Alexithymi som medierende faktor imellem tilknytningsmønstre og alkoholmønstre.

Alexithymi
Ordet ”alexithymi” beskriver et sæt af emotionelle og kognitive karakteristika. Den ordrette
oversættelse fra græsk er: ”ingen ord for følelser”, og dette element er det mest fremtrædende i den
almindelige brug af ordet. Sifneos som præsenterede begrebet i 1972 (kilde) definerer fire
karakteristika for alexithymi: 1) vanskeligheder med at identificere og beskrive følelser, 2)
vanskeligheder ved at skelne imellem følelser og kropsfornemmelser, 3) lav grad af fantasi, og 4)
ekstern orienteret kognitiv stil.
Det oprindelige ærinde med at præsentere alexithymibegrebet var at beskrive en særlig gruppe
mennesker, som ikke responderede godt på ”angst-provokerende korttidsterapi” (”anxiety-
provoking short-term psychotherapy) (Sifneos 1972). Selv om begrebet var sekundært i forhold til
bogens mål, vakte det alligevel interesse. Efterfølgende gik bestræbelser i gang på at finde en måder
at måle alexithymi på. Med TAS-20 (Taylor et al 1985), et 20 punkts spørgeskema, fik man et
pålideligt og validt måleredskab.
Undersøgelser viste, at alexithymi var særligt udbredt blandt mennesker med misbrug,
spiseforstyrrelser, PTSD, personlighedsforstyrrelser, somatiseringstendenser m.m.
Det seneste årti er forskning i alexithymi især gået i retning af at undersøge, hvordan samspillet
med andre faktorer er. Det gælder f.eks. sammenhæng imellem alexithymi og depression,
alexithymi og tilknytning, alexithymi og emotional intelligence. Desuden har alexithymi vakt
interesse bland hjerneforskere, hvor scanning af særlige mønstre ved alexithymt funktionsniveau
granskes.

Alexithymi – state or trait – tilstand eller persnlighedstræk!

Alexithymi og misbrug.
En lang række undersøgelser har fastslået en signifikant sammenhæng imellem tilstedeværelse af
alexithymi og misbrug. Der findes omkring 10 % med alexithymi i normalbefolkningen.
Sammenlignet hermed, ligger procenterne for alexethymi blandt misbrugere markant højere.
Tayloer et al (1990) fandt, at der i en gruppe af 44 mandolige nyabstinente stofmisbrugere, måltes
Alexithymi hos 50%. Handelsmann (2000) fandt signifikant højere scores på TAS-20 for
misbrugere end for normalpopulationen ifølge Bagby et al 1994).Ziolkowski et al (1995) fandt
alexithymi hos 48 % hos ambulante alkoholpatienter. Haviland et al (1994) fandt alexithymi hos
42% blandt mænd og kvinder, indlagt i forbindelse med alkoholbehandling. Kauhanen et al (1992)
påviste en lineær sammenhæng imellem alkoholproblemer og alexithymi i en population af finske
mænd.
Farges (2004), O’Neill et al (1996), Otmani et at (1999) finder tilsvarende resultater.

Alexithymi og tilknytning

Tilknytning og misbrug

Dette projekt: alkohol, motiver for at drikke, coping,

Kan jeg finde citatet, hvor ”støttende / tolkende” psykoterapi diskuteres?

Områder hvor alexithymi har interesse – misbrug, spiseforstyrrelser, depression, PTSD m.m.

Måder forskningen har udviklet sig på (Taylor GJ 2004)

Alexithymi og misbrug.

Alexithymi-begrebet har siden Sifneos præsenterede begrebet i 1972 været genstand for stadig
stigende interesse.
Anvendelse og forskning i begrebet tog dog for alvor fart, da det lykkedes at finde et validt
spørgeskema, som var i stand til, på en pålidelig og valid måde at opstille en score for alexithymi
(TAS-20).
1) Klinisk udbredelse af alexithymi.2) afgrænsning og efterprøvelse af begrebet i forhold til
beslægtede begreber. 3) Redegørelse for alexithymi inden for forskellige forskningstraditioner 4)
samspil imellem alexithymi og andre begreber, forsøg på at dokumentere sammenhænge, bl.a. som
medierende faktor imellem forskellige begreber.
Forskning i alexithymi antager herefter i første omgang den form, at man undersøger forskellige
kliniske populationer for at afdække omfanget af tilstedeværelse af alexithymi. Det lykkes i denne
fase at påvise forøget tilstedeværelse af alexithymi, bl.a. hos mennesker med misbrug (alkohol og
stoffer), spiseforstyrrelser, ludomani, en lang række psykiatriske diagnoser, heriblandt
personlighedsforstyrrelser.
Forklaring på alexithymi - afgrænsning – forskellige videnskabelige retninger undersøger.
Afgrænsning i forhold til beslægtede begreber, især depression.

