Fra 1800

Tekster fra 1800-tallet

Perioden:
Romantik: 1802-1870 Romantisme: 1830-1850 Poetisk realisme: 1820-1835 Romantikken (Selvom der er modstninger, prsenterer romantikken harmoni, bl.a. i form af universet, nationen, det enkelte individ): Det gode, det sande, det sknne (Arven fra Platon, som frst kom frem igen i romantikken: Hvis man kan erkende det sande, vil man gre det gode, og ens liv vil vre eksistentielt godt og ens liv og verden vil vre sknt. Romantikken: -En europisk kulturstrmning fra 1800-1870
-Reaktion p den udadvendte og samfundskritiske rationalisme, som var udadvendt og mlrettet i

sit forsg p at ndre verden i politisk, hvorimod romantikeren ikke vil ndre den men anskue den poetisk. En viderefrelse af sentimentalismen.
-Opstr som svar p at DK gennemlber en krise i starten af 1800-tallet:

Presse- og klubfriheden inddrages Kritikere af enevlden udvises Det drlige indenlandske klima forstrkes af nederlagene i Englandskrigene 1801-14 Tabet af Norge i 1814 og statsbankerot 1813 Alle disse tab, gjorde det vigtigt for danskerne at finde de positive ting frem, fordi tabene ellers gjorde DK til et taberland.
-Romantikken opstr ogs som en reaktion p den udadvendte og samfundskritiske

rationalisme(prger 1700) og samtidig viderefrer og radikaliserer romantikerne den moderne flsomhed(prger slutningen af 1700) og udtrykker nationalisme.
-Hvad udad tabes, skal indad vindes Nationalisme(Napoleonskrigene)

side 1 af 19

Fra 1800

-Romantikken nsker:

Ikke at lave om p verden, men undslippe realiteten, ved at anskue den poetisk og smukkere.
-Romantikken sger:

Vender blikket indad, for at finde det egentlige og dybe i tilvrelsen. Det vsentlige findes ikke i realiteternes verden.
-Romantikken dyrker:

Idyl. Glansbilledet. Guderne p jorden.

-En dualisme (todelt verden) mellem realiteternes verden og idealets -Alle romantikere forsger, gennem naturens poesi, at skrive sig frem til en romantisk universaloplevelse, alts at fle at man er i et med naturen og forbundet med alt

-Dyrker den udvalgte ener, der vha. sin intuition og visionr begavelse er i stand til at skabe. Mozart inkarnerer denne type og bliver dyrket i romantikken som idealskikkelse
-En romantisk iscenesttelse af det skabende geni

Hvilke ydre omstndigheder gr Danmark parat til romantikken? Det var et svar p den krise som var i DK ved rhundredets begyndelse. Slaget p Rheden, Statsbankerot, Danmark var tvunget i kn, og havde brug for ndelig udvikling, forbedring. Englandskrigene, tabet af Norge. Begrnsninger af friheden, fx pressefriheden og ytringsfriheden. Alts prver DK at hele os selv igennem romantikken og Gud. Hvad nsker og sger romantikeren, og hvilke dyder anvender han? Han nsker ikke at ndre verden, men at se p den i et poetisk lys. Han vil undslippe dens trivialitet ved at anskue den poetisk. Hans afgrende dyder er intuition, anelse og fantasi, og han nsker at finde frem til en universel mening med tilvrelsen. Han nsker at finde en kosmologisk sammenhng, alts at alt hnger sammen og alt er et.

Hvad vil romantikeren skrive sig frem til? De nsker at skrive sig til en benbaring, ved at blive t og forbundet med alt. Han lever lidt i en fantasi og en idyllisk verden. Han vil opleve at Gud er i alt og at alt er i et. -Bertel Thorvaldsen, Sren Kierkegaard, N. F. S. Grundtvig, H. C. Andersen, H. C. rsted Universalromantikken:

side 2 af 19

Fra 1800

-Alt er fundamentalt forbundet og dermed del af en helhed alt er t -Vi er alle en del af et strre kosmos. Sger et harmonisk verdens-alt -Den hjere enhed, hvor alt er forenet, kan man individuelt finde i naturen, i krligheden eller i et

inspireret jeblik.
-Guldalderen: Centralt begreb indenfor universalromantik. En storslet tid hvor guderne var

p jorden. Det var virkelig en god tid og meget bedre end i dag. I dag er vi nede i et hul/lidt et tab og man hber at det bliver bedre, en ny guldalder, i fremtiden. Det var en mytisk, og ikke historisk tid. Man kan ikke stte rstal p. Det hnger sammen med universal romantikken i og med at Guderne var p jorden, og dermed var de i naturen og var t med alt. -Panteisme: besjling af naturen, Gud er i alt. -Man har en oplevelse af en hjere forbundenhed, pga. sin intuitive sensibilitet -Kritik af rationalisme: Hvis man ser en splittelse og ikke kan se meningen, skyldes det en rationel synsvinkel.
-Barnet dyrkes: har de egenskaber (intuitivt, flelser, geni), som det krver at se alt i t og Gud er

i alt. -Ved at aktualisere fortiden, i form af Guldalderen, kan man hbe p en ny storhedstid. Hvad er grundtanken i universal romantikken? Modstningerne i dualismen fra normal/national romantik lader sig ophve og man mener her, at alt er forbundet og del af samme helhed. Monistisk livsanskuelse. Mennesket og naturen er udtryk for samme verdensnd. Organismetanken.

