Aurehj Gymnasium | 2011 - 2012

Strling og klima
FYSIKNOTER TIL NV FORLB MED FYSIK OG NATURGEOGRAFI

Billede fra http://www.nsf.gov

AUREHJ GYMNASIUM | 2011 2012

Noter til NV fysik | Strling og klima

Introduktion til forlbet og faget fysik

INTRODUKTION TIL FYSIK

OM FORLBET
I det seneste rti har debatten om menneskets mulige indflydelse p Jordens klima fyldt meget i medierne og den politiske debat. I dette forlb vil vi beskftige os med nogle af de faktorer, der menes at vre styrende for det klima, vi har p Jorden i dag, samt for hvordan Jordens klima bliver i fremtiden. De naturvidenskabelige fag fysik og naturgeografi vil begge bidrage til dette forlb som en del af det naturvidenskabelige grundforlb (NV) i 1g. I NV vil I stifte bekendtskab med alle fire naturvidenskabelige fag, der undervises i i gymnasiet: Biologi, fysik, kemi og naturgeografi. De naturvidenskabelige fag har som deres emneomrde at beskrive den verden, vi lever i: Biologien omhandler biosfren (dvs. de levende ting: Dyr, planter, bakterier osv.), naturgeografi omhandler geosfren (dvs. Jordens opbygning og udvikling, indvendigt svel som udvendigt) og kemien omhandler de stoffer og kemiske forbindelser, vi stder p i naturen eller kan fremstille kunstigt. Fysikken adskiller sig fra de andre naturvidenskabelige fag ved ikke at have noget egentligt genstandsomrde1: Fysikken forsger at afdkke de naturlove, der styrer vores verden, og fysikken giver derfor ofte det teoretiske grundlag for de andre naturvidenskabelige fag. Nr kemi beskriver, hvordan forskellige stoffer er opbygget af atomer, benytter faget sig sledes af atomteorien fra fysik; og nr naturgeografi beskriver, hvordan Jordens indre opvarmes af radioaktive grundstoffer og afkles ved cirkulation af varm magma (smeltet klippe) benytter faget sig sledes af henfaldsteori og varmelre fra fysik.

FYSIKKENS EKSPERIMENTER OG MODELLER

Fysikkens forml er som sagt at afdkke de naturlove og sammenhnge, der styrer alting i vores univers. Igennem tiden har fysikerne udviklet en rkke teorier, der er blevet testet eksperimentelt og sammenholdt med hvad vi ser omkring os. Fysik er et eksperimentelt fag, og det er en central del af arbejdet med fysik, at man tester hypoteser og nye teorier eksperimentelt, for at se hvorvidt de passer med virkeligheden. Se ogs Figur 1 og tilhrende billedtekst.
FIGUR 1. FRA ANTIK TID OG HELT FREM TIL MIDDELALDEREN TROEDE MAN P ARISTOTELES LRE OM, AT TUNGE TING FALDER HURTIGERE TIL JORDEN END LETTE TING. IFLGE OVERLEVERINGEN MODBEVISTE ITALIENEREN GALILEO GALILEI DETTE VED AT KASTE EN T PUNDS KANONKUGLE OG EN TI PUNDS KANONKUGLE UD FRA DET SKVE TRN I PISA. DE TO KUGLER RAMTE JORDEN TILNRMELSESVIS SAMTIDIG!
Billede fra http://www.earthsci.unimelb.edu.au/ES304/MODULES/GRAV/NOTES/fallb.html
1

Med undtagelse af astronomien, der beskftiger sig med planeter, stjerner og andre himmellegemer, og som traditionelt regnes ind under fysikken (ogs omtalt som astrofysik).

Noter til NV fysik | Strling og klima

1|Side

Introduktion til forlbet og faget fysik Nr man i fysik skal beskrive et fnomen i naturen gr man ofte brug af en skaldt model, der er en forsimplet gengivelse af virkeligheden. Man opstiller modeller, for at forsimple det problem, man vil beskrive, og sammenligner s modellens resultater med det, man ser i den virkelige verden. Et eksempel p en sdan model er atommodellen vist i Figur 2. Iflge atomteorien er alt stof opbygget af atomer, dvs. sm byggeklodser, der selv bestr af elementarpartiklerne protoner, neutroner og elektroner. Figuren viser, hvordan et sdant atom kan tnkes at vre opbygget, med protoner og neutroner samlet i kernen, og elektronerne kredsende omkring kernen i FIGUR 2. MODEL FOR KULSTOF-12 ATOM (12C). forskellige skaller. Billede efter http://www.universetoday.com/56637/atom-model/ Nr man snakker om modeller i fysikken er det vigtigt at holde sig for je, at modellen altid er en forsimpling af virkeligheden. Det er ofte ndvendigt at lave sdanne forsimplede modeller, fordi vi lever i en meget kompliceret verden. Hvis man fx skulle beregne faldtiden for de to lodder nvnt i billedteksten til Figur 1 helt prcist med den fysiske viden vi har i dag bliver man sledes ndt til ikke blot at tage hjde for kuglernes masse (der skal kendes helt prcist), men ogs deres form (er de perfekt runde?), temperaturen og lufttrykket den pgldende dag, vindforholdene, om kuglerne slippes prcist samtidig og i samme afstand fra jorden, om jordoverfladen er helt jvn der hvor de rammer, og sdan kan man blive ved med at finde ting, der kunne have indflydelse. Langt de fleste af disse faktorer vil imidlertid have meget begrnset indflydelse p faldtiden, og hvis man derfor vlger at se bort fra alle faktorer undtagen tyngdekraften vil man n frem til, at kuglerne virkelig skal ramme jorden samtidigt hvilket ogs vil vre tilfldet med den prcision, som det menneskelige je kan opfatte. I dette tilflde vil den forsimplede model alts vre tilstrkkelig til vores forml. Modellen kan give os en forstelse af virkeligheden og vre brugbar i mange henseender, men der vil altid vre ting fra virkelighedens verden, som ikke er med i modellen. Fx viser atommodellen ovenfor ikke, at protoner og neutroner i sig selv er opbygget af mindre partikler (kvarker), og i virkeligheden kredser elektronerne ikke i cirkulre baner som vist p figuren. Det betyder dog ikke, at modellen er vrdils tvrtimod kan man med ovenstende simple model for atomet forklare en imponerende mngde af observationer fra fysikkens og kemiens verden. Men en fysisk model vil altid have en grnse for sit anvendelsesomrde i kraft af disse afvigelser fra virkeligheden. Som et velkendt eksempel p dette kan man fx tnke p vejrudsigten, som gives i fjernsynet hver dag: Metrologerne kan med en vis succes forudsige vejrets udvikling fem dage ud i fremtiden, og mske endda en uge eller mere, men hvis de i august hvdede at kunne forudsige, hvorvidt det bliver en hvid jul, ville de frreste nok tage det serist. De modeller, der bruges til at forudsige vejret er alt for usikre til at have nogen som helst gyldighed fem mneder frem i tiden. Det er vigtigt, at vre bevidst om en models begrnsninger, nr man anvender den.

Noter til NV fysik | Strling og klima

2|Side

Introduktion til forlbet og faget fysik

FYSISKE STRRELSER OG SYMBOLER

Som nvnt er fysik et eksperimentelt fag, og fysik adskiller sig fra flere af de andre naturvidenskabelige fag ved at vre et meget kvantitativt fag: I fysik mler man strrelser eksperimentelt og stter tal p dem2. De strrelser, som man i fysikken mler eksperimentelt, skal vi kalde de fysiske strrelser. Eksempler p fysiske strrelser er angivet i tabellen nedenfor. I tabellen er ogs anfrt hvilke apparater, der kan bruges til at mle de forskellige strrelser en del af disse vil sandsynligvis vre velkendte fra hverdagen (lineal, vgt, ur, etc.), mens andre ikke bruges i dagligdags sammenhng (energimeteret fx). Enhver fysisk strrelse har tilknyttet et symbol, der typisk (men ikke altid) er det frste bogstav i ordet. Symbolet bruges for kort at angive hvilken strrelse, der er tale om i stedet for at skrive lngde skriver man alts blot l, hvilket bde er kortere og mere overskueligt (og i vrigt er internationalt forsteligt, sfremt man bruger de samme symboler p tvrs af landegrnser, hvilket ofte, men desvrre ikke altid, er tilfldet). Lg mrke til, at det ikke er ligegyldigt om strrelsen angives med stort eller lille bogstav ofte vil det store og lille bogstav refererer til to forskellige fysiske strrelser, som det fx ses at vre tilfldet for t (tid) og T (temperatur)! Lg ogs mrke til, at de fysiske strrelsers symboler angives i kursiv (skr skrift). Fysisk strrelse Lngde og hjde Masse Volumen (rumfang) Energi Tid Temperatur Symbol l og h m V E t T Mleapparat Lineal, mlebnd Vgt Mlebger etc. Energimeter Ur Termometer SI enhed Meter Kilogram Liter Joule Sekund Celciusgrader eller Kelvingrader SI enheds symbol m kg L J s C K

EKSEMPEL
Nedenfor er angivet nogle udsagn skrevet med tekst og den tilsvarende fysiske notation med symboler: Lngden er halvtreds meter: Drengen vejer toogtres kilo(gram): Verdensrekorden for 100 meter lb er 9,58 sekunder:

Bemrk, hvordan man kan bruge en snket tekst for at forklare, hvilken situation eller genstand den fysiske strrelse refererer til, hvilket kan vre nyttigt, hvis der er mange strrelser at holde styr p.

