Det deliberative demokratis vilde vesten?

- en undersgelse af moderationens effekter p kvaliteten af debatten i medierne

af Lars Duvander Hjholt, 20034083 under vejledning af Rune Slothuus 35800 ord

1. Indledning 2. Teori
2.1 Deliberativ kvalitet 2.1.1. Deliberative procedurekrav 2.1.2. Deliberative proceskrav 2.2 Offentlighed 2.2.1. Netmedier som offentlighed 2.2.2. Netmedier og deliberative procedurekrav 2.3 Moderation 2.3.1 Motivationsfaktorer

2 6
6 8 9 11 12 14 16 18

3. Metode og operationalisering
3.1 Valg af case 3.1.1 Information.dk 3.1.2 Indsamling af data 3.1.3 Systematiseret udvlgelse af data 3.2 Moderation i praksis 3.2.1 Vejledning for god opfrsel som moderator 3.3 Data og operationalisering 3.3.1 Basisvariable 3.3.2 Procedurevariable 3.3.3 Indholdsvariable 3.3.4 Interkoder-reliabilitetstest 3.4 Analysestrategi 3.4.1 Kvalitativ analysestrategi 3.4.2 Kvantitativ analysestrategi

20
21 23 25 26 28 31 32 33 34 35 37 39 39 40

4. Analyse
4.1 Karakteristik af kildemateriale 4.1.2 Kontroldata 4.2 Kvalitativ analyse 4.2.1 Case #1: I statens tjeneste? 4.2.2 Case #2: Universiteter i krise men hvilken krise? 4.2.3 Case #3: Er det os eller dem? 4.2.4 Case #4: Det svigtede menneske 4.2.5 Sammenfatning af kvalitativ analyse 4.3 Kvantitativ analyse 4.3.1 Dialog 4.3.2 Tone 4.3.3 Respekt 4.3.4 Argumentation 4.3.5 Lsernes dialog med moderator 4.3.6 Sammenfatning af den kvantitative analyse

41
41 43 45 45 49 51 55 62 64 64 65 67 68 72 75

5. Konklusion 6. Summary 7. Litteraturliste

77 81 82

1. Indledning
Da den hjreekstremistiske nordmand Anders Behring Breivik i juli 2011 bombede regeringskontorerne i Oslo og senere drog p morderisk togt i en ungdomspolitisk sommerlejr sendte det ikke kun medflende chokrystelser verden over. Den norske tragedie blev ogs startskuddet til en debat omkring debatten i de danske internetmedier. Forud for massakren p en Utya havde gerningsmanden igennem mange r deltaget aktivt i debatter p internettet, hvor han agiterede og udbredte sine ekstremistiske synspunkter uden nogen havde taget notits heraf. Det er velkendt, at der i nettets afkroge er had, opfordringer til vold og racisme, og selv store etablerede mediehuse har problemer med lsere, der langt fra holder den gode tone, nr de boltrer sig i netdebatten. De tragiske begivenheder i Norge satte gang i en rkke sprgsml p redaktionerne herhjemme, for hvor gr egentlig grnsen for ytringsfriheden? Skal dagbladene tillade enhver at komme til orde i den lettere anarkiske onlinedebat uanset, hvor uflsomt det mtte vre? Eller skal debatten tjles, kontrolleres og kvalitetssikres? Konklusionen p en rkke medier blev, at det var tid til at stramme op, som Berlingske skrev med reference til Breivik og debatten om, hvorvidt islam- og indvandringsdebatten p nettet havde vret med til at gde den tankegang, der l bag den terrorsigtedes handlinger (Juul, 2011). Og det var i den grad p

tide, ld det fra bl.a. bloggeren Dorte Toft. Hun kaldte avisernes problemer med kommentarkloaken selvforskyldte (Toft, 2011), fordi de ikke vier nok ressourcer til at styrke debatmiljet. Har man ikke rd til at stte nok personer p opgaven med at tage godt vare p kommentarsporet, br man lukke for kommentarer, mente hun (ibid). I ugerne efter terrorangrebet meldte bde Politiken og Berlingske derfor ud, at der nu skulle indfres skrappere krav til registrering (Juul, 2011; Elkjr, 2011), ligesom ogs svenske medier forsikrede, at de ville tage hnd om debatuniverserne p nettet (Andn, 2011a). Aviserne valgte med andre ord en defensiv moderationsstrategi: debattrernes skulle registres og debatten tjles og finkmmes for at eliminere unskede indlg. Til gengld var der ikke mange bud p, hvordan medierne proaktivt kunne arbejde for at skabe et mere positivt og konstruktivt debatmilj, der kommer avisen og lserne til gode. I hjtidelige stunder pberber dagbladene sig ellers netop rollen som offentlighedens stemme og platform for mdet mellem borgere og magthavere via dialog og debat. Det skrivende Publicums Medvirkning er lige s vigtigt som det lsende Publicums understttelse, lyder det f.eks. i programartiklen fra en af landets frste aviser, Fdrelandet fra 1834 (Bruhn-Jensen, 2001). I en tid, hvor stadig mere demokratisk aktivitet og engagement flytter fra print til internettet bliver det derfor relevant at sprge, hvad medierne kan gre for ikke kun at reducere skadevirkningerne, men ogs hjne kvaliteten af den offentlige debat, der finder sted p deres hjemmesider som offentlige fora for borgerne. Det er det sprgsml, jeg vil forsge at besvare med dette speciale. Mens dagbladene endnu kun har repliceret den demokratiske udfordring, lserdebat p nettet giver, med defensive moderationsstrategier, lyder min problemformulering: Kan proaktiv moderation forbedre kvaliteten af debatten p mediernes onlineplatform? Formlet er alts ikke alene at analysere den eksisterende debat, men at teste og udvikle strategier til at hndtere lserdebatten p avisernes onlineplatform for at styrke kvaliteten og dynamikken i debatten ud fra deliberativt demokratiske kriterier som gensidighed i debatten, tone, respekt og argumentation. Nr forskningen traditionelt forholder sig til debat i medierne og dagbladenes evne til at agere platform for demokratisk debat, knytter det sig som regel til lserbreve, kronikker, klummer og analyser indsendt af borgere, politikere og meningsdannere til papiravisen (Wahl-Jrgensen, 2003). I det ganske lille forskningsfelt, der beskftiger sig med debatkvalitet p nettet er fokus p offentligt initierede e-projekter (Dahlberg, 2001; Jensen, 2006) og ikke medierne. I sin ph.d.-afhandling om deliberativ kvalitet i netdebatten, forholder Jacob Linaa Jensen sig til to lokalt ivrksatte danske og et amerikansk internetfora, der specifikt har til hensigt at inkludere borgerne i en debat om de politiske beslutninger (Jensen, 2006). Tilstedevrelsen af en moderator i netdebatter vurderes i en rkke erfaringsstudier at have en positiv indflydelse p debatkvaliteten (Ihlebk & Ytreberg, 2009; Dahlberg, 2001; Jensen, 2006; Janssen & Kies, 2005, Edwards 2002), men i ingen af

disse studier er effekten isoleret og undersgt systematisk, ligesom der ikke er udviklet et teoretisk metodeapparat for moderationen, der kan sandsynliggre en virkning p debatkvaliteten. Denne opgave har derfor to selvstndige bidrag til den sparsomme litteratur om debat p nettet. For det frste prsenterer den en kobling fra hvilket problem, moderationen forventes at lse (Andn, 2011a; Wright, 2006), til hvorfor vi kan forvente en positiv effekt af moderationen (Rafaeli & Ariel, 2008; Snyder & Cantor, 1998), og til udviklingen af et konkret metodeapparat til moderatorens vrktjskasse. For det andet byder den p en systematisk og sammenlignende undersgelse af moderationens effekter p den deliberative kvalitet af debatten. Opgavens teoretiske fundament hviler p litteraturen om deliberativt demokrati, der lgger vgt p, at alle borgere og interessenter har mulighed for at komme til orde i forsget p at pvirke den politiske proces (Eriksen & Weigrd, 2003; Habermas 1998; Fraser, 1990). I denne demokratiforstelse er det kraften af argumentet, mere end styrken i magtrelationen, der tller. Debatten er s at sige et ml i sig selv dels som en legitimering af den politiske proces, dels som et vigtigt led i borgernes demokratiske dannelse. Og denne debat foregr i det moderne samfund frst og fremmest gennem medierne. I kapitel 2 lgges det teoretiske fundament for forstelsen af de centrale elementer i den deliberative kvalitet, der er opgavens afhngige variabel (Eriksen & Weigrd, 2003; Steenbergen et. al, 2003; Jensen, 2006; Janssen & Kies, 2005). Dernst analyseres netmedierne som platform for demokratisk debat ud fra teorien om borgerlig offentlighed (Habermas, 1992; Habermas, 2009; Curran, 2005; Freelon, 2010; McNair, 2000b). Hvad angr opgavens uafhngige variabel moderationen er den teoretiske litteratur som nvnt temmelig sparsom. Til teoretisk at forst mekanismerne bag moderation trkker jeg derfor p psykologiske teorier om motivationsfaktorer dvs. teorier om, hvad der motiverer mennesker til at deltage i en debat (Rafaeli & Ariel, 2003; Joyce & Kraut, 2006, Ciffolilli, 2003; Ryan & Deci, 2000). Det er disse motivationsfaktorer, der udgr fundamentet for den efterflgende konkretisering af moderatorens vrktjer i metodekapitlet. Metodisk bygger specialet p en selvstndig og proaktiv analysestrategi bygget op som et kvasi-eksperiment udfrt p en enkelt case. Der er i de danske medier som allerede nvnt endnu ikke nogen eksempler p proaktive moderatorer, der arbejder for at sikre et bedre debatmilj. At det i dette speciale alligevel har vret muligt at undersge effekten af moderationen skyldes det srlige forhold, at Dagbladet Information har givet mig adgang til i en tre uger lang periode at moderere debatten p deres hjemmeside. Den privilegerede adgang til selv at udfre eksperimentet med at moderere lsernes debat betyder, at jeg har haft mulighed for at analysere effekten af forskellige moderationsstrategier samt sammenholde debatterne med sammenlignelige data fra ikke-modererede debatter og p den mde tilstrbt at isolere effekten p den deliberative kvalitet. I kapitel 3 gres der overvejelser over, hvilken betydning valget af Dagbladet Information vil f for den endelige konklusion. Derudover operationaliseres

svel de variable, der anvendes til at mle den deliberative kvalitet af debatten som de moderationsstrategier, der har til hensigt at pvirke kvaliteten. Derudover gennemgs udvlgelseskriterierne for det kontroldata, som skal sikre, at effekten af moderationen s vidt muligt kan isoleres fra andre faktorer med mulig betydning for debattens kvalitet, ssom artikelemne, afsender og vinkel. I kapitel 4 analyseres det indsamlede materiale frst i en kvalitativ analyse af fire udvalgte cases, der giver et indblik i moderations vrktjer, strategien bag og deres effekter p den deliberative kvalitet af lsernes debatkommentarer. Dernst gennemfres en systematisk kvantitativ analyse af alle lserkommentarer fra moderationsperioden sammenholdt med sammenlignelig data fra en kontrolperiode. Den kvantitative analyse gennemgr sledes de direkte og indirekte resultater for de enkelte variable i det deliberative kvalitetsindex og giver anledning til at vurdere den samlede styrke af indsatsen fra moderationen. Specialets overordnede konklusion er, at en proaktiv moderation har positive effekter p den deliberative kvalitet af lsernes kommentarer p nettet om end effekten er lidt mindre end forventet. Moderationens strste deliberative bidrag er en forhjning af antallet af argumenter i lsernes kommentarer, og effekterne er srligt tydelige i de tilflde, hvor moderationen har fokuseret p at stte srlige rammer og ml for debatten. Argumentationen har ogs de positivt afledte effekter at tonen og respekten blandt deltagerne i debatten er langt hjere end nr lserne slynger tomme pstande ud. Samme positive direkte og indirekte effekter er ogs at finde i lsernes direkte dialog med moderatoren. De positive afledte effekter af get argumention og den direkte dialog med moderator har dog ikke aflejret sig i en strre samlet effekt p tonen. Selv p et medie som Information, der er karakteriseret af en homogen og intellektuel lserskare, prges tonen med andre ord af sarkastiske kommentarer.

2. Teori
2.1 Deliberativ kvalitet
Det frste sprgsml, der rejser sig i forlngelse af problemformuleringen er naturligvis, hvordan vi skal forst og definere kvaliteten i debatten og som forlber herfor en kort introduktion til den teoretiske ramme, der illustrerer problemstillingen og dens relevans i det samfundsvidenskabelige felt. For hvad betyder egentlig kvalitet i debatten, og hvorfor er det overhovedet interessant at mle den? Et er at afgrnse kvaliteten negativt, som dagbladene f.eks. gr, nr de vil undg hadefulde indlg, noget andet er i sagens natur at tale om det som et positivt, normativt ml. Nr jeg i denne opgave taler om kvaliteten i mediernes onlinedebatter, trkker jeg frst og fremmest p teorien om deliberativt demokrati, herunder forestillingen om, at demokratiet bestr af mere end blot den periodiske valghandling (Weigrd og Eriksen, 2003; Fraser, 1992; Splichal, 2002), og at medierne er til mere end blot simpel oplysning af borgerne (Wahl-Jorgensen, 2007; McNair, 200oa; Cook, 1998). Det deliberative demokratiske ideal handler i bund og grund om borgernes demokratiske deltagelse i dannelsen af den offentlige mening. Da det bl.a. er i medierne, at denne demokratiske deltagelse foregr og dannelsen af offentlig mening finder sted, er det i et deliberativt demokratisk perspektiv interessant at undersge, hvordan betingelserne for denne deliberation kan styrkes. I den forstand adskiller det deliberative ideal sig fra andre demokratiske idealer.

Der er ikke en central definition p deliberativt demokrati, men nedenstende sammenstning indkapsler de centrale elementer, der ikke mindst beror sig p Jrgen Habermas bidrag om kommunikativ rationalitet og borgerlig offentlighed (Weigrd og Eriksen, 2003; Habermas, 1992; Habermas, 2009). Den teoretiske diskussion om demokratiets rkkevidde, pligter og rettigheder str frst og fremmest mellem den liberale, republikanske og deliberative tradition, der har hver deres forestilling om borgernes engagement i den politiske proces. Mens den liberale tradition vgter borgernes engagement i den periodiske valghandling, er den republikanske optaget af kontinuerlig deltagelse. Den deliberative tradition er mest vidtgende i rkkevidden af borgernes engagement og fokuserer p den offentlige debat som demokratiets legitimerende grundsten og borgernes demokratiske pligt (Weigrd og Eriksen, 2003: 169). Det liberale demokratis fokus p vlgeradfrd, valgdetagelse og organisering, dvs. den formelle politiske deltagelse (Jensen, 2006: 46), betyder, at teorien opererer med noget mere sparsomme forventninger til borgernes rolle og pligter end den deliberative (Wahl-Jorgensen, 2007: 15-16). Fundamentet for de liberale er den frie, rationelle og velinformerede borger med prdefinerede prferencer, der sger mod de partier, der vil varetage deres interesser bedst (Downs, 1957). I den liberale demokratiopfattelse er enighed og flles interesser med andre ord ikke nogen forudstning. Den politiske proces er frst og fremmest en kamp om vlgernes stemmer, borgerne er forbrugere af politiske budskaber og processen er en kamp mellem konkurrerende interesser. Vlgerne shopper sledes rundt efter det parti, der bedst opfylder deres prferencer. I den sidste ende er det vlgernes egeninteresser, der aggregeres og determinerer udfaldet af valget og dikterer kursen for nste valgperiode. (Eriksen og Weigrd, 2003: 173). Hvad vlgerne drfter i offentligheden eller hvilke indlg de fremfrer p mediernes debatfora, om man vil, er i den forbindelse mindre relevant. Hvor vlgerne i den liberale demokratimodel afkobles det lbende politiske liv, betoner det republikanske demokratiideal ikke kun det ansvar, der plgges vlgerne p valgdagen, men ogs et kontinuerligt ansvar for at deltage i den politiske proces. Borgerne plgges i dette perspektiv at tage udgangspunkt i det flles gode frem for deres individuelle prferencer. Det er sledes en stillingtagen bag det rawlsianske uvidenhedens slr, der er grundlaget for den samfundsmssige retfrdighed. Der er fokus p det flles bedste frem for de individuelle rettigheder og interesser, og man bliver som sdan frst borger, nr man indgr i et politisk fllesskab (Eriksen og Weigrd, 2003: 177). Det republikanske demokratiideal fokuserer dog bredt p den politiske deltagelse og primrt i de mere eller mindre institutionaliserede beslutningsprocesser. Derfor er analysen af borgernes interne debat i offentligheden, som den finder sted i mediernes opinionsspalter, mindre interessant. Det er den til gengld i den deliberative demokratiforstelse. Hvor demokratiet i liberal forstand er et marked, er det i deliberativ forstand et forum. Netop derfor betegner man ofte frstnvnte som et konkurrencedemokrati og sidstnvnte som et deltagelsesdemokrati (Goul Andersen, 2001: 314-315). De republikanske idealer om kontinuerlig

deltagelse med vgt p vlgerne som borgere, der sger det flles gode genfindes i teorien om det deliberative demokrati (Cohen, 1989). Men den deliberative model betoner i langt hjere grad deliberationen mellem borgere og politikere og ogs samtalen borgere imellem. I formelle fora som Folketinget og dets samrd svel som de deliberationer, der foregr i uformelle fora som fx medierne (Eriksen og Weigrd: 180). I forhold til forestillingerne i teorien om det liberale demokratiideal bygger beslutningstagen her ikke p pr-eksisterende og fastlagte prferencer, men p en proces, hvor de politiske aktrer lytter til hinanden, prsenterer og retfrdiggr deres argumenter, viser gensidig respekt og er villige til at reevaluere deres indledende standpunkt p baggrund af processen (Steenbergen et al., 2003: 21). Ikke blot skal det fre til bedre beslutningstagen, det skal ogs sikre en reel legitimitet bag beslutningerne, som de folkevalgte kontinuerligt sger i dialog med borgerne. Det deliberative demokratis normative idealer er sledes en kritik af den beslutningsproces, der er kendetegnende for det liberale demokrati (Jensen, 2006: 45). Det deliberative demokrati vgter mere prcist borgernes aktive politiske deltagelse via deliberation, hvor der er lige adgang for alle til at prsentere og debattere deres rationelle argumenter i den offentlige sfre, hvor den offentlige mening dannes, og hvor den flles kurs i den sidste ende dikteres af de strkeste argumenter (Habermas, 1987; Habermas, 1992; Habermas, 1994; Eriksen og Weigrd, 2003). Den deliberative model er med andre ord et forsg p at optimere og udvide det personlige engagement fra borgerne og udvikle metode og institutioner til at inkludere dem i den politiske proces (Wahl-Jorgensen, 2007: 20). Deliberation er udover at vre en metode til legitim beslutningstagen ogs et ml i sig selv, idet den er en metode til demokratisk dannelse af borgerne (Goodin, 2003).

2.1.1. Deliberative procedurekrav

Den deliberative kvalitet knytter sig ikke kun til selve dialogen og dens indhold, men ogs forudstningerne for, at dialogen kan finde sted dvs. en rkke deliberative procedurekrav. Forud for den deliberative proces m en rkke procedurer vre fulgt, fr den borgerlige offentlighed kan trde sammen og p legitim vis danne den offentlige mening (Eriksen & Weigrd, 2003; Cohen 1989; Habermas, 1992). Disse betingelser er derfor bde en del af kvalitetskriteriet for den deliberative kvalitet og kriterierne for den offentlighed, i dette tilflde mediernes onlinedebat, hvori den deliberative proces foregr. En hj deliberativ kvalitet krver frst og fremmest at der er fri og ben adgang for alle (Gutmann & Thompson, 1996: 5), sledes at enhver borger, der er pvirket af de flles beslutninger, kan deltage i den offentlige debat og fremstte sine rationelt begrundede argumenter og modargumenter. Ingen br sledes kunne udelukkes via intern eller ekstern tvang (Steenbergen et. al., 2003: 25).

benhedsperspektivet har ogs en dimension, der knytter sig til deltagerne. Ligesom der krves lige og ben adgang til debatten er der sledes ogs krav til deltagerne om at deltage bent og ikke vre anonyme (Szabo, 2009). Derudover m deltagerne i debatten vre rlige og autentiske, nr de fremfrer deres argumenter og ikke lade deres synspunkter vre strategiske eller fordkte deltagerne skal sledes have reelle hensigter (Janssen & Kies, 2005: 329). Netop det kriterium er dog svrt at operationalisere, fordi det ligger i skellet mellem deltagernes reelle og udtrykte prferencer, som er svre at afdkke (Steenbergen et. al., 2003: 26). Eftersom der ikke er reel beslutningstagen i netmedier, formodes deltagerne dog ikke at have andre strategiske interesser, der kan pvirke deres deltagelse. Foruden benhedskriteriet skal dialogen ogs vre herredmmefri i den forstand, at alle synspunkter bliver hrt uden skelen til andet end styrken i argumentet. Den herredmmefri dialog skal sikre, at deltagerne ikke bedmmes ud fra deres sociale karakteristika, status, indkomst og uddannelse, men alene p styrken i argumentet. Der m heller ikke plgges debatten nogen restriktioner i sprog og fremfrelse, der kan risikere at udelukke deltagere p grund af manglende formel kompetence. Det er frst, nr aktrerne er frie og uforstyrret af tvang, at deliberationen er kvalificeret og gyldig (Eriksen & Weigrd, 2003: 188). Ultimativ retfrdighed i procedurerne er stort set er umulig at opn, og de diskursteoretiske regler er sledes mere et ideal for den optimale deliberation og offentlighed. Deltagerne vil stort set altid have forskellige forudstninger for tid, deltagelse og information, hvilket udgr en potentiel uretfrdighed. Viden og forstelse, kulturel som faglige, er heller ikke faste strrelser og er omskiftelige over tid, hvilket bde synliggr behovet for kontinuerligheden i processen, men ogs at der ikke selv under optimale forhold er garanti for varige rigtige beslutninger (Eriksen & Weigrd, 2003: 351). Ovenstende pejlemrker danner dog rammen for den efterflgende analyse i afsnit 2.2 af netmediernes potentiale som deliberativ offentlighed.

2.1.2. Deliberative proceskrav

I den deliberative proces fokuseres der bde p fremfrelsen og indholdet i deliberationen. Her glder frst det diskursteoretiske kriterium, at der m vre gensidighed i debatten, sledes at deltagerne indgr i reel dialog med hinanden (Janssen & Kies, 2005: 326). Det virker som et naturligt kriterium, men fremhves her, fordi det ikke altid er normen i de asynkrone onlinedebatter, hvor deltagerne modsat fx en tv-debat ikke er i direkte dialog med hinanden i et fast tilrettelagt forlb og tidsrum. Kravet om gensidighed er dog vsentligt for at kunne tale om reel dialog. Spillereglerne for debatten indebrer ogs, at deltagerne m udvise respekt for hinanden, hvilket giver sig udtryk p flere mder. Respekten er i forlngelse af gensidigheden at lytte serist til argumenter fra den modstridende part og dermed reelt indg i en konstruktiv dialog, men ogs at denne foregr i en saglig tone (Szabo, 2009: 4; Gutmann & Thompson, 1996).

Derudover udtrykkes respekt i relation til modparten og dennes argumenter. Dette glder for s vidt bde respekt for dem, der tales til, og dem der tales om, og er en refleksion af Habermas fokus p empati og solidaritet mellem de deltagende parter. For det frste handler det om respekt for deltagernes behov og rettigheder og selvsamme for dem, de argumenterer til fordel for. For det andet indebrer det, at man respekterer hinandens argumenter under debatten, sfremt de er velbegrundede. Det glder sledes bde anerkendelsen af modparten, dennes argumenter og dennes ret til at fremfre dem (Steenbergen et al., 2003: 26). I deliberationen er det dog ikke mindst deltagernes evne til at fremstte valide argumenter, der er kernen ikke blot i teorien, men naturligvis ogs i bestrbelserne p at vinde tilhrernes gunst. Det er via diskussionen og fremsttelse af synspunkter, at de bedste argumenter fremdrives og den offentlige mening dannes. (Eriksen & Weigrd, 2003: 185). Argumentationen er sledes et afgrende parameter for overhovedet at diskutere og analysere deliberation. I argumentationen ligger ikke blot evnen til at understtte sine pstande, men ogs indholdet og rationalet heri. En frugtbar debat krver, at argumenterne er velbegrundet i enten viden, erfaret viden eller ideologi, ligesom det glder, at jo strkere sammenhng, der er mellem deltagernes pstande og prmissen herfor, jo strkere er argumentet (Steenbergen et. al.: 25). Dette betyder dog ikke, at argumentet ndvendigvis skal foldes helt ud i enhver sammenhng, hvis ellers prmissen og dele af argumentet er benlyse (Janssen & Kies, 2005: 327). Et yderligere ml for kvaliteten i argumentet indgr deltagernes rationale for deres argument. Med inspiration fra John Rawls skal den offentlige debat ideelt set have det flles gode som ml og argumenter, der alene bygger p egeninteresser har ikke samme gyldighed (Cohen, 1989). Det sidste element i kvaliteten af debatten er deltagernes refleksion over de argumenter, der er fremfrt i debatten. Hvert argument br sledes anvendes af deltagerne til at skabe fremdrift i debatten, selvom nogle argumenter i realiteten oftere er stimulans for en polarisering end en bevgelse mod konsensus (Fearon, 1998: 56-57; Sunstein, 2003). Jakob Linaa Jensen (2006: 56) udvider tankegangen ved at pointere, at deltagerne lbende m have de andres argumenter i tankerne. Det er p den mde, at borgerne tilsidestter egne interesser, inddrager andres og dermed former argumenterne for det flles bedste. Denne implicitte inddragelse af modpartens argument er naturligvis vanskelig at identificere, og der fokuseres derfor p deltagernes eksplicitte refleksion p godt og ondt over modpartens argumenter. En deliberativ debat af hj kvalitet er sledes kendetegnet ved en gensidig argumentation i saglig tone, hvor deltagerne udviser respekt for de andre deltagere, deres argumenter og de grupper der tales om ligesom de lbende reflekterer over de argumenter, der prsenteres og anvender dem som fundament for at bringe debatten videre.

10

2.2 Offentlighed

Den borgerlige offentlighed er den sfre, hvor borgere samles til publikum og danner den offentlige mening via deliberation, og hvor de efterflgende konfronterer og konfronteres af de offentlige instanser og magthavere, hvis beslutninger vedrrer befolkningen (Habermas, 2009). Der er sledes tale om et offentligt rum, hvor der p den ene side er tale om, at staten formidler dens politik videre til borgerne, og p den anden side borgerne, der sammen danner og videreformidler deres mening, behov og interesser til det politiske etablissement. I historisk perspektiv har Habermas eksemplificeret den ideelle offentlighed som det 18. rhundredes kaffesaloner i London og andre storbyer, hvor det bedre borgerskab mdtes og debatterede. Habermas forestilling om kaffesalonen som det ideelle forum for debat er dog siden blevet kritiseret for at vre for elitr (Calhoun, 1992; Fraser, 1992), og i senere vrker redefinerer og udvider Habermas konceptet for den offentlige sfre til netvrk af kommunikation, hvor informationer og meninger processeres, filtreres og debatteres rationelt, indtil der formes en mening i det forum, hvori de er opstet (Habermas, 1998). Den offentlige sfre er alts ikke et sted eller en organisation, men netvrk af kommunikation. Der findes derfor heller ikke n central offentlighed, men ganske mange deloffentligheder, der er lst koblet til det politiske centrum (Eriksen & Weigrd, 2003: 279). Det glder kaffesalonen, for at holde fast i Habermas billedliggrelse af det oprindelige ideal, torvet, forsamlingshuse, medierne og nu ogs internettet og dets mange fora. I en mere simpel adskillelse fokuseres der p den magt, der er iboende de enkelte deloffentligheder, og som deler dem efter kerne og periferi. Kernen udgres af de institutionaliserede parlamentariske rd, udvalg, forsamlinger, hvor der er bemyndigelse til at n frem til eller trffe reelle og bindende beslutninger. I periferien finder vi de mere uformelle fora som organiserede interessegrupper, frivillige organisationer, medier og civilsamfundet i bred forstand (Eriksen & Weigrd, 2003: 280). Det samme billede genfindes i Nancy Frasers (1990) skelnen mellem svage og strke arenaer for debat, hvor hun fokuserer p tilstedevrelsen af reelle og formelle beslutningsprocedurer. Svage arenaer er kendetegnet ved at deltagerne primrt delibererer, og at de ikke indeholder nogen form for beslutningstagen, som netop er karakteristisk for de strke fora (Fraser, 1990: 75). Ikke at svage fora skal forsts negativt tvrtimod er det deres fritagelse fra beslutningstagen, der gr dem til en strk modvgt til det formelle politiske system. Samtidig er de dog fri af det pres for konsensus, som er til stede i mere formelle institutionelle processer. Det er ikke sikkert borgerne overhovedet har et nske om at n et flles standpunkt i sager, der ikke krver beslutningstagen, men tvrtimod fler det som overgreb mod deres nske om at differentiere sig selv fra de andre parter i striden (Shapiro, 2002: 199). Deliberation behver sledes ikke at n til et konsensus for at vre vrdifuld. Strre viden om og forstelse for gennem et reelt mde med den anden part kan mindske spndingerne uden, at man ndvendigvis nr til enighed (ibid).

11

I sin skelnen mellem kerne og periferi og deres indbyrdes forml sondrer Habermas mellem meningsdannelse i offentligheden og viljesdannelse i formelle politiske institutioner og den videre kobling til de endelige beslutninger i det politisk-administrative system (Eriksen & Weigrd, 2003: 285).

