Indhold

Indhold

Indhold
Alanya
Historie Fstningen Den indre Borg Kap Cilvarda Den mellemste Borg Den ydre Borg Det rde Trn Skibsvrftet Arsenalet Sitti Zeyneps grav (trbesi) 8 9 11 17 18 22 27 29 30 30 Arkologisk Museum 31 Damlatagrotten 34 Havgrotter 35 Atatrkmuseet 37 Da Atatrk besgte Alanya 37 Mindesmrker 38 Torosbjergene (Taurus) 39 Bjergskrningerne ned mod Alanya 40 Shopping 41 Langs hovedvejen Pamfylien Hamaxia Serapsa Han Karavanserai Gndomu Colyabrassos Alara Han Alaraborgen Manavgat Mosk Nord for Manavgat Lyrbe/Seleucia Side Selimiye Historie

Vest for Alanya

Udflugt til Cypern

Historie 46 Girne 47 Udflugtsml i omegnen af Girne50 Karaman 50 St. Hilarion 51

Beylerbeyklostret Buffavento Lambousa Lapta

53 54 54 54

96 96 100 102 102 103 103 106 107 108 109 109 113 115 115 115

Ruinomrdet Teater Side Museum Kprl Kanyon Nationalpark Selge Historie Aspendos Historie Zeytintaigrotten Belek Sillyon Pednelissos Perge Historie Kurunlu Vandfald A Dden Vandfald Yukari Dden Vandfald Termessos Nationalpark Dzlerami Nationalpark Evdir Han Karaingrotten Kirkgz Han Kocaingrotten Ariassos Saklkent Beldibigrotten Kemer Yrk Politikontrol (checkpoints) Bilpapirer og udstyr Biludlejning Nyttige ord og vendinger

121 122 126 129 130 131 136 136 143 144 145 148

151 158 158 159 178 178 179 179 180 180 181 181 181 181 182 191 191 192 192

149

st for Alanya

Antalya
Iotape Gazipaa Selinus Lamos Kestros Yalan Dnya Nephelis Juliosebaste Antiochia ad Cragum Kaledran Anamorium Historie Anamur Anamurborgen Historie 71 73 74 76 78 78 79 79 80 82 83 83 88 90 90

Langs hovedvejen Da bananen kom til Alanya Vestkilikien Madrasa i Obaky Glefen Kk Kadinigrotten og Obafloden Dimfloden Dimgrotten Syedra Tyrkisk danef Mahmutlar Naula Laertes Sedrafloden og Sedre Kk

58 58 59 61 61 61 62 64 65 67 67 68 68 70

Den gamle by (Kaleii) 163 Den sydstlige del af den gamle by 163 Historie 163 Den nordlige del af den gamle by 169 Arkologisk Museum 171 Strande 174 Sevrdigheder i Antalyas omegn 175 Termessos 176

Bilist i Tyrkiet

INDHOLD

Ordforklaring Register

195 198

INDHOLD
3

Tyrkisk frdselskultur Defensiv krsel Frdselsregler Frdsels- og vejskilte Frdselsuheld og vejhjlp

187 188 189 189 190

Forord

Forord med et restaurantbesg og en solnedgang. For Alanya og den tyrkiske riviera er badeferie med kultur ikke et tomt turistslogan! Man kan komme langt og billigt med offentlige transportmidler, men den, der virkelig nsker at udforske omrdet og blive rig p oplevelser, kommer ikke uden om udlejningskretjer, det vre sig 4-hjulede eller 2-hjulede med mindre man er selvkrende, hvilket nok glder de frre-ste. Derfor indeholder bogen ogs nyttige oplysninger for trafikanten. Og man br ikke holde sig tilbage. Med krselserfaring fra Danmark, lidt selvtillid og forsigtighed kan man sagtens kaste sig ud i den tyrkiske trafik. De, der sger praktiske oplysninger om omrdet og Tyrkiet, herunder restauranter, hoteller, campingpladser m.v., vil sge forgves i denne bog. Her m man ty til anden rejselitteratur, der ganske vist er sparsom eller man m g p internettet, hvis informationer ofte er uoverskuelige og til tider forldede og uplidelige. Specielt vedrrende annoncrerne i denne bog skal bemrkes, at de alle er hndplukkede af forfatteren. Det er virksomheder, derAllan Huglstad har et godt Marts 2007

Forord
Mlgruppen for denne bog er langtidsturisten. Dvs. den, der har kbt feriebolig i Alanyaomrdet eller agter at gre det. Men det er ogs turisten, der falder for omrdets charme og gang p gang vender tilbage. Mlgruppen er naturligvis danske lsere, men svenskere og nordmnd vil ogs kunne lse med. Mske er jeg naiv, men jeg tror p, at nordeuropere ogs nsker at se andet end strande, svmmeple, restauranter og butikker. At man ogs vil have nogle natur- og kulturoplevelser. At man ogs vil vide noget mere om det omrde, man ferierer i. Mske har man ogs behov for at komme vk fra det turistede og finde fred og ro ude p landet eller i bjergene. Eller mske lidt inspiration til en udflugt en dag, hvor vejret ikke indbyder til strand- eller poolophold. Bogen indeholder derfor sevrdigheder og udflugtsml, der kan ns p en halv eller en hel dag, hvis man bor i eller i nrheden af Alanya. Som en undtagelse er der ogs medtaget turforslag, der krver overnatning. Dette glder Antalyaomrdet og Nordcypern, der kan ns med frge fra Alanya. Er man interesseret i arkologi og historie, er der uanede muligheder. Nr det glder grsk og romersk kultur, er der faktisk flere muligheder end i Grkenland og Italien, hvilket nok er en overraskelse for mange. Her skal man naturligvis besge de strste sevrdigheder, hvilket er Aspendos, Perge, Side og Anamorium. Her kan dog vre mange mennesker i hjssonen. Men s kan man besge nogle af de steder, hvor kun f kommer, f.eks. de antikke byer Selge, Lyrbe, Sillyon, Syedra, Laertes eller Selinus. Her har der ikke vret mange arkologer, og her hersker fre- og gedehyrden mellem sjler og uspoleret natur. Glder det tyrkernes historie og kultur, skal man besge Alanyafstningen, Anamurborgen, Alara Han, den gamle by i Antalya og en af de mange mosker. Og en regnvejrsdag kan tilbringes i et af museerne i Alanya, Antalya eller Anamur. Gr ens interesser mere i retning af natur og landskaber, er der ogs meget at vlge imellem. Flere af de antikke byer ligger i uspolerede omgivelser med flotte udsigter og mulighed for vandreture. Eller man kan tage op i bjergene eller langs floderne stort set alle steder og g p opdagelse i naturen eller i de tyrkiske landsbyer. Isr kan en tur i Kprl Kanyon Nationalpark anbefales for den botanisk- eller dyrelivsinteresserede turist. Men parken giver ogs naturoplevelser i form af rivende floder, udsigter, badning og rafting. Omrdet nord for Manavgat, Dimfloden, bjergene st for Gazipaa eller vandfaldene ved Kursunlu og Dden og de mange drypstenshuler vil ogs falde i naturelskerens smag. Vil man blot opleve en anden badestrand, er der utallige muligheder langs hele sydkysten. Man kan tilmed bade i en af de antikke byer, f.eks. Anamorium eller Iotape. nsker man andre indkbsoplevelser, skal man prve Side eller Antalya. I Side kan man p en heldagstur bde bade, sejle, shoppe, se ruiner og museum og afslutte dagen

FORORD

FORORD
5

Alanya

Alanya

Fstningen Dengang var Alanya-regionen en del af det store perserrige, men kom dog under hellenistisk indflydelse, da Alexander den Store slog perserne i 334 f.K. Kulturelt og politisk tilhrte Coracesium skiftevis Kilikien (omrdet mod st) og Pamfylien (omrdet mod vest). Grkeren Strabon (63 f.K.-19 e.K.) beskriver byen som meget vanskelig og stejl at erobre. Placeringen p halven og den naturlige og sikre havn gjorde det muligt at forsvare byen med f styrker, hvilket gjorde den til et yndet tilholdssted for srvere og oprrere. Desuden kunne de nrliggende skove give tmmer til skibsbyggeri. I 199 f.K. blev Kilikien erobret af kong Antiochos III fra det seleukidiske dynasti i Syrien et dynasti, der nedstammede fra en af Alexanders generaler. Coracesium modstod dog en belejring i 197 f.K. og blev uafhngig. Antiochos blev slet af romerne i 188 f.K. og mistede en stor del af Lilleasien, men beholdt Kilikien. Den konstante krig mellem seleukiderne og gyptens ptolomiske dynasti, der ogs var grundlagt af en af Alexanders generaler, skabte et politisk tomrum, der efterhnden gjorde havnebyerne i Kilikien og

Alanya

ALANYA

ALANYA
9

Alanya ligger p og ved en lille klippehalv omgivet af Middelhavet i syd og Taurus-bjergene i nord. Byen, der har ca. 135.000 indbyggere (om vinteren), heraf ca. 10.000 fastboende udlndinge, er en travl handels- og turistby midt i et stort og frugtbart landbrugsomrde med bananer, citrusfrugter og grntsager. De gamle indtgtskilder fra frugt og grntsager udgr rligt 23 millioner US dollars og fiskeri 5 millioner, hvilket for lngst er overhalet af turistindtgterne p over 1/2 milliard US dollars, hvilket er mere end 7 % af Tyrkiets turistindtgter. Byen er i dag kendt for sin gamle befstning p klippeknolden, de kilometerlange strande, de mange hoteller og ikke mindst det subtropiske klima og den tyrki-ske gstfrihed. Hertil kan fjes, at Alanya er et ideelt udgangspunkt for udflugter i omegnen. nsket om badeferie med kultur kan opfyldes her, hvor store oplevelser venter alle historisk

Vi ved meget lidt om de ldste tider i Alanya, men udgravninger i Kadinigrotten, 12 km fra Alanya, i 1957 afslrer, at der har levet mennesker i omrdet 17.000-20.000 r fr Kristi fdsel (f.K). Dengang boede mennesker i huler og levede af jagt og indsamling af frugt. Hvornr byen Alanya blev grundlagt, vides heller ikke. Men vi ved, at omrdet blev erobret af hittitterne fra Anatolien ca. 1400 f.K. Desuden nvner den grske historiker Herodot (ca. 485-425 f.K.), at nogle grske stammer efter erobringen af Troja ca. 1200 f.K. bosatte sig i omrdet. Det ldst kendte navn er Coracesium, der blev anvendt af den grske geograf Scylax i det 4. rhundrede f.K. Nogle mener, at navnet er afledt af gokkarga, der er en farvestrlende fugl, der i dag er ret sjlden. Coracesium giver ingen mening p grsk, men kan p latin vre sammensat af corax (klippe) og caesium (himmel).

Historie

og kunsthistorisk interesserede. nsker man blot at nyde naturen og landskabet, er der ogs flere muligheder. Langt de fleste korttidsturister kommer kun for at bade, slikke sol og shoppe. Men selv p en uges ophold br man ikke snyde sig selv for udsigten fra borgen, det lille arkologiske museum med den smukke have samt Damlatagrotten. De sidste 2 steder er der endda rimeligt tempereret, hvilket betyder en del i den tyrkiske hjsommer.

Fstningen.

Den 250 m hje Alanya-klippe er svrt tilgngelig svel fra s- som landsiden og m formodes at have vret konstant beboet siden forhistorisk tid. Halven blev frste gang omgivet af bymure i den hellenistiske periode*, og mange, herunder srverne, romerne og byzantinerne, har siden fortsat byggeriet. Den fstning, der str i dag med sine 83 trne og 140 sm trne skyldes dog isr sultan Alaeddin Keykubad, der 1226-32 gjorde Alanya til en af

Xxxxxxxxxxxxxx

Xxxxxxxxx

ALANYA

10

ALANYA
11

de strkeste fstninger i Anatolien. S e l d sjukkerne havde stiftet bekendtskab med korsfarernes fstningsbyggeri, og disse erfaringer ses bl.a. nyttiggjort i Alanya. Den ydre 6,5 km lange bymur starter ved Det rde Trn (Ksl Kule) og zigzagger ned ad det hje plateau mod vest til fstningsvrket Ehmedek, der beskytter mod landsiden. Videre til den indre borg eller Citadellet (Ic Kale*) og langs det verste af klippeskrnten mod syd

Pamfylien til skjulesteder for pirater. Piraterne opererede bde enkeltvis og i store flder, der gjorde hele Middelhavet usikkert. De kaprede fartjer, brandskattede byer og tog masser af fanger, der blev solgt som slaver. Selv den italienske halvs kyster blev plyndret. Coracesium blev srvernes hovedby, og den mest berygtede srver, Diototos Tryphon (den vellystige), befstede byen. Iflge

og st og igen mod nord til Arsenalet (Tophane), der beskytter skibsvrftet (Tersane). Bymuren slutter igen ved Det rde Trn, der er fstningens hjrnesten. Murene er flere steder forsynet med bninger til at hlde kogende olie p fjenden og trapper til hurtigt at flytte de forsvarende soldater. Mod nord i den srbare landside, hvor klippeskrnten er mindre stejl - er der uden for bymuren en mindre ringmur, der kunne tage det frste angrebsstd. Visse steder var der ogs udhugget voldgrave i klippen. Murvrket bestr af sten og mrtel, modstandsdygtige over for katapulter, rambukke og murbrkkere. For at kunne modst en lngere belejring var der inden for murene 420 vandcisterner, hvoraf mange stadig findes og er velbevarede. Murene er forsynet med flere store byporte med inskriptioner. Hele fstningen inklusive Det rde Trn og skibsvrftet er flot illumineret om natten.

overleveringen isolerede han fstningen fra fastlandet ved at grave en kanal tvrs over halvens rod fra Damlatas til den nuvrende havn. Han blandede sig ogs i international politik, og det lykkedes ham endog at blive konge over seleukiderne 142-139 f.K. I 139 f.K. erobrede kong Antiochos VII dog byen og afsluttede Tryphons regentperiode, hvilket dog ikke forstyrrede srverne, der bl.a. kidnappede kongens datter. Situationen var dog utlelig for Romerriget Julius Csar blev kidnappet af kilikiske srvere i det vestlige Middelhav og mtte lskbes - og i 67 f.K. blev general Pompejus Magnus sat til at udrydde srveriet n gang for alle. Med en strk hr og flde jagtede han srverne fra vest mod st og afsluttede med at sl dem i Coracesiums havn, hvorefter byens befstning blev delagt. Herefter blev Kilikien indlemmet i Romerriget, og en romersk garnison installeret i Coracesium, hvor borgen blev genopbygget. Efter mordet p den romerske diktator Csar 44 f.K. samarbejdede Octavian og Antonius om styret. Antonius regerede den stlige del af Romerriget, men endte med at

Xxxxxxxxxxxxxx

Xxxxxxxxx

Murene deler fstningen op i 3 sektioner, der med fordel kan besges hver for sig: Den indre Borg, Den mellemste Borg og Den ydre Borg.

Den indre Borg eller Citadellet (I Kale*).

Denne borg ligger mod vest p klippens hjeste sted og har form som et lidt skvt rektangel. Det tager 30-45 minutter at g herop ad den snoede og til tider stejle vej (3 km), lidt hurtigere p nedturen hvis man ikke vil benytte taxi eller dolmus, hvilket anbefales til opturen. Undervejs er der mulighed for at holde hvil og nyde udsigten fra de mange sm og hyggelige cafer og restauranter langs vejen. Fra Citadellet er der overalt fra mure og tne en formidabel udsigt over Alanya, Taurusbjergene og

ALANYA

Den byzantinske kirke i Citadellet.

14

ALANYA
15

lade sig besnre af den sknne dronning Kleopatra af gypten. Bl.a. forrede han hende flere landomrder i riget. Historien fortller, at de i r 41 f.K. tilbragte hvedebrdsdagene i Coracesium, og at hun fik forret byen og Vestkilikien og brugte skovenes tmmer til sin flde og til eksport. 32-30 f.K. frte Octavian den senere kejser Augustus - krig mod Antonius og Kleopatra, der endte med deres selvmord, hvorefter gypten blev romersk provins, og Coracesium kom atter under Roms styre. Herefter snkede den romerske fred sig, og denne fortsatte under Det stromerske / byzantinske Rige frem til de arabiske srveres plyndringstogter i 600-tallet. Vi ved ikke meget om denne periode. Coracesium optrder dog p mnter fra kejser Trajans tid (98-117 e.K.) og indtil 259, s vi m formode, at byen var en driftig handelsog sfartsby, der dog stod i skyggen af Side. Vi ved heller ikke, hvornr byen blev kristnet, men den kristne religion blev tolereret i Romerriget fra r 313, og vi ved, at mange kirker og befstningsvrker blev opfrt i det 6. og 7. rhund-

Middelhavet. Borgen, der var Alanyas administrative og militre hovedkvarter, stod frdig i 1231. I dag findes indgangen i sydmuren, men adgang til borgen skete oprindeligt gennem en port i st, hvor der stadig kan ses rum til vagten og skydeskr. I borggrden ses mange ci-sterner fra den seldsjukkiske tid*; en af dem (i venstre side efter indgangen) er stadig fyldt med vand og bruges stadig. Hoved-bygningerne l op mod ydermurene, dog ikke vestmuren. Et stort bygningskompleks, der strkker sig ned mod det sydstlige hjrne, menes at vre resterne af sultanens* palads. Arkologerne har bl.a. fundet freskomalerier* p vggene og keramik og fliser, der har en stor lighed med lignende fund fra et andet af Alaeddin Keykubads paladser i Konya. Et andet bygningskompleks, hvor der er fundet spor af vgmalerier, ses i den nordvestlige del. Komplekset, forbundet med en ben grdsplads under skydeskrene, antages at have vret militre mandskabsrum, sovesale og depotrum. Herfra er der en flot udsigt over Mellemborgen med Ehmedek samt Alanya. Udsigten er ogs formidabel fra

rede, hvor byen blev biskopsde. Byen skiftede nu navn til Kalonoros, der p grsk betyder smukt bjerg. Omkring r 700 var Det stromerske/byzantinske Rige isr grundet arabiske fremstd - blevet reduceret til stort set kun at omfatte Lilleasien. Bl.a. bosatte araberne sig flere steder langs Kilikiens kyster, dog ikke i Kalonoros, hvis mure holdt stand. 700-tallet indledte en ny byzantinsk blomstrings- og ekspansionstid, der varede frem til starten af 1000-tallet. Sledes blev de sidste arabere fordrevet fra Kilikien omkring 965 af byzantinerne. Omkring 550 var de tyrkiske folkeslag nr nutidens Mongoliet begyndt at rykke mod vest, og i begyndelsen af 1000-tallet bredte de nu islamiserede tyrkere sig over den iranske hjslette. Efter at have erobret det nuvrende Irak, Syrien og Palstina, rettede de i 1071 et knusende slag mod Det byzantinske Rige, der mi-stede det meste af Lilleasien. Den tyrki-ske stamme, seldsjukkerne, oprettede et sultanat*, Rum, der viste, at de opfattede sig som Det romerske Riges arvtagere. Seldsjukkerne blev nu den dominerende magt i

Kap Cilvarda Nogle mener, at den dybe cisterne oprindeligt har vret et fangehul. I den sydlige murside ses et trn med en lav kuppel. Det kaldes Souk Su Hamam (koldtvandsbad) p grund af de vandrr af brndt tegl, der er fundet her. 2 cisterner med indvendige vindeltrapper ligger tt p trnet og peger p, at trnet formentlig har vret brugt som bad. Over for den stlige port ligger en lille korsformet byzantinsk kirke fra det 11. rhundrede. Kirken er dog bygget p en apsis* (halvrund afslutning af koret) af en ldre og meget strre basilika* (formentlig en oldkristen kirke med midterskib og 2 sideskibe fra det 6. rhundrede). Kirken er et synligt bevis p, at omrdet ogs blev anvendt fr seldsjukkerne. Kirken er bygget af sten og mursten og med en kompliceret teknik. En bred kuppelcylinder med cirkelformede vinduer og attrapvinduer spnder over kirkens centrum. Halvkupler dkker sideapsider* og brer vgten af hovedkuplen. Der er dre i st- og nordsiden. Rester af fresker* (kalkmalerier) kan ses p kuplens inderside og i og mellem sideapsiderne, bl.a. de 4 apostle.

Kap Cilvarda (Cilvarda Burnu) 91), men byen blev dog generobret af seldsjukkerne. Desuden blev Konstantinopel (Byzans) plyndret af korsfarerne i 1204, og Det byzantinske Rige blev et latinsk kejserrige indtil 1261. Forvirringen blev udnyttet af en byzantinsk feudalherre, armeneren Kyr Vart, der tog magten i Kalonoros. I 1207 erobrede seldsjukkerne Antalya, der blev deres frste base ved Middelhavet. Alaeddin Keykubad I var sultan* 1220-1237 og rettede sit frste felttog mod Kalonoros, som han nskede at gre til havneby for Konya. Han belejrede byen fra s- og landsiden og indtog den i 1221. Sagnet fortller, at han benyttede en krigslist: Tusindvis af geder fik sat brndende fakler p hornene, og i mrke set fra fstningen troede man, at seldsjukkerne ville angribe med en overvldende styrke, hvorfor man overgav sig uden kamp. For at befste sin erobring, flyttede han indbyggerne til Konya og giftede sig med Kyr Varts datter, der nu

ALANYA

16

ALANYA
17

nordvesthjrnet, hvor en firkantet 15 m dyb ci-sterne er placeret. Her er der en breche, som de lokale kalder Adam Ataca (mandudsmidningssted), hvor der er bent til klippeskrnten ned mod havet. Iflge overleveringen blev de ddsdmte i romertiden smidt ud herfra, formentlig med en katapult. Det fortlles endog, at den ddsdmte fik en ekstra chance for at undg dden, idet han fik lov til at kaste 3 sten ud i havet. Hvis bare n sten ramte havet og ikke klippen, blev han frifundet. Forsg har dog vist, at det er nsten umuligt at ramme vandet stenen vil uvgerligt ramme klippeskrnten. Alligevel er der i dag nogle, der bruger stedet som en nskebrnd, hvor besgende forsger at ramme vandet for at f deres nsker til at g i opfyldelse. En anden - mere drabelig historie fortller, at nr pladsen i fangehullet var blevet for trang, blev de, der havde siddet lngst, sat til at skubbe hinanden ud over kanten, indtil der kun var n tilbage. Han fik s lov til at forsge sig med 3 stenkast.

Anatolien med Konya som hovedstad. Deres tilstedevrelse her muliggjorde tyrkisk og islamisk kolonisering og fremprovokerede korstogene. Samtidig bosatte kristne armenere, der var fordrevet af seldsjukkerne, sig i Kilikien, hvor de oprettede fyrstedmmer, der var mere eller mindre allierede med byzantinerne. Ogs i Kalonoros overtog armenere magten i det 11. rh. I mellemtiden havde Venedig overtaget handelen i det stlige Middelhav (de kaldte Kalonoros for Candelore), og korstogene trngte gennem seldsjukkernes rige i det 12. rhundrede, hvor det kristne kongedmme Armenien (11981375) blev dannet af de armenske smstater. Dette rige omfattede M i d d e l havskysten fra den nuvrende tyrkiske stgrnse og til og med Kilikien og formentlig ogs Kalonoros. Den tysk-romerske kejser Frederik Barbarossa indtog bl.a Konya under det 3. korstog (1189-

Den mellemste Borg

Xxxxxxxxx

Ehmedek til venstre og Sleymaniye Mosk

Det er forblffende, at disse fresker har kunnet overleve et rtusinde, men formentlig har kirken vret anvendt som borgens moske, og billederne har vret overkalket. Da borgen mistede sin militre betydning, blev omrdet anvendt til beboelse, men alle disse bygninger er nu fjernet. ben sommer: 9-1930. Vinter: 8-17. Entr: 5 YTL.

mtte skifte tro og navn. En anden historie fortller dog, at Alaeddin forgves forsgte at erobre borgen, hvorefter han slog en handel af med Kyr Vart: Alaeddin fik borgen og datteren, og Kyr Vart fik en anden besiddelse, hvor han kunne nyde sin seniortilvrelse. Kalonoros skiftede nu navn til Alaiye efter sultanen, og blev seldsjukkernes anden hovedstad og vinterresidens. Kunstnere og videnskabsfolk blev bosat, og Alaiye blev et handels- og kulturcenter. Alaeddin Keykubad den Store var ikke blot feltherre, men og en stor bygherre, der rekonstruerede 19 byer (herunder Antalya, Konya og Alaiye) med befstninger, madrasaer (teologiske skoler), karanvanseraier (kroer), moskeer og paladser. Efter blomstringen under Keykubad kom en forvirret tid. Mongolerne strmmede ind over det nuvrende Iran og Irak og besejrede seldsjukkerne i stanatolien i 1243. Interne magtkampe udmattede seldsjukkerne, og 1300 blev

ALANYA

1. 2. 3. 4.

Det rde Trn. Skibsvrftet. Arsenalet. Sleymaniye Mosk 5. Ehmedek.

6. Akebe Mosk og Mausolum. 7. Fyrtrn 8. Den indre Borg (I Kale) 9. Trn.

18

ALANYA
19

Det 400 m lange klippeforbjerg, der ligger sydvest for Den indre Borg, hedder Kap Cilvarda. Spidsen af forbjerget kan ns ad en sti, der begynder tt ved det sydligste trn. Der er hugget trin i klippen, men da de er ret forvitrede, er det meget vanskeligt og ikke tilrdeligt at g ud til ruinerne. Den strste ruin ligger yderst p en lille befstet klippetop og har vret et kloster. st for dette ligger en lille kirke eller kapel med kuppel og ved siden af en stor cisterne der sikkert har vret uundvrligt p dette isolerede sted. En teori gr p, at der her har vret seldsjukkisk mntslagningssted. Kirken minder om Arap Evliyas i Mellemborgen, og svel klosteret som kirken er da

Kap Cilvarda (Cilvarda Burnu)

Den mellemste Borg

Den mellemste Borg Sleymaniye Mosken ligger syd for Ehmedek, halvvejs nede ad stmuren og delvis omgivet af gamle grave*. Den er oprindeligt bygget i 1231, men blev delagt og genopbygget 1530-1566 af Kamuni Sultan* Sleyman den Prgtige. Det er en klassisk osmannisk mosk med en bedesal med n stor kuppel og en forhal med 3 kupler samt trskrerarbejder p dre og vinduer. I det nordstlige hjrne er der en cisterne. Umiddelbart st for moskeen, lidt lngere nede og ud mod havnen, er der en mur med tegninger af forskellige skibe ridset i pudset, og disse tegninger vurderes at vre fra tiden fr seldsjukkerne, formentlig fra romertiden. Bedesten, der i dag er hotel og restaurant (Bedesten Club Hotel), ligger sydvest for mosken og var oprindeligt et karavanserai* til kbmnd og deres varer. Navnet m vre overfrt fra den nrliggende basar, hvor bedesten* var det omrde, hvor de mest kostbare varer blev opbevaret og solgt. Bygningen menes opfrt i det 14. eller 15. rhundrede. Den er rektan-gulr med mure af utilhuggede sten og nogle steder almindelige mursten. Des-vrre har man ved restaureringen og ombygningen til hotel brugt moderne byggematerialer, hvilket skmmer bygningen. Hovedindgangen er p den nordlige side. Gennem en forhal kommer man ud til grdspladsen. P begge sider af forhallen er der et lille og et stort rum med udsigt til grdspladsen. P sydsiden modsat indgangen er der en anden hvlvet forhal med 2 store og 2 sm rum p begge sider. Bagved er der et stort lukket

Skib med 3 sejl og rer.

Den mellemste Borg (Orta Kale*).

ogs dateret til det 11. rhundrede. Tttest p bymuren ligger et trn.

Uden for Den indre Borg ligger Mellem-borgen, der i nord begrnses af fstningsvrket Ehmedek, i syd af muren mod havet og i st af muren mod Den ydre Borg, hvor hovedindgangen er. Dette omrde er Alanyas gamle bycenter. Adgang til omrdet kan ske til fods fra stenden af parkeringspladsen ved Den indre Borg eller lidt lngere nede af vejen, der frer op til Den indre Borg (skilt: Ehmedek). Her kan man ogs tage bilen med, men der er ikke mange

sultanatet delt. Alaiye og Konya kom under dynastiet Karamonogullari. I 1361 indledte den cypriotiske kong Peter I (Cypern var et kristent kongerige 1197-1489) et felttog mod Antalya, erobrede byen og indlemmede Alaiye i sit kongerige. Efter en kort periode trak cyprioterne sig, og Alaiye kom atter under dynastiet Karamanogul-lari. Det byzantinske Rige var reduceret til en lilleputstat i 1204, men i 1261 generobrede byzantinerne deres hovedstad ved hjlp af en anden tyrkisk stamme, osmannerne fra Vestanatolien. I lbet af 1300-tallet underlagde osmannerne sig det meste af Anatolien, der midlertidigt P-pladser. Stedet er p flere omrder mere interessant end Den indre Borg. Her kommer ikke mange turister, hvilket er synd, da omrdet er en naturperle med spredte ruiner og

ALANYA

Sleymaniye Mosk.

20

ALANYA
21

flere restaurerede huse og flotte udsigter. Der er gratis adgang til omrdet bortset fra borgen Ehmedek. Ehmedek er en lille borg, forsynet med trne og omgivet af ringmur mod st og nord. Her blev i tyrkertiden fstningens vigtigste ting opbevaret: Penge og ammunition. Navnet menes afledt af acmedek, der p datidens lokale dialekt betd borg i et befstet omrde. Andre mener, at borgen er opkaldt efter bygmesteren. P den nordlige side af hovedtrnet er der en inskription, der fortller, at trnet blev bygget i 1227. Den sydlige del er bygget p mure fra den hellenistiske periode*. Stenene er fint tilhuggede og sammenfjede uden brug af mrtel. Det vides, at det var her srveren Diototos Tryphon byggede sin borg ca. 150 f.K. Seldsjukkernes trnmure var af utilhuggede sten med fyld af store rektangulre tilhuggede sten (genbrug), og murene er senere blevet forhjet med mindst n meter. Hele komplekset, der blev rekonstrueret af seldsjukkerne, rummer 3 cisterner, der stadig er i brug, og en lille bygning, der formentlig var et bad, samt flere beboelsesrum, der muligvis har vret kommandantens bolig. ben sommer: 9-1930. Vinter: 8-17. Lukket mandag. Entr: 10 YTL.

Xxxxxxxxxxxxxx

Xxxxxxxxx

rum inddelt i 5 dele af 4 sjler og med et lyshul i loftet. Dette sted har sandsynligvis vret brugt som stald eller depot. I dag er der restaurant og kkken. Langs grdspladsens stog vestside ses 9 celler (vrelser) p hver side med adgang gennem sm porte og med hvert sit lille vindue. Disse er i dag indrettet som hotelvrelser med eget bad, hvis nogen skulle fle sig fristet til at blive p dette rolige, smukke og romantiske sted. P taget er indrettet tagterrasse med servering og swimmingpool og flot udsigt. I haven p den sydlige side er der en kmpestor ci-sterne med 5 brnde og 2 nedgange til ci-sternen. Pas p trappetrinene de er hje! Hvis man nyder et eller andet p tagterrassen, er man

ALANYA

Udsigt mod Ehmedek og

Den ydre Borg med havnen, Det rde Trn, skibsvftet og arsenalet.

22

ALANYA
23

velkommen til at kigge sig omkring. Isr cisternen er en oplevelse. Arasta er ruinerne af den gamle markedsplads syd for moskeen og langs karavanseraiets nordfacade. Den bestr af hvlvede magasiner og butikker i n etage p begge sider af gaden i midten nrmest et pakhus og fortstter i en rkke nord-syd beliggende b y g n i n g e r. Markedspladsen udgr en del af komplekset med herberg og moske og stammer fra samme periode, formentlig fra de frste osmanner. Ofte indgik der ogs en badeanstalt og en madrasa* (skole for islamisk teologi) i komplekset. Ruinerne har vret brugt som begravelsesplads*, og hotellet Bedesten ville gerne have anlagt vrelser i de gamle butikker. Nu er det nsten umuligt at nedlgge en muslimsk begravelsesplads, og efterkommerne af de begravede ngtede da ogs at g med til en flytning, s Bede-sten mtte njes med de 21 vrelser. Akebe Sultan Moskeen og Mausolum* ligger p skrningen sydvest for Bedesten og blev restaureret 1968-69. Det er en skaldt mescit*, dvs. en lille mo-sk, der kun blev brugt om sommeren. En inskription over indgangen fortller, at mosken blev bygget i 1230. Akebe var en af Alaeddin Keykubads hrfrere og en af de frste borgkommandanter.

Bygningen har en rektangulr grundplan med mosk i den vestlige side og mausolum for Akebe og en anden (ukendt) i den stlige. Mosken har kuppel og spidsbuede vinduer, og mausolet er inddelt i 2 rum. Resterne af den cylinderformede minaret* str for sig selv p et terningeformet fundament. Arap Evliyas er bygget ind i bymuren ud mod havnen (kan ses fra vejen, der frer op til Den indre Borg). Den er ikke ret stor og er oprindeligt en byzantinsk kirke eller kapel, der minder om kirken i Den indre Borg og vurderes at vre fra samme tid, dvs. det 11. rhundrede.

Nogle historikere mener, den hedder Aya Yorgi (Skt. Georg), og at der har vret en kirkegrd mellem klipperne foran kirken. Den er bygget p et 6 x 6 meter stort fundament af et hellenistisk trn fra det 2. rhundrede f.K. Senere er kirken blevet brugt som mosk under navnet Arap Evliyas, der var en arabisk helgen, der har vret begravet her. Bygningen har en lav kuppel, der hviler p en lille cylinder med 5 smalle vinduer. Over koret mod st er der et rum, der formentlig har vret reserveret til prsten. Hisarii er navnet p det beboelsesomrde, der i dag udfylder borgplad-

Den ydre Borg

Xxxxxxxxx

Tophane kvarteret.

sen. Her er noget, der kan minde om en museumsby med tyrkisk arkitektur hovedsageligt fra det 19. rhundrede. Omrdet er bebygget med mindre enkelthuse eller villaer med grnne haver. De fleste er i 2 etager med trbjlker, der gr gennem de r stenmure. Entrdrene er dobbeltfljede trdre, og vinduerne har smukke jerngitre. Nogle huse har udstende facader understttet af trstolper. Taget er dkket med almindelig jord eller tegl i traditionel tyrkisk stil. I den sydlige del af omrdet tt p Den indre Borg og parkeringspladsen ligger ruinerne af et seldsjukkisk bad. I den sydligste bymur ud mod havet, hvor vejen slr en stor bue, ligger et fyrtrn fra 1720.

ALANYA

26

ALANYA
27

Den ydre Borg (Di Kale*).

Uden for og st for Den mellemste Borg ligger Yderborgen, der i nord begrnses af bymuren og Det rde Trn og i st og syd af murene mod havet. Vejen op mod Citadellet gr

gennem den nordlige byport Kale Kapisi. Den har en dobbelt portal med en persisk inskription p den ene med rstallet 1226, hvorfor den ogs kaldes Den persiske Port, medens den anden portal brer rstallet 1231. Selv om der ikke er mange monumentale bygninger, er det alligevel et ret interessant og smukt omrde med mosker, cisterner, torve, gamle tyrkiske huse og ruiner af gamle beboelser. Der er et virvar af sm gader og stier op og ned af klippeskrnten, og det tilrdes at starte vandreturen fra Det rde Trn og forbi skibsvrftet. Omrdet, der kaldes Tophane efter Arsenalet, har haft nem adgang til havnen og har vret tt beboet siden tidernes morgen. I dag er der mere luft, da flere af husene ligger i ruiner. Mange af husene er typiske tyrkiske huse fra det 19. rhundrede, men ofte med rester og genbrug fra

tidligere tider. De fleste af husene er i 2 etager over en underetage med opbevaringsrum, cisterner og stald. De vre etager rummer dagligstue, gsterum, sovevrelser og spisestue. Det strste rum er verst med udsigt til gaden eller haven og med vinduer til 3 sider og med dele, der rager ud over murene. Her tilbringer familien de varme sommermneder. Gennem en dr i underetagen kommer man ind p en brolagt grdsplads. I strre huse kan cisterner og stalde vre placeret i baggrden, men i mindre huse er de placeret p grdspladsens sider. Trtrapper fra grdspladsen frer op til beboelsesrummene. For enden af trappen er der som regel et stort skab til

madrasser, sengelinned, puder og tpper. Disse skabe kan ogs ses i forhaller og gange. Skabene og de bne hylder er vigtige dele i gamle Alanyahuse. Bde kkkener og vrelser kan have fremskudte dele, der som altaner rager ud over husmuren. Disse karnapper er forsynet med vinduer, og p indersiden under vinduerne er der indbyggede bnke. Disse udhng er yndede opholdssteder svel om vinteren som om

Det rde Trn

Xxxxxxxxx

sommeren eller til gsterum. Foran kan der vre en lille pergola med flot udsigt. I kkkenet og undertiden i en niche i et af vrelserne er der ildsteder formet som en halv kegle. I nogle huse er der nicher p begge sider af ildstedet til olie- eller gaslamper eller andet. Under kkkenet er ci-sternen. Tr er brugt som en slags bindingsvrk og ser dekorativt ud. Isr i den verste lette sommersektion er der

ALANYA

28

ALANYA
29

brugt meget tr, der kan vre suppleret med genbrugsmaterialer, hrlrred og puds. I husets vintersektion p 1. sal er der synlige sten- eller trbjlker, der hviler p og gr gennem de brende mure. Husets tag er som regel let skrnende og belagt med tegl. Gadedren har trkarme og er som regel tofljet og dekoreret med rammer og rektangulre sektioner. Rosetter, plantemotiver og geometriske motiver er brugt som udsmykning. Trvinduerne har todelte skodder til beskyttelse mod sol, vind og kulde Som i andre huse i Anatolien er de mest almindelige dekorative elementer trskrerarbejder, hndarbejder og vvninger. Tpper, kelim og puder, som er en vigtig del af den tyrkiske boligindretning, dekorerer gulve og brikse. Nogle steder kan man stadig se flasker i skorstene. De opretstende angiver antallet af giftefrdige dtre i huset. Nr en flaske er slet i stykker, fortller den, at pigen er gift, medens en flaske, der ligger ned, fortller, at n er blevet enke. Dette er en srlig Alanya- tradition, der er ved at udd. En af Tophane-distriktets mosker

ligger i nrheden af det rde Trn og hedder Andizlim Mosk. Den blev bygget i 1277 af Emir* Bedrddin og har en prdikestol med flotte trskrerarbejder, der er et af de fineste eksempler p seldsjukkisk kunsthndvrk.

Det rde Trn (Kzl Kule).

Denne monumentale bygning, der er en vigtig del af Alanya-fstningen, er i dag byens vartegn. Stueetagen indeholder et etnografisk museum for seldsjuk- og osmannerkulturen med bl.a. islamisk kunst, dragter fra den osmanniske periode, hndvvede tekstiler og vvestole.

Det 8-kantede og 5-etagers hje trn blev bygget i 1226 som den frste seldsjukkiske bygning for at overvge og forsvare havnen og samtidig forsvare fstningen mod angreb fra ssiden. Diameteren er 29 m og hjden 33 m. Set udefra ser konstruktionen ganske enkel ud, men indvendig ser det ret kompliceret ud. Bl.a. tillader en rkke sindrigt placerede bninger, at der kan trnge sollys ned gennem alle etagerne. En del antikt byggemateriale er blevet genbrugt i murene. Bl.a. kan man se stumper af gamle sjler. Mrkerde mursten blev brugt verst oppe, da det var for vanskeligt at f de store

Sitti Zeyneps grav

Arkologisk Museum. sens midte rager det verste af trnets vandforsyning op: Cisternen, der er placeret i stttepillen. Vand blev indsamlet om vinteren ved et tagrendesystem rundt om trnet og herfra ledt til cisternen. Den bne 4. etage har ogs overdkkede bninger til udhldning af diverse vsker. Herfra frer sm trapper op til brystvrnet. Nyd udsigten! ben sommer: 9-1930. Vinter: 8-17. Lukket mandag. Entr: 2 YTL.

ALANYA

30

ALANYA
31

sten s hjt op. Disse rde sten har givet navn til trnet, der oprindeligt var opkaldt efter sultanen*. Udvendig ses smalle skydeskr og udhng med spalter til at hlde kogende vand og tjre i hovedet p fjenden. Trnets arkitekt er nvnt i en inskription p den nordlige side. Det var Ebu Ali Reha el Rettani fra Aleppo i Syrien. Det var almindeligt, at seldsjukkerne anvendte syriske arkitekter og stenhuggere til fstninger, trne og bymure, og de har sikkert fundet fast arbejde her i Alanya. En anden inskription p 7 linier p sydsiden priser sultan Alaeddin Keykubad og omtaler ham som hersker over nationer, sultanernes sultan, retfrdighedens forsvarer, sultanen over land og to have (Middelhavet og Sortehavet) og muslimernes beskytter. Trnet blev restaureret 1951-53, inden Alanya blev et internationalt turistcenter. En tyrkisk rejsende, der var i Alanya i 1671, beskrev trnet og nvnte, at det kunne underbringe 2000 soldater (!), og at vagtmandskabet var p 40 mand. Der er adgang til trnet og museet ad en trappe og gennem en hj og smal port i vestsiden, hvor bymuren begynder. Den store 8-kantede hule stttepille i midten er omgivet af en

3,5 m bred og overhvlvet korridor med huller op til 1. sal. Langs med korridoren er 7 overhvlvede rum, der vender ud mod ydermuren, hvor de spidser til og ender i et aflangt kighul. Det ottende rum er indgangsrummet, og herfra gr trappen op til 1. sal. Her er indretningen mere kompliceret. Rummene er mindre og placeret to og to i hvert hjrne. I midten lber 2 hvlvede korridorer, den ene inden i den anden. I den midterste er der huller til ventilation

Skibsvrftet (Tersane).

Herakles.

og kontakt med nste etage. I den nordstlige del er en symmetrisk dobbelttrappe med en dr, der vender ud mod havnen. Modsat denne er der en dr, der frer ud p den nordlige bymur. Trappen frer op til skydeskr i muren. Ad dobbelttrappen kommer man til 2. etage, der er lavere end den foregende og har overdkkede bninger til at hlde kogende vand og tjre ud af. 3. etage er en ben terrasse omgivet af store rum med skydeskr. I terras-

Dette bygningsvrk for foden af bymuren og syd for Det rde Trn var sammen med den gamle havn nord herfor - byens fldebase. Det stod frdig i 1227 og var Alaeddin Keykubads anden fldebase, idet den frste l ved Sortehavet. Adgang til omrdet sker fra Det rde Trn ad en sti langs bymuren, videre p denne og til sidst langs stranden. Indenfor i de 5 hje og 40 meter dybe gallerier kunne der bygges og repareres krigsskibe i sikkerhed for fjender og elementernes hrgen, og skibene kunne ssttes direkte eller trkkes p dok. Gallerierne har spidse hvlvinger med lyshuller og er indbyrdes forbundne. Vandet trnger i dag ind i gallerierne og gr ophold umuligt ved hjvande. Man kommer ind ad en smal dr i nordsiden, over hvilken der er en delvis indrammet inskription med sultanens* vben og med rosetdekoration. Til hjre for indgangen er der et lille rum, der iflge nogle beskrivelser har vret en mo-ske, iflge andre et depot. Rummet til venstre med symmetrisk byggede murnicher antages at have vret brugt af skibsvrftets embedsmnd eller vagter. Der er ogs en brnd, der i

Arkologisk Museum.

Xxxxxxxxx

Kilimaros gravsten.

Museumshaven.

dag er udtrret. Under osmannerne blev der placeret kanoner p taget, og der blev bygget skillerum i det sydstlige hjrne for at skjule og beskytte kanonerne.

Arsenalet (Tophane).

ALANYA

Arkologisk Museum.

Museet ligger i den vestlige ende af Damlatas Caddesi over for turistkontoret og tt p Damlatas-grotten og

32

ALANYA
33

Arsenalet fra 1227 er et stort firkantet (12 x 14 m) 19 m hjt trn, der kunne forsvare skibsvrftet og bymuren mod angreb fra st. Det er bygget ind i klippen 10 m over havet og i 3 etager, hvor 2 etager har forbindelse til bymuren via en tunnelbygning. Nederste etage er inddelt i 4 overhvlvede sektioner, hvorfra der er adgang til 6 celler med smalle lufthuller. Her har der vret depotrum, senere krudtmagasin. Man mener ogs, at der har vret fabrikeret skibskanoner. verste etage er en ben terrasse omgivet af hvlvede rum med skydeskr. Herfra er der trapper til brystvrnet, hvor der ogs er en inskription, der fortller, at

trnet ikke overra-skende er bygget af Alaeddin Keykubad. Trnet kaldes ogs Seytan Kalesi djvelens fstning hvilket mske har noget med krudtmagasinet at gre. S a m menbygget med trnet er der den uundvrlige vandcisterne.

Sitti Zeyneps grav (trbesi).

Dette mausolum* ligger i den nordstlige del af halven lige syd for politistationen i gaden Kale Yolu Caddesi (mellem gaderne Damlatas og Sultan Alaaddin). Bygningen, der er fra den seldsjukkiske eller osmanniske periode*, bestr af 2 rum, hvor det ene, forrummet, er tomt, og det andet rummer en lang sarkofag*, der tyder p, at der ligger mere end n person. Eller ogs er Sitti Zeynep 5 meter hj. Ingen ved rigtigt, hvem Sitti Zeynep var, men det antages, at han var en from islamisk mystiker.

Bygningen har i hvert fald vret anvendt af dervisher*. Den islamiske Dervishorden blev grundlagt i 1272 af en afghaner ved seldsjukkerhoffet i Konya. Grundlaget for ordenen var krlighed og tolerance, og den omfattede antikke, buddhistiske, kristne og islamiske elementer. Der fandtes flere afdelinger af ordenen, hvor de dansende dervisher i Konya var (og er) den mest kendte. Ved bygningen ses ogs forneden en antik klippegrav med 3 grave, der tidligere blev brugt som vandbeholdere.

Atatrk-parken ved den stlige ende af Kleopatra-stranden. Museet indeholder fund fra de arkologiske udgravninger i Alanya-omrdet samt en del genstande fra Anatolien. Desuden er der en mindre etnografisk udstilling med lokale tyrkiske genstande. Selv de, der synes, at museer er uoverskuelige, stvede og kedelige, kan f udbytte af et besg her. Museet er nemlig forholdsvis nyt (bnede i 1967), forholdsvis lille, og antallet af udstillede genstande er til at overskue, og tilmed er de prsenteret p en indbydende mde. Hertil kommer det tempererede indeklima. Skulle det alligevel g galt, er der en smuk have udenfor med pfugle og andet fjerkr, hvor man (gratis) kan

Xxxxxxxxxxxxxx

Xxxxxxxxx

ALANYA

Krlighedsgrotten.

34

ALANYA
35

slentre rundt og se mosaikgulve, monumenter, grave m.v., eller man kan slappe af p en bnk og nyde solen (eller skyggen). Efter at have passeret hovedindgangen er der til venstre i forrummet udstillet forskellige fund fra Anatolien ordnet i kronologisk rkkeflge fra den ldre bronzealder til den grske/hellenistiske, romerske og byzantinske tid*. Her ses bl.a. museets ldste genstand, en fnikisk tavle fra 625 f.K. fundet i Laertes. I hovedrummet til hjre er der genstande af bronze, marmor, terrakotta og glas fra de romerske og byzantinske perioder*. Meget er fundet i ruinerne af de antikke byer i nrheden af Alanya, f.eks. Hamaxia, Laertes, Syedra, Iotape og Selinus. Srligt interessant er resterne af et skibs-

vrag fyldt med amforaer*. Her og i haven ses kalkstensurner, som der er fundet rigeligt af. De er fra Kilikien, hvor det var svrt at begrave de dde i klippegrunden, hvorfor man kremerede dem. Ogs i den romerske og byzantinske tid* brugte man urner i forskellige strrelser, men som regel udformet som en sarkofag* dekoreret med kranse, akantusblade* og lotusmnstre.

Nogle har mands- og kvindehoveder indhugget mellem kransene, og nogle har grske inskriptioner. n er dekoreret med en rytter, en anden med Eros og Medusa*. Nogle af urnerne har stiliserede tyrehoveder i det ene hjrne, andre en stiliseret dr p den smalle side, hvilket symboliserer dren til Hades*, underverdenens (ddsrigets) gud. Den halv meter hje bronzestatue af Herakles str i et srskilt rum og er et af museets bedste stykker. Den stammer fra det 2. rhundrede f.K. og str p en piedestal, der tilsyneladende ikke er den originale. Den blev fundet i 1967 i et bjergrigt omrde i 800 meters hjde p et sted, der kaldes Asartepe, 35 km nordvest for Alanya. Det antikke navn p stedet er ukendt. Som ved mange andre antikke fund forsgte man at smugle den ud af Tyrkiet, hvilket blev forhindret i sidste jeblik. Det vides ikke, hvor og af hvem, statuen er fremstillet, men datidens srvere har formentlig stjlet den fra et skib eller et byomrde. At man placerede den p en (ny) piedestal, peger p, at man fandt den vrdifuld. Den pertentlige udformning af skg og hr og de strke muskler rber de store kunstneriske evner hos billedhuggeren. Han holder sin bermte klle i hjre

hnd, og med den venstre brer han Nemea-lvens skind. Kroppens vgt hviler p hjre ben, medens det venstre er let bjet. Hans ansigt udtrykker trthed efter sejren over lven, og de udvidede nsebor gr hans ansigt levende. Bemrk ogs det deforme venstre re, der ofte ses hos boksere. jenhulerne, der nu er tomme, har vret fyldt med glas eller farvede sten. Herakles fra den grske mytologi har vret en endels kilde til inspiration for grske og latinske forfattere. Han symboliserer menneskets uovervindelige magt og udholdenhed over for naturen. Han udfrer altid gode gerninger og bekmper naturkatastrofer og tjener dermed menneskeheden. Men gudinden Hera* lod ham ikke i fred. Hun var sygelig jaloux, fordi Herakles var et ugte afkom af hendes gtemage

Havgrotter Zeus*. Fra den dag, han blev fdt, fulgte hendes vrede og had ham til dden. Hendes fjendskab gr ham til sidst afsindig og fr ham til at drbe sine brn. Som en bod bliver han dmt til at tjene Eurystheus i 12 r. Hvis det gik godt, ville han blive belnnet med uddelighed. For at n dette ml skulle han udfre 12 bedrifter, hvilket lykkedes, takket vre hans mod og styrke. Den frste opgave var at drbe lven i Nemea og altid at bre lveskindet, der blev hans kendetegn. Da han havde lst alle opgaver, blev han ved et uheld drbt af ild, men fader Zeus greb ind og srgede for, at han alligevel blev uddeliggjort. I hovedrummet ses ogs en 80 cm hj gravstele* af kalksten fra den frste halvdel af det 1. rhundrede f.K. Den er rejst over den afdde soldat Kilimaros i Hamaxia og brer en inskription p grsk i bunden. Heraf fremgr, at stelen er lavet til Trebenis-familien, hvis navne fremgr af teksten. Far Trebenis og mor Nana sidder forrest. Bag dem str snnen Kilimaros i soldaterudrustning med lanse og ved siden af ham hans sster, afbildet som et symbol p rbarhed. verst p arkitraven* ses en tyr, der kmper mod en lve. P den hjre side ses Kilimaros, hans mor og et lille barn og p venstre side 2 skikkelser, der holder hinanden i hnden. Museets etnografiske afdeling for enden af gangen udstiller kunsthndvrk, tpper, broderier, mands- og kvindedragter, vben m.v., der er indsamlet i Alanyaregionen. Andre genstande er vben fra osmannertiden, en hndskreven koran, kalligrafi* og snedkerarbejder. Et interessant hjrne viser en original Alanya-stue fra det 19. rhundrede. I den hyggelige museumshave i det overdkkede galleri langs museet er udstillet forskellige limstensmonumenter, herunder sm statuer og inskriptionstavler fra seldsjukkertiden*. Det var den naturlige man-gel p marmor i Alanya-regionen, der ndvendiggjorde anvendelsen af kalksten. Desuden ses de fr omtalte urner samt nogle romerske mosaikker og osmanniske gravstene samt en olivenmlle. ben sommer: 9-12 og 1330-1930. Vinter: 8-12 og 13-17. Entr: 2 YTL. P den vestlige side af halven tt p stranden og museet ligger drypstenshulen Damlata. Har man set andre drypstenshuler, er strrelsen og sknheden ikke noget srligt at komme efter. Men lider man af astma eller blot nsker fred og ro (NB: uden for hjssonen), kan et besg anbefales. Da temperaturen altid ligger konstant p 22-23 grader C, kan man ogs nyde varmen om vinteren og kligheden om sommeren. Grotten blev opdaget i forbindelse med sprngningsarbejde i 1948, da man skulle skaffe materialer til bygning af den nye havn. Mlt fra indgangen er hulen kun 45 m lang. I selve hulen er hjden ca. 14 m og bredden det samme. Her er bde stalagmitter* (opad voksende drypsten) og stalaktitter* (nedad voksende drypsten), der er 15.000-20.000 r gamle. Efter videnskabelige undersgelser er det bevist, at luften i hulen er gavnlig for patienter, der lider af ikkeallergisk astma og bronkitis. Luften indeholder 10 til 12 gange s meget kultveilte som almindelig luft, og luftfugtigheden ligger mellem 90 og 98

Atatrk Museet

Da Atatrk besgte Alanya.

Damlatagrotten.

ALANYA

Atatrk Museet.