Kvantitativt str i modstning til kvalitativt, hvorved man forstr et mere beskrivende fokus. Kvalitative kendetegn er ting som farve eller tilstedevrelse af egenskaber (fx duft), der ikke kan beskrives med en talvrdi.

Noter til NV fysik | Strling og klima

3|Side

Introduktion til forlbet og faget fysik

ENHEDER
Til de fleste fysiske strrelser hrer der en enhed, der skal skrives efter strrelsens vrdi. Uden angivelse af enheden har tallet ikke nogen betydning! Forestil dig fx, at du skal bruge en opskrift fra en kogebog, og der str angivet at du skal bruge 1 sukker. Hvad betyder det er det et kilogram? Er det et gram? Er det en deciliter? Er det en sukkerknald? Hvis der ikke str anfrt, hvilken enhed der er tale om, kan det hurtigt blive et helt andet resultat, end det man havde i tankerne! I fysik bruger vi oftest de skaldte SI-enheder, der er de internationalt accepterede enheder for de fysiske strrelser. Hver fysisk strrelse har tilknyttet en SI-enhed, som anfrt i tabellen ovenfor. Ligesom de fysiske strrelser har et symbol har enhederne ogs et symbol fx angives meter blot som m og kilogram blot som kg (noget der nok kommer bag p de frreste). Der er alts to st af symboler at holde styr p bde dem for de fysiske strrelser, og dem for enhederne! Her er et par huskeregler, der kan hjlpe til at adskille fysiske strrelser og enheder: Symboler for fysiske strrelser angives i kursiv (skrskrift) Symboler for enheder angives i normal skrift Symboler for fysiske strrelser angives altid fr talvrdien Symboler for enheder angives altid efter talvrdien

Kig p eksemplerne p forrige side og find symbolerne for henholdsvis den fysiske strrelse og enheden!

VELSE 1
Opskriv flgende udsagn med fysisk notation: Verdensrekorden i 200 meter lb er p 19,19 sekunder. En mlkekarton har et volumen p n liter. Til at lave en kop the krves der et energiforbrug p 50 000 J til at varme vandet op. Eiffeltrnet har en hjde p 324 meter, Empire State Building har en hjde p 443 meter. Kulderekorden i Danmark er 31,2 grader celsius frost, varmerekorden er 36,4 grader celsius varme.

Noter til NV fysik | Strling og klima

4|Side

Introduktion til forlbet og faget fysik

PRFIKSER
Fra SI-enhederne kan der afledes andre enheder ved hjlp af prfiks (forskrifter) fx kan man fra enheden meter ( ) aflede enhederne kilometer ( ), millimeter ( ), nanometer ( ) mv. Disse afledte enheder kan bruges, hvis det tal man skal angive er meget stort eller smt i forhold til standard SI-enheden fx er det upraktisk at angive store afstande (fx Jordens radius, 6371 km) i meter (6 371 000 m). Tilsvarende er det besvrligt at angive meget sm strrelser, som fx strrelsen af en celle, i meter frem for fx mikrometer ( ). Der er ikke nogen enhed der skal bruges til at angive en strrelse man kan altid blot omskrive fra en enhed til en anden. I tabellen nedenfor er angivet de vigtigste prfikser med navn samt omregningsfaktor. I tabellen er omregningsfaktoren ogs skrevet som titalspotens, der angiver det antal pladser kommaet skal flyttes mod hjre (positiv potens) eller mod venstre (negativ potens). Prfiks Symbol Faktor 10-tals potens Et par huskeregler, der kan hjlpe til at huske og genkende prfikserne samt deres omregningsfaktorer er: Prfikser str altid umiddelbart foran enheder. De i fysik hyppigt anvendte prfikser springer altid i trin 3 i 10-talspotensen (en faktor 1000). Store bogstaver svarer til en omregningsfaktor strre end 1, sm bogstaver svarer generelt til en omregningsfaktor mindre end 1. Prfikset kilo er en uheldig undtagelse, da dette prfiks er blevet s almindeligt anvendt og generelt skrives som smt k i stedet for det mere systematiske store K. GigaG1 000 000 000

MegaM1 000 000

Kilok1000

Milim0,001

Mikro0,000 001

Nanon0,000 000 001

EKSEMPEL
Fysiske strrelser angivet i en afledt enhed kan omskrives til SI-enhed ud fra omregningsfaktoren: En gennemsnitlig dansk familie bruger rligt 18 GJ i energi til elektriske apparater: Tykkelsen (diameteren, d) af et menneskehr er i gennemsnit 100 mikrometer:

I den nstsidste omregning er brugt en regneregel for titalspotenser fra matematik.

Noter til NV fysik | Strling og klima

5|Side

Introduktion til forlbet og faget fysik

VELSE 2
Omskriv flgende strrelser til SI-enheder: Afstanden fra Kbenhavn til New York er 6200 km. Diameteren for stvkorn i det kosmiske stv, der falder ned p Jorden fra rummet, er 100 nm. Et r varer 3,16 Ms. I et gammeldags fjernsyn vises hvert billede 20 ms.

Noter til NV fysik | Strling og klima

6|Side

Introduktion til forlbet og faget fysik

SPECIFIK VARMEKAPACITET ET EKSEMPEL P EN FYSISK STRRELSE

Lad os prve at betragte et konkret eksempel p en fysisk strrelse og dens vrdier, og se hvilke informationer det kan give os. Vi skal kigge p en strrelse kaldet specifik varmekapacitet ( ): Specifik varmekapacitet:

Den specifikke varmekapacitet for et stof angiver, hvor meget energi der skal bruges til at varme 1 kg af stoffet 1 grad op.

I naturgeografi har I snakket om forskellige faktorer, der har indflydelse p klima, og har herunder snakket om kontinental- og kystklima. I bogen Alle tiders Geografi (s. 31) nvnes huskeregel nr. 1: Huskeregel nr. 1: Land opvarmes hurtigere end vand og afkles ligeledes hurtigere. Der er her tale om et kvalitativt udsagn, idet der ikke sttes vrdi p hvor meget lettere det er at afkle land i forhold til vand. Vi kan imidlertid f et indtryk af dette ved at kigge p nogle vrdier for specifik varmekapacitet. I tabellen nedenfor er angivet vrdier for specifik for nogle forskellige stoffer. Det ses af tabellen, at den specifikke varmekapacitet for granit (der er en typisk bjergart i kontinenternes grundfjeld) er - det betyder, at der skal bruges 790 joule til at varme 1 kilo granit 1 grad celsius op. Til sammenligning skal der bruges 4180 joule til at varme den samme mngde vand (1 kg) den samme temperatur op. Alts skal der bruges rundt regnet fem gange s meget energi til at varme vand op som til at varme granit op. Hermed har man alts et kvantitativt ml der viser, at der krves mere energi til at varme vand op en land i hvert fald hvis man antager at alt land bestr af granit. Materiale Metal (jern) Sten (granit) Jord Sand Luft Vand Specifik varmekapacitet 450 790 800 835 1000 4180

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Heat_capacity

Det kan virke som en lidt grov model at alt land er granit (som dansker kan det i hvert fald synes som lidt af en tilsnigelse, idet det meste af Danmark er dkket af sedimenter) er det dog ikke s betydningsfuldt for resultatet, hvilket materiale landjorden antages at best af. De fleste sedimenter har nemlig varmekapaciteter af samme strrelsesorden sledes er den specifikke varmekapacitet for jord nrmest identisk med granits (800 ), mens sand har en anelse hjere specifik varmekapacitet (835 ) alt sammen vsentligt lavere en vands. Hvad modellen ikke tager hjde for er imidlertid, at de fleste bjerg- og jordarter har hjere massefylde en vand, og derfor vejer mere for den samme rumenhed nr man varmer landjord op skal der alts opvarmes en strre mngde materiale end ved opvarmning af havvand. Da den specifikke varmekapacitet jo angiver, hvor meget energi der skal tilfjes pr. kilo af materialet, bliver forskellen i energi der skal tilfjes alts ikke lige s stor som man umiddelbart kan f indtryk af ved at betragte de ngne talvrdier.

