Skakhndbogen - Version 15.3

Skakhndbogen Version 15.
Dansk Skak Unions Skakhndbog, ajourfrt som version 15.3. december 2011 Ansvarshavende redaktr p ajourfringen: Chresten Nielsen. Denne version 15.3 er en opdatering af Skakhndbogens version 15.2 der har kunnet hentes fra Dansk Skak Unions hjemmeside. Denne udgave af Skakhndbogen kan ogs hentes fra hjemmesiden. I takt med nye vedtagelser i Hovedbestyrelsen vil der lbende komme revisioner.
Vigtigste ndringer i forhold til 15.2 og 15.3:

Afsnit 1: Kontaktinformationer opdateret Afsnit 2: Ingen ndringer Afsnit 3: 6 ndret s ordlyden stemmer overens med FIDEs regler Henvisninger i 7.4 tilrettet s de stemmer overens med det der henvises til. Afsnit 4: 11 er ndret med nyt afsnit 2 sledes at for sent fremmde til en runde fremgr af DM og EMT reglerne. Afsnit 5: Afsnit 6:
Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE
Indholdsfortegnelse:
1. 1.1. SKAKKENS ORGANISATION OG LOVE 1-2 Dansk Skak Unions egen organisation .......................................................... 1-2 1.1.1. Delegeretmdet ........................................................................................... 1-2 1.1.2. Forretningsudvalget .................................................................................... 1-2 1.1.3. Hovedbestyrelsen........................................................................................ 1-2 1.1.4. Hovedkredsene ........................................................................................... 1-3 1.1.5. Rdgivningsvirksomhed ............................................................................. 1-4 1.1.6. Juniorarbejdet ............................................................................................. 1-4 1.1.7. Undervisningsvirksomhed .......................................................................... 1-5 1.1.8. Skakbladet................................................................................................... 1-5 1.1.9. Skakbladets ekspedition.............................................................................. 1-5 1.1.10. Dansk Skaksalg......................................................................................... 1-5 1.1.11. Dansk Skakunions hjemmesider p Internet ............................................. 1-5 1.1.12. Dansk Skak Unions presseservice ............................................................ 1-5 1.1.13. Dansk Skak Unions ratingkomit og ratingkartotek ................................. 1-6 1.1.14. Dansk Skak Unions skaknvn .................................................................. 1-6 1.1.15. Udvalg ...................................................................................................... 1-6 1.1.16. Dansk Skole Skak ..................................................................................... 1-9 1.1.17. Dansk Skak Unions sttteforening ......................................................... 1-10 1.1.18. Dansk Skakdommerforening .................................................................. 1-10 1.1.19. Nationalt samarbejde .............................................................................. 1-10 1.1.20. Internationalt samarbejde........................................................................ 1-11 1.1.21. Nrskak .................................................................................................. 1-12 1.1.22. Korrespondanceskak ............................................................................... 1-12 1.1.23. Problemskak ........................................................................................... 1-12 1.2. konomi ...................................................................................................... 1-13 1.2.1. Fonde og legater ....................................................................................... 1-13 1.3. Love for Dansk Skak Union ........................................................................ 1-15 1.4. Kontaktoplysninger ..................................................................................... 1-20 1.4.1. Forretningsudvalget .................................................................................. 1-20 1.4.2. Hovedbestyrelsen...................................................................................... 1-22 1.4.3. vrige kontaktpersoner i Dansk Skak Union ........................................... 1-23 2. 2.1. 2.1.1. 2.1.2. 2.1.3. 2.2. 2.3. 2.4. 2.4.1. 2.4.2. 2.5. 2.5.1. 2.5.2. 2.5.3. GODE RD OG VEJLEDNING FOR KLUBBEN 2-1
Start en ny skakklub ...................................................................................... 2-1 Spillested .................................................................................................... 2-1 Dansk Skak Union hjlper nye klubber i gang .......................................... 2-1 PR-arbejde .................................................................................................. 2-1 Skakklubbens love ......................................................................................... 2-2 Skakklubbens daglige ledelse ........................................................................ 2-3 Generalforsamlingen og bestyrelsesmder .................................................... 2-7 Vedtgternes omtale af generalforsamlingen ............................................. 2-7 Bestyrelsesmder ...................................................................................... 2-13 Klubbens konomi ...................................................................................... 2-14 Kontingentet ............................................................................................. 2-14 Skattemssige forhold .............................................................................. 2-14 Vkstkonto ............................................................................................... 2-17

2.5.4. Ungdomsinstruktrordning ....................................................................... 2-18 2.5.5. vrige stttemuligheder fra DSU ............................................................. 2-19 2.5.6. Folkeoplysningsloven ............................................................................... 2-21 2.6. Klubbens trivsel ........................................................................................... 2-29 2.6.1. Klubblade.................................................................................................. 2-29 2.6.2. Medlemspleje............................................................................................ 2-30 2.6.3. Juniorafdeling ........................................................................................... 2-31 2.7. Materialer til udln ...................................................................................... 2-34 3. 3.1. SKAKSPILLETS REGLEMENT 3-1 FIDEs regler for skak ................................................................................... 3-1 3.1.1. Forord. ........................................................................................................ 3-1 3.2. Grundlggende Spilleregler .......................................................................... 3-2 3.2.1. 1 Skakspillets natur og ml ...................................................................... 3-2 3.2.2. 2. Brikkernes udgangsstilling p skakbrttet .......................................... 3-2 3.2.3. 3. Brikkernes gang ................................................................................... 3-3 3.2.4. 4. Om at flytte brikkerne .......................................................................... 3-7 3.2.5. 5. Afslutningen af partiet ......................................................................... 3-8 3.3. Turneringsregler ............................................................................................ 3-9 3.3.1. 6. Skakuret ............................................................................................... 3-9 3.3.2. 7. Uregelmssigheder........................................................................... 3-11 3.3.3. 8. Noteringen af trkkene ..................................................................... 3-12 3.3.4. 9. Remis ................................................................................................. 3-13 3.3.5. 10. Frdigspil ........................................................................................ 3-15 3.3.6. 11. Pointgivning..................................................................................... 3-15 3.3.7. 12. Spillernes opfrsel ........................................................................... 3-16 3.3.8. 13. Dommerens opgaver (Se Forord) .................................................... 3-17 3.3.9. 14. FIDE ................................................................................................ 3-18 3.4. Tillg........................................................................................................... 3-19 3.4.1. A. Hurtigskak............................................................................................ 3-19 3.4.2. B. Lynskak ................................................................................................ 3-20 3.4.3. C. Algebraisk notation .............................................................................. 3-20 3.4.4. D. Frdigspil hvor der ikke er en dommer p spillestedet ....................... 3-22 3.4.5. E Regler for spil med blinde og svagtseende ............................................ 3-23 3.4.6. F. Regler for Skak960 ............................................................................... 3-25 3.4.7. G. Doping ................................................................................................. 3-27 3.5. Skaknvnets kendelser................................................................................ 3-28 3.5.1. Kendelser i nummerorden......................................................................... 3-28 3.5.2. Kendelser relateret til FIDEs regler ......................................................... 3-29 3.5.3. Kendelser relateret til DSUs reglementer ................................................ 3-29 3.5.4. Kendelser i nrskak .................................................................................. 3-30 3.5.5. Kendelser i korrespondanceskak .............................................................. 3-46 4. 4.1. REGLEMENT FOR DM OG KOORDINEREDE TURNERINGER 4-1
Almindelige bestemmelser ............................................................................ 4-1 4.1.1. Administrative organer ............................................................................... 4-1 4.1.2. Turneringens afvikling................................................................................ 4-3 4.1.3. vrige bestemmelser .................................................................................. 4-6 4.2. Bestemmelser for Danmarksmesterskabet..................................................... 4-9 4.3. vrige Danmarksmesterskaber ................................................................... 4-13

4.3.1. Bestemmelser ved det bne junior-DM .................................................... 4-13 4.3.2. Bestemmelser for Senior-DM ................................................................... 4-13 4.3.3. Bestemmelser for DM i hurtigskak ........................................................... 4-13 4.4. Bestemmelser for koordinerede turneringer ................................................ 4-15 4.5. Dansk Skak Unions ratingsystem ................................................................ 4-17 4.5.1. Indledning ................................................................................................. 4-17 4.5.2. Beregning af ratingtallet ........................................................................... 4-17 4.5.3. Ratingberettigede turneringer ................................................................... 4-20 4.5.4. vrige beregningsregler ........................................................................... 4-20 4.5.5. Ratingsystemets afgrnsning ................................................................... 4-21 4.5.6. Koordinering med den internationale ratingliste ...................................... 4-22 4.5.7. Tabeller til ratingberegning ...................................................................... 4-24 4.6. Kamp- og dommerlicens ............................................................................. 4-26 4.6.1. Erhvervelse af licens ................................................................................. 4-26 4.6.2. Fortabelse af licens ................................................................................... 4-26 4.6.3. Administration .......................................................................................... 4-27 4.6.4. Registrering............................................................................................... 4-27 4.7. FIDEs internationale titel- og ratingregler ................................................. 4-28 4.7.1. Opnelse af ELO-rating: ........................................................................... 4-28 4.7.2. Krav til ELO-ratede turneringer ............................................................... 4-28 4.7.3. ELO rating af danske turneringer ............................................................. 4-29 4.7.4. Krav til titelturneringer: ............................................................................ 4-29 4.8. Vejledning for turneringsarrangrer ............................................................ 4-31 4.9. Dansk Skak Unions turneringssystemer ...................................................... 4-34 4.9.1. Monrads turneringssystem ........................................................................ 4-34 4.9.2. Gode rd ved brug af Monrads turneringssystem. .................................... 4-34 4.9.3. Dansk Schweizer ...................................................................................... 4-36 4.9.4. Vejledning for dommere ved Dansk Schweizer ....................................... 4-40 4.9.5. FIDE Schweizer ........................................................................................ 4-48 4.9.6. DUBOV schweizer ................................................................................... 4-56 4.9.7. DSUs Knock Out system ......................................................................... 4-61 4.9.8. Gladiatorskak modellen ............................................................................ 4-63 4.9.9. Andre turneringsformer ............................................................................ 4-63 4.9.10. Korrektionssystemer ............................................................................... 4-65 4.9.11. Alle-mod-alle rundeskemaer .................................................................. 4-66 5. 5.1. 5.2. 5.3. 5.4. 5.5. 6. 6.1. 6.1.1. 6.1.2. 6.2. 6.2.1. 6.2.2. REGLEMENT FOR DSUS HOLDTURNERINGER 5-1
Reglement for Dansk Skak Unions divisionsturnering ................................. 5-1 Instruks for dommere i Dansk Skak Unions Divisionsturnering .................. 5-8 Reglement for Dansk Skak Unions Pokalstvne .......................................... 5-9 Instruks for dommere ved Dansk Skak Unions pokalstvne ...................... 5-13 Reglement for Dansk Skak Unions Juniorholdturnering ............................. 5-14 REGLEMENT FOR DSUS KORRESPONDANCESKAK-TURNERINGER6-1 Indledning...................................................................................................... 6-1 Turneringsleder (TL) .................................................................................. 6-1 K-skak chef (KC) ........................................................................................ 6-1 Spillets gang samt almindelige bestemmelser ............................................... 6-2 Spillets gang................................................................................................ 6-2 Notation ...................................................................................................... 6-2

Notering af partier....................................................................................... 6-3 Afsendt trk................................................................................................ 6-3 Trkserie .................................................................................................... 6-3 Ved partiets afslutning ................................................................................ 6-3 Uafsluttede partier ...................................................................................... 6-3 En spillers udtrden ................................................................................... 6-4 Partiafskrifter .............................................................................................. 6-4 6.3. Betnkningstiden .......................................................................................... 6-5 6.3.1. Betnkningstid ........................................................................................... 6-5 6.3.2. Poststemplets dato ...................................................................................... 6-5 6.3.3. Tidskontrol.................................................................................................. 6-5 6.3.4. Brug af mere end 14 dages betnkningstid ................................................ 6-6 6.3.5. Beskadigede kort ........................................................................................ 6-6 6.3.6. Ferie ............................................................................................................ 6-6 6.4. Afgrelse af tvister m.m. ............................................................................... 6-7 6.4.1. Tvistigheder og tvivlssprgsml ................................................................. 6-7 6.4.2. Usportslig optrden .................................................................................... 6-7 6.4.3. Appel .......................................................................................................... 6-7 6.4.4. Tilmeldelse ................................................................................................. 6-8 6.4.5. Information om turneringerne ..................................................................... 6-8 6.5. Enkeltmandsturneringen (K-skak-EMT) ....................................................... 6-8 6.5.1. Indledning ................................................................................................... 6-8 6.5.2. DM-klassen ................................................................................................. 6-9 6.5.3. vrige klasser ........................................................................................... 6-10 6.5.4. vrige bestemmelser for K-skak-EMT .................................................... 6-12 6.6. Pokalturneringen ......................................................................................... 6-13 6.6.1. Turneringens afvikling.............................................................................. 6-13 6.6.2. Rettigheder i forhold til K-skak-EMT ...................................................... 6-14 6.6.3. Starttidspunkter ......................................................................................... 6-14 6.6.4. Indskud og prmier .................................................................................. 6-15 6.7. Danmarksturneringen i korrespondanceskak for hold ................................. 6-16 6.7.1. Turneringens opbygning ........................................................................... 6-16 6.7.2. Beskrivelse af turneringsformen ............................................................... 6-16 6.7.3. Adgangsbetingelser m.m. ......................................................................... 6-16 6.7.4. Turneringens afvikling.............................................................................. 6-16 6.7.5. Op- og nedrykningsregler (kvalifikationsbestemmelser) .......................... 6-17 6.7.6. vrige regler ............................................................................................. 6-18 6.8. Regler for danske e-mailturneringer ............................................................ 6-19 6.8.1. Spil og kontrol .......................................................................................... 6-19 6.8.2. Partiernes afvikling ................................................................................... 6-19 6.8.3. Undladelse af svar..................................................................................... 6-20 6.8.4. Trk og trkserier .................................................................................... 6-20 6.8.5. Noteringer og rapporter ............................................................................ 6-20 6.8.6. Tilladt tid og straf ..................................................................................... 6-20 6.8.7. Tidsoverskridelse ...................................................................................... 6-21 6.8.8. Ferie .......................................................................................................... 6-21 6.8.9. Indberetning af resultater .......................................................................... 6-21 6.8.10. Appel ...................................................................................................... 6-21 6.2.3. 6.2.4. 6.2.5. 6.2.6. 6.2.7. 6.2.8. 6.2.9.

1. 1.1. SKAKKENS ORGANISATION OG LOVE 1-2
Dansk Skak Unions egen organisation .......................................................... 1-2 1.1.1. Delegeretmdet ........................................................................................... 1-2 1.1.2. Forretningsudvalget .................................................................................... 1-2 1.1.3. Hovedbestyrelsen........................................................................................ 1-2 1.1.4. Hovedkredsene ........................................................................................... 1-3 1.1.5. Rdgivningsvirksomhed ............................................................................. 1-4 1.1.6. Juniorarbejdet ............................................................................................. 1-4 1.1.7. Undervisningsvirksomhed .......................................................................... 1-5 1.1.8. Skakbladet................................................................................................... 1-5 1.1.9. Skakbladets ekspedition.............................................................................. 1-5 1.1.10. Dansk Skaksalg......................................................................................... 1-5 1.1.11. Dansk Skakunions hjemmesider p Internet ............................................. 1-5 1.1.12. Dansk Skak Unions presseservice ............................................................ 1-5 1.1.13. Dansk Skak Unions ratingkomit og ratingkartotek ................................. 1-6 1.1.14. Dansk Skak Unions skaknvn .................................................................. 1-6 1.1.15. Udvalg ...................................................................................................... 1-6 1.1.16. Dansk Skole Skak ..................................................................................... 1-9 1.1.17. Dansk Skak Unions sttteforening ......................................................... 1-10 1.1.18. Dansk Skakdommerforening .................................................................. 1-10 1.1.19. Nationalt samarbejde .............................................................................. 1-10 1.1.20. Internationalt samarbejde........................................................................ 1-11 1.1.21. Nrskak .................................................................................................. 1-12 1.1.22. Korrespondanceskak ............................................................................... 1-12 1.1.23. Problemskak ........................................................................................... 1-12 1.2. konomi ...................................................................................................... 1-13 1.2.1. Fonde og legater ....................................................................................... 1-13 1.3. Love for Dansk Skak Union ........................................................................ 1-15 1.4. Kontaktoplysninger ..................................................................................... 1-20 1.4.1. Forretningsudvalget .................................................................................. 1-20 1.4.2. Hovedbestyrelsen...................................................................................... 1-22 1.4.3. vrige kontaktpersoner i Dansk Skak Union ........................................... 1-23
Side 1-1 af 226
1.
SKAKKENS ORGANISATION OG LOVE

Fra en beskeden start i 1903 er Dansk Skak Union (DSU) i dag vokset til en landssammenslutning bestende af flere hundrede skakklubber. Enhver dansk skakklub kan opn medlemskab og skakinteresserede uden tilknytning til en skakklub kan melde sig ind direkte i Dansk Skak Union som netmedlem eller som personligt medlem. Dansk Skak Unions forml (2) er at virke for skakspillets udbredelse og udvikling i Danmark ge spillestyrken blandt unionens medlemmer skabe fllesskab og kammeratskab blandt landets skakspillere vre bindeleddet mellem danske skakklubber og reprsentere dansk skakliv indadtil og udadtil
Til fremme af dette forml har DSU opbygget organisationen p flgende vis:
1.1.
1.1.1.
Dansk Skak Unions egen organisation

Delegeretmdet
Hvert r i forbindelse med DSUs enkeltmandsturnering i psken afholdes delegeretmdet, der er unionens hjeste myndighed. Alle medlemmer af DSU kan deltage i delegeretmdet, dog har kun klubformnd for klubber med mindst 8 medlemmer stemmeret med det antal stemmer, som klubben har medlemmer. Delegeretmdet vlger formanden for DSU, kassereren og 3 medlemmer, som tilsammen udgr et fem mand stort Forretningsudvalg.
1.1.2.
Forretningsudvalget
Forretningsudvalget varetager under ansvar over for delegeretmdet og med respekt af de befjelser, der er tillagt hovedbestyrelsen, den daglige ledelse af unionen.
1.1.3.
Hovedbestyrelsen
Hovedbestyrelsen bestr af reprsentanter Forretningsudvalgets medlemmer. for hovedkredsene og
Hovedbestyrelsen mdes fire gange rligt og p mdet i August/September faststtes budgettet for det kommende kalenderr. Hovedbestyrelsen faststter reglementer for unionens turneringer og varetager ansttelsesforhold.
Side 1-2 af 226
Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE 1.1.4. Hovedkredsene
Den geografiske opdeling kan g p tvrs af amtsgrnser, da den enkelte klub selv bestemmer gennem hvilken hovedkreds den sger medlemskab af DSU. Hovedkreds: 1. Hovedkreds 2. Hovedkreds 3. Hovedkreds 4. Hovedkreds 5. Hovedkreds 6. Hovedkreds 7. Hovedkreds 8. Hovedkreds 9. Hovedkreds Geografisk omrde: Storkbenhavn Lolland, Falster, Mn, Syd- og Nordvestsjlland Fyn + Omkringliggende er Snderjylland Midtjylland rhusomrdet Nordjylland Nordstsjlland og Bornholm Vestjylland
De enkelte hovedkredse varetager den interne administration selvstndigt inden for DSUs loves rammer, og der er for hver af de 9 hovedkredse vedtaget love, som vedrrer den enkelte hovedkreds. Svel oprindeligt vedtagne love for hovedkredsene, som de til enhver tid tilkomne ndringer skal tilstilles forretningsudvalget. Alle hovedkredse vlger en reprsentant til DSUs hovedbestyrelse. Hovedkredsreprsentanten Forelgger i hovedbestyrelsen sager, som hovedkredsmdet eller hovedkredsbestyrelsen vedtager at fremme Medvirker i hovedbestyrelsens arbejde med DSUs anliggender og er Er bindeled mellem hovedkredsens klubber og DSU Hovedkredskassereren opkrver bde unionskontingentet og hovedkredskontingentet hos hovedkredsens klubber. Hovedkredsene uddeler sine love og vedtgter til hovedkredsens klubber.
Side 1-3 af 226
1.1.5.
Rdgivningsvirksomhed
Udover at lede DSUs daglige administration fungerer Forretningsudvalget i samarbejde med hovedkredsenes tillidsfolk som rdgiver for de enkelte klubber. I hvert nummer af Skakbladet findes adresser p Forretningsudvalgets medlemmer.
1.1.6.
Juniorarbejdet
Dansk Skak Unions arbejde for juniorer omfatter:
1.1.6.1. Udsendelse af juniorer til udenlandske turneringer De mest talentfulde juniorer fr lejlighed til at deltage i udenlandske turneringer og hster dermed international erfaring, der med tiden vil komme den enkelte spiller og dansk skak til gode. Det er juniorlandstrneren, som udtager juniorer til udenlandske turneringer. 1.1.6.2. Afholdelse af danmarksmesterskab for juniorer Ved pskestvnet har de bedste juniorer mulighed for at deltage i kandidatklassen, selv om deres ratingtal ellers ikke ville berettige til det. Den bedst placerede junior i kandidatklassen bliver Junior-Danmarksmester for det pgldende r. 1.1.6.3. Juniorstyrketrning Trning af de bedste juniorer varetages af juniorlandstrneren, som vlger de juniorer der kan deltage. 1.1.6.4. Skaklejre DSU sttter skaklejre, hvor det sociale er i centrum. Dette administreres af FU. 1.1.6.5. Instruktrmateriale DSU har udgivet undervisningsmateriale til instruktrer af juniorer. Materialet er tilgngeligt p DSUs hjemmeside og DSUs CD-ROM.
Side 1-4 af 226
Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE 1.1.7. Undervisningsvirksomhed
Dansk Skak Unions undervisningsvirksomhed, der omfatter dommerkurser og andre relevante lederuddannelser, har dels til forml at uddanne kompetente dommere, dels at fremme skaklivet p lokalt plan gennem udveksling af erfaringer og ideer.
1.1.8.
Skakbladet
Dansk Skak Union udgiver et medlemsblad, Skakbladet, som ni gange rligt tilsendes medlemmerne. Bladet bringer nyheder fra skakverdenen, kommenterede partier fra strre skakbegivenheder, udskriver konkurrencer for lserne m.v. Skakbladet bringer lbende orientering om unionens virke p forskellige omrder og fungerer som kommunikationsmiddel mellem klubberne og medlemmerne, idet der bringes lserbreve, indbydelser m.v. Skakbladet forsger at knytte landets bedste spillere og skribenter til sig som medarbejdere.
1.1.9.
Skakbladets ekspedition
Skakbladets ekspedition er Dansk Skak Unions udsendelsescentral, hvorfra Skakbladet, hovedbestyrelsesreferater m.v. udsendes til klubber og medlemmer.
1.1.10. Dansk Skaksalg

Dansk Skak Union forhandler skakmateriel, brikker, brtter, bger, tryksager, skakcomputere m.v. til rimelige priser gennem sin egen forretning, Dansk Skaksalg ApS, der indgr i Dansk Skak Unions regnskab. Skaksalget findes p internettet under www.skaksalg.dk
1.1.11. Dansk Skakunions hjemmesider p Internet

www.dsu.dk og www.skak.dk I 1996 etableredes unionens hjemmeside. Siden da har Dansk Skak Union vret at finde under www.dsu.dk p internet. Gennem hjemmesiden kan alle skakinteresserede flge danske og internationale skakbegivenheder. Ydermere er hjemmesiden en generel kommunikations- og informationskanal til det danske og internationale skakmilj. Siden 2007 har DSU haft egen spilserver p adressen www.skak.dk, hvor unionens medlemmer gratis kan spille online skak. Udefrakommende skakspillere kan endvidere kbe sig adgang til siden som netmedlemmer.
1.1.12. Dansk Skak Unions presseservice

Dansk Skak Unions PresseService er en resultat- og presseformidlingsservice for landets aviser, skakjournalister og andre skakinteresserede. Strre internationale skakbegivenheder, danske skakspilleres prstationer i udlandet og danske turneringsarrangrers pressemeddelelser fr, under og efter en skakbegivenhed distribueres til de fleste strre dagblade samt radio og TV.
Side 1-5 af 226
1.1.13. Dansk Skak Unions ratingkomit og ratingkartotek

Det daglige arbejde med registrering, ajourfring og beregning af danske skakspilleres ratingtal (styrketal) er lagt i hnderne p Dansk Skak Unions ratingkomit og ratingkartotek.
1.1.14. Dansk Skak Unions skaknvn

Dansk Skak Unions Skaknvn bestr af tre medlemmer, der afgr sager om fortolkning af Dansk Skak Unions love, reglementer for unionens turneringer og sprgsml om FIDEs regler for skak.
1.1.15. Udvalg
Dansk Skak Union har nedsat en rkke udvalg som fungerer som rdgivende for forretningsudvalget. Udvalgene udfrer de opgaver, som forretningsudvalget anmoder om, inden for rammerne af det budget hovedbestyrelsen har vedtaget. 1.1.15.1. Skak.dk Udvalget Udvalget samarbejder med videreudvikling og vedligeholdelse af www.skak.dk i samarbejde med leverandren. 1.1.15.2. IT-Udvalget Udvalget arbejder med den daglige drift af unionens hjemmesider. 1.1.15.3. Ungdomsudvalget Udvalgets arbejder med forbedring af vilkrene for ungdomsskakken i Dansk Skak Union. Dette arbejde kan bl.a. omfatte: Ungdomsdanmarksmesterskaber, aldersinddelt i overensstemmelse med FIDEs aldersinddeling for ungdoms-VM og EM Juniorhold-DM Samarbejde med juniorlandstrneren Aktiviteter og koordinering for ungdom p landsplan Information for ungdom p DSUs website Ungdomsaktiviteter p Skak.dk 1.1.15.4. Divisionsturneringsudvalget Udvalget refererer til hovedbestyrelsen med hensyn til turneringsplanlgning af divisionsturneringen, og sikrer herunder koordinering af turneringen i forhold til Dansk Skoleskak, Bundesligaen m.fl. med henblik p at undg datosammenfald. 1.1.15.5. Informationsudvalget Udvalget arbejder med koordinering af unionens information til medlemmer og andre skakinteresserede p www.dsu.dk og i skakbladet. Udvalget yder bidrag til
Side 1-6 af 226

udviklingen af unionens informationspolitik, planlgger og gennemfrer valget af rets skakspiller. 1.1.15.6. konomi og Kartoteksudvalget Udvalget arbejder med den tekniske udvikling og vedligeholdelse af unionens administrative systemer. 1.1.15.7. K-Skak Udvalget Udvalget arbejder for at forbedre vilkrene for K-skak spillerne i Dansk Skak Union 1.1.15.8. Regeludvalget Udvalget udarbejder udkast til ndringer i Dansk Skak Unions reglementer, efter anmodning fra forretningsudvalget, eller p eget initiativ. Udvalget udarbejder en dansk oversttelse af FIDEs regler for skakspillet og rdgiver hovedbestyrelsen i reglementstekniske sprgsml. Udvalget sttter lederen af dommeruddannelsen i sit arbejde. 1.1.15.9. Turneringsudvalget Udvalget kan komme med forslag til ndringer i DM-reglementet, koordinerede turneringer, pokalturneringen og DM i hurtigskak. Udvalget kan komme med konomiske overvejelser og forslag i forbindelse med afholdelsen af ovennvnte arrangementer. Udvalget foretager de ndvendige besigtigelser og rdgiver arrangrerne af ovennvnte turneringer. Udvalget afgiver indstilling til forretningsudvalget om udpegning af arrangrer til ovennvnte turneringer. 1.1.15.10. Kvinde- og Pigeskakudvalget Udvalget kan fremkomme med forslag vedrrende ndringer i OLudtagelseskriterierne, samt andre internationale turneringer som EM, NM og VM m.v. Udvalget kan komme med forslag og konomiske overvejelser, som kan hjlpe med at starte egentlige kvindeturneringer i Danmark op. Udvalget kan fremkomme med forslag, som kan forbedre eliteniveauet for de danske spillere omkring top 10. Udvalget gr sig overvejelser om hvordan man kan sikre flere kvinder og piger i Dansk Skak Union, og hvordan de fremkomne pigetalenter videreudvikles. Udvalget gr sig tanker omkring et samarbejde mellem Dansk Skole Skak og Dansk Skak Union, som kommer begge organisationer til gavn inden for pigeskakken.
Side 1-7 af 226

1.1.15.11. Seniorudvalget Udvalget arbejder for at forbedre vilkrene for seniorspillerne i Dansk Skak Union. 1.1.15.12. Eliteudvalget Eliteudvalget er forretningsudvalgets rdgivende udvalg vedr. eliteskakken i regi af Dansk Skak Union. Udvalget arbejder med og rdgiver FU og landstrneren om eliteskakken, hvilket bl.a. kan omfatte dansk skaks deltagelse i FIDE-arrangementer, elitepolitik og -strategi, landstrnerrollen og konomi og prioritering vedr. eliteskakken. Sfremt DSU har ansat/udpeget en landstrner, skal landstrneren indg i eliteudvalget og benytte dette udvalg til sparring i forbindelse med sit arbejde. Sfremt der ikke er udpeget en person til landstrnerposten, kan landstrnerens rolle varetages af FUs eliteudvalg. Eliteudvalgets sammenstning besluttes i dette tilflde af HB, mens eliteudvalget selv vlger, hvorledes opgaverne konkret fordeles og varetages i udvalget. 1.1.15.13. Lederudviklingsudvalg Udvalget arbejder for at motivere og uddanne ledere i Dansk Skak Union
Side 1-8 af 226

Herudover har Dansk Skak Union et tt samarbejde med de flgende interesseorganisationer:
1.1.16. Dansk Skole Skak

I tt samarbejde med Dansk Skak Union virker Dansk Skak Skole (DSS) under ledelse af Landsudvalget (LU), der udgr DSSs hjeste myndighed. LU bestr af landsdelslederne for landets 15 amter samt DSSs Forretningsudvalg, hvis 5 medlemmer vlges af LU og forestr DSSs daglige drift. DSSs organisation omfatter bl.a.: 1.1.16.1. En landsturnering for skolehold. De 15 landsdele finder hver en vinder for skolehold med deltagere fra henholdsvis 1.-10. klasse og 1.-7. klasse. Disse landsdelsvindere spiller om danmarksmesterskabet (DM). Danmarksmestrene deltager herefter i det nordiske mesterskab (NM). Der spilles med 4 eller 8 spillere pr. hold. 1.1.16.2. Gymnasieskak m.m. For skoler under de fortsatte uddannelser, f.eks. handelsgymnasier, handelsskoler, tekniske skoler, ungdomskostskoler etc., arrangeres ligeledes DM og NM. Her spilles med 4-mandshold. 1.1.16.3. En individuel landsturnering. Efter lignende mnster arrangeres individuelt DM og NM. Dog er deltagerne her delt i grupper efter alder: Gruppe A for 17-20 rige, Gruppe B for 15-16 rige, Gruppe C for 13-14 rige og Gruppe D for 11-12 rige, Gruppe E for 9-10 rige og Gruppe F for spillere indtil 8 r. 1.1.16.4. Uddannelse af Skakinstruktrer. Til varetagelse af DSSs aktiviteter uddanner organisationen ledere og instruktrer. Denne uddannelse har ofte fundet sted i forbindelse med sommerskaklejre eller ved srskilte kurser. DSU nyder ligeledes godt af uddannelsen, idet kursisterne ofte fungerer som dommere og assistenter ved unionens arrangementer. 1.1.16.5. Udgivelse af bladet Skole Skak. DSS udgiver bladet, Skole Skak, til alle organiserede skoleskakspillere i landet. 1.1.16.6. Hjemmeside. DSS har sin egen hjemmeside www.skoleskak.dk 1.1.16.7. Pdagogisk virksomhed. DSSs pdagogiske udvalg arbejder konstant med at fremstille undervisnings- og informationsmateriale. 1.1.16.8. Internationale kontakter. DSS sger at bringe unge i kontakt med andre nationers unge ved deltagelse i og afholdelse af internationale turneringer og gennem udvekslingsaftaler i forbindelse med sommerskaklejrene.
Side 1-9 af 226
Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE 1.1.17. Dansk Skak Unions sttteforening
Foreningens forml er at yde sttte til: Internationale skakturneringer i Danmark. Andre forml, som bestyrelsen finder gavnlige for dansk skak internationalt, herunder unge spilleres turneringsdeltagelse. Sledes lyder formlsparagraffen i Dansk Skak Unions Sttteforening efter seneste lovndring i juni 1986. Foreningen blev stiftet i 1963, og siden da har den ydet sttte til nsten hver eneste internationale turnering i Danmark, ofte med belb p omkring 10 % af udgifterne. Derudover har foreningen i renes lb givet tilskud til mange danske spillere, nr de har deltaget i turneringer i udlandet, og den har stttet forskellige andre skakaktiviteter, der har vret med til at hjne standarden i dansk skak. Foreningen sger i srlig grad at hjlpe med sttte til unge, lovende spillere, der sger international erfaring. Ansgninger om sttte sendes til formanden og skal vre ledsaget af oplysninger om turneringens art og styrke samt af et budget over indtgter og udgifter. Sttteforeningens konomi er frst og fremmest baseret p medlemmernes kontingent. Det rlige minimumskontingent er p 100 kr., det har kunnet fastholdes s lavt i kraft af, at mange medlemmer frivilligt indbetaler et strre belb. Medlemmerne bliver ved en rlig rundskrivelse orienteret om foreningens arbejde i det forlbne r, om foreningens konomi og medlemssituation. Enkeltpersoner, foreninger, klubber og firmaer kan optages som medlemmer. Dette sker ved henvendelse til formanden, hvis adresse er p bagsiden af Skakbladet eller ved indbetaling p foreningens girokonto-nr. 8 06 43 93. Sttteforeningen har udarbejdet en vejledning for turneringsarrangrer, hvor der gives gode rd om hvordan forarbejdet, konomien, selve turneringen og meget mere kan gribes an. Vejledningen kan gratis rekvireres hos Sttteforeningens formand.
1.1.18. Dansk Skakdommerforening

Dansk SkakDommerforening reprsenterer skakdommere og dommere.
1.1.19. Nationalt samarbejde

P nationalt plan har Dansk Skak Union et tt samarbejde med flgende forbund: Dansk Skole Skak (DSS) indgr, som allerede beskrevet, i et nrt samarbejde. Danmarks Tankesports-Forbund (DTF) er en sammenslutning af forbund, der udver organiseret tankesport under konkurrencemssige vilkr.
Side 1-10 af 226

Forbundet bestr af Danmarks Bridgeforbund, Dansk Skak Union, Dansk Skole Skak, Dansk Backgammon Forbund, Dansk lHombre Union, Dansk Othello Forbund og Dansk Go Forbund.
1.1.20. Internationalt samarbejde

DSU deltager i det internationale samarbejde gennem flgende forbund: Verdensskakforbundet, Fdration Internationale des checs (FIDE), stiftet 20. juli 1924 i Paris. FIDE afholder hvert andet r internationale holdturneringer (Olympiader), hvor de tilsluttede nationer kan sende sine strkeste spillere. Verdensmesterskabet i skak for herrer og damer afholdes efter regler vedtaget af FIDE. Verdenskorrespondanceskakforbundet, International Correspondance Chess Federation (ICCF), er en sammenslutning af landenes skakforbund med det forml at udvikle korrespondanceskakspillet ved at arrangere holdkampe mellem forbundene og individuelle kampe, herunder kampe om verdensmesterskabet i skak pr. korrespondance. Nordisk Skakforbund er en sammenslutning af de danske, finske, islandske, norske, svenske og frske skakforbund til fremme af skaksamarbejdet i Norden. Forbundet arrangerer hvert tredje r en enkeltmandsturnering, Nordisk Turnering, hvor ethvert medlem af de nvnte forbund kan deltage, og hvor der bl.a. kmpes om Nordensmesterskabet.
Side 1-11 af 226

Selve DSUs organisation er bygget op omkring flgende spilleformer:
1.1.21. Nrskak
1.1.21.1. Individuelt: Hvert r i psken, med deltagelse af flere hundrede spillere, kmpes der om det individuelle Danmarksmesterskab i skak. Koordineret med DM spilles der over hele landet i lbet af ret lokale turneringer, sledes at resultater opnet i disse har gyldighed ved DM. 1.1.21.2. Hold: Hvert r afholdes en landsomfattende 8-mands-holdturnering mellem unionens klubber. Denne turnering bestr af en divisionsturnering i 3 divisioner og en holdturnering med 5-6 klasser i de enkelte hovedkredse. Endvidere afholdes hvert r en pokalturnering for unionens klubber, dog kun med fire spillere p hvert hold.
1.1.22. Korrespondanceskak
Ligesom der i nrskak spilles turneringer under flere former, spilles der EMT, divisions- og holdturnering samt pokalturnering pr. brev, fax og e-mail, naturligvis tilpasset de enkelte former for skak. Desuden spilles skaldte tematurneringer, det vil sige turneringer, hvor deltagerne er forpligtede til at spille en bestemt bning(tema).
1.1.23. Problemskak
Problemskak er en selvstndig form for skak, der har spilleregler tilflles med praktisk skak (spilleskak), men som dog har mange forskelligheder fra denne. Hvor spilleskak normalt foregr som en kamp mellem to modstandere, der forsger at forhindre hinandens planer, er der tale om konstruerede stillinger i problemskak. Dansk Skak Union har til stadighed sgt at sttte interessen for problemskak ved at afgive plads til opgaver, artikler, meddelelser etc. i Skakbladet. Skakbladets lserturnering er ben for enhver lser af Skakbladet. Nye lsere modtager et gavekort til Dansk Skaksalg ApS eller til problemafdelingens eget bogsalg frste gang 250 points opns. Gavekortets belb er f.t. 150 kr. Dansk Skak Union er reprsenteret i FIDEs kommission for problemskak og deltager i de af FIDE arrangerede problemskakturneringer. Problemskakinteresserede kan melde sig ind i Dansk Skakproblem Klub (DSK). Det gratis medlemsblad Thema Danicum udkommer fire gange rligt med i alt ca. 100 sider. DSK har et omfattende problemskakbibliotek til udln blandt medlemmerne.
Side 1-12 af 226
1.2.
konomi
Hovedbestyrelsen vedtager hvert r p sit mde i 4. kvartal de konomiske rammer for det efterflgende kalenderr. Den daglige administration af unionens konomi varetages af kassereren i Forretningsudvalget.
1.2.1.
Fonde og legater
Dansk Skak Union administrerer de nedennvnte fonde og legater, som venlige mennesker ud fra deres store krlighed til skakspillet har sknket.
1.2.1.1. Johs. Johnsens fond De rlige udbetalinger gr til Danmarksmesteren i nrskak og vinderen af divisionsturneringen, Danmarksmesterskabet for hold. Fonden bestyres af Gentofte Kommune og kan ikke sges. 1.2.1.2. A. Buusmann og Hustru Ellen Buusmanns fond Unionens kasserer gennem mange r, A. Buusmann, bestemte, at renterne fra fonden skal indg i unionens regnskab. Fonden bestyres af Forretningsudvalget og kan ikke sges. 1.2.1.3. Peder Kornings Mindefond Peder Kornings mindefond yder tilskud til fremme af skakinteressen. Fonden bestyres af Forretningsudvalget og kan ikke sges. 1.2.1.4. Fru Gudrun Lewalds legat Yder sttte til kvindelige skakspilleres deltagelse i internationale turneringer. Fonden bestyres af Forretningsudvalget og kan sges. 1.2.1.5. A.V. Jrgensens legat A.V. Jrgensens legat yder tilskud til fremme af skakinteressen. Fonden bestyres af Forretningsudvalget og kan ikke sges. 1.2.1.6. Svend Hamanns juniorfond Fondens forml er at yde sttte til juniorer i Dansk Skak Union i form af sttte til rejser, trning m.v. Modtagere af legatet skal vre medlemmer af Dansk Skak Union. Unionens formand og kasserer styrer uddelingen af legatportioner, og fonden kan sges. Herudover har Dansk Skak Union forpligtet sig p i sin formue at have afsat midler til forml, der har vret omfattet af en rkke nu nedlagte fonde. Det er flgende forml: En pulje til forml at sttte internationale skakarrangementer (isr FIDE-arrangementer) arrangeret af Dansk Skak Union. Hovedbestyrelsen faststter hvert r i forbindelse med sin budgetlgning, hvor meget der skal hensttes til dette forml. Midlerne bestyres af Hovedbestyrelsen og kan ikke sges. (Oprindeligt efter Dansk Skak Unions Internationale fond)
Side 1-13 af 226

At yde ln til nystartede klubber og klubber der grundet stort medlemstal har behov for materialer. (Oprindeligt efter Dansk Skak Unions Materialefond og Apoteker Christensens skakfond) At uddele initiativprmier til driftige klubber i form af gavekort. Forslag til modtagere rettes til den lokale hovedkreds. (Oprindeligt efter et legat fra Berleme-Nix og Hustru) At srge for vedligeholdelsen af Nimzowitsch gravsted. (Oprindeligt efter Nimzowitsch gravstedsfond)
Side 1-14 af 226
1.3.
1
Love for Dansk Skak Union

Navn og hjemsted Unionens navn er DANSK SKAK UNION, og dens hjemsted er formandens adresse.
Forml Dansk Skak Unions forml er foruden at virke for skakspillets udbredelse og udvikling i Danmark at ge spillestyrken hos unionens medlemmer og skabe fllesskab og kammeratskab blandt landets skakspillere samt vre bindeleddet mellem danske skakklubber og reprsentere dansk skakliv indadtil og udadtil.
Virkemidler For at virkeliggre ovennvnte forml kommer flgende virkemidler srligt i betragtning: a. Afholdelse af enkeltmands-, hold- og korrespondanceturneringer. b. Medlemskab af Fdration Internationale des checs (FIDE), Nordisk Skakforbund og International Correspondance Chess Federation (ICCF) og deltagelse i turneringer arrangeret af disse. c. Udgivelse af et obligatorisk medlemsblad, Skakbladet. d. Udgivelse af en klubfortegnelse/almanak. e. Afholdelse af kurser. f. Salg af skakartikler.
Unionens medlemmer Enhver dansk skakklub kan blive medlem af unionen. Hvor srlige grunde, navnlig af national karakter, taler for det, kan klubber uden for Danmarks grnser dog optages i unionen. Optagelse krver da samtykke fra den hovedkreds, gennem hvilken indmeldelse sges, og fra hovedbestyrelsen. Alle klubmedlemmer skal tilmeldes unionen. Personlige medlemmer kan opn de samme rettigheder som medlemmer af klubber ved at tilmelde sig en hovedkreds direkte. Netmedlemmer opnr ret til at benytte de fulde faciliteter af unionens tilbud p internettet.
Side 1-15 af 226

5 Hovedkredsene Unionen er organiseret i 9 hovedkredse. Indmeldelse i unionen sker gennem en hovedkreds. De enkelte hovedkredses indre administration ordnes selvstndigt inden for rammerne af nrvrende love. De love, som i den anledning vedtages i hovedkredsene, skal omgende tilstilles forretningsudvalget, som kan krve ndringer foretaget, hvis de er i strid med nrvrende love. Hvis en hovedkreds modstter sig optagelse af en klub, kan klubben forelgge sagen for hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan da, efter at have hrt hovedkredsen, bestemme, om klubben skal optages i hovedkredsen. Klubber uden for hovedkredsenes omrder tilmeldes unionen direkte. 6 Delegeretmdet Delegeretmdet er unionens hjeste myndighed. Delegeretmdet afholdes ordinrt hvert r i psken i forbindelse med unionens rlige enkeltmandsturnering, samt ekstraordinrt, nr forretningsudvalget eller klubber, som reprsenterer mindst 10 % af det samlede stemmetal, forlanger det. Indvarsling ledsaget af dagsordenen foretages af forretningsudvalget enten gennem Skakbladet eller ved brev til klubberne med mindst 14 dages varsel. Adgang til delegeretmdet og ret til at deltage i dettes forhandlinger har enhver person, der er indregistreret i unionen gennem en klub eller som personligt medlem eller netmedlem. Stemmeret udves af klubformndene og sledes, at hver klub med mindst 8 medlemmer ved sin formand har s mange stemmer, som den har medlemmer. Klubformndene kan ved skriftlig fuldmagt overdrage deres stemmeret til enhver anden i unionen indregistreret person. Det antal fuldmagtsstemmer for fremmede klubber, der afgives af en enkelt person, m ikke overstige 2 % af det samlede stemmetal, forhjet til nrmeste hele tal. Medlemstallet opgres p grundlag af juli kvartals totale indbetaling af kontingent og lgges til grund ved afstemninger p de flgende delegeretmder. Klubber, der indmeldes efter den 30. september, har dog stemmeret med det antal medlemmer, hvormed de indmeldes. P det ordinre delegeretmde aflgger formanden beretning, og kassereren fremlgger regnskabet, der senest 14 dage forud skal vre offentliggjort i Skakbladet eller p Unionens hjemmeside. Der foretages valg af de forretningsudvalgsmedlemmer og af det skaknvnsmedlem, der er p valg, af 3 suppleanter til skaknvnet, samt af 2 revisorer og en revisorsuppleant. Delegeretmdet faststter kontingentet og EMT-afgiften til unionen med virkning fra den efterflgende 1. juli. Det behandler sdanne sprgsml, om hvis forhandling senest den 1. februar er fremsat skriftlig anmodning af en stemmeberettiget eller et medlem af hovedbestyrelsen over for formanden. Det bestemmer stedet for nste rs ordinre mde og enkeltmandsturnering.
Side 1-16 af 226

Delegeretmdet har ret til at ekskludere en klub eller en person, som efter dets skn modarbejder unionens interesser. En eksklusion, der foretages af en hovedkreds i henhold til dens love, har frst gyldighed, nr den godkendes af frstkommende delegeretmde. Forretningsudvalget udfrdiger et referat af delegeretmdets forhandlinger og beslutninger. Referatet offentliggres senest 2 mneder efter delegeretmdets afholdelse i Skakbladet eller ved udsendelse til klubberne. Indsigelse mod referatet tilstilles unionsformanden senest 1 mned efter offentliggrelsen og behandles under punktet Godkendelse af delegeretmdets referat p frstkommende hovedbestyrelsesmde. 7 Hovedbestyrelsen Unionens hovedbestyrelse bestr af en reprsentant fra hver hovedkreds og forretningsudvalgets medlemmer. Hvert hovedbestyrelsesmedlem har n stemme, dog fordeles 3 ekstra stemmer til de hovedkredsreprsentanter, hvis hovedkredse har opnet de strste kvotienter ved division af hovedkredsenes medlemstal med divisorerne tre, fem og syv. Hovedkredsenes medlemstal opgres p grundlag af juli kvartals totale indbetaling af kontingent. Ovennvnte fordeling fr delegeretmdet i psken. virkning umiddelbart efter afholdelsen af
Hovedbestyrelsen afholder ordinrt mde ved rets begyndelse, umiddelbart forud for delegeretmdet og ved ssonens begyndelse, samt ekstraordinrt, nr unionens formand eller 5 hovedbestyrelsesmedlemmer nsker det. Tid og sted for mderne faststtes af forretningsudvalget. Enhver hovedkreds er forpligtet til at vre reprsenteret p hovedbestyrelsesmdet ved sine reprsentanter eller disses stedfortrdere. Enkeltsprgsml kan behandles skriftligt, nr forretningsudvalget sknner det forsvarligt. I vrigt faststter hovedbestyrelsen selv sin forretningsorden. Fratrder et medlem af forretningsudvalget i utide, konstituerer hovedbestyrelsen et nyt medlem for den resterende valgperiode. Hovedbestyrelsen faststter p sit mde ved ssonens begyndelse budgettet for det kommende r. Vsentlige overskridelser af dette budget kan kun finde sted med hovedbestyrelsens tiltrdelse. Hovedbestyrelsen kan tillgge forretningsudvalget eller enkelte medlemmer af dette et honorar. Hovedbestyrelsen anstter lederen af Skakbladets ekspedition. Hovedbestyrelsen anstter Skakbladets redaktr. Hovedbestyrelsen faststter reglementer for unionens turneringer. Hovedbestyrelsen vlger reprsentanter til internationale organisationer.
Side 1-17 af 226

Unionens hderstegn uddeles af hovedbestyrelsen efter indstilling fra de enkelte hovedkredse og fra forretningsudvalget. Hovedbestyrelsen kan med 5/6 af de afgivne stemmer udpege resmedlemmer. Enhver person, der er indregistreret i unionen, kan rekvirere referater af et hovedbestyrelsesmde. 8 Forretningsudvalget Forretningsudvalget bestr af formanden, kassereren og 3 andre medlemmer. Valg glder for 2 r ad gangen. I ulige r vlges formanden og et medlem, i lige r kassereren og 2 medlemmer. Forretningsudvalget faststter selv sin forretningsorden. Forretningsudvalget varetager under ansvar over for delegeretmdet og med respekt af de befjelser, der er tillagt hovedbestyrelsen, den daglige ledelse af unionen. Unionen forpligtes ved underskrift af tre medlemmer af forretningsudvalget, hvoriblandt formanden eller kassereren. Forretningsudvalget er forpligtet til at give ethvert medlem af hovedbestyrelsen de oplysninger om sine aktiviteter, som han beder om. 9 Skaknvnet Skaknvnet bestr af 3 medlemmer, hvoraf 1 br vre jurist. Der vlges rligt 1 medlem og 3 suppleanter, sledes at valget glder henholdsvis 3 r for medlemmer og 1 r for suppleanter. Skaknvnet faststter selv sin forretningsorden. Skaknvnet afgr sager om fortolkning af Dansk Skak Unions love, reglementer for Dansk Skak Unions turneringer og koordinerede turneringer samt FIDEs regler for skakspillet. Desuden afgr Skaknvnet tvister i forbindelse med ren skaklig aktivitet under Dansk Skak Unions turneringer og koordinerede turneringer. Skaknvnet afgr kun sager og tvister, der er afgjort af samtlige vrige organer inden for Dansk Skak Union, som de efter Dansk Skak Unions love og reglementer kan forelgges. Skaknvnet kan besvare foresprgsler om regler og praksis, hvis foresprgslen er udformet generelt og nvnet sknner, at den er af principiel betydning, samt at det desuden klart fremgr, at Skaknvnet ikke ved sin besvarelse kommer til at tage stilling til en aktuel tvist. Klager til Skaknvnet skal indgives skriftligt inden 3 uger efter, at klageren har fet meddelelse om den afgrelse, han vil pklage. Sfremt Skaknvnet fungerer som tredjeinstans i den aktuelle klagesag, skal klagen ledsages af et depositum, hvis strrelse udgr det til enhver tid gldende unionskontingent pr. r for voksne.
Side 1-18 af 226

Sfremt klageren ikke fr medhold i sin klage, tilfalder depositum unionen. Skaknvnet begrunder sine afgrelser, som er inappellable. Det offentliggr afgrelser af almindelig interesse i Skakbladet. 10 Kontingentet Klubberne betaler kontingent efter antallet af medlemmer, og kontingentet indkasseres kvartalsvis inden for hver hovedkreds af hovedkredskassereren. Hver hovedkreds er ansvarlig for kontingentet fra de under den hrende klubber og personer og garanterer rettidig indbetaling af det samlede kvartalskontingent. Dette skal af hovedkredskasseren afregnes overfor unionskassereren inden udgangen af kvartalet. For klubberne beregnes forandring i medlemstal samt udmeldelse af unionen fra et kvartalsskifte. Sker sdanne ndringer mellem to kvartalsskifter, skal klubben betale kontingent til unionen for hele det kvartal, i hvilken pgldende ndring eller udmeldelse er sket. Kommer en klub i restance, kan hovedkredsen standse Skakbladet og medlemskabet af unionen kan ophves. En person, der af en klub er slettet p grund af restance, kan ikke vre tilmeldt unionen, medmindre klubben og unionen i srlige tilflde eftergiver det skyldige belb. Unionen tolererer dog kun kontingent-restancer indtil 6 mneder. 11 Lovndringer ndringer i nrvrende love kan kun gyldigt vedtages af et delegeretmde, nr Forslag herom er optaget p mdets dagsorden. Forslaget opnr mindst 2/3 af samtlige afgivne stemmer. 12 Oplsning Unionens aktiver skal i tilflde af ophr anvendes til skaklige forml efter sidste delegeretmdes nrmere bestemmelse. Til oplsning af unionen krves et flertal p 4/5 af de afgivne stemmer. For unionens gld hfter klubberne over for kreditorerne i forhold til deres medlemstal. Note: Nrvrende love er vedtaget p delegeretmdet den 6. april 1980 med ndringer p delegeretmdet den 7. april 1985, 26. marts 1989, 12. april 1998 og 27. marts 2005.
Side 1-19 af 226
1.4.
1.4.1.
Kontaktoplysninger
Forretningsudvalget
Forretningsudvalget er ansvarlig for Dansk Skak Unions daglige drift. Forretningsudvalget har ikke faste trffetider, men trffes lettest med e-post. Forretningsudvalget benytter logiske e-post-adresser sledes, at adressen flger posten. Telefonisk kan Forretningsudvalget bedst trffes aften og weekend. Forretningsudvalget konstituerer sig selv. Er du i tvivl om, hvem du skal henvende dig til, eller kan du ikke trffe den rette person, kan du kontakte en af de andre, som s vil tage sig af sagen.
Formand: Lars-Henrik Bech Hansen Hjertebjrgparken 20 4340 Tllse Tlf. 27 57 63 58 e-mail: formand@skak.dk
Ansvarsomrder: Skakpolitiske sprgsml Kontakt til eksterne organisationer Kontakt til offentlige myndigheder Skaknvnet Delegeretmdet Hovedbestyrelsen Skakbladet Kontakt til internationale forbund Turneringsinvitationer fra udlandet Ratingkomiten Seniorskak DM Fonde Divisionsturneringen Hjemmeside Public Relations K-skak
Side 1-20 af 226

