2-5-2012

SYDDANSK UNIVERSITET

SVEJSE- OG MATERIALETEST

Delprve 2 | Casper Jrgensen

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Indholdsfortegnelse
Forml .................................................................................................................................................. 4 Indledning ............................................................................................................................................ 4 Svejsemetoder ..................................................................................................................................... 5 Elektrodesvejsning ........................................................................................................................... 5 MIG/MAG-svejsning ......................................................................................................................... 8 TIG-svejsning .................................................................................................................................. 10 Plasma-svejsning ............................................................................................................................ 12 Lasersvejsning ................................................................................................................................ 13 Kort gennemgang af de forskellige hovedtyper af rustfast stl og deres anvendelse. ..................... 15 Resultatbehandling ............................................................................................................................ 17 Elektroden slibningen - betydning for svejsningens dybde og brede............................................ 17 Svejsegassens indvirkning p dubde og bredde ............................................................................ 18 Andre forhold, som der skal tages hjde for i forbindelse med elektrodeslibningen ................... 18 Er der andre forhold, som er vrd at iagttage i forbindelse med de forskellige svejsegasser? ... 18 Strukturen p svejseprverne............................................................................................................ 19 Strukturen i svejsningen................................................................................................................. 20 Strukturen i HAZ ............................................................................................................................. 20 Er der nogen forskel i de forskellige svejsninger? ......................................................................... 21 Konklusion .......................................................................................................................................... 21

Side 2 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Figur 1 Elektrodesvejsnings princip................................................................................................... 5 Figur 2 oversigt over elektrodetyper ................................................................................................ 6 Figur 3 Beskyttelsesgas -anordning................................................................................................... 8 Figur 4 - Beskyttelsesgas mundstykke ................................................................................................. 9 Figur 5 - princip TIG-svejsning tilstning af trd ............................................................................... 10 Figur 6 - Lasersvejsning ...................................................................................................................... 13 Figur 7 - Manifold fremstillet i rustfast stl (T-304) ........................................................................... 15 Figur 8 - Sammenhngen mellem vinkelen og smeltebadet ............................................................ 17 Figur 9 - Forkert og korrekt slibning af Wolfram ............................................................................... 18 Figur 11 - Jernkulstofdiagram ............................................................................................................ 19 Figur 10 Strukturen i grundmaterialet ............................................................................................ 19 Figur 12 - Svejsninger efter slibning ................................................................................................... 21

Tabel 1 Oversigt over forskellen p svejsningerne ........................................................................... 4 Tabel 2 - Sammenhngen mellem vinkel og gas, svejse- bredde og dybde ..................................... 17 Tabel 3 - Strukturen i 4 svejsninger ................................................................................................... 20 Tabel 4 - Strukturen i HAZ for de 4 svejsninger ................................................................................. 20

Side 3 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Forml
Rapporten bygger p forsg lavet i vrkstedet. Forsgende er udfrt p koldtrukket stlrr med dimensionerne 38 x 2,5 mm. De 4 forsg er udfrt p samme stlrr. Der er lavet 4 forskellige svejsninger, ved hver svejsning er svejsestrmmen og omlbshastigheden ens. Svejsegasblandingenog elektrodeslibningen er forskellige, se tabel 1 nedenfor
Svejse nr. 1 2 3 4 Elektrodeslibning Slebet spids med en spidsningsvinkel p 10 0 Slebet spids med en spidsningsvinkel p 200 Slebet stump med en spidsningsvinkel p 400 Slebet med en spidsningsvinkel p 200 Gas blanding 100 % Argon 100 % Argon 100 % Argon Blanding: 95 % Argon og 5 % Brint

Tabel 1 Oversigt over forskellen p svejsningerne

Svejsningerne vurderes i forhold til den pgldende teori indenfor elektrodeslibning og de givende gasblandinger. De forskellige svejsninger vurderes i forhold til hinanden for at vurderer forskellen i strukturen i svejsningerne. Rapporten berrer ogs de forskellige svejsemetoder samt en beskrivelse af de forskellige hovedtyper af rustfaststl og deres primre anvendelsesmuligheder.

