Indholdsfortegnelse

1 Indledning....................................................................................................................................... 4 1.1 Problemformulering i tekstform...........................................................................................4 1.2 Problemformulering i punktform.........................................................................................4 2 Tidlige matematiske koncepter.....................................................................................................5 2.1 Hvad er matematik?............................................................................................................... 5 2.2 Tidligeste matematiske koncepter........................................................................................ 6 2.3 Bemrkelsesvrdige Fund................................................................................................... 7 2.3.1 Allertidligeste evidens.................................................................................................... 7 2.3.2 Lebombo og Ishango benene......................................................................................... 7 2.3.3 Plimpton 322.................................................................................................................... 7 3 Talsystemer og problemstillinger................................................................................................. 8 3.1 Hvad er et talsystem?............................................................................................................. 8 3.2 Forskellige talsystemer...........................................................................................................9 3.2.1 Det Egyptiske talsystem................................................................................................. 9 3.2.2 Det Babylonske talsystem............................................................................................ 10 3.3 Fejlagtige beregningsmetoder............................................................................................. 11 3.3.1 Fejltagelser i Egyptisk matematik............................................................................... 11 3.4 Ulselige problemstillinger................................................................................................. 13 3.4.1 Cirklens kvadratur........................................................................................................ 13 3.4.2 Pythagoras rdder.........................................................................................................14 3.4.3 Ulste problemstillinger i dag.....................................................................................14 4 Algoritmebegrebet........................................................................................................................ 15 4.1 Hvad er en algoritme?..........................................................................................................15 4.2 Manuelle anvendelser.......................................................................................................... 16 4.3 Manuelle anvendelseseksempler........................................................................................16 4.3.1 Regnehierarkiet............................................................................................................. 16 4.3.2 Funktion..........................................................................................................................17 4.3.3 Differentialregning........................................................................................................17 4.4 Computerteknologiske anvendelser.................................................................................. 18 4.4.1 Tilgang i computerteknologisk anvendelse...............................................................18 4.5 Computerteknologiske anvendelseseksempler................................................................18 4.5.1 Quick sort....................................................................................................................... 18 4.5.2 Space partitioning tree..................................................................................................19 5 Konklusion.....................................................................................................................................20 6 Bilag................................................................................................................................................ 21 6.1 Forsiden.................................................................................................................................. 21 6.2 Egyptiske hieroglyffer.......................................................................................................... 21 6.3 Babylonske tal........................................................................................................................21 7 Litteraturliste................................................................................................................................. 22 7.1 Bger....................................................................................................................................... 22 7.2 Hjemmesider......................................................................................................................... 22 7.3 Inspirationskilder..................................................................................................................22 8 English Summary......................................................................................................................... 23

"As far as the laws of mathematics refer to reality, they are not certain; and as far as they are certain, they do not refer to reality"

A. Einstein

1 Indledning

1 Indledning
1.1 Problemformulering i tekstform
Tidlige matematiske koncepter, herunder talsystemer og fejlagtige beregningsmetoder samt ulselige problemstillinger i et givent talsystem. (dvs. som s kan lses i et nyt talsystem) Algoritmebegrebet med eksempler p algoritmer indenfor computerteknologi svel som i mere manuel anvendelse.

1.2 Problemformulering i punktform

Herunder er en liste over de sprgsml der vil blive stillet og besvaret i opgaven, opstillet i punktform, samt indikeret taksonomisk niveau (Redegrelse, Analyse og Perspektiv) og tildelt emne side antal. Tidlige matematiske koncepter Hvad er matematik Tidligeste matematiske koncepter Bemrkelsesvrdige fund Talsystemer og problemstillinger Hvad er et talsystem? Forskellige talsystemer Fejlagtige beregningsmetoder Ulselige problemstillinger Algoritmebegrebet Hvad er en algoritme? Manuel anvendelse Eksempler p anvendelse Computerteknologisk anvendelse Eksempler p anvendelse (3 sider) 1 side 1 side 1 side (7 sider) 1 side 2 sider 2 sider 2 sider (5 sider) 1 side side 1 side side 1 side (R) (A) (R) (R) (A) (R) (A) (A) (A) (R) (R) (A)

2 Tidlige matematiske koncepter

2 Tidlige matematiske koncepter

Vi vil i dette afsnit redegre for- og analysere tidlige matematiske koncepter, med start fra menneskets aller tidligeste skridt ind i matematikkens verden vi vil begynde med en underbyggende definition for, hvad matematik egentlig er.

2.1 Hvad er matematik?

Hvordan begrebet matematik defineres afhnger lidt af opfattelsen af, hvad matematik indebrer. Selve ordet matematik stammer fra det grske (mthma), og betyder direkte oversat at lre 1. Men hvad dkker dette begreb over helt konkret? Matematik kan defineres p mange mder. Vi plejer gerne i dag, at kalde matematikken for mngde lre, men dette dkker ikke over hele begrebet mngde lre er nemlig kun n gren af disciplinerne indenfor matematik. At forst mngde, magnitude og form er i vrigt ikke en evne som er unik for mennesket. Dette er et basalt instinkt, som de fleste dyr besidder, og er afhngige af mht. deres overlevelse (f. eks. at kunne vurdere om et andet dyr er for tt p, og derved er en trussel). I modstning til andre dyr, har vi mennesker udviklet komplekse systemer og strukturalle koncepter op omkring dette basale instinkt. Vi har opfundet symboler og tilhrende ord for numeriske vrdier, som bliver redskabet for bde det skriftlige og mundlige matematiske sprog. Et sprog som er universalt, og hvis egenskaber er under konstant udvikling. Matematikken breder sig ogs ud i adskillige discipliner, fra den basale mngde lre, som danner fundamentet for moderne matematik, til geometrien, hvor vi anvender matematikken til at beskrive former, strrelse og position i relation til hinanden, til infinitesimalregning, hvor vi regner med uendelig sm strrelser. Overordnet er matematik en abstrakt metode, hvorved man kan beskrive virkeligheden vha. tal og symboler. Evnen til at genkende strrelser og stte tal p, beregne os frem til resultater vha. formler og videreudvikle p eksisterende viden ud fra bevisfrelse, er essentiel for, hvad der gr os til mennesker, og det er dt der gr os unikke det, at kunne tnke abstrakt. Og det er denne sofistikerede viderebygning p den instinktive sans for mngde, magnitude og form mm., som vi vil undersge historien af i dette dokument.
1 Kilde (ii): Wikipedia http://en.wikipedia.org/wiki/Mathematics

