Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier.

F praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen i vore hjerter. Eller: i virkeligheden er vi jo alle en slags strukturalister(Gregersen 2006: 11), sledes kalder Frans Gregersen sin artikel om strukturalisme i NyS. Strukturalismen er nok den mest inderliggjorte af de humanistiske teorier, og derfor er det vigtigt at forst den og forst, hvornr man opererer strukturalistisk. Jeg vil i denne opgave gre rede for strukturalismen og dens historiske udvikling (primrt den litterre, men da den i s hj grad bunder i lingvistikken, vil jeg ogs have stor vgt p det), dens vigtige begreber, hovedskikkelser og position i feltet af litteraturteorier. Strukturalismens begyndelse er let defineret som 1916: ret, hvor Ferdinand de Saussures Cours de linguistique gnrale udkom. Saussure (1857-1913) er helt og holdent strukturalismens fader, og han beskftiger sig frst og fremmest med sprogvidenskab, ikke med litteratur. Saussure har ikke selv nedskrevet sin bog, den er blevet til p baggrund af redigerede elevnoter fra hans forelsninger. Hans lingvistiske karriere starter i 1800-tallet, i historismens rhundrede. Fokus er p den historiske, diakrone tilgang til sprog. Saussure mener ikke, at denne forstelse af lingvistik er den rette, og da han senere skal undervise i almen sprogvidenskab, begynder han at tnke nye tanker for at finde svar p de ubesvarede sprgsml og de misforstelser, den historiske lingvistik efterlader. Dette opgr frer til den strukturalistiske tilgang til sprogvidenskab. Bestemmelse vha. opposition er centralt i strukturalismen: Verden inddeles i binre modstninger, og sproget i system og brug. Sprogsystemet kan s igen ses som diakront (og historisk) eller synkront, og Saussure bestemmer lingvistikkens omrde til at vre det synkrone sprogsystem modsat i 1800-tallet, hvor det var det diakrone. Saussure mener, at sproget bestr af overgange mellem forskellige synkrone tilstande; det udvikler sig alts ikke som et kontinuert og diakront forlb. Han fandt, at der var visse elementer i sproget, der ikke ndrede sig, og denne indsigt frer til ideen om det synkrone, deriblandt det synkrone sprogsystem Sprogsystemet er et socialt, psykisk faktum, og det er herfra, at sprogbrugen kommer. Brugen er individuel og styret af systemet. Sprogets mindste enhed er tegnet, der bestr af indhold (betydning/signifi) og udtryk (lydbillede/signifiant).

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek Den strukturalistiske mde at tnke sprogvidenskab p er en helt ny tilgang til humanistisk videnskab, en videnskabeliggrelse af humaniora. Humaniora er sdvanligvis idiografisk og beskftiger sig med det unikke, hvor naturvidenskaberne er nomotetiske og bestrber sig p at opstille lovmssigheder, systemer, der glder generelt, ikke kun i det unikke tilflde. Strukturalismen arbejder nomotetisk, og denne videnskabeliggrelse af den humanistiske metode smitter af p andre videnskaber i efterkrigstiden. Virkeligheden, sdan som den bare giver sig eller foreligger, m vige for en mere virkelig, bagvedliggende virkelighed, der ganske vist frst skal synliggres gennem bestem-te metodiske greb (Kristensen og Schmidt 2007: 307-8), for at f humaniora videnskabeliggjort m man alts finde frem til den sande bagvedliggende virkelighed; denne strukturalistiske sandhedsjagt stter ind i litteraturvidenskaben i 1960erne. Man sger teksters bagvedliggende struktur/system for herigennem at finde ind til de eviggyldige og generelle underliggende systemer, der aktualiseres i forskellige tekster, og alts p den mde komme frem til noget universelt frem for unikt i litteraturen. Tekster bestr i strukturalismen af et overflade- og et dybdeniveau. P dybdeniveauet findes forskellige grundlggende strukturer i form af grundlggende funktioner. En tekst vlger s de funktioner, der skal aktualiseres i den konkrete tekst og dens begivenheder og personer, dens narratologiske funktioner (den onde stedmoder, udfordringen, hjlperen, etc.). Disse overfladebegivenheder og -personer undersges for at finde frem til, hvilke funktioner og overordnede modstningspar der i virkeligheden rrer sig p tekstens dybdeniveau. Det samme overflade-/dybdeforhold findes i sproget; ligesom tekster har overfladestrukturer, der udfolder muligheder p dybdeniveau, har sproget en overfladestruktur, der bestr af sprogbrugen, som udfolder muligheder p dybdeniveau, her sprogsystemet. Der findes en unik begivenhed, sprogsituationen evt. forstet som teksten, og et bagvedliggende system, dybdeniveauet, strukturen. Det bagvedliggende system er synkront og kan alts genfindes i de forskellige synkrone stadier i sproget/litteraturen. Strukturalismen og hermed Saussures tanker er blevet udfoldet i mange retninger og har derfor ogs mange hovednavne. En vigtig dansk videreudvikler af strukturalismen (dog inden for lingvistik) er Louis Hjelmslev (1899-1965), han udvikler Saussures tanker til en strkt formalistisk sprogteori. Den russiske folkemindeforsker Vladimir Propp (1895-1970) overfrer strukturalismen til litteratur, idet han undersger folkeeventyrets narrative strukturer i Folkeeventyrets morfologi (1928). Han