Meningsdannelse i offentligheden

Viljesdannelse i partier og interesseorganisationer

Beslutninger i det politiskadministrative system

Figur 2.2.1: Det politiske kredslb (Eriksen & Weigrd, 2003: 285)

Meningsdannelsen er det led, der gr forud for den mere formelle viljesdannelse i partierne, som indgr som argumenter i den endelige beslutningsproces. Meningsdannelsen er alts ikke blot et gode i sig selv, men et vrdifuldt led i fdekden for den politiske beslutningsproces og en legitimering af selvsamme. Nr debatten ogs er et gode i sig selv, skyldes det, at den ikke blot legitimerer de politiske beslutninger, men at den ogs er en vsentlig del af den demokratiske oplysning og dannelse af borgerne (Shapiro, 2002: 196; Drosterij, 2005; Goodin, 2003). Det refereres til henholdsvis eksterne og interne effekter. De eksterne effekter refererer sledes til de konkrete og mlbare resultater af deliberationen, det politiske output. Den interne deliberation refererer til den refleksion, vi foretager, nr vi lser en god bog, ser en film, hrer andre fortlle de historier eller deltager i en debat, der vkker vores flelser og forstelse for den anden, som vi ikke havde fr (Goodin, 2003; Shapiro, 2002: 197). Information og fortllinger, vi tager i betragtning, nr vi danner og udtrykker vores egen mening. Der er grupper, der ikke kan tale for sig selv, men som ikke desto mindre tydeliggr behovet for at se ud over egne kortsigtede interesser. Et brende politisk narrativ er ofte fremtidige generationer, som ikke selv har en stemme, men ikke desto mindre fylder en vsentlig del af debatten om samfundets konomiske og miljmssige bredygtighed. Deliberation selv i svage fora som medierne har sledes bde en vigtig legitimerende og en dannende rolle i det deliberative demokrati.

2.2.1. Netmedier som offentlighed

Medierne har en srstilling i den deliberative demokratiopfattelse. Jrgen Habermas teorier om massekommunikation placerer medierne centralt i dette demokratiske samspil mellem kerne og periferi som borgernes talerr og platform for at holde politikerne ansvarlige for deres politik og handlinger (Habermas, 1996: 305). Vender vi det om, er det ogs platformen, hvor borgerne oplyses og informeres om politikken, s de kan forme den offentlige mening (Dahlgren, 1995: 7).

12

Denne demokratiopfattelse forplanter sig i synet p medierne. Medieforskeren James Curran prsenterer sledes fire idealfunktioner, medierne skal varetage, som stemmer overens med en deliberativ demokratiforstelse. Mediernes fire idealfunktioner indebrer iflge ham, at: 1) medierne skal informere befolkningen i en grad, der gr dem i stand til at deltage i en demokratisk debat, 2) medierne skal agere kritisk vagthund, der undersger magthaverne for korruption og beskytter borgerne, 3) medierne skal danne en platform for en ben debat, der skal hjlpe til at forme den offentlige mening og 4) de skal reprsentere folkets stemme over for autoriteter (Curran, 2005: 120). Medierne giver ikke kun borgerne muligheden for at lse, se og lytte til den politiske udvikling, men alts ogs til direkte at interagere med det politiske etablissement (McNair, 2000b: 105). Mens folket vender sig fra de etablerede politiske kanaler for indflydelse sger de oftere ind p nyhedsmedierne og i andre offentlige institutioner for at diskutere politik (Wahl-Jrgensen, 2002). Tal fra den amerikanske tnketank PEW Research Center viser at hele 37% af internetbrugere har bidraget med indhold til nyhedssider, kommenteret p nyheder eller spredt dem via sociale medier, hvor de har kommenteret p dem (Purcell et al., 2010). S medierne spiller allerede en vsentlig demokratisk rolle som politikernes talerr og som borgernes forum for at give genlyd. Mediernes kobling til internettet og internettet som selvstndigt medie har givet yderligere nring til netdebatten som en oplagt offentlighed for det deliberative demokrati. Internettet blomstrede for alvor i en periode, hvor der var klare indikationer p svindende politisk og socialt engagement samt faldende partitilhrsforhold (Putnam, 2000), og det fik flere til at vende sig mod den fagre nye onlineverden i hb om, at den ville blive et vrktj til at engagere borgere i den politiske proces p ny (Freelon, 2010: 1172). Internettet skabte forventninger om en ny platform til at integrere og engagere de vlgere, der var sivet ud af partierne i de sidste mange r og enten blev p sofaen eller havde meldt sig ind i den store gruppe af tvivlere og indifferente vlgere (Janssen og Kies, 2004: 2; Brundidge og Rice, 2010: 144) Nettets massive udbredelse, dens anvendelse p stort set samtlige omrder for oplysning og udveksling af informationer har i hvert fald medfrt et hb om fornyet og styrket engagement i demokratiet. Ikke mindst fordi nettet muliggr kommunikation og interaktion p tvrs af sprog, kultur og geografiske afstande, og dermed bidrager det ikke kun til demokratisk dialog, men ogs til strre demokratisk inklusion (Jensen, 2006: 43). Det er ikke mindst interessant i den forstand, at en del af den kritik, der knytter sig til forestillingen om det deliberative demokrati fokuserer p, at det simpelthen ikke er praktisk muligt for borgerne at engagere sig i det omfang, visionen foreskriver (Wahl-Jorgensen, 2007: 23). Netmediernes asynkrone debat bner i det mindste her op for muligheden for en bredere inklusion og giver deltagerne et strre tidsrum for at deltage i debatten (Szabo, 2009: 5). Nr lserdebat i onlinemedierne endnu ikke er undersgt ud fra demokratisk perspektiv skyldes det til dels, at feltet stadig er nyt, og dels, at der i teorier og undersgelser med deliberativ demokrati som udgangspunkt ofte fokuseres p de strke institutionaliserede fora i den magtpolitiske kerne og de direkte politiske effekter og konsekvenser af den debat, der foregr her. Nr fokus er

13

p medierne som offentlighed for debat er det avisernes debatsider og kronikker, kommentarer og lserbreve, der fokuseres p (Wahl-Jorgensen, 2007). P nettet er fokus p de fora, som er offentligt initierede e-projekter (Dahlberg, 2001; Jensen, 2006). Der er sledes endnu ingen studier af lsernes debat p mediernes hjemmesider som offentlig fora for borgerne.

2.2.2. Netmedier og deliberative procedurekrav

P mange mder er de rammer, der udstikkes af nettet og mediernes muligheder ganske ideelle i forhold til det deliberative demokratis procedurekrav for lige adgang, benhed og den herredmmefri samtale. Forhold, der dog ofte er udfordret af virkeligheden. Adgang til internettet er selvflgelig en forudstning for deltagelse, men Danmark er netop et af de lande, hvor udbredelsen af internetforbindelser er strst. 89% af alle 16-74-rige har adgang til internet, ligesom computere som regel er offentligt tilgngelige p landets biblioteker. I selve onlinedebatten er der ikke samme restriktioner og udvlgelse som for opinionsstoffet i avisen. Avisernes netfora er ben for enhver, der nsker at deltage i debatten. Den lette adgang til at ytre sin mening, har bnet op for en bredere offentlighed og dermed, p godt og ondt, andre diskurser end dem, der normalt er fremme i offentligheden. Det deliberative demokrati kritiseres ofte for at favorisere de grupper, der allerede besidder de rette kompetencer i form af viden, uddannelse og forstelse for selve argumentationsprocessen og dermed gre den til en eksklusiv sfre (Jensen, 2006: 59). P nettet er dialogen lettere og tiltrkker en strre gruppe, s niveauet er mske lavere, mens inklusionen i princippet er strre. Samtlige danske dagblades netdebat krver dog af brugerne, at de overholder en rkke betingelser og regler for at kunne deltage i debatten. Politiken opfordrer fx til og beder lserne acceptere, at de skal holde god tone og prsentere saglige argumenter fr lserne kan deltage i debatten. Der er alts enighed og accept om procedurerne for debatten, og de, der ikke flger netiketten, kan ekskluderes af medierne selv, eller de andre lsere kan opfordre via klagefunktioner, hvis de stder p bandeord, krnkelser eller personangreb. Debatten p nettet er derudover asynkron i tid og har sledes potentialet til at facilitere en lbende debat i en skala, der i alle andre henseender ville vre urealistisk (Wright, 2006). I forhold til andre platforme for dialog ssom ansigt til ansigt, i forsamlingshuse, torvedebatter eller andre fysiske debatformer og selv tv-debatter, s er onlinedebatter fuldt offentlige og tilgngelige og hverken bundet af geografi eller af tid (Janssen og Kies, 2005: 2). Trods den lette adgang for deltagelse viser tidligere studier dog, at det srligt er mnd, der er aktive p onlinefora, og indikerer i hvert fald p dette omrde, at der kan vre problemer med reprsentativiteten (Tanner, 2001; Jensen, 2006). Fuldstndig og komplet deltagelse er dog heller ikke ndvendig, hvis man abonnerer p ideen om medieret deliberation (Xenos, 2008), der ppeger, at s lnge alle relevante pointer er reprsenteret i

14

debatten er den enkeltes deltagelse ikke i samme grad ndvendig. Uden at der er foretaget undersgelser heraf, m man dog ansl, at reprsentativiteten af synspunkter i mediernes netdebatter varierer med den enkelte avis og det segment, den normalt tiltrkker. Mere om det i afsnit 3.1. Den frie og lige adgang til debatten formodes derfor ogs at have indflydelse p selve proceskriterierne for respekt og argumentation, og dagbladsdebattrer fra flere aviser har netop peget p lsernes tone som et problem (Elkjr, 2011; Juul, 2011; Rasmussen, 2011). De Luca og Peebles (2002: 129) siger direkte, at forestillingen om, at debatten kan vre rationel og konsensusorienteret er mildest talt udfordret, nr nettet udgr et forum for debatten. Nettet er mere end ofte forum for de flelser, lidenskab og politisk polarisering, der ogs er en del af politik og politisk motivation. Vi har ikke de afvbnende smil og ansigtsudtryk til at indikere alvor eller ironi i vores ytringer, som vi har i almindelige ansigt til ansigt konfrontationer. Derudover er der med internettet er der en frygt for polarisering i det deltagerne frit vlger hvilke fora, de vil deltage i og dermed kan undg modsigende synspunkter (Sunstein, 2003). Det rejser derfor sprgsmlet hvorvidt for megen deltagelse er skadeligt for processen alts om get kvantitet i deltagere, meninger og argumenter trder kvaliteten under fode. Det problem forsger medierne delvist at tackle ved at begrnse benheden. Mediernes onlinedebat er fra lsernes perspektiv ikke lngere anonyme fora, da man i stigende grad bliver bedt om at registrere sig ved fulde navn, sin facebook-profil eller ved CPR-nr, som Politiken senest har indfrt (Elkjr, 2011). Selv om registreringen er udbredt anerkendt som en metode til at mindske antallet af brugere, der monopoliserer debatten, s er det dog ikke uden kritik, at man har forladt anonymiteten. P den ene side tillader anonymiteten lsere, brugere og borgere at eksperimentere med deres synspunkter (Ihlebk og Ytreberg, 2009: 54). Online fora kan vre et anonymt sted at pudse sine argumenter af uden helt at st til ansvar for dem. Anonymiteten tillader ogs brugerne at argumentere for en sag, som de ellers er plagt en tavshed formel eller uformel i kraft af deres arbejde i private eller offentlige institutioner. P den anden side kmper medierne med trolde (Andn, 2011a) brugerne der forbryder sig imod almen netikette, der gr internetfora til det, Thomas Hylland Eriksen kalder the sewers of public sphere (Eriksen, 2011). Hvad angr den herredmmefri samtale er rammerne som sdan til stede p nettet, trods krav om registrering (Levy, 2002). Identiteten er sjldent knyttet til mere end et navn eller pseudonym og det er derfor muligt at forholde sig til argumenterne og ikke til deltagernes status, uddannelse, sociale og politiske klasse. Netmedierne er i princippet et ideelt forum for deliberativ debat med sin kombination af medierne som det deliberative demokratis traditionelle forum for oplysning og debat og nettets lige og bne adgang til debatten, fri for de magtstrukturer, der i andre fora forstyrrer idealet om en herredmmefri dialog. Idealet er dog udfordret af, at den lette adgang til debatten har bnet op for en langt bredere offentlighed, der ikke er vant til eller i hvert fald ikke respekterer den form for argumentation, der er idealet for det deliberativ

15

demokrati. Det er sledes for at forlse netmediernes potentiale, at moderationen i denne opgave introduceres i debatten.

2.3 Moderation

Tredje del af dette kapitel vedrrer opgavens uafhngige variabel den moderation, der har til forml at styrke kvaliteten i debatten ud fra de kriterier, der er anfrt i teorien. Moderation er i litteraturen primrt behandlet deskriptivt (Ihlebk og Ytreberg, 2009; Sby-Danielson, og dens effekter er oftest blot beskrevet overfladisk eller sandsynliggjort via argumentation (Sb, Rose & MolkaDanielsen, 2010; Edwards, 2002; Janssen & Kies, 2005). Der findes studier af debatten p hjemmesider, hvor moderation indgr (Dahlberg, 2001; Jensen, 2006), men ikke hvor den teoretiseres, konkretiseres og isoleres som direkte effekt, ligesom disse studier heller ikke trkker p nogen litteratur, der kan begrunde moderationens tilgang og mulige effekt (Rafaeli & Ariel, 2008; Snyder & Cantor, 1998; Tapscott & Williams: 2007). Koblingen til sidstnvnte og sammenhngen mellem alle disse dele, er et af dette speciales selvstndige bidrag til litteraturen. Det er sledes den rde trd fra hvilket problem, moderationen forventes at lse (Andn, 2011; Wright, 2006), til hvorfor vi kan forvente en positiv effekt af moderationen, der i metodeafsnittet leder frem til konkret hvordan moderationen br og vil foreg. I klvandet p tragedien i Norge gik medier i bde Danmark og resten Skandinavien til kamp mod rabiate kommentarer og forsikrede alle lsere om, at hadske indlg ikke har noget at gre p avisernes hjemmesider. Ekstremisme og personlig forflgelse hrer ikke hjemme i Berlingskes blogog debatfora, ld det fra chefredaktr Tom Jensen, der meldte nye restriktioner online i hbet om at skabe et bedre debatklima. Berlingske vben i den kamp var i frste omgang at fjerne de vrste elementer i debatten ved at krve registrering ved fuldt navn, ligesom visse ord, der indikerer en nedgrende eller usaglig tone, nu fremover skal godkendes (Juul, 2011). Frygten for internetdebatten knytter sig ikke kun til tonen og karakteren af de ytringer, der genfindes i periferien, men ogs til den dominans over debatten, som enkelte deltagere kan tilrane sig ikke i kraft af deres viden og styrken i deres argumentation, men i kraft af deres vedholdenhed. De hadske debattrer er ofte dem, der rber hjest, chikanerer andre og logger mest p (Wright, 2006: 551). Cass Sunstein har i forlngelse heraf ppeget, at netdebatten kan lede til polarisering af synspunkter, fordi lserne grupperer sig efter overbevisninger i sm selvstndige fora som var tilfldet med Anders Behring Breivik (Sunstein, 2003: 97). Det er alts ganske forsteligt, at Berlingske og andre medier sger at begrnse adgangen til debatten og luge ud i tvivlsomme elementer. Men Berlingske tilgang er lige s defensiv og reaktiv, som den er udbredt. En rundsprge blandt 35 svenske onlinemedier afslrer lignende tiltag (Andn, 2011b): Vi kommer antagligen att skrpa kraven bde p vilka som fr kommentera omodererat och vilka kommentarer vi godknner, ld meldingen fra Lars Johansson, Helsingborg Dagblad. Lsare missbrukade det frtroende vi gett dem genom att stndigt bryta mot vra regler, Peter
16

Framke, Vrmland Folkblad. Jag tycker att man ska frmoderera eftersom det inte bara r en juridisk ansvarsfrga vad som publiceras p vr sajt, utan ocks en moralfrga, Viveka Hedbjrk, Hallandsposten. Bde i Danmark og i Sverige hlder aviserne sledes til at udelukke de lsere, der delgger debatten. Andre er knap s overraskede over de skarpe ytringer p nettet og peger p systemiske mangler i netdebatten ssom, at den mangler de ingredienser, der typisk er til stede for at skabe en god debat. Netdebatten opstilles ofte som pendant til den debat, der finder sted i offentlige fora som lserbrevsspalter, forsamlingshuse og lignende. Det, der ofte overses i denne sammenhng, er, at alle disse steder er der allerede mediatorer til stede. Demokratiet er s at sige vant til at have mellemled mellem befolkningen og parlamentet i form af partier, interesseorganisationer og medier (Edwards, 2002: 4) og i alle vrige former for debatter p TV som i Folketinget, findes der mediatorer i form af en moderator. Den umiddelbare konklusion heraf er, at nu hvor internetteknologien mindsker afstanden mellem borgere og magthavere, er der ogs her brug for ordstyrere eller redaktrer til at sikre en bedre demokratisk debat (Jensen, 2006: 119). Der er sket meget siden medierne frst bnede op for sluserne og inviterede lserne til at debattere indholdet p nettet. Erfaringerne viser dog, at interaktionen stadig mangler at finde sin rette form der er sledes i varierende grad problemer med bde kvantiteten og ikke mindst kvaliteten i debatten. Sdan opleves det i hvert fald af aviserne og journalisterne selv (Rasmussen, 2011; Juul, 2011; Elkjr, 2011). En gennemgang af danske og internationale aviser viser en palet af forskellige tiltag som medierne er begyndt at anvende til at pvirke debatten. Jeg har kategoriseret og delt dem p flgende mde:
Reaktive Blde Reaktiv moderation Proaktiv - Proaktiv moderation - Afsender, kilder m.fl. deltager i debatten - Registrering - Anbefalinger, m.m. - Gamification

Hrde

Klag over indlg

Figur 2.3.1: Mediernes strategiske muligheder

Blde strategier er kendetegnet ved, at der foregr en reel interaktion eller en menneskelig vurdering/handling dvs. hvor medierne har journalister, studentermedhjlpere eller community managers til at vurdere kommentarer, fjerne unskede deltagere og indg i reel dialog med lserne. Hrde strategier er de tekniske features, der er udviklet til at stimulere og moderere onlineuniverset, uden at der er yderligere eller vedvarende involvering af ansatte p mediet. Typisk er der i de fleste debattrde mulighed for at klikke p klag over indlg, hvilket stter indlg i karantne eller notificerer moderatoren. Dermed er der ogs tekniske metoder til selvmoderation mellem lserne.

17

En reaktiv strategi lader debatten leve sit eget liv, og der reageres frst, nr den er afsporet. Det er en defensiv strategi, der primrt har til hensigt at fjerne unskede kommentarer og holde debatten fri for stj. Proaktive strategier er de blde og hrde tiltag for at stimulere debatten og motivere lserne til en bedre og mere kvalificeret tone, gensidighed og argumentation via fx proaktiv moderation. Gamification er en ny trend i mediebranchen, hvor lserne belnnes med emblemer og titler, der giver srlig status eller adgang til events, redaktionen, m.m. afhngigt af deres ageren i debattrden. Her belnnes deltagerne i debatten med sm emblemer ud for deres profilnavn alt efter, om de indgr i netvrk med andre deltagere, om de fremhves for gode kommentarer eller om de agerer lsermoderatorer ved at synliggre stdende indlg. Strategierne gr meget godt i spnd med de bud, der optrder i faglitteraturen. Janssen & Kies (2005: 321) identificerer to vsentlige parametre til at stimulere og forbedre debatten i online fllesskaber: 1) registrering af deltagerne som netop skal gre debatten til en ben og offentlig proces og 2) tilstedevrelsen af en moderator. Registreringen af lserne med fuldt navn er efterhnden en realitet, men moderatoren genfindes i de danske medier stort set kun i sin reaktive funktion. Moderatorens job er mangefacetteret, men kan ikke desto mindre indfanges i to dimensioner - en proaktiv og en reaktiv. P den ene side kan en aktiv og synlig moderator stimulere debatten ved at interagere med lserne, skrive sammendrag af debatten, stille sprgsml til deltagerne og inkludere ekstern information eller nye debattrer (Ihlebk og Ytreberg, 2009: 50). P den anden side har moderatoren ogs sanktionsmuligheder ved at slette eller censurere indlg samt at udelukke destruktive deltagere fra debatten (ibid) en metode, der ogs har vist positive resultater i debatten (Dahlberg, 2001). Litteraturen peger srligt p at tilstedevrelsen af proaktive mediatorer i egovernance projekter medfrer en forbedring af debatten (Janssen & Kies, 2005; Wright, 2006; Edwards, 2002; Rafaeli & Ariel, 2008) uden dog konkret at undersge effekten eller opstille indikatorer for, hvori denne forbedring bestr. Koblingen til teorien om deliberativt demokrati og kvalitet i debatten er sledes ikke prsenteret i disse tekster.

2.3.1 Motivationsfaktorer

For at forst effekten af moderationen og kvalificere den praktiske udfrsel er det relevant at udvide forstelsen af selve moderationen ved at inddrage litteratur fra psykologien om motivationsfaktorer for deltagelse p nettet. t er det demokratiske udbytte af borgernes engagement, noget andet den konkrete motivation for at bidrage til debatten. Motivation er kort defineret som en drivkraft mod handling, men der er ofte tale om forskellige former for motivation. I det store billede skelnes der mellem en iboende motivation, som referer til lysten til at gre noget fordi deltagelsen i sig selv er tilfredsstillende og eksterne belnninger, hvor deltagelsen er motiveret af et muligt resultat eller belnning (Ryan & Deci,

18

2000: 54). I en anden rammefortlling over motivationsfaktorer skelner Andrea Ciffolilli (2003) i sit studie af aktive bidragsydere p onlineleksikonet Wikipedia mellem personlige og sociale motivationsfaktorer. Personlig motivation dkker over en tilfredsstillende flelse af at bidrage og udve sin indflydelse samt ved tilegnelse af viden via aktiv deltagelse. Social motivation dkker over et nske om at tage del i produktionen af et flles gode, behov for at hre til og behov for at sttte andre. Man kan sammenfatte disse rammefortllinger for motivation i tre primre drivkrfter for deltagelse p nettet. Identitet og status: Deltagelsen kan vre motiveret af personlige og selvcentrerede rsager, hvor fokus ligger p opbygning af selvidentitet via egen overlegenhed og andres anerkendelse (Rafaeli & Ariel, 2008: 254). Det er sledes deltagernes behov og mulighed for at blive hrt og fremst trovrdige og kloge i eget og andres perspektiv, der kan motivere til aktiv deltagelse. Identifikation og genkendelse: Blandt de iboende sociale motivationsfaktorer er det menneskelige behov for identifikation og interaktion med andre (Rafaeli & Ariel, 2008: 247). Nr frst brugere har deltaget og modtaget respons i et community er der god sandsynlighed for, at de vender tilbage. I et konkret studie af onlinefllesskaber viser tal, at 61% af nye deltagere modtog et svar og det alene ger sandsynligheden for, at de laver endnu et indlg med 12% (Joyce & Kraut, 2006: 723). Resultatet er uafhngigt af tone eller indhold i svaret, hvilket tyder p, at gensidigheden i fllesskabet i sig selv er en stor faktor. Gensidigheden kommer til udtryk i en flelse af forpligtelse over for gruppen og de personlige bnd til de andre gruppemedlemmer, der opbygges gennem interaktionen (Kollock, 1999). Deri ligger ogs, at gensidigheden er et tillidsforhold, som krver vedvarende interaktion for at stabilisere sig. Iflge Ackerman & Fishkin (2003: 24-25) ger det chancen for bedre tone og respekt i debatten, hvis der er tale om etablerede fllesskaber. Vrdi og effekt: Endelig motiverer det til deltagelse, hvis deltagerne fler deres bidrag har betydning i debatten eller for gruppens flles indsats (Ling et. al., 2005: 20; Rafaeli & Ariel, 2008: 247). Vrdien kan ogs vre personlig sledes, at brugerne deltager i forventning om at opn ny viden f.eks. ved at vrdien af deres egne bidrag honoreres med tilsvarende vrdifulde bidrag fra de andre brugere (Snyder & Cantor, 1998: 640; Kollock, 1999: 250). Et centralt kendetegn ved de offentligt initierede e-projekter er, at der ofte er en direkte kobling til reel indflydelse, hvor vrdien af lsernes bidrag synliggres og kan f reel vrdi. Den tilgang vurderes ogs at have haft en positiv effekt i de studier, der overfladisk omtaler moderationen (Jensen, 2006; Dahlberg, 2001; Janssen & Kies, 2005). Det har alts vist sig at ge engagementet i den politiske proces og forbedre kvaliteten af den almene deliberation, nr processen har til forml at fre til konkrete output. Det er sledes i forstelsen af disse tre motivationsfaktorer, at moderatorens redskaber i de flgende kapitler skal udvikles, mlrettes og anvendes til at pvirke kvaliteteten af deliberationen hos deltagerne i debatten p information.dk.

19

3. Metode og operationalisering
Sigtet med denne opgave er som nvnt at undersge, hvilke effekter proaktiv moderation har p den deliberative kvalitet af debatten p nettet. Men da proaktiv moderation, som tidligere beskrevet, ikke er eksisterende praksis i de etablerede dagblade, er det ndvendigt selv at skaffe det ndvendige datamateriale ved s at sige at pvirke debatten gennem moderation. Konkret betyder det, at undersgelsen bygges op efter et kvasi-eksperimentelt design, hvor jeg som specialeskriver forestr moderationen efter de i teorien beskrevne principper for at undersge, hvorvidt en sdan indgriben pvirker kvaliteten. Moderationen foregr i de naturlige omgivelser som et digitalt felteksperiment p et af de store dagblade Information. Og effekten analyseres ved at sammenligne den deliberative kvalitet i de modererede debatter med sammenlignelige debatter, der ikke er blevet modereret, i hhv. en kvalitativ og kvantitativ indholdsanalyse (Hellevik, 1997: 73). Der er alts tale om en eksperimentel analyse af effekterne p n enkelt case debatmiljet p information.dk Den grundlggende udfordring, som tackles i metodeafsnittet, er at f isoleret effekten af moderationen fra andre mulige kilder til pvirkning. Der kan i sagens natur vre mange forskellige faktorer, der pvirker forskellen i kvaliteten i forskellige debatter (Janssen & Kies, 2005). I afsnit 3.1 behandles

20

frst udvlgelsen af den case, der danner grundlag for moderationen, nemlig information.dk. Valget indebrer faktorer, der kan pvirke moderationen og dermed hvilken betydning, det forventes at f p de endelige resultater og deres generaliserbarhed. I afsnittet nedfldes de kriterier for udvlgelse af data, der er afgrende for at kontroldata og moderationsdata er sammenlignelige og dermed, at effekten af moderationen isoleres. Med udgangspunkt i den inddragne litteratur om motivationsfaktorer fra psykologien omsttes anbefalingerne til konkrete praktiske redskaber i afsnit 3.2. De mlrettes kvalitetskriterierne for deliberativt demokrati og udgr tilsammen den vrktjskasse for moderation, der skal stimulere deltagerne til aktivitet af bedre deliberativ kvalitet. I afsnit 3.3 operationaliseres den teoretiske forstelse af deliberativ kvalitet til konkrete variable og vrdier. Jeg placerer mig tt p tidligere operationaliseringer og i overensstemmelse med teorien for at sikre strst mulig reliabilitet og validitet i de enkelte variable. I afsnit 3.4 beskrives den konkrete analysestrategi, der skal sikre retvisende resultater for den kvantitative og kvalitative indholdsanalyse og dermed danne grundlaget for at konkludere, hvorvidt moderationen har haft en effekt p kvaliteten af deliberationen p information.dk.

