Haandbog 11 2010

HNDBOGEN
ARBEJDSMI LJ I BYGGE OG ANLG

NOVEMBER 2010
Hndbogen arbejdsmilj i bygge og anlg
2010 Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg
Redaktionen afsluttet oktober 2010
Varenummer: 13 20 12
ISBN : 978-87-7952-163-6
Tegninger: Kristof Bien og Arbejdstilsynet
Layout / DTP: KE Art og Erhvervsskolernes Forlag
Produktion: Erhvervsskolernes Forlag
Tryk: Arco Grask A/S
FORORD
Hndbogen er en vejledning om god praksis i hndtering af arbejds-
miljet inden for bygge- og anlgsvirksomheder. Det er en vejledning
om, hvordan Arbejdsmiljlovens regler kan flges.
Hndbogen er udgivet af Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg
med faglig bistand fra Arbejdstilsynets eksperter inden for bygge
og anlg. Den er frst og fremmest udarbejdet til virksomhedens
arbejdsmiljorganisation, men kan med fordel ogs anvendes af
projekterende, rdgivende, bygherres koordinatorer, sikkerhedsle-
dere, undervisere, leverandrer og andre, der interesserer sig for
branchens arbejdsmiljforhold.
Du kan nde den senest opdaterede hndbog p www.bar-ba.dk. I den
elektroniske udgave er der ogs links til andre nyttige hjemmesider.
P hjemmesiden er det endvidere muligt at hente branchearbejdsmilj-
rdets vrige materialer om arbejdsmilj.
Vi udsender et nyhedsbrev, nr der er nye informationer om arbejds-
milj p vores hjemmesider. Tilmelding til nyhedsbrevet kan ske p
www.bar-ba.dk.
Kontakt Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg, hvis du nsker
yderligere oplysninger eller har gode rd til udformning af Hndbogens
tekst. Skriv til e-mail: sekr@bar-ba.dk.
Denne udgave (2010) er opdateret med den nyeste viden siden sidste
udgave fra 2008.
Arbejdstilsynet har haft Hndbogen til gennemsyn og nder, at
indholdet er i overensstemmelse med arbejdsmiljlovgivningen.
Arbejdstilsynet har alene vurderet Hndbogen, som den foreligger,
og har ikke taget stilling til, om den dkker samtlige relevante
emner inden for det pgldende omrde. Herudover tages der for-
behold for den teknologiske udvikling.
Hndbogen arbejdsmilj i bygge og anlg
2010 Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg
Redaktionen afsluttet oktober 2010
Varenummer: 13 20 12
ISBN : 978-87-7952-163-6
Tegninger: Kristof Bien og Arbejdstilsynet
Layout / DTP: KE Art og Erhvervsskolernes Forlag
Produktion: Erhvervsskolernes Forlag
Tryk: Arco Grask A/S
FORORD
Hndbogen er en vejledning om god praksis i hndtering af arbejds-
miljet inden for bygge- og anlgsvirksomheder. Det er en vejledning
om, hvordan Arbejdsmiljlovens regler kan flges.
Hndbogen er udgivet af Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg
med faglig bistand fra Arbejdstilsynets eksperter inden for bygge
og anlg. Den er frst og fremmest udarbejdet til virksomhedens
arbejdsmiljorganisation, men kan med fordel ogs anvendes af
projekterende, rdgivende, bygherres koordinatorer, sikkerhedsle-
dere, undervisere, leverandrer og andre, der interesserer sig for
branchens arbejdsmiljforhold.
Du kan nde den senest opdaterede hndbog p www.bar-ba.dk. I den
elektroniske udgave er der ogs links til andre nyttige hjemmesider.
P hjemmesiden er det endvidere muligt at hente branchearbejdsmilj-
rdets vrige materialer om arbejdsmilj.
Vi udsender et nyhedsbrev, nr der er nye informationer om arbejds-
milj p vores hjemmesider. Tilmelding til nyhedsbrevet kan ske p
www.bar-ba.dk.
Kontakt Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg, hvis du nsker
yderligere oplysninger eller har gode rd til udformning af Hndbogens
tekst. Skriv til e-mail: sekr@bar-ba.dk.
Denne udgave (2010) er opdateret med den nyeste viden siden sidste
udgave fra 2008.
Arbejdstilsynet har haft Hndbogen til gennemsyn og nder, at
indholdet er i overensstemmelse med arbejdsmiljlovgivningen.
Arbejdstilsynet har alene vurderet Hndbogen, som den foreligger,
og har ikke taget stilling til, om den dkker samtlige relevante
emner inden for det pgldende omrde. Herudover tages der for-
behold for den teknologiske udvikling.
ARBEJDSMI LJLOVEN OG SI KKERHEDSARBEJDE
Arbejdsmiljloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Arbejdsmiljsystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Arbejdstilsynet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Arbejdstilsynets reaktioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Smileyordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Pligter og ansvar for arbejdsmilj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Arbejdsgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Virksomhedslederen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Arbejdslederen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Den ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Leverandren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Projekterende og rdgivende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Bygherre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Arbejdsmiljrdgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Arbejdsmiljorganisationen i virksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Sikkerhedsmder p bygge- og anlgspladser . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Arbejdsmiljarbejdet p bygge- og anlgspladser . . . . . . . . . . . . 44
Valg af arbejdsmiljreprsentant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Arbejdsleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Arbejdsmiljuddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47
Arbejdspladsvurdering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Unge under 18 r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Arbejdsskader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
ARBEJDSPVI RKNI NGER
Ergonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Skub og trk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Lft og bring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Vurdering af lft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Arbejdsstillinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72
Tekniske hjlpemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78
Stj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Vibrationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82
Kulde og varme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Laser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Kemiske pvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .92
Vurdering af farlige stoer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .93
Brugsanvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Grnsevrdier og mlinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Klassicering og mrkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .97
R - og S-stninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99
Kodenummerering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99
Maling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Organiske oplsningsmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
Imprgneret tr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Formolie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Epoxy og isocyanater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108
Asfalt (bitumen) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
Asbest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
Mineraluld og andre isoleringsmaterialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
Kvartsstv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
Trstv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
Svejse- og skrerg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Flyveaske. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Chromat i cement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
Bly . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
Olie- og kemikalieforurenet jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128
PCB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
Biologiske pvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132
Psykiske pvirkninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139
ARBEJDSMI LJLOVEN OG SI KKERHEDSARBEJDE
Arbejdsmiljloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Arbejdsmiljsystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Arbejdstilsynet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Arbejdstilsynets reaktioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Smileyordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Pligter og ansvar for arbejdsmilj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Arbejdsgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Virksomhedslederen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Arbejdslederen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Den ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Leverandren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Projekterende og rdgivende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Bygherre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Arbejdsmiljrdgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Arbejdsmiljorganisationen i virksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Sikkerhedsmder p bygge- og anlgspladser . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Arbejdsmiljarbejdet p bygge- og anlgspladser . . . . . . . . . . . . 44
Valg af arbejdsmiljreprsentant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Arbejdsleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Arbejdsmiljuddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47
Arbejdspladsvurdering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Unge under 18 r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Arbejdsskader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
ARBEJDSPVI RKNI NGER
Ergonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Skub og trk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Lft og bring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Vurdering af lft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Arbejdsstillinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72
Tekniske hjlpemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78
Stj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Vibrationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82
Kulde og varme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Laser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Kemiske pvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .92
Vurdering af farlige stoer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .93
Brugsanvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Grnsevrdier og mlinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Klassicering og mrkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .97
R - og S-stninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99
Kodenummerering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99
Maling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Organiske oplsningsmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
Imprgneret tr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Formolie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Epoxy og isocyanater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108
Asfalt (bitumen) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
Asbest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
Mineraluld og andre isoleringsmaterialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
Kvartsstv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
Trstv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
Svejse- og skrerg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Flyveaske. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Chromat i cement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
Bly . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
Olie- og kemikalieforurenet jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128
PCB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
Biologiske pvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132
Psykiske pvirkninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139
TEKNI K
Arbejde i hjden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141
Facade- og murerstilladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142
Arbejde p stilladser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149
Rullestilladser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152
Bukkestilladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154
Arbejdsplatforme, 1- og 2- sjle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155
Personlftere/teleskoplssere med kurv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161
Personlft med krankurv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164
Personlft med gaeltruck . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166
Hejsestillinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168
Stiger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170
Rapelling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173
Rope Access (erhvervsklatring) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .174
Lfte og hejseredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175
Kraner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179
Trnkraner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184
Mobilkraner og andre krende kraner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
Lft med gaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
Lsse- og transportmaskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189
Elevatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190
Maskiner og vrktj generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195
Maskiner til beton og mrtel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205
Maskiner til tr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207
Maskiner til metal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213
Motordrevet hndvrktj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215
Elektrisk hndvrktj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217
Boltepistoler med eksploderende ladning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223
Smpistoler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226
Tapetafrensning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227
Trykluftanlg og -vrktj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228
Trykasker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236
BYGGEPLADSI NDRETNI NG
Byggepladsens i ndretni ng . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237
Adgangsveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242
Skurvognsfaciliteter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247
Stationre arbejdssteder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254
Arbejde p tage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255
Sikring mod nedstyrtning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259
Belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269
El . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271
Vandledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279
Aald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 280
Vinterforanstaltninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284
ARBEJDSPROCESSER
Gravearbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285
Gasledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294
Anlgsarbejde ved vand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295
Vejarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298
Nedrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308
Renovering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312
Fjernelse af beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313
Elementmontage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313
Krybekldre, loft - og skunkrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320
Arbejde i lukkede rum og brnde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 324
Varmt arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328
Svejsning og skring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 332
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 339
TEKNI K
Arbejde i hjden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141
Facade- og murerstilladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142
Arbejde p stilladser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149
Rullestilladser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152
Bukkestilladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154
Arbejdsplatforme, 1- og 2- sjle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155
Personlftere/teleskoplssere med kurv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161
Personlft med krankurv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164
Personlft med gaeltruck . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166
Hejsestillinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168
Stiger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170
Rapelling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173
Rope Access (erhvervsklatring) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .174
Lfte og hejseredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175
Kraner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179
Trnkraner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184
Mobilkraner og andre krende kraner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
Lft med gaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
Lsse- og transportmaskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189
Elevatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190
Maskiner og vrktj generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195
Maskiner til beton og mrtel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205
Maskiner til tr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207
Maskiner til metal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213
Motordrevet hndvrktj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215
Elektrisk hndvrktj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217
Boltepistoler med eksploderende ladning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223
Smpistoler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226
Tapetafrensning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227
Trykluftanlg og -vrktj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228
Trykasker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236
BYGGEPLADSI NDRETNI NG
Byggepladsens i ndretni ng . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237
Adgangsveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242
Skurvognsfaciliteter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247
Stationre arbejdssteder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254
Arbejde p tage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255
Sikring mod nedstyrtning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259
Belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269
El . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271
Vandledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279
Aald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 280
Vinterforanstaltninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284
ARBEJDSPROCESSER
Gravearbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285
Gasledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294
Anlgsarbejde ved vand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295
Vejarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298
Nedrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308
Renovering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312
Fjernelse af beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313
Elementmontage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313
Krybekldre, loft - og skunkrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320
Arbejde i lukkede rum og brnde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 324
Varmt arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328
Svejsning og skring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 332
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 339
VRNEMI DLER
Generelt om personlige vrnemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 341
Hjelme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 344
Hrevrn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347
jenvrn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350
ndedrtsvrn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351
Faldsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 360
Beskyttelsestj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 366
Handsker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 367
Beskyttende fodtj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 371
STI KORD / NOTATER
Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 373
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 388
9
1. ARBEJDSMI LJLOVEN OG
SI KKERHEDSARBEJDE
Ar bej ds mi l j l oven
ARBEJ DSMI L J LOVEN
Arbejdsmiljlovgivningen indeholder regler med krav til arbejdsmiljet,
der skal overholdes i virksomheder og p byggepladser. Mlet er at
sikre, at arbejdsmiljet er forsvarligt i alle virksomheder og p alle
byggepladser
Arbejdsmiljlovgivningen bestr af arbejdsmiljloven samt en rk-
ke bekendtgrelser, der uddyber og prciserer reglerne i loven.
Reglerne i arbejdsmiljlovgivningen siger noget om mlet for arbejds-
miljindsatsen, men ikke noget om metoderne og midlerne til at
opn mlet. Det er alts virksomhedens ansvar at vlge, hvad der
skal gres og gennemfres for at overholde arbejdsmiljlovgivnin-
gens regler.
Bekendtgrelser
En mere detaljeret beskrivelse af kravene til arbejdsmiljet ndes i
bekendtgrelserne. Det drejer sig fx om asbestbekendtgrelsen,
byggepladsbekendtgrelsen, stjbekendtgrelsen, bekendtgrelse
om anvendelse af tekniske hjlpemidler og bekendtgrelse om
brug af personlige vrnemidler.
Arbejdsgivere, ledere og ansatte skal flge Arbejdsmiljloven og
bekendtgrelserne, uanset om de har fet pbud fra Arbejdstilsynet
eller ej.

Det er straart ikke at flge arbejdsmiljloven og bekendtgrel-
serne, og overtrdelser kan fre til bder eller fngsel.
Arbejdsmiljlov
Bekendtgrelser
Vejledninger
10 11
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Ar bej ds mi l j s ys t emet Ar bej ds mi l j s ys t emet
O Myndigheder (Beskftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet), der
administrerer loven og frer tilsyn med, at virksomhederne over-
holder loven.
O Partssystemet (Arbejdsmiljrdet og de 11 branchearbejdsmiljrd),
som bestr af reprsentanter fra fagforeningerne og fra ledernes
og arbejdsgivernes organisationer. Partssystemet inddrages i forbin-
delse med ndringer af arbejdsmiljlovgivningen og formidler god
arbejdsmiljpraksis til virksomhedernes ledere og ansatte.
O Arbejdsmiljklagenvnet, som behandler klagesager over Arbejds-
tilsynets afgrelser. Nvnet er uangigt. Formanden er udpeget
af beskftigelsesministeren, mens medlemmerne kommer fra
organisationerne.

Ogs andre institutioner kan iflge arbejdsmiljloven hjlpe virk-
somhederne med at forebygge arbejdsmiljproblemer.
Vejledninger
At-vejledninger
En At-vejledning, At-anvisning eller At-meddelelse er udstedt af
Arbejdstilsynet og vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljloven
og bekendtgrelserne skal fortolkes og forsts og hvilken praksis,
der glder i forhold til opfyldelsen af reglerne. Vejledningerne inde-
holder ikke bindende krav, men orienterer og anbefaler. Hvis man
flger At-vejledningernes anbefalinger og metoder, s overholder
man ogs arbejdsmiljlovgivningen, men man kan ogs vlge en
anden metode, hvis den er lige s forsvarlig.
I kan nde arbejdsmiljloven, bekendtgrelserne, At-vejledningerne
og andet informationsmateriale fra Arbejdstilsynet p www.at.dk.
Branchevejledninger
Branchevejledninger beskriver god branchepraksis og indeholder kon-
krete anbefalinger til virksomhederne. De er udarbejdet af Branche-
arbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg eller et andet branchearbejds-
miljrd og er gennemget af Arbejdstilsynet. Flger man branche-
vejledningernes anbefalinger, overholder man ogs arbejdsmiljlov-
givningen for det omrde, der er beskrevet i vejledningen.
Brug dem som rettesnor til at vlge en fornuftig praksis i forhold til
arbejdsmiljet. Branchevejledninger inden for bygge og anlg ndes
p www.bar-ba.dk.
ARBEJ DSMI L J SYSTEMET
Der er tre vigtige aktrer, der har indydelse p udviklingen af nye
regler og fortolkningen af arbejdsmiljloven og gldende regler. De
er i arbejdsmiljloven beskrevet som:
Beskftigelsesministeriet
Arbejdsmilj-
klagenvnet
Arbejdsmedicinske
kliniker
Det Nationale
Forskningscenter
for Arbejdsmilj
Arbejdsmiljrdet
Branchearbejds-
miljrdet
Arbejdstilsynet
Virksomheden
Rdgivning
Arbejdsmilj-
organisationen
10 11
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Ar bej ds mi l j s ys t emet Ar bej ds mi l j s ys t emet
O Myndigheder (Beskftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet), der
administrerer loven og frer tilsyn med, at virksomhederne over-
holder loven.
O Partssystemet (Arbejdsmiljrdet og de 11 branchearbejdsmiljrd),
som bestr af reprsentanter fra fagforeningerne og fra ledernes
og arbejdsgivernes organisationer. Partssystemet inddrages i forbin-
delse med ndringer af arbejdsmiljlovgivningen og formidler god
arbejdsmiljpraksis til virksomhedernes ledere og ansatte.
O Arbejdsmiljklagenvnet, som behandler klagesager over Arbejds-
tilsynets afgrelser. Nvnet er uangigt. Formanden er udpeget
af beskftigelsesministeren, mens medlemmerne kommer fra
organisationerne.

Ogs andre institutioner kan iflge arbejdsmiljloven hjlpe virk-
somhederne med at forebygge arbejdsmiljproblemer.
Vejledninger
At-vejledninger
En At-vejledning, At-anvisning eller At-meddelelse er udstedt af
Arbejdstilsynet og vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljloven
og bekendtgrelserne skal fortolkes og forsts og hvilken praksis,
der glder i forhold til opfyldelsen af reglerne. Vejledningerne inde-
holder ikke bindende krav, men orienterer og anbefaler. Hvis man
flger At-vejledningernes anbefalinger og metoder, s overholder
man ogs arbejdsmiljlovgivningen, men man kan ogs vlge en
anden metode, hvis den er lige s forsvarlig.
I kan nde arbejdsmiljloven, bekendtgrelserne, At-vejledningerne
og andet informationsmateriale fra Arbejdstilsynet p www.at.dk.
Branchevejledninger
Branchevejledninger beskriver god branchepraksis og indeholder kon-
krete anbefalinger til virksomhederne. De er udarbejdet af Branche-
arbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg eller et andet branchearbejds-
miljrd og er gennemget af Arbejdstilsynet. Flger man branche-
vejledningernes anbefalinger, overholder man ogs arbejdsmiljlov-
givningen for det omrde, der er beskrevet i vejledningen.
Brug dem som rettesnor til at vlge en fornuftig praksis i forhold til
arbejdsmiljet. Branchevejledninger inden for bygge og anlg ndes
p www.bar-ba.dk.
ARBEJ DSMI L J SYSTEMET
Der er tre vigtige aktrer, der har indydelse p udviklingen af nye
regler og fortolkningen af arbejdsmiljloven og gldende regler. De
er i arbejdsmiljloven beskrevet som:
Beskftigelsesministeriet
Arbejdsmilj-
klagenvnet
Arbejdsmedicinske
kliniker
Det Nationale
Forskningscenter
for Arbejdsmilj
Arbejdsmiljrdet
Branchearbejds-
miljrdet
Arbejdstilsynet
Virksomheden
Rdgivning
Arbejdsmilj-
organisationen
12 13
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Ar bej ds t i l s y net Ar bej ds t i l s y net
En virksomhed kan ikke ngte Arbejdstilsynet adgang til en ar-
bejdsplads eller byggeplads.
Som medarbejder kan du henvende dig til Arbejdstilsynet og klage
over dit arbejdsmilj, uden at din chef eller dine kolleger fr det at
vide. Arbejdstilsynets medarbejdere m ikke oplyse, om de kommer
p tilsyn i virksomheden p grund af en klage.
Arbejdstilsynets reaktioner
Hvis Arbejdstilsynet konstaterer overtrdelser af arbejdsmiljlov-
givningen ved kontrollen af arbejdsmiljet p virksomheden, s kan
Arbejdstilsynet afgive pbud med frist, strakspbud og forbud. Hvis
der kun er tale om mindre overtrdelser af reglerne, kan Arbejdstil-
synet give mundtlig eller skriftlig vejledning.
Arbejdstilsynets pbud med frist, strakspbud og forbud afgives
skriftligt. Vejledninger kan bde afgives skriftligt og mundtligt. Det
kan ske p baggrund af flgende:
O Pbud med frist gives ved lovovertrdelser, som ikke umiddelbart
skal lses ved besget. Pbuddet sendes til virksomheden inden
14 dage efter tilsynsbesget. Problemet skal lses inden for den
angivne frist.
OStrakspbud afgives ved lovovertrdelser, hvor:
1. faren er s alvorlig, at den skal imdegs straks, men ikke s
alvorlig at der afgives et forbud.
2. formlet med afgrelsen vil forspildes, hvis der ikke tres
foranstaltninger straks.
3. det af hensyn til faren er ndvendigt at tre midlertidige
foranstaltninger her og nu, indtil den endelige foranstaltning
er etableret.
4. et pbud faktisk kan efterkommes med det samme eller inden
for en kortere periode.
O Arbejdsmiljorganisationen er virksomhedens egen arbejdsmiljen-
hed, som ledelsen inddrager i det forebyggende arbejdsmiljarbejde.
O De arbejdsmedicinske klinikker og afdelinger p sygehusene kan
undersge, om lidelser eller sygdomme skyldes arbejdet. Klinik-
kerne kan ogs i samarbejde med virksomhederne vre med til at
forebygge skaderne.
O Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmilj (NFA) gennemf-
rer forsknings- og udviklingsprojekter, der kan hjlpe myndighe-
der, parter og virksomheder med at undersge og kortlgge ar-
bejdsmiljproblemer og udvikle bedre metoder til at forebygge.
O Autoriserede arbejdsmiljrdgivere, der er godkendt af Arbejdstil-
synet, kan hjlpe virksomheder med at kortlgge og lse ar-
bejdsmiljproblemer.
ARBEJ DSTI LSYNET
Arbejdstilsynet skal medvirke til at fremme sikre, sunde og udvik-
lende arbejdspladser. Konkret sker det ved at:
O Kontrollere virksomhederne.
O Udarbejde regler.
O Informere om arbejdsmiljet.
Arbejdstilsynet foretager tilsynsbesg for at kontrollere, at virk-
somhederne overholder arbejdsmiljloven. Hvis reglerne ikke over-
holdes, giver Arbejdstilsynet pbud og vejleder virksomhederne i,
hvordan de bedst kan overholde reglerne.
12 13
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
En virksomhed kan ikke ngte Arbejdstilsynet adgang til en ar-
bejdsplads eller byggeplads.
Som medarbejder kan du henvende dig til Arbejdstilsynet og klage
over dit arbejdsmilj, uden at din chef eller dine kolleger fr det at
vide. Arbejdstilsynets medarbejdere m ikke oplyse, om de kommer
p tilsyn i virksomheden p grund af en klage.
Arbejdstilsynets reaktioner
Hvis Arbejdstilsynet konstaterer overtrdelser af arbejdsmiljlov-
givningen ved kontrollen af arbejdsmiljet p virksomheden, s kan
Arbejdstilsynet afgive pbud med frist, strakspbud og forbud. Hvis
der kun er tale om mindre overtrdelser af reglerne, kan Arbejdstil-
synet give mundtlig eller skriftlig vejledning.
Arbejdstilsynets pbud med frist, strakspbud og forbud afgives
skriftligt. Vejledninger kan bde afgives skriftligt og mundtligt. Det
kan ske p baggrund af flgende:
O Pbud med frist gives ved lovovertrdelser, som ikke umiddelbart
skal lses ved besget. Pbuddet sendes til virksomheden inden
14 dage efter tilsynsbesget. Problemet skal lses inden for den
angivne frist.
OStrakspbud afgives ved lovovertrdelser, hvor:
1. faren er s alvorlig, at den skal imdegs straks, men ikke s
alvorlig at der afgives et forbud.
2. formlet med afgrelsen vil forspildes, hvis der ikke tres
foranstaltninger straks.
3. det af hensyn til faren er ndvendigt at tre midlertidige
foranstaltninger her og nu, indtil den endelige foranstaltning
er etableret.
4. et pbud faktisk kan efterkommes med det samme eller inden
for en kortere periode.
O Arbejdsmiljorganisationen er virksomhedens egen arbejdsmiljen-
hed, som ledelsen inddrager i det forebyggende arbejdsmiljarbejde.
O De arbejdsmedicinske klinikker og afdelinger p sygehusene kan
undersge, om lidelser eller sygdomme skyldes arbejdet. Klinik-
kerne kan ogs i samarbejde med virksomhederne vre med til at
forebygge skaderne.
O Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmilj (NFA) gennemf-
rer forsknings- og udviklingsprojekter, der kan hjlpe myndighe-
der, parter og virksomheder med at undersge og kortlgge ar-
bejdsmiljproblemer og udvikle bedre metoder til at forebygge.
O Autoriserede arbejdsmiljrdgivere, der er godkendt af Arbejdstil-
synet, kan hjlpe virksomheder med at kortlgge og lse ar-
bejdsmiljproblemer.
ARBEJ DSTI LSYNET
Arbejdstilsynet skal medvirke til at fremme sikre, sunde og udvik-
lende arbejdspladser. Konkret sker det ved at:
O Kontrollere virksomhederne.
O Udarbejde regler.
O Informere om arbejdsmiljet.
Arbejdstilsynet foretager tilsynsbesg for at kontrollere, at virk-
somhederne overholder arbejdsmiljloven. Hvis reglerne ikke over-
holdes, giver Arbejdstilsynet pbud og vejleder virksomhederne i,
hvordan de bedst kan overholde reglerne.
14 15
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Screening og tilpasset tilsyn
Alle virksomheder skal screenes af Arbejdstilsynet, med mindre de
er arbejdsmiljcerticerede eller der ikke er ansatte i virksomheden.
En screening er et uanmeldt besg af Arbejdstilsynets tilsynsf-
rende, der vurderer, om der er behov for et grundigere tilsyn.
Arbejdstilsynet kontrollerer bl.a. virksomhedens arbejdspladsvur-
dering (APV) og arbejdsmiljorganisation og gennemgr virksom-
hedens vrksted, kontor, lager, biler og 1-2 byggepladser, hvor virk-
somhedens ansatte arbejder.
Hvis virksomhedens arbejdsmilj er i orden, foretager Arbejdstilsy-
net sig ikke mere fr nste screeningsbesg.
Hvis virksomheden overtrder regler om formelle arbejdsmiljfor-
hold, kan Arbejdstilsynet give et pbud uden efterflgende tilsyn.
Det kan fx vre, hvis virksomheden ikke har orden i APV eller ar-
bejdsmiljorganisationen. Virksomheden skal melde tilbage til Ar-
bejdstilsynet, nr forholdene er bragt i orden. Arbejdstilsynet kom-
mer ikke p tilpasset tilsyn, nr der er styr p de vrige arbejds-
miljforhold.
Hvis screeningen viser, at reglerne om de materielle arbejdsmilj-
forhold er overtrdt, vil virksomheden blive udtaget til et tilpasset
tilsyn. Udtagelse til tilpasset tilsyn kan ogs ske, hvis der er en
begrundet mistanke om sdanne overtrdelser af materielle
arbejdsmiljforhold. Et materielt arbejdsmiljforhold kan fx vre, at
stjgrnserne er overtrdt, eller at stilladser eller tekniske hjlpe-
midler er mangelfulde.
Ved tilpasset tilsyn foretager Arbejdstilsynet en grundigere gen-
nemgang af virksomheden.
Strakspbud afgives ved, at der tres afgrelse p stedet.
Lsning af problemet skal igangsttes straks.
O Forbud afgives ved lovovertrdelser, hvor faren er overhngende
og betydelig, og hvor der ikke m arbejdes videre, fr problemet er
lst. Forbud afgives ved, at der tres afgrelse p stedet.
O Vejledning gives, nr det er relevant at vejlede virksomheden om
gldende regler, bl.a. i forbindelse med mindre overtrdelser af
arbejdsmiljlovgivningen. Der er ikke tale om direkte krav til virk-
somheden, men vejledning om reglerne p omrdet.

Virksomheden, der har modtaget et pbud med frist, strakspbud
eller forbud, skal melde tilbage til Arbejdstilsynet om, hvordan p-
buddet er efterkommet, og tilbagemeldingen skal vre underskre-
vet af arbejdsmiljorganisationen.
Arbejdstilsynet kan ogs give et skaldt rdgivningspbud. Det be-
tyder, at virksomheden skal bruge en autoriseret arbejdsmiljrdgi-
ver til at hjlpe med at lse problemerne og styrke virksomhedens
forebyggende arbejdsmiljarbejde.
Arbejdstilsynet skal altid kunne begrunde sine pbud og forbud med
henvisning til arbejdsmiljloven eller bekendtgrelser.
Virksomheder, der vil klage over Arbejdstilsynets pbud, skal sende
klagen til Arbejdsmiljklagenvnet senest 4 uger efter, at de har
modtaget Arbejdstilsynets afgrelse.
14 15
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Screening og tilpasset tilsyn
Alle virksomheder skal screenes af Arbejdstilsynet, med mindre de
er arbejdsmiljcerticerede eller der ikke er ansatte i virksomheden.
En screening er et uanmeldt besg af Arbejdstilsynets tilsynsf-
rende, der vurderer, om der er behov for et grundigere tilsyn.
Arbejdstilsynet kontrollerer bl.a. virksomhedens arbejdspladsvur-
dering (APV) og arbejdsmiljorganisation og gennemgr virksom-
hedens vrksted, kontor, lager, biler og 1-2 byggepladser, hvor virk-
somhedens ansatte arbejder.
Hvis virksomhedens arbejdsmilj er i orden, foretager Arbejdstilsy-
net sig ikke mere fr nste screeningsbesg.
Hvis virksomheden overtrder regler om formelle arbejdsmiljfor-
hold, kan Arbejdstilsynet give et pbud uden efterflgende tilsyn.
Det kan fx vre, hvis virksomheden ikke har orden i APV eller ar-
bejdsmiljorganisationen. Virksomheden skal melde tilbage til Ar-
bejdstilsynet, nr forholdene er bragt i orden. Arbejdstilsynet kom-
mer ikke p tilpasset tilsyn, nr der er styr p de vrige arbejds-
miljforhold.
Hvis screeningen viser, at reglerne om de materielle arbejdsmilj-
forhold er overtrdt, vil virksomheden blive udtaget til et tilpasset
tilsyn. Udtagelse til tilpasset tilsyn kan ogs ske, hvis der er en
begrundet mistanke om sdanne overtrdelser af materielle
arbejdsmiljforhold. Et materielt arbejdsmiljforhold kan fx vre, at
stjgrnserne er overtrdt, eller at stilladser eller tekniske hjlpe-
midler er mangelfulde.
Ved tilpasset tilsyn foretager Arbejdstilsynet en grundigere gen-
nemgang af virksomheden.
Strakspbud afgives ved, at der tres afgrelse p stedet.
Lsning af problemet skal igangsttes straks.
O Forbud afgives ved lovovertrdelser, hvor faren er overhngende
og betydelig, og hvor der ikke m arbejdes videre, fr problemet er
lst. Forbud afgives ved, at der tres afgrelse p stedet.
O Vejledning gives, nr det er relevant at vejlede virksomheden om
gldende regler, bl.a. i forbindelse med mindre overtrdelser af
arbejdsmiljlovgivningen. Der er ikke tale om direkte krav til virk-
somheden, men vejledning om reglerne p omrdet.

Virksomheden, der har modtaget et pbud med frist, strakspbud
eller forbud, skal melde tilbage til Arbejdstilsynet om, hvordan p-
buddet er efterkommet, og tilbagemeldingen skal vre underskre-
vet af arbejdsmiljorganisationen.
Arbejdstilsynet kan ogs give et skaldt rdgivningspbud. Det be-
tyder, at virksomheden skal bruge en autoriseret arbejdsmiljrdgi-
ver til at hjlpe med at lse problemerne og styrke virksomhedens
forebyggende arbejdsmiljarbejde.
Arbejdstilsynet skal altid kunne begrunde sine pbud og forbud med
henvisning til arbejdsmiljloven eller bekendtgrelser.
Virksomheder, der vil klage over Arbejdstilsynets pbud, skal sende
klagen til Arbejdsmiljklagenvnet senest 4 uger efter, at de har
modtaget Arbejdstilsynets afgrelse.
16 17
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
O Nr Arbejdstilsynet vurderer, at det psykiske arbejdsmilj i virk-
somheden skal undersges.
Der kan gives en type pbud om rdgivning til bygherrer:
O Nr Arbejdstilsynet vurderer, at bygherren ikke har opfyldt sin
pligt til at udarbejde Plan for Sikkerhed og Sundhed eller hvis der
er vsentlige mangler i planen.
Virksomheder, der vil klage over Arbejdstilsynets rdgivningspbud,
skal sende klagen til Arbejdsmiljklagenvnet senest 4 uger efter,
at de har modtaget Arbejdstilsynets afgrelse.
Smileyordningen
Virksomhederne fr enten en grn, gul eller rd smiley, nr Arbejds-
tilsynet har gennemfrt en screening eller et tilsyn. Smileyen bliver
oentliggjort p Arbejdstilsynets hjemmeside sammen med oplys-
ninger om, hvilke pbud virksomheden eventuelt har fet.
O Kronesmiley er til virksomheder, der har opnet et anerkendt
arbejdsmiljcertikat. Virksomheden skal selv bede om at f
vist en kronesmiley p Arbejdstilsynets hjemmeside.
O Grn smiley er til virksomheder, der ikke har noget udest-
ende med Arbejdstilsynet.

O Gul smiley er til virksomheder, der har fet et strakspbud
eller et pbud med frist. Arbejdstilsynet erner den gule smi-
ley fra hjemmesiden, nr virksomheden har efterkommet p-
buddet og meldt tilbage til Arbejdstilsynet. Det kan dog tid-
ligst ske efter seks mneder. Tilbagemeldingen til
arbejdstilsynet skal vre underskrevet af arbejdsmiljor-
ganisationen eller en reprsentant for de ansatte, hvis
der ikke er krav om en arbejdsmiljorganisation.
Pbud om rdgi vning
Arbejdstilsynet kan give pbud om, at arbejdsgiveren eller bygher-
ren skal bruge en autoriseret arbejdsmiljrdgiver til at hjlpe med
at lse de konstaterede arbejdsmiljproblemer i virksomheden eller
p byggepladsen. Aftalen mellem bygherren eller virksomheden og
rdgiveren skal vre skriftlig og beskrive, hvordan pbuddet efter-
kommes.
Arbejdstilsynet skal have besked om aftalen senest seks uger efter,
at rdgivningspbuddet er givet.
Virksomhedens tilbagemeldinger om indgelse af en aftale med en
autoriseret arbejdsmiljrdgiver og om lsninger skal vre ptegnet
af bde arbejdsmiljorganisationen og den autoriserede rdgiver.
Hvis virksomheden ikke har en arbejdsmiljorganisation, skal tilba-
gemeldingerne skrives under af en reprsentant for de ansatte.
Hvis det er en bygherre, der har fet pbud om rdgivning, skal afta-
len ikke underskrives af arbejdsmiljorganisationen.
Bde Arbejdstilsynet, virksomhedens ledere og de ansatte skal
have mulighed for at se aftalen.
Fem typer pbud om rdgivning
Arbejdstilsynet kan give re typer pbud om rdgivning til arbejds-
givere:
O Ved komplekse og alvorlige overtrdelser, hvor det kan vre van-
skeligt at nde en varig lsning af arbejdsmiljproblemet.
O Hvor virksomheden overtrder arbejdsmiljreglerne i fem eller
ere tilflde.
O Ved gentagne overtrdelser, hvor der er 15 eller ere overtrdelser
af arbejdsmiljreglerne inden for samme emne p tvrs af virksom-
hedens produktionsenheder (typisk for strre virksomheder).
16 17
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
O Nr Arbejdstilsynet vurderer, at det psykiske arbejdsmilj i virk-
somheden skal undersges.
Der kan gives en type pbud om rdgivning til bygherrer:
O Nr Arbejdstilsynet vurderer, at bygherren ikke har opfyldt sin
pligt til at udarbejde Plan for Sikkerhed og Sundhed eller hvis der
er vsentlige mangler i planen.
Virksomheder, der vil klage over Arbejdstilsynets rdgivningspbud,
skal sende klagen til Arbejdsmiljklagenvnet senest 4 uger efter,
at de har modtaget Arbejdstilsynets afgrelse.
Smileyordningen
Virksomhederne fr enten en grn, gul eller rd smiley, nr Arbejds-
tilsynet har gennemfrt en screening eller et tilsyn. Smileyen bliver
oentliggjort p Arbejdstilsynets hjemmeside sammen med oplys-
ninger om, hvilke pbud virksomheden eventuelt har fet.
O Kronesmiley er til virksomheder, der har opnet et anerkendt
arbejdsmiljcertikat. Virksomheden skal selv bede om at f
vist en kronesmiley p Arbejdstilsynets hjemmeside.
O Grn smiley er til virksomheder, der ikke har noget udest-
ende med Arbejdstilsynet.

O Gul smiley er til virksomheder, der har fet et strakspbud
eller et pbud med frist. Arbejdstilsynet erner den gule smi-
ley fra hjemmesiden, nr virksomheden har efterkommet p-
buddet og meldt tilbage til Arbejdstilsynet. Det kan dog tid-
ligst ske efter seks mneder. Tilbagemeldingen til
arbejdstilsynet skal vre underskrevet af arbejdsmiljor-
ganisationen eller en reprsentant for de ansatte, hvis
der ikke er krav om en arbejdsmiljorganisation.
Pbud om rdgi vning
Arbejdstilsynet kan give pbud om, at arbejdsgiveren eller bygher-
ren skal bruge en autoriseret arbejdsmiljrdgiver til at hjlpe med
at lse de konstaterede arbejdsmiljproblemer i virksomheden eller
p byggepladsen. Aftalen mellem bygherren eller virksomheden og
rdgiveren skal vre skriftlig og beskrive, hvordan pbuddet efter-
kommes.
Arbejdstilsynet skal have besked om aftalen senest seks uger efter,
at rdgivningspbuddet er givet.
Virksomhedens tilbagemeldinger om indgelse af en aftale med en
autoriseret arbejdsmiljrdgiver og om lsninger skal vre ptegnet
af bde arbejdsmiljorganisationen og den autoriserede rdgiver.
Hvis virksomheden ikke har en arbejdsmiljorganisation, skal tilba-
gemeldingerne skrives under af en reprsentant for de ansatte.
Hvis det er en bygherre, der har fet pbud om rdgivning, skal afta-
len ikke underskrives af arbejdsmiljorganisationen.
Bde Arbejdstilsynet, virksomhedens ledere og de ansatte skal
have mulighed for at se aftalen.
Fem typer pbud om rdgivning
Arbejdstilsynet kan give re typer pbud om rdgivning til arbejds-
givere:
O Ved komplekse og alvorlige overtrdelser, hvor det kan vre van-
skeligt at nde en varig lsning af arbejdsmiljproblemet.
O Hvor virksomheden overtrder arbejdsmiljreglerne i fem eller
ere tilflde.
O Ved gentagne overtrdelser, hvor der er 15 eller ere overtrdelser
af arbejdsmiljreglerne inden for samme emne p tvrs af virksom-
hedens produktionsenheder (typisk for strre virksomheder).
18 19
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Pl i gter og ansvar f or ar bej dsmi l j Pl i gter og ansvar f or ar bej dsmi l j
O fre et eektivt tilsyn med, at medarbejderne udfrer deres arbejde
fuldt forsvarligt og flger instruktionerne,
O det forndne sikkerhedsudstyr er til stede og er forsvarligt at
anvende til det givne arbejde,
Oarbejdet lovligt kan udfres med personlige vrnemidler,
Ovirksomheden laver skriftlige arbejdspladsvurderinger,
O virksomheden opretter en arbejdsmiljorganisation, nr der er 10
ansatte eller ere i virksomheden,
O virksomheden opretter en arbejdsmiljorganisation (arbejdsmilj-
reprsentant for de ansatte, en arbejdsleder og arbejdsgiveren)
p byggepladser og andre midlertidige og skiftende arbejdssteder
uden for virksomhedens faste arbejdssted, nr 5 ansatte beskf-
tiges p stedet i mere end 14 dage.
Som arbejdsgiver kan man blive straet, hvis virksomheden ikke flger
et pbud med frist, strakspbud eller forbud eller p anden mde groft
overtrder arbejdsmiljloven. Det kan fx vre arbejde i farlige udgrav-
ninger, p drlige stilladser, nedstyrtningsfare ved arbejde p tage
eller manglende maskinbeskyttelse.
Virksomhedslederen
Er du direktr eller p anden mde del af den overordnede ledelse,
har du de samme pligter som arbejdsgiveren.
O Rd smiley er til virksomheder, der har fet et forbud eller
et rdgivningspbud - dog ikke pbud om rdgivning til at
undersge det psykiske arbejdsmilj.
Arbejdstilsynet erner den rde smiley, nr virksomhederne igen
overholder reglerne og har informeret Arbejdstilsynet om det. Det
kan dog tidligst ske efter seks mneder. Tilbagemeldingen til Ar-
bejdstilsynet skal vre underskrevet af arbejdsmiljorganisationen
eller en reprsentant for de ansatte, hvis der ikke er krav om en
arbejdsmiljorganisation. Den autoriserede arbejdsmiljrdgiver
skal ogs underskrive tilbagemeldingen, hvis der er tale om et rd-
givningspbud.
PLI GTER OG ANSVAR FOR ARBEJ DSMI L J
Arbejdsgi ver
Som arbejdsgiver har man ansvar for, at virksomheden overholder
arbejdsmiljloven. Helt overordnet stiller arbejdsmiljloven krav om,
at arbejdsgiveren skal planlgge, tilrettelgge og udfre arbejdet
sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarligt.
Som arbejdsgiver har man bl.a. pligt til at srge for, at:
O indrette arbejdsstedet fuldt forsvarligt, fx forebygge faldulykker og
fare for sammenstyrtning,
O virksomheden oplrer og instruerer medarbejderne, s de kan
udfre deres arbejde uden risici,
18 19
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
O fre et eektivt tilsyn med, at medarbejderne udfrer deres arbejde
fuldt forsvarligt og flger instruktionerne,
O det forndne sikkerhedsudstyr er til stede og er forsvarligt at
anvende til det givne arbejde,
Oarbejdet lovligt kan udfres med personlige vrnemidler,
Ovirksomheden laver skriftlige arbejdspladsvurderinger,
O virksomheden opretter en arbejdsmiljorganisation, nr der er 10
ansatte eller ere i virksomheden,
O virksomheden opretter en arbejdsmiljorganisation (arbejdsmilj-
reprsentant for de ansatte, en arbejdsleder og arbejdsgiveren)
p byggepladser og andre midlertidige og skiftende arbejdssteder
uden for virksomhedens faste arbejdssted, nr 5 ansatte beskf-
tiges p stedet i mere end 14 dage.
Som arbejdsgiver kan man blive straet, hvis virksomheden ikke flger
et pbud med frist, strakspbud eller forbud eller p anden mde groft
overtrder arbejdsmiljloven. Det kan fx vre arbejde i farlige udgrav-
ninger, p drlige stilladser, nedstyrtningsfare ved arbejde p tage
eller manglende maskinbeskyttelse.
Virksomhedslederen
Er du direktr eller p anden mde del af den overordnede ledelse,
har du de samme pligter som arbejdsgiveren.
O Rd smiley er til virksomheder, der har fet et forbud eller
et rdgivningspbud - dog ikke pbud om rdgivning til at
undersge det psykiske arbejdsmilj.
Arbejdstilsynet erner den rde smiley, nr virksomhederne igen
overholder reglerne og har informeret Arbejdstilsynet om det. Det
kan dog tidligst ske efter seks mneder. Tilbagemeldingen til Ar-
bejdstilsynet skal vre underskrevet af arbejdsmiljorganisationen
eller en reprsentant for de ansatte, hvis der ikke er krav om en
arbejdsmiljorganisation. Den autoriserede arbejdsmiljrdgiver
skal ogs underskrive tilbagemeldingen, hvis der er tale om et rd-
givningspbud.
PLI GTER OG ANSVAR FOR ARBEJ DSMI L J
Arbejdsgi ver
Som arbejdsgiver har man ansvar for, at virksomheden overholder
arbejdsmiljloven. Helt overordnet stiller arbejdsmiljloven krav om,
at arbejdsgiveren skal planlgge, tilrettelgge og udfre arbejdet
sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarligt.
Som arbejdsgiver har man bl.a. pligt til at srge for, at:
O indrette arbejdsstedet fuldt forsvarligt, fx forebygge faldulykker og
fare for sammenstyrtning,
O virksomheden oplrer og instruerer medarbejderne, s de kan
udfre deres arbejde uden risici,
20 21
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
O rette dig efter de regler, der glder for sikkerhed og sundhed, nr
der arbejdes p en fremmed virksomheds omrde.
Som ansat kan du blive straet, hvis du forstligt eller groft uagt-
somt bryder loven. Det glder for flgende omrder:
O Brug af personlige vrnemidler.
OBrug af udsugningsforanstaltninger.
OBrug af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger.
OBrug af forsvarlige arbejdsmetoder.
OManglende certikater til kran og gaeltruck.
Arbejdsgiveren kan i disse tilflde slippe for straf, hvis han har op-
fyldt sine forpligtelser efter arbejdsmiljloven.
Leverandren
Du har som slger eller udlejer af maskiner og andre tekniske hjl-
pemidler eller slger af kemikalier og andre stoer og materialer
ansvar for, at det leverede kan transporteres, opbevares og anven-
des uden fare for sikkerhed og sundhed.
Som leverandr skal du bl.a. srge for, at:
O maskiner har det ndvendige beskyttelsesudstyr og er CE-mrkede,
O der medflger letforstelig brugsanvisning p dansk, som forklarer,
hvordan man stiller hjlpemidlet op, bruger og vedligeholder det,
Arbejdslederen
Du er arbejdsleder, hvis du primrt leder eller frer tilsyn med arbej-
det p arbejdspladsen. Det glder ogs, selvom du samtidig tager
del i det praktiske arbejde.
Som arbejdsleder har du pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene
er sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarlige. Du har ogs
pligt til at forsge at forhindre farer, som kan opst ved fejl eller
mangler.
Du skal straks gre arbejdsgiveren opmrksom p arbejdsmiljpro-
blemerne, hvis det ikke umiddelbart er muligt at lse dem.
Den ansatte
Som ansat har du et medansvar for at sikre et godt arbejdsmilj. Du
har pligt til at medvirke til, at:
O arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt for-
svarlige inden for dit eget arbejdsomrde,
O sikkerhedsforanstaltninger virker efter hensigten, fx ved at bruge
de personlige vrnemidler du har fet udleveret,
O srge for at stte de sikkerhedsforanstaltninger p plads igen,
som du midlertidigt har ernet, fx nr du i forbindelse med afst-
ning af materialer p et stillads midlertidigt erner et rkvrk,
O meddele det til virksomhedens arbejdsmiljorganisation, arbejds-
lederen eller arbejdsgiveren, hvis der opstr fejl og mangler, som
du og dine kolleger ikke selv kan rette,
O samarbejde med de andre virksomheder og beskftigede p
arbejdssteder (fx byggepladser), hvor ere virksomheder udfrer
arbejde samtidigt,
20 21
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
O rette dig efter de regler, der glder for sikkerhed og sundhed, nr
der arbejdes p en fremmed virksomheds omrde.
Som ansat kan du blive straet, hvis du forstligt eller groft uagt-
somt bryder loven. Det glder for flgende omrder:
O Brug af personlige vrnemidler.
OBrug af udsugningsforanstaltninger.
OBrug af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger.
OBrug af forsvarlige arbejdsmetoder.
OManglende certikater til kran og gaeltruck.
Arbejdsgiveren kan i disse tilflde slippe for straf, hvis han har op-
fyldt sine forpligtelser efter arbejdsmiljloven.
Leverandren
Du har som slger eller udlejer af maskiner og andre tekniske hjl-
pemidler eller slger af kemikalier og andre stoer og materialer
ansvar for, at det leverede kan transporteres, opbevares og anven-
des uden fare for sikkerhed og sundhed.
Som leverandr skal du bl.a. srge for, at:
O maskiner har det ndvendige beskyttelsesudstyr og er CE-mrkede,
O der medflger letforstelig brugsanvisning p dansk, som forklarer,
hvordan man stiller hjlpemidlet op, bruger og vedligeholder det,
Arbejdslederen
Du er arbejdsleder, hvis du primrt leder eller frer tilsyn med arbej-
det p arbejdspladsen. Det glder ogs, selvom du samtidig tager
del i det praktiske arbejde.
Som arbejdsleder har du pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene
er sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarlige. Du har ogs
pligt til at forsge at forhindre farer, som kan opst ved fejl eller
mangler.
Du skal straks gre arbejdsgiveren opmrksom p arbejdsmiljpro-
blemerne, hvis det ikke umiddelbart er muligt at lse dem.
Den ansatte
Som ansat har du et medansvar for at sikre et godt arbejdsmilj. Du
har pligt til at medvirke til, at:
O arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt for-
svarlige inden for dit eget arbejdsomrde,
O sikkerhedsforanstaltninger virker efter hensigten, fx ved at bruge
de personlige vrnemidler du har fet udleveret,
O srge for at stte de sikkerhedsforanstaltninger p plads igen,
som du midlertidigt har ernet, fx nr du i forbindelse med afst-
ning af materialer p et stillads midlertidigt erner et rkvrk,
O meddele det til virksomhedens arbejdsmiljorganisation, arbejds-
lederen eller arbejdsgiveren, hvis der opstr fejl og mangler, som
du og dine kolleger ikke selv kan rette,
O samarbejde med de andre virksomheder og beskftigede p
arbejdssteder (fx byggepladser), hvor ere virksomheder udfrer
arbejde samtidigt,
22 23
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
O sikre, at der i projektet ikke indgr stoer eller materialer, som kan
erstattes med mindre farlige stoer og materialer.
O oplyse bygherren om, hvilke pligter han har efter arbejdsmiljloven
i det konkrete projekt, fx:
- on det n forventes, at der vil vre nere end en virksonhed
p byggepladsen samtidigt,
- on det n forventes, at der o_s vil vre nere end 10 personer
beskftiget p byggepladsen samtidigt,
- hvilke forunders_elser der br foreta_es fx onkrin_ forurenet
jord og asbest.
O srge for, at bygherrens koordinatorer for sikkerhed og sundhed
under udarbejdelsen af byggeprojektet inddrages i den projekte-
rendes overvejelser og fr adgang til de relevante dele af projekt-
materialet.
Bygherre
Bygherren er den, der betaler for at f udfrt et bygge- og anlgs-
arbejde.
Arbejdsmiljloven beskriver et bygge- og anlgsarbejde som:
O Arbejde i forbindelse med opfrelse og ndring af bygninger og
konstruktioner herunder montagearbejder.
O Opfrelse og ndring af veje, tunneler, broer, havne og lignende
anlg.
O Grave- og jordarbejde i forbindelse med bygge- og anlgsprojekter.
ORr- og kabellgning.
O leverede tekniske hjlpemidler, fx stilladser, er lovlige og egner
sig til det arbejde, de er bestilt til,
O kemikalier og andre stoer og materialer kan bruges efter hensig-
ten uden at vre til fare for sikkerhed eller sundhed, og at der
medflger brugsanvisning p dansk.
Projekterende og rdgi vende
Som projekterende af et bygge- og anlgsarbejde skal man med
sine angivelser i projektet sikre, at reglerne i arbejdsmiljlovgivnin-
gen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemfrelse og
det frdige byggeris drift og vedligeholdelse.
Som projekterende og rdgivende skal man bl.a.:
O sikre, at det ogs er muligt at overholde arbejdsmiljreglerne, nr
det frdige byggeri eller anlg skal serviceres og vedligeholdes,
og udarbejde en journal omkring dette.
O med sine beskrivelser sikre, at entreprenren kan udfre de en-
kelte arbejder eller arbejdsfaser i en rkkeflge, s arbejdet kan
foreg sikkerheds- og sundhedsmssigt forsvarligt. Der skal ta-
ges hjde for den tid, der skal afsttes til de enkelte arbejder eller
arbejdsfaser.
O med sine angivelser i projektet srge for, at egnede tekniske hjl-
pemidler kan bruges i forbindelse med hndtering af tunge byrder
under projektets gennemfrelse og ved efterflgende vedligehol-
delse.
O beskrive srlige risici og andre srlige forhold i bygge- og anlgs-
projektet, som har betydning for hndvrkernes og bygningsar-
bejdernes sikkerhed og sundhed.
22 23
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
O sikre, at der i projektet ikke indgr stoer eller materialer, som kan
erstattes med mindre farlige stoer og materialer.
O oplyse bygherren om, hvilke pligter han har efter arbejdsmiljloven
i det konkrete projekt, fx:
- on det n forventes, at der vil vre nere end en virksonhed
p byggepladsen samtidigt,
- on det n forventes, at der o_s vil vre nere end 10 personer
beskftiget p byggepladsen samtidigt,
- hvilke forunders_elser der br foreta_es fx onkrin_ forurenet
jord og asbest.
O srge for, at bygherrens koordinatorer for sikkerhed og sundhed
under udarbejdelsen af byggeprojektet inddrages i den projekte-
rendes overvejelser og fr adgang til de relevante dele af projekt-
materialet.
Bygherre
Bygherren er den, der betaler for at f udfrt et bygge- og anlgs-
arbejde.
Arbejdsmiljloven beskriver et bygge- og anlgsarbejde som:
O Arbejde i forbindelse med opfrelse og ndring af bygninger og
konstruktioner herunder montagearbejder.
O Opfrelse og ndring af veje, tunneler, broer, havne og lignende
anlg.
O Grave- og jordarbejde i forbindelse med bygge- og anlgsprojekter.
ORr- og kabellgning.
O leverede tekniske hjlpemidler, fx stilladser, er lovlige og egner
sig til det arbejde, de er bestilt til,
O kemikalier og andre stoer og materialer kan bruges efter hensig-
ten uden at vre til fare for sikkerhed eller sundhed, og at der
medflger brugsanvisning p dansk.
Projekterende og rdgi vende
Som projekterende af et bygge- og anlgsarbejde skal man med
sine angivelser i projektet sikre, at reglerne i arbejdsmiljlovgivnin-
gen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemfrelse og
det frdige byggeris drift og vedligeholdelse.
Som projekterende og rdgivende skal man bl.a.:
O sikre, at det ogs er muligt at overholde arbejdsmiljreglerne, nr
det frdige byggeri eller anlg skal serviceres og vedligeholdes,
og udarbejde en journal omkring dette.
O med sine beskrivelser sikre, at entreprenren kan udfre de en-
kelte arbejder eller arbejdsfaser i en rkkeflge, s arbejdet kan
foreg sikkerheds- og sundhedsmssigt forsvarligt. Der skal ta-
ges hjde for den tid, der skal afsttes til de enkelte arbejder eller
arbejdsfaser.
O med sine angivelser i projektet srge for, at egnede tekniske hjl-
pemidler kan bruges i forbindelse med hndtering af tunge byrder
under projektets gennemfrelse og ved efterflgende vedligehol-
delse.
O beskrive srlige risici og andre srlige forhold i bygge- og anlgs-
projektet, som har betydning for hndvrkernes og bygningsar-
bejdernes sikkerhed og sundhed.
24 25
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Bygherrens koordinator(er) skal opfylde de kompetence- og uddan-
nelseskrav, der glder for koordinatorer, angigt af pladsens str-
relse.
Hvis bygherren selv eller personer i bygherrens virksomhed ikke
nsker eller ikke opfylder kompetencekravene til at fungere som
koordinator, s kan bygherren godt lade andre personer eller virk-
somheder udfre disse arbejdsopgaver. Bygherren kan dog ikke
overdrage ansvaret for sine forpligtelser. Arbejdstilsynet vil derfor
reagere direkte over for bygherren, hvis der konstateres overtr-
delser af et eller ere af de krav, som bygherren har efter bygher-
rereglerne.
Afgrnsning af sikkerhedsforanstaltninger i fllesomrder
Fllesomrder er alle de steder p byggepladsen, hvor der arbejder
ere virksomheder samtidigt.
Nr mere end en virksomhed skal udfre arbejde p byggepladsen
samtidigt, skal bygherren aftale med arbejdsgiverne, hvem der har
ansvaret for at etablere, vedligeholde og erne stilladser og arbejds-
platforme, frdsels- og adgangsveje, rkvrk og overdkninger
m.v. p tage og orienteringsbelysning m.v. p fllesomrderne. Her-
til hrer ogs ansvaret for fx snerydning, renholdelse og forskellige
eftersyn.
Hvis der p byggepladsen skal beskftiges mere end 10 personer
samtidigt, skal aftalerne fremg af byggepladsens Plan for Sikker-
hed og Sundhed.
OReparation og vedligeholdelse af bygge- og anlgsprojekter.
O Nedbrydning og demontering af bygge- og anlgsprojekter eller
dele heraf.
Bygherren skal alare inden igangstningen af projekteringen af
bygge- og anlgsarbejdet, om der i byggefasen vil vre mere end
n virksomhed beskftiget p byggepladsen samtidigt. Hvis dette
er tilfldet, er bygherren ogs forpligtet til at srge for, at:
O Der sker afgrnsning af sikkerhedsforanstaltningerne i fllesom-
rderne, hvor ansatte fra ere virksomheder udfrer arbejde eller
frdes.
O Der koordineres for sikkerhed og sundhed, bde i projektfasen og
udfrelsesfasen.
O Der udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsplan, hvis der er mere
end 10 beskftigede samtidigt.
O Byggepladsen anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis byggearbejdet
har en vis strrelse og/eller udstrkning.
En bygherre har i vrigt ansvar for at medvirke til, at virksomheder-
ne og deres ansatte kan udfre deres arbejde sikkerheds- og sund-
hedsmssigt fuldt forsvarligt p byggepladsen.
Forventes det, at der skal beskftiges mere end n virksomhed
samtidigt p byggepladsen, skal bygherren udpege en koordinator
for projektfasen en arbejdsmiljkoordinator (P) og en koordinator
for udfrelsesfasen en arbejdsmiljkoordinator (B). Det kan godt
vre den samme person.
24 25
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Bygherrens koordinator(er) skal opfylde de kompetence- og uddan-
nelseskrav, der glder for koordinatorer, angigt af pladsens str-
relse.
Hvis bygherren selv eller personer i bygherrens virksomhed ikke
nsker eller ikke opfylder kompetencekravene til at fungere som
koordinator, s kan bygherren godt lade andre personer eller virk-
somheder udfre disse arbejdsopgaver. Bygherren kan dog ikke
overdrage ansvaret for sine forpligtelser. Arbejdstilsynet vil derfor
reagere direkte over for bygherren, hvis der konstateres overtr-
delser af et eller ere af de krav, som bygherren har efter bygher-
rereglerne.
Afgrnsning af sikkerhedsforanstaltninger i fllesomrder
Fllesomrder er alle de steder p byggepladsen, hvor der arbejder
ere virksomheder samtidigt.
Nr mere end en virksomhed skal udfre arbejde p byggepladsen
samtidigt, skal bygherren aftale med arbejdsgiverne, hvem der har
ansvaret for at etablere, vedligeholde og erne stilladser og arbejds-
platforme, frdsels- og adgangsveje, rkvrk og overdkninger
m.v. p tage og orienteringsbelysning m.v. p fllesomrderne. Her-
til hrer ogs ansvaret for fx snerydning, renholdelse og forskellige
eftersyn.
Hvis der p byggepladsen skal beskftiges mere end 10 personer
samtidigt, skal aftalerne fremg af byggepladsens Plan for Sikker-
hed og Sundhed.
OReparation og vedligeholdelse af bygge- og anlgsprojekter.
O Nedbrydning og demontering af bygge- og anlgsprojekter eller
dele heraf.
Bygherren skal alare inden igangstningen af projekteringen af
bygge- og anlgsarbejdet, om der i byggefasen vil vre mere end
n virksomhed beskftiget p byggepladsen samtidigt. Hvis dette
er tilfldet, er bygherren ogs forpligtet til at srge for, at:
O Der sker afgrnsning af sikkerhedsforanstaltningerne i fllesom-
rderne, hvor ansatte fra ere virksomheder udfrer arbejde eller
frdes.
O Der koordineres for sikkerhed og sundhed, bde i projektfasen og
udfrelsesfasen.
O Der udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsplan, hvis der er mere
end 10 beskftigede samtidigt.
O Byggepladsen anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis byggearbejdet
har en vis strrelse og/eller udstrkning.
En bygherre har i vrigt ansvar for at medvirke til, at virksomheder-
ne og deres ansatte kan udfre deres arbejde sikkerheds- og sund-
hedsmssigt fuldt forsvarligt p byggepladsen.
Forventes det, at der skal beskftiges mere end n virksomhed
samtidigt p byggepladsen, skal bygherren udpege en koordinator
for projektfasen en arbejdsmiljkoordinator (P) og en koordinator
for udfrelsesfasen en arbejdsmiljkoordinator (B). Det kan godt
vre den samme person.
26 27
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Anmeldelse af byggepladsen til Arbejdstilsynet
Fr arbejdet gr i gang, skal bygherren anmelde byggepladsen til
det nrmeste Arbejdstilsynscenter. Det glder dog kun, hvis byg-
gepladsen forventes at vre i funktion i mere end 30 dage, og mere
end 20 ansatte arbejder der samtidigt. Byggepladsen skal ogs an-
meldes, hvis den formodede arbejdsmngde p byggepladsen
overstiger 500 manddage.
Bygherren skal anmelde byggepladsen p en srlig blanket i
elektronisk form eller i papirform. Anmeldelsen kan fs gennem
www.at.dk eller www.virk.dk. En kopi af anmeldelsen skal placeres
et synligt sted p byggepladsen, s alle kan se, at byggepladsen er
lovligt anmeldt.
Anmeldelse til kommunen
Bygherren skal ogs anmelde forskellige arbejdsopgaver og anlg
til kommunen, fr arbejdet begynder.
Det glder fx:
OFacaderenovering, fx sandblsning.
OOveradebehandling af fritstende konstruktioner.
O Nedrivning af bygninger og andre aktiviteter, der stjer og stver.
OAsfaltanlg.
OAnlg til behandling af forurenet jord.
OAnlg til knusning af byggematerialer.
Hvis der under arbejdet viser sig ere eller andre fllesomrder end
forudsat, eller der fx sker udskiftning af virksomheder med ansvar
for foranstaltninger i fllesomrderne, skal der laves en ny afgrns-
ning og nye aftaler med de enkelte arbejdsgivere.
Som eksempler p fllesomrder kan nvnes:
O Arbejdsomrder, hvor ere virksomheder skal udfrer arbejde
samtidigt.
OFrdsels- og adgangsveje.
OSkurbyen.
OMaterialepladser.
OAaldspladser.
OGangbroer.
OStilladser.
OIndhegning og skiltning.
OOrienteringsbelysning.
O Byggestrm med tavler og undertavler, samt vandforsyning til
byggeplads og skuromrde.
26 27
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Anmeldelse af byggepladsen til Arbejdstilsynet
Fr arbejdet gr i gang, skal bygherren anmelde byggepladsen til
det nrmeste Arbejdstilsynscenter. Det glder dog kun, hvis byg-
gepladsen forventes at vre i funktion i mere end 30 dage, og mere
end 20 ansatte arbejder der samtidigt. Byggepladsen skal ogs an-
meldes, hvis den formodede arbejdsmngde p byggepladsen
overstiger 500 manddage.
Bygherren skal anmelde byggepladsen p en srlig blanket i
elektronisk form eller i papirform. Anmeldelsen kan fs gennem
www.at.dk eller www.virk.dk. En kopi af anmeldelsen skal placeres
et synligt sted p byggepladsen, s alle kan se, at byggepladsen er
lovligt anmeldt.
Anmeldelse til kommunen
Bygherren skal ogs anmelde forskellige arbejdsopgaver og anlg
til kommunen, fr arbejdet begynder.
Det glder fx:
OFacaderenovering, fx sandblsning.
OOveradebehandling af fritstende konstruktioner.
O Nedrivning af bygninger og andre aktiviteter, der stjer og stver.
OAsfaltanlg.
OAnlg til behandling af forurenet jord.
OAnlg til knusning af byggematerialer.
Hvis der under arbejdet viser sig ere eller andre fllesomrder end
forudsat, eller der fx sker udskiftning af virksomheder med ansvar
for foranstaltninger i fllesomrderne, skal der laves en ny afgrns-
ning og nye aftaler med de enkelte arbejdsgivere.
Som eksempler p fllesomrder kan nvnes:
O Arbejdsomrder, hvor ere virksomheder skal udfrer arbejde
samtidigt.
OFrdsels- og adgangsveje.
OSkurbyen.
OMaterialepladser.
OAaldspladser.
OGangbroer.
OStilladser.
OIndhegning og skiltning.
OOrienteringsbelysning.
O Byggestrm med tavler og undertavler, samt vandforsyning til
byggeplads og skuromrde.
28 29
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Et eksempel p teknisk valg kan vre, hvis det er besluttet, at tag-
konstruktionen skal vre frdig, fr vgbekldningen monteres.
Det vil krve srlig planlgning og aftaler om, hvilke hjlpemidler
og adgangsveje der skal vre til stede p pladsen p et givent tids-
punkt.
Et eksempel p organisatoriske valg kan vre bygherrens valg af
entrepriseform (total-, hoved- eller fagentreprise) eller arbejdsmilj-
organisationen i byggeprojektet. Bygherre kan fx vlge selv at ud-
fre alle opgaver vedrrende koordinering i fllesomrderne. Eller
bygherren kan overlade disse opgaver til bygherrerdgiveren eller
den projekterende.
Byggejournal for driftsforhold
Arbejdsmiljkoordinator (P) skal, hvor det er relevant, udarbejde en
journal over srlige arbejdsmiljforhold omkring servicering og ved-
ligeholdelse af det frdige byggeri.
Den projekterende skal udarbejde en lignende liste. Journalen og
listen kan udformes i det samme dokument.
Koordinering p byggepladser uanset strrelse
Bygherren skal srge for, at der udpeges en arbejdsmiljkoordinator
(B), hvis der p et givent tidspunkt i byggefasen skal beskftiges
mere end 1 arbejdsgiver p byggepladsen samtidigt.
Arbejdsmiljkoordinatoren skal sikre, at der sker en samlet koordi-
nering og planlgning af sikkerhed og sundhed i forhold til alle de
beskftigede virksomheder p byggepladsen herunder srligt
vedrrende arbejdet og frdslen i fllesomrderne.
Koordinering under projektering
(P), nr det forventes, at der skal vre mere end 1 arbejdsgiver be-
skftiget p byggepladsen samtidigt.
Arbejdsmiljkoordinator (P) skal p bygherrens vegne udarbejde en
Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), hvis det forventes, at der p et
givent tidspunkt i byggefasen vil vre mindst to virksomheder, der
samtidigt beskftiger mere end 10 personer.
Bygherren har ansvaret for, at de projekterende og arbejdsmiljko-
ordinator (P) samarbejder om arbejdsmiljkoordineringen af projek-
teringen. Koordineringen skal sikre, at projektmaterialet tager hen-
syn til sikkerheden og sundheden i byggefasen og ved servicering
og vedligeholdelse af det frdige byggeri.
Den projekterende har dog det fulde ansvar for, at projektmaterialet
er udformet p en sdan mde, at arbejdsmiljloven kan overholdes.
Koordinatoren udarbejder p bygherrens vegne en Plan for Sikker-
hed og Sundhed (PSS) og journal for arbejdsforhold, servicering og
vedligeholdelse af det frdige byggeri. Koordineringen skal bl.a.
medvirke til at sikre, at:
O der i byggeprojektet er afsat tilstrkkelig tid til at udfre de for-
skellige arbejder eller arbejdsfaser,
O der er foretaget en hensigtsmssig planlgning med en rigtig
rkkeflge af de forskellige arbejdsopgaver set i forhold til de ar-
kitektoniske, tekniske og organisatoriske lsninger der vlges,
O de forskellige arbejdsprocesser kan udfres med anvendelse af
egnede tekniske hjlpemidler og med hensigtsmssige arbejds-
stillinger, og
O der er ndvendige beskrivelser omkring kre- og gangveje p ter-
rnet uanset vejrliget, fx afvanding og snerydning.
28 29
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Et eksempel p teknisk valg kan vre, hvis det er besluttet, at tag-
konstruktionen skal vre frdig, fr vgbekldningen monteres.
Det vil krve srlig planlgning og aftaler om, hvilke hjlpemidler
og adgangsveje der skal vre til stede p pladsen p et givent tids-
punkt.
Et eksempel p organisatoriske valg kan vre bygherrens valg af
entrepriseform (total-, hoved- eller fagentreprise) eller arbejdsmilj-
organisationen i byggeprojektet. Bygherre kan fx vlge selv at ud-
fre alle opgaver vedrrende koordinering i fllesomrderne. Eller
bygherren kan overlade disse opgaver til bygherrerdgiveren eller
den projekterende.
Byggejournal for driftsforhold
Arbejdsmiljkoordinator (P) skal, hvor det er relevant, udarbejde en
journal over srlige arbejdsmiljforhold omkring servicering og ved-
ligeholdelse af det frdige byggeri.
Den projekterende skal udarbejde en lignende liste. Journalen og
listen kan udformes i det samme dokument.
Koordinering p byggepladser uanset strrelse
(B), hvis der p et givent tidspunkt i byggefasen skal beskftiges
mere end 1 arbejdsgiver p byggepladsen samtidigt.
Arbejdsmiljkoordinatoren skal sikre, at der sker en samlet koordi-
nering og planlgning af sikkerhed og sundhed i forhold til alle de
beskftigede virksomheder p byggepladsen herunder srligt
vedrrende arbejdet og frdslen i fllesomrderne.
Koordinering under projektering
(P), nr det forventes, at der skal vre mere end 1 arbejdsgiver be-
skftiget p byggepladsen samtidigt.
Arbejdsmiljkoordinator (P) skal p bygherrens vegne udarbejde en
Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), hvis det forventes, at der p et
givent tidspunkt i byggefasen vil vre mindst to virksomheder, der
samtidigt beskftiger mere end 10 personer.
Bygherren har ansvaret for, at de projekterende og arbejdsmiljko-
ordinator (P) samarbejder om arbejdsmiljkoordineringen af projek-
teringen. Koordineringen skal sikre, at projektmaterialet tager hen-
syn til sikkerheden og sundheden i byggefasen og ved servicering
og vedligeholdelse af det frdige byggeri.
Den projekterende har dog det fulde ansvar for, at projektmaterialet
er udformet p en sdan mde, at arbejdsmiljloven kan overholdes.
Koordinatoren udarbejder p bygherrens vegne en Plan for Sikker-
hed og Sundhed (PSS) og journal for arbejdsforhold, servicering og
vedligeholdelse af det frdige byggeri. Koordineringen skal bl.a.
medvirke til at sikre, at:
O der i byggeprojektet er afsat tilstrkkelig tid til at udfre de for-
skellige arbejder eller arbejdsfaser,
O der er foretaget en hensigtsmssig planlgning med en rigtig
rkkeflge af de forskellige arbejdsopgaver set i forhold til de ar-
kitektoniske, tekniske og organisatoriske lsninger der vlges,
O de forskellige arbejdsprocesser kan udfres med anvendelse af
egnede tekniske hjlpemidler og med hensigtsmssige arbejds-
stillinger, og
O der er ndvendige beskrivelser omkring kre- og gangveje p ter-
rnet uanset vejrliget, fx afvanding og snerydning.
30 31
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Koordinering af sikkerheden p strre byggepladser
i udfrelsesfasen (flere end 10 personer samtidigt)
Bygherren skal srge for, at arbejdsmiljkoordinator (B) p byggeplad-
ser med mere end 1 arbejdsgiver og ere end 10 ansatte samtidigt:
O Koordinerer arbejdsgivernes foranstaltninger, der fremmer de be-
skftigedes sikkerhed og sundhed i fllesomrderne. Det sker
bl.a. p sikkerhedsmderne, som koordinatoren indkalder arbejds-
giverne og arbejdsmiljorganisationens medlemmer p bygge-
pladsen til. Alle underentreprenrer skal indkaldes og deltage i
sikkerhedsmderne.

O Holder ordinre sikkerhedsmder mindst en gang hver 14. dag
helst i forbindelse med byggemderne. Arbejdsmiljkoordinatoren
kan indkalde til ekstraordinre mder efter behov fx efter alvorli-
gere ulykker, forgiftninger eller tillb til ulykker eller forgiftninger.
O Leder sikkerhedsmderne og har ansvaret for, at referatet sendes
til mdets deltagere, bygherren, alle arbejdsledere, de beskfti-
gede virksomheder, arbejdsmiljorganisationens medlemme samt
eventuelle tillidsreprsentanter.
Koordinatoren skal ogs koordinere:
O De forskellige virksomheders samarbejde om arbejdsmiljarbejdet
p byggepladsen. Det glder ogs virksomheder, der efterflger
hinanden p byggepladsen.
O Virksomhedernes brug af planen for sikkerhed og sundhed (PSS),
hvis der er krav om PSS.
O Virksomhedernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemf-
res efter forskrifterne.
Arbejdsmiljkoordinatoren (B) skal sledes koordinere virksomhe-
dernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemfres efter de
aftalte retningslinjer fx p flgende omrder:
1. Orden og renlighed p byggepladsen.
2. God adgang til arbejdspladserne.
3. Hndtering af forskellige byggematerialer. Fx ikke at krane over
arbejdsomrder, hvor der frdes personer.
4. At virksomhederne vedligeholder el-ledninger og andre installa-
tioner p byggepladsen og kontrollerer dem, fr de bliver sat i
drift og regelmssigt derefter.
5. At virksomhederne afgrnser og indretter lagerpladser og op-
bevaringssteder for materialer, isr hvis det drejer sig om farlige
stoer eller produkter.
6. Farligt aald.
7. Hvordan aald og murbrokker bliver oplagret og ernet.
8. At virksomhederne fr tilpasset den faktiske tid, som skal bru-
ges p de forskellige typer arbejde eller arbejdsfaser, efterhn-
den som arbejdet p byggepladsen skrider frem.
9. Samarbejdet mellem arbejdsgivere og selvstndige.
10. Samspillet med de aktiviteter, der foregr p eller i nrheden af
byggepladsen. Det kan vre beboelses- eller erhvervsejendomme,
som kan blive generet af stj, stv o.s.v.
30 31
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Koordinering af sikkerheden p strre byggepladser
i udfrelsesfasen (flere end 10 personer samtidigt)
Bygherren skal srge for, at arbejdsmiljkoordinator (B) p byggeplad-
ser med mere end 1 arbejdsgiver og ere end 10 ansatte samtidigt:
O Koordinerer arbejdsgivernes foranstaltninger, der fremmer de be-
skftigedes sikkerhed og sundhed i fllesomrderne. Det sker
bl.a. p sikkerhedsmderne, som koordinatoren indkalder arbejds-
giverne og arbejdsmiljorganisationens medlemmer p bygge-
pladsen til. Alle underentreprenrer skal indkaldes og deltage i
sikkerhedsmderne.

O Holder ordinre sikkerhedsmder mindst en gang hver 14. dag
helst i forbindelse med byggemderne. Arbejdsmiljkoordinatoren
kan indkalde til ekstraordinre mder efter behov fx efter alvorli-
gere ulykker, forgiftninger eller tillb til ulykker eller forgiftninger.
O Leder sikkerhedsmderne og har ansvaret for, at referatet sendes
til mdets deltagere, bygherren, alle arbejdsledere, de beskfti-
gede virksomheder, arbejdsmiljorganisationens medlemme samt
eventuelle tillidsreprsentanter.
Koordinatoren skal ogs koordinere:
O De forskellige virksomheders samarbejde om arbejdsmiljarbejdet
p byggepladsen. Det glder ogs virksomheder, der efterflger
hinanden p byggepladsen.
O Virksomhedernes brug af planen for sikkerhed og sundhed (PSS),
hvis der er krav om PSS.
O Virksomhedernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemf-
res efter forskrifterne.
Arbejdsmiljkoordinatoren (B) skal sledes koordinere virksomhe-
dernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemfres efter de
aftalte retningslinjer fx p flgende omrder:
1. Orden og renlighed p byggepladsen.
2. God adgang til arbejdspladserne.
3. Hndtering af forskellige byggematerialer. Fx ikke at krane over
arbejdsomrder, hvor der frdes personer.
4. At virksomhederne vedligeholder el-ledninger og andre installa-
tioner p byggepladsen og kontrollerer dem, fr de bliver sat i
drift og regelmssigt derefter.
5. At virksomhederne afgrnser og indretter lagerpladser og op-
bevaringssteder for materialer, isr hvis det drejer sig om farlige
stoer eller produkter.
6. Farligt aald.
7. Hvordan aald og murbrokker bliver oplagret og ernet.
8. At virksomhederne fr tilpasset den faktiske tid, som skal bru-
ges p de forskellige typer arbejde eller arbejdsfaser, efterhn-
den som arbejdet p byggepladsen skrider frem.
9. Samarbejdet mellem arbejdsgivere og selvstndige.
10. Samspillet med de aktiviteter, der foregr p eller i nrheden af
byggepladsen. Det kan vre beboelses- eller erhvervsejendomme,
som kan blive generet af stj, stv o.s.v.
32 33
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)
En Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) skal sikre, at alle p byggeplad-
sen har et godt arbejdsmilj. Planen kan samtidig vre et godt sty-
ringsredskab for byggeledelsen.
Bygherren skal altid udarbejde en PSS, hvis der arbejder mere end 10
personer samtidigt p pladsen fra mere end en virksomhed.
Hvis der er ere virksomheder p pladsen, men frre end 10 personer
samtidigt, kan bygherren njes med at lave en PSS for det farlige
arbejde. Bygherrens arbejdsmiljkoordinator medvirker til, at alle ar-
bejdsgivere samarbejder om et sikkert arbejdsmilj.
PSS skal vre klar, inden byggepladsen bliver taget i brug. Bygherren
har ansvaret for, at PSS lbende holdes ajour, efterhnden som arbej-
det p byggepladsen skrider frem. Det glder isr organisations-
planen, byggepladstegninger og tidsplan. Alle p byggepladsen skal
have mulighed for at se PSS, som altid skal vre tilgngelig p bygge-
pladsen.
PSS skal indeholde:
1. en organisationsplan,
2. byggepladstegninger,
3. en tidsplan,
4. en angivelse af frdselsomrderne,
5. en angivelse af de omrder, hvor der vil blive udfrt arbejde af ere
arbejdsgivere og deres ansatte,
6. en angivelse af de flles sikkerhedsforanstaltninger, der etableres
i fllesomrderne,
7. en afgrnsning af de omrder, hvor arbejdet medfrer srlige risici,
8. en procedure for lbende kontrol med installationer, sikkerhedsfor-
anstaltninger og eventuelle srlige risici m.v.,
9. en angivelse af hvem, der forestr en eventuel planlagt lbende kon-
trol og samordning af beredskabs-, evakuerings- og velsesplaner,
10. specikke foranstaltninger vedrrende evt. srligt farligt arbejde.
Arbejdsmiljkoordinatoren (B) skal ved personlig kontakt og tilste-
devrelse p byggepladsen kontrollere, at aftalerne mellem byg-
herre og arbejdsgivere bliver overholdt, og at samarbejdet om sik-
kerheden i fllesomrderne fungerer.

Koordinatoren skal ogs kontrollere, at arbejdsgiverne og andre
overholder beslutninger fra sikkerhedsmderne.
Arbejdsgivere p byggepladsen skal tage hensyn til arbejdsmiljko-
ordinatorens anvisninger. Hvis arbejdsgiveren fx benytter stjende
maskiner i et fllesomrde, kan koordinatoren bede ham om at
bruge mindre stjende maskiner for at reducere stjen. Arbejds-
giveren kan dog vlge en anden metode at reducere stjen p.
Han behver sledes ikke flge koordinatorens anviste metode. S-
danne srlige risici skal lbende behandles p sikkerhedsmderne,
s fx stjende og stvende arbejde planlgges og tilrettelgges
p en sdan mde, at andre p byggepladsen ikke udsttes for
sundhedsskadelig eller undig pvirkning.
Arbejdsmiljkoordinatoren (B) skal srge for og kontrollere, at kun
de virksomheder og personer, der har opgaver p byggepladsen jf
den godkendte tidsplan, har adgang til byggepladsen.

32 33
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)
En Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) skal sikre, at alle p byggeplad-
sen har et godt arbejdsmilj. Planen kan samtidig vre et godt sty-
ringsredskab for byggeledelsen.
Bygherren skal altid udarbejde en PSS, hvis der arbejder mere end 10
personer samtidigt p pladsen fra mere end en virksomhed.
Hvis der er ere virksomheder p pladsen, men frre end 10 personer
samtidigt, kan bygherren njes med at lave en PSS for det farlige
arbejde. Bygherrens arbejdsmiljkoordinator medvirker til, at alle ar-
bejdsgivere samarbejder om et sikkert arbejdsmilj.
PSS skal vre klar, inden byggepladsen bliver taget i brug. Bygherren
har ansvaret for, at PSS lbende holdes ajour, efterhnden som arbej-
det p byggepladsen skrider frem. Det glder isr organisations-
planen, byggepladstegninger og tidsplan. Alle p byggepladsen skal
have mulighed for at se PSS, som altid skal vre tilgngelig p bygge-
pladsen.
PSS skal indeholde:
1. en organisationsplan,
2. byggepladstegninger,
3. en tidsplan,
4. en angivelse af frdselsomrderne,
5. en angivelse af de omrder, hvor der vil blive udfrt arbejde af ere
arbejdsgivere og deres ansatte,
6. en angivelse af de flles sikkerhedsforanstaltninger, der etableres
i fllesomrderne,
7. en afgrnsning af de omrder, hvor arbejdet medfrer srlige risici,
8. en procedure for lbende kontrol med installationer, sikkerhedsfor-
anstaltninger og eventuelle srlige risici m.v.,
9. en angivelse af hvem, der forestr en eventuel planlagt lbende kon-
trol og samordning af beredskabs-, evakuerings- og velsesplaner,
10. specikke foranstaltninger vedrrende evt. srligt farligt arbejde.
Arbejdsmiljkoordinatoren (B) skal ved personlig kontakt og tilste-
devrelse p byggepladsen kontrollere, at aftalerne mellem byg-
herre og arbejdsgivere bliver overholdt, og at samarbejdet om sik-
kerheden i fllesomrderne fungerer.

Koordinatoren skal ogs kontrollere, at arbejdsgiverne og andre
overholder beslutninger fra sikkerhedsmderne.
Arbejdsgivere p byggepladsen skal tage hensyn til arbejdsmiljko-
ordinatorens anvisninger. Hvis arbejdsgiveren fx benytter stjende
maskiner i et fllesomrde, kan koordinatoren bede ham om at
bruge mindre stjende maskiner for at reducere stjen. Arbejds-
giveren kan dog vlge en anden metode at reducere stjen p.
Han behver sledes ikke flge koordinatorens anviste metode. S-
danne srlige risici skal lbende behandles p sikkerhedsmderne,
s fx stjende og stvende arbejde planlgges og tilrettelgges
p en sdan mde, at andre p byggepladsen ikke udsttes for
sundhedsskadelig eller undig pvirkning.
Arbejdsmiljkoordinatoren (B) skal srge for og kontrollere, at kun
de virksomheder og personer, der har opgaver p byggepladsen jf
den godkendte tidsplan, har adgang til byggepladsen.

34 35
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Fllesomrder og afgrnsning
Der skal vre en beskrivelse af, hvor der er fllesomrder. Af-
grnsningen af ansvar for sikkerhedsforanstaltningerne i flles-
omrderne skal vre beskrevet.
Der skal vre en angivelse af de flles sikkerhedsforanstaltninger.
Fx kan der udformes en liste over de enkelte foranstaltninger i den
periode, hvor ansvaret glder, og hvilken virksomhed der har ansvaret.
Der skal p alle byggepladser, hvor der arbejder mere end en virk-
somhed samtidig ogs for de byggepladser med frre end 10
beskftigede samtidigt udarbejdes PSS for de arbejder, der er
omfattet af listen over srligt farligt arbejde.
Liste over srligt farligt arbejde
Ulykkesrisici
Arbejde, hvor medarbejdere har en srlig alvorlig risiko for at blive
begravet, at synke ned eller at styrte ned.
Kemi
Arbejde, som udstter medarbejdere for kemiske eller biologiske
stoer, der udgr en srlig sikkerheds- og sundhedsfare, eller hvor
loven krver sundhedskontrol.
Strling
Arbejde, der udstter medarbejdere for ioniserende strling, og
som gr det ndvendigt at udpege kontrollerede og overvgede
omrder, som defineret i artikel 20 i EUs ministerrds direktiv
80/836/Euratom.
Organisationsplanen br mindst best af en oversigt over alle virk-
somheder, der er beskftiget p byggepladsen, med relevante op-
lysninger om kontaktpersoner/ansvarlig arbejdsleder samt en over-
sigt over deres arbejdsmiljorganisation p byggepladsen.
Byggepladstegningen skal vise, hvor og hvilke risici der er p arealet,
bl.a. placering af:
1. adgangs-, transport- og ugtveje,
2. kran, hejs og stilladser,
3. afsat plads til materialedepoter, midlertidige vrksteder og af-
faldscontainere,
4. afsat plads til velfrdsforanstaltninger,
5. tilslutning til el, vand og kloak og
6. alarm-, brand-, rednings- og frstehjlpsudstyr.
Tidsplanen skal angive:
1. hvornr den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver p bygge-
pladsen og hvor meget tid, der er afsat til de enkelte arbejder
eller arbejdsfaser,
2. i hvilke perioder, der skal foreg arbejde, som medfrer srlig
fare, (se liste over srligt farligt arbejde).
34 35
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Fllesomrder og afgrnsning
Der skal vre en beskrivelse af, hvor der er fllesomrder. Af-
grnsningen af ansvar for sikkerhedsforanstaltningerne i flles-
omrderne skal vre beskrevet.
Der skal vre en angivelse af de flles sikkerhedsforanstaltninger.
Fx kan der udformes en liste over de enkelte foranstaltninger i den
periode, hvor ansvaret glder, og hvilken virksomhed der har ansvaret.
Der skal p alle byggepladser, hvor der arbejder mere end en virk-
somhed samtidig ogs for de byggepladser med frre end 10
beskftigede samtidigt udarbejdes PSS for de arbejder, der er
omfattet af listen over srligt farligt arbejde.
Liste over srligt farligt arbejde
Ulykkesrisici
Arbejde, hvor medarbejdere har en srlig alvorlig risiko for at blive
begravet, at synke ned eller at styrte ned.
Kemi
Arbejde, som udstter medarbejdere for kemiske eller biologiske
stoer, der udgr en srlig sikkerheds- og sundhedsfare, eller hvor
loven krver sundhedskontrol.
Strling
Arbejde, der udstter medarbejdere for ioniserende strling, og
som gr det ndvendigt at udpege kontrollerede og overvgede
omrder, som defineret i artikel 20 i EUs ministerrds direktiv
80/836/Euratom.
Organisationsplanen br mindst best af en oversigt over alle virk-
somheder, der er beskftiget p byggepladsen, med relevante op-
lysninger om kontaktpersoner/ansvarlig arbejdsleder samt en over-
sigt over deres arbejdsmiljorganisation p byggepladsen.
Byggepladstegningen skal vise, hvor og hvilke risici der er p arealet,
bl.a. placering af:
1. adgangs-, transport- og ugtveje,
2. kran, hejs og stilladser,
3. afsat plads til materialedepoter, midlertidige vrksteder og af-
faldscontainere,
4. afsat plads til velfrdsforanstaltninger,
5. tilslutning til el, vand og kloak og
6. alarm-, brand-, rednings- og frstehjlpsudstyr.
Tidsplanen skal angive:
1. hvornr den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver p bygge-
pladsen og hvor meget tid, der er afsat til de enkelte arbejder
eller arbejdsfaser,
2. i hvilke perioder, der skal foreg arbejde, som medfrer srlig
fare, (se liste over srligt farligt arbejde).
36 37
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Ar bej dsmi l j or gani sat i onen
i vi r ksomheden
Ar bej dsmi l j r dgi vni ng
Man kan ogs sge hjlp andre steder. Det kan fx vre:
ORdgivning i forbindelse med indkb af maskiner og vrktj.
ORdgivning om erstatning af farlige stoer med mindre farlige.
OLeverandrer af tekniske hjlpemidler.
ARBEJDSMI LJORGANI SATI ONEN I VI RKSOMHEDEN
P alle virksomheder skal der vre et samarbejde om sikkerhed og
sundhed.
Alle virksomheder med 10 eller ere ansatte skal have en arbejds-
miljorganisation.
Arbejdsmiljorganisationen skal have reprsentanter for bde
medarbejderne og ledelsen.
I virksomheder med arbejdsmiljorganisation skal der hvert r gen-
nemfres en drftelse om, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljet
fungerer og om arbejdsmiljplaner for det kommende r.
Sammenstning af arbejdsmilj organisationen
Antal medlemmer og arbejdsmiljgrupper i arbejdsmiljorganisationen
faststtes i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne ud fra et
nrhedsprincip. Der skal vre mindst det samme antal arbejdsmiljre-
prsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen.
Arbejdslederne i arbejdsmiljorganisationen skal have den ndven-
dige viden om virksomhedens produktion og forskellige arbejds-
omrder.
Andet
OArbejde i nrheden af hjspndingsledninger.
OArbejde, der indebrer fare for at drukne.
OArbejde i brnde og tunneler samt underjordisk arbejde.
OArbejde under vand med dykkerudstyr.
OArbejde i trykkammer.
OArbejde, der indebrer anvendelse af sprngstoer.
OMontering og demontering af tunge prfabrikerede elementer.
Det er ogs godt at lave en PSS ved arbejde i nrheden af strkt
trakerede omrder (veje og jernbaner).
Hent vejledningen om PSS p www.bar-ba.dk
ARBEJ DSMI L J RDGI VNI NG
Arbejdstilsynet kan i srlige tilflde plgge en virksomhed at
bruge en autoriseret arbejdsmiljrdgiver.
O Tag arbejdsmiljorganisationen med p rd, bde nr man vlger
rdgiver og i selve processen sammen med rdgiveren.

O Vlg den rigtige rdgiver. Nogle rdgivere er autoriserede p
bestemte omrder, mens andre er autoriseret til at kunne yde
arbejdsmiljrdgivning inden for alle omrder.
36 37
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Ar bej dsmi l j or gani sat i onen
i vi r ksomheden
Ar bej dsmi l j r dgi vni ng
Man kan ogs sge hjlp andre steder. Det kan fx vre:
ORdgivning i forbindelse med indkb af maskiner og vrktj.
ORdgivning om erstatning af farlige stoer med mindre farlige.
OLeverandrer af tekniske hjlpemidler.
ARBEJDSMI LJORGANI SATI ONEN I VI RKSOMHEDEN
P alle virksomheder skal der vre et samarbejde om sikkerhed og
sundhed.
Alle virksomheder med 10 eller ere ansatte skal have en arbejds-
miljorganisation.
Arbejdsmiljorganisationen skal have reprsentanter for bde
medarbejderne og ledelsen.
I virksomheder med arbejdsmiljorganisation skal der hvert r gen-
nemfres en drftelse om, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljet
fungerer og om arbejdsmiljplaner for det kommende r.
Sammenstning af arbejdsmilj organisationen
Antal medlemmer og arbejdsmiljgrupper i arbejdsmiljorganisationen
faststtes i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne ud fra et
nrhedsprincip. Der skal vre mindst det samme antal arbejdsmiljre-
prsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen.
Arbejdslederne i arbejdsmiljorganisationen skal have den ndven-
dige viden om virksomhedens produktion og forskellige arbejds-
omrder.
Andet
OArbejde i nrheden af hjspndingsledninger.
OArbejde, der indebrer fare for at drukne.
OArbejde i brnde og tunneler samt underjordisk arbejde.
OArbejde under vand med dykkerudstyr.
OArbejde i trykkammer.
OArbejde, der indebrer anvendelse af sprngstoer.
OMontering og demontering af tunge prfabrikerede elementer.
Det er ogs godt at lave en PSS ved arbejde i nrheden af strkt
trakerede omrder (veje og jernbaner).
Hent vejledningen om PSS p www.bar-ba.dk
ARBEJ DSMI L J RDGI VNI NG
Arbejdstilsynet kan i srlige tilflde plgge en virksomhed at
bruge en autoriseret arbejdsmiljrdgiver.
O Tag arbejdsmiljorganisationen med p rd, bde nr man vlger
rdgiver og i selve processen sammen med rdgiveren.

O Vlg den rigtige rdgiver. Nogle rdgivere er autoriserede p
bestemte omrder, mens andre er autoriseret til at kunne yde
arbejdsmiljrdgivning inden for alle omrder.
38 39
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Ar bej ds mi l j or gani s a t i onen
i v i r ks omheden
i v i r ks omheden
P byggepladser er der dog pligt til at oprette en arbejdsmiljorga-
nisation, hvis der er beskftiget 5 personer eller ere for samme
arbejdsgiver i en periode p over 14 dage.
Arbejdsmilj organisation i virksomheder med 1034 ansatte
I virksomheder med 10-34 ansatte skal der etableres en arbejdsmil-
jorganisation, der bestr af arbejdsledere og valgte arbejdsmiljre-
prsentanter og med arbejdsgiveren eller virksomhedslederen som
formand.

Arbejdsmiljorganisation skal varetage bde de strategiske over-
ordnede - opgaver og de operationelle - daglige - opgaver.
Arbejdsmilj organisation i virksomheder med over 35 ansatte
I virksomheder med 35 eller ere ansatte skal der etableres en ar-
bejdsmiljorganisation med:
Oen eller ere arbejdsmiljgrupper og
Oet eller ere arbejdsmiljudvalg.
En arbejdsmiljgruppe bestr af 1 arbejdsleder og 1 arbejdsmiljre-
prsentant.
Et arbejdsmiljudvalg bestr af arbejdsledere og arbejdsmiljrepr-
sentanter fra en eller ere arbejdsmiljgrupper med arbejdsgiveren
eller virksomhedslederen som formand.
Det skal sikres, at alle ansatte kan komme i kontakt med deres ar-
bejdsmiljreprsentanter inden for de ansattes arbejdstid, og de
ansatte skal kunne drfte arbejdsmiljforhold med arbejdsmiljor-
ganisationen inden for de ansattes arbejdstid.
Alle ansatte herunder deltidsansatte der ikke er virksomhedsle-
dere eller arbejdsledere tller med i opgrelsen af antal beskfti-
gede. Det glder ogs alle, der arbejder helt eller delvist p bygge-
pladser eller andre skiftende/midlertidige arbejdssteder uden for
virksomhedens faste arbejdssted.
Personer, der er blevet ansat til arbejdet p en bestemt byggeplads,
og som udelukkende skal udfre arbejde dr, tller normalt ikke
med i antallet af ansatte i hjemmevirksomheden. Hvis de fortstter
til en ny byggeplads, tlles de med fra dette tidspunkt.
Arbejdsmilj arbejdet i virksomheder med 1-9 ansatte
I virksomheder med 1-9 ansatte er der ikke pligt til at oprette ar-
bejdsmiljorganisation. Arbejdsgiveren skal dog srge for, at samar-
bejdet om sikkerhed og sundhed sker ved direkte kontakt og dialog
mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og de vrige ansatte.
I virksomheder uden arbejdsmiljorganisation skal der hvert r gen-
nemfres drftelse om, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljet
fungerer og om arbejdsmiljplaner for det kommende r. Det skal
ogs drftes, om den ndvendige sagkundskab om arbejdsmilj
findes i virksomheden.
I virksomheder uden arbejdsmiljorganisation skal arbejdsgiveren
srge for, at de ansatte fr alle ndvendige oplysninger om sikker-
hed og sundhed. De ansatte skal ogs inddrages i planlgning og
indfrelse af ny teknologi og om konsekvenser for sikkerhed og
sundhed ved valg af udstyr, personlige vrnemidler og tekniske
hjlpemidler m.v.
38 39
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
i v i r ks omheden
i v i r ks omheden
P byggepladser er der dog pligt til at oprette en arbejdsmiljorga-
nisation, hvis der er beskftiget 5 personer eller ere for samme
arbejdsgiver i en periode p over 14 dage.
Arbejdsmilj organisation i virksomheder med 1034 ansatte
I virksomheder med 10-34 ansatte skal der etableres en arbejdsmil-
jorganisation, der bestr af arbejdsledere og valgte arbejdsmiljre-
prsentanter og med arbejdsgiveren eller virksomhedslederen som
formand.

Arbejdsmiljorganisation skal varetage bde de strategiske over-
ordnede - opgaver og de operationelle - daglige - opgaver.
Arbejdsmilj organisation i virksomheder med over 35 ansatte
I virksomheder med 35 eller ere ansatte skal der etableres en ar-
bejdsmiljorganisation med:
Oen eller ere arbejdsmiljgrupper og
Oet eller ere arbejdsmiljudvalg.
En arbejdsmiljgruppe bestr af 1 arbejdsleder og 1 arbejdsmiljre-
prsentant.
Et arbejdsmiljudvalg bestr af arbejdsledere og arbejdsmiljrepr-
sentanter fra en eller ere arbejdsmiljgrupper med arbejdsgiveren
eller virksomhedslederen som formand.
Det skal sikres, at alle ansatte kan komme i kontakt med deres ar-
bejdsmiljreprsentanter inden for de ansattes arbejdstid, og de
ansatte skal kunne drfte arbejdsmiljforhold med arbejdsmiljor-
ganisationen inden for de ansattes arbejdstid.
Alle ansatte herunder deltidsansatte der ikke er virksomhedsle-
dere eller arbejdsledere tller med i opgrelsen af antal beskfti-
gede. Det glder ogs alle, der arbejder helt eller delvist p bygge-
pladser eller andre skiftende/midlertidige arbejdssteder uden for
virksomhedens faste arbejdssted.
Personer, der er blevet ansat til arbejdet p en bestemt byggeplads,
og som udelukkende skal udfre arbejde dr, tller normalt ikke
med i antallet af ansatte i hjemmevirksomheden. Hvis de fortstter
til en ny byggeplads, tlles de med fra dette tidspunkt.
Arbejdsmilj arbejdet i virksomheder med 1-9 ansatte
I virksomheder med 1-9 ansatte er der ikke pligt til at oprette ar-
bejdsmiljorganisation. Arbejdsgiveren skal dog srge for, at samar-
bejdet om sikkerhed og sundhed sker ved direkte kontakt og dialog
mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og de vrige ansatte.
I virksomheder uden arbejdsmiljorganisation skal der hvert r gen-
nemfres drftelse om, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljet
fungerer og om arbejdsmiljplaner for det kommende r. Det skal
ogs drftes, om den ndvendige sagkundskab om arbejdsmilj
findes i virksomheden.
I virksomheder uden arbejdsmiljorganisation skal arbejdsgiveren
srge for, at de ansatte fr alle ndvendige oplysninger om sikker-
hed og sundhed. De ansatte skal ogs inddrages i planlgning og
indfrelse af ny teknologi og om konsekvenser for sikkerhed og
sundhed ved valg af udstyr, personlige vrnemidler og tekniske
hjlpemidler m.v.
40 41
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
i v i r ks omheden
i v i r ks omheden
Der skal udarbejdes en plan over arbejdsmiljorganisationens op-
bygning med oplysning om medlemmer, og de ansatte orienteres
om planen.
Hvis medlemmer af arbejdsmiljorganisationen ikke er til stede,
vlger de tilstedevrende medlemmer i virksomheden eller p
arbejdsstedet de ndvendige arbejdsmiljforanstaltninger. Dette
skal efterflgende meddeles arbejdsmiljorganisationens medlem-
mer hurtigst muligt.
P den rlige drftelse skal arbejdsmiljudvalget tage stilling til ud-
valgets samarbejdsform og antal rlige mder.
Arbejdsmilj gruppens opgaver
Arbejdsmiljgruppen tager sig af de daglige arbejdsmiljopgaver in-
den for den del af virksomheden eller byggepladsen, som arbejds-
miljgruppen dkker.
Arbejdsmiljgruppen skal deltage i planlgning af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet og i udar-
bejdelsen af arbejdspladsvur-
deringen.
Gruppen skal kontrollere, at
arbejdsforholdene er arbejds-
miljmssigt fuldt forsvarli-
ge, og om der gives eektiv
oplring og instruktion til-
passet de ansattes behov.
Gruppen skal ogs deltage i
undersgelse af ulykker, for-
giftninger og sundhedsskader
eller tillb hertil.
Arbejdsmilj udvalget i virksomheden
Arbejdsmiljudvalget bestr af arbejdsmiljgruppernes medlem-
mer. Er der mere end 2 arbejdsmiljgrupper, vlger arbejdsmiljre-
prsentanterne mellem sig 2 medlemmer, og arbejdslederne i ar-
bejdsmiljgrupperne mellem sig 2 medlemmer til arbejdsmiljud-
valget. Formandskabet varetages af arbejdsgiveren eller virksom-
hedslederen.
Arbejdsmiljudvalgets medlemmer og suppleanter vlges for 2 r.
Virksomheder kan indg aftale om en valgperiode for arbejdsmilj-
reprsentanterne p maksimalt 4 r.
Arbejdsmiljudvalget skal planlgge, lede og koordinere sikker-
heds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, herunder arbejdsmilj-
gruppernes arbejde og gennemfre den rlige arbejdsmiljdrftelse.
Udvalget skal ogs rdgive arbejdsgiveren om lsning af arbejdsmil-
jsprgsml og om, hvordan arbejdsmilj kan integreres i virksom-
hedens strategiske ledelse og daglige drift. Udvalget skal vre med
til at faststte arbejdsmiljorganisationens strrelse og rdgive
om virksomhedens kompetenceudviklingsplan
Udvalget kontrollerer arbejdsmiljarbejdet og skal srge for, at ar-
bejdsmiljgrupperne orienteres og vejledes om arbejdsmiljet.
Udvalget skal deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejds-
pladsvurdering.
Arbejdsmiljudvalget skal en gang rligt udarbejde en samlet over-
sigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden.
Endvidere skal udvalget opstille principper for oplring og instruk-
tion, tilpasset arbejdsforholdene p virksomheden og de ansattes
behov.
T J E K :
40 41
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
i v i r ks omheden
i v i r ks omheden
Der skal udarbejdes en plan over arbejdsmiljorganisationens op-
bygning med oplysning om medlemmer, og de ansatte orienteres
om planen.
Hvis medlemmer af arbejdsmiljorganisationen ikke er til stede,
vlger de tilstedevrende medlemmer i virksomheden eller p
arbejdsstedet de ndvendige arbejdsmiljforanstaltninger. Dette
skal efterflgende meddeles arbejdsmiljorganisationens medlem-
mer hurtigst muligt.
P den rlige drftelse skal arbejdsmiljudvalget tage stilling til ud-
valgets samarbejdsform og antal rlige mder.
Arbejdsmilj gruppens opgaver
Arbejdsmiljgruppen tager sig af de daglige arbejdsmiljopgaver in-
den for den del af virksomheden eller byggepladsen, som arbejds-
miljgruppen dkker.
Arbejdsmiljgruppen skal deltage i planlgning af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet og i udar-
bejdelsen af arbejdspladsvur-
deringen.
Gruppen skal kontrollere, at
arbejdsforholdene er arbejds-
miljmssigt fuldt forsvarli-
ge, og om der gives eektiv
oplring og instruktion til-
passet de ansattes behov.
Gruppen skal ogs deltage i
undersgelse af ulykker, for-
giftninger og sundhedsskader
eller tillb hertil.
Arbejdsmilj udvalget i virksomheden
Arbejdsmiljudvalget bestr af arbejdsmiljgruppernes medlem-
mer. Er der mere end 2 arbejdsmiljgrupper, vlger arbejdsmiljre-
prsentanterne mellem sig 2 medlemmer, og arbejdslederne i ar-
bejdsmiljgrupperne mellem sig 2 medlemmer til arbejdsmiljud-
valget. Formandskabet varetages af arbejdsgiveren eller virksom-
hedslederen.
Arbejdsmiljudvalgets medlemmer og suppleanter vlges for 2 r.
Virksomheder kan indg aftale om en valgperiode for arbejdsmilj-
reprsentanterne p maksimalt 4 r.
gruppernes arbejde og gennemfre den rlige arbejdsmiljdrftelse.
Udvalget skal ogs rdgive arbejdsgiveren om lsning af arbejdsmil-
jsprgsml og om, hvordan arbejdsmilj kan integreres i virksom-
hedens strategiske ledelse og daglige drift. Udvalget skal vre med
til at faststte arbejdsmiljorganisationens strrelse og rdgive
om virksomhedens kompetenceudviklingsplan
Udvalget kontrollerer arbejdsmiljarbejdet og skal srge for, at ar-
bejdsmiljgrupperne orienteres og vejledes om arbejdsmiljet.
Udvalget skal deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejds-
pladsvurdering.
Arbejdsmiljudvalget skal en gang rligt udarbejde en samlet over-
sigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden.
Endvidere skal udvalget opstille principper for oplring og instruk-
tion, tilpasset arbejdsforholdene p virksomheden og de ansattes
behov.
T J E K :
42 43
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Si k ker heds mder p
bygge - og anl gs pl ads er
i v i r ks omheden
Arbejdsmilj udvalgets opgaver i virksomheden
gruppernes arbejde.
Arbejdsmiljudvalgets opgave er at sikre et systematisk arbejdsmil-
jarbejde. Det kan fx omfatte:
O En arbejdsmiljpolitik med en klar mlstning for arbejdsmiljar-
bejdet.
OKlare arbejdsmiljkrav til bde ansatte og underleverandrer.
OAt undersge og kortlgge eventuelle ulykker.
Arbejdsgiveren og de ansatte kan efter aftale vlge at tilrettelg-
ge arbejdsmiljorganisationen anderledes. Dette forudstter dog
ogs en aftale p organisationsniveau.
SIKKERHEDSMDER P BYGGE- OG ANLGSPLADSER
Bygherrens ansvar:
P strre bygge- eller anlgspladser skal bygherrens arbejdsmilj-
koordinator (B) holde sikkerhedsmder. Formlet er at koordinere de
enkelte arbejdsgiveres sikkerhedsarbejde i fllesomrderne.
Bygge- eller anlgspladser betragtes som strre, nr mere end en
arbejdsgiver samtidigt beskftiger ere end 10 personer p byg-
gepladsen. Alle, der er beskftiget p byggepladsen, tller med -
ogs arbejdsledere og byggepladsledere.
Det er ligeledes vigtig, at arbejdsmiljgruppen lbende inspirerer de
vrige ansatte til en adfrd, der fremmer en god arbejdsmiljpraksis.
Arbejdsmiljgruppen er kontaktleddet mellem de ansatte og ar-
bejdsmiljudvalget og skal sledes sende arbejdsmiljsprgsml
videre til arbejdsmiljudvalget, hvis arbejdsmiljgruppen ikke selv
kan lse problemerne.
Hvis arbejdsleder og arbejdsmiljreprsentant ikke er til stede
samtidigt, varetager det tilstedevrende medlem arbejdsmilj-
gruppens opgaver. Foranstaltninger, der er truet i den andens fra-
vr, skal hurtigst muligt meddeles denne.
Hvis der ikke er tid til at kontakte arbejdsmiljudvalgets formand
eller virksomhedens ledelse, kan arbejdsmiljgruppen p eget initia-
tiv standse arbejdet eller arbejdsprocessen, nr der er tale om en
betydelig fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed.
Hvis arbejdet bliver standset, skal arbejdsmiljgruppen omgende
kontakte virksomhedens ledelse og forklare, hvorfor det var nd-
vendigt at standse arbejdet.
Arbejdsmilj organisationens mder i virksomheden
Udover den rlige arbejdsmiljdrftelse holder arbejdsmiljgruppen
og arbejdsmiljudvalget mder efter behov, sledes at det er muligt
at lse de opgaver, der er plagt gruppen og udvalget.
Arbejdsmiljudvalget holder normalt mder, hvis der sker alvorlige
ulykker, sundhedsskader eller tillb til ulykker og skader.
42 43
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
i v i r ks omheden
Arbejdsmilj udvalgets opgaver i virksomheden
gruppernes arbejde.
Arbejdsmiljudvalgets opgave er at sikre et systematisk arbejdsmil-
jarbejde. Det kan fx omfatte:
O En arbejdsmiljpolitik med en klar mlstning for arbejdsmiljar-
bejdet.
OKlare arbejdsmiljkrav til bde ansatte og underleverandrer.
OAt undersge og kortlgge eventuelle ulykker.
Arbejdsgiveren og de ansatte kan efter aftale vlge at tilrettelg-
ge arbejdsmiljorganisationen anderledes. Dette forudstter dog
ogs en aftale p organisationsniveau.
SIKKERHEDSMDER P BYGGE- OG ANLGSPLADSER
Bygherrens ansvar:
P strre bygge- eller anlgspladser skal bygherrens arbejdsmilj-
koordinator (B) holde sikkerhedsmder. Formlet er at koordinere de
enkelte arbejdsgiveres sikkerhedsarbejde i fllesomrderne.
Bygge- eller anlgspladser betragtes som strre, nr mere end en
arbejdsgiver samtidigt beskftiger ere end 10 personer p byg-
gepladsen. Alle, der er beskftiget p byggepladsen, tller med -
ogs arbejdsledere og byggepladsledere.
Det er ligeledes vigtig, at arbejdsmiljgruppen lbende inspirerer de
vrige ansatte til en adfrd, der fremmer en god arbejdsmiljpraksis.
Arbejdsmiljgruppen er kontaktleddet mellem de ansatte og ar-
bejdsmiljudvalget og skal sledes sende arbejdsmiljsprgsml
videre til arbejdsmiljudvalget, hvis arbejdsmiljgruppen ikke selv
kan lse problemerne.
Hvis arbejdsleder og arbejdsmiljreprsentant ikke er til stede
samtidigt, varetager det tilstedevrende medlem arbejdsmilj-
gruppens opgaver. Foranstaltninger, der er truet i den andens fra-
vr, skal hurtigst muligt meddeles denne.
Hvis der ikke er tid til at kontakte arbejdsmiljudvalgets formand
eller virksomhedens ledelse, kan arbejdsmiljgruppen p eget initia-
tiv standse arbejdet eller arbejdsprocessen, nr der er tale om en
betydelig fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed.
Hvis arbejdet bliver standset, skal arbejdsmiljgruppen omgende
kontakte virksomhedens ledelse og forklare, hvorfor det var nd-
vendigt at standse arbejdet.
Arbejdsmilj organisationens mder i virksomheden
Udover den rlige arbejdsmiljdrftelse holder arbejdsmiljgruppen
og arbejdsmiljudvalget mder efter behov, sledes at det er muligt
at lse de opgaver, der er plagt gruppen og udvalget.
Arbejdsmiljudvalget holder normalt mder, hvis der sker alvorlige
ulykker, sundhedsskader eller tillb til ulykker og skader.
44
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
45
samme arbejdsgiver i mere end 14 dage. Husk ogs at tlle eventuelt
lejet arbejdskraft med.
Dette glder uanset hvor mange, der er ansat i virksomheden, og at
de ansatte p byggepladsen samtidig er dkket af en arbejdsmilj-
organisation i hjemmevirksomheden.
Arbejdsmiljorganisationen p byggepladsen bestr af en medar-
bejder (arbejdsmiljreprsentant) valgt af og blandt medarbejder-
ne p pladsen, arbejdslederen p stedet og arbejdsgiveren eller
dennes reprsentant.
BAR Bygge & Anlg anbefaler, at arbejdsgiveren, arbejdsmiljrepr-
sentanter og arbejdslederne i arbejdsmiljorganisationen deltager
i opstartsmder, sikkerhedsmder og sikkerhedsrunderinger, som
bygherren eller arbejdsmiljkoordinatoren indkalder til.
Arbejdsmilj udvalg p bygge- og anlgspladser
Hvis der er 35 eller ere ansatte fra samme virksomhed beskfti-
get p en bygge- og anlgsplads i mindst 4 uger, skal virksomhe-
den oprette et arbejdsmiljudvalg.
Arbejdsmiljudvalget sammensttes af medlemmer eller repr-
sentanter fra de arbejdsmiljgrupper, der er oprettet p pladsen.
Udvalget skal medvirke aktivt til en samordning af arbejdsmiljar-
bejdet med andre virksomheder, nr der udfres arbejde p samme
arbejdssted.
Arbejde p fremmed virksomhed
De, der arbejder p en fremmed virksomheds omrde, skal foruden de
regler, der glder for det arbejde, de skal udfre, ogs rette sig efter
de arbejdsmiljregler, der glder for den virksomhed de arbejder p.
Bygherrens arbejdsmiljkoordinator (B) indkalder til mderne og sr-
ger for et skriftligt referat af emner og beslutninger p mdet. Alle
arbejdsgivere (inklusive underentreprenrer og enkeltmandsvirk-
somheder) eller deres reprsentanter deltager i mderne sammen
med virksomhedernes arbejdsmiljorganisation p arbejdsstedet.
Koordinatoren skal holde ordinre sikkerhedsmder mindst hver
14. dag. Ekstraordinre mder aoldes efter behov eller efter al-
vorlige ulykker og tillb hertil.
Sikkerhedsrd
Bygherrens ansvar:
Er der mere end 100 beskftigede personer p arbejdspladsen i
mindst re uger, kan bygherren i samarbejde med virksomhederne
oprette et sikkerhedsrd. Rdet overtager sikkerhedsmdernes op-
gaver og mdefrekvens, dog skal rdet ogs mdes med samtlige
virksomheders arbejdsmiljorganisation p arbejdsstedet mindst
en gang i kvartalet.

