Klatring

2011 #2

DANSK BJERG & KLATREKLUB

KLATRING

#2, 2011

6 Cima Grande
Foto: Enrique Ugarte Saez.

Womens Beta AR Jacket 3.999,-

KLATRING ISBN: 1603-5976 ANSV. REDAKTR Claus P. stergaard Rmersgade 25, 1. t.h. 1362 Kbenhavn K. Tlf: 26 36 51 10 REDAKTION Thomas Boesgaard Camilla Hylleberg DESIGN & LAYOUT Camilla Hylleberg EMAIL blad@dbkk.dk

BESTYRELSE FORMAND Henrik Jessen Hansen summit@dadlnet.dk 3332 2262 KASSERER Lars Lysgrd sekretaer@dbkk.dk VRIGE Ola Mattsson Lars Thorslund Rune Windfeld Konrad Nielsen For kontakt information se www.dbkk.dk.

INDHOLD
Leder ....................................... 3 Cima Grande ....................... 6 Klippeklatring i DK........... 12 r O ........................................ 18 Hjt at klatre ......................24 Karma Cowboys ..............28 Galleri - Alex Buisse........32 Ensomme dage ................36 Chere Couloir ....................46 Make climbing a battle...52

Womens Caliber Hoody 749,-

Mens Beta FL Jacket

Fuldblods alpinjakke.

4.999,Mens Covert Hoody 1.599,-

DEADLINE FOR NSTE UDGAVE 1. april 2012 FORSIDE Ulrik Hasemann TRYK Scanprint as

Arcteryx - Evolution in Action

Arcteryx str for nytnkning, kvalitet og kompromislshed. Deres design og teknologier har de senere r dannet skole for mange af de vrige producenter, men Arcteryx er stadig i en klasse for sig. Sger du et effektivt vrn mod elementernes rasen og psknner du elegante, langtidsholdbare lsninger, er Arcteryx uden tvivl noget for dig.

Trningstips ......................58 Messners Museum. ........64 Ulykke p Kullen...............66 Medlemsliste ......................68

Kbenhavn K - Lyngby Roskilde - Odense Aarhus - Aalborg 33 14 51 10

Foto: Ulrik Hasemann

LEDER
KLATRING #2, 2011

Status fra bestyrelsen

Franska Tricks, Kullen. Foto: Alexandre Buisse.

Tillykke Til os! D. 19. september kom det p nettet, at der var indget forlig p Kbenhavns Rdhus om budgettet for 2012, og der str bl.a.: klatrecenter p Refshaleen. Indendrsklatring er en hurtig voksende og populr idrtsgren i Kbenhavn, for bde brn og voksne, men sporten mangler plads. Dansk Bjerg- og Klatreklub nsker at imdekomme det voksende behov for moderne klatrefaciliteter med et klatrecenter i en af de tidligere B&W-hal. Den samlede udgift til etablering af klatrecentret er kr. 18 mio., hvoraf Dansk Bjerg- og Klatreklub selv finansierer kr. 9,0 mio. via fondsmidler, ln og egenfinansiering. Parterne er enige om at afstte kr. 9,0 mio. i anlg i 2012 til den resterende finansiering af klatrehallen. Dette holdt ogs ved den endelige budget vedtagelse. Det giver os en masse nye og spndende udfordringer, som vil blive koordineret af ny hal-styregruppen. Ola Mattson er nu fuldtidsansat til processerne omkring dette. Ultimo oktober forhandles der om lejekontrakt og yderlig finansiering, og der skal til at laves materiale til renoveringen af lejemlet. Det er jo ikke sdan, at vi d. 1. januar har en ny hal. Det kommer til at tage tid, og der kan g over et r. Men det er stort, og det bliver rigtig stort med mske nordens strste klatrecenter, midt i Kbenhavn. Det er ikke nok at lave den fede hal, vi skal ogs have en klub med en klubidentitet, og det bliver ogs en del af Olas arbejde, at lave oplg og planer for dette. Klubprofilen, hallens indretning og vores sport skal spille sammen, s alle fler sig velkomne, og at det er et super tilbud, som de vil vre en del af, hvad enten man er eliteklatrer, motionist eller medlem af DBKK pga. udendrsaktiviteter. Det er vores plan, at bne klublokaler p Refshaleen inden hallen er frdigbygget, s vi fr et mdested og kan genaktivere biblioteket i lbet af nogle mneder. Der sker ogs spndende ting p Kullen-fronten, hvor hytten og grunden nu ser ud til at f et lft med toilet og vand. Sensommeren medfrte lngere tids intern uenighed i bestyrelsen, dermed trak to medlemmer sig fra bestyrelsen, og vi er nu i gang med at supplerer op. Ligeledes skal IDU rekonstruktureres, og dette tydeliggre ogs den ndvendige debat omkring klubidentitet. Sommeren har ogs bragt nogle flotte klatre prstationer, som den danske gruppes frstebestigninger i Kirgisistan. 13 rige Primula har lavet Paris-Texas 7c p Kalymnos, hvilket gr hende til den yngste danske pige i den grad. Tillykke. Desvrre bliv vi ogs ramt af et meningslst og tragisk ddsfald, da Stephan Bach Kofoed styrtede ned p Kullen og dde af sine kvstelser (ls ulykkesanalyse her i bladet). Tankerne gr til de efterladte. Henrik Jessen Hansen Formand, DBKK

Tekst billeder

Anders Strange Nielsen.

P trffet i september 2010 klatrede vi nogle fine ruter sammen og ved afslutningen p trffet blev vi da ogs enige om at holde kontakten ved lige med henblik p fremtidige ture. Over vinteren og forret talte vi en del om at lave en tur, men muligheden bd sig frst da jeg kunne tage en forlnget weekend i begyndelsen af september 2011. Paolo havde fet klatret nogle fine ruter over sommeren, bl.a. nordvggen p Matterhorn og den svre britiske rute p Piz Badile. Jeg havde vret i Chamonix over psken med Hans og havde da ogs fet sat lidt kiler i Sverige s jeg flte mig i hderlig form. Det var lige op over med min 40 rs fdselsdag, s mske man kunne f nordvg i fdselsdagsgave? Vi blev enige om at mlet mtte vre Cassin ruten p Piz Badile. Jeg havde forsgt at klatre ruten fr med Kristoffer Szilas, men vi blev stormet af vggen nsten fr vi kom i gang. Paolo havde klatret en vsentligt hrdere rute p Badile over sommeren, men ville ogs gerne lave Cassin som et led i sin almene dannelse. Da jeg torsdag aften stod i hans lille lejlighed ved foden af Monte Rosa blev planerne dog hurtigt ndret. I Bregaglia s vejret ikke srligt godt ud og det eneste sted vi kunne finde en forholdsvis hderlig vejrudsigt var i Dolomitterne. Mlet blev ndret til Comici-Dima ruten p Cima Grandes nordvg. Denne rute var ogs p min nskeliste og er jo ogs en af de seks store klassiske nordvgge i Alperne. Man kan ikke undg at blive fascineret og inspireret af denne vg der majesttisk str som symbolet for klatring i Dolomitterne. En kraftig tordenstorm med masser af nedbr fredag aften gjorde dog at vi ndrede planerne til den sydvendte klassiske Comci rute Spigolo Giallo, med den sagnomspundne gule kant. Den skulle nok trre nr der kom sol p den i modstning til nordvggen der er kendt for fugtige kaminer flere dage efter det har regnet.

Trad Climbing Meet i Valle dOrco i 2010 mdte jeg, og klatrede med en italiener ved navn Paolo. Paolo er prototypen p en italiensk klatrebums. Han kommer fra den lille Alanga-dal ved foden af Monte Rosa og har en kortere teknisk udannelse som ingenir. Den har han valgt ikke at bruge og i stedet arbejder han i en sportsbutik og er ved at blive bjergguide. Optagelseskravene til det italienske UIAGM system er hrde og man skal i vrigt lgge ca. 16.000 for de forberedende kurser der naturligvis skal bests inden man kan kalde sig aspirant guide og f lov til at arbejde.

Som sagt s gjort, vi gik efter en lidt sen start for at f lidt trrende sol p vggen og forlod Rifugio Auronzo kl. 07.45 Ved indstigningen mdte vi resten af Norditalien der havde fet samme fine id og udsigten til en k p over 2 timer fik os da ogs hurtigt lokket os om p den anden side til nordvggen. Her var forsteligt nok ingen mennesker og efter lidt overvejelse gik vi i gang med at klatre Comici ruten kl. 09.20 - vi mtte bare vre hurtige! Ruten str til UIAA VII+ (sdan ca. F6b+/F6c), hvis den klatres helt frit. Vi delte reblngderne, klatrede frit og fik forholdsvist hurtigt overstet de syv midterste reblngder, der er overhngende og indeholder 7er cruxene. Sikringen bestr af selvplaceret grej, kombineret med gamle slagbolte af mere eller mindre tvivlsom kvalitet. Ganske som ventet var topkaminerne sjaskvde s vi mtte trkke vel rigeligt i udstyret og klatre A0 da de drivvde klipper ikke rigtigt egnede sig til friklatring. En vd og beskidt affre. Det slvede os betragteligt og kostede formentligt er par timers ekstra arbejde, men efter ca. ni timer stod vi under toppen p ring terrassen. P ruten havde vi overhalet et Britisk reblag der var de eneste andre klatrere vi mdte p ruten. I tiltagende mrke fik vi en semi-episk nedstigning i pandelampens skr da det var svrt at finde vej og var frst tilbage p Terra Firma omkring midnat. Alt i alt en super imponerende rute med maksimal eksponering. Vggen er overhngende det meste af vejen, og jeg tror ikke jeg har haft s meget luft under fdderne nogensinde. Ruten er seris, da man er committed til vggen efter ca. fire reblngder, da fle overhng og traverser vil gre det meget tidskrvende at abseile ud. Det er for mit vedkommende en af de mest imponerende alpine klipperuter jeg har lavet i min karriere. En herlig 40 rs fdselsdagsgave!

emilio Comici (1901-1940)

Cima Grandes nordvg blev klatret frste gang i 1933 af den ekstremt talentfulde Italiener Emilio Comici fra Trieste, sammen med Dimai brdrene fra Cortina. Emilio Comici er en af de helt store personer i alpinismens historie og hans rute p Cima Grande (Eller Grosse Zinne, som den hedder p tysk) er hans mestervrk, sammen med frstebestigningen af nordvggen p Civetta. Ruten blev klatret efter 20 fejlslagne forsg fra andre reblag, og fremprovokerede hrd debat i datidens klatremilj. Han blev beskyldt for at have brugt for for mange slagbolte, og have klatret for meget artificielt. Kritikken tav da han 4 r senere, igen klatrede sin egen rute free-solo uden reb. Comici kan med rette betegnes, som den frste 6. grads klatrer i alperne. Man kan finde gamle optagelser med ham p Youtube.com, der tydeligt demonstrer hans talent.

