/0

DANMARKS FOLKEH0JSKOLE
1844-1944
FESTSKRIFT
UDGIVET AF

FORENINGEN OG

FOR

H0JSKOLER

LANDBRUGSSKOLER

K0BENHAVN

DET

DANSKE 1944

FORLAG

DAN MARKS
FOLKEH0JSKOLE
1844-1944

DANMARKS FOLKEH0JSKOLE
1844-1944
FESTSKRIFT
UDGIVET AF

FORENINGEN OG

FOR

H0JSKOLER

LANDBRUGSSKOLER

K0BENHAVN

DET

DANSKE 1944

FORLAG

Redaktionsudvalg
J. TH. ARNFRED LARS BlKH0J - C. P. O. CHRISTIANSEN
red i g ere t af

B ill e d erne

ERNST

J. BORUP

Det Hoffensberglke

J<:'llbllssement,

Kobenhavn

5530

Hvad Solskin er for det sorte Muld, Er sand Oplysning for Muldets Framde, Langt mere va!rdt end det rtiJde Guld, Det er sin Gud og sig selv at kjende; Trods Markets Harme, I Straale-Arme Af Lys og Varme Er Lykken klarl Som Urter blomstre og Komet gror I varme Dage og lyse Na!tter, Saa L i v s - 0 ply s n in g i haje Nord Vor Ungdom Blomster og Frugt forja!tter; Trocls Markets Harme, I Straale-Arme Af Lys og Varme Er Frugtbarhedl llc>rherre vidner, at Lys er godt, Som Sandhed elskes, saa Lyset yndes,

Og med Vorherre, som ler ad Spot, Skal Va!rket lykkes, som her begyndes; Trods Markets Harme, Med Straale-Arme Af Lys og Varme Vor Skole staal
N. F. S. GRUNDTVIG

FORORD

F oreningen
Tider ensket

for Hejskoler

og Landbrugsskoler

har trods de vanskelige ved Udsen-

at fejre Folkehejskolens

100 Aars ]ubilamm

Litteratur

delse af e.t Festskrift. Der foreligger Folkehejskole. allerede en ret righoldig om den danske

Ludvig Schreder har i sin Bog om den nordiske FolkehejBeretning om de ferste 50 Aar, og Anders

skole givet en ret omfattende udferlig Skildring Kvinder, Hvis

Vedels, Ernst ]. Borups og Frederik Nergaards

2 Binds VeE!rk giver en

Mamd og lese. var Fremstilskulde

baade af de enkelte Skoler og af H0jskolens den Opgave, Festskriftet

herved forenkles en en kelt Forfatter

havde udarbejdet

Festskriftet,

lingen bleven mere enkel og hel. Den Form, vi har valgt, ger det vanskeligt at undgaa Gentagelser, mange Medarbejderes Folkeh~jskole, formet saa livfuldt men det er vort Haab, at der gennem de

Bidrag maa stige et Billede frem af den danske og broget som Udviklingen i de 100 Aar har Grene,

den. Hejskolen

er vokset

op som et TreE! med mange

maatte dette VeE!rk VeE!reVidne om, at Roden endnu er frisk, og at TreE!et i det 2' Aarhundrede af Danmarks ogsaa vil beE!reFrugt til VeE!kkelse og Dygtiggerelse
REDAKTIONEN

Ungdom.

I
H0JSKOLENS AANDELIGE FORUDSRTNINGER

BAGGRUNDEN
AI

J.

TH.

ARN

FRE D

t Folkeh0jskolen er dansk - undfanget i Grundtvigs Sind, formet af hans Syner og virkeliggjort af j~vne danske Mennesker - viI ingen n~gte. Det kunde endda ti10jes, at Folkeh0jskolen vel er det mest ejendommelige Bidrag, det danske Folk har ydet til Kulturhistorien, selv om denne Form for Ungdomsskole hidtil i v~sentlig Grad kun har faaet Betydning for de nordiske Folk. Men i den levende Verden er der altid Sammenh~ng. For at en Reformation skal se Lyset, kr~ves en Reformator, et Menneske, i hvem de store Syner f0des, et Menneske, der f0ler sig ubetinget forpligtet til at forkynde, hvad han har set; - men Reformatoren skaber ikke en Reformation, uden at der er et Folk,. der lytter, gribes af Budskabet - og f0lger. Det ligger da n~r at sp0rge, om der i de aandelige Stmmninger, Grundtvig m0dte og paavirkedes af, er Kr~fter, der peger hen imod H0jskolen - eller H0jskolens Ide helt er udsprunget af hans eget Sind. Dern~st ligger det n~r at sp0rge, hvad det er, der har gjort det danske Folk skikket til at modtage og i nogen Maade virkeligg0re Grundtvigs Skolesyner. Fordi Grundtvig er en saa v~ldig Skikkelse, har hans Biografer haft sv~rt ved rigtig at omfatte ham og se ham i Sainmenh~ng med Tidens aandelige Stmmninger. Snart skildres han som den urfrodige Natur, der spinder alt ud af sit eget V ~sen, snart som Barn af Oplysningstiden og pr~get af romantisk Filosofi. Sandheden er vel, at Grundtvig i fremragende Grad evnede at optage og oms~tte alt, hvad han madte, saa det blev en Del af ham selv og blev saa dansk, som han selv, hvad enten det var tysk Filosofi eller oldkristelig Digtning. I de store Skikkelser i et Folks Historie kommer Folket til Bevidsthed om sig selv. Kr~fter og Syner, der ligger skjult i Folkesindet, bryder her igennem til Klarhed: det er, som Folkets Sj~l aander i ham.

12 Det er en Livsbetingelse for et lille Folk at staa i Vekselvirkning med Omgivelserne baade i ekonomisk og aandelig Henseende. Isolation kan v~re farlig; men endnu farligere kan det dog v~re, hvis det liUe folk mister sin Selvst~ndighed og sin Egenart under denne Vekselvirkning. Grundtvig forstod dette, han er aaben mod aandelige' Stremninger fra alle Tider og Folkeslag og l~ste ubegribeligt meget, men samtidig er han saa forankret i sit kristne og danske Syn, at alt vurderes herudfra. Gennem Henrik Steffens's Forel~sninger paa Ehlers Kollegium havde Grundtvig medt den romantiske Naturfilosofi, og senere l~ste han paa Langeland bl. a. Fichte og Schelling. Grundtvig var is~r betaget af Steffens's historiske Anskuelse af Menneskelivet, det Menneskeliv, der efter Steffens's Syn var guddommeligt i sin dunkle esterlandske Oprindelse, som var dalet, men dog hiritmelsk trestet af de gr~ske Muser og derefter korsf~stet af de aandlese og ugudelige Romere, for saa at opstaa fra de dede med Kristendommen. Videre hedder det i Mands Minde: - og nu endelig den nytyske Skoles alvorlige Bestr~belse for at h~ve Sl~gten til et hejere Stade, hvorfra baade Oldtid, Middelalder og Nutid lod sig overskue, den hemmelige Forbindelse opdage og en ny Sammenknytning af det herlige til alle Tider forberede - denne Anskuelse var saa fri, saa ny, saa stor, og dog yore Forestillinger fra Barndommen og Biblen saa lig, at den i det mindste paa mig umuligt kunde forfejle sin Virkning, men maatte tiltr~kke og omsider indtage mig. Overfor H. Steffens's Yen og L~remester, Schelling, er Grundtvig ikke saa anerkendende, selv om han i Stridsskriftet mod H. C. 0rsted erkender, at Schelling er den dybeste T ~nker blandt Romantikerne, ja maaske af al Verdens Filosoffer; men Grundtvig anklager ham for at forn~gte den levende Gud, og hans Filosofi er et Barn af Tidsaanden og har alle de Egenskaber, som en ugudelig Tid kan enske hos sin aandelige Lov: den fritager fra al Frygt for Gud og Evighed, al Bekymring for Sj~len og al egentlig Dydskamp, den peger paa en Statsindretning, hvor enhver er saa fri, som han er klog. Poesien indremmes her gr~nselest Spillerum og anvises Profetiens V ~rdighed som Verdensaandens Anelse af sin Udvikling. Tilv~relsen er Guddommens \ Selvaabenbaring og Udvikling til Personlighed efter et evigt Forbillede, - - og derfor er det for Grundtvig klart, at selv om Schelling t~nker mere konsekvent end andre Filosoffer, saa gaar han dog ud fra en

13

Henrik

Steffens

Chr.

D. Reventlow

Grundl0gn, idet han lrerer, at Gud ikke har Personlighed uden i Menneskeslregten, og at det onde kun existerer i et bestemt Tidsrum, - og derfor er det klart, at Kristendom og Moral aldrig har haft en farligere Fjende at se under 0jne end Schelling. Men trods Grundtvigs voldsomme Afstandtagen fra Schellings pantheistiske Filosofi, der betegnes som ukristelig, ugudelig og 10gnagtig, saa hindrer det jo ikke, at Grundtvig har lrert af ham. Schellings Forkyndelse af Kristus som Tidernes Midtpunkt, hans Paastand, at Verden er en levende Organisme og ikke en Maskine, som Newton havde Irert, stemmer med Grundtvigs Syn. At Historien efterhaanden aabenbarer de i Menneskeheden nedlagte Krrefter, og at Kristendommen ikke er Teorier, men Kendsgerninger i Slregtens Historie, - blev jo sen ere ledende Tanker hos Grundtvig. Langt venligere stiller Grundtvig sig til J. G. Fichte. I det f0rnrevnte Stridsskrift: Imod den lille Anklager skriver Grundtvig: Fichtes Minde er mig personlig dyrebart, det var hans Tale om Menneskets Bestemmelse, der f0rst vakte mig til alvorligt at eftertrenke den, det var hans Grundtrrek af den nuvrerende Tidsaider, der f0rst viste mig den i sin hele Elendighed. Det var hans Anvisning til et saligt Liv, der lag4e mig den store Sandhed om Krerlighed som Livets Vresen og Foreningen

14 med Gud i den som Livets Maal, paa Hjerte. Herren glemme hans Vildfarelse, velsignet v~re hans Ihukommelse. 10vrigt angriber han Fichte, fordi han s~tter J eget i Guds Sted og ikke anerkender Forsoningsl~ren. Selv om Grundtvig havde Ret i, at Fichtes idealistiske Filosofi ikke hviler paa Kirkens Grund, saa er det dog forstaaeligt, at han f~ngsles af denne tyske T ~nker, der selv er saa inderligt overbevist om sin L~res Sandhed. For Fichte var Filosofien ikke en virkelighedsfjern Spekulation: T ankerne havde deres Maal i Handlingen og maatte realiseres i Folkets Sindelag og Gerning. At Fichte samtidig var ret utaalsom og var saa overbevidst om Sandheden i sin egen Forkyndelse, at enhver anden Opfattelse maatte v~re L0gn, kan n~ppe have forskr~kket GrundtVlg.

Fichtes Overbevisning om de rette T eoriers Betydning for Folkets Liv og om sin egen L~res verdenshistoriske Betydning fik ham til at f~de sig som Reformator og gay ham en br~ndende Trang til at udbrede sin L~re og, om forn0dent, tvinge andre til at indse dens San~hed. Fichte oplevede sit Folks Y dmygelse i Napoleons-Krigene, men ogsaa dets Opvaagnen. Filosoffen blev Folketaler. Han 0nsker, som han selv siger, som en v~ldig Ordets K~mpe at tale som Sv~rd og Lyn. Grundtanken i Fichtes Taler til den tyske Nation var, at selv om Nationen ikke raader for sit ydre Liv, saa staar det endnu i dens Magt at forme en national Opdragelse, der v~kker den tyske Folkeaand og samler et enigt Folk om store ideelle Opgaver: her g~lder det at opdrage en Sl~gt, der har Evne til at s~tte sig store Maal og Vilje til at ofre sig for disse. Fichte d0de 4 Aar efter og fik ikke at se, om Folket virkeliggjorde hans Syner. Grundtvig fik en lykkeligere Sk~bne. I Oplysningstiden i Slutningen af det 18. Aarh. tumlede man Europa over med nye Skoletanker. Man vilde have Skolen bygget videre ud i Folket, og enkelte forstod, at Skolens Opgave er at hj~lpe Eleverne til personlig Udvikling, ikke blot til Kundskaber. Herhjemme fik Chr. D. Reventlow den store Skolekommission nedsat i 1789, hvis Arbejde f0rte til Skoleloven af 1814. Den Mand, der mer end nogen anden havde rejst denne Bev~gelse, var Rousseau, hvis Bog om Opdragelse udkom i 1762. Her h~vdede Forfatteren, at Opdragelsens Maal var at tjene PersonIighedens Udvikling og ikke Samfundets eller Statens Interesser, at det, man skulde l~re, var at leve. Barnet skulde l~re at bruge Haanden saavel som Hovedet og skulde f0rst l~re den omgivende Natur at kende, for saa i en modnere Alder at m0de Historien og den Livsvisdom, som

15

J. G. Fichte

Fr. W. J. v. Schelling

her ligger gemt. I Verdenskmniken fra 1812, hvor Grundtvig ellers f~lder haarde Domme over alt og alle, er han ret n~nsom overfor Rousseau, fordi denne begyndte Kampen mod den l~rde Skole, som ogsaa Grundtvig afskyede. Grundtvig siger om Rousseau, at han var en Ikkekristen, der saa, hvorledes L~rdom og selskabeligt Liv uden Kristendom fomgede Lasterne og forgiftede Hjertet end mere, derfor maatte han afsky alt saadant og anse Tilbagegang til den oprindelige Tilstand for den eneste Udvej for det store Vilderede; men han glemte, at Syndens Rod blev i Hjertet, omend Planten kunde hindres i at s~tte Blomster. Til Trods for Samvittighedens og Historiens Vidnesbyrd dmmte han om en Uskyldighedstilstand for det faldne Menneske, han for vild i T ankens Irgange, som enhver g0r, der af Hovmod ej viI lade Guds Ord v~re Lys for sin Fod. Trods et vist F~llesskab i Synet paa Ungdommens Opdragelse og i Kampen mod Voltaire og hans Indlydelse stod Grundtvig dog Genferen Rousseau ret fjernt. Mere Sl~gtskab er der med Rousseaus samtidige, Tyskeren Herder og hans Historiesyn. Herder h~vder, at det ikke blot er det enkelte Menneske, der har sin individuelle Personlighed, men lige saa fuldt Stammer, Folk og Nationer, og denne Folkeejendommelig-

16 hed er bleven til i Samspillet med N aturen, med Klima og J ordbund, Hav og Fjcdd, og er formet af Historiens Begivenheder. I Religion, Kunst og Litteratur udtrykker Folket sin Sjcel, og Forfatning, Vedtcegter og Love svarer til Folkets Vcesen og Behov. Den cegyptiske Bonde blev prceget af sit Arbejde med at opdcemme og overrisle Jorden, beregne og udlodde den, han blev opdraget til Lydighed og Respekt for Autoriteten, medens Fenikeren, der maatte sege sit Erhverv ved Handel og Sejlads, havde Brug for andre Dyder. Hvert Folk maatte sege sin Lykke, og Lykken er ikke ens for aIle, og Sammenligning er nytteles, men alligevel vurderer Herder ikke aIle Folkeslag lige hejt. Han tilkender Grcekerne Prisen. Deres Sprog er det hejest uddannede i Verden, deres Mythologi den rige~te og deres Digterkunst den mest fuldkomne, medens Rom derimod, siger Herder, edelagde Karthago, Korinth og Jerusalem og andre blomstrende Byer, indtil Yppighed, Tvedragt og Herskernes Grusomhed beredte, Staten dens egen Undergang. I denne Vurdering er Grundtvig enig med Herder, men er ievrigt ncesten ligesaa kritisk overfor ham som overfor andre. I Verdenskmniken 1812 siger Grundtvig om Herder: Han stod som Folkesangene paa Grcensen af Religion, Poesi og Historie og gjorde mcerkelige Vandringer til aIle Sider, men naaede aldrig et Stade, hvorfra han kunde ej, blot overse, men paa menneskelig Vis gennemskue, hvad han syslede med. Selv va'r han kristen, men havde den Grille tilfcelles med sine ncermeste F~rgcengere: at ville gere Bibel og Kristendom tcekkelig for de Vantro, hvorved han, i Stedet for at vinde dem, giver dem Lejlighed til Sejersraab og Mod til nye Angreb. Det var stcerke og ejendommelige Stmmninger, Grundtvig medte gennem sin Lcesning, men nogen Forklaring paa hans Virke faar vi ikke ad den Vej. Mange andre i Samtiden havde lcest de samme Beger, uden at der skete noget verdenhistorisk af den Grund. Direkte Paavirkning er der her nceppe Tale om. Grundtvig var iscer i de yngre Aar afvisende overfor alt, hvad der ikke helt stemte med hans Indstilling; men det hindrer jo ikke, at Indtrykkene har bundfceldet sig i hans Sind og givet N cering til hans Syner og vceret med til, til sin Tid at forme det vceldige Udkast til dansk og nordisk Folkeopdragelse, som han gay os. Grundtvig var vel Barn af sin Tid og prceget af sine Forudscetninger, som aIle er det; men som de gamle Profeter var han tillige Budbringer fra den Herre, han tjente, Budbringer fra den Verden, der har evig Gyldighed. Man strides om Englandsrejsernes Betydning for Grundtvigs kirkelige

17
og folkelige Syn, men om deres Betydning for hans H0jskoletanke kan der nreppe tvistes. Det er jo saadan, at virkeligt Kendskab til det fremme de giver klarere Blik og sikrere Vurdering af det hjemlige baade i Fortrin og Fejl. Grundtvig indmmmer, at den fortvivlede Lyst til at omskabe Folk og om muligt hele Verden i sit eget Billede nreppe har vreret strerkere hos nogen af alle T ysklands Filosoffer end hos mig. I England lrerte han, som han siger - i det mindste som T renker og Skribent at tage Verden, som den er, og lade hver beholde sit. I England faar han ikke blot st0rre Interesse for det virksomme borgerlige Liv, men vel ogsaa et nyt Syn derpaa. Det menneskelige faar en selvstrendig Vrerdi, skabt, som det er, af Gud, og han lrerte, som han siger det i Mands Minde: at Ungdommen ikke skal vindes for os selv eller yore sreregne Meninger, ikke for nogen afsluttet og bestemt Tingenes eller T ankens Orden, men for Livet, det redle virksomme Menneskeliv - og det er H0jskolens Gern'ing indtil denne Dag. Imidlertid var det ikke blot H0jskolens Ide, men ogsaa Planer om dens ydre Form, der modnedes hos Grundtvig efter Englandsbes0gene. Hans Oplevelse af Kollegielivet paa Trinity College i Cambridge, hvor Studenterne spiser i en stor Hal med lange Borde og Brenke som i en Bondestue, hvor mansamtaler med Bordfrellerne, og hvor der hersker en saa fri og munter og alvorlig Tone, at jeg finder mig mere hjemme, end det vilde vrere Tilfreldet ved K0benhavns Universitet har givet Grundtvig Forstaaelse af, hvad et saadant kammeratligt Samvrer kunde betyde. I Skolen i Soer og endnu mere i Planerne om den videnskabelige H0jskole i Goteborg m0der vi Genklangen af Kollegielivet ved de engelske Universiteter.

Folkelige F orudsa:!tninger. Reformationen virkeligg0res ikke, uden at der findes et Folk, der er rede til at modtage Reformatorens Syner. Saa meget kan siges med Sikkerhed; men en Udredning af, hvad det var i vort Folk, der gjorde det skikket til at gribe Grundtvigs Skolesyner og udf0re dem paa en mere virkelighedsnrer Maade, end Seeren selv havde skuet dem, er en vanskelige Opgave. T rods alle kloge U dredninger kan de aandelige Stmmninger ikke rationelt begrundes. Grundtvig har Ret, naar han synger:
Danmarks F olkeheisko1e 2

18 Bladet i Verden sig vender som Lykkespil, under usynlige Hcender som Gud det viI.

Skal man saa alIigevel bemre nogle af de Forudscetninger, der betingede H0jskoletankens V cekst, er det sikkert rigtigt f0rst at ncevne Bondefrig0relsen. U den Stavnsbaandets L0sning havde der ikke vceret Grobund for Grundtvigs Skoletanker. I f0rste Halvde1 af det 19. Aarhundrede var det danske Folk endnu et udprceget Bondefolk. Det var paa Landet, Folkeh0jskolebevcege1sen skulde slaa Rod, om den skulde svare til sit N avn. N u var der gaaet to Slcegtled siden 1788, - de to Slcegtled, der altid synes n0dvendige, naar et betydende Syn elIer en ny Livsform skal bundfcelde sig og virke1ig tilegnes af Folkesindet. Det er lykkeligt, naar Historien former sig saadan, at der bliver tilstrcekkelig Ro derti!. Den Lykke times jo ikke ethvert. Folk. Grundtvig er stolt over Bondefrig0relsen. Han taler i Mands Minde om to Kcempeskridt, det danske Folk har taget i Frederik VIs Tid: Stavnsbaandets L0sning 1788 og, det folke1ige Statsraad 1834. Nu mangler blot det tredie: Oprette1se af den folke1ige H0jskole, aaben for hele Folkets Ungdom. Skete det, da vilde Kcempeskridtene blive saa mange og saa velsignede, at Historien snart vilde' opgive at opregne dem. Trods sin Beundring for England er Grundtvig cengstelig for dets Fremtid, og Begrundelsen er, at England i sin Tid har udslettet sin Bondestand,' medens Danmark har adlet sin. Frihedsst0tten ved Vesterport er ham usigelig kcer, ikke blot fordi den er celdre end det franske Frihedstrce, men ogsaa fordi den ikke er rejst af en Hovedstads P0bel for sin Frihed ... men rejst af Hovedstadens Borgerskab for Bondens Frihed, som - i det mindste hos os - vii vcere Aandens, Modersmaalets og alIe gavnlige Krcefters Frihed. Det er ofte ncevnt, at den gudelige V cekke1se i Begyndelen af det 19. Aarh. bereder Jordbunden for Folkeh0jskolen, og sikkert med Rette. Det er velkendt, at religi0se Bevcegelser kan have betydningsfulde Virkninger paa det praktiske Omraade. De strenge enge1ske Puritanere, der havde saa faa personlige Forn0denheder og betragtede sig som Husholdere over betroet Gods, kom til at grundlcegge den moderne Kapitalisme,

19 fordi det tilsidst gik saadan, at Hensynet til Kapitalen og dens Forrentning vejede tungere end Hensynet til Menneskene. Det er ogsaa velkendt, at Lcegprcedikanten Hans Nielsen Hauge og hans Tilhcengere i Norge kom til at betyde ikke lidet for Norges Erhvervsliv. Imidlertid er det ikke let i det enkelte at paavise og begrunde den gudelige V cekkelses Betydning. Man kan f. Eks. ikke gaa ud fra, at H0jskolernes Beliggenhed altid er knyttet til de vakte Egne. Her har andre Hensyn ogsaa gjort sig gceldende, og der har vceret en Tilb0jelighed til snarere at vende sig mod Solens Opgang end dens Nedgang, naar en ny Skole skulde grundlcegges . .Af st0rre Interesse vilde det ogsaa vcere at holde Rede paa, om Eleverne til de f0rste H0jskoler iscer kom fra Egne, hvor der tidligere havde vceret stcerk V cekkelse; men Opg0relsen er ikke saa let, Statistikken over H0jskoleelevernes Hjemegn gaar ikke lcengere tilbage end til 1873-74, og den giver ikke Grundlag for videregaaende Slutninger. I ncevnte Aar var gennemsnitlig 15 % af en Aargang af Landboungdom paa H0jskole. Bortset fra Bornholm staar Aarhus Amt h0jest med 23 % og lavest Maribo og Prcest0 Amt med 7 %. Ringk0bing Amt er her Nr. 2 med 17 %; men man vilde her have ventet et h0jere Tal, fordi den ene V cekkelse har afl0st den anden i Vestjylland helt tilbage til det 18. Aarh. Men der har ogsaa vceret Vcekkelser i Vestsjcelland, og Som Amt laa i 1873-74 under Middeltallet. Scedvanligt er V cekkelserne i celdre Tid stmmmet ind over vort Land udefra. Vi kan tcenke paa den lutherske Reformation, Pietismen og Hernhutismen. Men der er dog i det 19. Aarh. ogsaa groet V cekkelser frem paa hjemlig Grund. Selv om Pietismen paa mange Maader satte Spor i vort Folks Liv, kan dens Forbindelse med H0jskolebvcegelsen nceppe paavises. Det synes, som om de paaviselige Virkninger af V cekkelsen i , saa Henseende kun holder sig et Par Slcegtled. Anderledes er Forholdet med Hensyn til Herrnhuterne: her er Sammenhcengen klar og betydningsfuld. Herrnhuterne betragtede sig sam h0rende til de mahriske Bwdre, der var Disciple af Johann Huss. De havde lcenge levet under Forf0lgelsernes strenge Kaar, men fik i 1722 et Fristed paa Grev Zinzendorfs Gods og dannede paa Hutbjerget den fornyede Bmdremenighed. Herrnhuterne kredsede bestandig om KOfset og Lidelsen, ligesom Pietisterne; men det var ikke Askese eller Sorg over Verdens Usselhed, de forkyndte,
2

20
men Gl~den over Forsoningen. I Bmdremenighederne m0dte man den glade Kristendom og et vidunderligt Samfundsliv. Til en Begyndelse blev Herrnhuterne med Grev Zinzendorf i Spidsen vel modtaget i Danmark; men da Kong Christian VI og de pietistiske Magthavere blev klar over Mods~tningerne, blev Stemningen en ganske anden. Kirke-Collegiet vender sig skarpt imod saadanne, der indbilder sig, at i Danmark og Norge er ingen Vej til Himlen at finde, uden at de maa til Herrnhut eller Marienborn, og i 1744 blev det forordnet ved kg!. Reskript, at ingen, som under noget Slags Navn har opholdt sig i Herrnhut, Marienborn eller andre mist~nkte Steder eller der har v~ret opdraget og studeret. maa tages til noget gejstligt Embede i Kongen's Riger og Lande. Der var dengang mange Familier, der sendte deres B0rn og Unge til de herrnhutiske Skoler, is~r i Marienborn, og i 1745 kom et nyt'Reskript, der bestemte, at alle, som rejste ud af Danmark og Norge for at begive sig til de herrnhutiske Menigheder. skulde have deres her efterladte Midler og Ejendomme samt Arv og andre Rettigheder forbrudt. Man s0gte at omgaa Reskriptet ved at indkalde herrnhtitiske L~rere, der underviste B0rnene herhjemme, saa blev ogsaa dette forbudt. T rods de strenge Bestemmelser, der vel aldrig blev helt gennemf0rt. blev Forbindelsen mellem Herrnhut og danske Kredse dog ikke afbrudt. Kirkehistorikeren 1. Helweg siger: Herrnhuterne var i disse Aar saa at sige det eneste Tillugtssted for al enfoldig og hjertelig Kristendom paa en Tid, da Rationalismens bidende Kulde kvalte eller fortrykte den selv i de dybeste Gemytter. Det blev en af Struenses sidste' Regeringshandlinger at oph~ve de strenge Forbud mod Herrnhuterne fra Chr. VIs Tid og at give dem Frihed til at indrette en Koloni i Haderslev Amt. Bmdremenigheden k0bte da af Kongen Gaarden Thyrstrup, og her begyndte i 1773 Anl~get af Christiansfeldt. Ganske vist maatte de ikke holde Forsamlinger andetsteds eller paa anden Maade s0ge at hverve Tilh~ngere, men alligevel virkede de st~rkt baade ved deres U dsendinge over hele Landet og ved Skolerne i Christiansfeldt, hvortil mange For~ldre sendte deres B0rn i den kommende Tid. Forbindelsen mellem Bmdremenigheden og den grundtvigske V~k-

21 kelse er klar nok, rent historisk. Familien paa Gaarden Skr~ppenborg i N~rheden afTommerup h0rte til Br0dremenigheden. Her kom Peter Holm Larsen iiI at tjene i Aaret 1817 og kom til at h0re til de vaktes Kreds. Senere blev han ved Giftermaal Ejer af Gaarden. Det var ved et M0de, Peter Larsen ledede, at Arbejdsmanden og Spillemanden J ohan Nielsen, Skaarup0re, sluttede sig til de vakte, og hans Forkyndelse blev igen Udgangspunktet for det aandelige R0re paa Svendborg-Egnen, der senere f0rte til Dannelsen af Vejstrup Valgmenighed, og det var gennem Peter Larsens kristne Vidnesbyrd, at Christen Kold fik Vished for, at Gud elsker Menneskene, og blev saa glad derover, at han maatte fort~lle aIle, han m0dte, derom. Det var vel heller ikke helt uforstaaeligt, at den L~gmandsbev~gelse, der havde sine R0dder i Br0dremenigheden, senere kunde v~re modtagelig for den grundtvigske Forkyndelse, fordi der trods alt er et vist Sl~gtskab mellem disse to Bev~gelser. Zinzendorf og Grundtvig var saaledes enige i det Syn, at det ikke er det nye T estamente, men Herrens Menighed, der er den faste Grundvold for alt kristent Liv paa J ord. Der er vist ikke noget, der tyder paa, at Grundtvig i sine Skoletanker er inspireret fra Christiansfeldt; men det er jo ubestrideligt, at der i Christiansfeldt var Kostskoler baade for B0rn og unge, f0rend de grundtvig-koldske Friskoler og H0jskoler Sila Lyset - og at det her ikke drejede sig om blot Kundskabsmeddelelse, heller ikke i Bibelkundskab eller Trosl~re, men om en Karakterdannelse, en personlig Opdragelse ud fra et kristent Syn, og mange M~nd og endnu flere Kvinder fik i denne Ungdomsskole en Paavirkning, der pr~gede dem for Livet. I Jylland synes den gudelige V ~kkelse dog oprindelig ret uafh~ngig af Br0dremenigheden. Det var samtidigt, altsaa i Slutningen af det 18. Aarh., at Hans Nielsen Hauge i Norge og Peder Frandsen i Jylland rejste sig til Kamp mod Pr~sternes rationalistiske Forkyndelse. Peder Frandsen, eller som han kaldtes: Per Rytter, vandrede som Tjenestekarl og L~rer rundt i 0stjylland, is~r i SkanderborgHorsens- V ejleEgnen, og samlede under Pr~sternes bestandige Forf0lgelser L~gfolk om sin Forkyndelse. Det var' Biblen og Kingos Salmebog, man is~r samledes om, selv om man ogsaa en Tid l~ste Hauges Skrifter. Da den evangelisk-kristelige Salmebog skulde indf0res, protesterede Menighederne mange Steder i Jylland, hvad der jo tyder paa, at de ikke i samme Grad som Pr~sterne havde tabt Sansen for, hvad det kristne Budskab

22 lyder paa, selv hvor der ikke fandtes udpr~gede V ~kkelsesretninger. Adskillige Steder gay Pr~sterne efter, selv om de ikke aIle tog det saa fornuftigt som en ung Pr~st i et vestjysk Sogn, der havde faaet Tilslutning til at indf0re evangelisk-kristelig Salmebog, men bagefter h0rte, at Sognefolkene var meget kede af det, og saa sagde til dem: )1maa dog skamme jer, at 1 ikke holder bedre fast paa det, 1 har k~rt, men giver Slip paa det, fordi en ung Kn~gt som jeg kommer og taler til jer derom. 1 Velling Sogn ved Ringk0bing s0gte Pr~sten at faa den nye Salmebog indf0rt ved en Dag i Kirken at gennemhaane Kingos; men efter Gudstjeneste stimlede M~ndene sammen om ham og talte ham saa alvorligt til, at han opgav Fors0get, og Kingos Salmebog blev brugt i begge disse Sogne til op mod Aarhundredskiftet. Det var altsaa ikke blot i Bjerre Herred, man holdt fast. Naar de st~rke Jyder, som Peter Larsen Skr~ppenborg kaldte dem, er bleven mest omtalte, h~nger det sammen med, at de v~grede sig ved at lade deres B0rn gaa i Skolen, hvor de skulde l~re Balles L~rebog og den nye Udgave af Luthers Katekismus: de kr~vede den gamle Udgave og Pontoppidans Forklaring. Det var s~rlig i Kvorning Sogn, det gik haardt tiL Samme Aar, man fejrede 300-Aars Festen for den lutherske Reformation, blev en Flok j~vne Mennesker id0mt Tugthusstraf eller Vand og Br0d for den Forbrydelse, at de kr~vede deres B0rn opl~rt i )den rene lutherske L~re. Straffene hjalp ikke, For~ldrene holdt B0rnene hjemme fra Skole. V ~rre blev det, da Skoleloven af 1814 havde indf0rt Mulktsystemet.For~ldrene betalte, saa l~nge de kunde, saa blev deres Ejendomme sat til Tvangsauktion, og endelig besluttede Kancelliet, at B0rnene skulde tages fra For~ldrene - en Forbrydelse, der dog blev undgaaet derved, at ingen vilde betale for dem. Det er forstaaeligt, at de )st~rke holdt fast ved Kingos Salmebog til det 20. Aarh.; men der kom samtidigt noget lukket og ufrodigt over Bev~gelsen. 1 Sk~rn havde Br0dremenigheden allerede i 1785 oprettet en )Missionsstation - det var Sognepr~sten Jens Bering, der havde indkaldt dem for om muligt at hindre, at den pietistisk farvede V ~kkelse, der var sket ved ham, skulde svinde bort efter hans D0d. Da Bev~gelsen en Menneskealder senere alligevel var ved at ebbe ud, fordi de unge ikke vilde med, sendte man i 1840 Bud efter Peter Larsen Skr~ppenborg, og dermed var Forbindelsen knyttet til den grundtvigske V ~kkelse. 1 Kirke og Skole f0rte Rationalisterne det store Ord; men hos j~vne Folk.

23

Peter

Larsen

Skril?ppenborg

Jac. Chr. Lindberg

ialt Fald i Vestjylland, blev gammeldags Gudsfrygt bevaret: man holdt Husandagt og lreste i de gamle lutherske Andagtsb0ger, og sely om det . senere blev kaldt d0d Rettroenhed, saa var det dog ofte B0rn Jra saadanne Hjem, der vaagnede f0rst, da en ny Vaardag meldte sig. Den fynske V rekkelseshistorie 10ber parallelt med den jydske, U dgangspunktet er Bmdremenigheden og Endepunktet den grundtvigske Menighed. Der fandtes Here Steder paa Fyn smaa Kredse af ))Hellige, der levede meget stilfrerdigt, holdt sig borte fra Dans og Kortspil og lign. Forlystelser. De holdt Forsamling S0ndag Eftm., hvor de samledes om Luthers Prredikener og de gamle Salmer. Undertiden fik de Bes0g af Udsendinge fra Christiansfeldt. En saadan lille Kreds samledes hos Snedker Klinch i Kerteminde under Ledelse af en gammel vidt berejst Skomager fra Svendborg ved Navn H. Svane. Da imidlertid en pact Egnen anset Mand, T 0mrer Kristen Madsen, sluttede sig til, og denne begavede Mand kunde udlregge Biblen ~rods nogen Prrest, var det forbi med Ubemrerketheden. Folk stmmmede til for at h0re denne strerke og veltalende Forkyndelse, og Prresten, Herredsfogden og Kancelliet gjorde alt for at standse dette Uvresen, som de gudelige For-

24 samlinger efter deres Mening var. Kr. Madsen blev flere Gange f~ngslet og truet med flere Aars Straffearbejde; men Sagen blev udsat og Kr. Madsen l0sladt mod Kaution, og han d0de, uden at den blev afgjort. Retssagen fik den Betydning, at Grundtvig optraadte som Forsvarer for de gudelige Forsamlinger. Han fandt, at det var taabeligt, at Folk ikke skulde have Lov til, Iige saa frit at samles om Bibel, Luthers Postil og Brorsons Salmebog som om Fiolen, Flasken og KI0rkn~gt, men i0Vrigt var han ingen Ynder af de gudelige Forsamlinger, og Forsamlingsfolkene synes da til en Begyndelse heller ikke om ham. Naar Grundtvig tilraader Myndighederne at fare med Lempe, er det, fordi Magtanvendelse i aandelige Sp0rgsmaal er virkningsl0s eller virker modsat sin Hensigt; men selv er han Modstander af Forsamlingerne, fordi Kirkehistorien har l~rt ham, at en vis sygelig Pietisme i slige Forsamlinger let parrer sig med forskruede Indfald, Ringeagt for L~rerstanden og omsider for Skriften selv. Naar Forbindelsen mellem Grundtvig og Forsamlingsfolkene alligevel kom i Stand de fleste Steder, saa skyldes det is~r Magister Jac. Chr. Lindberg, Grundtvigs uforf~rdede V ~bner i Kampen mod Rationalisterne. Lindberg rejste 1834 rundt paa Sj~Iland og Fyn til ForsamIinger og holdt selv M0der med demo Han holdt gudelige Forsamlinger i sit Hjem i K0benhavn og fik endelig Grundtvig til at love at tale ved et saadant. I JyIland blev det P. Larsen Skr~ppenborg, der knyttede Forbindelsen mellem de vakte Kredse og Grundtvig og hans Venner. Han k0rte i sin egen Vogn Aar efter Aar, ofte i daarligt Vintervejr, de mange Mile JyIland rundt, sang og talte ud af sit frodige Sind og sin barnlige Fromhed og overdaadige Livskraft. Holger Bgetrup siger om ham, at der sj~ldent har levet et mere lysvaagent Menneske i Danmark end Peter Larsen, og selv om der har v~ret B0nder, der naaede videre i Kundskaber og a~ndeligt Overblik, saa har der ingen v~ret, der har levet mere hjerteligt med i Folkelivet. Da H0jskolerne eterhaanden oprettedes, holdt P. Larsen af at bes0ge dem, h0re et Foredrag og bagefter selv tale til de unge. I 1869 indb0d han L~rere og Elever fra Askov, T estrup, Gedved og Vinding H0jskoler til et Gilde paa sin Gaard i Dons, og Indbydelsen blev senere gentaget, omend ikke til aIle Skoler paa een Gang. Der er n~ppe mange, om i det hele taget nogen, der har gjort et st0rre Arbejde for at berede den folkeIige Jordbund for H0jskoler end Peter Larsen Skr~ppenborg. De store

25 H0stgilder, han holdt paa sin Gaard i Dons med 1. Schmder som Taler, blev Begyndelsen til de mange Tusinde H0st- og Efteraarsm0der, der senere er holdt ud over vort Land. Naar de aandelige Stmmninger nrevnes som Forudsretninger for H0jskoletankens V rekst i vort Folk, saa maa det naturligvis ti10jes, at ogsaa andre Faktorer har spillet ind. H0jskolens Fremgang hrenger sammen med Bondestandens Kamp for 0konomisk Frig0relse og politisk Ligeret, men de herhen h0rende Sp0rgsmaal hrenger mere sammen med H0jskolens Historie, end med dens Forudsretninger. Dog maa det ikke glemmes, at saafremt Folkeh0jskolen bevarer sit egentlige Sigte, er den hrevet over det konjunkturbestemte og har en Opgave - uanset aIle Forudsretninger. Forreldet aldrig blev Livets T ale.

GRUNDTVIG, DET LEVENDE ORD FO LKEH0] S KO LETAN KEN

Af C. P. O. CHRISTIANSEN

OG

ag store aandelige Bev~gelser, der griber T usinder af Mennesker ligger altid et enkelt Menneskes ensomme Kamp og Sejr. Bag den danske H0jskolebev~gelse ligger der Begivenheder i Grundtvigs Liv, som i nogen Grad har v~ret genoplevet af de M~nd, der har v~ret de beerende i Folkeh0jskolens Historie. Det alt afgj0rende i Folkeh0jskolebeveegelsen er, at der i Mennesker veekkes en Vilje - skabt af Gud - til at gaa i Kamp mod al Selviskhed, mod Stands- og Klassefordomme, mod alt det der deler et Folk og g0r det koldt og haardt mellem Mennesker; at der veekkes en Vilje til selv at leve i Folkelivet, baaret oppe og styrket af det, som Gud har skeenket Folket i dets Historie, i dets Sprog, i dets Digtning, i dets Evner og Opgaver; en Vilje til at faa altid flere draget ind i denne Livskreds, thi, som Jacob Appel sagde, at veere folkelig er at ville dele det bedste, man ejer, med andre, og at tro at det viI beere Frugt. Folkeh0jskolebeveegelsen er if0lge denne sin Natur fremmed for al sneeverhjertet, selvforherligende Nationalisme. Hvert Folk paa Jord er skabt af Gud og har sin Plads i hans Verdensplan, hvis Midtpunkt er Jesus Kristus, for hvem der ikke er Treel og fri, Mand og Kvinde, J0de og Greeker. Men~ neskeligheden er Folkelighedens Baggrund og Fuldendelse. Naar Grundtvig blev Manden, der magtede at vise os denne Vej, er det, fordi han i sit eget Liv kom til at opleve alt dette saa afgj0rende, saa. klart, at han maatte forkynde det som Livets Vej og maaske skabe en Skoleform, en Livets Skole for Forkyndelse heraf i stadig. videre Kredse.

27
1. Fra Hovmod til Y dmyghed; fra Oldnordiskhed til dansk Folkelighed.

Naar Grundtvig senere talte om den Bev~gelse i hans Sind, der havde f0rt ham ind paa H0jskoletanken, n~vner han ved Here Lejligheder sit Ophold paa Egelykke paa Langeland, hvor han var Husl~rer hos Familien Steensen-Leth. Hertil kom Grundtvig i 1805 som en rationalistisk snusfornuftig Y ngling, der forn~gtede alt h0jere Aandsliv og alle dybe Bev~gelser i Menneskets Hjerte. Herfra rejste han i 1808 efter at have oplevet de voldsomste indre Kampe, betaget som han blev af haabl0s K~rlighed til Husets unge Frue, Constance Steensen-Leth. I sin Kamp for at blive Herre over den Lidenskabelighed, der pludselig var vaagnet i ham, havde Grundtvig som aldrig f0r s0gt til Gud i inderlig B0n og til Studiet af Nordens Heltedigtning og Gudesagn; her fandt han lignende m~gtige F0lelser skildret som dem, han selv havde oplevet. Oehlenschlagers nordiske Digtning og Eddaen betog ham, og da Rationalismens Panser nu var spr~ngt om hans Bryst, oplevede han den nordiske Oldhi storie med en romantisk V~lde, der ikke blot satte ham selv, men hans Vennekreds i Bev~gelse. Den romantiske Bev~gelse greb nu Grundtvigs unge Sj~l og aabnede den for Forstaaelse af alt det, som gennem Herder, Sturm- og Drangtidens M~nd og den tyske Romantik var oplevet i Europa. Hvad Herder som den f0rste havde set i Oldtidens Myter, Sagn og Sange, blev' nu ogsaa Grundtvigs Eje. Hans Barndoms og Ungdoms store Interesse for disse Sager blev nu til en m~gtig Begejstring, ja, til en Betagelse, der fyldte hans Hjerte og inspirerede ham til et stort oldnordisk Forfatterskab i fuld romantisk Aand, en dyb StI0m i hans f0rste Manddomsaar, som f0rst standsede, - men kun for en Tid - da han i 1810-11 oplevede Livets og D0dens Magt med en V~lde, som hverken Herder eller de tyske Romantikere nogensinde havde kendt. Men Grundtvig n0jedes ikke med at sv~rme for de gamle nordiske Minder, han vilde ogsaa v~kke sin Samtid til en lignende Kraftudfoldelse. Da Napoleonskrigens B0lge slog sammen om Danmark-Norge i 1807, da K0benhavn blev bombarderet og den dansk-norske Flaade f0rt bort af Engl~nderne, blev han grebet af den dybeste Sorg, og han

28
rettede i Digtet Maskeradeballet i Danmark en Tordentale til sit Folk, der ikke fattede Ti.dens Alvor, men holdt Maskeradeballer i K0benhavn, medens Danmarks Skrebnetime var inde. - Grundtvigs personlige N ederlag og Y dmygelse paa Langeland, hans Hjertegrebethed af N ordens Myther og hans nationale Vrekkelse i 1807, gik forud for hans kriste1ige V rekkelse. Det menneskelige gaar for Grundtvig i Tid forud for det kristelige. Fra Barndommen af havde Fredrelandet og Kristentroen vreret inderlig forbundet med hinanden gennem hans fromme Moders FortrelIi~ger om Danmarkshistorien. Ogsaa da Danmark nu var i Fare, var han strerkt optaget af T anken om at reformere det kraft10se danske Kirkeliv, og han trenkte, at det ogsaa her skulde ske gennem haarde Bebrejde1ser og stormfulde Anklager som i Maskerade'balIet. Grundtvig dmmte om som en ny Luther at frelse hele Kristenheden fra Forfaldet og skrev sin Prrediken: Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus? Da skete der noget, der fik den oldnordiske Digter og nidkrere Kirkereformator, der i Forargelse og Vrede stod udenfor og over sit Folk, til ydmygt at lytte til Folkets Hjerteslag, til at opleve det dybe Frellesskab med sit endnu sovende Folk, en Opleve1se, der gjorde, at han herefter kunde faa det i Tale paa en helt ahden Maade, at han- krerligt kunde f0re det frem i en ny Tro paa de Krrefter, som Mulden rumme de under den frosne Jordskorpe. Grundtvig oplevede i 1810-11 et sjrele1igt Bjergskred, en rystende Omvende1se, der knuste alle hans rergerrige Digtet- og Reformatordmmme og knrekkede hans Hovmod gennem en alt omfattende Erkendelse af Synd og Afmagt. Der faldt som Skrel fra hans 0jne, og han, der f0r havde vreret optaget af alt det storslaaede og oph0jede i Nordens Digtning, af deu. mregtige Viljesudfoldelse i den sene Oldtid, han der havde vreret optaget af store Kirkereformer - ganske som den unge Brand hos Henrik Ibsen, f0r Agnes standser ham og vender hans Blik mod sit eget Liv og sit eget ~ Indre - f0ler sig nu som en af de ringeste i Guds Rige, taknemmelig for at faa sit Srede i Himmerigets Forgaard. Nu kan han synge: Paa T rerske1en tager jeg heller min Plads end h0jt jeg fremrager i Verdens Palads. F0r lavest paa Skamle i L0n hos den Gamle, end h0jt i de selvkloges Lag. Grundtvig, der var en Krempe i al sin Frerd, uforfrerdet i den haardeste Strid, naar han blot gik Guds Veje, blev for hele Livet i k~istelig

29

Henseende ikke blot en ydmyg Mand, men en Mand der ikke regnede med sin egen Kraft og i sin Salighedssag forlod sig helt og fuldt paa Gud. Som en Violin, der semderbrydes og s~ttes sammen igen, var han semderknust af Guds m~gtige Hammer, og han ejede herefter en vidunderlig Sans for Kraften, der fuldbyrdes i det svage, noget vi kan paavise i Salme efter Salme, ikke mindst i Salmen Kirken den er et gammelt Hus, staar om end T aarnene falde. Denne Y dmyge1se overfor Gud og i Menighedens Kreds har Grundtvig f~lles med Tusinder, der er gaaet igennem Semderknuse1sens Naale0je. Det, der for Grundtvig og Folkeh0jskolen blev af saa afg0rende Betydning, var, at Grundtvig paa en m~rkelig Maade som F0lge af sit religi0se Gennembrud bliver lydh0r for en anden Verden, som han f0r i sin Rrgerrighed og Selvoptagethed kun havde lid en F0ling med, den danske folkelige Verden. I Aarene efter, at hans menneske1ige Hovmod er brudt, f0ler han F~llesskab med alle j~vne Mennesker, og han faar is~r fra Begyndelsen af 1820-erne 0je paa det af de L~rde ringeagtede og oversete danske Folke1iv. Grund~vig siger senere, at det, der for ham var Drivkraften i alt, var min Kristendom i Pagt med en migtig vaagnende Fidrelandskirlighed. Det er is~r efter hans Omvendelse, at F ~dre1andets rige Livsv~rdier bliver ham bevidst. Han, hvis kamplystne Sj~l f0r havde v~ret grebet af Nordens v~ldige Aand, af Eddaen og Kvadene og af Sagaerne, af Nordens Mytologi og He1tekraft, som den udfoldede sig i Hedenskabets sidste og Kristendommens f0rste Dage, han som i sin Fantasi mere havde levet paa Island og i Norge i den storladne Natur hist oppe, vender sig nu en Tid bevidst bort fra Fj~ldenes H0jnorden til Danmarks lave Sletter og ikke l~ngere med Nidk~rhedens og Harmens Ord, men med mild, forstaaende Tale. Det er~ som om han efter selv at v~re knust at Guds Hammer, f0rst nu for.~taar det j~vne stilf~rdige danske Folk, forstaar Sj~llands stille Ynde, 'Hayfrufolket, som han siger, det lykkeligste, fredeligste, vennes~leste og svageste blandt alle Folk. Fra det haarde oldnorske Sprog vender han sig nu til det danske Sprog, som det tales af Almuen og finder i dets Ordsprog og fyndige Vendinger, i dets klare men stilf~rdige Udtryksmaade det eneste sande Udtryk for den danske Folkeaand, der f0r har mrt sig saa kraftigt i Saxes Sj~l og i Reformationens M~nd. Han min des i denne Tid med en underlig Grebethed sin gamle gigtbrudne Barnepige Malene; ikke blot hendes Kingo-Salmer og hendes

30 barnligt st~rke Troesforhold, men ogsaa hen des j~vne Fort~llemaade. naar Sagn og Fort~llinger gled over hendes L~ber. Modersmaalet, som Almuen talte det - i Mods~tning til Bogsproget i de l~rde B0ger og i Digternes V ~rker, bliver ham k~rt som aldrig f0r, og alle Minderne om Folkets svundne Storhed eller om Folkets Tr~ngselstider bliver ham samtidig dyrebare. En Verden, der for Tidens l~rde og dannede Klasser stod som en almueagtig Lilleverden, bliver for Grundtvig indholdstung og stor. Det bliver den egentlige sande Verden, hvori vi Danske b0r bev~ge os, og Grundtvig ser, at det er i denne, at Folkeaanden til Tider slumrer og til Tider vaagner op. Allerede i 1810-erne har Grundtvig for Danmark og det danske Sprogs Vedkommende gjort, hvad Ivar Aasen sen ere skulde g0re for Norges Vedkommende, og Hammershaimb for F~mernes, han har peget paa Folkesproget, paa Modersmaalets Betydning og dets absolutte Fortrin fremfor alle fremmede Sprog: Grundtvig er den f0rste i Norden for hvem Modersmaalets uendelige Betydning er gaaet op, og den grundtvigske Folkeh0jskole i Norge og paa F~merne blev ligesom senere den finsksprogede Folkeh0jskole derfor det m~gtige Redskab for Modersmaalenes Genopv~kkelse i Norden.

II.
Fra Romeraand til Nordens Folkeaand. '

'En Gang sat i Bev~gelse henimod det menige danske Folk kunde Grundtvig aldrig standse. Hans Samhu med det voksede med Aarene, han blev mere og mere klar over de dybe, skjulte men endnu slumrende Kr~fter, som Folkelivet rummer, hvor det endnu er ubemrt af den tyske og latinske Dannelse, hos Almuen og hos Kvinden. Han tror med voksende Styrke paa Folkets sunde Sans, paa dets dybe poetiske Evner og paa, at det er herude og ikke hos de l~rde Professorer og Pr~ster, at Troens Liv leves st~rkest og mest ~gte, at det er hos de ul~rde, man skal finde det sanc:le kristne Liv. . Rejser til England 'amkring 1830 aabner' hans Blik for nye Sider af Menneskelivet, for det praktiske Liv. Han imponeres af den v~ldige alsidige Virksomhed, som det industrielle England udfolder, han finder, at ogsaa i denne Henseende staar Danmark endnu langt tilbage, men ser, at ogsaa her har vi Muligheder for at vinde frem. Som han i

31 1820-erne har prist Sproget og Aanden hos det jrevne Folk, saaledes priser han i 1830-erne Haandens Dygtighed, det virksomme, udadvendte Liv. Hans Ord lyder i 1830-erne helt revolutionrere, han vender sig imod vor Hang til luftige Spekulationer, vor Lede ved gavnlig Anstrengelse og den voksende Lyst til Udvandring eller til visse Levebmd, selv om de maatte s0ges i T ugthuset. Han priser Bonden og Haandvrerkerens Liv og Sundhed. Tanker som Christoffer Bruun senere i Folkelige Grundtanker skulde uddybe og sprede ud over Norge og Danmark. Hans Blik paa selve Menneskelivet bliver mere og mere positivt: Menneskelivet er skabt af Gud og trods Arvesyndens altgennemtrrengende Magt har det de vidunderligste Muligheder gemt i sig - saaremt Mennesket atter giver sig ind under Guds Haand og lader sig frelse ved Guds S0n. Mennesket er underligt beslregtet med de ud0delige Guder - Mennesket er Himlens og Jordens sammenavlede B0rn. - Menneskebegrebet skal vi lrere at omfatte i dets hele, baade h0je og dybe, himmelske og jordiske Dunkelhed. Mennesket er en magel0s og underfuld Skabning, i hvem guddommelige Krrefter skal kundgj0re, udvikle og klare sig igjennem ttJsinde Slregter som et guddommeligt Eksperiment, der viser, hvordan Aand og St0V kan gennemtrrenge hinanden og forklares i en frelles guddommelig Bevidsthed. Hvad der her grelder Menneskekrrefterne i sin Almindelighed, grelder for Grundtvig ganske srerligt den danske og den nordiske Menneskehed. I Danskheden ser han det redleste, det bedste og elskeligste, som Gud har skabt paa Jorden, og hvad det nordiske angaar, er han efter en udprreget dansk Periode kommet tilbage til sit nordiske U dspring. Norge var hans andet Fredreland, det vilde han gaa i Kamp for i 1814 . . Han oversretter Snorres Kongesagaer, hans selvbiografiske Digt i 1824, Nytaarsmorgen, er stilet til baade det danske og norske Folk, og i 1832 skriver han sin anden Nordens Mytologi, hvor den nordiske Krempeaand atter helt har betaget ham som i Ungdommens Dage paa Langeland. Med dette Syn paa Danmark og paa Norden som de grrensel0se Muligheders Folk, forstaar man Grundtvigs brrendende Utaalmodighed efter en ny Dag. Hvorfor udfolder alle disse herlige, gudskabte Menneskekrrefter sig ikke i Nutidsdanmark og i Nutidsnorden, hvorfor er her sl0vt og tungt, hvorfor har vi sovet sid en Reformationens Dage og kun nu og da strakt

32
os i S0Vne, naar en Kingo eller naar Nordmanden Holberg forstyrrede vor S0vn? Aarsagen til vor Dvaletilstand er for Grundtvig den, at den romerske Aand eller Uaand har ruget over Norden i Aarhundreder og n~sten dr~bt alt aande1igt Liv iblandt os. Som Grundtvig elsker det danske og det nordiske, som han e1sker Modersmaalet og Folkelivet, saadan hader han derfor Romeraandens Genf~rd, som har huseret i vort Land Aarhundreder igennem. - Ingen fatter den danske H0jskoletankes Oprindelse, som ikke forstaar Grundtvig paa dette Punkt. For Grundtvig, som for Herder, der enten direkte eller indirekte maa have 0vet den st0rste Ind1ydelse paa Grundtvigs historiske Syn, er Rom den store Manddr~ber og Folke0del~gger. Digtningen er aandl0s, Livsbetragtningen er halvt dyrisk, halvt dj~velsk. Hjerte10s Selvklogskab taler ud af alt, hvad romersk er. Den romerske Aand er tyrannisk, konge- og folkefjendsk, i alt den dybeste Mods~tning til Danmark og Norden, for NordensAand er frede1ig, konge1ig og folke1ig. Roms Historie er Beretningen om, hvordan Folk paa Folk maa gaa til Grunde, hvor Romerne drog frem. Folkeslag paa Folkeslag forsvandt, slugt af den altid voksende Stormagt, for hvem intet folke1igt var helligt. - Af hele sin Sj~l har Grundtvig hadet al romersk Stormagtsv~lde. Romernes Magt naaede langt udenfor deres eget K~mperige og holdt sig i tusind Aar med gengangeragtig Kraft, efter at Romerriget var gaaet tilgrunde. Det latinske Sprog fortr~ngte Modersmaalet i B0gernes . Verden; kun England stod imod en Tid, og Island og Norge. Saxe skrev sin Saga paa S0lvalderlatin og oversatte yore gamle folke1ige Sangskatte tillatinske Hexametre; paa Island og i Norge mrte Modersmaalet sig derimod herligt i Sagaer og i Digtning, mest i Snorres K~mpev~rk. Med ikke mindre Kraft vender Grundtvig sig i 1830-erne og 1840erne mod Romeraandens Arvtagere i Nutiden. Fra dem kom n~sten alt, hvad han bitrest hader her paa Jorden: Fornuftdyrkelse, Skarpsindighed, Haarkl0veri, grammatikalsk, matematisk Aand, men ogsaa Grublesyge og syge1ig Kredsen om Evige Ideer. Denne Nutidsromeraand er selvbevidst og pralende, h0jtravende og utaalsom mod' aIle andre. Den er gr~nsel0s Havesyge. en Um~tte1ighed uden lige, den er Herskelyst og Erobringsvilje, hvor den staar overfor svage Naboer,

33
den er krybende Tr~Ilesind, hvor den staar overfor st~rke Nationer. Som en Mare laa denne romerske og nyromerske Aand i Grundtvigs Tid over Danmark; den skabte Foragt for alt det danske, saa at de L~rde kendte alt i Udlandet bedre end deres eget Land og Folk. Den skabte os et Skolev~sen bygget paa Bogl~rdom og Tilbede1se af Bager og dade Sprog, der var ligesaa hovedlast som hjertelast med al deraf lydende Hjertekulde, Hjerneforstoppe1se, Hjernebet~ndelse, Slavhed, Dorskhed, Tr~Ilesind, Glimresyge og folkelig menneskelig Elenclighed. Den skabte et Ske1 i det danske Folk af den mest'sk~bnesvangre Art, thi Klaten meIlem Menigmand og de bogl~rde er gennem Aarhundreder vokset til et sv~lgende Dyb. 1 At bryde denne H~mning for Livet ned og styrke Modersmaal og Folke1iv, v~kke danske og nordiske Mennesker til Forstaaelse af Folkelivets Rigdom, til at leve paa dansk og paa nor disk under rigeste U dfoldelse af aIle de herlige Evner, Gud s~rlig har nedlagt i vort Folk og i Norden, det var for Grundtvig den store folkelige Livsopgave. Som Folkevandringens 1l:0rdiske Stammer havde brudtRomerv~ldet ned, og som Morten Luther havde kn~kket Pavens Krogk~p, saale- , des vilde Grundtvig nu bryde det fremmede Aag, der hvilede over Danmark og Norden ved at s~tte det danske Sprog i Hajs~det i Danmark, ved at gare den danske Folkeaand til Herre i vort eget Land, og den fremmede Aand til en haardfar bredskuldret og klagtig T r~l, af hvem man kunde have usige1ig megen Nytte. Naar Grundtvig med al sin Sj~ls Styrke k~mper for Danmark, for dansk Modersmaal og for dansk Folkeaand, er det ikke i en sn~ver national Forstand. Alt hvad Grundtvig i disse Aar, som i det meste af sit Liv, gik i Kamp for, skete ud fra et verdenshistorisk Syn. Der staar Kamp Jorden rundt, og Kampen g~lder Menneskeaandens Sejr eIler I'ald. Den fares paa mange Valpladser. En af dem hedder Norden. Nordens Aand og den danske Folkeaand er Aabenbaringsformer af . Menneskeaanden. - Grundtvig var Universalhistoriker som ingen anden, Herder og Werge1and maaske undtagen, altid hvilede hans Blik paa Verdenshistorien, som han ligesom det gamle Israel opfattede som en Guds Dom, og aabent var hans Sind for alt, hvad der i aIle Folk bar M~rker af Guds Aand. I sin Salmedigtning hentede han Inspiration hos Israel, hos Gr~ker, hos Franker og Ange1sakser, i den romerske Katolicisme som i den tyske Reformation.
I

Danmarks

F olkehojskole

34 For at Menneskelighed, Nordiskhed og Danskhed skulde faa Magt i vort Land, maatte alt det fremmedartede, der ikke tjente os, men kuede os, vises tiIbage, og det allermest paa det aande1ige Omraade. En dybtomfattende Reform af alt Skolevcesen fra Universitetet til Barneopdragelsen, af T ankegangen i Embedssstand, i Lcererstand og i Folkets brede Lag blev derfor Maalet for Grundtvigs Bestrcebelser. Kampen for dette Maal blev lang og haard. Sejr vandt han aldrig og viI han aldrig vinde, thi paa dette Omraade er Livet en Kamp, der aldrig h"lrer op. - Dette er den aandelige Baggrund for Grundtvigs Opdagelse af Magten i det levende Ord og for Grundlceggelsen af Folkehejskolen i Norden. III. Fra det dode Bogstav til det levende Ord. Hvordan naaede Grundtvig frem til Forstaae1se af det talte Ords Fortrin fremfor det trykte og til at rejse Kravet om Indfere1se af Folkehejskoler, til at bekcempe Dedens Skole med Livets Skole? Vejen var lang og trang, den gik igennem store Skuffe1ser og store Sejre, den blev lagt med Hensyntagen til 0jeblikkets Krav og samtidig f"Her den frem mod Maal, der langt fra er naaet den Dag i Dag. Den er randet af de sterste Syner for Danmark og for Norden, men da T anken ende1ig i 1844 blev virke1iggjort, skete det paa en ganske anden jcevn og folkelig Maade, end Grundtvig nogensinde havde tcenkt sig. Mcerkeligt og parakdoksalt er det, at Grundtvig i sin Kamp mod det latinske og tyske Bogormeri ferst troede, at Vejen skulde gaa gennem Boger uden Skole for saa at ende med Skolen uden Beger, eller dog med Skolen, hvor Bogen staar paa en ganske underordnet Plads. Grundtvig saa klart, at Grunden til, at Almuen, der for ham var det sande danske Folk, ikke lceste og var helt fremmed for den hejere Dannelse, aldeles ikke laa i manglende Evner - Jakob i Erasmus Montanus er mindst lige saa begavet som hans lcerde Broder - men i det, at Datidens Beger alle var skrevet i et Bogsprog, der var utilgcengeligt for almindelige Mennesker, stift og udansk, paavirket af latinsk og . tysk Scetningsbygning og fuldt af fremmede Ord. Og Begerne se1v handler om Ting, der ikke kunde fange deres Interesse. Altsaa gjaldt det om at give Folket Beger i Hcende, der vedkom dem og var skrevet

35

N. F. S. Grundtvig Elter Tegning al Vi/h. Gertner, 1844

3*

36 i et folkeligt Sprog d. v. s. saa n~r op ad deres eget Sprog, som det blot var muligt. Hvilke B0ger, t~nkte Grundtvig, kunde mere vedkomme Almuen end de herlige Historiev~rker, som Saxe og Snorre og Bjowul's Digtere har givet os. Hvilket Sprog kan v~re mere let forstaaeligt for Almuen end det, hvori den gamle Malene i hans Barndom havde fortalt ham de sj~llandske Sagn, og det dj~rve Sprog, hvori de danske Reformatorer havde talt til Folket, da det sidst var vaagnet op til et aandeligt Liv. Og Grundtvig tog fat med den st0rste U dholdenhed og Kraft. Med / oHentlig Underst0ttelse, men i yderst fattige Kaar, oversatte han fra 1815 til' 1821 de tre nordiske K~mpev~rker fra oldengelsk, fra s0lvalderlatin og fra gammelislandsk. Maaneder igennem korn han kun faa N ~tter i Seng, og medens han med Tidens usle Hj~lpemidler k~mpede med de sproglige Vanskeligheder, t~nkte han ustandselig paa Folket, paa at bringe V ~rkerne i en folkelig Sprogform, tilg~ngelig for aIle, ja saa levende, at de j~vne Mennesker i Danmark maatte blive grebet af L~sningen og styrket i Troen paa deres Danskhed og Nordiskhed. Han fyldte is~r Saxe- og Snorreovers~ttelsen med folkelige Ordsprog og Fyndord, som han huskede fra sin Barndom, naar Almuefolket havde fortalt ham sj~llandske og jydske Sagn og Historier. Ofte er hans Overs~ttelse gknske fri, n~sten en Genfort~lling for j~vne Mennesker af, hvad Saxe meddeler i sin h0jtidelige latinske Stil. For en Dristighed i Folkets Navn at trodse al Tidens L~rdom, alle dem, der havde Magten paa Bjerget! Men Grundtvig vidste jo, at alt hvad Bjowul, Saxe og Snorre rummede af kosteligt Fort~llestof havde levet paa Folkets T unge i lange Tider, f0r Folkelivet blev lagt i Kiste, og hvad der f0r var gaaet fra Mund til Mund i Sagn og Sange, blev nedskrevet i de store Folianter. Nu skulde det igen ud til Folket og v~kke det op til Gl~de over alt, hvad det engang f0r i Tiden havde v~ret. Og Grundtvigs Overs~ttelse gik i store Kvartbind i Tusindvis ud over Danmark, blev sendt til Skoler i By og paa Land, men der fik de mange Steder Lov til at staa Aartier igennem, uopskaarne blandt andre gamle d0de B0ger. Grundvig spejdede dter Virkningen af sine utalte Dage og N~tters Arbejde, men den syntes helt at udeblive. - Bortset fra, at Saxeovers~ttelsen gay St0det til Ingemanns historiske Digterv~rker, syntes Arbejdet at v~re spildt. Men hvor der er en Vilje, er der en Vej; Grundtvig vilde have sit Folk
'

37 i Tale. Men Vejen frem var lang. Saa mregtig var B0gernes Plads i Tidens Aandsliv, at det varede mange Aar, f0r Grundtvig forstod, at d0de er ... aIle Bogstaver, om end de skrives med Engleingre og Stjernepenne, d0d er al mulig Bogkundskab, som ikke sammensmelter med et tilsvarende Liv hos Lreseren. Men samme Aar som han udtalte dette - det var i 1838 - oplevede han selv som Folketaler det talte Ords Magt over Mennesker, og herefter bliver han' dets utrrettelig og udfordrende Forkynder. Maaske er det Minderne om hans Moders mundtlige Fortrelling af Danmarkshist~rien i hans Barndom, maaske Minderne om Fretteren, Henrik Steffens, aandfulde Foredrag paa Universitetet i 1801, maaske er det Minder om de mange Gange, han fra Prredikestolen havde faaet Mennesker til at lytte som aldrig f0r, og om Salmesangens mregtige Magt over Menigheden, der har hjulpet ham ind paa Sporet - nok er det at fortreIle, at Grundtvig i Tiden mellem det store Oversrettelsesarbejde og 1838 mere og mere forstaar, at det ikke er ved B0ger, om de end er skrevet i en Sprogform, der ligger det talte Sprog aldrig saa nrer, men ved selve del lalte, beaandede Ord, at Menneskesind srettes i dyb og afg0rende Bevregelse. En Begivenhed af ske~srettende Betydning for Grundtvigs Liv og for hans Forstaaelse af Ordet, maa her nrevnes. Som hans Omvendelse i 1810----:-11 avde brudt Grundtvigs oldnordiske Hovmo::l og vakt ham til h en livslang Samhu med det' stilrerdige danske Folk, saaledes var hans magel0se Opdagelse af 1825 med til at aabne hans 0jne for det levende Ords Magt over Mennesket. Gennem en voIds om Kamp mod Rationalismens Banner0rere, der forfulgte de gammeldags troende, som - trods alt - var den bibelaste Grundtvig meget krere, kom Grundtvig til en helt ny ForstaaeIse af Grundvolden for den kristne Menigheds T roo Denne kunde ikke s0ges i det videnskabelige Bibelstudium med dets Mulighed for utallige Fortolkninger, hvori de boglrerde altid vilde vrere Menigmand overlegne. Den maatte s0ges i Guds eget Ord, i Trosordet, som det sammen med Sakramenterne er gaaet fra Mund til Mund gennem 2000 Aar. Gennem den levende Kristusbekendelse fra Slregt til Slregt, bekrreftetaf Gud selv i Daab og Nadver, er Troen naaet frem til os, der lever nu. Tyngdepunktet er herved lyttet fra T eologernes lrerde Kredse over til den tro-

38 ende Menighed; ogsaa her havde Grundtvig brudt med Boglcerdommen og givet sig de ulcerde, givet sig Folket, Gudsfolket, i VoId. Det levende Ord er i sin h0jeste Form Guds eget Ord til Mennesket, og Menneskets mundtlige Vidnesbyrd til Ncesten om Gud selv, om Guds Naade og hans Gaver til os. Det levende Ord er i sin jcevneste Form den gaadefulde Magt, der ligger i et Menneskes begejstrede Tale om, hvad der har grebet ham stcerkest, saa stcerkt, at han umuligt kan beholde det for sig se1v, men maa meddele sig til andJ;e i Haab om hos andre at vcekke den samme Glcede, som lever hos ham selv. - Kun gennem det talte Ord vcekkes et Folk af Dvale, og er Mennesket f0rst vakt op til Delagtighed i Livets Herlighed, tillevende Delagtighed i Livet omkring sig, saa bliver ogsaa det d0de Bogstav levende. For saa sammensmelter de med et tilsvarende Liv hos Lceseren. I Begyndelsen af 1830-erne kom Grundtvig til Forstaaelse af, at dette med det levende Ord ikke blot gjaldt Troesvidnesbyrdet gennem Tiderne, men ogsaa Livet i Historien, Folkeaandernes Liv i Historien, scerlig den mosaiske og den nordiske; han skrev dengang sin store Nordens Mytologi af 1832, og i 50-Aaret for Stavnsbaandets Ophcevelse holdt Grundtvig sin banebrydende Foredragsrcekke paa Borchs Kollegium 1838-39. Forl0bet oversteg alle hans Forventninger. Frit og glad talte Grundtvig, blandede Alvor og Gammen. Forsamlingen var grebet, snart af de mcegtigste historiske Syner, snart af hjertelig Munterhed. Naar Grundtvig sluttede, bmd Sangen frem, uvilkaarlig og uimodstaae1ig. Da f0dtes den danske Folkesang. Tilh0rerskaren voksede fra Gang til Gang, indtil de fyldte Forstue og Trappegange. Grundtvig holdt H0jskole midt i K0benhavn, saaledes som Georg Brandes 33 Aar senere og Hal Koch 102 Aar senere, og indledede dermed det grundtvigske historiske Foredrags Tidsrum i Sang og Tale. Danske Samfund stiftede i Tiden derefter rundt om i Landet: Kernen til de senere Foredragsforeninger; her samledes Bonde og Borger om det levende Ord, og her fandt Folkeh0jskolen senere Tilknytningspunkter, Forbundsfceller og Vermer over def he1e Danmark. Samme Oplevelse af Ordets Magt havde Grundtvig, da han i Aaret 1844 stod paa Skamlingsbanken i det nordligste Nordslesvig og holdt sin store Tale for 10-12,000 Mennesker om den kommenqe Folkeh0jskole, om R0dding H0jskole, der faa Maaneder efter begyndte sin Virksomhed. Grundtvig taler om denne Dag, den 4. Juli 1844, som en af sine

39 allersh'Jrste Oplevelser. J eg har aldrig taIt med Dannebrog vejende, B0geskoven sjungende, og 0sters0en b0lgende for mine 0jne, aldrig taIt saa l~nge og dog saa mageligt, saa muntert og dog saa lysnende .... Stilheden og Opl]1~rksomheden vokste, jo l~ngere jeg taite, og jo alvorligere T alen blev. Det levende Ord, som blev talt af Grundtvig selv i K0benhavn i 1838-39 i Mandsmin~eforedragene, og som det blev talt paa Skamlingsbanken 1844, er Sj~len i Folkeh0jskolen. Det er det levende Ord, der har samlet de Hundredtusinder Unge i Norden paa H0jskolens B~nke og ~ndret deres Liv. Vejen - det taIte Ords Vej - til at v~kke Mennesker op til Danskhed og Kristenhed, var endelig fundet. Tilbage staar for os kun at fort~lle, hvordan Grundtvig naaede frem til at give det levende Ord Plads paa en Talerstol i en H0resal, hvor Dag efter Dag, Maaned efter Maaned de unge skulde flokkes, hvordan Grundtvig naaede frem til at udforme selve H0jskoletanken. VI.

Fra D0dens Skole til Livets Skole.

Grundtvigs Forhold til selve Folkeh0jskolens Grundl~ggelse er m~rkeligt. F0rst sent kommer han og hans Venner ind paa T anken om at benytte sig af selve Skoleformen til at virkeligg0re deres Planer med det j~vne danske Folk, med danske Unge i Almindelighed. Det var f0rst og fremmest Universitetet og de l~rde Skoler, han vilde tillivs, og atter og atter n~vner han som sit Maal at faa en dansk Skole sat i Stedet for det latinske Universitet, naar det g~lder om Uddannelsen af Embedsm~nd . og om Dygtigg0relsen af de ustuderede, der skulde have S~de i det nye Folkeraad som fremstod i 1830-erne, de raadgivende Provinsst~nder. F0rste Gang Grundtvig n~vner H0jskolen er i 1831, da Kravet om politisk Frihed kort forinden var blevet fremsat i Holsten. Grundtvig 0nskede, som den ivrige Tilh~nger af kongelig Enev~lde, som han dengang var, sidst af alt en fri Forfatning, men en velordnet Skrivef~rdighed. Han 0nskede et Folk, der indsigtsfuldt og fyldt af F~drelandsk~rlighed magtede at kritisere den enev~ldige Regering, og nu udtaler han 0nsket om Oprettelse af en H0jskole for folkelig Videnskabelighed og borgerlig U ddannelse for ustuderede, der vilde h0re den dannede Verden til. I 1832 taler han om at oprette et borgerligt Akademi for

40
folkelig Dannelse og for praktisk Duelighed i aUe Hovedfag, selvstrendig men i levende Forbindelse med Lrerdommen. Her skulde Statens Embedsm'rend og mange andre faa Lejlighed til at udvikle sig og lrere hinanden at kende - altsaa noget saare forskelligt fra Danmarks og Nordens nuvrerende H0jskoler. H0jere og h0jere stilede han, og Plan en om )H0jskolen i Soer voksede frem, om et storstilet folkeligt Universitet, som Grundtvig i 1848 umiddelbart f0r Kong Christian den Ottendes D0d var nrer ved at faa virkeliggjort. . Paa denne store Statsh0jskole har Grundtvig trenkt sig, at Fredrelandets Sprog, Historie og Digtning, dets Samfundsforhold og St~tistik skulde vrere Hovedfagene. Her skulde der meddeles praktisk Kendskab om det nuvrerende Danmark, og her skulde Danmarks Digtere samles, disse levende Udtryk for Folkeaanden. Her skulde Skjaldene, som besang Konge og Fredreland med Ordet, de tog Folket af Munden, n0des til at g0re Gavn baade for F0den og lren, men n0des naturligvis som fribaarne Dann'emrend og lunefulde Personer kun dertil af Folkeaanden, drives kun af F redrelandskrerligheden og af Udsigten til U d0delighed paa Folkets Tunge. Ogsaa her, hvor det f0rst og fremmest for Grundtvig grelder at befri den danske Folkeaand for den latinske Skoleundervisning, kommer Grundtvig ind paa Tanken om Norden, der aldrig forlod ham. I 1837, da aUe Sunde i Frederik den Sjettes Danmark endnu syntes lukkede for hans Tanke, skriver han saaledes d t mrerkelige Skrift ) Til Nordmrend om en norsk H0jskole. Han tror paa, at Heimkringlas Norge, der ikke har b0jet Knre for den romerske Jrette som Saxes Danmark, viI kunne skabe, hvad det danske Folk ikke magter, ja, han kalder det gamle, ringeagtede norske Sprog frem af sin Grav, for at vrekke Folket op. )Norsk Folkemund luk dig op og sig os, hvad ingen Romer vidste og ingen Latiner kan stav~ sig til: hvad det norske Folk trenker, og hvordan det formaar at udtrykke sig frit paa sit eget Maal om sine egne Forn0denheder, Byrder,og Savn, 0nsker og Forhaabninger til Folkets Held og Landets Flor. Norsk Folkemund, vrer den f0rste, der viser, at et Folk endnu har Mod til at ligne sig selv. Det har du baade Gavn og Glrede af. - I Modsretning til den danske H0jskole i Som trenker Grundtvig sig den norske som et )privat Foretagende, rejst ved friviUig Sammenskud af Aktier, netop den Vej som den danske H0jskole senere blev tvunget ind paa. Dette Skrift )Til Nordmrend er et

41 af de klareste og strerkeste af aIle Grundtvigs profetiske H0jskoleskrifter. Heller ikke i Norge lykkedes det Grundtvig at vinde frem, men langtfra at opgive Modet og stemme Fordringen ned, gaar han et mregtigt Skridt videre og hrever sig i Skriftet: ,)Om Nordens videnskabelige Forening af 1839 til en endnu h0jere Flugt. I et stort Syn saa han frem mod Rejsningen af et fadlesnordisk Universitet. I England havde han grestet Oxford og Cambridges herlige Kollegier, og ved Sid en af den store H0jskole i Holbergs Som-Akademi kommer han ind paa Tanken om et stort Universitet frelles for de tre nord iske Riger, et levende Midtpunkt for en nordisk-kristelig Videnskabelighed, der i skarp Modsretning til den i Europa grengse videnskabelige T renkning skal regne med Guddomskrrefters Medvirken over alt i Jordens og Menneskelivets Historie. Denne mregtige Tanke optager ham strerkt, og han udformer den nu udf0rlig og nrevner senere G0teborg som Stedet, hvor det burde ligge. Som Grundtvigs Somtanke - eller "Soertanke - aldrig blev f0rt ud i Livet, som han havde trenkt den, saaledes er der nu gaaet over et Aarhundrede, uden at hans G0teborguniversitet er blevet opf0rt. Og dog har T anken herom 0vet en ikke ringe Indflydelse paa Opdragelsen i Danmark og sikkert ogsaa i det 0vrige Norden. Som han med sin Soertanke har inspireret sit Folk til at skabe en dansk-folkelig Opdragelseslinje, har han med sin G0teborgtanke vist os, hvordan der h0jt over det folkelige og danske hrever sig en nordisk Himmel og en Medmenneskelighed, en Universalisme af kristen Art, der siger Ja til alt, hvad Gud har skabt af rigt og velsignet i Menneskeslregtens Levnedsl0b - og som siger Nej til alt andet, gaar i Kamp mod alt andet, for Nordens Aand er som Kristendommens en Kampaand. Som saadan har G0teborgtanken, sammen med Soertanken levet i Nordens Folkeh0jskoler, givet dem et langt h0jere og mere almenmenneskeligt Sigte og derved hindret dem i at gaa i den snreverhjertede og selvglade Nationalismes Tjeneste.

Med Soertanken og G0teborgtanken staar Grundtvig for os ikke blot som Fader til den danske H0jskoletanke, saadan som den har levet blandt os fra R0dding H0jskole i 1844 blev bygget til 100-Aaret nu er inde, men ogsaa som Fader til den kommende Udvikling, der viI s0ge

42 eter Tidens T arv og Lejlighed at virkeliggf2lre hans Tanke om en frellesnordisk Hf2ljskole. . Grundtvig gay os Forstaae1se af det levende Ord og han pegede paa selve Hf2ljskoleformen. Han gay os mere end det, selve det Livssyn, hvorefter der paa mange Skoler har vreret arbejdet lige sid en hans Dage, et Livssyn, der synes at rumme Fornye1sens Muligheder for vor Skole, hvergang den er ved at miste de hf2ljeMaal af Syne, som han med profetisk .Klarsyn har sat for den, ff2lrden endnu var ff2ldt til Verden.

C. P. O. Christiansen.

CHRISTEN
Af

KOLD

EJNARSKOVRUP

hy, hvor Kold kom fra, er ikke blot fanatismens, men ogsa oprigtighedens land. Den nordjydske " har indtil denne dag f"lt sig umiddelbart forpligtet af det ord og den aand, som greb folket deroppe; det er baade rimeligst og smukkest at tro, at man stod fast pa det, ikke af st~dighed, men i troskab. Mens man i "st var gammeldags, kendetegnes vest ved en trang til fornyelse; i begge verdenshjorner m"der vi ofte inderligheden i en skon og st~rk udfoldelse.

Kold, der var my tens mester, har nok selv gjort. ikke sa Iidt til, at hans levneds-l"b og hans gernings saga fremtr~der med my tens Iiv, klarhed og en samtidighed med alle sl~gter siden den gang, nar de blot havde sans herfor. Over alle historiens tidsrum er der en selvf"lgeIighed og umiddelbarhed, som tager En om hjertet.

Det begynder med en mor, der fort~lIer for sine born og omfatter dem med en k~rlighed, som kun en mor kan. Hun har et sikkert instinkt for sin drengs evner og maal, og som i myte og saga forsvinder alle de, der ikke kommer historien ved. Det n~ste. er en underlig dreng, hvis tro pa det, han skal, fremtr~der sa j~vnt og stort, at man sporger sig selv: er dette ikke fra den oldtid, hvor arstal og navne ikke var til, men hvor skikkelsen, vi melder, er livet selv, som det tr~der frem i ord og gerning? Han siger, hvad aand eller lydighed mod livet l~gger ham pa tunge, han kan ikke t~nke sig at gore andet, al betragtning eller beregning er udelukket.