Det er arbejdsmiljkoordinatoren, der p bygherrens vegne er for-
mand for sikkerhedsrdet. Pladsens arbejdsmiljreprsentanter
vlger imellem sig to medlemmer, og arbejdsgiverne og arbejdsle-
derne vlger imellem sig hvert et medlem til sikkerhedsrdet.

Arbejdstilsynet kan krve, at arbejdsmiljarbejdet skal koordineres
med almindelige arbejdsmiljmder i stedet for et sikkerhedsrd.
ARBEJDSMILJARBEJDET P BYGGE- OG ANLGSPLADSER
Virksomheden skal oprette en arbejdsmiljorganisation p byggeplad-
ser og andre midlertidige og skiftende arbejdssteder uden for virk-
somhedens faste arbejdssted, nr 5 ansatte beskftiges p stedet af
44
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
45
samme arbejdsgiver i mere end 14 dage. Husk ogs at tlle eventuelt
lejet arbejdskraft med.
Dette glder uanset hvor mange, der er ansat i virksomheden, og at
de ansatte p byggepladsen samtidig er dkket af en arbejdsmilj-
organisation i hjemmevirksomheden.
Arbejdsmiljorganisationen p byggepladsen bestr af en medar-
bejder (arbejdsmiljreprsentant) valgt af og blandt medarbejder-
ne p pladsen, arbejdslederen p stedet og arbejdsgiveren eller
dennes reprsentant.
BAR Bygge & Anlg anbefaler, at arbejdsgiveren, arbejdsmiljrepr-
sentanter og arbejdslederne i arbejdsmiljorganisationen deltager
i opstartsmder, sikkerhedsmder og sikkerhedsrunderinger, som
bygherren eller arbejdsmiljkoordinatoren indkalder til.
Arbejdsmilj udvalg p bygge- og anlgspladser
Hvis der er 35 eller ere ansatte fra samme virksomhed beskfti-
get p en bygge- og anlgsplads i mindst 4 uger, skal virksomhe-
den oprette et arbejdsmiljudvalg.
Arbejdsmiljudvalget sammensttes af medlemmer eller repr-
sentanter fra de arbejdsmiljgrupper, der er oprettet p pladsen.
Udvalget skal medvirke aktivt til en samordning af arbejdsmiljar-
bejdet med andre virksomheder, nr der udfres arbejde p samme
arbejdssted.
Arbejde p fremmed virksomhed
De, der arbejder p en fremmed virksomheds omrde, skal foruden de
regler, der glder for det arbejde, de skal udfre, ogs rette sig efter
de arbejdsmiljregler, der glder for den virksomhed de arbejder p.
Bygherrens arbejdsmiljkoordinator (B) indkalder til mderne og sr-
ger for et skriftligt referat af emner og beslutninger p mdet. Alle
arbejdsgivere (inklusive underentreprenrer og enkeltmandsvirk-
somheder) eller deres reprsentanter deltager i mderne sammen
med virksomhedernes arbejdsmiljorganisation p arbejdsstedet.
Koordinatoren skal holde ordinre sikkerhedsmder mindst hver
14. dag. Ekstraordinre mder aoldes efter behov eller efter al-
vorlige ulykker og tillb hertil.
Sikkerhedsrd
Bygherrens ansvar:
Er der mere end 100 beskftigede personer p arbejdspladsen i
mindst re uger, kan bygherren i samarbejde med virksomhederne
oprette et sikkerhedsrd. Rdet overtager sikkerhedsmdernes op-
gaver og mdefrekvens, dog skal rdet ogs mdes med samtlige
virksomheders arbejdsmiljorganisation p arbejdsstedet mindst
en gang i kvartalet.

Det er arbejdsmiljkoordinatoren, der p bygherrens vegne er for-
mand for sikkerhedsrdet. Pladsens arbejdsmiljreprsentanter
vlger imellem sig to medlemmer, og arbejdsgiverne og arbejdsle-
derne vlger imellem sig hvert et medlem til sikkerhedsrdet.

Arbejdstilsynet kan krve, at arbejdsmiljarbejdet skal koordineres
med almindelige arbejdsmiljmder i stedet for et sikkerhedsrd.
ARBEJDSMILJARBEJDET P BYGGE- OG ANLGSPLADSER
Virksomheden skal oprette en arbejdsmiljorganisation p byggeplad-
ser og andre midlertidige og skiftende arbejdssteder uden for virk-
somhedens faste arbejdssted, nr 5 ansatte beskftiges p stedet af
46 47
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Ar bej ds l eder/
Ar bej ds mi l j uddannel s en
Val g af ar bej ds mi l j -
r epr s ent ant
ARBEJ DSLEDER
Hvis ere arbejdsledere har mulighed for at vre med i den samme
arbejdsmiljgruppe, udpeger arbejdsgiveren gruppens arbejdsleder-
reprsentant.
En arbejdsleders opgave er at lede eller fre tilsyn med arbejdet i en
virksomhed. Sjakbajser og akkordholdere opfylder normalt ikke dis-
se betingelser og betragtes derfor ikke som arbejdsledere.
Virksomheden kan ikke umiddelbart afskedige en arbejdsleder med
henvisning til hans arbejde i arbejdsmiljgruppen eller arbejdsmilj-
organisationerne, fx afskedige arbejdslederen for at have krvet
srligt sikkerhedsudstyr.
Den slags konikter skal frst sges lst ved forhandling eller mg-
ling.
ARBEJ DSMI L J UDDANNELSEN
Arbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljorgani-
sationen skal gennemfre en obligatorisk arbejdsmiljuddannelse
p 3 dage hos en udbyder, der er godkendt af Arbejdstilsynet. Ar-
bejdsmiljuddannelsen skal vre gennemfrt inden 3 mneder ef-
ter, at den pgldende arbejdsmiljreprsentant eller arbejdsleder
er valgt eller udpeget.
Supplerende arbejdsmiljuddannelse
Arbejdsgiveren skal tilbyde arbejdsmiljreprsentanter og arbejds-
ledere i arbejdsmiljorganisationen at deltage i 2 dages suppleren-
de arbejdsmiljuddannelse i deres frste funktionsr. Tilbuddet
glder dem, som har gennemfrt den obligatoriske arbejdsmiljud-
dannelse.
VALG AF ARBEJ DSMI L J REPRSENTANT
I virksomheder med 10 ansatte eller ere og p byggepladser med
5 eller ere ansatte skal de ansatte vlge en arbejdsmiljrepr-
sentant, som reprsenterer dem i arbejdsmiljorganisationen.
Det er vigtigt, at de ansatte deltager aktivt i arbejdsmiljorganisa-
tionen, hvis arbejdsmiljarbejdet skal fungere godt. Derfor br virk-
somhedens ledelse anstrenge sig for at f de ansatte til at vlge en
arbejdsmiljreprsentant.
Hvis det ikke lykkes, fungerer arbejdslederen alene i arbejdsmilj-
gruppen, indtil medarbejderne har valgt en arbejdsmiljreprsen-
tant. Arbejdsgiveren skal lbende opfordre medarbejderne til at
vlge en arbejdsmiljreprsentant.
Arbejdsmiljreprsentanten vlges af alle ansatte, som arbejds-
miljgruppen eller arbejdsmiljorganisationen skal dkke. Arbejds-
giveren, virksomhedsledere og arbejdsledere deltager ikke i valget.
Det er normalt reglerne for tillidsmandsvalg inden for det pgl-
dende overenskomstomrde, der fastlgger, hvem der kan blive
valgt.
Medarbejderne vlger normalt arbejdsmiljreprsentanten for to
r ad gangen, men hvis virksomheden og de ansatte er enige om
det, kan man forlnge funktionsperioden i op til 4 r.
Arbejdsmiljreprsentanten er beskyttet mod at blive afskediget
eller f forringet sine ansttelsesforhold p samme mde som til-
lidsreprsentanter inden for overenskomstomrdet.
Hvis der opstr uenighed om beskyttelsen, skal den behandles fag-
retligt, d.v.s. ved mglingsmder mellem parterne og eventuelt i
Arbejdsretten.
46 47
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Ar bej ds l eder/
Ar bej ds mi l j uddannel s en
Val g af ar bej ds mi l j -
r epr s ent ant
ARBEJ DSLEDER
Hvis ere arbejdsledere har mulighed for at vre med i den samme
arbejdsmiljgruppe, udpeger arbejdsgiveren gruppens arbejdsleder-
reprsentant.
En arbejdsleders opgave er at lede eller fre tilsyn med arbejdet i en
virksomhed. Sjakbajser og akkordholdere opfylder normalt ikke dis-
se betingelser og betragtes derfor ikke som arbejdsledere.
Virksomheden kan ikke umiddelbart afskedige en arbejdsleder med
henvisning til hans arbejde i arbejdsmiljgruppen eller arbejdsmilj-
organisationerne, fx afskedige arbejdslederen for at have krvet
srligt sikkerhedsudstyr.
Den slags konikter skal frst sges lst ved forhandling eller mg-
ling.
ARBEJ DSMI L J UDDANNELSEN
sationen skal gennemfre en obligatorisk arbejdsmiljuddannelse
p 3 dage hos en udbyder, der er godkendt af Arbejdstilsynet. Ar-
bejdsmiljuddannelsen skal vre gennemfrt inden 3 mneder ef-
ter, at den pgldende arbejdsmiljreprsentant eller arbejdsleder
er valgt eller udpeget.
Supplerende arbejdsmiljuddannelse
Arbejdsgiveren skal tilbyde arbejdsmiljreprsentanter og arbejds-
ledere i arbejdsmiljorganisationen at deltage i 2 dages suppleren-
de arbejdsmiljuddannelse i deres frste funktionsr. Tilbuddet
glder dem, som har gennemfrt den obligatoriske arbejdsmiljud-
dannelse.
VALG AF ARBEJ DSMI L J REPRSENTANT
I virksomheder med 10 ansatte eller ere og p byggepladser med
5 eller ere ansatte skal de ansatte vlge en arbejdsmiljrepr-
sentant, som reprsenterer dem i arbejdsmiljorganisationen.
Det er vigtigt, at de ansatte deltager aktivt i arbejdsmiljorganisa-
tionen, hvis arbejdsmiljarbejdet skal fungere godt. Derfor br virk-
somhedens ledelse anstrenge sig for at f de ansatte til at vlge en
arbejdsmiljreprsentant.
Hvis det ikke lykkes, fungerer arbejdslederen alene i arbejdsmilj-
gruppen, indtil medarbejderne har valgt en arbejdsmiljreprsen-
tant. Arbejdsgiveren skal lbende opfordre medarbejderne til at
vlge en arbejdsmiljreprsentant.
Arbejdsmiljreprsentanten vlges af alle ansatte, som arbejds-
miljgruppen eller arbejdsmiljorganisationen skal dkke. Arbejds-
giveren, virksomhedsledere og arbejdsledere deltager ikke i valget.
Det er normalt reglerne for tillidsmandsvalg inden for det pgl-
dende overenskomstomrde, der fastlgger, hvem der kan blive
valgt.
Medarbejderne vlger normalt arbejdsmiljreprsentanten for to
r ad gangen, men hvis virksomheden og de ansatte er enige om
det, kan man forlnge funktionsperioden i op til 4 r.
Arbejdsmiljreprsentanten er beskyttet mod at blive afskediget
eller f forringet sine ansttelsesforhold p samme mde som til-
lidsreprsentanter inden for overenskomstomrdet.
Hvis der opstr uenighed om beskyttelsen, skal den behandles fag-
retligt, d.v.s. ved mglingsmder mellem parterne og eventuelt i
Arbejdsretten.
48 49
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
APV APV
Virksomheden skal sikre, at APVen indeholder flgende fem ele-
menter eller faser i APV-arbejdet:
O Identikation og kortlgning af virksomhedens samlede arbejds-
milj.
O Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljproble-
mer.
O Inddragelse af virksomhedens sygefravr.
O Prioritering af lsninger p virksomhedens arbejdsmiljproblemer
og udarbejdelse af handlingsplan.
O Retningslinjer for opflgning p handlingsplanen.
De supplerende uddannelser p i alt 2 dage skal vre tilbudt og
kunne vre pbegyndt inden for de frste 9 mneder og afsluttet
inden for de frste 12 mneder efter valg eller udpegning.
sationen skal i hvert funktionsr - s lnge de fungerer i arbejdsmilj-
organisationen tilbydes supplerende uddannelse p minimum
1 dag. Uddannelser p i alt 1 dag skal vre tilbudt og kunne
vre pbegyndt inden for samme funktionsr.

Den supplerende arbejdsmiljuddannelse skal sikre relevant opda-
tering og styrke kompetencerne hos arbejdsmiljreprsentanter
og arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen.

I virksomheder med arbejdsmiljorganisation skal der udarbejdes en
kompetenceudviklingsplan for de supplerende uddannelser, der skal
tilbydes arbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere i arbejdsmilj-
organisationen. Kompetenceudviklingsplanen skal tage hjde for
virksomhedens arbejdsmiljbehov.
BAR Bygge & Anlg vil i samarbejde med forskellige kursusudbydere
lbende udvikle og tilbyde branchen relevante kurser i forbindelse
med den supplerende arbejdsmiljuddannelse.
P www.bar-ba.dk er der en oversigt over kurser og udbydere.
ARBEJ DSPL ADSVURDERI NG
Alle virksomheder med ansatte skal lave en skriftlig arbejdsplads-
vurdering (APV). APVen sikrer systematik i arbejdsmiljarbejdet og
er med til at forebygge ulykker og skader.
Identikation
og kortlgning
Beskrivelse
og vurdering
Inddragelse af
sygefravr
Prioritering og
handlingsplan
Opflgning p
handlingsplan
48 49
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
APV APV
Virksomheden skal sikre, at APVen indeholder flgende fem ele-
menter eller faser i APV-arbejdet:
O Identikation og kortlgning af virksomhedens samlede arbejds-
milj.
O Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljproble-
mer.
O Inddragelse af virksomhedens sygefravr.
O Prioritering af lsninger p virksomhedens arbejdsmiljproblemer
og udarbejdelse af handlingsplan.
O Retningslinjer for opflgning p handlingsplanen.
De supplerende uddannelser p i alt 2 dage skal vre tilbudt og
kunne vre pbegyndt inden for de frste 9 mneder og afsluttet
inden for de frste 12 mneder efter valg eller udpegning.
sationen skal i hvert funktionsr - s lnge de fungerer i arbejdsmilj-
organisationen tilbydes supplerende uddannelse p minimum
1 dag. Uddannelser p i alt 1 dag skal vre tilbudt og kunne
vre pbegyndt inden for samme funktionsr.

Den supplerende arbejdsmiljuddannelse skal sikre relevant opda-
tering og styrke kompetencerne hos arbejdsmiljreprsentanter
og arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen.

I virksomheder med arbejdsmiljorganisation skal der udarbejdes en
kompetenceudviklingsplan for de supplerende uddannelser, der skal
tilbydes arbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere i arbejdsmilj-
organisationen. Kompetenceudviklingsplanen skal tage hjde for
virksomhedens arbejdsmiljbehov.
BAR Bygge & Anlg vil i samarbejde med forskellige kursusudbydere
lbende udvikle og tilbyde branchen relevante kurser i forbindelse
med den supplerende arbejdsmiljuddannelse.
P www.bar-ba.dk er der en oversigt over kurser og udbydere.
ARBEJ DSPL ADSVURDERI NG
Alle virksomheder med ansatte skal lave en skriftlig arbejdsplads-
vurdering (APV). APVen sikrer systematik i arbejdsmiljarbejdet og
er med til at forebygge ulykker og skader.
Identikation
og kortlgning
Beskrivelse
og vurdering
Inddragelse af
sygefravr
Prioritering og
handlingsplan
Opflgning p
handlingsplan
50 51
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Unge under 18 r APV
Hvis nogen i virksomheden arbejder med farlige stoer og materia-
ler, skal I lave en srlig kemisk APV.
Hvis der er beskftiget unge under 18 r i virksomheden, skal de
risici, de unge kan komme ud for, beskrives srskilt i virksomhedens
APV.
APVen skal vre skriftlig og skal vre tilgngelig p virksomhe-
den, bde for medarbejdere, virksomhedsledere og Arbejdstilsynet.
Nr arbejdsmiljet ndrer sig, skal l revidere APVen. Fx hvis I indf-
rer nye arbejdsprocesser, kber nye maskiner, eller hvis der sker en
ulykke. APVen skal som minimum revideres hvert 3. r. Ledelsen og
de ansatte skal samarbejde om hele APV-processen.
Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for at inddrage arbejds-
miljorganisationen og de ansatte i planlgning, gennemfrelse og
opflgning af APV.
F mere at vide om APV i bygge- og anlgsvirksomheder p www.
bar-ba.dk eller hos autoriserede arbejdsmiljrdgivere og Arbejdstil-
synet.
UNGE UNDER 18 R
Der glder en lang rkke srregler og bestemmelser, hvis unge
under 18 r er beskftiget p en virksomhed. Reglerne strkker sig
over aldersbegrnsninger, arbejdstider, typer af arbejdsopgaver og
tekniske hjlpemidler etc.
Her er beskrevet nogle af de vigtigste regler, nr det glder de un-
ges arbejdsmilj. Disse er ligeledes beskrevet i forbindelse med de
enkelte maskiner og vrktjer i denne hndbog.
Som virksomhed kan I selv vlge, hvilken metode I vil bruge til at
lave en APV, men indholdet er fastlagt i arbejdsmiljloven. En APV
skal som minimum vurdere:
O Fysiske pvirkninger (fx stj, kulde og trk).
O Kemiske pvirkninger (fx fugemasse).
O Biologiske pvirkninger (fx risiko for smitte).
O Ergonomiske pvirkninger (fx arbejdsstillinger og tunge lft).
O Psykiske pvirkninger (fx tidspres).
O Risikoen for ulykker (fx arbejde i hjden).
Bygge- og anlgsvirksomheder udfrer ofte arbejde uden for hjem-
mevirksomheden. Nr I skal arbejde med APVen, er det derfor vigtigt
at vurdere, om der er srlige arbejdsmiljproblemer p de skiftende
eller midlertidige arbejdssted, som I skal have med i vurderingen. I
disse tilflde kan APVen tage udgangspunkt i de generelle arbejds-
funktioner. Hvis der p et eller ere af arbejdsstederne er srlige
forhold, som har betydning for, hvordan arbejdet udfres, skal det
fremg af APVen.
APVen kan tage udgangspunkt i virksomhedens typiske arbejdsop-
gaver. P den enkelte byggeplads kan der vre srlige forhold. De
srlige forhold kan fx fremg af udbudsmaterialet eller af bygher-
rens plan. Virksomheden skal justere APVen, hvis der er srlige for-
hold p byggepladsen. Det er vigtigt, at I fr aftalt retningslinjer for,
hvordan man vil justere APVen til de srlige forhold.
Den del af virksomhedens APV, der omhandler arbejdet p den kon-
krete byggeplads, skal vre tilgngelig for de ansatte p bygge-
pladsen.
50 51
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Unge under 18 r APV
Hvis nogen i virksomheden arbejder med farlige stoer og materia-
ler, skal I lave en srlig kemisk APV.
Hvis der er beskftiget unge under 18 r i virksomheden, skal de
risici, de unge kan komme ud for, beskrives srskilt i virksomhedens
APV.
APVen skal vre skriftlig og skal vre tilgngelig p virksomhe-
den, bde for medarbejdere, virksomhedsledere og Arbejdstilsynet.
Nr arbejdsmiljet ndrer sig, skal l revidere APVen. Fx hvis I indf-
rer nye arbejdsprocesser, kber nye maskiner, eller hvis der sker en
ulykke. APVen skal som minimum revideres hvert 3. r. Ledelsen og
de ansatte skal samarbejde om hele APV-processen.
Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for at inddrage arbejds-
miljorganisationen og de ansatte i planlgning, gennemfrelse og
opflgning af APV.
F mere at vide om APV i bygge- og anlgsvirksomheder p www.
bar-ba.dk eller hos autoriserede arbejdsmiljrdgivere og Arbejdstil-
synet.
UNGE UNDER 18 R
Der glder en lang rkke srregler og bestemmelser, hvis unge
under 18 r er beskftiget p en virksomhed. Reglerne strkker sig
over aldersbegrnsninger, arbejdstider, typer af arbejdsopgaver og
tekniske hjlpemidler etc.
Her er beskrevet nogle af de vigtigste regler, nr det glder de un-
ges arbejdsmilj. Disse er ligeledes beskrevet i forbindelse med de
enkelte maskiner og vrktjer i denne hndbog.
Som virksomhed kan I selv vlge, hvilken metode I vil bruge til at
lave en APV, men indholdet er fastlagt i arbejdsmiljloven. En APV
skal som minimum vurdere:
O Fysiske pvirkninger (fx stj, kulde og trk).
O Kemiske pvirkninger (fx fugemasse).
O Biologiske pvirkninger (fx risiko for smitte).
O Ergonomiske pvirkninger (fx arbejdsstillinger og tunge lft).
O Psykiske pvirkninger (fx tidspres).
O Risikoen for ulykker (fx arbejde i hjden).
Bygge- og anlgsvirksomheder udfrer ofte arbejde uden for hjem-
mevirksomheden. Nr I skal arbejde med APVen, er det derfor vigtigt
at vurdere, om der er srlige arbejdsmiljproblemer p de skiftende
eller midlertidige arbejdssted, som I skal have med i vurderingen. I
disse tilflde kan APVen tage udgangspunkt i de generelle arbejds-
funktioner. Hvis der p et eller ere af arbejdsstederne er srlige
forhold, som har betydning for, hvordan arbejdet udfres, skal det
fremg af APVen.
APVen kan tage udgangspunkt i virksomhedens typiske arbejdsop-
gaver. P den enkelte byggeplads kan der vre srlige forhold. De
srlige forhold kan fx fremg af udbudsmaterialet eller af bygher-
rens plan. Virksomheden skal justere APVen, hvis der er srlige for-
hold p byggepladsen. Det er vigtigt, at I fr aftalt retningslinjer for,
hvordan man vil justere APVen til de srlige forhold.
Den del af virksomhedens APV, der omhandler arbejdet p den kon-
krete byggeplads, skal vre tilgngelig for de ansatte p bygge-
pladsen.
52 53
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Unge under 18 r
Unge og elever i erhvervsuddannelse
Mange af de nvnte generelle forbud for unge glder ikke for unge,
som er fyldt 15 r, nr arbejdet indgr som et ndvendigt led i en
kompetencegivende erhvervsuddannelse. Dette omfatter typisk de
traditionelle lrlingeuddannelser, samt elever der er i praktik under
en erhvervsfaglig grunduddannelse (EGU elever). Eller hvis den unge
har afsluttet sin erhvervsuddannelse, inden vedkommende fylder
18 r.
Uanset om den unge under 18 r er under uddannelse eller ej, er der
stadig forbud mod beskftigelse ved:
O Arbejdsprocesser, hvor der er fare for eksplosion.
O Arbejde, som indebrer hndtering af trykasker.
O Arbejde under hje lufttryk i fx trykkamre og ved dykkerarbejde.
O Arbejde, der kan medfre kvlningsfare i ilt/oxygenfattig atmo-
sfre.
O Arbejde, hvor de unge udsttes for fysiske belastninger, der p
kort eller lang sigt er skadelige for deres sundhed eller udvikling,
ligesom undige fysiske belastninger samt uhensigtsmssige ar-
bejdsstillinger eller bevgelser skal undgs. Det betyder, at:
- Un_e ikke n beskfti_es ned arbejde, hvor tenpoet besten-
mes af en maskine.
- lft af tun_e byrder normalt ikke m overstige 12 kg.
- Den sanlede belastnin_ ved nanuelt udfrt skub eller trk
ikke m udgre en sikkerheds- og sundhedsmssig risiko.
- Arbejde, der indebrer krav on kontinuerli_ nanuel hndterin_,
som er kraftbetonet eller er fysisk belastende, skal begrnses til
korte perioder.
Unge under 18 r
Unge under 18 r m generelt ikke arbejde med:
O Farlige stoer og materialer (faremrket) eller i rum, hvor disse
produkter anvendes, og den unge kan pvirkes.
O Lft af byrder, som overstiger 12 kg.
O Skub og trk, som er sundhedsskadeligt for den unge.
O Ensidigt belastende arbejde over lngere perioder.
O Farlige maskiner og tekniske hjlpemidler, fx skrende vrktj, mo-
torkdesave, transportrer, kraner og andre lfteredskaber, svejse-
udstyr, vibrationsbelastende hndvrktj, grave- og lssemaskiner.
O Arbejde, som indebrer risici for ned- eller sammenstyrtninger.
APV
Hvis der er unge under 18 r, som er ansat i en virksomhed, skal de
risici, de unge kan komme ud for i virksomheden, beskrives srskilt
i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV). Kravet om APV om-
fatter dog ikke familievirksomheder eller arbejde i arbejdsgiverens
private husholdning.
Oplring og instruktion
Arbejdsgiveren skal srge for, at de unge fr en grundig oplring og
instruktion, s de kan udfre arbejdet fuldt forsvarligt. Den unge
skal under arbejdet vre under eektivt tilsyn af en person, der er
fyldt 18 r, og som har den forndne indsigt i arbejdet.
Kontakt til forldre
Arbejdsgivere, der beskftiger unge, der er under 15 r eller er un-
dervisningspligtige, skal underrette den unges forldre eller vrge
om beskftigelsen. Det vil sige oplysninger om bl.a. arbejdstidens
lngde, eventuelle ulykkes- og sygdomsfarer m.m.
52 53
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Unge under 18 r
Unge og elever i erhvervsuddannelse
Mange af de nvnte generelle forbud for unge glder ikke for unge,
som er fyldt 15 r, nr arbejdet indgr som et ndvendigt led i en
kompetencegivende erhvervsuddannelse. Dette omfatter typisk de
traditionelle lrlingeuddannelser, samt elever der er i praktik under
en erhvervsfaglig grunduddannelse (EGU elever). Eller hvis den unge
har afsluttet sin erhvervsuddannelse, inden vedkommende fylder
18 r.
Uanset om den unge under 18 r er under uddannelse eller ej, er der
stadig forbud mod beskftigelse ved:
O Arbejdsprocesser, hvor der er fare for eksplosion.
O Arbejde, som indebrer hndtering af trykasker.
O Arbejde under hje lufttryk i fx trykkamre og ved dykkerarbejde.
O Arbejde, der kan medfre kvlningsfare i ilt/oxygenfattig atmo-
sfre.
O Arbejde, hvor de unge udsttes for fysiske belastninger, der p
kort eller lang sigt er skadelige for deres sundhed eller udvikling,
ligesom undige fysiske belastninger samt uhensigtsmssige ar-
bejdsstillinger eller bevgelser skal undgs. Det betyder, at:
- Un_e ikke n beskfti_es ned arbejde, hvor tenpoet besten-
mes af en maskine.
- lft af tun_e byrder normalt ikke m overstige 12 kg.
- Den sanlede belastnin_ ved nanuelt udfrt skub eller trk
ikke m udgre en sikkerheds- og sundhedsmssig risiko.
- Arbejde, der indebrer krav on kontinuerli_ nanuel hndterin_,
som er kraftbetonet eller er fysisk belastende, skal begrnses til
korte perioder.
Unge under 18 r
Unge under 18 r m generelt ikke arbejde med:
O Farlige stoer og materialer (faremrket) eller i rum, hvor disse
produkter anvendes, og den unge kan pvirkes.
O Lft af byrder, som overstiger 12 kg.
O Skub og trk, som er sundhedsskadeligt for den unge.
O Ensidigt belastende arbejde over lngere perioder.
O Farlige maskiner og tekniske hjlpemidler, fx skrende vrktj, mo-
torkdesave, transportrer, kraner og andre lfteredskaber, svejse-
udstyr, vibrationsbelastende hndvrktj, grave- og lssemaskiner.
O Arbejde, som indebrer risici for ned- eller sammenstyrtninger.
APV
Hvis der er unge under 18 r, som er ansat i en virksomhed, skal de
risici, de unge kan komme ud for i virksomheden, beskrives srskilt
i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV). Kravet om APV om-
fatter dog ikke familievirksomheder eller arbejde i arbejdsgiverens
private husholdning.
Oplring og instruktion
Arbejdsgiveren skal srge for, at de unge fr en grundig oplring og
instruktion, s de kan udfre arbejdet fuldt forsvarligt. Den unge
skal under arbejdet vre under eektivt tilsyn af en person, der er
fyldt 18 r, og som har den forndne indsigt i arbejdet.
Kontakt til forldre
Arbejdsgivere, der beskftiger unge, der er under 15 r eller er un-
dervisningspligtige, skal underrette den unges forldre eller vrge
om beskftigelsen. Det vil sige oplysninger om bl.a. arbejdstidens
lngde, eventuelle ulykkes- og sygdomsfarer m.m.
54 55
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Ar bej ds s kader Ar bej ds s kader
Anmeldelse af ulykker
Arbejdsulykker, herunder pludselige lfteskader skal af arbejdsgi-
veren anmeldes til Arbejdstilsynet inden 9 dage efter tilskade-
komstdagen.
Anmeldepligten glder alle arbejdsulykker, hvor der er mindst n
fravrsdag udover tilskadekomstdagen.
Det er ikke afgrende, hvornr fravrsdagen(e) falder. Det afgrende
er, om fravret er forrsaget af arbejdsulykken.
Alle andre har ret til at anmelde en arbejdsulykke. Det glder bl.a.
den person, som er kommet til skade eller dennes organisation.
Arbejdstilsynet skal have anmeldelserne, s der er mulighed for at
undersge ulykken og forebygge lignende ulykker i fremtiden.
Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsgiverens forsikringsselskab skal
have anmeldelsen for, at den ansatte eventuelt kan f erstatning.
Anmeldelsen skal ske elektronisk gennem brug af Arbejdstilsynets
og Arbejdsskadestyrelsens EASY-system. Se mere om EASY-syste-
met p Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk
EASY-systemet kan ogs anvendes af den enkelte virksomhed til at
registre nrved ulykker og ulykker uden fravr i forbindelse med
virksomhedens forebyggende arbejdsmiljarbejde. Disse registre-
ringer kan kun ses af virksomheden selv og krver adgang med di-
gital signatur.
ARBEJ DSSKADER
Arbejdsskader er en flles betegnelse for arbejdsulykker, kortvarige
helbredsskadelige pvirkninger og arbejdsbetingede lidelser.
Arbejdsulykker
En arbejdsulykke er en pludselig, uventet og skadevoldende hn-
delse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfrer person-
skade.
En arbejdsulykke kan fx vre en ansat, en arbejdsleder eller en me-
ster, som falder ned fra et tag, hvor han arbejder. Hvis personen er
p arbejde, nr ulykken sker, er det ligegyldigt, hvad arbejdet gr ud
p, og hvor det sker.
Det er ogs en arbejdsulykke, hvis der sker en frdselsulykke for en
ansat, mens vedkommende er p arbejde.
Arbejdsbetingede lidelser
En arbejdsbetinget lidelse er en erhvervssygdom, der er opstet ef-
ter lngere tids pvirkning fra arbejdet eller de forhold, arbejdet
foregr under.
Det kan fx vre lungekrft, hvor det er fastslet, at krften er
opstet grundet udsttelse fra asbestbre.
Det kan i visse tilflde vre svrt at trkke en skarp grnse mel-
lem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en arbejdsbetinget lidelse.
En hreskade efter en eksplosion er fx en ulykke, mens en hreska-
de efter lang tids ophold i et kraftigt stjmilj er en arbejdsbetinget
lidelse.
En rygskade efter et fald er en ulykke, mens en rygskade efter lang
tids arbejde i en forkert arbejdsstilling er en arbejdsbetinget lidelse.
54 55
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Anmeldelse af ulykker
Arbejdsulykker, herunder pludselige lfteskader skal af arbejdsgi-
veren anmeldes til Arbejdstilsynet inden 9 dage efter tilskade-
komstdagen.
Anmeldepligten glder alle arbejdsulykker, hvor der er mindst n
fravrsdag udover tilskadekomstdagen.
Det er ikke afgrende, hvornr fravrsdagen(e) falder. Det afgrende
er, om fravret er forrsaget af arbejdsulykken.
Alle andre har ret til at anmelde en arbejdsulykke. Det glder bl.a.
den person, som er kommet til skade eller dennes organisation.
Arbejdstilsynet skal have anmeldelserne, s der er mulighed for at
undersge ulykken og forebygge lignende ulykker i fremtiden.
Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsgiverens forsikringsselskab skal
have anmeldelsen for, at den ansatte eventuelt kan f erstatning.
Anmeldelsen skal ske elektronisk gennem brug af Arbejdstilsynets
og Arbejdsskadestyrelsens EASY-system. Se mere om EASY-syste-
met p Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk
EASY-systemet kan ogs anvendes af den enkelte virksomhed til at
registre nrved ulykker og ulykker uden fravr i forbindelse med
virksomhedens forebyggende arbejdsmiljarbejde. Disse registre-
ringer kan kun ses af virksomheden selv og krver adgang med di-
gital signatur.
ARBEJ DSSKADER
Arbejdsskader er en flles betegnelse for arbejdsulykker, kortvarige
helbredsskadelige pvirkninger og arbejdsbetingede lidelser.
Arbejdsulykker
En arbejdsulykke er en pludselig, uventet og skadevoldende hn-
delse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfrer person-
skade.
En arbejdsulykke kan fx vre en ansat, en arbejdsleder eller en me-
ster, som falder ned fra et tag, hvor han arbejder. Hvis personen er
p arbejde, nr ulykken sker, er det ligegyldigt, hvad arbejdet gr ud
p, og hvor det sker.
Det er ogs en arbejdsulykke, hvis der sker en frdselsulykke for en
ansat, mens vedkommende er p arbejde.
Arbejdsbetingede lidelser
En arbejdsbetinget lidelse er en erhvervssygdom, der er opstet ef-
ter lngere tids pvirkning fra arbejdet eller de forhold, arbejdet
foregr under.
Det kan fx vre lungekrft, hvor det er fastslet, at krften er
opstet grundet udsttelse fra asbestbre.
Det kan i visse tilflde vre svrt at trkke en skarp grnse mel-
lem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en arbejdsbetinget lidelse.
En hreskade efter en eksplosion er fx en ulykke, mens en hreska-
de efter lang tids ophold i et kraftigt stjmilj er en arbejdsbetinget
lidelse.
En rygskade efter et fald er en ulykke, mens en rygskade efter lang
tids arbejde i en forkert arbejdsstilling er en arbejdsbetinget lidelse.
56 57
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Mlet med undersgelsen af ulykker er ikke at nde skyldige eller
ansvarlige. Metoden skal i stedet klarlgge hvilke muligheder, der
er for at forebygge lignende skader i fremtiden.
Det er ofte ndvendigt at rette arbejdspladsvurderingen (APV) i for-
hold til den nye viden, som analysen giver.
St gang i det forebyggende arbejde hurtigst muligt efter en ulyk-
ke. Det er et vigtigt signal om, at I prioriterer forebyggelse hjt.
Fremgangsmden
Metoden er delt op i tre trin:
1. Kortlgning af kendsgerninger.
2. Opklaring af ulykken.
3. Sikring af lsninger, der forebygger.
Kortlgning af kendsgerninger
F samlet s mange oplysninger som muligt sammen om, hvad der
skete, og under hvilke omstndigheder det skete.
Husk ogs at se p bagvedliggende rsager fx tidspres eller eventu-
elt manglende instruktion.
G i gang med kortlgningen hurtigst muligt, mens hukommelsen
er frisk, og eventuelle vidner fortsat er p arbejdspladsen.
Foretag en grundig indsamling af fakta, meninger, oplevelser og ob-
servationer om den pgldende ulykke. Tag eventuelt foto eller
tegn en skitse.
Tal med alle relevante personer. Det kan fx vre byggeledelsen, der
kan belyse bagvedliggende rsag til ulykken.
Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser
Lger og tandlger skal til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrel-
sen anmelde, hvis de konstaterer eller fr mistanke om, at en per-
son har fet en arbejdsbetinget lidelse eller andre skadelige pvirk-
ninger i arbejdet.
Andre personer kan ogs anmelde mistanke om arbejdsbetinget li-
delse.
Arbejdsskadeforsikring og arbejdsskadeerstatning
Arbejdsgiveren har pligt til at tegne en lovpligtig forsikring, der dk-
ker flgerne af arbejdsskader hos de ansatte. Forsikringen dkker
visse udgifter til behandling, erstatning for tab af erhvervsevne, va-
rigt mn og erstatning til efterladte.
Forsikringen dkker uanset hvem, der har ansvar for ulykken eller
skaden.
Den dkker ikke tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Det
dkkes som hovedregel af arbejdsgiverens erhvervsansvarsforsik-
ring, som br tegnes, selv om den ikke er lovpligtig.
Ulykkesanalyse/lring af ulykker
Virksomheden skal systematisk undersge ulykker og arbejdsbetin-
gede lidelser for at undg lignende skader i fremtiden.
Arbejdsmiljorganisationen skal srge for, at rsagerne til ulykkes-
tilflde, forgiftninger og sundhedsskader og tillb hertil unders-
ges, s der kan laves foranstaltninger for at forhindre, at der sker
lignende ulykker eller hndelser. Udvalget skal en gang rligt udar-
bejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundheds-
skader i virksomheden
56 57
SI KKERHEDSARBEJDE
SI KKERHEDSARBEJDE
Mlet med undersgelsen af ulykker er ikke at nde skyldige eller
ansvarlige. Metoden skal i stedet klarlgge hvilke muligheder, der
er for at forebygge lignende skader i fremtiden.
Det er ofte ndvendigt at rette arbejdspladsvurderingen (APV) i for-
hold til den nye viden, som analysen giver.
St gang i det forebyggende arbejde hurtigst muligt efter en ulyk-
ke. Det er et vigtigt signal om, at I prioriterer forebyggelse hjt.
Fremgangsmden
Metoden er delt op i tre trin:
1. Kortlgning af kendsgerninger.
2. Opklaring af ulykken.
3. Sikring af lsninger, der forebygger.
Kortlgning af kendsgerninger
F samlet s mange oplysninger som muligt sammen om, hvad der
skete, og under hvilke omstndigheder det skete.
Husk ogs at se p bagvedliggende rsager fx tidspres eller eventu-
elt manglende instruktion.
G i gang med kortlgningen hurtigst muligt, mens hukommelsen
er frisk, og eventuelle vidner fortsat er p arbejdspladsen.
Foretag en grundig indsamling af fakta, meninger, oplevelser og ob-
servationer om den pgldende ulykke. Tag eventuelt foto eller
tegn en skitse.
Tal med alle relevante personer. Det kan fx vre byggeledelsen, der
kan belyse bagvedliggende rsag til ulykken.
Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser
Lger og tandlger skal til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrel-
sen anmelde, hvis de konstaterer eller fr mistanke om, at en per-
son har fet en arbejdsbetinget lidelse eller andre skadelige pvirk-
ninger i arbejdet.
Andre personer kan ogs anmelde mistanke om arbejdsbetinget li-
delse.
Arbejdsskadeforsikring og arbejdsskadeerstatning
Arbejdsgiveren har pligt til at tegne en lovpligtig forsikring, der dk-
ker flgerne af arbejdsskader hos de ansatte. Forsikringen dkker
visse udgifter til behandling, erstatning for tab af erhvervsevne, va-
rigt mn og erstatning til efterladte.
Forsikringen dkker uanset hvem, der har ansvar for ulykken eller
skaden.
Den dkker ikke tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Det
dkkes som hovedregel af arbejdsgiverens erhvervsansvarsforsik-
ring, som br tegnes, selv om den ikke er lovpligtig.
Ulykkesanalyse/lring af ulykker
Virksomheden skal systematisk undersge ulykker og arbejdsbetin-
gede lidelser for at undg lignende skader i fremtiden.
Arbejdsmiljorganisationen skal srge for, at rsagerne til ulykkes-
tilflde, forgiftninger og sundhedsskader og tillb hertil unders-
ges, s der kan laves foranstaltninger for at forhindre, at der sker
lignende ulykker eller hndelser. Udvalget skal en gang rligt udar-
bejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundheds-
skader i virksomheden
58
SI KKERHEDSARBEJDE
59
Not a t er 1. ARBEJDSMI LJLOVEN OG
SI KKERHEDSARBEJDE
Ar bej ds s kader
Tnk bredt i forbindelse med kortlgningen. En forstuvning af ryg-
gen efter en pludselig lfteskade kan fx skyldes nedkling af krop-
pen p grund af regn. Det peger bl.a. p vinterinddkning som en
del sikkerhedsforanstaltningerne.
Analyse af ulykken
Nr alle vsentlige oplysninger om ulykken er beskrevet, kan I g i
gang med at analysere.
Gr det trin for trin, s I fr besvaret bde, hvad der skete, og hvorfor
det skete.
Husk, at der ved de este ulykker kan vre ere rsager. Det er
vigtigt at afdkke dem alle sammen, da det giver de bedste mulig-
heder for at lave forebyggende tiltag i virksomheden.
Brug kun de oplysninger, I har samlet ind i kortlgningen.
I vil ofte f det bedste resultat, hvis arbejdsmiljorganisationen i
fllesskab gennemfrer analysen og afstter den ndvendige tid
til analysen.
Sikre lsninger, der forebygger
Gennemg de enkelte trin i analysen for at nde frem til, hvad der
kunne have forhindret ulykken.
Vurder derefter alle forslag til ndringen i arbejdsgange og andre
forebyggende tiltag og beslut, hvilke I skal gennemfre straks, og
hvilke I skal gennemfre p et senere tidspunkt.
Beslut til sidst hvem, der har ansvaret for at gennemfre de fore-
byggende tiltag, hvornr de skal vre klar, og hvordan I kan bruge
resultaterne af undersgelsen i jeres APV.
P Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk er den nvnte metode
beskrevet. Se ogs BARs hjemmeside www.forebyg.nu.
58
SI KKERHEDSARBEJDE
59
Not a t er 1. ARBEJDSMI LJLOVEN OG
SI KKERHEDSARBEJDE
Ar bej ds s kader
Tnk bredt i forbindelse med kortlgningen. En forstuvning af ryg-
gen efter en pludselig lfteskade kan fx skyldes nedkling af krop-
pen p grund af regn. Det peger bl.a. p vinterinddkning som en
del sikkerhedsforanstaltningerne.
Analyse af ulykken
Nr alle vsentlige oplysninger om ulykken er beskrevet, kan I g i
gang med at analysere.
Gr det trin for trin, s I fr besvaret bde, hvad der skete, og hvorfor
det skete.
Husk, at der ved de este ulykker kan vre ere rsager. Det er
vigtigt at afdkke dem alle sammen, da det giver de bedste mulig-
heder for at lave forebyggende tiltag i virksomheden.
Brug kun de oplysninger, I har samlet ind i kortlgningen.
I vil ofte f det bedste resultat, hvis arbejdsmiljorganisationen i
fllesskab gennemfrer analysen og afstter den ndvendige tid
til analysen.
Sikre lsninger, der forebygger
Gennemg de enkelte trin i analysen for at nde frem til, hvad der
kunne have forhindret ulykken.
Vurder derefter alle forslag til ndringen i arbejdsgange og andre
forebyggende tiltag og beslut, hvilke I skal gennemfre straks, og
hvilke I skal gennemfre p et senere tidspunkt.
Beslut til sidst hvem, der har ansvaret for at gennemfre de fore-
byggende tiltag, hvornr de skal vre klar, og hvordan I kan bruge
resultaterne af undersgelsen i jeres APV.
P Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk er den nvnte metode
beskrevet. Se ogs BARs hjemmeside www.forebyg.nu.
60
SI KKERHEDSARBEJDE
Not a t er
61
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Er gonomi
ERGONOMI
Ved at planlgge arbejdet rigtigt kan man minimere risikoen for
rygskader og andre skader p muskler og knogler bl.a. ved undg
tunge lft og uhensigtsmssige arbejdsstillinger.
Planlgning handler isr om tre forhold:

O Arbejdsstedet skal indrettes, s det passer til den enkelte med-
arbejder.
O Maskiner og arbejdsredskaber skal passe til bde arbejdet og den
person, der skal udfre arbejdet.
O Anvend ergonomisk udformede redskaber, vrktj og tekniske
hjlpemidler. Det ger sikkerheden og mindsker skaderne. Se
mere p www.bygergo.dk.
Rygskader og andre skader p muskler, led og knogler kaldes under
t for skader p bevgeapparatet.
Risiko for rygskader og andre skader p bevgeapparatet
Tunge lft, drlige arbejdsstillinger og ensidigt belastende arbejde
er de hyppigste rsager til rygskader og andre skader p bevge-
apparatet. Det viser statistikken over anmeldelser til Arbejdstilsynet.
Tunge lft
Tunge lft kan medfre nedslidning og besvr i muskler, sener og
led - srligt i ryggen. Skub eller trk kan give de samme gener. Isr
pludselige eller store belastninger kan ogs give akutte skader.
Drlige arbejdsstillinger
Drlige arbejdsstillinger og forkerte bevgelser kan fre til myoser,
slidgigt og andre problemer i muskler, sener og led.
62 63
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Er gonomi Er gonomi
Ydre faktorer som kulde, trk og vibrationer virker ofte forstrk-
ende p de nvnte pvirkninger.
Skub og trk
Brug af transportvogn, trillebr og murstenskrre gr det lettere
at ytte rundt med vrktj og materialer. Men skub og trk, hvor
hele kroppen bliver brugt, kan krve stor fysisk anstrengelse. Isr
ved stigninger, ujvnt terrn, snvre pladsforhold eller ved gen-
tagne stop/ igangstninger og lignende.
Drlig vedligeholdelse af nav og hjul er med til at ge modstanden.
Din krop kan blive udsat for pludselig belastning, nr du krer over
en kantsten, ved pkrsel eller uventet kraftig opbremsning.
Drligt udsyn, glat underlag eller udskridning ger risikoen for plud-
selige store belastninger.
Brug en kran eller et selvkrende hjlpemiddel, hvis stigningen er
for stor, eller hvis underlaget er for ujvnt eller for fedtet.
Myoser og inltrationer i nakke og skuldre opstr ofte ved arbejde,
hvor armene er over skulderhjde, ved statisk arbejde eller hvor
nakken er bjet fremad i lang tid.
Gulvlggere, brolggere og andre, som arbejder meget p kn, har
strre risiko for at f slidgigt end andre. At st eller sidde stille i den
samme arbejdsstilling belaster kredslbet, og man risikerer, at der
ophobes vske i benene.
Ensidigt gentaget arbejde
Ensartede bevgelser, som bliver gentaget ofte i lbet af dagen,
ger risikoen for skader.
Seneskedebetndelse og lidelser i skulder, albue og hndled er
typiske flger af arbejde med gentagne og hurtige bevgelser,
eller hvor der er anvendt stor kraft.
Konsekvensen kan ogs blive en kronisk lidelse - fx i form af forhjet
blodtryk.
Tungt arbejde
Tungt arbejde kan give akutte skader og slidgigt i kroppens led.
Hofter og kn er srligt udsatte, hvis man i ere r har haft tungt
arbejde.
Overbelastning af muskler, led og knogler viser sig frst ved, at man
bliver trt og m i kroppen og fr smerter, som aftager, nr man
holder pause.
Hvis pausen ikke er lang nok, bliver generne mere konstante, og det
bliver vanskeligere at klare arbejdet. Det krver behandling hos
lge eller fysioterapeut.
P sigt er der risiko for kroniske skader og nedslidning. Ofte er det
frst ret sent, at man kan se egentlige forandringer p rntgen-
billeder eller scanninger.
62 63
Ydre faktorer som kulde, trk og vibrationer virker ofte forstrk-
ende p de nvnte pvirkninger.
Skub og trk
Brug af transportvogn, trillebr og murstenskrre gr det lettere
at ytte rundt med vrktj og materialer. Men skub og trk, hvor
hele kroppen bliver brugt, kan krve stor fysisk anstrengelse. Isr
ved stigninger, ujvnt terrn, snvre pladsforhold eller ved gen-
tagne stop/ igangstninger og lignende.
Drlig vedligeholdelse af nav og hjul er med til at ge modstanden.
Din krop kan blive udsat for pludselig belastning, nr du krer over
en kantsten, ved pkrsel eller uventet kraftig opbremsning.
Drligt udsyn, glat underlag eller udskridning ger risikoen for plud-
selige store belastninger.
Brug en kran eller et selvkrende hjlpemiddel, hvis stigningen er
for stor, eller hvis underlaget er for ujvnt eller for fedtet.
Myoser og inltrationer i nakke og skuldre opstr ofte ved arbejde,
hvor armene er over skulderhjde, ved statisk arbejde eller hvor
nakken er bjet fremad i lang tid.
Gulvlggere, brolggere og andre, som arbejder meget p kn, har
strre risiko for at f slidgigt end andre. At st eller sidde stille i den
samme arbejdsstilling belaster kredslbet, og man risikerer, at der
ophobes vske i benene.
Ensartede bevgelser, som bliver gentaget ofte i lbet af dagen,
ger risikoen for skader.
Seneskedebetndelse og lidelser i skulder, albue og hndled er
typiske flger af arbejde med gentagne og hurtige bevgelser,
eller hvor der er anvendt stor kraft.
Konsekvensen kan ogs blive en kronisk lidelse - fx i form af forhjet
blodtryk.
Tungt arbejde
Tungt arbejde kan give akutte skader og slidgigt i kroppens led.
Hofter og kn er srligt udsatte, hvis man i ere r har haft tungt
arbejde.
Overbelastning af muskler, led og knogler viser sig frst ved, at man
bliver trt og m i kroppen og fr smerter, som aftager, nr man
holder pause.
Hvis pausen ikke er lang nok, bliver generne mere konstante, og det
bliver vanskeligere at klare arbejdet. Det krver behandling hos
lge eller fysioterapeut.
P sigt er der risiko for kroniske skader og nedslidning. Ofte er det
frst ret sent, at man kan se egentlige forandringer p rntgen-
billeder eller scanninger.
64 65
Forsg derfor altid at bruge egnede tekniske hjlpemidler ved
hndtering af byrder i stedet for at lfte og bre dem.
Kan dette ikke lade sig gre, s skal byrden lftes og bres s tt
p kroppen som muligt. Srg for at f et godt greb om byrden med
begge hnder. Vlg ogs en god arbejdsstilling at lfte i og srg for
at have et godt udsyn og et sikkert underlag.
Vurdering af l ft
Der er ere forhold, der pvirker, hvor meget ryggen bliver belastet
ved lft og bring.
Hvorvidt et lft betragtes som tungt og dermed sundhedsskade-
ligt, anger i frste omgang af en vurdering af byrdens vgt og
rkkeafstand.
Skub s vidt muligt i stedet for at trkke, og forsg ogs p anden
mde at reducere belastningen mest muligt. Srg fx for at vlge
den mest egnede transportvogn og sikre dig, at den er ordentligt
vedligeholdt, velsmurt, letlbende og renholdt.
Underlaget skal vre jvnt og plant at bevge sig p, der m ikke
st ting i vejen, der skal vre god belysning, og der m ikke vre
huller. Undg ogs niveauspring eller andre forhindringer.
Der skal vre plads nok til at kunne dreje og manvrere.
Lft og bring
Lft betyder at hndtere en genstand, s den helt eller delvist slip-
per underlaget. At bre betyder at g mere end to meter med en
genstand, som man lfter. Manuelt lft betyder, at en eller ere
personer lfter/brer en genstand.
Lft kan vre belastende, selv om genstanden ikke vejer ret meget.
Selv lette byrder indebrer en risiko for skader. Vr srlig op-
mrksom ved lft:
O Under knhjde.
O Over skulderhjde.
O Fra siden.
O Med n hnd.
O Under snvre pladsforhold.
O P ujvnt og glat underlag.
O P stiger og trapper.
64 65
Forsg derfor altid at bruge egnede tekniske hjlpemidler ved
hndtering af byrder i stedet for at lfte og bre dem.
Kan dette ikke lade sig gre, s skal byrden lftes og bres s tt
p kroppen som muligt. Srg for at f et godt greb om byrden med
begge hnder. Vlg ogs en god arbejdsstilling at lfte i og srg for
at have et godt udsyn og et sikkert underlag.
Vurdering af l ft
Der er ere forhold, der pvirker, hvor meget ryggen bliver belastet
ved lft og bring.
Hvorvidt et lft betragtes som tungt og dermed sundhedsskade-
ligt, anger i frste omgang af en vurdering af byrdens vgt og
rkkeafstand.
Skub s vidt muligt i stedet for at trkke, og forsg ogs p anden
mde at reducere belastningen mest muligt. Srg fx for at vlge
den mest egnede transportvogn og sikre dig, at den er ordentligt
vedligeholdt, velsmurt, letlbende og renholdt.
Underlaget skal vre jvnt og plant at bevge sig p, der m ikke
st ting i vejen, der skal vre god belysning, og der m ikke vre
huller. Undg ogs niveauspring eller andre forhindringer.
Der skal vre plads nok til at kunne dreje og manvrere.
Lft og bring
Lft betyder at hndtere en genstand, s den helt eller delvist slip-
per underlaget. At bre betyder at g mere end to meter med en
genstand, som man lfter. Manuelt lft betyder, at en eller ere
personer lfter/brer en genstand.
Lft kan vre belastende, selv om genstanden ikke vejer ret meget.
Selv lette byrder indebrer en risiko for skader. Vr srlig op-
mrksom ved lft:
O Under knhjde.
O Over skulderhjde.
O Fra siden.
O Med n hnd.
O Under snvre pladsforhold.
O P ujvnt og glat underlag.
O P stiger og trapper.
66 67
Grnt omrde:
Foretages lftet i vurderingsskemaets grnne omrde, vil lftet
som udgangspunkt ikke blive betragtet som sundhedsskadeligt.
Rdt omrde:
Omvendt vil et lft der ligger i vurderingsskemaets rde omrde,
altid blive betragtet som vrende sundhedsskadeligt, og kan inde-
bre akut fare for rygskade. Der skal derfor straks tres foran-
staltninger for at imdeg risikoen.
Gult omrde:
Lft som ligger i det gule omrde, kan ogs vre sundhedsskadelig,
hvis andre faktorer ud over vgt og rkkeafstand er forvrrende
for lftet.
Lft i det gule omrde skal derfor altid undersges yderligere.
I frste omgang, skal det undersges om flgende forvrrende fak-
torer er tilstede:
O Foroverbjning af ryggen.
O Vrid eller asymmetrisk belastning af ryggen.
O Lftede arme.
Hvis der ikke er mindst en af ovenstende forvrrende faktorer til
stede ved lftet, vil lftet normalt ikke betragtes som sundheds-
skadeligt.
Hvis mindst en af ovenstende forvrrende faktorer er til stede,
skal lftefrekvens og varighed af lftet ogs medtages i vurderin-
gen.
Den rde, gule og grnne vurderingsmodel p tegningen (lfteske-
maet) viser vgtgrnser for 2 forskellige rkkeafstande. Lft tt
p kroppen er i praksis sjldent muligt, medmindre der fx anvendes
breseler, og derfor indgr dette ikke i vurderingsskemaet.
Underarmsafstand
ca. 30 cm
3/4 armsafstand
ca. 45 cm
66 67
Grnt omrde:
Foretages lftet i vurderingsskemaets grnne omrde, vil lftet
som udgangspunkt ikke blive betragtet som sundhedsskadeligt.
Rdt omrde:
Omvendt vil et lft der ligger i vurderingsskemaets rde omrde,
altid blive betragtet som vrende sundhedsskadeligt, og kan inde-
bre akut fare for rygskade. Der skal derfor straks tres foran-
staltninger for at imdeg risikoen.
Gult omrde:
Lft som ligger i det gule omrde, kan ogs vre sundhedsskadelig,
hvis andre faktorer ud over vgt og rkkeafstand er forvrrende
for lftet.
Lft i det gule omrde skal derfor altid undersges yderligere.
I frste omgang, skal det undersges om flgende forvrrende fak-
torer er tilstede:
O Foroverbjning af ryggen.
O Vrid eller asymmetrisk belastning af ryggen.
O Lftede arme.
Hvis der ikke er mindst en af ovenstende forvrrende faktorer til
stede ved lftet, vil lftet normalt ikke betragtes som sundheds-
skadeligt.
Hvis mindst en af ovenstende forvrrende faktorer er til stede,
skal lftefrekvens og varighed af lftet ogs medtages i vurderin-
gen.
Den rde, gule og grnne vurderingsmodel p tegningen (lfteske-
maet) viser vgtgrnser for 2 forskellige rkkeafstande. Lft tt
p kroppen er i praksis sjldent muligt, medmindre der fx anvendes
breseler, og derfor indgr dette ikke i vurderingsskemaet.
Underarmsafstand
ca. 30 cm
3/4 armsafstand
ca. 45 cm
68 69
Bring
Musklerne er spndte hele tiden, nr du lfter eller brer en gen-
stand i lang tid. Musklerne bliver derfor relativt hurtigt trtte. Gr
du samtidig, bliver ryggen bde skvt belastet og vredet.
Byrdens strrelse og form m ikke genere dit udsyn og din kropshold-
ning, nr du brer, s du risikerer at stde ind i noget. Hvis du snub-
ler, glider eller stder imod noget, mens du brer, udsttes din
krop for en stor belastning.
Gentagne smskader ger risikoen for nedslidning p lngere sigt.
Undg at bre andet end mindre stykker vrktj op ad stiger og
trapper, da der er get risiko for akutte skader og faldulykker.
Hvis ikke det er muligt at anvende egnede tekniske hjlpemidler
til at transportere byrder vandret eller lodret, skal der ved bring
tages hensyn til flgende:
O Byrdevgten m ikke overstige ca. 20 kg, og transportvejen m
ikke vre mere end ca. 20 m. Samtidigt skal byrden holdes sym-
metrisk og tt til kroppen.
O Et trappetrin sidestilles med en meter. Er byrdens tyngdepunkt
i underarmsafstand eller i 3/4 arms afstand, nedsttes den mak-
simale byrdevgt til henholdsvis 12 og 6 kg.
Denne vurdering foretages efter nedenstende tabel:
20 meter
20 meter
Hvis frekvens og varighed ligger i dette omrde, vil lft i lfteskemaets gule
omrde normalt ikke betragtes som sundhedsskadeligt.
Hvis frekvens og varighed ligger i dette omrde, vil lft der ligger i lfteske-
maets verste 1/3 del af det gule omrde vre problematiske, og Arbejds-
tilsynet kan give pbud efter en konkret vurdering.
maets verste del af det gule omrde vre problematiske, og Arbejdstil-
synet kan give pbud efter en konkret vurdering.
maets gule omrde vre problematiske, og Arbejdstilsynet kan give pbud
efter en konkret vurdering.
Varighed
Kort varighed
2,5 4 timer
pr. uge
Moderat varighed
4 7,5 time
pr. uge
Lang varighed
over 7,5 time
pr. uge
Lftefrekvens
Lav lftefrekvens
(2 12 lft pr. time)
Moderat lftefrekvens
(12 120 lft pr. time)
Hj lftefrekvens
(Over 120 lft pr. time)
68 69
Bring
Musklerne er spndte hele tiden, nr du lfter eller brer en gen-
stand i lang tid. Musklerne bliver derfor relativt hurtigt trtte. Gr
du samtidig, bliver ryggen bde skvt belastet og vredet.
Byrdens strrelse og form m ikke genere dit udsyn og din kropshold-
ning, nr du brer, s du risikerer at stde ind i noget. Hvis du snub-
ler, glider eller stder imod noget, mens du brer, udsttes din
krop for en stor belastning.
Gentagne smskader ger risikoen for nedslidning p lngere sigt.
Undg at bre andet end mindre stykker vrktj op ad stiger og
trapper, da der er get risiko for akutte skader og faldulykker.
Hvis ikke det er muligt at anvende egnede tekniske hjlpemidler
til at transportere byrder vandret eller lodret, skal der ved bring
tages hensyn til flgende:
O Byrdevgten m ikke overstige ca. 20 kg, og transportvejen m
ikke vre mere end ca. 20 m. Samtidigt skal byrden holdes sym-
metrisk og tt til kroppen.
O Et trappetrin sidestilles med en meter. Er byrdens tyngdepunkt
i underarmsafstand eller i 3/4 arms afstand, nedsttes den mak-
simale byrdevgt til henholdsvis 12 og 6 kg.
Denne vurdering foretages efter nedenstende tabel:
20 meter
20 meter
Hvis frekvens og varighed ligger i dette omrde, vil lft i lfteskemaets gule
omrde normalt ikke betragtes som sundhedsskadeligt.
maets verste del af det gule omrde vre problematiske, og Arbejdstil-
synet kan give pbud efter en konkret vurdering.
maets gule omrde vre problematiske, og Arbejdstilsynet kan give pbud
efter en konkret vurdering.
Varighed
Kort varighed
2,5 4 timer
pr. uge
Moderat varighed
4 7,5 time
pr. uge
Lang varighed
over 7,5 time
pr. uge
Lftefrekvens
Lav lftefrekvens
(2 12 lft pr. time)
Moderat lftefrekvens
(12 120 lft pr. time)
Hj lftefrekvens
(Over 120 lft pr. time)
70 71
O Kran, truck, teleskoplsser, gipsvogne og skkevogne m.v. an-
vendes s ofte som muligt i stedet for bring. Gipsplader m.v. kan
leveres p arbejdsstedet, pakket i brugsorden og tilskret i ml,
hvilket kan spare en del hndtering.
O Der ndes udstyr til indlft p etager, vogne og arbejdsborde med
pmonteret vacuum-lft til montage m.v.
O Lft under knhjde og over skulderhjde kan undgs ved, at man
fra starten fr anbragt emnerne p bukke, arbejdsbord/vogn i
passende hjde.
Lfte- og breteknik
Lad vre med at lfte, hvis du er i tvivl om, om du kan magte en
byrde. Brug af rigtig lfte- og breteknik mindsker risikoen for skader.
O G tt til byrden. St med front mod byrden i gang-bredstende
stilling.
O Vurder byrdens vgt og tyngdepunktets placering.
O Srg for et godt greb i byrden.
O Bj i kn- og hofteled og hold ryggen aalanceret ved at spnde
ryg- og bugmuskler.
O Lft byrden roligt ved at strkke kn- og hofteled.
O Hold byrden ind til kroppen med let bjede albuer.
O Lft og br byrden symmetrisk, d.v.s. midt foran kroppen eller
fordelt ligeligt i begge hnder.
Forebyggelse af skader som flge af l ft og bring
Planlgning, indretning af arbejdsstedet og brug af tekniske hjlpe-
midler og rigtig arbejdsteknik kan vre med til at forebygge over-
belastning.
O Tekniske hjlpemidler skal bruges til transport og montering af
tunge og uhndterlige byrder. Fx dre, vinduer, radiatorer, hnd-
vaske, se, spr, tagplader, gipsplader, forskallingsforme, kantsten,
betonelementer og elementsttter m.v.
O En del hndtering kan mindskes ved levering af korrekt pakkede
materialer p rette tid og sted.
O Lastbilmonteret kran br bruges ved af- og plsning af tunge
redskaber og materialer.
O Levering og oplagring skal ske s tt p brugsstedet som muligt
og sledes, at emnerne uhindret kan transporteres/monteres
med det valgte tekniske hjlpemiddel.
O Gipsplader, betonelementer
og andre byggekomponenter
skal altid leveres sammen
med en dansksproget brugs-
vejledning med beskrivelse af
komponentens vgt samt,
hvordan den hndteres og
opsttes/monteres sikker-
heds- og sundhedsmssigt
fuldt forsvarligt.
70 71
O Kran, truck, teleskoplsser, gipsvogne og skkevogne m.v. an-
vendes s ofte som muligt i stedet for bring. Gipsplader m.v. kan
leveres p arbejdsstedet, pakket i brugsorden og tilskret i ml,
hvilket kan spare en del hndtering.
O Der ndes udstyr til indlft p etager, vogne og arbejdsborde med
pmonteret vacuum-lft til montage m.v.
O Lft under knhjde og over skulderhjde kan undgs ved, at man
fra starten fr anbragt emnerne p bukke, arbejdsbord/vogn i
passende hjde.
Lfte- og breteknik
Lad vre med at lfte, hvis du er i tvivl om, om du kan magte en
byrde. Brug af rigtig lfte- og breteknik mindsker risikoen for skader.
O G tt til byrden. St med front mod byrden i gang-bredstende
stilling.
O Vurder byrdens vgt og tyngdepunktets placering.
O Srg for et godt greb i byrden.
O Bj i kn- og hofteled og hold ryggen aalanceret ved at spnde
ryg- og bugmuskler.
O Lft byrden roligt ved at strkke kn- og hofteled.
O Hold byrden ind til kroppen med let bjede albuer.
O Lft og br byrden symmetrisk, d.v.s. midt foran kroppen eller
fordelt ligeligt i begge hnder.
Forebyggelse af skader som flge af l ft og bring
Planlgning, indretning af arbejdsstedet og brug af tekniske hjlpe-
midler og rigtig arbejdsteknik kan vre med til at forebygge over-
belastning.
O Tekniske hjlpemidler skal bruges til transport og montering af
tunge og uhndterlige byrder. Fx dre, vinduer, radiatorer, hnd-
vaske, se, spr, tagplader, gipsplader, forskallingsforme, kantsten,
betonelementer og elementsttter m.v.
O En del hndtering kan mindskes ved levering af korrekt pakkede
materialer p rette tid og sted.
O Lastbilmonteret kran br bruges ved af- og plsning af tunge
redskaber og materialer.
O Levering og oplagring skal ske s tt p brugsstedet som muligt
og sledes, at emnerne uhindret kan transporteres/monteres
med det valgte tekniske hjlpemiddel.
O Gipsplader, betonelementer
og andre byggekomponenter
skal altid leveres sammen
med en dansksproget brugs-
vejledning med beskrivelse af
komponentens vgt samt,
hvordan den hndteres og
opsttes/monteres sikker-
heds- og sundhedsmssigt
fuldt forsvarligt.
72 73
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Ar bej ds s t i l l i nger Ar bej ds s t i l l i nger
O Drligt udformede redskaber.
O Forkert arbejdsudstyr (i forhold til opgave og person).
Drlige pladsforhold er ofte rsag til skve og belastende arbejds-
stillinger, der kan give rygskader og trtte muskler og led.
Undg eller reducr fastlst arbejde, d.v.s. arbejde i en bestemt
arbejdsstilling over lang tid. rsagen kan fx vre arbejdspladsens
indretning eller vrktjets udformning. Ved fastlst arbejde bliver
de samme muskler belastet statisk i lang tid, hvilket medfrer ud-
trtning af musklerne og dermed strre risiko for skader.
Jo lngere tid og jo oftere du er udsat for belastende arbejdsstil-
linger, jo strre risiko er der for skader og besvr. Hurtige kraftfulde
bevgelser ger belastningerne.
Arbejde der foregr liggende eller p kn
Arbejdsstedets placering og pladsforholdene har stor betydning for
belastning af ryg, nakke, arme og kn. Fx nr der er for lidt plads i hj-
den, s arbejdet m udfres i liggende og knliggende stillinger.
Typiske eksempler er arbejde med isolering i skunkrum, ved fuge- og
isoleringsarbejde ved lille taghldning, opmuring under udhng
eller ved renovering af rr- og ledningsnet i eksisterende krybekldre.
Liggende og knliggende arbejdsstillinger br undgs ved, at man for-
udser dem i planlgningen. Fx kan man vlge en type tagsten, der
ikke skal understryges eller fuges, og man kan etablere ingenirgange
med en minimum frihjde p 190 cm og en fribredde p 60 cm.
I eksisterende krybekldre kan liggende og knliggende arbejds-
stillinger undgs eller minimeres ved metode-substitution - d.v.s. at
rr og ledninger fres udenom.
O Undg at dreje rygggen i belastet stilling. Hold ryggen lige og drej p
fdderne.
O Ved frastning af byrden bruges de samme bevgelser i omvendt
rkkeflge.
I vrigt glder, at:
O Underlaget skal vre jvnt og stabilt, og fodtjet smidigt og fast-
siddende.
O Transportvejen skal vre ryddet, velbelyst og s plan som muligt.
Den m ikke vre glat.
O Byrden eller dele af den m ikke kunne falde ned og ramme bre-
ren eller andre.
ARBEJ DSSTI LLI NGER
Nr ryggen eller nakken bliver vredet eller bjet, er der tale om
belastende arbejdsstillinger.
Arbejde i liggende, hug- eller knliggende stillinger og arbejde over
skulderhjde bliver betragtet som belastende arbejde.
rsagen til belastende arbejdsstillinger er ofte:
O Drlig projektering eller mangelfuld planlgning.
O Drligt indrettede arbejdspladser.
O For lavt eller hjt beliggende arbejdsomrde (fx ved bearbejdning
af gulve, vgge og paneler, montage af el- og vvs-installationer,
ventilationskanaler m.v.).
72 73
O Drligt udformede redskaber.
O Forkert arbejdsudstyr (i forhold til opgave og person).
Drlige pladsforhold er ofte rsag til skve og belastende arbejds-
stillinger, der kan give rygskader og trtte muskler og led.
Undg eller reducr fastlst arbejde, d.v.s. arbejde i en bestemt
arbejdsstilling over lang tid. rsagen kan fx vre arbejdspladsens
indretning eller vrktjets udformning. Ved fastlst arbejde bliver
de samme muskler belastet statisk i lang tid, hvilket medfrer ud-
trtning af musklerne og dermed strre risiko for skader.
Jo lngere tid og jo oftere du er udsat for belastende arbejdsstil-
linger, jo strre risiko er der for skader og besvr. Hurtige kraftfulde
bevgelser ger belastningerne.
Arbejde der foregr liggende eller p kn
Arbejdsstedets placering og pladsforholdene har stor betydning for
belastning af ryg, nakke, arme og kn. Fx nr der er for lidt plads i hj-
den, s arbejdet m udfres i liggende og knliggende stillinger.
Typiske eksempler er arbejde med isolering i skunkrum, ved fuge- og
isoleringsarbejde ved lille taghldning, opmuring under udhng
eller ved renovering af rr- og ledningsnet i eksisterende krybekldre.
Liggende og knliggende arbejdsstillinger br undgs ved, at man for-
udser dem i planlgningen. Fx kan man vlge en type tagsten, der
ikke skal understryges eller fuges, og man kan etablere ingenirgange
med en minimum frihjde p 190 cm og en fribredde p 60 cm.
I eksisterende krybekldre kan liggende og knliggende arbejds-
stillinger undgs eller minimeres ved metode-substitution - d.v.s. at
rr og ledninger fres udenom.
O Undg at dreje rygggen i belastet stilling. Hold ryggen lige og drej p
fdderne.
O Ved frastning af byrden bruges de samme bevgelser i omvendt
rkkeflge.
I vrigt glder, at:
O Underlaget skal vre jvnt og stabilt, og fodtjet smidigt og fast-
siddende.
O Transportvejen skal vre ryddet, velbelyst og s plan som muligt.
Den m ikke vre glat.
O Byrden eller dele af den m ikke kunne falde ned og ramme bre-
ren eller andre.
ARBEJ DSSTI LLI NGER
Nr ryggen eller nakken bliver vredet eller bjet, er der tale om
belastende arbejdsstillinger.
Arbejde i liggende, hug- eller knliggende stillinger og arbejde over
skulderhjde bliver betragtet som belastende arbejde.
rsagen til belastende arbejdsstillinger er ofte:
O Drlig projektering eller mangelfuld planlgning.
O Drligt indrettede arbejdspladser.
O For lavt eller hjt beliggende arbejdsomrde (fx ved bearbejdning
af gulve, vgge og paneler, montage af el- og vvs-installationer,
ventilationskanaler m.v.).
74 75
Arbejdsstedets indretning
Srg for, at I kan st og g op-
rejst, at der er plads til hen-
sigtsmssige arbejdsstillin-
ger og bevgelser, og at I har
mulighed for at anvende god
arbejdsteknik, nr I indretter
arbejdspladsen.
Arbejdshjden anger af
arbejdets art og den enkelte
persons hjde. Arbejdsborde,
bnke og bukke m.v. br kun-
ne indstilles. Hvis arbejds-
pladsen skal indrettes til ere
personer eller til skiftende
arbejdsopgaver, br arbejds-
hjden let kunne justeres uden
brug af vrktj.
Ved valg af arbejdshjde ta-
ges der udgangspunkt i albue-
hjden bde ved stende og
siddende arbejde.
Anvend indstillelige arbejdsplatforme, arbejdslifte, sjlestilladser eller
lignende ved arbejde i uhensigtsmssig arbejdshjde. Det er med til
at nedbringe belastningen af arme og ryg.
Afstand
Arbejdsemner og vrktj skal placeres, s arbejdsbevgelserne
kan foreg tt ved kroppen. Stillads, arbejdsplatform m.v. br op-
sttes s tt som muligt ved murvrk, facader m.v.

Forsg altid at samle og frdiggre mest muligt under gode arbejds-
betingelser over jordniveau, s det kun er de sidste samlinger, der
skal udfres i krybeklderen. Kortere arbejdsdage suppleret med
pauser og andet arbejde er med til at nedstte risikoen for skader
og mn. P den mde bliver kroppen ikke belastet s hrdt. Brug et
bldt underlag eller som alternativ isolerende tj.
Knliggende arbejde br begrnses fx ved i stedet at bruge
skammel. Arbejdsgiveren skal udlevere knvrn eller knpude,
hvis lngerevarende knliggende arbejde ikke kan undgs. Pas p,
at knvrnet ikke hmmer kredslbet i benene.
Forebyg drlige arbejdsstillinger ved at indrette arbejdsstedet efter
opgaven og brug ergonomisk udformede redskaber. Srg desuden for
jvnligt at skifte mellem forskellige arbejdsstillinger og arbejds-
bevgelser. P den mde bliver arbejdet fordelt p forskellige muskler,
og belastningen af kredslbet mindskes. Undg arbejde under midtlr-
hjde og over skulderhjde ved at indrette arbejdsstedet efter opga-
ven eller ved at bruge udstyr, der kan indstilles i hjden. Er det ikke
muligt, skal I srge for at skifte mellem forskellige arbejdsopgaver og
at holde pauser jvnligt.
Gulvlgning, montage af venti-
lationskanaler, diverse elektri-
kerarbejder og malerarbejder er
typiske opgaver, hvor det kan
vre ndvendigt.
74 75
Srg for, at I kan st og g op-
rejst, at der er plads til hen-
sigtsmssige arbejdsstillin-
ger og bevgelser, og at I har
mulighed for at anvende god
arbejdsteknik, nr I indretter
arbejdspladsen.
Arbejdshjden anger af
arbejdets art og den enkelte
persons hjde. Arbejdsborde,
bnke og bukke m.v. br kun-
ne indstilles. Hvis arbejds-
pladsen skal indrettes til ere
personer eller til skiftende
arbejdsopgaver, br arbejds-
hjden let kunne justeres uden
brug af vrktj.
Ved valg af arbejdshjde ta-
ges der udgangspunkt i albue-
hjden bde ved stende og
siddende arbejde.
Anvend indstillelige arbejdsplatforme, arbejdslifte, sjlestilladser eller
lignende ved arbejde i uhensigtsmssig arbejdshjde. Det er med til
at nedbringe belastningen af arme og ryg.
Afstand
Arbejdsemner og vrktj skal placeres, s arbejdsbevgelserne
kan foreg tt ved kroppen. Stillads, arbejdsplatform m.v. br op-
sttes s tt som muligt ved murvrk, facader m.v.

Forsg altid at samle og frdiggre mest muligt under gode arbejds-
betingelser over jordniveau, s det kun er de sidste samlinger, der
skal udfres i krybeklderen. Kortere arbejdsdage suppleret med
pauser og andet arbejde er med til at nedstte risikoen for skader
og mn. P den mde bliver kroppen ikke belastet s hrdt. Brug et
bldt underlag eller som alternativ isolerende tj.
Knliggende arbejde br begrnses fx ved i stedet at bruge
skammel. Arbejdsgiveren skal udlevere knvrn eller knpude,
hvis lngerevarende knliggende arbejde ikke kan undgs. Pas p,
at knvrnet ikke hmmer kredslbet i benene.
Forebyg drlige arbejdsstillinger ved at indrette arbejdsstedet efter
opgaven og brug ergonomisk udformede redskaber. Srg desuden for
jvnligt at skifte mellem forskellige arbejdsstillinger og arbejds-
bevgelser. P den mde bliver arbejdet fordelt p forskellige muskler,
og belastningen af kredslbet mindskes. Undg arbejde under midtlr-
hjde og over skulderhjde ved at indrette arbejdsstedet efter opga-
ven eller ved at bruge udstyr, der kan indstilles i hjden. Er det ikke
muligt, skal I srge for at skifte mellem forskellige arbejdsopgaver og
at holde pauser jvnligt.
Gulvlgning, montage af venti-
lationskanaler, diverse elektri-
kerarbejder og malerarbejder er
typiske opgaver, hvor det kan
vre ndvendigt.
76 77
En get specialisering giver risiko for, at arbejdsopgaverne bliver
mere og mere ensartede og ensidigt belastende. Fx ved maler-
arbejde, jernbinding, rillefrsning, i-skruning af facade-, tag- eller
gipsplader, hvor der bliver brugt det samme vrktj hver dag. Ogs
ved grave- og skovlearbejde eller ved murerarbejde kan der fore-
komme ensidigt gentaget arbejde.
Srg for at planlgge og variere arbejdet for at forebygge muskel-
gener. Det br vre muligt selv at bestemme sit arbejdstempo og at
kunne veksle mellem forskellige typer arbejdsopgaver.
Ergonomisk indretning og tilpasning af arbejdsplads og redskaber til
den enkelte kan reducere belastningen fra ensidigt gentaget arbej-
de, nr arbejdstempoet ikke samtidig ges. Korte og hyppige pauser
med mulighed for anden aktivitet kan ogs vre med til at fore-
bygge skader.
Undg ensidigt gentaget arbejde ved at ndre grundlggende p
planlgning og organisering af arbejdet.
Ensidigt belastende arbejde
Det er ensidigt belastende arbejde, nr arbejdet foregr i fastlste
arbejdsstillinger, eller hvor n arm eller t ben bliver srligt belas-
tet. Statisk holde- og brearbejde, opmrksomhedskrvende arbej-
de og ensformig sansepvirkning er ogs ensidigt belastende arbejde.
rsagen er ofte uhensigtsmssig indretning af arbejdsstedet og
drlig udformning af vrktj samt manglende variation i arbejdet.
Det belaster isr bevgeapparatet og kredslbet, men ogs psyki-
ske pvirkninger kan forekomme.
Srg for at variere med arbejdsopgaver, hvor man bevger sig, nr
I har langvarigt stillestende eller stillesiddende arbejde. Undg
for mange arbejdsopgaver, hvor man i lang tid skal holde vrktj og
arbejdsemner i den samme position. Pauser kan ogs vre med til
at reducere belastningen.
Ved tegnestuearbejde br bordpladen kunne skrtstilles for at
mindske belastningen af musklerne i nakken, og det skal vre muligt
at g lidt omkring for at aktivere kredslbet i benene. Hvis der er
behov for tegnestue- eller kontorarbejde i lngere tid p bygge-
pladsen, skal dette foreg i lokaler, hvor indretningen opfylder reg-
lerne om faste arbejdssteder.
Gende arbejde
Underlaget skal vre jvnt, fast, ryddet og velbelyst, hvis arbejdet
foregr gende. Undg ogs niveauforskelle, specielt ved transport
af redskaber og materialer. Redskaber og transportmidler skal vre
lange eller hje nok til, at arbejdet kan udfres i oprejst stilling. Fod-
tjet br vre fastsiddende, give god sttte og have de ndvendige
vrneegenskaber. Det er ogs en god ide med stdabsorbering i
hlen, da det aaster benene ved gang p hrdt underlag.
Srg for at lfte og bre mindst muligt ved transport af materialer
og vrktj. Det kan ske ved brug af egnede tekniske hjlpemidler.
Nr de samme enkle arbejdsoperationer eller bevgelser bliver
gentaget igen og igen, og de samme muskler hele tiden belastes, er
der tale om ensidigt gentaget arbejde (EGA). Arbejdet foregr ofte i
hjt tempo og krver koncentration og opmrksomhed samtidig
med, at det udfres i belastede arbejdsstillinger med ensidig brug af
bestemte muskelgrupper. Musklerne, specielt i nakke, skuldre og
arme, er derfor nrmest konstant spndte. Dette er meget trt-
tende og belastende for kroppen.
Arbejde i en drlig og mske fastlst stilling med hj kraftanven-
delse ger risikoen for arbejdsskade. Risikoen bliver forstrket, nr
arbejdsplads og vrktj er drligt tilpasset arbejdet.
76 77
En get specialisering giver risiko for, at arbejdsopgaverne bliver
mere og mere ensartede og ensidigt belastende. Fx ved maler-
arbejde, jernbinding, rillefrsning, i-skruning af facade-, tag- eller
gipsplader, hvor der bliver brugt det samme vrktj hver dag. Ogs
ved grave- og skovlearbejde eller ved murerarbejde kan der fore-
komme ensidigt gentaget arbejde.
Srg for at planlgge og variere arbejdet for at forebygge muskel-
gener. Det br vre muligt selv at bestemme sit arbejdstempo og at
kunne veksle mellem forskellige typer arbejdsopgaver.
Ergonomisk indretning og tilpasning af arbejdsplads og redskaber til
den enkelte kan reducere belastningen fra ensidigt gentaget arbej-
de, nr arbejdstempoet ikke samtidig ges. Korte og hyppige pauser
med mulighed for anden aktivitet kan ogs vre med til at fore-
bygge skader.
Undg ensidigt gentaget arbejde ved at ndre grundlggende p
planlgning og organisering af arbejdet.
Ensidigt belastende arbejde
Det er ensidigt belastende arbejde, nr arbejdet foregr i fastlste
arbejdsstillinger, eller hvor n arm eller t ben bliver srligt belas-
tet. Statisk holde- og brearbejde, opmrksomhedskrvende arbej-
de og ensformig sansepvirkning er ogs ensidigt belastende arbejde.
rsagen er ofte uhensigtsmssig indretning af arbejdsstedet og
drlig udformning af vrktj samt manglende variation i arbejdet.
Det belaster isr bevgeapparatet og kredslbet, men ogs psyki-
ske pvirkninger kan forekomme.
Srg for at variere med arbejdsopgaver, hvor man bevger sig, nr
I har langvarigt stillestende eller stillesiddende arbejde. Undg
for mange arbejdsopgaver, hvor man i lang tid skal holde vrktj og
arbejdsemner i den samme position. Pauser kan ogs vre med til
at reducere belastningen.
Ved tegnestuearbejde br bordpladen kunne skrtstilles for at
mindske belastningen af musklerne i nakken, og det skal vre muligt
at g lidt omkring for at aktivere kredslbet i benene. Hvis der er
behov for tegnestue- eller kontorarbejde i lngere tid p bygge-
pladsen, skal dette foreg i lokaler, hvor indretningen opfylder reg-
lerne om faste arbejdssteder.
Gende arbejde
Underlaget skal vre jvnt, fast, ryddet og velbelyst, hvis arbejdet
foregr gende. Undg ogs niveauforskelle, specielt ved transport
af redskaber og materialer. Redskaber og transportmidler skal vre
lange eller hje nok til, at arbejdet kan udfres i oprejst stilling. Fod-
tjet br vre fastsiddende, give god sttte og have de ndvendige
vrneegenskaber. Det er ogs en god ide med stdabsorbering i
hlen, da det aaster benene ved gang p hrdt underlag.
Srg for at lfte og bre mindst muligt ved transport af materialer
og vrktj. Det kan ske ved brug af egnede tekniske hjlpemidler.
Nr de samme enkle arbejdsoperationer eller bevgelser bliver
gentaget igen og igen, og de samme muskler hele tiden belastes, er
der tale om ensidigt gentaget arbejde (EGA). Arbejdet foregr ofte i
hjt tempo og krver koncentration og opmrksomhed samtidig
med, at det udfres i belastede arbejdsstillinger med ensidig brug af
bestemte muskelgrupper. Musklerne, specielt i nakke, skuldre og
arme, er derfor nrmest konstant spndte. Dette er meget trt-
tende og belastende for kroppen.
Arbejde i en drlig og mske fastlst stilling med hj kraftanven-
delse ger risikoen for arbejdsskade. Risikoen bliver forstrket, nr
arbejdsplads og vrktj er drligt tilpasset arbejdet.
78 79
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Tek ni s ke hj l pemi dl er Tek ni s ke hj l pemi dl er
Gribeaden skal vre s stor,
at man fr et jvnt fordelt
tryk. Hnden arbejder bedst i
en let bagudbjet stilling. Det
er en fordel, hvis hndtag p
hndmaskiner er vibrations-
dmpede og varmeisolerede.
Frersde
Et godt sde giver fuld sttte i lnd og ryg uden at fastlse sidde-
stillingen. For frersdet i kraner, gaeltrucks og andre entrepre-
nrmaskiner anbefales desuden:
O Sdet skal sttte i ca. 2/3 af lrets lngde og have afrundet
forkant. Det skal vre polstret og betrukket med et behageligt
materiale, der tillader ventilation. Sdehjde og -hldning skal
vre let at indstille uden brug af vrktj. Desuden br sdet
kunne reguleres frem og tilbage.
O Sdets aedring, std- og vibrationsdmpning skal kunne juste-
res efter frerens vgt.
O Rygln skal give lnden og ryggen ndvendig sttte, m ikke
hindre armbevgelser og skal give ndvendig sidesttte. Indstil
ryglnet, s hoftevinklen er 95-120 i en let bagudhldning.
O Sdets og ryglnets hldning br kunne indstilles uangigt
af hinanden.
O Hldningen br kunne tilpasses arbejdsopgaven (fx kan der i kraner
af hensyn til synsretningen vre behov for bde fremad- og
bagudhldning af sdet og ryglnet angigt af, om arbejdet
foregr p jorden eller hjt oppe).
TEKNI SKE HJLPEMI DLER
Brug altid tekniske hjlpe-
midler, hvis der er risiko for
sundhedsskadelige belastnin-
ger af kroppen. Tekniske hjl-
pemidler er maskiner, arbejds-
redskaber, anlg og statio-
nrt eller krende transport-
udstyr og lftegrej.
Se mere om valg af tekniske
hjlpemidler p www.byger-
go.dk. Her er eksempler p eg-
nede tekniske hjlpemidler til
forskellige forml og inden for
de forskellige fag.
Hndmaskiner
Ved brug af hndmaskiner m belastningen af brugeren ikke blive
for stor. Det kan ajlpes ved, at maskinen bliver hngt op. Gene-
relt skal vgt og tyngdepunkt afpasses efter anvendelsesmden
og den tid, maskinen er i brug.
Rigtig placering og udformning af hndtag er ogs med til at mind-
ske belastningen for brugeren.
78 79
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Tek ni s ke hj l pemi dl er Tek ni s ke hj l pemi dl er
Gribeaden skal vre s stor,
at man fr et jvnt fordelt
tryk. Hnden arbejder bedst i
en let bagudbjet stilling. Det
er en fordel, hvis hndtag p
hndmaskiner er vibrations-
dmpede og varmeisolerede.
Frersde
Et godt sde giver fuld sttte i lnd og ryg uden at fastlse sidde-
stillingen. For frersdet i kraner, gaeltrucks og andre entrepre-
nrmaskiner anbefales desuden:
O Sdet skal sttte i ca. 2/3 af lrets lngde og have afrundet
forkant. Det skal vre polstret og betrukket med et behageligt
materiale, der tillader ventilation. Sdehjde og -hldning skal
vre let at indstille uden brug af vrktj. Desuden br sdet
kunne reguleres frem og tilbage.
O Sdets aedring, std- og vibrationsdmpning skal kunne juste-
res efter frerens vgt.
O Rygln skal give lnden og ryggen ndvendig sttte, m ikke
hindre armbevgelser og skal give ndvendig sidesttte. Indstil
ryglnet, s hoftevinklen er 95-120 i en let bagudhldning.
O Sdets og ryglnets hldning br kunne indstilles uangigt
af hinanden.
O Hldningen br kunne tilpasses arbejdsopgaven (fx kan der i kraner
af hensyn til synsretningen vre behov for bde fremad- og
bagudhldning af sdet og ryglnet angigt af, om arbejdet
foregr p jorden eller hjt oppe).
TEKNI SKE HJLPEMI DLER
Brug altid tekniske hjlpe-
midler, hvis der er risiko for
sundhedsskadelige belastnin-
ger af kroppen. Tekniske hjl-
pemidler er maskiner, arbejds-
redskaber, anlg og statio-
nrt eller krende transport-
udstyr og lftegrej.
Se mere om valg af tekniske
hjlpemidler p www.byger-
go.dk. Her er eksempler p eg-
nede tekniske hjlpemidler til
forskellige forml og inden for
de forskellige fag.
Hndmaskiner
Ved brug af hndmaskiner m belastningen af brugeren ikke blive
for stor. Det kan ajlpes ved, at maskinen bliver hngt op. Gene-
relt skal vgt og tyngdepunkt afpasses efter anvendelsesmden
og den tid, maskinen er i brug.
Rigtig placering og udformning af hndtag er ogs med til at mind-
ske belastningen for brugeren.
80 81
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER St j St j
mde fx at udfre stjende arbejder adskilt fra andet arbejde. En
kombination af dmpning og administrative foranstaltninger kan
ogs vre en lsning.
Hvis stjbelastningen er over 80 dB(A), eller hvis stjen er skadelig eller
strkt generende, skal arbejdsgiveren stille hrevrn til rdighed.
I de tilflde, hvor stjbelastningen er p eller over 85 dB(A), eller
spidsvrdierne er p eller over 137 dB(C), skal arbejdsgiveren sikre,
at der anvendes egnet hrevrn straks fra arbejdets begyndelse.
BAR Bygge & Anlg anbefaler under alle omstndigheder, at man
bruger hrevrn mellem 80 og 85 dB(A) for at vre sikker p ikke at
f en hreskade.
Hrevrn er kun en ndlsning - se mere i afsnit om hrevrn.
Eksempler p tekniske foranstaltninger:
O Dmp stjen ved kilden, fx ved at slukke eller standse udstyr, der
ikke bliver brugt, og ved at undg slag af metal mod metal.
O Dmp stj fra stjende maskiner, fx lydabsorberende materialer i
frerhuse p entreprenrmaskiner, indkapsling af kompressorer,
lydsluser m.v.
O Sikre en mindre stjende metode, hvor det er muligt, fx ved at
sprnge i stedet for at hugge med mejselhammer.
O Begrns stjende arbejde ved fx at lave udsparinger til huller i
betondk frem for efterflgende hugning af dem, eller ved fx at
f leveret stlrigler i x ml, som mindsker stjende skring.
O Vlg kvalitetsvrktj og maskiner, der stjer mindst muligt.
STJ
Stj kan fre til permanent nedsat hrelse, som er en uhelbredelig
skade i det indre re. Risikoen for permanent hreskade eller hre-
nedsttelse anger af stjens styrke og varighed.
En hreskade udvikles hurtigt de frste par r, man er udsat for stj.
Derfor er det vigtigt fra frste frd at beskytte sin hrelse ved at
erkende risikoen og forsge at reducere stjen. Mange opdager
ikke, at de har en hreskade, fr de er blevet ldre.
Bde tinnitus (ringen/susen for rerne) og hyperacusis (abnorm lyd-
overflsomhed) opstr ofte p grund af stj.
Stj kan skade andet end hresansen. Stj er ogs en stressfaktor
og kan bl.a. give forhjet blodtryk og get puls. P sigt kan det med-
virke til at overbelaste og skade organismen.
Grnsevrdien for stj p en arbejdsplads er 85 dB(A) mlt som et
gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag. Undig stj skal undgs,
ogs selv om grnsevrdien ikke er overskredet. Stjen skal vre
s lav, som det teknisk er rimeligt, og de akustiske forhold skal vre
tilfredsstillende.
Er der kraftige impulser i stjen, fx fra et slende vrktj, skal en
mling af stjen forhjes med 5 dB(A) for, at man kan foretage
en reel sammenligning med grnsevrdien. Kraftige impulser er
impulser med spidsvrdi over 115 dB(C), der forekommer mindst n
gang i minuttet.
Hvor spidsvrdien overstiger 130-140 dB(C), kan hrelsen tage skade
selv ved ganske f og kortvarige pvirkninger. Ingen m udsttes
for spidsvrdier over 137 dB(C).
Arbejdsgiveren skal srge for at dmpe stjen ved hjlp af tekniske
foranstaltninger. Hvis det ikke er muligt, skal han begrnse den tid,
den enkelte opholder sig i stj eller organisere arbejdet p en anden
80 81
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER St j St j
mde fx at udfre stjende arbejder adskilt fra andet arbejde. En
kombination af dmpning og administrative foranstaltninger kan
ogs vre en lsning.
Hvis stjbelastningen er over 80 dB(A), eller hvis stjen er skadelig eller
strkt generende, skal arbejdsgiveren stille hrevrn til rdighed.
I de tilflde, hvor stjbelastningen er p eller over 85 dB(A), eller
spidsvrdierne er p eller over 137 dB(C), skal arbejdsgiveren sikre,
at der anvendes egnet hrevrn straks fra arbejdets begyndelse.
f en hreskade.
Hrevrn er kun en ndlsning - se mere i afsnit om hrevrn.
Eksempler p tekniske foranstaltninger:
O Dmp stjen ved kilden, fx ved at slukke eller standse udstyr, der
ikke bliver brugt, og ved at undg slag af metal mod metal.
O Dmp stj fra stjende maskiner, fx lydabsorberende materialer i
frerhuse p entreprenrmaskiner, indkapsling af kompressorer,
lydsluser m.v.
O Sikre en mindre stjende metode, hvor det er muligt, fx ved at
sprnge i stedet for at hugge med mejselhammer.
O Begrns stjende arbejde ved fx at lave udsparinger til huller i
betondk frem for efterflgende hugning af dem, eller ved fx at
f leveret stlrigler i x ml, som mindsker stjende skring.
O Vlg kvalitetsvrktj og maskiner, der stjer mindst muligt.
STJ
Stj kan fre til permanent nedsat hrelse, som er en uhelbredelig
skade i det indre re. Risikoen for permanent hreskade eller hre-
nedsttelse anger af stjens styrke og varighed.
En hreskade udvikles hurtigt de frste par r, man er udsat for stj.
Derfor er det vigtigt fra frste frd at beskytte sin hrelse ved at
erkende risikoen og forsge at reducere stjen. Mange opdager
ikke, at de har en hreskade, fr de er blevet ldre.
Bde tinnitus (ringen/susen for rerne) og hyperacusis (abnorm lyd-
overflsomhed) opstr ofte p grund af stj.
Stj kan skade andet end hresansen. Stj er ogs en stressfaktor
og kan bl.a. give forhjet blodtryk og get puls. P sigt kan det med-
virke til at overbelaste og skade organismen.
Grnsevrdien for stj p en arbejdsplads er 85 dB(A) mlt som et
gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag. Undig stj skal undgs,
ogs selv om grnsevrdien ikke er overskredet. Stjen skal vre
s lav, som det teknisk er rimeligt, og de akustiske forhold skal vre
tilfredsstillende.
Er der kraftige impulser i stjen, fx fra et slende vrktj, skal en
mling af stjen forhjes med 5 dB(A) for, at man kan foretage
en reel sammenligning med grnsevrdien. Kraftige impulser er
impulser med spidsvrdi over 115 dB(C), der forekommer mindst n
gang i minuttet.
Hvor spidsvrdien overstiger 130-140 dB(C), kan hrelsen tage skade
selv ved ganske f og kortvarige pvirkninger. Ingen m udsttes
for spidsvrdier over 137 dB(C).
Arbejdsgiveren skal srge for at dmpe stjen ved hjlp af tekniske
foranstaltninger. Hvis det ikke er muligt, skal han begrnse den tid,
den enkelte opholder sig i stj eller organisere arbejdet p en anden
82 83
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Vi br a t i oner Vi br a t i oner
Andre flgevirkninger kan vre permanent nedsat flesans og gribe-
kraft, konstant snurren i fingrene, smerter i skuldre og led samt
forget risiko for slidgigt.

Risikoen for vibrationsskader
anger af, hvor meget vi-
bration du bliver udsat for p
en 8 timers arbejdsdag. Som
tommelngerregel kan skader
undgs, hvis din daglige vibra-
tionsbelastning ikke oversti-
ger 2,5 m/s.
En vibrationsbelastning p
2,5 m/s svarer til, at du bliver
udsat for et konstant vibrati-
onsniveau p:
O 2,5 m/ i 8 timer
O 3,5 m/s i 4 timer
O 5 m/s i 2 timer
O 7 m/s i 1 time
O 10 m/s i 0,5 time
Den daglige vibrationsbelastning m ikke vre mere end 5 m/s.
Grnsevrdien er absolut og m ikke overskrides. Aktionsvrdien
beskriver, hvornr arbejdsgiveren skal handle for at nedstte
belastningen. Aktionsvrdien er fastsat til 2,5 m/s. Med en vibra-
tionsbelastning mellem 2,5-5 m/s kan arbejdet fortstte. Dog skal
man undersge rsagen til den hje belastning og forsge at mind-
ske den mest mulig. Det kan ske ved planlgning og ved at bruge
tekniske foranstaltninger.
Eksempler p andre foranstaltninger:
O Begrns den tid, man opholder sig i stj. Det kan fx ske ved, at
ere udfrer/deler arbejdet.
O Kb s vidt muligt altid stjsvage maskiner.
O Planlg arbejdet, s de enkelte hndvrkere ikke undigt udstter
hinanden for stj,
O Bygherrer og rdgivere kan i tidsplanen under Plan for Sikkerhed og
Sundhed medvirke til at reducere stjen betragteligt.
Vr opmrksom p, at leverandren skal oplyse om maskinens
stjniveau, hvis den p operatrpladsen stjer mere end 70 dB(A).
Hvis det er relevant, skal brugsanvisningen ogs oplyse om opstil-
ling og montering med henblik p at mindske stjen. Relevante stj-
dmpende foranstaltninger (fx indkapsling) og brug af hrevrn
skal ogs vre beskrevet.
VI BRATI ONER
Hnd- og armvibrationer
Snurrende eller flelseslse ngre er det frste tegn p skadelig
pvirkning fra vibrationer. Efter lngere tid risikerer man at f hvide
ngre, der ved kulde viser sig i anfald som hvide, kolde og flelses-
lse ngre. I begyndelsen er kun en eller to ngre ramt, men bliver
man fortsat udsat for vibrationer, vil ere ngre blive hvide even-
tuelt p begge hnder.
Aryd arbejdet, hvis du fr et anfald af hvide ngre. Uden fle-
sans er der get risiko for arbejdsulykker. Samtidig kan det vre
vanskeligt at udfre arbejde, hvor man bruger nere bevgelser.
82 83
Andre flgevirkninger kan vre permanent nedsat flesans og gribe-
kraft, konstant snurren i fingrene, smerter i skuldre og led samt
forget risiko for slidgigt.

Risikoen for vibrationsskader
anger af, hvor meget vi-
bration du bliver udsat for p
en 8 timers arbejdsdag. Som
tommelngerregel kan skader
undgs, hvis din daglige vibra-
tionsbelastning ikke oversti-
ger 2,5 m/s.
En vibrationsbelastning p
2,5 m/s svarer til, at du bliver
udsat for et konstant vibrati-
onsniveau p:
O 2,5 m/ i 8 timer
O 3,5 m/s i 4 timer
O 5 m/s i 2 timer
O 7 m/s i 1 time
O 10 m/s i 0,5 time
Den daglige vibrationsbelastning m ikke vre mere end 5 m/s.
Grnsevrdien er absolut og m ikke overskrides. Aktionsvrdien
beskriver, hvornr arbejdsgiveren skal handle for at nedstte
belastningen. Aktionsvrdien er fastsat til 2,5 m/s. Med en vibra-
tionsbelastning mellem 2,5-5 m/s kan arbejdet fortstte. Dog skal
man undersge rsagen til den hje belastning og forsge at mind-
ske den mest mulig. Det kan ske ved planlgning og ved at bruge
tekniske foranstaltninger.
Eksempler p andre foranstaltninger:
O Begrns den tid, man opholder sig i stj. Det kan fx ske ved, at
ere udfrer/deler arbejdet.
O Kb s vidt muligt altid stjsvage maskiner.
O Planlg arbejdet, s de enkelte hndvrkere ikke undigt udstter
hinanden for stj,
O Bygherrer og rdgivere kan i tidsplanen under Plan for Sikkerhed og
Sundhed medvirke til at reducere stjen betragteligt.
Vr opmrksom p, at leverandren skal oplyse om maskinens
stjniveau, hvis den p operatrpladsen stjer mere end 70 dB(A).
Hvis det er relevant, skal brugsanvisningen ogs oplyse om opstil-
ling og montering med henblik p at mindske stjen. Relevante stj-
dmpende foranstaltninger (fx indkapsling) og brug af hrevrn
skal ogs vre beskrevet.
VI BRATI ONER
Hnd- og armvibrationer
Snurrende eller flelseslse ngre er det frste tegn p skadelig
pvirkning fra vibrationer. Efter lngere tid risikerer man at f hvide
ngre, der ved kulde viser sig i anfald som hvide, kolde og flelses-
lse ngre. I begyndelsen er kun en eller to ngre ramt, men bliver
man fortsat udsat for vibrationer, vil ere ngre blive hvide even-
tuelt p begge hnder.
Aryd arbejdet, hvis du fr et anfald af hvide ngre. Uden fle-
sans er der get risiko for arbejdsulykker. Samtidig kan det vre
vanskeligt at udfre arbejde, hvor man bruger nere bevgelser.
84 85
F ere forskellige maskiner p prve eller brug evt. en arbejdsmilj-
rdgiver, nr I ved nyanskaelse skal vurdere en leverandrs oplys-
ninger om en maskines vibrationer.
Handsker dmper kun vibrationer med hj frekvens. De vil derfor
dmpe snerten i slaget fra fx en mejselhammer, men risikoen for
at f hvide ngre vil stadig vre den samme. Det samme glder for
de este tunge vrktjer inden for bygge og anlg.
Helkropsvibrationer
Helkropsvibrationer er vibrationer, der overfres til hele kroppen, og
som medfrer risiko for den ansattes sundhed og sikkerhed, navnlig
lidelser i lnderyg og skader p rygsjlen
Helkropsvibrationer transmitteres til frere af mobilt maskineri
gennem sde og gulv.

Jo hjere vibrationsstyrke og jo lngere tids pvirkning, der er tale
om, jo strre er risikoen for, at kroppen bliver pvirket. Hvileperioder
kan nedstte pvirkningen.
Den daglige vibrationsbelastning beskriver, hvor meget vibration
en person bliver udsat for over en 8 timers arbejdsdag. Den daglige
belastning er en sammenregning af vibrationsstyrker og den tid,
man udsttes for den.
Vibrationernes acceleration mles i m/s
2
i tre retninger vinkelret p
hinanden.
Undg undvendige vibrationsbelastninger og srg for, at belast-
ningen bliver mindst mulig. Der en grnsevrdi for helkropsvibrati-
oner p 1,15 m/s, som ikke m overskrides og en aktionsvrdi A(8)
p 0,5 m/s.
Man skal planlgge og udfre arbejdet, s ingen bliver udsat for
skadelige vibrationer. Man skal anvende tekniske foranstaltninger
eller begrnse udsttelsestiden.
Flgende foranstaltninger kan reducere belastningen:
O Brug mindre vibrerende metoder, fx sprngning, diamantskring
og vandstrleskring.
O Planlg arbejdet, s det giver mindst mulig vibration.
O Erstat, hvis det er muligt, hndholdt vrktj fx ved at bruge ern-
styret vrktj/maskiner.
O Vedligehold vrktj i en fast rutine.
O Tnk p vibrationsniveauet, nr I kber nye maskiner eller vrktj.
Leverandren skal oplyse om hnd/arm-vibrationer i brugsanvisninger,
salgsmateriale m.v., nr 2,5 m/s overskrides.
84 85
F ere forskellige maskiner p prve eller brug evt. en arbejdsmilj-
rdgiver, nr I ved nyanskaelse skal vurdere en leverandrs oplys-
ninger om en maskines vibrationer.
Handsker dmper kun vibrationer med hj frekvens. De vil derfor
dmpe snerten i slaget fra fx en mejselhammer, men risikoen for
at f hvide ngre vil stadig vre den samme. Det samme glder for
de este tunge vrktjer inden for bygge og anlg.
Helkropsvibrationer
Helkropsvibrationer er vibrationer, der overfres til hele kroppen, og
som medfrer risiko for den ansattes sundhed og sikkerhed, navnlig
lidelser i lnderyg og skader p rygsjlen
Helkropsvibrationer transmitteres til frere af mobilt maskineri
gennem sde og gulv.