10

11

Klippeklatring
i Danmark
Tekst & billeder: Ulrik Hasemann

Sportsklatring i Moselkken Stenbrud p Bornholm.

pe i DK? Sportsklatring p klip rnholm! Jeps, det findes p Bo

I Kr. Himmelfartsferien blev Moselkken Stenbrud, der huser de over 30 boltede ruter, bnet med et stort klatretrf arrangeret af Dansk Klatreforbund. I lbet af de fire dage fra 2.-5. juni 2011 var over 120 klatrere samlet ved Egelykke Naturlejrplads og Moselkken Stenbrud, som meget belejligt ligger klods op og ned af hinanden p det nordlige Bornholm tt ved Allinge. Solen skinnede fra en skyfri himmel samtlige dage, og skabte perfekte forhold til et sjovt arrangement, som for mange var noget af en jenbner for, hvor god klatring der findes p Bornholm. En stor klippeklatrekonkurrence, den frste af sin slags i Danmark, blev den officielle bning af de ruter, som Dansk Klatreforbunds Bornholm Komit og medlemmer af Bornholms Klatreklub havde brugt mange vinter- og forrsdage p at rense og bolte. Med svrhedsgrader fra 4a til 7b+ var der noget at rive i for alle, og p trods af de mange timer konkurrencen strakte sig over, var det vist de frreste, der lb tr for ruter. Et stenbrud er ikke smukt! Men med det imponerende sommervejr, de mange glade klatrere og musik fra dommerteltet blev Moselkken denne dag forvandlet til et festligt granitteater med forestillinger p alle bruddets vgge. S fantastisk var det, at selv helikopteren fra TV2 News mtte sl et smut forbi granitbruddet! TV2 Bornholm var i det hele taget massivt til stede og havde udsendelser hver dag under trffet, samt i dagene op til, og de dkkede konkurrencefinalen live. Den foregik p bruddets hjeste vg, den 30 meter hje Museumsvg, og af hensyn til TV-dkningen (hvor absurd det end lyder i forbindelse med klatring) var der kun 3 herre- og damefinalister. Hos herrerne var det storfavoritten Bjrn Iisager, der lb med sejren, mens Katrine Vandet Salling vandt hos kvinderne. Bjrn gik til tops med onsight og frstebestigning af Life of the Quarrymen, 7b, mens Katrine var den af damerne, der kom hjest p Shpongle, 7a. Underholdningen var i top, og Crush-rbene galdede mellem granitblokkene. Men trffet var meget andet end klippekonkurrencen og sportsklatring i Moselkken. Engelske Adrian Berry var trffets (u)kendte prof-klatrer-trkplaster. Han leverede et ret skuffende foredrag og slidebilledshow om sin klatrekarriere, men hans boulder-workshops fik til gengld mere ros. Og det fortjener granitblokkene p Hammerkysten s sandelig ogs. Hrd og kompakt klippe med lkker friktion i fantastiske omgivelser ud til stersens bl blger, og nogle steder endda med et velplaceret bldt grsunderlag gr det vrd at tage p bouldertur til Bornholm. Mere krudt var der i Michael Hjorths foredrag om Bornholms klatrehistorie, som han har vret en del af nsten fra begyndelsen af 70erne. Med imponerende entusiasme blev der serveret forunderlige og spjse historier om Bornholms traditionelle ruter, krydret med klatrebilleder fra dengang, man sikrede med rebet om hoften, og knickers var en obligatorisk del af klatrebekldningen. Der faldt mange rosende ord om ruter som Hammercracket (6-) og Den til venstre for Hammercracket (6), begge i Hammerbrudet, Flydene Salewa (6-) og Tretten Rigtige (6) p Hammerkysten, Lnestolen (6) og mange af de andre ruter p kysten syd for Vang, og hvis man er til den hrdere slags Hartebeest (7-) samt Hurtigruten (7+/8-). Aftenen fortsatte med sjove historier, nye som gamle, og hvis man vil hre en af de nyere, kan man sprge Peter Harremos, som var med til udviklingen af ruterne i Moselkken Stenbrud, om hvordan Bowlingvggen fik sit navn. Det indebrer rensningen af en rute, store granitblokke og to containere den ene fyldt med dynamit! I lbet af trffet var der ogs lejlighed til selv at besge nogle af ovenstende ruter, og man kunne endda vre heldig at f et lift med trffets minibus om morgenen fra Naturlejrpladsen. Det som jeg fik set til Bornholms traditionelle klatring, var rigtig godt og absolut p hjde med de klassiske ruter p Kullen. Det er gneiss som p Kullen, men knap s brudt og udefineret som mange steder p den sydsvenske halv, og med ruter i 10-25 meters klasssen. Man skal dog vlge sine ruter med omhu, hvis man har fobi for skrigende kamikazemger. De kan komme skrmmende tt p, nr man sidder i en standplads et par meter fra deres reder, og dem er der mange af p kystklipperne. Bornholm er en rigtig fin klatredestination, og en fungerede perfekt til et hyggeligt og sjovt klatretrf. Det var en fornjelse at vre sammen med s mange mennesker fra hele Danmark, der alle deler den underlige interesse for at danseg op ad lodret klippe i sm sko. Tak til alle de mange, der har stet for at udvikle ruterne i Moselkken og lagt mange dage i planlgning og afholdelse af trffet. Det skete med stor succes! Der er planlagt trf igen nste r, og der er jeg hvert fald tilbage p Solskinsen.

14

15

Juniorlandsholdet til VM

Imst

 Da jeg var til EYC i Edinburgh var jeg nervs, og lavede rigtig mange fejl. Da jeg skulle klatre her til VM var jeg slet ikke s nervs. Jeg lavede ikke s mange fejl, som jeg gjorde til EYC. Jeg kan mrke, at jeg skal arbejde rigtig meget for, at komme i en semifinale. Nu har jeg vret med, og set hvad jeg er oppe imod, og hvad jeg skal trne efter. Alexander, K.

Tekst billeder:

Mitchell Jagd

Det er onsDag eftermiddag og jeg mdes med halvdelen af juniorlandsholdet i Kastrup lufthavn. Frederik og Theis fra Roskilde, samt Natacha og Elias fra DBKK udgr sjllnderne, der tager den sene afgang mod Mnchen. Jyderne er taget i forvejen med landstrner Mads, og Elias far Simon. Holdet skal registreres af landstrneren imellem 15.00 og 18.00 samme dag i Imst, strig. Da jyderne, Katrine og Store Thomas fra Nordjysk, Alexander fra rhus, samt den sidst tilmeldte Lille Thomas fra DBKK, alligevel skal tage fri om onsdagen, flges de med Mads. Turen gr videre fra Mnchen i lejet bil, og vi stder til de andre ved vandrerhjemmet tt p kl. 23. Efter gensynsglden har fortaget sig, og Mads har holdt et kort info-mde p bnke ved flodbredden, bliver alle sendt i seng. Der venter en tidlig vkning nste morgen. Over 650 unge fra 50 nationer er tilmeldt til Junior VM. Dette er langt mere end vandrerhjem og hoteller i Imst kan bre, og derfor har den danske delegation en 45 minutter lang kretur fra Innsbruck til klatrehallen. Morgenmad fra kl. 07.00 til 08.00, og alle er derefter p vej mod Imst. Den sidste af vores to biler svinger ind p P-pladsen ti minutter

fr rutefremvisningen begynder, og klatrerne springer ud af bilen og ned ad stien mod den store udendrsvg, hvor showet skal foreg. Bakken ned mod scenen er fyldt med unge klatrere, som er p vej i samme retning. Startlisterne gennemgs, og de danske klatrere forbereder sig p, hvorledes deres klatre opvarmning skal gennemfres. Det gr slag i slag og efterhnden gr de danske klatrere p. Der er klare forbedringer fra den tidligere EYC* konkurrence. Nerverne er mere i ro og det afspejler sig direkte i alles prstationer. Dog er der stadig meget at arbejde med for rgang 0, og sledes er det eneste reelle hb for en semifinale, dvs. top 26, Store Thomas. Men han skal stadig lave en super prstation den efterflgende dag. Natacha mistede sin mulighed, da hun havde for travlt og gled af pga. af en drlig fodplacering. Danmarks fire unge drenge-klatrere er dog helt frdig, da begge deres kval-ruter l p samme dag, og de ikke nede videre. At deres kvalifikationer ligger samme dag skyldes, at deltager antallet efterhnden er s stort, at det er svrt at afvikle p tre dage. Sledes var det frste JVM nogensinde, hvor alle kontinenter var reprsenteret.