Noter til NV fysik | Strling og klima

7|Side

Introduktion til forlbet og faget fysik

VELSE 3
Overvej, hvordan man ved hjlp af et energimeter og et termometer kan bestemme den specifikke varmekapacitet for vand. Husk, at den specifikke varmekapacitet angiver, hvor meget energi der skal tilfres for at varme t kilo af stoffet n grad op. Udfr forsget. Hvordan passer resultatet med tabelvrdien ?

VELSE 4
Et forsg kan udfres for at sammenligne den specifikke varmekapacitet af granit og vand: 1. En granitklods og den samme mngde vand opvarmes til 100 C ved at granitklodsen placeres i vandet, som bringes i kog. 2. To beholdere fyldes med koldt vand, og starttemperaturen mles. Der skal vre samme mngde vand i de to beholdere. 3. Nr granitten og vandet er opvarmet overfres de til hver deres beholder. Temperaturen mles, og n den nr et fast niveau aflses sluttemperaturen i hver beholder. 4. Temperaturndringen af vandet i hver beholder kan nu beregnes ud fra start og sluttemperaturen. Overvej frst: Hvad forventer du om temperaturndringen i beholderen, hvor granitten overfres til, i forhold til temperaturndringen i den beholder, hvor vandet overfres til? Brug teksten fra forrige side til at begrunde dit svar.

Udfr nu forsget (evt. i fllesskab). Stemmer overensstemmelserne fra forsget overens med dine forventninger? Hvis ikke, hvad kan afvigelsen s skyldes?

Noter til NV fysik | Strling og klima

8|Side

Introduktion til forlbet og faget fysik

FYSISKE FORMLER OG DENSITETSFORMLEN

I det foregende afsnit har vi set p fysiske strrelser og deres enheder, med srligt fokus p strrelsen specifik varmekapacitet. Selvom det til tider kan vre informativt at betragte enkeltstende fysiske strrelser (som man fx kunne sammenligne varmekapaciteten af forskellige materialer), s vil man i fysikken generelt vre interesseret i hvordan flere forskellige fysiske strrelser afhnger af hinanden. En sdan sammenhng imellem fysiske strrelser kan beskrive i en fysisk formel. Lad os tage et konkret eksempel og introducere endnu en fysisk strrelse kaldet densitet (), i daglig tale ofte omtalt som massefylde: Densitet (massefylde):

Densiteten af et stof angiver hvor meget stoffet vejer pr. rumenhed, fx hvor meget n liter eller n kubikmeter af stoffet vejer.

Hvis vi tager vand som et eksempel har et volumen p n liter (fersk)vand en masse p t kilogram. Hvis man tager et volumen p to liter vand m massen derfor vre to kilogram, etc. Jo strre volumen vand man afmler, desto strre bliver massen af vandet ogs, men forholdet mellem volumenet (V) og massen (m) vil vre konstant. Det er dette forhold, der angives som densiteten (massefylden, ): Densitetsformlen:

Formlen ovenfor angiver, at hvis man kender sammenhrende vrdier for massen (m) og volumenet (V) af et stof, kan man beregne densiteten ved at dividere massen med volumenet.

EKSEMPEL
Som nvnt ovenfor svarer et volumen vand p n liter til en masse p t kilogram. Ud fra dette kan densiteten af vand udregnes:

Bemrk, at tal og enheder regnes separat: Tallene divideres med hinanden, og enhederne divideres med hinanden. Naturligvis kan densiteten ogs udregnes ud fra at et volumen p to liter har massen to kilogram:

I begge tilflde fs naturligvis det samme resultat, nemlig en densitet p 1 da densiteten jo netop angiver massen af et fast rumfang her for n liter.

(lses t kilogram pr. liter),

Noter til NV fysik | Strling og klima

9|Side

Introduktion til forlbet og faget fysik I eksemplet ovenfor s vi, hvordan man kan beregne densiteten af et stof, hvis man kender masse og volumen. Fra matematik ved vi imidlertid, at formler kan omskrives, og man kan sledes isolere de andre strrelser i formlen hvis man nsker det:

(For at komme fra formel 1 til 2 ganges med V p begge sider af lighedstegnet; fra 2 til 3 divideres med .) Formel 2 viser alts hvordan man kan beregne massen, sfremt man kender volumen og densitet, mens formel 3 viser hvordan man beregner volumen, hvis man kender masse og densitet. Hvis man kender to af de tre strrelser, der indgr i formlen, kan man alts altid beregne den sidste, ved at vlge den form af formlen, hvor den nskede strrelse er isoleret.

EKSEMPEL
En beholder indeholder 8,5 liter rent vand. Idet vands densitet vides at vre 1 massen af vandet beregnes: (jf. forrige eksempel) kan

Vandet har alts (mske ikke overraskende) en masse p 8,5 kg. Bemrk igen hvordan der regnes med enhederne. En anden beholder indeholder 12,5 kilogram vand. Rumfanget af vandet i beholderen kan beregnes som:

Igen kan det mske synes overfldigt med s stor og formel en udregning, men lg ikke desto mindre mrke til opskrivning og udfrelse i tilflde hvor tallene ikke er s pne er resultatet ikke ndvendigvis s indlysende.

VELSE 5
Ls flgende opgaver: En halv liter alkohol (ethanol) vejer 395 gram. Beregn densiteten af alkohol. Densiteten af atmosfrisk luft er ved havets overflade 1,2 . Bestem massen af 100 L luft. Bestem, hvor volumen af 1 kg luft. Benyt densiteten oplyst i forrige opgave. Vurder, hvad massen af luft er i lokalet, hvor du befinder dig. Hvilke antagelser har du gjort dig for at lse opgaven?

Noter til NV fysik | Strling og klima

10 | S i d e

Introduktion til forlbet og faget fysik

ATMOSFRISKE LUFTSTRMME
Lad os igen prve at kaste et blik p et emne fra naturgeografien og se, hvad fysik kan bidrage til emnet. I naturgeografi har I set p en model for, hvordan luftcirkulation opstr og skaber lavtryk ved jordoverfladen nr solens strler varmer luften op. Tilsvarende opstr hjtryk, nr luften kles ned lokalt. I bogen Alle tiders Geografi (s. 33) nvnes huskeregel nr. 2: Huskeregel nr. 2: Varm luft er lettere end kold luft. Det frste man kan sige om dette er, at formuleringen er meget uheldig varm luft er kun lettere end kold luft, sfremt der er tale om samme mngde. Masse er ikke en absolut strrelse og afhnger af mngden af stoffet. Der burde alts st at varm luft har lavere densitet en kold luft. Nr det s er sagt, kan vi diskutere hvorfor dette er tilfldet, og hvorfor dette skaber luftcirkulation som beskrevet i naturgeografi. For at forst ndringen i densitet ved opvarmning af luften skal man tnke p atomteorien omtalt i starten af denne tekst: Alt stof i verden er opbygget af atomer, som kan stte sig sammen og danne molekyler (enheder bestende af flere atomer). Vores atmosfre bestr overordnet set af to slags molekyler: N2 (to nitrogenatomer bundet sammet, rundt regnet 80 % af vores atmosfre) og O2 (to iltatomer (oxygen) bundet sammen, rundt regnet 20 % af vores atmosfre). Nr luften varmes op af solens strler begynder molekylerne at bevge sig hurtigere rundt blandt hinanden, og herved forges afstanden imellem dem, da de stder kraftigere ind i hinanden og presser hinanden vk. Luften udvider sig alts ved opvarmningen, det vil sige at volumenet (V) forges. Derimod er massen (m) af luften undret, da der hverken forsvinder eller dannes molekyler. Da densiteten () jo er givet ved forholdet mellem massen og volumenet (se densitetsformlen i forrige afsnit) betyder det, at densiteten formindskes:

Efterflgende vil den varme luft (med lav densitet) s stige til vejrs, idet stoffer med lav densitet flyder p stoffer med hj densitet. Materialer som flamingo, kork og is kan sledes alle flyde i vand, idet deres densitet er lavere end vands (se tabellen til hjre), hvorimod metaller som fx jern synker i vand. Jern kan derimod flyde p kvikslv, idet kvikslv har endnu hjere densitet end jern. Hvis man laver en model, hvor de forskellige luftmasser ikke antages at blandes, kan man alts forklare de vindceller, der skabes i atmosfren, ud fra densiteten af de forskellige luftmasser. Denne model af naturligvis noget forsimplet, men hvis der er tale om store luftmasser vil opblandingen primrt finde sted langs kanten, hvor de to luftmasser grnser op mod hinanden, og modellen giver derfor en udmrket tilnrmelse af, hvad der finder sted, s lnge man ser bort fra disse randeffekter.

