KEMI 2000 B-(+A)-NIVEAU

Kemiske reaktioners hastigheders s.9-23

Reaktionshastighed - Kemiske reaktioners hastigheder afhnger af, hvilke stoffer der reagerer. - Man kan mle et stofs koncentration ved at mle oplsningens absorption af lys i et spektrofotometer. - Brom i en sur oplsning reagerer proportionalt med tiden. Reaktionen bliver langsommere og langsommere, efterhnden som tiden gr. 5Br - + BrO3- + 6H+ 3Br2 + 3H2O. 5Br - + BrO3- + 6H+ er reaktanter, imens 3Br2 + 3H2O er produkter. - Reaktanternes koncentrationer aftager under reaktionen. - Hastigheden kan defineres som tilvksten af koncentrationen pr. tid: v = [..] / t v = k * [..] hvor k er hastighedskonstanten, som er forskellig for de forskellige stoffer. Man finder den gennemsnitlige reaktionshastig i det tidsinterval. - En kemisk reaktions hastighed kan defineres som tilvksten af et reaktionsprodukts koncentration pr. tid eller som formindskelsen af en reaktants koncentration pr. tid. Koncentrationernes betydning for reaktionshastigheden: Reaktionshastigheden afhnger af: 1. Reanternes koncentrationer - Partikel, som er flles betegnelse for molekyler og ioner. (atomer, selvstndig enhed) - For at to partikler kan reagere med hinanden m de stde sammen. Men det er dog kun de voldsomste som frer til en reaktion. - Jo strre de reagerede partiklers koncentrationer er, desto flere sammenstd sker der pr. tid, og desto strre reaktionshastighed. - Reaktionshastigheden afhnger af koncentrationerne pga. af [H+]2. Strrelsen af [H+] har betydning for reaktionshastigheden. - k, hastighedskonstanten afhnger af temperaturen. 2. En reaktants overfladeareal (heterogene reaktioner) - Jo strre overfladeareal gr at der er mere som reagerer, og derved gr det hurtigere. 3. Temperaturen - Temperaturen gr at reaktionen er hurtigere, da partiklerne vil bevge sig hurtigere, og derved vil der opst flere sammenstd. 4. Tilstning af katalysator. - En katalysator er et stof som fremmer reaktionshastigheden, men indgr ikke selv i reaktionen. Heterogene reaktioner: - En reaktion er homogen, hvis alle reaktionsdeltagerne indgr i en homogen blanding, foregr enten i en oplsning eller i en gasblanding. - Hvis reaktionsdeltagerne ikke befinder sig i samme fase, kaldes reaktionen heterogen. F.eks.: Mg(s) + 2H+(aq) Mg2+(aq) + H2(g) Reaktanterne befinder sig i hver sin fase. H+(aq) stder ind p grnseoverfladen. Hvis magnesiummet bliver findelt (fr et strre overfladearel) kan reaktionen g hurtigere.

Hvis en reaktion foregr p grnsefladen mellem de to faser, stiger reaktionshastigheden med stigende areal af grnsefladen. Reaktionsmekanisme: - I nogle reaktioner indgr der mange partikler, f.eks. 5Br- + BrO3 + 6H+ 3Br2 + 3H2O Reaktionsskemaet angiver, hvordan start og slut ser ud. Reaktionen sker i flere trin. A + 2B C + D + E De store bogstaver er molekyler eller ion. Reaktionen kan forlbe i 3 trin: A+BC+X (bimolekylr) X D + Y (unimolekylr) B+YE (bimolekylr) X og Y er mellemprodukter, de er ustabile, s de kan ikke isoleres fra reaktionsblandingen. De har kort levetid; de reagerer hurtigt videre. - De enkelte reaktionstrin kaldes elementarreaktioner. De fortller hvordan processen forlber. - Den langsomste af elementarreaktionerne kommer til at bestemme hele reaktionens hastighed. flaskehals. Forlbet af en elementarreaktion: - Et kemisk system kan beskrives makroskopisk eller mikroskopisk. Makroskopisk er nr man betragter systemet som helhed, hvor man beskrive systemets tilstand ved at angive dets temperatur, tryk, stofsammenstning, energi osv. Mikroskopisk er nr man betragter de enkelte atomare partikler, som systemet bestr af, man kan angive partiklernes positioner i forhold til hinanden, og deres hastigheder. Partiklernes kinetiske energi og potentiel energi. F.eks. aftager den potentielle energi, nr to atomer tiltrkker hinanden og danner en kovalent binding. Modsat ges den potentielle energi, hvis bindingen sprnges. - N + M L N M + L (bimolekylr elementarreaktion, hvor N og ML stder sammen. Der sprnges en kovalent binding mellem M og L samtidig med at der dannes en kovalent binding mellem N og M. - Stor kinetiske energi lille kinetisk energi (stor potentiel energi) stor kinetisk energi - Reaktionen kan kun ske, hvis sammenstdet er voldsomt. Men partiklerne skal ogs vende rigtigt. Et eksempel p en bimolekylr elementarreaktion: - Reaktionen mellem hydroxidioner og iodmethan: OH- + CH3I CH3OH + IReaktionen foregr i et enkelt trin, en bimolekylr elementarreaktion. Ligesom N og ML. Temperaturens betydning for reaktionshastigheden: - En kemisk reaktions hastighed ges betydeligt, nr temperaturen hves. F.eks. zink som er meget hurtigere med en varm syreoplsning end kold. - Hydrogen og oxygen reagerer ikke ved stuetemperatur, men ved opvarmning (antnding) fr reaktionen mellem de to stoffer et eksplosionsagtigt forlb. - En meget hurtig reaktion fr langtfra fordoblet hastigheden, hvorimod hastigheden for en meget langsom reaktion mere end fordobles ved 10 graders temperaturforgelse.

Nr temperaturen hves ges reaktionshastigheden. Ved en temperaturforgelse sker en stor stigning i antallet af partikler, som har srlig stor fart og dermed srlig stor kinetisk energi. Dette bevirker, at der ved hjere temperatur er en strre brkdel af sammenstdene, som er tilstrkkelig voldsomme til at reaktionen forlber. Katalyse: - Man kan forge reaktionshastigheden ved at tilstte en katalysator. - En katalysator er et stof, som forger reaktionshastigheden uden selv at forbruges ved reaktionen. - Homogen katalyse: Katalysatoren og reaktanterne indgr i en homogen blanding. - Heterogen katalyse: Katalysatoren er heterogent blandet med reaktionen. - F.eks. Iod som katalysator: H2O2 + I- H2O + IO- , derefter H2O2 + IO- H2O + O2 + ISummen af de to giver: 2H2O2 2H2O + O2 , hvor der ikke indgr Iod. - Katalysatoren snker aktiveringsenergien, og derfor behver sammenstdene ikke vre s voldsomme. - Ved en homogen katalyse afhnger reaktionsdygtigheden af katalysatorens koncentration. - Ved en heterogen katalyse afhnger reaktionsdygtigheden af katalysatorens overfladeareal. - I biologien kaldes de for enzymer. Enzymer delgges ved varme. Derfor er det farligt at f hj feber.

Kemisk ligevgt s.24-41

En kemisk ligevgt: - Reaktionen mellem hydrogen og iod: H2(g) + I2(g) 2HI(g). reaktionen gennemfres ved hj temperatur, da iod er p gasform. - Reaktionsdeltagernes koncentrationer har ndret sig. Langsom reaktion. - Den aktuelle koncentration defineres p samme mde som koncentrationen i en oplsning. - Reaktionsskemaet koefficienter ndrer sig: [H2] og [I2] aftager lige meget, mens [HI] vokser dobbelt s meget som [H2] og [I2] aftaget. - Reaktionerne er modgende, men efter 7 timer er reaktionen kommet i ligevgt og det skrives med . (Dynamisk ligevgt) - Ligevgtskonstanten Kc kan beregnes. Vrdien afhnger af temperaturen. Ligevgtsloven: - En ligevgt er homogen, hvis ligevgtsblandingen er en homogen blanding. - aA + bB + cC + dD + - Derved vil ligevgtskonstanten hedde: Kc = ([C]c * [D]d) / ([A]a * [B]b) - Gasser og faste stoffer medtages ikke i ligevgtskonstanten. Betydningen af ligevgtskonstanten: - reaktanter produkter - Reaktionen startes ved at blande reaktanterne sammen, nr ligevgten har indstillet sig, er reaktionsbrken lig med reaktionens ligevgtskonstant Kc. - Reaktionsprodukterne indgr i tlleren, imens reaktanternes koncentrationer indgr i nvneren. - Hvis der er en meget stor ligevgtskonstant, er brkens tller strre end nvneren og derfor er reaktanterne nsten fuldstndigt omdannet til reaktionsprodukterne. Dvs. at ligevgten ligger langt mod hjre.