2 Tidlige matematiske koncepter

2.2 Tidligeste matematiske koncepter

Med en forstelse for, hvad begrebet matematik indebrer, har vi nu etableret rammen for, hvor matematikken tager sin begyndelse i historien, og vi kan nu, ud fra denne ramme diskutere hvordan de tidligeste matematiske koncepter opstr.

Det er vigtigt for lseren, at forst, at noget af flgende afsnit er en generel tilgang til sprgsmlet, da rsagerne varierer fra kultur til kultur hovedpointen er at danne et overblik.

Strrelser har altid eksisteret, men for at beskrive en strrelse, skal man have et referencepunkt, dvs. et system hvori man beskriver en strrelse relativt til en anden. De tidligeste tal opstr som flge af udviklingen, hvor vi stopper med at vandre, men i stedet bygger landsbyer og gror vores fde frem for, at indsamle den. Herved opstr byttehandlen og der er nu behov for at kunne beskrive mngde (f. eks. vgt eller antal vare). Idet vi nu gror fden, frem for at jage og indsamle den, er vi ogs blevet mere afhngige af rstiderne. Disse blev organiseret frst ved, at give stjernerne symboler (konstellationer), og man kunne derved aflse rstiden ved, at observere hvordan konstellationerne stod i forhold til Jorden, ofte angivet vha. konstruktioner (f. eks. Stone Henge2, Pumapunku3, etc.), hvilket er grunden til at stjernekonstellationerne i dag har myter og personificeringer forbundet til dem (f. eks. Aquarius/Vandmanden, bringer af forrsregnen ifg. Babylonsk mytologi). Vores forfdre kunne derved aflse p stjernehimmelen, hvor lang tid der var til efterr, hvor hsten skulle opmagasineres til vinteren, og forret, hvor der skulle ss. Senere begynder man at katalogisere cyklussen ved at tlle dage, inddrage mnens faser og andre faktorer, der hjalp med at stte system i det, som vi kender i dag som kalenderen. Et af de hidtil ldste verificerede arkologiske fund, der viser matematisk kundskab, er Ishango benet (se punkt 2.3.2 Lebombo og Ishango benene, s. 7), er dateret til at vre r omkring 22.000 r gammelt. Denne udvikling af systemer til, at beskrive strrelser og anvende dem til at danne reference for tid og sted, danner basis for vores frste skridt ind i en verden af tal, og er de aller tidligeste eksempler p matematiske koncepter anvendt i praksis. Vi vil under nste punkt gennemg noget af det levnede evidens for pstandene prsenteret p denne side.
2 Stone Henge, oldtids konstruktion i Storbritanien http://en.wikipedia.org/wiki/Stonehenge 3 Pumapunku, oldtids konstruktion i Bolivien http://en.wikipedia.org/wiki/Pumapunku

2 Tidlige matematiske koncepter

2.3 Bemrkelsesvrdige Fund

For at understtte og prcisere, hvor og hvornr disse frste skridt ind i matematikkens verden finder sted, vil jeg opridse nogle af de ldste og mest kontroversielle fund der er gjort igennem tiden og kort gennemg det levnede evidens. 2.3.1 Allertidligeste evidens I en grotte i Syd Afrika har man fundet to okker sten, som der tilsyneladende er blevet ridset geometriske figurer p. Da man ikke kan anvende kulstof-14 metoden 4 p sten, anvendte man to forskellige nyere teknikker til datering af stenene, thermoluminescence5 og optisk stimuleret thermoluminescence. Man konkluderede ud fra disse dateringsmetoder, at stenene mtte vre omkring 70.000 r gamle. 6 2.3.2 Lebombo og Ishango benene Der er blevet fundet mange af disse skaldte optllings-ben, som giver os et klart billed af, at for omkring 22.000 r siden begyndte menneskene at tlle. To af disse er mere eller mindre kendt for at vre de ldste af slagsen Lebombo benet, dateret til omkring r 35.000 BCE, og Ishango benet, dateret til noget mellem 22.000 BCE 7. Det ene, Lebombo benet, viser os at man forsgte enten at holde styr p mnefaserne eller menstruationscyklus. Det andet, Ishango benet, antages for at vre et mlevrktj. 8 2.3.3 Plimpton 322 Fra det gamle Mesopotamien har vi mange ler tavler, som bde giver os et historisk, religist og matematisk indblik i deres kultur. Plimpton 322 tavlen er en af de mest kontroversielle fund, da den viser Pythagoras 9 lrestning a 2+b2=c2 i anvendelse tusind r inden Pythagoras overhovedet levede tavlen er nemlig dateret til omkring r 1800 BCE, og Pythagoras kommer frst til verden i r 570 BCE. 10
4 5 6 7 Kulstof-14 metoden, dateringsmetode http://en.wikipedia.org/wiki/Radiocarbon_dating Thermoluminescence http://en.wikipedia.org/wiki/Thermoluminescence Kilde (iv): http://www.accessexcellence.org/WN/SU/caveart.php Ishango benet er et af de hidtil ldste kendte og verificerede fund der viser matematisk kunnen. Kilde (iii): Weisstein, Eric W. "Ishango Bone." From MathWorld--A Wolfram Web Resource. http://mathworld.wolfram.com/IshangoBone.html 8 Kilde (ii): http://en.wikipedia.org/wiki/Tally_stick 9 Pythagoras, grsk filosof og matematiker http://en.wikipedia.org/wiki/Pythagoras 10 Kilde (ii): http://en.wikipedia.org/wiki/Plimpton_322