3.1 Valg af case

Fr information.dk analyseres nrmere som case, er det vrd at kaste hvorfor Dagbladet Information er udvalgt som case, hvordan avisen adskiller sig fra andre danske dagblade samt hvilken betydning, det tnkes at mtte have p generaliserbarheden af resultaterne. I det danske mediebillede er det ikke mindst dagbladene, der stter dagsordenen og producerer det materiale, der siden genfortlles og gendistribueres p TV, radio, sociale medier, m.m (Lund, 2009). Det glder de aviser, der traditionelt set betragtes som omnibusaviser Politiken, Jyllandsposten og Berlingske, samt de mindre nicheorienterede dagblade som Information og Kristeligt Dagblad. Fra teorien ved vi, at netmedierne som offentlighed er frit tilgngelige for deltagelse, men at det ikke ndvendigvis sikrer fuld eller medieret reprsentativitet i debatten (Xenos, 2008). For s vidt muligt at undg undig polarisering af debatten (Sunstein, 2003), vil det derfor vre ideelt med en onlineplatform, der er frekventeret af et bredt spektrum af danskere. Pilen peger alts umiddelbart i retning af de store klassiske omnibusaviser. De seneste rs udvikling i medierne, deres fokus og forretningsmodel har imidlertid medfrt, at de er ikke helt s reprsentative, som de var tidligere. I Timothy Cooks toneangivende studie af mediernes demokratiske rolle konkluderer han, at de sidste mange rs gede kommercialisering har medfrt, at de enkelte medier i stigende grad forsger at ramme en stadig mere snver mlgruppe (Cook, 1998: 98). Denis McQuail peger p, at get konkurrence tvinger aviserne ud i en segmenteringsstrategi, hvor de fokuserer p en bestemt mlgruppe af annoncrer og lsere (McQuail, 1992: 153). Det

21

handler dog kort sagt om, at markedslogikkens indflydelse p medierne indebrer en strre responsivitet over for de kernelsere, der stadig er loyale over for avisen (McManus, 1996: 5). Det har iflge Stig Hjarvard ikke mindst haft den betydning, at aviserne adskiller sig politisk fra hinanden, idet han mener, at aviserne nu afspejler den polarisering, der er sket p Christiansborg, sledes, at der er tale om et stabilt system af hjreorienterede (Berlingske og Jyllandsposten) og venstreorienterede aviser (Politiken og Information) (Srensen, 2006). Politisering er sledes blevet en vigtig faktor for at appellere til de enkelte segmenter (Srensen, 2006; Halskov, 2007). Siden man begyndte at lgge nyhederne gratis p nettet, er de betalende kunder sivet vk fra dagbladene. For at holde p de f tilbagevrende, forsger aviserne sig med en rkke forskellige midler. I efterret 2006 frte en blge af relanceringer af de traditionelle omnibusaviser Politiken, Berlingske og Jyllandsposten til en nedprioritering af nyhedsstoffet og opprioritering af analyser, holdning og debat som de centrale tiltag. Mlet var at komme tttere p lseren og stte de politiske begivenheder i sammenhng (Seidenfaden, 2006) med baggrund, analyser, reportager og undersgende journalistik (rskov, 2006) for den travle og krsne lser (Rhne, 2006), som henholdsvis Politikens og Berlingske Tidende prsenterede deres nye avis. En udvikling flere netop har tolket som et farvel til omnibuskonceptet til fordel for segmentorienteret presse, der tilpasser journalistikken til kernelserne (Myhlenberg, 2007; Schultz-Jrgensen, 2006). For Berlingske, Politiken og senest Jyllandsposten har de sidste mange r sledes vret en bevgelse mod det, som Dagbladet Information og Kristeligt Dagblad allerede er, nemlig nicheaviser med en klart defineret mlgruppe og en redaktionel profil, der er tilpasset kernelserne. Der er derfor ikke den samme adskillelse mellem omnibus- og nicheaviser som tidligere alle aviser er i dag segmentorienterede. En opgrelse af avisernes oplagstal viser dog, at selv om alle dagblade undtagen Kristeligt Dagblad mister lsere, s er det stadig landets strste aviser Berlingske, Politiken og Jyllandsposten, der har fat i de fleste. Det giver dog ikke anledning til at konkludere p reprsentativiteten i lserskaren, der uanset politisk ststed er forbeholdt de mere velstende, politiske interesserede og ressourcestrke lsere (Schultz-Jrgensen, 2006). Segmenteringen skaber dog en forventning om, at der allerede er et udmrket kvalitetsniveau i debatmiljerne.
Avis Frste halvr 2010 Berlingske 101.811 Politiken 102.619 Jyllandsposten 111.796 Kristeligt Dagblad 26.536 Information 22.478 Tabel 3.1.1: Kilde: Dansk Oplagskontrol. 17. oktober 2011 Frste halvr 2011 100.811 98.973 104.195 26.952 21.763

Den betyder ogs, at alle dagblade vil have hver deres karakteristikum, og at der ikke ndvendigvis et af dagbladene, der er mere reprsentativt end de vrige. Til indevrende undersgelse har jeg valgt at analysere debatten p information.dk af flere rsager: I min tid som studentermedhjlp i

22

medievirksomheden Kontrabande har vi over en lngere periode arbejdet sammen med den nyansatte administrerende direktr p Information, Mette Davidsen-Nielsen, og det er ikke mindst det forhold, der har givet mig en fod inden for dren i redaktionslokalerne p Information. Det er via samtaler med hende, i mder med debatredaktr Susan Knorrenborg og redaktionschef Nicolai Thyssen, at ideen om at afprve moderation som vrktj til at forbedre debatten har udviklet sig. Det er i sig selv unikt, at jeg her har haft mulighed for direkte at indg p redaktionen i en aktiv funktion og ikke i den observerende rolle, der ofte er analytikerens lod. Kontakten til Information har dermed betydet, at jeg har haft langt strre frihed til at foretage min akademiske undersgelse, end tilfldet ville have vret p en anden avis. Dermed har det vret muligt at analysere effekten af de forskellige teoretisk udledte moderationsstrategier og ikke alene observere effekten af journalistisk- eller adhoc-motiverede arbejdsformer. Information skarpe nicheidentitet rettet mod det intellektuelle og venstreorienterede segmenter betyder, at avisen er mlrettet en mindre og mere homogen mlgruppe end de vrige dagblade. Det har bde sine fordele og ulemper. For at forst, hvordan det forventes at pvirke moderationen og dets resultater, flger her en nrmere analyse af Information og avisens hjemmeside.

3.1.1 Information.dk

Internettet har i lbet af de sidste mange r udhulet avisernes traditionelle kerneprodukt nyhederne. De serveres til lserne gratis, og nettet er med sin konstante opdatering og evige tilgngelighed bedre egnet til den moderne og travle medieforbruger. Information.dk er i forhold til abonnenter p printavisen og fravret af decideret webindhold ganske godt med i kampen om internetlserne. Sledes viser den seneste officielle opgrelse fra FDIM (2011) over antal af unikke brugere, besg og sidehenvisninger, at avisen lgger sig p en plads som nr. 42 i antallet af unikke besgende p information.dk i september 2011.
Placering Avis Brugere Besg Sidevisninger Oplagstal 98.973 104.195 100.811 21.763

11 Politiken.dk 921.871 12.705.975 52.523.322 12 Jp.dk 731.136 11.484.967 38.198.460 14 b.dk 620.086 6.260.226 23.913.247 42 Information.dk 261.536 1.159.837 3.744.370 Tabel 3.1.2: Brugerstatistik for danske hjemmesider (FDIM) september 2010.

Tallene anfres pr. mned og viser, at Information i september 2011 havde 261.536 unikke besgende p deres side, men at aktiviteten blandt de besgende dog er markant lavere end p de vrige dagblade. Brugere kom tilbage til information.dk gennemsnitligt 4,4 gange p en mned og klikkede ind p ca. 14 indlg hver i den mned. S p trods af at antallet af unikke brugere for information.dk er ganske stort i forhold til deres oplagstal, lser de en del frre indlg end p fx politiken.dk. Den brugeradfrd stemmer ganske godt overens med, at der simpelthen er frre opslag end p andre webaviser, ingen decideret underholdning, madopskrifter og videoklips til at

23

holde lserne beskftiget og faktisk kun det indhold, der allerede findes i avisen. I debatten krver information.dk at lserne opretter en profil med deres fulde navn, fr de kan kommentere p artikler og opinionsindlg. Registreringen giver mulighed for at udvikle en hel profil med billede og introduktionstekst, ligesom det er muligt for alle lsere at klikke sig igennem profilernes historik p Information.dk hvilke artikler har de kommenteret p, hvilke har de anbefalet (via knap for anbefal kommentar) og delt med andre. Informations registreringsprocedurer er strammere end andre danske medier (Politiken undtaget). Da registreringen anvendes bredt til at skrmme de lsere vk, der forstyrrer debatten, leder det, sammen med besgtallene p information.dk, til en forventning om, at debatmiljet udgres af en lille, men homogen skare. Den forventede homogenitet i debatmiljet er bde en styrke og en svaghed i datamaterialet. En lille trofast og homogen skare af debattrer kan betyde at deltagerne opnr et kendskab til hinanden og deres standspunkter. Ackerman & Fishkin (2003: 24-25) peger p, at etablerede fllesskaber ofte er bedre til at bevare god tone og respekt i deliberationen end en anonymiseret massedebat. God tone og respekt er netop en del af af spillereglerne for debatten. For at sikre god tone anvender Information derudover en reaktiv moderator, der sletter indlg, som strider mod det kodeks, der fremlgges for brugerne nr de opretter deres profil og som er tilgngelig i debatten under linket God tone i debatten. Her opfordres lserne til at skabe en levende og konstruktiv debat i ordentlig tone (ingen hadefulde, racistiske eller nedsttende bemrkninger om kn, religion eller race). Herudover frabeder avisen sig slskampe, hvor f lsere stort set overtager debattrden i en ophedet udveksling af ord og synspunkter. Sidste konstruktive rd beder lserne forholde sig til hinandens argumenter og det konkrete debatoplg (Information, 2011). Der er dog knyttet visse kritikpunkter og nogen frygt til moderatorposten og dens konsekvenser ikke mindst om misbrug af censur, som er den reaktive moderators primre vben. Frygten er, at det kan svkke den generelle motivation til deltagelse i debatten og skabe mistillidsforhold mellem moderator og deltagere (Wright, 2006: 553). Det er derfor vigtigt, at den reaktive moderator er adskilt fra den proaktive moderator good cop, bad cop. I det daglige er den reaktive moderation overladt til Informations debatvrt Espen Fyhrie, der dagligt flger debatten og sletter indlg, der ikke er i overensstemmelse med debatreglerne. Den opgave var under min periode p avisen stadig overladt til Espen Fyhrie. Forventningen er naturligvis, at moderation vil have en positiv effekt p netop tone og respekt blandt deltagerne, men homogeniteten giver anledning til at snke forventningerne om styrken en anelse, da niveauet allerede formodes at vre hjt. P den anden side giver det ogs anledning til at konkludere, at hvis moderationen har effekt i dette best-case milj, er det sandsynligt, at det ogs vil have en effekt i de andre danske webavismiljer, der ogs, om end ikke i samme omfang, er karakteriseret ved en forholdsvis homogen lserskare.

24

Iflge Sunstein (2003) kan homogeniteten i lserskaren forventes at afspejle sig i bredden af de argumenter, der fremsttes og dermed skabe risiko for polarisering af debatten. Informations hjemmeside er dog nppe at stte i direkte bs med de afkroge af internettet, der har affdt Sunsteins frygt. Der mles ikke direkte p polarisering af debatten, men den formodede homogenitet giver dog et mere entydigt grundlag for at pvirke debatten. Derfor vil et af moderationens vrktjer til at stimulere debatten vre at fodre debatuniverset med udfordrende synspunkter, vinkler og aktrer. Mere om det i afsnit 3.2. Da der ikke er foretaget studier af andre danske eller internationale hjemmesider for dagblade, der kan danne grundlag for sammenligning, kan udvlgelsen af Information.dk som case give problemer for generaliserbarheden af projektets konklusioner. De studier der undersger kvalitet i deliberationen, oftest p offentligt initierede fora (Jensen, 2006; Tanner, 2001; Dahlberg, 2001) undersger ikke samtidig moderation som en selvstndig effekt og giver ikke anledning til at opstille forventninger til moderationen. Homogeniteten i lserskaren giver dog en forventning om lettere forhold for moderationen p information.dk end p andre aviser, hvor det grundet antallet af aktive brugere kan tage lngere tid at manifestere et tillidsbnd til lserne. Til gengld kan det vre en fordel i dette projekt, hvor tidsrammen er forholdsvis kort. Valget af Information som case er sledes hverken en fuldendt most likely eller least likely case. Forudstningerne for at moderationen har stor effekt er hmmet af, at den deliberative kvalitet allerede er hj grundet den homogene skare af intellektuelle lsere, men til gengld er et vist niveau ogs en forudstning for at der overhovedet kan vre tale om en analyse af deliberationen.

3.1.2 Indsamling af data

Fire forhold adresseres i flgende afsnit. Frst og fremmest fastlgges selve indsamlingen af data. Dernst bestemmes perioden til indsamling af datamateriale fr moderation og naturligvis perioden, hvor moderationsprojektet finder sted. Sidst men ikke mindst adresseres tidspunktet for selve indsamlingen af datamaterialet. Efter aftale med Dagbladet Information stillede redaktionen kontor og faciliteter til rdighed over en 2 uger lang periode for, at den proaktive del af projektet kunne gennemfres. Konkret fandt den aktive moderation sted i uge 45-47. Dermed rakte projektet ind over uge 46, der af Anker Brink Lund i sit nyhedsugeprojekt betegnes som en almindelig nyhedsuge (Lund, 2009) og dermed reprsentativ for nyhedsret. Det forhold har imidlertid ikke vret afgrende for udvlgelsen. Vigtigere var det, at kontrolperioden og de udvalgte artikler p s mange parametre som muligt lignede materialet fra moderationsperioden. Til sammenligning blev der indsamlet data for en lignende 2 uger lang periode, hvor der var tilstrkkeligt sammenligneligt datamateriale. Min vurdering var, at kontrolperioden skulle ligge efter efterrets folketingsvalg, ligesom det ogs skulle vre s tt p moderationsperioden som muligt. Ulempen ved at vlge data fra fr valget ville vre, at denne periode var fra

25

perioden med Lars Lkke Rasmussen ved regeringsmagten. Det m forventes ikke blot at have indflydelse p artiklerne, da regeringen dkkes oftere end oppositionen p tvrs af alle medier. Det formodes at pvirke debattonen, hvor Informations ventreorienterede lserskare m forventes at vre mere kritiske i debatten. Valget for kontrolperioden faldt derfor p uge 43-44 alts ugerne umiddelbart inden projektperioden. Det behandles i detaljer i afsnit 3.1.3. Dernst kommer beslutningen om indsamlingstidspunktet. Onlinedebatten er ikke synkron, og selvom de fleste kommentarer leveres i dagene efter artiklen er offentliggjort p hjemmesiden, kan srligt aktive debatter sagtens leve videre i flere uger. Det er dog et usikkert parameter, og uanset hvornr data indsamles, er det med den benlyse risiko for at skre debatten over. Det er dog ndvendigt at drage en grnse, og hver artikel eller opinionsindlg tildeles derfor en uges debatperiode, hvorefter data indsamles. Hver artikel fr sledes samme levetid og tid til at udfolde sig. Det rejser dog sprgsmlet om, hvornr jeg skal stoppe med at agere moderator. Hvis artiklerne fra sidste dag i indsamlingsperioden skal have en uge til at debatten kan folde sig ud, vil projektperioden strkke sig en uge lngere. Det vil krve, at moderationen fortstter endnu en uge p det materiale, der publiceres sndagen i uge 46. Jeg er sledes til stede p Information i en tre ugers periode fra uge 45-47, men datamaterialet vil i den sidste ende stamme fra de to frste uger. Det udmnter i flgende tidsplan:
Tidsplan Uge 43-44 Uge 45 Uge 45-46 Uge 47 Uge 48 Tabel 3.1.3: Tidsplan Kontrolperiode Sidste data fra kontrolperiode Periode med moderation Sidste data fra periode med moderation Indsamling af kontroldata

Kontroldata indsamles frst efter moderationsperioden for at sikre s vidt mulig overensstemmelse med datamaterialet fra denne periode. Debatdata udvlges efter de kriterier, som opstilles i de flgende afsnit og skal sikre, at de i s hj grad som muligt er sammenlignelige med de artikler, der i den sidste ende udgr datamaterialet fra perioden med moderation.

3.1.3 Systematiseret udvlgelse af data

For at isolere effekten af moderationen, ville det i sagens natur vre optimalt kun at beskftige sig med n type indhold, afsender, emne og vinkel. En sdan strategi ville alt andet lige skabe de bedste forudstninger for at udvlge et datast til kontrol, der er s sammenligneligt som muligt. Tidsrammen og analysefeltets karakter har imidlertid sat sine begrnsninger for muligheden for at systematisere udvlgelsen af mit data. Det vil for det frste ikke vre muligt at systematisere udvlgelsestidpunktet af debatter til moderation. Moderering af debatten er i sin optimale form og udfoldelse en tidskrvende opgave, og det er sledes ikke muligt at vre tilstede og moderere samtlige indlg p information.dk. Dertil kommer, at det
26

er en journalistisk prioritering, hvilke artikler der publiceres hvornr, og processen er altid underlagt den kendsgerning, at nye historier kan dukke op i lbet af dagen og dermed skubbe avisens nyheder ud af forsiden, hvor de er mest synlige for lserne. Moderationen foregr s at sige i real tid. Det er heller ikke er muligt undervejs at planlgge sig til, hvilke artikler der fanger lsernes interesse, og hvilke de kommenterer p. Selv den metodisk mest optimale artikel er ikke meget analytisk vrd, hvis ikke lserne har set den og kommenterer p den. Hvis projektet skulle holde flest mulige parametre konstant, ville det krve et langt strre tidsrum at udfre moderationen i for at have tilstrkkelig mange ens artikler. For at systematisere mit data s meget som muligt inden for de givne rammer af kvasi-eksperimentet har jeg derfor opsat en rkke kriterier for udvlgelsen af det kildemateriale artikler, der danner rammen om debatterne p information.dk, og dermed de trde, jeg som moderator har mulighed for at pvirke. Kriterierne skal sikre, at moderationsdata og kontroldata er s sammenlignelige som muligt. Kriterierne og deres variable er som flger: Afsender: P informations.dk findes der mange former for artikler, fra egenproducerede artikler til telegrammer fra Ritzau samt korte resumeer og links til artikler fra internationale tidsskrifter og aviser under Nyhedsbloggen. Dertil kommer de mange opinionsindlg (leder, kronikker, lserbreve), samt de faste klummer, der til sammen udgr en stor del af indholdet p hjemmesiden. Alt sammen indhold, der er bent for lserne at kommentere p men hvis karakter, kan pvirke lsernes mde at debattere p. F.eks. m man forvente, at der er forskel p materiale, hvor afsenderen er en journalist p Dagbladet Information, der prsenterer kilder og vinkel i en artikel eller afsenderen er en opinionsforfatter, der prsenterer sine egne synspunkter direkte. I tilfldet med opinionsindlg er lserne s at sige tttere p afsenderen, ligesom opinionsindlg ofte ikke er lige s afbalancerede som artikler. Den forskel forventes at have indflydelse p dynamikken i debatten. For at sikre strst mulig sammenlignelighed mellem moderations- og kontroldebatterne har jeg derfor sikret, at der er samme mngde kommentarer fra henholdsvis artikler og opinionsindlg i de to datamaterialer. Da telegrammer sjldent bidrager med samme mngde informationer, som det egenproducerede indhold, har jeg valgt at holde dem uden for materialet. Variablen for afsender kodes: 0) journalist, 1) opinionsforfatter. Emne: Emnemssigt har jeg valgt alene at fokusere p artikler og opinionsindlg af samfundsrelevant karakter politisk, konomisk og sociokulturelt. Dvs. artikler, der er relevante i et politisk-demokratisk perspektiv. Det betyder, at jeg undlader debatter, der handler om en filmanmeldelse, men tager debatter med, der handler om det politiske og konomiske spil om DRs fremtid, selv om disse artikler ofte findes kultursektionen. P samme mde udelader jeg artikler og indlg, hvis fokus udelukkende er p politikeres privatliv uden skelen til implikationerne i

27

politik generelt. I udvlgelsen af kontroldata tilstrbes s vidt muligt artikler og opinionsindlg, der emnemssigt er sammenlignelige med datamaterialet for moderationsperioden. Information noterer altid fr artikler og opinionsindlg, hvilke emner der berres. Jeg anvender derfor avisens egne emnekategorier, men da der ofte noteres flere emner, vil jeg vurdere hvad indholdets primre emne er. Der er sledes ikke fastlagt emnekategorier fra starten. Vinkel: Endelig har jeg valgt at trkke en skillelinje omkring artiklernes vinkel. Da undersgelser viser, at mange har en tendens til at vre mere modtagelige over for synspunkter fra dem, de er mest enige med (Bartells, 2002), har jeg ogs valgt at kode for artiklens vinkel. Formlet er at sikre, at der er lige mange artikler, som forventes hhv. at provokere eller please information.dks lsere og dermed have en pvirkning for dynamikken i debatten. Vinklen kodes ud fra kildematerialet, og efter hvorvidt Informations venstreorienterede lsere forventes at have sympati for artiklens vinkel eller kilder: 0) ja, 1) nej. Frekvens: Da det ikke giver mening at moderere en debat uden deltagere, er datamaterialet fra moderationsperioden til en vis grad underlagt lsernes luner. For at sikre at debatten er tilstrkkelig interessant for analyse, indgr i det endelige datamateriale dog kun artikler og opinionsindlg, hvor der er over 15 indlg og mere end 5 debattrer. Det kriterium skal sikre et minimum af debat til analyse og et minimum af debattrer, der kan pvirkes af moderationen. Ud over udvlgelsen af det overordnede kildematerialet er det vigtigt ogs at fastlgge selve analyseenheden. At analysere enkelte ord i lsernes debatindlg vil f.eks. ikke give et retvisende billede af materialet, da argumentationen ofte strkker sig over lngere tekstpassager. Omvendt vil en analyse af debatten i sin helhed heller ikke indkapsle nuancerne i argumentation eller moderationen. Den primre analyseenhed for min empiriske analyse vil derfor vre den enkelte lserkommentar. P den mde er det muligt at indfange de forskellige argumentationsrkker, der er en vigtig del af deliberationen. Kommentarerne i deres helhed giver tilstrkkeligt materiale til at kode meningsfuldt i hver nyt lserindlg og de fremstr ogs som den naturlige enhed i onlinefora det er med den enkelte kommentar, andre lsere kan svare p og klage over. Ved at vlge kommentaren som analyseenhed lgger specialet sig ogs i forlngelse af andre studier i deliberativt demokrati (Jensen, 2006; Szabo, 2009; Steenbergen et. al., 2003).

3.2 Moderation i praksis

Rollen som proaktiv moderator er projektets omdrejningspunkt. Det er ved at vre foregangsperson for den gode debat og tone, ved at stimulere med information og sprgsml, indhente informationer og udsagn og ved at inddrage relevante aktrer undervejs i debatten og stte ml for debatten, at kvaliteten og dynamikken i debatten skal pvirkes positivt.

28

De tre drivkrfter for motivation til at deltage p nettet skal ikke blot konkretiseres til konkrete vrktjer, men ogs mlrettes med henblik p at forbedre den deliberative kvalitet. I henhold til specialets centrale sprgsml, skal moderationen forbedre kvaliteten i debatten p information i forhold til dialog, tone, respekt og argumentation. Nrmere bestemt ge gensidigheden i dialogen, forbedre tone og respekt blandt deltagerne samt fremme argumentation frem for pstande og tomme ytringer. Rent praktisk er jeg oprettet som journalist p information.dk og fremstr dermed som ansat p avisen og ikke som specialeskrivende i statskundskab. Det er ikke kommunikeret ud til lserne, at min opgave er at moderere debatten, og det er heller ikke meddelt, at det kun er for en kort periode. Disse valg er truffet for, at moderationen i s hj grad som muligt skal fremst naturlig, s lserne ikke skal have en forudindtaget billede af min rolle som midlertidig intervenator, men som en naturlig del af redaktionen. De teoretiske guidelines for moderationen, der bygger p psykologiske motivationsfaktorer skal her omsttes til praksis. De tre primre drivkrfter var her identifikation og genkendelse, som vedrrer fllesskabsflelsen i debatuniverset; identitet og status, som vedrrer lsernes opbygning af deres ego ved at fremst vidende og modtage andres anerkendelse samt vrdi og effekt, som refererer til, at lsernes bidrag og debatten i sig selv skal have et forml og resultat. Indledningsvis er det vrd at overveje om tilstedevrelsen af en moderator alene vil have en effekt, som rkker ud over den konkrete moderation. Nr der fra avisens side er placeret en fra redaktionen, der interesserer sig for lsernes kommentarer, giver feedback, hjlper og deltager i debatten m det formodes, at det i sig selv er fllesskabsdannende ikke umiddelbart lserne imellem, men i forholdet mellem lser og avis. Som reprsentant for avisen, er man ogs reprsentant for en identitet, som har lsernes respekt, og det kan vise sig alene at have en positiv effekt i lsernes reaktion. Det prsenterer dog et paradoks for idealerne om den herredmmefri samtale. Til moderatorrollen er der jo netop tilknyttet en strk identitet fra avisen med den status, der hrer sig til. Man m formode, at lsernes deltagelse netop p information.dk betyder, at de har et positivt forhold til avisen. Det afgrende er dog her, at moderatoren ikke indgr som debatterende part, men kun som facilitator. Moderatoren trkker sledes p identitet, ikke for at lgge vgt bag argumenter, men bag debatten og dens fremdrift. Med udgangspunkt i de teoretiske anbefalinger er der udviklet nedenstende vrktjskasse af redskaber til moderation. Hvilke, der anvendes i de enkelte debatter, er naturligvis afhngig af de muligheder, der byder sig p baggrund af kildematerialet, ligesom det afhnger af den dynamiske udvikling i debatten. Moderationen m for at virke naturlig og dermed anspore til yderligere debat med andre ord flge materialets dynamiske karakter. Moderatoren skal naturligvis ogs agere efter idealerne for deliberativ kvalitet og dermed udvise respekt og kommunikere i saglig tone. De overordnede moderationsvrktjer er:

29

Information: Fllesskab og tillidsbnd til lserne stimuleres ved at agere som deres hjlper i debatten indhentes der efterspurgt og relevant information, der kan bidrage til at oplyse og drive debatten fremad. Informationen kan vre referencer til offentligt tilgngelige undersgelser, udsagn fra kilder, der ikke optrder i artikelmaterialet, ligesom det kan vre referencer til andet indhold p information.dk. Det kan sgar vre henvisning til andre lseres tidligere kommentarer i debatten, som p den mde kan vre med til at binde debatten sammen. Henvisningen kan ogs vre med til at fremhve lsernes selvstndige bidrag og p den mde styrke deres identitet og status i debatmiljet. Grundet forventningen om relativ stor homogenitet i debatuniverset bestrbes der p ogs at bringe information og synspunkter i spil, der ikke typisk er prsenteret i debatten. Sprgsml: Sprgsml kan anvendes til flere forml. For det frste kan de bringe en afsporet debat tilbage til kildematerialets centrale fokus, ligesom det kan vre et modtrk, hvis et lille mindretal dominerer debatten for voldsomt (Wright, 2006: 563). Hvis sprgsmlene refererer tilbage til lsernes kommentarer, er det ligeledes med til bde at skabe fllesskab via aktiv lytten og status for den enkelte lser ved at fremhve dennes bidrag. Endelig kan sprgsml vre et redskab til at eftersprge lsernes argumenter for og imod bestemte synspunkter. Ligesom ved information m sprgsmlene gerne udfordre lserne med vinkler, der ellers kan vre blinde, hvis lserne grupperer sig for meget om de samme synspunkter. Opsummering: Ved at opsummere debatten, viser moderatoren sin aktive lytten og tilstedevrelse og er lig de foregende med til at skabe identifikation og genkendelse. I det omfang opsummeringen direkte refererer til lsernes bidrag er det ogs her med til at synliggre deres deliberativt vrdifulde bidrag i debatten og styrke deres identitet. Opsummeringen er sledes et redskab til at fremhve de kommentarer, der bedst indkapsler idealerne for deliberativ kvalitet og dermed stte en standard for debatten. Ros: Ved lbende at takke og kreditere lserne for deres bidrag, erfaringer og argumenter opbygges en menneskelig frem for faglig tillid undervejs i debatten, som jeg forventer vil have en indirekte effekt p deltagernes modtagelse af den vrige moderation. Det skal vre med til at styrke fllesskabet bde mellem lser og avis, men ogs lserne imellem, hvis rosen knytter sig til lsernes relationer til hinanden. Rammer og ml: For at ge vrdien af lsernes individuelle svel som debattens samlede vrdi er et af moderatorens redskaber at skabe strategiske ml for debatten, hvor de enkelte bidrag har reelle konsekvenser (Edwards, 2002). For at simulere en bevgelse fra svagt til strkt forum (Fraser, 1990) og dermed ge forestillingen om debattens mulige vrdi og effekt, vil det vre ideelt at bringe politiske kilder, meningsdannere og interessenter i spil via gre debatten til et vrdifuldt led i en strre sammenhng, s den lever videre efter den har forladt det digitale univers. Det kan ske i form af at anvende argumenterne fra debatten i en anden sammenhng, som det blev tilfldet i opinionsindlgget Universiteter i krise men hvilken krise?, som analyseres i den kvalitative analyse.

30

Fremhv de gode eksempler: I det tilflde at lserne er srligt harske i deres sprog, kan moderatoren bede dem beherske sig, men det skal som redskab s vidt muligt undgs, da det bringer den proaktive moderator i en negativ rolle, der minder mere om den reaktive moderation. Stimulering til bedre tone skal s vidt muligt ske ved at henlede opmrksomheden p de gode eksempler fra andre lsere, og sledes indirekte fremhve dem som standard for debatmiljet. Fremhvningen af de gode eksempler kan ogs anvendes til at rette sporet tilbage mod debattens centrale dilemma, eller ved at synliggre argumenter som det gode eksempel.

3.2.1 Vejledning for god opfrsel som moderator

Der er dog, som flere gange nvnt, ikke nogen kontrakt mellem lserne og Information om, at der indgr en moderator i debatten. Selv om moderatoren er reprsentant fra avisen, trder jeg sledes ind i lsernes frirum, hvor de mske blot afprver deres synspunkter uden, at de nsker at nogen blander sig og stiller dem til ansvar. Det er derfor vigtigt, at moderatoren trder varsomt og ikke forbryder sig p lsernes privatsfre, eller trder ind p en mde som virker overvgende og forstyrrende. Jeg har derfor udviklet denne vejledning til god opfrsel som moderator. Det skal fremg tydeligt med Informations logo, nr moderatoren kommenterer. Moderatoren skal vre en anelse afventende og give de andre deltagere mulighed for at svare eller selvmoderere. Moderatoren skal ikke debattere p vegne af avisen eller kilderne opgaven er udelukkende at facilitere debatten, hjlpe til med informationer og ved at inddrage de relevante parter. Tonen skal vre neutral, afvbnende, interesseret, saglig, anerkendende, respektfuld og tilpasset debattens emne og generelle tone. Moderatoren m ikke vre insisterende eller presse lserne til at bidrage med mere, end de har lyst til. Det m ikke blive krvende at vre en del af debatmiljet, hvis ikke lserne udviser interesse for det. Rollen som proaktiv moderator skal vre adskilt fra den reaktive, der sletter kommentarer

Overtrdelsen af den hrfine balance mellem konstruktiv indblanding og gene viste sig kun en enkelt gang under opinionsindlgget Jeg vil ikke have en ny Iphone, jeg vil have et nyt liv. Her efterlyser indlgsforfatteren mere end blot demokratiske protestbevgelser, men konkrete bud p nye mder at leve p. I et forsg p at stte rammerne for debatten spurgte jeg som moderator ind til, hvilke ideer lserne havde til et manifest for en ny livsfilosofi uden dog at stte et konkret ml for, hvad manifestet skulle anvendes til. Efter et par indledende svar, bredte sig dog en utilfredshed blandt deltagerne, hvis kritik bl.a. er udtrykt af Niels-Simon Larsen: @Lars Hjholt: Nu kender du pludselig ikke din plads mere, som skal vre lngere nede i trden, nemlig der, hvor den tynder ud og trnger til en saltvandsindsprjtning. Jeg kan fx godt lse artiklen og kommentere den uden en hr. lrers omsorg. Forummet er et hrdt sted med kontante

31

afregninger, men de skal til gengld ogs vre korrekte og retfrdige. Enhver lgger sig selv blot her. I respons p kritikken forsvarede jeg mig sledes: @Michael Skaarup og @Niels-Simon Larsen: Tak for jeres kommentarer og kritik. I m selvflgelig alle debattere frit og mine kommentarer er ikke et forsg p at diktere debatten i en retning, som I ikke mener den br tage. Men Birger Steen Nielsens indlg rejser en kritik og nogle sprgsml, som gr igen i tidligere indlg og artikler om emnet, ligesom vi lbende debatterer omfanget og karakteren af occupy-bevgelsen p redaktionen. Derfor er min hensigt ganske simpelt at hre jeres fortolkning af begivenhederne, og de konsekvenser, I tror, de vil f p lngere sigt - ikke mindst til inspiration i vores daglige arbejde med at dkke omrdet. Vi fr heldigvis enormt mange kvalificerede kommentarer, ideer og erfaringer fra jer lsere, og dem vil vi gerne bringe lidt tttere p redaktionen. Ved at referere til den lbende debat p redaktionen, var hensigten at skabe en forbindelse mellem lsernes debat og redaktionens og dermed synliggre vrdien af deres bidrag. For s vidt muligt at afvbne angrebet, roser jeg kritikerne og lserne generelt, hvilket resulterer i flere positive tilkendegivelser fra andre lsere, der synes, det er FANTASTISK, at en redaktionel medarbejder deltager aktivt. Lbende i debatten vender enkelte af de kritiske rster dog tilbage, og jeg trkker mig derefter fra at pvirke debatten yderligere, og lader lserne debattere. Eksemplet giver bde et indblik i den konkrete moderation, men ikke mindst konsekvenserne, nr moderationen forstyrrer, mere end det stimulerer.