Materiale Luft (30 C) Luft (0 C) Flamingo Kork Is (ferskvand) Ferskvand Jern Kvikslv

Densitet 0,00116 0,00129 0,030 0,120 0,220 0,260 0,917 1,000 7,87 13,5

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Density

Noter til NV fysik | Strling og klima

11 | S i d e

Lys og strling

LYS OG STRLING
DET ELEKTROMAGNETISKE SPEKTRUM
Solens strler er den primre energikilde til alle vejr- og klimafnomener her p Jorden. Solens strler bestr primrt af tre komponenter: Synligt lys, infrard strling og ultraviolet strling. Alle disse former for strling tilhrer en klasse af blger, der kaldes elektromagnetiske blger. Som beskrevet nrmere i et senere afsnit bliver blger fysisk beskrevet med en rkke fysiske strrelser; i frste omgang njes vi med at se p n af dem, nemlig blgelngden () (se Figur 3). Blgelngden angiver lngden af blgen, og kan fx mles fra n blgetop til den nste blgetop (som vist i Figur 3), men kan ogs mles fra et hvilket som helst andet sted p blgen og til det samme punkt i den nste gentagelse - sledes kan ogs mles fra blgedal til blgedal, eller fra nulpunkt til et tilsvarende nulpunkt (hvor man skal huske at blgen har FIGUR 3. BLGELNGDEN KAN MLES FRA to forskellige nulpunkter: Hvor den gr fra negativ mod BLGETOP FRA BLGETOP. Billede fra da.wikipedia.org positiv, og hvor den gr fra positiv mod negativ). Elektromagnetiske blger inddeles i forskellige typer afhngigt af blgelngden. Elektromagnetiske blger med lngst blgelngde kaldes radioblger, og bruges til at sende radio- og TV-signaler med, mens elektromagnetiske blger med kortest blgelngde kaldes gammastrler og blandt andet udgr en del af den kosmiske strling, som rammer Jorden fra rummet. De forskellige slags elektromagnetiske blger er opsummeret i tabellen til hjre, og er ogs illustreret i Figur 4 p nste side. Af de forskellige elektromagnetiske blger er det kun det synlige lys som det menneskelige je kan registrere de andre slags blger er usynlige for det menneskelige je. De kan dog pvirke os p andre mder, som fx solens ultraviolette strler, der kan gre os solbrndt. Blgetype Radioblger Mikroblger Infrard strling Synligt lys Ultraviolet strling Rntgenstrler Gammastrler Blgelngdeinterval >1m 1 mm 1 m 700 nm 1 mm ~ 400 nm 700 nm 10 nm 400 nm 10 pm* 10 nm < 10 pm * 1 pm = 10-12 m
Kilde: http://whereisourscience.com

VELSE 6
Find oplysninger om de forskellige typer af elektromagnetisk strlings egenskaber og deres anvendelse. Du kan fx bruge en encyklopdi som Den Store Danske Encyklopdi (http://www.denstoredanske.dk).

Noter til NV fysik | Strling og klima

12 | S i d e

Lys og strling

DET ELEKTROMAGNETISKE SPEKTRUM

FIGUR 4. DET ELEKTROMAGNETISKE SPEKTRUM ER INDDELT I FORSKELLIGE TYPER AF STRLING AFHNGIGT AF BLGELNGDEN: VED LAVEST BLGELNGDE FINDES KOSMISK STRLING OG GAMMASTRLING, OG VED HJEST BLGELNGDE FINDES RADIOBLGER. DET SYNLIGE LYS UDGR KUN ET MEGET LILLE UDSNIT AF DET ELEKTROMAGNETISKE SPEKTRUM, MEN ER FORSTRRET I DEN NEDERSTE DEL I FIGUREN, SLEDES AT MAN KAN SE ALLE REGNBUENS FARVER OG DERES OMTRENTLIGE BLGELNGDE. Billede modificeret fra http://ecpaint.blogspot.com/2011/01/how-light-affects-color.html

Noter til NV fysik | Strling og klima

13 | S i d e

Lys og strling

LYS: REFLEKSION, ABSORPTION OG FARVER

En egenskab ved lys, der betyder meget for vores opfattelse af vores omverden, er farveegenskaben. Det er ogs blgelngden, der bestemmer hvilken farve lyset har. Fra vores hverdag kender vi mske mest lys som hvidt lys fra Solen, eller fra kunstig belysning som elektriske lamper men som det ses af Figur 4 findes der faktisk ikke hvidt lys! Lysets farve afhnger af blgelngden, og rkkeflgen er som vi ser den i regnbuen: Ved lngst blgelngde (omkring 700 nm) ses det rde lys, og herefter flger orange, gul (ca. 600 nm), grn, bl (ca. 500 nm) og til sidst violet ved den nedre grnse for det synlige omrde (ca. 400 nm). Dt, som vi opfatter som hvidt lys er i virkeligheden en blanding af alle farver af lys den hvide farve er alts en kunstig effekt i vores je. Tilsvarende er sort heller ikke en farve dt, som vi opfatter som sort, er fravret af nogen som helst farve. Nr lys rammer materialer og genstande kan det vekselvirke p forskellige mder: Nogen materialer er gennemsigtige (transparente) for synligt lys (fx vand og glas), andre materialer er uigennemsigtige (opakke) for lys (fx tr og metal). Nogle materialer besidder en egenskab, der kaldes reflektans: De reflekterer lyset, dvs. at lyset kastes tilbage, nr det rammer overfladen af materialet. Metaller har sledes hj reflektans (en egenskab der udnyttes fx i spejle, der reelt set er en metaloverflade bekldt med glas), hvorimod tr har meget lav reflektans. De fleste materialer, der er transparente, har ogs en vis grad af reflektans nr lys rammer et vindue, bliver noget af det sledes reflekteret. Hvis materialet hverken er transparent (gennemsigtigt) eller reflekterende for lyset vil materialet absorbere (opsluge) lyset, og lyset omdannes til varmeenergi inde i materialet, der alts varmes op. For mange materialer vil deres reflektans og transparens imidlertid afhnge af blgelngden for det lys, der rammer dem. Sledes kan et opakt materiale vre reflekterende for nogle blgelngder men absorberende for andre blgelngder. Herved opfatter vi materialet som vrende farvet. Hvis et objekt fx rammes af hvidt lys (der jo bestr af alle farver blandet sammen) og objektet er reflekterende for rdt og orange lys, men absorberer gult, grnt, blt og violet lys, s vil det kun vre det rde og orange lys, der kastes tilbage og nr en tilskuers je: Objektet vil alts opfattes som vrende rdorange. Generelt vil det vre sdan, at et objekt der opfattes som vrende farvet absorberer farvens komplementrfarver men reflekterer (eller transmitterer, hvis objektet FIGUR 5. FARVEHJUL MED REGNBUENS FARVER (SAMT PURPUR). EN FARVE ER er transparent) den opfattede farve. Ved en komplementrfarve KOMPLEMENTR MED DEN FARVE, DER forsts den modsatte farve, som det ses i farvehjulet i Figur 5.
STR P DEN MODSATTE SIDE AF HJULET.
Billede fra tigercolor.com

EKSEMPEL
En postkasse er rd og opak, det vil sige at postkassen (eller snarere den maling, den er blevet pfrt) reflekterer rde farver, mens komplementrfarverne (grnne og turkise farver) absorberes.

Noter til NV fysik | Strling og klima

14 | S i d e

Lys og strling

VELSE 7
Find forskellige materialer eller overflader omkring jer. Overvej flgende: Er materialet opakt eller transparent? Afhnger reflektansen (og evt. transparensen) af blgelngden p lyset? Og hvis ja, hvilke farver absorberes da? Og hvilke reflekteres og/eller transmitteres?