3 Talsystemer og problemstillinger

3 Talsystemer og problemstillinger
Forskellige kulturer opfandt forskellige talsystemer, og vi skal i dette afsnit analysere et par af de mest interessante, som viser hvor stor forskel der kan vre p disse. Jeg vil starte med at kort forklare, hvad et talsystem egentlig er, og hvori dets egenskaber ligger.

3.1 Hvad er et talsystem?

Tal udgr i sig selv ikke et talsystem, men danner kun fundamentet for dette. Talsystemer bestr af en serie af unikke symboler (talord system 11), som reprsenterer en numerisk vrdi, og et st regler som definerer, hvordan systemet kan manipuleres (aritmetik 12), hvordan det kan mles (metrologi13) og hvordan det skrives og lses (base14).

Det er her vigtigt at forst, at ikke alle talsystemer adlyder de samme aritmetiske regelst (aksiomer15), selvom man skulle tro det f. eks. adlyder imaginre tal 16 ikke regnereglen om at ethvert tal ganget med sig selv resultere i et positivt tal ( i = 1 ).17

Talsystemet er sledes en sammenfatning af undersystemer, som tilsammen udgr en helhed. Systemet kan anvendes til at reprsentere og manipulere arbitrre vrdier (algebra18), hvorfra man kan derivere formler, der yderligere underbygger systemets integritet. Forskellige talsystemer er nyttige til forskellige ting. Basen af et talsystem kan vre afgrende for dets simplicitet og funktion. F. eks. anvender vi base-2 (binrt talsystem 19) til maskinsprog, hovedsageligt pga. dets simplicitet og hurtighed mht. operationer der kan udfres f. eks. bit-shift, en operation der udelukkende er en egenskab af det binre talsystem, operationen flytter simpelthen alle bits (tal) en, eller flere positioner, hvilket er det tilsvarende i binr til multiplicering og division (eksempelvis 0110 (6) 1100 (12) ).
11 Talord system, et symbolsk system (f. eks. det romerske talord system, som bestr af bogstaver) for numeriske vrdier http://en.wikipedia.org/wiki/Numeral_system 12 Aritmetik, basale regneregler og metoder http://en.wikipedia.org/wiki/Arithmetic 13 Metrologi, mle-videnskab http://da.wikipedia.org/wiki/Metrologi 14 Base, definerer grundtallet for et talsystem http://en.wikipedia.org/wiki/Radix 15 Aksiom, en grundantagelse for et logisk system http://da.wikipedia.org/wiki/Aksiom 16 Imaginre tal http://en.wikipedia.org/wiki/Imaginary_number 17 Kilde (ii): http://en.wikipedia.org/wiki/Number_system 18 Algebra ( al-jabr, betyder restauration), en gren af matematik der introducere variabler http://en.wikipedia.org/wiki/Algebra 19 Binrt talsystem http://en.wikipedia.org/wiki/Binary_numeral_system

3 Talsystemer og problemstillinger

3.2 Forskellige talsystemer

Jeg vil introducere et par talsystemer, og deres egenskaber, for at underbygge nste emne. Der vil undervejs vre ppeget eventuelle begrnsninger eller fejl i et givent talsystem. 3.2.1 Det Egyptiske talsystem Det Egyptiske talsystem var hieroglyf-baseret, dvs. den skrevne form involverede ikke positionsbestemt talvrdi, man skrev simpelthen bare symbolerne op indtil summen af dem angav det tal man havde i sinde af skrive. Systemet var base-10, formegentlig motiveret af de ti fingre p vores hnder, dvs. et decimal-system, ligesom vores eget. 20

Kildekritisk bemrkning: Der er nogen forvirring omkring, hvorvidt symbolet for 10 5 (100.000) er en fugl, fisk, eller andet forskellige kilder angiver forskellige meninger om dette.

Heltal Hieroglyffer 1 10 102 103 104 105 106

Brker blev i det Egyptiske talsystem opskrevet som en sum af reciprokke 21, og man skrev det med et symbol (Horus' je) som indikerede, at dette var en brk, og under denne skrev man tallet, hvis reciprokke man nskede at angive dette gjaldt alle brker undtagen de oftest anvendte , , og , som havde sine egne specielle symboler. 22 Brk Hieroglyffer

Som man nok kan gennemskue, set med moderne jne, er det ikke sjovt at skrive store tal, eller meget sm brker f. eks. ville tallet 999.999 best af 54 hieroglyffer, og opskrivning af brker vil jeg overlade til lserens fantasi, da de bestemt heller ikke er morsomme.
20 Kilde (i): The Mathematics of Egypt, Mesopotamia, China, India and Islam, s. 13, afsnit 3. 21 Reciprok, et tals multiplikative invers http://da.wikipedia.org/wiki/Reciprok 22 Kilde (i): The Mathematics of Egypt, Mesopotamia, China, India and Islam, s. 14, afsnit 1.