Sa m0der vi en UIig mand, der bliver grebet - indtil sveermeri, siger de kloge og skolet eller logisk teenkende. Han gar uden videre hen til folk, han m0der pa sin vej, og forteeller dem i sin store eenfold, at Gud elsker menneskene. Hvordan tager de pa det? Selvf0lgelig som de maa ud fra deres liv i fore10bigheden, ide t umulige: at ville undgaa valget mellem himmel og helvede, opgoret med Satan og hans rige; derfor ryster de pa hovedet og siger: Herregud, at det peene unge menneske ogsa er bleven tosset. Det er sameend ikke bleven anderledes siden den gang. Ogsa nu forstar man ligesa lidt som pa hin tid, ja vel endnu mindre, at han bar livet i sig, mens de andre intet forstod deraf. Man kaldte ham seerling, mens man selv troedesig klog. Sadan er det ogsa nu: Kold var en seerling, fordi han var en undtagelse; han er interessant, men kun for de sjeeldne fa har det siden veeret en n0dvendighed at tage ham fuldt alvorligt, ja, det er egentlig kun en enkelt, der har fors0gt at f0lge ham, og det kostede denne enkelte intet mindre end gerningens forlis. Derneest m0der vi en ung leerer, der har haft en afgorende oplevelse. Og my ten forteeller videre, at han er den tro. Han viI ikke leere bornene leerebogen, men forteeller for dem, lydig mod den eeldgamle form og ordet. - Det koster ham embedet, ja speender ben for hans fortseettelse som leerer, og han drager i landflygtighed. Deer ude i det fremmede udskilles uveesentlighederne. Han far god tid til at samle sit sind om feedrelandet, modersmaalet, den danske folkeaand og kristenaand. Han genoplever i mindet m0det med ungdommen og bornene, som de stod for ham, nar han tjente i den livets' skole, han fors0gte sig med og sen ere skulde grundleegge, nar tiden var inde, og leengselen drev ham hjem. Han kom hjem, da krigen bmd ud, meldte sig som frivillig og - duede ikke. Men under krigen kom friheden, og nu blev der plads for hans rie, personlige skole, den, han i udleendigheden havde gemt i sit hjerte, og som deer' havde voxet sig endnu steerkere.

I de leerdes lag har man altid haft mest tilbojelighed til at vurdere efter en bogviden; sagkundskaben er omfattet med stor eerefrygt af det danske hjertefolk, der i f0lge Grundtvig ikke kan teenke ret leenge ad gangen, uden at det far hovedpine. Deerfor matte de leerde og kundskabsrige regne Kold for at veere noget for sig, det viI sige: lidt til en side. Han var steedig, sagde de; det skulde veere tydet som trofasthed. Vel

45

Christen Kold Elter T egning paa Dalum Landbrugsskole

46 kunde han som aIle e'nfoldige vc.ere mc.erkelig viis, men han manglede skoling eIler pc.edagogik. Han var eensidig, sagde man, og det var rigtigt; ligesa lidt som aIle andre evnede han at e1ske mange og modsatte ting pa een gang. Hans program var kort og godt: Guds kc.erlighed og Danmarks lykke. Han havde den tro, at hvis han omfattede dette med he1e sit sind, vilde det lykkes at f0re folket eIler da nogen faa ind i det farste, sa de matte virke for det sidste. Han kunde ikke huske, sagde hans husbond, Birkedal, derfor egnede han sig ikke til at indpiske en lc.erdom eIler dannelse, som kunde gives igen i samme form og indhold. Men han kunde my ten om det, han levede paa, og han kunde fa andre' til at modtage den som levende liv. Han var irriterende selvsikker - fordi han var klogere end de andre, ogsa end de lc.erde. Faa har som han vidst, hvad det menneskelige var, og han kunde ~ige det jc.evnt og overbevisende, - endnu fc.erre har evnet at samle sig om det vc.esentlige og lade det uvc.esentlige ligge. Vel kun en enkelt turde gore alvor af sit syn som han: Det er urigtigt at lc.ere barnene at lc.ese, for de har noget at lc.ese med, det er forkaste1igt at lc.ere dem skrivekunsten, for de har noget at skrive om. Dc.erfor er det n0dvendigt at oplive barnene, for de oplyses, til n0d kan det ga an at hjc.elpe dem til begge dele pa eengang. Han havde den dybeste respekt for aand. Han troede fuldt og fast, at aanden gar aIle be drifter. Dc.erfor var han ogsa klar over, at skolen skulde forkynde aand og ud af aand, kun sadan bliver der sandhed og virkelighed i underviisningen ): oplivelsen og oplysningen: J 0 mere livet vinder , i kraft og bevidsthed, det er: star op af d0de, d'esto virkeligere bliver det, og forlanger en virke1ig nc.ering. et skinliv derimod hjc.elper sig med skinnc.ering. I den tid, det kristeiige liv 1a i dvale her i landet, var aIle prc.ester lige gode, og al snak andelig f0de; men sa snart livet vagnede, og hunger en f0ltes, gjordes der strax forskel, og man s0gte hen, hvor det levende ord forkyndtes som en f0de for sjc.elene. Kold havde ingen tro pa den skole, der blev sat igang med skoleloven af 1814: Pa mine vandringer omkring i Danmark har det tit slaaet mig, at den gamle i kakkelovnskrogen, som aldrig havde gaaet i almueskolen, i regelen var mere livlig og frisk, hjerte1ig og troende, aandsberart og poetisk anlagt, mere aabenhjertet og mindre mistc.enksom, end den midaldrende, der havde gaaet i almueskolen og var bleven slemt tor, udmarvet og aandsforladt i denne kede1ige trc.edem0Ile.

47
U d fra et sadant syn stod det ham klart, at friskolen skal ind i vort folk, om den sa skal gaa som en kile gennem tr~. Han kund-e godt have fojet til, at den vilde komme til at ga pa tv~rs af den offentlige skole, skont den havde den egentlige hjemstedsret, mens almue- (nu: folkeskolen) var en fremling. Ordets og aandens ret var en se1vf0lge for ham. Den mundtlige fortGelling (af bibelens, poesiens og f~dernelandets historie) var den naturlige vej, som skaberen har' banet og anviist os, gennem 0ret til hjertet, for al underviisning, der skal have en levendegorende .kraft i sig. At v~kke ander er det levende ord alene forbeholdt, og forst nar aanden er vakt, kan den kunstige oplysningsvej gennem skrift med nytte betr~des ... hertil fordres en l~rer med sans for poesi ... for levende at opfatte og behandle mytologien og sagnhistorien, der lige som forste deel af bibelhistorien er poetisk i sin natur og v~sen. Skolegerningen rna v~re en hjertesag: Kun, hvad der kommer fra hjerte, gaar til hjerte, og alt, sa vel ondt som godt, der skal have nogen synderlig virkning, rna tilberedes i hjertedybet og derfra ga ud i ord, i handling, mens skinliv kun frembringer ide1 skygge; det seer ud, for uindviede, til at v~re, men er dog ikke. Ogsa dette sander vi den dag i dag, som sa meget andet. At vi dog ikke rigtig tror pa det, viser, at vi ikke virkeliggor det, lige sa lidt som sa meget andet af det, vi sander. Friheden var for Kold ligesa stor en n0dvendighed, som den var det for Grundtvig: Det forste, mellemste og sidste, jeg tager hensyn til i min skole ... er f r i h e d, sa at bornene sa lidt som muligt m~rker, at de er omgivet af skolens fire v~gge, og sidder der for at 1 ~ r e, hvilket maske allerede er en stor skade for oplysningens fremme. Det er jo klart nok, hvor Kold hat dette syn pa skole fra. Grundtvig er en mand, siger han i 1840, af hvem hver dansk kan v~re stolt, og som virker meer til sand oplysnings fremme i vort f~drene1and, end nogen kan t~nke, da hans dybe, gammeldanske f0st gennemtonede yore hjerter, vi sende os det faste stade, hvorfra vi livagtigt kan skue Kristi kirke, vor egen stilling i samme, og andre partiers forhold til den; den mand, som l~rte os at kende vor historiske betydning som )>nation betragtet, uden hvilken ingen )>nation kan udvikle sig til det maal, som Gud har bestemt den; det er bekendt, at denne mand ogsa sagde et par ord om underviisning og en ikke ringe dee1 af den undervisende ungdom lyttede opm~rksomt til hans tale, som, grundet pa menneskeaanden i almindelig-

48 hed og dans kens aand i s~rdeleshed, fandt en dyb genklang i yore hjerter. Villigt tilstaar jeg, at jeg ikke fattede hans idee i dens hele dybde og fylde, dog dannede jeg mig et ikke ganske ufuldst~ndigt billede deraf, som jeg nu l~mpede og ordnede saledes, at gammel s~dvane, uovervindelig dumhed og pr~stemyndighed vel har opgivet mig, men dog ikke forhindret mig i at arbejde fast pa min gerning i livet. . Det er da ogsa Grundtvig der far Kold til at sige (1849): Efter min mening bliver hovedhensigten med min skole at aabne livskilden hos vedkommende [e1ever] .. Thi er den forst aabnet, da viI det 0vrige forn0dne vorde dem tillagt af livets herre. Og han forts~tter: Som midde1 til at aabne den, bruger jeg en levende historisk, poetisk underviisning. Den prosaiske underviisning kan aabne t~nkningen, men giver hverken liv 'eller varme. D~ror begynder jeg med mytologien, fort~ller L. C. MUlIers udtog, og d~rn~st l~ser vi 0hlenschl~gers Nordens Guder til stor fornojelse for alle. - Grundtvigs Bragesnak viI jeg l~se for dem og se1v l~se Grundtvigs Mythologi for at give dem den andelige forstand. Sid en viI jeg fort~lle eter L. C. Muller hele historien og lade dem l~se Brandts historiske digte. Men da i def mindste jeg ikke kan bygge en dansk folkelig oplysning, der har noget indhold, pa anden grundvold end den ebr~isk-kristelige anskuelse af menneskelivet, etersom jeg seer og forklarer den nordiske livsanskuelse kun i dens lys, sa f0lger deraf, at jeg rna bibringe dem den anskuelse forst - levende - og sale des begynde med bibelhistorien.

Hvorledes det '" er gaet til, at jeg er bleven folkeoplyser, kan jeg grumme nemt besvare dermed, at jeg er f0 d t de rt i1 ... At jeg er f0dt med det, har jeg Gud at takke for, maskee ogsa min moder, thi hun var den forste, der begyndte at kalde det frem. Da han havde m0dt Peder Larsen Skr~ppenborg og hans forkynde1se af Guds k~rlighed, stod kaldet klart for Kold: J eg har aldrig kendt mage til det liv, den lyst, kraft og drift der da opstod hos mig. Kaldet var Kold ikke derefter i tvivl om. Ikke alene blev han klar over ordets magt til at gore hjerterne glade. Men da kaldet blev ham aabenbart, gay det ham en sikkerhed i gerningen, som han vidste at bruge med enestaaende myndighed. H vad folk meente eller t~nkte om ham, var

49
ham ligegyldigt, han vidste, hvad han skulde, og havde kr~fter til at gennemflilre det. Om vejen var trang, om kravene var over evne? Hvad bmd han sig om det. Han havde blot at lyde kaldet. Tit m0dte han modstand og forargede, men ligesa tit var det ubetinget hengivenhed fra hans l~r~inge, han kunde gl~de sig ved. De andre skoler var han overlegen overfor, kun hans duede, til gengadd ogsa for alvor. Kendt er den dom han f~ldte over R0dding og Hindholm (som han udtalte til friskolel~reren Rs. Hansen i Vejstrup): Vi har, som De veed, tre hojskoler: R0dding, Hindholm og min. Ja vi har egentlig et par Here, men de er ikke sa bestemt udpr~gede og gaar vel til dels i de andres k0lvand. R0dding kom forst; den er egentlig et v~rn mod den frembrydende tyskhed, grundlagt for at udvikle k~mper til at byde den spidsen og muligen give den sit kn~k. D~rn~st kom Hindholm pa Sj~lland, adelsv~ldens hjemstavn, grundlagt af bondevennerne, for at danne k~mper til den strid, de har optaget med herrem~ndene for, hvad de selv kalder lighed og frihed. Foruden dette s~rlige l~gger de dem begge steder efter nogen andre kundskaber som biting. Min skole derimod er grundlagt for livet, den skal danne k~mper til den altid standende strid mellem liv og d0d, den strid, der aldrig viI blive endt, fordi den udgaar fra livet og d0den selv, ikke som de andre to, der udgaar fra forskellige af d0dens virkninger. Disse virkninger viI tabe sig til sidst som b0lgeslaget, der fremkommer, nar en sten kastes midt i en dam med en rolig overHade ... Kraften var kun et tidens tryk. Den kamp, jeg viI danne k~mper til, er derimod standende, i det mindste tiden ud, fordi liv og d0d er arvefjender, og de bor hinanden sa n~r, meget n~rmere end dansken og tysken, meget n~rmere end herremanden og bonden, de bor i samme bryst. Og han forts~tter med at uddybe denne opfattelse: Pa Hindholm k~mpes der om mit og dit. De har ogsa slaaet af pa deres egen overbeviisning, som jeg tydeligt m~rkede, da jeg pa et bes0g gjorde dem opm~rksom paa, hvor underligt det var, de kunde tie til alt, hvad bondevennerne fandt paa, og efter ordsproget: Den, som tier, samtykker, matte folk have ret til at tro, de var enige med demo De sagde imidlertid, de ingenlunde var enige med dem i alt, men spyttede ikke, nar de havde mel i munden. Na, sagde jeg, det viI sige, I tor ikke v~re jer selv. Det tor de i R0dding. Men der er de ved at komme ind pa en anden afvej: De star i fare for at ville v~re sig selv nok. Og sagen er den,
Danmarks Folkeh0jskole
4

50 folkeligheden kan kun breres oppe af kristendommen, hvad tydeligt sees deraf, at hver gang kristendommen har faaet et opsving som i M 0 r ten L u the r s, K r i s t j ern P e d e r sen s og Han s Tau sen s dage, har modersmaalet, folkelighedens bedste udtryk, blomstret. Derfor skal der altid i en virkelig folkelig skole pavirkes kristeligt, som jeg gor ... Skolen bliver derfor ingen kirke. Kirken skaber og nrerer livet, det ny liv, spreder lys over det, sa godt det lader sig gore. Skolen skaber intet liv. Den viI nrermest opmande folk til at stille sig pa livets side i den store kamp mellem liv og d0d, give gode raad i denne sag, luge, rydde og rense de mange, mange uting bort, som viI kvrele livet, og fremfor alt, s0ge at udfylde det tomm,e og 0de i menneskehjertet med de bedste ting, menneskelivet har frembragt, for det gar i fuldt maal i opfyldelse her. T omheden tykkes Vorherre slet. Se sadan virker jeg. Nogen mangel er der vel sagtens ved det endnu, 'og bliver [der] vel altid. Men i min virksomhed er jeg fuldt mig selv, arbejder med god samvittighed og stoler paa, at hvad der kom fra oven ned, skal blomstre i al evighed. Man mrerker ikke alene selvsikkerheden i disse ord - den var visselig Kolds styrke overfor karlene - men ogsa en viss, noget uklar almindelighed i udtrykkene, ligesom en afvigelse fra Grundtvigs syn ogsa star klart her. Kold saa pa folkeligheden med no get pietistiske ojne; han troede reent ud, at den uden kristendom vilde fa folk til i yore dage at ende i det at vrere sig selv nok: 1 Skjolds, Frodes og Uffe hin spages dage var der nogen mening i at yppe en kamp for vort folkeliv med at mindes, af hvad rod vi er rundet, da var der folkekraft, og der var kun folkekraft. Hvorfor sa fort relle myterne, lrese Nordens Guder, Bragesnak og selv hente andelig forstand gennem lresning af Grundtvigs Mythologi osv.? Denne opfattelse er unregtelig langt borte fra, hvad Grundtvig siger om vrerdien af Hojnordens livssyn i verset. 1ntetsteds pa jorden, nrest i J0deland, som i vort Hojnorden drommen var sa sand, fandt sa klart et oje lyset fra det hoje i fornedringstand.

51
Nordmanden Andreas Austlid, der var en stor, men ogsa noget ukritisk beundrer af Kold, skriver i sin bog om ham: Han var et jeg, som det danske folks selvopholdelsesdrift frembragte - en udl0sning af urkraften. Han var inkarnationen af det danske folks instinktliv ... Dermed var han naturlig den danske bonde ncermere end nogen anden - og ufor~taaelig for herrerne af overklassen. Og som den selvskabte rydningsmand - den forste stcerke bevidsthed i og for folket - matte han blive et enten-eller for aIle dem, som ikke evner at see det folkelig rodcegte. T eologerne burde have forstaaet ham bedre ... De fulgte ham bare halvvejs og saa pa ham som fcenomen. Kun de djcerveste og stcerkeste som Grundtvig, Trier og Birk-edal ... kunde f0lge ham til en grcense lcengere ude, hojere oppe. Disse ord er uden tvivl overdrevne. Mon ikke Kold selv vilde have gjort indsigelse mod at vcere en udl0sning af urkraften? Han vilde snarere ga ind paa at vcere inkarnationen af det danske folks instinktliv, til en viss grad, for han var sikkert klog nok til ikke at scette sin lid for stcerkt til folkets instinkt. At han - skont bybo - stod den danske bonde ncermere end nogen anden f0rende skikkelse indenfor hojskolens forste slcegtled, ja vel andet og tredie med, er mcerkelig nok sandt. Dcerimod er det ikke sa heelt givet, at Kold havde stcerkest sans for det folkeligt rodcegte, det vilde nok vcere rigtigere at ombytte ordet folkeligt ined menneskeligt. Kolds sans for det menneskelige var visselig stor; der var han sikkert forstemanden blandt sine vcerkfceller. Hvor omfattende han forstod det menneskelige er sa en anden sag. Det, han her havde dyb indsigt i, var aabenbart pa det jcevne; men betydningen af hans cegte sikkerhed inden for de grcenser, som var afstukket for ham, er uden tvivl ikke let at overvurdere; her taaler han meget vel at blive stillet ved sid en af de storste. Austlid forts~tter: Kold lagde grundvolden, som den dans~e ungdomsskole (;): her: folkehojskole) staar paa - og rna staa paa, safremt den viI 10se sin opgave og bcere sine egenartede frugter. Hvordan hcenger det [da] sammen, at en sa stor deel af Danmarks hojskoler synes at have opgivet Christen Kold - disse skolers grundlcegger og bedste kraft - og at ville overgive hans N avn til forglemmelse?

52
Allerede hos hevdinge som 1. Schmder og J. Norregaard kunde jeg meerke en viss tilbageholdenhed, nar tal en var om Chr. Kold. De neevnte ham ikke gerne, aldrig med begejstring og aldrig offentligt - det, jeg kan mindes. Et ord af Grundtvig kunde seette dem i gled; men Kold herte jeg dem ikke citere, skont han - syntes jeg - ofte har sagt ordene klarere og bedre. Det er sandt, at Kold lagde grundvolden for folkehojskolen i den forstand, at det neere forhold mellem skole og elever, det hjemlige, det tillidsfulde stammer fra ham og kan ikke undveeres. I den henseende har danske hojskolemeend ikke opgivet Kold eller glemt ham. Men Kold heJrte ved sit kald og sin seerlige personlighed, sin ejendommelige genialitet som skolemand til dem, som ikke danner skole. Der var for lidt almeent ved Kold til det. Det matte blive Grundtvig, man fulgte, fordi han anderledes omfattede det hele; til hans greenser var der langt, hvor der ofte var kort hos Kold. Grundtvigs folkelige og kristelige syn er just det, der viI komme til at rande nordfolkets udsyn i tusinde aar, det kunde Kolds ikke; heller ikke Kolds personlighedsindhold kunde yare i hu~dredar som et stridens emne, det geelder kun Grundtvig af samtlige danske. Mens Grundtvig med sit menneskelige, folkelige og kristelige k u n skilte vandene og gay os en sa dybtgaaende og hojtragende universel dansk begrundelse, som vi nok skal fa tiden til at gaa med at tr~nge ind i, tilegne os og gore til vor pa een med tidens tarv og vilkaar passende bane, - just, hvad Grundtvig kunde vinde leerlinge paa - mangler Kold dette. Det er saare forstaaeligt, at Schmder, Trier, Baagee, Norregaard og de neeste sleegtled veg tilbage for at eft e r I i g n e Kold, anden vej var der i virkeligheden ikke; det vilde veere bleven et utaaleligt epigoneri; men Grundtvig blev for dem og os selve Danmark, der fik mund og meele i sin menneskelighed, sin folkelighed og sin kristentro, baade ved sin bekendelse, lovsang og forkyndelse i en grad, sa vi har grund til at regne med, at dette udtryk for det danske bliver vi ikke feerdige med eller kommer forbi langt frem i tiden. Kold var langt mere tidsbestemt end Grundtvig. Hans hojskoleform var genial og indtreengende; men dens indhold mangler det universelle, Grundtvig gay det danske folk. Hojskolen blev sikkert rigtig lest ved at beholde Kolds form og modtage Grundtvigs indhold, netop under indflydelse af det kold'ske forhold mellem skole og elev. -

53 Lad os endnu engang vende tilbage til et af Austlids udsagn: Heelt anderledes var dette mellem friskolel~rere og smafolk. De forstod ham med hjertet og instinktet - ikke alene med hoved og forstand, som en intelligent overklasse altid er fristet til. Hos dem mf2ldte jeg denne n~sten kritiklf2lse k~rlighed - denne udeelte gl~de, som takkede Gud for Kold og hans skoler. Man huske, at friskolen og dens kreds pa en maade er en forts~ttelse af den gudelige forsamlingsbev~gelse. Friskolen bygger jo pa et f~llesskab i tro og skal det. Kold kunde som ingen anden hj~lpe dette igang. Og dog er det ogsa her sadan, at synet er Grundtvigs, ikke Kolds. Kold l~rte det danske friskolefolk at holde skole, at knytte hjem og skole sammen, at skolen kun burde udvikle og fremme, hvad der var i pagt med hjemmet, og hvad det havde grundlagt. Hans j~vnhed, hans enkle barnligt hengivne fort~llemaade var just, hvad friskolen matte ff2lre ind i dansk skoleliv sammen med troesf~llesskabet. - Men ett endnu l~rte Kold friskolens folk: offerets sv~re kunst. Disse koldske friskolel~rere forstod ved ham at vcere fattige og dog de rigeste mennesker, man kunde mf2lde pa sin vej. Det tjener Kold til uvisnelig ~re, at han kunde s~tte friskolel~rerne igang, sa det glemtes, at de levede i trange kaar, at de virkede med yderst beskedne midler, og dog ved deres aandstjeneste forvandlede hytten til en hojsal, sa skoletiden blev den store gennemgribende oplevelse for deres born. Det kan vi ikke v~re Kold taknemmelig nok for. Det blev en dansk fornyelse af hoj rang.

I hundredaaret for den danske folkehojskoles grundl~ggelse viI vi takke Kold, fordi han formede denne skole, sa hans maade rna ff2llges frem i tiden; vi takker ham ogsa, fordi han med n~sten kvindelig styrke tjente og opofrede sig for denne sag; men folkehojskolens egentlige kraft skylder vi Grundtvig. Det var ham der sang til os: Vorherre vidner, at lys er godt, som sandhed elskes, saa lyset yndes; og med Vorherre, som leer ad spot, skal v~rket lykkes, som her begyndes; trods morkets harme ...

II
H0JSKOLENS IDE OG HISTORIE

H0JSKOLENS

BARNDOMSTID,
AI HANS LUND

1844-64

en danske Hejskoles Historie begynder i de bev~gede Aar fer 1848. Denne Nybegyndelse har til Foruds~tning de Tanker, der er udformet i Grundtvigs Hejskoleskrifter, og det Rere af politisk Art, der paa forskellig Maade var vakt i vort Folk i disse Aar. Fyrrerne bliver dog v~sentligt en Forberedelsernes Tid, hvor T anken om en Skole for Ungdommen dmftes, og enkeIte Tilleb til Oprettelse af Skoler sker, men hvor der kun skabes een levekraftig Skole af helt ny Art, Redding Hejskole. Indferelsen af de raadgivende Provinsialst~nder og Forventningen om endnu mere vidtgaaende politisk Frihed samt det begyndende kommunale Selvstyre skabtehos Benderne, navnlig der, hvor der var Mods~tning til Stede mellem dem og Embedsm~ndene, en Felelse af Nedvendigheden af en borgerlig Oplysning, som Almueskolen ikke kunde give. Dette ferte forskellige Steder i Landet til Forseg med Aftenskoler og med Forts~ttelsesskoler for Overgangsaarene. Af Betydning for Skoledmftelserne i bondevenlige Kredse var det Indbydelses-Forslag til at oprette en Undervisnings-Anstalt for voksne Benderkarle, som den g~rende og urolige Agitator, L~rer Rasmus Serensen fra Venslev udsendte i 1843, og som han paa Rejser omkring i Landet segte at skaffe Midler til. I Landboforeningen paa Falster og i Kommunalforeningerne i Randers Amts estlige Del og i Holb~k affedte Dr0ftelser af Eorslaget Skoleplaner, der dog ikke ferte til praktiske Resultater. Selv pr0vede Rasmus Serensen at holde Hejskole paa sin Fedeegn, i Uldum, et Par Maaneder i Vinteren 1848-49. Foranlediget af et Andragende fra Bender paa Ringstedegnen forhandlede man Spergsmaalet om hejere Bondeskoler i Roskilde St~nder i 1844, og paa Initiativ af Herredsfoged With dreftede to Aar sen ere Viborg St~nder T anken om Oprettelse af Hejskoler med det Resultat, at der

58

R"dding H"jskole 1845 Elter Tegning al en Elev i Flors Beretning 1846

nedsattes et Udvalg, der fore slog og fik vedtaget et Andragende til Regeringen om Oprettelsen af fire Hf2ljskoler i Nf2lrrejylland. Det blev af overordentlig stor Betydning, at Grundtvigs Tanker om Ungdomsskolen paa et tidligt Tidspunkt kom til at inspirere den saaledes vakte Interesse. I Viborg blev Forhandlingerne prceget af de Erfaringer, der var gjort i Rf2ldding, og som Professor Flor havde givet Udtryk i sin Beretning om Skolens Arbejde fra 1846. Det var ogsaa Rf2lddings Eksempel, der satte sit Prceg paa den Dmftelse om Ungdomsskoler, som fandt Sted paa Landmandsforsamlingen i Odense 1846, idet Indlederen Dr. e. M. Poulsen havde vceret Lcerer i Rf2ldding, og Flor tog Del i Forhandlingerne. Og Hf2ljskolen i Rf2ldding var bleven til under Indflydelse af Grundtvig. Det er ikke Grundtvigs Tanker, der scetter den Bevcegelse i Gang, der skaber Skolen i Rf2ldding, men det er et udefra givet Eksempel. I Septb. 1840 udsendte Syndikus Klenze i Uetersen ved Hamborg (tidligere Elev hos Herrnhuterne i Christiansfeld) en aaben Skrivelse til Stcenderreprcesentanterne for Holsten og Slesvig, hvori han under Henvisning til

59 Kundskabers N0dvendighed for Bondestanden, naar den skulde I0gte de borgerlige Ombud, fore slog at oprette en Planteskole for dygtige Kommuneforstandere og Strenderdeputerede. Hans Tanker fandt navnlig St0tte hos den rendsborgske Landboforening, og i Okt. 1842 kunde den h0jere Folkeskole i Rendsborg begynde sit Arbejde med 29 Elever. Klenzes Forslag blev refereret i Dannevirke af en Nordslesviger (rime1igvis .P. Hiort Lorenzen), der gjorde opmrerksom paa, at der ikke var nogen Egn af Landet, hvor saadanne Lrereanstalter var Christian Flor mere paakrrevede end i Nordslesvig, hvor alle h0jere Undervisningsanstalter var tyske, og henstillede, at man fik en offentlig Forhandling om Sagen. Med denne Artikel indlededes H0jskoledI0te1sen i S0nderjylland. T anken tages isrer op i Vestslesvig af en Rrekke Prrester, af hvilke flere er Grundtvigs Disciple, men deres Planer strander paa B0ndernes manglende F orstaaelse. Det er f0rst, da den nationale V rekkelse har skabt Liv og R0re blandt 0steregnens B0nder, at T anken om en Skole for Ungdommen kan blive til Virkelighed. Det blev den i 1843 stiftede Slesvigske Forenings fornemste Opgave at oprette en H0jskole, og denne H0jskole blev takket vrere den Indflydelse, Flor kunde 0ve, en H0jskole efter Grundtvigs Tanke. Se1v lyste han sin Velsigne1se over den planlagte Skole, da han talte paa Skamling d. 4. Juli 1844. Den ny Skole skulde ligge i Haderslev Amt, hvortil forel0big den danske V rekkelse var begrrenset, og man fandt en Herredsfogedgaard i R0dding, der laa nogenlunde centralt i Amtet, egnet til Formaalet og k0bte den; den b0d bl. a. paa den Fordel delyis at ligge paa Enklavegrund og dermed vrere under kongerigsk Lovgivning. Man fandt Manden, der var rede til at begynde det nye Arbejde i den af slesvigsk Politik strerkt optagne cando teol. Johan Wegener. Forstaae1sen i Befolkningen var ikke st0rre, end at man havde stor M0je med at samle det f0rste

60
Elevhold paa 22 unge M~nd. D. 7. Nov. 1844 kunde den f0rste danske Folkeh0jskole aabnes. Wegener anslog Arbejdets Grundtone ved i sin Indledningstale at tage sit U dgangspunkt i Ingemanns Indledningsdigt fra Valdemar den Store og hans M~nd:

Stig op af Graven, du Sl~gt, som d0de, forkynd dit Fald og afmal din Bmde, advar os mod U dslettelsens Dom og vis os, hvorfra din FreIse kom.

Wegener var en Mand med et st~rkt svingende F0lelse'sliv, og de Vanskeligheder, der n0dvendigvis maatte komme, hvor et helt nyt Arbejde skulde finde sin Form, tog meget st~rkt paa ham. I et Brev, skre~ vet f0rst paa Vinteren, har han givet dette Billede af de f0rste H0jskoleelever (og af sig selv): Undervisningen maa fra Begyndelsen nedstemmes meget under, hvad vi har troet og haabet. De fleste Elever er ikke bedre end en almindelig konfirmeret Bondedreng fra en dansk Landsbyskole. - De er langt mere raa og uvidende, end jeg havde formodet, og positive Kundskaber holder de ikke af. Dette slapper mig meget, og det er et helt Studium at tale saa dumt og barnagtigt, ~t man t0r v~re sikker paa at blive forstaaet. Men efterhaanden fangede hans Undervisning Eleverne; is~r havde han GI~de af sin Gennemgang af dansk Poesi - og hen paa Vinteren lyder hans Dom saaledes: De viser den st0rste Flid og Opm~rksomhed, den bedste Aand og den st0rste K~rlighed og Hengivenhed for mig. De er rasende uvidende, men Aanden er alligevel saa bray, at flere af dem forstaar de mindste Nuancer og Vink. Det er mere, end jeg havde ventet. F0rst paa Vinteren havde han under Indtrykket af de f0rste Vanskeligheder ladet sig friste af et Tilbud om et Pr~stekald paa Lolland, men da han i Maj 1845 maatte bryde op fra R0dding, var han ulykkelig over at maatte skilles fra et Arbejde, der virkelig var lykkedes for ham. Om Sommeren Sk0d de slesvigske B0nder, der i f0rste Omgang havde ladet nationalt interesserede k0benhavnske Kredse om at s~tte Penge i Foretagendet, Penge sammen, saa der kunde bygges en Fl0j til Skolen, hvor Eleverne, der den f0rste Vinter havde boet omkring i Byens Gaarde, kunde bo, og til n~ste Vinter meldte der sig 42 Elever.

61

Efter

Maleri

]ohan \l7egener af ]. Roed i Halsted

Fr. Kirke

Hehveg

Forstandergerningen overtoges ved Wegeners Bortrejse af Professor Flor, der opgav sin Stilling ved Universitetet i Kiel for nu selv direkte at tage Ansvaret for den Sk<;>le,hvis egentlige Skaber han var. I den Beretning om Folke-H0iskolen i R0dding, han udsendte i 1846, og som P. Lauridsen har kaldt )sikkert det m~rkeligste Skoleprogram, der nogensinde er udsendt paa Dansk, taler han saaledes om Skolens Maal: )Det vigtigste ved Undervisningen paa vor H0iskole er ikke de positive Kundskaber og F~rdigheder, som vi s0ger at bibringe Eleverne, men snarere det hele aandelige Liv, som bliver vakt og n~ret hos dem, saa at deres Forstand bliver skarpere, deres D0mmekraft modnere, deres Hjerte aabnere og ~dlere, at der v~kkes hos dem Sans for Orden, Sk0nhed og. et smagfuldt Liv, at Lyst til Besk~ftigelse kan tr~de istedetfor den s~dvanlige Dorskhedsvane, at deres Sind og dermed deres V ~sen kan blive frimodigere, deres F0lelse for Kammeratskab og F~dreland blive vakt, n~ret og styrket. For Flor selv var den danske Litteratur Hovedemnet ved Siden af Historien ,men i Skolens samlede Arbejdsplan havde Naturfagene i Forbindelse med )theoretisk Landv~sen en fremtr~dende Plads, og dygtige L~rere mgtede denne Del af Undervisningen, bl. a. i Flors Tid Dr. phil. C. M. Poulsen, der havde afslaaet Videnskabernes

62
Selskabs Tilbud til ham om som Naturforsker at deltage i Galatheas for at kunne gaa til R0dding for der at realisere sin Y ndlingstanke at tilrettelzegge den naturvidenskabelige Undervisning for Folkeoplysningen. Naturfagslzererne delte ikke Flors Skolesyn, og det var mod deres Vilje, at Flor nzegtede at lade afholde daglige Overh0ringer i Foredragsfagene og Eksamenspmver. En offentlig Eksamen vilde efter hans Sk0n intet bevise med Hensyn til Skolens Hovedformaal og virke i h0jeste Grad forstyrrende baade paa Lzerere og Elever. Det er umuligt, at Lzeresalen kan forblive det rene og hellige Sted, hvor begge ret med Lyst og lver kan give og modtage, kan nyde Sandhedens og Oplysningens herlige Frugter. Flor blev kun i R0dding til Efteraaret 1846, da han af10stes som Forstander af cando teol. FI. Helweg, der f0rte Skolen videre i hans Aand. Men da T reaarskrigen udbmd, maatte Skolens Virksomhed standses. lnden U dgangen af Fyrrerne var der bleven truffet en Afg0relse af vidtrzekkende Betydning for H0jskolens Fremtid. Grundtvig havde fundet Forstaaelse for sine Tanker om Som Akademis Omdannelse til en folkelig H0'jskole hos Kong Christian d. 8. og i 1843 var det bleven paalagt Direktionen for Universitetet og de lzerde Skoler at udarbejde en Plan for en saadan Skole. Paa Grundlag af Direktionens lndstilling udstedtes der i Marts 1847 en kgl. Resolution om Oprettelsen af Som Realh0jskole, og i en ny Resolution 31. Dec. 1847 fastlagdes Undervisningsplanen nzermere. I Hovedtrzekkene var Grundtvigs Planer her virkeliggjort, og han gay da ogsaa Udtryk for sin Glzede derover, selv om der kunde vzere baade det ene og det andet, han kunde have 0nsket anderledes. Men netop som denne storslaaede Plan stod overfor sin Virkeligg0relse, greb Begivenheder udefra forstyrrende ind, Planen blev lagt til Side, og det har ikke vzeret muligt siden at faa den genoptaget. F0rst paa Aaret 1848 d0de Christian d. 8., og nye Tider opranqt, hvor Magten kom til at ligge hos Ministerium og Rigsdag. Martsministeriets Kultusminister var D. G. Monrad, der ikke havde Forstaaelse for Grundtvigs Som-Planer, O'g han fik ved en Resolution af 31. Marts Som Akademis Omordning stillet i Bero. Han var ikke uden Forstaaelse for N0dvendigheden af en borgerlig Oplysning som St0tte for Folkestyret, men hans Planer gik i en helt anden Retning. I et Cirkulzere til samtlige Amtsskoledirektioner og Amtsraad af 3. Maj 1848 udkastede han en Plan om

J ordomsejling

63
Oprettelsen af Amtsskoler, i hvilke der hvert Aar skulde kunne optages en Dreng af hvert Sogns nykonfirmerede Ungdom. Der skulde undervises i Dansk, Historie, Geografi, Forfatningsl~re, Stats0konomi og Agerdyrkningsl~re, og U ddannelsen skulde str~kke sig over 6 Aar. Til Skolerne skulde der v~re knyttet Landbrug, del' skulde drives ved Elevernes Arbejdskraft. Men Monrads Plan fandt ikke nogen st0rre Tilslutning hos de Autoriteter, han havde henvendt sig til, og da han traadte tilbage fra Ministerposten i Efteraaret 1848, stille de hans EfterLars B;0rnbak f0lger, Professor J. N. Madvig, ogsaa denne Sag i Bero. Den fri Forfatnings Indf0relse havde imidlertid yderligere 0get Trangen i Bondebefolkningen til en videregaaende Skoleuddannelse, og denne Trang bmd sig nu efter T reaarskrigen uafh~ngig af R0ddings Eksempel og af Grundtvigs Tanker flere Steder sin egen Vej. Der skabes en R~kke Skoler med et i Hovedtr~kkene f~lles Pr~g: de f0rer stort set Almueskolens Arbejde videre, men f0jer dog hertil nogen borgerlig og landbofaglig Oplysning, deres Elever er ganske unge, som Regel under 18 Aar, de l~gger megen V~gt paa Kundskabsmeddelelsen og gaar gerne med til en afsluttende Eksamenspmve. Det er i flere Tilf~lde Almueskolens L~rere, der skaber denne Undervisning, og Skolerne vokser da op omkring den lokale L~rer. Der ligger ikke bag dem et nyt Syn paa Skolens Opgaver, og de adskiller sig som Regel fra H0jskolerne ved at betegne sig som h0jere Bondeskoler. Den f0rste af disse Skoler oprettedes 1851 af Gaardejer og Folketingsmand Bertel N0rgaard i Krejbjerg ved Skive; senere flyttedes den til Oddense. Man faar et Indtryk af Skolens n~re Forbindelse med Almueskolen, naar man i dens Love l~ser, at Eleverne skal hilse L~rerne staaende, og den Orden, hvorefter de skal sidde i Skolen, retter sig efter den dem meddelte maanedlige Hovedkarakter for Flid og god Opf0rsel.

64 Den mest kendte af disse Skoler er Lars Bj0rnbaks i Viby ved Aarhus, men den har til n~rmeste Forbillede den Skole i Smidstrup i Vendsyssel, som Lars Bj0rnbaks Broder Thomas havde ledet siden 1855; denne Skoles Formaal var at bef~ste og udvide det i Almueskolen l~rte, og det samme Maal vedkendte Viby-Skolen sig; f. Eks. blev her B0rneskolens Religionsundervisning forts at. Det var Lars Bj0rnbaks Maal med sin Skole at hj~lpe B0nderne til Ligestilling med Rigets 0Vrige St~nder, og dertil skulde Kundskaber hj~lpe dem, men han 0nskedc tillige, at de skulde afl~gge deres Bondev~sen og faa Manerer som de dannede Klasser; dertil kr~vedes bI. a., at de aflagde deres Dialekt. Ogsaa paa dette Punkt kom Bj0rnbak i Mods~tning til de grundtvigske Skoler, af hvilke flere efter Grundtvigs egen Anvisning bevidst vrernede om Folkemaalene og inddrog Sysselsrettelsen med dem i Modersmaalsundervisningen (bl. a. J. L. Knudsen i R0dding og C. J. Brandt paa Marielyst). Skoler i Saksild ved Odder, i Nimtofte paa Djursland, i Gjerlev ved Randers og i Lumby paa Fyn h0rer til den her nrevnte Type. I en Oversigt over H0jskolernes U dvikling ,som Sofus H0gsbro skrev 1868, siger han efter at have opregnet Skolerne af denne Art: Saa man alene paa Antallet af disse Skoler, kunde det se ud, som om den oprindelige Plan for Folkeh0jskolerne skulde tabes; men det var dog ved nrermere Betragtning klart, at disse hverken med Hensyn til Elevtal, Indflydelse paa Befolkningen eller Underst0ttelse af den kunde maale sig med de Skoler, der fulgte en anden Linie. Deres Historie er i det vresentlige afsluttet i Aarene op mod 1870, og de levedygtige Skoler fra denne Tid maa S0ges paa andet Hold. F0rst maa her nrevnes R0dding H0jskole, der igen kom i Arbejde i 1850. Til Forstander var antaget den i R0dding f0dte Prrestes0n, cando teol. Sofus H0gsbro, der baade var bleven Flor anbefalet af H. N. Clausen og af Grundtvig, hvad der havde vreret afg0rende for ham, da det var saa sjreldent, at disse to var enige om den samme Mand. Den e~dnu ikke afsluttede Krig prregede den f0rste Vinter, og f0rst i Efteraaret 1851 var Skolens Arbejde i normal Grenge igen. Det var den dansk-borgerlige Oplysning, som nu prregede Undervisningen. H0gsbro underviste selv i Fredrelandets Beskrivelse. Der gives, skriver han i en Aarsberetning, en Dannelse, som isrer g0r den unge fortrolig med fremmede Lande og fjerne Tider, saa han trreder ud i Livet uden at kjende de Forhold, hvor-

65

Salus

Hogsbro

Jens

Lassen

Knudsen

under han skal bev~ge sig, eller det Folk, hvorfor han skal arbejde. Men en saadan Dannelse er fjern fra H0jskolens Formaal. Den str~ber at g0re den unge hjemme i hans egen Tid, eget Land, eget Folk og egen Virksomhed. Derfor maa der holdes udf0rlige Foredrag om F~drelandets Forhold. Men disse maa ikke f~emstilles fra et ensidigt Partistandpunkt. H0jskolen skal ikke danne blinde Fanatikere, men oplyste, samvittighedsfulde Statsborgere. Den skal give Eleverne et saa tro Billede som muligt af de virkelige Forhold, den skal gere dem opm~rksom paa de forskellige Opfattelser, som findes, fremh~ve de vigtigste Grunde, der anf0res for og imod, s0ge at v~kke Sans en for de forskellige Sp0rgsmaal og Interessen for deres L0sning og ved at udvikle deres Evner, baade Forstandens og Hjertets, give dem Midlerne dertil, men selve L0Sningen skal den ikke give. Den maa de give sig selv. F0rst saaledes bliver deres aandelige Liv virkelig deres Ejendom, f0rst saaledes kan de engang som selvst~ndigt handlende og t~nkende M~nd tr~de ind i Borgerlivet. Det g~lder overalt, men fremfor alt som L~rer for Ungdommen at have en fuld og urokkelig Tillid til Sandhedens ved sig selv sejrende Magt. V ed Siden af F ~drelandsbeskrivelsen underviste H0gsbro ogsaa i HiDanmarks Folkehojskole 5

66
storie, og han samlede her i de f0rste Aar Verdens-, Kirke- og Fredrelandshistorien i een sammenhrengende Fremstilling, idet han lagde srerlig V regt paa den nyere Tid og gay Kulturhistorien og Personskildringerne en fremtrredende Plads. En ejendommelig Stilling i Undervisningen have Foredragene om Nordens Oldtid, idet de kunde st0tte sig til en lille Samling Old sager fra Sten- og Broncealderen, som Skolen ejede, og som hvert Aar 0gedes ved de under Lrerernes Ledelse foretagne Udgravninger af Gravh0je paa Egnen. Denne Samling var dengang vistnok den f0rste til Undervisningsbrug udenfor K0benhavn, skriver H0gsbro i nogle Erindringer om sin Skolegerning. Til denne Del af Skolens Gernning h0rte ogsaa Arbejdet med Modersmaalet og med dansk Digtning, som op igennem 50'erne mgtedes af cando teoL J. L. Knudsen. Naturfagene havde som i Fyrrerne en fremtrredende Plads i Skolens Arbejde og var betroet dygtig~ Lrerere, f0rst i 50'erne cando pharm. Th .. Schi0tz og Landmaaler Edv. Thomsen. Det samme Modsretningsforhold, som havde vreret til Stede mellem Lrererne m. H. t. Skolens Kurs i Flors Tid, gjorde sig ogsaa nu greldende, og det uddybedes ved, at der ogsaa i Skolens Bestyrelse var en tilsvarende Uenighed. Naturfagslrererne, isrer Edv. Thomsen og med ham en Del af Bestyrelsen, 0nskede nu efter Treaarskrigen, da Danskheden formentlig ikke lrengere var truet, og da andre h0jere Skoler i Landsdelen nu 10ste den Opgave, som oprindelig var R0dding tiltrenkt, at g0re Skolen til et Landvresensinstitut. En Tid var man optaget af T anken om at flytte H0jskolen til Graasten Slot, hvor den i mere nationalt udsatte Egne kunde fortsrette sin Gerning, mens Skolen i R0dding saa kunde blive en Landbrugsskole. Men disse Planer strandede, og Modsretningerne ophrevedes da ved, at de hidtidige Naturfagslrerere opgav deres Stillinger og erstattedes med andre. Som saa mange af de f0rste H0jskolers Mrend droges H0gsbro mod politisk Arbejde, og han lod sig i 1858 vrelge ind i Rigsdagens Folketing som Reprresentant for Enklaverne; en Tid s0gte han at forene H0jskole- og Rigsdagsarbejdet, men da det var aabenbart, at Skolen led herunder, opgav han i 1862 sin Forstanderstilling, der overtoges af cando teoL Ludvig Schmder, der et Aar i Forvejen var bleven knyttet til Skolen som Lrerer. 'Paa Linje med'R0dding, enten direkte paavirket af dens Eksempel eller under Indflydelse af de samme Ideer, virkede flere Skoler. Det gjaldt

67

Uldum

Hejskole

i NUliden

H0jskolen i Staby ved Ringk0bing. Paa denne Egn havde der allerede i Fyrrerne v~ret R0re om Tanken om en Ungdomsskole, og to af dens f0rende M~nd, St~nderdeputeret, Gdr. Ole Kirk og Godsejer Tang paa Nr. Vosborg, havde i 1847 g~stet R0dding, hvor Ole Kirks S0n var Elev. I 1846 kom en af de Pr~ster, Vilhelm Sch0ler, der havde v~ret med i Arbejdet for Rejsningen af R0dding H0jskole, til Staby som Sognepr~st, og han begyndte i 1852 i sin Pr~stegaard en Skole for unge, v~sentligst i Overgangaarene. Da han forflyttedes i 1857, fortsattes Skolearbejdet af cando teol. Albrekt S0rensen, der i 1858 blev Sognepr~st paa Stedet, og i hans Tid blev Skolen en H0jskole n~rmest af samme Pr~g som R0dding. I 1859 overtog Ringk0bing Amtsraad Skolen, og der knyttedes til den en U ddannelse af Vinterl~rere. I Gedved ved Horsens blev der i 1854 oprettet en H0jskole af et Aktieselskab bestaaende af Hundrede af Egnens B0nder. Den fik til Forstander Seminarist Lucianus Kofod og slog godt an, men 1856 rejste Kofod tilbage til sin F0de0 Bornholm, hvor han et Par Aar havde en H0jskole i Aakirkeby, mens Skolen i Gedved sygnede hen. Efter at den havde

68 v~ret standset etAars Tid, blev i 1859 Landinspekt"lr P. Bojsen dens Forstander, han havde v~ret L~rer baade i R"ldding og i Uldum, og han fik hurtigt H"ljskolen i god Gang. I 1862 udvidede han sin Virksomhed ved til H"ljskolen at knytte et Seminarium. Som f"lr n~vnt havde Rasmus S"lrensen holdt H"ljskole et Par Maaneder i 1848-49 i Uldum; i det n~r1iggende B"lgballe havde Kold en Overgang i Vinteren 1851 holdt Skole hos Gdr. Jens J"lrgensen (senere Bjerregaard i Aale). Interessen for H"ljskoletanken var dermed vakt paa Egnen, og da Rasmus S"lrensen kunde henvise til, at en ung dygtig L~rer Rotwitt i Laasby ved Skanderborg var rede til at begynde en H"ljskole der paa Egnen, traadte en Kreds af M~nd med Folketingsmand Therkel Therkelsen fra Kallehave i Hornborg og Gdr. Jens J"lrgensen i Spidsen sammen og k"lbte J ord til en Skole og antog Rotwitt til Forstander. Skolebygningen blev f"lrst f~rdig i 1852, men allerede Nov. 1851 begyndte Rotwitt sit Skolearbejde med et Hold paa 19 Elever. Med Hold paa ca. 30 Elever gik Skolen st"lt og roligt en halv Snes Aar, til Rotwitt i 1861 lod sig v~lge til Rigsdagen og maatte opgive den daglige Ledelse. For Rotwitt var F~drelandets Historie H"ljskolens vigtigste Fag, og han evnede at tale baade om Samfundsudviklingen og om politiske og nationale Forhold, saa han rev sine Elever med sig. Han gik med Liv og Lyst op i Skolens daglige Liv og f~rdedes tidligt og silde blandt Eleverne for at v~re dem til Hj~lp paa alle Maader. Det var politisk vaagne M~nd, der stod bag Skolen, og Uldum H"ljskole blev i disse Aar et Br~ndpunkt for det politiske R"lre paa Egnen; naar der paa Rigsdagen forelaa vigtige Sager til Forhandling, m"ldtes Egnens Folk til Dmftelser paa Skolen, og for de mere udviklede Elever var det overordentligt befrugtende at faa Lov til at overv~re disse. I Uldums Nabolag, i Uth ved Horsens, holdt Morten Eskesen H"ljskole i Vinteren 1853-54. N~r R"ldding, hvad Arbejdets Indhold angaar, ligger Grundtvigs H"ljskole paa Marielyst. Til Grundtvigs 70-Aarsdag samlede en Kreds af Venner en Sum Penge sammen, for at han for dem kunde grunde en folkelig H"ljskole, som kunde b~re hans Navn, og som han kunde indrette helt efter sit 0nske. Den Kreds, der havde sat Indsamlingen i Gang, t~nkte sig, at der skulde skabes en Skole i Sor"lskolens Stil og Format, og det vakte derfor nogen Forf~rdelse blandt dem, da Fru Marie

69

Grundtvigs

Hejskole

paa Marielysl

Grundtvig t~nkte sig Pengen~ anvendt til Oprettelse af en almindelig Bondeh0jskole paa en F~stegaard paa R0nneb~ksholm. Denne Plan forpurredes da ogsaa. Grundtvig selv haabede paa, at denne Skole skulde blive et f0lgev~rdigt M0nster for de folkelige H0jskoler over hele Norden, og han henviste m. H. t. Skolens Arbejde til de Planer, han havde udformet for en saadan Skole i Skriftet Lykemskning til det danske Folk med det danske Dummerhoved fra 1847; her havde han ladet Modersmaalet, folkelig Sang og Skrift, F~drelandets Historie, dets borgerlige Forhold og naturlige BeskaHenhed v~re Hovedfagene paa en folkelig H0jskole. Den Mand, der med st0rst Iver var gaaet ind for T anken om en Skole i SOr0stilen, den snart 40-aarige cando teol. C. J. Brandt, blev udset til Forstander for den ny Skole, der skulde faa sit Hjem paa en Ejendom lige udenfor K0benhavn, som Grundtvig k0bte i 1855 og kaldte Marielyst efter sin lige afd0de Hustru. Skolen blev en selvejende Institution, og selv om Grundtvig ikke blev Medlem af dens Bestyrelse, f0rte han dog selv Tilsynet med den og bes0gte den j~vnligt, ligesom det var en

70
fast Regel, at han talte ved Skolens Aabnings- og Afslutningsm0der. Det lykkedes ikke Skolen at faa den Tilgang af mere udviklede Elever, som Brandt havde dmmt om. Hans grundige Undervisning navnlig i den zeldre danske Litteratur laa for h0jt for de fleste af Eleverne, og det viste sig i Tilgangen til Skolen. Brandt trak sig da efter tre Aars FOrl0b tilbage fra Forstanderstillingen, cler overtoges af cando teol. Carl Grove, der tilh0rte den Kreds af unge T eologer, der under P. K. Algreens Ledelse samledes i den saakaldte Salonen, og hvorfra H0jskolen i disse Aar hentede sig mange af sine bedste Medarbejdere 0. L. Knudsen, N. J. Jensen, Albrekt S0rensen, Jens Schj0rring). Grove fortsatte paa selvstzendig Maade i Brandts Spor, men han havde i h0jere Grad end denne Evnen til at tilpasse sin Undervisning efter Elevernes Forudszetninger. Skolen paa Marielyst blev saaledes ikke, hvad man havde dmmt om ved d~ns Begyndelse, men en almindelig dansk folkelig H0jskole. U denfor denne Gruppe af Skoler, der har vzesentlige T rzek fzelles, ligger to Skoler med hver sit Szerprzeg, Chr. Kolds paa Fyn og Anders Stephans ens paa Sjzelland.

Chr. Kold var paa sin urolige Livsbane i 1849, 33 Aar gammel, bleven Huslzerer i Ryslinge Przestegaard hos Vilhelm Birkedal. Her havde han den f0rste Vinter holdt H0jskole, som han selv kaldte det, for nogle Drenge i Konfirmationsalderen, men han 0nskede en mere selvstzendig Virksomhed, og st0ttet fra forskellig Side k0bte han i'1851 et Husmandshus paa Ryslinge Mark og begyndte her til November 1851 sin H0jskole. Selv kaldte han Skolen den h0jere Folkeskole i Ryslinge, og det var hans Overbevisning, at Eleverne heIst skulde vzere i Overgangsaarene. Han havde dmftet dette med Grundtvig, der ingenlunde var enig med ham. Kold refererer selv Samtalen saaledes: J eg vilde 'have mine Fyre i Skole, naar de var nylig konfirmerede, i en Alder af 14, 15 og 16 Aar, men Grundtvig sagde: Det duer ikke, f0r de bliver 18. Jeg kan godt huske, at jeg sagde: Grundtvig kan ikke vide, hvorledes B0nderne er derhjemme, thi naar de er 18 Aar, har de allerede begyndt at lege Kzereste, ryge T obak, g0re Pibe- og Uhrhandler, og saa kan vi ikke faa dem beaandede. Jo, sagde Grundtvig, det kan vi nok. Nej, sagde jeg, som jeg har opfattet Forholdet er min Mening den eneste rigtige. Paa Kolds f0rste Skolehold var de allerfleste af Eleverne helt unge, men

71

C. ]. Brandt

Carl

Grove

allerede denne Vinter bel~rte Kold om, at ikke han, men Grundtvig havde Ret, at de ~ldste er de bedste, det vil sige de, der bedst kan tr~kke fra. Kun to Vintre holdt Kold Skole i Ryslinge. I 1853 flyttede han Hejskolen til Dalby paa Hindsholm, hvor han havde faaet n~re Venner, og hvor han og hans Medhj~lper, Poulsen Dal, allerede i Sommer en 1852 havde holdt en fri Berneskole. Til denne og til Hejskolen lod han bygge et ret anseligt Skolehus. I Dalby blev han til 1862, da han flyttede Hejskolen til Dalum ved Odense, hvor han virkede til sin Ded 1870. I Dalbytiden var Kold paa een Gang Friskole- og Hejskolel~rer. Det var som Bernel~rer, han ferst slog igennem, og hans Friskole voksede sig hurtigt stor. Derimod gik. der flere Aar, fer hans Hejskole oplevede nogen sterre Segning, ferst i 60'erne voksede den st~rkt, og efter 1864 naaede den at have over 100 Elever baade Vinter og Sommer. Mens Kold hid til kun havde holdt Hejskole de fern Vintermaaneder for Karle, begyndte han i Dalum 1863 som den ferste at holde Hejskole for unge Piger, og hertil blev de tre ferste Sommermaaneder taget i Brug. Det, Kold stile de imod paa sin Skole, var en folkelig og kristelig V~kkelse. Han havde en sj~lden Evne til med sine Ord at ramme det cen-

72 trale i Personligheden og skabe Uro og G~ring, hvor det tiltr~ngtes, og virke afklarende og vejledende, hvor det gjordes Behov. I sin Undervisning brugte han Grundtvigs Verdenshistorie som Grundlag for sine Foredrag, men det var ikke den j~vne Fort~lling, der var hans Styrke, men de Betragtninger, Begivenhederne gay ham Anledning til. Ofte og med Aarene hyppigere tog han en dagligdags Begivenhed, tit fra sit eget Liv, til U dgangspunkt for sine Taler. Man har med T anken baade paa hans Paavirknings Form og paa dens Indhold kaldt ham en dansk Sokrates. Hans Sam taler med Eleverne bet0d maaske lige saa meget som hans Undervisning. Klaus Berntsen, der var Elev i DalbyVinteren 186061, har fortalt om, hvordan han f~rdedes iblandt demo Han kom i Reglen ind i Skolestuen hver Aften, satte sig stille paa en B~nk og gay sig i Snak med en eller anden Elev, lidt efter sluttede flere sig til, og naar der saa blev stillet Sp0rgsmaal, kom han i Aande, og de Svar, han gay, var ledsaget af interessante Fort~linger fra hans Oplevelser. I de f0rste Aar, da Elevflokken ikke var stor, soy Kold og hans Medhj~lper sammen med Eleverne i den f~lles SovesaI. I det hele var Livet paa hans Skole pr~get af streng Enkelthed og N0jsomhed. Han fik is~r sine Elever fra de gudeligt vakte Kredse. I de f0rste Aar rejste han rundt til de Egne, hvor han havde personlig Tilknytning til Mennesker, og skaffede sig gennem personlig Paavirkning sine Elever. Senere beh0vede han det ikke. Hans Skole s0gtes efterhaanden ogsaa af unge, der 0nskede at gaa i den fri B0rneskoles Tjeneste eller vilde forberedes til Seminariet. Kold kunde selv sige, at han forstod sig bedre paa at oplive end paa at oplyse. Men det bet0d dog ikke, at Oplysningssiden blev fors0mt paa hans Skole. Da hans Skole i SO'erne blev Genstand for en Del Angreb fra Hindsholm Landboforenings Side, indrykkede 42 tidligere Elever en Erkl~ring i Fyns Avis, hvori det bl. a. hedder: Vi er - - - overbevist om ,at enhver, der med nogenlunde Evner og vedvarende Flid opholder sig paa denne Skole i 5 Maaneder, viI kunne faa en U dsigt over Verdenshistorien, samt levende Kendskab til vort F~drelands Historie. Ved den Undervisning, der gives i dansk L~sning, viI enhver kunne faa den 0velse heri, som er n0dvendig for at faa et virkeligt U dbytte ved L~sningen af en Bog. Og ved U darbejdelsen af' danske Stile viI man, saa vidt den korte Tid tillader det, kunne fremhj~lpes til at opnaa den F ~rdighed i at udtrykke sine Tanker paa Papiret, som der udfordres i

73

Elever paa Kolds

Heiskole

i Dalum,

Vinler.n

1868-69

det borgerlige Liv. - Ved Oplresning af yore bedste Digteres V rerker faar ma~ Kendskab til den danske Litteraturs restetiske Frembringelser. Endv. foredrages Folke- og Jordbeskrivelse med tilsvarende Geografi, saaledes at man faar Kundskab om de forskellige Folks Ejendommeligheder samt Landenes ydre Natur. - Desforuden kan man faa et lidet Indblik i Fysiken og Kemien samt nogen 0velse i 0konomisk Landmaaling, Foruden disse Genstande gives der tillige 0velse i Sang, Musik, Engelsk og Tysk. - Hermed turde dog Skolens mindste Fortrin vrere fremhrevede. Thi dens Formaal er ikke at give en d0d Kundskabsmasse, men dens Maal er at vrekke dansk Folkeliv, at fremdrage de slumrende Krrefter til Bevidsthed og Kraft, og da ved naturlig og ukunstlet Meddelelse af Kundskaber at give Midler i Hrende til at arbejde i Folkelighedens Tjeneste. Kolds Skole kom i h0j Grad til at 0ve Indflydelse paa hele H0jskolearbejdet i Aarene efter 1864 .L. Schmder har ment at kunne samle den Betydning, Kold i denne Henseende har haft, idette, at det skyldes ham, at H0jskolen har faaet et strerkt religi0st Prreg, at der er skabt

74
et Husf~llesskab mellem Forstander, L~rere og Elever, og at Arbejdet mere bestemt er kommen til at stile mod V ~kkelse og Oplive1se og Personlighedens U dvikling.

H0jskolen paa Hindholm i det vestlige Sj~lland blev til i n~r Forbinde1se med den sj~llandske Bondevennebev~gelse. Det var en Henvendelse fra den kendte Agitator Peder Hansen fra Lundby til Forstanderen paa B0rnehjemmet Hoisteinsminde, Anders Stephansen, om at oprette en H0jskole i Forbinde1se med Hoisteinsminde, der f0rte til Oprette1sen af Skolen paa Hindholm, en Nabogaard til Hoisteinsminde. Stephans en havde l~nge syslet med T anken om en Pr~parandskole efter tysk M0nster, og en Tid havde han t~nkt paa at skabe en Skole efter de Ideer, D. G. Monrad havde givet Udtryk for i sit Cirkul~re fra 1848. Med St0tte fra Landkommunalforeningerne i Pr~st0 og S01'0 Amter skabte han nu paa Hindholm en Folkeskole for voksne Bonde- og Husmandss0nner. Selv kunde han ikke paatage sig den daglige Ledelse af Skolen, da Hoisteinsminde bandt ham, men han gay Skolen sit Pr~g. Over hans Gerning hvilede der noget af Aanden fra de store Landboreformers Tid, og han kunde se1v sige, at han som Skolemand aande1igt h0rte hjemme i Oplysningstiden. Men han var en rummelig og frisindet Mand, der ingenlunde forlangte af sine L~rere, at de skulde v~re enige med ham i eet og alt. Han kunde derfor .godt til F0rste1~rer have en Grundtvigianer som cando teol. N. J. Jensen, der var udgaaet fra AIgreens Studenterkreds, og som blev gift med en Datter af BudstikkeBoisen. Fra Skolens Begyndelse i 1852 til 1864: bar han Skolearbejdets Hovedbyrde. Det var ham, der havde Skolens Hovedfag, Historie. am hans Undervisning har en af hans Elever, den senere Tune-L~rer Chr. Christensen fortalt: Der var ingen T alerstol, han gik som oftest frem og tilbage, eller han sad paa et af Bordene. Han var ikke vittig, gjorde ingen St0j, hverken i Ord eller Handlinger, hans Fort~lling var som en rolig, rislende Kilde, saaledes som man den Dag i Dag kan l~se den i hans i sin Tid udgivne Verdenshistorie til L~sning for Folket. Det var ikke Foredrag med mange Betragtninger og en Del Filosofi, men den j~vneste Fort~lling, man kunde t~nke sig, tilforlade1ig og vejledende, berigende for os i allerh0jeste Grad. Naar Stephansen talte til Eleverne, var det om n~sten alt mellem Him-

75

Hindholm

Hoiskole

i 1860erne

mel og Jord, dog scerlig om Ungdommens Fremtid som Borger indenfor det danske Samfund. Chr. Christensen oplevede at here ham gennemgaa Lars Bj0rnbaks Skrift Frem Bondemand, frem med delvis Tilslutning. Det er imidlertid forkert, naar man vcesentlig paa Grundlag af en Ytring af Kold har villet opfatte Hindholm som en politisk agiterende Skole i bondevenlig Aand. En gammel Elev har kunnet sige, at han i den Tid, han var paa Skolen, aldrig h0rte Partiforhold ncevne, uden at det da skulde vcere til Advarsel, og Stephans en selv understregede, at det var Skolens Opgave at ruste sine Elever saadan, at de senere kunde danne sig en selvstcendig Anskuelse om de vigtigste menneskelige og folkelige Sp0rgsmaal. Men den borgerlige Side af U ndervisningen havde her som paa R0dding en fremtrcedende Plads. Stephans en forstod at knytte dygtige Lcerere til sin Skole, og dette i Forbindelse med det jcevne Hjemliv, der var Rammen om det daglige Skolearbejde, gjorde meget hurtigt Hindholm til en meget S0gt Skole, saa den f0rst i 60'erne med over 100 Elever var langt den st0rste af de da bestaaende Skoler.

76
Den Betaling, Eleverne ydede for deres Skoleophold, var ikke i noget Til~lde istand til at d~kke Skolernes U dgifter, og disse var derfor aIle henviste til en eller anden Form for Underst0ttelse. Det kunde da ikke v~re nogen fjernliggende Tanke, at man fra det oHentliges Side, saafremt man erkendte Skolernes Betydning, ydede dem en haardt tiltr~ngt Hj~lp. F0rste Gang, dette Sp0rgsmaal blev bemrt, var i den grundlovgivende Rigsdag under den Forhandling, der blev rejst ved Grundtvigs Foresp0rgsel til Kultusminister Madvig om Som-Planernes Sk~bne, og hvor Flor spurgte Ministeren, om det kunde t~nkes, at der, hvis Som-Planen ikke blev til noget, da af Som Akademis Midler blev ydet Tilskud til Skoler af den Art, som Grundtvig havde t~nkt sig, og som mere eller mindre lignede Skolen i R0dding. Noget Svar fik Flor.i.kke paa sin Foresp0rgsel. Madvig var igen Minister, da Sagen anden Gang blev bragt paa Bane. Det skete i Samlingen 1850-51, da Gdr. Bertel N0rgaard foreslog et Tilskud paa 1000 Rbd. til den Skole, han agtede at rejse i Salling. Dette Forslag forkastedes, men inden Samlingens Udl0b havde 21 Folketingsm~nd med Grundtvig i Spidsen og med Pastor V. Sch0ler fra Staby som Ordf0rer stillet Forslag om et Tilskud paa 2000.Rbd til Bondeh0jskolerne i Almindelighed. Trods Ministerens Afvisning og nogen nationalliberal Modstand blev Forslaget vedtaget, og det blev nu Madvigs Sag at administrere Bevillingen. I en Bekendtg0relse af Maj 1851 meddeltes det, at Skolerne for at komme i Betragtning ved U ddeling en maatte indgive Ans0gning derom, ligesom der .astsattes visse Betingelser. 20 Skoler s0gte, men kun 6 fik bevilliget Hj~lp, og ikke aIle Pengene blev brugt. Da nu H0jskolerne var kommen paa Finansloyen, bragte de f0lgende Aar stadige Forh0jelser af den saare beskedne Begyndelsessum (for Aaret 1853-54: 3000 Rbd., for 1855-56: 5000, for 1858-59: 10,000, for 1860-61: 11,000). F~lles for disse Bevillinger er det, at Forslagene ikke stilles af Regeringen, men fra Medlemmernes Side, og det er den bondevenlige Del af Rigsdagen, der stadig tager Initiativet. Det er ogsaa her, Skolernes Frihed finder sine Forsvarere. Der kunde v~re den Fare ved Statsst0tten, at den kunde give Anledning til Fordring om Kontrol med Skolernes Undervisning gennem et oHentligt Tilsyn og gennem Afholdelse af Eksaminer. De Till0b, der i saa Henseende fandt Sted f0rst i 50'erne, lod sig dog let afvise af de

77

N.

J.

Jensen

A.

Stephansen

Skoler, der var interesserede deri (de h0jere Bondeskoler var som ncevnt ikke Modstandere af Eksaminer), men Faren voksede, da efter Skoleloven af 1856 Underst0ttelsernes UddeliI).g skulde ske gennem Amtsskoleraadene, hvilket i Praksis vilde sige de af Provsterne dirigerede Amtsskoledirektioner, og Sagen blev ikke bedre ved, at det var D. G. Monrad, der som Overskoledirekt0r fik med Lovens Administration at g0re. En haardhcendet Optrceden fra Amtsskoledirektionen overfor Gedved H0jskole blev fremdraget i Folketinget i Samlingen 1858-59 af 1. A. Hansen, og den paaf0lgende Forhandling var vel med til at stcekke bureaukratiske Autoriteters Tilb0jelighed til Indblanding i Skolernes Forhold. Men Skolerne maatte finde sig i, at Provsterne og andre Medlemmer af Skoledirektionen overvcerede U ndervisningen og lejlighedsvis krcevede gennem Overh0ring at konstatere de enkelte Elevers Standpunkt. Dette sidste m0dtes dog med bestemt .Afvisning bI. a. paa Hindholm og hos Kold. Det gay Anledning til, at H0gsbro ved et H0jskolelcererm0de i Dalby tog til Orde for et selvvalgt Tilsyn for H0jskoler og Friskoler og senere i Rigsdagen stillede Forslag derom. Med Held afvistes ogsaa et Fors0g fra Monrads Side paa at faa indf0rt Af-

78
gangseksamen paa Skolerne under Henvisning til, at det til Optagelse paa Landboh0jskolen bl. a. stille des som Betingelse, at man skulde have en Afgangseksamen fra en anerkendt Bo~deh0jskole. Da R0dding H0jskole n~gtede at indrette en saadan Eksamen, opgav Ministeren Fors0get paa ad denne Vej at faa Eksamen listet ind paa Skolerne.

H0jskolerne f0r 1864 rummer store Forskelligheder, st0rre vel end Tiden efter 1864 kendte dem. Dog g0res der under Arbejdet Erfaringer, der er f~lles for de forskellige Grupper, og som kommer det senere Arbejde tilgode. Af stor Betydning er det, at man erkender, at H0jskolens Arbejde skal g0res blandt den voksne Ungdom. Arbejdet indstilledes derefter, og Elevtilgangen pr~gedes efterhaanden deraf. En Sammenligning mellem Elevaargangene 1852-53 og 1861-62, der er foretaget paa Grundlag af Indberetningerne til Ministeriet, viser, hvorledes Antallet af Elever over 18 Aar i L0bet af dette Tiaar vokser fra ca 40 % til ca. 70 %. De h0jere Bondeskoler laa dog i nogen Maade udenfor denne U dvikling og havde vedblivende lest Elever i Overgangsaarene. Man havde oprindeligt regnet med en Skoletid af betydeligt l~ngere Varighed, end det sid en blev almindeligt. I R0dding 'var T anken, at Eleverne skulde v~re to Vintre og den mellemliggende Sommer paa Skolen, og Kold regnede, da han udkastede Plan en om en h0jere Folkeskole i Ryslinge, med to Vintres Undervisning. Paa de af Monrad foreslaaede Amtsskoler skulde Eleverne v~re i 5-6 Aarl Det viste sig imidlertid vanskeligt at fastholde Eleverne mere end een Vinter. Paa R0dding, hvor man op til 1864 fastholdt Planen med de 1% Aar, var det kun et Faatal, der gennemf0rte det hele Kursus, og det blev snart almindeligt at indskr~nke Skoletiden til een Vinter og efter Kolds Eksempel at regne 5 Maaneder til et Kursus. De leste Skoler begyndte med at have Eleverne indkvarteret udenfol Skolen, men man erkendte snart V~rdien i et dagligt F~llesliv, og SkoIerne blev Kostskoler. Paa R0dding havde en Spisev~rt Eleverne paa Kost, men det almindelige blev, at det blev i Forstanderens Hjem, Eleverne boede og spiste, og der er ikke nogen T vivl om, at der derigennem skabtes et hjemligt F~llesskab, der ad mange Veje blev Skolearbejdet en god St0tte.

79

P. Bojsen

E. M. Rotwitt

Om Undervisningens Forskelligheder er der fortalt under Omtalen af de enkelte Skoler. Det skal dog tilf0jes, at der paa de Heste Skoler gaves en landbrugsfaglig U ddannelse, men at den havde en ret beskeden Plads paa Skoleplanen. Under Dmftelserne af Skoleplanerne var der fra Here Sider bleven talt om, at det bedste vilde vcere, om der til Skolerne knyttedes Landbrug, hvor Eleverne kunde arbejde med, og som den teoretiske Landbrugsundervisning kunde st0tte sig tiL Disse Planer blev dog intetsteds realiseret, og da Skoletiden indskrcenkedes, faldt de bort af sig selv. De var delvis udsprunget af Frygten for, at Eleverne under Skolegangen skulde blive fremmede for det legemlige Arbejde og f0le sig hcevede derover, men Erfaringen viste snart, at denne Frygt var ubegrundet. Det blev allerede da af Here af Landbrugets Foregangsmcend erkendt, at H0jskolens Elever ofte vendte tilbage til den hjemlige Gerning med forh0jet Lyst, og der var Forstaaelse for de Ord, Ludvig Schmder udtalte ved Landmandsforsamlingen i Odense i 1863, om at de Agerbrugere i Reglen er de dygtigste i deres Gerning, der tillige har en F0lelse af, at deres Gerning ogsaa h0rer til hele det danske Folks Gerning, og at det derfor befordrer Elevernes Dygtighed som Agerbrugere, at vi paa Skolen s0ger at f0re dem ind i de Samfundskredse,

80
hvori de er stille de som danske Meend og Statsborgere, for at de kan faa dette Samfund keert - -. H0jskolen var teenkt som en Skole for he Ie Landets Ungdom, men den blev allerede nu en Skole for Landboungdommen og igen iseer for Gaardmandsstandens Ungdom. At leegge Skolerne i Byerne har der ikke veeret Tale om ,og Byernes Ungdom har ikke kendt eller i hvert Fald ikke S0gt disse Skoler. Skolen paa Marielyst laa i Hovedstadens umiddelbare Nabolag, men fik Elever fra samme Lag som de 0vrige Skoler. Men det maa her huskes, at paa denne Tid levede de fire Femtedele af det danske Folk paa Landet og deraf den helt overvejende Del i direkte Forbindelse med Landbruget. - Ogsaa paa anden Maade var Elevtilgangen begreenset, idet Skolerne som Helhed kun havde Forbindelse med deres egen Egn eller deres Landsdel. Kun paa R0dding og paa Kolds Skole kom der Elever i st0rre Tal fra fjernere Egne. Som f0r neevnt havde de fleste Skaler neer Tilknytning til Tidens politiske R0re. Man viI i deres Historie st0de paa mange af de kendte Navne fra Tidens politiske Liv, i R0ddings P. Hiort Lorenzen og Laurids Skau, i Hindholms Peter Hansen, Lundby, i Uldums Rasmus S0rensen og J ens J 0rgensen, Bjerregaard, i Stabys Ole Kirk. Flere af den unge H0jskoles Meend droges ind i politisk Gerning og lod sig veelge til Rigsdagen: H0gsbro, Rotwitt, N. J. Jensen. I den almindelige Bevidsthed placerede dette H0jskolen i neer Forbindelse med den politiske Opposition og var med til yderligere at befeeste den gamle Dannelses og Byernes Uvilje overfor denne nye Foreteelse. Den neere' Forbindelse, mellem H0jskolerne og det politiske Liv gjorde, at man teenkte sig Skolerne udelukkende som Skoler for unge Meend. Flor har dog ret tidligt haft Tanke om en Skole for unge Piger, og i 1855 pmvede han at faa den realiseret. J eg har altid indseet, at hvis R0dding H0jskole lykkedes, vilde en kvindelig Leereanstalt af lignende Art blive 0nskelig, ja endog n0dvendig, skriver han og f0jer til, at han viI anse Alderen mellem 12 og 20 for den mest passende for den h0jere Pigeskole. Men mens patriotiske Kredses St0tte kun'de paakaldes til at rejse Skolen for unge Meend, maa Befolkningen i Slesvig denne Gang selv rejse Skolen, og er der Forstaaelse nok for Sagen? Det har der 0jensynligt ikke veeret, for Flor har igen ladet Tanke falde. Det var naturligt, at det blev den Skole, der mindst var bestemt af politiske Forudseetninger - Kolds - der skabte H0jskolen for unge Piger.

81 Der var blandt H0jskolens Lerere Folk af meget forskellig Uddannelse, men Seminarister og teologiske Kandidater udgjorde dog det overvejende Flertal. Under meget enkle ydre Forhold, med et saare beskedent Udkomme og i stor Usikkerhed udf0rte de deres Pionerarbejde i T ro til Opgavens Storhed og Betydning ,og mange blev saaledes fan get ind af H0jskolens Arbejde, at de blev i dens Tjeneste igennem mange Aar. Om den Indflydelse, H0jskolerne f0r 1864 har 0vet paa sine Elever, kan det vcere vanskeligt at d0mme, men meget tyder paa, at den ikke har vceret ringe. Mange af Eleverne sagde deres Skoler T ak gennem et dygtigt og daadfyldt Menneskeliv, mange under beskedne Forhold, nogle som deres Standsfcellers Tillidsmcend i udadvendt Arbejde. Mange af Kolds Elever blev Saltet og Kraften i den fri B0rneskoles Arbejde og i det fri Menighedsliv, og de svigtede ikke ,hvor politisk Indsats skulde ydes, eller fagligt Arbejde g0res. I den sjcellandske Bondestands Historie op til 1914 m0der man gamle Hindholm-Elever allevegne. som Rigsdagsmcend, i Landbrugets og Andelsbevcegelsens Organisationer og i Oplysningsarbejdet baade af faglig og anden Art. Og om R0ddingEleverne har Jacob Appel engang skrevet: Naar man kaldte R0dding H0jskole for et Rustkammer, hvor de unge skulde hente blanke Vaaben til en cedig og riddedig Kamp for Modersmaalet, for Danskhedens Sag, saa ncevner Historien nu et stort Tal af R0dding-Elever fra Tiden mellem 1844 og 1864 som f0rende og ledende blandt deres Landsmcend i Udlcendigheden. - R0dding H0jskoles Elever fra det ncevnte Tidsrum fik Scede i den tyske Rigsdag, i den preussiske Landdag, i Provinslanddagen, i de nordslesvigske Kredsdage, i Provinssynoden og i Provstisynoderne. - Det var fristende at ncevne Navnene paa disse gamle H0jskoleelever, der har gjort deres gamle Skole Ere, men de er for mange. - Det samme gcelder, naar man gennemgaar Rcekken af de ledende Mcend i de nordslesvigske nationale Foreninger. Og da de s0nderjyske Frimenigheder blevdannet, var der ogsaa en Stamme af gamle R0ddingElever, som blev bcerende. Flere af de Mcend, der efter 1864 skulde lede og prcege H0jskolens Arbejde, havde faaet deres f0rste Skoling i dette Tidsrum, blandt dem Ludvig Schmder, der paa lykkelig Maade evnede at sammensm~lte det vcerdifulde i de forskellige H0jskoletyper f0r 1864 og dermed prcege det nceste Slcegtleds Arbejde.
Danmarks Folkehejskole 6

DEN STORE GRUNDLlGGELSESTID,

Ai
LARS BlKH

1864-94

0J

Aarene lige eter 1864 oprettedes der saa mange Folkeh0jskoler som aldrig f0r eller siden i saa kort en Tid. Mange af disse Skoler forsvandt igen uden at efterlade sig videre Spor; men Folkeh0jskolen vandt alligevel i disse Aar en Udbredelse og en Styrke, som neppe nogen havde dmmt om. De Personligheder, der stod rede til at scette Krcefterne ind efter den store Folke-Y dmygelse, havde naturligvis faaet deres Forberedelse i de Aar, der gik forud. I det f0lgende skal nu en Del af de Mcend omtales, der kom til at prcege F 01keh0jskolens U dvikling i de f0rste tre Aartier eter 1864. Vi begynder med en lille Gruppe teologiske Kandidater, der i det vcesentligste gennemgik samme U dvikling. Ludvig Schmder (1836-1908) var en Skovriders0n fra Lolland. Paa fcedrene Side stammede han fra Prcester, Skolemcend og Forstmcend, paa m0drene Side fra lollandske B0nder. Faderen var Skovrider paa Christiansscede hos den store Statsminister og Bondeven Chr. D. Fr. Reventlow; og denne cedle Godsejer kom til at staa for S0nnen som et manende Forbillede. Ludvig kom 12 Aar gl. paa Herlufsholm Skole, som jo var grundlagt af en anden dansk ldling, S0helten Herluf Trolle, hvis Personlighed ogsaa tegnede sig for Drenge med Forbilledets Glans. I 1854 blev Schmder Student og blev indskrevet ved K0benhavns Universitet som teologisk studerende. I Begyndelsen f0lte han sig meget ensom; men snart kom han ind i en Kreds af unge Kammerater, som han af Hjertet kunde slutte sig til. Den af disse, han kom til at staa ncermest, var: Ernst Trier (1837-93). Han var af j0disk 1t. Faderen Jacob S. Trier drev T 0mmerhandel i K0benhavn. Moderen Bella Maria var Datter af

. I

1. Nogle

unge Ma:!nds Forberedelse

til Arbejdet.

