Modernismen

Modernisme (fra 50erne) Modernitet (verden)/modernisme (kunsten) Se Heines noter 4 modul!! Modernisme er det kunst som beskriver det moderne Opstr (mske) omkring DMG Ekspressionismen er bl.a. udtryk for tidlig modernisme, men den modernistiske litteratur slr for alvor igennem efter 2 verdenskrig Tager stilling og giver stemme til den virkelighed som kommer efter de to verdenskrige3: teknologi, tomhed, kvinder p arbejdsmarked, individet for sig selv (et CPR-nummer, ikke en del af en slgt), ideologierne er i krise, ingen faste vrdier eller autoriteter, materialisme. Beskriver en splittet verden i konstant forandring og som er prget af materialisme Flelse af fremmedgrelse og fremmedhed Alt er muligt og tilladt, men intet er blivende Flere svar p meningen med tilvrelsen Forfatteren efterlader ofte huller i teksterne som er op til lseren selv at udfylde. Litteraturen er svr at forst, da verden er svr at forst, og der skrives med mange huller Lsere m man selv finde meningen og betydningen i vrkerne Generelt trk: menneskets tingliggrelse og tingene selvstndige liv Bearbejder erfaringen af det tomme To former for modernitet, som dog ofte begge vil vre til stede, hvilket medfrer store modstninger i litteraturen: o I begyndelsen optimistisk, fra troen p Guds evige sandhed til troen p sandheden og virkeligheden skabt af menneskeheden o Senere pessimistisk, fra troen p sandheden skabt af menneskeheden til det enkelte menneske overladt til at finde sin egen sandhed, mennesket er alene Herunder kommer (se Heine noter modul 6) -

Modernitet: Individet skal skabe mening og tage stilling til verden. Lseren skal givet
vrket mening og tolke og der er ikke n bestemt tolkning men mange individuelle forstelser. Som lser forstr vi sproget i teksten men ikke hvorfor personer handler som de gr. Det betyder at vi selv m putte en mening ind i historien og tillgge de tomme huller en betydning. Bde handlingsmssigt og sprogligt forbliver teksterne meningslse. Vi skaber mening.

side 1 af 13

Modernismen

Modernisme: Lser - vrk

Eksistentialisme (modernitet) Filosofisk og litterr retning (stammer bl.a. fra Kierkegrd), handler om selve det at vre til, og hvordan mennesker (modsat dyr) er i stand til at reflektere over deres eget liv. Verden er absurd og meningsls, mennesket er derfor udsat, forladt og fremmed. Mennesket er p forhnd ikke tilskrevet nogen vsenskerne eller mening, som skal realiseres Menneske er som stereotyper, spiller roller. Nr man opdager og erkender disse stereotyper, vil man bryde med fremmedgrelsen, men samtidig blive ramt af angst. Angsten kommer fordi man opdager friheden. Den der opdager sin uendelige frihed, opdager ogs sin endeligheden, dden. Kirkegrd og Romantismen. Hvis man opnr ovenstende skal man realiserer sit liv, ved at tage valg, og hvis man ikke tage et valg, tager man stadig et valg. Hvis man gr, som man gr, holder man sig selv for nar. Frihed overfor ansvar er essentielt. Kierkegaard, Martin A. Hansen, Peter Seeberg, Villy Srensen, Sartre, Camus Det absurde/absurdismen (modernisme) Se Heines noter 6 modul Patienten, Eftersgningen

Johannes V. Jensen: Folkeligt gennembrud(en tilnrmelse) forlber for modernisme, beskriver moderniteten Han mestrer nsten alle genre og ndre ogs retning flere gange i hans forfatterskab. Et flles punkt for hans forskellige genrevalg: energien, vitaliteten, forelskelsen i det levende menneske. Modstningerne (verden er rdsom/smuk) som mdes skaber liv og energi det er det liv/vitalitet som fascinerer. Modstning i forfatterskab; tro p sundhed og vitalitet (hyldest til livet) overfor kraften og intensiteten i det syge og afvigende. Bruger bde svage, splittede, handlingslammede mnd, og senere strke og folkelige typer. Det nyskabende ved ham: prosadigte (ind med sprogets kraft, og ud med rimene)

