Marina Ba

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99
Vejleder F1: Mimi Petersen Vejleder F2: Berta Vishnivetz Marts 2012
2012
1
Indholdsfortegnelse
KAP. 1 - INDLEDNING: ................................................................................................................... 4 PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING: ................................................................................ 5 UNDERSPRGSML: ............................................................................................................................ 5 PROBLEMFELT: .................................................................................................................................... 5 KAP. 2 - METODE: .................................................................................................................... 7 VIDENSKABSTEORETISKE TILGANGE: ................................................................................................. 7 SOCIALKONSTRUKTIVISME:................................................................................................................. 7 INDUKTION: ......................................................................................................................................... 8 TIL AT BELYSE PROBLEMSTILLINGEN: ................................................................................................. 8 UNDERSGELSESGRUPPE: ................................................................................................................... 9 DATAINDSAMLING: ........................................................................................................................... 10 INTERVIEWS:...................................................................................................................................... 11 KAP. 3 - INTERVIEWPERSONERNE: ................................................................................... 12 REN GLICH. ................................................................................................................................... 12 DE UNGE: ........................................................................................................................................... 12 KLUBMEDARBEJDERE:....................................................................................................................... 12 BEGREBSAFKLARING: ........................................................................................................................ 13 KAP. 4 - TEORI: ...................................................................................................................... 13 IDENTITET: ......................................................................................................................................... 13 TEORI: ................................................................................................................................................ 15 ZYGMUNT BAUMAN .......................................................................................................................... 18 NYTTE OG PRFERENCETEORIEN MOD BEHOVSTEORIEN = DET GODE LIV ................................... 19 RELATIV FATTIGDOM ........................................................................................................................ 20 KAP. 5 ANALYSE: ................................................................................................................ 21 ANALYSEDEL 1: ................................................................................................................................. 21 De unge: ........................................................................................................................................ 21 Delkonklusion:............................................................................................................................... 23 ANALYSEDEL 2: ................................................................................................................................. 24 Ren:.............................................................................................................................................. 24 Delkonklusion:............................................................................................................................... 26 ANALYSEDEL 3: ................................................................................................................................. 26 Klubmedarbejderne:...................................................................................................................... 26 Delkonklusion:............................................................................................................................... 28 HOVEDKONKLUSION: ........................................................................................................................ 28 2
Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99 KAP. 6 - HANDLEPLAN:......................................................................................................... 31 INDLEDNING: ..................................................................................................................................... 31 MLGRUPPE: ..................................................................................................................................... 31 FINANSIERING: .................................................................................................................................. 31 INTRODUKTION TIL DEN SOCIALE INDSATS: ...................................................................................... 32 FORML: ............................................................................................................................................ 32 Kortsigtede ml: ............................................................................................................................ 32 Langsigtede ml: ........................................................................................................................... 32 TILRETTELGGELSE AF DEN SOCIALE INDSATS: ............................................................................... 33 Individniveau:................................................................................................................................ 34 Gruppeniveau: ............................................................................................................................... 34 Samfundsniveau: ........................................................................................................................... 34 EMPOWERMENT: ................................................................................................................................ 34 EVALUERING: .................................................................................................................................... 35 ETISKE DILEMMAER OG OVERVEJELSER:........................................................................................... 35
I alt ca. 36 normalsider

