbejdsformer. Forandringerne med en ny tilgang til byggesagen krver en holdningsndring hos samtlige deltagere fra bygherreorganisationen og virksomhedsledelserne til bygningsarbejdere, fra rdgivere over entreprenrer og mestre, til leverandrer og forhandlere af materialer og byggevarer. Skolen som AlmenVrktj. Skolen er et flles mdested for alle aktrer i byggesagens projektorganisation og byggepladsen. Som minimum skal der i byggesagens U/L-implementeringsplan (2) for Fase C sttes 1-2 timer ca. hver 14 dag til undervisningssessioner. Der kan i tilknytning til skolen arbejdes med forskellige muligheder for praksisnr undervisning og lring. Skolen vil ogs vre velegnet som samlingspunkt for netvrk af lrende projektledere, der kan styrke hinanden og blive omdrejningspunktet for implementering af andre AlmenVejledninger. Den U/V-ansvarlige projektleder udarbejder en uddannelsesplan i samarbejde med den erhvervsskole, der skal forest faciliteringen af undervisningen. Det er vigtigt at denne plan matcher byggesagens U/Limplementeringsplan og at planen drftes med byggesagens projektledelse. Der indgs en aftale mellem erhvervsskolen og byggesagens projektledelse om undervisningsprogrammets gennemfrelse og f.eks. byggesagens betaling for erhvervsskolens omkostninger til undervisning forlagt til byggepladsen, som ikke dkkes af statens Taxamertilskud.
Skolen og byggepladsens vrdigrundlag. Byggepladsens vrdigrundlag er et gennemgende tema i Skolen p byggepladsen, hvor der arbejdes med en lbende adfrdsskabende udvikling af vrdigrundlag for byggepladsen, jf. tekstboks C.1, som afspejler byggesagens vrdiparametre, jf. U/Lprogrammerne, og som gr implementeringen af disse mulig. Eksempel p byggepladsens vrdigrundlag: Empati som kultur med gensidig respekt. Hj standard og ansvarlighed. Bedre kommunikation p tvrs af faggrupper og ledelse. En god tone alle imellem. Skabelse af en byggeplads, der sjov og positiv oplevelse for alle. Flles ejerskab, indsigt og viden om hinandens hverdag og arbejde Skabelse medspillere. Gode informationsmaterialer
Muligheder for at udvikle sig professionelt, fagligt og menneskeligt.
51
Skole p byggepladsVejen
Skolen p byggepladsen indledes, som vist i Figur V.3.3.2 med afholdelse af et skaldt 12 12 seminar, der indgr i kick off seminaret til Fase C: Programmering. Derefter forstter Skolen med 1- 2 times undervisning p byggepladsen hver uge eller hver anden uge, der faciliteres af en underviser fra en erhvervsskole og byggesagens U/L-ansvarlige projektleder. Alle p byggepladsen, der deltaget i mindst 80% af undervisningen fr et kursuscertifikat.
Figur V.3.3.2: Skole p byggepladsVejen
Der foretages en niveau 1 og 2 midtvejsog slutevaluering, jf. AlmenVrktj 4.2 og 4.4, samt en niveau 3 evaluering i forbindelse med RefleksionsSeminaret. Effektevalueringen af Skole p byggepladsens rolle og funktion i udviklingen og lringen, i byggesagens Fase C, behandles i parternes Perspektiveringen af den organisatoriske forankring af lring i den afsluttede byggesag.
Guidelines
Skab Skoler p byggepladsen ogs for andre end alle p byggepladsen i Fase C: Udfrelse. Bde i Fase A. Programmering og i Fase B. Projektering er der mange kompetenceudfordringer, der kunne tilgodeses ved etablering af Skoler p byggepladsen med Praksislring som flles tema. Det glder f.eks. en Skole for uddannelse af: Beboere til FremtidssikringsAmbassadrer i Fase A, B og C. Deltagere i byggesagens organisation, herunder Projekteringsledelsen i Kommunikation og Samarbejde, Vrdioptimering, Projektoptimering, Trimmet Projektering og IT-baseret dokumenthndtering i Fase B: Projektering. Deltagere i byggesagens og byggepladsens organisation i ben konomi samt Vrdi-, Produkt- og procesoptimering i Fase C: Udfrelse. Skole p byggepladsen er en ledelsesbeslutning. Skole p byggepladsen er et brud med kulturen i de fleste virksomheder i byggesektoren. Ledelsesreprsentanterne skal derfor g i spidsen og signalere, at denne bde formative og normative ndring af byggeprocessen er noget som skal ske. Der er tale om en inkluderende, strategisk beslutning. Alts ikke om en parallel aktivitet. Implementeringen af skole p byggepladsen er en ny mde at bygge og samarbejde p med lring som flles fokus. Det er endvidere vigtigt at gre brug af/involvering af: AlmenNets uddannelsesdesign/BL som udbyder af AlmenNet kurser. Andre uddannelsesdesign/-udbydere som f.eks. byggeriets og andre uddannelsesinstitutioner, der er er i stand til at tilbyde praksisnre kortere og lngere uddannelsesforlb vedrrende Udvikling og Lring i byggeriet.
Skab ejerskab. Nr nsket er, at alle involverede skal tage ejerskab, er det afgrende for succes, at vre ben over for, at ansvaret for dette vil blive udmntet anderledes og at det til en begyndelse mske bliver mindre ambitist, end tnkt fra starten af.
Srg for processttte. Mange er usikre over for forandringer. Skab rammer for tryghed, men gr det professionelt. Der kan vre mange faldgruber i indfrelsen af en ny byggeproces. Og srg for, at der hele tiden er vejledning til rdighed, hvor byggesagens-, byggepladsens projektledere og den U/L ansvarlige projektleder kan sge rd og sttte uden at han/hun ser det som en personlig svaghed eller som en ekstraordinr indsats og udgift. Vr forberedt p skuffelser. Forandringer i det omfang den nye byggeproces lgger op til, kommer ikke af sig selv. Nogle vil gribe iderne og g videre med dem. Men mange vil mske se de nye principper som en trussel og vil stritte imod.
Skab en historie. Historier er basis for forandringer. S skab fra begyndelsen en historie, der er brende i projektet. Et godt projekt er rigt p historier anekdoter om det, der gik godt eller skidt. Sprg efter historierne. Lyt til dem og f alle til at fortlle dem videre. Det er her, forandringen for alvor skabes.
52
Billeder fra U2-byggepladsen Frank i lejlighed p 2. sal
Den gode historie den gode byggeproces