Jo hjere vibrationsstyrke og jo lngere tids pvirkning, der er tale
om, jo strre er risikoen for, at kroppen bliver pvirket. Hvileperioder
kan nedstte pvirkningen.
Den daglige vibrationsbelastning beskriver, hvor meget vibration
en person bliver udsat for over en 8 timers arbejdsdag. Den daglige
belastning er en sammenregning af vibrationsstyrker og den tid,
man udsttes for den.
Vibrationernes acceleration mles i m/s
2
i tre retninger vinkelret p
hinanden.
Undg undvendige vibrationsbelastninger og srg for, at belast-
ningen bliver mindst mulig. Der en grnsevrdi for helkropsvibrati-
oner p 1,15 m/s, som ikke m overskrides og en aktionsvrdi A(8)
p 0,5 m/s.
Man skal planlgge og udfre arbejdet, s ingen bliver udsat for
skadelige vibrationer. Man skal anvende tekniske foranstaltninger
eller begrnse udsttelsestiden.
Flgende foranstaltninger kan reducere belastningen:
O Brug mindre vibrerende metoder, fx sprngning, diamantskring
og vandstrleskring.
O Planlg arbejdet, s det giver mindst mulig vibration.
O Erstat, hvis det er muligt, hndholdt vrktj fx ved at bruge ern-
styret vrktj/maskiner.
O Vedligehold vrktj i en fast rutine.
O Tnk p vibrationsniveauet, nr I kber nye maskiner eller vrktj.
Leverandren skal oplyse om hnd/arm-vibrationer i brugsanvisninger,
salgsmateriale m.v., nr 2,5 m/s overskrides.
86 87
Vibrationsstyrken skal vre angivet i brugsanvisningen, salgsmate-
rialet og i den tekniske dokumentation i vrigt.
Reducer risikoen for skader
O Kr med en hastighed, der ikke er for hj til det underlag, du krer
p.
O Vlg og afmrk kreveje, der frer uden om kloakdksler, huller,
brosten, kreplader m.v.
O Jvn om muligt de strkninger, der ofte kres p.
O Undg massive hjul, hvor det er muligt.
O Brug et sde, der passer til kretjet, herunder ogs maskinens
vibrationsfrekvens. Sdet skal have god rygsttte i forhold til de
bevgelser, som arbejdet medfrer. Det skal vre vedligeholdt,
nemt at indstille og indstillet til freren. Freren skal vre grun-
digt instrueret i indstilling af sdet.
O Sdet br have indstillinger for frem/tilbage-bevgelse, ryg-
lnets hldning, frerens vgt og evt. variabel lndesttte.
Specielt er god lndesttte og indstillingen i forhold til frerens
vgt vigtig ud fra et vibrationssynspunkt.
O Indstil styretj eller betjeningsgreb, hvis det er muligt, s det
passer til freren.
O Dkkene p kretjet skal vre de rigtige og have et korrekt
tryk. Srg for, at kretjets aedring, stddmpere m.v. er godt
vedligeholdt.
Risikoen for skader ges ved fastlste arbejdsstillinger og hyppige
vrid af ryggen. Det samme er tilfldet, nr musklerne er trtte, eller
nr ryggen er trykket sammen efter hrdt fysisk arbejde. Bump og
uventede bevgelser, der fx skyldes et ujvnt underlag eller mindre
pkrsler, ger ogs risikoen for skader.
Indkb af maskiner
Det er vigtigt at sikre sig, at frerkabinens ergonomi er i orden. At
der er frit udsyn til, hvad operatren skal se, og at alle kontroller og
betjeninger er placeret, s operatren kan udfre jobbet uden at
skulle vride og dreje sig i stolen.
Det er ogs vigtigt at gre sig klart, at en ineektiv maskine med
for lille kapacitet til jobbet vil medfre lngere eksponeringstider.
(Generelt vibrerer de tungere maskiner ogs mindre).
O Vlg maskiner med lavt vibrationsniveau, men sammenlign kun tal
fra forskellige leverandrer, hvis der er brugt samme mlemetode.
O Kb om muligt kretjer med aedring.
O Inddrag evt. en arbejdsmiljrdgiver i vurderingen.
Leverandrer af maskiner har pligt til at:
O Levere maskiner med lav vibrationsstyrke.
O Levere kretjer med sder, der begrnser frerens vibrationer
s meget, som det med rimelighed er muligt.
O Informere om vibrationsstyrken. Hvis den overstiger 0,5 m/s, skal
strrelsen angives.
86 87
Vibrationsstyrken skal vre angivet i brugsanvisningen, salgsmate-
rialet og i den tekniske dokumentation i vrigt.
Reducer risikoen for skader
O Kr med en hastighed, der ikke er for hj til det underlag, du krer
p.
O Vlg og afmrk kreveje, der frer uden om kloakdksler, huller,
brosten, kreplader m.v.
O Jvn om muligt de strkninger, der ofte kres p.
O Undg massive hjul, hvor det er muligt.
O Brug et sde, der passer til kretjet, herunder ogs maskinens
vibrationsfrekvens. Sdet skal have god rygsttte i forhold til de
bevgelser, som arbejdet medfrer. Det skal vre vedligeholdt,
nemt at indstille og indstillet til freren. Freren skal vre grun-
digt instrueret i indstilling af sdet.
O Sdet br have indstillinger for frem/tilbage-bevgelse, ryg-
lnets hldning, frerens vgt og evt. variabel lndesttte.
Specielt er god lndesttte og indstillingen i forhold til frerens
vgt vigtig ud fra et vibrationssynspunkt.
O Indstil styretj eller betjeningsgreb, hvis det er muligt, s det
passer til freren.
O Dkkene p kretjet skal vre de rigtige og have et korrekt
tryk. Srg for, at kretjets aedring, stddmpere m.v. er godt
vedligeholdt.
Risikoen for skader ges ved fastlste arbejdsstillinger og hyppige
vrid af ryggen. Det samme er tilfldet, nr musklerne er trtte, eller
nr ryggen er trykket sammen efter hrdt fysisk arbejde. Bump og
uventede bevgelser, der fx skyldes et ujvnt underlag eller mindre
pkrsler, ger ogs risikoen for skader.
Indkb af maskiner
Det er vigtigt at sikre sig, at frerkabinens ergonomi er i orden. At
der er frit udsyn til, hvad operatren skal se, og at alle kontroller og
betjeninger er placeret, s operatren kan udfre jobbet uden at
skulle vride og dreje sig i stolen.
Det er ogs vigtigt at gre sig klart, at en ineektiv maskine med
for lille kapacitet til jobbet vil medfre lngere eksponeringstider.
(Generelt vibrerer de tungere maskiner ogs mindre).
O Vlg maskiner med lavt vibrationsniveau, men sammenlign kun tal
fra forskellige leverandrer, hvis der er brugt samme mlemetode.
O Kb om muligt kretjer med aedring.
O Inddrag evt. en arbejdsmiljrdgiver i vurderingen.
Leverandrer af maskiner har pligt til at:
O Levere maskiner med lav vibrationsstyrke.
O Levere kretjer med sder, der begrnser frerens vibrationer
s meget, som det med rimelighed er muligt.
O Informere om vibrationsstyrken. Hvis den overstiger 0,5 m/s, skal
strrelsen angives.
88 89
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Kul de og var me Kul de og var me
P byggepladser, hvor ere virksomheder arbejder samtidigt skal
bygherren tage stilling til, hvem der skal foretage inddkningen og
omfanget af denne. Beskftiges der samtidigt mere end 10 per-
soner skal dette ogs fremg af Plan for Sikkerhed og Sundhed.
Ved udendrs arbejdsoperationer, der foregr i lngere tid, skal der
afskrmes mod vind og vejr. Der kan etableres arbejdsskur, telt,
halvtag, eller lignende.
Hvis der i lngere perioder bliver udfrt tegnestuearbejde, kontor-
arbejde eller andet arbejde p byggepladsen, skal det ske i lokaler,
hvor indretningen opfylder reglerne om faste arbejdssteder. Rum-
temperaturen skal vre mindst 18C.
Begrnset arbejdstid og beskyttende arbejdstj kan beskytte mod
kulde. Arbejdstjet skal have en god pasform, en passende isole-
ringsevne og skal kunne lade vanddampe trnge igennem og have
et vindtt yderlag. Tjet skal kunne slippe overskudsvarme ud, hvis
arbejdet er fysisk krvende.
Ved arbejde i skiftevis varme og kulde br man let kunne ndre og
tilpasse arbejdstjet.
Brug et egnet underlag, hvis arbejdet foregr liggende, siddende
eller knlende med direkte berring af kolde eller fugtige ader.
Strk varme og direkte varmestrling fra solen kan sammen med
hj luftfugtighed vre belastende. Ud over at man er udsat for
vsketab, at kredslbet bliver belastet, og kropstemperaturen
stiger, reagerer nogle personer ogs ved at blive irritable og opfa-
rende. Hedeslag forekommer dog sjldent i Danmark.
Ved kombinationen af fysisk tungt arbejde, strk sol og ophedede
maskiner (fx ved asfaltering) kan varmebelastningen blive ganske
stor. Man m derfor hyppigt aryde et strkt varmebelastende
arbejde med pauser i koldere omgivelser.
KULDE OG VARME
Kulde, regn, blst og trk aler kroppen og ger belastningen p
kredslbet og stofskiftet. Muskler og ledbnd bliver stivere, og risi-
koen for lokal overbelastning af bevgeapparatet er strre. Nr
hnderne bliver alet, bliver fleevnen og evnen til at arbejde
prcist nedsat. Det ger risikoen for ulykker. Aling af personer
med tendens til hvide ngre ger risiko for anfald.
Eksempel: Hvis temperaturen er 10C, og vindhastigheden er 14 m/s
s vil temperaturen fles som om, at man bender sig i 2 minus-
grader.
Ved arbejde i rhuse, p stilladser og bne konstruktioner skal der i
vinterhalvret (1/10-31/3) tages stilling til i hvilket omfang, der skal
etableres inddkninger for at beskytte mod kulde. Det er et krav,
hvis de ansatte i en lngere periode bliver udsat for belastende
vejrforhold. Ved arbejde i rhuse er grnsen ca. tre dage og p stil-
ladser og lignende ca. seks dage.
88 89
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Kul de og var me Kul de og var me
P byggepladser, hvor ere virksomheder arbejder samtidigt skal
bygherren tage stilling til, hvem der skal foretage inddkningen og
omfanget af denne. Beskftiges der samtidigt mere end 10 per-
soner skal dette ogs fremg af Plan for Sikkerhed og Sundhed.
Ved udendrs arbejdsoperationer, der foregr i lngere tid, skal der
afskrmes mod vind og vejr. Der kan etableres arbejdsskur, telt,
halvtag, eller lignende.
Hvis der i lngere perioder bliver udfrt tegnestuearbejde, kontor-
arbejde eller andet arbejde p byggepladsen, skal det ske i lokaler,
hvor indretningen opfylder reglerne om faste arbejdssteder. Rum-
temperaturen skal vre mindst 18C.
Begrnset arbejdstid og beskyttende arbejdstj kan beskytte mod
kulde. Arbejdstjet skal have en god pasform, en passende isole-
ringsevne og skal kunne lade vanddampe trnge igennem og have
et vindtt yderlag. Tjet skal kunne slippe overskudsvarme ud, hvis
arbejdet er fysisk krvende.
Ved arbejde i skiftevis varme og kulde br man let kunne ndre og
tilpasse arbejdstjet.
Brug et egnet underlag, hvis arbejdet foregr liggende, siddende
eller knlende med direkte berring af kolde eller fugtige ader.
Strk varme og direkte varmestrling fra solen kan sammen med
hj luftfugtighed vre belastende. Ud over at man er udsat for
vsketab, at kredslbet bliver belastet, og kropstemperaturen
stiger, reagerer nogle personer ogs ved at blive irritable og opfa-
rende. Hedeslag forekommer dog sjldent i Danmark.
Ved kombinationen af fysisk tungt arbejde, strk sol og ophedede
maskiner (fx ved asfaltering) kan varmebelastningen blive ganske
stor. Man m derfor hyppigt aryde et strkt varmebelastende
arbejde med pauser i koldere omgivelser.
KULDE OG VARME
Kulde, regn, blst og trk aler kroppen og ger belastningen p
kredslbet og stofskiftet. Muskler og ledbnd bliver stivere, og risi-
koen for lokal overbelastning af bevgeapparatet er strre. Nr
hnderne bliver alet, bliver fleevnen og evnen til at arbejde
prcist nedsat. Det ger risikoen for ulykker. Aling af personer
med tendens til hvide ngre ger risiko for anfald.
Eksempel: Hvis temperaturen er 10C, og vindhastigheden er 14 m/s
s vil temperaturen fles som om, at man bender sig i 2 minus-
grader.
Ved arbejde i rhuse, p stilladser og bne konstruktioner skal der i
vinterhalvret (1/10-31/3) tages stilling til i hvilket omfang, der skal
etableres inddkninger for at beskytte mod kulde. Det er et krav,
hvis de ansatte i en lngere periode bliver udsat for belastende
vejrforhold. Ved arbejde i rhuse er grnsen ca. tre dage og p stil-
ladser og lignende ca. seks dage.
90 91
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER L as er L as er
Nr der bliver arbejdet med laser, skal der placeres et advarselsskilt
p et passende og synligt sted.
vrige sikkerhedsregler:
O Se aldrig ind i laserstrlen.
O Brug altid strlestop.
O Undg farlige reekser fra blanke ader og arbejdsredskaber.
O Undg brugen af mleinstrumenter med kikkertsigte.
O Anbring instrumenter, s laserstrlen ikke kan opfanges.
O Nr laseren ikke anvendes, skal den slukkes.
O Anvend ikke en laser i en hjere klasse end ndvendigt.
Tag ikke for meget tj p, hvis du skal arbejde i fugtige og varme
omgivelser. Ved tungt arbejde br der vre mulighed for tilstrk-
kelig mange pauser, og arbejdstiden skal evt. begrnses. Drik rige-
ligt med vand.
Arbejde i beskyttelsestj kan vre srdeles varmebelastende,
fordi overskydende kropsvarme og sved ikke kan slippe ud. Ved
hrdt fysisk arbejde kan vsketabet og den stigende kropstempe-
ratur hurtigt blive farligt. Srg for rigeligt med pauser i kolde omgi-
velser og begrns evt. arbejdstiden.
L ASER
Laserstrling kan give jen- og hudskader, og det glder bde den
direkte og den reekterede strling. Lasere er inddelt i klasser efter
deres farlighed - med tilhrende sikkerhedsforanstaltninger. Det
glder klasse 1 og klasse 2, hvor den almindelige blinkeeekt hos
de beskftigede normalt vil sikre mod skader og klasse 3 og der-
over, hvor der skal foretages srlige foranstaltninger.
Klassikation af lasere og de tilhrende sikkerhedsforanstaltninger
skal vre i overensstemmelse med europisk standard EN 60 825-1.
Laseren skal ved levering have dansk brugsanvisning og vre for-
synet med et advarselsskilt.
Laseren m kun bruges af personer, der har den forndne indsigt, og
som er instrueret i at bruge den. For at undg farlig strling skal alle,
der opholder sig i det omrde, hvor laseren bruges, kende til sikker-
hedsforanstaltningerne.
90 91
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER L as er L as er
Nr der bliver arbejdet med laser, skal der placeres et advarselsskilt
p et passende og synligt sted.
vrige sikkerhedsregler:
O Se aldrig ind i laserstrlen.
O Brug altid strlestop.
O Undg farlige reekser fra blanke ader og arbejdsredskaber.
O Undg brugen af mleinstrumenter med kikkertsigte.
O Anbring instrumenter, s laserstrlen ikke kan opfanges.
O Nr laseren ikke anvendes, skal den slukkes.
O Anvend ikke en laser i en hjere klasse end ndvendigt.
Tag ikke for meget tj p, hvis du skal arbejde i fugtige og varme
omgivelser. Ved tungt arbejde br der vre mulighed for tilstrk-
kelig mange pauser, og arbejdstiden skal evt. begrnses. Drik rige-
ligt med vand.
Arbejde i beskyttelsestj kan vre srdeles varmebelastende,
fordi overskydende kropsvarme og sved ikke kan slippe ud. Ved
hrdt fysisk arbejde kan vsketabet og den stigende kropstempe-
ratur hurtigt blive farligt. Srg for rigeligt med pauser i kolde omgi-
velser og begrns evt. arbejdstiden.
L ASER
Laserstrling kan give jen- og hudskader, og det glder bde den
direkte og den reekterede strling. Lasere er inddelt i klasser efter
deres farlighed - med tilhrende sikkerhedsforanstaltninger. Det
glder klasse 1 og klasse 2, hvor den almindelige blinkeeekt hos
de beskftigede normalt vil sikre mod skader og klasse 3 og der-
over, hvor der skal foretages srlige foranstaltninger.
Klassikation af lasere og de tilhrende sikkerhedsforanstaltninger
skal vre i overensstemmelse med europisk standard EN 60 825-1.
Laseren skal ved levering have dansk brugsanvisning og vre for-
synet med et advarselsskilt.
Laseren m kun bruges af personer, der har den forndne indsigt, og
som er instrueret i at bruge den. For at undg farlig strling skal alle,
der opholder sig i det omrde, hvor laseren bruges, kende til sikker-
hedsforanstaltningerne.
92 93
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Kemi s ke pv i r k ni nger Kemi s ke pv i r k ni nger
Forebyg mulige sundhedsfarer fra kemiske stoer ved at flge denne
tjekliste:
OFjern stoet og materialet fra arbejdspladsen.
O Erstat stoet og materialet med et mindre farligt stof eller materiale.
OIsoler stoet og materialet ved fx at indkapsle arbejdsprocessen.
OEtabler procesventilation, fx i form af punktudsugning.
OBrug personlige vrnemidler.
OSrg for grundig instruktion. Ls arbejdspladsbrugsanvisningen.
Vurdering af farlige stoffer
Man skal altid udskifte farlige stoer og materialer med ufarlige,
mindre farlige eller mindre skadelige og generende stoer og mate-
rialer. Det har den projekterende ogs ansvar for.
Arbejdstilsynet kan forlange dokumentation for, at det af tekniske
eller konomiske rsager ikke er muligt at erstatte et farligt stof
eller materiale.
Det er ikke nok, at arbejdsgiveren kan dokumentere, at pvirknin-
gerne fra de farlige stoer og materialer er ubetydelige. Hvis brugen
af et erstatningsstof eller materiale samtidig medfrer vsentlige
forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal arbejdsgiveren
lave en samlet afvejning af de tekniske eller konomiske konse-
kvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmssige hensyn.
KEMI SKE PVI RKNI NGER
Der er kemiske stoer og materialer overalt. Man kan mde dem
som stoer med en planlagt kemisk virkning som fx maling, fuge-
skum og gulvbelgning. Kemiske pvirkninger kan ogs stamme fra
byggematerialer, hvor der er en utilsigtet kemisk virkning som fx
stv fra isoleringsmaterialer, tr, beton, svejse- og lodderg. Og
i mange tilflde kan der ndes rester af fortidens synder ved ned-
rivnings- og renoveringsopgaver, som fx asbest, PCB, bly og forurenet
jord.
Det er alts ikke nok at vre opmrksom p de stoer og materialer,
du selv bruger - farlige stoer og materialer ndes ogs i eksiste-
rende byggeri.
Det vigtigste er at undg kontakt med farlige stoer. Dette kan ikke
altid lade sig gre. Derfor er det vigtigt at tage en rkke forholds-
regler, bde i planlgning og personlig beskyttelse.
Forebyggelse
Det er muligt at se, lugte eller smage mange af de kemiske pvirk-
ninger. Man kan bl.a. se stv i luften og ofte se, lugte eller smage
rg, damp og gas. Andre kemiske pvirkninger er vanskelige eller
umulige at registrere. Her er man ndt til at kontrollere stoerne og
materialerne ved at lse etiketten og brugsanvisningen.
Vr srlig opmrksom ved forureninger, hvor man ikke kan lugte
eller se kemiske stoer. Mske er der alligevel kemiske stoer i om-
rdet. Fx er kulilte drbende uden varsel, det ne luftbrne stv fra
fx asbest eller kvarts kan ikke altid ses eller mrkes.
92 93
Forebyg mulige sundhedsfarer fra kemiske stoer ved at flge denne
tjekliste:
OFjern stoet og materialet fra arbejdspladsen.
O Erstat stoet og materialet med et mindre farligt stof eller materiale.
OIsoler stoet og materialet ved fx at indkapsle arbejdsprocessen.
OEtabler procesventilation, fx i form af punktudsugning.
OBrug personlige vrnemidler.
OSrg for grundig instruktion. Ls arbejdspladsbrugsanvisningen.
Vurdering af farlige stoffer
Man skal altid udskifte farlige stoer og materialer med ufarlige,
mindre farlige eller mindre skadelige og generende stoer og mate-
rialer. Det har den projekterende ogs ansvar for.
Arbejdstilsynet kan forlange dokumentation for, at det af tekniske
eller konomiske rsager ikke er muligt at erstatte et farligt stof
eller materiale.
Det er ikke nok, at arbejdsgiveren kan dokumentere, at pvirknin-
gerne fra de farlige stoer og materialer er ubetydelige. Hvis brugen
af et erstatningsstof eller materiale samtidig medfrer vsentlige
forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal arbejdsgiveren
lave en samlet afvejning af de tekniske eller konomiske konse-
kvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmssige hensyn.
KEMI SKE PVI RKNI NGER
Der er kemiske stoer og materialer overalt. Man kan mde dem
som stoer med en planlagt kemisk virkning som fx maling, fuge-
skum og gulvbelgning. Kemiske pvirkninger kan ogs stamme fra
byggematerialer, hvor der er en utilsigtet kemisk virkning som fx
stv fra isoleringsmaterialer, tr, beton, svejse- og lodderg. Og
i mange tilflde kan der ndes rester af fortidens synder ved ned-
rivnings- og renoveringsopgaver, som fx asbest, PCB, bly og forurenet
jord.
Det er alts ikke nok at vre opmrksom p de stoer og materialer,
du selv bruger - farlige stoer og materialer ndes ogs i eksiste-
rende byggeri.
Det vigtigste er at undg kontakt med farlige stoer. Dette kan ikke
altid lade sig gre. Derfor er det vigtigt at tage en rkke forholds-
regler, bde i planlgning og personlig beskyttelse.
Forebyggelse
Det er muligt at se, lugte eller smage mange af de kemiske pvirk-
ninger. Man kan bl.a. se stv i luften og ofte se, lugte eller smage
rg, damp og gas. Andre kemiske pvirkninger er vanskelige eller
umulige at registrere. Her er man ndt til at kontrollere stoerne og
materialerne ved at lse etiketten og brugsanvisningen.
Vr srlig opmrksom ved forureninger, hvor man ikke kan lugte
eller se kemiske stoer. Mske er der alligevel kemiske stoer i om-
rdet. Fx er kulilte drbende uden varsel, det ne luftbrne stv fra
fx asbest eller kvarts kan ikke altid ses eller mrkes.
94 95
Flgende forhold skal indg i vurderingen:
1. Hvilke materialer er farlige og p hvilken mde?
2. Hvordan og hvor meget udsttes I for dem?
3. Hvordan bruger I materialerne, fx blanding og pfringsmetoder?
4. Hvordan kan vi forebygge, at vi/andre bliver udsat for stoerne/ma-
terialerne, fx ved afsprring, udluftning, ventilation og brug af vr-
nemidler og virker forebyggelsen efter hensigten.
I kan med fordel tage udgangspunkt i virksomhedens arbejdsplads-
brugsanvisninger, da disse indeholder oplysninger om sundhedsfarer,
vrnemidler og forholdsregler ved brug.
Viser vurderingen ingen problemer, kan man i den almindelige APV
henvise til arbejdspladsbrugsanvisningen for det farlige stof eller
materiale.
Hvis I ved vurderingen nder forhold, som ikke er i orden, skal I beskrive
det i handlingsplanen til den almindelige APV, fx at der mangler person-
lige vrnemidler, eller at ventilationen ikke er god nok.
Husk at samle abejdspladsbrugsanvisningerne og lave en liste over alle
de produkter, som I bruger i virksomheden eller p byggepladsen.
P BARs hjemmeside www.styrpaastoerne.dk er der yderligere op-
lysninger og eksempler p, hvordan man kan lave en kemisk APV.
Brugsanvisninger
Leverandrbrugsanvisning
Leverandren har pligt til at forsyne de farlige stoer og materialer
med en let forstelig brugsanvisning p dansk (sikkerhedsdata-
blad). Denne pligt glder ogs for byggemarkeder.
Arbejdspladsbrugsanvisning
Der skal laves en arbejdspladsbrugsanvisning, der er mlrettet den
konkrete brug af materialet p arbejdspladsen. Det skal ske p bag-
grund af leverandrens brugsanvisninger.
Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal laves i samarbejde med
arbejdsmiljorganisationen, og det er arbejdsgiverens ansvar, at
de bliver lavet.
Ls mere om indhold i brugsanvisninger p www.styrpaastoerne.dk.
Alle ansatte, som arbejder med stoerne, skal have udleveret de
nyeste brugsanvisninger. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal vre
der, hvor arbejdet bliver udfrt.
Kemisk APV - en srlig vurdering
Brugen af farlige kemiske stoer og materialer skal vurderes i et sr-
ligt tillg til arbejdspladsvurderingen, ofte omtalt som kemisk APV.
Hvis der er fare for at blive udsat for pvirkninger fra ere forskellige
stoer eller materialer, skal der foretages en samlet vurdering af risi-
koen.
94 95
Flgende forhold skal indg i vurderingen:
1. Hvilke materialer er farlige og p hvilken mde?
2. Hvordan og hvor meget udsttes I for dem?
3. Hvordan bruger I materialerne, fx blanding og pfringsmetoder?
4. Hvordan kan vi forebygge, at vi/andre bliver udsat for stoerne/ma-
terialerne, fx ved afsprring, udluftning, ventilation og brug af vr-
nemidler og virker forebyggelsen efter hensigten.
I kan med fordel tage udgangspunkt i virksomhedens arbejdsplads-
brugsanvisninger, da disse indeholder oplysninger om sundhedsfarer,
vrnemidler og forholdsregler ved brug.
Viser vurderingen ingen problemer, kan man i den almindelige APV
henvise til arbejdspladsbrugsanvisningen for det farlige stof eller
materiale.
Hvis I ved vurderingen nder forhold, som ikke er i orden, skal I beskrive
det i handlingsplanen til den almindelige APV, fx at der mangler person-
lige vrnemidler, eller at ventilationen ikke er god nok.
Husk at samle abejdspladsbrugsanvisningerne og lave en liste over alle
de produkter, som I bruger i virksomheden eller p byggepladsen.
P BARs hjemmeside www.styrpaastoerne.dk er der yderligere op-
lysninger og eksempler p, hvordan man kan lave en kemisk APV.
Brugsanvisninger
Leverandrbrugsanvisning
Leverandren har pligt til at forsyne de farlige stoer og materialer
med en let forstelig brugsanvisning p dansk (sikkerhedsdata-
blad). Denne pligt glder ogs for byggemarkeder.
Arbejdspladsbrugsanvisning
Der skal laves en arbejdspladsbrugsanvisning, der er mlrettet den
konkrete brug af materialet p arbejdspladsen. Det skal ske p bag-
grund af leverandrens brugsanvisninger.
Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal laves i samarbejde med
arbejdsmiljorganisationen, og det er arbejdsgiverens ansvar, at
de bliver lavet.
Ls mere om indhold i brugsanvisninger p www.styrpaastoerne.dk.
Alle ansatte, som arbejder med stoerne, skal have udleveret de
nyeste brugsanvisninger. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal vre
der, hvor arbejdet bliver udfrt.
Kemisk APV - en srlig vurdering
Brugen af farlige kemiske stoer og materialer skal vurderes i et sr-
ligt tillg til arbejdspladsvurderingen, ofte omtalt som kemisk APV.
Hvis der er fare for at blive udsat for pvirkninger fra ere forskellige
stoer eller materialer, skal der foretages en samlet vurdering af risi-
koen.
96 97
Brug af mlinger
Mlinger er overdige, hvis man ved, at der sker en luftforurening,
og ved, hvor den kommer fra. Det kan man nde ud af ved en grundig
vurdering af flgende:

OArt og mngde af anvendte stoer og materialer.
O Processer og arbejdsoperationer, herunder hyppighed og varighed.
OTekniske foranstaltninger.
ORengring.
OOprydning og orden p arbejdspladsen.
Erfaringer fra andre tilsvarende virksomheder og processer kan
vre en hjlp i vurderingen. Ogs selvom mlinger fra n virksom-
hed ikke kan overfres direkte til en anden virksomhed.
Er det ikke muligt at vurdere forholdene efter ovenstende princip-
per, kan man foretage en orienterende undersgelse. Formlet er
med simple midler at vurdere, om luftkvaliteten er acceptabel. Brug
direkte visende udstyr ved denne type undersgelse. Er du i tvivl
om, hvorvidt en luftforurening er skadelig, s kontakt en autoriseret
arbejdsmiljrdgiver.
Klassificering og mrkning
Farlige stoer skal klassiceres efter Milj- og Energiministeriets
regler.
Sundhedsfarlige, eksplosionsfarlige, brandfarlige eller miljfarlige
stoer og produkter er inddelt i fareklasser og er mrket som vist
p guren nedenfor:
Grnsevrdier og mlinger
Arbejdsmiljloven indeholder grnsevrdier (GV) for en rkke stoer,
materialer og arbejdsprocesser. Grnsevrdien kan ikke bruges isole-
ret, men indgr i en samlet vurdering af sundhedsforholdene.
Ofte bliver man udsat for ere stoer p n gang, fx ere slags
dampe fra oplsningsmidler eller svejserg med forskellige stoer,
som hver for sig er skadelige. Her er det ikke nok at overholde grnse-
vrdien for hvert enkelt stof, fordi den samlede virkning (kombina-
tionsvirkningen) kan blive kraftigere. Fx opstr en kraftig virkning,
nr hrdt fysisk arbejde bliver kombineret med luftforurening, som
stv, rg, damp eller olietger. Man trkker vejret kraftigere ved
hrdt arbejde og indnder derfor mere af den forurenede luft.
Koncentrationen af alle luftforureninger skal derfor generelt holdes
s langt under GV som muligt. Er du i tvivl, s brug en autoriseret
arbejdsmiljrdgiver.
Det er ikke nok, at grnsevrdien er overholdt, hvis man med tek-
niske foranstaltninger kan begrnse forureningen yderligere. Man
skal normalt etablere tekniske foranstaltninger, som svarer til, hvad
der er god praksis i branchen, eller som svarer til processer i andre
brancher. Derfor er der sjldent behov for at lave mlinger for luft-
koncentrationer af stoerne, da de forebyggende foranstaltninger
bliver lavet under alle omstndigheder.
96 97
Brug af mlinger
Mlinger er overdige, hvis man ved, at der sker en luftforurening,
og ved, hvor den kommer fra. Det kan man nde ud af ved en grundig
vurdering af flgende:

OArt og mngde af anvendte stoer og materialer.
O Processer og arbejdsoperationer, herunder hyppighed og varighed.
OTekniske foranstaltninger.
ORengring.
OOprydning og orden p arbejdspladsen.
Erfaringer fra andre tilsvarende virksomheder og processer kan
vre en hjlp i vurderingen. Ogs selvom mlinger fra n virksom-
hed ikke kan overfres direkte til en anden virksomhed.
Er det ikke muligt at vurdere forholdene efter ovenstende princip-
per, kan man foretage en orienterende undersgelse. Formlet er
med simple midler at vurdere, om luftkvaliteten er acceptabel. Brug
direkte visende udstyr ved denne type undersgelse. Er du i tvivl
om, hvorvidt en luftforurening er skadelig, s kontakt en autoriseret
arbejdsmiljrdgiver.
Klassificering og mrkning
Farlige stoer skal klassiceres efter Milj- og Energiministeriets
regler.
Sundhedsfarlige, eksplosionsfarlige, brandfarlige eller miljfarlige
stoer og produkter er inddelt i fareklasser og er mrket som vist
p guren nedenfor:
Grnsevrdier og mlinger
Arbejdsmiljloven indeholder grnsevrdier (GV) for en rkke stoer,
materialer og arbejdsprocesser. Grnsevrdien kan ikke bruges isole-
ret, men indgr i en samlet vurdering af sundhedsforholdene.
Ofte bliver man udsat for ere stoer p n gang, fx ere slags
dampe fra oplsningsmidler eller svejserg med forskellige stoer,
som hver for sig er skadelige. Her er det ikke nok at overholde grnse-
vrdien for hvert enkelt stof, fordi den samlede virkning (kombina-
tionsvirkningen) kan blive kraftigere. Fx opstr en kraftig virkning,
nr hrdt fysisk arbejde bliver kombineret med luftforurening, som
stv, rg, damp eller olietger. Man trkker vejret kraftigere ved
hrdt arbejde og indnder derfor mere af den forurenede luft.
Koncentrationen af alle luftforureninger skal derfor generelt holdes
s langt under GV som muligt. Er du i tvivl, s brug en autoriseret
arbejdsmiljrdgiver.
Det er ikke nok, at grnsevrdien er overholdt, hvis man med tek-
niske foranstaltninger kan begrnse forureningen yderligere. Man
skal normalt etablere tekniske foranstaltninger, som svarer til, hvad
der er god praksis i branchen, eller som svarer til processer i andre
brancher. Derfor er der sjldent behov for at lave mlinger for luft-
koncentrationer af stoerne, da de forebyggende foranstaltninger
bliver lavet under alle omstndigheder.
98 99
R- og S-stninger
Til alle farlige stoer ndes der oplysninger om risiko (R-stninger)
og sikkerhedsforskrifter (S-stninger).
R- og S-stninger og navnet p det farlige kemiske stof skal st p
emballagen.
Giftige stoffer og produkter
Virksomheder, der anvender giftige stoer og produkter,
skal meddele dette til Arbejdstilsynet. Det skal ske p en
srlig blanket, som kan fs p politistationer eller i de regio-
nale arbejdstilsynscentre. Meddelelsen glder for tre r.
Giftige stoer og produkter skal opbevares forsvarligt i et ast
skab eller rum, der er forsynet med en advarselstavle.
Kodenummerering
En rkke produkter skal have et kodenummer. Det glder
maler-varer, men ogs andre produkter som trbeskyttel-
sesmidler, lime og fugemasser. Kodenummeret str enten
p emballagen eller i leverandrbrugsanvisningen.
I skal bruge kodenummeret til at vlge det rigtige produkt (vlg
som udgangspunkt produkter med lavest mulige kodenummer) og
til at afgre, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, fx personlige vrne-
midler, I skal bruge.
Kodenummeret bestr af to tal forbundet med en bindestreg.
Koderne gr fra 00-1 til 5-6.
Tallet fr bindestregen bliver brugt til at faststte sikkerhedsfor-
anstaltninger, der kan forhindre indnding af dampe, herunder fra
organiske oplsningsmidler.
Overgangsperiode
I en overgangsperiode fra januar 2009 til juni 2015 kan man vlge
mellem at mrke efter de nye regler eller efter de gamle. Det betyder,
at du frem til 2015 kan stde p bde de nye og de gamle symboler.
Nye Gamle

Irriterer ved kontakt med hud og jne.
Kan give allergi ved hudkontakt
Livsfarlige eller giftige at indtage,
f p huden eller indnde
Krftfremkaldende. Mutagene.
Skader forplantningsevne
Kan give allergi ved indnding
Specik organskade
tser huden
Giver alvorlige jenskader
tser metaller
Brandfarlige
Under tryk, fx gasasker
Produkter som er skadeligelige for miljet
Xi-Lokalirriterende
Tx-Meget giftig
T-Giftig
C-tsende
Fx-Yderst brandfarlig
N-Miljfarlig
Xn-Sundhedsskadelig
T-Giftig
Xn-Sundhedsskadelig
Xi-Lokalirriterende
F-Meget brandfarlig
98 99
R- og S-stninger
Til alle farlige stoer ndes der oplysninger om risiko (R-stninger)
og sikkerhedsforskrifter (S-stninger).
R- og S-stninger og navnet p det farlige kemiske stof skal st p
emballagen.
Giftige stoffer og produkter
Virksomheder, der anvender giftige stoer og produkter,
skal meddele dette til Arbejdstilsynet. Det skal ske p en
srlig blanket, som kan fs p politistationer eller i de regio-
nale arbejdstilsynscentre. Meddelelsen glder for tre r.
Giftige stoer og produkter skal opbevares forsvarligt i et ast
skab eller rum, der er forsynet med en advarselstavle.
Kodenummerering
En rkke produkter skal have et kodenummer. Det glder
maler-varer, men ogs andre produkter som trbeskyttel-
sesmidler, lime og fugemasser. Kodenummeret str enten
p emballagen eller i leverandrbrugsanvisningen.
I skal bruge kodenummeret til at vlge det rigtige produkt (vlg
som udgangspunkt produkter med lavest mulige kodenummer) og
til at afgre, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, fx personlige vrne-
midler, I skal bruge.
Kodenummeret bestr af to tal forbundet med en bindestreg.
Koderne gr fra 00-1 til 5-6.
Tallet fr bindestregen bliver brugt til at faststte sikkerhedsfor-
anstaltninger, der kan forhindre indnding af dampe, herunder fra
organiske oplsningsmidler.
Overgangsperiode
I en overgangsperiode fra januar 2009 til juni 2015 kan man vlge
mellem at mrke efter de nye regler eller efter de gamle. Det betyder,
at du frem til 2015 kan stde p bde de nye og de gamle symboler.
Nye Gamle

Irriterer ved kontakt med hud og jne.
Kan give allergi ved hudkontakt
Livsfarlige eller giftige at indtage,
f p huden eller indnde
Krftfremkaldende. Mutagene.
Skader forplantningsevne
Kan give allergi ved indnding
Specik organskade
tser huden
Giver alvorlige jenskader
tser metaller
Brandfarlige
Under tryk, fx gasasker
Produkter som er skadeligelige for miljet
Xi-Lokalirriterende
Tx-Meget giftig
T-Giftig
C-tsende
Fx-Yderst brandfarlig
N-Miljfarlig
Xn-Sundhedsskadelig
T-Giftig
Xn-Sundhedsskadelig
Xi-Lokalirriterende
F-Meget brandfarlig
100 101
Et eksempel:
1. Der skal males indvendigt i en jernkonstruktion, der er udsat for
store pvirkninger og store funktionskrav.
2. Der kan bruges en maling kodet 2-1.
3. Malingen pfres med pensel eller rulle, og det er store ader, der
males.

Ud fra skemaet kan du se, at du skal anvende minimum luftforsynet
halvmaske og i tilflde af stnk ogs handsker.
Jo hjere tal fr bindestregen - desto strre er behovet for at bruge
ndedrtsvrn og procesventilation til at beskytte sig mod risikoen
for indnding. Vandige malinger har typisk et kodenummer p 00-1
(1993). Alkydmalinger med mineralsk terpentin har typisk et kode-
nummer p 2-1 (1993). Produkter baseret p xylen som oplsnings-
middel har typisk et kodenummer p 4-3 (1993).

Tallet efter bindestregen bliver brugt til at faststte sikkerhedsfor-
anstaltninger, der kan forhindre kontakt med hud og jne, indnding
af drber, stv fra en sprjtetge og eventuel indtagelse, fx ved
rygning og spisning.
- 1 betyder, at der er risiko ved at indnde sprjtetge eller ved
lngerevarende tilsmudsning.
-2 betyder, at der er risiko ved at indtage og indnde sprjtestv.
-3 betyder, at der er risiko for irritation eller for mulig allergi.
-4 betyder, at der er risiko for tsning.
-5 betyder, at der er stor risiko for allergi.
-6 betyder, at produktet er giftigt, eller at der er risiko for krft.
Princippet er, at jo hjere tallet er, jo strre fare er der. Et stof kode-
mrket 5-6 er det mest sundhedsskadelige, der ndes.
Et maleprodukt, der er kodet 00-1, er det mindst farlige produkt,
man rent teknisk kan fremstille i jeblikket.
Anvendelse af kodenummer
Kodemrkningen kan hjlpe med til at afgre, hvilke personlige
vrnemidler, man skal anvende. Arbejdstilsynet har skemaer, hvor
du kan se, hvilke vrnemidler der skal anvendes. Det anger af
kodemrkning, store eller sm ader og pfringsmetode.
Personlige vrnemidler
og srligt arbejdstj
Kodenummer
2-1
Arbejdssted
Pfringsmetode
Spartel
Pensel
Rulle og lignende
Sprjte
Udendrs Gasltermaske a) p) r)
Handsker h) i) k)
Luorsynet helmaske g)
Overtrksdragt
Handsker
Htte
Indendrs
lille ade*
Handsker h) i) k) Luorsynet helmaske g)
Overtrksdragt
Handsker
Htte
Indendrs
stor ade
Luftforsynet halvmaske
Handsker h) i) k)
Overtrksdragt
Handsker
Htte
3
2
1
100 101
Et eksempel:
1. Der skal males indvendigt i en jernkonstruktion, der er udsat for
store pvirkninger og store funktionskrav.
2. Der kan bruges en maling kodet 2-1.
3. Malingen pfres med pensel eller rulle, og det er store ader, der
males.

Ud fra skemaet kan du se, at du skal anvende minimum luftforsynet
halvmaske og i tilflde af stnk ogs handsker.
Jo hjere tal fr bindestregen - desto strre er behovet for at bruge
ndedrtsvrn og procesventilation til at beskytte sig mod risikoen
for indnding. Vandige malinger har typisk et kodenummer p 00-1
(1993). Alkydmalinger med mineralsk terpentin har typisk et kode-
nummer p 2-1 (1993). Produkter baseret p xylen som oplsnings-
middel har typisk et kodenummer p 4-3 (1993).

Tallet efter bindestregen bliver brugt til at faststte sikkerhedsfor-
anstaltninger, der kan forhindre kontakt med hud og jne, indnding
af drber, stv fra en sprjtetge og eventuel indtagelse, fx ved
rygning og spisning.
- 1 betyder, at der er risiko ved at indnde sprjtetge eller ved
lngerevarende tilsmudsning.
-2 betyder, at der er risiko ved at indtage og indnde sprjtestv.
-3 betyder, at der er risiko for irritation eller for mulig allergi.
-4 betyder, at der er risiko for tsning.
-5 betyder, at der er stor risiko for allergi.
-6 betyder, at produktet er giftigt, eller at der er risiko for krft.
Princippet er, at jo hjere tallet er, jo strre fare er der. Et stof kode-
mrket 5-6 er det mest sundhedsskadelige, der ndes.
Et maleprodukt, der er kodet 00-1, er det mindst farlige produkt,
man rent teknisk kan fremstille i jeblikket.
Anvendelse af kodenummer
Kodemrkningen kan hjlpe med til at afgre, hvilke personlige
vrnemidler, man skal anvende. Arbejdstilsynet har skemaer, hvor
du kan se, hvilke vrnemidler der skal anvendes. Det anger af
kodemrkning, store eller sm ader og pfringsmetode.
og srligt arbejdstj
Kodenummer
2-1
Arbejdssted
Pfringsmetode
Spartel
Pensel
Rulle og lignende
Sprjte
Udendrs Gasltermaske a) p) r)
Handsker h) i) k)
Overtrksdragt
Handsker
Htte
Indendrs
lille ade*
Handsker h) i) k) Luorsynet helmaske g)
Overtrksdragt
Handsker
Htte
Indendrs
stor ade
Luftforsynet halvmaske
Handsker h) i) k)
Overtrksdragt
Handsker
Htte
3
2
1
102 103
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Or gani s ke opl s ni ngs mi dl er Mal i ng
Forbud

Til visse typer malearbejde er der fastsat maksimalt tilladte kode-
numre. Det glder fx malerarbejde, der foregr indendrs.
ORGANI SKE OPL SNI NGSMI DLER
Organiske oplsningsmidler bliver brugt til aedtning og rensning,
og kan ogs indg i fx maling og lim. Organiske oplsningsmidler vil
normalt vre klassiceret som farlige stoer.
Sundhedsfare
Organiske oplsningsmidler kan give skade p en rkke organer og
bliver optaget i kroppen gennem lungerne eller huden. Skaderne kan
vre akutte eller kroniske. Akut skadevirkning viser sig som hoved-
pine, svimmelhed, rusfornemmelse, trthed og ved, at alkohol vir-
ker hurtigere end normalt. Organiske oplsningsmidler kan ogs ir-
ritere slimhinderne i jne, nse og hals og give eksem.
Er du udsat for organiske oplsningsmidler over en lang periode, kan
det medfre kroniske skader p hjernen og nervesystemet. Symp-
tomerne kan vre hukommelsessvigt, nervsitet og irritabilitet og
efterhnden svrere psykiske ndringer, fx depression. Nogle
organiske oplsningsmidler kan medfre krft og reproduktions-
skader (fosterskader).
Brand- og eksplosionsfare
Organiske oplsningsmidler er ofte brandfarlige, og deres dampe
kan sammen med luften danne eksplosive blandinger. Ved opvarm-
ning kan forbindelser med klorholdige organiske oplsningsmidler
blive spaltet og afgive fosgen (giftgas).
Tvi vlstilflde
Hvis du er i tvivl eller str over for et grnsetilflde, skal du altid
vlge den mest eektive beskyttelse.
Betegnelsen sm ader dkker over drkarme, fodpaneler, rr og
lignende, der hjst m vre 10% af den samlede overade i rummet,
og de m til sammen ikke vre strre end 4 m
2
.
Hvis temperaturen i rum eller p ader (fx radiatorer) er over normal
stuetemperatur, skal tallet fr bindestregen i kodenummeret for-
hjes med n.
MALI NG
Maling indeholder bl.a. bindemidler, pigmenter og kan indeholde for-
skellige typer af oplsningsmidler. Undg at indnde dampe fra
maling og undg at f den p huden, hvis malingen indeholder orga-
niske oplsningsmidler. Nr man sprjtemaler, er der risiko for at ind-
nde bde aerosol (sprjtetge) og dampe fra oplsningsmidler.
Aerosol kan indeholde sundhedsskadelige metalholdige pigmenter
(forbindelser af bly, chrom eller nikkel) og er derfor farlig at indnde.
Maling kan desuden indeholde irriterende og allergifremkaldende
stoer.
Fortynding af maling
Hvis du fortynder en maling, kan sikkerhedsreglerne ndre sig. Der-
for skal kodenummer for brugsklar (efter fortynding) blanding altid
vre oplyst. Fx vil fortynding af maling (kodet 2-2) med en fortynder
(kodet 3-1) normalt ndre koden til 3-2 og dermed krve skrappere
sikkerhedsregler.
102 103
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Or gani s ke opl s ni ngs mi dl er Mal i ng
Forbud

Til visse typer malearbejde er der fastsat maksimalt tilladte kode-
numre. Det glder fx malerarbejde, der foregr indendrs.
ORGANI SKE OPL SNI NGSMI DLER
Organiske oplsningsmidler bliver brugt til aedtning og rensning,
og kan ogs indg i fx maling og lim. Organiske oplsningsmidler vil
normalt vre klassiceret som farlige stoer.
Sundhedsfare
Organiske oplsningsmidler kan give skade p en rkke organer og
bliver optaget i kroppen gennem lungerne eller huden. Skaderne kan
vre akutte eller kroniske. Akut skadevirkning viser sig som hoved-
pine, svimmelhed, rusfornemmelse, trthed og ved, at alkohol vir-
ker hurtigere end normalt. Organiske oplsningsmidler kan ogs ir-
ritere slimhinderne i jne, nse og hals og give eksem.
Er du udsat for organiske oplsningsmidler over en lang periode, kan
det medfre kroniske skader p hjernen og nervesystemet. Symp-
tomerne kan vre hukommelsessvigt, nervsitet og irritabilitet og
efterhnden svrere psykiske ndringer, fx depression. Nogle
organiske oplsningsmidler kan medfre krft og reproduktions-
skader (fosterskader).
Brand- og eksplosionsfare
Organiske oplsningsmidler er ofte brandfarlige, og deres dampe
kan sammen med luften danne eksplosive blandinger. Ved opvarm-
ning kan forbindelser med klorholdige organiske oplsningsmidler
blive spaltet og afgive fosgen (giftgas).
Tvi vlstilflde
Hvis du er i tvivl eller str over for et grnsetilflde, skal du altid
vlge den mest eektive beskyttelse.
Betegnelsen sm ader dkker over drkarme, fodpaneler, rr og
lignende, der hjst m vre 10% af den samlede overade i rummet,
og de m til sammen ikke vre strre end 4 m
2
.
Hvis temperaturen i rum eller p ader (fx radiatorer) er over normal
stuetemperatur, skal tallet fr bindestregen i kodenummeret for-
hjes med n.
MALI NG
Maling indeholder bl.a. bindemidler, pigmenter og kan indeholde for-
skellige typer af oplsningsmidler. Undg at indnde dampe fra
maling og undg at f den p huden, hvis malingen indeholder orga-
niske oplsningsmidler. Nr man sprjtemaler, er der risiko for at ind-
nde bde aerosol (sprjtetge) og dampe fra oplsningsmidler.
Aerosol kan indeholde sundhedsskadelige metalholdige pigmenter
(forbindelser af bly, chrom eller nikkel) og er derfor farlig at indnde.
Maling kan desuden indeholde irriterende og allergifremkaldende
stoer.
Fortynding af maling
Hvis du fortynder en maling, kan sikkerhedsreglerne ndre sig. Der-
for skal kodenummer for brugsklar (efter fortynding) blanding altid
vre oplyst. Fx vil fortynding af maling (kodet 2-2) med en fortynder
(kodet 3-1) normalt ndre koden til 3-2 og dermed krve skrappere
sikkerhedsregler.
104 105
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER I mpr gner et t r Or gani s ke opl s ni ngs mi dl er
O Rens aldrig huden med oplsningsmidler.
O Beskyt jnene mod stnk og sprjt. Forsvinder jenirritation ikke
ved skylning med vand, sg da lge.
I MPRGNERET TR
Trykimprgneret tr indeholder sundhedsskadelige kobber- og
borforbindelser og vil vre klassiceret som farligt materiale.
Importeret trykimprgneret tr kan desuden indeholde chrom-
eller phosphorforbindelser.
Borforbindelser kan pvirke mnds evne til at f brn, ligesom for-
bindelserne kan skade et foster under graviditet. Chromforbindelser
kan give allergi og er desuden mistnkt for at kunne fremkalde
krft.
Vacuumimprgneret tr indeholder tributyltinforbindelser (impor-
teret tr), som er giftige ved indnding og strkt irriterende for
hud og jne. Propiconazol/triazol og IPBC kan medfre jen- og hud-
irritationer. Indtil det vacuumimprgnerede tr er afdunstet, er
der risiko for dampe af organiske oplsningsmidler, isr terpentin,
som kan give svimmelhed, ildebendende og hovedpine.
Ved brug og skring af trykimprgneret tr:
O Brug kun trykimprgneret tr, nr det er ndvendigt for at fore-
bygge svampe- og insektangreb. I mange tilflde kan der med
fordel anvendes trsorter med hj naturlig imprgnering.
O Brug tr, der er imprgneret med de mindst farlige midler.
Brand- og eksplosionsfarlige materialer krver srlige foranstalt-
ninger.
Brug ndedrtsvrn med luftforsyning (tilfrt fra kompressor pla-
ceret i ikke forurenet omrde eller fra luftasker) ved arbejde med
organiske oplsningsmidler med kogepunkt lavere end 65C, da de
kan vre vanskelige at bremse med et kullter.
Forholdsregler
Gode rd om brug og oplagring af oplsningsmidler:
O Brug altid det mindst skadelige oplsningsmiddel.
O Flg anvisningerne i arbejdspladsbrugsanvisningen.
O Undg rygning og brug af ben ild (svejsning m.v.).
O Srg for eektiv ventilation.
O Brug egnet ndedrtsvrn, hvis det ikke p anden mde er muligt
at undg indnding af dampene.
O St ikke lnet ind over en ben beholder med oplsningsmiddel.
O Srg for, at rensede og imprgnerede emner er helt trre, inden
de bliver videreforarbejdet.
O Beskyt huden mod oplsningsmidler med egnede personlige vrne-
midler, fx handsker, overtrksdragt, forklde og rmer, angig
af arbejdets art. Tag straks gennemvdet tj af og vask huden,
hvis huden bliver ramt.
O Lad ikke klude med oplsningsmiddel ligge fremme, i bne behol-
dere eller gemt i lommerne.
104 105
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER I mpr gner et t r Or gani s ke opl s ni ngs mi dl er
O Rens aldrig huden med oplsningsmidler.
O Beskyt jnene mod stnk og sprjt. Forsvinder jenirritation ikke
ved skylning med vand, sg da lge.
I MPRGNERET TR
Trykimprgneret tr indeholder sundhedsskadelige kobber- og
borforbindelser og vil vre klassiceret som farligt materiale.
Importeret trykimprgneret tr kan desuden indeholde chrom-
eller phosphorforbindelser.
Borforbindelser kan pvirke mnds evne til at f brn, ligesom for-
bindelserne kan skade et foster under graviditet. Chromforbindelser
kan give allergi og er desuden mistnkt for at kunne fremkalde
krft.
Vacuumimprgneret tr indeholder tributyltinforbindelser (impor-
teret tr), som er giftige ved indnding og strkt irriterende for
hud og jne. Propiconazol/triazol og IPBC kan medfre jen- og hud-
irritationer. Indtil det vacuumimprgnerede tr er afdunstet, er
der risiko for dampe af organiske oplsningsmidler, isr terpentin,
som kan give svimmelhed, ildebendende og hovedpine.
Ved brug og skring af trykimprgneret tr:
O Brug kun trykimprgneret tr, nr det er ndvendigt for at fore-
bygge svampe- og insektangreb. I mange tilflde kan der med
fordel anvendes trsorter med hj naturlig imprgnering.
O Brug tr, der er imprgneret med de mindst farlige midler.
Brand- og eksplosionsfarlige materialer krver srlige foranstalt-
ninger.
Brug ndedrtsvrn med luftforsyning (tilfrt fra kompressor pla-
ceret i ikke forurenet omrde eller fra luftasker) ved arbejde med
organiske oplsningsmidler med kogepunkt lavere end 65C, da de
kan vre vanskelige at bremse med et kullter.
Forholdsregler
Gode rd om brug og oplagring af oplsningsmidler:
O Brug altid det mindst skadelige oplsningsmiddel.
O Flg anvisningerne i arbejdspladsbrugsanvisningen.
O Undg rygning og brug af ben ild (svejsning m.v.).
O Srg for eektiv ventilation.
O Brug egnet ndedrtsvrn, hvis det ikke p anden mde er muligt
at undg indnding af dampene.
O St ikke lnet ind over en ben beholder med oplsningsmiddel.
O Srg for, at rensede og imprgnerede emner er helt trre, inden
de bliver videreforarbejdet.
O Beskyt huden mod oplsningsmidler med egnede personlige vrne-
midler, fx handsker, overtrksdragt, forklde og rmer, angig
af arbejdets art. Tag straks gennemvdet tj af og vask huden,
hvis huden bliver ramt.
O Lad ikke klude med oplsningsmiddel ligge fremme, i bne behol-
dere eller gemt i lommerne.
106 107
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER For mol i e For mol i e
Sikkerhedsforanstaltninger
O Brug de mindst sundhedsskadelige eller mindst generende form-
olier.
O Undersg i forvejen, hvor stor sundhedsfaren er ved anvendelse af
et produkt og f tydelig og grundig information om faren.
O F klar og grundig instruktion om, hvordan du skal udfre arbejdet,
og om, hvilke personlige vrnemidler du skal bruge.
Indret arbejdsstedet, s hverken brugeren eller andre bliver forurenet
af sprjt, stnk og sprjtetge (aerosoler). Vr opmrksom p
vindstyrke og vindretning.
O Brug kun tr, hvor imprgneringsmidlet er dampet tilstrkkeligt
af. Fugtigheden i tret m hjst vre 25-30%.
O Undg, at det trykimprgnerede tr kommer i kontakt med huden.
Brug egnede handsker og forklde, fx hvis tret bliver vdt i regn.
Der skal vre eektiv udsugning, hvis I skal save i det imprgnerede
tr, eller hvis det p anden mde skal bearbejdes. Brug evt. et
egnet ndedrtsvrn (mindst halvmaske med P2-lter). Srg for
at opbevaring og arbejde med trykimprgneret tr sker, hvor der
er god ventilation.
FORMOLI E
Formolier kan vre baseret p mineralske, vegetabilske eller synte-
tiske olier og kan indeholde oplsningsmidler og visse tilstnings-
stoer. Mineralske formolier vil i de este tilflde vre klassice-
ret som farlige stoer eller materialer.

Kontakt med formolie kan give hudgener i form af rdme, irritation,
hvelse, blrer og eksem. Lang tids kontakt med mineralske olier
kan endvidere medfre hudkrft. Aerosoler/sprjtetger kan ved
indnding give kvalme og hovedpine og resultere i lungesygdomme.

Undg hudkontakt med formolie. Pfring af formolie skal derfor
ske med pensel, kost eller rulle alle steder, hvor det er muligt. Hvis
nish krver at formolien sprjtes p, s skal der mindst anvendes
ltrerende ndedrtsvrn med P2A2-lter.

Endvidere kan der vre risiko for at komme i kontakt med formolie,
nr man aorskaller og tager formelementer ned.
Forbudt omrde
106 107
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER For mol i e For mol i e
O Brug de mindst sundhedsskadelige eller mindst generende form-
olier.
O Undersg i forvejen, hvor stor sundhedsfaren er ved anvendelse af
et produkt og f tydelig og grundig information om faren.
O F klar og grundig instruktion om, hvordan du skal udfre arbejdet,
og om, hvilke personlige vrnemidler du skal bruge.
Indret arbejdsstedet, s hverken brugeren eller andre bliver forurenet
af sprjt, stnk og sprjtetge (aerosoler). Vr opmrksom p
vindstyrke og vindretning.
O Brug kun tr, hvor imprgneringsmidlet er dampet tilstrkkeligt
af. Fugtigheden i tret m hjst vre 25-30%.
O Undg, at det trykimprgnerede tr kommer i kontakt med huden.
Brug egnede handsker og forklde, fx hvis tret bliver vdt i regn.
Der skal vre eektiv udsugning, hvis I skal save i det imprgnerede
tr, eller hvis det p anden mde skal bearbejdes. Brug evt. et
egnet ndedrtsvrn (mindst halvmaske med P2-lter). Srg for
at opbevaring og arbejde med trykimprgneret tr sker, hvor der
er god ventilation.
FORMOLI E
Formolier kan vre baseret p mineralske, vegetabilske eller synte-
tiske olier og kan indeholde oplsningsmidler og visse tilstnings-
stoer. Mineralske formolier vil i de este tilflde vre klassice-
ret som farlige stoer eller materialer.

Kontakt med formolie kan give hudgener i form af rdme, irritation,
hvelse, blrer og eksem. Lang tids kontakt med mineralske olier
kan endvidere medfre hudkrft. Aerosoler/sprjtetger kan ved
indnding give kvalme og hovedpine og resultere i lungesygdomme.

Undg hudkontakt med formolie. Pfring af formolie skal derfor
ske med pensel, kost eller rulle alle steder, hvor det er muligt. Hvis
nish krver at formolien sprjtes p, s skal der mindst anvendes
ltrerende ndedrtsvrn med P2A2-lter.

Endvidere kan der vre risiko for at komme i kontakt med formolie,
nr man aorskaller og tager formelementer ned.
Forbudt omrde
108 109
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Epox y og i s oc yana t er Epox y og i s oc yana t er
Isocyanater bliver brugt i bl.a. malevarer, klbemidler, tagunder-
strygning, fugemasser, gulvbelgning og bldt og hrdt skum, fx
prisolerede ernvarmerr. De er ofte hrderen i et tokomponent-
system. Undertiden leveres hrder og harpiks frdigblandet.
Personer, der lider af astma, eksem, isocyanatallergi, kroniske lunge-
lidelser eller har kraftig hndsved, m ikke arbejde med disse pro-
dukter.
Sprj teforbud
Det er som udgangspunkt forbudt at sprjte med produkterne uden
for sprjtekabiner og sprjtebokse, hvor der skal vre eektiv ventila-
tion. Sprjtning er dog tilladt i visse situationer, fx af trgulve i visse
sportshaller og p udendrs sportsbaner. I nogle situationer kan der
vre tidsbegrnsning i denne type arbejde. Det anger af arbejds-
situationen. Sprjtearbejdet skal anmeldes til Arbejdstilsynet.
Uddannelse og instruktion
Alle, der skal arbejde med epoxy- eller isocyanatprodukter, skal
gennemg en srlig uddannelse. Der er en almindelig uddannelse
og en kortere uddannelse for arbejde med fugematerialer i lukkede
emballager. Desuden skal arbejdsgiveren srge for, at der bliver givet
tilstrkkelig instruktion i, hvordan det konkrete arbejde skal udfres.
Vrnemidler og hygiejne
Ved sprjtning er det normalt ndvendigt at bruge ndedrtsvrn
og oliett overtrksdragt med htte og handsker m.v.
Brug oliett forklde og handsker, nr du pfrer olien med pensel
eller rulle. Ofte er det ndvendigt med srligt arbejdstj, nr man
arbejder med olierede forskallingselementer og lignende.
Arbejdstj forurenet med formolie skal opbevares adskilt fra gang-
tj. Nr arbejdet er udfrt, er det vigtigt at vaske og pleje hud og
krop. Derfor er der krav om, at der skal vre egnet rensemiddel til
huden, sbe, cremer til hudpleje samt rent og trt hndklde eller
engangshndklde til rdighed.
EPOXY OG I SOCYANATER
Epoxyforbindelser er strkt allergifremkaldende og vil
vre klassiceret som farlige stoer eller materialer.
Allergien kan opst selv efter kort tids pvirkning. Kon-
takteksem (overflsomhedseksem) ses isr p hn-
derne, og viser sig som rdme, kle, smknopper og vskefyldte
blrer. Ved kraftig eksem svulmer huden op og vsker.
Epoxy bruges bl.a. i malevarer, fugtsprrer, gulvbelgninger,
ttningsmaterialer til beton, fugemasser og klbemidler. Personer,
der har eksem, epoxyallergi eller kraftig hndsved (hyperhidrosis
manuum), m ikke arbejde med disse produkter.
Isocyanater (polyurethan eller PU) kan fremkalde eksem og allergisk
astma. Astma er overflsomhed i lungerne, der viser sig ved anfald
af ndend, nr man bliver udsat for stoerne. Flere isocyanater er
mistnkt for at kunne fremkalde krft og er p Arbejdstilsynets
krftliste.
108 109
Isocyanater bliver brugt i bl.a. malevarer, klbemidler, tagunder-
strygning, fugemasser, gulvbelgning og bldt og hrdt skum, fx
prisolerede ernvarmerr. De er ofte hrderen i et tokomponent-
system. Undertiden leveres hrder og harpiks frdigblandet.
Personer, der lider af astma, eksem, isocyanatallergi, kroniske lunge-
lidelser eller har kraftig hndsved, m ikke arbejde med disse pro-
dukter.
Sprj teforbud
Det er som udgangspunkt forbudt at sprjte med produkterne uden
for sprjtekabiner og sprjtebokse, hvor der skal vre eektiv ventila-
tion. Sprjtning er dog tilladt i visse situationer, fx af trgulve i visse
sportshaller og p udendrs sportsbaner. I nogle situationer kan der
vre tidsbegrnsning i denne type arbejde. Det anger af arbejds-
situationen. Sprjtearbejdet skal anmeldes til Arbejdstilsynet.
Uddannelse og instruktion
Alle, der skal arbejde med epoxy- eller isocyanatprodukter, skal
gennemg en srlig uddannelse. Der er en almindelig uddannelse
og en kortere uddannelse for arbejde med fugematerialer i lukkede
emballager. Desuden skal arbejdsgiveren srge for, at der bliver givet
tilstrkkelig instruktion i, hvordan det konkrete arbejde skal udfres.
Vrnemidler og hygiejne
Ved sprjtning er det normalt ndvendigt at bruge ndedrtsvrn
og oliett overtrksdragt med htte og handsker m.v.
Brug oliett forklde og handsker, nr du pfrer olien med pensel
eller rulle. Ofte er det ndvendigt med srligt arbejdstj, nr man
arbejder med olierede forskallingselementer og lignende.
Arbejdstj forurenet med formolie skal opbevares adskilt fra gang-
tj. Nr arbejdet er udfrt, er det vigtigt at vaske og pleje hud og
krop. Derfor er der krav om, at der skal vre egnet rensemiddel til
huden, sbe, cremer til hudpleje samt rent og trt hndklde eller
engangshndklde til rdighed.
EPOXY OG I SOCYANATER
Epoxyforbindelser er strkt allergifremkaldende og vil
vre klassiceret som farlige stoer eller materialer.
Allergien kan opst selv efter kort tids pvirkning. Kon-
takteksem (overflsomhedseksem) ses isr p hn-
derne, og viser sig som rdme, kle, smknopper og vskefyldte
blrer. Ved kraftig eksem svulmer huden op og vsker.
Epoxy bruges bl.a. i malevarer, fugtsprrer, gulvbelgninger,
ttningsmaterialer til beton, fugemasser og klbemidler. Personer,
der har eksem, epoxyallergi eller kraftig hndsved (hyperhidrosis
manuum), m ikke arbejde med disse produkter.
Isocyanater (polyurethan eller PU) kan fremkalde eksem og allergisk
astma. Astma er overflsomhed i lungerne, der viser sig ved anfald
af ndend, nr man bliver udsat for stoerne. Flere isocyanater er
mistnkt for at kunne fremkalde krft og er p Arbejdstilsynets
krftliste.
110 111
Der skal vre adgang til hndvask med rindende hndvarmt vand
tt ved arbejdsstedet. Vandhanerne m ikke vre hndbetjente.
Benyt evt. en mobil hndvask. Der skal ogs vre mulighed for bruse-
bad med varmt og koldt vand samt adgang til egnet rensemiddel,
mild sbe, blde engangshndklder samt egnede hudcremer.
Frstehjlpsudstyr med bl.a. jenskylleaske skal vre placeret
tt p arbejdsstedet. Der skal ogs vre srskilt omkldnings-
rum, hvor gangtj og arbejdstj bliver opbevaret adskilt.
Vask hnder fr toiletbesg og fr spisning og g evt. i bad straks
efter arbejdets ophr. Du skal have skiftet tj, nr du spiser, s
du ikke spiser med arbejdstjet p. P selve arbejdsstedet m du
hverken spise, drikke eller ryge.

Forholdsregler ved brug af epoxy og isocyanater
Man skal bruge egnede engangshandsker og arbejdstj eller
beskyttelsesdragt, for det er vigtigt at undg kontakt med huden.
Undg ogs indnding af eventuelle dampe eller aerosoler. Vr
opmrksom p, at opvarmning fx ved slibning af udhrdede pro-
dukter kan afgive isocyanater.
Kun de, der arbejder med produkterne, m frdes i arbejdsomrdet,
der skal vre forsynet med advarselsskilte. Spild, rester, tom
emballage, kasseret arbejdstj og brugte engangshndklder skal
lgges i srlige aaldsbeholdere, der tydeligt beskriver indholdet.
C
reme
EPOXY
AFFALD
Pas p! Eksemfare
110 111
Der skal vre adgang til hndvask med rindende hndvarmt vand
tt ved arbejdsstedet. Vandhanerne m ikke vre hndbetjente.
Benyt evt. en mobil hndvask. Der skal ogs vre mulighed for bruse-
bad med varmt og koldt vand samt adgang til egnet rensemiddel,
mild sbe, blde engangshndklder samt egnede hudcremer.
Frstehjlpsudstyr med bl.a. jenskylleaske skal vre placeret
tt p arbejdsstedet. Der skal ogs vre srskilt omkldnings-
rum, hvor gangtj og arbejdstj bliver opbevaret adskilt.
Vask hnder fr toiletbesg og fr spisning og g evt. i bad straks
efter arbejdets ophr. Du skal have skiftet tj, nr du spiser, s
du ikke spiser med arbejdstjet p. P selve arbejdsstedet m du
hverken spise, drikke eller ryge.

Forholdsregler ved brug af epoxy og isocyanater
Man skal bruge egnede engangshandsker og arbejdstj eller
beskyttelsesdragt, for det er vigtigt at undg kontakt med huden.
Undg ogs indnding af eventuelle dampe eller aerosoler. Vr
opmrksom p, at opvarmning fx ved slibning af udhrdede pro-
dukter kan afgive isocyanater.
Kun de, der arbejder med produkterne, m frdes i arbejdsomrdet,
der skal vre forsynet med advarselsskilte. Spild, rester, tom
emballage, kasseret arbejdstj og brugte engangshndklder skal
lgges i srlige aaldsbeholdere, der tydeligt beskriver indholdet.
C
reme
EPOXY
AFFALD
Pas p! Eksemfare
112 113
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER As f al t ( bi t umen) As f al t ( bi t umen)
Naturlig og mekanisk ventilation
Udendrs skal man planlgge asfaltarbejdet, s det ikke foregr
direkte i rgfanen og derved udstter de ansatte for asfaltrg. Man
m tage hensyn til vindretningen.
Der skal tres foranstaltninger i form af fx indkapsling, brug af lg p
kogekar, procesventilation, frerkabiner med overtryk og lignende for
at forhindre sundhedsskadelig luftforurening i at kunne indndes.
Ved maskinudlgning p udlggere over 2,5 m kan man bruge
frerhuse med overtryk eller ltre eller gre brug af andre tekniske
lsninger som fx varmeskjold over strygejern.
Ved asfaltarbejde i baggrde og andre omrder med drlig naturlig
ventilation kan man erne rgen mekanisk. Enten ved hjlp af me-
kanisk ventilation eller ved at montere udsugning p udlggeren,
der suger rgen vk fra omrdet omkring strygejernet og leder det
gennem en katalysator.
Fjern rgen ved procesventilation ved indendrs asfaltarbejde. Fx i
industri- og lagerbygninger eller ved asfaltarbejde i tunneller.
Der skal altid vre ndedrtsvrn til rdighed, som skal bruges,
nr det ikke p anden mde er muligt at forhindre udvikling af sund-
hedsskadelig luftforurening. Normalt skal man som minimum bruge
halvmaske med A2P2-lter (m maks. anvendes 3 timer fordelt p
en arbejdsdag) eller turboudstyr med samme ltertype. Hvis der er
risiko for kontakt med huden, skal man bruge personlige vrnemid-
ler, fx egnede handsker og fodtj, som skal skiftes, nr det er blevet
tilsmudset af asfalt eller emulsion.
ASFALT ( BI TUMEN)
Arbejde med asfalt omfatter udlgning af forskellige typer vejasfalt,
udlgning af stbeasfalt, tagdkningsarbejde med bitumenpro-
dukter, broisolering og fugtisolering m.v. med bitumenprodukter.
Asfaltprodukter (bitumen) vil normalt vre klassiceret som farlige
stoer eller materialer.
Ved arbejde med asfaltmaterialer kan der opst sundhedsskadelig
luftforurening og visse produkter kan give eksem, hvis de kommer i
kontakt med huden.
Hvis asfaltmaterialerne giver sikkerheds- og sundhedsmssige
problemer, skal de erstattes med andre mindre farlige materialer.
Der skal foreligge en arbejdspladsbrugsanvisning, fr man gr i gang
med at arbejde med asfalt- og bitumenmaterialer. Ved arbejde med
genbrugsmaterialer er det tilstrkkeligt at udarbejde skriftlig instruk-
tion.
Man m ikke bruge bitumenoplsninger, som indeholder organiske
oplsningsmidler til at klbe med. Hvis det imidlertid er ndvendigt,
fx i forhold til afvikling af trakken, kan de dog bruges i perioden
1. oktober til 1. april efter hring i arbejdsmiljorganisationen.
Der ndes i dag teknisk egnede produkter til klbning og overade-
behandling til erstatning for produkter med organiske oplsnings-
midler.
Temperaturen skal vre s lav som muligt ved arbejde med asfalt-
materialer. Desuden skal man altid overholde den fastsatte maksi-
male anvendelsestemperaturer for bitumentyper.
112 113
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER As f al t ( bi t umen) As f al t ( bi t umen)
Naturlig og mekanisk ventilation
Udendrs skal man planlgge asfaltarbejdet, s det ikke foregr
direkte i rgfanen og derved udstter de ansatte for asfaltrg. Man
m tage hensyn til vindretningen.
Der skal tres foranstaltninger i form af fx indkapsling, brug af lg p
kogekar, procesventilation, frerkabiner med overtryk og lignende for
at forhindre sundhedsskadelig luftforurening i at kunne indndes.
Ved maskinudlgning p udlggere over 2,5 m kan man bruge
frerhuse med overtryk eller ltre eller gre brug af andre tekniske
lsninger som fx varmeskjold over strygejern.
Ved asfaltarbejde i baggrde og andre omrder med drlig naturlig
ventilation kan man erne rgen mekanisk. Enten ved hjlp af me-
kanisk ventilation eller ved at montere udsugning p udlggeren,
der suger rgen vk fra omrdet omkring strygejernet og leder det
gennem en katalysator.
Fjern rgen ved procesventilation ved indendrs asfaltarbejde. Fx i
industri- og lagerbygninger eller ved asfaltarbejde i tunneller.
Der skal altid vre ndedrtsvrn til rdighed, som skal bruges,
nr det ikke p anden mde er muligt at forhindre udvikling af sund-
hedsskadelig luftforurening. Normalt skal man som minimum bruge
halvmaske med A2P2-lter (m maks. anvendes 3 timer fordelt p
en arbejdsdag) eller turboudstyr med samme ltertype. Hvis der er
risiko for kontakt med huden, skal man bruge personlige vrnemid-
ler, fx egnede handsker og fodtj, som skal skiftes, nr det er blevet
tilsmudset af asfalt eller emulsion.
ASFALT ( BI TUMEN)
Arbejde med asfalt omfatter udlgning af forskellige typer vejasfalt,
udlgning af stbeasfalt, tagdkningsarbejde med bitumenpro-
dukter, broisolering og fugtisolering m.v. med bitumenprodukter.
Asfaltprodukter (bitumen) vil normalt vre klassiceret som farlige
stoer eller materialer.
Ved arbejde med asfaltmaterialer kan der opst sundhedsskadelig
luftforurening og visse produkter kan give eksem, hvis de kommer i
kontakt med huden.
Hvis asfaltmaterialerne giver sikkerheds- og sundhedsmssige
problemer, skal de erstattes med andre mindre farlige materialer.
Der skal foreligge en arbejdspladsbrugsanvisning, fr man gr i gang
med at arbejde med asfalt- og bitumenmaterialer. Ved arbejde med
genbrugsmaterialer er det tilstrkkeligt at udarbejde skriftlig instruk-
tion.
Man m ikke bruge bitumenoplsninger, som indeholder organiske
oplsningsmidler til at klbe med. Hvis det imidlertid er ndvendigt,
fx i forhold til afvikling af trakken, kan de dog bruges i perioden
1. oktober til 1. april efter hring i arbejdsmiljorganisationen.
Der ndes i dag teknisk egnede produkter til klbning og overade-
behandling til erstatning for produkter med organiske oplsnings-
midler.
Temperaturen skal vre s lav som muligt ved arbejde med asfalt-
materialer. Desuden skal man altid overholde den fastsatte maksi-
male anvendelsestemperaturer for bitumentyper.
114 115
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER As bes t As bes t
ning af asbestholdige skifercementplader p tag, som ikke kan ned-
tages hele.
Ved reparation forsts indkapsling og forsegling af hele ader af fx
asbestholdige tag-, loft- og vgbekldninger.
Ved vedligeholdelse forsts spartling eller forsegling af sm omrder
med sm huller, fx fra opslag, udsmykning og armaturer, forsegling
af enkelte intakte, uperforerede asbestholdige plader samt ind-
dkning af asbestholdige tagplader.
Asbestholdige materialer, der er taget ned, afmonteret eller p
anden mde ernet fra deres oprindelige placering, m ikke sttes
op igen eller p anden mder genanvendes. Det glder ogs, selv
om materialerne er ubeskadigede.
Unge under 18 r m ikke arbejde med asbestholdige materialer
eller p anden mde udsttes for asbeststv. Personer, som arbejder
med nedrivning indvendigt skal have gennemget en srlig
uddannelse. Ved andet arbejde med risiko for kontakt med asbest-
stv skal de ansatte have oplring og en srlig udvidet instruktion.
Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at de ansatte har gennem-
get en sdan udvidet instruktion.
Oplring og srlig udvidet instruktion skal fx foretages ved flgende
arbejde:
O Arbejde med indkapsling og indpakning af asbestholdigt materiale,
som ikke er i god stand.
O Arbejde med demontering af vandrr af asbestcement i jord, hvor
en vsentlig del af materialet er knust.
O Nedtagning af plane cementtagplader (skiferplader), der indeholder
asbest.
Uddannelse
Arbejdet m kun udfres af personer, der har gennemget en srlig
uddannelse eller er instrueret af personer, der har gennemget en
sdan uddannelse. Alle, der ikke kun kortvarigt eller undtagelses-
vist arbejder med asfaltprodukter, skal gennemg uddannelsen.
Velfrdsforanstaltninger
Hvis arbejdet ikke foregr nr skurvogne eller faste samlingssteder,
skal man medbringe vand og hndrensemiddel. Desuden m I ikke
tage arbejdstjet med hjem.
ASBEST
Asbest har vret anvendt frem til slutningen af 1980erne til isole-
ring og til forskellige pladematerialer. Asbest er krftfremkaldende
og kan give strubekrft, lungekrft og lungehindekrft. Personer,
der ryger og samtidig er udsat for asbest, har get risiko for at f
lungekrft.
Det er forbudt at bruge asbest eller asbestholdigt materiale, men
det er tilladt at nedrive, reparere og vedligeholde bygninger m.v.,
hvor der er brugt asbestholdigt materiale. Dog er hjtryksspuling af
asbestholdige materialer (bl.a. eternittage) forbudt. Man kan f dis-
pensation til hjtryksspuling af enkelte anlg, hvor rensning sker
med minimal stvafgivelse.
Ved nedrivning forsts fuldstndig fjernelse af asbestholdigt
materiale inden for et begrnset omrde. River man asbestholdigt
materiale ned indvendigt i bygninger m.v., skal man anmelde det til
Arbejdstilsynet. Det samme glder arbejde, som vurderes ikke kun
at indebre kortvarige og lave udsttelser for asbest, fx nedriv-
114 115
ning af asbestholdige skifercementplader p tag, som ikke kan ned-
tages hele.
Ved reparation forsts indkapsling og forsegling af hele ader af fx
asbestholdige tag-, loft- og vgbekldninger.
Ved vedligeholdelse forsts spartling eller forsegling af sm omrder
med sm huller, fx fra opslag, udsmykning og armaturer, forsegling
af enkelte intakte, uperforerede asbestholdige plader samt ind-
dkning af asbestholdige tagplader.
Asbestholdige materialer, der er taget ned, afmonteret eller p
anden mde ernet fra deres oprindelige placering, m ikke sttes
op igen eller p anden mder genanvendes. Det glder ogs, selv
om materialerne er ubeskadigede.
Unge under 18 r m ikke arbejde med asbestholdige materialer
eller p anden mde udsttes for asbeststv. Personer, som arbejder
med nedrivning indvendigt skal have gennemget en srlig
uddannelse. Ved andet arbejde med risiko for kontakt med asbest-
stv skal de ansatte have oplring og en srlig udvidet instruktion.
Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at de ansatte har gennem-
get en sdan udvidet instruktion.
Oplring og srlig udvidet instruktion skal fx foretages ved flgende
arbejde:
O Arbejde med indkapsling og indpakning af asbestholdigt materiale,
som ikke er i god stand.
O Arbejde med demontering af vandrr af asbestcement i jord, hvor
en vsentlig del af materialet er knust.
O Nedtagning af plane cementtagplader (skiferplader), der indeholder
asbest.
Uddannelse
Arbejdet m kun udfres af personer, der har gennemget en srlig
uddannelse eller er instrueret af personer, der har gennemget en
sdan uddannelse. Alle, der ikke kun kortvarigt eller undtagelses-
vist arbejder med asfaltprodukter, skal gennemg uddannelsen.
Hvis arbejdet ikke foregr nr skurvogne eller faste samlingssteder,
skal man medbringe vand og hndrensemiddel. Desuden m I ikke
tage arbejdstjet med hjem.
ASBEST
Asbest har vret anvendt frem til slutningen af 1980erne til isole-
ring og til forskellige pladematerialer. Asbest er krftfremkaldende
og kan give strubekrft, lungekrft og lungehindekrft. Personer,
der ryger og samtidig er udsat for asbest, har get risiko for at f
lungekrft.
Det er forbudt at bruge asbest eller asbestholdigt materiale, men
det er tilladt at nedrive, reparere og vedligeholde bygninger m.v.,
hvor der er brugt asbestholdigt materiale. Dog er hjtryksspuling af
asbestholdige materialer (bl.a. eternittage) forbudt. Man kan f dis-
pensation til hjtryksspuling af enkelte anlg, hvor rensning sker
med minimal stvafgivelse.
Ved nedrivning forsts fuldstndig fjernelse af asbestholdigt
materiale inden for et begrnset omrde. River man asbestholdigt
materiale ned indvendigt i bygninger m.v., skal man anmelde det til
Arbejdstilsynet. Det samme glder arbejde, som vurderes ikke kun
at indebre kortvarige og lave udsttelser for asbest, fx nedriv-
116 117
O Brug ndedrtsvrn, hvis der er risiko for asbeststv. nde-
drtsvrnet skal mindst vre halvmaske med P2-lter (m maks.
anvendes 3 timer fordelt over en arbejdsdag). Hvis der udvikler sig
meget stv, skal ndedrtsvrnet vre luftforsynet. Ved ned-
rivningsarbejde m I hjst arbejde 4 timer med luftforsynet nde-
drtsvrn pr. dag, og I skal holde hvilepauser senest efter 2 timers
arbejde. Ved srligt belastende arbejde kan det vre ndvendigt at
nedstte arbejdstiden.
O Benyt stvafvisende arbejdstj med dragt og htte, men uden
lommer. Dragten skal slutte tt ved hals og hndled, og I skal skifte
arbejdstjet hyppigt og undlade at bre det under spisepauser.
Skiltning
Asbestarbejde
ingen adgang
for uvedkommende
For at holde uvedkommende borte skal arbejdsstedet
afgrnses. Desuden skal der vre synlige skilte med
teksten: Pas p. Asbestarbejde. Ingen adgang for uved-
kommende.
Affald
Asbestholdigt aald, fx stv, smuld og ltre skal fugtes, og man
skal derefter opbevare og erne det i lukket, tt emballage. Embal-
lagen skal vre mrket med oplysning om indhold af asbest. Bort-
skaelse skal ske efter anvisning fra kommunen.
Rengring
Eektiv rengring af arbejdsstedet er vigtig. Det glder bde ved
udvendig og indvendig nedrivning (ernelse) af asbestholdige byg-
ningsdele. Efter indendrs nedrivning skal man gre hovedrent ved
at stvsuge og herefter vdrengre. Man m ikke trfeje. Til slut
lufter man grundigt ud, gr rent igen og lufter ud igen.
O Oprydning efter brand eller omfattende stormskader, hvor der er
strre mngder af knust asbestholdigt materiale.
O Hovedrengring i forbindelse med nedrivningsarbejde.
O Udvendig nedrivning af bygning under inddkning eller totalind-
dkning.
Den almindelige arbejdspladsvurdering (APV) skal suppleres med en
srlig vurdering, der beskriver, hvordan I kan overholde de srlige
asbestregler.
Ved nedrivningsarbejde skal arbejdsgiveren udarbejde en arbejdsplan
om brug af ndvendige stvsvage arbejdsmetoder, ventilation, per-
sonlige vrnemidler og bortskaelse af aald. P denne mde kan der
sikres en god arbejdsgang ved nedrivningsarbejde, ved oprydning i for-
bindelse med brand eller ved arbejde med at erne asbestholdige ma-
terialer fra bygninger, apparater og installationer.
Arbejdsplanen skal fortlle, hvordan asbest og asbestholdigt
materiale skal behandles. Hvis en bygning nedrives, skal asbesthol-
digt materiale ernes inden nedrivningen.
Arbejdsplanen skal ogs omfatte rengringsarbejde i forbindelse
med nedrivningsarbejde.
Generelle sikkerhedsforanstaltninger:
O Brug arbejdsmetoder og vrktj, som giver mindst mulig stv-
udvikling. Asbestholdige materialer, der skal rives ned, br gres
fugtige for at modvirke stvdannelse.
O Fjern stvet der, hvor det udvikler sig. Det kan vre ved hjlp af
mekanisk drevet vrktj med eektiv udsugning.
116 117
O Brug ndedrtsvrn, hvis der er risiko for asbeststv. nde-
drtsvrnet skal mindst vre halvmaske med P2-lter (m maks.
anvendes 3 timer fordelt over en arbejdsdag). Hvis der udvikler sig
meget stv, skal ndedrtsvrnet vre luftforsynet. Ved ned-
rivningsarbejde m I hjst arbejde 4 timer med luftforsynet nde-
drtsvrn pr. dag, og I skal holde hvilepauser senest efter 2 timers
arbejde. Ved srligt belastende arbejde kan det vre ndvendigt at
nedstte arbejdstiden.
O Benyt stvafvisende arbejdstj med dragt og htte, men uden
lommer. Dragten skal slutte tt ved hals og hndled, og I skal skifte
arbejdstjet hyppigt og undlade at bre det under spisepauser.
Skiltning
Asbestarbejde
ingen adgang
for uvedkommende
For at holde uvedkommende borte skal arbejdsstedet
afgrnses. Desuden skal der vre synlige skilte med
teksten: Pas p. Asbestarbejde. Ingen adgang for uved-
kommende.
Affald
Asbestholdigt aald, fx stv, smuld og ltre skal fugtes, og man
skal derefter opbevare og erne det i lukket, tt emballage. Embal-
lagen skal vre mrket med oplysning om indhold af asbest. Bort-
skaelse skal ske efter anvisning fra kommunen.
Rengring
Eektiv rengring af arbejdsstedet er vigtig. Det glder bde ved
udvendig og indvendig nedrivning (ernelse) af asbestholdige byg-
ningsdele. Efter indendrs nedrivning skal man gre hovedrent ved
at stvsuge og herefter vdrengre. Man m ikke trfeje. Til slut
lufter man grundigt ud, gr rent igen og lufter ud igen.
O Oprydning efter brand eller omfattende stormskader, hvor der er
strre mngder af knust asbestholdigt materiale.
O Hovedrengring i forbindelse med nedrivningsarbejde.
O Udvendig nedrivning af bygning under inddkning eller totalind-
dkning.
Den almindelige arbejdspladsvurdering (APV) skal suppleres med en
srlig vurdering, der beskriver, hvordan I kan overholde de srlige
asbestregler.
Ved nedrivningsarbejde skal arbejdsgiveren udarbejde en arbejdsplan
om brug af ndvendige stvsvage arbejdsmetoder, ventilation, per-
sonlige vrnemidler og bortskaelse af aald. P denne mde kan der
sikres en god arbejdsgang ved nedrivningsarbejde, ved oprydning i for-
bindelse med brand eller ved arbejde med at erne asbestholdige ma-
terialer fra bygninger, apparater og installationer.
Arbejdsplanen skal fortlle, hvordan asbest og asbestholdigt
materiale skal behandles. Hvis en bygning nedrives, skal asbesthol-
digt materiale ernes inden nedrivningen.
Arbejdsplanen skal ogs omfatte rengringsarbejde i forbindelse
med nedrivningsarbejde.
Generelle sikkerhedsforanstaltninger:
O Brug arbejdsmetoder og vrktj, som giver mindst mulig stv-
udvikling. Asbestholdige materialer, der skal rives ned, br gres
fugtige for at modvirke stvdannelse.
O Fjern stvet der, hvor det udvikler sig. Det kan vre ved hjlp af
mekanisk drevet vrktj med eektiv udsugning.
118 119
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Mi ner al ul d og
andr e i s ol er i ngs ma t er i al er
As bes t
MI NERALULD OG ANDRE I SOLERI NGSMATERI ALER
Forskellige former for isoleringsmaterialer har meget forskellige
sundhedsskadelige eekter, og disse eekter skal tages med i over-
vejelserne, nr produkter vlges, nr man tilrettelgger arbejdet og
ved brug af personlige vrnemidler.
For at undg gener skal man sikre isoleringsmaterialerne, s de afgiver
s f bre som muligt. Det kan man gre ved at bruge produkter
med imprgnering og forsegling, og produkter der skal skres eller
p anden mde tilpasses s lidt som muligt.
Hvis isoleringsmaterialer indeholder syntetiske mineralbre, skal
der laves en brugsanvisning med oplysning om sundhedsmssige
risici og om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger man skal tre.
Mineraluld (sten eller glasuld) bruger man i stor udstrkning til iso-
lering. Nr man arbejder med mineraluldsprodukter, bliver der frigjort
mineralbre af forskellig strrelse. De strre bre kan fremkalde
kle og udslt, fordi de skrer sm ridser i huden. Fibrene kan ogs
irritere jnene. De mindre bre kan give stoppet nse og svie i nse
og hals. Arbejde med mineraluld kan give bronkitis.
Sikkerhedsforanstaltninger ved ny isolering
Planlg arbejdsprocessen p en mde, s der bliver afgivet mindst
muligt stv samtidig med, at arbejdet kan foreg med god ergonomi.
Det kan fx ske ved, at man isolerer tag og ydervgge henholdsvis
oppefra og udefra.
Forbered konstruktionen, s I kan bruge standard-isoleringsmaterialer.
Vlg gerne isoleringsprodukter, der er tilpasset konstruktionen.
P den mde kan man begrnse tilskring p arbejdsstedet.
Stvsugeren skal vre egnet til arbejdet og skal sledes kunne til-
bageholde asbeststv. Filtrene skal vre dokumenteret som egnede
til at tilbageholde asbeststv fx stvklasse H.
Omkldnings- og baderum
Der skal vre to omkldningsrum, nr man river ned indendrs t
omkldningsrum til arbejdstj og t til dagligt tj. For at komme fra
det ene omkldningsrum til det andet skal man gennem et bade-
rum med bruser. Det samme glder ved stvende arbejde uden-
drs, fx ved nedrivning af asbestholdige cementskiferplader, der
ikke kan nedtages hele.
Ved andre former for nedrivning og ved reparation (ikke stvende
arbejde) skal omkldningsrummet have adskilt opbevaring af
arbejdstj og dagligt tj (to skabe) samt brusebad med varmt og
koldt vand.
Der skal ogs vre et srskilt spiserum, der ikke m bruges til
arbejdsmssige forml.
118 119
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Mi ner al ul d og
As bes t
MI NERALULD OG ANDRE I SOLERI NGSMATERI ALER
Forskellige former for isoleringsmaterialer har meget forskellige
sundhedsskadelige eekter, og disse eekter skal tages med i over-
vejelserne, nr produkter vlges, nr man tilrettelgger arbejdet og
ved brug af personlige vrnemidler.
For at undg gener skal man sikre isoleringsmaterialerne, s de afgiver
s f bre som muligt. Det kan man gre ved at bruge produkter
med imprgnering og forsegling, og produkter der skal skres eller
p anden mde tilpasses s lidt som muligt.
Hvis isoleringsmaterialer indeholder syntetiske mineralbre, skal
der laves en brugsanvisning med oplysning om sundhedsmssige
risici og om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger man skal tre.
Mineraluld (sten eller glasuld) bruger man i stor udstrkning til iso-
lering. Nr man arbejder med mineraluldsprodukter, bliver der frigjort
mineralbre af forskellig strrelse. De strre bre kan fremkalde
kle og udslt, fordi de skrer sm ridser i huden. Fibrene kan ogs
irritere jnene. De mindre bre kan give stoppet nse og svie i nse
og hals. Arbejde med mineraluld kan give bronkitis.
Sikkerhedsforanstaltninger ved ny isolering
Planlg arbejdsprocessen p en mde, s der bliver afgivet mindst
muligt stv samtidig med, at arbejdet kan foreg med god ergonomi.
Det kan fx ske ved, at man isolerer tag og ydervgge henholdsvis
oppefra og udefra.
Forbered konstruktionen, s I kan bruge standard-isoleringsmaterialer.
Vlg gerne isoleringsprodukter, der er tilpasset konstruktionen.
P den mde kan man begrnse tilskring p arbejdsstedet.
Stvsugeren skal vre egnet til arbejdet og skal sledes kunne til-
bageholde asbeststv. Filtrene skal vre dokumenteret som egnede
til at tilbageholde asbeststv fx stvklasse H.
Omkldnings- og baderum
Der skal vre to omkldningsrum, nr man river ned indendrs t
omkldningsrum til arbejdstj og t til dagligt tj. For at komme fra
det ene omkldningsrum til det andet skal man gennem et bade-
rum med bruser. Det samme glder ved stvende arbejde uden-
drs, fx ved nedrivning af asbestholdige cementskiferplader, der
ikke kan nedtages hele.
Ved andre former for nedrivning og ved reparation (ikke stvende
arbejde) skal omkldningsrummet have adskilt opbevaring af
arbejdstj og dagligt tj (to skabe) samt brusebad med varmt og
koldt vand.
Der skal ogs vre et srskilt spiserum, der ikke m bruges til
arbejdsmssige forml.
120 121
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Kvar t s t v Mi ner al ul d og
Medarbejderne skal have adgang til omkldning med adskilt opbe-
varing af gangtj og arbejdstj. Det skal ogs vre muligt at tage et
varmt brusebad.
Rengring
Rengring skal ske p en mde, s der bliver afgivet mindst muligt
stv. Fx ved stvsugning eller vask. Man m ikke feje trt gulv eller
gre rent med trykluft.
Hvor det er muligt, br man holde gulve fugtige under arbejdet for
at begrnse stvudviklingen.
KVARTSSTV
En lang rkke byggematerialer er fremstillet af sand, ler, granit, int,
kvartsmel (silica) m.v. og indeholder kvarts (krystallinsk siliciumdioxid).
Det samme glder for nogle typer af maling, spartelmasse, lim og
lignende
Kvartsstv bliver dannet, nr
man fx bearbejder int, sand-
sten, granit og beton eller ar-
bejder med sandblser. En del
af stvet bestr af sm partik-
ler, som ved indnding bliver
frt helt ned i de mindste dele
af lungerne. Dette skaldt re-
spirable stv irriterer slimhin-
derne og bliver ophobet i lun-
gerne p den person, som
indnder det.
Brug stvafvisende arbejdstj, hvis man ikke p anden mde kan
undg kontakt med mineralbre. Tjet m ikke skille p midten og
det skal slutte tt om hndled, ankler og hals samt vre uden lom-
mer og opslag. Eventuel hovedbekldning skal vre med skygge.
Der skal vre handsker til rdighed p arbejdsstedet. Det kan ogs
vre ndvendigt at bruge briller eller ansigtsskrm.
Brug om ndvendigt egnet ndedrtsvrn (mindst halvmaske med
P2-lter).
Vr opmrksom p, at der kan vre asbestbre i gammelt isole-
ringsmateriale.
Srligt stvende arbejde
Srligt stvende arbejde ndes fx ved:
O nedrivning af gammelt isoleringsmateriale,
O isolering over hovedhjde - angigt af isoleringsmaterialet,
O efterisolering p vanskeligt tilgngelige steder, bl.a. skunkrum,
teknikgange, kldre og andre snvre rum med drlig ventilation
- angigt af isoleringsmaterialet,
O indblsning eller udlgning af granulatprodukter.
Ved srligt stvende arbejde er der skrpede krav til foranstalt-
ningerne. Arbejdet skal planlgges, s det ikke undigt pvirker
andre, der arbejder i nrheden.
Man skal s vidt muligt erne forurening p det sted, hvor den opstr.
Det skal normalt ske ved mekanisk ventilation.
120 121
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Kvar t s t v Mi ner al ul d og
Medarbejderne skal have adgang til omkldning med adskilt opbe-
varing af gangtj og arbejdstj. Det skal ogs vre muligt at tage et
varmt brusebad.
Rengring
Rengring skal ske p en mde, s der bliver afgivet mindst muligt
stv. Fx ved stvsugning eller vask. Man m ikke feje trt gulv eller
gre rent med trykluft.
Hvor det er muligt, br man holde gulve fugtige under arbejdet for
at begrnse stvudviklingen.
KVARTSSTV
En lang rkke byggematerialer er fremstillet af sand, ler, granit, int,
kvartsmel (silica) m.v. og indeholder kvarts (krystallinsk siliciumdioxid).
Det samme glder for nogle typer af maling, spartelmasse, lim og
lignende
Kvartsstv bliver dannet, nr
man fx bearbejder int, sand-
sten, granit og beton eller ar-
bejder med sandblser. En del
af stvet bestr af sm partik-
ler, som ved indnding bliver
frt helt ned i de mindste dele
af lungerne. Dette skaldt re-
spirable stv irriterer slimhin-
derne og bliver ophobet i lun-
gerne p den person, som
indnder det.
Brug stvafvisende arbejdstj, hvis man ikke p anden mde kan
undg kontakt med mineralbre. Tjet m ikke skille p midten og
det skal slutte tt om hndled, ankler og hals samt vre uden lom-
mer og opslag. Eventuel hovedbekldning skal vre med skygge.
Der skal vre handsker til rdighed p arbejdsstedet. Det kan ogs
vre ndvendigt at bruge briller eller ansigtsskrm.
Brug om ndvendigt egnet ndedrtsvrn (mindst halvmaske med
P2-lter).
Vr opmrksom p, at der kan vre asbestbre i gammelt isole-
ringsmateriale.
Srligt stvende arbejde
Srligt stvende arbejde ndes fx ved:
O nedrivning af gammelt isoleringsmateriale,
O isolering over hovedhjde - angigt af isoleringsmaterialet,
O efterisolering p vanskeligt tilgngelige steder, bl.a. skunkrum,
teknikgange, kldre og andre snvre rum med drlig ventilation
- angigt af isoleringsmaterialet,
O indblsning eller udlgning af granulatprodukter.
Ved srligt stvende arbejde er der skrpede krav til foranstalt-
ningerne. Arbejdet skal planlgges, s det ikke undigt pvirker
andre, der arbejder i nrheden.
Man skal s vidt muligt erne forurening p det sted, hvor den opstr.
Det skal normalt ske ved mekanisk ventilation.
122 123
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Tr s t v Kvar t s t v
TRSTV
Trstv bliver dannet ved bearbejdning af tr. Trstv kan udtrre
huden og slimhinderne samt irritere luftvejene og slimhinderne.
Trstv kan give nsekrft og kan i forskellig grad fremkalde
allergi.
Der skal vre udsugning (procesventilation). P faste arbejdssteder
p en sdan mde, at der ikke sker recirkulation af luften. Det sam-
me glder ved bearbejdning af lvtr p byggepladser og skiften-
de arbejdssteder.
Rengring skal ske ved stvsugning. Stvsugeren skal vre monteret
med et lter egnet til at tilbageholde trstv.
Det giver risiko for udvikling af silikose (stenlunge) og lungekrft. Syg-
dommene viser sig ved hoste og tiltagende ndend. Sygdommene
kan pvises ved nedsat lungefunktion og rntgenundersgelse af
lungerne.
Man kan begrnse udviklingen af kvartsstv p flgende mder:
O Brug de mindst stvende arbejdsprocesser, fx sprngning i stedet
for nedhugning, klipning i stedet for skring og hugning, og brug
langsomtgende vrktj.
O Brug vrktj, der er tilsluttet en stvsuger eller et centralt stv-
sugeanlg, nr I arbejder med slende, borende og skrende
vrktjer.
O Srg for at vande, nr I ikke kan suge stvet bort.
O Afst tid til jvnlig rengring.
O Gr rent ved at stvsuge eller vdfeje - ikke ved at trfeje. Stv-
sugere skal vre forsynet med egnede ltre, d.v.s. ltre, der kan
tilbageholde stv, som kan indndes. Det kan fx vre type H stv-
suger efter DS 2381.
O Brug om ndvendigt personlige vrnemidler. ndedrtsvrn
skal mindst vre halvmaske med P2-lter.
122 123
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Tr s t v Kvar t s t v
TRSTV
Trstv bliver dannet ved bearbejdning af tr. Trstv kan udtrre
huden og slimhinderne samt irritere luftvejene og slimhinderne.
Trstv kan give nsekrft og kan i forskellig grad fremkalde
allergi.
Der skal vre udsugning (procesventilation). P faste arbejdssteder
p en sdan mde, at der ikke sker recirkulation af luften. Det sam-
me glder ved bearbejdning af lvtr p byggepladser og skiften-
de arbejdssteder.
Rengring skal ske ved stvsugning. Stvsugeren skal vre monteret
med et lter egnet til at tilbageholde trstv.
Det giver risiko for udvikling af silikose (stenlunge) og lungekrft. Syg-
dommene viser sig ved hoste og tiltagende ndend. Sygdommene
kan pvises ved nedsat lungefunktion og rntgenundersgelse af
lungerne.
Man kan begrnse udviklingen af kvartsstv p flgende mder:
O Brug de mindst stvende arbejdsprocesser, fx sprngning i stedet
for nedhugning, klipning i stedet for skring og hugning, og brug
langsomtgende vrktj.
O Brug vrktj, der er tilsluttet en stvsuger eller et centralt stv-
sugeanlg, nr I arbejder med slende, borende og skrende
vrktjer.
O Srg for at vande, nr I ikke kan suge stvet bort.
O Afst tid til jvnlig rengring.
O Gr rent ved at stvsuge eller vdfeje - ikke ved at trfeje. Stv-
sugere skal vre forsynet med egnede ltre, d.v.s. ltre, der kan
tilbageholde stv, som kan indndes. Det kan fx vre type H stv-
suger efter DS 2381.
O Brug om ndvendigt personlige vrnemidler. ndedrtsvrn
skal mindst vre halvmaske med P2-lter.
124 125
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Chr oma t i c ement Svej s e - og s kr er g / f l y veas ke
Entreprenrmaskiners frerkabiner skal vre indrettet, s yveaske
ikke forekommer i kabinen. Fx skal luftforsyning passere et
eektivt partikellter.
Ved kontakt med yveaske skal man bruge personlige vrnemidler i
form af handsker, stvafvisende arbejdstj, jenvrn og egnet
ndedrtsvrn. Fx turboudstyr med htte og partikellter.
CHROMAT I CEMENT
Calciumforbindelserne i cement og mrtelprodukter irriterer huden og
slimhinderne. Vandoplseligt chromat i cement kan give eksem ved
kontakt med huden.
Det er forbudt at bruge cement og ikke-hrdede cementholdige pro-
dukter med et indhold af vandoplseligt chromat p mere end
2 mg pr. kg tr cement.
Er der anvendt midler (jernsulfat) til at reducere chromatindholdet i
cement og produkter, som indeholder cement, skal emballagen vre
mrket med klart lselige oplysninger om:
O Indhold af vandoplseligt chromat.
O Emballeringsdato.
O Opbevaringsbetingelser.
O Opbevaringsperiode.
Man skal normalt udarbejde arbejdspladsbrugsanvisning ved brugen af
cement.
SVEJ SE- OG SKRERG
Rg og stv fra metalbearbejdning indeholder gasser og partikler,
bl.a. fra tungmetaller, der tilsammen kan give kronisk bronkitis, astma
og krft i luftvejene. Det kan ske, hvis forureningen ikke bliver ernet
eektivt. Der kan opst srlig sundhedsfarlig luftforurening, hvis
elektroder, grundmateriale eller belgning p grundmateriale inde-
holder fx zink, kobber, bly, cadmium eller chrom.
Anvend egnet ventilations- og udsugningsanlg til at erne svejserg
og slibestv. Brug et transportabelt anlg, hvis det ikke er
muligt at etablere centrale procesventilationsanlg. Ventilationsan-
lgget skal vre forsynet med en kontrolanordning, der viser util-
strkkelig funktion.
Det kan i mange tilflde vre ndvendigt at anvende egnet nde-
drtsvrn, fx turboltermaske med egnet lter, eller luftforsynet
ndedrtsvrn.
Svejsning og skring i alle former for metal samt slibning i tilknytning
hertil m kun udfres af personer, der har gennemget en srlig ud-
dannelse.
FLYVEASKE
Flyveaske anvendes som fyldmateriale i forbindelse med vejbygning
samt i cement, beton og gasbeton.
Flyveaske bestr af nkornede partikler, der bliver udskilt fra rggas-
serne fra kulfyrede kraftvrker. Kontakt med hud og slimhinder kan
give akut irritation. Ved lang tids pvirkning kan der optrde allergi.
Unge under 18 r m ikke arbejde med eller komme i kontakt med
yveaske. Man skal tilrettelgge alt arbejde med yveaske, s det
stver mindst muligt, og udsttelsen er lavest mulig. Det kan fx
gres ved, at man befugter under arbejdet.
124 125
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Chr oma t i c ement Svej s e - og s kr er g / f l y veas ke
Entreprenrmaskiners frerkabiner skal vre indrettet, s yveaske
ikke forekommer i kabinen. Fx skal luftforsyning passere et
eektivt partikellter.
Ved kontakt med yveaske skal man bruge personlige vrnemidler i
form af handsker, stvafvisende arbejdstj, jenvrn og egnet
ndedrtsvrn. Fx turboudstyr med htte og partikellter.
CHROMAT I CEMENT
Calciumforbindelserne i cement og mrtelprodukter irriterer huden og
slimhinderne. Vandoplseligt chromat i cement kan give eksem ved
kontakt med huden.
Det er forbudt at bruge cement og ikke-hrdede cementholdige pro-
dukter med et indhold af vandoplseligt chromat p mere end
2 mg pr. kg tr cement.
Er der anvendt midler (jernsulfat) til at reducere chromatindholdet i
cement og produkter, som indeholder cement, skal emballagen vre
mrket med klart lselige oplysninger om:
O Indhold af vandoplseligt chromat.
O Emballeringsdato.
O Opbevaringsbetingelser.
O Opbevaringsperiode.
Man skal normalt udarbejde arbejdspladsbrugsanvisning ved brugen af
cement.
SVEJ SE- OG SKRERG
Rg og stv fra metalbearbejdning indeholder gasser og partikler,
bl.a. fra tungmetaller, der tilsammen kan give kronisk bronkitis, astma
og krft i luftvejene. Det kan ske, hvis forureningen ikke bliver ernet
eektivt. Der kan opst srlig sundhedsfarlig luftforurening, hvis
elektroder, grundmateriale eller belgning p grundmateriale inde-
holder fx zink, kobber, bly, cadmium eller chrom.
Anvend egnet ventilations- og udsugningsanlg til at erne svejserg
og slibestv. Brug et transportabelt anlg, hvis det ikke er
muligt at etablere centrale procesventilationsanlg. Ventilationsan-
lgget skal vre forsynet med en kontrolanordning, der viser util-
strkkelig funktion.
Det kan i mange tilflde vre ndvendigt at anvende egnet nde-
drtsvrn, fx turboltermaske med egnet lter, eller luftforsynet
ndedrtsvrn.
Svejsning og skring i alle former for metal samt slibning i tilknytning
hertil m kun udfres af personer, der har gennemget en srlig ud-
dannelse.
FLYVEASKE
Flyveaske anvendes som fyldmateriale i forbindelse med vejbygning
samt i cement, beton og gasbeton.
Flyveaske bestr af nkornede partikler, der bliver udskilt fra rggas-
serne fra kulfyrede kraftvrker. Kontakt med hud og slimhinder kan
give akut irritation. Ved lang tids pvirkning kan der optrde allergi.
Unge under 18 r m ikke arbejde med eller komme i kontakt med
yveaske. Man skal tilrettelgge alt arbejde med yveaske, s det
stver mindst muligt, og udsttelsen er lavest mulig. Det kan fx
gres ved, at man befugter under arbejdet.
126 127
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Bl y Bl y
Man skal ved effektive foranstaltninger forhindre, at der bliver
udviklet blystv eller blyholdige dampe. Hvis der er blystv, skal
man erne det ved udsugning fra udviklingsstedet. Medarbejderne
skal evt. bruge egnet ndedrtsvrn og stvafvisende arbejdstj.
Hvis der er risiko for kontakt med huden, skal medarbejderne bruge
personlige vrnemidler som fx handsker og arbejdstj. Dette tj
skal man opbevare adskilt fra gangtj.
Personlige vrnemidler, herunder arbejdstj, m ikke tages med
hjem. Skal det vaskes, skal dette ske p arbejdsstedet eller p
vaskeri, der er specielt udstyret til formlet. Tjet skal transporteres
i lukkede beholdere.
Der skal vre baderum med hndvask og brusebad med varmt og
koldt vand i forbindelse med omkldningsrum. Der skal vre to
skabe pr. mand til opdeling af arbejdstj og privat tj.
Arbejdsgiveren skal sikre, at spiserummene ikke forurenes med bly
fra de personlige vrnemidler, og skal srge for, at arbejdssteder,
omkldningsrum, baderum og spiserum dagligt rengres eektivt.
Rengring skal ske ved stvsugning monteret med egnet lter, der
kan tilbageholde blyforurenet stv. Evt. kan der rengres ved
spuling, afvaskning eller p en anden eektiv mde der ikke hvirvler
stv op. Bygherrens Plan for Sikkerhed og Sundhed skal beskrive,
hvordan man undgr spredning af stv til omgivelserne, og at andre
p byggepladsen ikke udsttes undigt for dampe eller stv.
BLY
Blyforbindelser er tidligere blevet brugt i bl.a. maling og som
inddkning.
Der kan vre en risiko for pvirkning fra bly og blyforbindelser fx
fra fjernelse af inddkning eller nedrivningsarbejde. Det glder
isr, nr man skraber af, afbrnder og opskrer materialer dk-
ket af blyholdig maling.
Hvis man bliver udsat for bly i lngere tid, kan man f skader p
fx nervesystemet, hjernen, nyrerne og mave/tarmkanalen. Der kan
opst blodmangel, og bly kan nedstte evnen til at f brn for bde
mnd og kvinder samt give fosterskader. Desuden anses bly for at
vre krftfremkaldende.
Unge under 18 r m ikke arbejde, hvor de risikerer at blive udsat for
pvirkninger fra bly.
Blymlinger
Ved nedrivningsarbejde skal man regelmssigt mle for bly i luften
(stvmling) og i blodet hos de ansatte (blodblymling). Det glder
isr, hvis der er tale om afskrabning og arnding af materialer,
der er dkket af blyholdig maling, samt hvis man river anlg ned (fx
stberiovne).
Hvis resultaterne af to mlinger i trk er under den fastsatte grnse-
vrdi, GV, skal der ikke foretages mlinger, fr arbejdsforholdene
eventuelt bliver ndret.
Hvis mleresultaterne er over den fastsatte grnsevrdi, skal man
lave stvmlinger re gange rligt og blodprver af de ansatte to
gange rligt. Desuden skal de ansatte have en helbredsunder-
sgelse og eventuelt yttes til andet arbejde, hvor man ikke udst-
tes for bly.
126 127
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Bl y Bl y
Man skal ved effektive foranstaltninger forhindre, at der bliver
udviklet blystv eller blyholdige dampe. Hvis der er blystv, skal
man erne det ved udsugning fra udviklingsstedet. Medarbejderne
skal evt. bruge egnet ndedrtsvrn og stvafvisende arbejdstj.
Hvis der er risiko for kontakt med huden, skal medarbejderne bruge
personlige vrnemidler som fx handsker og arbejdstj. Dette tj
skal man opbevare adskilt fra gangtj.
Personlige vrnemidler, herunder arbejdstj, m ikke tages med
hjem. Skal det vaskes, skal dette ske p arbejdsstedet eller p
vaskeri, der er specielt udstyret til formlet. Tjet skal transporteres
i lukkede beholdere.
Der skal vre baderum med hndvask og brusebad med varmt og
koldt vand i forbindelse med omkldningsrum. Der skal vre to
skabe pr. mand til opdeling af arbejdstj og privat tj.
Arbejdsgiveren skal sikre, at spiserummene ikke forurenes med bly
fra de personlige vrnemidler, og skal srge for, at arbejdssteder,
omkldningsrum, baderum og spiserum dagligt rengres eektivt.
Rengring skal ske ved stvsugning monteret med egnet lter, der
kan tilbageholde blyforurenet stv. Evt. kan der rengres ved
spuling, afvaskning eller p en anden eektiv mde der ikke hvirvler
stv op. Bygherrens Plan for Sikkerhed og Sundhed skal beskrive,
hvordan man undgr spredning af stv til omgivelserne, og at andre
p byggepladsen ikke udsttes undigt for dampe eller stv.
BLY
Blyforbindelser er tidligere blevet brugt i bl.a. maling og som
inddkning.
Der kan vre en risiko for pvirkning fra bly og blyforbindelser fx
fra fjernelse af inddkning eller nedrivningsarbejde. Det glder
isr, nr man skraber af, afbrnder og opskrer materialer dk-
ket af blyholdig maling.
Hvis man bliver udsat for bly i lngere tid, kan man f skader p
fx nervesystemet, hjernen, nyrerne og mave/tarmkanalen. Der kan
opst blodmangel, og bly kan nedstte evnen til at f brn for bde
mnd og kvinder samt give fosterskader. Desuden anses bly for at
vre krftfremkaldende.
Unge under 18 r m ikke arbejde, hvor de risikerer at blive udsat for
pvirkninger fra bly.
Blymlinger
Ved nedrivningsarbejde skal man regelmssigt mle for bly i luften
(stvmling) og i blodet hos de ansatte (blodblymling). Det glder
isr, hvis der er tale om afskrabning og arnding af materialer,
der er dkket af blyholdig maling, samt hvis man river anlg ned (fx
stberiovne).
Hvis resultaterne af to mlinger i trk er under den fastsatte grnse-
vrdi, GV, skal der ikke foretages mlinger, fr arbejdsforholdene
eventuelt bliver ndret.
Hvis mleresultaterne er over den fastsatte grnsevrdi, skal man
lave stvmlinger re gange rligt og blodprver af de ansatte to
gange rligt. Desuden skal de ansatte have en helbredsunder-
sgelse og eventuelt yttes til andet arbejde, hvor man ikke udst-
tes for bly.
128 129
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Ol i e - og kemi kal i ef or ur enet j or d Ol i e - og kemi kal i ef or ur enet j or d
Arbejdsgiveren skal gre alt, hvad der er teknisk muligt, for at undg, at
medarbejderne bliver pvirket af den forurenede jord. Det kan fx
vre:
O Overtryksventilation med frisk luft af frerkabiner.
O Opstilling af telte med overtryksventilation.
O Overrisling af stvende arbejde.
O Etablering af membraner og pumper, s dampe, vsker m.v. ikke
trnger ud i udgravningen.
O Arbejdet skal s vidt muligt foreg oven for udgravningen.
O Begrnsning af adgang til det forurenede omrde.
Medarbejderne skal bruge personlige vrnemidler, hvis de ikke
kan udfre arbejdet forsvarligt p anden mde. Det kan fx vre
friskluftforsynet ndedrtsvrn, beskyttelsesklder, beskyttelses-
handsker og olieafvisende og kemikaliebestandige sikkerhedsgummi-
stvler. For maskinfrer og chaurer kan det vre ndvendigt at
bruge beskyttelsesklder, sikkerhedsgummistvler, handsker og
egnet ndedrtsvrn.
Velfrdsforanstaltninger m.m.
Det kan vre ndvendigt at indrette spiserum, omkldningsrum
med et skab til arbejdstj og et skab til dagligtj, hndvaske, bade-
rum med bruser og toilet i umiddelbar tilslutning til arbejdsstedet.
Personlig hygiejne er vigtig. Det er srlig vigtigt, at forurenet hud
bliver renset omhyggeligt. Vask ansigt, hnder og underarme fr
enhver pause - ogs fr toiletbesg.
Hygiejne
De ansatte er forpligtet til fr spisepauser og ved arbejdstids ophr
at benytte de srligt indrettede baderum.
Der m ikke ryges eller indtages mad eller drikkevarer, hvor der
arbejdes med metallisk bly eller blyforbindelser.
Affald
Arbejdsgiveren skal srge for, at blyholdigt aald opsamles og bort-
skaes i lukkede beholdere eller lignende.
OLI E- OG KEMI KALI EFORURENET J ORD
Arbejde med kemikalieforurenet jord kan vre sundhedsfarligt.
Uden at kende forureningens art og omfang er det umuligt at afgre,
hvilken sundhedsfare arbejdet indebrer.
P et tidligt tidspunkt i en projektering skal man derfor undersge,
om grunden eller dele af den er forurenet med sundhedsfarlige ke-
mikalier. Er den det, skal man nde ud af, hvilke kemikalier det drejer
sig om, og hvilket omfang forureningen har. Hvis man stder p en
ukendt forurening, skal arbejdet stoppes, og forureningen skal un-
dersges.
Ved planlgningen skal man forsge at forudse ulykkes- og sund-
hedsfarer og beskrive, hvordan man med foranstaltninger kan undg
dem.
Hvis man under fx udgravningsarbejde stder p en ukendt forurening,
skal man standse arbejdet og tilkalde en srlig sagkyndig. Ligeledes
skal Arbejdstilsynet og de lokale miljmyndigheder orienteres.
128 129
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Ol i e - og kemi kal i ef or ur enet j or d Ol i e - og kemi kal i ef or ur enet j or d
Arbejdsgiveren skal gre alt, hvad der er teknisk muligt, for at undg, at
medarbejderne bliver pvirket af den forurenede jord. Det kan fx
vre:
O Overtryksventilation med frisk luft af frerkabiner.
O Opstilling af telte med overtryksventilation.
O Overrisling af stvende arbejde.
O Etablering af membraner og pumper, s dampe, vsker m.v. ikke
trnger ud i udgravningen.
O Arbejdet skal s vidt muligt foreg oven for udgravningen.
O Begrnsning af adgang til det forurenede omrde.
Medarbejderne skal bruge personlige vrnemidler, hvis de ikke
kan udfre arbejdet forsvarligt p anden mde. Det kan fx vre
friskluftforsynet ndedrtsvrn, beskyttelsesklder, beskyttelses-
handsker og olieafvisende og kemikaliebestandige sikkerhedsgummi-
stvler. For maskinfrer og chaurer kan det vre ndvendigt at
bruge beskyttelsesklder, sikkerhedsgummistvler, handsker og
egnet ndedrtsvrn.
Velfrdsforanstaltninger m.m.
Det kan vre ndvendigt at indrette spiserum, omkldningsrum
med et skab til arbejdstj og et skab til dagligtj, hndvaske, bade-
rum med bruser og toilet i umiddelbar tilslutning til arbejdsstedet.
Personlig hygiejne er vigtig. Det er srlig vigtigt, at forurenet hud
bliver renset omhyggeligt. Vask ansigt, hnder og underarme fr
enhver pause - ogs fr toiletbesg.
Hygiejne
De ansatte er forpligtet til fr spisepauser og ved arbejdstids ophr
at benytte de srligt indrettede baderum.
Der m ikke ryges eller indtages mad eller drikkevarer, hvor der
arbejdes med metallisk bly eller blyforbindelser.
Affald
Arbejdsgiveren skal srge for, at blyholdigt aald opsamles og bort-
skaes i lukkede beholdere eller lignende.
OLI E- OG KEMI KALI EFORURENET J ORD
Arbejde med kemikalieforurenet jord kan vre sundhedsfarligt.
Uden at kende forureningens art og omfang er det umuligt at afgre,
hvilken sundhedsfare arbejdet indebrer.
P et tidligt tidspunkt i en projektering skal man derfor undersge,
om grunden eller dele af den er forurenet med sundhedsfarlige ke-
mikalier. Er den det, skal man nde ud af, hvilke kemikalier det drejer
sig om, og hvilket omfang forureningen har. Hvis man stder p en
ukendt forurening, skal arbejdet stoppes, og forureningen skal un-
dersges.
Ved planlgningen skal man forsge at forudse ulykkes- og sund-
hedsfarer og beskrive, hvordan man med foranstaltninger kan undg
dem.
Hvis man under fx udgravningsarbejde stder p en ukendt forurening,
skal man standse arbejdet og tilkalde en srlig sagkyndig. Ligeledes
skal Arbejdstilsynet og de lokale miljmyndigheder orienteres.
130 131
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER PCB PCB
Saneringsprojekter
Hvis der er tale om et saneringsprojekt, hvor al PCB-forurenet mate-
riale skal ernes, glder der nogle srlige regler.
Arbejdsstedet skal i ndvendigt omfang skrmes af, og der skal
etableres undertryk i arbejdsomrdet. Desuden skal I benytte
specialvrktj med udsugning og stvlter
Nr I bruger vrktj, som giver stv og udvikler varme, skal I benytte
flgende personlige vrnemidler:
O ndedrtsvrn med tilfrsel af frisk luft eller ndedrtsvrn
med visir og turboenhed med kombinationslter A2P3.
O Handsker af handskemateriale, der beskytter mod PCB fx butyl-
gummi, neopren, viton eller 4H (PE/EVAL).
O Heldkkende overtrksdragt, klasse 4/5.
Generelt er det en god ide at vaske hnderne, fr I spiser, s I und-
gr at indtage stv, som kan indeholde PCB.
PCB
PCB er en forkortelse for en gruppe kemiske stoer, polychlorerede
biphenyler, der kan ophobe sig i kroppen. Stoerne kan vre krft-
fremkaldende og skade fostre. Man kan optage stoerne ved indn-
ding og gennem huden.
PCB har vret brugt i elastiske fugemasser i perioden 1950-1976 i alle
typer bygninger og som forseglingslim i termoruder i perioden 1967-
1973. Det kan ligeledes optrde i gulvlak, maling og lignende. Elastiske
fugemasser af typen polysuld kan indeholde op til 30% PCB.
PCB trnger let fra lim eller fugemasse ind i det omgivende trvrk
eller beton.
Udskiftning af vinduer og fuger
Selv ved opgaver uden opvarmning af fugemassen som fx udskiftning
af vinduer kan der forekomme PCB-holdigt stv. Det er derfor vigtigt, at
I arbejder s stvfrit som muligt. Det betyder fx, at der skal anvendes
kniv frem for elektrisk skrevrkstj, og at rester af forurenet mate-
riale opsamles og bortskaes efter de kommunale retningslinjer.
Flgende vrnemidler benyttes ved anvendelse af kniv:
O Engangsdragt med htte.
O Handsker af fx nitril.
O ndedrtsvrn med mindst P3-lter.
Ved strre stvmngder, fx nr der anvendes elektrisk vrktj til
at skre fugen vk, skal ndedrtsvrnet vre med A2/P3-lter.
Termoruder
Ved udtagning og hndtering af termoruder benyttes skrefaste
nitrilhandsker.
130 131
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER PCB PCB
Saneringsprojekter
Hvis der er tale om et saneringsprojekt, hvor al PCB-forurenet mate-
riale skal ernes, glder der nogle srlige regler.
Arbejdsstedet skal i ndvendigt omfang skrmes af, og der skal
etableres undertryk i arbejdsomrdet. Desuden skal I benytte
specialvrktj med udsugning og stvlter
Nr I bruger vrktj, som giver stv og udvikler varme, skal I benytte
flgende personlige vrnemidler:
O ndedrtsvrn med tilfrsel af frisk luft eller ndedrtsvrn
med visir og turboenhed med kombinationslter A2P3.
O Handsker af handskemateriale, der beskytter mod PCB fx butyl-
gummi, neopren, viton eller 4H (PE/EVAL).
O Heldkkende overtrksdragt, klasse 4/5.
Generelt er det en god ide at vaske hnderne, fr I spiser, s I und-
gr at indtage stv, som kan indeholde PCB.
PCB
PCB er en forkortelse for en gruppe kemiske stoer, polychlorerede
biphenyler, der kan ophobe sig i kroppen. Stoerne kan vre krft-
fremkaldende og skade fostre. Man kan optage stoerne ved indn-
ding og gennem huden.
PCB har vret brugt i elastiske fugemasser i perioden 1950-1976 i alle
typer bygninger og som forseglingslim i termoruder i perioden 1967-
1973. Det kan ligeledes optrde i gulvlak, maling og lignende. Elastiske
fugemasser af typen polysuld kan indeholde op til 30% PCB.
PCB trnger let fra lim eller fugemasse ind i det omgivende trvrk
eller beton.
Udskiftning af vinduer og fuger
Selv ved opgaver uden opvarmning af fugemassen som fx udskiftning
af vinduer kan der forekomme PCB-holdigt stv. Det er derfor vigtigt, at
I arbejder s stvfrit som muligt. Det betyder fx, at der skal anvendes
kniv frem for elektrisk skrevrkstj, og at rester af forurenet mate-
riale opsamles og bortskaes efter de kommunale retningslinjer.
Flgende vrnemidler benyttes ved anvendelse af kniv:
O Engangsdragt med htte.
O Handsker af fx nitril.
O ndedrtsvrn med mindst P3-lter.
Ved strre stvmngder, fx nr der anvendes elektrisk vrktj til
at skre fugen vk, skal ndedrtsvrnet vre med A2/P3-lter.
Termoruder
Ved udtagning og hndtering af termoruder benyttes skrefaste
nitrilhandsker.
132 133
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Bi ol ogi s ke pv i r k ni nger Bi ol ogi s ke pv i r k ni nger
Man skal planlgge arbejdet, s de sundhedsskadelige efterladen-
skaber bliver ernet, fr renoveringsarbejdet gr i gang. Man skal
anvende personlige vrnemidler i form af ndedrtsvrn,
engangsdragt og handsker.
Hndtering af skimmelsvampe
Ved renoveringsopgaver kan man stde p skimmelsvamp i bygnings-
konstruktionerne. Skimmelsvamp ndes bde i private bygninger, of-
fentlige institutioner, skoler m.v. Nogle arter skimmelsvamp udskiller
giftige svampesporer og kan give sundhedsmssige gener. Oftest kan
man ikke med det blotte je afgre, om man har med en sundhedsska-
delig art at gre eller ej, s derfor skal man altid hndtere skimmel-
svamp med omtanke.
Nr man erner skimmelsvampen, skal man beskytte sig selv og sine
omgivelser mod sundhedsskadelige pvirkninger. Samtidig skal man
sikre, at inceret stv og svampesporer ikke bliver spredt. Vr op-
mrksom p, at der kan vre en risiko ved at opholde sig i incerede
rum. Det br eventuelle brugere derfor ogs informeres om.
Undg at rre med de bare hnder ved skimmelangrebne materialer.
Undg at f svampesporer eller stv i jnene og undg at indnde spo-
rer og stv. Man skal anvende stvsuger med mikrolter, fx HEPA-lter.
Anvend personlige vrnemidler i form af:
O Ttsluttende handsker og fodtj.
O Briller.
O Stvtt heldragt, evt. som engangsdragt.
O Turbomaske med P3/A2-lter eller evt. luftforsynet ndedrts-
vrn .
BI OLOGI SKE PVI RKNI NGER
Ved en rkke arbejdsprocesser kan man blive udsat for biologiske
pvirkninger. Det drejer sig bl.a. om:
O Arbejde p eller med tilslutning af kloak.
O Due- og rotteekskrementer ved renoveringsarbejder.
O Sanering i forbindelse med skimmelsvampeangreb.
Kloak og spildevand
Man kan komme til at kaste op og f diarr ved indnding af aerosoler
og efter hudkontakt med spildevand. I kan undg undig kontakt
med spildevand ved at bruge engangsdragter, handsker eller srligt
arbejdstj. Dette tj m man ikke tage med hjem og vaske.
Hvis dit arbejde for strstedelens vedkommende bestr i arbejde
med spildevand eller kloakslam, skal du vaccineres mod stivkrampe,
Hepatitis A og polio.
Ved andet arbejde fx nedrivning af faldstammer og lignende br
du vaccineres mod stivkrampe.
Due- og rotteekskrementer
Stv fra dyreekskrementer kan indeholde sundhedsskadelige endo-
toksiner. Derfor skal der ved renoveringsarbejder foretages for-
undersgelser bl.a. i kldre og p tagetager.
Forundersgelsen skal vise, om der i vsentligt omfang er sund-
hedsskadelige efterladenskaber fra dyr og mennesker. Det kan
vre duemg, rotteekskrementer og kanyler fra narkomaner.
132 133
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Bi ol ogi s ke pv i r k ni nger Bi ol ogi s ke pv i r k ni nger
Man skal planlgge arbejdet, s de sundhedsskadelige efterladen-
skaber bliver ernet, fr renoveringsarbejdet gr i gang. Man skal
anvende personlige vrnemidler i form af ndedrtsvrn,
engangsdragt og handsker.
Hndtering af skimmelsvampe
Ved renoveringsopgaver kan man stde p skimmelsvamp i bygnings-
konstruktionerne. Skimmelsvamp ndes bde i private bygninger, of-
fentlige institutioner, skoler m.v. Nogle arter skimmelsvamp udskiller
giftige svampesporer og kan give sundhedsmssige gener. Oftest kan
man ikke med det blotte je afgre, om man har med en sundhedsska-
delig art at gre eller ej, s derfor skal man altid hndtere skimmel-
svamp med omtanke.
Nr man erner skimmelsvampen, skal man beskytte sig selv og sine
omgivelser mod sundhedsskadelige pvirkninger. Samtidig skal man
sikre, at inceret stv og svampesporer ikke bliver spredt. Vr op-
mrksom p, at der kan vre en risiko ved at opholde sig i incerede
rum. Det br eventuelle brugere derfor ogs informeres om.
Undg at rre med de bare hnder ved skimmelangrebne materialer.
Undg at f svampesporer eller stv i jnene og undg at indnde spo-
rer og stv. Man skal anvende stvsuger med mikrolter, fx HEPA-lter.
Anvend personlige vrnemidler i form af:
O Ttsluttende handsker og fodtj.
O Briller.
O Stvtt heldragt, evt. som engangsdragt.
O Turbomaske med P3/A2-lter eller evt. luftforsynet ndedrts-
vrn .
BI OLOGI SKE PVI RKNI NGER
Ved en rkke arbejdsprocesser kan man blive udsat for biologiske
pvirkninger. Det drejer sig bl.a. om:
O Arbejde p eller med tilslutning af kloak.
O Due- og rotteekskrementer ved renoveringsarbejder.
O Sanering i forbindelse med skimmelsvampeangreb.
Kloak og spildevand
Man kan komme til at kaste op og f diarr ved indnding af aerosoler
og efter hudkontakt med spildevand. I kan undg undig kontakt
med spildevand ved at bruge engangsdragter, handsker eller srligt
arbejdstj. Dette tj m man ikke tage med hjem og vaske.
Hvis dit arbejde for strstedelens vedkommende bestr i arbejde
med spildevand eller kloakslam, skal du vaccineres mod stivkrampe,
Hepatitis A og polio.
Ved andet arbejde fx nedrivning af faldstammer og lignende br
du vaccineres mod stivkrampe.
Due- og rotteekskrementer
Stv fra dyreekskrementer kan indeholde sundhedsskadelige endo-
toksiner. Derfor skal der ved renoveringsarbejder foretages for-
undersgelser bl.a. i kldre og p tagetager.
Forundersgelsen skal vise, om der i vsentligt omfang er sund-
hedsskadelige efterladenskaber fra dyr og mennesker. Det kan
vre duemg, rotteekskrementer og kanyler fra narkomaner.
134 135
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Ps y k i s ke pv i r k ni nger Ps y k i s ke pv i r k ni nger
I kontrakten med kunder og bygherrer br det fremg, hvornr
opgaverne forventes udfrt og under hvilke betingelser, man kan
ndre tidsplan og opgaver.
Med god planlgning kan man undg for korte tidsfrister eller uforud-
sete opgaver. Planerne skal hele tiden flges op. F bedre klarhed over
opgaver og tidsplaner ved at holde opstartsmder p byggepladsen og
srg for god instruktion, fr nye opgaver bliver sat i gang eller ndret.
Bemanding skal passe til opgavernes art og omfang. Hvis der er tale
om komplekse opgaver, skal medarbejdernes viden og erfaringer
ogs passe til opgavens svrhedsgrad.
Akkordarbejde eller anden form for prstationsln kan ogs fre til
et for hjt arbejdstempo.
For medarbejdere, der arbejder alene, kan det blive en strre psykisk
belastning, hvis der opstr tidspres, eller hvis der er store opgave-
mngder. Ledere og kolleger skal derfor informere hinanden og
holde god kontakt i lbet af en arbejdsdag. Det er en god id, at
medarbejderne altid via mobiltelefon kan komme i kontakt med en
leder eller kollega. Det ger trygheden og kan forebygge stress.
PSYKI SKE PVI RKNI NGER
Reglerne om psykisk arbejdsmilj krver som minimum, at virksom-
heden forholder sig til:
O Tidspres og stor arbejdsmngde.
O Traumatiske hndelser, fx ved alvorlige arbejdsulykker.
O Mobning og seksuel chikane.
Bygge- og anlgsvirksomheder udfrer ofte opgaver, der er forbun-
det med stor ulykkesrisiko. Det kan ge de psykiske belastninger, fx
hvis medarbejderen arbejder alene ved vejarbejde, eller hvis arbejdets
karakter gr det vanskeligt at flge normale sikkerhedsprocedurer,
fx ved arbejde i hjden.
Gode sikkerhedsforanstaltninger er derfor ogs med til at fremme
et godt psykisk arbejdsmilj.
Psykiske belastninger i arbejdet kan fre til get fravr, drlig trivsel,
ere konikter eller til, at medarbejdere forlader virksomheden.
Er man udsat for psykiske belastninger over lngere tid, kan det
fre til koncentrationsproblemer, nervsitet, tristhed og trthed.
Psykiske belastninger kan ogs vise sig som ubehagelig hjerteban-
ken, muskelspndinger og hovedpine. I vrste fald kan et drligt
psykisk arbejdsmilj fre til depression og hjerte-karsygdomme.
Tidspres, stor arbejdsmngde og indflydelse p eget arbejde
Tidspres og store arbejdsmngder samt opgaver, der ikke bliver lavet
til tiden, frer til overarbejde, hjt tempo og for lidt hvile. Det kan
give stress, trthed og svnbesvr. For meget overarbejde i ln-
gere perioder, kombineret med for lidt svn, kan ogs ge risikoen
for arbejdsulykker og trakulykker.
134 135
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Ps y k i s ke pv i r k ni nger Ps y k i s ke pv i r k ni nger
I kontrakten med kunder og bygherrer br det fremg, hvornr
opgaverne forventes udfrt og under hvilke betingelser, man kan
ndre tidsplan og opgaver.
Med god planlgning kan man undg for korte tidsfrister eller uforud-
sete opgaver. Planerne skal hele tiden flges op. F bedre klarhed over
opgaver og tidsplaner ved at holde opstartsmder p byggepladsen og
srg for god instruktion, fr nye opgaver bliver sat i gang eller ndret.
Bemanding skal passe til opgavernes art og omfang. Hvis der er tale
om komplekse opgaver, skal medarbejdernes viden og erfaringer
ogs passe til opgavens svrhedsgrad.
Akkordarbejde eller anden form for prstationsln kan ogs fre til
et for hjt arbejdstempo.
For medarbejdere, der arbejder alene, kan det blive en strre psykisk
belastning, hvis der opstr tidspres, eller hvis der er store opgave-
mngder. Ledere og kolleger skal derfor informere hinanden og
holde god kontakt i lbet af en arbejdsdag. Det er en god id, at
medarbejderne altid via mobiltelefon kan komme i kontakt med en
leder eller kollega. Det ger trygheden og kan forebygge stress.
PSYKI SKE PVI RKNI NGER
Reglerne om psykisk arbejdsmilj krver som minimum, at virksom-
heden forholder sig til:
O Tidspres og stor arbejdsmngde.
O Traumatiske hndelser, fx ved alvorlige arbejdsulykker.
O Mobning og seksuel chikane.
Bygge- og anlgsvirksomheder udfrer ofte opgaver, der er forbun-
det med stor ulykkesrisiko. Det kan ge de psykiske belastninger, fx
hvis medarbejderen arbejder alene ved vejarbejde, eller hvis arbejdets
karakter gr det vanskeligt at flge normale sikkerhedsprocedurer,
fx ved arbejde i hjden.
Gode sikkerhedsforanstaltninger er derfor ogs med til at fremme
et godt psykisk arbejdsmilj.
Psykiske belastninger i arbejdet kan fre til get fravr, drlig trivsel,
ere konikter eller til, at medarbejdere forlader virksomheden.
Er man udsat for psykiske belastninger over lngere tid, kan det
fre til koncentrationsproblemer, nervsitet, tristhed og trthed.
Psykiske belastninger kan ogs vise sig som ubehagelig hjerteban-
ken, muskelspndinger og hovedpine. I vrste fald kan et drligt
psykisk arbejdsmilj fre til depression og hjerte-karsygdomme.
Tidspres, stor arbejdsmngde og indflydelse p eget arbejde
Tidspres og store arbejdsmngder samt opgaver, der ikke bliver lavet
til tiden, frer til overarbejde, hjt tempo og for lidt hvile. Det kan
give stress, trthed og svnbesvr. For meget overarbejde i ln-
gere perioder, kombineret med for lidt svn, kan ogs ge risikoen
for arbejdsulykker og trakulykker.
136 137
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER 2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Ps y k i s ke pv i r k ni nger
Mobning eller seksuel chikane
Mobning eller seksuel chikane bliver oplevet forskelligt fra person til
person.
Mobning er, nr medarbejdere udstter andre i virksomheden for
ubehagelige drillerier, srende bemrkninger, krnkende telefon-
samtaler, fysiske overgreb, trusler eller lignende.
Seksuel chikane er, nr medarbejdere udsttes for unskede hand-
linger af seksuel karakter.
Mobning eller seksuel chikane giver som regel negativ stemning og
drlig omgangstone i virksomheden. Det kan ende med langvarigt
sygefravr for en eller ere medarbejdere.
En personalepolitik med vgt p benhed og dialog kan vre med
til at forebygge mobning og seksuel chikane. Det kan fx vre en
fordel at beskrive, hvilke handlinger man ikke vil acceptere, og hvilke
sanktioner mobning og seksuel chikane vil medfre. Det er ogs vig-
tigt sammen med medarbejderne at aftale, hvor de kan f hjlp til
at klage og f psykologisk rdgivning i tilflde af mobning og
seksuel chikane.
Ps y k i s ke pv i r k ni nger
Medarbejdernes indydelse p, hvordan arbejdsopgaverne skal udf-
res, er ogs med til at ge tilfredsheden med arbejdet. Det er vigtigt, at
medarbejderen kan sige fra, hvis opgavemngden fles for stor eller
tidspresset for hrdt. Indydelse kan ogs handle om valg af opgaver,
s den enkelte medarbejder kan undg ensidig gentagne belastninger.
Oplring og uddannelse har ogs betydning for oplevelsen af tids-
pres. Det er vigtigt, at alle medarbejdere er fortrolige med hnd-
tering af materialer, maskiner og vrktj, der skal bruges til opgaven.
Udenlandske og nyansatte medarbejdere kan have strre behov for
instruktion end danske medarbejdere.
Ved at uddanne ledere, formnd og sjakbajser i samarbejde, kom-
munikation og koniktlsning kan man ofte forebygge psykiske
belastninger for bde ledere og medarbejdere.
Traumatiske hndelser
Traumatiske hndelser fx efter oplevelse af en arbejdsulykke kan
medfre angst for at udfre bestemte arbejdsopgaver eller fre til
ligegyldighed overfor virksomhedens arbejdsmiljpolitik.
Hvis der sker en arbejdsulykke eller anden alvorlig hndelse (fx
trusler om vold), er det vigtigt, at ledere og medarbejdere kender
virksomhedens beredskab for sdanne hndelser.
En beredskabsplan kan indeholde en oversigt over hvem, der skal
flge med p skadestuen, sikre at den ansatte ikke tager alene
hjem, ringe til prrende og informere vrige i virksomheden. Det
br ogs st i planen, hvem der kan yde psykisk krisehjlp til vidner
og vrige ansatte i virksomheden.
Virksomhedens ledelse br tage stilling til, hvordan man kan sttte
den skadeslidte under sygdomsforlbet og f vedkommende hurtig
tilbage til arbejdspladsen.
136 137
Mobning eller seksuel chikane
Mobning eller seksuel chikane bliver oplevet forskelligt fra person til
person.
Mobning er, nr medarbejdere udstter andre i virksomheden for
ubehagelige drillerier, srende bemrkninger, krnkende telefon-
samtaler, fysiske overgreb, trusler eller lignende.
Seksuel chikane er, nr medarbejdere udsttes for unskede hand-
linger af seksuel karakter.
Mobning eller seksuel chikane giver som regel negativ stemning og
drlig omgangstone i virksomheden. Det kan ende med langvarigt
sygefravr for en eller ere medarbejdere.
En personalepolitik med vgt p benhed og dialog kan vre med
til at forebygge mobning og seksuel chikane. Det kan fx vre en
fordel at beskrive, hvilke handlinger man ikke vil acceptere, og hvilke
sanktioner mobning og seksuel chikane vil medfre. Det er ogs vig-
tigt sammen med medarbejderne at aftale, hvor de kan f hjlp til
at klage og f psykologisk rdgivning i tilflde af mobning og
seksuel chikane.
Ps y k i s ke pv i r k ni nger
Medarbejdernes indydelse p, hvordan arbejdsopgaverne skal udf-
res, er ogs med til at ge tilfredsheden med arbejdet. Det er vigtigt, at
medarbejderen kan sige fra, hvis opgavemngden fles for stor eller
tidspresset for hrdt. Indydelse kan ogs handle om valg af opgaver,
s den enkelte medarbejder kan undg ensidig gentagne belastninger.
Oplring og uddannelse har ogs betydning for oplevelsen af tids-
pres. Det er vigtigt, at alle medarbejdere er fortrolige med hnd-
tering af materialer, maskiner og vrktj, der skal bruges til opgaven.
Udenlandske og nyansatte medarbejdere kan have strre behov for
instruktion end danske medarbejdere.
Ved at uddanne ledere, formnd og sjakbajser i samarbejde, kom-
munikation og koniktlsning kan man ofte forebygge psykiske
belastninger for bde ledere og medarbejdere.
Traumatiske hndelser
Traumatiske hndelser fx efter oplevelse af en arbejdsulykke kan
medfre angst for at udfre bestemte arbejdsopgaver eller fre til
ligegyldighed overfor virksomhedens arbejdsmiljpolitik.
Hvis der sker en arbejdsulykke eller anden alvorlig hndelse (fx
trusler om vold), er det vigtigt, at ledere og medarbejdere kender
virksomhedens beredskab for sdanne hndelser.
En beredskabsplan kan indeholde en oversigt over hvem, der skal
flge med p skadestuen, sikre at den ansatte ikke tager alene
hjem, ringe til prrende og informere vrige i virksomheden. Det
br ogs st i planen, hvem der kan yde psykisk krisehjlp til vidner
og vrige ansatte i virksomheden.
Virksomhedens ledelse br tage stilling til, hvordan man kan sttte
den skadeslidte under sygdomsforlbet og f vedkommende hurtig
tilbage til arbejdspladsen.
138 139
Tri vsel og samarbejde
Hvis medarbejderne trives drligt i virksomheden eller p en bygge-
plads, opstr der ere konikter. Har man ikke tillid til ledelsen eller
til hinanden, kan det fre til utryghed over for sikkerheden i arbejdet.
Mangel p gensidig respekt kan fre til lav motivation eller negative
holdninger til virksomheden. Mangel p anerkendelse frer til usikker-
hed om, hvorvidt ens arbejde er godt eller skidt.
Et velfungerende samarbejde med benhed og dialog betyder meget
for det positive fllesskab i virksomheden og for forebyggelse af
konikter.
Tillid mellem medarbejdere og kolleger har betydning for, hvordan
man udfrer sit arbejde og trives i virksomheden.
Respekt og retfrdighed er vigtige elementer bde i virksomheden
og p byggepladsen. Almindelig god omgangstone og inddragelse
af medarbejdernes synspunkter er vigtige forudstninger for et
godt samarbejde.
Anerkendelse for godt udfrt arbejde styrker den faglige stolthed
og kan vre med til at gre den enkelte medarbejder mere motiveret
og engageret i nye opgaver.
Se mere om trivsel, samarbejde og psykisk arbejdsmilj p
www.trivsel.bar-ba.dk.
Not a t er
138 139
Tri vsel og samarbejde
Hvis medarbejderne trives drligt i virksomheden eller p en bygge-
plads, opstr der ere konikter. Har man ikke tillid til ledelsen eller
til hinanden, kan det fre til utryghed over for sikkerheden i arbejdet.
Mangel p gensidig respekt kan fre til lav motivation eller negative
holdninger til virksomheden. Mangel p anerkendelse frer til usikker-
hed om, hvorvidt ens arbejde er godt eller skidt.
Et velfungerende samarbejde med benhed og dialog betyder meget
for det positive fllesskab i virksomheden og for forebyggelse af
konikter.
Tillid mellem medarbejdere og kolleger har betydning for, hvordan
man udfrer sit arbejde og trives i virksomheden.
Respekt og retfrdighed er vigtige elementer bde i virksomheden
og p byggepladsen. Almindelig god omgangstone og inddragelse
af medarbejdernes synspunkter er vigtige forudstninger for et
godt samarbejde.
Anerkendelse for godt udfrt arbejde styrker den faglige stolthed
og kan vre med til at gre den enkelte medarbejder mere motiveret
og engageret i nye opgaver.
Se mere om trivsel, samarbejde og psykisk arbejdsmilj p
www.trivsel.bar-ba.dk.
Not a t er
140
2. ARBEJDSPVI RKNI NGER Not a t er
141
3. TEKNI K Ar bej de i hj den
ARBEJ DE I HJ DEN
Ved planlgningen af en byggeopgave i hjden skal der altid
tages stilling til, hvilke hjlpemidler der er ndvendige for at
udfre arbejdet fuldt forsvarligt. Herunder hvilket teknisk hjlpe-
middel, som er sikkerheds- og sundhedsmssigt mest forsvarligt
at bruge til opgaven fx et valg mellem stige, stillads, personlfter
eller lift.
Tjek bl.a. om:
O der er brugsanvisninger/opstillingsvejledninger m.m. p arbejds-
stedet,
O der er plads til at transportere hjlpemidlerne fr og efter arbej-
dets gennemfrelse,
Oarbejds- og transportveje er gode og brugbare,
O der er srlige risici ved brugen af hjlpemidlet,
O alle har fet en ordentlig instruktion,
O hvem der m arbejde med hjlpemidlet etc.
142 143
Fac ade - og mur er s t i l l ads er Fac ade - og mur er s t i l l ads er 3. TEKNI K 3. TEKNI K
Stilladsets komponenter m ikke vre deforme eller angrebet af
rust, og de enkelte dele skal passe sammen.
Personer, der skal montere, ndre eller nedtage stilladser over
3 m, skal vre uddannede til opgaven.
Hvis brugeren af stilladset selv nsker at udfre sm ndringer af
stilladset, fx ytning af konsoller m.m., m det kun ske efter aftale
med den virksomhed, der har opstillet stilladset.
Transport
Brug som udgangspunkt paller, bareller og rammetainere, nr du
skal ytte stilladsets dele fra lagerplads til bil og fra bil til det sted,
hvor stilladset skal st.
FACADE- OG MURERSTI LL ADSER
Facade- og murerstilladser skal passe til de arbejdsopgaver, man
skal udfre. Det glder blandt andet breevne, bredde og hjde.
Der skal p pladsen altid vre en brugsanvisning p dansk, der bl.a.
viser, hvad stilladset m bruges til.
Stilladset skal st p en fast bund. Hvis der er behov for at klodse
stilladset op, skal klodsen vre stabil og hjst 20 cm hj. Stilladset
skal vre sikret mod at vlte.
Det kan ske ved, at man fastgr stilladset p en sikker mde til
facade/konstruktion. Flg evt. brugsanvisningen for andre forsvar-
lige mder at fastgre stilladset p.
142 143
Stilladsets komponenter m ikke vre deforme eller angrebet af
rust, og de enkelte dele skal passe sammen.
Personer, der skal montere, ndre eller nedtage stilladser over
3 m, skal vre uddannede til opgaven.
Hvis brugeren af stilladset selv nsker at udfre sm ndringer af
stilladset, fx ytning af konsoller m.m., m det kun ske efter aftale
med den virksomhed, der har opstillet stilladset.
Transport
Brug som udgangspunkt paller, bareller og rammetainere, nr du
skal ytte stilladsets dele fra lagerplads til bil og fra bil til det sted,
hvor stilladset skal st.
FACADE- OG MURERSTI LL ADSER
Facade- og murerstilladser skal passe til de arbejdsopgaver, man
skal udfre. Det glder blandt andet breevne, bredde og hjde.
Der skal p pladsen altid vre en brugsanvisning p dansk, der bl.a.
viser, hvad stilladset m bruges til.
Stilladset skal st p en fast bund. Hvis der er behov for at klodse
stilladset op, skal klodsen vre stabil og hjst 20 cm hj. Stilladset
skal vre sikret mod at vlte.
Det kan ske ved, at man fastgr stilladset p en sikker mde til
facade/konstruktion. Flg evt. brugsanvisningen for andre forsvar-
lige mder at fastgre stilladset p.
144 145
Opstning
Brug kun intakte originale dele eller dele, som du med sikkerhed kan
kombinere. Flg kravene i opstillingsvejledningen, nr du skal samle,
afstive og fastgre stilladset. Se Branchevejledningen om Opstilling
og nedtagning af stilladser for en uddybende vejledning.
Srlige risici
Er der monteret konsoller, skrme, plast eller net p stilladset, skal
antallet af fastgrelser forges, jf. brugsanvisningen.
Man skal lave en konstruktionsberegning, hvis stilladset bliver stillet
op p andre mder end p standardmden, som er vist i opstillings-
vejledningen.
Skiltning
Nr stilladset stilles op, n-
dres og tages ned, skal det
sprres af og forsynes med
skilte, der fortller, at det
ikke m benyttes.
Nr stilladset er frdigmon-
teret, skal der anbringes en
ibrugtagningstilladelse ved
alle adgangsvejene. Skiltet
skal indeholde oplysninger
om, hvad stilladset er bereg-
net til, hvad det m belastes
med, dato for dets opstilling
og dato for eftersyn.
Materialet hndteres med truck eller lignende. P opstillingsstedet
kan man ogs bruge trkvogne.
Nr stilladsdelene skal hej-
ses op og ned, skal man ogs
bruge egnede tekniske hjl-
pemidler. Det kan vre bund-
monteret el-hejs med forhjet
hejsekonsol eller stilladshejs.