Kasserer: Ren Baarup-Christensen Luneparken 25 6070 Christiansfeld Tlf.: 20 88 56 62 e-mail: kasserer@skak.dk Ansvarsomrder: Regnskab Budget Betalinger Inventar DSUs arkiv Papirvarer Kartoteket Udln af DSUs materialer Materialefond Vkstkonto
Sekretr/Organisation: Chresten Nielsen stergade 26 Allested-Vejle 5672 Broby Tlf. 28 15 12 71 e-mail: sekretaer@skak.dk
Ansvarsomrder: Dommeruddannelse Reglementer Kontakt til klubber og hovedkredse Hderstegn Initiativprmier Kvinde- og Pigeskak Faste Oplysninger for HB Skakhndbogen Referater Pokalturneringen FIDE Indberetninger Ansvarsomrder: Ungdom Lederudvikling Skak.dk Events Online skaktrning
Ungdom: Kim Henrik Skaanning-Pedersen Skovbrynet 4 7183 Randbl Tlf. 66 14 76 15 e-mail: ungdom@skak.dk
Side 1-21 af 226

Udvikling: Tom Skovgaard Stensbyvej 15 2740 Skovlunde Tlf. 24 28 14 10 e-mail: udvikling@skak.dk Ansvarsomrder: Eliteskak Dansk Skole Skak Skak.dk IT-Drift IT-Udvikling
Side 1-21 af 226
Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE 1.4.2.
Hovedbestyrelsen 6. Hovedkreds Aage Dalstrup Olsen Sndervangen 14 01 TV 8260 Viby J Tlf. 86 40 43 01 Hk6@skak.dk 7. Hovedkreds Christian Grubert stre All 60 ST TV 9000 Aalborg Tlf. 25 23 67 38 hk7@skak.dk 8. Hovedkreds Per Rasmussen Stavsdalvej 37 sterlars 3760 Gudhjem 56495113 hk8@skak.dk 9. Hovedkreds Erik Sbjerg Knud Rasmussens Vej 12 7430 Ikast Tlf. 31 37 38 41 hk9@skak.dk
1. Hovedkreds Sigfred Haubro Hstbuen 39 2750 Ballerup Tlf. 44 64 23 80 hk1@skak.dk 2. Hovedkreds Niels Steen Larsen Nrregade 26 4600 Kge Tlf. 56 65 02 01 hk2@skak.dk 3. Hovedkreds Poul Jacobsen Brovangen 8 5464 Brenderup Tlf. 63 44 00 16 hk3@skak.dk 4. Hovedkreds Kai Bjrnskov Birkevej 28 6100 Haderslev Tlf. 74 53 21 85 hk4@skak.dk 5. Hovedkreds Jean Bloch Mikkelsen Alsdvej 2 C 6740 Bramming Tlf. 21 70 35 55 hk5@skak.dk
Side 1-22 af 226
Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE 1.4.3. vrige kontaktpersoner i Dansk Skak Union
Webmaster/Presseansvarlig Thomas Vestergrd Tousvej 101 Lejl. 7 8230 byhj Tlf. 24 64 28 62 e-mail: presse@skak.dk e-mail: webmaster@skak.dk Skakbladet Thorbjrn Rosenlund Kongestien 16 2830 Virum Tlf. & fax: 44 49 42 10 e-mail: skakbladet@skak.dk Dommeruddannelse Lau Bjerno Blegs Banke 12 8660 Skanderborg tlf.: 35 11 76 24 Giro 1-668-6972. e-mail: dommerkursus@skak.dk Seniorskak Bent Srensen Lerumbakken 12 9400 Nrresundby Tlf.: 98 25 74 06 e-mail: seniorskak@skak.dk LIVE-Udstyr Poul Jacobsen Brovangen 8 5464 Brenderup Tlf.: 40 83 36 16 e-mail: liveudstyrudlaan@skak.dk Ungdomslandstrner Mads Boe e-mail: ungdomselite@skak.dk Kvindelandstrner Thorbjrn Bromann e-mail: kvindelandstrner@skak.dk
Medlemsregister og ratingkartotek: Bjrn Laursen Hybenvej 21 8763 Rask Mlle Tlf.: 75 67 87 80 Fax: 75 67 85 43 e-mail: kartotek@skak.dk Ratingkomit Leif Jensen Toftesvej 12D Benlse 4100 Ringsted tlf.: 57 61 66 84 e-mail: ratingkomite@skak.dk Divisionsturneringen Per Rasmussen Stavsdalvej 37 sterlars 3760 Gudhjem Tlf.: 56 49 51 13 e-mail: divisionsturnering@skak.dk K-Skak Sren Peschardt Rdklkevej 368 2600 Glostrup Tlf.: 43 45 20 39 Giro: 495-0356 e-mail: kskak@skak.dk Pokalturneringsleder Poul Jacobsen Brovangen 8 5464 Brenderup Tlf. 40 83 36 16 E-mail: pokalturnering@skak.dk Skaknvnet Peter Roesen Brendstrupvej 16 6800 Varde Klager over trufne afgrelser fremsendes i 3 eksemplarer med depositum p kr. 540.
Side 1-23 af 226
Skakhndbogen Afsnit 2 GODE RD OG VEJLEDNING FOR KLUBBEN

2. 2.1. GODE RD OG VEJLEDNING FOR KLUBBEN 2-1
Start en ny skakklub ...................................................................................... 2-1 2.1.1. Spillested .................................................................................................... 2-1 2.1.2. Dansk Skak Union hjlper nye klubber i gang .......................................... 2-1 2.1.3. PR-arbejde .................................................................................................. 2-1 2.2. Skakklubbens love ......................................................................................... 2-2 2.3. Skakklubbens daglige ledelse ........................................................................ 2-3 2.4. Generalforsamlingen og bestyrelsesmder .................................................... 2-7 2.4.1. Vedtgternes omtale af generalforsamlingen ............................................. 2-7 2.4.2. Bestyrelsesmder ...................................................................................... 2-13 2.5. Klubbens konomi ...................................................................................... 2-14 2.5.1. Kontingentet ............................................................................................. 2-14 2.5.2. Skattemssige forhold .............................................................................. 2-14 2.5.3. Vkstkonto ............................................................................................... 2-17 2.5.4. Ungdomsinstruktrordning ....................................................................... 2-18 2.5.5. vrige stttemuligheder fra DSU ............................................................. 2-19 2.5.6. Folkeoplysningsloven ............................................................................... 2-21 2.6. Klubbens trivsel ........................................................................................... 2-29 2.6.1. Klubblade.................................................................................................. 2-29 2.6.2. Medlemspleje............................................................................................ 2-30 2.6.3. Juniorafdeling ........................................................................................... 2-31 2.7. Materialer til udln ...................................................................................... 2-34
2.
GODE RD OG VEJLEDNING FOR KLUBBEN

Dette afsnit er tnkt som en hjlp for nye klubledere, der derved skulle f bedre muligheder for at klare de problemer, en skakklubleder kommer ud for. Det er klart, at denne vejledning ikke kan vre fyldestgrende, idet enhver klubleder skal tilpasse sit arbejde den enkelte klubs nsker og behov.
2.1.
Start en ny skakklub
I det flgende gives en rkke rd og ideer til hndtering af de problemstillinger, som man mder i opstartsfasen af en ny skakklub.
2.1.1.
Spillested
I en opstartsfase kan man som en ndlsning spille privat, men man m sikre sig et ordentligt spillelokale. En henvendelse til den lokale kommune vil ofte kunne stille en ny skakklub et lokale vederlagsfrit til rdighed. Det vil typisk vre et lokale p en skole, og her er skolens normale lukketid kl. 22.00 typisk et problem for skakklubber. Skolens pedel kan i denne sammenhng vre behjlpelig og ellers rder kommunen tit over lokaler (kantiner, beboerhuse, biblioteker, lokalcentre og sognegrde), hvor der er bent i lngere tid. Ved ikke at benytte kommunale lokaler kan klubben blive ndt til at betale en strre eller mindre husleje, hvilket typisk pvirker klubbens kontingent. Se ogs afsnit 2.5.6.5.
2.1.2.
Dansk Skak Union hjlper nye klubber i gang

Dansk Skak Union yder sttte til etablering af nye klubber. Det glder bde PRmateriale og konomisk sttte. Det er ofte et problem for en nyetableret klub at skaffe spillemateriale, men her kan Dansk Skak Union trde hjlpende til. Dansk Skak Unions Materialefond og Apoteker Christensens skakfond yder ln p srdeles favorable vilkr til skaklokaler og skakmateriel. Se afsnit 2.5.5. En vsentlig men tung - opgave for en enhver nystartet klub er at formulere sine vedtgter. Forretningsudvalget hjlper gerne med formuleringen af klubbens vedtgter.
2.1.3.
PR-arbejde
I skakklubbens opstart glder det om at f skabt opmrksomhed om klubben. Mange lokalaviser bringer omtale af nye tiltag og kan mske endda overtales til skakopgavekonkurrencer med prmier, der kan afhentes p klubaftenen, og man br ikke forsmme lejligheden for at sende artikler om klubbens arrangementer til lokalavisen. Derudover kan nvnes lokale vejvisere, hjemmeside om klubben p internettet, husstandsomdeling af folder om skakklubben og aktiviteter p offentlige steder, hvor der kommer forbipasserende (eksempelvis spil med store brikker). Dansk Skak Union har et antal bger, som anvendes til gaver og prmier til PRarrangementer. Henvendelse rettes til Forretningsudvalget (sekretaer@skak.dk).
Side 2-1 af 226

Desuden kan der ved henvendelse til Skakbladets ekspedition fs eksemplarer af Skakbladet og srnummeret af Skakbladet til uddeling ved PR-arrangementer. Se ogs afsnit 0.
2.2.
Skakklubbens love
Det stiftende mde orienterer om skakspillet, skakklubben og fr etableret klubben med love og bestyrelse. Det kan vre en god ide, at f en reprsentant fra hovedkredsen til at deltage i dette mde. De flgende love m ikke betragtes som fyldestgrende, men som en hjlp til den nystartede skakklub. Hvis klubben nsker at sge sttte efter folkeoplysningsloven, br man vre opmrksom p, at der s stilles srlige krav til vedtgterne se 2.5.6.2. Love for nn. skakklub
(Forml & hjemsted) Klubbens navn er .......... skakklub, subsidirt .......... forening, og dens hjemsted er .......... Klubbens forml er at udvikle og fremme kendskabet til og interessen for skakspillet. Klubben skal vre medlem af . hovedkreds under Dansk Skak Union.
(Medlemskab) Medlemskab kan opns af alle, som kan tilslutte sig klubbens forml, betaler kontingent og respekterer generalforsamlingens vedtagelser.
(Generalforsamlingen) Generalforsamlingen er den hjeste myndighed i alle klubbens anliggender. P den ordinre generalforsamling foretages valg af bestyrelse, revisor og disses suppleanter. Formandens beretning og det reviderede regnskab fremlgges til godkendelse. Der trffes bestemmelse om spilletid, spillested og kontingent, og der behandles sdanne sprgsml, som er af almindelig interesse for klubben. Afgrelse trffes ved simpelt flertal.
(Bestyrelsen & tegningsret) Bestyrelsen bestr af 5 medlemmer. Formand og t bestyrelsesmedlem vlges i lige r, kasserer og to bestyrelsesmedlemmer vlges i ulige r. Alle valg er for to r. Klubben tegnes af formanden og to andre bestyrelsesmedlemmer i forening. Bestyrelsen kan under ansvar over for generalforsamlingen disponere over klubbens formue til formlets fremme. Afgrelser trffes ved simpelt flertal, ved lige stemmetal er formandens stemme afgrende.
(Bestyrelsens pligter) Bestyrelsen br i videste udstrkning srge for, at der afholdes turneringer, som er tilgngelige for alle klubbens medlemmer. Til at lede disse turneringer vlger bestyrelsen en dommer og faststter regler for turneringen.
Side 2-2 af 226

6 (Vedtgtsndringer & klubbens oplsning) ndringer i klubbens love kan kun ske p den rlige generalforsamling, og kun nr mindst 2/3 af de mdte i afstemningen deltagende medlemmer stemmer for forslaget. Bestemmelse om klubbens ophvelse kan kun gyldigt vedtages, nr mindst 3/4 af samtlige klubbens medlemmer stemmer derfor. Skulle klubben ophre at best, tilfalder dens eventuelle formue hovedkredsen. Vedtaget p generalforsamlingen den dag/mned - r.
2.3.
Skakklubbens daglige ledelse

Klubbens daglige ledelse er bestyrelsen. Bestyrelsesarbejdet i en skakklub kan bl.a. best af: Lede arbejdet i henhold til klubbens formlsparagraf Planlgge arbejdet p kort og lang sigt Have overblik over klubbens situation og muligheder Fremkomme med ideer til nye opgaver og til deres lsning Administrere, opdele og fordele arbejdet i bestyrelsen, til eventuelle udvalg og til medlemmerne Koordinere arbejdet i udvalg og afdelinger Srge for overensstemmelse mellem planer og konomi Inspirere og skabe fllesflelse omkring klubbens forml og arbejde. Bestyrelsen br inden ssonstarten lave en plan for ssonen, sledes at medlemmerne har mulighed for at se, p hvilke dage der skal spilles klubturnering, hvornr man afvikler hngepartier, hvornr der skal tilmeldes hold til holdturneringen, hvornr kampene spilles, hvornr klubben har forskellige andre arrangementer og lignende. Klubturneringen udgr en central del af klubbens aktiviteter, og er dermed en vigtig del af en klubleders arbejde. Her skal bl.a. tages hensyn til betnkningstiden i forhold til klubbens bningstid og afvikling af eventuelle hngepartier skal koordineres i klubbens planlgning af ssonen. Hvis klubben nsker at arrangere hurtigturneringer, koordinerede turneringer eller planlgger arrangementer, der har interesse for andre klubbers spillere, br man sikre sig, at arrangementet kommer med i DSUs oversigt over skakarrangementer. Den offentliggres i Skakbladet i januar og dkker hele kalenderret. Klubbens bestyrelse bestr typisk af flgende personer med de beskrevne arbejds- og ansvarsomrder:
Side 2-3 af 226

Formanden Skal vre klubbens drivende kraft Har sammen med kassereren ansvaret for klubbens daglige konomi Reprsenterer klubben og taler p dens vegne Skal holde sig orienteret om arbejdet i klubben, i udvalg og afdelinger Indkalder til og leder bestyrelsesmder Er ansvarlig for information af bestyrelsen, udvalgsformnd m.v. om alle skrivelser, henvendelser etc. som kommer til klubben Holder sig i nr forbindelse med og sger at inspirere og opmuntre ledere og lederemner.
Nstformanden Er formandens stedfortrder og nrmeste medarbejder Skal vre sledes orienteret om klubbens arbejde, at han kan varetage sin stedfortrderfunktion.
Kassereren Administrerer klubbens midler Er ansvarlig for bogfringen Opkrver kontingent Frer eventuelt medlemskartotek Udfrdiger rsregnskab til forelggelse for revision og generalforsamling Indbetaler kontingent til unionen og hovedkredsen Undersger og ansger om mulig kommunal sttte Har overblik over klubbens konomi til brug for bestyrelsens planlgning.
Side 2-4 af 226

Sekretren Frer forhandlingsprotokol Varetager klubbens korrespondance efter formandens direktiver Opbevarer klubbens korrespondance og kopier heraf Foretager anden arkivering Kan evt. vre ansvarlig for klubbens PR-arbejde.
For enhver skakklub og dens bestyrelse er det vigtigt med aktive medlemmer til at hjlpe med de mange opgaver. I praksis er bestyrelsen involveret i mange af klubbens opgaver, men klubbens vrige medlemmer br inddrages i arbejdsopgaver som: Revisor Frer p medlemmernes vegne tilsyn med klubbens bogfring Foretager bogfringsmssig eller kritisk revision (jf. klubbens vedtgter). Turneringsledelse Afviklingen af klubbens interne turneringer br forests af en rutineret spiller, der helst skulle have gennemfrt Dansk Skak Unions Dommerkursus I, der giver en grundig indfring i skakspillets regler, turneringssystemer, rundelgning, ratingberegning, indberetning og lignende. Den pgldende vil ligeledes kunne forest afvikling af kampe i holdturneringen. Denne funktion kan dog ogs varetages af en spiller, der har gennemfrt Dansk Skak Unions Dommerkursus II, der alene tager sigte p uddannelse i skakspillets regler. Materialeforvalter Materialeforvalteren er typisk et trningsarbejde og giver gode muligheder for at prve et medlem i medhjlperrollen. Klubbladsredaktr & web-master En vigtig funktion, da mulighederne her er store for at forbedre klublivet. Et godt klubblad er med til at tegne foreningen udadtil og knytter medlemmerne sammen i klubben. Den hastige udbredelse af internettet har gjort at de fleste klubber har deres egen hjemmeside i nogle tilflde p bekostning af klubbladet.
Side 2-5 af 226

Bibliotekar En rkke klubber har anskaffet sig en del bger, og posten som administrator af disse er velegnet til unge medlemmer, der skal trnes i lederarbejde. Biblioteket kan oprettes og suppleres ved nyindkb, men erfaringer har vist, at hvis en klub har et godt bibliotek, vil der ogs tilflyde en rkke gaver fra medlemmerne i form af gamle skakblade og lign. Medlemsmodtager Klubber med en fast person til at tage imod nye medlemmer har strre succes med at fastholde interessen og udbygge nye medlemmers skakinteresse. Medlemsmodtageren br vre en snakkesalig person. Andre klubber anvender en slags tutor-ordning, hvor forskellige personer har ansvaret for, at sit nye medlem fler sig hjemme i klubben. Det vigtigste er, at klubben er bevidst om at der skal gres en indsats for at fastholde nye medlemmer. PR De bedste folk til PR-opgaver er ikke altid personer der befinder sig srlig godt med traditionelt bestyrelsesarbejde. PR-arbejdet er meget udadvendt og ikke relateret til klubbens egne medlemmer. Blandt de vigtige opgaver for PR-manden er at videregive artikler til lokalbladet i det omfang bladet vil optage det. Den omtale der kommer med jvne mellemrum giver ikke altid resultater her og nu, men den m ikke undervurderes. Den gode PR mand forstr ogs at komme i snak med forbipasserende, nr klubben har et arrangement p offentlig sted. Klubben br vre opmrksom om den har PR-kandidater blandt medlemmerne.
Side 2-6 af 226
2.4.
2.4.1.
Generalforsamlingen og bestyrelsesmder
Vedtgternes omtale af generalforsamlingen
Klubbens vedtgter omtaler normalt 2 forskellige typer af generalforsamlinger, ordinr- og ekstraordinr generalforsamling. For begges vedkommende br de nrmere regler for indkaldelse fremg af vedtgterne. Man br specielt vre opmrksom p, hvilke krav der er med hensyn til indkaldelse af den ekstraordinre generalforsamling. Fremsttes der krav om afholdelse af ekstraordinr generalforsamling, skal det samtidig angives, hvilke punkter man nsker behandlet. Bestyrelsen har pligt til at indkalde til den ekstraordinre generalforsamling, nr kravet herom er korrekt fremsat. Vedtgterne br indeholde en bestemmelse om termin for indsendelse af forslag inden en bestemt dato, eller en vis tid fr generalforsamlingen, ligesom det br fremg, hvilke punkter der skal medtages p generalforsamlingens dagsorden. Der kan godt optages andre punkter, end de i vedtgterne omtalte. Det forberedende arbejde til generalforsamlingen Bestyrelsen br i god tid begynde at planlgge den kommende generalforsamling. Det kan f.eks. dreje sig om at udarbejde ndringsforslag til vedtgterne, skriftlige beretninger til udsendelse samt regnskab (br udsendes til klubbens medlemmer inden mdet), finde kandidater til ledige poster m.m. Alle praktiske arrangementer i forbindelse med afholdelsen skal organiseres. Dirigent og referent skal findes. Mindst 8-14 dage fr generalforsamlingen - nrmere angivet i vedtgterne udsendes indkaldelse med angivelse af tid og sted samt dagsorden. Inden generalforsamlingen begynder, br medlemskartotek, stemmesedler, love og bestemmelser til dirigenten, protokol m.m. vre til stede:
Side 2-7 af 226

Dagsorden Dagsordenens punkter skal vre i overensstemmelse med klubbens vedtgter. Dagsorden for den ordinre generalforsamling indeholder almindeligvis flgende punkter: Valg af dirigent Bestyrelsens beretning for det forlbne r Forelggelse af det reviderede regnskab samt budget for kommende r Behandling af indkomne forslag Faststtelse af kontingent Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer, suppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant (og eventuelle andre valg) Eventuelt
Generalforsamlingens gennemfrelse Valg af dirigent Generalforsamlingens start ledes normalt af formanden, som byder velkommen og leder valget af dirigenten. Til denne post br bestyrelsen i forvejen have et egnet emne, som bringes i forslag. Indlederen sprger om der er andre forslag. Er det tilfldet foretages afstemning, og den person der opnr flest stemmer er valgt (se i vrigt afsnittet om valg). Dirigentens pligter og funktioner: Takke for valget Konstatere generalforsamlingens lovlighed Oplse dagsordenen, der skal vre i overensstemmelse med vedtgterne Lede forhandlingerne upartisk Skal kende klubbens vedtgter Give talerne ordet i den rkkeflge, de melder sig (anmoder n om ordet til forretningsordenen skal vedkommende have ordet frst), dirigenten har ret til at ndre talerkken, hvis han sknner, at rimelige forhold taler derfor
Side 2-8 af 226

Han skal aldrig generalforsamlingen diskutere sine afgrelser med
Standse en taler, hvis hans indlg ikke vedrrer det pgldende emne, eller hvis der rettes personlige angreb mod deltagere i mdet eller mod ikke tilstedevrende personer Lede afstemninger og vedtagelser M ikke deltage i debatten. Hvis dirigenten alligevel skulle nske at komme med et indlg, skal dirigentposten overlades til en anden, normalt formanden Kan hve og udstte mdet for at lave gruppemder eller fri diskussion. Sfremt der under mdet opstr tvivl om dirigentens upartiskhed, eller der opstr andre uheldige situationer, kan der finde en afstemning om dirigentposten sted. Falder denne afstemning ikke ud til dirigentens fordel, skal han nedlgge sit hverv og en ny vlges.
Formanden aflgger beretning Bestyrelsens beretning br indeholde flgende punkter: Omtale af afholdte mder, forhandlinger og beretning om foreningens virke Medlemstal, til- og afgang og ideer med hensyn til det fremtidige arbejde konomi i almen betydning, ellers hrer det til i kassererens beretning. Efter forelggelse af beretningen kan den debatteres i forsamlingen, og der br vre ret vide rammer for, hvilke emner deltagerne kan bringe p bane, idet debatten om beretningen er stedet for ris og ros om klubbens arbejde. Beretningen skal sttes under afstemning.
Kassereren fremlgger det reviderede regnskab Regnskabet, der br vre udsendt i forvejen, forelgges og skal dkke regnskabsperioden i henhold til vedtgterne. Revisorerne skal have revideret og ptegnet regnskabet inden det forelgges. Kassereren br kunne svare p alle almene sprgsml vedr. regnskabet. Regnskabet sttes under afstemning.
Side 2-9 af 226

Behandling af indkomne forslag Hvis der inden det fastsatte tidspunkt er indkommet forslag til ndring af vedtgterne, br disse udsendes i forbindelse med mdeindkaldelsen, s klubbens medlemmer fr mulighed for at tage stilling til disse. Efter debat i forsamlingen finder afstemning sted - skriftlig eller p anden mde efter forsamlingens nske. Almindeligt flertal afgr sagen, hvis ikke andet er foreskrevet i vedtgterne. Hvis det drejer sig om vedtgtsndringer, vil der ofte vre krav om kvalificeret flertal. Valg Inden valgene finder sted kan det i strre klubber vre hensigtsmssigt, at der udpeges stemmetllere. Formanden og kassereren br ikke vre p valg samtidig af hensyn til kontinuiteten i klubbens arbejde. Stilles der flere forslag til en post, br der foretages skriftlig afstemning. Med hensyn til kandidatforslag: Husk at sprge i forvejen, om der er villige. Eventuelt Under dette punkt kan der diskuteres emner, som ikke direkte er punkter p dagsordenen, men valg eller vedtagelser kan ikke finde sted.
Side 2-10 af 226

Afstemningsformer Akklamation Forsamlingen tilkendegiver ved at klappe, at man tilslutter sig det stillede forslag. Stiltiende vedtagelse Ingen taler imod et forslag. Dirigenten erklrer forslaget for vedtaget. Hndsoprkning Bedst anvendelig i mindre klubber. Ikke ved personvalg. Navneoprb Anvendes sjldent, da det krver, at man kender navnene p alle mdedeltagere. Skriftlig afstemning Anvendes, hvis man vil undg pvirkning af mdedeltagerne under afstemningen. Br anvendes ved personvalg. Skriftlig afstemning skal foretages, hvis blot nogle f forlanger det, visse steder kun n. Med hensyn til afstemningsresultatet tlles kun de stemmer med, som er afgivet enten for eller imod. Srlige bestemmelser om flertalsvalg Enstemmighed: Det stillede forslag eller den (de) opstillede kandidat(er), har opnet alle de afgivne stemmer. Ligestemmighed: Stemmernes antal str lige. Afstemningsforslaget er da ikke vedtaget, men i tilflde af valg foretages fornyet afstemning eller lodtrkning, mens ved forslag af anden art: forslaget bortfalder, medmindre der i vedtgterne er hjemmel for en anden afgrelse (f.eks. formandens stemme afgrende). Kvalificeret flertal: Kvalificeret flertal betyder, at et forslag kun vedtages ved et vist antal stemmer udover halvdelen. Det drejer sig her srligt om vedtgtsndringer, hvor der ofte krves 2/3 eller 3/4 af stemmerne afgivet for et forslag. Oplsning af foreningen br kun kunne finde sted ved kvalificeret flertal. Med
Side 2-11 af 226

mindre andet er fastsat i vedtgterne, tller blanke og ugyldige stemmer ikke med ved opgrelsen af antal afgivne stemmer. Relativ (almindeligt) flertal: Den mest anvendte metode ved valg af personer, nr der er opstillet flere kandidater. Eksempel: 100 stemmeberettigede; der skal vlges 2 til en bestyrelse, og der er opstillet 5 kandidater. Hver person m hjst skrive 2 navne p sin stemmeseddel, og efter optllingen viser det sig f.eks. at stemmetallene fordeler sig sledes: A 46 B 29 C 53 D 20 E 32. Herefter er A og C valgt, nr der anvendes relativt flertal. Absolut (simpelt) flertal: Denne valgmetode krver, at der for et forslag stemmer mere end halvdelen af de afgivne stemmer, fr vedtagelse har fundet sted. Man sikrer sig hermed, at vedtagelsen har stor tilslutning blandt foreningens medlemmer. Ugyldige stemmesedler Stemmesedler, som indeholder irrelevante oplysninger. Stemmesedler, hvor der kan opst tvivl om, hvem der er stemt p. Hvis stemmesedlen indeholder flere navne end det nskede antal. Hvis det fremgr af stemmesedlen, hvem der har stemt. Stemmesedlen er gyldig, selv om den indeholder frre navne end det nskede.
Side 2-12 af 226
Skakhndbogen Afsnit 2 GODE RD OG VEJLEDNING FOR KLUBBEN 2.4.2. Bestyrelsesmder

Det flgende er en hjlp til bestyrelsen i forbindelse med afholdelse af mder: Bestyrelsesmder Afholdes nr formanden sknner det ndvendigt. Afholdes efter beslutning p sidste mde Afholdes p faste mdeterminer. En typisk dagsorden for et bestyrelsesmde ser ud som flgende: Siden sidst Indget korrespondance o o Cirkulrer o. l. Drftelser af arbejdet siden seneste mde.
Beretninger Referater fra udvalg til orientering og evt. godkendelse. konomi o Kassereren laver likviditetsoversigt og et skn over den nrmeste fremtid.
Den kommende tids virksomhed opdelt i srskilte punkter p dagsordenen. Langtidsplanlgning, skitsering og fremtidige opgaver. Nste mde. Protokollen oplses og underskrives (kan vre frste punkt p nste mdes dagsorden). Som hovedregel giver en god og prcis dagsorden mdedeltagerne bedre mulighed for at forberede sig og dermed bedres behandlingen af de enkelte sager.
Side 2-13 af 226
2.5.
Klubbens konomi
Det er vigtigt som klubleder lbende at holde kontrol med klubbens konomi. I det flgende skal der ses p forskellige former for indtgtsmuligheder, der kan vre med til at forbedre klubbens konomi og dermed give et bedre grundlag for gede aktiviteter.
2.5.1.
Kontingentet
En vsentlig post p indtgtssiden er kontingentet. Det er vigtigt, at klubberne sikrer sig, at medlemmerne ikke kommer i en urimelig restance, idet kontingentet ofte er lig med den aktuelle kassebeholdning. Klubbens kartoteksfrer skal vre opmrksom p tidsfristerne for afmelding af medlemmer til Dansk Skak Union. Det er klart, at med store restancer har klubben ingen midler til at betale lbende regninger. Er klubben af en vis strrelse, kan man med fordel indfre giroindbetaling af kontingentet. Det letter ofte arbejdet for kassereren; p minussiden ved denne indbetalingsform m det dog siges, at medlemmerne uden giroindbetaling tvinges ind i klubben for at betale, hvilket ofte betyder, at de er lettere at holde p. Medlemmer der udmeldes af klubben med kontingentrestance kan sprres af klubben ved at oplyse det til hovedkredsens kartoteksfrer. Derved kan den pgldende ikke blive medlem af Dansk Skak Union gennem en anden klub. Ordningen medfrer administration og br derfor ikke bruges overfor medlemmer, der blot er vanskelige betalere. Kontingentrestancen kan hjest udgre to kvartaler og klubbens kasserer skal meddele kartoteksfreren nr restancen er betalt.
2.5.2.
Skattemssige forhold
Efter selskabsskatteloven er foreninger skattepligtige for s vidt angr indtgter ved erhvervsmssig virksomhed. Ved bedmmelsen af, hvorvidt der foreligger erhvervsmssig virksomhed er det uden betydning, om der med denne tilsigtes et overskud. Skattepligten er alene knyttet til arten af den virksomhed, der udves.
2.5.2.1. Fritagelse for selvangivelsespligt Foreninger med fritidsaktiviteter som forml er dog fritaget for beskatning og indgivelse af selvangivelse, sfremt de erhvervsmssige indtgter bliver anvendt eller henlagt til almenvelgrende eller almennyttige forml. Det er skattemyndighedernes opfattelse, at foreninger med fritidsaktiviteter som forml almindeligvis m anses for vrende almennyttige. Disse foreninger behver sledes hverken at indsende selvangivelse, erklring eller foreningsregnskab, medmindre dette krves af de lokale skattemyndigheder.
Side 2-14 af 226

2.5.2.2. Ydelser til ulnnede ledere, trnere, amatrspillere m.v. I skattesammenhng skelnes mellem amatrspillere og professionelle spillere. Det efterflgende skema illustrerer hvorledes forskellige former for ydelser skal behandles skattemssigt. 2.5.2.3. Professionelle spillere Ydelser til professionelle spillere sker som regel i forbindelse med arrangementer, hvor ydelsen kan udbetales som B-indkomst, men der skal altid indsendes oplysningsseddel. 2.5.2.4. Moms Efter momslovens regler skal der betales moms af erhvervsmssig levering af varer og tjenesteydelser med leveringssted i Danmark. Foreninger, der slger varer og momspligtige tjenesteydelser for mere end kr. 50.000 rligt skal momsregistreres og afregne moms, men skakklubber kan, hvis grnsen overskrides blive helt momsfritaget for salg til almennyttige forml, hvis: Momsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrenceforvridning Overskuddet fuldt ud bruges til velgrende eller almennyttige forml Brugen af overskuddet kan dokumenteres Foreningen ikke har erhvervsmssigt salg af varer og ydelser. Alle betingelser skal vre opfyldt. Foreninger - der opfylder betingelserne - har fra 1. juli 2002 kunnet vlge at blive momsfritaget. Foreninger med momspligtigt salg, der opfylder ovennvnte krav, kan anmelde sig ved nrmeste told- og skatteregion. Foreningerne fr herefter tildelt et SE-nr., men skal ikke angive og betale moms. Foreninger, der allerede er momsregistrerede, kan bede deres told- og skatteregion om at blive afmeldt senest 8 dage efter nsket ophr. Foreninger, der opfylder betingelserne, men vlger at forblive momsregistreret, kan fortsat sge om momsfritagelse for et velgrende arrangement efter gldende regler. Se evt. vejledningen: "Momsfritagelse for velgrende arrangementer" p: www.toldskat.dk. Der skal ansges hos den lokale told- og skatteregion. Yderligere oplysninger kan indhentes hos unionens kasserer.
Side 2-15 af 226

Det flgende skema skal ikke betragtes for udtmmende, men som en hjlp til klublederen/arrangren (den udbetalende part) i, hvorledes forskellige former for ydelser skal behandles skattemssigt. Oplysnings -seddel AMbidrag
Ydelsens art Pokaler og medaljer Kontante prmier og gavekort Prmier i form af varer Startpenge til Spillere Ln til Ledere Frikontingent Godtgrelse af telefon/internet indtil 2.000 rligt eller refusion efter specificeret regning Befordringsgodtgrelse, krsel i egen bil eller refusion af faktiske udgifter Rejsegodtgrelse eller refusion af faktiske udgifter
1
A-indkomst
B-indkomst
Skattefri x
x x x x x x
x1 x1 x x x
x x x
Der skal indsendes oplysningsseddel, hvis de kontante prmier m.v. overstiger kr. 2.000 pr. r. Yderligere oplysninger kan indhentes hos unionens kasserer.
Side 2-16 af 226
Skakhndbogen Afsnit 2 GODE RD OG VEJLEDNING FOR KLUBBEN 2.5.3. Vkstkonto

Delegeretmdet i 1999 vedtog en kontingentforhjelse, som blev remrket medlemsfremmende aktiviteter og lederuddannelse. Disse midler udgr Dansk Skak Unions vkstkonto, og anvendes til Ungdomsinstruktrordningen Srlige landsdkkende aktiviteter (Skak, Seminarier, Flygtninge, Voksenundervisning, PR)
Medlemsfremmende aktiviteter som en klub eller hovedkreds afholder Ansgning om sttte til lokale medlemsfremmende aktiviteter skal sendes til Hovedkredsen. En ansgning vurderes bl.a. ud fra flgende kriterier: En vis nyhedsvrdi (pionernd) Initiativet bakkes konomisk op af hovedkredsen og/eller klubben Realistiske forventninger om en positiv effekt Initiativet er en ressourcemssig stor opgave for klubben/HK En rimelig geografisk spredning af det afsatte budget Et vist kvalitetsniveau En ansgning til vkstkontoen behver ikke at vre formel, professionel og helt frdig. Selvom en ansgning skal sendes til Hovedkredsen, deltager Forretningsudvalget gerne i en diskussion om arrangementet og kommer ofte med gode rd og erfaringer som andre klubber gjort, s man i fllesskab nr frem til et passende arrangement. Med sttte fra vkstkontoen er det muligt at give PR-arrangementer et lft, s brug endelig fantasien! Fr der kan tages endelig stilling til en bevilling skal der dog foreligge et budget, og som udgangspunkt kan der ikke forventes sttte til honorarer og aflnning.
Side 2-17 af 226
Skakhndbogen Afsnit 2 GODE RD OG VEJLEDNING FOR KLUBBEN 2.5.4. Ungdomsinstruktrordning

Dansk Skak Union har vedtaget en aflnning for ungdomsinstruktrer. De enkelte hovedkredse kan opstille egne kriterier der skal opfyldes, for at der kan opns sttte. Sprgsml og konkrete ansgninger rettes til hovedkredsen. Stttebelb Hvis en skoleskakklub eller juniorafdelingen i en skakklub har mindst fem tilmeldte elever, som er medlem af unionen, kan den modtage en timeln p maksimalt kr. 100. Denne timeln bestr af kr. 50 fra Dansk Skak Union, samt en lokal sats p mellem 25,- og 50,- kr. fra hovedkredsen, hvori skoleskakklubben eller juniorafdelingen i skakklubben er tilmeldt. Bemrk, at for at kunne modtage stttebelbet, skal hovedkredsen sttte med et belb svarende til minimum halvdelen af stttebelbet fra Dansk Skak Union. Det maksimale ugentlige antal timer er to timer og det maksimale rlige antal uger er 20 uger. Tilskud fra anden side Tilskud fra anden side eksempelvis fra kommunen, klubben eller sponsorer modregnes ikke. Hovedkredsens ansvar Det er hovedkredsens ansvar at: Drage omsorg for, at budgettet ikke overskrides Vurdere efter objektive kriterier om en aktivitet kan modtage tilskud Indsende en oversigt over de aktiviteter, der nskes tilskud til i den pgldende sson Fordele stttebelb fra DSU og hovedkredsen til instruktren/klubben Rapportering Nr en gruppe er afsluttet, indsendes en oversigt over flgende: Instruktrens timeantal Instruktrens navn, adresse og cpr-nummer Instruktrens aflnning Oplysninger om eksterne tilskud Navn, adresse og fdselsdato p de deltagende elever Endvidere angives, hvorledes tilskuddet nskes udbetalt.
Side 2-18 af 226

Udbetaling af tilskud Tilskuddet kan: Udbetales som ln til instruktren, hvor honoraret er en skattepligtig indkomst og derfor vil blive indberettet til skattemyndighederne. Instruktren skal gres opmrksom p dette forhold. Udbetales" til skoleskakklubben eller juniorafdelingen i skakklubben i form af en konto hos Dansk Skaksalg. Hvis klubben udbetaler tilgodehavendet hos Dansk Skaksalg til instruktren, er vrdien skattepligtig, hvorfor dette skal indberettes til skattevsenet. Vlger skoleskakklubben eller juniorafdelingen i skakklubben at modtage tilskuddet som en konto i Dansk Skaksalg, skal instruktrens cpr-nummer ikke rapporteres. conto tilskud Hovedkredsen kan f et conto tilskud ved at henvende sig til Dansk Skak Unions kasserer. Bevilling Ansgningerne bevilges i den rkkeflge, de modtages, hvilket vil sige efter frst til mlle princippet.
2.5.5.
vrige stttemuligheder fra DSU

Dansk Skak Union yder ln til anskaffelse af skakmateriel efter flgende standardbetingelser:
2.5.5.1. Lntagere Lntagere skal vre medlem af Dansk Skak Union En klub, der ikke er indmeldt i Unionen, kan f stillet materiel til rdighed op til kr. 2.000, idet lnet afvikles p normale vilkr, sfremt klubben bliver medlem inden nstflgende 1. oktober. Bliver klubben ikke medlem, skal det udleverede materiel enten tilbageleveres i uskadt stand (bortset fra normal slitage) eller betales kontant. 2.5.5.2. Lnets strrelse: Der ydes maksimum kr. 300 pr. klubmedlem p lneansgningstidspunktet. En klub kan hjst lne kr. 8.000, heri medregnet evt. tidligere ikke fuldt tilbagebetalte ln. Lnets maksimum udgr 80 % af skakmateriellets anskaffelsespris. Ved skakmateriel forsts skakure, skakbrtter og skakbrikker. Indkb skal ske hos en af Dansk Skak Union anvist leverandr, normalt unionens egen forretning Dansk Skaksalg ApS.
Side 2-19 af 226

2.5.5.3. Afdrag og renter: Tilbagebetaling sker over 4 r med 25 % hvert r, frste gang 1 r efter lnets udbetaling. Forrentningen sker med 8 % p.a. af restglden og erlgges sammen med afdragene. Dog er de frste kr. 5.000 rentefri. 2.5.5.4. Fuld indfrielse: Ved klubbens udmeldelse af Dansk Skak Union forfalder hele restglden straks til betaling inkl. renter til betalingsdagen. Har en lntager ikke betalt forfaldne afdrag og renter til forfaldstid, udsendes rykkerskrivelse fra Unionens kasserer. Er belbet herefter ikke betalt inden 8 dage, forfalder hele restglden inkl. renter til betaling straks. En lntager kan til enhver tid indfri glden inkl. renter ved at tilbagelevere det skakmateriel, der har dannet grundlag for ydelse af lnet. Dog under forudstning af, at materiellet er i en for Dansk Skak Union acceptabel stand. Dette glder ogs, selv om lnet af en af ovennvnte grunde er forfalden til indfrielse fr rsperiodens udlb. Lntageren kan til enhver tid helt eller delvis indfri restglden fr forfaldstid.
Kapitalen til denne ordning er oprindeligt tilvejebragt ved frivillige tilskud, med frste bidrag af H. Lomholdt, Sklskr, samt midler overfrt fra den nedlagte Apoteker Christensens Skakfond.
Side 2-20 af 226
Skakhndbogen Afsnit 2 GODE RD OG VEJLEDNING FOR KLUBBEN 2.5.6. Folkeoplysningsloven
2.5.6.1. Lovgrundlaget Grundlaget for skakklubbernes muligheder for offentlig konomisk sttte til lokaler og aktiviteter findes i Lovbekendtgrelse nr. 535 af 14. juni 2004 af lov om sttte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghjskoler samt om Folkeuniversitetet (Folkeoplysningsloven) med tilhrende ndringslove. Lov 593 af 24. juni 2005 2, Lov 1593 af 20. december 2006, Lov 561 af 6. juni 2007 8 og Lov 1523 af 27. december 2009. Folkeoplysningsloven med tilhrende bekendtgrelse er en rammelov, der faststter de overordnede og principielle rammer og mlstninger for, hvorledes kommunerne skal sttte det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde og de lokale aktiviteter for brn, unge og voksne. Loven administreres af Undervisningsministeriet, men det er den enkelte kommunalbestyrelse, der selv faststter de konomiske rammer og generelle retningslinjer for den konkrete ordning i kommunen. Det kan derfor forekomme, at nogle kommuner giver mere i sttte til foreningslivet end nabokommunen. Det betyder, at identiske ansgninger om konomisk sttte i to forskellige kommuner kan give hvert sit resultat. Endvidere kan kommunalbestyrelsen nedstte et Folkeoplysningsudvalg, der forestr administrationen af loven i kommunen. I de kommuner, hvor der ikke er nedsat et Folkeoplysningsudvalg, kan kommunalbestyrelsen selv fungere som Folkeoplysningsudvalg eller uddelegere opgaven til konomiudvalget, et stende udvalg eller den kommunale forvaltning. 2.5.6.2. Grundlggende krav til foreningen Den organisatoriske ramme for folkeoplysende virksomhed efter loven er en forening. I Folkeoplysningslovens 3, stk. 1, er det anfrt, at den frie folkeoplysende virksomhed skal vre etableret af en folkeoplysende forening med vedtgt for at vre tilskudsberettiget eller kunne f anvist offentlige lokaler. Betingelserne for, at en skakklub kan godkendes som folkeoplysende forening, findes i Folkeoplysningslovens 4, stk. 3. Her er angivet, at den skal Have formuleret et forml med foreningsdannelsen, som fremgr af vedtgten Tilbyde folkeoplysende virksomhed efter denne lov Have en bestyrelse Vre demokratisk opbygget Bygge p aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer Vre ben for alle, som tilslutter sig foreningens forml Vre hjemmehrende i tilskudskommunen Have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig
Side 2-21 af 226

Til betingelserne skal der knyttes nogle bemrkninger. Som overordnet princip glder, at en folkeoplysende forening ikke m drives i kommercielt jemed. Desuden stilles der habilitets- og hftelseskrav til bestyrelsen. Ejere af lokaler, advokater, revisorer samt bestyrelsesmedlemmer i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler m. m. til den tilskudsmodtagende forening, kan ikke vre medlemmer af bestyrelsen. Dog kan kommunalbestyrelsen dispensere herfra, nr lejemlet er af uvsentligt omfang, og nr uvedkommende interesse ikke fr mulighed for at pvirke beslutningsprocessen i den folkeoplysende forening (Folkeoplysningslovens 5, stk. 4 og stk. 6). Hele bestyrelsen skal underskrive regnskabet for modtagne tilskud. Bestyrelsens medlemmer hfter ikke personligt for tilskud modtaget efter Folkeoplysningsloven. Sfremt der fremsttes et tilbagebetalingskrav, som flge af en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes den pgldende som forstlig eller uagtsom, kan bestyrelsen eller medlemmer af denne gres personlig ansvarlig. For s vidt angr regnskabsaflggelsen for modtagne tilskud er det anfrt i 19 og 20 i bekendtgrelsen, at afregning af tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og lokaletilskud sker efter regler, som er fastsat af kommunalbestyrelsen. Det vil derfor vre en god ide allerede ved modtagelsen af tilskudstilsagnet fra kommunen at sge rd og vejledning hos denne om udformning og revision af tilskudsregnskabet. Bestemmelsen i punkt 1 er uddybet i 1 i bekendtgrelsen, som anfrer, at en forenings vedtgt skal indeholde oplysninger om Foreningens forml Valg til bestyrelse og antallet af bestyrelsesmedlemmer Regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor Foreningens hjemsted Betingelserne for medlemskab Tegningsret for foreningen Procedure for vedtgtsndringer Anvendelse af foreningens eventuelle overskud ved ophr Hertil kommer, at en forening - foruden de ovennvnte otte punkter skal opfylde lovens 14, stk. 1, hvor kravet om det forpligtende fllesskab er fastslet. Der er sledes ni krav, som en forenings vedtgt skal opfylde for at blive godkendt af hjemkommunen. Hovedparten af landets kommuner krver i dag, at en forenings vedtgt skal godkendes af tilskudskommunen for at foreningen kan blive tilskudsberettiget eller kunne f anvist offentlige lokaler. Kravene til vedtgten kan variere fra
Side 2-22 af 226

kommune til kommune. Nogle stiller strre krav end andre, da der ikke er en flles standard for vedtgter. En god vejledning for udformning af vedtgten er udarbejdet af Herlev Kommune og er tilgngelig p internettet p www.herlev.dk (vlg: fritid og tilskud til folkeoplysende brne- og ungdomsforeninger og godkendelse af foreninger og vejledning i udarbejdelse af vedtgt). I publikation "Vrdier og fllesskab" er p side 34-37 angivet en uddybning af indholdet af de ni krav til vedtgten. Publikationen er udgivet af idrtsforbundene og oplysningsforbundene og kan bl.a. findes p DGIs hjemmeside (www.dgi.dk). Se ogs vejledningen om love p side 2-2 i Skakhndbogen. Blandt de skakklubber der har fet godkendt sin vedtgt er Frederiksberg Skakforening se vedtgten p www.fsskak.dk. Ved regnskabs- og formueforhold forsts fastlggelse af foreningens regnskabsperiode, krav til revision samt placering af foreningens formue herunder eventuelt et maksimalbelb, som kassereren eller andre medlemmer af foreningen m opbevare i eget hjem. Sfremt foreningen kun har n revisor, skal der ogs vlges en suppleant for denne. Bestemmelsen i pkt. 3 om bestyrelsen bner ogs mulighed for, at brn, der er medlemmer af en forening, kan vre reprsenteret ved deres forldre i foreningens demokratiske struktur (forldrene er valgbare til bestyrelse og udvalg, sfremt det er fastsat i den enkelte klubs vedtgt). Det tilrdes, at antallet af bestyrelsesmedlemmer er endeligt, s vedtgten ikke giver generalforsamlingen adgang til at variere antallet af bestyrelsesmedlemmer. Bestemmelsen om kontinuitet i pkt. 8 skal sikre, at der gives tilskud til faste planlagte aktiviteter, som primrt forventes at forlbe over hele ret, og ikke til t enkeltstende eller t rligt arrangement. Tillige phviler det foreningen at indsende rligt en beretning, hvori foreningens folkeoplysende virksomhed beskrives i det forlbne r. Kommunalbestyrelsen kan dispensere for denne bestemmelse. Kontakt evt. kommunen for at f oplyst det nskede indhold og omfang af beretningen. 2.5.6.3. Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde Der glder en formlsbestemmelse for tilskudsberettigede aktiviteter for voksne samt brn og unge under 25 r. De skal have mulighed for at tage stilling til det liv og samfund, de er en del af. Det sker bl.a. gennem foreningslivet ved at styrke evnen og lysten til at deltage aktivt i samfundslivet og herunder kunne medvirke til mellemfolkelig forstelse og tolerance (Folkeoplysningslovens 14, stk. 1). Kommunalbestyrelsen har kun pligt til at yde tilskud til aktiviteter for brn og unge under 25 r, hvortil er knyttet deltagerbetaling for alle medlemmer (Folkeoplysningslovens 14, stk. 2 og 15). For voksne er det frivilligt for kommunen at yde tilskud til aktiviteter for denne gruppe. Der ligger ikke i bestemmelsen, hvad ordet aktiviteter egentlig dkker. Der faststtes ej heller en bestemt sats for tilskuddene. Der kan sledes fastlgges forskellige satser for denne sttte alt efter aktivitetens indhold og funktion. Under aktivitetstilskud efter loven vil eksempelvis falde: tilskud til instruktrln, materiel, lejrophold og transport.
Side 2-23 af 226

Folkeoplysningsloven skelner mellem undervisning og fritidsaktiviteter. I 3, stk. 2, i bekendtgrelsen er det bestemt, at der ikke ydes tilskud til undervisning, studiekredse og foredrag inden for spil herunder skak. Dette glder bde teoretisk undervisning og udvelse i praksis. Imidlertid bner bekendtgrelsens 3 stk. 3, mulighed for, at kommunalbestyrelsen efter hring af folkeoplysningsudvalget lokalt kan fravige den i stk. 2 nvnte begrnsning for spil. En fravigelse af begrnsningen vil isr f betydning for aflnningen af instruktrer. Som det er nu, faststtes aflnningen af instruktrer i det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde (Folkeoplysningslovens kapitel 5) efter lokale regler og ikke efter overenskomst (Folkeoplysningslovens 52). En dispensation efter bekendtgrelsen vil ogs kunne omfatte voksenundervisning. I Folkeoplysningslovens 19, stk. 1, findes et begreb tilskudsmodel om hvilket det er bestemt, at den faststtes ud fra lokale forhold, og at grundlaget for beregningen af tilskudstilsagn skal fremg af modellen. Det vil sige, at loven ikke peger p n bestemt mde at beregne eller afregne tilskuddet. Tilskud vil sledes kunne beregnes p grundlag af ansgningen sammenholdt med de seneste regnskabstal eller anden form for dokumentation for hidtidig virksomhed, men det vil f.eks. ogs vre muligt at give tilskud efter det foregende rs aktivitetsniveau eller medlemstal. Det forudsttes dog, at der gives et generelt tilskud til foreningens egen disposition, og at tilskuddet skal beregnes efter objektive kriterier. Bemrk, at tilskud givet til et bestemt forml/aktivitet ikke kan anvendes p anden mde uden kommunens tilladelse. 2.5.6.4. Formlsbestemt pulje Alle kommuner kan afstte midler af den belbsramme, der anvendes til folkeoplysende undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, til en pulje hvert finansr. De afsatte midler skal anvendes til nrmere angivne forml inden for lovens omrde (Folkeoplysningslovens 6, stk. 2). Kontakt kommunen for at f oplyst, om den har en sdan pulje. Formlsbestemte puljer eller puljer til srlige forml kan vre: kursustilskud, tilskud til materialer, transporttilskud, lejrtilskud, tilskud til aflnning af instruktrer, handicapbetingede tilskud mv. Det faststtes af den enkelte kommunalbestyrelse ud fra lokale forhold (erstatning for 5 % -puljen). 2.5.6.5. Anvisning af offentlige lokaler og tilskud til private lokaler Offentlige lokaler Kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise ledige offentlige lokaler til virksomhed, der opfylder lovens betingelser. Pligten indebrer, at kommunen, amtskommunen og staten normalt skal stille lokaler vederlagsfrit til rdighed og ikke m udleje ledige lokaler til virksomhed inden for lovens omrde. Ved anvisningen af lokaler m der ogs tages hensyn til, om lokalerne er egnede, det vil f. eks. sige, om de ligger i rimelig nrhed i forhold til deltagerne, og om de er anvendelig i forhold til den aktivitet, der skal finde sted. Reglen er af ldre dato, og der er p omrdet en lokal praksis for anvisningen.
Side 2-24 af 226

