*

At

4;
0 0

4
CZ

Li

Michael Havsteen & Ove Hedegaard

Opgaver i erhvervskonomi
med supplerende noter

Jurist- og konomforbundets Forlag 2003

Opgaver i erhvervskonomi med supplerende noter 2003 by Jurist- og konomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggrelse af denne bog eller dele heraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt iflge gldende dansk lov om ophavsret. Omslag: Focus Marketing ApS/Composition Tryk: Gentofte Tryk Indbinding: Damms Forlagsbogbinderi, Randers Printed in Denmark 2003 ISBN 87-574-1005-4

Jurist- og konomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks 2702 2100 Kbenhavn Telefon: 39 13 55 00 Telefax: 39 13 55 55 e-mail: fl@djoef.dk Homepage: www.djoef-forlag.dk

Indhold

Forord

7
.

Del i Opgaver
Kapitel i Anvendelse af matematik Kapitel 2 Virksomheden og dens omverden Kapitel 3 Likviditet og rentabilitet Kapitel 4 Eftersprgsel og markedsformer Kapitel 5 Produktions- og omkostningsstruktur Kapitel 6 Pris/mngde optimering 1. En vare p et marked 2. En vare p flere markeder 3. Flervareproduktion med og uden knap kapacitet 4. Flervareproduktion under forenet produktion 5. Afstningsmssig sammenhng Kapitel 7 Liner Programmering 73 73 85 89 93 96 57 47 31 17 11

99

Kapitel 8 Lagerstyring

105

Facitliste

109

Del 2 Supplerende noter

Note i Behandling af rabatter Note 2 Afstningsfunktioner Note 3 Vandret og lodret addition af linere funktioner Note 4 Konvertering af linere funktioner Note 5 Flervareproduktion Note 6 Kontrakter Note 7 Brug af grafer Note 8 Konstruktion af grafer 209 197 181 177 155 137

163

207

Forord

Gevinstmaksimering Profitmaksimering

Optimal Mngde & Pris

(Q & P)

/
Eftersprgsel:
(Betinger P, der betinger

Omkostninger: Q)
(Betinget af Q)

P MR TR

ATC,AVC,AFC MC TC,TVC,TFC

/
Optimeringsmetoder: (MR & MC) Marginalmetoden (TR & TVC) Totalmetoden Gennemsnitsmetoden (P & AVC) Mv.

Optimeringssituationer: Pris/mngde optimering Liner programmering Lagermodeller Mv.

Erhvervskonomien hviler p en forudstning om gevinstmaksimering. Gevin sten er i reglen profit udledt under forudstning af alt andet lige. I virkelig hedens verden er alt andet nsten aldrig lige, og derfor er mange af de modeller, som der arbejdes med i den traditionelle erhvervskonomi, mere eller mindre rea

listiske. Nr modellerne alligevel finder anvendelse, er det fordi, de siger noget om den mde prisfaststtelsesmekanismerne fungerer p. De giver os et holde punkt i en kompleks omverden, og gr det muligt at tilpasse modellerne til den virkelighed, de forsger at beskrive. Den grundlggende erhvervskonomiske tankegang kan beskrives ud fra figuren p foregende side, hvor omdrejningspunktet er et nske om at maksimerer virk

somhedens profit, Gevinstmaksimering eller Profitmaksimering. Figuren danner udgangspunkt for opgavesamlingens struktur.
Givet gevinstmaksimering er opgaven at finde den kombination af mngde (Q) og prisen (P), der giver den strste profit. I princippet er der uendeligt mange kombinationer af mngde og pris. Kunsten bestr i at finde frem til netop den kombination, der maksimerer profitten. Uden et begrebsapparat er det en opgave, der er vanskelig at lse, og man skal vre mere end heldig, hvis man finder frem til den rigtige kombination af mng de og pris. Erhvervskonomien stiller et begrebsapparat til rdighed i form af tre grundl g gende optimeringsmetoder, nemlig marginalmetoden, totalmetoden og gennem snitsmetoden. Alle tre metoder er relateret til hinanden, men anviser i princippet tre forskellige mder at n det samme ml p nemlig den optimale kombination af mngde og pris.

I hver af det tre optimeringsmetoder indgr der p samme tid et element af efter sprgsel og omkostninger. Det er sledes en forudstning, at man har viden om bde omkostninger og eftersprgsel, for overhovedet at kunne anvende en af de tre metoder. Har man de informationer, der er behov for, kan man frit vlge, hvilken frem gangsmde man vil benytte sig af. De tre optimeringsmetoder kan efterflgende varieres i det uendelige i forskellige optimeringssituationer. Det glder pris/mngde optimering (en vare p et marked, flervareproduktion, en vare p flere markeder), liner programmering, lagermodeller mv. Opgavesamlingen flger som nvnt figurens struktur og er inddelt i tre hovedo m rder. 8

I det frste hovedomrde fokuseres der p virksomhedens placering i samfundet ligesom virksomhedens mlstning vurderes. Endvidere er der lagt op til en vur dering af virksomhedens finansielle situation, og endelig er der inddraget en rk ke opgaver med i brug af matematik, der erfaringsmssigt viser sig at vre lidt rustent hos en del studerende. Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Anvendelse af matematik Virksomhed og dens omverden Likviditet og rentabilitet

I det andet hovedomrde arbejdes der med de to selvstndige omrder, der dan ner baggrund for brug af optimeringsmetoderne: Kapitel 4: Kapitel 5: Eftersprgsel og markedsformer Produktions- og omkostningsstruktur

Hvorefter der i det tredje hovedomrde optimeres ud fra forskellige optimerings situationer: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: Pris/mngde optimering Liner programmering Lagerstyring

Som supplement til opgavesamlingen er i lighed med tidligere medtaget en rkke noter, der understtter de omrder, som ofte volder problemer, nr stoffet skal tilegnes.

Kbenhavn, juni 2003 Michael Havsteen Ove Hedegaard

KAPITEL i

Anvendelse af matematik

Opgave 1.1
Normalt anvender man i forbindelse med matematiske problemer betegnelsen x for en uafhngig variabel og y for en afhngig variabel. Giv eksempler p uafhngige og afhngige variable, der kunne tnkes at vre relevante i forbindelse med erhvervskonomiske problemstillinger. Skitser grafisk eksempler p forskellige sammenhnge mellem uafhngige og afhngige variable inden for erhvervskonomi.

Opgave 1.2
Redegr for sammenhngen mellem regnereglerne: Differentation, integration, gange og dividere. Differentier flgende funktioner: 1. 2. 3. 4. P=f(Q)=a TC=f(Q)=182 2 P=2Q 3 P=lQ

5.
6. 7. 8.

2 P=O,5Q
TR=f(Q)=1OQ 2 TR=f(Q)=Q P
=

45Q

2 O,5Q
11

9. 10. 11. 12.

+57Q+2 2 8Q 3 P=Q 2 TR=100Q-lOQ TC=18256Q 2 1Q 3 P=3Q

Opgave 1.3
Der er givet tre forskellige funktionssammenhnge mellem priser og mngder: 1. 2. 3. P=0,1Q+60 13 2 P=0,6Q Q+70 P=H-25

Skitser forlbet af hver af disse tre funktioner. Diskuter konsekvenserne af ndringer i konstanterne.

Opgave 1.4
Det oplyses, at der til en pris p 120,00 kr. pr. stk. kan slges 15 stk. pr. dag, og hvis prisen sttes ned til 40,00 kr. pr. stk., stiger salget til 55 stk. pr. dag. Bestem ligningen for en liner afstningsfunktion gennem disse to punkter svel matematisk som grafisk. Hvor mange stk. kan man forvente at slge pr. uge, hvis prisen sttes til 100 kr. pr. stk.? Hvad skal prisen vre, hvis man vil opn et salg p 60 stk. pr. uge?

Opgave 1.5
En liner afstningsfunktion gr gennem punktet pris stk. og har hldningskoefficienten 0,5.
=

30,00 kr. og mngde =40

Bestem afstningsfunktionens ligning og vis den grafisk. Hvad udtrykker hldningskoefficienten? Ved hvilken pris forsvinder hele eftersprgslen?

12

Opgave 1.6
Givet afstningsfunktionerne for to delmarkeder: P=2Q+ 150 P=0,5 Q+50
.

Bestem den tilhrende funktion for den samlede afstning.

Opgave 1.7
En virksomheds afstningsfunktion er givet som: P= +5O0lQ Bestem omstning og MR som funktion af Q svel matematisk som grafisk.

Opgave 1.8
En virksomhed har studeret forlbet af omkostningerne i produktionen og har fundet frem til, at lnomkostningerne for de frste 150 stk. pr. dag er 8,00 kr. pr. stk. Skal der laves mere end 150 stk. pr. dag, har man en aftale om[t der kan produceres op til og med 50 stk. pr. dag p overtid. Timelnnen povertid er 50% hjere end p normaltid. Omkostningerne til rvarer afhnger ogs af, hvor mange stk. der skal produce res pr. dag. Skal der produceres mindre end 100 stk. pr. dag, er rvareprisen 20 kr. pr. stk. Overstiger produktionen 100 stk. pr. dag, giver leverandren 15% ra bat p den mngde, der ligger ud over de 100 stk. Rvarer kan ikke gemmes fra dag til dag. Bestem de samlede omkostninger som funktion af den producerede mngde for mngden gende fra 0 til 200 stk. pr. dag. Omkostningerne skal vises bde gra fisk og matematisk.

Opgave 1.9
En virksomhed har observeret flgende sammenhrende vrdier for solgt mng de og total omstning: Solgt mngde i stk. 10 20 30 40 Total omstning i kr. 400 600 600 400

omstnings-, funktioner svel matematisk som grafisk.

Bestem

virksomhedens

prisafstningsafstnings-

og

MR-

Opgave 1.10
En virksomhed har observeret flgende samnienhrende vrdier for pris og solgt mngde: Pris pr. stk. 32 18 8 2 0 Bestem virksomhedens omstnings-, funktioner svel matematisk som grafisk. Solgt mngde 2 4 6 8 10 prisafstningsafstningsog MR

14

Opgave 1.11
En virksomhed har observeret flgende sammenhrende vrdier for pris og solgt mngde: Pris pr. stk. 126
-

Solgt mngde 1 2 4 6 8 10 prisafstningsafstningsog MR

66 36 26 21 18 Bestem virksomhedens omstnings-, funktioner svel matematisk som grafisk.

15

KAPITEL 2

Virksomheden og dens omverden

Opgave 2.1

Mlstning

Til bekmpelse af Creutzfeldt-Jakobs sygdom, bedre kendt som kogalskab, er der over de nste 4 r afsat 80 mio. kr. til sygdomsbekmpelse. Man kan forvente at rede op mod 4 menneskeliv over de nste 4 r. P svel hjemmemarkedet som eksportmarkeder er sygdommen i jeblikket under kontrol, om end der stadig er mulighed for yderligere udbrud uden fremtidigt opsyn. I radioavisen kunne man for nylig hre denne prioritering anfgtet, idet en trafikforsker havde fundet, at man for de samme penge vil kunne rede op mod 16 menneskeliv p rsbasis. Sprgsml 1. 2. Antag at der er tale om gevinstmaksimering bestr gevinsten? Har tidshorisonten betydning for, hvorledes der prioriteres mellem de to alternativer?

i s fald, hvori

Opgave 2.2

Begreber

Diskuter hvad der forsts ved: 1. Virksomheden som et bent dynamisk system Giv eksempler p bne og lukkede systemer Redegr for forhold, der er vigtige ved fastlggelse af systemets grnser

17

2. En koalition 3. Interessentbalancen 4. Den nre og vide omverden 5. Ekstroverte og introverte interessenter 6. En konflikt/synergi matrice

Opgave 2.3

Nre- og vide omverden

Giv eksempler p interessenter der indgr i den nre og vide omverden for et revisionskontor.

Opgave 2.4

Mlstning og interessentanalyse

Shell stod for nogen tid tilbage overfor at skulle afhnde en udtjent boreplatform ved navn Brent Spar. Efter planen var det meningen, at platformen skulle snkes i Nordsen. Det fik Greenpeace til at g p barrikaderne og gennemfre aktioner mod snkningen. I lbet af kort tid rejste der sig en mediestorm. Det lykkedes Greenpeace at stte fokus p, at boreplatformen indeholdt store mngder olie, der kunne skade milj et. Resultatet blev, at Shell fandt en anden lsning, der faktisk viste sig at vre drligere. Sprgsml 1. Redegr for hvilke mlstninger svel Shell som Greenpeace kan have arbejdet efter i forbindelse med snkning af boreplatformen 2. Identificer relevante interessenter for Greenpeace 3. Udarbejd en koalitionsmlstning for Shell

Opgave 2.5 Interessentanalyse

I forbindelse med ELSAMs planer om at udvide sit aktivitetsomrde til ogs at levere el-kraft til det tidligere DDR, har ELSAM i forbindelse med den ptnkte liniefring mdt modstand imod den traditionelle fremfring af el via luftledninger.

18

I de omrder, der vil blive berrt af liniefringen, har der rejst sig en folkelig opinion, der ud fra miljhensyn har krvet, at hjspndingskablerne til Tyskland graves ned i undergrunden.

Sprgsml 1. Udarbejd med udgangspunkt i PEST modellens niveau 3 en analyse af Elsams omverden?
2. Som ansat i ELSAM bedes du udarbejde en interessentanalyse i forbindelse med de overvejelser, ELSAM br gre sig i forbindelse med beslutningen om, hvilken liniefring, der skal vlges.

Opgave 2.6

Markedsdefinition

Diskuter hvad der forsts ved et marked, og hvorledes et sdan kan defineres.

Opgave 2.7

Markedsdefinition

For hver, af de efterflgende virksomheder bedes du diskutere: Hvilke grundlggende behov tilfredsstiller virksomhedens produkter Hvilke substitutter str virksomhedens produkter overfor? Afgrnsningen af virksomhedens marked

Virksomheder En schweizisk fabrikant af ure, der slger dyre kvalitets ure, p verdenspian
2. En Champagneproducent 3. En IT-virksomhed, der har specialiseret sig i hndtering af billeder og lyd p intemettet, og som udvilder specialtilpassede helhedslsninger 4. En trikotagefabrik, der designer og producerer modestrikvarer til kvinder

5. En servicevirksomhed, der slger, installerer og vedligeholder tyverialarrner til mindre virksomheder og private husstande
6. En grossistvirksomhed, der forhandler sportstj til fodboldldubber p Sjlland

19

Opgave 2.8

Tid, beslutningsniveauer

Diskuter hvilken indflydelse tiden har for bestemmelse af en virksomheds Mlstning, marked og konkurrenter Hvori bestr forskellen mellem strategiske, taktiske og operationelle beslutninger i virksomheden?

Opgave 2.9

Porter

Vindmlleindustrien str i disse r over for mange nye indtrngende konkurren ter p verdensmarkedet. Siden starten, der mest var prget af idealisme og nogle f ildsjles forsg p at forbedre miljet, har Danmark gennem de to brsnotere de virksomheder NEG Micon og Vestas tilkmpet sig 60 pct. af verdensmar

kedet. Indtil videre er denne vkst sket p det danske, tyske og amerikanske marked. En stor del af den nye vkst forventes fremover at ske p det amerikanske, spanske og nordiske marked. I takt med at industrien er vokset p verdenspian, er der dukket nye virksomheder op. De har jnet chancen for vkst p nye markeder. Isr en amerikansk virk somhed, med stor kapacitet og kapital i ryggen, er dukket op p det amerikanske marked. Denne virksomhed har intentioner om at erobre markedsandele p ver denspian. Ligeledes har en tidligere spansk Vestas samarbejdspartner slet sig op p det spanske marked, dvs, med dansk teknologi og knowhow. NEG Micons og Vestas tidligere vkstrater forventes bl.a. p denne baggrund ikke at fortstte med samme hastighed som tidligere. Vindmlleproducenterne anvender en skov af lokale underleverandrer, der let kan udskiftes. Imidlertid er isr en leverandr af vindmllevinger srdeles v sentlig p verdenspian, idet virksomhed som den eneste leverer vinger til stort set alle vindmlleproducenter i verden. Vestas og NEG Micon udgr naturligvis en stor del af afstningen for denne virksomhed, men leverandren er p ingen m de afhngig, idet den har et vidt spektre af kunder i kundeportefljen. Kunderne i vindmllebranchen udgres dels af private investorer, elselskaber, foreninger, statslige indkb mv. Isr de amerikanske vindmlleinvesteringer b rer prg af en vis strrelse men ellers udgr hver enkelt ordre en mindre del af den samlede kundemasse. 20

P lngere sigt kan Kina og de steuropiske lande ogs blive interessante mar keder. Sprgsml 1. Hvori bestr forskellen mellem en omverdensanalyse og en brancheanaly se? 2. Redegr for hvad formlet er med at gennemfre en brancheanalyse 3. Fastlg en tidshorisont og afgrns markedet for vindmllebranchen 4. Udarbejd, med udgangspunkt i Porter, en brancheanalyse for vindmllebranchen 5. Karakteriser konkurrenceintensiteten i vindmllebranchen 6. Giv et forslag til, hvilken generisk strategi de danske vindmlleproducen ter br flge i fremtiden?

Opgave 2.10

Porters diamantmodel

1. Hvori bestr forskellen mellem Porters five forces og Porters Diamantmo del? 2. Udarbejd, med udgangspunkt i foregende opgave, en analyse af vindml lebranchen og giv et bud p hovedrsagerne til, at den danske vindmlleindustri er slet igennem p verdenspian.

Opgave 2.11 (SWOT)

Encyclopdia Britannica har gennem rhundreder udgivet det engelske nationalleksikon i bogform. Med internettes udbredelse op gennem I 990erne og nye ef fektive datalagringsmedier og billedbehandlingsmetoder, stod man over for nye konkurrenter, der effektivt og billigt var i stand til at kopiere og distribuere den viden, som mjsommeligt var oparbejdet gennem generationer. Man havde gen nem generationer arbejdet med freelance medarbejdere, der hver isr besidder srlig stor ekspertise p hver deres felt. Ingen af disse var dog srligt loyale over for Encyclopdia Britannica. Enkelte steder i virksomheden havde man TT ekspertise, som trods alt var relativt begrnset. Encyclopdia Britannica har altid haft en stor og loyal kundeskare. En stor del af kunderne erhverver leksikonet af prestigehensyn, bla. fordi det syner godt, at 21

have det stende i bogreolen, men naturligvis er der ogs praktiske forml for bundet med at erhverve leksikonet. Sprgsml i Identificer interne forhold med relevans for Encyclopdia Britanicas si tuation.

2. Identificer eksterne forhold med relevans for Encyclopdia Britanicas si tuation. 3. Gennemfr en analyse, hvor de interne forhold sttes over for de eksterne forhold. 4. Udarbejd en id for virksomheden p baggrund af idgrundlaget (SWOT).

Opgave 2.12

Bostonmatricen

Med udgangspunkt i Bostonmatricen bedes du redegre for nedenstende sprgsml: i. Hvorledes vil du placere et produkt med lav markedsandel og stor mar kedstilvkst? 2. Hvorledes vil du placere flgende produkter: Skrivemaskiner Grn Tuborg Danske vindmller Flyvemaskiner drevet p solenergi

3. Find eksempler p dogs, cash cows, question marks og stars 4. Kan Bostonmatricen anvendes til at indpiacere virksomheder? 5. Hvilken situation str en virksomhed i, nr den p langt sigt har I cash cow og i dog? 6. Hvorledes hndteres et produkt, der er karakteriseret ved at vre en dog.

Opgave 2.13

PLC-modellen

Med udgangspunkt i PLC-modellen (Product Life Cycle) bedes du redegre for nedenstende sprgsml: 22

1. Giv eksempler p produkter, der befinder sig i hver af de fire faser. 2. Antag at du reprsenterer den storste virksomhed p markedet og netop str overfor at lancere et nyt lovende produkt p markedet. Hvilken strate gi vil du vlge? 3. Antag at du reprsenterer den mindste virksomhed p markedet og netop str overfor at producerer et nyt lovende produkt p markedet. Hvilken strategi vil du vlge? 4. Hvorledes kan Bostonmatricen og PLC

modellen understtte hinanden?

Opgave 2.14 AKF-modellen

1. Redegr for, hvorledes aktivitets-, kapacitets- og finansielstyring hnger sammen, og hvorfor det er vigtigt at anskue modellen ud fra en helhedsbe tragtning 2. Redegr for, hvad AKF modellen efter din mening kan anvendes til? 3. Tnk p din egen arbejdsplads og vurder dens aktivitetsmssige, kapaci
-

tetsmssige og finansielle styrke. Er der balance imellem de tre omrder? 4. Redegr for, hvad forskellen er p styringsomrder og styringsopgaver? 5. Redegr for, hvilke styringsopgaver, der flger i forlngelse af de tre sty ringsomrder hver for sig og som helhed.

Opgave 2.15

Osted Savvrk A/S

-

Du hedder Jens Peter Larsen og er efter uddannelse fra Handelshjskolen blevet ansat i direktions-sekretariatet i Super-Dania-koncernen. Her beskftiger du dig med alle mulige driftstekniske sprgsml rundt om i koncernens virksomheder. En dag modtager du et notat fra direktionssekretariatets chef, underdirektr Holger
-

Madsen, med en ny arbejdsopgave. Kre Jens Peter! Du ved, at vi pr. 1. januar har kbt Osted Savvrk A/S. Det er sket, fordi vi fandt, at det var den billigste mde at f dkket vores store palleforbrug p. Samtidig ville vi skaffe os strre leveringssikkerhed, idet vii de sidste par r har oplevet flere svigt hos vor hidtidige pallele verandr. 23

Osted Savvrk fremstiller nu udelukkende paller i forskellige strrel ser. Vi regner med at kbe for 6 mio. kr. heraf hos Osted Savvrk. Re sten af den ndvendige omstning m Osted Savvrk skaffe sig ved salg til tredjemand. Vi betaler i vrigt fuld markedspris for vore paller. Rabatten p vort pallekb skal vi have via det overskud, som Osted Savvrk efterhnden m skabe under sin nye ejer og sin nye direktr, Arne Erichsen. Arne Erichsen har med stor omhu udarbejdet forkalkuler for samtlige palletyper, der produceres. Der er hidtil ikke foretaget nogen efterkal kuler, hverken totalt eller stikprvevis. Jeg har dog for nylig for en kelte palletyper kontrolleret flgende:
-

antal anvendt meter brddetr antal anvendte sm antal anvendt meter klodsetr arbejdsminutter materiale- og arbejdsspildtid Jeg har sledes kontrolleret den fulde forkalkule. Det s altsammen fornuftigt ud i forhold til forkalkulen, idet den samlede afvigelse i kro ner var p under 3%. Ved beregningen af kostprisen p brdder og klodser har Arne Erichsen til selve indkbsprisen for rtret omhygge ligt lagt krsels- og andre indkbsomkostninger. P basis af oplysninger fra den tidligere ejer og efter eget skn regner Arne Erichsen med, at svindet fra rtr til klodser andrager 35%. Dette tal er for nylig blevet anset for rimeligt og sandsynligt af Trteknisk Afd., Teknologisk Institut. Det ser jeg derfor ingen anledning til at kontrollere yderligere. Jeg m sledes konkludere, at kostprisen for brdder og klodser er ri meligt kalkuleret.

Med venlig hilsen

Holger Madsen

24

Kort redegrelse for produktionsgangen p Osted Savvrk A/S Arne Erichsen indkber rtret fra skovene omkring Osted. Det drejer sig 1. om gran (ca. 90%) og blandet lv (poppel, bg, eg, birk Ca. 10%). 2. 3. 4. Rtret leveres fra skovene pr. lastbil og losses ind p savvrkets rvarela ger ved hjlp af en gaffeltruck. Stammerne er Ca. 3 meter lange, og diameteren varierer fra 11-33 cm. Af grantret fremstilles pallebrdderne i flgende proces Rtret afkortes p en afkorter til nsket slutlngde Rtret opskres til nsket slutdimension i bredden. Samtidig afbarkes det Det sledes fremstillede tilskres derefter i en multisav i nsket sluttyk kelse Det monteringsfrdige brt bringes til et pallesamlingssted 5. Af lvtret fremstilles primrt palleklodserne p i almindelighed 3x3x4 tommer. Det sker efter samme proces som for brddernes vedkommende. 6. 7. P pallesamlingsstedet samles brdder og klodser i en smmemaskine til frdige paller. Transport fra rvarelager til afkorter sker p gaffeltruck. Der er nsten ingen transport mellem de enkelte maskiner, fordi de meget rationelt er opstillet lige efter hinanden. Transport af brdder og klodser til pallesam
-

lingsstederne sker dog p gaffeltruck. Det samme glder transporten fra pallesamlingsstedet til frdigvarelager.

25

Skitsemssigt resultatbudget for Osted Savvrk AIS Ln efter Super-Danias overtagelse r l/l-l9xx i 1.000 kr. Nettoomstning Super-Dania Andre palle-kbere Materialeforbrug Arbejdsln DB Gager, dir.
+

1.000 kr. 6.000 4.000 3.000 (

1.000 kr.

10.000

7.500 2.500

formand

600 250 200 300 200 100 300 200 2.150 350 200 150 75 75

Gager, kontorpersonale Kontorartikler Telefonomkostninger Rejser- og reprsentation Transport og forsendelse Afskrivninger, maskiner Afskrivninger, inventar Ordinrt overskud fr renter Renter Resultat fr skat Beregnet skat Nettoresultat Bemrkninger til budgettet:

1. Budgettet er udarbejdet af Arne Erichsen og Holger Madsen i fllesskab som baggrund for kbet af savvrket. 2. Budgettet forudstter en fuldstndig omlgning af savvrket til palleproduk tion. 3. Hidtil har savvrket kun produceret paller for 2 mio. kr. pr. r, hvoraf den ene mio. har vret til Super-Dania. 4. Arne Erichsen og Holger Madsen har brugt 112 dag til inspektion af Osted Sav vrk inden overtagelsen. Konklusionen var, at maskiner og bygninger var tem melig gamle, men fortsat brugbare.

26

Sprgsml 1. Udarbejd en SWOT analyse og i forlngelse heraf en id for Osted Sav

vrk. 2. Udarbejd en karakteristik af Osted Savvrk AISs situation ud fra AKF modellen. 3. Hvilke konsekvenser giver resultatet af sprgsml 2 anledning til?

Opgave 2.16 Skovby Omnibus

Skovby Omnibus (SO) er en mellemstor vognmandsforretning, der varetager passa gertransport. Der udfres svel offentlig rutetrafik (faste busruter) som chartertrafik (turistkrsel mv.). SO er beliggende i Skovby i Storstrms Amt. SO blev grundlagt i 1922. Virksomheden er i dag et personligt ansvarligt selskab, der ejes og ledes af direktr B. Hjul. Han er formand for den lokale sammenslutning af vognmnd i amtet og desuden medlem af Centralforeningen af Rutebilejere i Danmark. Hjul er her bla. medlem af forhandlingsudvalget, der forhandler kontrak ter med Amtsrdsforeningen. SO rder over i alt 13 busser, der bestr af flgende: 8 rene rutevogne p gule nummerplader 2 moderne turistvogne p hvide plader 3 kombinerede busser p hvide plader, der kan anvendes til bde rute- og turistkrsel. Tidligere kunne man tilpasse ruteme efter eftersprgslen. Efter oprettelsen af Am tets Trafikselskab er alt styret af kontrakter og reguleringer. Der er sledes ingen effektiv konkurrence. Hver vognmand fr tildelt sit omrde, som ingen andre fr koncession p. Alle billetindtgteme gr til amtet. Til gengld fr man en fast beta ling, uanset om der kommer mange eller ingen passagerer. Dette er fastlagt i standardkontrakten med amtet. Kontrakten glder for en 5-rsperiode, (se bilag 1). Lnningerne forhandles centralt med Chauffrernes Fagforbund. Husleje og renter m.m. er faste. Det er snart kun brndstof og vrkstedsonikostningerne, som er vari able. Og nu skal kommunerne jo spare, og det gr ud over skolernes samt de andre institutioners udflugtsbudgetter. Busserne m i dag kre uden pauser, helst 15-20 timer i dgnet. I forlngelse heraf kan der p et dgn godt arbejde 8 forskellige chauffrer. 27

Til trods for disse administrative problemer er der kun ansat 2 damer i administrati onen. B. Hjul varetager selv en stor del af driftsplanlgningen. SO varetager selv de fleste reparations- og vedligeholdelsesarbejder p busserne. Reparations- og vedligeholdelsesomkostningerne er stigende, bla. p grund af ge de reservedelspriser og lnninger. SO skal i Centralforeningen om kort tid forhandle en ny 5-rs-kontrakt med Amts rdsforeningen. Dette kan mske give os nogle forbedringer i konomien. Efter den gamle kontrakt blev brndstoffet reguleret efter engrosprisindekset. Dette skal i hvert fald ndres. Vrksted/vedligehold Alle reparationer og al vedligeholdelse foregr (som kutymen er i branchen) p virksomhedens eget vrksted. Der er en vrkfrer og to tilknyttede mekanikere. Hovedvgten lgges p forebyggende vedligeholdelse. Der er stor forskel p de enkelte selskabers evne til at forvalte disse omkostninger. Der er selskaber, som har lavere omkostninger pr. bus set i forhold til SO. Rengring Al rengring foregr om natten og i de tidlige morgentimer. Samtlige busser reng res hver nat. Arbejdet skal vre frdigt, inden der kres fra garagen mellem kl. 05.00 og 06.00. Samtidig pfyldes brndstof. Planlgning B. Hjul har deltaget i Amtsrdsforeningens kurser om planlgning og normtal. Han kender branchens gennemsnitlige omkostninger pr. bus pr. krt kilometer pr. driftstime Konkurrenceforhold I sit omrde har SO monopol. Men det betyder ikke, at der er fri bane til at tjene penge. Amtsrdsforeningen er en dygtig modpart i forhandlingerne og spiller de enkelte rutebilselskaber ud mod hinanden ved hele tiden at referere til en, der er billigere. P turistvognskrsel er konkurrencen hrd.

28

Ruteplanlgning Ruteplanlgningen er i dag rent manuel. Der planlgges ud fra de enkelte ruter og udnyttelse af busserne. Chauffrerne kommer ind i anden runde, selv om udnyttel sen af disse kan blive lav. De mange hviletidsbestemmelser, 11-timers-reglen mm. samt lokale regler om skifteholdsarbejde gr det ikke nemmere. Der er mange spildtimer.

Sprgsml 1. Opstil en interessentanalyse og skitser de forskellige interessenters overvejelser i forbindelse med forhandlingerne til en ny rammekontrakt med Amtsrdsforenin
gen. 2. Med udgangspunkt i virksomhedsbeskrivelsen skal der gives en karakteristik af virksomhedens situation ud fra AKF modellen.

3. Hvilke konsekvenser giver resultatet af sprgsml 2 anledning til?

29

Bilag i

Skovby Omnibus

Standardkontrakt med Amtsrdsforeningen Alle aftaler med de enkelte amtskommuner om rutebilkrsel bliver styret af en fl les ranimekontrakt, indget mellem Centralforeningen af Rutebilejere i Danmark og Amtsrdsforeningen.
I kontrakten fastlgges, hvilke faktorer der kan give basis for refusion af omkost ninger, samt hvorledes disse refusioner reguleres, hvis der sker udviklinger i prisni veauet. Flgende faktorer indgr i dag i rammekontrakten: 1. Antal busser, den enkelte vognmand skal have til disposition for at af vikle den aftalte busdrift 2. Antal kilometer, der skal kres om ret 3. Antal timer, der skal afvikles om ret 4. Specielle forhold, der kan give ekstra afregning De lokale aftaler forhandles dels p basis af normtal udarbejdet af Amtsrdsfor eningen dels p basis af den enkelte vognmands egne tal. Den lbende afregning sker ud fra basispriser for bla. antal busser og antal sder pr. bus. De enkelte basispriser pristalsreguleres derefter iflge bestemmelser i kontrakten, der er flles for alle, og de kan ikke afviges. Reguleringen sker p basis af kendte, neutrale indeks, f.eks. forbrugerindeks, lnindeks m.m. For de fleste punkter ud arbejdes et vgtet indeks, baseret p et gennemsnit af flere af disse officielle indeks udarbejdet af Danmarks Statistik. Den sidste rammekontrakt har vret gldende for perioden 1988-1992.