3 Talsystemer og problemstillinger

3.2.2 Det Babylonske talsystem I kontrast til det Egyptiske talsystem, er talsystemet som Babylonerne anvendte er meget anderledes, og kompleksiteten af det er langt strre. Babylonerne var meget kreative, og var de frste som opfandte blandt andet positions-systemet 23, samt tildels nul-tallet24. Babylonerne anvendte ler tavler til at nedskrive deres matematiske beregninger. Vi har bevis for, at brnene der gik i det der svarer til skole, fik opgaver udleveret, og afleverede lektier p sdanne tavler 25. Vi kan se, at de havde en fantastisk forstelse for avanceret matematik og geometri, som vi ser i problemstillingerne, som de lste p disse lektie ler tavler26. Skriveformen kaldes kileskrift27, og tal symbolerne (se bilag 6.3 Babylonske tal, s. 21) er meget nemmere at forst end de Egyptiske hieroglyffer (se 3.2.1 Det Egyptiske talsystem, s. 9). Talsystemet Babylonerne anvendte er vsentlig anderledes fra det vi kender i dag, og s alligevel ikke. Det Babylonske talsystem var base-60, dvs. sexagesimal 28, som stammer fra de tidligere Sumeriske og Akkadianske talsystem. Babylonerne forbedredede dog systemet vsentligt idet de opfandte og indfrte positions-systemet et system vi stadig bruger i dag. Selvom et sexagesimal system virker langt fra, hvad vi er vant til, var systemet stadigvk inspireret og motiveret af vores fingre ligesom Egypterne. Mden man talte vha. fingrene var ved, at bruge fingrenes knogleledene. Ved at kombinere venstre og hjre hnd symboler for forskellige tal, kunne man danne utroligt hje tal, alene vha. hnderne. Nr man er vant til et bestemt system, f. eks. decimal-systemet, som vi bruger i vores matematik, kan man ikke umiddelbart se, hvad det skulle gavne, at have et base-60 system i stedet for det virker forvirrende for de fleste at tnke over. Men prv at se p klokken. Hvilket talsystem er tiden i dag baseret p? Det er nemlig sexagesimal. Der er 60 sekunder p et minut, 60 minutter p en time, etc. 29
23 Positions-systemet, en metode hvorved positionen af et givent talsymbol i et tal afgre dets reelle vrdi. Kilde (ii): http://en.wikipedia.org/wiki/Positional_notation 24 Kilde (ii): http://en.wikipedia.org/wiki/0_(number)#History 25 Kilde (vii): BBC's The Story of Maths, episode 1. 26 Kilde (i): The Mathematics of Egypt, Mesopotamia, China, India and Islam, s. 92, afsnit 2 til s. 99 27 Kileskrift (cuneiform) http://da.wikipedia.org/wiki/Kileskrift 28 Sexagesimal http://en.wikipedia.org/wiki/Sexagesimal 29 Kilde (ii): http://en.wikipedia.org/wiki/Babylonian_mathematics

10

3 Talsystemer og problemstillinger

3.3 Fejlagtige beregningsmetoder

Fejl forekommer af og til under udviklingen, og selvom man mske forstod problemet i tiden, var det ikke altid umiddelbart til at lse ofte fordi man kiggede de forkerte steder (f. eks. hvis fejlen l i talsystemet, men kun kiggede p regnestykket). 3.3.1 Fejltagelser i Egyptisk matematik P trods af deres fantastiske formen, havde Egypterne ikke nogle standard ml i deres metrologi. Grunden til dette var, at de anvendte kropsdele til, at angive lngde 30.31 Ydermere kan vi ud fra Rhind papyrussen32 se, hvordan de lste bestemte matematiske problemstillinger, og i denne finder vi nogle fejlagtige beregningsmetoder. I Rhind papyrussen finder vi den tidligeste kendte approximering af vrdien for . Vrdien tilnrmes i den ca. 3500 r gamle papyrus ved flgende kalkulation;

256 3.16 81

denne vrdi er ca. 1% vk fra den sande vrdi af .

Den tilnrmede vrdi af betyder sledes at alle beregninger der involverer , vil afgive forkerte resultater f. eks. arealet af en cirkel. Hvis vi kigger p problem nr. 48, i Rhind Papyrussen, s ser vi for det frste, at Egypterne ikke anvendte formularer, som vi gr i dag, men i stedet anvendte en logisk algoritme (se punkt 4.1 Hvad er en algoritme?, s. 15) tilgang. De lavede frst to multipliceringer; cirklens diameter i anden, og cirklens diameter minus en, i anden. S gangede de forholdet mellem disse med diameteren i anden ved en omformulering af udtrykket vises ogs den approximerede vrdi for . 33 Egyptisk formel Moderne formler
2

(d 1) 2 1 256 2 A= d = d 4 81 d2

( )

1 A= d 2 eller A= r 2 4

Hvis man prver formlen efter, vil man indse, at jo strre cirklen er, desto mere uprcis bliver beregningen dette er pga. vrdiens ene procentdels fejl-margin.
30 Kilde (vii): BBC's The Story of Maths, episode 1. 31 Kilde (ii): http://en.wikipedia.org/wiki/Cubit 32 Rhind papyrussen, matematik historisk artifakt fra det gamle Egypten, dateret til omkring 1650-1550 BCE http://en.wikipedia.org/wiki/Rhind_Mathematical_Papyrus 33 Kilde (i): The Mathematics of Egypt, Mesopotamia, China, India and Islam, s. 29, afsnit 2 til s. 31

11

3 Talsystemer og problemstillinger

I et andet omrde, som Rhind papyrussen gennemgr i problem nr. 14 er, angives der en generel metode, hvorved en given firkants areal kan beregnes. Metoden virker i nogle tilflde, men fejler i andre. Metode lyder sledes; for en given firkant, beregnes arealet ved, at tage produktet af den halve sum for de modstende sider. 34 Den generelle Egyptiske formel for beregning af en vilkrlig firkants areal