Anvisningspligten omfatter kun offentlige lokaler, som tilhrer kommunen, amtskommunen eller staten og er kun gldende for eksisterende lokaler. Amtskommunale og statslige lokaler skal vre beliggende i kommunen for at vre omfattet af anvisningspligten. Anvisningen af lokaler sker normalt efter et prioriteringsprincip, sledes at anvisning til brn og unge har fortrinsstilling ved anvisning af lokaler, og anvisning af lokaler til aktiviteter for voksne har laveste prioritet (Folkeoplysningslovens 21). Efter 22 stk. 1 i Folkeoplysningsloven stilles de ovenfor nvnte lokaler til rdighed med el, varme, rengring og udstyr herunder birum. Skolebetjentbistand stilles ikke til rdighed. Krver ejeren af lokalerne, at skolebetjenten eller andet opsyn medvirker, kan der ikke krves betaling herfor af foreningen. (Folkeoplysningslovens kapitel 6 og bekendtgrelsens kapitel 3). Private lokaler For egne eller lejede lokaler, hvor der finder aktiviteter sted for brn og unge under 25 r, yder kommunen tilskud til driften. Tilskuddet udgr mindst 65 % af visse driftsudgifter dog med et maksimumsbelb pr. lokaletime. For egne lokaler er tilskudsgrundlaget: Renter af prioritetsgld, hvis lneprovenu anvendes til anlgsudgifter til det pgldende lokale. Skatter, afgifter og forsikringer vedrrende ejendommen. Udgifter til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning og eventuelt forndent tilsyn. For lejede lokaler er tilskudsgrundlaget: Det aftalte lejebelb. Afholdte udgifter til almindelig vedligeholdelse iflge lejekontrakten samt til opvarmning, belysning, rengring og eventuelt forndent tilsyn. Overstiger de ovennvnte driftsudgifter i kalenderret 2004 kr. 96,75 pr. lokaletime, er kommunalbestyrelsen kun forpligtet til at yde tilskud med 65 pct. af det nvnte belb. Efter 2004 reguleres belbet med den procentsats, der anvendes ved regulering af statens generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Tilskudsgrundlaget kan reduceres med eventuelle leje- eller fremlejeindtgter, fr lokaletilskuddet beregnes. I de tilflde, hvor aktiviteterne omfatter deltagere over 25 r, kan tilskuddet efter regler fastsat af kommunalbestyrelsen nedsttes forholdsmssigt svarende til disse deltageres andel af det samlede antal deltagere.
Side 2-25 af 226

Endvidere kan kommunalbestyrelsen faststte regler om tilskud til driftsudgifter til private lokaler m. v. for personer over 25 r. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at yde tilskud til lokaleudgifter i forbindelse med arrangementer, hvis hovedforml er afholdelse af spil, herunder andespil, bingo og lignende, hvori indgr konomisk gevinst for foreningen. (bekendtgrelsens 14, stk. 3, nr. 2). Private lokaler nye ansgninger Der findes tillige en begrnsning for nye ansgninger. Kommunalbestyrelsen kan undlade at imdekomme nye ansgninger om lokaletilskud, hvis folkeoplysningsudvalget kan anvise et egnet offentligt lokale (Folkeoplysningslovens 25, stk. 2). Ved nye ansgninger om lokaletilskud forsts ansgninger: Fra nye foreninger Om nye lokaler Om udvidelse af timetal Om ombygning og udvidelser m. v. af et eksisterende lokale, der ikke skyldes udefra kommende krav. Derimod vil f. eks. lokaleansgninger, hvor der er tale om indskrnkelse af lokaler eller aktivitet samt kontinuerlige ansgninger om tilskud til eksisterende lokaler ikke kunne betragtes som nye ansgninger. Det m pregnes, at en ansgning fra en forening der ikke det foregende r har modtaget lokaletilskud, er at betragte som en ny ansgning. Ved udefra kommende krav forsts merudgifter, som foreningen ikke selv er skyld i. Her tnkes f. eks. p krav om brandsikring, kloakering og kkkenstandard (bekendtgrelsens 16). 2.5.6.6. Kommunale tilskud Efter overgangen til regioner, er reglerne p omrdet for amtskommunale tilskud ndret. Den kommune hvor foreningen hrer hjemme bliver, med mindre andet er udpeget af kommunernes kommunalbestyrelser, anset som administrationskommunen. Kommunalbestyrelsen i denne kommune er forpligtet til at anvise lokaler til foreningsarbejdet efter bestemmelserne i lovens kap. 6. ( 45 stk. 5) Endvidere kan administrationskommunerne efter egen beslutning give tilskud til foreningers virksomhed for brn og unge under 25 r efter ansgning (Folkeoplysningslovens 45, stk. 7).
Side 2-26 af 226

2.5.6.7. Praktiske oplysninger Alle kommuner har ansgningsskema og retningslinjer for tildeling af sttte, som kan rekvireres. Kommunen kan tillige bist med rd og vejledning om de konkrete stttemuligheder. Henvendelse sker til: Frederiksberg Kommune: Kulturdirektoratet Kbenhavns Kommune: Kultur- og Fritidsforvaltningen, Fritid & Idrt Odense Kommune: Fritidsafdelingen Aalborg Kommune: Skole- og Kulturforvaltningen rhus Kommune: Fritids- og Kulturforvaltningen vrige kommuner: Skole- og Kulturforvaltningen Folkeoplysningsudvalget faststter/kan faststte frister for indgivelse af ansgninger om aktivitets- og lokaletilskud. For den formlsbestemte pulje kan der vre flere ansgningsfrister over ret. Sprgsml vedrrende den del af Folkeoplysningsloven som omfatter brn og unge kan bl.a. rettes til Dansk Skole Skak (info@skoleskak.dk)
Side 2-27 af 226

2.5.6.8. Links til yderligere oplysninger Blandt de relevante hjemmesider p Internettet kan nvnes: Folkeoplysningsloven https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=24314 Alternativt http://www.retsinfo.dk og sg i feltet titel p folkeoplysningsloven Lovbekendtgrelse nr. 535 af 14. juni 2004 som er den gldende i dag.
Vejledning fra oplysningsforbund og idrtsforbund http://www.dgi.dk/nyheder/Folkeoplysningsloven_%5Ba5955%5D.aspx Alternativt http://www.dgi.dk og sg p folkeoplysningsloven
Vejledning fra en kommune http://www.herlev.dk/kultur-idret-fritid/foreninger-og-aftenskoler/retningslinjer/ samt http://www.herlev.dk/kultur-idret-fritid/foreninger-og-aftenskoler/tilskud/ Alternativt: http://www.herlev.dk Kultur, Idrt og Fritid Nyttig viden for foreninger eller tilskud til foreninger
Eksempel p godkendt vedtgt hos skakklub http://www.fsskak.dk/personer.html Alternativt: http://www.fsskak.dk Kontingent og bestyrelse
Side 2-28 af 226
2.6.
Klubbens trivsel
Det kan have afgrende betydning for klubbens eksistens, at medlemmerne fler sig velkomne i klubben, og at medlemmerne ikke kun kommer for at spille et parti i klubturneringen. Det er en stor fordel for klublivet, hvis klubben rder over et ekstra lokale, hvor medlemmerne har mulighed for at sludre, spille lynskak, nyde en forfriskning. Flere klubber lgger en kaffepause ind i lbet af aftenen for at give medlemmerne mulighed for at komme tttere ind p hinanden.
2.6.1.
Klubblade
Klubben br overveje andre muligheder for at forbedre klublivet, og her kommer et klubblad ind i billedet. De fleste danske skakklubber har et medlemsblad. Hvordan laver man et klubblad? For det frste m man sikre sig, at man har stabile medarbejdere, antallet af disse afhnger af bladets strrelse, indhold, trykmetode og en rkke andre ting. Men flere klubblade krer med en forholdsvis lille redaktion, hvis opgave det er at f det trykt og f det fordelt mellem medlemmerne. Selve indholdet skaffes fra skiftende medarbejdere. For det andet m man undersge hvilke muligheder der er for trykning af bladet. Dette hnger sammen med det tredje punkt, bladets konomi. Det er klart, at jo flere penge redaktionen har til rdighed, jo bedre bliver bladets kvalitet. Langt de fleste blade trykkes som kopierede eller offsettrykte blade. Her skal klubben selv undersge mulighederne, og finde frem til den metode, der passer klubben bedst. Klubbens bestyrelse br forsge at sikre klubbladskonomien gennem annonceindtgter. Dette gres med held mange steder. Hvad skal et klubblad indeholde? Klubbladet kan indeholde alt lige fra referater fra holdkampe, partier fra klub- og andre turneringer spillet af klubbens medlemmer; causerier om oplevelser osv. Klubbladet udadtil I den udstrkning det er konomisk muligt, br klubben sende bladet til andre klubber, for at f en udveksling i gang af klubblade. P den mde er det muligt at f nye ideer til sit eget blad - og eventuelt udbrede kendskabet til klubbens egne gode initiativer. Det er en selvflge, at man sender et eksemplar til sin hovedkredsformand og evt. forretningsudvalget (klubforhold). I forbindelse med et propagandafremstd kan man lave et specielt nummer af klubbladet, der indeholder relevante oplysninger om klubben. Dette nummer br udformes til brug i flere r og trykkes i et rimeligt antal eksemplarer, s nye medlemmer kan f et. I vrigt kan man hos foreningen af Danske Skakjournalister (DSJ) f oplysninger om hvilke klubblade der findes i Danmark; og herved skulle der vre gode muligheder for at f gode ideer og hjlp.
Side 2-29 af 226
Skakhndbogen Afsnit 2 GODE RD OG VEJLEDNING FOR KLUBBEN 2.6.2. Medlemspleje

Nye medlemmer En af klubledernes vigtigste opgaver er at sikre, at klubben hele tiden fr frisk blod i form af nye medlemmer. Det er ofte et problem for nye interesserede, at falde ind i den lidt specielle skakklubstemning - og her ligger der en stor opgave for klubledelsen. Det nye ansigt skal modtages godt, skal hjlpes over de frste startvanskeligheder og sidst, men ikke mindst have mulighed for at komme til at spille skak. Nr et nyt ansigt dukker op i klubben, skal man vre parat til at vise sig fra sin bedste side! Udbuddet af fritidsaktiviteter er stort, og der skal ikke mange fodfejl til fra klubbens side, fr den pgldende vlger at bruge sin tid et andet sted. Det er altid godt at have noget materiale at give den frste aften. Nogle klubber har en velkomst folder der fortller om klubben og de aktiviteter den tilbyder. Klubben br ogs have nogle eksemplarer af Dansk Skak Unions srtryk af Skakbladet til at give nye medlemmer. Srtrykket indeholder udvalgte artikler fra Skakbladet, som er instruktive for begyndere. Et antal eksemplarer af srtrykket kan rekvireres hos Skakbladets ekspedition. Hvis man modtager nye interesserede ved starten af en sson, er der normalt ingen problemer med at f spillerne med i klubturneringen. Ofte kommer nye ansigter dog frst midt i en sson, og da klubturneringen her er godt i gang, kan det vre vanskeligt at indplacere den nye spiller. En rkke klubber lser dette problem ved at lade nederste klasse spille i en stor ben gruppe. Modtager man ved starten af ssonen flere nye spillere kan man forsge med en hjemmespillerklasse. Hovedformlet med denne klasse er at f spillet skakpartier, ikke s meget at vinde turneringen. Ogs denne klasse kan spilles efter et ikke-alle-mod-alle-system, sledes at senere tilkomne spillere kan g direkte ind. Ydermere kan man lade denne klasse njes med at spille hver anden aften, for at benytte de mellemliggende aftener til undervisning. Hvis klubben har mulighed for at finde en rutineret spiller, der ikke nsker at deltage i klubturneringen, kan man med fordel lade nye spillere gennemg et begynderkursus hos dette gamle medlem. Dette begynderkursus kan udmrket best i, at det gamle medlem hele tiden spiller partier med det nye medlem. Husk p, at det vigtigste er, at det nye medlem fler sig velkommen. Hvor hurtigt skal et medlem indmeldes i klubben? Nogle klubber forlanger medlemskab inden man tager sig af dem, andre lader den nye spiller f en vis prvetid, idet det administrativt er besvrligt, hvis et medlem forlader klubben efter nogle f aftener. Prvetidens varighed kan vre til nste kontingentindbetaling, sledes at det nye medlem ikke fr en prvetid der ligger ret meget over 2 mneder, omvendt br prvetiden nok heller ikke vre under 3 aftener.
Side 2-30 af 226

Dansk Skak Union har indfrt muligheden for at et nyt medlem kan vre gratis medlem af unionen i t kvartal inden man beslutter sig for at melde sig ind. Ordningen fremgr af srtrykket af Skakbladet. Passive medlemmer En vigtigt del af medlemsplejen er at fastholde interessen hos medlemmer, der f.eks. pga. alder eller job ikke har mulighed for at deltage i klubbens aktiviteter. Mange klubber opretter en passiv afdeling, hvor der typisk betales unionskontingent og et mindre klubkontingent. Det passive medlem modtager sledes Dansk Skak Unions Skakblad og bevarer tilknytningsforholdet til klublivet. En klubleder br kontakte tidligere medlemmer med tilbud om en passiv-ordning. Det kan vre lettere at aktivere et passivt medlem end at fange interessen hos et helt nyt medlem. Man br vre opmrksom p, hvorfor et medlem bliver passivt. Det kan skyldes, at der i klubben ikke er de aktiviteter (turneringsformer), som den passive er interesseret i.
2.6.3.
Juniorafdeling
I det flgende gives en rkke god rd til klubledere, der nsker at starte en juniorskakafdeling op. Dansk Skak Union og Dansk Skole Skak kan vre behjlpelig med bde undervisnings- og PR-materiale. konomi En juniorafdeling kan have brug for penge til undervisningsmaterialer, administrationsudgifter og evt. aflnning af instruktren. Der kan vre mulighed for at opn sttte gennem kommunen (folkeoplysningsloven) og Dansk Skak Unions ungdomsinstruktrordning Opstart og planlgning Nr en klub nsker at oprette en afdeling for juniorer kan det anbefales at undersge, om der allerede er etableret skoleskakundervisning i lokalomrdet. Er dette tilfldet br skoleskaklederen kontaktes, idet en rkke juniormedlemmer naturligt vil komme fra skoleskakken. En skakklubs juniorafdeling skal vre et supplement til skoleskakken og omvendt. Sfremt der i omrdet ikke findes skoleskak, br klubben tage initiativ til snarest muligt at etablere skoleskak, f.eks. ved at stille lederkrfter til rdighed. Tidspunkt Det vil vre naturligt og fornuftigt at lade juniorafdelingen arbejde p et andet tidspunkt end det, klubben normalt har til rdighed. For eksempel kan man starte en time eller halvanden fr den normale klubaften begynder, herved fr ledere og spillere mulighed for at deltage i klubturneringen,
Side 2-31 af 226

og sfremt man kun har et lokale til rdighed, kan man undervise uden at forstyrre de vrige medlemmer. Lederkrfter Et srdeles vigtigt punkt i planlgningen, idet en god leder ofte vil kunne fastholde og udbygge antallet af medlemmer. Det er ikke ndvendigvis spillestyrke, der er den vigtigste egenskab: Glde ved skakspillet og lyst og energi til at overfre glden til andre God til brn og unge samt erfaring fra skoleskakundervisning Overblik, s alle kommer med og oplever fllesskabet og venskabet Lrebger Nr eleverne har lrt brikkernes gang og de mest grundlggende regler, kan man finde egentlige lrebger frem. Dansk Skak Union har fremstillet undervisningsmateriale, som alle frit kan anvende. Materialet er skrevet til instruktren og indeholder gode rd til et undervisningsforlb. Det kan hentes p Dansk Skak Unions hjemmeside (www.dsu.dk) og er ogs p Dansk Skak Unions CD-ROM, som kan kbes hos Dansk SkakSalg. Dansk Skole Skaks serie af undervisningshfter, Vi spiller skak skrevet af stormester Bent Larsen, kan ogs varmt anbefales. Enhver klub br anskaffe et st til udln blandt juniormedlemmerne Teknikmrket Dansk Skole Skak har udgivet en serie teknikmrkehfter (bronze-, slv- og guldspringeren), der absolut br tages med i undervisningen. Teknikmrkerne giver en slutspilstrning, der kan anvendes i partier. Teknikmrkerne kan ogs anvendes til voksne, som gerne vil forbedre spillet. Propaganda Frst og fremmest skaffer man medlemmer til juniorafdelingen gennem information p skolerne (indhent tilladelse hos skolens inspektr). Er der allerede skoleskak i omrdet, vil skoleskaklederen ofte kunne hjlpe. Reklamemidler Dansk Skak Union, Dansk Skole Skak og klubbens eget PR-materiale br uddeles p skolerne. Orientering p skolen og information om arbejdet er vejen frem. Henvendelser til fritids- og ungdomsklubber kan give gode kontakter. Bemrk at mange lokalaviser skriver om nye tiltag, men man skal selv henvende sig.
Side 2-32 af 226

Undervisningen Det er svrt at fastholde interessen blandt brn og unge. Undervisningen br vre afvekslende og eleven skal aktiveres mest muligt. Gr brug af et demonstrationsbrt i undervisningen, men srg for afveksling med praktisk spil for at fastholde elevernes koncentration. Dansk Skak Union har udgivet bogen "Skak p tvrs" af Svend Novrup, som instruktren br kende. Bogen er skrevet for alle, der er nysgerrige efter at vide, hvad skak er, og bogen kan anvendes af alle grupper, der vil temabehandle skak - ikke mindst skoleklasser. Det giver instruktren mulighed for at krydre den rent skaklige undervisning. Herudover kan juniorarbejdet indeholde: Turneringer Konkurrence er tit mest spndende for de unge og i pagt med skakspillets ide. Oftest vil eleven helst spille hele tiden og se sine sejre p turneringstavlen. Lederen kan smugle lidt teori ind ved at g rundt og vejlede eleverne, stille hjlpesprgsml og enkelte gange bryde ind i spillet. Partianalyse Nr eleverne har lrt at notere et skakparti, kan man gennemg partiet p demonstrationsbrttet. Elevernes egne partier er ofte interessante til gennemgang ud fra princippet hvad var rigtigt og forkert. Partier fra Bent Larsens Skakskole kan vre srdeles anvendelige, eksempelvis bind 3, Find Mestertrkkene, hvor rigtige trk honoreres med points. Lsning af opgaver Instruktren kan give opgaver til flles lsning p demobrttet, gruppearbejde eller enkeltmandsarbejde (hjemmeopgaver). Matopgaver, kombinationsopgaver eller slutspil udfra den enkelte elevs spillestyrke er eksempler herp. Klubblad I klubbladet br juniorafdelingen f egne sider i bladet. Alternativt kan man lave et lille blad for afdelingen, som redigeres af juniorafdelingens medlemmer. Milj, samvr og hygge Man skal ikke vre fagidioter! Enkelte gange br skakspillet komme i anden rkke. Filmvisning, servering, sm festlige sammenkomster, sommerhustur eller simultanskak med hyggeligt samvr er fundamentet for en god og driftig juniorafdeling.
Side 2-33 af 226
2.7.
Materialer til udln

De forskellige skakorganisationer rder over materialer, som klubber kan lne til forskellige forml. For alle ln glder der naturligvis, at materialerne skal leveres tilbage i samme stand. De nvnte vilkr glder for rene skakarrangementer. Kommercielle arrangementer aftales individuelt. LIVE-Udstyr Dansk Skak Unions Sttteforening ejer 5 st elektroniske skakbrtter og ure, som gr det muligt at bringe partierne fra en turnering direkte p Internettet i samme jeblik trkkene bliver udfrt. Brtterne er ogs velegnede til at transmittere partierne direkte til et kommentator-rum eller en storskrm. F.eks. ved et PR-arrangement i et Storcenter eller lignende. Brtterne er bl.a. blevet brugt til Nordisk Skak Forbunds 100 rs jubilum i Tivolis Koncertsal, hvor tilskuerne kunne flge trkkene p storskrm i samme jeblik de blev udfrt. Derudover har de fundet anvendelse til mange forskellige arrangementer: Musicalen Chess p Fredericia Teater, DM i Skak, rs Stormesterturnering og lign. arrangementer. Med brtterne flger en computer og software, som gr det til en overkommelig opgave for en arrangr at bringe partier direkte p Internettet. Sttteforeningen er behjlpelig med instruktion i brugen. Vilkr: Efter aftale Lnetid: Returneres umiddelbart efter brug Henvendelse: Dansk Skak Unions Sttteforening
Side 2-34 af 226
Skakhndbogen Afsnit 3 SKAKSPILLETS REGLER

3. 3.1. SKAKSPILLETS REGLEMENT 3-1
FIDEs regler for skak ................................................................................... 3-1 3.1.1. Forord. ........................................................................................................ 3-1 3.2. Grundlggende Spilleregler .......................................................................... 3-2 3.2.1. 1 Skakspillets natur og ml ...................................................................... 3-2 3.2.2. 2. Brikkernes udgangsstilling p skakbrttet .......................................... 3-2 3.2.3. 3. Brikkernes gang ................................................................................... 3-3 3.2.4. 4. Om at flytte brikkerne .......................................................................... 3-7 3.2.5. 5. Afslutningen af partiet ......................................................................... 3-8 3.3. Turneringsregler ............................................................................................ 3-9 3.3.1. 6. Skakuret ............................................................................................... 3-9 3.3.2. 7. Uregelmssigheder........................................................................... 3-11 3.3.3. 8. Noteringen af trkkene ..................................................................... 3-12 3.3.4. 9. Remis ................................................................................................. 3-13 3.3.5. 10. Frdigspil ........................................................................................ 3-15 3.3.6. 11. Pointgivning..................................................................................... 3-15 3.3.7. 12. Spillernes opfrsel ........................................................................... 3-16 3.3.8. 13. Dommerens opgaver (Se Forord) .................................................... 3-17 3.3.9. 14. FIDE ................................................................................................ 3-18 3.4. Tillg........................................................................................................... 3-19 3.4.1. A. Hurtigskak............................................................................................ 3-19 3.4.2. B. Lynskak ................................................................................................ 3-20 3.4.3. C. Algebraisk notation .............................................................................. 3-20 3.4.4. D. Frdigspil hvor der ikke er en dommer p spillestedet ....................... 3-22 3.4.5. E Regler for spil med blinde og svagtseende ............................................ 3-23 3.4.6. F. Regler for Skak960 ............................................................................... 3-25 3.4.7. G. Doping ................................................................................................. 3-27 3.5. Skaknvnets kendelser................................................................................ 3-28 3.5.1. Kendelser i nummerorden......................................................................... 3-28 3.5.2. Kendelser relateret til FIDEs regler ......................................................... 3-29 3.5.3. Kendelser relateret til DSUs reglementer ................................................ 3-29 3.5.4. Kendelser i nrskak .................................................................................. 3-30 3.5.5. Kendelser i korrespondanceskak .............................................................. 3-46
3. 3.1.
Skakspillets reglement FIDEs regler for skak

FIDE: Federation Internationale des Echecs (Det internationale skakforbund) hvoraf Dansk Skak Union (DSU) er medlem. FIDEs regler for skak glder for nrskak. Den engelske tekst er vedtaget p den 79. FIDE kongres i Dresden (Tyskland) november 2008 og den danske tekst p Dansk Skak Unions hovedbestyrelsesmde den 10. april 2009. Reglerne trder i kraft den 1. juli 2009. I reglerne omfatter ordene han, ham og hans ogs hun, hende og hendes.
3.1.1.
Forord.
FIDEs regler for skak kan ikke omfatte regler for alle mulige situationer der kan opst under et parti, og de kan heller ikke omfatte alle organisationssprgsml. I tilflde som ikke er direkte behandlet i FIDEs regler for skak br man kunne n frem til en korrekt lsning af problemet ved analogt at anvende regler for en situation af lignende karakter. FIDEs regler forudstter at dommeren har den ndvendige kompetence, en sund dmmekraft og en absolut objektivitet. For detaljerede regler ville fratage dommeren hans frie dmmekraft og kunne forhindre ham i at finde den, efter omstndighederne, mest retfrdige og logiske lsning. FIDE opfordrer alle skakspillere og forbund til at acceptere dette synspunkt. Et medlemsforbund kan vedtage mere detaljerede regler, forudsat at disse a. Ikke p nogen mde strider mod FIDEs officielle regler b. Kun finder anvendelse indenfor det pgldende forbunds territoriale omrde, og c. Ikke anvendes ved nogen FIDE match, FIDE mesterskab, FIDE kvalifikationsturnering eller FIDE titel- eller ratingturnering.
Side 3-1 af 226
3.2.
3.2.1.
1.1
Grundlggende Spilleregler
1 Skakspillets natur og ml
Et parti skak er et spil mellem to modstandere som skiftevis flytter deres brikker p et kvadratisk brt, kaldet et "skakbrt". Spilleren med de hvide brikker begynder partiet. En spiller siges at vre i trkket nr hans modstanders trk er udfrt. Mlet for begge spillere er at stte modstanderens konge under angreb p en sdan mde at modstanderen ikke har noget lovligt trk. Den spiller der nr dette ml, siges at have sat sin modstanders konge skakmat og at have vundet spillet. At efterlade sin egen konge i skak, at udstte sin egen konge for skak eller at sl modstanderens konge er ikke tilladt. Modstanderen, hvis konge er sat skakmat, har tabt partiet. Hvis stillingen er sdan at ingen af spillerne p nogen mulig mde kan stte skakmat, er partiet remis, hvilket vil sige uafgjort.
1.2
1.3
3.2.2.
2.1
2. Brikkernes udgangsstilling p skakbrttet

Skakbrttet bestr af 8*8 lige store kvadratiske felter, skiftevis lyse (de hvide felter) og mrke (de sorte felter). Skakbrttet anbringes mellem spillerne s det nrmeste hjrnefelt til hjre for hver spiller er hvidt.
2.2
Ved partiets begyndelse har den ene spiller 16 lyse brikker (de hvide brikker); den anden har 16 mrke brikker (de sorte brikker): Disse brikker er flgende: Antal: 1 *1 2 2 2 8 Brik: Hvid konge Hvid Dronning Hvide trne Hvide lbere Hvide Springere Hvide bnder Angivet ved: K D T L S B Antal: 1 1 2 2 2 8 Brik: Sort konge Sort dronning Sorte trne Sorte lbere Sorte springere Sorte bnder Angivet ved: k d t l s b
Side 3-2 af 226

2.3 Brikkernes udgangsstilling p skakbrttet er flgende:
2.4
De otte lodrette sjler af felter kaldes linjer. De otte vandrette rkker af felter kaldes rkker. En ret linje af felter af samme farve som berrer hinanden hjrne mod hjrne, kaldes en diagonal.
3.2.3.
3.1
3. Brikkernes gang
Det er ikke tilladt at flytte en brik til et felt der er besat af en brik af samme farve. Hvis en brik flyttes til et felt der er besat af en af modstanderens brikker, bliver denne slet og fjernes fra skakbrttet som en del af det samme trk. En brik siges at true en af modstanderens brikker, hvis brikken lovligt kan sl modstanderens brik i nste trk iflge reglerne i 3.2 - 3.8. En brik siges at true et felt, selvom brikken er forhindret i at flytte til det pgldende felt, fordi den ville efterlade sin egen konge i skak eller udstte sin egen konge for skak.
3.2
Lberen m flyttes til ethvert felt p en diagonal som den str p.
Side 3-3 af 226

3.3 Trnet m flyttes til ethvert felt p den rkke eller linje som den str p.
3.4
Dronningen m flyttes til ethvert felt p den rkke, linje eller en diagonal som den str p.
3.5
Under udfrelsen af et af disse trk m lberen, trnet eller dronningen ikke flyttes over nogen brik som str i vejen. Springeren m flyttes til et af de felter som er nrmest det felt den str p, men ikke p den samme linje, rkke eller diagonal.
3.6
Side 3-4 af 226

3.7. a. Bonden m flyttes fremad til et ubesat felt umiddelbart foran den p samme linje. I sit frste trk m bonden flytte som i 3.7a; alternativt m den flyttes to felter frem ad sin linje, forudsat at begge felter er ubesatte, eller Bonden m flyttes til et felt besat af en af modstanderens brikker som er diagonalt foran den p en tilstdende linje. Derved sls denne brik.
b.
c.
d.
En bonde der truer et felt som er passeret af en af modstanderens bnder, idet denne i et trk er flyttet to trk frem fra sit udgangsfelt, kan sl denne bonde, som om den kun var flyttet t trk frem. Dette slag m kun ske i trkket efter at bonden er flyttet frem. Slaget kaldes for en passant.
e.
Nr en bonde nr rkken fjernest fra sit udgangsfelt, skal den som en del af trkket udskiftes med en dronning, trn, lber eller springer af bondens farve p samme felt. Spillerens valg er ikke begrnset til brikker som er blevet slet tidligere. Denne udskiftning kaldes en bondeforvandling; den nye brik virker med det samme.
Side 3-5 af 226

3.8. Kongen m flytte p to forskellige mder: a. Til et hvilket som helst tilstdende felt som ikke er truet af en eller flere af modstanderens brikker.
b.
Rokade. Dette er et trk med kongen og et af trnene af samme farve p den samme rkke og regnes som et enkelt kongetrk. Trkket udfres som flger: Kongen flyttes fra sit udgangsfelt to felter hen imod trnet; derefter flyttes dette trn til det felt som kongen lige har passeret.
Fr lang sort rokade Fr kort hvid rokade
Efter lang sort rokade Efter kort hvid rokade
Fr kort sort rokade Fr lang hvid rokade
Efter kort sort rokade Efter lang hvid rokade
Side 3-6 af 226

Retten til rokade er mistet hvis: a. b. Kongen allerede har vret flyttet Trnet, der rokeres med har vret flyttet
Rokaden er forhindret midlertidigt hvis: a. Feltet som kongen str p, eller som den skal passere, eller som den skal flyttes til, er truet af en eller flere af modstanderens brikker. Der er nogen brik mellem kongen og det trn der skal rokeres med.
b. 3.9
Kongen siges at vre i skak hvis den trues af en eller flere af modstanderens brikker, ogs selvom disse brikker er forhindret i at flytte til det pgldende felt, fordi de ville efterlade egen konge i skak eller udstte egen konge for skak. Ingen brik m flyttes der enten vil udstte kongen af samme farve for skak eller efterlade denne konge i skak.
3.2.4.
4.1 4.2
4. Om at flytte brikkerne
Hvert trk skal udfres med kun en hnd. Hvis en spiller frst giver udtryk herfor (f. eks. ved at sige jadoube, I adjust eller jeg retter), m spilleren i trkket rette en eller flere brikker p deres felter. Hvis en spiller i trkket, udover det i 4.2 anfrte, med vilje p skakbrttet rrer: a. En eller flere af sine egne brikker, skal han flytte den frst rrte brik der kan flyttes. En eller flere af sin modstanders brikker, skal han sl den frst rrte brik der kan sls. En brik af hver farve, skal han sl modstanderens brik med sin brik, eller, hvis dette er ulovligt, flytte eller sl den frst rrte brik som kan flyttes eller sls. Hvis det er uklart om spillerens egen brik eller modstanderens brik blev rrt frst, betragtes spillerens egen brik som rrt fr modstanderens brik.
4.3
b.
c.
4.4.
Hvis en spiller i trkket a. Med vilje rrer sin konge og et trn, skal han rokere til den side hvis det er lovligt. Med vilje rrer et trn og derefter sin konge, m han ikke rokere til den side i dette trk, og situationen skal behandles efter 4.3 Idet han vil rokere, rrer kongen eller kongen og trnet p samme tid, men rokade til den side er ulovlig, skal spilleren udfre et andet lovligt trk med kongen, hvilket kan vre at rokere til den anden side. Hvis
Side 3-7 af 226
b.
c.

kongen ikke har noget lovligt trk, er spilleren frit stillet til at gre et hvilket som helst lovligt trk. d. Forvandler en bonde, er valget af den nye brik endeligt, nr den nye brik har berrt forvandlingsfeltet.
4.5
Hvis ingen af de rrte brikker kan flyttes eller sls, m spilleren gre et hvilket som helst lovligt trk. Nr, som et lovligt trk eller en del af et lovligt trk, en brik er blevet sluppet p et felt, kan den ikke flyttes til et andet felt. Trkket betragtes da som udfrt: a. Ved et slag, nr den slagne brik er fjernet fra brttet og spilleren har sat sin egen brik p det nye felt og har sluppet brikken Ved rokade, nr spilleren har sat trnet og sluppet det p feltet, som tidligere er passeret af kongen. Nr spilleren har sluppet kongen, er trkket ikke udfrt endnu, men spilleren har ikke lngere ret til at udfre et andet trk end rokade til den valgte side, hvis dette er lovligt; Ved bondeforvandling, nr bonden er fjernet fra brttet og spillerens hnd har sluppet den nye brik efter at have sat den p forvandlingsfeltet. Hvis spilleren har sluppet bonden efter at have sat den p forvandlingsfeltet, er trkket endnu ikke udfrt, men spilleren har ikke lngere ret til at spille bonden til et andet felt.
4.6
b.
c.
Trkket kaldes lovligt, nr alle de relevante krav i 3 er opfyldt. Hvis trkket ikke er lovligt, skal der i stedet udfres et andet trk i henhold til 4.5. 4.7 En spiller mister sin ret til at fremstte krav i anledning af modstanderens overtrdelse af 4, s snart han selv med vilje rrer en brik.
3.2.5.
5.1
5. Afslutningen af partiet
a.
Partiet er vundet af den spiller som har sat sin modstanders konge skakmat. Dette afslutter straks partiet, forudsat at det trk der satte mat var et lovligt trk. Partiet er vundet af den spiller hvis modstander erklrer at han opgiver. Dette afslutter straks partiet.
b.
5.2 a. Partiet er remis nr spilleren i trkket ikke har noget lovligt trk og hans konge ikke str i skak. Partiet siges at ende med "pat". Dette afslutter straks partiet, forudsat at det trk der frembragte pat-stillingen var lovligt. Partiet er remis nr der er opstet en stilling hvor ingen af spillerne kan stte modstanderens konge skakmat ved nogen mulig rkkeflge af lovlige trk. Partiet siges at vre endt i en "dd stilling". Dette afslutter
Side 3-8 af 226
b.

straks partiet, forudsat af det trk der frembragte stillingen var lovligt. (Se 9.6) c. Partiet er remis ved overenskomst mellem de to spillere under partiet. Dette afslutter straks partiet (se 9.1). Partiet kan blive remis hvis den samme stilling er ved at opst eller er opstet p brttet mindst tre gange (se 9.2) Partiet kan blive remis, hvis de seneste 50 trk af hver spiller er udfrt, uden at nogen bonde er flyttet, og uden at nogen brik er slet (se 9.3).
d.
e.
3.3.
3.3.1.
6.1
Turneringsregler
6. Skakuret
Ved et "skakur" forsts et ur med to urskiver eller display, forbundet med hinanden s de ikke kan g samtidigt. "Ur" betyder i FIDEs regler for skak den ene af de to urskiver eller display. "Vingefald" betyder udlbet af den tildelte betnkningstid for en spiller.
6.2 a. Nr der anvendes skakur, skal hver spiller udfre et mindste antal trk eller alle trk indenfor en tildelt tidsperiode og/eller kan tildeles et tidstillg for hvert trk. Alle disse betingelser skal oplyses i forvejen. Opsparet tid fra n tidsperiode tillgges den nste, undtagen i "time delay mode". I "time delay mode" fr begge spillere tildelt en "grundbetnkningstid". Hver spiller fr ogs en "fast ekstra tid" for hvert trk. Der bruges frst af grundbetnkningstiden nr den faste ekstra tid er get. Forudsat spilleren standser sit ur fr den faste ekstra tid er get, ndres grundbetnkningstiden ikke uanset hvor meget af den faste ekstra tid der blev brugt.
b.
6.3
Umiddelbart efter at en vinge er faldet, skal det kontrolleres om kravene i medfr af 6.2 er overholdt. Fr partiet pbegyndes, bestemmer dommeren hvor skakuret skal st. P det tidspunkt der er fastsat for partiets begyndelse, sttes uret tilhrende den spiller som har de hvide brikker i gang.
6.4 6.5
6.6.1 a. Enhver spiller som ankommer til skakbrttet efter rundens start, taber partiet. Den tilladte forsinkelse er sledes 0 minutter. Andet kan vre fastsat i turneringens reglement. Hvis turneringens reglement faststter en anden tilladt forsinkelse, glder flgende. Hvis ingen af spillerne er til stede ved start, mister spilleren der har de hvide brikker, al den tid der forlber indtil han
Side 3-9 af 226
b.

ankommer, medmindre turneringens reglement faststter, eller dommeren beslutter andet. 6.7 a. Under partiet skal hver spiller, der har udfrt sit trk p brttet, standse sit eget ur og stte modstanderens i gang. En spiller skal altid have lov til at standse sit ur. Hans trk betragtes ikke som fuldfrt fr dette er gjort, med mindre trkket afslutter partiet (se 5.1a, 5.2a, 5.2b, 5.2c og 9.6). Tiden mellem udfrelsen af trkket p brttet, standsning af sit eget ur og igangsttelse af modstanderens ur betragtes som en del af spillerens tildelte betnkningstid. b. Spilleren skal standse sit ur med samme hnd som han udfrer sit trk med. Det er forbudt at holde en finger p urknappen eller umiddelbart over den. Spillerne skal behandle skakuret ordentligt. Det er forbudt at sl kraftigt p det, lfte det op eller vlte det. Upassende behandling af uret kan straffes i henhold til 13.4. Hvis en spiller er ude af stand til at betjene uret, kan en medhjlper, som skal kunne godkendes af dommeren, assistere ved betjeningen af uret. Hans ur skal af dommeren indstilles efter bedste skn.
c.
d.
6.8
En spillers vinge betragtes som faldet nr dommeren konstaterer det, eller nr en af spillerne med rette fremstter krav herom. Undtagen hvor 5.1a, 5.1b, 5.2a., 5.2b. eller 5.2c trder i kraft, taber spilleren partiet hvis han ikke har fuldfrt det foreskrevne antal trk indenfor den tildelte tid. Partiet er dog remis hvis en stilling er fremkommet fra hvilken modstanderen ikke kan stte spillerens konge skakmat ved nogen mulig rkkeflge af lovlige trk.
6.9
6.10 a. Hvad urets anordninger viser, skal betragtes som definitivt, medmindre der foreligger benbare fejl. Et skakur med en benbar fejl skal udskiftes. Dommeren skal stille tiden p det nye ur efter sit bedste skn. Hvis det under et parti opdages at et eller begge ure er blevet indstillet forkert, skal en af spillerne eller dommeren straks standse begge ure. Dommeren skal indstille urene korrekt og skal indstille tiden og trktlleren. Han skal indstille urene efter sit bedste skn.
b.
6.11
Hvis begge vinger er faldet, og det er umuligt at afgre hvilken vinge der faldt frst, s:
Side 3-10 af 226

a. skal partiet fortstte, med mindre det sker i den sidste periode af partiet. er partiet remis, hvis det sker i den sidste periode af partiet, hvor alle resterende trk skal udfres.
b.
6.12 a. b. Hvis det er ndvendigt at afbryde partiet, skal dommeren standse urene. En spiller m kun standse uret for at tilkalde dommeren, f.eks. ved bondeforvandling, hvis den nskede brik ikke er ved hnden. Dommeren bestemmer hvornr partiet genoptages i ovennvnte to tilflde. Hvis en spiller standser urene for at tilkalde dommeren, skal dommeren tage stilling til om spilleren havde gyldig grund til at standse urene. Hvis det er benlyst at spilleren ikke har gyldig grund til dette, skal spilleren straffes i overensstemmelse med 13.4.
c.
d.
6.13
Hvis der opstr en uregelmssighed, og/eller brikker skal fres tilbage til en tidligere stilling, skal dommeren stille tiden p uret efter sit bedste skn. Han skal ogs, om ndvendigt, indstille urets trktller. Skrme eller demonstrationsbrtter som viser den aktuelle stilling p skakbrttet, trkkene og trkantallet, samt ure der ogs viser trkantallet, er tilladt i spillesalen. Spilleren kan dog ikke fremstte et krav, der alene er baseret p sdanne kilder.
6.14
3.3.2.
7.1
7. Uregelmssigheder
a.
Hvis det under et parti opdages, at brikkernes udgangsstilling var forkert, skal partiet annulleres og et nyt parti spilles. Hvis det under et parti opdages at den eneste fejl er at brttet er placeret i modstrid med 2.1, skal partiet fortstte, men stillingen skal overfres til et rigtigt vendt brt.
b.
7.2
Hvis partiet er begyndt med omvendte farver, skal det fortstte, medmindre dommeren bestemmer andet. Hvis en spiller fejlplacerer eller vlter en eller flere brikker, skal han genskabe den rigtige stilling i sin egen betnkningstid. Hvis det er ndvendigt, kan enten spilleren selv eller hans modstander standse uret og tilkalde dommeren. Dommeren kan idmme straf til den spiller som fejlplacerede brikkerne.
7.3
7.4
Side 3-11 af 226

a. Hvis det under et parti opdages at der er fuldfrt et ulovligt trk, herunder slag af modstanderens konge, eller at kravene til en korrekt bondeforvandling ikke er overholdt, skal stillingen umiddelbart fr uregelmssigheden genskabes. Hvis stillingen umiddelbart fr uregelmssigheden ikke kan fastsls, skal partiet fortstte fra den sidste identificerbare stilling fr uregelmssigheden. Urene skal stilles i overensstemmelse med 6.13. 4.3 og 4.6 glder for det trk der erstatter det ulovlige trk. Partiet skal herefter fortstte fra den genskabte stilling. Efter brugen af 7.4.a skal dommeren give modstanderen to ekstra minutter for hvert af en spillers to frste ulovlige trk. Hvis samme spiller udfrer et tredje ulovligt trk, skal dommeren erklre partiet tabt for ham. Partiet er dog remis hvis stillingen er sdan at modstanderen ikke ville kunne stte mat ved nogen mulig rkkeflge af lovlige trk.
b.
7.5
Hvis det under et parti opdages at brikker fejlagtigt er flyttet fra deres rigtige felter, skal stillingen umiddelbart fr uregelmssigheden genskabes. Hvis stillingen umiddelbart fr uregelmssigheden ikke kan fastsls, skal partiet fortstte fra den sidste identificerbare stilling fr uregelmssigheden. Urene skal stilles i overensstemmelse med 6.13. Partiet skal herefter fortstte fra den genskabte stilling.
3.3.3.
8.1
8. Noteringen af trkkene
Under partiet er hver spiller forpligtet til at notere sine egne og modstanderens trk njagtigt, trk for trk, s klart og let lseligt som muligt, med algebraisk notation (tillg E) p den noteringsliste der er foreskrevet for turneringen. Det er forbudt at notere trkkene p forhnd, med mindre spilleren krver remis i henhold til 9.2, 9.3 eller F1 stk. 1. nsker en spiller det, har han lov til at besvare modstanderens trk fr han noterer det. Han skal notere sit seneste trk fr han udfrer et nyt. Begge spillere skal markere remistilbud p deres noteringsliste (tillg E13). Hvis en spiller ikke er i stand til at notere partiet, kan spilleren udpege en assistent til at notere trkkene. Denne assistent skal kunne accepteres af dommeren. Spillerens betnkningstid skal justeres af dommeren p en rimelig mde.
8.2 8.3 8.4
Noteringslisten skal vre synlig for dommeren under hele partiet. Noteringslisterne er turneringsarrangrens ejendom. Hvis en spiller har mindre end 5 minutter tilbage p sit ur p noget tidspunkt i en periode og ikke skal have tillagt yderligere 30 sekunder eller mere for hvert trk, er han ikke forpligtet til at overholde kravene i 8.1. Umiddelbart efter at en
Side 3-12 af 226

vinge er faldet, skal spilleren ajourfre sin noteringsliste fuldstndigt fr han flytter en brik p brttet. 8.5 a. Hvis ingen af spillerne er forpligtet til at notere iflge 8.4, skal dommeren eller en assistent bestrbe sig p at vre til stede og notere trkkene. I denne situation skal dommeren stoppe urene umiddelbart efter at en vinge er faldet. Herefter skal begge spillere ajourfre deres noteringslister ved brug af dommerens eller modstanderens noteringsliste. Hvis kun n spiller ikke er forpligtet til at notere iflge 8.4, skal han, s snart en vinge er faldet, ajourfre sin noteringsliste fr han flytter en brik p brttet. Forudsat at spilleren er i trkket m han bruge sin modstanders noteringsliste, men skal aflevere den fr han trkker. Hvis ingen fuldstndig noteringsliste forefindes, skal spillerne rekonstruere partiet p et andet skakbrt under overvgning af dommeren eller en assistent som inden rekonstruktionens begyndelse skal notere den aktuelle stilling og tidsforbruget p urene, samt antallet af udfrte trk hvis dette kan konstateres.
b.
c.
8.6
Hvis noteringslisterne ikke kan bringes ajour og vise om en spiller har overskredet sin betnkningstid, skal det nste trk der spilles, betragtes som frste trk i den flgende tidskontrol, medmindre der er bevis for at der er spillet flere trk. Ved partiets afslutning skal begge spillere underskrive begge noteringslister og angive resultatet af partiet. Selv om dette er anfrt ukorrekt, glder det anfrte resultat, medmindre dommeren beslutter noget andet.
8.7
3.3.4.
9.1
9. Remis
a.
Turneringens reglement kan specificere at spillere ikke m enes om remis, fr et bestemt antal trk er spillet, eller overhovedet, uden dommerens godkendelse. Hvis turneringens reglement tillader spillerne at enes om remis, glder flgende: 1. En spiller som nsker at tilbyde remis, skal gre dette efter at have udfrt et trk p brttet og fr han standser sit ur og starter modstanderens. Et tilbud p et hvert andet tidspunkt i partiet er stadig gldende, men 12.6 skal tages i betragtning. Der kan ikke knyttes betingelser til tilbuddet. I begge tilflde kan tilbuddet ikke trkkes tilbage og glder indtil modstanderen modtager det, afslr
b.
Side 3-13 af 226

det mundtligt, eller afslr det ved at rre en brik i den hensigt at flytte eller sl den, eller partiet afsluttes p anden vis. 2. Hver spiller skal notere remistilbuddet p sin noteringsliste med et symbol (se tillg E13) 3. Et krav om remis efter 9.2, 9.3 eller 10.2 skal betragtes som et remistilbud. 9.2 Partiet er remis p korrekt forlangende af den spiller der er i trkket, nr den samme stilling for mindst tredje gang (ikke ndvendigvis ved trkgentagelse) a. Vil fremkomme nr han frst noterer sit trk p sin noteringsliste og meddeler dommeren sin hensigt om at udfre dette trk Netop er fremkommet og den spiller, som krver remis, er i trkket.
b.
Stillingen, som beskrevet i stk. 1 og 2. betragtes som den samme hvis den samme spiller er i trkket, hvis brikker af samme art og farve str p de samme felter, og alle mulige trk for begge spilleres brikker er de samme. Stillingen er ikke den samme hvis en bonde som kunne vre slet en passant, ikke lngere kan sls p denne mde. Nr en konge eller et trn bliver tvunget til at trkke, mister brikken frst sin eventuelle rokaderet, efter den er flyttet. 9.3 Partiet er remis p korrekt forlangende af den spiller der er i trkket hvis a. Han noterer sit trk p sin noteringsliste og meddeler dommeren sin hensigt om at udfre dette trk som vil betyde at de seneste 50 trk af hver spiller er udfrt, uden at nogen bonde er flyttet, og uden at nogen brikker er slet De sidste 50 trk er udfrt af hver spiller, uden at nogen bonde er flyttet, eller nogen brik er slet.
b.
9.4
Hvis en spiller rrer en brik som beskrevet i 4.3 uden at have gjort krav p remis, mister han retten til at krve remis i henhold til 9.2 eller 9.3 ved dette trk. Hvis en spiller krver remis i henhold til 9.2 eller 9.3, m han standse begge ure (Se 6.13 b). Han kan ikke trkke sit krav tilbage. a. b. Hvis kravet findes korrekt, er partiet straks remis. Hvis kravet findes ukorrekt, skal dommeren tillgge 3 minutter til modstanderens tid.
Side 3-14 af 226
9.5
Partiet skal herefter fortstte. Hvis kravet var baseret p en erklret hensigt om at spille et bestemt trk, skal dette trk udfres i henhold til 4. 9.6 Partiet er remis nr en stilling er fremkommet fra hvilken en skakmat ikke kan opst ved nogen mulig rkkeflge af lovlige trk. Dette afslutter straks partiet, forudsat at det trk der frembragte stillingen var lovligt.
3.3.5.
10.1
10. Frdigspil
Frdigspil er den sidste fase af et parti nr alle resterende trk skal udfres p begrnset tid. Hvis spilleren som er i trkket har mindre end to minutter tilbage p sit ur, kan han krve remis fr hans vinge falder. Han skal da standse begge ure og tilkalde dommeren. (Se 6.13 stk. 2) a. Hvis dommeren er enig i at modstanderen ikke forsger at vinde partiet p normal vis, eller i at det ikke er muligt at vinde partiet p normal vis, skal han dmme partiet remis. Ellers skal han udstte sin beslutning eller afsl kravet. Hvis dommeren udstter sin beslutning, kan han tildele modparten to minutters ekstra betnkningstid, og partiet skal fortstte s vidt muligt under dommerens tilstedevrelse. Dommeren skal meddele det endelige resultat senere i partiet eller nr en vinge er faldet. Han skal erklre partiet remis hvis han er enig i, at slutstillingen ikke kan vindes p normal vis, eller at modstanderen ikke gjorde tilstrkkelige forsg p at vinde p normal vis. c. Hvis dommeren har afslet kravet, skal modstanderen have tillagt to minutters ekstra betnkningstid. Dommerens beslutning er endelig for s vidt angr 10.2
10.2
b.
d.
3.3.6.
11.1
11. Pointgivning
Hvis ikke andet er bekendtgjort p forhnd, fr en spiller som vinder sit parti, eller tilkendes en gevinst t point (1); en spiller som taber sit parti, eller dmmes til tab fr nul point (0); og en spiller som spiller remis, fr et halvt point ().
Side 3-15 af 226
Skakhndbogen Afsnit 3 SKAKSPILLETS REGLER 3.3.7.