83

Askov

Ho;skole

1870

den bekendte nationa10konomiske Forfatter og Redakt0r af Berlingske Tidende, Mendel Levin Nathanson. Han havde ladet sine yngste B0rn d0be, for at de kunde blive helt optaget i det danske Samfund. Bella Maria var ikke blandt disse. Men hun blev efterhaanden en overbevist Kristen. Og i 1839, da Ernst var omtrent tre Aar gl., blev hendes tre B0rn d0bte; og syv Aar eter lod hun og hendes Mand sig ogsaa d0be med den kristne Daab. Ernst gik i Mariboes Skole, hvor han havde Grundtvigs Svigers0n P. O. Boisen til L~rer i Sang. Han blev her meget optaget af Danmarks Historie. T olv Aar gl. fik han Grundtvigs Overs~ttelse af Saksos Danmarks Historie i F0dselsdagsgave. Han l~ste meget i den; og senere l~ste han med Iver Ingemanns Romaner. Fra Vinduerne i sit Hjem, der laa paa Vesterbro, saa han i 1848 Frederik VII tage Afsked med Soldaterne, der drog af Sted til de s0nderjyske Krigsskuepladser. Han f0lte sig helt ud som en dansk Dreng og har neppe t~nkt paa, at han var J0de. Trier blev Student i 1855. Ogsaa han studerede T eologi. Under Studierne l~rte han snart en anden teologisk Student at kende. Hans Navn var:
6

84
Christoffer Baag0 (1836-1915). Hans Fader ejede Svaneapoteket paa 0stergade. Han var af Pr~stesl~gt, en S0ster til ham var gift med General Hedemann, der ledede de danske Tropper i 1848. Han stod Fadder til den lille Christoffer. Moderen var Pr~stedatter. Baag0 gik en Tid i Mariboes Skole, sen ere kom han i Roskilde Latinskole og boede hos Rektor Bloch, hvis Datter Grethe var gift med Professor Christian Paulsen i Kiel, der var en af de f0rste, der slog til l,-yd for det danske Sprogs Ret i S0nderjylland. Baag0 brdedes meget i Roskilde Domkirke, her vaktes hans Sans for Kirkebygningskunst. Bag Alteret staar Dronning Margrethes Sarkofag. Den mindede ham om Nordens Enhed; og han var senere st~rkt optaget af denne Tanke. Baag0 blev Student i 1855 samme Aar som Trier. Han f0rte sen ere Trier sammen med Jens N0rregaard (1838-1913). Dennes Fader var Kancellisekret~r. Moderen var en Pr~stedatter fra Ribe. Jens N 0rregaard kom til at gaa i Borgerdydskolen, hvor Skolens Leder Martin Hammerich l~rte ham at elske dansk Sprog og dansk Digtning. En af L~rerne var Rudolf Frimodt, der senere var med til at grundl~gge K0benhavns Indre Mission. Det var nok hans Paavirkning, der fik N0rregaard til at v~lge det teologiske Studium. N0rregaard var ikke alene en s~rdeles velbegavet ung Mand, han var ogsaa ualmindelig munter og livsglad. Han elskede Musik og Skuespilkunst, var en ivrig Danser, og saa dygtig i dette Fag, . at hans Dansel~rer foreslog Faderen at lade Drengen gaa til Balletten. N0rregaard blev Student i 1856. Trier, Nemegaard, Baag0 og en juridisk Student dannede et lille Samlag, der blev kladt Sladderasticum. De holdt ofte Sammenkomster paa Triers V ~relse. Det var denne lille Gruppe, Ludvig Schmder ved Ernst Trier kom i Forbindelse med. Senere blev Schmder kendt med og n~r knyttet til Heinrich Nutzhorn (1833-1925). Han var S0n af en bekendt L~ge. Moderen var S0ster til Pastor Feilberg i Ullerup i Sundeved, hvis S0n Henning Fr. blev den bekendte Pr~st og Folkemindeforsker H. F. Feilberg. Han var altsaa H. Nutzhorns F~tter. Heinrich gik i Melchiors Skole og blev Student i 1850. Han var musikalsk begavet og begyndte tidligt at komponere Melodier. Fomvrigt var han meget optaget af Danmarks Historie. Han havde ikke travlt med at l~se til Eksamen, men lagde mere V~gt paa at faa noget ud af Ungdomstiden. Han tog f0rst teologisk Embedseksamen i 1860. - En S0ndag gik han igennem L0ngangsstr~de og h0rte da en s~rlig fuldttonende Sang klinge ud fra Var-

85

Ludvig

Schreder

Fru

Charlotte

Schreder

tOY Kirke. Han droges af Sangen, gik ind i Kirken for at v~re med i Sangen og h0rte da ogsaa Pr~stens Pr~diken. Ved U dgangen af Kirken tog han en Mand i Armen og spurgte ham: Hvem er det, som pr~diker her? Det er jo Grundtvigl svarede Manden. Nutzhorn gik senere oftere i Vartov for at v~re med i den Ievende Sang. Gennem en Sl~gtning kom han i Forbindelse med Grundtvigs Svigers0n P. O. Boisen. Og da denne m~rkede, at Nutzhorn var s~rlig sangkyndig, bad han ham Iede Sangen ved nogle M0der, hvor Grundtvig holdt Foredrag. Derved kom han ogsaa til at h0re Grundtvigs foikelige Tale. Forel0big var han dog mest optaget a S0ren Kierkegaard, der oftere kom i hans Hjem, da Faderen var Kierkegaards L~ge. Af de fern teologiske Stud enter , som her er omtalt, var altsaa de fire f0dte og vokset op i K0benhavn; og de var aIle fra velstaaende Hjem, saa de kunde hengive sig til at Ieve et rigt Ungdomsliv uden at f0Ie sig trykket af Krav om en hurtig Afsiutning paa Eksamensl~sningen. Med Ludvig Schmder var det lidt anderledes. Han maatte s0ge Undervisningsarbejde for at skaane sin gamle Fader for Udgiften til hans Underhold. Men det hindrede ham ikke i sammen med de n~vnte Kammerater at leve med i det bedste i dansk Aandsliv, der var fremme i Tiden.

86
Det var en sjcdden lykkelig Tid, da disse unge studerede i K0benhavn. Vort Folk var nylig kommet igennem Treaarskrigen paa en saadan Maade, at det havde styrket Folkets Selvf0lelse. Kongen havde givet Enevoldsmagten fra sig og havde givet Folket Del i Statens Styrelse. Den mcrkelige Bevcgelse,. der kom ude fra Europa, og som her fik Navnet Aanden fra otte og fyrre havde 10ftet Sindene ud af de scdvanlige Folder og som aldrig f0r aabnet U dsigt til et lysere og rigere Folkefcllesskab. K0benhavn var i disse unges Studentertid en lille hyggelig By paa ca. 150.000 Indbyggere. Og her levede Nordens to betydeligste Aandspersonligheder paa samme Tid, Grundtvig og S0ren Kierkegaard. Den sidste d0de ganske vist i 1855; men hans voldsomme Angreb paa den officielle Kristendom naaede netop sit H0jdepunkt ved den Tid, da flere af de ncvnte unge blev Stud enter ; og det kunde ikke undgaas, at teologiske studerende blev paavirkede deraf. Ludvig Schmder var allerede fra Barndommen af bekendt med nogle af Grundtvigs Skrifter. Og han begyndte ogsaa med at gaa i Kirke i Vartov, da han kom til K0benhavn; men da han sluttede sig til den ovenncvnte Kammeratflok, fulgte han den til Gudstjeneste hos Pastor Nicolaj Blcdel (1816-79) i Garnisons Kirke. Blcdei var en overordentlig veltalende og dygtig Prcdikant, og dertil havde han vakt adskillig Beundring ved sin mandige Optrcden under den store Kolera-Epidemi i 1853. Og de unge h0rte ham ikke alene i Kirken, men kom ogsaa i hans Hjem til Sammenkomster, som han holdt med unge studerende. I 1856 gcstede Stud enter fra Kristiania, K0benhavn og Lund paa en stor Fcllesrejse Kalmar, Visby, Stockholm og Upsala. Under en af Festlighederne udtalte den svensk-norske Konge Oscar I de bemmte Ord: Herefter er en Krig mellem de skandinaviske Bmdre en Umulighedl Nutzhorn og Baag0 var med paa Turen; mens N0rregaard, Trier og Schmder var bleven hjemme; men da Nordmcndene paa Hjemvejen gcstede K0benhavn, var de med til at tilrettelcgge nogle festlige Sammenkomster med dem, hvorved der sluttedes Bekendtskaber og i enkelte Tilclde livsvarigt Venskab. I 1857 afholdtes det f0rste skandinaviske Kirkem0de i K0benhavn. Her havde yore unge Folk Lejlighed til at h0re betydelige kirkelige Personligheder fra Broderlandene. Men det, der gjorde stcrkest Indtryk,

87

Efter

Tegning

Lille Theologicum af H. Dirkinck-Holmfeldt

1860

var en Forhandling om Grundtvigs kirkelige Anskuelse. Det var ikke saa meget Grundtvigs egen Tale, der slog ned i Hjerterne, som det var et Indl~g af den nysudn~vnte Biskop i Aalborg P. Chr. Kierkegaard. Kierkegaard, der var en baade l~rd og meget veltalende Mand, var en ivrig Discipel af Grundtvig, og han fulgte Mesteren i Opfattelsen af T rosbekendelsen som et Ord af Vorherres egen Mund. Hans Indl~g i Debatten var ganske uforberedt; men han talte med en saadan Klarhed og overbevisende Kraft, en saadan Gl0d og Hjertevarme, at m~mge af Tilh0rerne aldrig glemte det. Fra denne Stund vidste Ludvig Schmder, hvad Grundtvig mente med Udtrykket Det levende Ord; og han oplevede Sandheden af, at det levende Ord kan herske som en Konge midt iblandt sine Fjender, sagde han senere. Aaret eter stiftedes en Studentersammenslutning, der fik Navnet Lille Theologicum. Maalet var, at vi med hverandre skulde fordybe os i Apostelskriften paa en frugtbarere Maade, end vi blev f0rte til ved Universitetsforel~sningerne, meddeler Ludvig Schmder. Paa et Billede af Deltagerne ses elleve unge M~nd samlede paa Triers V ~relse.

88
Schmder sidderi Sofaen midt for Bordet med Pen og Protokol for at nedskrive, hvad det kan vrere af Betydning at bevare. Hos ham i Sofaen sidder Baag0 og N0rregaard, mens Ernst Trier staar for Enden af Bordet med Bibelen i Haanden. I 1859 holdtes det andet skandinaviske Kirkem0de i Lund. Her deltog ogsaa de unge fra Lille Theologicum. Den Dmftelse, der fik de varigste F0lger for dem, fandt dog ikke Sted paa selve M0det, men under Hjemturen om Bord paa Dampskibet. To unge Nordmrend Olaus Arvesen (1830-1917) og Herman Anker (1839-96) var med. De sluttede sig nrer til Lille Theologicum Folkene. Men Arvesen bebrejdede de danske Studenter, at de ikke gik i Kirke hos Grundtvig. Her gik de i samme By som denne Mand, der var den st0rste Aandspersonlighed i Norden, og h0rte ham ikke. Det var ganske uforsvarligt. Han var jo nu en gam mel Mand og kunde falde bort naar som heIst; og da vilde de bittert fortryde, at de ikke havde lrert ham at kende. Ordskiftet fandt isrer Sted mellem Trier og Arvesen. Trier forsvarede sig med at sige, at det var ham imod at blive kaldt Grundtvigianer. Til sidst greb Arvesen Trier i Skuldrene og sagde ham ind i Ansigtet: Du er fejg, Venn en minl Trier tav, hvad der ellers ikke laa for ham. I sit Hjerte maatte han give Arvesen Ret. Der blev holdt Taler om Bord og sun get Here Sange. Sangen lededes af P. O. Boisen. Han blev paa denne Rejse meget indtaget i de unge fra Lille Theologicum og de to Nordmrend. Og da han kom hjem., fik han sin Svigermoder til at indbyde disse unge til Grundtvigs F0dselsdag, som var fern Dage sen ere. Denne Indbydelse og det Bes0g, der fulgte heraf, blev Indledningen til Lille Theologicums fulde Tilslutning til Grundtvig. Og da de unge f0rs~ var kommen i nrer Bemring med Grundtvig, blegnede efterhaanden al anden -Indflydelse ved Siden af Grundtvigs .. I Vinteren 1860-61 og de to f0lgende Vintre holdt Grundtvig en Rrekke kirkehistoriske Foredrag i sit Hjem. De er senere udgivet i en Bog under Titlen Kirkespejl. V ed disse F ore drag var de fleste af de unge, der her er Tale om, til Stede sammen med de to N ordmrend Anker og Arvesen. Den af de unge, der personligt kom til at staa Grundtvig nrermest, var Ernst Trier; men Schmder var den, der opfattede hans Tanker klarest og dybest. Det var sjreldent gmdefulde Ungdomsaar, disse Mrend oplevede i Tiden op imod 1864. De rige aandelige Indtryk, de modtog ved Guds-

89

Ernst

Trier

Jens

Nerregaard

tjenester, Kirkem0der og Kammer..ltsammenkomster, har bragt deres modtagelige Sind til en Blomstring, der senere bar sin rige Frugt, da de blev Ungdomslrerere. - Universitetsundervisningen synes ikke at have givet dem andet U dbytte end det rent faglige. Schmder tog teologisk Embedseksamen i 1860 samme Aar som Nutzhorn. Hans 0nsker syntes paa denne Tid nrermest at pege i Retning af en senere Gerning ved Universitetet. Men i 1861 blev han, som det tidligere er meddelt, Vikar for Forstanderen ved R0dding H0jskole; og Aaret efter blev han Sofus H0gsbros Efterf0lger som Forstander. rnden han overtog denne Stilling holdt han Bryllup med Charlotte Wagner, en rigt begavet og elskelig Kvinde i hvis Hjem Lille TheologicumFolkene af og til samledes. Hendes Moder var Officersenke. - Paa Grundtvigs Raad fulgte Heinrich Nutzhorn Schmder til R0dding som Lrerer i Sang og Historie. Jens N0rregaard fik sin Eksamen i 1861. Han trenkte sig ligesom Schmder nrermest sin Fremtid som Universitetslrerer, fore10big var han Lrerer ved forskellige Skoler. Ernst Trier tog Eksamen i 1863, og Christoffer Baag0 f0rst i 1864. Saa kom Krigen. Jens N0rregaard havde under Paavirkning af den

90
truende Krig meldt sig ind paa Skolen for Officersaspiranter. Da han var f~rdig med U ddannelsen, holdt han Bryllup med sin F~stem0 Anna Fabritsius de Tengnagel fra Herregaarden Petersgaard i Sydsj~lland og drog saa til Fronten, hvor han som L0jtnant deltog i Kampene paa Dybb01, indtil Skanserne faldt den 18. April. Ernst Trier kom efter mange Anstrengelser derfor med i Krigen som Feltdegn. Under sit Ophold paa Fyn blev han forlovet med Marie Abel fra Dalum Pr~stegaard. Hun blev ham senere en trofast og selvopofrende Hustru. F. E. Boisen De fern M~nd, der er omtalt ovenfor, og adskillige andre af dem, der blev Forstandere og L~rere ved Folkeh0jskoler, havde faaet deres Uddannelse ved Universitetet, men det store Flertal af Arbejderne i Folkeh0jskolen i den Tid, her er Tale om, fik deres U ddannelse paa L~rerseminarierne. Nu var det jo med disse som med Universitetet, at de vel kunde meddele en udm~rket faglig Undervisning, men nogen aandeli~ Paavirkning i Retning af Folkelighed og Kristendom modtog de unge i Reglen ikke paa disse Skoler. Fra denne Regel maa dog g0res to Undtagelser, som her lige skal n~vnes, Snedsted-Ranum Seminarium i Perioden 1842-50 og Jelling Seminarium i Aarene 1856-70, der i disse Aar lededes af henholdsvis Ludvig ChI. Muller (1806-51) og H. J. M. Svendsen (1816-72). De to M~nd var begge f0dte og opvokset i K0benhavn i gode Borgerhjem. De var ogsaa begge teologiske Kandidater og havde sluttet sig n~r til Grundtvig og den Kreds, der samlede sig om ham. Af MulIers Elever kan n~vnes: Morten Eskesen, Povlsen Dal, J. T. A. Tang. Endvidere er Politikeren C. Berg MulIers Elev. Af Svendsens Elever blev H. Rosendal, Rasmus Hansen (Ryslinge og V~ldegaard), J0rgen Terkelsen, J. H. Andersen, K. Kristensen (Hoven) og 1. Maltesen bekendte H0jskolem~nd.

91
N aar der er Tale om F orberedelse til H0jskolegerningen, kan der vrere Grund til at nrevne Prresten F. E. Boisen, en Broder til den flere Gange nrevnte P. O. Boisen. F. E. Boisen kaldes ogsaa Budstikke-Boisen efter et lille U geblad, han udgav. Han var en sjreldent yarmhjertet og ualmindelig veltalende Mand. Han var en Tid Prcest i Sdr. Vilstrup ved Haderslev. Her samlede han og hans H ustru unge Kvinder fra Egnen til en Dannekvindeskole, fortreller Datteren Jutta. Eleverne kom om Eftermiddagen fra Hjemmene og blev i 3-4 Timer. Fader holdt da Foredrag for os, min S0ster Nanna og jeg gik ogsaa med, vi skrev danske Stile, lrerte Sange udenad og sang, saa det klangl Her har man, er ]utta og Frede Bojsen det bleven sagt, den f0rste Spire til de danske Pigeh0j'Skoler. Fern af F. E. Boisens B0rn kom til at arbejde i Folkeh0jskolens Tjeneste. L. P. Boisen er allerede nrevnt som Forstander for Gedved H0jskole og Seminarium. Fra dette Seminarium udgik senere ikke saa faa H0jskolelrerere og Forstandere, flere af dem har aflagt varme Vidnesbyrd om, hvad de der har modtaget af aandelig Berigelse og Tilskyndelse. Frede Bojsen blev Grundlregger af R0dkilde H0jskole paa M0en. En Datter Marie eller Mix blev gift med den f0r omtalte Nordmand Herman Anker, der grundlagde Sagatun H0jskole i Norge; en anden Datter Nanna blev gift med den f0r omtalte Forstander N. J. Jensen paa Hindholm H0jskole. Senere oprettede de en H0jskole ved lbeltoft, hvor Fru Nanna virkede meget for at forsk0nne og forredle kvindeligt Haandarbejde. Jutta, der blev gift med Prresten F. D. M0Iler, blev senere H0jskolemor paa Som, Lyngby og tilsidst paa Broderens H0jskole paa M0n. AIle disse S0skende har med Varme og Inderlighed sluttet sig til og videref0rt Grundtvigs H0jskoletanke; men samtidig har de vreret strerkt optaget af at virkeligg0re disse Tanker i Samfundslivet. De to Bmdre

92 blev begge Politikere, og Fru Jutta blev en fl2Jrende Skikkelse indenfor Kvindesagsbev~gelsen. Ovenfor er der fortalt om en aandelig Forberedelse, der kunde gl2Jreen R~kke Mennesker skikkede til at blive Ungdomsl~rere. Men denne Beredelse kunde have fl2Jrtdem i mange Retninger. Den Begivenhed, der bragte de her omtalte M~nd og Kvinder ind i H0jskolearbejdet, var F~drelandets Ulykke i 1864. Ulykken skabte ikke Kr~fterne hos dem; thi Sorg og Ulykke skaber ikke Liv; men den fl2Jrtetil, at Kr~iterne blev samlet og sat ind i en bestemt Retning. Nederlaget i 1864 f0ltes af mange som et saa lammende Slag, at de mistvivlede om, at vort Land kunde forts~tte sin Tilv~relse som selvst~ndig Stat. Skaane, Halland og Blekinge tabtes i 1660, Norge skiltes fra Riget i 1814, og nu 50 Aar efter tabtes ikke alene de tyske Lande Holsten og Lauenborg, men ogsaa det danske Slesvig. Hvad blev det n~ste? Skulde man bygge Haabet om Rigets fremtidige Bestaaen paa Landets Stl2Jrrelse, Folkets M~ngde og Ern~ringskildernes Rigdom, var Udsigterne ikke gode. Men den Skare af unge, der her er fortalt om, og mange andre, havde oplevet en saadan Berigelse af deres indre Liv og erfaret en saadan Styrke i det aandelige F ~llesskab med Kammerater og L~remestre, at de syntes, det var umuligt, at dette Liv kunde forgaa. Og var der ikke med Grundtvig opgaaet et Lys for det danske Folk, som gjorde det til en Pligt for danske unge at s~tte alt ind paa, at dette Lys kunde komme til at skinne for hele Folket, saa at dette derefter kunde komme til at lyse for den 12JvrigeMenneskehed. Den Gud, som havde skabt Menneskene og fordelt dem over J ordkuglen, og som havde givet sin S0n for at frelse disse Mennesker, han havde jo dog fremdeles Styret. - Altsaa ud til Arbejde paa Folkeageren. Lad Dmmmene om Professorstole og Bispekaaber aIde1 Lad Kravet om T rygheden i en 12Jkonomisksikret Stilling gaa samme Vej. Grundtvig havde jo forsaget alt saadant, og stod nu i Dag ombl2Jlget af T usinders Beundring og T ak. Lad os gaa i hans Fodspor og stile mod de Maal, han har peget paa. Vi har lidt Nederlag paa den ydre Front ved Dannevirke og Dybbl2Jl. Lad os nu fylke K~mperne paa den indre Kampplads, den aandelige Front. Der vinker Sejren os for Folkets Liv i Fremtiden. Og saa sang man sig Mod til i Mesterens Sang fra 1848.

93

Anders

Jergensen

Christ offer Baage

F Gederneland 1 Som paa Afgrundens Rand, midt i B0lgerne blaa skal du blomstrende staa, med din Maj og med dine KGerminder, som en ,M0 med Ietmdmende Kinder; du endnu har det bedste tilbage, det laa gemt hos den gamle af Dage 1

II. H0jskoler

i de enkelte

Landsdele.

Det viI vGere umuligt her at omtale alle de Skoler, der blev oprettet i Aarene 1864-94. Her viI blot de Skoler blive omtalt, som var i Virksomhed endnu i Aaret 1892-93. De viI blive omtalt i hver Landsdel for sig; men indenfor Landsdelen i Tidsf0Ige efter deres Oprettelsesaar. De SkoIer, der er oprettet f0r 1864, viI kun blive omtalt for saa vidt de var i Gang ved vor Periodes Slutning. En Undtageise g0res dog med R0dding og Koids H0jskole i Dalum.

94
Sj;:elland. H"mg H0jskole oprettedes allerede i 1864, men i Landsbyen Sreby ved Tis S0. Det var den tidligere omtalte Forstander E. M. Rottwitt fra Uldum H0jskole i Jylland, der fik Skolen i Gang. Den Mand, der kom til at give Skolen sit Prreg, efter at den var flyttet til Hl1mg, var Anders J0rgensen (1839-1915). Han var en Husmandss0n fra Fyn, havde Lrerereksamen og havde i nogle Aar vreret 'Lrerer ved Holsteinsminde B0rnehjem og paa Hindholm H0jskole. Han overtog Skolen i H0ng i 1872. }0rgensen var en barnligt troende, mild og venlig Mand, der havde let ved at vinde de unges' Tillid. Han var ikke bange for at optage praktiske Fag paa H0jskolens Undervisningsplan. Han blev paa mange Maader en udmrerket Leder for danske Husmrend baade i aandelige og praktiske Sp0rgsmaal. Skolen arbejdede sig under hans Lede!se langsomt fremad, i enkelte Halvaar havde den over 80 Elever, i 1892-93 havde den 65 og 64 ~lever Vinter og Sommer. Vallekilde H0jskole blev oprettet af Ernst Trier i 1865. Da Trier var kommen ti-Ibage fra sin Virksomhed som Feltdegn under Krigen, havde han f0rst Planer om at faa en B0rneskole i K0benhavn. Men under en Samtale med Grundtvig opfordrede denne ham strerkt til at oprette en H0jskole. Under Krigen var han bleven bekendt med Kapellanen i Vallekilde V. J. Hoff. Efter Forhandlinger med ham og med Egnens Folk begyndte han saa til Novbr. 1865 at holde H0jskole i Peder Fredec riksens Storstue i Vallekilde. Arbejdet lykkedes saa godt, at han den nreste Sommer turde k0be Jord og bygge en anseelig Skolebygning, der blev taget i Brug til Novbr. 1866. I Foraaret 1867 holdt han Bryllup med sin Frestem0 fra Fyn. Elever stmmmede til. Allerede i 1873-74 havde Skolen over 100 Elever Vinter og Sommer. I 1892-93 var der 200 paa Vinter~ og 113 paa Sommerskolen. - Trier havde en enestaaende Evne til at vinde Elevetnes Tillid. Trods det, at han var }0de og K0benhavner, kunde han tale til danske B0nderkarle og Piger, saa det fik afg0rende. Betydning for hele deres Liv. Anton Nielsen, der var Elev og Lrerer hos ham en Vinter, siger: Trier var stor i sin oplivende og henrivende V eltalenhed; men han var uimodstaaelig i sin varme krerlige Y dmyghed 1 R0dkilde H0jskole oprettedes i 1865 af Frede Bojsen (1841-1926). Han var teologisk Kandidat fra K0benhavns U niversitet, men havde ogsaa studeret ved Universitetet i Upsala. Han deltog som L0jtnant i Kri-

95

Redkilde

Hejskole

1938

gen i 1864. Ved sit Giftermaal med den norske Godsejerdatter Karen Anker blev han sat i Stand til at rejse en H0jskole. Den kom til at ligge paa M0en, hvor Faderen den Gang var Prcest. Bojsen havde den store Sorg at miste sin yndige Hustru, inden den nye Skolebygning var cerdig. Han havde udmcerkede Evner som H0jskolemand; men i 1869 lod han sig vcelge til Folketinget. Her blev han snart en af Forgrundsfigurerne; og der blev da ikke saa mange Krcefter tilovers til H0jskolegerningen. Han maatte da ogsaa snart overlade Ledelsen til andre. Den Mand, der kom til at prcege H0jskolen i mange Aar, var Fynboen J. H. Andersen (1840-1909). Han var Seminarist fra Jelling og havde vceret Lcerer ved Gedved H0jskole og Seminarium. Han ledede Skolen fra 1874. Der knyttedes eterhaanden Here Fagafdelinger til. I 1892-93 var der 70' Elever paa Vinter- og 42 paa Sommerskolen. Blaagaard-Emdrupborg H0jskole oprettedes i 1867 af J. T. A. Tang (1828-1904) i Forb~ndelse med Blaagaards Seminarium. Den Hyttedes i. 1872 til Emdrupborg. En Rcekke fremragende Lcerere har virket ved Skolen. Dens Elevtal har ligget omkring 50 paa hvert Hold.

96 Freerslev-Hj0rlunde' H0jskole blev ogsaa begyndt i 1867 af Ernst Triers F~tter, Medlem af Lille Theologicum, Otto Jacobsen. Det lykkedes dog ikke for ham at holde Skolen i Gang. Heller ikke hans Efterf0lger Povlsen Vimtrup, magtede Opgaven; men saa traadte Morte,n Pontoppidan (1851-1931) til. Han lyttede i 1880 Skolen til Hj0rlunde, hvor den i nogle Aar havde omkring 50 Elever paa hvert Hold, men saa tog Bes0get af; og i 1891 overlod Pontoppidan Skolen til Seminarist J. J 0rgensen. Den havde i 1892-93 15 og 14 Elever paa Holdene. Bmderup H0jskole kom i Gang i 1867 med Ludvig Schr0ders Broder Johannes som Forstander. Han fortsatte dog kun i faa Aar, og andre Forstandere tog fat. Men f0rst da Emil Dam i 1890 traadte til, fik Skolen betydelig Fremgang. Hindholm H0jskole, som f0r er omtalt, fik i 1867 en ny Forstander Christian Nielsen (1835-91). Han var en Haandv~rkers0n fra 0sthimmerland. Han havde L~rereksamen fra Jonstrup, men ved Siden af Eksamensl~sningen studerede han ivrigt Grundtvig og S0ren Kierkegaard. Under en toaarig L~rervirksomhed ved den danske Garnison i Altona l~ste hans T ysk, Fransk og Engelsk og saa tyske Skuespil i Hamborg. I 1858 blev han L~rer ved Hindholm H0jskole, under Krigen i 1864 var han med i Kampen som L0jtnant. Han blev taget til Fange den 18. April. Med denne alsidige Uddannelse var han vel uclrustet til sin Gerning. Under hans Ledelse voksede Hindholm op til at blive en af Landets bedst bes0gte H0jskoler. Af hans L~rervirksomhed fremh~ves is~r hans U ndervisning i Dansk og hans Opl~sning af danske Forfattere, s~rlig Holberg. I L0bet af 1880'erne gik Elevtallet, der l~nge havde svinget mellem 100 og 170, noget ned. Hans Efterf0lger blev Landbrugskandidat H. Larsen. Karise H0jskole i Stevns oprettedes i 1869 med den senere bekendte Forfatter og B0rnehjemsforstander Leopold Budde (1836-1902) som Forstander. Den, der igennem en lang Aarr~kke kom til at pr~ge Skolen, var dog lr0boen K. C. Knudsen (1843-1930). Han var Seminarist fra Blaagaard og havde v~ret L~rer ved forskellige H0jskoler og Landbrugsskoler. Han erhvervede sig efterhaanden meget stor Indsigt i Fysik og Kemi. Og det var disse Fag, der laa i Forgrunden paa hans Skole. Men ellers var Grundtonen som paa andre gode Folkeh0jskoler. Elevtallet laa gennemsnitlig omkring 25 Sommer og Vinter. Ond10se H0jskole, 3 Mil Sydvest for Holb~k, oprettedes i 1873. Un-

97

Morten

Pan/oppidan

Chr. Nielsen

der skiftende Forstandere var den et godt Samlingssted for Egnens Ungdom. Fra 1888 var Sofus Banke, Elev af Anton Nielsen og Seminarist fra Gedved, Forstander. Skolen ferte fremdeles en meget beskeden Tilvcerelse. V ~ldegaard Kvindeskole ved Gentofte ~prettedes' i 1884 af Forstander Rasmus Hansen fra Ryslinge Hejskole. Skolen meddelte udvidet Undervisning for K vinder paa et toaarigt Kursus, men lededes ellers som Hejskole. Sore Hejskole oprettedes i 1888 af Fru Jutta Bojsen Meller (18371927) med cando teol. K. Bjerre som Forstander. Skolen havde i 1892-93 92 Elever om Vinteren og 143 om Sommeren. Haslev Hejskole oprettedes i 1891af Venner af Indre Mission. Forstander blev Seminarist P. C. Davidsen. Skolen havde i 1892-93 48 og 79 Elever Vinter og Sommer. Grundtvigs Hejskole paa Marielyst, der er omtalt foran, fortsatte til 1890 med Carl Grove (1828-95) som Forstander. Idette Aar flyttedes Skolen til Lyngby, hvor den fra 1892 fik H. Rosendal, der kom fra Vinding Hejskole, til Forstander. Skolens Elevtal laa i Groves Tid Reglen mellem 20 og 30.
Danmarks F olkehajskole

98 Lolland, Falster og Bornholm. Allerede i 1867 oprettedes med virksom St0tte af Pastor Wegener, Halsted, den f0rste Forstander for R0dding H0jskole, en Hejskole i Abed paa Lolland, nrer S0llested. Cando polyt. N. P. G. Jensen, der havde vreret Lrerer paa Hindholm H0jskole, blev Forstander. Men Skolen fik kun Held til at samle et lille Elevtal. Den virkede delvis som Realskole. Nerre 0rslev Hejskole paa Falster oprettedes 1878 af den fynske Gaardmandss0n, Seminarist fra Blaagaard og i 7 Aar Lrerer ved R yslinge H0jskole, Niels H0jgaard (1841-1925). Det lykkedes dog ikke . hverken ham eller hans Efterf0lger Th. Jensen, trods dygtigt og godt Atbejde, at samle Elever fra fjernere Egne og fra den hjemlige Kreds var Tilslutningen ikke stor. Elevtallet naaede sjreldent over 20. Bornholms Hejskole oprettedes i 1867 med Skolelrerer P. J. Bon som Forstander. Skolen var i en Aarrrekke godt bes0gt. Men eftersom Forbindelsen med K0benhavn blev lettere, var de unge tilb0jelige til at tage paa sjrellandske Skoler; og det blev svrert at holde Elevtallet paa en rimelig H0jde. Bon fratraadte som Forstander i 1876. De f0lgende Forstandere fortsatte kun i faa Aar; Skolen holdtes dog i Gang; i 1891-92 var der 19 Elever om Vinteren og 9 om Sommeren. Fyn . .Kolds Hejskole i Dalum fortsatte

til Kolds D0d i 1870. Den blev derefter drevet udelukkende som Pigeskole i en Rrekke Aar med J. P. Lebrek, der var gift med Kolds S0ster Marie, som Forstander. Tilslutningen var god i de f0rste 10 Aar, ja et enkelt Aar var der endogsaa over 100 Elever; men saa gik Tallet ned. Og i 1883 gay Lebrek op. Fra 1886 har Bygningerne givet Rum for Dalum Landbrugsskole. Ryslinge Hejskole blev grundlagt af Sogneprrest Johs. Clausen (18321908). Han var blevet indsat i Embedet i Ryslinge efter Vilh. Birkedals Afsrettelse i 1866. Clausen havde hidtil sluttet sig til Indre Mission; men i Ryslinge kom han efterhaanden den grundtvigske Retning nrer- . mere. Clausen var selv Forstander i 10 Aar, indtil han blev forflyttet. Til Medhjrelpere i Skolen havde han en S0nderjyde, Elev fra T 0nder Seminarium, P. Thomsen. Senere kom Rasmus Hansen (1836-1901) til, en Gaardmandss0n fra Middelfartegnen, Elev fra Jelling Seminarium med Tillregsstudium paa Polyteknisk Lrereanstalt, L0jtnant i Krigen i 1864.

99

lens

Lund

Fru Sofie

Lund,

fedt

Laurent

Han var Forstander for H0jskolen 1877-84. Det var Uoverensstemmelse med Befolkningen om politiske Sp0rgsmaal, der fik ham til at forlade Ryslinge og grunde Skolen paa Vreldegaard. Efter Rasmus Hansen fulgte Alfred Povlsen paa Forstanderpladsen. Og med ham gaar H0jskolen ind i en Periode, hvor den indtager en f0rende Plads; men Fortrellingen herom h0rer hjemme i nreste Periode. Vejstrup H0jskole opreuedes isrer paa Foranledning af den opvakte Bonde og Rigsdagsmand Christen Hansen. Han stod i nrert Venskabsforhold til Kold og havde faaet opreUet en Friskole paa Egnen, hvor der i lrengere Tid havde vreret et strerkt kristeligt R0re. H0jskolen aabnedes i 1867 med Cando teol. C. M. Kragballe som Forstander. Han blev der dog kun et Aar. Efter ham fulgte Seminarist fra T 0nder 1. B. Povlsen. Han ledede Skolen i to Aar, han blev sen ere en bekendt Frimenighedsprrest i Bovlund i S0nderjylland. Den, der kom til at'give Vejstrup H0jskole et Navn ud over Landet, var Jens Lund (1844-1922). Han var en Smedes0n fra Virring ved Randers. Han blev paavirket af den kendte grundtvigske Prrest M. A. S. Lund, fik Lrerereksamen fra Lyngby Seminarium, blev forlovet med en rigt begavet Kvinde Sofie Laurent, DaUer af en af Grundtvigs Prrestelrerlinge, og derefter Lrerer paa Hjemegnen.

100 I 1869 fik han Tilbud om en Laererplads paa Vejstrup H0jskole. Saa holdt han Bryllup med sin Praestedatter og drog til Fyn. Aaret efter overtog han Forstanderpladsen. J ens Lund var en overordentlig dygtig Skolemand,. en djaerv og sanddru, retlinet og varmhjertet Personlighed. I de poltiske Kampaar i 1880'erne tog han klart Standpunkt, saa der kom til at staa Strid om hans Navn; men han vandt alles Agtelse og manges Kaerlighed. Vesterskerninge-Ollerup H0jskole blev oprettet i 1868. Det var Bondedigteren Mads Hansen, der var Hovedmanden. Han fik den sjaellandske Skolelaerer og Forfatter Anton Nielsen (1827-97) til at overtage Forstanderpladsen, selv tog han den 0konomiske Risiko. Skolen begyndte smaat med 16 Piger; men i de f01gende Aar 0gedes Flokken, saa der var op imod 70 Elever om Vinteren og noget faerre om Sommeren. I 1882 k0bte Anton Nielsen en Gaard i Ollerup og flyttede Skolen hertil. Pastor J. S. Brandt i Ollerup havde fra f0rst af vaeret en af Skolens bedste St0tter og blev det fremdeles. I 1884 trak Anton Nielsen sig tilbage som Forstander og blev efterfulgt af J. P. Kristensen-Randers. Han var som J ens Lund en Smedes0n fra Randersegnen. Sin folkelige Vaekkelse fik han paa Gedved Seminarium, hvorfra han tog Laerereksamen og i nogle Aar var Laerer. Kr.-Randers blev i 1890 gift med en Datter af Politikeren C. Berg, Nanna, hun var dansk juridisk Kandidat. Under de to sjaeldent dygtige Menneskers Ledelse vandt H0jskolen sig et landskendt Navn. Men dette vindes egentlig f0rst i naeste Tidsafsnit. H0jskolen havde i 1892-93 119 Elever om Vinteren og 92 om Sommeren. K0ng H0jskole i N aerheden af Assens blev anlagt af en SmaamandsS0n fra den jyske Hede Niels Kierkegaard (1853-1923). Han var Seminarist fra Blaagaard. Skolen aabnedes 1877. Digteren Chr. Richardt, der da var Praest paa Egnen, talte ved Indvielsen. I 1892-93 var der 51 Elever om Vinteren og 28 om Sommeren. Fra 1883 var der knyttet en Haandvaerkerafdeling til. Sa!rslev H0jskole ved Bogense. En af Kolds rigest begavede Elever, Gaardmandss0nnen Klaus Berntsen (1844-1927) fra Eskildstrup paa Fyn, i en lang Aarraekke Friskolelaerer i H0jby og dertil Folketingsmand, oprettede i 1882 sammen med Gaardejer Knud Jensen, der var Elev fra Vesterskerninge H0jskole, en H0jskole i Saerslev. Den begyndte med kun 8 Elever; men i de f01gende Aar naaede Tallet op til 40 om Vinteren og 20 om Sommeren. Kl. Berntsen nedlagde sin Rigs-

101 dagsvirksomhed i 1884 for at ofre sig for Skolen; men to Aar sen ere lod han sig atter v<elge; og saa tog Politikken ham helt. Han havde cllers ypperlige Evner som Ungdomsl<erer. Han ejede en straalende Veltalenhed, der rev Tilh0rerne ined til Smil og Graad. Men nu fik han ikke Tid til den Fordybelse i Kundskabsstoffet, der er en Betingelse for at blive en god H0jskolel<erer. Kl. Berntsen trak sig tilbage i 1889. Hans f0rste Efterf0lger Hans Christensen blev der kun kort. Saa kom i 1892 Rasmus Nielsen under hvis dygtige Ledelse Skolen fik en R<ekMads Hansen og Anton Nielsen ke gode Aar. S0rup H0jskole ved Svendborg blev oprettet i 1889 af Seminarist H. Gundesen. Den havde i Vinteren 1892-93 30 Elever og 28 om Sommeren. Brahetrolleborg H0jskole blev oprettet samme Aar. Dens Forstander var Seminarist og L0jtnant J. H. Vinther. Skolen havde i 1892-93 28 og 35 Elever Vinter og Sommer. . H0jskoler i Odense. I 1867 oprettede Skolebestyrerinde Fru Julie Hejns en Skole for voksne unge Piger i Odense. Den blev i 1883 overtaget af L<erer N. Thomsen, Seminarist fra Gedved: Elevtallet laa i Reglen mellem 30 og 40. I 1879 begyndte L<ererinde Marie J0rgensen, der havde Eksamen fra Frk. N. Zahles Skole i K0benhavn, en H0jskolevirksomhed ogsaa i Odense. Kursuset var toaarigt ~g delt i to Afdelinger. Det var kun for unge Piger. Skolen havde i 1892-93 63 Elever. JyIland. I 1864 begyndte A. Chr. Povlsen Dal en H0jskole i Galtrup paa Mors, hvor der siden Slutningen af 1830'erne havde v<eret afholdt gudelige Forsamlinger. Det kristelige R0re havde her som anden Steds beredt Jordbunden for et folkeligt Opl);sningsarbejde. Povlsen Dal (1826-99)

102 var en Mollerson fra Lemvig' gnen, var Seminarist fra Snedsted og havde i 12 Aar v~ret C. Kolds Medhj~lper paa Fyn. Han var saaledes s~rdeles vel rustet til Gerningen. Den lykkedes ogsaa godt, indtil U overensstemmelser med Frimenigheden lagde Hindringer i Vejen. I 1883 brod han op og rejste til Amerika. Han kom dog senere hjem og dode som Landmand paa 0en. Hans Efterfolger blev Seminarist Georg Himmelstrup. Skolen havde i 1892-93 19 og 18 Elever Vinter og Sommer. Askov Hejskole .. Efter Fredsslutningen mente Schroder og Nutzhorn ikke, det kunde nytte at forsoge at holde Hojskole i Rodding, der nu laa under tysk Styre. De begyndte da under meget beskedne Forhold at holde Hojskole i Landsbyen Askov i Malt Sogn t~t Nord for Gr~nsen. Skolen fandt god Stotte hos de gudelig vakte i Sydjylland med Peder Larsen, Dons, i Spidsen. Ved Skolelivets Tilrettel~gning fulgte man nu den Skik, Kold havde indfort, at Forstanderen har Eleverne paa Kost. Fru Schroder fik her Lejlighed til at udfolde sine sj~ldne Evner som Husmoder. Og Schroder blev snart indenfor Hojskolefolkenes Kreds noget af et samlende Midtpunkt, som han havde v~ret det indenfor Lille Theologicum i de unge Dage. I U ndervisningen stod N utzhorn ved hans Side som en j~vnbyrdig Arbejdsf~lle. Skolen vandt snart god Tilslutning fra alle Landets Egne. Allerede i 1870'erne naaede man op imod 200 Elever. Redding Hejskole. Selv om Roddingl~rerne lyttede til Askov, blev der alligevel gjort Forsog paa at forts~tte Hojskolearbejdet i Rodding. Det var Cornelius Appel, L~rer ved T onder Seminarium, der fra 1866 gjorde.Forsoget. Han blev dog snart hindret i at holde Karleskole; men det lykkedes at holde Sommerskole for Piger lige til 1885. Det var en meget betydningsfuld Gerning, der her blev ovet, som ikke alene kom de unge Piger til Gode, der besogte Skolen. Men hele Omegnens aandelige Liv blev styrket derved. I 1874 blev Appel ordineret til Pr~st for en fri Menighed, der samledes paa Hojskolen. Idette Skolehjem, der var Samlingssted for Menigheden, voksede Jacob Appel op, der siden som L~rer og Forstander i Askov og som Minister, har betydet saa meget for den danske Hojskole og for dansk Aandsliv i Sonderjylland. Vrigsted Hejskole. I 1866 blev der i Vrigsted ved Horsens oprettet en Hojskole. Dens Grundl~gger og dygtige Leder gennem mange Aar

103

Ollerup

Hejskole

1888

var L. Maltesen (1842-1919). Han var fra et Smaakaarshjem paa Egnen og var Seminarist fra Jelling. Hans Undervisning var jcevn og stcerkt virkelighedsprceget, men baaret af en egen indre Varme. Fra 1888 var der Fcellesskole for Karle og Piger om Vinteren. Skolen havde i 1892-93 85 og 16 Elever Vinter og Sommer. T estrup H0jskole. F0rst paa Aaret 1866 kom en Sendebrd fra Aarhusegnen til Grundtvig for at faa Anvisning paa en Mand, der kunde v<ere Forstander for en H0jskole, de gerne vilde have rejst i deres Egn som en Modvcegt mod den af Lars Bj0rnbak stcerkt materialistisk prcegede H0jskole, som han drev i Viby. Forhandlingerne f0rte til, at Jens N0rregaard lovede at rejse en H0jskole for sine egne Penge, naar Mcendene blot vilde give deres aandelige og moralske St0tte. Skolen blev aabnet 1. Novbr. med 21 Elever. N0rregaard havde som ncevnt deltaget i Krigen som L0jtnant. Om Virkningen heraf har han sagt: Mellem Dybb0ls Skanser blev mit Fcedrelandssind lagt i Ildpr0ve, saa det ikke kunde slettes 1 V ennen C. Baag0 fulgte N 0rregaard til T estrup som Medarbejder. Han havde Aaret f0r haft den store Sorg at miste sin Fcestem0 Louise Fog fra Skjold Prcestegaard ved Horsens fire Dage, f0r Brylluppet skulde staa. Det var altsaa to pt0vede Mcend, der tog fat paa Gerningen.

104
De tre Skoler Testrup, Askov og Vallekilde, hvor de fem Kammerater fra Studieaarene nu var i Arbejde, kom i de f0lgende tre Aartier til at danne en lille f0rende Gruppe indenfor H0jskolernes Kreds. Fjellerad H0jskole i Aalborg Amt blev ogsaa rejst i 1866. Bag den stod 0sthimmerlands Bondevenner. Dens f0rste Forstander Th. Bj0rnbak var en Broder til Lars Bj0rnbak i Viby; og han fulgte i sin Undervisning nogenlunde samme Retning. Kundskabsmeddelelsen laa i Forgrunden. Skolen skiftede Here Gange Forstander. Den havde i 1892-93 22 og 12 Elever Vinter og Sommer. Vinding H0jskole rejstes i den natursk0nne Egn Syd for Vejle Fjord i det store H0js~oleaar 1867. Dens f0rste Forstander og drivende Kraft gennem mange Aar var Hans Rosendal (1839-1921). Han var en Gaardmandss0n fra Egnen Nordvest for Vejle. Men blandt Forf~drene . var Pr~ster baade paa Faderens og Moderens Side. Han tOg L~rereksamen fra Jelling. I 1859-60 var han L~rer paa Grundtvigs H0jskole paa Marielyst, hvorved han kom i personlig Bemring med den store Mester og fik st~rke Indtryk deraf. I nogle Aar var han L~rer ved Borgerskolen i Vejle. Her oplevede han Krigsbegivenhederne. Han havde da en god Forberedelse til H0jskolegerningen. Han har i sine senere Aar udfoldet en betydelig Forfattervirksomhed af folkelig historisk Art. Han var en af Folkeh0jskolens ypperste Historiefort~llere. I 1892 blev han Forstander for Grundtvigs H0jskole, der nu var Hyttet til Lyngby. Vinding H0jskole havde i Rosendals sidste Aar 46 og 19 Elever Vinter og Sommer. Klank H0jskole, Vest for Aarhus rejstes samme Aar. Dens f0rste Forstander var Seminarist E. Aaes. Den skiftede fra H0jskole til Landbrugsskole og tilbage igen til H0jskole under forskellige Forstandere. Fra 1889 fik den en R~kke gode Aar under Jens Nielsens Ledelse. Men de falder mest i n~ste Periode. Dens Elevtal laa i Reglen omkr. 20 om Vinteren og lidt lavere om Sommeren .. }anderup H0jskole, en Mils Vej Vest for Yarde, oprettedes i 1868 med cando phil. Knudsen som Forstander. Den skiftede hyppigt Forstander i de f01gende Aar. SiQ. bedste Tid havde den under Seminarist Jesper Madsens Ledelse i Aarene 1877-87. Elevtallet laa da omkr. 30 om Vinteren og 20 om Sommeren. Skolen fortsatte ind i n~ste Periode. Voldby H0jskole ved Grenaa blev grundlagt samme Aar. Det var en ung Seminarist fra Bornholm, der fik Skolen oprettet og var dens For-

105

Teslrup Hejskole

stander i hele vor Periode. Han hed J. L. Vest og var paavirket af Indre Mission. Han var en alvorlig og god Skolemand, en udmeerket Forteeller. En af hans Elever skriver: Vi baade elskede og agtede ham h0jt! Elevtallet laa omkr. 20 om Vinteren og no get lavere om Sommeren. Skals H0jskole, Nord for Viborg, blev ogsaa begyndt i 1868. Dens f0rste Forstander var Povlsen Vimtrup. Han var Seminarist, steerkt paavirket af Kold, havde veeret Leerer paa Bmderup H0jskole og en kort Tid Forstander for Freerslev H0jskole. Han var en meget ideel, men lidet praktisk Natur. Han Iede de kun Skolen i et Aar. Den havde nu forskellige Forstandere. F0rst da Seminarist P. Hvid overtog Ledelsen i 1887,. kom den ind i en rolig U dvikling. Men det blev fremdeles en lille Skole med en Snes Elever. Den havde dog en Del at betyde for Egnen. Bwnderslev H0jskole kom ogsaa frem i 1868. Den h0rte til den bj0rnbakske Retning. Den havde mandlige Elever baade Vinter og Sommer. I 1870'erne naaede Elevtallet helt op til 80, men dalede no get i 1880'erne. I Vinteren 1893 havde Skolen 18 Elever.

106 Ask H0jskole ved Malling Station er oprettet i 1869. Dens Forstander var Lerer J. P. Kristensen, der samtidig var Lzerer i Kommuneskolen. Den tilh0rte ogsaa den bj0rnbakske Retning. Den samlede et betydeligt Elevtal. Det laa fra midt i 1870'erne omkr. 70 om Vinteren. Om Sommeren var der baade Piger og Karle, da laa det omkr. 40. Forstander Kristensen d0de i 1894. M0rke H0jskole i Randers Amt blev samme Aar og ligesom Ask oprettet for at danne Modvzegt mod det grundtvigske Fantasteri, der havde sit Brzendpunkt i T estrup H0jskole. Forstander var i hele vor Periode M. N. Appelt. Dens Elevtal laa i 1870'erne omkr. 40, men dale de noget i 1880'erne. Der var i 1892-93 14 og 13 Elever Vinter og Sommer. Stenum- Vraa H0jskole i Vendsyssel oprettedes i 1872. Denne Skole fik vidtrzekkende Betydning for det aande1ige Liv i Vendsysse1 af grundtvigsk Retning. Grundlzeggeren af Skolen 'var J0rgen T erkelsen (1844-1930). Han var f0dt i Hvejse1 ved Vejle, tog Lzerereksamen fra Jelling Seminarium i 1866. Han oplevede Krigen, mens han var paa Seminariet, og det paavirkede hans Sind stzerkt. Lige1edes virkede Grundlovsindskrrenkningen i 1866 som en Krzenke1se af Folkets Ret paa hans modtagelige Sind. Han virkede i nogle Aar som Friskolelzerer. Paa et Lzererm0de hos Kold i Dalum lzerte han sin senere Hustru Inger AIbrechtsen fra Stenum at kende. Hun havde vzeret paa Grundtvigs H0jskole. I hendes Barndoms By Stenum rejstes nu H0jskolen; og den fik snart god Fremgang. T erke1sen var en meget dygtig Skolemand; og han tog ivrigt Del i Tidens politiske R0re, altid paa Frihedens og Folkestyrets Side. Paa Skolen udvikledes et stzerkj M0deliv. De bedste T alere fra Danmark og Norge f0rte her Ordet; og Folk stmmmede til fra nzer og fjern. Skolen flyttedes i 1890 til Stationsbyen Vraa. Dens Elevtal var begyndt omkr. 30, men steg langsomt gennem Aarene. I 1892-93 var der 69 paa Vinter- og 29 paa Sommerskolen. Try H0jskole i Dronninglund Sogn blev rejst i 1873. Den naaede ikke at faa saa stor Tilslutning som Vraa, men arbejdede dog st0t og roligt. Den f0rste Forstander var Dyrlzege M0rch; men fra 1876 traadte J. H. Fogt (1845-1920) til som Forstander. Fogt er f0dt i Asserb011e paa AIs, hvor han som nittenaarig oplevede Nederlaget i 64. Han s0gte Uddanne1se paa Gedved Seminarium, hvor han under P. Bojsens Undervisning fik Lyst til H0jskolegerningen. I 1875 kom han til Try som L~rer; og

107

lens

Bek

Hans

Rosendal

Aaret efter blev han Forstander. Hans Gerning synes at have baaret god Frugt. Skolens Elevtal har mest ligget omkr. 20. Kun enkelte Gange har det vceret over 30. Kvissel H0jskole mellem Hj0rring og Frederikshavn kom i Gang i 1875. Den f0rste Forstander cando phil. Viborg tilh0rte ncermest den bj0rnbakske Retning, men var politisk konservativ. Skolen fik en urolig Gang, men fortsatte dog. I 1890 solgtes den til Friskolelcerer Hagbard. Den havde vist kun en enkelt Gang over 30 Elever. Aaby H0jskole i Sydvestvendsyssel oprettedes i 1877. Dens Forstander var Seminarist J. S. Bek. Hans Undervisning var noget prceget af de bj0rnbakske Ideer. Elevtallet laa i de f0rste Aar omkr. 30, men i L0bet af 1880'erne sank det ned til omkr. 20. Hesselballe H0jskole i Randers Amt er oprettet i 1875 af Seminarist N. P. Simonsen. Han var en Haandvcerkers0n fra Aarhus Egnen, der ved Myreflid og Sparsommelighed havde arbejdet sig frem til en Lcereruddannelse. Skolen fik ikke mange Elever. T allet laa omkr. 20, en enkelt Gang over 30 om Vinteren og no get lavere om Sommeren. Hoven Kvindeh0jskole oprettedes i 1878 af K. Kristensen (18411918). Kristensen var f0dt i Sdr. Omme Sogn i smaa Kaar, men m~d gode

108 Menneskers Stette kom han paa Kolds Hejskole i Dalby og senere paa' Jelling Seminarium, hvor han ligesom Jergen T erkelsen oplevede 1864. Han blev Laerer ved Kommuneskolen i Hoven. Her vandt han snart Befolkningens Agtelse og ved sin Interesse for Plantningssagen Dalgas' Venskab. Han holdt almindelig Hejskole om Vinteren og uddannede Biskolelaerere om Sommeren. Men fra 1891 uddannedes udelukkende Vinterlaererinder. Det kendtes paa de unge Kvinder, der kom fra denne Skole, at Forstanderen var Laerling af Kold og Svendsen, Jelling. Elevtallet laa i Reglen omkr. 20 med enkelte Stigninger til op imod 30. Grejsdalens H0jskole oprettedes i 1879 i den skenne Grejsdal ved Vejle. Det var Seminarist (fra Blaagaard) og Landbrugskandidat J. K. Gaarde, der oprettede den paa en Lod fra Faderens Gaard. Der blev holdt almindelig Hejskole, men dog med betydelig Vaegt paa Undervisning i Landbrugsfag. Skolens Elevtal har ligget paa gennemsnitligt 25 om Vinteren og 12 om Sommeren. Mellerup H0jskole ved Randers oprettedes i 1880. Den samlede i nogle Aar unge i stort Tal fra hele Landet. Dens Grundlaegger J ens Bek (1844 -93) var Sen af en Landsbymusiker i Herning. Han blev ligesom J ens Lund, Vejstrup, paavirket af Praesten M. A. S. Lund i Virring og blev ogsaa som J ens Lund forlovet og gift med en Datter af Pastor Laurent. Han fik sin Uddannelse paa Lyngby Seminarium og blev i nogle Aar Laerer i Hjemegnen. Her vakte han Opmaerksomhed ved sin sjaeldne Evne til at tale til Ungdommen. Og da man i Mellerup enskede at faa oprettet en Hejskole, faldt Val get paa Jens Bek. Han begyndte med 32 Elever, men i Lebet af fire Aar naaede Elevtallet over 100. Sommerskolen var i Reglen staerkere besegt end Vinterskolen. I enkelte Somre var der 150 Elever. - Bek hentede isaer Emnerne til sine Foredrag fra det gamle T estamente. Som han havde stor Evne til at vinde Lydherhed for sin Tale, saaledes havde han en sjaelden Evne til at vinde Elevernes Fortrolighed. - Fra 1890 var Digteren Jakob Knudsen Valgmenighedspraest i Mellerup og tillige Laerer ved Hejskolen. I 1893 dede J ens Bek kun 49 Aar gl. Og dermed var Skolens korte Glanstid forbi. Vestbirk H0jskole oprettedes i 1884 et Par Mil Nordvest for Horsens. Den ferste Forstander var Seminarist Laurids Jonsen, der havde vaeret Forstander for Vesterdal Hejskole paa Fyn. Han maatte imidlertid traede tilbage et Par Aar efter paa Grund af uforsigtige politiske U dtalelser. Hans Efterfelger blev en ung Fynbo, Grenvald Nielsen, uddan-

109

J ergen

Terkelsen

A.

Axelsen

net paa Askov og en Tid Leerer ved Falkenstjernes H0jskole i K0benhavn. Under ham gik Skolen ind til en blomstrende Udvikling. Allerede i 1892-93 havde Skolen 81 Vinter- og 47 Sommerelever. Dalbyneder H0jskole i Randers Amt blev ogsaa oprettet i 1884. Dens Forstander var C. C. Egens, han var Seminarist. Og Skolens Formaal var forel0big neermest at forberede unge til Realeksamen eller til Optage1se paa Seminarium. Men senere blev denne Undervisning nedlagt og den egentlige H0jskoleundervisning kom i Forgrunden. Egens var en varmhjertet og ret betyde1ig Personlighed. Elevtallet laa omkr. 35 om Vinteren og noget lavere om Sommeren. Salling H0jskole i J ebjerg kom lige1edes i Gang i 1884. Det var iseer den ildfulde Preest Kr. Glud, der var Hovedmanden for Oprette1sen. En ung M0enbo og Seminarist Axel Axelsen (1845-1926) blev Forstander. Axelsen var en meget dygtig Skolemand, iseer bemmte hans Elever hans Undervisning i Dansk. Salling H0jskole havde i 1892-93 39 Vinter- og 42 Sommere1ever. Bcelum H0jskole i 0sthimmerland aabnedes i 1885. Dens Forstander H. Villumsen (1845-1926) var f0dt i et Smaamandshjem i Taastrup ved K0benhavn. Ved sine rige Evner, sin redelige Feerd og sit venlige Sind

110
lykkedes det ham at faa Leerereksamen, blive L0jtnant og teologisk Kandidat. Han blev i 1867 Leerer paa Hindholm H0jskole, hvor han selv havde veeret Elev, og fortsatte hermed med korte Afbrydelser til 1885, da han kom til Beelum. Der blev sagt om ham, at han var en Skolemester af Guds Naade. Skolen i Beelum begyndte med 25 Elever og havde i 1892-9~ 32 Vinter- og 39 Sommerelever. Stewring H0jskole oprettedes i 1886 af den bekendte dansk-amerikanske Preest Kr. 0stergaard; men han fortsatte kun i fern Aar. Hans Efterf0lger blev Seminarist og tidligere Friskoleleerer S0ren Frederiksen. Med ham gik Skolen ind til en god Fremtid. Den havde i 1892-93 35 Vinterog 12 Sommerelever. lndre Missions H0jskoler oprettedes i Nr. Nissum 1888, i B0rkop i 1889 og i Horne i Vendsyssel 1891. Odder H0jskole oprettedes ogsaa i 1889. Forstander blev A. Kr. Dolleris, der havde Leerereksamen og der ud over et Par Aars Leesning ved U ni versi tetet. Ry H0jskole neer Silkeborg oprettedes af cando phil. Helge Hostrup, S0n af Digteren. Hans Hustru var Datter af Forstander P. Bojsen Gedved. Fra Tiden f0r 1864 bestod endnu Uldum og Viby H0jskoler. Uldum har skiftet Forstander 1ere Gange. Det h0jeste Elevtal havde Skolen i 1878-79, mens Seminarist N. P. Stensballe var Forstander. Da var der 40 Elever om Vinteren og 16 om Sommeren. I 1892-93 var der 18 Elever om Vinteren. Seminarist Kr. Videbeek var da Forstander. Viby H0jskole naaede sit h0jeste Elevtal i 1871-72- da Lars Bj0rnbak endnu stod i sin fulde Kraft, der var da 80 Elever om Vinteren og 38 om Sommeren. Under de senere Forstandere gik Elevtallet ned. I 1892-93var der 11 Elever om Vinteren og 6 om Sommeren. Det er en forbavsende Frodighed, der har veeret i Arbejdet for at oprette Skoler i Aarene 1864-93. I 1863 var der kun en halv Snes Skoler med ca. 500 Elever. I 1893 58 Skoler med over 5000 Elever. Af de' 58 Skoler, der bestod i 1893, var 4 oprettet f0r 1864 (Uldum og Viby i JyIland, Hindholm og Grundtvigs paa Sjeelland); 26 er oprettet i Aarene 1864-69; 11 i Tiden 1870-79; 14 i 1880-89 og 3 i 1890-93. Der er oprettet mange 1ere Skoler, end de her neevnte; men de er gaaet ind igen eter kortere eller leengere Tids FOrl0b. I mange Aar meerkedes en Bestreebelse for at faa oprettet Skoler i aIle

111

Ry Hejskole

Landets Egne. Man synes at have haft samme Opfattelse, som Mads Hansen gay Udtryk for overfor Ernst Trier, da han var ved at oprette Skolen i Vesterskerninge. Han skrev da: Jeg har nu den Mening, at skal det blive til noget med Folkeoplysningen, maa der v~re mange mindre H0jskoler i Stedet for f~rre st0rre. Er der kun en eIler to H0jskoler i Fyn, viI i det h0jeste en Mand i hvert Sogn sende sine B0rn til den; men bliver der en H0jskole paa hver tre eIler fire Mils Afstand, vil hveranden Mand i Sognet g0re det! Den voldsomme U dvikling af T rafikmidlerne, den stigende Velstand og den deraf f0lgende st0rre Frig0relse fra Hjemstavnens Baand, har v~ret til Gunst for de st0rre Skoler og bragt 0gede Vanskeligheder for de smaa. Endelig viser U dviklingen, at Befolkningen har foretrukket de grundtvigske H0jskoler frem for de bj0rnbakske, der n~sten er forsvundne eIler har ~ndret Kurs. Af Forstanderne for de 58 Skoler var 39 Seminarister, deraf dog nogle med Till~gsuddannelse fra h0jere Skoler, 10 var Akildemikere, mest

112
T eologer, 7 havde fri U ddannelse uden Eksamen, 2 var Landbrugskandidater. III. Skolernes daglige Liv og Arbejde.

De fleste af Folkeh0jskolernes Elever kom fra Landbohjem og deraf igen de fleste fra Gaardmandshjem. Og da baade Husmands- og Haandvrerkerb0rn i deres Ungdom ofte tjente i Gaardene, blev det Gaardmandshjemmenes Levefod og Husskik, der blev bestemmende paa Landet. Det laa de fleste H0jskolemrend strerkt paa Sinde, at Eleverne med Glrede skulde kunne vende tilbage til Hjemmene uden at f0le sig fremme de for de tarvelige Levevilkaar. Derfor bestrrebte man sig for at lregge Leveformen paa H0jskolerne saa nrer som vel muligt op imod den, de unge var vante til hjemme fra. Det var saaledes almindeligt i hele denne Periode, at Elever og Lrerere ved Middagsbordet spiste S0bemad ved gruppevis at lange til samme Fad. Saadan var jo Skikken paa Gaardene. I sin Bog om Ernst Trier fortrelIer Po vI Hansen om et Bes0g af Bj0rnstjerne Bj0rnson paa Skolen i ValIekilde. Trier forklarede denne Spiseforms N0dvendighed. Og Digteren var fuld af Beundring for denne Jrevnhed. Bj0rnson griber som de andre sin Trreske og langer ud efter Fadets Indhold. Men dette skete kun nogle ganske faa Gange med lrengere og lrengere MelIemrum melIem hver Gang. Saa lregger han pludselig sin Ske, ser med det mest for virrede og hjrelpel0se Udtryk paa Trier, mens han udbryder: Nej, Vennen min, dette gaar ikke. Der var mange Steder ret store Soverum til Eleverne, saa de soy 6-10 paa hvert V rerelse og almindeligvis to og to i Sengene, som det den Gang var Skik i Landbohjemmene. Hver Elev m0dte paa Skolen med en halv Sengs Klreder, og to og to slog sig sammen om en Seng. Eleverne maatte naturligvis ogsaa selv s0rge for at faa Sengene redt og V rerelset holdt i Orden. e. Kold, som jo elIers drev T arveligheden meget vidt og omgikkes Eleverne paa meget lige Fod, sagde i Tiltale De til Eleverne, han var jo et K0bstadsbarn. Det var da ret naturligt, at de unge teologiske Kandidater fra K0benhavn ogsaa fulgte den Skik, de var vante til hjemmefra. Mens Anton Nielsen opholdt sig paa ValIekilde, fors0gte han at faa Trier til at vrere Dus med Eleverne. Men han fik det ikke igennem. Da

113

Fra Spisesalen

paa Askov

han selv blev Forstander i Vesterskerninge, indf0rte han Skikken og arbejdede ogsaa paa at faa andre H0jskolefolk til at f0lge den. Og efterhaanden som Folk af Bonderod blev Lrerere og Forstander~ paa SkoIerne, bredte Skikken sig, saa at den mod Slutningen af vor Periode vist var ret almindelig. Det var Kold, der havde indf0rt den Skik, at Eleverne skulde vrere i Kost hos Forstanderen og regnes som Medlemmer af hans Husstand. Denne Skik optoges af saa godt som alle Skolerne efter 1864. Derved stille des der meget store Krav til Forstanderens Hustru, der jo i Reglen stod for Husvresenet. Det var en stor Fordel for en Skole, at der var en dygtig Husmoder. Adskillige overanstrengte sig paa denne Gerning og gik alt for tidligt bort. Men mange af dem mindes med T aknemlighed i Tusinder af Hjem. Timeplanen var vel noget forskellig paa de enkelte Skoler; men de fleste lignede vist nok den, som Forstander Grove meddeler fra GrundtDanmarks Folkehejskole

114
vigs H0jskole i 1881, den ser saaledes ud: Kl. 8 Morgensang; 8%-9 Foredrag over forskellige Emner (Sagn, Myter, Ordsprog, Litteraturhistorie, Biografier, Bibelhistorie); 9-10 Opl;esning af Digterv;erker; 10-10lf2 fri; 11-12 Foredrag over F;edrelandets Historie; 12-2 Middag; 2-3 Verdenshistorie; 3-4 Retskrivning (Stil); 4-5 fri; 5-6 Geografi eller Fysik; 6-7 Regning; i Aftentimerne undertiden Undervisning i L;esning. De fleste Steder havde man dog vist nok Opl;esningen liggende i Aftentimerne i Stedet for om Morgenen. Morgensangen begyndte almindeligvis med, at der blev sun get en Salme, derefter bekendte Forstanderen Troen og bad Fader vor, og der sluttedes med en Salme. Morgensangen holdtes ofte i Forstanderens Privatlejlighed; og Deltagelsen var fuldkommen frivillig, selv om der var Pligt til at f0lge Skolens almindelige Timer. Hvor Skolegerningen rigtig lykkedes, var Foredragene Dagens Hovedtimer; og af disse var igen de historiske Foredrag dem, der gay Eleverne det st0rste U dbytte. F ;edrelandshistorien indlededes vel i Reglen med Fort;ellingen af Sagn og Myter; og de, der havde Evne derti!, f0jede Betragtninger og Forklaringer til. Naar disse Foredrag var saa meget yndede i de f0rste Aartier af vor Periode, kom det vel nok for en Del af, at den Tids unge saa godt som intet havde l;est, og hvad de havde h0rt i Skolen af Historie, var meget sparsomt; men derimod var de godt kendt med Folkets uskrevne Litteratur, Fort;ellinger om Sp0gelser, Gengangere, Varsler for D0d og Ildebrand, Beretninger om st;erke B0nder, onde Herrem;end og snedige Pr;ester. For en stor Del af den Tids Ungdom var er ikke noget skarpt Skel mellem den synlige og den usynlige Verden. Fra den usynlige Verden blev der stadig grebet ind i den synlige, saa godt som alle ;eldre Mennesker kunde fort;elle om Varsler, de havde h0rt eller set, og som ved Begivenhedernes Gang havde vist sig at v;ere rigtige. Mange kom fra Hjem, hvor man havde deltaget i gudelige Forsamlinger, saa de var vante til at h0re religi0s Tale. Men netop saadanne unge, der var opl;ert ved den uskrevne Litteratur af religi0s og verdslig Art, var sikkert i s;erlig Grad modtagelig for den Livsvisdom, der kunde meddeles geimem Sagn og Myter. Naar dertil kom, at H0jskolen i Ludvig Schmder fik en saa fremragende Fortolker af Myter og Sagn, saa at selv unge med de bedste Foruds;etninger f0lte sig grebet deraf, er det forstaaeligt, at disse Foredrag for mange blev deres bedste Oplevelse paa H0jskolen.

115 Den norske Prrest og H0jskolemand Christoffer Bruun, der var frivilligt med i Krigen i 64, bes0gte Askov i 1867. Han kom fra en Rejse i Tyskland. Han var indvendig s0nderreven, fuld af Tvivl og Kritik ... J eg h0rte Schr0der tale. Det var om danske Oldsagn, Rolf Krake og andre. Jeg f0lte, at han havde hele den lyttende Flok i sin Haand ... Han havde den milde Magt, som han selv senere sagde, var den strerkeste i Livet. - Aaret f0r var Ernst Triers Frestem0, Marie Abel fra Dalum, Elev i Askov. Hun skriver til Trier: Ja, du kan rigtignok stole paa, at Schr0ders Foredrag er vrerd at h0re; de er dejIige 1 i de sidste Dage har han talt om Kong Hading og Hardgrippe; hvorledes Hading som Dreng havde Brage til Fosterfader, som YngIing red paa Slejpner under Odins Kappe over de rullende B0lger og som Mand under Frejas Kappe blev f0rt gennem Underverdenen. Det var yndigt1 Men som Tiden skrider frem, bliver det den egentlige Historie, der trreder i Forgrunden, saadan som det ogsaa efter Grundtvigs Opfattelse skulde vrere. Han siger derom i Mands Minde: Historien, som Livserfaringen i det store, (er) ej blot det bedste, men det eneste, hvormed man rettelig kan oplyse Ungdommen ... Historien '" tilbyder baade unge og gamle sin rige sikre Erfaring, som en Mimers-Kilde, der hos aIle kan slukke T 0rsten efter Menneske-Kundskab. - - A. D. J0rgensen siger om de historiske Minders Betydning: For dem, som ser det nrervrerende, bliver Livet let smaat, tomt og forvirrende ved sin Mangfoldighed; for dem, som mindes de store, der har levet, de store Tanker og de store Idrretter, faar ogsaa det nrervrerende en st0rre Fylde, og der lregger sig en Glans over Tilvrerelsen, som det dybere Sind higer efter og ikke viI miste 1 Det, som mange unge oplevede under Historiefortrellingen paa H0jskolen, var ikke blot den styrkende Drik af Slregternes Livserfaring, det var ogsaa dette, at der lagde sig en Glans over Tilvrerelsen, som det dybere Sinc;1higer efter. Og i adskillige unges Sind f0dtes der under Historiefortrellingen Beslutninger, som blev bestemmende for Resten af deres Liv. Forstander Po vI Hansen, Vallekilde, fortreller fra sit Ophold paa Askov i 1870'erne, at en Dag fortalte Nutzhorn om Svenskernes Storm paa K0benhavn i 1659 og Danskernes Forsvar. Og han gjorde det saa leve~de, saa fyldt med Sprending, at Povl Hansen syntes, at han selv var med. Det var D0d eller Liv for Danmarks Rige, det gjaldt. Da Foredraget var forbi, var han saa grebet, at han havde svrert ved at komme
8

116
til Ro; og det stod for ham nu som afgjort, at han vilde v~re Hejskolel~rer, dersom det kunde lykkes for ham. Der er mange Maader at fort~lle Historie paa; men man kan n~vne to Hovedtyper af Fort~llere. 1. L~reren beretter ligerem Begivenhedernes Gang uden Betragtninger af nogen Art, men l~gger V ~gt paa at samle Udviklingens Forleb i dramatiske Situationer, der kan gribe Tilherernes Sind og paa den Maade lade dem medopleve Folkets Kamp for Liv og Fremgang. Af denne Type var H. Nutzhorn og H. Rosendal. 2. L~reren ser den historiske U dvikling i et bestemt Lys og lader derefter Begivenhederne udvikle sig saaledes, at de bekr~fter det Syn, hvorudfra de er set, uden at der derfor geres VoId paa de historiske Kendsgerninger. Til denne Type herte Ludvig Schmder. Han saa i Overensstemmelse med Grundtvig paa Verdenshistorien som Menneskesl~gtens Levnedsleb. Begge Fremgangsmaader kan v~re meget frugtbare. Det beror alene paa, om L~reren magter den Form, han anvender. Ludvig Schmder magtede tilulde den betragtende Fort~lling. Under hans stil~rdige Beretninger aabnede der sig tit Syner og Udsigter, der overraskede ved at aabenbare Sammenh~ng, man ikke fer havde anet. Og man saa Glimt af Livets evige Love. Inden for disse Typer var der mange Overgange. En Hovedsag var jo, at L~reren selv var virkelig hjertegrebet af det, han fremferte. Ernst Trier i Vallekilde kunde som ingen andre fort~lle om det gamle T estamentes store Skikkelser. Han var jo Ked af deres Ked og Ben af deres Ben. Naar han talte om Patriarken Jakobs Kamp ved Jaboks Flod, og han udtalte Ordene: Jeg slipper dig ikke, fer du velsigner mig! kunde han gere det saa gribende, at mange af Tilhererne huskede det, saa l~nge de levede. Den engelske Historiker Th. Carlyle (1795-1881) siger: Historien er en Landevej ud fra hvilken enhver kan finde hjem til sit! Danske Hejskolel~rere har hjulpet T usinder af unge til ud fra Historiens Landevej at finde hjem til sig selv, saaledes som.Grundtvig havde opstillet Maalet med Hejskolens Undervisning: at l~re sin Gud og sig selv at kende. En s~rlig Form for Historiefort~lling var den, som praktiseredes af Poulla Cour (1844-1908) i Askov, efter at han var knyttet til Skolen i 1878. La. Cour var Fysiker og Matematiker og underviste i disse Fag; men han tog dem historisk, saaledes at han skildrede, hvorledes Menne-

117

Ernst Trier taler paa Vallekilde Efter Tegning af Viggo Pedersen 1897

skesl~gten gradvis og langsomt havde k~mpet sig frem fra T rin til Trin paa Fysikkens og Matematikkens stadig stigende Bjergvej. Han lod saaledes Eleverne v~re med til at opdage og udnytte de fysiske og matematiske Hemmeligheder, som Menneskeaanden i Tidernes L0b har afsl0ret. Det blev en Kulturhistorie af en sj~lden frugtbar' Art. Hovedformaalet med denne Fysik- og Matematikundervisning var ikke en Indsigt i Naturlovene, der f0rst og fremmest skulde bringe 0konomiske Fordele. Hovedformaalet var at give Eleverne Del i den Forstaaelsens GI~de, han selv havde erfaret. For mange af Eleverne kom det til at betyde meget, at la Cour med sin dybe Indsigt i Naturens lovbundne Vidunderverden forenede en barnlig og enfoldig Kristentro. Det, han fremstillede, var ikke Menneskeaandens Sejrsgang, der fylder Menneskesindet med Stolthed. Det var Guds vidunderlige Skaberv~rk han vilde aabne Menneskenes 0jne for, at de kunde l~re at b0je sig i Y dmyghed og Tak. Der var hos ham

118 intet Modscetningsforhold meIlem N aturvidenskab og Kristendom, hvis et saadant syntes at vcere til Stede, beroede det paa Menneskers manglende 1ndsigt. Ved Siden af Historiefortcellingen maa Sangen betegnes som Folkeh0jskolens ypperste Midde1 til at meddele den Oplive1se og Oplysning, der efter Grundtvigs og Kolds Tanker var H0jskolens Hovedformaal, ikke flerstemmig Sang eIler nogen anden Form for Sangprcestation, men Folkesangen, som den kan synges af enhver, der har Stemme, uden nogen scerlig U ddannelse. Det blev snart Skik paa H0jskolerne at synge forud for aIle Foredrags- og Oplcesningstimer, undertiden ogsaa efter Timens Slutning. Der blev i Reglen ogsaa sun get til Dansktimer, ja somme Steder ogsaa til Regnetimer. 1ntet kan som Sang sammensmelte en Elevflok til en Enhed og stemme Sindene til at tage imod den Undervisning, der f0lger efter. Da der i de grundtvigske historiske Sange er en he1 Verdenshistorie og ikke saa lidt af en Danmarkshistorie, er det let til aIle Historietimer at finde Sange, der passer til Formaalet. Der er de barnlige bibelhistoriske Sange som Kong Farao var en ugudelig Krop og Jeg gik i Marken og vogtede Faar, sk0nne danske Sange som 1 gamle Dage det var en Gang, Kommer hid I Piger smaa og Det var en Sommermorgen og Sange med mcegtige Syner ud over Menneskeslcegtens Udviklingsgang som ,)Tre Folk som disse Verden ej saa, Kolombo leged ved Havets Rand, Jeg var en Munk i Saksenland og Hvor vittige Dvcerge. Denne Sang om Gustav Adolf overgaas i malende V celde vel neppe af nogen anden historisk Sang. F0rst karakteriseres de stridende Parter, derefter skildres deres Sammenst0d og Kongens Fald og til sidst ser den faldne Konge fra sin Himmel ned over Valpladsen og d0mmer om Daaden og Eftermcelet. Han forudser, at hans Daad viI blive glemt; men et maa man lade ham beholde. Det var ikke alene Magt og Ere, han kcempede for: J eg kcemped og bl0dte for mer end mig selv. J eg bmd for en Konge min Lanse, 'som kroner med evige Kranse. I Bj0rnstjerne Bj0rnsons Sange faar Ungdommens Lcengsler og Haab et fint og cegte Udtryk: Undrer mig paa, hvad jeg faar at se, Aftnen eOr tiIle, ,)Nu Tak for alt ifra vi var smaa og L0ft dit Hoved du raske s Gut, mens Land og Folk skildres i Der ligger et Land mod den evige Sne og Ja, vi elsker dette Landet.