Bilerne lsses og vender snuden imod Innsbruck og vandrerhjemmet. De klatrere der mangler at klatre anden kval-rute, er opsatte p at vise deres vrd endnu engang den nste dag. Isr Natacha, som endte tredje sidst p frste kval-rute. Op kl. 07, s morgenmad, og ned i bilen igen. Der kres ogs med to afgange denne dag. Den frste med de fire klatrere som skal i aktion, og en time senere de fire unge gutter sammen med Mads og Simon. Musikken dunker hjt i bilen, mens der kres igennem dalen mod klatrevggen. Ankomst, og af sted til rutefremvisningen. Den er hurtig overstet og der er et par timer til frste dansker skal vise sit vrd. Igen bliver det til acceptable prstationer for alle, isr for Natacha, som revancherer sig for grsdagens fejl. Behrigt belrt er der max fokus p fodplaceringerne, og da resten af fokuspunkterne ogs holdes under kontrol, lykkedes det hende at opn en 14. plads ud af de 72 deltagere i Female Youth B. sammenlagt blev Det generelt set til middelmdige placeringer lidt under midten. Acceptabelt set ud fra det perspektiv, at dette er rgang 0 af junior eliteklatrerne.

Natacha nr dog op p en sammenlagt 32. plads, p trods af den frste meget drlige placering, kun seks pladser fra en semi-finale. Sledes har alle fri dagen efter, hvor semifinalerne og finalerne afholdes. Efter at have set semi-finalerne i meget trist og regnfyldt vejr, besger vi Tivoli lrdag eftermiddag. Tivoli er en veldrevet kommerciel klatrehal i Innsbruck. Klatrerne ver onsights, og fr brndt masser af energi af. Efter sidste nat p vandrerhjemmet i Innsbruck krer vi efter morgenmaden, imod Mnchen. Der er god tid til flyet letter sent om aftenen, og derfor er der endnu et onsighttrningspas i en af Deutscher Alpenvereins klatreklubber. Det er et kmpe imponerende klatreanlg med masser af bouldering og ruteklatring p meget forskellige typer vg, bde inde- og udendrs. Efter den sidste energi har forladt fingre, arme og kroppe, krer vi til lufthavnen og ankommer tt ved midnat i Kbenhavn. Alt i alt, en god og meget lrerig tur. Der ses frem mod fremtidig internationale konkurrencer.

20 *) European Youth Cup.

21

Det har vret en fed oplevelse at vre med til VM. Jeg synes, at jeg klatrede godt og jeg lavede nsten ingen fejl. Jeg kan mrke, at jeg har forbedret mig siden EYC i Edinburgh. Jeg synes begge gange vi har vret til internationale konkurrencer, at den frste kval har vret mere balance, med sm greb, p slabbet eller lodret vg. Den anden kval var mere overhngende p store greb. Det gjorde mig lidt nervs, at jeg var nummer 8 p den frste rute ... Frederik, ROKK/DBKK.

Det var mega fedt, at komme til var nogle fede ruter, og jeg synes

strig og klatre VM i Imst. Det at det gik godt p den anden rute, men det ku godt vre get lidt bedre p min frste rute. Jeg var ogs nervs, fordi det var den frste internationale konkurrence, udover NM. Det var fedt, at se nogle mega gode klatrere og selv f klatret p en ny vg.
22

Theis, ROKK/DBKK.

Hjt at klatre, dybt at falde

I sommers i Norge blev det store klatreevent Norwegian Rockmaster afholdt for tredje r i trk. Dette rs arrangement udsprang af en id af Steve McClure, om at afholde den frste officielle internationale Deep Water Solo konkurrence. Men selvom det er en konkurrence, s handler det langt fra kun om at vinde.

Tekst & billeder: Michelle Kim Theisen.

vejret er overskyet, men behageligt. Der bliver solgt bde klatresko, T-shirts og guides i den opstillede bod. Det er lrdag og stemningen er god her p havnen i Arendal, hvor besgende og lokale nyder en l. Samtidig, hjt over dem, gr Magnus Hgstrom dynamisk efter topgrebet p klatrevggen i herrernes anden kvalifikation. Han fr grebet, men svinger af og lander med et vldigt plask i det klige vand 12 meter nede. Der bliver klappet fra tilskuerne, som efterhnden fylder hele den ene havneside, hvorfra man kan flge med i klatrernes forsg p at toppe de opsatte ruter. Det er Norwegian Rockmaster 2011 - Deep Water Soloing. Med omkring 30 klatrere fra hele Europa samlet kunne de norske tilskuere nyde et spektakulrt show p en imponerende konstruktion af en 12 meter hj og 18 meter bred klatrevg installeret over havnen i Arendal, Norge d. 12.-14. august 2011. Det er andet r i trk, at jeg deltager i arrangementet, og for andet r i trk som den eneste dansker. Traditionen tro er deltagerlisten prydet med internationale top-navne fra bde England, Spanien, Tyskland, Norge og Sverige. Blandt de deltagende kunne jeg f.eks. mde engelske Steve McClure, de tyske Jung-brdre og det norske sskendepar Magnus og Hannah Midtb. Alle er mdt op for at vre med til rets konkurrence her i Norge, og spndingen er hj, for de fleste har aldrig prvet deep water soloing fr. Men midt i mngden af ambitise klatrere, som selvflgelig alle gr efter en sejr personlig eller offentlig er det ogs tydeligt, at eventen er prget af mere end bare konkurrencen. Alle gr og hyggesnakker, griner, deler erfaringer indbyrdes og udfordrer hinanden bde i bordtennis og p den opstillede svamp, hvor opvarmningen foregr. som en Del af Det sociale var der blevet arrangeret en mindre speed-konkurrence, for dem der havde lyst til at prve det, samt en bdtur for alle deltagere til en lille ca. 20 minutter fra Arendal. Her kunne vi opleve en anden side af Norges smukke natur med den flotte udsigt fra et gammelt fyrtrn ud over vandet.

24

25

Tilbage p havnen var rutebyggerne i fuld gang med de sidste justeringer til finaleruterne, mens speakeren gjorde klar til at prsentere finalisterne, som skulle kmpe om pokalerne. klokken 20:45 starteDe finalen. Jeg skulle klatre som anden kvinde efter Hanna Midtb. Den velkendte sitren i maven fortalte mig at jeg var klar, selvom tanken om de 12 meters fald fik mig til at hbe, at jeg ikke toppede. Frste halvdel gik fint. Jeg flte mig strk. Men mens jeg hang og rystede ud, begyndte tankerne om at kigge ned at trnge sig p, og jeg tvang mig selv til at klatre videre. En lettere cruxet bevgelse senere, grundet drlig lsning, hnger jeg og ryster igen. Jeg kan mrke, hvordan syren i armene gr det svrere at holde p, p de mindre greb. De seks nste bevgelser klatrer jeg derfor hurtigt for at hnge s lidt som muligt i hvert enkelt greb. Sdan! Du kan godt! lyder det. Jeg overbeviser mig selv om, at slutdynoen ser mulig ud, men m indse, at et afst fra vggen bliver begrnset med albuerne oppe om rene. Armene er fuldstndig tilsyrede. Jeg hopper alligevel, men fr kun lige klappet sidste greb. Et sug gr gennem mig, mens jeg flyver gennem luften og lander med et plask i vandet. Publikum jubler, mens jeg bliver sejlet ind til land, hvor to opstillede jacuzzier stod klar til deltagerne efter den kolde dukkert. Herfra kunne jeg nyde herrernes finale, selvom jeg langt hellere ville hnge p vggen igen! Sejren gik til sskendeparret Magnus og Hannah Midtb, som uden strre besvr fik klatret sig gennem hele konkurrencen, og i juniorkonkurrencen vandt norske Endre Evensen. Jeg selv kunne, tilfreds med min prstation, sige tak for et fedt arrangement og en fin tredjeplads.

Dagene efter konkurrencen bd bde p bouldering ved kysten, en sjov bdtur, klatring p sidste rs konkurrencevgge, lidt introduktion i det spanske sprog, flles middag, sjov, hygge og spas! Mine ni dage i Norge inkluderede ogs tre dages hiking i Lysefjorden, hvor jeg, p trods af delvist drligt vejr, fik oplevet den smukke udsigt fra Prekiestolen og Kjerag-fjeldet, hvorfra man har basejumpet siden 1990erne og hvor turister, som jeg selv, fik taget et billede p den meget populre Kjeragbolten. Alt i alt har jeg nydt tiden i Norge og med hjem i tasken har jeg en fin tredjeplads, en masse fede oplevelser og nogle gode minder til samlingen. Men vigtigst af alt, s har jeg haft det sjovt og jeg har mdt en masse nye sde mennesker, som ligesom jeg selv, elsker klatresporten hjt. Det handler om at komme ud og udfordre sig selv, men i sidste ende handler det om at have det sjovt. En stor tak til Brre Bergshaven, manden bag arrangementet, for dette fantastiske event! Jeg glder mig til nste r. Billeder og resultater kan ses p konkurrencen egen hjemmeside: www.norwegianrockmaster.com

Michelle er sponsoreret af Edelweis og Tenaya Climbingshoes tak for at I gr oplevelser som disse mulige for mig!