12.1 12.2
12. Spillernes opfrsel

Spillerne m ikke foretage sig noget der kan bringe skakspillet i vanry. Spillerne m ikke forlade spillestedet uden tilladelse fra dommeren. Ved spillestedet forsts spillelokaler, toiletter, kantine, rygelokaler og andre steder angivet af dommeren. Spilleren i trkket m ikke forlade spillelokalerne uden dommerens tilladelse.
12.3 a. Under partiet er det spillerne forbudt at benytte nogen form for notater, rd eller andre informationskilder, samt at analysere p et andet skakbrt. Uden tilladelse fra dommeren er det forbudt at have mobiltelefoner eller andre elektroniske kommunikationsmidler p spillestedet, medmindre de er fuldstndigt slukkede. Hvis et sdant udstyr forrsager en lyd, skal spilleren tabe partiet. Modstanderen skal vinde. Hvis modstanderen imidlertid ikke kan vinde ved nogen mulig rkkeflge af lovlige trk, skal hans score vre remis. Rygning er kun tilladt i den del af spillestedet som er angivet af dommeren.
b.
c.
12.4
Noteringslisten m kun bruges til at notere trkkene, tidsforbruget, remistilbud og oplysninger vedrrende eventuelle krav og andre relevante data. Spillere som har afsluttet deres parti, skal betragtes som tilskuere. Det er forbudt at forstyrre eller genere modstanderen, p hvilken mde det end sker. Dette omfatter urimelige krav eller urimelige remistilbud eller indfrslen af en stjkilde i spillelokalerne. Overtrdelse af nogen del af 12.1 til 12.6 skal straffes i henhold til 13.4 Partiet er tabt for en spiller som vedholdende ngter at flge FIDEs regler for skak. Modstanderens score afgres af dommeren. Hvis begge spillere findes skyldige efter 12.8, skal partiet erklres tabt for begge spillere. Hvor 10.2d eller tillg D finder anvendelse, er det ikke tilladt en spiller at appellere dommerens afgrelse. I alle andre tilflde kan spilleren appellere en hvilken som helst afgrelse af dommeren, medmindre turneringens reglement siger noget andet.
12.5 12.6
12.7 12.8
12.9
12.10
Side 3-16 af 226

13.1 13.2
13. Dommerens opgaver (Se Forord)

Dommeren skal pse at FIDEs regler for skak nje overholdes. Dommeren skal virke for de bedste forhold for turneringen. Han skal sikre at gode spilleforhold opretholdes og at spillerne ikke forstyrres. Han skal overvge turneringens afvikling. Dommeren skal holde je med partierne, isr nr spillerne er i tidnd, ivrkstte de afgrelser som han trffer og idmme spillerne straffe hvor det er passende. Dommeren kan gre brug af en eller flere af flgende straffe: a. b. c. d. e. f. Advarsel Forgelse modstanderens resterende betnkningstid Nedsttelse af den skyldige spillers resterende betnkningstid Erklre partiet for tabt Nedsttelse af den skyldige spillers score i partiet Forgelse af modstanderens score i partiet til det maksimale antal point der kan scores i det parti. Bortvisning fra turneringen
13.3
13.4
g. 13.5
Dommeren kan tildele den ene eller begge spillere ekstra tid i tilflde af udefrakommende forstyrrelser. Dommeren m ikke gribe ind i et parti, undtagen i de tilflde der er beskrevet i FIDEs Regler For Skak. Han m ikke gre opmrksom p hvor mange trk der er spillet, undtagen under anvendelse af 8.5 nr mindst n vinge er faldet. Dommeren skal afholde sig fra at gre en spiller opmrksom p, at hans modstander har trukket eller at spilleren ikke har trykket p sit ur.
13.6
13.7 a. Tilskuere og andre spillere m ikke tale om eller p anden vis gribe ind i partiet. Om ndvendigt kan dommeren bortvise de pgldende fra spillestedet. Hvis en person bliver opmrksom p en uregelmssighed, m vedkommende kun informere dommeren. Medmindre dommeren tillader det, er det forbudt for alle at anvende mobiltelefon eller nogen som helst slags kommunikationsudstyr p spillestedet og i ethvert tilstdende omrde angivet af dommeren.
b.
Side 3-17 af 226

14.1
14. FIDE
Medlemsforbund kan bede FIDE trffe en officiel afgrelse i sprgsml vedrrende FIDEs regler for skak.
Side 3-18 af 226
3.4.
3.4.1.
A1.
Tillg
A. Hurtigskak
Et hurtigskakparti er et parti hvor alle trk skal udfres indenfor et fastsat tidsrum p mindst 15 minutter, men mindre end 60 minutter til hver spiller, eller hvor den tildelte tid + 60 gange hver tillgstid er mindst 15 minutter, men mindre end 60 minutter til hver spiller. Spillerne behver ikke at notere trkkene. Nr der er tilstrkkelig overvgning af spillet (for eksempel en dommer til hjst tre partier), glder Turneringsreglerne Nr overvgningen af partierne er utilstrkkelig, glder Turneringsreglerne undtagen hvor de er tilsidesat af flgende regler for Hurtigskak: Nr hver spiller har udfrt tre trk, kan der ikke gres indsigelse mod forkert udgangsstilling, forkert brtorientering eller forkert indstilling af uret. I tilflde af omvendt placering af konge og dronning er rokade med denne konge ikke tilladt. Dommeren skal kun dmme i henhold til 4 (Om at flytte brikkerne), hvis den ene eller begge spillere beder om det. Et ulovligt trk er udfrt, nr modstanderens ur er startet. Modstanderen har derefter ret til at ppege, at spilleren har udfrt et ulovligt trk, fr kravstilleren selv udfrer sit trk. Kun efter en sdan pstand skal dommeren trffe en afgrelse. Dog skal dommeren om muligt gribe ind, dersom begge konger str i skak eller en bondeforvandling ikke er fuldfrt. Faldvingen anses for faldet, nr en af spillerne med rette ppeger dette. Dommeren skal afholde sig fra at gre opmrksom p vingefald, men han m gre dette hvis begge vinger er faldet. For at krve gevinst p tid skal kravstilleren standse urene og underrette dommeren. For at kravet kan tages til flge, skal spillerens egen faldvinge forblive oppe, mens modstanderens skal vre faldet, efter at urene er stoppet. Hvis begge vinger er faldet som beskrevet i 1 og 2, skal dommeren erklre partiet remis.
A2. A3.
A4.
Side 3-19 af 226

B1
B. Lynskak
Et lynskakparti er et parti hvor alle trk skal udfres indenfor et fastsat tidsrum p mindre end 15 minutter til hver spiller; eller hvor den tildelte tid + 60 gange hver tillgstid er mindre end 15 minutter for hver spiller. Nr der er tilstrkkelig overvgning af spillet (n dommer for hvert parti), glder turneringsreglerne og A2. Nr der er utilstrkkelig overvgning, glder flgende: Partiet skal flge reglerne for hurtigskak som beskrevet i tillg A, undtagen hvor de er tilsidesat af flgende regler for Lynkak. 10.2 og A4c glder ikke. Et ulovligt trk er fuldfrt nr modstanderens ur er sat i gang. Modstanderen har ret til at krve gevinst fr han har udfrt sit eget trk. Hvis modstanderen imidlertid ikke kan stte spilleren skakmat ved nogen mulig serie af lovlige trk, kan modstanderen krve remis fr han har udfrt sit eget trk. S snart modstanderen har udfrt sit eget trk, kan et ulovligt trk ikke rettes medmindre der opns indbyrdes enighed om dette uden dommerens indblanding.
B2
B3
3.4.3.
C. Algebraisk notation
FIDE anerkender kun t noteringssystem til sine turneringer og matcher, det algebraiske system, og anbefaler brugen af denne entydige skaknotation ogs til litteratur og tidsskrifter. Noteringslister hvor et andet system end det algebraiske er anvendt m ikke bruges som bevismateriale i situationer, hvor en spillers noteringsliste normalt ville vre brugt til dette. En dommer der bemrker at en spiller anvender et andet notationssystem end det algebraiske, br gre spilleren opmrksom p dette krav. Beskrivelse af det algebraiske system.
C1. C2.
I denne beskrivelse betegner officer en anden brik end en bonde. Hver officer er betegnet med det frste bogstav, et stort bogstav, i brikkens navn. For eksempel: K=Konge, D=Dronning, T=Trn, L=Lber og S=Springer. Som frste bogstav i navnet p officererne har hver spiller lov til at bruge det frste bogstav i det navn som er almindelig brugt i hans land. For eksempel: F=fou (fransk for lber), B=bishop (engelsk for lber). I trykte tidsskrifter anbefales brugen af figuriner for officererne. Bnder betegnes ikke med deres frste bogstav, men er kendetegnet ved fravret af sdan et bogstav. For eksempel: e5, d4 og a5.
Side 3-20 af 226
C3.
C4.

C5. De otte linjer (fra venstre mod hjre for Hvid og fra hjre mod venstre for Sort) betegnes med de sm bogstaver, henholdsvis a, b, c, d, e, f, g og h. De otte rkker (fra bund til top for Hvid og fra top til bund for Sort) er nummereret henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. Deraf flger, at i udgangsstillingen er de hvide officerer og bnder placeret p frste og anden rkke; de sorte officerer og bnder er placeret p ottende og syvende rkke. Som flge af de foregende regler er hvert af de 64 felter betegnet med sin egen unikke kombination af bogstav og tal. Hvert trk som udfres, er betegnet med (a) det frste bogstav i officerens navn og (b) og det felt hvor brikken flyttes til. Der er ingen bindestreg mellem (a) og (b). F. eks. Le5, Sf3 og Td1. For bndernes vedkommende anvendes kun feltets navn. For eksempel: e5, d4 og a5. Nr en brik slr en anden, indfjes et x mellem (a) det frste bogstav i brikkens navn og (b) og det felt hvor brikken flyttes til. For eksempel: Lxe5, Sxf3 og Txd1. Nr en bonde slr en anden brik, m frst linjen hvorfra hvor bonden flyttes angives, derefter et x, derefter bondens ankomstfelt. For eksempel: dxe5, gxf3 og axb5. Ved "en passant"-slag skal ankomstfeltet forsts som det felt bonden som slr ender med at st p, og "e.p." tilfjes i noteringen. Eksempel: exd6 e.p. Hvis to ens brikker kan flyttes til det samme felt, betegnes den brik som flyttes, som flger: Hvis begge brikker str p samme rkke: (a) det frste bogstav i brikkens navn, (b) linjen hvorfra den blev flyttet og (c) det felt hvor brikken flyttes til. Hvis begge brikker str p samme linje: (a) det frste bogstav i brikkens navn, (b) rkken hvorfra den blev flyttet og (c) det felt hvor brikken flyttes til. Hvis brikkerne str p forskellige rkker og linjer foretrkkes notationsmde (1). I tilflde af slag kan et x indsttes mellem (b) og (c). Eksempler: Ved to springere p felterne g1 og e1, hvor den ene flyttes til feltet f3: enten Sgf3 eller Sef3 afhngig af hvilken springer der flyttes. Ved to springere p felterne g5 og g1, hvor den ene flyttes til feltet f3: enten S5f3 eller S1f3 afhngig af hvilken springer der flyttes. Ved to springere p felterne h2 og d4, hvor den ene flyttes til feltet f3: enten Shf3 eller Sdf3 afhngig af hvilken springer der flyttes.
Side 3-21 af 226
C6.
C7.
C8.
C9.
C10.

Hvis springeren slr p f3, indsttes et x i de foregende eksempler: (1) enten Sgxf3 eller Sexf3, (2) enten S5xf3 eller S1xf3 og (3) enten Shxf3 eller Sdxf3 afhngig af hvilken springer der flyttes. C11. Hvis to bnder kan sl den samme officer eller bonde hos modstanderen, betegnes den brik som flyttes med (a) bogstavet p den linje hvorfra bonden flyttes, (b) et x og (c) feltet hvortil bonden flyttes. For eksempel: Ved hvide bnder p felterne c4 og e4 og en sort bonde eller officer p feltet d5 noteres hvids trk enten cxd5 eller exd5 afhngig af hvilken bonde der flyttes. Ved bondeforvandling angives det aktuelle bondetrk umiddelbart efterfulgt af det frste bogstav i den nye officers navn. For eksempel: d8D, f8S, b1L og g1T. Remistilbud skal noteres med (=). Vigtige forkortelser: 0-0 rokade med trn h1 eller trn h8 (kort rokade) 0-0-0 rokade med trn a1 eller trn a8 (lang rokade) x slr + skak ++ eller # mat e.p. slr "en passant" Det er ikke tvunget at notere skak, skakmat eller slag p noteringslisten. Partieksempel: 1.e4 e5 2.Sf3 Sf6 3.d4 exd4 4.e5 Se4 5.Dxd4 d5 6.exd6 e.p. Sxd6 7.Lg5 Sc6 8.De3+ Le7 9.Sbd2 0-0 10.0-0-0 Te8 11.Kb1 (=)
C12.
C13.
3.4.4.
D1.
D. Frdigspil hvor der ikke er en dommer p spillestedet

Nr partier spilles efter 10, kan en spiller krve remis nr han har mindre end to minutter tilbage p uret, og fr hans faldvinge er faldet. Dette afslutter partiet. Kravet kan fremfres p grundlag af: At modstanderen ikke kan vinde p normal vis. o I dette tilflde skal spilleren skrive slutstillingen ned, og modstanderen skal bekrfte den. At modstanderen ikke har gjort noget forsg at vinde p normal vis. o I dette tilflde skal spilleren skrive slutstillingen ned og vedlgge en fuldstndig noteringsliste. Modstanderen skal bekrfte bde noteringslisten og slutstillingen. Kravet skal fremfres til en dommer hvis afgrelse er inappellabel.
Side 3-22 af 226

E1.
E Regler for spil med blinde og svagtseende

Turneringsledelsen har ret til at tilpasse de flgende regler efter lokale forhold. Ved turneringsskak mellem seende og svagtseende (nsten blind) kan hver spiller gre krav p, at der benyttes to skakbrtter, den seende benytter et normalt skakbrt, den svagtseende benytter et specielt fremstillet. Det specielt fremstillede skakbrt skal opfylde flgende krav: Mindst 20 gange 20 cm. De sorte felter hvet en smule Et hul til en tap i hvert felt Alle brikker skal have en tap som passer i feltets hul Brikker af Staunton model, hvor de sorte er srligt markerede
E2. Flgende bestemmelser skal anvendes i spillet: Trkkene skal meddeles tydeligt, gentages af modstanderen og udfres p hans skakbrt. Ved bondeforvandling skal spilleren nvne hvilken brik der er valgt. For at gre meddelelsen s klar som muligt, anbefales det at anvende flgende navne i stedet for det tilsvarende bogstav ved algebraisk notation: A Anna B Bodil (eller Bella) C Cecilie (eller Cesar) D Dora (eller David) E Erik (eller Eva) F Frederik (eller Felix) G Gustav H Henrik (eller Hector)
Side 3-23 af 226

Rkker skal benvnes med tal (dansk eller tysk) fra hvid mod sort: 1 et (eller eins) 2 to (eller zwei) 3 tre (eller drei) 4 fire (eller vier) 5 fem (eller fnf) 6 seks (eller sechs) 7 syv (eller sieben) 8 otte (eller acht) Rokade meddeles "lang rokade" (eller p tysk "Lange Rochade") og "kort rokade" (eller p tysk "Kurze Rochade"). Brikkerne benvnes: konge (eller Knig), dronning (eller Dame), trn (eller Turm), lber (eller Lufer), springer og bonde (eller Bauer). Ved bondeforvandling skal spilleren meddele hvilken brik der vlges. P den svagtseendes skakbrt skal en brik betragtes som "rrt", nr dens tap er taget op af det tilsvarende hul. Et trk er udfrt nr: o I tilflde af slag, nr den slagne brik er fjernet fra brttet hos den spiller som nu er i trkket En briks tap er placeret i et andet tilsvarende hul Trkket er blevet meddelt
o o
Frst derefter m modstanderens ur startes. Hvad angr punkt 2 og 3 glder de normale regler for den seende spiller. Det skal vre tilladt at anvende et ur specielt fremstillet for svagtseende. Det skal indeholde flgende udstyr: o En urskive med forstrkede visere, markeret med en prik for hver 5 minutter og to hvede prikker for hver 15 minutter En faldvinge som let kan fles. Faldvingen skal placeres sdan, at spilleren kan fle minutviseren under de sidste 5 minutter af en hel time.
Side 3-24 af 226

Den svagtseende skal notere i blindskrift, almindelig skrift eller indtale trkkene p en bndoptager. En fortalelse ved meddelelsen af et trk skal rettes straks og inden modstanderens ur startes. Hvis der under partiet opstr forskellige stillinger p de to skakbrtter, skal dette rettes under medvirken af en dommer og ved hjlp af begge spilleres noteringsliste. Hvis begge noteringslister er ens, skal spilleren, som har noteret det korrekte trk, men udfrt et forkert trk, rette stillingen efter trkket p noteringslisten. Hvis de to noteringslister ogs er forskellige, skal spillet fres tilbage til det trk hvor de er ens, og dommeren skal indstille urene tilsvarende. Den blinde spiller har ret til at bruge en assistent, som kan have en eller flere af flgende opgaver: o o o Udfre begge spilleres trk p modstanderens skakbrt Meddele begge spilleres trk Notere trkkene for den svagtseende og starte modstanderens ur (under hensyntagen til bestemmelse 3c) P foresprgsel at informere den blinde om antal udfrte trk og begge spilleres tidsforbrug. Krve gevinst ved tidsoverskridelse og gre dommeren opmrksom p "rrt brik" af modstanderen. Udfre de ndvendige formaliteter ved hngeparti. Hvis den blinde ikke nsker at bruge en assistent, m den seende bruge en assistent hvis pligter er 9a og 9b.
3.4.6.
F1.
F. Regler for Skak960

Fr et parti Skak960 bestemmes udgangsstillingen tilfldigt i henhold til bestemte regler. Herefter spilles partiet p samme mde som almindelig skak. Brikkerne har deres normale gang, og hver spillers ml er at stte modstanderens konge mat.
F2
Krav til startopstilling Udgangsstillingen i Skak960 skal opfylde bestemte regler. Hvide bnder placeres p anden rkke som i almindelig skak. Alle vrige hvide brikker placeres tilfldigt p frste rkke, men med flgende begrnsninger.
Side 3-25 af 226

Kongen placeres et sted imellem de to trne. Lberne placeres p modsatfarvede felter. De sorte brikker placeres overfor de tilsvarende hvide brikker. Udgangsstillingen kan genereres fr partiet enten ved hjlp af computerprogram, eller ved anvendelse af terninger, mnter, kort etc. F3 Skak960 rokaderegler I Skak960 kan begge spillere rokere n gang pr. parti, et trk med mulighed for at flytte bde konge og trnet i samme trk. Imidlertid behves der nogle f tilpasninger af de almindelige skakregler for at kunne rokere, da de almindelige skakregler forudstter udgangsstillinger for kongen og trnene, der for det meste ikke opstr i Skak960. Hvordan man rokerer Afhngig af udgangsstillingen for kongen og det involverede trn udfres rokaden i Skak960 p en af flgende fire mder: o o o
o
et
Dobbelttrks rokade: Ved p en gang at udfre et trk med kongen og et trk med trnet. Ombytnings rokade: Ved at bytte trnets og kongens positioner Kun kongetrks rokade: Ved kun at udfre et trk med kongen Kun trntrks rokade: Ved kun at udfre et trk med trnet.
Anbefaling Nr der rokeres p et fysisk brt mod en menneskelig spiller, anbefales det at kongen flyttes til en position udenfor brttet bag ved dens slutposition, trnet flyttes derefter fra dets udgangsposition til dets slutposition, og derefter placeres kongen p dens slutfelt. Efter rokaden, er trnets og kongens slutpositioner prcis de samme positioner som de ville vre i standard skak. Afklaring Sledes er kongen p c-feltet (c1 for hvid og c8 for sort) og trnet p d-feltet (d1 for hvid og d8 for sort) efter c-side rokade (noteret som 0-0-0 og kaldt lang rokade i almindelig skak). Efter g-side rokade (noteret som 0-0 og kaldt kort rokade i ortodoks skak) er kongen p g-feltet (g1 for hvid og g8 for sort), og trnet er p f-feltet (f1 for hvid og f8 for sort).
Side 3-26 af 226

Noter For at undg misforstelser, vil det mske vre godt at sige jeg vil rokere fr rokaden. Ved nogle udgangsstillinger, skal kongen eller trnet ikke flyttes under rokaden (men aldrig ingen af dem) Ved nogle udgangsstillinger kan rokaden udfres allerede i frste trk. Alle felter mellem kongens oprindelige felt og slutfelt (inklusive slutfeltet) og alle felter mellem trnets oprindelige felt og slutfelt (inklusive slutfeltet) skal vre frie udover kongen og trnet. I nogle udgangsstillinger kan felter vre besatte, som i almindelig skak skulle vre ubesatte under rokaden. For eksempel er det muligt at felterne a, b og/eller e er optagede efter c-side rokade (0-0-0) og efter g-side rokade (0-0) er det muligt at e og/eller h er optagede.
3.4.7.
G. Doping
Pr. 1. juli 2010 indfrte FIDE et nyt anti-doping regulativ. Det internationale anti-doping agentur, WADA, har sagt god for de nye dopingregler, der betyder test af top 3 i alle internationale FIDE-arrangementer, samt at en gruppe superstormestre med over 2650 i rating, vil blive underkastet de skaldte Whereabouts s dopingkontrol ogs kan foretages udenfor konkurrence. Dopingregulativet findes endnu kun p engelsk og kan hentes i sin helhed p FIDEs hjemmeside. http://www.fide.com/fide/fide-anti-doping-regulations.html
Side 3-27 af 226
3.5.
Skaknvnets kendelser
Forord P Dansk Skak Unions delegeretmde i 1969 indfrtes et skaknvn. Skaknvnet har siden afsagt flgende kendelser som stadig har almindelig interesse. Det bemrkes, at de paragrafnummereringer der henvises til i kendelserne, var de aktuelle p det pgldende tidspunkt. I nedenstende oversigt henvises til paragraffer i reglementet gldende fra 2005.
3.5.1.
Nr. 12 42
Kendelser i nummerorden
Omhandler Tab ved afbud (sygdom), gyldigt afbud Usportslig optrden, sovet over sig Parti begyndt med forkerte farver. 1. Spillernes egen fejl 2. Dommerens fejl Reglen er blevet ndret, men det principielle i sonderingen mellem de 2 tilflde glder stadig. Aftale om remis fr start af en runde. Defekt ur, fejlen skal vre benbar Glder karantne fra koordineret turnering i en ratet klubturnering? Defekt ur, benbar fejl Skaknvnets kompetence i en lukket klubturnering Copenhagen Open - international turnering - er den koordineret? Anvendelse af ulovlige hjlpemidler (bger) Klagefrist i divisionsturnering Usportslig optrden 1. udeblivelse uden afbud 2. udeblivelse, gyldig grund til manglende afbud Rating af ikke spillede partier, kundgrelse af nye regler FIDEs regler 6.7 EMT 7 14 Div. Turn. DSUs love
Afsagt 1973 1977
47b
1978
7.2
11
49 95 97 103 116 118 128 133 135 139
1978 1987 1987 1987 1988 1988 1991 1992 1993 1993
5.2 9.1 6.11
11 7 61
6.11 9.4 4.4 5.2 7.3 12.2 18 7 14 Rating 4.5.4.2
Side 3-28 af 226
Skakhndbogen Afsnit 3 SKAKSPILLETS REGLER 3.5.2. Kendelser relateret til FIDEs regler
5.2c 6.7 6.11 7.2 9.1 12.2a Skaknvnskendelse 49 12 95, 103 47b 49 128
3.5.3.
Kendelser relateret til DSUs reglementer

Reglement DSUs love 9.4 EMT 4.4 EMT 5.2b EMT 7 EMT 7.3 EMT 11b EMT 11d EMT 14 EMT 61 DIV 18c Rating 4.5.4.2 Skaknvnskendelse 116 118 118 42, 97, 135 118 49 47b 42, 135 97 133 139
Side 3-29 af 226
Skakhndbogen Afsnit 3 SKAKSPILLETS REGLER 3.5.4. Kendelser i nrskak
Kendelse nr. 12. 24. februar 1973
I Frederiksberg Skakforenings 6. koordinerede turnerings 2. runde den 29/9 1971 skulle i eliteklassen A spille mod B, og A sendte afbud med den begrundelse, at han var syg. Det er ikke af dommeren eller B bestridt, at der forel gyldig afbud og gyldig grund til samme, og det er bestyrket ved andre oplysninger, hvorfor nvnet lgger til grund, at der foreligger afbud og at A var syg. B ngtede at spille partiet p et andet tidspunkt. Dommeren og turneringskomiteen erklrede herefter partiet tabt for A, s vidt nvnet forstr, i henhold til FIDEs regler 17, punkt 2. Selv om det br tilstrbes, at en skakturnering afvikles ved, at de berammede partier spilles, finder nvnet ikke at der i de for turneringen gldende regler er hjemmel til, at A kan krve partiet spillet en anden dag, uden at bde modstander og dommer er enig heri. Nvnet stadfster derfor turneringskomiteens afgrelse. Kendelse nr. 42. 10.november 1977
Medlem A, Skakklubben B har indanket en afgrelse truffet af turneringskomiteen for C-turnering den 13-9-77. Iflge denne afgrelse er A udelukket fra deltagelse i koordinerede turneringer i tre mneder fra den 11-9-77 p grund af usportslig optrden. Det er oplyst, at A deltog i turneringens x-klasse, hvor der spilledes alle mod alle i grupper p 8 deltagere. A udeblev fra et berammet hngeparti fra 1. runde og fra partiet i 4. runde. Udeblivelsen fra partiet i 4. runde var begrundet med, at han skulle deltage i Marselislbet. Dette var forud for runden meddelt svel dommeren som modstanderen. Turneringskomiteen har begrundet afgrelsen med, at deltagelse i Marselislbet ikke kan anses for at vre en gyldig grund til udeblivelse. Ved sagens indankning har A oplyst, at han havde tilmeldt sig til Marselislbet allerede i forret. Da han tilmeldte sig C-turneringen var han opmrksom p, at lbet faldt sammen med turneringens 4. runde. Han regnede imidlertid med, at han kunne f flyttet partiet til en anden dag. Da turneringen var startet spurgte han derfor sin modstander i 4. runde om partiet kunne afvikles en anden dag inden 5. runde, men det viste sig, at modstanderen ikke var i stand hertil.
Side 3-30 af 226
Vedrrende udeblivelsen fra hngepartiet fra 1. runde har A oplyst, at den var begrundet i, at han havde sovet over sig. P skaknvnets foresprgsel har turneringskomiteen oplyst, at komiteens afgrelse er truffet med 22 stemmer, idet komiteens 3. medlem afholdt sig fra at stemme. Desuden er det oplyst, at A ikke tidligere har optrdt usportsligt. Skaknvnet har herefter truffet flgende afgrelse: Under hensyn til at A forsgte at f flyttet partiet i 4. runde til en anden dag, og under hensyn til at han, da dette mislykkedes, meldte afbud til svel dommeren som modstanderen, finder skaknvnet ikke, at han ved denne lejlighed har optrdt usportsligt. I betragtning af at A fuldfrte turneringen, finder skaknvnet ikke at hans udeblivelse fra hngepartiet fra 1. runde, p grund af at han havde sovet over sig, kan betegnes som usportslig optrden. Skaknvnet ophver derfor den idmte karantne.
Kendelse nr. 47b. (foresprgsel) 11. august 1978
Under en runde opdager to spillere, at de p grund af en fejlskrivning fra dommerens side spiller med forkerte farver. Skal partiet annulleres og et nyt spilles? Skaknvnets svar FIDEs regler 9 stk. 4 og fortolkningen 2 siger, at hvis det under et parti opdages, at partiet er blevet pbegyndt med omvendte farver, skal partiet annulleres og et nyt spilles. Skaknvnet er af den formening, at denne fortolkning skal benyttes, hvor spillerne ikke flger dommerens instruktioner. I dette tilflde er det rundelgningen, der er forkert. Skaknvnet finder det uheldigt, at ndre p en rundelgning efter at den/de implicerede partier er pbegyndt. Spillerne m derfor protestere mod en forkert rundelgning fr det officielle starttidspunkt for den pgldende runde. Er starttidspunktet overskredet kan rundelgningen ikke ndres.
Side 3-31 af 226

Kendelse nr. 49. (foresprgsel) 30. august 1978
Foranlediget af en episode i Vejleturneringen 1978 har Preben Srensen, Vejle forespurgt Skaknvnet, om det er i overensstemmelse med FIDEs regler 12 stk. 2 og 18 stk. 1, nr 2 spillere aftaler remis pr. telefon i stedet for at mdes ved brttet. Skaknvnets svar 18 stk. 1 siger, at et remistilbud i henhold til 12 stk. 2 kun kan stilles af en spiller umiddelbart efter, at denne har udfrt sit trk. Skaknvnet finder, at denne regel har til forml, at sikre modstanderen den fulde udnyttelse af sin betnkningstid, og at FIDE ikke har forudset remis aftalt p forhnd. Skaknvnet er derfor af den mening, at remis aftalt pr. telefon m ligestilles med afvikling af partier p anden tid og/eller sted end det i programmet fastsatte, hvorfor remis pr. telefon i hvert enkelt tilflde krver dommerens godkendelse. Skaknvnet finder, at dommeren ikke br give denne godkendelse, hvis resultatet af partiet kan gribe afgrende ind i andre spilleres placeringer.
Kendelse nr. 95. 9. januar 1987 r 1987, den 9/1, blev der af Dansk Skak Unions Skaknvn i sag nr. 95: Finn Larsen, Centrum, Turneringskomiteen i Skakforeningens Centrums klubturnering afsagt flgende kendelse: I Centrums klubturnering, partiet mellem Finn Larsen og Lars Wilton, hvilket parti blev spillet den 17/2 1986, skete der, efter at Lars Wilton havde udfrt sit 39. trk og derefter trykket p uret, det, at hans vinge samtidig faldt. Lars Wilton protesterede herefter over, at vingen var faldet for tidligt. Dommer Frank Pedersen blev tilkaldt, og han konstaterede at faldvingen var bjet en smule indad, hvorfor han bedmte uret for defekt. Der blev herefter spillet videre under Finn Larsens protest. Efter partiet blev uret forseglet og taget i forvaring af dommeren, som derefter konsulterede en urmager med henblik p afgrelse af, hvorvidt uret var defekt eller ej. Finn Larsen indbragte sagen for Turneringskomiteen, der stadfstede dommerens afgrelse. Finn Larsen indbragte herefter sagen for Skaknvnet med pstand om, at partiet bliver dmt som tabt for Lars Wilton p grund af tidsoverskridelse.
Side 3-32 af 226

Det bemrkes, at tidskontrol p sdvanligvis skulle finde sted efter udfrelsen af 40. trk. Under sagens behandling har Skaknvnet modtaget det i sagen omhandlede ur og besigtiget dette. Under denne besigtigelse, der har fundet sted over en lngere periode, og som har indbefattet diverse kontrolmlinger, har Skaknvnet ikke kunnet konstatere fejl ved uret. Som flge heraf ndrer Skaknvnet Turneringskomiteens afgrelse, sledes at klageren gives medhold i sin pstand, hvorfor bestemmes: Partiet mellem klageren, Finn Larsen, og Lars Wilton, spillet den 17/2 1986 i Centrums klubturnering, dmmes tabt for Lars Wilton p grund af tidsoverskridelse. Skaknvnssag nr. 97. (foresprgsel). 5. april 1987 I brev af 10.7. 1986 retter Poul Eriksen foresprgsel om, hvorvidt en ratet klubturnering er at opfatte som en koordineret turnering f.s.v. angr idmte karantner? Sprgsmlet kan ikke besvares med henvisning til nogen prcis paragraf i Dansk Skak Unions love og regler, ligesom der ikke findes nogen direkte drftelse heraf i referat af hovedbestyrelsens vedtagelse af rating af klubturneringer. Det er imidlertid skaknvnets opfattelse, at en karantne, idmt for en forseelse i forbindelse med deltagelse i en koordineret turnering, skal omfatte enhver koordineret turnering. Da begrebet koordineret turnering omfatter svel bne enkeltmandsturneringer som lukkede enkeltmandsturneringer, herunder klubturneringer, m klubturneringer, som rates, anses for at vre koordinerede turneringer. Skaknvnet kan herefter svare bekrftende p sprgsmlet. En spiller, som er idmt en karantne ved en koordineret turnering, kan ikke deltage i ratede turneringer i den periode, karantnen omfatter. Hvilke personer har ret til/pligt til at skride ind? Turneringsarrangrerne har pligt til at kontrollere, at ingen spiller, som deltager i turneringen, er karantneramt. I vrigt har de vrige deltagere ret til at nedlgge protest. RKF fr indberetning om enhver idmmelse af karantne (EMT-reglement, paragraf 7) og m derfor have pligt til at skride ind, dersom han konstaterer uregelmssigheder.
Side 3-33 af 226
Skaknvnet skal ikke tage stilling til, hvilke konsekvenser det kan f for den pgldende spiller, hans klubformand, turneringsarrangren eller de vrige spillere i den klasse, den karantneramte spiller har deltaget i. Dette sprgsml m eventuelt forelgges Dansk Skak Unions hovedbestyrelse, som har modtaget kopi af dette brev. Skaknvnssag nr. 103. 23. juni 1987 I klageskrivelse af 25.3.1987 indbringer Klaus Bolding, Greve Skakklub, en afgrelse truffet af turneringsledelse og turneringskomite i BRO Rgfri. I Klaus Boldings parti i 3. runde skete der det, at skakurets vinge faldt ca. 10 sekunder for tidligt i forhold til stregmarkeringen. Dommeren konstaterede tidsoverskridelse, da faldvingen faldt, og dmte partiet vundet for Klaus Boldings modstander. Denne kendelse blev umiddelbart derefter stadfstet af turneringskomiteen. Sagsfremstillingen er bekrftet af dommer Sren Bech Hansen i brev af 8.4. til skaknvnet. FIDEs regler for skakspillet, paragraf 12, stk. 4 og 5 omhandler fejl ved skakuret. Fra paragraf 12.4. citeres: Hvad uret eller dets specielle anordning (faldvingen) viser, skal betragtes som definitivt, medmindre der foreligger benbare fejl. Den spiller, som vil konstatere en sdan fejl, skal gre det, s snart han selv er blevet klar over den, men ikke senere end umiddelbart efter at vingen er faldet. Det er skaknvnets opfattelse, at der i det foreliggende tilflde er tale om en benbar fejl. Trnuret viser med stor prcision de sidste sekunder, og af svel Klaus Boldings klage som Sren Bech Hansens forklaring fremgr, at det kunne konstateres, at der var ca. 10 sekunder tilbage. At urets prcision sat i relation til 2,5 timer ikke med sikkerhed ligger inden for +/- 10 sekunder er i denne forbindelse uden betydning. Paragraf 12.4 fortstter: Et ur med et tydelig defekt skal erstattes, og det nye ur indstilles s tydeligt som muligt p de tider, der er brugt af de to spillere. Dommeren skal stte det nye ur efter sit bedste skn... I det foreliggende tilflde skulle dommeren da have stoppet partiet, fremskaffet et nyt ur, indstillet dette p 10 sekunder - hvad lader sig gre ved trnuret - og ladet partiet fortstte.
Side 3-34 af 226
Kendelse: Klagerens pstand tages til flge. Partiet genoptages fra afbrudsstillingen, jf. ovenstende, og turneringsresultatet berigtiges i overensstemmelse med partiets udfald. Depositum tilbagebetales klageren. Skaknvnssag nr. 116. 27. juni 1988 Ved skrivelse af 13. maj 1988 har A klaget til Skaknvnet over en afgrelse truffet af bestyrelsen for Skakklubben Springeren, Odder, hvorefter et parti i klubturneringen mellem A og B skal spilles om, idet partistillingen af en anden var blevet analyseret p et andet skakbrt i spillelokalet. Iflge klageren har der ikke vret nogen kontakt mellem A og den pgldende. Skaknvnet har indhentet en udtalelse af 31. maj 1988 fra klubbens bestyrelse, der har oplyst, at der er tale om et parti spillet i en lukket klubturnering, som ikke er koordineret med Dansk Skak Unions EMT efter pkt. 4.4. i reglementet for disse turneringer. Bestyrelsen er derfor af den opfattelse, at Skaknvnet ikke har kompetence til at behandle sagen. Bestyrelsen har ved sin afgrelse lagt til grund, at A har betragtet to andre spilleres analyse af det igangvrende parti, og at det ikke kan udelukkes, at dette har vret en hjlp for A. Skaknvnet har ved skrivelser af 8. juni 1988 givet A og B lejlighed til at fremstte deres bemrkninger til kompetencesprgsmlet senest den 22. juni 1988. B har d. 10. juni 1988 meddelt, at han kan tilslutte sig bestyrelsens standpunkt. A har ved skrivelse af 14. juni 1988 bl.a. meddelt, at han vil besvare Skaknvnets skrivelse af 8. juni 1988 hurtigst muligt. Skaknvnet har ved skrivelse af 16. juni 1988 til A fastholdt den fastsatte frist og har herefter ikke modtaget yderligere fra klageren. Skaknvnet skal udtale: Den foreliggende sag drejer sig om en tvist i forbindelse med ren skaklig aktivitet. Da partiet ikke er spillet i en af Dansk Skak Unions turneringer eller i en koordineret turnering, er Skaknvnet herefter ikke kompetent til at behandle sagen, jf. 9, stk. 4, i Dansk Skak Unions love. Kendelse: Denne sag afvises. Depositum findes at burde tilbagebetales klageren.
Side 3-35 af 226

Skaknvnssag nr. 118. 7. december 1988 Ved skrivelse af 23. august 1988 til Skaknvnet har A klaget over en afgrelse meddelt ved skrivelse af 10. august 1988, hvoraf fremgr, at turneringskomiteen for turneringen Copenhagen Open har meddelt ham karantne indtil den 30. juni 1989 p grund af en udeblivelse. Skaknvnet har indhentet turneringskomiteen. udtalelser om sagen fra dommeren og
Det fremgr af sagen, at A deltog i den internationale mesterklasse. I denne klasse deltog 64 spillere, hvoraf mere end halvdelen var udlndinge. Af programmet for turneringen fremgr, at turneringskomiteen for den internationale mesterklasse bestod af 3 medlemmer, hvoraf en var udpeget af arrangrerne, mens to medlemmer udpegedes af og blandt spillerne i klassen. For den bne hovedturnering var der nedsat en turneringskomite bestende af 3 af arrangrerne udpegede medlemmer. Det er oplyst, at det gennem de 10 r, hvori turneringen har vret afholdt, har vret praksis, at frstnvnte turneringskomite alene har behandlet protester over turneringsledelsens afgrelser vedrrende den rent skaklige aktivitet, mens turneringskomiteen for hovedturneringen tillige har fungeret som turneringskomite for den internationale mesterklasse for s vidt angr vrige sprgsml, der er forelagt den af turneringsledelsen, f.eks. udeblivelser. Denne fremgangsmde er valgt, da de udenlandske spillere forlader landet straks efter sidste runde, og turneringsledelsens indstillinger til turneringskomiteen som regel frst foreligger efter sidste rundes afslutning. Skaknvnet skal udtale: Efter Skaknvnets opfattelse er den klasse i turneringen, som klageren har deltaget i, ikke en med EMT koordineret turnering efter pkt. 4.4 i Reglement for Dansk Skak Unions EMT og andre turneringer koordineret med denne. Skaknvnet har ved vurderingen af dette sprgsml taget et vist hensyn til oplysningerne om klassens sammenstning, men srlig lagt vgt p, at det i programmet var offentliggjort, at turneringskomiteen for klassen var forskellig fra den for den vrige del af turneringen nedsatte turneringskomite og sammensat p en mde, som ikke opfyldte betingelserne i 5, stk. 2, litra b i det nvnte reglement og reglementets 7, stk. 3, findes herefter uanvendelig i det foreliggende tilflde. Kendelse: Den indklagede afgrelse ophves. Depositum tilbagebetales klageren.
Side 3-36 af 226

Skaknvnssag nr. 128 I maj 1991 spillede A hvid mod B i Vejle EMT, mester 1. Under partiet opstod en episode, der drejede sig om, hvorvidt B i strid med 15 i FIDEs regler havde benyttet trykte notater ved under partiet at have kigget i en bog, som sammen med andre bger af en forhandler af skaklitteratur var udstillet p spillestedet. Dommeren tildelte B en advarsel, hvilket blev pklaget af A. Turneringskomiteen stadfstede dommerens afgrelse. Den 3. juni 1991 klagede A over turneringskomiteens afgrelse til Skaknvnet. A har gjort gldende, at forseelsen br medfre tab af partiet og karantne for B. Han har bl.a. henvist til, at bogen omhandlede moderne benoni, som blev spillet i partiet, at episoden skete ved 9.-10. trk i en kritisk stilling i en utraditionel variant af bningen, Bs spillestyrke, der gr ham i stand til hurtigt at lse skaklitteratur, og Bs erfaring, hvorfor han burde vide, at han overtrdte et forbud. B erkendte forholdet, idet han bl.a. sagde, at der ikke var varianter i bogen, og at partistillingen ikke var i bogen. Det er efter international praksis tilstrkkeligt, at man har forsgt at snyde. B har endvidere distraheret ved sin adfrd. B har i en udtalelse til Skaknvnet oplyst, at han med henblik p en GMturnering i k-skak i bogudstillingen orienterede sig om hvilke nye bger, der var kommet om de bninger, han spiller. Bogen om benoni forklarede populrt almene ideer i bningen. Han lste ikke i bogen, men bladede, idet han dog et jeblik kiggede p en diagramstilling med en manglende konge. Han havde ikke sknket det en tanke, at handlemden kunne blive opfattet som forsg p snyd. Han kendte partistillingen i forvejen. Det er rigtigt, at han lidt senere til A og dommeren sagde, at der ikke var konkrete varianter i bogen, og det er muligt, at han tilfjede, at den aktuelle partistilling derfor heller ikke var i bogen, hvilket han dog ikke husker. Den af A pberbte afgrelse vedrrer ikke samme situation. Dommeren har i en udtalelse til Skaknvnet bl.a. oplyst, at han frst misforstod omstndighederne, idet han opfattede As anklage sledes, at B stod uden for spillelokalet og lste i en medbragt skakbog. Derfor gik han straks med A hen for at undersge sagen nrmere. Da det gik op for ham, at B i lighed med mange andre spillere havde stet ved en til lejligheden opstillet stand med skaklitteratur og bladet i den pgldende bog, vurderede han hndelsen til at vre mindre alvorlig, end han umiddelbart havde haft indtryk af. P den her beskrevne baggrund kunne dommeren kun vurdere Bs handlemde til at vre uheldig og beklagelig, men ikke til at vre usportslig i en sdan grad, at det burde medfre tab af partiet. I denne vurdering indgik ikke en bedmmelse af, hvorvidt B kunne have draget konkret fordel af sin handling. Vurderingen blev meddelt A straks.
Side 3-37 af 226

Skaknvnet skal udtale: Det lgges til grund, at B har bladet, men ikke lst, i en udstillet bog, som han ikke p forhnd havde nrmere kendskab til, mens hans parti mod A var i bningsfasen i en variant af moderne benoni. Det tiltrdes, at B herved i strid med 15 i FIDEs regler har benyttet trykte notater under partiet, og at dette under de foreliggende omstndigheder har medfrt en advarsel. Med hensyn til depositum forholdes som nedenfor bestemt. Kendelse: Den af turneringskomiteen meddelte advarsel til B stadfstes. Depositum tilfalder Dansk Skak Union. Skaknvnssag nr. 133 vedr. Divisionsturneringen Sagen drejer sig om et parti spillet den 14. november 1992 p 1. brt i 1. divisionskampen mellem Erling Mortensen, rhus Skakklub, og Erik Jelling, Skolernes Skakklub. Dommeren har den 25. november 1992 truffet afgrelse vedrrende rhus Skakklubs protest mod en af kamplederen, Gunnar Sndergaard, truffet afgrelse, iflge hvilken partiet er vundet af Erik Jelling. Dommeren har fundet, at protesten var rettidigt indgivet og har fastholdt kamplederens afgrelse og dermed kampens resultat, Skolernes Skakklub-rhus Skakklub 3-4. rhus Skakklub har pklaget dommerens afgrelse til turnerings-komiteen. Turneringskomiteen har truffet afgrelse den 4. januar 1993. Et flertal i turneringskomiteen har afvist protesten over kamplederens afgrelse som fremkommet for sent. Et mindretal i turneringskomiteen har - som dommeren fundet protesten rettidig og har villet fastholde kamplederens afgrelse. Turneringskomiteen har sledes fastholdt kampens resultat. rhus Skakklub har ved skrivelse af 22. januar 1993 pklaget turneringskomiteens afgrelse til Skaknvnet med pstand om, at partiets resultat ndres til gevinst for Erling Mortensen. Skaknvnet har indhentet sagens bilag fra turneringskomiteen og en udtalelse om sagen fra dommeren. Skaknvnet har endvidere modtaget flere indlg fra hver af de to klubber. Skolernes Skakklub har i frste rkke pstet protesten over kamplederens afgrelse afvist som fremkommet for sent.
Side 3-38 af 226

rhus Skakklub har herover anfrt, at protesten er indgivet rettidigt, hvilket i forbindelse med deres indgivelse er accepteret af Skolernes Skakklub og dommeren. Det fremgr af sagen, at partiet blev spillet om lrdagen i weekenden den 14.-15. november 1992, hvor der var dobbeltrunde i 1. division. Efter kampen blev resultatkortet udfyldt af begge klubbers holdledere, Erik Pedersen, rhus Skakklub, og Thomas Ochsner, Skolernes Skakklub. Som kamplederen har Niels Chr. Christensen underskrevet. Denne var efter det oplyste kampleder i den p samme tid og sted afviklede kamp mellem Haderslev og Frederiksberg. Efter det oplyste var Michael Tettinek, som er formand for Skolernes Skakklub, assisterende kampleder i begge kampe. Der er ikke mellem klubberne fuld enighed om det videre forlb. Skaknvnet har lagt flgende omstndigheder, som der i det vsentlige synes at vre enighed om, til grund: Under nste dags runde talte Erik Pedersen og Michael Tettinek sammen vedrrende sprgsmlet om protest fra rhus Skakklub. Efter at have spillet sit parti skrev Erik Pedersen flgende notat:
rhus, d. 15/11-92 Det skal herved meddeles, at rhus Skakklub overvejer en protest i forbindelse med afgrelsen af partiet mellem Erling Mortensen-Erik Jelling. En nrmere redegrelse vil flge. Med venlig hilsen Erik Pedersen Dette notat kom i lbet af eftermiddagen Michael Tettinek i hnde og blev phftet resultatkortet - sendt med til dommeren. Det fremgr af dommerens udtalelse, at han under telefonsamtaler med Michael Tettinek og Erik Pedersen om sndagen tydeligt gav udtryk for, at han ikke ved den telefoniske henvendelse kunne give tilsagn om at anse formalia for overholdt, men at det iflge praksis var et minimumskrav, at resultatkortet bar oplysning om, at der var nedlagt en protest. Skolernes Skakklub har bestridt at have accepteret protesten som rettidig. Skaknvnets bemrkninger: Erik Pedersen har som holdleder efter kampen underskrevet resultatkortet uden forbehold, og 18 litra c, i Reglement for Dansk Skak Unions divisionsturnering findes, uanset resultatkortet endnu ikke var indsendt til dommeren, til hinder for, at der herefter nste dag under nste dags runde kunne indgives protest. Der
Side 3-39 af 226

findes ikke bevist, at hverken Skolernes Skakklub eller dommeren i forbindelse med protestens indgivelse har accepteret denne som rettidig. Herefter bestemmes: rhus Skakklubs protest mod kamplederens afgrelse afvises som fremkommet for sent. Depositum tilfalder Dansk Skak Union. Skaknvnssag nr. 135 vedr. afbud og udeblivelse K (klageren) deltog i turneringen bro Rgfri 1993. Ved skrivelse af 18. marts 1993 skrev A fra turneringskomiteen sledes til K: Turneringskomiteen bestende af A, B og C (alle enkeltpersoner er efter Skaknvnets nske anonymiseret), har tildelt dig rs karantne med flgende begrundelse: - udeblivelse uden afbud fra 2 runder. Kan du dokumentere, at der var tale en gyldig grund til forseelsen, skal du straks kontakte undertegnede, s DSU kan informeres herom. Dette brev er sendt i kopi til ratingkartoteksfreren og til din klub. Med venlig hilsen - A Ved skrivelse af 29. marts 1993 har K indbragt afgrelsen for Skaknvnet. K har anfrt, at han skriftligt har rettet henvendelse til turneringskomiteen i anledning af skrivelse af 18. marts 1993, men af A har fet telefonisk besked om, at afgrelsen ikke ville blive ndret. K har erkendt, at han er udeblevet fra to runder. Om den frste udeblivelse har K oplyst, at han havde fet influenza. Han kunne ikke melde afbud, da bros telefonnummer ikke stod i KTASs navnebog og heller ikke kunne fs oplyst p nummeroplysningen. Der var ikke i programmet angivet telefonnummer til spillestedet, dommeren eller nogen anden kontaktperson. Udeblivelsen er ikke blevet ptalt over for ham, fr han fik meddelelsen om karantnen. Om den anden udeblivelse har klageren oplyst, at han ikke kunne spille p det tidspunkt, hvor runden iflge programmet skulle spilles. Han havde derfor aftalt et andet tidspunkt med sin modstander. Han fik ikke noteret det nye tidspunkt ned i sin kalender og udeblev, da han glemte det fuldstndigt. Klageren gav efterflgende modstanderen en undskyldning, som modstanderen modtog. K har endvidere anfrt, at han ikke har fet et indskud til turneringen bro Vanvid tilbage. Dette er indbetalt 2 dage fr, han fik besked om karantnen. Skaknvnet anmodede i anledning af klagen turneringskomiteen om en udtalelse.
Side 3-40 af 226

Ved personlig henvendelse den 26. april 1993 til et af Skaknvnets medlemmer afleverede A en skrivelse med flgende indhold: Turneringskomiteen TK har, som udgangspunkt nsket at flge normal praksis for strafudmling i udeblivelsessager. Denne ligger helt fast p rs karantne for 2 udeblivelser uden afbud, iflge bros dommer TL og formand F. K erkender forseelserne og begrunder primrt sin klage til Skaknvnet med, bros tlf.nr. ikke figurerer i telefonbogen. bro findes imidlertid i navnebogen under bro, - Skakforening. At det naturligvis burde medtages i turneringsprogrammet, nr dette alligevel trykkes, er blevet indskrpet over for klubben. TK medgiver, at K burde have haft en mundtlig advarsel efter 1. udeblivelse og vre blevet gjort bekendt med flgerne af yderligere n. Imod en lempelse af karantnen taler, at K til yderligere 3 runder kom omkring 50 minutter for sent (1. + 3. + 6 runder). Selv om forsinkelser af denne strrelse er lovlige, m det anses for usportslig optrden at tilmelde sig en turnering, som s oplagt ikke passer ind i ens kalender. Undertegnede har ikke dommerlicens og gjorde ved turneringsstart TL opmrksom p dette, men det var iflge samme ikke pkrvet for at sidde i en turneringskomite. P turneringskomiteens vegne - A Ved aflevering af denne skrivelse oplyste A, at turneringskomiteens afgrelse reelt var truffet af ham alene efter dommerens indstilling. Sagens realitet havde ikke vret drftet mellem turneringskomiteens medlemmer, inden afgrelsen var truffet. Skaknvnets bemrkninger: Indledningsvist bemrkes, at Skaknvnet har henledt Skakforeningen bros opmrksomhed p anmodningen om tilbagebetaling af indskud. Skaknvnet har ikke foretaget yderligere vedrrende dette sprgsml, som det ligger uden Skaknvnets kompetence at behandle. Afgrelsen om at tildele karantne lider efter det oplyste af den helt grundlggende og vsentlige mangel, at den reelt ikke er truffet af turneringskomiteen, men af t turneringskomiteens medlemmer. Skaknvnet har dog ikke fundet det hensigtsmssigt at hjemvise sagen, blandt andet fordi turneringsarrangren efter det foreliggende har beget den fejl at udpege en turneringskomite, hvis medlemmer ikke alle har dommerlicens, jf. litra b, i Reglement for Dansk Skak Unions EMT og andre turneringer koordineret med denne.
Side 3-41 af 226

Det findes at mtte karakteriseres som usportslig optrden, at K er udeblevet fra et parti, som p hans foranledning var flyttet til et andet tidspunkt, blot fordi klageren havde glemt tidspunktet, jf. 14 i Reglement for Dansk Skak Unions EMT og andre turneringer koordineret med denne. Denne forseelse findes isoleret set at burde medfre en advarsel. Der lgges til grund, at der ikke mellem de to udeblivelser er givet nogen ptale. Skaknvnet finder ikke at kunne se bort fra, at klageren har haft lovligt forfald p grund af sygdom i forbindelse med den anden udeblivelse. Da det lgges til grund, at der ikke - som normalt - var anfrt noget telefonnummer i det omdelte program, hvortil afbud kunne meddeles, og da det m lgges til grund, at klageren har gjort sig rimelige anstrengelser for at finde frem til nummeret, hvilket er mislykkedes, findes det at have vret undskyldeligt, at klageren ikke har givet meddelelse om sit forfald. Oplysningen om, at K er kommet omkring 50 minutter for sent i andre runder, findes uden betydning for sagens afgrelse. Som flge af det anfrte bestemmes: Den K ved skrivelse af 18. marts meddelte karantne ophves. K tildeles i stedet en advarsel.
Skaknvnssag nr. 139: Errits Skakklub indbd i Skakbladet nr. 4, 1993 til 12. Forrsturnering. Tilmeldingsfristen var den 23. april 1993. Turneringen afvikledes p datoerne 4., 11., 18. og 25. maj samt 8. juni 1993. I reglementet for turneringen er blandt anfrt flgende: Turneringen afvikles efter Dansk Skak Unions regler for EMT og turneringer koordineret med denne. Afbud er kun gyldigt, hvis den spiller, der melder afbud kan anvise ny spilledato accepteret af modstanderen. NN var tilmeldt i Basisgruppe 1. Ingen af hans partier blev efter det foreliggende afviklet. Den 8. juni 1993 indgav to spillere i gruppen, Claus Marcussen og Brge Guldager, klage til turneringskomiteen over, at partierne mod NN ikke blev ratet. De har endvidere anmodet om, at NN tildeles en lang karantne. Turneringskomiteen traf afgrelse ved skrivelse af 24. juni 1993. I afgrelsen er anfrt flgende:
Side 3-42 af 226