119

Efter

Erik

Fra Askov Henningens Maleri

paa Frederiksborg

J. C. Hostrup naar ikke Grundtvig og Bj0rnson i m~gtig Billedtale og straalende Syner. Men han kommer de unges j~vne Dagligliv n~rmere. Hans Aand flyver lavere over Sletten, b0jer sig ned til de unge for at l0fte dem op fra det lave og mane dem til Daad for Danmark. Hel tungt han efter sig Foden drog, Det, som lysner over Vangen og Vi fik ej under Tidernes Tryk. Bj0rnson siger om Sangen, at den forener, idet den fortoner Mislyd og Tvivl, og den forsoner kamplystne Kr~fter. Ja, Sl~gternes Ungdom m0des i Sangen og vugges i det festlige Kor. Mangen en indesluttet Karl eller Pige faar i F~llessangen Luft for de indest~ngte F0lelser. Hjertets St~ngsel brister, og Sindene smelter hen i en stor F~llesf0lelse, der virker som V ~ggene trak sig tilbage, Loftet h~vedes, og Sj~len for af By over Stjernerne. Villieslivet paavirkes, saa Beslutninger af livsafg0rende Vigtighed f0des og tager Form. - - H0jest naar Sangens Virkninger vel

120 paa de unges Sind i Morgen- og Aftensangene, hvor 0jeblikket kan f0les som en Forsmag paa Evigheden. Naar det lyder: Det er saa lifligt hos Gud at bo med S0skendhjerte i F~lleshjemmet, hvor Himmelgl~der som Roser gro, og Hjertesorgen som Synd er fremmed. Men Sangens Betydning begr~nses ikke til den Tid, de unge er paa Skole. Den f0lger dem hjem. Sangene l~res efterhaanden af sig selv udenad og ligger siden som en Rigdom i Sindet, som M01 og Rust ikke kan fort~re. De nynner sig frem under Dagens Arbejde og i ensomme Stunder, snart opmuntrende, naar et Haab blev brudt, snart dulmende og kv~gende som Dug paa slagne Enge i N ederlagets Tider, altid styrkende og tilskyndende: Saa lad derpaa os Syn da f~ste, hvad ~dle kaldte Livets Lyst. N ~st efter Historiefort~llingen og Sangen viI sikkert for mange af Eleverne fra denne Periode Opl~sningen af Digterv~rker blive n~vnt Som s~rlig berigende. Men atter her g~lder det som med Sangen, at det bliver neppe en kunstnerisk Opl~sning, om en saadan lejlighedsvis fandt Sted, der viI blive mindet, men den j~vne gode Opl~sning af en L~rer, der virkelig er grebet af Digtningens Indhold. Ludvig Schr0der havde saa vist ingen s~rlige Anl~g for kunstnerisk Opl~sning, og dog skriver Provstedatteren Marie Abel til Trier: Jeg tror endnu aldrig, jeg har h0rt nogen l~se saa godt som Schr0derl Han besad en sj~lden Evne til netop at understrege det v~sentlige i Indholdet og sige det med en Stemme, saa det f0ltes som helt ~gte. Egentlig litteraturhistoriske Foredrag var neppe almindelige i de f0rste Aartier. Men i Slutningen af Perioden kommer de frem og vinder senere mere og mere Rum. To svenske L~rerinder, der i en U ge var Elever hos Anton Nielsen i Vesterskerninge, takker ham is~r for hans litteraturhistoriske Foredrag. Han havde talt om Holberg. Geografi, Samfundsl~re og Fysik har vel haft Tiltr~kning for Eleverne alt eftersom L~rerne har magtet disse Emner. Af afg0rende Betydning har disse Fag neppe v~ret for ret mange af Eleverne. Det samme kunde vel siges om Undervisningen i Retskrivning, Dansk og Regning. Den L~rer, der har noget at give, faar Eleverne noget af, enten han underviser i det ene eller det andet. Kammeratskabet mellem Eleverne indbyrdes og med de yngre L~rere har derimod spillet en overmaade stor Rolle. Og enkelte Forstandere

121

Elever

p,a Askov

H0jskole,

Sommeren

1866

har forstaaet og taget sig Tid til gennem en Aarrrekke at staa i Brevveksling med gamle Elever. Det gjaldt for Eks. om Anton Nielsen. Forklaringen ligger maaske i, at han var ensom. Han levede adskilt fra sin Kone og havde ingen B0rn. Eleverne gay ham Erstatning for Savnet. I et Brev fra Napoli i 1876 skriver han til Lrerer Anders Gommesen, som er hans Elev: J eg sad en Formiddag i en Kafe og var allerede trret og mat, trenk, det var min F0dselsdag .,. saa sendte jeg Bud (paa Posthuset). Langt om lrenge blev jeg da glredet ved, at han kom tilbage med 4 Breve fra dig, Peter Larsen, Jens Filip og Rasmus Kusk.Jeg gay Budet en halv Frank af bare Glrede og satte mig hen i en Krog og begyndte at lrese og grrede. Folk gloede paa mig; men det bmd jeg mig ikke o!:? Endnu et Undervisningsfag maa omtales, selv om det f0rst kom frem i de sidste ti Aar af vort Tidsrum. Det er den svenske Gymnastik. Det var Ernst Trier i Vallekilde, der var bleven opmrerksom paa den og dens Stifter Pehr Henrik Ling (1776-1839). Ling var baade Digter og Trenker og havde h0je Maal med sine Legems0velser. Trier skriver om dem: De tager Sigte paa det hele Menneske; de viI vrere et Led i hele den

122 Itienneskelige Opdragelse og U ddannelse ... Man viI med disse 0velser hj~lpe til Uddannelse af og Fremskridt i det hos Mennesket, der udm~rker det som Skabningen i Guds Billede, hvorved det afgjort skiller sig fra og h~ver sig over Dyret. Men det er ingenlunde ved legemlig Styrke eller Smidighed; hvor mange Kraftkunster, Styrkepmver og Smidigheds0velser, man ved Opofrelse af megen Flid og Tid viI kunne drive clet til, viI Mennesket dog aId rig kunne komme til at maale sig med T yren i Styrke eller Abekatten i Smidighed. Men h0jt viI det h~ve sig over Dyret i dette at kunne b0je sit Leg-erne ind under sin egen Villie. Dette staar i Forbindelse med, at Mennesket, da Gud skabte det i sit Billede, sattes til at herske over Jorden og al den Vrimmel af Skabninger, der ellers findes paa denne. Med h~vet Hoved og hv~lvet Bryst, ligesom pr~get med et Kongem~rke, skulde Mennesket f~rdes der. Man havde vel haft Legem~0velser paa Skolerne f0r den Tid; men disse havde: enten et milit~rt Tilsnit, Here Steder havde man rent ud haft Gev~reksercits med Tr~gev~rer, eller ogsaa blev der lagt s~rlig V~gt paa den enkeltes Pr~stationer. Og man havde ikke haft nogen Gymnastik for Kvinder. Men Lings Gymnastik skulde v~re for baade K vinder og M~nd. Det var en stor Berigelse af Undervisningen i Folkeh0jskolen, at denne Gymnastik blev indf0rt. Den var i s~rlig Grad egnet til at sammenarbejde Ungdom:SHokken til en Helhed. Her lagdes kun ringe V~gt paa Enkeltmands0velser. Det var Samarbejdet, tildels Samtidigheden, der var Hovedsagen. Endelig blev den forbunden med Sangen, Cler herved fik cndnu en U dvidelse af sit Virkefelt. Og naar Kroppene var gennemvarmede af 0velserne, og Blodet rullede rask gennem Aarerne, paavirkedes Sindene heraf til et lyst og frejdigt Syn paa Liv og F~rd. Og naar Stemmerne smeltede sammen i en frisk og daadkr~vende Sang, voksede Livsmodet og Villien til at tjene Folk og Land. Og for mange var det dyb Alvor, naar de sang Hostrups Ord: Danmark, uden L~ af Bjerge, vi viI dig styrke og v~rge. Som Afslutning paa Omtalen af Skolernes Arbejde anf0res her nogle U ddrag af en Tale, S0111\ Forstander J ens Lund,. Vejstrup, holdt ved H0jskolernes Jubil~umsfest i Askov i 1894. Han havde da v~ret H0jskolel~rer i 25 Aar: Vi H0jskolefolk er, trods alt, lykkelige Mennesker! For os er Snorene faldne paa de liflige Steder. Vi har faaet en Gerning, som vi ikke viI

123 bytte bort med nogen anden . " Vi har vunden Prinsessen og det halve Kongerige. J eg t~nker ikke f0rst og fremmest paa, hvad vi har udrettet - derom kan vi n~ppe selv d0m;me. Andre maa d0mme om Frugterne af vor Gerning, og en Gang viI Historien d0mme. Det g~lder for os om, at vi fremdeles kun tager vor Gerning som et Kald fra oven, saa vi f0ler Ansvaret overfor ham, der gay os denne sk0nne Gerning, og overfor det Folk, vi arbejder iblandt. Grundtvigs H0jskoletanke h0rer med til dette Hundredaars store Kongstanker. Sin Livskraft har den bevist derved, at den som et spiredygtigt Fm er falden i frugtbar Muldjord i de tre nordiske Lande og Finland. - Mange af os, som har arbejdet i H0jskolen til denne Dag, kan have Grund til at mindes Jatgejr i Kongsemnerne, naar han siger: Jeg fik Sorgens Gave, og saa blev jeg Skjaldl Vi kan nemlig sige: Vi blev d0bte med Smertens Daab i vor Ungdom, og saa blev vi H0jskolel~rere. Vi har erfaret Sandheden af Ordene: De danskes K~rlighed skal vokse med Sm,ertenl Grundtvig havde l~rt os, at hvor det meste Liver, der er Sejrenl Vort Hovedformaal blev saaledes ikke Kundskabsmeddelelse, men Livsv~kkelse, sk0nt vi agtede Kundskaben h0jt. Skolen skulde v~re for Livet, for det aandelige og hjertelige, og vi mente da, at Dygtigheden til al god borgerlig Syssel skulde nok med Tiden springe ud af denne Kilde. J eg tror ikke, at vi tog fejl, naar vi mente, at det gjaldt om at t~nde den hellige Ild i de unges Hjerter, den Ild, som ved Grundtvig var kommen til at br~nde baade for vort himmelske og jordiske F~dreland her i det h0je Nord, den Menneskelighedens og Frihedsk~rlighede.ns Ild, der for Grundtvig ul0seligt var knyttet til hans Danskhed og hans Kristendom. Det sande og varige Fremskridt sker kun gennem aandelig og hjertelig V~kstl Fremskridtets Lover altsaa V~kstens Lov. Fremskridtstankerne maa sende sine R0dder dybt ned i Historiens Jordbund. Hvad det rislende Kildev~ld er for Engen, det er Mindernes Kildev~ld for Fremtidens Land. Her g~lder det om, at H0jskolens M~nd og Kvinder ikke lader sig sluge af Str0mmen, ikke b0jer Kn~ for Tidens Guder, der er mange og forskellige. For at kunne f0lge med Tiden, maa man kende sin Tid; man maa i nogen Maade kunne f0le Tidens PuIs, have dens Hjerte bankende i sig

124 og se, hvad der trrenges til, for at U dviklingen kan blive sund og harmonisk. pet er min Mening, at H0jskolearbejdet vil blive til st0rst Velsignelse, naar den kristelige Livsanskuelse gaar som en U nderstmm igennem det og giver Lys, Liv og Sammenhreng. , Vi maa opdrage en Ungdom med varme Hjerter og klare Hoveder, en Ungdom, der kan spejle sig i Patriarken Jakobs Ord til hans elskede S0n: J ose er som det frugtbare T rre, ja, som det frugtbare T rre ved Kildenl Og jeg skal slutte med at anf0re Sangerens Ord til dette herlige Norden, som vi alle elsker: Din Storhed er ej Guld og Pragt og ej Kanoners T orden, du er en stille Verdensm.agt for Hjertets Sag paa Jorden.

IV. Samarbejde

mellem Skolerne

og M0der

med Bredrefolkene.

Der er foran fortalt om, hvorledes Askov, Vinding, Gedved og T estrup H0jskoler med Lrerere og Elever m0dtes til en frelles Afslutningsfest ind til Paasken 1869 hos Peder Larsen Skrreppenborg, som den Gang boede i Dons ved Kolding. Men ellers passede hver Skole i Reglen sig selv; der var kun lidt eller intet af Samarbejde imellem, dem. En Undtagelse dannede dog ~e tre Skoler, der var grundlagt af Kammeraterne fra Lille Theologicum. I BegyndeLsen af 1870'erne kom det til et Samarbejde mellem disse Skoler, der efterhaanden ogsaa rakte ud til de andre. Det var Samarbejde om en frelles Sangbog. . Man havde i de f0rite Aar forskellige Sangb0ger; men ingen af dem var helt tilredsstillende. De fern Kammerater forhandlede om Sagen. Nutzhorn foreslog da, at der skulde udgives tre Sangb0ger, og de tre Skoler skulde udgive hver sin. Efter yderligere Forhandlinger enedes man herom; og i 1874 udkom de tre B0ger. Schmder og Nutzhorn udsendte en Samling Historiske Sange, N0rregaard og Baag0 Nordiske F redrelandssange og F olkesange og Ernst Trier Sange for den kristelige Folkeskole. De to f0rste B0ger indeholdt hver 245 Sange, Triers 190, ialt 680 Sange. Disse tre Sangb0ger blev brugt ogsaa ved

125 andre Skoler og gjorde god Fyldest i en Snes Aar; men det var dog upraktisk med en Sangbog i tre Bind; og det blev ogsaa efterhaanden klart, at der var taget en Del Sangstof med, som ikke naaede at vinde frem til almindeligt Brug. Der tr~ngtes til en Reform. Da Foreningen for H0jskoler og Landbrugsskoler blev stiftet i 1891, tog dens Bestyrelse fat paa Sagen. Der blev ned sat et U dvalg bestaaende af H. Nutzhorn, C. Baag0 og Gmnvald Nielsen, som fik til Opgave at fremskae en brugelig Sangbog ved at sammenfatte i et Bind det bedste af, hvad man havde i de tre smaa B0ger, med senere fremkomne eller fremdragne Sange, som man fandt anvendelige. I 1894 udkom 1. U dgave af Folkeh0jskolens Sangbog. Den indeholdt 506 Sange, altsaa betydeligt f~rre end de tre B0ger tilsammen. Af Askovbogen var med-taget 102 Sange, af T estrupbogen 154 og af Vallekildebogen 106, ialt 362 Sange, altsaa lidt over Halvdelen; men de udgjorde mere end to T rediedele af den nye Bogs Sange. Der var skudt lest ud af de historiske Sange, og af disse igen lest blandt de mytologiske. Af Askovbogens Sange havde man taget 42 %, af T estrupbogens 63 % og af Vallekildebogens 56 %. Men denne Gruppe Sange er til Geng~ld udvalgt med saa sikkert et 0je for, hvad der kan holde i L~ngden, at vi i 13. Udgave af 1939 fremdeles har 98 af Askovbogens, 124 af Testrupbogens og 114 af Vallekildebogens Sange. Vallekildebogens Tal er for0get, T estrupbogens reduceret med 30, mens Askovbogens omtrent har holdt Stillingen. Dog er enkelte Sange byttet om med andre fra samme Bog. Den gamle Sangstamm,e udg0r dog kun godt 42 % af den nye Sangbogs Sange, da denne har ikke mindre end 792 Numre. Da Grundtvig i 1830'erne fremsatte sine Tanker om en folkelig H0jskole, gik de ud paa, at der skulde oprettes een Skole, der skulde samle begavede unge M~nd fra hele Landet til et frit Studium, der kunde str~kke sig over lere Aar. Da der var gaaet en Menneskealder efter den f0rste H0jskoles Oprettelse, havde man en R~kke Skoler spredt over hele Landet med tilsammen over 3000 Elever; men disse blev kun paa Skolerne i 5-6 Maaneder for Karlenes og 3-4 for Pigernes Vedkommende. Det var altsaa en helt anden Art Skoler, end Grundtvig oprindelig havde t~nkt sig. Han havde ganske vist baade godkendt disse Skoler og gl~det sig over dem; mien hans oprindelige Tanke var altsaa ikke virkeliggjort. Dette var adskillige af H0jskolens Folk saavel som

126 andre af Grundtvigs Lcerlinge opmcerksom paa; og Tanken om H0jskolen i Som var stadig levende. Dertil kom nu dette, at mange unge, der havde vceret paa en af de eksisterende H0jskoler i 5-6 Maaneder, stadig fremsatte 0nsker om at kunne fortscette en saadan fri U ddannelse som den, en H0jskole kunde give. Men da det i Reglen kun drejede sig om nogle faa paa hvert Elevhold, kunde man ikke paa de enkelte Skoler indrette Undervisningen saaledes, at de med U dbytte kunde fortscette ved den sammie Skole. Havde man nu haft H0jskolen i Som, vilde det have vceret en Selvf0lge, at man henviste dem! til den. Saadanne Tanker dmftedes ofte mellem H0jskolens Folk. Disse Dmftelser f0rte til, at der i Foraaret 1878 blev indbudt til et stort M0de i K0benhavn til Forhandling om Mulighederne for nu at . faa realiseret Grundtvigs Som- Tanke. Hovedindbydere var Ludvig Schmder og Jens N0rregaard. Som Medindbydere stod Pastor C. J. Brandt, Vartov, Professor Frederik Nielsen og Digteren C. Hostrup. M0det holdtes i Tivolis Koncertsal den 10. og 11. April. Der var m0dt over 600 Mennesker. C. J. Brandt Iede de M0det. F0rste Taler var SchI0der. Han gjorde Rede for Grundtvigs Sor0-Tanke og meddelte, at Grundtvig en Gang i sine sidste Aar havde sagt til Nutzhorn: Det er godt nok med de mange Folkeh0jskoler, men skal Folkeh0jskolerne have en Fremtid, saa maa de have et stcerkt Brcendpunkt, hvorom de kan sa~les. Og heri mente han, at Grundtvig havde Ret. Schmder udviklede nu, hvilke Krav han mente, der maatte stilles til den Undervisning, der skulde gives paa Som-Skolen. Han ncevnede tre saadanne Krav. 1. Undervisningen skal have saa ~eget som muligt af den Grundighed, der prceger Videnskabsmandens Arbejde. 2. Den skal have en saadan Fattelighed og Jcevnhed, som man forlanger af et saakaldet populcert Foredrag. Og 3. Den skal tage Sigte paa at vise Enheden i Mangfoldigheden, saaledes som Digteren g0r det. Endelig maa det krceves, at de historiske Kildeskrifter g0res tilgcengelige for Eleverne. En saadan Grundighed maa til for at Lcerlingen kan komme til at se med egne 0jne og ikke n0jes med at paastaa noget, fordi Lcereren har sagt saaledes. Den nceste Dag talte N0rregaard. Han mente, at Tiden nu var inde til at virkeligg0re T anken om den folkelige H0jskole i Som. Der var nu no get over 2000 unge Mcend paa H0jskole aarligt. Han regnede mled,

127

H. Nutzhorn

Poul

la Cour

at 5-6 % af disse kunde 0nske at forts~tte en fri U ddannelse, dersom der var Mulighed derfor. Der kunde da blive 100-120 Elever til Skolen om Aaret. Og t~nkte man sig, at de fortsatte Studierne i 4-6 Halvaar, vilde der v~re Elever nok til, at der kunde besk~ftiges 10 L~rere. Skolen skulde drives' af Staten, for at man kunde v~re sikker paa, at den blev upartisk, og at den blev almlen dansk. Det skulde ikke kr~ves, at aIle L~rere ved Skolen skulde v~r~ Grundtvigianere. Men den grundtvigske H0jskoles hidtidige F~rd maatte l~gges til Grund. Den historiskpoetiske Undervisning maatte v~re Midtpunktet, og den mundtlige Tiltale Hovedmeddelelsesmidlet. - Resultatet af Slmlens Arbejde skulde give sig til Kende i en Udj~vning af den raadende Klasseforskel. Det borgerlige Samfund er nu spaltet ito Klasser: de koftekl~dte og de kjolekl~dte, Storborgere og Smaafolk, og K10ften er ikke meget mindre, end den var i det 17. Aarhundrede mellem fri og ufri. Denne K10ft medf0rer store Ulykker til aIle Sider. I den f01gende Forhandling de1tog Forstanderne C. Grove, Marielyst, og J. c. la COllI, Lyngby, Pr~sterne Vilh. Birkedal, Ryslinge, og V. J. Hoff, Ubberup, H. Nutzhorn, Askov, og C. Baag0, Testrup. Ligesom Indlederne Here Gange havde Ordet. Der syntes at v~re overvejende

128 Stemning for, at man nu skulde s0ge at faa Skolen rejst, men der var dog ikke ringe Uenighed om mange v~sentlige Ting vedmrende Planens U df0relse. Ved et stort Skolem0de i Aarhus 3. rinsedag samme Aar talte N0rregaard ogsaa om Som-Planen. Her fremsattes st~rke Indvendinger imod, at Skolen skulde v~re en Statsinstitution. Is~r talte P. Bojsen, Gedved, st~rkt herimod. Man havde Mistillid til Staten, og 0nskede Sagen fremmet ad privat Vej, man kunde jo begynde i mindre Stil. Ernst Trier, som ikke havde v~ret m:ed ved M0det i K0benhavn, 0nskede heller ikke en Statsinstitution. Allerede i Maj Maaned henvendte han sig til Schmder og opfordrede ham til at begynde en udvidet H0jskolevirksomhed paa Askov i Stedet for at arbejde paa Som-Planen. En varm Ven af H0jskolen i Askov, Gaardejer Jep Fink i Hejls ved Kolding, raadede ligeledes Schmder til at begynde en udvidet H0jskoleundervisning. Og han lovede at medvirke til at skaffe de n0dvendige Pengemidler til Planens Gennemf0relse. Og Schmder selv var ogsaa mest tilb0jelig til at gaa denne Vej. Selv om det ikke blev H0jskolen i Som, saa kunde man i alle Fald paa denne Maade im0dekomme den Trang til fortsat H0jskoleundervisning, som vitterligt var til Stede. Ved et Skolem0de i Askov i August, hvor denne Plan dmftedes, gay N0rregaard sin Tilslutning til Plan en som en forel0big Foranstaltning og love de ogsaa at hj~lpe til med Undervisningen i de Maaneder, da han ikke selv holdt Skole. Ved dette M0de var en ung VidenskabsIU/and i Fysik, Poul la Cour, til Stede. Han var gift med en Datter af Historikeren Frederik Barfod. Hun havde v~ret Elev paa Askov, f0r de blev gift; og hun var blevet st~rkt grebet af Schmders Tale. Det var hende, der havde faaet ham med til Askov; og han syntes godt om det hele her. Og hermjed var der skaffet en helt enestaaende Kraft til det 'nye Arbejde, som man nu skulde i Gang med. La Cour blev i Askov til sin D0d. Han var ikke alene en ualmindelig dygtig L~rer, han var et sj~ldent elskeligt Menneske, en fin Personlighed. Den udvidede H0jskole begyndte Undervisningen den 2. November 1878. Det var Planen, at Undervisningen skulde str~kke sig over 2 Gange 7 Maaneder. Man vilde hegynde 1. Oktober og forts~tte tilL Maj. Saaledes gik det i nogle Aar, men senere gik man over til at n0jes med 2 Gange 6 Maaneder. Novbr.-April. Man fortsatte med at holde almin-

129
delig H0jskole for Piger om Sommeren. Fra 1885 blev der Adgang for Piger til den udvidede H0jskole om Vinteren, og saaledes har det v~ret siden. Baade Schmder og Nutzhorn egnede sig ypperligt til at give en saadan videregaaende Undervisning. Og i de f0rste Aar fik de udm~rket St0tte af Vennerne fra T estrup i Oktober og April, naar de ikke selv holdt Skole. N0rregaard holdt saaledes et Aar en R~kke Foredrag om de gr~ske Digtere lskylos, Sof6kles, Euripides og Aristofanes, en anden Gang om den italienske Digter Dante og om Englands Shakespeare. - Det s~rlig nye, der kom til, var Undervisningen i Naturfag og Matematik. Det var la Cour, der tog sig af denne Undervisning, som der f0r er fortalt om. Aaret efter at den udvidede Undervisning var begyndt, knyttedes Povl Bjerge (1853-1931) til Skolen som L~rer. Han var en Gaardmandss0n fra Vestjylland, der havde uddannet sig ved frie Studier. Han blev L~rer i Geografi og udf0rte her et grundigt og godt Arbejde. Mest kom han dog nok til at betyde som Leder af Skolens efterhaanden store Bogsamling, hvor han ikke alene var en udm~rket Hj~lp for Eleverne, mens de var paa Skolen; men han var ogsaa senere altid villig til at hj~lpe dem med at skaffe de B0ger, de ~aatte have Brug for, naar de henvendte sig til ham . . I Aaret 1881 blev den unge cando teol. Jakob Knudsen L~rer paa den udvidede H0jskole, og Aaret efter kom en anden teologisk Kandidat Holger Begtrup til Skolen. De skulde begge som Hovedfag have Undervisning i Modersmaalet. De, der kender de to M~nds senere Gerning, viI kunne sk0nne, at det var en betydelig Vinding for Skolen. Med de L~rerkr~fter, her er n~vnt, var H0jskolen i Askov velskikket til at blive det Br~ndpunkt for H0jskolerne, som Grundtvig havde talt om, at de ikke kunde undv~re. Og dette anerkendtes af de Heste almindelige H0jskoler, saa de nu anbefalede dem af deres Elever, der 0nskede en videre Uddannelse uden at tage nogen Eksamen, at tage denne U ddannelse paa den udvidede H0jskole. Det viser sig ogsaa i de f0lgende Aar, at der nu rundt om paa Skolerne tr~ffes Here og Here Forstandere og L~rere, der har uddannet sig ved frie Studier med Udgangspunkt i den udvidede Undervisning i Askov. Og det fik sikkert senere sin store Betydning i Retning af at bane Vej for et Samarbejde mellem Skolerne, at der nu rundt 'paa Skolerne sad L~rere og Forstandere, der kendte hinanden fra Askov.
Danmarks F olkehejskole 9

130
I 1883, i Hundredaaret for Grundtvigs F0dsel, afholdtes det f0rste nordiske H0jskolem0de i T estrup. Forstander N0rregaard indb0d svenske, norske og danske Arbejdere i Folkeh0jskolen til et Forhandlingsmode. Indbydelsen blev modtaget af 14 svenske, 12 norske og et halvt Hundrede danske H0jskoleolk. M0det varede i tre Dage 1.-3. September. ,Man forhandlede f0lgende Emner: Statens Forhold til Folkeh0jskolen indledet af N0rregaard; Forbindelsen mellem de nordiske H0jskoler" indledet af Forstander Theodor Holmberg, Tarna folkh0gskola i Sverige; disse Forhandlinger fandt Sted om L0rdagen. am S0ndagen deltog de leste af Gresterne i Gudstjenester i Bering Valgmenighedskirke, hvor J 0rgen T eilmann prredikede. am Eftermiddagen var der Folkem0de, som afholdtes i H0jskolens Gaard. Her talte Olaus Arvesen fra Norge, Rektor Magnusson fra Sverige og Ludvig Schmder fra Danmark. Da der var stort Bifald efter Rektor Magnussons Tale, vendte Holmberg sig til en dansk Landmand og spurgte, om han havde forstaaet, hvad Svenskeren havde sagt. Nej, ikke et eneste Ord, blev der svaret, men han rullede saa dejligt paa R! - am Aftenen var der Forhandling om Politikkens og Kristendommens Forhold til Folkeh0jskolen indledet af Forstander Viggo Ullmann fra T elemarkens Folkeh0gskule i Norge. Mandag Morgen var der Forhandling om Naturkundskabens og Geografiens Stilling paa H0jskolerne indledet af C. Baag0, T estrup. am Eftermiddagen drejede Forhandlingen sig om Landbrugsskolernes, Haandvrerkerskolernes og andre Fagskolers Stilling til H0jskolerne, indledet af Rektor 1. Holmstmm fra Hvilan. Og .:lm Aftenen dmftedes Fredrelandshistoriens Stilling paa H0jskolerne, indledet af Forstander C. Grove, Grundtvigs H0jskole. Der var livlig Deltagelse i Forhandlingerne baade fra svensk, norsk og dansk Side; og selv om man saa forskelligt paa mange Forhold, f0ltes det dog strerkt, at man stod i et frelles Arbejde. En af de svenske Deltagere skrev mange Aar sen ere : Srerlig forfriskende var Aftentim erne i Skolesalen, som var om dan net til en behagelig Mellemting af Salon, Avi~klub og Festsal. Mellem nordiske H0jskolemrend knyttedes i saadanne Aftentimer livsvarige Venskabsbaand, der i kommende Dage fik afg0rende Betydning ogsaa for Folkeh0jskolesagen. Fra Testrup f0rtes de norske og svenske Grester til Bes0g paa Vinding H0jskole, derfra til Fredericia, hvor der blev fortalt om Fredericia-

131 slaget 1849, og videre til Askov. Her m0dtes de med en Skare S0nderjyder. Senere bes0gtes Skamlingsbanken. Og der afsluttedes med G~sternes Deltagelse i de store Festligheder i K0benhavn i Anledning af Hundredaarsdagen for Grundtvigs F0dsel. - Dette f0rste nordiske H0jskolem0de blev senere fulgt af mange andre. Det er ofte blevet fremh~vet, at Folkeh0jskolen har bidraget til at styrke N ationalf0lelsen og rejse Modet i Befolkningen efter N ederlaget i 1864. Men det maa jo heller ikke glemmes, at den ogsaa har ydet et v~sentlig Bidrag til at 10fte Bondestanden, hvorfra den jo fik sine fleste Elever, til politisk og social Ligestilling med de hidtil f0rende Folkeklasser: Godsejere, Embedsm~nd og Intelligensen i Byerne. Dette stod kanske ikke i saa h0j Grad de f0rende Personligheder for 0je; men der kan n~ppe blive T vivl om, at dersom man vilde sp0rge de mange unge, der kom paa Skolerne, hvad de kom der for, hvis de selv var klar over deres Bev~ggrunde, saa vilde Svaret sikkert blive, at man 0nskede at blive udrustet, saa man kunde klare sig ved Siden af Embedsm~nd og Godsejere. Det var sikkert ikke den 0konomiske Ligestilling, man t~nkte paa. Den almindelige Indstilling var vistnok den, at fik man den politiske og sociale Ligestilling, saa skulde man nok selv klare den 0konomiske. Og da den Andel i Folkestyret, som Junigrundloven havde givet den j~vne Mand, i 1866 blev indskr~nket, saa f0ltes det af den vaagne Del af Landets j~vne Befolkning som en Kr~nkelse. Og det forel0bige politiske Maal maatte blive at generhverve den Ret, man havde mistet. Junigrundloven er Folkets moralske Ret. hed det i et politisk Program fra halvfjerdserne. Men Godsejere og Embedsm~nd, der med St0tte af den nationalliberale Intelligens i Hovedstaden havde beravet Befolkningen en Del af den Ret, J unigrundloven havde givet den, var naturligvis ikke til Sinds godvilligt .at slippe den Magt, de havde vundet. Og dermed var der lagt op til Kamp. De fleste af H0jskolens M~nd 0nskede heIst at undgaa en haard politisk Kamp, men kom den, maatte man ubetinget stille sig paa den j~vne Befolknings Side. Og da nu Kampen kom et Stykke ind i 1870'erne, saa blev ogsaa H0jskolerne hvirvlet ind i den. Den 12. April 1877 udstedtes den f0rste provisoriske Finanslov. N0rregaard indleder Forhandling med Askovfolkene. om de viI v~re med til at s~tte Elevbetalingen op, da han mener, at Skolerne ikke b0r
9"

132 s0ge Statstilskud hos en Regering, der optr~der paa den Maade. Der blev ikke Enighed om at s~tte Elevbetalingen op; men en lang R~kke Skoler undlod at s0ge Statstilskud. Man vilde ikke have Del i de ulovligt opkr~vede Skattebel0b. Men nu skiltes Sko}erne efter politisk Opfattelse. 34 Skoler undlod at s0ge, mens 26 s0gte. Blandt de mere bekendte af dent der s0gte, var: Vinding (Rosendal), Ryslinge (R. Hansen), Hindholm (Chr. Nielsen), Grundtvigs H0jskole (C. Grove) og Lyngby Landboskole 0. C. la Cour). Imidlertid blev der Forlig om Finansloven om Efteraaret; og saa s0gte aIle Statstilskud som f0r. Den politiske Kamp var dog fremdeles haard. Og 1. April 1885 kom den n~ste provisoriske Finanslov; og nu fortsattes der paa den Maade indtil Forliget i 1894. Saa snart den provisoriske Finanslov var forkyndt, skrev Ernst Trier til Schmder og foteslog en Sammenkomst med nogle Venner blandt H0jskolem~ndene og nogle af de Politikere, der delte Syn med dem. Men omtrent samtidig havde Schr0der faaet Brev fra Klaus Berntsen, der den Gang var Forstander paa S~rslev H0jskole. Han foreslog et M0de, hvortil aIle H0jskolers Folk blev indbudt. Dette Forslag tog Schmder op. Og den 8. Maj holdtes et M0de i Odense, hvortil der var mpdt Forstandere og L~rere fra 35 H0jskoler. Til M0det var ogsaa kommet C. Berg, Folketingets Formand, og Frede Bojsen, Formand for Finansudvalget. Man dmftede f0rst, om Skolerne nu som i 1877 skulde undlade at s0ge Statstilskud. Schmder mente ikke, at Skolerne kunde undv~re Statstilskudet, og derfor burde s0ge det. J ens Bek, Mellerup, var bange for, at H0jskolerne ikke kunde bevare deres Frihed, hvis de tog imod U nderst0ttelsen. J ens Lund mente, at man kunde give Afkald paa det direkte Tilskud og dog modtage Elever med Statstilskud. Morten Pontoppidan vilde, at man skulde s~tte haardt imod haardt og undlade at s0ge. De to Politikere ra'adede begge til at s0ge som s~dvanlig. Berg h~vdede, at ~en politiske onde Tid skulde bek~mpes med politiske Midler. Bojsen sagde: H0jskolernes T ropper er for kostbare til at ofres paa en Demonstrationl Der var overvejende Stemning for, at man skulde s0ge Underst0ttelsen som s~dvanlig. Dern~st dmftedes Regeringens Forbud imod at anskaffe, uddele og ind0ve Brugen af Rifler. Flere H0jskolefolk havde v~ret med ved Dannelsen af Riffeloreninger. Forbudet vilde gribe ind i Skytteforeningernes Arbejde. Skytteforeningernes Arbejde havde til Formaal at danne en

133
Folkev~bning og tilsigtede ikke at st0tte en Opmrsbev~gelse. Bojsen og Alfred Povlsen vilde forts~tte deres Arbejde i Skytteforeningerne, indtil de blev standsede. Ogsaa i denne Forhandling sejrede Maadeholdet. Der var dog adskillig Uenighed og Usikkerhed. M0det havde v~ret fortroligt og blev ikke offentligt omtalt. Der blev ingen Dem.onstrationer. N ~sten aIle Skolerne s0gte Statstilskud, men en Del blev af Ministeren stmget af Fortegnelsen over godkendte Skoler. Og saa kunde de hverken faa Underst0ttelse eller modtage underst0ttede Elever. Som Grund angaves, at de drev politisk Agitation. Den Sk~bne at blive udelukket fra Underst0ttelse i nogle .Aar overgik en R~kke bekendte Skoler: Ryslinge, Vejstrup, Ollerup, Nr. 0rslev, Viby, Vestbirk, Mellerup, Stenum; og Askov fik sit Tilskud skaaret ned med henimod 2000 Kr. Dertil kom Hj0rlunde og Galtrup H0jskoler, hvis Forstandere maatte en T ur i F~ngsel. Mange Steder dannedes der af gamle Elever og Venner af Skolerne St0tteforeninger, som s0gte at b0de paa Statstilskuddets Tab ved at underst0tte Elever, der agtede at bes0ge de udelukkede Skoler. Skolerne led vel 0konomisk Tab; men de bevarede F olkets Tillid og derved ElevtaIlet*). Noget egentligt Samarbejde mellem. Skolerne, som ellers kunde synes at v~re paakr~vet kom ikke i Gang. Skolerne blev voldsomt angrebet i H0jres Presse og af H0jre i Rigdagen. Men Statens Tilsynsf0rende med Skolerne Dr. M. Stenstrup, der selv var H0jremand, h~vdede med overbevisende Kraft i en Piece, at det var urigtigt, naar H0jre skyldte SkoIerne for at drive politisk Agitation. I L0bet af 3-4 Aar stilnede Striden af; og Skolerne fik atter normalt Tilskud. Og i 1892 blev der vedtaget en Lov om Statstilskud til H0jskoler og Landbrugsskoler med bestemte RegIer for, paa hvilket Grundlag Tilskudet gaves; og dermed var al Ministervilkaarlighed udelukket. Endelig i 1891 kom Samarbejdet mellem Skolerne ind i et fast Leje, idet der stiftedes en Forening for H0jskoler og Landbrugsskoler; men derom fort~lles anden Steds. Det skete ved et Forhandlingsm0de i Dalum i Begyndelsen af Septbr. I 1894 var der gaaet halvtreds Aar sid en R0dding H0jskoles Oprettelse. Denne Begivenhed fejredes ved en stor J ubil~umsfest i Askov i
*) Oplysningerne om Folkeh0jskolernes Forhold under de provisoriske Finanslove taget ira Roar Skovmands Bog Folkeh0jskolen i Danmark 1841-1892.
er

134 Dagene 5.-9. Septbr. Til M0det var ankommet en R~kke svenske, finske og norske H0jskolefolk. Der blev som paa T estrup i 1883 f0rt Forhandlinger om foreliggende Sp0rgsmaal. F estens T oppunkt var et Folkem0de i Skibe1unds Krat paa Grundtvigs F0dse1sdag den 8. Septbr. Her var samJet flere Tusinde Mennesker, ogsaa mange fra S0nderjylland. Her talte Historikeren A. D. J0rgensen, Forstanderen for Lyngby Landboskole J. c. la Cour og Forstander J ens N0rregaard, T estrup H0jskole. Da N0rregaard i sin Tale giver en Slags Oversigt over de Erfaringer, der er indsamlet i det halve Hundrede Aar, der er gaaet, medde1es her til Afslutning paa Omtalen af Folk~h0jskolen i Aarene 1864-94 et Uddrag af Talen: Yi er jo samlede her til F0dse1sdagsfest for Folkeh0jskolens, den nordiske Folkeh0jskoles 50-aarige Liv. Det, som da ligger n~rmest for os alle, er at se tilbage paa, hvad der i dette halve Hundrede Aar er oplevet og vundet for denne Sag. Alle, selv de mest blinde, kan se, at i rent udvortes Forstand er der oplevet dette, at den lille sp~de Plante, som under Frydesang og med frimodigt Haab blev sat i R0dding 1844, er blevet et stort T r~, hvis Grene str~kker sig ud over hele Norden, ja har sendt en ung kraftig Gren ud over Finland og en ud over N ordboerne i de nordamerikanske Fristater. Naar der i 1844 regnedes med Enere af Skoler, regnes der nu med Tiere, naar der regnedes med Tiere af Elever, saa maa der nu regnes med T usinder; naar Samfundets St0tte for denne Art Oplysning den Gang indskr~nkede sig til enkelte frivillige Gaver af private, saa har nu det danske borgerlige Samfund anerkendt og kn~sat Gerningen ved en lovm~ssig og rige1ig Underst0tte1se, uden at dog det hele Arbejdes frie Pr~g er kr~nket eller plettet. Men hvad der er endnu vigtigere, og som ikke bliver set af alle, sk0nt det n0je h~nger sammen med denne Folkeh0jskolens store og lykke1ige Y ~kst udad, det er de gl~delige Erfaringer, som paa det aande1ige Livs Omraade er gjort af alle, der har arbej~et i Folkeh0jskolens Tjeneste og ikke fors~tlig har udelukket sig fra at opleve det. I den danske og nordiske Folkeh0jskole er det f0rste Gang oplevet, saa vi nu ved, det kan lade sig g0re, at v~kke det aandelige Liv af Dvale ved Tale og F~llessang og samtidig l~re U ngdommen saa meget paa forskellige Omraader gennem v~sent1ig mundtlig Undervisning, at

135 Grundlaget for en almen mienneskelig Oplysning derved kan l~gges. Naar de, der taler og vejleder ved, hvad de taler om og br~nder i deres Aand for at v~kke og oplyse andre dereter, og naar endelig denne uforklarlige Aandens Gave er der, som ingen' kan tage af sig selv da ved vi nu, at Ungdommen ved levende Tale paa Modersmaalet kan s~ttes i aandelig Bev~gelse og samtidig oplyses saadan om det, der ligger dem allern~rmest, og derfra videre ud, at deres hele Liv kan komme til at b~re Pr~g deraf. Det er Hovedsagen i Folkeh0jskolens Oplysning, at hvad der af Sprogets, Historiens, Naturens og Poesiens Omraade, tit gennem m0jsommelige videnskabelige Studier, hentes til Brug for Ungdom;men, det var ikke Stridssp0rgsmaal eller Fagsager, ikke l~rde og kuri0se Materier til kritisk Pindehuggeri, men i bedste Forstand Menneskehedens og fremfor alt Folkeslagenes fcelles Ejendom, Udbyttet af deres Erfaring og Iagttagelser til f~lles Gavn, Livskilderne for alles Samliv og fadles GI~de. Derfor har den kunnet samle alle. Hvad Grundtvig med genialt Seerblik saa som en Mulighed, det ved vi nu som en gl~delig Virkelighed. - Og medens den almindelige Kulturstmm gaar i ReHling af Uvillie overfor det legemlige Arbejde, og hvor den faar Magt, ogsaa udrydder og har udryddet den nedarvede Arbejdslyst med dens nedarvede T arvelighed, saa er derimod det en ubestridelig Kendsgerning, at hvor Folkeh0jskolens ejendommelige Oplysning slog Rod og groede, der ikke blot n~odvirkedes hin Stmm, men der genoprejstes Arbejdslysten og lresf0lelsen overfor det legemlige Arbejde - intet Arbejde, som skal g0res, er for ringe for det Menneske, som kan' g0re det. Endelig viI jeg for alle deres Vedkommende, der har arbejdet i Folkeh0jskolen gennem den st0rste Del af dette halvhundrede Aar, udtale som vor Erfaring, at ligesom de Elever var de tilg~ngeligste for god Oplysning, der forud var kristelig vakte, saaledes har vor Skolegerning kun i samme Grad slaaet an hos Ungdommen, som det er lykkedes at slaa til Lyd for det kristelige Evangelium som Naade for Syndere. Vi pr~diker ikke ligerem, men vi slaar til Lyd for den kristelige Pr~diken. - Naar jeg ser ud i Frem;tiden for denne Gernings Trivsel, da ser jeg adskilligt, der skal rettes og udfyldes, og is~r ser jeg Sow store Folkeh"jskole som Kronen paa det hele, men alt dette l~gger jeg tmstig i hans Haand, som jeg visselig tror har rejst denne Gerning og ogsaa viI bevare den. Ham v~re lre og Pris nu og evindelig!

STR0MNINGER
At UFFE

UDEFRA

GROSEN

en danske folkeh0jskole er en scerprceget skoleform. Medens andre skoleformer er udviklet under paavirkning af udenlandsk pcedagogik og skoleliv, er den helt ud vokset frem paa folkelig dansk grund. Danmark's st0rste S0n har fostret h0jskoletanken, og hans lcerlinge har ud af folkets n0dvendighed rejst og udviklet folkeh0jskolen. Men sk0nt h0jskolen har sin dybe rodforbindelse i et kristent dansk folkeliv, har den ofte i sin hundredaarige historie modtaget paavirkning ude fra den store verdens kultur- og aandsstmmninger, ligesom den selvsagt fik ncering og paavirkning af hjemlige kristelige og folkelige bevcegelser, selv om disse havde deres oprindelse uden for h0jskolen; stundom aabnede den favnen for de store bevcegelser, til anden tid stilIede den sig kampberedt op mod stmmninger, som bmd ind over vort lave land, - alt eter som h0jskolen fandt disse stmmninger til gavn eller fordcerv for det danske folkeliv, den var forpligtet til at tjene. Den vilde da baade vcere en bro og et dige i forholdet til fremmede bevcegelser, og i det f01gende skal i stcerkt sammentrcengt form s0ges paavist, hvorled~s h0jskolen har 10st denne opgave. U d af en dansk n0dvendighed blev denne ejendommelige skole rejst. Det f0rste slcegtleds h0jskolemcend saa klart denne n0dvendighed og forstod opgaven, som de fastholdt med varme og kraft. Og lykken fulgte dem. Naar det danske folk efter 1864: forvandlede nederlaget til udgangspunkt for en enestaaende kraftudfoldelse, turde det skyldes, at den folkelige aand blev nemmet i vide kredse og i en sjcelden grad blev til daad i et virksomt menneskeliv. Hvor den folkelige aand for alvor slaar igennem, lutrer og styrker den; den 'forebygger de store vildfarelser, oprejser efter nederlaget, lader sundheden stmmme lcegende til de dybe saar.

137 Men h0jskolen maatte i det lange 10b ogsaa finde en stilling til det fremmede kultur- og aandsliv, som med eller uden dens gode vilje 0vede dets paavirkning paa folkelivet herhjemme. Flere af det andet sl~gtleds h0jskolem~nd saa det klart. Den st0rste bedrift, som menneskeaandens videnskabelige arbejde 0vede i det 19. aarhundrede, var vel den naturanskuelse, som fandt sit udtryk i' udviklingsl~ren. Paa grundlag af Charles Darwins grundige studier og dristige hypoteser udarbejdede Herbert Spencer sit omfattende tankesystem om livets udvikling. En r~kke begejstrede disciple f0rte udviklingsl~ren ind paa alle livets omraader. Begejstringen tog ofte magt over unders0gelsen. Man stormede huse og kirker, og i stedet for den mosaisk-kristelige livsanskuelse bekendte man sig til den naturalistiske, som den haardkogte udviklingsl~re var udtryk for. Det nye livssyn kom herhjemme st~rkest .til udtryk i digtningen og i litteraturkritikken, dels fordi man fra romantikkens tid tilskrev litteraturen (sk0nlitteraturen) en uforholdsm~ssig stor betydning i det hele aandsliv, dels fordi litteraturkritikeren Georg Brandes blev hovedmanden for det nye, som han med lidenskabelig og agitatorisk kraft f0rte frem, dels i sit og broderens tidsskrift: Det 19. Aarhundrede, dels i sine ber0mte forel~sninger over Hovedstmmninger i det 19. Aarhundredes Litteratur fra 1871. En h~r af unge: digtere, videnskabsm~nd, politikere, journalister sluttede op om oen nye fane, som Georg Brandes havde 10ftet. H vad stod der saa paa den fane? Med stor energi h~vdes det, at digtningen, som i romantikkens tid is~r s0gte sine emner i fortiden, nu skal s0ge til nutiden og virkeligheden og frem for alt paa en saadan maade, at den s~tter problemer under debat, hvad enten disse problemer er af religi0s, moralsk, social eller politisk natur. Digtningen havde ogsaa tidligere haft virkelighedens dybe pr~g, is~r hos Grundtvig, Blicher, Paludan-Muller, H. C. Andersen. Det nye ved det moderne gennembruds m~nd var i denne forbindelse, at de skabte strid om samfundssp0rgsmaal, stillede moralske og religi0se problemer under diskussion med det tydelige formaal at kuldkaste eller i alt fald sv~kke overleveringen. Drachmanns Engelske Socialister er typisk. Mange andre fulgte. Den st0rste sejr vandt realismen, da de store nordm~nd, Ibsen og Bj0rnson, i 70erne slog ind paa problemdigtningen. Dern~st maa det fremh~ves som karakteristisk for realismen, at den

138
slog vinduerne op til den store verden. Mens h0jskolens f0rste slc:egtled ofrede aIle krc:efter paa at vc:ekke og vc:erne dansk folkeliv, havde man i .andre kredse, isc:ernational-liberale kredse, indhyllet sig i selvgodhed og selvovervurdering. Men fc:elles var en mc:erkelig ligegyldighed for og mangel paa kendskab til de stmmninger, der prc:egede aandslivet uden for Danmark. Europa var en fremmed verden. Men 1864 og 1870 blev nederlagets, skuffelsens og dommens aar. Det var paa h0je tid med en ny orientering politisk og kuIturelt. Det moderne gennembruds mc:end . vilde pege paa de positive krc:efter derude i haab om derved at rejse tilsvarende krc:efter herhjemme: Endvidere maa det fremhc:eves som noget blivende og vc:erdifuldt, at realismen f0rte en dybere og sandere karaktertegning ind i digtningen, og hos retningens ypperste kom en sprogfornyelse frem, som fik varig betydning. Sk0nt realismen kom mest h0jmstet til orde i litteraturen, fik den sandsynligvis sine dybeste og videst rc:ekkende f0lger paa andre omraader. Saaledes i politikken og journalistikken. Paa begge omraader blev Viggo H0rup hovedmanden. Med konsekvens og megen skarphed bekc:empede han natioalliberalismen paa aIle omraader; han pl0jede en iure, som ganske vist aldrig blev bred, men dyb og uudslettelig i den danske ager. Hans efterf0lgere fik. en betydning, som syntes langt at overstige deres talmc:essige styrke, et forhold, som nogle fandt forklaret i en n0je forbindelse af idealisme og virkelighedssans. Paa videnskabens omraade er der i denne forbindelse mest grund til at iremhc:eve historieforskningen. Fremtrc:edende historikere som Kr. Erslev, J. A. Fredericia og national0konomen Marcus Rubin, der aIle f0Ite sig hjemme i den aandsretning, som havde Brandes til f0rer, sejlede vel ikke sandheden nc:ermere end deres forgc:engere og c:eldre samtidige (Caspar Paludan-Miiller og A. D. J0rgensen), men deres kritiske sans og oppositionslyst parret med dyb virkelighedssans og lysende intelligens f0rte dem ind i et dybtgaaende studium, som navnlig for Erslevs vedkommende gay sig til kende i et frodigt og banebrydende forfatterskab, som rager op i dansk historieskrivning og historieforskning. Han kom som ingen anden til at prc:ege et eller to slc:egtleds historikere, ikke alene i metode, men ogsaa i aandsindhold. Moderne dansk historieskrivning bc:erer prc:eg af en overmaade stor lc:eggen vc:egt paa 0konomiske forhold, og den er i vid udstrc:ekning uden sans for den kirkelige overlevering.

139 Det maa ogsaa nrevnes, at den liberale teologi og bibelkritikken gay mange gammeldags troende indtryk af, at kristendommen ikke alene blev angrebet udefra af dens fjender, men ogsaa forraadt af dem, der skulde vrere vagt for den.

Efter Maleri

Georg Brandes af P. S. Kreyer. Frederiksborgmuseet

Var naturalismens fornemste og bemmteste talsmand herhjemme Georg Brandes, saa blev dens st0rste erobring Bj0rnsjjerne Bj0rnson. Han havde i sin tid vendt sig fra den trange norske pietisme til Grundtvig, hvis frie syn paa forholdet mellem menneskelighed og kristendom havde grebet ham. I sin grebethed over Grundtvigs syner spaaede han dem en tusindaarig levetid. Men snart saa han i evolutionismen syner, som tiltalte hans fantasi endnu mere, og i voldsomme udfald mod gamle venner og i h0jstemt beundring for det nye gik han med klingende spil over til evolu-

140 tionisternes h~r. Bj0rnsons st~rke stilling blandt nordisk ungdom maatte give hans over gang til det moderne gennembruds m~nd pr~g af en uomg~ngelig udfordring til den grundtvigske h0jskole. Man kunde afvise Brandes som en fremmed, en uvedkommende. Men man havde saa l~nge i glad stolthed holdt Bj0rnson ved sin barm, at man nu, da han gik over til fjenden, maatte tage kampen op i studerekammer og skolestue. To livssyn maatte brydes. Naar denne brydning blev saa alvorlig, skyldtes det, at nogen af h0jskolens m~nd oplevede den kamp paa meget personlig maade; thi denne kamp stod ogsaa i deres eget bryst. Det gjaldt is~r for Thomas BredsdorH og Jakob Knudsen, men ogsaa Holger Begtrup, Valdemar Brucker, Gr0nvald Nielsen, Jacob Appel o. f1. levede med i kampen og blev pr~get deraf. Hvor st~rkt m0det med Georg Brandes kunde virke paa unge sj~le, ogsaa fra grundtvigske krecfse, viI maaske Thomas BredsdorHs egne ord give det klareste udtryk for. Det er en aften paa universitetet, da Brandes skal begynde en ny forel~sningsr~kke over fransk litteratur. Blandt de unge mennesker, der er stuve de sammen, findes ogsaa en del theologiske studenter fra grundtvigske hjem. De er st~rkt optagne af det forestaaende De var unge, og det er desuden kendt nok, at for ikke saa faa unge, kanske for gamle med, blev dr. Brandes's optr~den skyld i, at hjemmet tabtes af syne Et 0jeblik efter at aile er komne paa plads, tr~der doktoren ind: En lille sort mand med nerV0se tr~kninger i det blege ansigt Det f0rste indtryk af denne taler, is~r naar det er modtaget i den pure ungdom, udviskes sent, is~r hos dem, der gennem ham f0rste gang ret kom i bemring med Europa, f0rste gang fik et pust fra verdens-aandslivet ind gennem det lille danske hjems vinduer. Det var saa fuldst~ndig nyt, dette. Hvad man fik at se, havde man aldrig dmmt om f0r. Det var, som havde man hidtillevet i et hus, hvor kun enkelte stuer havde staaet til afbenyttelse. Heller ikke havde man vidst, at der fandtes Here af betydenhed. Nu sloges med et v~ldige 10jd0re op, man saa ind i herligt oplyste sale, den ene bag ved den anden i uendeligt perspektiv Man f0lte sig pludselig saa underlig stymperagtig ubegavet, saa altfor klodset til at betr~de disse haller, hvor den funklende intelligens, den lysende genialitet alene gay adkomst Man maatte jo vist ud af de altfor sn~vre forhold, hvori man hidtil havde levet. Den navnkundige doktor der paa katederet sagde det jo og sagde det saaledes, at det ikke paa nogen maade kunde overh0res, at det an-

141 gik en personlig. Hans ord var ikke til at blive fri for Det var, som alle v<rdier blev forandrede Det bI0des i ens indre, alt det, man nu havde h0rt, og det man ellers havde sit liv i Saa overmaade meget var taget paa blot autoritet. Man gik og sl<bte paa no get gammelt skrammel, der ikke var til nogen verdens nytte. Der maatte nok ryddes op i pulterkammeret...... Det blev no get af en sk<rsild, hvori me get opbr<ndtes af det, der ikke var bedre v<rd, og tit mere end det. Men de, der slap nogenlunde uskadte fra det, viI aId rig undlade at t<nke tilbage paa hin tid med taknemmelighed. De citerede udtog maa ikke opfattes blot som udtryk for den pure ungdoms modtagelighed overfor det nye, det dristige, det radikale. Det var mere. Kort f0r Bredsdorff d0de, fik han lejlighed til at h0re den meget gamle Georg Brandes tale. Da Bredsdorffs unge ledsager umiddelbart efte hin aftens Brandes-forel<sning vilde gaa til et grundtvigsk diskussionsm0de, sagde Bredsdorff: Nej, min Yen, nu gaar du medmig og lader denne aftens indtryk f<stne sig i dit sind! Saa mange aar efter, og med manddomstidens rige gerning imellem, m<rkede den erfarne h0jskolemand endnu suset af hin fjerne tids kampe. Hvad var det da hos denne fremmede, som greb sindet og tvang til personlig unders0gelse? Det var naturligvis ikke den aabenlyse forn<gtelse af den mosaisk-kristelige livsanskuelse, og det var endnu mindre et moralsk letleveri, som nogle af Brandes's modstandere fejlagtigt paaduttede ham. Nej, det var noget helt andet. Det var mest fornemmelsen af, at et stort vindue blev slaaet op fra indest<ngthedens hjemlige verden. De gamle, som i sin tid havde m0dt det grundtvigske som noget stort, og som gennem dette havde fundet livets sandhed, de f0lte ikke indest<ngtheden; de var rige og taknemmelige. De var ogsaa st<rke. Men de blev ikke sj<ldent sn<vre og med aarene ikke n<r saa frisindede, som da de i deres ungdomstids storme selv haardt havde brug for frihed. De unge kunde nu f0le baade sn<verhede~ og ufriheden. For nogle af de unge blev Brandes manden, som viste, at der er en verden uden for Verona. Endda en stor og betagende verden. Lad v<re, at det ogsaa var en farlig og i mange maader haard og trist verden. H vis det var virkeligheden, eller en vigtig del deraf, saa s0mmede det sig ikke for sandhedsk<rlige mennesker at lade, som den ikke var: Livets realisme havde endnu ej ret kunnet g0re sig g<ldende, og nu bankede den realisme, der senere viste sig som restetisk i sit v<sen, paa d0ren (Men)

142 selv om realismen gennem mange af sine ordf0rere kom som den aabenbare fjende, med hvem der i evighed ikke kunde sluttes forlig, saa kom den ogsaa som et udslag af historiens n0dvendighed, som den berettide modbev~gelse. Den maatte faa den opvoksende sl~gts 0ren; thi den var denne sl~gts samtidige. Og lad tidsperioderne fra fordums dage v~re nok saa betydningsfulde: ingen har dog saaledes krav paa vor fulde opm~rksomhed som den, hvoraf vi selv er b0rn, den, hvori vi selv er med at skabe historie. Vi var usselrygge, om vi ikke bestilte andet end at jamre over vor egen tid, den i hvilken vi skal have vor udvikling. (Bredsdorff) . Opvokset i sen-romantikkens tid kunde flere af andet sl~gtleds h0jskolem~nd f0le indelukketheden, det afsluttede, f~rdige standpunkt, som ikke taalte kritik. De SOlai realismen den modbev~gelse, som understregede oversete sider i tilv~relsen, og som kr~vede frihed for aanderne til at pmve kr~fterne. Den af h0jskolem~ndene, som stille de sig mest sympatisk overfor evolutionstanken, var Valdemar Brucker. Han var vistnok den, som tankem~ssigt tumlede mest indgaaende med sp0rgsmaalene, som evolutionsl~ren rej'Ste. I hans bog Et Livssyn m0der man ikke alene udtalt sympati for udviklingsteorierne; men det ses ogsaa, at Brucker her har faaet hj~lp til at frig0re sig for den ydre og haandfaste autoritet, han bestandig k~mpede imod. U dviklingsl~ren tjente eter hans sk0n til at fjerne mange udenv~rker, som skjulte den n~rv~rende og personlige guddommelige aand og kraft. I sit tidsskrift Den danske H0jskole skrev Holger Begtrup indgaaende om Georg Brandes, og han gay en udf0rlig kritik af den naturalistiske livsanskuelse. Han gay udviklingsl~ren, hvad den tilkom, og han ydede gerne Brandes' fremragende skildringer af litteraturens m~nd fuld anerkendelse. Her var et omraade, hvor h0jskolens m~nd havde al grund til at gaa i l~re, og flere gjorde det. Men en dybere paavirkning fandt Begtrup ikke mulig, etersom to helt forskellige livsanskuelser bmdes for til syvende og sidst ganske at udelukke hinanden. Han fandt et opg0r med Georg Brandes og det moderne gennembrud n0'dvendigt; det maatte klares, hvorledes grundtvigianismen former sig i en moderne bevidsthed. Det v~gtigste bidrag til denne klaring gay nok Jakob Knudsen, is~r med sit store v~rk Gj~ring og Afklaring. Den f0rste af b0gerne er

143 en af de reneste og dybeste kilder til forstaaelse af det grundtvigske liv. eJer. Her er dette liv skildret helt personligt indefra, saa intimt, som kun den kan g0re det, der er vokset op i det. Jakob Knudsen ved, hvor uendelig rigt det grundtvigske liv kan vcere, men ogsaa, hvor sncevert og d0mmende det kan tone frem. Han viser begge dele i m0det mellem Grundtvig-synet og Brandes-horisonten, i m0det mellem Karl Wintrup og Rebekka Woltersien. Hun er naturalismens reprcesentant i daarende skikkelse, hun er frigjortheden, verdensdannelsen; hun er bruddet med indestcengtheden, hengemt moral og sygelig religi0sitet. Hun er det rie, sk0nne menneske, som helt ud hviler i sig selv. Men det g0r Karl Wintrup ikke. Han er lcenket til Guds fodskammel. Han ved til sin inderste nerve, at Gud er. Og uden Gud er Karl intet. Frihed og selvstcendighed i Rebekka Woltersiens forstand er ulykke og fordcerv for et menneske, er opmr mod Gud, er synd. Med stor kunst og gribende menneskelighed viser Jakob Knudsen, hvordan de to livssyn st0der sammen, viist i den natlige scene, hvor ordet synd som en fald0kse overhugger baandet mellem de to, fordi hun hader og vcemmes ved det ord, mens det for ham er den bitre virkelighed. Som et samlet resultat af foranstaaende kan f0lgende fastslaas: en rcekke fremstaaende mcend af andet slcegtleds h0jskolemcend tog det mod erne gennembruds hovedtanker op til personlig pmvelse. De havde evne og mod til opg0ret. De tilf0rte h0jskolen en fomget virkelighedssans, en videre horisont og et friere syn; men de afviste den naturalistiske livsanskuelse, som var direkte fjendtlig mod den kristne og folkelige aand, der alene kan bcere et sandt menneske- og folkeliv.
VI

Ligesom leret paa pottemagerens hjul ikke kan formes, uden hjulet er i bevcegelse, saaledes kan opdragelse heller ikke paatvinges et stillestaaende menneskesind. (Carlyle). Men et handledygtigt, remadstrcebende menneske og folk faar f0r eller senere 0re for den oplysning. som kaster forklaring over forti dens kampe og lys over fremtidens veje. Den stavnsbundne, forkuede danske bonde spurgte ikke om nogen h0jere folkeoplysning; men det 19. aarhundredes bonde, som socialt. politisk og aandeligt var kommen i drift for at vinde nyt land, han havde brug for en skole, som kunde give denne livsoplysning. Og som

14:4
med bemderne saaledes med arbejderne til sin tid. En folkegruppe med selvf0lelse og fremdrift viI sp0rge efter skolen. Men hvilken bev~gkraft satte arbejderne i drift mod nyt land? Det gjorde socialismen. Samtidig med det litter~re gennembrud (Brandes) kom den socialistiske bev~gelse for alvor til Danmark. Endnu mens kommunardkampene udk~mpedes i Paris marts-maj 1871 t~ndtes baalet i K0benhavn af den 30-aarige stemningsrige, romantiske og uforf~rdede Louis Pio. Opflammet af Lasalle, som havde gennemagiteret T yskland, og overv~ldet af den k0benhavnske fattigbefolknings dybe n0d kastede Pio sig frygtl0s ud i kampen for de n0dlidende. I ugebladet Socialisten f~rkyndte han alle menneskers ligeberettigelse til denne verdens saavel aandelige som legemlige goder. Vi fordrer ingen deling, vi fordrer ikke fuldst~ndig ligestillelse af alle mennesker; men vi . fordrer lige adgang til erhverv for alle. Han opstillede et helt program, men angav ikke veje til at gennemf0re det i praktisk virkelighed. Pio fandt ivrige hj~lpere i SIll f~tter H. Brix og i den tidligere l~rer Poul Geleff. De fandt hurtigt tilslutning blandt de k0benhavnske arbejdere. I august dannedes en dansk afdeling af den marxistiske Internationale. Poul Geleff agiterede ved m0der i provinsbyerne og fik mange steder megen tilslutning. Bev~gelsen fik sin slagsang i U. P. Overbyes: Snart dages det, bmdre, det lysner i 0st med omkv~det: Til arbejdet, liv eller d0dl I begyndelsen af 1872 naaede bev~gelsen sit forel0bige h0jdepunkt. Socialisten blev dagblad. Arbejdersp0rgsmaal blev dmftet paa industrim0det 1872, ja en dog ved landbom0der. Men nu meldte sig ogsaa modstanden. (F~l1edm0det 5. maj 1872, politiforbudet, arrestation af Pio, Brix og Gelef). Der kom alvorlige tilbageslag for bev~gelsen. Men fremgangen kom atter. M~nd, der stod arbejderne n~rmere, blev disses f0rere. (C. H0rdum, P. Knudsen, P. Holm og E. Wiinblad). Under deres ledelse og til tider i godt samarbejde med Venstre voksede bev~gelsen st0t. Samtidig skete den m~gtige indsats for arbejdernes faglige organisation. Politisk og fagligt styrede bev~gelsen mod maalet: den socialistiske stat. Bev~gelsen f0lte i stigende grad luft under vingerne. Den var for' alvor kommen i drift. Tiden var kommen, da behovet for oplysning og viden meldte sig med styrke. Paa dette sted er der grund til at sp0rge, om folkeh0jskolen kunde tilfredsstille dette behov? Der var 0jensynlige vanskeligheder for et m0de mellem arbejderbev~gelsen og h0jskolen. Baade fagligt og politisk var

145
det socialistiske I0re st~rkt paavirket af tysk socialistisk t~nkning. Den materialistiske historieopfattelse, den evolutionistiske livsanskuelse, ofte med st~rk udtalt antikirkelig tendens spilIede en stor rolIe i denne t~nkning og spore des ogsaa tydeligt blandt den danske socialismes ledende kulturpersonligheder. Meget anderledes vilde det have sd ud, om paavirkningen fra den engelske arbejderverden havde gjort sig lige saa st~rkt g~ldende. Her beted Henry George ofte mere end Karl Marx. Arbejdernes fer ere fandt ogsaa alvorlige mangler ved hejskolen. F. F. Fa/kenstjerne Der led for megen bragesnak i dens sale. Hejskolem~ndenes brede historiske fr.emstillinger syntes arbejderne en ded gl~de. De spurgte om viden, om samfundsforhold og naturkr~fter. Det skulde v~re en aktuel oplysning. Og oplysningen skulde tjene det vigtige led i udviklingen, som den fremstormende arbejderbev~gelse var udtryk for. Der var saaledes vanskeligheder paa forhaand, naar det gjaldt et mede mellem arbejderbefolkningen og hejskolen. Men blandt folkehejskolens m~nd fa~dtes der lykkeligvis nogle, som var besj~let af en levende trang til at komme i forbindelse med den stadig stigende arbejderbefolkning. Det gjaldt frem for andre F. F. Falkenstjerne, Morten Pontoppidan og Johan Borup, som efter tur, men med ulige held, tog opgaven op. I 1880 begyndte F. F. Falkenstjerne Kebenhavns Hejskole i nogle lejede stuer paa Gammel Kongevej (senere i egen bygning paa Christian Winthersvej). Han talte sin skoles sag i Kebenhavns hejskoleforening, i studenterforeningen og i socialisternes forsamlingssal i Remersgade 22, hvor han og Morten Pontoppidan for en stor forsamling udlagde de grundtvigske hejskoletanker. Men skr~dder P. Holm syntes ikke om de tanker. En mededeltager fandt, at en draabe af videnskabens hay var mere v~rd end en halv bajer af Falkenstjernes livsens vand. Ligegyldighed og modstand kuDanmarks F olkehejskole 10

146 ede ikke hans mod. Men arbejderne m0dte kun i meget ringe tal, og efter en halv snes aars tapper kamp maatte Falkenstjerne give op. Men just paa den tid meldte Morten Pontoppidan sig. Han aabnede i 1891 en h0jskole i Linnesgade. Jeppe Aakjrer, der skulde vrere ung lrerer paa skolen, skrev: Planen bliver no get askovvitisk, vi viI bare vove at lregge et par streger nrermere op mod vinden vi viI tage med kyshaand mod aIle nationer og alle religioner; thi vor skole skal drives konfessionsI0s. Pontoppidans k0benhavnske h0jskole fik imidlertid en endnu mere krank skrebne end Falkenstjernes. Samme aar som Pontoppidan begyndte Johan Borup en videregaaende undervisning for ikkestuderende herrer og damer. Bag denne forsigtige indbydelse skjulte sig en brrendende trang til at holde h0jskole, ikke mindst for arbejderungdommen. Johan Borup m0dte mange vanskeligheder, men overvandt de fleste, og ved ham og hans hjrelpere kom et l~vende m0de i stand mellem h0jskolen og betydelige dele af arbejderungdommen. Efterhaanden som socialismen mere fik karakter af en bred kulturbevregelse, hvor oplysningsvirksomheden jrevnstilledes med den politiske og faglige kamp, s0gte et stadig stigende tal af unge socialdemokrater til h0jskolen. Nogle kom' gennem skolernes haandvrerkerafdelinger i forbindelse meq h0jskolen. Mange kom til Askov. Nogle af socialdemokratiets ministre, mange af dets redakt0rer og mrend af oplysningsarbejdet har vreret paa denne skole. Men forbindelsen mellem h0jskolen og den socialistisk prregede del af folket var alligevel ringe. Arbejderf0rere fandt, at det var forn0dent at rejse srerlige arbejderh0jskoler. Paa socialdemok~atiets kongres i 1901 i K0benhavn udtryktes 0nsket herom. I de f0lgende aar blev dette krav ofte fremsat. En srerlig undervisning for unge arbejdere gennem kursus og m0der blev fors0gt. Det store fremst0d skete imidlertid med dannelsen af Arbejdernes Oplysningsforbund 1924. C. V. Bramsnres blev formand, Harald Jensen, sekretrer, senere Chr. Christiansen og Oluf Bertolt. Arbejdernes Oplysningsforbund har i de 20 aar, det har bestaaet, ivrerksat et storstilet oplysningsarbejde gennem m0der og kursus, oprettelse af studiekredse og udgivelse af grundb0ger. Arbejdernes Oplysningsforbund har vist stort initiativ og har paa flere omraader virket tilskyndende og paavirkende ind paa andre oplysningsformer, ogsaa paa h0jskolen. Dets oplysningsvirksomhed har i stigende grad faaet karakter af en bred, humanistisk bevregelse, hvor man vel ikke glemte klassef0lelsen, men

14:7 dog mere og mere sigtede paa mennesket og folket. Den samme udvikling kan ses i de to arbejderh0jskolers, Esbjergs og Roskildes, historie. Ved Esbjerg arbejderh0jskoles indvielse 1910 og ved arbejderorganisationernes overtagelse af Roskilde h0jskole 1930 10d ord (Sundbo og Stauning), der bar tydeligt prreg af den forurettede klasse, som nu bevidst rykkede frem for at tage landet i besiddelse. Men adskillige senere udtalelser fra disse skolers ledere viser, at en marxistisk eller snrever klasseprreget undervisning ikke rrekker til. Det Jakob E. Lange er nu demokratiets og folkets sag, det grelder. Det er kun glredeligt, at en dygtig og energisk oplysningsvirksomhed har ydet sit store bidrag til at 10fte titusinder af arbejdere fra en underklasseprreget indstilling til en f0lelse af ligestillet og ansvcirligt medborgerskab i det danske folk, baade naar det grelder folkets indre og ydre forhold. I 1879 udsendte Henry George sit hovedvrerk: Fremskridt og Fattigdom. Hans skaanselsl0se kritik af den klassiske national0konomi, isrer den herskende 10nteori og Malthus' befolkningslrere, hans veltalende krav om lige ret til jorden for aIle og folkets ret til de samfundsskabte jordvrerdier, slog igennem i vide kredse i den engelsktalende verden. AIle vegne, hvor det tekniske og 0konomiske fremskridt banede sig vej, saa man eksempler nok paa monopolismens Eldorado og proletariatets Gehenna. Men mens socialismen fandt aarsagen hertil i produktionsmidlernes privateje, viste Henry George med styrke, at det var jordmonopolet isrer, som var kilden baade til den uretmressige rigdom og den uforskyldte fattigdom. Hans hele kamp var baaret af et strerkt etisk syn, som greb mange. I den angelsaksiske verden blev mange politikere, skolefolk, socialt interesserede prrester, arbejdere vundne for hans tanker. Ofte blev disse tanker f0rt frem med megen skarphed og stor varme.
10

148 Jakob Lange f0rte i tre artikler Frihed og Lighed i H0jskolebladet januar 1888 de georgeistiske tanker frem i Danmark. Han samlede sine tanker i fyndordet: Frihed uden lighed er skal uden k~rne; men lighed uden frihed er tugthuslivl Lange, som kort efter fik et personligt m0de med Henry George, blev hovedmanden for georgeismen herhjemme. Men en me get stor del af h0jskolens l~rere gay tilslutning til dette samfundssyn. Nogle arbejdede i skrift og tale for George's tanker. Det gjaldt saaledes Valdemar Bennike, Harald Balslev, T ormod J0rgensen, Anders Vedel, Niels Bredkj~r og andre. Mange flere var som Holger Begtrup, Povl Hansen og Gmnvald Nielsen varme venner af tankerne cg 0nskede meget, at de blev f0rt frem paa deres skole. En v~sentlig del af h0jskolens oplysning om samfundsforhold i de sidste 4.0-50 aar er givet ud fra Henry Georges grundtanker. De 30 aar, 1890-1920, hvori det foregaaende h0jskolesl~gtleds manddomstid falder, var helt frem til 1914 pr~get af megen optimisme. 80ernes haarde landbrugskrise var overvundet, det danske landbrug gennemgik nu en periode, som var pr~get af 0get produktion og stigende priser. Landm~ndenes dygtighed og Englands frihandel lovede stadig godt for fremtiden. Industri og skibsfart blomstrede. Politisk befandt man sig trygt paa lovens grund, og en St0t demokratisk udvikling fuldbyrdedes. Det fra h0jskolen inspirerede folkelige arbejde ud over landet trivedes godt. Der rejstes stadig mange nye forsamlingshuse, fore drags- og ungdomsforeninger havde gode kaar. Og h0jskolen sejlede frem for bliden b0r. Tidsb0lgen bar den h0jt oppe. Det gjaldt dog is~r de store skoler og til dels de mellemstore, mens et ret stort tal smaa skoler nu som altid k~mpede en haard kamp for livet. Men bev~gelsen som helhed havde medvind, og fremtiden tegnede sig lys. Dog savnedes der ikke advarende og kritiske mster, heller ikke fra h0jskolens egne folk. Verdenskrigens udbrud 1914 blev i flere henseender den store katastrofe; krigen omstyrtede ikke h0jskolem~ndenes livssyn, ikke en gang deres syn paa )verden; men en tidsperiode pr~get af St0t udvikling og fremgang var forbi, en menneskealder eller to med kriser og krige laa forude, v~ldige forskydninger af mellemfolkelig og social natur tog fart, en urolig og i mange maader opl0sende tid meldte sig. En v,irkelig h0jskolemands sind er som regel saa dybt forankret, at

149
det ikke lader sig dominere af forbigaaende om end nok saa voldsomme begivenheder. Dette syntes at skulle bekr~ftes under krigen 1914-18. De samme h0jskolem~nd stod efter som f0r krigen i forreste frontlinie. De holdt h0jskole v~sentlig paa samme maade. Og meget tydede da ogsaa paa, at linjen, man holdt, var rigtig. Genforeningens store dag var jo kronen paa en udvikling, som ogsaa h0jskolen havde fremmet. Men der var alligevel ikke mere den gamle tryghed. Paafaldende hurtigt efter h0jskolens h0jkonjunktur umiddelbart efter krigens slutning og genforeningen meldte sig store vanskeligheder for h0jskolen. Flere af de store skoler ramtes af alvorlige kriser. En ny tid, som den foregaaende periodes ledende h0jskolem~nd daarligt forstod, bmd frem. En r~kke forstanderskifter fandt sted. De nye forstandere bet0d intet .brud med den hidtil fulgte linje; men de famlede og pmvede med en del nyt. De v~ldige verdensbegivenheder, som de unge havde oplevet, optog dem st~rkt nu i deres f0rste manddom. Sp0rgsmaal om krig og fred, mellemfolkeligt samarbejde, social ret~rdighed optog mange tanker. I saa henseende fulgte de dog kun en linje, som nogle af de ~ldre, netop under indflydelse af verdenskrigen, havde slaaet st~rkt ind paa. Allerede tidligt under krigen havde pr~sident Wilsons kamp mod s~rrettigheder og for sandt demokrati og mellemfolkeligt samarbejde gjort et st~rkt indtryk paa flere h0jskolem~nd. L~nge inden Amerika kom med i krigen, udtalte Wilson, at freden kan alene genopbygges paa de gamle anerkendte folkelige principer, alene paa de ting, som l]1inder folkene om deres pligter mod hinanden, og, hvad der er dybere endnu, om deres pligter over for mennesk~heden og menneskeligheden. Amerika har en stor sag, som ikke er begr~nset til detamerikanske fastland. Det er selve menneskehedens sag. I en r~kke taler uddybede Wilson disse tanker. Verdenshistorisk betydning fik hans tale til kongressen den 8. januar 1918, hvori han fremsatte sit fredsprogram med de bemmte 14 punkter, hvoraf det sidste var en formulering af den af ham ofte tidligere udtalte plan om et Nationernes Forbund. Efter Tysklands milit~re nederlag i efteraaret 1918 godkendte den tyske regering de 14 punkter, og efter at de allieredes chefer havde taget visse forbehold, blev Wilsons fredsprogram grundlaget for de indledende fredsforhandlinger. Wilsons kranke sk~bne i Versailles og i sit hjemland var udtryk for, at st~rke kr~fter i ham saa en fantast og dmmmer; andre saa i ham den sande menneskeligheds talsmand paa den store verdensscene og i hans neder-

150 lag s~rrettighedernes og nationalismens uhyggelige magt. Vide kredse i folkene stille de store forhaabninger til folkeforbundet. Det gjaldt is~r i England, Svejts, Holland, Belgien og i aIle de nordiske lande. Den helt overvejende del af hl2ljskolens m~nd delte forhaabningerne til mellemfolkeligt samarbejde og' saa i folkeforbundet det hidtil vigtigste middel derti!. Alfred Povlsens stilling her fik megen betydning. Som gammel skytteforeningsmand og ivrig forsvarsven var han kendt landet over. Han havde i 1916 i 25 aar v~ret formand for Foreningen for hl2ljskoler og landbrugsskoler og havde ved mangen lejlighed paa naturlig og myndig maade v~ret hl2ljskolens gode leder. Men just i 1916 1l2ldder oAl fra ham, som vakte stor opm~rksomhed viden om. Ved halvtredsaarsfesten for Ryslinge hl2ljskole, midsommer 1916, sagde han om krigen: Krigen har l~rt mig et had til den ide om den st~rkeres ret, et ubetinget had til krigen og militarismen. Krigen er af det on de og kun af det onde. Det gode vi ser under krig - mod, uegennytte, opofrelse det er ikke krigens v~rk, det er livets kr~fter, der s~tter ind mod krigen. Det har krigen l~rt os, fordi den har varet saa l~nge, at dens sande karakter ikke kunde skjules under et l2ljebliks opblussen, men man fik at se, hvorledes den l2ldelagde menneskene, ikke alene ved myrderierne, maaske fuldt ud saa meget ved alt det, der fulgte i dens spor, ikke mindst us~delighed. Povlsen h~vder videre, at nu g~lder det at bek~mpe krigens aarsager, og her n~vner han is~r tre: rester af enev~lde, l2lkonomiske s~rrettigheder og natioalismen. I samme retning talte han ved hl2ljskolel~rernes store ml2lde i . Dalum sept. 1916, men fl2ljede nu nogle indtr~ngende ord til om at se ud over det nationale i sn~vert afgr~nset forstand, l~re at se paa menneskehedens vel og forstaa nl2ldvendigheden af mellemfolkeligt samarbejde. Povlsen fandt stor tilslutning blandt sine kaldsf~ller. Holger Begtrup fulgte lidt tl2lvende, men med sympathi; han fandt, at Alfred Povlsen havde talt som borger i Danmark og som den verdensborger, han er i f~rd med at forvandle sig til. I 1917 udsendte Carl Koch sin bog Verdensfred?. Bogen fandt stor udbredelse, is~r i hl2ljskolekredse; dens klare redegl2lrelse for krigens aarsager og dens paavisning af mulighederne for et fredeligt og varigt samarbejde l2lvede stor indflydelse paa sindene. Da folkeforbundet blev oprettet, vakte det selvsagt stor gl~de i hl2ljskolekredse. Hl2ljskolernes aarsskrifter og hl2ljskolem~nds fore drag i disse aar giver mange vidnesbyrd herom. Da folkeforbundet senere kom i miskredit, paa grund af en ulyk-

151 lig stormagtspolitik, blev det en tid mode blandt smaa sjrele at tale haanligt og overlegen om hin tids haab og tanker og arbejde for folkeforstaaelse. Hver har noget, hvormed han g0r sig navnkundig, som Gunnar sagde til Halgerdal Der var naturligvis h0jskolefolk, som overfor dette arbejde talte bekymret om udvendighed og afsporing fra h0jskolens gamle veje; men disse indvendinger havde ingen rigtig vregt, del'S var der jo hos de mrend, hvis navne her er nrevnt, saa meg en personlig magt og holdning, dels var opgaven saa stor og forn0den saa man kun i Carl Koch forsigtige vendinger turde antyde sin rengstelse. Som den 0konomiske verdenskrise omkring 1930 fra Amerika bmd ind over Europa, skabte den i ~andene en hidtil ukendt arbejdsl0shed og en meget alvorlig landbrugskrise. Strerke samfundsrystelser fandt sted. Den demokratiske styreform, som var meget ufuldkomment udviklet og lidet rodfrestet i flere lande, kom ud for en haard belastningspr0ve. Den blev angrebet voldsomt. Omvreltninger fandt sted. Diktaturet opstod i en rrekke europreiske lande. Modsretningen mellem demokratiet og diktaturet blev i 10bet af 1930erne stedse mere aabenbar. Diktaturet karakteriseredes isrer ved tre forhold: 1) en overvreldende lreggen vregt paa udviklingen af de materielle krrefter; 2) en fremhrevelse af statens absolutte magt og ret; 3) ensretningen og dermed fornregtelsen af det enkelte menneskes personlige frihed og borgerlige rettigheder. Da diktaturet i nazismens skikkelse blev statsform i T yskland, kom det os danske nrer ind paa livet, saaledes som strerke politiske og aandelige bevregelser i vort naboland altid ,har 0vet stor indflydelse paa Danmarks holdning. Nazismens totalitrere karakter udelukkede, at man kunde se

152 paa forholdet som en begr~nset politisk foreteelse, som f. eks .h0jskolens m~nd kunde f0le sig nogenlunde ubemrt af i deres hjemlige gerning. Nazismen gjorde netop krav paa at v~re totalit~r. Intet livsomraade var den ligegyldig - saa langt dens interesseomraade gik. Men da ledende tyske nazister gang paa gang udtalte: nazismen er ingen eksportvare, saa blev det naturligt og selvf0lgeligt, at danske h0jskolem~nd, hvem dansk folkeliv laa dybest paa sinde, tog standpunkt til, hvilken styreform der bedst tjente dette folkeliv. Det kunde ske uden kritik og polemik mod de andre. Det kunde ske som en bekendelse til h~vdvundet dansk folkestyre. Og det skete. Paa et stort landsm0de i Odense april 1934 tog indbyderne til m0det saaledes til orde: Det drejer sig om hver enkeIts ret til frit og selvst~ndigt liv, om aandelig frihed som betingelse for aandeligt liv. Det drejer sig om den enkeltes selvbeherskelse som den foruds~tning, uden hvilken friheden graver sin egen gray, og om det f~lles ekonomiske grundlag, uden hvilket samfundet opleses i klassekamp, arbejdsl0sheden tager overhaand, og den folkelige f~llesf0lelse forsvinder. U d fra disse ord talte danske, norske og svenske h0jskolem~nd folkestyrets og den personlige friheds sag. Fer Odense-m0det havde man hist og her ymtet om, at hejskolen var lunken og upaalidelig overfor folkestyret. Odense-medet skabte klarhed. Folkeh0jskolen stod og staar sammen med folkestyret i klar erkendelse af ,at det er den gavnligste og eneste taalelige styreform for det danske folk. Mellemkrigstiden var en udpr~get brydningstid indenfor den grundtvigske bev~gelse. Man kan n~ppe kalde det nogen stor tid, hverken i h0jskolen eller i menigheden. Der rejstes kun faa nye skoler, og menighedslivet oplevede sv~re aar. Men det var utvivlsomt en betydningsfuld tid, hvor man s0gte til bunds i livssp0rgsmaal for folk og menighed. Anders N0rgaards gerning satte dybe spor. Andre grundtvigske pr~ster blev af det mre, som Karl Barth rejste i 1920erne, f0rt ind i en meget personlig pmvelse af den maade, hvorpaa en foregaaende sl~gt havde forvaltet Grundtvigs arv. De fandt farlige og sk~bnesvangre sider i den folkelige og kirkelige grundtvigianisme; de tog skarpt afstand fra den sj<lemalende, romantiserende, stemningsglade religiesitet og den usunde persondyrke1se; de s0gte, utvivlsomt tilskyndet af den barthske bev~gelse, en udpr~get saglig indstilling i aile forhold: en evangelisk forkyndelse og salmesang, men ogsaa en fremh~velse af daabs og nad-

153 vers centrale plads i gudstjenesten. Karakteristisk for de ferende pr~ster i denne bev~gelse var det, at de efterhaanden fertes til et ferstehaands studium af Grundtvigs skrifter, og de vedkendte sig til fulde arven fra" Grundtvig. Nogle af hejskolens folk fik forbindelse med det samme mre, ferst og fremmest som menighedens bern, men vel ogsaa gennem deltagelse i tidens dmftelser. Ad indirekte vej kom Barths gerning til at eve indflydelse paa deres forkyndelse; den ferte tanker om lydighed og forpligtelse, om ansvar og bundethed st~rkt i forgrunden, og den bragte dem, syntes de, til at se sandt paa forholdet mellem Gud og mand. Mest betydning for hejskolen fik Barthianismen derved, at den tilskyndede til en fordybelse i livets grundforhold. Medet mellem den barthske og grundtvigske bev~gelse naaede sit h0jdepunkt ved det kirkelige mede i Vallekilde oktober 1937; men medet viste store forskelle mellem de grundtvigske og de andre, og den forts~ttelse, nogen haabede paa, viste sig umulig. Vallekilde-medet beted n~ppe nogen tiIn~rmelse, snarere en brat kulmination af to bev~gelsers forseg paa at virke j~vnsides i en f~lles stmm.