Hndhejs (cykelhjul) m kun
bruges i forbindelse med mon-
tering og demontering af net
og affaldsskakte samt til f
stilladskomponenter.
144 145
Opstning
Brug kun intakte originale dele eller dele, som du med sikkerhed kan
kombinere. Flg kravene i opstillingsvejledningen, nr du skal samle,
afstive og fastgre stilladset. Se Branchevejledningen om Opstilling
og nedtagning af stilladser for en uddybende vejledning.
Srlige risici
Er der monteret konsoller, skrme, plast eller net p stilladset, skal
antallet af fastgrelser forges, jf. brugsanvisningen.
Man skal lave en konstruktionsberegning, hvis stilladset bliver stillet
op p andre mder end p standardmden, som er vist i opstillings-
vejledningen.
Skiltning
Nr stilladset stilles op, n-
dres og tages ned, skal det
sprres af og forsynes med
skilte, der fortller, at det
ikke m benyttes.
Nr stilladset er frdigmon-
teret, skal der anbringes en
ibrugtagningstilladelse ved
alle adgangsvejene. Skiltet
skal indeholde oplysninger
om, hvad stilladset er bereg-
net til, hvad det m belastes
med, dato for dets opstilling
og dato for eftersyn.
Materialet hndteres med truck eller lignende. P opstillingsstedet
kan man ogs bruge trkvogne.
Nr stilladsdelene skal hej-
ses op og ned, skal man ogs
bruge egnede tekniske hjl-
pemidler. Det kan vre bund-
monteret el-hejs med forhjet
hejsekonsol eller stilladshejs.

Hndhejs (cykelhjul) m kun
bruges i forbindelse med mon-
tering og demontering af net
og affaldsskakte samt til f
stilladskomponenter.
146 147
Fac ade - og mur er s t i l l ads er 3. TEKNI K 3. TEKNI K Fac ade - og mur er s t i l l ads er
Hvis bredden p et dk kun er ca. 60 cm, m der normalt kun foreg
lettere reparations- og vedligeholdelsesarbejder p dkket.
Bredden skal vre 120 cm, nr man udskifter vinduer og arbejder
med hjtryksrens. Se mere om stilladsbredder i Branchevejledning
om standardblade for stilladser.
Opgange
Stilladset skal vre forsynet med trapper, lejder eller stige, som
man skal bruge, nr man skal op p det. Der skal vre separat
adgangsfelt ved stilladser, hvor mere end 2 personer arbejder
samtidig. Det glder, hvis stilladset er hjere end 5 m og lngere end
10 m.
Opgangsfeltet skal n verste sammenhngende dk. Adgangs-
huller i stilladsgulvet skal vre sikret med en lem, som man kan
lukke.
Belastning af stilladsdk
Stilladser er opdelt i klasser, som vist p belastningstabellen. Belast-
ningstabellen forudstter, at kun t stilladsniveau m belastes
100% og t med 50%. De vrige niveauer m kun belastes, hvis
stilladsopstilleren har givet tilladelse til det.
Stilladsbredder
Stilladset (arbejdsdkket) skal have en bredde, s arbejdet kan
foreg forsvarligt, ergonomisk korrekt og sdan, at man kan anvende
de ndvendige tekniske hjlpemidler.
Stillads-
klasse
Flade-
last
Koncentreret last
A=500 x 500 mm
Koncentreret last
A=200 x 200 mm
Belastning
p delareal
Ac=dkbredde x
rammeafstand
kg/m
2
kg kg kg/m
2
A m
2
1 75 150 100
2 150 150 100
3 200 150 100
4 300 300 100 500 0,4xAc
5 450 300 100 750 0,4xAc
6 300 300 100 1000 0,5xAc
Klasse 1,2 og 3 let facadestillads: 1 og 2 anvendes til inspektion,
3 til lettere arbejde uden materialeoplag
Klasse 4,5 og 6 svrt stlstillads: 4 og 5 anvendes til murer- og betonarbejde,
6 anvendes, hvor der tillige oplagres strre mngde materiale.
146 147
Fac ade - og mur er s t i l l ads er 3. TEKNI K 3. TEKNI K Fac ade - og mur er s t i l l ads er
Hvis bredden p et dk kun er ca. 60 cm, m der normalt kun foreg
lettere reparations- og vedligeholdelsesarbejder p dkket.
Bredden skal vre 120 cm, nr man udskifter vinduer og arbejder
med hjtryksrens. Se mere om stilladsbredder i Branchevejledning
om standardblade for stilladser.
Opgange
Stilladset skal vre forsynet med trapper, lejder eller stige, som
man skal bruge, nr man skal op p det. Der skal vre separat
adgangsfelt ved stilladser, hvor mere end 2 personer arbejder
samtidig. Det glder, hvis stilladset er hjere end 5 m og lngere end
10 m.
Opgangsfeltet skal n verste sammenhngende dk. Adgangs-
huller i stilladsgulvet skal vre sikret med en lem, som man kan
lukke.
Belastning af stilladsdk
Stilladser er opdelt i klasser, som vist p belastningstabellen. Belast-
ningstabellen forudstter, at kun t stilladsniveau m belastes
100% og t med 50%. De vrige niveauer m kun belastes, hvis
stilladsopstilleren har givet tilladelse til det.
Stilladsbredder
Stilladset (arbejdsdkket) skal have en bredde, s arbejdet kan
foreg forsvarligt, ergonomisk korrekt og sdan, at man kan anvende
de ndvendige tekniske hjlpemidler.
Stillads-
klasse
Flade-
last
Koncentreret last
A=500 x 500 mm
Koncentreret last
A=200 x 200 mm
Belastning
p delareal
Ac=dkbredde x
rammeafstand
kg/m
2
kg kg kg/m
2
A m
2
1 75 150 100
2 150 150 100
3 200 150 100
4 300 300 100 500 0,4xAc
5 450 300 100 750 0,4xAc
6 300 300 100 1000 0,5xAc
Klasse 1,2 og 3 let facadestillads: 1 og 2 anvendes til inspektion,
3 til lettere arbejde uden materialeoplag
Klasse 4,5 og 6 svrt stlstillads: 4 og 5 anvendes til murer- og betonarbejde,
6 anvendes, hvor der tillige oplagres strre mngde materiale.
148 149
3. TEKNI K 3. TEKNI K Ar bej de p s t i l l ads er Fac ade - og mur er s t i l l ads er
Afskrmning
Lav afsprring eller afskrmning, der kan sikre omgivelserne, hvis
byggematerialer eller udstyr kan risikere at styrte ned fra stilladset.
Stilladsdk
Stilladsdkket skal vre bredygtigt og stift, og det skal fylde
hele stilladset ud. Man skal dimensionere og udfre det efter gl-
dende normer og standarder. Det skal sikre den forndne styrke,
stivhed og stabilitet. Undg overlapninger i stilladsgulvet, da man
ellers risikerer at snuble og falde over dem. Kan man ikke undg
overlapninger, skal de vre mindst 25 cm. Kileformede stykker
letter krslen med trillebr og stenvogn.
ARBEJ DE P STI LL ADSER
Nr der bliver arbejdet p stil-
ladset, skal alle lemme vre
lukkede. Man m ikke tage
bukkestilladser, kasser, sti-
ger, lse konstruktionsdele
m.m. i brug for at opn ekstra
arbejdshjde.
Stilladser til tagarbejde
Nr I arbejder p tag, m af-
standen fra tagfod til stil-
ladsdk hjst vre 0,5 m.
Desuden skal der vre tt
afdkning ved verste stil-
ladsdk.
Afstand til facade
Man skal placere stilladser s tt p facaden, som det er muligt i
forhold til arbejdsopgaven. Er afstanden til facaden mere end
0,30 m, skal der vre et indvendigt rkvrk.
Rkvrker
Nr et stilladsdk er 2,0 m eller mere over terrn, skal man altid
stte rkvrk op. Der skal ogs vre rkvrk ved lavere stilladser,
hvis der er srlig fare for nedstyrtning, eller hvis et styrt p underlaget
vil vre srlig farligt. Rkvrk bestr af en hndliste i 1,0 meters
hjde, knliste i 0,5 meters hjde og et fodbrt p min. 0,15 m.
m
a
x
.

3
0

c
m
min.
60 cm
min.
60 cm
min.
60 cm
max.
1m
max.
0,5 m
148 149
3. TEKNI K 3. TEKNI K Ar bej de p s t i l l ads er Fac ade - og mur er s t i l l ads er
Afskrmning
Lav afsprring eller afskrmning, der kan sikre omgivelserne, hvis
byggematerialer eller udstyr kan risikere at styrte ned fra stilladset.
Stilladsdk
Stilladsdkket skal vre bredygtigt og stift, og det skal fylde
hele stilladset ud. Man skal dimensionere og udfre det efter gl-
dende normer og standarder. Det skal sikre den forndne styrke,
stivhed og stabilitet. Undg overlapninger i stilladsgulvet, da man
ellers risikerer at snuble og falde over dem. Kan man ikke undg
overlapninger, skal de vre mindst 25 cm. Kileformede stykker
letter krslen med trillebr og stenvogn.
ARBEJ DE P STI LL ADSER
Nr der bliver arbejdet p stil-
ladset, skal alle lemme vre
lukkede. Man m ikke tage
bukkestilladser, kasser, sti-
ger, lse konstruktionsdele
m.m. i brug for at opn ekstra
arbejdshjde.
Stilladser til tagarbejde
Nr I arbejder p tag, m af-
standen fra tagfod til stil-
ladsdk hjst vre 0,5 m.
Desuden skal der vre tt
afdkning ved verste stil-
ladsdk.
Afstand til facade
Man skal placere stilladser s tt p facaden, som det er muligt i
forhold til arbejdsopgaven. Er afstanden til facaden mere end
0,30 m, skal der vre et indvendigt rkvrk.
Rkvrker
Nr et stilladsdk er 2,0 m eller mere over terrn, skal man altid
stte rkvrk op. Der skal ogs vre rkvrk ved lavere stilladser,
hvis der er srlig fare for nedstyrtning, eller hvis et styrt p underlaget
vil vre srlig farligt. Rkvrk bestr af en hndliste i 1,0 meters
hjde, knliste i 0,5 meters hjde og et fodbrt p min. 0,15 m.
m
a
x
.

3
0

c
m
min.
60 cm
min.
60 cm
min.
60 cm
max.
1m
max.
0,5 m
150 151
3. TEKNI K 3. TEKNI K Ar bej de p s t i l l ads er Ar bej de p s t i l l ads er
Srlige risici
Hvis der er risiko for, at stilladset bliver pkrt af biler eller andre
kretjer, skal man sikre det mod denne fare. Afmrkningen skal
godkendes af vejmyndigheden.

Er der luftledninger s tt p stilladset, at man kommer inden for
den skaldte respektafstand (se tegning), skal el-ledningerne vre
isolerede mod berring eller arudt for strm. Det er kun kvalice-
ret personale fra fx det lokale forsyningsselskab, som m sikre de
strmfrende ledninger. Mlene p tegningen er mindsteml.
Bliver stilladset brugt som sikkerhed ved tagarbejde p hldnings-
tage, skal det vre forsynet med en afskrmning, der med sikker-
hed kan standse en person i fald fra taget. Afskrmningen skal
vre mindst 1 m hj og dkke en parallel linje 1 m over tagfladen.
Brug fx stlnet, krydsfinrplader eller lignende.

Ved arbejde p tag skal man gre stilladset bredere for at sikre den
ndvendige plads, hvilket kan ske med konsoller. Dele, der rager op
p verste dk, skal sikres, s man ikke kommer til skade.
min.
3 m
min.
1,5 m
min.
1,5 m
1 m
min. 1 m
tt afdkning
150 151
3. TEKNI K 3. TEKNI K Ar bej de p s t i l l ads er Ar bej de p s t i l l ads er
Srlige risici
Hvis der er risiko for, at stilladset bliver pkrt af biler eller andre
kretjer, skal man sikre det mod denne fare. Afmrkningen skal
godkendes af vejmyndigheden.

Er der luftledninger s tt p stilladset, at man kommer inden for
den skaldte respektafstand (se tegning), skal el-ledningerne vre
isolerede mod berring eller arudt for strm. Det er kun kvalice-
ret personale fra fx det lokale forsyningsselskab, som m sikre de
strmfrende ledninger. Mlene p tegningen er mindsteml.
Bliver stilladset brugt som sikkerhed ved tagarbejde p hldnings-
tage, skal det vre forsynet med en afskrmning, der med sikker-
hed kan standse en person i fald fra taget. Afskrmningen skal
vre mindst 1 m hj og dkke en parallel linje 1 m over tagfladen.
Brug fx stlnet, krydsfinrplader eller lignende.

Ved arbejde p tag skal man gre stilladset bredere for at sikre den
ndvendige plads, hvilket kan ske med konsoller. Dele, der rager op
p verste dk, skal sikres, s man ikke kommer til skade.
min.
3 m
min.
1,5 m
min.
1,5 m
1 m
min. 1 m
tt afdkning
152 153
3. TEKNI K 3. TEKNI K Rul l es t i l l ads er Rul l es t i l l ads er
Opstilling, ndring og nedtagning
Rullestilladser skal stilles op og tages ned efter leverandrens
anvisninger.
Underlaget skal vre jvnt og tilstrkkeligt bredygtigt.
Rullestilladset skal st i lod og m ikke kunne vippe.
Rullestilladset skal vre forsynet med indvendig trappe eller
stige, som man skal bruge, nr man skal op p det. Adgangs-
bningen skal vre mindst 0,4 x 0,6 m, og den skal vre forsynet
med hngslede lemme eller skydelemme. Lemmene skal vre luk-
kede, nr der bliver arbejdet p gulvet.
Der skal altid vre rkvrk fra 2 meters hjde. Der skal ogs vre
rkvrk ved lavere stilladser, hvis der er srlig fare for nedstyrt-
ning, eller hvis et styrt p underlaget vil vre srlig farligt. Rk-
vrk bestr af en hndliste i 1 meters hjde, knliste i 0,5 meters
hjde og et fodbrt p min. 0,15 m.
Arbejdsplatformen skal fylde stilladset helt ud i bde bredden og
lngden. Gulvet m ikke kunne vippe eller forskyde sig, og hjulene
skal sidde fast.
Arbejde p rullestillads
Alle hjul skal vre bremset under brug. Bremserne skal vre lette
at betjene uden brug af vrktj.
Der m ikke vre personer p stilladset, mens det bliver yttet.
Brug aldrig kasser, stiger eller andet til at opn ekstra arbejdshjde.
RULLESTI LL ADSER
Kun personer, der er uddannet til det, m opstte og ndre
rullestilladser hjere end 3 m. Der skal vre en brugsanvisning p
dansk p pladsen. Den skal bl.a. angive den tilladte adelast og
punktlast.

Det skal fremg af brugsanvisningen, hvornr og hvordan man skal
forsyne stilladset med sttteben.
152 153
3. TEKNI K 3. TEKNI K Rul l es t i l l ads er Rul l es t i l l ads er
Opstilling, ndring og nedtagning
Rullestilladser skal stilles op og tages ned efter leverandrens
anvisninger.
Underlaget skal vre jvnt og tilstrkkeligt bredygtigt.
Rullestilladset skal st i lod og m ikke kunne vippe.
Rullestilladset skal vre forsynet med indvendig trappe eller
stige, som man skal bruge, nr man skal op p det. Adgangs-
bningen skal vre mindst 0,4 x 0,6 m, og den skal vre forsynet
med hngslede lemme eller skydelemme. Lemmene skal vre luk-
kede, nr der bliver arbejdet p gulvet.
Der skal altid vre rkvrk fra 2 meters hjde. Der skal ogs vre
Arbejdsplatformen skal fylde stilladset helt ud i bde bredden og
lngden. Gulvet m ikke kunne vippe eller forskyde sig, og hjulene
skal sidde fast.
Arbejde p rullestillads
Alle hjul skal vre bremset under brug. Bremserne skal vre lette
at betjene uden brug af vrktj.
Der m ikke vre personer p stilladset, mens det bliver yttet.
RULLESTI LL ADSER
Kun personer, der er uddannet til det, m opstte og ndre
rullestilladser hjere end 3 m. Der skal vre en brugsanvisning p
dansk p pladsen. Den skal bl.a. angive den tilladte adelast og
punktlast.

Det skal fremg af brugsanvisningen, hvornr og hvordan man skal
forsyne stilladset med sttteben.
154 155
3. TEKNI K 3. TEKNI K Ar bej ds pl a t f or me, 1- og 2- s j l e Buk kes t i l l ads er
ARBEJ DSPL ATFORME, 1- OG 2- SJ LE
Arbejdsplatformen skal passe til de arbejdsopgaver, man skal udfre.
Det glder bl.a. breevne og strrelse. Der skal vre en dansk
brugsanvisning p arbejdsplatformen. Den skal bl.a. fortlle om
brug, betjening og daglig vedligehold af platformen.
Arbejdsstandpladsen skal have et tydeligt skilt med en kort brugs-
anvisning. Her skal blandt andet fremg den strst tilladte belast-
ning og fordelingen af belastningen p platformen.
Energitilfrslen skal kunne arydes, for eksempel med nglearyder,
for at forhindre uvedkommende i at betjene personlfteren.
Platformen m ikke anvendes som elevator.
Alle arbejdsplatforme, som er taget i brug efter 1. januar 1997, skal
vre CE-mrkede og opfylde maskindirektivets krav.
BUKKESTI LL ADSER
Kun personer, der er uddannede til det, m opstte og ndre buk-
kestilladser hjere end 3 m. Der skal vre en brugsanvisning p
dansk p pladsen. Den skal blandt andet angive den tilladte ade-
last og punktlast.
Opstilling, ndring, nedtagning og brug
Man skal stille bukkestilladser op og tage dem ned efter leverandrens
anvisninger.
Bukkene skal st p en fast og jvn overade.
Der skal altid vre rkvrk fra 2 meters hjde Der skal ogs vre
154 155
3. TEKNI K 3. TEKNI K Ar bej ds pl a t f or me, 1- og 2- s j l e Buk kes t i l l ads er
ARBEJ DSPL ATFORME, 1- OG 2- SJ LE
Arbejdsplatformen skal passe til de arbejdsopgaver, man skal udfre.
Det glder bl.a. breevne og strrelse. Der skal vre en dansk
brugsanvisning p arbejdsplatformen. Den skal bl.a. fortlle om
brug, betjening og daglig vedligehold af platformen.
Arbejdsstandpladsen skal have et tydeligt skilt med en kort brugs-
anvisning. Her skal blandt andet fremg den strst tilladte belast-
ning og fordelingen af belastningen p platformen.
Energitilfrslen skal kunne arydes, for eksempel med nglearyder,
for at forhindre uvedkommende i at betjene personlfteren.
Platformen m ikke anvendes som elevator.
Alle arbejdsplatforme, som er taget i brug efter 1. januar 1997, skal
vre CE-mrkede og opfylde maskindirektivets krav.
BUKKESTI LL ADSER
Kun personer, der er uddannede til det, m opstte og ndre buk-
kestilladser hjere end 3 m. Der skal vre en brugsanvisning p
dansk p pladsen. Den skal blandt andet angive den tilladte ade-
last og punktlast.
Opstilling, ndring, nedtagning og brug
Man skal stille bukkestilladser op og tage dem ned efter leverandrens
anvisninger.
Bukkene skal st p en fast og jvn overade.
Der skal altid vre rkvrk fra 2 meters hjde Der skal ogs vre
156 157
3. TEKNI K 3. TEKNI K Ar bej ds pl a t f or me, 1- og 2- s j l e Ar bej ds pl a t f or me, 1- og 2- s j l e
Opklodsninger m maks. vre 0,20 m hje, de skal vre stabile og
kunne optage de forekommende krfter i alle retninger.
Hvis masten bliver gjort fast til en bygningsdel, skal denne og det
materiale, man bruger til fstning, kunne optage de ndvendige
krfter.
Der skal vre afmrkning/trakvrn efter vejmyndighedens regler,
hvis arbejdsplatformen bliver opstillet p trakeret areal.
Flytning af arbejdsplatform
Flytning m kun ske, hvis underlaget er fast og bredygtigt. Desuden
skal man srge for, at mastehjden ikke overstiger, hvad leverandren
har fastlagt.
Stttebenene skal vre placeret umiddelbart over terrn.
Brug leverandrens anvisninger om vind- og vejrforhold.
Skiltning
Tt ved lgen skal der vre et skilt, der beskriver maksimal belast-
ning i flgende termer:
OMaks. belastning i kg.
OFordelingen af belastningen over platformen.
OAntal personer og vrig belastning (n person regnes til 85 kg).
Betjeningspanelet skal vre forsynet med tydelige piktogrammer
eller tekst p dansk.
Journal
P eller i nrheden af arbejdsplatformen skal man i en journal kunne
lse om platformens historik. Der skal blandt andet vre oplysnin-
ger om belastningsprver, reparationer og eftersyn. Det er ejeren af
redskabet, der har ansvaret for at fre journalen.
Eftersyn
Mindst n gang om ret skal leverandren eller anden sagkyndig
person gennemfre et hovedeftersyn.
Opstilling
Kun personer, der har fet en srlig instruktion, og herunder kend-
skab til leverandrbrugsanvisningen, m opstille, ndre, ytte og
nedtage arbejdsplatforme. Det samme glder for arbejdsplatforme,
der er beregnet for lbende ytning.
Underlaget skal vre bredygtigt og kunne optage de trykkrfter,
som leverandren opgiver.
Journal
Dokumentation for:
OGodkendelse og anmeldelse.
OBelastningsprver, stabilitet m.m.
Oplysninger om:
O Hovedeftersyn, reparationer, udskiftning af bremidler.
OArbejdstilsynets pbud vedr. redskabet.
O Fabrikat, fabrikationsr samt importrens navn, samt
evt. certikater for bremidler.
156 157
Opklodsninger m maks. vre 0,20 m hje, de skal vre stabile og
kunne optage de forekommende krfter i alle retninger.
Hvis masten bliver gjort fast til en bygningsdel, skal denne og det
materiale, man bruger til fstning, kunne optage de ndvendige
krfter.
Der skal vre afmrkning/trakvrn efter vejmyndighedens regler,
hvis arbejdsplatformen bliver opstillet p trakeret areal.
Flytning af arbejdsplatform
Flytning m kun ske, hvis underlaget er fast og bredygtigt. Desuden
skal man srge for, at mastehjden ikke overstiger, hvad leverandren
har fastlagt.
Stttebenene skal vre placeret umiddelbart over terrn.
Brug leverandrens anvisninger om vind- og vejrforhold.
Skiltning
Tt ved lgen skal der vre et skilt, der beskriver maksimal belast-
ning i flgende termer:
OMaks. belastning i kg.
OFordelingen af belastningen over platformen.
OAntal personer og vrig belastning (n person regnes til 85 kg).
Betjeningspanelet skal vre forsynet med tydelige piktogrammer
eller tekst p dansk.
Journal
P eller i nrheden af arbejdsplatformen skal man i en journal kunne
lse om platformens historik. Der skal blandt andet vre oplysnin-
ger om belastningsprver, reparationer og eftersyn. Det er ejeren af
redskabet, der har ansvaret for at fre journalen.
Eftersyn
Opstilling
Kun personer, der har fet en srlig instruktion, og herunder kend-
skab til leverandrbrugsanvisningen, m opstille, ndre, ytte og
nedtage arbejdsplatforme. Det samme glder for arbejdsplatforme,
der er beregnet for lbende ytning.
Underlaget skal vre bredygtigt og kunne optage de trykkrfter,
som leverandren opgiver.
Journal
Dokumentation for:
OGodkendelse og anmeldelse.
OBelastningsprver, stabilitet m.m.
Oplysninger om:
O Hovedeftersyn, reparationer, udskiftning af bremidler.
OArbejdstilsynets pbud vedr. redskabet.
O Fabrikat, fabrikationsr samt importrens navn, samt
evt. certikater for bremidler.
158 159
Der skal vre en holdbar markering omkring arbejdsplatformen,
sledes at ingen kan komme i farlig nrhed af platformens arbejds-
omrde.
Gulv
Gulvet skal vre vandret og udfrt i skridsikkert materiale. Der skal
vre ab for regnvand, og bninger i gulvet m maks. vre 25 mm.
Arbejde p arbejdsplatforme
Belastningen af arbejdsplatformen m ikke overstige, hvad leveran-
dren har oplyst p belastningsskiltet, der skal vre placeret tt
ved adgangslgen.
Den maksimale belastning skal vre beskrevet som maks. belast-
ning i kg, fordelingen af belastningen samt antal personer og vrig
belastning. En person regnes til 85 kg.
Det skal altid vre muligt at tilkalde mindst n person fra arbejds-
pladsen, nr der bliver arbejdet p platformen. Det kan blive aktuelt
ved driftsstop eller uheld. Tilkald skal kunne ske ved rb eller mobil-
telefon.
Man m ikke betjene arbejdsplatformen, fr freren har sikret sig, at
der ikke er fare for, at bne vinduer m.v. kan berre platformen under
krslen.
Unge under 18 r m kun betjene arbejdsplatforme, hvis det sker
i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som
lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt. Unge under
18 r m dog godt arbejde fra en arbejdsplatform.
Brug ikke stiger, kasser eller lignende til at hve arbejdshjden.
Inddkning
Man m kun inddkke arbejdsplatformen, hvis det er aftalt med
opstilleren, og nr leverandrens anvisninger bliver fulgt. Selv en
mindre inddkning eller skilte p rkvrket vil ge vindlasten p
platformen. Det stiller strre krav til opstillingen/fastgrelsen.
Adgang
Der skal vre let adgang til platformen. Der skal vre fast trappe
eller stige, hvis afstanden til terrn er mere end 0,5 m. Trappe og
stige skal have hndliste eller anden stttemulighed.
Lgen p platformen skal vre selvlukkende og m ikke kunne bnes
udad. Lgen skal desuden have automatisk lukketj eller elektrisk kon-
takt, der sikrer, at man ikke kan hve platformen, nr lgen er ben.
Rkvrker/afsprring
Platformen skal normalt have rkvrk p alle sider som bestr af
en hndliste i 1 meters hjde, knliste i 0,5 meters hjde og et fod-
brt p min. 0,15 m. Et rkvrk kan ogs best af en solid plade
eller et net.
Ved arbejde p facade, kan man undlade det indvendige rkvrk.
Men kun hvis platformens gulv flger facaden og afstanden mellem
facade og platform p intet tidspunkt overstiger 0,3 m.
P en en-sjlet personlfter ved arbejde p en facadevg m rk-
vrket kun ernes, sfremt arbejdsplatformen i hver ende er forsynet
med en fringsrulle ind til facadevggen, og hvis afstanden imellem
arbejdsstandplads og facade er mindre end eller lig med 0,3 m.
158 159
Der skal vre en holdbar markering omkring arbejdsplatformen,
sledes at ingen kan komme i farlig nrhed af platformens arbejds-
omrde.
Gulv
Gulvet skal vre vandret og udfrt i skridsikkert materiale. Der skal
vre ab for regnvand, og bninger i gulvet m maks. vre 25 mm.
Arbejde p arbejdsplatforme
Belastningen af arbejdsplatformen m ikke overstige, hvad leveran-
dren har oplyst p belastningsskiltet, der skal vre placeret tt
ved adgangslgen.
Den maksimale belastning skal vre beskrevet som maks. belast-
ning i kg, fordelingen af belastningen samt antal personer og vrig
belastning. En person regnes til 85 kg.
Det skal altid vre muligt at tilkalde mindst n person fra arbejds-
pladsen, nr der bliver arbejdet p platformen. Det kan blive aktuelt
ved driftsstop eller uheld. Tilkald skal kunne ske ved rb eller mobil-
telefon.
Man m ikke betjene arbejdsplatformen, fr freren har sikret sig, at
der ikke er fare for, at bne vinduer m.v. kan berre platformen under
krslen.
Unge under 18 r m kun betjene arbejdsplatforme, hvis det sker
lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt. Unge under
18 r m dog godt arbejde fra en arbejdsplatform.
Brug ikke stiger, kasser eller lignende til at hve arbejdshjden.
Inddkning
Man m kun inddkke arbejdsplatformen, hvis det er aftalt med
opstilleren, og nr leverandrens anvisninger bliver fulgt. Selv en
mindre inddkning eller skilte p rkvrket vil ge vindlasten p
platformen. Det stiller strre krav til opstillingen/fastgrelsen.
Adgang
Der skal vre let adgang til platformen. Der skal vre fast trappe
eller stige, hvis afstanden til terrn er mere end 0,5 m. Trappe og
stige skal have hndliste eller anden stttemulighed.
Lgen p platformen skal vre selvlukkende og m ikke kunne bnes
udad. Lgen skal desuden have automatisk lukketj eller elektrisk kon-
takt, der sikrer, at man ikke kan hve platformen, nr lgen er ben.
Rkvrker/afsprring
Platformen skal normalt have rkvrk p alle sider som bestr af
en hndliste i 1 meters hjde, knliste i 0,5 meters hjde og et fod-
brt p min. 0,15 m. Et rkvrk kan ogs best af en solid plade
eller et net.
Ved arbejde p facade, kan man undlade det indvendige rkvrk.
Men kun hvis platformens gulv flger facaden og afstanden mellem
facade og platform p intet tidspunkt overstiger 0,3 m.
P en en-sjlet personlfter ved arbejde p en facadevg m rk-
vrket kun ernes, sfremt arbejdsplatformen i hver ende er forsynet
med en fringsrulle ind til facadevggen, og hvis afstanden imellem
arbejdsstandplads og facade er mindre end eller lig med 0,3 m.
160 161
3. TEKNI K 3. TEKNI K Per s onl f t er e/
t el es kopl s s er e med k ur v
Ar bej ds pl a t f or me, 1- og 2- s j l e
PERSONLFTERE/TELESKOPLSSERE MED KURV
En personlfter skal passe til de arbejdsopgaver, man skal udfre.
Det glder blandt andet breevne, udlg m.m. P redskabet skal
der vre en dansk brugsanvisning, der blandt andet beskriver, hvad
liften m bruges til, betjening, ndsnkning og daglig vedligehold.
Arbejdsstandpladsen skal have et tydeligt skilt, der beskriver
strst tilladte belastning. Betjeningspanelet skal have tydelige
piktogrammer eller dansk tekst.
Journal
P redskabet skal man i en journal kunne lse om platformens
historik. Der skal blandt andet vre oplysninger om belastnings-
prver, reparationer og eftersyn. Det er ejeren af redskabet, der har
ansvaret for at fre journalen.
Man m normalt ikke forlade arbejdsplatformen i lftet stilling. Det
kan dog vre ndvendigt, og man skal i s fald aftale det med det
regionale tilsynscenter. Et eksempel kan vre ved altanarbejde.
I sdanne situationer skal man sikre arbejdsdk, arbejdsplatforme
og andre adgangsveje med rkvrk eller anden form for eektiv
sikring mod nedstyrtning. P betjeningspanelet skal der desuden
vre en aselig aryder.
Placer platformen i nederste position til fyraften. Husk ogs at
energitilfrslen skal vre slukket og ast.
Srlige risici
Undg at blive klemt under krslen - srg for afskrmning eller
lignende. Der kan vre fare for at blive klemt mellem mast og plat-
form eller mellem platform og bygningsdele samt mellem platform
og terrn.
Undg sammenstd med bne vinduer og andre konstruktioner/
materialer. Det kan overbelaste platformen med risiko for sammen-
brud.
Skv vgtfordeling p arbejdsplatformen kan f fatale konse-
kvenser.
Er arbejdshjden over 30 m, er der krav om en beredskabsplan, der
beskriver, hvordan personer i en ndsituation kan blive reddet eller
hjulpet.
160 161
Ar bej ds pl a t f or me, 1- og 2- s j l e
PERSONLFTERE/TELESKOPLSSERE MED KURV
En personlfter skal passe til de arbejdsopgaver, man skal udfre.
Det glder blandt andet breevne, udlg m.m. P redskabet skal
der vre en dansk brugsanvisning, der blandt andet beskriver, hvad
liften m bruges til, betjening, ndsnkning og daglig vedligehold.
Arbejdsstandpladsen skal have et tydeligt skilt, der beskriver
strst tilladte belastning. Betjeningspanelet skal have tydelige
piktogrammer eller dansk tekst.
Journal
P redskabet skal man i en journal kunne lse om platformens
historik. Der skal blandt andet vre oplysninger om belastnings-
prver, reparationer og eftersyn. Det er ejeren af redskabet, der har
ansvaret for at fre journalen.
Man m normalt ikke forlade arbejdsplatformen i lftet stilling. Det
kan dog vre ndvendigt, og man skal i s fald aftale det med det
regionale tilsynscenter. Et eksempel kan vre ved altanarbejde.
I sdanne situationer skal man sikre arbejdsdk, arbejdsplatforme
og andre adgangsveje med rkvrk eller anden form for eektiv
sikring mod nedstyrtning. P betjeningspanelet skal der desuden
vre en aselig aryder.
Placer platformen i nederste position til fyraften. Husk ogs at
energitilfrslen skal vre slukket og ast.
Srlige risici
Undg at blive klemt under krslen - srg for afskrmning eller
lignende. Der kan vre fare for at blive klemt mellem mast og plat-
form eller mellem platform og bygningsdele samt mellem platform
og terrn.
Undg sammenstd med bne vinduer og andre konstruktioner/
materialer. Det kan overbelaste platformen med risiko for sammen-
brud.
Skv vgtfordeling p arbejdsplatformen kan f fatale konse-
kvenser.
Er arbejdshjden over 30 m, er der krav om en beredskabsplan, der
beskriver, hvordan personer i en ndsituation kan blive reddet eller
hjulpet.
162 163
Per s onl f t er e/
Lgen i indhegningen skal vre selvlukkende og m ikke bne
udad.
For at undg at hnder kommer i klemme, skal der vre en hndli-
ste 10 cm inden for og 10 cm over indhegningens overkant.

Betjeningstrykknapperne i kurven skal have ddmandsknapfunktion
og vre anbragt eller markeret, s man undgr fejlbetjening. Knapper,
hndtag m.v. til betjening af personlfteren skal vre markeret
med let forstelige symboler (piktogrammer) eller dansk tekst.
Brug af personl fter
Personer p arbejdsstandpladsen skal bruge sikkerhedssele og
sikkerhedsline. Det glder dog ikke, hvis personlfteren kun kan
lfte lodret, fx sakslift.
Opstillingsstedet skal vre fast og bredygtigt. Leverandrens
oplysninger vedr. brug af sttteben og maks. hldning p terrn
skal altid flges.
Der skal vre afsprring eller p anden mde afvisning af trakken,
hvis I skal bruge personlfteren p et befrdet omrde.
Der skal vre mindst n person p arbejdspladsen, som kan tilkaldes
ved driftsstop eller uheld, nr der bliver arbejdet p liften. Personen
skal kunne tilkaldes ved rb eller mobiltelefon.
Unge under 18 r m kun betjene personlftere, hvis det sker i for-
bindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling),
og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt.
Unge under 18 r m dog godt arbejde fra en personlfter.
Eftersyn
Indretning
Arbejdsstandpladsen skal p alle sider have en 1,1 m hj indhegning.
Indhegningen skal enten vre lavet af et egnet plademateriale eller
vre et solidt rkvrk. Et rkvrk skal mindst have en hndliste,
en knliste og en 0,15 m hj fodliste, der slutter tt til gulvet.
162 163
Per s onl f t er e/
Lgen i indhegningen skal vre selvlukkende og m ikke bne
udad.
For at undg at hnder kommer i klemme, skal der vre en hndli-
ste 10 cm inden for og 10 cm over indhegningens overkant.

Betjeningstrykknapperne i kurven skal have ddmandsknapfunktion
og vre anbragt eller markeret, s man undgr fejlbetjening. Knapper,
hndtag m.v. til betjening af personlfteren skal vre markeret
med let forstelige symboler (piktogrammer) eller dansk tekst.
Brug af personl fter
Personer p arbejdsstandpladsen skal bruge sikkerhedssele og
sikkerhedsline. Det glder dog ikke, hvis personlfteren kun kan
lfte lodret, fx sakslift.
Opstillingsstedet skal vre fast og bredygtigt. Leverandrens
oplysninger vedr. brug af sttteben og maks. hldning p terrn
skal altid flges.
Der skal vre afsprring eller p anden mde afvisning af trakken,
hvis I skal bruge personlfteren p et befrdet omrde.
Der skal vre mindst n person p arbejdspladsen, som kan tilkaldes
ved driftsstop eller uheld, nr der bliver arbejdet p liften. Personen
skal kunne tilkaldes ved rb eller mobiltelefon.
Unge under 18 r m kun betjene personlftere, hvis det sker i for-
Unge under 18 r m dog godt arbejde fra en personlfter.
Eftersyn
Indretning
Arbejdsstandpladsen skal p alle sider have en 1,1 m hj indhegning.
Indhegningen skal enten vre lavet af et egnet plademateriale eller
vre et solidt rkvrk. Et rkvrk skal mindst have en hndliste,
en knliste og en 0,15 m hj fodliste, der slutter tt til gulvet.
164 165
3. TEKNI K 3. TEKNI K Per s onl f t med k r ank ur v Per s onl f t med k r ank ur v
Brug
Personen i kurven og kranfreren skal kunne tale sammen evt. ved
brug af radio eller telefon.
Man m normalt ikke forlade arbejdskurven i lftet stilling. Hvis det
er ndvendigt for, at man kan udfre en arbejdsopgave, skal man
frst sge om dispensation.
En ansgning om dispensation er betinget af:
OEn beskrivelse af arbejdet.
O At man brer godkendt faldsikringsudstyr, nr man forlader
kurven, og at faldlinen altid er fastgjort til krankrogen eller en fast
konstruktionsdel.
O At der er fastlagt kontrol- og vedligeholdelsesprocedure for fald-
sikringsudstyr og fastgrelsen af linen.
O At der bliver frt konstant tilsyn med opgaven.
Indretning
Der ndes en lang rkke krav til indretningen af kranen og kurven.
Ls mere herom i Arbejdstilsynets vejledninger.
PERSONL FT MED KRANKURV
Som hovedregel er det forbudt at lfte personer i krankurv, med
mindre kranen er srligt indrettet til det.
Arbejdstilsynet kan dog give en dispensation p baggrund af en
ansgning. Forinden skal der vre fremsendt flgende oplysninger:
O En risikovurdering, hvoraf det fremgr, at man af tekniske eller
konomiske rsager ikke kan anvende andre mere sikre lsninger, og
at sikkerheden ved personlft med kran er tilstrkkelig
O Hvilke tidsrum, der skal arbejdes med personlft i kranen, og en
beskrivelse af opgaven.
O Tegninger og beregninger af den krankurv, man planlgger at
anvende.
O Dokumentation for, at de sikkerhedsfaktorer, der er anvendt ved
dimensioneringen af kran og lftegrej, opfylder gldende krav.
O Beskrivelse af de eftersyns- og kontrolprocedurer, man har tnkt sig
at bruge, inden arbejdet gr i gang - bde efter opstilling og til daglig.
O Identikation af den kran, man skal anvende til personlftet, samt
dokumentation for kranens sikkerhedsmssige tilstand, herun-
der gennemfrte 12-mneders og 10-rs eftersyn.
164 165
3. TEKNI K 3. TEKNI K Per s onl f t med k r ank ur v Per s onl f t med k r ank ur v
Brug
Personen i kurven og kranfreren skal kunne tale sammen evt. ved
brug af radio eller telefon.
Man m normalt ikke forlade arbejdskurven i lftet stilling. Hvis det
er ndvendigt for, at man kan udfre en arbejdsopgave, skal man
frst sge om dispensation.
En ansgning om dispensation er betinget af:
OEn beskrivelse af arbejdet.
O At man brer godkendt faldsikringsudstyr, nr man forlader
kurven, og at faldlinen altid er fastgjort til krankrogen eller en fast
konstruktionsdel.
O At der er fastlagt kontrol- og vedligeholdelsesprocedure for fald-
sikringsudstyr og fastgrelsen af linen.
O At der bliver frt konstant tilsyn med opgaven.
Indretning
Der ndes en lang rkke krav til indretningen af kranen og kurven.
Ls mere herom i Arbejdstilsynets vejledninger.
PERSONL FT MED KRANKURV
Som hovedregel er det forbudt at lfte personer i krankurv, med
mindre kranen er srligt indrettet til det.
Arbejdstilsynet kan dog give en dispensation p baggrund af en
ansgning. Forinden skal der vre fremsendt flgende oplysninger:
O En risikovurdering, hvoraf det fremgr, at man af tekniske eller
konomiske rsager ikke kan anvende andre mere sikre lsninger, og
at sikkerheden ved personlft med kran er tilstrkkelig
O Hvilke tidsrum, der skal arbejdes med personlft i kranen, og en
beskrivelse af opgaven.
O Tegninger og beregninger af den krankurv, man planlgger at
anvende.
O Dokumentation for, at de sikkerhedsfaktorer, der er anvendt ved
dimensioneringen af kran og lftegrej, opfylder gldende krav.
O Beskrivelse af de eftersyns- og kontrolprocedurer, man har tnkt sig
at bruge, inden arbejdet gr i gang - bde efter opstilling og til daglig.
O Identikation af den kran, man skal anvende til personlftet, samt
dokumentation for kranens sikkerhedsmssige tilstand, herun-
der gennemfrte 12-mneders og 10-rs eftersyn.
166 167
3. TEKNI K 3. TEKNI K Per s onl f t med gaf f el t r uc k Per s onl f t med gaf f el t r uc k
Indretning
Truckens lfteevne ved strste lftehjde skal vre mindst
4 gange arbejdskurvens hjest tilladte last.
Gulvfladen i arbejdskurven m hjst vre 1,2 x 1,2 m og ikke
mindre end 0,6 m
2
pr. person. Gulvet skal vre tt og skrid-
sikkert.
Arbejdskurven skal indrettes som personlftere som vist p tegnin-
gen. Dog skal der vre en mindst 1,9 m hj indhegning mod truckens
mast, som skal sikre, at man ikke kan blive klemt mod masten.
Mandskabskurven skal vre gjort forsvarligt fast til trucken, og
man skal sikre, at den ikke utilsigtet kan hgtes af.
Brug
Man m ikke kre, nr der er personer i mandskabskurven.
Gaeltruck med arbejdsplatform krver jvnt og bredygtigt
underlag at kre p (gulve, fast vej eller jernplader).
Unge under 18 r m kun bruge gaeltrucks til at lfte personer,
hvis det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse
(fx som lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt.
Journal og anmeldelse
Hvis man skal bruge en gaeltruck til personlft, skal dette vre
anmeldt til Arbejdstilsynet. Man skal desuden lave en journal, der
skal ligge i trucken. Journalen skal oplyse om truckens historik og
herunder oplysninger om reparationer, belastningsprver, eftersyn
m.m.
PERSONL FT MED GAFFELTRUCK
Det er tilladt at bruge gaeltruck til at lfte personer. Det kan ske
ved lettere arbejde med reparation og udskiftning eller arbejde af
kort varighed.
10 cm
100 cm
Gulvfladen hjst 120 x 120 cm
190 cm
1,9 m
1m
10 cm
Gulvaden hjst
1,2 x 1,2 m
166 167
3. TEKNI K 3. TEKNI K Per s onl f t med gaf f el t r uc k Per s onl f t med gaf f el t r uc k
Indretning
Truckens lfteevne ved strste lftehjde skal vre mindst
4 gange arbejdskurvens hjest tilladte last.
Gulvfladen i arbejdskurven m hjst vre 1,2 x 1,2 m og ikke
mindre end 0,6 m
2
pr. person. Gulvet skal vre tt og skrid-
sikkert.
Arbejdskurven skal indrettes som personlftere som vist p tegnin-
gen. Dog skal der vre en mindst 1,9 m hj indhegning mod truckens
mast, som skal sikre, at man ikke kan blive klemt mod masten.
Mandskabskurven skal vre gjort forsvarligt fast til trucken, og
man skal sikre, at den ikke utilsigtet kan hgtes af.
Brug
Man m ikke kre, nr der er personer i mandskabskurven.
Gaeltruck med arbejdsplatform krver jvnt og bredygtigt
underlag at kre p (gulve, fast vej eller jernplader).
Unge under 18 r m kun bruge gaeltrucks til at lfte personer,
Journal og anmeldelse
Hvis man skal bruge en gaeltruck til personlft, skal dette vre
anmeldt til Arbejdstilsynet. Man skal desuden lave en journal, der
skal ligge i trucken. Journalen skal oplyse om truckens historik og
herunder oplysninger om reparationer, belastningsprver, eftersyn
m.m.
PERSONL FT MED GAFFELTRUCK
Det er tilladt at bruge gaeltruck til at lfte personer. Det kan ske
ved lettere arbejde med reparation og udskiftning eller arbejde af
kort varighed.
10 cm
100 cm
Gulvfladen hjst 120 x 120 cm
190 cm
1,9 m
1m
10 cm
Gulvaden hjst
1,2 x 1,2 m
168 169
3. TEKNI K 3. TEKNI K Hej s es t i l l i nger Hej s es t i l l i nger
Indretning
Hejsestilling er en arbejdsplatform eller bdsmandsstol med spil,
ophng og fangindretning. Hejsestillinger er maskiner og skal
derfor vre CE-mrket. Leverandrens brugsanvisning skal vre
udformet i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser
i bekendtgrelse om om indretning af tekniske hjlpemidler. Brugsan-
visningen grundlaget for ophngning, brug og reparation og vedli-
geholdelse af hejsestillingen, hvor det skal sikres, at:
O Alle mekaniske og elektriske dele er beskyttet mod skadelige
pvirkninger som flge af vejrliget og arbejdet.
O Leddelte hejsestillinger ikke hlder mere end 10 pct. under
arbejdet.
O Ophnget (bommen, brebjlen, tagvognen) er af stl eller alu-
minium.
O Hejsestillinger og bdsmandsstole med platforme ikke er mere
end 1 m
2
, hvis de ophnges i t bretov.
OBdsmandsstole skal vre forsynet med ruller, hjul eller meder.
O Lsdele skal vre fastgjort med kde eller strop, og kroge skal
vre forsynet med agtningssikring.
O Spil skal kunne bruges, s fri ring ved normal betjening ikke er
muligt.
OAlle bevgelige dele skal vre sikret mod klemning.
O Alle plb p tovtromler og ledeskiver skal vre afskrmet mod
klemning.
HEJ SESTI LLI NGER
En hejsestilling fra fr 1. januar 1997 skal vre godkendt af Arbejds-
tilsynet. Efter denne dato skal den vre typeafprvet eller udfrt
i henhold til harmoniseret EU-standard.
Journal
P eller i nrheden af hejsestillingen skal der vre placeret en journal.
Den skal beskrive historikken for redskabet, herunder oplysninger
om belastningsprver, reparationer og eftersyn. Ejeren af redskabet
frer journalen.
Eftersyn
Mindst n gang hver 12. mned skal leverandren eller anden sag-
kyndig person gennemfre et hovedeftersyn .
10 cm
0,6 - 1,2 m
1m
min.
0,8 m
168 169
3. TEKNI K 3. TEKNI K Hej s es t i l l i nger Hej s es t i l l i nger
Indretning
Hejsestilling er en arbejdsplatform eller bdsmandsstol med spil,
ophng og fangindretning. Hejsestillinger er maskiner og skal
derfor vre CE-mrket. Leverandrens brugsanvisning skal vre
udformet i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser
i bekendtgrelse om om indretning af tekniske hjlpemidler. Brugsan-
visningen grundlaget for ophngning, brug og reparation og vedli-
geholdelse af hejsestillingen, hvor det skal sikres, at:
O Alle mekaniske og elektriske dele er beskyttet mod skadelige
pvirkninger som flge af vejrliget og arbejdet.
O Leddelte hejsestillinger ikke hlder mere end 10 pct. under
arbejdet.
O Ophnget (bommen, brebjlen, tagvognen) er af stl eller alu-
minium.
O Hejsestillinger og bdsmandsstole med platforme ikke er mere
end 1 m
2
, hvis de ophnges i t bretov.
OBdsmandsstole skal vre forsynet med ruller, hjul eller meder.
O Lsdele skal vre fastgjort med kde eller strop, og kroge skal
vre forsynet med agtningssikring.
O Spil skal kunne bruges, s fri ring ved normal betjening ikke er
muligt.
klemning.
HEJ SESTI LLI NGER
En hejsestilling fra fr 1. januar 1997 skal vre godkendt af Arbejds-
tilsynet. Efter denne dato skal den vre typeafprvet eller udfrt
i henhold til harmoniseret EU-standard.
Journal
P eller i nrheden af hejsestillingen skal der vre placeret en journal.
Den skal beskrive historikken for redskabet, herunder oplysninger
om belastningsprver, reparationer og eftersyn. Ejeren af redskabet
frer journalen.
Eftersyn
Mindst n gang hver 12. mned skal leverandren eller anden sag-
kyndig person gennemfre et hovedeftersyn .
10 cm
0,6 - 1,2 m
1m
min.
0,8 m
170 171
3. TEKNI K 3. TEKNI K St i ger St i ger
Man skal med passende mellemrum se alle stiger efter for slaphed, rev-
ner og brud, og man skal omgende reparere eller kassere defekte stiger.
Hvor brug af stige ikke er hensigtsmssig eller tilladt, skal der fx
bruges personlfter eller stillads.
Brug
Man m kun bruge en stige til arbejde i korte perioder. Til en konkret
opgave er tidsgrnsen 30 minutter.
Hvis arbejdet foregr p skift fra stige og fra fast underlag, m stige-
arbejde ikke overskride 1/3 af den daglige arbejdstid.
vrige regler ved arbejde p stige:
OBrug hensigtsmssigt fodtj.
OBr kun mindre genstande med hnderne.
OVrktj skal vre let og nemt at hndtere.
OVrktj skal kunne betjenes med n hnd.
O Arbejdshjden m normalt ikke vre hjere end 5 m
(fra underlag til det trin, du str p).
Hejsestillingen skal vre forsynet med rkvrk. Det skal best af
hndliste i 1 meters hjde, knliste i 0,5 meters hjde, samt fodliste
(0,15 m) umiddelbart over dkket. Den skal ogs vre forsynet
med letlbende ruller eller lignende mod facaden.
P hvert af hejsestillingens spil skal der vre en fangindretning, der
virker p hver sit fangtov. Spiltov og fangtov skal vre fastgjort
uangigt af hinanden.
Der skal vre en brugsanvisning og vejledning p dansk, der beskriver
fastgrelse, ophng, betjening, belastning og vedligeholdelse.
Vejledning skal flge med hejsestillingen.
Arbejde fra hejsestillinger
Unge under 18 r m kun betjene hejsestillinger hvis det sker i for-
Unge under 18 r m dog godt arbejde fra en hejsestilling.
STI GER
Stiger skal passe til de arbejdsopgaver, man skal udfre. Det glder
blandt andet udformning og strrelse m.m. Med alle stiger skal der
flge en brugsanvisning p dansk. Den skal bl.a. fortlle, hvad stigen
m bruges til, korrekt opstilling, daglig vedligehold m.m .
Stiger til normalt brug skal opfylde bestemmelserne i DS/INSTA 650
eller EN 131. En stige kan dog ogs vre indrettet p anden lige s
forsvarlig mde Det er ogs en god id at bruge stiger med brede
trin, da de giver en bedre arbejdsstilling og et bedre blodomlb.
170 171
3. TEKNI K 3. TEKNI K St i ger St i ger
Man skal med passende mellemrum se alle stiger efter for slaphed, rev-
ner og brud, og man skal omgende reparere eller kassere defekte stiger.
Hvor brug af stige ikke er hensigtsmssig eller tilladt, skal der fx
bruges personlfter eller stillads.
Brug
Man m kun bruge en stige til arbejde i korte perioder. Til en konkret
opgave er tidsgrnsen 30 minutter.
Hvis arbejdet foregr p skift fra stige og fra fast underlag, m stige-
arbejde ikke overskride 1/3 af den daglige arbejdstid.
vrige regler ved arbejde p stige:
OBrug hensigtsmssigt fodtj.
OBr kun mindre genstande med hnderne.
OVrktj skal vre let og nemt at hndtere.
OVrktj skal kunne betjenes med n hnd.
O Arbejdshjden m normalt ikke vre hjere end 5 m
(fra underlag til det trin, du str p).
Hejsestillingen skal vre forsynet med rkvrk. Det skal best af
hndliste i 1 meters hjde, knliste i 0,5 meters hjde, samt fodliste
(0,15 m) umiddelbart over dkket. Den skal ogs vre forsynet
med letlbende ruller eller lignende mod facaden.
P hvert af hejsestillingens spil skal der vre en fangindretning, der
virker p hver sit fangtov. Spiltov og fangtov skal vre fastgjort
uangigt af hinanden.
Der skal vre en brugsanvisning og vejledning p dansk, der beskriver
fastgrelse, ophng, betjening, belastning og vedligeholdelse.
Vejledning skal flge med hejsestillingen.
Arbejde fra hejsestillinger
Unge under 18 r m kun betjene hejsestillinger hvis det sker i for-
Unge under 18 r m dog godt arbejde fra en hejsestilling.
STI GER
Stiger skal passe til de arbejdsopgaver, man skal udfre. Det glder
blandt andet udformning og strrelse m.m. Med alle stiger skal der
flge en brugsanvisning p dansk. Den skal bl.a. fortlle, hvad stigen
m bruges til, korrekt opstilling, daglig vedligehold m.m .
Stiger til normalt brug skal opfylde bestemmelserne i DS/INSTA 650
eller EN 131. En stige kan dog ogs vre indrettet p anden lige s
forsvarlig mde Det er ogs en god id at bruge stiger med brede
trin, da de giver en bedre arbejdsstilling og et bedre blodomlb.
172 173
3. TEKNI K 3. TEKNI K Rapel l i ng St i ger
RAPELLI NG
Ved arbejde p svrt tilgngelige steder - fx inspektion under broer
- kan det vre ndvendigt at bruge reb (rappelling) som teknisk
hjlpemiddel ved udfrelse af arbejdet. I m kun udfre rappelling,
hvis I ikke kan bruge andet og mere hensigtsmssigt og sikkert
udstyr. En vurdering af arbejdet og valg af lsning i forhold til
sikkerhed og sundhed skal altid foretages.
Hvis I gennem jeres vurdering nr frem til, at rappelling er den mest
sikre og forsvarlige lsning, skal flgende opfyldes:
O Man skal bruge mindst 2 reb med hver sit selvstndige forank-
ringspunkt - det ene er et brereb, det andet et sikringsreb.
O Den ansatte skal vre udstyret med en klatresele, som skal vre
forbundet med sikringsrebet.
O Arbejdsrebet skal vre forsynet med en sikker klatre- og ned-
ringsmekanisme og have et automatisk blokeringssystem.
O Sikringsrebet skal vre forsynet med en bevgelig faldsikrings-
anordning, der flger brugerens bevgelser.
O Vrktj og andet tilbehr skal vre fastgjort forsvarligt til klatre-
sele eller stol.
O Ansatte, der udfrer rapelling, skal have modtaget en srlig
fyldestgrende oplring i udfrelsen af pgldende arbejde,
isr i de relevante redningsprocedurer.
I kan undtagelsesvis arbejde hjere. Fx ved udskiftning af lamper,
elementmontage og andre serviceopgaver. Hjere end 5 m skal der
vre en fodmand. Ved elementmontage kan man anvende stiger til
arbejdshjder op til 8 m i forbindelse med:
OMontering af topbeslag og rkvrkssceptre.
OAf- og anhugning af elementer.
OTilstyring af elementer.
OFugning.
OSm reparationer.
Stige som adgangsveje
Skal man bruge en stige som adgangsvej, skal man fastgre den for-
svarligt. Desuden skal der vre en hensigtsmssig hldning, og
der skal vre et hndfste ca. 1m over verste niveau.
ca. 1m
172 173
3. TEKNI K 3. TEKNI K Rapel l i ng St i ger
RAPELLI NG
Ved arbejde p svrt tilgngelige steder - fx inspektion under broer
- kan det vre ndvendigt at bruge reb (rappelling) som teknisk
hjlpemiddel ved udfrelse af arbejdet. I m kun udfre rappelling,
hvis I ikke kan bruge andet og mere hensigtsmssigt og sikkert
udstyr. En vurdering af arbejdet og valg af lsning i forhold til
sikkerhed og sundhed skal altid foretages.
Hvis I gennem jeres vurdering nr frem til, at rappelling er den mest
sikre og forsvarlige lsning, skal flgende opfyldes:
sele eller stol.
O Ansatte, der udfrer rapelling, skal have modtaget en srlig
fyldestgrende oplring i udfrelsen af pgldende arbejde,
isr i de relevante redningsprocedurer.
I kan undtagelsesvis arbejde hjere. Fx ved udskiftning af lamper,
elementmontage og andre serviceopgaver. Hjere end 5 m skal der
vre en fodmand. Ved elementmontage kan man anvende stiger til
arbejdshjder op til 8 m i forbindelse med:
OMontering af topbeslag og rkvrkssceptre.
OAf- og anhugning af elementer.
OTilstyring af elementer.
OFugning.
OSm reparationer.
Stige som adgangsveje
Skal man bruge en stige som adgangsvej, skal man fastgre den for-
svarligt. Desuden skal der vre en hensigtsmssig hldning, og
der skal vre et hndfste ca. 1m over verste niveau.
ca. 1m
174 175
3. TEKNI K 3. TEKNI K L f t e og hej s er eds kaber Rope Acc es s ( Er hver s k l a t r i ng )
L FTE OG HEJ SEREDSKABER
Redskabet skal vre indrettet til de arbejdsopgaver, man skal
udfre. Det glder blandt andet breevne, udlg m.m. P redskabet
skal der vre en brugsanvisning p dansk. Den skal bl.a. fortlle
hvad redskabet m bruges til, fx betjening, strst tilladelig belast-
ning, begrnsninger i brug og daglig vedligehold.

Unge under 18 r m kun betjene hejseredskaber, hvis det sker i
forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som
lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt - samt har det
ndvendige certikat.
Uddannelse og certifikatkrav
Der er krav om certikat, hvis I skal bruge redskabet til lft af byrder
enten frithngende eller understttede. Se nedenstende tabel:
ROPE ACCESS ( ERHVERVSKL ATRI NG)
Rope access er arbejde, hvor man anvender reb som adgang til
arbejdsstedet erhvervsklatring.
Ved rebunderstttet arbejde skal flgende betingelser opfyldes:
sele eller stol.
O Eventuelle spil skal kunne bruges, s fri ring ved normal betjening
ikke er muligt.
klemning.
Ansatte, der udfrer rope access, skal have modtaget en srlig
fyldestgrende oplring i udfrelsen af pgldende arbejde, isr i
de relevante redningsprocedurer.
Certikattype
Gaeltruck og
teleskoplsser
Andre gldende
certikater
Gaeltruck - A Gaelstabler
B-certikatet glder
ogs for gaelstabler
Gaeltruck - B Gaeltruck
Teleskoplsser - A
Teleskoplsser
med gaer
Gaeltruck B
Teleskoplsser - B
Teleskoplsser
som kran
D - certikat
E certikat
B - certikat
174 175
3. TEKNI K 3. TEKNI K L f t e og hej s er eds kaber Rope Acc es s ( Er hver s k l a t r i ng )
L FTE OG HEJ SEREDSKABER
Redskabet skal vre indrettet til de arbejdsopgaver, man skal
udfre. Det glder blandt andet breevne, udlg m.m. P redskabet
skal der vre en brugsanvisning p dansk. Den skal bl.a. fortlle
hvad redskabet m bruges til, fx betjening, strst tilladelig belast-
ning, begrnsninger i brug og daglig vedligehold.

Unge under 18 r m kun betjene hejseredskaber, hvis det sker i
forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som
lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt - samt har det
ndvendige certikat.
Uddannelse og certifikatkrav
Der er krav om certikat, hvis I skal bruge redskabet til lft af byrder
enten frithngende eller understttede. Se nedenstende tabel:
ROPE ACCESS ( ERHVERVSKL ATRI NG)
Rope access er arbejde, hvor man anvender reb som adgang til
arbejdsstedet erhvervsklatring.
Ved rebunderstttet arbejde skal flgende betingelser opfyldes:
sele eller stol.
O Eventuelle spil skal kunne bruges, s fri ring ved normal betjening
ikke er muligt.
klemning.
Ansatte, der udfrer rope access, skal have modtaget en srlig
fyldestgrende oplring i udfrelsen af pgldende arbejde, isr i
de relevante redningsprocedurer.
Certikattype
Gaeltruck og
teleskoplsser
Andre gldende
certikater
Gaeltruck - A Gaelstabler
B-certikatet glder
ogs for gaelstabler
Gaeltruck - B Gaeltruck
Teleskoplsser - A
Teleskoplsser
med gaer
Gaeltruck B
Teleskoplsser - B
Teleskoplsser
som kran
D - certikat
E certikat
B - certikat
176 177
3. TEKNI K 3. TEKNI K L f t e og hej s er eds kaber L f t e og hej s er eds kaber
Freren behver ikke have kranfrercertikat, hvis han betjener
entreprenrmaskiner, der kun lejlighedsvis bliver brugt som kran
i forbindelse med maskinernes normale arbejdsopgaver. S kan han
udfre arbejdet, hvis flgende betingelser er overholdt:
O Der m ikke vre personer i umiddelbar nrhed af byrden, nr den
bliver lftet, transporteret og afsat.
O Byrden m ikke lftes mere end ca. 1 m over terrn.
O Man skal efterse og vedligeholde maskinerne i overensstemmelse
med leverandrens anvisninger.
OLeverandrens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er p maskinen.
O Maskinen er indrettet til kranarbejde jf. leverandrens brugsanvisning.
Eftersyn
Freren skal anmelde enhver fejl eller uregelmssighed p redskabet
til arbejdsgiveren. Det er vigtigt, s redskabet kan blive bragt i orden,
inden arbejdet gr i gang igen.
Mindst n gang ret skal leverandren eller anden sagkyndig person
gennemfre et hovedeftersyn i henhold til fabrikantens anvisninger
Hejseredskaber, som man anvender udendrs, skal endvidere have
foretaget et 10 rs eftersyn ved en srlig sagkyndig. Resultatet af
10 rs eftersyn skal dokumenteres i en rapport, som Arbejdstilsynet
skal have en kopi af.
Journal
P redskaber, der er anmeldepligtige, skal der vre en journal, som
beskriver historikken for redskabet og herunder oplysninger om
belastningsprver, reparationer og eftersyn. Ejeren af redskabet
frer journalen.
Certikat-
type
Krantyper Andre gldende
certikater
A Trndrejekran (byggekran)
Svingkran (havnekran)
Hjbanekran (skibsvrftskran)
B Mobilkran B-certikat glder ogs for tele-
skoplssere med gaer
C Traverskran
Portalkran
A
B - erhvervet fr 01.01.2000
B - erhvervet efter 01.01.2000
D Lastbilmonteret kran 8 tm - 25 tm B - erhvervet fr 01.01.2000
E
D-certikat glder ogs for
teleskoplssere med gaer
E Lastbilmonteret kran over 25 tm
Traktormonteret kran over 25 tm
Teleskoplssere indrettet som
kran over 25 tm
E-certikat glder ogs for
G Entreprenrmaskiner anvendt som
kran
D E
176 177
3. TEKNI K 3. TEKNI K L f t e og hej s er eds kaber L f t e og hej s er eds kaber
Freren behver ikke have kranfrercertikat, hvis han betjener
entreprenrmaskiner, der kun lejlighedsvis bliver brugt som kran
i forbindelse med maskinernes normale arbejdsopgaver. S kan han
udfre arbejdet, hvis flgende betingelser er overholdt:
O Der m ikke vre personer i umiddelbar nrhed af byrden, nr den
bliver lftet, transporteret og afsat.
O Byrden m ikke lftes mere end ca. 1 m over terrn.
O Man skal efterse og vedligeholde maskinerne i overensstemmelse
med leverandrens anvisninger.
OLeverandrens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er p maskinen.
O Maskinen er indrettet til kranarbejde jf. leverandrens brugsanvisning.
Eftersyn
Freren skal anmelde enhver fejl eller uregelmssighed p redskabet
til arbejdsgiveren. Det er vigtigt, s redskabet kan blive bragt i orden,
inden arbejdet gr i gang igen.
Mindst n gang ret skal leverandren eller anden sagkyndig person
gennemfre et hovedeftersyn i henhold til fabrikantens anvisninger
Hejseredskaber, som man anvender udendrs, skal endvidere have
foretaget et 10 rs eftersyn ved en srlig sagkyndig. Resultatet af
10 rs eftersyn skal dokumenteres i en rapport, som Arbejdstilsynet
skal have en kopi af.
Journal
P redskaber, der er anmeldepligtige, skal der vre en journal, som
beskriver historikken for redskabet og herunder oplysninger om
belastningsprver, reparationer og eftersyn. Ejeren af redskabet
frer journalen.
Certikat-
type
Krantyper Andre gldende
certikater
A Trndrejekran (byggekran)
Svingkran (havnekran)
Hjbanekran (skibsvrftskran)
B Mobilkran B-certikat glder ogs for tele-
skoplssere med gaer
C Traverskran
Portalkran
A
D Lastbilmonteret kran 8 tm - 25 tm B - erhvervet fr 01.01.2000
E
D-certikat glder ogs for
E Lastbilmonteret kran over 25 tm
Traktormonteret kran over 25 tm
Teleskoplssere indrettet som
kran over 25 tm
E-certikat glder ogs for
G Entreprenrmaskiner anvendt som
kran
D E
178 179
3. TEKNI K 3. TEKNI K Kr aner L f t e og hej s er eds kaber
KRANER
Unge under 18 r m kun betjene kraner, hvis det sker i forbindelse
med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling), og kun
hvis de blevet instrueret forsvarligt, samt har det ndvendige certi-
kat.
Vind
Den maksimale vindstyrke, som kranen m arbejde under, skal vre
beskrevet i kranens brugsanvisning.
Selv en let vind kan bringe byrden i svingninger og kan dermed gre
lftet uforsvarligt.
Kranfreren m i den konkrete situation vurdere, om han kan fore-
tage lftet forsvarligt, s det hverken bringer grej eller anhuggeren
i fare.
Anhugning
Det kaldes anhugningsarbejde, nr en byrde bliver fastgjort eller fri-
gjort til en krankrog. Anhuggeren skal vre instrueret i at udfre
arbejdet - ogs det konkrete anhugningsarbejde. Anhuggeren br
have et anhuggerkursus. De bliver udbudt af de tekniske skoler og
hos visse leverandrer af anhugningsgrej.
Anhuggeren skal vre fortrolig med anhugningsgrejets mrkning,
som oplyser om tilladt belastning for kder, stropper m.m. samt
maksimale stropvinkler.
Forud for en montageopgave br man aolde et opstartsmde.
Her gennemgr anhugger og kranfrer montagerkkeflgen og
retningslinjerne for de enkelte lft.
Flg altid de angivelser p byrden/flgesedlen om anhugning.
Anmeldelse
Der er en rkke hejseredskaber, som man skal anmelde til Arbejds-
tilsynet i forbindelse med nyindkb, ejerskifte og efter vsentlig
ombygning eller reparation.
Dette glder for:
OAlle hejseredskaber og spil, der er indrettet til personlft.
O Alle hejseredskaber og spil, der bliver brugt p skiftende opstil-
lingssteder.
O Fast opstillede hejseredskaber med maks. belastning over 300 kg.
For elektrotaljer er grnsen 1000 kg.
Ved enhver nyopstilling skal man desuden anmelde fastopstillede
hejseredskaber og hejseredskaber, som krver vsentligt montage-
arbejde ved opstilling. Dette glder fx i forbindelse med, at man ytter
trn- og byggekraner uanset om opstillingen er for samme ejer.
Flytbare hejseredskaber, fx spil, mobilkraner og lastbilmonterede
kraner, skal ikke anmeldes ved nyopstilling for samme ejer.
Belastningsprve
Man skal foretage en belastningsprve af alle nye hejseredskaber,
inden man tager dem i brug. Lav ogs en belastningsprve ved:
O Vsentlig ombygning eller reparation.
O Hvert hovedeftersyn og 10 rs eftersyn.
O Udskiftning af bremidler.
O Nyopstilling, hvor man ogs skal foretage en anmeldelse til
Arbejdstilsynet.
178 179
3. TEKNI K 3. TEKNI K Kr aner L f t e og hej s er eds kaber
KRANER
Unge under 18 r m kun betjene kraner, hvis det sker i forbindelse
hvis de blevet instrueret forsvarligt, samt har det ndvendige certi-
kat.
Vind
Den maksimale vindstyrke, som kranen m arbejde under, skal vre
beskrevet i kranens brugsanvisning.
Selv en let vind kan bringe byrden i svingninger og kan dermed gre
lftet uforsvarligt.
Kranfreren m i den konkrete situation vurdere, om han kan fore-
tage lftet forsvarligt, s det hverken bringer grej eller anhuggeren
i fare.
Anhugning
Det kaldes anhugningsarbejde, nr en byrde bliver fastgjort eller fri-
gjort til en krankrog. Anhuggeren skal vre instrueret i at udfre
arbejdet - ogs det konkrete anhugningsarbejde. Anhuggeren br
have et anhuggerkursus. De bliver udbudt af de tekniske skoler og
hos visse leverandrer af anhugningsgrej.
Anhuggeren skal vre fortrolig med anhugningsgrejets mrkning,
som oplyser om tilladt belastning for kder, stropper m.m. samt
maksimale stropvinkler.
Forud for en montageopgave br man aolde et opstartsmde.
Her gennemgr anhugger og kranfrer montagerkkeflgen og
retningslinjerne for de enkelte lft.
Flg altid de angivelser p byrden/flgesedlen om anhugning.
Anmeldelse
Der er en rkke hejseredskaber, som man skal anmelde til Arbejds-
tilsynet i forbindelse med nyindkb, ejerskifte og efter vsentlig
ombygning eller reparation.
Dette glder for:
OAlle hejseredskaber og spil, der er indrettet til personlft.
O Alle hejseredskaber og spil, der bliver brugt p skiftende opstil-
lingssteder.
O Fast opstillede hejseredskaber med maks. belastning over 300 kg.
For elektrotaljer er grnsen 1000 kg.
Ved enhver nyopstilling skal man desuden anmelde fastopstillede
hejseredskaber og hejseredskaber, som krver vsentligt montage-
arbejde ved opstilling. Dette glder fx i forbindelse med, at man ytter
trn- og byggekraner uanset om opstillingen er for samme ejer.
Flytbare hejseredskaber, fx spil, mobilkraner og lastbilmonterede
kraner, skal ikke anmeldes ved nyopstilling for samme ejer.
Belastningsprve
Man skal foretage en belastningsprve af alle nye hejseredskaber,
inden man tager dem i brug. Lav ogs en belastningsprve ved:
O Vsentlig ombygning eller reparation.
O Hvert hovedeftersyn og 10 rs eftersyn.
O Udskiftning af bremidler.
O Nyopstilling, hvor man ogs skal foretage en anmeldelse til
Arbejdstilsynet.
180 181
3. TEKNI K 3. TEKNI K Kr aner Kr aner
Inden det endelige lft skal man lfte byrden langsomt fri af under-
laget og kontrollere, at:
Oder er ligevgt (byrden hnger lige),
Ostropper og anhugningsgrej sidder rigtigt,
Ostropperne ikke sidder i klemme (sker),
Obyrden ikke sidder fast i underlaget.
Ved afstning af byrden skal anhuggeren sikre, at:
O byrden kan blive afsat sikkert, forsvarligt understttet og p en
sdan mde, at anhugningsmateriellet kan ernes uden risiko,
O anhugningsmateriellet holdes stramt, mens der foretages en evt.
afstivning af byrden.
Man kan returnere grejet, nr anhugningsmateriellet er ophngt
forsvarligt i krankrogen og sikret mod at ske.
Opstr der tvivl om anhugningens forsvarlighed, byrdens vgt eller
andet, skal arbejdet stoppe. Det er anhuggerens ansvar, og han skal
efterflgende rdfre sig med mester/kranfrer.
Er lftet allerede i gang, skal freren straks snke byrden til nr-
meste sikre hvileposition.
Anhugger og kranfrer har ret og pligt til at ngte lft, hvis de er
betnkelige ved det pgldende lft.
Hejs
Hv/rejs bom
Teleskop ud
Teleskop ind
Fir
Sving venstre
Hurtigt stop
Signal ikke
forstet
Fir (anvendes ved kortere afstande
mellem anhugger og kranfrer
Sving hjre
Denne retning
Ved store afstande
anvendes slikpind
180 181
Inden det endelige lft skal man lfte byrden langsomt fri af under-
laget og kontrollere, at:
Oder er ligevgt (byrden hnger lige),
Ostropper og anhugningsgrej sidder rigtigt,
Ostropperne ikke sidder i klemme (sker),
Obyrden ikke sidder fast i underlaget.
Ved afstning af byrden skal anhuggeren sikre, at:
O byrden kan blive afsat sikkert, forsvarligt understttet og p en
sdan mde, at anhugningsmateriellet kan ernes uden risiko,
O anhugningsmateriellet holdes stramt, mens der foretages en evt.
afstivning af byrden.
Man kan returnere grejet, nr anhugningsmateriellet er ophngt
forsvarligt i krankrogen og sikret mod at ske.
Opstr der tvivl om anhugningens forsvarlighed, byrdens vgt eller
andet, skal arbejdet stoppe. Det er anhuggerens ansvar, og han skal
efterflgende rdfre sig med mester/kranfrer.
Er lftet allerede i gang, skal freren straks snke byrden til nr-
meste sikre hvileposition.
Anhugger og kranfrer har ret og pligt til at ngte lft, hvis de er
betnkelige ved det pgldende lft.
Hejs
Hv/rejs bom
Teleskop ud
Teleskop ind
Fir
Sving venstre
Hurtigt stop
Signal ikke
forstet
Fir (anvendes ved kortere afstande
mellem anhugger og kranfrer
Sving hjre
Denne retning
Ved store afstande
anvendes slikpind
182 183
Anhugningsgrej br altid vre opbevaret forsvarligt p et trt og
luftigt sted. Specielt skal man beskytte bertove mod direkte sol-
lys, da ultraviolette strler nedbryder tovet. Kasseret grej skal vre
adskilt fra det vrige grej
OKran- og hejsekroge skal vre forsynet med agtningssikring.
O Man m ikke anvende galvaniseret anhugningsgrej ved lfte-
opgaver i saltvand.
OWirestropper m ikke kinke under opstramning.
O Kder m under belastning ikke vre snoet. Opkortning skal ske
med godkendt opkorterkrog, og samlinger skal ske med godkendte
samleled.
O Man skal beskytte stropper/bertov mod skarpe kanter.
Saml ft
Samlft med kraner skal man
planlgge nje. En sagkyndig
person, der skal have sikker
kommunikation med begge
kranfrere, skal lede det.
Begge kraner br vre af sam-
me type og helst med samme
system til hastighedsregule-
ring. Belastningen m p intet
tidspunkt overstige 75% af den
enkelte krans kapacitet. Om
ndvendigt skal man anvende
specielt grej, der sikrer korrekt
vgtfordeling og lodrette lft.
Anhugningsgrej
Anhugningsgrej skal vre forsynet med et lsbart skilt eller anden
visning. Her skal vre angivet SWL/WLL, samt dato for sidste efter-
syn.
Anhugningsmateriellet kan ogs vre forsynet med en farvekode,
der fortller, hvornr sidste eftersyn blev foretaget, jf. nedenstende.