A=(

a 1+a 2 b1 +b2 )( ) 2 2

Vi vil nu undersge om, hvorvidt formlen holder vand for forskellige firkanter. Kvadrat Vi starter med antage firkanten for, at vre et kvadrat for at vise at korrektheden, behver vi blot reducere udtrykket, for at give os den moderne formel; A=( Rektangel Vi antager firkanten for, at vre et rektangel vi reducere udtrykket igen; A=( Rombe Vi antager firkanten for, at vre en rombe, og lader a vre led med 5 og b vre lig med 6; A=( 5+5 6+6 )( )=30 2 2 dette er forkert a +a b+b 2a 2b )( )=( )( )=a b 2 2 2 2 dette er korrekt a +a a+a 2a 2a )( )=( )( )=a 2 2 2 2 2 dette er korrekt

Hvis vi udregner med en af de moderne metoder fr vi, at A=h g =4 6=24 bemrk, at jeg anvendte siderne 5 og 6 (dobbelt af 3), og derfor ved jeg, at hjden h, vil vre 4 ud fra Pythagoras lrestning. Vi ser her, at den generelle Egyptiske formel for areal beregning af en firkant, er enten lig med eller over det reelle areal af firkanten ( A Egyptisk A Reel ). Den Egyptiske formel virker sledes, hvis og kun hvis firkanten er et rektangel.
34 Kilde (v): http://www.math.uoc.gr/~ictm2/Proceedings/pap65.pdf s. 3

12

3 Talsystemer og problemstillinger

3.4 Ulselige problemstillinger

Under udviklingen af matematikken opstr en serie af ulselige problemstillinger, som tildels var forskyldt af det anvendte talsystem, eller manglen p ndvendige formler og konstanter. Vi vil undersge et par af de mest ijenfaldende. 3.4.1 Cirklens kvadratur Denne problemstilling opstod i det gamle grkenland, og den frste matematiker som er associeret med problemet er Anaxagoras 35, som arbejdede p at lse det imens han sad i fngsel. Problemstillingen lyder sledes;

Cirklens kvadratur problemformulering: Konstruer et kvadrat med kun passer og lineal, hvis areal er lig med en given cirkel.

I det gamle grkenland angreb Hippocrates af Chios 36 problemet ved at tage udgangspunkt i et polygon, hvor man udregnede arealet af polygonen og fordoblede sideantallet hvis gentaget nok gange, fr man en udemrket approximering af cirklens areal, og tanken var at siden et polygon kan kvadreres, s br cirklen ogs kunne. 37 Man indser ikke fr r 1882 AD, hvor den tyske matematiker Ferdinand von Lindemann beviste opgaven ulselig, at grunden til regnestykket ikke kan lade sig gre, er fordi tallet ikke er konstruerbart, men transcendent hvilket bygger p beviset for transcendente tal38, som frst bevises i r 1844 af Joseph Liouville.37 P trods af bevisfrelsen for, at cirklens kvadratur er ulselig kun vha. af passer og lineal, har det ikke holdt folk tilbage for at prve alligevel igennem tiden. Der findes mange forsg p at lse problemet, hvoraf de fleste har fejlet. Der er endda pstande om, at have lst det, men ud fra min research p emnet, lader de fleste til ud fra mit eget synspunkt, at vre falske eller ikke-valide beviser. 37 Vi m konkludere, at pga. de anvendte talsystemer ikke havde noget koncept om transcendente tal, kunne det ikke bevises, at problemstillingen om cirklens kvadratur er ulselig med den moderne forstelse for transcendente tal, kan vi bevise dette.
35 36 37 38 Anaxagoras http://en.wikipedia.org/wiki/Anaxagoras Hippocrates af Chios http://en.wikipedia.org/wiki/Hippocrates_of_Chios Cirklens kvadratur http://en.wikipedia.org/wiki/Squaring_the_circle Transcendente tal http://da.wikipedia.org/wiki/Transcendente_tal

13

3 Talsystemer og problemstillinger

3.4.2 Pythagoras rdder De gamle grkere havde indtil flere gange haft sammenstd med det uendelige, og de var ikke synderligt glade for begejstret for det. En af disse sammenstd havde, at gre med forholdet mellem sidelngden og diagonalen i et kvadrat. 39 Problemet opstr i det, at man ikke kan beskrive dette forhold mellem kvadratets sidelngde og dets diagonal med et rationalt tal. Pythagorerne forsgte forgves at udregne forholdet. Grunden til dette er, at nr man vil udregne dette, fortstter udregningen i et uendeligt antal gentagende skridt, f. eks. 2 , hvis tilnrmede vrdi senere bliver kendt som Pythagoras konstant (1.4142135623). 40 Simpel konstruktion Sofistikeret konstruktion

2=1+

1 1 2+ 2+...

1 1 2= 1+ 4 n+1 1 4 n+3 n=0

)(

Eudoxus af Cnidus udviklede en metode til at reprsentere disse irrationale tal vha. proportions lren man undgik sledes tanken om det uendelige. 39 3.4.3 Ulste problemstillinger i dag Afslutningsvis vil jeg tage et kort jeblik og perspektivere over nutidens ulste problemstillinger. Vi har nemlig stadig mange ulste matematiske problemer, dog en anelse mere komplicerede end de, som de gamle kulturer sloges med f. eks. Riemann hypotesen 41.42

Flgende er en personlig bemrkning, og ment som perspektivering til vrige underemner i dette kapitel af dokumentet.