36

ALANYA
37

Da Atatrk i 1930 besgte Aspendos, modtog han en invitation fra Alanya og lovede de tilstedevrende fra Alanya, at han ville besge byen i den nrmeste fremtid. I sin fritid rejste han ofte rundt i landet, og da han i 1933 sejlede rundt p Middelhavet med skibet Glcemal, modtog han et telegram fra Alaiye, som byen hed dengang. Alaiye var p grund af morsekoden fejlagtigt oversat som Alanya. Efter at have set telegrammet spurgte Atatrk: M jeg ikke ndre navnet til Alanya? Faktisk er det et godt navn. Lad det fremover vre Alanya. 2 r senere i 1935 var Atatrk ombord p en af den tyrkiske fldes destroyere, og han bad om at f kursen sat mod Alanya, s han kunne opfylde sit lfte om at besge byen. Den 18. februar 1935 meget tidligt om morgenen n dag fr planlagt anlb skibet Alanya, og Atatrk gik i land. P grund af den lidt for tidlige ankomst var velkomstkomiten ikke p plads, men en soldat genkendte Atatrk, og snart blev han budt officielt velkommen. Efter at have hvilet, barberet sig og spist morgenmad gik Atatrk rundt i Alanyas gader og lyttede til folket og deres problemer. Hvor er du fra? spurgte han n. Alaiye ld svaret. Nej, det hedder Alanya, sagde Atatrk. Da Atatrk senere p formiddagen var ved at forlade Alanya, kom en fisker med 2 kasser mandariner. Han gav kasserne til mandskabet p Atatrks skib. Hvor er de fra? spurgte Atatrk. Svaret ld: Fra vores have, general, fra vores have. I virkeligheden var mandarinerne ikke hans egne. Men bde mandarinernes rigtige ejer samt folk i Alanya bifaldt bagefter fi-skerens gode indfald og hurtige beslutning om at forre mandarinerne til Atatrk, hvor de takkede for hans besg, som de dog syntes var for kort. Atatrk skrev tilbage:Jeg blev dybt rrt over venligheden og den gte

Mindesmrker

Torosbjergene (Taurus)

Bjergene nord for Alanya.

ALANYA

Havgrotter.

38

ALANYA
39

%. Det sidste kan give vejrtrkningsproblemer for folk med drligt hjerte, der derfor br undlade at besge hulen. Desuden er der en lettere naturlig radioaktivitet, der ikke er farlig, men som menes at vre lindrende for folk med astma. Da klimaet i Alanya ret rundt i sig selv er gavnligt for astmapatienter og andre luftvejslidelser, er dette en ekstra

grund til at besge Alanya (min egen datter kan lgge medicinen til side efter n dags ophold!). Mange tyrkere kommer her med henvisning fra lgen, hvor en behandling bestr af 4 timer hver dag i 21 dage. ben 10-20. Entr: Voksne 4 YTL og brn 2 YTL. I bydelen Kck Hasbahe i landsbyen Inisdibi 4 km fra Alanaya cen-

trum ligger i vrigt en drypstensgrotte, der ikke er ret kendt, men som er 4-5 gange strre end Damlata. Grotten har lnge vret brugt som klerum for citrusfrugter. Den er ikke ben for besgende, og den er endnu ikke blevet videnskabeligt undersgt.

Der er 3 grotter p Alanya-halven, der kun kan ns fra ssiden. ret rundt sejler der turistbde fra havnen til disse huler, og i den lange sommersson kombineres de med badning og spisning (grillmad). Disse lidt lngere ture kan dog af nogle opleves som lidt platte, dels p grund af bestningens underholdning og den hje tyrkiske musik, og dels fordi

Bjergskrningerne ned mod Alanya. badningen ofte finder sted lige ud for den nye havn vest for Alanya. Sejltursprisen varierer meget afhngig af lngde og tid p ssonen, men ofte kan der pruttes om prisen, der ligger mellem ca. 10 og 25 YTL. Havnen med de mange turbde og flotte haveanlg og de jvnlige besg af et israelsk krydstogtskib er i sig selv et besg vrd. Den frste grotte, man kommer til p sejlturen, er Pirateller Srvergrotten (Korsanlar Maarasi), der ogs kaldes jomfruernes grotte. Indgangen er 10 meter bred og 6 meter hj. Overleveringen fortller, at piraterne brugte hulen til at skjule deres bytte og bringe det videre til fstningen ad en tunnel eller sti. Hvis en sdan har eksisteret, findes den i hvert fald ikke i dag. Grottens andet navn hentyder til de sknjomfruer, piraterne ogs kidnappede. Man kan komme ind i grotten med mindre bde. Den nste grotte ligger p halvens forbjerg og kaldes De elskendes Grotte eller Krlighedsgrotten (Asiklar Maarasi). Her kan de adrtte kravle op fra ssiden og g tvrs igennem forbjerget ad en lavloftet 70 meter lang tunnel og springe i vandet fra 8 meters hjde p den anden side. Historien fortller, at her kunne de elskende mdes i hemmelighed. Hvis der er tyskere ombord, kan det hnde, at skipperen fortller en sandfrdig historie, der skulle vre sket i 1965. En tysk kvinde og hendes tyrkiske elsker forsvandt og blev eftersgt i 3 mneder, hvorefter man fandt dem i god behold i hulen! Den smukkeste hule ligger p halvens vestside og hedder Fosforgrotten (Fosforlu Maara). Klipperne indeholder fosfor, hvilket fr vandet til at glitre og skinne, nr det sttes i bevgelse. Bde sollys og mnelys kan f grotten til at lyse. Her kan man svmme ind og nyde synet. Nord herfor ved halvens rod er et lille sted kaldet Kleopatras Strand. En egentlig strand findes ikke mere, men kan vre forsvundet under jordsklv og stenskred, og stedet m ikke forveksles med den lange strand mod vest. Efter traditionen skulle Kleopatra her have haft sin egen lille private pool med egen nedgang og sti eller tunnel fra fstningen.

Shopping

Kahvalti Bulunur

Atatrk Museet.

ALANYA

Sndags picnic.

40

ALANYA
41

Dette museum ligger i Azarklar Caddesi nord for Bazaren (der er skilte fra Atatrk Caddesi) og har nppe den helt store tiltrkningskraft for udlndinge. Men enhver tyrkisk by med respekt for sig selv har et sted, hvor Atatrk har opholdt sig i kortere eller lngere tid. Et besg kan anbefales alene af den grund, at der her er mulighed for at se et ldre Alanya velhaverhus indefra (bygget 1880-85). Der er flere gamle huse spredt uden for bymurene, men kun de frreste er restaureret. Resten er ofte tomme og forfaldne og ser ud, som om de kun venter p at give plads for hoteller og ferieboliger. Museet, der er i 3 etager, afspejler den persondyrkelse, landsfaderen og grundlggeren af det moderne Tyrkiet, Mustafa Kemal Atatrk, er genstand for, og som ligger lidt fjernt for os europere. Atatrk besgte kun Alanya n gang og kun n dag.

Det skete den 18. februar 1935, og ved den lejlighed var han nogle timer i huset, der siden 1987 har vret museum. Det var ogs ved den lejlighed, at han ndrede byens navn fra Alayie til Alanya for at gre det mere europisk. Onde tunger pstr dog, at han aldrig har vret i huset, og at rsagen til det korte morgenbesg var, at han ikke var velkommen i byen, der dengang var meget fundamentalistisk. Indvendigt er huset typisk for tiden med alle vrelser centreret om et stort midterrum eller forvrelse. I rummene forneden er nogle af Atatrks personlige ejendele (bl.a. sko og sokker) og fotografier samt et telegram, han sendte til byens indbyggere, udstillet. I de vrige rum kan man studere et typisk indrettet Alanyahus med mbler og etnografiske genstande karakteristiske for regionen. Atatrks besg mindes hvert r den

Shopping ren op p hjsletterne med husdyrene. Her boede man i gedehrstelte og lavede smr og ost og vvede tpper, medens dyrene grssede. De mest kendte omrder er: Dere Trbelinas er et dalstrg 35 km og en times krsel nord for Alanya. En vej med mange skarpe kurver og fyrretrer frer herop. Hjsletten bestr af to plateauer: Det fredelige Gedevet med platan- og valndtrer, iskolde kildespring, ren luft og landlige frokostrestauranter og tehuse og Pinarbai, der er mere overbefolket og kendt for sin kebap. Men man kan ogs f stegte landkyllinger med tomatsovs. I den nordlige del lber Kargifloden. Mahmud Seydi sletten ligger 25 km fra Alanya, hvor Mahmud Seydi er en af distriktets strste bjerglandsbyer med et kildespring og en mosk fra det 13. rhundrede. Her findes en del sommerhytter bygget af kvas og

Strande p sttter. Trkta dalen 40 km fra Alanya og vest for Trbelinas er et af de mest besgte steder med smukke bjergudsigter, flotte trer og picnicsteder og tt p Kargifloden.

Bjergskrningerne ned mod Alanya.

Vinter p Damlatastranden.

18. februar. ben 8-12 og 13-17. Entr: Gratis.

Torosbjergene (Taurus).

Mindesmrker.
Nr man kommer fra lufthavnen i Antalya, er Keykubadstatuen ved Alanyas vestlige indkrsel det frste, man mder. Statuen forestiller sultan Alaeddin Keykubad den Store (12271237), der gjorde Alanya til en af de strkeste fstninger i Anatolien. Han er afbildet til hest som feltherre. Atatrkmonumentet ligger i Atatrkgadens stende i en rundkrsel nord for havnen. Bag statuen af Atatrk ses 2 brn som symbol p Tyrkiets fremtid. Under statuen str: Fred i landet, fred i verden.

ALANYA

Kleopatrastranden.

42

ALANYA
43

Bjergene nord og nordst for Alanya nr hjder p mellem 2000 og 2800 meter, og toppene er om vinteren dkket med sne, der om forret giver rigeligt med vand i de mange sm floder, der omgiver Alanya. Ved flere af dem arrangeres der rafting i turistssonen, hvor strmmen ikke er for strk. Nr sommertemperaturen i Alanya kommer op p 40 grader, sger de lokale tilflugt i de klige bjerge og ved floderne. De tager p dagudflugter ogs kaldet safari og picnic. Eller p vandreture. Isr er det 1000 meter hje og smukke bjergplateau nord for byen et yndet rekreativt omrde. Nogle har sommerboliger heroppe, hvor de tilbringer tiden fra april til august. Ligesom ved kysten bygges der meget, men her er det kun tyrkere, der bor. I osmannertiden* og formentlig ogs tidligere tog man om somme-

Disse skrninger ligger selvsagt tttere p Alanya og kan hvis man er i god form udforskes p vandreture. Selv om der bygges ferieboliger p livet ls, er der stadig masser af natur, landsbyer og spredt bebyggelse med gartnerier og citrusplantager og formidable udsigter over Alanya og Middelhavet. Isr er der en flot udsigt fra parken og udflugtstedet Kahvalti Bulunur, der har mange P-pladser. P vejen hertil ligger den store Ksk

Cypern

Udflugt til Cypern

Girne (Kyrenia)

UDFLUGT TIL CYPERN

Havnen i Girne (Kyrenia).

46

UDFLUGT TIL CYPERN

47

Om sommeren er der frge fra Alanya til Cypern 2 gange ugentlig og det samme fra Cypern, hvilket giver mulighed for ture fra et dgn og opefter. Det tager 4 timer at sejle de ca. 70 km. Biler kan ikke medtages. Der kan handles toldfrit i begge havne. Frgen lgger til i Girne p den tyrkiske del af en, den skaldte Tyrkiske Republik Nordcypern (TRNC), som kun Tyrkiet har anerkendt. Set fra tyrkisk side betragtes frgeturen derfor som en udlandsrejse, og pas skal medbringes. Hvis man har taget bilen med til Tyrkiet, vil denne vre indfrt i passet, og det vil vre umuligt at rejse til TRNC uden bilen, medmindre man parkerer den i et srligt toldomrde i Antalya inden rejsen. Man kan ogs frit tage til den sydlige del af Cypern, den grske del, der folkeretsligt er det egentlige Cypern. Den grnne linie mellem de 2 omrder skal dog passeres ved srlige check-points, og yderligere oplysninger br indhentes ved Udenrigsministeriet. Eksempelvis betragter Republikken Cypern (alts den i folkeretten anerkendte cypriotiske stat) indrejse fra nord fra det tyrkisk besatte Nordcypern som i

Udflugt til Cypern.

Med sin strategiske beliggenhed har Cypern vret udsat for pvirkninger fra alle verdenshjrner fra Asien, Afrika og Europa. Herskere, folkeslag og religioner har aflst hinanden. De frste bosttere kom til en fra Lilleasien for 9000 r siden. 2000 f.K. eksporterede man kobber, hvilket har givet en navn. I det 15. rh. f.K. herskede den gyptiske farao. Omkring 1300 f.K. blev en invaderet af mykenere fra Peloponnes. En opgangsperiode blev delagt af jordsklv omkring 1050 f.K., men en ny startede, da fnikerne ankom i det 8. rh. Flere bystater blev grundlagt, og en blomstrede. Omkring r 700 f.K. var en underlagt Assyrien, herefter fra 560 gypten, der blev aflst af perserne fra 545. 475-325 f.K. var Cypern en persisk fldebase. Et oprr mod perserne blev nedkmpet i 499 f.K., og da Alexander den Store indledte sit felttog mod Perserriget i 334 f.K. fik han fuld sttte fra Cypern, der ved hans sejr blev en del af Alexanders rige. Ved hans dd i 323 f.K. blev Cypern en brik i striden mellem Alexanders generaler, Ptole-mus og Antigonos. Den frste vandt, og de

Historie

Borgen.

princippet ulovlig, og der er ogs forsikringsproblemer, hvis man medbringer bil. Fra frgehavnen i den stlige del af Girne er der 2 km til centrum og den gamle havn.

Girne (Kyrenia).

Byen har kun 7500 fastboende, men er en attraktiv ferieby med marina, taverner, restauranter og hoteller og flere historiske steder, der hver for sig er et besg vrd. Man kan sagtens f bde n og to dage til at g her, og hvis man ogs vil se omegnen, herunder den grske del af en, er der nok til flere dage. Byen blev grundlagt af grkere fra

byer, herunder Kyrenia (Girne), der havde stttet Antigonos, blev plyndret. Herefter havde Cypern sin nste opgangsperiode som hellenistisk provins. Opgangen fortsatte under romerne fra 58 f.K. til 395 e.K. Herefter var en en del af Det byzantinske Rige. I 600-tallet huserede de arabiske srvere, men en var s rig, at man i 688 kunne kbe sig til fred. De arabiske angreb standsede dog frst i 965. I det 11. og 12. rh. var der atter fremgang. Byerne, bl.a. Kyrenia (Girne), blev udbygget, og mange store kirker samt borge som vrn mod fremtidige angreb blev bygget. I 1103 dde den danske konge Erik Ejegod p Cypern, da han p sin pilgrims-frd var p vej til Jerusalem. I 1184 tog en guvernr ved navn Isaac Ducas Comnenus magten, udnvnte sig selv til kejser og lsrev en fra Det byzantinske Rige. I

Girne (Kyrenia) fastlandet og var en vigtig koloni 1200-1000 f.K. og en selvstndig bystat frem til 312 f.K. Men der er ikke meget tilbage fra denne tid eller fra romertiden, da byen hed Corineum. Mure og trne, bygget af byzantinerne for at afvrge angreb fra srvere, dannede grundlag for venetianernes byggerier. Under det osmanniske styre mistede byen sin betydning, men da briterne ankom, blev den et yndet tilholdssted for pensionerede embedsmnd, som p deres vej hjem til England gjorde ophold her og aldrig kom videre. Den gamle havn domineres af den byzantinske borg, der blev bygget i det 7. rh. for at forsvare byen mod de arabiske srvere. Det er den 1191 overtog den engelske kong Richard Lvehjerte, der var p korstog, en, som han gav til den fordrevne konge af Jerusalem, frankeren Guy de Lusignan. Herefter fulgte en opgangsperiode i 1200-tallet. Men under Lusignans efterkommere kom der en urolig nedgangsperiode i 13- og 1400-tallet, hvor Genua og Venedig kmpede om handelen p en, samtidig med at de gyptiske mamelukker plyndrede. En kort periode i midten af 1300-tallet herskede den cypriotiske konge over Antalya, Alanya og Anamur-borgen. I 1472 kom en under Venedig og blev en forpost mod osmannerne, strste borg p en, og sandsynligvis har den haft en romersk forgnger fra det 4. rh. Den blev indtaget af frankeren Guy de Lusignan i 1191 og senere udvidet og brugt som fngsel, kongelig residens og tilflugtssted. I 1373-74 blev borgen kraftigt beskadiget af et genuesisk angreb. I forbindelse med tronstridigheder blev byen og borgen belejret af den cypriotiske konge i 4 r (146064). I 1489 kom borgen under venetiansk kontrol og blev yderligere befstet, s den kunne modst artilleribeskydning. I 1570 overgav den sig til osmannerne uden at affyre et skud. Briterne anvendte den frem til 1950 som fngsel for grskcypriotiske modstandere af kolonistyret. Man kommer ind i borgen ved nordvesttrnet (4) over en bro (1) over voldgraven, der har vret vandfyldt og brugt som havn for borgen. Efter indgangen ligger den korsformede og byzantinske Skt. Georgs Kirke til venstre (3). Kirken er bygget omkring 1170 uden for de byzantinske mure, men venetianernes udvidelse bragte den indenfor i nordvesttrnet. Bag den venetianske vestmur ligger kongens kvarter (5-7) fra Lusignantiden, og ved indgangen hertil str et gravmle over den algierske admiral Sadik Pasha, der stod for den osmanniske erobring af Girne i 1570. Nord- og stmuren (18, 16) og det hesteskoformede nordsttrn (17) er ogs fra Lusignantiden. Mod syd er der bevaret dele af den byzantinske befstning: Et sydvesttrn (8), en mur (11) og en cisterne (15). Uden p disse har venetianerne bygget forsvarsvrker i form af sydvest- og sydsttrnet med krudtmagasin (10, 13, 14) og med kanonplatforme, og disse er forbundet med en forsvarsplatform (12).

Girne (Kyrenia) der til sidst erobrede en 15701571. Tyrkernes styre og skattetryk samt indvandring frte de nste 350 r til stagnation, og gentagne oprr forenede kristne og muslimer. I 1878 indgik Tyrkiet og England en forsvarsalliance mod den russiske ekspansion, og England fik overdraget den strategiske administrativt og militrt. Under 1. Verdenskrig, hvor Tyrkiet holdt p den forkerte hest, overtog England en, der i 1925 blev britisk kronkoloni. Under det engelske styre voksede grskcyprioternes krav om genforening med Grkenland, enosis. Efter 2. Verdenskrig krvede grskcyprioterne under rkebiskop Makarios enosis, hvilket endte i grsk terror og en befrielseskrig mod englnderne i 1958, hvor Tyrkiet og Grkenland var ved at komme i totterne p hinanden. Cypern blev i 1960 en uafhngig republik under Makarios, men hadet mellem grkere og tyrkere voksede, og i 1963 udbrd der kampe over hele en. I 1964 kom en FN-fredsstyrke til en, hvor uroligheder og terror fortsat blussede op. Den grske militrjunta blandede sig og forsgte at komme af med Makarios for at muliggre enosis, hvilket endte med et statskup mod Makarios i 1974. Dette blev signalet til den tyrkiske invasion af Nordcypern, bl.a. med kampe omkring Kyrenia (Girne). 180.000 grskcypriotere flygtede fra Nordcypern, og de to befolkningsgrupper begik overgreb mod hinanden. FN besatte vbenhvilelinien og

UDFLUGT TIL CYPERN

48

UDFLUGT TIL CYPERN

49

Udflugtsml i omegnen af Girne (Kyrenia) I borgens stside er der et skibsmuseum (16) med et handelsskib fra Alexander den Stores tid. Det blev fundet ud for kysten p 33 meter vand og blev hvet i 1968-69. Skibet havde en last bestende af Rhodosvin i 404 amforaer*, 9000 velbevarede mandler i krukker og 29 mllesten, der ogs har tjent som ballast over klen. Efter lasten at dmme har skibet sejlet langs den anatolske vestkyst og hentet last p Samos, Kos og Rhodos, inden det satte kursen mod Cypern. Mnter og kulstof 14 datering har pvist, at skibet sank en gang i det 3. rh. f.K., og at det var 80 r gammelt (mandlerne er dateret til 288 +/- 62 r og tret til 389 f.K. +/- 44 r). Det havde et sejl p 10 x 6 meter, var 15 meter langt og 3,5 meter bredt og havde en bestning p 4 mand. Det er det ldste skibsvrag, der hidtil er fundet. P den anden side af havnen over for borgen og med en flot udsigt ligger rkeengel Mikaels Kirke med sit hje klokketrn fra 1875. Kirkebygningen, der kun er fra 1860, er nu ikonmuseum. Ikonerne er indsamlet fra omegnens (forladte) kirker. Museet for Folkekunst i nrheden af havnen ligger i et typisk cypriotisk hus fra det 17. rh. og huser en samling af forskelllige former for landbrugsredskaber, husholdningsartikler, brudetj, broderier og linned. Tt p museet ligger den taglse, gotiske Chrysopolitissa Kirke. De fleste huse ved havnen har vret pakhuse til opbevaring af johannesbrd, der blev brugt som foder for heste og kvg. Den nrliggende Aga Cafir Paa Mosk er bygget i slutningen af 1500-tallet tt p en gammel kilde adskilte de stridende parter, der udviklede hver sin republik. Nordcypern blev snvert knyttet til Tyrkiet, der gjorde alt for at fjerne grske og britiske spor, bl.a. i stednavne, til stor forvirring for tyrkiskcyprioterne, der ikke blev spurgt. 133 kirker blev omdannet til moskeer, hoteller og natklubber, og Tyrkiet gjorde omrdet til en social losseog med udsigt over havnen. Bag havnen breder den gamle by sig med sine snoede gader. Her boede indtil 1974 nsten udelukkende grkere, der i dag er erstattet med tyrkiske flygtninge fra Sydcypern. Hist og her kan man se lidt rester af middelalderens bymure og trne samt katakomber med grave fra den romerske og byzantinske tid*, hvor byen l st for borgen. Det nye handelscentrum ligger syd for den gamle by rundt om Belediye Meydani, hvor ogs rdhuset ligger. I den vestlige del af byen ved marinaen ligger et lille kunstmuseum. I den stlige del af byen, ca. 1 km fra borgen og ud til kysten, ligger et stenbrud, Chrysokava, der har vret anvendt i 2000 r. Her er ogs udhugget et kapel samt grave. Bde st og vest for byen er der flere mindre badestrande (entr).

Udflugtsml i omegnen af Girne (Kyrenia)

en radius af 25 km findes flgende sevrdigheder: Karaman (Krmi) er en hyggelig og nydelig pyntet by, som man kommer til ved at flge kystvejen 5 km mod vest og herefter dreje mod syd. Efter sigende er det den reneste by p Nordcypern, hvilket kommer af, at

UDFLUGT TIL CYPERN

Udflugtsml i omegnen af Girne (Kyrenia).

Det ellers s rolige Nordcypern ndrer sig nu i hastigt tempo. Der bygges, og trafikken tiltager, men det offentlige transportsystem flger ikke med. Hvis man vil p opdagelse uden for Girne, anbefales det derfor at leje bil eller bruge taxa. Husk der er venstrekrsel p Cypern. Inden for

St. Hilarion.

50

UDFLUGT TIL CYPERN

51

byen er beboet af et internationalt samfund. Isr bor der mange engelske og tyske pensionister, men ogs folk fra Frankrig, strig og USA. Landsbyens grskcypriotiske indbyggere flygtede i 1974 og efterlod en spgelsesby. I perioden 1983-90 blev hele byen renoveret med respekt for det oprindelige af det nordcypriotiske turistministerium og husene udlejet til udlndinge. Ogs byens gamle grsk-ortodokse kirke er sat i stand og er nu museum. Ved indkrslen ligger en begravelsesplads fra bronzealderen (ca. 19001625 f.K.). Flere af gravkamrene er udgravet, og der er fundet rige gravgaver, der viser, at indbyggerne havde handelsforbindelser til Kreta, gypten og Syrien. P en mur kan man finde et primitivt relief af en menneskefigur, der er det ldste menneskebillede p en og formentlig forestiller en frugtbarhedsgudinde. I nrheden findes et udsigtspunkt, og byen kan bruges som base

Udflugtsml i omegnen af Girne (Kyrenia)

Udflugtsml i omegnen af Girne (Kyrenia)

Buffavento.

UDFLUGT TIL CYPERN

52

UDFLUGT TIL CYPERN

53

for vandreture, bl.a. op til St. Hilarion. St. Hilarion er en byzantinsk bjergfstning, der ligger ca. 10 km syd for Girne. Man tager vejen mod Lefkosa (Nicosia). Vejen kravler op mod Besparmaks (Pentadhaktylos) tinder, der betyder 5 fingre. Ved vandskellet frer vejen mod vest til St. Hilarion, der ligger p 2 bjergtinder, som tidligere ogs har heddet Didymus (tvilling) og Dieudamour. St. Hilarion, som borgen er opkaldt efter, var en eneboer i 600-tallet, som levede og dde i disse bjerge. Oprindeligt var han eneboer i Gaza i Palstina, men frst i sin cypriotiske grotte fik han den fred, han sgte efter. I perioden 8. til det 10. rh. byggede byzantinerne en kirke over hans grav og derefter et kloster, der i

det 11. rh. blev til en borg, der blev betragtet som et uindtageligt tilflugtssted. Borgen har dog vret belejret og erobret bde i det 12. og det 13. rh. I 1373 forsgte Genua at indtage borgen. I det 13. rh. fungerede den som sommerresidens for Lusignan-kongerne. Efter venetianernes erobring i slutningen af 1400-tallet fik borgen lov at forfalde, da den havde mistet sin betydning som flge af artilleriets udvikling. I 1964 blev den en kort overgang anvendt som tilholdssted for de tyrkiskcypriotiske partisaner. Walt Disney lod sig inspirere af borgen, da han lavede Snehvides slot i filmen Snehvide og de 7 sm dvrge. Borgens mure og trne ser ud, som vokser de ud af klippen og skaber en

eventyragtig bygning p en klippetop 732 meter over sletten. De tykke, restaurerede mure er byzantinske fra det 11. rh., men store dele af borgen, der er bygget i 3 niveauer (forborg, underborg og overborg), er fra 1200-tallet. En dobbeltport (1) frer ind i portbefstningen (2) til et porthus (3) og videre til forborgen, hvor heste (4) og soldater boede, omgivet af mure med cisterner og 7 halvcirkelformede trne. Gennem et porthus (5), der har haft en vindebro, kommer man til den midterste del, underborgen, der indeholdt kongelige gemakker, et kapel og en cisterne. Slotskapellet (6) er relativt stort og anses for at vre den oprindelige byzantinske kirke. Her ses rester af fresker* fra ca. 1150 p sydmuren. Bygningsrester syd for kirken menes at vre fra klosteret. Her ligger ogs rester af et byzantinsk bad. Nord for kirken ligger Belvedere (7), en loggia med hvlvinger fra Lusignanperioden. Yderst mod nordst ligger kongens vrelser (8), der blev brugt i det 13. rh, indtil en ny og strre kongebolig blev bygget i overborgen. Her er der ogs en flot udsigt. Vest

herfor ligger rum til soldater (9). I den nordligste ende af midter-borgen ses en stor ben vandbeholder (10), hvor vinterens nedbr kunne gemmes til om sommeren. P det verste niveau med adgang gennem L u s i g n a n porten (11) ligger kkkenet (12) og den kongelige bolig (13) i vest med en enest-ende udsigt fra dronningens vinduer. I syd ligger Prins Johns Trn (14), hvorom det fortlles, at han i 1373 smed sine trofaste bulgarske livvagter ud fra dette trn p grund af et rygte om, at de ville sl ham ihjel. Fra borgen kan man se over til naboborgen Buffavento mod st, og de 2 borge stod i forbindelse med hinanden med bavne, der kunne advare mod srvere og andre med onde hensigter. Der er ogs en pragtfuld udsigt mod nord over Karaman (Karmi) og nordkysten. Der er mulighed for vandreture i omegnen. En bjergvej, der blev bygget under det engelske styre, frer mod vest fra St. Hilarion via det hjeste punkt, Kyparissovouno (1203 meter), langs toppen af bjergkden med en ufor-

Udflugtsml i omegnen af Girne (Kyrenia) glemmelig udsigt. Beylerbey-klosteret (Bellapais Abbedi) er en malerisk ruin, der ligger 5 km sydst for Girne ad kystvejen mod st og kort efter mod syd. Ruinerne ligger i en landsby p en naturlig terrasse med en fin udsigt. Med sine majesttiske gotiske spidsbuer og vinduer er det et af de smukkeste bygningsvrker p en. Augustinermunke, der var flygtet fra Jerusalem, grundlagde klosteret 1198-1205. Det blev overtaget af prmonstratenserordenen, hvis hvide kldedragt bevirkede, at det blev kaldt det hvide abbedi. Det nuvrende navn stammer fra frankernes betegnelse Abbaye de la Paix (fredens kloster), som venetianerne forkortede til de la Paix, der blev til det italienske Bellapais. Hovedparten af bygningerne er fra perioden 12671284. Da Venedig overtog Cypern, var moralen i klosteret for nedadgende, og forfaldet var synligt. Klostret blev i 1570 plyndret og delagt af osmannerne, og bygningens sten anvendt som byggematerialer under det britiske styre. Gennem den hvlvede port kommer man til kirken fra 1200-tallet, som er velbevaret. Her ses italienske fresker* fra det 15. rh. Klostergangene ligger p den anden side af kirken med fremspringende ornamenter, udskret som menneske- og dyrehoveder. Marmorsarkofagen* fra 100-tallet blev tidligere anvendt som flles vaskeplads inden spisning. Det mest interessante er vinduet i reflektoriet, spisesalen, hvorfra man p en klar dag tydeligt kan se Taurusbjergenes tinder i Tyrkiet, det blgrnne hav og Girne (Kyrenia). I reflektoriets nordvg ses prdikestolen, hvor den ndelige fde kunne serveres, medens den materielle blev indtaget. Syd for klosteret ligger den dunkle grsk-ortodokse kirke fra det 13. rh. Her ligger flere cypriotiske konger begravet under gulvet. Landsbyen ved klosteret med sine snvre strder mellem de hvidkalkede huse er ogs et besg vrd. Landskabet, landsbyerne og livsstilen ved Bellapais i 1950erne er blevet uddeliggjort af den engelske forfatter Lawrence Durrell i hans bog Bitter frugt fra 1957. Han boede i landsbyen Kazaphani (nu Dogamkyist), indtil den grskcypriotiske terror delagde hans idyl og fik ham til at flytte. En del englndere blev boende efter 1974, og enkelte nye er kommet til. Buffavento er en anden byzantinsk bjergfstning, der ligger sydst for Girne. Man tager kystvejen mod st og flger den over Arapky (Klepini) mod Lefkosa (Nicosia). I Besparmakpasset (740 meters hjde) drejer man mod vest (til hjre) ad en 7 km lang bjergvej, hvor forsigtig krsel anbefales. Buffavento og St. Hilarion blev bygget inden for synsvidde af hinanden, s man kunne anvende bavneblus som advarselssystem mod de arabiske srverangreb. Borgen ligger 940 meter over havet og har fet sit navn med rette, idet det betyder vindomsust. Da den selvudrbte kejser Isaac i 1191 blev jagtet af kong Richard Lvehjerte, skjulte han sin datter i borgen. Under Lusignanerne blev borgen forstrket og udvidet og brugt som fngsel for statsfjender. Efter venetianernes erobring af Cypern i 1472, blev borgen opgivet

Udflugtsml i omegnen af Girne (Kyrenia)

Bellapais.

som forldet og fik lov til at forfalde. Nu var der behov for havnefstninger, der var indrettet til at modst og anvende artilleri. Borgen bestr af en nedre og vre del. Man nr op til den frankiske portbygning ad en sti efter 30-40 minutters stejl opstigning (godt fodtj + vand). Kun f af de oprindelige mere end 100 vrelser er bevarede, men fra balkonen er der en enestende udsigt mod vest og mod St.

Hilarion. P toppen af en tinde i nrheden findes en kirkeruin og en udsigtsplatform. Lambousa er en ruinby ved kysten ca. 15 km mod vest ad kystvejen fra Girne og 2 km nord for Lapta. Fra kystvejen kres mod Alsancakstranden (skilt). Der er militrt omrde tt p. De frste bosttere kom hertil fra Grkenland i det 13. rh. f.K., og fra det 8. rh. f.K. var Lambousa en fnikisk handelskoloni. Den fungerede som handels- og havneby bde i

UDFLUGT TIL CYPERN

Bellapais.

54

UDFLUGT TIL CYPERN

55

st for Alanya (Iotape)

st for Alanya

st for Alanya

st for Alanya
Hovedvejen, der har nummer 400, gr langs kysten til Anamur og videre til Adana (og Syrien og Irak). Det er en rimelig god vej, der fortsat udbygges. Vejen er en del af den infrastruktur, der er en forudstning for turisterhvervet. Trafikken aftager proportionalt med afstanden til Alanya. rsagen er frre turister og frre indbyggere. Desuden vlger mange tungtlssede lastbiler ruten gennem landet via Konya i stedet for kystvejen. Vejen stod frdig i 1975, og indtil da havde flere af byerne langs ky-sten kun kontakt til omverdenen over havet. I nrheden af denne vej ligger flere sevrdigheder og badestrande, der kan ns p halvdags- eller heldagsture. Anamur, 130 km eller 2 1/2 times bilkrsel fra Alanya, er valgt som det stligste udflugtsml, hvis man skal n at se noget, inden man skal starte hjemturen. Denne kyststrkning udgr den vestligste del af Kilikien og er blandt de smukkeste i Tyrkiet. Den frste del bestr af kystslette og er prget af turismen. Omrder med hoteller og ferielejligheder veksler med gartnerier og landbrug, hvor der dyrkes citrusfrugter og frem for alt bananer. P de plane sydvendte skrninger er der om vinteren god l for nordenvinden. Efterhnden kommer bjergene tttere p kysten, og efter Gazipaa snor vejen sig opad gennem skove og bjerge med svimlende kig over nsten lodrette klippeskrnter og snvre bugter med minutise strande mellem

Da bananen kom til Alanya.

Langs hovedvejen.

ST FOR ALANYA

forrevne klippeblokke. Bjergene er fortrinsvis bevokset med fyr, men skovbruget vanskeliggres af det vildsomme terrn. Fiskeriet har hel-

Terrasser med bananer, beskyttet med plastik mod kolde vinde.

58

ST FOR ALANYA
59

I den sidste halvdel af det 19. rhundrede var svejen Alanyas vigtigste forbindelse med omverdenen. Skibene gik isr til Cypern og gypten med tr, sesamfr, bnner, ndder og frugt og havde salt, sbe, olie og pynteting med tilbage. Det var p sdan en rejse, at kbmanden Serifali Ahmet Aga tog en bananplante med tilbage til Alanya, hvor han plantede den i sin have som pynt. Familien fik strenge ordrer om ikke at spise bananerne, da de formentlig var giftige. Da de modne bananer faldt til jorden, blev familiens rengringskone fristet og smagte p dem. Hun syntes om smagen og fortalte det til andre. Sledes blev myten om de giftige bananer aflivet, og der kom gang i banandyrkningen. Fra 1920erne steg eftersprgslen, og plantagerne bredte sig, s de i dag er koncentreret om et 200 km langt blte langs kysten fra Manavgat til Anamur. Dette blte er det eneste sted i Tyrkiet, hvor klimaet tillader banandyrkning. Bananen er nemlig en utrolig skrbelig plante, der krver meget vand og et mildt klima. Nr vinteren nrmer sig, og vejret bliver ustabilt, sttes der plastik om bananklaserne for at beskytte dem. Det er muligt at h-ste bananer 2 gange rligt, og hver plante kan give 75 kg pr. hst. Hvert r produceres der 40.000 tons bananer, hvilket dog ikke er nok til at dkke eftersprgslen p hjemmemarke-

ler ikke den store betydning, og fravret af de lange sandstrande har ikke skabt noget turisterhverv. Omrdet er da ogs tyndt befolket, og man kan godt forst, at indbyggerne for 2000 r siden havde behov for et ekstrajob som srver. Omrdet er ikke overrendt af turister i hvert fald ikke efter badebyerne Tosmur og Mahmutlar og der er mulighed for sightseeing efter enhver smag. De, der blot nsker badning, sol og vandsport, kan nyde mere end 25 km sandstrand mellem Alanya og Gazipaa, f.eks. ved Tosmur, Portakal ved Dimflodens udmunding, Kestel, Mahmutlar, Kargicak, Dermita ved Sedraflodens udlb og ved Gazipaa. Jo lngere mod st, desto mere plads p strandene, men ogs frre spisesteder. Er man mere til naturoplevelser, eller nsker man blot at komme vk fra sommervarmen, kan man flere steder kre p opdagelse i dalene og bjergene, f.eks. langs floderne Dim og Sedra,

Vestkilikien

Oldtidens Kilikien grnsede i st op til Pamfylien (til omrdet ved nutidens Alanya) og mod vest til Amanusbjergene (Giaour Dagh ved grnsen til det nuvrende Syrien). Kilikien er adskilt fra den anatolske hjslette af Taurusbjergene og grnser mod syd op til Middelhavet. Omrdet var opdelt i Cilicia Trachea (grsk: Det vilde/forrevne/barske Kili-kien) mod vest mellem Alanya og Silifke og Cilicia Pedias (grsk: Det flade Kilikien) mod st omkring Tarsus og Adana. I modstning til det frugtbare sletteomrde mod st var Vestkilikien et ufremkommeligt og skovbevokset bjergomrde, hvor bjergene gik helt ud til kysten og dannede klippehalver og sm bugter, der ikke egnede sig til store byer, men var ideelle skjulesteder for pirater. Udflugts-mlene i denne bog ligger i den vestlige halvdel af Vestkilikien. Vestkilikien har vret beboet siden

st for Alanya der ogs byder p badning og stegte foreller, og som kan kombineres med grottevandring i Kadini- eller Dimgrotten. De historisk interesserede har mange udflugtsml, der dog ogs kan tiltale vandrere og naturelskere, da de antikke byer alle ligger i pragtfulde omgivelser og som regel med flotte udsigter. Flere af dem ligger tilmed p de og kuperede steder, hvor fr og geder grsser, og hvor der krves gode ben og sko (og vand, nr det er varmt). Her kommer der meget f turister, stilheden kan nydes i fulde drag evt. med en madkurv og i tilgift er det gratis. Kun i Anamorium betales der entr. Kun de frreste steder har arkologerne rodet i, og man kan frdes i uspolerede omgivelser som de danske guldaldermalere i de romerske ruiner i Italien i 1800-tallet. Den nemmeste at komme til og at overskue er Iotape, der ligger lige op til hovedvejen. Ogs Anamorium ved Anamur er let tilgngelig, men krver ca. 5 timers krsel frem og tilbage. Alligevel kan turen anbefales, da det er en smuk tur gennem bjergene. Desuden har Anamorium alle de bygninger, der er karakteristiske for en romersk by, og tilmed i velbevaret tilstand. Tager man tidligt af sted om morgenen, kan man tilmed n at se Anamurborgen. Alle sevrdigheder kan besges sommer som vinter. Ture i bjergene om vinteren er dog ikke s attraktive, da vejene kan vre usikre p grund af skred, huller og oversvmmelser, der endda kan gre dem ufremkommelige for alt andet end firehjulstrkkere. Kommer man hjt nok op, kan evt. sne give problemer. Der er yderst f, der arrangerer ture stenalderen, men de vilde og fattige stammer og det ufremkommelige terrn gjorde det til et uinteressant omrde for datidens erobrere i modstning til stkilikien. I det 2. rtusinde f.K. har det formentlig vret en del af Hittitterriget, og efter Trojas fald omkring 1200 f.K. har der iflge myterne vret en (mindre) grsk indvandring. I det 8. og 7. rh. f.K. blev omrdet koloniseret af grkerne, hvis sprog gradvis fortrngte det luviske sprog. I det 7. rhundrede f.K. kom omrdet under Assyrien, der kaldte det Hilakku, som grkerne udtalte Kilikien, hvilket blev navnet p hele omrdet. De vilde bjergstammer var dog relativt uafhngige, og de sgte kun beskyttelse under Assyrien, da de blev angrebet af en nomadestamme fra nordst. Da Assyrien brd sammen, blev Kilikien i 557 f.K. erobret og afbrndt indtil Selinus af Det nybabylonske Rige. Hele Kilikien blev nu samlet i et selvstndigt kongerige, hvis dynasti grkerne kaldte syennesiderne. Omkring 546 f.K. blev Kilikien erobret af perserne, der dog indledningsvis lod syennesiderne regere som vasalkonger. Vestkilikien var dog svrt at dominere, og flere gange i det 5. og 4. rh. f.K. var der kampe mellem Vest- og stkilikien. Alexander den Stores erobringstogt i 333 f.K. gik udenom det uvejsomme Vestkilikien. Han fulgte vejen over Anatolien gennem Den kilikiske Port nord for Tarsus, hvor han ivrksatte et angreb mod bjergstammerne i Vestkilikien. Da han drog videre mod st, efterlod han i dette omrde, og det glder bde rejseselskaber og de lokale udbydere. Normalt udbydes der ture til Anamur (den antikke by og borgen) og picnicudflugter til Dimay. Man kan komme langt med bus og dolmus, men det tager tid og er for besvrligt, nr man skal vk fra hovedvejen. Taxi er konomisk rentabelt til de korte ture, f.eks. til Dimgrotten, men man kommer ikke udenom biludlejning, hvis man vil udforske omrdet. For en almindelig rutineret bilist er det da heller ikke noget problem, blot man udviser lidt forsigtighed. I det efterflgende er omrdets sevrdigheder nvnt i geografisk rkkeflge regnet fra Alanya.

Madrasa i Obaky en guvernr med den srlige opgave at undertvinge bjergstammerne, hvilket dog ikke lykkedes helt. Efter Alexanders dd i 323 f.K. stredes hans generaler om riget. Fra 301 til 198 f.K. var kystbyerne under gyptens ptolomiske dynasti og herefter under Syriens seleukidiske dynasti, der begge var grundlagt af Alexanders generaler. Under disse dynastier blev omrdet grundigt helleniseret, og nye byer blev grundlagt, ligesom det gamle luviske sprog blev aflst af grsk. Vestkilikien var dog stadig svrt at kontrollere. Da seleukidernes nedgangsperiode startede i 190 f.K. efter et nederlag til romerne, hvor de mtte rmme Lilleasien nord for Taurus og reducere deres flde til 10 skibe, blev omrdet nrmest overladt til sig selv, og indbyggerne begyndte at optrde som pirater. Seleukidernes og romernes straffeekspeditioner var i begyndelsen halvhjertede, da Romerriget havde brug for alle de slaver, piraterne kunne fremskaffe, og srverne bredte sig over hele Lilleasiens sydkyst. Frst da romerne blev truet i det vestlige Middelhav, skred de ind. I 78-74 f.K. undertvang Publius Servillius Vatia Pamfylien og Kilikien, men det standsede ikke srverne, der bl.a. hrgede de italienske kyster i 73-71 f.K. Frst da Pompejus angreb dem i 67 f.K. som led i sin s- og landoperation langs Lilleasiens sydkyst, holdt det op. 700 skibe og 120 fstninger blev erobret, og 20.000 pirater fanget. De srvere, der ikke blev drbt eller solgt som slaver, blev genbosat i omrdet, hvor de fik

Madrasa i Obaky.

Denne seldsjukkiske madrasa* ligger p en bakke ved Obaky og blev bygget af Alaeddin Keykubad i 1232. En madrasa var oprindelig en skole for islamisk ret og lov, medicin og religion, der i 1800- og 1900-tallet ndrede sig til koranskoler, og som Atatrk i vrigt lukkede. Indgangsdren er dekoreret, og drene indenfor har seldsjukkiske trskrerarbejder.

ST FOR ALANYA

60

ST FOR ALANYA
61

Glefen Kk.

Denne kkruin* ligger 5 km st for Alanya. Der er ca. 4 km fra kystvejen via Ciplaki eller Obaky i retning af Deirmendere og Obalacami. Villaen ligger i udkanten af landsbyen Aaa Oba, og Glefen betyder spredte roser, der ogs er navnet p en kold kilde, der udspringer i haven. Villaen menes at vre bygget under Karamonogullari-dynastiet, dvs. i 1300-tallet. I dag er kun syd- og vestmuren i nogenlunde god stand og

Dimfloden (Dimay) rber, at huset har haft 2 etager. Der ses spor efter etageadskillelsens trbjlker. Der er indgang til stueetagen fra st samt fra en dr i det sydvestlige hjrne. Fra st kommer man ind i et hvlvet rum. 1. sal kommer man til via en stentrappe langs ydersiden af nordmuren. Der er spor efter en dam og mur, der m have omgivet kilden og dammen. deres egen jord. Vestkilikien var nu en del af Romerriget, ligesom stkilikien, der var blevet romersk territorium i 103 f.K. Der var dog stadig skrmydsler mellem bjergstammerne og romerne, og omrdet bevarede en vis uafhngighed under lokale smkonger. Efter r 30 f.K., da Octavian havde nedkmpet Antonius og Kleopatra og genforenet Romerriget, var der ro i Vestkilikien (Kleopatra var en kort periode ejer af Vestkilikien, som hun fik forret af Antonius sammen med Alanya). I r 38 e.K. blev Vestkilikien underlagt den romerske vasalkonge Antiochos IV Kommagene (38-72 e.K.), der grundlagde et par nye byer og forsvarede omrdet mod Taurusstammerne. Men Antiochos, der kun sad p romernes nde, mistede sine besiddelser, da kejser Vespasian samlede st- og Vestkilikien til n provins i 72 e.K.

Dimfloden (Dimay) Senere fulgte flere organisatoriske ndringer, hvor Vestkilikien bl.a. blev omdbt til Isaurus. Under den romerske fred blomstrede byerne og fik som alle andre steder tilfrt den romerske civilisations komfort. Kilikien var ogs et fremragende rekrutteringsomrde for bde de romerske legioner* og den romerske flde, der ogs brugte flere af havnebyerne som base. Gravsten over soldater fra Kilikien er sledes spredt over hele Romerriget fra Belgien til gypten. Apostlen Paulus, der var fdt i stkilikien, missionerede, og kristendommen bredte sig hurtigere end andre steder. Sledes var der allerede omkring 250 e.K. bispedmmer overalt i provinsen. Men i det 3. rh. startede nedgangen. Overalt blev der lbet stormlb mod de romerske grnser, og i st var det perserne, der under et nyt dynasti, sassaniderne, i 260 trngte ind i Lilleasien og bl.a. erobrede og plyndrede de vigtigste kilikiske byer til og med Selinus. Men perserne blev drevet tilbage, og under kejser Diocletian (284305) blev forsvaret af Kilikien forstrket. Hen imod slutningen af det 3. rh. begyndte de isauriske bjergstammer igen at rre p sig, og romerne kunne ikke forhindre, at bl.a. Anamorium blev plyndret i 2. halvdel af det 4. rh. Under Det byzantinske Rige i det 5. og 6. rh. e.K. var der velstand i omrdet, men i det 7. rh. blev det et grnseomrde mod de fremstormende arabere, der hrgede kysterne og til sidst besatte stkilikien i 636. Omrdet blev dog generobret af byzantinerne i 965,

Kadinigrotten og Obafloden.

Grotten ligger 12 km nordst for Alanya. Man krer fra kystvejen via Ciplaki eller Obaky og gennem Deirmendere til Kadpnar, og i udkanten heraf ligger grotten. Der er ikke bent for besgende. Grottens udmunding ligger 30 meter over vejen og den tilstdende flod. Et underjordisk vandlb lber gennem hulen og springer frem til overfladen ved hulens udmunding og lber ned i atakfloden, der fortstter mod Obafloden. Drypstenene er 3 gange s store som dem i Damla-

ST FOR ALANYA

Dimay.

tagrotten. Hulen har vret beboet i forhistorisk tid, 20.000-17.000 f.K., og der er fundet kranier, lrknogler og andre benrester ved udgravningen i 1957. I omrdet omkring Kadpnar er der flere picnicrestauranter ved floden dog ikke s mange som ved Dimfloden. Ogs her er den mest yndede spise foreller. Lngere ned af atakfloden ligger

62

ST FOR ALANYA
63

Dimgrotten et vandkraftvrk, der leverer el til Alanyadistriktet. og herefter blev det genbefolket med kristne armenere. Disse var i 1000-tallet blev presset vk fra deres hjem syd for Kaukasus og i det nordstlige Lilleasien af de islamiserede tyrkiske seldsjukker. Armenerne var hverken ortodokse eller katolske, hvilket affdte en gensidig mistro mellem dem og byzantinerne. Men dette forhindrede ikke, at armenerne i starten var byzantinernes allierede i kampen mod islam. I 1071 blev byzantinerne slet af seldsjukkerne og mistede det meste af Lilleasien, hvilket udlste det frste korstog. I begyndelsen tilbageleverede korsfarerne det tabte Lilleasien til den byzantinske kejser, men da de i 1098 bl.a. erobrede Kilikien, foretrak de fleste armenere at samarbejde med korsfarerne, der oprettede flere riger p Middelhavets stkyst og p Cypern. Fra ca. 1100 etablerede armenerne deres frste fyrstedmmer, der skiftevis samarbejdede med byzantinerne og korsfarerne og til tider endda med muslimerne i deres forsg p at bevare deres identitet og kystvejen fremhves. Det er et lidt strre anlg, der nrmest er et frilandsmuseum i Disneyland-stil, idet man har kopieret byggestilen fra landsbyerne i Anatolien. Det er ogs et godt sted for brnefamilier, idet der er meget at se p, men isr fordi der er svmmebassin og soppebassin til fri afbenyttelse for gsterne. Stedet har som en af de f picnicrestauranter - ogs bent om vinteren, hvor man kan sidde indendrs ved ildstedet. Et andet godt sted er Reglatr

Syedra

Dimfloden (Dimay).

ST FOR ALANYA

Dimgrotten.

Denne drypstenshule, der p tyrkisk hedder Dimay Maarasi og af de lokale kaldes Gavurini, ligger 12 km fra Alanya og 232 meter over havoverfladen. Fra kystvejen kres mod nord efter Tosmur (skilt) gennem

64

ST FOR ALANYA
65

Fra kystvejen og ca. 5 km fra Alanya kres mod nord efter Tosmur og fr Dimfloden mod Kansizlar og Degirmenn. Man kan ogs tage vejen efter Dimfloden (fr Kestel), og det er muligt at passere floden lngere mod nord. Floden udspringer i hjlandet ved Konya og er ca. 200 km lang. Dimaydalen er ml for mange tyrkiske familiers sndagsudflugt om sommeren. Det er en skn bjergtur med klig luft, koldt vand og skyggefulde trer. Ved floden ligger mange skaldte picnicrestauranter, der ikke skal forveksles med grillpladser eller steder til medbragt mad, men snarere oversttes som udflugtsrestauranter, hvor man sidder i det fri. De fleste ligger vest for floden. Nogle steder kan man godt grille selv, men skal betale for drikkevarerne. Nogle har borde og stole placeret direkte i vandet eller p sm pramme, andre steder sidder man p store siddepuder p trterrasser placeret p stolper eller i trerne. Disse cardaks stammer fra dengang, man skulle beskytte sig mod skorpioner og giftslanger. Her kan man kbe kolde og varme drikke og varm mad, isr foreller, der opbevares i bassiner, og som nydes stegte eller kogte i lerpotter. Nogle steder har legepladser, og mange steder kan man ogs bade, men med forsigtighed, da der kan vre bde strm og huller. Der sker faktisk badeulykker hvert r. Det er ogs muligt at leje cykler eller tage p vandretur. Isr skal Anadolu Ky p flodens vestlige side 5 km fra

Drypstensperler.

Gl, ogs p vestsiden, men 3 km lngere mod nord. Her er der lavet vandland i floden bl.a. med en rutsjebane. Her kan man spise i vandkanten og ude i floden. Krer man videre fra Anadolu Ky kommer man til en vejgaffel, hvor der str Dimay begge veje. Drejer man til hjre kommer man til alle de andre picnicrestauranter. Efter endnu 30 km kan man evt. slutte turen ved Niagara Picnic, der ligger smukt, og hvor man kan sidde ude i vandet. Flger man vejen til venstre kommer man op i bjergene og forbi et gigantisk dmningsbyggeri, der har frarvet dalen noget af dens charme.

Dimdalen p den stlige side og til hjre ad en bjergvej mod landsbyen Kuzkaya. Der er rigeligt med brune skilte, der viser vej. Der er tempereret i hulen, og den er ikke egnet for gangbesvrede. Der er lys og dmpet musik i hulen, og der er lavet en gangsti med jerntrapper til de besgende. Grotten er Tyrkiets andenstrste grotte med offentlig adgang siden 1998 og antages at vre en million r gammel. Den har vret kendt lnge og har endda vret brugt som frefold. Indgangen, hvorfra der er en flot udsigt over Alanyafstningen, er nsten blokeret af store klipper. Der er 2 huler: En p 50 meter og en p 310 meter, der er 10-15 meter hj og bred. Den 310 meter dybe hule bestr af 4 gallerier og har vret beboet i forhistorisk tid. I det frste galleri er der fundet keramikskr. Det andet galleri indeholder stalagmitter* og stalaktitter*. I det

Syedra den* i perioden mellem kejser Tiberius (14-37 e.K.) og Gallineus (260-268 e.K.) prgede byen sine egne mnter. Byen bredte sig ned mod havet, og blomstringen fortsatte i den byzantinske tid*.Meget tyder p, at Syedra som en af de f byer i omrdet har haft en fast romersk garnison, der bl.a, kontrollerede den romerske vej langs kysten. Der er sledes fundet en inskription fra omkring r 100 e.K., hvor byen p latin og grsk hdrer Caius Herennius Maximus, en veteran fra Den 5. Legion* Macadonia, der bl.a. har vret stationeret i Kilikien. Byen har ogs fostret mange atleter, hvilket ses af de mange inskriptioner, der hdrer byens sportsfolk og sgar ogs nogle fra Anamorium og en enkelt fra Aspendos. Interessen for de fysiske udfoldelser ses og p mnter fra det 2. og 3. rh., hvor sejrskranse og brydekampe er afbildet. Ruinerne ligger spredt p bjergsiden

Mahmutlar

Tyrkisk danef

1. Cisterner. 2. Byport. 3. Basilika. 4. Dbsgrotten. 5. Huse. 6. Nekropol. 7. Teater.

ST FOR ALANYA

Syedra.