side 2 af 13

Modernismen

Moderne sprog/handling: skyhje forventninger, kedsomhed, aversioner (kelheder), danske snaps og ggemadder, moderne plakathujende, rejse, erotik Digte meget psykologiske, men ogs udadvendte temaer som rejser og erotik. Betydningsfuld forfatter pga.: stilskabende og vgne observation af det moderne samfund Fokusere p det konkret sansende, og indfrer en nsten ekspressionistisk energi i sproget. Opfundet Myter, som er en blanding af et filosofiske essay og en fortlling. Se Heines noter 4 modul

Ekspressionisme se HI noter modul 4 Kunstform som opstr omkring 1920erne Kan ses som et tidligt udtryk for modernismen Ligger vgt p kunstens udtryksside i stedet for det realistiske (modsat impressionismen*) Viser ikke verden som den er (modsat realismen) Man tager sin subjektive mening og putter ned over virkeligheden, s det er din virkelighed. I litteraturen bruges mest lyrik, hvor man dyrker vildt, farvemttet sprog, skrende kontraster, tingenes r former, skrigende farver og ekstreme sindstilstande. voldsom Ambition: at overfre sjlens farver ud i den ydre verden. Beskriver ikke lngere verden som den er, Verden bliver subjektiv (fordi man er i tvivl om, hvad verden er. Hvad der er sikkert i en ustabil verden, er, at individet er stillet alene med sin oplevelse). Inspiration fra videnskaben (Einstein og Freud) Ulykken

*Impressionisme: ambition at gengive visuelle indtryk, som jet opfatter dem. Lyset er afgrende. Tom Christensen Skaber de billeder som kan beskrive chokoplevelsen med den r og usleben virkelighed. Mestre mange genre og skriveformer, men mest kendt for lyrikken (prosa) Skel mellem det liv/virkelighed der beskrives i hans litteratur, og den kunstner der beskriver livet/virkeligheden i litteraturen

side 3 af 13

Modernismen

Bevidst om skellet og modstningen mellem virkelighed og kunst p godt og ondt Han er et sansende og modstningsfuldt menneske, og brndstoffet i hans litteratur er at kunne sanse virkeligheden og omstte den i overrumplende stetisk udtryk Sproget fr ekspressionistisk prg, dvs. oplser den gennemstrukturerede form Arbejder i billeder og farver, visse ord p fremmedsprog, hvilket gr op med forestillingen mennesket som rationelt og fornuftigt Typisk at henvise det ubeskrevne, tomme og ruinagtige Destruktion, psykoanalysen og angst er grundmotiver i 20erne kunst Nat i berlin

Emil Bnnelykke Stor i 20erne Skriver om storby, fart, og maskiner. Visse digte bevger sig s langt ud i det eksperimenterende, at sproget helt eller delvist bliver oplst, hvilket betyder de ofte bliver lange prosatekster. stetisk eksperiment prsenterer den optimistiske del af modernismen Se Heine noter 4 modul

Forskellen p opfattelsen af modernismen Bnnelycke Optimist

Jensen Optimist Pessimist ifht. dem som ikke handler, hvis man skal leve s skal man handle. Vitalist: hyldest til livet (hvis man skal leve, skal man handle). Men dette gr galt for de handlingslammede ,drmmere, de vege. Bevgelse som mislykkes Hyldest til modernismen, men kan g galt

Modstninger: system><kaos, lykke><ulykke, fornuft><vanvid Bevgelse som lykkes Hyldest til modernismen Postmodernismen: Kendetegner litteraturen i ca. 1980-1995

side 4 af 13

Modernismen

Forskel p modernisme og postmodernisme: den moderne tilstand ses ikke lngere som et tab, men som noget hverdagsagtigt, ja ligefrem en mulighed.