Omvendt og reaktionen ligger langt mod venstre. Hvis man bytter om p venstre og hjre i et reaktionsskema fr man den reciprokke (gensidige) vrdi. - Et kemisk system kaldes ustabilt, nr det ikke er i ligevgt, men hvis reaktionshastigheden er uendelig lille, er systemet holdbart. - Hvis man tilstter en katalysator indstiller ligevgten sig hurtigt. Det viser sig, at katalysatoren ikke pvirker ligevgtsblandingens sammenstning. Kc ndres ikke. Tilsttes en katalysator, ndres de to modgende reaktioners hastigheder lige meget. Ikke-ligevgt: - aA + bB + cC + dD + - Hvis systemet ikke er i ligevgt, er reaktionsbrken lig med reaktionens ligevgtskonstant Kc. De to modgende reaktioner forlber med samme hastighed. - Hvis der ikke er ligevgt, vil den ene af de to modgende reaktioner vre dominerende, dvs. systemets sammenstning ndres. Systemet nrmer sig ligevgtstilstanden, og nr der er get tilstrkkelig lang tid, vil systemet vre i ligevgt. - ([C]c * [D]d) / ([A]a * [B]b) < Kc Reaktionen gr mod hjre c * [D]d) / ([A]a * [B]b) > K - ([C] Reaktionen gr mod venstre c ndring af et stofs koncentration: - Systemet er i ligevgt inden vi laver indgrebet. - H2(g) + I2(g) 2HI(g). - Der tilsttes H2. Da H2 indgr i nvneren, bevirker tilstningen at brken bliver mindre og der bliver en forskydning mod hjre, da systemet er ude af ligevgt. Men ligevgten indstiller sig igen. - Forskydningen formindsker virkningen af indgrebet, fordi [H2] falder lidt igen. - Et ydre indgreb i et ligevgtssystem fremkalder en forskydning, som formindsker virkningen af indgrebet. Le Chateliers Princip - Man kan ogs nedstte koncentrationen af en reaktionsdeltager. F.eks. at tilstte et stof som reagerer med H2 i en hurtig kemisk reaktion. Indgrebet er en formindskelse af [H2]. Forskydning mod venstre. Beregning af en forskydning: - se side 36 Volumenndringer (trykndringer): - En ndring af systemets volumen medfrer en ndring af alle reaktionsdeltagernes koncentrationer, og det vil bringe flere systemer ud af ligevgt. - Ved ndring af volumen i en oplsning kan der tilsttes mere af det rene oplsningsmiddel (fortynde oplsningen). - For gasligevgte kan man ndre beholderens volumen. - Hvis volumen halveres vil begge koncentrationer fordobles. Reaktionsbrkens tller bliver 22=4 gange strre, mens nvneren kun bliver 2 gange strre. Forskydning mod venstre. - Forskydningen kan beregnes, f.eks. NO2-molekyler bliver til N2O4-molekyler. - Ved indgrebet har vi fordoblet molekylettheden i systemet.

Hvis man ger systemet volumen (fortynder), giver forskydningen en forgelse af det samlede antal molekyler. Reaktioner i gastilstanden bevirker en ndring af systemets volumen, at trykket ndres. En formindskelse af volumen er en forgelse af trykket. En forgelse af trykket giver en forskydning, som formindsker det samlede antal molekyler, og derved modvirkes trykforgelsen.

Temperaturndringer: - Ligevgtskonstanten er afhngig af temperaturen. Hvis temperaturen hves, sker der en forskydning i den endoterme reaktions retning. Hvis temperaturen snkes, sker der en forskydning i den exoterme reaktions retning. F.eks. N2O4 (g) 2NO2 (g) Reaktionen mod hjre er endoterm, og mod venstre exoterm. Ved opvarmning bliver blandingen mere brun, dvs. der sker en forskydning mod hjre: endoterme. Ved afkling sker der en forskydning i den exoterme reaktions retning. KC vokser i dette tilflde med at temperaturen vokser. Hvis vi hver systemets temperatur, modvirkes temperaturforhjelsen ved en forskydning i den endoterme retning.

Oplsningsmidlet som reaktionsdeltager: - Hvis man oplser eddikesyre med vand, reagerer nogle af eddikesyremolekylerne med vand: CH3COOH + H2O CH3COO- + H3O+ Oplsningsmidlet optrder som reaktionsdeltager. Det anvendes i strre mngder end de vrige reaktionsdeltagere. En blanding indeholder stofferne A, B og C. Molbrken for stoffet A betegnes (A), og den er defineret som stofmngden af A divideret med den samlede stofmngde i blandingen: (A) = n(A) / (n(A) + n(B) + n(C)) (A) = 1 (rent stof) - Ligevgtskonstanten betegnes Ks, da eddikesyre er en syre. - Nr vi stter vands molbrk til 1, siger vi at dets virkning p ligevgten svarer til den virkning, som rent vand ville have. - Oplsningsmidlet fr srbehandling ved opskrivningen af ligevgtsloven: - Oplsningsmidlet indgr i reaktionsbrken med sin molbrk. I en meget fortyndet oplsning sttes molbrken lig med 1.

Syre-basereaktioner s.42-61
Syrer og baser: - definition: protonoverfrelse fra syren til basen

Nr man blander en syre og en base s fr man ALTID vand og salt.

Hvis man blander: H2O + NH3 OH- + NH4+. Det er en syrebaseligevgt. Hvor der overfres et H+ fra H2O til NH3. En syre er et molekyle eller en ion, som kan afgive en proton. Man overfrer fra syre til base (H+) En base er et molekyle eller en ion, som kan optage en proton. Basen kan modtage en proton. En syrebasereaktion er en protonoverfrelse. syre1 + base2 syre2 + base1 S1 + B2 S2 + B1 Syre1 og base1 kaldes korresponderende syre-basepar. Syren H2O korresponderer til basen OH-. Protonen er en ngen atomkerne, som ikke kan eksistere frit i et kemisk system. Derfor kan en syre kun afgive en proton hvis der er en base til stede som kan optage protonen. En syre-basereaktion kaldes ogs en protolyse. Ordet protolyt anvendes som fllesbetegnelse for syrer og baser. Hvis en protolyt bde er en syre og en base, kaldes den en amfolyt = kan optrde som bde syre og base. Afgiver og kan optage. (f.eks. H2O). Hvis man blander en syre og en base i en vandig oplsning vil reaktionen forlbe uhyre hurtigt. Den vil vre net til ligevgt mindre end en milliontedel sekund efter blandingen.

Vands autoprotolyse. pH og pOH: - Vand er en amfolyt, og vand kan derfor reagere i en protolyse med sig selv: H2O + H2O OH- + H3O Ligevgten ligger langt mod venstre. Ligevgtsloven giver: [H3O+] * [OH-] = Kv Dette glder kun i fortyndede vandige oplsninger og i rent vand. Vands molbrk = 1 [H3O+] = [OH-] = 1,0 * 10-7 M [H3O+] * [OH-] = (1,0 * 10-7 M) * (1,0 * 10-7 M) = 1,0 * 10-14 M2 pKv = -logKv Autoprotolyseligevgten srger for, at produktet af de to ionkoncentrationer holder sig konstant. Hvis man ger [H3O+] ved at tilstte syre til oplsningen, forskydes autoprotolysen mod venstre, hvorved [OH-] bliver mindre. En oplsnings pH-vrdi: pH = -log[H3O+]

Sur oplsning: Neutral oplsning: Basisk oplsning: -

[H3O+] > 1,0 * 10-7 M [H3O+] = 1,0 * 10-7 M [H3O+] < 1,0 * 10-7 M

pH < 7 pH = 7 pH > 7

pH for rent vand: pH = -log (1,0 * 10-7) = 7 pH-skalaen gr fra 1-14 Produktet af [H3O+] og [OH-] er en konstant, H3O+ er den dominerende af de to ioner i sur oplsning, imens OH- er i en basisk oplsning. pH er et ml for oplsningens surhedsgrad. Surhedsgraden vokser, hvis man gr pH mindre. pH vedrrer vandige oplsninger, pH-vrdien fortller os om H3O+ koncentrationen i oplsningen. Oplsnings pOH-vrdi: pOH = -log[OH-]

- - log[H3O+] * - log[OH-] = - logKv

pH + pOH = pKv

- pH + pOH = 14 (ved 25 grader) Mling af pH: - pH mles med en pH-meter. pH-meter er et voltmeter med meget stor resistans. Det er forbundet til to elektroder, en glaselektrode og en calomelelektrode, som dyppes i den oplsning, hvis pH man skal mle. - Spndingsforskellen mellem de to elektroder afhnger af oplsningens pH, og pH-vrdien kan aflses p pH-metret. - Inden man mler med et pH-meter dryppes elektroderne i en oplsning med njagtig kendt pH-vrdi. - Hvis man har mlt en oplsnings pH, kan man beregne [H3O+]. Af pH-definitionen fr vi: [H3O+] = 10-pH Syrestyrke: Vi anvender S, som betegnelsen for en syre. Styrken defineres ud fra syrens reaktion med vand: S + H2O B + H3O+ - Syre-baseligevgten indstiller sig hurtigt, hvis vi anvender ligevgtsloven og stter vands molbrk lig med 1, fr vi: Ks = ([B] * [H3O+]) / [S] Vandet er vores oplsningsmiddel. Og H2O gr ud med hinanden, da de er p begge sider af brken. Ligevgtskonstanten Ks er et ml for syrens styrke. Den kaldes syrens styrkekonstant. Den er uafhngig af syrens koncentration i oplsningen. En syre med meget lille Ks-vrdi reagerer nsten ikke med vand. Ligevgten ligger langt mod venstre.

En strk syre har en meget stor Ks-vrdi. Den reagerer s godt som fuldstndigt med vand, dvs. at ligevgten ligger meget langt mod hjre. Hydrogenchlorid, svovlsyre og salpetersyre er de tre klassiske strke syrer. Oxoniumionen regnes som en strk syre.

En monoprot syre er en syre som kun kan afgive n proton. F.eks. HCl og CH3COOH En diprot syre kan afgive to protoner. F.eks. H2SO4 En triprot syre kan afgive tre protoner. F.eks. H3SO4. H3SO4 H2SO4- HPO42- PO43Til hvert trin hrer der en Ks-vrdi. Ks1 , Ks2 , Ks3 . Styrkekonstanterne for phosphorsyre. Ks1 for phosphorsyre, Ks2 for dihydrogenphosphation, Ks3 for hydrogenphosphation.