Paul Dirac43 mente, at ligninger der beskriver virkeligheden skal have matematisk sknhed, og ud fra dette kunne man stille sig selv sprgsmlet; gr irrationale tal det? Man kunne se det for en fundamental fejl i vores talsystem, og derved vores forstelse. Det er vrd at tnke over, at vi ikke er p vores ypperste, og der er en del at lre endnu.
39 40 41 42 Kilde (vi): http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/681/1/antikken.pdf Kilde (iii): http://mathworld.wolfram.com/PythagorassConstant.html Riemann hypotesen http://mathworld.wolfram.com/RiemannHypothesis.html Kilder (ii & iii): http://mathworld.wolfram.com/UnsolvedProblems.html og http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_unsolved_problems_in_mathematics 43 Paul Dirac, fysiker indenfor kvantemekanikken http://en.wikipedia.org/wiki/Paul_Dirac

14

4 Algoritmebegrebet

4 Algoritmebegrebet
Algoritmebegrebet, og metoden, har sin oprindelse i den islamiske kultur omkring 14. tallet. Selve ordet algoritme kommer af opfinderens arabiske navn Ab Abdallh Muammad ibn Ms al-Khwrizm44 som i vrigt ogs udviklede algebra, p baggrund af hans studeringer af ldre Hindu sanskrit tekster. 45

Det er vigtigt for lseren, at forst, at noget af dette kapitel er baseret p baggrundsviden, som autodidakt programmr verificerende kilder indsat i fodnoterne.

4.1 Hvad er en algoritme?

En algoritme er en serie af utvetydige instruktioner og regler, som lser en bestemt problemstilling. Instruktionerne kan enten vre logisk bestemmelse eller operationer p data.46 Algoritmer er oftest tnkt, at vre udelukkende computerteknologisk-relateret, men dette passer ikke helt. Det er korrekt, at algoritmer er en meget vigtig del af computerteknologien, men vi anvender skam ogs algoritmer i andre kontekster. Den originale definition af begrebet var ment som et matematisk redskab, og gik ud p at definere den mest effektive metode hvorved en given problemstilling lses p. Ud fra dette, kan vi jo fortolke og tilpasse begrebet til at hre ind under computerteknologien, som har vi gjort. Vi kan endda sige, at effektivisering generelt, er algoritme-relateret f. eks. effektiviseringen af produktionen af en vare p en fabrik, eller den nemmeste mde at blande et st kort p. For at give et forklarende eksempel, kan vi evt. se p kryptografi. Kryptografi er baseret p algoritmiske regelst og operationer. Nr noget krypteres, f. eks. et streng af karakterer (bogstaver), s flger man en foruddefineret algoritme, f. eks. for hver karakter; erstat karakteren med karakteren to skridt hjere i alfabetet, og for hver anden karakter; erstat karakteren med karakteren fire skridt lavere i alfabetet. Dette gr at man kan have en modparts algoritme (en skaldt invers algoritme), som kan dekryptere den krypterede streng af karakterer, og derved lse beskeden den mtte indeholde en metode som ofte har vret anvendt under krige via sendebud, radio, etc.
44 Kilde (ii): http://en.wikipedia.org/wiki/Al-Khwrizm 45 Kilde (i): The Mathematics of Egypt, Mesopotamia, China, India and Islam, s. 517, afsnit 1. 46 Kilde (ii): http://en.wikipedia.org/wiki/Algorithm

15

4 Algoritmebegrebet

4.2 Manuelle anvendelser

Nr vi flger et foruddefineret st instruktioner for, at lse en given problemstilling er dette, at flge en algoritme. Vi bruger det ofte i matematikken uden, at tnke over at vi flger dette princip. Noget s simpelt som aritmetiske operationer i matematikken; addition, subtraktion, multiplicering, division, etc. Alle disse er elementer der gres brug af i algoritmer, men er ogs samtidig en algoritme i sig selv. Man kan for s vidt tnke p begrebet, i en matematisk forstand, som vrende en hndgribelig opgave, som er veldefineret og ikke krver nogen kreativ lsning, da lsningen br vre resultatet af, at flge instruktionerne. Sledes kan vi betragte regneregler, formler og lign. indenfor matematikkens verden for at vre simple algoritmer.

4.3 Manuelle anvendelseseksempler

Vi vil nu gennemg nogle forskellige eksempler p manuel anvendelse af algoritmer i en manuel matematisk kontekst. 4.3.1 Regnehierarkiet Principperne som regnehierarkiet 47 giver os i matematikken er en algoritme, som srger for at vi ikke bryder matematik lovene. Algoritmen er enkel at forst, men er svr at opskrive i tekstform, da den ogs bestr af logiske bestemmelser og betingelser. Algoritmen lyder som flger; 1. Hvis indeholdet har parenteser, g til skridt 1 med indeholdet for hver af disse. 2. Hvis indeholdet har potenser eller rdder, g til skridt 1 med indeholdet for hver af disse (dvs. eksponenten og/eller rodens indhold), beregn eller omdan herefter. 3. Hvis indeholdet har multipliceringer eller division, g til skridt 1 med indeholdet for hver af disse (nvner og tller), beregn eller omdan herefter. 4. Hvis indeholdet har addition eller subtraktion, beregn. Regneregler kan selvflgelig omg mden man udregner tingene p, f. eks. ved reducering eller ekspandering af led i et udtryk ovenstende er en kort opridsning af algoritmen.
47 Regnehierarkiet http://en.wikipedia.org/wiki/Order_of_operations

16

4 Algoritmebegrebet

4.3.2 Funktion En matematisk funktion er en algoritme, idet den bestr af en serie af instruktioner, som udelukkende bestr af aritmetiske operationer. I et konkret eksempel, kan vi tage udgangspunkt i en tilfldig funktion for et andengradspolynomium. Lad funktionen vre f ( x)=2x 2+3x+5 . Vi indstter en vrdi (5) i funktionen, og erstatter derved alle forekomster af variablen x med 5, og udregner simpelthen resultatet; f (5)=2 52+3 5+5=70 4.3.3 Differentialregning Hvis man endnu ikke har lrt regnereglerne der glder indenfor differentialregning, anvender man en algoritme til, at differentiere en funktion og derved bestemme dens afledte funktion. Vi kalder denne algoritme for tre-trinsreglen 48, og den defineres ved tre simple skridt, eller instruktioner. Hvis vi tager udgangspunkt i en vilkrlig funktion f ( x) , og vi nsker at finde dens afledte funktion f ' ( x) vha. tre-trinsregel algoritmen. Algoritmen lyder nu som flger;49 1. Opstil et udtryk for funktionens tilvkst y= f ( x+ x) f (x ) 2. Bestem differenskvotienten (sekanthldningen) y f ( x+ x) f ( x) = x x 3. Bestem grnsevrdien (differentialkvotient) ved, at lade x g imod nul. f ( x+ x) f ( x) f ' ( x)= lim x x 0