Det fremgr af de oplysninger, komiteen har indhentet/modtaget, at hndelsesforlbet har vret sledes vedrrende NNs deltagelse i turneringens Basis 1: 1.runde: 2.runde: 3.runde: 4.runde: 5.runde:
Der meddeles afbud til dommeren uden anvisning af ny spilledato -accepteret af modstanderen. Udeblivelse uden afbud. Der meddeles afbud til dommeren uden anvisning af ny spilledato -accepteret af modstanderen. Afbud til modstanderen med aftale om ny spilledato, men udeblivelse fra denne uden afbud. Afbud til dommeren p datoen for rundens afvikling uden aftale om ny spilledato.
Turneringskomiteen er af den opfattelse, at samtlige afbud m betragtes som udeblivelse uden godkendt afbud og derfor burde rates efter bestemmelserne i Skakhndbogens pkt. 4.5.4.2.: Udebliver en spiller fra hele turneringen uden godkendt afbud rates disse partier ikke, men den udeblevne idmmes mindst 6 mneders karantne fra koordinerede turneringer. Denne tilfjelse er efter det oplyste gldende fra vedtagelsen. P denne baggrund godkender turneringskomiteen de dispositioner, dommeren har foretaget vedrrende NNs deltagelse i turneringen og ndringer i ratingberegningen. Turneringskomiteen finder dog, at NN har optrdt meget usportsligt, hvorfor han idmmes en karantne p 12 mneder - gldende fra turneringens afslutning 8/6 1993. Ved skrivelse af 13. juli 1993 har Claus Marcussen og Brge Guldager indbragt turneringskomiteens afgrelse for Skaknvnet for s vidt angr sprgsmlet om ratingberegningen. Klagerne har anfrt, at NN ikke kan opfattes som vrende udeblevet fra en hel turnering. Der er herved henvist til flgende. I 2. runde udfrte Guldager sit 1. trk og fik efter en times forlb resultatet 1-0 (med bolle) p turneringstavlen. Dommeren gjorde ved samme lejlighed Guldager opmrksom p, at det anfrte parti under alle omstndigheder ville blive opfattet som vrende spillet og derfor naturligvis ville blive ratet. For s vidt angr 4. runde insisterede Bjarne Andersen d. 1/6 1993, hvor der spilledes udsatte partier, p at f et 1-tal mod NN. Resultatet 1-0 (med bolle) blev herefter noteret p turneringstavlen. Klagerne har endvidere anfrt, at den af hovedbestyrelsen vedtagne ndring af pkt. 4.5.4.2. i EMT-reglementet ikke kan komme i anvendelse. Til sttte for dette synspunkt er anfrt, at ndringen kun p meget uklar mde og uden
Side 3-43 af 226

ikrafttrdelsesdato er bekendtgjort i Skakbladet nr. 6, som klagerne frst modtog dagen efter, at de havde indgivet protest til turneringskomiteen. Endvidere har klagerne anfrt, at den pgldende ndring vil belnne den udeblevne spiller, mens de vrige deltagere straffes. Af en udtalelse af 10/8 1993 fra turneringskomiteen fremgr, at karantnen er fastsat til 12 mneder, blandt andet fordi NN ved tidligere turneringer har vret meget efterladende med hensyn til at melde afbud. I en supplerende udtalelse af 10/9 1993 fra turneringskomiteen er det oplyst, at det fremgr af oplysninger indhentet fra dommeren, at NN driver en vognmandsforretning med krsel svel herhjemme som i udlandet, og at i de tilflde, hvor NN har sendt afbud, har han begrundet det krselsopgaver i udlandet. Skaknvnet har ved skrivelse af 16/9 1993 givet NN lejlighed til at fremkomme med sine bemrkninger til sagen. NN har ikke besvaret skrivelsen. Skaknvnets bemrkninger: Indledningsvis bemrkes, at sprgsmlet om, hvorvidt et afbud er gyldigt, m afgres p grundlag af begrundelsen for afbudet og den foreliggende dokumentation herfor. Det kan sledes ikke vre en betingelse for, at et afbud er gyldigt, at modstanderen har accepteret et nyt spilletidspunkt. Bestemmelsen herom i turneringsreglementet m derfor anses for uden retsvirkning. Efter det foreliggende kan det tiltrdes, at der i de tilflde, hvor der er et afbud, ikke foreligger gyldige afbud. ndringen i EMT-reglementets pkt. 4.5.4.2. blev vedtaget p hovedbestyrelsens ordinre mde d. 9/4 1993. Den ndrede formulering fremgr af mdereferatet, som er dateret d. 10/5 1993. Skakbladet nr. 6, 1993 indeholder referat af delegeretmdet 1993. Det fremgr af side 129, at formanden i sin beretning har omtalt den vedtagne ndring, dog uden at de ratingmssige konsekvenser for vinderne af de ikke spillede partier er angivet. Efter 7 i Love for Dansk Skak Union faststter hovedbestyrelsen reglementet for unionens turneringer. Der findes i lovene ikke regler om kundgrelsen af de reglementer, som faststtes. Ud fra almindelige retssikkerhedssynspunkter m der imidlertid lgges stor vgt herp. Det findes svel praktisk som principielt vigtigt, at der tilvejebringes en autoritativ kilde til sikker viden om reglementernes njagtige indhold. Dette synspunkt m da antages at ligge bag bestemmelsen i 11 a i EMTreglementet. Efter denne bestemmelse skal turneringen afvikles efter FIDEs
Side 3-44 af 226

regler for skakspillet, sledes som disse foreligger oversat i Skakhndbogen eller Skakbladet. I det foreliggende tilflde er der tale om en reglementsndring, som har betydning for alle deltagere i EMT og de koordinerede turneringer. En sdan ndring findes at mtte kundgres ved udsendelse af rettelsesblad til Skakhndbogen eller ved bekendtgrelse i Skakbladet, fr den kan anvendes. Gengivelsen i mdereferatet, som der ikke er den forndne sikkerhed for kommer til spillernes kundskab, findes sledes ikke tilstrkkelig. Den ovenfor nvnte omtale i Skakbladet, som ikke angiver ndringens njagtige indhold, og som er indeholdt i et lngere mdereferat, findes heller ikke tilstrkkeligt til, at ndringen kan betragtes som kundgjort. Heraf flger, at afgrelsen m trffes efter EMT-reglementets pkt. 4.5.4.2 i bestemmelsens hidtidige formulering. Da der som ovenfor anfrt ikke foreligger gyldigt afbud, og der ej heller er oplyst noget om gyldig grund til manglende afbud, skal partierne rates. Turneringskomiteens afgrelse ndres derfor, for s vidt den er pklaget. Kendelse: NNs partier i Errits Skakklub 12. Forrsturnering rates som vundne for modstanderne og tabte for NN. Depositum tilbagebetales klagerne.
Side 3-45 af 226
3.5.5.
Kendelser i korrespondanceskak
Kendelse nr. 38. 22. marts 1977 A har indanket en afgrelse truffet af DSUs korrespondancechef den 4-1-77 vedr. partiet mellem hvid: A og sort: B, y-kbing i DSUs pokalkorrespondanceturnering, gruppe X. Iflge denne afgrelse har B ikke tabt nvnte parti p tidsoverskridelse ved afgivelsen af sit 10. trk. Det fremgr af sagen, at B den 24-10-76 havde gjort 9 trk med 30 forbrugte betnkningsdage. B har oplyst, at han postede sit 10. trk mellem kl. 22.45 den 24-10-76 og kl. 00.30 den 25-10-76. Postkortet med trkket blev poststemplet den 25-10-76 kl. 10.30 i y-kbing og A krvede at have vundet partiet p tidsoverskridelse, idet B havde forbrugt 31 betnkningsdage til 10 trk, jf. reglement for DSUs korrespondanceskakturneringer pkt. 6.3.3.3. B hvdede, at han havde grund til at forvente, at postkortet ville blive poststemplet fr kl. 06.00 den 25-10-76 og at trkket derfor var afgivet med i alt 30 forbrugte betnkningsdage, jf. reglementets pkt. 6.3.2. Dommeren traf den 18/11-76 den afgrelse, at partiet var vundet af A p tidsoverskridelse. B gjorde den 19/11-76 indsigelse mod afgrelsen, idet han anfrte, at han ikke kunne vide, at postvsenet ville poststemple postkortet kl. 10.30 den 25-10-76, nr kortet var nedlagt i postkasse som tidligere nvnt. Sagen blev forelagt korrespondancechefen, som den 4-1-77 meddelte, at da reglementets pkt. 6.3.2. forudstter at poststemplet aldrig vil udvise et klokkeslt, som ligger mere end 4-5 timer efter postkassetmningstidspunktet, kunne reglementets bestemmelser ikke anvendes, og partiet skulle fortstte, sledes at B's betnkningstid ansttes til 30 dage for de frste 10 trk. Ved sagens indankning har A anfrt overfor skaknvnet, at hvis korrespondanceskak-chefens afgrelse str ved magt, s er reglementets pkt. 6.3.2. ikke mere gldende. P grundlag af det foreliggende materiale har skaknvnet herefter truffet flgende afgrelse. Skaknvnet finder, at B m bre risikoen for hvornr postkortet med hans 10. trk blev poststemplet. Da postkortet er poststemplet den 25-10-76 kl. 10.30 finder skaknvnet, at B efter det oplyste om den tidligere forbrugte betnkningstid har overskredet betnkningstiden ved afgivelsen af sit 10. trk, jf. reglementets pkt. 6.3.2. Kendelse nr. 59 I et k-skakspil mellem Hvid og Sort afsendte Sort den 22.5.1978 sit 9. trk. Ved fremkomsten var trkket ulseligt - helt udvisket - idet kortet var vdt. Under henvisning til k-skakreglementets 6.3.5. tillagde Hvid Sort en betnkningstid
Side 3-46 af 226

p 3 dage, men Sort protesterede imod dette, idet han anfrte, at han havde afsendt et lseligt trk. Efter udfrelsen af Sorts 10. trk havde han efter sin egen opgrelse anvendt 28 dages betnkningstid, mens Hvid ved at tillgge de omtalte 3 dage opgjorde betnkningstiden til 31 dage. Hvid pstod partiet vundet p tidsoverskridelse og fik heri medhold af dommeren. Sort ankede til K-skakchefen, som ikke fandt, at 6.3.5. kunne anvendes i dette tilflde. Han bestemte derfor, at partiet skulle genoptages ved, at Hvid fremsender sit 10. trk. Sagen er af Hvid indbragt for skaknvnet. 6.3.5. i k-skakreglementet lyder sledes: Modtages et ugrligt eller ulseligt trk, skal det straks meddeles afsenderen. Afsenderen af et ugrligt eller ulseligt trk fr tillagt 3 dages ekstra forbrugt betnkningstid, i gentagelsestilflde 6 dages ekstra forbrugt tid. Skaknvnet finder, at denne bestemmelse m forsts sledes, at tillg af tid alene anvendes over for den spiller, der har afsendt et ulseligt trk. Hvor trkket er blevet ulseligt p grund af postvsenets behandling af skakkortet, anvendes der ikke tillg. De foreliggende oplysninger - herunder kortets nuvrende udseende - tyder p, at det sidste er tilfldet i denne sag. Skaknvnet skal i vrigt til klagerens anbringender bemrke, at kskakreglementet ikke indeholder noget krav om anvendelse af skrivefast blk. Skaknvnet bestemmer herefter: Partiet genoptages ved modtagelsen af denne kendelse, idet Hvid fremsender sit 11. trk. Betnkningstiden udgr for Hvid 24 dage og for Sort 28 dage. Skaknvnssag nr. 107. 13. december 1987 Ved skrivelse af 18/9 1987 indbragte klageren Martin Kock Clausen for Skaknvnet K-skakchefens afgrelse af 31/8 1987 vedrrende partiet mellem klageren og Freddie Scheidig i pokalturneringsgruppe 86 I 10 for Skaknvnet. K-skakchefen havde i sin kendelse stadfstet dommerens afgrelse af 23/8 1987, hvorved det blev bestemt, at Freddie Scheidig ikke havde tabt det pgldende parti p tidsoverskridelse. Sagen drejer sig om, hvorvidt datoer i poststempler er lseligt og hvad det i givet fald skal lses som. Det originale kort samt kopier af dette kort har vret fremsendt og forelagt for Skaknvnet.
Side 3-47 af 226
Ved det pgldende kort angiver indklagede Freddie Scheidig, at have afsendt sit 26. trk mandag den 17/8 1987 og derved brugt 90 dage i alt. Kortet er modtaget hos klageren den 19/8 1987. Efter klagerens opfattelse er kortet poststemplet den 19/8 1987, og sfremt dette lgges til grund, er der enighed om, at Freddie Scheidig har overskredet tiden og derved tabt partiet. Klageren har gjort gldende i frste rkke, at kortet uden anden viden kan lses som poststemplet den 19/8 1987 og i anden rkke, at man ved vurdering af datoens lselighed m tage hensyn til sagens omstndigheder i vrigt. Herved er der henvist til, at Scheidig selv har anfrt den 17/8 som afsendelsesdato, sledes at datoerne 11.-16. p forhnd kan udelukkes. Det er endvidere anfrt, at 2. ciffer i poststemplet ikke kan vre et 7- eller 8-tal, og derfor m vre et 9-tal. Skaknvnet skal udtale: Der er blandt Skaknvnets medlemmer enighed om, at det pgldende poststempel ikke uden andre oplysninger kan betegnes som lseligt. 1 af Skaknvnets medlemmer finder hermed, at kortet m betegnes som ulseligt, og at afsenderens tidsangivelse sledes m lges til grund. Dette medlem stemmer derfor for at stadfste k-skakchefens afgrelse, som bygger p dette princip ved fortolkningen af 6.3.2. i reglementet. 2 af Skaknvnets medlemmer finder, at man ved afgrelsen af, hvorvidt et poststempel m betegnes som lseligt ud fra den citerede bestemmelse ikke alene kan tillgge selve poststemplet betydning, men derudover som af klageren subsidirt anfrt, kan og skal tage hensyn til vrige kendte og uomtvistede data. Disse 2 medlemmer stemmer derfor for at give klageren medhold i sin pstand. Der afsiges kendelse i henhold til flertallet. Kendelse: Korrespondanceskakpartiet mellem Martin Koch Clausen og Freddie Scheidig dmmes tabt p grund af tidsoverskridelse af sidstnvnte, idet dennes skakkort, hvorved trk nr. 26 blev fremsendt, er poststemplet den 19/8 1987, hvilken dato m lgges til grund for tidsberegningen. Depositum tilbagebetales klageren.
Side 3-48 af 226

Skaknvnssag nr. 120. 15. januar 1989 Ved skrivelse af 17. september 1988 har dommeren for k-skakenkeltmandsturneringen p baggrund af en klage fra en deltager i gruppe E-87-03, Kaj Vermehren, truffet afgrelse om, at en anden deltager Niels Jrgen Fries Nielsen, bortvises fra gruppen. Ved skrivelse af 13. oktober 1988 har k-skakchefen stadfstet afgrelsen med den begrundelse, at Niels Jrgen Fries Nielsen groft har tilsidesat kskakreglementets pkt. 6.4.2. om usportslig optrden. Ved skrivelse af 14. oktober 1988 har Niels Jrgen Fries Nielsen (herefter benvnt klageren) klaget over kskakchefens afgrelse til Skaknvnet. Det fremgr af sagen, at Kaj Vermehrens klage til dommeren angik det forhold, at han iflge et medlemsblad for Hammershj Skakklub ikke har spillet mod klageren, men derimod mod to elever p Tjele Efterskole, ligesom bladet indeholdt stillinger fra og kommentarer til uafsluttede partier i gruppen. Endvidere har han anfrt, at klageren har sgt at presse ham til at opgive partiet, under henvisning til, at han gerne vil prve krfter i landsholdsklassen. Klageren har i en redegrelse af 9. juni 1988 til dommeren anfrt, at han som lrer p Tjele Efterskole tilmeldte sig turneringen for at f nogle partier, som kunne analyseres lbende i forbindelse med skakundervisningen. Til hvert parti knyttedes to elever, som skulle foresl trk, som kun blev udfrt, hvis han selv ans dem for acceptable. Samtidig blev partierne diskuteret i klassen. Efterhnden foretoges flere og flere trk dog uden forslag fra eleverne. Ogs computere har vret anvendt i forbindelse med partierne, ligesom andre strke spillere har deltaget i analyserne. Han har imidlertid kun afsendt trk, som han selv ans for acceptable. Han finder intet forkert i at modtage hjlp i forbindelse med k-skakpartier. Han anser klagen for indgivet, fordi han i forbindelse med sit sidste trk foreslog Vermehren at opgive partiet, idet han samtidig oplyste, at forslaget var begrundet i et nske om at deltage i landsholdsklassen, og idet han samtidig undskyldte sin frkhed. Klageren har i sin klageskrivelse af 4. oktober 1988 til k-skakchefen blandt andet anfrt, at Vermehren lnge har vret indforstet med mden at afvikle partierne p. Klageren har i sin skrivelse til Skaknvnet blandt andet anfrt, at det m vre op til hver enkelt spiller, om man vil benytte hjlp til k-skak, og det er udbredt praksis at gre det. Spilleren er ansvarlig for trkkene ved sin underskrift. Tidligere sager har ikke givet anledning til reglementsndringer. Hans benhed om sagen br ikke komme ham til skade. Kaj Vermehren har i en skrivelse af 14. december 1988 anfrt, at han med mellemrum fik tilsendt numre af klubbladet fra klageren, men at det frst var efter modtagelsen af klagerens seneste kort, at han blev opmrksom p omtalen af klagerens mde at afvikle partierne p. Han har sledes ikke p noget tidspunkt
Side 3-49 af 226

godkendt fremgangsmden. Efter hans opfattelse er dommeren blevet frt bag lyset, og konsekvensen af en eventuel godkendelse af fremgangsmden vil vre, at enhver skakklub via et kvalificeret medlem kan uddele en k-skakgruppes partier til klubspillere, som hver isr ikke har kvalificeret sig til den pgldende klasse. Skaknvnet har modtaget kopier af de relevante sider fra klubbladet. Disse er skrevet af klageren. Det er omtalt, at holdet deltager i eliteklassen i k-skak under mit navn - der er to elever om hvert parti. Bestemte elever er opfrt som spillere skiftevis med betegnelsen vi. Klageren har i forbindelse med sagen fremhvet den pdagogiske effekt af, at eleverne herved fler medindflydelse p trkkene. Skaknvnet skal udtale: Da det i pkt. 6.1.1 i reglement for Dansk Skak Unions korrespondanceskakturneringer er bestemt, at FIDEs regler for skakspillet kun er gldende i den udstrkning, de er anvendelige, m det fastsls, at der ikke udtrykkeligt i de skrevne regler om k-skak er taget stilling til lovligheden af at tage sin tilflugt til tredjemands rd eller mening, jf. 15.1.a i FIDEs regler for skakspillet. Det findes at vre s almindeligt udbredt, at k-skakspillet analyserer igangvrende partier med andre og benytter resultater af analyserne i partierne, at der m siges at have dannet sig en sdvane for, at dette er tilladt. Klagerens oplysninger om, at fordelingen af partierne til eleverne er sket i undervisningsjemed, og at han selv har godkendt og underskrevet hvert enkelt afsendt trk, lgges til grund. Klageren findes, jf. ovenstende, ikke herved at have udvist manglende forstelse af spillets karakter eller gjort sig skyldig i usportslig optrden. Da trk beregnet af en computer findes at kunne sidestilles med rd fra tredjemand, findes oplysningen om, at der har vret anvendt computere i forbindelse med partierne, ikke at kunne fre til andet resultat. Klagerens enkeltstende forslag til Kaj Vermehren om at opgive partiet under henvisning til, at han gerne ville deltage i landsholdsklassen, findes ikke at vre en sdan tilsidesttelse af den gode tone, som br anvendes spillerne imellem, at det kan karakteriseres som usportslig optrden. Kendelse: Bortvisningen af Niels Jrgen Fries Nielsen fra gruppe E-87-03 i kskakenkeltmandsturneringen ophves. Dommeren faststter en dato, hvorfra de uafsluttede partier genoptages. Depositum tilbagebetales klageren.
Side 3-50 af 226
Skakhndbogen Afsnit 4 REGLEMENT FOR DM OG KOORDINEREDE TURNERINGER

4. 4.1. REGLEMENT FOR DM OG KOORDINEREDE TURNERINGER 4-1
Almindelige bestemmelser ............................................................................ 4-1 4.1.1. Administrative organer ............................................................................... 4-1 4.1.2. Turneringens afvikling................................................................................ 4-3 4.1.3. vrige bestemmelser .................................................................................. 4-6 4.2. Bestemmelser for Danmarksmesterskabet..................................................... 4-9 4.3. vrige Danmarksmesterskaber ................................................................... 4-13 4.3.1. Bestemmelser ved det bne junior-DM .................................................... 4-13 4.3.2. Bestemmelser for Senior-DM ................................................................... 4-13 4.3.3. Bestemmelser for DM i hurtigskak ........................................................... 4-13 4.4. Bestemmelser for koordinerede turneringer ................................................ 4-15 4.5. Dansk Skak Unions ratingsystem ................................................................ 4-17 4.5.1. Indledning ................................................................................................. 4-17 4.5.2. Beregning af ratingtallet ........................................................................... 4-17 4.5.3. Ratingberettigede turneringer ................................................................... 4-20 4.5.4. vrige beregningsregler ........................................................................... 4-20 4.5.5. Ratingsystemets afgrnsning ................................................................... 4-21 4.5.6. Koordinering med den internationale ratingliste ...................................... 4-22 4.5.7. Tabeller til ratingberegning ...................................................................... 4-24 4.6. Kamp- og dommerlicens ............................................................................. 4-26 4.6.1. Erhvervelse af licens ................................................................................. 4-26 4.6.2. Fortabelse af licens ................................................................................... 4-26 4.6.3. Administration .......................................................................................... 4-27 4.6.4. Registrering............................................................................................... 4-27 4.7. FIDEs internationale titel- og ratingregler ................................................. 4-28 4.7.1. Opnelse af ELO-rating: ........................................................................... 4-28 4.7.2. Krav til ELO-ratede turneringer ............................................................... 4-28 4.7.3. ELO rating af danske turneringer ............................................................. 4-29 4.7.4. Krav til titelturneringer: ............................................................................ 4-29 4.8. Vejledning for turneringsarrangrer ............................................................ 4-31 4.9. Dansk Skak Unions turneringssystemer ...................................................... 4-34 4.9.1. Monrads turneringssystem ........................................................................ 4-34 4.9.2. Gode rd ved brug af Monrads turneringssystem. .................................... 4-34 4.9.3. Dansk Schweizer ...................................................................................... 4-36 4.9.4. Vejledning for dommere ved Dansk Schweizer ....................................... 4-40 4.9.5. FIDE Schweizer ........................................................................................ 4-48 4.9.6. DUBOV schweizer ................................................................................... 4-56 4.9.7. DSUs Knock Out system ......................................................................... 4-61 4.9.8. Gladiatorskak modellen ............................................................................ 4-63 4.9.9. Andre turneringsformer ............................................................................ 4-63 4.9.10. Korrektionssystemer ............................................................................... 4-65 4.9.11. Alle-mod-alle rundeskemaer .................................................................. 4-66
4. 4.1.
4.1.1.
1
Reglement for DM og koordinerede turneringer Almindelige bestemmelser

Administrative organer
Udvalg og komiteer Til varetagelse af en rkke i dette reglement fastsatte opgaver nedsttes/udpeges flgende administrative organer: Ratingkomiten Ratingkartoteksfreren Turneringsarrangrer Dommere Turneringskomiteer
Spilleudvalget JF. beslutning i Hovedbestyrelsen af 02. april 2010 er spilleudvalget nedlagt.
Ratingkomiten Sammenstning Ratingkomiten (herefter benvnt RK) bestr af 3 medlemmer og en suppleant. Medlemmerne udpeges af HB for 3 r ad gangen og sledes, at der hvert r afgr 1 medlem. Suppleanten udpeges af HB for 1 r ad gangen. Arbejdsomrde RK srger for flgende: Beregning af ratingtal for danske spillere, der deltager i udenlandske turneringer. Indberetning til FIDE af danske turneringer, der opfylder betingelserne for rating til den internationale ratingliste. Udfrelse af stikprvevis kontrolberegning af ratingtal fra danske turneringer med de under 4 beskrevne deltagere. RK udfrer i vrigt opgaver fastlagt i ratingreglementet.
Side 4-1 af 226

4 Ratingkartoteksfreren Ratingkartoteksfreren (herefter benvnt RKF) udpeges af HB. RKF frer i overensstemmelse med ratingreglementet og nrvrende reglement kartotek over alle deltagere i EMT og med denne koordinerede turneringer. RKF opstiller en liste over spillere, som efter udlbet af tilmeldingsfristen for det sidst afholdte EMT har opnet et kandidatresultat. RKF offentliggr p forlangende ratingliste indeholdende flgende spillere: Spillere med ratingtal p mindst 2200 Spillere med kandidatresultat De hjest ratede juniorspillere De hjest ratede kvindelige spillere 5 Turneringsarrangrer Turneringsarrangren tilrettelgger alle forhold vedrrende turneringens afholdelse og udfrer i vrigt opgaver som beskrevet i nrvrende reglement. Turneringsarrangren srger for flgende: Udpeger en eller flere dommere, hvoraf mindst en skal vre i besiddelse af Dansk Skak Unions Dommerlicens I, medens vrige kan vre dommeraspiranter (jf. 6). Udpeger en turneringskomite bestende af 3 medlemmer, der alle skal vre i besiddelse af unionens dommerlicens. Udtrder et medlem af turneringskomiteen, suppleres denne i henhold til reglerne for udpegning af komiteen. Indsendelse af anmeldelseslister til RKF pfrt samtlige deltageres navn, klub, fdselsdato og ratingtal. For nye spillere skal pfres ratingtal i overensstemmelse med 4.5.5. Inden en uge returnerer RKF listen pfrt aktuelle ratingtal. Gruppeinddeling og lodtrkning, idet det pses, at indbydelsesregler overholdes. Indsendelse af EMT-afgift til unionens kasserer. Faststtelse af antal, strrelse og fordeling af prmier samt pse, at disse offentliggres senest anden turneringsdag. Turneringsindberetning sker til RKF senest 7 dage efter sidste runde.
Side 4-2 af 226
Skakdommere Dommere i besiddelse af Dansk Skak Unions dommerlicens 1 udpeges af turneringsarrangren, jf. 5. Under turneringen skal dommeren ud over at forest turneringen trffe afgrelser i henhold til turneringsreglerne (afvikling af hngepartier m.v.), nrvrende regler og FIDEs regler. Efter turneringen skal dommeren beregne ratingtal og undersge, om der er opnet kandidatresultat for alle deltagerne. Senest 7 dage efter sidste runde skal turneringsindberetningen til RKF foretages. Til RKF indberettes flgende p mail til kartotek@skak.dk: Turneringsresultater Beregnede nye ratingtal Opnede kandidatresultater Datoer for turneringens afvikling Uddelte advarsler og karantner Navne p dommere i turneringen Hvis dommeren nsker at deltage i turneringen, skal dette i hvert enkelt tilflde godkendes af RKF.
Turneringskomiteer Turneringskomiteen (herefter benvnt TK) udpeges af turneringsarrangren. TK trffer afgrelse i alle sprgsml, som indankes for den, eller som dommeren ikke kan afgre. Hvis en spiller opfrer sig usportsligt eller ngter at efterkomme en afsagt kendelse, kan TK give den pgldende spiller en advarsel eller udelukke spilleren fra koordinerede turneringer i et givet tidsrum. Advarslen eller udelukkelsen meddeles skriftlig med begrundelse direkte til spilleren; kopi sendes til RKF og spillerens klub.
4.1.2.
11
Turneringens afvikling
Almindelige regler Turneringen afvikles efter FIDEs regler for skakspillet, sledes som disse foreligger oversat i Skakhndbogen eller Skakbladet. Hvis ikke andet er anfrt i indbydelsen glder flgende vedrrende for sent fremmde til en runde (6.6a i FIDEs regler): Ankomst til spillestedet senere end
Side 4-3 af 226

15 minutter efter rundens annoncerede starttidspunkt vil medfre tab af partiet, med mindre dommeren i force majeure situationer bestemmer anderledes. Der skal i turneringsreglementet vre fastsat regler for afvikling af hngepartier og udsatte kampe. Eventuelle hngepartier og udsatte kampe skal vre spillet inden det for sidste runde fastsatte tidspunkt. Rundelgning kan tidligst finde sted efter udlbet af det officielt fastsatte tidspunkt for afvikling af hngepartier. Efter en rundes starttidspunkt kan den af dommeren fastsatte rundelgning ikke ndres. 12 Betnkningstid Betnkningstiden skal vre angivet i invitationen og faststtes efter flgende retningslinjer: Normal betnkningstid Den korteste betnkningstid er 2 timer til hver spiller til hele partiet. Hvor der anvendes en mellemliggende tidskontrol, faststtes trkantallet sledes, at det gennemsnitlige trkantal ligger i intervallet 16-23 trk pr time. FIDE betnkningstid Der kan alternativt anvendes FIDE betnkningstid, p.t. 75 minutter til 40 trk, derefter 15 minutter til resten af partiet til hver spiller med tillg af 30 sekunder pr. trk fra trk 1 eller 1 time til hele partiet med tillg af 30 sekunder pr. trk fra trk 1. 13 Supplerende regler for hurtigafslutning I invitationen faststtes den samlede spilletid, som skal vre mindst 4 timer. Frste del af betnkningstiden faststtes efter regler angivet i 12. Restspilletid efter en eventuel nstsidste tidskontrol skal ligge i tidsintervallet 15-60 minutter pr. spiller plus opsparet betnkningstid. FIDEs regler indeholder regler for hurtigafslutning. 14 Udeblivelse Udeblivelse uden gyldigt afbud og uden gyldig grund til manglende afbud betragtes som usportslig optrden. 15 Aflevering af resultat
Side 4-4 af 226

Vinderen - ved remis den spiller der frte de hvide brikker - skal straks ved partiets afslutning meddele dommeren resultatet. Vundet parti giver 1 point, remis point og tabt 0 point.
16
Ikke fuldfrelse af turnering Alle-mod-alle-gruppe: Hvis en spiller ikke har fuldfrt mindst 50 % af sine partier, nr han forlader turneringen, forbliver hans score i turneringstabellen, men de point, der er opnet af eller imod ham, tlles ikke med i slutstillingen. Hvis en spiller har fuldfrt mindst 50 % af sine partier forbliver hans score i turneringstabellen og tlles med i slutresultaterne. For de ikke spillede partier fr spilleren 0 og modstanderen 1 point. Ikke alle-mod-alle gruppe: Udtrder en spiller af turneringen udgr han af rundelgningen. Spillerens score forbliver i turneringstabellen og tlles med i slutresultaterne. Spillere, som p grund af en udtrdt spiller, er oversiddere i en runde tildeles 1 point. Vedrrende ratingberegning glder i alle tilflde ratingreglementets pkt. 4.5.4.2.
17
Indanke af dommers afgrelser En af dommeren truffen afgrelse i henhold til turneringsreglerne, nrvrende reglement og FIDEs regler kan indankes for TK, dog uden opsttende virkning. Anken skal vre indgivet til TK senest 10 dage efter, at dommeren har afsagt kendelsen.
18
Indanke af TKs afgrelser En af TK truffen afgrelse om fortolkning af spilleregler og om tvister i forbindelse med den rent skaklige aktivitet under turneringen kan - dog uden opsttende virkning - appelleres til Skaknvnet. Med hensyn til reglerne for appel til Skaknvnet henvises til 9 i love for Dansk Skak Union.
19
Registrering af advarsler og karantner Tildelte advarsler og karantner registreres i ratingkartoteket.
Side 4-5 af 226

Advarsler har gyldighed i 1 r efter sidste spilledag i den turnering, hvori de er tildelt. Hvis spilleren indenfor denne periode tildeles endnu en advarsel, ndres denne automatisk til en karantne p 3 mneder. Advarsler slettes af kartoteket, nr de er udlbet. Karantner forbliver i kartoteket i 1 r efter udlbet. Hvis spilleren indenfor 1 r efter en karantnes udlb tildeles en ny karantne, fordobles lbetiden af denne. Hvis spilleren indenfor 1 r efter en karantnes udlb tildeles en advarsel, ndres denne automatisk til en karantne p 3 mneder.
4.1.3.
21
vrige bestemmelser
Afgift Alle deltagere i enhver koordineret og/eller ratet turnering erlgger til Dansk Skak Union en afgift, der faststtes af delegeretmdet. Denne afgift skal af turneringsarrangrerne sendes til unionens kasserer fr turneringens frste runde.
22
Spillelokaler uden tobaksrygning Spillere, der ved tilmeldingen fremstter krav, skal sikres adgang til at spille i lokaler, hvor tobaksrygning ikke er tilladt. Hvis dette pga. pladsforholdene ikke er muligt, skal dette fremg af turneringsindbydelsen.
23
Spillerbetegnelser Spillere, der har et ratingtal p mindst 1900, benvnes mesterspillere. Spillere, der har et ratingtal fra 1700-1899, benvnes 1. klasses spillere. Spillere, der har et ratingtal fra 1500-1699, benvnes 2. klasses spillere. Spillere, der har et ratingtal under 1500, benvnes 3. klasses spillere.
24
Prmiefordeling Med mindre andet er fastsat deles prmierne i tilflde af ligestilling p flgende mde: I alle-mod-alle-grupper deles kontante prmier, mens fordelingen af eventuelle resprmier afgres ved Sonneborn-Berger-korrektion. I alle andre grupper fordeles prmier ved almindelig korrektion.
25
Offentliggrelse af partier De i turneringen spillede partier kan offentliggres uden at spillernes tilladelse indhentes.
Side 4-6 af 226

26 Kandidatresultater Kandidatresultat opns ved i en kvalificerende turnering at opn en score som angivet i flgende tabel: Krav til point ved 5 11 runder Gennemsnit af Score Kategori deltagernes rating % 5 6 7 8 9 10 11 1900-2100 2101-2125 2126-2150 2151-2175 2176-2200 2201-2225 2226-2250 2251-2275 2276-2300 2301-2325 2326-2350 2351-2375 2376-2400 2401-2425 2426-2450 2451-2475 2476-2500 2501-2525 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 100 81 78 76 73 70 67 64 60 57 53 50 47 43 40 36 33 30 5 4 4 4 3 3 3 3 3 3 2 2 2 2 2 2 1 1 6 5 4 4 4 4 4 4 3 3 3 3 3 2 2 2 2 2 7 5 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 3 2 2 2 8 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 2 2 9 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 4 4 4 3 3 3 2 10 8 8 7 7 7 6 6 6 5 5 5 4 4 4 3 3 3 11 9 8 8 8 7 7 7 6 6 6 5 5 4 4 4 3 3
Noter til tabel: Gennemsnit af deltagernes rating udregnes ved at medtage spillerens eget og alle modstanderes ratingtal. Gennemsnittet afrundes til nrmeste hele tal. 0.50 afrundes opad. I turneringer med hjere gennemsnitsrating faststtes kvalificeret score svarende til forventet score for differencen mellem 2351 og deltagernes gennemsnitsrating. Eksempel: Gennemsnitsrating 2605 giver ratingdifferencen 2351-2605 = - 254 svarende til kvalificeret score p 19 %. Den kvalificerede score afrundes til nrmeste halve point. Brkdelene 0.25 og 0,75 afrundes opad. Som kvalificerede turneringer regnes flgende, hvor der spilles mindst 5 runder: EMT og med denne koordinerede turneringer. Divisionsturneringen Ratede holdturneringer Internationale, af FIDE godkendte turneringer. Andre af RK godkendte danske turneringer.
Side 4-7 af 226

Desuden kan RK godkende resultater opnet i internationale turneringer som vrende kvalificerede. Kandidatresultater kan i divisionsturneringen og ratede hovedkredsturneringer desuden opns efter fem eller flere spillede runder, uden at flgende runders resultater kan fjerne det opnede kandidatresultat. 27 Eftertilmeldingsgebyr Turneringsarrangren kan faststte, at der ved tilmelding efter tilmeldingsfristen betales et gebyr. For sent tilmeldte spillere har dog intet krav p at komme med i turneringen.
Side 4-8 af 226
4.2.
31
Bestemmelser for Danmarksmesterskabet

Turneringsarrangrer Unionens forretningsudvalg tilrettelgger i samarbejde med de arrangerende klubber DM og vlger TK. Der udpeges desuden en konomisk leder, som efter turneringens afslutning aflgger regnskab overfor unionens kasserer. Fr turneringen skal turneringsarrangren ved tilmeldingsfristens udlb indsende en liste til RFK over samtlige deltagere indeholdende navn, adresse, klub og fdselsdato. For nye spillere skal ratingtal i overensstemmelse med ratingreglementets 4.5.5 vre pfrt den indsendte liste. Inden en uge returnerer RFK listen pfrt ratingtal til turneringsarrangren, som foretager gruppeopdeling og lodtrkning.
32
Indbydelse FU indbyder senest i Skakbladets februarnummer til deltagelse i unionens rlige DM, der afholdes i psken.
33
Anmeldelse Berettiget til at deltage i DM er ethvert medlem af unionens klubber samt unionens enkeltmedlemmer. Anmeldelse til DM skal for at vre gyldig ske senest 5 uger fr 2. pskedag og vre ledsaget af turneringsindskud. Tilmelding sker gennem turneringens hjemmeside eller det pgldende medlems klub.
34
Klasseopdeling DM kan spilles i flgende klasser Landsholdsklasse Kandidatklasse Veteranklasse vrige Grupper De tilmeldte spillere placeres i den verste klasse, de efter dette reglements bestemmelser er berettiget til at deltage i. Inddelingen foretages ud fra spillernes ratingtal beregnet p grundlag af de turneringer, der er afsluttet fr tilmeldingsfristens udlb.
Side 4-9 af 226

Spillere, der opfylder betingelserne for deltagelse i veteranklassen, kan dog altid vlge at spille i den pgldende klasse. I vrigt henvises til 4.5.5 i ratingreglementet. 35 Spilletid Betnkningstiden i Landsholdsklassen og Kandidatklassen er 100 minutter til 40 trk plus 50 minutter til 20 trk plus 15 til resten af partiet. Derudover tillgges 30 sekunder pr. trk hele partiet igennem. I vrige klasser kan spilles med 90 minutter til 40 trk + 30 minutter, samt opsparet tid, til resten af partiet med tillg af 30 sek. Pr. trk. fra trk 1 eller 120 minutter + 30 minutter, samt opsparet tid, til resten af partiet. 36 Landsholdsklassen I landholdsklassen deltager 10 spillere, der spiller Alle-Mod-Alle. Berettiget til at spille i landsholdsklassen er spillere, der er registreret i FIDE som reprsenterende en del af Rigsfllesskabet, og som opfylder nedenstende krav i nvnte rkkeflge: Vinderen af nrmest foregende rs landsholdsklasse. Vinderen af nrmest foregende rs kandidatklasse Spillere med et ratingtal p mindst 2500 De hjest ratede spillere, der har opnet et kandidatresultat i perioden fra tilmeldingsfristens udlb til nrmest foregende rs DM og indtil tilmeldingsfristens udlb til det aktuelle rs DM. De hjest ratede, vrige tilmeldte mesterspillere Ved ligestilling om den/de sidste pladser er antallet af ratede partier siden det nrmest foregende rs DM afgrende. Vinderen af Landsholdsklassen er den spiller, der har flest point. Ved ligestilling blandt 2 spillere spilles der omkamp 2. Pskedag som hurtigskak over 2 partier. Ved fortsat ligestilling 2 lynskakpartier, og endeligt et parti sudden death, hvor hvid tildeles 6 minutter og sort tildeles 5 minutter. I tilflde af remis vinder sort. Ved ligestilling blandt mere end 2 spillere faststtes reglerne for omkamp af FU Prmierne flger placeringen i omkampen. vrige prmier deles ved ligestilling. Der benyttes sledes ikke korrektionsberegning. Vinderen af Landsholdsklassen erhverver titlen Danmarksmester, samt den dermed flgende kontante prmie fra Johnsens skakfond.
Side 4-10 af 226

37 Kandidatklassen I kandidatklassen deltager mindst 8 spillere. Berettiget til at deltage i kandidatklassen er i nvnte rkkeflge: Spillere der sidste r deltog i landsholdsklassen, men som ikke er kvalificeret dertil i r. Juniordanmarksmesteren. De otte hjest ratede tilmeldte juniorspillere med et ratingtal p mindst 2000. Spillerne m ikke vre fyldt 20 r 1. januar i det r hvor turneringen afvikles. Turneringsarrangrerne kan faststte kvalificerede spillere efter 39. kvalifikationsregler for
Spillere, der har opnet et kandidatresultat i perioden fra tilmeldingsfristens udlb til det nrmest foregende rs EMT og til tilmeldingsfristens udlb til den aktuelle EMT. Tilmeldte spillere med et ratingtal p mindst 2200. Ved supplering op til 8 spillere eller i tilflde af et ulige deltagerantal de/den hjest ratede tilmeldte spillere/spiller med et ratingtal under 2200. Arrangrerne kan uddele et wildcard til en spiller med passende styrke, sfremt dette kan godkendes af FU. Der spilles 7 runder efter FIDEs Schweizer System eller Dansk Schweizer system som beskrevet i Skakhndbogens afsnit 4.10.3. Ved ligestilling i point deles prmierne, mens placeringerne afgres ved almindelig korrektion. Ved ligestilling i korrektion om oprykning til landsholdsklassen spilles omkamp som 2 lynpartier. Ved fortsat ligestilling spilles yderligere 2 partier, efterfulgt af et parti Sudden Death, hvis der endnu ikke er fundet en afgrelse. Hvid tildeles 6 minutter, og sort tildeles 5 minutter, og i tilflde af remis vinder sort. Omkampen spilles umiddelbart efter sidste runde. Er dette ikke muligt faststter FU tid og sted, og godtgr spillernes eventuelle udgifter til rejse og ophold. Bedst placerede juniorspiller i kandidatklassen fr titlen Juniordanmarksmester. Ved ligestilling i point og korrektion deles titlen.
Side 4-11 af 226
38
Veteranklassen Berettiget til at deltage i veteranklassen er enhver, der er fyldt 60 r senest den dag, hvor frste runde starter. Dog er spillere som tidligere har deltaget i veteranklassen berettiget til at deltage uanset alderskravet. I veteranklassen spilles hjst 5 runder. FU faststter under hensyn til antallet af deltagere, hvorledes turneringen skal afvikles.
39
vrige Grupper Berettiget til at deltage i vrige grupper er alle medlemmer af Dansk Skak Union. Afviklingen af vrige grupper faststtes af turneringsarrangren. Turneringsarrangren kan faststte regler der giver vinderne af de verste vrige grupper ret til deltagelse i nste rs kandidatklasse.
40
Turneringssystem Der kan spilles efter flgende turneringssystemer: Alle-mod-alle Monrads turneringssystem Dansk Schweizer Schweizer systemet DSUs Knock Out system Gladiatorskak-Turneringssystemet
Side 4-12 af 226
4.3.
4.3.1.
vrige Danmarksmesterskaber
Bestemmelser ved det bne junior-DM
Junior DM afvikles som en del af kandidatklassen under pskestvnet efter HBbeslutning november 1998. (Se ogs 37.)
4.3.2.
Bestemmelser for Senior-DM

Der deltager mindst 8 spillere som spiller 7 runder efter Schweizersystemet. Der spilles efter FIDEs regler for skakspillet med en betnkningstid p 90 minutter til de frste 40 trkplus 30 minutter til resten af partiet. Herudover tillgges 30 sekunder pr. trk hele partiet igennem. Berettiget til at deltage er mandlige spillere, der er fyldt 60 r senest det r, hvor turneringen afvikles, og kvindelige spillere, der er fyldt 50 r senest det r, hvor turneringen afvikles. Vinder af turneringen er den spiller, som har opnet flest points. Ved ligestilling i points anvendes almindelig korrektionsberegning. Ved fortsat ligestilling deles prmie og titel. Vinderen erhverver titlen Seniordanmarksmester. I tillg til prmier kan der ydes tilskud til deltagelse i internationale seniorturneringer. Turneringen er ben for deltagelse af udenlandske spillere. Titlen og tilskud til deltagelse i internationale turneringer kan kun vindes af spillere, der er registrerede i FIDE som reprsenterende en del af rigsfllesskabet.
4.3.3.
Bestemmelser for DM i hurtigskak

Der deltager mindst 8 og maksimalt 64 spillere som spiller 7 runder efter Schweizersystemet. Der spilles efter FIDEs regler for hurtigskak med en betnkningstid p 30 minutter pr. spiller til hele partiet. Berettiget til at deltage er spillere med et ratingtal p minimum 1900 ved tilmeldingsfristens udlb. Vinderen er den spiller, der har flest point. Ved ligestilling om titlen spilles omkamp som lynskak. De nrmere regler for omkampen faststtes af turneringslederen under hensyntagen til antal deltagere i omkampen og tidsrammen for denne. Prmierne flger placeringen i omkampen. vrige prmier deles ved almindelig korrektionsberegning. Vinderen erhverver titlen Danmarksmester i hurtigskak. Titlen kan kun vindes af en spiller der er registreret i FIDE som reprsenterende en del af Rigsfllesskabet.
Side 4-13 af 226
Skakhndbogen Afsnit 4 REGLEMENT FOR DM OG KOORDINEREDE TURNERINGER 4.3.4. Bestemmelser for DM i hurtigskak for kvinder.
Der deltager mindst 8 spillere som spiller 7 runder efter Schweizersystemet, sfremt deltagerantallet overstiger 14 personer. Ved lavere deltagerantal vlges en turneringsform, som passer til deltagerantallet. Der spilles efter FIDEs regler for hurtigskak med en betnkningstid p 25 minutter pr. spiller til hele partiet. Berettiget til at deltage er alle kvindelige spillere. Vinderen er den spiller, der har flest point. Ved ligestilling om titlen spilles omkamp som lynskak. De nrmere regler for omkampen faststtes af turneringslederen under hensyntagen til antal deltagere i omkampen og tidsrammen for denne. Prmierne flger placeringen i omkampen. vrige prmier deles ved almindelig korrektionsberegning. Vinderen erhverver titlen Danmarksmester i hurtigskak for kvinder. Titlen kan kun vindes af en spiller der er registreret i FIDE som reprsenterende en del af Rigsfllesskabet.
Side 4-14 af 226
4.4.
61
Bestemmelser for koordinerede turneringer

Indbydelse Indbydelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket turneringssystem der spilles efter jf. 65, og hvilken betnkningstid der anvendes jf. 12 og 13. Der kan indbydes til flgende turneringstyper: ben enkeltmandsturnering. Indbydelsen skal bekendtgres for alle hovedkredsens klubber mindst en mned fr anmeldelsesfristens udlb, s vidt muligt ved optagelse i Skakbladet. Lukket enkeltmandsturnering. Indbydelsen skal indeholde oplysninger om anmeldelses- og eventuelle udvlgelsesbetingelser, samt hvordan gruppeopdeling foretages.
62
Anmeldelse Anmeldelse af klubmedlemmer sker gennem den pgldende klubs formand ved fremsendelse af en tilmeldingsliste. Enkeltmedlemmer skal tilmelde sig gennem hovedkredsen. Udenlandske enkeltmedlemmer skal tilmelde sig gennem RKF.
63
Spillere Samtlige spillere (jf. nste afsnit) skal vre medlem af en unionsklub eller enkeltmedlem af Unionen. RKF kan dog dispensere herfra for s vidt angr udlndinge. Spillere, der ikke er medlem af Unionen, kan dog n gang deltage i en turnering.
64
Turneringsarrangr Fr turneringen meddeler turneringsarrangren til RKF, at turneringen nskes ratet, og der indsendes ved anmeldelsesfristens udlb oplysninger om samtlige deltageres navn, klub, fdselsdato og ratingtal til RKF. For nye spillere skal ratingtal i overensstemmelse med 4.5.5 vre pfrt listen. RKF returnerer inden en uge listen pfrt aktuelle ratingtal sammen med indberetningsskemaer. Turneringsarrangren foretager gruppeopdeling og lodtrkning.
Side 4-15 af 226

65 Turneringssystem Der kan spilles efter flgende turneringssystemer: Alle-mod-alle Monrads turneringssystem Dansk Schweizer Schweizer systemet DSUs Knock Out system Gladiatorskak-Turneringssystemet Spillerne opstilles i ratingorden, sledes at et antal af de hjest ratede spiller i verste gruppe, de nsthjest ratede i nstverste gruppe osv. medmindre andet er fastsat i invitationen. Ved anvendelse af turneringssystemer, hvor der ikke spilles alle mod alle, skal opdelingen i grupper foretages sledes at kun en enkelt gruppe har et ulige deltagerantal.
Side 4-16 af 226
4.5.
4.5.1.
Dansk Skak Unions ratingsystem

Indledning
Ratingsystemet anvendes til udregning af et ratingtal for alle danske spillere, som deltager i ratingberettigede skakturneringer. Ratingtallet kan betragtes som et udtryk for den enkelte spillers spillestyrke, og kan sledes benyttes ved indbyrdes vurdering af flere spillere. Danske turneringer som EMT, junior-DM, divisionsturneringen, ratede holdturneringer, alle koordinerede turneringer og lignende rates. Desuden udregnes dansk ratingtal for danske spilleres deltagelse i udenlandske turneringer. Dansk Skak Union kan kontaktes af turneringsarrangrer for hjlp eller vejledning omkring beregning af ndringer i ratingtal for turneringsdeltagere.
4.5.2.
Beregning af ratingtallet
Til udregning af nyt ratingtal benyttes flgende udtryk:
Rn er spillerens nye rating efter turneringen (korrektion efter 4.5.2.4 eller 4.5.2.5 eller 4.5.2.6) Ro er spillerens rating fr turneringen K er udviklingskoefficienten jf. 4.5.2.3 W er det opnede antal point i turneringen We er det forventede resultat (e = expected) B er bonus Det ses, at en spiller, der scorer over forventning forger sit ratingtal, mens en spiller, der scorer under forventning, taber ratingpoint. Desuden lgges der strst vgt p de nyeste resultater, mens betydningen af tidligere resultater gradvist aftager.
Side 4-17 af 226

4.5.2.1. Den forventede score Gennemsnitsmetoden: I alle turneringer og grupper, hvor der spilles alle mod alle, og hvor ratingforskellen mellem den hjst og lavest ratede ikke overstiger 200 ratingpoint, beregnes den forventede score efter flgende formel: We = M x P a - We er forventet score, som afrundes til nrmeste tal, der er deleligt med 0,05. F.eks. afrundes 3,33 til 3,35 og 3,82 til 3,80 M er antal deltagere i klassen Pa = P ( Ro - Ra ) er den forventede score taget fra tabel 1, hvor ratingforskellen er differencen mellem spillerens ratingtal Ro og klassens ratinggennemsnit Ra.
Differensmetoden: I vrige turneringer og grupper, hvor ovennvnte gennemsnitsmetode ikke kan anvendes, anvendes differensmetoden, hvorefter den forventede score beregnes som summen af de forventede scorer mod de forskellige modstandere udregnet fra tabel 1: We = P1 + P2 + ... + Pn We er forventet score, som afrundes til nrmeste tal, der er deleligt med 0,05. F.eks. afrundes 3,33 til 3,35 og 3,72 til 3,70 N er antal modstandere Pi = P(Ro-Ri) er den forventede score taget fra tabel 1, hvor ratingforskellen er differencen mellem spillerens ratingtal Ro og den ite modstanders ratingtal Ri. Hvis enkelte partier udgr af ratingberegningen (se 4.5.4.2), beregnes en ny forventet score for de involverede spillere efter samme metode, som er anvendt i gruppen. 4.5.2.2. Bonus Bonus beregnes kun, hvis den er positiv. Beregningsmetoden afhnger af, hvor mange partier, der indgr i beregningen. Indtil 5 partier: 6 eller 7 partier: 8 eller 9 partier: B = W-We-1,5 B = W-We-2 B = W-We-2,5
10 eller 11 partier: B = W-We-3
Side 4-18 af 226