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek er en del af den russiske formalisme, der beskftiger sig med litteraturen formelt; formen som det, der gr litteratur til litteratur. Denne arbejden med litteraturens form bliver i strukturalismen til tekstens litteraritet. Litteraritet er, nr sproget referer til sig selv som sprog og ikke bare refererer til et indhold, fx ved at rime. Roman Jakobsson (1896-1982), der ogs er en del af den russiske formalisme, udarbejder en kommunikationsmodel, der er meget brugt den dag i dag. Den tager udgangspunkt i en kommunikationssituation og de forskellige instanser i en sdan bl.a. afsenderen og den emotive sprogfunktion, modtageren og den konative og ikke mindst den poetiske funktion, der gr sig gldende, nr sproget bruges som materiale og ikke blot som refererende til indholdet (alts litterariteten). Den formelle tilgang til litteraturen frer til en narratologi, der beskftiger sig med litteraturen strukturalistisk ved at finde narrative funktioner, der udfolder sig i litteratur. Algirdas Julien Greimas (1917-1992) udvikler, p baggrund af Propps undersgelser af narrative strukturer i folkeeventyr, en af de klassiske strukturalistiske, narrative modeller: aktantmodellen. De narrative strukturer/funktioner reduceres, s han til sidst ender op med de 6 typiske, opstillet i binre modstninger: objekt/subjekt, giver/modtager og hjlper/modstander - en klassisk strukturalistisk reduktion af de unikke eventyr til et generelt system. Greimas hovedvrk er Smantique structurale (1966), og han bygger videre p Hjelmslevs og Propps arbejder. En anden af hans vigtige modeller er transformationsmodellen, ogs kendt som sommerfuglemodellen, her tager han udgangspunkt i den strukturalistiske fokusering p forskelle og ligheder. Ved at undersge tekstens semantiske struktur og stte de vrdier, teksten fremstter, op binrt, kan man finde frem til tekstens betydning. Andre relevante hovedpersoner i strukturalismen er bl.a. Roland Barthes, Claude Lvi-Strauss, Umberto Eco og Christian Metz. I litteraturvidenskaben har strukturalismen overordnet udmntet sig i to tanker: semiotikken og narratologien. Semiotik er studiet af tegn, tegnsystemer og tegnproduktion og hermed betydningsdannelse. Betydning opstr i de forskelle og relationer, der er i tegnsystemer, og disse relationer styres af samfundsmssige, foranderlige regler og konventioner. Narratologien handler om at undersge fortllingers struktur og om at finde typiske, generelle fortlleforhold. Sommerfugle- og aktantmodellen bygger p disse to principper, og denne tilgang til litteratur er noget af det nye, der introduceres med strukturalismen.