Adam Oehlenschlger(1779-1850) - Skriver digte, dramaer over danske sagnhelte og nationalsangen - Guldhornene, Der er et yndigt land, Fdrelands sang

side 3 af 19

Fra 1800

Guldhornene Adam Oehlenschlger + Romantikken fra Litteraturen veje.

Gennemgang af versene: Det er videnskabsmnd/vise folk der leder efter skatte, fx guldhornene. De leder p en mde efter fortiden og dets skatte. De leder efter en stolt fortid, hvor himlen var p jorden Guldalderen. Mytologisk fortid, ikke historisk. Historikerne vil gerne se et glimt af guldalderen. Herefter registrerer naturen at der sker et eller andet. S finder Guderne ud af at de vil lade en skn M finde et guldhorn. Grunden til, at det er en m der skal finde hornet er fordi hun symboliserer naturlighed, renhed, uskyldig og sknhed. Derfor str hun lidt i kontrast til alle historikerne. I vers 47-56 optrder der en del nordisk mytologi og det bliver morgen, alts dagen derp hvor der var tager en stor beslutning. Det er en meget smuk, idyllisk og harmonisk morgen. Men kommer dansende henover marken og falder over et guldhorn. Hun bliver nrmest bange/refrygtig for sit fund. Dette kunne mske vre fordi, at selvom hun ikke har nogen viden og guldalderen og hendes fund, kan hun mrke at der er noget guddommeligt over det og hun kan mske fle at hun er blevet plagt en opgave fra guderne. Hun har sans for at hendes fund er strre end blot som s. Herefter kommer der alle disse historikere for at lede efter flere skatte, og der udvikles en form for guldfeber, dog uden at finde noget. S gr der et rhundrede. S kommer der endnu et tegn fra naturen om at der snart kommer til at ske noget. Og ganske rigtigt samles guderne igen. De bestemmer her, at naturens sn, en bonde som forstr gavens betydning, skal finde endnu et guldhorn. Herefter er der noget nordisk mytologi og det bliver morgen. S gr bonden p marken med sin plov og stder p guldhornet. I samme sekund gr der en gysen igennem skoven og alt tier (hellig tavshed), og alt er indviet. Endnu en gang ser folk ikke det vigtige i guldhornene, men blot deres umiddelbare fysiske materielle vrdi og der bliver ikke sat stor nok pris p dem (175-179). Alts raser guldfeberen igen. S er der rre i naturen og guderne bliver sure og tager de guddommelige guldhorn igen. Hvad er anledningen, til at Oehlenschlger skriver digtet Guldhornene Han ville bevise, at han virkelig var en digter overfor Steffens, og desuden skrev han bare om dem fordi de var blevet stjlet for nyligt Hvad er hans hensigt, og hvor ligger hans sympati? Han ophjer guldhornene, og gr dem meget guddommelige, og dermed at Gud er en del af jorden, og han findes i alt. Hans sympati ligger absolut ikke hos mennesket, som han mener, ikke kan se den gte vrdi af guldhornene og de fortjener at f dem taget fra sig igen. Hans sympati ligger hos guderne, som er s sde at give mennesket lov til at finde guldhornene men bliver gengldt med guldfeber og ikke lovprisning. Han vil gerne sige at vi ikke skal vre materialistiske og grdige men prise naturen og dyrke vores gode dyder. Sympatien ligger hos naturens snner og dtre, alts dem som lever p den rigtige mde og dyrker naturen. I guldhornene er dette de to mennesker som finder guldhornene.

H. C. Andersen Klokken (Universalromantik):

Refererat: Mange leder ude i skoven efter den klokke, som rrer menneskene i hjertet, men kun to finder til sidst

side 4 af 19

Fra 1800

af, hvor klangen fra klokken kommer fra. En fattig dreng og en kongesn, finder at klangen kommer fra naturen og poesiens store kirke. Sgen efter klokken symboliserer en sgen efter helhed og lykke. Mlet er en oplevelse af klokken helheden (universalromantikken) Midlet: intuition p rejsen Barnet, geniet, bruger intuitionen Morale: bde fattig og rig kan n klokken alle er lige i forhold til klokken ( lykke, gud, mening med livet, det at blive en del af naturen/altet) Kritik af rationalismen: dem der ikke finder klokken, tnker for konkret, klokken kan ikke beskrives, den skal fles