Indledning
Ordet svejsning beskriver en proces som smelter to emner sammen. Oftest nr der svejses forgr det i stl, men svejsning benyttes ogs til plast. Smeltningen sker ved emnernes kanter. Kanterne opvarmes og svejsningen udfres. I stl tilfres der ekstra materiale for at opn en kraftigere styrke til svejsningen. Det ekstra materiale danner sammen med de to andre grundmaterialer en legering i svejsefugen.

Side 4 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Svejsemetoder
I det flgende afsnit vil de seks mest anvendte svejsemetoder blive beskrevet. TIG svejsning er den anvedte svejsemetode i forbindelse med de forteget forsg.

Elektrodesvejsning
Elektrodesvejsning er kendt for at vre en billig svejsemetode. Elektrodesvejsning er ogs kendt som lysbuesvejsning med bekldt elektrode. Det unikke ved denne svejsemetode er, at der ikke benyttes beskyttelsesgas. Oftest benyttes svejsemetoden til svejsning i stl tykkere end 2 mm. Dette kunne vre i forbindelse med skibsbygning og mindre produktioner. Viden om svejseteknologi Elektroden er oftest anvendes er 400 mm lang, og bestr af kerne af stl bekldt med bekldning. Se Figur 1 for princippet bag svejseprocessen. Under selve svejsningen smelter metaldrberne som er omgivet af slagge ned i smeltebadet. Dette smeltede bekldnings fungerer som beskyttelsesgas, som efterflgende danner en slaggehinde. Hinden skal efterflges fjernes. Ved elektrodesvejsning benyttes der vekselstrm med en spdning p 50 Hz.

Figur 1 Elektrodesvejsnings princip

Side 5 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Elektroder Nr metoden anvendes i andre former/typer for stl end ulegeret stl, er det vigtigt at svejseelektroden og grundmaterialet har samme legering. Hvis der skal svejses i to materialer som ikke har samme legering vlges der elektrode efter den laveste legering. Figur 2 viser en oversigt over de mest anvendte elektrodetyper.

Figur 2 oversigt over elektrodetyper

Sure elektroder Den sure elektrodetype anvendes typisk ved en stor strmstyrke. Det betyder en hurtigere afbrnding, og dermed en stor indsmeltning. Ved anvendelse af denne type elektrode skal grundmaterialet have god svejsbarhed da der ellers kan opst svejserevner. Rutile elektroder Indsmeltningen er meget lille ved anvendelse af denne elektrodetype. Det betyder samtidig et lille smeltebad der begrnser elektrodens anvendelse til sm liggende svejsesmme. Chancen er mindre for varmerevner, men til gengld kan der kun svejses i mindre godstykkelser. Basiske elektroder
Denne type elektrode egner sig godt til svejsning i store tvrsnit samt stive emner i lav legeret stl. Indsmeltningen er middel, og svejsningen kan udfres i alle stillinger.

Fordele Det er en meget billig svejsemetode da der anvendes lavteknologisk udstyr

Side 6 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Ulemper Metoden er tidskrvende Elektroden har en begrnset lngde og skal ofte skiftes Automatiseres ikke da der relativt ofte skal skiftes elektrode Der skal efterbearbejdes, idet svejseslaggen skal bankes af

Side 7 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

MIG/MAG-svejsning
Anvendelsesomrde MIG/MAG svejsning benyttes indenfor tyndpladeindustrien. Dvs. plader der er i 3mm eller over. En industri, hvor metoden er meget anvendt er i bilindustrien i forbindelse med karrosseri. Svejsemetoden kan benyttes i bl.a. aluminium, almindeligt str, rustfast stl, kobber samt kobberlegeringer. Grundideen i MIG/MAG-svejsning er den samme bortset fra den anvendte gas. MIG (Metal inert gas) Svejsning hvor beskyttelsen sker via en inaktiv gas. Argonsvejsning Heliumsvejsning

MAG (Metal active gas) Svejsning hvor beskyttelsen sker via en aktiv gas CO2-svejsning Blandingsgassvejsning