30
/

KAPITEL 3

Likviditet og rentabilitet

Enhver virksomhed har to basale opgaver i relation til dens konomistyring. Det er vigtigt at: 1. Sikre rentabiliteten, i form af lnsomhed og indtjening. 2. Styre likviditeten, dvs, virksomhedens evne til at svare enhver sit i den rkkeflge, hvori betalingsforpligtelserne forfalder. Den finansielle styring indgr som en del af virksomhedens samlede styring og br derfor g hnd i hnd med aktivitets- og kapacitetsstyringen.

Rentabiliteten mles bla. ud fra virksomhedens evne til at generere omstning p baggrund af de aktiver, den har valgt at placere sine midler i. Jo strre omstning man kan skabe fra r til r med de samme maskiner desto bedre er udgangspunk tet for at forbedre lnsomheden. Dette forhold benvnes i reglen virksomhedens kapitaltilpasning, der bla. mles gennem ngletallet aktivernes omstningsha
stighed. Men kapitaltilpasningen kan ikke st alene nr rentabiliteten vurderes. Hvad nytter det, at virksomheden kan skabe omstning, hvis den ikke samtidig kan generere et fornuftigt overskud? Til at vurdere dette anvendes bla. ngletal let overskudsgrad, der sledes viser, hvor god virksomheden er til at skabe over skud p baggrund af dens omstning. Jo bedre den er i stand til at styre sine om kostninger desto strre et overskud kan der hjemtages. I regnskabsanalysen be nvnes dette forhold i reglen indtgts-/omkostnings tilpasningen. Man kan sledes sige at indtgts-/omkostningstilpasningen er relateret til virk somhedens drift eller resultatopgorelse, mens kapitaltilpasningen er relateret til virksomhedens middelanvendelse, dvs, aktiverne i balancen. Dette forhold kom mer bla. til udtryk i Du Pont Pyramidens to grene reprsenteret via ngletallene overskudsgrad og aktivernes omstningshastighed. Passiverne er reprsenteret ved virksomhedens evne til at forrente fremmed- og egenkapital.
31

I tilknytning hertil kan der sledes udledes en lang rkke ngletal, der i mere el ler mindre grad forfiner den samlede vurdering af virksomhedens rentabilitet.
Regnskabsanalyse

Rentabilitetsaiialyse

Likviditet

Kapitaleiis forre,,tni,ij Relaterede ngletal: Egenkapitalensfor.

Aflastningsgrad

Likviditetsbeskrivel-

Soliditet & likviditet

Overskudsgrad

Relaterede Aktivernes omstningshastighed ngletal: Beholdningsforskydning

Relaterede ngletal: Soliditetsgrad

Fremmedkap.for.

Ind- og udbetaling Pengestrms analyse

Indtgts/omkostnings tilpasningen

I
I

CulTent ratio

Quick ration

Kapitaltilpasiiiiigeii

Relaterede ngletal: Dkningsgrad Indekstal for omkostnin ger. og omstning Kapacitetetsgrad Nulpunktsomstning Sikkerhedsmargin

Relaterede ngletal: Anlgsaktivernes oms.h. Varelagrenes oms.h. Varedebitorernes oms.h. Varekreditorernes oms.h.

Figur 3.1

Heroverfor str likviditetsslyringen, der stiller krav til den administrative over vgning af virksomhedens likvider, og som har til forml at sikre, at der er til strkkelig likviditet. En virksomhed, der ikke kan svare enhver sit, kan begres konkurs. En virksomhed, der ikke har tilstrkkeligt likvidt beredskab, kan ikke udnytte de muligheder, der eksisterer i omverden osv. Virksomhedens finansielle beredskab skal p den ene side vre strkt nok til at modst omverdens ydre krav, men m p den anden side ikke vre s stort, at likvide midler ligger mak tive hen. Uanset om der er f eller for mange likvide midler, er det udtryk for dr 32

lig likviditetsstyring. Virksomhedens evne til at modst tab, dvs, dens soliditet, mles bla. gennem ngletallet soliditetsgrad. Likviditetens udvikling over tid vurderes via en rkke forskellige beskrivelsesmodeller, hvor vi her koncentrerer os om beholdningsforskydningsmodellen samt ind- og udbetalingsmodellen.

ccigave3.1
Hvor i bestr forskellen mellem shareholders og stakeholders, og hvorledes har disse indflydelse p virksomhedens mlstning og adfrd?

Opgave 3.2
1. Redegr for, hvad en rentabilitets- og likviditetsanalyse kan anvendes til. 2. Hvorledes passer en vurdering af virksomhedens fremtidige konkurrenceevne ind i denne sammenhng?

3. Hvilke informationskilder kan fortlle noget om virksomhedens fremtidi ge konkurrenceevne?

Opgave 3.3
1. Redegr for, hvilke interessenter, der kan have interesse i virksomhedens regnskabsaflggelse? 2. Giv en vurdering af, hvilke motiver der kan ligge bag deres nske om regnskabsaflggelsen.

pgave 3.4k
1. Hvilke hovedelementer indgr i et rsregnskab? 2. Indgr de samme elementer i et rsregnskab for en service-, produktions og handeisvirksomhed?

33

(Opgave 3.5
1. Hvori bestr forskellen mellem et rsregnskab og et budget? 2. Hvilken tidsmssig periode knytter sig til en resultatopgrelse? 3. Hvilken tidsmssig periode knytter sig til en balance?

Opgav36
1. Hvilke hovedposter indgr i en resultatopgrelse? 2. Hvilke hovedelementer indgr i en balance? 3. Hvad sker der med resultatopgrelsens overskud ved regnskabsperiodens afslutning?

(Opgave 3.
1. Hvad forsts ved indtgts-/omkostningstilpasning? 2. Hvad forsts ved kapitaltilpasningen? 3. Hvad forsts ved rentabilitet? 4. Hvorfor indgr kapitalens forrentning i en rentabilitets analyse? 5. Hvad forsts ved soliditet?

Opgave 3
1. Opstil Du Pont Pyramiden 2. Hvad reprsenterer hver af Du Pont Pyramidens to grene? 3. Hvorledes kan afkastningsgraden tolkes, og hvad kan den anvendes til? 4. Hvilken yderligere information opstr ved at anvende aktivernes omst ningshastighed og overskudsgraden, frem for kun at anvende afkastnings graden? 5. Redegr for, hvorledes vrige ngletal med relevans for rentabiliteten kan tolkes. 6. Hvor mange r skal medtages for at give et fornuftigt billede af virksom heden? 34

7. Hvorfor er det vigtigt at se analysen af virksomheden over en rrkke? 8. Kan ngletal anvendes til at vurdere virksomheder p tvrs af brancher?

Opgave 3.9
Rentabilitet Virksomheden Novo Pharma AIS str over for flgende ngletal:

ri
Afkastningsrad i pct.: Overskudsgrad i pct.: Aktivernes oms.h 14,4 9,5 1,52

r2 16,6 8,4 1,98

r3 19,4 6,5 2,98

r4
20,8 5,7 3,65

r5
21,3 5,1 4,18

1. Vurder virksomhedens rentabilitet ud fra afkastningsgraden?

( e

2. Vurder dernst virksomhedens rentabilitet ud fra en samlet vurdering af de tre ngletal og giv en vurdering af virksomhedens situation. 3. Er der behov for yderligere ngletal og i s fald hvilke?

Opgave 3.10
t

Virksomheden Alfa AIS str over for flgende ngletal:

ri r2 r3 r4 r5
Egenkapitalens forrentning i pct.: Fremmedkapitalens forrentning i pct.: len? 2. Sfremt rets resultat har vret faldende over perioden, hvad betyder det da for egenkapitalen? 3. Fremmedkapitalens forrentning (finansielle omkostningerlgld) er falden de over perioden er dette positivt eller negativt for virksomheden?

15,7 5,3

20,1 4,7

23,0 3,9

24,6 3,2

25,6 2,1

1. Kan virksomhedens ejere vre tilfredse med forrentningen af egenkapita

Opgave 3.11
1. Hvad udtrykker soliditetsgraden? 2. Indgr varelageret i current ratio? 35

3. Hvad udtrykker quick ratio? 4. Hvor stor skal vrdien af current og quick ratio vre fr, der er tale om en virksomhed med likvide problemer? 5. Der stilles strre krav til strrelsen p current ration end til quick ratio, hvorfor? 6. Hvad udtrykker likvidernes omstningshastighed?

Opgave 3.12
Virksomheden Roventa A/S str over for flgende ngletal: ri Soliditetsgradipct.: Quick ratio: Currentratio: 35,2 0,88 1,52 r2 33,3 0,88 1,54 r3 17,5 0,58 1,19

r4
17,1 0,58 1,18-

r5 15,3 0,51 1,14

1. Sfremt du havde mulighed for at lne virksomheden penge, ville du da gre dette? 2. Hvad kan forklare, at svel quick ratio som current ration er faldende i pe rioden?

Opgave 3.13
Redegr for hvad der forsts ved: 1. At vre likvid 2. Likvide midler 3. Den likvide beholdning 4. Indtgt og udgift 5. Indbetaling og udbetaling

Opgave 3.14
1. Redegr for forskellige aspekter, der gr det relevant at gennemfre likvi ditetsstyring. 2. Er det godt at have rigelig likviditet? 36

Opgave 3.15
Virksomheden Dandex AIS lgger vgt p flgende delml i forbindelse med likviditetsstryingen: At skabe overblik At forst sammenhngen mellem drift og likviditet (fra handling til betaling) At skabe information, der kan handles efter Man er for nylig blevet prsenteret for flgende likviditetsbudget for et af virk somhedens produkter, angivet i 10.000 1cr.: ri Dritsindbetalinger:
flrFiAht1ri r

198 1cr. 187kr. 11 kr.

Likviditetsbidrag: budget.

1. Diskuter Dandex AIS delmlstninger i relation til det angivne likviditets Direktren har bedt om yderligere specifikation og har p denne baggrund mod taget flgende likviditetsbudget fordelt p mneder:

i
Driftsinbetalinger Driftsudbetalinger Likviditetsbidrag

fmamj

d ialt

12 13 15 16 19 19 21 19 18 16 16 14 198 17 17 19 171 17 15 14 13 13 14 16 15 187 -5 -4 -4 1L2 4 7 6 5 2 0 -1 11

Akkumuleret likviditetsbidrag -5

13 k9 -

14- 1 2 -8 -l

5 10 12 12 1 l 11

2. Diskuter Dandex AlS delmlstninger i forhold til likviditetsbudget. 3. Direktren overvejer at bede om en kassekredit i den lokale bank. Hvor stor skal denne kassekredit vre, og hvor lang tid skal den som minimum lbe over? 4. Banken har bedt om yderligere specifikation p art eller enkeltdispositio ner er dette relevant?

37

Opgave 3.16
Diskuter forskellen p et kasseregnskab, ind- og udbetalingsmetoden samt be holdningsforskydningsmetoden.

Opgave 3.17
Amartas A/S er en stor multinational produktionsvirksomhed. 1. Diskuter virksomhedens muligheder for at gennemfre likviditetsbeskri velse i forhold til en stadehandlers meget lille virksomhed der ikke har nvnevrdige investeringer i anlg eller lagre der hverken yder eller modtager kredit hvis udbetalinger og indbetalinger sker med meget lille tidsfor skydning

Opgave 3.18
1. Redegr for, om der i forbindelse med driftens likviditetsbidrag br tages udgangspunkt i indtjeningsbidraget, dkningsbidraget eller virksomhe dens resultat ved brug af beholdningsforskydningsmetoden. 2. Redegr for, hvorledes afskrivninger pvirker driftens likviditetsbidrag. 3. Opstil den generelle model til brug ved beholdningsforskydningsmetoden.

Opgave 3.19
Surtsey Vandpumper A/S er i frd med at udvikle en ny model af deres vand pumper til det asiatiske marked. Den japanske leverandr har for de nste 5 kvar taler, samt indevrende kvartal, leveret en rkke oplysninger om forventet salg. P denne baggrund har Amartas A/S opstillet flgende budget angivet i kr. med henblik p fastlggelse af likviditeten. Tallene for de enkelte kvartaler er angivet ultimo.

38

r 1

Ar i

r 1

r 2

r 2

r 2

2. Kvart 3. Kvart 4. Kvart 1 Kvart 2. Kvart 3. Kvart Omstning

338.450 350.000 260.000 400.000 500.000 2.000.000

91.000 156.000 210.000 820.000

Variable omkostninger 116.040 120.000

=

Dkningsbidrag

222.410 230.000 169.000 244.000 290.000 1.180.000

Kontante kapacitets omkostninger =Indtjeningsbidrag -Afskrivninger

=

48.350

50.000

55.000

53.000

58.300

64.130

174.060 180.000 114.000 191.000 231.700 1.115.870 58.020 60.000 73.800 90.774 111.652 137.332 978.538

Resultat fr skat

116.040 120.000

40.200 100.226 120.048

Varelagre Debitorer Kreditorer

35.827 68.000 120.000

89.900 50.090

67.980 46.000

30.000 700.980 78.987 68.000

200.870 350.089 260.870

89.000 250.080

63.000 120.000

1. Bestem, med udgangspunkt i tabellens oplysninger og ved hjlp af be holdningsforskydningsmetoden, driftens akkumulerede likviditetsbidrag for 3. kvartal r 1 til og med 3. kvartal r 2. 2. Sfremt der er behov for en kassekredit, hvor stor skal denne da vre?

Opgave 3.20
Hvis virksomhedens aktier handles p brsen, opstr en naturlig interesse for at vurdere virksomhedens indtjening og vrdi i forhold til kursen p aktierne. 1. Redegr for, hvad der forsts ved: rets resultat/antal aktier 2. Redegr for, hvad der forsts ved ngletallet Price/earning. 3. Redegr for, hvad der forsts ved den indre vrdipr. aktie. 4. Redegr for, hvad der forsts ved ngletallet: Kurs/indre vrdi.

39

Opgave 3.21
Virksomheden EGTOFTE AIS har over en 3 rs periode opnet de neden for vi ste resultater. Analyser regnskaberne og vurder virksomhedens udvikling.

Driftsresultat
19X5 Bruttosalg Rabatter Nettosalg Vareforbrug Arbejdsln Produktomkostninger Bruttoavance Produktionsomkostninger Handelsomkostninger Administration Fllesomkostninger Driftsresultat Afskrivninger Fr renter Renter Resultat fr skat Skat 97.900 2.024 95.876 48.691 13.349 62.040 33.836 10.345 13.876 1.987 26.208 7.628 1.145 6.483 3.145 3.338 1.669 19X6 95.135 42.36 90.899 44.924 14.198 59.122 31.777 6.487 17.112 2.201 25.800 5.977 1.102 4.875 3.369 1.505 753 19X7 102.300 5.330 96.970 48.600 15.500 64.100 32.870 7.100 21.000 2.500 30.600 2.270 0 2.270 3.600 1.330 0

40

Balance
Aktiver 19X5 Kasse mm. Debitorer Andre tilgodehavender Varelager Omstnings aktiver Vrdipapirer Driftsmidler Ejendomme Aktiverialt Passiver Bankgld mm. Varekreditorer Andre kreditorer Skyldig skat og moms Kortfrist. gld Prioritetsgld AIS kapital Friereserver Passiver i alt Noter: 1) Pga. af den forvrrede situation og det stadig stigende lager, har det vret ndvendigt at tre p kassen, slge vrdipapirer og ge bankglden 2) Debitorernes omstningshastighed ventes at stige 3) Varelagerets omstningshastighed ventes at falde yderligere 4) Ingen salg/anskaffelser. Ingen afskrivning 5) Kreditoreme ventes at ville stramme kreditpolitikken 6) Stiger pga. af stigning i omstning 7) Prioritetsglden skal stadig afdrages 8) De frie reserver falder 41 28.765 8.564 12.932 1.065 51.326 6.329 2.000 7.633 67.328 30.869 9.856 21.933 1.598 64.283 6.043 2.000 8.386 80.712 42.850 9.000 21.000 (5 1.800 (6 74.650 5.741 2.000 7.056(8 89.447
(7

19X6 222 22.234 505 42.426 65.387 678 5.957 8.690 80.712

250 15.698 976 32.345 49.269 2.569 6.787 8.703 67.328

19X7 OO 2 25.000
(2

1.000 (2 48.600 74.800 O

(4

8.690 89.447

Opgave 3.22
Virksomheden FLUXUS er i fuld gang med at planlgge aktiviteterne for nste r, og har (som udgangspunkt for planlgningen) opstillet et forelbigt regnskab for indevrende r: Man har i ledelsen diskuteret flere alternative tiltag for det kommende r og n sker nu at f foretaget en nrmere konomisk analyse af de mulige konsekvenser af de forskellige forslag (se de flgende tre forslag).

Forelbig resultatopgrelse for indevrende r (i 1.000 kr.) Eksportmarkedet Omstning

-

Hjemmemarkedet 56.000

I alt 231.000

175.000

Variable omkostninger Materialeomkostninger Lnomkostninger 56.000 84.000 140.000 35.000 16.800 18.200 14.000 21.000 35.000 21.000 5.600 15.400 175.000 56.000 22.400 33.600 25.200 8.400 875 7.525 1.750 5.775

Dkningsbidrag Markedsfringsomkostninger Markedsfringsbidrag Kontante kapacitetsomkost ninger Indtjeningsbidrag Afskrivninger Resultat fr renter Renteomkostninger, netto rets resultat

42

Forelbig balance pr. 31.12. indevrende r

Aktiver Anlgsaktiver Ejendom Maskiner Omstningsaktiver Varelager i alt Varedebitorer, eksport Varedebitorer, hjemme Markedet Likvide beholdninger 5.600 1.400 17.500 21.875 Gld 19.075 4.200 Egenkapital

Passiver

Saldopr. 1.1.2003
+

21.700 5.775 27.475

rets resultat

Saldo pr. 31.12. 2003

Langfristet gld Kreditforeningsln Kortfristet gld Kassekredit Leverandrgld Gldialt 9.310 28.000 42.175 69.650 4.865

Aktiver i alt Forslag]

69.650

Passiver i alt

Eksportslgerne har foreslet, at man snker priserne p eksportmarkedet med 5% i gennemsnit. Man har vurderet priselasticiteten p eksportmarkedet til at v re 2 under forudstning af, at man ikke ivrkstter andre tiltag p eksportmar kedet. Forslag 2 Slgerne p hjemmemarkedet mener, at man gr alt for lidt ud af markedsfrin gen. De er overbeviste om, at en gning af markedsfringsomkostningerne med 25% vil resultere i en forgelse af den solgte mngde p 20%. Forslag 3 Eksportslgerne har ogs et andet forslag til forgelse af eksportsalget. De kan berette, at konkurrenterne giver bedre kreditbetingelser. De foreslr derfor, at kredittiden ges fra 45 til 60 dage, hvilket de regner med, vil ge salget med 7%.

43

Den forgede likviditetsbinding forventes finansieret via kassekreditten, hvor der betales 10% p.a. i renter. Sprgsml] Vurder hver af de tre forslag ud fra en konomisk synsvinkel. Uanset resultatet af vurderingen i sprgsml i beslutter ledelsen sig for at: Fastholde priserne p eksportmarkedet ge markedsfringsomkostningerne p hjenmiemarkedet med 25% ge kredittiden p eksportmarkedet fra 45 til 60 dage

Ud over disse tiltag har man flgende forventninger til det kommende r: De kontante kapacitetsomkostninger forbliver undrede Maskinerne afskrives med 30% Renteomkostningerne forventes at stige til 1.925.000 kr. Afdrag p kreditforeningsln nste r p 140.000 kr. I vrigt forventer man undrede omstningshastigheder p varelager, va redebitorer hjemmemarkedet samt p leverandrer

Sprgsml 2 Udarbejd et resultatbudget for det kommende r. Sprgsml 3 Opstil likviditetsbudgettet pr. 31.12. det kommende r.

Opgave 3.23
En virksomhed overvejer at pbegynde produktion af et nyt produkt. Man har derfor foretaget en rkke undersgelser af afstningsmulighederne og hvilke omkostninger, der kan forventes at opst i forbindelse med den nye produktion. Virksomheden har tilstrkkelig kapacitet til at kunne klare den gede produktion, men m dog regne med at anstte yderligere medarbejdere. Man forventer, at lnomkostningerne vil ge med 20.000 kr. pr. mned. Det forventes, at man det frste r vil kunne afstte 12.000 stk. af det nye pro dukt til en pris p kr. 100,- pr. stk. 44

Salget er noget ujvnt fordelt over ret. Man regner med, at det vil fordele sig med 15%, 25%, 35% og 25% pr. kvartal. Prognosen for frste kvartal det efter flgende r lyder p, at man vil kunne slge 3.000 stk. Salget inden for den en kelte kvartal antages at fordele sig ligeligt p de tre mneder. Fra virksomhedens vrige aktiviteter har man et ret godt billede af, hvordan kun derne plejer at betale. Man mener, at dette betalingsmnster ogs vil glde for det nye produkt. 30% af salget foregr normalt som kontantsalg, 30% slges med i mneds kredit, 25% med 2 mneders kredit, mens de sidste 15% frst kommer hjem efter 3 mneder. Omkostningerne til produktionen udgres af materialer og ln. Der skal bruges for 30,- kr. til rvarer pr. stk. frdigvare. Ved kb af rvarer betales halvdelen kontant og resten efter 2 mneder. For at sikre et jvnt forlb i produktionen an ses det for ndvendigt hele tiden at have et rvarelager, der svarer til de to kom mende mneders forventede salg. Produktionen planlgges at starte 1.1 .200x. Ultimo r 200x-1 indkbes rvarer til de to frste mneders forventede salg. Fr man trffer den endelige beslutning om at starte den nye produktion, har virksomhedens ledelse nsket at danne sig et overblik over de likviditetsmssige konsekvenser af den nye produktion. Du bedes opstille et kvartalsopdelt likviditetsbudget for 200x og beregne den l bende akkumulerede likviditetspvirkning.

45

KAPITEL 4

Eftersprgsel og markedsformer

Prisafstningsfunktion
Prisafstningsfunktionen er helt afgrende i erhvervskonomien. Hvorledes pris afstningsfunktionen fastlgges, og hvordan den indgr i en strre sammenhng er derfor vigtigt at forst. Til prisafstningsfunktionen knytter sig en rkke be greber, der ud over forstelse for denne, ogs gr det muligt at fastlgge funktio nens udseende og placering i planet. Det glder isr elasticiteter, der fortller, hvorledes mngden ndres, nr der ndres i f.eks. pris, indkomst, population mv. Nr prisafstningsfunktionen frst er fastlagt kan TR og MR udledes. P, MR og TR reprsenterer sledes efter sprgselssiden i optimeringensmetoderne: Total-, marginal- og gennemsnitsme toden. Prisafstningsfunktionen glder for den enkelte virksomhed og er bla. betinget af den konkunenceform, der gr sig gldende p det marked virksomheden be finder sig p. Det er endnu for tidligt at kunne anvende optimeringsmetoderne og dermed finde optimaiog P. Det lader sig frst gre, nr omkostninger (i form af bla. TVC, MC og AVC) kendes, og dermed kan sammenstilles med TR, MR og P.

47

Opgave 4.1

Fastlggelse af prisafstningsfunktionen.

For hver af flgende st af oplysninger nskes afstningsfunktionen fastlagt, matematisk og grafisk: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. (P,Q)
=

(14,3) & (6,15)

(P,Q)=(12,5)&ep(P=8)=l (P,Q)=(9, 8)&ep(P=3)=0,25 (P,Q)=(l0,4) &ep(Q=6)=l (P,Q)=(8,5)&ep(Q=2,5)=5 (P,Q)=(8,2)&a=2 ep(P

=

9)

= = =

9 & ep(P = 2)

0,25
=

ep(P = 8) ep(P
=

4 & ep(Q = 12) 3 & x = 1/3

0,25

6)

10. ep(Q=3)=3&ep(Q=9)=113 11. ep(Q =6)

=

3&

O(

0,25

12. cL=0,5&oe=0,5

Opgave 4.2

Individ, marked og virksomhed.

1. Redegr for, hvad der forsts ved en alt andet lige forudstning. 2. Redegr for de indbyrdes sammenhnge mellem individernes eftersprg seisfunktioner, markedets samlede eftersprgsel og virksomhedens prisaf stningsfunktionen. 3. Redegr for, hvilke parametre der indgr i alt andet lige forudstningen ved bestemmelse af: Individets eftersprgselskurve Markedets samlede eftersprgselskurve Virksomhedens prisafstningsfunktion

4. Hvilke forhold betinger prisafstningsfunktionens udseende?

:
48

Giver det mening at tale om virksomhedens indkomstafstningsfunktion?

Opgave 4.3

Typer af varer

1. Redegr for, hvad der forsts ved flgende typer af goder, og kom med eksempler p produkter, du mener, der passer til hver af kategorierne: Langvarige og kortvarige goder Normale goder og inferire goder Komplementre varer og substituerende produkter Luksus varer og ndvendighedsvarer Priselastiske og prisuelastiske goder Giffengoder

2. Hvilke variable i form af pris, indkomst mv. kan typisk knyttes til de for skellige typer af goder? 3. Hvorfor er det subjektivt om en vare klassificeres som for eksempel en luksusvare eller en ndvendighedsvare?

Opgave 4.4

Bevgelser i funktioner som flge af alt andet lige

1. Under forudstning af alt andet lige, hvor prisen er den uafhngige va riabel, hvorledes vil markedets samlede eftersprgsel da pvirkes ved n dringer i prisen? 2. Antag alt andet lige, hvor prisen er den uafhngige variabel. Hvorledes ndres markedets samlede eftersprgselsfunktion sig, hvis der sker et ni veauskift i parameteren indkomst for et: Normalt gode Inferirt gode

Opgave 4.5

Elasticiteter

1. Hvad tror du, der menes med at elasticiteter er et flsomhedsml? 2. Findes der kun n elasticitet? 3. Hvad forsts der ved, at elasticiteter er et relativt ml frem for et absolut ml?

49

4. Er prisafstningsfunktionen udtrykt som en ret linie et relativt ml eller et absolut ml? 5. Opstil formien for priselasticiteten 6. Hvad betyder det for mngden hvis prisen sttes op med i pct., og der er tale om en priselasticitet p 2? 7. Hvad forsts der ved en punktpriselasticitet? 8. Hvad forsts der ved Buepriselasticiteten eller Arc price elasticity?

Opgave 4.6

Elasticiteter

i. Opstil en generel formel for elasticiteter, hvor X udtrykker den uafhngi ge variabel, og hvor Q udtrykker den afhngige varibel 2. Lad p skift X i formlen herover udtrykke indkomst, reklame, population, prisen p varen og prisen p andre varer. Fortolk dernst, hvad formien generelt udtrykker 3. Hvad betyder det for mngden, hvis reklameindsatsen ges med 10% og reklameelasticiteten er 2,25 4. Indtegn en linie for henholdsvis E og 1 der angiver styrken af elasticite ten, og indplacer herefter forskellige varetyper p akserne 5. Angiv priselasticitetens udvikling for en retliniet prisafstningsfunktion

Opgave 4.7

Punktpriselasticitet

Virksomheden Nova Pharma str overfor flgende afstningsfunktion ved salg af det samme produkt til hjemmemarkedet i Danmark og eksportmarkedet i Polen. Q str for antal solgte enheder p rsbasis: P=0,5 Q+30.000
.

;0<Q<20.000
;

0,25

Q + 25.000

20.000

<

Q < 100.000

i. Indtegn prisafstningsfunktionen og angiv p denne, hvorledes Ep varie rer ved gennemlb af definitionsintervallet 2. Hvad bliver priselasticitet, nr prisen er 20.000?

50

Opgave 4.8

Ep sammenhnge

Givet flgende prisafstningsfunktioner for to marked, bedes du udlede prisela sticiteten ved P = 10.000 og P = 20.000 for begge markeder (Q: antal stk. pr. r.): P=O,5Q+30.000 P=0,25 Q+30.000 ;0<Q<60.000 ;0<Q<120.000 P

Prv at forklare sammenhngen i E ved hjlp af formien E =

Opgave 4.9

Alt andet ulige

Direktr Kvistgrd har fundet flgende eftersprgselssainmenhnge for salget af Kvistgrd Brndeovne i Danmark: ) 0 Qf (P, N, I, Pa, Ph, R, P Den afhngige variabel er udtrykt ved:

Q = efterspurgt mngde af Kvistgrd Brndeovne pr. r.

De uafhngige variabel er udtrykt ved:

P = prisen p Kvistgrd Brndeovne N = Populationen I = disponibel indkomst

Pa

= prisen p konkurrentens produkt Avn Brndeovne. = prisen p brnde

0 P = prisen p olie R = reklameindsatsen i relation til Kvistgrd Brndeovne.

1. Redegr for, hvorledes du tror, hver uafhngig variabel har indflydelse p den efterspurgte mngde af Q.

Opgave 4.10 Prisafstningsfunktion

Antag, at Kvistgrd har estimeret flgende udtryk for salget af Kvistgrd Brn deovne fundet ved liner regressionsanalyse. Afhngige og uafhngige variable svarer til variablene i foregende opgave: 0 Q = 40.000 1OP + 0,75N + 0,051 + 6Pa 8Ph + 0,05R + 400P
-

51

1. Angiv ndringen i antallet af efterspurgte Kvistgrd Brndeovne pr. r (Q) for hver gang en uafhngig variabel stiger med n enhed. 2. Udled vrdien for

Q, hvis den gennemsnitlige vrdi for:

=

P=8.000kr.stk. N I 250.000 personer i mlgruppen

300.000 kr. pr. r 7000 kr. pr. stk. 1000 kr. pr. kubikmeter

Pa =

Ph

R = 500.000 kr. pr. r. 0 P

=

8 kr. pr. liter.

3. Udled prisafstningsfunktionen og gengiv den grafisk under forudstning af alt andet lige for ovenstende vrdier af de uafhngige variable 4. Tolk forlbet af afstningsfunktionen og vurder hvor realistisk alt andet lige forudstningen er 5. Udled fra Prisafstningsfunktionen MR og TR. 6. Diskuter endvidere, hvad begreberne P, MR og TR kan anvendes til

Opgave 4.11

Sammenhng mellem P, MR, TR og E

1010 Af5tt 24105 MR 00

Figur 4.1 Skitser TR-kurvens forlb og forklar sammenhngen mellem pris-, marginal- og totalomstningsfunktionerne (kom herunder ind p priselasticiteter).

52

Opgave 4.12

MR som udtryk for tangenthldning

I grafen herunder ses TR funktionen udtrykt ved flgende funktion: + 2 TR=2Q l00Q TR Kr. l.400 ;0<Q<50

0040

3O_4O

50

Figur 4.2 Ved flgende

Q vrdier fs flgende hldninger til tangenterne:

Q10 Q=20 Q=25 Q=30 Q40 =Tu=60 =T=20 =Tu=0 =20 1 =T Tu=60

1. Indtegn parablen for TR p et stykke A4 papir og indtegn dernst tangen ter til de ovenfor angivne Q vrdier p parablen. Angiv tangenthldninger p de tangenter, du har indtegnet 2. Opstil et koordinatsystem umiddelbart under parablen for TR. Der anvendes den samme Q akse, mens tangenthldningen udgr vrdi aksen

3. Afst dernst tangenthldningerne og de tilhrende Q vrdier i det nye koordinatsystem 4. Forbind punkterne og forsg at finde et funktionsudtryk hertil 53

5. Differentier dernst TR og sammenlign med den funktion du fandt under punkt 5 6. Diskuter hvorvidt fremgangsmden kan anvendes ved udledning af P

Opgave 4.13

Prispolitik

Den voksende miljbevidsthed resulterer bla. i mindre energikrvende hrde hvidevarer og andre elektriske apparater til brug i private husholdninger. Diskuter hvilken konsekvens denne udvikling kan tnkes at f for NESAs afst ningsfunktion og i forlngelse heraf, hvilke prispolitiske konsekvenser dette br f for NESA.