Der drejes mod nord (skilt) ved Mahmutlar efter 20 km ad kystvejen fra Alanya. Herefter 3 km gennem landsbyen Seki og tvrs gennem en skolegrd til en lille parkeringsplads, hvor grusvejen ender. F meter oppe ad skrnten p bjergtoppen ligger resterne af den antikke by Syedra

Sjlegaden og de romerske bade.

66

ST FOR ALANYA
67

tredje galleri, der ogs er fyldt med drypsten, er der fundet et kranie, en underkbe og andre dele af et menneskeskelet. I det fjerde galleri er der fundet skeletrester af brn og voksne mnd og kvinder. Knoglerne sidder fast i underlaget p grund af det kalkholdige vand, der ogs har skabt drypstenene. For enden af hulen er der en s. ben november-februar: 9-17, marts: 9-1730, april: 9-18, maj: 9-19, juni-august: 9-20, september: 9-19, oktober: 9-18. Entr: 7 YTL.

med en flot udsigt ud over kysten. Seki er i vrigt delvis bygget af materialer fra ruinerne. Byen menes grundlagt ca. 700 r f.K. og eksisterede indtil det 13. rhundrede. Srverne, som Pompejus udryddede i 67 f.K., plagede ogs denne by, idet der er fundet en inskription, hvor indbyggerne pkalder guderne om hjlp mod srverne. Pompejus boede eller rettere skjulte sig - en kort tid i byen, efter at Csar havde vundet over ham i slaget ved Pharsalos i Grkenland i 48 f.K. Han var faktisk p flugt med Csar i hlene, og flugten endte i gypten med hans dd samme r. I en anden inskription dateret 194 e.K. (i Alanyas Arkologiske Museum) takker den frste soldaterkejser Septimus Severus (193-211) byens indbyggere for deres tapre forsvar af byen mod banditter og oprrere. I romerti-

Overalt i de gamle oldtidsbyer kan man finde souvenirs i form af potteskr med rester af udsmykning, amforahanke*, tagsten, bearbejdede marmorstumper, glasstumper m.m. Og roder man lidt i jorden, dukker mere op. Mulighederne er selvsagt strst, hvor der kommer f turister, og hvor arkologerne ikke har vret endnu. Der er selvflgelig ogs knkkede sjler, kapitler* og sarkofager*, der ville pynte i enhver have, men hvis flytning ville give nogle logistiske problemer. Alverdens museer og privatpersoner har gennem rene taget sin del af den tyrkiske kulturarv, hvilket forklarer den strenge lov, man har indfrt vedrrende danef. Det er strengt forbudt at delgge eller fjerne genstande fra forhistorisk og historisk tid, uanset om de befinder sig p eller under jorden eller p havbunden. Strafferammen ligger p mellem 2 og 5 rs fngsel og bdestrrelsen mellem 5.000 og 10.000 lire. Hvis man forsger at

Naula et kolossalt voksevrk, bestr af hoteller og (isr) ferieboliger, der er billigere end i Alanya og str tomme det me-ste af ret, samt alle de serviceerhverv, der skal betjene turisterne. Bygningerne afviger ikke fra vrige bygninger p den tyrkiske riviera; her er de blot koncentreret, s man fr det indtryk, at de tyrkiske arkitekter har vret i praktik i Costa Brava i Spanien. Mahmutlarstranden er 10 km lang med sand og nogle steder klipper. Nord for Mahmutlar ligger et splinternyt fngsel med alle moderne bekvemmeligheder, EU-standard og plads til 489 fanger. Men det er nppe en turistsevrdighed. krves en lommelygte. Grotten kaldes ogs Dbsgrotten og m formodes at have vret brugt til dbshandlinger i den kristne tid. Sydst for sjlegaden ligger et lille teater. Umiddelbart syd for sjlegaden ligger badene med mure i 2 etager og mosaikgulve. En af mosaikkerne, en fiskeriscene, er taget op og kan ses p Alanyas Arkologiske Museum. Nord for sjlegadens stttemur p det hje terrn, der er delvis anlagt i terrasser, ligger en kirke og byens akropolis*. Byen er omgivet af bymur, og sydvest for denne ligger nekropolen* med nogle f grave bevaret. Den moderne badeby Mahmutlar starter 16 km fra Alanya og har ikke mange sevrdigheder at byde p, med mindre man er p udkig efter en feriebolig eller et godt spisested eller mangler nogle indkb. Byen, der har

Laertes

Exedra.

Naula.

ST FOR ALANYA

Laertes.

Mahmutlar.

1. Agora. 2. Exedra. 3. Csartempel. 4. Bade. 5. Trn. 6. Apollontempel. 7. Kejsergaden. 8. Odeon. 9. Zeustempel.

Den antikke by Laertes ligger ca. 25 km fra Alanya i ca. 800 meters hjde med stejle skrninger mod st, vest og syd og grnser mod nord op til foden af det 1649 meter hje bjerg Cebel Ires. Der kres ad kystvejen forbi Mahmutlar og forbi skiltet til Syedra. Derefter til venstre (skilt),

68

ST FOR ALANYA
69

mellem krat og grssende geder. Isr skal en sjlebekranset 250 meter lang og 10 meter bred gade fremhves med en stttemur i nordsiden og marmorstumper og sorte knkkede granitsjler liggende hulter til bulter. I muren er der nicher til statuer. Gaden menes at have vret overdkket med et trloft og ben mod syd. Vest for kolonnaden og lngere nede ad bjerget ligger resterne af en basilika* palads eller kirke - med mure i 2 etager og en apsis* med rum p begge sider. Syd for basilikaen ligger resterne af en stor byport, og nr den kan man finde 3 store forbundne ci-sterner, der fyldes trinvis med vand fra en kilde kaldet cisternegrotten, opfrt i romersk murvrk. Der er stadig spor af rdt puds inden i cisternerne, der stadig er i brug til overrisling af markerne ved Seki. Til hjre for cisternegrotten er der en anden grotte med en niche med kalkmaleri, men her

Naula.

Mere interessant er den antikke by Naula midt i Mahmutlar. P kystvejen fra Alanya drejes mod nord (skilt)

ved en begravelsesplads* i den stlige del af Mahmutlar. Derefter til venstre (vest) ad en parallelvej til kystvejen og forbi en skildpaddeskulptur. Nord for vejen (og 500 meter fra kystvejen) kan man se ruinerne, der ligger p en lav bakke. En sti mske med grssende og tjrede ker frer fra busventeskuret til ruinbyen. Der gr en markvej rundt om byen, der ogs har adgang fra nord, og flere af ruinerne ligger i de omgivende bananplantager. Byens oprindelige navn kendes ikke, selv om den i dag kaldes Naula, men den var havneby for Laertes. Ruinerne kan dateres til romersk og byzantinsk tid*, men der er flest af de sidste. Nrmest stien ligger en basilika* med 3 skibe og apsis*, og ad markvejen til venstre kommer man til termerne* (badene) med de store hvlvinger. Desuden ses beboelseshuse, hvor buer, nicher og spor efter trbjlker stadig kan ses.

Sedrafloden og Sedre Kk idet der er fundet en tavle med en fnikisk inskription fra denne periode. Af tavlen fremgr, at provinsguvernren giver ihndehaveren, hans tjener, et stykke land (findes p Alanyas Arkologiske Museum). Fra samme tid findes en fnikisk inskription, der beskriver den hje kvalitet af omrdets vin. Den grske geograf Strabon (ca. 63 f.K. 19 e.K.) fortller, at byen l p en brystformet bakke, og at der var et sted, hvor skibene kunne kaste anker. Dette m vre det antikke Mahmutlar. Laertes var under piraternes kontrol indtil 67 f.K., og disse vedligeholdt ikke de hellenistiske bygninger, s disse er i dag forsvundet og fuldstndigt erstattet af romerske og byzantinske. Byen var mntslagningssted under kejser Trajan (98-117 e.K.), og undersgelser har godtgjort, at byen var ret tt befolket i det 1. og 2. rhundrede e.K., der har vret byens storhedstid. Dette understttes af de utallige inskriptioner, alle p grsk og fra det 1.-3. rh., samt reliefdele med rnekloer og oksehoveder, der er fundet p stedet fra denne periode. Flere romerske soldater fra forskellige dele af riget har tilbragt pensionisttilvrelsen i byen efter overstet tjeneste. Bl.a. findes en inskription over den syriske veteran Galba og en anden over Aurelius Neon Hierax. P museet i Alanya findes et diplom til en romersk soldat, der har slet sig ned i byen efter soldatertjenestens ophr. Af en anden indskrift fremgr, at byen har fostret en olympiadevinder ved navn Polemos Nou. Det var formentlig de arabiske srveres plyndringstogter i 600-tallet og tilsandingen af havnebyen, der gav

Iotape

Sedre Kk.

1. St. Georgs Kapel. 2. Bade. 3. Bade. 4. Basilika. 5. Tempel.

ST FOR ALANYA

Havnen og termerne.

70

ST FOR ALANYA
71

hvorefter man kommer til en rundkrsel, i hvis midte str en statue af en mand med turban. I rundkrslen drejes mod vest (2. vej p hjre hnd) og herefter frste vej til hjre (mod nord) i retning Gzukkl. Efter 11 km kommer man til et Laertes-skilt ved en lille bebyggelse, hvor man kan parkere, hvis man kan lide vandreture. Ellers fortstter man i skiltets retning til venstre ad en stenet vej, der kan befrdes med almindelig bil med forsigtighed. Til sidst frer en sti til den nordvestlige del af ruinbyen. Terrnet er stejlt og ujvnt, og ruinerne er gennemgende i en drlig forfatning. Det er ikke altid, man kender navnet p de mange ruinbyer, men i dette tilflde fandt man byens navn p fodstykket til en statue af den romerske kejser Vespasian. Byen eksisterede allerede omkring r 625 f.K.,

byen ddsstdet. Agoraen* (markedspladsen) med butikker i den vestlige del er i en mindre god tilstand. I den nordlige ende ses sderkker i en halvcirkel, hvor nederste del er dekoreret med 2 lvepoter. Det er en skaldt exedra*, hvor byens borgere, filosoffer m.v. kunne diskutere og slappe af. Ved siden af ligger et Csartempel*, opfrt under kejser Claudius (41-54 e.K.). Selv om byen i romertiden etnisk set var grsk som mange andre byer p Lilleasiens sydkyst - var det en af de frste byer i Kilikien, der dyrkede den romerske kejser ved siden af de andre guder. I agoraens sydende ligger de offentlige bade og lngere mod syd nekropolen*. Blandt andre ruiner st for agoraen kan genkendes et odeon* (lille overdkket teater til mder og koncerter) eller bouleuterion* (mdested for bystyret),

der ligger ved kejsergaden, der har vret omgivet af sjler. Denne gade er dog nsten umulig at f je p mellem alle stendyngerne. P sderkkerne i odeon ligger en vltet 2 meter hj sten fra det 3. rh. med en hdrende inskription over Toues, der var yppersteprst ved byens kejserkult og medlem af byens rd. Det fremgr ogs af den grske tekst, at han havde bestredet alle byens embeder, gav gods og penge til byen, arrangerede to fe-ster og

Iotape hjsletten mod nord mod Kas, Sapadere og Sgt (50 km fra Demirta). Der er flere restauranter langs floden og i smbyerne i dalene. Specielt skal omrdet amlica Herkules nord for Demirta fremhves. Det er et udflugtssted med kildeudspring, picnicrestaurant og bademulighed ved en gammel bro p den tidligere karavanevej til Konya. I Demirta ligger Sedre Kk p vestsiden af floden, der passeres ad en smal betonbro. Herefter 400 meter til venstre ad Ksk Sokak, hvor ruinen ligger bag skolen. Denne kk* menes at vre bygget under Karamonogullaridynastiet, dvs. i 1300-tallet. Den ligger p en lille bakke omgivet af appelsinlunde og grntsagshaver. Huset er rektangulrt og i 2 etager med meget tykke mure og store spidsbuede vinduer. Vestmuren er blevet delagt ved placering af en cisterne. Gennem dren i vestsiden kommer man ind i et 9 meter langt hvlvet rum understttet af en bue i midten og med pudsede vgge. I nord ligger et andet hvlvet rum med 3 lyshuller (kkken?). Fra verste etage er der en fin udsigt. Den muromkransede have er fyldt med tornebuske. imenici-grotten ligger i udkanten af landsbyen ihlar (ogs benvnt eyhler eller eyhky) vest for floden. Hulen er kun 10 meter lang, men drypstenssjler inddeler den i flere rum. Den er inddelt i 2 etager, hvor der er en kraftig stigning til den vre hule, der ligger 10 meter over indgangen. Den er tr, og temperaturen ligger konstant mellem 17 og 20 grader. Hulen er interessant p grund af dens sknhed, og fordi der i nrheden er romerske ruiner, hvis anvendelse og betydning er ukendt.

Gazipaa man ikke er meget for ruiner, kan man nyde stedets smukke beliggenhed og mske tage sig en svmmetur fra den lille hyggelige strand inderst i bugten, der af de lokale kaldes Halil. Iotape er grundlagt af kong Antiochos IV (38-72 e.K.), der herskede over Kilikien p romernes nde. Han opkaldte byen efter sin datter, andre kilder siger dronningen. Nogenlunde samtidigt anlagde han Antiochia ad Cragum lidt lngere mod st. Stedet har dog haft en bosttelse i den hellenistiske tid*, hvilket kan konstateres udfra fund af potteskr og bygningsrester, hvor mrtel ikke har vret anvendt. Det vides ogs, at stedet var et af piraternes tilholdssteder indtil 67 f.K., og sandsynligvis har deres borg ligget p forbjerget p den vestlige side af bugten, byens akropolis*. Byen voksede i romertiden* og eksisterede ogs i den byzantinske tid*, hvor den blev forladt omkring 650 e.K. p grund af

Iotape.

Akropolis set fra termerne.

ST FOR ALANYA

Ca. 25 km ad kystvejen fra Alanya kres mod nord mod Demirta (2 km) og Sapadere (18 km) langs Sedrafloden forbi citrusplantager, drivhuse, makiplanter og fyrretrer. Der er mulighed for afstikkere til de tilstdende dale eller at fortstte til

Sedrafloden og Sedre Kk.

Spgelseslufthavnen.

Blomstrende mandeltrer ved Kklfloden.

72

ST FOR ALANYA
73

finansierede broen over Melas (Manavgat), hvorfor ogs Side havde hdret ham med en statue. Umiddelbart vest for odeon p en klippetop ligger et Apollontempel*, og syd for odeon ligger et Zeustempel* i miserabel forfatning. Disse var byens hovedguder sammen med kejserdyrkelsen, og de to guder er hyppigt afbildet p byens mnter. Hjere oppe og syd herfor ligger akropolis*. Nekropolen* ligger sydvest herfor. P det flade omrde i byens vestside har ligget et lille stadion*, og ved siden heraf ses resterne af en kirke med apsis* og med rde og lysebl farvespor efter kalkmalerier.

Resterne af den antikke by, der p tyrkisk hedder Aytap, ligger 33 km fra Alanya p begge sider af hovedvejen. Som vejen i dag skrer gennem ruinerne, gennemskrer en strkt skrnende dal byen. Dalen udmunder i en bugt, der har vret en naturlig havn, og hvor begge sider har vret bebygget. Byomrdet er klipperigt og ret kuperet, men ellers er der frodigt p begge sider, hvor bananer dyrkes p terrasser. Hvis

Gazipaa arabiske piratangreb. I det 9.-10. rh. blev byen igen beboet. Under kejser Trajan (98-117) og til og med kejser Valerian (253-260) blev der prget mnter i byen. Det vides, at der i byen var et tempel* for Poseidon* og et for kejser Trajan. Ruinerne befinder sig omkring bugten, i dalen og p bjerskrningerne nord for vejen, hvor der er fundet beboelse og spor efter gader. Der har ogs vret en bymur. Nekropolen* ligger i den stlige del. Der er dog ikke meget tilbage nord for vejen p grund af rhundreders terrassedyrkning. P forbjerget p den vestlige side af bugten ligger akropolis, der har vret omgivet af mure og udgjort en fstning, der har beskyttet havnen. Senere er dette omrde dog blevet tt bebygget med huse med mere end 2 etager og med mange snvre gyder. Der ses rester af den sjlebekransede gade, der forbandt akropolis med havnen og dalen. Nogle steder str der sokler, der har bret statuer af byens mange atleter og velgrere, hvilket fremgr af inskriptionerne p soklerne. Ruinerne p bugtens stside ns ad en lille vej, der fra st frer ned fra den lille parkeringsplads ved hovedvejen. De 2 frste ruiner p venstre hnd er templer*, mske for Poseidon* og Trajan. Det sydligste med et fundament p 8 x 12,5 meter brer en inskription p sydmuren, hvoraf fremgr at templet blev bygget af M. Pompeius 111-114 e.K. Efter templerne og med front mod havnen ligger termerne*, hvor der er 2 hje hvlvede haller tilbage. Man kan stadig se rester af spildevandssystemet. Undersgelser har vist, at spildevand lb i en hovedkanal med tilslutninger gennem dalen og ud i havnen. Drikkevand kom fra cisterner og fra en vandledning, der gik fra nekropolomrdet til dalen. Over for badene ligger en basikakirke* i stvestlig retning med hovedskibets apsis* i st og sideskibenes i vest. Lidt lngere nede ligger en bygning, der ogs menes at vre en badeanstalt, og herefter et lille st-vest liggende kapel. Der er indgang i vest og nord, og i en af nicherne ses en ikke srligt velbevaret fresko af Skt. Georg. P nekropolen er bevaret 2 gravkapeller, 2 tempelgrave og omkring 30 kammergrave med tndehvlv. I havnen er der fundet sten- og blyankre og en 65 m lang betonkonstruktion, der rager 3,5 meter op over havbunden p 6 meters dybde. Den er bekldt med store brosten og er formentlig en havnemole. I nrheden findes flere restauranter bygget ud over klipperne. 3 km fra Iotape i retning Alanya ligger en billig restaurant, Toksz Balik, hvor man kan vlge mellem 2 retter, osmannisk kebab eller friskfanget fisk, som man udpeger i kkkenet, og som sammen med husets vin kan nydes til en flot havudsigt og mske en fantastisk solnedgang.

Selinus

Udsigt fra akropolis mod marinaen og Selinusstranden.

ST FOR ALANYA

Gazipaa.

Byen ligger 44 km fra Alanya og har ikke noget srligt at tilbyde turister endnu. Men her er fred og ro, flot natur og billige indkbsmuligheder. Den er en af de mange byer, der fik nyt navn af Atatrk. Indbyggerne havde stttet Atatrk under Frihedskrigen ved at bekmpe oprrere i Taurusbjergene, og som tak fik de et af Atatrks hdersnav-

74

ST FOR ALANYA
75

ne: Gazipaa. For 2000 r siden var hovederhvervet srveri, i dag er det gartneri, fiskeri og skovbrug. Byen ligger i et smukt bjergomrde med nogle gode og store badestrande, der bl.a. er glgningssteder for Caretta-vandskildpadder (Koru- og Kahyalar- strandene). Desuden rummer byen flere udflugtsmuligheder, og det er da ogs meningen, at byens turistpotentiale skal udvikles i fremtiden. Ambitionerne er store, men der er langt endnu. Sledes er der bygget en fuldt frdig lufthavn i Kahyalar vest for Gazipaa. Fra kystvejen flges vejen, der gr mod nord ved den grnne mosk med den hje minaret. Det er dog en spgelseslufthavn, der optimistisk brer navnet Alanya (skiltet er dog taget ned). Hvad der er get helt galt i planlgningen og opfrelsen af lufthavnen, kan man kun gisne om, men fakta er, at den i 2005 blev erklret uegnet for international flytrafik. Den store investering er en pinlighed, som de ansvarlige ikke er meget for at tale om. Den 1200 meter lange landingsbane er for kort

til almindelige turistcharterfly, og tilmed har man glemt at lave vendekurver. Ved anflyvning har man ogs overset, at et bjerg stod i vejen! Fejlene er s grelle, at selv amatrer ville have svrt ved at lave dem. Man fr let den tanke, at formlet med byggeriet slet ikke var en lufthavn, men snarere at hindre konkurrence til lufthavnen i Antalya. Mafia og politisk korruption? Der er ogs bygget en marina med en flot palmesmykket tilfartsvej (skilt: Yat Limani). Desuden er der ved kysten i de sidste r bygget en del ferielejligheder, og her ser det ud til, at bystyret har taget ved lre af andre byers fejltagelser og manglende planlgning. F.eks. m byggeri i nrheden af havet kun have 2 etager. Det er dog ikke nyt byggeri alt sammen. P vejen ud til havnen kan man sledes se en flere hundrede meter lang romersk akvdukt*, der har frt vand til den antikke by Selinus (se denne). Byen har intet turistkontor og kun enkelte hoteller. Hvad angr vejskilte, er omrdet det vrste p hele

Lamos

Lamos

1. Seldsjukkisk bygning. 2. Teater. 3. Bade. 4. Akvdukt.

Akropolis p vesthjen, Lamos.

ST FOR ALANYA

Den antikke by Selinus ligger 45 km fra Alanya og 2 km fra Gazipaa (skilt). Vejen til byen lber langs med floden Hacimusa, oldtidens Kestros. Byen ligger p sletten nord for floden, hvor denne lber ud i havet, og p et lille bjerg nord herfor. Hvor floden udmunder, er der en lidt stenet badestrand p ca. 2 km, i hvis sydende den nye fiskerihavn og marina ligger. I den nordlige ende af

Lamos: Port p akropolis med rn og grsk

76

ST FOR ALANYA
77

sydkysten. Sammen-holdt med de drlige vejkort giver det store udfordringer for den bilist, der gerne vil udforske omrdet. Og det er synd, for de smukke omgivelser har meget at byde turisten. Omrdet har haft mange sm og store byer i hellenistisk og romersk tid*. Udover de antikke byer Selinus, Kestros, Lamos, Nephelis og Antiochia ad Cragum (se disse) er der stret ruiner rundt i landskabet med gavmild hnd. En smuk tur fra Gazipaas centrum mod nord langs floden Kkl kan anbefales om forret, hvor alt blomster og grnnes, men ogs om sommeren, hvor man kommer vk fra kystens varme. Undervejs passeres en gammel bro, og ved landsbyerne znurtepe, Sugz, Sahinler og Karatepe ligger bde romerske og tidsubestemmelige ruiner. En anden smuk tur er vejen langs stsiden af floden Bkc til landsbyen Ilca, i hvis

omegn der er flere romerske og byzantinske ruiner. Ilca har desuden en specialitet, som ikke findes andre steder i regionen. Side om side ligger varme og kolde kilder. Et varmt bad efterfulgt af mudderbad og et koldt bad siges at have helbredende virk-ning p bl.a. astma, gigt, mavesr og diverse gynkologiske lidelser. Stedet er dog ikke indrettet til turister, men bruges af de lokale, der har opfrt primitive hytter og telte i dalen. Mange ruiner p bjergtoppene er rester af sm borge, der ud fra fund af potteskr er dateret til hellenistisk og tidlig romersk tid*. En teori gr p, at disse borge tilhrte srvercheferne, og at de blev brugt til at skjule og beskytte deres familier og deres skatte, der kunne vre udsatte i tilholdsstederne nede ved kysten. Efter piraternes udryddelse i 67 f.K. har der s mske for en kortere periode vret mindre romerske

bosttelser p disse ufremkommelige steder. En anden teori gr p, at disse borge blev bygget for at beskytte mod de vilde bjergstammers angreb, fr piraterne overtog dem. Srverne har i vrigt lagt navn til en grotte vest for Gazipaa: Korsanlarin Ak Maarasi (Piraternes Krlighedshule) med en kilde, hvis vand siges at stimulere knsdriften. Der er kun adgang fra ssiden.

stranden ligger Kzlingrotten, og oven over denne p klippetoppen ligger nogle ubestemmelige antikke ruiner. En vej fra vest frer herop. P den anden side af Selinus ligger Muzstranden med fint sand og Korustranden, ogs kaldet lavastran-

Selinus.

Kestros den, der er velegnet til dykning. Her har man tidligere udhugget mllesten. Ved alle strande bliver det hurtigt dybt. Byen eksisterede allerede i det 6. rhundrede f.K. og var mske grundlagt af fnikerne. Der er i hvert fald fundet rester af fnikiske amforaer*. Iflge Herodot var Selinus (som han kaldte Salleme) en del af det omstridte grnseomrde mellem Lydien og perserriget i det 6. rhundrede f.K. Der har ogs vret bosttelse i den hellenistiske tid*, idet borgen p akropolis* og teatret/odeon* rummer hellenistisk murvrk forneden. Det vides ogs, at stedet var et af piraternes tilholdssteder fr nedkmpelsen i 67 f.K. Den nvnes af romerne frste gang i r 117 e.K., hvor den romerske kejser Trajan dr af sine sr i byen den 9. august p hjemvejen fra et felttog mod partherne i st. Liget blev kremeret, og asken bragt til Rom og bisat i den bermte Trajansjle. Den enes dd er den andens brd: Byen, der i en efterflgende periode blev omdbt til Trajanopolis, modtog herefter besg af hans efterflger kejser Hadrian (117-138), der srgede for finansiel sttte fra Rom, hvilket satte skub i udviklingen og byggeriet. Der blev ogs slet mnt i byen fra kejser Trajan til og med Alexander Severus (222-235). I 269 blev byen plyndret af perserne og senere igen af de isauriske bjergstammer i det 5. rh. I den byzantinske tid* var byen bispesde. Senere blev byens fstning overtaget af armenerne og i 1221 af seldsjukkerne, der kaldte stedet Selinti. En god stentrappe frer op ad bjerget, hvor man kan se rester af bymur, huse og kirker. verst oppe p den muromkransede akropolis ligger en cisterne og nogle ubestemmelige ruiner, der er rester af en senromersk og byzantinsk fstning, og en stejl bjergside vender ud mod havet. st herfor ligger en kirke med apsis*. De sidste f meter op til toppen og den flotte udsigt krver lidt fjeldklatring. Turen op af bjerget tager uden svinkerinder ca. 1/2 time. Fra bjerget kan man overskue de f ruiner p flodsletten nedenfor. Fra vest af ligger den strste og bedst bevarede, et seldsjukkisk landsted (eller mske et karavanserai*) dekoreret medzig-zag figurer og med genbrug af romerske byggematerialer, der sandsynligvis stammer fra Trajans gravmonument, der blev rejst til hans re af kejser Hadrian. Dette gravmle, der var centrum for en Trajan-kult, er afbildet p romerske mnter i en periode p mere end 150 r, hvilket er ret usdvanligt, men viser, at byen var stolt over sin afdde kejser. Udgravninger har vist, at den seldsjukkiske bygning ligger midt p en 800 kvadratmeter stor plads, der har vret omgivet af en kolonnade med 110 sjler. Herefter noget nrmere ved bjergets fod ses et lille teater eller odeon, og tttere p floden ved en lille grd ligger badene med rester af en st-vest gende akvdukt*, der har vret frt over floden lige fr den seldsjukkiske bygning. Til venstre (st) for badene ved et knk i floden ses de f rester af byens torv, agoraen*, med nogle spredte granitsjler. Lidt lngere mod st og tt p vandet ligger en anden badeanstalt med 2 rum med tndehvlv. Ruinerne p sletten med bevoksning - ligger p dyrkede

Nephelis (Nephelion)

Borgen, Nephelis.

ST FOR ALANYA

Lamos.

78

ST FOR ALANYA
79

marker, s tidspunktet p ret og bondens velvilje afgr, om man kan komme tttere p. P byens nekropolis* vest for den seldsjukkiske bygning str en enkelt monumental grav samt en grav fra 1. eller 2. rh. e. K. med inskription over den romerske centurion (officer) C. Julius Celer, der var veteran fra en romersk fldeafdeling, der bl.a. havde base i Napoli. Den latinske indskrift er den eneste p nekropolen, hvilket tyder p, at han og hans familie var fremmede fugle i byen. Alle andre grave har grske inskriptioner. 3 km nordst for Selinus og syd for Gazipaa p en svrt tilgngelig klippetop ud mod havet ligger ruinerne af et kloster fra den tidlige byzantinske periode. Umiddelbart vest herfor og tt p kysten ligger ruinen af en 2-etagers kvadratisk trnbygning med tndehvlv.

Antik by, der ligger p 2 hje p en bjergtop 15 km st for Gazipaa og 2 km nord for landbyen Adanda. Stedet hedder p tyrkisk Adanda Kalesi. P hovedvejen er der et Lamos-skilt mod nord ved bymidten. Herefter er der ingen skilte, hvorfor denne vej ikke kan anbefales. I stedet flger man vejen gennem landsbyen Hasdere, der ns ved at dreje til venstre (nord) over en bro fra hovedvejen 1 km st for Gazipaas bygrnse. I Hasdere, som rejseselskaber bruger til landsbyture, kan men se flere gamle tyrkiske huse og et kvadratisk ubestemmeligt gravmle med kuppel. 7 km efter Hasdere i et vej-Y holder man til hjre mod Adanda (3 km) og Adanda Kulesi (5 km). 2 km efter Adanda i et venstredrejet vejsving gr en skrvevej til venstre op til Lamos. Vejen er kun farbar med jeep, men man kan parkere i vejsvingets hjre side og g op, hvilket tager 1 time. Turen til Lamos er ikke

Antiochia ad Cragum nogen familieskovtur, men krver faktisk lidt hr p brystet. Det er den ideelle tur for vandringsmanden M/K, der har styr p kondi, fodtj og vske. Belnningen er fantastiske udsigter og uspoleret natur. Skrvevejen deler sig i 2, og det er muligt at tage begge veje. Tager man den hjre vej, kommer man op til nogle terrasser og en kilde. Lige efter kilden flger man gedestierne gennem buskadset op ad bjerget til byens stlige hj. Vejen til venstre er lidt lngere. Efter at have passeret et lille hus, bliver vejen til en sti, der flges hjre (syd) om bjerget. Ogs her skal man trde i gedernes fodspor op ad den stlige hj. Hvis man er utryg ved vejfindingen op ad bjerget, kan man evt. f en guide med fra Adanda. Byen har formentlig vret hovedby i et omrde, der blev kaldt Lamotis. Bynavnet er afledt af det hittittiske Lamija, der rber en tidlig bosttelse. Byen eksisterede i hellenistisk tid*, men havde isr sin blomstringstid under den romerske kejser Gallienus (253-268). Det vides, at byen har haft et tempel* for de 3 kejsere Vespasian, Titus og Domitian, bygget i slutningen af det 1. rh. e.K., men ellers var hovedguden Zeus* og den lokale flodgud. Man mener, det var her, at byzantinerne sluttede fred med araberne i

Antiochia ad Cragum

Lagunen.

ST FOR ALANYA

1.Tempel. 2.Bade. 3.Kirke. 4.Triumfbue. 5. Triconchos. 6.Sjlegade. 7. Bygningskompleks.

Fstningen.

80

ST FOR ALANYA
81

965. I det 12. rh. blev byen overtaget af armenerne. Byen blev nvnt som bispesde indtil det 13. rh. P den mindste hj i vest, byens akropolis*, har der ligget en borg, og her ses resterne af 2 nord-syd gende ringmure p den stlige side. Den ydre mur nr hjder p 10-20 meter og har 2 kvadratiske trne og et rektangulrt trn i den sydlige ende, hvor muren drejer mod vest. Iflge den grske inskription over porten i den ydre mur, er denne opfrt i det 3. rh. e.K. Bemrk i vrigt rnen med slangen i nbbet. I nord, syd og vest er skrnterne mere stejle, og murene

har vret mindre og er derfor ikke s godt bevarede. Op imod den ydre mur er et badeanlg med 2 hvlvede rum. Inden for murene er der rester af trne og andre bygninger, hvoraf nogle formentlig er ldre end fstningen og kan vre rester af templer. P den stlige hj, i den vestlige side lige over for akropolis, ligger en stttemur, der nr op i 4,5 meters hjde. Sydst for stttemuren ligger nogle f grave og 2 bygninger, der menes at have vret bade. P den stlige skrning ligger agoraen*, men her er ikke meget at se. Oppe p hjen er fundet rester af en vej, der har forbundet agoraen

Kaledran med nekropolen*. Fortstter man ad vejen fra Adanda mod Doanca kommer man til nogle klippegrave i nrheden kaldet kongegravene. Lidt syd for Selinus og ad en asfaltvej 2 km ad hovedvejen efter Gazipaa (skilt: Cestrus) og derefter ad en drlig jordvej kommer man til et 300 meter hjt forbjerg, hvor den antikke by Kestros ligger. Det lokale navn er Kilisetepe. Med mindre man krer i jeep, br man g til stedet ad jordvejen, hvor der er en fantastisk smuk udsigt ud over klipperne og havet. Omrdet er strkt kultiveret med terrasser med bananpalmer, og det er derfor svrt at finde ruinerne, der iflge inskriptioner kan dateres til det 1. og 2. rh. e.K. I den sydlige del af byen ses rester af en bymur, og inden for et omrde p 400 x 400 meter findes en agora og 2 templer viet til henholdsvis kejser Vespasian og Antonius. 9 km sydst for Gazipaa og nord for vej 400 (skilt) ligger drypstenshulen Yalan Dnya, der betyder noget i retning af den falske eller forkerte verden. 6 km efter bygrnsen drejes til venstre (skilt). Efter 200 meter flges vejen til hjre, efter 100 meter til venstre. Efter 1200 meter fortsttes ad vejen til hjre og efter 800 meter er man ved hulen. Den sidste km er jordvej. Ogs denne hule psts at have helbredende effekt p astma og lungesygdomme. Det er en af de strste huler i Tyrkiet. Frste del af hulen er med betontrappe og nemt tilgngelig, medens resten af den 400 meter lange hule er ujvn og til tider glat. Et par steder m man gennem lave gange og op ad jernstiger. Der er hjt til loftet og mange flagermus. Hulen, der om sommeren er ben 8-18 (entr), er ikke aflst og kan i praksis besges dgnet rundt, blot man husker en lygte. Grotten ligger i nrheden af landsbyen Beyrebucak, i hvis nrhed der p bjerget Alacada er fundet ruiner og grave fra den hellenistiske og romerske periode*. Denne antikke by ligger 10 km ad hovedvejen fra Gazipaa mod st, hvor et skilt viser til hjre ned til stedet og landsbyen Muzkent Ky (Bananbyen). Asfaltvejen flges udenom landsbyen og gennem drivhusomrder ned til og langs med klippekysten, hvor den gr over i en drlig jordvej, der krver firhjulstrkker eller apostlenes heste. Ligesom ved Kestros er der en fantastisk udsigt ud over klipperne og havet. Omrdet er strkt kultiveret med terrasser med bananpalmer, hvorfor det er svrt at finde ruinerne. Byen ligger p en 200 meter hj og stejl klippe ud mod havet. Her har ogs vret en srverrede inden nedkmpelsen i 67 f.K. Byen menes grundlagt omkring Kristi fdsel og var mntsted i hele romertiden. Ruinerne er fra romersk og byzantinsk periode*. Den byzantinske borg p akropolis* har sandsynligvis vret grundlagt tidligere og vret brugt af srverne. Her findes rester af bymure, agora, et lille odeon*, et tempel*, kalkovne, nekropolis* og rester af vandledningssystemer. En del inskriptioner findes p Alanyas Arkologiske Museum, bl.a. en hyldesttale til den byzantinske kejser Zenon (474-491).

Anamorium

Yalan Dnya.

Kestros.

Nephelis (Nephelion).

ST FOR ALANYA

Kaledranbugten.

Juliosebaste.

Syd for Lamos p toppen af et hjde-

82

ST FOR ALANYA
83

Anamoriums historie kan inddeles i 4 perioder: Den hellenistiske periode*, den romerske opblomstring*, den byzantinske periode* og nedgangstiden i det 7. rhundrede. Muligvis var fnikerne, som havde en koloni p Cypern, de frste p stedet, men om de har grundlagt en handelsstation, en koloni eller en by, er der ikke fundet bevis for. Desvrre er byens inskriptioner get til, s vi kender ikke detaljerne i den historiske udvikling. Den frste bosttelse fandt sted i det 4. rhundrede f.K. p toppen af forbjerget, hvor citadellet nu ligger. Det er nogenlunde samtidigt med Alexander den Stores erobring af det store perserrige og den efterflgende opdeling i hellenistiske riger, hvor Alexanders generaler grundlgger nye dynastier. Kilikien og Ana-morium kommer under det seleukidiske dynasti i 198 f.K. Der er ikke mange levn fra den hellenistiske periode, men byen har formentlig vret en srverrede ligesom de andre havnebyer i Vestkilikien. I 67 f.K. kom Kilikien under romersk herredmme, efter at Pompejus har nedkmpet srverne. Under romernes lydkonge Antiochos IV (38-72 e.K.) blev byen mntslagningssted, hvilket fortsatte til og med kejser Valerian (253-260), og byen voksede betragteligt. Det er i denne periode, at teatret, odeon*, de 3 offentlige bade, akvdukten* og nekropolen* bliver anlagt. Byen blev et administrativt og handelsmssigt centrum i det stlige Middelhav. Byens skytsgudinde var Artemis, men i det 3. rh. indfres pludselig de 3 romerske guder Jupiter*, Juno* og Minerva*, der dyrkes under deres grske navne Zeus*, Hera* og Athene*.

Historie

Anamorium Gazipaa ad en asfalteret vej. Efter 3 km passerer man p venstre side ruinerne af en sjlegade, hvor man kan gre holdt. Fortstter man, ender man efter 5 km ved foden af en klippefstning (den sidste km er skrvevej). Byen, der har vret ret stor over 15 hektar - har navn efter kong Antiochos IV (38-72 e.K.), der var romersk lydkonge over Kilikien, og som grundlagde byen omkring r 52 f.K. og gjorde den til sin hovedstad. Ad Cragum betyder p bjerget/klippen, hvor byen blev anlagt nogenlunde samtidigt med Iotape. Inden da har der dog vret en mindre bosttelse eller en borg, idet stedet var et af piraternes tilholdssteder indtil 67 f.K. Byen var mntslagningssted fra ca. r 150 til 250, hvor de sidste mnter blev prget under kejser Valerian. Under byzantinerne var byen bispesde og var herefter en del af det kristne kongerige Armenien (1198-1375). I 1332 blev byen erobret af Johannitterne, en gejstlig ridderorden stiftet af korsfarerne i Jerusalem, senere med hovedsde p Cypern og fra 1310 p Rhodos (og senere igen Malta). Ordenen eksisterer stadig i Rom, hvor dens arbejdsomrde er sygepleje og p grund af denne lange historie kort fortalt er der stadig et romersk-katolsk bispesde i denne uddde by, som Vatikanet kalder Antiochia Parva (Lille Antiochia) og italienerne Antiochia Minore. Den sidste titulre biskop dde i 1964, og siden har stillingen eller rettere titlen vret ledig. Johannitterne blev fordrevet af seldsjukkerne, der igen blev aflst af osmannerne, og disse har formentlig anvendt fst-

Anamorium herefter satte nedgangen pludselig ind. Et jordsklv i 580 skabte store delggelser i byen, isr blandt kirkerne og de offentlige bade. Befolkningstallet faldt dog ikke af den grund snarere tvrtimod, idet der blev bygget nye huse mellem de gamle og i ruinerne. Nogle af de gamle bygninger blev anvendt til andre forml, mindre bade blev bygget, og brnde og cisterner trdte i stedet for akvdukten. Ddsstdet blev leveret af arabiske piraters angreb i andet halvdel af det 7. rh. De delagde byen og bosatte sig flere steder langs Kilikiens kyster, indtil byzantinerne fordrev dem omkring 965. Efter 660 startede de overlevende med at flytte vk fra kysten og op i bjergene. De efterlod, hvad de ikke kunne slbe med sig til arkologerne. Efter 965 fik kristne armenere, der var fordrevet af seldsjukkerne, lov af byzantinerne til at bostte sig i omrdet. Som en udlber af korstogene, der trngte gennem seldsjukkernes rige i det 12. rh., blev armenerne sluttet sammen i det kristne kongeningen og overladt byens ruiner til bnderne. Ruinerne ligger spredt over et ret stort omrde p landsbyens marker og p 2 forbjerge, der gr lodret ned mod havet. Det er et meget smukt omrde med flotte udsigter. Ruinomrdet kan inddeles i 3 dele: 1) Mod st selve byen med rester af administrative og religise bygninger, akropolis* og nekropolis*, alle fra romersk og byzan-tinsk periode*. 2) 1 km mod vest nogle ubestemmelige ruiner p en halv med lagune og 3) 300 m vest herfor p et stejlt og 300 meter hjt forbjerg en stor romersk/-byzantinsk fstning,

A. Citadel. B. Akvdukt. C. Bymur. D. Teater. E. Odeon.

F. Basilika. G, H, J og K. Bade. L. Gymnasium med palstra. M. Apostelkirke.

N og O. Kirker. P. Nekropolkirken. Q. Bymur mod kysten. R. Grav med 2 pfugle. S. Grav med 2

ST FOR ALANYA

Denne antikke by, som de lokale kalder Nohutyeri, ligger ca. 60 km fra Alanya og 18 km st for Gazipaa syd for kystvejen og i udkanten af landsbyen Gney. Fra kystvejen (skilt) drejes til hjre 15 km efter

Antiochia ad Cragum.

84

ST FOR ALANYA
85

drag 700 meter over havet findes resterne af Juliosebaste (Gk Asar), der er en af de forholdsvis f byer, romerne har grundlagt, formentlig i det 1. rh. e.K. 13 km st for Gazipaa drejes til venstre (nord) mod landsbyen Gk (4 km) og herefter 10 km, hvorefter man kan se ruinerne. Disse er udelukkende fra den romerske og byzantinske periode*. Her er et romersk bad, mange husrester og en stor nekropol* med bl.a. en klippegrav, Kongens grav, med 3 hoveder i relief og en lngere inskription.

Sandsynligvis var byen i en farlig situation, der gjorde, at den mtte vise sin loyalitet over for romerne. Mske var rsagen perserne, der under dynastiet sassaniderne i 260 trngte ind i Kilikien og erobrede og plyndrede de vigtigste byer, inden romerne fik drevet dem tilbage. I slutningen af det 3. rh. og i lbet af det 4. rh. bliver byen kristen og fr sin egen biskop. Der er ogs et jdisk samfund i byen. Der er en god konomisk udvikling, og mange forbedringer gennemfres. De statslige bygninger er fra denne periode. Byens rigdomme tiltrak dog de vilde bjergstammer, og efter et plyndringstogt blev byen garnison for en legion*, der i 382 e.K. rejste en ny bymur. Fremskridtet fortsatte under Det byzantinske Rige i det 5. rh. og den frste halvdel af det 6. rh., hvor byen kaldes Stallimuri og nvnes som en vigtig ankerplads. Men

Anamorium

Anamorium frst ruinen af et karavanserai* (Altikapi Han) og derefter en kskruin* med 2 etager og 15 meter hj. Ca. 20 km st for Kaledran ved landsbyen Demirren ligger en anden karavanestation, Melle Han, tt p kysten. Ca. 125 km fra Alanya og 4 km fr Anamur (skilt) frer en 3 km lang vej til hjre ned til ruinbyen Anamorium (eller Anemurium/-Anamuryum/ Anumurium/Anamourion og p tyrkisk Esku Anamur krt barn kan staves p mange mder). En ny adgangsvej er under etablering og vil sandsynligvis vre klar sommeren 2007. Byen, der ligger p et forbjerg p den stlige skrning og kystsletten nedenfor, har haft gode livsbetingelser i form af et frugtbart opland og en god naturhavn med kun 65 km til Cypern. 1 km fr byen ses en romersk bro ude i marken. Den bestr af 5 buer, der hver er ca. 7 meter lange. I nord uden for bymuren, hvor parkeringspladsen er, ligger nekropolen* mod vest og den hovedsageligt byzantinske bydel mod st ned mod vandet. Herefter kommer man ind i den indre by, og yderst ude p forbjerget ligger citadellet. Man kan tage en hurtig tur ad grusvejen fra parkeringspladsen og gennem byen forbi de strste af ruinerne og ned til stranden ved citadellet og tilbage igen. Stranden indbyder ogs til en badetur, hvis eller nr man har fet nok af ruiner og kultur. Har man mere tid eller er mere nysgerrig kan man f.eks. starte med en rundtur p nekropolen, derefter ad grusvejen med afstikkere og til sidst

Anamorium.

rede. Ogs indskringen st for borgen m have vret anvendt som ankerplads.
Odeon.

Kaledran.
ne giver ogs gode muligheder for at komme i kontakt med de gstfrie landsbybeboere. Lige syd for ruinerne mellem fastlandet og en lille har der i rhundreder vret ankerplads, idet der er fundet ankre helt tilbage til 5. rhundrede f.K. og frem til det 17. rhundrede samt en del byzantinske amforaer*. Lagunehalven, hvor havet trnger ind gennem en klippeport og danner Piratbugten, har nogle f ruiner p toppen (en kirke?) og er svrt tilgngelig. Men udsigten er formidabel. Det er muligt at komme ned i lagunen og bade. P den sydligste del af klippen ud mod vandet ligger 4 kammergrave. Adgang til middelalderfstningen i vest krver gode anlg for bjergbestigning og god tid, men det er en spndende tur med fantastiske udsigter. Nordvest for borgen har der vret en havn, idet der p havbunden er fundet 53 ankre af sten, jern og bly fra tiden omkring Kristi fdsel og indtil det 17. rhundrede, heraf mange fra den romerske periode* og perioden 7.-10. rhund-

ST FOR ALANYA

86

ST FOR ALANYA
87

Antikragos eller Ortacag Kalesi p tyrkisk. rhundreders dyrkning har i hj grad delagt byen, der ligger i og omkring en dal med et vandlb, hvor badene er placeret. Nord herfor ligger et tempel*, og mod sydst kan ses en kirke. Vest for badene i midten af byen lber en gade i st-vestlig retning med granitsjler spredt p og delvis i jorden og en monumental 4 meter hj byport eller triumfbue i stenden. Lige nord for gaden ligger resterne af en konstruktion kaldet triconchos, der menes at have haft en religis funktion (tempel eller masusolum*). Tt herp og vest for sjlegaden findes agoraen* med et tempel i midten, formentlig for lykkens og handelens gudinde Fortuna (Tyche)*. I agoraens nordende ligger et stort bygningskompleks, der mske har vret et idrtsanlg (gymnasium*). Nordst for byen kan findes enkelte grave med tndehvlv og forvrelse, og p byens forbjerg ud mod havet ligger akropolis. Markvandringen rundt til ruiner-

37 km st for Gazipasa ligger landsbyen og floden Kaledran, ogs kaldet Yakack. Floden udmunder i en bugt med en fin lille sandstrand. Her p sydsiden af Kaledranfloden l den antikke by Charadros. Stedet var det eneste sted mellem Antiochia ad Cragum og Anamur, hvor en egentlig havn med fortjningsmuligheder kunne anlgges. Man ved meget lidt om byen, men det vides, at den var bispesde i det 5. rh. P akropolis*, der ligger i 200 meters hjde nord for flodens udmunding, har der muligvis vret en frhellenistisk bosttelse (fnikisk), men ellers peger sporene p romertiden*, hvor byens blomstringstid har vret perioden fra det 1. til det 3. rhundrede. Fra akropolis kan man se den gamle havn p flodens nordside, hvor der ogs er rester af en mole. Lngere oppe af floden i et ret uvejsomt og skovtt omrde ligger en romersk nekropol* og den romerske/byzantinske fstning Frengez Kalesi. Vest for Kaledran og nord for kystvejen (in-gen skilt) ligger p samme vej

Anamur piedestal med buer p alle 4 sider og dkket med hvlving, og i disse har der oprindeligt stet en statue. De yngste grave er som regel dekoreret med fresker, og gulvet dkket med mosaikker. I 55 af gravene er der sledes rester af malerier, og 5 grave har stadig mosaikker i god tilstand. Motiverne er mangfoldige, og denne rigdom af udsmykning findes ikke p andre begravelsespladser i Anatolien. Der er ingen vej rundt til gravene, men man kan blot g p opdagelse. Gr man op ad skrningen langs med bymuren kan man finde en grav med billede af 2 pfugle og p den anden side af akvdukten en grav med en vgmosaik med 2 Medusahoveder*. Til venstre for grusvejen lige uden for og sammenbygget med de srgelige rester af bymuren ligger palstra* og gymnasium* p dansk nrmest sportsplads og skole en grsk opfindelse, som romerne byggede videre p. Nrmest vejen ligger gymnasiumbadene og st herfor ned mod vandet strkker sportspladsen sig, omgivet p 3 sider af overdkkede sjlegange (stoa*). Ved indgangen til badene er fundet en mosaikinskription, der udtrykker nske om et godt bad. De 2 nordlige rum i badebygningen var indrettet til kolde bade (frigidarium*) og de 3 sydlige til varme bade (caldarium*), alle oprindeligt overdkkede med kupler. Vand fra byens vandforsyning blev opvarmet af en murstensbrndeovn og via rr frt til varmtvandsbeholdere i caldarium, medens den opvarmede luft blev frt rundt i bygningen i teglrr. Centralvarme er ingen ny opfindelse! Det sociale liv var lige s vigtigt som sportsplad-

Anamur

ST FOR ALANYA

88

ST FOR ALANYA
89

langs kysten og tilbage over ruinerne uden for bymuren. Den flgende beskrivelse flger den sidste rute. Byens imponerende nekropolis* med 350 store og sm gravbygninger ligger p den stlige bjergskrning. Det er en af de bedst bevarede begravelsespladser i hele Anatolien, hvilket skyldes, at der ikke har vret bosttelser her og ingen landsbyer tt p. Gravkamrene er fra det 1. til det 4. rh. og findes i forskellige udgaver, der kan afspejle tid eller religion. Generelt har de tndehvlv med et rum til sarkofagen* og et forvrelse til besgende. De kan vre bygget sammen eller i 2 etager, hvor verste etage fungerede som spisestue eller festsal, idet man spiste sammen med de afdde p srlige festdage. De ldste str p platforme med trapper. Flere steder ses rester af fresker*. En anden type er opstet ved at tilbygge ekstra forvrelser, rum med bnke, annekser, balkoner og udvendige trapper til overetagen. Disse bygningskomplekser har sandsynligvis vret omgivet af grdhaver. En srlig type er den kegleformede opdelt i etager med vinduer og stende p platforme med trapper. Disse menes at vre brugt til urner. 2 srlige grave str tttere p vejen med front mod havet. De er bygget som offentlige bygninger i en senere periode. Andre gravbygninger er placeret p en hj

Mosaik p museet.

sens boldspil og velser, og dette foregik dels i badene og dels i midterhallen mellem badene og sportspladsen. Her kunne man mdes og diskutere stort og smt efter de fysiske udfoldelser. Alle gulve var i vrigt dkket af mosaikker, der delvis er delagt. Efter jordsklvet har komplekset ligget i ruiner, og nye huse, der i dag er fjernet, blev bygget p omrdet. Bymuren omkranser den oprindelige romerske by, 1500 meter lang og 400 meter bred, og er tilsluttet citadellets mure p det yderste af forbjerget. I den nordlige del er muren 8 meter hj og stttet af buer, medens der er meget lidt tilbage af muren ud mod havet. Af en inskription fremgr, at bymuren blev bygget i r 382 af en romersk legion* under kommando af guvernr Matroniamus. Til hjre for grusvejen inden for bymuren og tt op ad denne og akvdukten ligger det halvcirkelfor-

mede teater, hvor siddepladserne har vret udhugget i den skrnende klippe. 2 hvlvede indgange i nordvest og nordst har frt ind til tilskuerpladserne, der formentlig har vret dkket med tr, da der ikke er fundet en eneste marmorstump. Teatret er ikke srligt velbevaret, bl.a. mangler hele stmuren med scene; kun et rum i hver side er bevaret. 2 nord-syd gende akvdukter*, der har frt vand fra Dragonfloden over en 10 km strkning, er placeret p bjergsiden hen over nekropolen og ind i byen vest for teatret. Den verste er en simpel vandkanal, medens den nedre er anbragt p buer. Herfra blev vandet fordelt p buer og i lervandrr. Ved jordsklvet blev akvdukterne beskadiget, og man mtte bygge brnde og cisterner. Over for teatret ligger odeon*, der blev brugt til mder, taler og koncer-

Anamurborgen (Mamure Kalesi) terne vret. Rummene til hjre har vret opvarmede (caldarium*). Der ses rester af stenkar, vaskekummer, cisterner og vandrr samt nogle f mosaikrester, lagt i et geometrisk mnster. Udenfor ved vestmuren ses buen, der har bret vandkanalen fra akvdukten til badebygningen.

Anamurborgen (Mamure Kalesi) dem omkring 965. I 1071 tabte Det byzantinske Rige det meste af Lilleasien til seldsjukkerne, og de kristne armenere, som seldsjukkerne havde fordrevet, fik af byzantinerne lov til at bostte sig i Kilikien. Her oprettede de flere fyrstedmmer, der var mere eller mindre allierede med byzantinerne. I det 12. rhundrede genopbyggede armenerne fstningen, og samtidig trngte korstogene gennem seldsjukkernes rige og overtog bl.a. Anamurborgen. Desuden oprettede de det kristne kongedmme Armenien (1198-1375), der i starten omfattede Middelhavskysten fra den nuvrende tyrkiske stgrnse til og med Alanyaomrdet. I 1200-tallet tilbageerobrede seldsjukkerne en del af det tabte omrde fra Armenien, men i 1300 blev det seldsjukkiske sultanat* delt i 2 dynastier. Det var Mahmut Bey fra dynastiet Karamonogullari, der ogs sad i Alanya og Konya, der i begyndelsen af 1300-tallet tilbageerobrede Anamur-omrdet og borgen med en hr p 36.000 soldater. P dette tidspunkt tilhrte fstningen det kristne kongerige p Cypern. Efter at have taget borgen, byggede Mahmut Bey en mosk inden for

Natur, ruiner, gartneri: Anamur.