Viden om MIG og MAG

MIG/MAG-svejsning er en beskyttelsesgassvejsning ogs kaldt en CO2-svejsning. En beskyttelsesgassvejsning er udelukkende en lysbuesvejseproces som udnytter varmen i den elektriske lysbue, som brnder mellem en trdelektrode og svejsemnet. Alts en metode hvor man bruger en tynd ubeskyttet elektrode af samme materiale som svejseemnet. Selve trden i elektroden fremfres med en kontinuerlig hastighed. Smeltebadet beskyttes af en strm af aktivt eller inaktivt beskyttelsesgas som blses henover selve svejseomrdet.
Figur 3 Beskyttelsesgas anordning

Side 8 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Fysiske og kemiske reaktioner Ved MAG-svejsning anvendes der en beskyttelsesgas, som indeholder syre (ofte CO2)

Ved MIG-svejsning sker der ingen reaktion mellem smelten og beskyttelsesgassen hvilket betyder, at materialet og elektroden forbliver af samme materiale under processen.

Fordele Det er en billig svejsemetode, da svejsehastigheden er relativ hj. Fordelen ved denne type svejsemetode er, at der opstr en relativ lille mngde varme i forbindelse med processen. Det betyder mindre efterbearbejdning. Svejsemetoden kan automatiseres hvilket gr den srdeles velegnet i industrien. Lysbuen og svejsestedet er fuldt synligt
Figur 4 - Beskyttelsesgas mundstykke

Ulemper Kan kun bruges p vrksteder, da svejsningen bliver drlig hvis gassen bliver blst vk udendrs. Udfres svejsningen udendrs eller indendrs m. kraftig udsugning skal der investeres i inddkning Selve svejseprocessen er billig, men udstyret er relativt dyrt i anskaffelse.

Side 9 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

TIG-svejsning
Anvendelse TIG-svejsning anvendes ofte inden for offshoreindustrien, levnedsmiddelindustrien osv. Det er steder hvor der stiller store krav til svejsningen kvalitet. TIGsvejsning kan anvendes bde manuelt og via robot eller lign. hvilket gr den srdeles anvendelig i industrien. Der TIG-svejses typisk i rustfast stl, aluminium og nikkel. Viden om svejseteknologi Svejsemetoden anvender en inaktiv gas (Helium/Argon), dvs. en gas der ikke gr i forbindelse med andre stoffer. Det unikke ved svejsemetoden er, at elektroden (Wolfram) ikke indgr i processen som tilstningsmateriale. Ses der figur 5 verst ses princippet bag TIG-svejsning. Smelteenergien opstr mellem materialet og Wolframen. Vha. en gaskop holdes den atmosfriske luft vk fra smeltebadet. I visse situationer kan det vre fordelagtigt at tilstte materiale under processen. Den nederste del af figur 5 viser tilfringen af tilstningsmateriale, og svejsemetodens karakteristika ses tydeligt, da svejsningen ligger sig som sm sammensmeltede prikker efter svejsepistolen. Et moderne TIG-svejseanlg kan bde svejse med jvn- og vekselstrm. Metoden har en tomgangsspnding p ca. 80 volt, ved svejsning transformeret lysnettets 380 volt ned til det niveau svejseren indstiller p apparatet. Wolfram og beskyttelsesgas Selve elektroden bestr hovedsageligt af Wolfram der har en smeltetemperatur p knap 3400. Elektroderne er typisk mellem 1,6-4 mm tykke, og der findes forskellige legeringer alt efter hvilket materiale der skal svejse i. For at kende forskel p elektrodelegeringerne er de markeret med en farve. De mest brugte legeringer er: Side 10 af 21
Figur 5 - princip TIG-svejsning tilstning af trd

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Thoriumoxid Zirkoniumoxid Lanthanoxid Ceriumoxid

Vinklen har stor betydning for smeltebadets strrelse samt indsmeltningsdybde. Til slibning af elektroden bruges en specialdesignet slibemaskine. De 10 har stor betydning derfor en specialmaskine. Der bruges ved denne svejsemetode primrt 2 typer beskyttelsesgasser helium og argon. Derudover kan der evt. tilsttes brint som blandgas. For at kende forskel p flaskegassernes indhold er gasflaskerne markeret med farve. Vinkelens og beskyttelsesgassens indvirkning p svejseprocessen vil blive forklaret senere. Fordele Svejsningen er flot og krver ikke efterflgende bearbejdning ssom slibning Svejsemetoden giver en effektiv opvarmning af det emne der arbejdes med Der kan anvendes tilstningsmateriale, men dette er ikke altid ndvendigt Der kan svejses i mange forskellige legeringer da Wolfram og blandgas er tilpasset efter det svejse materiale Metoden kan automatiseres

Ulempe Det er rent ressourcemssigt en dyr proces, da svejsehastigheden ofte er meget lav.