26

rma Ka oeres bjok y o ndr c& awe

Som mennesker og klatrere skaber vi et selvbillede, og dmmer os selv ud fra vores prstationer og bilder os selv ind, at andre mennesker ogs dmmer os ud fra samme billede.

Thomas klatrede 7b+ ruten Un t au parfum de citronelle i 2. go.

K ar m a s bok y cowe joere andr

&
Tekst: Mads Winslv Wied Billeder: Pernille Wied
i skrivenDe stunD sidder jeg p Kalymnos, og er lige begyndt et fem uger langt eventyr med familien. I gr var vi p Kalydna. Ved siden af os klatrede to italienske mnd. Den ene havde netop, med strre besvr, klatret Uschana, en meget flot 30 meter 6c-rute. Men italieneren var ikke enig. Han syntes, at det var en dum og farlig rute, hvilket han fortalte p flere sprog, herunder ogs kropssprog, og med en salut af skrmmebilleder blev det hans makkers tur. Makkeren fik ogs en drlig oplevelse med ruten, forudsigeligt tnkte jeg. Men den drlige karma sluttede ikke med det. Jeg havde lige onsightet den 45 meter lange 7b-del af Aurora, og var i gang med at give Pernille beta til et flash, da vores italienske ven prikkede Pernille p skulderen. Han gjorde hende opmrksom p, at ruten var meget svr i toppen, hvor den i vrigt havde et langt runout. Og ja, ruten er 7b i toppen, men der er intet run-out overhovedet, det er Kalymnos-style. Pernille kunne heldigvis fokusere p opgaven, og fik get ruten. Men det gav mig lyst til, at skrive lidt om den mentale del af klatringen. Selvflgelig har det mentale aspekt af klatring en stor indflydelse p vores prstationer, og er desuden sikkert ogs en del af de puslespil af udfordringer, der gr klatring til en s dragende aktivitet, at mange af os organiserer vores liv omkring klatring. Angst, og isr angsten for at falde, er en grundlggende mekanisme hos os mennesker. Nogle psykologer mener, at angst for at falde er medfdt. I hvert fald er det tydeligt, at brn under et r er bevidste om at afgrunde er lig med at falde, og at det br undgs. At undg, at falde og sl sig er automatiseret. Rammer foden en kant p en fortovsflise, justerer vi intuitivt vores tyngdepunkt og genvinder balancen. Dog oplever vi, at hjernens fight or flight-system er slet til. Adrenalinen gennemstrmmer kroppen og vores bevidsthedsniveau hves. Og selvom vores kognitive del af hjernen genkender oplevelsen, og hurtigt bedmmer den ufarlig, er kroppens spndingsniveau pvirket efterflgende. Nr vi klatrer er vores prstation afhngig af vores spndingsniveau. Er spndingsniveauet for lavt, er vi slve, ikke parate og kan ikke prstere vores bedste. Er spndingsniveauet hjt, er vi nervse og anspndte. Det forhindrer vores hjerne i at fokusere, og en forhjet spnding i musklerne hmmer udholdenheden, og forlnger den tid det tager at genvinde krfterne. Bliver det hje spndingsniveau til angst, fokuseres vi p at genvinde kontrollen. Musklerne lser eller brnder hurtigt ud. Hvor mange af os har ikke selv oplevet, eller set en klatrer klatre tilbage til sidste bolt af angst for at falde, uden overskud til at bevge sig op mod nste bolt, men benbart med krfter til at klatre mange flyt tilbage. Som mennesker og klatrere skaber vi et selvbillede, og dmmer os selv ud fra vores prstationer og bilder os selv ind, at andre mennesker ogs dmmer os ud fra samme billede. Da ingen af os bryder os om, at have et selvbillede som en der ikke kan...blah blah blah, sger vi at beskytte os selv ved, at forklare os ud af problemerne. For eksempel har jeg mange gange hrt klatrere fortlle hinanden om, hvorfor de ikke kunne klatre en rute: Der er vde greb Det er en umulig bevgelse, hvis man er lille

If you cant make it, fake it!

Der er for meget kalk p grebene Der er psyko-langt mellem boltene Men ikke nok med at vi forklarer, hvorfor vi ikke havde den nskede succes, s starter mange med en rkke forbehold, inden vi gr p ruten: Jeg er ikke rigtig i form Jeg er skadet Den type klatring ligger ikke til mig Jeg har ikke sovet Jeg er forklet Ja, for p den mde har man p forhnd forklaret sig, at hvis man ikke skulle vre succesfuld p ruten. Det et er en Joker. Den ligger i din bevidsthed, mens du klatrer, og du risikerer at bruge din Joker, hvis ruten giver modstand. Jeg er jo kommet ret langt, og jeg er jo forklet, s stram op! Ikke nok med at du risikerer, at bruge din joker, s er den ogs med til at hve dit spndingsniveau. For selvom Jokeren er prsenteret over for andre for at beskytte dit selvbillede, har du jo ogs prsenteret den for dig selv. Alts er du p et bevidsthedsniveau optaget af den mulighed, at du ikke kan klatre ruten, og dele af din bevidsthed er i gang med, at beskytte dig i mod fald - angsten er p vej. Som trner for elite-juniorer i mange r, har jeg vret optaget af at lre dem, at vre positive og fokusere p det der lykkedes, p succeserne, samt at betragte modstand og fald som en del af en succesfuld proces. Det er selvflgelig en vankelig og kontinuerlig opgave for en trner. Men ikke desto mindre har det til en vis grad lykkedes os. Jeg brugte min sommer i Sydfrankrig med syv juniorer fra landsholdet. Udover at vre dygtige, er de utroligt

positive i forhold til egne og andres prstationer. De pakker ikke nederlag ind, men sger at lre af dem, s fejl og styrt diskuteres ud fra viklen: Jeg giver den nste gang! De er fyldt med: Nu laver jeg den fandme og de andre stemmer i med: Jeg er sikker p, at du laver den. Luften er fyldt med sejrsbrl, komplimenter og rosende ord. Ja, i sdan en grad, at udenforstende sikkert oplever det som en flok selvfede unger, der bare fr det hele forret. Men sandheden er, at det er et resultat af hrd fysisk- og og mentaltrning. De bruger lang tid p at planlgge den selvtale, som de har i hovedet, mens de klatrer. De aftaler, at man skal vre positiv i trningsfllesskabet, ogs nr man er stresset, bevarer man roen og den positive tilgang, da det er med til at spndings-regulere og ikke prge de andres prstationer negativt. Som sportspsykologerne i USA siger: If you cant make it, fake it! Det betyder, at de arbejder med at fastholde en positiv procesorienteret tilgang, ogs nr de kan mrke ur-angsten komme snigende. Vil man have det bedste ud af sin klatring og udnytte sin krops tekniske og fysiske potentiale, er man ndt til at se sig selv i jnene omkring bde den indre og ydre dialog, man har i forbindelse med klatring. Vr bevidst om at talen om fald, afstande mellem bolte med mere pvirker ens egne, men ogs andres muligheder. S drb dine jokere og find den indre Karma-Cowboy frem - sig til dig selv: Det kan jeg sagtens lave! Og nyd processen. Pernille og Mads er sponsoreret af Edelweiss, Tenaya & Abekatten.

30

31

GALLERI
Alexandre Buisse

gteborg/tuborg 6+

32

33

GALLERI
Alexandre Buisse

gteborg/tuborg 6+

34

35

ensomme Dage i

argentire

Eftersom vi tog til Chamonix i midten af august, var vi indstillet p at dele bjerge med masser af ligesindede. Men med en jvn blanding af held og snilde, lykkedes det alligevel for to temmelig grnne alpinister, at klatre alene rundt, p klassiske ruter i godt vejr. Det er da lgn tnker du - men nej.

Argentire-gletcheren.

Ensomme dage i Argentire

Tekst: Simon Mariager. Billeder: Ulrik Hasemann.

ulrik og jeg lrte hinanden at kende p sidste rs alpinkursus, og vi havde sat hinanden i stvne til endnu en uge i Chamonix. Nu skulle vi p egen hnd derop hvor bjergene er smukkest, og vi nede da ogs en enkelt rute fra Albert 1. hytten inden drligt vejr fik os til at fortrkke ned til Chamonix igen. Her trippede vi utlmodigt rundt i regnvejr, pakkede om og nede langsomt til den erkendelse, at vejrudsigten faktisk var perfekt, hvorfor det kun handlede om, at komme hurtigst muligt op i hjden igen. S i regn og tge tog vi Grand Montets-liften op, og tnkte at de to timers tilgang til Argentire-hytten nok kunne klares selv hvis den lovede opklaring udeblev. Det gjorde den ikke, og fem minutter efter vi var stukket afsted, stod Argentire-bassinet pludselig i alt sin pragt, mens vi benovet over udsigten vandrede ud over gletcheren. At lykken str den kkke bi, viste sig da vi nede hytten, som var gabende tom. Vi var midt i hjssonen og de eneste gster til 150 kjer, s hyttemor og hendes to snner tog godt imod os. Men vi gik ogs tidligt i seng - good clients respecting alpine time som vi var. Nste nat var vi oppe klokken to, og efter en hurtig morgenmad p vej ud i mrket og op af Amethyst-gletcheren med ruten Flche Rousse til Aig. Argentire som ml. Efter at have taget de frste 800 hjdemeter p gletcheren, nede vi via snefelter og lse blokke op p ryggen, og de frste spde tegn p dagslys viste sig langt ude over Schweiz. Herefter snoede ruten sig op over sne, is og klippe, rundt om trne og igennem en enkelt brevsprkke. Klatringen var til tider eksponeret, men aldrig teknisk svr, og udfordringen bestod snarere i at finde letteste vej. Da det kritiske punkt kom, lykkedes det os formodentlig ogs, at nedklatre den helt rigtige uindbydende mix-couloir p vestsiden. Vi overs til gengld fuldstndig den lovede diedre der skulle fre op igen. Her var ingen bolte til at vise vej, s lidt vel langt nede kom Ulrik rundt om frst et hjrne, og endnu et, hvorefter vi kunne drage et lettelsens suk, og konstatere at overkommeligt terrn igen frte op og tilbage p ruten. Efter nogle praktisk placerede hylder, ramte vi en lang sne-couloir som endelig gav os nogle lette, hrde og hurtige hjdemeter. Vi endte i et lille amfiteater, hvor flere mulige linier frte op. Vi valgte den midterste, placerede en ensom isskrue i bunden af kaminen, og klatrede hvad der blev rutens eneste reelle reblngde. Og s - let overraskede - nede vi toppen af Flche Rousse, et enkelt abseil og en bred snegrat fra selve Argentire. Der var tid til at nyde udsigten, stilheden, og endnu et stykke chokolade inden nedturen af Millieugletcheren, som udgr normal ruten. Den var uproblematisk, men monotom s ti timer efter afgang kunne vi sidde i solen og lade hyttemor bringe os to velfortjente colaer.