Man skal kontrollere anhugningsgrej, hver gang man benytter det,
og det skal have et hovedeftersyn mindst n gang om ret.
Flg leverandrens anvisninger om, hvornr grejet skal kasseres.
Der skal i ndvendigt omfang vre en dansk brugsanvisning p
anhugningsgreje.
182 183
Anhugningsgrej br altid vre opbevaret forsvarligt p et trt og
luftigt sted. Specielt skal man beskytte bertove mod direkte sol-
lys, da ultraviolette strler nedbryder tovet. Kasseret grej skal vre
adskilt fra det vrige grej
OKran- og hejsekroge skal vre forsynet med agtningssikring.
O Man m ikke anvende galvaniseret anhugningsgrej ved lfte-
opgaver i saltvand.
OWirestropper m ikke kinke under opstramning.
O Kder m under belastning ikke vre snoet. Opkortning skal ske
med godkendt opkorterkrog, og samlinger skal ske med godkendte
samleled.
O Man skal beskytte stropper/bertov mod skarpe kanter.
Saml ft
Samlft med kraner skal man
planlgge nje. En sagkyndig
person, der skal have sikker
kommunikation med begge
kranfrere, skal lede det.
Begge kraner br vre af sam-
me type og helst med samme
system til hastighedsregule-
ring. Belastningen m p intet
tidspunkt overstige 75% af den
enkelte krans kapacitet. Om
ndvendigt skal man anvende
specielt grej, der sikrer korrekt
vgtfordeling og lodrette lft.
Anhugningsgrej
Anhugningsgrej skal vre forsynet med et lsbart skilt eller anden
visning. Her skal vre angivet SWL/WLL, samt dato for sidste efter-
syn.
Anhugningsmateriellet kan ogs vre forsynet med en farvekode,
der fortller, hvornr sidste eftersyn blev foretaget, jf. nedenstende.

Man skal kontrollere anhugningsgrej, hver gang man benytter det,
og det skal have et hovedeftersyn mindst n gang om ret.
Flg leverandrens anvisninger om, hvornr grejet skal kasseres.
Der skal i ndvendigt omfang vre en dansk brugsanvisning p
anhugningsgreje.
184 185
3. TEKNI K 3. TEKNI K Tr nk r aner Tr nk r aner
Kranspor
Krav til kranspor:
O Man skal lgge kransporet p bredygtigt underlag. Materialer,
der kan blive bldt op og dermed forringe kranens stabilitet, skal
man afgrave og erstatte af andet bredygtigt materiale (som
skrveballast, udlagt i tynde lag og tromlet efter hver plgning).
O Kranbanen kan evt. stbes i beton i henhold til instruktionsbogen.
O Man skal drne kransporet og rette skinnerne ind, s man kan
overholde tolerance for afstand og hjdeforskel.
O Man skal udfre skinnestd, s man sikrer en stiv samling af skinne-
enderne. De understttes af dobbelte eller srlig brede tvrsveller.
O Man skal lgge sporet, s der bliver sikker afstand fra spor til
skrnter, udgravninger, faststende dele og materialeoplag.
TRNKRANER
Opstilling
Specielt uddannet personale skal opstille trnkraner. Nr man
opstter en kran, skal man flge leverandrens anvisninger
specielt vedr. underlag, tolerancer, sikring af kranspor m.m. Efter
opstillingen skal man anmelde og prvebelaste kranen.
Kranen skal vre placeret p bredygtigt underlag med sikker
afstand til skrnter og udgravninger. Bevgelige dele p kranen
m ikke give anledning til fare for klemning - afstanden mellem kran-
dele og bygninger, konstruktioner og materialer skal vre mindst
0,50 m.
Under opstillingen er det vigtigt at:
OOpstte skilte med tilladelig belastning.
OKontrollere hjdestop, driftendestop og ndstop.
OKontrollere signalgivningsapparater (klokke/horn).
OInstruktionsbog og journal er til stede i frerhuset.
O Prvekre kranen sammen med kranfreren, s evt. fejl bliver
rettet, inden montren forlader pladsen.
Der skal vre en personelevator p kranen, nr adgangsvejen til
frerhuset er mere end 25 m. Dog kun hvis kranen er opstillet
i mere end 2 mneder, og det er praktisk og teknisk muligt.
Der skal vre advarselsskilte med teksten: G ikke under hngende
last., nr kranen bliver brugt p arealer med frdsel. Skiltene skal
vre let lselige og synlige.
min.
50 cm
min. 1,5 h
min.
80 cm
h
Afstandsholder
184 185
Kranspor
Krav til kranspor:
O Man skal lgge kransporet p bredygtigt underlag. Materialer,
der kan blive bldt op og dermed forringe kranens stabilitet, skal
man afgrave og erstatte af andet bredygtigt materiale (som
skrveballast, udlagt i tynde lag og tromlet efter hver plgning).
O Kranbanen kan evt. stbes i beton i henhold til instruktionsbogen.
O Man skal drne kransporet og rette skinnerne ind, s man kan
overholde tolerance for afstand og hjdeforskel.
O Man skal udfre skinnestd, s man sikrer en stiv samling af skinne-
enderne. De understttes af dobbelte eller srlig brede tvrsveller.
O Man skal lgge sporet, s der bliver sikker afstand fra spor til
skrnter, udgravninger, faststende dele og materialeoplag.
TRNKRANER
Opstilling
Specielt uddannet personale skal opstille trnkraner. Nr man
opstter en kran, skal man flge leverandrens anvisninger
specielt vedr. underlag, tolerancer, sikring af kranspor m.m. Efter
opstillingen skal man anmelde og prvebelaste kranen.
Kranen skal vre placeret p bredygtigt underlag med sikker
afstand til skrnter og udgravninger. Bevgelige dele p kranen
m ikke give anledning til fare for klemning - afstanden mellem kran-
dele og bygninger, konstruktioner og materialer skal vre mindst
0,50 m.
Under opstillingen er det vigtigt at:
OOpstte skilte med tilladelig belastning.
OKontrollere hjdestop, driftendestop og ndstop.
OKontrollere signalgivningsapparater (klokke/horn).
OInstruktionsbog og journal er til stede i frerhuset.
O Prvekre kranen sammen med kranfreren, s evt. fejl bliver
rettet, inden montren forlader pladsen.
Der skal vre en personelevator p kranen, nr adgangsvejen til
frerhuset er mere end 25 m. Dog kun hvis kranen er opstillet
i mere end 2 mneder, og det er praktisk og teknisk muligt.
Der skal vre advarselsskilte med teksten: G ikke under hngende
last., nr kranen bliver brugt p arealer med frdsel. Skiltene skal
vre let lselige og synlige.
min.
50 cm
min. 1,5 h
min.
80 cm
h
Afstandsholder
186 187
En skinnekrende kran m ikke kunne pkre en person, fx i situa-
tioner hvor der ikke er fuld oversigt over krearealet. Det kan man
ajlpe ved at afsprre krearealet eller ved at forsyne kranen
med eftergivende berringsstop. Man br kontrollere et kranspor
ved at gennemkre kurverne, inden montrerne forlader pladsen.
Kollision
Hvis der er ere trnkraner p samme plads, m de ikke kunne
kollidere med hinanden. Ved parkering skal udlggeren kunne krje
frit for vinden uden risiko for sammenstd med andre kraner eller
bygningsdele.
Nr sporet er lagt, skal det kontrolleres, at:
O sporvidden er sikret forsvarligt, samt at de af leverandren fore-
skrevne ml og tolerancer bliver overholdt samt at der er
glidende overgang til kurvekrsel,
O sporet er psat faste endestop p hver skinne og passende langt
fra den yderste skinneundersttning, dog mindst 30 cm. Ende-
stoppene skal vre anbragt, s stoppene i samme sporende
berres samtidigt af kranen,
O drifts-endestop for kremaskineriet er anbragt sledes, at kranen er
helt opbremset, inden de faste endestop ns,
O boggier (krehjul) str lige p skinnerne, og at de har fet psat
skinnermmer, afviserbjle og skinnekler,
O kranen er forsynet med anordninger, s den ikke kan vlte ved
akselbrud eller afsporing.
Krjeomrdet skal afmrkes
med en tydelig og holdbar markering.
El. endestop
Afviserbjle
Skinnelber til fastspnding
Skinnermmer
Endestop
Astandsholder
186 187
En skinnekrende kran m ikke kunne pkre en person, fx i situa-
tioner hvor der ikke er fuld oversigt over krearealet. Det kan man
ajlpe ved at afsprre krearealet eller ved at forsyne kranen
med eftergivende berringsstop. Man br kontrollere et kranspor
ved at gennemkre kurverne, inden montrerne forlader pladsen.
Kollision
Hvis der er ere trnkraner p samme plads, m de ikke kunne
kollidere med hinanden. Ved parkering skal udlggeren kunne krje
frit for vinden uden risiko for sammenstd med andre kraner eller
bygningsdele.
Nr sporet er lagt, skal det kontrolleres, at:
O sporvidden er sikret forsvarligt, samt at de af leverandren fore-
skrevne ml og tolerancer bliver overholdt samt at der er
glidende overgang til kurvekrsel,
O sporet er psat faste endestop p hver skinne og passende langt
fra den yderste skinneundersttning, dog mindst 30 cm. Ende-
stoppene skal vre anbragt, s stoppene i samme sporende
berres samtidigt af kranen,
O drifts-endestop for kremaskineriet er anbragt sledes, at kranen er
helt opbremset, inden de faste endestop ns,
O boggier (krehjul) str lige p skinnerne, og at de har fet psat
skinnermmer, afviserbjle og skinnekler,
O kranen er forsynet med anordninger, s den ikke kan vlte ved
akselbrud eller afsporing.
Krjeomrdet skal afmrkes
med en tydelig og holdbar markering.
El. endestop
Afviserbjle
Skinnelber til fastspnding
Skinnermmer
Endestop
Astandsholder
188 189
3. TEKNI K 3. TEKNI K L s s e - og t r ans por t mas k i ner L f t med gaf l er
Frercertifikat
O Det krver frercertikat at bruge teleskoplsser med gaer.
O Brug af gaeltruck krver frercertikat.
O Gaer anvendt p fx rendegravere og minilssere krver ikke
frercertikat.
L SSE- OG TRANSPORTMASKI NER
Rendegravere, bltetraktorer med skovl eller blad, gummihjul-
lssere, dumpere, scrapere, gradere og lignende betragtes som
lsse- og transportredskaber.
For disse maskiner skal flgende vret sikret:
O Eftersyn efter leverandrens anvisninger, dog minimum n gang
hver 12. mned.
ODer skal altid flge en dansk brugsanvisning med maskinen.
ODer skal vre styrtsikkert frerhus.
Kun personer over 18 r, som har et gyldigt krekort som minimum
et traktorkrekort m fre
lsse- og transportmaskiner.
Unge under 18 r m kun be-
tjene lsse- og transportma-
skiner, hvis det sker i forbin-
delse med en kompetence-
givende uddannelse (fx som
lrling), og kun hvis de blevet
instrueret forsvarligt.
MOBI LKRANER OG ANDRE KRENDE KRANER
Risikoen for at vlte anger af breevnen af det underlag, som kra-
nen str p. Inden et lft skal underlagets breevne derfor vre do-
kumenteret. Man skal bruge sttteben, som det er beskrevet i kranens
brugsanvisning, hvoraf ogs det maksimale stttebentryk vil fremg.
Man skal udfolde (udskyde) sttteben, s det svarer til den pgl-
dende byrde og udlg.
Alle sttteben skal vre placeret p bredygtigt underlag brug evt.
plader under sttteben, hermed fordeles belastningen p underlaget.
Hvis kranen skal kre med lftet byrde, skal underlaget vre plant
og fast svarende til en vej frdiggjort til overadebehandling
(asfaltering). Eller man skal udlgge kreplader.
L FT MED GAFLER
Pallegaer m kun lfte byrder, som er velegnede for gaellft.
Man skal sikre byrden ved at gre den fast eller ved at tilte gaerne
bagover, nr man krer med byrden. Man m ikke anvende gaerne
direkte som krankrog.
Man skal jvnligt undersge gaerne for slid, revner og deformationer.
Gaer m kun repareres af specialister og kun efter leverandrens
anvisninger.
Unge under 18 r m kun betjene maskiner med gaer til lft, hvis
det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx
som lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt samt har
det ndvendige certikat.
188 189
3. TEKNI K 3. TEKNI K L s s e - og t r ans por t mas k i ner L f t med gaf l er
Frercertifikat
O Det krver frercertikat at bruge teleskoplsser med gaer.
O Brug af gaeltruck krver frercertikat.
O Gaer anvendt p fx rendegravere og minilssere krver ikke
frercertikat.
L SSE- OG TRANSPORTMASKI NER
Rendegravere, bltetraktorer med skovl eller blad, gummihjul-
lssere, dumpere, scrapere, gradere og lignende betragtes som
lsse- og transportredskaber.
For disse maskiner skal flgende vret sikret:
O Eftersyn efter leverandrens anvisninger, dog minimum n gang
hver 12. mned.
ODer skal altid flge en dansk brugsanvisning med maskinen.
ODer skal vre styrtsikkert frerhus.
Kun personer over 18 r, som har et gyldigt krekort som minimum
et traktorkrekort m fre
lsse- og transportmaskiner.
Unge under 18 r m kun be-
tjene lsse- og transportma-
skiner, hvis det sker i forbin-
delse med en kompetence-
givende uddannelse (fx som
lrling), og kun hvis de blevet
instrueret forsvarligt.
MOBI LKRANER OG ANDRE KRENDE KRANER
Risikoen for at vlte anger af breevnen af det underlag, som kra-
nen str p. Inden et lft skal underlagets breevne derfor vre do-
kumenteret. Man skal bruge sttteben, som det er beskrevet i kranens
brugsanvisning, hvoraf ogs det maksimale stttebentryk vil fremg.
Man skal udfolde (udskyde) sttteben, s det svarer til den pgl-
dende byrde og udlg.
Alle sttteben skal vre placeret p bredygtigt underlag brug evt.
plader under sttteben, hermed fordeles belastningen p underlaget.
Hvis kranen skal kre med lftet byrde, skal underlaget vre plant
og fast svarende til en vej frdiggjort til overadebehandling
(asfaltering). Eller man skal udlgge kreplader.
L FT MED GAFLER
Pallegaer m kun lfte byrder, som er velegnede for gaellft.
Man skal sikre byrden ved at gre den fast eller ved at tilte gaerne
bagover, nr man krer med byrden. Man m ikke anvende gaerne
direkte som krankrog.
Man skal jvnligt undersge gaerne for slid, revner og deformationer.
Gaer m kun repareres af specialister og kun efter leverandrens
anvisninger.
Unge under 18 r m kun betjene maskiner med gaer til lft, hvis
det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx
som lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt samt har
det ndvendige certikat.
190 191
3. TEKNI K 3. TEKNI K El eva t or er El eva t or er
Et inspektionsorgan, der er akkrediteret af et anerkendt akkredite-
ringsorgan, skal foretage opstillingskontrollen.
Eftersyn
En sagkyndig virksomhed, som er certiceret hertil, skal foretage
eftersyn, vedligeholdelse og reparation af byggeelevatorer.
Personfrende byggeelevatorer skal efterses mindst n gang hver
mned.

Antal eftersyn om ret skal fremg af elevatorens servicebog.
Eftersynsrapport skal foreligge i kopi i servicebogen.
Eftersyn omfatter ogs adgangsveje til elevatoren og ladesteder.
Besigtigelse og afprvning
Hvis elevatoren er opstillet mere end 12 mneder p samme sted, skal
den besigtiges og afprves hvert kalenderr med hjst 14 mneders
mellemrum. Ved besigtigelse og afprvning glder samme krav
som til opstillingskontrol.
Indretning
Elevatorer skal vre forsynet med skilt, der angiver anvendelsen
for denne herunder eftersynsskilt samt maks. personer/belastning.
Personfrende elevatorer skal vre sikret, s det kun er dren ved
ladestedet, man kan bne. Ladestedet skal desuden sikres med
rkvrk.
Indretning skal senest den 1. januar 2012 flge de vejledende ret-
ningslinjer i DS/EN 12159 (personfrende elevatorer).
ELEVATORER
Kun srligt uddannet personale m udfre opstilling, nedtagning og
ndringer af materialehejs og byggehejs til transport af personer.
Unge under 18 r m kun betjene elevatorer, som ikke er trykknap-
styrede, hvis det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddan-
nelse (fx som lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt.
Ejeren af elevatoren eller den, der lejer elevatoren, skal pse, at
elevatoren og dens tilbehr bliver passet og vedligeholdt forsvarligt
i henhold til gldende krav.
Personfrende byggeelevatorer
Opstillingskontrol
Ved nyopstilling, ombygning
eller vsentlig reparation
skal der udfres en opstil-
lingskontrol p elevatoren.
Hvis elevatoren er opstillet
korrekt, bliver dette noteret
i servicebogen, og der bliver
opsat et besigtigelsesskilt i
elevatoren med dato for
nste eftersyn.
Hvis opstillingskontrollen
viser, at kravene ikke er op-
fyldt, skal ejeren eller den
ansvarlige bruger have in-
formation om dette med en
udfrlig begrundelse. Eleva-
toren m ikke tages i anven-
delse, fr fejl og mangler er
udbedret.
190 191
Et inspektionsorgan, der er akkrediteret af et anerkendt akkredite-
ringsorgan, skal foretage opstillingskontrollen.
Eftersyn
En sagkyndig virksomhed, som er certiceret hertil, skal foretage
eftersyn, vedligeholdelse og reparation af byggeelevatorer.
Personfrende byggeelevatorer skal efterses mindst n gang hver
mned.

Antal eftersyn om ret skal fremg af elevatorens servicebog.
Eftersynsrapport skal foreligge i kopi i servicebogen.
Eftersyn omfatter ogs adgangsveje til elevatoren og ladesteder.
Besigtigelse og afprvning
Hvis elevatoren er opstillet mere end 12 mneder p samme sted, skal
den besigtiges og afprves hvert kalenderr med hjst 14 mneders
mellemrum. Ved besigtigelse og afprvning glder samme krav
som til opstillingskontrol.
Indretning
for denne herunder eftersynsskilt samt maks. personer/belastning.
Personfrende elevatorer skal vre sikret, s det kun er dren ved
ladestedet, man kan bne. Ladestedet skal desuden sikres med
rkvrk.
ningslinjer i DS/EN 12159 (personfrende elevatorer).
ELEVATORER
Kun srligt uddannet personale m udfre opstilling, nedtagning og
ndringer af materialehejs og byggehejs til transport af personer.
Unge under 18 r m kun betjene elevatorer, som ikke er trykknap-
styrede, hvis det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddan-
nelse (fx som lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt.
Ejeren af elevatoren eller den, der lejer elevatoren, skal pse, at
elevatoren og dens tilbehr bliver passet og vedligeholdt forsvarligt
i henhold til gldende krav.
Personfrende byggeelevatorer
Opstillingskontrol
Ved nyopstilling, ombygning
eller vsentlig reparation
skal der udfres en opstil-
lingskontrol p elevatoren.
Hvis elevatoren er opstillet
korrekt, bliver dette noteret
i servicebogen, og der bliver
opsat et besigtigelsesskilt i
elevatoren med dato for
nste eftersyn.
Hvis opstillingskontrollen
viser, at kravene ikke er op-
fyldt, skal ejeren eller den
ansvarlige bruger have in-
formation om dette med en
udfrlig begrundelse. Eleva-
toren m ikke tages i anven-
delse, fr fejl og mangler er
udbedret.
192 193
Stolen p godselevatorer skal vre sikret med rkvrk i 1 meters
hjde.
Stolen skal endvidere vre indrettet, s der ikke kan opst klem-
ningsfare i forbindelse med krsel.
ningslinjer i DS/EN 12158-1 (godselevatorer).
Skrhejs
Man skal stille skrhejs op efter leverandrens anvisninger. Skrhejs
skal vre mrket med strst tilladte belastning.
Byggeelevatorer til gods
Eftersyn
En sagkyndig skal ved pas-
sende eftersyn og vedlige-
holdelse sikre, at godsele-
vatoren til stadighed er i
forsvarlig stand.
Den sagkyndige skal foreta-
ge eftersynet fr ibrugtag-
ning og efter hver genopstil-
ling. Hvis elevatoren er
opstillet i lngere tid p
samme sted, skal den l-
bende efterses jf. leveran-
drens anvisninger dog
minimum mindst n gang
hver 12. mned.
Resultatet af eftersynet
skal kunne dokumenteres
og vre til rdighed for Ar-
bejdstilsynet.
Indretning
for denne herunder eftersynsskilt samt maks. godsmngde.
Byggeelevatorer skal vre sikret mod nedstyrtningsfare fra stol og
ladested. Det betyder, at alle ladesteder over terrn skal vre for-
synet med fuldt rkvrk.
192 193
Stolen p godselevatorer skal vre sikret med rkvrk i 1 meters
hjde.
Stolen skal endvidere vre indrettet, s der ikke kan opst klem-
ningsfare i forbindelse med krsel.
ningslinjer i DS/EN 12158-1 (godselevatorer).
Skrhejs
Man skal stille skrhejs op efter leverandrens anvisninger. Skrhejs
skal vre mrket med strst tilladte belastning.
Byggeelevatorer til gods
Eftersyn
En sagkyndig skal ved pas-
sende eftersyn og vedlige-
holdelse sikre, at godsele-
vatoren til stadighed er i
forsvarlig stand.
Den sagkyndige skal foreta-
ge eftersynet fr ibrugtag-
ning og efter hver genopstil-
ling. Hvis elevatoren er
opstillet i lngere tid p
samme sted, skal den l-
bende efterses jf. leveran-
drens anvisninger dog
minimum mindst n gang
hver 12. mned.
Resultatet af eftersynet
skal kunne dokumenteres
og vre til rdighed for Ar-
bejdstilsynet.
Indretning
for denne herunder eftersynsskilt samt maks. godsmngde.
Byggeelevatorer skal vre sikret mod nedstyrtningsfare fra stol og
ladested. Det betyder, at alle ladesteder over terrn skal vre for-
synet med fuldt rkvrk.
194 195
3. TEKNI K 3. TEKNI K Mas k i ner og vr k t j gener el t El eva t or er
MASKI NER OG VRKTJ GENERELT
Generelt om maskinbeskyttelse
EUs maskindirektiv blev indfrt i den danske lovgivning i 1993.
Maskindirektivets krav til sikkerhed og markedsfring glder for alle
maskiner, som er fremstillet efter den dato. Direktivet glder ogs for
alle brugte maskiner, som bliver importeret fra lande uden for EU.
Maskiner, som er fremstillet fr 1. januar 1993, skal fortsat flge de
danske regler.
Kb af maskiner
Fr man kber ny maskine, skal man vurdere:
OHvor og hvordan den vil blive anvendt.
OHvem skal bruge den.
OHvilke sundheds- og sikkerhedsrisici kan der vre.
OHvordan er maskinen i forhold til tilsvarende maskiner.
OHvordan er den daglige rengring og vedligeholdelse.
OEr stj- og vibrationsniveauet acceptabelt.
Nr du kber en ny maskine, s tjek, om der er en brugsanvisning p
dansk, og om der flger EU-overenstemmelseserklring med.
Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger om, hvordan du skal
opstille, bruge og vedligeholde maskinen.
I vrigt glder:
OMan skal fastgre kreskinner sikkert bde til terrn og tagkant.
O Eventuelle sttteben skal st p fast og stabilt underlag og vre
sikret mod udskridning.
O Man skal afsprre omrdet omkring hejset for uvedkommende
frdsel.
O Fra betjeningsstedet skal der vre ndstop, og der skal vre
overblik over ladets bevgelser.
O Man skal sikre lasten mod at falde af, og den m ikke rage mere
end 20% ud over ladets sidekant.
O Man skal med rkvrk sikre standpladser ved tagkant eller
murbninger mod nedstyrtning.
O Man skal kunne aryde hejset ved aselig hovedaryder.
Unge under 18 r m kun betjene skrhejs, hvis det sker i forbindelse
hvis de blevet instrueret forsvarligt.
194 195
3. TEKNI K 3. TEKNI K Mas k i ner og vr k t j gener el t El eva t or er
MASKI NER OG VRKTJ GENERELT
Generelt om maskinbeskyttelse
EUs maskindirektiv blev indfrt i den danske lovgivning i 1993.
Maskindirektivets krav til sikkerhed og markedsfring glder for alle
maskiner, som er fremstillet efter den dato. Direktivet glder ogs for
alle brugte maskiner, som bliver importeret fra lande uden for EU.
Maskiner, som er fremstillet fr 1. januar 1993, skal fortsat flge de
danske regler.
Kb af maskiner
Fr man kber ny maskine, skal man vurdere:
OHvor og hvordan den vil blive anvendt.
OHvem skal bruge den.
OHvilke sundheds- og sikkerhedsrisici kan der vre.
OHvordan er maskinen i forhold til tilsvarende maskiner.
OHvordan er den daglige rengring og vedligeholdelse.
OEr stj- og vibrationsniveauet acceptabelt.
Nr du kber en ny maskine, s tjek, om der er en brugsanvisning p
dansk, og om der flger EU-overenstemmelseserklring med.
Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger om, hvordan du skal
opstille, bruge og vedligeholde maskinen.
I vrigt glder:
OMan skal fastgre kreskinner sikkert bde til terrn og tagkant.
O Eventuelle sttteben skal st p fast og stabilt underlag og vre
sikret mod udskridning.
O Man skal afsprre omrdet omkring hejset for uvedkommende
frdsel.
O Fra betjeningsstedet skal der vre ndstop, og der skal vre
overblik over ladets bevgelser.
O Man skal sikre lasten mod at falde af, og den m ikke rage mere
end 20% ud over ladets sidekant.
O Man skal med rkvrk sikre standpladser ved tagkant eller
murbninger mod nedstyrtning.
O Man skal kunne aryde hejset ved aselig hovedaryder.
Unge under 18 r m kun betjene skrhejs, hvis det sker i forbindelse
hvis de blevet instrueret forsvarligt.
196 197
3. TEKNI K 3. TEKNI K Mas k i ner og vr k t j gener el t Mas k i ner og vr k t j gener el t
OHndterer maskinen.
OOpstiller maskinen.
OInstallerer maskinen.
OIndstiller maskinen.
OVedligeholder og reparerer maskinen.
Eventuelle krav om sikkerhedseftersyn skal ogs fremg af brugs-
anvisningen. Den skal desuden indeholde oplysninger om den nd-
vendige oplring og om eventuel brug af personlige vrnemidler
samt oplysninger om vibrations- og stjniveauer.
Til brugsanvisningen hrer de planer og diagrammer, der er ndven-
dige for, at du kan bruge maskinen, vedligeholde, lave eftersyn, kon-
trollere og reparere den samt andre nyttige oplysninger, navnlig
vedrrende sikkerhed. Brugsanvisningen skal vre let tilgngelig.
I det omfang det er muligt, skal brugsanvisningen vre angivet
direkte p maskinen.
Brugernes pligter
Maskiner og lignende skal altid opfylde kravene til tekniske hjlpe-
midler. Det er op til arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere,
reparatrer samt vrige ansatte at sikre dette. Dette er uan-
gigt af fabrikantens og leverandrens pligter. Brugerne skal ogs
srge for, at maskiner og tekniske hjlpemidler bliver anvendt hen-
sigtsmssigt p en sikkerheds- og sundhedsmssig fuld forsvarlig
mde.
Beskyttelsesudstyr eller sikringsdele m ikke vre ernet, nr du
bruger maskinen.
Leverandrens pligter
Maskiner skal ved leveringen vre forsynet med ndvendigt
beskyttelsesudstyr. De skal ogs vre indrettet mest muligt betje-
ningsvenlige og vre stjsvage.
Desuden skal der vre advarsler og oplysninger om andre typer
farer, som kan opst p trods af beskyttelsesforanstaltningerne.

Alle nye maskiner skal vre forsynet med en mrkeplade, der oply-
ser fabrikantens navn og adresse, serie og typebestemmelse, evt.
serienummer og fremstillingsr. Maskinerne skal desuden vre for-
synet med et CE-mrke, der viser, at maskinen opfylder maskindi-
rektivets krav og dermed den danske lovgivning. Mrkningen skal
vre tydelig og holdbar.
Nr maskinen er CE-mrket, skal fabrikanten ogs med hver enkelt
maskine levere en EU-overensstemmelseserklring.
Importrens navn og adresse skal fremg p maskinen.
Brugsanvisninger
Der skal flge en brugsanvisning p dansk med alle maskiner.
Brugsanvisningen skal indeholde de ndvendige oplysninger for, at
du kan anvende maskinen sikkerhedsmssigt korrekt.
Desuden skal brugsanvisningen indeholde oplysninger om, hvordan du:
OStter maskinen i gang.
OAnvender maskinen.
196 197
OHndterer maskinen.
OOpstiller maskinen.
OInstallerer maskinen.
OIndstiller maskinen.
OVedligeholder og reparerer maskinen.
Eventuelle krav om sikkerhedseftersyn skal ogs fremg af brugs-
anvisningen. Den skal desuden indeholde oplysninger om den nd-
vendige oplring og om eventuel brug af personlige vrnemidler
samt oplysninger om vibrations- og stjniveauer.
Til brugsanvisningen hrer de planer og diagrammer, der er ndven-
dige for, at du kan bruge maskinen, vedligeholde, lave eftersyn, kon-
trollere og reparere den samt andre nyttige oplysninger, navnlig
vedrrende sikkerhed. Brugsanvisningen skal vre let tilgngelig.
I det omfang det er muligt, skal brugsanvisningen vre angivet
direkte p maskinen.
Brugernes pligter
Maskiner og lignende skal altid opfylde kravene til tekniske hjlpe-
midler. Det er op til arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere,
reparatrer samt vrige ansatte at sikre dette. Dette er uan-
gigt af fabrikantens og leverandrens pligter. Brugerne skal ogs
srge for, at maskiner og tekniske hjlpemidler bliver anvendt hen-
sigtsmssigt p en sikkerheds- og sundhedsmssig fuld forsvarlig
mde.
Beskyttelsesudstyr eller sikringsdele m ikke vre ernet, nr du
bruger maskinen.
Leverandrens pligter
Maskiner skal ved leveringen vre forsynet med ndvendigt
beskyttelsesudstyr. De skal ogs vre indrettet mest muligt betje-
ningsvenlige og vre stjsvage.
Desuden skal der vre advarsler og oplysninger om andre typer
farer, som kan opst p trods af beskyttelsesforanstaltningerne.

Alle nye maskiner skal vre forsynet med en mrkeplade, der oply-
ser fabrikantens navn og adresse, serie og typebestemmelse, evt.
serienummer og fremstillingsr. Maskinerne skal desuden vre for-
synet med et CE-mrke, der viser, at maskinen opfylder maskindi-
rektivets krav og dermed den danske lovgivning. Mrkningen skal
vre tydelig og holdbar.
Nr maskinen er CE-mrket, skal fabrikanten ogs med hver enkelt
maskine levere en EU-overensstemmelseserklring.
Importrens navn og adresse skal fremg p maskinen.
Brugsanvisninger
Der skal flge en brugsanvisning p dansk med alle maskiner.
Brugsanvisningen skal indeholde de ndvendige oplysninger for, at
du kan anvende maskinen sikkerhedsmssigt korrekt.
Desuden skal brugsanvisningen indeholde oplysninger om, hvordan du:
OStter maskinen i gang.
OAnvender maskinen.
198 199
Godkendelse
Der er ingen generelle krav om, at maskiner skal godkendes dog
bliver der krvet typeafprvning og typegodkendelse p en rkke
farlige maskiner.
Er man i tvivl, om en maskine opfylder gldende regler, m man
sge oplysninger hos Arbejdstilsynet.
Gyldighed
Reglerne for maskinbeskyttelse glder for alle maskiner, uanset
hvor man benytter dem, og hvem der benytter dem. Reglerne glder
ogs for maskiner, der bliver brugt helt privat (fx hobbymaskiner).
Eftersyn af maskiner
Det er arbejdsgiverens (brugerens) pligt regelmssigt at efterse
maskiner og maskinanlg for at sikre, at de er sikkerhedsmssigt
fuldt forsvarlige.
I brugsanvisningen skal der vre angivet, hvornr og hvordan man
skal gennemfre den lbende vedligeholdelse. Her skal man flge
leverandrens anvisninger.
Eftersyn br ske med tidsintervaller, der er fastsat for den enkelte
maskine, fx i forhold til hvor tit den bliver brugt.
Leverandren eller en anden sagkyndig skal udfre eftersynet.
De ansatte skal straks melde fejl ved maskinen eller ved dens
beskyttelsesudstyr til den ansvarlige.
Vr opmrksom p at der er srlige regler for brn og unge. Unge
under 18 r m normalt ikke betjene maskiner med hurtigtgende
skrende vrktj, som fx rundsave, metalrundsave, klippe- og
skremaskiner, huggemaskiner, frse- og hvlemaskiner m.v.

Disse maskiner m dog betjenes af unge under 18 r, hvis maski-
nerne er afskrmet p en sdan mde, at de bevgelige og bear-
bejdende dele er utilgngelige under drift, og der ikke er andre farer
ved maskinen. Dog kun hvis den unge er instrueret grundigt i brugen.
I forbindelse med arbejdet skal der vre en brugsanvisning p dansk,
der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder maski-
nen
Srregler for maskiner
For en rkke maskiner og tekniske hjlpemidler ndes der srregler
og vejledninger:
O Bekendtgrelser med tekniske forskrifter, hvis bestemmelser
man skal overholde.
O At-vejledninger, hvordan man bruger maskinen fuldt forsvarlig. Det
m man dog gerne gre p andre mder, hvis man opnr mindst
samme sikkerhed.
I forbindelse med maskindirektivet er der lavet en rkke standarder.
Nr en maskine er fremstillet i overensstemmelse med en harmoni-
seret standard, m man g ud fra, at maskinen efterlever maskin-
direktivets krav og dermed den danske lovgivning.
198 199
Godkendelse
Der er ingen generelle krav om, at maskiner skal godkendes dog
bliver der krvet typeafprvning og typegodkendelse p en rkke
farlige maskiner.
Er man i tvivl, om en maskine opfylder gldende regler, m man
sge oplysninger hos Arbejdstilsynet.
Gyldighed
Reglerne for maskinbeskyttelse glder for alle maskiner, uanset
hvor man benytter dem, og hvem der benytter dem. Reglerne glder
ogs for maskiner, der bliver brugt helt privat (fx hobbymaskiner).
Eftersyn af maskiner
Det er arbejdsgiverens (brugerens) pligt regelmssigt at efterse
maskiner og maskinanlg for at sikre, at de er sikkerhedsmssigt
fuldt forsvarlige.
I brugsanvisningen skal der vre angivet, hvornr og hvordan man
skal gennemfre den lbende vedligeholdelse. Her skal man flge
leverandrens anvisninger.
Eftersyn br ske med tidsintervaller, der er fastsat for den enkelte
maskine, fx i forhold til hvor tit den bliver brugt.
Leverandren eller en anden sagkyndig skal udfre eftersynet.
De ansatte skal straks melde fejl ved maskinen eller ved dens
beskyttelsesudstyr til den ansvarlige.
Vr opmrksom p at der er srlige regler for brn og unge. Unge
under 18 r m normalt ikke betjene maskiner med hurtigtgende
skrende vrktj, som fx rundsave, metalrundsave, klippe- og
skremaskiner, huggemaskiner, frse- og hvlemaskiner m.v.

Disse maskiner m dog betjenes af unge under 18 r, hvis maski-
nerne er afskrmet p en sdan mde, at de bevgelige og bear-
bejdende dele er utilgngelige under drift, og der ikke er andre farer
ved maskinen. Dog kun hvis den unge er instrueret grundigt i brugen.
nen
Srregler for maskiner
For en rkke maskiner og tekniske hjlpemidler ndes der srregler
og vejledninger:
O Bekendtgrelser med tekniske forskrifter, hvis bestemmelser
man skal overholde.
O At-vejledninger, hvordan man bruger maskinen fuldt forsvarlig. Det
m man dog gerne gre p andre mder, hvis man opnr mindst
samme sikkerhed.
I forbindelse med maskindirektivet er der lavet en rkke standarder.
Nr en maskine er fremstillet i overensstemmelse med en harmoni-
seret standard, m man g ud fra, at maskinen efterlever maskin-
direktivets krav og dermed den danske lovgivning.
200 201
Det m ikke vre muligt at n eller falde ind i det farlige omrde.

Man skal kunne udfre sit arbejde ved eller med maskinen i hensigts-
mssige arbejdsstillinger.
Beskyttelsesanordninger
Beskyttelsesanordninger skal kunne modst svel fysiske og kemiske
pvirkninger som hrdhndet behandling og belastning fra et for-
udseeligt misbrug.
Bevgelige beskyttelsesskrme og lignende skal vre koblet til
maskinen sdan, at farlig maskinbevgelse kun kan foreg, nr
skrmene er i beskyttelsesstilling.
Beskyttelsesanordninger skal tilses regelmssigt, og deres funk-
tion og tilstand skal kontrolleres som anvist af leverandren.
Afskrmninger
Afskrmninger skal forhindre, at man kan rre ved farlige maskin-
dele eller vrktjer, eller at de kan blive slynget ud og derved
forrsage ulykker.
Opstilling af maskiner
Maskiner skal vre opstillet p en sdan mde, at man kan arbejde
bekvemt og uden fare ved dem. Der skal ogs vre plads til, at man
kan reparere og vedligeholde maskinerne.
Indretning af maskiner
Maskiner skal vre indrettet sdan, at de ikke indebrer risiko for
sikkerhed eller sundhed, nr de bliver installeret og vedligeholdt, og
nr man anvender dem til det, de er beregnet til.
Det vil sige, at de skal vre konstrueret, s flgende elementer ikke
kan volde skade:
OBevgelige maskindele.
OMaskindele eller materialer, der bliver slynget ud.
OUdvikling af fx rg, gas, stv, farlige stoer og materialer.
OStj.
OVibrationer.
OElektricitet.
OVarme.
OKulde.
OStrling.
OBrand.
OEksplosion.
200 201
Det m ikke vre muligt at n eller falde ind i det farlige omrde.

Man skal kunne udfre sit arbejde ved eller med maskinen i hensigts-
mssige arbejdsstillinger.
Beskyttelsesanordninger
Beskyttelsesanordninger skal kunne modst svel fysiske og kemiske
pvirkninger som hrdhndet behandling og belastning fra et for-
udseeligt misbrug.
Bevgelige beskyttelsesskrme og lignende skal vre koblet til
maskinen sdan, at farlig maskinbevgelse kun kan foreg, nr
skrmene er i beskyttelsesstilling.
Beskyttelsesanordninger skal tilses regelmssigt, og deres funk-
tion og tilstand skal kontrolleres som anvist af leverandren.
Afskrmninger
Afskrmninger skal forhindre, at man kan rre ved farlige maskin-
dele eller vrktjer, eller at de kan blive slynget ud og derved
forrsage ulykker.
Opstilling af maskiner
Maskiner skal vre opstillet p en sdan mde, at man kan arbejde
bekvemt og uden fare ved dem. Der skal ogs vre plads til, at man
kan reparere og vedligeholde maskinerne.
Indretning af maskiner
Maskiner skal vre indrettet sdan, at de ikke indebrer risiko for
sikkerhed eller sundhed, nr de bliver installeret og vedligeholdt, og
nr man anvender dem til det, de er beregnet til.
Det vil sige, at de skal vre konstrueret, s flgende elementer ikke
kan volde skade:
OBevgelige maskindele.
OMaskindele eller materialer, der bliver slynget ud.
OUdvikling af fx rg, gas, stv, farlige stoer og materialer.
OStj.
OVibrationer.
OElektricitet.
OVarme.
OKulde.
OStrling.
OBrand.
OEksplosion.
202 203
Ndstoppet skal vre rdt og anbragt, s man let kan se det og
betjene det. Ndstoppet kan vre en paddehatformet knap, en
stang eller en line. P eller ved ndstop skal ordet NDSTOP st.
Teksten kan dog udelades, hvis ndstoppet er en rd paddehat med
en gul bundplade. Ndstop kan i nogle situationer ogs indbygges i
betjeningspedaler, pedaler til betjening af gevindskremaskiner og
pladevalser. Ved et let tryk p pedalen krer maskinen hvis man
trykker pedalen i bund stopper den. Det vil sige, at der er indbygget
et ndstop.
Genstart af maskinen med de normale startanordninger m kun ske,
nr ndstoppet manuelt er stillet tilbage i klarstilling.
Hvis funktionssvigt af de almindelige betjeningsorganer kan med-
fre fare, skal der ogs vre et ndstop sammen med betjenings-
organerne.
Fjernstyring
Man anvender typisk radio og anden trdls styring i forbindelse
med, at man betjener kraner, lftelad, trkspil, stationre og mobile
maskiner samt porte.
Man skal kunne bre betjeningsboksen p en sdan mde, at man
ikke kan tabe den. Man skal normalt styre alle farlige maskinbev-
gelser med holdetryk (ddmandsknapfunktion).
Boksen skal normalt vre forsynet med ndstop, mulighed for
asning, indikeringslampe samt holdbare og letforstelige betjen-
ingssymboler eller tekst. Freren skal normalt kunne give et advar-
selssignal, fx hornsignal. Modtageren skal vre beskyttet mod sig-
naler fra fremmede sendere.
Hvis et signal bliver arudt, forstyrret eller hvis det udebliver, skal
det normalt medfre, at alle bevgelser stopper og bremser.
Afskrmninger bliver ogs anvendt mod strlingsfare, fx ved
varme, lys, radioaktivitet, laser samt mod kulde og trk.
Betjeningsknapper og hndtag
Knapper, hndtag og pedaler til betjening af maskiner skal vre
udformet og anbragt, s fejlbetjening undgs. De skal vre ergo-
nomisk rigtigt udformet.
Startknapper skal vre forsnkede, dkket over eller forsynet med
krave, s man ikke utilsigtet kan stte maskinen i gang. Startknappen
skal helst vre hvid eller grn, men kan ogs vre gr eller sort.
Betjeningsstedets placering
Fra betjeningsstedet skal der normalt vre fuldt overblik over
maskinens farezoner. Kan man ikke f det (fx ved strre, sammen-
bygget maskineri), skal startindretningen automatisk give tydeligt
advarselssignal i god tid, fr maskinen starter.
Stopanordning
Enhver maskine skal vre forsynet med en stopanordning, som
man nemt, hurtigt og farefrit kan betjene fra normal betjenings-
plads. Stopknappen skal normalt vre rd. Hvis der er ere betje-
ningspladser p den samme maskine, skal stopknapperne p de
vrige betjeningssteder vre lavet som ndstopknapper.
Ndstop
Der skal vre ndstop p en maskine, sfremt ndstoppet kan
begrnse ulykker eller stoppe tillb til ulykker. Ud over den normale
stopanordning, skal der vre ndstop ved de farlige steder. Nd-
stoppet skal om ndvendigt vre kombineret med en automatisk
bremse.
202 203
Ndstoppet skal vre rdt og anbragt, s man let kan se det og
betjene det. Ndstoppet kan vre en paddehatformet knap, en
stang eller en line. P eller ved ndstop skal ordet NDSTOP st.
Teksten kan dog udelades, hvis ndstoppet er en rd paddehat med
en gul bundplade. Ndstop kan i nogle situationer ogs indbygges i
betjeningspedaler, pedaler til betjening af gevindskremaskiner og
pladevalser. Ved et let tryk p pedalen krer maskinen hvis man
trykker pedalen i bund stopper den. Det vil sige, at der er indbygget
et ndstop.
Genstart af maskinen med de normale startanordninger m kun ske,
nr ndstoppet manuelt er stillet tilbage i klarstilling.
Hvis funktionssvigt af de almindelige betjeningsorganer kan med-
fre fare, skal der ogs vre et ndstop sammen med betjenings-
organerne.
Fjernstyring
Man anvender typisk radio og anden trdls styring i forbindelse
med, at man betjener kraner, lftelad, trkspil, stationre og mobile
maskiner samt porte.
Man skal kunne bre betjeningsboksen p en sdan mde, at man
ikke kan tabe den. Man skal normalt styre alle farlige maskinbev-
gelser med holdetryk (ddmandsknapfunktion).
Boksen skal normalt vre forsynet med ndstop, mulighed for
asning, indikeringslampe samt holdbare og letforstelige betjen-
ingssymboler eller tekst. Freren skal normalt kunne give et advar-
selssignal, fx hornsignal. Modtageren skal vre beskyttet mod sig-
naler fra fremmede sendere.
Hvis et signal bliver arudt, forstyrret eller hvis det udebliver, skal
det normalt medfre, at alle bevgelser stopper og bremser.
Afskrmninger bliver ogs anvendt mod strlingsfare, fx ved
varme, lys, radioaktivitet, laser samt mod kulde og trk.
Betjeningsknapper og hndtag
Knapper, hndtag og pedaler til betjening af maskiner skal vre
udformet og anbragt, s fejlbetjening undgs. De skal vre ergo-
nomisk rigtigt udformet.
Startknapper skal vre forsnkede, dkket over eller forsynet med
krave, s man ikke utilsigtet kan stte maskinen i gang. Startknappen
skal helst vre hvid eller grn, men kan ogs vre gr eller sort.
Betjeningsstedets placering
Fra betjeningsstedet skal der normalt vre fuldt overblik over
maskinens farezoner. Kan man ikke f det (fx ved strre, sammen-
bygget maskineri), skal startindretningen automatisk give tydeligt
advarselssignal i god tid, fr maskinen starter.
Stopanordning
Enhver maskine skal vre forsynet med en stopanordning, som
man nemt, hurtigt og farefrit kan betjene fra normal betjenings-
plads. Stopknappen skal normalt vre rd. Hvis der er ere betje-
ningspladser p den samme maskine, skal stopknapperne p de
vrige betjeningssteder vre lavet som ndstopknapper.
Ndstop
Der skal vre ndstop p en maskine, sfremt ndstoppet kan
begrnse ulykker eller stoppe tillb til ulykker. Ud over den normale
stopanordning, skal der vre ndstop ved de farlige steder. Nd-
stoppet skal om ndvendigt vre kombineret med en automatisk
bremse.
204 205
3. TEKNI K 3. TEKNI K Mas k i ner t i l bet on og m r t el Mas k i ner og vr k t j gener el t
O Man frst kan stte ny maskinbevgelse i gang, nr begge
betjeningsindretninger er tilbage i udgangsstilling.
OUtilsigtet og forkert pvirkning er forhindret.
Bremse
En maskine skal vre forsynet med bremse, hvis den fortstter
efter, at motoren er slet fra (efterlb), og der derved kan opst
risiko for ulykker.
Bremsen skal normalt virke automatisk, nr drivkraften bliver slet
fra. Hvis den ikke gr det, skal man kunne betjene bremsen fra
betjeningspladsen. Der skal vre et skilt p maskinen med holdbar
og tydelig tekst.
MASKI NER TI L BETON OG MRTEL
Blandemaskiner
Brug transportr, transportsnegl, hejsevrk frem for at skovle, hvis
blandemaskinen bliver brugt meget. Det er med til at nedstte
belastningen hos dem, der skal fylde maskinen.
Unge under 18 r m godt betjene blandemaskiner, transportsnegle
m.v., hvis maskinerne er afskrmet p en sdan mde, at de bev-
gelige og bearbejdende dele er utilgngelige under drift, og der ikke
er andre farer ved maskinen. Dog kun hvis den unge er instrueret
grundigt i brugen.
nen.
Nr man anvender ernstyrede hjlpemidler, skal der vre skilte
opsat p hensigtsmssige steder, som advarer om, at der bliver
anvendt ernstyrede hjlpemidler.
Tilfrsel af energi til en maskine skal kunne arydes hurtigt og
sikkert.
Holdeknap (ddmandsknap)
En holdekontakt er en startindretning, der sikrer, at en maskine kun
kan vre i gang, s lnge man pvirker holdekontakten. Den, der
betjener en holdekontakt, skal have fuldt overblik over farlige
maskinbevgelser. Hvis man slipper betjeningsorganet, m opera-
tren ikke kunne n ind i farezonen, fr faren er afvrget, fx ved at
bevgelsen er standset.
I srlige tilflde er det pkrvet, at man standser maskinens
bevgelse, bde nr man slipper betjeningsorganet, og nr det bliver
pvirket kraftigt, d.v.s. bliver trykket helt i bund. I disse tilflde kan
man anvende en tre-positionskontakt (panikkontakt).
To-hndsbetjening
To-hndsbetjening forhindrer, at operatren kan f en hnd ind i en
maskines farlige omrde.
To-hndsbetjening skal vre anbragt og indrettet sdan, at:
O Man kun kan stte maskinbevgelsen i gang, hvis man bruger
begge hnder samtidig (den tidsmssige samtidighed anbefales
at vre mellem 0,2 sek. og 1 sek.).
O Maskinbevgelsen standser p kortere tid, end det tager at fre
en hnd fra to-hndsbetjeningen til det farlige omrde, hvis man
blot slipper n af betjeningsindretningerne.
204 205
3. TEKNI K 3. TEKNI K Mas k i ner t i l bet on og m r t el Mas k i ner og vr k t j gener el t
O Man frst kan stte ny maskinbevgelse i gang, nr begge
betjeningsindretninger er tilbage i udgangsstilling.
OUtilsigtet og forkert pvirkning er forhindret.
Bremse
En maskine skal vre forsynet med bremse, hvis den fortstter
efter, at motoren er slet fra (efterlb), og der derved kan opst
risiko for ulykker.
Bremsen skal normalt virke automatisk, nr drivkraften bliver slet
fra. Hvis den ikke gr det, skal man kunne betjene bremsen fra
betjeningspladsen. Der skal vre et skilt p maskinen med holdbar
og tydelig tekst.
MASKI NER TI L BETON OG MRTEL
Blandemaskiner
Brug transportr, transportsnegl, hejsevrk frem for at skovle, hvis
blandemaskinen bliver brugt meget. Det er med til at nedstte
belastningen hos dem, der skal fylde maskinen.
Unge under 18 r m godt betjene blandemaskiner, transportsnegle
m.v., hvis maskinerne er afskrmet p en sdan mde, at de bev-
gelige og bearbejdende dele er utilgngelige under drift, og der ikke
er andre farer ved maskinen. Dog kun hvis den unge er instrueret
grundigt i brugen.
nen.
Nr man anvender ernstyrede hjlpemidler, skal der vre skilte
opsat p hensigtsmssige steder, som advarer om, at der bliver
anvendt ernstyrede hjlpemidler.
Tilfrsel af energi til en maskine skal kunne arydes hurtigt og
sikkert.
Holdeknap (ddmandsknap)
En holdekontakt er en startindretning, der sikrer, at en maskine kun
kan vre i gang, s lnge man pvirker holdekontakten. Den, der
betjener en holdekontakt, skal have fuldt overblik over farlige
maskinbevgelser. Hvis man slipper betjeningsorganet, m opera-
tren ikke kunne n ind i farezonen, fr faren er afvrget, fx ved at
bevgelsen er standset.
I srlige tilflde er det pkrvet, at man standser maskinens
bevgelse, bde nr man slipper betjeningsorganet, og nr det bliver
pvirket kraftigt, d.v.s. bliver trykket helt i bund. I disse tilflde kan
man anvende en tre-positionskontakt (panikkontakt).
To-hndsbetjening
To-hndsbetjening forhindrer, at operatren kan f en hnd ind i en
maskines farlige omrde.
To-hndsbetjening skal vre anbragt og indrettet sdan, at:
O Man kun kan stte maskinbevgelsen i gang, hvis man bruger
begge hnder samtidig (den tidsmssige samtidighed anbefales
at vre mellem 0,2 sek. og 1 sek.).
O Maskinbevgelsen standser p kortere tid, end det tager at fre
en hnd fra to-hndsbetjeningen til det farlige omrde, hvis man
blot slipper n af betjeningsindretningerne.
206 207
3. TEKNI K 3. TEKNI K Mas k i ner t i l t r Mas k i ner t i l bet on og m r t el
Vibratorer
Vibratorer, som bliver brugt til fordeling af vd beton i forme og til
afretning af gulve og etageadskillelser, bliver drevet af lavspn-
dingsmotorer gennem transformere.
Det kan vre ndvendigt at begrnse arbejdstiden, hvis vibrations-
niveauet er hjt (ls mere i afsnit om vibrationer).
Skal vibrationsdmpningen fungere eektivt, er en god vedlige-
holdelse en forudstning. Hvor vibratormotoren er indbygget i
apparatet, br der vre en aryder p betjeningshndtaget.
Efterlad ikke en stavvibrator med tndt motor.
Har vibratoren ingen aryder i hndtaget, skal man tage den med
hen til aryderen, anbringe den i et stativ eller sikre den p anden
mde, indtil den er standset.
Unge under 18 r m kun betjene betonglittemaskiner og vibratorer,
MASKI NER TI L TR
Stationre maskiner
Bordrundsave, bndsave og afrettere skal placeres i en god arbejds-
hjde. Derved undgr man undigt at bje ryggen forover. Der skal
vre rullebukke til sttte for lange eller brede emner.
Man skal ligeledes anbringe materialer og frdige emner i god
arbejdshjde og s tt ved maskinen som muligt.
Betongli ttemaskiner
Maskiner med benzinmotor m kun bruges indendrs, nr rummene
er godt ventilerede.
Glittemaskiner med roterende skiver eller propeller er sikret sle-
des:
O Roterende skiver eller propeller skal vre afskrmede, s ingen
del af en fod kan n ind i farezonen.
O Maskinen skal have holdegreb (ddmandsknapfunktion).
O P en benzindreven maskine skal man kunne aktivere starteren,
mens man holder p holdegrebet p styrestangen.
206 207
3. TEKNI K 3. TEKNI K Mas k i ner t i l t r Mas k i ner t i l bet on og m r t el
Vibratorer
Vibratorer, som bliver brugt til fordeling af vd beton i forme og til
afretning af gulve og etageadskillelser, bliver drevet af lavspn-
dingsmotorer gennem transformere.
Det kan vre ndvendigt at begrnse arbejdstiden, hvis vibrations-
niveauet er hjt (ls mere i afsnit om vibrationer).
Skal vibrationsdmpningen fungere eektivt, er en god vedlige-
holdelse en forudstning. Hvor vibratormotoren er indbygget i
apparatet, br der vre en aryder p betjeningshndtaget.
Efterlad ikke en stavvibrator med tndt motor.
Har vibratoren ingen aryder i hndtaget, skal man tage den med
hen til aryderen, anbringe den i et stativ eller sikre den p anden
mde, indtil den er standset.
Unge under 18 r m kun betjene betonglittemaskiner og vibratorer,
MASKI NER TI L TR
Stationre maskiner
Bordrundsave, bndsave og afrettere skal placeres i en god arbejds-
hjde. Derved undgr man undigt at bje ryggen forover. Der skal
vre rullebukke til sttte for lange eller brede emner.
Man skal ligeledes anbringe materialer og frdige emner i god
arbejdshjde og s tt ved maskinen som muligt.
Betongli ttemaskiner
Maskiner med benzinmotor m kun bruges indendrs, nr rummene
er godt ventilerede.
Glittemaskiner med roterende skiver eller propeller er sikret sle-
des:
O Roterende skiver eller propeller skal vre afskrmede, s ingen
del af en fod kan n ind i farezonen.
O Maskinen skal have holdegreb (ddmandsknapfunktion).
O P en benzindreven maskine skal man kunne aktivere starteren,
mens man holder p holdegrebet p styrestangen.
208 209
3. TEKNI K 3. TEKNI K Mas k i ner t i l t r Mas k i ner t i l t r
OIntakte, d.v.s. uden mangel af platter.
OUdstyret med spaltekniv.
OUdstyret med et spndingsfaldsrel.
Spaltekniven forhindrer, at tret kommer til at klemme om klingen
og derved bliver lftet og kastet tilbage mod brugeren. Og den af-
skrmer klingens bagtnder, s lse trstumper ikke bliver
kastet frem. Spaltekniven skal vre stiv, tykkere end klingen og
tyndere end tndernes udlg. (Ved hrdmetalklinger skal den
vre 0,3 mm tyndere end snitbredden). Spaltekniven skal vre let
at indstille.
Hvis man indstter hndmaskiner i borde som stationre maskiner,
skal kravene til stationre maskiner vre opfyldt.
Der skal p faste arbejdssteder vre udstyr, som kan opfange eller
opsuge stv og spner ved skret. Udsuget luft m ikke recirkuleres.
Trbearbejdningsmaskiner forudstter, at brugeren har fet srlig
instruktion i, hvordan man anvender disse maskiner forsvarligt.
Man m generelt ikke bre handsker ved arbejde med trbearbejd-
ningsmaskiner, medmindre vrktjet er helt afskrmet mod ber-
ring.
Unge under 18 r m gerne betjene maskiner med hurtigtgende
skrende vrktj, som fx rundsave, bordrundsave, aortersave
eller afrettere, hvis maskinerne er afskrmet p en sdan mde, at
de bevgelige og bearbejdende dele er utilgngelige under drift,
og der ikke er andre farer ved maskinen. Dog kun hvis den unge er
instrueret grundigt i brugen.
I forbindelse med arbejdet skal der vre en dansk brugsanvisning,
der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder.
Rundsave (stationre)
Klingen skal vre plan og uden slingren, bl pletter og revner.
O Klingen skal altid vre skarp og korrekt udlagt, og den m ikke
mangle platter.
ODen del af klingen, som ikke er i tret, skal vre afskrmet.
OMan m ikke kunne trykke klingeoverdkningen ned til klingen.
Klinger med hrdmetalplatter skal vre:
maks. 3 mm mellem
klinge og spaltekniv
snitbredde
udlg
maks. 5 mm
klingetykkelse
208 209
OIntakte, d.v.s. uden mangel af platter.
OUdstyret med spaltekniv.
OUdstyret med et spndingsfaldsrel.
Spaltekniven forhindrer, at tret kommer til at klemme om klingen
og derved bliver lftet og kastet tilbage mod brugeren. Og den af-
skrmer klingens bagtnder, s lse trstumper ikke bliver
kastet frem. Spaltekniven skal vre stiv, tykkere end klingen og
tyndere end tndernes udlg. (Ved hrdmetalklinger skal den
vre 0,3 mm tyndere end snitbredden). Spaltekniven skal vre let
at indstille.
Hvis man indstter hndmaskiner i borde som stationre maskiner,
skal kravene til stationre maskiner vre opfyldt.
Der skal p faste arbejdssteder vre udstyr, som kan opfange eller
opsuge stv og spner ved skret. Udsuget luft m ikke recirkuleres.
Trbearbejdningsmaskiner forudstter, at brugeren har fet srlig
instruktion i, hvordan man anvender disse maskiner forsvarligt.
Man m generelt ikke bre handsker ved arbejde med trbearbejd-
ningsmaskiner, medmindre vrktjet er helt afskrmet mod ber-
ring.
Unge under 18 r m gerne betjene maskiner med hurtigtgende
skrende vrktj, som fx rundsave, bordrundsave, aortersave
eller afrettere, hvis maskinerne er afskrmet p en sdan mde, at
de bevgelige og bearbejdende dele er utilgngelige under drift,
og der ikke er andre farer ved maskinen. Dog kun hvis den unge er
instrueret grundigt i brugen.
I forbindelse med arbejdet skal der vre en dansk brugsanvisning,
Rundsave (stationre)
Klingen skal vre plan og uden slingren, bl pletter og revner.
O Klingen skal altid vre skarp og korrekt udlagt, og den m ikke
mangle platter.
ODen del af klingen, som ikke er i tret, skal vre afskrmet.
OMan m ikke kunne trykke klingeoverdkningen ned til klingen.
Klinger med hrdmetalplatter skal vre:
maks. 3 mm mellem
klinge og spaltekniv
snitbredde
udlg
maks. 5 mm
klingetykkelse
210 211
Aortersave med klinge over bordet skal:
O Have en skrm om klingen s langt ned under centrum som muligt.
O Have visirbeskyttelse for den vrige del af klingen, som arbejder.
Denne del af afskrmningen skal automatisk vre fastlst, nr
saven er i hvilestilling.
OG tilbage til hvilestilling automatisk.
OIkke kunne trkkes uden for bordkanten.
Bordrundsave
Ved lngdeskring skal man bruge landet (breddestyret) og ind-
stille det, s tret kan fremfres lige.
Overdkning, underdkning og spaltekniv skal vre p plads og
indstillet. Ved fordkt snit, fx not- og falsearbejde, kan man erne
overdkningen, da tremnet dkker klingens tnder. Hvis over-
dkningen er ernet, skal man bruge fremfringsklods. Efter endt
arbejde skal overdkningen straks sttes p igen. Brug en
stdpind eller hndtag, hvor der er fare for at berre klingen under
lngdeskring.
Ved skring af kiler br man anvende en lre og pstte en af-
viserliste, s de mindre afskrne trstumper ikke kommer i kontakt
med klingens bageste tnder.
Ved aortning (tvrskring) skal man kunne styre tremnet ved,
at det ligger mod et bevgeligt anlg.
Afkortersave (kapsave)
Aortersave med klingen under bordet skal:
O Vre afskrmet under bord.
O Vre helt afskrmet i hvilestilling.
O Falde tilbage i hvilestilling af sig selv (balancesave).
O Ikke kunne trkkes uden for bordkanten.
O Have overdkning eller anden form for beskyttelse af klingen
over bordet, nr man saver.
210 211
Aortersave med klinge over bordet skal:
O Have en skrm om klingen s langt ned under centrum som muligt.
O Have visirbeskyttelse for den vrige del af klingen, som arbejder.
Denne del af afskrmningen skal automatisk vre fastlst, nr
saven er i hvilestilling.
OG tilbage til hvilestilling automatisk.
OIkke kunne trkkes uden for bordkanten.
Bordrundsave
Ved lngdeskring skal man bruge landet (breddestyret) og ind-
stille det, s tret kan fremfres lige.
Overdkning, underdkning og spaltekniv skal vre p plads og
indstillet. Ved fordkt snit, fx not- og falsearbejde, kan man erne
overdkningen, da tremnet dkker klingens tnder. Hvis over-
dkningen er ernet, skal man bruge fremfringsklods. Efter endt
arbejde skal overdkningen straks sttes p igen. Brug en
stdpind eller hndtag, hvor der er fare for at berre klingen under
lngdeskring.
Ved skring af kiler br man anvende en lre og pstte en af-
viserliste, s de mindre afskrne trstumper ikke kommer i kontakt
med klingens bageste tnder.
Ved aortning (tvrskring) skal man kunne styre tremnet ved,
at det ligger mod et bevgeligt anlg.
Afkortersave (kapsave)
Aortersave med klingen under bordet skal:
O Vre afskrmet under bord.
O Vre helt afskrmet i hvilestilling.
O Falde tilbage i hvilestilling af sig selv (balancesave).
O Ikke kunne trkkes uden for bordkanten.
O Have overdkning eller anden form for beskyttelse af klingen
over bordet, nr man saver.
212 213
3. TEKNI K 3. TEKNI K Mas k i ner t i l met al Mas k i ner t i l t r
Fremfringsapparat
Fremfringsapparater p rundsave, hndsave, afrettere, bord-
frsere og lignende skal vre forsynet med ndstop. Fremfrings-
apparatet skal vre tilkoblet bearbejdningsmaskinen med et
srligt stik, sledes at begge maskiner stopper ved ndstop.
MASKI NER TI L METAL
Metalrundsave
Ud over det, som er nvnt for trkapsave, skal kapsave til metal ogs:
OBetjenes med holdegreb (ddmandsknap).
OHave ndstop.
OStandse hurtigst muligt, nr man slipper holdegrebet.
O Have friktionskobling eller andet, som hindrer farer som flge af, at
klingen hugger i emnet eller krer fast.
Kapsave, hvor klingen bliver fremfrt mekanisk, skal have yderligere
beskyttelse, fx afskrmning, s man ikke kan rre vrktjet,
to-hndsbetjening, lysgitter eller tilsvarende.
Unge under 18 r m gerne betjene metalrundsave, hvis maskinerne
er afskrmet p en sdan mde, at de bevgelige og bearbejdende
dele er utilgngelige under drift, og der ikke er andre farer ved maski-
nen. Dog kun hvis den unge er instrueret grundigt i brugen.
nen.
Afrettere
Der skal ogs vre overdkning over kutteren p den side af landet,
hvor man ikke arbejder.
OOverdkningen over den arbejdende del skal vre let indstillelig.
O Sm emner skal vre sikkert fastholdt ved hjlp af fremfrings-
brt.
OAfretteren skal vre udstyret med spndingsfaldsudlser.
Overdkning
Kutter
Land
212 213
3. TEKNI K 3. TEKNI K Mas k i ner t i l met al Mas k i ner t i l t r
Fremfringsapparat
Fremfringsapparater p rundsave, hndsave, afrettere, bord-
frsere og lignende skal vre forsynet med ndstop. Fremfrings-
apparatet skal vre tilkoblet bearbejdningsmaskinen med et
srligt stik, sledes at begge maskiner stopper ved ndstop.
MASKI NER TI L METAL
Metalrundsave
Ud over det, som er nvnt for trkapsave, skal kapsave til metal ogs:
OBetjenes med holdegreb (ddmandsknap).
OHave ndstop.
OStandse hurtigst muligt, nr man slipper holdegrebet.
O Have friktionskobling eller andet, som hindrer farer som flge af, at
klingen hugger i emnet eller krer fast.
Kapsave, hvor klingen bliver fremfrt mekanisk, skal have yderligere
beskyttelse, fx afskrmning, s man ikke kan rre vrktjet,
to-hndsbetjening, lysgitter eller tilsvarende.
Unge under 18 r m gerne betjene metalrundsave, hvis maskinerne
er afskrmet p en sdan mde, at de bevgelige og bearbejdende
nen.
Afrettere
Der skal ogs vre overdkning over kutteren p den side af landet,
hvor man ikke arbejder.
OOverdkningen over den arbejdende del skal vre let indstillelig.
O Sm emner skal vre sikkert fastholdt ved hjlp af fremfrings-
brt.
OAfretteren skal vre udstyret med spndingsfaldsudlser.
Overdkning
Kutter
Land
214 215
3. TEKNI K 3. TEKNI K Mot or dr evet hndvr k t j Mas k i ner t i l met al
MOTORDREVET HNDVRKTJ
Ved kb af hndvrktj:
OForetrk vibrationsdmpet vrktj.
OForetrk kuldeisolerende og vibrationsdmpende hndtag.
OForetrk stjsvagt vrktj.
OForetrk vrktj, der er let og let hndterligt.
OVlg vrktj med mulighed for tilslutning til stvudsugning.
Hjt vibrationsniveau (se afsnit om vibrationer) kan medfre be-
grnsninger for, i hvor lang tid man dagligt m bruge maskinen.
Ved rengring, justering og vrktjsskift skal motoren vre stand-
set, og evt. elstik eller lufttilslutning skal vre trukket ud.
Unge under 18 r m som udgangspunkt ikke betjene vibrations-
belastende hndvrktj og ligende med en belastning over 130
dB(HA), med mindre det i forbindelse med en kompetencegivende
uddannelse (fx som lrling), og kun hvis de blevet instrueret for-
svarligt.
Det er dog tilladt for unge at udfre kortvarigt arbejde med vibre-
rende vrktj (mindre end 30 min varighed over en hel arbejdsdag).
I forbindelse med arbejdet skal der vre en brugsanvisning p
dansk, der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder
maskinen.
Gevindskremaskiner
Man skal betjene gevindskremaskiner med en fodpedal eller holde-
greb, som standser maskinen, nr man slipper den. Fodpedalen skal
vre afskrmet, s man ikke utilsigtet kan starte, og i vrigt vre
indrettet med 3 stillinger:
Overste upvirkede stilling: maskinen er standset.
OMidterste stilling: maskinen i gang.
ONederste stilling: ndstopsfunktion.
Lange roterende rrdele, der rager ud, skal vre afskrmet og
stttet i rrbukke.
Afstikning af rr, som roterer i skremaskiner, m kun gres p
maskiner med monteret rrskrer. Gevindskring og afstikning m
ikke foretages p rr, der er monteret med ttings.
Man m ikke skrue ttings p rr, som roterer i gevindskremaskiner.
Unge under 18 r m gerne betjene gevindskremaskiner, hvis de er
afskrmet p en sdan mde, at de bevgelige og bearbejdende
nen.
214 215
3. TEKNI K 3. TEKNI K Mot or dr evet hndvr k t j Mas k i ner t i l met al
MOTORDREVET HNDVRKTJ
Ved kb af hndvrktj:
OForetrk vibrationsdmpet vrktj.
OForetrk kuldeisolerende og vibrationsdmpende hndtag.
OForetrk stjsvagt vrktj.
OForetrk vrktj, der er let og let hndterligt.
OVlg vrktj med mulighed for tilslutning til stvudsugning.
Hjt vibrationsniveau (se afsnit om vibrationer) kan medfre be-
grnsninger for, i hvor lang tid man dagligt m bruge maskinen.
Ved rengring, justering og vrktjsskift skal motoren vre stand-
set, og evt. elstik eller lufttilslutning skal vre trukket ud.
belastende hndvrktj og ligende med en belastning over 130
uddannelse (fx som lrling), og kun hvis de blevet instrueret for-
svarligt.
Det er dog tilladt for unge at udfre kortvarigt arbejde med vibre-
rende vrktj (mindre end 30 min varighed over en hel arbejdsdag).
dansk, der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder
maskinen.
Gevindskremaskiner
Man skal betjene gevindskremaskiner med en fodpedal eller holde-
greb, som standser maskinen, nr man slipper den. Fodpedalen skal
vre afskrmet, s man ikke utilsigtet kan starte, og i vrigt vre
indrettet med 3 stillinger:
Overste upvirkede stilling: maskinen er standset.
OMidterste stilling: maskinen i gang.
ONederste stilling: ndstopsfunktion.
Lange roterende rrdele, der rager ud, skal vre afskrmet og
stttet i rrbukke.
Afstikning af rr, som roterer i skremaskiner, m kun gres p
maskiner med monteret rrskrer. Gevindskring og afstikning m
ikke foretages p rr, der er monteret med ttings.
Man m ikke skrue ttings p rr, som roterer i gevindskremaskiner.
Unge under 18 r m gerne betjene gevindskremaskiner, hvis de er
afskrmet p en sdan mde, at de bevgelige og bearbejdende
nen.
216 217
3. TEKNI K 3. TEKNI K El ek t r i s k hndvr k t j Mot or dr evet hndvr k t j
Du skal bruge flgende personlige vrnemidler, nr du arbejder med
motorkdesave:
OSikkerhedshjelm.
Ojenvrn, beskyttelsesbriller eller visir.
O Benvrn, bukser med skrehmmende indlg p forsiden af
benet.
OFodvrn, sikkerhedsstvler med skrehmmende indlg.
OHrevrn, da stjbelastningen er over 85dB(A).
Unge under 18 r m ikke betjene motorkdesave, med mindre det
sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som
lrling), og de skal instrueres forsvarligt.
dansk, der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder.
ELEKTRI SK HNDVRKTJ
Eftersyn
Virksomhederne skal sikre, at elektrisk drevet hndvrktj efter-
ses regelmssigt efter fabrikantens anvisninger.
O Almindeligt elektrisk hndvrktj (klasse I), skal efterses mindst
hver 2. mned.
O Dobbeltisolerede vrktjer (klasse II), skal normalt efterses hver
6. mned. Det meste professionelle hndvrktj er dobbeltisoleret.
Kdesave
Man m kun benytte motorkdesave, der er typegodkendt eller CE-
mrket. Unge under 18 r m ikke arbejde med motorkdesave.
Motorsaven skal passes omhyggeligt med hyppig kdesmring,
kontrol af kdespnding m.v. Nr kden les, skal man kontrollere
den med mlevrktj.
Man skal holde kdebremsen ren og kontrollere, at den virker.
Motorens omdrejningstal i tomgang skal vre indstillet, s det ligger
vsentligt lavere end omdrejningstallet for kdens tilkobling.
O Brugeren skal have et godt kendskab til, hvordan motorkdesaven
er indrettet, hvordan den fungerer og skal passes, og brugeren skal
vre bekendt med de sikkerhedsmssige krav.
O Personer, som ikke har erfaring med kdesave, skal oplres af
en person med et godt fagligt kendskab, inden de selvstndigt
m arbejde med motorkdesave.
O Du m ikke arbejde med motorkdesave fra stiger, medmindre
stigen har en srlig indrettet arbejdsstandplads.
O Du m kun anvende srligt konstruerede motorkdesave (stang-
save) over skulderhjde.
O Du m kun - p grund af udstdningsgassen - anvende save med
forbrndingsmotor indendrs, nr der er eektiv ventilation.
O Du m kun bruge elektriske motorkdesave til spnding over
50 volt udendrs i trt vejr.
216 217
3. TEKNI K 3. TEKNI K El ek t r i s k hndvr k t j Mot or dr evet hndvr k t j
Du skal bruge flgende personlige vrnemidler, nr du arbejder med
motorkdesave:
OSikkerhedshjelm.
Ojenvrn, beskyttelsesbriller eller visir.
O Benvrn, bukser med skrehmmende indlg p forsiden af
benet.
OFodvrn, sikkerhedsstvler med skrehmmende indlg.
OHrevrn, da stjbelastningen er over 85dB(A).
Unge under 18 r m ikke betjene motorkdesave, med mindre det
sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som
lrling), og de skal instrueres forsvarligt.
dansk, der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder.
ELEKTRI SK HNDVRKTJ
Eftersyn
hver 2. mned.
O Dobbeltisolerede vrktjer (klasse II), skal normalt efterses hver
6. mned. Det meste professionelle hndvrktj er dobbeltisoleret.
Kdesave
Man m kun benytte motorkdesave, der er typegodkendt eller CE-
mrket. Unge under 18 r m ikke arbejde med motorkdesave.
Motorsaven skal passes omhyggeligt med hyppig kdesmring,
kontrol af kdespnding m.v. Nr kden les, skal man kontrollere
den med mlevrktj.
Man skal holde kdebremsen ren og kontrollere, at den virker.
Motorens omdrejningstal i tomgang skal vre indstillet, s det ligger
vsentligt lavere end omdrejningstallet for kdens tilkobling.
O Brugeren skal have et godt kendskab til, hvordan motorkdesaven
er indrettet, hvordan den fungerer og skal passes, og brugeren skal
vre bekendt med de sikkerhedsmssige krav.
O Personer, som ikke har erfaring med kdesave, skal oplres af
en person med et godt fagligt kendskab, inden de selvstndigt
m arbejde med motorkdesave.
O Du m ikke arbejde med motorkdesave fra stiger, medmindre
stigen har en srlig indrettet arbejdsstandplads.
O Du m kun anvende srligt konstruerede motorkdesave (stang-
save) over skulderhjde.
O Du m kun - p grund af udstdningsgassen - anvende save med
forbrndingsmotor indendrs, nr der er eektiv ventilation.
O Du m kun bruge elektriske motorkdesave til spnding over
50 volt udendrs i trt vejr.
218 219
3. TEKNI K 3. TEKNI K El ek t r i s k hndvr k t j El ek t r i s k hndvr k t j
Pudsemaskiner
For bndslibemaskiner, rystepudsere og excenterslibere glder:
O Brug udsug hvis muligt.
O Anvend altid stvmaske, hvis ikke forureningen kan ernes eektivt.
Pudsemaskiner har ofte et meget hjt vibrationsniveau.
Vinkelslibere
Den alvorligste risiko ved slibe- og skremaskiner er skivesprngning,
da sprngstykker kan g lige igennem kroppen p et menneske.
Skivesprngning bliver fremkaldt ved:
O at skiven er forkert fastspndt. Brug korrekte spndeanger,
mellemlg og tilspnding.
O at der er strre omdrejnings-
hastighed, end skiven er
godkendt til.
O skiven bliver brugt forkert,
og at der fx er skvt og/el-
ler for stort tryk.
Odrlig afretning.
O slset behandling med std
og slag.
Brug
belastende hndvrktj og lignende med en belastning over 130
uddannelse (fx som lrling), og kun hvis de er instrueret forsvarligt.
Der er dog tilladt for unge at udfre kortvarigt arbejde med vibrerende
vrktj (mindre end 30 minutters varighed over en hel arbejdsdag). I for-
bindelse med arbejdet skal der vre en dansk brugsanvisning, der for-
tller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder hndvrktjet.
Boremaskiner
Vr forberedt p, at boret kan stte sig fast.
OUndg at bruge sprreknappen.
OBor ikke i lse emner (emnerne br vre fastholdt i klo eller bnk).
O Brug udsug hvis muligt. Anvend altid stvlter, hvis ikke forureningen
kan ernes eektivt.
Rillefrsere
Nr man rillefrser i murvrk,
bliver der udviklet sundheds-
skadeligt stv. Derfor skal der
vre tilsluttet et udsugnings-
anlg til rillefrseren.
Du skal bruge stvmaske un-
der arbejdet, hvis stvet ikke
kan ernes eektivt fra nde-
drtszonen.
Du skal ogs bruge hrevrn.
218 219
Pudsemaskiner
For bndslibemaskiner, rystepudsere og excenterslibere glder:
O Brug udsug hvis muligt.
O Anvend altid stvmaske, hvis ikke forureningen kan ernes eektivt.
Pudsemaskiner har ofte et meget hjt vibrationsniveau.
Vinkelslibere
Den alvorligste risiko ved slibe- og skremaskiner er skivesprngning,
da sprngstykker kan g lige igennem kroppen p et menneske.
Skivesprngning bliver fremkaldt ved:
O at skiven er forkert fastspndt. Brug korrekte spndeanger,
mellemlg og tilspnding.
O at der er strre omdrejnings-
hastighed, end skiven er
godkendt til.
O skiven bliver brugt forkert,
og at der fx er skvt og/el-
ler for stort tryk.
Odrlig afretning.
O slset behandling med std
og slag.
Brug
belastende hndvrktj og lignende med en belastning over 130
uddannelse (fx som lrling), og kun hvis de er instrueret forsvarligt.
Der er dog tilladt for unge at udfre kortvarigt arbejde med vibrerende
vrktj (mindre end 30 minutters varighed over en hel arbejdsdag). I for-
bindelse med arbejdet skal der vre en dansk brugsanvisning, der for-
tller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder hndvrktjet.
Boremaskiner
Vr forberedt p, at boret kan stte sig fast.
OUndg at bruge sprreknappen.
OBor ikke i lse emner (emnerne br vre fastholdt i klo eller bnk).
O Brug udsug hvis muligt. Anvend altid stvlter, hvis ikke forureningen
kan ernes eektivt.
Rillefrsere
Nr man rillefrser i murvrk,
bliver der udviklet sundheds-
skadeligt stv. Derfor skal der
vre tilsluttet et udsugnings-
anlg til rillefrseren.
Du skal bruge stvmaske un-
der arbejdet, hvis stvet ikke
kan ernes eektivt fra nde-
drtszonen.
Du skal ogs bruge hrevrn.
220 221
OTag lsthngende halstrklder og lignende af.
OLg maskinen forsigtigt, s skiven ikke fr std.
OLg maskinen, s skiven ikke bliver vd.
O I vde rum, og hvor jordforbindelse er srlig god, br man kun bruge
maskiner til lavspnding (via transformer).
Bajonetsav
Ved brug af bajonetsave er der altid en risiko for snitskader, s vr
derfor isr opmrksom ved start og afslutning p arbejds-
opgaven.
OBrug altid hrevrn.
O Brug altid jenvrn, briller med sideskrm eller ttsluttende briller.
OVed skift af klinger hiv stikket ud af kontakten.
Hndrundsave
Hndrundsave skal generelt vre udstyret med spaltekniv. Visse
typer af rundsave/dyksave er dog undtaget fra dette krav men
det skal tydeligt fremg af leverandrens brugsanvisning, hvis spal-
tekniv kan udelades.
O En spaltekniv skal vre af stl (stiv) af en tykkelse, som svarer til
snitbredden (ved hrdmetalklinger skal den vre 0,3 mm mindre
end snitbredden).
O Spaltekniven skal vre indstillet p samme mde som stationre
rundsave.
Sikkerhedsregler ved brug af vinkelsliber:
OHiv stikket ud af kontakten ved skiveskift.
O Brug en skive, der passer til maskinen, og som er godkendt til om-
drejningstallet.
OFastspnd skiven med de korrekte spndeanger.
O Afprv, om skiven roterer uden at den slingrer inden du tager den
i brug.
ODen foreskrevne skrm skal vre sat p.
OTryk ikke hrdt p skiven.
OUdst ikke skiven for skvt tryk eller andet, der kan knkke den.
OBrug ikke skreskiver til at slibe eller slibeskiver til at skre.
O Trykluftdrevne vinkelslibere skal vre sikrede mod for hjt omdrej-
ningstal, som er forrsaget af, at de er tilsluttet et for hjt tryk.
OBrug altid hrevrn.
O Nr hndslibemaskiner udvikler stv i sundhedsskadelige mngder,
skal de have afsugning.
220 221
OTag lsthngende halstrklder og lignende af.
OLg maskinen forsigtigt, s skiven ikke fr std.
OLg maskinen, s skiven ikke bliver vd.
O I vde rum, og hvor jordforbindelse er srlig god, br man kun bruge
maskiner til lavspnding (via transformer).
Bajonetsav
Ved brug af bajonetsave er der altid en risiko for snitskader, s vr
derfor isr opmrksom ved start og afslutning p arbejds-
opgaven.
OBrug altid hrevrn.
OVed skift af klinger hiv stikket ud af kontakten.
Hndrundsave
Hndrundsave skal generelt vre udstyret med spaltekniv. Visse
typer af rundsave/dyksave er dog undtaget fra dette krav men
det skal tydeligt fremg af leverandrens brugsanvisning, hvis spal-
tekniv kan udelades.
O En spaltekniv skal vre af stl (stiv) af en tykkelse, som svarer til
snitbredden (ved hrdmetalklinger skal den vre 0,3 mm mindre
end snitbredden).
O Spaltekniven skal vre indstillet p samme mde som stationre
rundsave.
Sikkerhedsregler ved brug af vinkelsliber:
OHiv stikket ud af kontakten ved skiveskift.
O Brug en skive, der passer til maskinen, og som er godkendt til om-
drejningstallet.
OFastspnd skiven med de korrekte spndeanger.
O Afprv, om skiven roterer uden at den slingrer inden du tager den
i brug.
ODen foreskrevne skrm skal vre sat p.
OTryk ikke hrdt p skiven.
OUdst ikke skiven for skvt tryk eller andet, der kan knkke den.
OBrug ikke skreskiver til at slibe eller slibeskiver til at skre.
O Trykluftdrevne vinkelslibere skal vre sikrede mod for hjt omdrej-
ningstal, som er forrsaget af, at de er tilsluttet et for hjt tryk.
OBrug altid hrevrn.
O Nr hndslibemaskiner udvikler stv i sundhedsskadelige mngder,
skal de have afsugning.
222 223
3. TEKNI K 3. TEKNI K Bol t pi s t ol er med
eks pl oder ende l adni ng
El ek t r i s k hndvr k t j
Overfrsere
Der er fare for alvorlige snitskader, hvis overfrseren ikke bruges
og vedligeholdes forsvarligt.
OHiv stikket ud af kontakten, nr du skifter frsebits.
OBrug kun frsebits, der passer til maskinen.
OSrg for, at frsebits er monteret korrekt inden brug.
OHold maskinen ren, s alle funktioner virker.
OBrug hrevrn.
BOLTEPI STOLER MED EKSPLODERENDE LADNI NG
En boltepistol er et skudvrktj, hvor en eksploderende ladning driver
bolte eller sm ind i et fast materiale.
Boltepistoler skal enten vre CE-mrket i henhold til det nye ma-
skindirektiv (2006/42/EF) eller de skal vre typegodkendt af
Arbejdstilsynet. Typegodkendelsesnummeret skrives som DK + et
nummer efterfulgt af A eller B, som angiver pistolgruppen.
O Der skal vre fast over-
skrm, som helt dkker
klingen p anlgspladen.
O Underdkningen skal be-
st af en bevgelig skrm,
der helt dkker klingen un-
der anlgspladen.
O Underdkningen skal automatisk g tilbage i sikringsstilling, nr
du erner saven fra emnet (det skal du afprve inden hver ibrug-
tagning og jvnligt i lbet af arbejdsdagen).
O Ved savning skal du st ved siden af savsporet af hensyn til evt.
tilbageslag af saven.
O Under savning skal emnet vre fastholdt, evt. med skruetvinger og
lignende.
OAnvend hrevrn.
O Ved stvende arbejdsopgaver skal du anvende hndrundsave,
som er tilsluttet udsugningsanlg, eller skrebord med udsug-
ning. Du skal bruge egnet ndedrtsvrn, hvis stvkoncentratio-
nen ikke er nedsat tilstrkkeligt med udsugningsanlg.
Unge under 18 r m ikke betjene hndrundsave, da de bevgelige
og bearbejdende dele ikke er afskrmet under drift.
Unge under 18 r m dog godt betjene hndrundsave, hvis det sker
i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som lr-
ling), men kun hvis de er instrueret forsvarligt.
222 223
El ek t r i s k hndvr k t j
Overfrsere
Der er fare for alvorlige snitskader, hvis overfrseren ikke bruges
og vedligeholdes forsvarligt.
OHiv stikket ud af kontakten, nr du skifter frsebits.
OBrug kun frsebits, der passer til maskinen.
OSrg for, at frsebits er monteret korrekt inden brug.
OHold maskinen ren, s alle funktioner virker.
OBrug hrevrn.
BOLTEPI STOLER MED EKSPLODERENDE LADNI NG
En boltepistol er et skudvrktj, hvor en eksploderende ladning driver
bolte eller sm ind i et fast materiale.
Boltepistoler skal enten vre CE-mrket i henhold til det nye ma-
skindirektiv (2006/42/EF) eller de skal vre typegodkendt af
Arbejdstilsynet. Typegodkendelsesnummeret skrives som DK + et
nummer efterfulgt af A eller B, som angiver pistolgruppen.
O Der skal vre fast over-
skrm, som helt dkker
klingen p anlgspladen.
O Underdkningen skal be-
st af en bevgelig skrm,
der helt dkker klingen un-
der anlgspladen.
O Underdkningen skal automatisk g tilbage i sikringsstilling, nr
du erner saven fra emnet (det skal du afprve inden hver ibrug-
tagning og jvnligt i lbet af arbejdsdagen).
O Ved savning skal du st ved siden af savsporet af hensyn til evt.
tilbageslag af saven.
O Under savning skal emnet vre fastholdt, evt. med skruetvinger og
lignende.
OAnvend hrevrn.
O Ved stvende arbejdsopgaver skal du anvende hndrundsave,
som er tilsluttet udsugningsanlg, eller skrebord med udsug-
ning. Du skal bruge egnet ndedrtsvrn, hvis stvkoncentratio-
nen ikke er nedsat tilstrkkeligt med udsugningsanlg.
Unge under 18 r m ikke betjene hndrundsave, da de bevgelige
og bearbejdende dele ikke er afskrmet under drift.
Unge under 18 r m dog godt betjene hndrundsave, hvis det sker
ling), men kun hvis de er instrueret forsvarligt.
224 225
Bol t pi s t ol er med
Hold uvedkommende vk fra arbejdsomrdet. Fr skydningen skal
man p passende steder, fx i drbninger ind til farezonen, anbringe
flgende advarselsskilt med teksten:
Patronens ladning vlges ud fra brugsanvisninger i forhold til det
pgldende arbejde. Korrekt splintskrm skal anvendes, og det
kan evt. vre ndvendigt at fremskae en speciel splintskrm.
Man m ikke skyde:
O I sprdt eller hrdt materiale (fx hrdet stl, granit og glaserede
teglsten).
O Nr kanter, s der opstr fare for, at bolten bliver kastet tilbage,
eller at splinter bliver sprngt af.
OHvor man tidligere har forsgt at indskyde bolt eller sm.
O Mod bolte eller sm, som ikke er drevet helt ind ved en tidligere
skydning (dobbeltskud).
OHvor gnistdannelse kan medfre brand eller eksplosion.
OVed fare for at ramme el-ledninger, gasledninger og lignende.
Arbejdsstedet skal vre indrettet, s man str p et fast og sikkert
underlag.
Boltepistoler, som er godkendt af Arbejdstilsynet, opdeles i gruppe A
og B:
A. Stempelpistoler, hvor mundingshastighed for bolten overstiger
100 m/sek., og projektilpistoler.
B. Stempelpistoler, hvor boltens mundingshastighed er 100 m/sek.
og derunder.
Normalt m man kun benytte boltepistoler af type B. Kun hvor det
af tekniske grunde ikke er muligt at benytte pistol af type B, m
man anvende pistol af type A.
Boltepistoler skal vre indrettet sledes, at der er mindst to uaf-
hngige sikringer mod utilsigtet ayring. Sikringerne skal virke,
selv om man taber en ladt pistol, eller den bliver udsat for std.
Fabrikanten eller hans reprsentant her i landet skal foretage alle
vsentlige reparationer og det foreskrevne rlige eftersyn. De skal
udstede bevis for udfrt eftersyn.
OSkytten skal vre fyldt 18 r.
O Skytten skal vre grundigt instrueret og opvet i pistolens
rette betjening og funktion (herunder alle enkeltheder i brugs-
anvisningen og sikkerhedsbestemmelser samt eftersyn og ved-
ligeholdelse, daglig rengring og indfedtning).
O Unge under 18 r m godt betjene boltepistoler, hvis det sker
lrling),
Inden man bruger boltepistolen, skal man sikre sig, at gennemskyd-
ning ikke kan ske. Er der risiko for det, skal man sikre sig, at der ikke
bender sig nogen bag vgge og lignende i skyderetningen.
PAS P
Der skydes med boltpistol
224 225
Bol t pi s t ol er med
Hold uvedkommende vk fra arbejdsomrdet. Fr skydningen skal
man p passende steder, fx i drbninger ind til farezonen, anbringe
flgende advarselsskilt med teksten:
Patronens ladning vlges ud fra brugsanvisninger i forhold til det
pgldende arbejde. Korrekt splintskrm skal anvendes, og det
kan evt. vre ndvendigt at fremskae en speciel splintskrm.
Man m ikke skyde:
O I sprdt eller hrdt materiale (fx hrdet stl, granit og glaserede
teglsten).
O Nr kanter, s der opstr fare for, at bolten bliver kastet tilbage,
eller at splinter bliver sprngt af.
OHvor man tidligere har forsgt at indskyde bolt eller sm.
O Mod bolte eller sm, som ikke er drevet helt ind ved en tidligere
skydning (dobbeltskud).
OHvor gnistdannelse kan medfre brand eller eksplosion.
OVed fare for at ramme el-ledninger, gasledninger og lignende.
Arbejdsstedet skal vre indrettet, s man str p et fast og sikkert
underlag.
Boltepistoler, som er godkendt af Arbejdstilsynet, opdeles i gruppe A
og B:
A. Stempelpistoler, hvor mundingshastighed for bolten overstiger
100 m/sek., og projektilpistoler.
B. Stempelpistoler, hvor boltens mundingshastighed er 100 m/sek.
og derunder.
Normalt m man kun benytte boltepistoler af type B. Kun hvor det
af tekniske grunde ikke er muligt at benytte pistol af type B, m
man anvende pistol af type A.
Boltepistoler skal vre indrettet sledes, at der er mindst to uaf-
hngige sikringer mod utilsigtet ayring. Sikringerne skal virke,
selv om man taber en ladt pistol, eller den bliver udsat for std.
Fabrikanten eller hans reprsentant her i landet skal foretage alle
vsentlige reparationer og det foreskrevne rlige eftersyn. De skal
udstede bevis for udfrt eftersyn.
OSkytten skal vre fyldt 18 r.
O Skytten skal vre grundigt instrueret og opvet i pistolens
rette betjening og funktion (herunder alle enkeltheder i brugs-
anvisningen og sikkerhedsbestemmelser samt eftersyn og ved-
ligeholdelse, daglig rengring og indfedtning).
O Unge under 18 r m godt betjene boltepistoler, hvis det sker
lrling),
Inden man bruger boltepistolen, skal man sikre sig, at gennemskyd-
ning ikke kan ske. Er der risiko for det, skal man sikre sig, at der ikke
bender sig nogen bag vgge og lignende i skyderetningen.
PAS P
Der skydes med boltpistol
226 227
3. TEKNI K 3. TEKNI K Tapet af r ens ni ng S mpi s t ol er
Ayringssikringen sidder ved pistolens munding. Den skal have en
vandring p mindst 7 mm, inden man kan ayre den. Enten aftrk-
keren eller ayringssikringen skal have vret tilbage til sikringsstil-
ling, fr man kan ayre igen. (Repetitionsayring kan vre tilladt
med en srlig konstruktion af affyringssikringen, sdan at en
utilsigtet indtrykning af ayringssikringen er vanskelig.)
Trykluftdrevne smpistoler skal have kobling til trykluftslangen ved
selve pistolen. Det hjest tilladelige lufttryk skal vre angivet p
pistolen.
Skytten skal vre fyldt 18 r. Han skal have grundig instruktion
i pistolens brug (herunder alle enkeltheder i brugsanvisningen og
sikkerhedsbestemmelser samt eftersyn og vedligeholdelse). Unge
under 18 r m godt betjene smpistoler, hvis det sker i forbindelse
med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling).
Hrevrn er ofte pkrvet, og man skal bruge jenvrn.
Man skal vlge sm efter pistolleverandrens forskrift.
For smpistoler til sm klammer, stifter (maks. 0,3 gram) m.v. glder
mere lempelige regler. Her er der ingen aldersgrnse p 18 r.
TAPETAFRENSNI NG
Det er vigtigt med rigeligt med ventilation under arbejdet. bne vin-
duer, helst luftgennemgang, er en betingelse for at kunne arbejde
forsvarligt. Kan man ikke skabe tilstrkkelig ventilation, skal man
bruge ndedrtsvrn.
Tapetaldningsmiddel m ikke anvendes i forbindelse med damp.
Man m ikke have patroner lst i lommen.
Man skal lgge pistolen i opbevaringskassen og lse den inde, nr
den ikke er i brug.
Ved brug af boltepistol skal skytte og evt. hjlper bre:
OHjelm.
O Ttsluttende sikkerhedsbriller.
O Hrevrn, som dmper for skud.
Boltepistoler skal underkastes et eftersyn mindst n gang rligt, og
i vrigt nr det er ndvendigt. Eftersynet skal foretages af fabrikan-
ten eller hans reprsentant. Nr eftersynet er udfrt, skal der ud-
stedes et bevis for det.
Kontroller vrktjet jvnligt for at se, om det p nogen mde er
beskadiget.
SMPI STOLER
Smpistoler bliver ayret
med trykluft, el-kraft eller e-
derkraft. Bortset fra de mind-
ste typer er de lige s farlige
som boltepistoler.
Smpistoler skal have mindst
to uangige sikringer mod
utilsigtet ayring: aftrkke-
ren og en ayringssikring.
226 227
3. TEKNI K 3. TEKNI K Tapet af r ens ni ng S mpi s t ol er
Ayringssikringen sidder ved pistolens munding. Den skal have en
vandring p mindst 7 mm, inden man kan ayre den. Enten aftrk-
keren eller ayringssikringen skal have vret tilbage til sikringsstil-
ling, fr man kan ayre igen. (Repetitionsayring kan vre tilladt
med en srlig konstruktion af affyringssikringen, sdan at en
utilsigtet indtrykning af ayringssikringen er vanskelig.)
Trykluftdrevne smpistoler skal have kobling til trykluftslangen ved
selve pistolen. Det hjest tilladelige lufttryk skal vre angivet p
pistolen.
Skytten skal vre fyldt 18 r. Han skal have grundig instruktion
i pistolens brug (herunder alle enkeltheder i brugsanvisningen og
sikkerhedsbestemmelser samt eftersyn og vedligeholdelse). Unge
under 18 r m godt betjene smpistoler, hvis det sker i forbindelse
med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling).
Hrevrn er ofte pkrvet, og man skal bruge jenvrn.
Man skal vlge sm efter pistolleverandrens forskrift.
For smpistoler til sm klammer, stifter (maks. 0,3 gram) m.v. glder
mere lempelige regler. Her er der ingen aldersgrnse p 18 r.
TAPETAFRENSNI NG
Det er vigtigt med rigeligt med ventilation under arbejdet. bne vin-
duer, helst luftgennemgang, er en betingelse for at kunne arbejde
forsvarligt. Kan man ikke skabe tilstrkkelig ventilation, skal man
bruge ndedrtsvrn.
Tapetaldningsmiddel m ikke anvendes i forbindelse med damp.
Man m ikke have patroner lst i lommen.
Man skal lgge pistolen i opbevaringskassen og lse den inde, nr
den ikke er i brug.
Ved brug af boltepistol skal skytte og evt. hjlper bre:
OHjelm.
O Ttsluttende sikkerhedsbriller.
O Hrevrn, som dmper for skud.
Boltepistoler skal underkastes et eftersyn mindst n gang rligt, og
i vrigt nr det er ndvendigt. Eftersynet skal foretages af fabrikan-
ten eller hans reprsentant. Nr eftersynet er udfrt, skal der ud-
stedes et bevis for det.
Kontroller vrktjet jvnligt for at se, om det p nogen mde er
beskadiget.
SMPI STOLER
Smpistoler bliver ayret
med trykluft, el-kraft eller e-
derkraft. Bortset fra de mind-
ste typer er de lige s farlige
som boltepistoler.
Smpistoler skal have mindst
to uangige sikringer mod
utilsigtet ayring: aftrkke-
ren og en ayringssikring.
228 229
3. TEKNI K 3. TEKNI K Tr y k l uf t anl g og - vr k t j Tr y k l uf t anl g og - vr k t j
det ikke er muligt at nedbringe stj- eller stvbelastningen tilstrk-
keligt, skal der anvendes personlige vrnemidler.
Unge under 18 r m som udgangspunkt ikke arbejde med roterende
lufttryksvrktj, tryklyfthamre og mejsler og sandblsning, med
mindre det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse
(fx som lrling). Dog kun hvis de blevet instrueret forsvarligt.
der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder vrk-
tjet
Roterende trykluftvrktj
Slibeskivevrktj skal sikres mod, at omdrejningshastigheden bliver
for stor for skiven. Ogs selvom man tilslutter luft med et hjere
tryk end foreskrevet.
Tryklufthamre
Ved brug af tryklufthamre skal man sikre, at vibrationer i bygning
ikke medfrer fare.
Mejselhamre
Nr man mejsler i beton og murvrk, kan der udvikles farlige kon-
centrationer af stv fx kvartsstv. Her skal man begrnse stv-
spredningen til omgivelserne ved at suge ud eller ved at vande i det
omfang, man ikke kan suge stvet bort. Man skal erne stv p en
mde, der ikke stver fx ved at stvsuge.
Mejselhamre har et hjt vibrationsniveau. Planlg s vidt muligt
arbejdet, s du bruger ernbetjent vrktj, eller sdan, at det
hndholdte vrktj kan blive understttet mekanisk. Nr man skal
anskae vrktj, br man vlge det vibrationsdmpede.
TRYKLUFTANL G OG - VRKTJ
Trykluftbeholdere
Trykluftbeholdere skal vre forsynet med:
OMrkeplade.
OSikkerhedsventil med letteanordning.
O Trykmler (manometer) mrket med rd streg, der markerer det
hjest tilladte arbejdstryk.
O Aftapningshane for kondensvand i beholder.
Beholdere skal st, s de ikke bliver udsat for pkrsel eller std og
slag.
Hvert erde r skal en sagkyndig besigtige trykluftbeholdere ind-
og udvendigt, hvor trykket i bar (ato) gange volumen i liter er strre
end 200.
Trykluftvrktj
Maskiner og vrktjer, der er drevet med trykluft, er underlagt de
almindelige bestemmelser for maskinbeskyttelse.
Man br anvende trykluftdrevne vrktjer/apparater i stedet for
lavspndingsapparatur i tanke, vde rum, i vd beton og andre
steder med strk aedning til jorden.
Trykluftvrktj frembringer ofte megen stj og stv. Anskaf derfor
det vrktj, der stjer mindst muligt. Og anvend det ved lavest
mulige tryk. Anbring srlige dyser p vrktjet til at mindske stj-
og stvspredningen, fx med kbe eller blg og eventuelt lter. Hvis
228 229
det ikke er muligt at nedbringe stj- eller stvbelastningen tilstrk-
keligt, skal der anvendes personlige vrnemidler.
Unge under 18 r m som udgangspunkt ikke arbejde med roterende
lufttryksvrktj, tryklyfthamre og mejsler og sandblsning, med
mindre det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse
(fx som lrling). Dog kun hvis de blevet instrueret forsvarligt.
der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder vrk-
tjet
Roterende trykluftvrktj
Slibeskivevrktj skal sikres mod, at omdrejningshastigheden bliver
for stor for skiven. Ogs selvom man tilslutter luft med et hjere
tryk end foreskrevet.
Tryklufthamre
Ved brug af tryklufthamre skal man sikre, at vibrationer i bygning
ikke medfrer fare.
Mejselhamre
Nr man mejsler i beton og murvrk, kan der udvikles farlige kon-
centrationer af stv fx kvartsstv. Her skal man begrnse stv-
spredningen til omgivelserne ved at suge ud eller ved at vande i det
omfang, man ikke kan suge stvet bort. Man skal erne stv p en
mde, der ikke stver fx ved at stvsuge.
Mejselhamre har et hjt vibrationsniveau. Planlg s vidt muligt
arbejdet, s du bruger ernbetjent vrktj, eller sdan, at det
hndholdte vrktj kan blive understttet mekanisk. Nr man skal
anskae vrktj, br man vlge det vibrationsdmpede.
TRYKLUFTANL G OG - VRKTJ
Trykluftbeholdere
Trykluftbeholdere skal vre forsynet med:
OMrkeplade.
OSikkerhedsventil med letteanordning.
O Trykmler (manometer) mrket med rd streg, der markerer det
hjest tilladte arbejdstryk.
O Aftapningshane for kondensvand i beholder.
Beholdere skal st, s de ikke bliver udsat for pkrsel eller std og
slag.
Hvert erde r skal en sagkyndig besigtige trykluftbeholdere ind-
og udvendigt, hvor trykket i bar (ato) gange volumen i liter er strre
end 200.
Trykluftvrktj
Maskiner og vrktjer, der er drevet med trykluft, er underlagt de
almindelige bestemmelser for maskinbeskyttelse.
Man br anvende trykluftdrevne vrktjer/apparater i stedet for
lavspndingsapparatur i tanke, vde rum, i vd beton og andre
steder med strk aedning til jorden.
Trykluftvrktj frembringer ofte megen stj og stv. Anskaf derfor
det vrktj, der stjer mindst muligt. Og anvend det ved lavest
mulige tryk. Anbring srlige dyser p vrktjet til at mindske stj-
og stvspredningen, fx med kbe eller blg og eventuelt lter. Hvis
230 231
3. TEKNI K 3. TEKNI K Tr y k l uf t anl g og - vr k t j
O Sandblseren og alle andre, som opholder sig ogs kortvarigt i
sandblsningsomrdet, skal bre srligt stvafvisende arbejds-
tj, som ttsluttende overtrksdragt, langskaftede stvler og
arbejdshandsker med lange manchetter.
OHrevrn er normalt ndvendigt.
O Arbejdstj og personlige vrnemidler skal vre adskilt fra gang-
tj og m ikke medtages i spiserum.
Fjern brugt sand hurtigst muligt. Rengring med trykluft er ikke til-
ladt. Man kan feje og skovle, efter at sandet er fugtet. Man m kun
genanvende sandet efter srlig rensning. Man skal benytte nde-
drtsvrn ved rengring.
Inden man pbegynder arbejdet med renovering af facader, skal de
kommunale myndigheder give tilladelse til arbejdet.
Aald skal man skae af vejen i henhold til Milj- og Energiministeriets
regler.
Vd sandblsning
Man kan ge rensevirkningen ved at tilstte vand. Vd sandblsning
er ikke s sundhedsfarlig som tr sandblsning, da stvmngden i
luften her kun er 1/10. Man skal erne sandet, mens det er vdt.
Tr y k l uf t anl g og - vr k t j
Man kan dmpe eksisterende vrktj med hndtag af stdabsor-
berende materiale.
Du skal altid bruge jenvrn og normalt ogs hrevrn og nde-
drtsvrn, nr du arbejder med tryklufthamre, og det kan ogs
vre ndvendigt med sikkerhedsfodtj.
Sandblsning
Ved sandblsning forsts, at man blser med natursand, stlsand,
stbejernssand, bagepulver, stlkugler, korund, glas og lignende.
Man br undg sandblsning med natursand, der indeholder kvarts.
Kvarts er srlig sundhedsskadelig og indebrer fare for silikose og
krft.
Begrns s vidt muligt stvspredning ved udendrs sandblsning
med presenning og lignende. Opstil advarselsskilte og srg for kun
at sandblse, hvor det ikke er til gene for andre.
Betjeningsanordningen skal have holdegreb (ddmandsfunktion).
Ved lange slanger (over 40 m) tilrdes elektrisk styring af bnings-
funktionen. Enstrenget luftstyring er ikke tilladt.
Nr man arbejder i lave temperaturer, skal strlelansens holdegreb
vre sikret mod fejlfunktion pga. frost i kondensvand. Det kan man
gre med antifrostvske og doseringsudstyr.
O Sandblseren skal bruge luftforsynet ndedrtsvrn enten som
htte, der dkker hoved, hals og skuldre, eller som helmaske plus
htte. Lufttilfrsel til ndedrtsvrn skal ske fra et anlg med
olieudskiller og evt. opvarmnings- eller kleaggregat.
230 231
3. TEKNI K 3. TEKNI K Tr y k l uf t anl g og - vr k t j
O Sandblseren og alle andre, som opholder sig ogs kortvarigt i
sandblsningsomrdet, skal bre srligt stvafvisende arbejds-
tj, som ttsluttende overtrksdragt, langskaftede stvler og
arbejdshandsker med lange manchetter.
OHrevrn er normalt ndvendigt.
O Arbejdstj og personlige vrnemidler skal vre adskilt fra gang-
tj og m ikke medtages i spiserum.
Fjern brugt sand hurtigst muligt. Rengring med trykluft er ikke til-
ladt. Man kan feje og skovle, efter at sandet er fugtet. Man m kun
genanvende sandet efter srlig rensning. Man skal benytte nde-
drtsvrn ved rengring.
Inden man pbegynder arbejdet med renovering af facader, skal de
kommunale myndigheder give tilladelse til arbejdet.
Aald skal man skae af vejen i henhold til Milj- og Energiministeriets
regler.
Vd sandblsning
Man kan ge rensevirkningen ved at tilstte vand. Vd sandblsning
er ikke s sundhedsfarlig som tr sandblsning, da stvmngden i
luften her kun er 1/10. Man skal erne sandet, mens det er vdt.
Tr y k l uf t anl g og - vr k t j
Man kan dmpe eksisterende vrktj med hndtag af stdabsor-
berende materiale.
Du skal altid bruge jenvrn og normalt ogs hrevrn og nde-
drtsvrn, nr du arbejder med tryklufthamre, og det kan ogs
vre ndvendigt med sikkerhedsfodtj.
Sandblsning
Ved sandblsning forsts, at man blser med natursand, stlsand,
stbejernssand, bagepulver, stlkugler, korund, glas og lignende.
Man br undg sandblsning med natursand, der indeholder kvarts.
Kvarts er srlig sundhedsskadelig og indebrer fare for silikose og
krft.
Begrns s vidt muligt stvspredning ved udendrs sandblsning
med presenning og lignende. Opstil advarselsskilte og srg for kun
at sandblse, hvor det ikke er til gene for andre.
Betjeningsanordningen skal have holdegreb (ddmandsfunktion).
Ved lange slanger (over 40 m) tilrdes elektrisk styring af bnings-
funktionen. Enstrenget luftstyring er ikke tilladt.
Nr man arbejder i lave temperaturer, skal strlelansens holdegreb
vre sikret mod fejlfunktion pga. frost i kondensvand. Det kan man
gre med antifrostvske og doseringsudstyr.
O Sandblseren skal bruge luftforsynet ndedrtsvrn enten som
htte, der dkker hoved, hals og skuldre, eller som helmaske plus
htte. Lufttilfrsel til ndedrtsvrn skal ske fra et anlg med
olieudskiller og evt. opvarmnings- eller kleaggregat.
232 233
Udnyt vindretningen p stedet til at erne urenhederne. Det er som
regel ndvendigt at bruge personlige vrnemidler.
Unge under 18 r m som udgangspunkt ikke udfre hjtryksrens-
ning med et arbejdstryk p over 70 bar (7MPa), med mindre det sker
lrling), og kun hvis de er instrueret forsvarligt.