Opgave 4.14

Konkurrenceformer

Diskuter hvilken konkurrenceform flgende virksomheder arbejder under: 1. Bagerforretninger p sterbro 2. Frisrer p Frederiksberg 3. Renholdningsselskabet R98 4. TDC 5. Carlsberg 6. Hovedstadens Trafikselskab 7. International handel med korn 8. International godstransport med skib

Opgave 4.15

Konkurrence og prisafstningsfunktion

1. Diskuter, hvad der kendetegner konkurrencen p et marked med en meget flad prisafstningsfunktion i forhold til en stejl prisafstningsfunktion 2. Hvordan kommer dette til udtryk via E 3. Giv et bud p, hvad der kan forrsage ndringer i konkurrencevilkrene

54

Opgave 4.16

Pris eller pararneterteori

Nedenstende viser en skematisk og principiel fremstilling af sammenhngene mellem individ, marked og prisafstningsfunktion.

Markedets samlede
Summen af alle individernes eftersporgselskurve. udledt via indferenskumrver
:liuuie. Jirksomnhedens markedsandel. Betinget af antal virksomheder, produktlyper, den pris der tages muum Markedsandelen konnner til udtmyk via Prisaf stningsfunktionen.

eftersprgselskurve

Individers eftersprgsel

Tirksomnhedens kan forholde sig passivt. og vente p atf tildelt en del af mar kedseftersporgslen. eller den kan forsoge at pvirke forbrugerne via de andre

virksomliedens prisafstnings funktion

hanlingsparametre design. kvalitet, ser vice mv,

Figur 4.3 1. Diskuter, hvad du tror, der forsts ved flgende udsagn: Pris eller parameterteori? 2. Hvilke andre parameter end prisen kan anvendes i konkurrencen? 3. Kender du nogle konkurrenceformer, hvor prisen er sat ud af kraft? 4. Kender du nogle konkurrenceformer, hvor der alene konkurreres p pri sen? 5. Diskuter, hvorvidt pilene gr begge veje i figuren herover.

55

KAPITEL 5

Produktions og omkostnings struktur

-

Opgave 5.1
En virksomhed fremstiller en vare, hvortil der bruges/kan bruges to forskellige rvarer, idet de to rvarer (f.eks. tr og plastic) helt eller delvist kan erstatte hin anden. 100 stykker af den frdige vare kan fremstilles ved brug af forskellige mngder af de to rvarer, f.eks. Rvare 1 Rvare2 0 200 10 180 20 160 30 140 40 120 50 100 60 80 70 60 80 40 90 20 100 0

Andre kombinationer kan ogs bruges, idet der kan interpoleres linert mellem de opgivne vrdier. Sprgsml i Hvad bliver den optimale (billigste) kombination af rvarer til fremstilling af 100 stk. af frdigvaren, hvis prisen p Rvare 1 er 10 kr. pr. enhed og prisen p Rva re 2 er 6 kr. pr. enhed? Hvad bliver svaret, hvis prisen p Rvare 2 ndres til 4 kr. pr. enhed? Rvare 1 er undret. Hvad bliver svaret, hvis prisen p Rvare 2 er 5 1cr. pr. enhed? Rvare 1 er stadig undret.

57

Sprgsml 2 Hvad bliver den samlede omkostning til fremstilling af 100 stk. af frdigvaren i hver af de tre situationer? Sprgsml 3 Under forudstning af fuld proportionalitet i produktionen (dvs, en procentuel ndring af input giver samme procentuelle ndring af output) hvad bliver da eks pansionsvejen med hver af de tre priskombinationer?

Opgave 5.2
Til et andet af virksomhedens produkter skal der altid bruges tre enheder af Rva re i og to enheder af Rvare 2. Sprgsml] Hvad bliver den optimale (billigste) kombination af rvarer til fremstilling af 100 stk. af frdigvaren, hvis prisen p Rvare 1 er 10 kr. pr. enhed, og prisen p Rvare 2 er 6 kr. pr. enhed? Hvad bliver svaret, hvis prisen p Rvare 2 ndres til 4 kr. pr. enhed? Rvare 1 er undret. Hvad bliver svaret, hvis prisen p Rvare 2 er 5 kr. pr. enhed? Rvare 1 er stadig undret. Sprgsml 2 Hvad bliver den samlede omkostning til fremstilling af 100 stk. af frdigvaren i hver af de tre situationer? Sprgsml 3 Under forudstning af fuld proportionalitet i produktionen (dvs, en procentuel ndring af input giver samme procentuelle ndring af output) hvad bliver da eks pansionsvejen med hver af de tre priskombinationer?

Opgave 5.3
Det sidste produkt, vi skal se p, trkker ogs p to forskellige rvarer, der kun til en vis grad kan erstatte hinanden og da i varierende mngdeforhold. Man har 58

udfrt en rkke forsg i produktionen og har fundet frem til, at 100 stk. af fr digvaren kan produceres med

Rvare i Rvare2 66

2 36

3 26

4 21

5 18

6 16

10 12

12 11

15 10

20 9

30 8

En af virksomhedens medarbejdere, som er ret god til matematik, har leget lidt med tallene og fundet ud af, at sammenhnge mellem Rvare i og Rvare 2 kan udtrykkes som en funktion. Sprgsml i Bestem funktionssammenhngen mellem forbruget af Rvare i og Rvare 2. Sprgsml 2 Hvis Rvare 1 koster 6 kr. pr. enhed og Rvare 2 koster 10 kr. pr. enhed, hvad bliver da den laveste omkostning til fremstilling af 100 stk. af frdigvaren? Sprgsml 3 Under forudstning af fuld proportionalitet i produktionen (dvs, en procentuel ndring af input giver samme procentuelle ndring af output) hvad bliver da eks pansionsvejen?

Opgave 5.4
En produktionsvirksomhed har konstateret en MRTS (Marginal Rate of Technical substitution) mellem to rvarer, der kan substituere hinanden p 2,4, dvs, den samme produktion kan opns ved at ndre p forbruget af de to rvarer sledes,
at

AF2 z\F i

24.

Det oplyses i vrigt, at prisen p Rvare i er 10 kr. pr. enhed og prisen p Rvare 2 er 6 kr. pr. enhed. Hvad br virksomheden gre for at forbedre sin konomi?

59

Opgave 5.5
En underleverandr har fundet at det marginale produkt fra den sidst ansatte medarbejder er 2.40 pr9ducerede enheder pr. dag, og at medarbejderen skal have 1.200 kr. i ln om dagen. Underleverandren kan, som alternativt til at hyre yderligere arbejdskraft, leje maskiner. Den sidst lejede maskine har givet et marginalprodukt p 720 produce rede enheder pr. dag. Det koster 1.800 kr. om dagen at leje en maskine. Sprgsml i Hvorfor optimerer underleverandren ikke sit output eller minimerer sin omkost ninger p langt sigt? Sprgsml 2 Hvad kan underleverandren gre for at maksimere sit output eller minimere sine omkostninger? Sprgsml 3 Redegr for hvorledes man ud fra en generel teoretisk betragtning kan udlede total variabel cost (TVC) ved hjlp af produktionsfunktionen p langt sigt og under forudstning af konstante priser p inputfaktorerne. (Sprgsml 3 lses uaffingigt af teksten til sprgsml i og 2, men alene ud fra en teoretisk betragtning). Underleverandrens omkostningsfunktion p langt sigt kan udtrykkes som: 3 TVC=1/3Q Sprgsml 4 Indtegn grafen i et koordinatsystem og forklar forlbet af TVC ud fra returns to scale.

2 8,5Q

50Q.

Opgave 5.6
Sonja Hansen, som ejer et duplikeringsfirma p Frederiksberg, jner nogle store muligheder, efter at Handelshjskolen er flyttet til Solbjerg Plads og tilsynela dende bare udvider og udvider. Hun ser et klart behov for professionel bistand til de studerende i forbindelse med trykning og indbinding af diverse opgaver og 60

rapporter. Yderligere vil der mske i fremtiden ogs blive brug for professionel bistand med lrebger og print on demand.

Medarbejdere Total produkticin Sprgsml i

0 0

1 12

2 22

3 30

4 36

5 40

6 42

Bestem den marginale produktion pr. medarbejder som funktion af antallet af medarbejdere. Sonja Hansen regner med at bruge studentermedhjlpere, som hun forventer at skulle betale 500 kr. pr. dag (hun regner ikke med, at de vil have mere end 4 ti mers arbejde om dagen). Produktionen er opgjort i enheder 100 sider, som giver en gennemsnitlig fortjeneste p 125 kr. pr. enhed. Sprgsml 2 Hvor mange studentermedhjlpere skal Sonja anstte for at opn den strst mu lige fortjeneste?

Opgave 5.7
NESAs omkostninger pvirkes i hj grad af, hvordan elektricitetsforbruget forde ler sig over dgnets 24 timer. Der vil kunne opns betydelige besparelser, hvis en del af forbruget kan flyttes fra dagtimerne til aften og nat. For at motivere forbru gerne til at ndre forbrugsmnster tilbyder NESA privatkunderne to forskellige tarifsystemer: I Normaltarif enhedspris (re/kWh) abonnement (kr/r) II Dobbeittarif hverdag i dagtid (re/kWh) vrig tid (re/kWh) abonnement (kr/r) 78 25 750 52 480

61

Det gennemsnitlige forbrug pr. r for en privat kunde er p 4.250 kWh. Vil det for en gennemsnitskunde kunne betale sig at f installeret specialmler, der ogs kan registrere tidspunktet for forbruget? Hvor stor en del af forbruget skal i givet fald registreres som natforbrug, for at det skal vre lnsomt for forbrugeren? Anskaffelse af mler samt installationsomkostninger afholdes af NESA.

Opgave 5.8
En virksomhed bruger i sin produktion en rvare, der forhandles p det internatio nale marked, der kan opfattes som et homogent marked. Dagsprisen for rvaren er i jeblikket 10,00 kr. pr. enhed. Bestem total-, marginal- og gennemsnitsomkostningen som funktion af mngden, svel matematisk som grafisk.

Opgave 5.9
a. En virksomhed er alene om at benytte et meget sjldent rstof i sin produktion. P grund af rstoffets sjldne forekomst stiger rstofprisen med eftersprgslen. Det forventes, at prisen ved en eftersprgsel p 1 enhed vil vre 10,50 kr. Forventer udbyderen en samlet eftersprgsel p 10 enheder, vil han fra starten stte prisen til 15,00 kr. pr. enhed. Prisen for mngder mellem 1 og 10 enheder forventes at variere linert. b. En virksomhed har gennem grundige analyser fundet frem til, at de totale variable omkostninger kan udtrykkes som: TVC=0,5

+ 2 Q l0Q.

Bestem total-, marginal- og gennemsnitsomkostningen som funktion af mngden, svel matematisk som grafisk for hver af de to situationer.

Opgave 5.10
a. En produktionsvirksomhed kan ved at ge produktionen opn en betydelig effektivisering. Ved en produktion p 1 stk. pr. dag bliver de samlede variable omkostninger p 9,75 kr., mens man ved en produktion p 15 stk.

62

pr. dag kan komme ned p en gennemsnitlig variabel omkostning pr. stk. p 6,25 kr.

b.

En reparationsvirksomhed har fundet ud af, at jo flere reparationer man laver af samme slags pr. dag, jo hurtigere gr det. Har man kun en enkelt reparation p en dag, koster det 9,50 kr., men kommer man op p 15 ens reparationer p en dag, kan den sidste laves for 2,50 kr.

c.

En virksomhed har gennem grundige analyser fundet frem til, at de totale variable omkostninger kan udtrykkes som: TVC=0,25
.

+ 2 Q 10 Q.

Bestem total-, marginal- og gennemsnitsomkostningen som funktion af mngden, svel matematisk som grafisk for hver af de tre situationer.

Opgave 5.11
De variable omkostninger er ved en produktion p i stk. pr. dag p 9,50 kr. Ved en produktion p 8 stk. pr. dag er de gennemsnitlige variable omkostninger faldet til 6,00 kr. pr. stk. ges produktionen ud over 8 stk. pr. dag, begynder de gennemsnitlige variable omkostninger at stige, og ved en produktion p 15 stk. pr. dag er de gennemsnitlige variable omkostninger net op p 7,75 kr. pr. stk. Svel faldet som stigningen i gennemsnitlige variable omkostninger antages at vre linere. Bestem total-, marginal- og gennemsnitsomkostningen som funktion af mngden, svel matematisk som grafisk.

Opgave 5.12
En mindre marmeladefabrik har indget kontrakt med en rkke frugtavlere om levering af frugt til fabrikken. Aftalen indebrer, at frugtavleme er sikret afstning af deres produktion til en fast pris af 8,00 kr. pr. kg. Kontrakterne sikrer fabrikken leverancer af op til 8 tons frugt til den aftalte pris. Sfremt fabrikken skal bruge mere end 8 tons frugt, m man stte afregningsprisen i vejret for at f flere avlere til at levere. Man regner med, at det er ndvendigt at ge afregningsprisen med 63

0,25 kr. pr. kg for hver ekstra tons, man nsker at opkbe. Den endelige afregningspris, der frst kendes, nr frugtssonen er slut, glder for hele den opkbte mngde; alts ogs for kontraktleverandrerne. Bestem total- marginal og gennemsnitsomkostningen som funktion af mngden, svel matematisk som grafisk.

Opgave 5.13
En virksomhed kber ind hver dag af en bestemt rvare med meget kort holdbarhed. Prisen p rvaren er 10,00 kr. pr. enhed, slnge man kber 7 enheder eller derunder pr. dag. Overstiger indkbet 7 enheder pr. dag, opnr man en akkumuleret kvantumsrabat p 20% p hele dagens indkb Bestem total-, marginal- og gennemsnitsomkostningen som funktion af mngden, svel matematisk som grafisk.

Opgave 5.14
En rvareleverandr tilbyder at levere til og med 8 enheder pr. dag til en fast pris af 10,00 kr. pr. enhed. P leverancer ud over 8 enheder pr. dag ydes en rabat p 40% af den oprindelige pris. Bestem total-, marginal- og gennemsnitsomkostningen som funktion af mngden, svel matematisk som grafisk.

Opgave 5.15
En produktionsvirksomhed har en noget gammel maskine, der kan producere max. 8 emner pr. dag til en fast omkostning af 10,00 kr. pr. stk. Skal der produceres mere, er man ndt til at udvide produktionskapaciteten ved at indfre toholdsskift, hvilket koster 20,00 kr. pr. dag i forgede faste omkostninger. Indfrer man toholdsskift kan man p andet skift opn nogle rationaliseringsfordele og rabatter p rvarer sledes, at stykprisen kommer ned p 6,00 kr. pr. emne.

Bestem total-, marginal- og gennemsnitsomkostningen som funktion af mngden svel matematisk som grafisk. 64

Opgave 5.16
Med udgangspunkt i nedenstende oplysninger nskes for produktionsintervallet 18 enheder flgende beregnet: A. de totale omkostninger B. de variable omkostninger C. de totale gennemsnitsomkostninger D. de variable gennemsnitsomkostninger E. de faste gennemsnitsomkostninger F. marginalomkostninger
= = = = = =

TC TVC AC AVC AFC MC

Flgende oplysninger foreligger: 1. AFCfor5stk. er 1.008,00kr. 2. AVC for 4 stk. er 850,00 kr. 3. TC forges med 900,00 kr. ved en produktionsudvidelse fra 4 til 5 stk. 4. AC er 1.740,00 kr. ved en produktion p 6 stk. 5. TC for 7 stk. er 11.840,00 kr. 6. TVC forges med 2.000,00 kr., nr produktionen udvides fra 7 til 8 stk. 7. AFC + AVC for 2 stk. er 3.470,00 kr. 8. AC formindskes med 890,00 kr., nr produktionen forges fra 2 til 3 stk. 9. en produktionsudvidelse fra 0 til i stk. medfrer en omkostningsgning p 1.000,00 kr.

Opgave 5.17
En virksomhed kan producere til og med 50 stk. pr. skift. P grund af indlringseffekt samt mere rationel tilrettelggelse falder tidsforbruget pr. stk., jo flere man producerer p et skift. Det gennemsnitlige tidsforbrug i timer kan udtrykkes som: Gennemsnitlig tidsforbrug = 0,2 Udtrykket for tidsforbruget er det samme p alle 3 skift. Timeln for 1. skift er 100,00 kr. For 2. og 3. skift er der et tillg p henholdsvis 50% og 100%.

Q + 25

65

Bestem AVC, MC og TVC, svel matematisk som grafisk, for en produktion fra i til 150 stk. pr. dgn. Frste skift ligger fra kl. 8 til 1600, 2. skift fra kl. 1600 til 24 og 3. skift fra kl. 00 til 800 nste morgen.

Opgave 5.18
En grossistvirksomhed kber ind hver dag p grnttorvet. Man har konstateret, at s lnge man kber 100 kg eller derunder af en bestemt vare, er noteringen rimelig fast p 7,00 kr. pr. kg. Skal man en dag bruge mere end 100 kg, stiger noteringen derefter med 0,02 kr. pr. kg for hver kg, man eftersprger ud over de 100 kg. (NB! Noteringen er den pris, samtlige solgte varer afregnes til den pgldende lag). Bestem marginal-, gennemsnits- og total variable omkostningsfunktioner, svel matematisk som grafisk.

Opgave 5.19
En virksomhed har fundet frem til en total omkostningsfunktion, der kan udtrykkes som: TC=5

+ 2 Q 10.Q+50.000.

Bestem marginal-, gennemsnits- og total variable omkostningsfunktioner, svel matematisk som grafisk.

Opgave 5.20
En virksomhed har gennem lngere tid studeret omkostningerne forbundet med produktionen af en bestemt vare og har fundet frem til, at de marginale omkostninger ved at producere den frste enhed er 99,00 kr. Herefter falder de marginale omkostninger med 1,00 kr. pr. stk., man yderligere producerer, indtil man nr ned p en omkostning p 50,00 kr. ved produktionen af enhed nr. 50. I produktionsintervallet 50-100 stk. er MC konstant 50,00 kr. Ved produktion herudover stiger de marginale omkostningerne pr. stk. med 0,50 kl. for hver yderligere enhed. Bestem marginal-, gennemsnits- og totalomkostningsfunktioner, svel matematisk som grafisk. 66

Opgave 5.21
Orion Lamper A/S har fundet en niche inden for produktion af udendrslamper i form af lamper, der kan tle ekstreme vejrforhold. Lamperne er produceret efter den skandinaviske designtradition, som lgger vgt p klarhed og enkle linier. Tankegangen er en stil uden overfldige detaljer samtidig med, at krav om ro busthed, driftsikkerhed og lavt energiforbrug overholdes. Orion har et godt billede af afstning og omkostninger forbundet med salg og produktion af en af virksomhedens hderkronede produkter: Arctic lampen. En af underleverandrerne, der leverer varmegalvaniserede skrme til lampen har p mnedsbasis tilbudt en akkumuleret kvantumsrabat p 33/3%, der udlses ved indkb af skrm nummer 1000 til produktion af den pgldende lampe. Sfremt man i en mned indkber 1000 skrme eller mere, udlses der sledes i den p gldende mned en akkumuleret kvantumsrabat p 331/3% p hele mnedens kb. Til produktion af Arctic lampen skal der anvendes i skrm pr. lampe, der uden rabat koster 150 kr. pr. stk. Herudover er der en rkke vrige variable enheds omkostninger, der belber sig til 100 kr. pr. lampe. Produktionschefen overvejer, om han skal tage imod tilbudet om akkumuleret kvantumsrabat. Skrme, der ikke finder anvendelse, kan ikke lagres, men kan bortskaffes uden yderligere omkostninger. Sprgsml i Opstil MC funktionen, matematisk og grafisk, ud fra de to principielle mder MC kan opstilles p i forbindelse med akkumuleret kvantumsrabat. Sprgsml 2 Udled for de to principielle MC- metoder i sprgsml 4.1 funktionsudtrykket for TVC, grafisk og matematematisk. Sprgsml 3 Hvad bliver svaret til de to foregende sprgsml, hvis det koster 10 kr. i destruk tionsomkostninger for hver skrm, der skal destrueres?

67

Opgave 5.22
Virksomheden Farm Machines har 3 produktionsanlg (A, B og C), der klipper og bukker jemprofiler til fjedertandsharven Kultirap. Nr disse anlg er i drift, betjenes de hver af i medarbejder. I den udstrkning, der ikke er behov for et eller flere af anlggene, hjemsendes de pgldende medarbejdere, medmindre de kan beskftiges med andre opgaver i virksomheden. Personalet aflnnes med 120,00 kr/time og har en 37 timers arbejdsuge. Personalet er villig til at arbejde op til 3 timer over dagligt, under forudstning af at den normale arbejdstid er 100% udnyttet. Ved overarbejde forhjes timelnnen med 50%. For Kultirap glder, at: Maskine A kan idippede og bukkede profiler til 4 harver p en time Maskine B kan producere til 3 harver p en time Maskine C har en kapacitet svarende til 2 harver pr. time Beregn og vis grafisk, hvorledes de marginale lnomkostninger, gennem snitslnomkostninger og totallnomkostninger p ugebasis afhnger af den producerede mngde harver. Etabler 2 afbildninger: en med marginal- og gennemsnitsomkostning samt en med total omkostningskurver.

Opgave 5.23
Korsbk Dagblad trykker en reklameavis til lokalomrdet.

Materialeomkostningeme udgr pr. avis 0,80 kr. til papir og 0,30 kr. til andre omkostninger. Afhngigt af mnedsforbruget af papir er det muligt at opn strre eller mindre kvantumsrabatter p mnedsindkbet af denne rvare. En mnedlig produktion p: 10.000 aviser medfrer en rabat p 10% 20.000 aviser medfrer 20% rabat 40.000 aviser medfrer 30% rabat Beregn og vis grafisk, hvorledes marginal-, gennemsnits- og totalomkostning p mnedsbasis afhnger af antallet af trykte aviser. Etabler 2 afbildninger: en med marginal- og gennemsnitsomkostning samt en med alle 3 omkostningskurver.

68

Opgave 5.24
For nogle r siden begyndte W.C. Christiansen at producere udsugningshtter, dels fordi der var leveringstid p den type produkter, og dels fordi man havde personale med den ndvendige ekspertise. Denne produktion er blevet en succes, hvorfor man i dag har en afdeling med 4 hjt specialiserede medarbejdere til at producere udsugningshtterne. Disse medarbejdere er fast ansatte med en mnedsln p 19.000,00 kr. Afdelingen kan producere 80 udsugningshtter om mneden. Man kan endvidere kbe produktion af yderligere anlg p et elektromekanisk vrksted, idet man leverer de komplette st rvarer og fr leveret frdige udsugningshtter. Ved mnedsordrer under 11 stk. beregner dette vrksted sig 4.000,00 kr/stk., mens man ved strre ordrer tager 2.500,00 kr/stk. Desuden kan der yderligere ansttes en eller to lse medarbejdere sledes at forst, at disse ansttes for n mned ad gangen. En medarbejder yderligere medfrer, at man kan producere yderligere 15 enheder, mens den 2. medarbejder medfrer en yderligere mulig produktion p 10 enheder pr. mned. Beregn og vis grafisk, hvorledes marginal-, gennemsnits- og totallnomkostninger p mnedsbasis affinger af den producerede mngde udsugningshtter Etabler 2 afhildninger: en med marginal- og gennemsnitsomkostning samt en med alle 3 omkostningskurver.

Opgave 5.25
Sikker Dataservice har netop afsluttet udviklingen af et nyt produkt. Man er derfor ved at trffe beslutning om priser for produktet og de servicebesg, dette vil krve. I denne sammenhng nskes en beskrivelse af de omkostninger, der er knyttet til servicebesg. Tidsforbruget pr. servicebesg vil afhnge af hvor mange mnedlige servicebesg, der gennemfres, idet rutine spiller en stor rolle. I samarbejde med medarbejderne har man udarbejdet en beskrivelse af sammenhngen mellem antal besg pr. mned og det gennemsnitlige tidsforbrug pr. besg:

69

Antal servicebesg pr. mned.

Gennemsnitligt tids forbrug pr. besg mlt i timer 8 4 3 2

1 10 50 100

Den medarbejder, der udfrer servicebesget, er p timeln og fr en ln p 170,00 kr/time. En servicevogn med udstyr leases for 8.000,00 kr. pr. mned (alle omkostninger er inkluderet heri). En servicevogn har en kapacitet p 50 servicebesg pr. mned. Beregn og vis grafisk, hvorledes marginalomkostning, gennemsnitsomkostning og totalomkostning p mnedsbasis afhnger af antallet af servicebesg. Etabler 2 afbildninger: en med marginal- og gennemsnitsomkostning samt en med alle 3 omkostningskurver.

Opgave 5.26
25 20 15 10 5. 0 0 Figur 5.1
i i i

Kr.

MC

I
80

IQ
100

20

40

60

Giv en kort beskrivelse af MC-kurvens forlb og indtegn den tilhrende AVC kurve.

70

Opgave 5.27

02008O1

Figur

5.2

Giv en kort beskrivelse af MC-kurvens forlb og indtegn den tilhrende AVC kurve.

Opgave 5.28
25 15 5, 5 -25 -35 -45 -55
Figur Kr.

MC

I
20

I
40

I
60

I
80

I
100

I
120

5.3 AVC

Giv en kort beskrivelse af MC-kurvens forlb og indtegn den tilhrende kurve. Vis en alternativ mde at tegne MC-kurven p.

71

Opgave 5.29
Kr.

Figur 5.4

Forklar AVC kurvens forlb og vis forlbet af MC og TVC

72

KAPITEL 6

Pris/mngde optimering

Afsnit i

En vare p et marked

Fuldkonwnen konkurrence

Opgave 6.1.1
En virksomhed producerer og slger en vare p et homogent marked. Marginalomkostningen for den pgldende vare er givet som: MC
=

0,005

2 Q i Q + 60,

hvor Q er produktionen pr. mned. Markedsprisen for varen er i jeblikket 50,50 kr. pr. stk. Sprgsml]: Bestem virksomhedens optimale produktion, svel grafisk som matematisk. Beregn det samlede dkningsbidrag pr. mned. Det oplyses, at de faste omkostninger pr. mned belber sig til 2.000 kr. for det omtalte produkt. Sprgsml 2: Der forventes et fremtidigt fald i markedsprisen. Hvor langt m prisen g ned p kort og p lang sigt, fr virksomheden br trkke sig ud af markedet? 73

Opgave 6.1.2
Jens Olsen ejer et mindre firma, der samler og afprver elektroniske komponenter. Virksomheden er i en strk konkurrencesituation med et stort antal andre virksomheder, der alle anvender samme teknologi og rvarer som Olsens virksomhed. De totale produktionsomkostninger (TC) i 1000,00 kr/mned er vist i tabellen nedenfor som funktion af mngden

(Q) i 1000 enheder/mned.

Q i 1.000 stk.
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Sprgsml]

TC i 1.000 kr. 6,0 9,0 11,0 12,6 14,8 18,5 23,7 31,5 43,4 60,3 86,3

Beregn de gennemsnitlige totale omkostninger (ATC), de gennemsnitlige variable omkostninger (AVC) og marginalomkostningeme (MC) som funktion af Q og tegn en graf over disse funktioner. Hvad vil ligevgtsprisen og afstningen blive for Olsens virksomhed p langt sigt? Hvis den totale eftersprgsel er 450.000 enheder, hvad vil antallet af virksomheder i branchen s blive p langt sigt? I tilflde af kortvarige konjunkturudsving, hvad er den laveste pris virksomheden vil afstte til?

74

Sprgsml 2 Der er nu 100 virksomheder i branchen, og eftersprgselskurven er: QD=820100P, hvor eftersprgslen (QD) er i 100.000 stk. pr. mned. Tegn branchens udbuds- og eftersprgselskurver. Hvad er ligevgtsprisen og ligevgtsmngden? Sprgsml 3 Eftersprgselskurven skifter pludselig til: QD
=

1070

100P.

Hvilken ligevgt vil der p kort sigt opst for pris og mngde? Hvor meget vil Olsens virksomhed producere, og hvor stort bliver overskuddet? Hvor mange virksomheder vil der p langt sigt vre i branchen under disse eftersprgselsforhold? Sprgsml 4 Eftersprgselskurven skifter pludselig til: QD=570 lOOP. Hvilken ligevgt vil der p kort sigt opst for pris og mngde? Hvor meget vil Olsens virksomhed producere, og hvor stort bliver overskuddet? Hvor mange virksomheder vil der p langt sigt vre i branchen under disse eftersprgselsforhold?

Opgave 6.1.3
En producent, der producerer til et homogent marked, str over for en markedspris p 50,00 kr. pr. stk. Hans stykomkostninger er voksende ved voksende produktion og kan beskrives ved MC-funktionen: MC
=

30,00 kr. for enhed nr. 20

MC-funktionens hldningskoefficient er 0,25 Bestem den optimale produktion ved hjlp af svel marginalsom totalbetragtningen og svel grafisk som matematisk. Beregn det optimale dkningsbidrag. 75

Monopol

Opgave 6.1.4
Et handeisfirma str over for en faldende liner afstningsfunktion. Man slger i jeblikket 500 stk. pr. uge til en pris af 75,00 1cr. pr. stk. og opnr herved den strst mulige omstning. Man har fundet frem til, at de gennemsnitlige variable omkostninger kan udtrykkes som: AVC AVC
=

570,005 52+

for

Q < 500 stk. pr. uge

>

for Q

500 stk. pr. uge

Bestem den optimale pris og mngde, svel matematisk som grafisk. Beregn hvor meget virksomhedens dkningsbidrag kan ges ved at ndre prisen fra 75,00 kr. pr. stk. til den optimale pris.

Opgave 6.1.5
En virksomhed fremstiller et enkelt produkt, som det har monopol p. En markedsundersgelse har vist, at omstningen pr. mned kan udtrykkes som: +500Q. 2 TR=0,5Q Virksomhedens samlede omkostninger pr. mned er givet ved: +l0Q+l.500. 2 TC=0,lQ
/

Beregn den optimale pris, mngde, dkningsbidrag samt de variable gennemsnits omkostninger. Virksomheden valgte at stte prisen til 275,00 kr. pr. stk. Hvor meget tabte man pr. mned ved denne beslutning?

Opgave 6.1.6
En handeisvirksomhed slger i jeblikket 500 stk. pr. mned af en vare til en pris p 100,00 1cr. pr. stk. Gennem en rkke markedsanalyser har man fundet frem til, at hvis man stter prisen op med 10,00 1cr. pr. stk., vil salget pr. mned falde med 20 stk., mens en prisnedsttelse p 10,00 1cr. pr. stk. kun vil give en salgsfremgang p 76

10 enheder mere pr. mned. Afstningsfunktionen forudsttes i vrigt at vre liner for bde prisforhjelser og prisnedsttelser. Bestem afstnings- marginalomstnings-, og totalomstningsfunktioner, svel matematisk som grafisk.

Opgave 6.1.7
For en given vare kan der til en pris af 56,25 kr. pr. stk. afsttes 50 stk. pr. uge. Priselasticiteten ved en pris p 56,25 kr. er lig med 3. De variable gennemsnitsomkostninger (AVC) er 31,25 kr. ved en produktion p 50 stk. og 37,50 kr. ved en produktion p 100 stk. Bde afstnings- og AVCfunktionen antages at vre liner. Bestem den optimale pris og mngde ved hjlp af svel marginal- som total betragtningen og svel grafisk som matematisk. Beregn det optimale dkningsbidrag.