I litteraturen: Opgiver en persons dannelse/udvikling Eksperimenterer med form og sprog, og danner sin egen brudte virkelighed eller magisk realisme. Det senmoderne: (1990-nu) Opstr som reaktion p postmodernismen midt i 1990erne Giddens mener, at vi befinder os i det senmoderne samfund, ikke i det post moderne. Hermed betoner han, at vores periode ikke kan adskilles fra moderniteten, men m ses som en sen udviklingsfase i denne.

Tekster Romanuddrag, modernismen (bde optimistisk og pessimistisk) Kongens Fald (1900-01) af Johannes V. Jensen Handler om to parellelle skbner i 1500-tallet; kong Christian d. 2 og den fattige student Mikkel Thgersens. Nr fra vidt forskellige udgangspunkter til samme slutpunkt, nemlig indesprring, nedvrdigelse, selvopgivelse. De er begge drmmer, men vage og handlingslammede hvad angr fx kvinder, livet og den tapre dd. Mikkels modstning Otte Iversen fr Mikkels store krlighed, hvilket betyder at Mikkel befinder sig udenfor, nr livet leves. Romanen viser danskernes sinds historie, og pointen er at det er de vage og fortrngte der fr overtaget, da de har forvandlet resten af befolkningen til handlingslammede drmmere. J. V. Jensen: modernistisk trk: hylder det levende vsen, der evner at forme og skabe liv, men viser at det oftest gr galt. Prosadigt, modernisme(optimistisk), ekspressionisme Aarhundredet Emil Bnnelykke (1918) Det er hans hyldest til den moderne verden og moderniteten. Fortlleren er oplyst, lyrisk, nysgerrig, subjektiv, positiv.

side 5 af 13

Modernismen

Der er mange huller i handlingen, hvilket gr det meget forvirrende. Mange gentagelser, subjektiv, ingen begyndelse eller slutning. Prget af modstninger, optimisme><pessimisme, og selvom orden og sammenhng er ved at blive oplst er der optimisme i digt, subjektivt: Bnnelykke: elsker den selvmodsigende tid. Modernisme/modernitet/(ekspressionisme): handler om det tekniske, huller i handlingen, prosadigt, modstninger.

Novelle, modernisme, ekspressionisme Ulykken (1924) Tom Christensen Erland Erlandsen, Gering og Hoff kommer fra et kunstnerisk milj, og en dag sker der en togulykke i Kbenhavn. De drages af denne ulykke, og nsker at se hvad der sker. Fortlleren og perspektivering til modernisme/modernitet: personerne har behov for at se ulykken og leve gennem denne, ulykken er subjektiv og folk oplever og bruger den til noget forskelligt, prget af modstninger, toget kan vre symbol p modernitet som forulykker, hvilket beskriver faren ved modernitet og linjesamfundet. Paradoks: novellen er en kritik af ekspressionisme, men samtidig et stykke ekspressionistisk kunst (fx sproget). Liv >< kunst; Erlandsen ser til sidst kunst som unyttigt og koldt. Fortller >< forfatter; fortlleren kan ikke lide kunst, men forfatteren skriver kunst. Novellen i sig selv kunne vre en ulykke.

Absurdismen: Prosadigt, modernisme, absurdisme Henry ind i Landskabet af Per Hjhold (1969) Handler om Henry som gr en masse ting, giver umiddelbart ingen mening. Stammer fra absurdismen. Vi m som lsere selv give det mening, og finde ud af hvad hullerne betyder.

side 6 af 13

Modernismen

Lydbnd, modernisme, absurdisme Omkring rundt af Per Hjholt Konstant bevgelse om det samme. Varer 19 min. - om det samme. Giver kun den mening vi selv tillgger den. Modernisme: subjektiv lsning.

Uddrag, modernisme(den sidste del) Lysgrnsen (2007) af Katrine Marie Guldager Det er evt. en form for selvbiografi, hvor hun gr og beskriver psykoanalyse. Hun er fanget i en ond cirkel, da hun ikke selv kan lade vr med at analysere. Hun prver at skabe mening med livet ved at finde meningen med terapien. Paradoks: terapien oplser hendes identitet, men gr hende til en god kunstner. Perspektivering til Auster: Guldager lgger kunstens virkemidler ned over virkeligheden, ligesom Auster, som har konstrueret skbneforlb der er ret urealistiske. (Begge personlige fortllinger, hendes: Psykologiens fortlling bliver virkelighedens fortlling). Konklusion/pointe: Den ldre kunsts dramaturgi (hjem-ude-hjem)er ikke virkeligheds tro/realistisk. Guldagers pointe: hun kommer aldrig hjem (hjem-ude-hjem) Der skabes derfor en anden dramaturgi = modernisme.

