Lennart Westergaard

Litterr artikel

14.10.11

"Lykke Per" af Henrik Pontoppidan

Romanen Lykke Per, af Henrik Pontoppidan, er skrevet fra 1898 til 1904. Romanen er delvis selvbiografisk og handler om Prstesnnen Per, der er utilfreds med det milj han kommer fra. Derfor rejser han som 16-rig til Kbenhavn, for at lse til Ingenir.1 Henrik Pontoppidan er en dansk forfatter, der levede fra 1857 til 1943. Ligesom Per er han prstesn. 1917 fr Henrik Pontoppidan Nobelprisen i litteratur, for hans autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark. I starten af Pontoppidans forfatterkarriere, skrev han hovedsageligt samfundskritiske tekster. Senere i karrieren prvede han i stedet p at besvare sprgsmlet: Hvem er du? Temaet i Romanuddraget er personlig udvikling. Herunder fx hovedpersonens natursyn. Hovedpersonen Per har netop frdiggjort sin uddannelse som ingenir, og er p vej til Alperne fra Berlin. I frste afsnit beskrives Pers ankomst i Alperne. Her fr vi ogs at vide, hvad det er der driver Per til denne Rejse. Et Kald: Det var, som om noget derude i den store Sten- og Snerken havde kaldt paa ham. (l. 9-10) Dette beskrives ogs som Guds stemme senere i teksten. Desuden fr vi en meget dramatisk billedelig beskrivelse af Naturen: Sten- og snerken (l. 10) eller: I Solnedgangsglden svvede den over Aftentaagen som et Syn fra Tidernes Morgen. (l. 3-4) En anden grund for Pers rejse til Alperne er den, at han lnges efter en Befrielse for alt, hvad, hvad der trykkede og tyngede ham. (l. 11) Naturen har en befriende funktion for Per, da han associerer den med sin barndom, hvor naturen har en naiv og barnlig funktion. Per kommer med Tog, som symboliserer en slags udvikling og personlig rejse. I nste afsnit kommer Per nrmere p naturen, som symboliseres ved at han indnder bjergluften: Han indaandede i lange, nydende Drag den snekolde Luft (l. 16) Per bner sig overfor Naturen, og lader den bogstaveligt blive en del af ham. Herved oplever Per naturen p en hel ny mde: Kom i lbet af disse timer i et Forhold til Naturen, som han ikke fr havde kendt. (l. 17-18) Her er det ogs vigtigt at nvne, at Per vlger at g turen uden en Vejviser. Det vil sige, at Per selv vlger vej, som skal symbolisere Pers personlige
1 http://da.wikipedia.org/wiki/Lykke-Per

Lennart Westergaard udvikling.

Litterr artikel

14.10.11

I dette afsnit beskrives desuden en slags kamp med naturen, der beskrives meget hrd, for at komme op ad bjerget: Han trodsede den Beklemthed, han ungtelig flte i disse mgtige og fremmedartige Omgivelser, og steg rask til vejrs.(l. 14-15) eller: snoninger op ad en ngen Klippeside. (l. 12-13) Her er det ligesom Per frst skal overvinde nogle hyrder, inden naturen viser og bner sig for ham. I det tredje afsnit beskrives et tilbageblik. Det handler om forholdet mellem Per og naturen i hans barndom. Pers natursyn beskrives som naivt og barnligt: Dengang han var Dreng, havde Skovene og Engene derhjemme vret ham en Legeplads (l. 19-20) Dette forhold forsvandt dog, idet han blev ldre. Per mister ligesom de fleste andre mennesker barndommens naivitet, da han bliver voksen. Den bliver erstattet af en skabertrang. (l. 23) Naturen har i den voksne Pers jne en meget mere funktionel rolle: Jordmasser, der skulle udnyttes (l. 24) Her for vi desuden at vide, at Per ser sit tidligere syn p naturen som respektls, da han ikke kan nyde den som den er, men i stedet kun tnker p at bearbejde og forandre den. Efter dette korte tilbageblik er vi tilbage i fjerde afsnit. Her beskrives den storhed han oplever, ved at se landskabet. Nu var det hellere ikke netop Farver- og Linjevirkninger, der gjorde Indtryk paa ham her. (l. 30-31) Her beskrives et nyt natursyn. Dette er ikke lngere det funktionelle, men t der ikke kan fattes med Sindet: Det var storheden Aanden, Mystikken i Naturen, for hvilken Uroen i hans Sind nu havde gjort ham modtageligt. (l. 31-32) Dette afsnit er et vendepunkt for Per og hans syn p naturen. Da han ikke lngere kan iagttage naturen funktionel og praktisk, begynder han hat sanse den. Man kan og sige, at han fra dette afsnit formoder at se naturen med sjlets je. I dette afsnit for vi desuden en meget bombastisk og pomps beskrivelse af naturen: Massernes umaadelige Udstrkning (l. 32-33) eller: evighedsdybe Stilhed (l. 33). Denne beskrivelse gr, at lseren for formidlet det indtryk Per for, da han for frste gang er i alperne. Denne Naturbeskrivelse kan ogs sammenlignes med billedet Morgen i Riesengebirge af Casper D. Friedrich. I femte afsnit reflekterer Per over det han oplever i forhold til naturen og dens Stilhed. Dette kan betragtes som forfatterens egne filosofiske tanker om liv og dd. Pers forhold til Naturen foregr her nsten udelukkende p den metafysiske plan. Han fornemmer Naturen med sjlen: Liv, som alene lod sig fornemme gennem Sjlens vakte Sanser? (l. 48) Per oplever naturens stilheden, som en slags anden verden. Ddens verden, som han tolker som en anden form for liv, der foregr uden nogle fysiske baskrnkelser og kun