VELSE 8
Undersg, fx ved hjlp af et spektrometer eller et optisk gitter, sammenstningen af lyset fra forskellige lyskilder. Kig fx p hvordan lyset er fra en gldepre sammenlignet med lyset fra et lysstofrr. Hvilke forskelle er der p de to lyskilder? Hvilke fordele og ulemper er der ved dem (se ogs nste velse)? Find evt. andre lyskilder, og sammenlign deres spektre med den opfattelse, vi har af deres lys. Forsg at forklar observationerne. Er det menneskelige je plideligt som mleapparat nr det kommer til lys?

VELSE 9
Farver som vi opfatter dem afhnger af materialet, der bliver belyst, men det afhnger ogs af hvilket lys, der bruges. Find nogle forskellige objekter med farve, og forklar hvilke fysiske mekanismer der ligger bag genstandens farve (hvilke blgelngder reflekteres, hvilke absorberes, etc.). Overvej nu, hvordan genstandene vil se ud, hvis de ikke belyses med hvidt lys, men blev belyst med monokromatisk lys, det vil sige lys af kun en enkelt farve fx gult lys, eller rdt lys. Vil det pvirke genstandenes farve og hvordan? Udfr evt. forsget, fx ved at belyse dem med en natriumlampe* eller ved brug af farvefiltre. *Natriumlamper kendes fx som den karakteristiske gulorange belysning fra motorveje. Natriumlampen lyser meget kraftigt ved en blgelngde p 590 nm.

Noter til NV fysik | Strling og klima

15 | S i d e

Lys og strling

VELSE 10
Denne velse handler om farveblanding. De fleste af os har sandsynligvis i lbet af vores barndom leget med maling og eksperimenteret med at blande fx maling for at opn nye farver. Den slags farveblanding, der finder sted, nr man blander maling, er vist til venstre i figuren nedenfor og kaldes subtraktiv farveblanding (fra subtraktion, at trkke fra). En anden form for farveblanding er vist til hjre i figuren; denne farveblanding kaldes additiv farveblanding (fra addition, at lgge sammen) og finder sted, nr man blander lys. Forklar ud fra teksten p forrige side, hvorfor maling ved blanding giver subtraktiv farveblanding, som det ses i figuren. Hvorfor giver blanding af gul og turkis maling fx grn maling? Brug Figur 5. Hvorfor fr man sort, hvis man blander alle farverne ved subtraktiv farveblanding? Og hvorfor fr man i det hele taget altid en mrkere farve ved at blande to farver? Kig nu p den additive farveblanding til hjre. Hvorfor fr man altid en lysere farve ved sammenblanding af to farver ved additiv farveblanding? Eksperimenter evt. med en lysboks og undersg, om den additive og subtraktive farveblanding rent faktisk opfrer sig som vist i figuren. Diskutr de forskellige filtre og farveplader til lysboksen (er de opakke eller transperante, hvilke blgelngder absorberes, etc.).

Noter til NV fysik | Strling og klima

16 | S i d e

Lys og strling

ALBEDO
Forskellige materialers reflektans har stor betydning for Jordens klima. Jordens primre energikilde er som nvnt Solens strler, men det er kun den del, der absorberes p Jorden eller i atmosfren, der medvirker til at varme Jorden op. Den del der reflekteres tilbage ud i rummet gr tabt. Ved albedo () forstr man den brkdel af dt lys, der rammer en overflade, som kastes tilbage. Albedoen angives typisk i procent. Albedo:

Albedoen angiver hvor stor en procentdel af det indkommende lys, der reflekteres tilbage fra en overflade. Tabellen til hjre viser albedoen for forskellige materialer, der typisk dkker Jordens overflade. Variationen i albedo imellem de forskellige materialer ses at vre ganske stor fra mindre end 5 % for havvand til op imod 80 % for skyer og snedkkede omrder. Forskellen imellem de forskellige typer af materialer ses ogs tydeligt i Figur 6. Den gennemsnitlige albedo for hele Jorden er 37 39 %. Albedoen kan vre en vigtig faktor i at forstrke ndringer i klimaet p Jorden. I tider hvor gennemsnitstemperaturen falder, vil isen p polerne udvide sig, hvorved Jordens albedo stiger. Herved reflekteres en strre del af Solens strling tilbage til rummet, hvilket fr temperaturen til at falde yderligere, hvilket igen forrsager at albedoen stiger osv. En sdan selvforstrkende mekanisme kaldes positiv feedback, og det menes at dette kan vre en af rsagerne til, at Jorden i visse perioder har oplevet istider med meget koldt klima. Tilsvarende kan der foretrde positiv feedback hvis temperaturen p Jorden stiger. Vi skal senere se p, hvordan dette kan medvirke til at forstrke en global opvarmning. Albedo () 3,5 % ~ 13 % ~ 15 % 20 % ~ 30 % ~ 50 % ~ 75 % ~ 80 %

Materiale Hav Skov Bar jord Grs Sand Is Skyer Sne

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Albedo

VELSE 11
Forklar mekanismen for den positive feedback fra albedoen, der finder sted hvis temperaturen p Jorden stiger i forhold til dens nuvrende niveau.

FIGUR 6. BILLEDE AF JORDEN FRA RUMMET. DE HAVDKKEDE OMRDER HAR MEGET LAV ALBEDO, HVORIMOD POLAROMRDET OG SKYDKKET HAR MEGET HJ ALBEDO.
Billedkilde: NASA

Noter til NV fysik | Strling og klima

17 | S i d e

Lys og strling

BLGER
Elektromagnetiske blger er en af mange slags blger andre typer blger er mekaniske blger (fx vandblger og jordsklvsblger) og trykblger (fx lydblger). I dette afsnit vil vi g mere i dybden med den fysiske beskrivelse af blger. Ved en blge forsts en forstyrrelse eller et udsving, der er periodisk (dvs. gentages systematisk) i bde tid og rum. Ved et fnomen, der er periodisk i tid forstr man et fnomen, der gentager sig regelmssigt med en fast tidslngde imellem gentagelserne vores kalender er fx et rigtigt godt eksempel p fnomener, der er periodiske i tid (jf. Figur 7): Der gr 1 uge (7 dage) imellem hver mandag (eller en hvilken som helst anden ugedag), der gr 1 r imellem hver juleaften, etc. Bemrk dog, at vores kalender ogs har nogle uperiodiske fnomener indbygget sledes er det ikke periodisk, at vi har datoen 1., da vores mneder ikke er lige lange sledes er der 31 dage mellem 1. januar og 1. februar, men kun 28 dage mellem 1. februar og 1. marts (og s har vi slet ikke taget hjde for skudr, der indtrffer hvert 4. r!). Ved et fnomen, der er periodisk i rum forstr man et fnomen, der gentager sig regelmssigt med en fast afstand (mlbar lngde) imellem gentagelserne. Ser man fx p mnstret til hjre i Figur 7 ses det, at hjerterne gentages regelmssigt bde i vandret, lodret og diagonal retning. Afstanden imellem gentagelserne kan mles med en lineal.

VELSE 12
Find eksempler p fnomener der er: Periodiske i tid. Periodiske i rum. Periodiske i tid og rum. Overvej, hvad der skal til, for at et fnomen kan vre periodiske bde i tid og i rum.

FIGUR 7. PERIODISK I TID OG RUM: VORES KALENDER (TIL VENSTRE) ER RIG P BEGIVENHEDER, DER INDTRFFER PERIODISK I TID: UGEDAGE, MNEDER, HJTIDER, ETC. MNSTRET TIL HJRE ER PERIODISK I RUM, BDE I LODRET, VANDRET OG DIAGONAL RETNING.
Billeder fra standrews-stittsville.ca og photoshopessentials.com.

Noter til NV fysik | Strling og klima

18 | S i d e

Lys og strling En blge beskrives ved en rkke fysiske strrelser. Figur 8 viser et eksempel p et udsnit af en blge i det fysiske rum. P figuren er markeret to fysiske strrelser: Blgelngden (), der angiver afstanden imellem to gentagelser i rummet, og amplituden (A), der angiver strrelsen af udsvinget. Bemrk, at blgelngden er markeret som afstanden fra blgetop til blgetop, men man kan lige s vel mle fra et hvilket som helst andet punkt p blgen og til det samme punkt p nste gentagelse. Blgelngde:

Blgelngden af en blge angiver afstanden (i rummet) mellem to gentagelser, fx afstanden fra blgetop til blgetop.