Hj tryksskring
Brug aldrig hjtryksskrere hndholdt, hvis trykket er over 800 bar.
Det er farligt pga. strlens skreevne og kraftige tilbageslagsvirkning.
Dyser skal fastholdes i srlige vrktjer.
Skreomrdet skal vre utilgngeligt p grund af gennemslags-
kraften. Strlens arbejdsfelt skal vre skrmet efter reglerne for
maskinbeskyttelse.
Der kan forekomme tge og stj som ved hjtryksrensning, s nde-
drts- og hrevrn kan blive ndvendigt.
Unge under 18 r m ikke udfre hjtryksskring, med mindre det sker
i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling),
og kun hvis de er instrueret forsvarligt.
Hj tryksrensning
Hjtryksanlg med et maksimalt tryk over 800 bar rummer srlig
fare, og man m aldrig anvende dem hndholdte p grund af strlens
skre-evne og kraftige tilbageslagsvirkning.
Nr man arbejder med hjtryksrensere med tryk over 25 bar, eller
hvor produkttallet (strste tryk i bar gange antal liter pr. minut)
overstiger 10.000, skal man vre opmrksom p, at:
OIngen andre opholder sig i arbejdsomrdet.
OMan ikke sprjter p elektriske installationer.
OMan har skridsikkert fodfste.
O Man har frit og uhindret arbejdsfelt omkring sig. (Der m ikke
arbejdes p stiger.)
Hvis man arbejder i mere end 1/2 time, skal man have en skulder-
bjle eller lignende, som kan aaste hndernes greb om strlerret.
Faren ved brugen:
O Strlen virker som et skrende vrktj bde p emne og personer
(beskadigelser er dybtgende og alvorlige, selv om lsionerne
ikke syner af meget).
OStrlen kan tilbagekastes fra hulheder og krumme ader.
OSundhedsfarlige eller giftige stoer kan blive spredt i tgeform.
O Slanger og dyser kan vibrere som trykluftvrktj (giver hvide ngre).
232 233
Udnyt vindretningen p stedet til at erne urenhederne. Det er som
regel ndvendigt at bruge personlige vrnemidler.
Unge under 18 r m som udgangspunkt ikke udfre hjtryksrens-
ning med et arbejdstryk p over 70 bar (7MPa), med mindre det sker
lrling), og kun hvis de er instrueret forsvarligt.

Hj tryksskring
Brug aldrig hjtryksskrere hndholdt, hvis trykket er over 800 bar.
Det er farligt pga. strlens skreevne og kraftige tilbageslagsvirkning.
Dyser skal fastholdes i srlige vrktjer.
Skreomrdet skal vre utilgngeligt p grund af gennemslags-
kraften. Strlens arbejdsfelt skal vre skrmet efter reglerne for
maskinbeskyttelse.
Der kan forekomme tge og stj som ved hjtryksrensning, s nde-
drts- og hrevrn kan blive ndvendigt.
Unge under 18 r m ikke udfre hjtryksskring, med mindre det sker
i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling),
og kun hvis de er instrueret forsvarligt.
Hj tryksrensning
Hjtryksanlg med et maksimalt tryk over 800 bar rummer srlig
fare, og man m aldrig anvende dem hndholdte p grund af strlens
skre-evne og kraftige tilbageslagsvirkning.
Nr man arbejder med hjtryksrensere med tryk over 25 bar, eller
hvor produkttallet (strste tryk i bar gange antal liter pr. minut)
overstiger 10.000, skal man vre opmrksom p, at:
OIngen andre opholder sig i arbejdsomrdet.
OMan ikke sprjter p elektriske installationer.
OMan har skridsikkert fodfste.
O Man har frit og uhindret arbejdsfelt omkring sig. (Der m ikke
arbejdes p stiger.)
Hvis man arbejder i mere end 1/2 time, skal man have en skulder-
bjle eller lignende, som kan aaste hndernes greb om strlerret.
Faren ved brugen:
O Strlen virker som et skrende vrktj bde p emne og personer
(beskadigelser er dybtgende og alvorlige, selv om lsionerne
ikke syner af meget).
OStrlen kan tilbagekastes fra hulheder og krumme ader.
OSundhedsfarlige eller giftige stoer kan blive spredt i tgeform.
O Slanger og dyser kan vibrere som trykluftvrktj (giver hvide ngre).
234 235
3. TEKNI K 3. TEKNI K Tr y k f l as ker Tr y k f l as ker
Ved anvendelse af fx acetylengas skal der vre monteret en tilbage-
slagsventil inden manometeret.
Beredskabsstyrelsen har udsendt tekniske forskrifter for, hvordan
man indretter inden- og udendrslagre af gas og brandfarlige vsker
i strre mngder.
Aerosoldser
Aerosoldser m normalt ikke blive udsat for temperaturer over 40 C
eller for anden overlast under brug og transport. Man m ikke punk-
tere eller bortkaste dsen, fr den er helt tom.
TRYKFL ASKER
Trykasker kan enten vre neutrale gr eller have de viste farver.
Trykaskers indhold fremgr i reglen af farven. Flaskernes indhold er
endvidere stemplet p trykasken.
OMan m aldrig smre askeventiler.
O Man m aldrig kaste asker eller p anden mde udstte dem for
std, slag eller strk belastning. De skal derfor vre sikrede for-
svarligt mod at vlte, rulle eller styrte ned.
O Trykasker skal vre beskyttede mod strk opvarmning. De skal
vre anbragt sdan, at man let kan erne dem i tilflde af brand.
O P arbejdsstedet m der kun vre de asker, man skal bruge til
det forefaldende arbejde. Ventilen skal vre lukket p asker,
man ikke anvender.
O Under transport skal ventilens beskyttelseshtte eller krave
vre sikkert monteret.
Man skal holde iltasker (oxygen) omhyggeligt rene for enhver for-
urening med olie eller fedt. Man skal bne ventilen langsomt.
234 235
3. TEKNI K 3. TEKNI K Tr y k f l as ker Tr y k f l as ker
Ved anvendelse af fx acetylengas skal der vre monteret en tilbage-
slagsventil inden manometeret.
Beredskabsstyrelsen har udsendt tekniske forskrifter for, hvordan
man indretter inden- og udendrslagre af gas og brandfarlige vsker
i strre mngder.
Aerosoldser
Aerosoldser m normalt ikke blive udsat for temperaturer over 40 C
eller for anden overlast under brug og transport. Man m ikke punk-
tere eller bortkaste dsen, fr den er helt tom.
TRYKFL ASKER
Trykasker kan enten vre neutrale gr eller have de viste farver.
Trykaskers indhold fremgr i reglen af farven. Flaskernes indhold er
endvidere stemplet p trykasken.
OMan m aldrig smre askeventiler.
O Man m aldrig kaste asker eller p anden mde udstte dem for
std, slag eller strk belastning. De skal derfor vre sikrede for-
svarligt mod at vlte, rulle eller styrte ned.
O Trykasker skal vre beskyttede mod strk opvarmning. De skal
vre anbragt sdan, at man let kan erne dem i tilflde af brand.
O P arbejdsstedet m der kun vre de asker, man skal bruge til
det forefaldende arbejde. Ventilen skal vre lukket p asker,
man ikke anvender.
O Under transport skal ventilens beskyttelseshtte eller krave
vre sikkert monteret.
Man skal holde iltasker (oxygen) omhyggeligt rene for enhver for-
urening med olie eller fedt. Man skal bne ventilen langsomt.
236
3. TEKNI K Not a t er
236
237
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Byggepl ads ens i ndr et ni ng
BYGGEPL ADSENS I NDRETNI NG
Indret byggepladsen, s arbejdet kan udfres fuldt forsvarligt. Det
krver, at sikkerheden p og omkring byggeriet allerede tages med
i projekteringen.
Det br fx planlgges, hvordan man kan:
O sikre, at tekniske hjlpemidler kan anvendes,
O opstille midlertidige rkvrker (bde p etagedk og tag),
O sikre huller i dk og tag mod nedstyrtning,
O ophnge sikkerhedsnet i bygningskonstruktionen farefrit,
O fastgre stilladser,
O sikre orden og ryddelighed i bygvrket,
O indrette sikre el-installationer og god belysning isr i flles-
omrder for ere entreprenrer,
O sikre farefri montering af bygningselementer, fx betonelementer,
tagkassetter og trapezplader,
O etablere gode tilkrsels- og lagerforhold,
O opstille kraner m.v. mest hensigtsmssigt.
Adgang til pladsen
Hng en oversigtsplan op ved indkrslen til byggepladsen, der
hjlper den nyankomne med at nde vej. P planen skal man kunne
se, hvor der er pbud om at bre hjelm, hastighedsgrnser, ensrettet
krsel og lignende, der har betydning for sikkerheden.
238 239
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Byggepl ads ens i ndr et ni ng Byggepl ads ens i ndr et ni ng
Orden og ryddelighed
Rod p byggepladsen skaber strre risiko for ulykker. Samtidig kan
det g ud over indtjeningen og give anledning til konikter mellem
sjakkene og rmaerne p pladsen.
Derfor skal det st i planen for sikkerhed og sundhed (PSS), hvordan
I holder orden p byggepladsen, hvornr og hvem der rydder op.
Gode rd om orden p byggepladsen:
O Lad vre med at stable materialer, s de kan vlte eller p anden
mde vre til fare. Placer kun materialer p de steder, som er ud-
peget til det.
O Hold huller til brnde og lignende forsvarligt overdkket.
O Fjern kasseret stilladsmateriale med det samme.
O Oplagspladser skal vre velfunderede og hvet over det vrige
terrn.
O Flg altid kommunens aaldsregulativ, nr I skal skae jer af med
aald.
O Placer ikke aald og materialer, s de forhindrer jer i at rydde pladsen
for sne, plre og vand.
O El-kabler og ledninger skal vre ophngt. Hvis de krydser adgangs-
og kreveje, skal de ophnges, nedgraves eller beskyttes p anden
mde.
Til- og frakrsler br adskilles og markeres tydeligt med skilte. Hold
s vidt muligt den gende trak adskilt fra den krende.

Kre- og gangveje skal vre planlagt og opbygget, s de kan klare
den trak, der til enhver tid nder sted p dem.
Der skal bl.a. tages hjde for:
O vejrliget - med ndvendig drning og stabil opbygning af kreveje
og med en overade der giver mulighed for snerydning,
O at der kan anvendes ndvendige tekniske hjlpemidler til trans-
port af materialer.
Indhegning
Indhegn og as byggepladsen og skurbyen uden for arbejdstiden.
Alle bygninger br vre lst.
Drn min. 80 cm
238 239
Orden og ryddelighed
Rod p byggepladsen skaber strre risiko for ulykker. Samtidig kan
det g ud over indtjeningen og give anledning til konikter mellem
sjakkene og rmaerne p pladsen.
Derfor skal det st i planen for sikkerhed og sundhed (PSS), hvordan
I holder orden p byggepladsen, hvornr og hvem der rydder op.
Gode rd om orden p byggepladsen:
O Lad vre med at stable materialer, s de kan vlte eller p anden
mde vre til fare. Placer kun materialer p de steder, som er ud-
peget til det.
O Hold huller til brnde og lignende forsvarligt overdkket.
O Fjern kasseret stilladsmateriale med det samme.
O Oplagspladser skal vre velfunderede og hvet over det vrige
terrn.
O Flg altid kommunens aaldsregulativ, nr I skal skae jer af med
aald.
O Placer ikke aald og materialer, s de forhindrer jer i at rydde pladsen
for sne, plre og vand.
O El-kabler og ledninger skal vre ophngt. Hvis de krydser adgangs-
og kreveje, skal de ophnges, nedgraves eller beskyttes p anden
mde.
Til- og frakrsler br adskilles og markeres tydeligt med skilte. Hold
s vidt muligt den gende trak adskilt fra den krende.

Kre- og gangveje skal vre planlagt og opbygget, s de kan klare
den trak, der til enhver tid nder sted p dem.
Der skal bl.a. tages hjde for:
O vejrliget - med ndvendig drning og stabil opbygning af kreveje
og med en overade der giver mulighed for snerydning,
O at der kan anvendes ndvendige tekniske hjlpemidler til trans-
port af materialer.
Indhegning
Indhegn og as byggepladsen og skurbyen uden for arbejdstiden.
Alle bygninger br vre lst.
Drn min. 80 cm
240 241
Afskrmning nedfaldende genstande
Beskyt bde krende og g-
ende p pladsen og langs byg-
ninger mod nedfaldende gen-
stande.
St skrme, sikkerhedsnet
eller anden overdkning op
ved stilladser og bygninger,
hvis folk frdes igennem ind-
gange og langs med bygnin-
gerne.

Hvis I ikke kan skrme eller
afsprre forsvarligt, bliver I
ndt til at lgge trakken
om.
Skrme skal rage mindst to meter ud og kan best af 25 mm tykke
brdder. I stedet for skrme, kan I bruge sikkerhedsnet, hvis det
bestr af nmasket net med maskestrrelse p hjst to cm (ikke at
forveksle med et stvnet). Tttere maskestrrelse kan vre nd-
vendig, hvis der fx kan tabes gevindstnger, bolte, mtrikker m.v.
Nr I anbringer materialer og vrktj p tage eller andre hje steder,
skal I srge for, at de ikke kan glide eller blive revet ned af vinden.
Vr opmrksom p, at materialer, som ikke vejer s meget i forhold
til deres strrelse, kan lande langt fra bygningen nr de falder ned.
O Ledninger til el, trykluft, gas og vand til midlertidige byggeplads-
installationer kan hnge p vgge eller i loft. Hvis I bliver ndt til at
lgge dem p jorden eller p gulvet, skal I placere dem, s man ikke
kan falde over dem eller beskadige dem.
O Det er ikke tilladt at trfeje. Stvsug i stedet og gr i det hele taget
rent p en mde, s I ikke spreder stv og anden sundhedsskadelig
forurening.
O Fjern ikke tildkninger, rkvrker og andre sikkerhedsforanstalt-
ninger, nr I rydder op.
O Indret pladsen, s materialer og lignende ikke ligger i vejen for k-
rende og gende trak.
O Anbring aald og tom emballage p srligt indrettede pladser
eller i containere og srg for, at de jvnligt bliver tmt.
5m
8m
10m
Brndbart
affald
Ikke
brndbart
affald
240 241
Afskrmning nedfaldende genstande
Beskyt bde krende og g-
ende p pladsen og langs byg-
ninger mod nedfaldende gen-
stande.
St skrme, sikkerhedsnet
eller anden overdkning op
ved stilladser og bygninger,
hvis folk frdes igennem ind-
gange og langs med bygnin-
gerne.

Hvis I ikke kan skrme eller
afsprre forsvarligt, bliver I
ndt til at lgge trakken
om.
Skrme skal rage mindst to meter ud og kan best af 25 mm tykke
brdder. I stedet for skrme, kan I bruge sikkerhedsnet, hvis det
bestr af nmasket net med maskestrrelse p hjst to cm (ikke at
forveksle med et stvnet). Tttere maskestrrelse kan vre nd-
vendig, hvis der fx kan tabes gevindstnger, bolte, mtrikker m.v.
Nr I anbringer materialer og vrktj p tage eller andre hje steder,
skal I srge for, at de ikke kan glide eller blive revet ned af vinden.
Vr opmrksom p, at materialer, som ikke vejer s meget i forhold
til deres strrelse, kan lande langt fra bygningen nr de falder ned.
O Ledninger til el, trykluft, gas og vand til midlertidige byggeplads-
installationer kan hnge p vgge eller i loft. Hvis I bliver ndt til at
lgge dem p jorden eller p gulvet, skal I placere dem, s man ikke
kan falde over dem eller beskadige dem.
O Det er ikke tilladt at trfeje. Stvsug i stedet og gr i det hele taget
rent p en mde, s I ikke spreder stv og anden sundhedsskadelig
forurening.
O Fjern ikke tildkninger, rkvrker og andre sikkerhedsforanstalt-
ninger, nr I rydder op.
O Indret pladsen, s materialer og lignende ikke ligger i vejen for k-
rende og gende trak.
O Anbring aald og tom emballage p srligt indrettede pladser
eller i containere og srg for, at de jvnligt bliver tmt.
5m
8m
10m
Brndbart
affald
Ikke
brndbart
affald
242 243
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Adgangs vej e Adgangs vej e
Kreveje
Vejene p byggepladsen skal vre s store og i s god stand, at al
gende og krende frdsel kan foreg sikkert.
O Adskil krende og gende trak.
O Hold kreveje ensrettede.
O Undg s vidt muligt, at tunge og lange kretjer bliver tvunget til
at bakke. Hvor dette ikke kan undgs, udarbejdes der procedurer
for, hvordan bakning kan ske forsvarligt. Det kan fx vre ved, at
bakningen styres af en agmand, eller der monteres bakalarmer.
O Indret vejene, s I kan bruge egnede tekniske hjlpemidler.
O Fjern jvnligt plre p veje og i grfter.
Det skal vre let at rydde sne og at gruse. Ved udsigt til nattefrost
skal I gruse. Frostfri grusdepoter og lavtbeliggende, afvandede sne-
depoter br st klar inden vinter.
I trre perioder kan det vre ndvendigt at vande kreveje, s
spredning af stv hindres.
Opbygning og underlag
Det er en fordel at bruge de kommende boligveje og parkeringsarealer
som byggepladsveje.
De midlertidige veje p byggepladsen skal ogs bygges op, s den
tunge trak kan komme frem uanset vejret. Derfor skal I afvande
dem, s de ikke blder op.
Vejene kan fx vre hvet over terrn og forsynet med grfter, der
eektivt leder vandet til en permanent kloak.
ADGANGSVEJ E
Der skal altid etableres sikre og forsvarlige adgangsveje til bygnin-
ger, byggegruber og stilladser m.m. Adgangsvejene etableres uden
huller og niveauspring samt friholdes fra aald og materialer.
Trapper
I br indrette bygningernes
blivende trapper s tidligt
som muligt, s de kan bruges
som adgangsveje p pladsen.
Husk, at de skal have rk-
vrk bde p trappelbet og
afsatser, inden de tages i brug.
P reposer skal der monteres
fuldt rkvrk med hnd-,
kn-, og fodliste. P trappe-
lb vil fodlisten normalt kun-
ne undvres.
Opstil trappetrne, hvis det
ikke kan lade sig gre at bruge
de blivende trapper.
Stiger
Stiger m I kun bruge som adgangsvej ved lave hjder og kun, hvis
det bliver sparsomt med trak p dem. I m kun transportere lette
materialer og let vrktj, der kan bres i n hnd.
Stigerne skal vre gjort fast foroven og have en hensigtsmssig
hldning, s de str stabilt. Der skal vre et hndtag eller hndf-
ste cirka 1 m over verste niveau.
242 243
Kreveje
Vejene p byggepladsen skal vre s store og i s god stand, at al
gende og krende frdsel kan foreg sikkert.
O Adskil krende og gende trak.
O Hold kreveje ensrettede.
O Undg s vidt muligt, at tunge og lange kretjer bliver tvunget til
at bakke. Hvor dette ikke kan undgs, udarbejdes der procedurer
for, hvordan bakning kan ske forsvarligt. Det kan fx vre ved, at
bakningen styres af en agmand, eller der monteres bakalarmer.
O Indret vejene, s I kan bruge egnede tekniske hjlpemidler.
O Fjern jvnligt plre p veje og i grfter.
Det skal vre let at rydde sne og at gruse. Ved udsigt til nattefrost
skal I gruse. Frostfri grusdepoter og lavtbeliggende, afvandede sne-
depoter br st klar inden vinter.
I trre perioder kan det vre ndvendigt at vande kreveje, s
spredning af stv hindres.
Opbygning og underlag
Det er en fordel at bruge de kommende boligveje og parkeringsarealer
som byggepladsveje.
De midlertidige veje p byggepladsen skal ogs bygges op, s den
tunge trak kan komme frem uanset vejret. Derfor skal I afvande
dem, s de ikke blder op.
Vejene kan fx vre hvet over terrn og forsynet med grfter, der
eektivt leder vandet til en permanent kloak.
ADGANGSVEJ E
Der skal altid etableres sikre og forsvarlige adgangsveje til bygnin-
ger, byggegruber og stilladser m.m. Adgangsvejene etableres uden
huller og niveauspring samt friholdes fra aald og materialer.
Trapper
I br indrette bygningernes
blivende trapper s tidligt
som muligt, s de kan bruges
som adgangsveje p pladsen.
Husk, at de skal have rk-
vrk bde p trappelbet og
afsatser, inden de tages i brug.
P reposer skal der monteres
fuldt rkvrk med hnd-,
kn-, og fodliste. P trappe-
lb vil fodlisten normalt kun-
ne undvres.
Opstil trappetrne, hvis det
ikke kan lade sig gre at bruge
de blivende trapper.
Stiger
Stiger m I kun bruge som adgangsvej ved lave hjder og kun, hvis
det bliver sparsomt med trak p dem. I m kun transportere lette
materialer og let vrktj, der kan bres i n hnd.
Stigerne skal vre gjort fast foroven og have en hensigtsmssig
hldning, s de str stabilt. Der skal vre et hndtag eller hndf-
ste cirka 1 m over verste niveau.
244 245
Flugtveje
Flugtvejene skal vre beskrevet i Plan for Sikkerhed og Sundhed
(PSS), som ogs skal beskrive, hvem der skal etablere, vedligeholde
og erne dem.
Overvej ugtveje i flgende tilflde:
O Arbejde i udgravninger eller byggegruber.
O Arbejde p tage.
O Ved tagpaparbejde, hvor der altid skal vre to adgangs/ugtveje.
O Ved rrlgning, kloak, vand, ernvarme, gas m.v.
O Arbejde med nedrivning af bygningsdele.
O Opstilling af og arbejde p stillads.
O Arbejde i lukkede rum, brnde m.v.
O Arbejde i lifte, trucks, kraner, master, skorstene og lignende. Der
skal vre mulighed for p stedet at kunne tilkalde hjlp til fx nd-
snkning.
O Arbejde i kanaler, rr og lignende.
O Arbejde i krybekldre, skunkrum og lignende.
O Ophold i skure, mandskabsvogne, container o.s. v.
O Hvor arbejdsomrderne kan blive oversvmmet.
O Hvor de ansatte kan blive udsat for sundhedsskadelige stoer og
materialer.
Gangveje
Gangvejene skal vre hvet over det vrige terrn eller p anden
mde vre bygget op, s de til enhver tid er farbare og fri for vand
og plre.
Gangvejene indrettes, s det er muligt at anvende advogne, sk-
kevogne, trillebrer og andre egnede tekniske hjlpemidler til at
transportere materialer m.v.
Under dette arbejde m der ikke ske sammenblanding med tung k-
rende trak, som lastbiler, gravemaskiner, teleskoplssere eller
lignende.
Ved transport af materialer skal minimumsbredden p gangvejene
vre 80 cm, men det kan vre ndvendigt at anlgge dem bredere.
Ved adgangsveje, som udelukkende skal anvendes af personer, kan
bredden indskrnkes til 60 cm.
Mellem P-plads og skur skal du kunne frdes i normalt fodtj.
Mellem skur og arbejdssted skal du kunne frdes i arbejdsfodtj.
Ved jordarbejder skal du kunne frdes p vejene i gummistvler.
min. 80 cm
244 245
Flugtveje
Flugtvejene skal vre beskrevet i Plan for Sikkerhed og Sundhed
(PSS), som ogs skal beskrive, hvem der skal etablere, vedligeholde
og erne dem.
Overvej ugtveje i flgende tilflde:
O Arbejde i udgravninger eller byggegruber.
O Arbejde p tage.
O Ved tagpaparbejde, hvor der altid skal vre to adgangs/ugtveje.
O Ved rrlgning, kloak, vand, ernvarme, gas m.v.
O Arbejde med nedrivning af bygningsdele.
O Opstilling af og arbejde p stillads.
O Arbejde i lukkede rum, brnde m.v.
O Arbejde i lifte, trucks, kraner, master, skorstene og lignende. Der
skal vre mulighed for p stedet at kunne tilkalde hjlp til fx nd-
snkning.
O Arbejde i kanaler, rr og lignende.
O Arbejde i krybekldre, skunkrum og lignende.
O Ophold i skure, mandskabsvogne, container o.s. v.
O Hvor arbejdsomrderne kan blive oversvmmet.
O Hvor de ansatte kan blive udsat for sundhedsskadelige stoer og
materialer.
Gangveje
Gangvejene skal vre hvet over det vrige terrn eller p anden
mde vre bygget op, s de til enhver tid er farbare og fri for vand
og plre.
Gangvejene indrettes, s det er muligt at anvende advogne, sk-
kevogne, trillebrer og andre egnede tekniske hjlpemidler til at
transportere materialer m.v.
Under dette arbejde m der ikke ske sammenblanding med tung k-
rende trak, som lastbiler, gravemaskiner, teleskoplssere eller
lignende.
Ved transport af materialer skal minimumsbredden p gangvejene
vre 80 cm, men det kan vre ndvendigt at anlgge dem bredere.
Ved adgangsveje, som udelukkende skal anvendes af personer, kan
bredden indskrnkes til 60 cm.
Mellem P-plads og skur skal du kunne frdes i normalt fodtj.
Mellem skur og arbejdssted skal du kunne frdes i arbejdsfodtj.
Ved jordarbejder skal du kunne frdes p vejene i gummistvler.
min. 80 cm
246 247
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Adgangs vej e Sk ur vogns f ac i l i t et er
O Der skal vre ugtveje i mindst to retninger fra alle skure. Vejene
skal vre mindst 2 m brede og m ikke vre sprret af materialer
eller andet.
O Placer skurvognene p steder, hvor de er beskyttet mod nedstyr-
tende materialer og generet mindst muligt af stv og anden luft-
forurening, stj, vibrationer, stank m.v.
P arbejdsstedet skal der vre en telefon, som de ansatte kan bruge.
SKURVOGNSFACI LI TETER
Nr arbejdsopgaven starter p byggepladsen, skal der altid anvises
velfrdsfaciliteter. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at de ndven-
dige faciliteter er til stede.
Der skal normalt vre ugtveje i mindst to retninger. Hvis det ikke kan
lade sig gre, skal der vre visuel overvgning, kontakt til en eller ere
personer eller andre srlige foranstaltninger, som sikrer arbejdsstedet.
Det er den enkelte arbejdsgivers ansvar at vurdere behovet for
flugt- og evakueringsveje i forbindelse med eget arbejde, inden
de ansatte starter p pladsen. Krver denne vurdering ndringer
i bygherrens planlgning, skal dette alares med bygherren.
Skurby
Indret skurbyen s parkering og oplag af materialer mellem skurene
s vidt muligt undgs.
Ledninger for el, vand, kloak og telefon skal placeres hensigtsms-
sigt, s de enkelte skure nemt kan forbindes med hinanden.
Skurbyen skal have en god belysning, s man kan orientere sig sikkert.
Vand og kloakledninger skal vre frostsikrede.
I br tage hensyn til flgende, nr I placerer skurbyen:
O Der skal vre en adgangsvej til en oentlig vej eller parkeringsplads.
O Afstanden til arbejdsstederne m ikke vre for stor.
O Man skal kunne komme til skurbyen fra en oentlig vej eller par-
keringsplads uden at passere gennem et omrde, hvor man skal
bre hjelm.
O Man skal kunne komme til skurene fra den oentlige vej i lette sko
uanset vejret.
O Placr skurene, s der er mindst 2,5 m mellem vinduessider. Det
sikrer tilstrkkeligt dagslys.
246 247
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Adgangs vej e Sk ur vogns f ac i l i t et er
O Der skal vre ugtveje i mindst to retninger fra alle skure. Vejene
skal vre mindst 2 m brede og m ikke vre sprret af materialer
eller andet.
O Placer skurvognene p steder, hvor de er beskyttet mod nedstyr-
tende materialer og generet mindst muligt af stv og anden luft-
forurening, stj, vibrationer, stank m.v.
P arbejdsstedet skal der vre en telefon, som de ansatte kan bruge.
SKURVOGNSFACI LI TETER
Nr arbejdsopgaven starter p byggepladsen, skal der altid anvises
velfrdsfaciliteter. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at de ndven-
dige faciliteter er til stede.
Der skal normalt vre ugtveje i mindst to retninger. Hvis det ikke kan
lade sig gre, skal der vre visuel overvgning, kontakt til en eller ere
personer eller andre srlige foranstaltninger, som sikrer arbejdsstedet.
Det er den enkelte arbejdsgivers ansvar at vurdere behovet for
flugt- og evakueringsveje i forbindelse med eget arbejde, inden
de ansatte starter p pladsen. Krver denne vurdering ndringer
i bygherrens planlgning, skal dette alares med bygherren.
Skurby
Indret skurbyen s parkering og oplag af materialer mellem skurene
s vidt muligt undgs.
Ledninger for el, vand, kloak og telefon skal placeres hensigtsms-
sigt, s de enkelte skure nemt kan forbindes med hinanden.
Skurbyen skal have en god belysning, s man kan orientere sig sikkert.
Vand og kloakledninger skal vre frostsikrede.
I br tage hensyn til flgende, nr I placerer skurbyen:
O Der skal vre en adgangsvej til en oentlig vej eller parkeringsplads.
O Afstanden til arbejdsstederne m ikke vre for stor.
O Man skal kunne komme til skurbyen fra en oentlig vej eller par-
keringsplads uden at passere gennem et omrde, hvor man skal
bre hjelm.
O Man skal kunne komme til skurene fra den oentlige vej i lette sko
uanset vejret.
O Placr skurene, s der er mindst 2,5 m mellem vinduessider. Det
sikrer tilstrkkeligt dagslys.
248 249
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Sk ur vogns f ac i l i t et er Sk ur vogns f ac i l i t et er
Absfrit toilet skal have samme hygiejniske standard som toiletter
med vandskylning og ab.
Antal og afstand
Velfrdsfaciliteterne skal ligge hensigtsmssigt i forhold til hinanden
og de enkelte arbejdssteder.
O 1 hndvask for hver 5 personer,
O 1 brusebad for hver 10 personer,
O 1 toilet for hver 15 personer.
Der m hjst vre en afstand af 200 m eller en transporttid p fem
minutter til toilet.
Kortvarigt arbejde
Der glder srlige regler for velfrdsforanstaltninger, hvis arbejds-
opgaver:
O varer hjst 3 dage,
O ikke i omfang overstiger 6 mand-dage,
O eller de ansatte begynder og afslutter den daglige arbejdstid p et
andet sted end byggepladsen.
Ved kortvarigt arbejde skal arbejdsgiveren srge for, at den ansatte
under arbejdet har adgang til:
O toilet,
O passende spiseplads, hvis der er spisepauser under arbejdet,
Normalt vil det vre i form af en skurvogn, som indeholder:
O Toilet.
O Hndvask med rindende varmt vand.
O Badefaciliteter med omkldningsmulighed.
O Adskilt omkldning og spiserum.
O 2 skabe til hver ansat.

Kravene til en skurvogn kan ogs opfyldes ved, at de ansatte benytter
velfrdsfaciliteter i en eksisterende bygning d.v.s. toiletter, kan-
tine, bad, omkldningsrum m.m. Brugsvrdien skal dog som mini-
mum have samme standard som ved en almindelig skurvogn.
Mobil letvogn
Skurvognen kan vre en mobil letvogn, hvis de ansatte hjst arbejder
to uger p pladsen, og arbejdsgiveren hjst har re beskftiget p
pladsen.
Anlgsarbejde
Ved vej- og andet anlgsarbejde, hvor byggepladsen ytter sig under
arbejdet, vil der i srlige tilflde kunne lempes p bestemmelserne.
Tilslutning til kloak
Hvis arbejdet p pladsen varer mere end 2 mneder, skal toiletter
altid tilsluttes kloakken.
Hvis varigheden af arbejdet er mindre end 2 mneder, skal toilet
tilsluttes kloak, hvis man kan gre det uden rendegravning eller lig-
nende.
248 249
Absfrit toilet skal have samme hygiejniske standard som toiletter
med vandskylning og ab.
Antal og afstand
Velfrdsfaciliteterne skal ligge hensigtsmssigt i forhold til hinanden
og de enkelte arbejdssteder.
O 1 hndvask for hver 5 personer,
O 1 brusebad for hver 10 personer,
O 1 toilet for hver 15 personer.
Der m hjst vre en afstand af 200 m eller en transporttid p fem
minutter til toilet.
Kortvarigt arbejde
Der glder srlige regler for velfrdsforanstaltninger, hvis arbejds-
opgaver:
O varer hjst 3 dage,
O ikke i omfang overstiger 6 mand-dage,
O eller de ansatte begynder og afslutter den daglige arbejdstid p et
andet sted end byggepladsen.
Ved kortvarigt arbejde skal arbejdsgiveren srge for, at den ansatte
under arbejdet har adgang til:
O toilet,
O passende spiseplads, hvis der er spisepauser under arbejdet,
Normalt vil det vre i form af en skurvogn, som indeholder:
O Toilet.
O Hndvask med rindende varmt vand.
O Badefaciliteter med omkldningsmulighed.
O Adskilt omkldning og spiserum.
O 2 skabe til hver ansat.

Kravene til en skurvogn kan ogs opfyldes ved, at de ansatte benytter
velfrdsfaciliteter i en eksisterende bygning d.v.s. toiletter, kan-
tine, bad, omkldningsrum m.m. Brugsvrdien skal dog som mini-
mum have samme standard som ved en almindelig skurvogn.
Mobil letvogn
Skurvognen kan vre en mobil letvogn, hvis de ansatte hjst arbejder
to uger p pladsen, og arbejdsgiveren hjst har re beskftiget p
pladsen.
Anlgsarbejde
Ved vej- og andet anlgsarbejde, hvor byggepladsen ytter sig under
arbejdet, vil der i srlige tilflde kunne lempes p bestemmelserne.
Tilslutning til kloak
Hvis arbejdet p pladsen varer mere end 2 mneder, skal toiletter
altid tilsluttes kloakken.
Hvis varigheden af arbejdet er mindre end 2 mneder, skal toilet
tilsluttes kloak, hvis man kan gre det uden rendegravning eller lig-
nende.
250 251
Spiserum
Spiserummet skal vre mindst n m
2
pr. person + n m
2
derudover.
Der skal vre et kleskab og mulighed for at opvarme mad og vand
til kae og lignende. Rummet skal have to aftrksventiler.
Vinduerne skal udgre mindst 10% af gulvarealet. De skal have sol-
afskrmning, og mindst t vindue skal kunne bnes.
Omkldning
Omkldningsrummet skal vre p mindst n m
2
pr. person uden,
at vaske- og brusefaciliteter tller med.
Rummet skal vre forsynet med aftrksventil.
De ansatte skal kunne opbevare deres gangtj og arbejdstj adskilt.
Det kan vre i 2 skabe eller t opdelt skab. Et enkeltskab skal mle
25 cm x 25 cm x 170 cm. Et opdelt skab skal vre dobbelt s bredt,
alts 50 cm.
Der skal vre ls p skabene, og de skal have en hylde og aftrk til det
fri. I forbindelse med skabene skal der vre en bnk.
Arbejdstjet skal kunne trres i skabene eller p en flles bjlestang.
Bad
Man skal kunne g direkte fra omkldningsrummet til brusebadet.
Brusebade skal have bde varmt og koldt vand.
Gulvarealet i hvert brusebad skal vre mindst n m
2
, dog kun 0,64 m
2

for brusekabiner.
O hndvask med rindende varmt vand,
O omkldning og mulighed for at opbevare tj og personlige ejendele
O mulighed for at trre arbejdstjet, hvis det bliver vdt under arbejdet.
Her ud over skal der vre brusebad og omkldning, hvor gangtj og
arbejdstj er adskilt, hvis arbejdet:
O stver eller sviner meget,
O medfrer risiko smittefare fra materialer,
O medfrer fare for at komme i berring med stoer og materialer, som
er skadelige for huden eller som det er vigtigt at hindre spredning af,
O udstter den ansatte for hje temperaturer eller er fysisk meget
anstrengende.
Srl i ge krav kl oakarbej de, asbest, asfalt, bly, epoxy og polyurethan
Udfres der arbejde, hvor de beskftige kan komme i berring med
stoer og materialer, bakterier og lignende, som kan vre sundheds-
skadelige, er der srlige regler for indretning, og brug af bl.a. bade- og
omkldningsfaciliteter. Se fx afsnit om asbest, epoxy og spildevand.
Indretning af skure
Skurets indvendige vgge og gulve skal vre lette at gre rene.
Hjden i rummet skal vre mindst 2,1 m. I meget store enheder (pa-
villoner) skal hjden dog mindst vre 2,3 m.
Rummene skal vre godt ventilerede, belyste og isolerede, og
temperaturen skal vre p mindst 18C, nr de bliver brugt.
Vrktj, materialer og lignende m ikke opbevares i rummene.
250 251
Spiserum
Spiserummet skal vre mindst n m
2
pr. person + n m
2
derudover.
Der skal vre et kleskab og mulighed for at opvarme mad og vand
til kae og lignende. Rummet skal have to aftrksventiler.
Vinduerne skal udgre mindst 10% af gulvarealet. De skal have sol-
afskrmning, og mindst t vindue skal kunne bnes.
Omkldning
Omkldningsrummet skal vre p mindst n m
2
pr. person uden,
at vaske- og brusefaciliteter tller med.
Rummet skal vre forsynet med aftrksventil.
De ansatte skal kunne opbevare deres gangtj og arbejdstj adskilt.
Det kan vre i 2 skabe eller t opdelt skab. Et enkeltskab skal mle
25 cm x 25 cm x 170 cm. Et opdelt skab skal vre dobbelt s bredt,
alts 50 cm.
Der skal vre ls p skabene, og de skal have en hylde og aftrk til det
fri. I forbindelse med skabene skal der vre en bnk.
Arbejdstjet skal kunne trres i skabene eller p en flles bjlestang.
Bad
Man skal kunne g direkte fra omkldningsrummet til brusebadet.
Brusebade skal have bde varmt og koldt vand.
Gulvarealet i hvert brusebad skal vre mindst n m
2
, dog kun 0,64 m
2

for brusekabiner.
O hndvask med rindende varmt vand,
O omkldning og mulighed for at opbevare tj og personlige ejendele
O mulighed for at trre arbejdstjet, hvis det bliver vdt under arbejdet.
Her ud over skal der vre brusebad og omkldning, hvor gangtj og
arbejdstj er adskilt, hvis arbejdet:
O stver eller sviner meget,
O medfrer risiko smittefare fra materialer,
O medfrer fare for at komme i berring med stoer og materialer, som
er skadelige for huden eller som det er vigtigt at hindre spredning af,
O udstter den ansatte for hje temperaturer eller er fysisk meget
anstrengende.
Srl i ge krav kl oakarbej de, asbest, asfalt, bly, epoxy og polyurethan
Udfres der arbejde, hvor de beskftige kan komme i berring med
stoer og materialer, bakterier og lignende, som kan vre sundheds-
skadelige, er der srlige regler for indretning, og brug af bl.a. bade- og
omkldningsfaciliteter. Se fx afsnit om asbest, epoxy og spildevand.
Indretning af skure
Skurets indvendige vgge og gulve skal vre lette at gre rene.
Hjden i rummet skal vre mindst 2,1 m. I meget store enheder (pa-
villoner) skal hjden dog mindst vre 2,3 m.
Rummene skal vre godt ventilerede, belyste og isolerede, og
temperaturen skal vre p mindst 18C, nr de bliver brugt.
Vrktj, materialer og lignende m ikke opbevares i rummene.
252 253
heder for daglige forndenheder med bningstider, der passer til
arbejdspladsens arbejdstider. Nrhed til fritids- og sportsfaciliteter
er ogs vsentligt.
I campens drift er det vigtigt at tilgodese flgende forhold:
O Fast vicevrt/campchef, der ogs kan understtte campbeboernes
sociale liv.
O Hj rengringsstandard.
O Gode vaskefaciliteter/tilbud.
O Enkle og hjemlige fritidstilbud.
O Ryge- og alkoholpolitik.
O Kosttilbud: Morgenmad og aftensmad; eksibel ordning, s man
kan f noget at spise p skve tidspunkter.
Indretningen br understtte flgende forhold:
O God svnhygiejne, frst og fremmest ved at forebygge stj.
O Hygiejnisk opbevaring og tilberedning af mad, hvor en vis privathed
omkring madlavning og spisning er tilgodeset.
O Tilstrkkelig og sund kost morgen og aften i campen.
O Kommunikation med baglandet, fx telefon og internetopkobling.
O Socialt fllesskab.
Campingvogne og containere er ikke optimale som indkvarterings-
facilitet i forbindelse med byggeri.
Det resterende areal op til n m
2
tillgges omkldningsrummet.
Der skal vre udluftningsmulighed, s vidt muligt mekanisk.
Toiletter og hndvaske
Byggepladsens toiletter skal normalt vre tilsluttet kloakken og
have vandskyl.
Hvis det ikke er muligt at tilslutte toilettet til kloakken, skal toilet-
kummen og beholderen altid vre adskilt, og toilettet skal i det hele
taget have samme hygiejniske standard som t med vandskyl.
Toiletrummet skal vre p mindst n kvadratmeter.
Er der adgang til toilet udefra, skal rummet vre forsynet med
hndvask. Gulvarealet her skal mindst udgre 1,2 m.
Overnatning store projekter
Ved strre bygge-, anlgs- og infrastrukturprojekter hvor der kan
forventes behov for at tiltrkke arbejdskraft uden for lokalomrdet,
kan der blive tale om, enten som del af udbudsmaterialet eller tilbudt
af arbejdsgiveren at indrette overnatningsmuligheder camps.
Dette omrde er ikke en del af arbejdsmiljloven, og der er sledes
ikke klare regler for indretning og drift af indkvarteringsfaciliteter.
Det flgende er derfor anbefalinger fra BAR Bygge & Anlg.
Det er langt fra altid muligt at placere indkvarteringsfaciliteter i
umiddelbar tilknytning til bygge- og anlgsprojektet. Ved lokalisering
af indkvarteringsfaciliteter br der altid sttes fokus p at have
optimale forhold omkring transport, hvor det isr har stor betydning,
at der er nem adgang til oentlige transportmidler og indkbsmulig-
252 253
heder for daglige forndenheder med bningstider, der passer til
arbejdspladsens arbejdstider. Nrhed til fritids- og sportsfaciliteter
er ogs vsentligt.
I campens drift er det vigtigt at tilgodese flgende forhold:
O Fast vicevrt/campchef, der ogs kan understtte campbeboernes
sociale liv.
O Hj rengringsstandard.
O Gode vaskefaciliteter/tilbud.
O Enkle og hjemlige fritidstilbud.
O Ryge- og alkoholpolitik.
O Kosttilbud: Morgenmad og aftensmad; eksibel ordning, s man
kan f noget at spise p skve tidspunkter.
Indretningen br understtte flgende forhold:
O God svnhygiejne, frst og fremmest ved at forebygge stj.
O Hygiejnisk opbevaring og tilberedning af mad, hvor en vis privathed
omkring madlavning og spisning er tilgodeset.
O Tilstrkkelig og sund kost morgen og aften i campen.
O Kommunikation med baglandet, fx telefon og internetopkobling.
O Socialt fllesskab.
Campingvogne og containere er ikke optimale som indkvarterings-
facilitet i forbindelse med byggeri.
Det resterende areal op til n m
2
tillgges omkldningsrummet.
Der skal vre udluftningsmulighed, s vidt muligt mekanisk.
Toiletter og hndvaske
Byggepladsens toiletter skal normalt vre tilsluttet kloakken og
have vandskyl.
Hvis det ikke er muligt at tilslutte toilettet til kloakken, skal toilet-
kummen og beholderen altid vre adskilt, og toilettet skal i det hele
taget have samme hygiejniske standard som t med vandskyl.
Toiletrummet skal vre p mindst n kvadratmeter.
Er der adgang til toilet udefra, skal rummet vre forsynet med
hndvask. Gulvarealet her skal mindst udgre 1,2 m.
Overnatning store projekter
Ved strre bygge-, anlgs- og infrastrukturprojekter hvor der kan
forventes behov for at tiltrkke arbejdskraft uden for lokalomrdet,
kan der blive tale om, enten som del af udbudsmaterialet eller tilbudt
af arbejdsgiveren at indrette overnatningsmuligheder camps.
Dette omrde er ikke en del af arbejdsmiljloven, og der er sledes
ikke klare regler for indretning og drift af indkvarteringsfaciliteter.
Det flgende er derfor anbefalinger fra BAR Bygge & Anlg.
Det er langt fra altid muligt at placere indkvarteringsfaciliteter i
umiddelbar tilknytning til bygge- og anlgsprojektet. Ved lokalisering
af indkvarteringsfaciliteter br der altid sttes fokus p at have
optimale forhold omkring transport, hvor det isr har stor betydning,
at der er nem adgang til oentlige transportmidler og indkbsmulig-
254 255
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Ar bej de p t age St a t i onr e ar bej ds s t eder
ARBEJ DE P TAGE
O Uanset hjden og taghldningen skal man sikres, hvis der er sr-
lige fare for, at man kan falde ned, eller hvis det er srligt farligt
at falde ned fra taget.
O Man skal sikre materialer og vrktj mod at glide ned eller blive
kastet ned af vinden.
O Arbejde ved eller p udhng og lignende kan sikres med stillads.
O Man skal ved valg af sikkerhedsforanstaltninger lgge vgt p
arbejdets art, vejrforholdene, tagadens art, hvad man kan falde
ned i/p samt en kombination af ovennvnte faktorer m.v.
O Huller i tagaden skal altid sikres med rkvrk, eller bredygtig
overdkning.
Flade tage under 15 grader
Man skal stte rkvrk op langs tagets kant, hvis der arbejdes,
eller man frdes p tage med en hldning p under 15, og hvis
tagkanten samtidig er mere end 3,5 m over terrn.

STATI ONRE ARBEJ DSSTEDER
Arbejde ved stationr rund-
sav, bukkebord, gevindsk-
rermaskine og andet arbejde,
som man udfrer p samme
sted i lngere tid, skal foreg
i bygning, skur eller telt og
som minimum under l-
skrm med halvtag eller lig-
nende.

Vr srlig opmrksom p:
O Godt arbejdslys.
O Opvarmning og ventilation, hvis det er ndvendigt.
O Arbejdsborde skal vre i den rigtige hjde.
O Der skal vre plads til tekniske hjlpemidler til at ytte tunge
genstande.
O Ved arbejdsprocesser, hvor der udvikles sundhedsskadeligt stv,
rg eller dampe, etableres procesventilation normalt med aast
til det fri.
O Ved stjende arbejdsprocesser skal der srges for, at andre p
byggepladsen ikke udsttes for undig stj. Stjen skal dmpes
i forhold til, hvad der er teknisk muligt.
1m
2
m
< 3,5 m
254 255
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Ar bej de p t age St a t i onr e ar bej ds s t eder
ARBEJ DE P TAGE
O Uanset hjden og taghldningen skal man sikres, hvis der er sr-
lige fare for, at man kan falde ned, eller hvis det er srligt farligt
at falde ned fra taget.
O Man skal sikre materialer og vrktj mod at glide ned eller blive
kastet ned af vinden.
O Arbejde ved eller p udhng og lignende kan sikres med stillads.
O Man skal ved valg af sikkerhedsforanstaltninger lgge vgt p
arbejdets art, vejrforholdene, tagadens art, hvad man kan falde
ned i/p samt en kombination af ovennvnte faktorer m.v.
O Huller i tagaden skal altid sikres med rkvrk, eller bredygtig
overdkning.
Flade tage under 15 grader
Man skal stte rkvrk op langs tagets kant, hvis der arbejdes,
eller man frdes p tage med en hldning p under 15, og hvis
tagkanten samtidig er mere end 3,5 m over terrn.

STATI ONRE ARBEJ DSSTEDER
Arbejde ved stationr rund-
sav, bukkebord, gevindsk-
rermaskine og andet arbejde,
som man udfrer p samme
sted i lngere tid, skal foreg
i bygning, skur eller telt og
som minimum under l-
skrm med halvtag eller lig-
nende.

Vr srlig opmrksom p:
O Godt arbejdslys.
O Opvarmning og ventilation, hvis det er ndvendigt.
O Arbejdsborde skal vre i den rigtige hjde.
O Der skal vre plads til tekniske hjlpemidler til at ytte tunge
genstande.
O Ved arbejdsprocesser, hvor der udvikles sundhedsskadeligt stv,
rg eller dampe, etableres procesventilation normalt med aast
til det fri.
O Ved stjende arbejdsprocesser skal der srges for, at andre p
byggepladsen ikke udsttes for undig stj. Stjen skal dmpes
i forhold til, hvad der er teknisk muligt.
1m
2
m
< 3,5 m
256 257
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Ar bej de p t age Ar bej de p t age
Yderligere krav
Vr opmrksom p, at klderhalse, lyskasser, spidse genstande
og lignende, som udgr en fare i forbindelse med nedstyrtning, i alle
tilflde vil krve sikkerhedsforanstaltninger uanset faldhjden.
Tage med hldning p 15 eller mere:
Brug tagstiger, hvis det er glat, medmindre det er forsvarligt at g
p lgterne.
Tage med en hldning p 34 eller mere:
Opstil skrme, s ingen ansatte p noget tidspunkt arbejder mere
end 5 m i lodret afstand fra nrmeste skrm.
Brug altid tagstiger, medmindre det er forsvarligt at g p lgterne.
Tage med en hldning p mere end 60:
Hvis der arbejdes p skridsikkert underlag og under gode vind- og
vejrforhold, kan man i srlige tilflde undlade at etablere rkvrk
op til 5 m over terrn.
Man kan erstatte rkvrket med en tydelig og holdbar markering
2 m fra tagets kant, hvis arbejdet ikke krver, at man kommer tt-
tere p kanten end de 2 m. I det tilflde m man ikke frdes eller
placere materialer uden for denne markering.
Markeringen skal mindst best at af kegler med afmrkningslister,
kder eller lignende i mellem. Minestrimmel m ikke anvendes.
Hvis en murkrone skal fungere som rkvrk, skal den vre mindst
1 m hj.
Skr tage over 15 grader
Ved arbejde p skr tage skal der sikres mod nedstyrtning, hvis tag-
foden er mere end 2 m over underlaget, og der arbejdes eller man fr-
des i mere end 5 meters hjde.
Bliver stilladset brugt som
sikkerhed ved tagarbejde p
hldningstage, skal det
vre forsynet med en af-
skrmning, der med sikker-
hed kan standse en person i
fald fra taget. Afskrmnin-
gen skal vre mindst 1 m hj
og dkke en parallel linje 1 m
over tagaden. Brug fx stl-
net, krydsnrplader eller
lignende.
Stilladsets arbejdsdk m
hjst vre 0,5 m under tag-
foden.
>2m
>5m
>
1
m
5m
1m
1m
2m
2m
2m
2m
Tt skrm h. 1 m
Tt skrm
h. 1 m
Taghldning min. 60
256 257
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Ar bej de p t age Ar bej de p t age
Yderligere krav
Vr opmrksom p, at klderhalse, lyskasser, spidse genstande
og lignende, som udgr en fare i forbindelse med nedstyrtning, i alle
tilflde vil krve sikkerhedsforanstaltninger uanset faldhjden.
Tage med hldning p 15 eller mere:
Brug tagstiger, hvis det er glat, medmindre det er forsvarligt at g
p lgterne.
Tage med en hldning p 34 eller mere:
Tage med en hldning p mere end 60:
Hvis der arbejdes p skridsikkert underlag og under gode vind- og
vejrforhold, kan man i srlige tilflde undlade at etablere rkvrk
op til 5 m over terrn.
Man kan erstatte rkvrket med en tydelig og holdbar markering
2 m fra tagets kant, hvis arbejdet ikke krver, at man kommer tt-
tere p kanten end de 2 m. I det tilflde m man ikke frdes eller
placere materialer uden for denne markering.
Markeringen skal mindst best at af kegler med afmrkningslister,
kder eller lignende i mellem. Minestrimmel m ikke anvendes.
Hvis en murkrone skal fungere som rkvrk, skal den vre mindst
1 m hj.
Skr tage over 15 grader
Ved arbejde p skr tage skal der sikres mod nedstyrtning, hvis tag-
foden er mere end 2 m over underlaget, og der arbejdes eller man fr-
des i mere end 5 meters hjde.
Bliver stilladset brugt som
sikkerhed ved tagarbejde p
hldningstage, skal det
vre forsynet med en af-
skrmning, der med sikker-
hed kan standse en person i
fald fra taget. Afskrmnin-
gen skal vre mindst 1 m hj
og dkke en parallel linje 1 m
over tagaden. Brug fx stl-
net, krydsnrplader eller
lignende.
Stilladsets arbejdsdk m
hjst vre 0,5 m under tag-
foden.
>2m
>5m
>
1
m
5m
1m
1m
2m
2m
2m
2m
Tt skrm h. 1 m
Tt skrm
h. 1 m
Taghldning min. 60
258 259
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Si k r i ng mod neds t y r t ni ng Ar bej de p t age
Gangbroer med rkvrk mod det bne tag kan sikre medarbejderne
mod gennemstyrtning. Hng sikkerhedsnet mellem gangbroerne.
Brug aldrig sikkerhedsnet som eneste sikring. Det forhindrer ikke, at
man styrter igennem taget.
Tkkebroer
Brug forsvarlige tkkebroer for at ge sikkerheden og undg, at
tkkemndene slider deres benmuskler mere end ndvendigt.
Tkkebroer og platforme br som hovedregel vre vandrette, s
det er let at frdes p taget.
SI KRI NG MOD NEDSTYRTNI NG
Sikkerhedsnet
Ved brug af sikkerhedsnet skal der anvendes net, der er egnet til den
forudsatte brug.
Angigt af type og montering kan sikkerhedsnet anvendes til at
sikre mod tilskadekomst, fare for personnedstyrtning, fare for ned-
fald af materiale, vrktj m.v.
Til sikring mod nedfald af materialer, vrktj m.v. skal der anvendes
tt net.
Montering og brug af sikkerhedsnet skal ske i overensstemmelse
med leverandrens brugsanvisning. Vr opmrksom p ikke at for-
veksle stvnet med sikkerhedsnet.
Anvendes der sikkerhedsnet til at sikre personer mod tilskade-
komst i forbindelse med nedstyrtning, skal der laves en plan for,
Arbejde ved gavle
Hvis der arbejdes nrmere end 2 m fra gavlen, og faldhjden er
mere end 2 m, skal man altid opstille rkvrk.

Man kan undtagelsesvis bruge egnet faldsikringsudstyr til at hindre
fald ved kortvarigt arbejde.
Arbejde p eksisterende tage
Undersg nje tagets opbygning og breevne, fr I gr i gang med
reparation eller ombygning.
Nogle tage har tagbekldning eller lgteunderlag, der ikke kan
holde til, at man gr p dem. Det glder fx klare blgeplader, glas-
plader, PVC-plader og de fleste eternitplader, hvis afstanden
mellem lgterne er strre end cc 0,46 m.
Hvis lgterne ikke er bredygtige, skal de udskiftes med styrke-
sorterede lgter mrket T1 og producentens navn.
min. 2 m
0,8 m
258 259
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Si k r i ng mod neds t y r t ni ng Ar bej de p t age
Gangbroer med rkvrk mod det bne tag kan sikre medarbejderne
mod gennemstyrtning. Hng sikkerhedsnet mellem gangbroerne.
Brug aldrig sikkerhedsnet som eneste sikring. Det forhindrer ikke, at
man styrter igennem taget.
Tkkebroer
Brug forsvarlige tkkebroer for at ge sikkerheden og undg, at
tkkemndene slider deres benmuskler mere end ndvendigt.
Tkkebroer og platforme br som hovedregel vre vandrette, s
det er let at frdes p taget.
SI KRI NG MOD NEDSTYRTNI NG
Sikkerhedsnet
Ved brug af sikkerhedsnet skal der anvendes net, der er egnet til den
forudsatte brug.
Angigt af type og montering kan sikkerhedsnet anvendes til at
sikre mod tilskadekomst, fare for personnedstyrtning, fare for ned-
fald af materiale, vrktj m.v.
Til sikring mod nedfald af materialer, vrktj m.v. skal der anvendes
tt net.
Montering og brug af sikkerhedsnet skal ske i overensstemmelse
med leverandrens brugsanvisning. Vr opmrksom p ikke at for-
veksle stvnet med sikkerhedsnet.
Anvendes der sikkerhedsnet til at sikre personer mod tilskade-
komst i forbindelse med nedstyrtning, skal der laves en plan for,
Arbejde ved gavle
Hvis der arbejdes nrmere end 2 m fra gavlen, og faldhjden er
mere end 2 m, skal man altid opstille rkvrk.

Man kan undtagelsesvis bruge egnet faldsikringsudstyr til at hindre
fald ved kortvarigt arbejde.
Arbejde p eksisterende tage
Undersg nje tagets opbygning og breevne, fr I gr i gang med
reparation eller ombygning.
Nogle tage har tagbekldning eller lgteunderlag, der ikke kan
holde til, at man gr p dem. Det glder fx klare blgeplader, glas-
plader, PVC-plader og de fleste eternitplader, hvis afstanden
mellem lgterne er strre end cc 0,46 m.
Hvis lgterne ikke er bredygtige, skal de udskiftes med styrke-
sorterede lgter mrket T1 og producentens navn.
min. 2 m
0,8 m
260 261
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Si k r i ng mod neds t y r t ni ng Si k r i ng mod neds t y r t ni ng
bne facader
Det er praktisk at bruge rkvrk, som man nemt kan tage ned igen,
hvis kraner skal afstte materialer, eller hvis I skal stte facade-
elementer op.
Hvis der opstr nedstyrtningsfare under arbejde med nedtagning
af rkvrker og lignende, skal der minimum anvendes faldsikrings-
udstyr.
Hvis et tvrskillerum blokerer en frdselsvej, skal I opstte en s-
kaldt prdikestol. Husk ogs at opstte rkvrk ved stolens
sider.
Elementbyggeri
Det er tilladt ikke at stte rkvrker op ved kortvarige opgaver,
hvor faren ved at etablere, bruge og erne dem er strre end den
fare, man skal afvrge. Det kan fx vre ved montage af betonele-
menter i op til 3,5 ms hjde.
hvordan en nedstyrtet person forsvarligt kan bringes op igen eller
ned til terrn.

Nettet skal hnge helt frit, hvis det samtidig skal virke som sikker-
hedsnet for personer. I m ikke anbringe materialer eller andre gen-
stande under nettet, der skal vre konstrueret og typeafprvet
efter de gldende normer og standarder og forsynet med et fabri-
kantskilt med oplysning om brugen.
Leverandrens forskrifter for brug og vedligeholdelse af nettet skal
vre p pladsen.
Ophngning af net
Fastgrelsespunkter for nettet planlgges og etableres i forbin-
delse med opfrelse af bygningskonstruktionen.
Det er en fordel at bruge personlift, nr man hnger nettet op. Hng
nettet op s tt under arbejdsstedet som muligt. Nettet skal gres
fast til bygningsdele, der kan holde til kraften fra en person, som
bliver reddet af sikkerhedsnettet.
Hng nettet op, s det har den frihjde, der str p fabrikantskiltet.
I m ikke oplagre varer under nettet, s frihjden bliver for lille. Det
samme glder i forbindelse med passage af personer eller kre-
tjer eller ophngning af kabler og lignende.
Hvis I binder ere net sammen, skal I sikre, at personer ikke kan
ramme sammenfjningerne, hvis de styrter ned.
Beskyt nettet mod svejseglder og lignende.
Flg leverandrens anvisninger om eftersyn og vedligeholdelse.
260 261
bne facader
Det er praktisk at bruge rkvrk, som man nemt kan tage ned igen,
hvis kraner skal afstte materialer, eller hvis I skal stte facade-
elementer op.
Hvis der opstr nedstyrtningsfare under arbejde med nedtagning
af rkvrker og lignende, skal der minimum anvendes faldsikrings-
udstyr.
Hvis et tvrskillerum blokerer en frdselsvej, skal I opstte en s-
kaldt prdikestol. Husk ogs at opstte rkvrk ved stolens
sider.
Elementbyggeri
Det er tilladt ikke at stte rkvrker op ved kortvarige opgaver,
hvor faren ved at etablere, bruge og erne dem er strre end den
fare, man skal afvrge. Det kan fx vre ved montage af betonele-
menter i op til 3,5 ms hjde.
hvordan en nedstyrtet person forsvarligt kan bringes op igen eller
ned til terrn.

Nettet skal hnge helt frit, hvis det samtidig skal virke som sikker-
hedsnet for personer. I m ikke anbringe materialer eller andre gen-
stande under nettet, der skal vre konstrueret og typeafprvet
efter de gldende normer og standarder og forsynet med et fabri-
kantskilt med oplysning om brugen.
Leverandrens forskrifter for brug og vedligeholdelse af nettet skal
vre p pladsen.
Ophngning af net
Fastgrelsespunkter for nettet planlgges og etableres i forbin-
delse med opfrelse af bygningskonstruktionen.
Det er en fordel at bruge personlift, nr man hnger nettet op. Hng
nettet op s tt under arbejdsstedet som muligt. Nettet skal gres
fast til bygningsdele, der kan holde til kraften fra en person, som
bliver reddet af sikkerhedsnettet.
Hng nettet op, s det har den frihjde, der str p fabrikantskiltet.
I m ikke oplagre varer under nettet, s frihjden bliver for lille. Det
samme glder i forbindelse med passage af personer eller kre-
tjer eller ophngning af kabler og lignende.
Hvis I binder ere net sammen, skal I sikre, at personer ikke kan
ramme sammenfjningerne, hvis de styrter ned.
Beskyt nettet mod svejseglder og lignende.
Flg leverandrens anvisninger om eftersyn og vedligeholdelse.
262 263
Hvis I monterer vinduerne indefra, skal der sikres mod at falde ud.
Der skal altid sikres en forsvarlig transport af vinduerne til indbyg-
ningsstederne. Der skal normalt anvendes egnede tekniske hjlpe-
midler til svel vandret som lodret transport.
Udskiftning af altan
Der skal vre et stillads eller andet underlag hjst 10 cm under alta-
nen, nr man nedbryder stbte altaner. Stilladset skal optage chokp-
virkningen ved nedstyrtning (normalt 2 gange altanens vgt).

Afskrm arbejdsomrdet, s betonstumper fra nedbrydningen ikke
udgr en risiko.
Drbninger
Monter altid rkvrker i drbninger ved fx trappe og elevator-
skakte.
Man skal dog altid stte rkvrker op i flgende tilflde:
O Ved smalle elementer som fx gasbeton og siporex.
O Hvis der er indhak og bninger i dkket.
O Hvis I skal hejse materialer op.
O Hvis der er srlig fare for at falde ned, fx p grund af arbejdets art
eller vejrforholdene.
O Hvis underlaget gr det srlig farligt at falde ned.
Udskiftning af vinduer
Brug arbejdsplatform fx stillads, lift eller anden form for standplads,
nr vinduets underkant er mere end 2 m over terrn.
262 263
Hvis I monterer vinduerne indefra, skal der sikres mod at falde ud.
Der skal altid sikres en forsvarlig transport af vinduerne til indbyg-
ningsstederne. Der skal normalt anvendes egnede tekniske hjlpe-
midler til svel vandret som lodret transport.
Udskiftning af altan
Der skal vre et stillads eller andet underlag hjst 10 cm under alta-
nen, nr man nedbryder stbte altaner. Stilladset skal optage chokp-
virkningen ved nedstyrtning (normalt 2 gange altanens vgt).

Afskrm arbejdsomrdet, s betonstumper fra nedbrydningen ikke
udgr en risiko.
Drbninger
Monter altid rkvrker i drbninger ved fx trappe og elevator-
skakte.
Man skal dog altid stte rkvrker op i flgende tilflde:
O Ved smalle elementer som fx gasbeton og siporex.
O Hvis der er indhak og bninger i dkket.
O Hvis I skal hejse materialer op.
O Hvis der er srlig fare for at falde ned, fx p grund af arbejdets art
eller vejrforholdene.
O Hvis underlaget gr det srlig farligt at falde ned.
Udskiftning af vinduer
Brug arbejdsplatform fx stillads, lift eller anden form for standplads,
nr vinduets underkant er mere end 2 m over terrn.
264 265
Hvis I dkker bninger til med presenning, skal der ogs vre hnd-,
kn- og fodliste.
Planlg byggeriet, s der allerede i projekteringsfasen er taget
hjde for, at der skal indstbes inserts i betonelementer, s det er mu-
ligt at montere rkvrkssceptre uden at skulle bore huller til disse.
Krav til rkvrker og tagskrme
Rkvrker skal best af en hndliste i n meters hjde, en knliste
i en halv meters hjde og en fodliste, der er 15 cm hj.
Hvor der er srlig fare for nedstyrtning af materialer eller vrktj,
skal man stte en tilstrkkelig hj, tttere bekldning. Det kan fx
vre et net eller plader.
Krav til rkvrker
Rkvrker skal have den forndne styrke, der kan hindre fald af en
person.
Patentsceptre
Patentsceptre kan best af et rr sat p en fastspndingsanord-
ning. Nogle kan ogs anvendes til afskrmning af facader.
Risiko for fald til lavere ni veau
bninger i gulve, tage, vgge, etageadskillelser og lignende, som
frembyder fare for nedstyrtning eller fald, skal forsynes med rk-
vrk, overdkning eller anden passende sikkerhedsforanstaltning.
Opst altid et rkvrk eller en anden eektiv afsprring, nr
arbejdsdkket, arbejdsplatformen, adgangsvejen og lignende er
mere end 2 m over terrn.
Selv om hjden er mindre end 2 m, skal man fx i flgende tilflde
altid stte rkvrk op:
O Hvis arbejdets art udgr en srlig fare, fx ved sandblsning og
hjtryksrensning.
O Hvis det er srlig farligt at lande p det omgivende underlag, fx
p grund af armeringsjern, der rager ud, eller opstablede materialer.
1 m
max. 2,25 m
264 265
Hvis I dkker bninger til med presenning, skal der ogs vre hnd-,
kn- og fodliste.
Planlg byggeriet, s der allerede i projekteringsfasen er taget
hjde for, at der skal indstbes inserts i betonelementer, s det er mu-
ligt at montere rkvrkssceptre uden at skulle bore huller til disse.
Krav til rkvrker og tagskrme
Rkvrker skal best af en hndliste i n meters hjde, en knliste
i en halv meters hjde og en fodliste, der er 15 cm hj.
Hvor der er srlig fare for nedstyrtning af materialer eller vrktj,
skal man stte en tilstrkkelig hj, tttere bekldning. Det kan fx
vre et net eller plader.
Krav til rkvrker
Rkvrker skal have den forndne styrke, der kan hindre fald af en
person.
Patentsceptre
Patentsceptre kan best af et rr sat p en fastspndingsanord-
ning. Nogle kan ogs anvendes til afskrmning af facader.
Risiko for fald til lavere ni veau
bninger i gulve, tage, vgge, etageadskillelser og lignende, som
frembyder fare for nedstyrtning eller fald, skal forsynes med rk-
vrk, overdkning eller anden passende sikkerhedsforanstaltning.
Opst altid et rkvrk eller en anden eektiv afsprring, nr
arbejdsdkket, arbejdsplatformen, adgangsvejen og lignende er
mere end 2 m over terrn.
Selv om hjden er mindre end 2 m, skal man fx i flgende tilflde
altid stte rkvrk op:
O Hvis arbejdets art udgr en srlig fare, fx ved sandblsning og
hjtryksrensning.
O Hvis det er srlig farligt at lande p det omgivende underlag, fx
p grund af armeringsjern, der rager ud, eller opstablede materialer.
1 m
max. 2,25 m
266 267
Huller i etagedk og ni veauspring i adgangsveje m.v.
Dk alle huller til eller afskrm dem, hvis der er risiko for, at man
snubler over dem, trder igennem dem eller der kan falde materialer
igennem. Det glder uanset, hvor store hullerne er, og hvor de er
placeret. Srg for at sikre afdkningen, s den ikke kan forskubbe
sig og kan klare de forventede belastninger.
Ligeledes br alle niveauspring, hvor der sker frdsel, afskrmes
eller markeres, s man ikke falder eller snubler.
Store huller
St rkvrk op eller anbring en tydelig og holdbar markering
mindst 2 m fra store huller.
Rkvrker af tr kan anvendes med en scepterafstand p maks.
2,25 m, hvis flgende forudstninger er opfyldt:
O Sceptrene skal kunne modst en punktbelastning p 1,25 kN (125
kg), der pfres, hvor hndlisten er fastgjort, uden at de forsky-
des mere end 25 mm fra den oprindelige placering.
O Hnd- og knlisten skal udfres i 31 x 125 mm brdder og fod-
liste i 31 x 150 mm brdder.
Rkvrker til sikring mod nedstyrtning p skr tage kan normalt
udfres som ovenstende, hvis rkvrket suppleres med tt af-
dkning bestende af nrplader, kasseskrm eller stlnet.
Tagskrmens styrke kan afprves ved to gange at lade en byrde
rulle i en afstand af 5,0 m fra skrmen. Byrden skal veje mindst 75
kg, vre 1,0 m lang og have en diameter p 0,3 m. Tagskrmen skal
kunne modst denne belastning.
min. 200 cm
min. 200 cm
266 267
Huller i etagedk og ni veauspring i adgangsveje m.v.
Dk alle huller til eller afskrm dem, hvis der er risiko for, at man
snubler over dem, trder igennem dem eller der kan falde materialer
igennem. Det glder uanset, hvor store hullerne er, og hvor de er
placeret. Srg for at sikre afdkningen, s den ikke kan forskubbe
sig og kan klare de forventede belastninger.
Ligeledes br alle niveauspring, hvor der sker frdsel, afskrmes
eller markeres, s man ikke falder eller snubler.
Store huller
St rkvrk op eller anbring en tydelig og holdbar markering
mindst 2 m fra store huller.
Rkvrker af tr kan anvendes med en scepterafstand p maks.
2,25 m, hvis flgende forudstninger er opfyldt:
O Sceptrene skal kunne modst en punktbelastning p 1,25 kN (125
kg), der pfres, hvor hndlisten er fastgjort, uden at de forsky-
des mere end 25 mm fra den oprindelige placering.
O Hnd- og knlisten skal udfres i 31 x 125 mm brdder og fod-
liste i 31 x 150 mm brdder.
Rkvrker til sikring mod nedstyrtning p skr tage kan normalt
udfres som ovenstende, hvis rkvrket suppleres med tt af-
dkning bestende af nrplader, kasseskrm eller stlnet.
Tagskrmens styrke kan afprves ved to gange at lade en byrde
rulle i en afstand af 5,0 m fra skrmen. Byrden skal veje mindst 75
kg, vre 1,0 m lang og have en diameter p 0,3 m. Tagskrmen skal
kunne modst denne belastning.
min. 200 cm
min. 200 cm
268 269
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Bel ys ni ng Si k r i ng mod neds t y r t ni ng
Ikke-bredygtigt underlag
Der m ikke arbejdes p underlag, der ikke er bredygtigt, uden at
der er sikret mod gennemstyrtning. Det kan fx vre, hvor bjlkelag,
tagplader og lignende ikke kan holde til, at man gr p det.
BELYSNI NG
Orienteringsbelysningen skal vre beskrevet i sikkerheds- og sund-
hedsplanen. Bde i denne og i udbudsmaterialet skal der st, hvilken
del af belysningen den enkelte entreprenr har ansvaret for.
Generelt
Placer kontakter s tt ved indgangen som muligt. Hvis oriente-
ringsbelysning er ndvendig men ikke frt ind i arbejdsomrder eller
rum, skal det vre muligt at tnde arbejdsbelysning ved indgangen
til omrdet eller rummet.
De steder, hvor lyset altid skal brnde, skal I placere kontakterne,
s man ikke ved en fejltagelse kommer til at slukke lyset for alle.
Brug eventuelt en nglearyder.
Fordel belysningen p s mange el-grupper som muligt, s en enkelt
sikring ikke kan mrklgge store omrder.
Overvej, om der skal vre ndbelysning visse steder.
Omrder og rum, der ikke er tilstrkkeligt belyst, skal vre afspr-
ret eller afmrket.
Lokaler uden lys skal vre afsprret, hvis der er risiko for, at I kan falde
eller komme til skade p anden mde. Andre rum eller omrder, der ikke
Mindre huller
Man kan dkke mindre huller
med lemme, som er forsynet
med revler, s de ikke bliver
skubbet vk. St hngsler
p lemmen, s man ikke kan
erne den, men alligevel bru-
ge hullet fx til at transportere
materialer igennem.
Sm huller
Man skal dkke selv sm hul-
ler til, hvis der er risiko for at
snuble, eller man benytter k-
rende tekniske hjlpemidler.
Ovenlysbninger
Huller til fremtidige ovenlys-
vinduer skal man overdkke
med et bredygtigt og skrid-
sikkert materiale, der ligger
fast.

Alternativt kan der sikres med
rkvrk eller tydelig holdbar
markering mindst 2 m fra kan-
ten.
268 269
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Bel ys ni ng Si k r i ng mod neds t y r t ni ng
Ikke-bredygtigt underlag
Der m ikke arbejdes p underlag, der ikke er bredygtigt, uden at
der er sikret mod gennemstyrtning. Det kan fx vre, hvor bjlkelag,
tagplader og lignende ikke kan holde til, at man gr p det.
BELYSNI NG
Orienteringsbelysningen skal vre beskrevet i sikkerheds- og sund-
hedsplanen. Bde i denne og i udbudsmaterialet skal der st, hvilken
del af belysningen den enkelte entreprenr har ansvaret for.
Generelt
Placer kontakter s tt ved indgangen som muligt. Hvis oriente-
ringsbelysning er ndvendig men ikke frt ind i arbejdsomrder eller
rum, skal det vre muligt at tnde arbejdsbelysning ved indgangen
til omrdet eller rummet.
De steder, hvor lyset altid skal brnde, skal I placere kontakterne,
s man ikke ved en fejltagelse kommer til at slukke lyset for alle.
Brug eventuelt en nglearyder.
Fordel belysningen p s mange el-grupper som muligt, s en enkelt
sikring ikke kan mrklgge store omrder.
Overvej, om der skal vre ndbelysning visse steder.
Omrder og rum, der ikke er tilstrkkeligt belyst, skal vre afspr-
ret eller afmrket.
Lokaler uden lys skal vre afsprret, hvis der er risiko for, at I kan falde
eller komme til skade p anden mde. Andre rum eller omrder, der ikke
Mindre huller
Man kan dkke mindre huller
med lemme, som er forsynet
med revler, s de ikke bliver
skubbet vk. St hngsler
p lemmen, s man ikke kan
erne den, men alligevel bru-
ge hullet fx til at transportere
materialer igennem.
Sm huller
Man skal dkke selv sm hul-
ler til, hvis der er risiko for at
snuble, eller man benytter k-
rende tekniske hjlpemidler.
Ovenlysbninger
Huller til fremtidige ovenlys-
vinduer skal man overdkke
med et bredygtigt og skrid-
sikkert materiale, der ligger
fast.

Alternativt kan der sikres med
rkvrk eller tydelig holdbar
markering mindst 2 m fra kan-
ten.
270 271
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG El Bel ys ni ng
Arbejdsbelysning
Arbejdsbelysning er den belysning, som er ndvendig for, at de
ansatte kan udfre deres arbejde sikkert. Lyset skal afpasses efter
de arbejdsopgaver, der skal udfres.
Mling og vurdering af belysning
Man kan mle belysningens styrke med et luxmeter. Enheden lux er
et ml for hvor meget lys, der rammer en given ade.
Vr opmrksom p, at en lyskilde giver mindre lys, jo ldre den
bliver. Det er derfor klogt at vlge hjere luxvrdier end dem, der
er angivet her.
EL
Generelt om byggepladsinstallationer
Byggepladsinstallationer skal opfylde kravene i strkstrms-
bekendtgrelsen.
Udbudsmaterialet skal beskrive, hvordan og i hvilket omfang den
enkelte entreprenr har ansvaret for byggepladsens elinstallationer
eller dele deraf, fx i hvilket tidsrum.
har tilstrkkelig belysning, kan man vlge enten at sprre af eller
afmrke.
Anbring et depot med sikringer og lamper p et let tilgngeligt sted.
Blndfri belysning
Belysningen m ikke blnde, give reekser eller medfre generen-
de varme. Anbring altid lys fra mindst 2 sider. Det hjlper mod dybe
skygger.
Brandfare og fare for el-ulykke
Hold armaturer rene og i god stand. Husk at stte beskyttelses-
gitre p plads igen, nr I har skiftet lysprer og lamper.
Armaturer, der skal bruges under ben himmel, skal vre konstrue-
ret til det. Et defekt armatur kan vre rsag til brand eller en
el-ulykke.
Tnk over placeringen af lamper. Hvis de har en hj overadetem-
peratur, kan de starte en brand. Placer dem derfor aldrig p gulve,
hvor der er stor risiko for, at de kan komme i kontakt med let antn-
delige materialer.
Lamper, der ikke er dobbeltbeskyttede, skal have jordforbindelse
ved tilslutning. Husk omformerstik eller udskiftning af fx tyske og
svenske stik.
Orienteringsbelysning
Orienteringsbelysningen er den belysning, som er ndvendig for, at
mennesker og kretjer kan frdes sikkert p byggepladsen. Den
skal vre p minimum 25 lux.
Orienteringslys 25 lux
Groft arbejde 50 lux
Mere krvende arbejde 100 lux
Overdkket arbejdsplads 200 lux
Montagearbejde 300 lux
Prcisionsarbejde 500 lux
270 271
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG El Bel ys ni ng
Arbejdsbelysning
Arbejdsbelysning er den belysning, som er ndvendig for, at de
ansatte kan udfre deres arbejde sikkert. Lyset skal afpasses efter
de arbejdsopgaver, der skal udfres.
Mling og vurdering af belysning
Man kan mle belysningens styrke med et luxmeter. Enheden lux er
et ml for hvor meget lys, der rammer en given ade.
Vr opmrksom p, at en lyskilde giver mindre lys, jo ldre den
bliver. Det er derfor klogt at vlge hjere luxvrdier end dem, der
er angivet her.
EL
Generelt om byggepladsinstallationer
Byggepladsinstallationer skal opfylde kravene i strkstrms-
bekendtgrelsen.
Udbudsmaterialet skal beskrive, hvordan og i hvilket omfang den
enkelte entreprenr har ansvaret for byggepladsens elinstallationer
eller dele deraf, fx i hvilket tidsrum.
har tilstrkkelig belysning, kan man vlge enten at sprre af eller
afmrke.
Anbring et depot med sikringer og lamper p et let tilgngeligt sted.
Blndfri belysning
Belysningen m ikke blnde, give reekser eller medfre generen-
de varme. Anbring altid lys fra mindst 2 sider. Det hjlper mod dybe
skygger.
Brandfare og fare for el-ulykke
Hold armaturer rene og i god stand. Husk at stte beskyttelses-
gitre p plads igen, nr I har skiftet lysprer og lamper.
Armaturer, der skal bruges under ben himmel, skal vre konstrue-
ret til det. Et defekt armatur kan vre rsag til brand eller en
el-ulykke.
Tnk over placeringen af lamper. Hvis de har en hj overadetem-
peratur, kan de starte en brand. Placer dem derfor aldrig p gulve,
hvor der er stor risiko for, at de kan komme i kontakt med let antn-
delige materialer.
Lamper, der ikke er dobbeltbeskyttede, skal have jordforbindelse
ved tilslutning. Husk omformerstik eller udskiftning af fx tyske og
svenske stik.
Orienteringsbelysning
Orienteringsbelysningen er den belysning, som er ndvendig for, at
mennesker og kretjer kan frdes sikkert p byggepladsen. Den
skal vre p minimum 25 lux.
Orienteringslys 25 lux
Groft arbejde 50 lux
Mere krvende arbejde 100 lux
Overdkket arbejdsplads 200 lux
Montagearbejde 300 lux
Prcisionsarbejde 500 lux
272 273
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG El El
For at undg beskadigelse br byggestrmskabler ikke anbringes p
kre- eller gangveje. Kan dette ikke undgs, skal kablerne beskyttes
mod mekanisk overlast. Kabler kan fx graves ned under krebanen.
Nyoprettede elinstallationer skal anmeldes til det lokale elforsy-
ningsselskab af en autoriseret elinstallatr. Det glder bde mid-
lertidige og permanente installationer.
Hvis den midlertidige installation p byggepladsen bibeholdes i mere
end 3 mneder, skal installationen hver 3. mned efterses af en auto-
riseret elinstallatr. Ejeren (brugeren) af den midlertidige installation
er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse.
Fremfring af byggestrm
Elkabler, der forsyner hoved- eller undertavler, skal sikres mod beska-
digelse. De kan fx hnges op, graves ned eller beskyttes p anden
mde.
272 273
For at undg beskadigelse br byggestrmskabler ikke anbringes p
kre- eller gangveje. Kan dette ikke undgs, skal kablerne beskyttes
mod mekanisk overlast. Kabler kan fx graves ned under krebanen.
Nyoprettede elinstallationer skal anmeldes til det lokale elforsy-
ningsselskab af en autoriseret elinstallatr. Det glder bde mid-
lertidige og permanente installationer.
Hvis den midlertidige installation p byggepladsen bibeholdes i mere
end 3 mneder, skal installationen hver 3. mned efterses af en auto-
riseret elinstallatr. Ejeren (brugeren) af den midlertidige installation
er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse.
Fremfring af byggestrm
Elkabler, der forsyner hoved- eller undertavler, skal sikres mod beska-
digelse. De kan fx hnges op, graves ned eller beskyttes p anden
mde.
274 275
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG
1 m
1 m
El El
Kabler og ledninger kan ogs hnges op p master, bygningsdele,
stilladser, bukke eller lignende. De skal i disse tilflde fastgres
med isoleret materiel. Hvis I benytter jer af sdanne ophngte led-
ninger, skal I srge for, at de er godt afmrkede og hnger uden for
gang- og kreveje eller tilpas hjt, s kraner, gravemaskiner, last-
biler og andre arbejdsmaskiner ikke rammer dem.

Midlertidige installationer skal vre placeret sdan, at de skal yt-
tes mindst muligt.
Bjelige ledninger, bortset fra tilledninger (ledninger p elektriske
apparater og forlngerledninger), skal mindst vre kappeledninger
i svr udfrelse type H07RN-F eller tilsvarende.
Hvis kablerne nedgraves, skal de ligge i en dybde af mindst 35 cm,
og vre beskyttet med rr, U-proler eller plastik dkplader.
min. 0,35 m
Advarselsbnd
Afdknings-
materiale
El-kabel
min.
3m
max. 15m
min.
3m
max. 20m
min. 3m
max. 40m
Ledertvrsnit mindre end 2,5 mm
2
Ledertvrsnit mellem 2,5 og 10 mm
2
Ledertvrsnit 10 mm
2
og derover
274 275
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG
1 m
1 m
El El
Kabler og ledninger kan ogs hnges op p master, bygningsdele,
stilladser, bukke eller lignende. De skal i disse tilflde fastgres
med isoleret materiel. Hvis I benytter jer af sdanne ophngte led-
ninger, skal I srge for, at de er godt afmrkede og hnger uden for
gang- og kreveje eller tilpas hjt, s kraner, gravemaskiner, last-
biler og andre arbejdsmaskiner ikke rammer dem.

Midlertidige installationer skal vre placeret sdan, at de skal yt-
tes mindst muligt.
Bjelige ledninger, bortset fra tilledninger (ledninger p elektriske
apparater og forlngerledninger), skal mindst vre kappeledninger
i svr udfrelse type H07RN-F eller tilsvarende.
Hvis kablerne nedgraves, skal de ligge i en dybde af mindst 35 cm,
og vre beskyttet med rr, U-proler eller plastik dkplader.
min. 0,35 m
Advarselsbnd
Afdknings-
materiale
El-kabel
min.
3m
max. 15m
min.
3m
max. 20m
min. 3m
max. 40m
Ledertvrsnit mindre end 2,5 mm
2
Ledertvrsnit mellem 2,5 og 10 mm
2
Ledertvrsnit 10 mm
2
og derover
276 277
Brugsgenstande og vrktj
Brugsgenstande, som sluttes til byggepladsens installationer, skal
vre beskyttet mod indirekte berring.
Stikkontakter skal normalt vre forsynet med jordkontakt, som er
forbundet til en beskyttelsesleder. Stikkontakterne kan enten vre
almindelige danske stikkontakter med jord, pindjordsstikkontakter
eller industristikkontakter. De udenlandske Schuko-stikkontakter
m ikke anvendes.
Dette glder ogs for kabeltromler og lignende. Her skal bde stikprop
og stikkontaktdelen vre med jordkontakt.
Man m kun slutte brugsgenstande til den spnding og strmart, som
de er beregnet til. Tilslutning kan ske med stikprop i stikkontakt eller
ved fast tilslutning, hvilket fx sker ved kraner og lignende. Det er kun
en autoriseret elinstallatr, der m lave en fast tilslutning.
Byggestrmstavler
Byggestrmstavler skal vre CE-mrket og opfylde bestemmel-
serne i EN 60439-4. Tavler, som ikke opfylder denne standard og er
mrket med oplysning om dette, m ikke bruges.
Byggestrmstavler skal vre sikret mod vltning og vre place-
ret, s de er tilgngelige og let kan betjenes. Pladsen foran tavlen
skal vre ryddet.
Stikkontakter i byggestrmstavler skal vre beskyttet mod indi-
rekte berring med fejlstrmsaryder (HFI-aryder eller HPFI).
Stikkontakter, der er beregnet til forsyning af andre tavler, m ikke
tilsluttes andet materiel. Disse stikkontakter vil vre mrket med
en advarsel, fx:
Hvis en sikring brnder over, m man kun stte en ny sikring i n
gang. Brnder den ogs over, skal man tilkalde en elinstallatr. Det-
te glder ogs ved genindkobling af automatsikringer.
Der skal mulighed for at aryde strmforsyningen til byggepladsen.
Der skal derfor vre aselige arydere i alle byggepladstavler.
Kun til forsyning af andre tavler.
Er ikke HFI-beskyttet.
276 277
Brugsgenstande og vrktj
Brugsgenstande, som sluttes til byggepladsens installationer, skal
vre beskyttet mod indirekte berring.
Stikkontakter skal normalt vre forsynet med jordkontakt, som er
forbundet til en beskyttelsesleder. Stikkontakterne kan enten vre
almindelige danske stikkontakter med jord, pindjordsstikkontakter
eller industristikkontakter. De udenlandske Schuko-stikkontakter
m ikke anvendes.
Dette glder ogs for kabeltromler og lignende. Her skal bde stikprop
og stikkontaktdelen vre med jordkontakt.
Man m kun slutte brugsgenstande til den spnding og strmart, som
de er beregnet til. Tilslutning kan ske med stikprop i stikkontakt eller
ved fast tilslutning, hvilket fx sker ved kraner og lignende. Det er kun
en autoriseret elinstallatr, der m lave en fast tilslutning.
Byggestrmstavler
Byggestrmstavler skal vre CE-mrket og opfylde bestemmel-
serne i EN 60439-4. Tavler, som ikke opfylder denne standard og er
mrket med oplysning om dette, m ikke bruges.
Byggestrmstavler skal vre sikret mod vltning og vre place-
ret, s de er tilgngelige og let kan betjenes. Pladsen foran tavlen
skal vre ryddet.
Stikkontakter i byggestrmstavler skal vre beskyttet mod indi-
rekte berring med fejlstrmsaryder (HFI-aryder eller HPFI).
Stikkontakter, der er beregnet til forsyning af andre tavler, m ikke
tilsluttes andet materiel. Disse stikkontakter vil vre mrket med
en advarsel, fx:
Hvis en sikring brnder over, m man kun stte en ny sikring i n
gang. Brnder den ogs over, skal man tilkalde en elinstallatr. Det-
te glder ogs ved genindkobling af automatsikringer.
Der skal mulighed for at aryde strmforsyningen til byggepladsen.
Der skal derfor vre aselige arydere i alle byggepladstavler.
Kun til forsyning af andre tavler.
Er ikke HFI-beskyttet.
278 279
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Vandl edni nger
hver 2. mned.
O Dobbeltisolerede vrktjer (klasse II), skal normalt ef-
terses hver 6. mned. Det meste professionelle hnd-
vktj er dobbeltisoleret.
HFI-/HPFI-aryderen er meget flsom og kan ogs sl strmmen
fra p grund af fugt. Derfor er det klogt, at samlingssteder s som
stikkontakter, stikpropper og forlngerled kan holdes trre. Hng
samlingerne op, afdk dem eller pak dem ind.
VANDLEDNI NGER
For at undg skader p vandledninger skal I hnge dem op eller
grave dem ned. Undg, at man kan snuble i vandledninger, der nd-
vendigvis m ligge p terrn eller gulv. Beskyt dem ogs mod over-
last.
Specielt i vinterhalvret er det vigtigt, at forsyningsledninger til
vand bliver isoleret og frostsikret, s vandet fortsat kan lbe uhin-
dret igennem.
Undg frostproblemer med vandinstallationen og ab:
O Forsyn vandinstallationer med taphaner, s I kan tmme vandled-
ningen for vand, nr den ikke bruges. Tm vandledninger og -slanger
for vand ved fyraften eller ved midlertidigt ophr.
O Vandslanger br rulles op og opbevares i et frostfrit rum.
El
Der skal vre en aselig aryder (reparationsaryder) p fast til-
sluttede brugsgenstande.
Stikpropper, stikdser og forlngerled skal have stor mekanisk styrke,
fx to-farvet (rd/grn). Fra en stikprop eller et forlngerled m der kun
udg n ledning.
Kabeltromler skal vre til-
strkkelige solide, mindst kap-
peledninger i svr udfrelse
type H07RN-F, eller tilsvarende
slid- og vandbestandige lednin-
ger, og vre forsynet med be-
skyttelsesleder og jordben/
jordkontakt.
Husk at rulle kablet helt af
tromlen. I modsat fald er der
risiko for, at det oprullede ka-
bel kan smelte (brnde sam-
men).
278 279
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Vandl edni nger
hver 2. mned.
O Dobbeltisolerede vrktjer (klasse II), skal normalt ef-
terses hver 6. mned. Det meste professionelle hnd-
vktj er dobbeltisoleret.
HFI-/HPFI-aryderen er meget flsom og kan ogs sl strmmen
fra p grund af fugt. Derfor er det klogt, at samlingssteder s som
stikkontakter, stikpropper og forlngerled kan holdes trre. Hng
samlingerne op, afdk dem eller pak dem ind.
VANDLEDNI NGER
For at undg skader p vandledninger skal I hnge dem op eller
grave dem ned. Undg, at man kan snuble i vandledninger, der nd-
vendigvis m ligge p terrn eller gulv. Beskyt dem ogs mod over-
last.
Specielt i vinterhalvret er det vigtigt, at forsyningsledninger til
vand bliver isoleret og frostsikret, s vandet fortsat kan lbe uhin-
dret igennem.
Undg frostproblemer med vandinstallationen og ab:
O Forsyn vandinstallationer med taphaner, s I kan tmme vandled-
ningen for vand, nr den ikke bruges. Tm vandledninger og -slanger
for vand ved fyraften eller ved midlertidigt ophr.
O Vandslanger br rulles op og opbevares i et frostfrit rum.
El
Der skal vre en aselig aryder (reparationsaryder) p fast til-
sluttede brugsgenstande.
Stikpropper, stikdser og forlngerled skal have stor mekanisk styrke,
fx to-farvet (rd/grn). Fra en stikprop eller et forlngerled m der kun
udg n ledning.
Kabeltromler skal vre til-
strkkelige solide, mindst kap-
peledninger i svr udfrelse
type H07RN-F, eller tilsvarende
slid- og vandbestandige lednin-
ger, og vre forsynet med be-
skyttelsesleder og jordben/
jordkontakt.
Husk at rulle kablet helt af
tromlen. I modsat fald er der
risiko for, at det oprullede ka-
bel kan smelte (brnde sam-
men).
280 281
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Vi nt er f or ans t al t ni nger Af f al d
VI NTERFORANSTALTNI NGER
Til beskyttelse mod vejrliget skal stationre arbejdspladser (fx
jernbinding, savning med stationr rundsav, skring af rr m.m.)
uanset rstid etableres i container, under halvtag eller indendrs.
I vinterperioden skal man sik-
re imod gener fra vand, regn,
hagl og sne samt kulde og
mrke.

Arbejdstilsynets regler i be-
kendtgrelsen om indretning
af byggepladser stiller i perio-
den 1. oktober til 31.marts
krav til vinterforanstaltninger.
Der skal ske inddkning af rhuse, p stilladser og i bne konstruk-
tioner, hvis:
O arbejdet strkker sig over en lngere perioder (i rhuse ca. 3
dage og p stilladser og lignende ca. 6 dage).
O vejret er s drligt, at de ansatte risikerer at blive udsat for sund-
hedsskadelige pvirkninger.
O inddkning er mulig og rimelig.
Erhvervs- og Byggestyrelsens regler om vinterarbejde glder i perio-
den 1. november til 31. marts. Disse regler opdeler foranstaltnin-
gerne i rstidsbestemte foranstaltninger (regn m.m.) som entrepre-
nren skal betale, og vejrligsbestemte foranstaltninger (sne, frost
mm), som bygherren skal betale. I vejledning til disse regler ndes
en rkke beskrivelser, der ogs har betydning for arbejdsmiljet i
vinterperioden.
AFFALD
Aald og tom emballage skal anbringes p srligt indrettede pladser
eller i containere, som jvnligt tmmes.

Man skal bortskae materialer og aald i henhold til aaldsregula-
tivet for den pgldende kommune.
Materialer og aald m ikke placeres, s man ikke kan erne vand,
sne og plre.
Vr opmrksom p, at der er srlige regler og foranstaltninger
i forbindelse med aaldshndtering af asbest, epoxy- og isocyanat-
produkter samt PCB. Herunder spild, tom emballage, brugt
arbejdstj m.m.
Brndbart
affald
Ikke
brndbart
affald
280 281
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Vi nt er f or ans t al t ni nger Af f al d
VI NTERFORANSTALTNI NGER
Til beskyttelse mod vejrliget skal stationre arbejdspladser (fx
jernbinding, savning med stationr rundsav, skring af rr m.m.)
uanset rstid etableres i container, under halvtag eller indendrs.
I vinterperioden skal man sik-
re imod gener fra vand, regn,
hagl og sne samt kulde og
mrke.

Arbejdstilsynets regler i be-
kendtgrelsen om indretning
af byggepladser stiller i perio-
den 1. oktober til 31.marts
krav til vinterforanstaltninger.
Der skal ske inddkning af rhuse, p stilladser og i bne konstruk-
tioner, hvis:
O arbejdet strkker sig over en lngere perioder (i rhuse ca. 3
dage og p stilladser og lignende ca. 6 dage).
O vejret er s drligt, at de ansatte risikerer at blive udsat for sund-
hedsskadelige pvirkninger.
O inddkning er mulig og rimelig.
Erhvervs- og Byggestyrelsens regler om vinterarbejde glder i perio-
den 1. november til 31. marts. Disse regler opdeler foranstaltnin-
gerne i rstidsbestemte foranstaltninger (regn m.m.) som entrepre-
nren skal betale, og vejrligsbestemte foranstaltninger (sne, frost
mm), som bygherren skal betale. I vejledning til disse regler ndes
en rkke beskrivelser, der ogs har betydning for arbejdsmiljet i
vinterperioden.
AFFALD
Aald og tom emballage skal anbringes p srligt indrettede pladser
eller i containere, som jvnligt tmmes.

Man skal bortskae materialer og aald i henhold til aaldsregula-
tivet for den pgldende kommune.
Materialer og aald m ikke placeres, s man ikke kan erne vand,
sne og plre.
Vr opmrksom p, at der er srlige regler og foranstaltninger
i forbindelse med aaldshndtering af asbest, epoxy- og isocyanat-
produkter samt PCB. Herunder spild, tom emballage, brugt
arbejdstj m.m.
Brndbart
affald
Ikke
brndbart
affald
282 283
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Vi nt er f or ans t al t ni nger Vi nt er f or ans t al t ni nger
O Skal der monteres plastpresenning p stilladset, skal det have et
tilstrkkeligt antal befstninger.
O Inddkkes stilladset med net krves der ikke samme antal be-
fstninger som inddkning med presenning. Et net, som begrnser
vindpvirkningen med op til 50 pct., vil sikre udsynet og kan dermed
i nogle tilflde vre en tilstrkkelig og acceptabel lsning.
Overenskomsterne har retningslinjer for betaling for udfrelse af
vinterforanstaltninger og retningslinjer for levering, opstning og
ytning af lskrme.
Bygningsreglementet stiller krav om, at byggeri kan udfres trt.
Dette kan betyde, at der skal anvendes overdkning.
Srg for, at kloakering og drningsarbejder bliver udfrt i god tid fr
vinteren.
Veje og oplagspladser skal afvandes eektivt.
Forsyningsledninger (el, vand) fres frem i god tid. Midlertidige vand-
og kloakledninger isoleres.
Anskaf i god tid skovle, sneplove, fejemaskiner og andet sneryd-
ningsmateriel. Husk ogs grus, ureasalt og vintermtter. Kan evt.
anbringes i et depot.
Gennemg vinterforanstaltningerne p et mde i god tid, fr vinteren
stter ind.
Som eksempler p mulige foranstaltninger:
O Lukning af facadebninger med plastikbetrukne rammer eller
lignende.
O Hel eller delvis inddkning med plastpresenning eller lignende.
O Inddkning i form af eektivt indrettet klimaskrm eller vind-
skrm.
O Overdkning eller totaloverdkning.
282 283
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG 4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Vi nt er f or ans t al t ni nger Vi nt er f or ans t al t ni nger
O Skal der monteres plastpresenning p stilladset, skal det have et
tilstrkkeligt antal befstninger.
O Inddkkes stilladset med net krves der ikke samme antal be-
fstninger som inddkning med presenning. Et net, som begrnser
vindpvirkningen med op til 50 pct., vil sikre udsynet og kan dermed
i nogle tilflde vre en tilstrkkelig og acceptabel lsning.
Overenskomsterne har retningslinjer for betaling for udfrelse af
vinterforanstaltninger og retningslinjer for levering, opstning og
ytning af lskrme.
Bygningsreglementet stiller krav om, at byggeri kan udfres trt.
Dette kan betyde, at der skal anvendes overdkning.
Srg for, at kloakering og drningsarbejder bliver udfrt i god tid fr
vinteren.
Veje og oplagspladser skal afvandes eektivt.
Forsyningsledninger (el, vand) fres frem i god tid. Midlertidige vand-
og kloakledninger isoleres.
Anskaf i god tid skovle, sneplove, fejemaskiner og andet sneryd-
ningsmateriel. Husk ogs grus, ureasalt og vintermtter. Kan evt.
anbringes i et depot.
Gennemg vinterforanstaltningerne p et mde i god tid, fr vinteren
stter ind.
Som eksempler p mulige foranstaltninger:
O Lukning af facadebninger med plastikbetrukne rammer eller
lignende.
O Hel eller delvis inddkning med plastpresenning eller lignende.
O Inddkning i form af eektivt indrettet klimaskrm eller vind-
skrm.
O Overdkning eller totaloverdkning.
284
4. BYGGEPLADSI NDRETNI NG Not a t er
285
5. ARBEJDSPROCESSER Gr avear bej de
GRAVEARBEJ DE
En erfaren person br lede og overvge gravearbejdet, herunder
vurdere jordens beskaenhed og tage stilling til skrningsanlg og
brug af afstivningsmateriel.
Fr I begynder at grave, kan det vre ndvendigt at undersge
flgende hos de lokale myndigheder eller forsyningsselskaberne:
O Forurening i jorden fra tidligere produktion eller lossepladser.
O Eventuelle tidligere opgravninger i forbindelse med forsynings-
ledninger eller andet.
O Om der er installationer i jorden, I skal tage srligt hensyn til. Det
kan fx vre gas, el eller kommunikationsledninger.
O Gravetilladelse fra de kommunale myndigheder.
Det kan vre ndvendigt at foretage undersgelser af jorden fr
igangstning af gravearbejdet, fx om der er forurening i jorden og
i hvilket omfang.
Skriftlig vurdering - arbejdsplan
Ved gravearbejde i dybder over 5 m (srligt farligt arbejde) skal
arbejdsgiveren lave en skriftlig vurdering for arbejdets udfrelse.
Vurderingen skal om ndvendigt indeholde konkrete foranstaltninger,
s en eventuel fare kan undgs.
Hvis der er mere end en arbejdsgiver skal bygherren i sdanne
tilflde ogs lave en Plan for Sikkerhed og Sundhed. Alle arbejds-
processer skal kunne foreg forsvarligt, ogs med hensyn til ergo-
nomi og gode arbejdsstillinger.
286 287
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Gr avear bej de Gr avear bej de
Udgravning uden afsti vning
Det er vigtigt, at siderne ikke skrider ved en udgravning uden afstiv-
ning. Det kan I bl.a. sikre:
O ved etablering af anlg,
O ved at holde siderne jvne og frie for store sten, og
O ved at erne opgravet jord, s det ikke ligger og belaster kanterne,
eller den opgravede jord kan skride ned.
Som sikring mod farlig sammenskridning kan der laves et skaldt
skrningsanlg, hvor siderne har form som trappetrin med en hld-
ning p 1:2 (1 hen og 2 op). Ved gravedybder over 5 m skal anlgget
have en hldning p 1:1.
Undtagelsesvis kan det vre forsvarligt at arbejde i udgravninger
uden anlg i en dybde af 1,7 m hvis det vurderes, at jorden er sta-
bil. Dog skal der normalt foretages sikring mod sammenskridning
ved arbejde i smalle udgravninger, hvor der fx skal arbejdes knlig-
gende.
Ved gravearbejde i forbindelse med vejarbejde skal afstanden fra
udgravningens kant til vejbanen som minimum vre den samme
som udgravningens dybde.
Ndberedskab
Ved planlgningen af gravearbejdet kan konkrete forhold betyde,
at der skal udarbejdes en ndberedskabsplan. Her skal det ndven-
dige materiel vre til rdighed. Det kan fx vre pumper, stiger, ekstra
afstivningsmateriel, ndedrtsvrn og srligt arbejdstj, hvis der
er risiko for at stde p forureninger.
Sikkerhed ved gravearbejde
Srg for at afdkke jorden og brug lys i den mrke rstid. Regn, sne,
frost og mrke kan have stor betydning for sikkerheden ved grave-
arbejde.
Bag en tilsyneladende stabil jord kan der vre sandrer, vandfrende
lag (yd) og tidligere opgravning med lsere fyld. Desuden rummer
alle skrnter risiko for sammenskridning. Tag srligt hensyn til fx
sand, yd, mose, vandre eller hjtliggende grundvandsspejl.
Vr endvidere opmrksom p bygninger, konstruktioner eller trer
tt p, hvor I skal grave.
I skal endvidere tage hensyn til fx tung trak fra busser, lastbiler
eller pleramning og sprngning, der kan pvirke jordens stabilitet.
Gravearbejde ved vejarbejde
I skal lave en afmrkningsplan, hvis gravearbejdet foregr ved eller
p veje med trak. Den lokale vejmyndighed skal godkende planen,
som skal flge reglerne for afmrkning.
Afstand mellem arbejdssted og vej er vigtig, da vibrationer fra den
forbikrende trak kan fre til skred i udgravningen.
286 287
Udgravning uden afsti vning
Det er vigtigt, at siderne ikke skrider ved en udgravning uden afstiv-
ning. Det kan I bl.a. sikre:
O ved etablering af anlg,
O ved at holde siderne jvne og frie for store sten, og
O ved at erne opgravet jord, s det ikke ligger og belaster kanterne,
eller den opgravede jord kan skride ned.
Som sikring mod farlig sammenskridning kan der laves et skaldt
skrningsanlg, hvor siderne har form som trappetrin med en hld-
ning p 1:2 (1 hen og 2 op). Ved gravedybder over 5 m skal anlgget
have en hldning p 1:1.
Undtagelsesvis kan det vre forsvarligt at arbejde i udgravninger
uden anlg i en dybde af 1,7 m hvis det vurderes, at jorden er sta-
bil. Dog skal der normalt foretages sikring mod sammenskridning
ved arbejde i smalle udgravninger, hvor der fx skal arbejdes knlig-
gende.
Ved gravearbejde i forbindelse med vejarbejde skal afstanden fra
udgravningens kant til vejbanen som minimum vre den samme
som udgravningens dybde.
Ndberedskab
Ved planlgningen af gravearbejdet kan konkrete forhold betyde,
at der skal udarbejdes en ndberedskabsplan. Her skal det ndven-
dige materiel vre til rdighed. Det kan fx vre pumper, stiger, ekstra
afstivningsmateriel, ndedrtsvrn og srligt arbejdstj, hvis der
er risiko for at stde p forureninger.
Sikkerhed ved gravearbejde
Srg for at afdkke jorden og brug lys i den mrke rstid. Regn, sne,
frost og mrke kan have stor betydning for sikkerheden ved grave-
arbejde.
Bag en tilsyneladende stabil jord kan der vre sandrer, vandfrende
lag (yd) og tidligere opgravning med lsere fyld. Desuden rummer
alle skrnter risiko for sammenskridning. Tag srligt hensyn til fx
sand, yd, mose, vandre eller hjtliggende grundvandsspejl.
Vr endvidere opmrksom p bygninger, konstruktioner eller trer
tt p, hvor I skal grave.
I skal endvidere tage hensyn til fx tung trak fra busser, lastbiler
eller pleramning og sprngning, der kan pvirke jordens stabilitet.
Gravearbejde ved vejarbejde
I skal lave en afmrkningsplan, hvis gravearbejdet foregr ved eller
p veje med trak. Den lokale vejmyndighed skal godkende planen,
som skal flge reglerne for afmrkning.
Afstand mellem arbejdssted og vej er vigtig, da vibrationer fra den
forbikrende trak kan fre til skred i udgravningen.
288 289
Brug en gravekasse. Den skal
rage mindst 0,15 m op over
kanten, nr den str i bunden
af udgravningen. Gravekas-
sen skal n helt ned i bunden
af rendegraven.
Ved brug af gravekasse gl-
der i vrigt, at man kun m op-
holde sig p det areal, der er
sikret af gravekassen. Des-
uden skal det vre muligt at
komme op fra gravekassen
ved hjlp af en stige.
Det samme glder ved etab-
lering af afstivning med klem-
mer eller strkplanker. Her
frdiggres mest muligt p
terrn ved pbegyndelse af
afstivningen. Herefter etable-
res afstivningen lbende fra
terrn og fra den afstivede
del af udgravningen.
Skal der vre rkvrk langs
udgravningens kanter p ter-
rn, kan dette etableres som
en del af afstivningen.
Ved store gravedybder kan
det vre ndvendigt at etab-
lere en spunsvg.

Udgravning med afsti vning
I skal afstive udgravningen, nr det ikke er muligt at lave et skr-
ningsanlg. Det kan I gre p ere mder:
Brug klemmer, hvis I hjst skal grave ned til en dybde af 2,25 m. Bag
klemmerne skal der vre krydsnerplader p hjkant, der
rager 0,15 m op over kanten.
Brug strkplanker, hvis I skal grave dybere end 2,25 m.
maks. 2 m
maks. 2,5 m
Spndplanke
50 x 150 mm
Spndplanke
50 x 150 mm
Spndplanke
75 x 150 mm
maks. 3,5 m
maks. 3 m
288 289
Brug en gravekasse. Den skal
rage mindst 0,15 m op over
kanten, nr den str i bunden
af udgravningen. Gravekas-
sen skal n helt ned i bunden
af rendegraven.
Ved brug af gravekasse gl-
der i vrigt, at man kun m op-
holde sig p det areal, der er
sikret af gravekassen. Des-
uden skal det vre muligt at
komme op fra gravekassen
ved hjlp af en stige.
Det samme glder ved etab-
lering af afstivning med klem-
mer eller strkplanker. Her
frdiggres mest muligt p
terrn ved pbegyndelse af
afstivningen. Herefter etable-
res afstivningen lbende fra
terrn og fra den afstivede
del af udgravningen.
Skal der vre rkvrk langs
udgravningens kanter p ter-
rn, kan dette etableres som
en del af afstivningen.
Ved store gravedybder kan
det vre ndvendigt at etab-
lere en spunsvg.