3.3 Data og operationalisering

Nste metodiske overvejelse omhandler operationaliseringen af de variable, der anvendes til at kendetegne den deliberative kvalitet i debatterne. Enhver variabel i operationaliseringen af deliberation br iflge Steenbergen et. al. (2003: 23) opfylde fire kriterier, fr den kan accepteres: 1) den br vre teoretisk funderet, 2) den skal vre observerbar, 3) den skal vre s generel, at det kan anvendes i andre sammenhnge og 4) den skal vre reliabel. Operationalisering af det deliberative demokrati er til stadighed underlagt en del debat og kontinuerlig udvikling, og feltet byder p en lang rkke overlappende operationaliseringer. Janssen & Kies (2005) laver en omfattende gennemgang af tidligere forsg p at operationalisere deliberation. Steenbergen et. al. (2003) er i dette felt anerkendt for at have konstrueret et diskursivt kvalitetsindex, der spnder over syv variable. Der er dog ikke udbredt enighed om, hvorvidt operationaliseringen skal vre s generel, at der kan udvikles en standardmodel til at analysere den deliberative kvalitet af enhver debat. Selvom Steenbergen et al. (2003) argumenterer for at udvikle en universel model til at operationalisere deliberativt demokrati, er der tilsvarende fortalere for at mlrette operationaliseringen specifikt efter den platform og kontekst, datamaterialet udgr (Szabo, 2009). Der er sledes heller ikke i andre undersgelser anvendt prcist samme kriterier, og i Steenbergens operationalisering er der

32

elementer, der er direkte uhensigtsmssige til analyse af kommentarer i avisernes onlinefora. Udover inspirationen fra Steenbergens kvalitetsindex trkker specialets operationalisering derfor p en rkke andre operationaliseringer (Janssen & Kies, 2005; Jensen, 2006; Szabo, 2009; Gutmann & Thompson, 2002; Freelon, 2010) og flger dermed Andrs Szabos argument om en selvstndig tilpasning til datamaterialet. Det giver ogs mening p et mere grundlggende plan vi kan ikke forvente samme diskurs og form for deliberation mellem to mennesker, der mdes over en kop kaffe eller p nettet, som vi forventer os fra talerstolen i Folketinget. Hver kontekst sine sproglige og kulturelle koder, s at sige. nsket om generelle variable, der kan anvendes i alle sammenhnge bliver ikke mindst udfordret af onlinedebattens naturlige karakteristika. Steenbergen et al. (2003) forudstter implicit en kronologisk debat, hvor to opponenter mdes og udveksler argumenter en efter en, idet han koder efter, hvorvidt deltagerne anvender det foregende argument til at bringe debatten videre. Den strategi passer imidlertid sjldent til den asynkrone virkelighed, der er p nettet, og den massedebat, hvor man ikke individuelt kan forholde sig til alle synspunkter. Et andet problem med Steenbergens index er, at det kun arbejder med debatter i formelle politiske fora med reel beslutningstagen for je. Sledes koder han kun udsagn efter, hvorvidt der i argumentationen fremsttes politiske krav. I medierne er debatten som sagt ikke en resultatorienteret proces, og det kan derfor ikke vre et afgrende krav for at bestemme kvaliteten. Udviklingen af de enkelte variable er indledningsvis foreget eksplorativt via en testkodning, hvor de enkelte variable og vrdier er tilpasset materialet. Dernst er der foretaget en intercoder-reliability test for at sikre reliabiliteten i de enkelte variable (afsnit 3.2.4). Som overordnet skabelon for de mange variable anvendes en inddeling i basisvariable, procedurevariable og procesvariable.

3.3.1 Basisvariable

Basisvariablene indeholder en rkke overordnede karakteristika, der bde har betydning for den videre kodning og fortller om den rolle, det enkelte indlg spiller i debatten som helhed. De centrale variable er her form og fokus, der koder efter, hvorvidt deltagerne debatterer det reelle indhold. Deltager: Frst noteres afsenderen af kommentaren. Vrdierne er: 0) Moderator, 1) Almindelig bruger, 2) Journalist, 3) Indlgsforfatter, 4) Kilde Form: Dette vedrrer det overordnede fokus for indlgget efter vrdierne 0) vedkommende, 1) uvedkommende eller 2) debat om debatten. Det er ikke artiklens eller opinionsindlggets overordnede dilemma, der afgr hvorvidt en kommentar er vedkommende. Det ville krve et utvetydigt dilemma i historien, samt at der er indget aftale blandt deltagerne, at dette er det centrale punkt for diskussionen. Det er der ikke, og deltagerne fortolker

33

ofte indlg forskelligt eller vgter forskellige pointer, synspunkter og sgar hele prmissen for de artikler og indlg, der optrder i avisen og p nettet. Derfor er uvedkommende indlg kun dem, som slet ikke omhandler noget som helst i det oprindelige indlg. Det kan vre en reklame, eller tastefejl, der slet ikke er en kommentar. Er et indlg uvedkommende for debatten er det derfor irrelevant at fokusere yderligere p dette, og der kodes ikke andre variable herfor. Hvis deltagerne derimod debatterer selve debatten, deltagernes eller moderatorens rolle frem for emnet, kodes det selvstndigt.

3.3.2 Procedurevariable

Procedurevariable knytter sig til procedurer/betingelser for debatten, der ikke er iboende i mediet som fokus p indholdet i deltagernes kommentarer og p gensidighed i debatten. Fokus: Artikler og indlg leverer som sagt det grundlggende materiale for diskussion, og i basisvariablen form er det noteret, hvorvidt kommentaren er vedkommende. Hvad prcist lserne tager fat i er dog ikke givet p forhnd der er som sagt ikke nogen aftale med lserne om prcist, hvad der skal debatteres. Denne variabel sigter derfor efter at udpensle, hvad lserne engagerer sig i. Kommenterer lserne 0) indhold, 1) periferi, 2) person, 3) sprog. Indhold spnder over alle emner, der er vedkommende debatten, og behver sledes ikke at vre knyttet prcist til det dilemma, der eventuelt prsenteres i kildematerialet. Debatten kan sledes godt ramme en mindre tangent, som en gruppe lsere forflger, men som ikke desto mindre er en del af debatten. Nr debatten bevger sig ud i et tema, der p ingen mde vedrrer emner, der berres i kildematerialet kodes det som periferi. Person dkker over hvorvidt det centrale fokus i en kommentar er personer, der enten er afsender, kilder og endda andre deltagere i debatten. Person dkker ogs over institutioner, som fx Dagbladet Information eller Copenhagen Business School. Det handler s at sige om at undersge, om deltagerne gr efter bolden eller efter manden. Sprog er igen en vrdi, der skal afslre om lserne debatterer indhold eller om de her beskftiger sig mere med sproglige fejl og formuleringer i kildematerialet uden at forholde sig til indholdet. Dialog: Variablen dialog skal indfange, hvorvidt der finder reel samtale sted, hvor deltagerne lser hinandens argumenter og responderer, eller om der er tale om nyt argument uden adresse til nogen. Netdebat adskiller sig dog, som tidligere nvnt, fra almindelig samtale ved at vre asynkron, og svaret til en kommentar kan derfor risikere at ende langt nede i trden (Janssen & Kies, 2005). For at et indlg kodes som dialogisk krver det, at deltagerne adresserer modtageren direkte ved at skrive navnet p personen som fx til X, @X eller ved formuleringer som mange af jer skriver, at. @-tegnet anvendes p twitter og i stigende grad p nettet til at referere til et personnavn. Dermed adskiller denne variabel sig fra den lignende dialog-kategori fra Jacob Linaa Jensens ph.d.-afhandling. Svaraktiviteten p et af de fora, han undersger, er p 95%. Men den hje procent skyldes, at p de bne

34

debatfora, er det ogs brugerne, der leverer kildematerialet i form af en ny trd. De kodes som nyt argument, og alle kommentarer herunder kodes som svar selv om de ikke er direkte addresseret. I dette speciale leveres kildematerialet af journalister og opinionsforfattere, og svar er derfor kun de kommentarer, der eksplicit indgr i en dialog. Vrdierne for dialog er: 0) afsender, 1) andre deltagere, 2) moderator, 3) ud i rummet. Afsender er den bredeste kategori og kan referere bde til journalist, opinionsforfatter og Dagbladet Information i mere generel forstand. Om deltagerne henvender sig til andre deltagere, er endnu et udtryk for reel dialog, for det er her, de bedst kan forvente svar. Deltagernes henvendelse til moderatoren kan anvendes til at mle effekten af moderatorens tilstedevrelse. Ud i rummet er betegnelsen for kommentarer, der er henvendt generelt til hele debattrden.

3.3.3 Indholdsvariable

Indholdsvariable er de variable, der undersger tiltaleformen og indholdet i i lsernes kommentarer, ligesom de sger svaret p, om debatten har en effekt p deltagernes egen argumentation. Tone: Tonen i kommentarerne er grundlggende et element i, hvad Janssen & Kies (2005: 328) kalder ideal role taking deltagernes respekt for hinanden i tone, tiltale og nr de taler om andre. Kommentarer kan dog ofte indeholde bde hnlige bemrkninger og saglige kommentarer og i stedet for at betragte indlgget i sin helhed, brydes der her med det princip for at indfange nuancerne i tonen og der kodes her for tilstedevrelsen af forskellige former for ytringer, nemlig hn/had, sarkasme, ligegyldighed, saglighed, ros. Respekt: Janssen & Kies (2005) inkorporer ogs i deres variabel ideal role taking den respekt, der udvises i debatten. Et element, der af Steenbergen et. al. udkrystalliseres i bde a) respekt for argumenter og b) respekt for grupper (2003: 26). Respekt for grupper refererer til dem, der er er centrum for debatten fx kontanthjlpsmodtagere i en debat om kontanthjlpsloft. Det referer til Habermas vgtning af empati og solidaritet i debatten. Da debatten p nettet ikke ndvendigvis er mlrettet ydelser til en bestemt gruppe, men ofte er langt bredere diskussioner, mler jeg dog respekt i form af dem, der tales til og dem, der tales om. Respekten for dem, der tales til, inkluderer ogs de argumenter og kilder, der optrder i kildematerialet. Det er i lige s hj grad dette, man ofte refererer til, nr journalister og opinionsforfattere klager over den hrde tone. Denne variabel mler dog kun om der er respekt, og ikke direkte, hvem den er rettet mod. Respekt for dem, der tales til glder respekt for de personer og argumenter, der adresseres i et indlg, og vrdierne er: 0) Ingen respekt: Til kommentarer, hvor der kun er negative ytringer om andre og deres argumenter; 1) Implicit respekt: Hvis der er hverken positive eller negative kommentarer om andre; 2) Eksplicit respekt: Hvis der er mindst n positiv ytring om andre, uagtet andre negative ytringer.

35

Respekt for dem der tales om handler om dem, der er genstand for kommentaren, og vrdierne er: 0) Ingen respekt: Til kommentarer, hvor der kun er negative ytringer om dem der tales om; 1) Implicit respekt: Hvis der er hverken positive eller negative kommentarer om dem der tales om; 2) Eksplicit respekt: Hvis der er mindst n positiv ytring om dem der tales om, uagtet andre negative ytringer. Argumentation: Tilstedevrelsen af argumenter er i sig selv afgrende for, om man kan tale om deliberation (Szabo, 2009: 11). Derfor handler det frst og fremmest om at etablere, hvorvidt der er tale om et argument og frst derefter beskftige sig med karakteren heraf. Et argument krver grundlggende to elementer en pstand og et belg for den pstand (Toulman, Rieke & Janik, 1979). Er der kun en pstand, er der sledes ikke tale om et argument, og det er derfor ikke relevant at analysere videre p her er sledes en naturlig stopklods for videre analyse. Ytringer kan ogs vre helt irrelevante i den forstand, at de hverken indeholder argument eller pstand. Der kodes for argument, nr der i en kommentar er mindst t reelt argument, selv om der ogs er ubegrundede pstande. Det er dette argument, der tages udgangspunkt i i den videre kodning. Variablen argumentation kodes sledes: 0) ytring, 1) pstand, 2) argument, 3) sprgsml. Validitet: Frst nr det er slet fast, at der er tale om et argument, giver det mening af se p karakteren af belgget. Grundlaget for om et argument kvalificeres som validt er, at det skal vre rationelt. Szabo (2009: 13) refererer til Habermas opdeling af rationalitet p baggrund af viden, normer og kultur, flelser og erfaringer. Sidstnvnte kan ikke direkte bekrftes eller afvises med viden, men personlige erfaringer udgr iflge Habermas ogs et ligeligt validt grundlag for et argument (Eriksen & Weigrd, 2003: 91). Validiteten i argumentet kodes her efter 0) viden, 1) normer og kultur, 2) holdninger og flelser, 3) erfaring. Grad af begrundelse: I et forsg p at komme tttere p kvaliteten i argumentet er det dog muligt at se p graden af det belg, der understtter argumentet (Steenbergen, 2003). Operationaliseringen refererer her til selve dybden og omfanget af argumentet. Der er tre vrdier for graden af belgget: 0) Inferir begrundelse: Pstanden begrundes med viden, holdninger, erfaringer, der dog ikke har nogen klar eller logisk forbindelse til hinanden. Begrundelsen er alts ufuldendt og afkoblet (X - - Y); 1) kvalificeret begrundelse glder nr en pstand begrundes i faktorer, der reelt underbygger pointen (XY); 2) sofistikeret begrundelse er et argument, der begrundes fra adskillige vinkler (XXXY) Karakteren af begrundelsen: En sidste dimension i argumentationen er ud fra hvilke interesser, deltagerne begrunder deres argument. Det er dog kun eksplicitte ytringer, der inddrages her, og derfor er det ikke altid til at vide, om en deltager argumenterer p en bestemt mde for at tilgodese sig selv eller en gruppe. Vrdierne er: 0) egeninteresse, 1) eksplicitte erklringer om gruppeinteresser, 2) neutralt hvis der ingen eksplicitte referencer er til egeninteresser, grupper/fllesskaber/lokalsamfund eller til det flles gode. 3) eksplicitte erklringer om det flles gode.

36

Refleksivitet: En sidste vigtig del af operationaliseringen af deliberativt demokrati er, hvorvidt lserne tager andres synspunkter til sig, nr de selv kommenterer (Janssen & Kies, 2005; Szabo, 2009). Der er alts ikke kun tale om, hvorvidt der finder dialog sted, men om denne har en reel effekt. Selv om dialogen i princippet ogs foregr med afsenderen og indholdet i artiklen vurdere refleksiviteten kun i forhold til debattrden. Det er for at holde fokus p effekten af debatten frem for journalistikken. Vrdierne for refleksivitet er 0) radikalisering, 1) fremadskriden, 2) overbevisning Radikalisering dkker over hvorvidt deltagerne tager udgangspunkt i en kommentar fremsat af andre til yderligere at radikalisere sit eget synspunkt. Fremadskriden dkker over, at deltagerne udtrykker neutral anerkendelse for andres argumenter, eller hvor de ikke eksplicit refererer til andres argumenter, men tilfjer ny viden og argumentation, der driver debatten fremad. Der kodes for overbevisning, hvis en deltager udtrykker, at deres mening er pvirket af andres argumenter. Der er dog i denne kategori en skjult dimension, der ikke umiddelbart er identificerbar og derfor svr at kode. Goodin (2003) ppeger, at vi i vores egen deliberation til tider viser skjult anerkendelse af andres argumenter ved at anticipere modstanderens kritik og synspunkter. Det er imidlertid svrt at mle, hvis ikke det udtales, ogs fordi det kan vre ubevidst. Hvem kan for alvor sige, hvornr vi internaliserer andres synspunkter i vores egen argumentation, og hvornr vi iberegner en potentiel kritik, fr vi udtaler os? Kodningen af variablen refleksivitet forholder sig i denne sammenhng derfor kun til eksplicitte ytringer.

3.3.4 Interkoder-reliabilitetstest

Ud over klarhed i kodningsvariable inddrages en ekstern koder til at lave interkoder-reliabilitest for at sikre, at kodebogen har tilstrkkeligt klare vrdier til, at en anden koder efter vejledning kan gentage projektet med samme resultater (Steenbergen et. al., 2003; Neuendorf, 2002: 158). Sammenligningen blev foretaget p kodningen af datamaterialets frste artikel I statens tjeneste? som med 77 kommentarer lige netop udgr lidt mere end de acceptable 10% af datamaterialets 652 kommentarer fra moderationsperioden (Riffe et. al, 2005: 143). Som test-resultat anvendes Krippendorfs reliabilitetstest efter Andrew Hayes macro og vejledning (Hayes & Krippendorff, 2007: 81-83).

37

Krippendorffs Alpha Deltager =1,000 Form =1,000 Fokus =0,9068 Dialog =1,000 Hn/had =0,8510 Sarkasme =0,8381 Ligegyldighed =0,9015 Saglighed =0,8504 Ros =0,8023 Respekt for dem der tales til =0,8235 Respekt for dem der tales om =0,9056 Argumentation =0,9219 Validitet =0,9069 Grad =0,8345 Begrundelse =0,8966 Refleksivitet =1,0000 Tabel 3.3.1.: Interkoder-reliabilitetstest ved Krippendorffs Alpha

Testens hjeste resultater blev forsteligt nok opnet p de variable, der enten var helt utvetydige ssom afsenderen af kommentaren (Deltager: =1,000) eller i de variable, hvor kravet til kodningen ikke krvede fortolkning, men eksplicit henvendelse som i dialogen mellem deltagerne (=1,000). At refleksiviteten i deltagernes argumentation p samme vis scorede hjt skyldes, at der ikke var nogen indlg, der udviste tegn p overbevisning eller radikalisering p baggrund af debatten. Det er til gengld ikke nogen overraskelse, at scoren var lavest i de kategorier, hvor selve tonen i indlgget skulle vurderes, alt efter om der var tale om hn/had (=0,8510), sarkasme =0,8381), ligegyldighed (=0,9015), saglighed (=0,8504) og ros (=0,8023). Alle vrdier er dog over det acceptable ml p mindst =0,8 for Krippendorfs Alpha (Krippendorff, 2004: 241). De to variable for respekt levede dog ikke op til dette krav i frste omgang, hvilket skyldes uklarheder i vrdierne. De to variable var indledningsvis formuleret med direkte inspiration fra Steenbergen et. al. (2003: 29). Steenbergen et. al. anvender formuleringerne respekt for de argumenter, der fremfres og respekt for den gruppe, der argumenteres til fordel for. Det var ikke mindst sidstnvnte, der her voldte problemer. Da der her er tale om et svagt fora uden beslutningstagen til fordel for lnmodtagere, landet eller klimaet, var det uklart, om lserne havde nogle af disse grupper for je i deres indlg. Variablen blev derefter tilpasset datamaterialet for dette speciale og ndret til ingen, implicit og eksplicit respekt for dem til tales til (=8235) og tales om (=9056). Med alle resultater inden for det acceptable ml m det antages, at kodebogens er tilstrkkelig prcis til, at kodningen kan gentages af andre kodere med samme resultat og kan anvendes som inspiration til kodebog i andre projekter, hvor den deliberative kvalitet af debatten skal mles.

38

3.4 Analysestrategi

Fr vi vender os mod analysestrategien er det vrd lige at f gentaget opgavens centrale sprgsml, nemlig hvorvidt moderationen har en effekt p kvaliteten i deliberationen p information.dk, og herunder hvilke strategier, der vurderes at have den strste effekt. Kvaliteten er en samlebetegnelse for om der er reel dialog i debatten, tonen i kommentarerne, respekten for dem der tales til og tales om samt omfanget og karakteren af argumentationen i debatten.

3.4.1 Kvalitativ analysestrategi

Til den kvalitative analyse udvlges de fire debatter, hvor jeg har vret mest aktiv som moderator, sledes at de enkelte moderationsstrategier er reprsenteret i materialet. Til hver case flger frst en gennemgang af artiklen eller opinionsindlggets centrale pointer, hvorefter jeg gennemgr den dynamiske udvikling i debatten, de konkrete moderationsvrktjer, strategien bag og de efterflgende effekter p den deliberative kvalitet. Effekterne p de afhngige variable dialog, tone, respekt og argumentationen vises via eksempler. Da lsernes kommentarer ofte er lange, det lngste registrerede indlg p hele 9600 tegn, vil det dog ofte kun vre muligt at bringe uddrag, der s vidt muligt reprsenterer udviklingen i debatten. Den kvalitative analyse bidrager med to centrale elementer, som ikke indkapsles i den kvantitative analyse. For det frste giver den mulighed for at tegne et mere nuanceret billede af moderationen, idet caseanalysen helt konkret inddrager eksempler fra moderationen og lsernes efterflgende reaktion. Det giver sledes anledning til at undersge mere prcist, hvilken effekt de enkelte moderationsteknikker har p kvaliteten af deliberationen. Dermed undersges her den interne validitet af moderationen, og hvorvidt moderationen er den selvstndige forklaringskraft i lsernes reaktion. For det andet giver den kvalitative analyse mulighed for at undersge dynamikken i debatten, som den udvikler sig, mens moderationen str p. Der er naturligvis forskel fra at trde ind i en debat, der allerede har valgt spor, og at stte rammerne for en debat, fr den overhovedet gr i gang. Sfremt moderationen frst indtrder sent, kan datamaterialet allerede have en stor vgt af kommentarer af drligere deliberativ kvalitet, som trods en eventuel effekt efter moderationen, ikke er strk nok til at det trder frem i den kvantitative analyse af det samlede datamateriale. Analysen af debattens dynamiske udvikling giver ogs anledning til at undersge, hvor langvarig effekten af moderationen er. Glemmer lserne hurtigt moderatorens sprgsml og kommentarer, eller stter de sporet for en lang efterflgende debat? Den kvalitative analyse tager udgangspunkt i de samme koder, som er variable i den kvantitative analyse. Caseanalyserne struktureres dog ikke efter de enkelte variable for deliberativ kvalitet, men det er med dem for je, at selve moderationens redskaber og den dynamiske udvikling herefter analyseres.

39

For hver case undersger jeg derfor den interaktion, moderatoren har udfrt og den eksplicitte og implicitte respons fra lserne. Den kvalitative analyse kan sledes ikke vurdere fx om moderationen har mere indirekte effekter fx hvorvidt en eventuel effekt af moderationen p tonefald og argumentation i relation til sprgsml og kommentarer spreder sig i den vrige debat. Hver casesanalyse kan i princippet lses for sig, men udgr samtidig en del af en strre makroanalyse. Det vil ikke vre muligt at gennemg samtlige kommentarer, s de udvalgte kommentarer er mere reprsentative eksempler p reaktionerne. I fremstillingen af de konkrete cases, har jeg derfor bevidst valgt at give kb p nogle af de mange nuancer og sidevinkler, der kommer til udtryk i det omfattende tekstmateriale, for til gengld at holde beskrivelserne relativt korte og p den mde give mere plads til den afsluttende sammenligning og diskussion.

3.4.2 Kvantitativ analysestrategi

Hvor den kvalitative analyse har givet et indblik i moderationen og de umiddelbare effekter af de forskellige moderationsstrategier i form af lsernes benlyse respons, er det den kvantitative analyses ml og styrke at kunne vurdere moderationens effekt p den deliberative kvalitet af debatten som helhed. I sammenligning med det udvalgte kontrolmateriale analyseres her den kvantitative kodning af kommentarerne til at skabe overblik over den samlede styrke af moderationen. Der foretages bivariate analyser i krydstabeller, hvor de enkelte variable for deliberativ kvalitet analyseres enkeltvis bde i en overordnet sammenligning mellem de to perioder og i relevante tilflde mere dybdegende ved at krydse de enkelte variable med hinanden for at undersge afledte og indirekte effekter. Her mles sledes dialog, tone, respekt og argumentation og der inddrages konkrete eksempler fra casematerialet til at belyse de enkelte resultater. Dernst foretages lignende analyser med direkte fokus p lsernes interaktion med moderator for at undersge, om lserne agerer anderledes alene p baggrund af min tilstedevrelse og autoritet. Det kan give et indblik i hvordan lserne betragter moderatoren, og hvorvidt det pvirker de samlede resultater.

40

4. Analyse
4.1 Karakteristik af kildemateriale
I tabel 4.1.1 er inkluderet alle de artikler og dermed debattrde, som jeg i moderationsperioden har vret aktiv i. Som det fremgr af tabellen, har jeg vret aktiv i et noget bredere spektrum af artikler end skitseret i udvlgelsen. At bruttolisten ser sdan ud, skyldes flere forhold: For det frste har jeg nsket at teste forskellige former for kommentarer af p sikker grund (fx i telegrammer, som ikke vil indg i det endelige materiale), og for det andet har jeg nsket at gre min tilstedevrelse som moderator synlig for at opbygge tillid hos lserne. Derudover har jeg forsgt at skabe liv i debatter, der aldrig helt fangede lsernes interesse. Den endelige udvlgelse af datamaterialet foregr efter de principper, som blev skitseret i metodeafsnittet dvs. politiske, konomiske og samfundsrelevante artikler og opinionsindlg med flere end 15 kommentarer og 5 debattrer. Hertil tilfjes det kriterium, at kun artikler og indlg, hvor jeg selv har bidraget med mere end to kommentarer vil indg. Dette for at sikre, at et minimum af moderation og dermed ekstern pvirkning af debatten har fundet sted.
41

Dato Artikelnavn 8. nov. Venstreflj vil styrke menneskerettigheder 8. nov. Berlusconi tvinges til at g af 8. nov. I statens tjeneste 8. nov. Ledere anstter ikke tykke ansgere 9. nov. V-ordfrer: Vi vil bryde konventioner med bne jne 10. nov. Universiteter i krise - men hvilken krise? 11. nov. TV2 trkker i land i Sass-sag 13. nov. Regeringen svigter nyuddannede ledige 14. nov. Er det os eller dem 14. nov. Det svigtede menneske 15. nov. Venstre overvejer at droppe IC4-tog helt 15. nov. Radikale: Vi m leve med IC4 de nste 10-15 r 15. nov. Trafikforsker: Danmark klar til el-tog 15. nov. SRSF: Genbning af Nordsaftale kan give op til 10 mia. rligt 15. nov. Svndal afviser kritik af dansk Syrien-indsats 16. nov. Best-bevgelsen er mere realistisk end Europas eliter 16. nov. G20 klarede ikke lakmusprven 16. nov. Syrien rykker nrmere en borgerkrig 16. nov. Iranske filmfolk lader sig ikke kue 17. nov. Det er ikke en knaldrv finanslov 17. nov. Svineriet er Rehlings 17. nov. Aktivistdrmme er ikke lngere anarkistiske fantasifostre 18. nov. Revolutioner vokser sjldent ud af et gevrlb 20. nov. Ledighed presser studerende til at forlnge studiet 20. nov. Finansloven for 2012 er p plads 20. nov. Enhedslisten holder regeringens lfter 20. nov. "Jeg vil ikke have en ny Iphone, jeg vil have et nyt liv Tabel 4.1.1: Bruttoliste over kildemateriale fra moderationsperioden

Type Telegram Artikel Artikel Telegram Artikel Opinion Telegram Artikel Opinion Opinion Telegram Telegram Telegram Artikel Artikel Opinion Opinion Artikel Artikel Artikel Opinion Opinion Opinion Artikel Telegram Artikel Opinion

Kom. 29 13 76 27 138 22 33 25 54 317 3 5 12 47 20 56 4 27 31 13 17 31 14 21 14 51 32

Mod. 1 1 6 2 3 5 1 2 7 13 1 1 1 1 2 1 1 1 2 2 1 2 1 1 1 2 2

rsagen til de forholdsvis f moderatorkommentarer skal findes i det kodeks, jeg opstillede for min egen interaktion. Udgangspunktet har vret, at debatten primrt er til for lserne, og jeg har derfor ikke afbrudt en diskussion, der var fint i gang. Dermed ogs sagt, at moderationen s vidt muligt har vret rettet mod de artikler og opinionsindlg, hvor kommentarerne enten er afsporede, ufokuserede, ophidsede eller lignende, der kan tnkes at forstyrre den overordnede debat. Enkelte debatter havde en varighed p over en uge, og det er rsagen til, at kun 7 af 13 af mine kommentarer fra Det svigtede menneske indgr i den endelige liste (tabel 4.1.2) over kildemateriale fra moderationsperioden. Udviklingen i den debat gjorde dog, at det ikke ville vre naturligt at stoppe mit engagement efter en uge. Det endelige datamateriale udgres af flgende artikler og opinionsindlg:

42

Dato 8. nov. 9. nov. 10. nov. 13. nov. 14. nov. 15. nov. 14. nov. 17. nov. 16. nov. 20. nov. 20. nov.