Ved renoveringen af Urbanplanen har Skole p byggepladsen vret praktiseret, og i et interview med Opslagstavlen - juni 2008, beretter bygningssnedker Frank Verner Nielsen fra Enemrke & Petersen a/s om opstarten p skolen og hvad den har betydet: Det her, det er en af de bedste byggepladser, jeg har arbejdet p, siger Frank, der i dag str p 3. sal og arbejder med at gre vindueslysningerne pne i en Midtforlejlighed. Lejligheden har fet nye vinduer og dobbeltdr ud til en altan. Vi har en god tone indbyrdes. Nr der opstr problemer, eller vi kan gre noget p en mere effektiv mde, s gr vi noget ved det med det samme. Der er ingen sure miner, alle arbejder sammen. Det gode samarbejde har ikke blot betydning for de mange hndvrkere, men ogs for alle der bor midt i byggerodet. Et godt samarbejde p byggepladsen betyder nemlig, at byggeriet forlber mere effektivt, og at resultatet bliver bedre. Det krver flles vilje at arbejde effektivt sammen, og en sdant findes langtfra p alle byggepladser, fortller Frank. Den gode byggeproces i Urbanplanen blev skudt i gang p et opstartsseminar . Her mdtes beboere, hndvrkere, rdgivere, bygherre og samarbejdspartnere for at udveksle ider, viden og erfaringer. En byggeproces er nemlig et flles anliggende, som alle kan bidrage til. Kort sagt: Det er os alle der bygger, og gennem hele forlbet er det vigtigt at tale sammen! For hndvrkeren p byggepladsen ser verden jo anderledes ud, end for den beboer, der pga. byggepladsen m tage en omvej for at komme hjem. Det var rigtig rart at lre hinanden, beboerne og de mange planer for omrdet at kende, fortller Frank. Det betyder noget for glden ved arbejdet: Nr man str og arbejder med en eller anden detalje, s er det jo rart at vide, hvordan det er at bo her. Eller hvad arkitekten, beboerne og ingeniren har tnkt undervejs. S kan man g og forestille sig, hvordan det frdige resultat kommer til at se ud. Kontakten til beboerne er vigtig, fortller Frank: Det er jo deres hjem, vi skal ind i, selv om vores ml hele tiden er at skulle ind s lidt som muligt. For selvflgelig er vi da et irriterende element. Folk m smkke dobbeltsengen op ad vggen, og nogle tager endda fri fra arbejde.
Frank og en kollega ved materialeskur
Frank i "Skolen p byggepladsen"
Scene fra "Skole p byggepladsen" i flleskantine
Det behver de nu ikke, vi skal nok passe godt p deres hjem. Frank smiler og fremhver, at alle beboere har vret sde og forstende: En byggeproces krver tlmodighed, og den oplever jeg, at beboerne har. Det skal de have ros for. Det oplever vi ikke alle steder.
53
Tema 4: Evaluering med effekt