4.5.2.3. Udviklingskoefficienten K Koefficienten K har flgende vrdier: For Ro 2400 For 2000 Ro < 2400 For 1600 Ro < 2000 For Ro < 1600 K = 10 K = 20 K = 30 K = 45
4.5.2.4. Korrektion ved passage af en koefficientgrnse Hvis spillerens ratingtal efter beregning har passeret en af ovennvnte koefficientgrnser (svel i opad- som nedadgende retning) foretages en korrektion efter flgende regler, hvor: Rk er ratingtallet efter korrektion Rn er ratingtallet fr korrektion Rgr er koefficientgrnse (kan have vrdierne 2400, 2000 eller 1600 jf. 4.5.2.3) R er den del af ratingtallet der overstiger henholdsvis falder under koefficientgrnsen, alts R = Rn-Rgr hvis grnsen passeres opad og R = Rgr-Rn ved passage nedad.
Ved passage af grnsen Rgr = 2400 Opadgende retning: Nedadgende retning: Rk = 2400 + x R Rk = 2400 - 2 x R
Ved passage af grnsen Rgr = 2000 Opadgende retning: Nedadgende retning: Rk = 2000 + 2/3 x R Rk = 2000 - 3/2 x R
Ved passage af grnsen Rgr = 1600 Opadgende retning: Nedadgende retning: Rk = 1600 + 2/3 x R Rk = 1600 - 3/2 x R
Princippet ses at vre, at differencen R skal ganges med forholdet mellem udviklingskoefficienterne p hver side af den grnse, der passeres. 4.5.2.5. Korrektion ved turneringssejr Opnr en gruppevinder (ved ligestilling p frstepladsen alle de implicerede spillere) mindre end sin forventede score, tildeles ratingtilvksten 0.
Side 4-19 af 226

4.5.2.6. Bundgrnse Hvis et ratingtal efter beregningen er kommet under 1000, forhjes det til 1000.
4.5.3.
Ratingberettigede turneringer
Betingelser for at rate turneringer er flgende: FIDEs regler anvendes. Betnkningstiden svarer til EMT-reglementets 12 og 13. Turneringen afvikles efter gldende reglement. RKF kan efter samrd med resten af RK undlade at rate turneringer, som har en uregelmssig afvikling.
4.5.3.1. Danske turneringer Flgende turneringer rates: Koordinerede turneringer. Omkampe om mesterskaber. Divisionsturneringen. Ratede holdturneringer. Andre turneringer og matcher, der af RK findes ratingberettigede. 4.5.3.2. Internationale turneringer Flgende turneringer rates: Internationale enkeltmandsturneringer. Internationale holdturneringer, bl.a. Skak-OL, EM, VM m.m. Andre turneringer og matcher, der af RK findes ratingberettigede.
4.5.4.
vrige beregningsregler
4.5.4.1. Tidsmssig beregningsrkkeflge Turneringerne skal tilstrbes beregnet i kronologisk rkkeflge. For en spiller, hvor RKF fremsender startrating til en turnering fr spillerens slutrating fra en forudgende turnering er modtaget, anvendes flgende regler:
Side 4-20 af 226
For udenlandske turneringer anvendes aktuelle ratingtal ved turneringens indberetning. For danske turneringer anvendes som startrating det ratingtal, som er registreret i ratingkartoteket. Nr RKF modtager ratingindberetning fra en turnering, udregnes nyt ratingtal som summen af det registrerede tal og ratingtilvksten i den pgldende turnering, idet der evt. korrigeres for passage af koefficientgrnse. Dette nye ratingtal registreres nu i ratingkartoteket. 4.5.4.2. Ratingberettigede partier Alle spillede partier rates. Partier fra divisionsturneringen og ratede holdturneringer, hvor der er indsat reserve efter en halv time, rates dog ikke. Ikke spillede partier rates kun i tilflde af udeblivelse uden godkendt afbud. Dette glder dog ikke divisionsturneringen og ratede holdturneringer. Udebliver en spiller fra hele turneringen uden godkendt afbud, rates disse partier ikke, men den udeblevne idmmes mindst 6 mneders karantne fra koordinerede turneringer. 4.5.4.3. Ansvar for indberetning Spillere der deltager i udenlandske ratingberettigede turneringer, har selv ansvaret for, at turneringsresultatet med angivelse af score og modstanderrating kommer til RKs kendskab senest 14 dage efter spillernes hjemkomst. Deltager spilleren i en ny turnering inden for dette tidsrum, skal resultatet dog vre RK i hnde inden den nye turnering begynder.
4.5.5.
Ratingsystemets afgrnsning
Der anvendes flgende regler for spillere, der indtrder i og udtrder af ratingsystemet:
4.5.5.1. Danske spillere Efter RKs indstilling til FU kan en spiller indtrde med et tildelt ratingtal p 2000 eller mere. Efter klubformandens indstilling til hovedkredsformandens godkendelse kan en spiller indtrde med et ratingtal i intervallet 1800 til 1999. En klubformand kan kun tilmelde en ny spiller med et af flgende ratingtal: 1000 - 1100 - 1200 - 1300 -1400 - 1500 - 1600 - 1700. (Enkeltmedlemmer tildeles ratingtal af hovedkredsen og ikke-medlemmer af arrangren). Hvis en spillers sidste ratede resultat er mere end 3 r gammelt, slettes vedkommende af RKs ratingliste. Ratingtallet arkiveres og anvendes igen ved
Side 4-21 af 226

spillerens reaktivering i systemet (ogs selv om vedkommende evt. i en periode ikke har vret medlem af Dansk Skak Union), hvis vedkommende ikke i perioden har spillet andre turneringer. Hvis en spillers sidste ratede resultat er mere end 5 r gammelt, kan spilleren ved reaktivering starte forfra jf. pkt. 1 til 3. Spillere med et ratingtal, der afviger vsentligt fra formodet spillestyrke, kan efter 1 r uden ratingregistrerede turneringer indstilles efter reglerne i pkt. 1 til 3. Denne indstilling skal godkendes af RK. 4.5.5.2. Udenlandske spillere Hvis spilleren har et Elo-ratingtal, anvendes dette. Hvis spilleren har et nationalt ratingtal, kan dette anvendes. Hvis spilleren ikke har noget anerkendt ratingtal, udregnes et forelbigt ratingtal - prstationsratingtal. Prstationsratingtallet er defineret som det ratingtal, der medfrer, at en spillers forventede score i en turnering er lig med den aktuelt opnede score. Prstationsratingtallet udregnes efter flgende formel:
Rp er spillerens prstationsrating Rc er gennemsnittet af modstanderens rating Dp er ratingdifferencen (tabel 2) for den procentuelle score P %. Dette ratingtal anvendes til ratingberegning jf. 4.5.2. Hvis flere spillere i en turnering skal prstationsrates, m flere gennemregninger anvendes fr de tildelte ratingtal udviser en passende stabilitet. For spilleres deltagelse i udenlandske turneringer glder flgende: Hvis der ikke kan fremskaffes materiale, sledes at ovennvnte 1 til 3 kan anvendes, eller hvis spilleren ikke fremsender fyldestgrende oplysninger om modstanderne, kan RK p grundlag af dens kendskab til turneringen tildele modstanderne et sknnet ratingtal.
4.5.6.
Koordinering med den internationale ratingliste

For at tilstrbe overensstemmelse mellem den danske ratingliste og den internationale ELO-liste, udfrer RK hvert r sammenligning og evt. justering, som beskrevet i det flgende.
Side 4-22 af 226

4.5.6.1. Udregning af ratingdifference Hvert r den 1. juli sammenlignes ELO-ratingtallene for flgende spillere p ELO-listen af denne dato med de samme spilleres danske ratingtal af 1. juni samme r: Alle danske spillere, der har spillet over 30 ELO-ratede partier og som har over 2100 i rating svel p den danske ratingliste som p FIDEs ELO-liste. Ratingdifferencen udregnes som forskellen mellem gennemsnittet af spillernes danske ratingtal og gennemsnittet af spillernes ELO-tal. 4.5.6.2. Justering af ratingtal For ratingdifference mindre end 25 foretages ingen justering. For ratingdifference strre end eller lig med 25 er justeringstallet det nrmeste tal, som ender p 5 eller 0. Idet N er justeringstallet, foretages justering af de enkelte spilleres danske ratingtal (opad eller nedad) som flger: Over ratingtal 2250 justeres med N Ratingtal 2241-2250 justeres med N-1 Ratingtal 2231-2240 justeres med N-2 Ratingtal 2101-2110 justeres med N-15 Hvis ratingtal efter justering har en vrdi p under 2100, forhjes disse til tallet 2100. Ratingtal p under 2100 justeres ikke. Ratingtal justeres kun for spillere omfattet af 4.5.6.1(a). Justeringen foretages p en bestemt dato i perioden 1.-15. august, valgt af RKF under hensyntagen til igangvrende turneringer.
Side 4-23 af 226
4.5.7.
Tabeller til ratingberegning

TABEL 1 - FORVENTET SCORE D 0-3 4-10 11-17 18-25 26-32 33-39 40-46 47-53 54-61 62-68 69-76 77-83 84-91 92-98 99-106 107-113 114-121 H .50 .51 .52 .53 .54 .55 .56 .57 .58 .59 .60 .61 .62 .63 .64 .65 .66 P(D) L .50 .49 .48 .47 .46 .45 .44 .43 .42 .41 .40 .39 .38 .37 .36 .35 .34 D 122-129 130-137 138-145 146-153 154-162 163-170 171-179 180-188 189-197 198-206 207-215 216-225 226-235 236-245 246-256 257-267 268-278 H .67 .68 .69 .70 .71 .72 .73 .74 .75 .76 .77 .78 .79 .80 .81 .82 .83 P(D) L .33 .32 .31 .30 .29 .28 .27 .26 .25 .24 .23 .22 .21 .20 .19 .18 .17 D 279-290 291-302 303-315 316-328 329-342 343-357 358-374 375-391 392-411 412-432 433-456 457-484 485-517 518-559 560-619 620-735 over 735 H .84 .85 .86 .87 .88 .89 .90 .91 .92 .93 .94 .95 .96 .97 .98 .99 1.0 P(D) L .16 .15 .14 .13 .12 .11 .10 .09 .08 .07 .06 .05 .04 .03 .02 .01 .00
D er ratingforskellen. P(D) er den tilsvarende forventede score, hvor H er den hjere ratedes forventede score og L er den lavere ratedes forventede score. TABEL 2 - RATINGFORSKELLE P D(P) P D(P) P D(P) P D(P) P D(P) 1.0 * .80 240 .60 72 .40 -72 .20 -240 .99 677 .79 230 .59 65 .39 -80 .19 -251 .98 589 .78 220 .58 57 .38 -87 .18 -262 .97 538 .77 211 .57 50 .37 -95 .17 -273 .96 501 .76 202 .56 43 .36 -102 .16 -284 .95 470 .75 193 .55 36 .35 -110 .15 -296 .94 444 .74 184 .54 29 .34 -117 .14 -309 .93 422 .73 175 .53 21 .33 -125 .13 -322 .92 401 .72 166 .52 14 .32 -133 .12 -336 .91 383 .71 158 .51 7 .31 -141 .11 -351 .90 366 .70 149 .50 0 .30 -149 .10 -366 .89 351 .69 141 .49 -7 .29 -158 .09 -384 .88 336 .68 133 .48 -14 .28 -166 .08 -401 .87 322 .67 125 .47 -21 .27 -175 .07 -422 .86 309 .66 117 .46 -29 .26 -184 .06 -444 .85 296 .65 110 .45 -36 .25 -193 .05 -470 .84 284 .64 102 .44 -43 .24 -202 .04 -501 .83 273 .63 95 .43 -50 .23 -211 .03 -538 .82 262 .62 87 .42 -57 .22 -220 .02 -589 .81 251 .61 80 .41 -65 .21 -230 .01 -677 P er den opnede procentuelle score. D(P) er den tilsvarende forskel i rating.
Side 4-24 af 226

Tabel 3 - Forventet score for 6-mandsgruppe m. ratingdifference under 200 Ratingforskel Fra Til 0 3 4 11 18 26 33 40 47 54 62 69 77 10 17 25 32 39 46 53 61 68 76 83 Forventet score Over Under 2,50 2,50 2,55 2,60 2,70 2,75 2,80 2,85 2,90 3,00 3,05 3,10 3,15 2,45 2,40 2,30 2,25 2,20 2,15 2,10 2,00 1,95 1,90 1,85 Ratingforskel Fra Til 84 91 92 99 107 114 122 130 138 146 154 163 98 106 113 121 129 137 145 153 162 170 Forventet score Over Under 3,20 1,80 3,30 3,35 3,40 3,45 3,50 3,60 3,65 3,70 3,75 3,80 1,70 1,65 1,60 1,55 1,50 1,40 1,35 1,30 1,25 1,20
Ratingforskel er differencen (uden fortegn) mellem gruppens gennemsnit og den enkelte spiller. Over/Under er forventet score for spilleren, hvis denne har et ratingtal Over/Under gruppens gennemsnit. Tabel 4 - Forventet score for 8-mandsgruppe m. ratingdifference under 200 Ratingforskel Fra Til 0 3 4 11 18 26 33 40 47 54 62 69 77 10 17 25 32 39 46 53 61 68 76 83 Forventet score Over Under 3,50 3,50 3,60 3,65 3,75 3,80 3,90 4,00 4,05 4,15 4,20 4,30 4,40 3,40 3,35 3,25 3,20 3,10 3,00 2,95 2,85 2,80 2,70 2,60 Ratingforskel Fra Til 84 91 92 99 107 114 122 130 138 146 154 163 171 98 106 113 121 129 137 145 153 162 170 179 Forventet score Over Under 4,45 2,55 4,55 4,60 4,70 4,80 4,85 4,95 5,00 5,10 5,20 5,25 5,35 2,45 2,40 2,30 2,20 2,15 2,05 2,00 1,90 1,80 1,75 1,65
Ratingforskel er differencen (uden fortegn) mellem gruppens gennemsnit og den enkelte spiller. Over/Under er forventet score for spilleren, hvis denne har et ratingtal Over/Under gruppens gennemsnit.
Side 4-25 af 226
4.6.
Kamp- og dommerlicens
Indledning Der findes i Dansk Skak Union 2 former for dommere. Personer med dommerlicens 2 (Herefter benvnt D-II) har gennemfrt en uddannelse, som gr dem i stand til at dmme et skakparti. Dvs. de har opnet et indgende kendskab til FIDEs regler for skak. Personer med dommerlicens 1 (Herefter benvnt D-I) har desuden gennemfrt en uddannelse, som gr dem i stand til at forest afviklingen af en koordineret turnering. Dvs. de har opnet et indgende kendskab til Dansk Skak Unions turneringssystemer, DM-reglementet, samt korrektions- og ratingberegning.
4.6.1.
Erhvervelse af licens
4.6.1.1. Srlig uddannelse, bestende af Kursus: Som kvalificerede kurser betragtes Dansk Skak Unions dommerkurser. Henholdsvis Dommerkursus I og Dommerkursus II Der krves deltagelse i mindst et kursus, med bestet skriftlig prve. Praksis: Dommerlicens I: Der krves erklring fra en licenshavende dommer, som har fulgt aspirantens virke, om at aspiranten tilfredsstillende har ledet mindst 2 grupper i en koordineret EMT. Dommerlicens II: Der krves erklring fra en licenshavende kamp- eller dommer, som har fulgt aspirantens virke, om at aspiranten tilfredsstillende har ledet mindst 2 holdkampe eller varetaget hvervet som kampleder for en gruppe i en koordineret turnering. 4.6.1.2. Srlig tildeling FU kan tildele en ansger licens i srlige tilflde og i tilflde, hvor det godtgres, at en aspirant p fuld tilfredsstillende mde har ledet mindst to turneringer, og at han sknnes at have et solidt kendskab til gldende regler og fortolkninger; normalt efter indstilling fra ansgerens hovedkredsformand.
4.6.2.
Fortabelse af licens
I tilflde, hvor FU konstaterer tilsidesttelse af regler og vejledninger, kan dommerlicensen inddrages. Licensen kan generhverves efter reglerne i pkt. 4.6.1.1.
Side 4-26 af 226
Skakhndbogen Afsnit 4 REGLEMENT FOR DM OG KOORDINEREDE TURNERINGER 4.6.3. Administration

Denne ordning administreres af FU p basis af flgende materiale: Lister over deltagere i kvalificerede kurser, indsendt af kursuslederen. Erklringer om tilfredsstillende praksis i henhold til punkt 4.6.1.1. Ansgninger i henhold til punkt 4.6.1.2. FU kan give bemyndigelse til varetagelse af dele af administrationen.
4.6.4.
Registrering
Efter bestet kursus udleveres licensbevis til aspiranten, som bevis for at han kan fungere som aspirant i en holdkamp, respektive koordineret EMT. Nr aspiranten har haft tilfredsstillende praksis i henhold til punkt 4.6.1.1, underskriver den licenshavende dommer aspirantens licensbrev. Inddragelse af licens meddeles den pgldende pr. anbefalet brev, samtidig underrettes hovedkredsformanden pr. brev.
Side 4-27 af 226
4.7.
FIDEs internationale titel- og ratingregler

I dette afsnit bringes uddrag af FIDEs Title Regulations og FIDEs Rating Regulations. Afsnittet bestrber sig p at give de ndvendige betingelser for at afvikle titelturneringer og rate turneringer efter FIDEs internationale ratingsystem. Afsnittet kan ikke anvendes af titelaspiranter til kontrol af normmuligheder, idet FIDE stiller yderligere krav til kombinationen af normer. Titelaspiranter kan f nrmere information af Ratingkomiten eller forretningsudvalget. Hele titelregulativet og regler for beregning af international rating findes i FIDE Handbook. FIDE ndrer disse krav med mellemrum, og arrangrer af internationale turneringer og internationalt ratingberettigede turneringer br rekvirere FIDEs aktuelle titelregulativ ved henvendelse til Dansk SkakDommerforening, Dansk Skak Unions sekretr eller ratingkomiteen. Dansk Skak Unions Sttteforening har udgivet Vejledning for arrangrer af internationale turneringer som kan anbefales.
4.7.1.
Opnelse af ELO-rating:
En uratet spiller kommer p FIDEs internationale ratingliste, hvis han leverer en ratingprstation p mindst 1201 i mindst 9 partier i ELO-ratede turneringer mod ELO-ratede modstandere. De 9 partier behver ikke at vre spillet i n turnering. Partier fra flere turneringer kan lgges sammen. Dog skal spilleren have mdt mindst 3 ELOspillere i den frste turnering og scoret mindst 1 point. En spiller har 12 ratingperioder (2 r), til at samle de 9 partier i.
4.7.2.
Krav til ELO-ratede turneringer

I lukkede turneringer skal mindst 1/3 af spillerne have rating og altid mindst 4. Turneringen skal afvikles indenfor en periode af maksimalt 90 dage, dog undtaget holdmesterskaber. Maksimalt 3 runder pr. dag; dog hjst 12 timers spilletid pr. dag. Ikke-spillede partier og partier mod computere tller ikke med. Partier mod uratede spillere tller ikke med. Dog glder at i alle mod alle turneringer tller alle spillere, som har scoret mindst 1 point.
Side 4-28 af 226
Samlet betnkningstid p min. 120 minutter pr. parti (eller min. 90 minutter plus 30 sekunder pr. trk) Rygning i spillelokalet er ikke tilladt.
4.7.3.
ELO rating af danske turneringer

En dansk turnering vil kun blive ELO-ratet, hvis turneringen er annonceret i Skakbladet, eller p DSUs hjemmeside under invitationer, med angivelse af den skal ELO-rates, eller anmeldt til RK senest 5 uger inden turneringens start. Hvis en turnering vil blive ELO-ratet, skal det oplyses i indbydelsen af hensyn til spillerne. Senest tre dage efter turneringens afslutning skal arrangren sende en kopi af indberetningen til RK til ratingkomite@skak.dk.
4.7.4.
Krav til titelturneringer:

FIDE har bl.a. flgende internationale titler indenfor nrskak: Stormester (GM) International Mester (IM) FIDE Mester (FM) Kandidat Mester (CM) Kvindelig Stormester (WGM) Kvindelig International Mester (WIM) Kvindelig FIDE Mester (WFM) Kvindelig Kandidat Mester (WCM) I forhold til ELO-ratede turneringer stilles der strengere krav til normgivende turneringer hvad angr spilletider og sammenstningen af deltagerne. Rygning i spillelokalet er ikke tilladt. Flgende titler kan ved betaling af en afgift til FIDE opns ved p en offentliggjort ELO-liste at have et ratingtal p minimum: FIDE Mester (FM) Kandidat Mester (CM) Kvindelig FIDE Mester (WFM) Kvindelig Kandidat Mester (WCM) Titelafgiften for ovennvnte afholdes af spilleren selv.
Side 4-29 af 226
For turneringer til opnelsen af normer til titlerne som Stormester (GM og WGM) og International mester (IM og WIM) glder flgende grundlggende regler: Hjst to partier pr. dag Samlet betnkningstid p min. 120 minutter (eller min. 90 minutter plus 30 sekunder pr. trk) Minimum 9 partier Turneringen m maksimalt strkke sig over 90 dage (dog undtaget holdturneringer) Turneringen m ikke vre en individuel match Der skal vre en International dommer med det overordnede ansvar for turneringen Partier der ikke tller: o Imod computere o Bedmte partier o P forhnd opgivne partier o Imod spillere fra forbund der er midlertidigt udelukkede fra FIDE eller ikke er medlem af FIDE Krav til deltagere: I alle turneringer tages udgangspunkt i modstandernes gennemsnitsrating. Flgende krav til denne gruppe skal vre opfyldte, for at en norm er gyldig: Maksimum en spiller m vre uden ELO-rating Mindst 1/3 af deltagerne skal vre udlndinge. Mindst 3 nationer skal vre reprsenteret.
Side 4-30 af 226

Modstandernes gennemsnitsrating: 9 runder, inkl. 5 titel-holdere (dog ikke CM og WCM), minimum 7 ELO-ratede Point GM-norm IM-norm WGM-norm WIM-Norm 7.5 7 6.5 6 5.5 5 4.5 4 3.5 vrige krav: 2328-2380 2381-2434 2435-2475 2476-2520 2521-2557 2558-2600 2601-2643 2644-2680 2681-2725 Min. 3 GMere Min. 2601 2178-2230 2231-2284 2285-2325 2326-2370 2371-2407 2408-2450 2451-2493 2494-2530 2531-2575 Min. 3 IMere, eller 2 GMere Min. 2451 2128-2180 2181-2234 2235-2275 2276-2320 2321-2357 2358-2400 2401-2443 2444-2480 2481-2525 Min. 3 GM/IM/ WGM Min. 2401 1978-2030 2031-2084 2085-2125 2126-2170 2171-2207 2208-2250 2251-2293 2294-2330 2331-2375 Min 3 WIM eller 2 GM / IM / WGM / FM Min. 2251
Prstationsrating
Ratinggennemsnittet findes ved at summere samtlige modstanderes ratingtal og derefter dividere med antallet af modstandere. Gennemsnittet afrundes til nrmeste hele tal. 0,5 rundes opad. De to lavest ratede modstandere (evt. uratede) m sttes til hhv. 2250 (GM-norm), 2100 (IM-norm), 2050 (WGMnorm), 1900 (WIM-norm).
4.8.
Vejledning for turneringsarrangrer

I bestemmelser for vrige med EMT koordinerede turneringer findes to typer af turneringer: bne turneringer Denne turneringstype skal vre ben for alle Dansk Skak Unions medlemmer. Lukkede turneringer Ved denne turneringstype fastlgger arrangrerne udvlgelseskriterier, f.eks. medlemskab af en eller flere navngivne klubber, de 32 hjest ratede tilmeldte spillere osv. Nedenfor er i nogenlunde kronologisk rkkeflge opremset en del af de ting arrangrerne skal vre opmrksomme p.
Side 4-31 af 226

Spilledatoer Spilledatoer br fastlgges p et s tidligt tidspunkt som muligt, gerne et r fr turneringen. Husk, at f turneringen optaget i Skakkalenderen. Indskud Ved faststtelse af indskuddets strrelse skal man vre opmrksom p EMTafgiften. Sidste tilmeldingsdato Sidste tilmeldingsdato br ikke ligge for tt p datoen for frste runde, idet ekspeditionstiden ved ratingkartoteksfreren er ca. en uge. Indbydelse Ved bne turneringer skal indbydelsen bekendtgres for alle hovedkredsens klubber mindst en mned fr anmeldelsesfristens udlb. Indbydelsen br herudover optages i Skakbladet. Ved lukkede turneringer er der intet krav om offentliggrelse af indbydelsen. For lukkede turneringer skal udvlgelseskriterierne fremg af indbydelsen. Indbydelsen br indeholde flgende oplysninger: Spillested med tilstrkkelig adresse. Spilledage og spilletidspunkter, helst ogs for hngepartier. Turneringssystem og gruppeinddeling. Betnkningstid, skal offentliggres hvis den er forskellig fra det normale (jf. afsnit 4.1 12), ellers er det ikke ndvendigt. Hvis der ikke findes rgfri lokaler skal dette fremg. I Skakbladet markeres dette med et ved turneringens navn. Hvis arrangren nsker turneringen ELO-ratet skal det fremg. Tilmeldingsfrist, indskud inkl. EMT-afgift og hvortil tilmelding skal ske. Dommere Arrangrerne skal udpege dommere, hvoraf mindst en skal have unionens dommerlicens I, mens de vrige skal have bestet den teoretiske del af dommeruddannelsen.
Side 4-32 af 226

Turneringskomite Arrangrerne udpeger en turneringskomite bestende af tre medlemmer, som alle skal have unionens dommerlicens I. Anmeldelse af turneringen En uge inden turneringens start indsendes en anmeldelse af hvilke spillere som spiller med i turneringen. Anmeldelseslisten sendes til RKF p mail kartotek@skak.dk pfrt samtlige spilleres navn, klub, fdselsdato og evt. telefonnummer p spillerne. For nye spillere pfres ratingtal i overensstemmelse med ratingreglementets 4.5.5. RKF returnerer inden en uge listen pfrt aktuelle ratingtal. Gruppeinddeling og lodtrkning Ved gruppeinddeling og lodtrkning skal det pses, at indbydelsesreglerne overholdes. EMT-afgift EMT-afgift opkrves klubben af unionens kasserer Reglement Eksempel: Turneringen afvikles efter DSUs -reglement for koordinerede turneringer og partierne afvikles efter FIDEs regler for skak Herudover er oplysninger om betnkningstid, spilletider, hngepartier, udsatte partier, prmier, dommer og turneringskomite relevante. Prmier Antallet, strrelsen og fordelingen af prmier skal faststtes og offentliggres senest anden turneringsdag.
Side 4-33 af 226
4.9.
4.9.1.
Dansk Skak Unions turneringssystemer

Monrads turneringssystem
Ved turneringens begyndelse ordnes deltagerne ved lodtrkning i nummerorden. Efter hver runde foretages en omplacering, idet de spillere, der har flere point, rykker op foran de spillere, der har frre point. Uafgjorte partier regnes, indtil partierne er frdigspillede, for remis. Rundelgningen kan dog tidligst finde sted efter udlbet af det officielt fastsatte tidspunkt for afvikling af hngepartier. I hver runde skal den bedst placerede spiller, spille mod den nrmest flgende han ikke har mdt. Nste spiller skal ligeledes mde den nrmest flgende, han ikke har mdt osv. Om ndvendig foretages en ombytning af de lavest placerede spillere for at undg at to spillere kommer til at spille flere partier mod hinanden. Hvid har den spiller, der i de hidtil spillede partier har haft hvid frre gange end modstanderen. Har de to spillere haft hvid lige mange gange, skal den lavest placerede spiller have hvid. Udgr et lige antal spillere af turneringen matches disse i resten af turneringen. Udgr et ulige antal spillere, indgr den frst udtrdte i rundelgningen som den lavest placerede, medens de vrige udtrdte matches i resten af turneringen.
4.9.2.
Gode rd ved brug af Monrads turneringssystem.

Arbejdet med rundelgningen lettes gennem brugen af rundekort: (Rundekort kan kbes i Dansk Skaksalg)
Nr: Klasse: Runde: Modstander Nr.: Farve: Resultat: Point i alt: Placering:
Navn: Gruppe: 1 2 3
Klub: Rating: 4 5 ELO: 6 7
Turneringens forlb Ved turneringens start udfyldes rundekortet med deltagerens navn og nr. (lodtrkningsnummer), samt evt. klasse og gruppebetegnelse. 1. runde Forud for frste runde udfyldes i spalten under 1. Runde rubrikkerne med modstandernummer og farve.
Side 4-34 af 226

I 1. runde spiller nr. 2 hvid mod nr. 1, nr. 4 hvid mod nr. 3 osv. 2. og flgende runder Ved rundelgningen foretager dommeren flgende: Rubrikken point i alt udfyldes. (Hngepartier sttes til point indtil de er afviklede, hvorefter rubrikken bringes i overensstemmelse med det endelige resultat). Derefter omplaceres spillerne. Dette sker ved frst at sortere kortene op efter point i alt og derefter inden for hver pointgruppe efter placering ved forrige rundelgning. Ved omplacering efter 1. runde benyttes lodtrkningsnummeret, efter 2. runde benyttes placering efter 1. runde osv. Derved findes spillernes jeblikkelige placering, der noteres nederst i kolonnen under den sidst spillede runde. Derefter foretages rundelgningen; nr. 1 spiller mod den bedst placerede, han ikke tidligere har mdt osv. De frste runder i en turnering gr normalt op uden problemer, men ved de sidste runder kommer man ofte ud for, at en af de lavest placerede spillere har mdt de resterende i gruppen. Det er da ndvendigt at foretage en ombytning. I denne ombytning indgr de resterende spillere i gruppen samt det sidst sammensatte par. Er det ikke ved en ombytning af disse spillere muligt at skaffe nye modstandere til alle, medtages det nstsidst sammensatte par osv. indtil gruppen gr op. Selvom spillerne ombyttes ved rundelgningen beholder de deres placering. I nogle tilflde kan man komme ud for, at det ikke er muligt at lgge en runde. Det er ved bestemte kombinationer af deltagerantal, rundeantal og spillernes resultater. For at undg dette br man kontrollere den efterflgende runde inden runden sttes i gang. 6 deltagere: 8 deltagere: 10 deltagere: 12 deltagere: 14 deltagere: 16 deltagere: 4 runde kontrolleres inden 3. runde sttes i gang 5 runde kontrolleres inden 4. runde sttes i gang 6 runde kontrolleres inden 5. runde sttes i gang 7 runde kontrolleres inden 6. runde sttes i gang 8 runde kontrolleres inden 7. runde sttes i gang 9 runde kontrolleres inden 8. runde sttes i gang
Side 4-35 af 226
Skakhndbogen Afsnit 4 REGLEMENT FOR DM OG KOORDINEREDE TURNERINGER 4.9.3. Dansk Schweizer

Indledning Dansk Schweizer tilsigter ud fra kendskabet til spillerens styrke, at optimere rundelgningen s flest mulige prmiepladser afgres med frrest muligt antal runder. Det opns ved en tilnrmning til cup-systemet, s den svageste halvdel af en given pointgruppe, s vidt muligt sorteres fra. Men samtidig tilstrbes mindst mulig styrkeforskel i en given runde. Det opns ved at tildele spillerne startnumre efter styrke. Sortere gruppen af spillere i en strk og svag halvdel. Mlet med frasortering af svageste halvdel opns nu ved, at lade alle spillere i den strke halvdel mde spillerne i den svage halvdel. Mlet om mindst mulig styrke forskel i en given runde opns ved, at lade den strkeste spiller i den strke halvdel mde den strkeste spiller i den svage halvdel. Hvis en pointgruppe har et ulige antal spillere, skal man forestille sig, at man supplerede gruppen med en spiller fra den nrmest flgende gruppe. Denne spiller skal s mde den midterste spiller i den oprindelige gruppe. Af en rkke praktiske grunde hndteres situationen ved i stedet for at supplere op, at lade den midterste spiller vre flyder. Kan et par ikke mdes fordi de har mdt hinanden fr, foretages der omrokeringer, der tilgodeser de to overordnede ml mest muligt. Det opns ved frst at foretage omrokeringer i den svage halvdel af en pointgruppe, herefter omrokering mellem svag og strk halvdel. Med ovenstende in mente skulle det vre lidt lettere, at g til selve reglementet. Generelt 1.1 1.2 1.3 Uafgjorte partier regnes indtil de er frdigspillede for remis. Ingen spiller m mde den samme spiller to gange. Udtrder en spiller af turneringen udgr han af rundelgningen. Ulige antal spillere 2.1 Nr der er et ulige antal spillere i turneringen, indgr en spiller X, som svageste spiller i rundelgningen. Spilleren der mder X tildeles 1 point i runden og regnes for at have spillet hvid. Seedning / lodtrkning 3.1 De tilmeldte spillere tildeles fortlbende startnumre, sledes at den strkeste fr nr. 1, den nststrkeste nr. 2 osv.
2.2
Side 4-36 af 226

Rundelgning opdeling i pointpuljer 4.1 Fr hver runde opdeles spillerne i pointpuljer. Indenfor hver point-pulje, sorteres spillerne efter startnumre. Parringen foretages fra top mod bund, dvs. verste pointpulje parres frst, herefter nstverste pointpulje osv. Rundelgning lgning af pointpuljen 5.1 Pointpuljen deles i to lige store grupper med de strke i gruppe a og de svage i gruppe b. I hver gruppe skal spillerne st i startnummerorden. Hvis ulige antal spillere vlges flyder efter retningslinjerne i punkt 6. Der foretages alle de mulige sammenstninger i den rkkeflge reglementet foreskriver. Den lsning, som imdekommer flest mulige farveprferencer, jf. afsnittet omkring Supplerende regler for farvefordeling, vlges som den endelige lsning. Kan en parring ikke foretages efter 5.3, fordi de parrede spillere tidligere har mdt hinanden, foretages ndringer efter flgende mnster: Flyt nrmeste lavere spiller i b op, flyt nstnrmeste spiller i b op osv. indtil lsning. Opls nrmeste forudgende parring og ndrer rkkeflgen efter 1, indtil lsning. Er det ikke muligt, lgges spillerne i deres oprindelige rkkeflge. Flyt laveste spiller i a over i b som verste spiller, flyt verste spiller i b over i a som laveste spiller, flyt nstverste spiller i b over i a som laveste spiller osv. indtil lsning. Flyt nstlaveste spiller i a over i b som verste spiller osv. indtil lsning. Ombyt to eller evt. flere spillere mellem a og b indtil lsning. Giver dette ingen lsning, lgges spillerne i deres oprindelige rkkeflge. Vlg flydere eller alternative flydere efter reglerne i 6.2 og 6.3. Fortst indtil lsning. Er der ingen lsning, parres alle spillerne i puljen som flydere. 5.4 Inden parringen af nste pulje parres flyderne. Lg flyderne i deres oprindelige rkkeflge.
4.2
5.2
5.3
Side 4-37 af 226

verste flyder parres med nrmeste lavere spiller han ikke tidligere har mdt, nstverste flyder parres med nrmeste spiller han ikke tidligere har mdt osv. Kan en spiller ikke parres, oplses nrmeste forudgende parring af flyder fra samme pointpulje osv. Giver dette ingen lsning, vlges alternativ flyder efter 6.3. Giver dette ingen lsning, anvendes reglerne i 8. Flydere 6.1 6.2 6.3 I pointpuljer med ulige antal spillere er den midterste spiller flyder. I pointpuljer med lige antal spillere er de to midterste eventuelle flydere. Skal der vlges alternativ gres det efter flgende mnster: Strkeste flyder ombyttes opefter, indtil evt. lsning; Nststrkeste flyder ombyttes opefter, indtil evt. lsning og s videre. Svageste flyder ombyttes nedefter, indtil evt. lsning; Nstsvageste flyder ombyttes nedefter, indtil evt. lsning osv. Den nrmeste spiller over og den nrmeste spiller under de oprindelige vlges som flydere sammen med de oprindelige. Suppler op efter 3 indtil lsning. Alle spillere i puljen er flydere. Bemrk: Har flyderen prference for hvid og kan mde flere spillere fra pointpuljen med prference for sort, s vlges en spiller med strk prference frem for en spiller med svag prference. Farvefordeling 7.1 7.2 7.3 I frste runde har svageste spiller i gruppe b hvid, nstsvageste sort osv. I de efterflgende runder skal spilleren med frrest hvide partier have hvid. Har spillerne haft lige mange hvide partier, skal den spiller have hvid, der i forrige runde havde sort; hvis spillerne havde samme farve, skal den spiller have hvid, der i to forudgende runder har haft frrest gange hvid, dernst tre forudgende runder osv. Giver dette ingen lsning, skal spilleren med flest point, eller i tilflde af pointlighed den strkeste spiller, have modsat farve af hans farve i forudgende runde.
7.4
Side 4-38 af 226

Supplerende regler for farvefordeling Strk prference forekommer i to tilflde: En spiller har spillet 2 partier mere med n farve end den anden farve f. eks. efter 4 runder har en spiller haft 3 hvide og 1 med sort parti s er der Strk prference for sort til 5. runde. En spiller har de to seneste runder spillet med samme farve - f. eks. i de 2 frste runder har en spiller i begge partier spillet med sort s er der Strk prference for hvid til 3. runde. En strk farveprference skal imdekommer med n enkelt undtagelse: I sidste runde m to spillere med over 50 % score mdes selv om en strk prference derved ikke imdekommes. Svag prference forekommer i to tilflde: Efter alle ulige runder har spillerne et partier mere med n farve end den anden farve f. eks. efter 5 runder har en spiller 3 gange spillet hvide og 2 gange sort s er der svag prference for sort til 6. runde. En spiller har efter et lige antal runder spillet samme antal med hvid og med sort vil f en svag prference for den modsatte farve som seneste runde - f. eks. efter 4 runder med hvid, sort, hvid og sort s er der svag prference for hvid til 5. runde. Ved rundelgning til 1. runde har ingen spiller nogen farveprference. Derefter har alle spillere altid enten en strk eller en svag farveprference. Srregler hvis nederste pulje/gruppe ikke kan parres 9.1 Har forudgende pulje flydere, oplses den sidste parring af flyder herfra, herefter nstsidste parring osv. Giver dette ingen lsning, vlges alternativ flyder i forudgende pulje efter reglerne i 6.3. Har forudgende pulje ingen flyder, vlges flydere i denne, frst efter 6.2, herefter 6.3. Nr den forudgende puljes flydere valgt efter 9.1 eller 9.2 er parret, parres den nederste gruppe af spillere som en pulje efter 5, hvor spillerne er opstillet efter point og startnumre. Acceleration 10 nskes strre kapacitet af systemet kan man i de frste runder opdele turneringen i grupper efter styrke og herefter tildele svageste gruppe 0 point, nstsvageste gruppe 1 point osv. Herefter lgges turneringen traditionelt, startende med 4.1. Fastholdes rundelgningspointene i hele turneringen br der hjest anvendes 4 grupper.
Side 4-39 af 226
Skakhndbogen Afsnit 4 REGLEMENT FOR DM OG KOORDINEREDE TURNERINGER 4.9.4. Vejledning for dommere ved Dansk Schweizer
I Dansk Schweizer sger man ud fra kendskabet til spillernes styrke, at styre parringen af spillere, s top og bund opgr i starten s vidt muligt undgs. Ligeledes sger man mod en finale mellem de to strkeste spillere. Denne mlstning sges opfyldt ved i starten at lade spillerne i den bedste halvdel mde spillerne i den svage halvdel, sledes at den verste spiller i hver halvdel parres, og s fremdeles. Dette princip parres hver pointpulje i de efterflgende runder ligeledes efter. Da dette ikke altid kan lade sig gre, sges eventuelle ndringer foretaget, s det oprindelige ml, at den strke halvdel skal g videre med fulde point, tilgodeses. Det vil sige, at ndringer s vidt muligt foretages enten mellem spillerne i den strke halvdel eller mellem spillerne i den svage halvdel internt. Rundekort Rundekort med angivelse af modstandernummer, egen farve, resultat og totale antal point br benyttes. Derimod behver der ikke vre en rubrik til placering, idet spillerens startnummer benyttes til rundelgningen under hele turneringen. Rundelgning I alle efterflgende eksempler er tidligere modstander angivet i parentes. Sortering af rundekort Dommeren skal efter hver runde kontrollere, at rundekortene er rigtigt udfyldt, isr hvad angr antallet af totalpoint. Nr hver runde er frdigspillet, sorteres kortene i puljer efter point, eventuelle hngepartier regnes for remis. Indenfor hver pointpulje, sorteres kortene i orden efter startnumre, ligesom de opdeles i en strk og en svag halvdel, henholdsvis gruppe a og b. Er der i puljen et ulige antal, er den midterste spiller flyder, det vil sige han parres srskilt efter, at puljen i vrigt er frdigparret.
Side 4-40 af 226

Parring Ulige antal spillere i en pointpulje Bestr pointpuljen af et ulige antal spillere er den midterste spiller jf. 6.1 flyder. Eksempel: Med 4 point: A(-) B(-) C(F,G) D(-) E(-) Spiller C er som den midterste spiller flyder, puljerne parres herefter: A med D og B med E, flyderen C parres jf. 5.4 med den nrmeste lavere spiller han ikke tidligere har mdt, i dette tilflde H, hvorefter nste pulje parres, i dette tilflde F med G. Ombytninger Iflge 5.2 skal spillerne i gruppe a (den strke halvdel af pointpuljen) mde den strkeste spiller i gruppe b (den svage halvdel af pointpuljen) som de ikke tidligere har mdt, eventuelle ombytninger foretages efter 5.3 nr. 1 til 8. Eksempel 1 8 spillere A til H er i samme pointpulje A(-) B(F,G) C(-) D(-) E(-) F(B) G(B) H(-) Med 4 point: F(C) G(C) H(-)
A parres frst med E, B har tidligere mdt F og G, hvorfor H rykkes op og parres med B, C parres herefter med F og D parres med G.
Side 4-41 af 226

Eksempel 2 8 spillere A til H er i samme pointpulje A(-) B(F,G) C(-) D(G) E(-) F(B) G(B,D) H(-)
A parres frst med E. B har tidligere mdt F og G, hvorfor H rykkes op og parres med B. C skulle herefter vre parret med F, men da D tidligere har mdt G, m denne parring oplses, hvorefter C parres med G og D parres med F. Eksempel 3 8 spillere A til H er i samme pointpulje A(-) B(F,G) C(-) D(F,G) E(-) F(C) G(B,D) H(-)
A parres frst med E, herefter parres B med H og C med F; da D tidligere har mdt G, oplses parringen C og F, men da D ogs tidligere har mdt F, m parringen A med E ligeledes oplses; herefter parres A med F, B med E, C med G og D med H. Muliggr ombytninger i gruppe b ikke en parring af alle spillere i puljen foretages overflytninger fra gruppe a til gruppe b jf. 5.3 nr. 4 til 5. Eksempel 4 6 spillere A til F i samme pointpulje A(D,E) D(A,B,C) B(D) C(D,E) E(A,C) F(-)
Da alle spillere i gruppe a har mdt D skal der ske overflytning. Frst forsges C ombyttet med D, hvorefter grupperne er: A(D,E) B(D) D(A,B,C) C(D,E) E(A,C) F(-)
A parres frst med C, herefter B med E og D med F.

Side 4-42 af 226

Eksempel 5 6 spillere A til F er i samme pulje A(D,E,F) B(D,E) C(D,E) D(A,B,C,E) E(A,B,C,D) F(A)
Da bde D og E kun har en mulig modstander nemlig F, kan en lsning ikke findes ved omrokeringer i gruppe b eller ved overflytninger mellem gruppe a og b, hvorfor vi gr til 5.2 nr. 6 og vlger flydere efter 6.2. De to midterste spillere C og D bliver flydere, restgruppen er herefter: A(D,E,F) B(D,E) E(A,B,C,D) F(A)
Da A har mdt E og F foretages ombytninger af B og E, hvorefter A parres med B og E parres med F. Inden parringen af nste pulje parres flyderne, frst C og derefter D. Eksempel 6 Samme som ovenfor, hvor A yderligere har mdt B. Efter valg af flydere bliver puljen: A(B,D,E,F) B(A,D,E) flydere er C og D. Da A har mdt alle vrige spillere i restpuljen, vlges alternative flydere efter 6.3, idet C frst sges ombyttet med B, grupperne bliver herefter: A(B,D,E,F) C(D,E) flydere er B og D. Da A har mdt bde E og F foretages ombytning af C og E, hvorefter A parres med C og E parres med F. Inden parringen af nste pulje parres flyderne, frst B og derefter D. Nederste pulje/gruppe kan ikke parres Kan den nederste pulje/"gruppe" ikke parres anvendes reglerne i 9.1 eller 9.2. E(A,B,C,D) F(A) E(A,B,C,D) F(A)
Side 4-43 af 226

Eksempel 7 Med 1 point: A(-) B(-) C(-) B er som den midterste spiller flyder. A parres med C, flyderen B parres med den nrmeste lavere spiller han ikke tidligere har mdt, i dette tilflde D; herefter kan de resterende spillere ikke parres, hvorfor vi jf. 9.1 m oplse parringen af forudgende puljes flyder, dvs. B mod D, B mder herefter nstnrmeste spiller, han ikke tidligere har mdt, dvs. E, herefter parres D med F. Eksempel 8 Som ovenfor, hvor F yderligere har mdt D Med 1 point: A(-) B(-) C(-) Som ovenfor parres A med C. Vi kan nu se, at B hverken kan mde D eller E, hvorfor han parres med F, hvorefter D parres med E. Eksempel 9 Som ovenfor, hvor F yderligere har mdt B. Med 1 point: A(-) B(F) C(-) Da F efter parringen af A med C har mdt de resterende spillere anvendes 9.11, hvorefter vi skal vlge alternativ flyder efter reglerne i 5.8.3. Det vil sige B sges frst ombyttet med A. Herefter parres B med C, og som ovenfor skal flyderen dvs. A mde F, hvorefter D parres med E. Med 1 point: D(F) E(F) Med point: F(B,D,E) Med 1 point: D(F) E(F) Med point: F(D,E) Med 1 point: D(-) E(F) Med point: F(E)
Side 4-44 af 226

Eksempel 10 Med 2 point: A(-) B(-) C(-) D(-) E(-) Da spillerne F, G og H har spillet indbyrdes, kan parringerne ikke lses ved hjlp af kun n flyder fra gruppen med 1 point, hvorfor vi jf. 6.3 nr. 3 vlger B og D som yderligere flydere sammen med C. Herefter parres A med E, hvorefter flyderne parres, i dette tilflde frst B med F, herefter C med G og D med H. Nr flyderne er parret er der i dette tilflde ingen restgruppe at parre. Eksempel 11 Med 2 point: A(-) B(-) C(-) Med 1 point: F(G,H) G(F,H) Med 1 point: H(F,G)
Med 2 point: D(E,F,G) E(D,F,G,H) F(D,E,G) G(D,E,F) H(E)
Side 4-45 af 226

I praksis vil man her starte med at undersge problemerne i den nederste pulje. Det konstateres herved, at D, F og G alle kun har en mulig modstander nemlig H, samt at E har mdt alle i den nederste pulje, man kan derfor umiddelbart slutte, at vi mindst skal have tre flydere fra den forudgende pulje, hvilket i dette tilflde vil sige A, B og C. Frst parres flyderne, dvs. A med D, B med E og C med F; herefter parres nederste gruppe, dvs. G med H. Sluttelig skal bemrkes; nr en pointpulje er parret, kan denne frst oplses, hvis puljens eventuelle flydere og de efterflgende spillere p ingen mde kan parres; nr en flyder er parret, kan denne parring frst oplses, hvis eventuelle efterflgende flydere og spillere p ingen mde kan parres.
Side 4-46 af 226

Farvefordeling 12 spillere A til L er i samme pulje, tidligere farve er angivet efter spillerne. A B C D E F (-)SHSHS (-)HHSHS (-)HSSHH (-)HHSSH (-)SHHSH (-)HSHSH G H I J K L (-)HSHSH (-)HSHSH (-)HSHSH (-)HSHSH (-)HSHSH (-)HSHSH
A skal have hvid mod G, da A frrest gange tidligere har haft hvid. B skal have hvid mod H, da de tidligere har haft lige mange hvide, og da B i forrige runde havde sort mens H havde hvid. C skal have sort mod I, da de tidligere har haft lige mange hvide, og da C i de forrige runder har haft hvid en gang mere end I. D skal have hvid mod J, da de tidligere har haft lige mange hvide, og da D i de tre forrige runder har haft hvid en gang frre end J. E skal have sort mod K, da de tidligere har haft lige mange hvide, og da E har haft hvid en gang mere end K i de fire forrige runder. F skal have sort mod L, da deres farvefordeling i de forrige runder har vret ens, og da F som den strkeste skal have modsat farve af hans farve fra forrige runde. Princippet ses at vre flgende: Frst optlles spillernes hvide partier, og den spiller der tidligere har haft hvid frrest gange skal have hvid; har de haft lige mange hvide partier, tller man deres hvide partier op, idet man starter med den sidste runde, indtil den ene spiller har haft hvid en gang frre end modstanderen, hvorefter han skal have hvid; giver dette ingen lsning skal den strkeste spiller have modsat farve af den farve han havde i den forrige runde. Dette farvefordelingsprincip er valgt for s vidt muligt at undg, at en spiller fr samme farve tre gange i trk.
Side 4-47 af 226
Skakhndbogen Afsnit 4 REGLEMENT FOR DM OG KOORDINEREDE TURNERINGER 4.9.5. FIDE Schweizer

Schweizersystem baseret p rating. Godkendt af FIDEs generalforsamlinger 1992, 1997 og 1998 A A1 Indledende bemrkninger og definitioner Rating Det er tilrdeligt at checke alle ratingtal som spillerne selv har oplyst. Hvis intet plideligt ratingtal kendes for en spiller, br dommeren foretage et s njagtigt skn som muligt fr turneringens start.(for at konvertere tysk Ingo eller britisk BCF brug formlen: Rating = 2840 - 8 x INGO = 600 + 8 x BCF) A2 Rkkeflge Ved rundelgning rangeres spillerne efter: Score Rating FIDE-titel (IGM, WGM, IM, WIM, FM, WFM, ubetitlet) Alfabetisk (med mindre det p forhnd er oplyst at dette kriterium er erstattet af et andet) Rkkeflgen fr frste runde (nr alles score selvflgelig er nul) bruges til at bestemme startnumrene: Den verste fr nr. 1 osv. A3 Pointpuljer Spillere med lige mange point udgr en homogen pointpulje. Spillere som ikke blev parret i deres egen pointpulje, flyttes ned i den nste pointpulje som herefter vil vre heterogen. Nr en heterogen pointpulje parres, skal disse nedflyttede spillere altid parres frst hvis det er muligt. Den tilbagevrende pointpulje behandles altid som en homogen pulje. En heterogen pointpulje hvor mindst halvdelen af spillerne er flyttet ned fra en hjere pointpulje, skal ogs behandles som en homogen pulje. A4 Flydere Nr en heterogen pointpulje lgges, vil spillere med forskellig score blive parret. For at sikre at dette ikke sker for de samme spillere igen i nste runde, markeres dette p rundekortene. Spilleren med den hjeste score fr en nedflyder (), spilleren med den laveste score fr en opflyder (). A5 Oversiddere Hvis antallet af spillere er (eller bliver) ulige, vil en spiller skulle sidde over. Denne spiller sidder over og tildeles ingen modstander, ingen farve, 1 gevinst og en nedflyder.
Side 4-48 af 226