Amplitude:

Amplituden af en blge angiver strrelsen af udsvinget, det vil sige afstanden fra ligevgtspositionen til blgetoppen.

FIGUR 8. EN BLGE I DET FYSISKE RUM, MED ANGIVELSE AF BLGELNGDE OG AMPLITUDE. Billede fra denstoredanske.dk

Ud over at vre periodisk i rum er en blge ogs periodisk i tid. Tidsrummet imellem to gentagelser af blgen kaldes blgens periodetid eller blot dens periode (T). Begrebet periode kendes ogs fra andre fnomener, der er periodiske i tid sledes er perioden for ugedagene 7 dage (eller 1 uge), mens perioden for jul er 1 r. Ud fra perioden defineres en anden meget vigtig fysisk strrelse kaldet frekvensen (f) (ogs til tider omtalt som hyppigheden). Frekvensen angiver hvor mange gange begivenheden indtrffer inden for et givent tidsrum sledes er frekvensen af ugedagene 1 gang pr. uge, da hver af dagene optrder netop n gang i hver uge mens den er rundt regnet 52 gange pr. r, idet der er ca. 52 uger p et r. Periode:

Perioden for en blge angiver tiden mellem to gentagelser, fx tiden fra at n blgetop passerer et sted, til den nste blgetop gr det.

Frekvens (hyppighed):

Frekvensen af en blge angiver antallet af gentagelser pr. tidsenhed, fx gentagelser pr. sekund eller pr. minut.

Noter til NV fysik | Strling og klima

19 | S i d e

Lys og strling Periode og frekvens hnger sammen: Jo lngere tid der er imellem hver blgetop (dvs. jo strre perioden er), desto frre blger kommer der pr. tidsenhed (alts desto mindre bliver frekvensen). Tilsvarende vil en lav periode (kort tid imellem blgerne) betyde en hj frekvens, idet der s nr at passere mange blger pr. tidsenhed. Sammenhngen imellem frekvens og periode kan skrives som: Frekvensformlen:

I matematik vil man sige, at de to strrelser er omvendt proportionale.

EKSEMPEL
S-toget krer i dagtimerne fra Bernstorffsvej station hvert 10. minut mod Kbenhavn. Sfremt togene er til tiden er der alts tale om et fnomen, der er periodisk i tid. Hvad er perioden og frekvensen for S-togene? Hvis vi vlger at regne i tidsenheden minutter, gr der 10 minutter imellem hvert tog, dvs: Perioden er: Frekvensen er: Bemrk det sidste resultat, der mske ser lidt ejendommeligt ud. For det frste skal man bemrke skrivemden , der matematisk set betyder 1 divideret med minut, men lses pr. minut. Der passerer alts 0,1 tog pr. minut. Der er naturligvis ikke tale om, at der hvert minut passerer en lille del af et tog, men blot at der gr lngere end t minut imellem togene. Hvis vi i stedet vlger at regne i tidsenheden timer, ser resultatet lidt anderledes ud. Idet der gr 60 minutter p 1 time, svarer tidsrummet 10 minutter til time. Resultatet bliver derfor: Perioden er: Frekvensen er: Idet enheden for frekvensen igen lses pr. time ses det alts, at der gr 6 tog pr. time.

VELSE 13
Ls flgende opgaver: En vindmlle har en rotationshastighed p mellem 5 rotationer pr. minut og 20 rotationer pr. minut. Angiv frekvens og periode for vindmllen ved minimum og maksimum rotationshastighed. Heathrow Airport i London er en af Europas travleste lufthavne, med rundt regnet 170.000 afgange pr. r. Vurdr perioden og frekvensen af afgangene p minut og timebasis. Hvilke antagelser gr du dig for at n frem til resultatet?

Noter til NV fysik | Strling og klima

20 | S i d e

Lys og strling

BLGELIGNINGEN
Den sidste fysiske strrelse, vi skal stde p, er blgens udbredelseshastighed eller blot hastighed (v), der angiver, hvor hurtigt blgetoppen bevger sig. Udbredelseshastighed:

Udbredelseshastigheden for en blge angiver hvor langt en blgetop bevger sig pr. tidsenhed, fx i meter pr. sekund ( ). Blgehastigheden hnger sammen med de vrige diskuterede strrelser blgelngde, periode og frekvens ved en simpel men vigtig ligning kaldet blgeligningen. Idet perioden jo netop angiver tidsrummet fra en blgetop til den nste, og blgelngden angiver afstanden fra en blgetop til den nste, s kan blgehastigheden findes, idet hastigheden angiver den tilbagelagte afstand i forhold til den brugte tidsrum: Blgeligningen (1):

Idet vi ved fra frekvensformlen at Blgeligningen (2):

, kan dette ogs skrives som:

Hvilken af disse to formler der anvendes er frit hvis man kender perioden bruges den frste, hvis man kender frekvensen bruges den anden.

EKSEMPEL
En havblge mler 5 meter fra blgetop til blgetop, og der gr 2 sekunder imellem at hver blgetop passerer en havbje. Beregn udbredelseshastighed og frekvens for blgen: Det oplyses at: Blgelngden: Perioden: Herfra kan beregnes at: Frekvensen: Udbredelseshastighed: Den sidste udregning kunne naturligvis ogs gres ved: .

Noter til NV fysik | Strling og klima

21 | S i d e

Lys og strling

VELSE 14
Ls flgende opgaver: Bestem blgelngden og frekvensen for en blge, der bevger sig med hastigheden og hvor

der gr sekunder imellem hver blgetop. Bestem periode og udbredelseshastighed for en blge, der har blgelngde p 3 meter, og hvor der passerer 4 blger pr. sekund.

VELSE 15
Hvor mange af strrelserne blgelngde, frekvens, periode og udbredelseshastighed er det ndvendigt at kende, for at kunne beregne de andre? Er det lige gyldigt hvilke af strrelserne, man kender?

VELSE 16

Figuren ovenfor viser et billede af en blge p tre forskellige tidspunkter. Billederne er taget med 1 sekunds mellemrum som angivet over hver del af figuren. En bestemt blgetop er markeret med en prik. Bestem flgende ud fra figuren: Blgelngden (): Periden (T): Frekvensen (f) Udbredelseshastigheden (v): = ___________________________ T = ___________________________ f = ___________________________ v = ___________________________

Noter til NV fysik | Strling og klima

22 | S i d e

Lys og strling

TEMPERATURSTRLING (VARMESTRLING)
Solens strling er rsag til vejrfnomenerne p Jorden, men hvorfor udsender Solen egentlig elektromagnetisk strling? rsagen til at Solen lyser, er, at den er meget varm omtrent 6000 C p overfladen og den type strling, som Solen udsender, skal vi derfor omtale som temperaturstrling3. Alle objekter, der har en temperatur hjere end det absolutte nulpunkt udsender elektromagnetisk strling som temperaturstrling. Det absolutte nulpunkt er den koldeste temperatur, man overhovedet kan komme ned p, og er . Da temperaturen aldrig kan blive lavere end det absolutte nulpunkt har man defineret en srlig temperaturskala, kaldet Kelvin-skalaen, der har sit 0-punkt ved det absolutte nulpunkt, men ellers har samme gradinddeling som den (for europere) normale Celsius-skala (se Figur 9). Kelvinskalaen (absolut temperatur):

Hvor T er temperaturen i K (Kelvin) og t er temperaturen i C (Celcius).

FIGUR 9. CELCIUS OG KELVIN TEMPERATURSKALAERNE.

EKSEMPEL
Vand fryser ved temperaturen grader bliver disse temperaturer: og koger ved temperaturen . Omregnet til Kelvin-

VELSE 17
Ethanol (alkohol) fryser ved temperaturen Beregn frysepunktet og kogepunktet . i Celciusgrader. og koger ved temperaturen for ethanol i Kelvingrader. .

Solens overflade er omtrent

Beregn solens overfladetemperatur

I stedet for temperaturstrling bruges ogs ofte varmestrling, men dette navn er uheldigt, da varmestrling ogs ofte bruges som synonym for infrard strling. For at undg forveksling mellem de to begreber bruges alts her temperaturstrling som oversttelse af det engelske thermal radiation.