- Styrkeeksponenten til syre : pKs = -logKs

Syrer: H2SO4 Svolvsyre - strk HCl Saltsyre - strk HNO3 Saltpetersyre - strk H3PO4 Fosforsyre - middelstrk CH3COOH Eddikesyre - svag Baser: NaOH Natriumhydroxid strk KOH Kaliumhydroxid - strk NH3 Ammoniak svag En strk syre har en lille pKs-vrdi

Basestyrke: - Basens reaktion med vand og ligevgtsloven, til at definere basestyrken: B + H2O S + OHKB = ([OH-] * [S]) / [B] KB er styrkekonstanten for basen B. Styrkeeksponenten pKB: pKB = -logKB

Ammoniak: H2O + NH3

OH- + NH4+

KB = 1,78 * 10-5 M

Korresponderende syre-basepar: - Der er en sammenhng mellem syrestyrken og basestyrken, nr man betragter et korresponderende syre-basepar. Der er en sammenhng mellem KS for syren S1, og KB for syrens korresponderende base B1 Hvis man oplser S1 i vand. S1 reagerer kun delvist med vand, og der dannes noget B1, som derefter kan reagere med vand. lynhurtig ligevgt. Korresponderende syre-basepar: KS * KB = KV Ved 25C: KS * KB = 1,0 * 10-14 M2 pKS + pKB = pKV pKS + pKB = 14,00

Da produktet af [H3O+] og [OH-] i alle fortyndede oplsninger er lig med KV, fr vi:

Til en strk syre korresponderer en uhyre svag base, og til en middelstrk syre korresponderer en meget svag base. Grnserne mellem de forskellige styrkebetegnelser gr ved pK-vrdierne: 0 4 10 14

Beregning af pH i syreoplsninger: - Dette glder, hvis det er en syre i rent vand. Oplsning af en strk syre: - Syren = S, den reagerer fuldstndigt med vand.

Der dannes n H3O+ for hver S, og derfor bliver H3O+ lig med cs. pH = -log cs oplsning af monoprot, strk syre. Hvis koncentrationen er : (cs < 10-6 M) kan formlen ikke bruges. Ved store koncentrationer af f.eks. 0,10 M H2SO4, ligger ligevgten langt mod venstre, mens ligevgten ligger langt mod hjre ved sm koncentrationer f.eks. 1,0 * 10-4 M H2SO4.

Oplsning af en svag syre: Den svage syre S oplses i vand, og ligevgten indstiller sig: S + H2O B + H3O+

Der oplses meget af syren i vand, s dens formelle koncentration bliver cs. Koncentrationerne fr reaktionen og ved ligevgt anfres under koncentrationsskemaet:

Pga. syrens reaktion med vand bliver dens koncentration mindre end cs. For hver S, som forsvinder, dannes der n B. Derfor: [S] = cs [B]. Da B og H3O+ dannes i forholdet 1:1 er [B] = [H3O+]. S kommer ligevgtsudtrykket til at hedde: KS = [H3O+]2 / (cs - [H3O+]). Da det er en svag syre, vil vi finde pH ved at benytte formlen: pH = * (pKS log cs) oplsning af svag syre Bruges ogs til middelstrksyre.

Beregning af pH i baseoplsninger: - Dette glder, hvis det er en base i rent vand. Oplsning af en strk base: - Oplsning af en metalhydroxid i vand: Me(OH)x (s) Mex+ (aq) + xOH- (aq) - Me(OH)x er en general formel for en metalhydroxid. Det kan f.eks. vre NaOH (x=1) er BaOH (x=2). Stoffets formelle koncentration i oplsningen kaldes cB. Af reaktionsskemaet fs: [OH-] = x * cB Dette sttes ind i pOH = -log[OH-]: - pOH = -log(x * cB) oplsning af Me(OH)x - Herefter kan pH beregnes ved at bruge: pH + pOH = 14 Oplsning af en svag base: - Det samme som stod ved oplsning af svag syre glder, derfor kan formlen ogs anvendes p svag base: - pOH = * (pKB log cB) oplsning af svag base Titrering af strk syre med strk base: - En HCl syre titreres med en NaOH-oplsning: HCl + NaOH NaCl + H2O 1 mol HCl er kvivalent med 1 mol NaOH. Ved sammenblanding af kvivalente mngder fr vi en NaCl-oplsning og det er en neutral oplsning. Na+ er uden syre-baseegenskaber, men Cl- er en meget svag base. HCl er en strk syre, og den indeholder H3O+ og Cl-, mens NaOH-oplsningen indeholder Na+ og OH-. Der er tale om en reaktion mellem H3O+ og OH-: H3O+ + OH- 2H2O Denne reaktion sker, hver gang man blander en oplsning af en strk syre med en oplsning af en strk base. Det er en neutralisationsreaktion. Se eksempel 7, s.60-61.

Heterogene ligevgte s.69-76

Eksempler p heterogene ligevgte:

En ligevgt kaldes homogen, hvis alle reaktionsdeltagere befinder sig i samme fase. Det kan enten vre i en oplsning eller i gastilstanden. - En ligevgt kaldes heterogen, hvis reaktionsdeltagerne befinder sig i forskellige faser. - Eks: ren heptan til en oplsning af Br2 i vand (bromvand). Da de to ikke er blandbare giver det er tofasesystem. Rystes blandingen, gr det meste af bromet op i heptanfasen. Efter nogen tids omrystning er der ligevgt mellem brom i vandfasen og brom i heptanfasen. Ligevgtsloven glder ogs her: Br2 (aq) Br2 (heptan) K = [Br2 (heptan)] / [Br2 (aq)] K er meget strre end 1, dvs. at brom er meget lettere oplseligt i heptan end i vand. Nr man ryster blandingen sker der en ekstraktion (udtrkning) af brom fra vand over i heptan. - Nr et stof fordeler sig mellem to vskefaser, er der en fordelingsligevgt, og ligevgtskonstanten K kaldes fordelingsforholdet. - Forsget kunne ogs gres med Iod, som stof og i vandig oplsning. S.69-70 - Ved opskrivning af ligevgtsloven skal man udelade rene stoffer p fast form eller vskeform. Oplselighedsprodukt: - Hvor tungtoplsligt er et salt i ligevgt med ioner i en vandig oplsning: AgCl(s) Ag+(aq) + Cl-(aq) [Ag+] * [Cl-] = K0 (AgCl). Ved opskrivning af ligevgtsloven har jeg udeladt faste stoffer. Ligevgtskonstanten K0 kaldes stoffets oplselighedsprodukt. - Eks: kunne vre: Mg(OH)2 (s) Mg2+ (aq) + 2OH- (aq) [Mg2+] * [OH-] = K0 (Mg(OH) 2) - Det produkt af ionkoncentrationerne, som ligevgtsloven angiver, kaldes ionproduktet. - Efter ionproduktets strrelse skelner man mellem 3 tilflde, (AgCl bruges som eks.): [Ag+] * [Cl-] > K0 (AgCl) Overmttet oplsning +] * [Cl-] = K (AgCl) [Ag Ligevgt: mttet oplsning 0 +] * [Cl-] < K (AgCl) [Ag Umttet oplsning 0 - Hvis et stof er overmttet er det hele blandet sammen, hvis det er mttet er der ligevgt mellem stoffet og oplsningen, hvis det er umttet er der ikke frt nok stof ind i systemet. - Hvis man vil fremstille et salt ved en fldningsreaktion, skal man blande de pgldende ioner i s store koncentrationer, at ionproduktet bliver strre end oplselighedsproduktet. (Der sker en udfldning indtil oplsningen er mttet). - Krystallisationen startes ved podning, dvs. at der tilsttes en lille krystal af stoffet. Indgreb i oplseligehedsligevgt: - Eks: AgCl(s) Ag+(aq) + Cl-(aq) [Ag+] * [Cl-] = K0 (AgCl) Hvis vi gr chloridkoncentrationen strre, sker der en forskydning mod venstre, da ionproduktet bliver strre. Systemet er ude af ligevgt! Der udfldes slvchlorid indtil ionproduktet atter er lig med ligevgtskonstanten (oplselighedsproduktet). Slvchlorid er alts mindre oplseligt i en chloridholdig oplsning end i rent vand. Tilsttes der ammoniak til en mttet slvchloridsoplsning, Ammoniak binder slvionerne komplekst:

Ag+(aq) + 2NH3(aq) Ag(NH3)2+ (aq) Kk=1,7*107 M-2 Den store kompleksitetskonstant viser, ar kompleksdannelsen er meget effektiv. Hvis der anvendes overskud af ammoniak, bliver der kun relativt f frie slvioner tilbage i oplsningen. Tilsttelsen af ammoniak giver en betydelig formindskelse af [Ag+] og dermed ionproduktet - Nr ionproduktet gres mindre end oplselighedsproduktet, sker der en forskydning mod hjre, dvs. der oplses mere slvchlorid. Kalk og hrdt vand: - Kalk er tungtoplsligt i vand - Kalk i ligevgt med en vandig oplsning: CaCO3 (s) Ca2+(aq) + CO32- (aq) K0(CaCO3) = 8,7 * 107 M-2 Carbonationen er en base, hvis vi tilstter syre, gr vi carbonatkoncentrationen mindre. - Det bruser, nr man hlder syre p kalk. Det skyldes dannelsen af gasformig carbondioxid. - Reaktionen mellem kalk og syre: husholdning, syreregn osv. - Rodzonen er de verste jordlag, hvor planternes rdder befinder sig. Der dannes der CO2. og nr regnvand siver igennem jorden oplses en del af CO2 i vandet. Det omdannes til kulsyre. Ned igennem jorden oplser kulsyren kalk og det bliver frt ned i grundvandet. - Oplseligheden af CO2 bliver mindre, hvis vandet opvarmes. - Vand har hrdhedsgrader: (dH) - I vaskepulver forekommer der phosphat, som er et plantenringsstof. Derfor m det ikke udledes til naturen, da det stimulerer vksten af alger. - I et rensningsanlg fjerner man phosphationerne ved at tilfre FeSO4. Fldningsreaktion.