side 5 af 19

Fra 1800

Giv en karakteristik af den fattige dreng og kongesnnen og deres forhold til klokken: Det punkt hvor de vlger hver deres vej, mener resten af gruppen af kongesnnen selvflgelig vlger rigtigt og dermed flger ham. Kongesnnen fr derfor et stort flge som kan hjlpe ham, men den fattige dreng m klare sig alene. Det minder om hele deres liv, kongesnnen er blevet srget for mens den fattige dreng skal klare sig selv. Den fattige gr til hjre. Kongesnnen gr til venstre fordi her ligger hjertet og alt godt og prgtigt. Kongesnnens vej er desuden langt lettere og mere fremkommelig end den fattiges, og dette kan endnu en gang perspektiveres til deres liv. Den fattige fr tjet revet itu og ansigtet helt revet til blods, men kongesnnen fr ganske f rifter. De er begge konfirmander, og klokken, som de begge finder frem til, kunne symbolisere frelse eller gud, da dette jo er muligt for de begge at opn, og er den overgang de skal gennemg netop i denne periode. Fra barn til voksen. Giv en karakteristik af de brn og voksne, som ikke kommer ud til klokken! Hvad er deres grunde/undskyldninger? De er mske for fornuftige. Verdens klokker (lrd, forsker, videnskabsmand) - skriver afhandling hvert r og konklusionen blev at man ikke fandt frem til noget, alts lige meget vidste man. Alts bidrager videnskabsmanden slet ikke til noget i forbindelse med klokken (kritik af videnskaben og positivt overfor religion??). Der er nogle piger, som ikke vil ud i skoven og lede efter klokken, fordi de er bange for at blive snavsede og deres tj gr i stykker. De kan kaldes for forfngelige, narcicistiske, poppede, og eftersom man ser at den fattige dreng med hjst sandsynligt kun et stykke tj alligevel bevger sig ud i skoven, kan man ogs sige at de ikke er villige til at selvopofrelse og mske er de lidt egoistiske. Flere andre brn der ikke kommer derud kan siges ikke at kende romantikken og ikke forstr naturen eller hvordan klokken skal forsts. Side 163 s. 15 er der tre brn der ikke vil ud i skoven pga. en kjole og hendes konfirmation, den anden pga. at han skulle aflevere sit tj tilbage og den tredje fordi han aldrig gik et sted uden sine forldre (artig dreng og autoritetstro). Man kan sige, at H. C. Andersen retter kritik mod videnskaben, fx Erasmus Montanus, oplysningstiden og de videnskabsmnd som slet ikke kommer frem til noget, hvorimod konfirmanderne som jo er religise er dem som finder klokken, og alts er det positivt overfor gud. Giv en karakteristik af sproget i eventyret: Lange stninger. Det virker meget harmonisk, fx bliver der brugt mange tillgsord, og det hele bliver meget billedligt. S. 165 linje 9. Masser af farver, former og dejligt. Det er typisk romantikken at skrive sdan her. Det virker lidt barnligt, alts det er let fordjeligt, s selv brn kan flge med. Dette er naturligvis fordi det ogs er meningen at brn skal kunne forst og f fortalt eventyret (aber i trerne osv.), og der er morale, men der er desuden ogs et hjere plan at forst det p for voksne. Det er lavet til oplsning. en sagde kluk kluk = barnligt, og fantasifuldt. Hvad symboliserer klokken? Indeholder eventyret en kritik eller en morale?

side 6 af 19

Fra 1800

Frelse, gud, religion. Alt smelter samme, Alt synger. Klokken binder p en mde alt sammen, det hele giver en strre mening. Natur, himmel, hav smelter sammen, det hele bliver t = universalromantik. Organismetanken. Det at de to brn (kongesn og fattig) begge nr klokken, og p samme tid, viser at vidt forskellige grupper kan n det samme, og altid vres flles om gud og religion. Pointen er at alle kan n gud, hvis de alts tror p ham. I og med at klokken er usynlig kan man sige at de helt reelt kun finder hinanden og en pointe kan derfor vre, at man skal finde sig selv og en strre mening med det hele for at finde Gud. Perspektiver klokken til romantikken: Panteisme = gud er i alt. Organismetanken = alt er forbundet. Naturen er vigtig. Det der dyrkes i geniet og eneren er fantasi, intuition, drm, anelse og flelser. Ligesom de to der finder klokken. Det er brn (p overgangen til voksne), og i universalromantikken dyrkes barnet, da de netop har de egenskaber geniet og eneren har. Monisme (enhedsorienteret, alt er t).

Nyplatonismen -Prger romantikken i Danmark Staffeldt. -Mennesket er spaltet splittet mellem krop og sjl -Den realistiske verden og den ideelle verden lader sig ikke forene
-Platon: der findes to typer vren: den sjlelige/ndelige og den jordiske/kroppen.

Mennesket/universet er splittet i to verdener: ideernes og fnomenernes verden (SE HEINE PAPIR) (kosmos kaos) -Ideernes verden: her hersker en evig, kosmologisk orden her hrer sjlen til. -Fnomenernes verden: den verden vi kender, den eksisterer i tid og rum. En ufuldstndig spejling af ideernes verden her hrer kroppen til. -Ved fdslen mister vi vores del (vores sjl) i den ideelle verden og er i stedet fanget i kroppen/det jordiske fngsel det forgngelig -Sjlen lnges efter det ophjede -Schack Staffeldt(1769-1826) Dualistisk livsfilosofi sger en opfyldt tilstand, men m erkende at det ikke kan lade sig gre

side 7 af 19

Fra 1800

Fantasien er central gennem anelse, drm og sang nrmer man sig det ideelle. Han fastholder splittelsen rastls strben
Indvielsen (1804) af Schack Staffeldt