A6 Undergrupper
Ved rundelgningen inddeles hver pointpulje i to undergrupper kaldet S1 og S2. I en heterogen pointpulje indeholder S1 alle spillere som er flyttet ned fra en hjere pointpulje. I en homogen pointpulje indeholder S1 den verste halvdel (rundet ned) af spillerne i pointpuljen. Antallet af spillere i S1 angives med p som angiver det antal parringer der skal udfres. I begge tilflde indeholder S2 alle de andre spillere i pointpuljen. I bde S1 og S2 skal spillerne rangeres i henhold til A2. A7 Farvedifferencer og farveprferencer Farvedifferencen for en spiller er antallet af spillerens partier med hvid minus antallet af spillerens partier med sort. Efter en runde kan farveprferencen bestemmes for hver spiller. En absolut farveprference opstr nr en spillers farvedifference er strre en 1 eller mindre end -1, eller hvis en spiller har haft samme farve brikker i de to seneste runder. Prferencen er hvid nr farvedifferencen er < 0 eller hvis de sidste to partier var med Sort, ellers er prferencen sort. I dette tilflde skrives den obligatoriske farve p rundekortet allerede nu. (Denne regel glder ikke nr man parrer spillere med over 50 % score i sidste runde). En strk farveprference opstr nr en spillers farvedifference er forskellig fra nul. Prferencen er hvid nr farvedifferencen er < 0, ellers er sort. En svag farveprference opstr nr en spillers farvedifference er nul, idet prferencen s er den modsatte farve af hvad spilleren havde i runden fr. I dette tilflde skrives farveprferencen som +0 eller -0 afhngig af farven i foregende parti (henholdsvis Hvid og Sort). Fr frste runde afgres n spillers farveprference (ofte den verste spillers) ved lodtrkning. A8 Definitionen af x Antallet af mulige parringer der ikke opfylder alle farveprferencer i en pointpulje, enten homogen eller heterogen, reprsenteres af symbolet x. x kan beregnes som flger: h = antallet af spillere med prference for Hvid. s = antallet af spillere med prference for Sort.
Side 4-49 af 226

q = antallet af spillere i pointpuljen divideret med 2 afrundet opad. Hvis s > h, s er x = s - q. Ellers er x = h - q. A9 Omflytninger og Ombytninger For at lave en fornuftig rundelgning er det ofte ndvendigt at ndre rkkeflgen i S2. Reglerne for at foretage sdanne ndringer, kaldet omflytninger, findes i D1. I en homogen pointpulje kan det blive ndvendigt at ombytte spillere fra S1 og S2. Regler for ombytninger findes i D2. Efter hver ombytning skal bde S1 og S2 rangeres efter A2. B B1 Kriterier for parring Absolutte kriterier (Disse m ikke overtrdes. Om ndvendigt m spillere flyttes ned i en lavere pointpulje.) To spillere m ikke mdes mere end n gang. En spiller som fet et point uden kamp, enten som oversidder eller fordi en modstander ikke mdte op i tide, m ikke vre oversidder. Ingen spillers farvedifference m blive >+2 eller <-2. Ingen spiller m have samme farve tre runder i trk. B2 Relative kriterier (Disse er i prioriteret rkkeflge. De br s vidt muligt opfyldes. For at opfylde disse kriterier m omflytninger og endda ombytninger foretages, men ingen spiller m flyttes ned i en lavere pointpulje.) B3 Forskellen i score mellem to spillere der parres, br vre s lille som muligt og helst nul. S mange spillere som muligt skal have deres prferencefarve. (Nr x i en pointpulje er forskellig fra nul, m man se bort fra denne regel. x fratrkkes 1 hver gang en farveprference ikke kan tilgodeses.) Ingen spiller br have en flyder i samme retning i to runder i trk. Ingen spiller br have en flyder i samme retning som to runder fr. Bemrk! B2, B5 og B6 glder ikke nr spillere med over 50 % score parres i sidste runde.
B4
B5 B6
Side 4-50 af 226

C Procedure for parring Begyndende med den verste pointpulje anvendes proceduren i alle pointpuljer indtil en acceptabel rundelgning er opnet. Derefter bruges reglerne for farvefordeling (E) til at afgre hvilke spillere der skal have hvid. C1 Hvis pointpuljen indeholder en spiller der ikke kan parres inden for puljen uden at overtrde B1 eller B2 s: Hvis spilleren er flyttet ned fra en hjere pointpulje, s flg C12. Hvis denne pointpulje er den laveste, s flg C13. I alle andre tilflde: Flyt spilleren ned i den nste pointpulje. C2. C3 C4 C5 C6 Bestem x i henhold til A8. Bestem p i henhold til A6. Anbring de verste spillere i S1 og alle de andre spillere i S2. Ranger spillerne i S1 og S2 i henhold til A2. Par den verste spiller i S1 mod den verste i S2, den nstverste i S1 mod den nstverste i S2, osv. Hvis p parringer nu er opnet i overensstemmelse med B1 og B2, anses parringen af denne pointpulje for komplet. i tilflde af en homogen pointpulje: uparrede spillere flyttes ned I nste pointpulje. Begynd igen ved C1 med denne pointpulje. i tilflde af en heterogen pointpulje: Kun spillere der var flyttet ned, er parret indtil nu. Begynd ved C2 med den resterende, homogene del af pointpuljen. C7 C8 Lav en ny omflytning i S2 i henhold til D1 og begynd igen ved C6. I tilflde af en homogen (rest)pointpulje: Prv en ny ombytning mellem S1 og S2 i henhold til D2. Begynd igen ved C5. Drop kriterierne B6 og B5 (i den rkkeflge) for nedflydere og begynd igen ved C4. I tilflde af en homogen restpointpulje: Opls parringen af den laveste nedflyttede spiller og prv at finde en ny modstander til denne spiller ved at begynde igen ved C7. Hvis ingen alternativ parring findes for denne spiller, s drop frst kriterium B6 og derefter B5 for opflydere og begynd igen ved C2. C11 S lnge x er mindre end p: lad x vokse med 1. Nr en restpulje parres, s opls ogs alle parringer af spillere der er flyttet ned. Begynd igen ved C3.
C9
C10
Side 4-51 af 226

C12 I tilflde af en heterogen pulje: Opls parringen af den foregende pointpulje. Hvis der i denne pointpulje kan laves en parring hvorved en anden spiller vil blive flyttet ned til den aktuelle pointpulje, og hvis dette gr det muligt at foretage p parringer, s skal denne parring af den foregende pointpulje accepteres. I tilflde af laveste pointpulje: Parringen af den nstlaveste pointpulje oplses. Prv at finde en anden parring i den nstlaveste pointpulje som gr det muligt at lgge den laveste pointpulje. Hvis p bliver nul i den nstlaveste pointpulje (d.v.s. der kan ikke findes en parring som gr det muligt at lgge den laveste pointpulje korrekt), s samles de to nederste pointpuljer til n ny laveste pointpulje. Eftersom en ny pointpulje derved bliver den nstlaveste, kan C13 gentages indtil en acceptabel rundelgning er opnet. Nedst vrdien af p med 1 (og hvis den oprindelige vrdi af x var strre end nul, s nedst ogs x med 1). S lnge p er forskellig fra nul, begynd igen ved C4. Hvis p bliver lig nul, flyttes hele pointpuljen ned til den nste pulje. Begynd igen ved C1 med denne pointpulje. Omflytnings- og ombytningsprocedurer Eksempel: S1 indeholder spillerne 1, 2, 3 og 4 (i denne rkkeflge); S2 indeholder spillerne 5, 6, 7 og 8 (i denne rkkeflge). D1 Omflytninger inden for S2 skal begynde med de laveste spillere, med faldende prioritet: 1) 2) 3) 4) 5) 5-6-8-7 5-7-6-8 5-7-8-6 5-8-6-7 5-8-7-6
C13
C14
6-5-7-8 6-5-8-7, osv. Tip: Arranger alle tal der kan konstrueres med cifrene 5, 6, 7 og 8, i stigende rkkeflge. D2 Nr der foretages ombytning mellem S1 og S2, skal forskellen mellem de ombyttede tal vre s lille som muligt. Nr forskellen er ens for flere mulige ombytninger, s vlg den der involverer den laveste spiller i S1.
Side 4-52 af 226

Ombyt t par spillere S1 4 5 6 7 a b d 3 c e g 2 f S2 h i 5+7 6+7 k m n p q r 5+6 Ombyt to par spillere S1 3+4 2+4 j l 2+3 o
Ovenstende skemaer indeholder rkkeflgen i hvilken ombytninger skal foretages. Ombytning af t par spillere: a) 4 ombyttes med 5; b) 4 med 6; c) 3 med 5; osv. indtil i) 2 med 7. Ombytning af to par spillere: j) 3 og 4 ombyttes med 5 og 6; k) 3 og 4 med 5 og 7; l) 2 og 4 med 5 og 6; osv. Efter hver ombytning skal bde S1 og S2 rangeres i henhold til A2. Bemrk: Hvis antallet af spillere i en pointpulje er ulige, indeholder S1 en spiller frre end S2. S med 7 spillere indeholder S1 spillerne 1, 2 og 3 - S2 indeholder 4, 5, 6 og 7. De ndvendige ombytninger kan i dette tilflde findes udfra de ovenstende ved at trkke 1 fra alle tal i S1 og S2. Den sidste sjle i det andet skema udgr i s fald. E Farvefordelingsregler For hver parring glder (i prioriteret rkkeflge): E1 E2 E3 Tilgodese begge spilleres prference. Tilgodese den strkeste prference. Giv spillerne den modsatte farve af hvad de havde i den seneste runde, hvor de havde forskellige farver. Tilgodese den verstrangerede spillers prference. I frste runde skal alle spillere i S1 med lige startnummer have modsat farve af alle spillere i S1 med ulige startnummer.
E4
Side 4-53 af 226

F F1 Afsluttende bemrkninger Nr en runde er lagt, skal parringerne sorteres fr de offentliggres. Sorteringskriterierne er (i prioriteret rkkeflge): Scoren for den verste spiller. Summen af begge spilleres score. Rangeringen af den verste spiller i henhold til A2. F2 Oversiddere og partier der ikke spilles eller som tabes af en af spillerne fordi denne kommer for sent eller udebliver, skal ikke regnes med m.h.t. farve. Sdan en parring anses ikke for at vre ulovlig i fremtidige runder. En spiller der efter 5 runder har haft farverne SHH-S (d.v.s. intet gyldigt parti i 4. runde), skal behandles som -SHHS under E3. HS-HS regnes alts som -HSHS og SHH-S-H somSHHSH. Eftersom alle spillere er i n stor homogen pointpulje fr starten af frste runde og er rangeret efter A2, skal den verste spiller i S1 mde den verste spiller i S2, og hvis antallet af spillere er ulige, vil den lavest rangerede spiller sidde over. Spillere som udgr af turneringen, skal ikke lngere parres. Spillere som p forhnd vides ikke at spille en bestemt runde, skal ikke parres i denne runde og noteres for 1 tab. En rundelgning der er officielt bekendtgjort, br ikke ndres med mindre den er i strid med de absolutte kriterier (B1 og B2). Hvis enten Et resultat har vret noteret forkert, eller Et parti er spillet med omvendte farver, eller En spillers rating skal korrigeres, s vil dette kun pvirke fremtidige rundelgninger. Om det skal have indflydelse p en runde der er offentliggjort, men endnu ikke spillet, er op til dommeren at afgre.
F3
F4
F5
F6
F7
Side 4-54 af 226

Med mindre turneringsreglementet siger noget andet, glder: F8 Spillere som udebliver fra en runde uden at melde afbud til dommeren, anses at have trukket sig ud af turneringen. Ved rundelgningen regnes ikke frdigspillede partier som remis. For at afgre slutstillingen i turneringen glder flgende kriterier (i prioriteret rkkeflge): Det hjeste antal scorede point; skulle dette vre ens for flere spillere, skal pengeprmier deles. Hvor det angr frstepladsen: Det bedste resultat i indbyrdes partier. Det hjeste ratinggennemsnit for modstanderne. Lodtrkning.
F9 F10
Side 4-55 af 226
Skakhndbogen Afsnit 4 REGLEMENT FOR DM OG KOORDINEREDE TURNERINGER 4.9.6. DUBOV schweizer

Schweizersystem baseret Godkendt af FIDEs generalforsamlinger 1997 Indledning DUBOV schweizer er skabt til at maksimere en retfrdig behandling af spillerne. Dvs. en spiller som har en hjere prstationsrating end en anden spiller under turneringen, skal ogs have flere point. Hvis alle spillernes modstandergennemsnitsrating er nsten ens som i en alle mod alle turnering, er mlet net. Fordi et schweizer system mere eller mindre er et statistiks system, kan dette ml kun tilnrmelsesvis opns. Indfaldsvinklen er et forsg p at udligne gennemsnitsratingen for alle spillerne i en pointgruppe. Ved lgningen af en runde parres spillere som har mdt lavtratede modstander med spillere som nu har hj rating. 1 Indledende bemrkninger og definitioner R er spillerens rating. ARO er gennemsnitsratingen af spillerens modstandere. ARO beregnes efter hver runde p grundlag af parringerne. En spillers prferencefarve er hvid Hvis spilleren har flere partier med sort end med hvid. Hvis antallet er ens og han spillede sort i sidste parti En spillers prferencefarve er sort Hvis spilleren har flere partier med sort end med hvid. Hvis antallet er ens og han spillede sort i sidste parti 2 2.1 2.2 2.3 Begrnsninger for parringer To spillere som har mdt hinanden m ikke parres igen. En spillers som har vundet et parti uden at spille m ikke sidde over. Forskellen mellem antallet af sorte og hvide partier m ikke vre strre end 2 eller mindre end -2. En spiller m ikke have samme farve 3 gange i trk. Bortset fra i sidste runde kan en spiller ikke blive omflyttet til en hjere pointgruppe mere end 2 gange i trk eller mere end 3 gange i alt (hvis turneringen er p frre end 10 runder) eller 4 gange i alt (hvis turneringen er p mere end 9 runder). p rating
2.4 2.5
Side 4-56 af 226

2.6 En spiller m ikke flyttes fra undergruppen med den ene prferencefarve til undergruppen med den anden prferencefarve hvis det betyder overtrdelse af begrnsning 2.3 eller 2.4. Tildeling af farve Parring af 2 spillere skal farvefordeling respektere i aftagende prioritet: Giv begge spillere deres prferencefarve Udlign antallet af sorte og hvide partier Giv spillerne den modsatte farve af den frste forskel i deres farvefordeling regnet fra sidste runde mod frste runde. Giv hvid til spilleren med hjere ARO Giv hvid til spilleren med lavest R 4 Ulige antal spillere i turneringen Spilleren med lavest R i den laveste pointgruppe sidder over. Hvis der er spillere med lavest R i begge undergrupper, s skal den spillere som har farvekrav svarende til det dominerende farvekrav i gruppen og hvis der er flere spillere med samme R, s skal spilleren med hjest ARO sidde over. 5 Parring af frste runde Spilleren arrangeres i faldende rating orden og opdeles i 2 lige store grupper. Spilleren fra den verste gruppe placeres til venstre, og spillere fra den laveste gruppe placeres til hjre. Den frste spiller i hjre gruppe mder den frste spiller i venstre gruppe, nr. 2 mder nr. 2 og s videre. Derefter bestemmes farvefordelingen ved lodtrkning for et par, f.eks. for det frste par. Herefter har alle ulige par samme farve som det frste, og alle lige par har den modsatte farve. Der antallet af spillere er ulige s sidder den sidste spiller over og har ingen farve. Denne procedure for parring giver samme resultat som FIDE schweizer. 6 6.1 Standard procedure for parring af de resterende runder Standard krav (for specielle tilflde se afsnit 7). Antallet af spillere som har samme score er lige og antallet af spillere med farvekrav hvid og sort er ens. Hver spiller i pointgruppen har mindst en mulige modstander i pointgruppen. 6.2 Frste forsg Spillere som skal have hvid arrangeres efter stigende ARO, hvis ARO er ens placeres spilleren med lavest R hjest. Hvis ARO og R er helt ens, arrangeres spillerne alfabetisk.
Side 4-57 af 226

Spillere som skal have sort arrangeres efter faldende R, hvis R er ens, placeres spilleren med hjest ARO hjest. Hvis ARO og R er helt ens, arrangeres spillerne alfabetisk. To kolonner af numre skrives ned og giver dermed parringerne. F.eks.: Hvid (ARO) Sort 2310,0 2318,4 2322,3 2333,7 2340,5 2344,6 2380 2365 2300 2280 2260 2250
Navnene p spillerne noteres og det kontrolleres om spillerne har mdt hinanden fr. 6.3 Forbedringer Hvis to spillere har mdt hinanden fr, s parres hvid spilleren med den frste sorte spiller fra en lavere rkke, som han ikke har mdt tidligere. Hvis det sker i den sidste rkke i en pointgruppe s ndres den nstsidste. Hvis det sker i rkke K i en pointgruppe og alle sorte fra den lavere gruppe allerede har mdt de hvide, s ndre parringen i rkke K - 1, giver det ingen lsning s i rkke K - 2 osv. Hvis hvid K allerede har mdt alle sorte, s prver vi at finde en modstander i det vi begynder med hvid K+1 til slutningen af kolonnen, og derefter med hvid K 1 ned til hvid nr. 1. Farven tildeles efter farvefordelings regler.
Side 4-58 af 226

6.4 Flyder Mlet med proceduren for parring er at pare alle spillere i en pointgruppe. Hvis det ikke kan lade sige gre flyttes de resterende ikke parrede spillere ned i nste pointgruppe og behandles efter reglerne i kapitel 8. Hvis der er mulighed for at vlge flydere s skal disse karakteristika anvendes med aftagende prioritet: Spilleren var ikke flyder fra en hjere pointgruppe og kan parres i den lavere pointgruppe. Spilleren var ikke flyder fra en hjere pointgruppe og kan ikke parres i den lavere pointgruppe. Spilleren var flyder fra en hjere pointgruppe og kan parres i den lavere pointgruppe. Spilleren var flyder fra en hjere pointgruppe og kan ikke parres i den lavere pointgruppe. 7 Flytning af spillere for at leve op til kravene i afsnit 6 Hvis kravene til standard proceduren for parring ikke kan opfyldes fuldt ud skal spillere flyttes i den rkkeflge som beskrives nedenfor. 7.1 Hvis en spiller (den aktuelle spiller) allerede har mdt alle andre spillere i egen pointgruppe, flyttes en spiller fra nrmest lavere pointgruppe op. Denne spiller m ikke have mdt den aktuelle spiller og skal kunne parres i overensstemmelse med farvefordelings reglerne. Spilleren som skal flyttes skal opfylde flgende krav i faldende prioritering. Hans prferencefarve er modsat af den aktuelle spillers. Hvis der er flere muligheder, s skal spilleren med hjest R flyttes. Hvis der er mere end en spillere med samme R s skal spilleren med lavest ARO flyttes. 7.2 Hvis antallet af spillere i en pointgruppe er ulige, s flyttes en spiller fra nrmest lavere pointgruppe op. Denne spiller skal have mindst en mulig modstander i den hjere pointgruppe og parring skal kunne foretages i overensstemmelse med farvefordelingsreglerne.
Side 4-59 af 226

Spilleren som skal flyttes skal opfylde flgende krav i faldende prioritering. Hans prferencefarve skal vre modsat prferencefarve i den hjere pointgruppe. den dominerende
Hvis der er flere muligheder, s skal spilleren med hjest R flyttes. Hvis der er mere end en spillere med samme R s skal spilleren med lavest ARO flyttes. 7.3 Hvis antallet af spillere i en pointgruppe er lige og antallet af hvide overstiger sorte med 2n, s skal n hvide spillere med lavest ARO flyttes til den sorte gruppe. Hvis deres ARO er ens, s skal spilleren med hjeste R flyttes. Er bde ARO og R ens, s arrangeres spillerne alfabetisk og overflytningen sker fra verste halvdel. Hvis antallet af spillere i en pointgruppe er lige og antallet af hvide er 2n lavere sorte, s skal n sorte spillere med hjest ARO flyttes til den hvide gruppe. Hvis deres ARO er ens, s skal spilleren med laveste R flyttes. Er bde ARO og R ens, s arrangeres spillerne alfabetisk og overflytningen sker fra verste halvdel. Behandling af flydere Prioritering af parring af flyder Flydere som har prferencefarve hvid arrangeres efter kapital 6.2. Flydere som har prferencefarve sort arrangeres efter kapitel 6.2. Parringen af flydere foretages en efter en fra hjeste til laveste. Der begyndes med hjeste hvide herefter skiftevis sort og hvid. 8.2 Parring af flydere Hver flyder er parret med spilleren med hjeste R, hvis muligt med modsat prferencefarve. Hvis der er mere end en spiller med ens R, s vlges spilleren med laveste ARO. 9 Afsluttende bemrkninger Listen med ARO skal offentliggres efter hver runde, s det er muligt for spillerne selv at foretage rundelgningen. Hvis der opstr en situation som ikke direkte kan lses ved anvendelse af en given instruktion, s skal dommeren lse den upartisk efter bedste evne og efter nden i principperne ovenfor.
7.4
8 8.1
Side 4-60 af 226
Skakhndbogen Afsnit 4 REGLEMENT FOR DM OG KOORDINEREDE TURNERINGER 4.9.7. DSUs Knock Out system
Dette turneringssystem kan anvendes til turneringer med flere end fire deltagere, hvor man nsker hurtig udtynding i deltagerfeltet og man nsker at n frem til en finale imellem to spillere. Det skal tilstrbes deltagerantal p hhv. 4, 8, 16, 32, 64, 128 osv. Fr frste runde seedes spillerne efter henholdsvis: Dansk ratingtal Titel ELO-tal Lodtrkning Turneringen tilrettelgges s spillere seedet til finalen tidligst kan mdes i finalen, spillere seedet til semifinalen tidligst kan mdes i semifinalen og s videre. Fr frste runde trkkes lod om lodtrkningsnumre, som fastlgger hele turneringens forlb. Der trkkes lod om farvefordelingen fr hver enkelt match. Med 16 mand bruges det nedenstende skema p flgende mde:
Side 4-61 af 226

1/8 finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 1-2 9-16 9-16 5-8 5-8 9-16 9-16 3-4 3-4 9-16 9-16 5-8 5-8 9-16 9-16 1-2 finale semifinale finale vinder
Der skal foretages lodtrkning blandt de to spillere seedet 1 og 2 om lodtrkningsnummer 1 og 16; der skal foretages lodtrkning blandt de to spillere seedet 3 og 4 om lodtrkningsnumrene 8 og 9; der skal foretages lodtrkning blandt de 4 spillere seedet 5 til 8 om lodtrkningsnumrene 4, 5, 12 og 13; endelig trkkes der lod blandt de 8 spillere seedet 9 til 16 om de resterende lodtrkningsnumre. I hver match spilles s vidt muligt et lige antal partier med normal betnkningstid. Typisk to partier. Ved ligestilling spilles eventuelt to hurtigskakpartier. Er der herefter ligestilling spilles eventuelt to lynpartier. Ved fortsat ligestilling spilles eventuelt et lynparti med fem minutter til hvid og fire minutter til sort, ved remis vinder sort matchen. Der skal findes en vinder ved n af disse former for omkampe. Fr hver ny type omkamp trkkes lod om farven. Spillere der er slet ud af Knock Out gruppen kan indtrde i en anden gruppe i turneringen, sfremt dette er beskrevet specifikt i indbydelsen til turneringen. En spiller der p denne mde deltager i to grupper i samme turnering rates samlet for turneringen.
Side 4-62 af 226
Skakhndbogen Afsnit 4 REGLEMENT FOR DM OG KOORDINEREDE TURNERINGER 4.9.8. Gladiatorskak modellen

Hvis det ordinre parti ender remis, spilles der omkamp med omvendte farver og reduceret betnkningstid. Ender dette parti ogs remis spilles der lynskak indtil en vinder findes. Den spiller, der vinder, uanset hvornr i forlbet det sker, fr tildelt et point og modstanderen et nul. Spilleren med flest point vinder turneringen. De partier, der opfylder kravene for at blive ratede, skal rates efter resultatet i de pgldende partier og ikke efter, om man fr tildelt point eller ej. Gladiatorskak modellen kan modificeres til at indeholde flere ordinre partier pr. runde eller flere omkampsrunder med mere betnkningstid end i lynskak. Hvis flere spillere har samme pointtal, kan flgende korrektionsmodel anvendes: Flest vundne ordinre partier Flest vundne partier med reduceret betnkningstid (ikke lynskak) Indbyrdes kamp
4.9.9.
Andre turneringsformer
4.9.9.1. Lynturneringer Lynturneringer er kendetegnet ved at begge spillere har mindre end 15 minutters betnkningstid. Traditionelt er lynskak et parti med 5 minutters betnkningstid til hver spiller til hele partiet. De fleste passionerede skakspillere elsker lynspillet. Det appellerer til den hurtige kombination, mske fremmer det positionsforstelsen, og i hvert fald er det selskabeligt og fornjeligt. Mange turneringsarrangrer har i renes lb afviklet en lynskakturnering under eller som afslutning p en koordineret turnering. FIDEs regler indeholder et specifikt regelst for lynskak. 4.9.9.2. Hurtigskakturneringer Hurtigskakturneringer er kendetegnet ved at begge spillere har mellem 15 minutter og 1 time til hele partiet Denne turneringsform afvikles typisk over en enkelt dag eller weekend. Mange turneringsarrangrer anvender PC-rundelgningsprogrammer i.f.m. denne turneringsform, hvorfor turneringssystemet ofte er Monrad-systemet.
Side 4-63 af 226

For turneringsarrangrer af hurtigskakturneringer flger her en rkke gode rd: Faststtelse af spilledatoer i god tid Reservere spillelokale Udarbejde reglement (Betnkningstid, rundetal, turneringssystem mv.) Faststte indskud og udarbejde forelbig prmieliste. Faststte sidste tilmeldingsdato. Udarbejde og enkeltpersoner) udsende indbydelser. (Klubber, skakblade og
Lokal presseomtale. (f lokale virksomheder med til at give prmier) Sikre ln af materiel i rigelig omfang. Efter tilmeldingsfristens udlb og inden turneringens start: Udarbejde endelig prmieliste Trykning af program Vlge turneringskomite Udarbejde turneringstavler og spillerkort Lodtrkning til 1. runde, udfylde spillerkort Udarbejde velkomsttale Gre spillelokale klar, opstille materiel, udlgge spillerkort og opstte turneringstavler
Side 4-64 af 226

4.9.9.3. Klubturnering Nsten alle skakklubber har sin egen klubturnering, hvor der spilles om klubmesterskabet. Turneringsformen er vidt forskellig fra alle-mod-alle grupper inddelt efter styrke over til store bne grupper, hvor alle klubbens medlemmer kmper om klubmesterskabet. 4.9.9.4. Handicapturnering Handicapturneringer er kendetegnet ved, at den ene spiller med reduceret betnkningstid i forhold til strrelsen af styrkeforskellen overfor modstanderen. Handicapturneringer bruges i klubberne som opvarmning i forbindelse med ssonstarten. Betnkningstiden kan eksempelvis vre en 1 time fordelt med 15 minutter til den ene spiller og 45 minutter til den anden. 4.9.9.5. Olympiadeturnering Fra lidt strre klubber kendes en srlig intern holdturneringsform, en olympiadeturnering. Ligesom landsholdene mder til olympiade med hver sin holdleder og med spillerne opstillet i nummerorden efter spillestyrke, sledes ogs i Olympiadeturneringen. Der har meldt sig 24 spillere, og det vedtages, at der skal spilles med 4 hold. Spillerne opstilles efter spillestyrke og gives nr. 1-24. De 4 frste placerede spillere er holdledere og spiller som nr. 1 p hver sit hold. Derefter fr hold 4 spiller nr. 5, hold 3 spiller nr. 6, hold 2 spiller nr. 7 og hold 1 spiller nr. 8. Nu begynder hold 3 og fr spiller nr. 9, hold 4 spiller nr. 10, hold 1 spiller nr. 11 og hold 2 spiller nr. 12 og s fremdeles til alle spillere er placeret. De 4 hold kommer herefter til at best af flgende spillere. Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 nr. 1. 8. 11. 14. 17. 24. nr. 2. 7. 12. 13. 18. 23. nr. 3. 6. 9. 16. 19. 22. nr. 4. 5. 10. 15. 20. 21.
Turneringsformen er alle-hold-mod-alle. Sdanne holdkampe giver sammenhold mellem spillere p alle trin og med lidt prmier p spil til det sejrende hold og de bedste individuelle prstationer giver et ekstra incitament i partierne.
4.9.10. Korrektionssystemer
Til afgrelse af placering ved pointligestilling er forskellige korrektionssystemer til rdighed. Et turneringsreglement br altid indeholde oplysning om, hvilket system der anvendes til placeringsrkkeflge.
Side 4-65 af 226

Ligeledes br turneringsreglementet oplyse, hvorvidt kontante prmier deles ved pointligestilling eller fordeles efter korrektionsberegning. Fordeling af eventuelle resprmier br ogs fremg. Selv om der anvendes korrektionsberegning, kan denne stadig give ligestilling, derefter kan anvendes omkamp, lodtrkning. 4.9.10.1. Sonneborn - Berger Korrektionen for den enkelte spiller er summen af de modstanderes pointsum, man har vundet over, sammen med halvdelen af de modstanderes pointsum, man har spillet remis med. De modstandere, man har tabt til, tller sledes ikke. Isr ved alle mod alle turneringer kan Sonneborn-Berger korrektion anvendes. 4.9.10.2. Almindelig korrektion Modstanderens samlede pointsum udregnes, idet de to modstandere med lavest pointsum udelades. Er der herefter ligestilling, medtages den nstdrligste modstanders pointsum, og ved fortsat ligestilling, den drligste modstanders pointsum; i begge tilflde dog kun for de spillere, som havde ligestilling forinden. 4.9.10.3. Middelkorrektion For enhver spiller er korrektionen den samlede pointsum af hans modstandere undtagen flgende: I en turnering med 8 runder eller mindre medtages ikke de to modstandere med den hjeste og den laveste pointsum. Giver dette ligestilling medtages begge disse to modstandere. I en turnering med 9 til 12 runder medtages ikke de fire modstandere med de to hjeste og de to laveste pointsummer. Giver dette ligestilling udelades kun 2 som i eksemplet ovenfor. I en turnering med 13 runder eller mere medtages ikke de seks modstandere med de tre hjeste og de tre laveste pointsummer. Giver dette ligestilling medtages flere modstandere, frst udelades 4 deltagere som ovenover, derefter udelades 2 som i verst.
4.9.11. Alle-mod-alle rundeskemaer

I mange turneringer spilles alle-mod-alle. Rundelgningsskemaer med op til 24 deltagere kan kbes hos Dansk Skaksalg eller downloades fra DSUs hjemmeside p internettet (under software). Den flgende vejledning er hentet fra DSUs Dommerkursus: Regler for parring Er der et ulige antal spillere, tilfjes en ekstra spiller som hjlp til at fastsl hvilken spiller der skal sidde over. Denne ekstra spiller fr hjeste lodtrkningsnummer.
Side 4-66 af 226

1. runde Spilleren med laveste lodtrkningsnummer mder spilleren med hjeste lodtrkningsnummer, spilleren med nstlaveste lodtrkningsnummer mder spilleren med nsthjeste lodtrkningsnummer og s videre. Efterflgende runder Spilleren med nummer 1 mder spilleren med samme lodtrkningsnummer som rundens nummer. vrige spillere (bortset fra spilleren med hjeste lodtrkningsnummer) mder spilleren med det nstflgende lodtrkningsnummer, nr en spiller har mdt spilleren med hjeste ulige lodtrkningsnummer, s er nste runde mod nummer 1. I den runde hvor spilleren skulle mde sig selv, parres han med spilleren med hjeste lodtrkningsnummer og i nste runde med spilleren med nummeret efter hans eget. Farvefordeling Spilleren med hjeste lodtrkningsnummer er igen en undtagelse, han har sort mod spillere i den laveste lodtrkningshalvdel og hvid mod spillere i den verste lodtrkningshalvdel. For vrige glder, At spillere med lige nummer har hvid mod spillere med hjere ulige nummer og spillere med lavere lige nummer. At spillere med ulige nummer har hvid mod spillere med hjere lige nummer og spillere med lavere ulige nummer.
Bemrk: Nedenstende tabeller er kun som illustrationer, og kan hentes via DSUs hjemmeside under Dansk Skak Union Info Turneringsmaterialer Alternativt via dette link: http://dsu0507.dsu.dk/index.php?activ_menu=87&sprog=dk
Side 4-67 af 226
Side 4-68 af 226
Side 4-69 af 226
Side 4-70 af 226
Skakhndbogen Afsnit 5 REGLEMENT FOR DSUS HOLDTURNERINGER

5. 5.1. 5.2. 5.3. 5.4. 5.5. REGLEMENT FOR DSUS HOLDTURNERINGER 5-1
Reglement for Dansk Skak Unions divisionsturnering ................................. 5-1 Instruks for dommere i Dansk Skak Unions Divisionsturnering .................. 5-8 Reglement for Dansk Skak Unions Pokalstvne .......................................... 5-9 Instruks for dommere ved Dansk Skak Unions pokalstvne ...................... 5-13 Reglement for Dansk Skak Unions Juniorholdturnering ............................. 5-14
5. 5.1.
1
Reglement for DSUs holdturneringer Reglement for Dansk Skak Unions divisionsturnering
Turneringens struktur Turneringen bestr af 58 klubhold med 8 spillere p hvert. Holdene er opdelt hierarkisk med: 10 hold i Skakligaen i n gruppe 16 hold i 1. division opdelt geografisk i 2 grupper - benvnes gruppe 1 og 2 32 hold i 2. division opdelt geografisk i 4 grupper - benvnt gruppe 1, 2, 3 og 4 Vinderen af Skakligaen er Danmarksmester for hold og modtager prmie fra Johs. Johnsens Fond. Sson for sson kan hovedbestyrelsen faststte et andet navn for Skakligaen uden at ndre reglementet. Klubber med mere end et hold i n division, kan fremstte nske om fordeling af holdene i hver sin gruppe. Dette imdekommes, hvis de samlede meromkostninger pr. hold ikke overstiger indskuddet.
Reglementer turneringen spilles efter Partierne spilles efter FIDEs regler for skakspillet sledes som disse foreligger oversat i Skakhndbogen eller Skakbladet. Ratingberegning, kandidatresultater, advarsler, karantner samt FIDEs titel og ratingindberetning sker jvnfr reglerne i Reglement for DSUs EMT og koordinerede turneringer.
Pointtildeling og placering Placeringen i en gruppe afgres efter, hvor mange brtpoint, klubberne i alt har opnet i deres kampe. Ved ligestilling er den klub bedst placeret, som har fet flest matchpoint (2 for vundet holdkamp, 1 for uafgjort og 0 er tabt). Er der derefter ligestilling afgr indbyrdes opgr placeringen. Er der ogs ligestilling i indbyrdes opgr, afgres placeringen ud fra resultaterne p de enkelte pladser p holdene, sledes at holdet der har vundet brt 1 placeres verst. Er dette lige forsttes med brt 2 osv. Er dette lige for alle 8 brtter, foretages lodtrkning.
Side 5-1 af 226
Oprykning 1.division: De 2 gruppevindere rykker op i Skakligaen. En klub kan ikke have mere end t hold i Skakligaen. Hvis et hold kvalificerer sig til oprykning til Skakligaen, hvor klubben i forvejen er reprsenteret, gr retten til oprykning videre til gruppens nr. 2, dernst nr. 3 osv. 2. division: De 4 gruppevindere rykker op i 1. division. Hovedkredsenes holdturneringer: De holdturneringer rykker op i 2. division. 9 vindere af hovedkredsenes
Nedrykning De sidste to hold i alle grupper rykker n rkke ned. Der spilles hvert r omkamp mellem de tredjesidste hold i 2 division gruppe 3 og 4 om nedrykning, taberen rykker ned i hovedkredsturneringen. I tilflde af vakancepladser ved et holds udtrden af divisionsturneringen antages pladsen af den bedst placerede nedrykker i den pgldende gruppe.
Spilledage Spilledagene faststtes sledes:
a.
HB faststter, efter indstilling fra divisionsturneringsudvalget, spilledatoer for den kommende sson, sledes at spilledatoerne er offentliggjort senest 15 marts. Der tages hensyn til spilledatoer i andre ligaer, officielle arrangementer (f.eks. OL) og andre arrangementer (f.eks. Skoleskak DM).
b.
Skakligaen spiller fortrinsvis samme spilledage som vrige divisioner, dog spilles sidste dobbeltrunde en uge efter sidste runde i divisionerne Omkampen nvnt i 5 afvikles samme dag som sidste runde i Skakligaen Inden for hver gruppe kan sidste runde arrangeres som fllesstvne, idet TL udpeger arrangren blandt de interesserede. Hvor der er tale om lngere rejser, kan turneringslederen faststte, at der afvikles 2 runder i samme weekend. Arrangrer af dobbeltrunder udpeges af turneringslederen.
c.
d.
e.
Side 5-2 af 226
f.
Turneringslederen er bemyndiget til at flytte kampe jf. efterflgende bestemmelser. i. Sfremt begge klubber, er indforstet hermed, kan en kamp afvikles p et andet tidspunkt end den der er fastsat i turneringsprogrammet. Dog sledes at alle flyttede kampe er frdigspillet inden sidste runde. ii. Sfremt et af holdene har spillere, der er udtaget af et forbund i Rigsfllesskabet, til at deltage ved officielle internationale mesterskaber eksempelvis OL, VM og EM. Ved nske om flytning, skal klubben senest 30 dage fr spilledagen eller 10 dage efter spillerens udtagelse, skriftligt anmode turneringslederen herom.
g.
Det kan ikke pregnes, at kampe i forbindelse med dobbeltrunder og sidste runde vil blive flyttet.
Turneringsindskud og prmier Hovedbestyrelsen faststter turneringsindskuddet pr. hold og prmierne i de enkelte grupper. Der skal vre mindst 1 prmie i hver gruppe. I Skakligaen betaler hvert hold ved turneringens begyndelse et srligt depositum fastsat af Hovedbestyrelsen. Depositummet tilbagebetales klubben efter dens fuldfrelse af turneringen.
Indbydelse og turneringsplaner. a. Divisionsturneringsudvalget udarbejder udkast til turneringsplan, som turneringslederen udsender til de deltagende klubber inden 15. juli. Ved udsendelsen oplyses klubberne om frist for indsigelse. b. Klubberne kan gre indsigelse mod udkastet. Eventuelle indsigelser behandles af divisionsturneringsudvalget inden den endelige turneringsplan forelgges hovedbestyrelsen til godkendelse. Klubberne kan bede om at f indsigelsen forelagt hovedbestyrelsen. P divisionsturneringens hjemmeside skal der laves en log over ndringer foretaget i udkastet til turneringsplanen
c.
Tilmelding a. Klubberne skal inden 1. maj oplyse turneringslederen om der er spilledage i kommende sson hvor klubben ikke rder over deres sdvanlige spillested. b. Indenfor de angivne tidsfrister, skal klubberne via divisionsturneringens hjemmeside opdatere og indberette flgende: 1. Stamoplysninger for klubben a. Klubbens normale spillested b. Navn, adresse og telefonnummer p kontaktpersonen for klubben.
Side 5-3 af 226
2.
Oprette holdledere p de enkelte hold, med angivelse af kontaktoplysninger (navn, e-mail og mobil nr. osv.) Oprette en styrkeliste ved at angive styrkelistenummer og hvilket hold den enkelte skal spille p. Spillere, der ikke er tilknyttet et hold anses for reserver. Der skal desuden p listen anfres hvilke spillere, der hverken er danske statsborgere eller har bopl i Det danske Rigsfllesskab eller Sydslesvig.
3.
Overholdes indberetningsfristen ikke, kan dommeren idmme klubben en bde af samme strrelse som indskuddet pr. hold til turneringen. 10 Anvendelse af spillere a. Intet hold m i en runde anvende mere end to spillere, der hverken er danske statsborgere eller har bopl i Det danske Rigsfllesskab eller Sydslesvig. b. Svel ordinrt tilmeldte spillere som reserver skal anvendes p holdet i den rkkeflge, de er opstillet p styrkelisten, og ingen spiller m spille p et lavere hold, end han er tilmeldt. En spiller m tidligst anvendes 30 dage efter at turneringslederen har modtaget besked om spilleren, ligeledes skal klubberne bekrfte at denne er tilmeldt unionen gennem klubben og ikke i samme sson, har deltaget i divisions- eller hovedkredsturneringen for en anden klub Under en karantne kan en spiller ikke deltage i divisionsturneringen. I forbindelse med omkampe, m der ikke benyttes spillere, der er hjere placeret p klubbens styrkeliste end brt 1 p holdet, medmindre de i lbet af ssonen har spillet som reserve p holdet.
c.
d. e.
11
ndring af holdopstillingen og styrkelisten Fr en klub under turneringen (efter fristen for indberetning af styrkelisten p hjemmesiden) et nyt medlem, kan denne indplaceres efter nske p styrkelisten. For enhver tilfjelse til den oprindeligt indsendte styrkeliste jf. 9 b 3 anvendes fr 30 dage efter turneringslederen har modtaget klubformandens skriftlige meddelelse herom. Hvis indplaceringen af en ny spiller p holdet bevirker, at den nederste spiller p holdet glider ud, kan denne spiller rykkes ned p det underliggende hold og s fremdeles nedefter. I s fald indsendes ogs ny holdopstilling for underliggende hold. Den indbyrdes rkkeflge p styrkelisten m ikke ndres derved. For enhver tilfjelse til den oprindeligt indsendte styrkeliste jf. 9 pkt. a, glder det, at de nye spillere og de ndrede holdopstillinger i vrigt, ikke m anvendes fr 30 dage efter dommeren har modtaget klubformandens skriftlige meddelelse herom.
Side 5-4 af 226
Der kan kun foretages tilmelding af nye spillere, som er danske statsborgere eller har bopl i Det danske Rigsfllesskab eller Sydslesvig. 12 Kampenes afvikling a. Spilletidspunkt: Kampene begynder kl. 12.00, men den tilrejsende klub kan krve at begynde p et andet tidspunkt, dog tidligst kl. 10 og senest kl. 14. Kravet skal vre begrundet i togtider o.l. Om ndvendigt kan kampene begynde tidligere, idet den gstende klub har krav p at kunne n tilbage til sin hjemby med offentligt transportmiddel senest kl. 24. Ved nske om ndret starttidspunkt skal klubben senest 30 dage fr spilledagen, eller 10 dage efter udsendelsen af turneringsprogrammet, skriftligt underrette modstanderen og turneringslederen herom. Kan klubberne ikke blive enige, trffer turneringslederen en afgrelse. Nr der afvikles flere kampe samme sted i samme gruppe faststtes spilletidspunktet af turneringslederen. b. Betnkningstid: Betnkningen er 90 minutter til 40 trk plus 30 minutter til de resterende trk, med et tillg p 30 sekunder pr. trk, startende fra trk 1. Der skal anvendes ure som er godkendt af FIDE. c. Farve Nr. 1 p det gstende hold spiller hvid, nr. 2 sort osv. d. Notering I Skakligaen skal der afleveres partiafskrifter fra begge parter i let lselig afskrift. Klubben med hjemmebane er ansvarlig for at partierne sendes til turneringslederen i elektronisk format, som angivet af turneringslederen, senest onsdag efter kampen er afviklet. e. Holdledere Hver klub udpeger en holdleder, som gerne m vre en af spillerne. Kampen m ikke startes inden holdlederen har noteret holdopstillingen p resultatkortet.
Side 5-5 af 226
f.
Dommere Hver klub udpeger en dommer, der skal lede den kamp, som afvikles p klubbens hjemmebane. Dommeren skal have licens som IA (International Arbiter), FA (FIDE arbiter) eller have dansk dommer/kamplederlicens og m ikke selv spille. Nr flere kampe afvikles samme sted, kan arrangren udpege flere dommere, som alle skal have dommerlicens. Inden kampen m starte, skal holdlederne notere holdets spillere p resultatkortet. Dommeren skal dmme kampen efter Instruks for dommere i Dansk Skak Unions divisionsturnering sledes som den foreligger i Skakhndbogen.
g.
Tidskontrol Det er tilladt holdlederne at bekendtgre tidsoverskridelse, ligesom disse har ret til at gre en holdkammerat opmrksom p, at han har glemt at standse sit ur efter udfrt trk.
h.
Partiernes begyndelse: Hvert parti startes p det fastsatte tidspunkt ved at hvids ur sttes i gang. Undtagelse: Hvis spilleren med de hvide brikker er ankommet ved spilletidens begyndelse, og spilleren med de sorte brikker ikke er ankommet, startes partiet ved, at sorts ur sttes i gang. En spiller betragtes som ankommet, nr han er til stede i spillelokalet, og det er bekendtgjort ved hvilket brt han spiller. Nr sort indfinder sig ved skakbrttet, sttes hvids ur i gang, hvorefter hvid udfrer sit frste trk.
13
Straffebestemmelser a. Hvis en hold mder senere end 60 minutter efter kampens start, taber holdet 8-0. Hvis et hold udebliver fra en kamp eller ikke mder med mindst 5 spillere, udgr alle holdets kampe, og holdet placeres p sidstepladsen samt udgr af divisionsturneringen. De spillere, der er tilmeldt et sdant hold, er udelukket fra at deltage i divisionsturneringen den pgldende sson. b. Anvendes en spiller ulovligt, vil det pgldende parti (uanset resultat) vre vundet af modstanderen.
Side 5-6 af 226
c.
En spiller, der udebliver uden gyldigt afbud eller gyldig grund til manglende afbud, straffes som i EMT. En spiller betragtes i denne forbindelse som deltager i den enkelte runde i det jeblik, spilleren skrives p resultatkortet ved rundens start. Skyldes udeblivelsen en fejl fra holdlederen, idmmes spilleren ingen straf; men holdet idmmes 1 strafpoint.
d.
Dersom der protesteres mod en dommer i divisionsturneringen, der ikke har licens, kan den arrangerende klub idmmes en bde af samme strrelse som indskuddet pr. hold til turneringen. Turneringslederen kan idmme et hold 1 strafpoint for enhver overtrdelse af dette reglement.
e.
14
Turneringens ledelse Turneringsleder Hovedbestyrelsen udpeger en turneringsleder, der har ansvaret for, at turneringen gennemfres i overensstemmelse med dette reglement. Turneringskomit Hovedbestyrelsen udpeger en turneringskomit p 3 medlemmer og n suppleant. Turneringskomiteen trffer afgrelse i alle sprgsml, som indankes for den, eller som turneringslederen ikke kan afgre.
15
Protester a. Protest mod en afgrelse truffet af dommeren skal pfres resultatkortet, og protesten indberettes via hjemmesiden. Klubben, der nedlgger protest, skal senest 4 dage efter spilledagen sende en udfrlig protest til turneringslederen. b. Turneringslederens kendelse kan ankes til turneringskomiteen. Klagen skal indsendes til turneringskomiteen senest 10 dage efter, at turneringslederen har afsendt kendelsen. Kopi af anken til turneringskomiteen sendes til turneringslederen.
16
Skaknvn En af turneringskomiteen truffet afgrelse om fortolkning af spilleregler og om tvistigheder i forbindelse med den rent skaklige aktivitet under turneringen kan dog uden opsttende virkning - ankes til skaknvnet. Kopi af appellen/anken til skaknvnet skal sendes til svel turneringsleder som turneringskomit.
17
Dispensationer og ndringer I force majeure situationer og situationer med vsentlige sportslige begrundelser kan turneringslederen under ansvar overfor HB dispensere fra dette reglement.
Side 5-7 af 226
5.2.
Instruks for dommere i Dansk Skak Unions Divisionsturnering

Dommeren har pligt til: a. b. c. d. e. At pse, at nrvrende spilleregler overholdes. At overvge kampens gang, at fastsl tidsoverskridelse. At ivrkstte de afgrelser, som han trffer i de stridssprgsml, som kan fremkomme i lbet af kampen. At plgge spillerne straffe for forseelser eller brud p nrvrende regler.
At sikre, at reglementet er til stede i spillelokalet ved kampens afvikling. Fr kampene begynder skal han: a. Sikre sig at spillerne er anbragt sledes, at de ikke generer hinanden eller generes af tilskuere. b. Pse at resultatkortet er udfyldt med alle spilleres navne
Han skal indskrpe spillerne, at der er noteringspligt. I de kampe turneringslederen har fastsat indlevering af partiafskrifter, skal begge parter aflevere en korrekt, letlselig afskrift af partiet til dommeren. Den arrangerende klub er ansvarlig for at partiafskrifterne kommer turneringslederen i hnde i henhold til reglementet Han skal ved kampens start anmode spillere og tilskuere om at slukke mobiltelefoner eller andet elektronisk udstyr.
Han skal starte alle ure ved spilletidens begyndelse, uanset om alle spillere er mdt. Han skal srge for, at der er ro i spillelokalet. Dommeren skal pse, at partiernes resultater pfres resultatkortet, at resultatkortet underskrives af holdlederne og af dommeren selv, samt at resultatet indberettes og kortet indsendes eller opbevares efter de retningslinjer, der er angivet p kortet. Overholdes de angivne frister ikke, kan turneringslederen idmme den arrangerende klub en bde svarende til 1/3 af turneringsindskuddet. Ved indberetning af resultatet via hjemmesiden, skal det anfres hvis der under kampen har vret uregelmssigheder. Resultatkortet skal ikke indsendes medmindre turneringslederen beder om det. Kortet opbevares af den arrangerende klub indtil ssonen er overstet.
5 6
Side 5-8 af 226
5.3.
1
Reglement for Dansk Skak Unions Pokalstvne

Stvnets ledelse Pokalstvnet arrangeres af Dansk Skak Union. Dansk Skak Union pokalturneringen udpeger en turneringsleder (TL) for
Hver hovedkreds udpeger en dommer som skal assistere TL ved finalestvnet, hvis dette nskes. 2 Stvnets opbygning Pokalfinalestvnet afvikles Pinsesndag. Til rundelgning benyttes monradsystemet. Startrkkeflgen afgres ved lodtrkning. Stvnet afvikles i 4 rkker, hvor hver hovedkreds har ret til 2 hold i hver rkke. o o o o Juniorrkken Seniorrkken Bredderkken Eliterkken
Hver hovedkreds har ret til to hold i hver rkke. Der er dog fri tilmelding i junior og seniorrkken. Resterende hold kvalificeres gennem hovedkredsen. 3 Holdindskud Deltagende klubber opkrves et deltagerindskud pr hold der deltager i stvnet. Indskuddet faststtes af HB og udgr 100 kr. pr. hold hvis ikke andet er fastsat. 4 Hold: Et hold bestr af 4 spillere og evt. 1 reservespiller. Alle deltagere skal vre medlem af Dansk Skak Union gennem den klub de reprsenterer ved pokalstvnet. o Deltagende hold i seniorrkken kan dannes p tvrs af klubberne.
Side 5-9 af 226
Hvert hold udpeger en holdleder som str for kontakten med stvneledelsen, og srger at f rundekort udfyldt efter hver runde. Sammen med hovedkredsens tilmelding af hold indsendes en styrkeliste med de spillere der spiller p holdene ved pokalstvnet. Spillerne skal stille op i denne orden ved stvnet. Styrkelisten skal indeholde flgende: Navn (Alle) Alder (Junior og Seniorrkken) Klub (Alle) Ratingtal pr. 01 januar (Alle) Telefonnummer til holdleder, eller anden der kan skabes kontakt til p spilledagen.
Eliterkken: Et hold kan frit deltage i eliterkken uanset ratingtal. Bredderkken: Et deltagende hold i Bredderkken m til en runde maksimalt have et ratinggennemsnit p 1800 for de 4 aktive spillere, udregnet efter rets frst offentliggjorte liste fra DSU. Ikke ratede spillere tildeles et ratingtal i henhold til EMT reglementet. Juniorrkken: Spilleberettiget i juniorrkken er juniorer der ikke er fyldt 20 r d. 1. januar, samme r, stvnet afvikles. Seniorrkken: Berettiget til at deltage i seniorrkken er enhver, der er fyldt 60 r senest 1. januar samme r, stvnet afvikles. 5 ndring af styrkelisten Sfremt klubben fr et nyt medlem, kan denne spiller tilfjes styrkelisten efter nske, sfremt spilleren er registreret hos RKF senest 1 mned fr stvnet. 6 Anvendelse af reserver Reserven indsttes p holdet efter sin placering p styrkelisten.
Side 5-10 af 226
Tilmelding af hold Hovedkredsen indsender senest 1 mned fr pinsesndag en liste over tilmeldte hold fra den pgldende hovedkreds. Tilmelding skal indeholde flgende: Navn p Klub / Hold Styrkeliste jf. 4 Forudbestilling af frokostbuffet ved pokalstvnet
Stvneregler Der spilles med FIDEs regler for hurtigskak. Betnkningstiden er 20 minutter pr. spiller pr. parti + 30sek. / pr. trk fra trk 1. Hjemmeholdet har hvid p de lige brtter og udeholdet har hvid p de ulige brtter. Holdlederen srger for at udfylde rundekortet efter hver runde. Sfremt et rundekort ikke er udfyldt tildeles der 0 point i de partier der ikke er udfyldt. Hvis et hold ikke gennemfrer en runde med minimum 3 spillere, taber holdet 4-0 Hvis en spiller bruges ulovligt vil det pgldende parti uanset resultat vre vundet af modstanderen Afgrelse om 1. pladsen i de enkelte rkker afgres efter flgende: o o o o Individuelle brtpoint Matchpoint (Vundet kamp giver 2 Mp, uafgjort 1 Mp og en tabt kamp giver 0 Mp) Indbyrdes kamp Lynskak omkamp iflg. 9.
Der er rygeforbud i spillelokalet.
Side 5-11 af 226
Regler for omkamp Sfremt der skal findes en vinder af kampen, er det det hold som opnr flere points end modstanderne. I tilflde af ligestilling spilles straks en ny kamp, hvor der byttes farve p de enkelte brtter, og betnkningstiden er 6 minutter for den spiller, der frer de hvide brikker, og 5 minutter for den spiller, der frer de sorte. Der spilles da efter FIDEs regler for lynskak. Vundet parti giver 1 point, tabt parti giver 0 point og remis giver 1 point til den spiller, der frte de sorte brikker. Har begge hold scoret lige mange point, er det pointet p brt 1, der afgr.
10
Prmier Dansk Skak Union udstter prmier til pokalstvnet I hver rkke spilles der om 1 vandrepokal som ikke kan vindes til ejendom o Den vindende klub srger i det efterflgende r for at f pokalen indgraveret med klubbens navn. Omkostningerne forbundet hermed afholdes af Dansk Skak Union mod gyldig kvittering herfor. Nr vandrepokalen er fyldt ud med navne afgres dens placering af hovedbestyrelsen.
11
Dispensationer og ndringer Dispensation fra nrvrende reglement kan gives alene af TL
12
Ankemuligheder Der forefindes ikke en turneringskomit til pokalstvnet, hvorfor det ikke er muligt at indanke TLs beslutninger p spilledagen.
Side 5-12 af 226
5.4.
1.
Instruks for dommere ved Dansk Skak Unions pokalstvne