40

Ensomme dage i Argentire

P vej mod toppen.

En lang dag med godt vejr havde som forventeligt fyldt hytten godt op, og der var masser af grupper som skulle op p Argentire nste dag. Forvnte som vi var med at have bjergene for os selv, var vi undervejs klokken fir med kig p en af Rbuffats 100 klassiske ruter: Traversen af Tour Noir. Gaston Rbuffat er en af de helt store alpine helte, og hans altid poetiske rutebeskrivelser er den slags drmme er gjort af. Mens tidens tand alts har vret mild mod bogen (The Mont Blanc Massif: The 100 finest routes), s har nogle af ruterne skiftet karakter. P Tour Noir var den indledende sne-couloir i hvert fald noget tyndere end p Rbuffats skitse, men det kunne mske tilskrives en varm August. Det betalte sig i hvert fald at vre tidligt ude for at undg stenfald, og efter en enkelt spndende passage, og efter at jeg en del gange havde konstateret at nu var der kun 30 meter tilbage, nede vi nord-ryggen. Herfra var det let men smuk mixklatring til toppen, med Val Ferret og Schweiz til venstre, Argentierre bassinet og hele Mont-Blanc massivet til hjre: Grandes Jorasses, Dent du Gant, Mont Blanc, Aig. Verte og mange flere eventyr som bare ligger og venter p dem der tr. Nogle gange er klatring s enkelt, og s flot.

I jeblikket, handlede det selvflgelig om at holde fokus p ruten, hvor turen ned fra toppen iflge Rbuffat, gr langs sydst-graten, som nr den bliver stejl (og kan jeg tilfje - ls) forlades til fordel for Jarbelles hylder, som frer klatreren sikkert p tvrs af Tour Noirs stside. Desvrre har et strre stenfald p et eller andet tidspunkt siden Rbuffats sidste besg, omdannet Jarbelles hylder til Jarbelles overhng s den korrekte beskrivelse nu lyder: Ryggen nedklatres til den bliver stejl og ls, hvorefter man forstter. Det blev nu aldrig svrt, s efter lidt finden vej og et enkelt abseil fra en blok godkendt af tidligere slynger, kunne ogs vi krydse Tour Noirs stside til lettere terrn. Selvom ruten var bde kortere og lettere end Flche Rousse, var vi stadig nsten ni timer undervejs, s dagens cola mtte nydes hurtigt, inden vi sagde farvel til hyttemor og Argentire, og stak afsted i jagten p den sidste lift. Der var dog tid til at kaste endnu et blik op p bjergene omkring os. Les Courtes, Les Droites og Aig. Verte nste r? Det er p Verte man iflge Rbuffat bliver alpinist, men jeg tillod mig alligevel at nyde flelsen af, at vi var kommet godt p vej.

42

43

Argentire-bassinet.

Se mere p www.hasemannphotos.com

Nrmest episke forhold

Rasmus nyder solen og det gode vejr i en af de sidste standpladser.

Chere Couloir

Tekst: Jacob Klaris-Jensen Billeder: Rasmus & Jacob Klaris-Jensen

lysten til at lave en hurtig alpetur p en forlnget weekend, har jeg lnge haft. De sidste forsg p en sdan tur har dog ramt perioder med drligt vejr, hvilket har resulteret i minus klatring. Derfor var der ej heller mange overvejelser, da muligheden bd sig i starten af maj 2011. Min bror Rasmus og jeg, ville til Chamonix for at klatre alpint. Vi havde hver isr nogle nske-ruter, men kunne blive enige om specielt Chere Couloir'en p Mont Blanc du Tacul. Ruten Chere Couloir, er en sand lille alpin perle, graderet D, II, 4, 350m. En rute som bliver get mange gange i lbet af ssonen, hvilket gr at man sjldent er alene p ruten. I starten af maj, og med udsigten til ustabilt vejr var der kun f reblag foran os. Vi besluttede os for at udnytte vejrvinduet til et go p ruten. Planen ld fra start af p en morgenlift (som blev til en middagslift) op p Aig. du Midi. Dernst klatre ruten (Chere Couloir p Tacul). Ned og bivi i midi-city, og efterflgende g p en af ruterne omkring Tour Ronde. Men som s ofte oplevet fr i bjergene, s holder planen kun til frste mde med fjenden, og i denne forbindelse var fjenden det ustabile vejr. Det blev ikke til flere ruter da vejret slog om, og tiden blev brugt p kaffe, cafebesg og Snellshopping. Fedt eller surt? Chere ruten var i super lkre forhold. Virkelig en sand fornjelse at stte sine kser i. Vi startede i god og hurtig stil op ad rampen (ca. 50), hvorefter man kommer ind i selve couloiren. Vi fik hurtigt nogle meter under os, og flte flowet i takt med at vi steg op igennem den til tider smalle og mixede rende.

Da vi nede toppen af ruten, droppede vi at g videre ad snekammen til hovedtoppen p Tacul. Vi havde allerede have fet det vi kom efter, nemlig lkker alpinklatring, og desuden havde jeg ogs vret der fr, og fik overtalt Rasmus til at n ned i tide. Under et af de frste abseil jammede det ene af vore to halvreb. Efter at have brugt en del tid p at f det fri, endte vi med at skre meget af rebet af, og valgte derefter at fortstte med kun et reb. Surt! Drlig stil! Men nu gjaldt det om at komme sikkert ned og holde fokus. At kun have et 60-meter reb tilbage at abseile p, gav selvflgelig en hel del flere skift. Flere gange mtte vi vlge en standplads som var tttere p os end normalt, af frygt for ikke at kunne n helt ned til det nste anker. Det blev en langsommelig, trttende, men sikker proces. Et stykke nede i couloiren nede vi en standplads, hvor vi begge hngte i to drlige punkter. En gammel piton, som bevgede sig svagt, og en gammel ussel slynge. Vi skyndte os at f forstrket standpladsen med en ny slynge og prussik, og skyndte os at fortstte videre ned. Mrket lagde sig over Mont Blanc-massivet, og gav en fantastisk solnedgang. Vi fandt vores pandelygter frem. I en hngende standplads rammer Rasmus den ene klippeside med sin hjelm, og pandelygten flyver mod bunden af couloir'en. Vi kigger p hinanden og ved at nu krver den sidste nedstigning mere end fuldt fokus. I mrket ville vi let kunne lave fejl. En enkelt fejltagelse her og det er slut. Vi finder en metode, hvor Rasmus

48

Chere Couloir

Nedstigning i aftensolen. Fantastisk dag i bjergene!

sttes p rebet i lyset fra min lygte, hvorefter jeg abseiler videre ned til nste standplads. Sikkert nede i Col du Midi lidt over midnat, finder vi en god plads til det lille bivitelt. Vi har brugt for meget tid i dag. Alt for meget. Men vi er sikkert nede og kan grine af det hele. Vi ligger og drikke varm kakao og er oppe at kre over oplevelserne vi blev budt p ruten. Dette var helt sikkert et godt eksempel p, hvor hurtigt tingene kan skifte fra fuld kontrol til et grnseland. Et grnseland, hvor man skal trkke p alle de erfaringer som reblaget er i besiddelse af. Dette er helt sikkert en af grundene til at jeg bliver ved med at klatre og bestige bjerge. Netop disse situationer og alpine oplevelser som krver en helt speciel og unik form for engagement og fokus. Det er essensen for mig.

Chere Couloir.