ST FOR ALANYA

Den indre grd.

90

ST FOR ALANYA
91

ter. Bygningen er fra det 2. rhundrede og kunne rumme 900 mennesker. I st kommer man ind i de hvlvede gange under de halvcirkelformede sidderkker og ind i rummet. I gangene er der velbevarede gulvmosaikker, delvis dkket af grus. Desuden er der 2 indgange med trapper i vestsiden. Murene over siddepladserne har store vinduer, og hele rummet har vret overhvlvet. Enkelte marmorsjler, der har understttet hvlvingen, ligger p gulvet. Der har vret marmorbekldning, men intet er tilbage. Den nste store bygning i 2 etager p grusvejens hjre side er de offentlige bade fra ca. 250 e.K. Den har som andre offentlige bygninger vret luksurist bekldt med marmor p svel inder- som ydervgge. Ad en gang langs nordmuren kommer man ind i nederste etage. Her er der et aflangt hvlvet rum langs vestmuren og flere mindre rum. P verste etage er der en hal med indgange til mindre rum p begge langsider. Her har badene og toilet-

Romerne menes at have vret de frste p stedet. P borgens omrde l der en romersk bosttelse i det 3. og 4. rh., hvis navn formodes at have vret Rig Monai. Om det var en regulr by med mure omkring eller blot en romersk fstning med garnison, vides ikke med sikkerhed. Under alle omstndigheder har romerne befstet omrdet, og den nuvrende fstning str p antikke fundamenter, hvilket isr kan ses p ssiden. Udgravninger p borgomrdet har ogs afslret fundamenter med mosaikgulve fra huse og offentlige bade, ligesom der er fundet masser af keramik, jernredskaber og landbrugsredskaber fra senromersk periode*. Men ellers vides der stort set intet om fstningen i resten af det frste rtusinde. Omrdet var dog udsat for arabiske srverangreb fra anden halvdel af det 7. rh., og araberne bosatte sig flere steder langs Kilikiens kyster og formentlig ogs her, indtil byzantinerne fordrev

Historie

Disse bade krvede masser af vand, brndsel og vedligeholdelse. Under byens nedgangstid og efter jordsklvet i 580 blev der bygget mindre bade, og bygningen blev anvendt som kalkvrk, kornmlle og til produktion af lervarer. Badeanstalten har vret omgivet af tt bebyggelse og sidegader. Beboelseshusene ser ikke srligt imponerende ud, men udgravninger har vist, at de alle var rigt dekorerede

Anamurborgen (Mamure Kalesi)

Anamurborgen (Mamure Kalesi) ved siden af har der bl.a. vret plads til prsten. I det sydlige skib er den korsformede dbefont bevaret. Enkelte sjlerester, der engang har bret loftet ligger p gulvet. I kirken er fundet mosaikker med leoparder, geder, ulve, lam og et palmetr og ved indgangen en mosaik med en ulv. Uden for kirken er udgravet en sarkofag* med blomsterornamentik i form af et kors. Udgravninger har vist, at der i nedgangsperioden blev lavet frre mosaikgulve, og at marmorplader og selv statuer blev fjernet fra bygningerne og lavet om til kalk, s bygningerne kom til at st bare og ngne (som vi ser dem i dag). De udgravede mosaikker er i dag delvis skjult af jord og grus (som flere steder let kan fjernes), og i de endnu ikke udgravede bygninger forventer man at finde massevis af mosaikker. Mosaikgulve fra et privathus ved odeon samt fra N e k r o polkirken og en anden kirke uden for bymuren er optaget og udstillet p museet i Anamur. Arkologerne har

ST FOR ALANYA

her er der fundet flere flotte mosaikker. Et par hundrede meter mod nordvest ligger et af de mindre byzantinske bade, der aflste den store badeanstalt. Der er 4 rum, hvor de 3 sammenbyggede har indeholdt kolde, varme og lettere varme bade (tepidarium*). En almindelig badetur

Den ydre borg med mosken.

92

ST FOR ALANYA
93

indvendig med farvede vgge og gulvmosaikker. Isr et hus ved odeon har vret smukt udsmykket med mosaikker, der forestiller gudernes sendebud Hermes*, den bevingede sejrsgudinde Victoria med palmeblade samt delfiner og fisk (findes p museet i Anamur). Har man god tid og kondition, kan man evt. g op til citadellet, der er omgivet af hav p 3 sider. Her er Lilleasiens sydligste punkt, og herfra kan man i klart vejr se helt til Cypern. Muren i st, hvor klippen er 150 m hj, er forstrket med vagttrne. Disse er bygget af hvide tilhuggede sten, der rber den hellenistiske oprindelse i modstning til romernes grlige kalksten i bymuren. Borgen er i rimelig god stand takket vre armenernes renovering i 1230. Herefter gr turen tilbage langs kysten, hvor resterne af den 3-skibede Apostel-kirke ligger meget tt p vandet. Den er bygget i midten af det 5. rh. af sten fra bymuren, og

murene, reparerede borgen og ndrede dens navn til Mamure, der betyder blomstrende. Renoveringen var da ogs ret omfattende og er den vsentligste grund til, at fstningen har kunnet overleve til i dag uden strre skader. Inspirationen til borgens udformning kom svel fra Alanya-fstningen som fra korsfarernes borgbyggeri, og den minder da ogs meget om middelalderens borge i Europa. I 1373 forsgte frankerne med en flde at generobre borgen, der blev kraftigt beskadiget. Herefter blev fstningen repareret i 1450.

bestod af alle 3 dele i rkkeflgen: varm, meget varmt og koldt og evt. en gang massage. Her er fundet rester af fontner, mosaikker, marmorvgge, badekar og loftdekorationer. Ved siden af badene mod vest ligger en anden basilikakirke* i nord-syd retning med den bevarede korhvlving op mod bymuren. Der er rum p begge sider, hvor trapper har frt op til prstevrelset. Kirken, der har haft mosaikgulv, er bygget i det 3. rh. Uden for bymuren er der fundet 3 kirkeruiner og et bad. I udkanten af omrdet, helt oppe ved nekropolen og akvdukten ligger en 3-skibet kirke, der i dag kaldes Nekropolkirken. Den blev bygget omkring r 400 p et ldre fundament og senere udvidet. Koret er bevaret, og i rummene

Vest for Alanya (ncekum)

Vest for Alanya

Vest for Alanya

Vest for Alanya

Langs hovedvejen.
Hovedvejen, vej 400, lber langs kysten for foden af bjergene de frste 50 km, hvorefter den bevger sig ind p kystsletten midtvejs mellem kysten og Taurus-bjergene indtil Antalya. Herefter fortstter vejen langs kysten til Marmaris i det sydvestlige hjrne af Tyrkiet. Vejen er nsten frdigudbygget med 2 baner i hver retning og motorvejslignende standard, der tillader hje hastigheder. Trafikken er ikke overvldende, og der er god plads selv i hjssonen. Vejen er ikke srlig interessant, og da slet ikke for dem, der gentagne gange har krt til og fra Antalya Lufthavn. Den landskabelige sknhed kan p ingen mde mle sig med vejstrkningen st for Alanya. Men til gengld kan man komme hurtigt frem. I nrheden af denne vej ligger flere sevrdigheder og badestrande, der kan ns p halvdags- eller heldagsture. Antalya, 148 km eller hjst 2 timers krsel fra Alanya, er valgt som det vestligste udflugtsml, hvis man skal n at se noget og evt. shoppe, inden man skal hjemad igen. Omrdet mellem Alanya og Antalya, der af turistindustrien er dbt den tyrkiske riviera, er den region i Tyrkiet, der i nyere tid har oplevet de strste ndringer og den mest imponerende udvikling. ndringerne er synlige i landskabet i form af byggeri og nye veje, men mdet med turisterne og det stigende antal europiske boligejere pvirker ogs kulturen. Den frste vejstrkning til Manavgat lber tt p kysten og er den smuk-

Pamfylien

VEST FOR ALANYA

96

VEST FOR ALANYA

97

Pamfylien er oldtidens navn for den rige og frugtbare slette mellem Antalya, der grnser op til oldtidens Lykien, og Alanya, der grnser op til Kilikien. Sletten er aflejret af floderne Aksu, Kpr og Manavgat og afgrnses mod nord af Taurusbjergene, hvor oldtidens Pisidien l, og mod syd af Antalyabugten og Middelhavet. Pamfylien blev af grkerne opfattet som pamfylos, der betyder alle stammer, dvs. at omrdet nrmest skulle have vret multietnisk. Om denne udlgning er korrekt vides ikke, men de sidste 4000 rs invasioner har i hvert fald givet en ret s blandet befolkning. Alene i det 20. rh. boede der udover tyrkere en masse indvandrere, der var fordrevet i forbindelse med Osmannerrigets oplsning i perioden 1878-1923. Det var forskellige balkanfolk, cyprioter, kretensere og tjerkessere fra Kaukasus. Indtil den etniske udveksling mellem Tyrkiet og Grken-land i 1923 var 10 % af befolkningen etniske grkere, skaldte rum, og i Antalya og Alanya, hvor de beskftigede sig med handel og hndvrk, var andelen oppe p hele 30 %. I begyndelsen af det 20. rh. blev der udover tyrkisk talt ladino (spanske jder), kurdisk, armensk, italiensk, arabisk og grsk. Ogs i dag er omrdet multietnisk i form af turister og mere eller mindre fastboende udlndinge. I alt har ca. 45 forskellige nationaliteter kbt bolig i omrdet. Den strste gruppe er tyskere, efterfulgt af hollndere og englndere p 2.- og 3.-pladsen. P 4.-pladsen ligger danskere.

keste del af strkningen. Undervejs passeres adskillige sandstrande, der for f r siden var de og ensomt beliggende. I dag har turismen overtaget, og snart vil hver eneste stump jord p begge sider vre belagt med hoteller, feriebyer og ejerlejligheder og al den logistik, der skal servicere turismen. Udsigten til havet brydes mere og mere af mastodonthoteller, medens udsynet mod bjergene er svrere at skjule. Selv om den tyrkiske regering da turistudviklingen startede i 70erne og for alvor kom i gang i 80erne forsikrede, at den tyrkiske riviera ikke ville blive endnu et Spanien, er man godt p vej. 20 km fr Manavgat kommer man ind p den gamle pamfyliske kystslette, der nyder godt af bjergenes beskyttelse mod nordenvinden. Her lber vejen midt i et frugtbart landbrugsomrde med bomuldsmarker, banan- og citrusplantager og drivhuse. Alene omkring Manavgat produceres 45 forskellige slags frugter og grntsager. Herfra og til Antalya bliver strkningen jvnt kedelig. Kystsletten giver masser af plads til turistindustrien, der ikke er handicappet af mangel p sandstrand. Bortset fra et par mindre omrder st for Side og st for Antalya ved Aksufloden er der strand, s langt jet rkker. Fra Manavgat frer vejen lngere vk fra havet og giver endnu mere plads til turist-udviklingen i de kystnre omrder. Isr er omrdet omkring Belek st for Antalya et omrde i rivende udvikling. Her satses der p helrsturisme og pengestrke turister, og Belek er Tyrkiets golfcenter. Kystsletten er flad, og udover citrusplantager og drivhuse

Omrdet har vret beboet siden den ldste stenalder, hvilket bl.a. fundene i Karaingrotten ved Antalya beviser. I det 2. rtusinde f.K. var omrdet formentlig en del af Det hittittiske Rige i Anatolien, og da dette smuldrede ca. 1200 f.K., overlevede de mere perifere dele som selvstndige kongeriger. Pamfylien blev sledes center for det senhittittiske kongerige Tarhuntassa, hvis hovedbyer formentlig var Aspendos og Side. Vi ved dog ikke, hvor lnge dette rige eksisterede. Iflge de tidlige grske historikere blev flere af byerne p Lilleasiens sydkyst grundlagt af grkere efter Trojas erobring, men denne kolonisering i det 12. rh. f.K. er tvivlsom, og arkologerne kan i hvert fald ikke finde spor heraf. Sandsynligvis har grkerne opfundet denne historie for at legalisere deres adkomst til omrdet og mske ogs for at forklare de sproglige ligheder mellem grsk og luvisk, der blev talt i omrdet, da grkerne for alvor bosatte sig her i det 7. rh. f.K. De frste grkere kom for at handle, og byerne voksede i omfang, sknhed og velstand, godt hjulpet af det frugtbare opland. Det rige og lettilgngelige Pamfylien blev snart et yndet erobringsml. Frst blev omrdet underlagt Lydien i den vestlige del af Lilleasien, sandsynligvis i det 7. rh. f.K. Vi ved, at omrdet tilhrte den stenrige lydiske kong Krsus (560-547 f.K.), da perserne invaderede Lilleasien og erobrede Pamfylien i 547. Den grske handel og den grske kulturelle indflydelse forblev dog intakt, ligesom byerne bevarede en vis selvstn-

Vest for Alanya domineres landskabet af bomuldsmarker. Pamfyliens frugtbarhed, de mange (sejlbare) floder og nrheden til havet og handelen gav i oldtiden grobund for mere end 40 store og sm byer, der ofte ligger p en stejl klippe, der var nem at forsvare. Dengang var landskabet prget af lyng, oliven- og laurbrtrer samt fyr og ceder, der var velegnet til skibsbyggeri. For de, der nsker badning, sol og vandsport og et alsidigt udvalg af fritidsaktiviteter og natteliv, er mulighederne strre end st for Alanya. Og skulle man mangle noget i ferieomrdet, kan man altid tage til Antalya eller Manavgat/Side. Selv om der er masser af badestrand, bliver mere og mere strand omdannet til privat strand, men hvor hotellerne ikke har bredt sig (endnu), er det kun et sprgsml om at komme vk fra kystvejen og finde en vej og en parkeringsplads. Generelt kan flgende strande regnet fra Alanya - anbefales: Ula er en lille strand 5 km vest for Alanya, der ved hj sgang kan vre oversvmmet. Emirgan Highway Cam-ping Resort (entr) har picnicplads og benyttes isr af tyrkere. Trapper frer ned ad klippen til gylden sandstrand, omgivet af trer, farvestrlende blomster, vin og vedbend. Konakli er en 10 km lang sandstrand med sm klipper ca. 15 km vest for Alanya. Trkler og Payallar p begge sider af Kargi-floden er et par km lange og har bde sand og klipper og ligger ca. 20 km fra Alanya. Incekum er 1 km lang og betyder fint sand og ligger 25 km vest for dighed, blot de betalte deres tribut til perserkongen. Perserne havde garnisoner i flere af byerne, og i Side ombyggede de i det 6. rh. f.K. havnen til en fldebase. I r 480 f.K. invaderede perserne Grkenland, men blev slet i slaget ved Salamis 480 f.K. og ved Plat det flgende r. I 478 f.K. gik grkerne til modoffensiv for at befri de grske byer i Lilleasien. Den athenske fldechef Kimon bekrigede perserne p Lilleasiens kyster. I 469 delagde han den persiske flde i Eurymedons munding ved Aspendos. Herefter mistede perserne kontrollen over Pamfylien, hvor byerne blev medlemmer af Det attisk-deliske Forbund, der var oprettet for at bekrige perserne. I 448 blev der sluttet fred mellem grkere og persere, men snart blussede krigen op igen, medens grkerne kmpede indbyrdes. I 386 havde perserne genvundet hele omrdet. I begyndelsen af 333 f.K. besatte den makedonske konge Alexander den Store den pamfyliske kyst, hvor han efterlod sin nre ven Nearchus til at regere, medens han fortsatte sit felttog mod perserne. Efter Alexanders dd i 323 f.K. kmpede hans generaler om byttet. Antigonus Monophthalmus (den enjede) greb magten i Lilleasien, men blev drbt og tabte et slag i 301 f.K., hvorefter Pamfylien kom under gyptens ptolo-miske dynasti. Krigene fortsatte, og i 195 f.K. blev Pamfylien overtaget af det seleukidiske dynasti i Syrien. Begge dynastier var grundlagt af Alexanders generaler, og uanset Alanya. Vandet er dybt efter 5 meter, s det er et godt svmmested, men mindre brnevenligt. Der er hoteller og vandsport. Incekum Forest Resting Camping (en-tr), hvor fyrreskovene nogle steder nr ned til kysten, har picnikpladser. Avsallar mellem Incekumforbjerget og Fuglabugten er en af Sydtyrkiets bedste badestrande. Den er 3 km lang, har fint sand og er brnevenlig. For enden af bugten ligger klipper. Alara ved Alaraflodens udlb har 2 km lang sandstrand med en lille i bugten og ligger ca. 40 km fra Alanya. Karaburun/Okuralar vest for Alara er fyldt med store hotelkomplekser, men her ligger Water Planet Aquapark, det strste vandland mellem Side og Alanya (afviser fra kystvejen). Kizilot ved Karpuzflodens udlb (ved vej 695) er ubebygget og har en fin 7 km bred sandstrand, som caretta-caretta-skildpadderne anvender til glgning. Desuden er der strande ved Side, Belek og Lara ved Antalya (se disse). Vil man have naturoplevelser eller afkling i sommervarmen, er der masser af muligheder oppe i bjergene, f.eks. i Kprl Kanyon Nationalpark, hvor man ogs kan dyrke rafting og kanosejlads eller se p planter og dyreliv. Ved de smukke vandfald ved Manavgat, Kurunlu og Dden er der ogs rige muligheder for vandreture og stegte foreller. Eller man kan kre p opdagelse i kalkstensbjergene i Altinbeik Nationalpark eller besge en af de

Vest for Alanya magtkampene blev omrdet helleniseret s grundigt, at grsk blev omgangssproget, hvilket fortsatte under romerne, der indfrte latin som forvaltningssprog. Imidlertid blandede romerne sig i 192 f.K. Den seleukidiske kong Antiochos III den Store fik hjlp fra flere grske byer og fra den senere bermte general og admiral Hannibal fra Karthago, medens romerne allierede sig med Rhodos og kongeriget Pergamon i den vestlige del af Lilleasien. Det var frste gang, romerne sendte tropper til Lilleasien. Antiochos tabte krigen i 188 f.K. og mtte aflevere Pamfylien til Pergamon, trkke sig ud af Lilleasien og betale en kmpe krigsskadeerstatning. For at overtage krigsbyttet mtte Pergamon fre 2 krige i 165 og 159-158 f.K. for at erobre Perge, Sillyon og Aspendos. Det lykkedes ikke at erobre Selge og Side, s Pergamonkongen mtte bygge en ny havneby, Antalya, i stedet for Side. I r 133 f.K. dde den sidste konge af Pergamon, men inden da havde han testamenteret sit rige til romerne. Romerne kontrollerede dog ikke Pamfylien, og resultatet blev, at srverne fra Kilikien i det 1. rhundrede f.K. bredte sig til Pamfylien, hvor indbyggerne ofte var villige samarbejdspartnere. Side og Coracesium (Alanya) blev srvernes hovedbaser. Den mest berygtede srver, Diototos Tryphon i Alanya, opnede endda at blive konge over seleukiderne. Da Rom havde brug for alle de slaver, srverne kunne skaffe,

VEST FOR ALANYA

98

VEST FOR ALANYA

99

Hamaxia mange grotter ved Manavgat eller Antalya. De historisk interesserede har mange udflugtsml, der dog ogs kan tiltale van-drere og naturelskere, da de antikke byer ofte ligger i pragtfulde omgivelser og som regel med flotte udsigter. Nogle af dem ligger tilmed p de og kuperede steder, hvor kreaturerne grsser, og hvor der krves god kondi og gode sko. Her kommer der meget f turister, stilheden kan nydes i fulde drag evt. med en madkurv og i tilgift er det gratis. Dette glder dog ikke Side, Aspendos og Perge, der er store turistml, men som nrmest er et must, hvis tiden tillader. Hvis man er til romersk byplanlgning med alle de bygninger, der fandtes i en romersk by, skal man vlge Perge. Hvis man vil se et rigtigt romersk teater eller akvdukt* i velbevaret stand, m man ikke snyde sig selv for Aspendos. Hvis man ogs er til shopping og andre af turismens lyksaligheder, skal man kombinere det med Sides ruiner. Hvis man nsker en oplevelse ud over det sdvanlige, skal man besge Selge i Kprl Kanyon Nationalpark. Her kan det antikke kombineres med natur, bjerge, udsigter, vandringer og tyrkisk landsbyliv. Vil man kombinere det historiske med fysiske udfordringer, br man kravle op til Alaraborgen og bagefter slappe af i karavanestationen Alara Han. Er man mere til sm sko og slendreture, kan en tur til Antalyas gamle bydel og forretninger anbefales, selvom turen er lang, men man kan jo ogs tage en overnatning. Alle sevrdigheder kan besges sommer som vinter. Ture i bjergene varede det lnge, fr de slog til. Men i 77 f.K. undertvang Publius Servilius Vatia Lykien og Pamfylien, hvilket dog ikke standsede srverne, der bl.a. hrgede de italienske kyster i 73-71 f.K. Frst da Pompejus angreb dem i 67 f.K. som led i sin s- og landoperation langs Lilleasiens sydkyst, blev de nedkmpet. Under romerne fik Pamfylien sin blomstringstid, konomisk og kulturelt. Byerne voksede og blev forsynet med monumentale bygninger, der i dag er de vsentligste efterladenskaber i de antikke byer. Men i den byzantinske tid* mistede omrdet sin betydning, og helt galt gik det, da araberne hrgede kysterne i det 7. rh. Frst da seldsjukkerne erobrede omrdet, kom der en ny opgangsperiode. I 1207 erobrede de Antalya og i 1221 Alanya, der blev udbygget som fldebaser under sultan* Alaeddin Keykubad I (1220-1237). Handelen med gypten, Cypern og de italienske bystater voksede. I 1307 brd er dog ikke s attraktive om vinteren, da vejene kan vre usikre p grund af skred, huller og oversvmmelser, der endda kan gre dem ufremkommelige for alt andet end firehjulstrkkere. Kommer man hjt nok op, kan sne give problemer. Der er flere, der arrangerer ture i dette omrde, og det glder bde rejseselskaber og de lokale udbydere, der som regel er meget billigere, men til gengld ikke har dansktalende guide. Normalt udbydes der ture til bde Side, Aspendos og Perge samt til vandfald ved

Hamaxia

Den romerske brnd.

Manavgat, Dden og Kurunlu og raftingture i Kprl Kanyon. Man kan komme langt med bus og dolmus, f.eks. til Antalya, men det tager tid og er for besvrligt, nr man skal vk fra hovedvejen. Taxi er konomisk rentabelt til de korte ture, men

man kommer ikke udenom biludlejning, hvis man vil udforske omrdet. For en almindelig rutineret bilist er det da heller ikke noget problem, blot man udviser lidt forsigtighed. I det efterflgende er omrdets sevrdigheder nvnt i geografisk

VEST FOR ALANYA

Udsigt over kirken mod Alanya.

100

VEST FOR ALANYA

101

Serapsa Han rkkeflge regnet fra Alanya. Denne antikke by, der p tyrkisk hedder Sinek Kalesi, ligger 6 km vest for Alanyas centrum. Fra kystvejen efter 2. tunnel fra Alanya (efter 1. tunnel fra Manavgat) drejes mod nord ved et stort reklameskilt, der viser vej til Elikesik Tesisleri og 2 betonfabrikker (Atam Hazir og Alanya Hazir). Efter 2,5 km er man i landsbyen Elikesik. Her frer en uskiltet grusvej ved et nybygget hus skarpt til hjre og opad, og efter ca. 2 km er man ved foden af bjerget, hvor ruinbyen ligger. Her ligger nogle f huse, hvor man kan parkere og g de sidste 100 meter hen til kilden med den romerske brnd. bjerget ligger i 400 meters hjde og er kraftigt bevokset, men med en storslet udsigt over Alanya i st og strandene i vest samt bjergene i nord. I godt vejr kan man se helt til Gazipaa i st og Manavgat i vest. Den grske geograf Strabon (ca. 63 f.K 19 e.K.) nvner, at byen er begavet med en overflod af cedertrer, der er velegnet til skibsbygning. Dette var rsagen til, at Antonius sknkede byen til Kleopatra. Hvornr byen er grundlagt vides ikke, men den er sandsynligvis fra den hellenistiske tid* og var i hvert fald beboet fra det 1. rh. og tt befolket i den byzantinske periode*. I perioden 100-200 e.K. var byen underlagt Alanya og ikke srlig velhavende (mske lykkedes det Kleopatra at flde alle trerne?).

Gndomu

Karavanserai

Hamaxia.

Byggeriet af karavanseraier* er karakteristisk for seldsjukkertiden. Bde perserne og romerne havde kroer for rejsende og karavaner, men det var seldsjukkerne, der for alvor satte det i system og byggede store og sm stationer langs alle karavane- og pilgrimsveje. De byggede endda s solidt, at de kunne bruges i mange r. Mange ligner nrmest sm borge med tykke mure. Et karavanserai var mere end en kro eller et herberg. Her kunne alle rejsende opholde sig i sikkerhed indendrs med deres rejsegods, varer og dyr, og her kunne man sove, spise, drikke, bade og bede. Som regel var der ogs tilknyttet beslagsmed, barber, skrdder, lge, dyrlge, vekselerer, lappeskomager og andre nyttige perFrst ses den antikke dam, hvor vandet springer ud fra en kilde i klippen. Bassinet bruges i dag som cisterne og til terrassevanding. Ved dammen frer en trappesti gennem buskadset op til byen. Kun de frste 8-10 trin er i en rimelig forfatning. Resten af vejen krver god kondi og gode sko. Det er muligt og anbefalelsesvrdigt at f en guide med fra det nrmeste hus ved dammen. Der er nemmere adgang til ruinerne ad bjergets nordside, hvor man bevger sig op ad de anlagte terrasser. Her kan guiden undvres. Der er rester af en kirke og forskellige religise og officielle bygninger med grske inskriptioner, der bl.a. tyder p, at der var et Hermestempel* i byen. Der er ogs en skaldt exedra* med inskriptioner og

Serapsa Han, sydsiden.

sderkker i en halvcirkel samt en omgivende bymur med vagttrne. Byens nekropolis* ligger p nordvestsiden. Mange af kalkstensurnerne i Alanyas Arkologiske Museum stammer fra udgravninger her.

Serapsa Han.

VEST FOR ALANYA

Gndomu

102

VEST FOR ALANYA

103

Dette karavanserai* ligger ved hovedvejen 15 km vest for Alanya og er det frste overnatningssted fr Alara Han p ruten til Antalya. I dag anvendes det som restaurant og til tyrkiske aftener, og normalt er der kun adgang til det indvendige ved disse lejligheder. Bygningen er 62 meter lang og 9 meter bred og med 24 massive stttetrne. Som en undtagelse er der

ingen grdsplads. Hist og her kan man se genbrug af antikke sten, bl.a. sjler ved drfljen. Det firkantede indgangsparti i midten af sydfacaden er opfrt i regulre porse kalksten, og de verste rkker har tidens tand da ogs taget. Over den buede indgangsportal ses en arabisk inskription, der fortller, at bygningen er opfrt p ordre fra Giyaseddin Keyhusrev I, der dog snarere var den hersker, der afsluttede byggeriet, der varede fra 1236 til 1247 og blev pbegyndt af den navnkundige Alaeddin Keykubad. Ud over hovedindgangen findes der kun n indgang placeret p samme side i den stlige ende. Gennem porten kommer man ind i bygningens midterrum, der har samme strrelse som de vrige 8 rum, 4 p hver side. Loftet bestr af n lang hvlving. Hvert rum har et vindue, smalt som et skydeskr, i hver ydervg og en platform hvet 30 cm over gulvet. Her kunne de rejsende ligge og sidde, medens bagage og varer samt dyr okkuperede gulvarealet. I stenden er et smallere rektan-

Colyabrassos

Colyabrassos nen p ydersiden af indgangsdren: Den, som tror p Gud og dommedag, er forpligtet til at bygge en mosk i Guds navn.

Gndomu.

gulrt rum med en mihrab* (bedeniche) og en ornamenteret portal med en inskription, der indikerer, at rummet har vret brugt som mosk. Dette fremgr da ogs af inskriptio-

Gndomu ligger 55 km nord for Alanya og er hovedby i et distrikt, der rummer flere antikke byer. 21 km vest for Alanya dre-jes mod nord ad vej 07-30 over Gzelba. st for Gzelba ligger Colyabrassos (se denne). Hverken Gzelba eller Gndo-mu er noget at skrive hjem om, men det er en smuk bjergtur. Isr den 35 km lange strkning

VEST FOR ALANYA

Ucansu ellesi.

1.-2. Tempel. 3. Odeon. 4. Rund bygning. 5. Cisterne. 6. Bymur. 7.-8. Nekropol. 9. Trappegade. 10. Exedra. 11. Huse.

104

VEST FOR ALANYA

105

Alara Han mellem de 2 byer er berusende smuk, men de svimlende hjder kan vre en udfordring (eller et mareridt) for folk med hjdeskrk. 19 km efter Gzelba passeres en betonbro, Alara Kemer Kpr, der er lagt over den oprindelige gamle seldsjukkiske bro. I Gndomu er der mange gamle huse de fleste dog i ruiner. I byens omegn ligger flere antikke byer og seldsjukkiske ruiner, men drlige veje, skilte og kort gr det nsten umuligt at finde rundt i bjergene. Denne antikke by, der p tyrkisk kaldes Kck Ayasofya, ns ved at tage vej 07-30 mod nord efter 21 km ad hovedvejen fra Alanya. Vejen gr mod Gzelba (26 km). I Gzelba drejes til hjre mod Gndo-mu (skilt) og efter 3 km flges vejen til hjre mod Bayirkozagagi (skilt). Efter 3,5 km gr en jordvej til venstre mod Colyabrassos (intet skilt). Vejen, der frer op i 1200 meters hjde, kan forceres med almindelig bil med forsigtighed. Gr man, tager det en god halv time, inden man kommer til nogle delagte sarkofager og en klippegrav med trappe i hjre side af vejen. Omrdet byder p pragtfulde bjergudsigter. Turen kan hvis man er i firhjulstrkker - evt. kombineres med en smuttur ad en sidevej fra Gzelba til det 20 meter hje vandfald Ucansu ellesi (flyvende vand), hvor Alarafloden springer ud fra klippespalter i bjergvggen. Man ved meget lidt om Colyabrassos, der normalt henregnes til Kilikien, og arkologerne har ikke vret her endnu, men den er formentlig 3000 r gammel. Man ved dog, at byen har haft et tempel* for Zeus* og et for Herakles. Bygningerne er i hellenistisk stil, og der er kun mindre spor fra romertiden* og ingen fra senere bosttelser. Byen er formentlig blevet delagt ved jordsklv eller krig og derefter forladt. Man kan undre sig over, hvordan en by har kunnet eksistere i dette uvejsomme terrn,

Alaraborgen hvid limsten med en latinsk inskription med mange forkortelser. Teksten lyder i oversttelse: Ved Jupiter Optimus Maximus. Diocletians og Maxi-mianuss 1. Legion Pontica har, efter at have borthugget bakken Ancesis, lavet velsespladsen under opsyn af legionsprfekten Aurelius Victor den 8. dag i kalenderen juni, da vor herre Maximianus Augu-stus for anden gang og Januarianus var konsul. Denne korte tekst giver flere oplysninger: Overfrt til vor tidsregning er datoen den 25. maj 288 e.K., hvilket passer med, at Diocletian og Maximianus delte kejsertitlen i perioden 286-305. Den pontiske legion* kom fra provinsen Pontus i det sydstligste hjrne af Sortehavet, hvor den var stationeret i byen Trapezus. benbart har den eller dele af den vret midlertidigt i Colyabrassos, hvor den har haft brug for en plan eksercerplads i det kuperede terrn. Legionens tilstedevrelse hnger sandsynligvis sammen med den forstrkning af forsvaret, bl.a. mod de isauriske bjergstammer, der fandt sted i dette tidsrum. I tekstens indledning fremgr det, at legionen dyrkede Jupiter*, den romerske pendant til Zeus*.

Colyabrassos.

De hje hvlvinger i Alare Han.

VEST FOR ALANYA

Alara Han.

Karavanseraiet* Alara Han ligger 37 km mod vest og 7 km ad en naturskn vej mod nord fra kystvejen (skilt). Det er et af de strste og bedst bevarede i Anatolien. Det har ogs haft en religis funktion, idet nogle dervisher* levede her i afsondrethed, efter at dets rolle som karavanestation var udspillet. Alara Han ligger tt p floden Alara p et fladt terrn og p den gamle

106

VEST FOR ALANYA

107

hvor der ikke er nogen naturlig handelsrute og mindst 15 km i luftlinie til havet. Over for klippegraven frer en 100 meter lang sti, der hurtigt viser sig at vre resterne af en klippetrappe, op til byens ruiner. Stenkvadre og inskriptioner ligger overalt, og af mange bygninger ses kun fundamentet. Et enkelt stort tempel har stadig hjrnepiller stende, medens sidemurene er styrtet sammen. Der ses ogs et odeon*, en exedra* og rester af bymure og trne. De njagtigt udhuggede granitsten og sammenfjninger uden mrtel er fremragende bygningshndvrk og rber hellenistisk oprindelse. En af klippegravene er dekoreret med et Medusahoved* og rne. Et lille synligt tegn p romernes tilstedevrelse findes i en simpel markmur ved et lille planeret areal. I muren str en rektangulr stele* af

Manavgat samt butikker med souvenirs og kunsthndvrk. Det er muligt at bade i Alarafloden, hvor der ogs foregr rafting og kanosejlads i turistssonen. Mellem Alara Han og floden ligger nogle rnner, hvorfra man kan risikere at blive overrasket af en kvinde med saftevand i glas. Hvis man ikke tnker sig om, har man nydt sin hidtil dyreste saftevand!

Nord for Manavgat

Mosk (cami)

Alaraborgen.

Alaraborgen.

VEST FOR ALANYA

Klliye mosken.

restaureret, og den blev ogs brugt af osmannerne. Borgen bestr af en indre og ydre borg samt et murgalleri, der gr helt ned til floden. Der har ogs vret en tunnel hugget ud i bjerget fra fstningen og ned til vandet, men den er nu delvis styrtet sammen. Tunnelen var stor nok til, at sler kunne bre vand op til borgen. Vejen op til top-

108

VEST FOR ALANYA

109

karavanerute mellem Alanya, Antalya og Konya, hvor den var det andet karavanserai efter Sarapsa ved Alanya. Iflge en arabisk inskription med 2 lvehoveder over porten i nordfacaden blev det bygget 1231 (629 efter islamisk tidsregning) p ordre fra Alaeddin Keykubad. Af inskriptionen fremgr endvidere lidt pralende og lettere overdrevet, at han var sultan* over arabere og ikke-arabere, over land og hav, over Rom, Syrien, Armenien og frankerne. Rom skal her forsts som det byzantinske rige, der p dette tidspunkt stadig eksisterede, dog i reduceret udgave. Grundplanen er rektangulr (38 x 50 meter). Ydermurene er 2 meter tykke, og p nogle af stenene kan man finde stenhuggerens signatur. Fra porten i nord, der kunne bevog-

tes fra et lille trn i hver side, kommer man ind i en forgrd, der via en port frer ind til en rektangulr grdsplads. P hver langside af denne er der 7 hvlvede rum med ventilationshul i loftet. Det er vrelserne, hvor sm vinduer i bagvggen gjorde det muligt at tale til tjenere og kameldrivere eller holde je med dyrene, der sammen med varerne stod i dobbeltgallerier udenom. Vrelserne kunne ogs bruges til et eventuelt medrejsende harem. I gallerierne kunne der vre op til 200 kameler. Til venstre for indgangsporten er der et rum med en lysbning i den stjerneformede hvlving og en brnd samt en trappe, og bagved en mosk (kontor). Til hjre for porten var et bad og rum til vagtmandskab. Bygningen, der blev restaureret i 1944, indeholder i dag en restaurant

Alaraborgen - p tyrkisk Alara Kalesi - ved Alarafloden ligger 800 meter nord for Alara Han p en 500 meter hj og stejl bjergtop. Den menes at vre anlagt af byzantinerne til at bevogte karavanevejen, der forbandt det centrale Anatolien med Middelhavet. I perioder har borgen vret tilflugtssted for rvere, hvorfra der kunne foretages plyndringstogter i omegnen. I 1231 overtog Alaeddin Keykubad borgen, der dengang var i armensk besiddelse og udgjorde en vestlig forpost for kongeriget LilleArmenien. Borgen blev herefter

Den islamiske kirke er ikke blot et bedested, men bruges ogs til mder og religis undervisning samt til personlig andagt. Traditionelt har moskeen ogs tjent som midlertidig husly for pilgrimme og husvilde. Som regel kommer man ind i moskeen via en forgrd (avlu), hvor man foretager den rituelle vask fr bnnen og stter skoene. I den tppebelagte bedesal er der en bedeniche (mihrab*), der viser retningen mod Mekka og en prdikestol til fredagsprdiken (minbar*). Desuden en stol eller trone (krs), hvor den, der leder bnnen (imamen*), lser op af Koranen. Mnd og kvinder beder adskilt, men i retning Mekka. Nr man knler og bukker hovedet mod gulvet, viser man Allah respekt og ydmyghed. Der kaldes til bn 5 gange om dagen fra minareten*, der dog frst blev en del af mosken i det 8. rh.. Fr da kravlede man op p taget. I dag er der de fleste steder placeret hjttalere i minareten. Nr der ikke er bn, er der fri adgang for turister, blot pkldningen er tkkelig. Dvs. ingen bare mandeben (nogle steder heller ikke bare arme), og kvinder skal have

Nord for Manavgat

Nord for Manavgat vejen afsat en antik by, Ulukapi, men der er ikke noget at kre efter. Der ligger kun nogle hje uden synlige ruiner. st for Manavgat ligger West Virginia City, der sikkert vil falde i brnenes smag. Det er en by fra det vilde vesten med regelmssige cowboyshows og rygende revolvere og med mulighed for rideture, bl.a. i bjergene. Der er afviser p kystvejen mellem Kizilagac og Manavgat og herefter 7 km mod nord. Mosken Klliye Camii er en meget stor og ny mosk, der ses tydeligt i det vestlige Manavgat nord for kystvejen. Den har 4 minareter*, flotte bl kakler og malede dekorationer og masser af marmor inde og ude. Den er absolut et besg vrd, isr hvis man nyder islamisk kunsthndvrk. I 2008 er det planen at bygge en megamosk p 5900 kvadratmeter med plads til 1600 bedende samt bibliotek, lse- og mderum og tesalon.

Landsbyhus i rnl.

de, og turen op til borgen er anstrengende og tager 40-60 minutter. Godt fodtj, vand og lommelygte anbefales. 65 km fra Alanya ligger handels- og markedsbyen Manavgat p begge bredder af Manavgatfloden og i midten af det frugtbare floddelta. Byen ligger i et natursknt omrde med bomuldsmarker, banan- og citrusplantager og drivhuse. Der produceres 45 forskellige slags frugter og grntsager, og mandagsmarkedet er et besg vrd. I syd ved kysten og Side ligger flere hoteller og ferieboliger. Der er i de senere r investeret meget i turisme, og udviklingen fortstter. Sledes taler man om at bygge en lufthavn p de store bomuldsmarker i stedet for skandalen i Gazipaa. Byens omegn rummer flere sevrdigheder. Fra bymidten ved den gule bro kan man komme med udflugtsbd mod nord til det lille Manavgat Vandfald og mod syd til flodens udmunding i Middelhavet og videre til Side. Vest for Manavgat ses resterne af den romerske akvdukt*, der frte frisk kildevand fra Manavgat-floden til Side. P nogle kort er der i byens stkant nord for

Manavgat.

Gule stjerner angiver de 3 vigtigste turiststeder: 5. Manavgat. 8. Lyrbe (Seleucia). 9. Side. Freytag-Berndt u. Artaria, 1230 Wien.

pen og udsigten gr af en fodsti og langs murene. Stien starter ved vksthusene for enden af vejen, hvor det er en god ide mod drikkepenge at alliere sig med en lokal frer, der kan finde vejen igen, nr den forsvinder. Stien frer op til en

mrk og 80 meter lang tunneltrappe, hvorefter man nr op i den mellemste del af borgen. I borgen kan man se forskellige rum, en mosk, et tyrkisk bad med rester af vgmalerier og gennemgange hugget i klippen. Borgen er ikke indrettet til besgen-

Nord for Manavgat.

VEST FOR ALANYA

Det store Manavgat vandfald.

Indgang til Altinbeikgrotten.

110

VEST FOR ALANYA

111

Fra kystvejen frer 2 veje mod nord (skilte) gennem Manavgat til M a n a v g a t v a n d faldene. Efter 5 km kommer man til det lille Manavgat Vandfald (Kck elle). Skiltningen er ikke s god,

Nord for Manavgat vrigt ko-stede et flnset forhjul, hvilket var billigt sluppet. Hulen er en af de smukkeste i Tyrkiet, og det er her, man skal bruge guiden. Den er 2500 meter lang, og de frste par hundrede meter bestr af sm ser og vandfald om sommeren og af en flod om vinteren, hvorefter hulens niveau stiger til 100 meter over indgangsniveauet. Her er kmpestore stalagmitter* og stalaktitter* og vgge i hvid marmor. I den vde rstid kan man kun komme ind i hulen ved at st til ss, og dette sker i en hertil beregnet pedalbd. Luftfugtigheden er hj, og gennemsnitstemperaturen ligger p 16-18 grader. Det krver lygte, gode sko og kondi at besge hulen. st for nationalparken ligger distriktsbyen Akseki, romertidens Marla. Denne ns dog hurtigst ad vej 695 fra kystvejen. Man kan ogs komme til rnl ad denne vej, idet man nogle f km fr afkrslen til Akseki drejer til venstre ad vej 07-06 mod Ibrad og herfra mod syd til rnl. Ibraddistriktet er i vrigt kendt for sine vingrde og lokale vine. I Akseki findes den smukke Ulu mosk og madrasa* samt en masse gamle og maleriske tyrkiske huse, nogle af dem over 300 r gamle. Akseki er isr base for turister med srlige interesser og specialudstyr. I Taurusbjergene og Altinbeik Nationalpark er der mulighed for at skyde bjerggeder, udforske huler, fiske, vandre og klatre i bjerge eller foretage vilde kajakture eller mere rolige sysler som at studere fugle, sommerfugle og planter. Omrdet er ogs ideelt til at campere i og til almindelig afslapning i naturen. Man skal blot huske p, at der uden for

Lyrbe/Seleucia (Seleukeia) alfarvej ikke er forretninger, elektricitet eller telefoner. Har man mod p mere bjergkrsel, ligger der et par karavanseraier og en antik by (Karghan, Tolhan og Etenna) ca. 30-40 km nord for Manavgat. Nordvest for Seleucia (ca. 20 km nord for Manavgat) ligger borgen Sakizlali Kale*. Lngere mod nord, vest for Oymapinarsen, ligger borgen Hisarcikkale. Men de er ikke afsat p alle kort, der er drlige bjergveje, og de kan vre svre at finde. Etenna kan ns ad vejen fra Manavgat over Sarlar, Dolbazlar, Evrenleryavi mod Salur, men inden da drejes til hjre mod Srtky ca. 30 km fra Manavgat. Den ligger p en klippetop syd for landsbyen Srtky. Byen eksisterede i den hellenistiske tid*, hvor der blev slet mnt i byen fra det 4. rh. f.K. I det 1. rh. f.K. blev den formentlig delagt af de krigeriske galater, der var efterkommere af de keltere (gallere), der fra Grkenland trngte ind i Lilleasien 278-277 f.K. Byen eksisterede dog fortsat i romertiden* og ind i den byzantinske tid*, hvor den var bispesde. I byen er rester af en basilikakirke*, agora*, bade og cisterner, og der er en befstet akropolis*. Hvis man i stedet fortstter lige ud efter Narasbroen og forbi vejen til den antikke by Lyrbe/Seleucia (se denne) samt rester af Sideakvdukten*, kommer man til Oymapinar-dmningen (18 km). Inden da bliver man stoppet og afkrvet betaling for at fortstte (5 YTL). Til hjre for betalingsanlgget gr Sideakvdukten over den lille dal mellem 2 sm klippebakker, hvor vandledningen har vret frt i en tunnel gennem klipperne. Hvis man

Oymapinarsen.

VEST FOR ALANYA

Oymapinar-dmningen.

112

VEST FOR ALANYA

113

men der er skilte til restauranterne ved vandfaldet. Det lille vandfald er kun er 2-3 meter hjt, men til gengld 40 meter bredt. Her kan man nyde en frisk rred fra floden under de skyggefulde platantrer p en af de sm fiskerestauranter. Fortstter man ad vejen 1 km lngere mod nord, kommer man til det store Manavgat Vandfald (Byk elle), et idyllisk sted (entr), hvor der ogs er spisesteder og picnicsted. Det var her, en restaurant i sommeren 2006 blev raseret ved en mindre gasflaskeeksplosion, der i starten blev udlagt som en terrorbombe. Krer man videre ligeud fra vandfaldene, kommer man forbi en seldsjukkisk bro, der frer over Narasfloden til venstre for nutidens vejbro (se under Lyrbe/Seleucia). Umiddelbart efter broen er en afviser til venstre til rnl og Altinbeikgrotten (47 km). Fortstter man ad denne vej op i bjergene kommer man til Altinbeik Nationalpark ca. 55 km nord for Manav-gat, hvor man kan mde vilde bjerggeder, losser, ulve, rve, sjakaler, hyner og bjrne og masser af vintergkker om forret. Dette er dog i sig selv en heldagstur. Mellem fantastiske klippeformationer

og vandlb ligger en gte tyrkisk landsby, rnl, med gamle huse. Om vinteren bor her 200, om sommeren 2000. Skilte i landsbyen viser vej til Altinbeikgrotten og krver, at man tager en guide med. n times gang og 5 km st herfor ad en drlig vej ligger grotten p den vestlige og stejle skrning ned mod Manavgatfloden. Vejen er farbar for firhjuls-trkkere, men det kan absolut ikke anbefales at forcere vejen i almindelig personbil. Min guide mente godt, det kunne lade sig gre, og udturen, der gik nedad, gav da heller ikke de helt store problemer. Men hjemturen var hrd ved skodaen og ved guiden, der mtte lgge sig p klerhjelmen under de stejle opture. Selv min kone var tavs under hele turen, der i

Lyrbe/Seleucia (Seleukeia) denne grotte, der ligger st for landsbyen Gebece. F.eks. kan man dreje mod nord 7 km vest for vej 695 og tage den 21 km lange vej over Karaz, Beygircilerobasi og Sariimami til Gebece. Hulen er 157 meter lang, og den dybeste del ligger 36 meter under indgangsniveauet. Der strmmer vand i hulen i nedbrsperioder, og om sommeren ligger temperaturen konstant p 16-18 grader.

Side

Historie

Lyrbe/Seleucia (Seleukeia).
Agoraen

VEST FOR ALANYA

Apollontemplet.

114

VEST FOR ALANYA

115

et par hundrede meter efter betalingen krer til hjre op p den ene bakke, hvor der ligger en nedlagt gendarmeristation og skole, kan man tydeligt se akvdukten oppefra. Ellers flger man skiltene til dmningen, der frer til en bro over Manavgatfloden lige syd for dmningen. Efter broen flger man grus-og skrvevejen til venstre op til dmningen, hvor man kan parkere ved en lille tunnel og g de sidste 100 meter op til selve dmningen. Her ligger der et stort vandkraftvrk ved den opdmmede flod, der danner den smaragdgrnne Oymapinar S. Fra den 185 meter hje dmning, der blev bygget i 1984, har man en pragtfuld udsigt over sen og slugten mod nord og Manavgatdalen mod syd. Bl.a. kan man se bjergvandledningen, nutidens akvdukt, der forsyner Side og turistomrderne med vand. 25 kilder fylder floden og sen og gr den til en af de vandrigeste i verden. Planen er at transportere 50 millioner kubikmeter vand rligt til Israel, der til gengld skal levere vbenteknologi til Tyrkiet.