Vi har derved bestemt den afledte funktion f ' ( x) for en vilkrlig funktion f ( x) , uden nogen form for beregning, men udelukkende ved at forholde os til en serie af utvetydige instruktioner en algoritme.
48 Tre-trinsreglen, en algoritme til bestemmelse http://matematikb.wikispaces.com/Tretrinsreglen 49 Kilde: Min Mat-B disposition (s. 32) http://www.scribd.com/doc/57746072/Mathematics-Disposition

17

4 Algoritmebegrebet

4.4 Computerteknologiske anvendelser

Uden algoritmer, havde computeren simpelthen ikke kunnet fungere. Computersystemer er bygget op omkring algoritmer, lige fra kernel 50 til de programmer man bruger. 4.4.1 Tilgang i computerteknologisk anvendelse I computerteknologiens verden har vi en lidt anden tilgang til algoritmer, end for den manuelle anvendelse. Da vi har med en computer at gre, er arbejdet delegeret over p en maskine, og dette betyder at arbejdet ligger for s vidt kun i, at skrive algoritme-koden det er computeren der udfrer det reelle arbejde. Man ser derfor ikke p algoritmens arbejde, men i stedet p arbejdets vkst, nr man skriver en algoritme, og til at analysere denne vkst bruger vi den matematiske notation (store theta notation51).

4.5 Computerteknologiske anvendelseseksempler

Vi vil nu gennemg et par eksempler p algoritmer indenfor computerteknologien, og anvendelse deraf. Vi skal kigge p to vidt forskellige, bde i anvendelse og svrhedsgrad. 4.5.1 Quick sort Dette er en meget simpel algoritme. Problemstillingen der lses af denne algoritme er, som man mske kunne gtte ud fra navnet, at sortere en serie. 52 Algoritmen er som flger (bemrk, at der er mange variationer af denne); 1. Vlg middelvrdien i serien dette kalder vi pivot-punktet (omdrejningspunktet) 2. Del serien i to omkring pivot-punktet. For hver vrdi i serierne, udskift vrdier lavere end pivot-punktet i n af serierne, og vrdier hjere end pivot-punktet i den anden af serierne. 3. Gentag fra skridt nummer 1 for hver under-serie. Algoritmen flger alts algoritme paradigmet divide and conquer, da vi deler datast og opererer p hver af understtene for sig yderst effektivt p multi-kerne computere.
50 Kernel http://en.wikipedia.org/wiki/Kernel_(computing) 51 notation (store theta notation), en gren af store O notation. Verificerende kilde (ii): http://en.wikipedia.org/wiki/Big_O_notation 52 Kilde (ii): http://en.wikipedia.org/wiki/Quicksort

18

4 Algoritmebegrebet

Man behver ikke kende til algoritme teori for at kunne se, at algoritmens effektivitet er hurtig p data-st, hvor sttet er i nogenlunde orden i forvejen det man kalder best-case scenario i notation terminologi, som ved opskrivning ser sledes ud (n log (n)) . Hvis datasttet derimod er i fuldkommen uorden, alts worst-case scenario (n2 ) , s er algoritmen meget langsom, og en anden algoritme br derfor anvendes. 4.5.2 Space partitioning tree Partitionstrer er en af de mere avancerede og komplicerede algoritmer indenfor computerteknologien, og har mange forskellige anvendelser. De lser sledes ikke ndvendigvis n bestemt problemstilling. Der er mange varianter af partitionstrer (BSP53, QuadTree54, Octree55, etc.), flles for dem alle er, at de er indbegrebet af filosofien som ligger i hjertet af algoritmer; effektivisering. Partitionstrer anvender divide and conquer algoritme teknikken p et mere dynamisk plan, hvilket vil sige, at vi deler data op i en forgreningsstruktur, og beregner kun de ndvendige data. Dette er en smart mde at hndtere store st af data p, fordi hvis vi f. eks. forestiller os at vi skal rendere en 3Dscene i et spil, og vi skal n alle de ndvendige udregninger 30 til 60 gange i sekundet, s er det dumt at spilde tid p at udregne ting vi ikke kan se (f. eks. hvis et objekt befinder sig bag kameraet, eller bagved et andet objekt i scenen, som tilslrer objektet helt). Hvis vi tager udgangspunkt i den simpleste af de nvnte algoritmer, BSP-tret, s kan algoritmen anskues som flger; vi deler en 3D-scene i to halve (foran og bagved kameraet), hver halvdel har mske samme antal objekter, men da halvdelen er bagved rod-noden (kameraet) kan vi ignorere halvdelen af scenen allerede. Rod-noden indeholder nu alle objekter foran kameraet, og vi deler nu scenen igen (venstre og hjre halvdel foran kameraet). Denne procedure fortstter indtil der kun er t objekt i hver forgreningsnode. Forgreningstrukturen gr nu, at hvis n node er udenfor vores kameras synsvinkel, s vil alle forgreninger af denne node da ogs vre det, og vi har p effektiv vis derfor undget undvendige beregninger af en hel gren, kun ved at tjekke roden til den pgldende gren. Tr/nodestruktur-algoritmer anvendes ogs til kunstig intelligens, f. eks. stifinding, og er et af de bedste eksempler p dynamiske algoritmer der findes.
53 BSP, Binary Space Partitioning, en algoritme der resulterer i en datastruktur. Verificerende kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Binary_space_partitioning 54 QuadTree verificerende kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Quadtree 55 Octree verificerende kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Octree