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek

Strukturalismen var vigtig som en nytnkning af litteratur- og andre humanistiske videnskaber og har fremprovokeret flere moderne litteraturtilgange og lagt navn til samlebetegnelsen poststrukturalisme. I dag er strukturalismen inden for litteraturen i mange henseender en dd teori, der stadig kan tilbyde brugbare begreber og synsvinkler. (Larsen 2005: 149). Den dde teori er her bestemt ved, at den ikke lngere udvikler nye begreber eller synsvinkler, men stadig har brugbare dele. Strukturalismens kvalitet kan siges at vre, at den reducerer litteraturanalyse til noget nomotetisk, der (nsten) gr analysen hndgribelig og fjerner det flte, men samme reduktion er ogs strukturalismens problem, fordi den udelukkende formr at gre plads for tanker og analyser, der passer ind i systemerne. Den strukturalistiske litterre analyse er den type litteraturtilgang, der ser p teksten og teksten udelukkende - forfatter, kontekst og lser er irrelevant for lsningen. Ligesom den lingvistiske strukturalisme ser sproget som synkront frem for diakront, ser den litterre litteraturen som synkron og har tekstsystemers love som hovedinteresse. Det er vsentligt for tekstanalysen at finde tekstens grundlggende betydningsstrukturer og se p de modstninger, der forekommer. En ting defineres strukturalistisk ved dens modstning, derfor er binariteter og forskelle essentielle for at finde frem til tekstens tema. Et andet strukturalistisk begreb er arbitraritet, vilkrlighed. Forholdet mellem tegnets indhold og udtryk er det grundlggende arbitrre forhold i strukturalismen, forholdet mellem virkelighed og sprog er alts ogs vilkrligt. Konsekvensen heraf bliver i litteraturvidenskaben, at forholdet mellem tekst og virkelighed er vilkrligt. Teksten kan ikke lngere opfattes som en art virkelighed, der afspejler samfund, forfatter eller andet. Litteratur er ikke en afspejling af virkeligheden, men en selvstndig verden af arbitrre tegn. Nr selve tekstens univers af tegn og betydninger ikke lngere afspejler virkeligheden, bliver det interessant at undersge tekstens grundlggende strukturer for p den mde at komme frem til noget virkeligt p dybdeniveau. Feltet af litteraturvidenskaber og -metoder kan p strukturalistisk vis inddeles i forskellige dikotomier. En vsentlig dikotomi er den mellem de videnskaber, der medtager tekstens kontekst, forfatter og lser, og de, der ikke gr. Strukturalismen er s afgjort i den sidste kasse. Teksten som autonom er en vigtig grundide i nykritikken, der indfrer begrebet nrlsning og mener, at alt i tekstlsningen skal komme fra teksten. Hos dekonstruktivismen er teksten stadig mere eller mindre

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek autonom, men en lsning, der inkluderer intertekstuelle referencer, er accepteret. I receptionsstetikken er fokus p lser, i biografismen p forfatter, og i ideologikritikken p samfundet, tre eksempler p litteraturtilgange, der alene p det punkt adskiller sig meget fra strukturalismen. Strukturalismen provokerer med sit grundlag i et statisk tegnbillede og sin nomotetiske litteraturtilgang med fokus p systemet bag teksten frem for den unikke tekst, og i slut60erne opstr poststrukturalismen. De vil have et dynamisk tegnbillede og taler om betydning som en proces og tekster som udtrykskder indeholdende betydninger, der stadigt forskydes. Dekonstruktivismen fokuserer bl.a. p strukturalismens modstninger, der udgr helheder. De mener ikke, at modstningerne kan udgre helheder, men derimod er konflikter i teksten. Alt i alt br strukturalismen indplaceres i to dikotomier i feltet af litteraturtilgange: 1. teksten som autonom vs. teksten som ikke-autonom, hvor strukturalismen hrer til de autonomifunderede, og 2. strkt meningssgende, fortolkende teorier, der ser teksten som en virkelighedsafspejling, der kan bruges til at finde et meningsfuldt livsbillede (med hermeneutikken og dens mesterfortolkning som yderpunkt) vs. teorier, der ser teksten som rent sprog og system med en arbitrr forbindelse til virkeligheden (med yderpunkt i strukturalismen). Ligegyldigt hvor man som enkeltperson placerer sig i disse dikotomier, kan man i hvert fald ikke undg at tage stilling til strukturalismen, fordi den kommer med en helt ny vinkel p humaniora og litteraturanalyse.

Litteratur: Gregersen, Frans. 2007. Strukturalisme. In: Humanistisk Videnskabsteori. Kbenhavn: DR Multimedie. Gregersen, Frans. 2006. Strukturalismen i vore hjerter. Eller: i virkeligheden er vi jo alle en slags strukturalister. In: NyS 34-35 Sprogvidenskabelige Forskningstraditioner. Kbenhavn: Nydanske Sprogstudier. Kristensen, Jens Erik og Lars-Henrik Schmidt. 2007. Temaer og tendenser i humaniora 1960-90. In: Humanistisk Videnskabsteori. Kbenhavn: DR Multimedie. Larsen, Svend Erik. 2005. Strukturalisme. In: Litteraturens tilgange. Kbenhavn: Academica.