Sen og floden er et yndet udflugtsml med idylliske forellerestauranter og mulighed for kanoture og bdudflugter. Krer man videre gennem den lille tunnel ved dmningen, kan man flge stsiden af sen og evt. tage 1. vej til venstre, der frer ned til Greencanyon Restaurant, hvor der ogs er anlbsbro for turbde. Lngere nordp l den store og vidtforgrenede Dumanligrotte, der forsvandt i floden under opdmningen. Man kan komme tilbage til kystvejen og Manavgat ved at tage asfaltvejen, der ved broen nedenfor dmningen frer til hjre (mod syd). Her kommer man rigtigt ud p landet gennem sm navnlse landsbyer, i begyndelsen langs stsiden af Manavgatfloden og senere gennem bjergene. Der er stort set ingen skiltning, men holder man sig til asfalten og den sydlige kurs - evt. suppleret med lidt hjlp fra de lokale skal man nok n ud til kysten igen. st for Oymapinarsen ligger Mahrum-aligrotten. Flere bjergveje fra sen og fra kystvejen frer til

Man kommer til den gamle ruinby ved fra kystvejen at tage vejen mod nord til Manavgatvandfaldene (skilt). Efter vandfaldene krydser man Narasfloden nedenfor en seldsjukkisk bro, Naras Kprs, med 5 spidsbuer, der str p romerske fundamenter. Man kan parkere p begge sider af broen, der ligger til venstre for nutidens vejbro. De romerske fundamenter og landfster, der kendes p de store stenkvadre i modstning til seldsjukkernes sm

Iflge legenden er Side opkaldt efter frugtbarhedens og naturens gudinde Side*, der ogs betyder granatble. Det fortlles, at Side en gang gik en tur ved Manavgatfloden sammen med sin lille datter og sine nymfer. De plukkede blomster og kom forbi et tr med tynde grene, blanke blade og farverige blomster. Da Side knkker en blomstergren af til sin datter, begynder der at dryppe blod ud af grenen. Side forstr straks, at det er en nymfe, der har camoufleret sig som tr for at beskytte sig mod de onde mennesker, der jagter hende, og hun bliver meget ked af det. Hun vil g vk, men hendes fdder sidder fast i jorden, og hun kan ikke bevge sig. Op fra hendes fdder vokser der et tyndt lag bark, og hun begynder at tage form som et tr. Nymferne bliver meget bedrvede, og deres trer vander Sides rdder. Jeg har gjort noget forkert, siger Side til sine nymfer. Jeg vil herefter med mine mange blodfarvede frugter vre et symbol p naturen, livet og frugtbarheden. Lad min datter komme her ofte, s hun kan lege under min skygge. Lad hende ikke delgge noget tr; mske hvert tr eller blomst er en gud i forkldning. Siden da bredte granatbletrer sig over hele halven. Granatblet p mnter og mure blev Sides vartegn i antikken. Ordet side er af anatolsk oprindelse og antyder, hvor de frste bosttere kom fra. Formentlig har de vret hittitter fra Anatolien. Under udgravninger er der sledes fundet en sjlefod af basalt af senhittittisk oprindelse, og denne er

Side

Selimiye sten, har frt Sideakvdukten* over floden. De overbegroede rester af akvdukten ses umiddelbart nord for broen. Fortstter man 2 km ad vejen mod nord, passerer man igen i venstre side et stykke akvdukt mellem 2 klippepartier, hvor en tunnel har frt vandet igennem. Her kan man evt. g ned og kigge nrmere p ruinerne. I alt er der mellem Manavgatfloden og Side fundet rester af 24 sdanne akvdukter. Efter 8 km frer en mindre grusvej (skilt) mod nord til byen, der ligger ved landsbyen Bucakihlar (1 km). Ved mosken (skilt) holder man til hjre og flger derefter de bl skilte 3 km gennem en pinje-skov, hvorefter man kan parkere og g de sidste 100 meter til ruinbyens sydport. Der er tvivl, om byens navn var Seleucia, der iflge nogle arkologer var en havneby, der blev grundlagt vest for Side af seleukiderne i det 3. rh. f.K. I stedet skulle byen dateret til det 7. rh. f.K. Muligvis har der vret en tilflytning ved den mindre folkevandring, der fulgte efter erobringen og delggelsen af Troja ca. 1200 f.K. De grske geografer Strabon (63 f.K.-19 e.K.) og Arrianos beretter, at de frste grsktalende indbyggere kom fra byen Kyme i det vestlige Anatolien, 50 km nord for Izmir, og da de ankom, kunne de ikke forst det sprog, der blev talt i omrdet. Denne kolonisering fandt sandsynligvis sted i det 7. rh. f.K., men meget tyder p, at tilflytterne blev s integrerede, at de glemte det grske sprog. Der er sledes udgravet flere inskriptioner, der ikke kan tydes og oversttes, og de er alle fra det 3. og 2. rh. f.K. Mnter tilbage til 500 f.K. har tegn, der ikke kan tydes, og frst i det 2. rh. f.K. dukker der grske mnter op. Ogs den grske gudeverden m vre get i glemmebogen, idet det var anatolske guder i form af modergudinden Kybele* og mneguden Men*, der blev dyrket. Vi ved, at Side var hittittisk domineret og blev en del af Lydien i den vestlige del af Lilleasien i det 7. rh. f.K. og kom under persisk styre i 546 f.K. Byen kunne dog prge sine egne mnter i det 5. rh. f.K., hvilket tyder p en vis grad af selvstndighed. Man har nok heller ikke vret helt vilde med perserne, for i r 333 f.K. overgav man sig uden kamp til makedoneren Alexander den Store, og hermed startede helleniseringen p alle omrder, herunder sprog, arkitektur og mytologi. Sledes blev Kybele til den grske gudinde Athene*, og Men blev erstattet af Apollon*. Efter Alexanders dd var Side frst under gyptens ptolomiske dynasti og bagefter under det seleukidiske dynasti i Syrien, der begge var grundlagt af Alexanders generaler. Havnen blev udbygget, og byen blev hurtigt en af de vigtigste og rigeste byer p sydkysten med omkring 40.000 indbyggere. I r 190 f.K. var Side vidne til et stort sslag mellem en flde fra Rhodos med sttte fra Rom og kongeriget Pergamon og den syriske kong Antiochos IIIs flde, der var under kommando af den senere s bermte Hannibal, feltherren fra Karthago. Side holdt med Hannibal og Antiochos, men den rhodesiske flde vandt slaget. Det lykkedes dog Side at holde sig fri af Pergamon og forblive uafhngig. I denne periode var Side et center for handel, kultur og uddannelse i det stlige Middelhav. Antiochos

Selimiye VII, der besteg den syriske trone i 138 f.K., blev sledes sendt til Side i sin ungdom for at blive uddannet og tog tilnavnet Sidetes til minde om sin muntre tid i byen. En anden kendt borger var lgen Mnemon i det 3. rh. f.K. I det 1. rh. f.K. bredte srverne fra Kilikien sig til Pamfylien, hvor Side var den strste og rigeste havneby. De gjorde byen til fldebase og skibsvrft og Middelhavets strste slavemarked, og indbyggerne synes at have tolereret det, da det gav ekstra handel og velstand, men ogs et drligt ry. Stratonicus, der var kendt for sine skarpe svar og vitser, besvarede sledes sprgsmlet hvilket folk er det vrste og mest forrderiske? med: I Pamfylien er det indbyggerne i Phaselis, men i hele verden er det dem fra Side. Men i 67 f.K. blev piraterne nedkmpet, da den romerske feltherre Pompejus jagtede dem fra vest mod st med en strk hr og flde. Herefter kom Side under romerne, der rejste flere monumenter og statuer til Pompejuss re og eftermle. Under romersk styre oplevede Side sin anden gyldne epoke. Fra det 1. til midten af det 3. rh. e.K. blev Side en storby og sde for provinsguvernren. Den store havn, der ogs var fldebase, og de romerske veje gav et opsving i shandelen, isr med gypten, og de importerede varer gik med karavaner til det centrale Anatolien. Eksporten bestod af olivenolie, vin og tmmer. Hundredvis af forretninger bredte sig langs hovedgaderne og langt ind i de smalleste sidegader. Byen vedblev med at vre et

VEST FOR ALANYA

Den store kirke ved havnen er en typisk basilikakirke: a. Atrium (grd). b. Narthex (forhal). c .Hovedrum. d. Alter. e. Kor (med sderkke). f. apsis og g. skatkamre

118

VEST FOR ALANYA

119

Selimiye nord for Manavgat vre Lyrbe, der udfrte sine varer via havnen i Side, fordi Manavgatfloden ikke var sejlbar. Byen menes grundlagt i frhellenistisk tid, dvs. fr 333 f.K., som en befstet tilflugtsby for Side og andre kystbyer. P senere romerske mnter er byens symboler, en hellig sten og et helligt tr, afbildet, og disse stammer da ogs fra den anatolske tid, fr Alexander den Store erobrede omrdet og indledte den hellenistiske periode*. Da Side blev erobret af srvere i 1. rh. f.K., flyttede en del af befolkningen hertil, hvilket gav en vis opblomstring. Byen har dog nppe p noget tidspunkt haft mere end 5000 indbyggere, men blev alligevel i romertiden* udstyret med al den komfort, som en romersk by skulle have. Under de forholdsvis fredelige r under romerne, mistede byen sin betydning. I den byzantinske periocenter for slavehandel, og disse slaver kom isr fra Afrika. Byen havde en stor handelsflde, der traditionen tro ikke gik af vejen for lidt srveri, nr mulighederne forel. Velstanden kom ikke blot kbmndene til gode, men dryppede ogs p byen og dens vrige indbyggere. Store summer blev givet til konkurrencer og teateraktiviteter, til byforsknnelse og til sociale og religise institutioner. F.eks. fremgr det af inskriptioner, at nogle oprettede et suppekkken for offentligt ansatte og ldre medborgere, en kvinde organiserede gladiatorkampe, og en anden holdt en fest for byens sfolk. Strstedelen af de bygninger og monumenter, der er tilbage i Side, kan dateres til denne epoke. I slutningen af det 3. rh. blev byen de* blev befstningen forstrket, men til ingen nytte, idet byen formentlig blev delagt og forladt samtidig med Side i forbindelse med de arabiske overfald i midten af det 7. rh. e.K. I begyndelse af 1970erne blev den totalt overbevoksede by delvis udgravet af tyrkiske arkologer. Byen var beskyttet af stejle skrnter mod nord, st og vest og mod syd af en 9 meter hj bymur med en byport i midten flankeret af 2 trne. Bag byporten ligger den lille kvadratiske agora*, der regnes for en af de smukkeste i Lilleasien. For at f en plan og vandret flade var det ndvendigt at bygge pladsen p en strre underbygning, der blev udnyttet til magasiner. Denne underbygning med stttemur kan ses i vestsiden, hvortil der er adgang fra nord. Agoraen er omgivet af en dorisk* sjlegang og rester af en lille vandrende/rendesten. I vest og st har der vret butikker, og disse ses endnu i stsiden, hvor der ligger en bygning i 2-3 etager. I dennes sydende ses resterne af et et halvcirkelformet odeon* med sderkker, der har vret i tr, og 4 indgange. Her kunne holdes mder og spilles musik. Iflge en inskription fundet p forsiden, er bygherren en borger ved navn Nektareios. I nordsiden ses en overdkket passage, der senere er tilmuret, og hvor der er fragmenter af sort(bl)-hvide mosaikker. Ved siden af til hjre er et aflangt rum med 4 joniske* sjler, hvor en Orfeusmosaik og den skaldte Iliasmosaik blev fundet. Denne viser forskellige bermte grkere som Solon, Herodot, Pythagoras m.fl.

Ruinomrdet angrebet af bjergstammer, der i r 269 delagde akvdukten*, hvilket var en katastrofe, da der ikke var kilder i byen. Et gtepar Lollianus betalte for reparationen, og som tak rejste borgerne statuer af gteparret flere steder. I det 4. rh. blev angrebstruslen s alvorlig, at man opgav en del af byen og byggede en ny bymur tvrs over halven p begge sider af teatret. I det 3. rh. var der en kristen menighed, idet kejser Diocletian (285-305) ivrksatte kristenforflgelser i byen. Fra denne tid er der ogs fundet rester af 2 jdiske synagoger. Sides sidste blomstring kom under Det byzantinske Rige i det 5. og 6. rh., hvor byen blev rkebispesde for det stlige Pamfylien. Nogle af templerne blev omdannet til ortodokse kirker, og byen voksede uden for bymurene. I midten af det 7. rh. startede de arabiske piratangreb, der gjorde hele den anatolske middelhavskyst til en krigszone. Samtidig sandede havnen til. Indbyggerne begyndte at flytte til Antalya, der var bedre beskyttet, og som efterhnden overtog Sides rolle som sydkystens vigtigste havneby. I det 9. rh. brndte en strre del af byen, der efterhnden blev kendt som Gamle Antalya. I det 10. rh. blev stedet endnu en gang berygtet som srverrede, denne gang p arabiske hnder. Jordsklv i det 9. og 12. rh. og en Nord for agoraen ligger ruinerne af et tempel* med et podium og et enkelt rum (cella), der har haft 4 sjler i facaden. Flere sjler ligger spredt omkring. Bag templet er rester af en indre bymur, opfrt i de urolige tider

VEST FOR ALANYA

120

VEST FOR ALANYA

121

Ruinomrdet efter romerrigets oplsning. Nord for templet inde i skoven ses ruiner af beboelseshuse, der ikke er udgravede. st for agoraen ligger en kirke fra den byzantinske tid. Vest for agoraen p skrningen er en lille hule med en kilde, og det menes, at den har vret brugt til dbsritualer i den kristne tid. Ved hulen ligger resterne af de romerske termer* med 3 overhvlvede hovedrum ragende op i en stor ruindynge og forskellige mindre rum i siderne. I et af hovedrummene er frilagt 3 huller, hvor man kan se det 1 meter hje rum under gulvet, hvor den varme luft cirkulerede og srgede for gulvvarmen. Umiddelbart nordvest for badene og tt p templet ligger en stor basilikakirke*, der har haft marmorfliser p gulvet, under hvilket der er fundet sarkofager*. Forskellige genstande er fundet p omrdet ved udgravningerne og findes nu p museet i Antalya. Det glder f.eks. en bronzestatue af Apollon fra 2. rh. e.K. og Orfeus- og Iliasmosaikkerne.

Ruinomrdet

Teater

Det klassiske grske teater blev bygget med tilskuerpladserne (cavea*) i en bue, lidt strre end en halvcirkel omkring det cirkelformede gulv (orchestra*), hvor forestillingerne blev opfrt. Stedet blev valgt, s man udnyttede den naturlige hldning p en skrning ofte med en vidunderlig udsigt over landskabet. I tiden, hvor de grske tragedier og komedier havde deres storhedsperiode (5. rh. f.K.), begyndte man at bygge en forhjet scene af tr (scenae), der senere i den hellenistiske periode blev opfrt i sten. Romerne foretrak at lukke teatret helt inde ved at bygge en mur bag scenen, men beholdt den grske form p tilskuerpladserne. Men hvor sideindgangene (parodos) i den grske periode aldrig var overdkket, byggede romerne det hele sammen til t stort bygningskompleks med overdkkede indgange. Var der ikke naturlige skrninger til cavea, blev den bygget op p en kunstig bakke f.eks. i form af arka-

A. Akvdukt. B. Nymfum. C. Bymur. D. Hovedport. E. stport. F. Sydlige sjlegade. G. Sydvestlige sjlegade. H. Stor basilikakirke. J. Bispepalads. K. Lille kirke.

L. Huse. M. Kejseragora. N. Agoratermer (museum). O. Triumfbue og Vespasianmonumentet. P. Dionysostempel. Q. Teater. R. Senromersk bymur. S. Statsagora. T. Hus med kuppel.

U. Byzantinske bade. V. Lille byzantinsk fontne. W. Mentemplet. X. Templer og kirke: a. Athenetempel b. Apollontempel c. Byzantinsk basilika. Y. Det gamle havnebassin. Z. Havnebadet

Side.

VEST FOR ALANYA

Selimiye.

Turistbyen ligger yderst p halven oven p den sydligste del af den antikke bys ruiner. Fr turismen kom til Tyrkiet, var det en lille svnig fiskerby. I dag er byen bilfri og en rigtig tyrkisk turistby, der stort set kun indeholder butikker, restauranter og mindre hoteller. De mest

122

VEST FOR ALANYA

123

I Manavgats vestkant (skilt) 70 km fra Alanya frer en 4 km lang vej mod syd til en lille halv, hvor den antikke by Side og den nuvrende turistby Selimiye ligger. Udenfor skyder hoteller og ferieboliger op. 10 km mod st ligger den mondne strand Titreyengl-Sorgun, og st herfor ved Kzlaa ligger flere 5-stjernede hoteller og natklubber. 4 km vest for Side ligger hotellerne ved Kumky og lngere mod vest olakl. Her er det mere middelklassehoteller. P begge sider af Side er strandene ved at blive overtaget for ikke at sige besat af mere eller mindre sknt byggeri. Man kan parkere uden for den nord-

stlige byport, som vejen frer igennem, men hvis man vil have et mere centralt udgangspunkt til turistbyen og ruinerne, br man fortstte ad asfaltvejen, den antikke sjlegade, gennem den antikke by og parkere p pladsen ved det romerske teater lige uden for Selimiye.

Ruinomrdet fredelige steder er ved stranden p begge sider af halven, hvor der er bademulighed, eller p havnen, hvor der bde er promenade, gode restauranter og turbde, der sejler langs kysten og op ad Manavgatfloden. Hist og pist i byen ses rester af den antikke by fra store mure til sm sjlerester. Uden om byen langs kysten ses rester af de gamle bymure. st for havnen p det sydligste punkt knejser byens vartegn, Apollontemplet: 5 hvide og 9 meter hje marmorsjler med overliggende marmorblokke. Apollon* var lysets, kunstens og sknhedens gud. Templet*, der er fra den anden halvdel af det 2. rh. e.K., mler 17 x 30 meter og har haft 6 korinthiske* sjler i gavlene forbundet med 9 sjler i hver langside. P frisen foroven kan man se Medusahoveder* adskilt af lvefdder. Vest herfor nrmest havnen ligger resterne af et tempel, der menes at have tilhrt Athene*, gudinde for visdom, kunsthndvrk og jomfruelighed. Athene var byens gud og havnens og sfolkenes beskytter. Athene-templet er samtidigt med Apollontemplet og har med sin marmorpragt lignet dette, men har haft en lidt strre grundflade, 20 x 35 meter. I det 5. rh. e.K. blev der bygget en stor 3-skibet basilikakirke* nord for templerne, og de 2 templer blev bygget ind i en atriumgrd* i kirkens syddel. Materialer fra templerne blev genbrugt i basilikaen og senere igen i husene i Selimiye. Basilikaen blev delagt ved en brand, hvorefter man rejste et lille kapel i midterskibet i det 8. eller 9. rh. p et tidspunkt, hvor hovedparten af indbyggerne m have forladt byen. st herfor, men stadig tt p kysten og opad bymuren ligger resterne af Mentemplet, viet til den anatolske mnegud Men*. Templet, der er fra slutningen af det 2. rh. e.K., er halvcirkelformet. En trappe frte fra vest op til templets indre til et podium, hvor der str 4 korinthiske* sjler. Ved siden af ligger resterne af en lille byzantinsk fontne. Fra Mentemplet gik en sjlebekranset vej i nordlig retning tvrs gennem byen og op til teatret, men denne vej er nu dkket af bebyggelse. Ved denne vej ikke langt fra Mentemplet ligger det strste af Sides 3 offentlige bade, bygget i den byzantinske tid* og stadig i god stand. Det mler 40 x 30 meter og bestr af 4 strre haller og 3 mindre rum, der alle er hvlvede samt 2 sportspladser. Nordst herfor er et kuplet byzantinsk hus. Nsten midt i byen, hvor den antikke havn l, ligger resterne af et mindre romersk bad, Havnebadet. Langs kajerne har der sandsynligvis vret arkader med pakhuse, butikker og bevrtninger. Tilsanding af havnen var et stende problem for Side, og et romersk ordsprog for et svrt og uendeligt arbejde var som havnen i Side. Da den oprindelige havn sandede til i det 5. rh., anlagde man et nyt havnebassin nordvest herfor. Sides ruiner uden for Selimiye ns nemmest ved at benytte P-pladsen ved det romerske teater, som man som minimum br besge. Teatret blev opfrt i det 2. rh. e.K. oven p et tidligere grsk teater. Da omrdet er ret fladt, er de nedre dele gravet ind den eneste naturlige bakke i omrdet, medens de vre dele hviler p 2-etagers hvlvinger. Stenene blev taget fra bymuren ud mod vandet; under den romerske fredsperiode var der ikke brug for denne. En godt 3 meter bred diazoma* adskiller den verste og neder-

Ruinomrdet ste del af det halvcirkelformede teater, der kunne rumme mindst 15.000 tilskuere. Der er 12 trapper mellem siddepladserne, der fordeler sig med 29 rkker i den nederste del og 22 rkker i den verste, der dog oprindeligt har haft 29 rkker. I teatrets indre frer gallerier og trapper op til de verste rkker. Pladsen for byens spidser og hdersgster var i midten af den verste del. Omkring orchestra* ses rester af en mur, der har gjort de nederste siddepladser ubrugelige. Denne mur blev bygget sent i romertiden* (det 3. rh.) og var dkket med vandtt mrtel, der gjorde det muligt at fylde scenen med vand, s der kunne laves sslag og andre former for vandsport. Desuden beskyttede den tilskuerne ved dyrekampe og kampe mellem dyr og mennesker. Dette kunne vre professionelle gladiatorer, der nrmest opnede heltestatus i deres som ofte korte karriere. Men det kunne ogs vre kriminelle, slaver eller krigsfanger, der nrmest blev ofret for publikums fornjelse. Bag scenen ligger resterne af den 3 etager hje og 63 meter lange scenebygning, der har vret dekoreret med sjler, nicher og statuer af marmor, der i dag er placeret i agoraen*. Tilbage str dog stadig resterne af en marmorfrise med temaer fra Dionysoss* liv som ogs ses i andre romerske teatre. Scenebygningens vre etage rummede vrelser til skuespillerne, medens de nederste rum, hvis bninger var tilgitrede, var forbeholdt vilde dyr og gladiatorer. I det 5. og 6. rh. brugte byzantinerne teatret som friluftskirke, og fra denne tid er der i de

Ruinomrdet

VEST FOR ALANYA

Triumfbuen, der blev delvis tilmuret og brugt som byport, har stadig denne funktiion 1500

124

VEST FOR ALANYA

125

Side Museum 2 hjrner fundet rester af kapeller og gulvmosaikker. Scenebygningen blev delagt af araberne i det 7. rh. og styrtede senere sammen under de jordsklv, der gav byen ddsstdet. ben sommer: 8-20. Vinter: 8-17. Entr: 10 YTL. Umiddelbart vest for teatret ligger Dionysostemplet*. Der er dog kun en 12 x 6 meter platform tilbage med 4 granitsjler og en trappe. Sammenbygget med teatrets nordvesthjrne ses Vespasianmonumentet, der oprindeligt har stet et andet sted, men som er flyttet hertil i forbindelse med opfrelse af en ny bymur tvrs over halven i det 4. rh.. Iflge en inskription blev det bygget i 74 e.K. til minde om kejser Vespasian og hans sn Titus. En statue af kejseren har stet i hovednichen. Ved flytningen blev det omdannet til en fontne, og pudsigt nok kom det tt p de offentlige toiletter. Det var nemlig Vespasian, der indfrte en forhadt latrinskat og sagde de bevingede ord: Penge lugter ikke. Sammenbygget med fontnen ligger resterne af en oprindeligt marmorbekldt kejserlig triumfbue, der i den senromerske tid* blev delvis tilmuret og anvendt som byport i den agoraplads og lidt forskudt fra midten ses en rund platform, der oprindeligt har haft 12 sjler og et kegleformet tag. Det er Fortuna-templet*, viet til gudinden for lykke, skbne og handel. Bygningen ses afbildet p mnter med et granatble som krone p taget. Oprindeligt har det vret smykket med relieffer af de 12 stjernetegn (dyrekredsen). Disse fandtes endnu i begyndelsen af 1800-tallet, men er nu forsvundet og er formentlig genbrugt i en bygning eller havnet i en privatsamling, Fra Kejseragoraen frer en vej mod st langs den indre bymur, skyndsomt opfrt af genbrugsmaterialer i det 4. rh., til en anden agora, statsagoraen, der ogs er firkantet og har vret omgivet af joniske* sjlegange. Den hje platform i midten blev tidligere udlagt som brugt til fremvisning og salg af slaver, men arkologerne mener nu, at den frst blev anlagt i den byzantinske tid*, hvor slavehandlen var ophrt. I den stlige ende ligger en stor sjle-

Side Museum smykket bygning med 3 sale, der formodes at have vret et bibliotek eller et palads. Bygningen har oprindeligt vret i 2 etager, og isr det midterste rum, kejsersalen, har vret rigt dekoreret med statuer af grske guder og en statue af kejser Antonius Pius (138-161). Nogle f er bevaret og udstillet i museet. De 2 siderum har nicher, der har kunnet anvendes som boghylder, og har fet nyt mosaikgulv i den byzantinske tid*. Ude i klitterne nord for statsagoraen ligger ruinerne af en stor basilikakirke* med tvrskib og syd herfor biskoppens palads med en lille kirke overfor (mod vest). Det omfattende bygningskompleks er fra det 5.-6. rh. Bymuren mod st mod landsiden har 13 trne og er bedre bevaret end kystmuren rundt om Selimiye. Flere steder str den i sin oprindelige hjde, dvs. i 3 stokvrk med brystvrnet som 3. etage. Her ligger 2 byporte, der ligesom bymuren er anlagt i den hellenistiske periode* i det 3. rh. f.K., hvor man ikke brugte mrtel til at sammenfje stenkvadrene. Den vestligste port er Hovedporten, hvor nutidens vej frer ind, og hvor den anden store parkeringsplads ligger. Porten er flankeret af 2 firkantede trne, gennem hvilke man kommer ind p en hesteskoformet plads. I lighed med en anden antik by, Perge, blev dette forsvarskompleks i det 2. rh. rigt udsmykket med nicher, sjler og statuer og omdannet til en ceremoniel plads, der gav de besgende et smukt frstehndsindtryk af byen. stporten har ogs 2 trne, men med en firkantet grdsplads. Her blev fundet nogle

VEST FOR ALANYA

Sarkofagen med den efterladte

Ixion bundet til det brndende hjul.

126

VEST FOR ALANYA

127

nye bymur. Denne funktion er i dag bevaret, da vejen fortsat gr gennem buen. verst oppe har den oprindeligt haft en stridsvogn med 4 heste, stbt i bronze. Mellem triumfbuen og de byzantinske bade (museet) ligger et nymfum*, og bag denne l byens strste cisterne, hvor akvdukten* endte. I forbindelse med teatret og umiddelbart st herfor ligger den firkantede 92 x 92 meter store Kejseragora*, byens handels- og kulturcenter, hvor en 3-delt port har givet adgang fra sjlegaden. Flere af de 100 marmorsjler fra de omgivende trdkkede sjlegange ses endnu, og bag disse ses rester af butikkerne, isr i den nordstlige og nordvestlige side. Agoraens sjler er samtidige med hovedgadens sjler og stammer fra midten af det 2. rh. e.K. I agoraens nordvesthjrne og integreret i teatrets scenebygning er der et overhvlvet halvrundt rum, hvor de offentlige toiletter har ligget. Her har der vret plads til i alt 24 marmortoiletter med trskillerum og kloakering, og foran toiletterne ses endnu rester af en kanal, der har frt rindende vand til besrgerne. Inde p den 65 x 65 meter store

Side Museum vbenrelieffer, der nu er p museet. De forestiller krigsbytte, der mske skal sttes i forbindelse med Pergamonkongens forsg p at erobre byen i det 2. rh. f.K. Uden for hovedporten ligger en monumental fontne, et skaldt nymfum*, med en rigt ornamenteret facade med 3 nicher, hvorfra vandet har sprjtet ud i et reliefsmykket bassin. Vandet kom via en stikledning fra akvdukten i nrheden. Den oprindelige 3-etagers fontne fra 2. rh. e.K. har vret 20 meter hj, 52 meter lang og 4 meter bred og har vret fuldstndigt dkket af marmor med plantemotiver og geometriske motiver samt adskillige statuer. Nicherne har form som muslingeskaller omgivet af korintiske* sjler. Pladsen foran har vret omgivet af stenbnke. Fra Hovedporten gr den sjlebekransede hovedgade ned til agoraen og teatret, og herfra har gaden oprindeligt fortsat ned mod Mentemplet og de 2 templer for Apollon og Athene. I dag er de 250 meter vej ned til teatret belagt med asfalt og fungerer stadig som byens hovedfrdselsre. Langs denne gade ses rester af butikker, og her har ligget byens vigtigste officielle bygninger og pladser. Udgravninger har afdkket et perfekt kloaksystem under brolgningen. Kloaker er ogs fundet under byens mindre gader. Et par rigmandshuse fra det 2.-1. rh. f.K. st for agoraen er udgravet. Det har vret atriumhuse* i 2 etager med vrelser, toilet og springvand omkring en lille grd. En anden sjlegade gik fra hovedporten mod sydst ned til basilikakirken og biskoppens palads, men her er kun den (syd for teatret). Uden for bymuren ligger nekropolen* begravet under sandklitterne. Enkelte steder kan man dog finde sarkofager* eller strre mindesmrker, der nrmest ligner templer. Disse kan isr findes nr kysten mod vest. En af disse grave ligger p en platform med en tempellignende bygning med 4 sjler. Indenfor str marmorsarkofager i hvlvede nicher, og udenfor er der en udsmykket grdsplads. Denne grav, der er fra det 2. rh. e.K., m have tilhrt en velhavende familie. I den stlige ende er der udgravet et 2 etagers byzantinsk spedalskhedshospital fra det 6. rh.

Kprl Kanyon Nationalpark (Milli Park) har bygningen erstattet de 2 romerske bade, der l i havnekvarteret uden for den nye bymur, der blev opfrt i det 4. rh. P et tidspunkt er man holdt op med at bruge badene mske fordi vandforsyningen svigtede, eller fordi man ikke kunne skaffe de enorme mngder tr, der skulle bruges til opvarmningen - og i stedet har man benyttet bygningen som begravelsesplads. Et par udstillede skeletter med intakte tnder minder herom (i caldariet). I dag kommer man ind p omrdet ad en romersk vej med slidspor efter hjul og med granitsjler p begge sider. Ved indgangsporten til hjre ses nogle store runde sten, der med blider datidens artilleri har vret slynget mod byens mure under en belejring. Samme sted kan man i murvrket se teglrr, der har frt vand ind i bygningens rum, og som har vret dkket af marmorplader. Man kommer ind i museet gennem omkldningsrummet, apodyterium (a), der i dag str uden den hvlvede overdkning. Her str nogle inskriptioner (oversat til engelsk og tysk) og en Nikestatue med krigsbytte under fdderne. Statuen, der er fra det 2. rh. e.K. og har siddet p hovedporten, viser den vingede sejrsgudinde p vej fra himlen mod jorden. I det frste galleri, frigidariet (b), hvor taget ogs mangler, ses det halvrunde marmorbekldte koldtvandsbassin, hvor der str et romersk solur i bassinet og et p kanten. Til venstre for bassinet ligger det ldste fund: En godt 1 meter hj sjlefod af sort basalt af senhittittisk oprindelse fra det 7. rhundrede f.K, fundet nr Athenetemplet. Over for bassinet

VEST FOR ALANYA

128

VEST FOR ALANYA

129

frste del udgravet. Vest for sjlegaden ligger resten af akvdukten*, der har frt de enorme vandmasser ind til byens badehuse, cisterner, fontner, beboelseshuse og teatret. Her ender akvdukten i en stor cisterne ved triumfbuen. Vandet kom fra en kilde til Manavgatfloden (dengang kaldet Melas) og lb i en 32 km lang vandledning, hvis rester stadig kan findes nord for Manavgat. Nogle steder lber den i 2 etagers hjde over dale, andre steder skrer den sig i hvlvede kanaler gennem klipperne. Byen var strkt afhngig af denne vandforsyning og dermed srbar over for en lngere belejring, hvor fjenden kunne afbryde akvdukten, s byen mtte overleve p cisternerne. Akvdukten blev bygget i det 2. rh. e.K. Iflge fundne inskriptioner har byen vret inddelt i kvarterer, opkaldt efter karakteri-stiske bygninger, der ikke alle er identificeret. Sledes blev bydelen nord for sjlegaden kaldt for Den store Ports Kvarter, og omrdet med biskoppaladset for Den store Fabriks Kvarter. Bydelene vest for teatret p hver sin side af den nu forsvundne sjlegade hed Firspandets Kvarter (efter stridsvognen med de 4 heste p triumfbuen ved teatret) og Zeusalterets Kvarter

Side Museum.

Museet, hvor fundene fra udgravningerne er placeret, ligger i Agoratermerne*, et restaureret byzantinsk badehus ved sjlegaden over for agoraen*. Indgangen var i nordvest ud mod vandet, hvor der ogs var en sjlekranset sportsplads, der nu er have. Fra denne indgang kom man ind til de kolde bade, frigidarium* (b), og herfra til svederummet, sudatorium* (dampbadet) (c). Det tredje og strste rum var de varme bade, caldarium* (d), med centralvarme under marmorgulvet. Herfra kom man gennem en snver dr til det mindre varme vaske- og overgangsrum, tepidarium* (e), hvor man kunne opholde sig mellem de varme og kolde bade. Alle 5 rum var oprindeligt med hvlvinger, men kun 3 af dem er i forbindelse med restaureringen blevet overdkket. Bygningen blev opfrt i det 5. rh. e.K. og var oprindeligt bekldt med marmor. Formentlig

Selge

Selge

VEST FOR ALANYA

130

VEST FOR ALANYA

131

ses stportens vbenrelieffer, der forestiller krigsbytte i form af hjelme, rustninger og svrd. Fra frigidariet frer en dr ind i det runde kuplede sudatorium (c), hvor smykker, glas og statuetter er udstillet. Her var bde gulv og vgge opvarmet, idet der var hulrum mellem den oprindelige marmorbekldning og vgmuren. Et par rr, der har frt varm luft ind i mellemrummet, er stadig synlige, hvor kuplen begynder. Fra dette rum kunne man veksle mellem caldariet og tepidariet. Caldariet (d) er det strste rum og indeholder 5 bassiner, hvor de strste er i gavlene. Disse er de oprindelige bassiner, medens de 3 halvcirkelformede bassiner p langsiden er tilfjet ved en ombygning. I vggene ved bassinerne kan man endnu se ler- og blyvandrr, og via et hul i gulvet kan man se hulrummet, hvor den opvarmede luft fra centralvarmesystemet har cirkuleret og skabt

en behagelig gulvvarme. Her er de udstillede genstande placeret i nicher. I 2 nicher ved det store bassin til venstre for dren, der frer til dampbadet, str statuer af pkldte kvinder fra den hellenistiske periode. Til venstre for bassinet ved dren til dampbadet ses en pudsig sarkofagside* med en dobbeltdr, hvor en lille vovse kigger ud. I nichen til venstre for de halvcirkelformede bassiner er et interessant relief, der viser afstraffelsen af Ixion. Relieffet er fra det 2. rh. f.K. og stammer fra nymfet* ved hovedporten. I det grske sagn var Ixion en ung mand, der lovede sin kommende svigerfar, at han kun ville komme med gaver, hvis han fik lov til at gifte sig med datteren. Han fik ja, men holdt ikke sit ord efter brylluppet, hvorfor svigerfar naturligvis blev gal. Ixion inviterede imidlertid den gamle mand til middag i sit hus og foregav, at han nskede fred og derfor ville overrkke ham gaverne. I stedet

Oluk Kprl.

blev den stakkels mand fjernet fra middagsbordet og smidt levende i en flammende grav, hvor han brndte ihjel. Dette afskyelige mord var frastdende for bde mennesker og guder, og ingen ville tilgive Ixion. Imidlertid lykkedes det ham, selv om han var foragtet af alle, at indsmigre sig hos Zeus*, gudernes konge, og opn tilgivelse. Men ikke nok med det, det lykkedes ham ogs at f skaffet en invitation til spisning hos guderne. Men her gik det galt for den frkke unge mand. Ved bordet svigtede han den milde Zeus, idet han kastede lystne blikke p Zeuss hustru, den dydige Hera*, og endda erklrede sin krlighed til hende. Den rasende Zeus tryllede en sky om til et billede af Hera og sendte det hen til Ixion. Denne var efterhnden blevet godt beruset af gudernes nektar, uddelighedens vin og bredte sine arme ud for at omfavne synet af Hera. Da bandt Zeus den utaknem-

Historie

Den grske geograf Strabon (63 f.K.-19 e.K.) beretter, at Selges grundlgger var profeten Kalchas, og at byen senere blev overtaget af spartanerne fra Peloponnes. Den frste bosttelse skal dermed henfres til den grske folkevandring, der fulgte efter erobringen og delggelsen af Troja ca. 1200 f.K., efterfulgt af nye grske indvandrere i det 7. rhundrede f.K. Der er dog ingen inskriptioner i byen eller andre skriftlige kilder, der kan bekrfte dette, men p den anden side er der heller ikke foretaget udgravninger endnu. Det kan dog vre svrt at forst, at kolonister skulle bostte sig et utilgngeligt sted i bjergene, som end ikke er synligt fra havet. Der er i hvert fald ingen synlige beviser p grsk tilstedevrelse i

Selge gik ud p at finde Hesperi-dernes Have, der l i et ukendt land, og som indeholdt kostbare trer med guldbler. Her skulle han plukke bler og bringe dem med tilbage. Herakles fandt vej til haven ved verdens ende, men ved indgangen til haven stod kmpen Atlas, der som straf skulle bre verden p sit hoved og skuldre. Herakles spurgte Atlas, hvordan han skulle f fat i de gyldne bler. Atlas lovede at hente blerne, hvis bare Herakles ville holde jorden imens. Det gik vor helt med til og tog verden p sine skuldre, men da Atlas kom tilbage med blerne, ville han selv beholde dem. Herakles inds, at han var blevet narret, men lod som ingenting. Han sagde: Det er i orden, at du tager blerne, men inden du smutter, kan du s ikke lige holder jorden, mens jeg henter en pude til mit hoved? Den naive Atlas anede ikke urd og tog igen jorden p sine skuldre. Straks snuppede Herakles blerne og forsvandt. Derfor str Herakles med bler bag sig i denne statue, der er fra det 2. rh. e.K. og blev udgravet i sjlegaden ved teatret. Over for dren til tepidariet str de 3 gratier, Aglaia, Euphrosyne og Thalia, der alle var dtre af Zeus* - et sindbillede p ynde og sknhed og et tilbagevendende motiv fra den hellenske og romerske periode*. Denne gruppe blev udgravet i teatret og dateres til det 2. rh. e.K. Muligvis forestiller gruppen de 3 gudinder Athene*, Afrodite* og Hera*, hvis sknhedskonkurrence startede Den trojanske Krig. I de 2 gavlbassiner ses de fr omtalte skeletter. Desuden ses sm sarkofager* (urner), der har vret brugt

Selge slangebsse. Men ellers er der kun overleveret brudstykker fra Selges historie. Vi ved, at Selge ofte var i krig med sine naboer, og at Termessos vest for Antalya var en af arvefjenderne. Xenophon fortller, at Selge ofte og med held gjorde oprr mod det persiske herredmme, sledes under en opstand i 366 f.K. Ved Alexander den Stores ankomst i 333 f.K. stillede Selge sig straks p Alexanders side og bevarede hermed sin uafhngighed i modstning til Aspendos. En enkelt kilde, den grske historiker Polybius, der levede i det 2. rh. f.K., fortller om en af de mange krige i omrdet. I 218 f.K. var der krig mellem Selge og en af nabobyerne, Pednelissos, der ligger 15 km mod vest. Selge havde en stor befolkning og var sammen med sine allierede i stand til at stille 20.000 soldater, der belejrede Pednelissos. Denne by bad Achios, der var onkel til den syriske kong Antiochos III, om hjlp, og general Garsyeris fik til opgave at hve belejringen. Herom fortller Polybius: Indbyggerne i Pednelissos bad Achaios om hjlp, og han sendte sin betroede Garsyeris og 6500 mand. Imidlertid forhindrede Selge Garsyeriss fremrykning ved at bestte passene. Da Garsyeris erfarede dette, vendte han hjem. Selges indbyggere trak sig ogs tilbage til deres by og gik i gang med hsten. For Garsyeris var det blot en krigslist og han vendte straks tilbage og besatte et af pas-

A. Bymur. B. Sydstport C. Sydvestport. D. stport. E. Stadion. F. Teater. G. Nedre agora. H. Nordnekropol.

J. Nordhjen: a. Markedshal. a. Basilikakirke, b. Stoa. b. Romersk tempel. c. Odeon/basilikaK. Sjlegade. kirke. L. Stadionbadet. d. Fortunatempel. M. Nymfum. e. N. vre agora: Agorabestyrerens hus.

O. Kloster. P. Termer. Q. Toldhus. R. Kesbedion: a. Zeustempel. b. Artemistempel. S. Grav. T og U. Basilikakirker.

VEST FOR ALANYA

132

VEST FOR ALANYA

133

melige ungersvend til et brndende og roterende hjul og dmte ham til evig pinsel. Tt p Ixion-relieffet str en statue af flodguden, der personificerer Melasfloden (den nuvrende Manavgat), der symbolsk lber ud af en beholder under hans arm. Dengang blev de floder og strmme, der gav byerne liv, betragtet som guder og blev som regel afbildet som tilbagelnede og hvilende mandspersoner. I midten af galleriet str den gve helt Herakles med lveskindet i frd med at udfre en af sine 12 farlige opgaver (se ogs under Alanyas Arkologiske Muse-um). Opgaven

denne periode. Tvrtimod er der fundet slvmnter fra perioden 500 400 f.K., hvor byens navn er skrevet som Stlegiys eller Estlegiys, hvilket har forbindelse til det luviske sprog, der blev talt i Sydanatolien helt tilbage til det 3. rtusinde f.K. Dette tyder p, at de oprindelige bosttere har vret hittitter. Mnterne er i vrigt persiskpvirkede, hvilket ikke er noget tilflde, da Selge var en del af Perserriget p dette tidspunkt. P disse mnter, der til forveksling ligner de mnter, der blev slet i Aspendos, er der p den ene side 2 brydere og p den anden side en mand med en

Selge sene og fortsatte fremrykningen. Selge forsgte at generobre passet uden held og fortsatte belejringen af Pednelissos, der led under hungersnd. Garsyeris forsgte at smugle 200 mand ind i byen, hver med en hvedesk, men de blev fanget af Selges soldater. Straks gik Selge med hovedstyrken til angreb mod Garsyeris, medens de efterlod en mindre styrke ved Pednelissos. Garsyeris blev presset, men ivrksatte et overraskende kavaleriangreb mod Selgehrens ryg, samtidig med at indbyggerne i Pednelissos angreb ud af byen. Selges hr led et katastrofalt tab p 10.000 mand og trak sig skyndsomt tilbage til Selge. Garsyeris fulgte efter og omringede byen, hvis indbyggere tabte modet. De sendte en af deres ledere, Logbasis, til Garsyeris for at forhandle fred, men Logbasis viste sig at vre en forrder, idet han ville overgive byen. Garsyeris ville dog udskyde fredsforhandlingerne, indtil Achaios ankom. Da Achaios nede frem, rdede Logbasis ham til at samle byens indbyggere og soldater til et mde, hvorefter han kunne overrumple og bestte byen. Men netop som soldaterne trngte ind i byen ved Zeustemplet, der l p en hj ved den vestlige bymur, blev de opdaget af en hyrde, der alarmerede byen. I sidste jeblik styrtede indbyggerne til byens forsvar og angreb samtidigt Logbasiss hus og slog ham og hans snner og alle hans mnd ihjel. Selv slaverne blev befriet for at kmpe mod delige, der blot er blevet ndret, hvorfor det ogs er blevet mindre. Denne metode sparede tid og penge og var ret almindelig i den sene romertid, hvor kejserne ofte blev skiftet ud. En anden metode var blot at stte et nyt hoved p statuen. Den frste statue i den venstre rkke i midten af galleriet er en smuk 2. rhundredes kopi af den bermte grske diskoska-ster fra det 5. rh. f.K. Et stykke herfra str ogs en kopi af den grske sandalbinder. I rkken til hjre ses en smuk 165 cm hj Hermesstatue med en pengepose i hnden. Hermes*, sn af Zeus, var nemlig tyvenes, kbmndenes og de vejfarendes gud og samtidig gudernes sendebud til de ddelige. Han sttter sig til en skaldt herme, en firkantet sjle med et skgget mandshoved og en fremstende - i dag afbrkket - fallos p forsiden. I den grske tid stod disse hermer ofte foran templer og private huse, hvor man ofrede til dem som hndgribelige frugtbarhedssymboler. Statu-en er fra det 2. rh. e.K. I det bne omrde i midten af galleriet str et rundt alter og 2 store smukt dekorerede sarkofager* fra det 2. rh. e.K. Den ene med tagformet lg har sm kransebrende og vindrikkende eroter p alle sider og bevingede Nike-sejrsgudinder med palmeblade og sejrskranse i hjrnerne. Den anden har en mandsfigur (den dde) hvilende p lget, der er formet som en briks. P den ene langside og en gavl er der muntre brn, der morer sig, bliver berusede og spiller p forskellige musikinstrumenter, og p den anden gavl skildres en ofring, medens den sidste langside viser 2 griffe.

Selge angriberne. Achaios blev drevet ud igen med store tab. Herefter blev der sluttet fred. Selge mtte betale sig fra det og udlevere fanger fra Pednelissos, men beholdt sin frihed og uafhngighed. At Selge var i stand til at betale for freden, fortller lidt om byens velstand. Strabon lovpriser da ogs Sides frugthaver, olivenlunde, vinmarker, grsmarker, skove og store husdyrhold. Han nvner ogs, at der blev dyrket lgeplanter, og at indbyggerne rejste og handlede meget. S det var ikke krig altsammen. Specielt nvner han harpiksen fra styraxtret, der blev anvendt til fremstilling af rgelse. Dette tr blev byens vartegn og findes bl.a. p mnter fra romertiden*. I 165 og i 159 f.K. forsgte kongeriget Pergamon, der l i den vestlige del af Anatolien og var allieret med romerne, at erobre Selge, men uden held. Uafhn-gigheden sluttede dog i r 25 f.K., da Selge blev indlemmet i Romerriget. Byen havde dog gode relationer til romerne og bevarede en vis selvstndighed i hele romertiden. Byen prgede sine egne mnter indtil det 3. rh. og fik en god romersk vej ned til havnebyerne ved Middelhavet. Der blev opfrt mange offentlige bygninger, der udgr hovedparten af de ruiner, der i dag vidner om byens velstand under romerne. Under den sidste romerske kejser Theodosius I (379-395 e.K.) blev Romerrigets grnser for alvor presset af de germanske folkevandringer. Kejseren gav vestgoterne

VEST FOR ALANYA

134

VEST FOR ALANYA

135

til askebegravelser. Den nste dr frer videre til tepidariet (e), hvor de mest fremtrdende fund er udstillet, bl.a. gudestatuer af Apollon*, Ares*, Asklepios*, Demeter*, Nike* og Tyche* fra kejsersalen i biblioteket ved statsagoraen. Her ses et flot marmorhoved af Hermes* fundet i fontnen ved museet og dateret til det 2. rh. e.K. Hvis man betragter hovedet omhyggeligt, kan man se, at 2 stykker langs med toppen er blevet tilfjet senere, formentlig i slutningen af det 3. rh. e.K. Det drejer sig om Hermess vingede hat, der er brkket af, mske fordi den skulle (gen-)bruges et andet sted. Derfor troede man i mange r, at hovedet skulle forestille Apollon. Et andet eksempel p genbrug ses i den midterste niche, hvor der str en kejserstatue fra kejsersalen i biblioteket. Ud fra brystpladens stil kan statuen dateres til det 2. rh. e.K. og har angiveligt forestillet Antonius Pius (138-161). Men hovedet, der forestiller kejser Licinius (308-324), er alt for lille til kroppen og tilhrer stilmssigt det 4. rh. Fra midten af det 2. rh. blev hr og skg afbildet som langt, groft og lst krllet, medens man i det 4. rh. huggede det af og ndrede det, s skg og hr kun blev markeret med sm mejselslag. Hovedet er alts det oprin-

Aspendos mennesker dagligt p floden. Man kommer til omrdet ved at tage vej 07-05 mod Taail og Bekonak ca. 25 km vest for Manavgat (51 km st for Antalya). Vejen er smuk fra starten af. Den lber flere steder langs med den 120 km lange Kprflod, der p det frste stykke strmmer stille og roligt gennem dalene, medens den lngere mod nord skrer sig ned i stejle klfter (kanyon) og danner vandfald, der skaber store udfordringer for raftere. Der er dog 3 svrhedsgrader, s alle kan vre med. Parken er p 37.000 hektar og rummer de 14 km, hvor floden skrer sig ned i klipperne, nogle steder i 400 meters dybde. P begge sider af parken ligger bjerge i op til 2500 meters hjde, og p vej til parken passerer man det 1525 meter hje Irmasanpas ca. 20 km fra kystvejen. Her er mange ttte cypresskove de ttteste i Middelhavsregionen. De tynde og op til 30 meter hje cypresser kan blive meget gamle og har vret anvendt som gavntr siden oldtiden. Udover cypresser er

Aspendos byen underlagt Lydien i den vestlige del af Lilleasien og kom under persisk styre i 546 f.K. Byen kunne dog som Side - fortsat prge sine egne mnter, hvilket tyder p en vis grad af selvstndighed. I 469 f.K. var Aspendos vidne til et bermt dobbeltslag. Efter at grkerne havde hindret den persiske invasion i slaget ved Salamis 480 f.K. og ved Plat det flgende r, gik de i 478 f.K. i offensiven for at befri de grske byer i Lilleasien. Den athenske fldechef Kimon fordrev perserne fra Byzans og genbnede Bosporusstrdet for den grske handel i 475 f.K. og fortsatte til sin dd med at bekrige perserne p Lilleasiens kyster. I 469 overraskede han med 200 skibe den persiske flde i Eurymedons munding og delagde den. Herefter sendte han sine bedste krigere i land ifrt persisk pkldning taget fra fangerne. Da perserne s dem, troede de, at det var deres kammerater, der var blevet frigivet og modtog dem med bne arme. Straks udnyttede Kimon situatio-

Flere sarkofager, sjlerester, urner, mosaikker og andre fragmenter er udstillet i haven. Bl.a. ses en friserkke med Poseidon*, havets gud, der stammer fra Havnebadet. ben sommer: 9-1930. Vinter: 8-17. Entr: 5 YTL.

VEST FOR ALANYA

136

VEST FOR ALANYA

137

Naturparken omkring Kprfloden, oldtidens Eurymedon, i omrdet om Bekonak og nord herfor rummer oplevelser nok til en heldagstur. Her er vild natur, skove, bjerge og klipper med mulighed for badning (pas p strmmen), rafting og kano- eller kajaksejlads i den krystalklare flod. For de historieinteresserede (og vandrerne) er der mulighed for at se oldtidslevn i form af en romersk bro og en ruinby i natursknne omgivelser (se Selge). For fotoentusia-ster er der motiver nok til en hel fotosafari. Desuden er omrdet ikke overrendt og slet ikke uden for hjssonen, hvor der kan vre op til 4000

Kprl Kanyon Nationalpark (Milli Park).

Iflge de grske sagn blev Aspendos grundlagt af grske kolonister, der under anfrsel af profeten og helten Mopsos kom til Pamfylien efter Den trojanske Krig ca. 1200 r f.K. Men som andre af byerne i omrdet har der sandsynligvis vret en hittittisk bosttelse fr grkerne. Aspendos var en af de frste byer i regionen, der slog mnter med eget bynavn. P disse slvmnter fra det 5. og 4. rh. f.K. hedder byen Estwedilys, hvilket som i Selge - har forbindelse til det luvi-ske sprog, der blev talt i Sydanatolien helt tilbage til det 3. rtusinde f.K. Byen spillede ingen srlig vigtig rolle under den grske kolonisering, der ikke adskilte sig fra de vrige byers udvikling i Pamfylien. Aspendos var dengang en havneby, idet Kprfloden (der dengang hed Eurymedon) skabte forbindelse til Middelhavet. I en periode var

Historie

Aspendos der fyr, gran, ceder, ask, eg og kristtjrn samt vild oliven, sandeltr, jordbr, eucalyptus, johannesbrd, laurbr, myrte, mispel, slen, nerie, pitchpine, vilde roser, lyng, vortemlk, tamarisk, timian, brombr, bregner og kinabr. Af dyr kan nvnes hjorte, bjerggeder, vildsvin, bjrne, rve, ulve, kaniner, mr, agerhns, duer, skovsnepper, turtelduer, rne og falke. I vandlbene er der karper og opdrt af rreder. Nedenfor klften er der flere picnicrestauranter og tehaver. Lokalbefolkningen dyrker grape, vin og oliven og er beskftiget med skovbrug og husdyrhold. Oldtidsbyen Selge ligger i Kprl Kanyon Nationalpark 55 km fra kystvejen. Ca. 12 km nord for Bekonak (ad vej 07-05) drejes til venstre (skilt), og lige efter kommer man til en restaureret romersk bro, Oluk Kprl, der frer over klften med den smaragdgrnne Kprflod. Broen, der er et fremragende eksempel p romersk ingenirkunst, er ca. 2 meter bred, s der er ikke plads til turistbusser eller modkrende trafik. Det er denne bro, der har givet navn til Kprl Kanyon, der betyder broklften. Her br man gre holdt og betragte omgivelserne. Passerer man broen, kan man g ned til floden i venstre side. I hjre side kan man flge en lidt vanskelig klatresti, der efter 15 minutters gang frer forbi et lille vandfald og en hule og derefter ned til floden, hvor man kan fortstte, indtil der bliver s smalt, at man ikke kan komme lngere. Turen hertil tager ca. 30 minutter. Her kan man evt. tage en svmmetur mellem nen, landsatte hren og nedkmpede perserne. Herefter blev Aspendos medlem af Det attiskdeliske Forbund, der var oprettet for at bekrige perserne. I 448 blev der sluttet fred mellem grkere og persere, men snart blussede krigen op igen, medens grkerne kmpede indbyrdes. I 411 generobrede perserne Aspendos og brugte den som fldebase. I 389 f.K. ankrede en athensk flde op ud for Aspendos for at f byen til at overgive sig. Nu var Aspendos dog ikke interesseret i at blive befriet. Der blev samlet penge ind, der blev givet til fldechefen for at f ham til at afsejle uden at delgge noget. Atheneren tog imod pengene, men lod sin soldater nedtrampe kornet p markerne. Rasende gik Aspendoss borgere til angreb, og den athenske fldechef blev stukket ned i sit eget telt. Da Alexander den Store i 333 f.K. marcherede mod Aspendos efter at have indtaget Perge, udsendte byen forhandlere, der bad ham om ikke at oprette en garnison i byen. Det gik Alexander med til under den betingelse, at byen gav ham de skatter og heste, som de tidligere havde givet til perserkongen. Herefter drog Alexander til Side, hvor han efterlod en garnison. Derefter startede han belejringen af Sillyon, hvor han erfarede, at Aspendos ikke havde godkendt den aftale, byens forhandlere havde lavet med ham, og at de forberedte et forsvar af byen. Alexander marcherede straks mod Aspendos. Her havde indbyggerne trukket sig tilbage til murene p akropolis, hvorfiskene i det krystalklare vand. Efter broen deler vejen sig. Flger man vejen til venstre, kommer man til en anden romersk bro, Brmbroen, over bifloden Kocadere. Her vokser mange cypresser. Vejen til hjre er vejen til Selge. Denne serpentinvej, der til dels er anlagt oven p den romerske vej, frer op ad bjerget. Af og til kan man se afsnit af den romerske vej eller trappegade og tnke p de fanger og slaver, der har knoklet sig til dd og udmattelse med at lave denne bjergvej. Vejen frer gennem ben skov med fyrretrer, vilde oliventrer, ceder og jordbrtrer, der kan kendes p de rde stammer. Undervejs passeres nogle fantastiske eroderede klipper, der minder om dem i Kappadokien. Disse klippeformationer er af vulkansk oprindelse og kaldes djvlens klipper af de lokale. Efter 12 km med flotte udsigter ender vejen p det 1050 meter hje bjerg, hvor landsbyen Altnkaya ligger mellem Selges ruiner. Stedet er omgivet af hje bjerge, bl.a. det 2504 meter hje Bozburun Dai (gr tinde), og om vinteren falder der sne. Landsbyen ser fattig ud trods paraboler og beboerne henter vand ved bybrnde, hvor man ogs kan risikere, at ker (ikke bilker) sprrer vejen. Jorden er karrig og stenet, og p de sm parceller gr gamle mnd og kvinder og hakker i jorden, som deres forfdre har gjort i tusind r. Beboerne mener selv, deres forfdre stammer fra Arabien og Ethiopien, og nogle brer da ogs tydelige arabiske trk. Andre har blondt hr og bl jne mske efterkommere af de vikinger, der som lejetropper deser-

Aspendos fra de igen udsendte forhandlere. Denne gang var det Alexander, der dikterede fredsbetingelserne: En makedonsk garnison skulle installeres i byen, og der skulle hvert r betales 100 guldtalenter og 4000 heste samt afleveres gidsler. Efter Alexanders dd var Aspendos frst under gyptens ptolomiske dynasti og derefter det seleukidiske dynasti i Syrien, der begge var grundlagt af Alexanders generaler. I 190 f.K. kom byen under kongeriget Pergamon, der l i den vestlige del af Anatolien og var allieret med romerne. Dette skete dog frst efter, at Pergamon i 2 felttog i 165 og 159-158 f.K. havde erobret byen. Da den sidste Pergamonkonge dde 133 f.K., havde han testamenteret sit rige til romerne. Herefter var Aspendos indlemmet i Romerriget. Nste gang, kilderne fortller noget om Aspendos, er i 79 f.K. Det var almindeligt, at de romerske statholdere brugte embedet til at samle sig s meget rigdom som muligt, inden de efter 1-2 r returnerede til Rom eller fik det nste embede. Men nogle var vrre end andre. En af dem var Gaius Verres, der senere blev dmt i Rom for sin udsugning af Sicilien og Kilikien, hvor han var statholder. Han var en stor kunstsamler, og i 79 f.K. stjal han for jnene af indbyggerne en skibsladning grske statuer fra templer og offentlige pladser. En af dem var et kendt kunstvrk, harpespilleren fra Aspendos, der fik et nyt hjem i hans romerske villa. Samme r var han p tyvetogt i Perge. Trods skatter og udplyndring og begyndende tilsanding af floden

Selge.