Struktur og egenskaber s.106-123

Polre og upolre molekyler: - Et molekyle er en lille, selvstndig mngde stof. - Hvis et stof bestr af molekyler, skal den kemiske formel angive molekylets sammenstning. - Det er ikke-metallerne, som indgr i molekyler. Atomerne i et molekyle er bundet sammen med kovalente bindinger. (elektronparbinding). - Elektronegativiteten er atomets evne til at tiltrkke det flles elektronpar. - Et molekyle indeholder en eller flere kovalente bindinger, som enten kan vre upolre eller polre. - Et molekyle kaldes polrt, hvis det p grund af en skv elektronfordeling har en positiv og en negativ side. + - Et polrt molekyle siges at vre en elektrisk dipol p grund af de to elektriske poler. HCl er et polrt molekyle, imens H2 er upolrt. ..

Organisk kemi s. 124-164

Alifatiske carbonhydrider er kdeformede, dvs. at C-atomerne er bundet sammen i en uforgrenet eller forgrenet kde. - Se noter fra C-niveau. - Tetraederstruktur: C med 4 bindinger har bindingsvinklen 109 - Planstruktur: C med 3 bindinger (dobbeltbinding) har bindingsvinklen 120 - Linerstruktur: C med 2 bindinger (trippelbinding) har bindingsvinklen 180 - Navngivningen er fastslet af det engelske IUPAC (International Union of Pure and Applied Chemistry) - En methylgruppe er en radikal, dvs. den har en uparret elektron. - Alicycliske carbonhydrider minder i opbygningen om de alifatiske carbonhydrider. - Benzen er en aromatiske carbonhydrid, som har et delokaliseret elektronsystem. Carbonhydridernes egenskaber: - Upolre stoffer, holdes kun sammen af londonbindinger. Derfor er kogepunkterne lave sammenlignet med andre stoffer med tilsvarende molekylestrrelse. - De 4 frste alkaner er gasser ved stuetemperatur og atmosfretryk. - Uforgrenede alkaner med 5-16 C-atomer er vsker, mens de uforgrenede alkaner med mere end 16 C-atomer er faste stoffer. - Kogepunktet falder med stigende forgrening, jo mere udstrakt molekylet er, desto hjere er kogepunktet. - Kogepunkterne for en alken, en alkyn eller et cyclisk carbonhdrid svaret til kogepunkterne for en alkan med samme molekylestrrelse. - Letoplselige i upolre oplsningsmidler og s godt som uoplselige i vand. - Indeholder hydrofobe C-H-grupper og ingen hydrofile grupper. - Alle carbonhydrider kan brnde. Ved en fuldstndig forbrnding dannes CO2 og H2O: CH4 + 2O2 CO2 + H2O eller 2C8H18 + 25O2 16CO2 + 18H2O Ved lufttilfrelse fr man en ufuldstndig forbrnding. Da der dannes en giftig gas (kulilte) eller sod, dvs. carbon. Aromatiske carbonhydrider er tilbjelige til at danne sod ved forbrndinger, det er afbrndingen af benzen: 2C6H6 + 2O3 12C + 6H2O Der kan ogs dannes PAH ved ufuldstndig forbrnding, som er krftfremkaldende. - Naturgas bestr af de gasformige alkaner, dvs. alkaner med et til fire C-atomer. Deriblandt et methan (90% af dansk natur). - Flaskegas og autogas bestr af propan og butan. - Benzin og andre olie bestr ogs af carbonhydrider. De vigtigste organiske reaktionstyper: Substitutionsreaktioner:

Ved en substitutionsreaktion udskiftes et atom (eller en atomgruppe) med et andet atom (eller atomgruppe). Eks: Methan og chlor: CH4 + Cl2 CH3Cl + HCl Her udskiftes et H-atom med et Cl-atom, og der dannes chlormethan Eks: CH3Cl + Cl2 CH2Cl2 + HCl Eks: C7H16 + Br2 C7H15Br + HBr Aromatiske stoffer kan deltage i nogle specielle substitutionsreaktioner, som kaldes aromatiske substitutionsreaktioner. Eks: Nitrering: C6H6 + HNO3 C6H5NO2 + H2O. Nitrering af benzen kan gennemfres med en blanding af konc. Salpetersyre eller konc. Svovlsyre. Eks: Bromering: Hvis man tilstter rent brom til en blanding af tr (dvs. helt vandfri) benzen og jernpulver: C6H6 + Br2 C6H5Br + HBr. Ved reaktionen mellem jern og brom dannes der lidt FeBr3, der fungerer som katalysator for reaktionen mellem brom og benzen. Chlor reagerer p samme mde som brom med aromatiske carbonhydrider.

Additionsreaktioner: - Ved en additionsreaktion lgges der noget til et organisk stof under sprngningen af den ene af bindingerne i en dobbeltbinding (eller trippelbinding). - Dvs. at det kun er alkener og alkyner, som kan vre med i en additionsreaktion. Eks: CH3-CHCH2 + Br2 CH3-CHBr-CH2Br Eks: CHCH + Br2 CHBr=CHBr - Disse reaktioner forgr ved at alkenen eller alkynen ledes til en oplsning af brom. Hvis der anvendes overskud af alkenen eller alkynen, mister oplsningen helt sin farve. - Stoffer der kan deltage i additionsreaktioner kaldes for umttede. - Hvis der skal adderes vand, skal det foreg under tryk, og der skal bruges en katalysator for at f processen til at lbe. - Stoffer, der indeholder treleddede ringe, kan deltage i en slags additionsreaktion, hvor der sker en ringbning: C3H6 + Br2 CH2Br-CH2-CH2Br. P grund af at bindingsvinklen kun er p 60 er der ringspnding i den treleddede ring, og derfor forlber reaktionen Additionen foregr hurtigere end substitutionen. Het anbringes p det C som har flest Her i forvejen. -

Eliminationsreaktion. - Ved en eliminationsreaktion fraspaltes der et mindre molekyle fra et organisk stof under dannelse af en dobbeltbinding (eller en tripelbinding). - Alts er en eliminationsreaktion det modsatte af en additionsreaktion. Eks: CH3-CH2OH CH2=CH2 + H2O Reaktionen kan gennemfres ved at opvarme en blanding af ethanol og konc. Svovlsyre til ca. 170C. Oversigt over carbonhydridernes kemi: Alle carbonhydrider kan brnde (s godt som alle organiske stoffer er brndbare). Derudover kan man sige flgende om de forskellige gruppers egenskaber. - Alkaner kan reagerer i sustitutionsreaktioner med chlor og brom ved opvarmning eller bestrling. Bortset derfra er alkanerne ret reaktionstrge. - Alkener kan deltage i additionsreaktioner, og alkenerne m derfor karakteriseres som reaktionsvillige stoffer. - Cycloalkaner minder om alkanerne. En undtagelse er cyclopropan, som er ret reaktionsdygtige p grund af ringspndingen. - Cycloalkener reagerer som alkener.

Aromatikse carbonhydrider m karakteriseres som temmelig reaktionstrge stoffer. De deltager normalt ikke i additionsreaktioner. Derimod kan de bringes til at reagere i srlige aromatiske substitutionsreaktioner. Desuden kan de naturligvis brnde. De er tilbjelige til at brnde med strkt sodende flamme. Eksempler p halogenforbindelser: - Halogenerne er fllesbetegnelse for grundstofferne i 7. hovedgruppe. - Hvis man i et carobonhydrid erstatter et eller flere hydrogenatomer med halogenatomer, fr man en organisk halogenfobindelse. - Opganiske oplsningsmidler er sundhedsskadelige, og der er srlig grund til at vre p vagt over for de chlorholdige oplsningsmidler. Dampe fra disse kan indndes, hvorefter at de bliver sendt ned i lungerne, hvor stofferne optages i blodet og fres rundt i organismen. - Chlorholdige oplsningsmidler er meget tungtoplselige i vand, og de vil derfor opkoncentreres i fedtholdige vv, f.eks. nervesystemet. Kan medfre smerter, hovedpine osv. - Mange forskellige former for bedvelse er blevet brugt igennem rene, men i dag bruger man halotan. Polymerisation af alkener: - Alkenerne spiller en vigtig rolle i den kemiske industri. Man fremstiller alkener ved cracking af alkaner fra rolie (eller naturgas). Ved processen spaltes strre molekyler til mindre: C16H34 C6H14 + C5H10 + C3H6 + C2H4 3 ud af 4 er alkener En cracking gennemfres ved hj temperatur med anvendelse af katalysatorer. - Der fremstilles store mngder af ethen og propen ved cracking. - Fremstilling af plastic sker ved polymerisation. - Ved en polymerisation bindes mange sm molekyler sammen til et stort molekyle, som kaldes en polymer: Eks: CH2=CH2 + CH2=CH2 + CH2=CH2 -CH2-CH2-CH2-CH2-CH2-CH2- - Det stof, man polymeriserer kaldes en monomer. - Ved reaktionen polymeriseres monomeren ethen til en kdeformet polymer, som kaldes polyethen. kemisk set er det en alkan. Den kan brnde, men er ellers meget lidt reaktionsdygtig. - Kden er meget lang, og den indeholder mske 5000 C-atomer. - Polyethen anvendes til plasticposer. - Man kan starte en polymerisation ved at anvende en initiator, (igangstter). Det kan vre et stof, som spaltes til to radikaler ved ophedning. Radikaldannelse: R-R R + R Der kan ske en reaktion mellem radikalet og et molekyle af monomeren: R + CH2=CHX R-CH2-CHX Den nye radikal kan nu reagere med endnu et molekyle: R-CH2-CHX + CH2-CHX R-CH2-CHX-CH2-CHX P denne mde kan kden vokse og vokse. Dette hedder en radikalpolymeristation. platicfremstilling. Hydroxyforbindelser: Alkoholer og phenoler: - Hvis man udskifter et H-atom med en OH-gruppe (en hydroxygruppe) fr man formlen for en hydroxyforbindelse. - Der er to typer hydroxyforbindelser, nemlig alkoholer og phenoler.