Opgave 6.1.8
AIS Selvgjort er en mindre ivrkstter virksomhed i Herlev med Ca. 10 ansatte, der har specialiseret sig i at forhandle, udvikle og producere enkle vrktjer til gr det selv folk. Virksomheden har udviklet et nyt universalvrktj, som produceres p virksomhedens fabrik i Herlev, hvor produktionsafdelingen sammen med regnskabsafdelingen har opstillet nogle beregninger over produktionsomkostninger og tidsforbrug. Til hver produceret enhed medgr materialer for 150,00 kr. Tidsforbruget, der medgr til fremstilling af det nye universalvrktj, varierer afhngig af produktionens strrelse. Ved meget lave produktionsmngder (1 stk. pr. kvartal) er det gennemsnitlige tidsforbrug 2 mandtimer pr. stk. Det gennemsnitlige tidsforbrug falder derefter linert for at n sit minimum ved 800 stk. pr. kvartal, hvor det gennemsnitlige tidsforbrug er nede p i mandtime pr. stk. 800 stk. pr. kvartal er samtidigt det maksimale, der kan produceres inden for normal arbejdstid. Det er dog muligt at ge produktionen ved at indfre to- eller treholdsskift. Det vil selvflgelig ndre omkostningsbilledet noget at indfre to eller treholdsskift: Omkostningerne for dagholdet forbliver undrede Timelnnen p aftenholdet ligger 50% over lnnen p dagtid Natholdet skal have tillg p 100% 77

Hertil kommer at de faste omkostninger ved overgang til flerholdsskift ogs stiger. Man regner her med en ekstraomkostning pr. kvartal p 20.000,00 kr. ved overgang til toholdsdrift og yderligere 20.000,00 kr. pr. kvartal ved overgang til treholdsdrift. Man forventer, at p svel aften- som nathold kan der produceres med et tidsforbrug p 1 mandtime pr. produceret enhed, og at der pr. skift er 800 mandtimer til rdighed pr. kvartal. Timelnnen for de timelnnede arbejdere, der medvirker ved produktionen, er 100,00 kr. pr. time p dagholdet. Salgsafdelingen er p grundlag af en omfattende analyse af gr det selv markedet kommet frem til, at det nye universalvrktj til en pris p 600,00 kr. pr. stk. fra fabrik vil kunne slges i et antal af 1.000 stk. pr. kvartal. Priselasticiteten ved en pris p 600,00 kr. pr. stk. har man vurderet til at vre 2. Salget tnkes at foreg via to grossistkder og et antal forhandlere. Sprgsml Hvad bliver den optimale pris for det nye universalvrktj? Hvor meget skal man producere pr. kvartal? Hvad bliver den maksimale fortjeneste pr. kvartal?

Opgave 6.1.9
En fdevareforretning slger bl.a. en let fordrvelig vare, som kbes ind hver morgen, og som skal slges samme dag. Det, man ikke fr solgt samme dag, m smides ud. Varen kbes normalt fra en grossist til en pris af 2,50 kr. pr. stk., men nu har forretningens indehaver fundet ud af, at hun kan f varen direkte fra producenten 40% billigere, forudsat at hun kber mindst 1.000 stk. pr. dag. Hvad bliver den optimale pris og mngde samt dkningsbidrag, forretningen kan opn, hvis: Sprgsml i Afstningsfunktionen er: P = 0,005 Sprgsml 2 Afstningsfunktionen er: P
=
.

Q + 6?

0,0035

Q + 6?

78

Sprgsml 3 Afstningsfunktionen er: P = 0,0025 Sprgsml 4 Afstningsfunktionen er: P = 0,002

Q + 6?

Q + 6?

Det viser sig nu muligt at forlnge holdbarheden for varen sledes, at det man ikke slger samme dag, kan gives en specialbehandling, som bevirker at holdbarheden for praktiske forml bliver ubegrnset. Specialbehandlingen koster 0,50 kr. pr. stk. for de enheder, der fr specialbehandlingen. Hvad bliver svarene til sprgsml i til 4 under disse ndrede forudstninger?

Opgave 6.1.10
En virksomhed har opstillet flgende produktkalkule for et af sine produkter: Ved en produktion p 500 stk. pr. mned ser kalkulen ud som flger i kr/stk.: Materialer excl. elkomponenter Elkomponenter Fremstillingstid Montagetid 45 min. 30 min 50,00 75,00 75,00 50,00 500,00 750,00

Andel af faste omkostninger Samlet fremstillingspris pr. stk.

ges produktionen til 1000 stk. pr. mned, som er det maksimale, der kan produce res pr. mned med det anskaffede produktionsanlg, kan der opns visse rationali seringsfordele, og kalkulen ser da sledes ud: Materialer excl. elkomponenter Elkomponenter Fremstillingstid Montagetid 36 min. 24 min. 40,00 60,00 60,00 40,00 250,00 450,00

Andel af faste omkostninger Samlet fremstillingspris pr. stk. linert. Arbejdslnnen udgr 100,00 kr. pr. time.

Ved beregning af variable omkostninger ved andre mngder, kan der interpoleres

79

Salgsafdelingen har gennem en omfattende analyse fundet frem til, at produktet br afsttes gennem to kanaler, dels br det slges gennem en landsdkkende detail handelskde, og dels br det slges gennem selvstndige byggemarkeder. Gennem en rkke forhandlinger med den landsdkkende kdes indkbsafdeling er man kommet frem til flgende alternative priser og mngder pr. mned: (P;

Q) = (1200,00; 200) og (700,00; 450).

Men man regner dog med, at andre kombinationer kan komme p tale. Det antages, at sammenhngen mellem mngde pr. mned og prisen er en liner funktion. For det samlede salg pr. mned til selvstndige elektrikere og byggemarkeder har salgsafdelingen estimeret en eftersprgselsfunktion, der kan udtrykkes som: P Sprgsml i Under forudstning af, at man holder samme pris til de to salgskanaler, hvad bliver da den optimale pris, den optimale produktion pr. mned samt det maksimale dk ningsbidrag pr. mned? I salgsafdelingen er man af den opfattelse, at da der er tale om to uafhngige salgskanaler, m man kunne slge til to forskellige priser og dermed opn en strre for tjeneste. Det vil ganske vist medfre ekstra omkostninger p 15.000,00 kr. pr. m ned til administration. Sprgsml 2 Har salgsafdelingen ret? Hvis ja: Hvad bliver da den optimale mngde pr. mned, og hvilke priser skal man tage?
=

2/3

Q + 800.

Opgave 6.1.11
Et bageri, der opererer under monopolistisk konkurrence, har en efter sprgselsfunktion p:

Q= 1400 140P,
hvor Q er antal brd pr. uge og P er prisen pr. brd i kr. Bageriets marginale omkostninger er 2,00 kr. pr. brd ved en produktion p 600 brd eller derunder pr. uge. Mellem 600 og 800 brd pr. uge stiger marginal 80

omkostningerne linert til 4,00 kr. pr. brd. Bageriet har kapacitet til maksimalt 800 brd pr. uge. 1. 2. 3. Vis grafisk afstnings-, marginal omstnings og marginal omkostnings funktionerne. Beregn bageriets optimale produktion pr. uge og den optimale pris. Hvis grafen, som du tegnede i sprgsml 1, reprsenterer den langsigtede optimale pris/mngde for bageriet, og firmaet har positiv konomisk overskud, hvad vil der s ske, nr industrien tilpasser sig p lngere sigt, sledes at det nrmer sig et fuldkoniment konkunencemarked? Hvordan vil denne tilpasning p langt sigt se ud p diagrammet?

81

Oligopol

Opgave 6.1.12
En virksomhed med et vist prisfrerskab slger i jeblikket 60 stk. pr. dag af en vare til en pris af 70,00 kr. pr. stk. Man fler sig ikke helt sikre p prisfrerskabet og vurderer, at ikke alle vil flge med, hvis man stter prisen op. Derimod vurderer man, at alle vil flge med, hvis prisen sttes ned. Man 0,5. Virksomhedens samlede omkostninger er bestemt ved: TC
=

vurderer

derfor

afstningsfunktionens

hldningskoefficient

ved

en

prisforhjelse til at vre 0,25, mens den ved en prisreduktion vurderes til at vre

0,125

2 Q +30 Q + 750.

Bestem den optimale pris og mngde, svel grafisk som matematisk. Beregn det optimale dkningsbidrag samt den optimale fortjeneste.

Opgave 6.1.13
En oligopolist har flgende linere marginale omkostningsfunktion: MC=l
+

0,5Q.

Ved priser under 5,00 kr. kan firmaet forvente flgende eftersprgsel: P=Q+9. Ved priser over 5,00 kr. er eftersprgslen: P=0,25 Q+6.
.

Tegn firmaets eftersprgsels- og marginale omstningsfunktion samt firmaets marginale omkostningsfunktion. Inden for hvilket interval af marginalomkostninger kan firmaet holde samme pris og mngde?

82

Horisontal karteldannelse

Opgave 6.1.14
Bestyrerne af General House og Westing Electric, to konkurrerende firmaer, der slger produkter, der faktisk er identiske, har besluttet sig til at indlede et samarbejde. Bl.a. vil de samarbejde om at faststte priser og tilpasse deres output i overensstemmelse hermed. De har flgende omkostningsfunktioner: General House: MC (marginale omkostninger) ATC (gennemsnitlig total omkostning) Westing Electric: MC (marginale omkostning) ATC (gennemsnitlig total omkostning) Markedets samlede eftersprgsel er givet ved:
= = = =

Q. Q.

+ Q13. + 1/6

Q.

Q= l62P
1. Under forudstning af at markedet er homogent, og at der kan antages fuldkommen konkurrence bedes du tegne eftersprgsel, marginal omstning, marginal omkostning og den totale gennemsnitlige omkostning. Brug diagrammet til at bestemme markedets pris og eftersprgsel, hvis du antager, at hvert firma maximerer sin profit uden at samarbejde med den anden 2. Antag nu, at de to firmaer har besluttet at samarbejde. Bestem markedets
pris og eftersprgsel og beregn hvert firmas totale indtgt, totale udgift og overskud. Gr det bedre for firmaerne nu, end da de var konkurrenter? Hvorfor eller hvorfor ikke?

83

Vertikal karteldannelse

Opgave 6.1.15
Et markeds samlede eftersprgsel af en bestemt vare er givet som:
PMked
=

0,05

Q + 100.

Produktionen og distributionen foregr i flere led. Producenten, der fremstiller varen, har en MC funktion p:
MCproducent
=

0,025

Q + 15.

Producenten slger varen til en grossist, der slger den videre til en detaillist, der slger til den endelige forbruger. Det forudsttes, at der er monopol i alle tre led. Sprgsml i Under forudstning af, 1. at der ikke lber ekstra omkostninger p, hverken hos grossisten eller detaillisten 2. at de tre led optimerer hver for sig uden at tale sammen, hvad bliver da optimale priser og mngder i hvert led? Hvor stort bliver hvert enkelt leds dkningsbidrag? Sprgsml 2 De tre direktrer bliver nu medlemmer af samme loge, og ved en middag i logen kommer de til at diskutere, om ikke de kunne ge deres fortjeneste, hvis de koordinerede tingene lidt. Kan de ge den samlede fortjeneste? Hvis ja, hvad bliver da det strste samlede DB, de kan opn? Sprgsml 3 Hvad sker der, hvis der hos bde grossisten og detaillisten lber hndteringsom kostninger p 5,00 kr. pr. stk. p? Besvar sprgsml i og 2 under de nye forudstninger.

84

Afsnit 2

En vare p flere markeder

Opgave 6.2.1
Givet to afstningsfunktioner: P=2 P = 0,5

Q+ 150
.

Q +50

De to afstningsfunktioner er udtryk for afstningen af den samme vare til to forskellige segmenter p samme marked. Bestem den samlede afstningsfunktion, totalomstning og marginale omstning, svel matematisk som grafisk, hvis varen slges til samme pris p de to markedssegmenter, og hvis varen slges til forskellige priser.

Opgave 6.2.2
Denne opgave er en overbygning af opgave 6.1.5. Forudstningerne er alts dem, du fandt frem til i denne opgave. P en international messe, hvor det nye produkt for frste gang prsenteres internationalt, vkker svel produktets funktion som design stor opmrksomhed, og en stor tysk forhandler tilbyder at aftage alt det, han kan f til en fast pris p 390,00 kr. pr. stk. Sprgsml Skal man slge til den tyske forhandler? Hvis ja, hvad bliver da den maksimale fortjeneste pr. kvartal?

Opgave 6.2.3
Max Hansen er ansat som salgschef i et elektronikfirma, der producerer forskellige typer af printplader. Han har i mange r drmt om at blive selvstndig og mener nu, at muligheden er der. Han har foretaget en rkke sonderinger af markedet for printplader og har bl.a. fet tilsagn fra en af sine nuvrende kunder om, at kunden

85

vil indg en fast kontrakt med Max Hansen om at aftage 1.000 printplader pr. r til en fast pris af 550,00 kr. pr. stk. Max Hansen mener, at han vil kunne producere printplader, der er absolut konkurrencedygtige, men han erkender ogs, at markedet er vanskeligt og konkulTencen hrd. Han vurderer, at han med en salgspris p 850,00 kr. pr. stk., som svarer meget godt til den nuvrende markedspris p tilsvarende printplader, vil kunne erobre 5% af markedet, som totalt er p 150.000 stk. p rsbasis. P grund af den hrde konkurrence regner Max Hansen ikke med, at han kan afvige srlig meget fra markedsprisen, men han har dog alligevel vurderet, at en prisforhjelse p 25,00 kr. pr. stk. vil resultere i, at salget p rsbasis vil falde med 1.000 stk., mens en prisreduktion p 25,00 kr. pr. stk. vil blive mdt med tilsvarende prisreduktioner fra andre leverandrer. P den anden side vil en lavere markedspris nok ge den samlede eftersprgsel, s alt i alt regner Max Hansen med, at en prisreduktion p 25,00 kr. pr. stk. vil ge afstningen med 250 stk. pr. ar. For at komme i gang som selvstndig forventer Max Hansen umiddelbart inden produktionsstart at skulle investere 5.000.000 kr. i produktionsudstyr, samt 500.000 kr. til lokaler, markedsfring mm. De lbende udgifter udgr 500.000 kr. pr. kvartal incl, ln til medarbejdere. Max Hansen er villig til i en periode at g ned i levestandard, s han regner med, at han i hvert fald det frste r vil kunne njes med at trkke 30.000 kr. ud af firmaet pr. mned. Produktionen af printplader medfrer selvflgelig ogs nogle rvareomkostninger. Folk med indgende kendskab til produktionsteknologien har fortalt, at Max Hansen med det ptnkte produktionsudstyr, skal regne med variable omkostninger til rvarer (som er de eneste variable omkostninger) p 250,00 kr. pr. stk. for en produktion op til 6.000 stk. pr. r. Overstiger produktionen 6.000 stk. pr. r regner man i branchen med jvnt stigende germemsnitlige variable omkostninger p.g.a. stigende spildprocent. Omkostningerne kan udtrykkes som: AVC
=

0,03

Q + 70,

hvor Q er den producerede mngde pr. r. Sprgsml Hvis Max Hansen beslutter sig for at starte egen virksomhed, hvad bliver da det strste dkningsbidrag, han kan opn pr. r, og skal han i givet fald indg kontrakten med sin gamle kunde?

86

Opgave 6.2.4
En virksomhed producerer komponenter, der indgr i en rkke andre firmaers frdige produkter. Man har estimeret afstningsfunktionen p ugebasis til at vre: P=0,5
.

Q+ 120.

Man har nu fet kontakt med en mulig ny kunde, som gerne vil indg en fast kontrakt p leverance af 30 stk. pr. uge til en fast pris af 70,00 kr. pr. stk. Svel mngden 30 stk. pr. uge som prisen skal ligge fast. Hvad bliver den optimale pris og mngde p det almindelige marked, og skal man tage kontrakten eller ej? Hvis MC kan udtrykkes ved hver af de flgende funktioner, hvad bliver det maksimale samlede dkningsbidrag pr. uge? Sprgsml] MC =0,5 Q+47,50 Sprgsml 2 MC=0,5 Q+42,50 Sprgsml 3 MC
=

0,5

Q + 37,50

Sprgsml 4 MC
=

0,5

Q + 32,50

Opgave 6.2.5
En virksomhed slger vaskepulver til to markeder. Salgsafdelingen har estimeret flgende sammenhng mellem salg i kg pr. mned og pris: Marked 1: Marked 2: P P
= =

0,004 0,0025

Q +40
.

Q + 30

Ved salg af vaskepulveret medgr der omkostninger til markedsfring og pakning, der kan udtrykkes som: MC=0,OOl .Q+5

87

Ved salg af vaskepulveret p marked i plber endvidere ekstraomkostninger til distribution, udtrykt ved: MC=O,0005 Sprgsml] Under forudstning af, at virksomheden holder samme pris p de to markeder,
hvad bliver da den optimale pris og mngde samt det optimale dkningsbidrag pr.

Q.

mned? Sprgsml 2 Efter salgsafdelingens vurdering er det muligt at prisdifferentiere. Hvad bliver de optimale priser og mngder samt det maksimale dkningsbidrag pr. mned, forudsat at virksomheden prisdifferentierer?

88

Afsnit 3

Flervareproduktion med og uden knap kapacitet

Opgave 6.3.1
Givet to afstningsfunktioner: P=2Q+150P=0,5 Q+50
.

De to afstningsfunktioner viser afstningen for to forskellige varer. Den frste vare tager to timer at producere, mens den anden kun tager en halv time. Bestem afstningsfunktionerne, totalomstning og marginal omstning, svel matematisk som grafisk med timer som uafhngig variabel.

Opgave 6.3.2
Et produktionsanlg benyttes til produktion af to forskellige varer. Det ene produkt slges p et marked, hvor der til en pris p 60,00 kr. pr. stk. kun kan afsttes 10 stk. pr. dag, mens man ved at stte prisen ned til 30,00 kr. kan komme op p et salg p 30 stk. pr. dag. Produktionsomkostningerne for denne vare er kraftigt stigende ved stigende produktion. Ved en produktion p 10 stk. er de totale variable omkostninger 200,00 kr., mens de samlede variable omkostninger ved en produktion p 30 stk. er steget til 900,00 kr. Det antages, at de variable gennemsnits-omkostninger kan beskrives ved en liner funktion. Det andet produkt har konstante variable omkostninger p 10,00 kr. pr. stk. uanset produceret mngde. Dette produkt afsttes p et marked, hvor man til en pris af 25,00 kr. pr. stk. vil kunne afstte 25 stk. pr. dag. Det er samtidig den pris og mngde, der giver den absolut strste omstning for dette produkt. Bestem den optimale pris og mngde, svel grafisk som matematisk for de to produkter, under forudstning af: 1. Ubegrnset produktionskapacitet 2. En begrnsning i produktionskapacitet der kun tillader, at der tilsammen produceres 30 stk. af de to produkter pr. dag. Beregn det optimale dkningsbidrag samt den optimale fortjeneste under de to forudstninger.

89

Opgave 6.3.3
En virksomhed producerer og slger 3 typer videomaskiner til hjemmemarkedet. Ved en pris p 8000,00 kr. for video A kan virksomheden slge 6 stk. pr. mned. Stiger prisen til 11.000,00 kr. forsvinder eftersprgslen p video A. Af video B kan virksomheden slge 10 stk. pr. mned til en pris af 4.000 kr. Den maksimale eftersprgsel efter video B er 30 stk. pr. mned. Flgende sammenhng mellem eftersprgsel i stk. pr. mned og pris glder for video C: P=250 Q+4.000 De 3 videoers omkostningsfunktioner kan udtrykkes som flger: A: B: C: MC=500.Q+2.000 AVC =50

Q + 1.000

+l.000Q 2 TC=125.Q

Den maksimale kapacitet til rdighed i montageafdelingen er 30 timer pr. mned. Kapacitetstrkket pr. video er 2 timer. Hvad er virksomhedens optimale priser og mngder samt optimale dkningsbidrag?

Opgave 6.3.4
Revisor H.V. Mortensen har sit eget revisionsfirma, en enkeltmandsvirksomhed med ham selv som eneste revisionsuddannede medarbejder. H.V. Mortensen har hidtil beregnet sit revisionshonorar p basis af den tid, han bruger p de enkelte opgaver. I de seneste r har han imidlertid konstateret en mindre tilfredsstillende udvikling i sin nettoindkomst, og rsagen er, mener han, at han er blevet for dygtig, han har stadig mindre tid p de enkelte opgaver, hvorved honorarerne er blevet mindre, men dette har ikke i tilstrkkeligt omfang resulteret i ny tilgang af klienter. Desuden har Mortensen flt, at han har mttet bruge uforholdsmssigt meget af sin tid p registrering af timeforbrug og p ubehagelige diskussioner om honorarets strrelse. I december 1990 sidder H.V. Mortensen og overvejer situationen. Han er klar over, at han i januar og frem til 15. februar 1991 helt vil vre optaget af assistance til lnmodtagere med udfyldelse af selvangivelsen. Han beslutter sig nu til at forsge 90

at markedsfre sin ekspertise med et fast prissystem sledes, at klienterne p forhnd kender prisen for hans assistance og sledes, at han selv drager fordel af at kunne arbejde hurtigt. H.V. Mortensen sknner p basis af sin relange erfaring, at markedsfring af 2 produkter: 1. 2. Udfyldelse af selvangivelse for lnmodtagere uden fast ejendom Udfyldelse af selvangivelse for lnmodtagere med fast ejendom

vil give en tilstrkkelig god tilpasning til de forskellige opgavers kompleksitet. Men prisfaststtelsen p disse 2 produkter er H.V. Mortensen usikker overfor. Han sger derfor kontakt med en 1. rs HA-studerende, Jens Hansen, som tidligere har underholdt ham med indviklede redegrelser for, hvordan man br faststte priser under forskellige omstndigheder. I fllesskab finder revisor Mortensen og Jens Hansen frem til flgende tekniske og konomiske forhold for virksomheden: Mortensens gennemsnitlige tidsforbrug for de to produkter er henholdsvis 2,5 og 3 timer. Mortensen krver for sin arbejdsindsats et personligt honorar p 125,00 kr. pr. time. Dog vil han, sfremt han skal arbejde mere end 35 timer pr. uge, forlange yderligere 5 kr. i timen for hver time, de 35 timer bliver overskredet med. Alle vrige omkostninger, der varierer med produktionens strrelse, er s ubetydelige, at der i denne sammenhng kan ses bort fra dem. M.h.t. klienternes reaktion p forskellige priser sknner Mortensen, at al eftersprgsel efter produkt i vil falde vk ved priser over 875,00 kr., og at eftersprgslen vil stige med 4 stk. pr. uge for hver 125,00 krs nedsttelse af prisen fra de 875,00 kr. For produkt 2-klienterne, er de tilsvarende tal 1.500,00 kr. og 2 stk. pr. 150,00 krs nedsttelse. Herefter erklrer Jens Hansen, at det skulle vre muligt at finde optimalpriserne p de to produkter, og han gr i gang med beregningen. Sprgsml i Hvilke priser br Jens Hansen n frem til? Sprgsml 2 Revisor Mortensen har hidtil vret indstillet p, at arbejde op til 60 timer om ugen i perioden med selvangivelser. Men han beslutter nu, at han i r hjest vil arbejde 50 timer om ugen. Fr denne begrnsning indflydelse p de foregende beregninger? 91

Sprgsml 3 Revisor Mortensen beslutter nu, efter samrd med sin lge, at han hjest vil ar bejde 35 timer om ugen. Fr denne begrnsning indflydelse p de foregende beregninger? Sprgsml 4 Efter i en periode at have arbejdet 35 timer om ugen, fr revisor Mortensen det en smule bedre, og han overvejer at udvide sin arbejdstid til 37 timer om ugen. Hvor meget vil han kunne tjene ved denne udvidelse?

Opgave 6.3.5
En virksomhed slger to slags vaskepulver, NYHVIDT og SUPERVASK, i 1 kg pakninger. De to slags vaskepulver bliver pakket p samme anlg, der har en kapacitet p 40 timer pr. uge, hvilket svarer til at anlgget kan pakke enten 1000 kg NYHVIDT eller 1200 kg SUPERVASK pr. uge. Salgsafdelingen har estimeret flgende sammenhng mellem afsat mngde i kg pr. uge og pris pr. kg: NYHVIDT: SUPERVASK:

P = 0,02 P = 0,02

Q +60 Q +36

Ved salg af vaskepulveret medgr omkostninger til materialer, ln m.v. Nedenstende sammenhng mellem afsat mngde og omkostninger er estimeret: NYHVIDT: SUPERVASK: MC TC
= =

0,01 0,005

Q +20
.

2 Q +6 Q
kombination og optimale

Hvad er virksomhedens optimale pris, mngde dkningsbidrag?

92

Afsnit 4

Flervareproduktion under forenet produktion

Opgave 6.4.1
Givet to afstningsfunktioner: P=2

Q+ 150

P=0,5 Q+50 De to afstningsfunktioner viser afstningen af to forskellige varer, der dog altid slges samlet i forholdet 1:2. Dvs. 1 stk. af Vare i sammen med 2 stk. af Vare 2. Bestem den samlede afstningsfunktion, totalomstning og marginaleomstning, svel matematisk som grafisk.

Opgave 6.4.2
I en produktionsproces fremkommer der dels et hovedprodukt og dels et biprodukt. Hovedproduktet afsttes p et marked, hvor der uanset pris hjest kan afsttes 200 stk. pr. uge, og hvor der ikke vil kunne afsttes noget som helst, hvis prisen er over 100,00 kr. pr. stk. Biproduktet har begrnset afstningsmulighed og vil ikke kunne slges, hvis prisen sttes til over 20,00 kr. pr. stk. Ved et salg af 40 stk. pr. uge af biproduktet er priselasticiteten njagtig 1. Sfremt biproduktet ikke slges, skal det destrueres, hvilket koster 5,00 kr. pr. stk. Omkostningerne ved produktionen er givet ved: MC=0,l Q+25 Bestem den optimale pris og mngde, svel grafisk som matematisk for svel hoved- som biprodukt.

Opgave 6.4.3
Vores virksomhed fra opgave 6.4.2 opdager, at der udover det gamle marked findes et helt nyt uopdyrket marked for det samme produkt. P det nye marked har man fundet frem til, at priselasticiteten er 1,5 ved en pris p 30,00 kr., hvortil der svarer et salg p 20 stk. pr. dag. 93

Bestem den optimale pris og mngde, svel grafisk som matematisk under forudstning af: 1. Varen slges til samme pris p begge markeder 2. De to markeder kan holdes adskilte. Varen kan derfor slges til forskellige priser p de to markeder Beregn det optimale dkningsbidrag samt den optimale fortjeneste under de to forudstninger.

Opgave 6.4.4
En af vore kendte kokke startede for et par r siden produktionen af frdige middagsretter i portioner til 4 personer. Han har nu henvendt sig. for at f hjlp til lsningen af et prisfaststtelse- og produktionsplanlgningsproblem. Retterne er baserede p kvalitets-rvarer, og udbudet af rvarer er begrnset. Med den rvareproduktion, der finder sted i dag, kan der pr. mned kbes hjem til en produktion af 6.000 stk. 4 portioners frdigretter til en fast pris af 50,00 kr. pr. 4 portioners frdigret. Hvis producenten af frdigretter nsker at udvide produktionen ud over 6.000 stk. 4 portioners retter pr. mned, forventer han, at afregningspriseme for rvarer m sttes op for at f flere producenter frem. Han forventer, at for hver 1.000 ekstra 4 portioners retter, han nsker at producere, m afregningsprisen for rvarer ges med 2,50 kr. pr. 4 portioners ret. Dvs. afregningsprisen forventes at stige linert, sledes at afregningsprisen for rvarer bliver 52,50 kr. pr. 4 portioner, hvis der skal skaffes rvarer til 7.000 4 portioners frdigretter. Da den endelige afregningspris for rvarer glder den samlede rvareleverance, mener han, at det kan blive en dyr spg at hve rvareprisen for at kunne ge produktionen. Ogs p afstningssiden forekommer situationen ret uoverskuelig. Til at begynde med producerede og solgte vores kok udelukkende under eget navn og afsatte de frdige retter til en rkke delikatesseforretninger. Nu har FDB rettet henvendelse og spurgt, om han er interesseret i at levere frdigretter til Brugsen under deres navn. Oven i alt dette er nu kommet, at virksomheden er blevet s stor, at de lokale myndigheder er blevet opmrksom p visse miljproblemer med affald fra virksomheden. Det er dog et problem, der kan lses, idet affaldet inden for visse grnser kan afsttes til lokale svineproducenter, og det, der ikke kan afsttes til svineproducenter, kan mod at betale en afgift sendes til destruktion. 94

Vores kok, som er noget af en kunstner inden for sit omrde, er efterhnden godt trt af administrative og konomiske problemer, s han er p nippet til at opgive virksomheden, da han ogs fler sig meget usikker p, om de beslutninger og dispositioner, han foretager, er de rigtige. Han har dog gjort et sidste desperat forsg og fet et marketingfirma til at analysere afstningsmulighederne, og de har opstillet flgende afstningsfunktioner: Delikatesseforretninger: FDB: Affald til svineproducenter: Destruktion og bortkrsel: P
=

1/200

Q + 135 Q + 20

P=l/l00.Q+90 P
=

1/600

10,00 kr. pr. enhed.

Alle oplysninger er her angivet for 4 portioners frdigretter. Hvordan br kokken prisfaststte? Hvor mange frdigretter skal han producere? Hvad bliver hans dkningsbidrag pr. mned? Kokken overvejer ogs at starte diner tranportable. Det vil medfre et ekstra trk p kkkenpersonalet, gryder, potter og pander, som med de nuvrende lokaliteter ikke kan udvides yderligere. Diskuter de lsnings- og modelmssige konsekvenser denne udvidelse af aktivi teterne fr.

95

Afsnit 5

Afstningsmssig sammenhng

Opgave 6.5.1
Virksomheden Bord og Bnk producerer en rkke forskellige udendrs mbler s som haveborde, stole, bnke m.m. Et af virksomhedens succesprodukter er et havebord med 4 stole fremstillet af trykimprgneret svensk fyrretr. Det samlede st slges dels til byggemarkeder og dels direkte til private. Til private slges sttet for 3.700 kr., hvilket giver et salg p 5.000 st pr. r. Det er salgsafdelingens vurdering, at det giver den optimale pris/mngde kombi nation p det private marked. Afstningsfunktionen til byggemarkeder har man estimeret til at vre: p= !.Q+4000

Produktionsomkostningerne bestr af materialer og ln samt diverse direkte vari able omkostninger, hvilket i alt belber sig til 1.000 kr. pr. st. Hertil kommer dog, at der ved salg til private lber 200 kr. p i forsendelsesomkostninger. Sprgsml i Bestem de optimale priser og mngder p hver af de to markeder og beregn det samlede dkningsbidrag. Bord og Bnk har nu planer om at introduceret et nyt st havembler i en mere luksuris udfrelse. Det nye st skalfremstilles i teaktr med messing beslag og skal kun slges gennem specielle havecentre. Afstningsfunktionen forventes at blive: P=0,1 Q+5.000
.

mens omkostningerne forventes at blive p 1 .85flJr. pr st. Hertil kommer dog yderligere, at introduktionen af den nye model forventes at medfre et fald i sal get af den gamle model. Det er salgsafdelingen vurdering, at for hver 2 st, der slges af den nye model, vil man miste salget af 1 st af den gamle model. Sprgsml 2 Bestem optimal pris og mngde for den nye model og beregn det samlede dk ningsbidrag, nr det forudsttes, at de optimale priser p fyrretrssttet fasthol 96

des, og at det tabte salg fordeler sig med 1/3 p det private marked og 2/3 til byg gemarkeder.