Litteraturliste Bilag 1-3
Kap. 1 - Indledning:
Bej: Hvad er en god forlder? A: En som vil ligge penge ud til ens interesser1.
Nr vi som studerende trder et skridt tilbage og observerer det moderne samfundets forbruger rs og minoritets stempling, dannes der et interessant perspektiv, som bedst kan beskrives igennem et socialkonstruktivistisk perspektiv. Vi ser, hvordan forbrugerismen bruges som dkke over, at unge ikke fr krlighed og konstruktiv opdragelse hjemmefra. Krlighed er blevet gjort materialistisk i form af mrketj og designer ting, og vi ser ligeledes ogs, hvordan disse unge frer dette videre med sig i deres sociale relationer med andre, men med en flelse af, at det ikke burde vre sdan, men eftersom materialismen bliver en naturlig del af deres hverdag, bruger de den i deres sgen p mening med tilvrelsen. Dette gr os urolige, isr nr vi samtidig ser, hvordan disse frustrerede, ambivalente unge, fr til opgave at opdrage deres mindre sskende, fordi deres forldre er travlt optaget af hverdagens greml. P den ene side skal de tage et stort ansvar for deres mindre sskende, og p den anden side kmper de en daglig kamp, hvor de konstant stter sprgsmlstegn ved, hvor de kommer fra, hvor de befinder sig i livet, og hvor de er p vej hen i fremtiden.
Bilag 1, s. 7
Problemstilling og problemformulering: Vi var en eftermiddag i klubben Underhuset for at observere. Vi s, hvordan sociale relationer/gruppedannelse/omgangskredse, der burde vre en positiv udviklingsfaktor for den enkelte, blev til en kollektiv kontrol, der holder de unge nede, fordi ingen m fle sig mere betydningsfulde end andre eller anderledes, og ingen m bruge deres talent, hvis det ligger udenfor kollektivets/familien/samfundets interesse og normer. Som kommende socialrdgivere brugte vi del tid p at reflektere over, om der fandtes bedre muligheder, hvorp en forebyggende foranstaltning kunne hjlpe disse unge? Denne refleksion samt vores observationer har ledt os frem til flgende hovedsprgsml: Vores hovedsprgsml er derfor flgende: Har de unges sociale relationer i klubben Underhuset i Bispebjerg en pvirkning p, hvordan de unge konstruerer deres identitet? Undersprgsml: 1. Hvad er forklaring p, at de sociale relationer ser ud, som de gr? 2. Hvordan pvirker de sociale relationer de unges konstruering af deres identitet? 3. Hvordan kan det pvirke de unge i det daglige, hvis der ikke er rd eller overskud til de sociale forndenheder? 4. Hvad kan vi gre? Problemfelt: Lokalomrdet Bispebjerg ser ikke ud til at vre en risikofaktor i sig selv, og det har en meget lille betydning for, om den unge udvikler en voldelig adfrd, og ingen betydning for anden form for kriminalitet. Det betyder ogs, at hvis man flytter en belastet familie fra Tingbjerg til Gentofte, s har det nppe stor effekt med mindre, man samtidig gr noget srligt for at lse familiens problemer. Erfaringerne viser, at det er ndvendigt ikke kun at satse p omgivelserne, men at man m lse de problemer som fx arbejdslshed, brnenes skolegang og uddannelse, som familierne sls med. De unge kriminelle laver mest kriminalitet, nr de er sammen med andre unge.
5
Unge forholder sig til disse andre, som er typisk jvnaldrende eller lidt ldre, og de forholder sig til i sin adfrd. 2 Risikoadfrd opleves som statusgivende. Unge har nemlig overdrevne forestillinger om andres adfrd og forventninger. 3 Unge med etnisk minoritetsbaggrund er andelen af lovlydige steget her nsten fordoblet fra 24 % i 1999 til 45 % i 2010. Fordobling i andelen af unge, de har beget alvorlig kriminalitet (tre eller flere)- steget fra 2 til 7 %.4 Polariseringen har vret strkere blandt unge, der ikke er fdt i Danmark end for unge fdt i Danmark. Nu udgr flertallet ikke lngere et flertal. I 1999: 67 %, i 2005 nemlig 39 %.5 Der findes det hjeste kriminalitetsniveau hos 14-15 rige her, drenge ikke fdt i Danmark nemlig 35 %.6 Det forholdsvis store antal minoritetsunge, der kommer p kant med loven, kan tilsyneladende ikke henfres til en strre udbredelse af omsorgssvigt i minoritetsfamilierne end i befolkningen som helhed. Skiftende, sporadisk eller tidligt ophrt skolegang udgr en almindelig forhistorie til kriminel aktivitet i ungdomsrene, svel minoritetsdrenge som for majoritetsdrenge. Observationerne antyder, at problemerne for disse unge isr starter i mdet med det danske samfunds institutioner og ikke entydigt kan henfres til en mangel i deres individuelle baggrund. Derfor grund til at rette blikket mod de strukturelle forhold for etniske minoriteter frem for at fokusere ensidigt p individuel baggrund. Det der kommer til udtryk som uroskabende og kriminel adfrd, kan vre forsg p at vinde status og skabe sig en identitet i en situation, hvor det forekommer vanskeligt at forbedre sin status og f anerkendelse i mere konventionel sammenhng. 7
2 3
Social Fokus Brn og unge, Okt. 2010. Servicestyrelsen R. Hauge (2001): Kriminalitetens rsaker 4 Danmarks statistik 5 Danmarks statistik 6 Danmarks statistik
Kap. 2 - METODE:
Vores metode er opdelt i to dele, som behandler henholdsvis vores metode i databearbejdnings- og dataindsamlingsprocessen. I den frste del, databearbejdningsprocessen, vil vi kort prsentere vores videnskabsteoretiske metode. Den bestr af en prsentation af videnskabsteori og ndvendigheden heraf. Herefter prsenteres socialkonstruktivismen med udgangspunkt i den vinkel, som vi nsker at anvende i vores projekt. Til sidst vil vi beskrive vores induktive tilgang, som vi anvender til at bearbejde vores data og strukturere analysen p. I dataindsamlingsmetoden prsenterer vi frst vores teoretiske fundament i form af den kvalitative dataindsamlingsmetode. Dette efterflges af en kort introduktion af vores primre empiri. Herefter beskrives vores metodiske og etiske overvejelser i forhold til indsamlingen af den primre empiri. Afslutningsvis flger en opsamling, som leder videre til vores analysestrategi. Videnskabsteoretiske tilgange: Videnskabsteorien er vigtig for at kunne forholde sig kritisk til egen og andres videnskabelige praksis. Vi vil i dette afsnit redegre for vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, som er socialkonstruktivisme. Socialkonstruktivisme: Socialkonstruktivisme er af den filosofiske og videnskabsteoretiske grundopfattelse, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. Herved forsts, at alle former for erkendelse sker via en optik eller en forstelsesramme, der ikke er medfdt, men er resultat af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af. Hertil kommer, at alle mennesker reproducerer viden og fortolkning af verden i daglig interaktion med hinanden, hvorigennem visse handlinger og meninger fr karakter af naturlighed, mens andre fx opfattes som socialt uacceptable. Tilhngerne af denne grundopfattelse forkaster derfor muligheden for objektiv viden og betoner til gengld erkendelsens sociale elementer.
Lene Kofoed Rasmussen, Social Forskning 2005:2
Socialkonstruktivismen kritiseres isr, fordi den forngter al objektiv viden og dermed ogs sit eget grundlag. Herved er den umulig at hvde som en absolut og generel filosofi. Det der karakteriserer socialkonstruktivismen er, at den indeholder en kritisk tilgang, som ikke tager det umiddelbare for givet. Der findes mange tilgange og positioner under paraplybetegnelsen socialkonstruktivisme. Vi har valgt at anvende den tilgang, som gr under betegnelsen det kritiske perspektiv. Det kritiske perspektiv lgger vgt p, at man som forsker ikke skal godtage sociale fnomeners naturlighed, og at de altid har vret sdan, og ikke kan vre anderledes. Det kritiske perspektiv tager desuden afst i, at man skal afslre de sociale pvirkninger, som umiddelbart er usynlige for jet. Gr man bag denne overflade vil man erfare, at sociale handlinger og sociale institutioner med videre ikke er bestemt fra naturens side, men at de er socialt konstruerede. Det kritiske perspektiv kan sledes resultere i at selv noget af det, som vi oplever som mest naturligt, kan vise sig at vre en illusion. I dette projekt anvender vi blandt andet det kritiske perspektiv til at udfordre forestillingen om, at unge etniske har svrt ved at konstruerer deres identitet uden sociale relationer.8 Induktion: Induktion er en videnskabelig metode som er tt forbundet med den kvalitative forskning. I den induktive arbejdsproces arbejder man med data sledes, at de danner udgangspunkt for at kunne konkludere noget generelt, om det fnomen man undersger. Det er gennem den induktive metode, at man opnr videnskabelig viden om det udvalgte stykke af virkeligheden, som man nsker at forklare. Det er frst herefter, at man kan udtale sig generelt om denne del af virkeligheden. Vi anvender den induktive tilgang i analysen, hvor vi har systematiseret vores empiri sledes, at vi har haft grundlag for at kunne lave en generalisering i form af temaer. Disse temaer danner rammerne for analysen.9 Til at belyse problemstillingen har jeg valgt flgende teorirammer: Identitet: Erik Eriksons teori om identitet. Vi har inddraget Eriksons teori, fordi han mener, at mennesket skaber sin identitet igennem livet.10
8 9
Wikipedia Wikipedia 10 Erik Erikson
Livsfortllinger: Her bruger vi Marianne Horsdal, fordi hun fortller om, hvordan vi gennem fortllinger skaber mening og sammenhng i tilvrelsen. Hun fortller ogs om, hvordan man danner sin identitet gennem fortllinger.11
Baumans hypotesetese: Bauman fortller om, hvordan det at vre fattig har fet en helt ny betydning, hvis brn/unge ikke har ressourcestrke forldre, som kan sende dem til fritidsaktiviteter, fdselsdage hos kammeraterne eller lave spndende ting i weekenden. 12
Nytte og prferenceteorien: Erik Allardts teori gr ud p, at han er overbevist om, at mennesket er bevidst om, hvad det nsker og er derfor villig til at arbejde mere eller mindre for at opn dets nsker og behov. Hvordan han/hun nsker at udmnte det gode liv. Nytteteorien beskftiger sig med, at det er op til det enkelte individ at afgre, hvor lidt eller hvor meget, man gerne vil have ud af livet, og hvor meget man herefter er villig til at arbejde for at opn dette. Enhver er sledes sin egen lykkesmed.13
Empowerment: John Andersens metode inden for socialt arbejde empowerment til vores sociale indsats. Empowerment bygger p ideen om at tage udgangspunkt i folks egne ressourcer og f dem til selv at tage initiativ til forandring. Vi har valgt at bruge empowerment, da vi p den mde kan benytte os af de ressourcer, som vores undersgelsesgruppe selv besidder. 14
Undersgelsesgruppe: Vi har valgt at koncentrere os om unge mellem 13-17 r fra den lokale ungdomsklub Underhuset i Bispebjerg. Vi har valgt denne klub, fordi deres brugere er en blanding fra bde Bispebjerg/Nord-vest omrdet og fra det tilstdende Nrrebro omrde, som ikke har deres egen lokale ungdoms klub. De unge som kommer i Underhuset, er ofte nogen som det opsgende gadeteam i Bispebjerg har mdt p gaden om aftenen, som strejfer omkring uden noget konstruktivt at tage sig til. Gadeteamet tilbyde de unge at komme ned i klubben og hygge sig og mde andre under
11 12
Marianne Horsdal Bauman 13 Erik Allardt 14 John Andersen
klubarbejdernes observation. Her mder de forstelse og fr hjlp og guidning med de problemer, de kmper med i dagligdagen, som de ofte tager med ned i klubben, fordi de ikke har andre steder at g hen. Derfor er klubbens medarbejdere ogs mennesker, der er gjort af helt bestemt stbning. Det krver et mentalt overskud at arbejde med disse unge, da de ofte kmper med to kulturer og de forskelligheder de kulturer indebrer, og hvordan de fr disse fusioneret til en grundstamme i deres egen personlighed, s de finder deres egne vrdier og kan leve det liv, de nsker og samtidig have det godt med dem selv og deres familie og venner. Dataindsamling: Gennem kontakter p vore uddannelsessted blev vi henvist til Underhuset, som ligger i Bispebjerg, stedet er en integrerer, selvejet SBBU - institution som er en fusioneret SFO og ungdomsklub. Vi var nede og besge dem p vores tur rundt i omrdet. Her fik vi en snak med lederen, Ren Gullich, som bliver beskrevet som en af de garvede ildsjle, der kmper for, at de unge fr bedre og flere aktiviteter i omrdet frem for at de strejfer rundt p gaderne. Ren fortalte, at ngleordene i klubben i samarbejde med brnene er: tryghed og selvtillid samt videreudvikling af sociale, motoriske og sproglig kompetence. Fysisk kontakt, mhed og omsorg er vigtige ngleord for deres arbejde. Klubbens medarbejdere gr ind for, at der bliver fokuseret p de ting, som de unge har tilflles. Vi fr en fornemmelse af, at medarbejderne i klubben kmper for de unge i Bispebjerg. De nsker virkelig at skabe en forandring og en bedre fremtid for de unge i Bispebjerg. Det frste der mder jet, nr man kommer til klubben er en stor legeplads med fodboldbaner. Klubben har en stor boldhal, et computerrum og en slags kantine med en bar, hvor de unge kan kbe mad. Efter at have vret p besg i klubben lykkedes det os at f kontakt til fire interviewpersoner fra vores undersgelsesgruppe, nemlig fire unge med en etnisk baggrund. Ud over det semistruktureret interview med vores undersgelsesgruppe, s har vi ogs interviewet to klubmedarbejdere fra Underhuset, som ogs arbejder som gadeplansmedarbejder, og s har vi
10
ogs interviewet lederen af Underhuset, Ren. Vi har interviewet medarbejderne i klubben, fordi de har en daglig interaktion med de unge, og derfor kunne vi sprger mere generelt ind til vores undersgelsesgruppe. Interviews: Vi havde fra starten planlagt at vores interview med vores undersgelsesgruppe skulle foreg i en samlet gruppe. Vi var opmrksomme p, at dette kan have pvirket de unges beretninger, da de uden tvivl har haft indvirkning p hinanden. De omgivelser interviewet med de unge foregik i, var vante omgivelser for de unge. Interviewet foregik nemlig i deres egen klub, Underhuset. Vi kunne mrke ,at de unge flte sig hjemme og godt tilpas. Alligevel var der en del afbrydelser, der ogs kan have pvirket interviewsituationerne. Der var ingen tvivl om, at det var teenagers, vi skulle interviewe. De var interesserede i, hvad det var der skulle foreg samtidig med, at de var en smule p vagt. Det var som om, at de unge tnkte, hvad det egentligt var, vi forventede af dem. Vi havde taget sodavand og en pose chips med, som de unge gik godt og grundigt i gang med. Fra starten af lavede vi en aftale om, at man ikke skulle afbryde, nr nogen talte, og at de ikke mtte grine af hinanden, men dette blev ikke altid overholdt. Den ldste af de unge som gik p gymnasiet, var dog god til at tysse p sine venner, nr de rbte alt for meget i munden p hinanden. De fleste af drengene indgik i interviewet p en ambivalent flelsesmssig facon. De grinede meget og havde masser af smarte jokes til sprgsmlene eller besvarede med modsigelser. Der var heller ingen tvivl om, at gruppeinterviewet kom til at pvirke deres svar. Nogle af de unge holdt sig meget tilbage. De lyttede til, hvad de andre sagde, men sagde ikke selv s meget, som om at det, der l dem p hjertet, var noget som de ikke lystede at dele med os andre. Vi observerede under interviewet at omgangskredsen/selskabet havde indflydelse p, hvilke sider man tr bne sig op for. Efter gruppeinterviewet blev vi bevidste om, at vi kunne have fet nogle andre og mske mere rlige svare, hvis vi havde interviewet drengene individuelt.
11
Kap. 3 - Interviewpersonerne:
Ren Glich. Ren er en mand i 50erne, og han har vret leder i klubben Underhuset siden 2005. Hans arbejde i klubber startede i 70erne, hvor han startede i en klub i Tingbjerg. Der blev han frst klubrdsformand, og derefter timelnnet medarbejder, s souschef, og til sidste endte han med at vre i klubben i Tingbjerg i 25 r. Ren har klubuddannelsen, og han blev headhuntet til lederstillingen i klubben Underhuset p grund af hans erfaring fra Tingbjerg. Efter Ren havde vret leder i 3 mneder, havde han fet vendt et medlemstal p 10 medlemmer af fritidsklubben til 30 medlemmer, og fra 12 medlemmer i ungdomsklubben til 50 medlemmer, og det har sdan set vret sdan lige siden. De unge: De unge fra klubben Underhuset har valgt, at de gerne vil vre anonyme, s derfor hedder de A, B, C og D. A: Er 16 r gammel og gr p gymnasiet. Han er fdt i Danmark, men hans forldre kom til Danmark fra Pakistan. B: Er 13 r gammel og gr i skole i Bispebjerg. Han er fdt i Tyrkiet og kom til Danmark sammen med sine forldre som 5 rige. C: Er 15 r gammel og gr p teknisk skole i Bispebjerg. Han er fdt i Danmark og bor her med sine forldre og sine tre sskende. Han stammer fra Irak. D: Er 13 r gammel og gr i skole i Bispebjerg. Han er fdt i Danmark, men hans forldre og sster kom til Danmark fra Pakistan. Klubmedarbejdere: De to klubmedarbejdere nsker ogs at vre anonyme, derfor hedder de 1 og 2. 1: Er 27 r gammel og han har arbejdet i klubben Underhuset i fire r.
12
2: Er 24 r gammel. Han er selv kommet i klubben Underhuset indtil han var 17 r gammel, og har siden hen arbejdet som klubmedarbejder. Begrebsafklaring: Etnicitet: Det er ikke en essentiel kategori, men noget som skabes og konstrueres i interaktion og i mdet med den anden. Det er bde noget subjektet selv gr, og noget der gres ved subjektet: Det er desuden et flydende og bevgeligt begreb, der ndres og tilpasses den til enhver tid dominerende diskurs 15. Sociale relationer: Sociale relationer kan forsts som vores forhold til hinanden. Vores sociale relationer har vist sig at vre overordentlig vigtige for vores trivsel. Det skyldes, at vi er sociale vsener, og at vi har et strkt behov for at hre til 16. Splittet forvirret og prget af modstridende flelser eller interesser.