Artikelnavn Type I statens tjeneste Artikel V-ordfrer: Vi vil bryde konventioner med bne jne Artikel Universiteter i krise - men hvilken krise? Opinion Regeringen svigter nyuddannede ledige Artikel Er det os eller dem? Opinion Svndal afviser kritik af dansk Syrien-indsats Artikel Det svigtede menneske Opinion Aktivistdrmme er ikke lngere anarkistiske fantasifostre Opinion Iranske filmfolk lader sig ikke kue Artikel Enhedslisten holder regeringens lfter Artikel "Jeg vil ikke have en ny Iphone, jeg vil have et nyt liv Opinion Tabel 4.1.2: Nettoliste over kildemateriale fra moderationsperioden

Emne Medier Retssikkerhed Uddannelse Uddannelse Integration Mellemsten Socialpolitik Oprr Mellemsten Dansk politik Politisk kultur

Sympati Nej Nej Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ja

Kom. 76 138 22 25 51 20 182 23 31 51 32

Mod. 6 3 5 2 7 2 7 2 2 2 2

Datamaterialet for moderationsperioden bestr dermed af 11 enheder, hvoraf 6 er artikler skrevet af avisens journalister og 5 er opinionsindlg. Som det fremgr, er der god emnemssig spredning fra uddannelse til udenrigspolitik. Der er typisk flere kommentarer til de artikler, hvor lserne ikke forventes at have sympati med afsender eller dennes budskab, og det tyder p, at lserne er mere optaget af at debattere emner, hvor de er grundlggende uenige. I alt er der kodet 651 lserkommentarer, hvoraf 40 er mine kommentarer som moderator og en enkelt er afsendt af en anden journalist ved Information.

4.1.2 Kontroldata

I kontrolmaterialet er der tilstrbt at finde et datamateriale, der s vidt muligt afspejler data fra moderationsperioden. Ud fra en bruttoliste af artikler og opinionsindlg, der opfylder kravet om samfundsrelevant karakter og minimum 15 kommentarer samt 5 debattrer, er der udvalgt 15 artikler mod 11 i moderationsperioden, for at n op p et ligeligt antal kommentarer. Der er 649 kommentarer til analyse i denne periode mod 651 i moderationsperioden.
Dato 23. okt. 28. okt. 3. nov. 25. okt. 28. okt. 2. nov. 24. okt. 31. okt. 26. okt. 4. nov. 31.okt 1. nov 2. nov. 26. okt. 26. okt. Artikelnavn Tror du p journalister? Ministerium vender rundt i sag om retarderet afghaner Resocialiser privater enklaveskoler Universiteter vil fortstte succesfuld ph.d.-satsning Afradikalisering er en renselse Grebet af guldrus efter Gaddafi Ny regering med islamister i frersdet kologi mtter ikke mange munde Oprb fra skurvognen Skal staten virkelig bde for mine egor? Minister: Homoer kan blive livsfller, ikke gtefller Jeg er ikke i lommen p reaktionre prster Psykisk syge bliver snydt igen Udenlandske chauffrer presser de danske ud Det globale finanssystems forbundne kar Tabel 4.1.3: Kontroldata Type Opinion Artikel Opinion Artikel Opinion Artikel Artikel Opinion Opinion Opinion Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel Emne Medier Retssikkerhed Uddannelse Uddannelse Integration Mellemsten Mellemsten kologi Arbejdsmarked Politisk kultur Ligestilling Ligestilling Socialpolitik Arbejdsmarked Politisk kultur Sympati Nej Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Kom. 50 31 20 16 37 19 87 133 60 39 73 23 16 17 30

43

Selv om der til kontrolperioden er tale om flere artikler og opinionsindlg, er antallet af kommentarer fra hver kategori stort set ens. I kontrolperioden er der kun en anelse flere kommentarer fra opinionsindlg end fra artikler (tabel 4.1.4).
Type Opinion Artikel Tabel 4.1.4: Type Moderation 5 (310) 6 (341) Kontrol 6 (337) 9 (312)

Fordelingen af kommentarer fra artikler, hvor lserne forventes at have sympati for afsenderen og dennes budskab er, med blot nogle f kommentarer til forskel, lige mellem de to perioder. For begge perioder glder det, at godt 70% af kommentarerne stammer fra artikler, hvor lserne ikke forventes at udvise sympati.
Sympati Ja Nej I alt Tabel 4.1.5: Vinkel Moderation 179 472 651 Kontrol 172 477 649

Det var en noget strre udfordring at finde prcist sammenligneligt kontrolmateriale i forhold til emne. I kontrolperioden er der artikler og indlg om ligestilling, kologi og arbejdsmarked emner, der slet ikke berres i moderationsperioden. Derfor sigtede jeg i stedet efter at finde sammenlignelige debatter. Artiklen kologi mtter ikke mange munde ledte til en lang og ophedet debat, der delvist var at sammenligne med professor Ole Thyssens synspunkt om uansvarlige danskere p velfrdssttte i Det svigtede menneske, der blev emnekategoriseret under socialpolitik. Begge indlg havde en provokerende indgangsvinkel og uforsonlig tone og begge ledte til lange og ophedede debatter. P trods af emneforskel, vil jeg derfor argumentere for, at det er rimeligt at sidestille de to til dette speciales analyseforml. Artiklerne om retssikkerhed og ligestilling handler alle om minoriteters rettigheder og er derfor ogs tildels at sidestille med hinanden.
Emne Medier Retssikkerhed Uddannelse Integration Mellemsten Socialpolitik Oprr Dansk politik Politisk kultur Arbejdsmarked kologi Ligestilling I alt Tabel 4.1.6: Emne Moderation 76 138 47 51 51 182 23 51 32 0 0 0 651 Kontrol 50 31 35 37 106 16 30 0 39 76 133 96 649

44

4.2 Kvalitativ analyse

I den flgende kvalitative analyse gennemgr jeg de 4 debatter, jeg har vret mest engageret i som moderator. Det glder artiklen om mediernes dkning af politikere i I statens tjeneste? og de tre opinionsindlg Universiteter i krise men hvilken krise (uddannelse), Er det os eller dem? (integration) samt den mest kommenterede debat i klvandet p den socialpolitiske kritik af velfrdsstaten af professor Ole Thyssen, Det svigtede menneske. Kun i uddannelsesindlgget forventes lserne p forhnd at vre positivt indstillet over for afsenderen og dennes vinkel.

4.2.1 Case #1: I statens tjeneste?

Den frste debattrd, jeg vil beskrive og analysere tager udgangspunkt i debatten om en rkke politiske skandaler, der opstod i efterret. Da B.T. slog Helle Thorning-Schmidts skattesag stort op som et scoop, fulgte de fleste andre medier i sporet og holdt fast selv lnge efter, at sagen var blevet afvist af SKAT selv. P samme vis gennemborede dagblade, formiddagsblade, gratisaviser og radioaviser Ole Sohns forbindelser til det gamle Sovjet-styre, Anders Samuelsen, der betalte sin sns narkogld og Henriette Kjr, som havde levet over evne i et omfang, der kostede hende hendes politiske karriere. Informations politiske medarbejdere Philip Egea Flores og Mette Klingsey trdte i denne artikel et skridt tilbage og stillede sig selv og lserne sprgsmlet, hvorvidt det er i statens tjeneste at afdkke disse sager? Er det i offentlighedens interesse, eller overtrder medierne grnsen mellem arbejdsog privatliv, og hvor gr den egentligt henne, nr det omhandler landets politikere? For br landets ledere ikke ogs vre dets moralske kompas? I en rkke interviews kritiserer fagfolk og ofre i artiklen medierne for at bedrive skandalejournalistik, og kort sagt forveksle offentlighedens interesse med det, offentligheden er mest interesseret i at lse. En anden kritik, der leveres post.doc. Ole Bjerg fra CBS, knytter sig til, at de moralske standarder, der forlanges af politikerne fra medier og vlgere, er alt for krvende i forhold til, at de jo i den sidste ende ogs blot er mennesker. Samlet set efterlyser kilderne i historien en prioritering fra mediernes dkning, der udspringer af mere faglige og frre personlige kriterier, men anerkender naturligvis, at medierne er i deres gode ret til at dkke en personlig sag, nr den kan f alvorlige politiske konsekvenser som i sagen om Henrik SassLarsens tvivlsomme forbindelser til rockermiljet i Kge.

Moderation og debat

I den efterflgende debat deler lserne sig i to overordnede spor. I det ene fokuserer lserne p artiklens overordnede vinkel og dilemma og hlder primrt til, at medierne ofte gr over stregen, mens flere erkender, at der, ganske som Information har vinklet sagen, er tale om en grzone, hvor medierne br overveje fra sag til sag om personsagerne har en politisk vinkel, der berettiger den voldsomme dkning. I det andet spor har en rkke lsere grebet eksemplet om Ole Sohn og anvendt det til en harsk slagudveksling om

45

kommunismens historie, storhed og fald. Indledningen til det spor har sin oprindelse i denne pstand fra lseren Bill Atkins, der ikke henvender sig til nogen, men dog sarkastisk udviser en mangel p respekt for medierne: Modtagelse af sttte fra Sovjet anses nrmest som landsforrderi uagtet at langt hovedparten af det rde guld gik til opretholdelse af ytringsfriheden i de vestlige konomiske diktaturer, hvor eksempelvis Land og Folk blev udsat for annonceboykot, udelukkelse fra dagbladenes flles indkbsaftaler, samt flles nyhedstjenester. Finanseliten forsgte at kvle venstrefljens og fagbevgelsens ytringsfrihed, samtidig med at CIA-finansierede nyhedstjenester, radiokanaler, og filmproduktioner m.m. buldrede deres forherligelse af forbrugerismen ind over de konomisk fornuftige socialismer i Europa. den dag i dag kan erhvervslivets forsg p at kngte ytringsfriheden let konstateres gennem en simpel optlling af annoncer - en optlling der klart favoriserer den borgerlige del af pressen. Debatten bliver herefter kraftigt afsporet og handler mere om kommunisme end Ole Sohn, som flgende pstand fra Peter Hansen vidner om: Hvis den kapitalistiske verden ikke havde opfattet kommunismen i Sovjet som et angreb, men accepteret eksistensen af forskellige styreformer, havde udviklingen vret anderledes, det er ingen vel i tvivl om. Det er i det milj, jeg varsomt trder ind som moderator for frste gang. Indledningsvis forsger jeg ikke bringe lserne tilbage p sporet, men servicerer dem blot med information, som knytter sig til artiklens primre dilemma. Bde for at trde varsomt i starten og ved at forsge at vinde lsernes tillid som deres forlngede arm p redaktionen. I et svar til @Dorthe Petersen, der efterlyste, at flere sager burde have indget i artiklen, svarer jeg direkte: Du har ret, men historien om Thor Pedersen er efterhnden en ldre sag. Han rg dog ogs gennem mllen tilbage i 2003. Kommentaren er ledsaget af links til tidligere historier i Information her symboliseret ved understregning. En lignende strategi vlger jeg, da Peter Hansen leverer en hnende ytring mod medierne: ...endnu engang ser vi mediernes elendighed, fordi de ikke lngere nuancerer! Han argumenterer siden mere sagligt for, at Danmarks internationale omdmme er i fare grundet sagerne om Henrik Sass Larsen og Anders Samuelsen, fordi de begge har vret lidt for tt p den organiserede kriminalitet. Som respons herp kontaktede jeg bde Transparency International og to eksperter, der begge vurderer, at de to sager [ikke] vil f nogen betydning for Transparency Internationals vurdering af Danmark, fordi der ikke er tale om direkte korruption af offentlige midler til egen vindings skyld. En kommentar der modtages godt og anbefales af 6 lsere. Begge kommentarer som moderator bragte alts ny information ind i debatten, men selv om sidstnvnte fik positiv respons via anbefalinger, giver de ikke anledning til nogen yderligere reaktion fra lserne. Lserne anvender s at sige ikke den nye viden i den efterflgende debat. I vrigt en tendens, der gjorde sig gldende i stort set alle andre tilflde, hvor jeg blot bidrager med information i debatten.
46

Det kommunistiske spor begynder p dette tidspunkt at blive toneangivende i debatten, hvor f lsere har overtaget debatten i en livlig, men ukonstruktiv debat primrt bestende af sarkastiske ytringer og pstande som Niklas Monrad: Mske er det virkeligheden p tide, at vi invaderer Ukraine, for stod de mske ikke p fjendens side for 20 r siden?. Jakob Schmidt-Rasmussen fortstter debatten i dette perifere spor uden dog at vre disrespektfuld eller fre sine kommentar i negativ tone: Der var ogs mange socialister og socialdemokrater, der stttede kampen mod det diktatoriske, russiske imperiums imperialisme. Rusland forsgte jo uprovokeret, at anneketere det demokratiske Finland og russernes havde modvilje mod at forlade Bronholm efter, at resten af Danmark var blevet befriet. Det medvirkede til, at min bedstefar, der var kommunistisk sabotr under krigen, blev 100 pct socialdemokrat, nogle r efter krigen var slut. Debatten flankeres p dette tidspunkt lbende af respektlse og hadske kommentarer som Markus Lund: Jeg brkker mig bde over medierne og politikerne. Gid de nste generationer af journalister m vre rdere end nogensinde, s det her vridemlle-pjat kan bringes til ophr! En enkelt lser forholder sig dog til emnet med en kommentar, der argumenterer for at [vi] skal vre glad for at vores medier har fingeren hurtig p aftrkkeren. Politikere er offentlige personer og derved har de sagt ja til at skulle leve under srlige vilkr. Er det urimeligt at der stilles hjere krav til deres etik og moral? Jeg henvender mig derfor til denne lser for at fremhve ham som et godt eksempel og bruge hans kommentar som udgangspunkt for at fre debatten ind p det spor, der er afledt af artiklen: @romed: Tilbage p sporet, s har du jo fat det centrale sprgsml i artiklen: Hvad retfrdiggr en artikel om en politikers liv og omgangskreds? Ole Bjerg bliver jo citeret for flgende pointe: Der sker en moralisering p bekostning af de her mennesker, men ogs andre vrdier i samfundet. Det er i dag blevet meget vigtigt for offentligheden, at politikerne i deres privatliv agerer ud fra srlige, ophjede moralske standarder. Tidligere havde det ikke betydet det samme. Vi har diskuteret det lbende p redaktionen, men hvad mener du selv - og I andre? Her stiller jeg for frste gang et sprgsml til lserne. Ud over at eftersprge deciderede svar fra lserne, er det ogs min intention at bringe lserne tttere p redaktionen og gre dem opmrksomme p, at vi er til stede, vi debatterer det samme som dem og at vi p den mde er sammen i diskussionen. Formlet er, at skabe fllesskab og bnd mellem Information og lserne. Den direkte reference til lseren romed bucher er ligeledes et forsg p at inddrage de konstruktive stemmer i debatten, der tidligere har leveret solide argumenter, men nu mske er skrmt vk af de f lsere, der har indledt en hjtrbende debat om kommunismen.

47

Moderationen udlser frst og fremmest positiv respons, og siden en rkke argumenter for hvordan medierne burde agere. Det er ikke mindst eksemplificeret ved dette udpluk fra Per Mllers kommentar: @Lars Hjholt: tak for dit forsg p at bringe diskussionen tilbage til emnet og ikke flge de antikommunistiske provokatrers linie. Skismaet er vel egentlig at svel politikere som journalister har tilladt, at der er opstet to regelst: et lovfunderet og et moralsk. Journalisternes motivation er klar: hvis de skal afvente domstolsafgrelser fr de spreder snavs om offentlige personer, bliver journalisterne stkket Debatten om kommunismen ebber hurtigt ud herefter og lserne fokuserer p at levere svar p det sprgsml, jeg har stillet. I et forsg p at bibeholde det fokus og skabe et ml for den videre debat stiller jeg lserne i udsigt, at vi vil diskutere deres synspunkter p redaktionsmdet dagen efter: Hvis I giver jeres bud, tager jeg det med til redaktionsmdet i morgen: Er sagen om Henrik Sass Larsen, Ole Sohn, Anders Samuelsen og de andre forhold, hvor vi befinder os i grzonen mellem det private og det politiske vigtige at f belyst - er det i statens tjeneste? Ville I have jagtet og trykt historierne og hvor gr grnsen? Debatten er fra dette punkt ikke fuldstndig fri fra sarkastiske ytringer som: Skg og bl briller giver paranoia i lngden! fra Henrik Darlie, men den overvejende del af lserne argumenter bde med holdninger og viden om de enkelte sager som i dette udpluk, hvor Karsten Aaen folder sig ud i en saglig argumentation: Ang. Anders Samuelsen, s ville jeg have gjort akkurat det samme, hjulpet min sn eller datter ud af en vanskelig konomisk situation (hvis jeg havde en alts). Jeg kan godt se, at Anders Samuelsen mske er i en lidt prekr politisk situation, nr han siger et (man skal g til politiet) fra talerstolen i Folketinget og gr noget andet (betaler snnens gld.). Men her skal man skelne mellem borgeren som borger og borgeren som privatperson; som borger i et samfund der optrder politisk, f.eks. p Folketingets talerstol kan man godt mene, at alle f.eks. burde anmelde afpresning til politiet, men som privatperson, nr man str i den konkrete situation gr man som regel noget andet end det man principielt tilslutter sig. Sdan er den politiske verden alts - vi handler politisk ud fra nogle generelle betragtninger over hvor samfundet br eller skal bevge sig hen. Men nr det glder de beslutninger, der tages her og nu, konkret, ja s kan de ofte vise sig at vre i modstrid med vor principielle overvejelser. Og dette er politik Mens det frste moderationsvrktj bidrag med information til debatten, alts ikke fik nogen tydelige effekt p den deliberative kvalitet af lsernes kommentarer, var intensiveringen af indsatsen via mlrettede sprgsml og til sidst en rammestning for debatten redskaber til at mindske antallet af perifre indlg og angreb mod medierne. Lserne forholdt sig i stigende grad til emnet via saglig argumentation.

48

4.2.2 Case #2: Universiteter i krise men hvilken krise?

Statskundskabsstuderende Steffen Thybo Mller rejste i lbet af efterret en kritik af landets universiteter for at vre for uambitise i deres undervisning og interaktion med omverdenen. Efter ophold p Science Po i Paris og senere p Harvard University stiftede han den studenterdrevne organisation DANSIC med henblik p at inspirere og engagere til social innovation med studerende som drivkraft. Med udgangspunkt i erfaringerne fra de internationale universiteter og de studerendes engagement i ulandsprojekter og sociale udviklingsprojekter i samarbejde med erhvervslivet, kritiserer Steffen Thybo Mller undervisningen herhjemme og de danske studerendes manglende entreprenrnd. I et opinionsindlg i Information tager de to ph.d.-studerende Theresa Scavenius fra statskundskab i Kbenhavn og David Budtz Petersen fra Institut for Filosofi ved samme universitet sagen op. De to unge forskere kritiserer Steffen Thybo Mller for at betragte universitetet gennem et konomisk innovationsperspektiv, hvor der er fokus p resultater og anvendelighed af forskningen og de studerendes kundskaber. De mener i stedet, at man br betragte universitetet i et ndsperspektiv, hvor viden og uddannelse i sig selv er et gode, hvis resultater er oplyste borgere, en femte magtinstans, der kan holde politikerne i rerne og som leverandr af den grundforskning, der er en fundamental viden for samfund og erhvervsliv. De mener, at forskningen gr sig bedst, nr den ikke er underlagt konomiske incitamenter og krav om kommerciel anvendelighed, og beder indirekte om mere forskningsfrihed. S skal kvaliteten i undervisningen nok stige tilsvarende, lyder argumentet.

Moderation og debat

Til forskel fra de vrige artikler, fik jeg udleveret opinionsindlgget dagen inden udgivelse og havde derfor god tid til at planlgge moderationen. Samtidig var der i Informations lokaler planlagt en debat den kommende mandag, hvor Steffen Thybo Mller skulle debattere universiteternes ambitionsmilj med bl.a. institutleder Lars Bo Kaspersen fra statskundskab p Kbenhavns Universitet og Ib Poulsen, rektor ved RUC. Jeg kontaktede derfor Informations indlandsredaktr Mette-Line Thorup, for at hre om hun ville vre villig til at inddrage sprgsml og kommentarer fra lserne i onlinedebatten i den fysiske debat og p den mde skabe et konkret ml for lsernes interaktion. Med tilsagn derfra, indledte jeg sledes debatten med flgende indlg: Kre alle Undervisningskulturen er for uambitis p de danske universiteter, fordi den ikke i tilstrkkelig grad vender sig mod samfundet! Det mener Steffen Thybo Mller efter sit ophold p Harvard University, hvor de studerende belnnes for at starte pigeskoler i Afghanistan, skrive indlg i medierne eller bruge deres undervisningsforlb til at skabe bredygtige lsninger for samfundet. P mandag byder Information Steffen og alle jer til debat med Ib Poulsen, rektor p RUC; Lars Bo Kaspersen, institutleder p statskundskab ved Kbenhavns Universitet; Bjarne Lundager Jensen, vicedirektr i DEA og Jeremy Millard fra Teknologisk Institut. Vi vil gerne hre jeres holdninger, historier og ideer er undervisningskulturen p de danske universiteter for

49

indadvendt og uambitis og hvad er lsningen? Skriv dine kommentarer og sprgsml her s tager vi dem med til debatten p mandag. Jeg forsgte med andre ord at stte klare rammer og ml for lsernes efterflgende deliberation. Som optakt til debatten havde jeg taget kontakt til studenterrd, foreninger og personer fra universitetsmiljet, der allerede havde engageret sig i debatten i andre medier, og inviteret dem til at give deres besyv med online og sledes f en stemme i den kommende debat i Informations lokaler. Den efterflgende debat krvede ingen moderation for at holde sig p sporet, ligesom tonen var upklagelig med hele 95,5% af kommentarer i saglig tone. Som den eneste debat i hele datamaterialet var der her hverken hnende eller sarkastiske kommentarer, og andelen af argumenter var med 63,6% med afstand det hjeste antal. Debatten var sledes af hj deliberativ kvalitet, som her Olav Hesseldahl, der argumenterer sagligt for, at Harvard er svr at sammenligne med danske universiteter: Steffen Thybos analyse er interessant for danske forhold, men hans analyse baserer sig p en antagelse om universitetets fundament: Harvard er privatfinansieret, mens KU, svel som de andre danske universiteter, fr sine midler fra staten. Med den danske model flger en forventning om outcome til samfundet, der er langt strre end for Harvards vedkommende. KU skal legitimere sig selv i hjere grad end Harvard. Som Budtz/Scavenius pointerer er det innovationslegitimeringen, der hersker over ndstanken. Det leder mig til flgende sprgsml i debatten: - Skal man barbere KUs uddannelse, for p tilsvarende vis at nedbarbere forventningerne om innovationskraft leveret fra KU? - Skal vi have masseuniversitet eller eliteuniversitet? - Hvor mange p en rgang skal have en videregende uddannelse - 25% eller 5 %? Debatten fortstter i samme spor som her Thomas Hildebrandt, der henvendt til en anden lser inddrager egne erfaringer og viden i et sagligt argument for en mere klar strategi for universiteterne: @Dan helt enig - og det er en af de interessante udfordringer at gre klar i en strategi for et universitetet. Kan man kombinere de to ting er det selvflgelig optimalt - hvilket jeg som konkret og aktuelt eksempel fra min egen forskning ser digitialisering af kommunikationen med det offentlige som et eksempel p: Hvis det kan lykkes (som den fllesoffentlige digitaliseringsstrategi har som ml) at lave digitale tjenester der er s venlige at bruge at unge svel som ldre vil foretrkke at bruge dem fremfor at skrive et brev eller mde op personligt s har man en lsning der bde skaber mellemmenneskelig vrdi (fordi det bliver nemmere at klare sin kommunikation med det offentlige uanset alder) og vrdi i kroner og rer fordi man kan betjene borgerne 20 gange billigere (). For at fastholde debattrernes opmrksomhed og gre dem klart, at vi ville bruge deres kommentarer, brugte jeg her min moderation til at opmuntre og rose deltagerne, ligesom jeg bad dem flge op p deres kommentarer:

50

@Olav: Tak for dine sprgsml - jeg tager dem videre til mandagens debat. Forslaget om ECTS-merittering er et interessant bud p at skabe den kultur Steffen Thybo Mller efterlyser. Har du nogle forslag til hvilke former for aktiviteter, der burde belnnes? Enkelte af kommentarerne indeholder ikke argumenter, men kun sprgsml til det efterflgende debatarrangement som Jakob Givskud, der i en lngere kommentar leverer disse bud: Bliver de studerende belnnet for at vre kreative? Er der plads til, at vre eksperimenterende? Bliver man belnnet for noget ekstraordinrt? Fr de vejledning, hvis de selv kommer med et selvstndigt projekt? For at indbyde Jakob til selv at argumentere for sine synspunkter stiller jeg flgende sprgsml: @Jakob. Tak for din kommentar. Har du et bud p, hvordan man kan styrke kulturen for de studerende og de ansatte - og hvilken kultur ser du gerne fremelsket? Sprgsmlet fr den nskede effekt i et lngere svar, der indledes med @Lars. Man m skelne imellem strukturelle lsninger og lokale lsninger. Jeg kan her kun komme med nogle outlines... Undervejs byder flere studerende og forskere ind med deres argumenter og sprgsml, der holder debatten p et hjt deliberativt kvalitetsniveau. Der var forud for onlinedebatten ikke tilmeldt mere end 7 deltagere til mandagens debat i Informations lokaler. Tallet steg efterflgende til 15, men desvrre stadig ikke nok til at Information nskede at gennemfre debatten, og i den sidste ende mtte jeg derfor meddele lserne: @Jakob og @alle: Gode konkrete forslag som mange af de andre her i trden. Jeg ville nske jeg kunne bringe dem videre i debatten, men jeg m desvrre meddele jer alle, at debatten mandag er blevet aflyst. Vi gemmer forslagene i skuffen til nste universitetsdebat, og jeg har givet jeres ideer og inputs videre til vores Fakultetsjournalister. Den mlrettede indsats for at stte rammer og ml for debatten ved at knytte den til et senere debatarrangement i Informations lokaler resulterede i en stort set ren debat, der udelukkende bestod af saglige argumenter. Der var sledes ikke behov for at fokusere debatten eller fremhve de debattrer, der holdt tonen. Moderationens lbende ml blev derimod at holde liv i debatten, ved at sprge ind til debattrernes argumenter og rose dem for deres forslag i et forsg p at stimulere til yderligere debat. Debatten blev dog aldrig velbesgt og primrt opretholdt af 6-7 engagerede lsere. De meget konkrete ml og rammer, kan muligvis have skrmt lsere vk, der ikke flte direkte tilknytning til universiteterne og dermed emnet for debatten.

4.2.3 Case #3: Er det os eller dem?

I et form for bent brev til Karen Hkkerup leverer professor Henning Bech fra Kbenhavns Universitet og Mehmet mit Necef, lektor fra Syddansk

51

Universitet, en kritik af nogle udtalelser fra integrationsministeren om familiemnstre i indvandrermiljet. En nyligt udgivet undersgelse, Ung 2011, konstaterer, at der foregr en massiv social kontrol af de unges krligheds- og sexliv fra forldrenes side, og Karen Hkkerup kaldte rapporten for nedslende og ualmindelig deprimerende lsning. Det er dog ikke s meget den udtalelse, der har fet de to opinionsforfattere p barrikaderne, men derimod integrationsministerens forklaring p problemet. Hun ser det nemlig som et resultat af 10 rs fejlslagen integrationspolitik fra den tidligere regering. Iflge hende har en skadelig dem-os retorik haft en negativ indvirkning p integrationen og nrmest skubbet indvandrere ned i en grft, hvor de kigger indad mod egne vrdier og traditioner frem for at bne sig mod det danske samfund. Den udtalelse har vakt harme hos de to forskere, der i stedet mener, at det er indvandrernes familietraditioner, der har skabt en barriere til det danske samfund. Derfor stiller de sprgsmlet til ministeren, om det alts er danskerne, der har fet indvandrerne til at udvikle bestemte kontrollerende familieformer? I en eksemplificering drager de en udtalelser fra to fundamentalistiske salafister, som til Jyllands-Posten erklrede sig imod homoseksuelle, Kurt Westergaard og andre undergravende aktiviteter i det danske samfund. Karen Hkkerup tog ganske vist afstand fra udtalelserne, men dog med samme formaning om, at Danmark skal passe p med ikke at skubbe folk vk fra os og over i et andet flleskab. Efter en kritik af denne udtalelse eftersprger de to debattrer argumentation for integrationsministerens pstand om kausalsammenhngen i disse forhold.