Det har ikke i n~rv~rende afhandling v~ret min opgave at tolke folkehejskolens livssyn eller yde bidrag til dens indre historie. J eg har i sammentr~ngt form skullet skildre store bev~gelsers mede med hejskolen. Man kan gerne kalde det udenv~rker i hejskolens verden. Ser man paa de brydninger, som et saadant mede gang paa gang fremkaldte, gl~des man over, at den danske folkehejskole altid havde mennesker, som havde frisind, aabenhed og mod til at l~re af det nye, men ogsaa rodf~stethed og troskab, som bevarede dem for vildfarelser. At v~kke,n~re og oplyse det menneskeliv, som forefindes hos eleverne, det er den danske hejskoles eneste ejemed. (Grundtvig). At skabe de rette betingelser herfor g~lder det om, baade naar hejskolen ferer sin udadvendte kamp, og naar den arbejder hjemme i skolestuen og foredragssalen, hvor slaget daglig staar. Derfor er der noget tidIest over hejskolen. Tiden bestemmer vel til dels undervisningens emner, lyskeglen kan derfor drejes til belysning af forskellige livsomraader, men lysstraalerne viI i den gode hejskole altid finde deres br~ndpunkt der, hvor livet k~mper mod dorskheden, slevheden og deden i dansk ungdom.

H0

J SKO LEN I MEDB0R,

Af
ERNST

1894-1919

J.

BORUP

1894, samme Aar som H0jskolerne fejrede deres 50 Aars Jubilceum, sluttedes def politiske Forlig, som gjorde Ende paa Provisorieaarenes urolige Kamptid, der ogsaa havde bemrt H0jskolerne stcerkt. I 1892 var den f0rste H0jskolelov blevet vedtaget, hvorved Spcendingen mellem H0jskolerne og Statsmagten oph0rte, og nu gled ogsaa H0jskolernes Skib ind i mere smulte Vande. U dadtil afl0stes den tidligere Modstand af en ret udbredt Velvilje og mere ydre Anerkendelse, selv om der naturligvis endnu var store Dele af Befolkningen, som enten var uden Kendskab til H0jskolerne eller ncerede Vrangforestillinger om dem. Efter Systemskiftet i 1901 skrev Jakob Knudsen, at H0jskolen nu stod som Sjcelen i det sejrende Parti, st0ttet af Folkets store Flertal, begunstiget paa enhver Maade og materielt sikret. I de f0lgende Aar 0gedes Tallet af Mcend fra H0jskolens Verden paa Rigsdagen. Enkelte, som Klaus Berntsen, J aco'b Appel, Thorvald Povlsen, Thomas Larsen og Jensen-S0nderup, blev Ministre, og flere kende vcere blevet det, om de selv havde villet. Indadtil stod H0jskolerne stcerkere fordi Eksperimenternes Tid nu vcesentlig var forbi. De ydre Former var skabt, og Klarhed over Maal og Midler var vundet gennem de foregaaende Aars Erfaringer. De 25 Aar af H0jskolebevcegelsens Historie, som ligger mellem 1894 og 1919, maa i det store og hele betegnes som en Fremgangs- og Medb0rstid, selv om Verdenskrigen fra 1914 bragte Forstyrrelse ogsaa i H0jskolernes Arbejdskaar. Aarene omkring Aarhundredskiftet var i det hele en Opgangstid for det danske Folk, hvor aIle Erhverv blomstrede og det aandelige Liv levedes rigt mange Steder i Landet. Og under denne almindelige Fremgang kom ogsaa H0jskolen til at arbejde i et mildere Klima end tidligere.

155

Ryslinge

Hejskole

Ollerup

Hejskole

156 Bed0mt ud fra N utidens usikre og urolige Forhold staar Aarene' fra omkring Aarhundredskiftet op til 1914 som en lys og fredelig Tid, hvor Verden laa aaben for enhver, og hvor T anken om Menneskeslcegtens fremadskridende U dvikling og stadigt stigende Kultur var gaaet ind i alles Bevidsthed og gay Tilvcerelsen en Tryghed og Enkelthed, som vor Tid ikke kender. Man m0dte Livet med Tro og Tillid og tog det ncesten som en Selvf0lge, at den, der skaffede sig tilstrcekkelig Duelighed til sin Gerning, nogenlunde sikkert kunde regne med at komme gennem Tilvcerelsen uden alt for mange Bryderier. De blidere Kaar fristede til Oprettelsen af nye H0jskoler. V ceksten i Skolernes Antal fortsatte og naaede sit H0jdepunkt omkring 1911, da der paa een Gang var 82 H0jskoler i Virksomhed mod 65 i 1894. Ialt oprettedes i Perioden 1894-1919 36 nye H0jskoler, men i samme Tidsrum nedlagdes 44 Skoler, saa at Antallet i 1919 kun var 57. Det samlede Elevantal var i disse 25 Aar. ret stabilt, bortset fra en forklarlig Nedgang i Krigsaarene. Det steg nogenlunde jcevnt fra ca. 5000 om Aaret i 1894 til 7000 i 1919 for H0jskolerne alene, mens det for H0jskoler og Landbrugsskoler tilsammen steg fra 5702 til 9216. 0jensynligt blev Antallet af Skoler efter 1911 for stort til det forhaandenvcerende Elevtal, iscer da nogle Skoler blev meget store i disse Aar. Askovs Vinterhold voksede fra ca. 150 til ca. 300 Elever. Ryslinge og Vallekilde havde i en Aarrcekke 200 eller flere Elever paa hvert Hold, og Ollerup, Frederiksborg og Roskilde omkring 150. En Del Skoler havde fra 75 til 125 Elever, men en hel Rcekke Skoler var forholdsvis smaa og maatte kcempe haardt for Udkommet allerede f0r 1914, og da Krigsaarenes Vanskeligheder meldte sig, maatte mange af dem nedlcegges. Af de Skoler, som oprettedes i Tiden 1894-1919 virker endnu: R0nde, Frederiksborg, Ubberup, Lollands, )K0bmandshvile, T ommerup, Krabbesholm, Roskilde, Kerteminde, Antvorskov, Esbjerg Arbejderh0jskole og Snogh0j. De gode Kaar mcerkedes altsaa mest ved de store Skoler, hvis Forstandere blev landskendte og ansete Mcend, der ikke sjceldent kunde tillade sig en U denlandsrejse i Pauserne mellem Skoleholdene, og hvis Ord havde V cegt i den offentlige Debat. Og denne Anseelse kom hele H0jskolebevcegelsen til Gode, men det maa ikke glemmes, at mange af

157

Grundtvigs

Hejskole

Lyngby

H0jskolens j~vnere Arbejdere ogsaa i Medgangsaarene maatte friste den frie Stillings usikre Kaar. De ledende H0jskolem~nd var klar over, at der fulgte Farer med den stigende Anerkendelse og advarede Gang paa Gang mod dem. Ved et H0jskolel~rerm0de i Lyngby i 1897 sagde Alfred Povlsen bl. a.: H0jskolen strider ikke l~ngere i Skyggen. H0jskolesagen er nu anerkendt af Staten og af saa at sige alle fornuftige Mennesker, men just denne bliden B0r rummer Faren. H0jskolen er udsat for Humbug, og denne Svamp dr~ber meget. Der kan opstaa en Tilb0jelighed til Eftergivenhed og Svaghed overfor falske Krav til vor Gerning. Men Lys og Luft dr~ber Svamp. Gid vore Forhandlinger maa virke som Lys og Luft. Og da Holger Begtrup i 1900 begyndte at udgive sit Tidsskrift Den danske H0jskole indledede han det med en Skildring af den Velvilje, H0jskolen nu m0dte baade her og i Udlandet, men advarede samtidig mod de Farer, der netop f0lger med den almindelige Anerkendelse og ydre Velf~rd: Det kan blive sv~rt nok at modstaa Fristelsen til at indlemmes blandt de offentlige Institutioner, der hviler trygt paa det

158 bestaaendes Ret og V ~rdighed. Men vi t0r dog haabe, at vor frie Skole ikke viI tabe det Salt, som var dens Kraft i de trange Tider. Jakob Knudsen skrev en Gang, at han vilde haabe, at H0jskolerne ikke maatte kv~les i deres eget fede FI~sk, og Jens N0rregaard advarede dem mod at blive det regerende Partis Hale. Lignende U dtalelser 10d ofte i disse Aar baade udenfor og indenfor H0jskolen, samtidig med, at der foregik en stadig Dmftelse af Sp0rgsmaalet: store eller smaa H0jskoler. I denne Forbindelse b0r Forstander A. Kr. Dolleris, Odder, n~vnes som en varm Fork~mper for de smaa H0jskolers Betydning og for den rene H0jskole uden Fagafdelinger. Han var ikke alene om disse Synspunkter, men h~vdede dem principielt og lod sig ikke friste til at udvide sin egen Skole, sk0nt der var Mulighed derfor.

Men een Vanskelighed stod H0jskolen overfor, som det ikke paa Forhaand var givet, at den kunde 10se, men som blev 10st paa en Maade, der var Fortiden v~rdig. Den stod overfor sit f0rste Sla:!gtskifte. De H0jskolem~nd, som var direkte inspirerede af Grundtvig og Kold, var nu ved at blive gamle. Sp0rgsmaalet var nu, om de havde formaaet at paavirke Ungdommen saadan, at der ud af dens R~kker fremstod Afl0sere, der kunde f0re Bev~gelsen videre. I mange Tilf~lde er det jo lettere at s~tte noget nyt i Gang end at forts~tte det bestaaende paa selvst~ndig Maade. Det andet Sl~gtled'~) af H0jskolens M~nd 10ste denne Opgave paa en saadan Maade, at vi nu maa sige, at H0jskolebev~gelsen efter 1894 blev baaret frem af en R~kke dygtige og s~rpr~gede Personligheder, hvoraf de bedste ikke staar tilbage for Foregangsm~ndene. Og ikke blot blev de gamle Skoler, som virkelig havde slaaet Rod, f0rt videre, men der kom en R~kke nye, livskraftige Skoler til, som ik stor Betydning i de f0lgende Aar. Sl~gtskiftet skete naturligvis ikke paa een Gang. Ernst Trier var d0d i Julen 1893, men paa Askov virkede Schmder og Poul la Cour til 1908, og Nutzhorn endnu l~ngere. Paa Testrup arbejdede Jens N0rre*) Her f0Iges den aimindelige Sprogbrug, hvoreter M<endene fra Aarene eter 1864 kaides f0rste SI<egtied. I saa Faid kan man kaIde Aarene fra 1844 til 1864 for Banebrydernes Periode. .

159

A/fred

Pay/sen

Grenvald Nielsen

gaard og C. Bag0 sammen til 1908, hvoreter N0rregaard i nogle Aar boede i Holte. J ens Lund forestod Vejstrup H0jskole til 1911, og Hans Rosendal, der i 25 Aar havde ledet Vinding H0jskole, flyttede i 1892 til Grundtvigs H0jskole i Lyngby, som han ledede i andre 25 Aar. Frede Bojsen genoptog i nogle Aar sin Gerning ved R0dkilde H0jskole, og J. Terkelsen, Vraa og J. H. Fogt, Try, virkede ved deres Skoler til 1902 og 1914. Disse M~nd h0rte alle til f0rste Sl~gtled. Midt i 1880erne begyndte andet Sl~gtled at tr~de til og fortsatte dermed til henimod 1919, da tredie Generation allerede var begyndt at 10se af ved flere Skoler. Det er en stor Fylking af nye M~nd, der rykker frem med andet Sl~gtled. Schweizeren, Dr. Fritz Wartenweiler, som omkring 1910-12 bes0gte mange af yore H0jskoler, skildrer dem saaledes: J eg l~rte mange forskellige Typer af H0jskoler at kende, og kom tillige i Bemring med Forstandere og L~rere af h0jst forskellige Karakterer: h0jt dannede T eologer og N aturvidenskabsdyrkere, j ~vne M~nd og Kvinder, ivrige, virksomme Politikere og F0rere paa Landv~senets Omraade, ortodokse Grundtvigianere og frie Aander - og m~rkede trods alle Forskelle en Enhed, der kun kunde v~re F0lgen af

160 en dyb Bev~gelse. Jeg saa med Forbavselse, at nogle af Landets bedste Mennesker havde stiIlet sig i denne Sags Tjeneste. Her var der een, der havde givet Afkald paa en glimrende Universitetsl0bebane for umiddelbart at kunne tjene Folket, der var en anden, som fra neden af havde arbejdet sig gennem aIle Landarbejdets M0jsommeligheder og overvundet en uregelm~ssig Udviklingsgang for bedre at kunne hj~lpe Folk af sin egen Kreds. Ingensteds en stram saglig Organisation, ingensteds en afgjort Leder, - derimod en hel M~ngde selvst~ndige Enheder, inderligt forbundne til et harmonisk Hele. Det bedste Overblik over dette Sl~gtled vilde man faa ved at n~vne H0jskolem~ndene i den R~kkef0Ige, hvori de blev Forstandere. Det er dog umuligt her at omtale dem aIle, endsige L~rerne og Kvinderne i H0jskolen. Blandt de f0rende H0jskolem~nd i denne Periode kan man - sikkert uden at gaa andre for n~r - fremh~ve: Alfred Povlsen, ]. P. Kristensen-Randers, Grenvald Nielsen, Povl Hansen, Holger Begtrup, Jacob Appel, Thomas Bredsdorff og paa s~rlige Omraader V. Brucker og Johan Borup, samt blandt Indre Missions H0jskolem~nd: P. C. Davidsen, Fr. Thomsen og P. Sandba?k, og det viI v~re naturligt ganske kort at sige lidt om disse M~nd. Alfred Povlsen, Ryslinge, (1852-1934) havde overtaget sin Skole 1884 og gennem nogle dmje Kampaar i Provisorietiden gjort den til een af de st0rste og mest anseete H0jskoler. Han var en dygtig Skolemand, en idealistisk og storsynet Personlighed, kundskabsrig og retlinjet, med en myndig Fremtr~den og et stateligt Y dre. Han var Hovedmanden for Oprettelsen af Foreningen for H0jskoler og Landbrugsskoler i 1891 og dens Formand, f0rst gennem 25 Aar og senere i 7 Aar. I denne Egenskab blev det ham, som udadtil og ved officielle Lejligheder f0rte Ordet paa H0jskolernes Vegne, og Gang paa Gang fastlagde han i v~gtige og klare Taler Bev~gelsens Kurs og tog kraftigt og myndigt Del i den offentlige Dmftelse af H0jskolens Stilling og Folkelivets Sp0rgsmaal. Hans Jale kunde undertiden v~re lidt tung og laa til Tider for h0jt for almindelige H0jskoleelever, men hans karakterfaste Personlighed virkede inspirerende og h0jnende. Med stor Sans for Stil og Sk0nhed gjorde han R yslinge H0jskole til en af de smukkeste i Landet og knyttede en R~kke fremragende Medarbejdere til Virksomheden: Broderen, Valgmenigheds-

161

]. P. Kristensen-Randers

Fru Nanna

Kristensen-Randers,

fedt

Berg

pr~st Karl Povlsen, Ryslinge, Gymnastikp~dagogen Jens Ovesen, Komponisten Thorvald Aagaard og L~rere som P. Andresen, Johannes Monrad og Alexander Hejlund m. f1. Ryslinge h~vdede i Bmdrene Povlsens Tid sit Ry fra Birkedals og Kolds Dage som et grundtvigsk Aandscentrum paa Fyn. Alfred Povlsen stod i mange Aar som Hejskolens mest repr~sentative Skikkelse og bidrog meget til at hejne dens Anseelse baade i Ind- og Udland. Et Hovedstadsblad skrev om ham ved hans 70 Aars Fedselsdag, at han var spm Legemliggerelsen af Hejskolens fornemste og mest sympatiske Egenskaber; han ferte de grundtvigske Traditioner med sig og forenede dem sikkert og harmonisk med hvad godt den nye Tid bragte ham. Ved samme Lejlighed karakteriserede Oscar Geismar ham som en Hevdingeskikkelse, der vandt sin Magt over Mennesker ved at adlyde Aanden. ]. P. Kristensen Randers (1854-1926) Iede de Ollerup Hejskole fra 1884 til 1914 og blev i nogle Aar bistaaet i Hejskolegerningen af sin dygtige 'Hustru, Nanna, DaHer af Politikeren Chr, Berg, indtil hen des Ded 1908. Han var af et j~vnere Tilsnit end Alfred Povlsen, men en dygtig og frisindet Hejskolemand og en fliHig og vennes~l Natur. Han var en god folkelig Taler med et rigt Lune og et egenartet Fort~llerDanmarks Folkehejskole 11

162 talent og blev meget brugt som Foredragsholder over hele Landet. Iscer gennem Personskildringer evnede han at fere god folkelig og kristelig Tale. Han opferte nye, store Skolebygninger i Ollerup og knyttede en Stab af gode Lcerere til Skolen, bi. a. Lederen af den store Haandvcerkerafdeling, Daniel Rasmussen, og den livfulde Historiefortceller P. Bak, der virkede i Ollerup i 43 Aar. Ollerup Hejskole vandt i Kristensen-Randers' Tid sit landskendte Navn og en grundfcestet Stilling blandt de sterste Hejskoler og blev senere Moderskole for Niels Bukhs Gymna'Stikhejskole og Ollerup Haandvcerkerskole . . Ogsaa Gwnvald Nielsen (1857-1931) begyndte sin Forstandergerning i 1880-erne, da han overtog Vestbirk Hejskole ved Horsens, som han ledede til 1920 og gjorde til en stor og velbesegt Skole. Han var fedt i Ryslinge og havde Fynboens milde, stemningsbevcegede Sind og syngende T onefald. Han var en meget jcevn og folkelig Mand med et rigt poetisk Gemyt, en grundfcestet Viden og en levende Fremstillingsevne. Hans af Naturen muntre V cesen fik gennem store personlige Sorger en Understmm af dyb Alvor og kristen Tro. Med sin aabne, hjcelpsomme Natur vandt han let sine Elevers Hengivenhed, og hans poetiske, hjertelige Foredrag skaffede ham altid et sikkert Tag i sine Tilherere baade i Skolestuen og ved mange Meder rundt i Landet. Og mon ikke det var de folkelige Mcend, siger Oscar Geismar i en Karakteristik af Gmnvald Nielsen, som fik den sterste Gerning evet, fordi Ordet med dem dalede dybest ned i Bondevraa og dermed bedst naaede sit store Maal, at gere dem, der lyttede, ferst fri og saa fro? Kold, T ermansen, Niels Lindberg, T eilmann og Gmnvald Nielsen - aIle taaler de Mandjcevning med deres slebneste Samtidige. Povl Hansen (1856-1934), der i 1894 blev . Triers Efterelger paa Vallekilde, var ligesom Gmnvald Nielsen fra Ryslingeegnen og en selvlcert Mand af Folkets Rod. Ogsaa han havde et poetisk felsomt Sind og noget mildt i sit V cesen. Som Gmnvald Nielsen havde han i sin Barndom levet med i det rige grundtvigske Aandsliv omkring Ryslinge og havde som 18aarig vceret Elev paa Askov og sen ere et Par Vintre hos Trier, hvis Datter, Sigrid, blev hans Hustru. Med dyb historisk Interesse drev han i mange Aar grundige Arkivstudier under A. D. J ergensens V ejledning, 6g denne saa i ham en vordende Historiker. Men Povl Hansen var tidligt - dog eter en stcerk indre Kamp, thi

163

Vestbirk

Heiskole

164
den videnskabelige Historieforskning drog ham - ,blevet klar over sit Kald som H0jskolemand og blev efter Triers D0d Leder af Vallekiide H0jskole gennem 29 Aar. Uden at efterligne Trier fandt han sin egen Form og f0rte uden store Svingninger Vallekilde videre som en stor Skole med Elever fra aIle Landets Egne. Povl Hansen og Fru Sigrid havde en naturlig Evne til at komme i et hjerteligt Venskabsforhold til deres Elever og paa talrige Foredragsrejser holdt de Forbindelsen med gamle Elever levende. Fru Sigrid Trier Hansen var ikke blot en omsorgsfuld og dygtig Skolemor med meget af sin Fars vidtfavnende Interesse for Mennesker, men hun tog ogsaa Del i Undervisningen, bl. a. som en af Eleverne h0jt skattet Oplreser af Skuespil og med Fortrelling om sin Far og Vallekildes Minder. Povl Hansen fandt gennem sine historisk-poetiske Foredrag Udtryk for sin kristeIige og menneskelige Forkyndelse paa en Maade, som greb Eleverne dybt, og han fik som H0jskolemand stor Betydning for mange unge. Til Vallekilde var der fra Triers Tid knyttet en stor Haandvrerkerafdeling under Bygmester Andreas Bentsens Ledelse, ligesom man i nogle Aar fors0gte med en Afdeling for S0folk og Fiskere, og Skolen bevarede under Povl Hansens Ledelse sin Anseelse fra Triers Tid. Da Ludvig Schmder i 1906 traadte tilbage som Forstander for Askov H0jskole, blev hans Svigers0n Jacob Appel (1866-1931) Skolens Leder. Appel var f0dt paa R0dding H0jskole, men drog som ung over Grrensen for at bevare sit danske Statsborgerforhold. Hele Livet blev Grrensens . Sang v.ed at lyde som en Undertone bag hans Virke. Da han ganske ung blev Elev paa Askov, opdagede Poulla Cour hans gode Evner for Naturfagene og forberedte ham til en Lrerergerning deri. Efter nogle Aars Uddannelse ved Polyteknisk Lrereanstalt blev Appel i 1890 la Cours Medhjrelper paa Askov og Aaret efter gift med Schmders Datter, Ingeborg, 'der var Lrererinde ved Skolen, og efter 16 Aars Lrerergerning overtog han naturligt Forstanderstillingen. Appel var en fremragende Lrerer og en me get dygtig Skoleleder. Han udmrerkede sig ved lysende Klarhed i Undervisningen og en naturlig myndig Fremtrreden, men havde samtidig et krempende Sind og et varmt Hjerte. Han videref0rte Schmders, Gerning paa en Maade, som baade blev en Fortsrettelse og en Fornyelse, og blev snart ikke blot paa Grund af sin Stilling, men ved sin Personlighed og sin Deltagelse i det offentlige Liv een af H0jskolebevregelsens mest fremtrredende Mrend.

165

Pavl Hansen

Fru Sigrid

Trier Hansen

I Aarene 1910-13 blev han Kultusminister i Klaus Berntsens f0rste Ministerium, og 1920-24 Undervisningsminister i Ministeriet Neergaard. I disse Perioder varetog FlU Ingeborg Appel med stor Dygtighed Ledelsen af Askov H0jskole. Fru Appel har igennem 50 Aar ydet en stor og selvstrendig Indsats i Undervisningen paa Askov som Lrererinde i Gymnastik og Sundhedslrere m. m. Hun er en af Pionererne for den lingske Gymnastik i Danmark og blandt de f0rste Danske, som uddannede sig ved Centralinstituttet for Gymnastik i Stockholm. Gennem sin dygtige Lrererindevirksomhed, sin Husmodergerning og ikke mindst gennem sin Forstandergerning paa Askov har hun indskrevet sit N.avn varigt i H0jskolens Historie. Som Minister gennemf0rte Appel bI. a. en forbedret og rendret H0jskolelov 1913. I Aarene 1916-20 var han Formand for Foreningen for H0jskoler og Landbrugsskoler, i nogle Aar tillige for Kirkeligt Samfund af 1898. Som H0jskolernes Formand var han med til at forberede H0jskoleloven af 1919. Under Verdenskrigens talrige Vanskeligheder fik han Lejlighed til at varetage H0jskolernes Interesser paa mange Maader, og i Genforeningsaarene fik han stor Indflydelse paa Tilrettelregningen af de s0nderjydske Skoleforhold.

166 Askov Hejskoles Betydning egedes under hans Ledelse bl. a. derved, at han foruden Lrererne fra Schmders Tid: Nutzhorn, Poul Bjerge, Marius Kristensen, H. F. Feilberg o. fl. knyttede unge, dygtige Krrefter som J. Th. Arnfred, Jens Rosenkjrer, C. P. O. Christiansen, Hans Lund o. fl. til Skolen og udvidede dens Virksomhed paa Here Maader. Det er karakteristisk og freIles for de her omtalte Hejskolemrend, at de aIle fra deres Ungdom bevidst havde stilet mod og uddannet sig frit til deres Gerning. Alfred Povlsen og Kristensen-Randers havde ganske vist taget Lrerereksamen, den ferste uden at besege no get Seminarium, mens Gmnvald Nielsen og Povl Hansen havde uddannet sig helt frit paa Grundlag af den ForberedeIse, de havde faaet paa Askov. Jacob Appel studerede nok ved Polyteknisk Lrereanstalt, men uden at tage afsluttende Eksamen. 10vrigt havde de fordomsfrit og selvstrendigt S0gt de for dem bedste Vejledere stadig med deres Fremtidsopgav,e for 0je uden at slaa af paa de Krav om grundig Viden og alsidig Dannelse, der stilles til en Hejskolmand. AIle fortsatte de Livet igennem deres U ddannelse ved mange Rejser og megen Lresning og opdyrkede nye Kundskabsfelter. De viste derved, at ogsaa den frie U ddannelse kan give gode Resultater. Men der var ogsaa i disse Aar Akademikere, som viede deres Liv til et Arbejde i Hejskolens Tjeneste og gay Afkald paa de Embeder, deres U ddannelse berettigede dem til. Her skal nrevnes fire teologiske Kandidater, som aIle blev betydelige Hejskolemrend: Holger Begtrup (1859-1937) var Prrestesen fra Birkemd og fra sin Ungdom paavirket af Digteren Hostrup og Politikeren ChI. Berg. Som Student var han under et kort Ophold paa Askov blevet klar over, at han vilde vrere Hejskolemand og blev nogle Aar efter sin Embedseksamen Lrerer paa Askov samtidig med Jakob Knudsen. I Kraft af sin rige' Begavelse og sit livlige V resen blev han snart en meget elsket Lrerer og tillige en kendt og yndet Folketaler, isrer da han kastede sig ind i Politik som Bergs VaabendrageI. Han modstod dog Kaldet til at blive Politiker og grundlagde i 1895, tilskyndet af Hostrups D0d, Frederiksborg Hejskole ved HilIemd, som han, hjulpet af sin prregtige Hustru, Johanne Begtrup, og dygtige Medarbejdere, forestod til 1925. Begtrup var en straalende Ungdomslrerer, dybt forankret i Grundtvigs folkelige og kristelige Tanker, og en fremragende Taler, der i mange Aar var en af Landets mest brugte Foredragsholdere. Han kunde

167

Jacob Appel

Fru

Ingeborg

Appel

f~ngsle sine Tilh0rere, baade naar han med sin smukke R0st tolkede danske Digterv~rker og naar han gennem Livsskildringer eller frie Foredrag aflagde sit personlige Vidnesbyrd. Dertil var han en fJittig Forsker og en klar og livlig folkelig Skribent, som indlagde sig s~rlig Fortjeneste ved sit grundige Studium og sin gode U dgave af Grundtvigs Skrifter, ved en R~kke B0ger om Grundtvig og grundtvigsk Menighedsliv i Danmark og en 4-Binds Skildring af det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede, samt flere andre B0ger. Begtrup tog med Iver og Varme Del i Dmftelsen af H0jskolens Anliggender og var ofte blandt Hovedtalerne ved H0jskolem0der og naar H0jskolens R0st skulde lyde udadtil. Han h~vdede st~rkt de enkelte Skolers Frihed og advarede mod for meget organiseret F~llesskab. Ved sine aabenhjertige U dtalelser kom han j~vnligt i Mods~tning til Kolleger eller udenforstaaende. Men han havde en selvst~ndig dyb Forstaaelse af H0jskolens Opgave og viede H0jskolearbejdet alle sine rige Evnero Ved sin Benyttelse af den nyere danske Historie som HovedstQf i H0jskoleundervisningen fik han Betydning for mange yngre H0jskolem~nds Indstilling. AIle viI regne ham for een af Tidens ypperste H0jskolem~nd.

168 Thomas Bredsdorff (1868-1922) var vel den skarpeste Profil blandt dette Sl~gtleds Hejskolem~nd. Han var Dattersen af af Vilh. Birkedal og fra sit Barndomshjem dybt indlevet i Guldaldertidens Digtning og grundtvigsk Aandsliv. Som Elev paa Askov havde han bI. a. Begtrup og Jakob Knudsen som L~rere, og navnlig Begtrup blev som H0jskolemand hans L~remester. I Studenteraarene f0lte Bredsdorff sig st~rkt draget af det friske og nye i Georg Brandes' Tanker og kom ind i st~rke Brydninger mellem sin grundtvigske Arv og Realismens Livssyn, men efterhaanden' f0lte han, at hans folkelige og kristelige Rodf~stethed var blevet styrket gennem denne Ildpmve. Efter sin Embedseksamen var han i nogle Aar en h0jt skattet L~rer paa Frederiksborg Hejskole, og da han i 1907 byggede sin egen H0jskole ved Roskilde Fjord, fik han den fyldt med det samme og gennem aIle Aarene til sin D0d 1922. Bredsdorff var paa mange Maader H0jskolesagens dj~rveste Fork~mper i disse Aar, dens Bannerferer blev der sagt om ham ved hans D0d, og i det hele en varm T alsmand for Frihed i Skole og Kirke og for Ungdommens Ret til at modnes i Stilhed. Han var meget lydher overfor Tidens bank en de PuIs, en Hader af for megen Officialitet og altid paa Vagt overfor ethvert Overgreb mod aandelig Frihed. Selv var han fuldt og helt i Pagt med det oprindelige og inderste i Hejskolens V ~sen, men samtidig aaben overfor sin egen Tid og nye Kredse. Ved store M0der ud over Landet tog han ofte Dagens Problemer op, og faa kunde tale somhan, dj~rvt og myndigt, aandfuldt og betagende, hvast og vittigt, inderligt og ydmygt. Selv Modstandere kunde han rive med. Bedst var' han maaske, naar han ved H0jskolemeder foldede Fanen ud. Tit stod der Strid om hans Navn og Synspunkter. Mange, ogsaa bla~dt Hejskolens Folk, kunde ikke anerkende hans Stilling til den nyere Litteratur, f. Eks. til V. R0rdams Gudrun Dyre. Men han var en kildefrisk, inspirerende Personlighed. Hans tidlige D0d efterlod et dybt Savn i H0jskolens Verden. Valdemar Brucker (1852-1929) var Valg- og Frimenighedspr~st i Aagaard, hvor han fra 1899 til 1918 tillige drev en Folkeh0jskole. Han blev dog aldrig s~rlig popul~r som H0jskolemand, og hans Skole blev ikke stor. Men Vidnesbyrd fra hans Elever tyder paa, at Aagaard H0jskole i Dybden virkede saa st~rkt som ingen anden samtidig Skole i Landet. Ved sin store Skribentvirksomhed i H0jskolebladet, hvor han i st~rkt ~ggende og ofte polemiske' Artikler h~vdede en meget

169

Askov

Hejskole

radikal Bibelopfattelse og revsede al Slendrian indenfor grundtvigsk Aandsliv, fik han en ikke ringe Indflydelse ogsaa i H0jskolens Kredse. Han var en ivrig Forkremper for en Genoptagelse af Grundtvigs SOr0plan, og ved sin altid aarvaagne Kritik og sine ofte fripostige Synspunkter virkede han som Saltet ogsaa for H0jskolebevregelsen. ]ohan Borup f. 1853, blev en f0rende Mand, ikke for H0jskolen som Helhed, men som Forkremper for H0jskolens Indf0relse i Hovedstaden. Paavirket i sin Ungdom af sin Morbror Ernst Trier satte han gennem et langt Liv aIle sine Krrefter ind for at rejse Borups H0jskole i K0benhavn. Hans Skole blev gennem Aarene bes0gt a mange Elever fra Arbejderkredse. Johan Borup er en ildfuld og frengende H0jskblemand, som isrer lregger V regt paa U ndervisning i Samtaleform. Som Taler og Skribent staar han paa H0jde med de bedste blandt andet Slregtleds Mrend. Hans Manddoms Gerning faldt sammen med de foran skildrede H0jskolemrends, og selv om han stod som en Ener paa H0jskolens vanskeligste Front, var han med til at prrege H0jskolebevregelsen i de her omhandlede Aar.

170 Indre Mission fik i disse Aar i P. C. Davidsen (1866-1935) en H0jskolemand, hvis Personlighed og Gerning ikke staar tilbage for de bedste i den grundtvigske H0jskole. 1891 blev han Forstander for den nyoprettede Haslev H0jskole og f0rte ikke blot sin egen Skole frem, men bidrog til, at en udvidet H0jskole og Here andre Skoler bI. a. en Landbrugsskole og La'ndets st0rste Haandvrerkerskole blev rejst i Haslev. Ogsaa.Forstander Fr. Thomsen, B0rkop (1849-1916) og P. Sandbaok, T ommerup (1868-1940) var betydelige H0jskolemrend indenfor denne Retning. Mange andre dygtige Mrend virkede i disse Aar i H0jskolernes Tjeneste. Blandt dem, der begyndte deres Forstandergerning i 1880erne, kan nrevnes A. Axelsen, der ledede Salling H0jskole i 1884-1906 og oprettede Krabbesholm H0jskole 1907, Georg Himmelstrup, som var Forstander for Galtrup H0jskole 1885-1901 og grundlagde Skamlingsbankens H0jskole 1903, H. Villumsen, der virkede ved Brelum H0jskole fra 1885 til 1920, Pastor K. Bjerre, som 1888-99 forestod Som H0jskole, Jens Nielsen, der 1889-1910 Iede de Klank H0jskole og senere Borris Husmandsskole, og Emil Dam, der i 23 Aar udf0rte en meget paask0nnet H0jskolegerning paa Bmderup H0jskole. Blandt -clem, der begyndte i 1890erne, var Helge Hostrup, som oprettede Ry H0jskole 1892 og senere var Forstander for Vejlby H0jskole 1911-21 og derefter i nogle Aar Lrerer ved Frederiksborg, Rasmus Nielsen, "der ledede Srerslev H0jskole 1892-1929, Johs. Elbek, som 1894 oprettede Elbrek H0jskole, der nu er blevet Uddannelsesskole for Friskolelrerere, J. Christensen Maarss0e, der virkede ved Ask H0jskole 1892-1930, H. C. Nielsen Svinning, som 1897-1907 var Forstander for Hadsten H0jskole og senere for Kerteminde H0jskole, M. P. Schmidt, der som Forstander for Nr. 0rslev H0jskole 1897-1921 fik stor Betydning for grundtvigske Kredse paa Falster og Lolland, Carl Nielsen, som efter i nogle Aar at have ledet Aaby H0jskole overtog Bmderup H0jskole, og Jannik Lindbrek, der forestod Ubberup H0jskole 1899-1909. Til andet Slregtled h0rer ogsaa H0jskolemrend som A. D. Dalsgaard, Som, J ens Berthelsen, Vraa, Poul Holm, Salling, Andreas Hansen, Bornholm, Rasmus Bording, Ry, H.J.Vedde, Hadsten, P.Andresen, Vinding, Niels Eggert, som 1908 oprettede Antvorskov H0jskole, S. Alkrersig, der samme Aar opf0rte Kerteminde H0jskole, og Aage Jensen, Voldby. Alle disse blev Forstandere i Aarene mellem 1900 og 1910. De For-

171

Holger

Begtrup

Thomas

Bredsdorff

standere, som traadte til efter 1910, staar paa Grrensen til tredie Slregtled. Blandt dem kan nrevnes Th0ger Dissing, Vejstrup, Svenning Pedersen, Uldum, der gjorde sin Skole til en af Landets st0rste, Kr. Taarup, Testrup, Harald Balslev, Ubberup, Tormod J0rgensen, H0ng og H. A. Rosendal, Lyngby o. f1. Andet Slregtleds H0jskolemrend fastholdt i Undervisningen det gamle Grundsyn, at den historiske Oplysning af Menneskelivet er H0jskolens vigtigste Opgave og flere af dem var ypperlige Historiefortrellere. Men dertil kom hos adskillige en Sans for Digtningens Betydning, som i srerlig Grad g0r denne Tid til H0jskolens historisk-poetiske Periode. Der sker en gradvis Forskydning i Undervisningsstoffet bort fra Mytologien, Oldtidssagnene og Verdenshistorien i Retning af mere nutidige, mere danske og mere litterrert betonede Emner. Det kom dog ikke paa een Gang, og man kan hos flere af disse H0jskolemrend spore Paavirkningen fra deres Lreremestre i f0rste Slregtled. Alfred Povlsen fortsatte den N 0rregaardske Linje og fortalte Menneskeslregtens Levnedsl0b i Sammenhreng, med Overblik over de verdenshistoriske Perioder og Fremhrevelse af Hovedfolkenes og Hoved-

172 skikkelsernes Indsats. Overalt tog hans Undervisning Sigte paa at stille Eleverne overfor Tilvrerelsens ubrydelige Grundlove og paa V rekkelse af Samvittighedslivet hos dem. Jacob Appel videref0rte Poul la Cours Linje med sin ypperlige historiske Undervisning i Fysik, Matematik og Astronomi, men gik efterhaanden over til at fortrelle de europreiske Hovedfolks Historie i nyere Tid og til Undervisning i Sjrelelrere. Han bidrog strerkt til, at ogsaa Kundskaben om den levende Natur vandt Indpas paa H0jskolerne. Hans Formaal var at vise Lovmressigheden i Naturen, og for ham stred Naturlovene ikke mod Underet, men var selve Underet. Og der er sagt om ham, at hans egentlige H0jskolegerning var den Hjrelp, han bragte de unge til at vende sig fra Tvivl til Undren. Kristensen-Randers fortsatte Aanden fra Gedved, hvorfra han var uddannet. Den ytrede sig maaske ikke maa meget ved et srerligt Stofvalg, som i det Maal, at hjrelpe Eleverne til at leve et jrevnt og muntert, virksomt Liv paa Jord. Gmnvald Nielsen var prreget af sit Lrerlingeorhold til Jens Lund, Vejstrup, og brugte ofte Personskildringer, Rejseoplevelser eller litterrere Emner, som Udgangspunkt for sine Foredrag. Han talte om dansk og nor disk Historie og Litteratur eller om Emner fra engelsk Aandsliv, som han var srerIig hjemme i. Povl Hansen var paavirket af H. Nutzhorn og A. D. J0rgensen og gjorde Danmarks Historie til Hovedemne for sin U ndervisning. Hans Foredrag var vresentligst fortrellende, men han kunde fortrelle med en levende Fantasi, en dramatisk Sprending og en malende Evne, som gjorde de historiske Skikkelser fuldkommen levende for Tilh0rene. Hans srerlige Omraade var de historiske Folkeviser. Med poetisk Begejstring kunde han gennem dem give den Livslrere, han vilde bibringe sine Elever, og gribe sine Tilh0rere, saa de aldrig glemte det. N revnes b0r ogsaa H0jskolemrend som Emil Dam, Bmderup, der behandlede Emner fra Danmarks og Nordens Historie lige fra Mytologien og Sagatiden til Guldalderdigtningen og Krigene 1848 og 1864, og Rasmus Bording, Ry, der var uddannet paa Vallekilde og Askov, og som paa en sjrelden regte og personlig Maade kunde tale jrevnt og forkyndende om de Rigdomme, han havde fundet i dansk Historie og Digtning, Folkeliv og Menighedsliv. Han var paa sin Maade en regte Lrerling af. Ernst Trier.

173

Frederiksborg

H0jskole

RosHlde

H0jskole

174 Mest fornyende i Undervisningen i - disse Aar virkede vel Holger Begtrup og som hans Elev Thomas Bredsdorff. Begtrup samlede vcesentlig sin Undervisning om Fremstillingen af det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede under Synspunktet: et Folkeliv af Guds Naade. Han skildrede de danske Digtere, de folkelige og kristelige R0relser, og Skikkelser som Grundtvig, Kold og andre folkelige F0rere. J eg tror, siger Begtrup, at de fleste yngre H0jskolemcend f0lger de samme Linjer, og det kan gerne vcere, at jeg ved min Fremgangsmaade har vceret med til at danne en ny Retning indenfor den grundtvigske H0jskole. Bredsdorff fulgte" den samme Linje og holdt mesterlige Foredrag f. Eks. om Holberg, Ewald, Blicher, Poul M0Iler o. fl., og han var en af de fm'ste, som fors0gte at indf0re Samtalen i Undervisningen. Andre, som J ohan Borup, Helge Hostrup, Gmnvald Nielsen o. fl. talte ofte om Emner fra Verdenslitteraturen, dog maaske mere ved M0der end i den daglige Undervisning. En Mand som Rasmus Nielsen, Scerslev, der er en af de f0rste askovuddannede Lcerere, var i mange Aar ikke blot en S0gt Foredragsholder, men en skattet Oplceser af nordiske Digtervcerker, mens Jannik Lindbcek, Ubberup, indlagde sig stor Fortjeneste ved at udgive en god littercert prceget Lcesebog for Folkeh0jskolen. Litteraturen dyrkedes i denne Tid saa ivrigt paa H0jskolerne, at J ens N0rregaard en Gang ved et H0jskolem0de forfcegtede den Paastand, at Litteraturhistorie paa H0jskolen var en Uting, mens Litteraturkendskab burde fremmes mest muligt. Fag som Samfundslcere, Geografi og Geologi vandt frem i disse Aar og havde navnlig de yngre H0jskolelcereres Interesse. Flere af dem var stcerkt paavirkede af Henry Georges Samfundssyn. Kendte Geografilcerere var Poul Bjerge, Askov og Vald. Bennike, Vallekilde, mens P. Andresen i sin Lcerertid paa Ryslinge og senere som Forstander paa Vinding indf0rte Naturhistorie som et vigtigt Fag paa H0jskolen. Gymnastikken vandt fastere Fodfceste, da flere H0jskoler omkring 1905 begyndte at oprette scerlige Delingsf0rerafdelinger. Et godt Indtryk af H0jskoleundervisningen i disse Aar faar man gennem B0ger som Begtrups: Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede, Vilh. MaIlings: Fra Holberg til Chr. Richardt, en Samling folkelige Digterskildringer, vcesentlig skrevet af Tidens H0jskolemcend, og gennem Bogen Den danske Folkeh0jskole, udgivet

175

V. Brucker

]ohan Borup

1916 af Foreningen for H0jskoler og Landbrugsskoler fangelejrene. Heri skriver forskellige H0jskolemrend tydning og Stilling paa H0jskolerne.

til Brug i Krigsom Fagenes Be-

Man var i det hele strerkt optaget af Undervisningssp0rgsmaal i denne Periode. Ved de Forhandlingsm0der for La!rere og La!rerinder fra H0jskoler og Landbrugsskoler, som jrevnlig blev afholdt, dmftedes altid, foruden andre aktuelle Emner, Sp0rgsmaal vedmrende H0jskolernes srerlige Undervisning. Disse M0der blev tilrettelagt af Foreningen for H0jskoler og Landbrugsskoler og blev afholdt i 1897 paa Lyngby Landbosk~le, i 1901 paa Ryslinge H0jskole, i 1904 paa Frederiksborg, i 1907 i Borga i Finland, i 1910 paa Ryslinge, i 1912 paa Roskilde H0jskole i Forbindelse med et nordisk H0jskolelrererm0de og i 1916 paa Dalum Landbrugsskole. Blandt de Emner, cler diskuteredes, kan nrevnes: H0jskolen og Folkets Lresning, H0jskolens Stilling til M0der, Fester og Forlystelser, Undervisning i Jordbeskrivelse paa H0jskolen, Historieundervisningens Forhold til det religi0se, H0jskolens Opgave blandt K0bstredernes Ungdom,

176 Hajskolens Forhold til de oHentlige Samfundsmagter, Hajskolen og Kulturhistorien, Folkehajskolen og Udviklingsl~ren, Hajskolen og den sociale Oplysning, Hajskolen og Friskolen, Den historiske Poesi og den kritiske Historieundervisning o. s. v. Ofte fartes Diskussionen tillige i Hejskolebladet. En s~rlig livlig Forhandling foregik her i 1906-07, da Pastor Th. Helweg havde foreslaaet Hajskolem~ndene, at de skulde fort~lle Historien baglams, d. v. s. begynde med den nyere Tids Hirstorie. Begtrup skrev en l~ngere Artikel gennem tre Numre af Hajskolebladet, hvori han siger, at L~rerne maa stilles frit overfor det Stof, der passer dem bedst. Der fulgte nu en lang og interessant Forhandling med Indl~g baade for og imod. Ludvig Schreder fort~ller bI. a. om en kielsk Professor, som har gjort Forsaget, men saadan, at han begyndte med 1870 ogderefter fortalte fremefter, dern~st med 1848 og fremefter o. s. v. Schreder slutter: Bagl~ns kan han ikke gaa, saa gerne han end vilde. Den historiske U dvikling gaar nu en Gang fremad, og den tvinger L~reren med sig. Meget ofte dreftede man Hejskolemamdenes offentlige Foredragsvirksomhed, bI. a. ved M0det paa Frederiksborg 1904, hvor BredsdorH indledede en Forhandling derom. Alfred Povlsen advarede flere Gange mod for megen udadgaaende Foredragsvirksomhed og h~vdede, at en Hajskolemand skulde samle sig om sin Skolegerning. J ens N 0rregaard havde et godt 0je til de store Efteraarsm0der, som han mente let udartede til aandelige Gilde'f. Ved M0det i Lyngby 1897 indle-dede J. H. Andersen, R0dkilde, derom og advarede bI. a. mod Jagt og Fiskeri efter Elever ved Maderne. Agitation for H0jskolerne skulde v~re F ~llesagitation. I H0jskolebladet 1900 skrev J. Appel og flere om Sagen og 0nskede mere Plan over M0derne, evt. Foredragsr~kker. I 1910 holdtes paa Ryslinge et stort Mede med Foreningsform~nd om Spargsmaalet og 1911 et lignende paa Roskilde H0jskole og fOr0vrigt Here Steder i Landet. Der er ingen Tvivl om, at Foredragenes Art ~ndredes i disse Aar. I P. Munchs Tidsskrift ,)Det ny Aarhundrede 1904 skrev L~rer Johs. Grenborg en Artikel derom og fremh~ver, at de brede, 10st sammenf0jede, men inderligt varme Foredrag, der strejfede mange Emner og tit gled over i det sentimentale, og som passede for Halvfjerdsernes Begyndelses- og V ~kkelsestid, nu var veget for mere oplysende og mere skarpt afgr~nsede historiske Foredrag. De etiske og religiase Foredrag er ikke mere saa fremtr~dende, og der gives Plads for Emner af geogra-

177

P. C. Davidsen

P. Sandb;rk

fisk, naturvidenskabelig eller 0konomisk Art. Historiske Skildringer af Enkeltm~nd fra Fortid og Nutid gives ofte ... De historiske Foredrag er nu ikke l~ngere Rammer for etiske Betragtninger, me~ af virkeligt historisk Indhold, og den gamle Sentimentalitet finder ikke mere J ordbund hos kritiske Tilh0rere. Samme Aar, 1904, var det, at Jakob Knudsen holdt sit ber0mte Foredrag Om folkelig V ~kkelse og Dannelse som H0jskolens egentlige Opgave (optaget i ),Livsfilosofi, 1908), hvori han advarer mod de folkelige Foredrag, der ligner den udflydende Blandingsret ),Ruskomsnusk med r0de Klude, og mod at misbruge H0jskoleforedraget til Pr~ken, Moraliseren eller blot og bar Kundskabsmeddelelse. lndringen i H0jskolens Arbejde i disse Aar udtryktes saaledes af Alfred Povlsen ved M0det i Dalum 1916: De gamle havde deres Styrke' i at fremstille Idealerne, Forbillederne, give os Synerne .... Siden ligger V ~gten paa dette at knytte den gamle Tid til vor egen Tid. Derfor er H0jskolen i de sidste 25 Aar mere og mere blevet en Skole, der vender sig mod det reale. Og endnu mere end i de foregaaende 25 Aar har den i disse str~bt efter at l~re af Tidens Aandsmagter, ogsaa af den, som er Romantikkens og Aandlivets v~rste Fjende: Naturalismen.
Danmarks Folkehejskole 12

178 De leste Forstandere og La:rere i H0jskolen havde faaet deres U ddannelse ved Universitetet, Seminarier eller paa Landboh0jskolen, men som n~vnt var en Del af andet Sl~gtleds M~nd gaaet den frie U ddannelses Vej i F0lelsen af, at den normale Eksamensvej ikke var den helt hensigtsm~ssige for en H0jskolel~rer. Paa den anden Side var man klar over, at man ikke kunde undv~re F0lingen med den videnskabelige Verden, og at man, is~r hvis man uddannede sig frit, kundskabsm~ssigt og dannelsesm~ssigt maatte staa paa H0jde med Akademikerne. Alfred Povlsen fremh~vede ofte N0dvendigheden af en god Uddannelse for H0jskolens L~rere og udtalte en Gang: )Det g~lder for en H0jskolel~rer om ikke at blive en hel, halv eller kvart Videnskabsmand, men om at v~re en gennemdannet Personlighed. I 1894 blev der paa Foranledning af Foreningen for H0jsko~er og Landbrugsskoler oprettet et aarligt tre Maaneders H0jskoleliErerkursus ved Askov H0jskole, s~rlig t~nkt som en supplerende Uddannelse for yngre H0jskolel~rere. Dette Kursus, som fik Statstilskud, afholdtes i mange Aar paa Askov Sl0jdskole, f0rst ledet af J. Appel, senere af C. P. O. Christiansen og J. Th. Arnfred under Medvirkning af Askov H0jskoles bedste L~rerkr~fter og andre kendte H0jskolem~nd. Mange gode H0jskolem~nd, som f0rst havde gennemgaaet den udvidede U ndervisning paa Askov, fik i Aarenes L0b denne Askovuddannelse, men da nogle efterhaanden var tilb0jelige til at betragte denne supplerende U ddannelse som i sig selv tilstr~kkelig, er Kursuset i de senere Aar blevet omdannet til et nor disk L~rerkursus, beregnet for Folk, som i Forvejen har een eller anden L~reruddannelse, LEks. Folkeskolel~rere, Landbrugskandidater og andre, som 0nske'r at l~re H0jskolens Syn og Arbejdsmaade at kende, og dette Kursus er nu indgaaet som et Led i Askov udvidede H0jskoles Arbejde. Samme Aar, 1894, besluttedes det hvert Efteraar at lade afholde et saakaldt Universitetskursus for L~rere ved H0jskoler og Landbrugsskoler, hvor de under Medvirkning af Universitetets Professorer kunde faa Lejlighed til at holde sig a jour med Videnskabens nyeste Resultater, Det f0rste Kursus afholdtes i Septbr. 1895, og lignende Kursus har v~ret afholdt saa godt som hvert Aar siden, f0rst under Ledelse af H. Rosendal, Lyngby, senere ledede af Prof. Edv. Lehmann, Dr. 1. Moltesen, Holger Begtrup, Fr. N0rgaard, Uffe Grosen og Lars B~kh0j. Da man i L~ngden f0lte det utilfr~dsstillende, at H0jskolens Folk al-

179

Emil Dam

Rasmus Barding

tid skulde v~re Tilh0rere uden at kunne give Universitetsl~rerne et Indtryk af H0jskolens Arbejde, har man fra 1906 skiftevis afholdt disse Kursus paa Universitetet og paa en H0jskole, og derigennem er der skabt en god Vekselvirkning mellem Universitetet og Folkeh0jskolen, og mange dygtige M~nd fra Universitetets Verden er derved draget ind i det folkelige Oplysningsarbejde. Lejlighedsvis har ogsaa H0jskolem~nd som Jens N0rregaard og Holger Begtrup holdt Forel~sninger paa Universitetet. Ogsaa disse Kursus faar Statstilskud, og Foreningen for H0jskoler og Landbrugsskoler har lettet Deltagelsen idem. ved at afholde en stor Del af U dgifterne for Deltagerne. Desuden yder Foreningen aarlig Uddannelsesstipendier til nogle unge H0jskolel~rere. Et Par Aar eter, at man fra H0jskolen havde begyndt dette frugtbare Samarbejde med Universitetet, paabegyndtes fra Universitetskredse et Arbejde for Deltagelse i den folkelige Oplysningsvirksomhed, da man i 1897 efter engelsk Forbillede oprettede den saakaldte Folkeuniversitetsjorening, som virker endnu, og som tilsigter en Udbredelse af Videnskabens Resultater i popul~r Form gennem organiserede Foredragsr~kker i K0benhavn og rundt i Landet.

180 Da denne Undervisning baade lignede og alligevel var helt forskellig fra H0jskolens Undervisning, tog Alfred Povlsen, som havde studeret den engelske Universitetsudvidelse (university extension), Stilling til det danske Fors0g i et Foredrag 1899. Han anerkendte heri det betydningsfulde i, at Universitetet tr~der i Forbindelse med Folket, men h~vdede, at H0jskolen maatte holde fast ved den Oplysning, Folket har Behov for, den, der ikke blot g0r os lidt klogere, men ogsaa til bedre og lydigere Tjenere i vor Gerning og til bedre Mennesker overfor hinanden, og mente, at det nyoprettede Universitetskursus for H0jskolel~rere var en naturlig Form for Universitetsudvidelse her i Landet . . Kort Tid efter, i Septbr. 1900, holdtes der i Studenterforeningen i Kbhvn. et M0de om Hejskolens Forhold til akademisk Konservatisme og Radikalisme. . H0jskolef<:>rstander, Pastor K. Bjerre, indledede og 0nskede, at en Vekselvirkning mellem Universitetet og H0jskolerne maatte komme i Stand. Professorerne J. 1. Heiberg og Kr. Erslev og Doktorerne A. B. Drachmann og Poul Levin del tog bl. a. i Diskussionen, og selv om Heiberg udtalte, at H0jskolen var af en anden Aand end han, var der dog en vis Forstaaelse undtagen hos Dr. Levin, der hverken fandt det rimeligt eller 0nskeligt, at der blev Samarbejde mellem to saa modsatte Aandsretninger, mens Dr. Drachmann mente, at man ikke skulde arbejde med Ryggen til hinanden, men kunde gaa langt sammen i praktiske Sp0rgsmaal. Ved denne Lejlighed udtalte Alfred Povlsen bl. a.: H0jskolen er paa sin Vis konservativ. Over den staar Navnet Grundtvig. Over den k0benhavnske Radikalisme Navnet Brandes. Den f0rste bygger paa Tro, den anden paa Videnskab, og derfor kan de to ikke forliges, men maa k~mpe med hinanden for at vinde Landet. H0jskolen vender sig ikke mod Videnskaben, men mod, at man bygger paa den alene. J eg er Georg Brandes taknemlig og betragter det som en Lykke, at en saa genial Mand er fremstaaet, fordi vi derved bliver n0dt til at pmve vort T rosliv. Vi er ikke ~ngstelige for at rejse T vivl hos de unge, thi vi ved, at ingen kommer til Tro uden gennem Tvivl. I nogle radikal-akademiske Kredse var man ikke uvillige til at samarbejde med H0jskolerne om Folkeoplysningen. Allerede Edv. Brandes havde i sin Mindeartikel om Grundtvig i )Morgenbladet d. 9/9 1883

181

Hejskolelrerermedet

paa Ryslinge

1901

antydet, at Grundtvigs lysende Frihedstrang muliggjo!de en Forbindelse mellem hans TilhGengere og aIle dem, der.elsker den frie Tanke og den fulde Sandhed. I P. Munchs Tidsskrift Det ny Aarhundrede, som begyndte at udkomme i 1903, findes adskillige Artikler om Folkeh0jskolen og af H0jskolemGend som Kristensen-Randers, Brucker, Helge Hostrup, Johan Borup og Jakob Knudsen, og da H0jrepressen vendte sig mod dette Samarbejde mellem Universitetets og Folkeh0jskolens MGend og betegnede det Oplysningsarbejde, der i den sidste Menneskealder var udgaaet fra den frisindede Universitetsverden og H0jskolen, som tendenti0s radikal Agitation, svarer Redaktionen, at Tidsskriftets Opgave var at fremme den videnskabelige Oplysning, som vel bGeres af personlig Overbevisning, men hvor der altid tages samvittighedsfuldt Hensyn til andres Anskuelser, og fortsGetter: Af denne Art har det hidtidige Oplysningsarbejde vGeret, og saaledes viI det nye blive. Til dette kan Universitetets og H0jskolens MGend fortrGeffeligt m0des. Det har

182 vc:eret Grundtvigs og hans Tilhc:engeres Rre, at de ingensinde har spc:erret sig inde i deres egen Kreds, men at de aIle Dage har vc:eret rede til at dmfte med andre de Sp0rgsmaal, som ligger dem dybest paa Sinde, og til i det verdslige Liv at virke sammen til Fremme af den menneskelige Kultur ogsaa med 'dem, som ikke delte deres Tro. Det er den radikale Universitetsverdens Stolthed, at den bestandig har vist et ikke mindre fordomsfrit Sind. Omkring Aarhundredskiftet begyndte H0jskolens Mc:end at klare sig deres Stilling til Brandesianismen, hvorved forstodes baade den naturalistiske Anskuelse, U dviklingslc:eren, den litterc:ere Realisme og den moderne kritiske Naturvidenskab.~) Meget i dette Livssyn f0ltes som en Fornc:egtelse af alt det, H0jskolen byggede paa, og den c:eldre H0jskole havde i det store og hele stillet sig afvisende overfor disse Stmmninger. Men Bjernsons Overgang til den nye Lc:erdom og den saakaldte falske Alliance rpellem Venstre og Europc:eerne havde givet det grundtvigske Danmark en stc:erk Fornemmelse af, at en ny Magt var kommet til Landet. Udviklingen i Naturvidenskab, Bibelstudium og Historieforskning kom man ikke udenom, og efterhaanden som U ngdommen begyndte at lc:ese Gennembrudsmc:endenes B0ger, brc:endte Sp0rgsmaalet paa. En hel Rc:ekke Mc:end fra H0jskolens Kreds som Holger Begtrup, Jakob Knudsen, 1. Moltesen, Jacob Appel, Morten Pontoppidan, V. Brucker, Carl Koch, Helge Hostrup, Thomas Bredsdorff o. f1. havde selv i deres Studieaar m0dt Realismen, og tog sig .nu paa at g0re op med denne Retning for at udskille det vc:erdifulde og afvise det negative deri. Begtrup skrev i 1902 en Artikel i Den danske H0jskole om Folkeh0jskolen og Georg Brandes, hvori han siger, at der endnu ikke fra H0jskolens Side er gjort noget alvorligt Fors0g paa at vc:erdsc:ette Brandes' Betydning, give ham, hvad der tilkommer ham, og sige det klart, hvori vi aldrig kan enes med ham. Han mener, at Hejskolerne har ladet deres Elever i Stikken ved ikke at vejlede dem overfor denne Aandsretning. Han erkender, at han selv staar i Gc:eld til Brandes for grumme meget, og at det er forkert at holde Ungdomsskole uden at nc:evne hans Navn,
*) J~vn0r hermed UHe Grosens Artikel, S. 136.

183

Hejskolelil?rerkursuset

paa Askov

Hejskole

1918

iscer da Brandes' Anskuelser i mange Maader kan blive en naturlig Skcersild for det grundtvigske Livssyn. I nceste Nummer oplyser Gremvald Nielsen, at han i mange Aar har fortalt sine Elever om Georg Brandes og hans Tanker. ' Kort efter begyndte Begtrup som een af de f0rste at orientere grundtvigske Kredse om Georg Brandes ved en udf0rlig Levnedsskildring af ham gennem mange Hcefter af sit Tidsskrift. Ogsaa Bredsdorff tog i en stor Artikel og flere Anmeldelser i Den danske H0jskole klar Stilling til Brandes og Gennembrudsmcendenes B0ger. Han skildrer, hvor betaget han selv i sin Ungdom havde vceret af de nye Tanker, og siger, at det var Hostrups Stilling til den nye Tid, til Realismen, om man viI, der blev forbilledlig for ham. Han forstod den Kunst at gaa ud i den standende Strid, udvikles gennem den, tage den Lcere, den b0d ham, og f0re det bedste frelst igennem den. Saadan stod ogsaa H0jskolens Mcend. De forstod, at det nye kom som en historisk N0dvendighed og som en berettiget Modbevcegelse mod Romantikken. De afviser skarpt Brandes' negative Livssyn og Retningens Mangel paa scedelig Holdning, men anerkender Brandes som en Lcere-

184 mester af h0j Rang paa det ~stetiske Omraade, hvis ypperlige Digterskildringer og kritiske Metoder, man ikke kommer udenom paa H0jskolerne, og som allerede er i Brug der. Men BredsdorH h~vder, at hverken Brandes' eget Forfatterskab eller Hovedparten af Gennembrudsm~ndenes B0ger egner sig til folkelig L~sning paa Grund af Retningens Aandsaristokrati og Mangel paa Livsv~rdier. Til Geng~ld priser BredsdorH i Anmeldelser Jakob Knudsens B0ger, fordi hans Digtning betegner et nyt Kildespring, et nyt svulmende Til10b til det gamle folkelige Stmmleje. Her staar man overfor en Digter, som atter og atter samler sig om de dybe Grundsp0rgsmaal og bekender sin T ro paa Aandslivets Styrke og Herlighed midt i en aandl0s lstetiseren eller en gudl0s Videnskabelighed, en Digter, for hvem Gudsforholdet er selve Livskraften. . Ogsaa Morten Pontoppidan, Brucker o. f1. anmeldte de nye B0ger i H0jskolebladet og andre Steder og fremkaldte derved store Diskussioner i den grundtvigske Lejr. F. Eks. stod der drabelige Kampe om Jakob Knudsens Den gamle Pr~st og Vald. R0rdams Gudrun Dyre. Ogsaa Udviklingsl~ren dmftedes baade ved H0jskolem0der paa Frederiksbotg 1904, i Dalum 1916 og i Bladene. I Almindelighed anerkendte man Hovedsagen deri, men bek~mpede skarpt de Forvr~ngninger af Darwinismen, som var g~ngse i visse Kredse. Ved M0det paa Frederiksborg 1904 dmftede man ogsaa Forholdet mellem H0jskolens historisk-poetiske Undervisning og den kritiske historiske Kildeforskning. Begtrup udslyngede der en flot Bem~rkning om den aandl0se N0jagtighed med Enkeltheder i Kildeunders0gelser, som den t0rre Videnskabelighed herhjemme for Tiden soler sig i, hvilket gay Historikeren Dr. phil. Aage Friis Anledning til et hvast, men roligt Gensvar i Det ny Aarhundrede, hvori han bebrejder Begtrup, at han s0ger at skabe Mistillid til den videnskabelige Historieforskning, til hvilken H0jskolen ellers har haft et godt Forhold. Begtrup svarede ikke straks, men senere skrev han i Det danske Folks Historie i det 19. Arh. at Folkenes Historie nu i Almindelighed behandles som en sammenh~ngende Naturudvikling, og hertil er der som en s~rlig dansk Indsats f0jet en klog og klar Kritik af de historiske Kilder, hvori den historiske Professor Kr. Erslev er Hovedmanden.

185 Ved H0jskolem0det i Ryslinge 1910 indledede Povl Hansen en Forhandling om dette Emne. Man kan vel sige, at H0jskolen ved sin Stilling til Brandesianismen og hvad dermed fulgte kom til at danne en naturlig folkelig Modv~gt mod det ufolkelige i denne Retning, samtidig med, at den blev en Formidler af det bedste deri. Diskussionen i H0jskolekredse i disse Aar drejede sig naturligvis ogsaa om kirkelige og folkelige Sp0rgsmaal, om Forholdet til B0rneskolen og Fagskolen, Ungdommen og Hjemmene. Som Eksempel kan n~vnes Diskussionen om Oprettelse at Kirkeligt Samtund at 1898. Flere af de ~ldre H0jskolem~nd var virksomt med i Kirkeligt Samfunds Arbejde, andre var mere reserverede, og navnlig V. Brucker 0vede en skarp og vedholdende Kritik. Omkring 1909 rejste Brucker gennem en lang R~kke velskrevne Artikler i 'H0jskolebladet Sp0rgsmaalet om Oprettelsen af Skolen i Soer( paa en saa levende Maade, at det f0rte til en fleraarig Dmftelse af denne Sag. I sin f0rste Artikel foretager Brucker en almindelig Vurdering af H0jskolens Stilling og viser, at der efter en Periode af ubetinget Anerkendelse er opstaaet en ny Periode, hvor H0jskolen atter er Genstand for Modsigelse og Kritik baade udefra og indefra, og dette viser, at H0jskolen endnu mangler noget, f0r den kan tilfredsstille Folkets Krav. Brucker mener, at der er stor Trang til mere udvidet Undervisning, og at der tr~nges til, midt under den spredte Virksomhed af aIle de enkelte Skoler med deres Partipr~g og Enkeltmandspr~g, at have een Skole, der virkelig kan kaldes Folkeh0jskolen, een Skole, der i H0jskolens Aand kalder ad det hele Folk. Og han rejser med veltalende Styrke Kravet om, at man nu opretter H0jskolen i Soer efter Grundtvigs oprindelige Plan. , Det varede et Aars Tid, f0r der kom rigtig Gang i Dmftelsen. Brucker fik Tilslutning fra S. Alk~rsig og is~r fra Pastor Th. Helweg og Forstander Tormod J0rgensen, samt Jakob E. Lange. Men de fleste H0jskolem~nd stille de sig skeptiske overfor Plan ens Betimelighed, og da Sagen endelig blev dmftet paa et M0de i Odense d. 2. Januar 1912, som Foreningen for H0jskoler og Landbrugsskoler indb0d til, fore slog Bestyrelsen, at man i Stedet skulde tilstr~be en yderligere Udvidelse af

186 Undervisningen paa Askov, og en Resolution derom blev vedtaget med stort StemmelertaI. Konseilsprresident Klaus Berntsen og Kultusminister J. Appel, samt ca. 150 H0jskolefolk deltog i dette M0de, og mange havde Ordet i den interessante Forhandling, hvori bl .a. Dr. Moltesen sagde: Der er Trang til et Folkeuniversitet, ikke i Som, men f. Eks. i Aarhus. Det viI komme en Gang, men det viI ikke blive dannet efter det middelalderlige Skema som vort nuvrerende Universitet, men befrugtet af H0jskolen, cif Grundtvig og Kold. Da J. Appel havde gennemf0'rt H0jskoleloven af 29/4 1913, kom ogsaa Udvidelsen paa Askov, og ved M0det paa Dalum 1916 udtalte Alfred Povlsen: Jeg trenker, at vi nu aIle kan sige, at dette var godt. Briickers djrerve Kamp for Somskolen f0rte altsaa ikke direkte til Maalet. Men hans Artikler er lresevrerdige den Dag i Dag. En Frugt af denne Forhandling var uden Tvivl den udvidede Afdeling, ,som T ormod ]ergensen kort efter oprettede ved H0ng H0jskole. Ogsaa et Par andre Fremst0d for H0jskolebevregelsen skete i disse Aar. Flere af Tidens H0jskolemrend, bI. a. Alfred Povlsen, J. Appel, Jakob E. Lange, Gmnvald Nielsen og Holger Begtrup var strerkt interesserede i engelsk Aandsliv. Begtrup, der isrer havde Forbindelse med de to Kvrekerh0jskoler Fircroft og Woodbrooke i Bournville ved Birmingham, oprettede i 1911 en lille udvidet Afdeling ved Frederiksborg H0jskole under Navnet Et Vindue i Vest{(, hvor han i en halv Snes Aar samlede nogle unge Mrend, som havde srerlig Interesse af at lrere engelsk Sprog og Aandsliv at kende. Begtrup mente, at en nrermere aandelig Forbindelse mellem England og Danmark kunde blive mindst lige saa frugtbar, som den Paavirkning fra Frankrig, Georg Brandes havde tilf0rt vort Land. Flere af Nutidens H0jskolemrend deltog i denne Undervisning og blev senere Elever paa de engelske H0jskoler, og denne Paavirkning har haft stor Betydning for den senere H0jskole. F0rst efter at P. Manniche i 1921 havde oprettet Den internationale H0jskole, og de unge Askovlrerere 'Samme Aar begyndte at udgive Dansk Udsyn{(,opgav Begtrup denne Srerundervisning i F0lelsen af, at yngre Krrefter nu bedre kunde varetage det udenrigske, som efter hans Mening h0rte med til en tidssvarende Undervisning for voksen dansk U ngdom.

187

Tormod

Jergensen

H. P. Jensen

I 1911 holdtes det f0rste saakaldte 8 Dage paa H0jskole-M0de paa Frederiksbbrg H0jskole. Det var Formanden for Kbhvns. H0jskoleforening, Fiskehandler H. P. Jensen, som i Forbindelse med Begtrup satte disse Feriem0der i Gang for ad den Vej at f0re Byfolk i direkte Bemring med H0jskolerne. Ideen slog an, og der har nu v~ret afholdt ca. 250 saadanne M0der med ialt 15000 Deltagere ,hvoraf ca. 75 pet. fra K0benhavn. Mange Byfolk har derigennem faaet Kendskab til Here af yore H0jskoler, og disse Ophold har bidraget til at v~kke Interesse for H0jskolens Gerning i nye Kredse i Byerne. Et Sp0rgsmaal, som i hele den her skildrede Periode optog Sindene i H0jskolekredse, var Forholdet mellem Heeren og H0jskolen og H0jskolens Stilling til Forsvarssagen. Dette var et gammelt politisk Sp0rgsmaal, men tillige et folkep~dagogisk, idet jo baade H0jskolen og H~ren havde med den voksne, mandlige Ungdoms Uddannelse at g0re. Mange H0jskolem~nd var st~rkt med i Skyttebev~gelsen og forsvarsvenligt indstillede og derfor interesserede i, at H0jskolens og H~rens U ddannelse af det unge Mandskab laa nogenlunde paa samme Linie. Men da man omkring Aarhundredskiftet begyndte at g0re Till0b til et

188 Samarbejde herom, viste det sig, at der ogsaa var H0jskolem~nd, der saa anderledes paa denne Sag, og der opstod en aarelang og ofte ret skarp Debat om H0jskolen og Forsvaret, og H0jskolebladet fra disse Aar har talrige Indl~g derom. Det begyndte med en liUe Forpostf~gtning i 1895, da UHe Birkedal kastede en Handske til H0jskolens g~ngse Historieundervisning, som han fandt alt for krigspr~get, og blev im0degaaet af Georg Himme1strup. Men den egentlige Strid bf0d f0rst l0s, da en R~kke kendte H0jskoleforstandere og nogle OHicerer den 1. Decbr. 1900 kom sammen til et M"de i Strib for at df0fte, hvordan man bedst kunde styrke Tillidsforholdet mellem H~ren og Folket. Der nedsattes et Udvalg, bestaaende af Forstanderne Kristensen-Randers, Alfred Povlsen og H. Rosendal, samt Oberst 1. Lunn, Oberst10jtnant Axel Larsen (senere Liljefalk), Kommand0r Schoustrup og Kaptain Dahlerup til at frems~tte Planer i denne Retning. Social-Demokraten i K0benhavn fik Nys om Sagen og slog straks politisk M0nt paa den, og da Udvalget den 12. Januar 1901 i alle Blade udsendte en Meddelelse om, at man paa Strib-M0det havde vedtaget at virke for: 1. Afholdelse af Foredrag af H0jskolem~nd i milit~re Kredse og af OHicerer paa H0jskolerne. 2. U dsende1se af Smaaskrifter, og 3. at skaHe yngre Befalingsm~nd Lejlighed til Ophold paa H0jskoler, opstod der straks et st~rkt R0re baade i og udenfor H0jskolernes' Kreds. Allerede Dagen efter stod der i Politiken en ledende Artikel under Overskriften Den b10de Hat, skrevet af Bladets Redaktionssekret~r Ove Rode. Heri ytres T vivl om, at Partipolitik og Agitation kan holdes ude fra denne Sag, og Rode mener, at H0jskolem~ndene har v~ret for godtroende ved at gaa ind i dette Samarbejde. Han n~vner, at i Frankrig har man d0bt en tilsvarende Vekselvirkning mellem H~ren og den katolske Kirke med Ordene Sablen og Vievandskosten, men herhjemme, hvor ingen af disse Instrumenter er synderlig i Brug, men hvor H0jskolerne efter Evne synes at tilstr~be en lignende Stilling som i katolske Lande visse klerikale Ordener, vilde Uniformen og den b10de Hat ikke v~re uanvendelige. Det var disse U dtryk, der gay Anledning til at betegne he1e denne Sag som Alliancen mellem Sablen og den b10de Hat, der blev et af Tidens Slagord.

189 Politiken og flere Blade bragte i den f0lgende Tid adskillige Artikler om dette Emne, og den 26. Januar afholdtes i Studentersamfundet et langvarigt Diskussionsm0de om Officerers H0jskoleophold og andre Militc:erbestrc:ebelser. Ove Rode indledede, og hans Tale findes som ledende Artikler i Politiken for 29. og 30. Januar 1901. Den 28. Januar holdtes et stort M0de i Fyns Forsamlingshus, hvor Alfred Povlsen gay en Redeg0relse for Stribm0det. Han sagde bI. a.: De, der er Hadere af alt, hvad der har med Krig og Soldater at g0re, viI jo vc:ere aabenbare Fjender af dette Skridt. Endvidere viI de vc:ere Modstandere, der 0nsker Splid i vort Folk, og som ser med Misn0je paa, at forskellige Organisationer m0des. J eg tc:enker paa Politikens og den k0benhavnske Social-Demokrats Folk. Derimod mener jeg at kunne forhandle med Fredsvenner. Jeg h0rer selv til demo Vi hader Krigen som Mordet. Mit Syn er blevet til under stc:erk Paavirkning fra Leo Tolstoy, og det er det Syn, vi s0ger at give de unge paa H0jskolerne. J eg haaber paa en Tid, hvor Domstole ordner Folkenes Sager ligesom de enkelte Borgeres. Men jeg s0ger ikke at skjule, at vi lever i en i mange Maader Kampens Tid. Og jeg viser dem, at store Egenskaber kommer til Syne under Krigen, Broderskabets og Opofrelsens Aand. Men jeg siger dem ogsaa, at disse Evner sikkert avles i Fredens Dage. Men det er en Kendsgerning, at Krigen er til, ligesom f. Eks. Raaheden. J eg viI s0ge at fremelske det hos dem, som er af Freden, men jeg siger ikke til dem, at de gaar ud i en Fredens Verden. Vi lever midt i Krigens Verden og maa kc:empe for vor Frihed, maaske ogsaa en Gang for vort Land. Hvem i denne Forsamling viI tro, at den almindelige Fred viI komme i en overskuelig Fremtid? Men hvis vi ikke tror det, maa vi have et Forsvar og et godt Forsvat. Det vigtigste paa Stribm0det var for Povlsen Arbejdet for Underofficerers H0jskoleophold: Selv om der kun kommer een eller to paa hver Skole, viI det sikkert kunne spores, blot det bliver de dygtigste og flinkeste Mc:end. I den paaf0lgende livlige Forhandling blev Povlsen st0ttet af bI. a. Prc:esterne Emil Koch og J ohs. Clausen, men angrebet af Redakt0rerne Marott og Slengerik og af Jakob E. Lange, der frygtede, at H0jskolens Ryg ikke var stiv nok i denne Sag, og at man skulde st0de Byarbejderne fra sig. I den f0lgende Tid fortsattes Debatten i H0jskolebladet og andre

190 Blade. Begtrup, der var strerkt imod Stribfolkene, skrev bI. a.: Forsvarssagen er et rent politisk Sp0rgsmaal, hvortil enhver Dansk b0r tage sin Stilling som Borger i Fredrelandet, men som det hverken kan eller maa blive en Opgave for Folkeh0jskolen som saadan at blande sig i. Grundtvig har jo dog lrert os, at Staten og Skolen er to Livsomraader, der b0r holdes ude fra hinanden. Alfred Povlsen maatte saa ud med en lrengere Redeg0relse i H0jskolebladet og fik Begtrup til ved H0jskolelrererm0det i Ryslinge 1901 at indlede en Forhandling om H0jskolen og de offentlige Samfundsmagter. Her drog Begtrup Stribm0det frem og bebrejdede Deltagerne, at de lod H0jskolen som Organisation slutte Forbund med Officererne. Forhandlingen blev meget skarp, og Povlsen maatte tilsidst konstatere, at den Modsretning, der fandtes mellem Begtrup og ham havde sit tilsvarende gennem hele vort H0jskolesamfund, at der er ved at udvikle sig et helt forskelligt Syn. Dette viste sig at vrere rigtigt. Der var opstaaet en Sprending, som varede i mange Aar. I 1904 fremkaldte den russisk-japanske Krig og Forsvarsminister, General V. H. O. Madsens Befrestningsanlreg paa Saltholmen atter en offentlig Diskussion om Forsvaret. En Rrekke H0jskolemrend, vresentligst de samme, som havde vreret med i Strib, indrykkede da i H0jskolebladet en lrengere Erklrering om deres Stilling til Forsvar eller Afvrebning. Krernen deri var f0lgende Ord: Vil det danske Folk nu skride til Afvrebning, da sker der et aabenbart Brud med hele dets Forhistorie. Vi kan ikke trenke os et saadant Brud uden som Begyndelsen til dets Undergang som selvstrendigt Folk. Da viI man ikke kunne som hidtil gennem lange Tider gentage Ingemanns Ord: Endnu er Fredrenes Aand i Live. Erklreringen slutter med Ordene: underskrevet af: Vi viI vrerge vort Land, og er

Andersen, R0dkilde, J. Appel, Askov, Andr. Bentsen, Vallekilde, FI. Bruun, Levring, C. Bag0, T estrup, P. la COllI, Askov, Emil Dam, Bmderup, G. Himmelstrup, Skamling, J. Lund, Vejstrup, Martin Nielsen, Vinding, Rasmus Nielsen, Srerslev, J. N0rregaard, T estrup, Alfred Povlsen, Ryslinge, H. Rosendal, Lyngby, Ludvig Schmder, Askov, og O. F. F. Thomsen, B0rkop.