Side 11 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Plasma-svejsning
Anvendelse metoden benyttes indenfor de samme omrder son TIG-svejsning. Plasma-svejsning er en videreudvikling af TIG-svejsning. Plasma-svejsning anvendes oftest til svejsning i strre godstykkelser. Viden om svejseteknologi Arbejdstemperaturen ved TIG-svejsning er i omrdet 3200o. Grunde til at temperaturen ikke opnr en hjre temperatur er p grund af wolframen. Plasmasvejsning har i modsat til TIG opn en arbejdstemperatur 30000o hvilket betyder at smeltebadet bliver hurtigere opvarmet. Dette medfre en hurtigere svejsehastighed. Den hje arbejdstemperatur skyldes at beskyttelsesgassen bliver en aktiv del af svejseprocesen, hvor den ved TIG-svejsning fungere som beskyttelse mod atmosfrisk luft. Det er oftest de samme beskyttelsesgasser1 som anvendes: helium, argon, hydrogen eller en blanding, afhnger af hvilken type materiale processen foretages p.
Fordele

Metoden er ca. 2-3 gange hurtigere i forhold til traditionel TIG-svejsning Bedre svejsekvalitet i forhold til TIG-svejsning Hurtig opvarmning af smeltebadet = kortere varmepvirkning der betyder mindre risiko for varmedeformation Der krves ofte ikke efterbearbejdning Metoden kan automatiseres

Ulempe

Kan kun udfres i automat, da metoden krver en umenneskelig prcision

http://www.aga.dk/international/web/lg/dk/like35agadk.nsf/docbyalias/sol_laser_welding d. 2.05.2012 kl. 9:22

Side 12 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Lasersvejsning
Lasersvejsning benytter en meget fokuseret og kraftig lysstrle. Lysstrlen koncentreres p svejseemnets overflade via spejle. Den store energi som lysstrlen tilfrer, gr at grundmaterialet smelter, ved at laserstrlen smelter grundmaterialet og danner et hul. Fordelene ved denne svejsetype er, at den koncentrerede energitilfrsel giver en dybere og small svejsning. Det betyder ogs at HAZ-omrdet bliver lille.(lille spnding) Som beskyttelsesgas anvendes primrt helium, argon og sjldent nitrogen.

Figur 6 viser 2 materialer som bliver svejset ved brug af lasersvejsning.

Figur 6 - Lasersvejsning

2 typer lasersvejsning: 1. CO2 lasersvejsning

CO2 lasersvejsning er den mest udbredte, da metoden har konomiske fordele. Der opns en god strlekvalitet, og metoden kan anvendes p bde store og sm emner. Laserstrlen fres vha. et spejl2. 2. YAG lasersvejsning Metoden er velegnet til tynde/sm emner. YAG har en drlig virkningsgrad set i forhold til den store energiforsyning. Under svejsningen skal der anvendes kling p grund af den kraftige varmeudvikling. Metoden kan fres fleksibelt ved en fiberoptik hvilket er en fordel ved automatisering.3

.
2

http://www.messer.dk/Produkte_und_Loesungen/Ueber_Gase/Brochure_Welding_Gases_-_Laser.pdf d. 02.5.2012 kl. 11:00 3 http://www.messer.dk/Produkte_und_Loesungen/Ueber_Gase/Brochure_Welding_Gases_-_Laser.pdf d. 02.5.2012 kl. 11.30

Side 13 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Fordele Identiske svejsninger hver gang Ingen efterbearbejdning Meget hj produktivitet Kortvarig varmepvirkning og dermed lille deformation God kontrol over indtrngningsdybden Kan anvendes uden tilstningsmateriale

Ulempe Dyr investering Krver at operatren er uddannet Revnedannelser ved uens metaller

Side 14 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Kort gennemgang af de forskellige hovedtyper af rustfast stl og deres anvendelse.