Forlb om genrer: Essay, modernisme (den sidste del), eksistentialisme, realisme Giorgio Armani af Jrgen Leth (2005) Jeget fortller om sine indkb i butikken Giorgio Armani(templet). Shoppeturen gentages hvert r. Jeget er forfngelig. Hans vremde i butikken er en ptaget rolle, for at virke som det perfekte menneske p ydersiden. Perspektivering: pascal, eksistentiel kedsomhed og Kingo. I templet priser man Gud (Giorgio Armani). Tiderne har ndret sig, men det har menneskets forfngelighed ikke. Gud er erstattet af penge og materialistisk forbrug. Negative side af modernismen

side 7 af 13

Modernismen

Novelle, modernisme, nyrealisme, ekspressionisme Uro i forstderne af Leif Panduro (1962) Handler om nogle meget fordomsfulde fine mennesker, som er utrolig bange for en fremmed mrk mand. De mder frst den fremmede i toget, derefter flytter han ind i deres kvarter. Familiernes angst for ham fr dem til at flytte sammen i et hus og vogte over hinanden. De tror han kannibal og beslutter sig for, at de ikke kan leve sdan her, uden svn og i angst, s de tager over til ham og siger, at de ved han er kannibal og hugger ham ihjel med kser og spiser ham. Ekspressionistisk skrevet: Voldsomt, overdrevet. Modernisme og nyrealisme: Tema: Oplevelsen af fremmedgrelse, partitagen, realistisk.

Digt, modernisme, symbolisme I en frugthave af Sophus Claussen (1982) Idyllisk, regelmssig langsom rytme, rimende, poetisk drmmeagtigt ordvalg. Frugthaven symboliserer frugtbarhed, frodighed, krlighed.

Digt, modernisme, ekspressionisme Nat i Berlin Tom Kristensen (1921) Voldsomt og malerisk digt om erotik og lysten til de vulgre kvinder i Berlin. Kvindes seksualitet sammenlignes med hestens: En erotisk hestestnnen kvindekrop med hestemule. Dette er fortllerens indre flelse er hesteerotikken, denne flelse puttes p virkeligheden(udtrykssiden) Kendetegn for ekspressionismen. Modernismen: erotik.

Novelle, modernisme Fasaner af Helle Helle (1996) (faktion nr. 2) En mand har boet i lejligheden fr, han siger han skal hente nogle fasaner i nrheden og lige kom forbi. Han sprger om en masse ting ved huset og fr lov til at hente nogle ting i klderen han havde glemt da han flyttede. Hverdagssprog, hverdagssamtale. Prosadigt, modernisme Fasan af Klaus Rifbjerg (1962) (blanding af fiktionsgenren nr. 2) Man ser mltidet ud fra fasanens jne (maden). Ret humoristisk prosadigt.

side 8 af 13

Modernismen

Kronologiforlb: Digt, modernisme, eksistentialisme Livets hastighed af Michael Strunge (1978) Handler om et jeg som beskriver hans forhold til livet p en underlig mde. Jetget er ikke sig selv, lever i fremtiden, hele tiden i forandring (perspektivering: Seneca Om sindsro), p forkanten med tingene, stresset, forvirret. I begyndelsen selvsikker og nsker forandring. I slutningen: desperat og forandre sig. Tiden stresser ham, og han tr ikke lade tingene gr af sig selv. Ideal: hele tiden vre det nye, vil vre uafhngig af tiden, men det kan ikke lade sig gre (anden historie med det samme????). Tredje stning med indhugget kan udelades, og fr derefter en anden betydning. Modernisme/modernitet: ingen begyndelse eller slutning, og lseren m selv finde ud af hvad digtet skal bruges til. Jeget er overladt til sig selv. Hrer muligvis til under eksistentialismen og dens filosofi: jeget har opdaget de spiller rollespil, og som han siger kaster masken. Han tager derefter et valg om at realisere sit liv; vil ndre mit liv fr det ndre mig.