- I en phenol er der OH-gruppen bundet til et C-atom, som sidder i en aromatisk ring. - I en alkohol er OH-gruppen bundet til et alifatisk C-atom. Alkoholernes opbygning og navngivning: - endelse ol. Alkohol - De simpelste: methanol CH3OH, ethanol CH3-CH2OH, 1-propanol og 2-propanol - Methanol kaldes ogs trsprit, mens ethanol kaldes sprit eller alkohol. - Man skelner mellem primre, sekundr og terire alkoholer:

primr

sekundr

tertir

R str for radikal. Det kan f.eks. vre en methyl-, ethyl-, phenylgruppe osv. R1 og R2 angiver radikaler, der kan vre ens eller forskellige. Tilsvarende glder for R1, R2 og R3 i formlen for en tertir alkohol. - I en primr alkohol sidder OH-gruppen p et endestillet C-atom, og indeholder atomgruppen CH2OH. - En sekundr alkohol indeholder atomgruppen CHOH, og C-atomet sidder inde i kden. - En tertir alkohol indeholder atomgruppen COH, og C-atomet sidder inde i en kde ved et forgreningspunkt. - Da forbindelser, som indeholder en OH-gruppe bundet til et dobbeltbundet C-atom, normalt er ustabilt, bliver den simpleste umttede alkohol: 2-propen-1-ol. Den simpelste aromatiske alkohol bliver: benzylalkohol. C6H5CH2OH - En diol indeholder to OH-grupper og en triol tre. I disse alkoholer sidder OH-grupperne p forskellige C-atomer. Fremstillingen og anvendelse af alkoholer: - Man kan fremstille alkoholer ved reaktion mellem en bromforbindelse og hydroxidioner. Eks: 1-brompropan og NaOH til fremstillingen af 1-propanol: CH3CH2CH2Br + OH- CH3CH2CH2OH + BrDet er en substitutionsreaktion, hvor bromatomet udskiftes med en OH-gruppe. P samme mde med et chlor- eller iodatom. - Man kan fremstille alkohol ved addition af vand til alkener: CH2=CH2 + H2O CH3CH2OH Methanol og ethanol er de to vigtigste alkoholer. Der er en speciel fremstillingsmde til methanol: CO + 2H2 CH3OH. Foregr ved 250C og 100bar med katalysator. Ethanol fremstilles af visse carbohydrater ved gring: C6H12O6 2CH3CH3OH + 2CO2 Alkoholers fysiske egenskaber: - smelte- og kogepunkter s.143 - En alkohol har hjere kogepunkt end det carbonhydrid, som det er afledt af. - Det hje kogepunkter skyldes hydrogenbindingerne mellem molekylerne. - OH-gruppen er hydrofil, og alkoholerne med op til 3 C-atomer er fuldstndig blandbare med vand. - Alkoholer, som kun indeholder en enkelt OH-gruppe er letoplselige i svagt polre eller upolre oplsningsmidler. (methanol er ikke blandbar med alkanerne, stor polaritet). R CH2OH
primr alkohol

ox

R CHO
aldehyd

ox

R-COOH
carboxylsyre

R1 CHOH R2

R1 CO R2

Alkoholers kemiske egenskaber: - 1-pentaol: CH3CH2CH2CH2CH2OH. Det er OH-gruppen, som bestemmer molekylets funktion, dvs. kemiske egenskaber. De kemiske reaktioner sker ved OH-gruppen og det C-atom, som OH-gruppen er fastgjort ved. resten af molekylet svarer til en alkan, og derfor er lidt reaktionsdygtig. OH-gruppen er den funktionelle gruppe. - Alle alkoholer indeholder en OH-gruppe, og derfor har de flles kemiske egenskaber. Alkoholers reaktion med natrium: - ethanol og natrium: 2CH3CH2OH + 2Na 2CH3CH2O- + 2Na+ + H2 svarer til reaktionen mellem vand og natrium, men slet ikke s voldsom Ethanolat-ionen er den korresponderende base til ethanol. Hvis der tilsttes lidt vand, laves ethanolat-ionerne om til vand. - En alkohol kan omdannes til den tilsvarende akoholat-ion ved reaktion med natrium (eller kalium). Substitutionsreaktioner med alkoholer: - Alkoholer kan deltage i substitutionsreaktioner: Eks: CH3CH2OH + HCl CH3CH2Cl + H2O Eks: CH3CHOHCH3 + HBr CH3CHBrCH3 + H2O - I disse reaktioner udskiftes OH-gruppen med et clor- eller bromatom. Oxidation af alkoholer: - Alkoholer kan brnde Eks: forbrndingen af ethanol: CH3CH2OH + 3O2 2CO2 + 3H2O Denne reaktion betragtes som en fuldstndig oxidation af ethanol. Ved forbrnding delgges noget af molekylets opbygning, og der dannes CO2 og H2O. - Nr man har oxideret et ethanol bliver stoffet til ethanal, som er et aldehyd. Det kan oxideres videre til en ethansyre, som er en carboxylsyre.

ethanol

ethanal

ethansyre

Det er ogs muligt at oxidere en alkohol forsigtigt uden at sprnge en carbonkde. (2propanol propanon, som er en keton).

Tertire alkoholer kan ikke oxideres af milde oxidationsmidler, men med kraftige kan de godt. Ethere: - ROH er den generelle formel for en alkohol. Ved fraspaltning af et vandmolekyle fra to alkoholmolekyler fremkommer en ether:

alkohol

alkohol

ether

vand

Dette er en kondensationsreaktion. - En kondensationsreaktion er en sammenbinding af to organiske molekyler under fraspaltning af et mindre molekyle (som regel et vandmolekyle). - Ved kondenstations af to forskellige alkoholer fr man en blandet ether: R1 C R2 Eks: CH3CH2OCH3 ethylmethylether (ethyl-ether-methyl) Eks: CH3CH2OCH2CH3 diethylether (ethyl-ether-ethyl) Diethylether er den mest anvendte ether, og som regel kaldes den blot ether. Fremstilles ved opvarmning af en blanding af ethanol og konc. Svovlsyre til 140C. Diethylether er en meget brandarlig vske, hvis dampe danner srdeles eksplotionsfarlige blandinger med luft, eller er stoffer kemisk inaktivt. - Ether har ikke noget hydrogenatom, som kan deltage i hydrogenbindinger, og derfor har ethere lavere kogepunkter end alkoholer med tilsvarende molekylestrrelse. - Diethylether er en lavtkogende vske (34C), og er et glimrende oplsningsmiddel for svagt polre og upolre stoffer. Phenoler: - En phenol indeholder en hydroxygruppe bundet direkte til en aromatisk ring: - Eks: phenol, 2-methylphenol, 4-nitrophenol

phenol er knyttet til stofgruppen og til det simpleste medlem af stofgruppen: C6H5OH Phenol er et farvelst fast stof med smeltepunktet 41C. Noget oplseligt i vand: oplsningen er svagt sur: C6H5OH + H2O C6H5O- + H3O+ - Den dannede ion kaldes en phenolat-ion. pKS for phenol er 10. Det betyder, at phenol er en meget svag syre, men stoffet er trods alt en betydelig strkere syre end bde vand og alkohol. - Phenol er meget giftig. Oxoforbindelser: Aldehyder og ketoner: - Man afleder en oxoforbindelse af et carbonhydrid ved at erstatte to hydrogenatomer p samme carbonatom med et dobbeltbundet oxygenatom: Eks: propan:

propan (en alkan)

propanol (et aldehyd)

propanon (en keton)

Man fr et aldehyd, hvis man erstatter to H-atomer i en CH3-gruppe med et dobbeltbundet O-atom. Man fr en keton, hvis man tager de to H-atomer fra en CH2-gruppe og s bliver der ikke boget H-atom tilbage p C-atomet. Det dobbeltbundne O-atom angives med endelsen al, hvis det er et aldehyd. Det dobbeltbundne O-atom angives med endelsen on, hvis det er en keton.

