Demokrati.

Statskundskabere leder landet

t universitetsstudium har sat sig tungt p magten: Statskundskaberne udgr halvdelen af regeringen. Er det den rette vej for folkestyret?
48 pct. af regeringen har en statskundskabsbaggrund. Hele 73 pct. af ministrene i den nye regering har lst p universitetet, om end nogle ikke fandt tid til at gre studierne frdige, fr den politiske karriere trak kraftigere end livet p SU. Andelen af akademikere i det nuvrende Folketing er 64 pct. sammenholdt med 7 pct. akademikere i befolkningen som helhed. Vore politikeres uddannelsesmssige sammenstning er alts helt og aldeles skv i forhold til befolkningens. Er det en positiv udvikling for Danmark? Tallene kan i sig selv vre jenbnere, men de er ikke decideret nye. Siden 1982 har vi udelukkende haft djfere som statsministre, og vores regeringer har vret nogle akademiske klubber. I perioden fra 2007 til 2011 havde vi borgerlige regeringer med 31 forskellige ministre, hvoraf 77 pct. havde vret forbi universitetet. I perioden 2001-2007 var det 66 pct.

MAGTVLDE. Politologen Helle Thorning-Schmidt str i spidsen for en regering spkket med andre politologer. Og de
embedsmnd og spindoktorer, der rder dem? Mange af dem er smnd ogs politologer eller andre djfere. Arkivfoto: Jens Dresling

HAR POLITOLOGER og andre akademikere srlige forudstninger for at lede landet? At dmme ud fra de nuvrende tal skulle man tro det. Men i perioden 1929 til 1982 havde vi tolv statsministre, hvoraf kun fem var akademikere og en af disse var sgar prst og dermed ikke klassisk djfer som de fem statsministre fra 1982 og frem. Alligevel var det i denne periode, at den danske velfrdsstat blev skabt. Der findes ikke tal p, hvor mange statskundskabere, der er i Danmark. Men af den lille del af befolkningen, der hvert r begynder p en universitetsuddannelse, er det kun 4-5 pct., der studerer politologi eller offentlig administration. Det er som sdan ikke et problem, at politikere er vidende og veluddannede mennesker. Men eftersom vi har et meget stort og loyalt embedsapparat, er det mske endnu vigtigere, at vores politikere har en vision for, hvad de vil med samfundet andet end bare regere det (ingen nvnt, ingen glemt). Enhver politiker og isr en minister skal naturligvis kunne levere modspil til embedsvrket. Men det m s vre partiernes ansvar at ruste mindre akademiske eller mindre erfarne politikere til den del af jobbet. Srlig de rde politikere har en forkrlighed for statskundskabsstudiet. 43 pct. af den rde bloks politikere og hele 48 pct. af regeringen har beskftiget sig med statskundskab eller samfundsfag. Ud af oppositionens 86 mandater i Folketinget er det tal blot 14 pct. Blokkene er ens, hvad angr andelen af akademikere, men den rde blok har alts markant flere statskundskabere. Uddannelsen i statskundskab

hjernevasker nppe de studerende til at blive rde lejesvende. Men den tiltrkker nok i hjere grad rde politisk engagerede, der bruger uddannelsen som baggrund for en politisk karriere. De jvnaldrende borgerlige tager snarere en konomisk, merkantil eller juridisk uddannelse i deres strben efter politiske hverv. Hvis flertallet skulle skifte efter nste valg, ville statskundskaberne givetvis miste noget af indflydelsen. Men tilbage str stadig, at politik er blevet for en lille elite og i mindre grad for de mange folk, der ikke har get p universitetet. I DANSK politik str valget mellem en bl broget skare af akademikere med bl.a. mange jurister og konomer og en rd skare af statskundskabere. Man kan kun hbe, at politikere gennem deres uddannelser har fet en id om, hvad den store rest af befolkningen uden for universiteterne mener og fler. Men som bl.a. journalist og forfatter Lars Olsen har peget p, er det nppe altid tilfldet. Politikere har som alle andre mennesker tendens til at have blinde pletter over for de problemstillinger, som de og deres ligesindede ikke selv har inde p livet. Akademikerproblemet forstrkes af, at vi vlgere ikke frit kan g ud og stemme p nogle andre end akademikerne, fordi partierne har stor indflydelse p, hvem der opstilles. Og hvad ministre i regeringer angr, er der mange eksempler p, at ikke folkevalgte bliver hevet direkte ind i magtens centrum. Thor Mger Pedersen, Lykke Friis, Claus Hjort Frederiksen m.fl. er alle eksempler herp. Nr statskundskabere leder landet, burde denne uddannelse ogs vre underlagt en strre offentlig debat. I USA udgr juristerne en meget magtfuld gruppe og bestrider mange magtfulde hverv og er netop udsat for debat. Men i Danmark er debatten om statskundskab endnu udeblevet. EN MDE at imdeg problematikken p er at styrke forholdene i det kommunale demokrati. Statskundskabsinstitutterne har ikke altid skabt grundlaget for de politiske karrierer. Frhen havde et flertal af Folketingets medlemmer fet en praktisk politisk skoling i kommunalbestyrelser. Hvad uddannelse og baggrund angr, gav det en langt mere alsidig flok af politikere. Men to kommunalreformer har reduceret antallet af pladser i kommunalbestyrelser til under en fjerdedel og indsnvret rekrutteringsgrundlaget og talentmassen. Tilbage str vi med en relativt lukket politisk-administrativ elite af statskundskabsuddannede politikere. Deres studiekammerater er placeret som centrale embedsmnd og srlige rdgivere eller sidder som politiske kommentatorer. Lnge leve folkestyret.
analyse@pol.dk

Peter Heyn Nielsen er forskningsassistent ved Institut for Statskundskab, KU, og er i gang med sin kandidatgrad samme sted.

Politiken 10. april 2012