J. H.

191 I 1907 fik I. C. Christensen bevilget 10,000 Kr. til Underofficerers H0jskoleophold, og i de f0lgende 3 Aar var en Del Underofficerer Elever paa Skolerne. Bredsdorff var dog imod dette, og svarede Ministeriet, at han stillede sig tvivlende overfor 0nskeligheden deraf, hvorfor han ikke kunde modtage dem paa sin Skole. Da Forsvarskommissionens Bet~nkning var kommet i 1908, og N eergaard havde fremsat Forslag til en ny Forsvarsordning, blussede Diskussionen atter op mellem H0jskolens Folk, is~r mellem Begtrup og Bredsdorff paa den ene Side og Alfred Povlsen paa den anden. I 1910 drejede den ind paa Sp0rgsmaalet om Tonen i H~ren, og d. 17. Septbr. 1910 blev der paa Ryslinge afholdt et M0de om H0jskolen, H~ren og Skytteforeningerne. Hverken Begtrup eller Bredsdorff talte "for fuld Afv~bning, men Begtrup fandt Sp0rgsmaalet pinagtigt, fordi det rummer den ul0selige Opgave at v~rge vort lille Land mod overm~gtige Fjender, og fordi det deler Folket i fjendtlige Partier, hvor det skulde handle i F~llesskab. Og Bredsdorff siger i et af sine Indl~g: )Baade mine Angribere og jeg viI forsvare vort F ~dreland. Og Skarn faa vi, om vi ikke vilde. Det er om Midlerne, vi er uenige. Noget haangribeligt Resultat kom der vel ikke ud af denne Dr0ftelse. Men det var dog nok ikke uden Forbindelsehermed, at nogle Officerer tog Folkeh0jskolens Metoder op i Arbejdet blandt de V ~rnepligtige, og at Foreningen ))Dannevirke blev oprettet i 1906 for at skaffe Soldaterne en passende BeSk~ftigelse og sund aandelig Paavirkning i Fritiden. )Dannevirkes Form~nd blev i R~kkef0Ige: I. C. Christensen, Klaus Berntsen og Dr. L. Moltesen, og i dens Bestyrelse har ogsaa H0jskolem~nd haft S~de. Ved Krigsudbrudet 1914 blev der af H0jskolerne nedsat et Udvalg til at ordne Foredrag for Sikringsstyrkens Mandskab. Det er senere al0st af )Forsvarsministeriets Foredragsudvalg, hvori ogsaa en H0jskolemand og en Landbrugsskolemand i Regelen er med. Det vakte ikke ringe Opsigt, da Alfred Povlsen efter Verdenskrigens U dbrud tilsyneladende ~ndrede Signaler og erkl~rede, at Kampen mod Militarismen og for Freden og Oprettelsen af en Verdensdomstol nu var Tidens og altsaa ogsaa H0jskolens vigtigste Opgave. Men denne Svingning var ikke saa overraskende, som den saa ud til. Povlsenhavde altid v~ret Fredsven og var stadig Modstander af isoleret

192
Afrustning. Men Tiden krcevede, forstod nu toges op af al Magt. han, at Arbejdet for Freden

Verdenskrigen gjorde Ende paa de rolige Arbejdsaar for Hf2ljskolerne. Allerede i Vinteren 1914/15 faidt de mandlige Elevers Tal med henved 1000, som Ff2llge'af Indkaldelser til Sikringsstyrken, og i de ff2llgende Aar fik Foreningen for Hf2ljskoler og Landbrugsskoler meget at ordne for Skolerne. Der skulde Sf2lges U dscettelse for indkaldte Elever, ordnes Brcendsels- og Rationeringsspf2lrgsmaal og meget andet. De stf2lrste Vanskeligheder kom dog ff2lrst i Efterkrigsaarene, da Elevtallet ganske vist steg igen, iscer i Aarene 1919-22, men da til Gengceld de Sindelagscendringer, Krigen havde medff2lrt, begyndte at prcege Eleverne. I 1918-19 optager Haabet om og Arbejdet for Senderjyllands Genforening Sindene i Hf2ljskolens Verden. Den sf2lnderjydske Sag havde lige fra Rf2ldding Hf2ljskoles Oprettelse vceret een af Hf2ljskolens Mcerkesager. Det var 1864, der gay Hf2ljskolebevcegelsen dens store Opblomstring, og i Sf2lnderjydernes Udicendighedsaar havde Forbindelsen mellem Grcenselandet og de danske Hejskoler vceret stcerk og levende, dels ved danske Hf2ljskolemcends Besf2lg som T alere i Sf2lnderjyIland, og dels ved de mange Tusind unge Sf2lnderjyder, som iscer efter Sf2lnderjydsk Skoleforenings Oprettelse i 1892 ved dens Hjcelp hvert Aar besf2lgte Skoler i Danmark. For Hf2ljskolernes Vedkommende drejede det sig indtil 1919 om en halv Snes Tusinde. De leste Hf2ljskoler havde hvert Aar nogle Sf2lnderjyder blandt Eleverne, men iscer Skoler som VallekiIde, Vinding, Askov, Odder, Ryslinge, Testrup, Ollerup, Lyngby, Ry, Frederiksborg og Ubberup besf2lgtes af mange Sf2lnderjyder. Intet Under, at Hejskolens Arbejdere var optaget af den tilstundende Genforening og den forudgaaende Grcensestrid. Saa godt som aIle Hf2ljskolemcend var Tilhcengere af H. P. Hanssens Grcensestandpunkt, hvad der var ganske naturligt, for, som Begtrup skrev i Hf2ljskolebladet 1919: Foikenes SeIvbestemmelsesret falder nf2lje sammen med, hvad de, der deler Grundtvigs Synsmaade, kan f2lnske ete'r Folkelivets indre Love. Og naar dette saa endda svarer til, hvad Sf2lnderjydernes kaarne T alsmcend f2lnsker, saa synes det egentlig ikke, at Afgf2lrelsen kan vcere vanskelig for os i Kongeriget. Men Sf2lnderjydernes kaarne Mcend delte sig desvcerre i to Grupper,

193

Senderjydske

Elever paa Ryslinge

Hejskole

1913-14

og der opstod en bitter Grcensestrid. Mange af H0jskolens kendte Mcend som Alfred Povlsen, Begtrup, BredsdorH o. f1. lagde ved store oHentlige M0der deres Lod i V cegtskaalen for H. P. Hanssens Grcenseopfattelse. Og iscer var Jacob Appel optaget af at mcegle i Grcensesp0rgsmaalet. I Januar 1919 indb0d han Regeringen, mange Rigsdagsmcend og de s0nderjydske Ledere til et M0de paa Askov, hvor han s0gte at skabe Forstaaelse mellem Parterne. Og da det s0nderjydske Skoleudvalg af 1918 skulde udarbejde Forslag til en ny Skoleordning for Landsdelen, henvendte det sig til Appel, som i h0j Grad bidrog til U dformningen af Forslaget. Kort efter blev han af Regeringen udncevnt til Skoledirekt0r for S0nderjylland, og da han i Aarene 1920-24 blev Undervisningsminister i N eergaards Ministerium, blev det ham, der kom til at gennemf0re den s0nderjydske Skolelov, et Arbejde, der ikke blot var ham selv kcert, men som blev prceget af et Frisind, der tjener H0jskolemanden Jacob Appel til stor lre. Mcendene af andet Slcegtled i H0jskolens Tjeneste er undertiden se-, nere blevet beskyldt for at vcere Romantikere, lstetikere og Humanister, Naturligvis var de prcegede af Tidens Fremskridtstro og littercere InDanmarks Folkchojskolc 13

194 teresse, men aIle i den grundtvigske H0jskole stod paa afgjort kristelig Grund og udf0rte som gode danske M~nd deres Gerning ud fra Grundtvigs Syn paa Menneskeliv og Folkeliv og var som Personligheder med til at pr~ge deres Tid. Kunde den danske H0jskole altid have M~nd, baade som de f0rende Skikke1ser, der her s~rlig er dv~let ved, og som de mange, der ikke har kunnet blive Plads til at omtale her, men som j~vnt og stilf~rdigt tjente H0jskolen og dansk Ungdom i denne Periode, da viI den stadig bevare sin Stilling i vort Land. T usinder af unge rundt i Landet skylder disse M~nd mere end de kan sige. I det foregaaende er der mest taIt om de Problemer, der dmftedes i H0jskolens Kreds i det paag~ldende Tidsrum, og om den mere udadvendte Side af H0jskolens Liv. Men det vigtigste var jo alligevel det j~vne, daglige Arbejde, som det forme de sig hjemme paa Skolerne. Det bedste Indtryk deraf kan jeg vist give ved at beskrive Arbejdet og Skolelivet paa Ryslinge H0jskole, hvor jeg selv var Elev i Vinteren 1913/14. Vi var over 200 Elever, hvoriblandt henved en Snes unge S0nderjyder, hvoraf de Heste Aaret efter maatte med i Verdenskrigen. Eleverne var de1t i to store Hold, A og B, og desuden var der en Gruppe De1ingsf0rere, som fik nogle S~rtimer under J ens Ovesens Lede1se. Vi spiste Morgenmad Kl. 7%, og i Timen fra 8 til 9 havde A-Holdet hver Dag Danskundervisning, delt i Here Grupper med hver sin L~rer, mens B-Holdet havde Gymnastik, ledet af Rasmus Hansen. I Timen fra 10 til 11 var Holdene byttet om til de samme Fag. Kl. 8,45 var der Morgensang, som i Regelen lededes af Alfred Povlsen, og hvori baade L~rerne og Skolens Personale deItog. Timen fra 9 til 10 var en Foredragstime, hvor Johannes Monrad de tre Dage om Ugen talte om Emner fra dansk Folke- og Kirkeliv, mens A. H0jlund de 0vrige tre Dage holdt Foredrag om ~ldre dansk Historie eIler danske F0rerskikkelser. H ver Dag fra Kl. 11 til 12 holdt Alfred Povlsen sit verdenshistoriske Foredrag, som for dem, der kunde f0lge det, var Dagens H0jdepunkt. Efter Middagspausen begyndte Undervisningen igen Kl. 2. I Timen fra 2 til 3 havde A-Holdet Mandag og Torsdag Tegning, mens B-Holdet havde Skrivning og Delingsf0rerne Skydning. Tirsdag og L0rdag val' der Naturfag for aIle Eleverne, n~rmest Fysik og Geologi. Om Ons-

195 dagen havde Monrad Samfundsl~re eller Sp0rgetime, og om Fredagen underviste Jens Ovesen i Anatomi eller Fysiologi. Efter Kaffen var der Skrivning for A-Holdet og Tegning for B-Holdet, mens Delingsf0rerne havde Gymnastik. Timen fra S til 6 var fire Dage om Ugen forbeholdt Geografi. Her fortalte Alfred Povlsen ofte om sine mange Rejser og gay os et Indtryk af Kunstens Betydning og Historie, mens en yngre L~rer tog det mere skolem~ssige. To Dage om U gen kom V algmenighedspr~st Karl Povlsen og fortalte mesterligt om danske Digtere, en Tid dog afl0st af den unge Kapellan Thorkild Skat R0rdam, som paa sin levende og f~ngslende Maade gennemgik Fadervor for os. Han havde et sj~ldent Greb paa at tale til unge og var h0jt elsket som L~rer. Efter Aftensmaden havde vi endnu en Time fra 7 til 8, hvor L~rerne tre Gange om U gen skiftedes til at l~se danske Digterv~rker h0jt, mens Thorvald Aagaard to Gange ugentlig havde Sangtime, og en Time anvendtes til Landbrugsforedrag. Aftenerne tilbragte Eleverne med Diskussion, Musik0velser, Arbejde i Skolestuerne, Bes0g hos L~rerne eller Samv~r i Opholdsstuen eller paa V ~relserne. Som man ser, blev der bestilt noget paa Ryslinge. Vi var optagne, lige fra Klokken kaldte os op af Sengen Kl. 7 om Morgenen, og til de kammeratlige Sammenkomster sluttede ofte langt efter den officielle Lukketid Kl. II. Endnu bevares i Sindet et st~rkt Indtryk af den Stemning, der hvilede over H0jskolelivet med det travle Arbejde, det frugtbare og n~re Samliv med Kammerater og L~rere, de stille Timer i Foredagssalen, den indre V ~kst og den Horisontudvidelse, som man den Vinter kom ud for. Noget lignende har Undervisningen paa de fleste H0jskoler sikkert formet sig i disse Aar, og mange, mange unge har paa H0jskolerne oplevet, hvordan Menneskelivet kan v~kkes, beriges og oplyses under et saadant Ophold.

13-

H0JSKOLEN

EFTER VERDENSKRIGEN
1919-44
Af HELGE SKOVMAND

Det fjerde Tidsrum.

olkeh0jskolen havde virket gennem 75 Aar. Der er tit peget paa de Frugter, dens Arbejde bar i den store Opdrift inden for dansk Landbrug, i den Selvst~ndighed og Friskhed, som Mennesker uden anden s~rlig Skoledannelse kunde vise, naar de tog Del i Samfundsliv, deres Villighed og Duelighed til at mgte offentlige Hverv og deres Sans for aandelige GI~der. Man kunde ogsaa pege paa andre Frugter: at Moralen i det hele var blevet solidere, at ldrueligheden voksede. Men H0jskolens bedste Frugt faldt paa et Omraade, hvor den vanskeligt kunde efterspores: i Hjemlivet. Idet Folk blev grebne, og det indre Liv kom i V ~kst, fik Hjemmenes Liv Pr~g af en Aandsfornyelse, der virkede st~rkt ind paa Opdragelsen af den ny Sl~gt. Meget i dansk Folkeliv fik et andet, et lysere og friere Pr~g end f0r H0jskolens Tid. Men hvordan denne lndring skete, og hvad den egentlig bestod i, er ikke let at sige. Dette det v~sentlige ved H0jskolen h~nger sikkert sammen med dens Forhold til den kristne Menighed og dens Liv i Samtiden. Hvis H0jskolen ikke havde virket Side om Side med Menigheden, og Menigheden saa at sige havde opf1aget dens Liv i sig, vilde H0jskolen n~ppe have kunnet 0ve en saadan Indflydelse fra Sl~gt til Sl~gt. Man kunde t~nke sig, at den slet og ret var blevet til en Skole, en popul~r Oplysningsanstalt. Men den bar med sig 'som en altid fremaddrivende Spore det Krav, at den skulde v~re mere end en Skole, den skulde v~re en Forkyndelse af et nyt og rigere Folkeliv. Det var Grundtvigs Krav, det var fra Christen Kolds Tid H0jskolens Gerning. Der stilledes da altid store Fordringer til de ny M~nd i H0jskolen, der skulde tage Arven op efter de gamle. I Tiden omkring 1910 var der - ligesom i 1880erne, da andet Sl~gtled begyndte at tr~de til - mange, der spurgte bekymret efter dem, der skulde f0re H0jskolen videre i Fremtiden. H0jskolen stod i st~rk

197 Blomstring. Vel var de fleste af Gennembrudsmc:endene fra 1860erne gaaet bort eller traadt i Baggrunden, men Elevtallet var oppe paa sin h0jeste Top, og med Mc:end som Holger Begtrup, Alfred Povlsen, Jacob Appel, Thomas BredsdorH i forreste Rc:ekke stod H0jskolen ogsaa stc:erkt med Hensyn til den indre Kraft Og udadtil havde den naaet en Anseelse som aldrig f0r. Den Udviklingslinie, der begyndte med H0jskoleloven 1892, var fortsat. Hovedmanden i Forhandlingerne om H0jskolen f0rst i Halvfemserne, Klaus Berntsen, blev i Aaret 1910 Statsminister, og Jacob Appel blev Kirke- og Undervisningsminister. Men netop dette at vc:ere paa B0lgetoppen kunde give c:engstende F0lelser. Igen kom Sp0rgsmaalet om Udfyldningen af Rc:ekkerne. Der kunde nok vc:ere Grund til at sp0rge efter Kronprinserne. Kun faa Steder sad der en Lc:erer i 30-40 Aars Alderen, som man med nogenlunde Sikkerhed kunde udpege som Afl0ser for den c:eldre Forstander. Og spejdede man efter dem, der var under 30, m0dte Blikket kun ganske enkelte, som gay L0fter om at blive bc:erende Krc:efter i H0jskolen. 10 Aar senere havde Billedet c:endret sig. Ret pludseligt Sk0d Ungskoyen op. Overgangen til det, man kunde kalde det fjerde Tidsrum i H0jskolens U dvikling, blev et tydeligere Tidsskifte end det i 1890erne. Verdenskrigen laa imellem f0r og nu. Med Rette elle~ Urette f0ltes den som et Tidehverv. Om man viI vedblive at se saadan paa det, ernaturligvis et Sp0rgsmaal, men endnu i 1944 f0les det saadan. Den gamle H0jskoles Mc:end havde, selv naar de fortalte Verdens Historie, f0rst og fremmest haft Blikket vendt mod den indre U dvikling i vort Land. I lang Tid var det kun fra U dkanter af H0jskolens Mark, man gjorde st0rre Strejtog uden for Grc:enserne. Jakob E. Lange indf0rte Henry George's Tanker og Skrifter. Johan Borup havde paa sin Lc:ereanstalt Vinduerne aabne ud mod Europas Litteratur. En no get stc:erkere udadvendende Str0mning kom med Holger Begtrups Vindue i Vest og hele den Bevc:egelse, der fik Udtryk i hans Fruebjergsang fra 1911: Saa se dig ud, du danske Mand, og agt paa Tidens T egn 1 Pl0j dristig kun det salte Vand, og spejd i fremmed Egn.

198 Vinduet fik vel ikke stor Tilslutning; men der er her noget, som peger frem mod fjerde Tidsrums H0jskole. I den store Artikel, hvor Begtrup g0r Rede for sine Tanker med Vinduet, fort~ller han om en Samtale med en gammel Elev. Den gamle Elev siger, at han en Gang imellem s~tter sig hen med sin Kone og taler om de gode Erindringer fra H0jskolen, nynner en Sang og l~ser lidt i et af de smukke Digterv~rker, som du talte til 'Os om. Men det sker sj~ldent, for Tiden er travl, man maa f0lge godt med paa alle Omraader, - i n~ste Uge skal han med en anden Mand til London for at tr~e Aftale om direkte Levering af lg derovre. - - Ved denne Tale faar Begtrup en uhyggelig F0lelse af, at den Oplysning, den gamle Elev har faaet hos ham, kun findes tjenlig til S0ndagsbrug. Begtrup viI n0dig v~re )en Slags folkelig Forlystelsesraad, der forsyner praktiske Mennesker med ~stetisk Underholdning i ledige Timer. Og han kommer til den Slutning, at H0jskolen maa )udvide sin Oplysningskreds i samme Grad som dens L~rlinges Livsornraade er vokset i de sidste halvhundrede Aar. Naar Nutidssl~gten har faaet en stor Udenrigsafdeling lagt til sit Sj~leliv, saa maa Nutidens H0jskole snarest muligt g0re det samme. Fortidsminder og Digtning maa tr~de i anden R~kke, Naturvidenskaben, Samfundsl~ren og de fremmede Sprog i f0rste. Begtrup ser godt, hvilket K~mpev~rk det er at g0re dansk Folke0de ud af de Kundskabsmasser som Menneskesl~gten i yore Dage har opdynget. De breder sig som et farligt Fremmedstof i de leste Skoler herhjemme, og de f~le P~dagoger raaber op med deres skr~kkelige Verdenskultur i hver en Vraa. Men Opgaven maa tages op. Begtrup er ogsaa opm~rksom paa, at de unge dygtige Kr~fter, der vier sig til H0jskolegerning, er forholdsvis faa. Adskillige af de unge, mener han, )holdes tilbage eller skydes til Side af den Maade, vi ~ldre holder Skole paa. Hellere end at gaa ind i Arbejdet som uredelige Arvtagere vender de sig til andre Opgayer eller indskr~nker sig til et livligt Fagarbejde, som egentlig er Fremmedstof i Folkeh0jskolen og til sidst maa virke dr~bende paa Sj~len i den. Begtrup - der tit har faaet Ord for at v~re langsynet - foregriber med denne Artikel noget af det, der kom til at pr~ge H0jskolens fjerde Tidsrum. Det K~mpev~rk, han taler om, blev under og eter Verdenskrigen taget op af unge L~rere i Askov med Civilingeni0r J. Th. Arnfred og Magister J ens Rosenkj~r i Spidsen. Ikke saa st~rkt engelsk-

199

Liererkredsen

paa Askov

1924

betonet, som Begtrup t~nkte sig medsit Vestvindue. Et almindeligt og omfattende dansk U dsyn blev der Tale om. Ogsaa andre Kr~fter inden for H0jskolen var i Virksomhed i udadvendt Retning. En mere direkte Forbindelse mellem H0jskolen og Udlandet s0gte cando mag. Peter Manniche at skabe paa den internationale H0jskole, som han grundlagde i Helsing0r 1921. Ved Siden af danske knyttede han udenlandske L~rere til sin Skole, og han opnaaede ogsaa at faa udenlandske Elever, saa det virkelig blev et internationalt Skoleliv, der udfoldede sig her. r Forbindelse hermed maa ogsaa n~vnes den nordiske Folkeh0jskole j Geneve, som den svenske Redakt0r Backlund gay St0det til. Denne Skole virkede 1931-39 med nordiske L~rere - fra dansk Side is~r Rosenkj~r, Juul Andersen, Frode Kristensen, Arne S0rensen, Ludvig Krabbe. Side om Side med de ny Linier i Askov og Helsing0r, der baade forts~tter og afl0ser Linien fra Frederiksborg, gaar en Ryslingelinie. Ogsaa Alfred Povlsen talte st~rkt om at vende Blikket ud mod den store Verden, og han samlede sin Opm~rksomhed is~r om T anken om en Ver-

200
dens-Domstol, om fredelig Forbindelse mellem Folkene, om Wilsons Broderskabstanke. Anders Vedel, der i flere Henseender f0lte sig som en Discipel af Alfred Povlsen, tog et Arbejde op, der paa en Maade baade var i Alfred Povlsens og i Holger Begtrups Linie. Men det gjaldt om ham, ligesom det gjaldt om Askovl~rerne, at han f0rte Linien langt videre, end L~remestrene vilde have v~ret i Stand til. Det er en ny Tid, der begynder, og med nye M~nd. Men det er ejendommeligt at se, hvordan Linierne begynder at tegne sig i Bevidstheden hos M~nd i det foregaaende Sl~gtled. Naar det i et andet Afsnit af dette Festskrift siges, at det var med T0ven, Begtrup fulgte Alfred Povlsen'~), h~nger det sammen med, at Begtrup var ~ngstelig for at g0re H0jskolen kosmopolitisk. Han vilde ikke gaa et Skridt videre med den ny Oplysning, end det kunde forliges med H0jskolens hele Hjemlighedspr~g. Derfor var det ogsaa, han vilde begynde med England: her, paa Fircroft og Woodbrooke, havde han m0dt noget, der var dybt i Sl~gt med dansk H0jskoleliv. Han saa' en stor ,Fare for den danske H0jskole: at den skulde blive et Arnested for Kulturdyrkelse, at den ikke skulde holde sig paa det j~vne. Han 0jnede vel ogsaa denne Fare i Arbejdet for Genoptagelsen af Grundtvigs Tanke om en stor H0jskole i Som. I hvert Fald st0ttede han ikke Brucker, Th. Helweg, Tormod J0rgensen og Anders Vedel i deres Kamp for Genoptagelsen af Grundtvigs Plan. Som ligger i England, sagde Begtrup ved det nordiske H0jskolem0de i Roskilde 1912. Fra Askov udgik i Tiden omkring Verdenskrigens Aar en st~rk Paavirkning til andre H0jskoler; En meget stor Del af dem, der overtog Ledelsen af danske' H0jskoler i Aarene 1920-30, havde faaet en v~sentlig Paavirkning under Askovophold i det foregaaende Tiaar, da Livet paa Askov H0jskole pr~gedes st~rkt af de unge L~rere. Og rundt om paa H0jskolerne blev de Samtaletimer, som begyndtes af Thomas Bredsdorff, Erik Appel og Anders Vedel paa Roskilde H0jskole, og den Undervisning paa S~rhold, som ogsaa var begyndt i Roskilde og fra 1925 var med paa Askov udvidede H0jskoles Timeplan, f0rt videre, hvor der var Betingelser for at g0re en saadan Undervisning frugtbar. Denne dobbelte Bev~gelse i H0jskolen, fremad og udad, fik et Spejlbillede i Tidsskriftet Dansk Udsyn, der fra 1921 udgik fra Askov med Arnfred som Hovedleder. Dette Tidsskrift, der blev baaret oppe af
*) Side 150,

201

Hoptrup

Hejskole

Foreningen Askov L~rlinge, fik hurtigt Fodf~ste og kom til at staa som U dtryk for noget af det friskeste og st~rkeste i dansk Oplysningsarbejde. Men samtidig med denne fremad- og udadvendende Stmm var der opstaaet en Stmmning, som i sit Udspring var in dad- og tilbagevendt. Fra H0jskolel~rer Aage M011er, Roskilde (senere Forstander for R0nshoved H0jskole i S0nderjylland) og hans Ven, Pr~sten Anders N0rgaard, udgaar en Bev~ge1se, der viI en Genrejsning af Grundtvigs Aalld og Tanker, en Udrensning af daarligt Fremmedstof, en Tilbagevenden til H0jskolens He1tetid, med Asamaalet og de gamle 64-pr~gede Sanges Genf0de1se. Foruds~tningen er, at Menighedslivet vaagner paany og igen faar den Hjertets Kraft og dermed den GI~de, som kendetegnede den Tid, da Grundtvig se1v talte fra Vartov, og da de f0rste frie Kredse dannedes. Med stor Varme og med den Styrke, som Ensidighed giver, kastede Aage M011er og Anders N0rgaard sig ind i Kampen for at genoplive Grundtvigs Livssyn uden moderne humanistisk Tils~tning. Aage M01-

202
Ier holdt Foredrag om Menneske1ivet ud fra de nordiske Myters Sindbilledsprog. Anders N0rgaard talte om Grundtvigs Syn paa Guds Ord ved Daab og Nadver, en Forkyndelse han f0rte varmt og utr~tteligt lige til kort f0r sin D0d 1943. I sine senere Aar fandt han i Grundtvigs Vers kun ved Badet og ved Bordet h0rer vi Guds Ord til os et samlende, og samtidig tilspidset, Udtryk for, hvad der var det inderste i hans Forkynde1se. Aage M011er havde gennem sin Hustru en n~r Tilknytning til Askov, og der kom et Samarbejde i Gang mellem J. Th. Arnfred og de to M~nd, Aage M011er og Anders N0rgaard, der f0lte den st~rke Drift til at skabe en grundtvigsk Fornyelse. Til dem sluttede sig snart C. P. O. Christiansen, L~rer paa Askov fra 1913. Arnfred fandt, trods sit mere omfattende Sigte, ikke nogen virke1ig Mods~tning mellem det, han selv vilde, og det, Aage M011er og Anders N0rgaard vilde. Baade kriste1igt og folke1igt f0lte han sig staaende paa samme Grund som de. Men hans levende, vidtfavnende Interesse for Mennesker og for Menneskelivet i alle dets Ytringer gjorde det umuligt for ham at f0lge dem i deres Ensidighed. For at naa til en virke1ig Livsoplysning til Menneskers Gavn var det i hans 0jne n0dvendigt, at der var et bredt Grundlag for Oplysningsarbejdet. I Synet paa Folkeh0jskolens Opgaver mlatte han derfor gaa videre end de to andre. Her fandt han ikke Sp0rgsmaalene klarede alene med en Tilbagevenden til Grundtvigs kirkelige Syn og til hans mytologiske Livsbetragtning, se1v om han med GI~de m0dtes med dem til Fordybe1se i Grundtvigs Tanker. Afgjort kritisk over for Aage M011er stod Anders Vedel, der i Aarene 1917-22 var L~rer ved Fyns Stifts Husmandsskole og samtidig redigerede - og for en stor Del skrev - U dlandsstof til H0jskolebladet. Vedel forenede en dyb Rodf~stethed i H0jskolens Liv og T ankegang med en st~rk Drift til at f0lge og forstaa, hvad der mrte sig i Tiden. Han f0lte sig i Overensstemmelse med Hostrups Verselinier: Det g~lder om, vi hj~lpes til at se med egne 0jne, og ret forstaa, hvad Tiden viI, men ikke tro dens L0gne.

203

Redding

I-/ejskole

efter 1920

For saa vidt stod han og Arnfred i samme Linie. Men Vede1 havde ikke samme Respekt som Arnfred for det givne og bestaaende i Livet og i Tiden, det der paa en eller anden Maade giver sig til Kende med Livets Ret, - Vedel viste undertiden en vis Lyst til at l~gge Torpedo under Arken, eller, om han ikke vilde drive det saa vidt, saa dog til at drille Arkens Dyr. -

204 Med de tre Skikkelser Arnfred, Aage M",ller, Anders Vedel er de forskellige Stmmninger indenfor H",jskolen ved Begyndelsen af dens fjerde Tidsrum antydet. Og det kan ikke nregtes, at naar man ved Periodens Slutning ser tilbage, maa man snarest undres over, at de Modsretninger, der viste sig ved Begyndelsen, ikke efterhaanden blev saadan tilspidsede, at de helt sprrengte Skolens Enhedsbillede, at man ikke delte sig saadan i to stridende Lejre, saa Samarbejde blev umuliggjort. Det skete dog heldigvis ikke. S0NDERJYLLAND Genforeningen 1920 var for hele det danske Folk en Begivenhed, der gik dybt i Sindene; for F olkeh",jskolen var der ogsaa Selvbekrreftelse i Begivenheden. Folkeh",jskolen havde dannet et strerkt, levende Bindeled med S"'nderjyderne. Gennem deres dansk-historiske Undervisning og gennem Sangen gay de - Side om Side med Efterskolerne ved Grrensen - S"'nderjyderne en Styrkelse, de vanskelig kunde have hentet paa anden Maade. S"'nderjydernes F",rer, H. P. Hanssen, var, og vedkendte sig det altid, i egentligste Forstand en Discipel af H",jskolen. Men ogsaa de leste andre af de ledende Mrend og Kvinder i S"'nderjylland var navnlig i de sidste Tiaar af Fremmedherred",mmet h",jskolepaavirkede, og rundt om i S",nderjylland prregedes Livet i danske Hjem og Forsamlingshuse af H",jskolen. S",nderjylland blev H",jskolens Ildpmve. Og Genforeningen f",ltes som ~n Besegling af, at Pmven var bestaaet. Slesvigs Land genvundet, det er Kampens Maal, skrev Fr. PaludanMiiller i den Sang, der - hvor fjernt Forfatteren end stod Folkeh",jskolen - dog maaske mere end. nogen anden Sang blev den samlende i Folkeh",jskolen i Tiden nrermest eter 1864. For nogle af de reldre var Indtrykkene fra den Tid, da Genvindingen af S",nderjylland stod som Kampens Maal, saa strerke, at de - som en reldre H",jskolemand en Gang sagde i en Samtale - f",lte det, som de ved Genforeningen var blevet et Ideal fattigere. Dette kunde dog kun siges ud fra en Undervurdering af de Opgaver der rejste sig eter Genforeningen. Der blev snart kaldt paa H",jskolen. S"'nderjydsk Skoleforening kom i Gang igen, nu med srerligt Henblik paa dem, der ved Grrensedragningen var blevet tilbage syd for Grrensen. I det hele stille de det danske Mindretal i Sydslesvig Opgaver, som ogsaa H",jskolen maatte vrere med til at l"'se. Og i Nordslesvig

205 stillede Opbygningen af det danske Styre sine kr~vende Opgaver. Her 0vede, som omtalt i foregaaende Stykke, H0jskoleforstander Jacob Appel en stor Indsats. Den Skoleordning, han, med Tilslutning fra S0nderjydernes egne ledende M~nd, fik gennemf0rt, tog i mange Til~lde Brodden ud af Stridssp0rgsmaalene mellem Danske og T yske. Som T ak rejste S0nderjyderne ham en Mindesten i Skibelund i H undredaaret for Folkeh0jskolens Begyndelse. Saaledes understregedes ved Tidsrummets Slutning endnu en Gang den n~re, og ul0selige, Forbindelse melErik Appel lem H0jskolen og Kampen for Danskheden i S0nderjylland. Der blev eter Genforeningen oprettet 3 nye Folkeh0jskoler, og genoprettet een gammel, i S0nderjyIland. Der var Planer om flere, saaledes om Genrejsning af H0jskolen paa Sandbjerg Slot ved Aissund. Men man blev staaende ved de fire, - som ogsaa aIle stadig er i Virksomhed. Den f0rst~ var Hoptrup H0jskole, oprettet af K. F. U. M. og K. i Danmark - og omtalt andetsteds. Genrejsningen af R0dding H0jskole havde en egen Glans over sig. Frimenigheden i R0dding havde overtaget H0jskolens Bygninger, med Forpligtelse til, naar det igen blev muligt at holde H0jskole, at give dem tilbage. I 30 Aar fra 1889 til 1919 holdt Frimenigheden Vagt om Skolen. - Nu blev der tegnet Bidrag til et Laan, og efter at Midler var skaffet til Veje, aabnedes Skolen i November 1929. Til Forstander valgtes H0jskolel~rer cando mag. Erik Appel (f. 1880), der i 6 Aar havde v~ret L~rer ved den danske Kirkes Skole Grand View College i Des Moines i Iowa og derefter i 7 Aar paa Roskilde H0jskole has Thomas Bredsdorff, som han blev knyttet til i n~rt Venskab. - Erik Appel er S0nneS0n af Cornelius Appel og gift med Herdis H0gsbro, en S0nnedatter af Sofus H0gsbro. R0dding H0jskoles Genaabningsfest den 7 og 8. November blev ufor-

206

Danebod Hoiskole

glemmelig for Deltagerne. Erik Appel begyndte med at anf0re et Vers af Grund tvigs N yaarsmorgen Ja, Herren i Naade til Danmark saa; det blev,os til Baade at bie derpaa; og knyttede i sin Tale Traaden mellem 0jeblikket nu og Minderne fra Skolens f0rste Tid. Jacob Appel, H. P. Hanssen, Alfred Povlsen og Thomas Bredsdorff holdt Hovedtalerne. En ejendommelig Stemning fremkaldtes, da Biskop Wegener, S0n af Johan Wegener, mindedes sin Far med Spillemandens Ord i Ingemanns Digt:
Jeg

kender igen det gamle Slot.

Som et Eventyrslot, l0st af halvtredsindstyve Aars Fortryllelse, traadte R0dding H0jskole frem af den usikre Ventetids T aage.

207

Renshoved Hejskole

Men hvor stor GI~den end var, saa var den dog uroblandet. Striden mellem de forskellige Opfattelser af Gr~nsesp0rgsmaalet kastede tit sin Skygge ind, hvor S0nderjyder i den Tid samledes, og gjorde det ogsaa her. Begyndelsen blev vanskelig. Efter de f0rste Aars Tilstr0mning af Elever fulgte en ret brat N edgang. Det samme var Tilf~ldet ved flere Skoler i 1920-erne. Aarsagen er ikke let at paavise. Fr. Schr0der skriver, at hvad R0dding angaar, har Appel maaske i nogen Maade maattet b0de for, at han uforf~rdet tog Stilling i Dagens Strid. Da Nedgangen fortsattes, traadte Appel tilbage i 1926. Han overtog Dom~negaarden Ellehus i Forpagtning og fik herudfra en omfattende Gerning dels i Arbejdet for Danskheden i S0nderjylland, dels som 'folkelig og kirkelig Ordf0rer i hele Landet. S0nderjyderne viste ham deres Tillid ved at v~lge ham til Folketingsmand for T 0nderkredsen 1936. Hans Afl0ser paa R0dding H0jskole blev H0jskolel~rer Hans Lund, Askov. Allerede i 1919 var der gjort Forberedelser til en H0jskole paa Ais. Her, hvor der havde v~ret en kraftig Ungdomsbev~gelse, syntes der at

208 vrere god Jordbund for e~ Hajskole. En Kreds af Egnens Folk kabte Gaarden 0velganne i Notmark Sogn, og den blev indrettet til Hajskole. Den tidligere dansk-amerikanske Prrest og Hajskolemand Thorvald Knudsen blev Skolens farste Forstander, og efter hans Forslag blev den kaldt Danebod. Allerede i 1921 forlod han imidlertid Skolen for at falge en indtrrengende Opfordring fra den grundtvigsk'e Valgmenighed i Ryslinge om at blive dens Prrest. Ledelsen af Danebod blev nu midlertidig varetaget af en tidligere Lrerer paa Vallekilde Hajskole, Valdemar Nielsen, i to Aar. I 1923 kom Hajlskolelrerer Frede Terkelsen, Roskilde, til Danebod som Forstander. Frede T erkelsen, der er San af Valgmenighedsprrest Enevold T erkelsen, faler det 'Som en af sine Hovedopgayer at arbejde med paa Sanderjyllands Genforening med Modcrlandet og som en anden at vrere med til at udjrevne Skellet mellem Land og By. Endelig blev Haj'Skolen paa Rall'shoved ved Flensborg Fjord oprettet 1921 af Aage Maller.

ASKOV Paa Askov Hajskole traadte Jacob Appel tilbage som Forstander 1928, og Skolens Ledelse blev overtaget af J. Th. Arnfred. Men paa det Tidspunkt havde allerede i Here Aar den yngre Lrererkreds gjort sig strerkt greldende i Skolens Arbejde. J. Th. Arnfred er fadt 1882, GaardmandS'san fra Vardeegnen. Hans Uddannelse var overvejende praktisk. Hjemme havde han vreret ved Landbrug. Hans Anlreg pegede i to Retninger, han var den fadte Iagttager og Undersager over for Naturens Verden, men han grundede ogsaa over Menneskesindet og dets Gaader. Han blev Civilingeniar, men opnaaede i sin Studietid en rig U dvikling ogsaa af det filosofiske Anlreg. Far han endnu havde faaet sin Examen, var Jacob Appel kommen paa Spor af ham, og fra 1910 var han knyttet til Askov som Lrerer, og endnu en Gang knyttet til Askov, da han regtede Karen Helweg, Valgmenighedsprrest Axel Helwegs Datter. Fra sin tidlige Ungdom havde han vrennet sig til at arbejde i strerkt Tempo. Da Magister Jens Rosenkjrer (f. 1883) kom til Askov (1911), blev der et ejendommeligt Sammenspil mellem disse to unge Lrerere. Den ene en fast, ligesom jmdbunden Vestjyde, sindig, men i uafbrudt strerk, maalbevidst Bevregelse, tung i sin Tale, men med friske levende Tanker. Han har Vestjydens umiddelbare Sans for

209

J. Th. Arnfred

Jens Rosenkj",r

Lovenes V cegt, baade Lovene for Sjcelens og for Samfundets Liv, og denne Sans er hos ham ved energisk Studium og alvorlig Iagttagen udviklet til en ualmindelig Dybde. Han har ogsaa Vestjydens Brodersind for Naboen, - udfoldet til By og Egn, hele Hejskolen, hele Landsmandsskabet, - stcerkt og praktisk symboliseret ved hans Deltagelse i Andelsbevcegelsen som en af dens Ferstemcend. Den anden: Kebenhavner, lynhurtig i Tanken, nervest ivrig i sine Bevcegelser, med en Aand, der er som en altid rigt sprudlende Kilde, dybt bevceget ved T anken om Livets rige Muligheder og dets frygtelige Farer. Han var grebet ikke mindst af, hvad han medte hos fremmecle Folk af cedel Strceben som f. Eks. hos Gandhi. Han spcendte en Verdenshorisont ud over sine Elever, men kunde aabent og hjerteligt lytte til og tale med den enkelte Elev. Begge var opfyldt af levende Trang til at aagre med deres Pund, til at komme deres Nceste til Hjcelp, komme dansk Ungdom i Mede! Deres Samarbejde krcevede hel Indsats. Og de, der siden kom til som Lcerere paa Askov, maatte give hel Indsats, maatte se at vinde med i Arnfreds og Rosenkjcers Tempo, der om muligt forstcerkedes, da Krigsaarene kom og med dem Verdensproblemerne kom ncermere. Iscer to af den felgende Tids Lcerere kom ind i et teet Samarbejde
Danmarks Folkehajskole 14

?10
med Arnfred og Rosenkjc:er: C. P. O. Christiansen (f. 1887, Lc:erer paa Askov 1913-34) og Hans Lund (f. 1890, Lc:erer paa Askov 1917-26), begge Historikere. C. P. O. Christians ens Historieundervisning var meget ejendommelig, hans Form baade i Foredrag og Samtale fc:engslende, ansporende. En Elev fra Krigsaarenes Tid skriver om, hvordan Askov og Isc:erligChristiansen virkede paa ham: J eg kunde ikke faa Rede paa og Sammenhc:eng mellem Krigens Krav, Samfundets Krav til Mennesker - og saa Mesterens Tale om at elske yore Fjender. Det spc:endte mig inde og tog al Tid og Tanke - Ask6v blev her den store Befrielse. Ikke at den gay mig en L0sning fiks og fc:erdig. Men den Vinter sprc:engte den Skal, hvori jeg var lukket tnde ... Det var f0rst og fremmest C. P. O. Christiansen, som med sin Varme, sin Fortc:ellekunst og sin S0gen og Famlen - netop derved rev mig med. J eg har nc:eppe nogen Sinde vc:eret saa betaget af en enkelt Mand, Den gamle Elev finder Forklaringen deri, at Sagen er vel den, at en ~rlig S0gen virker'langt stc:erkere befrugtende end selv de rigtigste Meninger - for slet ikke at tale om de gale. - De der har h0rt C. P. O. Christiansen tale f. Eks. om clet stockholmske Blodbad og har fulgt ham paa Vandring med forskellige Historikere for at finde Rede i, hvordan det egentlig hang sammen med det forfc:erdelige, der her skete, de viI forstaa, hvor stc:erkt den Mands Tale maatte virke paa en ung Elev, der stod alvorligt grebet og sp0rgende over for vor Tids ufattelige historiske Drama,S'elv om Gaaderne ikke blev 10'St. I Aarene efter 1917 nc:ermede Christiansen sig under stadig T vivl og stadig Kamp til Aage M01ler. Den Brydning, der herved opstod, havde vistnok nogen Indflydelse paa c.'s hele Undervisning. Han udtaler sig selv saaledes om, hvad han har lc:ert af Arbejdsfc:eller: Af Sverige har jeg lc:ert Studiekredstekniken, af Rosenkjc:er og Lund Samtaleforedragets T eknik, af Aage M0ller at se kritisk paa min egen H0jskolevirksomhed ., . Maaske har Aage M0ller fundet noget fremmed i Christiansens Aandsform, der var saa stc:erkt prc:eget af Universitetet. Det er dog et Sp0rgsmaal, om Aage M0llers Kritik har vc:eret til Gavn. Christiansen har ualmindelige Egenskaber som Historiker: han s0ger og finder de store Linier. Som den gamle Elev fremhc:ever det, er det naturligt for ham at staa famlende: fordi han erkender Opgavens Storhed. En uforstaaende Kritik ud fra faste Lc:ereforskrifter kunde let blive svc:ekkende for en Aand, der som c.'s netop har sin Styrke i Erkendelsen af egen Lidenhed over for den store Opgave,

211

C. P. O. Christiansen

Hans

Lund

og den deraf f0lgende Evne til sund T vivl, en Evne der skulde vc;ere Brug for ogsaa i H0jskolen. Hans Lund havde i K0benhavn vc;eret med i Arbejdet blandt Drenge og unge i de grundtvigske kirkelige Ungdomsforeninger og tc;enkte sig da en Fremtid som H0jskolemand i K0benhavn. Under Verdenskrigen blev han Lc;erer for Soldater i Grevelejren. Ualmindelig velrustet 'med Erfaringer om forskelligt Ungdomsarbejde, gik han da ind til H0jskolegerningen i Askov. Hans Lund har om Aarene i Askov sagt: Det var gc;erendeAar, da Sp0rgsmaalet om Samfundets Liv, om Retfc;erdighed, ogsaa i Forholdet mellem Nationerne, trc;engte sig paa. En Skole, der ikke var gaaet ind i den Uro, der da var i Sindene, var ganske simpelt d0d i de Aar. Han er den f0dte Skolemand, kencler hver enkelt af Eleverne og er paa T alefod med dem. Han har den udprc;egede Lc;ereregenskab, at selv de forskelligste Elever fornemmer det, som var han en af deres egne. Han er hjemme paa Katederet, hvad enten det er By- eller Landungdom der lytter. Som den, der er vokset op under vestjydsk Himmel, f0ler han sig dog nok selv bedst hjemme blandt Landboer. Som Taler ejer han en ejendommelig levende Bredde, beslc;egtet med en af den c;eldre H0jskoles ypperste Hi'Storiefortc;ellere, Hans Rosendal. Han behersker i lige Grad

212
Fore'draget som Medde1elsesmiddel is~r ved Historieundervisningen og Samtalen ved Undervisningen i Dansk og Samfundsl~re. i Baade C. P. O. Christiansen og Hans Lund har et betydeligt Forfatter,skab bag sig. Samarbejdet mellem disse fire fik en s~rlig Betydning ved den Indflydelse, der gennem det 0vedes paa en kommende Sl~gt af H0jskolel~rere. En senere H0jskolel~rer, der dengang var Elev, fort~ller om Aftnerne paa M011ehuset, hvor Arnfred holdt aabent Hus: Eleverne sfmmmede til, saa Hjemmets Rammer var ved at spr~nges. Naar han siddende paa en Stol i den brede D0r udbredte Problemer omkring psykisk Forskning, retsfilosofiske Sp0rgsmaal eller religi0se Problemer, da spr~ngtesFordomme og sn~vre Horisonter, og hans ejendommelige Form og Fremtr~den var helt glemt. Det unge Askovs Vikingetid havde vel en vis Ensidighed. Der var Elever, der under den st~rke Optagethed af Tidens Problemer savnede en st~rkere kristelig Forkyndelse. Skolens Atmosf~re lod os ald.rjg glemme, siger en gammel Elev, at her 0nskede man at arbejde og leve - sub specie aeternitatis - under Evighedens Synsvinkel. Og dog manglede jeg et fort~ttet Udtryk for denne Indstilling ... Vi h0rte dem (L~rerne) gerne, meget gerne, tale aktuelt '" De var kloge .paa Tiden, det syntes vi i hvert Fald ... vi vilde gerne have set de mange sp~ndende Problemer 10ftet op mod den store evige Baggrund ... En anden Elev siger, at han savnede Tilskyndelse i Retning af Fordybelse i det danske; selv 0ps0gte han paa Biblioteket C. Rosenbergs, Axel Olriks og Vilh. Gmnbechs Skrifter. Hen mod Midten af T yverne ~ndredes Billedet. Rosenkj~r bmd op 1925. Hitn var vokset op i K0benhavn - hans Far var Geologen Kommunel~rer H. N. Rosenkj~r - og havde fra sin tidlige Ungdom v~ret optaget, ja grebet af Sp0rgsmaalet om, hvordan den overordentlig st~rke Kundskabstrang, han m0dte hos Arbejderbefolkningen, skulde im0dekommes. Is~r f9r selv at blive rustet til et Oplysningsarbejde i Hovedstaden tog Rosenkj~r - som noget midlertidigt - imod Jacob Appels Tilbud om en L~rerplads paa Askov. Midlertidigheden her kom til at str~kke sig over 14 Aar. Samarbejdet med de andre L~rere tog ham, og Elevernes Hengivenhed holdt ham fast. Men der kom et 0jeblik, da hans gamle 0nske blev for st~rkt. Fra 1925 virkede han i og omkring K0benhavn: paa Roskilde H0jskole, paa Grundtvigs H0jskole i Lyngby, is~r paa Borups H0jskole i K0benhavn, som han ledede 1928-37.

213
I 1937 blev han Leder af Statsradiofoniens Foredragsafdeling, eli. Stilling, hvor han, som han nu heIst enskede det, kom til at virke for hele Folket, alle dets Lag, men hvor ganske vist hans s~rlige og sj~ldne Evner som Hej'Skolel~rer ikke kom i Brug. - I 1926 overtog Hans Lund Stillingen som Forstander for Redding Hejskole. Han stod da i Valget mellem flere Muligheder. Lejlighedsvis har han med Tanken paa den Afgerelse, han da traf, anfert Morten Pontoppidans Ord: Man skal gere, hvad man er bange for. - Det viste sig, at han var Manden til den vanskelige Post. Og det lykkedes at faa Skolen i Gang med Hensyn til Elever. T allet har siden j~vnt hen v~ret 100 hele Tiden. Skolen har bevaret den st~rkeste Tilknytning til Egnens Folk, som gentagne Gange har vist deres T rofasthed over for den, sidst ved en stor Gave til U dvidelse af Hejskolebygningerne. En overordentlig Stette har Lund haft i sin Hustru, Ellen Margrethe Bagge, der evnerigt og selvst~ndigt og med samme Interesse for de enkelte Elever og samme st~rke Sans for Helheden som hendes lgtef~lle er gaaet ind i den kr~vende Gerning som Husmoder paa dette Sted. I R0dding satte Lund et lignende L~rer-Samarbejde i Gang, som han i Askov havde v~ret med i. R0dding skulde ikke pr~ges af Forstanderen alene. I den Henseende fortsatte han ogsaa Traditioner fra R0dding H0jskoles f0rste Tid og fra Erik Appels Tid. Ved Hundredaarsfesten den 30. Juni 1944 kunde Lund pege paa, at ikke mindre end 10 R0ddingl~rere siden 1920 er blevet Ledere af H0jskoler og andre Ungdomsskoler omkring i Landet. I denne Forbindelse skal n~vnes endnu en Mand, der efter sin Alder h0rte hjemme i tredje Tidsrum, men hans Virksomhed strakte sig ind i fjerde: Marius Kristensen (1869-1941), L~rer paa Askov 1895-1927, derefter fri Videnskabsmand 10nnet af Carlsbergfondet. Han var ejendommelig ved sin yderst specielle Retning som Videnskabsmand og sin almene Retning som Menneske. Sine Dansktimer lagde han op i et Luftlag, hvor faa eller ingen af Eleverne kunde f0lge ham. Men H0jskolemand var han i sin Litteraturundervisning og - is~r - i de fri Sam taler , som undertiden traadte i Stedet for Dansktimen, Samtaler om alt mellem Himmel og Jord, en Art Undervisning, som kunde hens~tte de mere skemabundne blandt Eleverne"i dyb Forargelse, men som ogsaa kunde fryde dem, der forstod, hvad L~reren egentlig gay i disse Timer, hvor han helt stillede sig paa lige Fod med Eleverne som en undrende Sp0rger.

214 Sin st0rste Betydning som H0jskolelcerer havde Marius Kristensen dog vist som den celdre Medlcerer. Det var en Lykke at blive hans Medarbejder, skrev Hans Lund ved hans D0d, hans store Viden, og den rakte langt ud over det sncevrere Fagomraade, var det godt at drage Nytte af ... hans Loyalitet, hans rodfcestede Frisind og hans uselviske 1ndstilling var med til at skabe et frugtbart Samarbejde, fri af smaalige Rivninger. Marius Kristensens Fratrceden i 1927 uddybede da yderligere det Hul, der var dan net ved Rosenkjcers og Lunds Bortrejse. Naturligvis maatte der gaa nogen Tid, inden det kunde udfyldes af de nyantagne unge Lcerere. Blandt de nyantagne Lcerere bet0d Holger Kjcer (f. 1899) en Tilbagevenden til gamle H0jskolestier. Efter at have taget Lcerereksamen og stu- deret i Udlandet - bl. a. tog han i Zurich Doktorgraden for en Afhandling om dansk Hjemmeundervisning - 0nskede han at blive H0jskolelcerer. Hans 1ndtrceden paa Askov 1926 var ganske ejendommelig. Hvad kan De undervise i? spurgte Jacob Appel. 1 Hjemmeundervisning, svarede Kjcer. - Kjcer kan nu se tilbage paa en attenaarig Virksomhed, der ud fra Grundtvigs og Kolds Skoletanker som Midtpunkt har bredt sig vidt over Opdragelsens og T cenkningens Egne. Med stor Varme har Kjcer taIt Frihedens Sag paa Skolens Omraade. Han genopfrisker, men paa helt selvstcendig Vis, de folkelige Grundtanker, som forkyndtes af Grundtvig, Kold, Christopher Bruun og deres Disciple. I sin Iver efter at fremstille og forsvare disse Tanker i deres fulde Renhed undgaar han vel ikke nu og da at faa teoretisk Slagside. Hos Aage M011er har han, siger han selv, m0dt H0jskolen saa stcerkt og klart som intet andet Sted. Men i sit Forhold til Aage M011er som i aIt andet er han uafhcengig. Sigurd Juul Andersen (f. 1898) havde selv vceret Elev paa Askov og derefter i Here Aar H0jskolelcerer, f0r han kom til Askov 1927. I sine Studieaar i K0benhavn kom han ind under Gmnbechs stcerkt prcegende Paavirkning. Med Samfundslcere som Hovedfag har han i Askov 0vet en Virksomhed, der scetter Spor langt udenfor Skolen. Han er blevet Rosenkjcers Arvtager, ejer noget af den samme nerV0se F0lsomhed overfor, hvad der sker og viI ske. Hans Kendskab til Verdenspolitik og Verdens0konomi er vidt omfattende, og naar han, efter at have fyldt en V ceg eller to med mcegtige Landkort, med Pegepinden i Haanden udreder de store V erdensproblemer, saa lytter Forsamlingen, hvad enten det er Askovs unge ElevHok eller Folk af forskellig Alder i et Forsamlings-

215 hus. Bag Fremstillingen, som er helt egenartet, snart lydende snart hakkende, Jigger som en Undertone den Sp;;ending, der er fGeIlesfor aIle, der nu sukker efter Fred og varig Fred: hvorledes kan den Grundvold skabes, som kan b;;ere et Verdensfredsforbuhd? og hvorledes kan den F0lelse af Forpligtelse over for Helheden, som i aIle Forhold er Foruds;;etning for Fred, v;;ekkes ogsaa i vort Folk? Og en anden, dybere Undertone b;;erer hans Foredrag: en meget enkel og varm, udogmatisk kristen Forkyndelse. Magister Johs. Novrup (f. 1904) k'Om til A'Skov over den internationale H0jskole, st;;erkt draget mod H0jskolen og is;;er mod Askov allerede fi'a Barndommen - sk0nt Hjemmet var indremissionsk, men med grundtvigske Fortidsminder. Trods sin Ungdom blev han hurtigt en af de LGerere, der fyldte en Plads paa den meget kr;;evende Skole. Hans Fag var Litteratur, men hans Omraade Sj;;elelivet. Hvad der gik som en Understmm gennem hele Skolen - Kampen mod Mekaniseringen - det m0dte man med en s;;erlig Styrke hos Novrup. I hans Ord som i hans Skrifter taler en dyb, uafh;;engig Aand. Dens Baggrund er Hjemstavnens Horisont, men um;;erkeligt udvidet til Universets. Han har fremsat nogle karakteristiske U dtalelser om sit eget Forhold til H0jskolen. H0jskolen betyder for ham, siger han, ,)den i enkelte lykkelige 0jeblikke virkeliggjorte Dmm om en Skole, hvor Elevernes eget virkelige Liv slaar igennem i Skolestuen - eller i L;;ererens private Stue - og m0des med hans virkelige Liv, saadan at de begge to nybestemmes af det og nyformer hinanden. Han er derfor, forts;;etter han, tilb0jelig til at sige, at der er H0jskole der, hvor man m;;erker denne gensidige Hengivelse mellem voksne, og den har han i Skoleform stort set kun truffet paa den danske Folkeh0jskole - denne Skole, der har aabnet sig ud mod aIle, men samtidig af sine L;;erere forlangt, at de skulde have noget paa Hjerte, og at de ikke maatte forholde deres Elever det bedste, de ejede. - Efter den ny Skolelovs Ikrafttr;;eden 1942 skulde der udn;;evnes en Statskonsulent for de forskellige Arter af fri Ungdomsskole, og det blev hilst med GI;;ede, at Valget faldt paa Johs. Novrup. M;;erkep;;ele i Askov H0jskoles U dvikJing er i0vrigt Opf0relsen af den store Fest- og M0desal og den l;;enge savnede Biblioteksbygning 1935. Askov H0jskoles Bibliotek h0rer nu med sine 50.000 Bind og sin rummelige L;;esesal (l00 Siddepladser) til Landets st0rste udenfor Ho-

216 vedstaden, og i Olga Bartholdy blev der i 1932 fundet en baade energisk og indsigtsfuld Leder. Under Arnfreds Ledelse er Askov H0jskole stadig som under de tidligere Forstandere et Brcendpunkt for hele H0jskolen, og Forbindelsen med de andre H0jskoler som med Livet i forskellige Lag og Giupper af Samfundet er snarest vokset under den nuvcer~nde Forstander, og det, der ogsaa i Tyverne laa som en Undertone i Skolens Arbejde, men som en og anden maaske trcengte til et klarere Udtryk for, kommer i de senere Aar atter til Orde gennem en mere aaben kristenbetonet Forkyndelse. Med en Arbejdsevne, der ncermer sig det fantastiske, har Arnfred ved Siden af Ledelsen af Skolens indre Arbejde uden Tanke om at vinde Magt og Indlydelse samlet og fastholdt mange Traade, for at H0jskolen stadig kunde have Forbindelse med og tjene i det mangfoldige Menneskeliv, der mrer sig i Danmark og i Norden i det hele, men st0rst Betydning har han maaske alligevel haft som den altid taalmodigt lyttende Vejleder for de mange enkelte Elever, der kom til ham for at finde Klarhed over vanskelige Sp0rgsmaal. Ved hans Side staar Fru Karen Helweg Arnfred, der med langt st0rre Kraft, end hendes ydre Fremtrceden lader ane, tager Del i Skolens Liv og Arbejde. Dybt og varmt omfatter hun den store Opgave i hele dens Bredde.

DE ANDRE

FOLKEH0JSKOLER

Naar Askov i denne som i andre Fremstillinger af den danske Folkeh0jskole indtager saa stor en Plads, kan det jo kun begrundes derigennem, at den gennem sine Elever har 0vet en ret stor Indlydelse paa den almindelige Folkeh0jskoles Undervisning og hele Stilling. Det er jo paa de almindelige H0jskoler, at de mange Elever m0der H0jskolens Forkyndelse, og det er her, det Arbejde g0res, der faar den store Betydning for den brede danske Befolkning i Land og By. Paa Grund af det store Antal af Skoler og den store Forskellighed af Typer, vi her m0der, er det vanskeligt at give et klart og nogenlunde udt0mmende Billede af H0jskoleverdenen, saa ogsaa her maa vi holde os til de enkelte Skoler, der enten har haft en scerlig Betydning for Helheden eller er typiske for Arbejdet paa dem alle. Blandt disse f0rste maa man iscer ncevne Ryslinge. Her blev Johannes

217

Johannes

Monrad

Fred . Norgaard

Monrad (f. 1876) Medforstander 1917. Med sit friske Hum0r, sit alvorlige Tjenersind, sin Klarhed i Tanke og Fremstilling og med sin store Evne til at komme Mennesker i M0de kunde han paa helt selvstrendig Vis gaa ind i Arbejdet Side om Side med Alfred Povlsen, og man saa hen til Monrad som den der kunde l0fte Arven efter Povlsen. Paa kirkepolitisk Omraade blev han en ledende Kraft for Venner af aandelig Frihed. Men lige saa urokkeligt Monrad stod i Frihedskravet, derunder ogsaa Ret for saakaldte Krettere (som den liberale T eolog Arboe Rasmussen) til at faa Embede i Folkekirken, lige saa fast stod han selv paa den gamle Kirkegrund. - Saa skete -clet, at' den liberale T eologi pludselig fik Fodfreste indenfor Ryslinge Valgmenighed, hvor Torkild Skat R0rdam i November 1920 i en Prred~ken udtalte sig imod Troen paa de naturbrydende Undere. Povlsen og Monrad gik med et Mindretal i Menigheden imod R0rdam. Striden, der fulgte og blev langvarig, vakte Opmrerksomhed Landet over, og H0jskolens Elevtal, sQm i det foregaaende Femaar havde vreret over 200 Sommer og Vinter, sank pludselig ned mod 150 og senere under 100. Ryslinge H0jskoles Historie har paa mrerkelig Maade vist baade, hvilken Styrke en H0jskoles nreTe Forhold til Menigheden kan indebrere, og hvilken Fare det rummer, naar

218 der sker Brist i dette Forhold. For Monrad fik R0ret den Betydning, at det igen vakte T anken hos ham om at blive Pr~st. Mens Alfred Povlsen i 1927 midlertidigt overtog Posten som Statens Tilsynsmand ved H0jskoler og Landbrugsskoler, blev Monrad fra 1929 Pr~st i K0lstrup ved Kerteminde. Der blev samme Aar dan net en Skolekreds, der antog H0jskolel~rer Gunnar Damgaard Nielsen (f. 1895) som Forstander. Efter nogle Aars Kamp lykkedes det ham at faa Skolens Elevtal op over de 100, og siden 1933 h0rer den igen til Landets mest s0gte Skoler. Damgaard Nielsen er en dygtig L~rer og kendt som Taler omkring i Landet. Naar Elevtallet paa Ryslinge pludselig svingede nedad, havde det i hvert Fald en af sine Aarsager, og en v~sentlig, i den R0rdam'ske Strid. Men fomvrigt ser man, som tidligere bemrt, i de f0lgende Aar Elevtallet. svinge nedad paa Here Skoler og hist og her fremkalde Forstanderskifte, Oprettelse af Fagafdelinger eller Overgang til anden Skoleform, alt som nu Forholdene ligger. Svingningerne forklares vel til dels, men ikke helt, ved de nyoprettede H0jskoler i S0nderjylland. Elevtallet forH0jskoierne som Helhed var ikke nedadgaaende, men ganske vist heller ikke i Fremgang. De't f0ltes, 'Som H0jskolen var inde i en Krise. Noget lignende maa man have kendt ved de svenske Folkeh0jskoler. Et ganske m~rkeligt Stykke fra 1927 af Fru Malin Holmstrom-Ingers fra Hvilan i Skane*) tyder paa det. Hun taler i Stykket om, at den nordiske Folkeh0jskole i 0jeblikket gennemgaar en svar kris og forts~tter: Darav kommer striden om gamla och )>nya ideal och manga andra strider, och for oss som aro i folkhogskolans tjanst noter val standigt den ragan pa vart inre, om skulden till svarigheterna ligger helt och hallet hos oss sjalva eller om andra omstandigheter ocksa spela in ... AlIa de larare, vars salar i Sverige och Danmark, kanske pa lera hall, nu sta halvtomma, kunna val icke ha forandrat sig sa grundligt och blivit daligare i sitt arbete under, lat oss saga 6-7 ars tid, sa att eleverna darfor utebli. Men tiden ar hard, kampen for tillvaron hardare, ungdomen en annan (den behover icke vara samre for det). For~ldrar som sjalv ha gatt i hojskole och betraktat den vintern eller sommarn som ))sin lyckligaste tid skicka nu sina barn i realskolor, mellanskolor och alIt vad de heta, kort sagt till skolor dar man far ett papper pa att man vet sa och
.") Grundtvigs H0jskoles Aarsskr. 1927.

219
sa mycket i sa och sa manga fack. Och i Danmark, dar folkhogskolan var en frukt av en nationell och en religios vackelse, far man kannas vid at sadana rorelser ha sin uppgangstid, sin hojdpunkt och sin nedgangstid. Det goda som dette andliga liv bragt Danmark ar icke forspillt, men det tar mahanda andra former. Her stilles Krisens Sp0rgsmaal ganske som det i T yverne f0ltes paa adskillige danske H0jskoler. Kunde Lererne have' forandret sig saa meget paa kort Tid? Eller var det Tidens, Tilveerelseskampens Haardhed? Eksamensskolernes Konkurrence? Elevtallets Synken paa nogle Skoler f0ltes saa meget steerkere, som H0jskolens 0konomiske Forhold i det hele var vanskelige i disse Aar. Dertil kom, at en Reekke H0jskoler havde paataget sig en sveer Opgave ved at optage unge arbejdsl0se som Elever. De arbejdsl0se kom med rigelig Underst0ttelse, men tit ganske uden Forudseetninger for at faa noget ud af et H0jskoleophold. Undertiden virkede de saadan i Elevlokken, at U dbyttet af H0jskolear'bejdet for de andre blev veesentlig forringet. Naturligvis forekom der Tileelde af Bortvisninger, og selv om der - heldigvis - ogsaa var ikke faa Tileelde, hvor der skabtes en Forbindelse mellem disse unge og Skolerne, drog man vistnok fra Skolernes Side i Almindelighed den Slutning af Fors0get med de arbejdsl0se, at ad den Vej vilde man ikke faa Byernes Ungdom i Tale. De N ederlag, der her blev lidt, slog haardt. Endnu et Sp0rgsmaal, der stadig k'Om igen i MelIemkrigstidens f0rste Tiaar, som ogs~a Fru Holmstrom-Ingers mIer ved, kom til. Sp0rgsmaalet om gamle og nye Idealer i Tiden. Det syntes, 'Som Verdenskrigen her havde sat et Skel. En B0lge af Materialisme gik hen over Landet. Var J ordbunden ved at 'Svigte? For at faa et Billede frem af det Skifte, der skete i H0jskolen i disse Aar, skal her neevnes nogle af de Meend, der gik, og dem, der kom. Der er nogle stileerdige Meend, som i L0bet af T yverne treeder tilbage, enten for at nedleegge Arbejdet eller for at gaa over i anden Virksomhed. Th0ger Dissing, 1864:-1938, Forstander paa Vejstrup .1912-27, en beskeden og tilbageholdende Mand, en lidt tung Type af Bondeeet, en Bogelsker og Historiedyrker, der gerne vilde veekke Keerlighed hos Eleverne til, hvad han selv havde faaet keer, men maaske egentlig manglede

220
den Naadegave at kunne tale v~kkende. Vejstrup H0jskole, der engang havde v~ret en af de mest s0gte, saa' han gaa nedad, og han tog en langvarig Kamp op, som sikkert lutrede ham personligt. Harald Balslev, f. 1867, Forstander for Ubberup 1912-30, tilh0rer . baade af Alder og Sind en Periode og en Kreds, der s~rtegnes ved Navne so'm Thomas Bredsdorff, Carl Koch, Jakob Knudsen. Harald Balslev h0rer hjemme i et' Net af Pr~stesl~gter, der er indgiftet i hinanden. Med gammel rig Kultur forbinder han en Lyst og Evne til at give andre Del i, hvad han se1v gl~der sig ved. Der staar Glans om den li11e Ubberup H0jskole i hans Tid som i hans Forg~nger Jannik Lindb~ks. Han kender sin Begr~nsning, henvender sig til nogle faa, og dem faar han i Tale. Hans s~rlige Omraader er Samfundskundskab (Henry George) og Musik. Han er Komponist, og i den ny folkelige Musikbev~gelse gaar han med og yder sit g'ode Bidrag. H. A. Rosendal, f. 1876, Forstander for Grundtvigs H0jskole i Lyngby 1917-28, derefter Kordegn ved Vor Frelsers Kirke i K0benhavn, staar ligesom Dissing over for den sv~re Opgave at v~re Arvtager til en stor og bemmt H0jskol~. Hos ham nwder man en Tilbageholdenhed, der ytrer sig som en ligefrem Afsky for alt fremtr~dende V ~sen. Han kan lige saa lidt som de f0rn~vnte gaa ud paa Vejen og indfange Ungdom. Og dog er han H0jskolemand. Hvad han i en Tale har sagt om Leonard Holmstrom paa Hvilan, passer paa ham selv: han saa Ungdomsopdragerens Opgave i at hj~lpe de unge til at finde sig selv '" som Medejere af den Arv, yore F~dre har efterladt os ... Men Gerningen skulde mgtes stille og um~rke1igt; han skyede de store Gestus og den bombastiske Optr~den ... Det er yderst forskellige M~nd, disse tre, men de har det til f~lles, at de ikke kan raabe. De har alle haft en god Gerning at g0re i den danske H0jskole. Ingen af dem har opnaaet - eller S0gt - den store Succes. Noget fornemt er der over de to sidste. Men det vilde v~re ganske urigtigt at kalde dem ufolke1ige. Man maa haabe, at der vii komme en Tid, da der i H0jskolen bliver bedre Plads, bedre Virkemuligheder for M~nd af denne Type. En Mand, der dristigt vovede sig ud paa Kamppladsen, var T ormod J0rgensen, f. 1876, Forstander for H0ng H0jskole fra 1912. Han havde ligesom H. A. Rosendal en stor Faderarv at 10fte og ejede n~ppe, trods sit hum0rfyldte og ganske usnobbede V~sen, Folket~kke helt i samme

221

Svenning

Pedersen

Lars

B",kh"j

Grad som Faderen. Han oplevede Tyvernes Krise, og i den blev den gamle H"mg H",jskole til H",ng Husmandsskole (1925); Tormod J"'rgensen gik med, med fuld Musik og ikke ubetinget Glrede. Ikke fordi han ikke gerne vilde vrere Husmrendenes Lrerer, men fordi han gerne vilde, at H",ng skulde vedblive at vrere en Skole frelles for Husfolk og Gaardfolk og alle andre. Han tog det imidlertid, som Tidens Vilkaar b",d, og tjente 'videre til 1935. Saa bmd han op og kastede sig over Studiet af A. F. Tscherning og nedlagde Frugterne deraf i en bindstrerk Levnedsskildring af den gamle Bondevennef"'rer. En ejendommelig Skikkelse fra T yvernes H",jskole er Peder Bukh (f. 1895), en Mand der med en sjrelden Styrke ved sin Uddannelse til H",jskolelrerer havde samlet sig om det danske. Han paavirkedes strerkest af Brucker, Holger Begtrup og Aage M",lIer. Som Forstander for Vejstrup 1927-31 s",gte han at forme en Skole i Overensstemmelse med sine ledende Tanker, i meget paavirket af Aage M",lIer, men mere vidtfavnende. Efter at han havde opgivet Skolen og var blevet Valgmenighedsprrest, har han i Bogen Dansk Folkeliv nedlagt sine Tanker om, hvorledes det danske Folks historiske Opgave skall",ses gennem et Frellesliv i folkelig og kristelig Aand.

222 Endnu en R~kke brave H0jskolefolk, der bmd op i T yverne, sk~l n~vnes her: Jakob Lykke, Galtrup 1911-23, Jens Bertelsen, Vraa 1912 -32, H. J. Vedde, Hadsten'1907-25, Olav Kjems, Krabbesholm 1917 -25 (tid!. Skamlingsbanke), Andr. Th. Gmnborg, Karise 1918-22 (tid!. Ond10se), C. P. Corneliussen, Odder 1919-27, Johan Brydegaard, Aaby 1921-28, Severin Andersen, Djursland 1921-28, Vilh. Larsen, Som 1923-27. Det vilde dog v~re helt urigtigt at forestille sig T yverne som en almindelig Opbrudstid. Der var H0jskoler, der blomstrede st~rkt op i disse Aar. Og der var noget gl~deligt i at se, at netop tre af de gamle Skoler is~r kom i Blomstring: Uldum, Vallekilde, Ollerup. Paa Uldum, den ~ldste kongerigske H0jskole, kom i 1911 en m~rkelig Mand ved Navn Svenning Pedersen (1878-1935), Seminarist fra Silkeborg, L~rer' paa Krabbesholm. Svenning Pedersen var langtfra nogen stor Taler. Han kunde paa ingen Maade b~re Vand med Folk som Jens N0rregaard, H'Olger Begtrup, Jens Rosenkj~r. Men hvordan det end gik til, ud fra hans T alerstol stod der Gnister, som bngede i de unges Sind. Han vilde have dem i Tale. Hans Sang, der gerne indlededes med en dyb Brummen, hans tit usammenh~ngende, men hjertegrebne Tale og hele hans Personlighed virkede som en m~rkelig Enhed, kaldende, dragende. Og, det var en uselvisk Kalden. - Der var godt at komme til Uldum. En uskatterlig Hj~lp havde han i sin varmhjertede Hustru, Marie Laursen. Sammen skabte de den ny Uldum H0jskole. Begge udfoldede megen Dygtighed. Alt som Elevtallet steg, voksede Rummene. De magtede meget, ogsaa uden for Skolen. Tit var Svenning Pedersen Mellemmand, naar gamle U1d\lmelever, paavirket af ham, vilde tage Jord i S0nderjylland. Der blev knyttet Hjertebaand mellem Skolen og dens Elever. Ved For~ldrem0der aabnede Uldum H0jskole sig som eet stort favnende Hjem for de unge og deres For~ldre. Svenning Pedersen blev vistnok altfor lidet paaagtet af sin Samtid; men han vi] ikke blive glemt. Mere Indflydelse i H0jskoleverdenen som Helhed fik Ollerup H0jskoles Forstander Lars B~kh0j (f. 1876). Han havde en ejendommelig Opv~kst i Hjemmet paa Mors, der, da han var to Iv Aar gammel, blev flyttet til Argentina. Meget levende har han (i Argentinske Erindringer, H0jskolebladet 1943-44) skildret Opbruddet fra Hjemmet, Rejsen, Indtrykket af Livet i det fjerne sydamerikanske Land. Som hans Beredelse

223

Uffe

Grosen

Anders

Vedel

til H0jskolegerningen var m<erkelig, er han ogsaa blevet en m<erkelig H0jskolemand. Hans Ungdoms Dmm var, at han skulde v<ere en Budbringer om Danmark og aIt godt dansk til Landsm<end i det fremmede. Forholdenes Udvikling tvang ham tilbage til Danmark. Da han i 1911 - for anden Gang - blev L<erer paa Ollerup, havde han gennem Ophold paa Vallekilde og Askov og sine rige og mangesidige Indtryk af Livet i fremmede Lande i Virkeligheden faaet en sj<elden Fordannelse som dansk folkelig Ungdomsl<erer, fordi han havde Evnen til at bearbejde sine Indtryk. Hvad Grundtvig t<enkte sig som den f0rste Betingelse for L<ererne ved den helt ny Skole, han saa' frem imod: at de skulde have gaaet i Skole hos Folket, det havde Lars B<ekh0j til Gavns naaet, sk0nt H0jskolen i Som, der netop skulde betyde en dybtgaaende folkelig Beredelse, ikke fandtes. Han saa' det nu som sin Opgave i H0jskolen at v<ere Budbringer om den store. Verden blandt Landsm<end i Danmark, hvor Sindene - det m<erkede han tit, naar han kom udefra - mange Steder var noget sn<evre. Han f0Ite sig som en Legemligg0relse af T anken i Begtrups Sang: Vort Land er kun en lille Bid, som blev skrevet netop i det Aar, han kom tilbage. Han havde stor Interesse for en Samfundsordning, der kunde give Smaafolk bedre

224
Kaar. Og mens hans L~rere hayde fremstillet Opofrelsen paa Slagmarken som det h0jeste Udtryk for F~drelandsk~rlighed, var han tilb0jelig til at sige: Et Menneskes F~drelandsk~rlighed kendes paa, at det viI unde sine Landsm~nd en lige saa god Mulighed for aandelig, kulturel og materiel Udvikling, som det kr~ver for sig selv. Hans Hovedfag er Verdenshistorien, som han har fortalt i Sammenhc:eng fra Kristi F0dsel til yore Dage. Gennem min Fort~lIing, siger han selv, forkynder jeg min T ro paa Menneskehedens Fremgang ikke som et Resultat af Videnskab og T eknik, men som et Resultat af Guds F0relse med Mennesker. Og naar. U dviklingen gaar saa langsomt fremad, er det paa Grund af, .at Mennesker lukker deres Hjerter for Guds Kc:erlighed og Almagt. Jeg tror paa, at Gud skal sejre til sidst, blot Mennesket viI give ham Lejlighed derti!. - Og Danmark viI bestaa saa l~nge danske Hjerter viI .aabne sig for Guds Almagts- og K~rlighedsord, der kom til Jorden i Jesus Kristus. - Der er hos B~kh0j noget medf0dt myndigt, som v~kker Tillid. Som H0jskoleelev vandt han Kammeraternes ubetingede Tillid, og det gentog sig senere med H0jskolem~ndene. Ved Formands.skiftet i Foreningen for H0jskoler og Landbrugsskoler 1929 samledes man ganske selvf0lgeligt om Lars B~kh0j. Tit har Lars B~kh0j kunnet finde et rammende Udtryk for, hvad mange indenfor H0jskolen f0lte og t~nkte, og han manglede ikke Modet til at tale igennem ud af sit Hjertes Overbevisning. Ollerup H0jskole blev under hans og hans Hustru, Kirstine Bukhs, Ledelse pr~get af den ejendommelige Varme, GI~de og Inderlighed, der danner den bedste Foruds~tning for, at der kan blive Modtagelighed for en aandelig Tale. Ikke mindst skyldes dette hans H ustru, en H0jskolemoder som faa, der gay Livet paa Skolen Rigdom af sit eget rige Hjerte. I Begyndelsen af T yveaarene var der blandt de unge H0jskolel~rere faa eller ingen, man f0lte sig saa sikker paa skulde gaa ind blandt H0jskolens b~rende Kr~fter, som UHe Grosen (f. 1894), der i 1921 opholdt .sig i England og da samtidig havde Tilbud om faste L~rerpladser ved ire store H0jskoler. Den 26aarige Mand valgte, men uden Tanke om .at blive Forstander, Vallekilde, fordi han syntes, der dh var mest Brug Jor ham. Han var fra et grundtvigsk Bondehjem, Askovelev, Seminarist ira Silkeborg, H0jskolel~rer. Med Rette saa' Povl Hansen i UHe Grosen en ung Mand, der baade var dybt rodfc:estet i dansk folkeligt og kristeligt Liv og stod med aabent Sind over for Samtidens bedste T an-

225 ker. M0det i Dalum 1916 med Alfred Povlsens Tale om de ny Opgaver, f0rst og fremmest Kampen mod Nationalhadet, og Begtrups Tale om en ny Vej ind i Verdenshistorien f0ltes af ham ligesom af flere unge som en Vejvisning ind mod Fremtiden. Med Begejstringen for de Aars Tanker om Verdensbroderskab gik det jo som med den nordiske Begejstring midt i forrige Aarhundrede: der kom Tider med dyb Skuffelse. Vi var Tidens B0rn, siger Uffe Grosen, men han tilf0jer (i 1944), at nu skammer jeg mig ikke over det, tvrertimod; jeg er taknemmelig over, at jeg kom med i dette. Uffe Grosen har altid vist sine Meningers Mod, og er da ogsaa tit blevet angrebet. Men ved sin rene Vilje, sin Friskhed og Varme har han vundet Ungdommen og holdt den fast gennem Aarene. Sk0nt ikke .fremtrredende over for Offentligheden har hans Hustru, Anna Thomsen, umiskendeligt vreret en brerende Kraft bag hans og Skolens Arbejde. - Indenfor H0jskolernes Kreds har Grosen i srerlig Grad vreret Bindeled til de yngre grundtvigske Prrester, som Niels Petersen og Uffe Hansen, der var paavirket af Tidehvervsretningen. Som Medlem af Sangbogsudvalget sidst i 1930erne 0vede han sk0nsom Indflydelse i denne Retning. Han har virksomt taget Del i 30ernes Skolemre som en varm, men ikke dogmebundet Forkremper for Skolefrihed. - U ffe Grosen er som Taler klar og tillige vederhreftig, velg0rende fri for Maner. Han gaar ikke paa Talerstolen uden grundig Forberedelse. Han er h0j af V rekst, en lysende nordisk Skikkelse, myndig og vennesrel. F0rst og sidst er han i Tale og F rerd baaret af sin varme Krerlighed til Ungdommen og til den Gerning, han i en tidlig Alder gay sit Hjerte. Den Modsretning, som trreder frem ved Begyndelsen af Tidsrummet, viser sig igen senere. Der er i Virkeligheden en stadig Brydning T yveaarene igennem, dog mest under Vandet. Efterhaanden kommer Modsretningerne op til Overfladen, og ved Tidsrummets Slutning ligger de synligt for aIle. Paa det gamle Herresrede Krabbesholm, som Axel Axelsen og A. Th. Dorf indrettede til H0jskole i 1907, blev Anders Vedel (1878-1939) Forstander i 1925. Han var en af Tidsrummets rigest begavede Mrend, varmhjertet, ivrig, et skarpt kritisk Hoved, - og denne kritiske Side hos ham blev der nok lagt mest Mrerke til, - men ogsaa en Opbygger som faa. Af det foregaaende Slregtleds Mrend tog han isrer Lcere af tre:
Danmarks Folkchojskole

IS

226 Alfred Povlsen, Jakob Lange, Carl Koch. Efter at have taget teologisk Embedseksamen uddannede han sig videre i England og blev H0jskoleleerer. Hans Omraader var mange, uden at han fortabte sig i Mangfoldigheden: f0rst og fremmest Filosofi; her havde William James betydet meget for ham; - derneest Samfundskundskab, med seerlig Interesse for Henry George; ved Studier af Litteratur og Presse under og efter Verdenskrigen skaffede han sig dyb Indsigt i Verdenspolitik og Verdens0konomi; - saa danske Forhold i det hele: dansk Folkeliv og Samfundsliv, dansk Natur, ikke mindst dansk Sprog; Vedel forstod sig paa Folkemaalene og elskede dem; -"- seerlig kyndig var han paa Skolens Omraade; han s0gte at lede de ny Skoletankers Str0m ind over Danmark, han fik Dr. phil. Sigurd N eesgaard til at give Timer ved H0jskolernes Kursus i Lyngby 1925 og talte selv om de ny Skoletanker ved det nordiske H0jskolem0de i Norge 1926; Side om Sid~ hermed s0gte han at veekke Forstaaelse af Grundtvigs Skoletanker baade hjemme og ude, bl. a. talte han om dem ved Verdenskongressen for ny Opdragelse i Helsing0r 1929 og Skolekongressen i Australien 1937; - i Kirkelivet tog Vedel ogsaa virksomt Del, ikke alene som Forkeemper for kirkelig Frihed, men han var selv kristelig Forkynder og 0vede i sine senere Aar Preestegerning ved Siden af sin H0jskolevirksomhed; - han havde et indtreengende Kendskab til Grundtvig og et sjeeldent Overblik over hans veeldige Indsats. - Fra 1922 til 1925 ledede han Roskilde H0jskole; derefter Krabbesholm. Han fik ikke nogen stor Skare Elever, men hans Virken var dybtgaaende, baade over for Eleverne, over for unge H0jskoleleerere der s0gte til ham f. Eks. til Kursus i Grundtvigs Skrifter, og over for Egnen. Kunde det kantede i hans Natur undertiden volde Vanskeligheder, saa b0dede hans milde og steerke Hustru, Helene Solmer fra Als, paa det. Gennem hende blev vel ogsaa hans altid levende Interesse for S12mderjylland endnu dybere og steerkere. Ved hans D0d skrev Jakob Lange: Anders V edel havde veeret den ideelle Leerer ved den H0jskole i Soer, Grundtvig 0nskede rejst for Danmarks Ungdom, til virkelig folkelig og samfundsforstaaende Udvikling. Men faldt hans Virke end indenfor sneevre Rammer, bidrog det dog til at give den danske H0jskole det Preeg af Universalitet og Aandsmagt, den ikke kan veere helt foruden, om den skal heevde sin Betydning i Tiden. I skarp Modseetning til Vedel, der staar i en vanskelig Stilling og en Kampstilling, fordi han har plantet sig i en Fremtidsskole, i noget, de

227

Aage

Maller

Einar Skovrup

andre endnu ikke synes naaet frem til, staar en anden hempende Aand fra samme Tidsrum, .Aage Medler. Han har omvenclt taget Stilling i en Fortidsskole, som de andre synes at have forladt: han viI genskabe H0jskolen i Linien Grundtvig-KoldJ ens N0rregaard-Alfred Povlsen (f0r 1916). Aage M011er (f. 1885) havde som Elev paa Ryslinge 1905-06 gennem Alfred Povlsens historiske Foredrag fundet Vej til Grundtvigs Verdenshistorie. Efter ogsaa at have v~ret paa Askov blev han H0jskolel~rer. Gennem et omhyggeligt planlagt Studium, fortsat gennem 20 Aar: i nordisk Litteratur, Gamle T estamente, Verdenshistorien, Grundtvig rustede han sig til den Kamp, han efterhaanden saa' vilde blive hans. En Dag sagde han til sig selv, at det danske Folk truedes af en alvorlig folkelig Ulykke. Den menneskelige Oplysning var stillet paa Guds Plads. Folkeaanden var ikke mere Guds Engel, der aabnede Hjerterne for Guds Dom, Folkeaanden var nu kun en vis mystisk indre R0relse. H0jskolem~ndene, der ikke l~nger troede paa Folkeaanden og ikke l~nger talte mytologisk, - Afsporingen var allerede begyndt i Askov i Firserne -, var blevet Folkets Forf0rere, og han maatte v~lge mellem enten at forlade H0jskolen eller sige den haarde Sandhed om den uden
IS"

228 Hensyn til personlige F0lger. Efter megen indre Kamp valgte han at blive og tale ud. Hans Hustru, Julie la Cour, st0ttede ham, isc:er hvor han virkede til Opbygge1se. Hun var ham baade personligt og skolemc:essigt til stor Hjc:elp. Og hans trofaste Fc:elle,Anders N0rgaard, f0rte Kampen over paa Kirkens Grund. Ogsaa der mente de begge, at der var sket en Afsporing. I S0nderjylland lykkedes det ham ikke at faa rigtig Fodfc:este. Her frast0dtes man af hans Standpunkter, der var yderliggaaende ogsaa i dette Tidsrums politiske Problemer. R0nshoved H0jAnders N0rgaard skoles Elevtal sank, og 1941 besluttede Aage M011er for en Tid at forlade H0jskolen. Han blev Prc:est for Mellerup Valgmenighed, men fortsatte samtidig en fri Prc:estegerning, som han havde begyndt i R0nshoved allerede 1922. - Aage M011er er varm, livfuld og indtrc:engende som Taler. Han har utvivlsomt 0vet en aandeligt vzekkende og oplysende Gerning. Blandt hans Elever har nogle med stor Glc:ede h0rt hans Forkyndelse og ladet den kritiske Del af hans Udtale1ser gaa sig forbi. Andre har netop isc:er faaet fat i hans sc:erlige T eori og gentager med Flid hans Ford0mme1sesdomme. Indenfor en Del af den c:eldre Slc:egt fik Aage M011er eft.erhaanden nogen Tilslutning. Alfred P'Ovlsen, som efter 1916 (Dalum- T alen, se Side 177) blev angrebet af Aage M011er, vzergede sig, men sq,gde: man kommer ikke uden om ham. Jacob Appel st0ttede ham personligt, men uden at tage afgjort Standpunkt. Holger Begtrup stod til at begynde med kritisk, men nc:ermede sig efterhaanden. Blandt 'yngre H0jskolelc:erere og i Studenterkredsen har der i 30erne vc:eret voksende Tilslutning til hans Tanker. Men ejendommeligt var det, at paa de to Skoler, Krabbesholm og R0nshoved, hvor Forstanderne tilsyneladende stod i uforlige1ig Modsc:etning, der m0dte man begge Steder H0jskolens fc:elles Sc:eder og

229
Skikke og den samme aandelige Luft; oprigtig Hjertelighed og varm Menneskelighed slog en begge Steder venligt i M0de, og naar man samledes til Taler og Sang, var der det samme glade F ~llesskab: H jerter varmes og T aager h~ves ved Ordets Magt 1

Efter at Ronshoved Hojskole var gaaet over til cando mag. Hans Haarder, der fra 1930 havde v~ret L~rer paa Askov, er det blandt Hojskolerne is~r Kerteminde, der er Br~ndpunktet for Aage Mollers BePeter Manniche v~gelse. Ejnar Skovrup (f. 1891) er en rigt begavet Mand, der litter~rt har udfort fortjenstfuldt Arbejde. Hans Nordisk Digtning i Nytiden, Kolds Skoletanker og ny Udgaver af Grundtvigs Skrifter er Ting, man vender tilbage til. Naar der ikke udenfor Hojskolernes Kreds er gjort st~rkere Brug af hans Dygtighed, h~nger det vel sammen med, at der over ham ogsaa er en vis Stridbarhed, der undertiden gor Samarbejde vanskeligt. - Han var st~rkt med i den Stromning mod Verdensfred og Verdensbroderskab, som gjorde sig g~ldende i Tidsrummets BegyndeIse. Men senere sluttede han sig afgjort til Aage Moller. Han overtog Kerteminde Hojskole i 1930. I 1943 fremsatte han en Plan til en fri L~rerskole. Planen fandt Tilslutning overalt, hvor man i det hele ser V ~gten af Sp0rgsmaalet om en fri L~reruddannelse. Men desv~rre synes der ikke at v~re stor U dsigt til dens Gennemorelse. :..- Paa Snogh0j Hojskole fik Aage Moller og Anders Norgaard ogsaa varm Tilslutning. Jorgine Abildgaard, der hjemmefra var folkeligt og kristeligt grebet, siger, at ved korte Bes0g paa R0nshoved m0dte hun atter Barndomslandet baade m. H. t. det folkelige og det kristelige - og her blev det til et Kald - til mig. Under Vekselvirkningen med R0nshoved voksede der et Menighedsliv frem paa Snogh0j. Og Anders N0rgaard bet0d, skriver J0rgine Abildgaard, simpelthen for os i Snogh0j en

230 levende Kraft. - Blandt de Skoler, der virksomt M0Iler, maa ogsaa nGevnes Engelsholm. sluttede sig til Aage

Sp0rgsmaalet om Byerne og H0jskolen har vGeret brGendende hele Tidsrummet igennem. En delvis L0sning var jo fundet med Borups H0jskole og Arbejderh0jskolerne, som omtales andetsteds i dette Skrift. Men Folkeh0jskolerne havde 0nsket at faa Byernes Ungdom rigtig ud at blande sig med Landboungdommen. Og det var ikke naaet, selv om der kommer lere Byboer nu paa H0jskole end tidligere. Vel har Peter Manniche (f. 1889) faaet en Del Forbindelse med Byen. Men hans internationale H0jskole i Helsing0r skiller sig i meget - f0rst og fremmest allerede ved Navnetl - fra de andre. Dog, i mange TilGelde har den dannet et betydningsfuldt Bindeled. Adskillige unge er fra den internationale H0jskole naaet over til de andre H0jskoler. Betydningen af M0det mellem Ungdom fra forskellige Folk og med forskeIligt Sprog er ogsaa i sig selv star. J ohs. N ovrup, der har vGeret LGerer ved den internationale H0jskoIe, giver et frisk og sympatisk Billede fra 1928 af Skolelivet der: Der var noget aa'bent, muntert, ligeremt over disse unge fra mange Lande. Paa den korte Tid af 3 Maaneder skulde de jo suge hele Europa til sig, lGere-Engelsk og blive Venner med EnglGenderne, eller, om de var EnglGendere, blive Venner med Tyskerne og lGere Danmark at kende. Her m0dtes gGeve engelske Socialister og Kooperati?Jrer, radikale walis1ske Grubearbejdere, overbeviste tyske Marxister og Nudister, KVGekere, svenske Socialdemokrater, danske D. s. U.'er og mange andre. AIle talte de fra Leveren, og aIle kunde taale at h0re hinanden. Den internationale H0jskole begyndte sin Virksomhed i 1921 og har siden haft 3000 Elever, deraf 1000 U dlGendinge. Blandt LGererne maa iSGer nGevnes Inspekt0r E. Lennings og EnglGenderen Percy WaiL U de i' Landet er J ens Marinus Jensen (f. 1896) en af dem, der iSGer har taget Sigte paa Byernes Ungdom. Han overtog Bmderup H0jskole 1927. Ved Siden af sin H0jskolegerning skrev han oplysende B0ger for Ungdommen, tog Del i Ungdomsarbejdet ud over Landet og blev Formand for De danske Ungdomsforeninger. I 1942 fratraadte han Ledelsen af Bmderup H0jskole og bosatte sig i Aarhus, hvor han har begyndt en Aftenh0jskole, mens Bmderup overtoges af Edwin J uhre, en K0benhavner, der gennem 8 Dage paa H0jskole var kommen i Forbindelse med H0jskolen.