Han sidder i naturen og bliver kysset af sin muse (bliver inspireret). Han fler den ophjede tilstand, men bliver med det samme bevidst om at han stadig er fanget i sin krop og jordens fngsel. Tema: tabet af sjlen En universalromantisk oplevelse af at vre i et med alt. Kunstnersplittelse: kunstneren er privilegeret idet han kan opn denne universal-oplevelse, men da kroppen og verden er jordisk, er alt er forgngelig og forgr. Ergo vil lngslen kun midlertidigt vre tilfredsstillet. Han sger at fastholde nuet (den universalromantiske oplevelse en sammensmeltning med den tabte sjl)
Staffeldt og kunstnerens rolle (i nyplatonismen)
I digtet Indvielsen oplever digteren at vre indviet dvs. at han oplever at vre en del af alt, indviet i altet. Det centrale skringspunkt, hvor ideal og virkelighed mdet, er i nuet, som digteren forsger at fastholde. I Staffelts filosofi/digtning spiller fantasien en vigtig rolle. Det er gennem anelse, drm og sang, at digteren nrmer sig det ideele og hver sig over den jordiske trivialitet. Fantasien skaber sit eget rum og ophver tiden. Det sker i rum, hvor bevidsthedens realitetssans ophves: i skumringen, i rusen, i glemslen, i svnen. Det er disse tilstande, som giver poesien vinger. Men harmonien er ikke blivende. Splittelsen (mellem de to verdener) lurer hele tiden. Alt er midlertidigt og forgr Staffeldt har med sin dualistiske livsfilosofi givet sig selv en umulig opgave. Alt levende skal forg. jeblikket, nuet, som digteren skriver sig hen imod (og dermed forsge at fastholde, tabes altid). Han forsger at skabe en tilstand, hvor alt hnger sammen i et sublimt jeblik. Men igen og igen vender virkeligheden tilbage med fornyet styrke. Det eneste blivende er den uendelige lngsel mod alt.

Indvielsen? Nuet og digteren Virkemidler

Rum/steder/tilsta nde Harmoni? En umulig opgave

Det eneste blivende

side 8 af 19

Fra 1800

Nationalromantikken Udgr fra Heidelberg i perioden 1804-08, og stammer derfor fra Tyskland. nsker at vkke den nationale bevidsthed og give nationen en flles identitet (efter fx Napoleonskrigene: splittet europa, tabet af Norge, bombning af Kbh., statsbankerot). Hvad udad tabes skal indad vindes. Konkurrence om nationalsang (Oehlenschlager), genudgiver Saxos Danmarkshistorie, historiske dramaer. Ser historien som en naturlig udvikling, som en ndelig proces, og det denne nationale nd nsker nationalromantikkerne kan give stemme. Nationalsangene opstr pga. krisetiden, og det skal bl.a. samle det danske folk

side 9 af 19

Fra 1800

Fdrelandssangen af Oehlenschlger:
Hvad omhandler teksten: Det handler om Oehlenschlgers syn p Danmark, og landets udvikling. Det danske folk, deres kultur og natur. Forfatteren er klassisk romantisk (kendt som romantikkens frstemand). Analyse: Ydre komposition: Lyrisk rytmisk digt, det er en bunden form, hvor det samme rytmest er det samme i hele digtet. A,B, A, C, D, C. Gentager hver tredje og hver sjette strofe. 1. person. Sproglig analyse (metaforer, billedsprog, diskurs osv.): Der bruges mange positive tillgsord (smukt, yndigt, stolt, strkt osv.) hvilket indikerer en meget positivt diskurs af Danmark og det er desuden meget beskrivende. Mange referencer til nordisk mytologi, sknhedens, klogskabens, krlighedens, kunstens. Billedsprog, fx vor tid str ej i dunst (tge), betyder at vi er inde i en god kunstnerisk og faglig periode. Fx i vers 5 i slutningen, vises et eksempel p den danske mentalitet blandt folket, og hvordan vi aldrig mister hbet og har tro til vores traditioner og kultur. Det er folket, bonden, sejleren, fiskeren, der bliver fremhvet. Det er stolt, og det er dem som er med til at gre Danmark til Danmark. Bde historisk og mytologisk mht. til den fortid hvor vi var endnu strre og mgtige, fx i vers 2, hvor det er mytologisk, og mske historisk hvis det skal tages som en overdrivelse. Det er historien der har formet os og gjort os til dem vi er. I vers 7 ses folkets nd, hvordan vi er imod trldom, kmper for vigtige vrdier som land og konge = fdrelandskrlighed. Hvis man ser p vrdierne i teksten, kan det sammenlignes med frihed, lighed, broderskab, som var det under den franske revolution. Vi er imod trlle, alle folk er lige med ens muligheder og vi er en samlet nation med flles mentalitet. Vi er kendetegnede ved at have en lys fremtid i og med vi har haft en s lys fremtid. Folkehyldest. Naturen er srligt i fokus, og de sidste tre linjer str der, at s lnge naturen bestr, bestr Danmark ogs. Vi fr alts et srligt forhold til naturen, og vi kan fles os srligt udvalgt af naturen. S lnge der er skov, blge osv. vil DK vre til. I frste strofe beskriver han vores natur, og slutter med at selve krlighedsguden Freja befinder sig der, og dette betyder alts at naturen er overskn og nrmest guddommelig. Vores natur er frugtbar, og alts livgivende og essentiel. Gud er konge af fdrelandet, kongeslgten er udvalgt og beskyttet af Gud. Vi kan ikke blive trdt ned og udryddet, for Danmark eksisterer i nden og er ogs en flelse men selvflgelig ogs et land. Vi vil altid eksistere i naturen, nd, mytologi osv. Sproget er noget ganske srligt i teksten. Han bruger bl.a. ordet vor/vores rigtig meget da det indikerer fllesskab og flles flelse. Han forhjer den samtidige kunst og videnskab til hvet over et gudestadie, og dette ses i vers 9, hvor han siger, at ikke engang fortidens guders skrifter kunne skabe en bedre fremtid end den han og de andre samtidige digtere har skabt. Sang handler delvist om ham selv, lidt egoistisk, men p den anden side fik han jo ret, da sangen jo blev fdrelandssang og er med til at skabe hb og fdrelandsflelse. Indre komposition: Forlb i teksten: Nutid fortid fremtid. Lidt groft sagt, men sdan er det overordnet. National romantik