Oxogruppe carbonylgruppe aldehydgruppe

aldehyd,

R-CHO eller RCHO

keton, R1-CO-R2 eller R1COR2 R kan vre et H-atom, mens R1 og R2 ikke m vre H-atomer. - De tre simpleste aldehyder er: methanal, ethanal og propanal - Der er ogs aromatiske aldehyder, ssom: benzaldehyd (det simpleste arom.alde) og vanilin. Oxoforbindelsernes fysiske egenskaber: - Aldehyder og ketoner: + C = O - Pga. denne polaritet har aldehyder og ketoner hjere kogepunkter end carbonhydrider med tilsvarende molekylestrrelse. - Carbonylgruppen er hydrofil, og derfor er de laveste aldehyder og ketoner letoplselige i vand. Oxoforbindelsernes kemiske egenskaber: - Aldehyder kan fremstilles ved mild oxidation af primre alkoholer. Da de hurtigt oxideres videre til carboxylsyrer kan det vre ndvendigt at destillere aldehydet fra reaktionsblanding. - Man kan fremstille ketoner ved oxidation af sekundre alkoholer, og det er ikke en mild oxidation. - Fehlingsvske: gr at man kan skelne mellem aldehyder og ketoner. - Aldehydre og ketoner har en rkke flles egenskaber som flge af, at begge stofgrupper indeholder en carbonylgruppe: - Deres reaktioner med et stof: - Eks: 2,4dinitrophenylhydrazin + propanon propanons 2,4dinitrophenylhydrazon + vand Andre aldehyder og ketoner reagerer p samme mde. Reaktionen er en kondensationsreaktion. Man kan lave reaktionen ved at tilstte lidt af aldehydet eller ketonen til en vandig oplsning af 2,4dinitrophenylhydrazin. Hvis man skraber energisk med en spatel i reagensglasset, dannes der gule krystaller af 2,4dinitrophenylhydrazonen. Et sdant forsg kan anvendes til at afgre, om et forelagt stof er en oxoforbindelse. Carboxylsyrer: - Carboxylsyrer afledes af carbonhydrider ved at fjerne tre H-atomer fra samme C-atom, og erstatte dem med: =O og OH: carboxylsyre, R-COOH eller RCOOH Navnet for en carboxylsyre dannes af carbonhydridets navn ved at tilfje endelsen syre. De simpleste carboxylsyrer: methansyre, ethansyre, propansyre og butensyre. Endelsen syre eller carboxylsyre.

Den simpleste aromatiske carboxylsyre: benzencarboxylsyre. (benzoesyre). Monocarboxylsyrer Dicarboxylsyrer: ethandisyre, propandisyre, 1,2-benzendicarboxylsyre. Carboxylsyrer fremstilles ved oxidationen af primre alkoholer eller aldehyder. De lavere alifatiske monocarboxylsyrer er vsker, som koger hjere end de tilsvarende alkoholer. - Methansyre, ethansyre, propansyre og butansyre er fuldstndiget blandbare med vand. En vandig oplsning af en carboxylsyre reagerer surt: ROOH + H2O ROO- + H3O+ - Methansyre er en middelstrk syre, imens ethansyre (eddikesyre) og de vrige monocarboxylsyrer er svage syrer. - Syrestyrken ges, hvis man indfrer et elektronegativt atom i molekylet. - Salte af carboxylsyrer indeholder ioner i formen ROO-. Ionens navn afledes af carbonhydridets navn ved at tilfje endelsen oat. Estere: - En ester dannes ved kondensation af en carboxylsyre og en alkohol:

carboxylsyre

alkohol

ester

vand

Fremstillingen af ethansyreethylester : CH3COOH + CH3CH2OH CH3CHOOCH2CH3 + H2O -ethylacetat eller ethylethanoat Reaktionen mellem syre og alkoholen er meget langsom, s ligevgten indstiller sig frst efter meget lang tid. Man kan forge reaktionshastigheden ved at tilstte en katalysator. Esterdannelsen katalyseres af strk syre. - Man kan fremstille ethansyreethylester ved at koge en blanding af ethansyre, ethanol og konc. Svovlsyre. Svovsyren reagerer som katalysator, men den reagerer ogs med det dannede vand, hvilket gr at ligevgten indstiller sig lngere mod hjre, dvs. udbyttet af esteren forges. - Esterfremstillingen er en kondensation af en carboxylsyre og en alkohol. Den modsatte proces kaldes en hydrolyse: - Ved en hydrolyse sker der en spaltning af et organisk stof under vandoptagelse. Eks: hydrolysen ethansyreethylester: CH3COOCH2CH3 + H2O CH3COOH + CH3CH2OH Ved hydrolysen bruges et stort overskud af vand, og der tilsttes en strk syre som katalysator. - Bde ved fremstillingen af estere og ved sur eller basisk hydrolyse af estere skal man koge reaktionsblandingen i nogen tid. - Man kan fremstille polyester ved en reaktion mellem dicarboxylsyre og en diol: 1,4-benzendicarboxylsyre + 1,2-ethandiol polyester + vand Aminer: - Aminer indeholder nitrogen - Man skelner mellem primre, sekundre og tertire aminer:

primr

sekundr

tertir

Aminerne afledes formelt set af ammoniak ved at erstatter et, to eller tre H-atomer i ammoniakmolekylet med alifatiske eller aromatisk radikaler. Med methyl fr man: mathylamin (CH3NH2), dimethylamin ((CH3)2NH), trimethylamin ((CH3)3N. Ligner meget ammoniak i deres fysiske egenskaber. Lugter sdan og lidt af fisk. Letoplselige i vand. - Den simpleste aromatiske amin har formlen: C6H5HN2 benzenamin (anilin). Vske, tungtoplseligt i vand. - Aminer indeholder et ledigt elektronpar ligesom ammoniak. Derfor kan aminer optrde som baser og ligander i komplekser. Syrechlorider og amider: - Ved kondensation af en carboxylsyre og ammoniak dannes et amid:

carboxylsyre

ammoniak

amid

vand

Hvis syren er ethansyre (eddikesyre) bliver amidets formel CH3CONH2 ethansyreamid, acetamid Primre og sekundre aminer kan kondensere med carboxylsyrer og danne N-substituerede amider med henholdsvis en og to alkylgrupper p N-atomet:

Dannelsen af en carboxylsyre til et amid krver hj temperatur. Derfor bruger man normalt syrens syrechlorid i stedet for syren selv ved laboratoriefremstilling af amider: RCOCl + NH3 RCONH2 + HCl Det dannede HCl reagerer hurtigt med NH3 Man afldeder syrechlorider af carboxylsyrer ved formelt at erstatte syrens OH-gruppe med Cl-atom. - Syrechlorider er meget reaktionsdygtige stoffer. - Amider er ikke srlig reaktionsdygtige. De kan hydrolyseres til carboxylsyrer og ammoniak (eller amin) ved kogning med vand tilsat strk syre eller strk base. - Man kan fremstille et polyamid ved kondensation af en dicarboxylsyre og en diamin. - Polyamidet kaldes nylon. - Polykondensationen gennemfres ved at ophede blandingen af diaminen og dicarboxylsyren. Oversigt over funktionelle grupper: - Hvis et van ender p diol, er der tale om en alkohol med to OH-grupper. Navnet for en dicarboxylsyre ender p disyre osv. - Nr man skal navngive et stof, som bde er en alkohol og en keton, er det ketonen som skal bruges som endelse. on. - Nr der forekommer flere funktionelle gruppe, m man kun have n endelse. De verste dominerer:

Prfiks: forstavelse Suffiks: Endelse For syrer glder det: prfiks: carboxy- eller hydroxy. Nr grupper ikke hrer med til de funktionelle grupper skal de ikke skrives som dem; f.eks. nitrogruppen og halogengruppen.

Isomeri s. 165-174
Strukturisomeri: - To forskellige stoffer er isomere, hvis de har samme molekyleformel. - Der er to former for isomeri:

Strukturisomeri: - Hvis to stoffer har forskellig strukturisomeri betyder det at atomerne er bundet anderledes sammen. Eks: CH3-CH2-CH2-CH3 CH3-CH-CH3 butan CH3 2-methylpropan Dette er kdeisomeri, da carbonkden er forskellig i de to stoffer. Stillingsisomeri Eks: CH3-CH2-CH2-OH H3-CH-CH3 propanol OH 2-propanol De to stoffer har same carbonkde, men OH-gruppen sidder p forskellige positioner i de to molekyler.

Hvis man har to substituenter p en benzenring, bliver der 3 stillingsisomere: 1,2-dimethylbenzen, 1,3-dimethylbenzen, 1,4-dimethylbenzen
ortho-dimethylbenzen meta-dimethylbenzen para-dimethylbenzen

Ortho kan forkortes til o-, meta til m- og para til p. - To strukturisomere har foskellig fysiske og kemiske egenskaber. Specielt hvis der er tale om funktionsisomeri. Geometrisk isomeri: - To stereoisomere har samme strukturformel, dvs. samme atomrkkeflge, men molekylerne har forskellig rumlig opbygning. - Geometrisk isomeri: Skyldes den fastlste struktur ved en dobbeltbinding eller ved en ring. Kaldes ogs cis-trans isomeri.

cis-1-chlorpropen

trans-1-chlorpropen

I begge stoffer sidder atomerne i rkkeflgen CHCl=CH-CH3 der er ikke tale om strukturisomeri. De to stoffer er anderledes fordi der er en fastslet struktur ved de to dobbeltbundne Catomer. Der er ikke drejelighed omkring en dobbeltbinding. Det samme glder, hvis det var C-atomer, som sad i en ring:

cis-1,3-dichlorcyclobutan

trans-1,3-dichlorcyclobutan

I cis-forbindelser sidder ens substituenter p samme side af dobbeltbindingen (eller ringen).

cis

trans

Hvis alle 4 substituenter er forsklellige er der stadig to isomere. Her glder cis og trans ikke.