VEST FOR ALANYA

138

VEST FOR ALANYA

139

Aspendos terede fra den byzantinske hr og slog sig ned i Selge? Der er dolmusforbindelse til Bekonak, men ingen mulighed for overnatning og spisning, medmindre man vil indlogere sig hos de lokale. Der er ikke mange turister, der finder vej herop, s man er taknemlig for de f, der kommer, og den afveksling, det giver i hverdagen. Stedet kan i vrigt anvendes som udgangspunkt for vandreture eller besg i nabolandsbyerne. Ved indkrslen til landsbyen betaler man entr til den lokale opsynsmand, og nogle vil mske opfordre til at parkere bilen mod betaling. Det er ogs en yndet brnesport at tilbyde sig som (nyttelse) guider. Men ignorer dem og kr videre gennem landsbyen til et vej-Y ved skolen og drej til hjre. Herefter passerer man et romersk stadion* nu mark p venstre hnd, og vejen ender ved en primitiv caf ved siden af det romerske teater. Her kan man parkere gratis og nyde et glas te eller cola, men nppe meget mere. Hvis man drejer til venstre i vej-Yet ved skolen og mosken kommer man ud p en vej, der lber mellem de sydlige byhje og bymuren. Vejen er dog bedre egnet til firhjulstrkkere, men man kan i hvert fald parkere her (gratis). Herfra har man adgang til den vre agora* og Zeustemplet* i vest. Selge ligger p 3 hje omgivet af en 2,5 km lang bymur, der er delvis bevaret. Byen havde 7 byporte og hje trne placeret med 100 meters mellemrum. Hvis man har parkeret ved det romerske teater i nord, kan rundgangen starte her. Adgan-gen sker ad den sydlige indgang eller fra havde Aspendos som de andre romerske byer sin blomstringstid i det 2. og 3. rh. e.K., og det meste af den monumentale arkitektur, der ses i dag, er da ogs fra denne periode. Adgangen til havet, de frugtbare omgivelser og de skovrige bjerge bag Aspendos var afgrende faktorer i byens udvikling. De vigtigste eksportvarer var vgtpper broderet med guld og slv, mbler og statuetter lavet af citronog rosentr, salt fra den nrliggende Capria-s, vin, korn, uld og olivenolie og isr de bermte Aspendosheste. Vi kender navnene p nogle f bermte personer fra Aspendos. Andromachos var hrfrer og blev statholder i Fnikien og Syrien. Filosoffen Diodorus var langhret, gik med snavset tj og bare fdder og tilhrte benbart de skaldte kynikere, hvoraf Diogenes, der boede i en tnde, er den mest kendte. vest, hvor man kan bestige den verste del. Teatret er bygget i det 2. rh. e.K. med den nedre del hugget ind i klippeskrningen. En bred diazoma* med 4 hvlvede adgangsveje deler siddepladserne i en nedre og vre del. Den nedre del rummer 30 rkker og den vre 16, hvilket har givet plads til 9-10.000 tilskuere i en by, der i sin blomstringstid menes at have haft omkring 20.000 indbyggere. Scenebygningen ligger i ruiner, formentlig som flge af jordsklv, men har haft 5 dre og en sjlesmykket 2-etagers facade og har nppe adskilt sig meget fra teatrene i Side og Aspendos. Fra teatret er der en pragtfuld udsigt mod sydst ned mod den nedre

Aspendos

A. Termer. B. Gymnasium. C. Teater. D. Stadion. E. stport.

F. Sydport. G. Tempel H. Bue. J. Agora. K. Basilika.

L. Exedra. M. Butikker. N. Nymfum. O. Odeon. P

Middelalderruiner. Q. Portanlg. R. Akvdukt. .

VEST FOR ALANYA

140

VEST FOR ALANYA

141

agora*, der af pladsmssige grunde er anlagt uden for murene. Kun resterne af den nordlige sjlehal kan ses. Den firkantede markedsplads har de grssende ker indtaget. Syd for teatret ligger det langstrakte stadion*, hvor man kan se resterne af langsidernes 6 sderkker, der i dag fungerer som hegn omkring marken, den tidligere arena. Ogs buerne i det underliggende overhvlvede galleri kan anes. Stadion, der ogs ligger uden for bymuren, er lidt mindre end gennemsnittet, hvilket sandsynligvis ogs skyldes pladsmangel. Der er flere inskriptioner til minde om sportssejre, men navnene er mest lokale, selv om der hvert 4. r blev arrangeret regionale sportskampe. Umiddelbart syd herfor ligger stporten. Her og ved sydvestporten er der afdkket vbenrelieffer, der viser en rustning og et

skjold, og som i stil minder om et lignende relief p stporten i Side. Fra teatret kan man g ad en stenet sti op til den nordlige nekropol* forbi en idrtsmands sarkofag* med talrige sejrskranse og op til nordhjen. Her ligger resterne af en 3-skibet byzantinsk kirke, hvor der er fundet mosaiksten. Da det er den strste (56 x 32 meter), har det nok vret byens vigtigste kirke. I sydvesthjrnet ligger en platform til et romersk tempel*. Templet har vret viet til kejser Hadrians adoptivsn, Lucius Aelius Csar, der dde 1. januar 138 e.K. Et kejserligt dekret krvede, at der i alle byer skulle opfres mindesmrker og templer til hans re. Herfra blev der opfrt en 230 meter lang sjlegade mod syd op til den vre agora. Der er dog ikke meget tilbage af den fordums storhed og de mange flotte bygninger,

Aspendos

Zeytintai-grotten

Bygningen nord for basilikaen.

VEST FOR ALANYA

Aspendos.

Verdens bedst bevarede romerske teater ligger i Aspendos ved landsbyen Belkis. Man br dog ikke snyde sig selv ved kun at besge teatret, der er det naturlige ml for de fleste turarrangrer. Ogs byhjen og den storslede akvdukt* er vrd at se

142

VEST FOR ALANYA

143

der har ligget p begge sider af gaden. st for sjlegaden ligger stadionbadet. For enden af gaden p den sydstlige byhj ligger en fontne (nymfum*) og den vre agora*, hvor der stadig er rester af stenbelgningen p markedspladsen, der p 3 sider var omgivet af bygninger. I nord ligger ruinerne af en 3-skibet markedshal, i st en overdkket sjlegang (stoa*) og et odeon*, der i byzantinsk tid* er blevet ombygget til en basilikakirke*. I vest afgrnses agoraen af et fortunatempel* og agorabestyrerens bygning. st for agoraen ligger et ret delagt byzantinsk klosteranlg med en 3-skibet sjlebasilika. Fra agoraen frer en sti ned til landsbyen ved stadionbadet. Vest for agoraen p den sydlige skrning ligger endnu et offentligt badeanlg. Her er der en overhvlvet kilde, som kerne har god nytte af. Lngere mod vest ligger den 3. og hjeste byhj, der kaldes

Kesbedion, og formentlig er det her, den frste bosttelse har vret. Her ligger op mod bymuren et Zeustempel* i nord og et lille Artemistempel* i syd. Zeus var Selges beskytter og hans tempel er da ogs det strste, 17 x 34 meter. Det var her Achaioss soldater trngte ind i byen iflge Polybius. Under byzantinerne blev de 2 templer indlemmet i en basilikakirke. Herfra er der en skn udsigt over byens ruiner og til endnu en byzantinsk basilika p nordskrningen uden for bymuren. I nrheden ligger en stor rund cisterne, der har modtaget vand fra en akvdukt*, der er kommet ind fra nordvest.

p en heldagsudflugt. Aspendos ligger kun 4 km fra kystvejen (skilt), som man forlader 30 km vest for Manavgat lige efter Kprfloden (46 km st for Antalya og 5 km vest for Serik). Snart efter passerer man en seldsjukkisk bro over Kprufloden st for vejen. Den er bygget p romerske fundamenter og med romerske sten fra Aspendosakvdukten af den store bygherre Alaeddin Keykubad, der var sultan* 1220-1237. Broen er stadig i brug. Efter at have krt gennem en landsby drejer man til hjre i et vej-Y og passerer p hjre hnd ruinerne af et badeanlg og et idrtsanlg (gymnasium*), fr man nr til den store parkeringsplads foran teatret. Hvis man drejer til venstre i vejYet, kommer man vest om Aspendos til akvdukten. I hjssonen myldrer det med busser og turister. Det kan derfor anbefales at besge stedet udenfor hjssonen eller komme tidligt eller sent p dagen i hjssonen. ben sommer: 9-1930. Vinter: 8-17. Lukket mandag. Entr: 10 YTL.

Parkering: 3 YTL. Det romerske teater er det eneste i Lilleasien, hvor bde tilskuerpladser og scenebygning er bevaret i sin fulde hjde. Det er delvis bygget ind i byhjen. Indgangen i midten af fronten er ikke original, men stammer fra seldsjukkertiden. verst oppe er der 2 rkker fremspringende sten, der sandsynligvis har vret til forankring af trmaster, hvortil telduge til overdkning af teatret har vret fastspndt. Siddepladserne er opdelt af en diazoma* med 21 rkker forneden og 19 foroven, hvilket gav plads til op mod 12.000 tilskuere. Ved forestillinger i dag har det dog vist sig, at teatret kan rumme op mod 20.000 personer ved at udnytte gang- og trappearealer. Der er 10 trapper i den nedre del og 21 i den vre. Adgang til pladserne skete via diazomaen, hvortil gange og trapper i teatrets indre frte op. Her har der ogs vret forretninger, hvor tilskuerne kunne handle, og hvor man kunne f skygge for solen. verst er der et galleri (arkade) med 59 buer. Adgang til

Belek teatret skete ad en port i hver side af scenebygningen. Hvor disse indgange munder ud i arenaen, er der ovenover loger til hdersgster, f. eks. medlemmer af kejserfamilien. Det er ikke de bedste pladser, men til gengld kunne man ses af alle, og det var det, der betd noget. Den frste sderkke var normalt forbeholdt senatorer, dommere og ambassadrer og den nste var reserveret til byens vrige spidser. Kvinder sad som regel p de verste rkker under galleriet. P nogle af pladserne over diazomaen er der indhugget navne, hvilket antyder, at der ogs her har vret reserverede pladser. Som regel ligger scenebygningen i de romerske teatre i ruiner, men her str den i sin fulde 30 meter hjde. Dog mangler marmorudsmykningen. P facadens 2 etager har der stet statuer af guder og kejsere flankeret af sjler i nicherne og p de fremspringende og overdkkede platforme med ornamenterede friser. arkaden over tilskuerpladserne gjort akustikken endnu bedre. Ofte bestod et teaterstykke af kun 3 skuespillere og et kor med op til 20 deltagere. Nr stykket var frdig, gik skuespillerne ned fra tribunen og diskuterede med publikum, hvilket kunne st p i timevis. Det var derfor ikke ualmindeligt at tilbringe en hel dag i teatret. Fra en inskription i den sydlige indgang ved vi, af hvem og hvornr teatret blev opfrt. Det blev bygget under kejser Marcus Aurelius (161180 e.K.) af arkitekten Xenon, der var fra Aspendos. Som tak forrede indbyggerne ham en stor have ved siden af byens stadion*. Over indgangene p begge sider af scenebygningen er der grske og latinske inskriptioner, der fortller, at 2 brdre, Curtius Crispinus og Curtius Auspicatus, bestilte bygningen og tilegnede den guderne og den kejserlige familie. En overleveret legende fortller noget om teatret og dets arkitekt. Det fortlles, at kongen af Aspendos proklamerede, at han ville afholde en konkurrence for at se, hvem der kunne yde byen den strste tjeneste, og vinderen ville f kongens datter, Belkis. Herefter fik byens hndvr-

Sillyon (Sillyum)

Tolerancens Have.

verst oppe i midten anes et overdkket relief med Dionysos*, omgivet af blomsterranker. Dionysos var ikke bare vinens gud, men ogs teatrenes beskytter. De sm bninger nederst frte til korridorer, der igen frte til de rum, hvor de vilde dyr var anbragt. Ovenover er der 5 dre, der gav skuespillerne adgang til scenen. Teater-stykker blev normalt opfrt p en 2 meter hj og 8 meter dyb trscene. Allerverst er der en rkke huller, hvor et skrt trtag har vret fstnet. Det har tjent som resonansbund og har sammen med

Kilden ved den nedre byport bruges sta-

VEST FOR ALANYA

Luksus og simili.

Sillyon ligger hjt p sin flade klippetop.

144

VEST FOR ALANYA

145

kere travlt. Da dagen for bedmmelsen oprandt, og kongen havde vurderet alle prstationerne, indstillede han 2 kandidater. Den frste havde bygget et vandledningssystem, der via akvdukter* bragte vand til byen over store afstande. Den anden havde bygget teatret. Netop som kongen ville beslutte sig for den frste, blev han bedt om endnu en gang at se p

Sillyon (Sillyum) nord og st. En sti til hjre for indgangen til teatret frer herop gennem stporten. Efter denne er man p en romersk gade med rester af kloakering. Herfra kan man se resterne af det 30 x 220 meter store stadion* st for byhjen. Vestsiden var bygget ind i skrningen, medens stsiden hvilede p hvlvede gallerier. Her har op mod 10.000 tilskuere kunnet overvre vddelb med sm stridsvogne og de bermte Aspendosheste. st for stadion ligger en grav med en sarkofag*. I dette omrde st og nord for stadion har nekropolen* ligget. Her kan man ogs finde gravsten med luviske indskrifter og blomstermotiver. Hvor vejen deler sig, vlger man den hjre gren og kommer forbi fundamentet til et tempel* p hjre hnd og gennem en bue og op til agoraen* p toppen af hjen. Agoraen, der var byens centrum for handel og sociale og politiske aktiviteter, er omgivet af en basilika* i st, butikker i vest og en stor fontne, et skaldt nymfum*, i nord. Selv om agoraen oprindeligt var en grsk opfindelse, er den her som i alle andre byer i omrdet ombygget til romersk standard. Basilikaen fra det 3. rh. har et areal p 27 x 105 meter og er delvis bygget p hvlvinger, der danner en stor klder/krypt under bygningen. Det var romerne, der opfandt basilikaer, der kunne bruges til en masse forml, og da kristendommen blev statsreligion blev basilikaer ogs brugt til kirkebyggeri bde i Det stromerske og vestromerske Rige og senere igen i middelalderens Europa. I romertiden* blev basilikaer brugt til offentlige forml, bl.a. som

Sillyon (Sillyum) markedspladser og som retsbygninger. En basilika bestr af en stor central og hjloftet hal omgivet af mindre rum, der er adskilt fra hallen af sjler. Denne basilika er i den byzantinske tid* blevet ndret til en kirke med en halvcirkelformet korbygning i syd. Den 15 meter hje bygning i nordenden med 2 meter tykke mure er formentlig ogs tilbygget under byzantinerne. Umiddelbart syd for basilikaen ligger rester af en skaldt exedra* med sderkker i en halvcirkel, hvor byens borgere, filosoffer m.v. kunne diskutere og slappe af. I vest ligger en 70 meter lang butikkde med 12 ens butikker, der har ligget bag en sjlegang. Huller i vggene viser, at der har vret etageadskillelse, s bygningen har vret i 2 etager. Nymfet* var byens offentlige fontne og brnd, hvor alle kunne hente vand, og hvor vandets rigelighed og brusen markerede akvduktens* ankomst til byen. Disse monumentale fontner var ofte udstyret med en indskrift, som hdrede bygherren. Herfra udgik forsyningsrrene til de forskellige fordelingspunkter i byen. Bde det overskydende og det brugte vand blev ledt ud i kloakerne under gaderne for til sidst at ende i floden. Nymfet mler knap 33 meter i bredden og 15 meter i hjden. Det har vret bekldt med marmor med statuer i nicherne og med sjler foran, hvoraf kun soklerne er bevaret. Bag nymfet ligger en halvcirkelformet bygning, der formentlig har vret et odeon* til koncerter, mder m.v. eller et rdhus, et skaldt bouleuterion*. Akvdukten*, der fres ind p byhjen i nord, er et imponerende byg-

1. Hellenistisk byport. 2. Palstra. 3. Byzantinsk og hellenistisk bygning med inskription. 4. Teater (vk).

5. Odeon (vk). 6. Hellenistiske huse. 7. Tempel. 8. Seldsjukkisk borg. 9. Mosk.

10. Bymur med trn. 11. Stadion. 12. Gymnasium (palads).

VEST FOR ALANYA

146

VEST FOR ALANYA

147

teatret. Mens han vandrede omkring i det verste galleri, hrte han en dyb stemme, som han ikke kunne stedf-ste, og som blev ved med at gentage: Kongens datter skal gives til mig. Kongen kiggede sig forbavset omkring, men kunne ikke se nogen. Det var selvflgelig teatrets arkitekt, der - stolt over det akustiske me-sterstykke, han havde skabt talte med lav stemme fra scenen. Arkitekten fik den smukke kongedatter, og brylluppet blev holdt i teatret. Teatret er da ogs bermt for sin fremragende akustik. Selv den mindste lyd fra midten af scenen kan hres p de verste rkker. Teaterforestillinger, konkurrencer,

gladiatorkampe etc. kunne vre gratis at overvre, idet enkeltpersoner eller institutioner betalte udgifterne. I andre tilflde skulle publikum betale alle eller en del af udgifterne. Adgangsbilletterne kunne vre lavet af metal, elfenben, ben eller som oftest af brndt ler med et billede p den ene side og et pladsnummer p den anden. Kopier af disse billetter kan i dag kbes som souvenir. Teatret bruges stadig, idet der om sommeren opfres operaer, balletter, koncerter m.v. Bag teatret ligger den bevoksede og 60 meter hje byhj (akropolis*), der ikke er udgravet, men som har vret omgivet af bymur med porte i syd,

Pednelissos ningsvrk fra midten af det 2. rh. e.K. Vandledningen kan spores ved nogle ruiner fra middelalderen, hvor den kan flges hen til et byportsanlg, hvor man kan se akvdukten stige op til byhjen. Her ligger talrige cisterner, som man skal passe p ikke at falde ned i! Det er en af de bedst bevarede romerske akvdukter og et af de sjldne eksempler, der viser romernes veludviklede vandbygningsteknik. Fra en inskription fundet i byen, fremgr det, at Tiberius Claudius Italicus var bygherren, og at han forrede den til byen. Akvduktens forlb kan bedst ses fra byhjen, men br ogs betragtes nede fra flodsletten. Vandledningen op til Gkcepinar i Taurusbjergene har vret 17 km lang. I dag er akvdukt nrmest blevet synonymt med den vandledning, der l p toppen af den arkaderkke, der kaldes akvduktbroen. Men i virkeligheden dkker ordet over hele vandledningen, hvor hovedparten l under jorden. Kun nr vandledningen skulle passere dale og sletter var det ndvendigt at placere den p en akvduktbro. Selve vandledningen kunne enten vre en kanal, hvor vandet lb med frit vandspejl, drevet af tyngdekraften i en kanal med en passende hldning. Eller det kunne vre et lukket rrsystem, hvor ydelsen afhnger af forskellen p vandhjden (trykhjden) ved rrets udgangspunkt i forhold til dens endepunkt. Begge ledningstyper anvendtes i Aspendosakvdukten. I de 1,5 km, der krydser dalen omkring byhjen, anvendtes et lukket rrsystem, der i dag er faldet ned. Det bestod af kubikmeterstore gennemborede kalkstensblokke med krave og reces til samlingen. Rrets diameter var 26 cm. Flere af dem kan findes p jorden. Ca. hvert andet af dem har et hndhul i siden, hvor der har siddet en prop. Disse huller blev dels anvendt ved rengring for urenheder eller kildekalk, dels til at opfange trykstd (proppen rg af), der kunne f kalkstenen til at revne eller sprnge samlingerne. Det kunne ikke undgs, at luft blev presset ind i ledningerne. Nr luftlommer slipper ud af sm lkager (og luft trnger hurtigere ud end vand), vil det give pludselige ndringer i strmhastigheden, og et trykstd vil forplante sig i ledningen. Dette kan igen forplante sig til byens fordelingsledninger, der var af keramik og nedgravede og derfor let kunne sprnge. For at komme af med luften lavede man trykudligningstrne med bne vandtanke, hvor rrledningen var tilsluttet og gik ud igen. Her ville vandet forsge at genfinde sin oprindelige udgangshjde (jvnfr loven om bne forbundne kar), og luftbobler kunne slippe ud. Samtidig kunne urenheder synke til bunds. Trnene var udstyret med indgang og trapper, s bundfaldet kunne fjernes. Nr man str oppe p byhjen, kan man tydeligt se akvduktens forlb over dalen og floden. Af de oprindelige 100 buer er 40 bevaret. P bjergskrningen mod nord gr vandledningen fra bjergene ind i en indlbstank og videre i en lukket rrledning ned ad skrningen til en lav 600 meter lang akvdukt, der stiger langsomt op mod et tryktrn, der ses tydeligt p den anden side af floden og oprindeligt har vret hjere. Fra dette nordtrn ndres liniefringen, og vandet fres igen ned i den 900 meter lange akvdukt, der har hjere buer end den frste, og som med 30 graders stigning frer vandet op til det sydlige tryktrn, der har vret 8 meter hjere end i dag. Her knkker liniefringen ca. 60 grader og vandet lber opad til udlbstanken p byhjen. Denne udlbstank var anlagt lavere end indlbstanken for at sikre gennemstrmning. Fra udlbstanken lb vandet brusende i en ben kanal til nymfet. Beregninger har vist, at akvdukten har kunnet fre 65 liter pr. sekund, hvilket svarer til 5600 kubikmeter i dgnet. Forud-stter man, at byen har haft 15.000 indbyggere giver dette et anslet forbrug pr. person p 370 liter om dagen, hvilket er 3 gange mere, end vi bruger i dagens Danmark. Men i Danmark lukker vi for vandet i de romerske byer lb det uafbrudt. Med tryktrnsteknikken kunne romerne vedligeholde vandtrykket over lngere afstande og forebygge delggende trykstd uden at bygge hje akvduktbroer, og der kunne spares p sten og arbejde, ligesom risikoen for jordsklvskader var mindre. Flere af de romerske akvdukter er anlagt med samme teknik som ved Aspendos, men ikke alle. F.eks. er Pont du Gard akvdukten i Sydfrankrig anlagt uden tryktrne, hvilket har gjort det ndvendigt at gre broen op til 35-40 meter hj. Med tryktrne kunne man have reduceret hjden til 10-15 meter.

Perge til den 18 km lange vej til hulen, der ligger nr landsbyen Akbas. Efter 14 km kan man til hjre se en stump romersk akvdukt, der frer over klften. Efter 17,5 km gr der en vej til hjre direkte til hulen. Det er en imponerende drypstenshule, der blev opdaget ved nogle sprngningsarbejder i 1997. Grotten, der har vret ubeboet, er 138 meter lang og bestr af 2 etager, hvoraf kun den ene er ben for besgende. Noget srligt ved denne hule er de meterlange tynde stalaktitter, der vokser 1 cm pr. 10 r. Hulen er den smukkeste af alle drypstenshuler i hele Antalya-Alanya-regionen. Desvrre er det forbudt at fotografere i hulen. ben daglig 9-18. Entr: 4 YTL.

Belek.

VEST FOR ALANYA

Zeytintai-grotten.

Fra kystvejen er der i centrum af Serik (35 km vest for Manavgat og 41 km st for Antalya) god skiltning

148

VEST FOR ALANYA

149

Umiddelbart vest for Serik frer en vej mod syd ned til Belek (8 km), der er et internationalt turistcenter med en sengekapacitet p over 30.000. Omrdet st og vest for Belek er et skovbekldt, sandet bakkelandskab, hvor flere floder og vandlb m lbe nord om for at komme ud til havet. Her er en 12 km fin badestrand, der udover badning tilbyder alt inden for vandsport. I pinje-, eucalyptus- og fyrreskovene bagved gemmer sig et utal af luksushoteller, ferieboliger og golfbaner, der satser p helrsturisme med masser af fritidsaktiviteter, store swimming pools, fontner og flotte haveanlg. Bl.a. har europiske liga-fodboldhold trningslejr her om vinteren, der holdes kongresser, og Belek er Tyrkiets golfcenter. De store hotelanlg er for rejseselskaber, og de fleste strande er private. En af de f offentlige strande, hvor tyrkere ogs

Perge kan komme, ligger i vest og hedder Halk Plaji (skilt), men det er nok et sprgsml om tid, inden hotellerne ogs har bredt sig til dette omrde. En specialitet, som nok ikke findes andre steder i verden, er Tolerancens Have, hvor en synagoge, en mosk og en grsk-ortodoks kirke er bygget klos op ad hinanden. Stedet, der ligger 1 km vest for byen Belek, fortjener et besg. Men ellers virker omrdet tillukket, idet alt er indhegnet (for at holde folk inde eller ude?). Hotellerne efterligner alle mulige stilarter, og selve Belek er omgivet af drlige kopier af romerske ruiner, og byens centrum er dekoreret med similitempler og kunstige grotter. En smaglshed, der sikkert vil f russiske, japanske og amerikanske turister til at falde i svime. For alle andre end de, der tilfldigvis bor eller ferierer her eller kommer for at spille golf, er omrdet uinteressant.

Perge

Historie

Sillyon (Sillyum).

VEST FOR ALANYA

A. Teater. B. Stadion. C. Kejserporten. D. Grdsplads: a. Podium.

E. Badeanlg. F. Hellenistisk byport.: a. Runde trne. b. resgrd. c. Hadriansporten. G. Agora:

H. Basilika. J. Sjlegade. K. Bispekirke. L. Apolloniuss triumfbue. M. Akropolisfontnen.

P. Gymnasium og palstra. Q. Termer. R. Vestport. S. stport. T. Beboelseshuse.

150

VEST FOR ALANYA

151

I sammenligning med Side, Aspendos og Perge er der ikke mange bygninger tilbage i denne antikke by, og den er da heller ikke udgravet. Til gengld er der fredeligt og roligt her kommer ikke s mange og stedet ligger sknt med en flot udsigt. Det kan vre anstrengende at bestige den bevoksede og meget stenede byhj, s solide sko og agtpgivenhed overfor cisternehuller anbefales! Fra kystvejen 16 km vest for Serik (23 km st for Antalyas centrum) kres 6 km mod nord (skilt) ad vej 07-03 mod Abdurrahmanlar og herfra (skilt) 4 km til landsbyen Asarky. Efter 2 km kom-

Iflge grkeren Strabon (63 f.K.-19 e.K.) blev Perge grundlagt af grske kolonister, der under anfrsel af Mopsos og Kalchas kom til Pamfylien efter Den trojanske Krig ca. 1200 r f.K. Disse 2 herrer har mange byer p samvittigheden, og Strabons oplysninger skal derfor tages med et gran salt. For Perges vedkommende kan det mske vre rigtigt eller man har i hvert fald troet p det i oldtiden idet man p grdspladsen til den hellenistiske byport har fundet fodstykker til statuer fra ca. 120 e.K. med navne p 7 helte fra Den tro-janske Krig: Mopsos, Kalchas, Riksos, Labos, Machaon, Leonteus og Minyasas. Men som andre af byerne i omrdet har der sandsynligvis p selve byhjen vret en hittittisk bosttelse fr grkerne. Navnet menes da ogs at vre det luvi-ske parga, der betyder hj. Det luviske sprog, som hittitterne anvendte, blev talt i Sydanatolien helt tilbage til det 3. rtusinde f.K. Perge ligger i et frugtbart omrde p en hj, der var let at forsvare og i nogenlunde sikker afstand fra havet. Den nrliggende flod Kestros gav dengang adgang til havet og den vigtige shandel. Som resten af Pamfylien var Perge under persisk styre, indtil Alexander den Stores ankomst i 333 f.K. Byen overgav sig uden modstand, mske fordi byens forsvarsvrker dengang var ret svage. Tilmed stillede man vejvisere til rdighed for Alexander, s han hurtigt og sikkert kunne komme gennem de uvejsomme Taurus-bjerge til Aspendos og Side, som Perge ikke havde det

Perge mer man til et vej-Y uden skilt; her holder man til hjre. I Asarky kan der parkeres ved en caf tt p byhjen, der med sin flade top og nsten lodrette sider er synlig i god afstand. En kortere vej fra Alanya er vejen mod Yanky 8 km vest for Serik (skilt). Herfra kun 8 km. Byen ligger p sin 230 meter hje akropolis* mellem Taurusbjergene og havet. Den grske geograf Strabon (63 f.K.-19 e.K.) fortller, at der dengang kun var 7 km til havet, og at byen kunne ses fra Perge. Strabon beretter yderligere, at Sillyons grundlgger var profeten Mopsos, der kom til Pamfylien efter Den trojanske Krig ca. 1200 r f.K. Men som andre af byerne i omrdet har der sandsynligvis vret en hittittisk bosttelse fr grkerne, mske helt tilbage til r 3000 f.K. Men at man har betragtet grkerne som de frste, lyder sandsynligt, idet man har fundet et fodstykke til en statue med navnet Mopsos indhugget. Byen udstedte mnter fra det 3. rh. f.K. med bynavnet Sylviys, der i romertiden* blev til Sillyon. Men ellers optrder byens navn ikke meget i kilderne. Under Alexander den Stores felttog i 333 f.K. berettes, at byen ikke havde den store interesse i modstning til Side, Selge og Perge i at blive befriet for persernes g. Mske kom det sig af, at byen var en af persernes baser i omrdet. Sillyon gjorde i hvert fald modstand med bde soldater og lejetropper, s Alexander efter en kort belejring mtte opgive at indtage den, men i stedet koncentrerede sig om Aspendos. I den hellenistiske tid*, under bedste forhold til. Efter Alexanders dd og de indbyrdes krige mellem hans generaler kom byen i 301 f.K under det seleukidiske dynasti i Syrien, der var grundlagt af en af Alexanders generaler. I det 3. og 2. rh. f.K. blev der bygget en strk bymur. Under seleukiderne oplevede byen sin frste blomstringstid. Det var i denne periode, matematikeren og astronomen Apollonius (ca. 262-190 f.K.) voksede op i byen. Han blev senere uddannet i Alexandria i gypten og interesserede sig isr for ellipser og paraboler og andet indenfor geometrien og studerede planeternes baner. Hans teorier om planeternes baner blev genopdaget i renssancen, hvor bde Tyge Brahe og Kepler byggede videre p dem. Han er ogs sammen med sin samtidige, matematikeren Arkimedes - kendt for at have defineret tallet (pi). I mellemtiden var der vokset et nyt rige op i Vestanatolien, Pergamon. Efter krigen i 192-188 f.K. mellem seleukiderne og Pergamon, der blev stttet af Rom, mtte seleukiderne aflevere Pamfylien til Pergamon. Perge overgav sig dog ikke uden svrdslag. I 188 f.K. sendte romerne en konsul til Perge. Da han opdagede, at seleukiderne havde en garnison i byen, belejrede han den, og byen overgav sig og blev leveret tilbage til Pergamon. Pergamon mtte dog fre 2 krige i 165 og 159-158 f.K. for at generobre byen. I 133 f.K. dde den sidste konge i Pergamon, og inden da havde han testamenteret sit rige til romerne. Herefter var Perge indlemmet i Romerriget. De n-ste 100 r var dog ret urolige og pr-

Perge

Badet.

Pergamon og fra 133 f.K. under romerne var byen en vigtig handelsby, og i den byzantinske tid* blev byen bispesde i en periode. Araberne brndte byen af i det 7. rh. e.K., og byen var forladt omkring

get af kilikiske srvere, oprr mod romerne og romerske borgerkrige. Udplyndringer og skatteudskrivninger tog glansen af Perge, inden den romerske fred kunne snke sig over byen.

VEST FOR ALANYA

Agoraen.

152

VEST FOR ALANYA

153

Perge r 1200, da seldsjukkerne ankom og grundlagde en mindre bebyggelse, som de kaldte Asar. De byggede ogs et mindre citadel p toppen. Byen har sledes rester af bygninger fra bde den hellenistiske, romerske, byzantinske og seldsjukkiske periode*. At byen fortsat har haft en militr betydning, idet den var let at forsvare, ses af, at befstningsvrkerne blev vedligeholdt i alle perioder. Fra P-pladsen ved cafen frer en sti op til byhjen. P vejen passeres de srgelige rester af stadion*, hvis grundrids kan anes. Kun nogle sderkker p hvlvinger er bevaret i den vestlige side. Den stlige side var anlagt ind i skrningen. Ovenover ligger et gymnasium* til idrt og undervisning. Gymnasiet blev i den byzantinske tid* ombygget til et palads. Til hjre for stien (st) ligger den nedre byport med to runde trne og en hesteskoformet grd. Porten er fra den hellenistiske tid*, 3. rh. f.K., og i samme stil som byportene i Perge og Side. 2 kilder udspringer vest for stadion og til hjre for byporten. Disse udgjorde sammen med regnvandscisternerne byens vandforsyning. Kilderne kan vre udtrrede om sommeren. Da byhjen ikke var s stejl i den vestlige og sydvestlige del, var det ndvendigt at befste denne del, hvorimod resten af hjen med dens stejle sider ikke har bymure. Til fundamenterne er der brugt kmpestore stenkvadre og ovenover mindre firkantede sten, der isr stammer fra den hellenistiske periode*. Man kan vlge at g den direkte vej op til den sydvestlige del af plateauet ad en stejl, stenet serpentinsti, der Men fredstid var ingen garanti mod udplyndring. Det var almindeligt, at de romerske statholdere brugte embedet til at samle sig s meget rigdom som muligt, inden de efter 1-2 r returnerede til Rom eller fik det nste embede. Men nogle var vrre end andre. En af dem var Gaius Verres, der senere blev dmt i Rom for sin udsugning af Sicilien og Kilikien, hvor han var statholder. Han var en stor kunstsamler, og i 79 f.K. plyndrede han byens Artemistempel*, herunder det guld, der sad p gudindens statue. Samme r var han p tyvetogt i Aspendos. Gudinden Artemis*, der var datter af Zeus* og sster til Apollon*, var byens hovedgud (patron), idet hun optrder utallige steder. Fra det 3. rh. f.K. troner hun som statue eller som jger p hellenistiske mnter med det pamfyliske navn Vanassa Preiia (dronning af Perge) og senere med det grske navn Artemis Pergaia, og der er udgravet flere statuer og relieffer, der viser hende. Hun var ogs frugtbarhedsgudinde og beskytter af vilde dyr, brn, kvinder og svagelige, og oprindeligt har hun vret en gammela-natolsk modergudinde, som de grske indvandrere har helleniseret. Hendes tempel, der iflge den grske geograf Strabon (63 f.K.19 e.K.) har ligget p en hj udenfor byen, mske p akropolis*, skulle have vret stort og smukt, og statuen indeni skulle have vret guldbelagt. Templet var et valfartssted, men man har endnu ikke fundet det. P en hj sydst for

Perge byen har man fundet en indskrift med en liste over tempelinventar samt en kultskive med en Artemisbuste omgivet af de 12 dyrekredstegn men intet tempel. Man har ogs ledt efter det p hjen Koca Belen over teatret, men uden resultat. Sandsynligvis blev det fjernet totalt, da kristendommen blev statsreligion, eller der blev bygget en kirke ovenp. Under romerne fik byen sin storhedstid fra det 1. til det 3. rhundrede, be-folkningen voksede, og store byggearbejder foregik. Alt foregik efter en byplan, der ogs i dag kan imponere. Byen fik en ny og strkere befstning og blev en af de smukkeste ikke blot i Pamfylien, men i hele Anatolien. Omkring begyndelsen af det 2. rhundrede var den rige Plancia Magna den strste donor og igangstter af samfundsvigtigt byggeri. Hun var datter af statholderen Plancius Varus, og de taknemlige borgere og bystyret rede hende med byens hjeste embedstitel og rejste statuer af hende flere steder i byen. Hun var ogs prstinde ved Artemis-templet og yppersteprstinde ved kejserkulten. I det 3. rh. konkurrerede Perge og Side om rangen som den vigtigste by i Pamfylien. Sledes skrev begge byer p deres mnter: Den frste i Pamfylien. Perge var et af de frste steder, hvor kri-stendommen blev missioneret. I Det nye Testamente, Apostlenes Gerninger, fortlles, at apostlen Paulus p sin frste missionsrejse kort fr r 50 e.K. var 2 gange i byen. Den kristne menighed havde sine skarpeste mod-

Den hellenistiske byport.

VEST FOR ALANYA

154

VEST FOR ALANYA

155

frer op til en bastion, der har kontrolleret adgangen til byen, og herefter til byens centrum. Mindre strabadserende er det at flge en sti fra paladset til det firkantede vagttrn og herfra flge stien til hjre. P vej op ses til venstre rester af bymuren. Ude til venstre, nordvest for byhjen, ligger byens nekropol*. Stien ender i et hellenistisk rampeanlg, der hviler p stttepiller placeret med regelmssige mellemrum. Den 5 meter brede rampe har oprindeligt get fra den nedre byport og op til hjen og har haft brystvrn med vinduer i venstre side. Vejen, der er brolagt og har slidspor fra vognhjul, frer gennem en byport ind p byhjen. Heroppe kan man stde p skildpadder og store og sm cisterner. Gennem byporten kommer man til en lille firkantet seldsjukkisk mosk med kuppel. Mske har det vret stedet for et Fortu-natempel*, der ofte l i eller ved agoraen. I moskens byggemateriale findes nemlig en indskrift med gudindens navn. st

Perge for mosken ligger flere husruiner, og en port med bue markerer begyndelsen af en overdkket sjlegang med rester af butikker (mske agora*). I bymidten ligger de bedst bevarede bygninger. Her ligger en skaldt palstra*, en idrtsplads, der har vret del af et gymnasium*, dvs. et sted for sport og undervisning, hvor der ogs har vret bade. Den 60 meter lange og op til 6 meter hje hellenistiske vestmur har 10 vinduer af forskellig strrelse. Desuden ses en lille hellenistisk bygning med 2 velbevarede portaler og omhyggeligt udfrt murvrk. P indersiden af drstolpen i den venstre portal er indhugget en 30 liniers inskription, der er delvis delagt, og som ikke kan oversttes. Bogstaverne er grske, men sproget er pamfylisk, hvilket blev talt i store dele af omrdet, herunder Perge og Aspendos, indtil det frste rhundrede f.K. Herefter blev det efterhnden glemt og erstattet af grsk. Dialekten menes at hidrre fra de frste grske indvandrere. Denne tekst menes at stamme fra omkring r 200 f.K. og er for sprogforskere interessant, da det er den eneste lngere pamfyliske tekst, der er bevaret. Bygningen har en apsis*, der tyder p, at den senere har vret anvendt som kirke eller kapel. Den store tilstdende byzantinske bygning nord herfor har mske noget at gre med denne anvendelse. Denne bygning er i 2 etager med et kvadratisk og 3-skibet grundrids. Vest herfor ligger den lille seldsjukkiske fstning. P sydplateauet l de bedrvelige rester af teatret. Indtil 1969 var det i god stand sammen med det ved siden af liggende odeon*, men s kom der et jordskred. En del af hjens kalksten brkkede af, og odeon forsvandt ned ad skrnten sammen med det meste af teatret. Kun de 11 verste rkker blev stende tilbage som en udsigtsplatform. I 2006 forsvandt den sidste rest af teatret, og flere skred er i vente. Oprindeligt var teatret dog ikke stort, kun 15 rkker. Ved det forsvundne teater og odeon frer en velbevaret trappegade langs byhjens stkant til nogle privathuse, hvis omhyggeligt udfrte stenarbejde peger p helleni-stisk oprindelse. Her er ogs et tempel* med mur p 3 sider og i 8 stens hjde. Lidt lngere mod st str et andet tempel, hvor den trindelte platform og dele af den indre mur er bevaret. Lidt lngere henne er der endnu et tempel. Hvem disse templer har vret viet til, vides ikke, men der er flere muligheder, idet bde Zeus*, Apollon*, Hermes*, Tyche* (Fortuna*), Afrodite*, Herakles, den anatolske mnegud Men* og Artemis* er afbildet p mnter fra byen og derfor m have vret dyrket her. Fra denne side har man i klart vejr en flot udsigt over kystsletten ud til havet. Bortset fra nogle byzantinske og seldsjukkiske bygningrester er der ikke bevaret ret meget p byhjens stlige del. ad andre veje fra kystvejen eller evt. fra Selge over Hasgebe. Pednelissos ligger i den sydlige del af det bjergrige Pisidien, hvis indbyggere var ret krigeriske og lnge forsvarede deres frihed og selvstndighed. Hvor gammel byen er, vides ikke, men den eksisterede i den hellenistiske tid*, hvor det bl.a. vides, at den i 218 f.K. l i krig med Selge. P dette tidspunkt og fr romerne var byerne i bjergene indbyrdes forbundet med veje, hvoraf en del var brolagte. I 188 f.K. overgik herredmmet over Pisidien til romerne, og i 102 f.K. blev omrdet en del af den romerske provins Kilikien og senere indlemmet i provinsen Galatien. I romertiden* fik byen de sdvanlige romerske bygninger, og der blev slet mnt i byen i det 2. og 3. rh. e.K. Byen fortsatte med at eksistere i den byzantinske tid* trods et jordsklv i det 7. rh., og byen var ogs bispesde. Der blev i perioden 381 og indtil det 12. rh. bygget mindst 6 treskibede kirker, hvor antikke bygningsmaterialer i form af sjler og sten blev genbrugt. I Hasgebe er der ogs rester fra den byzantinske periode*. Byen blev forladt i den senbyzantinske periode, men der er ikke spor af seldsjukkisk eller osmannisk bosttelse. Indbyggerne i den nr-

Perge liggende landsby, Kozan, er immigranter, der kom hertil fra Adana i stkilikien i begyndelsen af det 20. rh. Byen har vret under udgravning af tyske arkologer siden 2000. Pednelissos ligger i 900 meters hjde p en bjergtop kendt som Bodrumkaya, og landsbyen Kozan ligger nord for byen. Fra toppen af byen, hvor der str et af skovbrugets observationstrne, er der en fin udsigt over den pamfyliske kystslette. Mange af bygningerne er velbevarede. Dette glder sledes de 4 byporte og store dele af den hellenistiske bymur med dens store stenkvadre, der er lagt oven p hinanden uden brug af mrtel. Byens akropolis*, hvor en velbevaret trappe frer op, er ogs befstet. En del af den lavereliggende del af byen har ogs rester af en ekstra bymur. Byens centrum er den rektangulre agora*, der har vret anvendt i mere end 1000 r fra den hellenistiske tid* og til den byzantinske*, indtil byen blev opgivet. For at f et plant torv har man som i Lyrbe/Seleucia mttet bygge en underbygning og stttemur i vest og langs skrningerne i nord og syd. Markedsbygningen i vest har 8 rum (butikker) og en dorisk* sjlegang, men har oprindeligt vret L-formet

VEST FOR ALANYA

Pednelissos.

Hvis man fra Sillyon fortstter ad vej 07-03 over Yumaklar og Hasdmen til landsbyen Hasgebe, kommer man til denne oldtidsby ved landsbyen Kozan 7 km vest for Hasgebe. Byen ligger ca. 55 km fra kystvejen, og man kan ogs komme til Pednelissos

Sjlegaden.

156

VEST FOR ALANYA

157

Kurunlu Vandfald (ellesi) med 2-3 rum p nordsiden. Det nordvestlige hjrne str stadig med 3 etager med den verste etage i niveau med agoraen. Nordsthjrnet optages af en basilikakirke* fra den frste kristne tid, og denne str sandsynligvis oven p byens odeon*. Agoraen er omgivet af gader, der lber i nord-syd retning parallelt med bjergskrningerne. Ved hovedgaden, der gr fra agoraen til nordporten, ligger et kejsertempel* fra omkring r 200 tt p agoraen. Andre offentlige bygninger fra den romerske kejsertid ligger vest for agoraen lngere nede af skrningen. Her ligger bl.a. badene med en monumental trappe og resterne af et stort tempel. Ved siden heraf ligger en kirke, der formentlig har vret viet til en helgen eller martyr, idet der i nord er en gravbygning med en genbrugt antik sarkofag*, der har indeholdt en kristen martyr. Nord og syd for agoraen ligger beboelseskvartererne inden for bymurene, medens store dele af den vestlige ringmur er delagt og indkorporeret i beboelseshuse. Mod st afgrnses byen af en stejl klippeskrnt. Byens nekropoler* ligger nord og vest for byen p begge sider af udfaldsvejene og omfatter hellenistiske urnesarkofager og romerske sarkofager og tempelgrave. Ved vejen, der frer ind i byen fra vest, og som er understttet af mure, ligger et hellenistisk Apollontempel. Her ses et stort velbevaret relief af Apollon*, udhugget i klippen. Neden for templet ligger resterne af en kirke.

Yukari Dden Vandfald (ellesi)

Perge.

I Perge kan man f et godt indtryk af, hvordan en romersk by med dens teater, stadion*, agora*, bade, gader og byporte s ud, idet store dele af byen er udgravet, og der graves og restaureres stadig. Perge ligger kun 2 km nord for kyst-

Lara.

VEST FOR ALANYA

Kurunlu.

158

VEST FOR ALANYA

159

vejen (ved byen Aksu 25 km vest for Serik og 16 km st for Antalyas centrum) ved floden Aksu, oldtidens Kestros. Vejen frer forbi teatret og rundt om stadion til parkeringspladsen. Inden da br man dog holde ved teatret og se dette. Hvis man vil undg for mange turister, kan det anbefales at besge stedet udenfor hjssonen eller i hjssonen komme tidligt eller sent p dagen. ben sommer: 9-1930. Vinter: 8-17. Entr: 10 YTL. Parkering: Gratis. Det romerske teater har vret under udgravning og restaurering siden 1985 og kan derfor vre midlertidigt lukket. Teatret er bygget ind i bjergskrningen. Den brede diazoma* deler tilskuerpladserne i 19 rkker foroven og 23 forneden, hvilket har givet plads til omkring 15.000. Flere af pladserne er reserveret med indhuggede navne. verst oppe ses rester af en arkade som i Aspendos, og

ligesom her har formlet vret at forbedre akustikken. Herfra kan man se Sillyons flade byhj og f overblik over Perge og stadion*. Som i andre romerske teatre var der indgang i begge sider ved scenebygningen, hvorfra man kunne komme gennem de hvlvede gallerier under tilskuerpladserne og op til diazomaen og

Antalya

Antalya

Den gamle by (Kaleii) Kommer man fra Alanya p en endagsudflugt, skal man naturligvis se den gamle bydel og havnen, men ellers tilrdes det at tage et par overnatninger, der ikke koster en herregrd uden for turistssonen. S bliver der ogs tid til handle i den moderne bymidte og se Det arkologiske Museum, Ddenvandfaldene, Karaingrotten og en af de mange antikke byer i omegnen. Den gamle by, der p tyrkisk hedder Kaleii (inden for murene), ligger i en halvcirkel rundt om havnen og begrnses i st af bymuren og Atatrk Caddesi og i nord af Cumhuriyet Caddesi, der fortstter mod vest til det arkologiske museum og Konyaaltistranden. Ad disse 2 gader, der ogs er de strste forretningsgader, lber Antalyas sporvognslinie. Omkring den gamle by ligger de moderne forretningskvarterer og boulevarder og lngere ude aflses prestigebyggeriet af fleretagers betonbyggeri, der igen gr over i erhvervs- og industrikvarterer omkring udfaldsvejene. Udenfor ligger busstationen og lufthavnen. I den gamle bydel med dens krogede gader, hvor det kan vre svrt at finde vej, ligger ruiner med et par tusind r p bagen, templer, kirker, moskeer og 47 monumenter og 715 huse fra den seldsjukkiske og osmanniske periode*, heraf mange re-staurerede beboelseshuse. Der saneres og restaureres stadig i takt med, at folk flytter ud af byen og overlader den til kontorer og turisterhverv. Hvis man vil have bilen med ind, skal der betales bompenge. En rundgang kan med fordel deles op i

Antalya

Historie

ANTALYA

Yivli Minare Antalyas vartegn.

162

ANTALYA
163

Antalya er hovedbyen p den tyrkiske riviera. Den har godt en million indbyggere og har i de seneste 20 r haft en eksplosiv udvikling fra en fredelig havne- og fiskerby til et af Tyrkiets strste turistcentre. Det skyldes ikke mindst den fantastiske beliggenhed med den gamle bydel, der ligger over den lille naturhavn. Bugtens lange badestrande har de om vinteren snekldte op til 3000 meter hje Taurusbjerge i baggrunden, og byen ligger centralt for udflugter for bde de historisk- og de naturinteresserede turister. Ikke alene turister fra Europa kommer her i stort tal, begunstiget af Tyrkiets strste charterluft-havn, Calkaya, men ogs velhavende borgere fra Istanbul og Ankara tiltrkkes af det dejlige klima og den subtropiske vegetation. Der er sgar mulighed for vintersport, og er man her om forret, kan man teoretisk set - st p ski om formiddagen og nyde badelivet om eftermiddagen! Antalya lever ikke af turister alene. Udover at vre provinshovedstad er byen ogs handels- og industriby. J e r n k r o m v i r k somheder og tekstilfabrikker afskiber deres varer til hele verden fra den nyanlagte havn vest for byen. Lderindustri, frugtavl og marmeladefabrikker bidrager ogs til byens velstand, og i oplandet dyrkes grntsager, bomuld, jordndder og sesam samt blomster til det europiske marked. Som en investering i fremtiden har byen bygget et stort moderne kongres-, udstillings- og kulturcenter med en glaspyramide i den vestlige del af byen.

Den gamle by (Kaleii).

Skal man tro de gamle sagn, som turister ofte bliver prsenteret for, blev Antalya grundlagt som et paradis. Legenden fortller, at kong Attalos af Pergamon for 2000 r siden sagde til sine dygtigste ryttere: Find mig et sted p denne jord, som alle konger og herskere vil misunde mig. Find mig et sted, som alle vil se. Find paradiset p jord til mig. Kun konger kan udstede sdanne ordrer, men de loyale ryttere spredte sig i alle retninger vel vidende, at opgaven var vanskelig for ikke at sige umulig. De red omkring i uger og mneder uden at finde noget, der levede op til deres store herskers ambitioner. Men en dag kom de til porten til paradis ved kanten af Taurusbjergene og s gennem fyrreskovene det fortryllende Middelhav. De snedkkede bjerge, de grnne urrte skove, de slvglinsende strande i strlerne fra den nedgende sol og det indigobl hav fik rytterne til at holde vejret. P vej ned ad bjergskrningerne blev de betaget af de himmelske sletters farverige frugtbarhed. Da de ankom til det sted, hvor Antalya ligger i dag, s de en naturlig sknhed uden sidestykke, og de besluttede, at de omsider havde fundet paradiset. De galoperede tilbage til kongen og bekendtgjorde: Vi har fundet paradiset, som du befalede. Kongen nskede selv at se stedet, og rytterne viste vej. Da han ankom til stedet, gav han dem ret i, at dette var paradiset. Han gav straks ordre til at bygge en by. P kort tid var denne ordre udfrt, og han opkaldte den efter sig selv og gav den navnet Attaleia.

Den sydstlige del af den gamle by portpillerne p begge sider. Sjlerne er forbundet med portens verste del, og disse stenbjlker og porten er udsmykket med en rankefrise. Porthvlvingerne er dekorerede med kassetter med rosetmnster. P ydersiden over buerne har vret forgyldte bronzebogstaver. Ved porten og langs Atatrk Caddesi mod syd er en god del af den hellenistiske bymur, der omgav hele byen sammen med en voldgrav, bevaret. Desvrre blev den nordlige bymur delagt ved en vejregulering i 1940. Bde romerne og seldsjukkerne har bygget videre p muren, der endte med at blive en dobbeltmur, og i den seldsjukkiske del ses flere steder genbrug af antikke byggematerialer. S e l d sjukkerne forsynede trne og porte med fine inskriptioner, der i dag opbevares p museet. Gr man gennem porten (og op ad trapperne) kommer man ind i et pittoresk bykvarter med smalle gader og fremspringende karnapper og et utal af sm butikker, familiepensioner og restauranter i de re-staurerede huse. Her kan man finde stenhuse med udragende 1.sal med trskrerarbejder og de i dag mere sjldne trhuse. Der er dog ogs mange huse, der endnu ikke er sanerede eller restaurerede. Umiddelbart efter porten ligger et hjrnehus p hjre side, hvor man trods modernisering kan genkende den typiske indretning af et tyrkisk beboelseshus. I stueetagen ligger forrdsrum og stalde omkring en lille grd med bnke, medens beboelsen er p 1. sal. Gaden, der gr mod sydvest, Hecabci Sokak, frer forbi nogle

Den sydstlige del af den gamle by Efter Alexanders dd i 323 f.K. kom omrdet under gyptens ptolomiske dynasti og fra 195 f.K. under det seleukidiske dynasti i Syrien. I 192 f.K. stttede romerne kongeriget Pergamon i den vestlige del af Lilleasien i krigen mod den seleukidiske kong Antiochos III, der tabte krigen i 188 f.K. og mtte aflevere Pamfylien til Pergamon. For at overtage krigsbyttet mtte Pergamon atter i krig, men det lykkedes ikke at erobre havnebyen Side, s kong Attalos II (159-138) mtte bygge en ny befstet havneby i stedet. Dette skete i 158 f.K., og byen kaldte han Attaleia, der alts bde kan vre opkaldt efter kongen, men ogs fres tilbage til Attala, der var navnet p den tidligere senhittittiske by. I r 133 f.K. dde den sidste konge af Pergamon, men inden da havde han testamenteret sit rige til romerne. Attaleia var indledningsvis en selvstndig by, men blev dog hurtigt i det 1. rh. f.K. et bytte for de kilikiske srvere. Men i 77 f.K. blev byen befriet af romerne under Publius Servilius Vatia, hvilket dog ikke standsede srverne, der frst blev endeligt nedkmpet af Pompejus i 67 f.K. Frst i 36 f.K. blev byen romersk, og i 25 f.K. blev byen hovedstad i den romerske provins Pamfylia, men stod dog i sin udvikling i skyggen af den store havneby Side. Apostlen Paulus endte sin frste missionsrejse i byen kort fr r 50 e.K.og har formentlig efterladt sig en menighed. Under kejser Hadrian (117-138) fik byen, der nu hed Adalia, status som selvstndig provins med en

Hadrianporten.

en sydstlig del og en nordlig del.