side 9 af 13

Modernismen

Tom Kristensen Ulykken (1924)

Karakteriser Erland Erlandsen: Han er digter. Sidder og nyder bourgogne og ryger cigar da der kommer en mand lbende ind i lokalet og fortller om togulykken. P trods af at han og de andre godt ved at de ikke br g ind og kigge p det, ender de med at gre det alligevel. I starten bruger han meget tid p kunst, som er hans mening med livet (kunst skaber meningen), mens hans i slutningen realiserer at kunsten ikke er godt at bruge som vindue til den virkelige verden, men at han hellere skal se virkeligheden direkte som den er. Derfor smider han farver og linjer fra sig i slutningen af digtet. Da han i slutningen ser og hrer sin fugl, sin levende fugl, opdager han ogs livet og fr jnene op for at se virkeligheden direkte i stedet for gennem kunsten som mellemled. Dette str i modstning til s. 58 ca. l. 11 hvor han beskriver den store togulykke gennem kunsten, og s at sige putter pensler og farver foran ulykken og nr han kigger p ulykken beskriver han den nrmest som et billede. Det han leder efter i historien er det direkte mde med livet og virkeligheden, han vil hele tiden tttere p ulykken og vil st ansigt til ansigt med den forfrdelige virkelighed. Fx vil han ikke kaste op da han ser alle de dde, da dette ville bryde med hans virkelighed. Han forholder sig dog aldrig rigtig til ulykken og ser det hele meget objektvt og prver at for det til at ligne former og farver. Han forholder sig ikke til faktummet at der er mange 100 dde og det rrer ham ikke rigtigt. De drikker lige rdvin frst og ryger cigarer og lber s af sted mod ulykken, dog stopper de mange gange ved ligegyldige ting og det lader slet ikke til at de tnker p de mange dde, men at deres tanker er mange andre steder. Kunsten er vigtigst for ham og det er hans frstehnds umiddelbare indtryk han er optaget af. Han fljter hele tiden, og det virker lidt for muntert i forhold hvor de er p vej hen. Det virker som om, at han skubber den grumme virkelighed vk og prver at gre det hele lidt mere muntert. Eller mske forstr han bare ikke alvoren. Det kan ogs vre glde over at han skal ned til ulykken og blive inspireret og lre noget og f nye kilder. Forsvarsmekanisme. Karakteriser Gering og Hoff og miljet: Det er et kunstnermilj, overklasse, vin, cigarer osv. S. 54, midten. Gering kommer ind meget forarget over at de drikker vin pga. togulykken (som de andre ikke ved noget om), men p trods af denne kritik stter han sig selv ned og drikker vin med dem. Hoff gr senere (s. 56) dem opmrksom p at de alle er perverse, ogs dem, og stiller sprgsmlstegn ved hvorfor de er p vej derover, men ingen gr noget og de fortstter der over, og det virker meget selvmodsigende og der er klare indre konflikter i alle personer. Er de perverse? Sger de inspiration? Giv en karakteristik af sproget i novellen: Meget billedsprog, farvesprog (isr rd og grn, komplementr farver), beskrivende, meget typisk ekspressionistisk, modstninger (lyst, mrke), bliver beskrevet nrmest som et billede (hnger sammen med Erlandsen som person), moderne sprog, meget udtryksfuldt, sproget er personerne i tekstens sprog og mde at handle p. Hvorledes er fortlleres holdning til novellens konflikt (forholdet mellem kunst og virkelighed, titlen, novellens eksistens)?