Forskellige forståelsesrammer og forskningsområder – tilknytningsteori.

Alexithymi som mediator

I dette projekt vil jeg anvende alexithymi-begrebet, og i særdeleshed alexithymimålingen tas-20 til
at undersøge, om begrebet giver mening som mediator imellem en påvist sammenhæng imellem
usikre tilknytningsmønstre og forhøjet risiko for alkoholproblemer.
Eksisterende forskning har påvist en sammenhæng imellem tilknytnings-dimensioner og
alkoholproblemer. Usikker tilknytning har vist sig at fungere som prædiktor for alkoholproblemer.
Forskning har tillige påvist en sammenhæng imellem alexithymi og usikker tilknytning.
Undersøgelser især udført i Nordamerika har dokumenteret, at angivelse af forskellige årsager til at
drikke, er den stærk prædiktor for, om alkohol bliver et problem. Disse årsager er inddelt i bl.a.
social drinking, præstationsforøgende forventninger, og endelig den mest problematiske: coping-
motivet.

Så vidt jeg ved, er der endnu ikke foretaget en undersøgelse af alexithymi som medierende faktor
imellem tilknytningsmønstre og drikkemønstre.
Hensigten med dette projekt er at undersøge, om det giver mening at antage, at resultatet af usikker
tilknytning bl.a. er nedsatte emotionelle kompetencer, og at disse nedsatte emotionelle kompetencer
spiller en central rolle for angivelsen af coping-motiver til at drikke.
Metoden vil blive undersøgelse af to forskellige populationer. Den ene population vil bestå af
hjælpsøgende misbrugere, mens den anden vil være en normalpopulation.

Hypotese:
Alexithymi vil være en medierende faktor imelem usikre tilknytningsmønstre og coping-angivelse
for at drikke.
Underliggende hypoteser vil være:
Mennesker med alkoholmisbrug vil have højere angivelse af coping-hensigter
Mennesker med alkoholmisbrug vil have højere alexithymi-score
Mennesker med alkoholproblemer vil have højere angivelse af usikker tilknytning.

Betydningen af sådan forskning vil være en forbedret mulighed for, allerede i ungdomsalderen at
kunne udpege risiko-individer, samt eventuelt at tilføre indsigt ressourcer, så mulighed for
profylaktisk intervention på et mere præcist og formuleret grundlag.
Endvidere vil eksisterende alkoholbehandling kunne matches bedre.

Sammenkædning af nøglebegreber:
Alexithymi og tilknytning
Tilknytning og drinking problems, usikker tilknytning – coping-angivelser for drikning
Alexithymi som medierende faktor imellem usikker tilknytning og coping-angivelser for at drikke.

Det er da vist det. Så skal det bare laves.

Jeg forventer at tage det fra en ende af – eller også at skrive hvor der er liv først. Men det er
fornuftigt at få de grundlæggende begreber på plads først.

I stadig stigende omfang fremkommer undersøgelser som dokumenterer signifikant sammenhæng

imellem usikker tilknytning og misbrug. Dette sker på trods af i bedste fald mangfoldighed, i værste
fald uenighed omkring etiologi og målemetoder.
En af metoderne til at skabe yderligere viden på dette område, er at afprøve relevante faktorers
eventuelle medierende effekt imellem tilknytning og misbrug. Formålet med denne
litteraturgennemgang er at skabe fundament for et projekt, som vil undersøge hhv. ”drikkemotiver”
og alexithymi som medierende faktorer imellem tilknytning og alkoholproblemer.

De første undersøgelser anvendte en metode, hvor tilknytningsmønstre inddelinger. Med