Make climbing a battle instead of a ballet

Make climbing a battle Make climbing a battle instead of a ballet instead of a ballet

Tekst og billeder: Anders Hedager Pedersen.

et vinDstD slr op gennem gullyen, vejrudsigten sagde vindstd af 150 km/t., og middelvind omkring 100 km/t. Jeg str med begge kser, og begge steigeisen godt placeret i den skotske gully-is. Selvom isen ikke er helt den samme kvalitet, som den gode vandis i Rjukan, fler jeg mig virkelig sikker. Der er fuld fokus, jeg str godt oppe p 3. reblngde p Point Five Gully p Ben Nevis nordside. Vinden kommer op gennem gullyen, s det nsten er umuligt at se ned, for at placere sine fdder. At se op kan ogs vre svrt, fordi de strre isstykker der er blst af falder ned gennem gullyen. Jeg har det egentligt bedst, nr jeg str med hovedet helt inde ved isen, hvor der ikke er vind i jnene. Jeg ser en gang imellem op efter en ny kseplacering, eller ned for en fodplacering. Alligevel spreder glden sig inde i mig. Jeg kan ikke lade vre med at rbe hjlydt, Det er feeeedt! Lige det vi er kommet til Skotland efter. Det havde lykkedes for Mikkel og jeg at finde en uge i marts, hvor vi begge havde tid til at tage til Skotland. Mikkel fra hans arbejde, som hyttevrt og instruktr p Climb-inn i Rjukan, og jeg fra mit lille nystartede ingenirfirma. Desvrre havde jeg vret skadet med skulderen hele vinteren, s forbedredelserne var ikke helt som man kunne have hbet. Vi var fulde af forventninger, da vi mandag mdtes i Edinburgh lufthavn. En lejet bil frte os til Fort Williams og Ben Nevis Inn, hvor vi skulle bo de nste syv dage. Ben Nevis Inn ligger ved vandrestien til toppen af Ben Nevis, der ogs er en af tilgangene til nordvgsruterne. Tirsdag startede med regn og 10C varme, s vi besluttede at g en rekognosceringstur til starten af de ruter, vi ville klatre de flgende dage. Det skal siges at byen Fort Williams ligger ud til havet, og klatreruterne p Ben Nevis nordside starter 800-1000 m.o.h., og slutter alle nr

toppen p 1344 m.o.h. For besgende er det ikke muligt at kre hjere op end 50 m.o.h. S hver dag har man en til to timers tilgang. Hvis man reserverer i god tid er det muligt at overnatte i CIC-hytten, der er den eneste rigtige alpinhytte p de britiske er. S sparer man 650 hjdemeter, og over en times tilgang hver morgen (og aften). P rekognosceringsturen stod det hurtigt klart, at det ikke kunne betale sig at g fra Ben Nevis Inn. Det var en meget kuperet, og meget drlig sti. Planen blev at kre over p The North Face parkering de flgende dage. Princippet med godt ndbart skaltj og stvler som fungerede godt i Rjukan, viste sig ikke helt at holde til skotske forhold. Vi var meget vde efter rekognosceringsturen, s eftermiddagen gik med at kbe nyt GORE-TEX-tj og imprgnering til vores gamle. Frste klatredag var onsdag, hvor mlet blev Green Gully (skotsk IV, 4). En 130 meter isrute med vldig god klatring, uden de store udfordringer. Det synes vi ville vre en god introduktion til ruterne p Ben Nevis. Vi nede toppen i total whiteout. Vi kunne ikke se hvad der var sne og hvad der var skyer. Helt klassisk troede vi, at vi skulle nok kunne finde ned, bare vi srgede for ikke at komme for tt p nordsiden, hvor der er risiko for at falde ned af de andre ruter. Da vi kommer ned under 800 meter og under skydket, udbryder Mikkel:

Hmm, der skulle da ligge en s der? Kan den fryse til natten over? Ganske rigtigt passede landskabet ikke med hvordan det s ud p kortet. Doh, vi er get ned p sydsiden, og ikke ad normalvejen p vestsiden. Desvrre skilles syd- og vestsiden af Five Finger Gully, s vi er ndt til at g 300 hjdemeter op for at komme med den rigtige vej - s fler man sig trt. Nu stod jeg s p tredje-dagen i Skotland vores anden klatredag p Point Five Gully. Benchmark for skotsk femtegrads klatring, fles lidt lettere end WI5 i Rjukan, men de alpine forhold gr hele oplevelsen strre. Da vi snakker om ruten senere, viser det sig at vi begge p vej op mod ruten har tnkt om vinden var for hrd til, at ruten kunne klatres. Guidebogen frarder at klatre den i hrd vind, da vinden ofte str lige p. Men der var ingen andre p ruten, og hvor ofte oplever man at kunne klatre Point Five helt alene? S uden at diskutere vores overvejelser gik vi p ruten, og det var den rigtige beslutning. Egentlig er det kun de frste tre reblngder, der er stejle, derefter flader den ud. Men sjov klatring er det nu stadig, og hvor mange af sikringsplaceringerne skal findes i klippen. Denne gang bliver GPSen tndt da vi nr toppen, og vi finder den rigtige vej ned. De vde stvler fra frste dag, havde ogs givet grobund for nogle gode vabler p mine hle. Liges med den lange tilgang. Kombi-

54

55

neret med min manglende trning op til turen, gjorde det at jeg var ved at vre ret godt brugt torsdag aften. S da fredagen s ud til regn, valgte vi at holde hviledag. Efter kaffe p Icefactor (verdens strste indendrs isklatrevg), frokost p Nevissport (den lokale grejpusher) og masser af afslapning, var vi klar til endnu et eventyr lrdag, og vejrudsigten var rigtig god: 80% sol. Vkkeuret ringede kl 04:00. To timer tidligere end normalt. Vi havde i Skotland valgt at holde centraleuropisk tid, men dette var lige to timer tidligere end normalt. Tilgangen til ruten foregik i mrke, men vi fandt alligevel det planlagte projekt, Orion Direct. Da vi ankom til ruten var der allerede to hold i k foran os. Vi blev hurtigt enige om at klatre p Minus Two Gully, som vi havde snakket om at skulle klatre sndag. Der var ikke andre p den, eller for den sags skyld muligt, at se at andre havde vret p den. Vi fik racket op, og Mikkel gik igang med frste reblngde. Derfra hvor vi stod var det ikke muligt at se selve gullyens frste reblngde, og derfor heller ikke muligt at se forholdene p den. Men jeg kunne hurtigt regne ud. at med den koncentration, og langsomme fremgang Mikkel klatrede, var forholdene ikke perfekte. Frste reblngde gr op i gullyen og har standplads lige under et overhng, som man traverserer ud under til venstre (crux). Jeg kunne se at Mikkel ca. 40 meter oppe fr sat nogle sikringer inde i klippen til hjre (viser sig senere at vre en gammel piton) og fortstter cirka otte meter op mod cruxet. Der bliver brugt lang tid og stor koncentration for at komme igang med traversen. Endelig lykkedes det, og han fortstter op, jeg forlader standpladsen og flger lidt efter, fr han fr strukket vores 57 meter reb ud, og kommer op og til en god standplads. Nu er jeg kommet rundt om hjrnet og kan se gullyen, stejlheden passer meget godt med femte grad, men der er ikke meget is. Jeg ved ikke helt om det var p grund af de drlige forhold, eller jeg generelt havde en off-dag, men jeg kunne i hvert fald mrke kraften bliver trukket ud af mig, og at det vil blive en kamp. Da jeg kommer op til Mikkel, er hovedet mest til at baile ud. Jeg kan mrke at motivationen ikke helt er der. Nste reb-

lngde, jeg skal frer bliver ogs noget rod, og jeg ender med at lade Mikkel fret de to nste, inden jeg fr genvundet krfterne og motivationen. Derefter gr det bedre, og vi kommer op p Northeast Buttress, som vi klatrer det sidste stykke til toppen. Endnu en gang kom vi til toppen af Ben Nevis, og ogs tredje gang var det i total whiteout. Nedturen kendte vi efterhnden, selvom den blev hrdere hver gang. Under aftensmaden nede p Ben Nevis Inn siger Mikkel: Jeg er mt. Nh, tnker jeg. Han har jo kun fet en portion. Mt af skotsk isklatring, fortstter Mikkel. Vi havde egentligt planlagt, at skulle lave endnu en rute sndag, inden vi skulle hjem om mandagen. Egentligt havde jeg lyst til en rute mere, mske lidt lettere, men p den anden side kunne jeg godt mrke, at min krop var godt brugt, og endnu en tur de 1344 meter op p Ben Nevis, ville blive rigtig hrdt. S jeg havde let ved at g med p at sndagens udfordring var at f smagt skotsk whiskey. Og tidlig i seng, s vi kl. 01.00 kunne kre mod lufthavnen, og jeg kunne n flyet kl. 06.05. Tilbage til overskriften. Den kommer fra Andy Kirkpatrick der skriver om trning til de store ruter: In the autumn when the sky is heavy, and the crags are lashed with rain, go out and climb big long easy rock routes. Go up crappy grass filled gullies and frig your way up severes. Make climbing a battle instead of a ballet, and learn to squirm, struggle and fight. These skills will prove perfect when you find yourself in a tight and frosty spot. For det frste, er det meget sigende om vores tur til Skotland. Men jeg synes ogs kampen er en del af klatresporten, der ofte bliver tilsidesat i strben efter de hje tekniske grader i perfekte forhold. Det er fedest, at n toppen, nr man virkelig har skulle kmpe for at komme derop. Og det er ogs en disciplin, der skal trnes. Afslutningsvis vil jeg sige, at den mthed vi havde fet af skotsk isklatring lrdag aften, hurtigt fortog sig. Vi er begge sultne p nye kampe i bjergene.