231

Den

internationale

Hejskole

ved

HeIsinger

Otte Dage paa H0jskole (se Side 187) er blevet f0rt videre i de sidste 25 Aar og stadig med god Tilslutning. Sj~len i dette Arbejde er Ernst J. Borup, f. 1894 i Norup Friskole paa Fyn, vokset op i B0vling Friskole i Lemvigegnen. Som ung Snedkersvend fik han Plads i Ryslinge og h0rte der Fru Hedevig Povlsen fort~lle Event yr. Eventyret slog ned i ham. Jeg saa, fort~ller han, Mods~tningen mellem det raa Liv, vi Svende levede, og det Liv, man levede paa en H0jskole. Han fik Lyst til at hj~lpe andre Svende ind i dette sk0nne Liv, og det blev for ham Motivet til at blive H0jskolemand. Nbget senere kom han selv paa Ryslinge H0jskole og tog derpaa ~fter Alfred Povlsens Raad til K0benhavn, hvor han en Dag dumpede ind i H0jskoleforeningen og blev holdt fast dk Formanden, H. P. Jensen, gjorde ham til den ledende i 8 Dage paa H0jskole. 10vrigt fik han mange og omfattende Opgaver, og samtidig drev han Universitetsstudier og andre Studier. Han blev Sekret~r i K0benhavns H0jskoleforening, senere Formand, og paa mange Maader blev han Mellemmand mellem H0jskolen og Hovedstaden. Ganske naturligt 0nskede man ham som Forstander for 'Grundtvigs H0jskole i 1928, da H. A. Rosendal trak sig tilbage. Borup fors0gte at rejse

232 den gamle eerveerdige Hejskole, men 30ernes ekonomiske Krise ramte haardt her, og da Staten saa vilde kebe Skolen, gay han op i 1937. Grundtvigs Hejskoles Kapital blev lagt til Frederiksborg Hejskole, og Borup genoptog sin Virksomhed i Kebenhavn, nu som Forstander for Ungdomsarbejdet i Grundtvigs Hus. - Den drivende Kraft hos Ernst J. Borup er hans Lyst til at hjeelpe Mennesker til at komme i Forbindelse med hvad der kan g~ve deres Liv aandelig Rigdom. Hans Motto er: Der sidder saa mange ved Fjeeld og ved Strand, som keemper for Aandens forjeettede Land. Om sit Arbejde med de 8 Dage paa Hejskole siger Borup: Den Dag i Dag regner jeg denne Forstander-Virksomhed ved den mobile Hejskole med 5-700 Elever om Aaret for noget af det vigtigste, jeg har haft med at gere.~< Selv om 8 Dage er et kort Hejskoleophold, har Borup utvivlsomt Ret. Alle Forseg paa Hejskole i Byen staar i den Fare, at de bliver kursusagtige. Men ved 8 Dage paa Hejskole meGer Deltagerne ude paa Skolerne den hjemlige Luft, der vel ikke er det hele og maaske heller ikke det afgerende, men dog noget saa veesentligt, at man kan sige: uden det bliver en Hejskole vanskeligt til en hel Hejskole. - Borup er aldrig, trods sin lange Kebenhavns-Tilveerelse, blevet Kebenhavner. Han har bevaret sit Preeg af Jylland og af Bevling og af Friskole. Der er noget geestfrit, aabent og hjerteligt og samtidig noget solidt og paalideligt ved Manden, som alt sammen minder om Jylland. Og han lader sig ikke treette, naar det geelder om at indbyde, saa Huset kan blive fuldt. Ferst med Mennesker - og saa med Sang og Gleede fra Keelder til Kvistl Han er Hejskolemand paa en af Hejskolens mest uundveerlige Poster. Men Billedet af det sidste Tidsrums Hejskole kan ikke blive fuldsteendigt naar ikke endnu nogle af dem, der har sat Preeg paa Hejskolen, neevnes .. Det er ikke sjeeldent i Hejskolens Historie, at Hejskolemeend bliver Politikere. Det kan undertiden veere vanskeligt nok for vedkommende se'lv at klare Tingene ud fra hinanden. Men for Hejskolen har Vekselvirkningen med det politiske Liv tit veeret til Gavn: Paa mange Maader er det kommen Hejskolen til gode, at en Mand som Fred. Nergaard (f. 1878), der var Leerer paa Frederiksborg 1908-20 og Forstander for Antvorskov 1920-35, var Folketingsmand i en Aarreekke (1913-18) og derefter stadig havde Forbindelse med det politiske Liv. I mange Aar

233

Krabbesholm He;skole

Kerteminde Hejskole

234 sad han i Bestyrelsen for Foreningen for H0jskoler og Landbrugsskoler og var i et Par Aar Formand. Allerede som Lerer paa Frederiksborg var han en af Landets mest s0gte T alere, og han har vreret en littig historisk Skribent, udgav sammen med Anders Uhrskov den biografiske Bogrrekke Folkets F0rere, skrev Biografier af C. Berg, H. P. Hanssen og D. G. Monrad og andre historiske Skrifter, blev H0jskolemrendenes Biograf i Dansk Biografisk Leksikon. Antvorskov H0jskole havde stor S0gning i hans Forstandertid (3500 Elever i 15 Aar). Baade som Taler og Skribent har han stor Evne til at lregge et Stof frem, han er let og behagelig at f0lge, og Glimt af Humor g0r Fremstillingen festlig. Paa Skals har Kirkehistorikeren F. Elle Jensen virket 1913-39. Paa Try fortsatte Frode Fogt sin Fars Gerning. Side om Side med Gmnvald Nielsen og nogle Aar eter hans D0d virkede paa Vestbirk Kr. N0rgaard, nu Forstander for Aarsbjerg M0de- og Feriehjem ved Flensborg Fjord, og derefter den politisk-historisk kyndige Frode Aagaard. Paa Vinding al0stes den fremragende Naturiagttager og Historieortreller Peter Andresen af Sigfred Munch, som blev en betroet Mand i Foreningen for H0jskoler og Landbrugsskoler. Hadsten fik i T yverne en Blomstringstid under den vidtberejste og veltalende Aage Jensen. Paa K0ng virkede og virker stadig Olaf Skov; i nogle Aar, mens Skov var Forstander for H0ng Husmandsskole, lededes K0ng af Arthur Petersen, nu Forstander for den liberale Skole i Vejen. Paa St0vring gik Jens Frederiksen og hans Hustru Grete M0lbak Kristensen 1924 ind i den Gerning, som i saa mange Aar havde vreret hans Faders. S0ren Frederiksen vedblev"at vrere Lrerer, og de virkede sammen her til 1937, da Jens Frederiksen s0gte og fik Lrererembede i Folkeskolen. Djurslands H0jskole, der i 1928 overtoges af Thomas Laursen, gik i 194:0 over til at vrere Husmandsskole, men ~tadig med samme Forstander. Krabbesholm ledes siden Vedels D0d 1939 af Marinus Gravsholt, Uldum siden Svenning Pedersen'S D0d af Johs. Laursen Vig, under 'Stadig stor Elevtilstmmning. Med MariU's C. Skar som Forstander genoprettedes Stevns H0jskole i 1926. Paa Lollands H0jskole i S01Ieisted virkede Carl Hanssen, tidligere Vrigsted, fra 1917 til sin D0d 1924:. Saa tog Arthur Petersen fat i et Nedgangens 0jeblik og krempede haardt gennem en Rrekke vanskelige Aar til 1935. Fra 1935 fortsretter Sigurd Bmndsted Kampen paa Lolland; han er udgaaet fra den fynske Friskole, har selv vreret Friskolelrerer i 11 Aar og derefter Lrerer paa R0dding i 6 Aar, f0r han med frisk

235

Antvorskov

Hejskole

Mod og godt Haab vovede sig ud paa den danske H0jskoles maaske vanskeligste Post. Der er en Del af de 40-50-aarige, der, sk0nt ikke st~rkt fremtr~dende, dog fornemmes som b~rende Kr~fter i Bev~gelsen, ud over det stedlige Felt. Erik B. Nissen, f. 1900, 'Forstander for Antvorskov fra 1935, en ejendommelig vindende Personlighed, en levende Taler, en Aand der omfatter hele Bev~gelsen, H0jskolemand med Liv og Sj~l. - Tage Haastrup Petersen, f. 1901, en stilf~rdig Mand, der langsomt og sikkert vandt 0renlyd. L~rer paa Svigerfaderen Lars B~kh0js Skole fra 1927, Forstander fra 1937. - Arne Brandt Pedersen, f. 1897, L~rer paa R0dding, overtog 1934 J0rgen Terkelsens og Jens Bertelsens H0jskole i Vraa. Hans gamle Forstander, Hans Lund, karakteriserer ham saaledes: klar og enkel som L~rer, gennem Aarene selvst~ndiggjort og s~rpr~get ved M0det mellem en gammel grundtvigsk Arv og Paavirkning fra den Retning indenfor grundtvigske Pr~ster, der har l~rt af Karl Barth. - Johs. Terkelsen, Broder til Frede T., f. 1895, en lys og glad Tjener for Folkeh0jskolen. Overtog Ry efter Rasmus

236 Bording 1928. Elev bi. a. af Wartenweiler. Hos Terkelsen m0der man no get af dette, at H0jskolen er en frydelig Nyopdagelse - og dog er han af gammel grundtvigsk lt i flere Led, med stadig Tilknytning til H0jskolen. - Sune Andresen f. 1902, L~rer paa sin Far, Peter Andresens H0j'Skole i Vinding, senere paa Snogh0j og R0nshoved; Faderens ejendommelige poetiske Aare er udviklet til Forfattertalent hos S0nnen, der ogsaa som Faderarv har Anl~g for det filosofiske; sammen med sin Svoger Frede Bording oprettede han i 1940 en ny H0jskole paa Slottet Engelsholm ved Vejle; han udgiver Tidsskriftet Dansk T unge, som er Organ, dog ikke i sn~ver Forstand, for den Retning indenfor H0jskolen, der slutter sig til Aage M0Uers H0jskole- og Menighedssyn. Lidt ~ldre end de her n~vnte er Thomas Thomsen (f. 1891), der ledede Bornholms H0jskole 1934-40 og senere har v~ret knyttet til Stevns H0jskole. Han er en af den yngre H0jskoles mest overlegne InteUigenser. Maaske mere en T ~nker end en L~rer. Men en dybtgaaende folkelig T ~nkning har jo' aUerede og maa have sine Dyrkere i H0jskolen. I sidste Halvdel af. Tyverne 0vede Karl Nielsen (f. 1895) nogen Indflydelse blandt yngre H0jskolel~rere. Han havde v~ret dansk-amerikansk Pr~st, men kom paa Holger Begtrups Opfordring tilbage til Danmark 1925 og blev Pr~st ved Frederiksborg Frimenighed og L~rer ved H0jskolen. Ved M0der med j~vnaldrende, is~r H0jskolel~rere, k~mpede han for aandelig Bravhed, d. v. s. kr~vede, at der skulde v~re Mening bag Snakken. Kravet f0rte han frem med Fynd og virkelig Skarphed. Ogsaa offentligt talte og skrev han og m0dte tit MO'dstand. I nogle Aar var han Pr~st for Aagaard Frimenighed. Nu bor han i Birkemd som fri Skribent, men naar han en Gang imeUem vender tilbage til sin gamle Kampplads og tager Ordet fra Askovs eUer Liselunds T alerstol, saa lyttes der. Endnu skal n~vnes J0rgen Bukdahl (f. 1896), der har 0vet Indflycielse baade paa T yvernes og T redivernes unge H0jskolel~rere. Mens Karl Nielsen stod i den europ~iske Diskussions T egn, er Bukdahls Horisont v~sentlig nor disk. Han er en fremragende litter~r Analytiker, men s0ger gennem sine Taler som gennem sine Skrifter ud mod Helheden og har utvivlsomt haft Betydning i Henseende til Fordybelse af den almindelige folkelige og medmenneskelige Forstaaelse hos mange af sine samtidige. Ved Tidsrummets Slutning er der if0lge Ministeriets Fortegnelse fra 1. April 1943 58 godkendte Folkeh0jskoler. Af dem har 12 et s~rligt

237

Engelsholm

Hojskole

kirkeligt Prceg. (Indre Mission, Baptisterne, Luthersk Missionsforening). For disse kirkelige Skoler gcelder det dog, at de i det sidste Tidsrum har ncermet sig de grundtvigske. Indenfor Indre Mission er der en voksende Erkendelse af, at H0jskolerne maa f0re deres Elever ind i det folkelige Fcellesskab. Tre af de andre 46 Skoler ligger i K0benhavn (Borups og to nyoprettede Skoler: Johs. Bjerres Hovedstadens H0jskole og Frede Bordings K0benhavns Folkeh0jskole). To Skoler er Arbejderh0jskoler (Roskilde, Esbjerg). Ogsaa den internationale H0jskole og Folkeh0jskolen for unge Handelsmedhjcelpere K0bmandshvile ved H0rsholm har et overvejende Tal af Elever fra Byerne. Der er tre Gymnastikhajskoler: Snogh0j, Ollerup, Idrcetsh0jskolen ved Slagelse, og her til kommer som Nr. 59 - den senere godkendte jyske Idrcetsskole ved Vejle. 3 Folkeh0jskoler - T estrup, Ubberup, R0dkilde - er blevet Sygeplejeh0jskoler, desuden en af de far omtalte Indre .Missionshajskoler: Barkop. Herti! kommer Barnets H0jskole, Hindholm, en Skole for Barneforsorgsarbejdere. Endelig 31 Skoler af den almindelige grundtvigske Type. T allet 59 naas med den tyske Folkeh0jskole i Tinglev. - Af de her indbefattede Skoler er to udvidede, Askov og Haslev.

238 Der er, som man viI se, et ret stort Antal faglige Hejskoler, men det maa huskes, at disse Skoler i de fleste TilfGelde er gamle Folkehejskoler, i hvert Fald som of test ledet af HejskolemGend, og at de gennemgaaende har FolkehejskoleprGeg.

H0JSKOLENS

UNDERVISNING

Paa flere af Hejskoleundervisningens Omraader er der i det sidste Tidsrum sket afgerende Ting. Ferst og fremmest er der sket en Fornyelse paa Sangens Omraade. Da den fynske Musiker Thorvald Aagaard (1877-1937) i 1905 kom til Ryslinge for at blive LGerer ved Hejskolen og Organist ved Valgmenigheden, var han fyldt med friske Indtryk. Han havde studeret Musik i Kebenhavn, ferst hos Carl Nielsen, saa hos Thomas Laub og var grebet - baade af den Musik, han havde fordybet sig i, og af Laubs musikreformatoriske Tanker. I Kirkesangen vilde han med Laub bort fra baade det stive og hejtidelige, det felelsesfuldt svulmende og det yndefuldt malende: Salmetonen skulde vGere et enfoldigt J a og Amen til Salmeordene, i den Aand Middelalderens Folkeviser og Reformationstidens Kirkesang taler ud af. I Folkesangen vilde han baade med Laub og Carl Nielsen tilbage til de Veje, Schulz og Weyse en Gang havde vist. Og Hejskolen skulde skelne godt mellem saadanne Melodier, som virkelig er egnet til at synge af en Forsamling, og saadanne, der herer hjemme Stuen ved Klaveret eller i Koncertsalen. Ryslinge blev nu et Midtpunkt for den ny Folke- og Kirkesang i Danmark. Og Thorvald Aagaard var Sj~len i BevGegelsen, der ret hurtigt bredte sig til flere Menighedskredse, - mens Hejskolen endnu stod afventende. I 1908 besegte Thomas Laub HejskolelGerernes Universitetskursus paa Askov og havde da en kort Ordkamp med den gamle Sangmester H. Nutzhorn, der hGevdede Romancens Ret ogsaa i Kirkesangen. I 1909 besegte Laub Liselund. Hvor han kom, vandt han ny Venner for sine Tanker. I 1912 sang Peter Jerndorff Folkeviser i Laubs TilrettelGegning ved det nordiske Hejskolemede paa Roskilde Hejskole. Men ferst efter at Laub og Carl Nielsen var kommet i Samarbejcle om Udgivelsen af en Snes danske Viser i 1915 og 1917, blev der mere almindelig OpmGerksomhed for det ny. Da Hejskolen rigtig havde set, hvad der var paa FGerde, gik den hell med: Bestyrelsen for Foreningen

239

Thorvald

Aagaard

Glut Ring

for H0jskoler og Landbrugsskoler gay Thorvald Aagaard ogOluf Ring den Opgave at udgive en Meloqisamling til Hejskolesangbogen, og de gik her i Samarbejde med de to Mestre Thomas Laub og Carl Nielsen. I den ny Samling 1922 stod de hidtil brugte Melodier Side om Side med dem, der bet0d Opvreldet af noget nyt. Senere kom et Tillreg, og da Oluf Ring, efter Aagaards, Laubs og Carl Nielsens Ded, sammen med Magister Mogens W0ldike udsendte en ny og rendret Udgave 1940, var Gennembruddet sket saa at sige over hele Linien. . Mens Kampen mellem de to Musikretninger er staaende inden for Kirken, har der ikke inden for Folkeh0jskolen vreret nogen egentlig Kamp om denne Sag. Dels maatte H0jskolen vel sige om Laubs og Carl Nielsens Tanker, at de var som talt ud af dens Hjerte. Dels var Thor-' vald Aagaard uimodstaaelig. Det var hans urokkelige Overbevisning, hans utrrettelige Arbejde, hans store Sangglrede og hele hans hjertevindende fynske V resen, der bar Sejren hjem for den ny Sang. Thorvald Aagaard blev Sangens Genf0der i den danske Folkeh0jskole. - Oluf Ring, hans Yen og Medarbejder, blev ogsaa hans Arvtager. Han er Seminarielrerer, men har megen Forbindelse med Hejskolen. Dels gennem sine Sangaftner o~kring i Landet, dels gennem det enstemmige Kor, der regel-

240 m~ssigt under hans Ledelse synger i Radioen, er han blevet hele Folkets H0jskolel~rer i Sang. Ved hans Koraftner kommer H0jskolesangbogen frem, tit ogsaa i Hjem, som ingen anden Forbindelse har eller har haft med H0jskolen. N~sten 100 Aar efter H0jskolens Begyndelse er det sket, at H0jskolens Sang blev Hvermands Eje, og Ingemanns Profeti om Folkets gode Aand, der gennem Sangen taler til hele Folket, opfyldtes:

Fuldgerne gaar jeg i Hytten ind, jeg hviler hos gamle og unge, hvor Sangen tr~nger til Barnets Sind og genklinger paa Folkets Tunge.

Om Sangteksterne kan det ikke siges, at de ikke voldte Brydninger indenfor Folkeh0jskolen. Dem var der Uro om, og Uroen havde sit Udspring fra Genforeningstiden. En stor Del af H0jskolens Sangstof var pra:get af Haabet om at vinde S0nderjylland tilbage, og Here Steder kom Ha:vntanker mod den sejrende Modstander til Udtryk, j Forbindelse med Tanker om Generobring af det tabte Land. I 1926 ryddede Sangbogsudvalget, der da bestod af Harald Balslev, E. Munk og Ejnar Skovrup, sta:rkt op i den krigspra:gede Del af det gamle Sangstof. Verset om vores og Slesvigs Ha:vner i Hostrups Indvielsessang til Frersle.v H0jskole 1867 blev f. Eks. udeladt. Udvalgets Rndringer fremkaldte Modstand hos en Del H0jskolefolk, isa:r Aage M0ller, og hans Stilling blev sta:rkere derved, at han ikke kra:vede, at saadanne Sange, som Nedrustningens Tilha:ngere vilde have med, skulde udelades, men kun at de gamle Sange maatte blive staaende, til Brug for dem, der gerne vilde beholde demo Fredsretningen og' de mere konservative stod her stejlt over for hinanden. Til sidst fandt man en L0sning ved Udgivelsen af et Tilla:g, som dels indeholdt de omstridte Sange, der var udeladt i Sangbogens Hoveddel, dels gay de a:ndrede Sange de res gamle Form tilbage. Tilla:gget kom dog kun i Brug en kort Tid, saa fandt man ved Indr0mmelser fra begge Sider en Form, begge Retninger kunde godkende. Den ny Udgave af Sangbogen udma:rkede sig i0vrigt ved den meget omhyggelige Redaktion af Teksterne og ved en Gennemgang og Udvidelse af Nutzhorns Notestof. Det omfattende Unders0gelsesarbejde, her kra:vedes, blev isa:r udf0rt af Ejnar Skovrup . . I den na:ste a:ndrede Udgave af Sangb~gen (1940) ma:rkes et Indslag af Tidehvervsbeva:gelsen. Inden for den yngre Sla:gt i H0jskolen rejste der sig nogen Kritik f. Eks. mod Ingemanns religi0se Lyrik. Man gik dog varsomt frem med Rndringer. Men helt uden Spor er Tidehvervsbeva:gelsen ikke blevet i denne nyeste' Udgave af H0jskolesangbogen.

Baade paa Samfundskundskabens, Historiens og Danskundervisningens Omraade er der sket en Udvikling i H0jskoleundervisningen, naturligvis ikke uden Sammenh~ng med den almindelige Udvikling i Skolen i det hele i Danmark, lige fra Folkeskolen over Studiekredsene til

241

Thomas, Laub

Carl Nielsen

Universitetet. Ogsaa fra den svenske Folkeh0jskole udgaar der kraftige Impulser til den danske. Den livlige, fGengslende Samtaleform rykker omtrent samtidig ind paa Roskilde (Thomas Bredsdorff, Anders Vedel, Erik Appel) og paa Askov (Arnfred, Rosenkj~r). Under den videre U dvikling kommer Roskilde gennem Hans Lund til at 0ve Paavirkning paa Askov, men fOI0vrigt bliver det ganske naturligt Askov, der her gaar foran. Og der ligger sikkert ogsaa Askov-Udgangspunkter l~ngere tilbage: i Poulla Cours levende Undervisning og maaske endnu mere i Jacob Appels i Virkeligheden helt moderne Samtaletimer i Fysik og Matematik. Vi maa da sige, at det, der sker i vort Tidsrum og i Tiden n~rmest op til det, er Samtaleformens og Studiekredsformens fuldst~ndige Gennembrud. H0jskolens Undervisning i Samfundskundskab og Historie har selvsagt v~ret st~rkt beI0rt af den samtidige G~ring ude i Europa. Den Ungdom, der 0ll'skede det, kunde nok paa H0jskolen - stort set blive orienteret med Hensyn til, hvad der foregik ude i Verden. Det er ~t f~lles Tr~k for de ny M~nd, der efterhaanden gaar i H0jskolens Tjeneste efter Verdenskrigen, at de er levende optaget af og har S0gt Orientering i Dagens Historie og Politik ude i Verden.
Danmarks Folkehejskole 16

242 Hvis Danskundervisningen f0r, trods aIle gyldne Teorier, har Bondepige vceret og siddet paa T cerskel og spundet paa sin T en, saa er den, iscer med Hans Lund, l0ftet op i H0jscedet. Derom vidner ogsaa de livlige DI0ftelser af Danskundervisningenog af dens vigtigste Hjcelpemiddel, Lcesebogen, som i 1943 kom i ny, stcerkt cendret Udgave. I denne Forbindelse skal det ogsaa ncevnes, at H0jskolen i fjerde Tidsrum har lagt megen Kraft ind i Skuespilopf0relser. Her har H0jskolelcerer Bo Rud i Askov vceret scerlig virksom. Ved sin Tilrettelcegning af Opf0relser og maaske endnu mere ved sin egen dygtige Oplcesning af Dramaer har han paa dette Felt S0gt at lcegge nyt Land til H0jskolen, baade til dens Hverdag og dens Fest. Historien er nu som f0r H0jskolens Mldterfag. Her har naturligvis de to fremragende Faghistorikere C. P. O. Christiansen og Hans Lund iscer 0vet IndHydelse. Har der vceret en Tid, hvor Hovedvcegten lagdes paa Danmarkshistorien, og en anden Tid hvor Verdenshistorien kom i Forgrunden, saa synes nu Nordenshistoriens Tid at vcere inde. Bag Historien ligger Mytologien. Paa dette Omraade er der jo i vor Tid sket noget revolutionerende med GI0nbechs "Vor Folkecet i Oldtiden. Men GI0nbech synes endnu ikke at vcere formidlet til H0jskolebrug, selv om der glimtvis spores stcerk Paavirkning af ham. Ejendommeligt nok pegede den fremskuende Holger Begtrup i en af sine sidste offentlige Taler (i Odder Valgmenighed 1935) paa Johs. Pedersens V cerk om Israel og GI0nbechs Jesus Menneskes0nnen som Kilder til en rig ere Forstaaelse af Israels Folkeliv og af den jcevne Tale, Jesus f0rte til sin Samtid. Mytologien som Livslcere eller Sjcelelcere er genoptaget af Aage M0ller og efter ham af Here yngre H0jskolelcerere. Arnfred taler direkte om Sjcelelivet. Han siger derom: "Naar man interesserer sig for sine Medmennesker, saa interesserer man sig for Psykologi, hvad enten man saa dyrker den littercert, mytologisk eller direkte. - Hvor en Lceier magter at undervise i Sjcelelcere, bliver denne Undervisning altid en Hovedsag. Tit kan en Time i Sjcelelcere give en Elev, der har personlige Sp0rgsmaal at stille, Anledning til at s0ge Enesamtale med Lcereren, og saadanne Samtaler med den enkelte er selvf0lgelig en meget vcesentlig Side af H0jskolens Gerning. Ncesten paa aIle Omraader er der i nyere Tid foregaaet en Udvikling, som beI0rer H0jskolen. Naturligvis er Geografi nu noget andet

243

Em

MJrgrethe

Christiansen

Eru Anna

Hald

Terkelsen

end f0r. Det var en Beskrivelse af Landene, deres Byer, Bjerge, Floder, Nceringsveje o. s. v. Nu scettes Jorden og Menneskelivet i Lys, saadan som de, levende, har Vekselvirkning med hinanden. Geografien er paa det n0jeste sammenknyttet med Historie og Samfundskundskab. Til sidst skal ncevnes et Fag, som har undergaaet en lignende Omvceltning som Sangen og Gymnastikken: Haandarbejdet. 0nsket om at forny Haandarbejdsundervisningen ud fra gammel dansk Folkekunst komn:.~r frem paa en Rcekke Skoler (f. EkJs. Askov, Danebod, R0clding, Snogh0j), og i Askov udformes af Margrethe Christiansen, senere Charlotte Rud, en Pcedagogik for Faget til Gavn for alle Skolerne som en haardt tiltrcengt grundlceggende Op1cering af Sommerskolens Haandarbejdslcererinder. Der blev nedsat et U dvalg med Anna Hald T erkelsen, senere Charlotte Rud, som Formand, som s0rger for Materialer og Modeller og ordner aarlige Haandarbejdskursus. Hele denne Fornyelse Hev mulig ved Samarbejdet med vor mest kendte Kunstner paa Brocleriets Omraade, Malerinden Margrete Drejer, og ved en stadig Medvirkning af Farver Ejnar Hansen, Vejle. Margrete Drejer udarbejdede Grundstammen af Modellerne, og Undervisningen tilrettelagdes efter hendes Metoder.
16

244
Samtidig benyttedes Haandarbejdsundervisningen til Kunsthistorie, Folklore og Boligkultur, s<:erligvideref0rt af Solvejg Bording. Sygeplejeh0jskolerne betyder en U dskillelse af Sygeplejeundervisningen paa Askov, hvor Ingeborg Appel gennem en R<:ekke Aar i Virkeligheden gay en forberedende Undervisning for Sygeplejersker. I denne Forbindelse maa det n<:evnes,at Kvinderne utvivlsomt i fjerde Tidsrum har taget st<:erkere Del i H0jskoleundervisningen end tidligere, ogsaa ud over de s<:erlige Felter, hvor de i hele H0jskolens Levetid har virket: Kvindegymnastik og Haandarbejde. Dette ud over g<:elder, foruden Skoleledere som }0rgine Abildgaard og Maren Grosen og Here, der tidligere er n<:evnt,i s<:erligGrad Kamma Laursen, Askov, Adia Frost, Vallekilde, Grete M0lbak' Frederiksen, St0vring, og Solvejg Bording, Snogh0j.

LOVGIVNING T rediverne er is<:erpr<:eget af den indre Sp<:ending, der fylder Europa. Men herom, ligesom om den Barth'ske religi0se Bev<:egelse, der sikkert har haft megen Betydning ogsaa for H0jskolen, er der skrevet andetsteds. Selvf0lgelig m<:erkesden 0konomiske Krise st<:erkti Folkeh0jskolen, og den g0r sit til at drive det Lovgivningsarbejde frem, som munder ud i den ny H0jskolelov. Forud for Arbejdet med den gik en Samvirken mellem Undervisningsminister }0rgen }0rgensen og en Kreds af grundtvigske Skolefolk, deriblandt ikke faa H0jskolem<:end. Som Grundtvigs Tanker om kirkelig Frihed altid har fundet Tilslutning i den Del af H0jskolen, man kalder den grundtvigske, saaledes ogsaa Grundtvigs og Kolds Tanker om Frihed i Skoleforholdene. Efter at U ndervisningsminister Borgbjerg i det Skolelovforslag, der fremsattes i Vinteren 1933-34, havde medtaget Bestemmelser om et tvunget 8. Skoleaar, traadte i Foraaret 1935 en Kreds af M<:end sammen i et U dvalg for Skolefrihed med Seminarieforstander P. J. M. Vinther som Formand. Ved Siden af Vinther lagde is<:erUffe Grosen et stort Arbejde ind her. Efter at }0rgen }0rgensen, Bispegaarden - gammel Vallekildeelev - i Efteraaret 1935 var blevet Minister, lykkedes det at faa det tvungne 8. Skoleaar ud af Lovforslaget, og Udvalget fik IndHydelse ogsaa paa andre Punkter I Skoleloven af 1937. Efter dette begyndende Samarbejde med Undervis-

245
ningsmmlsteren fulgte mere. F0rst paa Aaret 1939 nedsatte Ministeren et saakaldt Ungdomsudvalg, hvori flere H0j'Skolem~nd fik S~de, deriblandt Arnfred, B~kh0j, Lund, Grosen. Paa Grundlag af dette Udvalgs Bet~nkning, der afgaves ved Nytaarstid 1941,forelagde Min,isteren Forslag til nye Love 1) om Folkeh0jskoler og andre tilsvarende Skoler for voksen Ungdom, 2) om Ungdomsskoler for 16-18 Aars Alderen, 3) om Efterskoler, 4) om Aftenskoler. Det f01'ste af disse Forslag indeholdt ret v~sentlige Forandringer i Forhold til den gamle Lov: en H0jskole, der, ogsaa m. H. t. Beliggenhed, var godkendt af Undervisningsministeren, skulde lige fra Begyndelsen kunne modtage statsunderst0ttede Elever og, efter f0rste Aar, Statstilskud; forh0jelse af Statens Tilskud, ogsaa til Eleverne; Mulighed for Statslaan til H0jskoler, der vilde v~re selvejende Institutioner; en f~lles Tilsynsmand for de forskellige Arter af Ungdomsskoler; et H0jskoleraad, som Ministeren kunde sp0rge i Tvivlstilf~lde.Indenfor H0jskolen rejste der sig nogen Kritik fra enkelte Sider. Ganske naturligt har H0jskolen altid v~ret paa Vagt over for Indgreb i den Frihed, som hele Arbejdet staar og falder med. Ogsaa nu var der nogle, der ikke f0lte sig sikre paa, at der ikke bag Statens store Velvilje sJ<julte sig nogen Lyst til at faa Haand i Hanke med H0jskolerne. Kritiken, der is~r f0rtes frem af Holger Kj~r og Frede T erkelsen, rettedes bI. a. mod Bestemmelserne om, at Ministeren s!<.ulde godkende en H0jskoles Beliggenhed, at Forslaget gay Skoler med ca. 100 Elever en vis Fortrinsret, mod H0jskoleraadet og mod Overgangen fra en s~rlig Konsulent for H0jskoler og Landbrugsskoler til en f~lles Konsulent for Ungdomsundervisning. Efter at der ved et Forhandlingsm0de i Odense var givet n~rmere Begrundelse for de forskeHige Bestemmelser, og Frede T erkelsen kom til at deltage i de f0lgende Forhandlinger med Mini'ster og Folketingsudvalg, lagde B0lgegangen sig, for saa vidt ahgik H0jskoleloven. Derimod var der fortsat Kritik mod H0jskolem~ndene i Ungdomsudvalget, fordi de - i tilsyneladende Mods~tning til deres Stilling til' et tvunget 8. Skoleaar - var gaaet med til et Forslag om tvungen Undervisning for ufagl~rt Ungdom i Byerne i 16-18 Aars Alderen. U dvalgsmedlemmerne gjorde g~ldende, at de ved deres Stilling i den Sag ikke havde givet Tilslutning til Tanken om Undervisningstvang. Men naar de ikke stemte imod Forslaget, var det i Erkendelsen af, at Forslaget ikke beI0rte Landboungdommen, at H0jskolen ikke havde fundet

246 Vej til Byungdommen, og at H",jskolen derfor ikke, navnlig ikke i et 0jeblik, da Forholdene st~rkt kaldte paa Samarbejdets Aand, burde stille sig i Vejen for, at andre paa deres Maade pmvede at faa Tag i en Del af denne Ungdom. Hertil kom, at Tvangen f",rst skulde indtr~de, naar man i en Aarr~kke havde pmvet paa Frivillighedens Grund. Det var selvf",lgelig ,kun med Overvindelse, H",jskolens M~nd gik med her. Men nu rejste der sig indenfor L~rerkredse i Folkeskolen en overraskende Opposititon, og T anken om tvungen Ungdomsundervisning faidt dog til Jorden. Skulde den komme op igen, og under Forhold der tillader en friere Brydning mellem Danske indbyrdes, viI den m",de en almindelig Modstand fra den grundtvigske H",jskoles Side. Med enkelte lndringer, deriblandt Udeladelse af H",jskoleraadet, blev den ny H",jskolelov vedtaget i Foraaret 1942 og stadf~stet 4. Juli. Som Helhed betyder denne Loven Bedring af H",jskolernes ",konomiske Stilling, en lettere Adgang for unge med smaa Midler til at komme paa H",jskole, og endelig ogsaa en lettere Adgang til Oprettelse af ny H0jskoler. I Henseende til det sidste, Oprettelse af ny H",jskoler, har fjerde Tidsrum n~rmest vist Stilstand ligesom ogsaa med Hensyn til Elevtallet, der bortset fra Krigs- og Krisesvingninger har holdt sig i N ~rheden af 6000. Der var ved Periodens Begyndelse 57 H",jskoler, ved dens Slutning er der, som n~vnt, 59. NYT H0JSKOLEFORS0G

I 1934 blev der gjort et Fors",g med en ny H",jskoleform: Folke Trier Hansen, S",n af Povl Hansen i Vallekilde, aabnede i Abild Landbohjem ved T011der en Skole, hvor man fik Undervisning den halve Dag og med legemligt Arbejde den anden Halvdel af Dagen betalte for sit Ophold. Skolen har nu gaaet i 10 Aar, og der er T egn til at den viI stifte Skole. Helt uden Forbillede er den fomvrigt ikke. I Lundsmark, syd for Ribe, begyndte Malerinden Agnes Smidt sammen med H",jskolel~rer M. P. Ejerslev i 1922 en lille Skole, t~nkt som en Art Anneks til Askov, hvor en lille Kreds af unge, der nylig havde v~ret paa Askov, fortsatte i Studiekredsform med Fordybelse i enkelte Emner. De havde Skoletimer om Formiddagen, Landbrugsarbejde om Eftermiddagen. Skolen fik ingen lang Levetid, men er altsaa nu som Skoleform staaet op igen i Abild. For",vrigt har den Sidestykker i Udlandet, i hvert Fald hos Wartenweiler i

247
Schweiz. - Beslcegtet med denne ny Hejskoleform er Kebenhavns Folkehf2ljskole (Frede Bording), hvor Elever, der har deres Arbejde i Byen, fortsat passer dette Arbejde om Dagen, men faar Undervisning om Aftenen paa Skolen, hvor de ogsaa bor og faar deres Kost.

SLUTNING Ved Tidsnimmets Slutning er Danmark paa femte Aar besat af en fremmed Krigsmagt. For Hf2ljskolerne har det vceret bevcegede Aar. Mange af Skolerne er taget i Brug til militcere Formaal. Lcerere og Elever har da maattet udvandre til andre Skoler, der havde saa rigeligt med Rum, at de kunde laane ud til de husvilde, eller til ledige Herregaarde, Bf2lndergaarde og HotelIer. Stort set har Skolerne gaaet deres Gang trods aIle Besvcerligheder. I en Tid som denne vender mange Blikket baa de mod Fortiden og 'mod Fremtiden. Gamle Tanker dukker op og skal dmftes paany. Maaske var det netop dem, der skulde ff2lres ud i Livet, naar der igen bliver aabent Vande? Grundtvigs Som- Tanke tages frem. Professor Hal Koch griber den og lf2lfter den op for Dansk Ungdoms Samvirke, den store fcelles Forening for folkeligt Ungdomsarbejde i disse Aar. Tanken formes som en LederSkole for Ungdomsforeningerne. En Skole ff2lrstog fremmest i Samfundskundskab, til V cekkelse af Samfundssind. Indenfor Hf2ljskolen tales der mere om Grundtvigs Goteborg- Tanke. Det er C. P. O. Christiansen, de.r ferer den frem. Han har lcenge arbejdet paa at give sin Skole, Frederiksborg Hejskole, der nu ogsaa hedder Grundtvigs Hejskole, nordisk Prceg, med faste svenske og norske Lcerere og megen V cegt lagt paa Oplysning om Broderlandene. Hos ham former Goteborg- T anken sig til en fcelles nordisk Folkehf2ljskole, egentlig hverken noget Goteborg eller noget Som, snarere et nyt Askov, men et der endnu mere end det gamle lcegger V cegten paa det nordiske, og heIst skalligge midt i Norden, et Sted i Goteborg-Trakten. Med utrcettelig !ver har Christiansen virket for T anken. I 1938 rejste U ndervisningsminister J ergen J ergensen den ved et Mf2lde af nordiske Undervisningsministre, og Spergsmaalet blev ved Medet indgaaende dmftet. Senere er der i Sverige fremkommet Here Planer, der stadig er

248 under Dmftelse. Herhjemme blev der i 1942 paa Forslag af H0jskolelGerer Ernst Fink, Uldum, dannet Studiekredse inden for H0jskolen, iSGer for yngre H0jskolelGerere, med det Formaal at faa Rede paa Grundtvigs Tanker om Som og Goteborg og gennemtGenke dem med N utidsforhold for 0je. C. P. O. Christiansen og Holger KjGer udsendte en Bog, der giver udf0rlig Vejledning i Sp0rgsmaalet: Grundtvig, Norden og Goteborg. Hen mod Tidsrummets Slutning stiftedes Forbundet Venner af Goteborg- T anken, der i August 1944 talte over 300 Medlemmer. 5.-11. August holdtes paa Grundtvigs H0jskole, Frederiksborg, et Kursus, der maa ses som det f0rste Fors0g paa i Praksis at fastlGegge Rammerne for Undervisningen paa den fGellesnordiske H0jskole ved Goteborg (Kungalv-skolen<<), som det er C. P. O. Christiansens Dmm at faa rejst ... (Vald. Nielsen). Her i Danmark er det dog ikke alene Christians ens Goteborg- Tanke, man arbejder med. Ejnar Skovrup har som andetsteds nGevnt stillet Forslag om en fri LGererskole, Holger KjGer ligeledes om en fri LGererskole og en LGererh0jskole; KjGer arbejder dog sammen med Christiansen, idet han kan tGenke sig en Folkeh0jskole knyttet sammen med den paatGenkte LGererskole og LGererh0jskole. Andre Kredse i H0jskolen er mere optagne af Tanken om en Kirkeskole, som foreslaaet af Anders N0rgaard. Som Tidsrummet begyndte med et Vikingetog ud mod fremmede Egne, synes det at 10be ud i en Art Korstog. Ligesom Kirken i Middelalderen vendte sig mod sit f0rste Midtpunkt Jerusalem, saadan er der indenfor H0jskolen en BevGegelserettet mod de gamle Midtpunkter SomGoteborg og hvad dermed staar i Forbindelse . . Dog t0r det siges, at Dagens Opgaver ikke bliver fors0mt i H0jskolen. Og det er muligt; at de, naar den nuvGerende Urotid gaar ind i Fredens Fase, viI kalde med endnu st0rre Styrke, ja maaske med en saadan Styrke, at de mange store Planer om ny Skole-BrGendpunkter maa lGegges til Side, til man er kommen lGel)gereind i H0jskolens andet Aarhundrede. At skrive de sidste 25 Aars danske H0jskolehistorie har vGeret ug0rligt, da Tidsrummet endnu er uafsluttet, og Historie ikke skal vGereN Gerbillede. Hvad her er fors0gt, maa da ses som nogle TrGek og nogle Indtryk, der s0ger deres Berettigelse i, at de er nedskrevne af en samtidig.

DE

FORSKELLIGE
LARS

H0JSKOLEFORMER Ai
BEKH0J

I. Rene Hejskoer,

Fagafdelinger

og Fagskoler.

ed det 4. nordiske Kirkem0de i K0benhavn i 1871 udtalte Ludvig Schmder om Folkeh0jskolens Gerning: Naar en flok voksne mennesker er samlede paa en skole, der ikke har nogen eksamen til sit endemaal, saa bliver der ikke alene sp0rgsmaal om, hvad vi, lcererne, har at sige, men ogsaa om, hvad de unge viI tage imod. Der, hvor lcerernes cevner og lcerlingenes trang m0des til en given tid, der ligger skolens gjerning. Der kommer rimeligvis aldrig den tid, da vi kan sige: nu har vi et fuldstcendigt program; programmet maa i tidens l0b forandre sig sammen med folkets udvikling. J eg viI da heller aldrig haabe, at folkeh0jskolen skal blive en institution i den forstand, at den staar fc:erdig og afsluttet, men jeg viI haabe, at det altid viI vcere saaledes, at folkeh0jskolen bceres af de enkelte personligheder, der giver sig i dens tjeneste; duer disse ikke, viI skolens virksomhed af sig selv standse. Dersom dette Program fastholdtes, maatte man vente, at der vilde opstaa Folkeh0jskoler af forskellig Form, alt efter de enkelte Personligheders Scerprceg og efter Arten af den Elevkreds, de kunde samle omkring sig. Det var dog naturligvis ikke Schmders Mening, at en hvilken som helst Skoleform, som Lcerere og Elever kunde enes om, skulde kaldes en H0jskole. I den samme Tale siger han om H0jskolens Maal: Hojskolen viI aabne de unges 0jne for livets store udsigter, f0re dem ud af det sncevre, for at de kan se paa det store menneskeliv i dets forskjellige kredse. Og vi viI, om muligt, tcende en kjcerlighed i deres sjcele, som kan opflamme dem til at f0re et daadfuldt levnedsl0b lcere dem, at livet er poesi, .. , at gavn og glcede kan f0lges ad folkeh0jskolens gjerning maa vcere som Johannes d0berens ... at oplive sam-

250
fundsbevidstheden, ikke blot i forholdet til dem, der lever samtidig med os, men saaledes, at den ogsaa kommer til at omfatte de sleegter, der har veeret, og dem, der skal komme ... at oplive mindet og oplive haabet . . " Det viI klinge igjennem vor hele tale som en grundtone, at naar vi vidner om mindet og om haabet i det menneskelige og i det folkelige, da ved vi godt, at dette ikke er det ypperste, men at vort vidnesbyrd derom maa b0je sig for det store vidnesbyrd, som Herrens menighed har at afleegge am det, der yarer evindelig. Som det fremgaar af Beskrivelsen af de Skoler, der blev grundlagt f0r 1864, var disse ret forskellige. Og der stod undertiden indenfor den enkelte Skole Kamp om, hvilket Preeg Undervisningen skulde have. Denne Brydning mellem de forskellige Retninger fortsattes, da de mange Skoler oprettedes efter 1864. Forskellighederne fremtraadte baade i det aandelige Retningspreeg og i Undervisningsfagenes Fordeling paa Timeplanen. De saakaldte bj0rnbakske H0jskoler, der adskilte sig fra de grundtvigske ved at leegge st0rre V eegt paa reelle Kundskaber, forsvandt op mod Aarhundredskiftet. Omkring 1890 fik vi tre indre missionske Skoler, og disses Tal er senere steerkt fomget. Ogsaa Baptisterne har en Folkeh0jskole. I 1910 oprettedes Arbejderh0jskolen i Esbjerg. I 1930 overtog Arbejdernes Oplysningsforbund Thomas Bredsdorffs H0jskole ved Roskilde og omdannede den til Arbejderh0j skole. Om de tre Retninger af Skoler, vi har haft i de senere Aar, kan man 'sige, at de grundtvigske H0jskolers Oplysning har tre Hovedlinier: en dansk-folkelig, en kristelig og en almenmenneskelig. De indremissionske Skoler f0lger de samme Linier, men leegger Hovedveegten paa den kristelige. Arbejderh0jskolerne f0lger en dansk, en almenmenneskelig og en social Linie. I aIle tre Skoleformer tilsigtes der en personlighedspreeget Oplysning, der stiller Eleven frit overfor den Oplysning, der gives, efter det gamle Ord: Hver nyde, som han nemmer, da ingen sker Uskel. Dette f0lger alene deraf, at Eleverne frit kan veelge den Skole, de 0nsker at bes0ge, og at de frit kan forlade den, dersom dens Form ikke tiltaler dem. Leerernes Magt ligger alene i den Inderlighed og Varme, hvormed de kan fremleegge deres seerlige Syn paa de grundleeggende Livsveerdier, og i deres Evne til at vinde Elevernes Tillid. Indenfor hver af de tre Retninger kan der veere Forskel paa den Plads,
l

251
man giver de forskellige Undervisningsfag, og herved opstaar der atter visse Forskelligheder. Da Eleverne i de f0rste Aartier n~sten udelukkende kom fra Landbohjem, - ja, flere af Skolerne kaldte sig, som det tidligere er meddelt, h0jere Bondeskoler - saa var det naturligt, at man ogsaa meddelte nogen faglig Undervisning i Landbrug. Det blev dog snart tydeligt, at der ikke kunde blive Plads til nogen virkelig grundig Landbrugsundervisning, naar der skulde v~re Tid til H0jskolens egentlige Gerning. Og i 1867 oprettedes da en s~rlig Landbrugsskole, som skulde f0lge H0jskolens U ndervisningsmaade og arbejde i dens Aand. Ved mange Folkeh0jskoler fortsatte man dog med at give nogen Undet:visning i Landbrugsfag. Foreningen af Landbrugs- og H0jskoleundervisning dukkede dog senere op igen i Husmandsskolerne. De regnes til Landbrugsskolerne, men danner en s~rlig Gruppe indenfor disse. Anders J0rgensen, Hemg, var tidligt begyndt med ved Siden af H0jskoleundervisningen at give Undervisning i saadanne Fag, der kunde hj~lpe Husm~nd til at faa st0rre Udbytte af deres smaa Brug. I 1894 kundgjorde J ens Nielsen, Klank, at han til Vinter vilde oprette en Klasse for Undervisning i Husmandsbrug (Husmandsskole). Omkring Aarhundredskiftet begyndte dav~rende L~rer paa Frederiksborg H0jskole, N. J. Nielsen-Klodskov, at arbejde for Oprettelsen af en selvst~ndig Husmandsskole. Det lykkedes at faa et s~rligt Statstilskud derti!; og i 1903 indviedes K~rehave Landbrugs- og Husholdningsskole ved Ringsted med Nielsen-Klodskov som Forstander. I 1907 aabnedes Den jyske Husmandsskole i Borris ved Skjern. I 1910 blev Jens Nielsen Forstander her. Disse to Skoler er dog senere gaaet over til at blive almindelige Landbrugsskoler. Men i 1908 indviedes Fyns Stifts Husmandsskole ved Odense. Og under den rigt begavede Botaniker og Social0konom Jakob E. Langes Ledelse i Aarene 1918-34 blev der her lagt en solid Grund for en Undervisning for unge, der viI drive Husmandsbrug. Senere er fire H0jskoler gaaet over til at blive Husmandsskoler: Store Restrup i Himmerland i 1918, H0ng H0jskole paa Sj~lland 1925, Djurslands H0jskole ved Gnenaa og Vinding H0jskole ved Vejle i 1939. Undervisningen paa disse Skoler er tilrettelagt ud fra den Tanke, at de unge, der skal v~re Husm~nd eller Husmandskoner, ikke kan faa Raad til at bes0ge baade en H0jskole og en Fagskole; derfor maa begge

252
de to Skolers Undervisning gives her i sammentr~ngt Form. Det er dog vist almindeligt, at Oplysning om Samfundssp0rgsmaal optager en forholdsvis st0rre Plads paa U ndervisningsplanen end paa de alminde1ige Folkeh0jskoler. Skolerne ejes af H usmandsforeningerne. Paa samme Maade som man fra f0rst af havde optaget Landbrugsundervisning paa H0jskolerne, blev der f0rst i Vallekilde og senere ved mange andre Skoler oprettet HaandviErkerafdelinger. I 1904-05 var der 71 H0jskoler i Virksomhed. Af disse havde de 25 Haandv~rkerafdelinger. Og af 3227 Elever i alt paa Vinterskolen var 617 paa Haandv~rkerafdelinger. Men ogsaa her viste det sig at v~re vanskeligt at faa Plads til en grundig faglig Undervisning uden at skade den egentlige H0jskoleundervisning. I 1922 oprettedes den f0rste s~rlige Haandv~rkerh0jskole. Senere er flere fulgt efter. Og efterhaanden er n~sten alle Haandv~rkerafdelinger ved H0jskolerne nedlagt. I 1943 havde kun 6 Folkeh0jskoler en saadan Afdeling. Ved Vallekilde H0jskole var der omkring 1890 oprettet en Afdeling, der gay en s~rlig Uddannelse for S0m~nd og Fiskere. Den arbejdede godt i en Aarr~kke, men dels gik Tilslutningen efter Aarhundredskiftet noget tilbage, de1s var Povl Hansen, der var bleven Forstander efter Triers D0d, Tilh~nger af den rene H0jskole og saa med Forventning hen til den Dag, da Afdelingerne kunde nedl~gges, dels 0nskede nogle en se1vst~ndig Fiskerh0jskole. I 1908 begyndte cando mag. Andreas Otterstmm en Fiskerhejskole i lejede Lokaler ved Kerteminde. I 1913 fik Skolen sin egen smukke Bygning i Snogh0j ved Lillebelt. I 1919 blev Otterstmm Ejer af Skolen, hvis Opf0relse var bekostet af Fru Meldola til Snogh0jgaard. Fiskerh0jskolen havde en s~rlig Bevilling paa Finansloven og var ikke optaget paa Fortegnelsen over anerkendte H0jskoler. . Skolen fik imidlertid ikke saa stor Tilslutning, at Otterstmm mente, han kunde forts~tte; og i 1925 solgte han Skolen til de to Gymnastikl~r,erinder J0rgine Abildgaard og Anna Krogh. Og dermed var Fiskerh0jskolens Saga forel0big ude. Otterstmm d0de som Adjunkt i S0nderborg i 1938. Husholdningsundervisning blev f0rst ret sent taget op som Fag paa H0jskolerne; og Husholdningsskolerne er derfor ikke paa samme Maade, som landbrugsskoler, Haandv~rkerh0jskoler og andre, B0rn af Folke-

253

Andelsskolen

ved Middelfart

l'yns

Stilts

Husmandsskole

ved

Odense

254 h0jskolen. Men Fru Magdalene Lauridsen, der var Medstifter af Danmarks reldste Husholdningsskole i Som, havde dog vreret Elev paa Askov H0jskole. Og saa vel Som som mange andre Husholdningsskoler Iedes i Dag i H0jskolens Aand og f0lger, saa vidt Undervisningens Art . tillader det, Folkeh0jskolens Arbejdsmaade. Ved Loven af 4. Juli 1942 blev Husholdningsskolernes Forhold til Staten, hvad Tilskud angaar, ordnet paa samme Maade som H0jskolernes. Husholdningsskolerne er saaledes, selvom man ikke kan sige, at de er en Gren paa Folkeh0jskolens Stamme, dog saa nrer beslregtede med den, at de kan siges at h0re til den Gruppe af frie Ungdomsskoler, der udg0r det srerlige Trrek i dansk Ungdomsopdragelse. Husholdningsafde1inger ved H0jskoler hc:i.rder stadig vreret siden Aarhundredskiftet; i 1943 var der 6. I 1910 oprettedes ved St0vring H0jskole en Afdeling til Uddanne1se af Brugsforeningsudde1ere. Afdelingen fik god Tilslutning. Elevtallet laa i mange Aar omkring 30. Men der trrengtes i Ande1sforeningerne til en mere omfattende U ddannelse og af et st0rre Antal Personer. Og i 1932 rejste FrelIesf~reningen for Danmarks Brugsforeninger en stor og ve1udstyret Skole mellem Middelfart og Strib. Da denne Skole kom i Gang, blev St0vrings Afdeling nedlagt. Den danske Andelsskole er srerlig beregnet for unge Mrend og Kvinder, der har eller s0ger Ansrettelse i en Andelsvirksomhed. Undervisningsomraadet er som Hande1sdagskolernes med Tilf0jelse af det, der srerlig vedmrer Andelsbevregelsen. Skolens Kursus strrekker sig over 9 Mdr. Undervisningen ledes i H0jskolens Aand. Forstander L. A. Godsk var tidligere Friskole1rerer i Odense. Skolen er ikke anerkendt som Folkeh0jskole. Forholdet mellem den egentlige H0jskoleundervisning og en lempelig faglig Forberedelse til det Erhverv, Eleverne agter at s0ge deres Nrering ved, har altid vreret ivrigt dmftet blandt Folkeh0jskolens Arbejdere. Og de forskellige Synspunkter har stadig vreret hrevdet med omtrent de samme Argumenter. Ved Forhandlingsm0det i Dalum i 1891 dmftedes Forholdet mellem Folkeh0jskoler og Fagskoler. Og her faldt mange Udtale1ser for og imod en Blanding af H0jskole- og Fagundervisning. Alfred Povlsen udtalte: H0jskolen viI lrere Ungdommen at finde sig selv i Forholdet til Gud og Verden, den bestrreber sig for at frem-

255 kalde den indadvendte Aandsvirksomhed, vender sig mod det centrale i Tilvrerelsen og betragter det som en Hovedopgave at give det unge Menneske Midtpunkt eller fast GrundvoId for sin Karakterudvikling. Fagskolens Virksomhed er jo lige modsat rettet paa Objektiviteten, idet den s0ger at dygtigg0re Ungdommen tii sin rent timelige Virksomhed, bestrreber sig for at freste 0jet og T anken paa de Ting og V rerdier, som ligger udenfor Mennesket selv. Folkeh0jskolens Fremgangsmaade kan vi betegne som midtpunkts0gende og Fagskolens som midtpunktflyende. Niels Bukh Livets Orden er denne: f0rst Gudsriget og derefter alle de andre Ting. Og Skolens Lov og Orden maa vrere Livets. Derfor skal H0jskoledannelsen gaa forud for Fagdannelsen. Aandspaavirkning krrever f0rst og fremmest Stilhed og Ro i Sjrelen. Der, hvor der er Travlhed, er Ordet magtesl0st. Men Fagskolen f0rer, som naturligt er, Travlheden med sig. Den krrever Hjernens og Tankernes Opmrerksomhed alene for sig og overlader kun H0jskolen H viletimerne. Dermed er denne ikke tjent. Den maa have hele Opmrerksomheden, dersom den skal udrette no get helt! Anders J0rgensen, H0ng, hrevdede, at det skadede ikke hans H0jskole at have fern Timer om Ugen til Undervisning i Have- og Husmandsbrug, han lrengtes efter den sjette Time med. Det grelder om at tage op i Skolen, hvad man selv er hjemme i og kan fremstille for Eleverne saaledes, at deres Krav sker Fyldest, og at de m0des med Lrereren i For~taaelsens Glrede. Gmnvald Nielsen holdt paa, at dersom der ikke var Haandvrerkerafdelinger ved H0jskolerne, vilde mangen Haandvrerker af Bybefolkningen slet ikke komme i Forhold til H0jskolen, og det var dog ikke uden gensidig gavnlig Virkning for Land- og Byfolket at m0des og paavirke hinanden indbyrdes. Haandvrerkssvenden, der havde set sig om, var i

256
Besiddelse af en vis Dannelse, der ikke skulde overses. Det havde sin Betydning, naar der ude fra den store Verden kunde bringes ligesom lidt Rere og Afveksling ind i de smaa hjemlige Forhold. Alr. Povlsen sluttede Forhandlingen med at sige: Vi skulde overdrage til Etersl~gten Hejskolen og dens stille Gerning saa aandeligt ren og oph0jet som muligtl Alr. Povlsens Tanker om den rene H0jskole er ikke slaaet igennem. Der findes fremdeles Fagundervisning i mange Afskygninger ved H0jskolerne. Han lukkede selv senere en Art Fagundervisning ind ved sin Skole i Form af en Delingsf0rerafdeling.

11. Skoler med sa:!rlige Opgaver og Fagh0;skoler. I 1905 oprettedes en H0;skole for unge Handelsmedh;a:!lpere. Papirhandler Louis Petersen (1848-1904) var i mange Aar st~rkt optaget af T anken om Oprettelsen af en Folkeh0jskole for unge Handelsm~nd. Sygdom og en .tidlig D0d hindrede ham i at udf0re den. Men hans Enke Fru Ludi Petersen (1855-1918), der delte sin Mands 0nsker, fik efter hans D0d Skolen oprettet. Den indviedes 3. November 1905 og fik Navnet K0bmandshvile. Dens f0rste Forstander var cando teol. Johs. Fog-Petersen, nu Stiftsprovst i Odense. Han af10stes i 1914 af Vilh. Saxtorph, men denne igen af cando teol. Holger Bmndsted, som har v~ret Forstander siden 1916. Bmndsted er Pr~stes0n f0dt i 1889. Han blev i 1932 dr. phil. paa en Afhandling om den spanske Mystiker Juan de la Cruz. I Best~mmelserne om Skolens Arbejdsmaade hed det, at der skulde undervises i Handelsfag, Legems0velser og Sang; men Skolens Hovedformaal skulde v~re gennem Foredrag og personlig Paavirkning at aabne Elevernes Blik for Livets h0jere V ~rdier. Fru Ludi Petersen var selv L~rerinde ved Skolen; og hun gjorde den til et Hjem for de unge. Hun gay med Gl~de Skolen og de unge sine bedste Kr~ter, til hun d0de 63 Aar' gammel. Der har i nogle Somre v~ret holdt Skole for Kvinder, men i den l~ngste Tid kun for M~nd. Elevtallet har ligget omkring 30. Den internationale H0;skole ved Helsing0r er udsprungen af T anken om, at Folkeh0jskolen skulde g0re en s~rlig Indsats i den Kamp for

257

Ol/erup

Gymnastikhejskole

Folkeforsoning og Fred, der optog saa mange Sind efter den store Krig

1914-18.
Barnets Hejskole. Den gamle Hindholm Hejskole, der var oprettet af Bernevennen Anders Stephansen, er genopstaaet i en ny Skikkelse i sin ferste Grundl~ggers Aand. Det er Ludvig Beck, der vel er den, der i yore Dage med sterst Ildhu og Hengivelse er traadt i Stephansens Spor, som har faaet Skolen oprettet. Han har ensket, at der maatte komme noget af Folkehejskolens Aand ind i Berneforsorgsarbejdet; og det seger han opnaaet ved at samle paa en Hejskole saadanne unge, som kan t~nke sig at gaa ind i Bernesagsarbejdet. Skolen begyndte i 1934. Der er F~llesundervisning for M~nd og Kvinder i henholdsvis 5 og 3 Mdr. som paa andre Hejskoler. Indtil 1938 lededes Skolen af Beck. Men fra dette Aar har Keld Melbak, der er Sen af Dr. Marius Kristensen, Askov, og Agnethe Jensen, Datter af Forstander Aage Jensen, Hadsten, overtaget Skolens Ledelse. De har som Hejskoleb0rn og dygtige og trofaste Mennesker gode Betingelser for at
Danmarks Folkehejskole 17

258 f0re Arbejdet videre. Fra 1940 er der videregaaende Undervisning for Arbejdere i B0rneforsorgens Tjenestc. Diakonhejskolen i Aarhus er oprettet af Indre Mission. Den begyndte sin Virksomhed i November 1920, men f0rst i 1928 blev den godkendt som Folkeh0jskole. Dens Undervisningsform falder i det v~sentIige sammen med Folkeh0jskolens. Dens Formaal angives saaledes: Ved Undervisningen og i det dagIige Samliv s0ger Skolen at uddybe og berige Elevernes Personlighedsliv og s~tte det i dyb og inderlig Afh~ngighed af Menighedens Herre, saa de faar Lyst til at g0re Tjeneste i Menigheden. Undervisningen bestaar af et 5-Mdrs. Kursus, 2-3 Aars praktisk Uddannelse og derefter et 10-Mdrs. afsluttende Kursus. Diakonerne g0r Tjeneste ved Aandssvagepleje, Sindssygepleje, aIm. Sygepleje, i Redningsarbejdet, i B0rnesagen og i andet Menighedsarbejde. Skolen har i Reglen haft omkring 50 Ele'ver. Ledende M~nd indenfor Skytteforeningerne var af den Mening, at det vilde v~re af stor Betydning, om Delingsf0rerne havde v~ret paa H0jskole, saa der fra dem kunde udgaa en god Paavirkning til Gymnasterne. Og det blev da foreslaaet, at der skulde oprettes Delingsfererafdelinger ved nogle H0j'Skoler, saa at unge M~nd og Kvinder kunde faa U ddannelse som Gymnastikledere sammen med et almindeligt H0jskoleophold. I 1903 oprettedes en saadan Afdeling ved Hadsten H0jskole under Ledelse af P. Lauridsen, i 1904 en ved Vejstrup H0jskole med L. Faurby Stengaard som Leder, og i 1905 fik RysIinge H0jskole sin DeIingsf0rerafdeling under den ildfulde og energiske Gaardejer J ens Ovesens Ledelse. . Disse Afdelinger virkede s~rdeles tilredsstillende, da de unge, som meldte sig til denne U ddannelse, ret ofte - ved Sid en af at de havde go de gymnastiske Anl~g - ogsaa var opvakte og alment interesserede, saa de egnede sig til at v~re Vejledere for U ngdommen ude i Kredsene. I 1914 oprettedes en AfdeIing ved Ollerup Folkeh0jskole med Niels Bukh som Leder. Niels Bukh er f0dt i 1880 og vokset op i Vallekilde, hvor hans Fader var L~rer. Han var fra Barn fortrolig med H0jskolelivet og indlevet med den Ling'ske Gymnastik. Han havde s0gt Uddannelse ved H0jskoler og Landbrugsskoler, i nogle Aar drevet Landbrug, gen nemgaaet Statens etaarige Kursus i Gymnastik og i Naturfag, og 32 Aar

259

Snoghej

Folke-

og Gymnastikh0jskole

gl. tog han L~rereksamen fra Vordingborg Seminarium. Fra sit 18. Aar havde han til Stadighed ledet Gymnastik og havde vist sig i Besiddelse af ganske s~rlige Evner som Leder. I 1912 og 1913 havde han ledet danske Opvisningshold i U dlandet. Hans Delingsf0rerafdeling voksede ogsaa hurtigt; og det blev snart klart, at hvis ikke der blev sat en Gr~nse for Afdelingens V ~kst, vilde Ollerup Folkeh0jskole miste sit Pr~g af almindelig grundtvigsk H0jskole. Niels Bukh byggede da i 1919-20 Ollerup Gymnastikh0jskole. Dens Hovedformaal skulde v~re U ddannelse af Delingsf0rere og Fremme af Legemskultur i Almindelighed, men det skulde ske i Forbindelse med H0jskoleundervisning og paa Folkeh0jskolens aandelige Grundlag. Forstander og L~rere ved Folkeh0jskolen lovede at hj~lpe med ved denne Del af Undervisningen. Skolen fik straks et betydeligt Statstilskud baade direkte og til ubemidlede Elever. Men den blev ikke forel0big optaget paa Forteg17'

260 nelsen over anerkendte Folkeh0jskoler. Da Snogh0j Gymnastikh0jskole i 1925 blev anerkendt som H0jskole, blev ogsaa Ollerup Gymnastikh0jskole optaget paa Fortegnelsen over Folkeh0jskoler, og dens Elever kunde S0g~ Underst0ttelse som almindelige H0jskoleelever fra 1927. Der var stadig stor Tilslutning til Skolen. Den var bygget til 90 Elever, men den har Here Gange maattet udvides, saa der efter de sidste Nybygninger er Plads til henimod 300 Elever. Ved den Tid, Niels Bukh rejste sin Skole, havde han paa Grundlag af de Erfaringer, han i Aarenes L0b havde gjort under Anvendelsen af det Ling'ske Gymnastiksystem, opbygget sit eget System, der efter manges Mening giver en st0rre Nyttevirkning af det Arbejde, der s~ttes ind. Et v~sentligt Led i dette System er den saakaldte primitive Gymnastik. Han har ved utallige Opvisninger herhjemme og i Udlandet vundet megen Anerkendelse. Han har givet Opvisninger ikke blot i n~sten aIle europ~iske Lande, men ogsaa i Japan, Nord- og Sydamerika og Afrika. Maaske er det dog fuldt saa meget hans enestaaende Evner som Leder, der bringer ham den overv~ldende Anerkendelse og Tilslutning, som det er Gymnastiksystemet. Snogh0j Folke- og Gymnastikh0jskole blev oprettet i 1925 af J0rgine Abildgaard og Anna Krogh: J0rgine Abildgaard er f0dt i Brunde ved Horsens i 1893 i et grundtvigsk prreget Hjem. Hun har v~ret Elev paa Som H0j,skole 1910-11 og 'siden i tre Vintre paa den udvidede H0jskole i Askov. Sin gymnastiske U ddannelse har hun faaet paa Statens Gymnastikinstitut. Men den Paavirkning, der har givet hendes Gymnastik sit s~rlige Pr~g, har hun modtaget af den finske Gymnastikp~dagog Elli Bjorksten, der ligesom Niels Bukh bygger paa det Ling'ske System, men har givet det en s~rlig Udformning, der synes i h0j Grad at egne sig for Kvinder. Ligesom Ling tilstr~ber hun et sj~leligt Resultat af Legems0velserne. Hun er en poetisk Natur, der f0jer sine Ord vel baade i Tale og Skrift. Iud i Bygningskomplekset i Snogh0j er der f0jet en Kirke, hvor der holdes Morgen- og Aftensang med Eleverne, og hvor J0rgine Abildgaard leder Gudstjenesten om S0ndagen og g0r fuld Pr~stegeming. Undertiden holder ogsaa ordinerede Pr~'Ster Gudstjeneste der. Hendes Medforstander Anna Krogh er f0dt i Aulum mellem Heming og Holstebro, ligesom J0rgine Abi1dgaard i et grundtvigsk pr~get Hjem.

261

]ergine Abildgaard

Anna Krogh

Hun er ogsaa uddannet ad samme Vej som sin Arbejdsf~Ile gennem Ophold paa H0jskoler (Uldum og Askov) og Statens Gymnastikinstitut i K0benhavn og hos Elli Bjorksten i Helsingfors. Hendes Gerning er is~r den praktisk 0konomiske Side af Skolens Ledelse, som hun ~0gter med megen Dygtighed, saa aIle, der opholder sig under Skolehjemmets Tag, f0ler sig trygge' under hendes venlige Omsorg. Snogh0jgymnastikken indtager en fremtr~dende Plads inden for Kvindegymnastikken i Danmark. Paa Sommerskolen er der i Reglen 120-130 Elever og paa Vinterskolen 60-70. ldra!tshejskolen ved Slagelse blev rejst i 1938 af Kristian Krogshede ag hans Hustru Else S0rensen. Krogshede er fra B0vling ved Lemvig. Han var Elev paa Ryslinge H0jskale i 1917-18. Senere kam han i Far.bindelse med Niels Bukh, ag da Gymnastikh0jskolen begyndte sit Arbejde i 1920, blev han L~rer ved den. Han har ledsaget Niels Bukh paa mange af hans Udenlandsf~rder, eller han har ledet Arbejdet paa Skalen, mens Farstanderen var borte. Han var has Niels Bukh til 1937; her traf han sin Hustru, sam agsaa var Elev ag L~rerinde her.

262 De har deres vc:esentligste U ddannelse fra denne Skole, og paa Idrc:etsskolen ved Slagelse f0lger de i Hovedsagen de samme Linier i U ndervisningen som Niels Bukh. Skolen, der er indrettet med SV0mmehai og n0dvendigt Udstyr, har Plads til 100 Elever og er i de sen ere Aar i Reglen fuldt belagt. Endnu en Idrc:etsskole er der rejst ved Vejle i de allersidste Aar. Den ledes af Svend Aage Thomsen med cando mag. Hatigstrup Jensen som Forstander for den egentlige H0jskoleundervisning. T rods det, at der nu er fire GymMaren Grosen nastik- og Idrc:etsh0jskoler i Virksomhed, er der dog fremdeles Delingsforetafdelinger ved 8 Folkehojskoler. Det nyeste Fagskud paa Hojskoletrc:eets gamle Stamme er Forberedelsen til Sygeplejeuddannelse. Ligesom det er af overordentlig stor Vigtighed, at de, der skal vc:ere Ledere af Ungdommens Gymnastik og Idrc:et, har Interesse for andet end Legemsovelser, saaledes er det ogsaa vigtigt, at de unge Piger, der skal ove Sygepleje, har tilegnet sig noget af den Menneskeforstaaelse, der kan vc:ere U dbyttet af et Hojskoleophold. I 1927 overdroges Jens Norregaarcls og Christoffer Baagos gamle Hojskole i Testrup til Dansk Sygeplejeraad. Og der blev nu under Maren Grosens Ledelse tilrettelagt en forberedende U ddannelse af Sygeplejeelever. Forstander Kr. Taarup, der havde ejet Skolen siden 1911, fortsatte som Forstander indtil 1930. Fra dette Aar overtog Maren Grosen Forstanderpladsen. Hun er fodt i Egaa ved Aarhus i 1882 og har vc:eret Elev paa Vallekilde Hojskole, hvor hendes yngre Broder Uffe yrosen mange Aar senere blev Forstander. For hun kom til Testrup, var hun Oversygeplejerske paa Hammel Sygehus. Hun er en alvorlig Kvinde, rodfc:estet i gmndtvigsk Folke- og Kristenliv og med stor Kc:erlighed til Mennesker, hvorfor hun udover en egen stilfc:erdig Myndighed. Hendes Medhjc:elper Ingrid Kaae er fodt i 1898. Hun

263

Ubberup

Hejskole

er cando phil. og har vc:eret Elev to Vintre paa Askov og har dertil sin Uddannelse som Sygeplejerske. De to Kvinder er da i sc:erlig Grad udrustet til den Gerning, de staar i. Som Medhjc:elpere ved Hejskoleundervisningen har de i de sen ere Aar haft cando mag. Dahlerup Petersen og hans Hustru cando mag. Elin Appel. I 1936 blev Frede Bojsens gamle Hejskole Redkilde paa Men ligeledes omdannet til Uddannelse a Sygeplejeelever. Forstander Vagn Meller og hans Hustru, der begge er af Bojsenslc:egten og har ejet og ledet Skolen siden 1913, fortsc:etter som Ejere a Skolen og Ledere af Hejskoleundervisningen, mens Maria Madsen, Formand for Dansk Sygeplejeraad, leder Forberedelsen af de unge Piger til Optagelse .paa Sygehusenes U ddannelsesafdelinger. I 1939 gik ogsaa Ubberup Hejskole ved Vc:erslev over til denne Undervisningsform. Skolen ejes som fer af Forstander Svend Drc:eby, og han leder - ligesom Vagn Meller paa Redkilde - Hejskoleundervisningen, mens Anette Pade staar for den faglige U ddannelse. I 1943 blev Indre Missions Hejskole i Berkop ligeledes Sygepleje-

264 h0jskole. Forstander S0ren Borello leder H0jskoleundervisningen og Kristine Jacobsen har Ansvaret for den sygeplejem~ssige Undervisning. Om Sygeplejeh0jskolernes Gerning siger Forstanderinde Maren Grosen: Sygeplejeh0jskolerne har en dobbelt Opgave. For det f0rste den, som er enhver dansk H0jskoles: at v~kke, n~re og oplyse det Menneskeliv, man hos den danske Ungdom t0r og maa foruds~tte. For det andet den: at give unge vordende Sygeplejeelever en saadan Forberedelse, at de fagligt og menneskeligt kan gaa ind til U ddannelsen paa Sygehusene med bedre Foruds~tninger for at kunne klare sig. Og )maar man i Sygeplejeh0jskolerne kan tjene baade H0jskolens og Sygehusenes Interesse ligger det i, at det inderste hos begge - al Forskellighed til Trods er at tjene Livet 1 I Loven om H0jskoler og Landbrugsskoler af 4. Juli 1942 kaldes de to stdstomtalte Skoleformer Faghejskoler ud fra den Betragtning, at de giver et enkelt Fag, som ikke h0rer til de fundamentale H0jskoleag, en fremtr~dende Plads. Man vilde dermed betegne, at her finder en Afvigelse Sted fra Folkeh0jskolens Hovedlinie, uden at denne dog er saa stor, at man har ment at maatte s~tte disse Skoler ud af Folkeh0jskolernes R~kke. De 1este af de H0jskolel~rere, der arbejder med Aandsfagene, viI give Alfred Povlsen Ret i den ovenfor citerede U dtalelse, at Aandspaavirkning kr~ver Stilhed og Ro i Sj~len, og at Ordet er magtesl0st, hvor der er T ravlhed. Enhver Fagundervisning, entendet drejer sig om Delingsf0reruddannelse, Forberedelse til Sygepleje, Haandv~rkerfagtegning eller Ind0velse i Madlavning, kr~ver saa vidt muligt Hjernens og T ankernes Opm~rksomhed alene for sig. Og det viI ske i h0jere Grad, jo dygtigere og mere energisk Fagl~reren er. Skal det derfor lykkes at forene Faguddannelse med almindelig H0jskoleundervisning, saa denne faar rimelig Mulighed for at lykkes, da kr~ver det en stor Selvforn~gtelse fra Fagl~rerens Side, en Y dmyghed overfor Skolens rent aandelige Opgave, som viI v~re sj~lden at finde hos en virkelig dygtig Fagl~rer, ja, vel egentlig st0rre, end man har Ret til at forlange den. - Derfor viI en Fagundervisning, der skal betyde noget, altid v~re en stor Fare for Folkeh0jskolens rent aandelige Gerning. Man kan jo ikke baade bl~se og have

265 Mel i Munden. De Kr~fter, man har brugt paa et Omraade, kan man ikke s~tte ind paa et andet. Imidlertid er der jo visse Omst~ndigheder ved Sidestillingen, som er v~rd at m~rke sig. Der kommer utvivlsomt mange Elever paa Faghejskolerne, som aldrig vilde komme paa en almindelig Hejskole. Og saa kommer de dog i Berering med Hejskolen, hvad der maaske kan faa Betydning for nogle af dem. Og ligeledes er der L~rerpersonligheder, som virkelig har et aandeligt Livsindhold, som det kan v~re v~rdifuldt for Eleverne at komme i Berering med, men som ikke magter at give dette U dtryk i direkte Tale. Hos en saadan L~rer kan dette Livsindhold under Arbejdet med Fagundervisningen maaske glimte frem, saa det kan komme Eleverne til Gode. Ja, adskillige Elever kan maaske netop bedst lade sig aandeligt paavirke paa denne Vis. Det er mange forskellige Former for Ungdomsundervisning og Ungdomsopdragelse, der er udgaaet fra Folkehejskolerne, eller som har antaget disses Arbejdsmaade. T ~ller vi Elevtallene sammen. fra Efterskoler, Landbrugsog Husholdningsskoler, Haandv~rkerskoler og Andelsskolen leber Tallet op til 9000. Overfor dette Tal staar Folkehejskolen med sine ca. 6000 Elever aarlig. Det viI sige, at der i Hejskolen og de fri Ungdomsskoler, der er besl~gtede rn:ed Folkehejskolen, aarlig samles ca. 15.000 unge M~nd og Kvinder. Dette Tal kan nok fylde en Hejskolemand med GI~de. Men bag GI~den lurer en stille lngstelse, som voldes af den tiltagende Interesse hos U ngdommen for den faglige Dygtiggerelse og for Besk~ftigelsen med deres eget Legeme paa Bekostning af den aandelige Leftelse og Berigelse, der er Folkehejskolens egentlige Maal.