Evaluering med effekt for fremtiden
I rapportens metode indgr fire udviklingsomrder og dermed om fire optikker omkring lringen i forhold til viden, vrdier, selve lringen og evalueringen af disse felter. Begrebsmssigt anskues rapportens evalueringsmetoder p samme mde som rapportens lringsforstelse ved at vre praksisrelateret og pragmatisk. Lringsorienteret evaluering opererer med deltagerorienterede og dialogprgede metoder. Det er vigtigt at evalueringsresultaterne opleves som brugbare for de involverede aktrer. Ejerskab, involvering, refleksion og relevans er ngleord i disse processer. I en lrende evaluering vgtes dokumentation og kontrol derfor i mindre grad. Evalueringen skal ikke kun svare p hvad der blev opnet og hvad der ikke blev opnet. Det er i hjere grad sprgsml som hvad kan gres bedre og hvordan gr vi det, der er i centrum. Den form for lring forveksler ikke lring med kontrol. Og i forhold til udviklingen bliver der derfor heller ikke tale om, hvad der lykkedes eller mislykkedes. Inden for de lrende udviklingsfelter er interessen for mlinger i forhold til standardiserede kriterier (uden at de skal undervurderes) ikke s stor. Interessen gr mere i retning af procesbeskrivelser og kontekstnre metoder og fortlling. Hvor kontrollerende evalueringer typisk leder til, at man viser sine bedste sider og skjuler sine drlige, forudstter lrende evalueringer en ben og tillidsfuld fremlgning af de svageste sider, for det er her lringspotentialet er strst. Metodens fordele er, at man ikke bygger p egentlige rsags-virkningsrelationer, men p kontekstafhngige forklaringer for hvad der virker, og hvad der ikke virker. Erfaringerne viser at det giver mere interessante resultater specielt i forhold til nye omrder. I vurderingen af, hvad der virker inddrages aktrerne i hele implementeringsstrukturen. Og der anvendes svel kvalitative og kvantitative metoder. Nr viden og vrdier inddrages ved lsninger af problemfyldte situationer, der mder n i arbejdet og byggeriets hverdag kan lring og evaluering p n og samme tid blive en socialiseringsproces og en udviklings-og lreproces, og herved blive en central del i hele boligorganisationens sociale og kulturelle vision og perspektiv. Som nvnt flere steder i rapporten er viden og vrdier relative og har praksis som sin virkelighed. Endelig arbejder tapporten med forstelsen for at tidligere erfaringer ikke er tilstrkkelige i en fremtidssikring. Udfordringen bliver ogs at lre af fremtiden. Lsningerne er inde i mennesker og udfordringer er at mrke og turde dem. Det krver nye tanker, ndrede holdninger, sociale forstelser og bevidste frdselsregler. ndrede ledelses- og samarbejdsformer. Men der er lsninger. Der er veje. Og hvis deltagerne i boligorganisationen, byggesagens projektorganisation og folkene p byggepladsen vil, kan de finde dem og g dem.
En fremadrettet LringsOptik
Lre for fremtiden. I et praksisorienteret perspektiv er viden relativ, forelbig og frem for alt praktisk. Viden og erfaringer genereres gennem deltagelse og handling indenfor og p tvrs af et praktisk fllesskab. Viden genereres i mennesker, ikke i og af systemer. Ved at udforske nye muligheder og etablere rum for lring udvikles ny viden, som navigation mod fremtiden. Lre er at leve At leve er at lre og at lre er at leve. Nr flere og flere skal lre mere, m vi fokusere bde p de formelle og uformelle lringstyper og situationer, og erkende at den uformelle lring er social lring. Vi bevger os mod en samfundsmssig forstelse af lring som noget der en integreret del af den verden vi lever i.
54
Vrktj 4.1: Model for lring