Moderation og debat

Lserdebatten har indledningsvis lidt svrt ved at finde de rette ben at st p. Et eksempel er Niels-Holger Nielsen, der langer sarkastisk ud efter de to indlgsforfattere uden helt at kritisere deres budskab: Det er vmmeligt, nr familiens kontrol af individet str i vejen for samfundets kontrol af samme. I vrigt er jeg skuffet over det sproglige og retoriske niveau hos de to akademiske fugleskrmsler. Andre griber det mere ldigt an som Dorte Srensen, der argumenterer: Undskyld men skal vi ikke komme videre? Derudover skal huskes at det danske samfund for mindre end 100 r siden havde de samme regler, som vi kritiserer andre for i dag. Fx blev lige arveret for mnd og kvinder frst indfrt i Danmark i 1920rne. Forldre bestemte ogs hvem deres brn burde giftes med osv. Er der ikke flere fllestrk end forskellighed? Hvorfor skal vi blive ved og ved at puste til forskellighederne? Som debatten skrider frem, udvikler den sig langsomt til en stereotypisk debat om dem-og-os-retorikken. Min opgave som moderator bliver at bne debatten, og et af redskaberne er at udfordre lserne p deres fordomme ved at bringe nye perspektiver ind. For frst at bidrage med lidt substans til debatten, har jeg i en kort bemrkning linket til en artikel p information.dk, hvor avisen har skrevet
52

om den undersgelse, Ung 2011, som er genstand for kritik. Som i de fleste andre tilflde, hvor moderationen kun bidrager med information, kommer der her ingen respons fra lserne, der overordnet holder sig til emnet. Der er p dette tidspunkt ikke som sdan brug for moderation, der kan ndre fokus eller tone, men den er som sagt get en anelse i st, og udvikler sig ikke videre. I lbet af dagen er der imidlertid indlbet en interessant pressemeddelelse fra den ellers s radikale muslimske forening Hizb-utTahrir, der argumenterer for, at det er helt utidigt for politikerne at blande sig i familielivet og dets traditioner. Et ganske legitimt argument, som jeg videreformidler til lserne i et hb om, at de kan se bag de gngse fordomme over for foreningen: Et andet underliggende, men interessant skisme er, hvorvidt det overhovedet er politikernes opgave at blande sig i familielivet, ssom Karen Hkkerup lgger an til. I en ganske velargumenteret pressemeddelelse skriver Hizb utTahrir bl.a.: [Det er] naturligt, ogs i ikke-muslimske familier, at forldre vejleder og stter rammer for deres brn, for det er netop forldrenes opgave og en naturlig del af opdragelsen. Den skaldte sociale kontrol eksisterer sledes i alle samfund i strre eller mindre omfang. Sprgsmlet er blot: Hvilke vrdier skal familierne vrne om? Her br man sprge: Hvorfor vlger politikerne at fokusere p de muslimske familier og ikke p familier, der er katolikker, Jehovas Vidner eller hinduister, sknt de ogs afviser seksuelle forhold fr gteskabet? Og hvorfor falder politikernes fokus ustandseligt p muslimerne og deres vrdier og ikke p alle andre, der lever efter et st vrdier, der ikke er dikteret af de vestlige samfundsnormer? Har Hizb ut-Tahrir ret i deres kritik? Kommentaren udlser ikke nogen storm af indlg hverken mod Hizb-utTahrir eller generelt. Efter to lange og velargumenterede indlg om individ og kultur og et par mindre kommentarer, dr debatten ud igen, som det viser sig at den ofte gr mellem kl. 12 og 16. I et forsg p at holde de mest velargumenterede lsere interesserede i debatten, henvender jeg mig direkte til dem for at fremhve dem som gode eksempler og stimulere dem til yderligere deltagelse: @Carsten Hansen: Du skriver, at det ikke er diskrimination at ppege forskelle i familiemnstre, men det centrale i denne debat er vel ogs mere om det plgger staten at lovgive eller diktere familielivet. Lad os formode (som @Stig Rasmussen skriver), at de fleste familier nsker det bedste for deres brn. Kommentaren indeholder ikke nogen sprgsml, men trods risiko for at lukke debatten om en lille kreds, er hbet, at den vil inspirere andre lsere til at flge dette spor i stedet. Strategien brer frugt. Debatten breder sig herefter effektivt og i god deliberativ kvalitet som fx Karsten Aaen, der indleder et lngere argument i denne lette, men dog saglige tone: Problemet for mig at se dette: Vi tror her i Danmark at vi er s individuelle og s forskellige; det er vi ikke! Og vi tror, at vi r s frie og h s frejdige og at vi vlger p baggrund af vor frie vilje - nsten frit hngende i luften
53

mens vi som Pinocchio synger:der er ingen bnd der binder mig. Men sandheden er at vi spundet ind i bnd, dels af vor familie-tradition, dels af vor samfunds-tradition, dels af den sociale kontrol, vore venner udver. Isr mdre kan mske tale med om den sociale kontrol de udver over hinanden. Og hvem i parcelhus og villa Danmark tr leve uden den nok s bermte Webergrill? () Debatten er dog som flge af min direkte henvendelse til en vis grad blevet en debat mellem lserne og moderator frem for lserne imellem. Det foregr dog p et hjt deliberativt niveau med videnskabelige referencer som Carsten Hansen: Som skrevet i mit indlg, s er jeg ikke ude i generaliseringer, med hensyn til indvandrere ( 2x prciserer jeg dette). men ikke desto mindre betyder de kulturelle forskelle for mange, at der skal navigeres mellem det kollektivistiske og det individualistiske. Hvis man lser Thomas Ziehe Om den kulturelle fristtelse og f.eks Knud Illeris om Identitetsudvikling og selvorientering, samt Bourdieu om Kapitaler, felter og habitus, s er alle enige om at det EN DEL unge med indvandrerbaggrund og specielt deres forldre som er opvokset i hjemlandet, kan vre svrt at tilpasse sig den senmoderne individualisering.Dette er ikke en kritik af indvandrere, men nrmere er forklaring p at derKAN opst problemer, blandt andet social kontrol og manglende uddannelse. Trods det gode svar m debatten dog ikke udvikle sig til en udveksling hvor jeg bliver part i debatten, s jeg undgr s vidt muligt selv at argumentere for og imod, men roser i stedet lserne for deres perspektiveringer og stiller sprgsml til deres argumenter: @Sren Kristensen: Tak for din kommentar, men nr du fokuserer p salafisterne, som er nogle af de mest skriftstro muslimer, giver du s ikke dem en uforbeholden stor stemme i debatten om islam og demokrati? @Carsten Hansen Godt svar, men Hizb ut-Tahrir rejser en interessant kritik af netop individualiseringen, og om den ogs kan vre en hindring for et godt liv. Det kan jo i hvert fald nppe bengtes at individualiseringen splitter en rkke af de traditionelle fllesskaber, og sprgsmlet er vel om hvilke nye fllesskaber, der tager form i disse r. Hvis jeg skal smide en litterr reference m det vre til Erich Fromms Flugten fra friheden, som vi portrtterede i 2000. @Per Langholz Tak for linket Der er ikke p dette tidspunkt nogen, der stiller sprgsmlstegn ved eller undrer sig over min deltagelse i debatten. Referencen til salafister og Hizb-UtTahrir leder heller ikke til rabiate kommentarer, hvilket dog nok mere er et cadeau til informations lsere og debattrer og en bekrftelse af det hje intellektuelle, tolerante og venstreorienterede milj end selve moderationen. Det bliver hjest til nogle f opklaringer som Stig Rasmussen, der sagligt argumenterer:

54

@ Lars Hjholt: Muslimer i Danmark er ikke Hizbut tahir/salafister og p den anden side de moderate. Strstedelen af muslimer i danmark er ganske fredelige men dybt konservative p niveau med Jehovas vidner og nsker at bibeholde en vis segretion indenfor den islamiske/kulturelle kontekst. Man kan bare lse Rushy Rashids/Jens Haarders biografi og se hvor svrt den pakistanske familie havde det med at hun valgte en dansk mand p trods af at der blev foretaget en islamisk vielse. De skaldte moderate udgr kun en marginal del, men er mere ijnefaldende. Eller Jakob Scmidt-Rasmussen, der mske nrmest undrende over de manglende angreb skriver: F erindrer, HVOR radikalt et parti, Hizb Ut-Tahrir er, selvom det ikke er nogen nyhed, at partiet er bde antidemokratisk, militaristisk og racistisk. Maajid Nawaz var med til at stifte den danske afdeling af Hizb Ut-Tahrir. Han tager nu afstand fra radikale islamofascister og arbejder for at afradikalisere dem i sin organisation Qulliam Foundation. For at fastholde fokus p organisationens argument og ikke dets fortid svarer jeg dog afsenderen direkte: @Jakob Scmidt-Rasmussen Der er ingen tvivl om, at Hizb ut-tahrir er leveringsdygtige i nogle srdeles radikale kommentarer og holdninger. Men de har skrevet en velargumenteret og interessant pressemeddelelse, som udfordrer Karen Hkkerup og undersgelsen Ung2011 og derfor fandt vi det relevant at inddrage her. Tonen er som det fremgr af de ovenstende eksempler p dette tidspunkt ganske saglig, debatten holder sig p sporet og lserne indgr i dialog, om end meget af den er henvendt moderatoren. Grundet debattens famlende indledning og lettere klich-prgede argumenter, der ikke skabte nogen fremdrift, udfordrede jeg lserne med information og sprgsml fra en aktr, der er behftet med (ofte berettigede) fordomme. Det bragte nyt perspektiv og gdede jorden for en debat, der var bde dialogisk og saglig.

4.2.4 Case #4: Det svigtede menneske

Der er to karriereveje i Danmark: Gr det godt p arbejdsmarkedet og hst roser for din dygtighed, eller gr det godt i socialsystemet og hst gevinster p din ynkelighed. Stadig flere vlger den sidste vej. Det slider p sammenhngskraften, lyder de skarpe indledende ord i en kronik, der som ventet ikke modtages med begejstring af Informations lsere. Professor Ole Thyssen fra CBS leverer en voldsom kritik af velfrdsstaten for at vre s omklamrende, at den giver svage borgere en mulighed for at gre karriere som svag og dermed nyde en livslang forsrgelse p velfrdsydelser. Nr svaghed ikke betyder r nd, men opmrksomhed fra et korps af professionelle lger, psykologer, socialarbejdere og pdagoger bner svaghed en adgang til gevinster, det er besvrligt at opn p anden vis, lyder det.

55

Kritikken er dels et angreb p velfrdsmodtagerne for bevidst at fremst svagelige, udygtige og inkompetente for at gre karriere som velfrdsmodtager, og dels en kritik af systemet og dets hndlangere, eller jammerens heppekor, for at reproducere disse mnstre og lgge det rde tppe ud for de svage for bevidst eller ubevidst at mele deres egen kage. I en naturlig forlngelse af kritikken, opfordrer Ole Thyssen folk til at tage ansvar for sig selv, hinanden og systemet som helhed, for at kunne bevare deres egen vrdighed og for ikke at tre p de dygtiges loyalitet over for de udygtige. En ganske almindelig liberal kritik af velfrdssystemet pakket ind i en svulstig og uforsonelig retorik, som jeg ventede ville reflekteres i debatten, der med 317 kommentarer (182 til analyse) blev den lngste debat i den periode, jeg var til stede p avisen.

Moderation og debat

Ikke uventet er en rkke af lserne spydige og hadske i deres indledende kommentarer p debatten. Debatvrten Espen Fyhrie slettede blandt andet denne hadske ytring fra Kaspar Olsen: Lsningen er vel hvis man ellers tr g ud af den tangent, der jo ligger lige uden for denne artikels ellers synlige klaviatur - at sende de udygtige og svage i KONCENTRATIONSLEJR?!?!?!? Andre gr direkte til angreb p forfatteren med hnende og sarkastiske ytringer, hvor der ikke udvises respekt for afsenderen. Dorte Srensen skriver bl.a.: Har den gode Filosof get glip af at blive kontanthjlpsmodtager eller hvorfor denne groteske tankegang. Kirsten Svejgaard: Hvad for en verden lever du i, Ole Thyssen? Du aner jo ikke et klap om, hvordan tingene foregr! Og endelig en sarkastisk opflgning fra Kaspar Olsen: afgjort en artikel der ogs rejser det spndende sprgsml om en professor som Ole Thyssen kan fratages sit professorat ved en sikkert flelsesladet ceremoni og ikke mindst licensen til at tnke - i det hele taget. Selvom opinionsindlgget fres i hrd tone, og debatten af og til afspejler dette, er det interessant at se, at lserne ogs selv agerer moderatorer, der dmper retorikken, som fx Doris Mller: Det er klart, at overdrivelse fremmer forstelsen. Men hvis man - for at dyrke sine egne idiosynkrasier - overdriver et enkelt aspekt ved samfundsudviklingen, gr man sig blind for, at der mske er andre og vigtigere aspekter, der trkker i en helt anden retning (). Niels-Simon Larsen flger op p dette synspunkt uden direkte at henvende sig til Doris Mller med denne kommentar Det kan vre ligegyldigt, om det er nogens eller ens egen skyld. Der skal rettes op p miseren. For tiden siger man, at de unge beskylder sig selv for deres manglende succes. N, for et par generationer siden var det samfundets skyld. Hver gang man fyrer dette batteri af skyldskanoner af,

56

bliver resultatet det samme: passivitet. Personligt har jeg noget p Ole Thyssen, men overordnet har han sgu da ret i sin analyse. For mig at se har vi bevget os ind i en diagnosekultur, der uvgerligt bryder sammen, nr nu nedturen rammer os med sin jernhnd. Om sgen efter skyldsplggelsen medfrer passivitet knyttes ikke her til viden, og kommentarens efterflgende holdningsprgede udsagn mangler ogs en mere direkte kobling til et belg, fr det kan karakteriseres som fuldbyrdet argument. Men for at holde fast i skyldsprgsmlet og for at bevge mig ind i debatten uden at trde p et minefelt, tilfjer jeg frst flgende information og links, der neutralt skal holde fokus p skyldssprgsmlet. Indlgget er adresseret Doris Mller, som har sat det spor i gang med sit saglige argument og sigter dermed mod at fremhve hendes bidrag som standard. @Doris Mller - din pointe om individualiseringen af ansvaret er et indspark i denne debat, som vi dkkede for nyligt under overskriften Det er ikke lngere samfundet skyld, som bygger p undersgelsen Nr det er svrt at vre ung i DK unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv fra Center for Ungdomsforskning. Informationen giver ikke nogen umiddelbar respons, og har ikke nogen effekt, der kan spores direkte i debatten. Kort efter leverer jeg dog endnu en information og et link til en sidelbende debat p et andet debatprojekt under Information ved navnet 100dage. 100dage forsger at engagere danskerne i at debattere konkrete lsninger, og jeg kan her bruge det til at supplere debatten med information, teksten er efter min indledning et direkte udtrk fra 100dage: Ole Thyssen indlg knytter sig ogs til den igangvrende debat p 100dage, der fokuserer p de 800.000 mennesker, der permanent er uden for arbejdsmarkedet. Billedet har ikke forandret sig de seneste 15 r, selv om konjunkturen er get op og ned. De mange udstdte slider ikke alene p de offentlige budgetter, men ogs p solidariteten i samfundet. 800.000 er ungteligt mange, og det er en vsentlig udfordring at f debatteret, hvad det skyldes og hvordan vi kan bryde den onde cirkel. Indlgget skal sledes bidrage med mere konkret information til debatten, ligesom den indeholder et sprgsml, der lgger sig i halen p Ole Thyssens indlg og dermed fastholder konfrontationen med lsernes synspunkter uden at jeg som moderator gr mig til afsender eller fortaler. Den detalje hfter debattrerne sig dog ikke helt ved og Randi Christensen svarer direkte til mig med denne ytring. @Lars Hjholt - det er naturligvis en overordentlig vsentlig - ja faktisk fuldstndig grundlggende - udfordring at f debatteret, hvad arbejdsmarkedets status skyldes. S nr hr. Thyssen vurderer situationen stigmatiserende entydigt og brer ved til det bl, hvorover de svage og udstdte sagte skal ristes, m der gives svar p tiltale. For at undg at blive part i debatten, svarer jeg hurtigt.

57

@randi: Det var smnd heller ikke et forsvar for Ole Thyssen, men nrmere en opfordring til alle om at fortstte den gode debat. Hvis ikke I mener Ole Thyssen har ret, hvilke andre forklaringer og lsninger br vi s kigge mod? Som et eksempel p debattens asynkrone natur indlber der et argument fra Peter Jensen, der ikke knytter sig til ovenstende kommentar, men den foregende: @Lars Hjholt: De mange udstdte slider ikke alene p de offentlige budgetter, men ogs p solidariteten i samfundet. Denne din sentens indskriver sig i samme diskurs som Thyssens idiosynkratiske teser om hvad der virker nedbrydende p den mellemmenneskelige tillid og solidaritet i Danmark; de udstdte slider p solidariteten. Samtidig ses der bort fra allehnde kulturelle (konkurrencesamfund og individualiseringsdiskurs/de store fortllingers bortfald m.m.) og strukturelle (arbejdsmarkedets omkostningseffektiviseringsrs har i de senere r reduceret arbejdsmarkedets rummelighed - mens den aktive arbejdsmarkedspolitik og den sociale forebyggelsesindsats i betydelig grad er skret bort) forhold som kan give vsentlige forklaringer p at der ikke tnkes i samme solidariske baner som det f.eks. var tilfldet for 20 r siden. Selvom Peter Jensen dermed ikke har set eller forstet, at jeg har citeret et andet oplg, argumenterer han sofistikeret for, at Ole Thyssens kritik er ensporet, fordi den hverken forholder sig til de kulturelle eller strukturelle rsager til det store antal borgere p overfrselsindkomster. I det store hele har debatten et hjt deliberativt niveau hvad angr tone, argumenter, argumenter og dialog og de spredte harske indlg (som Steen Grnlunds: Helt igennem en syg kronik. Om forfatteren er syg, udygtig eller svag - eller mske har lidt af det hele i et usknt blandingsforhold - vil en psykopatologisk udredning sikkert kunne afklare), rodfster sig aldrig. Tvrtimod prsenterer lserne lbende argumenter, der ikke kun baserer sig p holdninger, men ogs p et imponerende kendskab til faktuelle oplysninger og litteratur, der kan belyse kronikken fra andre perspektiver. F.eks. skriver Jens Aage Jeppesen: Ole Thyssens analyse kan opfattes som en opdateret pseudo-humanistisk version af socialdarwinismen, sledes som den blev formuleret og begrundet af filosoffen og liberalisten Herbert Spencer, der flere r fr Darwin publicerede formulerede den tautologiske frase: Survival of the fittest. Udviklingen op gennem 1800-tallets Europa og USA prgedes af konomisk vkst, men samtidig af forfrdende sociale forhold i de voksende storbyer (). Jens Aage Jeppesen fortstter sin lange udredning af filosofiske perspektiver fra Herbert Spencer m.fl., fr han leverer et bud p en lsning, som jeg tidligere har efterspurgt i mine kommentarer: Lsningen p de problemer omkring manglende grnser for hjlpsomhed som vort velfrdssamfund vitterligt str til halsen i og som de socialistiske samfund led skibbrud p, m efter min opfattelse best i indfrelse af en

58

general social basisydelse (borgerln) til aflsning af en uoverskuelig myriade af srskilte sociale ydelser til specielle forml - kontanthjlp, boligsttte, folkepension, invalidepension, uddannelsessttte, brnetilskud m.m. Samlet har disse sociale ydelser til forml at supplere indkomsten hos grupper, som har for lave indkomster. Men det er sandt at sige en besvrlig mde at lse lavindkomstproblemet p. Jens Aage Jeppesens lange og interessante indlg modtager bde anbefalinger og ros af bl.a. Randi Christensen, der eksplicit udtrykker sin respekt for afsenderen, mens hun udtrykker mangel p respekt for dem, der tales om: @Jan ge Jeppesen - tak for dit informative indlg. Her ses neoliberalisternes tankegods tydeligt og i al sin afstumpede dumhed - tak for ingenting og fattighjlp. Debatten har p dette tidspunkt vret vidt omkring, og selvom den stadig lever lystigt, bevger den sig ikke umiddelbart videre. I et forsg p at levere et nyt ststed og vise lserne, at jeg aktivt lytter og hjlper dem i debatten, leverer jeg denne opsummering @alle: En opsummering af debatten: Der er mange af jer, der leverer den grundlggende kritik, at samfundsudviklingen og de stigende krav til produktivitet og arbejdsevne hgter flere og flere af. Her kan vi dog i det mindste trste os med, at Danmark samler nogle flere op, end man gr i andre lande. Ole Thyssens holdning i dette indlg er s i denne sammenhng, at staten har gjort det for nemt at blive samlet op. At der er en gruppe i samfundet, der i bund og grund godt ville kunne tage ansvar for sig selv, men bevidst fralgger sig det ansvar. Her er mit sprgsml til den videre debat: Vi har som samfund brug for indtgter for at kunne opretholde de velfrdsydelser, der ikke mindst skal samle de svageste op, og den velfrd der former det samfund, vi har bygget. Hvis I ellers er enige I, at der trods alt er nogle, der bevidst forfalder til at lade staten tage vare p dem, ser I s dem som usolidariske over for det flles samfund, eller som rebeller imod samfundsudviklingen? Og i forlngelse heraf - skal vi tvinge disse mennesker p arbejdsmarkedet eller betragte deres fravalg som en naturlig konsekvens af samfundsudviklingen, som vi accepterer? Reaktionen herp er ganske positiv. 4 lsere anbefaler kommentaren og Niels-Simon Larsen, der langsomt begynder at vre en allieret i debatuniverset roser: Ros til Lars Hjholt for at samle op. Det er virkelig et nybrud, at Information gr tt p debattrerne. Enkelte kommentarer kritiserer dog dele af opsummeringen. Kim Gram skriver: er det finanscapitalisterne der omtales? eller de, skaldte, liberale landbrug? Og Randi Christensen undrer sig over, at jeg ikke har inddraget de mere venstreorienterede argumenter i min opsummering. For at bibeholde den positive stemning omkring min tilstedevrelse, forsger jeg at imdeg deres kritik bl.a. med referencer og links til de synspunkter og debattrer, der eftersprges:

59

@Randi Christensen og @Kim Gram Jeg fandt et klip med Herman Daly p Youtube, og Inge Rpke har vi ogs tidligere interviewet her i avisen, hvor hun bl.a. har udtalt: Man kan godt argumentere for, at en nedsttelse af forbruget giver dobbelt dividende ved at gavne miljet og samtidig tillade os at arbejde mindre og slappe mere af. Eller omvendt: At konomisk vkst har omkostninger, der rammer livskvaliteten: Stress, helbredsproblemer, ulighed m.m. Det er bare ikke sdan folk selv oplever det. Det er argumenter, der har gyldighed p det kollektive niveau, og derfor m det handle om kollektive, politiske beslutninger. Det er absolut en vigtig og grundlggende kritik af vores samfund, men mange er jo overordnet set ganske tilfredse med samfundsudviklingen. De ser gerne, at markedet holdes i noget strammere snor og staten spiller en vigtig rolle - en rolle som Ole Thyssen her stter sprgsmlstegn ved. I har ret, nr I antyder, at jeg holder her debatten i midtersporet med mine sprgsml til jer, men I er mere end velkommen til at udfordre ud over de grnser. God debat Debatten deler sig herefter i to spor, hvor det ene jagter lsninger som fx Doris Mller, der efter et langt argument skriver: 1. Red de brn, der lever under kummerlige forhold, s de ikke viderefrer den tunge sociale arv. Andet forslag til del-lsning er:2. Drop den lovgivning, der fungerer som benspnd for syge og ledige. Sig s ikke, Lars Hjholt, at vi debattrer ikke leverer lsninger! Et andet spor fortstter kritikken, at det ikke giver mening at lede efter lsninger p at mindske antallet af borgere p overfrselsindkomster, nr det er systemet, der er skyld i deres situation. I et forsg p at udnytte den optjente goodwill, udfordrer jeg den gruppe med et sprgsml, som bde fastholder en kritik fra Ole Thyssen, men som samtidig imdegr kritikken fra de mest venstreorienterede. Mlet er at bringe dem tilbage i et mere forsonligt spor med de andre ved s nnsomt og enkelt som muligt at f dem til at forlade deres yderposition: @alle Der er flere af jer, der indirekte bringer det skisme frem, at grundlaget for en videre diskussion af Ole Thyssens indlg afhnger af, hvorvidt man anerkender, at der er nogle borgere i systemet, som modtager mere hjlp end de har brug for eller godt af. Ud over de mange, der som @Doris Mller refererer til, vitterligt har brug for hjlp, er I s enige i denne prmis? Og i s fald - accepterer I det som en naturlig og konomisk acceptabel konsekvens af det danske velfrdssystem, hvor man gerne vil sikre at alle, der har brug for det, fr den forndne hjlp? Eller vil I, som Ole Thyssen lgger op til, gre det svrere for den gruppe at udnytte systemet? Moderationen fr dog ikke helt den tilsigtede effekt, og et par efterflgende kommentarer synliggr, at netdebat i dette forum ikke altid har til hensigt at n mod konsensus, men til tider mere er aflb for frustration. Uden det dog ndvendigvis leveres i hrd tone. Som her Kristina Nordentoft: @ Lars Hjholt. Jeg ser ingen i Ole`s indlg, der ikke har brug for den hjlp de fr! (). De folk der kan arbejde, der udnytter systemet, burde selvflgelig f

60

lukket kassen i. (). De fleste arbejdeslse p kontanthjlp, kmper for at komme tilbage i ordinr arbejde, men det er svrt i dag. Kirsten Svejgaard viser dog tilnrmelse med dette holdningsbaserede argument: Der har altid vret og vil altid vre en lille hndfuld mennesker, der bevidst udnytter systemet til at modtage mere hjlp, end de har brug for. Denne kendsgerning kan aldrig blive et argument for den omfattende mistnkeliggrelse, umyndiggrelse og overadministration, som man nu udstter samtlige syge og arbejdslse for (). Debattrerne er generelt uenige i, at der findes en stor gruppe svage borgere, som bevidst kmper for at forblive uden for systemet. Selvom der er en villighed til at acceptere, at en mindre gruppe mske falder i denne kategori, fastholdes fokus p de arbejdslse og de strukturelle og kulturelle rsager til at de ikke lngere er at finde p arbejdsmarkedet. Debatten holder nu sit fokus p denne gruppe og deres vilkr og enkelte lsere begynder at bidrage med argumenter baseret p egne erfaringer som arbejdslse, syge eller p anden vis p overfrselsindkomster. Doris Mller skriver: Nr nu Kirsten Svejgrd har taget det skridt at bringe en historie fra det virkelige liv, s vil jeg da ogs godt levere en: For nogle r siden var jeg sygemeldt og gik og ventede p en stor operation. Der var 8 ugers ventetid p operationen (). Efter en lngere udredning af hndelsesforlbet afslutter hun: Det er den slags benspnd, man som sygemeldt borger bliver udsat for. Det kan godt vre, at folk p Ole Thyssens ide opfatter den slags historier som klynkeri og offermentalitet fra de skaldt svages side. Men sygdom kan ramme alle mennesker. De velstende har bare en fradragsberettiget forsikring, som gr, at de kan blive opereret p privathospitaler uden ventetid. Og hvem betaler for det? Det gr de fattige via deres skattebetaling! For at honorere lsernes mod til at st frem og for at bibeholde fokus p erfaringer, der kan bringe et mere jordnrt perspektiv ind i velfrdsdebatten skriver jeg flgende: @Kirsten Svejgrd, Doris Mller og Vibeke Care, m.fl. Tak for jeres historier - det er strkt at I deler dem, og det giver absolut perspektiv til Ole Thyssens indlg. @alle De ovenstende eksempler er ogs fortllinger, om hvordan vejen tilbage til arbejdsmarkedet kan foreg, og det er efterhnden den retning debatten har taget. S hvordan kan vi p bedste vis inkludere dem, der str uden for arbejdsmarkedet? rsagerne er naturligvis mange - strukturel arbejdslshed, fysiske og psykiske lidelser, osv. Hvis I har lyst til at dele jeres erfaringer, holdninger og ideer til det fokus, hvad er s den rette vej tilbage p arbejdsmarkedet derfra? P dette tidspunkt, ca. 150 kommentarer inde i debatten, er der godt 10-12 faste aktive deltagerne, hvor de fleste fortstter kritikken af Ole Thyssen og debatterer med de 2-3 lsere, der fastholder og forsvarer professorens pointer. Debatten forlber i fin tone, og mit engagement udfases

61

efterflgende, idet jeg afventer svar fra Ole Thyssen p 5 kritikpunkter jeg har opsamlet fra lserne og konfronteret ham med. Svarene indlber dog frst efter en uge, og indgr dermed ikke i analysen. I en kort bemrkning giver svarene ny benzin til debatten, der fortstter i flere uger efter, men grundlggende kredser sig om de allerede dkkede temaer.