Kap. 4 - Teori:
Identitet: Da vi gerne vil undersge, om de etniske unge i Bispebjerg konstruere deres identitet ud fra deres sociale relationer, er det vigtigt at vide, hvad identitet er. Derfor vil jeg i det flgende afsnit belyse, hvad identitet er. Der er mange ting som prger et ungt menneskes liv som fx venner, krester, uddannelse, fritidsinteresser, kultur, normer, traditioner og religion. Identitet handler om, det man er. Man kan komme ind p to vsentlige komponenter i identitet nemlig ens selvbillede, som omhandler ens subjektive oplevelse af kontinuitet over tid og sted, og den anden er andres opfattelse af en. Socialidentitet kan bruges i sammenhng med andres opfattelse af en selv, fordi socialidentitet handler om vores vremde og handlemde, nr vi interagerer med andre.17 I det konstante overvgede og mediefikserede senmoderne samfund er der en tendens til, at menneskers privatliv ikke lngere respekteres som privat, da det ser ud som om, at alle
15 16
Canger, Tekla Yasemin et liv mellem skole og familie s. 4 Baumeister & Leary, 1995; Zachariae, 2008 17 Richard Jenkins Social Identitet af Michael Hviid Jacobsen, Sren Kristiansen, Dorthe Kildedal
13
menneskers liv og identitet er blevet et offentligt anliggende. Alting skal dokumenteres fx familiealbums, lgebesg, brugen af dankort og ens telefonsamtaler. Alt logges og gemmes. Man kan p en mde sige, at ens forbruger og medievaner ogs er en vigtig del af ens identitet. Et eksempel p dette kan ses i Berlingske Tidende d. 13/2 2010, hvor en undersgelse viste, at 25% af 52018 adspurgte 15 til 19 rige unge ser op til deltagerne i reality programmet Paradise Hotel, hvor unge deltager drikker, fester, dyrker sex og skndes for ben skrm. Selv ordet identitet stammer fra den latinske rod idem som betyder den samme. Nr man taler om et menneskes identitet, fstner man sig ved, at der er noget ved personen, som altid er det samme19. At man er sin egen individualitet med fx et typisk udseende, vremde, sprog, stemme, kropssprog, humr, psyke osv. Samt at man fler en selv-helhed i forhold til alle de roller, som man indtager i forskellige sammenhnge, relationer og situationer. At der er en vsentlig kontinuitet (dvs. en flelse af en fortsttelse og en sammenhng) i ens liv, selvoplevelse og selvopfattelse i dag, i gr og i morgen. At det billede man har af sig selv, nogenlunde stemmer overens med det billede andre har af en. Identitet har ogs noget at gre med den fortlling, som den vi og andre fortller om os selv. Fortllingen er p en mde vores tolkning af det, vi har oplevet og erfaret gennem vores liv. I et moderne forbrugersamfund som det danske er en anden vigtig faktor, at vi definerer os ude fra vores forbrug, medier og livsstile. Samt i lige s hj grad baserer vores identitet sig p de grupper og fllesskaber, vi hrer til.20 Identitet har ogs en kropslig og social side, som indbefatter, hvordan vi ser ud, klder os p, og hvem vi omgs.
18 19
http://www.b.dk/danmark/unge-vil-vaere-som-reality-stjernerne Wikipedia 20 http://www.leksikon.org/art.php?n=1168
14
Teori: Psykologen Erik Erikson (1902-1994) var en af de frste, der beskrev udviklingsteorien som en livslang proces og han opstillede en teori om livets otte vigtigste udviklingstrin i relation til sin alder21. Erikson mente, at det var den personlige adfrd, der blev prget af individernes sociale interaktion.22 Erik Eriksons teori gr ud p, at vi fra fdslen rummer otte udviklingsstadier i en slags rform, ogs kaldet de otte aldre fra fdsel til dd. Erikson mener, at udviklingen foregr gennem nogle psykosociale kriser, hvor individet str mellem at vlge, hvilken retning i livet, det vil g. Kriserne anser han ikke for at vre af negativ betydning, men snarere en konflikt der skal lses for at komme videre til nste stadie i livet. Med andre ord kan man sige, at vi hver isr venter p, at tiden er inde til, at stadierne skal udforskes og gennemleves. Mden vi hndterer konflikten p, er altafgrende for vores videre udvikling. Erikson peger p, at vores forskellige evner er med til at mestre kriserne og dermed vre med til at skabe vores egen identitet og fremtid. Man brer sledes hele tiden sin historie med sig, og de tidligere krisers kernekonflikter kan dukke op livet igennem ved indtryk af aktuelle begivenheder og alt efter, hvordan de i sin tid er blevet lst. De otte faser kan beskrives p flgende mde: Fase 1 er det orale stadium og finder sted i alderen 1- 1 r. I den frste livsfase bygges der p fundamental tillid/mistillid. Hvis der skabes en flelse af omsorg, nrvr, plidelighed og regelmssighed hos barnet, s vil barnet ogs f en grundlggende tillid til sig selv og omverdenen. Mislykkes denne livsfase, vil barnet have mistillid til sig selv og omverdenen. Den grundlggende tillid fr barnet igennem moderen. Fase 2 er den anale fase og finder sted i alderen 1-3 r. I denne fase er opgaven, at barnet gradvist lrer at hndtere sin selvstdighed/uafhngighed og dermed udvikle en jeg-identitet. Iflge Erikson er et barn, der har udviklet selvstndighed i stand til at stole p, at andre psknner det. Det er i stand til at skabe en varig flelse af selvvrd, tillid og stolthed.
21 22
Wikipedia Erikson 1992:20-24
15
Modsat har barnet der ikke har udviklet sin selvstndighed, en grundlggende flelse af skam og tvivl og dermed udvikler det en lav selvtillids og selvvrdsflelse. Fase 3 er den falliske fase, som opstr i alderen 3-6 r. Det er i denne fase, at barnets over-jeg bliver frdigdannet, og barnet bliver bevidst om moral og ansvar. En positiv udvikling vil gre, at barnet er i stand til at tage initiativ og skabe en stabil identitet samt knsidentitet. Hvis barnet derimod ikke opnr en positiv udvikling og ikke bliver imdekommet af forldre og omverdenen, kan dette resultere i en strk skyldflelse, der kan hmme barnet, s det fr svrt ved at skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert. Fase 4 er Latensperioden, som finder sted i alderen 6-12 r. I denne periode skal barnet lre at hndtere samfundets krav om uddannelse, skoleliv osv. Flelsen af arbejdsglde, at vre dygtig og kompetent er grundlggende for en positiv udgang af skolealdrene. Den positive udvikling i denne periode vil vre at skabe et klogere intellektuelt barn med gode sociale kompetencer og selvtillid. Den negative udvikling giver derimod mindrevrdsflelse, hvor barnet er i tvivl om egne evner. Fase 5 drejer sig om pubertet og unge r i alderen 13-18 r. I denne fase kmper individet med identitet kontra rolleforvirring, som skal munde ud i en flelse af jeg-identitet. Den unge gr sig tanker om sig selv, og sammenligner sig med andre fx venner eller idoler. Mange forskellige roller afprves, nr den unge sger sin egen identitet. En positiv udvikling indebrer, at den unge forener sine forskellige roller og formr at integrere erfaringer fra tidligere faser i et stabilt helhedsbillede. En negativ udvikling medfrer svigtende eller splittet identitetsflelse, der kan resultere i oprr, overdreven tilpasning eller den kan resultere i, at konflikten vendes indad eksempelvis som en depression. Fase 6 omhandler den tidlige voksenalder, som opstr fra 19 - 30 r. Opgaven i denne periode bestr i at erhverve sig evnen til intimitet og samhrighed. Evnen til at kunne indg et dybt gensidigt forpligtende forhold til en anden. En sdan evne opns kun, hvis man har en sikker jeg-identitet og flelse af, hvem jeg er. En positiv udvikling giver personen evnen til at indg et nrt forhold til andre. Modsat vil en negativ udvikling iflge Erikson medfre isolation og ensomhed.
16
Fase 7 kan defineres som voksenalderen, som opstr fra 30-50 r. I denne fase handler det om ogs at kunne se ud over sig selv. Det indebrer interessen for andre mennesker samt at skabe og udvikle noget arbejdsmssigt. Det at kunne drage omsorg for andre og se ud over sig selv og egne interesser, er en positiv og generativ udvikling. Hvorimod personlig stilstand og for stor egenkrlighed er tegn p stagnation og negativ udvikling. Fase 8 er en modenhedsfase. I den sidste udviklingsfase er opgaven, at den ldre i store trk er tilfreds med sig selv og livet. At kunne fle mening med livet betyder en positiv udvikling. Fler man derimod, at man er blevet snydt og at livet nskes omgjort, er det en negativ udvikling.23 Som det fremgr af Eriksons teori, er hele livet et udviklingsforlb, en stadig bevgelse, hvor det er egoets opgave at lse de forskellige udviklingskriser, hvorigennem identiteten skabes og individet fr en oplevelse af sig selv. Hvert stadium er en opsamling af det forrige stadium. Med dette menes, at hvert stadiums succeser og fiaskoer indarbejdes og danner udgangspunkt for det nste stadium. Livets fortllinger er en bog om livshistorie og identitet, som handler om, hvordan vi gennem fortllinger skaber mening og sammenhng i tilvrelsen. Bogen er skrevet af Marianne Horsdal, forskningslektor som har arbejdet med livshistorier i ti r og udgivet flere bger herom. Brn tilegner sig fortllerkunsten fra en helt ung alder ved at lytte til deres forldre eller ldre sskende fortlle, for derefter at efterligne eller genfortlle det allerede sagte24. Hvis man som teenager fr en kreste, forsger man at fortlle ham s meget s muligt om sit liv og sin livshistorie op til nuvrende alder. Ved at kende hinandens livshistorie giver det os flelsen af at have kendt hinanden for altid. Det er via det narrative aspekt, at man tilegner sig fortllerkunsten. Man lrer at finde et plot i fortllingen25, hvilket ogs kan betyde, at man forsger at finde den rde trd gennem sit livsforlb.
23 24 25
Eriksons 8 stadier
Marianne Horsdal, Livets fortllinger, s. 53 Marianne Horsdal, Livets fortllinger, s. 20
17
Fortlling er en mde at videreformidle information p ved hjlp af virkemidler som fx ord, billeder, lyde og udsmykning. Improvisation er ligeledes et centralt element i fortllerkunsten. Fortllingen er i enhver kultur et middel til underholdning, undervisning og bevarelse af kulturen. Fortllingen gengiver vores verdensbillede og handler ofte om moral og vrdi og er et udtryk for vores syn p rigtigt og forkert. Dermed er fortllingen med til at understtte, bekrfte og opbygge vores kultur og normer. Afgrende elementer i historier og fortllingen er plot, karakter og det narrative. Via narrative fortlling fr man mennesker med frre ressourcer til at indse, at der har vret gode stunder og oplevelser i livet, som er vrd at kmpe for. Vores identitet ndres alt efter, hvilken sammenhng vi befinder os i26. Iflge Ren, vores interview person fra klubben, s har de unge forskellige former for identitet. De unge har en form for identitet, nr de kommer i klubben, en anden nr de er blandt vennerne, og en helt tredje identitet nr de er hjemme hos forldrene. Zygmunt Bauman Baumans hypotese er, at vi lever i et forbruger samfund, og hvis ikke man har konomisk kapital i et forbrugersamfund, er man iflge Bauman en defekt forbruger. Mennesket skal ikke kede sig nogensinde, det er normen i en forbrugers liv27. Der skal vre mulighed for at kunne tage i shopping center, tivoli, zoo, ud og spise, hvilket vil sige et liv der er sikret mod kedsomhed, et liv hvor der hele tiden sker noget28. Der er rig mulighed for at fordrive tiden hvis konomien er til det. Bauman siger Hvis det at vre fattig engang betd at vre arbejdsls, betyder det nu frst og fremmest at vre i den defekte forbrugers vanskelige position29. Det at vre fattig har fet en helt ny betydning, hvis brn/unge ikke har ressourcestrke forldre, som kan sende deres brn til fritidsaktiviteter, fdselsdage hos kammeraterne eller lave spndende ting i weekenden. Sprgsmlet er, hvis forldrene ikke har rd til alle disse aktiviteter, er de s drlige forldre? Vil brnene blive mobbet eller set anderledes p til hverdag?
26 27
Carsten Rene Jrgensen, Psykologi i senmoderniteten, s. 237 Zygmunt Bauman, Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige, s. 64 28 Zygmunt Bauman, Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige, s. 64 29 Zygmunt Bauman, Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige, s. 9-10
18
Iflge Ren fra klubben, er der f af de unge, der vil videreuddanne sig. Vi lever i et samfund hvor det nsten er umuligt at f ufaglrte jobs, og sprgsmlet er, hvad der bliver af disse unge, hvis de ikke vlger at fortstte videre i uddannelsessystemet. Men trangen til at have de nyeste snekkers vokser sig strre til at ville have et hus eller en bil, og hvis der ikke er konomi til dette, vil det s resultere i bitterhed og aggression, der i vrste falde kan ende med vold, selvundervurdering og selvdestruktion. Det at vre fattig i dagens Danmark betyder nu ikke alene at vre arbejdsls for en periode. Men hvis ikke man kan deltage i samfundet p lige fod med andre mennesker, man omgs med30, s kan det betyde, at man begynder at fle, at man gr glip af at fange det livet har at byde p31. Det vil sige, at man gr glip at det gode liv. I dag handler det for de fleste unge om, at der hele tiden sker noget, og der er bestemt ikke plads til kedsomheden. Hvis ikke man kan leve op til disse forventninger, som man har til hinanden, s kan det fre til selvagtelse, skam eller skyldflelse og endda flelsen af at vre ekskluderet fra samfundet32. Nytte og prferenceteorien mod Behovsteorien = det gode liv At have refererer til en velfrdsdimension der handler om behov for fysiologiske og materielle ressourcer. Disse behov er centrale i forhold til det enkelte individs levestandard. Eksempel p at have ressourcer er indkomst, formue, boligforhold, beskftigelse, helbred, uddannelse m.v. At elske dimensionen defineres og tilfredsstilles via individets relation til andre individer. Som nvnt er det forudsat i behovsteorien, at mennesket er et socialt vsen, der har behov for fllesskab, solidaritet og krlighed. Eksempler p at elske ressourcer er tilknytning til lokalmiljet, foreningslivet, familieforholdene og familierelationerne, venskabsforhold, forholdet til kollegaer m.v. At vre- kategorien referer til individets placering i den sociale struktur og individets forhold til det omgivende samfund. Det er i at vre - dimensionen, at individet realiserer sig selv og frigre individuelle potentialer, henholdsvis er fremmedgjort eller oplever sig selv
30 31
Tv avisen, tv2 Zygmunt Bauman, Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige, s. 62 32 Zygmunt Bauman, Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige, s. 62
19
som en total fiasko. Eksempel p at vre- ressourcer er status og anseelse, dvs. om man oplever sig selv som accepteret og respekteret, politiske ressourcer og politisk deltagelse. Iflge behovsteorien33 har mennesket brug for at have, at elske og at vre. De helt basale behov i menneskers liv, mennesket er ikke egoistisk, men tvrtimod har det brug for relationer til venner, familie og arbejdskollegaer. Behovsteorien gr ud p, at mennesket har brug for at alle disse tre ressourcer for at opleve et succesfuldt liv. Nytte og prferenceteorien34 er i den overbevisning, at mennesket selv er bevidst om, hvad det nsker og er derfor villig til at arbejde mere eller mindre for at opn dets nsker og behov. Mennesket er et egoistisk vsen. Hvordan han/hun nsker at udmnte det gode liv, er op til den enkelte. Det der menes med nytte teorien er, at det er op til det enkelte individ at afgre hvor lidt/meget man nsker ud af livet, og hvor meget man herefter er villig til at arbejde for at opn dette. Enhver er sin egen lykkesmed. Relativ fattigdom Relativ fattigdom kan mles p mange mder, men er der ikke rd til sociale forndenheder s en familie trives, er der fattigdom. Her handler det om materielle ressourcer som fx konomi og sociale relationer35. Danske brn gr ikke sultne i seng, men det er et stort problem, hvis de ikke kan komme til fdselsdage eller g til fritidsaktiviteter, fordi forldrene ikke har rd. Brn og unge der vokser op med vilkrene som fx altid at have lidt mindre end andre36, vil opleve mere modstand fra samfundet,37 end de brn og unge som gr gennem livet med ressourcestrke forldre, som har mulighed for at give dem, hvad de har brug for. Bde i skolen (stress, utryghed, mobning) blandt kammerater og i fritidsklubben, ved alle hvem man er, hvem ens forldre er, (erhverv) og hvilken baggrund man har. De unge m kmpe med helbredsproblemer, kriminalitet, social isolation38 osv. Stempling, mobning og marginalisering er blot nogle af de udfordringer, som de unge kan mde i deres liv. Dette betyder, at de fattige brn kommer til at st uden for fllesskabet.
33 34
Per H. Jensen, Velfrd dimensioner og betydninger, s. 16-17 Per H. Jensen, Velfrd dimensioner og betydninger, s. 14-15 35 Wikipedia 36 Tv avisen, Tv2
37 38
http://www.ugebreveta4.dk/2010/201041/Artikler/Fattige_boern_haenger_fast_i_den_sociale_arv.aspx
http://www.boerneraadet.dk/brnerdet+mener/om+brn+i+fattigdom - Brnerdet
20
Kap. 5 Analyse: Analysedel 1:

De unge: Hvordan kan det pvirke de unge i det daglige, hvis der ikke er rd til de sociale forndenheder? De unge drmmer om fremtiden. A: jeg vil gerne til Spanien. Der hvor jeg gr i skole lrer jeg ogs Spansk. B: jeg vil vre fodboldspiller. D: jeg vil vre pilot39. De unge fortller, at de godt kunne tnke sig at blive fodboldspiller og pilot, og en af dem drmmer om at flytte til Spanien. De tnker p fremtiden og drmmer om at blive til noget. Iflge Bauman, s er arbejdsetik meget vigtig i det forbrugersamfund, som han mener, vi lever i. Det er vigtigt, at mennesket kan flge med udviklingen tage de steder hen, som man gerne vil besge og anskaffe sig de ting, man nsker. Bauman mener, at hvis det at vre fattig engang betd at vre arbejdsls, betyder det nu frst og fremmest at vre i den defekte forbrugers vanskelige position40. Det at vre fattig har fet en helt ny betydning, hvis brn/unge ikke har ressourcestrke forldre, som kan sende brnene til fritidsaktiviteter, fdselsdage hos kammerater eller lave spndende ting i weekenden med dem, er dt s drlige forldre? De unge fortller, at de ikke gr til nogle fritidsaktiviteter. B: Jeg vil gerne krer gokart. A: Jeg har ikke tid til det, jeg har jo min skole og s er jeg her41.
39 40
Bilag 1, s. 4 Zygmunt Bauman, Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige, s. 9-10 41 Bilag 1, s. 7
21
Iflge Bauman, bliver disse unge udelukket fra det, som gr for vrende det normale liv, nr de ikke kan vre p lige fod med deres skolekammerater eller andre unge. Iflge Ren, forventer de unge at samtlige aktiviteter i klubben er gratis, han pstr, at de har det hjemmefra. Her ses det, hvorledes de unge har en formodning om, at alt skal vre gratis for dem i klubben, fordi deres forldre ikke har rd til at sende dem p tur med klubben, eller fordi de ikke har rd til, at de unge kan deltage i de fritidsaktiviteter, som bliver tilbudt i klubben. Denne form for adfrd kan tolkes som, at det kan vre nemmere for de unge at spille smarte og fortlle, de kun vil med p tur, hvis det er med fly og hotel og med alt betalt. I stedet for at fortlle at de ikke kan komme p telttur, da der ikke er rd til det hjemmefra. Iflge Bauman kan det betyde: at man ikke lever op til mlet, det medfrer skam42. Hvis der er tale om ressourcesvage forldre, kan de unges adfrd tolkes som en form for skam, og derfor bliver det nemmere for dem at sige, at de ikke gider med medmindre det er gratis. Dette behver ndvendigvis ikke skubbe de unge i en negativ retning, mske senere nr de unge kommer ud p arbejdsmarked, kan lysten om at arbejde mere for at f rd til det man gerne vil have melde sig43. De kan udvikle et behov for at kompensere for alt det, som forldrene ikke har kunne give/hjlpe dem med. Det er ogs vigtigt at fremhve, at de unge ikke viser bekymring til deres fremtid p arbejdsmarked. A: jeg har en masse onkler som kan skaffe noget til mig, s der bliver ikke noget problem. Jeg har aldrig prvet at arbejde ude p et dansk sted. Men tror ikke det bliver noget problem44. De unge fler sig sikret p baggrund af deres forbindelser til familie, som kan skaffe jobs, dermed har de unge ikke den store bekymring om en fremtid uden en videregende uddannelse. De mener, at de sagtens kan klare sig uden. Virkelighed er dog en anden, idet at et det er umuligt for de unge at klare sig uden en uddannelse i dag, hovedsageligt fordi
42 43
Zygmunt Bauman, Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige, s. 62 Per H. Jensen, Velfrd dimensioner og betydninger s. 15 44 Bilg 1, s. 7
22
globaliseringen har medfrt, at de ufaglrte jobs er forsvundet til Asien og Indien, og dette problem vil i fremtiden efterlade de unge uden jobs og ingen fremtid. I dagens Danmark vil det derfor blive svrt for de unge med forventninger fra familien samt presset fra samfundet for at flge med og leve det gode liv45. Nr de unge bliver spurgt ind til deres forhold til politiet, tegnes der et tydeligt billede af mange negative oplevelser og indtryk. C: politiet er rigtig negativt. A: de gr og overskrider vores grnser mange gange46. De unge fler, at politiet overskrider deres grnser, og deres opfattelse af politiet er negative. Iflge de unge er, kommer politiet ofte til at forbinde dem med ballade, som de unge ikke er skyld i. De fler sig stigmatiseret47, de vil gerne anerkendes og ikke stemples som ballademager eller kriminelle. De unge har ikke en chance. Delkonklusion: I forhold til denne mlgruppe, s har de unge en masse gode fremtidsdrmme. Men det bliver desvrre kun ved drmme og tanker, for de ved allerede, hvor de skal arbejde efter 9. klasse. Mske er dette et tegn p, at de forholder sig realistisk til deres fremtidsmuligheder, idet at de p forhnd ved, at de ikke har mulighed for at gennemfre en videregende uddannelse. Dette er et problem, idet at i lever i et samfund, der vgter uddannelse hjt, et samfund hvor der bliver mindre og mindre plads til ufaglrte. Deres forventninger til aktiviteter er, de skal vre gratis, ellers vil de ikke deltage. Dette kan skyldes, at de ikke har forldre, som har rd til at betale for deres fritidsaktiviteter. De unge oplever frustrationer og vrede over politiet og over mden de bliver behandlet p, de fler ofte, at politiet er efter dem for noget, de ikke er skyld i. De har ikke tiltro til myndighederne og ser politiet som noget negativt frem for noget positivt. De unge fler sig p forhnd stemplet som ballademager, idet at de har vret i kontakt med politiet nogle gange. Derudover er det ogs vigtigt at fremhve, at de unge ogs har et negativt billede af skole og lrere, hvoraf deres beretninger bygger p, at skolen er svr. Nr der blev spurgt ind til deres
45 46
Zygmunt Bauman, Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige Bilag 1, s 6 47 Soei, Aydin, Vrede unge mnd, s. 74-75.
23
oplevelse af skolen, svarer de: stramt. De unge fler et vis pres i henhold til skolen, hvilket giver anledning til at tnke p, om der er nok hjlp at hente til lektier og opgaver hjemmefra. De unge er fokuseret p mrketj, dyre sko, jakker osv. De er udmrket klar over, hvilken mrker man gr i p Nrrebro/Bispebjerg omrdet i forhold til Hellerup, som der bliver nvnt. Dette peger endnu en gang p forbrugersamfundet, som vi er en del af, og det er meget tydeligt, at det har en kmpe betydning i gruppen, hvis den enkelte er udstyret med det nyeste. Mrkevarer skaber sledes respekt og anerkendelse fra gruppen.
Analysedel 2:
Ren: Rene fortller, at de unge i klubben har stor respekt for deres forldre, men at forldrene stoler for meget p deres brn. Han fortller, at klubben faktisk ikke har nogen kontakt til de unges forldre mellem 14 til 18 r, og at de frst hrer noget fra forldrene, hvis noget er get galt fx hvis politiet bliver indblandet. vi vil meget gerne have et tttere samarbejde med forldrene, men de unge nsker det ikke. For liges snart vi fr et tt samarbejde, som vi har haft med nogle, s smutter de unge hen til en anden institution, hvor mor og far ikke er kendt.48 Iflge Erik Eriksons teori er srligt fase 549, pubertet og unge r i alderen 13-18 r, der er vigtig for en persons identitetskonstruktion. I denne alder synes kammerater og grupper af jvnaldrende samt andre sociale relationer at vre meget vigtige rollemodeller for de unge, end deres forldre og deres normer og anvisninger er. Begreber som gruppepres og mediepvirkning er ogs yderst interessant i denne sammenhng. I puberteten og teenagerene kommer tidligere ulste konflikter i familien atter op til overfladen. Nu skal de unge gradvist lsrive sig fra familien. Det er meget typisk, at unge vil gre oprr mod forldrene og deres vrdier. Det er en helt naturlig reaktion og et led i brns lsrivelsesproces fra forldrene og familien. Venner og
48 49
Ren Glich lederen af klubben Underhuset i Bispebjerg (bilag 2) Eriksons otte stadier
24
grupper af jvnaldrende fr stor betydning for individet i teenagerene, og vi baserer en del af vores identitet p de grupper og fllesskaber, vi hrer til eller drmmer om at hre til.50 Alt dette kan skabe forvirring og kaos i den unges liv. Dette medfrer iflge Erikson, at unge kommer i en slags identitetskrise, hvor de for alvor skal prve at danne en identitetshelhed i alle deres oplevelser og i alle de roller, de har i livet51. Hvis dette lykkedes og den unge har en positiv indstilling til fremtiden og udvikler en ide om, hvad han eller hun vil her i livet, s kan man sige at den unge har udviklet en helstbt identitet. At have en helstbt identitet betyder, at personen fler sig hjemme i sig selv, og at det er resultatet af de muligheder og valg som den unge gradvist har sat sammen til et dkkende billede af sig selv52. Erikson bruger identitetskrise om hele identitetskonstruktions processen, fra den begynder ved 12 rs alderen og til den slutter ved omkring 20 rs alderen53. De er splittet mellem deres forldre, deres venner og deres fritidsliv54. Hvis det ikke lykkedes den unge at skabe en identitet helhed, fordi den unges liv er meget fragmenteret og ikke kan forene sine forskellige roller i de forskellige sociale grupper, og hvis den unge ikke rigtig har nogen ide om, hvad han/hun vil her i livet, s mener Erikson, at den unge her lider af identitetsforvirring. Det er her den unge ikke formr at fastholde en bestemt identitet og flakker mske rundt mellem flere identiteter. Det er der ikke noget drligt i, men det kan give den unge en oplevelses af at fle sig splittet. Rene mener, at de etniske unge mangler opbakning hjemmefra: De mangler det der skub til at du skal g den vej. De mangler det i hvert fald ikke fra skolen eller fra fritidslivet.55
50 51
Erikson Erikson 52 Erikson 53 Erikson 54 Ren Glich lederen af klubben Underhuset i Bispebjerg (bilag 2) 55 Ren Glich lederen af klubben Underhuset i Bispebjerg (bilag 2)
25
Nr vi sprger Ren om, hvad den strste udfordring er, som de unge har i forhold til deres sociale relationer i klubben, svarer han: Ren: Det er at de tror at alting skal vre gratis. Kontingent, aktiviteter og ture synes de skal vre gratis og hvis de ikke er gratis, s gider de unge ikke deltage. Rens udsagn kan ud fra social konstruktivismen beskrives som, at de unge konstruerer deres samfundsperspektiv og personlige identitet ud fra det, de ser i medierne, familien, venner, ja hele det milj der omgiver dem. S hvis disse ting er fyldt af modsigelser og er negativt ladet, eller fyldt af had og frygt, bliver konstruktionen ogs herefter, og herunder alts ogs de unges identitetsopfattelse. Hvis vil man ndre p deres materialistiske tilgang til livet, skal der ndres p den opfattelse og retning deres familie og milj pvirker dem i og lre dem at fokusere p andre vrdier i livet. Delkonklusion: Vi kan ud fra ovenstende konkludere, at de unge ingen interesse har i, at deres forldre skal vide, hvad der forgrd i deres liv uden for familiens hjem. De bliver mistnksomme og bryder sig ikke om, hvis klubbens medarbejder forsger at etablere en god relation til forldrene. De vlger derfor at skifte til en ny klub, hvor de kan vre anonyme. Dette tyder p, at de unge ikke nsker, at deres forldre ved, hvad de laver, nr de ikke er hjemme. De unge spiller en rolle i hjemmet, en anden rolle p gaden blandt vennerne, og en tredje rolle i klubben hvor der er personale. De er splittet mellem deres kultur og deres sociale liv med venner, klubben og alt hvad der her hrer til. Herved indgr de i forskellige rollespil, hvorigennem de konstruerer deres identitet.
Analysedel 3:
Klubmedarbejderne: 1: Hvad er forklaringen p, at de sociale relationer ser ud som de gr? De to klubmedarbejder fortller, at forldrene, deres baggrund og tro spiller en stor rolle for de unge. De unge str med et ben i hver lejre, hvor de p den ene side har forldrene,
26
religionen og hele deres kulturelle baggrund. P den anden side str det fri danske liv, vennerne der m g i byen og drikke og samtidig vre rlige omkring dette overfor deres forldre. Disse to lejre efterlader de unge splittede. Nogle har svrt ved at indfinde sig i den danske kultur. Det er jo en meget ekstrem kultur vi har her i DK, fordi den er meget fri. Hvis man skal se det fra et synspunkt fra en irakers side og det at vre muslim og det ligesom er det man har bygget sit fundament p og s komme til DK hvor alle m g med lrkorte kjoler osv. Hvordan skal en mor s fortlle sin kngt at du ikke m drikke og du ikke m dit og dat, nr alle andre gre det. Og det bliver sdan en ting hvor alle de unge str i en lejre, men mor og far siger det er forkert, men mor og far er ikke med ude p gaden og ved hvordan det forgrd. Forldre magter ikke rigtig at g op i den danske kultur, og det er jo klart for de kan jo ikke sproget ordentligt56. Her kan man hre, hvordan de to klubarbejder ser de unges dilemmaer i forhold til deres hverdag, hjem, skole, p gaden og i klubben. Hertil kan man drage konklusion ud fra de forskellige roller mennesket begr sig i igennem livet. Enhver spiller altid og alle steder mere eller mindre bevidst altid en rolle. Det er i disse roller, at vi kender hinanden, det er i disse roller, vi kender os selv57. De unge begr sig i forskellige roller alt efter, hvilken situation og sted, de befinder sig i. En rolle er altid vigtig bde for den sociale og den personlige identitet og vil nppe kunne adskilles fra hinanden. Her er det tale om at spille en rolle, om det s gres med mere eller mindre succes. Rollerne er vigtige for den sociale identitet, og for den mde andre opfatter n p 58. Nr brnene nr en vis alder, s bliver der ballade og der kommer de der grnsesgende tidspunkter og sdan er det bare, men hos brn med en anden etnisk baggrund er det svrere at vre teenager netop, fordi de str med benene i to lejrer59. Her fortller de to medarbejder igen, at det er svrt for de unge i klubben, da de er splittet mellem forldre, deres sociale liv og vennerne. De unge skal finde en balance mellem deres
56 57
Bilag 3 s. 1 Carsten Rene Jrgensen, Psykologien i senmoderniteten s. 237 58 Carsten Rene Jrgensen, Psykologien i senmoderniteten s. 237 59 Bilag 3 s. 2
27