Noter til NV fysik | Strling og klima

23 | S i d e

Lys og strling Alle legemer med en temperatur over det absolutte nulpunkt udsender temperaturstrling, men mngden og typen af strling der udsendes afhnger af hvilken temperatur legemet har. Temperaturen har indflydelse p den udsendte strling p to mder: 1. Jo varmere legemet er, desto mere strling bliver der samlet set udsendt. Kolde legemer udsender alts sm mngder strling, og varme legemer udsender store mngder strling. 2. Jo varmere legemet er, desto kortere er blgelngden af den dominerende type strling. Den frste regel er rimeligt ligetil at forholde sig til. Betydningen af den anden regel er imidlertid ikke indlysende umiddelbart. Husk p, at de elektromagnetiske blger inddeles i forskellige klasser efter deres blgelngder (Figur 4): Ved lngst blgelngde er radio- og mikroblger, derefter kommer infrard strling, synligt lys, ultraviolet strling, og til sidst ved kortest blgelngde rntgen- og gammastrler. Nr et legeme varmes op fra det absolutte nulpunkt vil det alts iflge regel 2 starte med at udsende meget langblget strling, dvs. radio- og mikroblgestrling. Nr temperaturen stiger falder den dominerende blgelngde; det vil sige, at strlingen p et tidspunkt begynder primrt at vre infrard strling. Det er denne infrarde strling, vi mrker, nr vi holder hnden over fx en varm radiator eller kogeplade. Varmes yderligere op begynder legemet p et tidspunkt at udsende en lille mngde synligt lys dette sker omkring 1000 C, hvor legemet siges at begynde at glde. Igen udsendes frst synlig strling med lang blgelngde (rdt lys) legemet er rdgldende. Efterhnden som temperaturen stiger yderligere udsendes mere synligt lys og ved temperaturer over 3000 K ogs en smule ultraviolet strling (se Figur 10). Ved temperaturen 6000 K (svarende til Solen) ligger den dominerende blgelngde midt i det synlige omrde, og lyset opfattes som hvidt lys (en blanding af alle farver).

FIGUR 10. TEMPERATURSTRLING VED FORSKELLIGE TEMPERATURER. DEN LODRETTE AKSE VISER INTENSITETEN (MNGDEN) AF STRLING, MENS DEN VANDRETTE AKSE VISER BLGELNGDE (BEMRK MARKERING AF DET SYNLIGE OMRDE IMELLEM 400 OG 700 nm). DE FIRE KURVER VISER STRLING FRA LEGEMER MED TEMPERATUR P HENHOLDSVIS 3000 K, 4000 K, 5000 K OG 6000 K. Figur fra http://www.pravschool.ru.

Noter til NV fysik | Strling og klima

24 | S i d e

Lys og strling

VELSE 18
Figur 10 ovenfor indeholder en stor mngde information, men er ikke triviel at lse. Overvej flgende: Hvordan kan man aflse regel 1 (fra ovenfor) af figuren? Hvordan kan man aflse regel 2 (fra ovenfor) af figuren? Ved omtrent hvilken temperatur begynder den dominerende strling at vre synligt lys? Hvad vil der ske med den dominerende type strling, nr der varmes yderligere op?

VELSE 19
Nr det menneskelige je modtager blandinger af mange farver lys, kan det ikke skelne de enkelte farver, men ser blot en blanding af farver. Vurder ud fra Figur 10 hvilken farve lyset, der udsendes ved 3000 K, 5000 K og 6000 K, vil opfattes som. G evt. ind p en afflgende hjemmesider og sammenlign: https://phet.colorado.edu/sims/blackbody-spectrum/blackbody-spectrum_en.html http://webphysics.davidson.edu/Applets/BlackBody/intro.html

VELSE 20
En elpre har en temperatur p ca. 3000 K. Vurdr ud fra Figur 10, hvor stor en del af elprens temperaturstrling, der udsendes i det synlige omrde, og hvor stor en del, der udsendes i det infrarde omrde. Hvordan vil farven p elprens lys opfattes sammenlignet med sollys? Er det noget, vi kan opfatte?

VELSE 21
Solen har en temperatur p ca. . Vurdr ud fra Figur 10, hvor stor en del af solens temperaturstrling, der udsendes i det synlige omrde, og hvor stor en del, der udsendes i det infrarde omrde. Hvilken farve er dominerende i solens lys?

Solen udsender ogs en del af sin strling som ultraviolet strling. Hvor stor en del af Solens strling er ultraviolet? Hvilke egenskaber har den ultraviolette strling for os mennesker? Og hvilke risici er der forbundet med at modtage ultraviolet strling? Find fx oplysninger p nettet om Solens ultraviolette strling.

Noter til NV fysik | Strling og klima

25 | S i d e

Lys og strling

VELSE 22

Billederne ovenfor er taget ved skaldt termografi, det vil sige at et billede genereres ud fra temperaturen af motivet. I realiteten er der tale om at man mler den infrarde strling, der udsendes fra objekterne. Forklar, hvad man ser p billederne. Hvor er varmt, og hvor er koldt? Hvorfor ser det ud som om at hunden (p billedet til hjre) har lysende jne og mund?

Termografi og infrard fotografering anvendes i en rkke forskellige sammenhnge, fx til skaldt nightvision (natsyn) teknologi, der blandt andet anvendes i militr sammenhng, jf. billedet nedenfor. Mange dyr (og insekter!) er i stand til at se i det infrarde omrde, og kan alts se om natten at vi opfatter en situation som mrk betyder ikke, at der ikke er strling kun, at der ikke er strling inden for det synlige omrde. G evt. p nettet og find oplysninger om natsyn, nightvision teknologi og termografi. Hvordan fungerer det, hvad anvendes det til, etc.

Alle billeder fra http://en.wikipedia.org.

Noter til NV fysik | Strling og klima

26 | S i d e

Lys og strling

WIENS FORSKYDNINGSLOV
I det foregende afsnit blev der givet en kvalitativ beskrivelse af, hvordan den dominerende blgelngde af temperaturstrlingen aftager, nr temperaturen stiger. Denne sammenhng kan ogs beskrives kvantitativt ved den skaldte Wiens forskydningslov: Wiens forskydningslov:

Hvor T er temperaturen i K (Kelvin), og er den dominerende blgelngde, dvs. toppunktet p intensitetskurven (jf. Figur 10).

Blgelngden og (Kelvin)temperaturen er alts omvendt proportionale.

EKSEMPEL
En gldepre har en temperatur p sitet. . Beregn blgelngden hvor lampen strler med hjest inten-

Gldeprens dominerende blgelngde er alts i det infrarde omrde. Passer resultatet med Figur 10?

VELSE 23
Solen har en temperatur p . Beregn den blgelngde, hvor Solen strler ved strst intensitet. Hvilken farve svarer det til? Jorden har en gennemsnitstemperatur p svarende til . Beregn den blgelngde, hvor Jorden strler med strst intensitet. Hvilken type strling udsender Jorden?

Noter til NV fysik | Strling og klima

27 | S i d e

Atmosfren og klima

ATMOSFREN OG KLIMA
ATMOSFRENS GENNEMSIGTIGHED
Solen udsender elektromagnetisk strling i form af temperaturstrling, jf. diskussionen i forrige kapitel. Pga. Solens hje temperatur (omtrent ) udsender Solen bde infrard strling, synligt lys og ultraviolet strling (jf. Figur 10). Man kunne forledes til at tro, at alt denne strling nr ned til Jordens overflade, men dette er ikke tilfldet: En del af strlingen bliver absorberet i Jordens atmosfre. Nr vi ser p den luft som omgiver os opfatter vi den som gennemsigtig, og det er den ogs for synligt lys! Vores atmosfre er imidlertid ikke gennemsigtig for alle former for elektromagnetisk strling faktisk er det tvrtimod kun en meget lille del af den elektromagnetiske strling, der trnger igennem vores atmosfre. Det forholder sig bare s heldigt4, at det synlige lys er en del af det, der slipper igennem, og da det er det synlige lys vores jne kan registrere, opfatter vi atmosfren som gennemsigtig. Figur 11 p nste side viser ved hvilke blgelngder at atmosfren er gennemsigtig bemrk, at det synlige omrde er et af de relative f omrder, hvor atmosfren er stort set hel gennemsigtig (man snakker om et atmosfrisk vindue over for synligt lys).

VELSE 24
I hvilke omrder af det elektromagnetiske spektrum er atmosfren gennemsigtig? Og i hvilke er den uigennemsigtig? (Brug Figur 11.)

VELSE 25
Et af de omrder, hvor atmosfren er uigennemsigtig er det ultraviolette omrde. Dette skyldes isr tilstedevrelsen af ozon (O3) i atmosfren. I lbet af 80erne udviklede der sig et ozonhul i atmosfren over den sydlige pol, fordi udledning af srlige kemiske gasser (CFC-gasser) nedbrd atmosfres ozon. Hvorfor er det problematisk for mennesket, hvis atmosfrens ozon forsvinder, sledes at atmosfren bliver gennemsigtig for ultraviolet strling?