56

57

STYRkETRNINg TIl klATRINg

Inspiration til hjemmetrning
Af Mads Winslv Wied
Pernille og jeg bliver ofte spurgt om styrketrning vil vre et godt supplement til klatring og hvilken type. Og selvflgelig er det det, men svaret er ikke s enkelt, for det skal tage udgangspunkt i, hvad det er, du nsker at blive god til, boulder, traditionel, sport, is mm., og hvad der er dit individuelle udgangspunkt. Da klatring bestr af samspillet mellem det tekniske, taktiske, mentale og fysiologiske, vil der vre et krav til din styrke. Nu er styrke jo ikke bare store muskler, men ogs max. styrke, styrke hurtighed (RFD) og styrke udholdenhed, og hvad du br trne skal ses i forhold til, hvad vil du gerne vre god til, og hvad du kan nu. Dog vil alle klatre have fordel af at have stort tvrsnit i under- og overarmene og dele af ryggen kombineret med en del max. og hurtighed, da det er de primre muskelgrupper, der giver gribe- og trkstyrke. Alle vil ogs have gavn af en strk kropsstamme (core) udholdenhed, idet at det er kroppens stabilitet, der g det muligt at overfre kraft fra benene til fremadrettet bevgelse, samt at du kan etablere kompenserede balancer. Desuden har du brug for at have fokus p den stabiliserende muskulatur, men det bliver i nste artikel. Alts vil jeg her komme med et bud p et par velser, du kan lave hjemme eller i klubben evt. i forbindelse med anden trning. Du skal beslutte dig til, hvad du vil udvikle og afstte tiden til det. Tre gange om ugen i 10 til 12 uger s batter det virkeligt noget. Hvis velserne er helt nye for dig, skal du starte med 3 uger med 2 gange om ugen, og derefter have hvile-/lightuger hver 3. uge. Lyt til kroppen. Styrketrning handler om at belaste ud over din komfortzone, men ikke at lave overbelastningsskader. Det er perfekt at bruge vinteren p at etablere en god styrkemssig grundform inden forret. Et nyt opnet niveau kan vedligeholdes med alm. klatring plus en gang styrketrning om ugen.

rulle hnDtag

Samme velse som Heavy finger rolls men med et hndtag, krver mindre vgte og meget effektiv. Hndtaget kan desuden bruges til flere velser, og kan kbes for under 200,- p nettet. St med hndtaget mellem benene hav opmrksomhed p at stabilisere ryg og skuldre.

rolly balls l

Et fedt redskab til trning af underarmene og udfordre din grebsstyrke. Det er to runde klatr greb med jerne til montering. Kan kbes hos Abekatten. Trn som med rullehndtaget, bare statisk. Du skal stte s meget vgt p, at du kun lige kan kontrollere vgten 15-20 sek. 1 min pause, 5 st. Pres dig selv ellers giver det ikke noget.

unDerarme

Her handler det frst og fremmes om at udvikle noget volumen, som du s kan prge i forhold til hvilken type klatring, du nsker at blive god til. At ge tvrsnittet er meget udfordrende og krver ihrdighed, s du er ndt til at vre disciplineret i de nste 12 uger.

heavy finger rolls

Super velse du kan lave med vgtstang eller hndvgte, st griptape p stangen for at sikre, at det ikke er manglende friktion, der fr dig til at tabe vgten. Der skal meget vgt p for at det giver noget. Har du klatret i nogen tid, skal du mindst have vgt p der svarer til din kropsvgt. Jeg sidder her med 90 kg - noget over min kropsvgt. Lad vgten kontrolleret rulle s langt ud p fingerspidserne du kan uden at tabe den - og ja, du vil komme til at tabe en gang i mellem den, s husk at sikre dig et fornuftigt underlag. Rul vgten tilbage til lukket hnd. Gentag 8-12 gange 3-5 st 2min pause mellem st. Vr obs. p at du kun bruger fingrene og ikke kipper i albueleddet eller med kroppen. Har du kun tid til en velse, s lav denne. Det er kongevelsen!

59

STYRkETRNINg TIl klATRINg

- fortsat
Pull ups er jo en klassisk klatrevelse, som bliver noget mere interessant, hvis du udfordrer dine fingre samtidig. Tag mellem 5-8 gentagelser, 2 min. pause, 5 st. ObS: Pas p ikke at holde oven p kuglerne, for s gr de fra at vre meget krvende at holde til meget lette - og dermed nedsttes effekten af trningen.

Pull uPs i rolly balls l

bar works

Endnu en klassiker, men nok noget glemt i det danske klatremilj. Du skal bruge mellem 1 -2 m rundstok, en stor diameter stiller strre krav til din grebsstyrke. Du kan lave utallige velser. Pull ups, front lever mfl.. Men den er rigtig god til at trne ls.

lst armgang

ryg og overarme
skve Pull i boarD
velsen rammer godt og minder mere om klatring end almindelige pull ups, og hvis du har et godt hang board er der ogs mulighed for stor variation. Tag fat p boardet med den ene hnd hjre end den anden, verste greb godt nederst drligt. Trk nu op til den verste hnd. Variationer: verste greb drlig nederste godt, trk lige op i stedet for den verste hnd, trn op over den nederste hnd. 6-10 gentagelser, 3-5 st, 1 min. pause mellem st. Kan du ikke tage 5 gentagelser giver det ikke nok -aflast evt. med en fod p vggen. Kan du til gengld tage nemt tage 12 trner du mest udholdenhed - brug evt. vgtvest.

Du starter i den ene ende af baren og trkker dig op til dine arme er lst i 90 grader. Med lste arme gr du nu armgang fra den ene ende til den anden. Flyt kun hnden lige foran den anden. Gentag 5 gange med 2 min pause. Alternativt hng i statisk ls i 15 sek p skift i hver arm 1 min, pause, 5 gange old school men fedt.

kroPsstamme

Hvis du skal udnytte det kraft overskud dine ben reprsenterer, nr du skal spnde op for, at etablere dig p vggen, er det centralt, at du har en strk kropsstamme, og at den har overskud nok til at blive ved og ved med at spnde op. Og ja, alm. maverulninger er et sted at starte, men de fleste kan hurtigt lave over 20 af gangen, og der arbejdes kun p en side af kroppen, s her er et bedre alternativ.

ninja hoP

Start hngende i fx to Rock Rings, trk din venstre hofte op mellem dine hnder med s strakt krop som muligt. Returner til udgangsposition og trk derp din hjre hofte op mellem dine hnder. Gentag 6-10 gange, 5 st, 2 min. pause. Meget krvende med du fr fuld valuta, s er du i tidsnd er det denne velse du ikke m springe over. Alternativt trk din hofte s hjt op som muligt med bjede ben. Gr det langsomt og kontrolleret undg at bruge moment og sving.

60

61

STYRkETRNINg TIl klATRINg

- fortsat front lever er klassikeren - god trning men krver stor skulder stabilitet og styrke trn dig op til den. Men det er jo en fed velse. Der er utallige gode velser jeg kunne have valgt at prsentere, men det vigtigste er at blive fortrolig med nogle basale og effektive velser og s holde p med dem. De frste 6 uger du trner din styrke sker der stort set kun neurale tilpasninger, der hurtigt kan forsvinde igen s hold p.

5 goDe rD til styrke trning

Find en makker at gre det med. Det er nemmere at presse sig selv i selskab med andre, og det motiver at trne sammen. Lav 2 programmer med forskellige velser der rammer de samme muskelgrupper. Skift mellem programmerne hver anden gang. Variation motiverer og beskytter mod skader. Lav 45 min styrketrning efter trning 2-3 gange om ugen. Start let ud for at lre velserne. Lav vgt, lang pause, f gentagelser og st forvent ikke at du kan kre max. fr efter 3 uger. Vr disciplineret. Det giver alts kun noget hvis du bliver ved. Men for alt i verden skal du kun styrketrne, hvis det passer ind i dine ml og at du finder det sjovt og udfordrende.

Pernille og Mads er sponsoreret af Edelweiss/Tenaya/Abekatten.

62

Foto: Alexandre Buisse.

63

messner mountain museum

bjergbestigeren Reinhold Messner har lavet et bjergmuseum i sin hjemegn, Sydtyrol. Fruen og jeg har lnge nsket at besge det, og det lykkedes i september, i strlende sol, og vi fik ogs klatret nogle via ferrataer i Dolomitterne.
Tekst & billeder: Frederik Rostrup
reinholD messner blev kendt for sin nye mde at bestige de strste bjerge p: I alpin stil: hurtigt op og hurtigt ned. Med kun det mest ndvendigste udstyr og uden hjlp eller kontakt udefra. Han holdt et glimrende foredrag i klubben med titlen Grenzgnger for ca. 10 r siden, hvor han forklarede sin gren med, at han sgte sine egne grnser i sine projekter, som siden er blevet udvidet med pol- og rkenvandring, EU-politik, et hav af bger og film, og senest museer. messner skiller ogs vanDene Han er meget i medierne og udtaler sig i meget polariserende vendinger om alt fra bjergbestigning, masseturisme og miljsprgsml til religion og virksomhedsmanagement. messner mountain museum Netop denne sregne blanding af Messners tankegods, gr Messner Mountain Museum anderledes end et statsmuseum. Faktisk er det ikke t, men fem museer, fordelt over hele Sydtyrol, p steder med en srlig kraft og signifikans for museets tema. Man aner noget indiansk power-place tnkning, men det bliver ved antydningen. Turen gennem bjerglandskabet hen til det enkelte museum er faktisk en del af museumsoplevelsen. Hvert museum er tilegnet et bestemt aspekt af bjerg-verdenen: forholdet mellem menneske og bjerg Dette er hovedmuseet i Schloss Sigmundskron, Bozen, hvor vi rent faktisk mdte mesteren himself. S nu har jeg mdt ham to gange (den frste var til foredrag i bjergklubben). bjergfolk Hovedsageligt fra Himalaya. (Bjerg-folk p Tibetansk: Ri-Pa) i Schloss Bruneck, MMM Ripa. Besg af bjergstammer og koncerter med deres musik er planlagt. klipper, sten og bjerg Geologi i Dolomitterne, ligger 2180 m.o.h., kun bent i sommermnederne. is og mrke Ved foden den mgtige Ortler - Sydtyrols hjeste bjerg. mytiske bjerge Kailash, Ayers rock etc. Bjergenes religise betydning i Schloss Juval, ved Schnalstal, hvor Messner bor om sommeren. Meget smagfuldt indrettet med Buddhaer og bedemller. ruinen juval Messner kbte Juval som ruin i 1997 og satte det i stand. Ironisk nok styrtede den selvudrbte risikomanagement-guru fra taget og skadede hlen permanent. Siden har han udvidet med to slotte, et fort og en underjordisk nybygning med Yak-opdrt p taget meDicin Man m sige at manden tager sin egen medicin. Det er utroligt lkkert og grundigt lavet. Arkitekturen er overraskende gennemtnkt og i perfekt harmoni med omgivelserne. Desuden understtter den museumsoplevelsen som jeg sjldent har oplevet det fr (og jeg har vret p mange museer). Der m vre yderst kompetente krfter indblandet i museumsindretning og arkitektur der Reinhold kan umuligt overkomme at holde styr p det, selvom det virker som om han har fingeren med over det hele. De sm skilte rundt omkring er tydeligvis Messners personlige budskab til os. store tanker Store bjerge, store tanker. Det kan godt virke lidt provokerende p en fladlandsdansker fra Jante. Men vi lader os rive med af hans budskab om at overvinde sig selv og ikke mindst omgivelsernes modstand mod forandring. DisneylanD De lokale er ikke udelt begejstrede. Nogle betragter MMM, som et Messner Mausolum, andre som en slags Disneyland, som delgger den sydtyrolske kultur med tivolisering og masseturisme i flsomme bjergomrder.