sociale identitet og deres personlige identitet, selvom disse to ikke kan adskilles, s er det tydeligt at dette er ekstra svrt for de unge, som str mellem to kulturer. I klubben forsger medarbejderne at hjlpe de unge s meget s muligt ved fx at fortlle dem, hvad de kan komme og f hjlp med i klubben. Vi siger til de unge at vi kan hjlpe dem med alt og ellers finder vi nogen der kan. Det er meget vigtigt at vi bygger en god relation op med de unge og at de stoler p os60. Her kan medarbejderne i klubben via det narrative tilgang tale med de unge og p denne mde f de unge til at bne op og skabe sammenhng og mening i deres fortlling. Via den narrative metode kan de unges fortllinger styrkes til en mere stabil identitet. De unge har brug for at fle respekt og tillid fra klubbens medarbejder, da dette er en vigtig faktor som spiller ind i deres daglige sammenspil. Delkonklusion: Vi kan konkludere, at de unge er splittet mellem deres kulturelle baggrund og de forventninger forldrene har til dem, og p den anden side det fri liv, som de unge lever i dagens Danmark med fester, druk, sjov og ballade. De to klubmedarbejder giver udtryk for, at denne splittelse udgr netop det store problem for de unge. De forsger at fortlle de unge, at de kan komme og bede om hjlp til alt. Der er ingen tvivl om, personalet vgter hjt de unges tiltro til dem,og forsger s vidt muligt at hjlpe dem. I klubben nsker de at have en stabil, god og vedvarende relation med de unge. Dertil kan tilfjes at der i nogle tilflde kan vre tale om f ressourcer i de etniske familier samt begrnsede sproglige kundskaber eller manglende sttte fra forldrene.
Hovedkonklusion:
Jeg vil nu gr i gang med hovedkonklusionen, her vil vi forsge at besvare problemformuleringen, som lyder p: Har de unges sociale relationer i klubben, Underhuset Bispebjerg, en pvirkning p, hvordan de unge konstruerer deres identitet? Baseret p delkonklusionerne konkluderer jeg, at det er vigtigt for de unge at f meget mere struktur p deres skoleforlb, for deres udtryk over svrhedsgraden af skoleforlbet er ikke til
60
Bilag 3, s. 2
28
at komme udenom i interviewene. Ren fortller, at de unge kommer mest, nr der er brug for hjlp til opgaver, eksamensopgaver og lektier. De unge kan f vanskeligheder i forhold til de forventninger og krav det danske samfund har til unge mennesker i dag, hvor uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat. Iflge Bauman har mennesket altid levet i et forbrugersamfund, men han mener at meget har ndret sig. Bauman mener, at mennesker i dag bliver skolet og trnet til at opfylde de krav deres sociale identitet stiller. Det vil sige, at vi lever i et samfund, hvor vi ud fra vores omgivelser nsker os de samme materialistiske ting eller mere. Dette kan blive vanskeligt for de unge, som p nuvrende tidspunkt i deres liv ikke har forventninger om at skulle lse videre. Iflge Ren, mangler de unge opbakning hjemmefra til at vise dem, hvilken vej de skal g i livet. De fr ingen vejledning i forhold til valg af uddannelse, som de unge i vrigt har et meget negativt billede af, og hvor de iflge Ren ikke mener at have brug for at videreuddanne sig. I forhold til de unges netvrk, s bestr den mest af andre unge som ogs kommer i Underhuset. De kan dkke over hinanden, fortlle at de sover hos hinanden, hvorefter de kan beg sig p gaden hele natten uden at forldrene er bevidste om, hvad de laver. De unge har tillid til hinanden og mener, at en god ven kan defineres som n, der hjlper og dkker over den anden. Deres fokus i forhold til venskab er baseret p den hjlp og tillid, de udviser over for hinanden. Ren, mener at de unge kan komme til ham og tale, hvis der er noget i vejen. Via den narrative tilgang kan Rene tale med de unge, og de kan bne sig for ham og samtidig se, at han udviser forstelse for deres handlinger. Det er via fortllinger at de unge kan vise, hvem de er, og det er herigennem de konstruerer deres identitet. Det er desuden via fortllingerne at de ansatte kan se, at de unge kan komme og tale om de oplevelser og problemer, nr det hele ser sort ud. Det krver tid og tillid at etablere en god relation til de unge, men nr dette lykkedes, bner de sig mere og mere op.
29
Iflge behovsteorien er mennesket ikke egoistisk, men det har behov for at at have at elske og at vre, dertil kan man sige, at p trods af at de unge ikke nsker deres forldre involveret i deres liv i klubben, s har de respekten for dem, p trods af at de ikke kender deres sociale identitet. De unge er meget bevidste om, hvad der er de nyeste trends er i forhold til moden. De er mlbevidste og ved lige, hvilken mrker de vil have. Iflge Bauman s handler dette forbrugersamfund om at udstte forbrugere for konstante og nye fristelser, for forbruger skal holdes i en tilstand af utilfredshed. Bauman mener: det siges at forbrugermarkedet forfrer sine kunder. Men at kunne gre det har det brug for kunde, der er villige til at lade sig forfrer. De unge lade sig forfrer af tanken om den nyeste Northface jakke og de nyeste Nike sneakers, men deres ambitioner for fremtiden er ikke i samme kategori. De unge pvirker hinanden i de sociale grupper, de befinder sig i, og de indgr alle i rollespil. De spiller sociale roller, og det er ud fra disse roller, at de kender hinanden og dem selv. De unge har etableret relationer til de venner, de er sammen med i klubben og p gaden, og det er her klubbens opgave at pvirke den gruppe til at g i den positive retning gennem fx samtaler. Iflge det narrative aspekt konstruerer vi vores identitet gennem vores handlinger og fortllinger, hvorefter vi kder det sammen i en rkkeflge, s det giver mening. Jeg kan ud fra interviewene og min teori konkludere, at de gode oplevelser, som de unge fr fra klubben og klubbens medarbejdere, kan blive brugt til at skabe et positivt udgangspunkt for deres konstruktion af deres identitet. Gennem tillid til medarbejderne og den narrative samtale kan de unge fle sig respekteret og anerkendt.
30
Kap. 6 - Handleplan:
Indledning: I dette afsnit vil jeg prsentere et forslag til den social indsats i forhold til mlgruppen. Mit forslag til handleplanen vil vre at tilfje til den indsats, der allerede finder sted i Underhuset, ved at forbygge indsatsen via mere intensiv hjlp og mere tid til det enkelte individ. Eftersom mlgruppen allerede har en tilknytning til Underhuset, s vil det vre i form af et klubtilbud, som et vrested beliggende i Bispebjerg ved siden af Underhuset. Tilbuddet har jeg valgt at kalde for Stedet. Mlgruppen har behov for en fast base, og det er derfor vigtigt, at tilbuddet bliver i deres faste og trygge rammer. Dette giver socialrdgivere mulighed for et samarbejde med det vrige personale i Underhuset, som i forvejen har etableret en enestende kontakt til mlgruppen. Fagpersoner vil vre i fokus i form af kurser og obligatorisk undervisning, s de herigennem vil vre bedre rustet til at arbejde med mlgruppen. Her kan der vre tale om mder mellem fagpersoner og personalet i Underhuset, som har arbejdet med mlgruppen og har meget erfaring gennem mange r. Tilbuddet vil vre gldende for de unge som er tilknyttet Underhuset samt unge i omrdet, som har brug for vejledning. Sttte vil hovedsageligt dreje sig om hjlp omkring valg og muligheder i uddannelsessystemet samt vrige udfordringer, som de unge stder ind p i deres hverdag. Mlgruppe: Mlgruppen bestr af unge alderen 13-17 r, som kan opleve flgende udfordringer: Unge der oplever frustrationer over skolearbejde og mistrivsel Unges problemer vedrrende myndighederne Unges manglende forstelse for myndighedernes betydning Unges problemer med kriminalitet
Finansiering: Stedet vil vre finansieret af Kbenhavns Kommune, og jeg vil ogs ansge fondansgninger og puljer.
31
Introduktion til den sociale indsats: Jeg har valgt at starte et socialt gruppearbejde, da de unge herigennem vil have muligheden for at omgs med jvnaldrende, og dette kan samtidigt vre med til at ge deres muligheder for en god udvikling i samspil med hinanden og de professionelle. Jeg vil anvende socialt gruppearbejde som en metode, i det der kaldes for en naturlig gruppe, hvilket vil sige en gruppe, som allerede er dannet i en forbigende samhrighed. Her er der tale om gruppe som allerede fungerer p en bestemte mde i deres bestemte milj, og de vil have den professionelle til hjlp med de begrnsninger og muligheder, der allerede finder sted i gruppens sammenstning. Den professionelles rolle vil vre tilbagetrukken til tider, idet de skal lade de unge pvirke hinanden med deres egenskaber. De unge skal ikke presse til et tt sammenspil med den professionelle. Jeg vil her anvende en empowerment orienteret tilgang, hvor de unge selv skal definere deres behov for herigennem at ge den enkeltes selvstndighed og egen styrke til gradvis at f styr p egen tilvrelse. De unge fr selv lov til at bestemme i samspil med hinanden, hvilke aktiviteter de vil fortage sig, de skal selv komme med forslag og beslutte i fllesskab, hvad der er mest stemning for. Forml: Formlet med dette tilbud er at skabe tillid mellem fagpersonen og den unge. Den unge skal efterhnden fle sig respekteret og anderkendt af fagpersonerne. Det er vigtigt, at de fr flelsen af, at de kan tmme alle deres problemer uden at blive set ned p. Formlet er frst og fremmest at mde den unge med forstelse, som skal vre baseret p en rlig, ben og ligevrdig relation mellem professionel og den unge, ud fra en empowrement tilgang. Med udgangspunkt i den unges behov, med denne i centrum. Kortsigtede ml: Sttte den unge til bedre selvtillid i forhold til skolearbejde Skabe tillid til myndighederne, herunder politiet Den unge skal efterhnden fle sig forstet, respekteret og anerkendt Hjlpe den unge med flelsen af splittelse mellem forldre og det liv den unge lever uden for hjemmet Langsigtede ml: De unge skal f et positivt syn p skolen og have lysten til at videreuddanne sig
32
De unge skal blive i stand til at danne konstruktive relationer med andre mennesker og turde at vre sig selv
Tilrettelggelse af den sociale indsats: Jeg vil finde min mlgruppe via gadeplansarbejderne, som kan forklare de unge mere om rammerne og meningen med at komme p Stedet. Jeg vil vre i kontakt med lederen fra Underhuset og udarbejde en pjece, som de kan have liggende. Jeg vil benytte mig af mund til mund metoden blandt de medarbejdere, som allerede har etableret kontakt med de unge, og som de unge har tillid til. Klubtilbuddet skal vre beliggende i Bispebjerg side om side med Underhuset. Klubtilbuddet som er et vrested, skal netop befinde sig p denne beliggenhed, da de unge har kendskab og tiltro til stedet. P denne mde vil der ikke vre langt til tilbuddet fra deres vante omgivelser. Stedet skal vre hyggeligt, og med det menes, at der skal vre et lille kkken samt stor stue som bde kan benyttes af de unge og personalet. Hertil skal der vre to rum til lektielsning og et rum til aktiviteter. Stedet bestr af tre fuldtidsstillinger. Her vil der vre tale om to socialrdgiver og en skolelrer. De ansatte skal have kendskab til de unges problematikker samt et tt samarbejde med Underhusets medarbejder. Socialrdgiverne skal bruge helhedssynet for at f det samlede overblik over familien og den unges livssituation. Der skal etableres supervisionsordninger i arbejdsgruppen, og der skal vre enighed om at arbejde ud fra en empowerment rettet tilgang. Jeg forstiller mig, at stedet skal vre bent fire gange om ugen fx mandag til torsdag i tidsrummet 14-19. Til Stedet vil vre tilknyttet to frivillige medarbejder i 20`erne, som kan hjlpe de unge med lektier og sttte dem i forhold til skoleforlbet. De frivillige skal g p videregende uddannelse, og skal vre fra Bispebjerg omrdet, for det er meningen, at de ogs skal fungere som rollemodeller for de unge. P Stedet vil der vre mulighed for fx temadage efter behov, og dette vil blive drftet med de unge, sledes at de oplever, at temadage vil tage udgangspunkt i deres interesser. Et forslag kunne vre at invitere politiet til at fortlle om vigtigheden i, at de udfrer deres arbejde, og
33
senere skulle der vre en dialog mellem politiet og de unge. Dette mde mellem myndighed og den unge ville mske medvirke til at de unge fr en bedre forstelse af politiet og deres arbejde. Individniveau: Gr den unge opmrksomme p vigtigheden i at uddanne sig Den unge skal kunne indg i konstruktive sociale relationer
Gruppeniveau: Ved at gre de unge opmrksomme p vigtigheden i at videreuddanne sig, vil de yde mere og f en bredere vifte af muligheder inden for fremtiden. De vil p denne mde udvikle flere kompetencer, som de vil kunne bruge i samfundet Ved at de unge skal indg i konstruktive sociale relationer, mener jeg, at det er relevant med socialt gruppearbejde, da det er herigennem de unge kan udvikle sociale kompetencer Samfundsniveau: Jeg mener, det vil vre relevant at have samtaler med de unge vedrrende myndigheder, ssom politi og socialrdgivere. Jeg mener, at man ved at stte fokus p fx politiet kan mindske det negative billede, der kan vre mellem de unge og politiet. De unge har klart et negativt syn p politiet, og dette skal der gres noget ved. Jeg nsker at tro p, at ivrksttelsen af mit tilbud vil medvirke til forebyggelse af sociale problemer, heriblandt manglende uddannelse, som de unge kan f hjlp til af frivillige og lrere. Empowerment: Udgangspunkt i brugernes behov Bruger i centrum Problemer lses i det tempo, der svarer til den unges nsker og behov Baseret p rlig, ben og ligevrdig relation mellem professionelle og bruger Lytte til livshistorie for at finde frem til det reelle behov for hjlp Baseret p en dybtliggende tro p at alle mennesker har ressourcen som kan anvendes til at lse egne problemer.
34
ge den enkeltes selvstndighed og egen styrke til gradvis at f styr p egen tilvrelse.
Evaluering: Jeg vil jvnligt tale med de unge om deres opfattelse af tilbuddet, om der er mangler, hvad de synes er godt og hvad der er mindre godt. P denne mde vil der vre mulighed for en varig forandring og forhbentlig en god kommunikation mellem de unge og den professionelle. Der vil lbende vre opflgning personalet imellem hvor der vil blive set p antallet af bruger af tilbuddet, og hvad der i s fald ville kunne skabe mere opmrksomhed p stedet. Etiske dilemmaer og overvejelser: De unge har ingen interesse i at deres forldre skal deltage eller have viden om hvad der forgrd p gaden, eller i Underhuset. De fler ingen tillid til personalet, hvis de fr en tttere relation til forldrene. De nre mistillid og smutter over til en anden klub hvor forldrene ikke er bekendte med personalet. Her er der tale om et dilemma, et manglende tillidsbnd mellem de unge og den professionelle som myndighedsudver, grundet en manglende benhed og eventuelt flelsen af skjult dagsorden i mdet med forldrene. De unge skal f tiltro til at den professionelle vil dem det bedste og er tilstede for at hjlpe. P baggrund af dette har jeg valgt ikke at involvere forldrene for meget i de unges mde med stedet. De vil blive underrettet hvis det er noget vsentligt der vedrrer dem, men ellers vil det vre de unges frirum.
35
Bilag 1 - Interview med A, B, C og D. De unge:

Bej: Hvad er en rigtig ven for dig? A: En rigtig ven er en som jeg er sammen med nsten hver dag. En jeg kan stole p og vil hjlpe mig, hvis jeg er i nd og omvendt. Bej: Hvad betyder det, hvis man er i nd? Er det hvis man skal lyve for hinanden? B: Hvis du nu har fet en bde fra politiet du holder hemmeligt fra dine forldre, s hjlper vi hinanden. Bej: Har i nogle pigevenner? A, B og C: Ja B: fx min ven har en kreste og s er han bange for at sige det til sine forldre, s han siger bare at han skal hjem til en ven og spise og s tager han hen til sin kreste. Og han foretrkker at vre sammen med piger frem for sine rigtige venner. Bej: Hvordan kan det vre han foretrkker pigevenner frem for drengevenner? C: mske synes han ikke vi er gode venner. D: Han vil hellere have en knallert end os Bej: Hvilken slags venner er i? Hvordan er i overfor jeres venner? B: Vi er faktisk drlige venner (Griner) A: Vi kan godt g ud og lave noget, hvis der nu ikke er noget at lave og hvis man nu keder sig. Bej: Hvad laver i s? A: vi kan godt tage hjem til hinanden og hnge ud.
36
Bej: Hvordan bor i? i lejlighed? Har i jeres eget vrelse? A: Stort set s har vi alle sammen vores eget vrelse. Bej: Kan i vre jer selv derhjemme? og kan i snakke om det i gerne vil? De svarer alle sammen ja. B: men vi kan ikke s meget snakke om, det vi gerne vil S kommer de ind p Mjlnerparken. C: politiet sender alle de kriminelle ud til Mjlnerparken. Bej: Tror i alle som bor i Mjlnerparken, er kriminelle? C: De vil sjle vores knallert Bej: Havde du gjort dem noget? C: Jeg havde ikke gjort noget, jeg gjorde bare som en dansk statsborger gr og de prvede at stoppe mig. Bej: Synes i Mjlnerparken er ghetto? B: Dem der bor i Mjlnerparken, deres forldre laver alt muligt lort A: Deres forldre lader de store brn opdrage de sm brn og det gr de ikke ordentligt. Nr de sm ser de store lave noget lort, s vil de sm gre det samme, for de sm ser jo op til de store. Bej: Hvordan mener i man kunne stoppe det? D: De skal alle sammen plkkes. Bej: Hvad siger i til at der er nogle politikkere som vil rive hele Mjlnerparken ned? De jubler alle sammen D: Det ville vre en god ide.
37
Bej: Tror i det ville hjlpe at sprede familierne i Mjlnerparken til andre steder i Kbh.? C: De kunne jo flytte til Hellerup (Griner) B: De er kun problemer. Bej: Er der et lukket milj i Mjlnerparken? B: ja, de er underlige Bej: Hvad er det der gr, at i bliver uvenner? B: Hvis vi kommer op og sls. Bej: Jamen over hvad? B. Hvis han siger til mig at jeg giver ham et blt mrke og det er ikke sjovt. Bej: Hvordan bliver i s gode venner igen? A: Der gr 10 min og s giver vi hinanden hnden. Bej: Hvis i nu har nogle personlige problemer, kan i s snakke med hinanden om det fx omkring sex? B: Det er det vi snakker mest om (Griner) Vi snakker faktisk meget om sex og vi snakker ogs flelser. Bej: Fler i jer splittet i forhold til, nr i er derhjemme og nr i er her i klubben? Er i en anden nr i er derhjemme og en anden nr i er sammen med vennerne? B: Nej det synes jeg ikke. Jeg er alligevel ikke s meget derhjemme. Bej: Ved jeres forldre hvad i render rundt og laver? C: En gang imellem, hvis det er ndvendigt. B: Men det sker nogle gange at jeg fx siger, at jeg sover hos min ftter og min ftter siger, at han sover hos mig og s er vi bare ude hele natten.
38
Bej: Hvad laver i s? Tager i ud og drikker? B: Nej Nej (Kan godt hre p dem at de lyver) A: Hvis vi drikker s er det for hyggens skyld Bej: Holder i jeres helt egne fester som de voksne slet ikke kender til? B: Vi holder afterparty hos mig, nr mine forldre er ude og rejse. Bej: Hvordan tror i, i ville have det, hvis i fx boede i Hellerup? A: Der ville jeg ikke kunne vre. C: S ville vi vre tvunget til at g i Humr bukser (Griner) Bej: Stder i nogensinde p nogle p gaden som i kommer op at skndes med? Eller nogle som siger i ikke skal vre her? A: Jeg oplever ikke noget her i Nordvest. Der er ikke nogle som siger, at vi ikke m vre her. Bej: Hvad nu hvis i fx tager til Nrrebro? C: Der er heller ikke noget, kun hvis vi tager til Mjlnerparken Bej: Hvor meget m i for jeres forldre? D: Vi m gerne de fleste ting. B: Min mor vil gerne have, at jeg skal vre hjemme fr min far, s han ikke tnker for meget p hvad jeg render og laver. Min far siger ikke s meget. Han siger at jeg skal lave mine lektier nr jeg kommer hjem fra skole og s har jeg resten af dagen til at slappe af. Bej: Respekterer du det s? B: Ja nogle gange. De fleste gange gr jeg. Bej: Hvordan har i det egentligt med skolen? C: Stramt!
39
B: Jeg kan godt lide skolen. Bej: Hvad tnker i nr i bliver ldre, har i nogle fremtidsdrmme? A: Jeg vil gerne til Spanien. Der hvor jeg gr i skole lre jeg ogs spansk B: Jeg vil vre fodboldspiller D: Jeg vil vre pilot Bej: Hvad er det svreste ved at bo i Bispebjerg? B: Jeg synes ikke, det er svrt at bo herude Bej: Hvordan er det at bo her i Bispebjerg og hvis man nu tager andre steder hen og man siger man er fra Bispebjerg, har folk s nogle fordomme omkring jer? B: Det er kun et par steder. Det er mest Mjlnerparken og Blgrdsplads og s fr man lidt slag her og der. Bej: Hvad er det for nogle ting som i ikke kan komme til jeres forldre med? B: Smger! A: Vi snakker ikke s meget om hvad vi laver. Bej: Kan i fx f lektiehjlp af jeres forldre? B: Ja min mor er god til matematik C: Jeg har min sster og min mor og far som kan hjlpe mig Bej: Kender i nogle som slet ikke kan f hjlp af deres forldre? B: Ja dem fra Mjlnerparken Bej: Hvad er forskellen p at have danske venner og p at have venner med den samme etniske baggrund?
40
A: Jeg kan ikke se en forskel p mine danske venner og mine etniske venner. De er meget ligesom os B: Det er jo kun udseendet som man kan se forskel p. Bej: Gr i op i jeres tj, tjmrker? C: North Face er godt B: Hiphop stil Bej: Betyder tjmrket noget? A: jeg synes ikke det betyder noget Bej: Er der en forskel p at man er venner her i Nordvest end fx at vre venner andre steder? B: Mjlnerparken er meget for sig selv. Nordvest er der rigtig mange mennesker som gr alene i gruppe. Bej: Hvordan er jeres forhold til politiet herude? C: Politiet er rigtigt negativt. A: De gr og overskrider vores grnser mange gange. B: Der var engang nede ved kirkegrden, hvor de omringede os fuldstndig og vi havde ikke lavet noget. De havde holdt je med os lnge og s kom de bare. Bej: Hvordan behandler politiet jer s? B: De er altid sure og vil have vores navne. De kom og spurgte mig om mine forldre vidste, at jeg rg. Bej: Er der nogle herude som laver s meget ballade at de delgger det for andre? C: der var en som satte ild til en container og s bliver der holdt ekstra je med os, fordi de tror det er os som har gjort det.
41
B: Ham der gjorde det, prver bare p at komme i rampelyset og han bruger hele tiden sin mors dd til at score damer p. Det gr man bare ikke. Han er kun 13 r. Bej: Er der nogen nationaliteter som mske har det lidt svre med at omgs andre? B: Ja pakistanerne A: Her er der ikke s meget med hvor du er fra. Det er den mde man er p, der betyder noget for os. Om man er en rigtig ven eller ikke Bej: S i gr ikke op i hvor i kommer fra? A: Nej det synes jeg ikke Bej: Har jeres forldre fx sagt at i m ikke omgs dem eller dem? B: Min far siger at jeg skal g sammen med danskerne (Griner) A: De siger jeg m vre sammen med hvem som helst bare den person ikke gr rundt og laver noget forkert. Bej: Er jeres forldre interesseret i hvad for nogem venner i har? A: Ja, mine forldre vil gerne mde mine venner Bej: Gr i til nogen fritidsaktiviteter? B: Jeg vil gerne kre gokart A: Jeg har ikke tid til det, jeg har jo min skole og s er jeg her. Bej: Frygter i nr i skal ud p arbejdsmarkedet at det bliver et problem fordi i har en anden etnisk baggrund? A: Jeg har en masse onkler som kan skaffe noget til mig, s der bliver ikke noget problem. Jeg har aldrig prvet at arbejde ude p et dansk sted. Men tror ikke det bliver noget problem. Bej: Er der noget andet omkring venner og venskaber som i har lyst til at dele med mig? Er der nogle som i slet ikke kan vre venner med?
42
De remser en masse navne op. B: Det er lige som om at de ikke er ligesom os. Og fordi de ryger fed og deres forldre er sdan nogle mrkelig nogle, fordi de lader dem ryge. Bej: Hvad er en god forlder? B: En der snakker med en om ting, de ting man gerne vil snakke om. A: En som vil ligge penge ud til ens interesse. Bej: har i nogen sskende? A: Jeg har tre Bej: Hvordan er det med piger og at de ikke m g ud og lave alt muligt og i fr lov til at g ud og overnatte? B: Jeg tror at min sster m mere end mig. C: Min sster fr lov til meget, fordi mine forldre stoler rigtig meget p hende A: Jeg tror ikke, det er s meget hvad de m og ikke m, det er mere det med om de stoler p dem. Bej: Hvorfor tror i ikke at der er s mange piger hernede i klubben? C: Fordi vi har mishandlet dem. (Griner) A: nej der har da vret nogle piger hernede. Bej: kan i snakke om fx sex med jeres forldre? De griner C: Jeg kan godt med min mor faktisk A: Det er bare den mde vores kultur er p og derfor snakker vi ikke s meget om sex Bej: Hvis man nu har en ven som er homoseksuel, hvordan ville i takle det?
43
A: jeg har aldrig haft en ven der er homoseksuel og jeg kommer heller aldrig til at have en ven der er homoseksuel. Jeg bryder mig ikke om homoseksuelle. Men jeg respekterer det.
44
Bilag 2 - Interview med Ren Glich lederen af klubben Underhuset i Bispebjerg