side 10 af 19

Fra 1800

Perspektiveringen: Andre kunstnere & tekster: I Danmark er jeg fdt af H. C. Andersen. Dog mere fokus p jeget. Det er klart mest oplagt at perspektivere til Guldhornene (universal romantik) af ham selv. Meget fokus p natur, mytologi, guder osv. Fokuser p ligheder og forskelle.

Poetisk realisme: opstr parallel med nationalromantikken 1820. Forfatteren bliver optaget af realiteterne, men skildrer den i et idealistisk lys. Retning i dansk og tysk litteratur. Med ordet "poetisk" signaleres, at det er en mere harmoniserende end kritisk realisme. P dansk grund er betegnelsen brugt af litteraturhistorikeren Vilh. Andersen om Poul Martin Mller, Christian Winther, J.L. Heiberg og flere digtere, der trdte frem i 1820'erne. De skildrede det konkrete og ofte det lokale som noget typisk, i et forsonligt perspektiv af det ideale i bl.a. genrebilleder, idyller, vaudeviller og hverdagshistorier et ndsprg, man senere har givet navnet biedermeier. Modsat romantikken, er dette mere i hjemmet og ikke i naturen. Den poetiske realisme udspringer af romantikkens tilvrelsesopfattelse, men indeholder en anden interesse for virkeligheden end samtidens poesi. Det poetiske ligger i, at forfatterne fastholder et idealistisk syn p tilvrelsen, som grundlggende opfattes som vrende styret af et guddommeligt forsyn. Selv om den poetiske realisme viser menneskelivet som prget af konflikter og tragik, s fastholdes troen p en overordnet mening med livet. Den poetiske realisme udgr overgangen mellem romantikken og naturalismen. Hjemmet (modsat naturen) Jylland (romantisering af heden f.eks.) Hyggelige omstndigheder Poetisk, fordi det er bldt Ikke samfundskritisk

side 11 af 19

Fra 1800

Biedermeier: Hjemmet. Familien er samlet om det runde (uden kanter) bord. Dannelse og harmoni og pnhed. Problemfrihed. Virkelighedstro milj- og personbeskrivelse (en forlber for realismen/virkelighedsgengivelse fra 1871). Problemer er forbudt. De mrke sider af tilvrelsen er frasorteret (Heiberg, Gyllembourg). Fokuserer p det harmoniske og idylliske. Borgerlige vrdier. Biedermeier (fra tysk): borgerlig livsform, (klunkehjem). Ngleord: tryghed, genkendelighed, dannelse, orden (nul sexualitet, det skaber uorden). Sentimentalt, trepersende. Gyllembourg: ren Biedermeier: pnhed, harmonisering af modstninger, ladede tillgsord: Hun var rigtignok ingen regelmssig Skjnhed, men intet Finere, Yndigere kunde findes. Intet som mere lignede en nys udsprungen Blomst. Hendes himmelbl ine var ikke store, eller ved frste iekast skjnne. Dvs. lseren fr ikke en chance for at danne sig sin egen mening. Dvs. En hverdagshistorie og stetisk moral hrer herunder. H.C. Andersens Klokken og Skyggen er nok mere romantik end poetisk realisme. Mske begge dele. Romantisme I dansk sammenhng har man ladet navnet romantisme betegne en srlig strmning i den senere del af perioden, fra omkring 1830-1850, med dele af forfatterskaber som Steen Steensen Blichers, Carl Baggers, Emil Aarestrups, Sren Kierkegaards og srlig p teatret Henrik Hertz' og H.C. Andersens. Her glder interessen mindre de hje metafysiske emner end psykologiske splittelser og erotiske og sociale konflikter, det "interessante", og det historiske og etnografiske, eksotisme svel som hjemlig lokalfarve. De mrke sider i mennesket kommer frem. Man gr oprr med det ideelle billede. Det interessante: 'Det interessante' er det tvetydiges begreb, der er utnkeligt uden kunst og her isr skuespillet. Skuespilleren p scenen er virkelig og uvirkelig som menneske p samme tid. Teatret er i al sin uvirkelighed koncentreret virkelighed. Maleriet liges. Romanen. Kunst er kunstig. Det er i denne sprkke imellem virkelighed og uvirkelighed, blndvrk og realitet, at 'det interessante' har sit rderum. 'Det interessante' er det uigennemskuelige, det skjulte, som er nrvrende. Eller ligeud: Fravrets nrvr. Det interessante udfolder sig, nr menneskelivets virkelighed overtager kunstens fiktive virkemidler. I det jeblik det artificielle indflder sig i den virkelige verden, opstr 'det interessante'. I 'det interessante's verden bliver virkeligheden til en drm og dermed uvirkelig (skjult), hvorimod tydningen af denne drm kommer til syne som den virkelige virkelighed. Heraf det tvetydige. Det er ikke svrt at konstatere, at vi her befinder os midt i Kierkegaards verden.