Messner har sgar lavet sin egne hudpleje-produktserie. Tal lige om branding ...

et museum om Dagen Det er ganske overvldende, og jeg frarder at tage mere end et museum om dagen, derfor krydrede vi besgene med viaferrata-ture. Tiden tillod os ikke at besge Monte Rite i Dolomitterne eller Ortles i Sulden, men s har vi dem til gode til nste gang. Vi glder os allerede og vi siger tak til Reinhold Messner for at invitere os indenfor i sin verden. syDtyrol Sydtyrol blev delt fra Nordtyrol efter frste verdenskrig, i hvilken strig tabte til Italien. Sydtyrol ligger nu i Italien- men det er tysk kultur over hele linien. Der har vret heftige lsrivelsesforsg og tvangs-italienisering, og frst i 1970erne faldt gemytterne til ro, ved hjlp af en masse penge og udbredt autonomi. Sydtyrol er sledes den rigeste region i Italien. S snart man krer over grnsen fra Italien bemrker man den nye asfalt, de friserede grftekanter og de helt nyistandsatte huse. P vej hjem, ud af Sydtirol og ind i det rigtige Italien var det pfaldende, hvor nedslidt, nusset og fattigt der var - lige p den anden side af kommunegrnsen. Messner bruger Sydtyrol, som eksempel p, hvordan det lykkedes de kulturelle mindretal at opn reel autonomi inden for rammerne af en nationalstat. Han foreslr Tibetanerne at gre liges, indenfor den kinesiske stat. En af hans mrkesager er at redde den tibetanske kultur, som er ved at forsvinde fra Tibet pga. af voldsom kinesisk indvandring og undertrykkelse af det oprindelige Tibetanske folk.

64

65

uhelDsanalyse i forbinDelse meD ulykke P kullen D. 22. okt. 2011

baggrunD Lrdag d. 22. oktober 2011 omkom Stephan Bach Kofoed (SBK) i at klatreuheld ved Palnatokes Skrnt p Kullaberg i Skne, Sverige. Stephans klatremakker (SK) er en dygtig sportsklatrer, men har ikke den store erfaring i at klatre traditionelt sikrede ruter. SK havde tidligere ved enkelte lejligheder klatret traditionelt p Bornholm sammen med SBK, der sledes var den erfarne i reblaget. SBK havde flere rs erfaring med traditionel klatring og SBKs tidligere klatrekammerater fortller at SBK var en dygtig og rutineret klippeklatrer. Endvidere havde SBK lige bestet en erhvervsklatreeksamen. hnDelsesforlb Uheldet skete ved abseil fra et punkt ovenfor ruten Den Glemte Vej, der er en af de mest klassiske og klatrede ruter i dette omrde. Ruten er 20-25m hj. Reblaget var ankommet til Kullen fredag aften, og om lrdagen skulle de frste ruter klatres. Omrdet ved Palnatokes Skrnt blev valgt, da der denne dag var kraftig vind p de ellers normalt meget populre klipper p sydsiden af Kullen. P Palnatokes Skrnt var der l og den klassiske rute Den glemte vej var dagens frste. SBK var den erfarne i reblaget og det var naturligt, at han klatrede frst. SBK frte ruten i sikker stil og etablerede standplads, hvorefter SK helt efter bogen fulgte efter og rensede ruten for sikringsudstyr. Der blev etableret et nyt anker for at muliggre et abseil tilbage til bunden af ruten da sikringsankeret ikke var hensigtsmssigt positioneret i forhold til abseil. SK fortller at SBK brugte god tid p at rette sikringerne til og at de efterflgende begge var af den opfattelse, at et tilfredsstillende anker var blevet etableret i henholdsvis en kile #5 samt en friend, der var udlignet med en slynge og samlet i et sikringspunkt. SK abseiler frst og nr bunden af ruten uden problemer. Det nste SK ser, er at SBK kommer flyvende fra toppen af klippen inklusive reb og hele abseilankeret. SK erindrer ikke, at der skulle vre faldet klippe ned fra ruten. SBK rammer jorden og er efterflgende bevidstls, men dog i live. En kompliceret redning blev ivrksat, men SBK mtte erklres dd under transporten til hospitalet. analyse En efterflgende analyse viser, at der ikke var nogen skader p rebet eller p sikringsudstyret, som SBK fortsat var forbundet til da han ramte jorden. SBKs bremse var korrekt forbundet til rebet. Ved et besg p Kullen d. 29/10/2011 ved SK, Kim Srensen (KS) og Anders Strange Nielsen (ASN) blev uheldsstedet besgt og situationen forsgt genskabt med hjlp fra SK. SK var i stand til at udpege det omrde, hvor ankeret havde vret etableret og ogs hvor de enkelte sikringer havde vret placeret. Abesilankeret var iflge SKs udsagn etableret, som set p Fig. 1 med en Friend samt en Rock #5 og samlet med en slynge, der udlignede belastningen. ASN og KS forsgte at genskabe ankeret, men konkluderede hurtigt at hele den store blok var ls. Man ser tydeligt p billedet, at hele flagen er frasprngt og tilsyneladende har vret i bevgelse. Efter noget flen og sparken kunne KS og ASN fjerne hele blokken, der forsvandt med et ordentligt brag ned i dybet jf. Fig. 2 Det bemrkes ogs at SK har vret helt urimeligt heldig, dels fordi han abseilede frst, men ogs fordi SBK ikke efterflgende hev hele blokken med ned i hovedet p SK Muligvis var blokken ikke frasprngt da ankeret blev etableret, og SBK kan have opfattet den som solid. Denne forklaring sandsynliggres af at der er efter ASNs og KSs opfattelse var bedre sikringspunkter i en radius af 3m. Under blokken ses der tydelige spor af jord, hvilket er ensbetydende med at klippen gennem lngere tid har vret pvirket af vand og flgende frostsprngning. konklusion Den normale standard for standpladser og abseilankre er, at sdanne skal best af mindst to uafhngige ligebelastede perfekte sikringer. Ulykken og den efterflgende undersgelse viser, at de to sikringer hverken var perfekte eller uafhngige. SBKs abseilanker fejlede grundet ls klippe, der fik hele abseilankeret til at kollapse. Der har p Palnatokes Skrnt vret flere uheld grundet drlig klippekvalitet. Sledes brkkede en dansk klatrer benet i samme omrde i 2010, da han fik en ls klippeblok ned over sig. Endvidere har en Svensk klatreinstruktr bosiddende i Mlle ogs haft oplevelser med svigtende klippekvalitet p Palnatokes Skrnt Der br i fremtiden udvises srligt agtpgivenhed ved klatring p Palnatokes Skrnt, da klippen i omrdet omkring Den Glemte Vej synes mere ustabil end p resten af Kullen. hvaD kan man lre? Hav altid mindst to perfekte uafhngige sikringspunkter og st gerne flere. Srligt i et omrde som Kullen der har ry for at have megen ls klippe er dette yderst vigtig lrdom. sleDes oPfattet af Anders Strange Nielsen og Kim Srensen. Den 1. november 2011.

Fig. 1

Fig. 2 kontakt nskes yderligere information omkring indholdet af denne ulykkesrapport kan der rettes henvendelse til: Anders Strange Nielsen astrange@mail.tele.dk / 42652155 Lundtoftevej 131B 2800 Lyngby Kim Srensen ks@events.dk / 28738744 Zahrtmannsvej 36 3700 Rnne

66

67

Forbeholdt postvsnet

Klatring 47966 PP B

Scarpa er i verdenseliten - ogs nr det glder klatresko. Produktionskvalitet og materialer er i top, men derudover er Scarpa ekstremt innovative og har tradition for at knytte topklatrere med evner som skodesignere til sig og give dem en stor frihed til at udvikle nye modeller.

Thunder

Superkomfortabel sko til lettere ruter med god sttte til foden.

699,-

Herre

Force

Dame

Skoen til den vede klatrer p de lange dage i svel boulderen, som p ruten! Herre- og damemodel.

749,-

Feroce

Superprcis sko - nr kun det bedste er godt nok!

999,-

Kbenhavn - Roskilde - Odense - rhus - Aalborg - www.friluftsland.dk - 33 14 51 50