Lennart Westergaard

Litterr artikel

14.10.11

kan fattes af sjlen: Det, vi kaldte for Dd, var det maaske bare en anden Form for Liv (l. 47-48) I nste afsnit fortstter de filosofiske tanker, i det han bland andet tolker naturens stilhed som Guds Stemme (l. 50) I dette afsnit gr han desuden ind p det psykologiske teori projektion of fear, som han kalder horror vacui (l. 53), som betyder angst for det tomme rum. Angsten skabte Hallucinationer, og Hallucinationer ny Angst, og saaledes var det bleven ved ned igennem Tiderne, indtil Gud var formet og Himmerig og Helvede befolket. (l. 54-56) Viderefrer man denne tanke, kan man sige, at det ikke var gud der skabte naturen, men at det var naturen, som her naturens stilhed, der skabte gud. I sidste afsnit frasiger Per gud, for at i stedet tro p en mere videnskabelig forklaring: Skaberen? En gldende Urtaage! Et oplst solsystem! (l. 65) Romanuddraget kan placeres i flere forskellige Epoker. Skrivestilen er Impressionistisk. Det kan man fx se udfra de allerede lngere oppe nvnte pompse naturbeskrivelser som fx.: evighedsdybe Stilhed (l. 33). Hovedpersonen Per gennemgr en vandel fra et romantiske til et moderne natursyn. I starten og midten er naturen meget guddommelig og Pers flelsesbeskrivelse baserer mest p sjlen en metafysisk plan: fornemme gennem Sjlens vakte Sanser. (l. 48) Dette syn p naturen forandres dog i nst sidste afsnit. (l. 49) I disse sidste to afsnit er hans natursyn modernistisk og det foregr p en fysisk plan. Man kan ogs sige at han prver p at forklare den med videnskabelige forklaringer: Angsten skabte Hallucinationer, og Hallucinationer ny Angst, og saaledes var det bleven ved ned igennem Tiderne, indtil Gud var formet og Himmerig og Helvede befolket. (l. 54-56) eller: Et oplst Solsystem! Billedet Morgen i Riesengebirge af Casper D. Friedrich, viser et bjerglandskab. Det er meget typisk for Friedrich at indbringe religise genstande i hans billeder, som fx Kirke, eller som i dette billede et kors. Man kan forestille sig, at Per oplever naturen som p billedete, frste gang han ser alperne. (se bland andet linje 15) Motivet i billedet er korset p et af bjergspidserne. Dette kan sammenlignes med ideen om en gud i naturen. Som ogs delvis bliver beskrevet i teksten, hvor Stilheden i Naturen (l. 50) refereres til Guds Stemme (l. 50)

Sammenfattende, ud fra romanuddraget, kan man sige, at teksten bde har romantiske, men ogs moderne trk. Dette passer ogs sammen med rstallet den blev skrevet i, 1898 til 1904, da Epoker ikke skifter fra den ene dag til den anden. Skrivestilen er

Lennart Westergaard impressionistisk.

Litterr artikel

14.10.11

Hovedpersonens natursyn har tre faser, der kan inddeles sledes: Barnets naive natursyn, studentens funktionelle natursyn og den voksnes oplyste og videnskabelige natursyn.