Figur V.4.1: Model for lring
I rapporten indgr den i Figur V.4.1 viste model for loop-lring i redegrelsen for dokumentationen af lringen og mlingen af lringseffekten. I modellen indgr flgende fokuspunkter i aktrernes arbejde med/ stillingtagen til: (1) Formlet med lringen. (2) Lringsstrategien. (3) Handlinger/aktiviteter, hvor lringen kan finde sted. (4) Formulering af succeskriterier. (5) Registrering af data om lring og udvikling. (7) Bearbejdning af data til information.
I Mini-loopet (6) vises, hvordan data (5) om lringen i Praksis indgr i en lbende forbedring fra begivenhed til begivenhed (3).
I 2. loop (fornyelse) omsttes information fra 1 loop (7) ved organisatorisk refleksion (9) til at revidere lringsstrategier (10).3

Figur V.4.2: Mling af lringseffekt p fire niveauer
I rapporten gres rede for anvendelse af de i Figur v.4.2 angivne metoder til mling af lringseffekt p flgende fire niveauer: Lringseffekt-niveau 4 er en evaluering af de resultater, der kommer ud af udviklingsforlbet i organisationen. Her kan bruges bde kvalitative og kvantitative data. Lringseffekt-niveau 3 evaluerer deltagernes adfrd og holdninger. Her er fokus p om lringen og ny viden afspejles i konkrete handlingsmnstre. Lringseffekt-niveau 2 er en kvalitativ evaluering foretaget i form af interviews. Gennem bne sprgsml og cases testes i hvor hj grad deltagerne har tilegnet sig frdighedsmssige kvalifikationer og opnet get viden og bedre frdigheder. Lringseffekt-niveau 1 er en responsevaluering, der giver deltagernes umiddelbare respons ved afslutningen af et udviklingsforlb. Dette sker oftest gennem en ben dialog, suppleret med en mere struktureret feedback i form af et sprgeskema.
Evalueringen kan gennemfres intergreret med udviklingsaktiviteterne og medvirke til en kontinuerlig justering af forlbet eller gennemfres efter aktiviteterne og give input til efterflgende processer.
3 Forbindelsen mellem 2 loop- og 3-loop-lring er nrmere omtalt AlmenProjekt 23 Udvikling og Lring: Beskrivelse af modeller - Del 2, PKEConsult november 2008.
55
Vrktj 4.3: Model for procesmling (PPI-mling)

Hvad er en PPI-mling?
Partnering Performance Indicator (PPI) er et ledelsesvrktj til mling af samarbejde i partnering projekter. Vrktjet identificerer positive og negative trends i samarbejdet med det for je at kunne indfre korrigerende handlinger og optimere samarbejdsprocessen. Vrktjet er rettet mod Niveau 2: Lring og Niveau 3. Adfrd, jf. Figur V.4.2. Vrktjet er udviklet af BYG:DTU. Det er netbaseret, anonymt og kan i standardversionen benyttes uden betaling. Vrktjet benyttes ved at foretage besvarelse i forhold til 38 standardudsagn fordelt p flgende 6 temaer: 1. Mlopfyldelse. 2. Teamprstation. 3. Forankring. 4. Tillid. 5. Kommunikation. 6. Konflikthndtering. De 38 udsagn kan mod betaling ges/reduceres og tilpasses til byggesagens srlige behov efter aftale med BYG.DTU.
Hvordan bruges PPI og hvordan tolkes resultaterne?