side 10 af 13

Modernismen

Holdning: Pas p med at dyrke kunsten p livet og virkelighedens bekostning. Erland smider kunsten vk til sidst. Kunsten mangler liv, flelse, varme, nytte. De alle distancerer sig fra virkeligheden (i hvert fald i starten), og det er mske lidt for villet af dem. Det er mske lidt mrkeligt at nr de ser klart (til sidst) ser de helheden og ikke detaljen (alts de ser virkeligheden), og det menneskelige aspekt. Det er ogs lidt mrkeligt at Gud slet ikke er med i teksten, som han jo var i de foregende perioder, mens det her er mennesket der er i centrum. Titlen Enten som togulykken direkte konkret og ellers kan det vre den ulykke at han dykker ned i kunsten p virkelighedens bekostning. Titlen kan ogs antyde at selve novellen er en ulykke, eftersom Tom K. selv har skabt kunst og derfor ikke er bedre end de personer og konflikter han opstiller i historien. Perspektiver til den udleverede sekundrlitteratur og den gennemgede primrlitteratur: Tom Kristensens liv og vrk Moderniteten/modernismen Det enkelte menneske er i centrum. Moderniteten kan endda betragtes som selve ulykken. Mads Lidegaards cirkel- og linjesamfund Linje + modernitet, det enkelte menneske er i centrum. Ekspressionisme Opgiver forestillingen om en objektiv virkelighed. Beskrivelsen af verden er subjektiv. Opgr med borgerlige vrdier. Udtryk det enkelte menneskes udtryk.

Peter Seeberg Patienten (1962) - Linien

Personen er blevet syg, og han mister lidt efter lidt frst sine ben, sine arme, lunger, nyrer, hjerter, hoved osv, men fr alle delene udskiftet af lgerne.. Det er alts moderne lgevidenskab (modernitet) der har mulighed for at f udskiftet alle delene, s han faktisk bliver bedre, fordi proteserne fik ham til at g bedre og lungerne til at trkke vejret bedre osv. Det moderne menneske er alts blevet syg, og kan ikke lngere kende sig selv pga. alle operationerne. Han kalder det endda for lgekunsten og ikke videnskab. Han betragter hospitalet som sit andet hjem, og glder sig faktisk til at komme tilbage og f udskiftet flere ting. Nr han er hjemme er han meget rastls og lrer sine hobbys til fuldkommenhed, mens han bedst kan lide at vre p hospitalet hvor han bare kigger op i loftet. Han snakker om at sygdommen bliver vrre og spreder sig, men beskriver det som et vldigt opsving. Han undrer sig lidt over hvor meget man kan udskiftet p et menneske fr det ndrer personlighed og sjl, men det gr ham faktisk ikke rigtig noget, han er lidt ligeglad og han har det fint nok. Til sidst er kun sjlen (mske) tilbage, da ALT andet er skiftet ud. Han mener sjlen er uden for kroppen. Han sger efter identitet, mening og accept hos sin kone og sig selv (som han ikke fler at han kender lngere) og hos lgerne. Han begynder hen mod slutningen at stille sprgsmlstegn ved lgekunsten og lgevidenskaben, han er usikker p om de tanker han har i hovedet er hans, om erindringerne er hans og lgekunsten/videnskaben kan ikke svare p hans sprgsml. Han forklarer ogs hvordan lgekunsten fejrede en triumf ved at give ham et andet hoved, og at han selvom han ville ikke havde kunnet protestere, og at lgerne ser ham som et eksperiment og kunstvrk de skal forbedre. Han er en slags dukke. Han er blevet sat uden for livets kde.

side 11 af 13

Modernismen

Hvad gr os egentlig til mennesker? Findes sjlen overhovedet, og er det den der definerer os? Eksistentialisme. Teksten er virkelig aktuel mht. plastikkirurgi, gensplejsning og kloning samt de medflgende etiske sprgsml. Hvor meget kan man reducere et menneske uden at gre det til et helt andet. Hvad gr en sjl til en sjl, og hvad er det? Hvordan definerer vi os selv? Vi skal ikke bare stole blindt p lgekunsten, ikke bare stol p eksperterne, vi skal ikke lade os vre forsgskanin, men tnker over vores handlinger og stole p os selv. Han kan og m moderne lgevidenskab. Kritik af hvordan folk bruger videnskaben og de ting de tillgger den som den mske ikke er vrdig til, for meget tillid.