Den sydstlige del af den gamle by.

ANTALYA

164

ANTALYA
165

Her kan rundgangen begynde ved Hadrianporten ( Kapilar), der ligger ved den flotte palmesmykkede Atatrk Caddesi. Den marmorbekldte resport eller triumfbue med de 3 buer blev bygget i 130 e.K. i anledning af kejser Hadrians og kejserinde Sabinas besg. Den blev bygget ind i bymuren sammen med 2 flankerende trne, og det menes, at den oprindeligt har haft 2 etager. Porten blev senere muret til og dermed bevaret. I dag str den nydeligt restaureret p det oprindelige gadeniveau et par meter undet det nuvrende. Det sydlige trn str stadig med sine romerske sten og kaldes Julia Sancta, medens det nordlige trn er blevet repareret af seldsjukkerne. Den romerske gadebelg-

Dette er den rosenrde historie om Antalyas grundlggelse. Men at det var Pergamonkongen Attalos, der opfrte eller udbyggede en by p stedet, er rigtig nok. Sandheden er dog, at den frugtbare slette har vret beboet siden forhistorisk tid, hvilket fundene i Karaingrotten kan bevidne. I det 2. rtusinde f.K. var omrdet formentlig en del af det hittittiske rige i Anatolien, og da dette smuldrede ca. 1200 f.K., hrte omrdet under det senhittittiske kongerige Tarhuntassa. I hittittiske inskriptioner er omrdet benvnt Ahhiyava, og den lille by, der voksede op ning har tydelige slidspor efter vognhjul. P det tidspunkt herskede romerfreden, og befstningsvrker var overfldige. At det ikke var en byport indrettet til forsvar, ses tydeligt p de slanke korinthiske* sjler, der str p hje postamenter foran

Den sydstlige del af den gamle by romersk senator som statholder. Byen fik stor betydning p det lgevidenskabelige omrde, da Athenaios grundlagde en lgeskole i det 1. rh. e.K. Byen var ogs kendt for sin dle vin. I den senromerske tid blev byen bispedmme og havde blandt andet Perge underlagt. I det 7. rh. var det hrde tider under arabernes angreb p ky-sterne. Men i Side sandede havnen til, og indbyggerne begyndte at flytte til Adalia, der var bedre beskyttet, og som efterhnden overtog Sides rolle som sydkystens vigtigste havneby. I 1084 blev byen ophjet til rkebispedmme, hvilket den dog ikke fik meget glde af, da de frste tyrkere, seldsjukkerne, under Sleyman Kutlumusoglu rykkede ind i byen i 1085. De havde i 1071 rettet et knusende slag mod Det byzantinske Rige, der mistede det meste af Lilleasien. Byzantinerne generobrede dog byen 6 gange, men blev smidt ud igen hver gang. I 1117 indtog venezianerne byen i forbindelse med korstogene, og i 1120 blev byen leveret tilbage til byzantinerne. I 1148 kom det 2. korstog, anfrt af den franske konge Ludvig VII, via Vesttyrkiet til Adalia, hvorfra de sejlede videre til

Den sydstlige del af den gamle by

Aya Yorgi kirken, Kaleii Museum.

ANTALYA

Sjov keramik i Kaleii-museet.

166

ANTALYA
167

knne og karakteristiske huse. Hvis det er muligt at kigge ind i grdene, vil man ofte se vinranker og et figentr eller morbrtr. I et lille vejkryds viser et skilt til venstre ned til det nye bymuseum, Kaleii Museum (ben sommer: 9-18, vinter: 9-12/13-18. Lukket onsdag. Entr: 1,5 YTL). Det har til huse i en grsk kirke, Aya Yorgi, (Skt. Georg) og et gammelt tyrkisk hus. Begge l i ruiner, inden man restaurerede dem i 1993-95. I kirken vises skiftende udstillinger samt tyrkisk keramik og gamle fotografier. Isr keramikudstillingen med forskellige fantasifulde former er fantastisk flot. I huset, der er indrettet som et typisk 1800-tals velhaverhus, er der i 3 rum opstillet situationer fra det 19. rhundrede. Det ene viser Hennanatten fr brylluppet, hvor bruden fr guldgaver samt dekoreret fingre og ter med

henna, medens kvinderne synger sentimentale sange, der skal f den vordende brud til at briste i grd. I et andet rum bliver brudgommen barberet, inden bruden ankommer til hans hus. Det 3. rum viser, hvordan man serverede kaffe og de redskaber, man brugte: Frst lidt syltetj, s kaffen og til sidst vand. Kaffe kom i vrigt til Tyrkiet fra gypten efter 1519 og bredte sig siden til Europa. Bemrk stenmosaikkerne i grden, der var ret almindelige i Antalya. Om sommeren hldte man vand p, hvilket gav en klende virkning. P den anden side af gaden i 3 restaurerede bygninger ligger et forskningsinstitut for Middelhavskulturer. Fortstter man ad Hecabci Sokak, kommer man p den venstre side til et indhegnet ruinomrde med Kesik Minare, den nedbrudte minaret, der styrtede sammen, da mosken brndte i 1896. Hvis jernporten str ben, kan man g p opdagelse i ruinerne. Her stod et rundt tempel,

Antiochia i Syrien. Herefter var byen korsfarernes forsyningshavn. I 1191 samlede den engelske kong Richard Lvehjerte sin flde her, inden han erob-rede Cypern. I 1207 vendte seldsjukkerne tilbage. Sultan Giyaseddin Kayshosrau I (1204-10) belejrede byen i 2 mneder, fr den overgav sig. Hans sn, Izzeddin Kaykaus II (1210-19) gjorde byen til vinterresidens. Med seldsjukkerne kom der en ny opgangsperiode. Bymurene blev forstrket og udbygget, og mosker, koranskoler og et dervishkloster* blev grundlagt. Havnen blev udvidet og forsynet med skibsvrft. For at stte skub i handelen blev der i 1216 indget en aftale med den frankiske konge p Cypern, og sultan Alaeddin Keykubad I (12201237) gav handelsprivilegier til byrepublikkerne Venedig (1220) og Pisa (1229). Disse omfattede bl.a. uld, lder, silke og slaver.

Den sydstlige del af den gamle by Guldindvirkede silketpper blev en vigtig eksportvare. Til gengld satte Koranen en stopper for vinproduktionen, der blev erstattet med roser, hvis olie blev brugt som grundstof i en givtig parfumeproduktion de nste rhundreder. Resultatet blev en voksende handel med gypten, Cypern og de italienske bystater. Interne magtkampe udmattede seldsjukkerne, og i 1300 blev sultanatet delt. I 1307 brd seldsjukkernes rige sammen i kampen mod broderfolket osmannerne. I Pamfylien fortsatte det seldsjukkiske dynasti Hamidogullari med at regere fra Adalia, men i 1361 indledte den cypriotiske kong Peter I af Cypern et felttog mod Adalia og erobrede byen. Efter en kort periode trak cyprioterne sig, og Adalia kom atter under dynastiet Hamidogullari. Dog ikke lnge for i 1391 erobrede osmannerne under sultan Beyazit I Yildirim (13891403) omrdet, og i 1515 var hele Lilleasien i osmannernes hnder. Selv om denne krigeriske periode betd nedgang for handelen, forsgte Venedig, der havde sat sig p Cypern, flere gange at generobre byen i det 14. rh. for at indlemme den i sit handelsimperium. Den arabiske rejsende Ibn Battula beskrev i samme rhundrede byen som en af de prgtigste i verden. Han beskriver, hvordan de forskellige befolkningsgrupper bor i hver sit bykvarter adskilt af mure: De kristne kbmnd (ved havnen), grkerne, jderne, sultanens slot (nord for havnen) og den muslimske befolkning. Denne adskillelse eksisterede helt frem til 1. Verdenskrig, hvor der vejr en fantastisk udsigt over Antalyabugten og bjergene i vest. I den stligste del af parken ligger byens Atatrk Museum, hvor Atatrk opholdt sig, da han besgte byen 6.-12. marts 1930, hvor han fik huset forret af byens indbyggere, og natten mellem 10. og 11. februar 1931. Her er den sdvanlige udstilling af ejendele, der har tilhrt Atatrk, samt mbler fra perioden. Datoen for det frste besg, den 6. marts, hjtideligholdes stadig i byen. Vest for parken ligger det 17 meter hje Hdrlk-trn (Hdrlk Kulesi). Den nederste firkantede del har sandsynligvis vret et romersk gravmle. Indgangen har 12 fasces-relieffer (knipper, der senere blev brugt af Mussolinis fascister), 6 p hver side, der peger p, at mausolet har vret det sidste hvilested for en hjere provinsembedsmand. Senere har byzantinerne tilfjet det runde trn til forsvarsforml, og senere igen har der vret kanonplatform. Man mener ogs, at det har vret brugt som fyrtrn. Ogs her er der en smuk udsigt over bugten. Herfra flger man gaden, der lber mod nord til havnen langs den stejle klint. Her ligger ogs restaurerede huse med haver, hvor man hist og her kan f et blik ned mod havnen. Den romerske bymur ud mod havet og havnen blev i 1980erne systematisk befriet for alle senere tilbygninger og sat i stand. Det relativt lille havnebassin, omgivet af hje klipper, er i dag omdannet til en moderne marina (Yat Limani) med udflugtsbde, knne haveanlg, et lille friluftsteater, restauranter og cafer. Midt i dette maleriske omrde ligger den lille mosk Iskele Cami fra det 19. rh.,

Den nordlige del af den gamle by boede 25.000 kristne inden for murene. Da en strigsk forsker besgte byen i 1885, var der 10 mosker, 9 kirker, 144 butikker, 13 kaffehuse og 13 tyrkiske bade. Under 1. Verdenskrig var tyrkerne allieret med Tyskland, og resultatet blev Osmannerrigets oplsning og kaotiske tilstande i Lilleasien. Italienerne gik i land i Antalya i 1919 og okkuperede bl.a. Pamfylien. Ved fredstraktaten i Svres i 1920 lykkedes det omsider Italien Venedigs arvtager at f indlemmet Antalya i den italienske republik. Under Den tyrkiske Frihedskrig skiftede italienerne dog side og stttede tyrkerne, da de var imod grske erobringer i Vesttyrkiet. I 1921 trak Italien sig ud, og i 1922 blev den grske invasion smidt i havet. Efter fredstraktaten i Lausanne i 1923 blev alle grkere i Antalya udvekslet med tyrkere fra hvet p 4 sjler over en kilde. 100 meter uden for marinaen ligger vraget af et stort fransk forsyningsskib, der skulle have bragt ammunition til Rommels rkenkrig i sommeren 1942, men det blev bombet af engelske fly for jnene af indbyggerne. Hvis man er dykkerinteresseret, er det alle tiders, blot man husker at f tilladelse (PS. Skeletterne er fjernet). Med udflugtsbd kan man fra havnen sejle mod vest langs den lykiske kyst til de antikke byer Phaselis og Olympos. Turen tager op mod 12 timer og inkluderer spisning og badning. Eller man kan tage en kortere tur, evt. aftentur, mod st til Ddenvandfaldet ved Lara.

Freytag-Berndt u. Artaria, 1230

ANTALYA

168

ANTALYA
169

bygget i 2. rh. f.K. og viet til den ptolomiske gud Sarapis*, underverdenens gud. Templets marmorportaler, sjler og diverse byggematerialer blev i det 5. rhundrede genanvendt i Panagiakirken* (Mariakirken), der blev bygget ovenp templet. Seldsjukkerne ndrede kirken til en mosk, og den nuvrende minaret* blev tilfjet i 1467. For enden af gaden gr man til venstre og kommer til den smukke bypark, Karaaliolu, der ogs fortjener et besg. Her er blomstrende buske og en palmeall, og fra den hjt liggende bastion er der i klart

Den nordlige del af den gamle by Graven er opfrt af romerske genbrugsmaterialer, hvilket man kan se af ornamenterne p stenenes inderside. Ved siden af gravene str Mevlevihane, der er opfrt af Alaeddin Keykubad I i 1225. I det 14. rhundrede var det et dervishkloster*. Dervishordenen i Antalya blev kaldt Mevlevihane. Tidligere var der museum her, men nu bruges den tndehvlvede bygning til skiftende kunstudstillinger. Ved siden af ligger en seldsjukkisk hamam*, der sandsynligvis har tilhrt dervisherne. Syd herfor og lidt lavere ligger mosken Alaeddin Cami, der ogs kaldes Ulu Cami*. Den nuvrende bygning er fra 1372-73 og indeholder 12 antikke sjler med joniske* og korinthiske* kapitler, der brer taget med 6 tegldkkede kupler. Den blev opfrt af emir* Mehmet Bey p fundamenterne af en byzantinsk kirke fra det 7. rh. Da denne var orienteret st-vest, er bedenichen (mihraben*) blevet skubbet for at holde retningen mod Mekka. De tegldkkede kupler er ogs lidt usdvanlige, idet osmannerne brugte bly i stedet for teglsten. Det kan have en forbindelse til den tidligere byzantinske kirke, hvor tegltag var almindeligt. Moskens minaret* er Yivli Minare (den riflede minaret), der ogs er byens hje og dominerende vartegn og tidligere ogs tjente som smrke. Minareten blev opfrt i rde mursten i 1219 af den byggeglade sultan Alaeddin Keykubad I og er det ldste seldsjukkiske bygningsvrk i byen. Trnet med de 8 kannelurer str p en terningformet fod med et ottekantet overgangsstykke med ornamenter. Typisk seldsjukkisk er teglstenene, idet osmannerne i hjere grad brugte udhuggede sten. Ogs de turkisfarvede glaserede fliser er karakteristiske for seldsjukkerne. Forneden ses ordene Gud og Muhammed i turkisfarvet fajance. Inde i minareten gr en vindeltrappe (90 trin) 30 meter op til en udsigtsbalkon med en betagende udsigt horisonten rundt. Her har muezzinen kaldt til bn, men stedet har ogs tjent som udsigts- og signalpost. Nordst for minareten ses en portal med arabiske inskriptioner. Den har tilhrt en nu delagt madrasa* (koranskole), Giyaseddin Keyhusrev Medresesi, fra 1239. Ruinerne er overdkket med en stlog glaskonstruktion, hvor man i dag kan kbe kunsthndvrk og krydderier. st for Yivli Minare p den anden side af gaden ligger Urtrnet (Saat Kulesi), der oprindeligt har vret et vagttrn, der sammen med et lignende har flankeret en byport i den nordlige bymur, der blev delagt i 1940, da gaden Cumhuriyet Caddesi blev anlagt. I nrheden ligger de lokale bussers holdested og herfra kan man g ned gennem shoppinggaden Uzun Carsi, der ender ved havnen. Syd for Urtrnet ligger moskeen Tekeli Mehmet Paa Cami, grundlagt omkring r 1600, men den nuv-

Arkologisk Museum rende bygning er fra det 18. rh. Den har en kvadratisk grundplan med n stor og 3 sm kupler. Det er byens religise centrum. I forgrden str hver fredag ved middagsbnnen trbrer med de nyligt afdde, dkket med grnt klde, og venter p den sidste velsignelse. Hvis man flger gaden og holder til venstre i den frste vejgaffel kommer man til en rigt udsmykket portal, der hrer til den bedste del af seldsjukkisk stenhuggerkunst. Den indgr i dag i en nyere bygning, men har tilhrt en madrasa* ved navn Karatay Medresesi, der blev grundlagt i 1250 af vesir* Celaleddin Karatay. Dengang var en koranskole ikke koncentreret om Koranen og udenadslre, men beskftigede sig ogs med filosofi, videnskab, sprog og teknologi og endog idrt, hvilket trkker en linie tilbage til det romerske gymnasium* og palstra*. Senere stivnede disse skoler i islamisk indoktrinering, og Atatrk tog da ogs konsekvensen heraf og lukkede dem allesammen. Fra Urtrnet kan man passere hovedgaden og g mod nord ad indkbsgaden Kazim zalp Caddesi, der ender oppe ved moskeen Murat Paa Cami, bygget af Kuyucu Murat Paa i 1570. Den er isr interessant, idet den er dekoreret med smukke fajancer og kalligrafiinskriptioner.

Mosken Alaeddin Cami og Yivli Minare. Bagved til venstre ses Urtrnet og til hjre moskeen Tekeli Mehmet Paa Cami.

Den nordlige del af den gamle by.

ANTALYA

170

ANTALYA
171

Rundgangen i den nordlige bydel, der var byens centrum i seldsjukkertiden, kan begynde ved Atatrkmindesmrket tt p den moderne Cumhuriyet Caddesi. Bronzegruppen viser den fremstormende landsfader med et par unge mennesker, der brer det tyrkiske flag. st herfor ligger et par mausoler* i et terrasseformet grnt anlg. I den ene grav fra 1377 ligger den seldsjukkiske Mehmet Bey. Grav-mlet er ottekantet med et pyramideformet tag, der skal forestille de telte, de tyrkiske nomadefolk oprindeligt boede i, og hvor de dde blev opbevaret, indtil de blev gravlagt. I den anden grav forneden fra 1502 ligger Nigar Hatun, gtefllen til den osmanniske sultan* Beyazit II.

Arkologisk Museum.

Flger man Cumhuriyet Caddesi og Konyaalti Caddesi langs kysten mod vest kommer man til museet p hjre hnd lige efter Atatrkparken. Her er ogs sporvognens endestation. Indirekte var det et italiensk initiativ,

Arkologisk Museum 1921, overtog man deres samling og indrettede museum i moskeen Alaeddin Cami. I 1972 blev samlingen flyttet til den nuvrende placering til strre og mere moderne omgivelser. Museet har efter museet i Istanbul den strste og vigtigste arkologiske samling i Tyrkiet. Her findes i kronologisk orden arkologiske fund fra byen samt fra Lykien og Pamfylien og desuden en etnografisk afdeling. Man kan sagtens f en dag til at g her, men har man ikke tid til det, br man udvlge det, der interesserer mest. Har man set Perge, kan det sledes anbefales at besge de sale, hvor fundene fra denne by er udstillet. Frste rum er pdagogisk indrettet som Brneafdeling. Her findes antikke dyrefigurer, legetj og lertavler til skolebrug samt fint forarbejdede modeller af gamle huse og hndvrkerfigurer. I det nste rum findes Den forhistoriske Samling, der spnder over 200.000 r frem til og med bronzealderen, frst og fremmest fundene fra Karaingrotten nord for Antalya og Beldibigrotten sydvest for Antalya, men ogs fra andre steder. Bl.a. er der et stykke hovedskal fra en neanderthaler og forskellige primitive stenredskaber samt keramik fra og med det 6. rtusinde f.K. Desuden er der en udstilling af forsteninger (fossiler). En mindre udstilling viser et par grave med skeletter samt forskelligt gravgods, bl.a. i form af smykker, vben og keramik fra yngre bronzealder. Keramiksalen indeholder en interessant samling keramik fra det 9. rh. f.K. til det 15. rh. e.K. og viser udviklingen i hndvrket fra den geometriske periode og til og med den byzantinske*. Her ses pottemagerarbejder til forskellige forml, f. eks. sutteflaske, potte og feltflaske. Herefter flger Udgravningssalen, der viser forskellige udgravninger fra museets ansvarsomrde. Desvrre er der sparet p den forklarende tekst til de udstillede fund. Nste udstillingssal, Kejsersalen, indeholder marmorstatuer fra Perge af de romerske herskere, hvis navne gang p gang dukker op i de antikke byers historie: Kejser Trajan (98-117) fremstillet som sejrherre, kejser Hadrian (117-138) som feltherre og ngen halvgud og kejser Septimus Severus (193-211). Desuden ses kejserinderne Sabina (Hadrian) med en tidstypisk frisure og Julia Domna (Septimus Severus). Af srlig interesse er statuen af Perges velgrer, Plancia Magna, med tilhrende basis med inskription. Her er hun fremstillet som prstinde ved kejserkulten. Endvidere br nvnes de 3 gratier og en dansende kvinde, hvis arme og ansigt er i hvid marmor og tjet i sort marmor. Gudesalen byder p et et udvalg af romerske marmorkopier fra det 2. rh. e.K. af originale grske statuer. De er alle fundet i Perge. Her er hele den grske gudeverden forsamlet,

Arkologisk Museum

Ligkiste med liv og glade dage!

Danserinden.

der startede museet. Da italienske soldater besatte Antalya og Pamfylien i 1919, havde de et par arkologer med, der begyndte at indsamle fund fra deres forfdre, romerne. I virkeligheden var der tale om plyndring af kulturarv. Det provokerede en tyrkisk lrer til at starte sin egen indsamling i konkurrence med italienerne. Samlingen placerede han i en nedlagt mo-ske ved Tekeli Mehmet Paa Cami. Da italienerne blev evakueret i

bl.a. Zeus*, Hermes*, Afrodite*, Artemis*, Tyche*, Nemesis*, Demeter*, Apollon* og Athene*. I Mosaiksalen bemrkes isr Orfeus-mosaikken, hvor Orfeus med sin musik tmmer de vilde dyr, og den skaldte Iliasmosaik eller filosofmosaik, der begge stammer fra Lyrbe (Seleucia). Den sidste viser i kanten forskellige bermte grske filosoffer, historikere, matematikere og talere som Solon, Thukydides, Lykurg, Herodot, Hesiod, Demosthenes, Pythagoras og andre fra antikken. Desuden ses en kopi af den grske gruppe Athene*, Apollon* og Marsyas, der forestiller kappestriden mellem Apollon og Marsyas. Marsyas forsger med en panfljte at overtrumfe Apollons lyrespil og bliver som straf for udfordringen hudflet. I den modsatte ende ses et spillebord fra Perge. Pergesalen indeholder fund fra tea-

ANTALYA

Fortuna, lykkens gudinde.

Mere sarkofaglir!

172

ANTALYA
173

Strande

Sevrdigheder i Antalyas omegn

Gule stjerner angiver de 4 vigtigste turiststeder: 1. Antalya. 3. Kurunlu-vandfaldet. 6. Perge.

ANTALYA

174

ANTALYA
175

tret i Perge. Noget af det mest interessante er en serie marmorrelieffer med mytologiske emner. Et sokkelrelief, der har stet i sydvesthjrnet af teatret, viser sledes den lokale gud, der personificerer floden Kestros, sammen med en nymfe og med en krukke, hvorfra vandet flyder. En anden, 6 meter lang frise, viser Fortuna*, lykkens gudinde, der holder et overfldighedshorn i sin venstre hnd og en kultstatue, der forestiller Artemis*, i sin hjre. P begge sider er der en gammel mand

(prst) og to unge, der kommer med tyre, der skal ofres til gudinden. Desuden ses store statuer af Herakles og Alexander den Store. Ved siden af salen ligger en biograf. Herefter flger den store Sarkofagsal, hvor man finder sarkofager* fra den romerske kejsertid. P dette tidspunkt i det 2. og 3. rh. nede sarkofagerne deres kunstneriske hjdepunkt og blev nrmest fremstillet p samlebnd som katalogvare. I et hjrne str en sjlesarkofag fra Perge, af hvis lgkant fremgr, at

den har tilhrt Gaius Domitius Julianus og hans kone Domitia Philiska. gteparret er fremstillet liggende p en seng p lget. Figurudsmykningen p siderne viser slgtninge eller nrtstende personer. 2 andre smukke kister er dekoreret med medusahoveder*, eroter og kranse samt Nike-sejrs-gudinder* med palmeblade i hjrnerne. Ogs de 2 Heraklessarkofager, hvor heltens gerninger er afbildet, er fra Perge. Den mindste er kun bevaret delvis, idet gravrvere har delagt

den og smuglet fragmenter til USA og Tyskland, hvorfra de er blevet returneret. I Sarkofagsalen frer en trappe op til 1. sal, hvor der udstilles en blandet landhandel af smfund, mnter og kirkegenstande. I de frste montrer ses smfund og dykkerfund fra det 4. rh. f. K til det 6. rh. e.K., dvs. den hellenistiske og romerske periode*. Isr skal fremhves en 60 cm hj bronzestatue af Apollon* fra Lyrbe (Seleucia). Blandt andre bronzeting ses en heraklesstatuette fra Perge

Termessos den helleni-stiske tid*, romertiden*, den byzantinske tid* og den seldsjukkiske og osmanniske tid*. Den etnologiske Samling i stueetagen tt p udgangen omfatter seldsjukkiske og osmanniske brugsgenstande, vben, fajancer, porceln, koraner, smykker og be-kldning. Af brugsgenstande kan nvnes den vigtige kaffemlle (kaffen er i dag aflst af te), vandpiben og broderier. Fra nomadekulturen ses gedehrstelte, der blev regnttte af sod fra blet, samt vvearbejder (dkkener, saddeltasker og tpper) og knyttede tpper. De seldsjukkiske tyrkisbl fajancer stammer fra teatret i Aspendos, der en overgang var indrettet som karavanserai* og palads. Desuden ses eksempler p kalligrafi* og et middelklassehjem med stue, sovevrelse og badevrelse fra et typisk Antalyahus fra det 18.-19. rh. I Museumshaven ses inskriptioner, sarkofager*, skulpturer, relieffer og fragmenter fra den lykiske og hellenistisk-romerske tid* samt seldsjukkiske og osmanniske by-mursinskriptioner. ben sommer: 0830-1930. Vinter: 8-16. Lukket mandag. Entr: 10 YTL.

Termessos

Klippegrave.

ANTALYA

Teatret.

Sevrdigheder i Antalyas omegn.

176

ANTALYA
177

samt en hnd og et armfragment fra en monumentalstatue fra Side. Desuden ses ler- og marmorfigurer, smykker, olielamper og glas samt en sammenstilling af undervandsfund fra den pamfyliske kyst. Herefter flger ikoner og kirkegenstande, der rummer 1000 rs byzantinsk kirkehi-storie. I en lille rd relikvieske ligger nogle knoglesplinter og en del af en kbe, der har tilhrt Skt. Nikolaus (julemanden). Han var biskop i Myra i frste halvdel af det 4. rh. og blev efter sin dd helgen for fattige, syge og sfolk. I det 11. rhundrede blev hans knogler stjlet og slbt til Bari i Italien, men man har benbart overset noget. Her er ogs en kirkeskat i guld og slv fra det 6. rh. og ikoner* fra det 18. og 19. rh., som grkerne efterlod, da de blev fordrevet i 1923. Overfor ligger mntsamlingen med mnter fra den frhellenistiske tid,

1. Hadriansporten tempel. 2. Nedre bymur. 3. Gymnasium. 4. vre bymur. 5. Stoa ved agora.

og 6. Teater. 7. Nekropol. 8. Odeon. 9. Zeustempel. 10. Artemistempler. 11. Heroon p agora.

12. Cisterner. 13. Hovednekropol. 14. Lvesarkofag. 15. Alketasgraven. 16. Korinthisk tempel. 17. Sjlegade.

Strande.

Kong Attalos tog ikke hensyn til fremtidens badeturister, da han grundlagde Antalya. Byen ligger med stejle klippeskrnter ud til havet, og bortset fra et par sm betalingsstrande syd for havnen (Mermerli) og ved byparken (Adalar), skal man ud til forstderne for at nyde badelivets glder. Konyaalti-stranden ligger ca. 2 km vest for centrum efter Atatrkparken og Det arkologiske Museum og

strkker sig over 5 km. Stranden, der bestr af sand, grus og mindre sten, er velforsynet med liggestole, omkldningskabiner, barer, restauranter, livreddere og alle former for vandsport. Bag stranden ligger regnet fra st et badeland (AquaLand) og et delfinshow (DolphinLand) ved siden af hinanden og kort efter en miniby (Minicity). I AquaLand er der de sdvanlige

megarutsjebaner og flere badebassiner. I DolphinLand er der dagligt delfinshow (11-15) med mulighed for bagefter mod betaling at svmme med delfinerne. Minicity (ben 9-22) er en park med over 70 bevaringsvrdige bygninger i miniudgave (1:25). Lara-stranden ligger 12 km sydst for centrum og er ligesom Konyaalti udstyret med alt, hvad hjertet kan begre. Den bestr af sand og grus og er 30 meter bred. Lara er ikke nogen egentlige by, men en koncentration af hotelkomplekser og lejlighedsbyggeri, hvorover flyene fra lufthavnen kommer drnende. Mellem Antalya og Lara ligger ogs et vandland (Dedeman Aquapark).

Termessos Nationalpark (Gllk Dai Milli Park) vandresko og vand anbefales. Om vinteren kan der vre sne- og isglat. En rundtur tager mindst 2 timer. Byens historie gr tilbage til det 2. rtusinde f.K., hvor indbyggerne var ret krigeriske. Bde bynavnet og navnet p bjerget, Solymos, er af anatolsk oprindelse. Soly-mos er afledt af Solymeus, en anatolsk gud, der under helleniseringen blev identificeret med Zeus*. Men ellers er det frst i den hellenistiske periode*, at byen trder ud af historiens tger. Byen blev ikke erobret af perserne, og det lykkedes heller ikke Alexander den Store at indtage byen, da han belejrede den i 333 f.K. Efter Alexanders dd kom der magtkampe mellem hans generaler, og en af hans feltherrer, Alketas, blev besejret og sgte tilflugt i Termessos i 319 f.K. Hans modpart og tidligere kollega krvede ham udleveret, hvorefter han begik selvmord. Byen bevarede sin selvstndighed under Pergamon, og i 70 f.K. indgik man en venskabsaftale med romerne, der sikrede byen en vis selvstndighed, selv om byen blev en del af den romerske provins Pamfylien. Termessos blomstrede i ro-mertiden*. Herefter blev byen delagt af jordsklv, der sammen med svig-

Evdir Han

Feltherren fra Alketasgraven.

Hvis man vlger et par overnatninger i Antalya, er der flere udflugtsmuligheder i omegnen: Denne flot beliggende ruinby ligger ca. 30 km nordvest for Antalya. Fra motorvejen mod Burdur (vej 650) flger man vej E87/350 ca. 13 km i retning Korkuteli og herefter (skilt) 700 meter opad ad en 8 km lang serpentinvej mod syd. Fra P-pladsen er der 20 minutters gang op ad bjerget til byen, der ligger som en rnerede godt overbevokset i 900 meters hjde og med en vidunderlig udsigt. Bjergterrnnet og bevoksningen gr dog omrdet ret uoverskueligt. Over byen rager bjerget Gllk Dai op, antikkens Solymos. God kondi,

Termessos.

ANTALYA

Bezoargeder.

178

ANTALYA
179

tende vandforsyning gjorde, at man opgav at genopbygge den. Dette kan ogs forklare manglen p byzantinske kirker. Indbyggerne flyttede i det 5. rh. til en ny by ved den senere karavanestation Evdir Han (se denne), og nye jordsklv i det 9. rh. delagde resten. Hovedparten af ruinerne er derfor fra romertiden. Arkologerne har ikke gravet i byen endnu, men der er opsat skilte ved alle bygninger. Ved P-pladsen, hvor der er borde og wc, ligger Hadriansporten med et tempel*. Herfra flger man Kongevejen op til byen. Gennem en byport kommer man inden for den ydre bymur, hvor det 91x14 meter store gymnasium* med bad ses til venstre. Fortstter man ad stien til venstre forbi gymnasiet, kommer man til en nekropol* p bjergskrningen bag teatret. Efter gymnasiet kommer man til den indre bymur, hvor man holder til venstre og flger stien til teatret. Hvor stien gr til venstre, ligger p hjre hnd en sjlegade med sokler til nu forsvund-

Porten til Evdir Han.

ne statuer og med butikker langs gaden. Det er dog svrt at se det, hvis man ikke lige ved det. Undervejs til teatret passerer man i venstre side den stlige side af agoraen*, hvor der er rester af en 2-etagers sjlehal, som kong Attalos II af Pergamon forrede byen som tak for sttte og venskab samme konge, der anlagde Antalya. Teatret er den mest imponerende bygning, selv om det

Kirkgz Han lille besgscenter/museum ved indgangen til nationalparken. Her kan man studere planter og dyr og se nogle fund fra Termessos, inden man evt. vandrer ud i bjergparken, gerne bevbnet med en kikkert. Er man heldig, kan man se den skaldte bezoarged, hvor bukken har store buede horn og ligner en stenbuk. Den er stamfader til den tamme ged og har her fundet et tilflugtsted, medens den andre steder stort set er udryddet.

Ariassos er fra perioden 1210-19 og bestr af en stor grd, der har vret omgivet af vrelser. Porten er smukt dekoreret. Vest herfor grundlagde den byzantinske kejser Theodosios II (408450) en by, Eudikias, hvor indbyggerne fra Telmessos bosatte sig. Her var ogs bispesde under byzantinerne.

Grsk inskription ved huleindgangen, der viser, at man for 2000 r siden har ofret til Kybele, som man troede holdt til i hulen.

ANTALYA

Byporten i Ariassos.

180

ANTALYA
181

ikke er s stort (4200 tilskuere), men der er fra den verste del en pragtfuld udsigt ud over bjergene og helt ud til kysten. Bag og nedenfor teatrets scenebygning, der indgik i bymuren, ligger den fr omtalte nekropol. Efter teatret flger man sydsiden af agoraen og kommer til et velbevaret odeon* med plads til 600 og op ad denne et lille tempel for byens hovedgud, Zeus*. Syd for odeon ligger 2 Artemistempler*. Herfra kan man g tilbage til byens centrum, den overbevoksede agora, hvor der p en klippe str en skaldt heroon*, et gravmle og offersted formentlig for byens mytiske grundlgger. Videre mod vest ligger 5 store 10 meter dybe cisterner hugget ud i klippen, et romersk beboelseshus med atriumgrd* og et korinthisk* tempel, der er det strste i byen. Fortstter man et godt stykke mod sydsydvest ad en lidt besvrlig sti kommer man til hovednekropolen, hvor stort set alle grave er beskadiget af jordsklv og gravrvere. Her kan man g p opdagelse ad de mange sm stier rundt i bevoksnin-

gen. Tilbage ad stien mod det korinthiske tempel, kan man lige fr templet g til venstre (nordvest) og kmpe sig frem til Alketasgraven, hvor Alexanders general har vret gravlagt. Graven, der er fra det 4. rh. f.K., er hugget ind i klippen, hvor der ogs er udhugget en hest med rytter, ifrt lderpanser og med lanse, og en rn med en slange. Turen tilbage til P-pladsen kan g ad samme vej som opturen eller ad en sti (skilt) mod nord, der frer forbi flere klippegrave. ben sommer: 8-1730. Vinter: 8-17, Entr: 9 YTL.

Karaingrotten.

Dzlerami Nationalpark (Milli Park).

Termessos Nationalpark (Gllk Dai Milli Park).

Omkring den antikke by ligger nationalparken med mange forskellige trer og et rigt dyreliv, bl.a. geder, losser, vildsvin, bjrne, slanger og rne. Nr man krer til Termessos fra vej E87/350 kommer man til et

Syd for Termessos ligger en anden lille nationalpark. For at komme hertil skal man dreje til venstre efter 7 km p vej E87/350 (skilt: Gver Ucurumu Dzler ami). Fra indkrslen til nationalparken er der ca. 5 km jordvej langs den godt 100 meter dybe Gverslugt Tyrkiets svar p Grand Canyon. Undervejs er der udsigtspunkter, hvor man i godt vejr kan se helt til Antalya og Middelhavet. Man kan ogs vandre langs kanten af Gverslugten og tilbage igen. Flere steder har tyrkere bundet tjstykker p buskene og mumlet bnner og hemmelige nsker, der mske mske ikke er get i opfyldelse. Ved indkrslen ligger en picnicplads, hvorfra man kan komme til en dyrehave med bezoargeder og ddyr.

Evdir Han.

Evdir Han var et af de seldsjukkiske karavanseraier*, der l p karavanevejen fra Antalya mod nord til Egidir og herfra mod st til Konya. Efter at have drejet fra vej 650 og ind p vej E87/350 og efter 2 km drejer man mod nord (skilt) og herefter 1,5 km til ruinerne af karavanestationen. Den

Grotten ligger ca. 30 km nordvest for Antalya ad motorvejen (vej 650) 11 km i retning mod Burdur til afviseren Yeniky/Karain. Fra motorvejen er der 16 km til hulen. Efter Yeniky holder man til venstre (skilt), og efter 6 km kommer man til Karainmuseet. Man kan ogs tage vej E87/350 og tage vejen mod nord (skilt), hvor vejen gr mod Termessos. Fra vej E87/350 er der 11 km. Yeniky er i vrigt hovedbyen i et tppeproducerende om-rde, hvor man kan vre heldig at se tpperne ligge til blegning i solen. Hulen med dens tykke kulturlag har vret under udgravning siden 1946. I museet er udstillet nogle af fundene, hvor de ldste er 200.000 r gamle. Andre fund ses i Antalyamuseet. Hulen har vret sporadisk beboet i mere end 50.000 r og har ogs vret et helligt sted i den hellenistiske og romerske periode*, hvor hulen har vret viet til den anatolske modergudinde Kybele*. De frste beboere var neanderthalere, hvor man har fundet tnder og del af en hovedskal fra et barn. Af aflseren homo sapiens er fundet skeletdele og hovedskaller. I museet ses redskaber og vben af sten, obsidian og ben, skeletdele og tn-

Phaselis

Phaselis

Yrk

der fra uddde dyr som f.eks. hulebjrne og -lver samt planterester fra de forskellige perioder, der bl.a. viser, at beboerne har vret agerdyrkere 7000 r f.K. At de ogs har holdt husdyr, beviser knogler fra fr, geder og svin. Grotten ligger 150 meter over museet (650 meter over havet) ad en stentrappe i miserabel forfatning. Den har 3 rum og er den strste beboede naturgrotte i Tyrkiet. Ved den venstre huleindgang ses nicher i klippevggen med grske inskriptioner. Arkologerne, der vender tilbage hver sommer, har efterladt et snit gennem de 12 meter hje kulturlag. bent sommer 0730-18. Vinter: 8-17. Entr: 2 YTL. Endnu et karavanserai* fra perioden 1236-46, men strre og meget bedre bevaret end Evdir Han. Hvis man efter besget i Karaingrotten krer mod nord mod Burdur (vej 650), vil man efter 12 km og lige fr vej 650 kunne se bygningen i hjre side. Et skilt viser til hjre, og efter 800 meter drejer man igen til hjre og krer 300 meter langs en begravelsesplads, hvorefter karavanestationen ligger til hjre p marken. Man kan ogs fl-

Kirkgz Han.

ANTALYA

182

ANTALYA
183

Nr man krer rundt i bjergene og p hjsletterne ser man af og til ved en s eller vandlb en lille lejr med husdyr og primitive telte. Det er de sidste rester af de tyrkiske nomader ikke at forveksle med tilrejsende bomuldsplukkere i hsttiden. Gennem 1900- tallet har man gjort meget for at f disse nomader yrk til at blive bofaste, men de sidste konservative fortstter med at holde fast i deres frihed. Nogle har dog fast bopl om vinteren de skaldte halvnomader - og tager frst op i bjergene med deres dyr om sommeren. De producerer stort set alt, hvad de har brug for, herunder mad, tj og tpper (kelim) og er venlige og gstfrie. Mange af dem har ogs holdt fast ved deres oprindelige religion, alevi. I modstning til langt de fleste tyrkiske sunni-muslimer er nomaderne shiitter, men dog ikke som denne muslimske tro praktiseres andre steder, som f.eks. i Iran. Disse yrkkers religion har stadig trk af shamanisme, dvs. ndemanertro, som man ser det hos mongoler og indianere. Denne religion stammer fra tyrkernes hjemsted i Centralasien og er under vandringen mod Lilleasien blevet blandet med islam. De overholder ikke de almindelige muslimske ritualer. F.eks. beder de ikke 5 gange om dagen, men afholder deres egen religise ceremoni i deres huse eller telte, hvorunder man synger, spiller og danser. Det er i hj grad alevierne, der har overleveret den folkelige tyrkiske musik og poesi. Det kan i dag vre svrt at forst, at deres forfdre i 1000-tallet var i stand til at vandre ind og overtage Lilleasien og delgge den overlegne byzantinske kultur, der hvile-

A. Nordhavnen. B. Byhavnen. C. Sydhavnen. D. Bymur. E. Akropolis. F. Hovedgaden. G. Teater.

H. Hadriansporten. J. Oprindelig agora. K. Domitians agora. L. Senantik agora. M.Termer. N. Tempel. O. Akvdukt.

P. Kildegrotte. Q. Nekropol. R. Fundament. S. Opgang til nordhjen. T. Bosttelse p nordhjen. U. Hellenistisk befstning.

Phaselis ge vej 650 f.eks. hvis man vil til Ariassos - ca. 30 km og tage afviseren til venstre til Kirkgz Han og Karain og derefter til venstre 800 meter og til hjre 300 meter (afviseren til Karain ligger 20 km efter den frste afviser til Karain og Yeniky). P langsiderne af en grd ligger vrelserne, og for enden ligger en hal p 11 x 45 meter. Grotten ligger 45 km nord for Antalya og er nok kun interessant for dem, der er vilde med grotter. Man flger motorvejen (vej 650) godt 20 km i retning mod Burdur, og efter afviseren til Yeniky/Karain skal man kre mindst 20 km ad en bjergvej til hjre (skilt) over Karatas, Camiliky og Ahirtas. Indgangen er mgtig (35 x 70 meter), og indenfor findes et rum med 60 meters hjde og 600 meters lngde, hvilket er det hjeste hulerum i Tyrkiet. Desuden ses en cisterne fra romertiden*. Hulen er altid ben og med gratis adgang. byport med 3 buer. Efter en inskription er den bygget under kejser Severus Alexander (222-235 e.K.). Herfra har lbet en sjlegade i stvest retning med en masse ubestemmelige ruiner, der iflge arkologer er forskellige offentlige bygninger: 2 basilikaer*, et bad, et gymnasium*, store cisterner og et nymfum*. Mod nord op ad bjerget ligger privathuse p terrasser og omslutter i vest det gamle bycenter med agora*, odeon* og et tempel*. Herfra kan man overskue nekropolen i byens sydvestkant med sarkofager* og tempelgrave. P byens akropolis* er nordmuren med 2 trne og et portanlg bevaret . Grotten ligger 22 km sydvest for Antalya ad kystvejen (vej 400) mod Kemer. 100 meter efter den 2. tunnel (amda Tneli) kan man parkere i venstre side p en lille P-plads og herfra g opad langs vejen ad en sti og dreje til hjre ved tunnellen i retning af havet. I grotten, der ligger 25 meter over havet og 25 meter fra tunnellen, er der hulemalerier fra det 7. rtusinde f.K. af dyr, mennesker og et telt eller snarere var, for de er ved at forsvinde, da der ikke er gjort noget for at beskytte dem. Grotten er beskadiget, og vind og vejr har frit spil. Et trdhegn foran hulen yder kun beskyttelse mod grafitti. Tt herp ligger feriebyen Beldibi, der ogs rummer rester af den antikke by Marma, som Alexander den Store delagde. Den er ikke udgravet og er i vrigt dkket af skov.

Olympos lber langs kysten med mange flotte udsigter. Efter ca. 40 km frer en vej til feriebyen Kemer, der ligger p en stor flodslette. Omrdet var tidligere sumpet og plaget af moskitoer og var i 1800-tallet overladt til nomaderne, de skaldte yrk, og deres husdyr. I det 20. rhundrede blev jorden kultiveret, men for 40 r siden var der kun en svnig fiskerlandsby og citrusplantager p stedet. S tog udviklingen fart; en ferie- og badeby blev anlagt efter et skakmnster, og udviklingen fortstter i dag med flere hoteller og ferieboliger. Kemer er nu centrum i et turistudviklingsomrde med 70 km strande fra Beldibi til Tekirovabugten syd for Phaselis. Byens eneste sevrdighed er det lille nomadefrilandsmuseum, Yrk Park, der ligger p en tange, der rager ud fra bymidten ved lystbdehavnen og deler Kemerstranden i to. Men i sommeren 2007 regner man med at bne en kabelbane, der p

Cocain-grotten.

Saklkent.

Ariassos.

ANTALYA

Beldibigrotten.

Dette er den anden grotte i omrdet, hvor der er gjort forhistoriske fund, der opbevares p museet i Antalya.

184

ANTALYA
185

Den antikke by Ariassos ligger i en bjergdal 38 km nord for Antalya. Man flger vej 650 mod Burdur og 2 km efter Cubukpasset (i 925 meters hjde) drejes til venstre (skilt), hvorefter der er 1 km til ruinbyen. Man ved ikke meget om byen, men helt ubetydelig kan den ikke have vret, da den siden den hellenistiske tid* prgede sine egne mnter. Hovedparten af ruinerne er fra den romerske og byzantinske tid*. Fra parkeringspladsen kommer man til stnekropolen* i en dalsnkning og nr efter 100 meter op til en

Den lille idylliske bjergby Saklkent ligger i 1800 meters hjde p den nordlige skrning af Bakirli- bjergene 50 km vest for Antalya. Skisportstedet, der blev startet i 1971, ligger over byen i 2000-2400 meters hjde. Der er afviser fra motorvejen (vej 650) i Antalyas vestkant. Vejen hertil er ikke god - men smuk - og stedet er nok lidt opreklameret. Det kan i hvert fald ikke sammenlignes med et alpint vintersportsted. Der er et lille hotel, en restaurant og 3 skilifte, og det er ikke altid, der er sne i ssonen, der gr fra slutningen af december til begyndelsen af april. Der er planlagt store forbedringer de nste 3 r, hvilket vil gre omrdet til et udflugtsml bde sommer og vinter.

Kemer.
Vej 400 frer mod syd fra Antalya og

Chimaira (Kimre) 20 minutter bringer folk fra kysten op til Tahtalbjergene i 2365 meters hjde, hvor der om vinteren vil vre mulighed for skisportsaktiviteter. Med en lngde p 4350 meter vil det blive den nstlngste i verden. Fra Kemer gr udflugtsbde til Phaselis og Olympos. var perserne tilbage. Under krigen nd byen godt af handelen med Athen, og under perserne lykkedes det at bevare en vis selvstndighed. I 334 f.K. overgav man sig frivilligt til Alexander den Store, der tilbragte nogle vinteruger i byen bl.a. i lystigt drikkelag - inden han i 333 fortsatte sit felttog. Efter Alexanders dd havde byen skiftende herskere, inden den blev en del af Lykien under Rhodoss ledelse 189-167 f.K., og herefter blev byen efter aftale med romerne selvstndig. Da Antalya blev grundlagt i 158 f.K. mistede Phaselis gradvis sin vrdi som havneby. I begyndelsen af det 1. rh. f.K. blev byen besat af srvere, som indbyggerne samarbejdede med de var jo kbmnd og da romerne angreb dem i 77 f.K. blev byen delagt og dens skatte konfiskeret. Efter genopbygningen i det 1. rh. e.K. og under den romerske fred blomstrede byen p ny. Men konkurrencen fra Antalya var hrd og byens opland lille. Fra slutningen af det 3. rh., hvor byen i en periode igen var srverrede, gik det for alvor ned ad bakke, selv om byen blev biskopsde omkring 450. Tilsumpningen af sen mod nord og moskitoer gjorde byen usund, og de arabiske piratangreb i det 7. rh. gav ddsstdet. Fra det 10. rh. fungerede byen som stenbrud for Antalya. I det 12. rh. forlod de sidste beboere stedet og blev erstattet af yrknomader. Siden 70erne har der vret udgravninger. En af byens kendte snner var Theodektes, der blev en stor taler og forfatter af teaterstykker i Athen i det 4. rh. f.K. Fra P-pladsen med rester af akvdukten*, der bragte vand til byen fra

Tyrkisk frdselskultur

Bilist i Tyrkiet
Tyrkisk frdselskultur.
- Eller snarere tyrkiske uvaner. Lad det vre sagt med det samme: Kan man kre bil i Danmark i myldretiden, kan man ogs kre bil i Tyrkiet. Blot man er opmrksom p de tyrkiske uvaner. De krer smnd ikke vrre end p Sicilien, i Napoli eller i Sydfrankrig p visse omrder endda bedre, da der normalt ikke kres s hurtigt som i Sydeuropa, hvor mange ulykker skyldes for hj fart. Desuden har tyrkerne procentvis frre kretjer og hjere benzinpriser, hvilket man isr kan mrke p trafikken om vinteren eller uden for byerne om sommeren. Men hvis ns krselserfaring stammer fra Sams om vinteren skal man nok undlade at kaste sig ud i trafikken. I turistssonen optrder hovedparten af trafikuheld i Alanya under sving, sporskift og for tt krsel. Ulykker med tilskadekomne forekommer isr under sving.

Phaselis.

186

BILIST I TYRKIET
187

Den antikke by ligger 52 km syd for Antalya. Fortstter man fra Kemer godt 10 km ad vej 400, kommer man til en afviser, hvorfra der er 3 km til P-pladsen midt i ruiner og pinjeskov og ud til badestrand. Byen ligger sknt p en halv, der er delvis afskret fra fastlandet af et let sumpet omrde, der tidligere var en s. Fr dette omrde ligger der et lille museum med nogle f fund fra byen. Phaselis blev grundlagt af grkere fra Rhodos i 690 f.K. og blev hurtig en vigtig shandelsby med hele 3 naturhavne. Blandt andet havde byen god handelsforbindelse med Termessos og virkede som havneby for denne. Under perserne blev sydhavnen fldehavn. Under de grsk-persiske krige blev byen i 469 f.K. medlem af Det attisk-deliske Forbund, der bekmpede perserne og befriede de fleste byer i Pamfylien, men i 411 f.K.

Venstresving fra hjre vejbane. Uventede sporskift eller standsninger isr taxier, dolmusser og busser. Standsninger/opbremsninger p uventede steder for at samle nogen op eller stte nogen af. Fodgngere, der tilsyneladende er komplet ligeglade med trafikken og fortstter med at g eller lbe foran bilen eller krydser gader og hovedveje (inkluderer ogs vesterlndinge, der skal ned til stranden og bade). Legende brn p gaden isr i landsbyer med ringe eller ingen trafik.

Isr skal man vre opmrksom p flgende tyrkiske uvaner:

Overhaling hjre om bde af biler og motorcykler. Uventede stop og vendinger uden tegngivning.

ANTALYA

Defensiv krsel Disse regler er nppe ukendte, men at minde om dem, skader ingen hvilket et uheld altid gr: Brug sikkerhedsseler. Brn p bagsdet i sikkerhedssele eller -stol. Vr sikker p, at lys, blink, horn og bremser er i orden. Vr ekstra agtpgivende lidt mere end derhjemme. Vr isr meget agtpgivende i regnvejr og snevejr. Kr, som om du er p en srlig mission, hvis ml er ikke at blive involveret i et uheld, ikke at vre rsag til et uheld og ikke at ramme en fodgnger. Forvent det uventede. Gr ingen antagelser. Tro ikke, at du ved, hvad andre trafikanter vil gre, eller hvordan de vil reagere. Forudst ikke, at de har set dig og vil reagere korrekt. Pas p skumringen, da mange tror, de kan spare p lyset, indtil det bliver rigtigt mrkt. Brug horn og lys for at fange opmrksomheden hos fodgngere og andre trafikanter. Vr opmrksom, nr andre bruger horn og lys. Check spejle og brug blinklys ved sporskifte. Kontroller isr hjre sidespejl. Prv at f visuel kontakt stol ikke 100 % p spejle. Brug alarmblink til at advare bagvedkrende, hvis trafikken standser eller bliver langsommere. Pas p (isr) lastbiler og busser, der svinger til hjre uden at vise af. Se til hjre og venstre i krydset, nr rdt lys skifter til grnt ikke alle interesserer sig for farveskiftet. Pas p huller og lse sten hold afstand til lastbiler og skn forruden.

Krsel under ramadan Mange faster mellem solopgang og solnedgang under ramadanen. De spiser ikke, drikker ikke vand, te, kaffe eller andet, og de ryger ikke. Denne mangel p fde og stimulanser kan have en skadelig indflydelse p agtpgivenheden, isr hos personer, der krer lastbiler, busser og taxier. Statistikken for frdselsuheld og arbejds-ulykker topper da ogs dramatisk i denne periode. Undg at kre bil i denne periode eller kr defensivt, defensivt, defensivt.

BILIST I TYRKIET

Frdsels- og vejskilte.

Hovedreglerne er:

1. Kr defensivt. 2. Undg s vidt muligt krsel i mrke. 3. Lad ikke flelserne overtage.

Regler for defensiv krsel.

Krsel under ramadan.

Frdselstavlerne er de internationalt anvendte. Brune skilte viser vej til turistattraktioner, isr arkologiske sevrdigheder. Ofte er skiltene kun ved frakrsel fra hovedvejen. Masser af reklameskilte kan virke forvirrende. Der er kommet flere vejvisningsskilte op i de sidste par r, men der mang-

188

BILIST I TYRKIET
189

Lastbiler, der parkerer uden lys midt p vejen om natten. Havarerede kretjer uden afmrk-ning. Uopmrksomme trafikanter. Ukyndige trafikanter mske uden krekort (isr motorcykler). Biler med drlige bremser glder ogs taxier og udlejningsvogne. Traktorer, hestevogne og landbrugsredskaber uden lys og med lav fart p hovedveje. Ukorrekt eller mangelfuld afmrkning af vejarbejde, uheld eller havarier udenfor byerne ofte med sten eller trgrene. Regnvejr, hvor olie p vejen og glat vejoverflade fr uheldsstatistikken til at stige kraftigt. Kretjer, der bakker ud p vejen ofte fra afkrselsveje. Dyr p vejen bde husdyr og vilde dyr. Ude p landet isr freog gedeflokke. Trafikanter, der krer midt p vejen og ikke gider flytte sig. Trafikanter, der overhaler i blinde kurver eller p bakketoppe. Trafikanter, der krer over for rdt (og-s dem, der krer bagved og tror, du ogs vil kre over for rdt). Trafikanter uden lys eller mangelfuldt lys om natten. Modkrende, der uden pviselig rsag leger lyslege/blinker med

lyset. Store huller i vejen isr i mrke. Bagklapsindianere (der krer al for tt). Trafikanter, der absolut skal overhale, mens man selv er ved at kre udenom et eller andet. Kryds og sideveje uden skiltning (primre veje har forkrselsret, men pas p).