Opgave 6.5.2
Bord og Bnk fremstiller ogs et udendrs bord med fast monterede bnke som isr slges til institutioner og grundejerforeninger. Der slges i jeblikket 12.000 stk. p rsbasis til en pris af 4.000 kr. pr. stk. Man har indtil nu valgt ikke at prisdifferentiere, selvom det nok ville vre en fordel, da man har en formod ning om, at grundejerforeninger er mindre prisflsomme end institutioner. Prisen p 4.000 kr. pr. stk. giver et salg til grundejerforeninger p 4.000 stk. pr. r, og salgsafdelingen vurderer, at priselasticiteten ved denne pris og mngde er 1. Til institutioner kan der ved en pris p 4.000 kr. pr. stk. slges 8.000 stk. pr r, og her har salgsafdelingen vurderet priselasticiteten til at vre 2. Produktionsomkostningerne er givet ved: MC=0,l .Q+900 Sprgsml i Hvor meget kunne virksomheden ge sit dkningsbidrag ved at ndre p prisen, forudsat man stadig nsker at holde samme pris til begge kundekategorier? Sprgsml 2 Hvad bliver den optimale pris og mngde p hver af de to markeder, hvis man vlger at prisdifferentiere? Bord og Bnk har netop fet en henvendelse fra en sammenslutning af kben havnske institutioner, som er interesserede i at indg en aftale om en rlig leve ring af 1.000 borde med fast monterede bnke. Salgsafdelingen vurderer, at det vil betyde en reduktion i salget p 10% p institutionsmarkedet, hvis man indgr en sdan aftale. Sprgsml 3 Hvad er den laveste pris Bord og Bnk kan accepterer, hvis man ikke nsker at lide tab ved indgelsen af aftalen?

97

Opgave 6.5.3
Konfektionsfabrikken Luxembourg har fet designet en skjorte og et slips, som dels kan bruges hver for sig og dels udgr et meget flot samlet st. Priser og mngder for hver af de to produkter er, som det ser ud i jeblikket, fl gende: Pris pr. stk. Skjorter Slips Ialt 300,00kr. 100,00kr. Salg i stk. pr. r 15.000 7.000 Omstning i kr. 4.500.000 700.000 5.200.000

Fabrikkens indehaver vurderer, at priselasticiteten for skjorter er 2,5 samt at priskrydselasticiteten mellem skjorter og slips er 2 ved prisndringer p skjor ter. Indehaveren overvejer at stte prisen p skjorter ned med 10% og vil i denne forbindelse gerne have en vurdering af, hvad det vil betyde for fabrikkens om stning.

98

KAPITEL 7

Liner Programmering

Opgave 7.1
To typer af transportskibe er til rdighed til en redningsaktion, der bestr i at overflytte ndstedte flygtninge til en flygtningelejr. Hjkomrnissren for flygtninge har fet tilsagn om ubegrnset frivillig arbejdskraft, hvorimod antallet af skibe, brndstof samt den tid, det krver at efterse og reparere skibene, er begrnset. Flgende oplysninger er indhentet: Skibstyper Energiforbrug i liter A B 10.0001 20.0001 Disponibelt antal skibe 26 15 Passager kapacitet pr. skib 2.000 3.000

Maksimalt disponibelt brndstof er anslet til i alt 400.000 i og kapaciteten for eftersyn og reparation begrnser antallet af skibe til maksimalt 30.

Sprgsml Hvor mange skibe af type A og B skal sendes p redningsaktionen for at maksimere antallet af overflyttede flygtninge?

99

Opgave 7.2
Fremstillingen af mtrikker i en given virksomhed foregr i 3 hovedprocesser:

opskring (af 6-kantet metalvare) udboring gevinddrejning Med flgende produktionstider pr. mtrik og kapaciteter pr. dag:

Proces

Mtrik type 1

Mtrik type 2

Kapacitet pr. dag

Opskring Udboring Gevinddrejning

i sek.

i sek. 3 sek. 20 sek.

28.800 sek. 115.200 sek. 489.600 sek.

5 sek.
10 sek.

Idet det antages, at virksomheden kan slge enhver mngde af de 2 produkter, mtrik 1 og mtrik 2, til et konstant dkningsbidrag p henholdsvis 3 og 4 re, bedes du bestemme det optimale produktionsprogram.

Opgave 7.3
En virksomhed producerer to varer, X og X i forenet produktion med variabelt 1 , 2 mngdeforhold. Produktionen gennemfres ved anvendelse af 3 maskiner, A A , 1 2 og A der hjst kan udnyttes henholdsvis 72, 64 og 60 timer i den betragtede , 3 periode. Begge varer skal successivt behandles p alle tre maskiner:

Antal maskintimer pr. kg p maskinen: 1 A 1 VareX 2 VareX i 12 2 A 4 8 3 A 6 4

Af tekniske grunde er det umuligt at producere mere end fire gange s mange kg af vare X som af vare X ligesom det er umuligt at producere mere end to gange s 2 , 1 mange kg af vare X som af vare X 1 . 2 100

1.

Bestem grafisk det omrde, inden for hvilket produktionen af de to varer kan varieres.

2.

2 1 Idet det oplyses, at fortjenesten p X og X er henholdsvis 5,00 kr. og 15,00 kr. pr. kg, bestemmes grafisk den produktion, der giver strst fortjeneste. Fortjenesten pr. kg er for begge varer uafhngig af den producerede mngde.

Opgave 7.4
En mindre industrivirksomhed str over for en rkke problemer, som de har bedt dig om at se p og hjlpe dem med at lse. I en af afdelingerne anskaffede man for tre r siden et nyt produktionsanlg bestende af to procesanlg til i alt 2.000.000 kr. Det forventes, at anlgget vil kunne holde i 10 r, dog med ret kraftigt stigende drifts- og vedligeholdelsesom kostninger. Man regner med, at anlgget taber 200.000 kr. i vrdi pr. r, og at det efter 10 r er vrdilst. P anlgget produceres der to produkter, hvoraf det ene er en standardudgave, mens det andet er en luksusudgave. Den vsentligste forskel bestr i, at luksusudgaven krver strre omhu, og derfor tager lngere tid i begge procesenheder. For standardvaren skal der i proces I bruges 3 min. pr. stk., mens der i proces II kan behandles 15 stk. pr. time. Af luksusudgaven der som sagt
-

krver
time.

kan der i proces I behandles 10 stk. pr. time, mens proces II tager 5 min. pr. stk. Begge de to processer krver 2 mand til en ln af 75,00 kr. pr.
stlTe omhu
-

Der benyttes den samme rvare til fremstilling af de to frdigvarer, og virksom heden har her indget en kontrakt, som sikrer, at man kan f leveret op til 25.200 rvareemner pr. r. Der skal bruges et rvareemne til hver frdigvare, uanset om det er Standard eller Luksus. Rvaren koster 12,50 kr. pr. stk. Salgspriserne for Standard og Luksus er henholdsvis 60,00 kr. og 75.00 kr. pr. stk.

Sprgsml] Bestem grafisk og/eller matematisk den optimale produktion pr. dag af standard- og luksusudgaven, nr det oplyses, at virksomheden regner med 225 arbejdsdage 8
timer pr.

r.

Hvor stor bliver den rlige fortjeneste, nr den optimale produktionsplan flges? 101

Sprgsml 2 Hvilken vrdi har ekstra rvarer for virksomheden?

Hvad er det maksimale antal rvarer, virksomheden vil vre interesseret i givet den nuvrende produktionskapacitet? Hvor meget skal prisen p Luksus ndres, for at den optimale lsning i sprgsml i bliver en anden?

Opgave 7.5
En virksomhed str over for et produktionsplanlgningsproblem for en mindre del af virksomhedens produktion. I en af afdelingerne fremstiller man to produkter A og B ud fra samme rvare. Rvareleverandren kan maksimalt levere 60 tons rvare pr. uge til en pris af 600,00 kr. pr. tons. Produktion af 1 tons frdigvare A krver 1 1/2 tons rvare, mens 1 tons frdigvare B krver i 1/3 tons rvare. Rvaren skal passere to p hinanden flgende procesanlg, som kan indstilles til enten at producere frdigvare A eller frdigvare B. Omstilling af procesanlggene tager ingen tid. Det frste procesanlg er meget energikrvende, og det koster 250,00 kr. at behandle i tons af frdigvare A og 200,00 kr. at behandle i tons af frdigvare B. Det frste procesanlg er i jeblikket bemandet 40 timer pr. uge, og det tager 40 min, at behandle i tons af vare A, mens 1 tons af vare B tager 80 min. I det andet procesanlg, der er bemandet 30 timer pr. uge, kan der ses bort fra alle omkostninger. Det tager her i time at behandle i tons af vare A, mens vare B kan behandles p 20 min. pr. tons. Der er indget en langtidskontrakt med en kunde om levering af mindst 10 tons A pr. uge. Salgsafdelingen forventer at kunne afstte op til 25 tons af vare B til en pris p 1.100,00 kr. pr. tons, mens der forventes at vre ubegrnsede afstningsmulig heder for A til en pris af 1.300,00 kr. pr. tons. Afdelingen beskftiger kun fastansatte mnedslnnede medarbejdere.

102

Sprgsml i Bestem den optimale produktion af de to varer ved hjlp af en grafisk fremstilling. Sprgsml 2 Beregn (evt, p grundlag af aflsninger p figuren) det maksimale afdelings dkningsbidrag. Sprgsml 3 Hvordan pvirkes den optimale lsning, hvis rvareleverandren tilbyder yderligere leverancer?

Opgave 7.6
Virksomheden Farm Machines producerer en rkke forskellige maskiner til sm og mellemstore landbrug, bla. 3 forskellige harver. Produktionen af harver er skilt ud fra den vrige produktion og foregr i en afde ung, der kun beskftiger sig med denne ene produktgruppe. Fremstilling af harver foregr i tre processer: klipning og bukning af rammejern svejsning montage og maling Uanset hvilken harvetype det drejer sig om, er det de samme maskiner og medar bejdere, der bruges til klipning og bukning af rammejern. Type i kan klippes og bukkes p en time, mens type 2 tager to timer og endelig kan type 3 klares p en halv time. Der er i alt 700 timer pr. kvartal til rdighed til klip ning og bukning af rammejern. Til svejsning har man opbygget 3 svejselinier tilpasset med en linie til hver af de tre harvetyper. De tre svejselinier er hver til rdighed i 600 timer pr. kvartal. Det tager 3 timer at svejse en type i harve, 2 timer for en harve af type 2 og endelig tager type 3 harven 6 timer at svejse. Den sidste proces montage og maling tager 2 timer pr. harve uanset type, og virksomheden disponerer her over 1.200 timer pr. kvartal. Fortjenesten pr. harve har man beregnet til: 3.000,OOkr.fortypei 4.000,00kr. fortype2 2.500,00 kr. for type 3

103

Sprgsml] Beregn den optimale kvartalsproduktion af harver for Farm Machines under forud stning af, at man kan slge alle de harver, man har kapacitet til, til de fastsatte priser. Hvilken vrdi har ekstra kapacitet i: klippe- og bukke afdelingen? svejselinierne? montage og maling? Sprgsml 2 Hvad bliver svarene til ovenstende sprgsml, hvis montage og maling tager 4 timer pr. harve?

104

KAPITEL 8

Lagerstyring

Opgave 8.1
Grosserer Olsen har som en af sine aktiviteter kb af bndoptagere fra en fabrik og videresalg til detailforretninger. Kbsprisen er 1.000,00 kr/stk., og afstningen er 12.000 stk/r. Afstningen er rimelig konstant og jvnt fordelt hen over ret. Hidtil har Olsen anvendt en ordrestrrelse p 2.000 stk., idet han modtager en sending med 2.000 bndoptagere hver anden mned. Nr en sending lige er ankommet, har han et lager p 2.000 stk. Derefter formindskes lageret jvnt hen over tiden som flge af detaillisternes eftersprgsel; efter to mneder er lageret net ned p 0 stk., og p dette tidspunkt ankommer den nste sending. Foruden selve kbsprisen regner Olsen med to slags omkostninger: ordreomkostninger lageromkostninger Ordreomkostningerne beskrives ved, at der plber omkostninger p 5.000,00 kr., hver gang en ordre fra Olsen til fabrikken effektueres. Dette belb er fast, uafhngig af ordrestrrelsen. Lageroinkostningerne beskrives ved, at der plber omkostninger p 12% af lagerinvesteringen opgjort til kbspris. Hvis lageret helt hypotetisk var konstant pa 100 stk. ville mvesteringen vre (100) stk. (1.000,00 kr/stk.)
.

100.000,00 kr.,

og lageromkostningerne ville vre 12.000,00 kr. pr. r. Hvis lageret var jvnt faldende over ret, fra 200 stk. den 1. jan. til 0 stk. den 31. december, ville gennemsnittet vre 100 stk. Gennemsnitsinvesteringen ville vre 100.000,00 kr., og lageromkostningerne ville vre 12.000,00 kr. pr. r. 105

Sprgsml i Find de samlede rlige ordre- og lageromkostninger ved den hidtidige ordrestlTelse p 2.000 stk. Olsen spekulerer p, om en ndring af ordrestrrelsen ville vre omkostnings besparende. Ved at snke ordrestrrelsen ville han bla. opn, at gennemsnits lageret (og dermed rlige lageromkostninger) blev mindre. Ved at hve ordrestrrelsen ville han bl.a. opn at antallet af sendinger pr. r (og dermed de rlige ordreomkostninger) blev mindre. Olsen bestemmer sig for at anskue ordrestrrelsen som en beslutningsvariabel, som han kalder x. Den hidtidige lagerpolitik kan sledes karakteriseres ved udsagnet x Sprgsml 2 Find de samlede rlige ordreog lageromkostninger som funktion af ordrestrrelsen x, ledsaget af en grafisk fremstilling. Sprgsml 3 Find den samlede ordrestrrelse, sledes at de samlede rlige ordre- og lageromkostninger minimeres. Mens Olsen overvejer disse sprgsml, kommer der et brev fra fabrikken. Heri tilbyder fabrikken rabat til grossister med store ordrestrrelser. Mere specifikt er prisen fortsat 1.000,00 kr/stk. ved ordrestrrelser under 4.000 stk. Ved or drestrrelser p 4.000 stk. og derover nedsttes prisen til 900,00 kr/stk. for alle bndoptagere i sendingen. Under en middag i Societetet diskuterer Olsen fabrikkens rabattilbud med en konkurrent, grosserer Anton Mannhard. Mannhard oplyser, at han for sit vedkommende vil fortstte sin hidtidige lagerpolitik. Alt taget i betragtning mener Mannhard, vil en accept af tilbudet ikke nedstte de totale omkostninger. Sprgsml 4 Find den optimale ordrestrrelse, nr hensyn tages til muligheden for rabat. Olsen frer andre varer end bndoptagere. Han er usikker p, om den i det foregende anvendte model ogs kan anvendes ved varer med andre kendetegn. Diskuter modellens begrnsede forudstninger og antyd, hvordan man kunne forestille sig mere almene lagermodeller.
=

2.000 stk.

106

Opgave 8.2
En
stlTe

produktionsvirksomhed kber to forskellige halvfabrikata hjem den

frste i hvert kvartal. Indkbene, der betales kontant, finansieres via en kassekre dit, hvor der betales 10% p.a. Af hensyn til forenklingen af beregningerne antages rentetilskrivningen kun at finde sted en gang om ret.

Forbrug pr. r Vare A Vare B 36.000 stk. 12.000 stk.

Indkobspris 80,00 kr/stk. 150,00 kr/stk.

Ordreomkost ning 9.000 kr. pr. gang 2.500 kr. pr. gang

For vare A gives der en kvantumsrabt p 3/4% p indkbsprisen, hvis der aftages 15.000 stk. eller mere pr. gang. Sprgsml i Bestem virksomhedens optimale indkbspolitik og beregn ndringen i omkost ninger p rsbasis ved at g fra den nuvrende indkbspolitik til den optimale. Sprgsml 2 P grund af almindelig likviditetsstramning nsker virksomheden at reducere ka pitalbindingen i lageret til maksimalt 350.000 kr. Hvilken ordrepolitik vil du foresl virksomheden under disse betingelser?

107

Facitliste

Kapitel i
Opgave 1.1
Verbal

Opgave 1.2 0 1. 2. 3. 4. 5.
6.

0 4Q
2 3Q 1Q 10

7. 8.
9. 10.

2Q 45Q
16Q+57 2 3Q 10020Q

11. 12.

56 3

Opgave 1.3
Grafer

Opgave 1.4
P=2

Q+ 150

Q =25 stk.
P=3Okr.

109

Opgave 1.5 P=0,5 Q+50

.

50kr. Opgave 1.6 P=2Q+ 150 P=0,4Q+70 Opgave 1.7 Omstning

=

0<Q50 50Q

175

50 Q0,1

2 .Q

MR=500,2 Opgave 1.8 MC =28 MC =25 MC =29

0<Q 100 100<Q150 150<Q200 0<Q 100 100<Q 150 150<Q200

Q TVC =25 Q + 300 TVC =29 Q 900

TVC =28

Opgave 1.9 Omstning Afstning MR

= =

2 Q +50 Q
Q+50 2Q+50

Opgave 1.10 0,5

2 Q

10 Q+50

Opgave 1.11 120

110

Kapitel 2
Alle opgaverne i kapitel 2 er af verbal diskuterende karakter, hvorfor der ikke er nogen egentlig facitliste.

111

Kapitel 3
Opgave 3.13.18 Verbale Opgave 3.19 Sprgsml 1: Sprgsml 2: Opgave 3.20 Verbal Opgave 3.21 Kommenterede ngletal Opgave 3.22 Alternativ 1: Alternativ 2: Alternativ 3: Opgave 3.23 Akkumuleret likviditetspvirkning: 445.000 kr. Drligt 6.125 Godt Godt +2.800 +1.517 1.526.308 kr. 0 kr.

112

Kapitel 4
Opgave 4.1 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10: 11: 12: P=2/3Q+16 P=0,8Q+16 P=0,75Q+15 P=1,25Q+15 P=0,8Q+12 P=2Q+12 Ingen entydig lsning P=213Q+l0 P=113Q+8 Ingen entydig lsning P=0,25Q+6 Ingen entydig lsning 4.6 P
=

Q + 10

Q + 12 Q+b

0,5

Opgave 4.2 Verbal Opgave 4.7 Grafisk

Prisstigning: ep Prisfald: ep Opgave 4.8 P P

= = =

10.000: ep 20.000: ep

= =

0,5 for begge markeder 2 for begge markeder

Opgave 4.9 Verbal

113

Opgave 4.10 1. Stigning p en i de uafhngige variable R=0,05 =40O 0 P P=lo N=0,75 I=O,05 Pa6

2. 224.700 stk. 3. P=O,1Q+30.470 4. Verbal 5. MR = 0,2 6. Verbal Opgave 4.11 Grafisk og verbal svar Opgave 4.12 Grafisk og verbale svar MR=4 Q+l00
.

Q + 30.470

TR

0,1

2 Q + 30.470 Q

Opgave 4.13 Verbal svar

4.16

114

Kapitel 5
Opgave 5.1 Sprgsml 1 Ri R2
= =

100 200

Alle kombinationer lige gode Sprgsml 2 1.000 ks. 800 kr. 1.000kr. Sprgsml 3 R1-aksen R2-aksen Enhver ret linie i frste kvadrant der gr gennem origo. Opgave 5.2 Sprgsml i Rl
=

300 og R2

200 uanset rvarepriser

Sprgsml 2 4.200kr. 3.800 kr. 4.000 kr. Sprgsml 3 R2

2

Ri uanset priskombination

Opgave 5.3 Sprgsml i R2

=

Ri

+6

115

Sprgsml 2 180 kr. Sprgsml 3 R2= 1,2Rl Opgave 5.4 Forbruget af rvare 1 br ges og forbruget af rvare 2 reduceres. Opgave 5.5 Verbale besvarelser til alle sprgsml Opgave 5.6 Sprgsml 1 Medarbejdere Marginal produktion Sprgsml 2 4 medarbejdere Opgave 5.7 2.595 kWh p nattarif Opgave 5.8 AVC=MC= 10 TVC= 10Q Opgave 5.9 a: b: AVC=0,5.Q+lO AVC=0,5Q+10 MC=Q+ 10 MC
=

0 0

1 12

2 10

3 8

4 6

5 4

6 2

TVC=0,5 TVC=0,5
.

+ 2 Q 10Q + 2 Q 10Q

Q + 10

Opgave 5.10 a: b: c: AVC AVC

=

0,25 0,25

Q + 10 MC=0,5 Q+ 10
.

TVC TVC TVC

= = =

0,25

2 Q + l0Q
+ +

Q + 10 MC=0,5 Q+ 10 Q+ 10

0,25 .Q 2 0,25 .Q 2

lOQ 10Q

AVC=0,25Q+l0 MC=0,5

116

Opgave 5.11
Q8 AVC= TVC MC
=

Q>8

0,5

Q+ 10

0,25

Q +4 Q

+ 2 0,5Q 10Q

+4 2 0,25 Q 0,5 Q+4

Q+ 10

Opgave 5.12
Q8 AVC= TVC MC
=

Q>8

8
8Q

0,25Q+6
+6Q 2 0,25Q

0,5Q+6

Opgave 5.13
Q7 AVC= TVC MC
=

Q>8 8 8Q 8

Q=8 8 64 6

10 10Q 10

Opgave 5.14
Q8 AVC= TVC MC
=

Q>8

10 10Q 10

6+321Q
6Q+32 6

Opgave 5.15
Q8 AVC TVC MC
= =

Q>9

Q=9 11,78 106 26

10 10Q 10

6+52/Q 6Q+52
6

117

Opgave 5.16 Der gives kun vrdierne for

Q = 5:
FC 5.040 AC 1.868 AVC 860 AFC 1.008 MC 900

Q
5 Opgave 5.17

TC 9.340

TVC 4.300

1. skift AVC TVC

= =

2. skift 30 30

20 20

Q + 2.500 2 Q + 2.500 Q

Q + 6.750 187.500/Q 2 Q + 6.750 Q

187.500

MC=

40 Q+2.500 3. skift

60 Q+6.750

AVC TVC

= =

40 40

Q +13.000 712.5001Q

2 Q + 13.000 Q 712.500

MC= Opgave 5.18

80Q+13.000

Q100 AVC= TVC= MC= Opgave 5.19 TC= TVC= MC= AVC= Opgave 5.20 Q50 MC
= = =

Q>100 0,02Q+5 +5Q 2 0,02Q 0,04Q+5

7 7Q 7

+10.Q+50.000 2 5Q -f-10Q 2 5Q 10Q+10 5.Q+10

50<Q100 50 50 50
+

Q>100 0,5

Q + 100
0,5 0,5
.

Q
+

TVC AVC 118

2 Q + 100 Q Q + 100

Q + 1.250
1.250/Q

2 0,25Q 0,25
+

3.750

3.7501Q

Opgave 5.2] MC=250 MC MC

= =

0<Q<1.000

MC=250 MC MC
= =

0<Q666,66 666,66<

49.750 200

Q = 1.000 1.000 < Q

100 200

Q 1.000 < Q

1.000

Opgave 5.22 A normaltid 0<Q148 MC= TVC

=

B normaltid 148<Q259 40

C normaltid 259<Q333 60

30 30 30 A overtid 333<Q393

40

1.480

60

Q 6.660

AVC=

401.480/Q B overtid 393<Q438 60

.

606.660/Q C overtid 438<Q468 90

MC= TVC
=

45 45

1.665

60

Q 7.560

90

Q 20.700

AVC= Opgave 5.23

451.6651Q

607.560/Q

9020.7001Q

0<Q< 10.000 MC= TVC= AVC= 1,1 1,1Q 1,1 Q=20.000 MC

=

Q= 10.000
798,90 1,02Q 1,02 20.000<Q<40.000 0,94

10.000 1,02

<

Q < 20.000

10.200

1,02

Q = 40.000
3.199,06

1.598,98 18.800 0,94 40.000<Q 0,94

TVC= AVC=

Q
0,94

34.400 0,86

MC= TVC= AVC=

0,86 0,86Q 0,86

Opgave 5.24

Q
1-80 81 84 85 86 95 96 99 100 101 105 106 109 110 111 112 116 119 120 Opgave 5.25

TVC 0 4000 16.000 19.000 19.000 19.000 23.000 35.000 38.000 38.000 38.000 42.000 54.000 56.500 57.000 57.000 65.500 73.000 75.500

MC 0 4.000 4.000 3.000 0 0 4.000 4.000 3.000 0 0 4.000 4.000 2.500 500 0 3.500 4.000 2.500

AVC 0,00 49,38 190,48 223,53 220,93 200,00 239,58 353,54 380,00 376,24 361,90 396,23 495,41 513,64 513,51 508,93 525,86 613,45 629,17

B=1 MC= AVC TVC

= =

1<B10 1.511,11151,11B 1.435,55

9.360 9.360 9.360 10<B50

75,55 B
.

+
.

8.000/B
+

1.435,55 B
.

75,55 B 2

8.000

B=51 8.336,60

MC 120

726,75

8,50 B

AVC TVC

= =

722,50

4,25 B

8.000/B
+

820,32 41.836,60

722,50 B 4,25 B 2
.

8000

51 <B 100 MC= AVC= TVC

=

683,406,80 B 6803,40B+ 16.000/B 680 B 5.29

3,40 B 2

16.000

Opgave 5.26

Verbale og grafiske besvarelser

121

Kapitel 6, afsnit i
Opgave 6.1.1 Sprgsml i Optimal produktion 190 stk. pr. mned Dkningsbidrag Sprgsml 2 P kort sigt bliver laveste pris 22,50 kr. P lang sigt bliver laveste pris 77,00 kr. Opgave 6.1.2 Sprgsml i
=

4.813,33 kr. pr. mned.

Q
1000 stk. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

TC 1000 kr. 6 9 11 12,6 14,8 18,5 23,7 31,5 43,4 60,3 86,3

ATC kr.

MC kr.

TVC 1000 kr. 0

AVC kr.

9 5,5 4,2 3,7 3,7 3,95 4,5 5,43 6,7 8,63

3 2 1,6 2,2 3,7 5,2 7,8 11,9 16,9 26

3 5 6,6 8,8 12,5 17,7 25,5 37,4 54,3 80,3

3 2,5 2,2 2,2 2,5 2,95 3,64 4,68 6,03 8,03

Pris p lang sigt kr. 3,70 Antal virksomheder p lang sigt Pris p kort sigt kr. 2,20 Sprgsml 2 Ligevgtspris
= =

100

3,40
=

Ligevgtsmngde

480.000 enheder.

122

Sprgsml 3 Ligevgtspris
=

4,90
=

Ligevgtsmngde

580.000 enheder.

Jens Olsen vil producere 5.800 enheder. Overskud 5.832 kr. Antal virksomheder Sprgsml 4 Ligevgtspris 2,00 kr. eller 2,20 kr. Argumenter for og imod samt konsekvenser af det ene eller det andet. Hvor meget Olsen vil producere og hvor mange virksomheder der bliver p lang sigt, afhnger af foregende. Sprgsml 2 Laveste pris er min. AVC
= =

156

22,50 kr.

Q = 150 stk. pr. mned

Dkningsbidrag =0 Opgave 6.1.3 Optimal: Pris: Mngde: Dkningsbidrag: Opgave 6.1.4 Optimal pris og mngde: pris Dkningsbidrag
= =

50,00 kr. 100 stk. 1.250,00 kr.

101,85 kr.;

Q = 321 stk. pr. uge

14.912,05 kr.
=

Forgelse i Dkningsbidrag Opgave 6.1.5

4.662,05 kr.

Optimal pris og mngde: pris Dkningsbidrag Tab pr. mned

= =

295,83 kr.;

Q = 408,33 stk.

100.041,57 kr.

1.041,57 kr.

123

Opgave 6.1.6 Q500 P= TR

=

Q>500 Q+600

0,5Q+350 0,5
.

2 Q + 350 Q

2 Q + 600 Q
2Q+600

MR= Opgave 6.1.7 Optimal:

Q+350

Pris: Mngde: Dkningsbidrag:

56,25 kr. 50 stk. 1.250,00 kr.

Opgave 6.1.8 Optimal: Pris: Mngde: Fortjeneste: Opgave 6.1.9 Sprgsml i Optimal: Pris: Mngde: Dkningsbidrag: Sprgsml 2 Optimal: Pris: Mngde: Dkningsbidrag: Sprgsml 3 Optimal: Pris: Mngde: Dkningsbidrag: Sprgsml 4 Optimal: Pris: Mngde: Dkningsbidrag: 124 3,75 kr. 1.125 stk. 2.531,25 kr. 3,50 kr. 1.000 stk. 2.000,00 kr. 3,00 kr. 857 stk. 1071,00 kr. 4,25 kr. 350 stk. 612,50 kr. 660,00 kr. 800 stk. 328.000 kr. pr. kvartal

Ved specialbehandling, er det kun interessant at kigge p de lsninger, hvor Q<l .000: Optimal: Pris ikr.: Mngde: Dkningsbidrag i kr.: Opgave 6.1.10 Sprgsml 1 Optimal: Pris: Mngde: Dkningsbidrag: Sprgsml 2
Qkde Pkde Qselvstndige Pselvstndige
=

Sprgsml 1 3,78 444 stk. 888,90

Sprgsml 2 3,70 666 stk. 1.333,33

Sprgsml 3 3,66 1.000 stk. 2.000,00

562,50 kr. 875 stk. 306.250,00 kr.

368,75 862,50. 506,25 462,50. 351.250 kr.

=
= = =

Samlet DB Opgave 6.1.11 Sprgsml i P

=

Q/140

10

MR

Q170

10

Q<600 600<Q<800 Sprgsml 2

MC =2 MC
=

0,01

Q 4
P
=

Optimal pris og mngde brd pr. uge: Sprgsml 3

6,00 og

Q = 560

Reduceret eftersprgsel, fladere eftersprgselsfunktion.

125

Opgave 6.1.12 Optimal: Pris: Mngde: Dkningsbidrag: Fortjeneste Opgave 6.1.13 MC

=

70,00 kr. 60 stk. 1.950,00 kr. 1.200 kr.

0,5

Q+1
MR=2Q+9 MR=0,5Q+6 forP<5,00 ellerQ>4 forP>5,00 ellerQ<4

P=Q+9 P=O,25Q+6 MC for

Q = 4 skal ligge mellem 1 og 4, hvilket giver Po = 5,00 og Qopt = 4

Opgave 6.1.14 Sprgsml 1 Den optimale pris

=

3 og mngde

10

Fordeling mellem GH og WE: GH: WE: 7,5 22,500 13,125 9,375

Q:
Omstning: Omkostning: Dkningsbidrag: Sprgsml 2 Den optimale pris
=

2,5 7,500

475

5 og mngde GH:

6 WE: 4,5 22,500 5,625 16,875

Q:
Omstning: Omkostning: Dkningsbidrag:

1,5 7,500

126

Opgave 6.1.15 Sprgsml 1 Producent Grossist 200 80,00 4.000 Detaillist 200 90,00 2.000

Q:
Pris: Dkningsbidrag: Total DB: Sprgsml 2

200 60,00 8.500 14.500

Ved at koordinere tingene, ges den samlede fortjeneste til: 28.900 (prisen
=

66,00 og mngden

680)

Sprgsml 3 (1) Producent Grossist 176,47 77,35 3.115 Detaillist 176,47 91,18 1.558

Q:
Pris: Dkningsbidrag: Total DB: (2)

176,47 54,70 6.617 11.290

Det samlede dkningsbidrag bliver nu: 22.500 (pris

=

70,00 og mngde

600)

127

Kapitel 6, afsnit 2
Opgave 6.2.1 Samme pris 0<Q<50 Pris MR TR
= = =

50<Q 0,4

Q + 150

Q + 70 2 Q +70 Q

4Q+ 150 +150Q 2 2Q

0,8Q+70 0,4

Forskellige priser Afstningsfunktionen har ingen mening ved forskellige priser 0< MR
=

Q <25

25

<Q

4Q+ 150

0,8Q+70

Opgave 6.2.2 Udbygning af opgave 6.1.5 Optimal ved salg til tysk forhandler:
Qtotai

2.400 stk. 1.550 stk. 850 stk.