Udgravning med afsti vning
I skal afstive udgravningen, nr det ikke er muligt at lave et skr-
ningsanlg. Det kan I gre p ere mder:
Brug klemmer, hvis I hjst skal grave ned til en dybde af 2,25 m. Bag
klemmerne skal der vre krydsnerplader p hjkant, der
rager 0,15 m op over kanten.
Brug strkplanker, hvis I skal grave dybere end 2,25 m.
maks. 2 m
maks. 2,5 m
Spndplanke
50 x 150 mm
Spndplanke
50 x 150 mm
Spndplanke
75 x 150 mm
maks. 3,5 m
maks. 3 m
290 291
Brud p luftledninger eller jordkabler
Hvis en gravemaskine rammer en luftledning eller et jordkabel, skal
du som frer gre flgende:
O Blive p maskinen, indtil spndingen er ernet fra ledningen.
O Holde alle borte fra maskinen se sikkerhedsafstand.
O Underrette det lokale elforsyningsselskab, ring evt. 112.
Gravearbejde i nrheden af eksisterende ledningsnet
Er der ledninger i jorden eller luften, hvor I skal grave, skal de forhold
indg i planlgningen af gravearbejdet.
Srg for:
O Oplysninger om alle ledninger inden for 10 m fra opgravnings-
stederne.
O At installationer i jorden er godt afmrket.
O At luftledninger, vejbane, cykelsti er tydeligt afmrket p tegnin-
ger og lignende.
3 m
Gldende sikkerhedsafstande ved arbejde i nrheden af luftled-
ninger. De viste minimumsafstande skal overholdes.
6 m 6 m
3 m
15 m 15 m
3 m
Hjspndingsluftledning
10-40 kV
40-400 kV
Respektafstanden ved lavspndingsluftkabel er 1,5 m i en radius
fra kabelophng samt 3 m fra jordniveau og op hertil.
290 291
Brud p luftledninger eller jordkabler
Hvis en gravemaskine rammer en luftledning eller et jordkabel, skal
du som frer gre flgende:
O Blive p maskinen, indtil spndingen er ernet fra ledningen.
O Holde alle borte fra maskinen se sikkerhedsafstand.
O Underrette det lokale elforsyningsselskab, ring evt. 112.
Gravearbejde i nrheden af eksisterende ledningsnet
Er der ledninger i jorden eller luften, hvor I skal grave, skal de forhold
indg i planlgningen af gravearbejdet.
Srg for:
O Oplysninger om alle ledninger inden for 10 m fra opgravnings-
stederne.
O At installationer i jorden er godt afmrket.
O At luftledninger, vejbane, cykelsti er tydeligt afmrket p tegnin-
ger og lignende.
3 m
Gldende sikkerhedsafstande ved arbejde i nrheden af luftled-
ninger. De viste minimumsafstande skal overholdes.
6 m 6 m
3 m
15 m 15 m
3 m
10-40 kV
40-400 kV
Respektafstanden ved lavspndingsluftkabel er 1,5 m i en radius
fra kabelophng samt 3 m fra jordniveau og op hertil.
292 293
En trappe skal sikre, at man kan komme til og fra byggegruben. Den
skal have gelnder p begge sider med bde hnd- og knliste.
Hvis der skal transporteres vrktj p trappen, skal den vre
mindst 0,8 m bred
Trappen skal hlde efter formlen to stigninger og en grund = 0,60 til
0,63 m, og de enkelte trin m hjest stige med 0,2 m.
I byggegruber, som er spundset, opstilles et trappetrn som ad-
gangsvej eller evt. en byggeelevator.
Der skal altid vre en stige tt p arbejdssteder, som man kan bru-
ge som ugtvej mellem fundamentet og skrnten.
Man m ikke kunne falde ned i byggegruben. Opst markering 2 m fra
kanten eller etablr rkvrk. Rkvrket m kun vre bent ud
for trappen.
Adgangs- og flugtveje
Ved alle udgravninger skal der vre forsvarlige adgangs- og ugt-
veje.
I smalle udgravninger skal der vre en stige tt ved arbejdsstedet.
Byggegruber
Faren for jordskred er srlig stor, nr arbejdet foregr i en bygge-
grube, da siderne ofte skal st i lngere tid og dermed pvirkes af
vejr og vind.
Skrnterne skal derfor enten vre afstivet eller have et skrnings-
anlg, nr arbejdet foregr mellem fundament og skrnt.
Arbejdsarealet skal vre p mindst n meters bredde (mlt i kn-
hjde). Bunden af byggegruben skal vre plan og jvn, s der kan
arbejdes forsvarligt lg evt. et lag stabilgrus.
min.1m
min.
1m
30-55
o
Stigning: 175-225 mm.
292 293
En trappe skal sikre, at man kan komme til og fra byggegruben. Den
skal have gelnder p begge sider med bde hnd- og knliste.
Hvis der skal transporteres vrktj p trappen, skal den vre
mindst 0,8 m bred
Trappen skal hlde efter formlen to stigninger og en grund = 0,60 til
0,63 m, og de enkelte trin m hjest stige med 0,2 m.
I byggegruber, som er spundset, opstilles et trappetrn som ad-
gangsvej eller evt. en byggeelevator.
Der skal altid vre en stige tt p arbejdssteder, som man kan bru-
ge som ugtvej mellem fundamentet og skrnten.
Man m ikke kunne falde ned i byggegruben. Opst markering 2 m fra
kanten eller etablr rkvrk. Rkvrket m kun vre bent ud
for trappen.
Adgangs- og flugtveje
Ved alle udgravninger skal der vre forsvarlige adgangs- og ugt-
veje.
I smalle udgravninger skal der vre en stige tt ved arbejdsstedet.
Byggegruber
Faren for jordskred er srlig stor, nr arbejdet foregr i en bygge-
grube, da siderne ofte skal st i lngere tid og dermed pvirkes af
vejr og vind.
Skrnterne skal derfor enten vre afstivet eller have et skrnings-
anlg, nr arbejdet foregr mellem fundament og skrnt.
Arbejdsarealet skal vre p mindst n meters bredde (mlt i kn-
hjde). Bunden af byggegruben skal vre plan og jvn, s der kan
arbejdes forsvarligt lg evt. et lag stabilgrus.
min.1m
min.
1m
30-55
o
Stigning: 175-225 mm.
294 295
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Anl gs ar bej de ved vand Gas l edni nger
ANL GSARBEJ DE VED VAND
Der er srlige sikkerhedskrav til arbejde nr ved vand, fx havne,
kajer, broer, vandlb, ser og diger.
Planlgning af opgaven skal forhindre farlige arbejdsprocesser. Er
det ikke muligt, skal der altid vre ere personer om at lse opga-
ven, s ingen arbejder alene.
Sfartsstyrelsen er myndigheden for arbejdsmilj til ss.
Deres retningslinjer for entreprenrarbejder til ss kan ndes p
www.sofartsstyrelsen.dk.
I forbindelse med og forud for et byggeprojekt nr ved vand eller til
ss skal du bl.a.:
O Beskrive, hvordan projektet kan pvirke sejladssikkerheden (risiko
for psejling, kollision m.m.), og vurdere, hvordan en eventuel risiko
kan reduceres.
O Gennemfre en hring af farvandets brugere og myndigheder -
det vil sige indhentning af udtalelser fra berrte parter i sagen. Fx
havnemyndigheder, lodser, vejdirektoratet, kystdirektoratet m..
O Indhente tilladelse fra Farvandsvsenet om afmrkning af even-
tuelle smrker.
O Sikre synlighed og god kommunikation for arbejdsfartjerne:
- Herunder vre i stand til at konnunikere p de naritine VHF-
kanaler.
- Hvis fartjet er under 12 n lan_t, skal det vre udstyret ned
en radarreektor.
- Hvis der arbejdes i trafkeret farvand i et fartj, der er over 12 n
langt, skal der kunne udsendes et AIS-A signal (Automatisk
Identikations System Signal).
GASLEDNI NGER
Arbejde med gasledninger krver instruktion og kendskab til de
gldende regler. Derfor skal de ansatte have besked om risikoen for
ulykker og sygdomme bde mundtligt og skriftligt. Det samme glder
instruktioner om, hvordan man kan undg brand, eksplosion, forgift-
ning og kvlning.
Arbejdet skal overvges af en person, der kan komme til undst-
ning ved farlige situationer.
Alle skal vre fortrolige med Frstehjlp ved gasulykker. Denne
ndes som bilag til Arbejdstilsynets bekendtgrelse om arbejde p
gasfyldte ledninger.
Brug altid mleapparater, der alarmerer, hvis koncentrationen af
gas bliver for hj.
Brug luftforsynet ndedrtsvrn, nr gasser kan forekomme i
sundhedsskadelige koncentrationer eller fortrnger luften.
Arbejde med ndedrtsvrn krver planlgning. Fysisk krvende
arbejde m kun foreg i korte perioder og skal efterflges af pauser
eller andet arbejde.
294 295
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Anl gs ar bej de ved vand Gas l edni nger
ANL GSARBEJ DE VED VAND
Der er srlige sikkerhedskrav til arbejde nr ved vand, fx havne,
kajer, broer, vandlb, ser og diger.
Sfartsstyrelsen er myndigheden for arbejdsmilj til ss.
Deres retningslinjer for entreprenrarbejder til ss kan ndes p
www.sofartsstyrelsen.dk.
I forbindelse med og forud for et byggeprojekt nr ved vand eller til
ss skal du bl.a.:
O Beskrive, hvordan projektet kan pvirke sejladssikkerheden (risiko
for psejling, kollision m.m.), og vurdere, hvordan en eventuel risiko
kan reduceres.
O Gennemfre en hring af farvandets brugere og myndigheder -
det vil sige indhentning af udtalelser fra berrte parter i sagen. Fx
havnemyndigheder, lodser, vejdirektoratet, kystdirektoratet m..
O Indhente tilladelse fra Farvandsvsenet om afmrkning af even-
tuelle smrker.
O Sikre synlighed og god kommunikation for arbejdsfartjerne:
- Herunder vre i stand til at konnunikere p de naritine VHF-
kanaler.
- Hvis fartjet er under 12 n lan_t, skal det vre udstyret ned
en radarreektor.
- Hvis der arbejdes i trafkeret farvand i et fartj, der er over 12 n
langt, skal der kunne udsendes et AIS-A signal (Automatisk
Identikations System Signal).
GASLEDNI NGER
Arbejde med gasledninger krver instruktion og kendskab til de
gldende regler. Derfor skal de ansatte have besked om risikoen for
ulykker og sygdomme bde mundtligt og skriftligt. Det samme glder
instruktioner om, hvordan man kan undg brand, eksplosion, forgift-
ning og kvlning.
Arbejdet skal overvges af en person, der kan komme til undst-
ning ved farlige situationer.
Alle skal vre fortrolige med Frstehjlp ved gasulykker. Denne
ndes som bilag til Arbejdstilsynets bekendtgrelse om arbejde p
gasfyldte ledninger.
Brug altid mleapparater, der alarmerer, hvis koncentrationen af
gas bliver for hj.
Brug luftforsynet ndedrtsvrn, nr gasser kan forekomme i
sundhedsskadelige koncentrationer eller fortrnger luften.
Arbejde med ndedrtsvrn krver planlgning. Fysisk krvende
arbejde m kun foreg i korte perioder og skal efterflges af pauser
eller andet arbejde.
296 297
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Anl gs ar bej de ved vand Anl gs ar bej de ved vand
indg i den daglige planlgning af arbejdet, s farlige situationer
kan undgs. En mulighed kan vre at indstille arbejdet helt eller
midlertidig.
En synkefri jolle er obligatorisk p en rambuk eller en arbejdsde,
hvor der ogs skal vre maritime VHF-kanaler, som kan bruges ved
ulykkestilflde. Der kan eventuelt suppleres med ashsignaler og
lignende.
Signalraketter br vre fast udstyr ved srligt udsatte arbejds-
opgaver.
Der skal altid vre bde redningskrans med line, redningshage,
samt ildslukker p alle fartjer, der og rambukke. Der skal ogs
vre en stige eller lejder, s personer, der er faldet over bord, kan
komme op igen.
Alle ombord skal have modtaget instruktion i brugen af rednings-
udstyret.
O Senest 4 uger fr du gr i gang, skal du oplyse Efterretninger for
Sfarende (EfS) om skibenes navne og kaldesignaler, hvilke VHF-
kanaler der lyttes p, og vrige relevante oplysninger vedrrende
aktiviteten, sdan at de sfarende kan blive gjort bekendt med
aktiviteten.
O Senest 4 uger fr du gr i gang, skal du ansge Sfartsstyrelsen,
hvis projektet krver et midlertidigt omrde med restriktioner for
sejladsen.
O Vre opmrksom p srlige forholdsregler, hvis der er skabler
eller rrledninger i omrdet.
Hvis der er risiko for drukning, er der specielle krav til planlgningen.
Inden arbejdet starter, skal flgende gennemfres:
O Arbejdsgiveren skal udarbejde en vurdering af arbejdet med foran-
staltninger (arbejdsplan), s arbejdet kan udfres forsvarligt.
O Hvis der er mere end en arbejdsgiver, skal bygherren udarbejde en
sikkerheds- og sundhedsplan, og beredskabs-, evakuerings- og
velsesplaner skal koordineres og beskrives i planen.
Det vil normalt vre pkrvet, at der er etableret ndvendigt
redningsudstyr, og det kan vre ndvendigt at arbejde ifrt red-
ningsvest.
Arbejde til ss
Personer, der arbejder til ss, er angige af det medbragte udstyr
og kan ikke regne med hjlp fra land. Vind og vejrforhold skal altid
296 297
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Anl gs ar bej de ved vand Anl gs ar bej de ved vand
indg i den daglige planlgning af arbejdet, s farlige situationer
kan undgs. En mulighed kan vre at indstille arbejdet helt eller
midlertidig.
En synkefri jolle er obligatorisk p en rambuk eller en arbejdsde,
hvor der ogs skal vre maritime VHF-kanaler, som kan bruges ved
ulykkestilflde. Der kan eventuelt suppleres med ashsignaler og
lignende.
Signalraketter br vre fast udstyr ved srligt udsatte arbejds-
opgaver.
Der skal altid vre bde redningskrans med line, redningshage,
samt ildslukker p alle fartjer, der og rambukke. Der skal ogs
vre en stige eller lejder, s personer, der er faldet over bord, kan
komme op igen.
Alle ombord skal have modtaget instruktion i brugen af rednings-
udstyret.
O Senest 4 uger fr du gr i gang, skal du oplyse Efterretninger for
Sfarende (EfS) om skibenes navne og kaldesignaler, hvilke VHF-
kanaler der lyttes p, og vrige relevante oplysninger vedrrende
aktiviteten, sdan at de sfarende kan blive gjort bekendt med
aktiviteten.
O Senest 4 uger fr du gr i gang, skal du ansge Sfartsstyrelsen,
hvis projektet krver et midlertidigt omrde med restriktioner for
sejladsen.
O Vre opmrksom p srlige forholdsregler, hvis der er skabler
eller rrledninger i omrdet.
Hvis der er risiko for drukning, er der specielle krav til planlgningen.
Inden arbejdet starter, skal flgende gennemfres:
O Arbejdsgiveren skal udarbejde en vurdering af arbejdet med foran-
staltninger (arbejdsplan), s arbejdet kan udfres forsvarligt.
O Hvis der er mere end en arbejdsgiver, skal bygherren udarbejde en
sikkerheds- og sundhedsplan, og beredskabs-, evakuerings- og
velsesplaner skal koordineres og beskrives i planen.
Det vil normalt vre pkrvet, at der er etableret ndvendigt
redningsudstyr, og det kan vre ndvendigt at arbejde ifrt red-
ningsvest.
Arbejde til ss
Personer, der arbejder til ss, er angige af det medbragte udstyr
og kan ikke regne med hjlp fra land. Vind og vejrforhold skal altid
298 299
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Vej ar bej de Vej ar bej de
tage stilling til, hvilken advarselsklasse tjet skal have, og i de
este tilflde vil det vre ndvendigt med klasse 3 bekldning.
Alle parter har et ansvar ved etableringen af et vejarbejde. Formelt
er det reglerne om byggepladser, der glder ved vejarbejde, samt
vejdirektoratets regler De skal derfor flges, nr I anmelder og udar-
bejder planer for sikkerhed og sundhed som led i byggepladsens
indretning og drift.
Ved tt trak kan kulilte eller udstdning (nitrse gasser) samt diesel-
partikler vre sundhedsfarlig. Arbejdsgiveren har pligt til at mle
for disse gasser og partikler, hvis der er mistanke om for store kon-
centrationer.
En tt skrm mellem vej og arbejdssted kan mindske risikoen for
udstdningsgasser. En anden mulighed er at omlgge trakken, s
belastningen bliver mindre.
I vrste fald m arbejdet indstilles eller udfres om aftenen og nat-
ten, hvor trakken er mindre. Her er det til gengld ekstra vigtigt,
at I er opmrksomme p afmrkninger og brer arbejdstj, der
kan ses i mrke.
Afmrkningsplan
Fr arbejdet gr i gang, skal I have lavet en plan for afmrkningen af
vejarbejdet og flge denne. Planen skal ogs beskrive tilsyn, ved-
ligeholdelse og adgangsveje til arbejdspladsen. Vejmyndigheden,
fx Vejdirektoratet eller kommunen, skal godkende planen, og et
eksemplar af planen skal vre p arbejdspladsen.
Afmrkningsplanen br laves samtidig med, at I planlgger vejpro-
jektet. P den mde bliver det lettere at tilpasse arbejdsmetoder og
arbejdsforlb til afmrkningen, s denne bliver optimal.
Redningsvest og frstehjlp
Alle ombord skal bre redningsveste.
Ombord skal der vre en frstehjlpskasse med blandt andet en
slynge, der kan bruges ved risiko for strre blodtab fra sr p arme
og ben.
Mindst n person p arbejdsholdet skal kunne frstehjlp, d.v.s.
stoppe bldning og give kunstig ndedrt.
VEJ ARBEJ DE
Det er mest sikkert helt at adskille vejarbejde fra trakken, hvis I
arbejder p eller ved en trakeret vej. Det kan dog ikke altid lade sig
gre, da der er ere forhold, der skal tilgodeses.
Arbejde, som ikke er vejarbejde, men som udfres ved og langs vejen,
skal ogs planlgges og udfres i overensstemmelse med vejreg-
lerne. Det glder fx, hvis der opstilles en lift, kran eller andet umid-
delbart op ad vejen eller delvist p denne.
Enhver form for vejarbejde vil nsten altid give store eller mindre
gener og farer for trakanter og de, der arbejder ved vejen. Njagtig
afmrkning er derfor meget vigtig og den skal justeres lbende,
s respekten for afmrkningen og dermed sikkerheden er optimal.
Afmrkning eller afsprringen skal passe til det konkrete vej-
arbejde og trakkens hastighed og skal udformes i overensstem-
melse med vejdirektoratets regler.
Farvet arbejdstj og reekser (advarselsklder) styrker sikkerheden,
da det gr jer mere synlige for trakanterne. Arbejdsgiveren skal

298 299
tage stilling til, hvilken advarselsklasse tjet skal have, og i de
este tilflde vil det vre ndvendigt med klasse 3 bekldning.
Alle parter har et ansvar ved etableringen af et vejarbejde. Formelt
er det reglerne om byggepladser, der glder ved vejarbejde, samt
vejdirektoratets regler De skal derfor flges, nr I anmelder og udar-
bejder planer for sikkerhed og sundhed som led i byggepladsens
indretning og drift.
Ved tt trak kan kulilte eller udstdning (nitrse gasser) samt diesel-
partikler vre sundhedsfarlig. Arbejdsgiveren har pligt til at mle
for disse gasser og partikler, hvis der er mistanke om for store kon-
centrationer.
En tt skrm mellem vej og arbejdssted kan mindske risikoen for
udstdningsgasser. En anden mulighed er at omlgge trakken, s
belastningen bliver mindre.
I vrste fald m arbejdet indstilles eller udfres om aftenen og nat-
ten, hvor trakken er mindre. Her er det til gengld ekstra vigtigt,
at I er opmrksomme p afmrkninger og brer arbejdstj, der
kan ses i mrke.
Afmrkningsplan
Fr arbejdet gr i gang, skal I have lavet en plan for afmrkningen af
vejarbejdet og flge denne. Planen skal ogs beskrive tilsyn, ved-
ligeholdelse og adgangsveje til arbejdspladsen. Vejmyndigheden,
fx Vejdirektoratet eller kommunen, skal godkende planen, og et
eksemplar af planen skal vre p arbejdspladsen.
Afmrkningsplanen br laves samtidig med, at I planlgger vejpro-
jektet. P den mde bliver det lettere at tilpasse arbejdsmetoder og
arbejdsforlb til afmrkningen, s denne bliver optimal.
Redningsvest og frstehjlp
Alle ombord skal bre redningsveste.
Ombord skal der vre en frstehjlpskasse med blandt andet en
slynge, der kan bruges ved risiko for strre blodtab fra sr p arme
og ben.
Mindst n person p arbejdsholdet skal kunne frstehjlp, d.v.s.
stoppe bldning og give kunstig ndedrt.
VEJ ARBEJ DE
Det er mest sikkert helt at adskille vejarbejde fra trakken, hvis I
arbejder p eller ved en trakeret vej. Det kan dog ikke altid lade sig
gre, da der er ere forhold, der skal tilgodeses.
Arbejde, som ikke er vejarbejde, men som udfres ved og langs vejen,
skal ogs planlgges og udfres i overensstemmelse med vejreg-
lerne. Det glder fx, hvis der opstilles en lift, kran eller andet umid-
delbart op ad vejen eller delvist p denne.
Enhver form for vejarbejde vil nsten altid give store eller mindre
gener og farer for trakanter og de, der arbejder ved vejen. Njagtig
afmrkning er derfor meget vigtig og den skal justeres lbende,
s respekten for afmrkningen og dermed sikkerheden er optimal.
Afmrkning eller afsprringen skal passe til det konkrete vej-
arbejde og trakkens hastighed og skal udformes i overensstem-
melse med vejdirektoratets regler.
Farvet arbejdstj og reekser (advarselsklder) styrker sikkerheden,
da det gr jer mere synlige for trakanterne. Arbejdsgiveren skal

300 301
Trafikvrn
Et trakvrn er en kraftig afsprring, der kan modst pkrsel
(stlautovrn eller betonelementer, der opfylder testkravene i DS/
EN 1317-2). Rd/hvide plastbnd er ikke et godkendt afmrknings-
materiel og m ikke bruges.
Udstyr til afmrkning skal flge reglerne i afmrkningsbekendt-
grelsen.
Vr opmrksom p, at der glder skrpede regler ved arbejde
p strre veje. Visse vejmyndigheder, herunder Vejdirektoratet, for-
langer , at de, som udfrer vejarbejdet, har gennemfrt kurset Vejen
som arbejdsplads.
Skiltning
Skilte og andet udstyr til afmrkning skal altid vre i korrekt stand,
ordentligt vedligeholdt og skal bruges rigtigt. Det er ogs vigtigt at
vlge det rigtige materiel, der fx har den rette styrke og ikke vlter, s
det kan opfylde sin funktion, selvom det er udsat for hrd fysisk
belastning.
Eksempler p afmrkningsmateriel:
Markeringskegler og markeringsbrikker
Trbukke med lgter
Kantafmrkningsplader slikpinde. Skiltningen skal vise trakken den rigtige vej
- eksemplet her skal passeres venstre om
300 301
Trafikvrn
Et trakvrn er en kraftig afsprring, der kan modst pkrsel
(stlautovrn eller betonelementer, der opfylder testkravene i DS/
EN 1317-2). Rd/hvide plastbnd er ikke et godkendt afmrknings-
materiel og m ikke bruges.
Udstyr til afmrkning skal flge reglerne i afmrkningsbekendt-
grelsen.
Vr opmrksom p, at der glder skrpede regler ved arbejde
p strre veje. Visse vejmyndigheder, herunder Vejdirektoratet, for-
langer , at de, som udfrer vejarbejdet, har gennemfrt kurset Vejen
som arbejdsplads.
Skiltning
Skilte og andet udstyr til afmrkning skal altid vre i korrekt stand,
ordentligt vedligeholdt og skal bruges rigtigt. Det er ogs vigtigt at
vlge det rigtige materiel, der fx har den rette styrke og ikke vlter, s
det kan opfylde sin funktion, selvom det er udsat for hrd fysisk
belastning.
Eksempler p afmrkningsmateriel:
Markeringskegler og markeringsbrikker
Trbukke med lgter
Kantafmrkningsplader slikpinde. Skiltningen skal vise trakken den rigtige vej
- eksemplet her skal passeres venstre om
302 303
Faste og bevgelige vejarbejder
Der ndes to typer vejarbejder:
1. Ved bevgelige vejarbejdere forsts bde krende arbejde med
maskiner og kortvarigt arbejde, hvor afmrkningen ikke str
natten over.
2. Stationre vejarbejder er normalt arbejder, hvor afmrkningen
skal st natten over.
Arbejdsstedet skal tydeligt inddeles i arbejdsomrdet og det
arbejdsfri omrde.
Lysafmrkninger
Lysafmrkninger af forskellig art er et andet meget eektivt
afmrkningsmateriel og bruges ofte ved korte arbejdsopgaver
(placeres p tavlevogne, lngdegende lyslinjer, tvrgende lys
o.s.v). Hvis der er behov for kraftigt advarselslys, skal I sikre, at der
er adgang til den ndvendige strmmngde og strmstyrke.
Ved vejarbejde, hvor der udfres gravearbejde, og gravearbejdet
udfres med anlg, skal afstanden fra udgravningens kant til vej-
banen som minimum vre den samme som udgravningens dybde.
Afstanden er vigtig, da vibrationer fra den forbikrende trak kan
igangstte skred i udgravningen.
50 m
45
302 303
Faste og bevgelige vejarbejder
Der ndes to typer vejarbejder:
1. Ved bevgelige vejarbejdere forsts bde krende arbejde med
maskiner og kortvarigt arbejde, hvor afmrkningen ikke str
natten over.
2. Stationre vejarbejder er normalt arbejder, hvor afmrkningen
skal st natten over.
Arbejdsstedet skal tydeligt inddeles i arbejdsomrdet og det
arbejdsfri omrde.
Lysafmrkninger
Lysafmrkninger af forskellig art er et andet meget eektivt
afmrkningsmateriel og bruges ofte ved korte arbejdsopgaver
(placeres p tavlevogne, lngdegende lyslinjer, tvrgende lys
o.s.v). Hvis der er behov for kraftigt advarselslys, skal I sikre, at der
er adgang til den ndvendige strmmngde og strmstyrke.
Ved vejarbejde, hvor der udfres gravearbejde, og gravearbejdet
udfres med anlg, skal afstanden fra udgravningens kant til vej-
banen som minimum vre den samme som udgravningens dybde.
Afstanden er vigtig, da vibrationer fra den forbikrende trak kan
igangstte skred i udgravningen.
50 m
45
304 305
Hvis det ikke er muligt at etablere et arbejdsfrit omrde p n
m, skal der ndes andre forsvarlige lsninger.

Den situation opstr ofte ved lappearbejde, arbejde p heller og
arbejde i vejkryds, hvor man s m vlge andre lsninger. De er
beskrevet i Hndbog for afmrkning af vejarbejder m.m.
Find den p www.bar-ba.dk.
Et arbejdsomrde er det egentlige arbejdssted og de ndvendige
friarealer, frdselsarealer, rabatter m.v., hvor arbejdsredskaber,
materialer og lignende er placeret.
Et arbejdsfrit omrde ndes mellem arbejdsomrdet og afsprrin-
gen mod krebanen og skal holdes fri for materiel og personer. Om-
rdet m trakeres af fodgngere og cyklister.

Lngdeafmrkningen anvendes til adskillelse mellem frdselsareal
og arbejdsomrde/arbejdsfrit omrde.
Konkret sker det ved at etablere et friomrde p mindst 1 m mellem
afsprringen til krebanen og arbejdsomrdet. Her m der ikke ar-
bejdes eller stilles materialer.
Afsprring skal best af en tvrafsprring vendt mod trakken og
en lngdeafsprring mellem trak og arbejdsplads. Der skal vre
en synlig markering, s friomrdet kan holdes frit.
1m
1m
100 cm
1m
304 305
Hvis det ikke er muligt at etablere et arbejdsfrit omrde p n
m, skal der ndes andre forsvarlige lsninger.

Den situation opstr ofte ved lappearbejde, arbejde p heller og
arbejde i vejkryds, hvor man s m vlge andre lsninger. De er
beskrevet i Hndbog for afmrkning af vejarbejder m.m.
Find den p www.bar-ba.dk.
Et arbejdsomrde er det egentlige arbejdssted og de ndvendige
friarealer, frdselsarealer, rabatter m.v., hvor arbejdsredskaber,
materialer og lignende er placeret.
Et arbejdsfrit omrde ndes mellem arbejdsomrdet og afsprrin-
gen mod krebanen og skal holdes fri for materiel og personer. Om-
rdet m trakeres af fodgngere og cyklister.

Lngdeafmrkningen anvendes til adskillelse mellem frdselsareal
og arbejdsomrde/arbejdsfrit omrde.
Konkret sker det ved at etablere et friomrde p mindst 1 m mellem
afsprringen til krebanen og arbejdsomrdet. Her m der ikke ar-
bejdes eller stilles materialer.
Afsprring skal best af en tvrafsprring vendt mod trakken og
en lngdeafsprring mellem trak og arbejdsplads. Der skal vre
en synlig markering, s friomrdet kan holdes frit.
1m
1m
100 cm
1m
306 307
Klasse 2 bekldning
Du skal bruge klasse 2 bekldning, hvis du:
O frer tilsyn med omrder, hvor klasse 3 bekldning er et krav,
O arbejder inden for et afmrket omrde, men hvor risikoen p pkr-
sel ikke helt kan udelukkes,
O arbejder p omrder uden eektiv adskillelse til den krende trak,
men hvor den krende trak nedstter hastigheden til et forsvarligt
niveau.
Klasse 1 bekldning
Du skal bruge klasse 1 bekldning, hvis du er besgende (der bliver
ledsaget) i omrder med krav om klasse 2 eller 3 bekldning.
Brug altid klasse 3 bekldning, hvis du er i tvivl, eller hvis behovet
skifter.
Ved vejarbejde br du kun bruge enten klasse 2 eller 3. Den del af
tjet, der reektere lyset, skal vre enten gul, orange eller rd.
Rengring
Drlig eller forkert rengring af reekterende arbejdstj mindsker
synligheden. Det kan som regel kun ses, nr tjet bliver belyst i mrke.
En nedsat eekt kan fre til alvorlige ulykker, og derfor er det vig-
tigt at flge producentens vejledning om rengring og vask.
Vrnefodtj
Du br bruge srligt beskyttende fodtj, ogs kaldet vrnefodtj,
ved alle typer vejarbejder, da der nsten altid er risiko for skader p
fdder.
Ls mere om personlige vrnemidler i kapitel 6.
Reflekterende arbejdstj
Synligt arbejdstj er obligatorisk for alle, der arbejder og opholder
sig tt ved og i trakken.

Krav til synligt arbejdstj:
Klasse 3 bekldning
Du skal bruge klasse 3 bekldning ved vejarbejde, hvor der ikke er
eektiv adskillelse til den krende trak, og hvor trakken krer
med almindelig hastighed.
Det kan fx vre:
O Ved redningsarbejde efter trakuheld.
O Hvis der opsttes/nedtages skilte og anden markering.
O Ved arbejde i vej- og jernbanetunneller med arbejdskrsel eller
uden eektiv adskillelse til den krende trak.
306 307
Klasse 2 bekldning
Du skal bruge klasse 2 bekldning, hvis du:
O frer tilsyn med omrder, hvor klasse 3 bekldning er et krav,
O arbejder inden for et afmrket omrde, men hvor risikoen p pkr-
sel ikke helt kan udelukkes,
O arbejder p omrder uden eektiv adskillelse til den krende trak,
men hvor den krende trak nedstter hastigheden til et forsvarligt
niveau.
Klasse 1 bekldning
Du skal bruge klasse 1 bekldning, hvis du er besgende (der bliver
ledsaget) i omrder med krav om klasse 2 eller 3 bekldning.
Brug altid klasse 3 bekldning, hvis du er i tvivl, eller hvis behovet
skifter.
Ved vejarbejde br du kun bruge enten klasse 2 eller 3. Den del af
tjet, der reektere lyset, skal vre enten gul, orange eller rd.
Rengring
Drlig eller forkert rengring af reekterende arbejdstj mindsker
synligheden. Det kan som regel kun ses, nr tjet bliver belyst i mrke.
En nedsat eekt kan fre til alvorlige ulykker, og derfor er det vig-
tigt at flge producentens vejledning om rengring og vask.
Vrnefodtj
Du br bruge srligt beskyttende fodtj, ogs kaldet vrnefodtj,
ved alle typer vejarbejder, da der nsten altid er risiko for skader p
fdder.
Ls mere om personlige vrnemidler i kapitel 6.
Reflekterende arbejdstj
Synligt arbejdstj er obligatorisk for alle, der arbejder og opholder
sig tt ved og i trakken.

Krav til synligt arbejdstj:
Klasse 3 bekldning
Du skal bruge klasse 3 bekldning ved vejarbejde, hvor der ikke er
eektiv adskillelse til den krende trak, og hvor trakken krer
med almindelig hastighed.
Det kan fx vre:
O Ved redningsarbejde efter trakuheld.
O Hvis der opsttes/nedtages skilte og anden markering.
O Ved arbejde i vej- og jernbanetunneller med arbejdskrsel eller
uden eektiv adskillelse til den krende trak.
308 309
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Nedr i v ni ng Nedr i v ni ng
Bygningen eller konstruktionen skal bl.a. vurderes i forhold til flgende:
O Er der sundhedsskadelige materialer, bygningsdele eller efter-
ladenskaber, fx asbest, PCB, narkosprjter, batterier eller fkalier
(aring) fra mennesker og dyr?
O Kan underlaget vre forurenet?
O Kan en selektiv nedrivning svkke stabiliteten?
O Skal I ved nedrivningen tage srlige hensyn til omgivelserne, fx
ved vibrationer, stj eller stv?
O Er der el, gas, vand eller andre installationer, der krver en srlig
behandling?
O Kan I udfre arbejdet p en anden og mindre arbejdsmiljbelastende
mde, fx sprngning eller skring frem for hugning?
O Skal I erne isoleringsgranulatet inden nedrivningen, s I undgr
stvbelastning?
O Er der forspndt beton med wirer?
Viser vurderingen, at der er fx asbest, PCB, mineraluld eller aring
skal dette vre ernet, fr I gr i gang med det egentlige nedriv-
ningsarbejde.
Nedrivningsarbejde skal ledes og overvges af en erfaren person, der
kan vurdere, om de bygningsdele, der str tilbage, er stabile. Der skal
ogs vre erfarne folk blandt dem, der udfrer selve nedrivningen.
Unge under 18 r m kun arbejde med nedrivning, hvis det sker
ling), og de er instrueret forsvarligt.
NEDRI VNI NG
Nedrivning af bygninger kr-
ver planlgning og tilrette-
lggelse. Gennemg bygnin-
gen eller konstruktionen, fr
arbejdet opstartes.
Den, som projekterer en byg-
ge- eller anlgsopgave, hvori
der indgr nedrivning, har
pligt til at udforme projektet
p en sdan mde, at nedriv-
ningen kan ske forsvarligt.
Den projekterende skal rdgi-
ve bygherren om ndvendige
undersgelser fx undersgelse
for asbest i bygningen.
I mange tilflde vil nedrivning
af bygninger eller strre del-
nedrivninger vre at betragte
som srligt farligt arbejde. Det
indebrer, at bygherren p
byggepladser, hvor der er mere
end en arbejdsgiver samtidigt,
skal udarbejde en Plan for Sik-
kerhed og Sundhed for dette
arbejde.
Arbejdsgiveren skal vurdere arbejdet med angivelse af foranstalt-
ninger, s det kan udfres sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt
forsvarligt. Vurderingen skal foreligge skriftligt.
308 309
Bygningen eller konstruktionen skal bl.a. vurderes i forhold til flgende:
O Er der sundhedsskadelige materialer, bygningsdele eller efter-
ladenskaber, fx asbest, PCB, narkosprjter, batterier eller fkalier
(aring) fra mennesker og dyr?
O Kan underlaget vre forurenet?
O Kan en selektiv nedrivning svkke stabiliteten?
O Skal I ved nedrivningen tage srlige hensyn til omgivelserne, fx
ved vibrationer, stj eller stv?
O Er der el, gas, vand eller andre installationer, der krver en srlig
behandling?
O Kan I udfre arbejdet p en anden og mindre arbejdsmiljbelastende
mde, fx sprngning eller skring frem for hugning?
O Skal I erne isoleringsgranulatet inden nedrivningen, s I undgr
stvbelastning?
O Er der forspndt beton med wirer?
Viser vurderingen, at der er fx asbest, PCB, mineraluld eller aring
skal dette vre ernet, fr I gr i gang med det egentlige nedriv-
ningsarbejde.
Nedrivningsarbejde skal ledes og overvges af en erfaren person, der
kan vurdere, om de bygningsdele, der str tilbage, er stabile. Der skal
ogs vre erfarne folk blandt dem, der udfrer selve nedrivningen.
Unge under 18 r m kun arbejde med nedrivning, hvis det sker
ling), og de er instrueret forsvarligt.
NEDRI VNI NG
Nedrivning af bygninger kr-
ver planlgning og tilrette-
lggelse. Gennemg bygnin-
gen eller konstruktionen, fr
arbejdet opstartes.
Den, som projekterer en byg-
ge- eller anlgsopgave, hvori
der indgr nedrivning, har
pligt til at udforme projektet
p en sdan mde, at nedriv-
ningen kan ske forsvarligt.
Den projekterende skal rdgi-
ve bygherren om ndvendige
undersgelser fx undersgelse
for asbest i bygningen.
I mange tilflde vil nedrivning
af bygninger eller strre del-
nedrivninger vre at betragte
som srligt farligt arbejde. Det
indebrer, at bygherren p
byggepladser, hvor der er mere
end en arbejdsgiver samtidigt,
skal udarbejde en Plan for Sik-
kerhed og Sundhed for dette
arbejde.
Arbejdsgiveren skal vurdere arbejdet med angivelse af foranstalt-
ninger, s det kan udfres sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt
forsvarligt. Vurderingen skal foreligge skriftligt.
310 311
Stv
Nedst mngden af stv i
luften ved hjlp af udsug-
ning, rengring med egnet
stvsuger og oversprjtning
med vand. Brug om ndven-
digt stvmasker, jenvrn og
stvafvisende arbejdstj.
Som stvmaske kan du bruge
halvmaske monteret med
stvlter klasse P2 eller end-
nu bedre en helmaske. Det er
en god ide at bruge grovstv-
lter til beskyttelse af n-
stvlteret.
Traditionelle engangsmasker
vil normalt ikke vre egnede
til nedrivning og lignende me-
get stvende arbejde.
Da nedrivningsarbejde i mange tilflde udvikler meget stv, selvom
dette forsges begrnset, vil det i mange situationer vre ndven-
digt at anvende ndedrtsvrn i hele arbejdstiden. Her vil et almin-
deligt ltrerende ndedrtsvrn ikke kunne anvendes, da det
maks. m anvendes 3 timer fordelt over en hel arbejdsdag. Der vil i
stedet kunne anvendes egnet turboltermaske eller luftforsynet
ndedrtsvrn. Ls mere om brug af ndedrtsvrn i kapitel 6.
Tjekliste fr nedri vning
Fr nedrivningsarbejdet gr i gang, skal entreprenren sikre sig, at:
O El-ledninger, gasledninger og lignende er arudt (af autoriseret
installatr).
O Arbejdsomrdet afsprres, og at der lbende monteres midler-
tidige afstivnings- og sikringsforanstaltninger.
O Der er ndvendigt afstivningsmateriel.
O Dre og vinduer dkkes, s materialer ikke falder ud.
O Udstte en vagt, hvis det er ndvendigt.

O Transport- og frdselsveje sikres med overdkning, hvis det er
pkrvet.
O Arbejdet udfres i den rkkeflge, der fremgr af udbudsmaterialet
og tidsplanen.
O De ndvendige skilte er sat op.
O Ikke-bredygtige konstruktioner er sikret.
O Forndne stilladser og andre tekniske hjlpemidler er etableret.
O De ansatte har de ndvendige personlige vrnemidler til rdig-
hed, og at de bruger dem - fx hjelm og sikkerhedsfodtj.
O Aald placeres og bortskaes, jf. udbudsmaterialet.
310 311
Stv
Nedst mngden af stv i
luften ved hjlp af udsug-
ning, rengring med egnet
stvsuger og oversprjtning
med vand. Brug om ndven-
digt stvmasker, jenvrn og
stvafvisende arbejdstj.
Som stvmaske kan du bruge
halvmaske monteret med
stvlter klasse P2 eller end-
nu bedre en helmaske. Det er
en god ide at bruge grovstv-
lter til beskyttelse af n-
stvlteret.
Traditionelle engangsmasker
vil normalt ikke vre egnede
til nedrivning og lignende me-
get stvende arbejde.
Da nedrivningsarbejde i mange tilflde udvikler meget stv, selvom
dette forsges begrnset, vil det i mange situationer vre ndven-
digt at anvende ndedrtsvrn i hele arbejdstiden. Her vil et almin-
deligt ltrerende ndedrtsvrn ikke kunne anvendes, da det
maks. m anvendes 3 timer fordelt over en hel arbejdsdag. Der vil i
stedet kunne anvendes egnet turboltermaske eller luftforsynet
ndedrtsvrn. Ls mere om brug af ndedrtsvrn i kapitel 6.
Tjekliste fr nedri vning
Fr nedrivningsarbejdet gr i gang, skal entreprenren sikre sig, at:
O El-ledninger, gasledninger og lignende er arudt (af autoriseret
installatr).
O Arbejdsomrdet afsprres, og at der lbende monteres midler-
tidige afstivnings- og sikringsforanstaltninger.
O Der er ndvendigt afstivningsmateriel.
O Dre og vinduer dkkes, s materialer ikke falder ud.
O Udstte en vagt, hvis det er ndvendigt.

O Transport- og frdselsveje sikres med overdkning, hvis det er
pkrvet.
O Arbejdet udfres i den rkkeflge, der fremgr af udbudsmaterialet
og tidsplanen.
O De ndvendige skilte er sat op.
O Ikke-bredygtige konstruktioner er sikret.
O Forndne stilladser og andre tekniske hjlpemidler er etableret.
O De ansatte har de ndvendige personlige vrnemidler til rdig-
hed, og at de bruger dem - fx hjelm og sikkerhedsfodtj.
O Aald placeres og bortskaes, jf. udbudsmaterialet.
312 313
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Fj er nel s e af bet on
El ement mont age
Renover i ng
Det er altid en god ide at inddrage brugere og beboere i planlgningen
af en renoveringsopgave. Iflge lejeloven skal de som minimum
varsles om arbejdet.
FJ ERNELSE AF BETON
Ved ernelse af beton kan der dannes meget kvartsstv, isr nr
der anvendes mejselhammer og lignende. Et bedre alternativ er at
klippe, skre eller sprnge betonen vk.
Sprngning m kun ske, nr en uddannet minr leder arbejdet. Unge
under 18 r m under ingen omstndigheder deltage i arbejde, hvor
der er fare for eksplosion.
ELEMENTMONTAGE
Elementmontage betragtes som farligt arbejde, hvor bygherren
skal lave en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), hvis der er mere
end en arbejdsgiver i gang samtidigt p byggepladsen.
Ved srligt farligt arbejde skal arbejdsgiveren ogs lave en skriftlig
vurdering med foranstaltninger (arbejdsplan), s arbejdet kan udf-
res sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarligt, og den br
indg i grundlaget for opstartsmdet og instruktionen af de ansatte.
Projektering
Der er mange parter involveret i et elementprojekt. Bygherrens koordi-
nator i projektfasen br kontrollere, at der er taget stilling til den mid-
lertidige statik for bygningen, mens den opfres. Herunder, at der er
lavet en plan for den midlertidige afstivning, og hvornr den m ernes.
RENOVERI NG
Fr renovering af en bygning skal man lave en tilstandsvurdering af
ejendommen. Den skal kortlgge de arbejdsmiljmssige risici og
beskrive en realistisk tidsplan allerede i udbudsfasen.
Tilstandsvurderingen br omfatte flgende:
O Bygningskonstruktionens stabilitet ved ndringer.
O Bygningens breevne, hvor der arbejdes.
O Lokalisering af el-, gas og vandinstallationer.
O Risiko for kontakt med sundhedsskadelige stoer og materialer,
som fx:
- asbest, mineraluld og PCB,
- rd o_ svanp,
- efterladenskaber fra dyr o_ nennesker.
Renoveringsopgaver foregr typisk i eksisterende bygninger, hvor
arbejdet kan vre tungt, besvrligt og fysisk krvende. Derfor er
det vigtigt at f etableret gode adgangs- og transportveje. Det gr
det lettere at f byggemateriale frem og gr det muligt at bruge
tekniske hjlpemidler til at transportere dem.
Begrns stvet ved at:
O Bruge stvsuger tilsluttet anlg med centralsug.
O Have afsug p borende eller skrende vrktj.
O Overrisle arealer med vand, s stvet bindes.
O Undg hugning i beton. Det giver mindre stvbelastning, hvis I
sprnger, klipper eller skrer betonen.
O Rengre arbejdsomrdet lbende.
312 313
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Fj er nel s e af bet on
El ement mont age
Renover i ng
Det er altid en god ide at inddrage brugere og beboere i planlgningen
af en renoveringsopgave. Iflge lejeloven skal de som minimum
varsles om arbejdet.
FJ ERNELSE AF BETON
Ved ernelse af beton kan der dannes meget kvartsstv, isr nr
der anvendes mejselhammer og lignende. Et bedre alternativ er at
klippe, skre eller sprnge betonen vk.
Sprngning m kun ske, nr en uddannet minr leder arbejdet. Unge
under 18 r m under ingen omstndigheder deltage i arbejde, hvor
der er fare for eksplosion.
ELEMENTMONTAGE
Elementmontage betragtes som farligt arbejde, hvor bygherren
skal lave en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), hvis der er mere
end en arbejdsgiver i gang samtidigt p byggepladsen.
Ved srligt farligt arbejde skal arbejdsgiveren ogs lave en skriftlig
vurdering med foranstaltninger (arbejdsplan), s arbejdet kan udf-
res sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarligt, og den br
indg i grundlaget for opstartsmdet og instruktionen af de ansatte.
Projektering
Der er mange parter involveret i et elementprojekt. Bygherrens koordi-
nator i projektfasen br kontrollere, at der er taget stilling til den mid-
lertidige statik for bygningen, mens den opfres. Herunder, at der er
lavet en plan for den midlertidige afstivning, og hvornr den m ernes.
RENOVERI NG
Fr renovering af en bygning skal man lave en tilstandsvurdering af
ejendommen. Den skal kortlgge de arbejdsmiljmssige risici og
beskrive en realistisk tidsplan allerede i udbudsfasen.
Tilstandsvurderingen br omfatte flgende:
O Bygningskonstruktionens stabilitet ved ndringer.
O Bygningens breevne, hvor der arbejdes.
O Lokalisering af el-, gas og vandinstallationer.
O Risiko for kontakt med sundhedsskadelige stoer og materialer,
som fx:
- asbest, mineraluld og PCB,
- rd o_ svanp,
- efterladenskaber fra dyr o_ nennesker.
Renoveringsopgaver foregr typisk i eksisterende bygninger, hvor
arbejdet kan vre tungt, besvrligt og fysisk krvende. Derfor er
det vigtigt at f etableret gode adgangs- og transportveje. Det gr
det lettere at f byggemateriale frem og gr det muligt at bruge
tekniske hjlpemidler til at transportere dem.
Begrns stvet ved at:
O Bruge stvsuger tilsluttet anlg med centralsug.
O Have afsug p borende eller skrende vrktj.
O Overrisle arealer med vand, s stvet bindes.
O Undg hugning i beton. Det giver mindre stvbelastning, hvis I
sprnger, klipper eller skrer betonen.
O Rengre arbejdsomrdet lbende.
314
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER El ement mont age El ement mont age
315
sendes tilbage til leverandren. Er det ndvendigt at omlse elemen-
terne, skal det ske p tomme reoler/paller. Der skal altid lsses ef-
ter leverandrens anvisninger.
En montageansvarlig skal godkende, hvis I midlertidigt placerer ele-
menter op ad bygninger eller konstruktioner. Srg for, at elemen-
terne ikke kan vlte.
Kranvalg
Ved brug af kran skal lftekapaciteten vre stor nok til at kunne
placere elementerne rigtigt og sikkert. Vr opmrksom p, at tole-
rancen p elementer er +/10%.
Det er vigtigt at koordinere arbejdet fr montagen og samtidig gen-
nemg projektet i alle dets detaljer. Det br ske p et mde, hvor
Plan for Sikkerhed og Sundhed eventuelt bliver justeret.
Aftalegrundlaget fastlgges efter modellerne i BIPS 113A.
Opstartsmde
P et opstartsmde skal montagesjakket have instruktioner om
montagen. Man skal gennemg projektmaterialet, Plan for Sikker-
hed og Sundhed, leverandroplysninger, specialelementer, kontrol-
punkter, kranplacering m.m.
Kreveje, oplagsplads og arbejdsomrde for kran skal vre beskrevet
i bygherrens Plan for Sikkerhed og Sundhed.
Montagevejledningen skal beskrive korrekt montering og afstivning.
Transport og aflsning af elementer
Der skal vre et plant og
vandret underlag med til-
strkkelig breevne, hvor
man kan afstte vgpaller/
ats eller lignende.
Asning af elementerne skal
ske efter leverandrens an-
visninger.

Hvis vgpallen er defekt ved
levering p pladsen, fx hvis
elementerne ikke har indgreb i
dorne, SKAL leverandren an-
give en alternativ mde at af-
lse elementerne p. I mod-
sat fald skal elementerne
1 2 3 4
Personfrit omrde
314
315
sendes tilbage til leverandren. Er det ndvendigt at omlse elemen-
terne, skal det ske p tomme reoler/paller. Der skal altid lsses ef-
ter leverandrens anvisninger.
En montageansvarlig skal godkende, hvis I midlertidigt placerer ele-
menter op ad bygninger eller konstruktioner. Srg for, at elemen-
terne ikke kan vlte.
Kranvalg
Ved brug af kran skal lftekapaciteten vre stor nok til at kunne
placere elementerne rigtigt og sikkert. Vr opmrksom p, at tole-
rancen p elementer er +/10%.
Det er vigtigt at koordinere arbejdet fr montagen og samtidig gen-
nemg projektet i alle dets detaljer. Det br ske p et mde, hvor
Plan for Sikkerhed og Sundhed eventuelt bliver justeret.
Aftalegrundlaget fastlgges efter modellerne i BIPS 113A.
Opstartsmde
P et opstartsmde skal montagesjakket have instruktioner om
montagen. Man skal gennemg projektmaterialet, Plan for Sikker-
hed og Sundhed, leverandroplysninger, specialelementer, kontrol-
punkter, kranplacering m.m.
Kreveje, oplagsplads og arbejdsomrde for kran skal vre beskrevet
i bygherrens Plan for Sikkerhed og Sundhed.
Montagevejledningen skal beskrive korrekt montering og afstivning.
Transport og aflsning af elementer
Der skal vre et plant og
vandret underlag med til-
strkkelig breevne, hvor
man kan afstte vgpaller/
ats eller lignende.
Asning af elementerne skal
ske efter leverandrens an-
visninger.

Hvis vgpallen er defekt ved
levering p pladsen, fx hvis
elementerne ikke har indgreb i
dorne, SKAL leverandren an-
give en alternativ mde at af-
lse elementerne p. I mod-
sat fald skal elementerne
1 2 3 4
Personfrit omrde
316 317
Montering
For at planlgge en sikker og forsvarlig montage er der brug for alle
oplysninger, der kan have indydelse p den midlertidige afstivning
af betonelementerne. Det er montagelederens ansvar at fremskaf-
fe disse informationer. Informationerne skal indeholde en beregning
og stillingtagen for den samlede midlertidige statik og dermed ogs
for den midlertidige afstivning.
Leverandren skal levere de ndvendige anvisninger for montagen
af det enkelte element.
Rkkeflgen af elementerne og den midlertidig afstivning bliver
bestemt ud fra disse oplysninger.
Under arbejdet med montering af betonelementerne m der ikke
samtidigt foretages andet arbejde i nrheden. I arbejdsgiverens
skriftlige vurdering af arbejdet skal der tages stilling til, hvor og
hvornr der m udfres andet arbejde, herunder understopning.
Afsti vning
Midlertidig afstivning af be-
tonelementerne skal ske i
overensstemmelse med af-
stivningsplanen, som udfor-
mes ud fra konstruktionens
midlertidige statik og de en-
kelte betonelementleveran-
drers anvisninger.
Det er god branchepraksis,
at der skal vre mindst to
afstivninger under monte-
ringen af vg- og sjleele-
menter. Enten to skrstivere
Dorne
Der ndes en standard for dornstrrelser:
O 40 mm, maks. 4,5 tons, 100800 mm elementbredde
Forudstningen er n dorn i kvaliteten 34CrNiMo6.
Strop eller kde skal lfte s tt p elementet som muligt, s dornen
ikke bukker. Brug afstandsrr.
316 317
Montering
For at planlgge en sikker og forsvarlig montage er der brug for alle
oplysninger, der kan have indydelse p den midlertidige afstivning
af betonelementerne. Det er montagelederens ansvar at fremskaf-
fe disse informationer. Informationerne skal indeholde en beregning
og stillingtagen for den samlede midlertidige statik og dermed ogs
for den midlertidige afstivning.
Leverandren skal levere de ndvendige anvisninger for montagen
af det enkelte element.
Rkkeflgen af elementerne og den midlertidig afstivning bliver
bestemt ud fra disse oplysninger.
Under arbejdet med montering af betonelementerne m der ikke
samtidigt foretages andet arbejde i nrheden. I arbejdsgiverens
skriftlige vurdering af arbejdet skal der tages stilling til, hvor og
hvornr der m udfres andet arbejde, herunder understopning.
Afsti vning
Midlertidig afstivning af be-
tonelementerne skal ske i
overensstemmelse med af-
stivningsplanen, som udfor-
mes ud fra konstruktionens
midlertidige statik og de en-
kelte betonelementleveran-
drers anvisninger.
Det er god branchepraksis,
at der skal vre mindst to
afstivninger under monte-
ringen af vg- og sjleele-
menter. Enten to skrstivere
Dorne
Der ndes en standard for dornstrrelser:
Forudstningen er n dorn i kvaliteten 34CrNiMo6.
Strop eller kde skal lfte s tt p elementet som muligt, s dornen
ikke bukker. Brug afstandsrr.
318 319
Facade- og vgelementer
Ved montage af ydervgge skal rkvrkerne vre p plads inden
montagen.
Fjern rkvrkerne igen, enten i takt med montagen eller p et se-
nere tidspunkt. Der skal vre sikret mod nedstyrtning, nr rkvr-
kerne ernes, fx ved hjlp af faldsikringsudstyr.
Montering af dk/tagelementer
Ved montage af dk skal de brende konstruktioner forinden vre
understoppet eller p anden mde vre sikret breevne.
Der skal vre rkvrk langs facaden, der let kan fres frem til
montagefronten.
Der skal altid vre rkvrker bagved og langs ydersiden af montage-
fronten.
eller en skrstiver og et forbindelsesbeslag til sammenkobling med
et naboelement. Det forhindrer, at de vlter.
Sjler skal ogs vre fastgjort i bunden.
Ved fastgrelse i insitubeton eller huldk kan det vre ndvendigt
at efterprve, om den ndvendige udtrksvrdi kan opns.
Betonskruer br kun bruges n gang defekt gevind nedstter
udtrksvrdien.
Tilspndingsmoment for bolte anger af den anvendte inserts
og skal udfres i overensstemmelse med leverandrens brugsanvis-
ning. En god 16 mm inserts kan klare 16 KN i trkretningen. Under
normale regningsmssige forhold vil et tilspndingsmoment p
3040 Nm give en trkkraft i bolten p ca. 1012 KN.
Sprg leverandren, hvis du er i tvivl om tilspndingsmomentet.
Det er en forudstning, at der anvendes momentngler ved til-
spnding.
Endeaderne p elementsttterne skal hvile helt an mod elementet
og mod dk.
Sfremt udformningen af projektet gr det ndvendigt med srligt
udformede beslag, skal den projekterende oplyse om dette.
Demontering af afsti vning
Fjern ikke afstivningen, fr bygningen er stabil. Det er den frst, nr
understbninger m.v. er tilstrkkeligt hrdet. Det skal fremg af
projektmaterialet.
min. 2 m
318 319
Facade- og vgelementer
Ved montage af ydervgge skal rkvrkerne vre p plads inden
montagen.
Fjern rkvrkerne igen, enten i takt med montagen eller p et se-
nere tidspunkt. Der skal vre sikret mod nedstyrtning, nr rkvr-
kerne ernes, fx ved hjlp af faldsikringsudstyr.
Montering af dk/tagelementer
Ved montage af dk skal de brende konstruktioner forinden vre
understoppet eller p anden mde vre sikret breevne.
Der skal vre rkvrk langs facaden, der let kan fres frem til
montagefronten.
Der skal altid vre rkvrker bagved og langs ydersiden af montage-
fronten.
eller en skrstiver og et forbindelsesbeslag til sammenkobling med
et naboelement. Det forhindrer, at de vlter.
Sjler skal ogs vre fastgjort i bunden.
Ved fastgrelse i insitubeton eller huldk kan det vre ndvendigt
at efterprve, om den ndvendige udtrksvrdi kan opns.
Betonskruer br kun bruges n gang defekt gevind nedstter
udtrksvrdien.
Tilspndingsmoment for bolte anger af den anvendte inserts
og skal udfres i overensstemmelse med leverandrens brugsanvis-
ning. En god 16 mm inserts kan klare 16 KN i trkretningen. Under
normale regningsmssige forhold vil et tilspndingsmoment p
3040 Nm give en trkkraft i bolten p ca. 1012 KN.
Sprg leverandren, hvis du er i tvivl om tilspndingsmomentet.
Det er en forudstning, at der anvendes momentngler ved til-
spnding.
Endeaderne p elementsttterne skal hvile helt an mod elementet
og mod dk.
Sfremt udformningen af projektet gr det ndvendigt med srligt
udformede beslag, skal den projekterende oplyse om dette.
Demontering af afsti vning
Fjern ikke afstivningen, fr bygningen er stabil. Det er den frst, nr
understbninger m.v. er tilstrkkeligt hrdet. Det skal fremg af
projektmaterialet.
min. 2 m
320 321
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Kr y bekl dr e, l of t- og s k unk r um Kr y bekl dr e, l of t- og s k unk r um
Nybyggeri
Ved nybyggeri er problemet i princippet lst. Her siger Bygnings-
reglementet, at der skal vre en passagehjde p mindst 1,9 m og
en fri bredde p mindst 0,7 m i krybekldre med installationer, der
krver betjening, eftersyn eller vedligeholdelse.
Hvis installationerne kan betjenes via et aftageligt dk, er det i orden
at etablere en krybeklder.
Eksisterende bygninger
I eksisterende bygninger er det ofte umuligt at ndre p de trange
rum. Her er det ndvendigt at planlgge arbejdet, s perioden med
belastende arbejdsstillinger bliver kortest mulig.
Det kan ske ved, at:
O Den daglige arbejdstid begrnses.
O De ansatte fr mulighed for ekstra pauser ud over de normale
spise- og drikkepauser.
O Man ikke arbejder alene (jvnlig kontakt til personen).
O De ansatte fr srligt arbejdstj, om ndvendigt egnet ndedrts-
vrn og andre personlige vrnemidler (bl.a. knbeskyttere, hjelm
og blde isolerende plader til at ligge/sidde p under arbejdet).
O Orienterings- og arbejdsbelysningen er i orden og koblet p to for-
skellige grupper i el-tavlen.
O Der anvendes sm vogne til transport af vrktj og materialer de
steder, hvor dette er muligt.
O Der er udstyr til rdighed, som gr det muligt at f eventuelle til-
skadekomne ud.
Dkelementer skal oplgges parallelt, da det minimerer faren for
nedstyrtning og tiltning.
Der skal vre sikret mod nedstyrtning under montagearbejdet,
minimum med faldsikringsudstyr.
KRYBEKLDRE, LOFT- OG SKUNKRUM
Arbejde i trange rum kan deles op i to grupper:
1. Installationsarbejde i nybyggeri (herunder ogs strre ombygninger
og renoveringer.
2. Reparation og vedligeholdelse af installationer i eksisterende
bebyggelse.
Bde ved installationsarbejde og ved reparation bliver de ansatte
udsat for meget store ergonomiske belastninger af hele kroppen.
Det er ofte ndvendigt at krybe eller kravle i drlige stillinger og i
mange tilflde over forskellige forhindringer som installationer, for-
skellig hjde.
Derfor er faren for arbejdsulykker ofte strre, der sker nedslidning,
bl.a. er kn meget udsatte, og arbejdet kan vre psykisk belastende.
Ved arbejde i snvre rum kan det vre ndvendigt at supplere
arbejdspladsvurderingen med en beskrivelse af forholdene p
arbejdsstedet og herunder adgangsforhold.
Det kan ogs vre ndvendigt at lave en beredskabs-, evakuerings-
og velsesplan. Den skal beskrive, hvordan tilskadekomne kan
evakueres, og skal godkendes af det lokale redningskorps.
320 321
Nybyggeri
Ved nybyggeri er problemet i princippet lst. Her siger Bygnings-
reglementet, at der skal vre en passagehjde p mindst 1,9 m og
en fri bredde p mindst 0,7 m i krybekldre med installationer, der
krver betjening, eftersyn eller vedligeholdelse.
Hvis installationerne kan betjenes via et aftageligt dk, er det i orden
at etablere en krybeklder.
Eksisterende bygninger
I eksisterende bygninger er det ofte umuligt at ndre p de trange
rum. Her er det ndvendigt at planlgge arbejdet, s perioden med
belastende arbejdsstillinger bliver kortest mulig.
Det kan ske ved, at:
O Den daglige arbejdstid begrnses.
O De ansatte fr mulighed for ekstra pauser ud over de normale
spise- og drikkepauser.
O Man ikke arbejder alene (jvnlig kontakt til personen).
O De ansatte fr srligt arbejdstj, om ndvendigt egnet ndedrts-
vrn og andre personlige vrnemidler (bl.a. knbeskyttere, hjelm
og blde isolerende plader til at ligge/sidde p under arbejdet).
O Orienterings- og arbejdsbelysningen er i orden og koblet p to for-
skellige grupper i el-tavlen.
O Der anvendes sm vogne til transport af vrktj og materialer de
steder, hvor dette er muligt.
O Der er udstyr til rdighed, som gr det muligt at f eventuelle til-
skadekomne ud.
Dkelementer skal oplgges parallelt, da det minimerer faren for
nedstyrtning og tiltning.
Der skal vre sikret mod nedstyrtning under montagearbejdet,
minimum med faldsikringsudstyr.
KRYBEKLDRE, LOFT- OG SKUNKRUM
Arbejde i trange rum kan deles op i to grupper:
1. Installationsarbejde i nybyggeri (herunder ogs strre ombygninger
og renoveringer.
2. Reparation og vedligeholdelse af installationer i eksisterende
bebyggelse.
Bde ved installationsarbejde og ved reparation bliver de ansatte
udsat for meget store ergonomiske belastninger af hele kroppen.
Det er ofte ndvendigt at krybe eller kravle i drlige stillinger og i
mange tilflde over forskellige forhindringer som installationer, for-
skellig hjde.
Derfor er faren for arbejdsulykker ofte strre, der sker nedslidning,
bl.a. er kn meget udsatte, og arbejdet kan vre psykisk belastende.
Ved arbejde i snvre rum kan det vre ndvendigt at supplere
arbejdspladsvurderingen med en beskrivelse af forholdene p
arbejdsstedet og herunder adgangsforhold.
Det kan ogs vre ndvendigt at lave en beredskabs-, evakuerings-
og velsesplan. Den skal beskrive, hvordan tilskadekomne kan
evakueres, og skal godkendes af det lokale redningskorps.
322 323
Ndbelysning er obligatorisk under arbejde i en krybeklder. Det
kan fx vre en batterilygte, der kan bruges som orienteringslys ved
strmsvigt.
Stv, asbest m.v.
At arbejde i klder eller skunk ger risikoen for sundhedsfarligt
stv, isoleringsmaterialer og rester af byggematerialer, som kan
vre sundhedsskadelige. I bygninger fra fr 1975 er der risiko for
kontakt med isoleringsmaterialer, som indeholder asbest. Der kan
ogs forekomme asbest i andre materialer, som har vret anvendt
til midt i 1980erne.
Hvis der er asbest, skal arbejdsomrdet vre rengjort, fr arbejdet
kan begynde. Rengringen skal foretages af personer med uddan-
nelse i at erne asbest.
I andre situationer kan der vre behov for at rydde op, fr arbejdet
kan begynde. Fx hvis der er for meget stv, dyreekskrementer eller
for meget byggeaald.
Kravl ikke rundt i murbrokker og andet byggeaald, da det kan give
skader p hnder og kn.
Arbejde p loft, i skunke og i krybekldre krver stor opmrksom-
hed og skal altid planlgges. De ndvendige hjlpemidler, vrne-
midler og tekniske hjlpemidler skal vre til stede, fr arbejdet
begynder.
O Afstanden imellem adgangsstederne hjst er ca. 15 m (kan vre
ndvendigt at lave ere huller i de eksisterende bygninger eller til
det fri).
O Adgangshullerne har en strrelse p mindst 60 x 80 cm.
O Der er bekvem adgangsvej til adgangshullet de steder, hvor det
ligger over eller under det vrige terrn.
O Foretage en grundig rengring af arbejdsstedet, inden arbejdet
igangsttes.
Afstanden mellem arbejdssted og udgangene br vre endnu kor-
tere end maksimumgrnsen, hvis der er risiko for brand, dampe og
lignende, hvis der ligger rr og lignende, der hmmer ugtvejene,
eller hvis udsynet er begrnset.
Brug vurderingsskemaet (se nedenfor), nr I skal faststte den
maksimale daglige arbejdstid i en krybeklder.
Krybeklderens hjde Maksimal arbejdstid
fordelt over en dag
Faktorer, der kan begrnse
den daglige maksimale
arbejdstid yderligere
Mellem 60-90 cm 1 time - Anvendelse af personli_e
vrnemidler, der fx kan
begrnse den fri sthjde
- Brli_t belastende
arbejdsstillinger eller
adgangsforhold
- Psykisk belastende
arbejdsforhold
- Personlie forhold,
fx helbred og vgt
Mellem 90-120 cm 2 timer
Over 120 cm 4 timer
Den faktiske sthjde
for dem/den, der udfrer
opgaven i krybekladeren
Almindelig arbejdsdags-
lngde
322 323
Ndbelysning er obligatorisk under arbejde i en krybeklder. Det
kan fx vre en batterilygte, der kan bruges som orienteringslys ved
strmsvigt.
Stv, asbest m.v.
At arbejde i klder eller skunk ger risikoen for sundhedsfarligt
stv, isoleringsmaterialer og rester af byggematerialer, som kan
vre sundhedsskadelige. I bygninger fra fr 1975 er der risiko for
kontakt med isoleringsmaterialer, som indeholder asbest. Der kan
ogs forekomme asbest i andre materialer, som har vret anvendt
til midt i 1980erne.
Hvis der er asbest, skal arbejdsomrdet vre rengjort, fr arbejdet
kan begynde. Rengringen skal foretages af personer med uddan-
nelse i at erne asbest.
I andre situationer kan der vre behov for at rydde op, fr arbejdet
kan begynde. Fx hvis der er for meget stv, dyreekskrementer eller
for meget byggeaald.
Kravl ikke rundt i murbrokker og andet byggeaald, da det kan give
skader p hnder og kn.
Arbejde p loft, i skunke og i krybekldre krver stor opmrksom-
hed og skal altid planlgges. De ndvendige hjlpemidler, vrne-
midler og tekniske hjlpemidler skal vre til stede, fr arbejdet
begynder.
O Afstanden imellem adgangsstederne hjst er ca. 15 m (kan vre
ndvendigt at lave ere huller i de eksisterende bygninger eller til
det fri).
O Adgangshullerne har en strrelse p mindst 60 x 80 cm.
O Der er bekvem adgangsvej til adgangshullet de steder, hvor det
ligger over eller under det vrige terrn.
O Foretage en grundig rengring af arbejdsstedet, inden arbejdet
igangsttes.
Afstanden mellem arbejdssted og udgangene br vre endnu kor-
tere end maksimumgrnsen, hvis der er risiko for brand, dampe og
lignende, hvis der ligger rr og lignende, der hmmer ugtvejene,
eller hvis udsynet er begrnset.
Brug vurderingsskemaet (se nedenfor), nr I skal faststte den
maksimale daglige arbejdstid i en krybeklder.
Krybeklderens hjde Maksimal arbejdstid
fordelt over en dag
Faktorer, der kan begrnse
den daglige maksimale
arbejdstid yderligere
Mellem 60-90 cm 1 time - Anvendelse af personli_e
vrnemidler, der fx kan
begrnse den fri sthjde
- Brli_t belastende
arbejdsstillinger eller
adgangsforhold
- Psykisk belastende
arbejdsforhold
- Personlie forhold,
fx helbred og vgt
Mellem 90-120 cm 2 timer
Over 120 cm 4 timer
Den faktiske sthjde
for dem/den, der udfrer
opgaven i krybekladeren
Almindelig arbejdsdags-
lngde
324 325
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Ar bej de i l uk kede r um og br nde Ar bej de i l uk kede r um og br nde
Fr arbejdet begynder:
O Kontrollr, om brndsider og
lejdere m.v. er intakte.
O Eventuelle skader skal straks
udbedres.
O Brnden skal vre udluftet
eektivt indbls frisk luft
om ndvendigt.
O Inden nedstigning kontrolleres om luften i brnden er ren og til-
strkkelig iltholdig. Gentag mlingen, mens der arbejdes i brnden.
O Ml for iltindhold, svovlbrinte og eksplosionsfarlige stoer.
O Personer, der arbejder i brnde, skal kunne reddes op. Brug altid
lftesele og line. Linen skal vre forbundet til et treben med spil
eller lignende.
O De ansatte skal vre instrueret og oplrt i brugen af rednings-
udstyr m.v.
Er det er ndvendigt at g ned i en brnd, som ikke kan udluftes
forsvarligt, glder flgende:
O Brug egnet (luftforsynet) ndedrtsvrn.
O Vrktj, redskaber, belysning og tj skal vre sikret mod gnister.
O Vagtmanden skal vre udstyret med ekstra luftforsynet nde-
drtsvrn.
Hvis der er eksplosionsfare, er tobaksrygning og ben ild forbudt ved
brnden.
ARBEJ DE I LUKKEDE RUM OG BRNDE
Srg altid for at forebygge ulykker ved kvlning, forgiftning og
lignende.
Vr srlig opmrksom ved arbejde i bl.a.:
O brnde,
O pumpehuse,
O tunneler,
O rrledninger,
O siloer,
O skakte og lignende steder.
Unge under 18 r m ikke arbejde i lukkede rum, brnde, ledninger
m.v., hvis der er risiko for kvlning, eller hvis der er eksplosionsfare.
Meget af dette arbejde vil vre srligt farligt arbejde. Det inde-
brer, at arbejdsgiveren skal lave en skriftlig vurdering med foran-
staltninger, s arbejdet kan udfres sikkert.
Er der beskftiget personer p arbejdsstedet fra mere end en
arbejdsgiver, skal bygherren udarbejde en Plan for Sikkerhed og
Sundhed for arbejdet.
Brndarbejde
Der skal altid vre mindst n vagtmand ved arbejde i brnde og
lignende. Han skal hele tiden vre i kontakt med de personer, der
arbejder i brnden. Ofte er der ogs brug for en hjlper, som vagt-
manden hurtigt kan tilkalde.
324 325
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Ar bej de i l uk kede r um og br nde Ar bej de i l uk kede r um og br nde
Fr arbejdet begynder:
O Kontrollr, om brndsider og
lejdere m.v. er intakte.
O Eventuelle skader skal straks
udbedres.
O Brnden skal vre udluftet
eektivt indbls frisk luft
om ndvendigt.
O Inden nedstigning kontrolleres om luften i brnden er ren og til-
strkkelig iltholdig. Gentag mlingen, mens der arbejdes i brnden.
O Ml for iltindhold, svovlbrinte og eksplosionsfarlige stoer.
O Personer, der arbejder i brnde, skal kunne reddes op. Brug altid
lftesele og line. Linen skal vre forbundet til et treben med spil
eller lignende.
O De ansatte skal vre instrueret og oplrt i brugen af rednings-
udstyr m.v.
Er det er ndvendigt at g ned i en brnd, som ikke kan udluftes
forsvarligt, glder flgende:
O Brug egnet (luftforsynet) ndedrtsvrn.
O Vrktj, redskaber, belysning og tj skal vre sikret mod gnister.
O Vagtmanden skal vre udstyret med ekstra luftforsynet nde-
drtsvrn.
Hvis der er eksplosionsfare, er tobaksrygning og ben ild forbudt ved
brnden.
ARBEJ DE I LUKKEDE RUM OG BRNDE
Srg altid for at forebygge ulykker ved kvlning, forgiftning og
lignende.
Vr srlig opmrksom ved arbejde i bl.a.:
O brnde,
O pumpehuse,
O tunneler,
O rrledninger,
O siloer,
O skakte og lignende steder.
Unge under 18 r m ikke arbejde i lukkede rum, brnde, ledninger
m.v., hvis der er risiko for kvlning, eller hvis der er eksplosionsfare.
Meget af dette arbejde vil vre srligt farligt arbejde. Det inde-
brer, at arbejdsgiveren skal lave en skriftlig vurdering med foran-
staltninger, s arbejdet kan udfres sikkert.
Er der beskftiget personer p arbejdsstedet fra mere end en
arbejdsgiver, skal bygherren udarbejde en Plan for Sikkerhed og
Sundhed for arbejdet.
Brndarbejde
Der skal altid vre mindst n vagtmand ved arbejde i brnde og
lignende. Han skal hele tiden vre i kontakt med de personer, der
arbejder i brnden. Ofte er der ogs brug for en hjlper, som vagt-
manden hurtigt kan tilkalde.
326 327
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Ar bej de i l uk kede r um og br nde
Ar bej de i l uk kede r um og br nde
ner, der det meste af dagen arbejder i kloakker, skal vre vaccineret
i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav.
Brug altid det bedst egnede arbejdstj til den konkrete opgave.
Hvis tjet bliver vdt, skal det vre muligt at skifte til rent og
trt arbejdstj.
Der er srligt krav til separat bad, omkldning, adskilt arbejdstj/
gangtj og krav om bad efter arbejdets ophr. Den personlige hygi-
ejne er meget vigtig, og regler for omkldning, regelmssig hnd-
vask o.s.v. skal overholdes.
Lukkede rum, ledninger m.v.
Der m ikke udfres arbejde i rrledninger under 1,2 m i diameter. Der
kan dog sges om dispensation for dette hos Arbejdstilsynet. En sdan
gives kun i helt srlige tilflde, og der vil skulle tres en lang rkke
srlige foranstaltninger. Der skal bl.a. foreligge en detaljeret plan med
foranstaltninger til p anden mde at imdeg sikkerheds- og sund-
hedsrisici ved arbejdet.
Arbejdet skal vre kortvarigt og arbejdstiden i rrledningen
begrnses.
I katastrofetilflde kan de srlige foranstaltninger fraviges, hvor
det er tvingende ndvendigt. I sdanne tilflde br arbejdsmilj-
organisationen have opstillet retningslinjer og procedurer, og efterfl-
gende br der altid ske en evaluering i arbejdsmiljorganisationen.
Der vil i sdanne srlige tilflde normalt skulle bruges krydssele
med ankelbinding for at kunne trkke personen ud.
Der skal vre en mellempost, hvis vagtmanden ikke kan holde kontakt
med personerne i rrledningen eller brnden. Han skal opholde sig mel-
lem arbejdsstedet og vagtmanden og kunne kommunikere med begge.
Lftesele
En lfteline fastgjort til en
lftesele er ofte den eneste
mulighed for at redde en per-
son op af en brnd. Det kan fx
vre, hvis vedkommende er
kommet til skade eller er be-
vidstls p grund af af gas el-
ler for lidt ilt i brnden.

En bevidstls person kan ikke
trkkes op af brnden ved
hndkraft. Der skal derfor
monteres et egnet hejsevrk
over brnden.
Et kretj med mekanisk spil
kan ogs bruges som hejse-
redskab, hvis det er muligt at
placere kretjet tt nok p
brnden. Det skal ske inden,
nogen kravler ned i brnden, og
det skal vre muligt ogs at
betjene spillet manuelt, hvis
det mekaniske trk svigter.
Vagtmanden skal vre op-
lrt i at bruge redningsudsty-
ret korrekt og vide, hvordan
han hurtigt kan tilkalde hjlp.
Kloakarbejde
Der glder srlige regler for arbejde p kloakanlg, der er taget i
brug. Det krver viden og instruktion at arbejde i kloakker. Perso-
326 327
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Ar bej de i l uk kede r um og br nde
Ar bej de i l uk kede r um og br nde
ner, der det meste af dagen arbejder i kloakker, skal vre vaccineret
i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav.
Brug altid det bedst egnede arbejdstj til den konkrete opgave.
Hvis tjet bliver vdt, skal det vre muligt at skifte til rent og
trt arbejdstj.
Der er srligt krav til separat bad, omkldning, adskilt arbejdstj/
gangtj og krav om bad efter arbejdets ophr. Den personlige hygi-
ejne er meget vigtig, og regler for omkldning, regelmssig hnd-
vask o.s.v. skal overholdes.
Lukkede rum, ledninger m.v.
Der m ikke udfres arbejde i rrledninger under 1,2 m i diameter. Der
kan dog sges om dispensation for dette hos Arbejdstilsynet. En sdan
gives kun i helt srlige tilflde, og der vil skulle tres en lang rkke
srlige foranstaltninger. Der skal bl.a. foreligge en detaljeret plan med
foranstaltninger til p anden mde at imdeg sikkerheds- og sund-
hedsrisici ved arbejdet.
Arbejdet skal vre kortvarigt og arbejdstiden i rrledningen
begrnses.
I katastrofetilflde kan de srlige foranstaltninger fraviges, hvor
det er tvingende ndvendigt. I sdanne tilflde br arbejdsmilj-
organisationen have opstillet retningslinjer og procedurer, og efterfl-
gende br der altid ske en evaluering i arbejdsmiljorganisationen.
Der vil i sdanne srlige tilflde normalt skulle bruges krydssele
med ankelbinding for at kunne trkke personen ud.
Der skal vre en mellempost, hvis vagtmanden ikke kan holde kontakt
med personerne i rrledningen eller brnden. Han skal opholde sig mel-
lem arbejdsstedet og vagtmanden og kunne kommunikere med begge.
Lftesele
En lfteline fastgjort til en
lftesele er ofte den eneste
mulighed for at redde en per-
son op af en brnd. Det kan fx
vre, hvis vedkommende er
kommet til skade eller er be-
vidstls p grund af af gas el-
ler for lidt ilt i brnden.

En bevidstls person kan ikke
trkkes op af brnden ved
hndkraft. Der skal derfor
monteres et egnet hejsevrk
over brnden.
Et kretj med mekanisk spil
kan ogs bruges som hejse-
redskab, hvis det er muligt at
placere kretjet tt nok p
brnden. Det skal ske inden,
nogen kravler ned i brnden, og
det skal vre muligt ogs at
betjene spillet manuelt, hvis
det mekaniske trk svigter.
Vagtmanden skal vre op-
lrt i at bruge redningsudsty-
ret korrekt og vide, hvordan
han hurtigt kan tilkalde hjlp.
Kloakarbejde
Der glder srlige regler for arbejde p kloakanlg, der er taget i
brug. Det krver viden og instruktion at arbejde i kloakker. Perso-
328 329
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Var mt ar bej de Var mt ar bej de
God planlgning kan forebygge risikoen for brand og eksplosioner.
Hvordan det konkret skal ske, skal fremg af udbudsmaterialet eller
vre beskrevet i sikkerheds- og sundhedsplanen.
I mange tilflde vil det vre ndvendigt med vagtmand i en periode,
efter det varme arbejde er afsluttet.
Arbejdsgiveren har pligt til at informere ansatte om brandrisiko og
instruere dem i at forebygge og bekmpe en eventuel brand.
Brandfare
Der er to kategorier for brandfare ved varmt arbejde:
1. Fejl ved eller forkert brug af vrktj.
2. Varme fra arbejde, som antnder brndbart materiale.
I kan i begge situationer forebygge brandfaren med enkle midler:
O Tjek, at vrktjet er forsvarligt vedligeholdt og kun bliver anvendt
som forudsat af fabrikanten.
O Fjern alt brndbart materiale. Tildk materialet, hvis det ikke er
muligt at erne det.
Undersg bygninger for forhold, der skal tages specielt hensyn til,
fr arbejdet gr i gang.
O Bliver der opbevaret brandbare materialer, vsker eller gasser?
O Er der hulrum med brandbare materialer?
O Er der skjulte kabelfringer eller udsugningskanaler, som munder
ud under eller lige over taget, hvorfra der kan blse brandfarlige
dampe eller stv?
Fjernvarmeanlg
Ved arbejde i ernvarmeanlg skal man forebygge mod risikoen for
skoldning samtidig med, at de almindelige regler for arbejde i brnde,
ledninger og lukkede rum bliver fulgt.
De ansatte skal have adgang til koldt vand, nr de arbejder i omrder
med temperaturer over det normale.
Arbejde i trange rum er anstrengende. Arbejdstiden br derfor vre
begrnset. Der skal vre jvnlige pauser og skift mellem forskel-
lige arbejdsopgaver.
VARMT ARBEJ DE
Varmt arbejde omfatter alle arbejder, hvor der er risiko for at an-
tnde bygningsdele og lignende. Begrebet varmt arbejde omfatter
sledes alle arbejder med ben ild. Men det glder ogs arbejde
med vrktjer der udvikler varme, hvor der er risiko for ildspst-
telse, fx vinkelslibere, rundsave, og vrktjer til trring og lodning
m.m. De nvnte regler og praksis kan derfor ogs anvendes i forbin-
delse med disse arbejder.
Varmt arbejde er ofte skyld i brande, fordi medarbejderne mangler
viden om, hvordan de kan forhindre brand. Derfor er det vigtigt at
udarbejde eektive sikkerhedsrutiner og sikre, at alle er klar over
brandrisici og har fet god instruktion.
Forsikringsselskaberne stiller krav i forhold til varmt arbejde. Typisk
vil rmaet der udfrer varmt arbejde, blive medtaget i bygherrens
bygningsforsikring.
Udfyld en aftaleblanket om varmt arbejde, fr arbejdet gr i gang. I
kan f blanketten hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut p
www.brandteknisk-institut.dk.
328 329
God planlgning kan forebygge risikoen for brand og eksplosioner.
Hvordan det konkret skal ske, skal fremg af udbudsmaterialet eller
vre beskrevet i sikkerheds- og sundhedsplanen.
I mange tilflde vil det vre ndvendigt med vagtmand i en periode,
efter det varme arbejde er afsluttet.
Arbejdsgiveren har pligt til at informere ansatte om brandrisiko og
instruere dem i at forebygge og bekmpe en eventuel brand.
Brandfare
Der er to kategorier for brandfare ved varmt arbejde:
1. Fejl ved eller forkert brug af vrktj.
2. Varme fra arbejde, som antnder brndbart materiale.
I kan i begge situationer forebygge brandfaren med enkle midler:
O Tjek, at vrktjet er forsvarligt vedligeholdt og kun bliver anvendt
som forudsat af fabrikanten.
O Fjern alt brndbart materiale. Tildk materialet, hvis det ikke er
muligt at erne det.
Undersg bygninger for forhold, der skal tages specielt hensyn til,
fr arbejdet gr i gang.
O Bliver der opbevaret brandbare materialer, vsker eller gasser?
O Er der hulrum med brandbare materialer?
O Er der skjulte kabelfringer eller udsugningskanaler, som munder
ud under eller lige over taget, hvorfra der kan blse brandfarlige
dampe eller stv?
Fjernvarmeanlg
Ved arbejde i ernvarmeanlg skal man forebygge mod risikoen for
skoldning samtidig med, at de almindelige regler for arbejde i brnde,
ledninger og lukkede rum bliver fulgt.
De ansatte skal have adgang til koldt vand, nr de arbejder i omrder
med temperaturer over det normale.
Arbejde i trange rum er anstrengende. Arbejdstiden br derfor vre
begrnset. Der skal vre jvnlige pauser og skift mellem forskel-
lige arbejdsopgaver.
VARMT ARBEJ DE
Varmt arbejde omfatter alle arbejder, hvor der er risiko for at an-
tnde bygningsdele og lignende. Begrebet varmt arbejde omfatter
sledes alle arbejder med ben ild. Men det glder ogs arbejde
med vrktjer der udvikler varme, hvor der er risiko for ildspst-
telse, fx vinkelslibere, rundsave, og vrktjer til trring og lodning
m.m. De nvnte regler og praksis kan derfor ogs anvendes i forbin-
delse med disse arbejder.
Varmt arbejde er ofte skyld i brande, fordi medarbejderne mangler
viden om, hvordan de kan forhindre brand. Derfor er det vigtigt at
udarbejde eektive sikkerhedsrutiner og sikre, at alle er klar over
brandrisici og har fet god instruktion.
Forsikringsselskaberne stiller krav i forhold til varmt arbejde. Typisk
vil rmaet der udfrer varmt arbejde, blive medtaget i bygherrens
bygningsforsikring.
Udfyld en aftaleblanket om varmt arbejde, fr arbejdet gr i gang. I
kan f blanketten hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut p
www.brandteknisk-institut.dk.
330 331
En slukker i drlig stand giver falsk tryghed og kan ikke stoppe en
brand, fr den udvikler sig.
Slukkere skal vre godkend t og mrket med DS. Iflge loven skal
en DS-godkendt fyldestation st for fyldning og trykprvning
mindst hvert 5. r.
Hvis en slukker bliver brugt udendrs, er udsat for skiftende vejr el-
ler ofte bliver transporteret, skal den have et serviceeftersyn
mindst hvert halve r af et DS-certiceret servicerma.
Arbejde med ben ild
Brug af ben ild, ogs kaldet varmt arbejde, er fx arbejde som tag-
dkning og svejsning.
Arbejdsgiveren har pligt til at
informere ansatte om brandri-
siko og instruere dem i at fore-
bygge og bekmpe en even-
tuel brand.
Undg bne ammer, der kan
komme i berring med brnd-
bare materialer eller byg-
ningsdele. Srg ogs for, at
der ikke er revner eller fuger i
bygningsdele og afdkninger,
hvor brndende/gldende ma-
terialer kan trnge igennem.
Vr srlig opmrksom p ild i sm hulrum, fx ved tagdkning og
metalbearbejdning. Ilden kan krybe langt i sm hulrum og antnde
brndbart materiale langt fra arbejdsstedet.
O Er der gammelt papir, spindelvv m.v., som let kan antndes og
starte strre brande?
Andre forhold, der krver opmrksomhed:
O Aald og tom emballage skal lbende smides i egnede beholdere.
O Hold altid ugtvejene fri.
O Opbevar svejseudstyret forsvarligt efter arbejdets ophr.
O Rygning er forbudt, hvor oplsningsmidler og blandinger med op-
lsningsmidler anvendes og opbevares.
O Placer skumslukkere p hver etage.
O St skilte ved skumslukkere og pile, der viser vej til disse.
O Oplys de ansatte om brandvrn.
Ved alle telefoner opsls telefonnummer til alarmcentral samt plad-
sens adresse. Indtast evt. nummer til alarmcentralen p mobiltele-
fonen.
Ved skring, slibning og svejsning forplanter varmen sig primrt
som gnister fra det materiale, som der bliver arbejdet med (kolde
gnister ndes ikke).
Slukningsmateriel
Tjek jvnligt slukningsudstyret
og se efter, om ildslukkerne er
uden synlige fejl og mangler, at
plomberingen er intakt og mano-
meteret viser korrekt tryk.
330 331
En slukker i drlig stand giver falsk tryghed og kan ikke stoppe en
brand, fr den udvikler sig.
Slukkere skal vre godkend t og mrket med DS. Iflge loven skal
en DS-godkendt fyldestation st for fyldning og trykprvning
mindst hvert 5. r.
Hvis en slukker bliver brugt udendrs, er udsat for skiftende vejr el-
ler ofte bliver transporteret, skal den have et serviceeftersyn
mindst hvert halve r af et DS-certiceret servicerma.
Arbejde med ben ild
Brug af ben ild, ogs kaldet varmt arbejde, er fx arbejde som tag-
dkning og svejsning.
Arbejdsgiveren har pligt til at
informere ansatte om brandri-
siko og instruere dem i at fore-
bygge og bekmpe en even-
tuel brand.
Undg bne ammer, der kan
komme i berring med brnd-
bare materialer eller byg-
ningsdele. Srg ogs for, at
der ikke er revner eller fuger i
bygningsdele og afdkninger,
hvor brndende/gldende ma-
terialer kan trnge igennem.
Vr srlig opmrksom p ild i sm hulrum, fx ved tagdkning og
metalbearbejdning. Ilden kan krybe langt i sm hulrum og antnde
brndbart materiale langt fra arbejdsstedet.
O Er der gammelt papir, spindelvv m.v., som let kan antndes og
starte strre brande?
Andre forhold, der krver opmrksomhed:
O Aald og tom emballage skal lbende smides i egnede beholdere.
O Hold altid ugtvejene fri.
O Opbevar svejseudstyret forsvarligt efter arbejdets ophr.
O Rygning er forbudt, hvor oplsningsmidler og blandinger med op-
lsningsmidler anvendes og opbevares.
O Placer skumslukkere p hver etage.
O St skilte ved skumslukkere og pile, der viser vej til disse.
O Oplys de ansatte om brandvrn.
Ved alle telefoner opsls telefonnummer til alarmcentral samt plad-
sens adresse. Indtast evt. nummer til alarmcentralen p mobiltele-
fonen.
Ved skring, slibning og svejsning forplanter varmen sig primrt
som gnister fra det materiale, som der bliver arbejdet med (kolde
gnister ndes ikke).
Slukningsmateriel
Tjek jvnligt slukningsudstyret
og se efter, om ildslukkerne er
uden synlige fejl og mangler, at
plomberingen er intakt og mano-
meteret viser korrekt tryk.
332 333
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Svej s ni ng og s kr i ng Svej s ni ng og s kr i ng
ningsanlg. Brug et transportabelt anlg, hvis det ikke er muligt at
etablere en central udsugning. Er det heller ikke muligt, anvend da
egnet ndedrtsvrn.
Hvis det ikke er muligt at etablere eektiv procesventilation med
udsugning til det fri, skal der tages stilling til, hvordan spredning
til andre p byggepladsen undgs, og der skal ophnges skilte, der
angiver, at arbejde og frdsel i omrdet kun m ske med egnet
ndedrtsvrn.
Stj
Metalbearbejdning som skring og slibning medfrer typisk hreska-
dende stj, der skal imdegs ved fx indkapsling, stjdmpning eller
lignende. Det kan vre ndvendigt at anvende egnet hrevrn. Andre
m ikke udsttes for sundhedsskadelig eller undig stjpvirkning.
Omrder, hvor der skal anvendes hrevrn, skal vre afgrnset, og
der skal vre skiltet med krav om anvendelse af hrevrn.
Uddannelse
Det krver en srlig sikkerheds- og sundhedsuddannelse at udfre
svejsearbejde og termisk skring i metal samt slibning i forbindelse
hermed. Anden slibning er ikke omfattet af det srlige uddannel-
seskrav. Det samme krav om uddannelse glder operatrer af svej-
se- og skremaskiner, der kan udvikle rg.
Uddannelsen skal vre godkendt af Arbejdstilsynet og bliver ud-
budt mange steder.
Handsker
Brug handsker, nr du skal svejse. De beskytter mod bestrling eller
forbrnding fra svejseammen.
Del planlgningen af arbejdet op p flgende mde:
O Forholdsregler inden arbejdet pbegyndes.
O Indretning af arbejdspladsen.
O Udfrelse af arbejdet.
O Forholdsregler under arbejdet.
O Forholdsregler ved brand.
O Forholdsregler, nr arbejdet afsluttes og herunder brandvagt.
SVEJ SNI NG OG SKRI NG
Svejse- og skrerg indeholder gasser og en rkke tungmetaller,
der tilsammen kan give kronisk bronkitis og krft i luftvejene. Der-
for skal rgen altid ernes eektivt. Srg for at beskytte huden
mod ultraviolet lys og gnister. Svejselys kan desuden give varige
skader p jnene.
Materialer med overfladebelgninger
Fedt, maling og anden overadebelgninger skal vre ernet, fr
man begynder at svejse. Rens s vidt muligt mekanisk og brug kun or-
ganiske oplsningsmidler, hvis du ikke kan f overaden ren p andre
mder. Srg for, at rester fra oplsningsmidler er ernet fr svejsning.
Svejserg
Fjern svejserg og slibestv med et egnet ventilations- og udsug-
332 333
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Svej s ni ng og s kr i ng Svej s ni ng og s kr i ng
ningsanlg. Brug et transportabelt anlg, hvis det ikke er muligt at
etablere en central udsugning. Er det heller ikke muligt, anvend da
egnet ndedrtsvrn.
Hvis det ikke er muligt at etablere eektiv procesventilation med
udsugning til det fri, skal der tages stilling til, hvordan spredning
til andre p byggepladsen undgs, og der skal ophnges skilte, der
angiver, at arbejde og frdsel i omrdet kun m ske med egnet
ndedrtsvrn.
Stj
Metalbearbejdning som skring og slibning medfrer typisk hreska-
dende stj, der skal imdegs ved fx indkapsling, stjdmpning eller
lignende. Det kan vre ndvendigt at anvende egnet hrevrn. Andre
m ikke udsttes for sundhedsskadelig eller undig stjpvirkning.
Omrder, hvor der skal anvendes hrevrn, skal vre afgrnset, og
der skal vre skiltet med krav om anvendelse af hrevrn.
Uddannelse
Det krver en srlig sikkerheds- og sundhedsuddannelse at udfre
svejsearbejde og termisk skring i metal samt slibning i forbindelse
hermed. Anden slibning er ikke omfattet af det srlige uddannel-
seskrav. Det samme krav om uddannelse glder operatrer af svej-
se- og skremaskiner, der kan udvikle rg.
Uddannelsen skal vre godkendt af Arbejdstilsynet og bliver ud-
budt mange steder.
Handsker
Brug handsker, nr du skal svejse. De beskytter mod bestrling eller
forbrnding fra svejseammen.
Del planlgningen af arbejdet op p flgende mde:
O Forholdsregler inden arbejdet pbegyndes.
O Indretning af arbejdspladsen.
O Udfrelse af arbejdet.
O Forholdsregler under arbejdet.
O Forholdsregler ved brand.
O Forholdsregler, nr arbejdet afsluttes og herunder brandvagt.
SVEJ SNI NG OG SKRI NG
Svejse- og skrerg indeholder gasser og en rkke tungmetaller,
der tilsammen kan give kronisk bronkitis og krft i luftvejene. Der-
for skal rgen altid ernes eektivt. Srg for at beskytte huden
mod ultraviolet lys og gnister. Svejselys kan desuden give varige
skader p jnene.
Materialer med overfladebelgninger
Fedt, maling og anden overadebelgninger skal vre ernet, fr
man begynder at svejse. Rens s vidt muligt mekanisk og brug kun or-
ganiske oplsningsmidler, hvis du ikke kan f overaden ren p andre
mder. Srg for, at rester fra oplsningsmidler er ernet fr svejsning.
Svejserg
Fjern svejserg og slibestv med et egnet ventilations- og udsug-
334 335
5. ARBEJDSPROCESSER 5. ARBEJDSPROCESSER Svej s ni ng og s kr i ng
Tjek tilstdende rum, der via rr er forbundet med det rum, hvor der
bliver svejset. Undersg ogs, om en eventuel brand vil blokere
ugtmulighederne. Lav altid kontroleftersyn, nr du er frdig med
at svejse.
El-svejsning
Rr ikke ved elektrisk ledende genstande, der ofte ndes mellem
rr og bag beholdere m.v. Fugtig jord kan vre ledende. Vr derfor
ekstra opmrksom, hvis du er vd af regn eller sved.
Nr du skal svejse:
O Benyt hele og trre svejsehandsker, ogs til evt. hjlper. Du m
kun rre elektroden med isolerende handsker.
O Anbring ikke elektroden mellem arm og brystkasse, nr du skifter ud.
O Anbring ikke svejsekablet over nakken eller armen.
O Hold arbejdsdragten tr og hel.
O Udskift straks beskadiget svejseudstyr.
Er der risiko for, at kroppen kommer til at rre ledende dele (fx i kedler,
beholdere), er der flgende krav til svejseaggregatet:
O Tomgangsspndingen skal nedsttes til 12 volt vekselspnding
eller omsttes til hjst 100 volt jvnspnding inden 0,2 sek.
efter, at lysbuen er slukket.
O Der skal ndes en overvgningsanordning, s beskyttelsen kan
kontrolleres.
Svej s ni ng og s kr i ng
Svejser du i en knlende stilling, skal du bruge knbeskyttere/
pude og egnede ankelmanchetter og forklde, der beskytter mod
gnister og gldende metaldrber.
jenvrn
Brug svejsehjelm, hndskrm
eller egnede briller med sidebe-
skyttelse hvis du skal svejse
eller er i nrheden af svejse-
stedet. Brug den rigtige type
lterglas i svejsehjelm, hnd-
skrm eller egnede briller. End-
nu bedre er det at bruge fast
eller ytbar skrm, hvor tt-
hedsgraden er den samme som
i beskyttelsesglassene.
Svejselys/svejsejne
Lysoverflsomhed, rindende jne, hvede jenlg og kraftige
smerter i jnene er typiske symptomer p svejsejne.
jensalve
Brug Zinkokain jensalve (tidl. Cinkain) til at lindre jensmerter.
Det kan kbes p apoteket. M dog ikke bruges under arbejdet og
i trakken, da salven virker bedvende p jnene.
Brandfare
Brandfarlige stoer skal ernes fra svejsestedet. Er der behov for
at svejse tt p brandfarlige stoer, der ikke kan ernes, br der
vre bde vagtmand og ildslukker.
334 335
Tjek tilstdende rum, der via rr er forbundet med det rum, hvor der
bliver svejset. Undersg ogs, om en eventuel brand vil blokere
ugtmulighederne. Lav altid kontroleftersyn, nr du er frdig med
at svejse.
El-svejsning
Rr ikke ved elektrisk ledende genstande, der ofte ndes mellem
rr og bag beholdere m.v. Fugtig jord kan vre ledende. Vr derfor
ekstra opmrksom, hvis du er vd af regn eller sved.
Nr du skal svejse:
O Benyt hele og trre svejsehandsker, ogs til evt. hjlper. Du m
kun rre elektroden med isolerende handsker.
O Anbring ikke elektroden mellem arm og brystkasse, nr du skifter ud.
O Anbring ikke svejsekablet over nakken eller armen.
O Hold arbejdsdragten tr og hel.
O Udskift straks beskadiget svejseudstyr.
Er der risiko for, at kroppen kommer til at rre ledende dele (fx i kedler,
beholdere), er der flgende krav til svejseaggregatet:
O Tomgangsspndingen skal nedsttes til 12 volt vekselspnding
eller omsttes til hjst 100 volt jvnspnding inden 0,2 sek.
efter, at lysbuen er slukket.
O Der skal ndes en overvgningsanordning, s beskyttelsen kan
kontrolleres.
Svejser du i en knlende stilling, skal du bruge knbeskyttere/
pude og egnede ankelmanchetter og forklde, der beskytter mod
gnister og gldende metaldrber.
jenvrn
Brug svejsehjelm, hndskrm
eller egnede briller med sidebe-
skyttelse hvis du skal svejse
eller er i nrheden af svejse-
stedet. Brug den rigtige type
lterglas i svejsehjelm, hnd-
skrm eller egnede briller. End-
nu bedre er det at bruge fast
eller ytbar skrm, hvor tt-
hedsgraden er den samme som
i beskyttelsesglassene.
Svejselys/svejsejne
Lysoverflsomhed, rindende jne, hvede jenlg og kraftige
smerter i jnene er typiske symptomer p svejsejne.
jensalve
Brug Zinkokain jensalve (tidl. Cinkain) til at lindre jensmerter.
Det kan kbes p apoteket. M dog ikke bruges under arbejdet og
i trakken, da salven virker bedvende p jnene.
Brandfare
Brandfarlige stoer skal ernes fra svejsestedet. Er der behov for
at svejse tt p brandfarlige stoer, der ikke kan ernes, br der
vre bde vagtmand og ildslukker.
336 337
MIG-svejsning
Ved MIG-svejsning opstr der ozon, som dannes i en kugle rundt om
lysbuen i op til en meters afstand.
Ozon, som er sundhedsfarligt, kan kun fanges eektivt med lav-
tryksudsugning, der har en meget strre gribezone end hjtryksud-
sugning.
Beskyt dig mod sprjt og optisk strling af en hjelm med lsthn-
gende halsbeskyttelse samt handsker og dkkende arbejdstj.
Hjelmen skal vre forsynet med selvlukkende svejseglas, der auto-
matisk ndrer ttheden p svejseglasset, nr lysbuen tndes.
Selvlukkende svejseglas mindsker risikoen for svejsejne, da man
undgr den pvirkning, der kan komme, hvis hjelmen lukkes for sent,
nr lysbuen tndes.
Opst endvidere skrme for at beskytte kollegerne mod direkte
og reekteret optisk strling.
Ved hje strmstyrker og ved svejsning i aluminium dannes ozonen
s langt vk fra lysbuen, at lavtryksudsugning har svrt ved at fange
ozonen eektivt. Derfor skal lavtrykssugningen i denne situation
kombineres med brug af egnet ndedrtsvrn mod ozon. nde-
drtsvrn med turboenhed (turbomaske) accepteres kun af
Arbejdstilsynet, hvis lavtryksudsugningen eektivt fanger al rgen,
ellers skal der anvendes friskluftforsynet ndedrtsvrn.
Gas/autogen-svejsning
Tjekliste ved gassvejsning (autogensvejsning):
O Srg for at sikre stlaskerne mod std, slag, vltning eller varme-
pvirkning.
O Opbevar dem, s de er beskyttet mod sol og regn.
O Opbevar fyldte og tomme asker adskilt.
O P tomme asker skal askeventilen vre lukket og beskyttelses-
htten sat p.
O Gas og iltslanger skal vre hele og m ikke have samlinger.
O Flaskeventiler m ikke smres eller udsttes for vold.

O Flasker med defekte ventiler m ikke bruges.
O Flasker transporteres med egnet transportvogn.
O Kontrollerer om askerne
har gennemget periodisk
undersgelse. Dato for n-
ste undersgelse vil vre
pstemplet den enkelte a-
ske.
336 337
MIG-svejsning
Ved MIG-svejsning opstr der ozon, som dannes i en kugle rundt om
lysbuen i op til en meters afstand.
Ozon, som er sundhedsfarligt, kan kun fanges eektivt med lav-
tryksudsugning, der har en meget strre gribezone end hjtryksud-
sugning.
Beskyt dig mod sprjt og optisk strling af en hjelm med lsthn-
gende halsbeskyttelse samt handsker og dkkende arbejdstj.
Hjelmen skal vre forsynet med selvlukkende svejseglas, der auto-
matisk ndrer ttheden p svejseglasset, nr lysbuen tndes.
Selvlukkende svejseglas mindsker risikoen for svejsejne, da man
undgr den pvirkning, der kan komme, hvis hjelmen lukkes for sent,
nr lysbuen tndes.
Opst endvidere skrme for at beskytte kollegerne mod direkte
og reekteret optisk strling.
Ved hje strmstyrker og ved svejsning i aluminium dannes ozonen
s langt vk fra lysbuen, at lavtryksudsugning har svrt ved at fange
ozonen eektivt. Derfor skal lavtrykssugningen i denne situation
kombineres med brug af egnet ndedrtsvrn mod ozon. nde-
drtsvrn med turboenhed (turbomaske) accepteres kun af
Arbejdstilsynet, hvis lavtryksudsugningen eektivt fanger al rgen,
ellers skal der anvendes friskluftforsynet ndedrtsvrn.
Gas/autogen-svejsning
Tjekliste ved gassvejsning (autogensvejsning):
O Srg for at sikre stlaskerne mod std, slag, vltning eller varme-
pvirkning.
O Opbevar dem, s de er beskyttet mod sol og regn.
O Opbevar fyldte og tomme asker adskilt.
O P tomme asker skal askeventilen vre lukket og beskyttelses-
htten sat p.
O Gas og iltslanger skal vre hele og m ikke have samlinger.
O Flaskeventiler m ikke smres eller udsttes for vold.

O Flasker med defekte ventiler m ikke bruges.
O Flasker transporteres med egnet transportvogn.
O Kontrollerer om askerne
har gennemget periodisk
undersgelse. Dato for n-
ste undersgelse vil vre
pstemplet den enkelte a-
ske.
338
5. ARBEJDSPROCESSER Svej s ni ng og s kr i ng
Oxygen (ilt)
Oxygenflasker skal have bl kendingsfarve med hvide skuldre.
Flasker, ledninger og apparater m ikke komme i berring med olie
eller andre fedtstoer, fordi det kan forrsage selvantndelse.
Acetylen (gas)
Acetylenasker skal have rdbrun kendingsfarve. Acetylen er meget
eksplosiv. Benyt aldrig en flaske med utt eller defekt ventil.
Flasken br st oprejst under brug. For at forhindre tilbageslag i
acetylenflasken skal man montere tilbageslagssikringsventil ved
reduktionsventilen. Tilbageslag eller strk ophedning kan medfre,
at asken eksploderer.
Lodning og flusmidler
Ved opvarmning afgiver de este ussmidler generende dampe
(ofte syredampe), som er sundhedsfarlige. Dampene skal ernes
ved udsugning, inden de nr frem til nse og mund. Flussmidler og
loddemetaller m ikke indeholde over 0,1% cadmium p grund af for-
giftningsfare.
339
Not a t er 5. ARBEJDSPROCESSER
338
5. ARBEJDSPROCESSER Svej s ni ng og s kr i ng
Oxygen (ilt)
Oxygenflasker skal have bl kendingsfarve med hvide skuldre.
Flasker, ledninger og apparater m ikke komme i berring med olie
eller andre fedtstoer, fordi det kan forrsage selvantndelse.
Acetylen (gas)
Acetylenasker skal have rdbrun kendingsfarve. Acetylen er meget
eksplosiv. Benyt aldrig en flaske med utt eller defekt ventil.
Flasken br st oprejst under brug. For at forhindre tilbageslag i
acetylenflasken skal man montere tilbageslagssikringsventil ved
reduktionsventilen. Tilbageslag eller strk ophedning kan medfre,
at asken eksploderer.
Lodning og flusmidler
Ved opvarmning afgiver de este ussmidler generende dampe
(ofte syredampe), som er sundhedsfarlige. Dampene skal ernes
ved udsugning, inden de nr frem til nse og mund. Flussmidler og
loddemetaller m ikke indeholde over 0,1% cadmium p grund af for-
giftningsfare.
339
Not a t er 5. ARBEJDSPROCESSER
340
5. ARBEJDSPROCESSER Not a t er
341
6. VRNEMI DLER Gener el t om per s onl i ge
vr nemi dl er
GENERELT OM PERSONLI GE VRNEMI DLER
Personlige vrnemidler er sikkerhedshjelme, ndedrtsvrn eller
lignende, der beskytter de ansatte under arbejdet. Se tegning.
Personlige vrnemidler er sidste udvej
Arbejdsmiljproblemer skal som udgangspunkt lses, hvor de opstr.
Personlige vrnemidler vlges frst, nr alt andet er forsgt.
Hvis der fx skal anvendes en lim, der indeholder oplsnings-
midler, skal I undersge:
1. Kan limen erstattes med en mindre farlig, fx vandbaseret lim.
2. Hvis nej, skal der etableres eektiv procesventilation (ud-
sugning).
3. Kan dette ikke sikre jer eektivt mod indnding af opls-
ningsmidlerne, skal I ogs anvende egnet ndedrtsvrn.
Hrevrn
Maske
(ndedrtsvrn)
Srligt
arbejdstj
Sikkerhedsfodtj
(fodvrn)
Handsker
Faldsikring
(sikkerhedssele med line)
Beskyttelsesbriller
(jenvrn)
Hjelm
342 343
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER Gener el t om per s onl i ge
vr nemi dl er
Gener el t om per s onl i ge
vr nemi dl er
Ansvar for vrnemidlet
Arbejdsgiveren har ansvar for:
O At sikre, at de ansatte bruger vrnemidlerne under arbejdet.
O At instruere i brugen af vrnemidlet og sikre, at de ansatte flger
instruktionerne.
O At forklare de ansatte om konsekvenser for sikkerhed og sund-
hed, hvis instruktionerne ikke bliver fulgt.
De ansatte har ansvar for:
O At bruge vrnemidlerne fra arbejdets begyndelse, til det er gjort
frdigt. Det forudstter naturligvis, at de har fet vrnemidlerne
udleveret og er blevet instrueret i at bruge dem.
O At fortlle arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der er fejl eller
mangler ved vrnemidlerne.
Grnser for brugen
Der kan vre gener ved at bruge et vrnemiddel, hvilket kan gre
det ndvendigt at begrnse arbejdstiden - fx ved at indlgge pauser.
Nogle ndedrtsvrn har en fastsat grnse for, hvor lnge ad
gangen de m benyttes.
Brugsanvisninger og mrkning
Leverandren skal srge for, at der altid flger en brugsanvisning
med ved leveringen af et personligt vrnemiddel.
Brugsanvisningen skal vre p dansk og skrevet i et klart og forste-
ligt sprog.
Krav til vrnemidler
Beskyttelse: Vr opmrksom p, om vrnemidlet yder den beskyt-
telse, som er ndvendig.
Eksempel: ndedrtsvrn skal have de rigtige ltre. Stvltre kan
fx ikke bruges, hvis man arbejder med oplsningsmidler.
Gener: Vrnemidlet m ikke genere mere, end det er ndvendigt for,
at det kan virke.
Eksempel: Ikke alle mennesker kan bruge det samme fodtj s det
er ikke nok, at der kun er n type at vlge imellem.
Egnethed: Vrnemidlet skal vre egnet til den aktuelle arbejds-
opgave.
Eksempel: Hvis man arbejder, hvor der er vand fx ved eller i en
udgravning, skal man bruge sikkerhedsgummistvler og ikke sikker-
hedssko.
Vrnemidler skal ikke have ere egenskaber, end der er behov for,
da ekstra egenskaber kan medfre undvendige gener.
Udlevering, betaling, vedligehold og ejerskab
Det er arbejdsgiverens ansvar og opgave, at de ansatte fr udleveret
de rigtige vrnemidler. Arbejdsgiveren har ogs ansvar for rengring
og vedligeholdelse.
En undtagelse kan vre ansvar for sikkerhedsfodtj og srligt
arbejdstj. Her kan arbejdsgivernes organisation og fagforeninger-
ne (eller arbejdsgiveren og de ansatte, nr disse ikke er omfattet af
kollektive overenskomster) have aftalt, at de ansatte skal bidrage
til betalingen.
Hvis arbejdsgiveren betaler og ejer vrnemidlerne, kan han forlange,
at medarbejderen efterlader vrnemidlet p arbejdsstedet ved fyr-
aften.
342 343
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER Gener el t om per s onl i ge
vr nemi dl er
Gener el t om per s onl i ge
vr nemi dl er
Ansvar for vrnemidlet
Arbejdsgiveren har ansvar for:
O At sikre, at de ansatte bruger vrnemidlerne under arbejdet.
O At instruere i brugen af vrnemidlet og sikre, at de ansatte flger
instruktionerne.
O At forklare de ansatte om konsekvenser for sikkerhed og sund-
hed, hvis instruktionerne ikke bliver fulgt.
De ansatte har ansvar for:
O At bruge vrnemidlerne fra arbejdets begyndelse, til det er gjort
frdigt. Det forudstter naturligvis, at de har fet vrnemidlerne
udleveret og er blevet instrueret i at bruge dem.
O At fortlle arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der er fejl eller
mangler ved vrnemidlerne.
Grnser for brugen
Der kan vre gener ved at bruge et vrnemiddel, hvilket kan gre
det ndvendigt at begrnse arbejdstiden - fx ved at indlgge pauser.
Nogle ndedrtsvrn har en fastsat grnse for, hvor lnge ad
gangen de m benyttes.
Brugsanvisninger og mrkning
Leverandren skal srge for, at der altid flger en brugsanvisning
med ved leveringen af et personligt vrnemiddel.
Brugsanvisningen skal vre p dansk og skrevet i et klart og forste-
ligt sprog.
Krav til vrnemidler
Beskyttelse: Vr opmrksom p, om vrnemidlet yder den beskyt-
telse, som er ndvendig.
Eksempel: ndedrtsvrn skal have de rigtige ltre. Stvltre kan
fx ikke bruges, hvis man arbejder med oplsningsmidler.
Gener: Vrnemidlet m ikke genere mere, end det er ndvendigt for,
at det kan virke.
Eksempel: Ikke alle mennesker kan bruge det samme fodtj s det
er ikke nok, at der kun er n type at vlge imellem.
Egnethed: Vrnemidlet skal vre egnet til den aktuelle arbejds-
opgave.
Eksempel: Hvis man arbejder, hvor der er vand fx ved eller i en
udgravning, skal man bruge sikkerhedsgummistvler og ikke sikker-
hedssko.
Vrnemidler skal ikke have ere egenskaber, end der er behov for,
da ekstra egenskaber kan medfre undvendige gener.
Udlevering, betaling, vedligehold og ejerskab
Det er arbejdsgiverens ansvar og opgave, at de ansatte fr udleveret
de rigtige vrnemidler. Arbejdsgiveren har ogs ansvar for rengring
og vedligeholdelse.
En undtagelse kan vre ansvar for sikkerhedsfodtj og srligt
arbejdstj. Her kan arbejdsgivernes organisation og fagforeninger-
ne (eller arbejdsgiveren og de ansatte, nr disse ikke er omfattet af
kollektive overenskomster) have aftalt, at de ansatte skal bidrage
til betalingen.
Hvis arbejdsgiveren betaler og ejer vrnemidlerne, kan han forlange,
at medarbejderen efterlader vrnemidlet p arbejdsstedet ved fyr-
aften.
344 345
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER Hj el me Hj el me
O El-ledninger, som ikke er isolerede.
O Trange pladsforhold, der gr det vanskeligt at bevge sig uden at
stde imod.
Brug altid hjelm, nr der er opsat skilt om hjelmpbud.
Valg af beskyttelseshjelm
De srlige forhold p arbejdsstedet afgr som regel, hvilken hjelm
man skal bruge. Hvis der fx er fare for at f hovedet i klemme, skal
man vlge en hjelm, der srligt beskytter mod dette.
Farven og faconen p hjelmen skal nogle gange passe til jobfunktio-
nen. Fx br anhuggerens hjelm have en kraftig farve, som gr den
let at se for kranfreren.
Det er vigtigt, at hjelmen ikke vejer mere end ndvendigt.
Ved arbejde i kolde omgivelser kan man bre hue under hjelmen,
forsyne den med isolerende overtrk eller isolere den indvendig.
Man skal bruge hjelm med hagerem, hvis er risiko for, at hjelmen falder
af fx p grund af en srlig arbejdsstilling eller blsevejr.
Brug kun udstyr, der
passer til hjelmen. Det
sikrer, at de beskytten-
de egenskaber ikke
delgges. Hjelme, der
skal bruges sammen
med ndedrts-, hre-
eller jenvrn, skal
vre egnet hertil.
Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger om:
O Hvordan vrnemidlet skal bruges.
O Opbevaring, brug, rensning, vedligeholdelse, reparation og desin-
cering.
O Modstandsdygtighed konstateret ved teknisk prvning.
O Hvilket tilbehr, der kan bruges sammen med vrnemidlet.
O Begrnsninger i brugen af vrnemidlet.
O Den dag vrnemidlet mister sin holdbarhed.
O Egnet emballage til transport af vrnemidlet.
O Betydningen af en eventuel mrkning.
Alle personlige vrnemidler og tilbehr skal vre
CE-mrket.
HJ ELME
Hjelm
pbudt
Er der risiko for, at dit hoved kan blive skadet, skal du
altid bre en beskyttelseshjelm.
Risikoen kan deles op i re omrder:
O Materialer, vrktj eller andet, der vlter eller styrter ned.
O Genstande, der rager ud, eller tunge materialer eller tungt udstyr,
som hnger eller svinger.
344 345
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER Hj el me Hj el me
O El-ledninger, som ikke er isolerede.
O Trange pladsforhold, der gr det vanskeligt at bevge sig uden at
stde imod.
Brug altid hjelm, nr der er opsat skilt om hjelmpbud.
Valg af beskyttelseshjelm
De srlige forhold p arbejdsstedet afgr som regel, hvilken hjelm
man skal bruge. Hvis der fx er fare for at f hovedet i klemme, skal
man vlge en hjelm, der srligt beskytter mod dette.
Farven og faconen p hjelmen skal nogle gange passe til jobfunktio-
nen. Fx br anhuggerens hjelm have en kraftig farve, som gr den
let at se for kranfreren.
Det er vigtigt, at hjelmen ikke vejer mere end ndvendigt.
Ved arbejde i kolde omgivelser kan man bre hue under hjelmen,
forsyne den med isolerende overtrk eller isolere den indvendig.
Man skal bruge hjelm med hagerem, hvis er risiko for, at hjelmen falder
af fx p grund af en srlig arbejdsstilling eller blsevejr.
Brug kun udstyr, der
passer til hjelmen. Det
sikrer, at de beskytten-
de egenskaber ikke
delgges. Hjelme, der
skal bruges sammen
med ndedrts-, hre-
eller jenvrn, skal
vre egnet hertil.
Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger om:
O Hvordan vrnemidlet skal bruges.
O Opbevaring, brug, rensning, vedligeholdelse, reparation og desin-
cering.
O Modstandsdygtighed konstateret ved teknisk prvning.
O Hvilket tilbehr, der kan bruges sammen med vrnemidlet.
O Begrnsninger i brugen af vrnemidlet.
O Den dag vrnemidlet mister sin holdbarhed.
O Egnet emballage til transport af vrnemidlet.
O Betydningen af en eventuel mrkning.
Alle personlige vrnemidler og tilbehr skal vre
CE-mrket.
HJ ELME
Hjelm
pbudt
Er der risiko for, at dit hoved kan blive skadet, skal du
altid bre en beskyttelseshjelm.
Risikoen kan deles op i re omrder:
O Materialer, vrktj eller andet, der vlter eller styrter ned.
O Genstande, der rager ud, eller tunge materialer eller tungt udstyr,
som hnger eller svinger.
346 347
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER H r evr n Hj el me
HREVRN
Krav til brug af hrevrn
Hvis arbejdsgiveren vurderer, at den ansatte udsttes for risici som
flge af stj, skal arbejdspladsvurderingen indeholde en vurdering
af stjbelastningen. I det omfang, det er ndvendigt for at klarlgge
belastningsforholdene, udfres mlinger.
Hrevrn
pbudt
Mlinger kan sikre en korrekt vurdering af, om der skal
anvendes hrevrn. En tommelngerregel er, at hvis to
personer med en meter imellem sig kun kan forst hinan-
den, nr de rber, skal der anvendes hrevrn, hvis ikke
stjbelastningen kan nedsttes p anden mde.
Det er arbejdsgiverens ansvar at srge for egnede hrevrn til
medarbejderne, hvis stjbelastningen er over 80 dB(A), eller spids-
vrdierne af impulser overskrider 135 dB(C), og i vrigt hvis stj-
belastningen er skadelig eller strk generende.
Medarbejderen skal bruge hrevrn, hvis det ikke er muligt at erne
stjbelastningen, eller dmpe den til under 85 dB(A). Det samme
glder, hvis spidsvrdierne af impulser ikke kan bringes under
137 dB(C). Selv om stjbelastningen er under 85 dB (A), skal man allige-
vel bruge hrevrn, hvis man vurderer, at arbejdet kan skade hrelsen.
f en hreskade.