Erland Loe af Naiv.Super. Veggen & Brettet (1996)

Sgningen efter mening og identitet. Han erkender lidt at han mangler mening med livet, og at han bliver ndt til at finde sin identitet og mening med tilvrelsen. I modstning erkender Patienten ikke at han mangler mening og identitet, men synes at han har det fint. I Naiv. Super virker hovedpersonen mere mlrettet. Han siger at alt er meningslst. Han forsger p sin vis at begynde forfra ved at kbe et stykke brnelegetj, for at starte med et finde mening et sted. Han kalder legetjet for en evighedsmaskine. I starten bryder han helt sammen, men vlger s at prve at bygge en ny identitet og mening op fra bunden (vha. af bankelegetjet). Han kender udgangspunktet og fler sig tryg med det. Han er desuden lidt sur p sine forldre over at de ikke havde presset ham til at bedrive noget stort da han var lille, da han s mener han var blevet til noget stort. Han mener alts at han burde have fet nogle retningslinjer og f udstukket en form for mening, da et barn har svrt ved selv at finde den. Mennesket var alts overladt til sig selv, og mtte skabe sig selv og mening med livet. Derfor erkender han og starter forfra et sted han kan huske og kender, og prver at skabe mening derfra og op. Kent reprsenterer videnskaben, men hovedpersonen mener, at Kent er i mindre kontakt med sig selv, end han er. Han mener at Kent reprsenterer alt det onde ved mennesket. Jeget prver at finde noget han har til flles med de videnskabsmnd som Kent har taget med til l, bl.a. relativitetsteorien, som de dog ikke beskftiger sig srlig meget med, men beundrer og synes er smuk, men svr og har lrt at leve med det. Det lader til at videnskabsmndene bare har lrt udenadslre og ikke kan forholde sig til teorien. Psykiatrien prver at skabe mening med hovedpersonens liv, men det er meget overfladisk og ligegyldigt og giver ham egentlig slet ikke noget mening. Han starter ogs forfra p det sproglige niveau. Han er faktisk super naiv i sin tilgang til verden. Jeg-fortller, er det mon Erland selv. Indre monolog. Per Hjholdt siger: Halvt del i et rekylopspring fra nulhullet. Noget der springer ud fra noget, abstrakt improvisation. Lidt jazz. Stykket Omkring rundt af Hjholdt, kan man sige at det er nr. 2, alts det der komplet meningslse. Det kan ogs vre problematisering af det evige bevgelse og udvikling. Vi kommer egentlig ingen vegne.

Paul Auster Den rde notesbog:

side 12 af 13

Modernismen

Pudsigheder. Hverdagens sm mirakler. Finurligheder. Paul laver mange huller og undladelserne i historierne, s der mangler p en mde mening. Lseren er overladt til at skabe sammenhng mellem fortllingerne. Fortllingerne efterlader huller, som skal selv udfyldes af lseren, for at skabe en bestemt sammenhng. Tilfldet virker nsten utrovrdigt. Der er en vekselvirkning mellem modernitet og modernisme, handler om identitet og forhold. Sker en brudt virkelighed, hvor vrkerne p sin vis bliver til live og problemerne sker begge steder. Vekselvirkning sker mellem vrk/kunst og virkelighed. Paul Auster bliver sin egen romaner. Den unge mand, som fr to forskellige historier om sit liv af mor og stedmor, bliver meget splittet i sin identitet mellem fortllingerne, sig selv og sit liv hvem/hvad er han og hans liv? Skbne >< tilflde? Hvad er rigtig og forkert? Man fr ikke indsigt i alt, og dette afspejler ens valg. Konklusion: Der er meget man aldrig vil vide. De historier vi fortller om os selv er med til at gre os til dem som vi er. Vi kan ikke fortlle en objektiv fortlling, det vil altid vre vores (og nok subjektiv) fortlling. I det vi fortller os selv forsger vi at skabe os selv. Vi er alle sammen en fortlling inde i en masse fortllinger.

side 13 af 13