Figur V.4.3.1: Eksempel p resultatet af PPI-mlinger i Fase B
PPI-mlingerne anvendes typisk i Fase B: Projektering og Fase C: Udfrelse, hvor byggesagens organisation og deltagernes opgaver, rolle og ansvar er mest veldefineret. Den U/L-ansvarlige projektleder srger for: At deltagerne i byggesagens organisation besvarer PPI-mlingernes udsagn til de i U/Limplementeringsplanerne angivne tidspunkter. At mlingernes resultater drftes i projektorganisationens lringsarenaer. At facilitere implementeringen af eventuelle ppegede forbedringer.
Figur v.4.3.1viser et eksempel p resultatet af fire PPI-mlinger i Fase B: Programmering baseret p 22 besvarelser ud af 27 mulige. Frste mling udviser et samlet gennemsnitlig score p 3,6 baseret p besvarelser af 38 udsagn fordelt p 6 faktorer., jf. Skema V.4.3.2.
Skema V.4.3.1: Samlet PPI-score/-Overensstemmelse - 2. mling Skema V.4.3.2: PPI-gennemsnit 6 faktorer - 2. mling
Set i forhold til den gennemsnitlige score ligger den gennemsnitlige score p faktoren Tillid hjest og Teamprstationen lavest. Alle gennemsnit ligger i feltet Krav-om forbedring p PPI-udsagnsskalaen, jf. Skema V4.3.3 Set under et viser figur v.4.3.1, at der er sket et positivt lft i deltagernes oplevelse af arbejdet med U/L-programmets Mlopfyldelse og forankring. Og at der er sket et lft i Temaprstationen, den gensidige Tillid samt i Konflikthndteringen. Resultatet af alle fire PPImlinger liger dog, jf. Skema v.4.3.3 i feltetKrav-om forbedring p PPI-udsagnsskalaen. Bag den gennemsnitlige score ligger der et vigtigt observationspunkt, nemlig afstanden mellem de hjeste og laveste score besvarelsen af de enkelte udsagn, jf. skalaen for Overensstemmelse, der er vist i Skema v.4.3.4.
Skema V.4.3.3: PPI-skala for samlet score
Skema V.4.3.4: PPI-skala for Overenssstemmelse (Hjeste <-> Laveste score)
56
Skema V.4.3.5: Eksempel p PPI-besvarelse af 7 udsagn om MLOPFYLDELSE
Skema V.4.3.5 viser den gennemsnitlige score. For mlopfyldelsen p 3.7 er den relateret til besvarelser, der falder i det Grnne felt indenfor 3 af de i alt 7 udsagnskategorier. Samt til besvarelser, der falder i det Gule felt for 4 udsagnskategorier. Besvarelsen med kolonnen Middelvrdi lses p den mde, at det grnne felt viser besvarelserne med et positivt resultat med hensyn til: Opfyldelse af de bygningsfysiske af mlstningerne og procesmlstninger. Overensstemmelse mellem byggesagens og parternes virksomhedsml.
Skema V.4.3.6: Eksempel p PPI-besvarelse af 8 udsagn om TEAMPRSTATION
Det Gule felt viser viser, at der er behov for bedringer med hensyn til: Accept af projektets tidplan. Accept af de projektkonomiske mlstninger. Accept af hensynet til, at projektet skal vre en god forretning for alle parter. Adfrd, hvor en eller flere parter prioriterer egne ml uden at tage hensyn til de fles mlstninger.
Skema V.4.3.7: Eksempel p PPI-besvarelse af 8 udsagn om FORANKRING
Besvarelsen kolonnen Max/Min lses p den mde, at det Rde felt viser besvarelserne af et Uacceptabelt resultat med hensyn til den hjeste og laveste score i de 22 besvarelser. Det er dysfunktionelt at der i et team eller en projektorganisation er deltagere, der oplever, at der f.eks. opns positive resultater/er stor enighed og andre deltagere, der oplever, at dette ikke er tilfldet. Der ligger en udfordring for den U/L-ansvarlige projektleder i at facilitere U/L-processen med henblik p at f Max/Min-gabet op i det Grnne felt. Dvs. at bidrage til at der er stor enighed blandt deltagerne i U/L-processen.
57
Skema V.4.3.8: Eksempel p PPI-besvarelse af 5 udsagn om TILLID
Skema V.4.3.9: Eksempel p PPI-besvarelse af 6 udsagn om KOMMUNIKATION
Sfremt det viser sig, at enkelte deltagere i byggesagens projektorganisation ikke evner eller har vilje til at bidrage positivt til opfyldelse af U/L-programmets visioner og ml eller til gennemfrelse af U/LImplementeringsplanen, kan det blive ndvendigt for den projektansvarlige U/L-projektleder i samarbejde med byggesagens projektledelse - at foresl enkeltpersoner skiftet ud. Skemaerne med besvarelsen af PPI-mlingens vrige 5 faktorer analyseres og fortolkes p tilsvarende vis.
Skema V.4.3.10: Eksempel p PPI-besvarelse af 4 udsagn om KONFLIKTHNDTERING
58
Vrktj 4.4: Eksempler p responsmling