De fleste kender rustfast stl4 som rustfrit stl, selvom det kan korrodere. Rustfast stl er en fllesbetegnelse for stltyper der indeholder mere end 12 % C. Ved tilstning af f.eks. Ni, C, N, Ti. kan der udvikles et stort antal forskellige typer rustfast stl med forskellige egenskaber. Der er tale om egenskaber ssom korrosionsbestandighed, svejsbarhed, formbarhed, mekanisk styrke osv. Det store kromindhold i rustfast stl gr at det har en god bestandighed mod korrosion. Nr rustfast stl er i kontakt med ilt dannes der en passivhinde. Som det kan ses p figur 7 kan rustfast stl benyttes til mange emner F.eks. postkasser, ure, bolte, manifolder mm. Flles for stltyperne, ikke austenistisk rustfast stl, er at de er magnetiske.
Figur 7 - Manifold fremstillet i rustfast stl (T-304)

Inden for kategorien rustfast stl findes der forskellige typer: Ferritisk rustfrit stl Et af de billigste rustfaste stl-typer5. Danner ikke austenit ved opvarmning hvilket betyder at denne type stl ikke kan hrdes. Det har en hj flydespnding og brudstyrke, men har tildens til at vre sprdt. Denne type rustfrit stl anvendes ofte inden for simple geometrier. Martensitisk rustfrit stl Martensitisk rustfrit stl dannes ved tilstning af austenitstabiliserende elementer ssom kulstof. Materialet kan smedes og stbes, men er ikke egnet til svejsning. Denne form for rustfrit stl anvendes typisk til skrende vrktjer mm6.

4 5

Afsnittet er skrevet med udgangspunkt i Metallurgi for ingenirer, 9. udgave, Conrad Vogel mf, s. 501-534 http://www.damstahl.dk/Default.aspx?ID=3877 d. 02.5.2012 kl. 12 6 http://www.damstahl.dk/da-DK/Blue-IQ/Viden-om-rustfri/Hvad-er-rustfrit-staal/Martensitisk--rustfrit-staal.aspx d. 02.5.2012 kl. 12

Side 15 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Austensitisk rustfrit stl Denne type stl er et af de mest anvendte, idet materialet egner sig godt til bearbejdning, svejsning og plastiske deformationer. Anvendes f.eks. ved varmeindustrien, dekorative elementer i bygningsindustrien, som bestik, drhndtag osv7. Der er risiko for udskillelse af kromkarbider i korngrnserne, hvilket betyder en nedsat korrosionsbestandighed.

Ferritisk-austenitisk rustfrit stl (duplexstl) Denne stltype er en blanding af det ferritiske stls gode duktilitet (Elasticitet) samt svejsbarhed og ferritens hje flydespnding. Denne stltype br ikke anvendes ved stlkonstruktioner hvor temperaturen overstiger 300. Bruges hovedsageligt inden for den kemiske industri samt olieudvinding8. Udskillelseshrdeligt rustfrit stl Denne type stl har en hj flydespnding samt trkstyrke. Korrosionsegenskaberne svarer til austenitisk rustfrit stl. Benyttes til fremstillingen af goldkller9

http://www.damstahl.dk/da-DK/Blue-IQ/Viden-om-rustfri/Hvad-er-rustfrit-staal/Austenitisk--rustfrit-staal.aspx d.02.5.2012 kl. 12.15 8 http://www.damstahl.dk/da-DK/Blue-IQ/Viden-om-rustfri/Hvad-er-rustfrit-staal/Duplex--rustfrit-staal.aspx d.02.5.2012 9 http://www.damstahl.dk/da-DK/Blue-IQ/Viden-om-rustfri/Hvad-er-rustfrit-staal/UdskillelseshAerdende--rustfritstaal.aspx d.02.5.2012