Optisk aktivitet: - Et stof kaldes optisk aktivt, hvis en oplsning af stoffet drejer polarisationsplanen for skaldte planpolariseret lys. - Planpolariseret lys kan beskrive som en lysblge med en bestemt svingningsretning. - Mange naturstoffer er optisk aktive. Eks: Almindeligt sukker er optisk aktivt og sukker er hjredrejende. Glucose og fructose er ogs optisk aktivt. Glukose er hjredrejende, mens fructose er venstredrejende. - En almindelig lyskilde udsender upolariseret lys, dvs. svingningsretningen varierer helt tilfldigt. - Et polarisationsfilter har en bestem gennemgangsretning. anvendes i solbriller. - Et optisk aktivt stof m best af molekyler, som p en eller anden mde er usymmetrisk. Spejlbilledisomeri (optisk isomeri): - Nr to molekyler er hinandens spejbilleder.

Ligesom hjre og venstre hnd. Oven p hinanden duer det ikke, men spejler de hinanden passer det. - Hvis et molekyle er forskelligt fra sit spejlbillede, eksisterer der to spejlbilledisomere former af stoffet. Bindingslngder, bindingsvinkler m.m. er helt ens i to molekyler som er spejlbilleder af hinanden. To spejbilledisomere former har derfor samme smeltepunkt, samme kogepunkt, samme oplselighed osv. - De to spejlbilledisomere opfrer sig forskelligt over for polariseret lys. Den ene er hjredrejende og den er lige s kraftig venstredrejende. Hver for sig er de to optisk aktive. En blanding som indeholder lige store mngder af de to spejlbilledisomere, er ikke optisk aktiv. - Der er flere forskellige moelkyleopbygninger, som medfrer spejlbilledisomeri: Asymmetrisk carbonatom, er hvor der er bundet fire forskellige atomer eller atomgrupper. Eks: CHBrClF er asymmetrisk, men CH2ClF er ikke asymmetrisk, da to af carbonatomets bindinger gr til H-atomer. - Man kan opgive den rumlige opbygning ved at skrive formlerne i en Fisher-projektion: COOH COOH HO C H H C OH CH3 CH3 (+)-mlkesyre (-)-mlkesyre - Hjredrejende markers med (+) og venstredrejende (-). (Linjen er et spejl). - Hvis der ved en reaktion kommer et nyt asymmetrisk carbonatom, vil der normalt kun dannes den ene af de to mulige rumlige opbygninger omkring C-atomet. Reaktionsproduktet bliver optisk aktivt. Diastereomeri: - Da der er to mulige rumlige opbygninger ved hvert asymmetrisk C-atom, bliver der fire stereoisomere. - Med n asymmetriske carbonatomer i en strukturformel bliver der normalt 2n stereoisomere med den pgldende strukturformel, idet der er to mulige opbygninger ved hvert asymmetrisk C-atom. Undertiden bliver der dog frre isomere; det sker, nr strukturformlen er symmetrisk.

Mad og drikke kemiske set s.175-199

Kostens bestanddele: -Proteiner, fedtstoffer og kulhydrater er hovedbestanddele af vores kost. -Derudover er der vand, vitaminer, mineraler, tilstnigsstoffer og evt. alkohol. -Forbrnding: C6H12O6 (s) + 6O2 (g) 6CO2 (g) + 6H2O Proteiner indeholder nitrogen, da proteiner er opbygget af aminosyrer. P en varedeklaration: protein, fedt og kulhydrat angives. Fedt: smr, margarine, olie, flsk, kd, chokolade, mlk, flde, ost osv. Proteiner: kd, fisk, g, brd, mlk, blgfrugter.

Kulhydrater deles op i tre grupper: Drlige; almindeligt sukker. Gode; stivelse som findes i kartofler, ris, brd, pasta m.m. Kostfibre; ufordjelige kulhydrater (cellulose) og andre lignende stoffer. Fibrene er ufordjelige og derfor bidrager de ikke til energiindholdet. Carbohydrater (kulhydrater): - Carbohydrater bestr af carbon, hydrogen og oxygen. Eks: glucose (druesukker) C6H12O6 - Carbohydraterne er hydroxyaldehyder eller hydroxyketoner, eller ogs kan de hydrolyseres til hydroxyaldehyder eller hydroxyketoner. - Carbohydrater deles op i monosaccherider, disaccherider og polysaccherider. - Et disaccharid dannes ved kondensation af to molekyler monosaccharid. Et polysaccharid er dannet p samme mde af mange monosaccherider. Monosaccharider: - Bestr af sm molekyler med fra 3 til 7 C-atomer. - Hvert molekyle indeholder en oxogruppe, og p de ovrige C-atomer sidder der en hydroxygruppe - Hexoser er de monosaccheride med strst betydning: De har 6 C-atomer. C6H12O6 , der er to typer: aldohexose og ketohexose. - Der er 4 forskellige asymmetriske carbonatomer i aldohexose-formlen, s der skulle blive 24 = 16 stereoisomere aldohexoser. - Der er 3 forskellige asymmetriske carbonatomer i ketohexose-formlen, s der skullle blive 23 = 8 stereoisomere ketohexoser. - Fisherprojektionerne: aldohexoserne D-glucose og D-galactose og ketohexosen D-fructose: CHO H - C - OH HO - C - H H - C - OH H - C - OH CH2OH
D-glucose

CHO H - C - OH HO - C - H HO - C - H H - C - OH CH2OH
D-galactose

CH2OH C=O HO - C - H H - C - OH H - C - OH CH2OH

D-fructose

D (dexter) hjre og L (lvus) venste. De angiver placeringen af OH-gruppen p nstnederst C-atom. Man finder nsten udelukkende D-formen af monosaccherider i naturen. D-glucoses opbygning. De vandrette bindinger i Fisherprojektionen stikker fremad, mens de lodrette stikker bagud. Hvis man drejer den 90 fr man: Drejes bindingen mellem C-atom nr 4 og 5: I den til hjre sidder OH og O tt, hvorved der nemt kan opst en reaktion: C-OH + COH COCHOH. Reaktionen er en addition af en OH-gruppe til C=O dobbeltbindingen. Der kan ske en ringslutning, Se side 180. Ved ringslutningen dannes der to stoffer, som kaldes -D-glucose og -D-glucose. I -formen sidder OH-gruppen p C-atom nr 1 trans til CH2OH-gruppen, mens den i formen sidder cis til CH2OH-gruppen.

De er ikke hinandens spejlbilleder, dvs. at de har forskellige egenskaber, f.eks. forskellig oplselighed. De kan adskilles fra hinanden ved en omkrystallisation, som gr at det kun er den ene form som krystalliserer ud. - De to cycliske former af D-glucose er helt stabile i krystallinsk tilstand, men i vandig oplsning indstiller de sig i ligevgt med aldehydformen og dermed hinanden. - Bde -D-glucose og -D-glucose er optisk aktive. -formen er kraftig hjredrejende, men -formen er svagt hjredrejende. Eks: Hvis -formen oplses i vand, og man mler oplsningens optiske drejning, ser man, at drejningen langsomt aftager, fordi noget af -formen omdannes til -formen. Mutarotation : Drejningen bliver ved med at aftage indtil ligevgten mellem -formen, aldehyd og -formen har indstillet sig. Ligevgtsindstillingen kan katalyseres af syre og base. Hexosernes egenskaber: - Pga. det store antal hydroxygrupper er hexoserne ret hjtsmeltende stoffer. - De hydrofile hydroxygrupper bevirker, at hexoserne er meget letoplselige i vand og uoplselige i upolre oplsningsmidler. - Bde aldohexoser og ketohexoser i cyclisk form i vand opfrer sig som aldehyder og ketoner. - Aldehyder oxideres let til carboxylsyrer - Man kan lave oxidation med Tollens reagens. Man oxiderer aldohexosen med Ag+ i basisk oplsning. Ved reaktionen reduceres slvionerne til frit slv, som kan danne et slvspejl. - Man anvender ogs Fehlings prve: Fehlings vske er en basisk oplsning, der indeholder kobber(II)ioner. Ved opvarmning af en blanding af et aldehyd og Fehlings vske reduceres Cu2+ af aldehydet til Cu2O, der ses som et rdt bundfald: R-CHO + 2Cu2+ + 5OH- R-COO- + Cu2O (s) + 3H2O
rdt bundfald

Aldehydet oxideres til carboxylsyreen R-COOH, som i den basiske oplsning omdannes til R-COO-. Evt. kan Cu2+ reduceres helt ned til frit kobber. I Fehlings vske er Cu2+ komplekst bundet til tartra-ioner, som er navnet p den negative ion, som dannes ved fraspaltning af to protoner fra 2,3-dihydroxybutandisyre. Hvis man ikke bandt kobberionerne komplekst ville de flde ud som Cu(OH)2. Ketoner kan ikke oxideres af milde oxidationsmidler, men ketohexosen fructose oxideres af Fehlings vske. Der sker en omdannelse fra keton til aldehyd i en strk basisk oplsning. CH2OH-CO.. CHO-CHOH.. At et stof reducerer Fehlingsvske er ikke nogen helt sikkert tegn p at stoffet er et aldehyd.