19

5 Konklusion

5 Konklusion
Vi har i dette dokument undersgt tidligeste matematiske koncepter, ud fra definitionen, som vi lagde ud med, om hvad matematik indebre, herunder hvor, hvornr og hvordan disse opstod, inklusiv opbakkende evidens. Da vi gennemgik levnet evidens, fandt vi ud af, at matematikken har vret lnge undervejs (omkring 70.000 r), fr den nede det sofistikerede niveau, som vi har i dag. Vi etablerede her, at matematikken opstr som flge af udviklingen, som gjorde matematikken til en ren og skr ndvendighed. Vi har diskuteret forskellige talsystemer og deres egenskaber, herunder gennemgik vi to vidt forskellige systemer Egypternes og Babylonernes. Vi undersgte nogle af de beregningsmetoder som de gamle kulturer anvendte, og sammenlignede deres formler og tilgangsmetoder til problemstillinger med vores moderne metoder. Vi fandt ud af, i denne sammenhng, at nogle af disse beregningsmetoder var forkerte, og pga. enten manglen p forstelse for problemet, eller koncepter som simpelthen ikke eksisterede i deres talsystem, ledte til ulselige problemstillinger. En af de fejlagtige beregningsmetoder vi undersgte, var Egypternes generelle metode for areal beregning af en firkant, og vi forsgte her at udregne forskellige typer firkanter, opfulgt af en sammenligning af resultatet ud fra de moderne metoder. Vi mtte her konkluderede, at beregningsmetoden kunne ikke anvendes p alle typer firkanter, som kilden hvdede, at Egypterne mente, at den kunne, og var derfor forkert. Vi undersgte nogle af de ulselige problemstillinger, herunder cirklens kvadratur, som vi kom frem til, at pga. manglen p konceptet for transcendente tal, kunne de gamle grkere ikke drage en definitiv konklusion p problemet (i r 1882 AD., bevises problemstillingen ulselig af den tyske matematiker Ferdinand von Lindemann). Vi undersgte ogs Pythagoras rod problemet, hvor vi kom frem til, at problemet ikke kunne lses, da regnestykket kunne fortstte uendeligt (approximeringen af

2 ). Vi afsluttede kapitlet om ulselige problemstillinger ved, at perspektivere kort

Vi har defineret algoritmebegrebet, herunder opfinderens originale definition og

over stadig ulste problemstillinger i dag.

forgreningerne, som metoden har ledt til, samt givet teoretiske og praktiske eksempler p bde manuel og computerteknologisk anvendelse. Vi fandt ud af, at algoritmer spiller en vigtig rolle, ikke alene for computerteknologien, men ogs matematikken. Vi s p hvordan algoritmer udvikles, herunder lidt algoritme teori og anvendelsen af notation.

20

6 Bilag

6 Bilag
Flgende er en kompilation af alle anvendte og refererede bilag.

6.1 Forsiden
Kilde: Lavet af Casper B. Hansen, forfatter af opgaven.

6.2 Egyptiske hieroglyffer

Kilde (ii): http://en.wikipedia.org/wiki/Egyptian_numerals

6.3 Babylonske tal

Kilde (ii): http://en.wikipedia.org/wiki/File:Babylonian_numerals.svg

21

7 Litteraturliste

7 Litteraturliste
Herunder er en liste af henvisninger til litteratur, hjemmesider og andre medier anvendt som kildemateriale i opgaven.

7.1 Bger
i. The Mathematics of Egypt, Mesopotamia, China, India, and Islam (ISBN-13: 978-0-691-11485-9) Forfattere: Annette Imhausen, Eleanor Robson, Joseph W. Dauben, Kim Plofker, J. Lennart Berggren Publiceret: Princeton University Press, r 2007

7.2 Hjemmesider
ii. Wikipedia http://www.wikipedia.org/ Bemrk kildemateriale fra denne kilde kan vre unjagtig, og inddraget kildemateriale fra denne kilde er derfor verificeret andetsteds ogs, men den sekundre kilde er ikke ndvendigvis angivet for at undg for mange fodnoter. iii. Wolfram Math World http://mathworld.wolfram.com/ iv. Access Excellence http://www.accessexcellence.org/ v. Department of Mathematics, Crete University http://www.math.uoc.gr/

vi. RUDAR (Roskilde University Digital Archive) http://rudar.ruc.dk/

7.3 Inspirationskilder
Ikke ndvendigvis anvendt direkte som kildemateriale, men anvendt til at finde ider.
vii. viii. ix. BBC's The Story of Maths BBC's The Code BBC's Science & Islam

22

8 English Summary

8 English Summary
Throughout this document, we have discussed various topics concerning the history of mathematics. We began by defining the term, and with this definition in mind, went on to investigate how mathematics, having been a mere means of counting, took its first steps into becoming a fundamental discipline of science. We discovered, by examining the evidence, that mathematics saw the first light of day approximately 70.000 years ago. From its infancy to its great rise, we took a thorough look at some of the ancient mathematical formulae, and compared these to our modern day solutions to the exact same problem. We found out, that the lack of substantial knowledge, or the absence of appropriate number systems, had led to faulty calculations and unsolvable problems. We defined the term algorithm, along with an explanation of its origin og inventor. Furthermore, we discussed various uses for algorithms, including manual and computer scientific applications, during which we learned a bit about algorithm theory, touching ever so slightly on how these are developed and analyzed by the use of notation.

23