Skema V4.4.1: Eksempel p "Undervejs-responsevaluering"
I U/L-Implementeringsplanen vil der vre gjort rede for, i tilkmytning til hvilke lringsarenaer og lringrum, hvornr det er relevant at stille deltagerne de Skema v.4.4.1 angivne sprgsml. Det er typisk, nr der i byggesagen nr der er:
Skabt rammer og muligheder for at deltagerne kan gre brug af deres viden. Lagt op til - og skabt mulighed for, at alle kan tage et personligt ansvar for opgaveudfrelsen og gennemfrelsen af U/L-Implementeringsplanen.
Den U/L-ansvarlige tager initiativ til gennemfrelsen og faciliterer opflgningen af evalueringen
Skema V4.4.2: Eksempel p responsevaluring ved afslutning af alle Faser
Sprgsml 1 2 og er generelle for Reponsevaluering i forbindelse med f.eks. Refleksionsseminarerne ved afslutningen af alle AlmenByg-faser, mens sprgsml 3 er relateret til afslutning af Fase C: Udfrelse.
59
I rapporten gives svar p, hvordan byggesagens projektleder, med ansvar for udvikling og lring, kan arbejde med viden, der kan fre til forandring i en for byggeriet ny lringskultur. Og om hvordan vrdiskabelsen kobler byggesagens faser som en sammenhngende kde. Der gives endvidere svar p, hvordan viden og vrdier integreres i en ny byggeproces. AlmenBygvejen opdeler byggeprocessens faser i Spor, Stationer og "Lringsarenaer" - med lring som vejen til vrdiskabelse og udvikling af en ny lringskultur i alment byggeri. F.eks. Beboerproces, Projektledelse, Projektoptimering og Vrdiskabelse og Skole p byggepladsen. Vigtige Stationer og begivenheder p AlmenByg-vejen er: Udarbejdelse af Udviklings- og lringsprogrammer med tilhrende implementeringsplaner, Kick off seminarer med deltagelse af alle i byggesagens projektorganisation som startbegivenhed til udvikling og lring i de enkelte faser. Seminarets forml er at skabe en fllesforstelse af, hvad det vil sige af arbejde med udvikling og lring som et vigtigt tema i byggeprocessen. Refleksionsseminar - ligeledes med deltagelse af alle byggesagens projektorganisationen - som afslutningsbegivenhed p udviklingen og lringen i de enkelte faser. Seminarets forml er at dele erfaring og viden fra praksis i den afsluttede fase overfres til nste fase.
I rapportens vrktjskasse er der flgende vrktjer: Vrktj 1.1: Kontekster og viden. Vrktj 2.1: AlmenFaser og byggesagens vrdikde. Vrktj 2.2: AlmenFaser og rapportens LringOptik. Vrktj 2.3: Grundmodel for vrdiskabelse. Vrktj 3.1: AlmenBYG-vejen. Vrktj 3.2: Lringsarenaer og lringsrum. Rapporten kan bruges bde som grundlag for arbejdet med udvikling og lring i alle faser eller i en enkelt fase. Vrktjerne kan bruges enkeltvis eller samlet efter behov. Vrktj 3.3: Skole p byggepladsen. Vrktj 4.1: Model for loop-lring. Vrktj 4.2: Model for mling af lringseffekt. Vrktj 4.3: Model for procesmling (PPI-mling) Vrktj 4.4: Eksempler p responsmlinger.
60
www.almennet.dk
Rapporten giver et svar p, hvordan byggesagens projektleder med ansvar for udvikling og lring kan arbejde med viden, der kan fre til forandring i en for byggeriet ny lringskultur. Der gives endvidere svar p, hvordan viden og vrdier integreres i en ny byggeproces. Rapporten prsenterer en vrktjskasse, der indeholder en rkke enkeltvrktjer, der kan benyttes i arbejdet med udvikling og lring i byggesagens enkelte faser. AlmenNet inviterer vores samarbejdsparter i byggeriet til at overtage stafetten i den videre udvikling frem mod en forandring af byggeriets lringskultur skabt i samarbejde.
Almennet er en udviklingsforening for fremtidssikring af almene begyggelser