Frdselsregler.

Defensiv krsel.

Den tyrkiske uheldsstatistik ligger blandt de hjeste i verden, selv om man fra regeringens side gr meget for at hjne frdsels-kulturen og trafiksikkerheden ved forskellige kampagner. Der er dog tale om holdningsndringer, der krver et langt sejt trk og sandsynligvis mere end n generation, fr der sker strre fremskridt. Man skal dog ikke lade sig skrmme af uheldsstatistikken og dermed g glip af mange sknne oplevelser. Blot man flger de vigtigste sikkerhedsregler, skal man nok overleve den tyrkiske frdselskultur.

Trods tyrkiske uvaner er reglerne som i Vesteuropa. Undtagelserne er: - Promillegrnse: 0,5 (glder kun personvogn uden campingvogn; alle andre kretjer: 0,0!) - Sikkerhedsseler: Skal anvendes. - Horn: M kun anvendes i ndstilflde. - Hastighedsgrnser for personbiler og motorcykler: Bebyggelse: 50 km/t, Landeveje: 90 km/t (motorcykler: 70 km/t), Motorveje: 120 km/t (motorcykler: 80 km/t). Bder indkrves kontant. Der er ofte radarkontrol.

Vejkort ler stadig skilte til landsbyer og sevrdigheder mange steder, nr man bevger sig vk fra de strre veje. Her er der rig mulighed for at komme i kontakt med de lokale, nr der skal sprges om vej.
Araba park 1 saat: Parkering tilladt 1 time Askeri yasak blge: Militrt omrde Bozuk satih: Drlig vej Buz: Is ikis: Frakrsel/udkrsel (udgang) Dar geit: Smal vej Dikkat/dikkatsiz: Pas p/forsigtig Dinlemne: Rasteplads Dur: Stop Durmak yasaktir: Stopforbud Dk banket: Hj vejkant Dzensiz: Ikke i orden Girimez: Ingen adgang Giris: Indkrsel (indgang) Hastane: Hospital Heyelan blgesi: J o r d s k r e d / b j e r g skred/ stenskred Kaygan yol: Glat vejbane Kar: Sne Kavak: Vejkryds Otopark/park (yeri) Parkeringsplads Park etmek yasaktir: Parkering forbudt P a r k y a p i l m a z / e d i l m e z : Parkering forbudt Sagdan/Sagdan Gidiniz: Brug hjre spor (langsomme kretjer) ehir merkezi: Centrum/bymidte Servis yolu: Midlertidig vej Sis: Tge/dis Sollamayin: Overhaling forbudt Tait girimez/gecemez G e n n e m k r s e l forbudt Tehlikeli: Farligt Tehlikeli Madde: Farligt gods Tehlikeli viraj: Farligt vejsving Tekyon: Ensrettet Tirmanma seridi: Krybespor (for langsomme kretjer) Uzun ara: Langt kretj Viraj: Vejsving Yasak: Forbudt Yava: Langsom/forsigtig krsel Yaya geidi: Fodgngerfelt Yol: Vej (hovedvej) Yol alismasi /tamiri/yapimi: Vejarbejde lm tehlikesi: Livsfare

Vejhjlp - f modpartens navn, adresse, forsikringsselskab, policenummer og kretjets registreringsnummer samt navn m.v. p evt. vidner, - udfyld uheldsrapport, - vr hflig og behersket, - skriv aldrig under p en politirapport (som ikke kan lses), men bed om en kopi, - afhring skal ske p et sprog, man forstr (krv tolk), - Diskutr ikke skyldsprgsml/ ptag in-gen skyld for uheldet/ ulykken, - kontakt evt. nrmeste danske diplomatiske reprsentation eller den tyrkiske automobilklub TTOK. I vrste fald m man ikke forlade Tyrkiet, fr skyldssprgsmlet er afklaret. Det er altid en god ide at kontakte SOS International ogs hvis man ikke er ka-skoforsikret for at hre, hvordan man skal forholde sig. Hvis man bliver involveret i et trafikuheld uanset hvem, der har skylden vil en alkoholtest eller en blodprve nsten altid vre obligatorisk. Hvis man ikke bliver betragtet som den skyldige i uheldet, vil en positiv prve som regel ikke blive brugt imod n. Men den kan f betydning ved udbetaling af forsikringsbelb. Jeg har selv vret udsat for et uheld, idet jeg torpederede en bil, der krte ud foran mig p kystvejen. Bureaukratiet bagefter tog mere end 5 timer. Frst blev der skrevet rapport hos Trafikpolitiet med alkotest p sygehuset. Herefter overfrsel til Jandarma, hvor det hele blev gentaget inklusive alkotest og med bistand af tyske og engelske tolke. Her skal man bl.a. skrive under p, at man ikke har vret udsat for pres, samt at man har fet bilen retur (!)

Vejhjlp:

De vigtigste skiltetekster er:

Skilt p lastbiler: Allah korusun: M Gud beskytte mig!

Vejkort.

BILIST I TYRKIET

Frdselsuheld og vejhjlp. Ved uheld isr med personskade:

Politikontrol (checkpoints).

- Tilkald eller opsg nrmeste politi (ogs af hensyn til forsikringen), - tag fotografier af ulykkesstedet (bremse-spor, skader) og notr sted og tid,

Hold je med midlertidige checkpoints eller trafikstop, isr i mrke. Som regel er rsagen til politiets checkpoints mindst n af disse 3: 1. Rutinekontrol af frerbevis og registreringspapirer. 2. Udkig efter mistnkelige personer ved forhjet terrorberedskab. 3. Kontrol af, om freren er pvirket

190

BILIST I TYRKIET
191

De tyrkiske kort er uanset mlestoksforhold ukorrekte og mildest talt elendige. Og her er det ligegyldigt, om det er gratiskort eller kbekort. Ofte fr man det indtryk, at det er tilfldigheder, der afgr, hvilke veje, broer, landsbyer og sevrdigheder, der er medtaget (og hvor de er placeret). De bedste kort, jeg hidtil har set, er f r a freytag & berndt (se annonce). Antalya-kortet har jeg anvendt i denne bog, medens Alanyakortet desvrre frst er klar sommer 2007.

(tlf. (+90) 212 278 62 14 hverdage 9-17). Der er ogs kontor i Antalya (tlf. (+90) 242 247 06 99, mobil (+90) 532 331 97 73). Der er vejpatruljer, Turing Servisi, p motorvejen E80 mellem Edirne ved den grske grnse og Ankara. TTOKs adresse i Istanbul er Oto Sanayi Sitesi Yani, 4. Levent. Tlf.: (+90) 212 282 81 40. Fax: (+90) 212 282 80 42. Email: umityurek@turing.org.tr.

Den tyrkiske automobilklub TTOK (Tr-kiye Turing ve Otomobil Kurumu) har kontor ved alle grnseovergange. Hovedkontoret er i Istanbul og kan yde hjlp med evt. reparationer og retsproblemer til medlemmer af internationalt anerkendte automobilklubber som FDM

Vigtige telefonnumre:

- Politi: 155. - Ambulance: 112. - Brandvsen: 110. - Turistpoliti/Antalya: (+90) 24 22 47 03 36 - Danmarks Ambassade: (+90) 312 468 77 60/ Fax (+90) 312 468 45 59. Email: ankamb@um.dk (Kirlangic Sokak 42, TR-06700 Gazi Osman Pasa, Ankara).

Grnsepassage af spiritus eller euforiserende stoffer (isr sent om natten og i weekenden i omrder med restauranter og natklubber). Hvis man bliver standset, skal man vre forberedt p at vise: - Frerbevis, - pas, - kretjets registreringspapirer. Ofte vil udenlandske biler og udlejningsbiler/-motorcykler blive vinket udenom, formentlig fordi det er for kompliceret bl.a. p grund af sprogproblemer (man har krav p at blive udspurgt/forhrt p et sprog, man forstr). Politiet er drligt lnnet og drligt uddannet, men som regel korrekt og imdekommende over for udlndinge. Man skal dog ikke tage det for givet, at man ikke bliver stoppet. Hvis der bliver givet tegn til at stoppe, og man fortstter, kan man for alvor komme i vanskeligheder! Hvis man bliver standset af gendarmer (jandarma) eller militr om natten (isr i det stlige Tyrkiet) er det en god ide, der viser ns samarbejdsvilje, at blnde ned og tnde det indvendige lys samt rulle sideruden ned. Dette gr det nemmere at kontrollere bil og passagerer. Bevar roen, in-gen hurtige bevgelser og gr, hvad der bliver sagt. Husk det er unge, uerfarne og (mske) nervse vrnepligtige. Jandarma er militrpoliti, der - modsat i Danmark ogs tager sig af civil orden og sikkerhed uden for bymssig bebyggelse (dvs. p landet). frerbevis, registreringsattest (original), grnt forsikringskort, pas (ved uheld), 2 advarselstrekanter (til afmrkning foran og bag bilen), - frstehjlpspakke/forbindskasse, - ildslukker Udlejningsbiler har ogs registrerings- og forsikringspapirer. Bilpapirer br ikke efterlades i vognen. Et ekstra st fotokopier anbefales. Det gule sygesikringsbevis og evt. ekstra sygeforsikring og ulykkesforsikring br ogs medbringes. Desuden anbefales rdt SOS-kort, elprer, sikringer, lygte og lidt vrktj.

Undervejs

Grnsepassage.

Ligeud/venstre/hjre/tilbage Direk/sol/sa/geri Nord/syd/vest/st Kuzey/gney/bat/dou Nr/langt Yakin/uzak Over/under Alt/st Gade Sokak, cadde/caddesi Sidegade Yan sokak Landevej Yol Plads Meydan Bro Kpr Er der et vrksted i nrheden? Burada yaknda bir tamirhane varmdr Er det vejen/gaden til? giden yol/cadde bu mu? Hvordan kommer jeg til? e nasil gidebirilim? Hvor er nrmeste benzintank? En yakn benzinlik nerede? Hvor er den/det nste En yakn telefon? telefon kulbesi bank? banka politi? polis pengeautomat? para otomatii nerede? Hvor langt er der til? Ne kadar var?

Undervejs.

BILIST I TYRKIET

Bilpapirer og udstyr. Medbring altid (obligatorisk):

Bilvrksted Dk Bremser Gear Karburator Kobling Klervske

P vrkstedet.

Tamir atelyesi Lastik Frenler Vites Karbratr Debriyaj Radyatr suyu

192

BILIST I TYRKIET
193

Ved indrejse bliver bilen indfrt i passet med et stempel med teksten Tasiti vardir (ejer af kretj). Ved udrejse med bilen slettes det igen. Det betyder, at freren ikke kan rejse ud af Tyrkiet uden bilen. Hvis bilen efterlades, fordi den er totalskadet eller p vrksted, skal man have bevis herfor p det lokale toldkontor. Tilsvarende hvis bilen er stjlet. Man kan maksimalt have bilen i Tyrkiet i 1/2 r. Danskere har automatisk opholdtilladelse i 3 mneder, hvilket kan forlnges med et 3 mneders visum p feriestedet. Hvis man inden for de frste 3 mneder rejser ud af Tyrkiet og ind igen, starter en ny 3 mneders opholdstilladelse. Hvis man ikke har kaskoforsikring, anbefales det at tegne en kaskoforsikring for opholdet i Tyrkiet. Det samme glder passagerforsikring, hvis man ikke er dkket p anden

P tanken.

Super/diesel Blyfri/med bly Klervske Tank venligst op Kontrollr venligst dktryk oliestand sprinklervand Vil De venligst skifte olie skifte hjul skifte sikring skifte tndrr justere tndingen

Sper/dizel (motorin) Kurunsuz/kurunlu Radyatr suyu Ltfen depoyu doldurun Ltfen teker basncm ya durumunu cam silecei iin su kontrol edin Ltfen ya deiimini yapnz teker deiimini yapnz sigortay deitirin bujileri deitiriniz atelemeyi ayarlaynz

Uheld/ulykke
Starter Tndrr Ventil Motoren starter ikke Kan De reparere bilen? Til hvornr? Kan De bugsere min bil? Mar Bujiler Supap Motor almyor Arabaytamir edebilirmisiniz? Ne zamana kadar? Arabam eke bilirmisiniz

Ordforklaring

Ordforklaring
Disse ord, der dels er antikke (grske/romerske), dels tyrkiske, er for hovedpartens vedkommende forklaret i teksten frste gang, de optrder. De er samtidigt forsynet med * frste gang, de forekommer i et afsnit, for at markere, at de findes i ordforklaringen. Agora: Et centralt torv/markedsplads i de grske og romerske byer, ofte omgivet af arkader med butikker (romersk navn: forum). Store byer havde 2 agoraer: En statsagora og byens agora. Akanthus: Bladornamentik, der kopierer Mid-delhavsomrdets grnne bladplante, isr p korinthiske* sjlekapitler*. Akropolis: Byhjen eller overbyen i de grske og romerske byer, ofte med bymure og/eller en borg. Arkitrav: Brende stenbjlke, der hviler direkte p sjlerne. Akvdukt: Romersk vandledning. Amfora: Stor forrdskrukke med 2 hanke, isr til opbevaring og transport af vin. Apsis: Halvrund afslutning p kirkens kor (flertal: apsider). Atrium: Indre grd i romerske privathuse eller sjleomgivet forgrd til basilikakirke. Basilika: I romertiden en offentlig aflang bygning/hal (f.eks. domhus, brs) med stort midterskib og mindre sideskibe. Ved kristendommens indfrelse blev basilikaformen anvendt til store kirker. Bedesten: Et overdkket og bevogtet basaromrde, hvor man opbevarede og solgte srligt vrdifulde varer (f.eks.guld og delstene). Bouleuterion: Mdested (rdhus) for byens rd i de grske og romerske byer, ofte sammenfaldende med odeon*. Byzantinske (stromerske) tid/periode: Peri-oden fra det romerske riges deling i 395 til osmannernes erobring af Lilleasien og Byzans (Istanbul) i 1453. Perioden kendetegnet af grsk sprog, grsk-ortodoks religion og kirkekunst med grsk, romersk og orientalsk inspiration. Caldarium: rum til varme bade. Cami: Mosk. Cavea: Tilskuerplads i det grsk-romerske teater. Dervish: Medlem af islamisk munkeorden grundlagt i Konya i 1272 af en afghaner ved seldsjukkerhoffet. Grundlaget for ordenen var krlighed og tolerance, og den omfattede antikke, buddhi-stiske, kristne og islamiske elementer. Der fandtes flere afdelinger af ordenen, hvor de dansende dervisher i Konya var (og er) den mest kendte. Diazoma: Vandret rundgang i teater, deler bnkerkkerne i en vre og nedre del. Dorisk: Bygningsstil med enkle stilelementer, kendetegnet af den doriske sjle uden fodstykke. Emir: Seldsjukkisk fyrstetitel. Exedra: Sderkke(r) i fri luft i en halvcirkel, hvor den grsk-romerske bys borgere, filosoffer m.v. kunne diskutere og slappe af. Fresko/fresker: Kalkmaleri(er), malet p vd puds. Frigidarium: Rum til kolde bade. Gravplads, muslimsk: Findes ved alle bebyggelser og m ikke sljfes, ofte tilgroet. Gravsten med turban: Mandsgrav. Muslingeskal: Kvin-degrav. Knkket blomst: Brnegrav. Gymnasium/gymnasion: Bygningskompleks til undervisning og sport i de grske/romerske byer omfattende sportsplads (palstra*), undervisningsrum og vaskerum, der i romertiden blev udbygget til termer* og forsynet med stor marmorgrd (af grsk gymnos: ngen). Hamam: Tyrkisk bad. Han: Karavanestation/kro/servicecenter for karavaner og rejsende (karavanserai*). Hellenistiske tid/periode: Perioden med den grskinspirerede kultur, der opstod i de lande, Alexander den Store erobrede fra 333 f.K. og indtil romernes erobring i det 1. rh. f.K. (i Kilikien og Pamfylien ved Pompejuss nedkmpelse af srverne i 67 f.K.) Heroon: Kult- og offersted for en halvgud, f.eks.

Hjlp! Yardm! Pas p!/forsigtig! Dikkat! Tilkald hurtigt Ltfen acilen En ambulance bir ambulanz Politi polisi Brandvsen itfaiyeyi arnz Det var (ikke) min skyld Bu benim suum (deildi) Giv mig venligst Deres navn og adr. Ltfen bana isminizi ve adresinizi veriniz Jeg har brug for oplysning om Deres Bana hakknda bilgi vermeniz gerekir araba bilforsikring sigortanz c udtales stemt som dj. Cami (mosk) udtales djami. udtales ustemt som tj. ay (te) udtales tjai. forlnger den foranstende vokal og er selv nsten stum. Da (bjerg) udtales daa. Efter e, i, o og u udtales som j. Deil (ikke) udtales dejil. (i uden prik) udtales som en mellemting mellem og e. Alt (6) udtales alte. j udtales som p fransk med et stemt sj. Jandarma udtales sjandarma. udtales sch. ikis (udgang) udtales schikis.

Uheld/ulykke.

194

ORDFORKLARING
195

BILIST I TYRKIET

Ordforklaring
byens grundlgger. Ikon: Kultbillede p en uindrammet trplade i den grsk-ortodokse religion, forestiller Jesus, jomfru Maria eller helgener. Imam: Islamisk prst, der leder fllesbnnen i mosken. Jonisk: Bygningsstil med slanke sjler med voluter (snegle) p kapitlet og friser og gavle med store figuropstillinger. Kale: Borg/fstning. Kalligrafi: Kunstfrdige arabi-ske skrifttegn anvendt som ud-smykning. Kalif: I islam den verste gejstlige. Kapitl: Sjlehoved mellem sjlen og stenbjlken (arkitraven*), der hviler p sjlerne. Karavanserai: Karavanestation/kro/transport- og servicecenter for rejsende og karavaner. Kilise: Kirke. Korinthisk: Bygningsstil med bgerformet sjlekapitl* smykket med bladornamentik (akanthus*) og rig udsmykning p arkitrav*. Ksk: Landsted, lille palads (seldsjukkisk), ogs pavillon. Legion: Romersk troppeenhed p 5000 soldater. Mausolum: Stor og monumental gravbygning. Madrasa/medrese: Islamisk (koran-) skole, oprindeligt med undervisning i mange fag, senere kun religion. Medusahoved: Et skrkindgydende kvindehoved, som helten Perseus huggede af et uhyre. Hovedet var s hsligt, at synet heraf kunne forvandle mennesker til sten. Mesit: Lille mosk. Mihrab: Bedeniche i mosken, viser retningen mod Mekka. Minbar: Prdikestolen i en mosk. Minaret: Moskens slanke trn(e), hvorfra der kaldes til bn. Muezzin: Den person, der kalder til bn fra minareten*. Nekropol/nekropolis: Begravelsesplads uden for den grske/romerske by, de ddes by. Nymfon: Monumental fontne og brndanlg, der var en del af vandforsyningen i den romerske by, oprindelig en hellig kilde viet til en kvindelig naturguddom. Odeon: Lille overdkket teaterbygning til sang, musik og mder i de grske/romerske byer. Orchestra: Scene i det grsk-romerske teater. Osmanniske tid/periode: Perioden fra osmannernes erobring af Lilleasien i 1300-tallet og Byzans (Istanbul) i 1453 og indtil 1923, hvor Tyrkiet bliver republik. Palstra: Idrtsplads (legemsvelser) omgivet af sjlegange og bygninger, der tilsammen udgr gymnasium/gymnasion*. Panagia: Gudsmoder, navn p grskortodokse Maria-kirker. Peristyl: Sjlehal omkring en indre grd. Propylon: Monumental fritstende indgang/port til grsk/romersk bygningskompleks. Romerske tid/periode, romertiden: Perioden fra den romerske erobring i det 1. rh. f.K. (i Kilikien og Pamfylien ved Pompejuss nedkmpelse af srverne i 67 f.K.) og indtil Romerrigets deling i Det vestromerske og Det stromerske (byzantinske) Rige i 395 e.K. Hviler p den hellenistiske kultur og isr kendetegnet af store offentlige bygninger som teatre, termer*, triumfbuer og akvdukter*. Sarkofag: Udsmykket ligkiste af sten. Seldsjukkiske tid/periode: Perioden fra de seldsjukkiske nomaders sejr over byzantinerne i 1071 og grundlggelsen af det seldsjukkiske sultanat og indtil osmannernes erobring af Lilleasien i 1300-tallet, afsluttende med erobringen af Byzans (Istanbul) i 1453. Isr kendetegnet ved mosker, madrasaer*, karavanseraier* og befstninger. Stadion: Idrtsanlg med tilskuerpladser i de grske/romerske byer (et stadie = 192,3 meter var oprindeligt et lngdeml p lbebanen). Stalagmit: Opad voksende drypsten. Stalaktit: Nedad voksende drypsten. Stele: Opretstende sten, ofte som gravmle. Stoa: Overdkket sjlegang/sjlehal med lukket bagvg, ogs kaldet portico. Sudatorium: Dampbad. Sultan: Betegnelse for rigets hersker (konge) hos seldsjukkerne og osmannerne. Tempel: Det grske (romerske) tempel bestr typisk af t rum (cella) med et forrum med sjler i en eller 2 rkker. Nogle templer har forrum i begge ender eller et forrum i den ene ende og en rkke sjler i den anden. Strre templer er omgivet af sjler p alle 4 sider.

Guder

Guder.

A = Anatolsk. = gyptisk. G = Grsk. R = Romersk (romerne overtog de fleste grske guder, men som regel med andre navne).
Amor (R): Se Eros. Ares (G): Slagsbroder og krigsgud symboliseret ved gribben, var afskyet af sine forldre, Zeus og Hera, men populr hos Hades (!) Afrodite (G): Krlighedens og sknhedens gudinde, herunder forfrelsens kunst, som hun selv praktiserede over for andre guder. Gift med Hefaistos og elskerinde med (bl.a.) Ares med hvem hun fik brnene Frygt og Terror (!) samt Eros (!) Apollon (G/R): Solens og lysets gud, beskytter af sandhed, musik, digtning og spdomskunst (orakler); anfrer for de 9 muser, der hver beskytter en videnskab eller kunstgren. Artemis (G): Tvillingesster til Apollon og lidenskabelig jger (med bue og pil), jomfrugudinde, beskytter af vilde dyr og kvinder; oprindelig mnegudinde med forbindelse til mrke, dd og det ukendte. Asklepios (G): Lgekunstens gud til hvis tempel de syge valfartede, og hvor der skete mirakler. Athene (G): Zeus datter (men ingen mor sprang ud af fars pande), sster til Apollon, gudinde for visdom, kultur, kunsthndvrk og videnskab; bistr i krig de, der dyrker hende (er ifrt rustning med slanger, lanse, skjold og ugle); gav oliventret til menneskene. Bacchus (R): Se Dionysos. Demeter (G): Gudinde for jordens afgrder. Diana (R): Se Artemis. Dionysos (G): Sn af Zeus og gud for vin og frugtbarhed og et muntert liv, teatrets beskytter; gav vindruen til menneskene; frdes ofte sammen med satyrer (mennesker med bukkefdder og horn), bakkanter (ekstatiske kvinder) og nymfer. Eros (G): Sn af Afrodite og Ares, lille krlighedsgud med bue og pil. Fortuna (R): Se Tyche. Hades (G): Bror til Zeus, det underjordiske ddsriges gud og rigdommens gud. Hefaistos (G): Blev fdt handicappet og uden far og smidt ned p jorden fra Olympen, gudernes bjerg, af sin mor Hera; gud for ild og smedehndvrk og smedede bl.a. den frste kvinde; var selv styg, sort og halt, men ogs godmodig og kunstnerisk. Hera (G): Gift med chefguden Zeus, som ogs var hendes lillebror, beskytter af gteskabet, gifte kvinder, brnene og hjemmet, men bedrages ofte af Zeus og forflger de kvinder, han falder for. Hermes (G): Sn af Zeus og hans sendebud til menneskene (med rejsehat, bevingede sandaler og heroldstav), handelens gud, be-skytter af tale- og skrivekunst, kvg, tyve og spasmagere samt vejfarende. Far til bukkeguden og hyrdeguden Pan. Juno (R): Se Hera. Jupiter (R): Se Zeus. Kybele (A): Frugtbarhedsgudinde, den store moder. Mars (R): Se Ares. Mars havde dog meget strre anseelse hos romerne, end Ares havde hos grkerne. Men (A): Mnegud. Merkur (R): Se Hermes. Minerva (R): Se Athene. Nemesis (G): Hvngudinde, straffer menneskenes hovmod (hybris). Neptun (R): Se Poseidon. Nike (G): Sejrsgudinde. Pluto (R): Se Hades. Poseidon (G): Bror til Zeus, havets og

ORDFORKLARING

196

ORDFORKLARING
197

Register

Register

Billeder er anfrt i kursiv. NB. Ofte forekommende ord som f.eks. persisk, hellenistisk, romersk, byzantinsk, seldsjukkisk og osmannisk er ikke optaget i registret.
A A Dden Vandfald (Lara) 158, 159 Achaios 133-135 Adalarstranden 174 Adalia 165, 166, 167, 168 Adam Atacai 15 Adana 58, 59, 148 Adanda 76, 77, 78 Adanda Kulesi se Lamos Advarselstrekanter 192 Afra 42 Afrodite 128, 148, 154, 172, 186, 197 Aga Cafir Paa 50 Aglaia 128 Agora 69, 70, 76, 78, 79, 80, 114, 133, 135, 140, 149, 156, 177, 181, 195 Ak Cami 89 Akhiropitos 54 Akebe 21, 22 Akebe Sultan Mosken 21, 22, 18 Akseki 111 Aksufloden 97, 149, 151 Akvdukt 74, 76, 85, 86, 87, 88, 120, 125, 136, 141, 143 Alaeddin Cami 169, 170, 171, 170 Alaeddin Keykubad I d. Store 9, 15, 16, 17, 21, 28, 29, 30, 61, 99, 102, 107, 140, 167, 169, 170 Alaiye 17, 19, 37 Alanya 6-43 Alanyas fstning 9-30 Alanyum 42 Alaraborgen 100, 107, 108, 108 Alarafloden 98, 103, 107 Alara Han 100, 102, 106, 107, 106,
107

Register

Alevi 182 Alexander d. Store 8, 46, 49, 60, 83, 98, 113, 119, 133, 138, 146, 151, 164, 173, 176, 181, 184 Alexander Severus 75 Alketas 176, 178, 177 Altikapi Han 83 Altinbeikgrotten 110, 111, 111 Altinbeik Nationalpark 99, 110, 111 Altinkaya 131, 135 Anadolu Ky 64 Anamorium 60, 63, 66, 83-88, 93, 84, Anamur 48, 58, 60, 83, 85, 87-91, 182 Anamurborgen 60, 88, 90-93, 91, 92, Anatolien 8, 9, 15, 18, 19, 26, 31, 38, 61, 64, 84, 85, 96, 106, 107, 115, 118, 119, 138, 154, 164 Andizlim Mosken 27 Antalya 4, 16, 17, 19, 38, 46, 48, 74, 96, 97, 98, 99, 100, 102, 106, 114, 121, 129, 132, 136, 140, 143, 151, 154, 155, 156, 158, 159, 162 -175, 176, 177, 178, 179, 180,181, 182, 183, 184, 185, 186, 190, 191, 160-161, 162, Antigonos 46 Antigonus Monophtalmus 98 Antikragos 81 Antiochia ad Cragum 72 74, 80-83,
80, 81 86, 87

93

Apodyterium 127 Apollon 114, 118, 119, 125, 128, 129, 148, 149, 154, 155, 157, 172, 173, 197 Apollonius 152, 157 Apolloniuss triumfbue 150, 156, 157 Apollontempel, Laertes 69, 70 Apollontempel, Pednelissos 149 Apollontempel, Side 118 Apostelkirken 84, 87 AquaLand 175 Arap Evliyas 17, 22 Arasta 21 Ares 128, 197 Ariassos 180, 181 Arkologisk Museum, Alanya 31-34, 65, 67-69, 79, 114, 172, 173 Arkologisk Museum, Antalya 171174, Arkologisk Museum, Anamur 88-89 Arkimedes 152 Armenien/armenere 15, 63, 64, 78, 80, 85, 91, 107 Arrianos 118 Arsenalet, Alanya 10, 18, 23-26, 30, Artemis 83, 148, 152, 154, 157, 172, 197 Artemistemplet, Perge 153, 155 Artemistemplet, Selge 132, 135 Asarky 145 Aiklar Maarasi se Krlighedsgrotten, Alanya Asklipios 128, 197 Aspendos 37, 66, 97, 98, 99, 100 132, 133, 134, 136-143, 145, 146, 147, 149, 151, 174, 136, 137, 141, 142, 143 Aspendosakvdukten 141-143, 143 Aspendosteatret 137-140, 136, 137 Atatrkmonumentet, Alanya 38 Atatrkmonumentet, Antalya 169 Atatrk Caddesi, Alanya 37, 42 Atatrk Caddesi, Antalya 162, 164 Atatrk Museum, Alanya 37, 36 Atatrk Museum, Antalya 167 Athenaios 165 Athene 83, 119, 120, 125, 128, 138,
23

172, 184, 197 Athenetempel, Side 120, 127 Atlas 128 Atrium 118, 195 Attala 164, 165 Attaleia 163, 165 Attalos II 163, 165, 177 Attisk-deliske Forbund 98, 137, 184 Augustus 11 Aurelius Neon Hierax 69 Aurelius Victor106 Avsallarstranden 98 Aya Yorgi, Alanya 22 Aya Yorgi, Antalya 165, 166 Aytap se Iotape Aztepe 90 B Bade se Termer Bakirlibjergene 181 Bananer 8, 58, 59, 71, 59 Basilika 16, 66, 68, 71, 84, 87, 123, 135, 140, 141, 150, 195 Bedesten 21, 195 Bedrddin 27 Begonvilstranden 43 Beldibi 181, 182 Beldibigrotten 171, 181 Belek 97, 99, 144, 144 Belkis 136, 139 Bellapais Abbedi se Beylerbeyklosteret Bellerofonte 186 Belvedere se St. Hilarion Bekonak 129, 130, 132 Besparmak 51, 54 Beyazit I Yildirim 168 Beyazit II 169 Beylerbeyklosteret 53-54, 55 Beyrebucak 79 Bibliotek, Side 124, 128, 129 Biludlejning 192 Bkc 74 Bodrumkaya 148 Boncoklu Kale 89 Bouleuterion 70, 141, 195 Bozburun Dai 132

164, 166, 167, 168, 170

REGISTER

Alara Kalesi se Alaraborgen Alara Kemer Kpr 103 Alarastranden 98 Alacada 79 Alakpr 89

198

REGISTER
199

Antiochia Parva se Antiochia ad Cragum Antiochos III d. Store 9, 98, 119, 133, 165 Antiochos IV Kommagene 61, 71, 80, 83 Antiochos VII 10,119 Antonius 11, 61, 78, 101 Antonius Pius 124, 129

Register
Bucakihlar 113 Buffavento 53, 54, 53 Bgrmbroen 131 Byk elle se Manavgat Vandfald, store Byzantinske Borg, Girne 48, 48 C Cafir Paa Mosk 50 Caius Herennius Maximus 66 Calkaya 162 Caldarium 85, 87, 93, 126, 127, 156, 195 amlica Herkules 70 Caracalla 154 Caretta-Caretta skildpadder 73, 99 atakfloden 61, 62 Cavea 122, 195 Cebel Ires 68 Celaleddin Karatay 171 Charadros 82 Checkpoints se Politikontrol Chimaira 185, 186, 186 Chrysopolitissa 50 Chrysokava 50 Cilvarda Burnu se Kap Cilvarda imenicigrotten 71 Citadellet, Alanya 10-17, 22 Citadellet, Anamorium 83, 85, 87, 87, C. Julius Celer 76 Claudius 69, 141, 156, 157 Claudius Peison 156 oban Kalesi 90 Cocaingrotten 180, 181 olaklistranden 115 Colyabrassos 103-106, 105 Coracesium 8, 9, 11, 14, 99 Cumhuriyet Caddesi, Antalya 163, 169, 170, 171 CurtiusAuspicatus 139 Curtius Crispinus 139 Cypern 17, 19, 44-55, 58, 63, 64, 81, 83, 87, 88, 91, 99, 166, 167, 168 Csartempel 69 D Damlata Aquacenter 43 Damlatagrotten 9, 20, 31, 34-35, 43, Krlighedsgrotten, Alanya Enosis 49 Erik Ejegod 47 Estwedilys 136 Etenna 111-112 Etnografisk Museum, Alanya 27, 34 Etnografisk Museum, Antalya, 173-174 Etnografisk Museum, Anamur 89 Eudemos 186 Eudikias 179 Eurymedon se Kprfloden Evdir Han 176, 179, 180, 179 Exedra 69, 102, 105, 106, 141, 195 F Fatih Mehmet (Muhamed) I (Erobreren) 19 Folkekunstmuseum, Girne 50 Forsikringskort, grnt 192 Fortuna 82, 124, 132, 135, 148, 150, 156, 157, 172, 197, 172 Fortunatemplet, Perge 156 Fortunatemplet, Side 124 Fosforgrotten 36 Fosforlu Maara se Fosforgrotten Francis Beaufort 85 Frederik Barbarossa 15 Fredstraktaten i Lausanne 41, 64, 100, 121, 168 Fredstraktaten i Svres 168 Frengez Kalesi 83 Frigidarium 85, 93, 126, 127, 156, 195 Frygien 135 Fuglabugten 98 Frdselskultur 187, 188 Frdselsskilte 189-190 Frdselsuheld/-ulykker 190-191 Fnikien/fnikisk 31, 83, 139 Frerbevis 191, 192 G Gaius Domitius Julianus 173 Gaius Verres 139, 153 Galba 69 Gallineus 66, 78 Gamle by, Alanya 22-26 Gamle by, Antalya 163-170

Register
Gamle by, Girne 50 Garsyeris 133, 134 Gavurini se Dimgrotten Gazipasa 58, 59, 73, 74, 75, 76, 78, 79, 80, 82, 100, 108 Gedevet 40 Genua 47, 51, 64, 185 Geta 154 Girne 41-51, 53, 54, 55 Giyaseddin Kayshosrau I 166 Giyaseddin Keyhusrev I 102 Giyaseddin Keyhusrev Medresesi 170 Goktas Kalesi 185 Gksufloden 186 Gratier 128, 172 Greencanyon Restaurant 113 Grnsepassage 192 Gndomu 103, 103 Gymnasium/gymnasion 82, 84, 85, 136, 141, 146, 147, 150, 157, 171, 176, 177, 181, 195, 196 Guy de Lusignan 47, 48 Glefen Kk 61 Gllk Dai 176, 178 Gney 80, 193 Gverslugten 178 Gk Asar se Juliosebaste H Hacimusa 74 Hadrian 75, 76, 135, 155, 157, 163, 165, 171, Hadrianporten, Antalya 163, 164, 164 Hadriansporten, Perge 155 Hadriansporten, Phaselis 184 Hadriansporten, Termessos 176 Halk Plaj 144 Hamam 16, 43, 93, 169, 195 Hamaxia 32, 33, 100-102, 101 Hamidogullari 100, 167, 168 Hannibal 98, 119 Hasbahe Kk 40 Hasdere 77 Hasgebe 148 Hasim Yetkin 37 Hastighedsgrnser 189

REGISTER

E Ebu Ali Reha el Rettani 28 Ehmedek 9, 15, 18, 19, 20, 18, 20, 22 Ekopark 185 Elskendes Grotte se

200

REGISTER
201

Damlatastranden 42, 43 Dedeman Aquapark 175 Defensiv krsel 188-189 Demeter 128, 172, 197 Demetrius 157 Demosthenes 172 Dere Trbelinas 40 Dermirtas 59, 70 Dervish 31, 106, 167, 169, 195 Diazoma 121, 122, 133, 137, 149, 195 Dilek Maarasi 159 Dimay se Dimfloden Dimay Maarasi se Dimgrotten Dimfloden 59, 62-64, 62 Dimgrotten 59, 60, 64-65, 65 Diocletian 63, 106, 120, 155 Diodorus 139 Diogenes140 Dionysos122, 138, 151, 197 Dionysostemplet, Side 123 Diototos Tryphon 10, 20, 99 Di Kale 22-27 Diskoskasteren 129 Dogamkyist 54 Doanca 78 DolphinLand 175 Domitian 78 Domitians Agora 183, 184 Domitia Philiska 173 Dorisk 114, 149, 195 Dragonfloden 86, 88, 89 Dumanligrotten 113 Ddenfloden 158, 159 Dden Vandfald, nedre se A Dden Vandfald Dden Vandfald, vre se Yukari Dden Vandfald Dzlerami Nationalpark 178, 178

34

Register
Havnebadet, Side 121, 123, 129 Hefaistos 186, 197 Hera 33, 83, 128, 151, 197 Herakles 31, 32, 33, 105, 128, 148, 173 Hermes 87, 102, 128, 129, 148, 151, 154, 172, 197 Herodot 8, 75, 114, 172 Heroon 177, 195 Hesiod 172 Hesperidernes Have 128 Hdrlktrnet 167 Hidrellezkirken 41 Hisarcikkale 111 Hisarii 22 Hittitterne/Hittitterriget 8, 60, 96, 151,164 Hseyin Gazi 92 I Ibn Battula 168 Ibradi 111 Ibrahim 92 Iel 64 I Kale se citadellet, Alanya Ikon 195 Ikonmuseum 50 Iliasmosaikken 114, 172 Ilca 74 Incekumstranden 93-94, 98 Iotape 32, 56-57, 60, 71-73, 80, 71, 72 Irmasanpasset Isaac Ducas Comnenus 47 Iskele Anamur 88 Iskele Cami 169 Istanbul se Byzans Ixion 127, 128, 127 Izzeddin Kaykaus II 166 J Johannitterne 80, 81 Jonisk 195 Julia Domna 154, 171 Julia Sancta 164 Juliosebaste 79-80 Julius Cornutus 157 Julius Csar 11, 65 Juno 83, 197 Jupiter 83, 106, 197 Justinian I 151 K Kadinigrotten 8, 59, 61 Kadipinari 61, 62 Kahvalti Bulunur 40, 41 Kahyalar 73 Kahyalarstranden 73 Kalchas 131, 151, 157 Kaledran 82, 83, 82 Kaleii, Antalya se Gamle by, Antalya Kaleii Museum 165, 166, 166 Kale Kapisi 22 Kalonoros 14, 15, 16, 17 Kamuni Sleyman d. Prgtige 20 Kap Cilvarda 17, 17 Karaalioglu 167 Karaburunstranden 98 Karaingrotten/-museet 96, 163, 164, 171, 179, 180, 179, 180 Karaman 50, 53 Karamonogullari 17, 61, 64, 70, 91, 92, 93 Karatay Medresesi 170 Karatepe 74 Karavanserai 17, 21, 75, 83, 102, 106, 111, 140, 174, 179, 180, 195, 196 Karghan 111 Kargiak 59 Krmi se Karaman Karpuzfloden 99 Kaskoforsikring 192 Kazaphani se Dogamkyist Kejseragora, Side 124 Kejserporten, Perge 150, 153 Kelenderis 89 Kemer 103, 181, 182, 184, 186 Kesbedion 132, 135, Kesik Minare 166 Kestel 59, 62 Kestros (by) 74, 78, 79 Kestros (gud) 157, 172 Kestrosfloden se Aksufloden Keykubadstatuen 38, 43 Keykubatstranden 43 Kilikien 9, 11, 14, 15, 20, 32, 55, 58-64, 66, 70, 71, 80, 83, 91, 96, 99, 100, 105, 119, 139, 148, 153, 195 Kilimaros 33, 34 Kimon 97, 137 Kimre se Chimaira Kimren 186 Kirke 14, 16, 17, 18, 22, 41, 49, 50, 51, 52, 53, 64, 66, 67, 70, 75, 76, 80, 82, 87, 88, 102, 109, 114, 118, 123, 125, 134, 140, 144, 147, 149, 150, 154, 165, 169, 170, 184, 185, 186, 196 Kirkgz Han 180, 180 Ksl Kule se Rde Trn Kizilagacstranden 109, 115 Kzlingrotten 74 Kizilotstranden 99 Kleopatra 11, 36, 37, 43, 61, 101 Kleopatrastranden 22, 31, 43, 43 Koca Belen 154 Kocaderefloden 131 Konaklistranden 98 Kongevejen 176 Konstantin d. Store 155 Konya 15, 16, 17, 19, 31, 40, 58, 62, 70, 88, 91, 106, 179, 195 Konyaaltistranden 174 Korinthisk 118, 121, 156, 164, 169, 177, 178, 195, 196 Korsanlarin Ask Maarasi se Piraternes Krlighedshule Korsanlar Maarasi se Piratgrotten Korstog 15, 47, 63, 166 Korustranden 75 Kprfloden 96, 98, 129, 130, 136 Kprl Kanyon Nationalpark 99, 100, 129, 130, 130 Kekbk 89 Kk 40, 61, 70, 83, 196 Kk Restaurant Krsus 97 Kumkystranden 115 Kurunlu Vandfald 99, 100, 158, 158 Kck Ayasofya se Colyabrassos

Register
Kkl 74, 73 Kck elle se Manavgat Vandfald, lille Klliye Camii 109, 109 Kybele 118, 119, 180, 197 Kyme 118 Kyparissovounto 53 Kyrenia se Girne Kyr Vart 16 Krlighedsgrotten, Alanya 35, 36 L Labos 151 Ladino 96 Laertes 31, 32, 68-70 Lambousa 54 Lamija se Lamos Lamos 74, 76-78, 79, 77 Lamotis 78 Lapithos se Lapta Lapta 54-55 Lara 99, 158, 159, 169, 175 Larastranden 175 Lawrence Durrell 54 Legion 66, 84, 86, 106, 196 Leo II 63 Leonteus 151 LFC-forsikring 192 Licinius 129 Logbasis 134 Lollianus 120 Lucius Aelius Csar 135 Ludvig VII 166 Luvisk 97, 132, 136, 151 Lydien 75, 97, 118, 136, 164 Lykien 96, 99, 100, 171, 184, 185 Lykurg 172 Lyrbe 110, 112-114, 149, 172, 173,

REGISTER

M Machaon 151 Madrasa 17, 21, 61, 111, 170, 196 Madrasa, Obaky 61 Mahmud Seydi 40

202

REGISTER
203

114

Lyrbotae 159

Register
Mahmutlar 59, 65, 67, 68, 69 Mahmut Bey 91, Mahrumaligrotten 113 Makarios 49 Malta 81 Mamelukker 48, 64 Mamure Kalesi se Anamurborgen Manavgat 70, 96, 97, 99, 108-111, 125 Manavgatfloden 108, 111, 112, 113, 115, 125 Manavgat Vandfald, lille 109 Manavgat Vandfald, store 109, 110 Marcus Aurelius 139 Marma 181 Marsyas 172 Matroniamus 86 Maximianus 106 Medusa 32196 Mehmet Bey 169 Melas se Manavgatfloden Melle Han 83 Men 118, 119, 120, 148, 197 Mentempel, 120-121 Mermerlistranden 174 Metro 42 Mevlevihane 169 Migros 42 Mikaels Kirke, Girne 50 Minerva 83, 197 Minicity 175 Minyasas 151 Mnemon 119, 136 Mopsos 136, 145, 151 Mosaikker 34, 85, 86, 87, 88, 114, 129, 156, 157, 158, 186 Mosk 18, 20, 21, 22, 27, 40, 50, 73, 89, 90, 91, 92, 102, 103, 107, 108, 109, 111, 144, 146, 147, 167, 169, 194, 195, 196 Murat Paa Cami 171 Mustafa Kemal Atatrk 20, 37, 38, 73, 100, 167 Muzstranden 75 Mykenere 46 Myra 173 Pamfylien/Pamfylos 9, 59, 61, 96-100, 119, 120, 136, 145, 155, 165, 171, 176 Panagiakirken 167, 196 Parga 151 Parodos 122 Pas 21, 46, 129, 188, 189, 191, 192, 194 Passagerforsikring 192 Paulus 62, 155, 165 Payallarstranden 98 Pednelissos 133, 134, 148-149, 148 Pegasushest Peloponnes 46, 131 Pergamon 98, 99, 119, 134, 138, 139, 146, 152, 163, 165, 176, 177 Perge 99, 100, 125, 138, 139, 145, 146, 147, 149-158, 150, 153, 155, 166, 157, 171, 172, 173, 174 Peter I 17, 168 Pharsalos 65 Phaselis 119, 169, 182-185, 183 Pinarbasi 40 Pirater, arabiske 14, 47, 48, 59, 61, 69, 72, 85, 90, 99, 113, 120, 135, 140, 146, 155, 166 Pirater, kilikiske 9-11, 61, 72, 75, 80, 83, 99, 119, 152, 165 Piraternes Krlighedshule 74 Piratgrotten 36 Pisa 64, 167 Pisidien 96, 148 Plancia Magna 152, 154, 155, 172 Plancius Varus 155 Plat 97, 137 Polemos Nou 69 Politikontrol 191 Polybius 133, 135 Pompejus (Magnus) 11, 61, 65, 83, 99, 119, 165, 195, 196 Portakal 59 Poseidon 72, 129, 197 Prins Johns Trn se St. Hilarion Promillegrnse 189 Ptolomiske dynast, Ptolomus 9, 46, 60, 98, 119, 138, 165, 166 Publius Servilius Vatia 61, 99, 165 Pythagoras 114, 172 R Ramadan 42, 189 Reglatr Gl 64 Rhodos 49, 81, 98, 119, 184 Richard Lvehjerte 47, 54, 166 Rig Monai se Anamurborgen Riksos 151

Register

N Nagidos 88 Narasfloden 110, 113 Naras Kprs 113 Naula 68, 68 Nearchus 98, 204 Nekropol/nekropolis 66, 69, 71, 76 80, 83, 84, 102, 105, 126, 134, 140, 147, 149, 158, 159, 176, 177, 181, 183, 186, 196 Nekropolkirken 84, 88 Nektareios 114 Nemea 32, 33 Nemesis 172, 197 Nephelion se Nephelis Nephelis 74, 79, 79 Nerva 155 Niagara Picnic 64 Nigar Hatun 169 Nike 127, 128, 129, 173, 197 Nilfer Gl 158 Nohutyeri se Antiochia ad C. Nymfum 123, 125, 140, 141, 154, 187, 196 O Oba, Obaky 61 Obafloden 61 Octavian 11, 61 Odeon 69, 70, 75, 76, 79, 83, 84, 86, 87, 88, 105, 114, 132, 135, 141, 146, 147, 148, 149, 177, 181, 195, 196 Okuralarstranden 98 Oluk Kprl 130, 131 Olympos 169, 182, 185, 186, 185 Opholdstilladelse 192 Orchestra 121, 122, 196 Orfeusmosaikken 114, 172 Orta Kale 18-22 Oymapinardmningen 112, 112 Oymapinarsen 111-113, 112 P Palstra 84, 85, 146, 147, 150, 156, 157, 171, 195, 196

REGISTER

204

REGISTER
205

S Saat Kulesi se Urtrnet Sabina 163, 171 Sahinler 74 Sakizlakli Kale 111 Saklkent 181 Salamis 97, 137 Samos 49 Sandalbinderen 129 Sarapis 166, 197 Sarkofag 31, 32, 85, 88, 129, 134, 140, 149, 173, 185, 186, 196, 173 Sassaniderne 63, 83 Scylax 8 Sedrafloden 59, 70 Sedre Kk 70 Seki 65, 66 Seleucia se Lyrbe Selge 99, 129-136, 146, 148, 132, 134 Selimiye 115-121, 125 Selinus 32, 60, 63, 74-76, 78, 75 Seleukidiske dynasti 9, 60, 83, 98, 119, 138, 151, 165 Semele 151 Septimus Severus 65, 154, 171 Serapsa Han 102, 103, 103 Serifali Ahmet Aga 58 Serik 136, 143, 144, 145, 149, 158 Severus Alexander 181 Seytan Kalesi se skibsvrftet, Alanya Shamanisme 182 Shiitter182 Side 14, 19, 21, 22, 28, 32, 34-36, 41, 46, 50, 53, 64, 70, 72, 74, 75, 77, 78, 80, 85, 86, 93, 97-100, 102, 103, 108, 110, 112, 113, 115-128, 130, 132-134,

Register
136, 138, 140, 143, 145, 147, 148, 151, 152, 155-157, 165, 166, 168, 170, 177, 180, 184, 188, 197, 115, 116, 117, 118, Sideakvdukten 112, 113 Side Museum 126-129, 126, 127, 128 Sihlar Sikkerhedsseler 188, 189 Silifke 59 Sillyon 99, 138, 145-148, 145, 146 Sillyum se Sillyon Sinek Kalesi se Hamaxia Sitti Zeynep 31-32, 31 Skibsmuseum, Girne Skt. Georgs Kirke, Girne 49 Skt. Nikolaus 173 Skibsvrftet, Alanya 10, 11, 18, 23, 29, 30 Souk Su Hamam 16 Solon 114, 172 Solymos 176 Stadion 70, 132, 133, 134, 135, 139, 140, 141, 146, 147, 149, 150, 151, 152, 196 Stalagmitter 35, 65, 111, 196 Stalaktitter 35, 65, 111, 143, 196 Stallimuri se Anamorium Statsagoraen, Side 124, 125, 128 St. Hilarion 51-54, 51, 52 Strabon 9, 69, 100, 115, 131, 134, 145, 151, 154 Stratonicus 119 Sudatorium 126, 127, 156, 196 Sunni 182 Sugz 74 Sleymaniye Mosken 18, 20-21 Sleyman Kutlumusoglu 166 Syedra 32, 65-68, 67 Sygeforsikring 192 Sygesikringsbevis, gult Srvere se pirater Syennesiderne 60 Sjlegade 66, 80, 115, 123, 125, 126, 132, 135, 150, 156, 176, 177, 181, 186 Srvergrotten, Alanya se Piratgrotten
120, 122, 123, 124

Register
T Tahtalibjergene/Da 182, 185 Tanken 193 Tarhuntassa 97, 164 Tarsus 59, 60 Taurusbjergene 14, 39, 59, 73, 96, 111, 142, 163 Tavla 156 Teater 66, 70, 76, 84, 86, 99, 115, 121, 122, 123, 132, 133, 136, 137, 138, 141, 147, 148, 149, 150, 152, 177, 183, 186, 195, 196 Tekeli Mehmet Paa Cami 170, 171, Toptanci 42 Torosbjergene 39 Tosmur 59, 64 Toues 70 Trajan 14, 69, 72, 75, 76, 131, 155, 171 Trajanopolis 75 Trajansjlen 75 Trebenis 33 Triconchos 80, 82 Triumfbue 80, 82, 123, 150, 154, 155, 156, 157, 163 Troja 8, 60, 97, 115, 131 Troulli 55 TTOK 190, 191 Tyche 82, 128, 148, 157, 172, 197 Tyrkisk bad se hamam Tyrkiske Frihedskrig 20, 100, 168 Tyrkiske Republik Nordcypern 46 Trklerstranden 98 Trktas 40 U/ Ucansu ellesi 103, 104 Udlejningsbiler se Biludlejning Uheld/ulykke 190, 194 Ulastranden 98 Ulu Cami se Alaeddin Cami Ulukapi 108 Ulu mosk og madrasa, Akseki 111 Ulykkesforsikring 192 Urtrnet 170, 170 rnl 110, 111 V Valerian 72, 80, 83, 133 Vanassa Preiia 154 Vejhjlp 191 Vejskilte se Frdselsskilte Venedig/Venezia 15, 47, 48, 53, 54, 167, 168, 185 Vespasian 62, 69, 78, 123 Vespasianmonumentet, Side 123 Vestkilikien 11, 59-64, 83, Victoria 87, 197, Vrysin 55 Vrkstedet 193 W West Virginia City 108 X Xenon 139 Xenophon 132 Y

170

REGISTER

206

REGISTER
207

Tekirova 182, 185 Tekirovabugten 182 Telefonnumre 191 Tempel 66, 71, 72, 78, 79, 80, 81, 102, 105, 114, 120, 132, 134, 135, 140, 141, 146, 148, 149, 154, 156, 158, 166, 176, 177, 178, 181, 183, 186, 196, 197 Termer 68, 85-87, 114, 121, 126, 132, 135, 141, 150, 155, 156, 183, 186, 195, 196 Tepidarium 87, 126, 128, 156, 196 Termessos 132, 176-178, 179, 184, 174, 176, 177, 178 Termessos Nationalpark 178 Tersane se skibsvrftet, Alanya Thalia 128 Theodektes 184 Theodosius I 135 Theodosius II 179 Thukydides 172 Tiberius 66 Tiberius Claudius Italicus 141 Timur Lenk 18 Titiapolis 89 Titreyengl-Sorgunstranden 115 Titus 78, 123, 157 Toksz Balik 73 Tolerancens Have 144, 144 Tolhan 111 Tophane, kvarteret 10, 23, 26, 30 Tophane se Arsenalet

Kre lser Denne bog vil udkomme i nye og reviderede oplag. Det er ogs planen, at den skal oversttes til engelsk, tysk, hollandsk og russisk. Rd og ideer fra brugere af bogen er derfor vigtig. Selv om jeg vil kontrollere oplys-ningerne hver gang, en ny udgave forberedes, vil det vre en stor hjlp, at du kon-takter mig, hvis du konstaterer unjagtigheder eller misvisende oplysninger. Ogs hvis du har bemrkninger positive som negative - til annoncrerne, da disse er srligt udvalgte, vil jeg vre taknemlig. Jeg modtager med glde bde rettelser og forslag til hvad, der savnes eller kunne tnkes forbedret i nste udgave. P forhnd tak for hjlpen. Med venlig hilsen Allan Huglstad Sterkelsvej 21 DK-4700 Danmark Email: ahuglstad@stofanet.dk