Bej: Hvad er jeres perspektiver og ngleord for den succes som i har haft i Underhuset? Ren: Det er at vi gider at gre noget for de unge. Hvis du ikke kan tolerere de brn og unge i Bispebjerg som er her som er en del af Mjlnerparken, Housinggade, Nrrebroparken og Bispebjerg og skolerne, s kan du ikke arbejde med brn og s skal man ikke have sdan et job her. Du skal kunne acceptere at der bliver sagt Hipposvin til dig engang imellem og ogs arbejde med det derfra og det bruger vi meget tid p her. Vi krver respekt af vores brn som er her i huset. De skal have respekt for vores ting og de skal behandle vores ting ordentligt. Man skal snakke ordentligt til voksne mennesker, s m de godt kalde mig en grhret nar, hvis vi sidder alene her, men ikke nr der er andre til stede. Respekten for det voksne menneske skal ogs vre til stede her. Vi respekterer alle nationaliteter, handicappede eller uanset hvad, s er de velkommen her. Men ikke hvis man ikke respekterer vores medlemmer, deres egne kammerater og vores personale. Derudfra arbejder vi s med dem p vejen og gaderne ogs. Det fungerer sdan at vi skaber relationer til os og til dem og s arbejder vi med dem derfra. Det kan vre deres sprog eller deres opfrsel, kriminalitet eller hvis de har problemer. Bej: Nu har jeg hrt at de gr nogle folk rundt p gaden som hedder gadeplansmedarbejdere. Hvis nu gadeplansmedarbejderne stder p nogle unge som render rundt p gaden og ikke ved hvad de skal lave, kan de s sende de unge ned til jer?` Ren: Gadeplansmedarbejderne opfordrer de unge til at g ned i alle mulige forskellige klubber fx sportsklubber, det behver ikke kun vre her. De unge skal fle at de gerne vil vre der og vi vil gerne hjlpe dem i den rigtige retning. Det bruger vi meget tid p. Bej: Hvad slags medarbejdere er det i har her i klubben? Har de en specifik uddannelse, baggrund? Krver det en vis robusthed, overskud, alder? Ren: Det krver lidt af hvert. Vi har hndplukket medarbejdere her. Og her falder vi igen tilbage til at hvis du ikke kan lide de her brn , s kan du heller ikke arbejde med dem. S
45
derfor er det mange nationaliteter vi har ansat. S vi har et bredt udsnit af hele verdensbefolkningen og det bruger vi her i klubben som en ressource, for at kunne forst de unge bedre. Fx hvis vi har problemer med en af de unge og vi s har en medarbejder med den samme nationalitet, s har vi nemmere ved at opfange problemet, fordi den unge mske sklder ud p sit eget sprog. Der er mange af vores medarbejdere som ikke har en uddannelse. Mange af dem som vi har ansat er faktisk rollemodeller som har vret medlemmer her fr og som vi har arbejdet videre med og tilbudt et job som timelnnet. Vi har et par stykker nu som vi har srget for har fet en gadeplansuddannelse. Jeg har ikke selv nogen pdagogiskuddannelse men jeg har empati og respekt for de her mennesker jeg arbejder sammen med og i den grad flelse for at man kan have et rigtig mg liv, for det har jeg selv haft som barn og det nsker jeg ingen andre skal have, s det arbejder jeg udefra. Bej: hvad er den strste udfordring i har med de unge og deres sociale relationer her i klubben? Ren: Det er at de tror at alting skal vre gratis. Kontingent, aktiviteter og ture synes de skal vre gratis og hvis de ikke er gratis, s gider de unge ikke deltage.. Bej: Hvorfor har de unge den opfattelse tror du? Ren: Fordi de unge mske har vret vandt til ikke at skulle betale for ting og sager i deres fritidsliv. Fx hvis man laver meget ballade ogs derhjemme, s bliver de mske lovet en ny North face jakke eller et par nye Adidas sko , hvis de nu opfrer sig ordentligt og s siger de unge jo ja tak til det, s nste gang de laver ballade, s bliver de mske lovet en endnu strre ting og det er desvrre noget af det som vi ser tit har vret et problem. Bej: Hvordan takler i s det i klubben? Ren: Ved at fortlle de unge at ting koster alts penge og s kan man lave en opsparing. Du kan godt hjlpe dem p vej ved at sige at du kan godt pudse vinduer nede i klubben og s tjener du 200 kroner om mneden, men vi kan ikke udbetale pengene til dig, men vi kan trkke de 200 kroner fra dit kontingent eller den nste tur du skal p. Sdan nogle ting gr vi.
46
Bej: har i nogle forskellige nationaliteter her nede i klubben som kmpe lidt mere end andre med at skabe sociale relationer? Ren: Vi har isr problemer med libanesere og palstinensere. Bej: Hvorfor tror du det lige er dem? Ren: Kulturen. De er jo ikke fra den kultur hvor man gr i fritidshjem eller at man fr passet sine brn. Jeg tror det vil hjlpe efter 5 generation og det er vi jo s p vej til nu. Bej: Hvilke situationer skaber det for stemningen og relationen i klubben nr der opstr konflikter mellem forskellige nationaliteter? Ren: for det frste drlige kammeratskaber. Det gr jo ogs sdan at mange af aktiviteterne er mlrettet mod en bestemt gruppe fx hvis vi tager p ferieture, s forlnger de store jo at det skal vre med hoteller, fly og alt muligt og det kan vi jo slet ikke leve op til. Hvis vi tager p en campingtur med de store s vil de synes at det er skod fordi man skal sove i telt og der er fluer. De sm er meget bedre til at acceptere de her ting, fordi de har ikke net det her luksus niveau endnu som de store har taget til sig. Alts de kan jo ikke lave noget uden de har deres store North Face jakker p. S det er lidt en kamp og det gr s ogs at nogle af de ting som sker her, der bliver medarbejderne sorteper, fordi de forventer at de unge kan kbe medarbejderne ogs med smalltalk, ln mig lige en cigaret osv. Det skaber mange problemer og man skal virkelig passe p at man ikke bliver for gode venner med dem. Man skal have lidt afstand. De unge skal vide at man er medarbejder i en institution og de skal vide at de kan komme her med alt, men at der ogs er en grnse og de skal ikke overskride grnsen. Vi har haft en masse medarbejdere som ikke kunne styre det og det dur bare ikke. Lige s snart de unge er kommet s tt p, s bruger de det imod medarbejderne. Lige pludselig s har de pludselig taget musen til computeren eller der mangler penge i kassen. Bej: Fr de unge s karantne? Ren: Nej vi giver ikke karantne. Vi tager en samtale med dem og s tager vi en fornuftig snak med dem. Hjlper det ikke s siger vi at s m de g hjem og s m vi kontakte dine
47
forldre. Ellers beder vi dem om at komme igen dagen efter og s tager vi en ny snak med dem og hvis det ikke hjlper s bliver vi ved indtil de har accepteret det. Bej: Hvordan er klubbens relationer til de unges forldre? Ren: Vi ser kun forldrene nr det gr galt. Nr det er kommet s langt ud at de eventuelt er blevet taget af politi eller har lavet s meget ballade at de ikke kan styre det mere, s ser vi forldrene. Bej: S du siger faktisk at det her er en klub for de unge der mske ikke har en srlig god relation til sine forldre? Ren: Nej det siger jeg ikke, for det kan jeg ikke vide noget om. Hvis jeg ikke har kontakten til forldrene kan jeg jo heller ikke vide om de har en go relation til deres brn. Men de har respekt for deres far og mor, men far og mor tror nu nok for meget p deres egne brn. Kontakten til forldre mangle isr for ungdomsklubmedlemmer fra 14 til 18 r. Om s forldrene tnker, jamen nu har de vret i daginstitution og fritidshjem og brnehave, s nu m de klare sig selv. Den tror jeg ikke helt p, for nogle af dem vi har her, har ikke get i daginstitution fr. Jeg tror de siger at nu er de i en klub og s er de voksne og s kan de klare sig selv og vi stoler p dem. Nr de er 16 r, s vil de selv vre meget selvstndige og bestemme alting og her tror forldrene for meget p det deres brn siger. Bej: Hvilke nsker har i for relationen mellem forldre og klubben? Ren: vi vil meget gerne have et tttere samarbejde med forldrene, men de unge nsker det ikke. For liges snart vi fr et tt samarbejde, som vi har haft med nogle, s smutter de unge hen til en anden institution. Bej: Hvad tror du grunden kan vre til dette? Ren: For det frste kender jeg ikke en eneste over 14 r som ikke ryger nsten og inden for de unges kultur m man ikke ryge. Jeg kender heller ikke srlig mange som ikke har beget et eller andet kriminelt. S hvis vi kommer for tt p de her unge og stadig har kontakt til forldrene, s sker der det at de unge siger du skal ikke ringe til min mor og hvis vi gr det for tit s sger den unge alts hen til et andet sted. Hvor mor og far ikke er kendt.
48
Bej: det du faktisk ogs siger er at de unge faktisk lever med to forskellige identiteter? Ren: Ja en derhjemme og en her i klubben. De er splittet mellem forldrene og deres fritidsliv. Bej: hvad synes du det gr ved de unge at leve med to forskellige identiteter? Ren: Det skubber dem i en forkert retning. Hvis man har s meget respekt for ens forldre, skal man jo heller ikke lbe om hjrner med dem. Bej: Tror du det bunder ud i respekt eller tror du det er traditionen i at man skal respektere sin mor og far? Tror du det er gte respekt? Ren: Jeg tror de har gte respekt for deres far og mor det er der ingen tvivl om, men det der sker her og alle andre steder med de unge mennesker, det er at de ikke vil tabe ansigt overfor deres kammerater og deres vennekreds. Det gr op i resbegreber. Man kan heller ikke tolerere hvis man har hrt en tale drligt om ens mor og far. S gr det ud over deres re. Men ogs over for deres kammerater vil de jo ikke tabe ansigt ved at sige at de ikke vil ryge, s er det smartere at st og ryge tyve cigaretter i lbet af en halv time og s st og spytte s de ikke tror far og mor ikke kan lugte det. Bej: tror du at der er andre ting som ligger til grund for at alt det her med re og det at vre sej, hvorfor det fylder s meget?` Ren: Mske er de ikke s gode til at vre andet. Det kan vre de er drlige i skole og hvad kan man s, jo man kan da spille sej. Vi har et begreb her nede hos os. Nr du kommer hos os, s giver du hnd nr du kommer, s ved vi hvordan du har det p den ene eller den anden mde og det glder alle. Vi kan se p nogle af vores af de store hvis de har haft en drlig dag i skolen, s kan man mrke det p dem. Bej: snakker de store med hinanden om deres problemer i skolen? Ren: Nej det er jo No land, vk mede det, det er ikke noget vi tnker p.
49
Bej: Kommer de unger nogensinde ned og er interesseret i at snakke med jer om sine problemer? Ren: Ja isr til eksamensopgaver og sdan noget, s vil de jo gerne have hjlp og det kommer de s ogs og fr. Bej: Bruger de ikke lektie cafen? Ren: Jo men det er mere nr de kommer over de der 16 r og hvis de gerne vil videre i uddannelsessystemet. Mange af dem vil jo ikke videre for de skal jo alligevel st i mors eller fars kiosk. Alle dem vi snakker om her skrer jeg ikke over med en kam. Men der er mange af dem der har den der, jeg behver ikke at uddanne mig. Alt det de lrer der, er jo selvlrte ting. Bej: synes du at de unge mangler opbakning og guidning til at finde ud af hvad de vil? Ren: Ja, tror de mangler det hjemmefra. De mangler det der skub til at du skal g den vej. De mangler det i hvert fald ikke fra skolen eller fra fritidslivet. Bej: Tror du ogs at problemerne mellem de unge og deres relations dannelse til andre mske ogs har noget at gre med hvis mor og fra ikke bryder sig om at danne sociale relationer til andre nationaliteter? Ren: jeg er ikke i tvivl om at man isolerer sig i disse kulture , men jeg synes det bliver bedre og bedre r for r at man gerne vil have at flere og flere deltager og det er okay at gre sdan og sdan, men der er stadig de der kultur forskelle med at jeg skal giftes med Fatima og man venter og hvis du ikke ryger s fr du et krekort, det er der stadigvk det er der ingen tvivl om. Det hele falder tilbage p forldrene tror jeg. Bej: Tror du at de unger g rundt og har fremtidsdrmme? Ren: Det er der ingen tvivl om, de gr alle sammen og hber p at rapsanger eller fr mange penge. De skal nok blive til noget alle sammen. Men hvis du ikke har din baggrund i orden, s bliver du jo aldrig til noget. Bej: Men tror de unge p sig selv?
50
Ren: Jeg synes at mange af de unge i Bispebjerg har en negativ indstilling til socialvsnet og politiet og at man ikke vil dem noget og at de ikke dur til noget. Det er i hvert fald nogle som har den holdning at lige meget hvad, s er det samfundets skyld og det er det jo ikke altid vel, men man kan selvflgelig heller ikke generalisere vel. Men hvis vi tager vores medlemmer, vi er 55 medlemmer i ungdomsklubben og 10 af dem har den her holdning. Bej: De unge som har den her indstilling er det fordi det er der nogle andre der siger, eller er det fordi de selv har oplevet ting og sager, s de har mistet troen p samfundet? Ren: Der er jo ingen tvivl om at hvis man gr i en gruppe p 15 fredag aften og skubber til lille fru Hansen ved busstoppestedet og gr det ogs ved nste busstoppested eller banker p bilerne p vej derned, s bliver de jo set som ballademager og s er der mske tilfldigvis en dame som ringer til politiet og s bliver de unge jo banket op af en vg et eller andet sted og s er balladen der jo. S nste gang de ser en politibil s er de jo fucking hippoer og altmuligt andet og s har de ondt i rven p det her. Men de er jo samtidig selv med til at skabe det her drlige forhold. Der er sikkert ogs nogle tilflde og det har vi ogs haft her, hvor politiet har vret og skubbet nogle op af en vg, hvor vi har mtte ud og sige hvad laver du? Kom ind og snak med os, de har ikke gjort noget og politiet siger der er lige nogle som har set 5 sorte lige her op rundt om hjrnet og s generalisere politiet og det skal de holde op med, for det gr bare situationen endnu vrre, men der har de fleste af de unge fet en undskyldning af politiet allerede dagen efter for der har vi brugt vores kontakter og ringet op. Bej: Nr vi snakker om forskellige kulture isr inden for det muslimske, hvad med hvis vi fx snakker om seksualitet? Ren: Det er tabu her, det snakker man ikke om. Bej: Hvad hvis der fx kommer en muslim som er homoseksuel? Ren: Jeg har aldrig vret ude for det, for s tt er vi aldrig kommet. Bej: Hvad tror du det gr for de unge, hvis de ikke fr lov til at vre hvem de er fx i forhold til homoseksualitet?
51
Ren: Jamen de fr da en eller anden traumer af en eller anden art. Men med hensyn til piger og drenge og deres seksualitet, der er drengene jo meget det her, at de har jo lov til at vre sammen med alle mulige piger i nrheden som ikke er en del af deres familie eller kultur. Men lige s snart det er nogle fra deres kultur, s er det forkert, s m man ikke. Men hvis der sster gr det og de finder ud af det, s bliver de jo nrmest slet ihjel dem der han vret sammen med deres sster. S det er legitimt for drengene og deres familie ved godt at de prver ting af. Men hvis det er pigerne der gr det, s er der ballade. Bej: Hvad med pigerne hernede? Ren: Vi har nsten ikke nogle piger hernede, lige s snart de bliver over 10 r, s har vi dem faktisk ikke mere. Bej: Hvordan kan det vre? Ren: Jamen de m jo i hvert fald ikke g og kigger og her kommer de jo i puberteten mange af dem, fr sm bryster og s skal de skjules og s skal de g i islamisk kulturcenter og i skoler. De bliver holdt for sig selv. Bej: Tror du det ville have en virkning p tonen og stemningen her nede i klubben, hvis der kom nogle flere piger? Ren: Det er der slet ikke nogle tvivl om. Det kan vi jo se p de danske piger der kommer her eller dem der ikke gr s hjt op i den muslimske tro. Drengene hernede nyder faktisk hvis her er nogle piger, indtil det begynder at komme derop hvor de begynder at kalde dem alt muligt. S hvis de ser en eller anden piger som kan have en fejl eller hun kan sige noget imod dem eller et eller andet, s bliver pigerne jo kaldt fucking luder eller sdan noget. Bej: Tror du noget af det mske bunder ud i drligt selvvrd blandt de unge drenge? Ren: nej det tror jeg ikke. Jeg tror igen at det er det der at man ikke vil tabe ansigt p nogen mde, jeg tror ikke det er drligt selvvrd.
52
Bej: Jamen ikke at tabe ansigt, hvis man har godt selvvrd, s ligger der vel ogs i det gode selvvrd at man godt kan takle at folk siger et eller andet som ikke er srlig fedt uden at skulle angribe dem. Ren: jamen alts, jeg tror ikke rigtigt at det har noget med selvvrd at gre. Jeg ved ikke hvad der gr at de taler s nedladende om andre, men jeg tror at det er blandt vennerne det opstr og et eller andet sted s tror jeg ogs at den der pigesnak er forbudt hjemme. Det er ikke noget man snakker om derhjemme. Det kan godt vre at de gr op og kysser mor p kinden og sdan noget, men det er det. Os andre som ikke er anden etnisk danske har da set sine forldre ngne p et eller andet tidspunkt og det er naturligt for os, men det er ikke naturligt for dem. S det har meget med flelser at gre, det er der ingen tvivl om. Vores kulture er jo anderledes. i deres kultur er krlighed noget man viser overfor sm brn, jeg tror ikke forldrene viser s meget krlighed, nr brnene bliver store og det er jo det de faktisk har allermest brug for krlighed fx, de har lige brug for en krammer, hvis de er blevet mobbet i skolen. Min opfattelse er at flelsesliv, krlighedsliv og min mor skal du ikke snakke om og hvis jeg gr ind til Valid nu og sprg hvordan det gr med hans mor, s siger han at vi ikke skal snakke om hans mor. Og hvis jeg bliver ved med at sprger ind til hans mor siger han, det gr fint, lad vre med at snakke om min mor, s man kommer ikke s langt med det.
53
Bilag 3 - Interview med to klubmedarbejdere.

