Om Lkkes projekt sejler? Vurdr selv!

SIGNATUR PER MICHAEL JESPERSEN

Lars Lkke skal vre tilfreds med, at regeringens problemer fylder s meget i debatten.
Lftebrud, vlgerflugt, splittelse, krise! Den journalistiske dkning af regeringens problemer har med rette vret massiv i den seneste tid. Men hvordan ser der egentlig ud i den borgerlige opposition? Str Lkke med et strkt, samlende alternativ? Glem det! Det sejler, selvom ingen ser det. Her er tre sandheder om den usynlige oppositions aktuelle tilstand:

1) Lederen af oppositionen er vk
En efterlysning: Hvem har set lederen af oppositionen? Sidst nogen s ham, skulle vre i Frederiksborg Centret i Hillerd, hvor han p scenen sammen med sine gyldenbrune tollerhunde, Bella og Beauty, modtog et diplom som rets vinder. Fr det hstede han kindkys som rets cykelmotionist under Danish Bike Award i Cirkusbygningen. Men den samlende leder, der i offentligheden lgger den politiske linje han er helt vk! S er der jo frit spil til andre. F.eks. til Venstres Kristian Jensen, der forleden kom til at sige sin (liberalistiske) mening: at han gr ind for nulvkst i den offentlige sektor. Det skabte en rus i Saxo Bankpartiet og hos de konservative. Nu kommer den liberale velfrdsstat! Lige indtil N, nej ... det mener vi for resten slet ikke alligevel-meldingen kom fra Venstre. Og skabte store frustrationer hos de liberale lver, der fik endnu en anledning til at sparke p skabssocialdemokraterne. Om det sejler? Vurder selv!

2) Klften mellem liberalister og nationalkonservative vokser

Det, der holdt Fogh ved magten i 00erne, var en tt alliance med de nationalkonservative i Dansk Folkeparti, mens al ideologisk liberalismesnak om opgr med velfrdsstaten var bandlyst. Som Auken udtrykte det: Lverne har brleforbud. Men det var dengang. Nu brler lverne. Strkt ideologiske stemmer, der engang kun foldede sig ud i snvre eksotiske liberalistiske miljer p blogs og i debatbger etc., str nu p Folketingets talerstol. Og krver: Liberal velfrdsstat! Nu! Splittelsen er tydelig: Om dagen kan man i avisannoncer se Saxo Bank-partiets Anders Samuelsen svine Lars Lkke til for at vre en forkldt socialdemokrat, mens man i DR 2s Deadline om aftenen kan hre DFs Pia Kjrsgaard angribe socialminister Karen Hkkerup (S) for at lbe fra socialdemokratiske vrdier, fordi hun lgger op til en usolidarisk prioritering af de offentlige udgifter. Hvem af disse borgerlige holder Lkke med? Vi aner det ikke. Men han m ndvendigvis st med en fod p hver af de to isflager. Som desvrre for ham trkker i hver sin retning ...

3) Det totale fravr af en politik, der skaber kant til regeringen

Lkkes dilemma er, at han er enig i regeringens reformer. Han er enig, nr beskftigelsesminister Mette Frederiksen (S) insisterer p opstramninger i frtidspension og fleksjob. Han er enig, nr socialminister Karen Hkkerup (S) vil gre op med danskernes krvementalitet og med universelle velfrdsydelser. Han er enig, nr skatteminister Thor Mger Pedersen (SF) vil belnne mennesker, der knokler. Og han er enig, nr finansminister Bjarne Corydon holder p pengene. Al denne enighed gr det svrt at skabe kant. Og det bliver ikke nemmere af, at regeringen har droppet de projekter, som Lkke afskyede, og som samlede oppositionen: betalingsringen, millionrskatten og finansskatten. Hertil kommer, at eksperter er enige om, at socialdemokratisk ledede regeringer er bedre end borgerlige til at reformere velfrdsstaten. Mens Nyrup var reformivrig i 1990erne, skete der intet i Foghs stop verden-ra.

Lkke er kommet med n ny id efter valget: en privat finansieret Lkkefond, der skal hjlpe 25 drenge med at f en uddannelse. Det er alts oppositionslederens bud efter ti r i spidsen for en regering, der ikke gjorde noget ved ungebomben. Den lader vi lige st. FORELBIG er rodet, splittelsen og fravret af en retning i oppositionen ikke noget, der optager medier eller vlgere. De fleste har fokus p regeringen, og Lkke str til at f over 30 procent af stemmerne. S come on ... hvad er problemet for Lkke? Problemet er, at der er tre et halvt r til et valg. At Lkke kun profiterer af regeringens problemer. At klften i hans lejr vokser. At han ikke trder i karakter som leder. At han mangler en politik. Og at regeringen nu gr alt det, han selv ville have gjort. Det har aldrig vret nemt at vre partileder Lkke manden, som overtog et idpolitisk ddsbo fra Fogh. Men det bliver bestemt ikke nemmere i fremtiden.
per.michael.jespersen@pol.dk Politiken 19. april 2012