4.2.5 Sammenfatning af kvalitativ analyse

Som de fire cases viser, afstedkommer de fleste proaktive moderationsinitiativer en vis effekt p lsernes kommentarer. Men det er ikke alle moderationsvrktjer, der har lige store eller vedvarende effekter p kommentarernes dialog, tone, respekt og argumentation de brende variable i operationaliseringen af det deliberative demokrati. De redskaber, der har haft de mindst synlige effekter, har vret information, opsummering og ros. Jeg har som moderator ofte anvendt information til at etablere de frste bnd til lserne i indledningen af debatten. For at afklare eventuelle tvivlsprgsml har jeg indhentet og publiceret information, som kunne hjlpe dem videre i debatten og p den mde etablere et tillidsbnd mellem lser og moderator. Men informationen er meget sjldent anvendt i den videre debat, og de mest ijnefaldende reaktioner fra lserne har vret, nr lserne har klikket anbefal kommentar og tilkendegivet deres tilfredshed med mit bidrag, hvilket de kun har gjort i enkelte tilflde. De fire tilflde hvor jeg har lavet en opsummering af debatten har reaktionen vret den samme. Den strategiske bagtanke var igen at etablere et fllesskab og tillidsbnd med lserne ved at lytte aktivt og anvende deres kommentarer. Det gav en rkke anbefalinger og i enkelte tilflde ogs positive kommentarer fra lserne, der ytrer deres glde over, at en journalist fra bladet tager aktiv del i debatten. De ytringer er leveret i saglig, respektfuld og rosende tone. Men det er ikke muligt at spore en synlig og direkte effekt i retning af flere argumenter og mere refleksion fra lserne. Samme reaktion var ogs at finde, nr jeg har anvendt ros til at belnne lserne for gode og indsigtsfulde kommentarer. Sdanne kommentarerer afstedkom positive tilkendegivelser fra lserne, men ikke nogen synlig effekt p argumentation. For de tre ovenstende redskaber glder det dog, at de ikke aktivt beder lserne om at reagere. De er alle passive redskaber, hvis vedvarende effekter i bedste fald er afledte. De positive reaktioner har vret f, og debatten har hurtigt bevget sig videre. Om information, opsummering og ros har vret fllesskabsdannende og bidraget til at opbygge lsernes selvidentitet er ikke noget, der kan afklares i analysen. Det mest anvendte vrktj i moderationen og det redskab med de mest tydelige effekter var gennemgende at stille sprgsml til lserne. Det er i bund og grund netop dette vrktj, man ofte forbinder med moderatorens virke, og formlet er netop at stimulere til aktiv deltagelse ved at skabe en retning for lsernes argumenter. De mest synlige effekter var den gede argumentation fra lserne og i mindre grad en ndring i tone og respekt, der

62

virkede forholdsvis konstant i debatmiljet. I et vist omfang svkkede sprgsmlene dog den direkte dialog, fordi de afbrd lsernes interne diskussioner. Sprgsmlene skabte sledes et nyt fundament for den videre debat, hvor de hver isr pbegyndte deres indsats ved at argumentere ud i rummet, fr de igen rettede fokus mod hinandens bidrag. Ofte var den direkte dialog dog ogs rettet mod moderator og frst senere i kommentarsporet, blev debatten igen bredt ud. Den positive effekt af sprgsml p lsernes argumentation havde sledes den lidt negative effekt, at den af og til bremsede den igangvrende debat, mens der ikke var nogen forskel at spore i tone og respekt, undtagen nr lserne henvendte sig direkte til moderator. Sprgsml blev dog ofte anvendt sammen med andre af moderations vrktjer, som nr jeg efter en opsummering eller ved fremhvelse af gode eksempler, har anvendt dem som fundament for et nyt sprgsml. Denne kombination af redskaber, hvor det er lsernes egne bidrag, der fremhves og anvendes som fundament for mit efterflgende sprgsml, havde en strk og ofte mere vedvarende effekt. I opinionsindlgget Er det os eller dem? lykkedes det at bringe nyt liv i debatten efter den i flere omgange var hendende ved at fremhve de gode eksempler og debattrer og p den mde fastholde deres interesse i at fortstte debatten. Opsummeringen skabte ofte en strre kreds af debattrer, fordi den refererede til flere lseres bidrag. I forsget p at rkke ud efter de meste aktive og velargumenterede lsere og p den mde fremhve det gode eksempel, udviklede debatten sig dog her mere til en udveksling mellem lserne og moderator. Begge redskaber havde sledes til hensigt at stimulere bde til positiv og aktiv deltagelse samt vre fllesskabsdannende, men i fremhvelsen af gode enkelteksempler var der enkelte tilflde, hvor det mindskede inklusionen og skabte et mere snvert felt af debattrer. Kvaliteten i det felt var dog til gengld hj i bde tone, respekt og argumentation. Debatten om ambitionsniveauet p universiteterne i Universitet i krise men hvilken krise? var p mange mder en mnsterdebat i fokus, tone, respekt og argumentation. Det primre fokus for moderationen var her at stte konkrete rammer og ml for debatten ved at knytte den op til en reel begivenhed den efterflgende debat i Informations lokaler. Det har utvivlsomt haft betydning for den efterflgende debat samtlige indlg forholdte sig til netop det sprgsml eller de kommentarer, de andre lsere havde leveret. Rammestningen kan dog formentligt ikke alene forklare det hje deliberative niveau. Universitetshistorier tiltrak hjtuddannede deltagere fra universitetsmiljet, hvor man kan formode, at de er vant til at levere argumenter i en mere sober tone. Moderationsperiodens anden artikel med uddannelse som emne viste sledes ogs et hjt niveau i tone, respekt og argumentation. Rammer og ml viste dog ogs en strk og lignende effekt i andre debatter, som da jeg fx i artiklen I statens tjeneste? koblede lsernes debat til vores egen interne debat p redaktionen. P den mde viste rammestningen sig at vre et af moderationens strkeste vrktjer.

63

4.3 Kvantitativ analyse

Da der som tidligere nvnt ikke er nogen kontrakt mellem avisen og lserne om hvilket emne, der skal diskuteres, er det ikke et ufravigeligt krav til den deliberative kvalitet, at debatten holder sig i det spor, der er givet af kildematerialet. Det er dog nskvrdigt i forhold til at sikre, at lsere ikke skrmmes vk, fordi enkelte deltagere har overtaget kommentarsporet med fx en diskussion om kommunismens fejl og utopier som tilfldet var i artiklen I statens tjeneste? Frste indirekte indikator p den deliberative kvalitet er sledes lsernes evne til at bevare fokus i deres kommentarer. Overraskende nok viser resultaterne, at der med godt 76% mod hele 86% er en del frre lsere, der har holdt sig til at debattere det centrale indhold i de modererede debatter sammenlignet med kontrolperioden.
Fokus Indhold 560 Kontrol 86,4% 488 Moderation 75,8% Tabel 4.3.1: N(kontrol)=648, N(moderation)=644 Periferi 56 8,6% 90 14,0% Person 17 2,6% 56 8,7% Sprog 15 2,3% 10 1,6%

Moderationen har ellers underliggende haft til hensigt at rette lsernes opmrksomhed mod kildematerialets benlyse dilemmaer for s vidt muligt at sikre en debat, der kredser sig om de samfundsrelevante temaer fra kildematerialet. Betragter man tallene ngternt, ser det ikke ud til at have vret en succes, da godt 10% af kommentarerne fra moderationsperioden i stedet rettede deres fokus p personer eller sproget i indlg eller kommentarer. Et eksempel er Niklas Monrad, der i en sarkastisk kommentar til Mansour Heydari i artiklen Svndal afviser kritik af dansk Syrienindsats skriver flgende: @Mansour The Filur: 1. en bold, bolden (det er nu anden gang jeg ser fejlen, derfor kommenterer jeg). I kontrolperioden var tallet for indlg rettet mod person eller sprog blot ca. 5%. Ligeledes var der ogs i moderationsperioden flere kommentarer, der bevgede sig vk fra det centrale emne. Som det blev klart under den kvalitative analyse, er der dog flere eksempler p debattrde, hvor debatten allerede er kraftigt afsporet, fr moderationen gr i gang.

4.3.1 Dialog

Dialogen i debatten er derimod en direkte indikator p kvaliteten i debatten og i begge perioder har lidt under halvdelen af alle kommentarer haft eksplicit adresse i form af @, til, eller lignende indikatorer p direkte henvendelse.
Dialog Afsender 20 3,1% 14 Andre deltagere 268 41,4% 228 Moderator 0 ,0% 60 Ud i rummet 360 55,6% 342

Kontrol Moderation

64

2,2% 35,5% Tabel 4.3.2: N(kontrol)=648, N(moderation)=644

9,3%

53,0%

Dertil kommer de mange indlg, der indirekte er henvendt hinanden, men som ikke er kodet som dialog, fordi de ikke er adresseret. Der er ikke et sammenligningsgrundlag til at pvise om denne andel er stor eller lille alts om der er hj grad af dialog i forhold til andre fora. Jacob Linaa Jensen kan i sin ph.d.-afhandling fremvise en svarprocent p godt 95% (Jensen, 2006: 132), men det skyldes mere karakteren af det forum, han undersger, hvor svar ikke er udtryk for en direkte henvendelse til en anden lser, men reelt bare en kommentar til en debattrd som kommentarer under en artikel. Af tallene fremgr det, at der i moderationsperioden var frre kommentarer, der ikke var direkte henvendt nogen deltagere i debatten, uden at der dog er tale om en stor forskel. Nsten hver tiende kommentar var i moderationsperioden henvendt moderator, men tilstedevrelsen af en moderator har dog ikke haft nogen markant effekt p lsernes dialog. Den er blot spredt mere ud, s 9,3% af kommentarerne nu er adresseret moderatoren. De 60 kommentarer adresseret moderator kan ses i relation til mine 40 kommentarer med information, sprgsml m.m. og sledes godt 1,5 direkte svar pr. kommentar. Det var dog, som den kvalitative analyse ogs viste, ikke alle kommentarer fra moderator, der affdte direkte respons.

4.3.2 Tone

Nr bloggere og journalister beklager sig over debatten p nettet er det ofte tonen, de hfter sig ved. Det er tonen, de forsger at ndre, nr visse ord fremover skal godkendes (Juul, 2011) og nr restriktioner har til hensigt at udelukke de brugere, der gemt bag pseudonymer udspyder deres galde i netdebatten. Som det fremgr af tabel 4.3.3 forholder lserne i nsten 60% af indlggene sig til hinanden, materialet og argumenterne i en saglig tone. Det glder bde for perioden uden moderation og perioden med.

Tone Hn/had Sarkasme 84 272 Kontrol 13,0% 42,0% 79 234 Moderation 12,2% 36,3% Tabel 4.3.3: N(kontrol)=648, N(moderation)=644 Ligegyldighed 75 11,6% 81 12,6% Saglighed 393 60,6% 386 59,8% Ros 25 3,9% 45 7,0%

Samlet set er tonen dog en anelse bedre i moderationsperioden, sledes at der er frre hadske og ikke mindst frre sarkastiske kommentarer. I stedet er der nsten dobbelt s mange af lserne, der har udtrykt sig i rosende vendinger i moderationsperioden, som her Lars Dahl: Jeg ser s mange gode kommentarer, og bliver linje for linje klogere p mit eget synspunkt.

65

De positive tendenser til trods, m man dog alligevel vre ppasselig med at konkludere nogen markant positivt effekt af moderationen. I moderationen har jeg ikke direkte anmodet lserne om at holde tonen, men har i stedet anvendt indirekte strategier, ssom at fremhve de bedste eksempler p positiv, saglig argumentation og brugt dem som fundament til at bringe debatten videre. Moderationen har i disse tilflde mere haft til hensigt at rette fokus tilbage p debattens centrale pointer, hvis den har bevget sig over i perifere emner eller personrelaterede angreb som her Niels-Holger Nielsen, der leverer et hnende angreb p Ole Thyssen under opinionsindlgget Det svigtede menneske: Udygtige mennesker er kompetente i deres udygtighed, og har ikke brug for inkompetente ledere, som er motiveret af sindsyge ideer om musik i kostalden (medarbejderhndtering), som er udtnkt af et hundrede procent uproduktive nassere fra CBS.
Tone og fokus Hn/had Sarkasme 110 393 Indhold 10,5% 37,50% 15 77 Periferi 10,3% 52,70% 38 31 Person 52,1% 42,50% 0 4 Sprog ,0% 16,00% Tabel 4.3.4: N(kontrol)=648, N(moderation)=644 Ligegyldighed 109 10,40% 33 22,60% 3 4,10% 11 44,00% Saglighed 706 67,40% 52 35,60% 10 13,70% 11 44,00% Ros 68 6,50% 2 1,40% 0 0,00% 0 0,00%

Det er derfor relevant at se p tonen i relation til fokus for deltagernes kommentarer, for at se fokus p indhold medfrer bedre tone.Som det fremgr af tabel 4.3.4, anvender lserne i 67,4% af alle indlg, der vedrrer indholdet i kildematerialet, helt eller delvist en saglig tone mod blot 35,6% i perifere indlg og blot 13,7% i personrelaterede indlg, hvor hnende og hadske kommentarer er den dominerende tiltaleform med 52,1% af kommentarerne. Sammenholder vi disse tal med tabel 4.3.1, der viste, at der i kontrolperioden var en del flere lserkommentarer, der forholdte sig til det primre indhold, s er det alligevel imponerende, at de samlede tal for god tone er hjere i moderationsperioden end i kontrolperioden. At tallene i den sidste ende er bedre i moderationsperioden kan skyldes, at andre variable kan have en betydning for tonen, som jeg vil komme nrmere ind p i afsnit 4.3.4. Moderationens bestrbelser p at dreje debatten ind p sporet er enten ikke lykkedes til fulde, eller det kan skyldes, at debatten allerede var afsporet, fr moderationen satte ind. Sammenholdt med tal for tonen, viser det dog, at bestrbelser p at f lserne til at holde sig til emnet, ville have bret indirekte frugt i kraft af bedre tone.

66

4.3.3 Respekt

Det viser sig i tabel 4.3.5, at lserne ikke har udvist mere respekt for hinanden, nr der har vret en moderator til stede i debatten. Tvrtimod er der hele 16,3% af kommentarerne mod 13,6% af kommentarerne i kontrolperioden, hvor lserne direkte udviser manglende respekt over for dem, de taler til. Her eksemplificeret ved Mansour Heydari svar til den hnende kommentar fra Niklas Monrad, der blev beskrevet tidligere: @Niklas den Gnaven: Endelig kom du med noget der duer! Det med bold, bolden! Det er jeg rigtig glad for. Kom endelig med flere af denne slags rettelser. Tallene viser dog ogs, at lserne i hjere grad har forholdt sig mere til hinanden i moderationsperioden, og at der sledes er en del flere, der udtrykker reel respekt for den, de taler til. Tallene peger sledes lidt i hver sin retning, men giver dog indtrykket af, at de har forholdt sig mere til hinanden i moderationsperioden.
Respekt for dem der tales til Ingen respekt 88 Kontrol 13,6% 105 Moderation 16,3% Tabel 4.3.5: N(kontrol)=648, N(moderation)=644 Implicit respekt 548 84,6% 486 75,5% Eksplicit respekt 12 1,9% 53 8,2%

Billedet nuanceres yderligere, nr respekten for dem, der tales om, inkluderes i tallene. Der er nemlig langt frre, der udviser disrespekt i moderationsperioden end i kontrolperioden. Et eksempel p disrespekt for dem der tales om er Peter Pedersen, der omtaler udenrigsminister Villy Svndal p flgende mde: Forkasteligt, at Sleepy Willy sover videre p posten, mens almindelige syrere bliver slagtet i gaderne. Ser man samlet p tallene over den respekt, der udvises enten direkte til andre eller dem, der tales om, har lserne med 22,1% af kommentarerne generelt udvist mindre disrespekt i moderationsperioden end de 26,6% af kommentarerne fra kontrolperioden. Tallene viser samtidig, at lserne generelt udviser mindre respekt, nr de taler om personer, der ikke er tilstede eller ikke indgr i lserens dialog, end til personer, der direkte indgr i debatten.
Respekt for dem der tales om Ingen respekt Implicit respekt 257 375 Kontrol 39,7% 57,9% 180 433 Moderation 28,0% 67,2% Tabel 4.3.6: N(kontrol)=648, N(moderation)=644 Eksplicit respekt 16 2,5% 31 4,8%

67

At respekten er ulige fordelt mellem de to variable kan skyldes, at der i moderationsperioden var flere artikler og opinionsindlg, hvor lserne direkte adresserede kilder eller afsender dog uden at personen som sdan var til stede i debatten. Det glder artiklen V-ordfrer vi vil bryde konventionerne med bne jne, hvor mange lsere henvendte sig til Venstres ordfrer Karsten Lauritzen, opinionsindlgget Er det os eller dem? og ikke mindst opinionsindlgget Det svigtede menneske, der frte til en ophedet debat rettet mod afsenderen professor Ole Thyssen fra Copenhagen Business School. I kontrolperioden var det kun indlgget kologi mtter ikke mange munde, hvor lserne i samme grad henvendte sig direkte til afsenderen. Det kan dog ikke forklare hele forskellen, for den overvejende del af kommentarerne er rettet mere mod andre lsere i debatten end mod afsenderen. En nrmere analyse af lserkommentarer rettet mod afsenderen viser, at i netop disse var der flest, der udviste manglende respekt for dem, de talte til. Derudover var det ogs isr de to udenrigspolitiske historier fra moderationsperioden, Svndal afviser kritik af dansk Syrien-indsats og Iranske filmfolk lader sig ikke kue, der vakte en del direkte og ophidset debat mellem lserne, og debatten var generelt prget af disrespekt for dem, der taltes til. I begge tilflde var 3-4 lsere p banen for regimet i bde Syrien, og Iran og dialogen mellem Niklas Monrad og Mansour Heydari er taget herfra. I moderationen lykkedes det ikke at f lserne til at fokusere p de sprgsml, jeg stillede som moderator, og den debat viser sledes ogs moderationens begrnsninger, nr debatten er strkt polariseret med to flje, der har svrt ved at finde flles grund.

4.3.4 Argumentation

Moderationsperiodens mest markante resultat er at finde i deltagernes brug af reel argumentation i debatten. I teori- og metodekapitlet blev argumentationens vigtighed understreget som en af de mest grundlggende variable i undersgelsen af deliberation, og det har derfor ogs vret et af moderationens fokuspunkter. Det er netop deltagernes evne og vilje til at indg i en oplyst argumentation, der er det deliberative demokratis omdrejningspunkt, som her Jakob Schmidt-Rasmussen, der under artiklen I statens tjeneste? argumenterer for, at det faktisk er relevant at dkke politikernes privatliv: At vre politiker er et tillidshverv. Det er personen, som vlgerne stemmer p, for politikerne er ikke p nogen mde bundet af valglfter, eller foreskrifter fra vlgerne, iflge Grundloven. Partierne er heller ikke nvnt i Grundloven. Derfor er det private ofte politisk relevant. I tabel 4.3.7 fremgr det, at hvor kun 35,8% af indlggene i kontrolperioden var argumenterende, var det tilfldet for 42,2% af indlggene i moderationsperioden. I begge perioder er argumentationen dog den mest fremtrdende form for indlg. Der er langt frre tomme ytringer i moderationperioden, mens der dog er lidt flere ubegrundede pstande.

68

Argumentation Ytring Pstand 217 122 Kontrol 33,5% 18,8% 163 130 Moderation 25,3% 20,2% Tabel 4.3.7: N(kontrol)=648, N(moderation)=644 Argument 232 35,8% 272 42,2% Sprgsml 77 11,9% 80 12,4%

Ovenstende eksempel fra Jakob Schmidt-Rasmussen er ogs et eksempel p, hvordan man kan anvende viden i sin argumentation, som 41,9% af deltagerne gjorde i moderationsperioden. I henhold til teorien om den kommunikative rationalitet er det dog ikke mindre validt at begrunde sin argumenter ud fra holdninger, hvilket, som det fremgr i tabel 4.3.8, var det primre belg for lsernes argumenter i begge perioder. Det bekrfter dog vurderingen, at netdebatten primrt er flelsesladet og intuitiv og at debatten sjldnere fres p et grundlag af viden og indsigt (DeLuca og Peebles, 2002: 129). En situation, der adskiller sig fra den politiske debat i Folketinget, hvor ordfrere debatterer deres sagomrder eller p TV, hvor eksperter indkaldes til at udtale sig om deres fokusomrde.
Validitet Viden Normer og kultur 83 20 Kontrol 35,8% 8,6% 114 14 Moderation 41,9% 5,1% Tabel 4.3.8: N(kontrol)=232, N(moderation)=272 Holdninger 115 49,6% 117 43,0% Erfaringer 14 6,0% 27 9,9%

Graden af lsernes belg for deres argumenter har dog en strre betydning for den deliberative kvalitet. Argumenterne i moderationsperioden var ikke entydigt mere velbegrundede end i kontrolperioden. Der var smnd flere argumenter, hvor der ikke var klar sammenhng mellem pstand og belg, men til gengld var der ogs i moderationsperioden hele 24,6% af argumenterne, der var aldeles velbegrundede med flere rsager og forklaringer. I kontrolperioden var det kun tilfldet for 19,6% af kommentarerne. At der var flere inferire argumenter i moderationsperioden kan skyldes, at moderationen har haft til hensigt at f lserne til at argumentere mere for deres sag. Dermed kan det vre, at lsere, der ikke normalt argumenterer strkt for deres sag, har forsgt sig p grund af opfordringen, men dog uden at besidde de rette evner eller erfaring til at konstruere et reelt argument med pstand og belg, der er sammenhngende og meningsfulde.
Grad Inferir 14 6,0% 33 12,1% Kvalificeret 174 75,0% 172 63,2% Sofistikeret 44 19,0% 67 24,6%

Kontrol Moderation

69

Tabel 4.3.9: N(kontrol)=232, N(moderation)=272

Langt de fleste af debattrerne talte sjldent andres sag eller inddrog i hvert fald ikke eksplicit andre, der skulle drage nytte af pointen i deres argumenter. Det er i princippet ganske forventeligt, da der i et svagt fora som medierne ikke er tale om en fordelingspolitisk debat, hvor reelle midler tildeles den ene eller anden gruppe. Argumenterne til fordel for enkelte grupper eller det flles gode har sledes primrt vret i forbindelse med vrdipolitiske diskussioner, hvor der ikke mindst har vret diskuteret mindretalsbeskyttelse i sagen om statslse palstinenserne i V-ordfrer - vi vil bryde konventionerne med bne jne og homoseksuelles ret til at blive viet i kirken i Jeg er ikke i lommen p reaktionre prster og lignende.
Begrundelse Egeninteresse 2 Kontrol ,9% 0 Moderation ,0% Tabel 4.3.10: N(kontrol)=232, N(moderation)=272 Gruppe 63 27,2% 54 19,9% Neutralt 126 54,3% 165 60,7% Flles gode 41 17,7% 53 19,5%

I det deliberative kvalitetsindex, refleksivitet, giver det ikke mening at konkludere p tallene. Den lbende dialog mellem lserne har sjldent givet anledning til den refleksion, der ellers burde vre en vigtig del af progressionen i en debat. Med 98,3% i kontrolperioden og 96,7% i moderationsperioden er der stort set ingen kommentarer, der peger i retning af, at lserne er blevet overbeviste af hinandens argumenter eller har yderligere radikaliseret deres egne synspunkter p baggrund heraf. Det skyldes sandsynligvis, at der ikke i debatten i medierne er nogen beslutning, argumenteren skal arbejde sig hen imod, og at der derfor ikke er noget krav om at n frem til enighed. En yderligere rsag til, at der mske ikke er s mange radikaliserede argumenter kan vre, at radikaliseringen ofte ender i pstande og hrd tone, og sledes ikke kodes med i argumentationen. Radikalisering er sledes primrt at finde i retorikken og ikke i argumentationen.

Argumentationens afledte effekter

Med get argumentation som den mest markante og synlige forskel mellem kontrol- og moderationsperioden og med tanke p argumentationens betydning i det deliberative demokrati er det vrd at undersge denne variabel nrmere for afledte effekter p dialog, tone og respekt. Vi ved, at tonen i moderationsperioden er mere saglig og rosende p trods af, at der er frre kommentarer i moderationsperioden, der er rettet mod det primre indhold, og at den slags kommentarer ofte har en bedre tone. Sprgsmlet er sledes, om den lille samlede positive forskel i tonen i moderationsperioden kan skyldes det relativt strre antal argumenter. Der var kun godt 42,2% af kommentarerne i moderationsperioden, der var argumenter og 35,8% i kontrolperioden. Men for at tegne et strkere billede inddrages alle 504 cases af argumentation fra bde kontrol- og moderationsperioden i den flgende analyse af de indirekte effekter.

70

Som nvnt tidligere nvnt, er argumentationen den mest anvendte form for dialog i debatten. Det er dog isr i den direkte dialog med afsender, andre lsere eller moderator, at lserne argumenterer frem for blot at skrive ytringer eller pstande. Kun nr lserne kommenterer ud i rummet, er ytringer med 34,8% den mest anvendte form for dialog. Til sammenligning argumenterer lserne i 44,1% af indlggene henvendt til afsender, 42,1% henvendt andre deltagere og hele 86,7% henvendt moderator. S argumentationen er her indirekte en indikator for hvor meget dialog, der finder sted i debatten. Mest markant er det, som det fremgr i tabel 4.3.11 at hele 95,4% af argumenterne helt eller delvis leveres i en saglig tone. I ytringer er det kun 31,1%, pstande 39,3% og i de retoriske eller reelle sprgsml, lserne stiller hinanden eller afsenderen, er tallet 51,6%. Forskellen i tonen, nr lserne reelt argumenterer for deres sag, er sledes srdeles markant. Det er dog i samme ombring interessant, at selvom der med undtagelse af ytringer er frre sarkastiske undertoner i lsernes argumenterende kommentarer, er niveauet stadig p 34,1% eller godt en tredjedel. Antallet af argumenter i hadsk eller hnende tone er mindre i argumentationen, men dog stadig eksisterende med 8,3%. Samlet giver det anledning til tro, at ikke mindst sarkasmen er en uomgngelig og central del af den frie tone, man ofte genfinder i onlinefora. Selv nr debatten p andre parametre er optimal i deliberativ forstand, er tonen ganske vist bedre, men bestemt ikke fri for sarkasme.
Tone Had/hn Sarkasme 60 121 Ytring 15,8% 31,8% 53 144 Pstand 21,0% 57,1% 42 172 Argument 8,3% 34,1% 8 69 Sprgsml 5,1% 43,9% Tabel 4.3.11 N(kontrol)=648, N(moderation)=644 Ligegyldighed 96 25,3% 27 10,7% 9 1,8% 24 15,3% Saglighed 118 31,1% 99 39,3% 481 95,4% 81 51,6% Ros 25 6,6% 7 2,8% 29 5,8% 9 5,7%

I de to variable for respekt tegner der sig det samme billede. Nr lserne giver sig tid til at argumentere for deres sag og ikke blot slynger pstande eller ytringer ud i rummet, er resultaterne positive. Kun i 11,9% af argumenterne udviser lserne disrespekt for dem, de debatterer med. Kun skal naturligvis ses i lyset af de andre former for lserkommentarer, og ikke i forhold til debatten i andre fora, som der ikke er kendskab til her.
Respekt for dem der tales til Ingen respekt 47 12,4% 52 20,6% Implicit respekt 312 82,3% 198 78,6% Eksplicit respekt 20 5,3% 2 ,8%

Ytring Pstand

71

60 11,9% 34 Sprgsml 21,7% Tabel 4.3.12: N(kontrol)=648, N(moderation)=644 Argument

411 81,5% 113 72,0%

33 6,5% 10 6,4%

Respekten for dem, der tales om, er ogs strst, nr lserne argumenterer, men antallet af disrespektfulde kommentarer er dog noget hjere end, nr lserne direkte henvender sig til hinanden. 24,4% af argumenterne er sledes disrespektfulde over for dem, der tales til dog mod hele 59,5% i pstande. Alle tal for de to variable for respekt peger sledes p, at lserne er noget mere respektfulde og hflige over for deltagerne i debatten end dem, der ikke har en stemme i debatten.
Respekt for dem der tales om Ingen respekt 125 Ytring 33,0% 150 Pstand 59,5% 123 Argument 24,4% 39 Sprgsml 24,8% Tabel 4.3.13: N(kontrol)=648, N(moderation)=644 Implicit respekt 245 64,6% 95 37,7% 352 69,8% 116 73,9% Eksplicit respekt 9 2,4% 7 2,8% 29 5,8% 2 1,3%

4.3.5 Lsernes dialog med moderator

Hvor de foregende afsnit overvejende har behandlet de kvantitative data ud fra de skitserede variable for deliberativ kvalitet enkeltvis fokuseres der i dette afsnit p den direkte dialog mellem lserne og moderator og den mulige effekt p de endelige resultater. Moderationen har i henhold til teorien og det udarbejdede kodeks for god moderation ikke mindst vret ivrksat, nr det har vret ndvendigt at bringe debatten tilbage p sporet. I den sammenhng er det ikke overraskende at se, at nsten samtlige (93,3%) kommentarer mlrettet moderatoren har forholdt sig til indholdet. Kun de enkelte kommentarer, der fokuserede p min rolle som moderator afviger i denne sammenhng. Vi ved fra tabel 4.3.1, at der med blot 75,8% i moderationsperioden mod 86,4% i kontrolperioden var frre kommentarer, der forholdt sig til indholdet p trods af tilstedevrelsen af en moderator. Resultaterne tyder alts p, at selvom lserne holder fokus, nr de er i direkte dialog med moderatoren, s aflejres dette fokus enten ikke i den fortsatte dialog, eller ogs har der i lserkommentarerne fra moderationsperioden vret langt flere debatter, der fandt mere perifre afveje undervejs. Ogs i tonen er der meget positive resultater at hente i den direkte dialog med moderatoren, som det ses i tabel 4.3.14. 91,7% af kommentarerne, og sledes langt flere end henvendt til andre deltagere i debatten, blev holdt helt eller

72

delvis i en saglig tone og kun ganske f kommentarer indeholdt noget af den sarkasme, der ellers er at genfinde i lidt under halvdelen af alle kommentarerne. Debatten er generealt af bedre kvalitet i tone, nr der er tale om en direkte dialog med enten moderator eller andre deltagere, end nr lserne blot ytrer sig ud i rummet. Som eksempel p lsernes ndring i tone, er her en kommentar fra Randi Christensen, der raser over opinionsindlgsforfatter Ole Thyssen under kronikken Det svigtede menneske: De strkeste overlever! P hvilken prmis - Ole Thyssen - skal vi vlge ? Vr lige s venlig hr. Thyssen at tnke over det. Skal vi overhovedet vlge vores prmis, eller skal vi bare lade det rulle derudad, tage det til enhver tid eksisterende system for gode varer og s beskre ad hoc ? I en direkte henvendelse til Randi Christensen, sprger jeg til hvilke lsninger, vi ellers som samfund br kigge imod for at mindske antallet af borgere p overfrselsindkomst. Tonen i hendes efterflgende respons viser tydeligt ndringen i lsernes adfrd, nr de konfronteres direkte med en moderator: @Lars Hjholt: Som antydet i mit indlg mener jeg, at problemet er, hvorledes vi forholder os hensigtsmssigt til biotopens ressourser. Vi er sociale vsener og er som sdanne fdt ind i fllesskabet at blive udelukket p det foreliggende grundlag er en forbrydelse mod menneskeheden, undergraver systemet og ender derfor med at grave en grav for alle, hvis det ikke bliver ndret.
Tone Hn/had 3 Afsender 8,8% 53 Andre deltagere 10,7% 2 Moderator 3,3% 105 Ud i rummet 15,0% Tabel 4.3.14: N(kontrol)=648, N(moderation)=644 Sarkasme 17 50,0% 190 38,2% 9 15,0% 290 41,3% Ligegyldighed 2 5,9% 52 10,5% 2 3,3% 100 14,2% Saglighed 22 64,7% 335 67,4% 55 91,7% 367 52,3% Ros 7 20,6% 37 7,4% 6 10,0% 20 2,8%

Kun 6,7% af kommentarerne adresseret til moderatoren udtrykte mangel p respekt for mig eller mine kommentarer, og det var de 4 indlg fra lserne, der debatterede, hvorvidt moderationen var tegn p utidig indblanding. Disse eksempler er allerede skitseret i afsnit 3.2.1. Kun ved kommentarer ud i rummet var der frre, der udviste disrespekt, men det skyldes naturligvis, at der sjldent var en direkte adressat at udvise disrespekt overfor. Kun nr lserne specifikt har mlrettet deres kommentar til @alle eller lignende er der kodet for disrespekt i henvendelser ud i rummet.
Respekt for dem der tales til Ingen respekt 14 41,2% Implicit respekt 17 50,0% Eksplicit respekt 3 8,8%

Afsender

73

141 28,4% 4 Moderator 6,7% 34 Ud i rummet 4,9% Tabel 4.3.15: N(kontrol)=648, N(moderation)=644 Andre deltagere

311 62,6% 46 76,7% 660 94,2%

45 9,1% 10 16,7% 7 1,0%

Kommentarer ud i rummet behver ikke at vre direkte adresseret nogen i debatten, men kan sagtens omtale nogen, og her er andelen af kommentarer med manglende respekt langt hjere end i samtlige andre kategorier. Der tegner sig alts et billede af, at kommentarer, der ikke indgr i en direkte dialog med andre, i deliberativ forstand er af drligere kvalitet. Noget mere overraskende er det dog, at hele 20% af kommentarer til moderatoren, trods den gode tone og respekten for moderatoren, alligevel udviser disrespekt over for dem, der tales om. Det kan tyde p, at lserne som sdan ikke ndrer deres argumenter, nr de taler med moderatoren. De ytrer blot samme holdning i dog noget bedre vendinger end i den vrige debat.
Respektgruppe Ingen respekt 5 14,7% 99 Andre deltagere 19,9% 12 Moderator 20,0% 321 Ud i rummet 45,8% Tabel 4.3.16: N(kontrol)=648, N(moderation)=644 Afsender Implicit respekt 29 85,3% 382 76,9% 47 78,3% 350 49,9% Eksplicit respekt 0 ,0% 16 3,2% 1 1,7% 30 4,3%

Af tabel 4.3.17 fremgr det, at lserne i deres dialog med moderatoren argumenterer langt mere for deres sag end ellers. Overvldende 86,7% af kommentarerne, mod blot 44,1% som det nststrste antal, er mlrettet afsenderen. Peter Andreas leverer i debatten for opinionsindlgget Er det os eller dem? frst dette sarkastiske sprgsml, der refererer tilbage til en vending fra indlgsforfatterne: Hvad mener I egentligt med at lade udtalelser fra 2 depraverede ekstremister st som sandhedsbevis for en generel tendens blandt indvandrergrupper? Trods det sarkastiske tonefald er sprgsmlet ganske relevant i forhold til konteksten. I trden sprger jeg senere lserne om politikerne overhovedet br blande sig i indvandreres tilgang til opdragelse og refererer til en pressemeddelelse fra Hizb-ut-Tahrir, der netop stiller dette sprgsml. Sprgsmlet affder en ganske positivt debat, og i saglig tone rettet mod moderator indleder samme Peter Andreas et langt argument med flgende:

74

@Lars Hjholt: Det er nemlig et rigtigt interessant sprgsml, specielt i en dansk kontekst, hvor vi er s ekstremt nomos-styrede. Det giver sig udslag i en rkke fnomener, lige fra ().
Argumentation Ytring 6 Afsender 17,6% 125 Andre deltagere 25,2% 5 Moderator 8,3% 244 Ud i rummet 34,8% Tabel 4.3.17: N(kontrol)=648, N(moderation)=644 Pstand 3 8,8% 81 16,3% 1 1,7% 167 23,8% Argument 15 44,1% 209 42,1% 52 86,7% 228 32,5% Sprgsml 10 29,4% 82 16,5% 2 3,3% 63 9,0%

Hvad der ikke fremgr af tallene er dog den oplevelse, at moderationen oftere lokker andre og nye lsere til debatten, der er interesserede i en saglig debat. De positive tal for argumentation rettet mod moderator skyldes noget sjldnere lsere, der tidligere i debatten primrt har udtrykt sig i hadske ytringer, men nu forholder sig sagligt og argumenterende.