Ptysk PDanmark:

QSk:
Qdanmark

390,00 kr. 645,00 kr.

Samlet fortjeneste: 392.750,00 kr. Opgave 6.2.3 Optimal Dkningsbidrag: Med kontrakt 4.162.500 kr. Uden kontrakt 4.162.500 kr.

Det er alts ligegyldigt, om Max Hansen indgr kontrakten eller ej. Opgave 4.2.4 1. 2. 3a. 3b. 4. P=95,83 P=94,17 P P P
= = =

Q=48,33 Q=51,66

DB= 1.752 Ingenkontraktsalg DB =2.002 Ingenkontraktsalg DB DB DB

= = =

92,50 97,50 95,83

Q = 55 Q =45 Q = 48,33

2.269 Ingen kontraktsalg 2.269 Med kontraktsalg 2.652 Med kontraktsalg

128

Opgave 6.2.5 Samme pris Optimal: Pris: Mngde: Dkningsbidrag: Forskellige priser Optimal: Pris: Mngde: Samlet DB: Marked i 26,79 1cr. 3303 stk. 103.027 1cr. Marked 2 20,96 1cr. 3616 stk. 23,26 kr. 6881 stk. 97.595 kr.

129

Kapitel 6, afsnit 3
Opgave 6.3.1 Produkt 1 2 timer pr. stk. 0,5 T+75 MR TR
= =

Produkt 2 En halv time pr. stk. 2T+ 100 4T+ 100

.

T +75 0,5 T +75 T

.

2 T
.

100 T
.

Opgave 6.3.2 Ubegrnset produktionskapacitet: Vare 1. Vare 2. P=52,50 P=30,00 Q=15 DB DB

= =

450 400

Q =20
Q=13,33

Begrnset kapacitet Vare 1. Vare2. Opgave 3.3.3 Video A Video B 7,5 4500 Video C 2,33 3416,66 P=55,00 P=33,33 DB DB
= =

444 389

Q= 16,67

Q=
Pris= Samlet DB
=

5,16 8416,66 54.868

Opgave 6.3.4 Uden fast ejendom: P Med fast ejendom: P Opgave 6.3.5 NYHVIDT SUPERVASK 452,46 26,95
= =

628,44 979,20

Q=7,89

Q = 6,95

Samlet DB

6.613

Q=
Samlet DB
=

622,97 47,54 23.674

130

Kapitel 6, afsnit 4
Opgave 6.4.] Pst=4 Q+250 MRst=8 Q+250
.

TR=4

+ 2 Q 250 Q

Opgave 6.4.2 Forenet produktion: lodret addition af MR, skring mellem MR total og MC.
QHoved = QBj. salg = QBi,dest =

63,64 50 13,64
=

PHoved =

68,18 7,50
=

PBj,

salg =

Dest omk

5,00

Samlet DB

2.852

Opgave 6.4.3 i vare p flere markeder samt forenet produktion: Frst vandret addition p markeder derefter lodret addition p produkter. Samme pris p begge markeder:
QHoved = QBj, salg = QBi, dest =

63,64 50 13,64
=

Plloved = PBi salg =

68,18 7,50
=

Dest omk

5,00

Samlet DB

2.852 Kun salg til marked i

Forskellige priser:
QHoved, Ml = QHoved, M2 = , 1 QB salg = QBi, dest =

61,11 27,78

PHoved, Ml = PHoved, M2 = PBi salg =

69,44 44,44

50 38,89
=

7,50

Dest omk = 5,00 Salg til begge markeder.

Samlet DB

3.042

Opgave 6.4.4 Der er her dels tale om en vare p flere (to) markeder med forskellige priser og dels tale om forenet produktion. Den principielle fremgangsmde er frst fastlggelse af hovedproduktets MR ved vandret addition af MR for de to 131

markeder, derefter lodret addition af hovedproduktets samlede MR og biproduktets MR. Optimal pris og mngde: P 1 Qi 2 P
= = =

104,17 kr. for 4 portioner 6.166,67 retter for 4 pers. 81,67 kr. for 4 portioner 833,33 retter for 4 pers. 8,33 kr. for 4 portioner 7.000 4 personers

Q2 = PAf =

QAf =

Samlet DB

401.250 kr.

132

Kapitel 6, afsnit 5
Opgave 6.5.1 Sprgsml 1
Pprivate Qprivate Pbyg
Qbyg
=

3.700 5.000 2.500 9.000 26.000.000

= =
= =

DB i alt Sprgsml 2
Pteak Qteak

= = =

3.800 12.000 38.400.000

Nyt DB i alt
-

Opgave 6.5.2 Sprgsml i Forgelse i DB = Sprgsml 2

Pgrundejere Qgrundejere Pinstitutioner Qinstitutioner = = = =

250.000

5.000 3.000 4.000 8.000

Sprgsml 3 Laveste pris Opgave 6.5.3 Omstningen stiger med 702.500 Kr. 3.601,63

133

Kapitel 7
Opgave 7.1 A skibe
=

20

B skibe

10

Flygtninge

70.000

Opgave 7.2 Type 1

=

8.640

Type 2

20.160

DB

106.560 re

Opgave 7.3 X1=4,8 Opgave 7.4 Sprgsml i Standard

=

X2=5,6

DB= 108kr.

18.000 Luksus

7.200

DB

792.000 1cr.

Sprgsml 2 Vrdi af ekstra rvarer = 10,00 kr. pr. enhed. Max antal rvareenheder
=

27.000=>

DB

810.000

Prisen p Luksus kan variere mellem 70,00 kr. og 77,50 kr. Opgave 7.5 Sprgsml 1 Optimale produktion: Sprgsml 2 Max. DB
=

24

18

5.400 kr. pr. uge for afdeling

Sprgsml 3 Yderligere rvarer har ingen interesse. Opgave 7.6 Sprgsml 1 Tl T2 T3

= = =

200 225 100

134

Skyggepris:

Klip ogbuk Svejse Ti SvejseT2 Svejse T3 Montage og maling

2.000,00 333,00 0,00 250,00 0,00

Sprgsml 2 Ti =0 T2= 300 T3 =0 Skyggepris Klip ogbuk Svejse Ti SvejseT2 Svejse T3 Montage og maling 0,00 0,00 0,00 0,00 750,00

135

Kapitel 8
Opgave 8.1 Sprgsml i 150.000 kr. Sprgsml 2 60.000.000IQ Sprgsml 3
+

60

Q= 1.000
Sprgsml 4 Q=4.000 Opgave 8.2 Sprgsml i 000 . 9 QA=
QB =

2.000

136

NOTE i

Behandling af rabatter

I forbindelse med fastlggelse afomkostningsfunktioner vil der ofte optrde ra batter ved indkb af feks. rvarer, der indgr i produktionen. Der skelnes her mellem to typer af rabatter:

Den ene type, der betegnes som almindelig rabat eller simpel rabat, er en rabatform, hvor der gives rabat p indkb ud over en vis mngde. Dvs, den mngde, der ligger under rabatpunktet, betales
der fuld pris for, og kun de enheder, der ligger ud over rabatpunktet, betales med en lavere pris. Den anden type, der betegnes som en akkumuleret kvantuinsrabat, er en rabatform, hvor der gives rabat p det samlede indkb, hvis det overstiger en vis mngde pr. tidsperiode, feks. pr. r. Det betyder, at hvis den rabatgivende mngde overskrides, udlses der en bonusbe taling enten ved rets udgang eller p det tidspunkt, rabatpunktet pas seres. Den akkumulerede kvantumsrabat kan ogs vre knyttet til den en kelte ordre, feks. hvis den enkelte ordre overstiger en vis mngde el ler et vist belb, udlses der en samlet rabat p ordren. Denne kon struktion anvendes meget ofte for at f kunderne til at afgive frre, men strre ordrer. Herved sparer leverandren hndteringsomkost ninger, som oftest afhnger af antallet af ordrer, men som ikke i samme grad pvirkes af ordrestrrelsen. I det flgende vil der blive vist en rkke forskellige rabatsituationer, som vil bli ve lst svel grafisk som matematisk. Der vii til de grafiske fremstillinger gen nemgende blive brugt flgende vrdier:

137

Pris uden rabat Rabat mngde Rabat Bortskaffelsesomkostninger

a
Qr

10,- kr. pr. stk. 50 stk.

b d

=20%
=

5,- kr. pr. stk.

Almindelig rabat
Ved almindelig rabat (hvor det kun er den mngde, der ligger ud over rabatmngden, der ydes rabat p), er der ikke noget incitament til at kbe mere hjem, end der er brug for. Derfor er bortskaffelsesomkostninger ikke relevante. MC MC TVC TVC =a =a.(1b) =a.Q =aQr+a(1b)(QQr)= aQab(QQr) AVC AVC =a =aab(l) forQ>Q forQ<Q. forQ>Qr forQ<Qr forQ>Qr forQ<Qr

Med de anvendte vrdier giver det: MC=a MC

=

10,00

for Q<50 for

a (1

b)10 (1 0,2)

8,00 10Q

Q > 50

TVC=aQ TVC=a Qr+a (1b). aQ-a.b.

forQ<50

(Q_Q)=
8.Q+100 10,00 forQ>50 for Q<50

(QQr)

l0Ql00,2(Q50)= AVC=a AVC=aab (1

Q Q
8+

l0_10.02(1_2)=

forQ>50

138

Kr.

I
700

00McOc4I05,07

Figur 1.1 Kr.

002030405607 Figur 1.2

Akkumuleret kvantumsrabat uden bortskaffelsesomkostning

Der kan ved arbejdet med akkumuleret kvantumsrabat arbejdes med to forskelli ge tankemodeller, der bde grafisk og matematisk ser lidt forskellige ud.

I det ene tilflde opereres med prisen a kr. pr. stk. helt op til mngden rabatten udlses som et stort bonusbelb.
Det kommer matematisk og grafisk til at se ud som flger: MC MC MC =a =a(1b)ab(Qrl) =a(1b)
Q<Qr Q=Qr Q>Qr

Qr,

hvor

139

AVC AVC TVC TVC

=a =a(1b) =aQ =a(1b)Q

Q<Qr

Q> Qr Q <Qr Q > Qr

10,00
(Qr

Med de anvendte vrdier giver det: MC MC =a =a (1 b)ab 10 (1 MC AVC AVC TVC TVC

Q<50

1)

0,2)

100,2(50

1)

90,00

Q = 50

=a(1b) =a
=

10(10,2)=

8,00 Q>50 10,00 Q<50

a(1

b)

10 (1

0,2)

8,00

Q>50

=aQ =a(1-b)Q 10. (1 0,2).

10Q Q<50

Q=

8Q Q>50

Kr. 15 10 5 0 10 -5 -10 -15 Figur 1.3 -90 20 30 40

Qr

MC

I 60

IQ 70

140

Kr. 12 10 8 6 4 2 0 0 Figur 1.4 AVC

I
10

I
20

I
30

I
40

Qr

50

60

70

Kr. 600

0 O<2O3O4O5O7 Figur 1.5

En anden mde at se p problemet p er at sige, at der m findes et 0

<

Q, hvor

Qn

<

Qr, og for hvilket det m glde:

aQn=a(1b)Qr dvs.

Qn(11))Qr
Skal der bruges en mngde i intervallet a (1

Q < Q < Qr, vil det glde, at

141

b) Qr
.

<

Q, hvorfor der kbes mngden Qr.

Matematisk og grafisk giver denne tankegang flgende: MC MC MC AVC AVC AVC TVC TVC TVC =a =0 =a (1b) =a =a(lb) forQ<(l b) for (1 for

Qr

b).

Qr

<Q< Qr

Q > Qr
Qr

forQ<(1 b)

for (1 for

b).

Qr

<Q< Qr

=a(1b) =aQ =a(1b)Q =a(lb)Q

Q> Qr
Qr

forQ<(1 b) for (1 for

b).

Qr

<Q< Qr

Q> Qr
for Q<40 for 40

Med de anvendte vrdier giver det flgende: MC MC MC AVC AVC =a =0 =a(1b)= =a =a(lb)------= 10(10,2) 10,00 0,00 8,00 10,00

<Q< 50

for Q>50 for Q<40

10(102) AVC TVC TVC TVC

for 40 8,00 for

Q 50

=a(1 b)= 10(1 0,2)= =a

Q > 50

Q=
10(10,2)50

1OQ forQ<40 400 for40<Q<50 8.Q forQ>50

=a(lb)Q, =a (1b)

Q= 10 (10,2) Q

142

Kr. 14 12 10 8 6 4 2 MC

0 0
Figur

I
10

I
20 30 40

Qn
50 60 70 80

1.6 Kr.

12 10 8 AVC

6
4 2

0
Figur 1.7

10

20

30

40

50

60

70

80

Kr. 600 500 400 300 200 100 0 0

Figur

nil
10 20 30 40 50 60 70 80

1.8 143

Akkumuleret rabat med bortskaffelsesomkostninger

Hvis der, for at opn en akkuinuleret kvantumsrabat, er kbt mere hjem, end man skal bruge, kan der vre ekstra omkostninger forbundet med at skaffe sig af med overskydende enheder. Herved bliver beregningen noget mere kompliceret. Problemet opstr kun, hvis behovet ligger i intervallet vre relevant at kbe mngden dels MC, AVC og TVC?

Q,

<

<

Qr, hvor det kan

Qr for at opn kvantumsrabatten. Sprgsmlet er imidlertid, hvordan bortskaffelsesomkostningen pvirker dels mngden, Q, og Q, kan beregnes som den mngde, hvor det er ligegyldigt, om man kber til den fulde pris, eller man kber s meget, at man opnr at f kvantumsrabatten, selvom der s skal destrueres en vis mngde.
aQ =a(l-b)Qr+d(Qr-Qn) abQ a+d

Qn

Qr

Det letteste her er at tage udgangspunkt i TVC, som bliver: TVC TVC =aQ forQ<Qr_abQr a+d b) Qr+d (QrQ) forQr abQr <Q<Qr a+d

= a (1

=(a+dab)QrdQ TVC AVC AVC AVC MC MC MC =a(lb)Q =a =(a+dab) =a(lb) =a =d =a(lb) d

forQ>Qr forQ<Qr forQrab forQ>Qr forQ<Qr abQ a+d abQr a+d a+d <Q<Qr

forQr_abQ <Q<Qr a+d forQ>Qr

Med de anvendte vrdier fs: TVC 144

=a Q

10

Q for Q <43,33

TVC

=a(1b)Qr+d(QrQ)= 10(1 0,2). 50+5 (50Q)= 6505.Q for43,33<Q<50

TVC

=a(1b)Q= 10(10,2)Q= 8Q 10,00 forQ>50 for

AVC AVC

Q <43,33

=(a+dab)d=

(10+5100,2)

5= for 43,33

<

Q< 50

AVC MC MC MC

a (1

b)

10 (1

0,2)

8,00 10,00 5,00

for

Q > 50
<

=a
= =

for Q<43,33 for 43,33 for

d a (1

Q < 50

b)

10 (1

0,2)

8,00

Q > 50

Kr. 15 10 5 MC

o
10 -5 -10 Figur 1.9 20 30 40

_Qr

i 60

iQ
70

145

Kr. 12 10 8 6 4 2
0 Qn 1

AVC

i
0 10

i
20

i
30

Qr 1

40

50

60

70

Figur 1.10

Kr. 600 500 400 300 200 TVC

io:
0 Figur 1.11 10 20 30 40 50 60 70

146

_______________

Sammenfatning
Nedenstende figur sammenfatter de forskellige rabatsituationer. Efterflgende er der givet en uddybet grafisk fortolkning afde forskellige situationer med akkumu

leret kvantumsrabat.

batterj

Simpel rabat

Lmuleret kvantumsraba

mc Uden bortskaffelse Med bortskaffelse

mc Rabat anvendes andet sted Rabat anvendes i produktion

fr

Qn

Qr-aQr a+d

Mc

a-abQ

Q=Q.(1-b)Q

Notation

oprindelig pris

10 kr.

b=rabat=2OpCt. d
=

bortskaffelsesomkOstninger = 5 kr. udlsende enhed = rabatmngde

=

Qr

50 stk.

Q = adfrdsndrende mngde
Figur 1.12

I dette afsnit og nstflgende afsnit er y-aksen angivet i kroner og x-aksen i stk., nr intet er anfrt.

147

Akkumuleret kvantumsrabat uden bortskaffelsesomkostninger

Situationen kan som nvnt opfattes p to mder: 1. Rabatten, der opns, trkkes ud og anvendes andet sted 2. Den rabat, der opns, bruges til at kbe enheder hos leverandren, hvorved disse enhederne i princippet bliver gratis Situation 1: Enheden, der udlser rabatten, kbes til den oprindelige pris p a kro ner. Herfra trkkes rabatten p a b

Qr kroner, hvorved MC kan udtrykkes som:

Rabat anvendes andet sted

MC

= oprindelige pris rabat

MC=aabQr MC=10l00250=90 Rabatten p 90 kr. ved

Rabat

a.b.Qr

Qr udtrykker i

V
Mc

vc

princippet en negativ omkostning og reprsenterer sledes en indtgt p 90 kr. ved indkb af nste enhed.

mc

a-a.b.Qr

Figur 1.13 Situation 2: Her indkasseres rabatten ved at kbe Q, enheder, som man derefter vlger at kbe enheder for hos leverandren. Den oprindelige pris for varen er a (10 kr). Da vi kan f en rabat p a b

Qr, svarende til 100 kr., betyder dette, at vi

kan f 10 enheder gratis for rabatten p 100 kr. De 10 enheder betales sledes via rabatten. Antallet af gratis enheder kan derfor udtrykkes som: Gratis enheder Gratis enheder Qn = Qr

= rabat/oprindelig pris =a b
Qr/a

= b Qr

gratisenheder

Qn = Qr b Qr = Qr (1b) Q= 50 0,8 40 stk.

148

Situationen kan derfor grafisk udtrykkes som flger:

Rabat anvendes i produktion

Rabat
=

= Qr

(1b)

ab.Qr

TVCs hldning er 0 mellem og

Qr,

fordi enheder herimellem i

princippet er gratis at erhverve. Herved bliver MC= 0 i intervallet mellem Q, og

Qr

tvc

Skal der anvendes mellem

Qr

Q, og

}
A

enheder, kan det derfor bedre

mc

betale sig at indkassere rabatten og smide de enheder vk man ikke skal bruge, frem for at betale fuld pris for alle Qr enheder.

Qn

Qr (1-b)

Figur 1.14 Bemrk, at sfremt MR skrer flere stede (som vist p skitsen herunder), skal alle skringer undersges.

MR MC

Figur 1.15

Akkumuleret kvantumsrabat med bortskaffelse

Ved den akkumulerede kvantumsrabat str beslutningstager i princippet over for valget mellem en dyr og en billig lsning. Frem til Qn vlges den billige lsning,

Q. Fra Q og frem kan det bedre betale sig at indkassere rabatten de enheder, der ikke finder anvendelse til prisen d. For hver yderli og bortskaffe gere anvendt enhed spares bortskaffelse. Derfor bliver MC mellem Q, og Q. lig
der svarer til a med sparet bortskaffelse, alts en negativ omkostning, hvilket i princippet svarer til en indtgt p d kr.

149

Akkumule ret kvantumsrabat med bortskaffelsesomkostninge r

700

Kr

600

Punkt A (Q=50): TVC uden rabat

500

Pu=O)N% TVC med rabat og bortskaf

.:

/
4 Rabat: A
-

400

felse

Wc WC forlb uden rabat WC med bortskaffelse

300

Figur 1.16

TVC

80

Situation 1: Beslutningstager anvender 0 enheder i produktionen: Antag at en beslutningstager str overfor at skulle indkbe nul enheder til brug i produktionen. Han har to muligheder: 1. Billig lsning: Kber 0 enheder 2. Dyr lsning: Kber 50 enheder til fuld pris. Indkasserer rabatten og bortskaffer dernst 50 enheder Kbes 0 enheder er prisen selvsagt 0 kr. Prisen for alternativ 2 kan udledes p flgende mde:

= a Qr) = 10 50 = 500 ki. Dernst indkasseres rabatten: (Rabat = a b Qr) = 10 0,2 50 = 100 kr. + Bortskaffelse af 50 stk. 5 kr/stk.: (Bortskaffelse = d Q) = 5 50 = 250 kr. I alt: (fuld pris rabat + bortskaffelse = 500 100 + 250) = 650 kr.
Kbes 50 enheder er prisen: (TVC

For beslutningstageren svarer dette til valget mellem enten at kbe 0 enheder til 0 kr. eller at kbe 0 enheder til 650 kr. Givet gevinstmaksimering er valget ikke svrt. P grafen herover svarer dette til at vlge mellem punktet C og D.

150

Betragtes nu situationen, hvor der anvendes 1 enhed i produktionen frem for 0 enheder, indses det hurtigt, at nste enhed ved den dyre lsning bliver d kr. bil ligere, svarende til sparet bortskaffelse p 5 kr. Situation 2: Beslutningstager anvender i enhed i produktionen: Anvendes i enhed er der stadig 2 muligheder for beslutningstager: 1. Billig lsning: Kber i enhed 2. Dyr lsning: Kber 50 enheder til fuld pris; indkasserer rabatten og bortskaffer dernst 49 enheder Der bortskaffes nu kun 49 enheder mod tidligere 50 stk. idet den ene enhed ind gr i produktionen. I modstning til Situation i, hvor der skulle anvendes 0 en heder, str beslutningstager derfor overfor at kbe 1 enhed til prisen 10 kr. eller i enhed til prisen 645 kr., som fremkommer p flgende mde: Der kbes 50 stk. til prisen 500 kr., herfra trkkes rabatten p 100 kr. Derefter lgges 245 kr. til, for at bortskaffe de 49 enheder til en pris af 5 kr. pr. stk. Det svarer til at TVC med bortskaffelse kan udregnes som: TVC

rabat + bortskaffelse

500

100

245

645 kr.

For hver yderligere anvendt enhed falder indkbsprisen sledes med 5 b., sva rende til sparet bortskaffelsesomkostning p d.
Akkumuleret kvantumsrabat med bortskaffelsesom kostninger
700

400

.,. . v___
60 80

TVC TVCfodbL TVC med bc

240

Figur 1.17 151

Situation 3: Skift ved Q 17

Q ligger under Q, er den billige lsning p a Q at foretrkke. Fra Q, og frem til Qr kan det bedre betale sig at indkassere rabatten og bortskaffe ikke
ning ved anvendte enheder. Det vil sige, der sker et skift mellem den dyre og billige ls Q. Q kan udledes ud fra samme tankegang som tidligere:

S lnge

Gratis enheder = rabat/varens pris Gratis enheder = a b QrI(a+d)

Qn = Qr Qn = Qr

gratisenheder a b QrI(a+d)

Idet hver enhed nu er blevet d kroner dyrere, sledes at prisen for en ikke anvendt enheder er (a+d), forskydes for
43/3

Q mod hjre p Q-aksen som flge af, at man kan f frre gratis enheder for den samme rabat. I det anvendte eksempel bliver Q, der
stk. (50

100/15) mod tidligere 40 stk. (50

100/10) uden bortskaffel

sesomkostninger. Alternativt kunne man i denne situation vlge at lade leveran dren beholde de enheder, man ikke skal anvende (sfremt det lader sig gre), hvorved Qn forbliver ved 40 stk. Der kan sledes opstilles en lang rkke alterna tive situationer med udgangspunkt i de ovenfor skitserede tankegange.

Akkumuleret kvantumsrabat med bortskaffelsesomkostninger

7001

Dyr lsning
6001

E1
500 400 3OO

ci.=-d
TVC TVC forlb uden rabat TVC med bortskaffelse

Billig lsning

01

20

Qn 40 Qr
Q

60

80

Figur 1.18

152

Akkumuleret kvantumsrabat med bortskaffelsesomkostninger

700

Dyr lsning
600

500

=a(l-b)
400 TVC

l1n

TVC forlb uden rabat TVC med bortskaffelse

80

Figur 1.19

MC ved bortskaffelse

12 10 8 6 4 MC ved bortskaffelse 2 0 20 -2 -4 -6 Q 40 60

10kr.
=

X kr

-d

-5

Figur 1.20 153

NOTE 2

Afstningsfunktioner

Det forudsttes i det flgende, at der er tale om linere afstningsfunktioner, der kan udtrykkes som: P=oLQ+f3 hvor P er prisen pr. enhed, og

Q er afsat mngde pr. tidsenhed.

Problemet bestr nu i at bestemme o, der er afstningsfunktionens hldnings

koefficient, og B, der er afstningsfunktionens skring medprisaksen.

Det kan gres, hvis der ud fra de givne oplysninger kan opstilles to ligninger med to ubekendte, a og B. Der er mange muligheder for at give de ndvendige og til strkkelige oplysninger til bestemmelse af afstningsfunktionen. I det flgende vil nogle af de hyppigst forekommende kombinationer blive gennemget.

Priselasticitet, ep.

Definition:

eP

(dP

Den relative mngdendring divideret med den relative prisndring. Betegner P og

Q henholdsvis pris og mngde for et punkt p afstningsfunktionen

og a afstningsfunktionens hldningskoefficient, kan der ud fra definitionen p priselasticitet udledes forskellige formler, som afhngig af de givne oplysninger kan vre nyttige. Omskrives definitionsudtrykket en lille smule ved at stte p en flles brkstreg fs:

155

ep =

dQ P dP Q
.

divideres her igennem med dQ fr vi: dP dQ

e =

P dP

er det samme som hldningskoefficienten o,

hvilket giver: e P eLQ

hvor ep er udtrykt ved samhrende pris og mngde samt afstningsfunktionens hldningskoefficient. Betegner Pax og Qmax afstningsfunktionens skringspunkter med henholdsvis pris-aksen og mngde-aksen, mens P og Q stadigvk er et punkt p afstnings funktionen, kan hldningskoefficienten udtrykkes som en prisndring divideret med den tilsvarende mngdendring. ndres prisen fra Pmax til P ndres mng den fra 0 til Q, dvs. hldningen kan udtrykkes som: = max 0-Q indsttes i e = fs

ep=

PmPQ

= 1Pmax

Kr. 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

Figur 2.1

Qg

20

40

60

80

156

Leger man lidt med et par ensvinldede trekanter, fr man:

CD AB
=

DE idet BC

OB AB

DC Pmax

OD=BC=Q DEQmaxQfs
=

Qmax

PPmax e =

Q
Qrnax

hvilket umiddelbart medfrer at

ep = l svarer til afstningsfunktionens midtpunkt. Det er det samme som den pris og mngde, der giver maksimal omstning, eller hvor MR bliver 0 (nul). Ofte vil man vre i en situation, hvor man udmrket kender sin pris og mngde samt sit dkningsbidrag. Man har mske ogs en rimelig god fornemmelse af pris
elasticiteten udtrykt som en procentuel ndring i mngde ved en procentuel n

dring i prisen. Men man har mske ikke nogen sikker fornemmelse af, om den valgte pris er optimal eller ej. Det er dog muligt at opstille en formel, der giver en sammenhng mellem prisela sticiteten og dkningsbidraget i optimalsituationen.
I optimalsituationen glder:

ep =

Ved hjlp af denne sammenhng kan man ved forskellige vrdier p priselastici teten beregne det optimale dkningsbidrag (udtrykt som procent af salgsprisen) og f.eks. opstille flgende lille tabel:

Priselasticiteten
2

DB i procent af salgspris
50

3 4 5 10
25

33,33
25

20 10
4

50

2
157

Ved hjlp af lidt matematik kan sammenhngen mellem priselasticiteten og dk ningsbidraget i optimalsituationen udledes. I optimalsituationen glder, at MR = MC. MR er defineret som differentialet af omstningen, der er givet som P*Q, dvs.: MR= d(P.Q) dQ dP =P+Q=P+oLQ dQ

hvor X er afstningsfunktionens hldningskoefficient. Da MR = MC i optimalsituationen kan vi skrive: MC=P+xQ Divideres igennem med P fs: P P MC P P er det samme som ep det giver nu:

ep

Ganges igennem med ep samtidig med, at der flyttes lidt rundt p elementerne, fs:

( MCI eI 1 1=i eller PJ

e
-

P P MC
-

IdetP MC er det samme som DB, fs den ovenfor nvnte sammenhng mellem ep, DB og prisen: e
-

P DB

Denne sammenhng glder kun ved optimal pris. Omvendt kan vi sige, at hvis forholdet er opfyldt, har vi den optimale pris.

Fastlggelse af afstningsfunktioner
Det flgende skema giver en oversigt over de kombinationer af oplysninger, der muliggr opstillingen af de ndvendige ligninger.

158

Et punkt (P,Q) Et punkt (P,Q) Enprisog tilhrende ep En mngde og tilhrende ep c 4 3 2 1

En pris og tilhrende ep

En mngde og tilhrende e

(X

10

De i skemaet angivne kombinationer (1 ,Q 1 ,Q 2 Givet to punkter P og P x bestemmes direkte som: Pi

10) bliver i det flgende gennemget.

2 P

Herefter bestemmes 13 ved at indstte P Qi og a i ligningen , 1 +B =aQ 1 P eller 1 B=P 2.

OL

Qi

, 1 Givet et punkt, P Qi og priselasticiteten ep ved en given pris P . 2 Der kan her vre tale om to situationer a. b. 1 P er lig med P dvs. vi kender et punkt p afstningsfunktionen og , 2 priselasticiteten i dette punkt. 1 P er forskellig fra P dvs. vi kender et punkt p afstningsfunktio , 2 nen og priselasticiteten ved en anden pris. 2a. x bestemmes direkte som
PI

1 eQ Herefter bestemmes B ved at indstte P Qi og x i ligningen: , 1 1 P

=

x Qi

B eller

B=Pi c Qi 159

2b.

Denne situation er lidt mere kompliceret. Vi skal her benytte, at: ep = P 11max heraf bestemmes: = P ep

Vi kender dermed 2 punkter, (P,Q) = (P og (Pmax,O), hvorefter ) ,Q 1 metode i kan benyttes. 3. Givet et punkt, P Qi, og priselasticiteten ep ved en given mngde , 1
Q2.

Situationen minder meget om metode 2. Der kan her igen vre tale om to situationer a. b. Qi er lig med Q2 dvs. vi kender et punkt p afstningsfunktionen og priselasticiteten i dette punkt. Qi er forskellig fra Q2, dvs. vi kender et punkt p afstningsfunktio nen og priselasticiteten ved en anden mngde c bestemmes direkte som PI (e

3a.

) 1 Q
B eller

Herefter bestemmes B ved at indstte P, Qi og c i ligningen 1 P = o. Qi B=P 1 3b.

a Qi

Denne situation er lidt mere kompliceret. Vi skal her benytte, at: e

Q Qrnax

heraf bestemmes:

Qrnax

Q e Q

Vi kender dermed 2 punkter, (P,Q) = (P og (O,Qrnax), hvorefter metode i ) ,Q 1 kan benyttes. 4. Givet et punkt og afstningsfunktionens hldningskoefficient. B bestemmes ved at indstte P Qi og o i ligningen , 1 1 P = a Qi B= 5.

B eller

a Qi

Givet to priser med tilhrende priselasticiteter. Kan ikke lses.

160

6.