fremkomsten af Bartholomews fire kategorier af tilknytningsmønstre, som er mere i
overensstemmelse med Bowlby’s oprindelige antagelser, opnåede man mere entydig resultater. Især
har det i undersøgelser af tilknytningsmønstre omkring misbrug medvirket til et mere klart billede,
at der skete en mere kategorisk skelnen imellem faktoren: Selv og andre (beskriv).
De empiriske målinger af sammenhæng imellem tilknytningsmønstre og misbrug, er tydelige.
Resultater viser at der er en sammenhæng, men byder ikke i sig selv på nogen forklaring på hvorfor
denne sammenhæng findes. McNally et al gennemførte en undersøgelse, hvor motiver til at drikke
(Drinking Motiv Questionnaire – Revised) blev kombineret med målinger af tilknytningsmønstre og
alkoholproblemets omfang. Det viste sig i den undersøgelse, at ”coping”-motiv til at drikke, udgør
en medierende faktor imellem usikker tilknytning med negativt selvbillede, og problematisk
indtagelse af alkohol. Undersøgelsen peger i retning af, at usikre tilknytningsmønstre øger
sandsynligheden for, at individet har behov for coping-strategier, som ligger uden for de i selvet
residerende kompetencer.
Min hensigt med dette projekt er at forsøge at stille skarpt på netop tilstedeværelsen eller fraværet af
emotionelle kompetencer. Er der sammenhæng imellem begrænsede eller mangelfulde emotionelle
kompetencer og tilknytningsmønstre? Er der sammenhæng imellem mangelfulde emotionelle
kompetencer og angivelse af coping-årsager til indtagelse af alkohol? Udgør emotionelle
kompetencer en medierende faktor imellem tilknytningsmønstre og årsager til problematisk
alkoholindtagelse?
19/3 2007

En stadig stigende strøm af undersøgelser påviser signifikante sammenhænge imellem

tilknytningsmønstre og misbrug. Usikker tilknytning er et vilkår for en langt større del af mennesker
med alkoholproblemer end for normalbefolkningen (Brennan & Shaver, 1995; Burges et al., 1997;
Cooper, Shaver, & Collins, 1998; Ognibene & Collins, 1998; De Rick A. & Vanheule S, 2007).
Denne viden giver anledning til overvejelser i forhold til behandling. Imidlertid er der brug for
yderligere viden på området. Et helt centralt spørgsmål er: hvordan og i kraft af hvilke mekanismer
påvirker tilknytningsmønstre drikkemønstre?
McNally et al (2003) fokuserede i en undersøgelse på, om angivne motiver og årsager til at drikke,
(Drinking Motive Questionnaire Revised, Cooper 1994) har en sammenhæng med
tilknytningsmønstre. Efter anvendelse af Bartholomews 4-kategori tilknytningsmodel viste det sig,
at coping-motivet til at forbruge alkohol var signifikant forbundet med usikkere tilknytningsmønster
i de kategorier der handler om ”model of self”. Som forklaring på denne sammenhæng henviser
Mcnally et al til tilknytningsteoriens egne teoretiske overvejelser. Bowlby’s postulerer, at individets
internalisering af sikker og usikker tilknytningsmønstre, hjælper barnet med at identificere og
regulere modsatrettede følelser af tryghed og angst. (Sroufe og Waters 1977) ser denne
internaliserede arbejdsmodels funktion som værende central for følelsesmæssig regulering.
McNally et al knytter copingmotivet for at drikke an til utilstrækkelige emotionelle kompetencer.
Antagelsen er, at usikre tilknytningsmønstre er medvirkende årsag til, at individet ikke er blevet
udstyret tilstrækkeligt med emotionelle kompetencer. Imidlertid er argumentationen for denne
sammenhæng i sin natur indirekte. Argumentationskæden er: ”Mennesker med usikre
tilknytningsmønstre er mere tilbøjelige til at vælge alkohol som coping-strategi, så det må skyldes
manglende emotionelle kompetencer hos disse”. Strengt taget er denne slutning ren hypotetisk. Selv
om denne antagelse er begrundet i det teoretiske fundament for tilknytningsteorien, så er det ikke
bevist, at nedsatte emotionelle kompetencer faktisk er et vilkår for mennesker med coping-
motiveret for misbrug.
Jeg ønsker i dette projekt at teste en hypotese som siger, at mennesker som drikker af coping-
motiver, er udstyret med nedsatte emotionelle kompetencer.

bekræftes fra en række undersøgelser, som forbinder usikker tilknytning med alexithymi. (Sifneos,
1972)
Mit sigte med dette projekt er at undersøge, om alexithymi har en medierende effekt imellem
tilknytningsmønstre og angivelse af motiver for at drikke. En påvisning af denne sammenhæng, vil
være relevant for tilrettelæggelse af misbrugsbehandling, idet coping-angivelser for at drikke,
kombineret med usikker tilknytning og alexithymi, peger i retning af utilstrækkelige emotionelle
kompetencer, hvor tilføring af kompetencer er hensigtsmæssigt/nødvendigt for misbrugets ophør.
Ligeledes vil den præventive indsats i forhold til misbrug kunne målrettes mere end i dag, hvis det
kan lykkes på et tidligere tidspunkt at udpege risiko-grupper, og komme dem i møde med mere
individuelt tilrettede tilbud.