Disaccharider: - Diasscharider dannes ved kondensation af to molekyler monosaccharider. C6H12O6 + C6H12O6 C12H22O11 + H2O - Maltose er dannet ved kondensation af to molekyler glucose, s.183. Der dannes en binding mellem de to glucoseringe, -1,4-binding. Dannet ved fraspaltning mellem en OH-gruppe i -stilling p C-atom nr.1. i den ene ring og OH-gruppen p C-atom nr.4 i den anden ring.

Maltose reducerer Fehlings vske, da hjre ring i formlen kan bne til aldehydformlen. I en maltoseoplsning indstiller der sig en ligevgt mellem -formen, aldehydformen og -form. Derimod er venstre rings fastlst i -formen. - Disaccharider kan hydrolyseres til monosaccharider. Maltose hydrolyserer til to molekyler D-glucose. Hydrolysen kan katalyseres af syre. C12H22O11 + H2O 2C6H12O6 - Lactose er mlkesukker. Bestr af en D-galactoseenhed og en D-glucoseenhed. Glucoseringen kan bne til aldehydformen, s lactose reducerer Fehlings vske. - Saccharose (rrsukker, roesukker, sukker) bestr af en glucosering og en fructosering. Begge ringe, 5-kantet-fructosering og glucosering, er lst i en dobbeltbinding, og derfor reducerer ikke vske. Polysaccharider: - Polysaccharider indeholder mange monosaccharid-enheder bundet sammen. - De vigtigste polysaccharider er stivelse og cellulose, stivelse findes som oplagsnring i planter. (korn, majs, ris, kartofler har et stort stivlseindhold.) - Det er nemt at hydrolysere stivelse. Ved fuldstndig hydrolyse omdannes stivelse til Dglucose, og derfor bestr stivelse af sammenbundne D-glucose-enheder. - Amylose og amylopectin er de to former for stivelse. I amylose er glucoseenhederne bundet sammen i lange kder. Det er -D-glucose, som indgr i kden. Bindingerne mellem glucoseringene er -1,4-binding som i maltose. Amylopectin har en tilsvarende opbygningm bortset fra at der er tale om forgreninger. Ved forgreningerne er der en -1,6-binding. - Et molekyle kan indeholde over 1000 glucose-enheder. Pr. molekylering er der en enkelt glucose, og derfor er der ikke nogen reduktion af Fehlings. - Stivelse er meget tungtoplseligt i koldt vand. Ved opvarmning af en blanding a stivelse og vand optager stivelsen vand og danner klister- bruges som sovse-stivelse. - Amylose er noget oplselig i vand. (Oplselig stivelse) sdan en oplsning giver en nl farve med iod. - Grnne planter danner carbohydrater ved fotosyntese. Den dannede glucose kan planten omdanne til stivelse, som benyttes som oplgsnring. afgrende for livet p jorden. - Mennesker kan ikke fordje cellulose, da vi mangler et enzym (cellulase) - Cellulose og andre lignende ufordjelige stoffer kaldes kostfibre. De passerer fordjelseskanalen. - Glycogen er et polysaccharid, som dannes af glucose i dyrs lever og muskler. Glycogen minder i opbygningen om amylopectin, dvs. det er et forgrenet polysaccharid, som bestr af -glucose-enheder. Fedtstoffer: - Fedtstoffer (lipider) er defineret som biologiske stoffer, der er uoplselige i vand, men oplselige i svagt polre eller upolre oplsningsmidler, som f.eks. diethylether, heptan eller benzen. - Fedtstoffer rummer stoffer med vidt forskellig kemisk struktur. Det eneste flles trk er, at stofferne er upolre. Eks: kolesterol, som er en umttet,cyclisk alkohol. Hydroxygruppen er den eneste polre gruppe i det store molekyle, som derfor er upolrt.

Triglycerider er den vigtigste form for fedtstoffer. Et triglycerid er en ester af alkoholen 1,2,3-propantriol (glycerol). Dannes ved kondensation af glycerol med tre carboxylsyremolekyler, som kan vre ens eller forskellige: R1COOH HOCH2 R1COOCH2 2COOH R + HOCH R2COOCH + 3H2O 3COOH 3COOCH R HOCH2 R 2
fedtsyrer glycerol fedtstof

De carboxylsyrer, som indgr i naturlige triglycerider, kaldes fedtsyrer. Fedtsyrerne har lige antal C-atomer. Det er fordi cellerne danner fedtsyrer ud fra ethansyre-enheder. Alle fedtsyrer er uforgrenede, og de vigtigste indeholder 16 eller 18 carbonatomer. Man skelner mellem mttede, monoumttede og polyumttede fedtsyrer. De to mttede fedtsyrer med henholdsvis 16 og 18 carbonatomer har formlerne: CH3(CH2)14COOH og CH3(CH2)16COOH
palmitinsyre stearinsyre

Oliesyre er den vigtigste monoumttede fedtsyre: CH3(CH2)7CH=CH(CH2)7COOH Fedtstoffer fra dyr har et relativt stort indhold af mttede fedtsyreenheder. Animalske fedtstoffer (smr, oksefedt, svinefedt) er fast ved stuetemperatur. Derimod er fedtstofer fra planter (vegetabilske fedtstoffer) normalt vsker, og de kaldes planteolier. I husholdningen bruger man f.eks. sojaolie, vindruekerneolie, solsikkeolie og olivenolie. - Vegetabilske fedtstoffer har et stort indhold af umttede fedtsyreenheder. Dobbeltbindingerne nedstter fedtstoffets smeltepunkt. Kemiske reaktioner med fedtstoffer: - Umttede fedtstoffer kan deltage i additionsreaktioner, f.eks. adderer de let brom. - Ved at mle hvor meget brom et fedtstof kan addere, kan man bestemme, hvor umttet fedtstoffet er. - Med en passende katalysator f.eks. nikkel kan umttede fedtstoffer addere hydrogen. S. 191 Bruges til fremstillingen af margarine, man danner umttet fedt til mttet fedt for at f et fast produkt, som man kan slge som bagemargarine eller stegemargarine. Processen kaldes hrdning af fedtstoffer. - Man fjerner ikke alle dobbeltbindinger ved hrdning. Det viser sig at, at opbygningen ved en del af de tilbagevrende dobbeltbindinger er omdannet fra cis-form til trans-form. - Indholdet af frie fedtsyrer kan bestemmes ved titrering. Resultatet angives som et syretal. Aminosyrer: - Proteiner bestr af aminosyrer, som er bundet sammen i en lang kde. - Der indgr ca. 20 forskellige aminosyrer i proteiner, bortset fra en enkelt, hvor aminogruppen sidder i en ring, har alle aminosyrer en formel: COOH CHNH2 2-aminosyre, da aminosyren sidder p C-atom nr.2. R - Forskellen mellem aminosyrer er gemt i den gruppe, som er betegnet R, R kan f.eks. vre: H, CH3 eller CH3OH (s.193).

Aminosyrer indeholder en syregruppe og en basegruppe, og derfor kan der ske en protonoverfrelse inden for molekylet. COOH COOCHNH2 CHNH3+ R R aminosyre amfo-ion -amfo-ionen er meget polr - Man antager at ligevgten ligger langt mod hjre, s godt som alle aminosyremolekyler er omdannet til amfo-ioner. (ogs i krystallinsk tilstand). - Aminosyrer er hjtsmeltende stoffer (200-300C), og de fleste er letoplselige i vand, men tungtoplselige i organiske oplsningsmidler. Proteiner: - To aminosyremolekyler kan reagere med hinanden og danne et skaldt dipeptid: s.194 - Peptidbinding er der hvor de to aminosyrer er bundet sammen. Dannelsen af peptidet svarer til dannelsen af et amid. - Dipeptid har en fri aminogruppe i den ene ende og en fri carboxylsyre i den anden. Begge ender er derfor i stand til at danne en peptidbinding til andre aminosyremolekyler, hvorved der dannes en lang peptidkde. - I proteinerne kan der vre fra ca. 50 til 1000 aminosyreenheder i kden, afhngigt af hvilket protein der er tale om. Aminosyrerkkeflgen er naturligvis forskellig fra protein til protein. - Der er to typiske rumlige opbygninger for peptidkder, foldebladsformen og spiralformen. - Foldebladsformen: Flere peptidkder ligger ved siden af hinanden, og de holdes sammen af hydrogenbindinger, som gr fra N H i den ene kde til C = O i nabokden. - Spiralformen: Fastholdes af hydrogenbindinger, som gr fra N H i den ene vinding til C = O i nabovindingen. Der er 3,7 aminosyreenheder pr. omgang i spiralen. Kaldes ogs helix. - En del proteiner har fiberstruktur, findes i hr, muskler og sener. Fiberproteiner er uoplselige i vand. - Ved opvarmning af et protein denatureres det. For et oplseligt protein viser denatureringen sig ved at proteinets oplselighed nedsttes strkt. Ved denatureringen sker der ingen ndring af peptidbindingerne, men proteinets rumlige struktur delgges. - Proteiner danner violette komplekser med Cu2+ i strkt basisk oplsning. Man kan undersge om en oplsning indeholder et protein. Alkohol: - Indtagelsen af alkohol er ethanol - Hvis ens promille er over 6% er den ddelig, da vejrtrkningen nedsttes. - Omstningen af ethanol sker primrt i leveren ved oxidation til ethanal og oxi til ethansyre: CH3CH2OH CH3CHO CH3COODet foregr ved en pH omkring 7, hvor ethansyre er vidtgende omdannet til acetat-ioner. - Indtagelsen af sm mngder ethanol dagligt nedstter risikoen for hjerte-kar-sygdomme, hvorimod et stort dagligt forbrug kan vre helt delggende for bde sundhed og personlig velfrd.