Hrevrnet skal bruges hele tiden, mens du bliver udsat for stj.
Selv kort tid uden hrevrn i stjende omgivelser kan nedstte
hrelsen betydeligt.
Tilpasning og vedligeholdelse
Hjelmen skal kasseres, hvis den har revner eller har vret udsat for
kraftige slag eller klem.
Hjelmen skal sidde fast p hovedet, og der skal vre en passende
sikkerhedsafstand mellem hjelmskal og hoved.
Hjelmens indtrk er udsat for sved, snavs og varme og nedbrydes
derfor hurtigere end hjelmskallen. Derfor skal indtrkket jvnligt
kontrollres og altid skiftes efter leverandrens anvisninger, dog
senest nr indtrkket viser tegn p slid. Kassr altid indtrkket,
hvis du er i tvivl.
Alle hjelme kan gres rent med indtil 45C varmt sbevand.
Holdbarhed
Hjelme m ikke males/sprjtes eller gres rent med oplsningsmidler,
da det kan svkke hjelmes styrke. Ogs kulde, varme, strkt lys,
fugt og sved kan svkke hjelmens evne til at beskytte, hvis den
bliver udsat for pvirkningen i lngere tid. Det samme glder midler,
som anvendes p huden eller hret.
Oplysninger om hjelmens egenskaber efter lang tids brug fs hos
leverandren.
Hjelme br ikke opbevares i sollys.
346 347
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER H r evr n Hj el me
HREVRN
Krav til brug af hrevrn
Hvis arbejdsgiveren vurderer, at den ansatte udsttes for risici som
flge af stj, skal arbejdspladsvurderingen indeholde en vurdering
af stjbelastningen. I det omfang, det er ndvendigt for at klarlgge
belastningsforholdene, udfres mlinger.
Hrevrn
pbudt
Mlinger kan sikre en korrekt vurdering af, om der skal
anvendes hrevrn. En tommelngerregel er, at hvis to
personer med en meter imellem sig kun kan forst hinan-
den, nr de rber, skal der anvendes hrevrn, hvis ikke
stjbelastningen kan nedsttes p anden mde.
Det er arbejdsgiverens ansvar at srge for egnede hrevrn til
medarbejderne, hvis stjbelastningen er over 80 dB(A), eller spids-
vrdierne af impulser overskrider 135 dB(C), og i vrigt hvis stj-
belastningen er skadelig eller strk generende.
Medarbejderen skal bruge hrevrn, hvis det ikke er muligt at erne
stjbelastningen, eller dmpe den til under 85 dB(A). Det samme
glder, hvis spidsvrdierne af impulser ikke kan bringes under
137 dB(C). Selv om stjbelastningen er under 85 dB (A), skal man allige-
vel bruge hrevrn, hvis man vurderer, at arbejdet kan skade hrelsen.
f en hreskade.

Hrevrnet skal bruges hele tiden, mens du bliver udsat for stj.
Selv kort tid uden hrevrn i stjende omgivelser kan nedstte
hrelsen betydeligt.
Tilpasning og vedligeholdelse
Hjelmen skal kasseres, hvis den har revner eller har vret udsat for
kraftige slag eller klem.
Hjelmen skal sidde fast p hovedet, og der skal vre en passende
sikkerhedsafstand mellem hjelmskal og hoved.
Hjelmens indtrk er udsat for sved, snavs og varme og nedbrydes
derfor hurtigere end hjelmskallen. Derfor skal indtrkket jvnligt
kontrollres og altid skiftes efter leverandrens anvisninger, dog
senest nr indtrkket viser tegn p slid. Kassr altid indtrkket,
hvis du er i tvivl.
Alle hjelme kan gres rent med indtil 45C varmt sbevand.
Holdbarhed
Hjelme m ikke males/sprjtes eller gres rent med oplsningsmidler,
da det kan svkke hjelmes styrke. Ogs kulde, varme, strkt lys,
fugt og sved kan svkke hjelmens evne til at beskytte, hvis den
bliver udsat for pvirkningen i lngere tid. Det samme glder midler,
som anvendes p huden eller hret.
Oplysninger om hjelmens egenskaber efter lang tids brug fs hos
leverandren.
Hjelme br ikke opbevares i sollys.
348 349
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER H r evr n H r evr n
Berr kun repropper med rene
hnder, da snavs i regangen kan
give hudirritation og eksem.
rekopper
rekopper er et hrevrn, som omslutter og dkker begge rer
og holdes p plads af en bjle eller et bnd, som kan tilpasses
hovedet. De skal slutte tt.
Man br regelmssigt kontrollere ttningsringe (vulster) p re-
kopperne, og man br skifte dem ud, s snart de begynder at stivne,
eller hvis de gr i stykker.
Man kan f rekopper, som
kan monteres p hjelme. Man
kan ogs f rekopper med
indbygget elektronik eller l-
tre, som srger for at begrn-
se og regulere lyden inde i h-
revrnene. Elektroniske kop-
per eller kopper med ltre har
den fordel, at de frst dm-
per, nr stjen nr et vist ni-
veau (7580 dB(A)).
Hrevrn generelt
Hrevrn skal vre CE-mrket. Pakningen og brugsanvisningen
skal bl.a. fortlle om dmpningsvrdier ved forskellige frekvenser.
Det gr det muligt at vurdere, hvilke hrevrn der dmper stjen
tilstrkkeligt.
Et hrevrn skal ikke dmpe mest muligt - for brugeren skal have
mulighed for at kommunikere med omgivelserne og hre advarsels-
signaler.
Dmpningen skal alts ikke vre strre, end at brugeren fortsat
kan hre, hvad der sker i omgivelserne - d.v.s. stjen skal dmpes til
et niveau p ca. 75-80 dB(A).
Hvis ere forskellige typer hrevrn opfylder kravene, kan den
enkelte medarbejder vlge det hrevrn, som passer ham bedst.
Man kan normalt opn en lidt hjre beskyttelse, hvis man kombinerer
forskellige hrevrn, fx repropper og rekopper. Det betyder, at
repropperne forsat beskytter, nr rekopperne bliver ernet.
repropper
repropper kan vre en-
gangs- eller genbrugspropper.
De este typer kan man for-
me og p den mde tilpasse til
den enkeltes regang.
Der ndes ogs formfaste
repropper i forskellige typer,
som fremstilles efter bruge-
rens individuelle ml.
348 349
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER H r evr n H r evr n
Berr kun repropper med rene
hnder, da snavs i regangen kan
give hudirritation og eksem.
rekopper
rekopper er et hrevrn, som omslutter og dkker begge rer
og holdes p plads af en bjle eller et bnd, som kan tilpasses
hovedet. De skal slutte tt.
Man br regelmssigt kontrollere ttningsringe (vulster) p re-
kopperne, og man br skifte dem ud, s snart de begynder at stivne,
eller hvis de gr i stykker.
Man kan f rekopper, som
kan monteres p hjelme. Man
kan ogs f rekopper med
indbygget elektronik eller l-
tre, som srger for at begrn-
se og regulere lyden inde i h-
revrnene. Elektroniske kop-
per eller kopper med ltre har
den fordel, at de frst dm-
per, nr stjen nr et vist ni-
veau (7580 dB(A)).
Hrevrn generelt
Hrevrn skal vre CE-mrket. Pakningen og brugsanvisningen
skal bl.a. fortlle om dmpningsvrdier ved forskellige frekvenser.
Det gr det muligt at vurdere, hvilke hrevrn der dmper stjen
tilstrkkeligt.
Et hrevrn skal ikke dmpe mest muligt - for brugeren skal have
mulighed for at kommunikere med omgivelserne og hre advarsels-
signaler.
Dmpningen skal alts ikke vre strre, end at brugeren fortsat
kan hre, hvad der sker i omgivelserne - d.v.s. stjen skal dmpes til
et niveau p ca. 75-80 dB(A).
Hvis ere forskellige typer hrevrn opfylder kravene, kan den
enkelte medarbejder vlge det hrevrn, som passer ham bedst.
Man kan normalt opn en lidt hjre beskyttelse, hvis man kombinerer
forskellige hrevrn, fx repropper og rekopper. Det betyder, at
repropperne forsat beskytter, nr rekopperne bliver ernet.
repropper
repropper kan vre en-
gangs- eller genbrugspropper.
De este typer kan man for-
me og p den mde tilpasse til
den enkeltes regang.
Der ndes ogs formfaste
repropper i forskellige typer,
som fremstilles efter bruge-
rens individuelle ml.
350 351
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER ndedr t s vr n j envr n
Beskyttelsesbriller
NDEDRTSVRN
Der ndes tre hovedtyper ndedrtsvrn:
O Filtrerende ndedrtsvrn med ndedrtsmodstand.
O ndedrtsvrn med turbolter uden ndedrtsmodstand.
O Luftforsynet ndedrtsvrn.

ndedrtsvrnene af ltertyperne ltrerer indndingsluften igen-
nem et lter. Her ndes mange forskellige typer.
Luftforsynet ndedrtsvrn tilfrer luft fra ikke forurenede omrder
eller fra asker. Denne type skal du anvende, nr du skal beskyttes
mod kraftig forurening, nr du ikke kender sammenstningen af
forureningen, eller hvis der er fare for mangel p ilt.
For begge typer glder, at du skal bruge det, fra du starter, til du
afslutter arbejdet.
J ENVRN
jenvrn
pbudt
jenvrn kan vre beskyttelsesbriller, ansigtsskrme
eller svejsehjelm. Man skal altid bruge jenvrn, nr man
arbejder eller opholder sig p steder, hvor der er risiko for
at blive ramt af yvende partikler, sprjt eller blive udsat
for tsende gasser og dampe eller skadelig strling.
jenvrnet skal sidde fast, uden at stnger eller hovedbnd klem-
mer eller snrer.
Hvis der er behov for et lufttt jenvrn, skal det vre behandlet,
s det ikke dugger.
Hvis man bruger jenvrnet sammen med ndedrtsvrn eller
andre personlige vrnemidler, m det ikke forringe den samlede
beskyttelse. Hvis det er tilfldet, skal man i stedet bruge et specielt
kombivrn.
jenvrnet skal vre tilstrkkelig stort og give et klart udsyn, s
man kan arbejde forsvarligt. Hvis man i forvejen bruger briller, skal
jenvrnet vre stort nok til, at der er plads til brillerne, eller man
skal bruge jenvrn med korrigerende linser.
350 351
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER ndedr t s vr n j envr n
Beskyttelsesbriller
NDEDRTSVRN
Der ndes tre hovedtyper ndedrtsvrn:
O Filtrerende ndedrtsvrn med ndedrtsmodstand.
O ndedrtsvrn med turbolter uden ndedrtsmodstand.
O Luftforsynet ndedrtsvrn.

ndedrtsvrnene af ltertyperne ltrerer indndingsluften igen-
nem et lter. Her ndes mange forskellige typer.
Luftforsynet ndedrtsvrn tilfrer luft fra ikke forurenede omrder
eller fra asker. Denne type skal du anvende, nr du skal beskyttes
mod kraftig forurening, nr du ikke kender sammenstningen af
forureningen, eller hvis der er fare for mangel p ilt.
For begge typer glder, at du skal bruge det, fra du starter, til du
afslutter arbejdet.
J ENVRN
jenvrn
pbudt
jenvrn kan vre beskyttelsesbriller, ansigtsskrme
eller svejsehjelm. Man skal altid bruge jenvrn, nr man
arbejder eller opholder sig p steder, hvor der er risiko for
at blive ramt af yvende partikler, sprjt eller blive udsat
for tsende gasser og dampe eller skadelig strling.
jenvrnet skal sidde fast, uden at stnger eller hovedbnd klem-
mer eller snrer.
Hvis der er behov for et lufttt jenvrn, skal det vre behandlet,
s det ikke dugger.
Hvis man bruger jenvrnet sammen med ndedrtsvrn eller
andre personlige vrnemidler, m det ikke forringe den samlede
beskyttelse. Hvis det er tilfldet, skal man i stedet bruge et specielt
kombivrn.
jenvrnet skal vre tilstrkkelig stort og give et klart udsyn, s
man kan arbejde forsvarligt. Hvis man i forvejen bruger briller, skal
jenvrnet vre stort nok til, at der er plads til brillerne, eller man
skal bruge jenvrn med korrigerende linser.
352 353
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER ndedr t s vr n ndedr t s vr n
Arbejder du med asbest og kodenummererede produkter, m der
maksimalt arbejdes 6 timer om dagen med luftforsynet nde-
drtsvrn eller turboenheder inkl. passende pauser. Ved nedriv-
ningsarbejde nedsttes dette yderligere til maksimalt 4 timer inkl.
passende pauser.
Unge under 18 r m kun arbejde re timer om dagen med luftforsynet
ndedrtsvrn, og kun nr det er et ndvendigt led i deres
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Filtrerende ndedrtsvrn
Du kan bruge ltrerende ndedrtsvrn mod stv og aerosoler.
Fordele:
O Fri bevgelighed.
O Let lsning ved enkeltopgaver og arbejde p skiftende arbejds-
pladser.
Ulemper:
O Beskytter ikke mod alle stoer.
O Begrnset holdbarhed.
O Kan kun benyttes tre timer om dagen, hvis det belaster ndedrt-
tet.
Om du skal bruge hel- eller halvmaske anger af det arbejde, du
skal udfre. Overvej ogs, om du skal bruge briller, hjelm, hrevrn
og lignende.
Et ndedrtsvrn skal slutte tt til ansigtet. Har du fuldskg,
skal du derfor altid bruge luftforsynet ndedrtsvrn eller turbo-
maske.
Holdbarheden og beskyttelsesgraden af et ndedrtsvrn anger
helt af, at man nje flger leverandrens brugsanvisning, som skal
flge med og vre skrevet p dansk. Her kan du blandt andet lse
om, hvordan du bruger, opbevarer, renser, vedligeholder, reparerer
og desincerer ndedrtsvrnet.
Begrnsninger i arbejdstid
Arbejde med ndedrtsvrn er altid belastende. Det er srligt be-
lastende at arbejde med ltrerende ndedrtsvrn, som belaster
ndedrttet. Derfor er der sat begrnsninger for den tidsmssige
brug. Overhold dette, da srligt dit kredslb (hjertet) belastes, og
du kan f vand i lungerne.
Bruger du et ltrerende ndedrtsvrn uden torboenhed, m det
hjst anvendes tre timer dagligt. Skal du arbejde mere end tre timer,
skal du bruge enten ndedrtsvrn med turboenhed (blser) eller
luftforsynet ndedrtsvrn.
Da det altid er belastende at arbejde med ndedrtsvrn uanset
type, skal arbejdsperioderne med ndedrtsvrn begrnses ved
at holde passende pauser. I disse perioder m der udfres andet ar-
bejde, der ikke krver anvendelse af ndedrtsvrn.
352 353
Arbejder du med asbest og kodenummererede produkter, m der
maksimalt arbejdes 6 timer om dagen med luftforsynet nde-
drtsvrn eller turboenheder inkl. passende pauser. Ved nedriv-
ningsarbejde nedsttes dette yderligere til maksimalt 4 timer inkl.
passende pauser.
Unge under 18 r m kun arbejde re timer om dagen med luftforsynet
ndedrtsvrn, og kun nr det er et ndvendigt led i deres
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Du kan bruge ltrerende ndedrtsvrn mod stv og aerosoler.
Fordele:
O Fri bevgelighed.
O Let lsning ved enkeltopgaver og arbejde p skiftende arbejds-
pladser.
Ulemper:
O Beskytter ikke mod alle stoer.
O Begrnset holdbarhed.
O Kan kun benyttes tre timer om dagen, hvis det belaster ndedrt-
tet.
Om du skal bruge hel- eller halvmaske anger af det arbejde, du
skal udfre. Overvej ogs, om du skal bruge briller, hjelm, hrevrn
og lignende.
Et ndedrtsvrn skal slutte tt til ansigtet. Har du fuldskg,
skal du derfor altid bruge luftforsynet ndedrtsvrn eller turbo-
maske.
Holdbarheden og beskyttelsesgraden af et ndedrtsvrn anger
helt af, at man nje flger leverandrens brugsanvisning, som skal
flge med og vre skrevet p dansk. Her kan du blandt andet lse
om, hvordan du bruger, opbevarer, renser, vedligeholder, reparerer
og desincerer ndedrtsvrnet.
Begrnsninger i arbejdstid
Arbejde med ndedrtsvrn er altid belastende. Det er srligt be-
lastende at arbejde med ltrerende ndedrtsvrn, som belaster
ndedrttet. Derfor er der sat begrnsninger for den tidsmssige
brug. Overhold dette, da srligt dit kredslb (hjertet) belastes, og
du kan f vand i lungerne.
Bruger du et ltrerende ndedrtsvrn uden torboenhed, m det
hjst anvendes tre timer dagligt. Skal du arbejde mere end tre timer,
skal du bruge enten ndedrtsvrn med turboenhed (blser) eller
luftforsynet ndedrtsvrn.
Da det altid er belastende at arbejde med ndedrtsvrn uanset
type, skal arbejdsperioderne med ndedrtsvrn begrnses ved
at holde passende pauser. I disse perioder m der udfres andet ar-
bejde, der ikke krver anvendelse af ndedrtsvrn.
354 355
ndedrtsvrn med gasfilter
Hel- eller halvmaske med gaslter, som man kan skifte ud. Der n-
des forskellige typer ltre, og de er inddelt efter evnen til optage
gasser og dampe:
O Filtertype A beskytter mod mineralsk terpentin, toluen, xylen og
butylacetat og andre dampe fra organiske oplsningsmidler med
kogepunkt p mindst 65C.
O Filtertype AX beskytter mod dampe fra organiske oplsningsmid-
ler med kogepunkt under 65C. Disse ltre skal kasseres samme
dag, de har vret i brug.
O Filtertype B beskytter mod chlor og cyanbrinte og lignende gasser.
O Filtertype E beskytter mod svovldioxid og lignende gasser.
O Filtertype K beskytter mod ammoniak og lignende gasser.
O Filtertype Hg-P3 beskytter mod dampe fra kvikslv og partikler.
O Filtertype NO-P3 beskytter mod nitrse gasser og partikler.
O Filtertype SX beskytter mod specielle stoer.
Filtrene ndes i forskellige klasser:
O Klasse 1 er lavkapacitetsltre.
O Klasse 2 er middelkapacitetsltre.
O Klasse 3 er hjkapacitetsltre.
Filtrerende ndedrtsvrn ndes som engangsmasker eller hel- og
halvmaske med partikellter, der kan udskiftes. Der ndes forskellige
typer ltre:
O Klasse P1 beskytter i begrnset omfang mod stv. M ikke bruges
ved grnsevrdier under 5 mg/m
3
. Beskytter ikke mod asbest-
bre og kvartsstv.
O Klasse P2 beskytter mod de este typer sundhedsskadeligt stv.
Disse ltre kan beskytte alene mod faste partikler eller bde mod
faste partikler og vskeformige aerosoler. Er ltret afprvet efter
EN149:2001, beskytter ltret bde mod faste partikler og vske-
formige aerosoler, fx sprjtetger. Beskytter ikke mod bakterier
og virus.
O Klasse P3 beskytter som klasse P2, men ogs mod radioaktiv
stv, bakterier og virus.
Stvlter beskytter ikke mod skadelige gasser eller dampe.
Halvmaske med tvillinglter
Helmaske
354 355
ndedrtsvrn med gasfilter
Hel- eller halvmaske med gaslter, som man kan skifte ud. Der n-
des forskellige typer ltre, og de er inddelt efter evnen til optage
gasser og dampe:
O Filtertype A beskytter mod mineralsk terpentin, toluen, xylen og
butylacetat og andre dampe fra organiske oplsningsmidler med
kogepunkt p mindst 65C.
O Filtertype AX beskytter mod dampe fra organiske oplsningsmid-
ler med kogepunkt under 65C. Disse ltre skal kasseres samme
dag, de har vret i brug.
O Filtertype B beskytter mod chlor og cyanbrinte og lignende gasser.
O Filtertype E beskytter mod svovldioxid og lignende gasser.
O Filtertype K beskytter mod ammoniak og lignende gasser.
O Filtertype Hg-P3 beskytter mod dampe fra kvikslv og partikler.
O Filtertype NO-P3 beskytter mod nitrse gasser og partikler.
O Filtertype SX beskytter mod specielle stoer.
Filtrene ndes i forskellige klasser:
O Klasse 1 er lavkapacitetsltre.
O Klasse 2 er middelkapacitetsltre.
O Klasse 3 er hjkapacitetsltre.
Filtrerende ndedrtsvrn ndes som engangsmasker eller hel- og
halvmaske med partikellter, der kan udskiftes. Der ndes forskellige
typer ltre:
O Klasse P1 beskytter i begrnset omfang mod stv. M ikke bruges
ved grnsevrdier under 5 mg/m
3
. Beskytter ikke mod asbest-
bre og kvartsstv.
O Klasse P2 beskytter mod de este typer sundhedsskadeligt stv.
Disse ltre kan beskytte alene mod faste partikler eller bde mod
faste partikler og vskeformige aerosoler. Er ltret afprvet efter
EN149:2001, beskytter ltret bde mod faste partikler og vske-
formige aerosoler, fx sprjtetger. Beskytter ikke mod bakterier
og virus.
O Klasse P3 beskytter som klasse P2, men ogs mod radioaktiv
stv, bakterier og virus.
Stvlter beskytter ikke mod skadelige gasser eller dampe.
Halvmaske med tvillinglter
Helmaske
356 357
5. Masken ikke kan slutte tt.
6. Arbejdet varer mere end tre timer i alt.

7. Arbejdet er tungt, og det er besvrligt at trkke vejret.
8. Arbejdsmiljlovgivningen krver det.
Srg altid for, at der bliver tilfrt ren luft fra et ikke forurenet omrde,
nr du bruger luftforsynet ndedrtsvrn.
Turbondedrtsvrn
Turbondedrtsvrn (med blser og batteri) trkker luften igen-
nem et lter (ltrerende ndedrtsvrn), som blses ind i masken/
htten. Det betyder, at der ikke er ndedrtsmodstand, og nde-
drtsvrnet derfor kan anvendes i op til 6 timer p en arbejdsdag.

Turbolterndedrtsvrn m kun anvendes, hvor der normalt vil
kunne anvendes almindeligt ltrerende ndedrtsvrn.
Der lettere at trkke vejret
med turbomaske, og man er
som regel ogs mere mobil
end nr man bruger et almin-
deligt luftforsynet nde-
drtsvrn.
Vlg typer med strst mulig
luftkapacitet. Det sikrer mod,
at visiret dugger, og det ger
maskens/httens faktiske
beskyttelse, da der skabes
overtryk i denne.
Du br ikke bruge ndedrtsvrn med gaslter, hvis luften indeholder
andre gasser eller dampe end dem, ltret beskytter imod. Indholdet
af gasser eller dampe i luften m heller ikke vre hjere end det,
ltret kan klare.
Nogle ltre beskytter mod ere typer samtidig.
Skal du beskytte dig mod bde partikler og gasser samtidig, skal du
bruge to ltre. Yderst et egnet stvlter og inderst et gaslter.
Ved sprjtemaling og lignende er det er god ide ogs at bruge et
forlter, der kan beskytte partikellteret.
Luftforsynet ndedrtsvrn
Brug altid et luftforsynet ndedrtsvrn nr:
1. Der kan opst iltmangel (iltkoncentrationen er under 17% ilt i ind-
ndingsluften).
2. Der er luftforurening i hje koncentrationer.
3. Luftforureningen er ukendt eller for stor.
4. Der ikke ndes et egnet lter.
356 357
5. Masken ikke kan slutte tt.
6. Arbejdet varer mere end tre timer i alt.

7. Arbejdet er tungt, og det er besvrligt at trkke vejret.
8. Arbejdsmiljlovgivningen krver det.
Srg altid for, at der bliver tilfrt ren luft fra et ikke forurenet omrde,
nr du bruger luftforsynet ndedrtsvrn.
Turbondedrtsvrn
Turbondedrtsvrn (med blser og batteri) trkker luften igen-
nem et lter (ltrerende ndedrtsvrn), som blses ind i masken/
htten. Det betyder, at der ikke er ndedrtsmodstand, og nde-
drtsvrnet derfor kan anvendes i op til 6 timer p en arbejdsdag.

Turbolterndedrtsvrn m kun anvendes, hvor der normalt vil
kunne anvendes almindeligt ltrerende ndedrtsvrn.
Der lettere at trkke vejret
med turbomaske, og man er
som regel ogs mere mobil
end nr man bruger et almin-
deligt luftforsynet nde-
drtsvrn.
Vlg typer med strst mulig
luftkapacitet. Det sikrer mod,
at visiret dugger, og det ger
maskens/httens faktiske
beskyttelse, da der skabes
overtryk i denne.
Du br ikke bruge ndedrtsvrn med gaslter, hvis luften indeholder
andre gasser eller dampe end dem, ltret beskytter imod. Indholdet
af gasser eller dampe i luften m heller ikke vre hjere end det,
ltret kan klare.
Nogle ltre beskytter mod ere typer samtidig.
Skal du beskytte dig mod bde partikler og gasser samtidig, skal du
bruge to ltre. Yderst et egnet stvlter og inderst et gaslter.
Ved sprjtemaling og lignende er det er god ide ogs at bruge et
forlter, der kan beskytte partikellteret.
Luftforsynet ndedrtsvrn
Brug altid et luftforsynet ndedrtsvrn nr:
1. Der kan opst iltmangel (iltkoncentrationen er under 17% ilt i ind-
ndingsluften).
2. Der er luftforurening i hje koncentrationer.
3. Luftforureningen er ukendt eller for stor.
4. Der ikke ndes et egnet lter.
358 359
Begynder du at lugte gas, er det tid til at skifte lter, med mindre
lugten skyldes, at masken ikke sidder tt. Det glder ogs, selv om
leverandren har opgivet brugstiden til at vre lngere.
Det er vigtigt, at du ved, om gassen overhovedet kan lugtes.
A1-ltre br kun bruges som engangsltre til kortvarigt arbejde
(1/2 time) ved lave koncentrationer (ca. 3 x grnsevrdien).
Hvis et lters brugstid ikke er opgivet, br du i stedet bruge et luft-
forsynet ndedrtsvrn.
Mrkning
Partikelltre (stvltre) er mrket P1, P2, P3 og har en hvid farvekode.
Filtre, der kun beskytter mod faste partikler, skal vre mrket Kun
til brug mod faste partikler og vre mrket med S.
Gasltre er mrket med type og klasse og har desuden en farvekode:
O Brun for A-ltre
O Gr for B-ltre
O Gul for E-ltre
O Grn for K-ltre
Filtre til ere forskellige gasser og kombinationer af partikler og
gasser har farvekode for hver enkelt type.
Beskyttelsesfaktor
En beskyttelsesfaktor beskriver, hvor godt et ndedrtsvrn kan
mindske koncentrationen af et skadeligt stof i indndingsluften.
Leverandrens angivne beskyttelsesfaktor er fastsat ved en labo-
ratoriemling.
Ved brug p arbejdspladsen kan man ikke regne med s god beskyt-
telse. Den reelle beskyttelse anger af ere faktorer, bl.a. i hvilken
grad masken slutter tt til ansigtet. Mange stvmasker slutter ikke
tilstrkkeligt tt til ansigtet. Derfor er de ikke egnede til brug for
mange arbejdsopgaver p byggepladser. Dette glder bl.a. mange
engangsmasker.
Beskyttelsesfaktoren kan ogs blive mindsket, hvis du har skg
eller bruger briller. Brug evt. luftforsynet ndedrtsvrn med over-
trykshtte eller turboenhed.
Udskiftning af partikelfilteret (stvfilter)
Ls leverandrens brugsanvisning.
Ved kb af turbolterndedrtsvrn flger der gerne et testst
med som anvendes til kontrol af lteret. Filterets levetid kan ges
ved anvendelse af forlter.
Ved almindelige ltrerende ndedrtsvrn (med ndedrtsmod-
stand) er tommelngerreglen, at lteret skal skiftes, nr der opstr
en mrkbar get ndedrtsmodstand.
Udskiftning af gasfilter
Et gaslter kan kun optage en vis mngde luftforurening, fr det er
brugt op. Derfor skal det skiftes i tide.
358 359
Begynder du at lugte gas, er det tid til at skifte lter, med mindre
lugten skyldes, at masken ikke sidder tt. Det glder ogs, selv om
leverandren har opgivet brugstiden til at vre lngere.
Det er vigtigt, at du ved, om gassen overhovedet kan lugtes.
A1-ltre br kun bruges som engangsltre til kortvarigt arbejde
(1/2 time) ved lave koncentrationer (ca. 3 x grnsevrdien).
Hvis et lters brugstid ikke er opgivet, br du i stedet bruge et luft-
forsynet ndedrtsvrn.
Mrkning
Partikelltre (stvltre) er mrket P1, P2, P3 og har en hvid farvekode.
Filtre, der kun beskytter mod faste partikler, skal vre mrket Kun
til brug mod faste partikler og vre mrket med S.
Gasltre er mrket med type og klasse og har desuden en farvekode:
O Brun for A-ltre
O Gr for B-ltre
O Gul for E-ltre
O Grn for K-ltre
Filtre til ere forskellige gasser og kombinationer af partikler og
gasser har farvekode for hver enkelt type.
Beskyttelsesfaktor
En beskyttelsesfaktor beskriver, hvor godt et ndedrtsvrn kan
mindske koncentrationen af et skadeligt stof i indndingsluften.
Leverandrens angivne beskyttelsesfaktor er fastsat ved en labo-
ratoriemling.
Ved brug p arbejdspladsen kan man ikke regne med s god beskyt-
telse. Den reelle beskyttelse anger af ere faktorer, bl.a. i hvilken
grad masken slutter tt til ansigtet. Mange stvmasker slutter ikke
tilstrkkeligt tt til ansigtet. Derfor er de ikke egnede til brug for
mange arbejdsopgaver p byggepladser. Dette glder bl.a. mange
engangsmasker.
Beskyttelsesfaktoren kan ogs blive mindsket, hvis du har skg
eller bruger briller. Brug evt. luftforsynet ndedrtsvrn med over-
trykshtte eller turboenhed.
Udskiftning af partikelfilteret (stvfilter)
Ved kb af turbolterndedrtsvrn flger der gerne et testst
med som anvendes til kontrol af lteret. Filterets levetid kan ges
ved anvendelse af forlter.
Ved almindelige ltrerende ndedrtsvrn (med ndedrtsmod-
stand) er tommelngerreglen, at lteret skal skiftes, nr der opstr
en mrkbar get ndedrtsmodstand.
Udskiftning af gasfilter
Et gaslter kan kun optage en vis mngde luftforurening, fr det er
brugt op. Derfor skal det skiftes i tide.
360 361
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER Fal ds i k r i ng Fal ds i k r i ng
O Ved faldstoppende udstyr skal der altid benyttes falddmper.
O Ankerpunktet skal kunne optage en dynamisk belastning p
mindst 10 kN (1000 kg).
O Ved faldstoppende udstyr skal en person, der er faldet ned og
hnger i linen, hurtigt kunne reddes op eller ned.
Kontrol og eftersyn
Kontrol, eftersyn, brug og opbevaring af faldsikringsudstyr skal fore-
tages efter de enkelte leverandrers brugsanvisninger. En brugs-
anvisning p dansk skal flge med ved kb af udstyret.
Tjek altid alle enkeldele, fr I bruger udstyret ogs hvis det er helt nyt:

O Fangindretninger og glidesystemer skal vre rene.
O Der m ikke vre trdbrud, revner, synlig slitage.
Kassr omgende udstyret eller f det repareret, hvis der er fejl,
som kan forringe funktionen. Hvis udstyret har vret brugt til at
standse et fald, skal det altid udskiftes.
Udstyret skal efterses af en kompetent person mindst n gang om
ret og oftere, hvis udstyret bliver brugt meget. Ls i brugsanvis-
ningen om udstyret skal tjekkes oftere. Udstyret skal vre mrket
med dato for seneste eftersyn.

Faldsikringsudstyr holder lngst, hvis det opbevares rent, trt og
beskyttet mod dagslys. Metaldele m ikke kunne ruste. Normalt
holder udstyret ikke lngere end 5 r.
Skiltning
ndedrtsvrn
Klasse:
P arbejdsomrder, hvor man skal bruge nde-
drtsvrn, skal det fremg af et skilt. Skiltet kan sup-
pleres med informationer om, hvilken type nde-
drtsvrn man skal bruge.
Skiltning er isr vigtig p byggepladser, hvor ere virksomheder ar-
bejder samtidigt, s andre virksomheders ansatte advares mod at
g ind i omrdet, hvor der skal anvendes ndedrtsvrn.
FALDSI KRI NG
Hvis der er risiko for at falde ned, skal der sikres forsvarligt mod
nedstyrtning. Sikring kan etableres fx ved montering af rkvrk,
opstilling af stillads, etablering af afsprring eller ophngning af
sikkerhedsnet. Arbejdet kan ogs organiseres p en anden mde, s
det fx kan udfres fra en personlfter med arbejdsstandplads (lift).
Ved kortvarigt arbejde (maksimalt 4 timer), eller hvor det ikke er
muligt at etablere anden sikring, kan der anvendes et personligt
vrnemiddel i form af faldsikringsudstyr.
Bruger du faldsikringsudstyr, skal du anvende det efter leverandrens
brugsanvisning.
O Vlg udstyr, der er egnet til opgaven.
O Vlg faldhindrende udstyr frem for faldstoppende udstyr.
360 361
O Ved faldstoppende udstyr skal der altid benyttes falddmper.
O Ankerpunktet skal kunne optage en dynamisk belastning p
mindst 10 kN (1000 kg).
O Ved faldstoppende udstyr skal en person, der er faldet ned og
hnger i linen, hurtigt kunne reddes op eller ned.
Kontrol og eftersyn
Kontrol, eftersyn, brug og opbevaring af faldsikringsudstyr skal fore-
tages efter de enkelte leverandrers brugsanvisninger. En brugs-
anvisning p dansk skal flge med ved kb af udstyret.
Tjek altid alle enkeldele, fr I bruger udstyret ogs hvis det er helt nyt:

O Fangindretninger og glidesystemer skal vre rene.
O Der m ikke vre trdbrud, revner, synlig slitage.
Kassr omgende udstyret eller f det repareret, hvis der er fejl,
som kan forringe funktionen. Hvis udstyret har vret brugt til at
standse et fald, skal det altid udskiftes.
Udstyret skal efterses af en kompetent person mindst n gang om
ret og oftere, hvis udstyret bliver brugt meget. Ls i brugsanvis-
ningen om udstyret skal tjekkes oftere. Udstyret skal vre mrket
med dato for seneste eftersyn.

Faldsikringsudstyr holder lngst, hvis det opbevares rent, trt og
beskyttet mod dagslys. Metaldele m ikke kunne ruste. Normalt
holder udstyret ikke lngere end 5 r.
Skiltning
ndedrtsvrn
Klasse:
P arbejdsomrder, hvor man skal bruge nde-
drtsvrn, skal det fremg af et skilt. Skiltet kan sup-
pleres med informationer om, hvilken type nde-
drtsvrn man skal bruge.
Skiltning er isr vigtig p byggepladser, hvor ere virksomheder ar-
bejder samtidigt, s andre virksomheders ansatte advares mod at
g ind i omrdet, hvor der skal anvendes ndedrtsvrn.
FALDSI KRI NG
Hvis der er risiko for at falde ned, skal der sikres forsvarligt mod
nedstyrtning. Sikring kan etableres fx ved montering af rkvrk,
opstilling af stillads, etablering af afsprring eller ophngning af
sikkerhedsnet. Arbejdet kan ogs organiseres p en anden mde, s
det fx kan udfres fra en personlfter med arbejdsstandplads (lift).
Ved kortvarigt arbejde (maksimalt 4 timer), eller hvor det ikke er
muligt at etablere anden sikring, kan der anvendes et personligt
vrnemiddel i form af faldsikringsudstyr.
Bruger du faldsikringsudstyr, skal du anvende det efter leverandrens
brugsanvisning.
O Vlg udstyr, der er egnet til opgaven.
O Vlg faldhindrende udstyr frem for faldstoppende udstyr.
362 363
Sttteblter/korset
Hvis du skal kunne bruge dine
hnder i arbejdet, fx ved ma-
stearbejde, er det en god ide
at bruge et sttteblte, der
begrnser dit arbejdsomrde,
s du ikke kan f overbalance
(faldhindrede udstyr).
Et sttteblte m ikke an-
vendes, hvor der kan ske frit
fald. Hvis der er fare for frit
fald, skal du bruge en H-sele
og falddmper.
Liner
Linen, der forbinder seletjet
med det vrige faldsikrings-
udstyr, skal vre lavet af syn-
tetisk tov, stltov eller reb.
Linen skal vre s kort som
muligt - inkl. falddmper, kob-
lingselementer m.v.
Seler
En sele skal fange personer,
der falder. Det er vigtigt, at li-
nen bliver sat fast p selen
sdan, at den person, der fal-
der, kommer til at hnge lod-
ret efter faldet.
Selen skal vret indstillet, s
den passer til brugeren, og
lsthngende tj under sele-
tjet br undgs.
Ved risiko for frit fald skal
H-sele og falddmper anven-
des.
Brug sele med line til at sn-
ke eller lfte personer:
O ved arbejde i beholdere med
snver bning.
O ved arbejde i dybe brnde el-
ler i siloer.
362 363
Sttteblter/korset
Hvis du skal kunne bruge dine
hnder i arbejdet, fx ved ma-
stearbejde, er det en god ide
at bruge et sttteblte, der
begrnser dit arbejdsomrde,
s du ikke kan f overbalance
(faldhindrede udstyr).
Et sttteblte m ikke an-
vendes, hvor der kan ske frit
fald. Hvis der er fare for frit
fald, skal du bruge en H-sele
og falddmper.
Liner
Linen, der forbinder seletjet
med det vrige faldsikrings-
udstyr, skal vre lavet af syn-
tetisk tov, stltov eller reb.
Linen skal vre s kort som
muligt - inkl. falddmper, kob-
lingselementer m.v.
Seler
En sele skal fange personer,
der falder. Det er vigtigt, at li-
nen bliver sat fast p selen
sdan, at den person, der fal-
der, kommer til at hnge lod-
ret efter faldet.
Selen skal vret indstillet, s
den passer til brugeren, og
lsthngende tj under sele-
tjet br undgs.
Ved risiko for frit fald skal
H-sele og falddmper anven-
des.
Brug sele med line til at sn-
ke eller lfte personer:
O ved arbejde i beholdere med
snver bning.
O ved arbejde i dybe brnde el-
ler i siloer.
364 365
Koblingselement, fx karabinhage
De enkelte dele af udstyret er typisk forbundet med en karabinhage
eller et andet koblingselement. Det skal vre selvlukkende og kunne
lses enten manuelt eller automatisk.
Det er vigtigt, at du kan betjene det med n hnd og bne det med
hjest to bevgelser. Brug ikke manuel ls, hvis du skal lse og lse
op ere gange i lbet af en arbejdsdag.
Brug altid et egnet ankerpunkt for din faldsikring. Brug ikke instal-
lationsrr, radiatorer eller lignede, da de er uegnede.
Ankerpunktet skal kunne optage den kraft, der opstr, hvis en person
styrter. Det svarer til en belastning p 10 kN (1.000 kg). Linen, skinnen
o.s.v. m ikke kunne lsne sig fra ankerpunktet.
Ankerpunktet skal helst vre placeret over arbejdsstedet og ikke
for langt ude. Det sikrer det korteste frie fald.
Skiltning
Faldsikring
pbudt
Hvis I anvender et kollektivt sikringssystem med scep-
tre og wirer, skal arbejdsomrde skiltes.
Gedetjr
Lbeline (gedetjr) er en stlwire (se tegning p foregende side),
som er fastholdt via sceptre. Der ndes tilslutning til gedetjr, der
kan passere hen over sceptrene. Hvis en sdan ikke kan anvendes,
bruges der to korte liner med karabinhager, s man kan fastgre
den ene, fr man lsner den anden, hvis det er ndvendigt for at
passere et scepter. Sceptre og wirer, der anvendes i et faldsikrings-
system, skal normalt udskiftes, hvis de har vret udsat for belastning.
Faldblokke
En automatisk fangindretning (faldblok) holder linen stram under
arbejdet, hvorved faldet begrnses mest muligt.
Faldblokke skal normalt altid placeres over personens hoved, men
visse typer/fabrikater kan anvendes p ade tage, hvis der iagt-
tages en rkke foranstaltninger, som angives af leverandren.
Falddmper
En falddmper reducerer kraften ved styrt ved at optage en del af
faldenergien, s opbremsningen ikke bliver for brat.
Falddmpere kan fx vre en line med indbygget falddmper eller
anden form for energiabsorber.
I faldsikringssystemer skal der altid anvendes falddmpere. Sele og
line m ikke bruges alene.
364 365
Koblingselement, fx karabinhage
De enkelte dele af udstyret er typisk forbundet med en karabinhage
eller et andet koblingselement. Det skal vre selvlukkende og kunne
lses enten manuelt eller automatisk.
Det er vigtigt, at du kan betjene det med n hnd og bne det med
hjest to bevgelser. Brug ikke manuel ls, hvis du skal lse og lse
op ere gange i lbet af en arbejdsdag.
Brug altid et egnet ankerpunkt for din faldsikring. Brug ikke instal-
lationsrr, radiatorer eller lignede, da de er uegnede.
Ankerpunktet skal kunne optage den kraft, der opstr, hvis en person
styrter. Det svarer til en belastning p 10 kN (1.000 kg). Linen, skinnen
o.s.v. m ikke kunne lsne sig fra ankerpunktet.
Ankerpunktet skal helst vre placeret over arbejdsstedet og ikke
for langt ude. Det sikrer det korteste frie fald.
Skiltning
Faldsikring
pbudt
Hvis I anvender et kollektivt sikringssystem med scep-
tre og wirer, skal arbejdsomrde skiltes.
Gedetjr
Lbeline (gedetjr) er en stlwire (se tegning p foregende side),
som er fastholdt via sceptre. Der ndes tilslutning til gedetjr, der
kan passere hen over sceptrene. Hvis en sdan ikke kan anvendes,
bruges der to korte liner med karabinhager, s man kan fastgre
den ene, fr man lsner den anden, hvis det er ndvendigt for at
passere et scepter. Sceptre og wirer, der anvendes i et faldsikrings-
system, skal normalt udskiftes, hvis de har vret udsat for belastning.
Faldblokke
En automatisk fangindretning (faldblok) holder linen stram under
arbejdet, hvorved faldet begrnses mest muligt.
Faldblokke skal normalt altid placeres over personens hoved, men
visse typer/fabrikater kan anvendes p ade tage, hvis der iagt-
tages en rkke foranstaltninger, som angives af leverandren.
Falddmper
En falddmper reducerer kraften ved styrt ved at optage en del af
faldenergien, s opbremsningen ikke bliver for brat.
Falddmpere kan fx vre en line med indbygget falddmper eller
anden form for energiabsorber.
I faldsikringssystemer skal der altid anvendes falddmpere. Sele og
line m ikke bruges alene.
366 367
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER Hands ker Bes k y t t el s es t j
Ved strk varme kan man bruge en dragt af metalliserede vvede
tekstiler. Fr man bruger beskyttelsestjet, er det vigtigt at tjekke,
at det er uden fejl.
Skal du arbejde i trakken eller andre steder, hvor det er vigtigt, at
du bliver set, skal der anvendes advarselsbekldning (se afsnit om
vejarbejde).
HANDSKER
Hudbeskyttelse
pbudt
Direkte hudkontakt med skadelige stoer kan give kon-
takteksem. Syrer, baser, oplsningsmidler, rengrings-
midler og skreolie er blandt de stoer, som oftest
irriterer huden. Chromat, epoxyprodukter, konserverings-
midler og nikkel kan alle give allergi og enkelte ogs
hudkrft.
Sdan beskytter du huden:
O Undg at bruge stoffer, som kan irritere huden eller fremkalde
allergi. Hvis det ikke er teknisk muligt, s vlg de mindst irriterende
stoer.
O Undg at huden kommer i direkte kontakt med skadelige stoer
og med arbejdstj, der er forurenet eller gennemvdet.
O Undg hndsbe og cremer med undvendige tilstningsstoer
som fx parfume. Vlg produkter med fuld varedeklaration.
O Rens og vask ikke hnderne i strkere midler end ndvendigt og
undg at have dem i vand i lngere tid.
O Tag ure, ringe og smykker af, inden du gr i gang med arbejdet.
BESKYTTELSESTJ
Beskyttelsesdragt
pbudt
Beskyttelsestj eller -bekldning er armbeskyttere,
heldragter eller lignende, der fx beskytter mod kemika-
lier eller kulde.
Hvis dragten skal beskytte mod kemikalier, er det nd-
vendigt at vide, hvor lang tid der tager det aktuelle kemi-
kalie at trnge igennem dragten - gennembrudstid. Det bestemmer
nemlig, hvor lang tid man kan bruge den.

Se efter dragtens gennembrudstid i brugsanvisningen eller p mrk-
ningen. Eller sprg leverandren.
Vr opmrksom p, om dragten skal beskytte mod ere pvirkninger
samtidig, fx kemikalier, temperatur, slitage m.v.
Nr man bruger motorkdesav, skal man bruge bukser med skre-
hmmende indlg, der eektivt beskytter benets forside.
Ved kulde og trk er termotj velegnet, fordi det sikrer en nogen-
lunde konstant temperatur inden for dragten.
366 367
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER Hands ker Bes k y t t el s es t j
Ved strk varme kan man bruge en dragt af metalliserede vvede
tekstiler. Fr man bruger beskyttelsestjet, er det vigtigt at tjekke,
at det er uden fejl.
Skal du arbejde i trakken eller andre steder, hvor det er vigtigt, at
du bliver set, skal der anvendes advarselsbekldning (se afsnit om
vejarbejde).
HANDSKER
Hudbeskyttelse
pbudt
Direkte hudkontakt med skadelige stoer kan give kon-
takteksem. Syrer, baser, oplsningsmidler, rengrings-
midler og skreolie er blandt de stoer, som oftest
irriterer huden. Chromat, epoxyprodukter, konserverings-
midler og nikkel kan alle give allergi og enkelte ogs
hudkrft.
Sdan beskytter du huden:
O Undg at bruge stoffer, som kan irritere huden eller fremkalde
allergi. Hvis det ikke er teknisk muligt, s vlg de mindst irriterende
stoer.
O Undg at huden kommer i direkte kontakt med skadelige stoer
og med arbejdstj, der er forurenet eller gennemvdet.
O Undg hndsbe og cremer med undvendige tilstningsstoer
som fx parfume. Vlg produkter med fuld varedeklaration.
O Rens og vask ikke hnderne i strkere midler end ndvendigt og
undg at have dem i vand i lngere tid.
O Tag ure, ringe og smykker af, inden du gr i gang med arbejdet.
BESKYTTELSESTJ
Beskyttelsesdragt
pbudt
Beskyttelsestj eller -bekldning er armbeskyttere,
heldragter eller lignende, der fx beskytter mod kemika-
lier eller kulde.
Hvis dragten skal beskytte mod kemikalier, er det nd-
vendigt at vide, hvor lang tid der tager det aktuelle kemi-
kalie at trnge igennem dragten - gennembrudstid. Det bestemmer
nemlig, hvor lang tid man kan bruge den.

Se efter dragtens gennembrudstid i brugsanvisningen eller p mrk-
ningen. Eller sprg leverandren.
Vr opmrksom p, om dragten skal beskytte mod ere pvirkninger
samtidig, fx kemikalier, temperatur, slitage m.v.
Nr man bruger motorkdesav, skal man bruge bukser med skre-
hmmende indlg, der eektivt beskytter benets forside.
Ved kulde og trk er termotj velegnet, fordi det sikrer en nogen-
lunde konstant temperatur inden for dragten.
368 369
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER Bes k y t t ende f odt j
En slags handske kan have en god beskyttende virkning mod t
kemikalie, men ikke ndvendigvis mod et andet, der ligner.
Vr opmrksom p, at blandinger af kemikalier nogle gange har an-
dre egenskaber, end man skulle forvente ud fra kendskabet til de
enkelte komponenters egenskaber.
Farlig brug af handsker
I nogle situationer kan det vre farligt at bruge handske. Fx ved
arbejde med roterende vrktj, hvor vrktjet risikerer at gribe
handsken og trkke hnden med ind.
BESKYTTENDE FODTJ
Vrnefodtj
pbudt
Brug sko eller stvler med stlhtte, hvis der er risiko
for at f foden klemt eller skadet af genstande, der fal-
der ned. Det kan fx vre, hvor man arbejder med tunge
og uhndterlige genstande, d.v.s. over 16-20 kg.
Her skal du bruge stlhtte:
O Anhugning.
O Montagearbejde og demontagearbejde med betonelementer, for-
skallingsager og kassetter, gipsplader og el-tavler.
O Hndtering af kloakgods, brnde, ernvarmerr, Leca-blokke, tag-
plader, dre, vinduer, kkkenelementer, hrde hvidevarer, hnd-
vaske, wc-kummer, badekar, radiatorer, kedler til oliefyr og varmt-
vandsbeholdere.
O Opstning og nedtagning af stillads.
O Afstning af kantsten og fortovsiser.
Hands ker
Hudpleje
Man skal behandle tr og udpint hud med creme. Det gr huden smidig,
indtil hudens egne funktioner er genoprettet.
Brug en creme med s f tilstningsstoer som muligt og undg
creme med desinfektionsmidler, da det ikke er ndvendigt p almin-
delige arbejdspladser.
Beskyttelsescremer, ogs kaldet kemiske handsker, eller hudpleje-
creme kan ikke erstatte handsker eller andre forebyggende foran-
staltninger.
Valg af handsker
Sprg jeres handskeleverandr om, hvilke handsker der egner sig til
det arbejde, der skal udfres.
Det er arbejdsgiverens ansvar, at de rigtige typer handsker kan
benyttes ved arbejdets begyndelse.
Det er fx vigtigt, at handsken har den rigtige strrelse. Hvis den er
for lille, kan den hmme blodets cirkulation og dens evne til at iso-
lere mod kulde eller varme bliver mindre.
Man kan bruge underhandsker af bomuld til at opsuge fugt.
Beskyttelse mod kemikalier
En beskyttelseshandske kan kun holde kemikalier ude et vist tids-
rum, indtil kemikaliet er trngt igennem handsken. Den tid kaldes
gennembrudstiden. Vr opmrksom p, at den begynder fra det
frste jeblik, handsken kommer i kontakt med stoet ogs selv-
om handsken tilsyneladende ikke ser ud til at vre snavset eller
forurenet.
368 369
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER Bes k y t t ende f odt j
En slags handske kan have en god beskyttende virkning mod t
kemikalie, men ikke ndvendigvis mod et andet, der ligner.
Vr opmrksom p, at blandinger af kemikalier nogle gange har an-
dre egenskaber, end man skulle forvente ud fra kendskabet til de
enkelte komponenters egenskaber.
Farlig brug af handsker
I nogle situationer kan det vre farligt at bruge handske. Fx ved
arbejde med roterende vrktj, hvor vrktjet risikerer at gribe
handsken og trkke hnden med ind.
BESKYTTENDE FODTJ
Vrnefodtj
pbudt
Brug sko eller stvler med stlhtte, hvis der er risiko
for at f foden klemt eller skadet af genstande, der fal-
der ned. Det kan fx vre, hvor man arbejder med tunge
og uhndterlige genstande, d.v.s. over 16-20 kg.
Her skal du bruge stlhtte:
O Anhugning.
O Montagearbejde og demontagearbejde med betonelementer, for-
skallingsager og kassetter, gipsplader og el-tavler.
O Hndtering af kloakgods, brnde, ernvarmerr, Leca-blokke, tag-
plader, dre, vinduer, kkkenelementer, hrde hvidevarer, hnd-
vaske, wc-kummer, badekar, radiatorer, kedler til oliefyr og varmt-
vandsbeholdere.
O Opstning og nedtagning af stillads.
O Afstning af kantsten og fortovsiser.
Hands ker
Hudpleje
Man skal behandle tr og udpint hud med creme. Det gr huden smidig,
indtil hudens egne funktioner er genoprettet.
Brug en creme med s f tilstningsstoer som muligt og undg
creme med desinfektionsmidler, da det ikke er ndvendigt p almin-
delige arbejdspladser.
Beskyttelsescremer, ogs kaldet kemiske handsker, eller hudpleje-
creme kan ikke erstatte handsker eller andre forebyggende foran-
staltninger.
Valg af handsker
Sprg jeres handskeleverandr om, hvilke handsker der egner sig til
det arbejde, der skal udfres.
Det er arbejdsgiverens ansvar, at de rigtige typer handsker kan
benyttes ved arbejdets begyndelse.
Det er fx vigtigt, at handsken har den rigtige strrelse. Hvis den er
for lille, kan den hmme blodets cirkulation og dens evne til at iso-
lere mod kulde eller varme bliver mindre.
Man kan bruge underhandsker af bomuld til at opsuge fugt.
Beskyttelse mod kemikalier
En beskyttelseshandske kan kun holde kemikalier ude et vist tids-
rum, indtil kemikaliet er trngt igennem handsken. Den tid kaldes
gennembrudstiden. Vr opmrksom p, at den begynder fra det
frste jeblik, handsken kommer i kontakt med stoet ogs selv-
om handsken tilsyneladende ikke ser ud til at vre snavset eller
forurenet.
370 371
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER Not a t er Bes k y t t ende f odt j
Fodtj med vrnesl skal bruges, nr der er risiko for at trde p
spidse eller skarpe emner, fx sm og glasskr.
I bygge- og anlgsbranchen er det normalt ndvendigt med en
kombination af stlhtte og vrnesl.
Generelt skal man vlge fodtj ud fra forholdet p arbejdsstedet.
Er det fx koldt og fugtigt, og er underlaget ujvnt, hrdt eller glat?
Der er ogs forskel p behovet alt efter, om man har gende eller
stende arbejde.
Det betyder eksempelvis, at det er bedst at bruge fodtj med en sl,
der absorberer std, og fodtj, som sidder ordentlig fast, hvis man ar-
bejder p ujvnt underlag, som det ofte er tilfldet p byggepladser.
Beskyttende fodtj skal ogs vre tilpasset den enkelte ansatte
og dennes behov. Skoen eller stvlen skal sidde fast og have en god
pasform. Det er srligt vigtigt for fodtj med stlnser, som ikke
kan forme sig efter foden.
Det er derfor godt, hvis den ansatte har mulighed for at vlge
mellem forskellige typer fodtj, s der kan skiftes - afhngig af
arbejdsopgaven.
Ved arbejde p stiger, trapper, armering og lignende underlag
eller ved arbejde, hvor man gr meget, br der bruges vrnefodtj
med en smidig sl og separat hl.
370 371
6. VRNEMI DLER 6. VRNEMI DLER Not a t er Bes k y t t ende f odt j
Fodtj med vrnesl skal bruges, nr der er risiko for at trde p
spidse eller skarpe emner, fx sm og glasskr.
I bygge- og anlgsbranchen er det normalt ndvendigt med en
kombination af stlhtte og vrnesl.
Generelt skal man vlge fodtj ud fra forholdet p arbejdsstedet.
Er det fx koldt og fugtigt, og er underlaget ujvnt, hrdt eller glat?
Der er ogs forskel p behovet alt efter, om man har gende eller
stende arbejde.
Det betyder eksempelvis, at det er bedst at bruge fodtj med en sl,
der absorberer std, og fodtj, som sidder ordentlig fast, hvis man ar-
bejder p ujvnt underlag, som det ofte er tilfldet p byggepladser.
Beskyttende fodtj skal ogs vre tilpasset den enkelte ansatte
og dennes behov. Skoen eller stvlen skal sidde fast og have en god
pasform. Det er srligt vigtigt for fodtj med stlnser, som ikke
kan forme sig efter foden.
Det er derfor godt, hvis den ansatte har mulighed for at vlge
mellem forskellige typer fodtj, s der kan skiftes - afhngig af
arbejdsopgaven.
Ved arbejde p stiger, trapper, armering og lignende underlag
eller ved arbejde, hvor man gr meget, br der bruges vrnefodtj
med en smidig sl og separat hl.
372
6. VRNEMI DLER Not a t er
373
A
Acetylenasker 338
Adgangsveje 25-26, 172,
242-247, 299
Advarselsbnd 274
Advarselslys 302
Aerosoldser 235
Aerosoler 107, 110, 132, 353-354
Arydere 276
Aald:
- generelt 34, 239-240, 280
- epoxy og isocyanater 110
- asbest 117
- bly 128
- PCB 131
- sandblsning 231
- nedrivning 310
- varmt arbejde 330
Afgrnsning, af sikkerheds-
foranstaltninger 24-26, 33-35
Agtningssikring 169, 183
Aortersave 208
Alingsindeks 88
Afmrkning 157, 286, 295-305
Afmrkningsplan 299-300
Afrettere 207-208, 212
Afskedigelse:
- arbejdsmiljreprsentant 46
- arbejdsleder 47
Afskrmning 149, 201,
208-212, 222, 241
Afsprring:
- APV 95
- arbejde p stillads 149
- arbejdsplatforme 158
- personlftere 163
- nedstyrtning 264
- vejarbejde 298-305
- faldsikring 360
Afstandsholder 185
Afstivning:
- jord 287-289
- betonelementer 313-318
Afvanding 28, 281-282
Afviserbjle 186
Akkordarbejde 135
Alarm 34, 294
Alkohol 103
Allergi 98, 100, 105, 123-124, 367
Altan 263
Ammoniak 355
Anhugger 179, 181
Anhugningsgrej 179-183
Anlg, jord 87, 303
Anmeldelse:
- til Arbejdstilsynet 27, 55-56, 178
- til kommunen 27
- af arbejdsulykker, -skader 55-56
Ansattes pligter 9, 20-21, 343
Ansigtsskrm 120, 350
APV 15, 48-51, 94-95
Arbejdsbelysning 269
Arbejdsbetingede lidelser 54-56
Arbejdsborde 71
Arbejdsgiverens ansvar:
- generelt 18-19
- arbejdsmiljorganisation 37-43
- p byggepladsen 44-45
- arbejdsmiljreprsentant 46-47
STI KORD
374 375
B
Bade- og vaskefaciliteter,
generelt 247-253
Bajonetsav 221
Bakterier 250, 354
Balancesave 210
BAR Bygge & Anlg 11
Baser 367
Beholdere 104, 127-128, 330, 362
Bekendtgrelser 9, 198
Bekldning:
- vejarbejde 299
- reekterende arbejdstj 306-307
- beskyttelsestj 366-367
Belastningsprve 178
Belysning 237, 246, 269-271
Beskyttelsesanordninger 201
Beskyttelsesbriller 217, 350
Beskyttelseshandsker 129, 367-369
Beskyttelseshjelm 344-345
Beskftigelsesministeriet 11
Betjeningsorganer 203
Beton 92, 121, 130, 205-207,
228-229, 308-313
Betonelementer 183, 237,
261-269, 313-320, 369
Betonglittemaskiner 206
Biologiske pvirkninger:
- kloak og spildevand 132
- due og rotteekskrementer 132
- skimmelsvamp 133
Bitumen (asfalt) 112-113
Bjlkelag 269
Blandemaskiner 205
Blodblymling 126
Bly:
- generelt 92, 126-128
- maling 102, 126
- svejse- og skrerg 124
Blyholdig maling 126
Blndfri belysning 270
Blser 230, 352, 357
Boggier 186
Bolte 223-225, 241, 318
Boltepistoler 223-226
Borde 208
Bordrundsave 207, 210
Boremaskiner 218
Branchearbejdsmiljrd 11
Branchevejledninger 10
Brandfare 270, 329, 334
Brandvrn 330
Bremse 104, 202, 205
Briller:
- generelt 350- 351
- ved hndvrktj 220- 223
- svejsning 334
Bronkitis 119, 124, 332
Brugsanvisninger 21-22, 94, 196, 343
Brusebad:
- epoxy, isocyanater 111
- asbest 118
- isoleringsmaterialer 121
- bly 127
- skurvognsfaciliteter 249- 251
Brndarbejde 324
Bukkestilladser 149, 154
Bukser:
- benvrn, kdesav 217
- arbejdsmiljuddannelse 47-48
- APV 48-51
- unge under 18 r 51-53
- arbejdsskader 54-58
Arbejdshjde 75, 149, 153-154
Arbejdslederen 20, 45-47, 343
Arbejdsmedicinsk Klink 12
Arbejdsmiljgruppe 41-42
Arbejdsmiljklagenvnet 11
Arbejdsmiljkoordinator 23-25,
28-33, 43-44
Arbejdsmiljloven 9
Arbejdsmiljorganisationen
37-42, 44-45
Arbejdsmiljreprsentant
19, 39, 42, 45-47
Arbejdsmiljrdet 10
Arbejdsmiljrdgiver 14, 16, 18,
36, 96-97
Arbejdsmiljuddannelse 47-48
Arbejdsmiljudvalg 40-41,
43, 45
Arbejdspladsvurdering 15, 48-51,
94-95
Arbejdsplatforme 25, 75, 155-160
Arbejdsskader 54-58
Arbejdsskadeforsikring 55
Arbejdsskadestyrelsen 55-56
Arbejdsstedets indretning 75, 107
Arbejdsstillinger:
- generelt 61-78
- gravearbejde 285
- krybekldre 321-322
Arbejdsteknik 70, 75
Arbejdstempo 77, 135
Arbejdstilsynet:
- At-vejledninger 10
- At-anvisninger 10
- generelt 12-13
- reaktioner 13-14
- screening og tilpasset tilsyn 15
- pbud og rdgivning 16-17
- smileyordning 17-18
- bygherre 23-26
- anmeldelse af byggeplads 27
- rdgivning 36
- arbejdsmiljuddannelsen 47
- anmeldelse af ulykker 55-56
- vurdering af tunge lft 65-68
- farlige stoer 93
- kodenummerering 99-100
Arbejdstj, se Bekldning
Arbejdsulykker 54-58, 134
Armaturer 115, 270
Asbest:
- generelt 92, 114-117
- omkldning og bad 118
- aald 280
- nedrivning 308-309
- renovering 312
- krybekldre 323
- ndedrtsvrn 353
Asfalt (bitumen) 112-113
Astma 108-109, 124
Autogensvejsning 336
Automatisk
fangindretning 364
Autoriseret
arbejdsmiljrdgiver 14, 16, 36
374 375
B
Bade- og vaskefaciliteter,
generelt 247-253
Bajonetsav 221
Bakterier 250, 354
Balancesave 210
BAR Bygge & Anlg 11
Baser 367
Beholdere 104, 127-128, 330, 362
Bekendtgrelser 9, 198
Bekldning:
- vejarbejde 299
- reekterende arbejdstj 306-307
- beskyttelsestj 366-367
Belastningsprve 178
Belysning 237, 246, 269-271
Beskyttelsesanordninger 201
Beskyttelsesbriller 217, 350
Beskyttelseshandsker 129, 367-369
Beskyttelseshjelm 344-345
Beskftigelsesministeriet 11
Betjeningsorganer 203
Beton 92, 121, 130, 205-207,
228-229, 308-313
Betonelementer 183, 237,
261-269, 313-320, 369
Betonglittemaskiner 206
Biologiske pvirkninger:
- kloak og spildevand 132
- due og rotteekskrementer 132
- skimmelsvamp 133
Bitumen (asfalt) 112-113
Bjlkelag 269
Blandemaskiner 205
Blodblymling 126
Bly:
- generelt 92, 126-128
- maling 102, 126
- svejse- og skrerg 124
Blyholdig maling 126
Blndfri belysning 270
Blser 230, 352, 357
Boggier 186
Bolte 223-225, 241, 318
Boltepistoler 223-226
Borde 208
Bordrundsave 207, 210
Boremaskiner 218
Branchearbejdsmiljrd 11
Branchevejledninger 10
Brandfare 270, 329, 334
Brandvrn 330
Bremse 104, 202, 205
Briller:
- generelt 350- 351
- ved hndvrktj 220- 223
- svejsning 334
Bronkitis 119, 124, 332
Brugsanvisninger 21-22, 94, 196, 343
Brusebad:
- asbest 118
- bly 127
- skurvognsfaciliteter 249- 251
Brndarbejde 324
Bukkestilladser 149, 154
Bukser:
- benvrn, kdesav 217
- arbejdsmiljuddannelse 47-48
- APV 48-51
- arbejdsskader 54-58
Arbejdshjde 75, 149, 153-154
Arbejdslederen 20, 45-47, 343
Arbejdsmedicinsk Klink 12
Arbejdsmiljgruppe 41-42
Arbejdsmiljklagenvnet 11
Arbejdsmiljkoordinator 23-25,
28-33, 43-44
Arbejdsmiljloven 9
Arbejdsmiljorganisationen
37-42, 44-45
Arbejdsmiljreprsentant
19, 39, 42, 45-47
Arbejdsmiljrdet 10
Arbejdsmiljrdgiver 14, 16, 18,
36, 96-97
Arbejdsmiljuddannelse 47-48
Arbejdsmiljudvalg 40-41,
43, 45
Arbejdspladsvurdering 15, 48-51,
94-95
Arbejdsplatforme 25, 75, 155-160
Arbejdsskader 54-58
Arbejdsskadeforsikring 55
Arbejdsskadestyrelsen 55-56
Arbejdsstedets indretning 75, 107
Arbejdsstillinger:
- generelt 61-78
- gravearbejde 285
- krybekldre 321-322
Arbejdsteknik 70, 75
Arbejdstempo 77, 135
Arbejdstilsynet:
- At-vejledninger 10
- At-anvisninger 10
- generelt 12-13
- reaktioner 13-14
- screening og tilpasset tilsyn 15
- pbud og rdgivning 16-17
- smileyordning 17-18
- bygherre 23-26
- anmeldelse af byggeplads 27
- rdgivning 36
- arbejdsmiljuddannelsen 47
- vurdering af tunge lft 65-68
- farlige stoer 93
- kodenummerering 99-100
Arbejdstj, se Bekldning
Arbejdsulykker 54-58, 134
Armaturer 115, 270
Asbest:
- generelt 92, 114-117
- omkldning og bad 118
- aald 280
- nedrivning 308-309
- renovering 312
- krybekldre 323
- ndedrtsvrn 353
Asfalt (bitumen) 112-113
Astma 108-109, 124
Autogensvejsning 336
Automatisk
fangindretning 364
Autoriseret
arbejdsmiljrdgiver 14, 16, 36
376 377
- hejsestillinger 168-170
- stiger 170-172
- lft og hejseredskaber 177
- anhugningsgrej 182
- elevatorer 190-192
- maskiner og vrktj
generelt 199
- boltepistoler 223-226
- smpistoler 226-227
- trykluftanlg og
vrktj 228-235
- net 260
- krybekldre 321
- faldsikringsudstyr 361-365
Eksem 103, 106-109,
112, 125, 349
Eksplosionsfare 103, 324-325
Elektriske motorkdesave 216
Elementbyggeri 261
Elementmontage 313-319
Elevatorer 190-194
El-grupper 269
El-installationer 237
El-kabler 239
El-ledninger 310, 345
El- og vvs 72
El-svejsning 335
El-tavler 369
Endestop 186
Engangsmasker 311, 354, 358
Ensidigt belastende arbejde 52, 77
Ensidigt gentaget arbejde 62, 76
Entreprenrmaskiner 79, 81, 177
Epoxy 109-110, 250, 280
Ergonomi 61-80, 86
Ervervsklatring (rope access) 174
Erstatning:
- ved arbejdsskader 55-56
- kemisk substitution 93
Eternittage 114
EUs maskindirektiv 195
Excenterslibere 219
F
Facadestilladser 98
Faldblokke 364
Falddmper 364
Faldsikring 360-365
Fangtov 170
Faresymboler 98
Faste arbejdssteder 76, 89, 254
Fastlst arbejde 73
Fast tilslutning af el 277
Fejlstrmsaryder 276
Fibre 119
Filtre:
- ndedrt 113, 117, 122,
342, 354-359
- stj 349
Filtrerende ndedrts-
vrn 106, 311, 352-358
Firing 169, 174
Fjernstyring 203
Fjernvarmeanlg 328
Flade tage 364
Flasker (trykasker) 234, 336, 351
Flere arbejdsgivere 33, 43
Flint 121
Flugtveje 34, 245-247, 292
- beskyttelsestj 366
Butylacetat 355
Bygergo.dk 78
Byggegruber 292
Byggehejs 190
Byggekraner 178
Byggepladsens indretning 299
Byggepladstavler 276
Bygningselementer 237
Byrder:
- ergonomi 52-53, 64-72
- lft- og hejseredskaber 175, 188
Bltetraktorer 189
Bring 64, 69-72
Breteknik 71
Bndsave 207
Bndslibemaskiner 219
C
Cadmium 124, 338
Cement 124-125
CE-mrke 196, 344
Certikater 175-179, 188-189
Chlor 355
Cinkain 334
Containere 240, 253, 280
Creme 368
Cyanbrinte 355
D
Dampe:
- generelt 96, 99
- maling 102-105
- bly 127
- forurenet jord 129
- i krybekldre 322
- ved varmt arbejde 329
- lodning, usmidler 338
- jenvrn 350
- ltrerende ndretsvrn 354-356
Dansk Brand- og Sikrings-
teknisk Institut 328
Decibel, stj 80-82
Det Nationale
Forskningscenter for
Arbejdsmilj, NFA 12
Dobbeltisoleret vrktj 279
Dorne 314
Due ekskrementer 132
Dumpere 189
Dk:
- stilladsdk 146-154
- betondk 318-320
Ddmandsknap 204, 213
Drbninger 225, 263
E
EASY 55,
se endvidere www.at.dk
Efterlb 205
Eftersyn:
- stilladser 145
- arbejdsplatform 156
- teleskoplsser med kurv 161-163
- personlft med krankurv 164-165
- personlft med gaeltruck 166
376 377
- hejsestillinger 168-170
- stiger 170-172
- lft og hejseredskaber 177
- anhugningsgrej 182
- elevatorer 190-192
- maskiner og vrktj
generelt 199
- boltepistoler 223-226
- smpistoler 226-227
- trykluftanlg og
vrktj 228-235
- net 260
- krybekldre 321
- faldsikringsudstyr 361-365
Eksem 103, 106-109,
112, 125, 349
Eksplosionsfare 103, 324-325
Elektriske motorkdesave 216
Elementbyggeri 261
Elementmontage 313-319
Elevatorer 190-194
El-grupper 269
El-installationer 237
El-kabler 239
El-ledninger 310, 345
El- og vvs 72
El-svejsning 335
El-tavler 369
Endestop 186
Engangsmasker 311, 354, 358
Ensidigt belastende arbejde 52, 77
Ensidigt gentaget arbejde 62, 76
Entreprenrmaskiner 79, 81, 177
Epoxy 109-110, 250, 280
Ergonomi 61-80, 86
Ervervsklatring (rope access) 174
Erstatning:
- ved arbejdsskader 55-56
- kemisk substitution 93
Eternittage 114
EUs maskindirektiv 195
Excenterslibere 219
F
Facadestilladser 98
Faldblokke 364
Falddmper 364
Faldsikring 360-365
Fangtov 170
Faresymboler 98
Faste arbejdssteder 76, 89, 254
Fastlst arbejde 73
Fast tilslutning af el 277
Fejlstrmsaryder 276
Fibre 119
Filtre:
- ndedrt 113, 117, 122,
342, 354-359
- stj 349
Filtrerende ndedrts-
vrn 106, 311, 352-358
Firing 169, 174
Fjernstyring 203
Fjernvarmeanlg 328
Flade tage 364
Flasker (trykasker) 234, 336, 351
Flere arbejdsgivere 33, 43
Flint 121
Flugtveje 34, 245-247, 292
- beskyttelsestj 366
Butylacetat 355
Bygergo.dk 78
Byggegruber 292
Byggehejs 190
Byggekraner 178
Byggepladsens indretning 299
Byggepladstavler 276
Bygningselementer 237
Byrder:
- ergonomi 52-53, 64-72
- lft- og hejseredskaber 175, 188
Bltetraktorer 189
Bring 64, 69-72
Breteknik 71
Bndsave 207
Bndslibemaskiner 219
C
Cadmium 124, 338
Cement 124-125
CE-mrke 196, 344
Certikater 175-179, 188-189
Chlor 355
Cinkain 334
Containere 240, 253, 280
Creme 368
Cyanbrinte 355
D
Dampe:
- generelt 96, 99
- maling 102-105
- bly 127
- forurenet jord 129
- i krybekldre 322
- ved varmt arbejde 329
- lodning, usmidler 338
- jenvrn 350
- ltrerende ndretsvrn 354-356
Dansk Brand- og Sikrings-
teknisk Institut 328
Decibel, stj 80-82
Det Nationale
Forskningscenter for
Arbejdsmilj, NFA 12
Dobbeltisoleret vrktj 279
Dorne 314
Due ekskrementer 132
Dumpere 189
Dk:
- stilladsdk 146-154
- betondk 318-320
Ddmandsknap 204, 213
Drbninger 225, 263
E
EASY 55,
se endvidere www.at.dk
Efterlb 205
Eftersyn:
- stilladser 145
- arbejdsplatform 156
- teleskoplsser med kurv 161-163
- personlft med krankurv 164-165
- personlft med gaeltruck 166
378 379
Handsker:
- handsker generelt 367-369
- vibrationer 85
- kodenummer 101
- PCB 130-131
- svejsning 333
Havne , anlgsarbejde 295
Hejs:
- hndhejs 144
- byggeelevatorer 190-193
- skrhejs 193-94
Hejseredskaber 175-178
Hejsestillinger 168-169
Helmaske:
- ndedrtsvrn 351-360
- kodenummer 101
- sandblsning 230
- stv 311
HFI-aryder 276
Hjelme 344-346
Holdekontakt 204
Hudkrft 106, 367
Hudpleje 368
Hukommelsessvigt 103
Huldk 318
Huller i dk 237
Hvide ngre 82, 85, 88, 232
Hygiejne, skurfaciliteter 247-253
Hldning:
- stiger 172, 242
- udgravning 255-257
- taghldning 255-257
Hjbanekran 176
Hjtryksrensning 232
Hjtryksskring 233
Hjtryksspuling 114
Hrevrn:
- hrevrn generelt 347-352
- stj 80-82
- maskiner og vrktj 207-233, 333
Hndliste:
- stilladser 148-162
- personlftere 163-170
- rkvrk 265-266
Hndmaskiner 78
Hndrundsave 221
Hndskrm 334
Hndsved 108-109
Hndvask, skurfaciliteter 247-253
Hndvrktj:
- forskellige typer 215-222
- dobbeltisoleret 279
- unge under 18 r 52
I
Ibrugtagningstilladelse 145
Ikke-bredygtigt underlag 269
Iltasker 234
Iltmangel 356
Imprgneret tr 105-106
Indhegning 26, 238
Inltrationer 62
Installationer:
- generelt 30-33, 237, 239-240
- vinterforanstaltninger 280
- el-installationer 271-279
- vandledninger 279
Isocyanater 108-111
Isolering, materialer 114-121
Flussmidler 338
Flyd 286
Flyveaske 124
Fodliste 162, 170, 242, 265
Fodmand 172
Fodvrn 341
Forbud:
- fra Arbejdstilsynet 13-14, 18-19
- for unge 53
Forebyggelse:
- APV 48-51
- af arbejdsulykker 57
- af konikter 138
Forgiftninger 31, 40-41, 56
Forgiftningsfare 338
Forlngerled 278-279
Forlngerledninger 275
Formfaste repropper 348
Formolie 106-107
Forsikring 56
Fortynder 102
Fosterskader 103, 126
Fremfringsklods 210
Friskluftforsynet nde-
drtsvrn 129, 337
Frost 230, 281, 286
Fugemasser 99, 108-109, 130
Fllesomrder 25-26, 35
Frerhus 189
Frersde 79, 85, 87
Frstehjlp 294
G
Gaeltruck 21, 166-167, 189
Galvaniseret 183
Gangbroer 26, 259
Gangveje 238, 244
Gasltre 359
Gasasker 98
Gasledninger 294
Gasser 124, 294, 299, 332, 354-359
Gassvejsning 336
Gavle 258
Gedetjr 364
Gevindskremaskiner 203, 214
Giftige stoer 99, 232
Glider 69
Gradere 189
Gravearbejde 285-287, 303
Gravekasse 289
Gravemaskiner 244, 275
Grnsevrdier 96, 354
Gende arbejde 76
Gende trak 238-243
H
Halvmaske:
- kodenummer 101
- formolie 106
- asfalt 113
- asbest 117
- kvartsstv 122
- stv 311
378 379
Handsker:
- handsker generelt 367-369
- vibrationer 85
- kodenummer 101
- PCB 130-131
- svejsning 333
Havne , anlgsarbejde 295
Hejs:
- hndhejs 144
- byggeelevatorer 190-193
- skrhejs 193-94
Hejseredskaber 175-178
Hejsestillinger 168-169
Helmaske:
- kodenummer 101
- sandblsning 230
- stv 311
HFI-aryder 276
Hjelme 344-346
Holdekontakt 204
Hudkrft 106, 367
Hudpleje 368
Hukommelsessvigt 103
Huldk 318
Huller i dk 237
Hvide ngre 82, 85, 88, 232
Hygiejne, skurfaciliteter 247-253
Hldning:
- stiger 172, 242
- udgravning 255-257
- taghldning 255-257
Hjbanekran 176
Hjtryksrensning 232
Hjtryksskring 233
Hjtryksspuling 114
Hrevrn:
- hrevrn generelt 347-352
- stj 80-82
- maskiner og vrktj 207-233, 333
Hndliste:
- rkvrk 265-266
Hndmaskiner 78
Hndrundsave 221
Hndskrm 334
Hndsved 108-109
Hndvask, skurfaciliteter 247-253
Hndvrktj:
- forskellige typer 215-222
- dobbeltisoleret 279
I
Ibrugtagningstilladelse 145
Ikke-bredygtigt underlag 269
Iltasker 234
Iltmangel 356
Imprgneret tr 105-106
Indhegning 26, 238
Inltrationer 62
Installationer:
- generelt 30-33, 237, 239-240
- vandledninger 279
Isocyanater 108-111
Isolering, materialer 114-121
Flussmidler 338
Flyd 286
Flyveaske 124
Fodliste 162, 170, 242, 265
Fodmand 172
Fodvrn 341
Forbud:
- fra Arbejdstilsynet 13-14, 18-19
- for unge 53
Forebyggelse:
- APV 48-51
- af arbejdsulykker 57
- af konikter 138
Forgiftninger 31, 40-41, 56
Forgiftningsfare 338
Forlngerled 278-279
Forlngerledninger 275
Formfaste repropper 348
Formolie 106-107
Forsikring 56
Fortynder 102
Fosterskader 103, 126
Fremfringsklods 210
Friskluftforsynet nde-
drtsvrn 129, 337
Frost 230, 281, 286
Fugemasser 99, 108-109, 130
Fllesomrder 25-26, 35
Frerhus 189
Frersde 79, 85, 87
Frstehjlp 294
G
Gaeltruck 21, 166-167, 189
Galvaniseret 183
Gangbroer 26, 259
Gangveje 238, 244
Gasltre 359
Gasasker 98
Gasledninger 294
Gasser 124, 294, 299, 332, 354-359
Gassvejsning 336
Gavle 258
Gedetjr 364
Gevindskremaskiner 203, 214
Giftige stoer 99, 232
Glider 69
Gradere 189
Gravearbejde 285-287, 303
Gravekasse 289
Gravemaskiner 244, 275
Grnsevrdier 96, 354
Gende arbejde 76
Gende trak 238-243
H
Halvmaske:
- kodenummer 101
- formolie 106
- asfalt 113
- asbest 117
- kvartsstv 122
- stv 311
380 381
Kulde og varme 50, 80-89
Kulilte 92
Kutter 212
Kvartsstv 121
Kder 179
Kreveje:
- generelt 243
- vibrationer 87
L
Ladesteder 191-192
Lamper 172
Laserstrling 90
Lastbilmonterede kraner 178
Ledertvrsnit 275
Ledninger:
- generelt 30-33, 237, 239-240
- vandledninger 279
Lejdere 325
Lemme, stillads 149, 153
Lim:
- organiske oplsningsmidler 103
- PCB 130-131
Line 203
Lodning 328
Luftforsynet ndedrtsvrn:
- ndedrtsvrn generelt 351-360
- asbest 117
- svejserg 124
Luftforurening:
- mlinger 96-97
- asfalt 112-113
- svejserg 124
Luftfugtighed 89
Luftledninger 151
Lukkede rum 245
Lungekrft 54
Lungesygdomme 106
Lux 270-271
Lskrme 282
Lsse- og
transportmaskiner 189
Lbeline 364
Lft 50, 64-72
Lftegrej 78
Lfteline 326
Lfteredskaber 52, 175-178
Lftesele 325-326
M
Malearbejde 103
Maling:
- generelt 101- 103
- bly 126
- PCB 130
Markeringsbrikker 300
Markeringskegler 300
Maskinbeskyttelse:
- generelt 195-205
- trykluftanlg 228-233
Maskindirektiv 195, 223
Maskiner:
- generelt 195-205
- til beton 205-207
- til tr 207-213
- til metal 213-214
J
Jolle 297
Jord, foruret 23, 27, 128-129
Jordkabler 291
Jordskred 292
Journal:
- byggejournal 28-29
- personlftere 161,167
- hejsestillinger 168
- lfteredskaber 177
K
Kabeltromler 277
Kabler, el 271-279
Kappeledninger 275, 278
Kapsave 210, 213
Kegler 256
Kemikalieforurenet
jord 128-129
Kemiske, handsker 368
Kemiske pvirkninger 50, 92-131
Klassicering:
- laser 97
- stoer og materialer 97-99
Klemmer 288-289
Klingetykkelse 209
Kloakarbejde 132, 326
Kloakanlg 326
Klbemidler 108-109
Knapper 163, 202
Knliggende arbejde 74
Knliste:
Knvrn 74
Kobber 105, 124
Koblingselement 365
Kodenummerering 99-102
Kollision, kraner 187
Kontakteksem 108, 367
Kontakter 269
Koordinator,
se arbejdsmiljkoordinator
Koordinering af sikkerhed 28, 29, 31
Kraner:
- kraner generelt 179-188
- kranfrer 179-181
- kranfrercertikat 176
- lastbilmonterede kraner 178
Krankurv 164-165
Kranspor 184-185, 187
Krybekldre 73
Krydssele med ankelbinding 327
Krft:
- klassicering og mrkning 97-102
- imprneret tr 105
- formolie 106
- isocyanater 108
- asbest 114
- kvartsstv 122
- trstv 123
- svejserg 124
- bly 126
- PCB 130
Kuldeindeks 88
380 381
Kulde og varme 50, 80-89
Kulilte 92
Kutter 212
Kvartsstv 121
Kder 179
Kreveje:
- generelt 243
- vibrationer 87
L
Ladesteder 191-192
Lamper 172
Laserstrling 90
Lastbilmonterede kraner 178
Ledertvrsnit 275
Ledninger:
- generelt 30-33, 237, 239-240
- vandledninger 279
Lejdere 325
Lemme, stillads 149, 153
Lim:
- PCB 130-131
Line 203
Lodning 328
Luftforsynet ndedrtsvrn:
- ndedrtsvrn generelt 351-360
- asbest 117
- svejserg 124
Luftforurening:
- mlinger 96-97
- asfalt 112-113
- svejserg 124
Luftfugtighed 89
Luftledninger 151
Lukkede rum 245
Lungekrft 54
Lungesygdomme 106
Lux 270-271
Lskrme 282
Lsse- og
transportmaskiner 189
Lbeline 364
Lft 50, 64-72
Lftegrej 78
Lfteline 326
Lfteredskaber 52, 175-178
Lftesele 325-326
M
Malearbejde 103
Maling:
- generelt 101- 103
- bly 126
- PCB 130
Markeringsbrikker 300
Markeringskegler 300
Maskinbeskyttelse:
- generelt 195-205
- trykluftanlg 228-233
Maskindirektiv 195, 223
Maskiner:
- generelt 195-205
- til beton 205-207
- til tr 207-213
- til metal 213-214
J
Jolle 297
Jord, foruret 23, 27, 128-129
Jordkabler 291
Jordskred 292
Journal:
- byggejournal 28-29
- personlftere 161,167
- hejsestillinger 168
- lfteredskaber 177
K
Kabeltromler 277
Kabler, el 271-279
Kappeledninger 275, 278
Kapsave 210, 213
Kegler 256
Kemikalieforurenet
jord 128-129
Kemiske, handsker 368
Kemiske pvirkninger 50, 92-131
Klassicering:
- laser 97
- stoer og materialer 97-99
Klemmer 288-289
Klingetykkelse 209
Kloakarbejde 132, 326
Kloakanlg 326
Klbemidler 108-109
Knapper 163, 202
Knliggende arbejde 74
Knliste:
Knvrn 74
Kobber 105, 124
Koblingselement 365
Kodenummerering 99-102
Kollision, kraner 187
Kontakteksem 108, 367
Kontakter 269
Koordinator,
se arbejdsmiljkoordinator
Koordinering af sikkerhed 28, 29, 31
Kraner:
- kraner generelt 179-188
- kranfrer 179-181
- kranfrercertikat 176
- lastbilmonterede kraner 178
Krankurv 164-165
Kranspor 184-185, 187
Krybekldre 73
Krydssele med ankelbinding 327
Krft:
- klassicering og mrkning 97-102
- imprneret tr 105
- formolie 106
- isocyanater 108
- asbest 114
- kvartsstv 122
- trstv 123
- svejserg 124
- bly 126
- PCB 130
Kuldeindeks 88
382 383
P
Parfume 367
Partikelltre 359
Patentsceptre 264
PCB 92, 130-131
Pedaler 202, 203
Personfrende elevatorer 191
Personlige vrnemidler 19-21,
38, 341-370
Personlft 164-167
Plan for Sikkerhed- og
Sundhed 33-36, 269
Plastbnd 301
Pligter og ansvar:
- arbejdsgiver 18
- virksomhedsleder 19
- arbejdsleder 20, 47
- ansatte 20
- leverandren 21
- projekterende og rdgivende 22
- bygherre 23
- koordinator 28-32
- PSS 33-36
- arbejdsmiljrdgivning 36
- arbejdsmiljorganisationen 37-53
- byggepladser 53- 45
- APV 48-51
Portalkran 176
Projektering 22-26, 28
Prdikestol 261
PSS 33-36, 269
Pudsemaskiner 219
Pbud, Arbejdstilsynet 13-18
Pfringsmetoder 95
R
Rambukke 297
Rapelling 173
Redningsudstyr 296
Reekterende
arbejdstj 306-307
Renovering 312-313
Rengringsmidler 367
Reparationsaryder 278
Rillefrsere 218
Rope Access 174
Roterende trykluftvrktj 229
Rotte ekskrementer 132
R-stninger 99
Rullestilladser 152-153
Rundsave 208-210, 213, 221
Ryddelighed og orden 237, 239-240
Rygln 79
Rygskader 61, 73
Rystepudsere 219
Rkvrk 265-266
Rg 92, 96, 124
Rrledninger 272, 296, 324, 327
S
Samlft med kraner 183
Sandblsning 27, 230
Scrapere 189
Screening 15
- hndmaskiner 78
- stj, indkb 82
- vibrationer, indkb 86
Mastearbejde 363
Materialer, kemiske:
- leverandransvar 21
- projekterendes ansvar 22
- bygherrens ansvar 23
- koordinators ansvar 30
Mejselhamre 229
Mejsler 229
Metalrundsave 213
Midlertidige veje 243
MIG-svejsning 337
Mineralbre 119-120
Mineralsk terpentin 100
Mineraluld 119-120
Mobning 137
Mobilkraner 178
Mobil letvogn 248
Motordrevet hndvrktj 215-216
Motorkdesave 52, 215-217
Murerarbejde 77
Murerstilladser 132
Myoser 62
Mrkning 97-102
Mling:
- generelt 96-97
- stj 80
N
Nedrivning 27
Nedstyrtning:
- generelt 237
- arbejde p tage m.m. 255-268
NFA 12
Nikkel 102
Nitrse gasser 299
Nsekrft 123
Ndstop:
- maskiner generelt 202-203
- kraner 184
- skrhejs 194
- afrettere 213
Nglearyder 155
O
Oentlig vej 246
Olieafvisende stvler 129
Oliett overtrksdragt 108
Oplsningsmidler:
- organiske
oplsningsmidler 99, 103-104
- grnsevrdier 96
- maling 102
- formolie 106
- asfalt 112
Orden og ryddelighed 237, 239-240
Orienteringsbelysning 25, 270
Ovenlysbninger 268
Overfrsere 223
Overadebelgninger 332
Oxygenasker 338
382 383
P
Parfume 367
Partikelltre 359
Patentsceptre 264
PCB 92, 130-131
Pedaler 202, 203
Personfrende elevatorer 191
Personlige vrnemidler 19-21,
38, 341-370
Personlft 164-167
Plan for Sikkerhed- og
Sundhed 33-36, 269
Plastbnd 301
Pligter og ansvar:
- arbejdsgiver 18
- virksomhedsleder 19
- arbejdsleder 20, 47
- ansatte 20
- leverandren 21
- projekterende og rdgivende 22
- bygherre 23
- koordinator 28-32
- PSS 33-36
- arbejdsmiljrdgivning 36
- arbejdsmiljorganisationen 37-53
- byggepladser 53- 45
- APV 48-51
Portalkran 176
Projektering 22-26, 28
Prdikestol 261
PSS 33-36, 269
Pudsemaskiner 219
Pbud, Arbejdstilsynet 13-18
Pfringsmetoder 95
R
Rambukke 297
Rapelling 173
Redningsudstyr 296
Reekterende
arbejdstj 306-307
Renovering 312-313
Rengringsmidler 367
Reparationsaryder 278
Rillefrsere 218
Rope Access 174
Roterende trykluftvrktj 229
Rotte ekskrementer 132
R-stninger 99
Rullestilladser 152-153
Rundsave 208-210, 213, 221
Ryddelighed og orden 237, 239-240
Rygln 79
Rygskader 61, 73
Rystepudsere 219
Rkvrk 265-266
Rg 92, 96, 124
Rrledninger 272, 296, 324, 327
S
Samlft med kraner 183
Sandblsning 27, 230
Scrapere 189
Screening 15
- hndmaskiner 78
- stj, indkb 82
- vibrationer, indkb 86
Mastearbejde 363
Materialer, kemiske:
- leverandransvar 21
- projekterendes ansvar 22
- bygherrens ansvar 23
- koordinators ansvar 30
Mejselhamre 229
Mejsler 229
Metalrundsave 213
Midlertidige veje 243
MIG-svejsning 337
Mineralbre 119-120
Mineralsk terpentin 100
Mineraluld 119-120
Mobning 137
Mobilkraner 178
Mobil letvogn 248
Motordrevet hndvrktj 215-216
Motorkdesave 52, 215-217
Murerarbejde 77
Murerstilladser 132
Myoser 62
Mrkning 97-102
Mling:
- generelt 96-97
- stj 80
N
Nedrivning 27
Nedstyrtning:
- generelt 237
- arbejde p tage m.m. 255-268
NFA 12
Nikkel 102
Nitrse gasser 299
Nsekrft 123
Ndstop:
- maskiner generelt 202-203
- kraner 184
- skrhejs 194
- afrettere 213
Nglearyder 155
O
Oentlig vej 246
Olieafvisende stvler 129
Oliett overtrksdragt 108
Oplsningsmidler:
- organiske
oplsningsmidler 99, 103-104
- grnsevrdier 96
- maling 102
- formolie 106
- asfalt 112
Orden og ryddelighed 237, 239-240
Orienteringsbelysning 25, 270
Ovenlysbninger 268
Overfrsere 223
Overadebelgninger 332
Oxygenasker 338
384 385
Stdpind 210
Stj 80-82, 347-349
Stjdmpning 81-82
Sttteben 152, 163, 188, 194
Stv:
- asbest 116-117
- isoleringsmaterialer 119-120
- kvartsstv 121-122
- trstv 124
- bly 127
- PCB 130-131
- skimmelsvamp 133
Stvafvisende arbejdstj:
- asbest 117
- yveaske 125
- bly 127
Stvltre 342
Stvmasker 311, 351-360
Stende arbejde 370
Substitution:
- ergonomi 73
- kemisk 93
Svejsehandsker 335
Svejsehjelm 334
Svejselys 332, 334
Svejserg 96, 124
Svejsejne 334, 337
Svejsning 104, 332-338
Svovldioxid 355
Synligt arbejdstj 306
Syrer 367
Sde, frersde 79, 85, 87
Skkevogne 71
Smpistoler 226
T
Tage, arbejde p 255-259
Taghldning 73
Tagpaparbejde 245
Tagstiger 257
Tagunderstrygning 109
Tapetafrensning 227
Tavler, el 26, 276
Tekniske hjlpemidler 78,
se endvidere www.bygergo.dk
Teleskoplssere 161-163, 176
Termotj 366
Terpentin 100, 105
Tidsplan 32-33
Tidspres 134-136
Tilledninger 275
Tilsyn, Arbejdstilsynet 12-18
To-farvet, el 278
To-hndsbetjening 204
Toiletter 248-252
Toluen 355
Trakvrn 301
Traktormonteret kran 176
Trange rum 320-321, 328
Transportmaskiner 189
Transportredskaber 189
Transportveje 34, 242-245
Traumatiske hndelser 136
Trapper 64, 69, 242
Trappetrne 242
Traverskran 176
Tributyltinforbindelser 105
Trivsel.bar-ba.dk 138
Trivsel og samarbejde 138
Seksuel chikane 137
Seneskedebetndelse 62
Siddende arbejde 75
Sikkerhedsafstande 290
Sikkerhedsbriller 226, 351
Sikkerhedsfodtj 230, 369
Sikkerhedsforskrifter 99
Sikkerhedshjelme 344-346
Sikkerhedsline 163
Sikkerhedsmder 31-32, 43-45
Sikkerhedsnet 237, 241, 259-260
Sikkerheds- og
sundhedsplanen 33-36, 269
Sikkerhedsrd 44
Sikkerhedssko 342, 369
Sikkerhedsstvler 217, 369
Silikose 122
Skader, arbejds- 54-58
Skiltning 26
Skimmelsvamp 133
Skinnekler 186
Skinnermmer 186
Skivesprngning 219
Skrnter 184-185
Skrhejs 193
Skrstivere 317
Skr tage 256
Skub og trk 63
Skunkrum 73, 120
Skurbyen 26, 246
Skurvogne 114, 247-253
Skrehmmende indlg 217
Skreolie 367
Skrm, vrktj 211, 220-222
Skrme, tag 145, 241, 256-257
Skrveballast 185
Smileyordning 17-18
Slidgigt 61-62, 83
Slikpinde 301
Slukningsmateriel 330
Snerydning 25, 28, 243, 281-282
Snerydningsmateriel 282
Snitbredde 209
Spaltekniv 209-210, 221
Spil 169-170, 174, 178
Spiserum 118, 127-129, 251
Sprjteforbud 109
Sprjtemaling 356
Sprjtetge 100, 102, 107
Spr 70
S-stninger 99
Stangsave 216
Stationre arbejdssteder 254
Stationer maskiner 207
Stempelpistoler 224
Stenlunge 122
Stiger 64, 69, 89
Stikdser 278
Stikkontakter 276-277
Stikpropper 278
Stilladser 141-154
Stoer og materialer 21-23,
51-52, 92-133
Straf 21
Strakspbud 13-14, 17
Stress 134-135
Stropper 179-180, 183
Strling 35, 90-91
Styrpaastoerne.dk 94
Styrtsikkert frerhus 189
384 385
Stdpind 210
Stj 80-82, 347-349
Stjdmpning 81-82
Sttteben 152, 163, 188, 194
Stv:
- asbest 116-117
- isoleringsmaterialer 119-120
- kvartsstv 121-122
- trstv 124
- bly 127
- PCB 130-131
- skimmelsvamp 133
Stvafvisende arbejdstj:
- asbest 117
- yveaske 125
- bly 127
Stvltre 342
Stvmasker 311, 351-360
Stende arbejde 370
Substitution:
- ergonomi 73
- kemisk 93
Svejsehandsker 335
Svejsehjelm 334
Svejselys 332, 334
Svejserg 96, 124
Svejsejne 334, 337
Svejsning 104, 332-338
Svovldioxid 355
Synligt arbejdstj 306
Syrer 367
Sde, frersde 79, 85, 87
Skkevogne 71
Smpistoler 226
T
Tage, arbejde p 255-259
Taghldning 73
Tagpaparbejde 245
Tagstiger 257
Tagunderstrygning 109
Tapetafrensning 227
Tavler, el 26, 276
Tekniske hjlpemidler 78,
se endvidere www.bygergo.dk
Teleskoplssere 161-163, 176
Termotj 366
Terpentin 100, 105
Tidsplan 32-33
Tidspres 134-136
Tilledninger 275
Tilsyn, Arbejdstilsynet 12-18
To-farvet, el 278
To-hndsbetjening 204
Toiletter 248-252
Toluen 355
Trakvrn 301
Traktormonteret kran 176
Trange rum 320-321, 328
Transportmaskiner 189
Transportredskaber 189
Transportveje 34, 242-245
Traumatiske hndelser 136
Trapper 64, 69, 242
Trappetrne 242
Traverskran 176
Tributyltinforbindelser 105
Trivsel.bar-ba.dk 138
Trivsel og samarbejde 138
Seksuel chikane 137
Seneskedebetndelse 62
Siddende arbejde 75
Sikkerhedsafstande 290
Sikkerhedsbriller 226, 351
Sikkerhedsfodtj 230, 369
Sikkerhedsforskrifter 99
Sikkerhedshjelme 344-346
Sikkerhedsline 163
Sikkerhedsmder 31-32, 43-45
Sikkerhedsnet 237, 241, 259-260
Sikkerheds- og
sundhedsplanen 33-36, 269
Sikkerhedsrd 44
Sikkerhedssko 342, 369
Sikkerhedsstvler 217, 369
Silikose 122
Skader, arbejds- 54-58
Skiltning 26
Skimmelsvamp 133
Skinnekler 186
Skinnermmer 186
Skivesprngning 219
Skrnter 184-185
Skrhejs 193
Skrstivere 317
Skr tage 256
Skub og trk 63
Skunkrum 73, 120
Skurbyen 26, 246
Skurvogne 114, 247-253
Skrehmmende indlg 217
Skreolie 367
Skrm, vrktj 211, 220-222
Skrme, tag 145, 241, 256-257
Skrveballast 185
Smileyordning 17-18
Slidgigt 61-62, 83
Slikpinde 301
Slukningsmateriel 330
Snerydning 25, 28, 243, 281-282
Snerydningsmateriel 282
Snitbredde 209
Spaltekniv 209-210, 221
Spil 169-170, 174, 178
Spiserum 118, 127-129, 251
Sprjteforbud 109
Sprjtemaling 356
Sprjtetge 100, 102, 107
Spr 70
S-stninger 99
Stangsave 216
Stationre arbejdssteder 254
Stationer maskiner 207
Stempelpistoler 224
Stenlunge 122
Stiger 64, 69, 89
Stikdser 278
Stikkontakter 276-277
Stikpropper 278
Stilladser 141-154
Stoer og materialer 21-23,
51-52, 92-133
Straf 21
Strakspbud 13-14, 17
Stress 134-135
Stropper 179-180, 183
Strling 35, 90-91
Styrpaastoerne.dk 94
Styrtsikkert frerhus 189
386 387
W
Windchill factor 88
Wirestropper 183
www.at.dk 27, 55
www.bar-ba.dk 10, 48
www.bygergo.dk 78
www.styrpaastoerne.dk 94
www.trivsel.bar-ba.dk 138
www.virk.dk 27
X
Xylen 100
Z
Zinkokain 334
tsning 100
jensalve 334
jenskader 98
jenvrn 125
rekopper 348-349
repropper 348-349
bne facader 261

ndedrtsvrn:
- generelt 351-360
- ltrerende 353
- med gaslter 355
- luftforsynet 356
- turbo 357
- beskyttelsesfaktor 358
- udskiftning af lter 358-359
- mrkning 359
- skiltning 360

Trykasker 53, 336-338, 234-235
Trykimprgneret 105
Trykluftanlg 228-233
Trykluftbeholdere 228, 234-235
Trykluftdrevne smpistoler 227
Tryklufthamre 229
Trykluftvrktj 228
Trbearbejdningsmaskiner 208
Trbeskyttelsesmidler 99
Trk 50-53, 88-90
Trstv 123
Trdls styring 203
Turbondedrtsvrn 357
Tunge lft 50, 64-68
Tungt arbejde 61-72
Typegodkendelse 199
Tkkebroer 259
Trnkraner 184-187
U
Uddannelse:
- arbejdsmiljuddannelsen 47-48
- unge 53
- lfte og hejseredskaber 175-177
Udgravning :
- udgravning med afstivning 288
- udgravning uden afstivning 287
Udskiftning af vinduer 70, 130,
262-263
Ulykker, anmeldelse af 47-50
Underhandsker 368
Ureasalt 282
V
Vagtmand 324, 329, 334
Valg af arbejdsmiljreprsentant 46
Vandledninger 279
Varme, og kulde 88-90
Varmt arbejde 328-332
Vejarbejde 134
Vejledning 10, 13, 14
Velfrdsforanstaltninger 34,
247-253
Vibrationer 63, 82-86
Vibrationsdmpning 79
Vibrationsskader 83
Vibratorer 207
Vindstyrke 107
Vinkelsliber 219
Vinterforanstaltninger 281-283
Virus 354
Visir 131, 351-360
Vulster 349
Vgelementer 319
Vgtgrnser 66
Vrnefodtj 307, 369-370
Vrnemidler, personlige 341-370
Vd sandblsning 231
386 387
W
Windchill factor 88
Wirestropper 183
www.at.dk 27, 55
www.bar-ba.dk 10, 48
www.bygergo.dk 78
www.styrpaastoerne.dk 94
www.trivsel.bar-ba.dk 138
www.virk.dk 27
X
Xylen 100
Z
Zinkokain 334
tsning 100
jensalve 334
jenskader 98
jenvrn 125
rekopper 348-349
repropper 348-349
bne facader 261

ndedrtsvrn:
- generelt 351-360
- ltrerende 353
- med gaslter 355
- luftforsynet 356
- turbo 357
- beskyttelsesfaktor 358
- udskiftning af lter 358-359
- mrkning 359
- skiltning 360

Trykasker 53, 336-338, 234-235
Trykimprgneret 105
Trykluftanlg 228-233
Trykluftbeholdere 228, 234-235
Trykluftdrevne smpistoler 227
Tryklufthamre 229
Trykluftvrktj 228
Trbearbejdningsmaskiner 208
Trbeskyttelsesmidler 99
Trk 50-53, 88-90
Trstv 123
Trdls styring 203
Turbondedrtsvrn 357
Tunge lft 50, 64-68
Tungt arbejde 61-72
Typegodkendelse 199
Tkkebroer 259
Trnkraner 184-187
U
Uddannelse:
- arbejdsmiljuddannelsen 47-48
- unge 53
- lfte og hejseredskaber 175-177
Udgravning :
- udgravning med afstivning 288
- udgravning uden afstivning 287
Udskiftning af vinduer 70, 130,
262-263
Ulykker, anmeldelse af 47-50
Underhandsker 368
Ureasalt 282
V
Vagtmand 324, 329, 334
Valg af arbejdsmiljreprsentant 46
Vandledninger 279
Varme, og kulde 88-90
Varmt arbejde 328-332
Vejarbejde 134
Vejledning 10, 13, 14
Velfrdsforanstaltninger 34,
247-253
Vibrationer 63, 82-86
Vibrationsdmpning 79
Vibrationsskader 83
Vibratorer 207
Vindstyrke 107
Vinkelsliber 219
Vinterforanstaltninger 281-283
Virus 354
Visir 131, 351-360
Vulster 349
Vgelementer 319
Vgtgrnser 66
Vrnefodtj 307, 369-370
Vrnemidler, personlige 341-370
Vd sandblsning 231
388

Haandbog 11 2010

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Haandbog 11 2010

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

HNDBOGEN

ARBEJDSMI LJ I BYGGE OG ANLG

bne facader 261

bne facader 261

You might also like