Givet en pris med tilhrende priselasticitet og en mngde med tilhrende priselasticitet. max bestenimes ved at benytte: e P
=

max

Qrnax bestemmes ved at benytte: eP Det giver nu to punkter p afstningsfunktionen: (P,Q) = (Pmax, 0) og (0, Qrnax), hvorefter metode 1 kan benyttes. 7. Givet en pris med tilhrende priselasticitet samt afstningsfunktionens hldningskoefficient: P eQ Indsttes o, P og ep fs en ligning til bestemmelse af

Q. Vi kender nu et

punkt og afstningsfunktionens hldningskoefficient og kan derefter benyt te metode 4. 8. Givet to mngder med tilhrende priselasticiteter. Kan ikke lses. 9. Givet en mngde med tilhrende priselasticitet samt afstningsfunktionens hldningskoefficient: P eQ Indsttes a,

Q og ep, fs en ligning til bestemmelse af P. Vi kender nu et

punkt og afstningsfunktionens hldningskoefficient og kan derefter benyt te metode 4. 10. Kun afstningsfunktionens hldningskoefficient er kendt. Afstningsfunktionen kan ikke bestemmes p dette grundlag.

161

Specialsituationer
Givet ep = l Medfrer Afstningsfunktionens midtpunkt
Pmax Qrnax

=2 P 2

Maksimal omstning MR =0 Maksimal omstning Afstningsfunktionens midtpunkt

Pmax Qrnax

2 P 2

ep = MR =0 En mngde hrende ep En Pris P og tilhrendeep Optimal pris og mngde

max

Q og til-

Qrnax =

Q ep Q

e
-

DB

MC

162

NOTE 3

Vandret og lodret addition af linere funktioner

Hvornr, hvorfor og hvordan?

I forbindelse med behandling og lsning af en rkke erhvervskonomiske pro blemstillinger er der ofte behov for at foretage aggregeringer eller sammenlg

finger afmngder eller belb.

Den normale praksis inden for konomi, nr man udtrykker sig enten matematisk eller grafisk, er, at mngder afsttes ud af den vandrette akse svarende til x aksen, mens den lodrette akse svarende til y-aksen reprsenterer belb mlt i kr. Nr vi taler om:

vandret addition, menes der normalt en summering af mngder lodret addition, menes der en sunimering af belb
Det er derfor helt afgrende, at man har gjort sig klart, hvad formlet med additi onen er for at kunne afgre, om der er brug for en vandret eller en lodret addition. nsker vi f.eks. at bestemme det samlede salg af en vare til en given pris p en rkke markeder, s holdes prisen fast, og vi summerer salget i styk fra de forskel lige markeder. ndres prisen, kan vi forvente, at salget p de enkelte markeder ogs ndrer sig, men vi fr stadig det samlede salg til en given pris ved at sum mere mngderne fra de forskellige markeder, alts en vandret addition. nsker vi derimod at bestemme de samlede variable omkostninger, der mske bestr af omkostninger til rvarer, omkostninger til lnninger, omkostninger til energi m.m. ved et bestemt produktionsniveau (mngde), s er det en lodret ad dition, der er brug for. ndres produktionsniveauet, m vi forvente, at de enkelte 163

omkostningselementer ndrer sig, men vi fr stadig de samlede omkostninger ved at summere de enkelte elementer. I det flgende vil frst vandret addition og dernst lodret addition blive gennem get og forklaret.

Vandret addition Hvornr og hvorfor?

-

Vandret addition af forskellige forbrugeres eftersprgsel Kender vi for alle priser den enkelte forbrugers eftersprgsel efter en gi ven vare, fr vi markedets samlede eftersprgsel ved at addere de enkelte forbrugeres eftersprgsel ved en given pris. Vandret addition af forskellige markeders eftersprgsel P samme mde, som vi kan summere de enkelte forbrugeres eftersprg sel ved forskellige priser, kan vi ogs summere forskellige markeders ef tersprgsel ved forskellige priser. P denne mde fs en virksomheds samlede afstning af en given vare til en rkke forskellige markeder ved forskellige priser. Det skal her understreges, at prisen p samtlige marke der er den samme. ndres prisen, glder prisndringen for samtlige markeder. Vandret addering af forskellige markeders MR-funktioner Slges den samme vare p flere forskellige markeder og til forskellige priser, har det ikke nogen mening at tale om det samlede salg til en given pris, da en given pris ikke findes. Det, som det derimod kan vre relevant at undersge, er, ved hvilke mngder der opns samme marginal revenue, MR, p de forskellige markeder. For at fordelingen af mngder p de forskellige markeder skal vre optimal, m det glde, at den sidst solgte enhed p hvert marked skal give samme marginal revenue. Hvis ikke det er tilfldet, vil det kun ne svare sig at overfre varer fra det marked, der har den laveste marginal revenue til det marked, der har den hjeste. Kender vi MR-funktionerne for samtlige markeder, kan vi nu for enhver MR-vrdi bestemme den tilsvarende mngde pr. marked. Den totale

164

mngde svarende til en given MR-vrdi fs nu ved at summere mng derne for alle markeder, alts en vandret addition afMR-funktionerne. Vandret addition af marginal contribution Er der tale om flere forskellige varer, der trkker p samme knappe res source, kan vi ikke lngere bruge samme MR for sidst solgte enhed som optimeringskriterium. De marginale omkostninger kan vre vidt forskel lige, og kriteriet bliver da, at: marginal contribution, Mcon
=

MR

MC

skal vre den samme for den sidst producerede enhed af samtlige pro dukter, der trkker p samme knappe ressource. Bemrk, at Mcon ikke skal udtrykkes pr. vareenhed, men pr. knap res sourceenhed, hvorfor en konvertering af funktioner fra vareenhed til ka pacitetsenhed kan blive ndvendig. Kender vi for samtlige produkter Mcon-funktionerne udtrykt i kapacitetsenheder, kan vi nu for enhver Mcon-vrdi bestemme det tilsvarende kapacitetsforbrug pr. produkt. Det totale kapacitetsforbrug svarende til en given Mcon vrdi fs nu ved at summere kapacitetsforbruget for alle produkter, alts en vandret addition afMcon-funktionerne. Vandret addition af virksomheders udbudsfunktioner Kendes udbudet af en given vare fra en rkke virksomheder som funk tion af markedsprisen, fs det samlede udbud ved for enhver markeds pris at summere udbudet fra de enkelte virksomheder.

Vandret addition Hvordan?

-

Antag flgende to afstningsfunktioner for samme vare p to delmarkeder: Markedl. Marked2. P=1,5Q+75 P=l Q+50

165

Kr.

00480l Figur 3.1

Matematisk lsning
S lnge prisen ligger mellem 50,- og 75,- kr. pr. stk. slges kun til mar ked 1. Salget til marked i ved en pris p 50,- kr. fs af: P=l,5Q+75=50
=

Q=16,67

Afstningen for totalmarkedet bliver for priser over kr. 50,- lig med af stningen til marked 1. P=1,5.Q+75 For for0<Q<16,67

Q> 16,67 findes den samlede afstning ved at lse de to afstnings funktioner med hensyn til Q, addere koefficienterne og derefter lse den
fremkomne ligning med hensyn til P: P=1,5 Q+75= P=1Q+50= Q=0,67 P+50 Q=1P+50 Q=1,67P+100= P=0,6Q+60

P=l,5 Q+75 P=0,6Q+60

forQ< 16,67 forl6,67<Q<l00

166

Numerisk/tabularisk lsning
Bestem de interessante vrdier af P. Det vil her sige:

75,- kr., som er den pris, hvor salget til marked 1 starter, 50,- kr., som er den pris, hvor salget til marked 2 starter og
0,- kr., som er den lavest tnkelige pris p begge markeder.

Beregn for hver af de interessante priser salget i stk. pr. marked samt det samlede salg: Pris 75 50 0

Q marked 1
0 16,66667 50

Q marked 2
0 0 50

Q total
0 16,66667 100

Samhrende vrdier i Pris og Q-total sjlen giver punkter p den totale afsningsfunktion. Ved at bestemme de linere funktioner, der forbin der de tre punkter fs: forQ< 16,67 forl6,67<Q<100

P=l,5 Q+75
P=0,6Q+60

Grafisk lsning
Ved en ren grafisk vandret addition lgger man i princippet en rkke vandrette linier hen over de grafer, der skal adderes. Derefter mles afstanden p hver af de vandrette linier fra den lodrette akse og ud til de enkelte grafer. Alle afstande p samme vandrette linie summeres og afsttes i et nyt koordinatsystem.

167

Kr. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 Figur 3.2

cl

Marked i

b\

dlN
11 e
I I

Q
100

20

40

60

80

Kr. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 Figur 3.3 d2

2

Marked 2

Q
40 60 80 100

20

168

Kr. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 Figur 3.4 20 1 d

+
cl

Total marked

b\ 2 Afs
+l+

2 d 2 +e e 1 40 60 80 100

Med lidt velse finder man hurtigt ud af, at det som regel er ganske f linier, der behves. I det viste eksempel er det de to markeders skringspunkter med hen holdsvis den lodrette og den vandrette akse, der har interesse. Prisen 75,- b. er den absolutte vre grnse for afstning for marked 1 og dermed ogs for det totale marked. Ved en pris p 50,- b. vgner , 1 marked 2 op. Salget til marked i er her b og til marked 2 er det 0, det samlede salg til det totale marked bliver flgelig b stk. 1 , 2 1 Endelig bliver salget til de to delmarkeder henholdsvis e og e hvis pri . 2 +e 1 sen sttes helt i bund, alts lig med 0. Det samlede salg bliver her e Vi har nu fastlagt de tre punkter, der er ndvendige for at tegne afst ningsfunktionen for det totale marked. Bemrk i vrigt, at forarbejdet og tankegangen ved den grafiske og den tabulariske metode er helt den samme.
Et lidt strre eksempel

Antag at vi str over for to markeder, hvor afstningen p det ene mar ked p grund af de konkurrenceforhold, der rder p dette marked, kan beskrives som: P=116Q+850 P=213Q+1300 for0<Q<900 for900<Q

169

Det andet marked bestr i virkeligheden af to delsegmenter, og den sam lede afstning til de to segmenter kan udtrykkes ved: P=1/2Q+500 P=114Q+425 for0<Q<300 for300<Q

De to markeders afstningsfunktioner er vist p den flgende figur:

Kr. 900 800d1

ed2\

0 Figur 3.5

500

1000

1500

2000

2500

I 3000

I 3500

4000

Under forudstning af, at varen slges til samme pris p begge de to markeder, fs den samlede afstning ved en vandret addition af de to markeders afstningsfunktioner. En matematisk addition af de to afst ningsfunktioner vil blive meget besvrlig, da begge afstningsfunktioner har knk, hvilket bevirker, at der bliver flere forskellige kombinationer, der skal holdes styr p, ligesom det bliver vanskeligt at holde rede p to talfunktionens definitionsintervaller. Den letteste mde at foretage sam menlgningen p er ved at anvende den numerisk/tabulariske metode. For marked i findes let at: Pris p 850,00 kr. svarer til

Q lig med 0 Pris p 700,00 kr. svarer til Q lig med 900 stk. (fs ved at indst te Q = 900 i afstningsfunktionen)

170

For marked 2 fs p tilsvarende mde: Pris p 500,00 kr. svarer til

Q lig med 0 Pris p 350,00 kr. svarer til Q lig med 300 stk.
Vi har nu flgende interessante priser: Pris 850,00 kr. (marked 1 vgner) Pris 700,00 kr. (marked 1 knkker) Pris 500,00 kr. (marked 2 vgner) Pris 350,00 kr. (marked 2 knkker) Pris 0,00 kr. seende:
Pris Qi Q2

(max afstning bde p marked 1 og 2)

Tabellen til bestemmelse af den samlede afstning fr nu flgende ud

Q total
0 0 0 0 900 1200 1725 3650

850 700 500 350 0

0 900 1200 1425 1950

300 1700

Det giver 5 samhrende vrdier for P og

Q:

(P;Q) =(850; 0), (700; 900), (500; 1200), (350; 1725) og (0; 3650) Afsttes de fem punkter i et koordinatsystem og forbindes med rette lini er, fs en samlet afstningsfunktion som vist i den flgende figur. Er der behov for at kende den samlede afstningsfunktion matematisk, er det heller ikke noget problem. Det er blot at opstille den rette linies lig ning, der gr gennem de to punkter, som afgrnser den del af afstnings funktionen, man er interesseret i.

171

Kr. 900

60etsalg

0 Figur 3.6

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

Matematisk bliver den samlede prisafstningsfunktion: P=1/6Q+850 P

=

for0<Q<900 for 900

<

2/3

Q + 1300

Q < 1200

P=2/7 Q+842,86

for 1200<Q< 1725

P=2/ll Q+663,63 for 1725<Q

Lodret addition Hvornr og hvorfor?

-

Lodret addition af afstningsfunktioner I visse situationer kan det vre ret uinteressant, hvilken pris der kan op ns for en bestemt vare. Hvis varen fremkommer ved en produktion, hvor der altid fremkommer flere forskellige varer i et fast mngdeforhold (forenet produktion), er det prisen for den samlede produktion, der har interesse. Ved produktion af ilt og brint ud fra vand kan det for s vidt vre lige gyldigt, om prisen p ilt er drlig, hvis bare prisen p brint er tilstrkke lig god. Det vi derfor interesserer os for i sdanne situationer er, hvilken samlet pris der kan opns for ilt og brint, nr de skal afsttes i det for hold, som produktionen bestemmer.

172

For ethvert givet produktionsniveau bestemmes den samlede afstnings funktion, ved at lgge priserne p ilt og brint sammen, alts en lodret

addition.
Man skal dog lige vre opmrksom p, at de to afstningsfunktioner for henholdsvis ilt og brint frst skal vre konverterede til samme dispone ringsenhed feks. liter vand, som er rvaren. Lodret addition af MR-funktioner Ofte er det den samlede MR-funktion, man har brug for i forbindelse med forenet produktion. Den kan fs ved at lave en lodret addition af afstningsfunktionerne og derefter udlede den hertil hrende MR-funktion. Man kan ogs frst be stemme MR-funktionerne for hvert enkelt produkt for sig og derefter fo retage en lodret addition af MR-funktionerne. Der glder de samme bemrkninger om konvertering til samme dispone ringsenhed som under lodret addition af afstningsfunktioner. Lodret addition af omkostningsfunktioner Omkostninger bestr oftest af flere elementer, f.eks. materialer, ln, ener gi osv. Skal man bruge de samlede omkostninger som gennemsnit, AVC, som marginal, MC, eller som total, TVC, m man for den eller de aktuel le produktionsniveauer lgge de enkelte elementer sammen, alts en lod

ret addition.
Uanset om de enkelte omkostningstyper kendes som AVC, MC eller TVC, kan den samlede AVC, MC, eller TVC bestemmes ved lodret addi tion, blot skal alle omkostningstyper vre samme kategori, fr additionen foretages. I vrigt glder de sdvanlige regneregler for omregning mellem AVC, MC og TVC p alle aggregeringsniveauer.

Lodret addition Hvordan?

-

Antag flgende to afstningsfunktioner for to varer, der altid produceres i for holdet 1:1, dvs, den ene vare kan ikke fremstilles, uden at der ogs fremstilles lige s mange enheder af den anden vare: 173

=l,5 1 P
1 2 P

Q+ 150
Q2+50

Matematisk lsning
For at beregne den samlede pris, der kan opns ved forskellige produkti onsniveauer, indsttes den aktuelle mngde i hver af de to afstnings funktioner, og de to beregnede priser lgges simpelthen sammen. Rent matematisk gres det ved at addere koefficienterne i de to funktioner: = 1 P = 2 P P= l,5Qi+150 + 2 1Q 50 2,5Q+200

Man skal her vre opmrksom p, at vare 2 skrer Q-aksen ved Q = 50, mens vare i frst skrer ved Q = 100. Afhngig af, om priserne kan bli ve negative eller ej, kan de to funktioner have forskellige definitionsin tervaller, som der m tages hensyn til. Det kan derfor tnkes, at det kun har mening at tale om en adderet afstningsfunktion, s lnge Q er min dre end eller lig med 50 stk. For P=2,5Q+200 P=1,5Q+150

Q strre end 50 stk. vil det kun have mening at tale om salg af vare 1. Hvis det er tilfldet fs:
forQ<50 for5o<Q<100

Numerisk/tabularisk lsning
Bestem de interessante vrdier af Q. Det vil her sige:

Q=0 Q = 50

som er det punkt, hvor de to afstningsfunktioner starter, som er den mngde, ved hvilken vare 2 skrer mngdeaksen og dermed stopper, og endelig

Q = 100 hvor vare i skrer mngdeaksen og stopper.

For hver af de interessante Q-vrdier beregnes de tilsvarende priser for de to varer. De to priser lgges sammen for at beregne den samlede pris, der kan opns. 174

Q
0 50 100

vare i

vare 2

total

150 75 0

50 0 0

200 75 0

Sanihrende vrdier af

Q og P-total sjlerne giver punkter p den samle

de afstningsfunktion. Ved at bestemme de linere funktioner, der for binder de tre punkter, fs: P=2,5Q+200 P=1,5Q+150 forQ<50 for50<Q<100

Grafisk lsning
Ved en ren grafisk lodret addition lgger man i princippet en rkke lodrette lini er hen over de grafer, der skal adderes. Derefter mles afstanden p hver af de lodrette linier fra den vandrette akse og op til de enkelte grafer. Alle afstande p samme lodrette linie summeres og afsttes i et nyt koordinatsystem.

200 180 160

Vare i

100 80

1 a

1 c 20 0 Figur 3.7 20 40 60 80 100 120

175

Kr. 200 180 160 140 120 100 80 60 40 2 20 .a

Vare 2

o
0 Figur 3.8 20 40 60

i 80

Q 1 100 120

Kr.

Samlet pris

120

a+a

b+ 20 0 Figur 3.9 Som ved grafisk vandret addition vil man hurtigt finde ud af, at det er ganske f lodrette linier, der behves. I det viste eksempel er det den lodrette akse, prisaksen, der har interesse, samt de to afstningsfunktioners skring med mngdeaksen. Igen ser man, hvor tt den numerisk/tabulariske og den grafiske metode flger hinanden. 20 40
1 C

60

80

100

120

176

NOTE 4

Konvertering af linere funktioner

Der vil ofte vre behov for at udtrykke funktioner ved hjlp af en anden uaf hngig variabel, end den der umiddelbart anvendes. Det vil typisk vre ndven

digt i forbindelse med vandrette og lodrette additioner affunktioner. Her er det altafgrende, at alle funktioner er udtrykt i den samme variabel, fr additionen
laves. Ved vandrette additioner vil det ofte vre ndvendigt at udtrykke funktionerne i kapacitetsenheder. Det kan vre mandtimer eller maskintimer eller lignende, s man for afstningsfunktionerne eller MR-funktionerne eller de funktioner, der nu mtte vre tale om, fr udtrykt pris eller MR pr. kapacitetsenhed i stedet for pr. enhed af varerne. Ved lodret addition skal funktionerne vre udtrykt i samme enhed, fr man gr i gang med additionen. Ogs her kan det vre kapacitetsenheder, der skal bruges, men ofte vil det vre rvareenheder, der er den mest hensigtsmssige flles en hed at benytte. Konvertering af funktioner kan gres p forskellig mde, og i det flgende skal vises bde en matematisk og en mere intuitiv grafisk metode.

Grafisk metode
Ved denne metode koncentrerer man sig om funktionens skringspunkter med akserne. For at vise fremgangsmden vil vi tage udgangspunkt i et lille eksempel. Antag at en vare har en afstningsfunktion, der kan udtrykkes ved: P=2

Q+ 100

Det oplyses desuden, at det tager 2 timer at fremstille et stk. af varen. Hvordan ser afstningsfunktionen da ud udtrykt i timer? 177

Det letteste er at starte med mngdeaksen. Sttes prisen p varen til 0 kr., kan der afsttes 50 stk. Hertil skal der bruges 100 timer, dvs., den nye afstnings funktion m skre den vandrette akse ved 100 timer. Ser vi derefter p den lodrette akse, er den hjeste pris, der kan opns 100,- kr. Afstningen bliver ganske vist 0 stk. Skal vi derfor finde en timepris, der lige netop bevirker, at ingen vil kbe varen, kan vi opn dette ved at stte timeprisen til 50,- kr. Da der skal bruges 2 timer pr. produceret enhed, svarer det netop til en stk. pris p 100,- kr. Vi har alts de to skringspunkter med henholdsvis den vandrette og den lodrette akse, nr vi vil udtrykke afstningsfunktionen i timer, ved henholdsvis 100 timer og 50,- kr., hvilket giver: P=0,5 T+50

pr time=-0,SxT+50 eller Timer 0 Figur 4.1 Skal der i stedet kun bruges 0,5 time til at fremstille et stk. af varen, skal der til produktionen af 50 stk., som er det maksimale, der kan afsttes, bruges 25 timer. Skal prisen pr. stk. op p 100,- kr., skal timeprisen sttes til 200,- kr. pr. time. Det giver flgende afstningsfunktion udtrykt i timer: P = 8 T
.

20

40

60

80

100

120

200

178

Kr. 200 150 Pris pr. time 100 50 0 0 Figur 4.2 20 40 60 Pris pr. stk.
= =

-8 x T+200

-2 x Q+100 I 80

Q eller Timer
100 120

Matematisk metode
Antag den linere afstningsfunktion P = a

b. Det oplyses nu, at der til

fremstillingen af hver enhed af varen bruges k kapacitetsenheder. Hvordan ser afstningsfunktionen da ud, nr den udtrykkes i kapacitetsenheder? Givet: Pvare = a Qvare

i stk. af varen bruger k kapacitetsenheder eller 1 kapacitetsenhed giver stk. af varen

For at f udtrykt prisen pr. kapacitetsenhed er det ndvendigt at g via total reve nue eller total omstningen. TR = a Qvare 2
+

b Qvare kapacitetsenheder. Her

Den samlede omstning skal blive den samme, enten vi udtrykker det ved, at vi producerer Qvare stk. af varen, eller ved at vi bruger kan k vre strre end, lig med eller mindre end 1. glde, at
Qkap = Qkap

Da der skal bruges k kapacitetsenheder til at fremstille et styk af varen, m det

k Qvare eller
.

Qvare =

179

Indsttes

i stedet for

Qvare

i udtrykket for oms. fs

Oms=a.]+b.J

jQkap2+Q1cap

Da omstningen kan udtrykkes enten som at Oms

kap

Pvare

Qvare

eller som

Pkap

Qkap

has vi,

kap

Dvs., prisen pr. kapacitetsenhed kan nu udtrykkes som: a

Pkap = Qkap +

Sagt med andre ord: For at udtrykke prisen pr. kapacitetsenhed skal hldningskoefficienten divideres med k og konstantledet med k, hvor k er antallet af kapacitetsenheder, der bruges 2 for at fremstille et stk. af den aktuelle vare.

180

NOTE 5

Flervareproduktion

I virkelighedens verden vil der s godt som altid vre tale omflervareproduktion. Det hrer til sjldenhederne, at en virksomhed eller en afdeling kun producerer en bestemt vare. Der vil s godt som altid vre tale om et strre antal produkter, eventuelt samme vare i forskellige varianter. De forskellige produkter vil oftest gensidigt pvirke hinanden bde afstnings- og produktionsmssigt. Vi skal her se nrmere p nogle hovedtyper afproduktionsmssige sammenhnge, idet vi i frste omgang ser bort fra afstningsmssige sammenhnge.
Der er to helt centrale sprgsml, man m stille sig og have afklaret, nr der er tale om flervareproduktion, fr man kan g i gang med en analyse af produktionsforholdene:

For det frste m det klarlgges, hvordan produkterne hnger sammen produktionsteknisk:
Er sammenhngen begrnset til, at produkterne trkker p den samme knappe produktionskapacitet i form af maskiner og medarbejdere? Kompliceres forholdene af, at der er en omkostningsmssig sam menhng mellem produkterne sledes, at produktionsomkostningerne for

et produkt aflnger afproduktionsniveauetfor de vrige produkter?

Er produktionsprocessen af en sdan karakter, at produkterne i virkeligheden ikke kan produceres hver for sig, men at produktion af en

vare automatisk medfrer produktion afen eller flere andre produkter? Det andet sprgsml, der m tages stilling til, er, hvilken flles naturlig disponeringsenhed der skal anvendes ved analysen. Den mest hensigtsmssige disponeringsenhed afhnger i hj grad af, hvilken produktionsmssig
sammenhng der gr sig gldende.

Er der tale om trk p flles knap produktionskapacitet, vil det ofte vre kapacitetsenheder (maskintimer, mandtimer o.l.), der vil vre den naturlige disponeringsenhed, idet det centrale her bliver at f den konomisk bedste udnyttelse af de knappe ressourcer.

Er der derimod tale om, at det ene produkt ikke kan produceres, uden at der fremkommer bestemte mngder af et eller flere andre produkter (hvilket ofte vil vre tilfldet ved kemiske processer), vil det ofte vre rvareenheder, der vil vre den naturlige disponerings- og regneenhed. Problemet her bestr i at vurdere de samlede indtgter og omkostninger,
der er forbundet med at behandle yderligere rvareenheder. Uanset om analysen af flervareproduktionen frer frem til den ene eller den anden disponeringsenhed, vil det nsten altid vre ndvendigt at foretage omregninger eller konverteringer for at f de forskellige relevante indtgter og omkostninger, der er knyttet til de enkelte produkter, udtrykt i den flles disponeringsenhed. For at f de grundlggende rsonnementer klart frem vil vi skelne mellem tre hovedtyper afproduktionsmssige sammenhnge og opstille lsningsmodeller for hver af dem. Praksis vil normalt vre mere kompliceret, og de tre hovedtyper vil sjldent optrde i ren form, idet der ofte vil optrde forskellige kombi nationer af de tre hovedtyper. I det flgende vil hver af de tre hovedtyper blive prsenteret med deres vsentlige karakteristika, hvorefter deres generelle lsningsmodeller vil blive opstillet.

Hovedtype i
Ingen omkostningsmssig sammenhng, men trk p flles produktionskapacitet.
Der er her tale om en produktion, hvor der produceres to eller flere produkter, og hvor produkterne trkker p de samme knappe ressourcer. Det kan vre de samme maskiner eller de samme medarbejdere. Det er en forudstning for denne hovedtype, at der ikke er nogen omkostnings mssig sammenhng mellem produkterne, dvs, at omkostningerne ved produktionen af et af produkterne er helt uafhngig af, hvor meget eller hvor lidt der produceres af de vrige produkter. Dette betyder bl.a., at 182

prisen for forbrugte ressourceenheder (maskintimer, mandtimer ol.) er konstant, uanset hvor i produktionsforlbet ressourcetrkket finder sted. Et eksempel kunne vre et bryggeri, der producerer l og mineralvand. De to produkter fremstilles hver for sig, de er omkostningsmssigt uafhngige; men produkterne trkker p samme tappeanlg, som udgr en knap kapacitet. Hvordan skal tappekapaciteten fordeles p de to produkter for at opn den strst mulige samlede fortjeneste?

Hovedtype 2
Omkostningsmssig sammenhng med eller tiden trk p flles produktionskapacitet.
Der er her tale om en produktion, hvor der produceres to eller flere produkter, og hvor omkostningerne ved produktion af det ene produkt

afhnger af hvor meget eller hvor lidt der produceres af de vrige produkter.
Det vil typisk vre tilfldet, hvor flere produkter anvender samme rvare, og hvor prisen p denne rvare afhnger af det samlede kb af den pgldende rvare. Et andet eksempel kunne vre, hvor flere produkter trkker p samme ressourcer, og hvor prisen pr. ressource enhed afhnger af, hvor meget der totalt bruges af den pgldende ressource. Et eksempel kan vre en plasticfabrik, der fremstiller en rkke forskellige plasticprodukter. Prisen p plasticgranulat, der anvendes som rvare for alle produkter, afhnger af, hvor meget der kbes totalt p rsbasis. Hvor meget skal der produceres af hver af de forskellige produkter for at optimere den samlede fortj eneste?

Hovedtype 3
Forenet produktion bruges som betegnelse for en produktionsproces, hvor der fremkonimerflere produkter i etfast mngdeforhold.

183

Der er her tale om en produktionsproces, hvor hver rvareenhed, der behandles, resulterer i flere forskellige produkter i etfast mngdeforhold. Dvs. nsker man at ndre produktionen af et af produkterne, resulterer det automatisk i en proportional ndring af de vrige produkter. Et eksempel er spaltning af vand til ilt og brint. Her fremkommer de to frdige produkter i forholdet 1:2, og det kan der ikke ndres ved. Hvor meget vand skal der spaltes, for at den samlede fortjeneste bliver strst mulig?

Lsningsmodel til hovedtype i

Under forudstning af, at vi kender de enkelte produkters afstningsmuligheder og deres omkostningsfunktioner, kan vi i frste omgang bestemme den optimale pris/mngde kombination for hvert produkt for sig p hel traditionel vis som en vare p et eller flere markeder. Viser det sig, at den optimale produktion af samtlige produkter ikke overstiger den samlede kapacitet, er problemet lst, og vi behver ikke at spekulere mere over den produktionsmssige sammenhng. Overskrider den samlede optimale produktion den til rdighed vrende kapacitet, har vi et problem. Vi m s til at se p, hvilket dkningsbidrag de enkelte produkter giver pr. knap kapacitetsenhed, og derefter vlge de produkter, der giver det strste dkningsbidrag pr. kapacitetsenhed. Fremgangsmden er flgende: 1. Bestem for hvert enkelt produkt GRDB (grnse-dknings bidraget) eller Mcon (marginal contribution) som: Mcon 2.
=

MR

MC

Konverter om ndvendigt de enkelte produkters Mcon til flles disponeringsenhed (enheden for den knappe ressource f.eks. maskintimer) Bestem total Mcon ved vandret addition af de enkelte produkters Mcon Indst max kapaciteten i den totale Mcon funktion. Det giver Mcon for sidst anvendte ressourceenhed. Samtlige produkter skal give samme marginal contribution for den sidst anvendte ressourceenhed (hvis dette ikke er tilfldet,

3. 4. 5.

184

vil det vre lnsomt at omfordele ressourceforbruget). Det giver en rkke ligninger til bestemmelse af ressourceforbruget til hvert enkelt produkt: 1 Mcon 2 Mcon
= =

0 Mcon 0 Mcon

Mcon, er det enkelte produkts marginal contribution pr. knap ressourceenhed, og Mcon er den under punkt 4 beregnede 0 marginal contribution for sidst anvendte ressourceenhed 6. Ud fra det beregnede ressourceforbrug til hvert enkelt produkt be regnes, hvor meget der skal produceres af hvert produkt. Herefter bestemmes priserne ved at indstte i afstningsfunktionerne Eksempel p Hovedtype i En virksomhed producerer to forskellige varer p det samme produktionsanlg, der har en kapacitet p 50 timer pr. uge. For produkt] har man antaget flgende afstningsfunktion : P
=

1,5
=

Q + 175

Omkostningerne ved produktionen af produkt 1 er givet ved: MC

Q + 25 Q + 40

Det tager 2 timer p produktionsanlgget at producere et stk. af produkt 1 For produkt 2 har man antaget flgende afstningsfunktion : P
=

0,5
=

Omkostningerne ved produktionen af produkt 2 er givet ved: MC

15

Det tager 0,5 timer p produktionsanlgget at producere et stk. af produkt 2 Produkt i P MR MC

= = =

1,5.Q+175 3.Q+175 1Q+25 2 timer pr. produceret enhed

Tidsforbrug: Produkt 2 P MR MC
= = =

0,5.Q+40 lQ 15 0,5 time pr. produceret enhed 50 timer 185 +40

Tidsforbrug: Maksimum kapacitet:

Uden hensyn til kapacitetsbegrnsning Produkt 1 MR

=

MC giver

Q = 37,5 svarende til et timeforbrug p 75 timer

Produkt 2 MR
=

MC giver

Q = 25 svarende til et timeforbrug p 12,5 timer

Vi har alts et problem, da 75T overskrider kapaciteten p 50T. Under hensyntagen til kapacitetsgrnsen Punkt i Bestemmelse af Mcon pr. produkt Produkt 1 MR Produkt 2 MR Punkt 2

12,5T

87,5T. Dette samlede timeforbrug

MC: (3 MC: (1

Q + 175) (1 Q + 25)

= =

4 1
.