Den blicherske novelle:

" den uskyldige lidelse er et af de mest karakteristiske trk ved den blicherske novelle" Grundtrkket i den blicherske novelle er den usdvanlige begivenhed opfattet som tolkningspunkt for et skbnemnster, der er bundet i en realistisk opfattet virkelighed"

side 12 af 19

Fra 1800

"den blicherske novelle er i kraft af den konsekvente fortllerfiktion en udprget episk form".

side 13 af 19

Fra 1800

St. St. Blicher Sildig opvaagnen Poetisk realisme og romantisme

Giv en karakteristik af novellens komposition. Tiden, kronologien, osv. Det starter med et slags klimaks, da man fr at vide at lgen har beget selvmord. Det hele er prstens fortllinger, alts datid (slags flashback). Kronologisk, p nr lige det aller frste. Men jeg vil begynde min fortlling noget lngere tilbage (s. 2, l. 7). Den ender og slutter det samme sted, alts med at lgen har skudt sig selv = cirkel/ring komposition. Miljkarakteristik: Idyllisk, pn, borgerlige vrdier og harmoni i starten. Sex skaber uorden, og da dette kommer ind i novellen opstr der ogs kaos, og folk dr. Oprr med Biedermier-tankegangen, da denne ikke ville antyde noget der kunne skabe uorden. Personkarakteristik og konstellationerne mellem dem (trekanter) Prsten: Lykkelig, gift, fortller (er tilskuer, men spiller alligevel en rolle), dobbeltmoralsk (prst = god og gudelig, men han spiller en rolle i, at majoren bliver afslret), danser til ballet med lgens hemmelige forlovede, Majoren (H*): Kan ikke f brn med sin kone, boller senere i historien med lgens kone, Elise, selvom han har en kone i forvejen. Han kommer til byen pga. arbejde, og han kommer til at bo ved siden af lgen, og de tre par som bor dr om dr fr et tt forhold. Han dr senere i teksten (fr lgen). Lider under lngere tids sygdom. Elise: Lgens kone, som er utro med majoren. Lgen (L*): Gift med Elise, ender med at skyde sig selv. Lider ogs under sygdom. De tre par har en triangel, alts de er gode venner. L er den rette vinkel, H er den spidse vinkel, Prsten er den anden spidse vinkel. Damerne er ogs med i trianglen. Prsten er placeret sammen med Elise Karakteriser fortlleren: Prsten, han er ven til alle parter, det er ham der opdager utroskaben, og det er ogs ham der er skyld i at det bliver opdaget i og med han fortolker p det majoren siger i vildelse og han gr det nsten vrre. Han er primrt tilskuer. Elise og ham flirtede lidt til et bal i starten, men efter de begge fik andet gteskab, har de ikke flirtet efter. Han synes hun var en lkker lammesteg. Han er meget dobbeltmoralsk, hans intentioner er noget andet end hvad han siger de er. Han er lidt en sladrehank. Det er forskel p det plidelige og trovrdige, men han fortller nok historien som den er. Hvorfor fortller han overhovedet historien, hvad vil han gerne sige om Elise, hvad er hans hensigt. Det virker som om, at han er lidt jaloux p at Elise ikke vil vre rigtig sammen med ham, og virker frastdt af at hun lagde lidt op til utroskab og at hun alts er en skge. Eftersom han er placeret med Elise i trekanten virker han jaloux. Der er flere plan mht. hensigten bde p bevidstheds- og underbevidstplan.

side 14 af 19

Fra 1800

Perspektiver til romantisme og den blicherske novelle: Romantisme: Frst vises idyllen og det pne og gode, alts den overfladiske harmoni, som s delgges af virkelighedens mrke sider (i dette tilflde bl.a. utroskab og selvmord, brud med Biedermier). Det lader til at der er en facade, og der skabes uro i den borgerlige facade. Der bygget harmoni op, og dette nedbrydes herefter Er der antydninger af Det interessante: Det skjulte er det interessante, og hemmeligheder i konstellationerne gr at spndingen stiger.