4.3.6 Sammenfatning af den kvantitative analyse

Overordnet viser tallene fra den kvantitative analyse, at den deliberative kvalitet er en anelse hjere i den periode, hvor moderationen har fundet sted end tilfldet var i kontrolperioden. Det er ikke gennem moderationen lykkedes at ge den direkte dialog i debatten. Ganske vist er der en del kommentarer, som er direkte henvendt moderator, men resultaterne tyder p, at dialogen med moderator s at sige tager pladsen fra lsernes vrige dialog, sledes at der stort set er samme antal kommentarer, som er direkte henvendt andre deltagere i debatten i begge perioder. Det skal her ppeges, at resultaterne af variablen dialog ikke ndvendigvis er helt retvisende for dialogen i debatten, da kun de eksplicitte henvendelser indgr heri. Effekterne af moderationen p tonen bekrfter umiddelbart fornemmelsen fra den kvalitative analyse, nemlig det, at tonen er forholdsvis konstant uanset moderationen. Resultaterne er ganske vist en anelse mere positive i moderationsperioden, men det kan skyldes, at den store andel af saglige kommentarer i lsernes direkte henvendelse til moderator. At tonen var bedre skal ikke mindst ses p trods af, at frre kommentarer i moderationsperioden havde forholdt sig til de centrale temaer fra kildematerialet og at kommentarer rettet mod perifere emner, sprog eller personer havde en langt strre andel af had/hn og sarkasme. Det gav anledning til en forventning om, at andre variable mtte have haft en betydning for, at resultaterne i den sidste ende var positive. Svaret kan vre at finde i lsernes argumentation, der str tilbage som det mest ijnefaldende og mest positive resultat i forskellen mellem kontrol- og
75

moderationsperioden. I den periode hvor moderationen stimulerede lserne til aktivt at argumentere for deres sag, var der ganske mange, der fulgte den opfordring, ligesom de anvendte flere kvalificerede og sofistikerede belg for deres argumenter. Da det samtidig viser sig, at tonen er af langt hjere kvalitet, nr lserne argumenterer (hele 95,4% frt i saglig tone), end nr de blot skriver ytringer og pstande, virker det som den sandsynlige rsag til, at tonen i den sidste ende er mere positiv i moderationsperioden. Nr den positive tone i argumentationen alligevel ikke har bidt sig fast og har en strre pvirkning p de endelige tal, kan det skyldes, at andelen af argumenter kun er p 42,2% i moderationsperioden mod 35,8% i kontrolperioden. Argumentationen havde ogs en positiv indflydelse p deltagernes respekt for dem de taler til og respekt for dem de taler om. Samlet set var andelen af disrespekt en anelse lavere i moderationsperioden end i kontrolperioden, men dog stadig ganske hj. Ligesom for variablen tone tyder det p, at respekten ikke pvirkes direkte i srlig hj grad, men er forholdsvis konstant. Der tegner sig sledes et billede af, at debatten p nettet har faste tiltaleformer, og at den strkeste effekt er at finde i indholdet mere end formen. Lsernes dialog med moderatoren kan dog til en vis grad siges at have haft en positiv indflydelse p de endelige resultater. Der er sledes i denne dialog en markant forskel p lsernes tone, respekt og argumentation, der alle var af langt hjere kvalitet end i den vrige debat. Trods de forholdsvis f direkte henvendelser (60 ud af 644) har den hje kvalitet her haft en positiv indflydelse p de endelige resultater af den kvantitative analyse.

76

5. Konklusion
Kan proaktiv moderation forbedre kvaliteten af debatten p mediernes onlineplatform? Og hvilke moderationstrategier pvirker lsernes mde at debattere p nettet? Resultaterne fra dette kvasi-eksperiment af netdebatten p Dagbladet Information tegner et interessant billede. Det overordnede indtryk er, at en proaktiv moderation faktisk formr at pvirke den deliberative kvalitet af lsernes debat p nettet. Generelt har moderationen positive effekter p de fleste deliberative parametre bde nr data analyseres kvalitativt og nr resultaterne sammenholdes med kontrolperioden uden indgriben fra en moderator. Specialets strkeste resultater er pvirkningen af lserne til i stigende grad at anvende argumenter i deres bidrag til debatten. Da argumenter generelt har et lang hjere deliberativt niveau ogs i tone og respekt, giver den forhjede argumentandel tillige indirekte effekter p de vrige parametre. De samme positive resultater var at spore, nr lserne var i direkte dialog med moderatoren. Det interessante perspektiv i denne sammenhng er, at moderatoren dog ikke helt lever op til kriterierne for den herredmmefri samtale. Moderatoren besidder nemlig bde en identitet og en autoritet i debatten ved at vre knyttet til Dagbladet Information, ligesom han er bindeleddet til den redaktion, der i frste omgang har vakt lsernes interesse og respekt. Ved at slkke p kravene for de deliberative procedurer, den herredmmefri samtale, er det sledes lykkedes at styrke den deliberative proceskvalitet. Det giver dog ikke anledning til at konkludere, hvorvidt deliberationen ville vre af samme hje kvalitet, hvis de andre deltagere i debatten havde flere informationer tilknyttet deres identitet.

77

Tilsammen har det gede antal argumenter og lsernes positive interaktion med moderatoren haft en positiv effekt p tone og respekt, og i en grad der viser et anelse hjere niveau for disse to elementer af den deliberative kvalitet i debatten fra moderationsperioden. Effekterne p tone og respekt er dog ikke strre, end at den positive dialog med moderatoren og det gede antal argumenter ikke har bret de afledte effekter p tone og respekt videre ind i debatten. Muligheden for at ndre p tonen i debatten det forhold, som fr flest medier til at regulere adgangen til kommentarsporene har sledes vist sig svrere end som s. Mens moderationen nok pvirker graden af argumentation i lsernes kommentarer p nettet positivt, er effekten p tonen og respekten alts kun minimal. Moderationen har heller ikke haft nogen markant effekt p at skabe mere dialog, der er stort set konstant over de to perioder. Hvad angr moderationsstrategierne viser undersgelsen, at mens ekstra information og ros har begrnset effekt p de variable, der mler debattens deliberative kvalitet, er der tydelige effekter at spore, nr moderationen stiller direkte sprgsml eller stter rammer og ml for debatten. Indsigterne fra den kvalitative analyse af de fire cases, hvor jeg som moderator har vret mest aktiv, viser, at en aktiv moderationsstrategi ogs giver respons hos lserne i mange tilflde direkte til mig som moderator. I det hele taget tyder undersgelsen p, at effekten af moderationen er strkest umiddelbart efter, at den eksterne moderering har fundet sted. I minutterne og kommentarerne umiddelbart efter, at jeg som moderator, har blandet mig i debatten, leverer lserne som udgangspunkt mere kvalificerede kommentarer i forhold til dialog, saglig tone, respekt og argumentation. Men som tiden gr, glider debatten som regel tilbage til sit eksisterende niveau, undtagen i de tilflde, hvor debatten fr tildelt et meget klart ml. Litteraturen byder ikke p eksempler og studier, der kan tjene til direkte sammenligning med dette speciale. Resultaterne bekrfter ganske vist den erfaring, der er gjort med moderatorer i andre studier (Jensen, 2006; Dahlberg, 2001; Janssen & Kies, 2005; Sb, Rose & Molka-Danielsen, 2010; Edwards, 2002). De viser nemlig at proaktiv moderation har en positiv effekt i offentligt initierede projekter og den effekt er sledes ogs at genfinde, nr den anvendes i debatten p information.dk. Det metodiske apparat ikke mindst omkring moderationen og dens kobling til en operationalisering af det deliberative demokrati er dog langt mere udfrligt og detaljeret gennemfrt i dette studie end i nogen af de foregende. P trods af de positive resultater fra den direkte dialog med moderator, det strre antal argumenter og de positive afledte effekter p tone og respekt, har den samlede effekt af moderationen p den deliberative kvalitet i debatten p information.dk, ikke mindst p tone og respekt, ikke vret markant. Det kan skyldes en rkke faktorer. For det frste kan det selvflgelig skyldes moderatorens evner dvs. den praktiske implementering af de forskellige moderationsstrategier. En mulig forklaring er alts, at jeg som moderator ikke har evnet at stille gode nok sprgsml eller skabt tilstrkkeligt klare ml og rammer for debatten, uagtet

78

strategiernes teoretiske kvaliteter. Det er i hvert fald ikke alle sprgsml, der har haft lige positiv og vedvarende effekt i debatten. I forlngelse af moderationens udfrelse kan det dog ogs skyldes, at redskabet ml og rammer, der havde den strste positive effekt, kun blev anvendt i tre tilflde og kun i et enkelt tilflde helt fra starten af debatten. Med de klare positive resultater af den moderationsstrategi virker det sandsynligt, at en strre anvendelse af dette redskab kunne have skabt mere markante resultater. For det andet kan det skyldes, at det ganske enkelt tager lngere tid at indlejre en ny og strkere debatkultur p nettet, og at det tager tid at bygge et tillidsbnd til lserne, der kan medfre en strkere og mere vedvarende kvalitet. De indirekte effekter af at skabe fllesskab og tillidsbnd til lserne ved at bidrage med information, opsummering og ros kan ogs have vret lidt for indirekte til at have en effekt p kort sigt. Det tillidsbnd, der dog var skabt til de lsere, hvis gode eksempler, jeg havde fremhvet, medfrte et forsvar for min indgriben, da en gruppe gik til angreb p mit virke i opinionsindlgget Jeg vil ikke have en ny iPhone, jeg vil have et nyt liv. En lngere periode som moderator ville kunne styrke bndet til flere lsere. Dermed ikke udelukket, at effekten kan vre strre p et senere tidspunkt, hvor lserne er mere forvnte med, at redaktionen deltager. En tredje faktor, der kan have betydning for tonen i den efterflgende debat, er tonen fra afsenderen. Ole Thyssen svulstige og uforsonlige sprog i Det svigtede menneske afspejlede sig synligt i debatten, men dette var ikke et parameter, jeg kontrollerede for i udvlgelsen. I det hele taget kan man diskutere, om jeg skulle have kontrolleret for flere parametre i udvlgelsen af mit datamateriale, og dermed kunne have fet nogle strkere resultater. Det er naturligvis ikke muligt at finde helt igennem sammenlignelige debatter, og kommentarer og forskelle kan vre svre at identificere. Der skulle dog i moderationsperioden frre debatter til for at n op p de 644 kommentarer til analyse, og det kan skyldes, at kildematerialet i moderationsperioden har vret mere provokerende for lserne og dermed stimuleret til mere aktivitet. Materialets provokerende karakter kan have trukket den deliberative kvalitet ned og p den mde slret moderationens positive effekter. De svage resultater p tone og respekt kan i henhold til afsnit 3.1 ogs skyldes, at niveauet allerede er ganske hjt blandt Informations homogene og intellektuelle lserskare. Ikke desto mindre var der en udbredt sarkasme i begge perioder og en forholdsvis konstant andel af disrespektfulde kommentarer. Nr en sdan tone ogs forekommer i dette, relativt homogene og uddannede milj, kan det vre en bekrftelse af DeLuca og Peeples (2002) vurdering af, at nettet har en veletableret tone, der er mere flelsesladet og direkte tone, p samme mde som Folketinget har sin faste tone. Hvis vi betragter Information som en best case i den forstand, at effekter her vil vre svagere end i andre knap s homogene fora, m det vurderes, at moderationen ogs ville kunne have en positiv indflydelse p den deliberative kvalitet i debatten p politiken.dk, b.dk og lignende. Analysen af den deliberative kvalitet af debatten p information.dk giver ikke noget svar p, hvor strk internetdebatten er i forhold til andre fora. Det ville vre interessant at sammenligne med folketingsdebatter, debatter ved partimder, folkemder, debat mellem venner m.fl., fr man kaster en endelig

79

dom over debatniveuaet p nettet. Debatten p nettet er meget mere synlig, giver mulighed for refleksion over kvaliteten, som man mske godt kan miste, nr man str i en real-life situation. Der er til dette speciale udviklet et konkret metodeapparat ikke blot til den konkrete moderation, men ogs til at analysere effekterne heraf p den deliberative kvalitet. Ethvert medie, der nsker at dokumentere sin evne til at agere forum for demokratisk debat, kan sledes f gavn af de anviste metoder. De deliberative parametre udviklet i dette speciale kunne fx anvendes til at analysere effekterne af Politikens nye restriksive CPR-registrering, som blev lanceret i januar 2012. Specialet giver ogs anledning til at konkludere, at moderationen virker bedst nr der er et strategisk fokus for debatten. At den s at sige gr tilnrmelser til at ligne de mere strke og formelle beslutningsfora (Fraser, 1990). Nr journalister og debattrer kritiserer netdebatten for at vre for harsk og flagrende, overser de mske, at netdebatten faktisk sagtens kan have en vrdi for lserne selv, fordi den kan virke dannende nr ellers kvaliteten forbedres, men ogs for dagbladene, hvis disse formr at skabe en retning og anvende lsernes bidrag strategisk og konstruktivt.

80

6. Summary
The Wild West of Deliberative Democracy? A Study in the Effects of Moderation on the Quality of the Debate in Online Newsmedia
For years it has been clear that the internet have never really fulfilled the many hopeful expectation of a widespread inclusion in a larger democratic webdebate unbound by time and space. When newspaper websites opened its gates to the masses online they instead got a narrow and simmering debate, that far from lives up to the high expectations of the deliberative democracy, that is centered around the public debate between citizens and politicians alike. In recent years that has lead to increased restrictions on who are allowed to participate in these controlled online news platforms. The reaction has thus far been an attempt to exclude the trolls in the online community of the public debate on newspaper websites. This thesis instead seaks out a more proactive strategy to improve the quality of the debate by introducing a proactive moderator in the online newsmedia debate. Moderation is believed to have had an effect on previous studies of online debates in publicly initiated decision fora meant to include the local community in public decision making. However, these effects have never been theoretized, isolated and studied in a direct relation to measures derived from theories of deliberative democracy. That combination thereby constitute the independent contribution to the litterature on online quality of debate. In a unique quasi-experimental design this thesis thus sets out to test if moderating online debates on newspaper websites enhances the quality of the deliberation as I take up the role as a proactive moderator for three weeks at the daily newspaper Information. The results are analyzed first in a qualitative analysis where the independent tools for moderation and the effects hereof are investigated in case analysis. Secondly the overall strength of moderation is analyzed by comparing the data to equivalent data from a period without moderation. This thesis concludes that proactive moderation indeed has a positive effect on the deliberative quality in the debate on information.dk. However some effects stronger that others. The moderation that seeked out to create specific goals for the debates proved the strongest and moderation in general managed to get the readers to argue stronger for their case. Also, readers held a high level of quality in their direct deliberation with the moderator. Both had strong effects on the tone in the debate and the respects between the readers, however not strong enough to create more than a slight change in the overall tone and respect.

81

7. Litteraturliste
Andn, Axel (2011a). r kommentarerna frlorade? Mediavarlden.se: http://www.medievarlden.se/blogg/axel-anden/2011/08/ar-kommentarernaforlorade Andn, Axel (2011b). Utgivarne om kommentarer. Mediavrlden.se, 24. August, 16:53: http://www.medievarlden.se/nyheter/2011/08/utgivarna-omkommentarer Andersen, Lotte Bgh, Kasper Mller Hansen, Robert Klemmensen (red.) (2010). Metoder i Statskundskab. 1. udgave, 1. oplag. Kbenhavn: Hans Reitzels Forlag Baldersheim, Nanna (2009). Er nettdebatten s ille som sitt rykte? Et forsvar av debatten p Dagbladet.no. Norsk Medietidsskrit 16(2), side 180-186. Bergen: Universitetsforlaget Bartells, Larry (2002). Beyond the Running Tally: Partisan Bias in Political Perceptions. Political Behaviour, vol. 24, 117-150. Bruhn-Jensen, Klaus (2001). Dansk Mediehistorie. 1840-1880. Bind 1. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur Brundidge, Jennifer og Rice, Ronald E. (2010). Political engagement online: do the information rich get richer and the like-minded more similar? in Chadwick, Andrew & Howard, Philip N. (eds.) The Routledge Handbook of Internet Politcs. New York: Routledge Ciffolilli, Andrea (2003). Phantom Authority, Self-selective Recruitment and Retention of Members in Virtual Communities: The Case of Wikipedia. First Monday, 8(12). 13 oktober 2011.

82

http://firstmonday.org/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index.php/fm/article/view/11 08/1028 Cohen, Joshua (1989). Deliberation and Democratic Legitimacy, i A. Hamlin and P. Pettit (red.) The Good Polity: Normative Analysis of the State. Oxford: Blackwell, pp.1734. Cook, Timothy E. (1998). Governing with the news. Chicago: The University of Chicago Press. Curran, James (2005). What Democracy Requires of the Media, i Geneva Overholser og Kathleen Hall Jamieson (ed.). The Institutions of American Democracy, Oxford: Oxford University Press. DeLuca, K., og Peeples, J. (2002): From public sphere to public screen: Democracy, activism and the violence of Seattle. Critical Studies in Media Education, 19(2), 125-151. Dahlgren, P. (1995). Television and the public sphere: Citizenship, democracy and the media. Thousand Oaks, Californien: Sage Downs, Anthony (1957): An Economic Theoryy of Democracy. New York: Free Press Dryzek, John (2000). Deliberative Democracy and Beyond. Oxford: Oxford University Press Elkjr, Jakob (2010). Sdan redder de journalistikken. Aarhus: Forlaget Ajour Elkjr, Jakob (2011). Politiken.dk bruger nyt vben mod had p nettet. Politiken.dk, 23. november 2011. http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1464265/politikendk-bruger-nytvaaben-mod-had-paa-nettet/ Eriksen, Erik Oddvar og Weigrd, Jarle (2003). Kommunikativt demokrati. Kbenhavn: Hans Reitzels Forlag A/S Eriksen, Thomas Hylland (2011). The Net of Hatred: After Utya. OpenDemocracy.net: http://www.opendemocracy.net/thomas-hyllanderiksen/net-of-hatred-afterut%C3%B8ya?utm_source=feedblitz&utm_medium=FeedBlitzEmail&utm_c ontent=201210&utm_campaign=Nightly_2011-09-06+05%3A30 Fraser, Nancy (1990). Rethinking the public sphere: A contribution to the critique of actually existing democracy. Social Text, No. 25/26, side 56-80. Freelon, Dean (2010). Analyzing online political discussion using three models of democratic communication. New Media & Society 12(7), pp 11721190. Sage Goodin, Robert (2003). Democratic Deliberation Within. I Fishkin, James S. og Laslett, Peter (red.). Debating Deliberative Democracy. Oxford: Blackwell Publishing

83

Goul Andersen, Jrgen (2001). Politik og samfund i forandring, bind 2. Kbenhavn: Columbus Grossman, L. (1995). The Electronic Republic: Reshaping Democracy in the Information Age. New York: Viking Gutmann, Amy og Thompson, Dennis (2003). Deliberative Democracy Beyond Process. I Fishkin, James S. og Laslett, Peter (red.). Debating Deliberative Democracy. Oxford: Blackwell Publishing Habermas, Jrgen (1987). The Theory of Communicative Action, bd. 2, Boston: Beacon Press Habermas, Jrgen (1992). Further Reflections on the Public Sphere. I C. Calhoun (red.), Habermas and the public sphere. Cambridge, MA: MIT Press Habermas, Jrgen (1994). Three Normative Models of Democracy. Constellations 1:1-10 Habermas, Jrgen (1996). Between facts and norms: contributions to a discourse theory of law and democracy. Cambridge, Polity Press Habermas, Jrgen (2005). Concluding Comments on Empirical Approaches to Deliberative Politics. Acta Politica 40, 384 392. Habermas, Jrgen (2009). Borgerlig offentlighed - Offentlighedens strukturndring. Undersgelser af en kategori i det borgerlige samfund. Kbenhavn: Informations Forlag Halskov, Lars (2007). Lsernes redaktr: Nr nyheder bliver til holdninger. Politiken, 15. april, 2007. Hayes, Andrew F., Krippendorff, Klaus (2007). Answering the Call for a Standard Reliability Measure for Coding Data. Communication Methods and Measures, 1 (1), 77-89 Hjarvard, Stig (1995): Nyhedsmediernes rolle i det politiske demokrati. Kbenhavn: Statsministeriet (Medieudvalget) Ihlebk, Karoline Andrea og Ytreberg, Esben (2009). Moderering av digital publikumsdeltakelse: Idealer, praksiser og dilemmaer. Norsk Medietidsskrift, 16 (1), 48-64. Information (2011). Debatregler. http://www.information.dk/debatregler. 29. oktober, 2011. Janssen, Davy og Kies, Raphel (2004). Online Forums and Deliberative Democracy: Hypotheses, Variables and Methodologies. Working paper for the conference Empirical Approaches in Deliberative Democracy, Florence 22-23 May, 2004 Janssen, Davy og Kies, Raphel (2005). Online Forums and Deliberative Democracy. Acta Politica, 40, 317-335

84

Juul, Laura (2011). Berlingske strammer op p debatten. B.dk, 26.juli kl. 13.17. http://www.b.dk/nationalt/berlingske-strammer-op-paa-debatten Levy, P. (2002). Cyberdemocracy. Paris: Odile Jacob Ling, K., Beenen, G., Ludford, P., Wang, X., Chang, K., Li, X., Cosley, D., Frankowski, D., Terveen, L., Rashid, A. M., Resnick, P., and Kraut, R. (2005). Using social psychology to motivate contributions to online communities. Journal of Computer-Mediated Communication, 10(4), article 10.http://jcmc.indiana.edu/vol10/issue4/ling.html Krippendorff, Klaus (2004). Content Analysis An Introduction to Its Methodology. Thousand Oaks: Sage Publications. McManus, John H., (1996). Market-Driven Journalism - Let Citizen Beware? London: Sage Publications Inc. McNair, Brian (2000a). Journalism and democracy: A millenial audit. Journalism Studies, 1, 197-211 McNair, Brian (2000b). Journalism and democracy. An evaluation of the political public sphere. London: Routledge McQuail, Denis (1992). Media Performance: Mass Communication and the Public Interest. London, Sage Publications Milner, Henry (2002). Civic Literacy. How Informed Citizens Make Democracy Work. Hanover: Tufts University/University Press of England Myhlenberg, Troels (2007). Opturen er en nedtur. RSON, 1. rgang, nr. 1, 294-301. Neuendorf, Kimberly A. (2002). The Content Analysis Guidebook, Thousand Oaks: Sage Publications. Norris, Pippa (2000). A virtous circle? Political communications in postindustrial democracies. New York: Cambridge University Press. Purcell, Kristen; Rainie, Lee; Mitchell, Amy; Rosenstiel, Tom; Olmstead, Kenny (2010). Understanding the Participatory News Consumer. PEW Research Center. http://www.pewinternet.org/Reports/2010/OnlineNews.aspx, 5. oktober 2011. Putnam, Robert (2000). Bowling Alone. The Collapse and Revival of American Community. New York: Simon & Schuster Rasmussen, Annegrethe (2011). Den rene fuck-debat. Dagbladet Information. 11. marts 2011. Riffe, Daniel og Stephen Lacy, Frederick G. Fico (2005). Analyzing Media Messages Using Quantitative Content Analysis in Research. New York: Routledge. Rolland, Asle (2006). Commercial news criteria and investigative reporting. Journalism Studies, vol 7, issue 6 pp. 940-963.

85

Rhne, Elisabeth (2006). Kre Lser. Berlingske Tidende, 27. august 2006, 1. sektion, side 4. Ryan, Richard M. & Deci, Edward (2000). Intrinsic and Extrinsic Motivation: Classic Definitions and New Directions. Contemporary Educational Psychologi 25, 54-67. Schultz-Jrgensen, Kresten (2006). Al den snak om aviskrig. Politiken, 24. august 2006, 2. sektion, side 9. Seidenfaden, Tger (2006). Velkommen: rgang 123, nummer 1. Politiken, 1. oktober 2006, 1. sektion, side 2 Shapiro, Ian (2002): Optimal Deliberation. The Journal of Political Philosophy, volume 10, nummer 2, side 196-211 Snyder, M. & Cantor, N. (1998). Understanding personality and social behaviour: A functionalist strategy. I Daniel T. Gilbert, Susan T. Fiske & Gardner Lindsey (red.) The Handbook of social psychology, Vol. 1, 635-679. Boston, Mass: McGraw-Hill Splichal, Slavko (2002). Principles of publicity and press freedom. Lanham, MD and Oxford, England: Rowman & Littlefield Publishers. Steenbergen, Marco R.; Andre Bchtiger, Markus Sprndli & Jrg Seiner (2003). Measuring Political Deliberation: A Discourse Quality Index. Comparative European Politics I., 21 48. Sunstein, Cass (2003). The Law of Group Polarization. In Fishkin, James S. og Laslett, Peter (red.). Debating Deliberative Democracy. Oxford: Blackwell Publishing Szabo, Andras (2009). Measuring deliberation online. Working paper downloaded 21. September 2011: http://raatali.files.wordpress.com/2008/09/szabo_seminarpaper_09.pdf Sb, ystein; Rose, Jeremy & Molka-Danielsen, Judith (2010). eParticipation: Designing and Managing Political Discussion Forums. Social Science Computer Review 28(4), 403-426. Sage. Srensen, Anne M. (2006). Nr aviserne politiserer. Politiken, 11. marts 2006, 3. sektion, side 1. Tanner, Eliza (2001). Chilean Conversations: Internet Forum Participants Debate Augusto Pinochets Detention. Journal of Communication. Vol. 51, s. 383-402. Toft, Dorte (2011). Kommentarkloak p nettet selvforskyldt. Klikgrdighed og naivitet. Berlingske. 21. juli 2011. http://bizzen.blogs.business.dk/2011/07/21/kommentarkloak-pa-nettetselvforskyldt-klik-gradighed-og-naivitet/

86

Wahl-Jorgensen, Karin (2002). Coping with the meaninglessness of politics: Citizenspeak in the 2001 British gerneral elections. Javnost/The Public, 9(3), 65-82. Wahl-Jorgensen, Karin (2007). Journalists and the public. Newsroom culture, letters to the editor and democracy. New Jersey: Hampton Press Xenos, Michael (2008): New Mediated Deliberation: Blog and Press Coverage of the Alito Nomination i Journal of Computer-Mediated Communication, 13, 485-503

87