Side 16 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Resultatbehandling
Elektroden slibningen - betydning for svejsningens dybde og brede
Som beskrevet tidligere under TIG-svejsning har vinklen p Wolframen stor betydning for svejsningen. Nr der svejses med jvnstrm p minuspolen slibes Wolframen kegleformet. Formlet med slibningen er, at koncentrere lysbuen der giver en smal, dyb indbrnding. I afsnittet TIG-svejsningen nvntes der ogs forskellige Wolfram legeringer og tykkelser afhngig. Hvilke materialer der skal svejses i. Der skal vre et passende forhold mellem elektrodens tykkelse samt spidsens lngde. Som det ses p
Figur 8 - Sammenhngen mellem vinkelen og smeltebadet

figur 8 er der en sammenhng mellem elektrodens tykkelse, spidslngden og dermed vinkelen. Vinklen har stor betydning for smeltebadets strrelse samt indbrndingsdybde. Stor vinkel giver et bredt smeltebad og en lille indsmeltning. Lille vinkel giver et smalt smeltebad og stort indsmeltning.
Vinkel + gas 10 + argon 20 + argon 40 + argon 20 + argon + 5 % brint. Indbrdingsdybde 1,69 1,39 1,24 2,59 Svejsebredde 2,82 1,39 2,93 3,13

Svejsnings nr. 1 2 3 4

Tabel 2 - Sammenhngen mellem vinkel og gas, svejse- bredde og dybde

I tabel 2 ses en oversigt over det udfrte svejseforsg. Tv. i tabellen ses hvilken spidsvinkel og gas der er benyttet og i de resterende kolonner ses indbrndingsdybden og svejsebredden. Teorien stemmer godt da der, er en sammenhng mellem indbrndingsdybden, og spidsvinkelen. Jo mindre vinkel p strre indbrndingsdybde. I svejse nr. 4 er der benyttet en anden gas (5 % brint). Svejsebredden flger ikke teorien. Dette kan skyldes, at alle svejsninger er foretaget p samme rr efter hinanden. Dette betyder at svejsningen 1 er blevet holdt varm samt opvarmet yderligere af nste svejsning (2)

Side 17 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Svejsegassens indvirkning p dubde og bredde

I de frste tre svejsninger bestod beskyttelses gasen af ren argon. Beskyttelsesgasens forml er, at holde atmosfrisk luft vk fra smeltebadet. Beskyttelsesgasen indvirker p varmeoverfrslen i lysbuen. Almindelige beskyttelsesgas: Argon Helium

Der er mulighed for at anvende en reducerende gas (gr i forbindelse med ilt) (brint). Dette giver i flgende forsgende en strre svejsebredde og indsmeltningsdybde. Hvis svejsning nr. 2 og 4 fra tabel 2 sammenlignes ses det, at svejsebredden og indbrndingsdybden er strre for svejsning nr. 4. Dette skylder den ekstra varme som brinten tilfrer.

Andre forhold, som der skal tages hjde for i forbindelse med elektrodeslibningen
Ved slibning af elektroden er det vigtigt, at der slibes langs med elektroden. Det skyldes at slibesporerne skal ligge langs med elektroden. P den mde flger beskyttelsesgassen slibesporerne som det ses p figur 9. Slibes elektroden forkert vil beskyttelsesgassen ikke vre koncentreret mod smeltebadet.
Figur 9 - Forkert og korrekt slibning af Wolfram

Er der andre forhold, som er vrd at iagttage i forbindelse med de forskellige svejsegasser?
Det er vigtigt at justere mngden af beskyttelsesgas. Hvis mngden af beskyttelsesgas er for stor kan det betyde, at luft hvirvles ind i beskyttelsesgassen. Luft i beskyttelsesgasssen og dermed i smeltebadet er ikke godt for svejsningen. Der er mulighed for at vlge forskellige blandinger som har forskellige indvirkninger p bredden og dybden10.