Skyggen af H.C. Andersen

Karakteristik af den lrde mand: Han indeholder bde det gode og det onde. Han sger det gode, det sande og det sknne. Men dette delgger skyggen for ham, da den kan spionere alt og alle, og dermed ved langt mere end ham. Han virker lidt sm dum og naiv eftersom skyggen formr at narre ham s let til at f ham til at blive sin skygge og blive kaldt du og selv tiltale skyggen for De. Kampen mellem det gode og det onde optrder de gange skyggen hjemsger den lrde mand. Han er dannet, men fattig og har derfor lav status i samfundet. Han ender med at have et meget tt forhold til det onde i sig selv, nemlig skyggen han ender med at vre skyggen/det ondes skygge. Skyggen forlod ham aldrig helt, da roden af den sad fast ved fdderne, og der voksede hurtigt en ny skygge ud. Alts forlod ondskaben ham aldrig, og der vil altid vre bde godt og ondt i alle mennesker. Selvom han flger efter skyggen til sidst, er det hele tiden for at opn det gode, det sknne og sande, som skyggen benbart er i nr kontakt med iflge samfundet. Karakteristik af skyggen: Det onde er skyggen, som er snedig, og faktisk ikke srlig vis, men bare god til at snyde folk og den har sin viden fra den spionage han udfrer ved at kigge gennem folks ruder og liste omkring p gaderne. Dermed ved han en masse som folk troede var personligt. Skyggen ser poesien og ser dermed alt, lrer alt og ved alt pstr han. Pga. sin visdom bliver han rig og anerkendt, og opnr derved hj social status i samfundet. Den virker hvngerrig, den vil behandle den lrde mand som han behandlede den som skygge. Skyggen flte sig kontrolleret af den lrde mand i starten, da han skulle flge hans hver eneste bevgelse, og denne flelse vil han nu forsge at give den lrde mand. Magtsyg, opportunistisk. Det onde vinder over det gode til sidst. Behandl andre som du selv vil behandles. Hvordan passer hjemme hjemls/ude hjem p den lrde mand og skyggen: Det passer p den mde, at til at starte med er skyggen hjemme som skygge hos manden. Herefter forlader den manden og er hjemls i et par r, hvorefter den igen er hjemme, blot i en omvendt konstellation i forhold til tidligere nu er skyggen herren og den lrde mand er skyggen. Passer p samme mde med manden, bare omvendt, alts han er herren frst og ender med at vre skyggen hvor han bliver kontrolleret af skyggen.

side 15 af 19

Fra 1800

Karakteristik af poesien. Hvordan skal vi fortolke dens rolle og betydning? Poesiens rolle er det gode i mennesket, det gode i verdenen. Mennesket sger det gode/poesien. Poesien er det gode, sknne og sande. Den lrde opnr aldrig helt det gode, mens skyggen/det onde lytter ved poesiens dr og kommer dermed tttere p det gode end den lrde mand nogensinde gr. Eller det pstr den i hvert fald, selvom der aldrig er noget bevis p at skyggen ved noget som helst, andet end det han har set i form af skygge. Derimod s den lrde mand faktisk den jomfru p terrassen st og lyse og var dermed mske tttere p poesien end skyggen nogensinde kommer. Perspektiver skyggen til romantismen. Husk det interessante og perspektiver til dobbeltgngermotivet Humanisme (kunster, forsger at finde det sande = den lrde mand) >< materialisme (penge, bermmelse, magt = skyggen) I romantismen er det vigtige de psykologiske splittelser og erotiske og sociale konflikter, det "interessante", og det historiske. De mrke sider i mennesket kommer frem. Man gr oprr med det ideelle billede. Skyggen er menneskets mrke side. Det Interessante passer godt i og med at historien udspiller sig i sprkken mellem det virkelige og det uvirkelige. Skyggen spiller skuespil overfor hele omverden, og den lrde mand falder i flden. Dobbeltgngermotivet: Et alter ego, der kan fre til personens oplsning, undergang og modgang. Alts er skyggen dette alter ego, der frer til den lrde mands oplsning alts dd. Hvis man kan erkende det sande, vil man gre det gode, og ens liv vil vre eksistentielt godt og ens liv og verden vil vre sknt og det denne tankegang i hvert fald den lrde mand har og historien kan derfor ses som et opgr med denne tankegang, da verden ikke bliver skn for den H.C. gr op med romantikken (det gode, det sande, det sknne), og sig selv (Klokken). Der er ikke nogen lykkelig afslutning. Skyggen bliver helten der sejrer til sidst, og det er s op til os om vi synes han er helt eller skurk.

H.C. Andersen Skriver 156 eventyr, hvor 7 er bearbejdninger af folkeeventyr, resten er originale kunsteventyre. Har sans for det mundtlige sprog, hans eventyre er ikke tunge og dunkle, og han fanger lsere p forskellige aldre, kan drage nytte af sin fattige baggrund. Brug af naiv fortllertone, som har en dobbeltbundet betydning; udtryk for barnlighed, men samtidig bevidst spil med genren, hvor han via ironi kan gre udsagnene dobbeltbundede.

side 16 af 19

Fra 1800

Eventyrene er poetisk realisme* udfrt p et urealistisk handlingsforlb (genkendelig lille verden eller et kunstigt eventyrunivers, som skildres med poetisk indfling, som gr det hjemligt).

Bruger ironi og humor. Selvom kunsteventyrene er skriftsprogligt, formr han at tilfre talesprogets kvaliteter. Gr grin med borgerskabet via symboler. Skiftende synsvinkler. Eventyret giver ham en ramme, som han kan udfylde p nye moderne mder. Heltene er ofte brn, hvilket er bevidst, da de har et naturligt blik p en kultur, som er blevet fremmed.

Biedermeier I Danmark er jeg fdt, Danmark mit fdreland

Kunsteventyr: -

Har konkret forfatter. Ikke mundtlig overleveret og indeholder derfor ofte en (fortller)-holdning og morale. Mere komplicerede handlingsforlb end folkeeventyret og anden psykologi. Mder den romantiske filosofi (livsopfattelse) og virkelighedsopfattelse udtrykt symbolsk (mere kompliceret end folkeeventyrer(viser grundvilkr, sociale nskedrmme), Erasmus Montanus to former for viden). H. C. Andersens gr kun grin med borgerskabet.