Q + 150 Q + 25

Q + 40)

15

Konvertering af Mcon pr. produkt til Mcon pr. time pr. pro dukt Produkt i Produkt 2 Mcon Mcon
= =

1 T
.

+ +

75 50

4 T
.

Punkt 3

Vandret addition af Mcon pr. time pr. produkt til Mcon total Mcon total Mcon total
= =

1 T
. .

75
+

for I

<

25

0,8 T

70

for T> 25

Punkt 4

Indst max kapacitet i Mcon total

=

Mcon total Punkt 5

0,8 50
.

70

30

St hvert produkts Mcon pr. time lig med beregnet Mcon total Produktl Produkt2 1T+75=30= 4T+50=30= T=45 T=5

Punkt 6

Ud fra det beregnede ressourceforbrug til hvert enkelt produkt beregnes den tilhrende produktion Produkt i Produkt 2 T =45 T
= =

Q = 22,5 Q = 10

186

Kr. 200 150

Produkt 1

Salg i stk.

Afstning

0 Figur 5.1

20

40

60

80

100

120

Produkt 2 40 35 30 25 20 15 10 5. 0 0 Figur 5.2 Kr. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 Figur 5.3 20 20 40 \Afning MR

Salg i stk

60

80

100

120

Mcon i timer

Piodukt 1

Timer 40 60 80 100 120

187

Mcon total i timer

Max kapacitet

1 0 Figur 5.4 20 40 60 80 100

Timer 120

Lsningsmodel til hovedtype 2

Omkostningsmssig sammenhng betyder, at omkostningerne for det ene produkt ikke kun afhnger af dette produkt, men ogs pvirkes af, hvor meget der produceres af andre produkter. Det kan f.eks. vre tilfldet: Hvor flere produkter benytter den samme rvare, og hvor prisen p rvaren varierer afhngigt af, hvor meget der bruges af den Hvor de samme medarbejdere fremstiller flere forskellige produkter, og hvor lnsatsen afhnger af, hvornr den pgldende vare produceres. Der kan feks. vre forskellige lnsatser, afhngig af om produktionen foregr p normaltid, eller om den finder sted p overtid Det vil her vre forkert at belaste den enkelte vareenhed med prisen for de rvarer, der netop bruges, eller med den lnsats, der glder netop p det tidspunkt, hvor varen produceres. Ved blot at ndre p den rkkeflge, hvori de forskellige varer produceres, ndres deres omkostninger. I sdanne situationer er det derfor ndvendigt at se p produktionen af de forskellige varer under et, uden hensyn til i hvilken rkkeflge de rent faktisk produceres. Det glder sledes om at finde frem til, hvor meget der skal produceres af hver af de forskellige varer, der omkostningsmssigt hnger

188

sammen, for at opn den strste fortjeneste. Den mest hensigtsmssige rkkeflge i selve produktionen kan s overlades til produktionsplanlgningen. Tankegangen i modellen er, at der hele tiden skal satses p det produkt, der giver det hjeste MR. Herved sikrer man sig hele tiden at f den strst mulige indtjening til dkning af omkostningerne. Fremgangsmden er flgende: 1. 2. For hvert produkt bestemmes MR MR for hvert produkt reduceres med evt. produktspecifikke MC
MRreduceret
=

MR

MCproduktspecifik

3. 4.

Konverter om ndvendigt de enkelte produkters MRreduceret til flles disponeringsenhed Bestem MR ved vandret addition af MRreduceret 0 Find skring mellem MR og MCflles, hvor MCflles er den eller 0 de omkostninger, der udgr den omkostningsmssige sammen hng Samtlige produkter skal give samme MRreduceret for sidste dispo neringsenhed (hvis dette ikke er tilfldet vil det vre lnsomt at foretage en omfordeling). Det giver en rkke ligninger til bestemmelse af forbrug af disponeringsenheder pr. produkt:
MRreduceret,1 MRreduceret2
= =

5.

6.

MRtotai MRtotai

osv.
MRtotai er lsningen fra punkt 5, og MRreduceret,i er de

enkelte produkters reducerede MR fra punkt 3 7. Ud fra det nu beregnede forbrug af disponeringsenheder pr. produkt beregnes, hvor meget der skal produceres af hvert produkt. Herefter bestemmes prisen ved at indstte mngden i afstningsfunktionen. Eksempel p hovedtype 2 En virksomhed producerer og slger et produkt i to forskellige varianter: En standard og en luksus udgave. Produktionen af de to produkter er et langt stykke ad vejen identisk. Frst til sidst afgres det, om produktemnet skal frdiggres som standard eller som luksus. 189

Marginalomkostningerne ved den flles del af produktionen kan udtrykkes som:

MC flles
=

0,25

Q + 30

Frdiggrelsesomkostningerne for standardproduktet belber sig til:

MC standard =

25

Frdiggrelsesomkostningerne for luksusudgaven belber sig til:

MC luksus
=

0,5

Q + 50

Afstningsmulighederne for de to produkter er vurderet til henholdsvis: Standard: Luksus: Punkt i P P

= =

Q + 75
.

1,25

Q + 125

Bestemmelse af MR for hvert produkt 2 2,5

MR standard

Q + 75
.

MR luksus Punkt 2

Q + 125
MCspecifik

Bestemmelse af MR reduceret for hvert produkt

MRreduceret MRred. standard MRred. luksus
=

MR 2 3
.

=
=

Q + 50 Q + 75

Punkt 3

Konvertering til flles disponeringsenhed

Det er ikke ndvendigt at konvertere, da der ikke str noget om, at ln eller tidsforbrug er forskellig for de to produkter Punkt 4 Vandret addition af de reducerede MR funktioner
Qstandard Qluksus Qtotal

MRreduceret

75 50 0
MRred. tot. MRred.tot

0 0 25
=

0 8,333333 25 3
.

0 8,333333 50 for for

Q +75 Q + 60
tot. og MCfIles

Q < 8,33333 Q> 8,33333

1,2

Punkt 5

Skring mellem
.

1,2 Q+60=0,25 Q+30

Q = 20,69
190

MRreduceret

for sidste enhed

35,17

Punkt 6

Samtlige produkter skal give samme MR for sidste dis .educeret 1 poneringsenhed

MR

red. standard

35,17

Qstandard

7,42 stk. 67,58 ks 13,28 stk. 108,40 kr. 1.941,00 kr. 893,59 kr. 674,21 kr. 373,20 kr.

Pstandard =

MR

red. luksus

35,17

Qluksus luksus

Samlet omstning Samlede sromkostninger Samlede fllesomkostninger Samlet DB

80 70 60 50 40 30 20
10 0

Kr.

Standard

%%tng
MCspecifik

20

40

60

80

100

Figur 5.5 Kr. 140 120

100

Luksus

Afstning

80
60

40 20
0 0 20 40 60 80 100

Figur 5.6
191

Kr.

IOt2IOM:4IO5I

Figur 5.7

Lsningsmodel til hovedtype 3

Forenet produktion er en meget hyppigt forekommende produktionsform. Ved de fleste produktioner fremkommer enten flere produkter eller et hovedprodukt og et eller flere biprodukter, som mske og mske ikke har en salgsvrdi. Slagter man f.eks. et fr, bliver der et styk skind, to kller, en ryg, to stk. bov osv., samt noget affald, indvolde og lignende, som mske medfrer nogle destruktions omkostninger. Der er her tale om forenet produktion med en rkke forskellige produkter i et fast mngdeforhold. I forbindelse med forenet produktion vil der ofte vre tale om flere niveauer i produktionen. De produkter, der fremkommer ved den frste opskring af fret, behver ikke ndvendigvis at vre de endelige produkter. Et eller flere af produkterne fra frste niveau kan vre rvare for en yderligere bearbejdning, f.eks. kan ryggen enten slges som ryg, eller den kan skres yderligere op og slges som lammekoteletter. For at analysere forenet produktion og fastlgge det optimale produktionsniveau m vi se p alle produkter under et. Dvs. vi m vurdere den samlede indtjening (fra et skind, to kller, en ryg, to stk. bov osv.) i forhold til omkostningerne (ved at kbe og slagte yderligere et fr samt skaffe affaldet af vejen) for at afgre, om vi skal ge eller reducere slagteaktiviteten.

192

Fremgangsmden er flgende: 1. 2. For hvert produkt bestemmes MR MR for hvert produkt reduceres med evt. produktspecifikke MC
MRreduceret
=

MR

MCproduktspecifik

3. 4.

Konverter om ndvendigt de enkelte produkters MRreduceret til flles disponeringsenhed Bestem MR ved lodret addition af MRreduceret 0 Find skring mellem MR og MCfJles, hvor MCflles er den eller 0 de omkostninger, der ikke kan henfres til et enkelt af produkterne. Skringspunktet giver det optimale antal disponeringsenheder

5.

6.

Ud fra det optimale antal disponeringsenheder beregnes, hvor meget det resulterer i af hvert enkelt produkt. Herefter bestemmes priserne ved at indstte mngderne i de enkelte produkters afstningsfunktioner

Eksempel p hovedtype 3 I en produktionsproces fremkommer to produkter i forholdet 2:3. Dvs, hver gang der behandles 1 rvareenhed fremkommer 2 enheder af vare 1 og 3 af vare 2. For vare 1, der er hovedproduktet, er afstningsfunktionen givet ved:
Pvare
i
=

0,5 Qhoved + 500

For vare 2, der er et biprodukt med begrnset afstning, er afstningsfunktio nen:

2 Pvare =

0,25

1 Q + 100

For overhovedet at kunne slge biproduktet skal det videreforarbejdes. Omkost ningerne er her:
biprod.
=

0,333333

Qbi

20

Ikke solgte enheder af biproduktet skal destrueres, hvilket koster 10,- kr. pr. stk. Omkostningerne i den flles del af produktionen, herunder omkostninger til rva rer, er pr. behandlet rvareenhed
MCforenet =

0,5 Qrvare + 182,5

193

Punkt i

Bestemmelse af MR for hvert produkt

MRliovedprod =

1 0,5

Q + 500
.

MRhiprodukt

Q + 100
VlCspecifik

Punkt 2

Bestemmelse af MR reduceret for hvert produkt

MRreduceret = = =

IVIR 1

MRred. hovedprod. MRred. biprod.

Q + 500
.

0,83333

Q + 80

Punkt 3

Konvertering til flles disponeringsenhed Rvareenheder vlges som disponeringsenhed.

MRhovedprod. MRbiprod

= =

Qrvare +

1000

7,5

Qrvare + 240

Falder MR for biproduktet til under 10,- kr. pr. stk., svarende til 30,- pr. be handlet rvareenhed, kan det bedre betale sig at destruere yderligere enheder af biproduktet. Derfor:
MRbjprod. MRbiprod. = =

7,5 30

Qrgvare +

240

for Qrvare for

<

36 36

Qrvare>

Punkt 4
MRtotai MRtotai

Lodret addition af MRI.educeret

= =

11,5 4

Qrvare +

1240

for for

Qrvare <

36

Qrgvare +

970

Qrvare> 36

Punkt 5 4

Skring mellem MR og MCfIIes 0

Qrvare +

970

0,5

Qrvare +

182,5

Qrvare =

175 Ud fra det optimale antal disponeringsenheder beregnes, hvor meget det resulterer i af hvert enkelt produkt

Punkt 6

Qhoved
Qbi

= Qr

2=

350 525

Phoved = 325

3 Qr

Biproduktet slges s lnge, at MR biprodukt reduceret efter destrueres biproduktet.

Qbi salg Qbj destruktion

>

10,- kr. der

=
=

108
417

Pbiprod.

72,9999

194

Beregning af samlet dkningsbidrag Omstning hovedprodukt Omstning biprodukt Samlet omstning 113.750 kr. 7.884 kr. 121.634 kr.

Destruktionsomkostninger Videre forarbejdning af biprodukt 108 (20+56)/2

.

4.170 kr.

4.104 kr.

Fllesomkostninger 175 (182,5+270)/2

.

39.594 kr.

47.868 kr. 73.766 kr.

Samlet dkningsbidrag

Kr. 500 450 400 350 300 250 200 150 100 MR Afstning

o
0

i 200

i
400

i
600

i
800 1000

i
1200

9Hovedproyukt

1400

1600

Figur 5.8

195

Kr. 100 80
MCspec fik

tnin

20

red

MR
QBiprodukt

10 -20 Figur 5.9

200

300

400

500

Kr. 1300 1100 900

.

MR pr. rvareenhed

MR

Total

700

MR Hovedprodukt

500 300 100 -100 Figur 5.10 MC. rlles MR Biprodukt

QRva

\I
50

I
100

I
150 200

eder

250

196

NOTE 6

Kontrakter

Kontrakter udgr en speciel gruppe af afstningsfunktioner, som ofte krver en srlig behandling. Kontrakter vil normalt have en fast pris pr. vareenhed og der for p mange mder minde om et homogent marked med fuldkommen konkur rence. Forskellen p kontrakter og et homogent marked er mngdemssige krav. Hvor afstningsmulighederne til den givne markedspris, set fra den enkelte udbyder er ubegrnsede p det homogene marked, vil der normalt vre knyttet mngde mssige krav til en kontrakt. Der kan vre tale om svel minimums mngder, som skal leveres, hvis kontrakten indgs, som maksimumsmngder der ikke kan

overskrides.
Kravene til mngden er srdeles velegnet til en systematisering af, hvordan for skellige typer af kontrakter behandles i forbindelse med fastlggelse af optimale pris/mngde kombinationer. Der kan vre tale om flgende kontraktformer: 1. Hverken minimums eller maksimums krav til mngde 2. Mngden fastlagt p forhnd 3. Kun minimums krav til mngden 4. Kun maksimums krav til mngden 5. Bde minimums og maksimums krav til mngden For at opstille metoder til hndtering af hver af de fem situationer vil vi betragte en virksomhed, der har et veletableret marked, hvor virksomheden str over for en faldende afstningsfunktion givet ved: P=O,OO1 Q+500 MR=O,002 Q+500 og en omkostningsfunktion givet ved: MC=O,0005 Q+50 Virksomhedens optimale pris/mngde kombination kan enten findes matematisk eller grafisk og bliver: 197

Q
P Omstning TVC DB

=180.000stk.
=

320,00kr. 57.600.000 kr. 17.100.000kr. 40.500.000kr.

Graferne for afstning, MR og MC er vist i figur 6.1

0 Figur 6.1

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

Vi vil nu se, hvilke konsekvenser hver af de 5 kontraktformer fr for pris/mngde faststtelsen p det etablerede marked og for det samlede dk ningsbidrag. Det forudsttes, at alle kontrakter er med en fast pris p 200,00 kr. pr. stk.

Hverken minimums eller maksimums krav til mngden.

Dette svarer helt til, at virksomheden fr adgang til et nyt homogent marked, f.eks. et eksportmarked, hvor der kan afsttes ubegrnset til den givne markeds pris. Det kan grafisk illustreres som vist p figur 6.2

198

0 Figur 6.2

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

Der slges til det oprindelige marked, s lnge MR her er strre end 200 kr., hvorefter der skiftes til kontrakten indtil MR For det oprindelige marked fs: MR
= =

MC.

0,002

Q + 500 = 200

Q
P

= =

150.000 stk. 350,00kr.

Sttes MR

MC fs: MC
=

MR

200=0,0005Q+50

=300.000stk.

Heraf gr de 150.000 stk. til det oprindelige marked, hvorfor der bliver 150.000 stk. til kontrakten Omstning p det oprindelige marked: Omstning p kontrakten: TVC: DB 40.500.000 kr). 52.500.000 kr. 30.000.000 kr. 37.500.000kr. 45.000.000kr.

Dvs, kontrakten giver en forbedring i DB p 4.500.000 kr. (45.000.000 kr.

Fast mngde og pris

Ligger svel prisen som mngden fast p kontrakten med f.eks. 200.000 stk. 200 kr., fr vi en situation som vist p figur 6.3. Problemet her er, at MC skrer MR inde i kontrakten, s det bedste for virksomheden ville vre kun at opfylde 199

en del af kontrakten. Det kan blot ikke lade sig gre! Vi har en take it or leave it situation: enten tager vi kontrakten, eller ogs tager vi den ikke!

500 400 300 MC

100

I
0 Figur 6.3 Den enkleste mde at hndtere denne situation p er at undersge de to mulighe der hver for sig. Undlader vi at tage kontrakten ved vi allerede, at det samlede DB bliver p 40.500.000 kr. Accepterer vi kontrakten, kan vi starte med at reservere produktionskapacitet til kontrakten og derefter se, hvor meget det nu vil vre lnsomt at afstte p det oprindelige marked. Det kan grafisk illustreres som vist p figur 6.4. 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000

3000Pnmndehibmd

0 Figur 6.4

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

200

De frste 200.000 stk. reserveres til kontrakten, hvorefter eventuelt yderligere salg foregr p det oprindelige marked. Optimeringsproblemet lses ved at paral lelforskyde MR for det oprindelige marked 200.000 stk. mod hjre og frst lade den begynde, hvor kontrakten slutter. Den forskudte MR kan udtrykkes som: MR=0,002 Q+900 Skringspunktet mellem MC og den forskudte MR bliver ved Q = 340.000 stk. Dvs, ud over kontrakten p 200.000 stk. bliver der et salg p 140.000 stk. til en pris af 360,00 kr. pr. stk. Dkningsbidraget med kontrakten kan nu beregnes: Omstning p det oprindelige marked: Omstning p kontrakten: TVC: DB 50.400.000 kr. 40.000.000 kr. 45.900.000kr. 44.500.000kr.

Da dkningsbidraget uden kontrakten, hvor der kun var salg til det oprindelige marked, var p 40.500.000 kr., kan dkningsbidraget ges med 4.000.000 1cr. ved at antage kontrakten. Det er alts en god forretning.

Kun minimumskrav til mngden

Er der et minimumskrav til kontrakten p 100.000 stk. men ikke nogen vre grnse, er der igen to muligheder: 1. Afvise kontrakten 2. Sige ja til kontrakten, hvorved vi forpligtiger os til at levere mindst 100.000 stk. til kontraktkunden Dkningsbidraget ved ikke at tage kontrakten kender vi allerede, sprgsmlet bliver derfor, hvis vi siger ja til kontrakten, om der skal leveres mere end 100.000 stk. til den faste pris af 200,00 kr. pr. stk. Situationen kan illustreres som vist p figur 6.5.

10:

IQ
0 Figur6.5 Frst reserveres 100.000 stk. til opfyldelse af kontraktens minimumskrav; deref ter afsttes der til det oprindelige marked, s lnge MR her er strre end 200, hvorefter der igen afsttes til den faste pris p 200,00 kr. pr. stk. p kontrakten indtil MR = MC. Den totale mngde bliver nu p 300.000 stk., hvoraf de 150.000 stk. gr til det oprindelige marked, og de resterende 150.000 stk. gr til kontraktkunden. Dk ningsbidraget i denne situalion kan nu beregnes som: Omstning p det oprindelige marked: Omstning p kontrakten: TVC: DB 52.500.000 kr. 30.000.000 kr. 37.500.000 1cr. 45.000.000kr. 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000

En forgelse af dkningsbidraget p 4.500.000 kr. i forhold til ikke at tage kon trakten (45.000.000 kr. 40.500.000 kr.).

Kun maksimumskrav til kontrakten

Kontraktkunden vil hjest aftage 200.000 stk., men accepterer enhver mngde, der er mindre. Igen er en graf velegnet til af f et overblik over situationen som vist p figur 6.6.

202

10 0 Figur 6.6 100.000 200.000 300.000 400.000

IQ
500.000

Afstningen starter p det oprindelige marked, hvor der afsttes s lnge MR er strre end 200. Herefter skiftes der til kontrakten med de nste 200.000 stk., hvorefter salget eventuelt fortstte p det oprindelige marked. Med de givne af stnings- og omkostningsforhold giver det en total mngde p 300.000 stk. for delt med 150.000 stk. til det oprindelige marked og andre 150.000 stk. til kon trakten. Resultatet fs som: Omstning p det oprindelige marked: Omstning p kontrakten: TVC: DB 52.500.000 kr. 30.000.000 kr. 37.500.000 kr. 45.000.000kr.

Det er i denne situation ikke ndvendigt at undersge resultatet uden kontrakt, da der kun vil blive solgt p kontrakt, sfremt kontrakten er mere lnsom en det op rindelige marked.

Bde minimums og maksimums krav til kontrakten

Antager vi, at kontraktkunden krver at f leveret mellem 50.000 stk. og 100.000 stk., deles kontrakten op i to dele: 1. En fast del p 50.000 stk. 2. En del med maksimumskrav p 50.000 stk. Her er det ndvendigt, for at vre p den sikre side, at undersge resultatet bde med og uden kontrakt. Situationen med kontrakten, hvor denne er opdelt i to, er vist p figur 6.7. 203

o Figur 6.7

50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 300.000 350.000

Den samlede optimale mngde bliver i denne situation p 260.000 stk. Af figu ren fremgr det, at kontrakten skal udnyttes maksimalt, dvs, der skal leveres 100.000 stk. p kontrakten, mens de resterende 160.000 stk. slges p det oprin delige marked. De konomiske konsekvenser heraf bliver: Omstning p det oprindelige marked: Omstning p kontrakten: TVC: DB 54.400.000 kr. 20.000.000 kr. 29.900.000kr. 44.500.000kr.

Der kan alts hentes yderligere 4.000.000 kr. hjem ved at tage kontrakten (44.500.000 b. 40.500.000 kr.).

Afstningsmssig sammenhng
Hvis kontrakten indgs med en eksisterende kunde m det forventes, at det vil pvirke afstningen p det oprindelige marked. Den mngde, som kontraktkun den tidligere aftog, vil nu blive trukket ud af det oprindelige marked, hvorved afstningsfunktionen kommer til at ligge lavere. Det kan ogs tnkes, at indgel se af en kontrakt med en eksisterende kunde kan resultere i et pres fra de vrige kunder i retning af lavere priser. Findes der en afstningsmssig sammenhng af den ene eller den anden art, er det den samlede effekt af at antage kontrakten, der skal sammenlignes med situationen uden kontrakt. Bruges den sidste situation med en kontrakt med bde minimums og maksimums grnse og antages det, at indgelse af kontrakten vil betyde, at for enhver given 204

pris vil salget p det oprindelige marked blive 20% mindre. Det betyder, at ved indgelse af kontrakten ndres prisafstningsfunktionen p det oprindelige mar ked fra: P=0,00l Q+500 til P
=

0,00125
=

Q + 500
.

MR

0,0025

Q + 500

Det samlede forlb af MR og MC bliver nu:

0 Figur 6.8

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

Den totale optimale mngde bliver nu p 233.333 stk., hvoraf de 100.000 stk. gr til kontrakten, og de sidste 133.333 stk. slges p det oprindelige marked til en pris af 333,33 kr. pr. stk. Det samlede resultat, under forudstning af at kontrak ten indgs, bliver nu: Omstning p det oprindelige marked: Omstning p kontrakten: TVC: DB 44.443.888 kr. 20.000.000 kr. 25.277.722kr. 39.166.166kr.

Kontrakten er nu ikke lngere lnsom, men vil resultere i en reduktion af dk ningsbidraget p 1.333.834 kr. (39.166.166 kr. 40.500.000 kr.).

205

NOTE 7

Brug af grafer

Inden for konomien bruges grafer i stor udstrkning. 140 120 100 80
Ki. TVC

20 0 0
5

10

15

20

25

30

14

Q
0 i i i I

0 Figur 7.1

10

15

20

25

30

207

De bruges dels til at forklare og vise forskellige konomiske sammenhnge og dels til at lse konomiske problemer. Et eksempel p den frste type er vist i de foregende to figurer, der viser sam menhngen mellem TVC, AVC og MC. Lsning af et konomisk problem ved hjlp af grafer kunne f.eks. vre bestem melse af den optimale pris og mngde for en vare, som slges p et marked, der kan beskrives ved: P=l Q+50 P=0,5Q+40 MC=0,2Q+lO 60 Kr. for0<Q2O for20Q<8O foro<Q

30
0 P

tng
MC

0 Figur 7.2

20

40

60

80

100

Af grafen kan det aflses, at den optimale mngde bliver Ca. 25 stk., og den op timale pris er Ca. 28 kr. pr. enhed (matematisk bestemt bliver mngden 25 stk. og prisen 27,50 kr).

208

NOTE 8

Konstruktion af grafer

Der er en rkke sprgsml, der bliver stillet gang p gang af de studerende i for bindelse med konstruktioner af grafer i Excel: 1. Hvordan fr jeg et skarpt knk p en graf? 2. Hvordan laver jeg en lodret streg, f.eks. en kapacitetsgrnse? 3. Hvordan tegner jeg en graf, der svarer til en matematisk funktion? 4. Hvordan tegner jeg en lukket figur, f. eks. en cirkel? I det flgende vil der blive vist eksempler p lsninger til hver af de fire sprgs ml, idet de to frste dog vil blive vist sammen.

Skarpe knk og lodrette streger

Den flgende figur kunne vre et eksempel p forlbet af en MC-funktion 40 35

Kapacitetsgrnse

-5 -10 -15 Figur 8.1

200

400

6 0 Akkumuleret rabat

800

1.000

209

MCen er konstant 10 kr. for de frste 200 stk. Derefter stiger den linert til 20 kr. over de nste 200 stk. for derefter igen at forblive konstant p 20 kr. for de nste 100 stk. Ved en mngde p 500 stk. stiger MC brat fra 20 kr. til 30 kr., som glder for de nste 100 stk. Det styres i Excel ved at angive Q-vrdien 2 gange med forskellige MC-vrdier, henholdsvis 20 kr. og 30 kr. Overstiger produktionen 600 stk., udlses der en akkumuleret kvantumsrabat, der i grafen vises som en lodret streg, der gr ned under Q-aksen. Efter 600 stk. lig ger MC konstant p 25 kr. Ved Q = 600 skal der bruges i alt 3 forskellige MCvrdier. Igen gres det ved at anfre Q-vrdien 3 gange med forskellige MCvrdier. Endelig er der i grafen vist, hvordan en kapacitetsgrnse kan tegnes ind. Det er her gjort ved en mngde p 800 stk.. Det gres ved i en sjle for sig at dobbeltde finere

Q = 800 og igen med to forskellige y-vrdier.

Hele grafen er konstrueret i Excel ved at indtaste vrdierne, der er vist i den fl gende tabel. A 1 B MC C Kapacitet

2
3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

0
100 200 300 400 500 500 600 600 600 700 800 800 900 1.000

io[_______
10 10 15 20 20 30 30 -10 25 25 25 25 25 25 0 35

Grafen tegnes lettest ved at klikke p Guiden Diagram. Her vlges XY-punkt, hvorefter der kan vlges mellem grafer med skarpe knk eller udglattede grafer.

210

Her er valgt grafer med skarpe knk. Flges guiden vil man ret hurtigt kunne f lavet den nskede graf i Excel. For at f grafen flyttet over til f. eks. et Word-dokument klikkes en gang p gra fen i Excel. Derefter trykkes Ctrl + c. Herved placeres en kopi af grafen i Offi ce Pakkens udklipsholder, hvorfra den kan kopieres over i andre dokumenter. Skal grafen over i et Word-dokument, aktiveres Word-dokumentet, curseren pla ceres p det sted, grafen skal indsttes, hvorefter der trykkes Ctrl+v. Grafen vil nu vre kopieret ind i Word-dokumentet. Ved at dobbelt-klikke p grafen kan der redigeres videre p grafen, man kan f.eks. lgge tekster ind, ndre stregtykkel ser, ndre skrifttyper og skriftstrrelse osv.

Matematisk funktion til graf

Skal der tegnes en graf efter en funktion f. eks. let ved at opbygge en tabel i Excel. I den frste sjle indtastes relevante x-vrdier. I det flgende eksempel er indta stet tallene fra 1 til 30 i frste sjle. I anden sjle, celle B3, indtastes forskriften for funktionen, som i dette tilflde hedder: =A$1/A3
+

100 +20 gres det relativt x

B$l

Bruger man lste referencer, A$l for konstanten 100 og B$1 for konstanten 20, kan grafens form og beliggenhed ndres ved blot at ndre p vrdierne i celle Al og Bl. Ved at trkke i celle B3s nederste hjre hjrne kopieres forskriften til de efter flgende celler i sjle B. Nr tabellen er opbygget bruges Guiden diagram. Igen vlges XY-punkt, hvor efter der vlges udglattede kurver. Den fremkomne graf overfres til f. eks. et Word-dokument p samme mde som tidligere forklaret. Et lille udsnit af Excel arket er vist i den flgende tabel.

A i 2 3 4 5 6 7 8 9 10 X i 2 3 4 5 6 7 8 100

B 20 Y 120 70 53,33333 45 40 36,66667 34,28571 32,5

140

Figur 8.2

Grafer som lukkede figurer

Der kan undertiden vre behov for at f tegnet lukkede figurer, f. eks. cirkler, ellipser og lignende. Dvs, figurer, hvor der til hver x-vrdi svarer flere y-vrdier. Det gres relativt let ved at opdele figuren i flere enkeltgrafer lgge vandrette symmetrilinier. Den flgende figur er tegnet med tabellen vist p nste side.
-

ofte ved at ind

212

35

y yla

y2a

2Oc

5 x
0i i I I I

0 Figur 8.3

10

15

20

25

A 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 x

B yla 20 25,5

C y2a 10 4,5 20

D ylb 10 10

E y2b

20 0 0,25 22,22205 17,77795 0,5 23,1225 16,8775 0,75 23,79967 16,20033 1 2 24,3589 26 3 27,14143 12,85857 12 28 4 11,33975 5 28,66025 15,6411 14

5,5 28,93029 11,06971 25,5003 25,4997 6 29,16515 10,83485 27,56155 23,43845 7 29,53939 10,46061 28,8541 22,1459 8 29,79796 10,20204 29,53113 21,46887 9 29,94987 10,05013 29,88748 21,11252 21 30 10 30 10 1129,94987 10,05013 29,88748 21,11252 12 29,79796 10,20204 29,53113 21,46887 13 29,53939 10,46061 28,8541 22,1459 213

LL

23 24 25 26 27 28 29 30 31 32

IU,&i4 2/,56155 23,43845 14,5 28,93029 11,06971 25,50033 25,49967 15 28,66025 11,33975 16 28 12
ti-

29, lOD l.D

17 27,14143 12,85857 18 26 14 19 24,3589 15,6411 19,25 23,79967 16,20033 16,8775 19,75 22,22205 17,77795 20 20 20 19,5 23,1225

Der skal knyttes et par kommentarer til ovenstende tabel. I sjle A indtastes de relevante x vrdier. Bemrk, at inddelingen fra 0 til i samt fra 19 til 20 er finere for at f en pn krumning. I cellerne B2 til D3 er indtastet de 6 konstanter, der bestemmer form og beliggen hed af de to ellipser. Formien der benyttes er: (y

2 a)

(x

2 c)

, 2 b

der efter lidt omskrivning giver:

/7 y=a+b(xc) 2

eller

/7 7 y=ab(xc).

I cellerne B4 til E4 indtastes formlerne for yla, y2a, yib og y2b som: B$2+KVROD(C$22-(A4-D$2y2) B$2_KVROD(C$2A2(A4D$2)A2) B$3+KVROD(C$3A2(A4D$3y\2)

Igen bruges lste referencer til de tre konstanter, der skal bruges til hver ellipse. Ellipserne defineres som to halvdele, yla og y2a for den yderste ellipse, og ylb og y2b for den mindre inderste ellipse. For at lukke den inderste ellipse er det ndvendigt at finde de to x-vrdier, hvor de to tilsvarende y-vrdier bliver ens. Det gres lettest med mlsgning, hvor f.eks. celle F13 defineres som: =D13E13. Celle F 13 skal nu antage vrdien 0 ved at ndre p vrdien i celle A13, x-vrdien for den ene ende af den inderste ellipse. 214