Bej: Hvad er det for nogle relationer i ser de unge danner ude p gaderne i forhold til, hvad for nogle relationer de danner nede i klubben, hvor der er voksne til stede? 1: Aldersgrupper er jo forskellige. De venskaber de unge de danner ude p gaden kan tit vre lidt mere uheldige end dem de danner i klubben. Gaden er nok oftest det sted, hvor man kan danne de drlige relationer. Men man kan jo ogs sagtens skabe nogle drlige relationer i klubben. De unge mdes jo her, men det er jo her klubben skal vre strk og skal modarbejde de drlige relationer. Det er vores job at srger for at den relation som de unge fr, er en god relation. Men det kommer ogs an p, hvad det er for nogle unge som render rundt p gaden og hvad de har med hjemmefra. Det falder tilbage p forldrene. Men det er svrt for forldrene, at holde styr p hvem deres brn snakker med. Bej: Hvad er det for nogle forldre de brn har? er de bare ligeglade, ikke har overskud eller er optaget af andre ting? 2: De er sikkert optaget af andre ting. Det er en svr balancegang tror jeg. Vi er altid enige om at det er forldrene der svigter og i vores arbejder, er det altafgrende, at vi har en god relation med de unge. Bej: Er der nogle specifikke nationaliteter eller nogle specifikke omrder, hvor de unge har svre ved at have gode relationer end andre steder? 1: Mjlnerparken gr meget op i hierarki om du er fra Somalia som er det laveste og araberne er dem der ligger hjest. Det bruger de unger jo ogs derude. Nogle har svrt ved at indfinde sig i den danske kultur. Det er jo en meget ekstrem kultur, vi har her i DK, fordi den er meget fri. Hvis man skal se det fra et synspunkt fra en irakers side og det at vre muslim og det ligesom er det man har bygget sit fundament p og s komme til DK hvor alle gr i lrkorte kjoler osv. Hvordan skal en mor s fortlle sin kngt at du ikke m drikke og du m ikke dit og dat, nr alle andre gr det. Og det bliver sdan en ting hvor alle de unge str i en lejr, men mor og far siger at det er forkert, men mor og far er ikke med
54
ude p gaden og ved hvordan det foregr og forldre magter ikke rigtigt at g op i den danske kultur og det er jo klart for de kan jo ikke sproget ordentligt. Bej: Hvad skal en klubarbejder vre obs. p? 1: man skal gide det her. Det handler ikke om nogen lang uddannelse, det handler om at vre et menneske, der kan stte sig ind i andres menneskers situation og blive ved med at gre det. 2: Jeg kunne aldrig nogensinde arbejde i en kerneklub, hvor alt bare fungere, for sdan er jeg bare ikke som person og det er ikke fordi jeg siger jeg er den bedste til at arbejde med utilpassede unge. 1: Nr brnene nr en vis alder, s bliver der ballade og der kommer de der grnsesgende tidspunkter og sdan er det bare, men hos brn med en anden etnisk baggrund er det svrere at vre teenager netop, fordi de str med benene i to lejrer. En lejr, der siger du m ikke dit og dat og s ser de p deres venner som er danske og de m gerne drikke og g ud og feste og s bliver det svrt for dem, at finde ud af, hvis de ikke fr en ordentlig forklaring p, hvad de m og hvad de ikke m. Og det er igen forldrenes ansvar. Vi siger til de unge at vi kan hjlpe dem med alt og ellers finder vi nogen der kan. Det er meget vigtigt at vi bygger en god relation op med de unge og at de stoler p os.
55

Marina Ba

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Marina Ba

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

I alt ca. 36 normalsider

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Lene Kofoed Rasmussen, Social Forskning 2005:2

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Wikipedia Wikipedia 10 Erik Erikson

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Marianne Horsdal Bauman 13 Erik Allardt 14 John Andersen

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

http://www.b.dk/danmark/unge-vil-vaere-som-reality-stjernerne Wikipedia 20 http://www.leksikon.org/art.php?n=1168

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Wikipedia Erikson 1992:20-24

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Kap. 5 Analyse: Analysedel 1:

Bilag 1, s. 4 Zygmunt Bauman, Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige, s. 9-10 41 Bilag 1, s. 7

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bilag 1 - Interview med A, B, C og D. De unge:

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bilag 2 - Interview med Ren Glich lederen af klubben Underhuset i Bispebjerg

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99

Bacheloreksamen Marts 2012 Marina Bilic Ks08, Gruppe 99