Viser indirekte det omgivende samfund. Individualiserer personerne. Viser psykologisk den romantiske splittelse mellem krop og sjl, virkelighed og ideal.

Folkeeventyr (kan bruges som modstning til kunsteventyr ellers se tekster fra fr 1700):

side 17 af 19

Fra 1800

Fokuserer p bestemte personer (kongen, prinsessen, den unge osv.). Folkeeventyr symboliserer fortllingerne nogle almene erfaringer om eksistentielle grundvilkr (mindre kompliceret end kunsteventyrer, Erasmus Montanus to former for viden).

Mundtlige overleveringer, og s har forskellige folk, fx Brdrene Grimm, samlet og nedskrevet dem

Udtrykker ofte sociale nskedrmme om rigdom, og hermed viser det tilbage til den underklasse, som eventyret cirkulere i.

Der er forskellige stemmer i Kierkegaards forfatterskab (SE HEINER PAPIR): Religis (Kierkegaard) gud, tro, hb. Mange ldre. Sger det gode uden for verden, alts referencen kommer ude fra. Gud. Etisk (Pseudonym) Hrer til Det gode, det sande, det sknne. Romantikken. Finde en plads i samfundet, og udfylde den, og dermed skabe harmoni i samfundet. Det gode er i verden. Tror p at der er godt og ondt, og at man kan vlge det gode. De jordiske vrdier, f brn osv. Man vil automatisk vlge det gode. stetisk (Pseudonym) Nydelse, oplevelse, spnding, videre til det nste. Mange unge. Der er ikke noget der er godt, alts ikke nogen moral. Den flygtige lykke, det lyst betonede gode. Reprsenterer mske romantismen, fokuserer p sig selv, sine egne lyster, behov, drifter. Ikke s meget den kdelige, men det intellektuelle, hvordan kan jeg forfre og manipulere en kvinde uden sex og sdan. Manipulerende. Magtforhold. Det mrke, dybe side af livet. Tnker meget over tingene. Dystert. Livet (og sproget) har mange meninger og betydninger. Hvis frst sproget ikke er til at stole p gr det frst helt galt.

Hvordan br man leve sit liv?, er en af de ting han skriver om. Han besvarer det vha. de sider han har i sit forfatterskab, og det er alts ikke et endegyldigt svar. Nr Kierkegaard skriver i disse forskellige pseudonymer er det fordi at han ikke kan f alle disse forskellige forklaringer ned i en tekst, og en forklaring, s han bliver ndt til at bruge disse masker. Det bryder med tanken om harmoni. Det kan ogs vre at han bruger dem for at gre det mindre teoretisk, og mere personligt ved at vinde dem til mennesker og personligheder, og derved gre det lettere at forholde sig til. De tre stemmers modstninger overfor hinanden er ogs at finde internt i stemmerne, alts de modsiger sig selv. Kierkegaard modsiger alts sig selv hele tiden, og pointen er lidt at man aldrig kommer frem til noget med Kierkegaard. Ingen bestemmer hvordan man skal lse hans tekster, det bestemmer man helt selv, og det bliver meget subjektivt. Ikke engang ham selv skal fortlle hvordan man lser hans tekster, fordi det er ikke sikkert at han selv ved noget som helst. Hvad end han mente, s str vi som lser tilbage og bliver ndt til at fortolke.

TEKSTER

side 18 af 19

Fra 1800

Nationalsange/fdrelandssange:

Grundtvig: Danmark Trst (1820)

Viser en vis ydmyghed overfor nederlagene og depressionen. Hylde den danske nd og trste i en krisetid, bidrager til en ny dansk bevidsthed. Vil ikke bytte, fremhver at det at vre dansk er det bedste.

Grundtvig: Til Danmark (1848)

Beskriver naturen og hvordan vi har haft modgang. Meget nedtrykt, og virker ikke lige s opmuntrende som mange af de andre fdrelandssange. Gud er her for at passe p os for evigt, og han er vores ven, som det ses; dog din ven sidder fast i det hje. Der er dog ogs hb.Den sidste stning ndrer sig gennem sangen, og frste og sidste strofe minder om hinanden, dog er der forskel fx bl/grn, og maj gentages.

Langt hjere Bjerge (1820). Selvom det egentlig er bedre andre steder, s er vi glade og tilfredse med Danmark

Lembecke Vort modersml er dejligt (1859). Beskriver en ung jomfru, som viser sig at vre moder jord/Danmark. Fortller om hvordan hun er blevet angrebet, men igen er kommet op og ikke forgr ligesom os slgt for slgt. da lo hun s hjerteligt, at alle lnker brast fortller noget om danskernes sind, og hvordan vi klare disse ting med et grin og er lidt overlegne. hvert ord der kom fra hjertet, og som til hjertet nr, det blev en sten i muren, der hegner hendes grd viser hvordan vores sprog (mske i dette tilflde denne nationalsang) samle og gr hende/Danmark strk. Der er dog ogs en vis ydmyghed

side 19 af 19