Dette er naturligvis ikke noget tilflde. Fra et evolutionsmssigt synspunkt er det naturligt, at jet er konstrueret til at opfatte den type elektromagnetisk strling, der er mest af alt andet ville vre ueffektivt. Da mennesket er daglevende vsen, er vores je mest flsomt netop dr, hvor Solen udsender mest strling alts i det synlige omrde. For natlevende dyr forholder det sig anderledes deres jne er ikke ndvendigvis srligt flsomme i det synlige omrde, da der jo ikke er srligt meget synligt lys om natten!

Noter til NV fysik | Strling og klima

28 | S i d e

Atmosfren og klima

FIGUR 11. OPACITETEN (UIGENNEMSKINNELIGHEDEN) AF ATMOSFREN VED FORSKELLIGE BLGELNGDER. EN OPACITET P 100 % BETYDER AT LYS SLET IKKE KAN TRNGE IGENNEM, MENS EN OPACITET P 0 % BETYDER FULDSTNDIGT GENNEMSIGTIG OVER FOR DEN PGLDENDE SLAGS STRLING. I OMRDET OMKRING DET SYNLIGE OMRDE ER DER P FIGUREN OGS ANFRT HVILKET GASSER, DER PRIMRT ER ANSVARLIGE FOR AT ABSORBERE DEN ELEKTROMAGNETISKE STRLING I DET PGLDENDE OMRDE (FX ER DET PRIMRT GASSEN O3 (OZON), DER ABSORBERER I DET ULTRAVIOLETTE OMRDE). Figur modificeret fra http://en.wikipedia.org

Noter til NV fysik | Strling og klima

29 | S i d e

Atmosfren og klima

DRIVHUSEFFEKTEN OG DEN GLOBALE OPVARMNING

Atmosfrens vekselvirkning med den elektromagnetiske strling har stor betydning for det klima, vi har p Jorden. Figur 12 viser en model for energistrmmene i Jordens atmosfre og ned til jordoverfladen. I venstre del af figuren ses energistrmmen for Solens strling en del reflekteres i skyerne og fra jordoverfladen, en del absorberes i atmosfren, og ca. halvdelen (168 enheder ud af 342) nr ned til Jordens overflade og absorberes. Til hjre i figuren ses energistrmmen for Jordens udstrling. Hovedparten af Jordens udstrling absorberes i atmosfren, og kun en meget lille del (40 enheder ud af 390) passerer igennem atmosfren. Til hjre ses ogs udstrlingen fra skyer og atmosfre, hvoraf en del sendes ud i rummet (235 enheder) mens hovedparten sendes tilbage til Jorden i form af tilbagestrling (324 enheder). Det er drivhusgasserne i atmosfren, der absorberer Jordens strling. De vigtigste drivhusgasser er vand (H2O), kuldioxid (CO2) og methan (CH4). Disse gasser absorberer Jordens udgende strling og sender en stor del af den tilbage igen som tilbagestrling, hvorved Jorden alts beholder en stor mngde energi (324 enheder) som ville vre get tabt til rummet, hvis der ingen drivhusgasser havde vret. Denne effekt, kaldet drivhuseffekten, er en vigtig faktor i at opretholde Jordens klima uden drivhuseffekten havde gennemsnitstemperaturen p Jorden vret ca. 30 grader lavere, end den er i dag nemlig i stedet for . Drivhuseffekten er sledes ikke nogen drlig ting uden den havde store dele af Jorden ikke haft flydende vand, og liv havde vret umuligt.

FIGUR 12. ENERGIREGNSKAB FOR JORDENS ATMOSFRE OG JORDENS OVERFLADE. PILENE VISER ENERGISTRMME 2 IMELLEM SOLEN, ATMOSFREN OG JORDEN, TALLENE ANGIVER ENERGIMNGDEN I FASTE ENHEDER (W/m ).
Billede fra Kiehl and Trenberth, 1997.

Noter til NV fysik | Strling og klima

30 | S i d e

Atmosfren og klima

GLOBAL OPVARMNING OG KLIMANDRINGER

Nr drivhuseffekten er blevet et varmt emne politisk set inden for de seneste rtier skyldes det, at den industrielle udvikling og vores store forbrug af fossile brndstoffer (kul, olie og gas) har frt til udledning af store mngder af drivhusgasser (srligt CO2 er i fokus) til atmosfren. Herved kan drivhuseffekten blive forstrket, hvilket kan fre til global opvarmning. Den globale opvarmning kan have vidtrkkende konsekvenser, dels fordi man kan f startet en positiv feedback mekanisme, der frer til yderligere opvarmning, og dels fordi opvarmningen kan have konkrete delggende konsekvenser for bde dyre- og plantelivet og menneskenes levevilkr mange steder p Jorden. Sledes kan varmere klima fre til get afsmeltning af is fra polerne, hvilket kan fjerne isbjrnenes habitater og samtidig vil fre til stigende vandstand i verdenshavene, hvilket vil have negativ indflydelse p en rkke biologiske miljer fx er koralrev (som vist nedenfor) meget flsomme over for bde vandets temperatur og dybde. Endelig kan stigende havdybde fre til oversvmmelse af lavtliggende omrder, hvor der pt. bor mennesker, der s m evakueres til andre steder. Dette er blot eksempler p konsekvenser, som en global opvarmning i vrste fald kan have, og mange af disse skader kan ikke udbedres, hvis frst de er sket hvis et biologisk milj sledes er blevet s delagt, at de arter, der lever der, er uddde, kommer disse arter ikke tilbage, blot fordi klimandringerne bliver bremset og mske endda tilbagefrt. Nr alt dette er sagt skal det s ogs nvnes at, at klimasystemet p Jorden er uhyre kompliceret, og selvom drivhuseffekten er veldokumenteret, s er der en rkke andre faktorer, som ogs menes at kunne have indflydelse p klimaet. Forskellige forskere har alternative teorier for, hvilke processer der styrer klimaet teorier, I blandt andet vil hre om i naturgeografi. Hvilke af disse processer, der er mest betydningsfulde, og hvor stor menneskets indflydelse egentlig er, er svrt at afgre vi kan f en del viden om klimandringer ved at kigge tilbage i tiden, men mange af disse ndringer er sket over tidsperioder, der er mange gange lngere end hele menneskehedens historie, og det er derfor ikke altid ligetil at overfre dette til vores nutidige situation, hvor ndringer sker over rhundreder og mske endda over rtier. Den prcise udvikling kan vi alts ikke sp om sprgsmlet er, hvor lnge man tr vente og se tiden an.

Koralrev er enestende, men srbare, biomiljer. Havets temperatur svel som dybde er kritiske faktorer i koralernes, og derfor ogs fiskenes, overlevelse. Hvis vi ikke passer p dem, risikerer vi at miste dem.
Billede fra library.miracosta.edu

Noter til NV fysik | Strling og klima

31 | S i d e

Atmosfren og klima

VELSE 26
I denne opgave skal vi se nrmere p nogle af energistrmmene i Figur 12 Hvilken type strling er Solens indkommende strlinng? Det ses, at en del af Solens strling bliver absorberet i atmosfren. Hvorfor? Hvilken type strling er den absorberede del, og hvilken type strling slipper igennem? Hvorfor udsender Jorden strling og hvilken type strling, er der tale om? Hvorfor absorberes stort set al Jordens strling i atmosfren? Beregn den samlede energistrm (dvs. indkommende strling regnes positivt, og udgende strling regnes negativt): o Samlet set ind og ud af toppen af Jordens atmosfre. o Ind og ud i selve atmosfren. o Ind og ud af Jordens overflade. Hvad fortller disse tal om Jordens klima, som det er nu? Hvordan pvirker albedoen strlingsbalancen? Hvad vil der ske, hvis albedoen stiger eller falder? Hvad vil der ske med klimaet, hvis mngden af drivhusgasser forges? Hvilke tal vil blive ndret og hvordan? Forklar ud fra dine svar i forrige opgave den positive feedbackmekanisme, der kan fre til yderligere forstrkning af den globale opvarmning, nr den frst er sat i gang.

VELSE 27
Forklar ud fra Figur 11, hvorfor netop CO2 og vand (H2O) er drivhusgasser, og fx ikke ozon (O3).

Noter til NV fysik | Strling og klima

32 | S i d e