AlmenByg - Den Vã Rdiskabende Og Lã Rende Byggesag

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

You might also like

AlmenByg - Den Vã Rdiskabende Og Lã Rende Byggesag

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

AlmenByg - Den Vã Rdiskabende Og Lã Rende Byggesag

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

AlmenRapport 5

AlmenByg - den vrdiskabende og lrende byggesag

AlmenProjekt 23: Uddannelse og lring med effekt

AlmenByg - Den vrdiskabende og lrende byggesag

Titel Undertitel Udgave Udgivelsesr Arbejdsgruppe

FASE A: PROGRAMMERING ................................................................................... 15

IMPLEMENTERINGSPLAN (1) .................................................................................................... 18

FASE B: PROJEKTERING ....................................................................................... 26

FASE C: UDFRELSE ............................................................................................. 32

REFLEKSIONSSEMINAR OG PERSPEKTIVERING ...................................................................... 40 REFLEKSIONSSEMINAR .......................................................................................................... 40

ALMENBYG-VEJEN: VRKTJSKASSE .................................................................................... 42

TEMA 2: VRDISKABELSE ...................................................................................................... 45

TEMA 3: LRING I FLLESSKAB ............................................................................................... 48

TEMA 4: EVALUERING MED EFFEKT ............................................................................................. 54

Rapporten bygger bl.a. p:

Kbenhavn juni 2009 Allan Dam Henrik Davidsen PKEConsult

NGLE TIL RAPPORTEN

Lringsarenaer og lringsrum. Lring i fllesskab. Evaluering og mling af lringseffekt. Praksisevaluering

ALMENBYG-VRKTJER Vrktj 1.1: Kontekster og viden.

Tema 3: Lring i fllesskab

TEMA 4: Evaluering med effekt

Metoden med tilhrende vrktjer er nrmere beskrevet i AlmenBYG-vejen: Vrktjskasse.

Program og Implementeringsplan for Udvikling og Lring og byggesagens udviklingsomrder

Hovedtemaerne i Programmet og Implementeringsplanen fremgr af tekstboksene neden for.

6. 7. 8. 9. 10. 11. 12.

AlmenByg-vejen og lringen i byggesagen

Figur 0.1: AlmenByg-vejen

Udviklingsprogram, Implementeringsplan og byggesagens succeskriterier

Ls mere om Lringsarenaer og lringsrum under Tema 3: Lring i flleskab 14 fokuspunkter i AlmenByg-vrktjskassen.

Ls mere under Tema 3: Lring i flleskab Fokuspunkter i AlmenByg-vrktjskassen.

I Fase C: Udfrelse er det derudover vigtigt:

Evaluering og mling af lringseffekt

Vrktj 0.3: Model for evaluering og mling af lringseffekt

PROGRAM OG IMPLEMENTERINGSPLAN FOR UDVIKLING OG LRING I FASE A

Tema 1: Boligorganisationens og byggesagens vision og strategi

Tema 2: Ml for og forventede resultater af udviklingen og lringen i byggesagen

Tema 3: Lringsmetoder i boligorganisationen og byggesagen

Tema 4: Udviklingsomrder i boligorganisationen og byggesagen

Tema 5: Boligorganisationens og byggesagens projektorganisering

Tema 7: Budget for og finansieringen af udgifter til udviklingen i Fase A

Figur A.2: Station 1 i Fase A Implementeringsplan (1)

Tema 5: Organisering af udviklings- og lringsopgaverne

Eksempel p organisering af udviklings- og lringsopgaverne i Fase A

Tema 6: Uddannelsesplan for de udviklings- og lringsansvarlige i byggesagens projektorganisation

Tema 7: Plan for facilitering af byggesagens projektorganisation

Tema 8: Plan for workshops, seminarer og mder

Note 1: Udgiften i Fase A: Programmering afholdes af boligorganisationen

Tema 10: Plan for kommunikation og formidling

Tema 11: Plan for ekstern involvering

Tema 12: Aktivitets-, tids- og procesplaner

Tema 13: Evaluering med effekt

TRE SPOR OG TO STATIONER

Kick off seminar

Helhedsplanprocessen tilrettelgges med inspiration fra:

Figur A.8: Projektprogram (1), Implementeringsplan (1) og Bygherrens U/L-udbudsprogram - Formulering

Rdgiver- eller entrepriseaftale

Figur A.10: Projektprogram (1), Implementeringsplan (1) og Bygherrens U/L-udbudsprogram - Refleksion

Vrktj 4.2: Model for evaluering og mling af lringseffekt