Til at lede kampene skal der udpeges en dommer, som br vre i besiddelse af Unionens dommerlicens I eller II Denne har pligt til at: Pse, at nrvrende spilleregler overholdes og overvge kampens gang. Ivrkstte de afgrelser, som han trffer i de stridssprgsml, som kan fremkomme i lbet af kampen. Plgge spillerne straffe for forseelser eller brud p nrvrende spilleregler. Srge for, at reglementet er til stede i spillelokalet ved hver kamps afvikling.
2.
Fr kampene begynder skal dommeren undersge at: Brikkerne er stillet rigtigt op og at urene er trukket op og indstillet til betnkningstiden Spillerne er anbragt sledes, at de ikke generer hinanden eller generes af tilskuere.
3.
Han skal indskrpe overfor spillere og tilskuere, at det ikke er tilladt at gre opmrksom p tidsoverskridelser. Han skal starte alle urene ved den fastsatte spilletids begyndelse, uanset om alle spillere er mdt. Han skal srge for, at der er ro i spillelokalet. Han skal p anmodning fra en af spillerne vurdere et remiskrav. Hvis rkken sluttes uden at have fundet en vinder efter reglementets 8, skal en vinder findes. Dommeren ivrkstter herefter en omkamp efter pokalturneringens reglement 9. Fr omkampens start skal han gre opmrksom p, at der spilles efter FIDEs regler for lynskak som disse er oversat i skakhndbogen. (Ulovligt trk er udfrt nr der er trykket p uret og modstanderen har ret til at krve gevinst, sfremt han ikke selv har udfrt sit eget trk)
4.
5. 6. 7.
Side 5-13 af 226
5.5.
1.
Reglement for Dansk Skak Unions Juniorholdturnering

Stvnets navn og afholdelse Stvnets navn er Dansk Skak Unions Junior Hold DM (DSUs Junior Hold DM). Stvnet afholdes hvert r i den frste hele weekend i oktober. Som ansvarlig arrangr str Tjele Efterskole, der udsender invitation til stvnet, samt srger for og betaler for mad og overnatning til spillere og ledere. Af praktiske hensyn br arrangren senest 3 mneder fr stvnets afholdelse udsende indbydelsen til hovedkredsene.
2.
Deltagelse i stvnet Hver hovedkreds kan deltage med 1 hold.
3.
Rejseudgifter 5, 6, 7. og 9. hovedkreds betaler hver en rejsekompensation p et belb, der vedtages af Hovedbestyrelsen. Den samlede rejsekompensation tilfalder i lige dele 1, 2 og 8. hovedkreds. 3. og 4. hovedkreds skal ikke betale rejsekompensation og kan heller ikke modtage den. Ordningen administreres af kassereren i 6.hovedkreds. En hovedkreds der ikke deltager, skal ikke betale rejsekompensation og kan heller ikke modtage den. Hvis 5., 6., 7. eller 9. hovedkreds ikke deltager, supplerer DSU belbet sledes, at 1., 2. og 8. hovedkreds modtager det belb Hovedbestyrelsen har vedtaget. Hvis 1., 2. eller 8. hovedkreds ikke deltager reduceres belbet for de hovedkredse der skal betale rejsekompensation.
4.
Prmier Dansk Skak Union udstter prmier i form af medaljer til spillerne og holdlederne til de 3 bedst placerede hold. Placeringen afgres ved matchpoint, derefter brtpoint og ved fortsat ligestilling indbyrdes kamp; er denne endt uafgjort vgtes resultatet p brt 1 hjest, derefter brt 2 og s fremdeles. Ved fuldstndig ligestilling deles placeringen.
5.
Spilletider Der spilles alle-mod-alle med 30 min. betnkningstid pr spiller pr parti. Der spilles 6 runder lrdag (f.eks. 14.00-23.00) og 3 runder sndag (f.eks. 9.0013.30). Der spilles efter de til enhver tid gldende FIDE-regler.
Side 5-14 af 226
6.
Holdene Holdene bestr af 8 spillere, hvoraf de 6 skal vre kadetter (ikke fyldt 16 ved indgangen af det aktuelle r). 1 af spillerne skal vre en pige (kan samtidig vre en af kadetterne). Hvis Hovedkredsen ikke rder over en pigespiller, eller Hovedkredsens pigespillere er forhindret i at deltage, kan en spiller med maksimalt 1100 i rating anvendes i stedet for. Af hensyn til prmier og forplejning m hver hovedkreds stille med max. 1 reserve. Reserven m benyttes af holdlederen i det omfang, at det spillende hold til enhver tid opfylder ovenstende regler.
7.
Dispensationer Arrangren kan dispensere fra reglerne i 6, dersom en hovedkreds har vanskelig ved at opfylde kriterierne. Ligeledes kan arrangren ndre turneringssystemet i 5, dersom antallet af deltagende hovedkredse giver anledning dertil. Tjele Efterskole kan, forudsat godkendelse fra Hovedbestyrelsen, aftale med en hovedkreds, at stvnet kortvarigt flyttes til denne hovedkreds. Sdanne ndringer og dispensationer skal meddeles alle hovedkredse s tidligt som muligt.
Side 5-15 af 226
Skakhndbogen Afsnit 6 REGLEMENT FOR DSUS KORRESPONDANCESKAKTURNERINGER
6. 6.1.
REGLEMENT FOR DSUS KORRESPONDANCESKAK-TURNERINGER6-1 6.1.1. 6.1.2. 6.2. 6.2.1. 6.2.2. 6.2.3. 6.2.4. 6.2.5. 6.2.6. 6.2.7. 6.2.8. 6.2.9. 6.3. 6.3.1. 6.3.2. 6.3.3. 6.3.4. 6.3.5. 6.3.6. 6.4. 6.4.1. 6.4.2. 6.4.3. 6.4.4. 6.4.5. 6.5. 6.5.1. 6.5.2. 6.5.3. 6.5.4. 6.6. 6.6.1. 6.6.2. 6.6.3. 6.6.4. 6.7. 6.7.1. 6.7.2. 6.7.3. 6.7.4. 6.7.5. 6.7.6. 6.8. 6.8.1. 6.8.2. Indledning...................................................................................................... 6-1 Turneringsleder (TL) .................................................................................. 6-1 K-skak chef (KC) ........................................................................................ 6-1 Spillets gang samt almindelige bestemmelser ............................................... 6-2 Spillets gang................................................................................................ 6-2 Notation ...................................................................................................... 6-2 Notering af partier....................................................................................... 6-3 Afsendt trk................................................................................................ 6-3 Trkserie .................................................................................................... 6-3 Ved partiets afslutning ................................................................................ 6-3 Uafsluttede partier ...................................................................................... 6-3 En spillers udtrden ................................................................................... 6-4 Partiafskrifter .............................................................................................. 6-4 Betnkningstiden .......................................................................................... 6-5 Betnkningstid ........................................................................................... 6-5 Poststemplets dato ...................................................................................... 6-5 Tidskontrol.................................................................................................. 6-5 Brug af mere end 14 dages betnkningstid ................................................ 6-6 Beskadigede kort ........................................................................................ 6-6 Ferie ............................................................................................................ 6-6 Afgrelse af tvister m.m. ............................................................................... 6-7 Tvistigheder og tvivlssprgsml ................................................................. 6-7 Usportslig optrden .................................................................................... 6-7 Appel .......................................................................................................... 6-7 Tilmeldelse ................................................................................................. 6-8 Information om turneringerne ..................................................................... 6-8 Enkeltmandsturneringen (K-skak-EMT) ....................................................... 6-8 Indledning ................................................................................................... 6-8 DM-klassen ................................................................................................. 6-9 vrige klasser ........................................................................................... 6-10 vrige bestemmelser for K-skak-EMT .................................................... 6-12 Pokalturneringen ......................................................................................... 6-13 Turneringens afvikling.............................................................................. 6-13 Rettigheder i forhold til K-skak-EMT ...................................................... 6-14 Starttidspunkter ......................................................................................... 6-14 Indskud og prmier .................................................................................. 6-15 Danmarksturneringen i korrespondanceskak for hold ................................. 6-16 Turneringens opbygning ........................................................................... 6-16 Beskrivelse af turneringsformen ............................................................... 6-16 Adgangsbetingelser m.m. ......................................................................... 6-16 Turneringens afvikling.............................................................................. 6-16 Op- og nedrykningsregler (kvalifikationsbestemmelser) .......................... 6-17 vrige regler ............................................................................................. 6-18 Regler for danske e-mailturneringer ............................................................ 6-19 Spil og kontrol .......................................................................................... 6-19 Partiernes afvikling ................................................................................... 6-19
6.8.3. 6.8.4. 6.8.5. 6.8.6. 6.8.7. 6.8.8. 6.8.9. 6.8.10.
Undladelse af svar..................................................................................... 6-20 Trk og trkserier .................................................................................... 6-20 Noteringer og rapporter ............................................................................ 6-20 Tilladt tid og straf ..................................................................................... 6-20 Tidsoverskridelse ...................................................................................... 6-21 Ferie .......................................................................................................... 6-21 Indberetning af resultater .......................................................................... 6-21 Appel ...................................................................................................... 6-21
6. 6.1.
REGLEMENT FOR DSUS KORRESPONDANCESKAKTURNERINGER Indledning

Generelt For korrespondanceskakturneringer er Dansk Skak Unions love og almindelige bestemmelser gldende. Endvidere er FIDE's regler for skakspillet gldende i den udstrkning, de er anvendelige. Hvem kan deltage Adgang til turneringerne har enhver, der er medlem af Dansk Skak Union gennem en klub eller som enkeltmedlem. En spiller kan dog deltage i n gruppe i EMT eller pokalturneringen uden at vre medlem af DSU.
6.1.1.
Turneringsleder (TL)
Turneringerne ledes af en dommer (i det flgende benvnt TL). TL udpeges af chefen for korrespondanceskakafdelingen (i det flgende benvnt KC).
6.1.2.
K-skak chef (KC)

KC udpeges af unionens hovedbestyrelse. KC fungerer som koordinator for dommerne og er disses overordnede i svel fortolkningsmssige sprgsml som i konomisk henseende. Det er KCs opgave, at Fungere som ankeinstans for TLs afgrelser. Sikre en rimelig konomisk turneringsformer, og balance mellem de forskellige
Medvirke til udbredelsen af kendskabet til og interessen for deltagelse i K-skakturneringer.
Side 6-1 af 226
6.2.
6.2.1.
Spillets gang samt almindelige bestemmelser

Spillets gang
Spillet foregr ved, at spillerne udveksler trk pr. brev eller postkort (normalt specielle K-skakkort). Brug af frankostempling/frankeringsmaskiner og forsendelse som B-post er ikke tilladt. Nr en spiller afsender sit trk eller forslag til trkserie skal flgende angives samtidig: Gentagelse af modstanderens sidste trk, og den accepterede del af hans eventuelle forslag til trkserie. Trkkene skal nummereres. Datoer for modtagelse af modstanderens sidste trk, og for afsendelse af svar herp. Modstanderens og egen betnkningstid til sidste trk samt eventuel korrektion af modstanderens tidsberegning. Totalt forbrugt betnkningstid for begge spillere. Underskrift. Fulde postadresse. Endvidere br angives: Resultater af afsluttede partier i gruppen. Hvis to spillere enes derom, kan de (uden at indhente TLs tilladelse) udveksle trk pr. fax eller e-mail. Alle oplysninger nvnt i 6.2.1.1 skal stadig angives, dog kan postadresse og underskrift.
6.2.2.
Notation
Et trk med et 4-cifret tal. Ved bondeforvandling og ved trkserier dog 5-cifret. Se herom senere i denne og i 6.2.5. De 2 frste cifre angiver det felt, hvorfra brikken flyttes, de 2 sidste cifre det felt hvortil brikken gr. Feltnummereringen fremgr af diagrammet.
8 7 6 5 4 3 2 1
18 17 16 15 14 13 12 11 a
28 27 26 25 24 23 22 21 b
38 37 36 35 34 33 32 31 c
48 47 46 45 44 43 42 41 d
58 57 56 55 54 53 52 51 e
68 67 66 65 64 63 62 61 f
78 77 76 75 74 73 72 71 g
88 87 86 85 84 83 82 81 h
Eksempler: a2-a4 = 1214, d6xc5 = 4635, Sf3xe5 =6355, b5xc6 e.p. = 2536. For rokade glder specielt: 0-0 = 5171 og 5878, 0-0-0 = 5131 og 5838.
Side 6-2 af 226
Ved bondeforvandling skal tilfjes et 5. ciffer i parentes efter de vrige 4 cifre sledes: Forvandling til dronning Forvandling til trn Forvandling til lber Forvandling til springer = xxxx(1) = xxxx(2) = xxxx(3) = xxxx(4)
Eksempler: e7-e8(D) = 5758(1), f2-f1(L) =6261(3), a7xb8(T) med mat = 1728(2)
6.2.3.
Notering af partier
Partierne noteres ned. Korrespondancen skal opbevares til 14 dage efter offentliggrelsen i Skakbladet af den afsluttede gruppe. TL kan p ethvert tidspunkt forlange korrespondancen tilsendt.
6.2.4. 6.2.5.
Afsendt trk
Et afsendt trk kan ikke ndres eller tilbagekaldes.
Trkserie
En spiller kan foresl en trkserie, som i givet fald markeres ved at stte tallet 0 foran det frst foreslede trk. Modstanderen kan afbryde den foreslede trkserie hvor som helst, dog kun ved at vlge en anden fortsttelse end den, der er foreslet ham. Afbryder modstanderen trkserien, er afsenderen sledes kun bundet af sin trkserie indtil afbrydelsen. Eksempel: Hvid har besluttet at besvare sorts sidste trk 11.-, a7-a6 med 12.b4-b5 og vil foresl fortsttelsen 12.-, a6xb5 13. Talxa8, Lb7xa8 14. d2-d4. I talform bliver dette til: 11.-, 1716 12. 2425, 01625 13. 1118, 2718 14. 4244. Sort vil imidlertid hellere spille 13.-, Dd8xa8, og svaret bliver derfor: 12. 2425, 1625 13. 1118, 4818.
6.2.6.
Ved partiets afslutning

Nr et parti er frdigspillet, skal vinderen - ved remis hvid - senest 8 dage efter afslutningen meddele TL resultatet skriftligt. Gruppe og evt. klassenummer skal opgives ved indberetningen. Om eventuel afskrift se 6.2.9. En spiller, der opgiver et parti eller accepterer remis, skal underrette modstanderen herom.
6.2.7.
Uafsluttede partier
Partier, som ikke er afsluttet i lbet af 18 mneder, kan af TL indkaldes til bedmmelse.
Side 6-3 af 226
6.2.8.
En spillers udtrden
Udtrder en spiller, skal modstanderen indsende afskrift af partiet samt diagram over slutstillingen til TL til bedmmelse. Er hjst halvdelen af hans partier frdigspillede, regnes han dog som taber af samtlige partier i gruppen, uanset resultaterne i de frdigspillede partier. Udtrder en spiller uden gyldig grund, har han mistet sin prmieret og kan idmmes karantne. En tavs spiller betragtes som udtrdt uden gyldig grund.
6.2.9.
Partiafskrifter
Partiafskrifter skal indsendes til TL af deltagerne i DM-klassen Pokalfinalen 1. division De spillede partier kan frit offentliggres eller p anden mde anvendes af Dansk Skak Union. TL opbevarer partiafskrifterne i mindst 3 r.
Side 6-4 af 226
6.3.
6.3.1.
Betnkningstiden
Betnkningstid
Betnkningstiden er 3 dage pr. trk. Opsparet tid kommer senere trk til gode. Tiden beregnes ved almindelig subtraktion. Eksempel: Et trk modtages og besvares d. 1/8. Betnkningstid = 0 dage. Besvares trkket d. 4/8 er betnkningstiden 3 dage. Posttiden modregnes ikke i betnkningstiden.
6.3.2.
Poststemplets dato
Poststemplets dato glder som afsendelsesdato, medmindre afsenderen med kvittering for indleveringen fra Post Danmark godtgr, at afgivelse til forsendelse har fundet sted p et tidligere tidspunkt, i hvilket tilflde kvitteringens dato lgges til grund. For kort, der afsendes i weekends glder dog, at lrdag-sndag kun beregnes som n dag. Eksempel: Et trk modtages lrdag og besvares sndag. Betnkningstid = 0 dage. Besvares trkket derimod frst mandag, er betnkningstiden 2 dage. Er poststemplets dato ulselig, glder afsenderens datoangivelse.
6.3.2.1. For partier afviklet pr. fax eller e-mail glder:
Et trk kan betragtes som modtaget dagen efter modstanderens afsendelsesdato Weekend-reglen glder ikke
6.3.3.
Tidskontrol
Tidskontrol foretages normalt ved hvert 10. trk.
6.3.3.1. Tidsoverskridelse foreligger, nr en spiller har brugt flere end: 30 dage og ikke afsendt sit 10. trk, 60 dage og ikke afsendt sit 20. trk, 90 dage og ikke afsendt sit 30. trk osv. For trkserier glder dog 6.3.3.2.
Side 6-5 af 226
6.3.3.2
Omfatter en trkserie mindst t af de trk (10, 20, 30 osv.), ved hvilke en eventuel tidsoverskridelse normalt skal konstateres, skal den eventuelle tidsoverskridelse i stedet konstateres ud fra det sidst modtagne trk i serien. Eksempel: En spiller modtager en trkserie for trkkene 10, 11 og 12. Accepterer han hele serien, kan han uden tidsoverskridelse anvende maximalt 36 dage. Accepterer han til og med trk 11, m han anvende maximalt 33 dage totalt fr besvarelsen.
6.3.3.3 6.3.3.4
Tidsoverskridelse medfrer tab af partiet. Det er ikke lovligt at lade en modstander fortstte et parti efter dennes tidsoverskridelse. Konstateres sdanne tilflde, er partiet tabt for begge spillere. Indberetning til TL af tidsoverskridelse (i tilflde af, at modstanderen ikke vil opgive partiet) skal vre vedlagt ndvendig dokumentation for tidsoverskridelsen.
6.3.3.5
6.3.4.
Brug af mere end 14 dages betnkningstid

nsker en spiller at bruge mere end 14 dage til et trk, skal han underrette modstanderen herom. Har en spiller ikke i 14 dage + posttid begge veje hrt fra en modstander, der ikke har varslet lngere betnkningstid, skal spilleren gentage sit sidste trk til modstanderen. Er der ikke indlbet svar senest 7 dage efter gentagelsen, skal TL underrettes. TL retter henvendelse til den tavse spiller, og denne har tabt partiet, hvis han ikke omgende svarer svel TL som sin modstander. Bruger en spiller mere end 14 dages betnkningstid til et enkelt trk uden at have underrettet sin modstander herom, og denne har sendt rykkerskrivelse, tillgges der spilleren 3 dages ekstra forbrugt betnkningstid. Bliver det ndvendigt for modstanderen ogs at rette henvendelse til TL, tillgges der yderligere 6 dages ekstra forbrugt betnkningstid.
6.3.5.
Beskadigede kort
Kort, der beskadiges af postvsenet og som derved bliver ulselige, betragtes som bortkomne. Sdanne kort skal senest 3 dage efter modtagelsen tilsendes TL.
6.3.5.1
Modtages et ugrligt eller ulseligt trk, skal det straks meddeles afsenderen. Afsenderen af et ugrligt eller ulseligt trk fr tillagt 3 dages ekstra forbrugt betnkningstid, i gentagelsestilflde 6 dages ekstra forbrugt tid.
6.3.6.
Ferie
En spiller har ret til at tage indtil 35 dages ferie pr. r, regnet fra turneringsstarten. Ferien m gerne deles. I ferier er betnkningstiden standset for begge parter.
6.3.6.1
En spillers ferie kan tidligst glde 6 dage efter, at vedkommende har afsendt meddelelse herom til samtlige tilbagevrende modstandere i gruppen.
Side 6-6 af 226
Eksempel: Kort om ferie afsendes d. 5/6. Frste feriedag kan tidligst vre d. 11/6. 6.3.6.2 Tiden fra 20/12 til 31/12, samt fra tirsdagen fr til tirsdagen efter pske, alle dage inklusive, er obligatoriske ferier for alle spillere. Er to spillere enige, kan spillet dog fortsttes i de obligatoriske ferier med 0 dages betnkningstid. Beregning af betnkningstid i forbindelse med ferier. Eksempel: Der er anmeldt ferie i tidsrummet 8/6-22/6 begge dage inkl. Kort modtages den 7/6 og besvares den 10/6, betnkningstiden = 1 dag (7/6-8/6). Kort modtages den 9/6 og besvares den 23/6, betnkningstiden = 0 dage (23/6-23/6). Kort modtages den 5/6 og besvares den 25/6, betnkningstiden = 5 dage (5/6-8/6 + 23/6-25/6). 6.3.6.4 TL er bemyndiget til i undtagelsestilflde at bevilge srorlov (f.eks. ved akut og langvarig sygdom og ved aktiviteter i forbindelse med job og skak).
6.3.6.3
6.4.
6.4.1.
Afgrelse af tvister m.m.

Tvistigheder og tvivlssprgsml
Tvistigheder og tvivlssprgsml om forstelse af reglementet afgres af TL, som ligeledes afgr de under turneringen forekommende protester vedrrende selve spillet. TLs afgrelser skal parterne straks underkaste sig. TL afgr om partiet skal stilles i bero under sagens behandling.
6.4.2.
Usportslig optrden
Bde TL og KC kan advare en spiller der undigt forhaler turneringens gennemfrelse samt udviser en manglende forstelse af spillets karakter eller gr sig skyldig i usportslig optrden. Sfremt forseelsen er af alvorligere karakter eller ved gentagelsestilflde kan svel TL som KC straffe med bortvisning fra turneringen, og evt. idmme karantne.
6.4.3.
Appel
En af TL truffet afgrelse om fortolkning af reglementet og tvister i forbindelse med den skaklige aktivitet under turneringen kan - dog uden opsttende virkning - appelleres til KC. Denne afgrelse kan appelleres til Skaknvnet, idet partierne stilles i bero, for s vidt angr afgrelser om idmmelse af karantne eller bortvisning, mens vrige afgrelser ikke har opsttende virkning. I hvert led skal appel ske skriftligt senest 3 uger efter, at afgrelsen er meddelt klageren.
Side 6-7 af 226
Ved forelggelse for Skaknvnet skal klagen ledsages af et depositum, hvis strrelse udgr det til enhver tid gldende unionskontingent pr. r for voksne. Sfremt klageren ikke fr medhold i sin klage, tilfalder depositum unionen.
6.4.4.
6.4.4.1
Tilmeldelse
Tilmeldelse kan ske via brev eller ved indbetaling af indskuddet p et giroindbetalingskort. Tilmeldingen er frst gyldig, nr TL har modtaget indskuddet. Samtidig med tilmeldelsen skal foreligge: Oplysning om tilknytningsforhold til Dansk Skak Union. (Gennem hvilken klub eller som enkeltmedlem), samt medlemsnummer. Oplysning om i hvilken klasse spilleren nsker at deltage og evt. dokumentation for kvalifikation til denne klasse. Oplysning om spillestyrke i form af nrskakratingtal og evt. Kskakratingtal. Oplysning om fdselsr og -dag. For holdturneringen glder, at tilmeldelsen skal ske klubvis med angivelse af hver enkelt holddeltagers spillestyrke i K-skak (ratingtal) eller i nrskak (ratingtal og evt. klasse).
6.4.5.
6.4.5.1
Information om turneringerne
Information om turneringens gang m.v. gives i K-skakbladet, der er flles for alle danske K-skakturneringer. For holdturneringen angives endvidere spillernes brtnr. Nr en gruppe er frdigspillet, meddeles det samlede resultat i K-skakbladet og Skakbladet. Eventuel indsigelse mod offentliggjorte del- eller slutresultater skal, for at blive taget til flge, ske til TL senest 14 dage efter offentliggrelsen. Eventuelle prmier tilsendes vinderne senest 3 uger efter offentliggrelsen i Skakbladet.
6.5.
6.5.1.
Enkeltmandsturneringen (K-skak-EMT)
Indledning
EMT inddeles i flgende klasser: DM-, mester-, kvalifikations- og ben klasse. Hvor intet andet er anfrt i det flgende, forsts ved disse betegnelser klasser i Kskak-EMT.
6.5.1.1
DM-klassen omfatter n gruppe spillere om ret, i vrige klasser lber turneringen uafbrudt med grupper 7 spillere. En ny gruppe startes, nr 7 tilmeldinger foreligger til samme klasse. Samme spiller kan deltage i flere grupper samtidig i samme klasse. Ved tilmelding til en ny gruppe inden pbegyndte, er afviklet, m spilleren dog kunne godtgre, at der ikke foreligger nedrykningsfare.
Side 6-8 af 226
6.5.1.2
6.5.2.
DM-klassen
Spillet i DM-klassen begynder hvert r i september. Vinderen erhverver titlen Danmarksmester i korrespondanceskak. Opnr to eller flere, pointligestilling p 1. pladsen, afgres placeringen p flgende mde: Ved beregning af korrektion efter Sonneborn-Berger systemet jf. 6.5.4.1. Ved fortsat ligestilling: Indbyrdes parti er afgrende. Ved fortsat ligestilling: Der spilles omkamp p to partier, medmindre de implicerede spillere er enige om, at titel og kontantprmier deles. Ved fortsat ligestilling: Titlen og kontantprmier deles. Titlen kan dog kun tilfalde en dansk statsborger.
6.5.2.1
Hver deltager i DM-klassen spiller t parti mod hver af de vrige i gruppen. Med frre end 7 deltagere i gruppen spilles dog dobbeltrundigt. Gruppens nr. og startdato, spillerens nummerorden bestemt af TL ved lodtrkning, samtlige deltageres navne og adresser, og farverne i de indbyrdes partier fremgr af startbrevet/rundeskemaet, som fr gruppens start tilsendes samtlige deltagere tillige med et eksemplar af reglementet.
6.5.2.2
Adgang til DM-klassen har flgende: Spillere, som i en DM-klasse afsluttet indenfor de sidste 3 r, har opnet en score p mindst 45 %, og som ikke i mellemtiden er rykket ned. Sfremt vedkommende deltager i en endnu uafsluttet DM-klasse, m det dokumenteres, at de ndvendige 45 % kan opns, jf. 6.5.1.2. Spillere, som i en mesterklasse har opnet mindst 5 point indenfor de sidste 2 r, og som ikke i mellemtiden er rykket ned i mesterklassen igen. Spillere, som har kvalificeret sig i pokalturneringen, se 6.6.2.3. Spillere, som har kvalificeret sig ved deltagelse i internationale turneringer i k-skak, se 6.5.3.2 pkt. c og 6.5.2.3. Andre spillere, som af TL og KC i forening anses for kvalificerede hertil.
Side 6-9 af 226
6.5.2.3
Nedrykning til mesterklassen vil ske, nr En spiller ved sin seneste deltagelse i DM-klassen har opnet en score p mindre end 45 %. En spiller i mindst 3 p hinanden flgende r har undladt at gre brug af sin ret til deltagelse i DM-klassen, se dog 6.5.2.2 pkt. e. NB. En nedrykket spiller jf. pkt. a, som havde kvalificeret sig til deltagelsen i DM-klassen jf. 6.5.3.2 pkt. c kan kun kvalificere sig til DM-klassen igen via deltagelse i mesterklassen.
6.5.3.
6.5.3.1
vrige klasser
Hver deltager spiller t parti mod hver af de vrige 6 i gruppen, 3 hvide og 3 sorte partier. Gruppens nr. og startdato, spillernes nummerorden bestemt af TL ved lodtrkning, samtlige deltageres navne og adresser, og farverne i de indbyrdes partier fremgr af startbrevet/rundeskemaet, som fr gruppens start tilsendes samtlige deltagere tillige med et eksemplar af reglementet. En spiller fr adgang til en bestemt klasse i K-skak-EMT p flgende mder: Gennem deltagelse i K-skak-EMT. Spilleren skal i den bestemte klasse ved sin seneste deltagelse indenfor de sidste 3 r have opnet mindst 2 og hjst 4 point, eller ved sin seneste deltagelse i klassen umiddelbart under (indenfor de sidste 2 r) have opnet mindst 5 point eller en frsteplads (ved ligestilling i point alle spillere), eller dersom det seneste resultat indenfor de sidste 3 r er et nedrykningsresultat i klassen umiddelbart over, se dog flgende pkt. b og pkt. c. Gennem deltagelse i pokalturneringen (se 6.6.2). Spilleren har ret - men ikke pligt - til at vlge tilmelding til den klasse, som kvalifikationen berettiger til. Det phviler spilleren selv at dokumentere sin adgangsret til den bestemte klasse. Gennem deltagelse i international K-skak. Spilleren har ret - men ikke pligt - til at vlge tilmelding til den klasse, som spilleren iflge nedenstende tabel har kvalificeret sig til, forudsat at resultatet er opnet indenfor de sidste 2 r. Det phviler spilleren selv at dokumentere sin adgangsret til den bestemte klasse.
6.5.3.2
Side 6-10 af 226
Resultater fra ICCF-turneringer kan overfres til den danske K-skak-EMT sledes: Dansk klasse DM-klassen Adgangsbetingelser Turnering VM-finale og Kandidatturnering EM-finale og VM-semifinale M-klasse Pokalfinale Mesterklasse EM-finale og VM-semifinale M-klasse H-klasse Pokalfinale Kvalifikationsklassen EM-finale og VM-semifinale M-klasse H-klasse O-klasse ben Klasse vrige deltagere fra international. k-skak Score min. 67 % min. 75 % nr. 1-3 33-66 % 33-74 % min. 75 % nr. 4-8 0-32 % 0-32 % 33-74 % Gruppevinder
Flgende forkortelser er anvendt i tabellen: VM EM M-klasse H-klasse O-klasse Verdensmesterskab Europamesterskab Mesterklasse Higher class (hjere klasse) Open class (ben klasse)
Omvendt glder nogenlunde samme principper som anfrt i den forrige tabel (ved en dansk K-skakspillers tilmelding til en international Kskakturnering). Gennem deltagelse i en koordineret EMT i nrskak. For spillere med nrskak-ratingtal glder - medmindre 6.5.3.2 pkt. a kan anvendes - at tilmelding kan vlges efter flgende tabel: Nrskakratingtal 2100 1900 - 2099 - 1899 Klasse i K-skak-EMT M K
Side 6-11 af 226
Det phviler spilleren selv at dokumentere sin adgangsret til den bestemte klasse jf. nrvrende pkt. d ved sammen med tilmelding at fremsende et supplementskort, behrigt udfyldt. Efter TLs skn Ved en spillers deltagelse i flere grupper samt ved tilmelding til en ny gruppe, inden pbegyndte, er afviklet, kan der opst tvivl, i sdanne tilflde sges spilleren placeret der, hvor spilleren sknnes hjemmehrende, se ogs 6.5.1.2. Frstegangsdeltagere i K-skak-EMT Disse spillere kan tilmelde sig i ben klasse, medmindre de foretrkker at lade resultater nvnt under 6.5.3.2 pkt. b, pkt. c eller pkt. d vre gldende. En spiller, som ikke har deltaget i K-skak-EMT i de sidste 3 r, regnes som frstegangsdeltager. 6.5.3.3 Nedrykning fra en bestemt klasse til klassen umiddelbart under vil ske, nr en spiller ved sin seneste deltagelse har scoret frre end 2 point. For nedrykning fra DM-klassen glder dog bestemmelserne i 6.5.2.3, og fra ben klasse finder nedrykning ikke sted. Endelig henvises til 6.5.3.2 pkt. f, 2. afsnit.
6.5.4.
6.5.4.1
vrige bestemmelser for K-skak-EMT

Indskud og prmier faststtes af KC og offentliggres med jvne mellemrum i Skakbladet. Ved pointligestilling p 1. og 2. pladsen afgres rkkeflgen sledes: Ved beregning af korrektion efter Sonneborn-Berger systemet. Efter dette sammentlles modstanderpoint for de modstandere, man har vundet over eller spillet remis mod. Ved gevinstpartier tller modstanderens pointsum fuldt ud. Ved remispartier med det halve. Den spiller, der p denne mde opnr flest point placeres verst. Ved fortsat ligestilling: Indbyrdes parti er afgrende. Ved stadig ligestilling deles eventuelle kontantprmier. Se i vrigt 6.4.5.1 (information om turneringens gang m.v.).
Side 6-12 af 226
6.6.
6.6.1.
6.6.1.1
Pokalturneringen
Turneringen afvikles med en indledende runde, en semifinale og en finale. I indledende runde inddeles spillerne i s mange 7-mandsgrupper som muligt, og der trappes af med 6-mandsgrupper. I semifinalen spilles i 7-mandsgrupper, medens finalen kan variere med hensyn til deltagerantal. I tilflde af for f tilmeldinger til indledende runde, kan semifinalen annulleres. Der spilles i s fald kun indledende runde og finale. Deltagere til indledende runde fordeles i grupperne efter formodet spillestyrke i k-skak, sledes at grupperne s vidt muligt bliver lige strke. I semifinalen sammensttes grupperne efter fri lodtrkning. Deltagere i indledende runde og semifinalerne kan starte i maksimalt 2 grupper samtidig.
6.6.1.2
6.6.1.3
Afhngig af deltagerantallet i indledende runde vil foruden gruppevinderne ogs nr. 2 og evt. nr. 3 i hver gruppe g videre til semifinalen, der opbygges med henblik p at opn en finalerunde med ca. 11 deltagere, bestende af semifinalegruppernes vindere + evt. toerne. Indledende runde og semifinale. Ved pointligestilling p 1., 2. eller 3. pladsen afgres rkkeflgen sledes: Ved beregning af korrektion efter Sonneborn-Berger systemet. Efter dette sammentlles modstanderpoint for de modstandere, man har vundet over eller spillet remis mod. Ved gevinstpartier tller modstanderens pointsum fuldt ud - ved remispartier med det halve. Ved fortsat ligestilling: Indbyrdes parti er afgrende. Fr man herved stadig ingen afgrelse, opnr de ligestillede samme rettigheder til evt. fortsttelse i turneringen, medens kontantprmier deles.
6.6.1.4
Side 6-13 af 226
6.6.1.5
Pokalfinale Vinderen erhverver titlen Pokalmester i korrespondanceskak. Opnr to eller flere spillere pointligestilling p 1. pladsen, afgres placeringen p flgende mde: Ved beregning af korrektion, jf. 6.6.1.4 pkt. a. Ved fortsat ligestilling: Indbyrdes parti er afgrende. Ved fortsat ligestilling: Titlen og kontantprmier deles, medens samtlige ligestillede fr deres navne p pokalen.
6.6.1.6
I hver pokalturnering starter alle spillere forfra p ny. Spillere med et k-ratingtal p mindst 2000 kan dog frit vlge, om de vil deltage i indledende runde eller frst indtrde p semifinaleniveau. Har et for lille antal spillere kvalificeret sig/tilmeldt sig til semifinalerunden, kan TL supplere op med spillere, sledes at grupperne bliver fuldtallige, og sledes at en finalerunde med et passende deltagertal kan etableres.
6.6.2.
6.6.2.1
Rettigheder i forhold til K-skak-EMT

En score i semifinalen p mindst 60 % berettiger til deltagelse i EMTs kvalifikationsklasse, og en score p mindst 80 % giver ret til deltagelse i EMTs mesterklasse. Afholdes semifinale ikke p grund af for f tilmeldinger til indledende runde, glder semifinalernes bestemmelser for finalen. Er pokalfinalens deltagere fundet gennem en semifinale, opnr n eller flere, afhngig af deltagerantallet i indledende runde, ret til deltagelse i K-skak-EMTs DM-klasse. Indtil 100 deltagere berettiger pokalvinderen til deltagelse i DMklassen. For hver pbegyndt 50 deltagere ud over 100 i indledende runde opnr foruden pokalvinderen n deltager denne ret. Det er dog en betingelse for deltagelse i K-skak-EMTs DM-klasse, at de ud over pokalvinderen kvalificerede deltagere har opnet en score p mindst 75 %. Retten til at deltage skal udnyttes inden 2 r fra pokalfinalens afslutning. Endvidere glder flgende: En score p mindst 40 % berettiger til deltagelse i Kskak-EMTs kvalifikationsklasse og en score p mindst 60 % giver ret til deltagelse i K-skak-EMTs mesterklasse.
6.6.2.2
6.6.2.3
De i pokalturneringen opnede rettigheder i K-skak-EMT bortfalder, hvis de ikke udnyttes inden for 2 r. En deltagers prstation i pokalturneringen kan ikke medfre nedrykning i EMT.
6.6.3.
Starttidspunkter
Indledende runde startes normalt hvert r i sidste kvartal. Semifinale og finale starter, nr deltagerlisten foreligger.
Side 6-14 af 226
6.6.4.
Indskud og prmier
Indskud og prmier faststtes af KC og offentliggres med jvne mellemrum i Skakbladet. I finalen er der en vandrepokal til vinderen. TL bestemmer evt. erindringsprmiers antal samt kontante prmiers strrelser og antal.
Side 6-15 af 226
6.7.
6.7.1.
Danmarksturneringen i korrespondanceskak for hold

Turneringens opbygning
6.7.1.1. Inddeling Danmarksturneringen i K-skak for klubhold bestr af 1., 2. og 3. division, sfremt der er det ndvendige antal tilmeldte hold. Hver division bestr af ideelt set 7 hold. 3. division kan opdeles i flere grupper. 6.7.1.2. Starttidspunkter Turneringen startes n gang rligt, omkring 10. januar.
6.7.2.
6.7.2.1
Beskrivelse af turneringsformen
Hvert hold bestr af 4 spillere, som i styrkeorden bestter brtterne 1,2,3 og 4. Styrkeordenen afgres ved K-skak-ratingtal (endelige eller midlertidige), idet TL dog kun i oplagte tilflde vil ndre den af klubben foretagne opstilling. Hver klub udnvner en holdkaptajn, som skal vre forbindelsesled til TL, se i vrigt 6.7.6.1 Hver deltager spiller t parti mod hver af de vrige p samme brt i gruppen (6 partier i alt).
6.7.2.2
6.7.2.3
6.7.3.
6.7.3.1
Adgangsbetingelser m.m.
Adgang til turneringen har enhver skakklub, der er tilmeldt Dansk Skak Union. Som klub betragtes ogs i denne forbindelse det samlede antal enkeltmedlemmer i en hovedkreds. Et holds spillere skal alle p tilmeldingstidspunktet vre medlemmer af den samme klub. Samme spiller kan deltage p flere hold for samme klub, dog kun p et divisionshold. En spiller m ikke deltage for 2 eller flere klubber samtidig; TL kan dog hvor srlige forhold gr sig gldende dispensere herfra. Hver klub m hjst vre reprsenteret ved t hold i hver division.
6.7.3.2
6.7.3.3
6.7.4.
6.7.4.1. Tilmeldelse Der henvises til 6.4.4. Tilmeldelsen skal ske klubvis med angivelse af hver enkelt holddeltagers spillestyrke i K-skak (ratingtal) eller i nrskak (klassebetegnelse og eventuel ratingtal). For enkeltmedlemmer glder dog, at disse tilmelder sig direkte til TL, som sammenstter disse til hold og udnvner en holdkaptajn. 6.7.4.2. Opstart Ved tilmeldingsfristens udlb udfrdiges af TL et rundeskema. Klubbernes nummerorden bestemmes ved lodtrkning. Rundeskemaerne, der brt for brt
Side 6-16 af 226
bestemmer farven, udsendes tillige med holdopstillingerne til holdkaptajnerne, normalt ca. 14 dage fr turneringsstarten. 6.7.4.3. Reservespillere Der kan af klubben nr som helst indsttes op til 2 reserver p et hold til viderefrelse af oprindeligt udtagne spilleres partier. En reserve, som nskes indsat, skal forud godkendes af TL; reservens spillestyrke m ikke vsentligt overstige spillestyrken hos den, som han aflser. Skifter en spiller p et hold klub, inden gruppen er afsluttet, str det den tilmeldte frit, om den vil lade den pgldende spiller fuldfre partierne, eller om en reserve skal indsttes (se ogs 6.7.3.2). Til imdegelse af praktiske foranstaltninger i forbindelse med indsttelse af en reservespiller, har klubben en ubetinget ret til for en periode af 14 dage at standse betnkningstiden. I sdanne tilflde skal dennes fremtidige modstandere samt TL omgende informeres. 6.7.4.4. Indberetning m.m. Der henvises til 6.2.6 og 6.2.9. 6.7.4.5. Slutplacering Den klub, som opnr flest point, har vundet turneringen. Ved pointligestilling mellem flere klubber er resultatet af indbyrdes partier afgrende. Er her ligestilling, gives for alle partier 4 point for gevinst ved 1. brt, 3 point ved 2. brt, 2 point ved 3. brt og 1 point ved 4. brt. Den klub, der herefter har flest point, har vundet. Er der stadig pointligestilling, gentages beregningen, men kun for indbyrdes partier. Hvis der efter disse beregninger stadig er pointligestilling, trkkes lod om placeringerne. 6.7.4.6. Danmarksmester Vinderen af 1. division erhverver titlen Danmarksmester i korrespondanceskak for hold
6.7.5.
Op- og nedrykningsregler (kvalifikationsbestemmelser)
6.7.5.1. Divisionshold Idet der ved score i det flgende forsts den gevinstprocent i afsluttede og indberettede partier, som p dagen for tilmeldingsfristens udlb er opnet i den sidst startede danmarksturnering, glder for 1. division Berettigede til deltagelse i denne division er 1. divisionshold, hvis score er mindst 40 %, og 2. divisionshold, hvis score er mindst 75 %. Er flere end 7 hold kvalificeret efter a og b, sammensttes 1. division strkest muligt, idet max. 5 hold fra den sidst startede 1. division samt min. 2 hold fra den
Side 6-17 af 226
sidst startede 2. division vurderes ud fra aktuel score samt holdenes gennemsnitlige K-skakratingtal. Er frre end 7 hold kvalificeret efter a og b, eller har frre end 7 hold tilmeldt sig, kan TL dispensere fra a og b, idet det da tilstrbes at f sammensat den strkest mulige 1. division. 2. division Berettigede til deltagelse i denne division er 1. divisionshold, hvis score er mindre end 40 % og 2. divisionshold, hvis score er mindst 40 %, men under 75 % og Er flere end 7 hold kvalificerede efter a, b og c, sammensttes 2. division strkest muligt, idet 2 nedrykkere fra 1. division samt 2 oprykkere fra 3. division (1 fra hver division) skal indg. Er frre end 7 hold kvalificerede, eller har frre end 7 hold tilmeldt sig, kan TL dispensere fra a, b og c, idet den strkest mulige 2. division sges sammensat. 3. division Deltagelse i 3. division krver ikke kvalifikation. Hvis divisionen bestr af flere grupper, bestrbes det at disse er lige strke.
6.7.6.
6.7.6.1
vrige regler
Den af klubben udpegede holdkaptajn hjlper TL til at afvikle en gnidningsls turnering gennem at Modtage og fordele alt generelt materiale fra TL vedrrende turneringens afvikling. Vre kompetent til p klubbens vegne at standse et parti ved indsttelse af reservespillere, jf. 6.7.4.3. Have ret til at modtage kopier af korrespondance mellem TL og holdets enkelte deltagere i forbindelse med klager fra modstandere, og Sikre sig, at indberetning foretages i overensstemmelse med 6.2.6 og 6.2.9.
6.7.6.2
Ved gennemsnitsratingtal forsts den samlede sum af de enkelte spilleres endelige eller midlertidige K-skakratingtal divideret med 4. Har en ratet nrskakspiller ikke tidligere spillet K-skak, er hans midlertidige Kskakratingtal lig med sidst kendte nrskakratingtal. Har en spiller ikke tidligere opnet noget kvalificerende resultat i hverken nreller K-skak, tildeles det midlertidige K-skakratingtal med udgangspunkt i 6.5.3.2.
Side 6-18 af 226
6.8.
6.8.1.
Regler for danske e-mailturneringer

Spil og kontrol
Partierne skal spilles efter DSUs regler for korrespondanceskak, hvor disse er anvendelige Der udpeges en dommer (TL), der skal vre ansvarlig for turneringens ledelse og partiernes afvikling Partierne skal spilles pr. e-mail. Hvis en spiller mister sin netforbindelse og ikke kan f den genetableret inden 30 dage vil han betragtes som udtrdt af turneringen
6.8.2.
Partiernes afvikling
Trkkene skal nummereres og sendes i den internationale numeriske notation eller i en anden mellem spillerne aftalt notation pr. e-mail med afsenderens navn og e-mail-adresse med en fortsat opgrelse af alle trk og bekrftelse af modstanderens seneste afsendelsesdato. Afsenderen skal angive dato for modtagelse af seneste trk fra modstanderen og den formodentlige dag for afsendelsen af svaret. Hvis disse oplysninger mangler, skal modtageren angive rimelige data herfor og meddele dem med svartrkket. Hvis e-mail-datoen og formodet afsendelsesdato ikke stemmer overens, skal modtageren korrigere det og meddele afsenderen dette med svartrkket. Tidsforbrug for seneste trk og samlet tidsforbrug skal ogs meddeles. Den normalt accepterede e-mail transmission er 1 dag. Hvis der angives lngere transmissions tid, kan det indberettes til TL til afgrelse. Eksempler p notation: ICCF-model: Modt. Sendt Tid Sendt Tid ---29/08 0/00 01. 5254 5755 29/08 30/08 1/01 Nr. Hvid Sort Modt.
30/08 31/08 1/01 02. 7163 2836 31/08 03/09 3/04 03/09 05/09 2/03 03. 6125 PGN-format: 1. e4 e5 2. Nf3 Nc6 3. Bb5 eller 1. e4 e5 2. Sf3 Sc6 3. Lb5
Side 6-19 af 226
Betnkningstid: Hvid: 03/09 - 05/09 2/03 Sort: 31/08 - 03/09 3/04
6.8.3.
Undladelse af svar
Hvis intet svar foreligger efter 14 dage skal mailen med det seneste trk gentages med kopi til TL. Nr der svares p en sdan rykker skal det ligeledes ske med kopi til TL. Hvis et trk ikke er modtaget efter yderligere 7 dage skal TL underrettes om tavsheden.
6.8.4.
Trk og trkserier
Intet lovligt trk kan trkkes tilbage efter afsendelse - skrivefejl er bindende, hvis trkket i vrigt er lovligt. En korrekt gentagelse af det seneste trk er ndvendig for, at afsenderens trk er gyldigt. Ugyldige og tvetydige trk skal meddeles afsenderen til jeblikkelig rettelse, men uden noget krav om at flytte den "rrte" brik. Forslag af trkserier er bindende, indtil modtageren gr et andet trk end det foreslede. Alle accepterede trk i en trkserie skal gentages korrekt sammen med svaret.
6.8.5.
Noteringer og rapporter
Al korrespondance fra modstanderen vedrrende et parti svel som en opnotering af partiet med data, skal opbevares til turneringen er frdig og p forlangende af TL tilsendes denne Hvis en spiller ikke besvarer foresprgsler fra TL, kan denne spiller dmmes som udtrdt af turneringen ndringer af e-mail adresse skal straks meddeles modstandere og TL TL skal straks informeres om uoverensstemmelser om partiet mellem spillerne. TL skal straks informeres, hvis der opstr lngerevarende problemer med computer eller internetforbindelse, s han kan orientere modstanderne.
6.8.6.
Tilladt tid og straf

Hver spiller har 40 dages betnkningstid til 10 trk. Opsparet tid kommer spilleren til gode. Betnkningstiden er forskellen mellem modtagelsesdagen for trkket og afsendelsen af svaret. Dog kan et trk betragtes som modtaget dagen efter modstanderens afsendelsesdato, for at opn samme vilkr som ved postafviklede turneringer.
Side 6-20 af 226
Weekend-reglen glder ikke. Der tillgges 3 dage ekstra til betnkningstiden for den spiller, der sender et ugyldigt trk (glder ogs ukorrekt gentagelse af modstanderens trk).
6.8.7.
Tidsoverskridelse
Krav om at tiden er overskredet skal sendes til TL med alle detaljer senest ved besvarelse af 10., 20. etc. Trk. Samtidig skal modstanderen underrettes om kravet. Tidsoverskridelse medfrer tab af partiet.
6.8.8.
Ferie
Hver spiller har ret til at tage indtil 35 dages ferie pr. r, regnet fra turneringsstarten. Ferie skal afholdes samtidigt mod alle tilbagevrende modstandere. TL kan i undtagelsestilflde give op til 30 dages srorlov rligt (f.eks. ved akut og langvarig sygdom og ved aktiviteter i forbindelse med job og skak).
6.8.9.
Indberetning af resultater
Snarest efter afslutning af et parti skal begge spillere indsende resultatet til TL.
6.8.10. Appel
En af TL truffet afgrelse om fortolkning af reglementet og tvister i forbindelse med den skaklige aktivitet under turneringen kan dog uden opsttende virkning appelleres til k-skakchefen. Denne afgrelse kan appelleres til Skaknvnet. I hvert led skal appel ske skriftligt senest 3 uger efter at afgrelsen er meddelt klageren.
Side 6-21 af 226

Skakhndbogen - Version 15.3

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Skakhndbogen - Version 15.3

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Skakhndbogen Version 15.

Vigtigste ndringer i forhold til 15.2 og 15.3:

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Side 1-1 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

SKAKKENS ORGANISATION OG LOVE

Dansk Skak Unions egen organisation

Side 1-2 af 226

Side 1-3 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Side 1-4 af 226

1.1.10. Dansk Skaksalg

1.1.11. Dansk Skakunions hjemmesider p Internet

1.1.12. Dansk Skak Unions presseservice

Side 1-5 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

1.1.13. Dansk Skak Unions ratingkomit og ratingkartotek

1.1.14. Dansk Skak Unions skaknvn

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Side 1-7 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Side 1-8 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

1.1.16. Dansk Skole Skak

Side 1-9 af 226

1.1.18. Dansk Skakdommerforening

1.1.19. Nationalt samarbejde

Side 1-10 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

1.1.20. Internationalt samarbejde

Side 1-11 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Side 1-12 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Side 1-13 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Side 1-14 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Love for Dansk Skak Union

Side 1-15 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Side 1-16 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Side 1-19 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Side 1-20 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Side 1-21 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE

Side 1-21 af 226

Skakhndbogen Afsnit 1 SKAKKENS ORGANISATION OG DANSK SKAK UNIONS LOVE 1.4.2.

Side 1-22 af 226

Side 1-23 af 226

Skakhndbogen Afsnit 2 GODE RD OG VEJLEDNING FOR KLUBBEN

Skakhndbogen Afsnit 2 GODE RD OG VEJLEDNING FOR KLUBBEN

GODE RD OG VEJLEDNING FOR KLUBBEN

Dansk Skak Union hjlper nye klubber i gang

Skakhndbogen Afsnit 2 GODE RD OG VEJLEDNING FOR KLUBBEN