10

http://www.strandmollen.dk/Produkter/Produkt_downloads/Gasspecifikationer-1.aspx d.02.5.2012 kl. 13

Side 18 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Strukturen p svejseprverne
Strukturen i grundmaterialet Det svejste emne er lavet i koldtrukket stl (S235) der er lavt legeret stl. Ud fra specifikationerne ved vi, at stlet er konstruktionsstl (S), og at det har en nedre minimumsflydepnding p 235 Mpa (235). Som det ses p figur 10 er korngrnserne mellemgrove. Dette hnger sammen med det lave kulstofindhold der som regel ligger under 0,77 %. Da kulstofindholdet er lavt har vi at gre med undereutektoid stl, der er karakteriseret ved god sejhed og styrke11. Se jernkulstofdiagrammet nedenfor (figur 11) bestr grundmaterialet af ferrit+perlit (5), der er karakteriseret ved mellemgrove korngrnser.
Figur 10 Strukturen i grundmaterialet

Figur 11 - Jernkulstofdiagram

11

http://www.fagteori.dk/materialelaere/varmebehandling-af-staal/jern---kulstofdiagrammet/eutektoid-staal.aspx d. 02.5.2012 kl. 13:30

Side 19 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Strukturen i svejsningen
Svejsning 1 (640) 10 m. argongas Svejsning 2 (640) 20 m. argongas Svejsning 3 (640) 40 m. argongas Svejsning 4 (640) 20 m. argon+5 % brint

Tabel 3 - Strukturen i 4 svejsninger

I tabellen ovenfor (Tabel 3) ses strukturen for de 4 svejsninger. Materialet i svejsningerne har vret varmet op til en temperatur i det autenitiske omrde. Efterflgende sker der en afkling. Denne type struktur kaldes Widmannstttenstruktur12, og den er karakteriseret ved lyse omrder af ferrit og mrke omrder med perlit.

Strukturen i HAZ
HAZ beskriver det omrde omkring en svejsning der har vret opvarmet uden at smelte13.
Svejsning 1 (sum 640) 10 m. argongas Svejsning 2 (sum 640) 20 m. argongas Svejsning 3 (sum 640) 40 m. argongas Svejsning 4 (sum 640) 20 m. argon+5 % brint

Tabel 4 - Strukturen i HAZ for de 4 svejsninger

I HAZ-omrder er der sket en normalisering. En normalisering14 er karakteriseret ved en opvarmning til hel eller delvis austenitisering efterfulgt af en kontinuert kling. Resultatet er en mere finkornet struktur end i selve svejsesmmen, den finkornede struktur ses p Tabel 4

12 13

Metallurgi for ingenirer, 9. udgave, Conrad Vogel mf, s. 403+404 http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Teknik/Svejsning_og_lodning/HAZ d.02.5.2012 kl. 14

Side 20 af 21

Delprve 2 Svejserapport

SDU Casper Jrgensen

Materialer og Processer 1. maj 2012

Er der nogen forskel i de forskellige svejsninger?

Det kan vre svrt at se forskel p de 4 svejsninger. Med hensyn til hvilke svejsninger som har mest perlit. Iflge teorien burde det vre svejsning 1 og 4. Strre vinkel = strre smeltebad og mindre indbrdningsdybde Indbrndingsdybden p svejsningerne passer godt overens med teorien, se figur 12. Iflge teorien burde svejsning nr. 1 have den mindste
Figur 12 - Svejsninger efter slibning

svejsebredde da spidsvinkelen er mindst, og svejsning 3 burde have den strste svejsebredde. Det er dog ikke tilfldet, og kan skyldes at svejseprverne blev lavet p samme koldtrukne rr. De indtegnede svejsninger p Figur 12 er ikke prcises men bare indikeringer. Se tabel 2 s. 14 for de mlte vrdier. Svejsning 2 og 4 har samme vinkel. Men nr. 4 er strre ind nr. 2, dette skyldes brinten i beskyttelsesgasen i svejsning 4.

Konklusion
Svejsningernes bredde blev ikke som jeg forventet. Dette kunne skylde, at alle 4 svejsninger er lavet p samme rr efter hinanden og derfor en forhjet temperatur. Temperaturen har en stor indvirkning p svejsningens slutresultat. Resultatet p svejsevelsen er at: Elektrodens vinkel bestemmer svejsningens indtrngningsdybde samt svejsebredde. En lille vinkel betyder en lille svejsebredde men en stor indtrngningsdybde grundet koncentrationen af varmen. Ved brug af beskyttelsesgas med brint udvikles der mere varme. Iflge forsget betyder det en strre svejsebredde og indtrngningsdybde.
14

Metallurgi for ingenirer, 9. udgave, Conrad Vogel mf, s. 415+416

Side 21 af 21