H0JSKOLEN

OG

INDRE
Ai

MISSION

E. P A G H PET E R SEN

aa Mindestenen i Norre Nissum betegnes Ad. L. Hansen som den, der oprettede Indre Missions forste Hojskole 1887. Denne Indskrift er ikke helt fyldestgorende, hvis man deraf skulde faa den Opfattelse, at forst da begyndte man at holde Hojskole ud fra det Livssyn og paa det Livsgrundlag, som altid har vc:eret Indre Missions. Det kan derimod fastslaaes, at Nr. Nissum Hojskole er den forste Skole, som Indre Mission som. Organisation gennem sin Bestyrelse lyser i Kuld og Kon. Lc:enge for var der arbejdet med Hojskoletanken in den for Indre Mission, og den af Feltprc:est Johs. Clausen kort efter 1864 oprettede Hojskole i Kauslunde ved Middelfart maa regnes for Indre Missions forste Hojskole og end mere Ryslinge Hojskole, som ligeledes blev oprettet af Johs. Clausen, der i 1866 var blevet Birkedals Efterfolger i Ryslinge Sognekald. I det folgende skal forsoges en Redegorelse, der skulde vise, at Indre Mission ikke onskede at stille sig uden for det aandelige Landvindingsarbejde, der tog saa stc:erk Fart efter Ulykkesaaret 1864 - en Aarrc:ekke, hvor ogsaa Folkehojskolen oplever - tor man vel sige - en Guldaldertid uden dermed at ville antyde senere Afsnit som T rc:e,Ho og Straa. Som det i den grundtvigske Bevc:egelse var Prc:ester og Lc:egfolk, der fandt hinanden, saaledes ogsaa i Indre Mission. Efter Demokratiets Gennembrud i 1849 maatte enhver Sag nodvendigvis vc:ere og blive en . Folkets Sag. Der var fra forste Fc:erd en Forskel paa de 2 Bevc:egelser - Grundtvigianisme og Indre Mission - og der blev da ogsaa en igennem Aartier voksende Astand mellem dem, nc:esten som to Skibe, der vel er lobet ud fra samme Havn med samme Bestemmelsessted, men som under Farten taber hinanden af Syne og, naar de endelig nu og da mo-

267

Vi/helm

Beck

Johannes

Clausen

des, vender Bredsiderne til under Kartovernes Brag. Til Trods for denne snart k0lige Holdning, snart hinanden bekrempende Stilling var der dog immervrek Tilknytninger, som gennem personlige Venskabsforbindelser kunde brere over Kl0ften - den dogmatisk-folkelige Forskel - ind i det, der er st0rre end aIle Opfattelser - selve det kristne Frellesskab. Og herom er jo blandt andet Vilh. Becks og Johs. Claus ens ubrudte Venskab det smukkeste Vidnesbyrd, hvilket enhver kan overtyde sig om ved at g0re sig bekendt med den afAxel Beck udgivne Brevveksling mellem de to Mrend, hvis Udvikling indbyrdes gik over Kryds. Beck var som ung ikke uden venlige F0lelser over for Grundtvigianerne og kunde g0re sig lystig over Johs. Clausens Pietisme, navnlig i den overdaadig morsomme Historie om Krinolinerne, som Pigerne i Stenlille havde aflagt paa Claus ens Bud (se Vilh. Becks Erindringer). Clausen advarer og formaner Beck, at han dog ikke skal gaa hen og blive Grundtvigianer, og Beck er bekymret for sin Yen Clausen, der tager un0digt tungt paa mange Ting. Naar der dengang nok kunde tales om en Forbindelse mellem de grundtvigske og Indre Mission, saa skyldtes det maaske mere det nationale end det kristelige. 1864 var jo i frisk Minde. Mange af dem

268 havde vceret i Felten sammen. Og aIle Danskes fcelIes Smerte bandt sammen. Og Vilh. Becks Hjerte var saa dansk som nogens, og dets Puis slag fornemmedes i Tale og Skrift. Nceppe har han sluttet en Gudstjeneste elIer et Skovm0de uden at be de for S0nderjylIand og dets Genforening med Moderlandet. Og den B0n blev h0rt] At lndre Mission og Vilh. Beck i Scerdeleshed ingenlunde stod uden for det nationale og folkelige R0re, faar man et stcerkt lndtryk af ved at gennemblade lndre Missions Tidende i T res erne. Vilh. Beck var dette Blads myndige Redakt0r, og der kom nceppe til at staa andet deri, end hvad han 0nskede, der skulde 'staa. Og passede det ham ikke, kunde man vcere sikker paa en Efterskrift paa Stedet elIer en st0rre Artikel i de f01gende Numre. Naar vi derfor i lndre Missions Tidende Aargang 1867 for 25de Nov. lceser om lndvielse af Folkeh0jskolen i Ryslinge, saa er det altsaa Vilh. Beck, der lader Beretningen aftrykke efter Fyens Avis, idet han hidscetter den med f0lgende lndledningsbemcerkning: Da jeg antager, at det vii v.rre k.rrt for Missions- Tidendes Lcesere at lcese en Beretning om den af Pastor Clausen oprettede Folkeh0jskoles lndvielse, lader jeg herved Beretningen aftrykke, som den er meddelt i Fyens Avis. lnden vi kommer ncermere ind paa, hvad der blev sagt ved den Lejlighed, skal anf0res nogle U dtalelser i et Brev af 29de Aug. 1867 fra J ohs. Clausen til Vilh. Beck, fordi det viser Claus ens davcerende Stilling til Vilhelm BirkedClI og Grundtvigianerne. Clausen blev vel nceppe nogen Sinde vaskecegte Grundtvigianer, men paa det her omhandlede Tidspunkt er han endnu fuldgod M.issionsmand. Kan du ikke skaffe mig nogle Elever til Skolen; det synes jeg du let maa kunne. T ak forel0big for Anmeldelsen i Missionstidenden. Til Dato er der kun indmeldt 15 Elever, men der er jo endnu to Maaneder igen. Det var morsomt, om du kunde overvcere lndvielsen 21de Oktober. Skolebygningen bliver meget smuk og hensigtsmcessigt indrettet. Det er Skade, vi er saa langt fra hinanden, min kcere Yen] Jeg f01er saa tit, at jeg trcenger saa meget til dig for at blive oplivet. N u er jeg fomvrigt kommet mere til Ro; jeg har nemlig totaliter opgivet Haab om Samarbejden, ja n.rsten personlig Samv.rren med Grundtvigianerne. Forleden Aften gay Birkedal mig personlig f01gende Skudsmaal: 1. De, Clausen og aile, som er paa den Side, hvor De staar, ved aldeles ikke

269
hvad Kristendom er. 2. Det er T aabelighed af Dem at bygge Folkeh0jskole; tbi De-ved aldeles ikke, hvad det danske Folks Tarv og Trang er og 3. Saadanne Folk som De og Beck kan aldeles ikke deltage i nogen Kirkeudvikling. 3de September samme Aar svarer Beck sin kGere Ven og skriver bI. a. Det var ellers p~nt sagt af Birkedal; han har vist overanstrengt sig den Aften, bare han kan holde det ud i L~ngden. Men lad nu den Fugl lyve; (Beck mener vel Samarbejdet med Grundtvigianerne) den er l0jet for l~nge sid en has mig. Du ved, det har kostet mig Anstrengelse og BedrtiWelse at slippe den; nu den er sluppen, kan jeg kun tmste mig med, at ikke vi, ikke jeg, ikke Missionen har jaget den bod, men den er l0jet selv, og saa vidt jeg kan se, er den helt for f 10 j e n. Et Brev af Ste Maj 1868 fra Clausen til Beck er betegnende for de to H jertevenners indbyrdes Forhold og deres Stilling til Grundtvigianismen: 1 Almindelighed bebrejder jeg dig din Flothed eller din M'aade at v~re paa over for Grundtvigianerne; Grundtvigianismen sidder dig i Kl~derne, i Sk~get, i Munden, men Gud v~re lovet ikke i Hjertet det jeg ved. Min k~re Yen! Maaske g0r jeg dig Uret, saa tilgiv mig. Du koketterer med Grundtvig, sagde en Mand forleden; det viI jeg ikke sige, men du lemper dig i adskillige Ting efter dem; i andre Til~lde er du for vittig og let i dine U dtryk om dem. Efter disse spredte Udtalelser, der kaster Lys over disse to M~nd fra 1ndre Missions Barndomstid, er det yderligere interessant at vende tilbage til f0r n~vnte Referat fra Ryslinge H0jskoles 1ndvielse, som i nogen Maade kan siges at v~re en Programudtalelse for et lndre Missions H0jskolearbejde, i hvert Fald et H0jskolearbejde fors0gt tid fra et andet Sted end det specielt grundtvigske. Fredag den lste Nov. 1867 blev Ryslinge Folkeh0jskole indviet. KI. 11 samledes Eleverne med deres For~ldre, L~rerne og en Del af Sognets og Egnens Beboere i Skolebygningens rummelige V ~relser. Efter at Sangen Kongernes Konge, ene du kan var afsunget, traadte Pastor Clausen frem og nedbad i en inderlig B0n Herrens Velsignelse over den Gerning, der skulde ske. Pastor Clausen gay en Fremstilling af Skolens Tilblivelse og takkede aIle de M~nd, Godsejere, Pr~ster og B0nder, SOIJl havde st0ttet Sagen,

270

N0rre

Nissum

H0jskole

hvorefter han gik over til at fremstille Maalet hvorefter, Aanden hvori. samt Midlerne hvorved man vilde virke. Oplysningens N0dvendighed var almindelig erkendt; i tre Henseender vilde han paavise dette. De senere Tiders Historie havde vist, at de mindre Folks Tilv~relse var st~rkt truet. Vort Land kunde ikke opbyde store materielle Kr~fter, derfor var det n0dvendigt gennem Oplysningen, gennem Kendskab til Danmarks Historie og med de mange herlige Minder om ~del Opofrelse, Heltedaad og Viljekraft for F~drelandet, at kaIde til Live alle i1?dle Kri1?fter, 'som af Herren er nedlagt i vort Folk, haabende at Han viI holde sin besk~rmende Haand over os, naar det ~dle, sande og elskelige udvikles i Folket, saa det viser sigv~rdigt til at bestaa blandt Folkene paa Jorden. Da Friheden er sk~nket Folket, er Oplysning n0dvendig, for at Bondestanden kan repr~sentere sig selv v~rdigt og kraftigt i Landets lovgivende Forsamlinger. Og endelig - for det tredje - er Oplysningen ogsaa n0dvendig for den enkelte for at bane sig Vej til en Stilling i Samfundet. Kendskab

271

Haslev

HliJjskole

til Naturens Kr;oefter, til de mangehaande Opdagelser var n0dvendig for at kunne f0lge med Tiden og for at kunne erhverve sig sit Bmd og v;oereen nyttig Borger for sit F;oedreland. Havde Kendskabet til Naturen og dens Kr;oefter end ledet mange bort fra Herren og Troen paa Hans Aabenbaring, beh0vede de Kristne dog ikke at frygte for Naturkundskabens Udvikling; thi Herren har selv sagt: G0rer eder Jorden underdanig; derfor var aIle Fremskridt i at l;oereNaturens Kr;oefter at ken de en Tiln;oermelse mod det Maal, som af Herren er sat Menneskene. Pastor Clausen kom derefter ind paa at tale om den Aand, hvori Skolen skulde virke, og det vilde han udtrykke med et Ord af Apostelen Paulus: Vi formaar intet mod Sandheden, men for Sandheden. Sandheden er den fuldkomne og evige, Jesus Kristus og Livet i T roen paa ham. Clausen udtalte, at L;oererne ogsaa bekendte denne Tro, og at de vilde bede om Sandhedens Aand til at vejlede dem i Gerningen. Men naar han saaledes udtalte, at L;oererne bekendte den kristne T ro og vilde virke i denne, saa vilde han n;oermere betegne dette for at fore-

272
bygge en Misforsta'aelse. Kristendommen er en Menighedssag og kan ikke blive en ren Skolesag, en Kundskabssag; den var tit gjort derti!, men de skadelige Felger heraf havde kun altfor ofte vist sig. At ville lzegge szerlig an paa Kristendom paa en Skole, hvis Hovedformaal var Oplysningen, kunde kun blive til Skade;derved vilde Hykleriet trives, man vilde give de unge Lede ved Kristendom i Stedet for Kzerlighed til den. T yang til T ro er Snak i T aagen. Men man vilde stille al Oplysning ind under Kristendommens Iys, og man vilde gere, hvad man formaaede, for at den kriste1ige Aand kunde komme til at raade og virke i det daglige Samvzer paa Skolen. Hvor hejt Clausen satte Oplysningen, satte han dog Troen over denne, og derfor var det hans kcereste 0nske, am de unge Mennesker kunde blive ledet til Troen. Men hvad man ikke kunde lzegge an paa eller haabe at naa gennem Skolen, haabede han for en og anden maatte ske i Kirken. Skolen ligger saa nzer op til Kirken, at Tonerne kan lyde fra denne ind i disse Stuer; det var hans Haab, at Ordet, som led derinde om Jesus Kristus, at Kirkens Klokker, som daglig ringede hen over Skolen, skulde lokke de unge ind at here det Evange1ium, som er en Guds Kraft til Salighed for hver den, der tror. Dette var Clausens Indvielses- og Programtale, som det altsaa efter Becks Mening vilde vzere kzert for Indre Missions Tidendes Lzesere at stifte Bekendtskab med. T alens sidste Afsnit, hvor J ohs. Clausen skelner mellem Skole og Kirke, bringer til min Erindring en Udtale1se af Alfred Povisen, Ryslinge, fremsat ved et Hejskolelzerermede paa Askov, gaaende ud paa, at Hejskolen skulde eve en Johannes Debergerning og saaledes fere til Kirkederen. J eg henviser dem i saa Henseende til min Broder Karl (der jo var Przest ved Valgmenighedskirken). Denne stzerke Szetten Ske1 mellem Skole og Kirke, Oplysning og Kristendom forekommer mig at vzere ikke alene en T eori, men ogsaa en farlig T eori. Hvis Kristendommen eller Kristentroen er Lzererpersonlighedens egentlige og vzesentlige aandelige Liv, saa maa nedvendigvis alt, hvad han tzenker og taler, faa Farve og Sma'g af det Livets V zeld, der gennemstmmmer hans egen Sjzel. Saa bliver Paavirkningen af sig se1v kriste1ig, forkyndende - nu og da lig~ frem przedikende - ogsaa i den Skoletime, hvor Emnet er Historie eller Naturkundskab eller noget he1t tredje. Er Icereren kristen, saa kristner han.

273

Fr. Thomsen

Ad. L. Hansen

Og det var vel blandt andet denne Fremhcevelse af Skellet mellem Skole og Kirke, som bevirkede, at Indre Mission sid en hen i Slutningen af Firserne oprettede den f0rste egentlige Indre Missions H0jskole. Men herom sen ere. Det er dog nok vcerd at mcerke sig, at Indre Mission i Treserne begyndte en H0jskolevirksomhed med de Synspunkter, som vi er blevet bekendt med i Claus ens Programtale, hvori der vel i0vrigt ikke findes no get, som ikke enhver Gammel-Grundtvigianer kunde skrive under paa - selv Birkedal. Claus ens senere Udvikling betegner en Bevcegelse hen imod Grundtvigianismen, der medf0rte, at han opgav sit Scede i Indre Missions Bestyrelse, men Venskabsforholdet til Vilh. Beck bevaredes til det sidste. For yderligere at fastslaa Indre Missions Opfattelse af H0jskoletanken og dens Interesse for H0jskolesagen kan der henvises til en Afhandling i en Beretning om Ryslinge Folkeh0jskole udgivet af Johs. Clausen. (Prisen er 24 Skilling, og Indt~gten anvendes til Fripladser, hedder det i Annoncen i Indre Missions Tidende). Denne Afhandling med Overskrift Om vor Opfattelse af Oplysningssagen og den indre
Danmarks Folkeh0jskole

18

274
Missions Forhold til samme findes aftrykt i Missionstidende lste Okt. 1869 og fIg. Nr. Der findes i denne Artikel Udtalelser, som har Interesse den Dag i Dag. For det f0rste er det bem~rkelsesv~rdigt den Plads, Indre Missions Tidende ofrer paa H0j'skole,sagen, den Bevaagenhed, den nyder. Og dern~st den Forstaaelse, der l~gges for Dagen H0jskoletanken vedmrende. Efter at Clausen' har omtalt Vanskelighederne ved Ryslinge Folkeh0jskoles Grundl~ggelse, og at Grundtvigianerne har set med Mistanke hen til Skolen, menende, at det kristelige vilde faa en saadan Overv~gt, at det folkelige elIer menneskelige blev tilbagetr~ngt, udvikler han sit H0jskolesyn. Han l~gger ikke Skjul paa, fra hvilken Side den f0rste Drivkraft til at s~tte H0jskolesagen i V ~rk er kommet. H0jskolen er hovedsagelig udgaaet fra den grundtvigianske Retning, og det er jo begrundet i, at den Mand, der har givet Menigheden sit ejendommelige Pr~g og hvis Anskuelser man f0lger, Grundtvig nemlig, ikke alene var en troende Mand, som ved Forkyndelsen af Jesus Kristus samlede en Menighed, men tillige en stor nordisk Aand. Som his torisk Gransker havde han l~rt F ~drenes Liv og T ~nkevis at kende og som Digter fremstillet dette for Folket i store Billeder. Det danske Folk havde tabt sin' folkelige Kraft. Men han vilde samle saa mange af Folket, som var af Sandheden, omkring Jesus Kristus og virke til, at Folket kunde genvinde det, som det havde tabt. Den fra Grundtvig udgaaede Livsbev~gelse var fra Begyndelsen en s~rlig kristelig. F0rst langt senere kom den saakaldte folkelige Bev~gelse til at udg0re en v~sentlig Bestanddel af den grundtvigianske Bev~gelse. Og herom er selve H0jskolesagen et Vidnesbyrd. Efter at have omtalt Grundtvigs Ide om Skolen i Soer forts~tter Clausen: Over for den Anskuelse som nu ikke sj~lden h0res udtalt, at den folkelige V ~kkelse maa gaa forud for den kristelige, for at Menneskets Kristendom kan blive rigtig sund, er det altsaa v~rd at erindre sig, at hele den grundtvigianske Menighed staar som et Vidnesbyrd herimod. Mig forekommer det urigtigt at opstilIe en saadan T eori; Erfaringen taler for at snart er den kristelige V ~kkelse gaaet forud, snart er den fulgt bagefter den folkelige, alt efter som det enkelte Menneskes Livsforhold har v~ret. Clausen h~vder videre, at Livskraften til at s~tte H0jskolen i Gang er kommet fra den kristelige Menighed. Ganske vist: H0jskolens B~rere:

275
maa vaere besjaelet af inderlig Kaerlighed til Faedrelandet og af en folkelig Aand, der kan vise Vej til Maal og Midler; men den egentlige Kraft til at f0lge denne Vej maa hentes fra Menigheden, fra Kristi Aand; thi det er denne Aand alene, der formaar at d0de Egenkaerlighedens og Forfaengelighedens Aand og udruste Sjaelen med Selvfornaegtelsens Alvor og U dholdenhed for F aedrelandet. Laengere fremme hedder det: J eg tror ogsaa, at et blot og bart folkeligt Liv, l0srevet fra den kristelige Aand, ikke i Laengden kan baere en H0jskole, der skal blive til virkelig Velsignelse for Folket. H0jskolerne skulde n0dig arbejde Materialismen i Haende, hvorfor man b0r holde sig Digterens sk0nne og sande Ord for 0je: Maetted vi vor Laerdoms Hunger, kunde tolke aIle T unger, kunde Sprogets Strenge sno, kendte hver en Himlens Stjerne, sanked al vor Videns Kaerne: Det var T omhed, uden T roo Men hvor Mulden er beredet, og en hellig Kilde ledet gennem Sjaelens dybe Grund; der viI Kundskab give Gr0de, Aand og Hjerte finde F0de, Viljen vorde staerk og sund. (Chr. Richardt) )Som bekendt har den indre Mission vaeret Genstand for de haardeste og uretfaerdigste Angreb; Beskyldningen har gaaet ud paa, at Indre Missions Venner ikke br0d sig om deres Faedreland, og at de modarbejdede den Virksomhed, der gik ud paa det folkelige Livs Udvikling til Bevarelse af vort Faedreland. Clausen tilbageviser dette og g0r i den F'Orbindelse opmaerksom paa, at Indre Mission er et kristeligt Vaekkelsesarbejde, og at Indremissionaerer og Kolport0rer kun har en rent kristelig Opgave. Men dette udelukker ikke, at de som kristne Mennesker ogsaa viI bidrage til, at Menneskelivet og Folkelivet l0ftes og beriges, og at netop en kristelig Opvaekkelse er den n0dvendige og hyppige Forudsaetning for en folkelig.
IS"

276 Saadanne Tanker kunde altsaa fremf0res til Gleede for Holderne af Indre Missions Tidende i 60erne. Og det H0jskolesyn, som her er fremsat, kan Indre Mission i al Hovedsag godkende den Dag i Dag. I de f0lgende 20 Aar kan der vist ikke veere T vivl om, at Indre Mission og Grundtvigianerne stedse fjerner sig mere og mere fra hinanden. Der er dog stadigveek enke1te Skoler, som Vilh. Beck kan henvise unge til, og hvilke disse Skoler er, fremgaar af Kundg0re1serne i Indre Missions Tidende. Paa Sjeelland er det Hindholm H0jskole, der bes0gtes flittigt af Indre Missions B0rn - navplig fra V estsjeelland; herfra fik Haslev H0jskole sin f0rst ansatte Leerer, Augustin Hansen. Endvidere Karise H0jskole, der for 9de Oktober 1887 har f0lgende Kundg0relse i Indre Missions Tidende: Onsdagen den 2den November begyn~er, om Gud viI, Karleskolen. Man henvende sig til Forstanderen cando philos. Viborg, Karise St. Missionshus i N;;erheden af Skolen. I K0benhavn Bndes Blaagaards udvidede H0jskole, paa Lolland Husholdningsskolen ved Greenge, der varmt anbefales af Indremissioneer cando phil. Sigvardus H0yer og Anders Stubkjeer, Bestyre1sesmedlem af ydre og indre Mission. I Jylland omtales Voldby H0jskole ved Grenaa, hvis Forstander J. L. Vest var Vilh. Becks personlige Yen. Bekendtg0relsen har f0lgende Ordlyd: Undervisningen for Karle begynder 3de November. Skolen ledes i en kristelig Aand med det Formaal for 0je at veekke hos de unge Syn for Livets alvorlige Betydning og at meddele dem saadanne Kundskaber og F eerdigheder, som det praktiske Liv i yore Dage kreever. Betalingen for Undervisning, Kost og Husly er 30(1) Kroner om Maaneden. Disse tyve Aar fra Claus ens Oprettelse af Ryslinge Folkeh0jskole og til Grundleegge1sen af N0rre Nissum H0jskole ved Pastor Ad. L. Hansen er i udpreeget Grad og i hver Henseende en - Kamptid. Det var det politisk - Provisorieaarene. Det var det videnskabe1igt og littereert - Naturalisme og Brandesianisme. Og det var det ogsaa kriste1igt. Indre Mission var fra en speed Spire vokset op til et stort Tree synligt snart sagt i hvert Sogn i Danmark. Overalt h0rtes Indre Missions Veekkermst som et skingrende HanegaI. Missionens H0vding (hvis Segl var en galende Hane: Saa leenge jeg lever viI jeg gale) sang et Bjarkemaal for sovende Landsmeend og Medborgere. Og det gik varmt til i de Dage. Der er saa mange Eksempler herpaa, at vi ikke be-

277

Tommerup

H0jskole

h0ver at n~vne nogen. Til Brorsons kampglade Toner og under Kristi blodbest~nkte Fane drog H~ren ud til Strid. Det gjaldt det ene for00dne. Det gjaldt Guds Rige. Kongens lrinde havde Hast. Tiden var kostbar. Saa fik det gaa med Politik og Folkelighed og menneskelig Oplysning, som det vilde. Nu stod der st0rre Ting paa Spi!. Nu var det Sj~lenes evige FreIse, det drejede sig om. Den grundtvigske Ungdom lokkedes paa H0jskolerne og kom hjem br~ndende i Aanden for Folkets Sag. Foredragsforeninger og Andelsforeninger groede frem overalt. Landet gay Genlyd af Gymnasternes Tramp og Skytteforeningernes B0sseknald. Men hvad med Indre Missions Ungdom? Hvad om der var H0jskoler, der paa tilsvarende Maade kunde tjene Indre Missions Ungdoms dybeste Behov - Skoler, hvor Kristendommen var det f0rste og det st0rste, Skoler, hvorfra unge kunde vende tilbage til Kald og Stand opildnede og bekr~ftede i T roen, oplagte til at g0re Indre Missions Gerning i Hjem og Sogn. Det var saadanne Tanker, der satte Ad. L. Hansen i Gang. Han vilde i og for sig slet ikke lave en ny Slags H0jskoler, om end han sikkert

278 for sit indre 0je mere saa Menigheds- og Bibelskoler i og uden for Europa end egentlige Folkeh0jskoler - men han vilde rejse en Skole, hvor Indre Missions Ungdom kunde f0le sig hjemme og blive styrket i T roen og rustet til Striden for Guds Riges U dbredelse i vort Folk. Herom kan vi lrese i Indre Missions Tidende for 21de Aug. 1887 en Artikel af Ad. L. Hansen med Overskriften: En kristelig Hejskole i lndre Missions Retning. Heri hedder det bI. a.: Vi har jo nok de grundtvigske Skoler, men uden paa dette Sted at skulle indlade mig paa nogen Bed0mmelse af dem, kan man dog vist sige, at de fleste troende Mennesker af Indre Missions Retning nrerer nogen Betrenkelighed ved at benytte dem, paa enkelte Undtagelser nrer. (Disse Undtagelser har vreret nrevnt i det foregaaende). Senere skriver Ad. L. Hansen: Maalet for Arbejdet med de unge, der s0gte til H0jskolen, skulde da vrere f0rst at stille dem lige over for deres Gud, at de maatte faa deres Liv i ham og komme til at leve et sundt kristeligt Liv, men dernrest ogsaa meddele dem de for Livet nodvendige Kundskaber. Derfor bliver det vigtigste Fag ikke Historie, men Religion (udvidet Konfirmandundervisning, Bibellresning og Missionsforedrag o. s. v.), og dernrest viI der blive meddelt Undervisning i Dansk (med Retskrivning og Stil) , i Historie (srerlig Danmarks- og Kirkehistorie), i Regning, Skrivning, Geografi o. s. V. Vilh. Beck f0j er en anbefalende Efterskrift til, hvori han siger: J eg har i en Aarrrekke modtaget Foresp0rgsler fra mange unge om, hvilken Hejskole de skulde vrelge, og jeg har vreret meget indskrrenket i Valget; thi det kan efter min Erfaring ikke nytte at henvise de unge af Indre Missions Venner til en grundtvigsk H0jskole; de f0ler sig fremmede der. Det er mig derfor en Glrede at kunne nu, hvad jeg lrenge har 0nsket, vise dem hen til en H0jskole, hvor de kan f0le sig hjemme, og hvor de forhaabentlig viI finde, hvad de s0ger: et Samliv med ligestemte Bf0dre og en Undervisning, hvor Undervisning i Kristendom stilles i Spidsen for den hele Undervisning. Det er ingenlunde Meningen at oprette en Hejskole, som skal staa som en Mods;;etning og Udfordring over for de grundtvigske Hejskoler.. disse passer nu for Grundtvigianerne, men ikke for Indre Missions Venner. Saa kom Nissum i Gang, og i de nreste fern Aar oprettes Horne og B0rkop i Jylland og Haslev paa Sjrelland. I en Artikel af 22de Jan. 1893 er Vilh. Beck skuffet over, at Elevtilgangen ikke har vreret st0rre; han skriver: Hvoraf kommer fiU denne

279

H. Thor!

E. Pagh Petersen

liUe Tilgang til yore Skoler? Ja, det kan have mange Grunde. De mindre gunstige Tider med knappe Penge er vel ikke en liden Grund. Men det har sikkert ogsaa andre Grunde, og deriblandt vist ogsaa den, at mange troende Mennesker mangler den tilberlige Sans for almindelig Oplysnings V iErdi - saa at de mener, at naar deres Bern blot har kristelig Oplysning, saa er den evrige Oplysning ikke de Penge viErd. Folkeh0jskolen er nu 100 Aar gammel. Og Indre Mission har ud fra sit Syn taget Del i dette Arbejde i mere end et halvt Aarhundrede. Der er noget vemodigt i, at man i et liUe Folk, hvor man eUers bor D0r om D0r, kan opmaale milevide Afstande. Det har i nogen Grad v;:eret Tilf;:eldet, naar vi t;:enker paa Forholdet meUem de grundtvigske og Indre Missions Skoler. L. SchI0der beklager i sin Bog Den nordiske Folkeh0jskole, at de af Indre Mission oprettede Skoler har holdt sig tilbage fra Samarbejdet med de 0vrige Skoler. Og de!:i har han ikke Dret. Men i Anledning af n;:erv;:erende Artikel har jeg gennembladet H0jskolebladets Aargange 1887-88 for at se, om der ikke skulde v;:ere et liUe Ord i Aniedning af Nissum H0jskoles Oprettelse. Men jeg har intet kunnet finde. Det viI sige: Skibene var kommet hinanden ud af Syne. Saa-

280
ledes er Stillingen ikke i Dag; H0jskolebladet bringe nu ofte og gerne Medde1e1ser om yore Skoler og de Problemer, vi tumler med. Hvis M~nd som Schmder, Trier og N0rregaard havde kendt Davidsen, Fr. Thomsen og Sandb~k, saa vilde yore grundtvigske H0jskolefolk maaske noget tidligere have sagt: Sandelig, om ikke Missionsfolkene ogsaa holder H0jskole. Og det er min Overbevisning, at vi i Fremtiden ved et n~rmere Samarbejde med hele H0jskolefolket kan hente Inspiration og Vejledning uden derfor paa noget Punkt at opgive det for os ejendommelige - den Arv, vi har fra F~drene. Hvad Indre Missions H0jskole har betydet for Ungdommen, for dens Oplysning og personlige Udvikling, for Hjem og Gerning og for det T rosliv inclen for Indre Mission, hvorfra Flertallet kom, og hvortil de atter vendte tilbage - er der ingen, der kan udmaale. Det har vel i lang Tid v~ret saaledes, at Indre Missions H0jskolearbejcle med Hensyn til Betydning og Indsats har staaet i omvendt Forhold til den Interesse, det har v~ret Genstand for. Og dog er vort H0jskolearbejde Indre Missions store - for ikke at sige st0rste Aktiv. Thi H0jskolen er et ~gte Barn af Indre Mission. Her kunde vor Ungdom f0le sig aandeligt hjemme og i Forbindelse med den Tro og den Livsindstilling, som var F~drenes, og samtidig var der paa Skolen en uafbrudt Lejlighed til et M0de med en Oplysning om Menneskelivet ud fra Historien og Litteraturen og med Vurdering ud fra Kristendom og Bibeltale. Dette saaledes at komme op paa Synernes Bjerg bet0d for mange en frugtbar Horisontudvidelse, der l0ftede Blikket op over Skranker og Skillemure til at kunne se paa Tilv~relsen ogsaa med andre 0jne end de lokale. Den Sp~nding, som derved kunde opstaa mellem gammelt og nyt, mellem F~dre og S0nner, var netop Betingelsen for den Frugtbarg0relse i Sind og T ankegang, uden hvilken en Bev~gelse viI krystallisere sig i Former i Stedet for at frembringe levende Cellev~v. Indre Missions H0jskoler har haft og har en Missionsopgave, thi alt hvad Indre Mission til denne Dag har taget op, har den taget op for Missionens Skyld. Men desuden og samtidig med, ja i en Art kemisk Forbindelse - har Skolerne haft en Kulturopgave. Og det kan have v~ret smaat med L0sningen af denne Opgave; thi vi har v~ret Smaafolk i Aandernes Rige. Og det skal ogsaa indmmmes, at det har kostet Kamp at holde H0jskoletanken fast - og det forresten over hele Linien (ogsaa hos Grundtvigianerne), og der kunde siges meget om dette,

281 '

Den

udvidede

H0iskole

i Haslev

at H0jskolen bestandig staar i Fare for at blive en Esau, der s~lger sin F0rstef0dselsret for en Skaal Linser, N etop nu g~lder det om at holde Arven fast. Vi lever i en Skoletid (maaske er det just nu ved at vende), hvor Personlighed~skolen har trange Kaar, hvor P~dagogerne interesserer sig mere for T andr~kken end Konger~kken, mere for Analysen end Syntesen, og hvor man kan komme til at give den opvoksende Sl~gt Stene for Br0d. Vor T~ds Skole interesserer sig mere for Bevidsthedsliv end Hjerteliv. Og saa er det dog fra Hjeortet, Livet udgaar, ogsaa hele det Liv, der skal opbygge et Folk til at v~re et Folk, der kan holde sammen, fordi det er grebet af'store Syner. Naar den danske Bondebefolkning har det h0je Stade, som Gang paa Gang har henledt fremmede Nationers Opm~rksomhed paa yore Forhold - ogsaa rent produktionsm~ssigt - saa skyldes det kristelig Opvakthed - og Folkeh0jskolen. Det er, som Dr. Moltesen, H0jskolernes tidligere Tilsynsf0rende, udtrykte det i en Tale ved Haslev Landbrugsskoles 25 Aars Jubil~um: Er det ikke uklogt af os, at vi g~stfrit tager imod Folk fra fremmede Lande og l~rer dem at behandle M~lk og

282
kGerne Sm0r o. s. v. ViI de ikke lGere os Kunsten af og blive yore Konkurrenter? Nej, thi de Folk kommer fra Lande, der ikke har en Bondebefolkning som vor, og som sayner det j\andsliv, som den danske Bonde har faaet Del i gennem Folkeh0jskolen. Saa viI Indre Missions H0jskoler 0ve sig i at vGere tro imod Kaldet: at vGere Skolen af Livet og for Livet. Vi viI ikke n0jes med at vGere Realskoler eller Kursus, men frie Skoler for voksen Ungdom (20-25 Aar) , hvor Fagene er Midler til Selvbesindelse og Selvfordybelse, og til en rigere Forstaaelse af Menneskelivets Kaar og Opgaver, Skoler, hvorfra unge gaar ud med varme Hjerter og Lyst til at tjene Gud og det danske Folk.

H0JSKOLEN
Ai
IB

OG BYERNE

KOCH.OLSEN

et var en vreldig folkeskare der den 11. september 1872 fulgte Grundtvigs kiste fra Vor FreIsers Kirke til hovedbanegaarden. K0benhavnerne gjorde store 0jne. Grundtvigianerne var nrermest salmesyngende karikaturer med srerprregecle dragter og sang paa gaderne. Det hed i de dage i hovedstaden at saa mange bl0de hatte aldrig havde vreret samlet paa eet sted. Man forstod ikke det grundtvigske mre. De f0rende lag saa med skepsis, vel ogsaa med en vis frygt paa h0jskolebevregelsen som lrerte de unge b0nder at ranke sig og blive selvbevidste. De havde et prenere udseende disse b0nder end arbejderne i byerne som rottede sig sammen til angreb paa det bestaaende samfund. Men h0jskolebevregelsen var dog for mange ligesaa farlig som socialismen. Den fostrede unge venstremrend med revolution i arbejdsnreverne og i hovedet. H0jrepressen fors0gte at latterligg0re det hele fx. skrev Avisen i 1885:

. tomme t0nder maa h0jskoleeleverne for st0rste delen siges at va::re. De optages paa skolen uden nogen fordannelse og paa skolen la::rer de saa at sige intet uden det at Thor havde en hammer som hed Mj01ner, at Heimdal var trompeter blandt Nordens guder, at Sta::rkodder bed sig i overska::gget eiter at hans underka::be var afhugget, at mennesker tager sig mest menneskelige ud ved at ba::re ska::g efter gedehukkens mode ...

Med tiden blev den grundtvigske h0jskole anerkendt i byerne paa samme maade som en nation anerkender en fjern men indfIydelsesrig magt hvis styrke den kender af omtale. Dele af hovedstadspressen der i det store og hele aldrig i lighed med den svenske presse har nedladt sig til at ofre st0rre plads paa det folkelige oplysningsarbejde har nu og da ved festlige lejligheder eller naar den kunde finde sprrengstof til den politiske debat - og da med oplagt fryd 1 - spenderet spalteplads paa h0jskolen. J a, fIere blades h0jskoleskildringer kan i enkelte tilfrelde virke

284 lige saa m~rkelige og vildledende i selve jubelaaret som de virkede i firserne. For borgerskabet er h0jskolen stadig i de leste tilf~lde blot kronikstof, interessant maaske men dunkelt og fjernt, ofte endnu mere dunkelt end i virkeligheden fordi h0jskolens kronik0rer til tider ikke er i besiddelse af den klarhed hvormed Grundtvig forf~gtede sit h0jskolesyn. Nej, h0jskolerne ligger udenfor byerne og det er overvejende landboerne der har bes0gt dem, op til 1920 var kun 4-6 % af eleverne fra k0bst~derne og da meget ofte b0rn af for~ldre der var indvandret fra landet medbringende deres h0jskoletradition. En m~rkbar stigning viser sig f0rst i tiden efter 1920. I 1930-31 var 10 % fra byerne, i 1940-41 er tallet naaet op paa 15 %. Ikke saa faa af disse er b0rn fra bedrestillede borgerlige hjem, ofte' unge piger. Arbejderb0rnenes antal steg fra 3 % i tiden f0r 1914 til 7 % i 1940-41. Grundtvigs tanke er da ikke realiseret endnu. Han vilde nemlig have en skole for fcestere og selvejere, baade store og smaa, haandv~rkere af aIle slags, s0m~nd og handelsfolk. Og ganske s~rlig mente han embedsm~ndene skulde have en del af deres uddannelse paa h0jskole for at komme ind paa livet af det folk de var sat til at tjene. I sit udspring og i sin grund~de var h0jskolen da en folkeh0jskole. Men tanken faldt i byerne paa gold brol~gning. Paa landet var mulden hvor den kunde spire. Gaardmandstanden var paa march frem mod social og politisk ligeberettigelse. Det var gaardm~ndene der havde brug for h0jskolen. I byerne var fabrikkerne ved at skyde op og det gamle lavsf~Ilesskab var langsomt ved at forvitre. En ny klasse var i h0jskolens grundl~ggelsestid ved at voxe Irem i byerne. Fra 1860erne tog udviklingen fart. Med maskinerne og specialiseringen fulgte en hvirvlende befolkningsv~xt. Proletariatet begyndte at finde livets og arbejdets kaar utaalelige, umenneskelige. Fattigdommen maatte spr~nges, slaveriet maatte rystes af; midlerne var for arbejderklassen: organisation, sammenhold, solidaritet. Arbejderne samlede sig i grupper Ira Iabrikker og v~rksteder til politiske m0der. De h0rte fra kammerater der havde v~ret paa valsen om de samme forhold i andre lande, om unge ideer, om kampe mod det kapitalistiske samfund som de kendte i form af en ofte hensynsl~s arbejdsgiver og i form af en stadig g~rende og foruroligende usikkerhed: bliver du fyret? Og over deres sammenkomster hv~lvede sig det lysende haab

285 fra den franske revolution: frihed, lighed og broderskab 1 Socialismen kom til Danmark. Det er gennem organisationen, gennem kampen for rettigheder i samfundet man viI naa til menneskelige og menneskevrerdige kaar. 8-timersarbejdsdagen blev det store maal som man vilde arbejde hen imod. Arbejderbevregelsen satte ind som et vaarbrud. Stuckenberg skildrer det i sin 1-maj sang fra 1899 som foraaret hvor jorden dmmmer morgendmm og kilderne gaar som smaa klokker. Det hedder i sangen, som synges paa mange h0jskoler uden egentlig forstaaelse af dens ide og dens historiske udspring:
Se det er vaar med ret for hver at fange sol og s~tte frugt den stund da mindste puppe faar et vingepar til sommerlugt! Se det ret for det er mer end d0gnkort vaar er den vide fremtids krav; til at nyde livets sol den som sk~bnen livet gay.

Og det stykke danmarkshistorie der ligger i de gamle socialistiske sange maa man forstaa, naar man viI forklare arbejdernes stilling til oplysning og h0jskole f0r 1900. Det er saa let at tale om at marxism en er en ufolkelig bevregelse der vender det d0ve 0re til h0jskolens tale og at det folkelige i h0jskolen ligger i synet og gerningen og ikke i tilslutningen. Man fik ikke h0js~oler for b0nder i Danmark under stavnsbaandstiden 1 Der gaar et ryddende og grundlreggende arbejde forud. Saadan ogsaa med arbejderne, det man kan undre sig over er at h0jskolen, der hele tiden vil vrere og anses for folkelig, ikke for alvor rrekker haanden ud og tilbyder vaabenbroderskab med den nye samlundsklasse der rykker frem. Var det lordi man inderst inde frygtede arbejderbevregelsen der til tider marcherede med voldsomhed? I hvert fald lurede der en angst lor den nye ikke-kristne livsanskuelse som med brandesianismen og socialismen trrengte frem. Men h0jskolen var dog ikke en kristelig forkyndelsesskole i sin ide 1 Havde ikke folkeh0jskolen med sit straalende program om at hjrelpe ungdommen til at finde sig selv og vrere sig selv, til at frig0re sig og forl0se ungdommens oprindelige krrefter og s~nser mange chancer for at bistaa ogsaa arbejderbevregelsens unge, ja, i det hele taget unge fra byerne?

286 Saadan spurgte ogsaa mrend indenfor den grundtvigske h0jskoles kreds sig selv og hinanden. Der var jo mange k0benhavnere imellem. Mange af dem havde fra studieaar i hovedstaden nreret 0nsket om at faa unge byboere paa skolen. For saa vidt var h0jskolen netop undfanget i K0benhavn i den h0jskole som Grundvig var med til paa Borchs Kollegium 1838. 18 aar senere i 1856 aabnedes da ogsaa en h0jskole paa K0benhavns jord, Marielyst ved Lyngbyvej. Det var dog ikke for at faa elever fra K0benhavn - de var sjreldne - men af hensyn til Grundtvigs medvirken. Paa samme maade gik det med h0jskoleafdelingen paaBlaagaards Seminarium, hvorfra forstander jeppe T. A. Tang 1872 flyttede den almindelige h0jskoleundervisning ud i en bygning for sig, Emdrupborg H0jskole i nrerheden af Marielyst. Her holdt mange af h0jskolens bedste folk fore drag eller deltog direkte i undervisningen. Skolen havde mange elever, til tider 100, men det var vresentlig landboere. Emdrupborg H0jskole der virkede til 1913 havde dog den betydning for byen at den blev omend ikke et brohovede saa dog en isoleret forpoststilling men alligevel med en vis styrke. N u begyndte h0jskolen selv et partisanarbejde i hovedstaden. Siden nytaar 1870 nrerede R0ddingskolens stifter professor Chr. Flor planer om at oprette en aftenh0jskole og det lykkedes ham at starte den og holde den i gang i kort tid med historiske foredrag for ungdommen af arbejderne og handlende hvoraf knap en snes trofaste m0dte op. Ogsaa gennem K0benhavns H0jskoleforening, der blev stiftet 1878 af folketingsmand cando theo!. Harald Holm og som fik sine egne lokaler i Helgolandsgade 14, fra 1920 i Grundtvigs Hus, fors0gte man at missionere for h0jskolen blandt k0benhavnerne. Og det lykkedes ogsaa at starte oplysningsarbejde for de k0benhavnske arbejdere idet foreningen afholdt sine s.k. arbejderm0der i Istedgades asyl (1887-1905). Man fik dog ikke st0rre kredse i tale. Mere sukces havde foreningen tilsyneladende med den ide den lancerede 1911: at K0benhavns brede befolkning skulde lrere h0jskolen at kende genn~m m0der som man kaldte 8 dage paa h0jskole, et slagord der i hvert fald er slaaet an og som siden starten har faaet over 15.000 mennesker paa et saadant ferieophold paa h0jskolerne. Det f0rste fors0g paa at drive egentlig h0jskole i K0benhavn for k0benhavnerne blev gjort af cando thea!. F. F. Fal1<enstjerne, der under ophold

287
hos Hostrup i Hillemd i sommeren 1878 havde timer paa Morten Pontoppidans h0jskole Freerslev H0jskole. I 1880 startede Falkenstjerne h0jskole i K0benhavn, hvor han lejede en stor stueetage paa Gl. Kongevej. Paa mange m0der talte han utrc;ettelig om h0jskolens maal og midler, i Studenterforeningen, i Industrif~reningen, i R0mersgade og mange andre steder. Paa et M0de 1880. 29. 5. i R0mersgade 22 hvor 100-200 ))svende af aIle fag var m0dt talte Morten Pontoppidan om "fri skole for voxen ungdom i almindelighed. Den oplysningsinteresserede bager, senere borgmester Jacob Marstrand fortc;eIler i et brev til forstander Ernst Trier, Vallekiide et par dage efter levende om m0det:
Del' var ikke saa mange tilstilf!de, sam ved andre Leiligheder, hvor jeg har Vilf!ret derude; men de, sam yare der, herte taalmodigt og opmilf!rksomt paa "de temmelig lange Foredrag, sam Morten P. og Falkenst;erne holdt, ja der hertes endog Bifaldsklap efter hver Tale. Morten fortalte am Kolds Liv, lidt for bredt, men jeg tror nok, at han ellers havde valgt det bedste Middel til indlede, hvad Falkenstjerne vilde sige, og med Undtagelse af, at en Mand, sam stod ved Siden af mig, sagde til Herman Trier, der stod paa min anden Side, at Kold det var den sterste Idiot, sam Danmark havd:? havt, saa herte jeg ingen af de Lyde eller Udraab, sam ellers aldrig undlader at komme frem, naar F orsamlingen finder T aleren heitravende e/ler sentimental, ;a engang milf!rkede jeg en dog, at de blev revne rigtig med, det var der hvor Kold siger til Karlen paa Marken, at han vilde trilf!kke ham op, saa at han aldrig sku Ide gaa i Staa mere ... Opposition en viste ogsaa, at de havde opfattet Sag ens Kjilf!rne og viste tillige, hvor vante de ere til at tale og opponere. Den ferste Opponnent var Glarmester, han angreb silf!rligt det, at Skolen vilde lilf!gge saa megen V ilf!gt paa Danskhed og Religion, ellers kunde han saa godt see, hvormeget Arbeiderne trilf!ngte til, og hvormegen Gavn, de vilde kunne have af en saadan Skole; men de to Ting, det var overvundne Stadiel', og naar det skulde danne Grundlaget, saa vilde Arbeiderne betakke sig for de Herrers Skole. Den anden Opponent glilf!dede sig ogsaa over Skolens Program, naar man kunde stryge disse Poster; men enskede heIst at Ordet fri sku Ide betyde gratis ... (Efter Roar Skovmand: Folkeh0jskolen i Danmark 1841-92, 1944).

Falkenstjerne begyndte saa sin skole med 7 elever, de leste haandvc;erkere. I oktober 1882 kunde han aabne K0benhavns Folkeh0jskole med at indvie en ny skolebygning, et stort mdt hus bag Landboh0jskolens have. Til denne lejlighed havde Hostrup skrevet sangen ))Folkevandring der begyndte med ordene ))Der hvor vi stred og sang og som nu til Carl Nielsens melodi er en af de mest sungne sange paa h0jskolerne, ogsaa hos arbejderne. Der kom imidlertid kun faa elever og de leste var fra

288
landet. Alligevel bet0d den at en del k0benhavnere ved de store m0der fik h0rt mange af h0jskolens m~nd. Morten Pontoppidan fors0gte ogsaa forg~ves at drive en h0jskole i K0benhavn 1891-93 i Linnesgade. Han begyndte med 50 elever men det sank ned til ingenting. ]eppe AakjiEr der var ined som l~rer siger i sine erindringer: H0jskoletanken har aldrig rigtig villet bide paa k0benhavnerne. De syntes det var noget grinagtigt noget at sidde og synge af sangbogen lige fra morgenstunden ... nej, om man saa kneb k0benhavnerne med t~nger skulde man ikke hale dem ind ad h0jskolens d0r. Men der skulde dog komme en mand som kunde faa k0benhavnerne paa h0jskole uden at skulle beh0ve at gribe til hverken t~nger eller v~rre torturinstrumenter. Det var Ernst Triers s0sters0n og bagermester Jacob Marstrands gode yen ]ohan Borup, der skulde blive den som i sin person formaaede at forene h0jskolemanden humanisten og k0benhavneren med k. Han havde i 1891 i Frederiksberggade startet et kursus, der gay en videregaaende undervisning for ikke studerende herrer og damer. Senere lyttede Borup til Ny Rosenborg paa Vestre Boulevard, og i 1926 indviedes det garnle smukke pal~ ved Frederiksholms kanal til h0jskole, med rette med navnet Borups H0jskole. Det var hans egentlige maal. Allerede i begyndelsen havde han h0jere sigte end et kursus. I et brev til Karl Povlsen, Ryslinge, skriver han i 1893:
Fra mine fiiJrste Studenteraar - n~rmere bestemt en Vinterdag, da jeg sad og hiiJrte Ernst Trier tale paa Vallekilde - har det v~ret en stadig opdukkende. ofte hengemt, men aldrig forglemt Tanke, at noget i Lighed med HiiJjskolen, noget frit og muntert, grundigt og omfattende men upedantisk og ul~rd og is~r noget tidssvarende, noget som sigtede paa Nutidens Bev~gelser. maatte kunne opbygges her i KiiJbenhavn. Det skal v~re et sted hvor voxne kan komme hen naar de vil l~re noget, stoppe nogle huller og arbejde sig ind i noget uden examen eller knaldepisk. Det skal v~re et sted hvor man kan hiiJre. l~se, arbejde, more sig. giiJre Bekendtskaber. bare fordi der er noget, som kribler i en efter at udvide sit Repertoire og fiiJlge bedre med ...

Og det lykkedes da for Johan Borup langsomt at skabe en byens h0jskole hvor i begyndelsen unge borgerlige efterhaanden ogsaa arbejdere samledes om v~kkende oplysningsarbejde, i h0j grad bygget paa sk0nliteratur~n. Der sidder adskillige k0benhavnere for hvem Borups foredrag fx. om Dostojefski og T olstoi var deres ungdoms store oplevelse. Men Borup havde ogsaa den lykkelige haand og det rige sind til at skabe en humanistisk skole i egentlig forstand, hvor vel til tider et hundrede

289

Esbjerg

Arbejderhejskole

arbejdere om aaret fik en ;ent menneskelig paavirkning, baaret af cegt~ frisind og oprigtig kcerlighed til k0benhavneren. Men det maa ikke glemmes at Borups H0jskole aIligevel aldrig kunde faa det vigtige med, som er og bliver noget fundamentalt og vigtigt i h0jskolens organisme: at eleverne bor sammen og spiser sammen. Kommunelcererinde Anna Boje viste med sin h0jskole for piger, Forhaabningsholms H0jskole (1905-22), at ogsaa et hjemliv kunde trives i en h0jskole i storbyen. Siden 1942 pmver Frede Barding og Johannes Bjerre experimentet i K0benhavn, dog kun med enkelte elever boende, og Jens Marinus Jensen driver aftenh0jskole i Aarhus. Hvor stor en betydning Borups H0jskole end fik for k0benhavnerne rned aarene saa var def aIligevel stort set et ringe antal man fik fat i. Men det var det arbejde der fik st0rst sukces blandt fors0gene i dette aarhundredes K0benhavn. Blandtde fors0g der fortjener at mindes er ogsaa den liIle h0jskole, der 1907-10 virkede i St. Kannikestrcede under navnet Arbejder-H0jskole. Den blev Iedet af ingeni0r Jules F. Lund og havde blandt sine medarbejdere mag. scient. Jens RosenkjiEr, der i 1910 kom til Askov
Danmarks Folkehejskole 19

290 som l~rer. Denne f01'ste arbejderh0jskole havde naturl~ren som sit vi'gtigste fag - kemi fysik biologi - og herigennem kunde der knyttes forbindelse til det praktiske arbejde og elevernes fag. Men ogsaa den maatte gaa ind. Den havde i sit navn v~ret et forvarsel for en ny tid da byernes arbejdere selv begyndte at drive h0jskole. Ne1:op i 1910 startede 'arbejderh0jskolen i Esbjerg, bygget paa arbejdernes egne organisationer, med folk som l~rere der var fortrolige med arbejderne og arbejderbev~gelsen. Det skete ikke uden paavirkning fra h0jskolebev~gelsen. Lige fra 80'erne havde enkelte grundtvigianske rebeller som Morten Pontoppidan stillet krav til den gamle h0jskole om at komme den ny tid i m0de. Den senere grundl~gger af Esbjerg Arbejderh0jskole, h0jskolel~rer i Hj0rlunde, Jens Peder Sundbo, opfordrede i 1888 i H0jskolebladet h0jskolen til at behandle socialismen, fordi den var en stor magt i tiden. Det var paa h0je tid h0jskolefolkene tog de sociale sp0rgsmaal op til behandling, ellers vilde ungdommen vide at gaa sine egne veje! Det hele ~lev ikke til meget andet end nogle artikler i H0jskolebladet eller Den danske H0jskole hvor et par enlige svaler strejfer ind af og til. En indsender skriver om h0jskolens stilling til arbejderbev~gelsen at saa l~nge h0jskolem~ndene afholder sig fra al forbindelse med den sag der for arbejderne er bleven en livssag, da kan de ikke vente nogen tilslutning fra dem. Dette indl~g medf0rer en diskussion hvor ogsaa de mest forbenede h0jskolesynspunkter og haardkogte vurderinger af de materialistiske arbejdere kommer frem. Paa h0jskolem0det i Ryslinge i 1901 fandt en forhandling om h0jskolens opgaver blandt k0bst~dernes ungdom sted, indledet af forstander Gnmvald Nielsen, Vestbirk, der betone de forskelle og vanskeligheder men sluttede med opfordringen: Lad os erobre k0bst~derne for den sag som vi elsker. Dmftelserne om by og h0jskole f0rte ingen s~rlige resultater med sig. Problemet om arbejdernes oplysning blev her 'som saa ofte siden diskuteret i en 1:one som om det drejede sig om civilisering af afrikanske stammer. Det blev ikke h0jskolen og grundtvigianerne der skulde knytte arbejdernes kulturbev~gelse fast og inderlig til samfundet som ganske enkelte fx. Fernando Linderberg, der selv drev et lille frederiksbergsk oplysningsselskab Godthaab og var sekret~r for Det sociale Sekretariat, l'mskede det i 1901. Det blev arbejderne selv, for de havde ved egen kraft

291 k~mpet sig frem og erobret en del af Danmark. De var ved at forme et nyt Danmark uden for h13jskolernes borgvinduer og taarne. Omkring aarhundredskiftet vaX arbejderbev~gelsens organisatoriske grundlag i det store og hele skabt, og m,ed septemberforliget havde den faaet en retlig placering da den var blevet anerkendt som en samfundsfabor, en organisme i selve det dan'Ske samfund, og den kunde nu begynde at tage et oplysningsarbejde op i socialistisk demokratisk aand som en forts~ttelse af arbejderundervisningen fra 1800-tallet. Arbejdernes L~seselskab blev stiftet i K13benhavn 1879 og politiske diskussionsklubber dannet landet over. Noget havde der v~ret i gang. Som oven j k13bet havde forskr~kket h13jskolen fordi det var knyttet til den k13benhavnske brandesianske intelligens. Intellektuelle fra venstrepartiet havde taget et arbejde op i 1880'erne. Starten af dette arbejde har sikkert ikke v~ret uden paavirkning af h13jskolen. Kort efter nytaar 1883 fremlagde Herman Trier for en stuvende fuld sal i R13mersgade Studentersamfundets planer for en aftenundervisning for arbejdere. Der meldte sig strax 1500 mennesker. Og arbejdet fortsattes med stort held. I 1899 iv~rksattes skole- og foredragsarbejde for de lockoutede arbejdere, ikke alene i K13benhavn men ogsaa ude omkring i landet. Flere h13jskolefolk havde kontakt med saadant arbejde i byerne fx. talte Gmnvald Nielsen Here gange for fabrikpigerne i Horsens hvor gamle h13jskoleelever havde begyndt en aftenskole. Efter 1900 tog arbejderne selv for alvor haand i hanke med oplysningsarbejdet. Til at begynde med no get famlende og usikkert. De gamle aftenskoler vandt mere og mere indpas i byerne. 1907 stiftedes De danske K13bst~ders Aftenskoleforbund hvor man ogsaa fablede om oprettelse af en h13jskole, der skulde v~re en forts~ttelse af byaftenskolerne. 1910-11 gjorde man de f13rste fors13g med eli socialdemokratisk partiskole, der var ledet af et udvalg med Th. Stauning som formand. Efter 1916-17 antog skolen faste former som Den socialdemokratiske Arbejderskole, der l~gger v~gt paa sociale politiske og 13konom,iske fag. I 1917-18 startede Vilhelm Rasmussen foredragsr~kker for arbejdsl13se og ud heraf foldede sig en r~kke foredragsskoler som fik navnet arbejderh13jskoler; de smeltede i tyverne sammen med det almindelige arbejderoplysningsarbejde med foredragsr~kker og studiekredse. Med ottetimersdagens gennemf13relse i 1920 rejste fritids- og kulturproblemet sig med hele sin kraft ogsaa for arbejderbev~gelsen. Nedgan19"

292 gen efter 1920 aabnede mange arbejderes 0jne for at det ikke var nok med organisation og agitation. Den store fremgang i organisation, i tal, gjorde det ikke alene. Mere og mere saa de arbejderbev~gelsen som en h~r men s:lmtidig en enhed af enkelte mennesker, med 0nsker om at leve livet og med rige muligheder for udvikling. H0jskolerne havde ikke kunnet drage dem til sig, aIle disse unge muligheder. Arbejdernes frig0relse maatte ogsaa paa det kulturelle omraade i det store og hele v~re arbejJernes egen sag. Dertil kom at mange arbejdere efterhaanden var valgt ind i byraad og sogneraad og her havde brug for politisk viden og almenmenneskelig forstaaelse, jo ogsaa kulturel indsigt i biblioteksudvalg, skolekommissioner osv. Der m,aatte mere samling, mere plan i det spredte opIysningsarbej de. Den drivende kraft i disse bestr~belser blev den tidligere typograf, lektor cando polit. C. V. Bramsna?s, der selv som elev fra Askov havde set hvilken m~gtig betydning oplysning har for en klasses fremmarch i samfundet. Bramsn~s har sikkert ikke v~ret upaavirket af det og har utvivlsomt modtaget st~rke impulser i retning af folkelig almenmenneskelig betragtning under sit Askovophold. Askov har uden tvivl befrugtet og bestyrket ham i hans ideer om kulturarbejde. 1924.9.1 begyndte da Arbejdernes Oplysningsforbund sin virksomhed med det enkle og oph0jede formaal: Udbredelse af oplysning blandt den arbejdende befolkning i Danmark. Bygget op paa den faglige, den politiske, den kooperative bev~gelse og arbejderungdommens organisationer, hviler den paa arbejderbev~gelsens fire hovedorganisationer og er saaledes Danmarks st0rste forening. Arbejdet ude omkring er i h~nderne paa ca. 180 lokale oplysningsudvalg. Som leder af AOF sad 1924-29 tidligere typograf Harald Jensen, en us~dvanlig lederbegavelse med klar forstaaelse af de kulturelle opgaver og forpligtelser arbejderbev~gelsen havde. Som gammel Borup-elev kunde han med dobbelt styrke pr~dike h0jskole for arbejderne. Arbejderh0jskolen var hans livssag. Han ordnede overtagelsen af Esbjerg Arbejderh0jskole og Roskilde H0jskoles k0b var ogsaa hans v~rk. Med fuld ret er hans navn hugget ind i granit paa en mindeb~nk i Roskilde H0jskoles have. Ogsaa de andre led ere har tilknytning til h0jskolen. Forretningsf0rer Chr. Christiansen har som Roskilde H0jskoles formand direkte forbindelse til arbejderh0jskolen, sekret~r Olut Bertolt ogsaa til den grundtvigske skole idet han har v~ret elev paa Askov og l~rer paa H0ng, Esbjerg og Borup.

293

C. V. BramsniEs

Hialmar

Gammelgaard

Med sine foredragsrrekker har AOF pl0jet ny jord op. I de siclste aar har der gennemsnitlig vreret afholdt ca. 1000 foredragsm0der. Landarbejderne der kun i ringe omfang m0dte op til h0jskolernes m0der og forsamlingshusm0derne er godt med i dette arbejde. Studiekredsen blev den form som i srerlig grad blev anvendt af arbejderne. I den sidste snes aar har 12-13000 studiekredse hver paa en 10-12 deltagere vreret i gang. Her m0dtes en liUe gruppe mennesker til selvarbejde og freUesarbejde til gensidig dmftelse og berigelse. Studiekredsen blev arbejdernes liUe h0jskole der ogsaa har h0jskolens maal: .at oplive og oplyse, at vrekke og interessere deltagerne og g0re dem mere levende, saa de ikke bare bliver landarbejdere, specialarbejdere, jernbanemrend og snedkere, men ogsaa dygtigere, mere ansvarsbevidste medborgere, ja mennesker. De emner der er dyrket har ikke alene vreret politiske, 0konomiske, faglige og praktiske, men ogsaa historie, litteratur, kunst og musik vinder stadig mere og mere plads. Ikke mindst paa grund af den store udgivervirksomhed som AOF udfolder.Arbejdersangbogen har faaet stor betydning med sit indhold af arbejdersange og almene danske sange. AOF's betydning for arbejderne kan naturligvis ikke maales i tal. Den kan kun

294 delvis gribes, naar man i organisationsliv og politik m0der den fordomsfri, menneskelige politiker. AOF har i hvert fald vreret med til at placere arbejderbevregelsen som en kulturbevregelse, der nok i starten maatte akceptere de gjaldende fanfarer om arbejderkultur som enkelte af dens medarbejdere blreste. De var sikkert n0dvendige, dels for at vrekke mange arbejdere, dels for at blive placeret i samfundet - men signalerne al0stes af mere harmonisk musik. Arbejderne maatte tilegne sig den gamle kultur og selv omforme og ogsaa bidrage med nye toner. Endelig kan AOF's betydning for den enkelte arbejder slet ikke maales. AOF er arbejdernes sidestykke til b0ndernes h0jskoler. 1924 maa i fremtidens historieb0ger nrevnes side om side med 1844. Dette forstaar arbejderne. Og med AOF's indsats for at skaffe arbejdere paa h0jskole er ogsaa forstaaelsen for h0jskolen blevet langt mere udbredt blandt arbejderne. Ordet h0jskole har ikke duft af muld som tidligere. Ogsaa paa fabrikkernes arbejdspladser, i Social-Demokraten og i de mange fagblade tales der h0jskole. AOF's og de andre organisationers korte h0jskolekursus for tillidsmrend hvoraf ca. 2000 hver sommer er paa h0jskole har medvirket hertil. Nu er arbejderne selv blevet h0jskoleejere. Man kan sige, at aIle danske arbejdere har en lillebitte aktie i hver af de to h0jskoler, Roskilde- og Esbjerg som AOF er medinteresseret i. I 1901 havde socialdemokratiets kongres i en resolution opfordret partiets hovedbestyrelse til at unders0ge de nrermere- muligheder for oprettelse af en h0jskole. T anken havde naturligvis vreret fremme f0r men nu blev den aktuel. Der skulde dog endnu gaa nogle aar. Og det blev Esbjergs arbejdere der gennem freIlesorganisationen og Socialdemokratisk Forening i Esbjerg oprettede Esbjerg Arbejderh0jskole i 1910. Davrerende kommunelrerer (senere bibliotekskonsulent) ]0rgen Banke havde vreret en ivrig talsmand for ideen. Den socialdemokratiske redakt0r ]. P. Sundbo, selv gammel h0jskoleelev fra Vejstrup og Askov og tidligere h0jskolelrerer i Hj0rlunde, gik ind for tanken og saa det som opgaven at skabe en virkelig h0jskole. Sundbo havde gennem sin tidligere virksomhed i folkeh0jskolen faaet respekt for den og han havde lrert at holde af det bedste i den, derimellem ogsaa mange af dens sange - hans yndlingssang var L0ft dit hoved, du raske gut. Han var formand for skolens bestyrelse og underviste der selv, kom daglig paa skolen og var med til at srette sit prreg paa den i begyndelsesperioden.

295 Arbejderh0jskolen i Esbjerg begyndte med 19 elever og maatte leje sig ind de f0rste aar, en tid i T eknisk Skole senere i en hel bygning i Stormgade. I 1916 kunde man begynde at bygge selv efter mange frivillige bidrag og varm offervillighed. 1917.17.1. blev Arbejderh0jskolens egen bygning ved Vardevej indviet. Da AOF 1929 var indtraadt som medejer af skolen blev den udvidet og moderniseret, og efter senere ombygning stod den i 194:0 som en af de mest velindrettede h0jskoler, smuk og enkel i linjerne med en smule af det gamle borgpreeg som saa mange h0jskoler har. En stor part af leererne og aIle forstanderne har veeret paavirket af den grundtvigske h0jskole. Skolens forstander indtil 1920 Rasmus Vind havde veeret elev paa Askov og senere leerer ved Janderup Folkeh0jskole i 8 aar. Laura Alkji2rsig (1920-24:) havde Askovuddannelse og havde veeret paa Ond10se H0jskole; desuden havde hun bes0gt det engelske arbejdercollegium Ruskin College. Hun var steerkt grundtvigsk paavirket, en af arbejderh0jskolens mest straalende personligheder og en fremragende begavelse. Hendes efterf0lger Julius Bomholt (l924:-29) , der selv havde veeret leerer paa Askov 1921-22 og maaske derfor i seerlig grad forstod hende, kendte hende ogsaa fra sin leerertid paa Esbjerg og ristede en minderune veld hen des d0d i 1937:
,)En idealisme som ikke taalte afkortning f0rte hende over i socialismen, og samtidig fastholdt hun forbindelsen med alt det i fortiden som havde inspireret hen des f0lelser. Hun bra:ndte ikke sine skibe. Det var hendes df0m: at forene grundtvigianismen og socialismen, grundtvigianismens tro paa en aandelig frigjort menneskelighed og socialismens tro paa en socialt frigjort menneskehed. Hendes ka:rlighed til friheden f0rte hende med indre konsekvens fra Askov til Esbjerg.

I Julius Bomholts forstandertid var skolen neer knyttet til den socialdemokratiske ungdomsbeveegelse, der netop i disse aar voxede sig steerk. Poul Hansen, .der har veeret forstander sid en 1929, er gammel elev fra Borups H0jskole og har veeret leerer i 5 aar ved Den internationale H0jskole i Helsing0r, hvortil han naturligt kom efter sin uddannelse paa Fircroft og Cooperative College i Manchester. Som ivrig kooperationsmand og stadig for taler for en tilneermelse mellem land og by har han steerk tilknytning til den gamle h0jskole. Blandt leererne maa neevnes Frode Kristensen, en central personlighed i arbejderh0jskolernes historie, oprindelig landarbejder husmandss0n fra Thorsted i Ringk0bing Amt. Han var som 23-aarig elev hos Thomas

296
BredsdorH paa Roskilde H0jskole 1918-19, senere paa Askov udvidede kursus og Den internationale H0jskole. 1923-24 var han leerer paa Bornholms H0jskole, 1924-27 paa Esbjerg Arbejderh0jskole. Siden da har han veeret ansat paa Roskilde H0jskole. Han har haft den store og enestaaende opgave i h0jskolens hi storie at formidle overgangen fra BredsdorHs tid til arbejderne tog skolen i besiddelse for alvor i tiden efter 1930. Af de 0vrige leerere har nogle enkelte veeret akademikere eller seminarieuddannede, andre har ogsaa veeret autodidakter udgaaet fra arbejdernes oplysningsbeveegelse, ofte med et leererkursus paa Askov som grundlag for deres h0jskolegerning. Dmmmen om at forene by- og landungdom, b0nder og arbejdere paa den samme h0jskole deemrede ogsaa i det ny aarhundrede hos nogle af den gamle h0jskoles meend. Da Thomas Bre'dsdorff i 1907 netop lagde sin h0jskole ved Roskilde fjord var K0benhavns neerhed en steerk tilskyndelse for ham. Ved skolens aabning 1907.29.4. sendte Ludvig Schwder fra Askov sin gamle elev BredsdorH en hilsen hvori han lyrisk udtrykker den seerlige opgave som Roskilde H0jskole maa have:
Drag by ens ungdom fra de kvalme gader ud i den Friske landluft; og fra grublesyge til sund oplysning, der kan give krerne i mennesket og lrere det at vrerne om dyrest e;el Det er et stort og herligt kald! - -

Haabet vedblev at veere et haab. If0lge indberetningerne til undervisningsministeriet var af Roskilde H0jskoles 1044 elever i aarene fra 1914/15 til 1924/25 (-7- 1920/21) kun 25 fra k0bsteederne dvs. 2,5 %. I de samme aar havde Esbjerg Arbejderh0jskole 536 elever, hvoraf 274, altsaa 51 % var fra k0bsteederne. Paa den f0rste h0jskole, som var rejst af arbejderne, var der hvert aar en nogenlunde ligelig blanding af k0bstadboer og landboer, veesentligst haandveerkere og landarbejdere. Dmmmen om at forene land og by paa samIj1e h0jskole var for f0rste gang i folkeh0jskolens historie blevet til virkelighed paa Esbjerg Arbejderh0jskole. Alligevel havde Roskilde H0jskole forbindelse med arbejderungdommen. Vilde den ikke komme til h0jskolen, saa kom Thomas BredsdorH til den. Han talte i arbejdernes aftenh0jskoler og endog paa Blaagaards Plads. Efter BredsdorHs d0d 1922 var efter Anders Vedel Jens Rosen-

297 kj~r en tid fru Margrethe Bredsdorffs medforstander, inden han blev kaldt til Borups H0jsko>le. Men tiden til 1930 blev dog en vanskelig periode. Fra 1927 fors0gte man nye muligheder. Skolen blev under Morten Bredsdorffs ledelse fyldt med arbejdsl0se, unge arbejdere og haandv~rkere. Experimentet mislykkedes imidlertid. Fru BredsdorH havde allerede i 1927 f0rt forhandlinger med AOF om afstaaelse af skolen. Skolens gamle elevkreds og indflydelsesrige m~nd fra egnen gjorde energiske fors0g paa at bevare skolen paa dens oprindelige grundlag. Det var forg~ves. I 1929 ordnedes salget til Arbejdernes Oplysningsforbund og Arbejdernes Oplysningsudvalg for K0benhavn, der fra 1930.1.4. overtog Roskilde H0jskole. Arbejdernes anden h0jskole skulde nu til at leve sit liv i en skole med de bedste grundtvigske traditioner. Indvielsen af Roskilde H0jskole fandt sted den straalende 2. pinsedag 1930.9.6. Med ~ngstelse og maaske ogsaa fnysende foragt saa vel nogle enkelte fra Roskildes omegn paa det r0de flag, der nu luede i solen ved siden a Dannebrog. Men Odins rayne drejede uforstyrret paa h0jskolens taarn og saa som altid gennem de svundne 23 aar ud mod det stadig skiftende fjordlandskab, hvor muld og hay m0des i k~rlige favntag. Og rundt om skolen blaHede blaablusernes faner, arbejderungdommen, selvbevidst, maaske ogsaa noget paagaaende tog sin skole i besiddelse med sang og musik mens en stor skare samledes foran talerstolen i parken hvor Danmarks statsminister, arbejderen og autodidakten Th. Stauning talte ud fra sin fryd over dagen idet han mindedes sin egen generations arbejde paa kulturtilegnelse. Ogsaa den gamle borupper, hovedkasserer, senere socialminister Ludvig Christensen talte. F0lte og inderlige 10d mindeordene om Harald Jensen der i sin manddoms kraft var blevet revet bort midt i forberedelsen til og planl~ggelsen af arbejdet paa Roskilde. Og g~sterne fra den grundtvigske h0jskole vilde huske Harald J ensens ord i H0jskolebladet 1929.18.10. da budskabet om AOF's overtagelse af Roskilde var blevet kendt og vel modtaget med smerte sine steder i h0jskolens kredse. I den artikel havde han erkl~ret, at skolen fortsatte med at have sin rod i det danske folk omend dens aand vilde r~kke videre end til det nationalt-poetiske og det evangelisk-kristelige:
Internationalismens aand og klassesolidaritetens aand mellem aIle der ka:mper og har det ilde vil kra:ve h0jt til loftet og vidt til va:ggene. Skolen ma~tte f0rst og frem-

298
mest bygge paa virkelighedens grund. )De ideer og de idealer som h0rer virkeligheden til er rige og mangfoldige nok til at besj,de dansk arbejderungdom. Den er besjo:elet af dem i forvejen. De kan faa den til baade at elske og hade. Det vil kun vo:ere skolens opgave at belyse og uddybe arbejderungdommens erfaringer og udvikle dens menneskelige forstaaelse af tidens problemer.

Med dyb interesse paah0rtes hin junidag skolens ny forstander, cando polito Hjalmar Gammelgaard der 50 aar gammel var brudt op fra sin kontorchefstol paa Kraks Vejviser for at paatage sig ledelsen af Roskilde H0jskole og som for en stor del af forsamlingen var en ny mand. Han havde dog v~ret en fremtr~dende medarbejder ved Borups H0jskole siden 1920, og herfra kendte mange arbejdere ham, en hel del kendte ham som l~rer paa arbejderskolen i K0benhavn. Fra sin opv~xt er Gammelgaard fortrolig med det grundtvigske klima, opvoxet som S0n af friskolel~rer Gammelgaard i Gislev paa Fyen. Efter at have taget L~rerexamen paa Blaagaard blev han cando polit. I sin studietid underviste han ved Emdrupborg H0jskole og var sidst i tyverne g~stel~rer paa Roskilde i vinteren 1927-28. I sin tiltr~delsestale vovede Gammelgaard ikke at ridse et program op. For ham var i det 0jeblik det v~sentlige der skulde betones forbindelsen bagud, idet han fuldt ud f0lte og forstod - som han stadig erkender - den forpligtende adel der fra Bredsdorfftiden ligger i Roskilde H0jskole. Det er ikke noget ti1f~lde at der idag paa Roskilde h~nger billeder af Grundtvig, Thomas Bredsdorff og Harald Jensen side om side. Feststemt havde indvielsen v~ret. Mange og smukke havde talerne v~ret. Men skolens ide skulde f0rst og fremmest vise sig i arbejdet og v~xten. Og saadan har det n~sten altid v~ret; kun sj~ldent er der skrevet lange artikler om ide en i arbejdernes h0jskoler. Modsat ti1f~ldet i den ~ldre h0jskole, hvor aanden og ideen ofte blev behandlet og omtalt. Derfor har arbejderh0jskolens ide ikke v~ret mindre tydelig. Kortest og mest rammende er den udtrykt af Laura Alkj~rsig, der i en indberetning til undervisningsministeriet i 1922 skrev: 5kolen Formal er at vre en Hj~lp til Arbejderungdommen i dens Kamp for andelig og 0konomisk Frig0relse. Og her var hun i samklang med de f0lelser der v~ldede op i saa mange unge arbejdere paa denne tid. Hj. Gammelgaard lagde fra starten vcegt paa at skolen stadig skulde hedde Roskilde H0jskole. Den skulde fremdeles fors0ge at give sand menneskelig og borgerlig oplysning, almindelig h0jskoleundervisning

299

Erode Kristensen

Poul Hansen

med scerlig hensyntagen til arbejderungdommens tarv, den skulde fortsat bestrcebe sig paa at vcere en skole for livet. I programartiklen til det nye tidsskrift for Esbjerg og Roskilde, Arbejderh0jskolen der siden 1931 udkommer 2 gange om aaret, skrev Gammelgaard i det f0rste nummer om dette:
... det bet0d f0rst og fremmest, at h0jskolen skulde g0re sine elever levende, skulde v~kke deres f01else for livets sk0nhed og rigdom ... , vise dem opgaverne som sku Ide 10ses, de store maal der vinkede. Han mener at ogsaa arbejderen skal l~re at rette sin brede ryg og slaa 0jnene op. ),H0jskolen skal ikke blot meddele sine elever indsigt i de forhold som de faar ind1ydelse paa og som de skal l~re at udnytte i overensstemmelse med de res tarv. Den skal ogsaa l~re dem overblik, vise dem tilv~relsens sammenh~ng, f0re dem op paa historiens bjerg og lade dem se ideernes udvikling og betydning. Skolen skal ogsaa v~kke erkendelsestrangen og skabe erkendelsesgl~de. ),Den skal ogsaa, indenfor de beskedne gr~nser den magter, s0ge at hv~lve en h0jere himmel over arbejdernes liv og str~ben. Det skal ske gennem undervisning i moderne literatur. Ogsaa ilmen maa behandles, vor kulturs mest gigantiske kulturfaktor. Eleverne maa f0res frem til f~llesskabets ideal, arbejderbev~gelsens store og st~rke ide.

Samme ideer har forstander Poul Hansen givet udtryk for. Og mens Gammelgaard flere gange har understreget arbejderh0jskolens forbindelse med Grundtvigs tanker har Poul Hansen i scerlig grad fremhce-

300 vet skolernes scerprceg, for saa vidt ogsaa arbejderh0jskolens modscetning til den gamle skole hvor man til tider har dyrket gamle symboler mens et nyt befolkningslag rykker frem i byerne med nye krcefter og nye ideer, med nye ansigter:
FIertallet af danske h0jskoIeoIk samles endnu om den nationale skamlingsbanke for med en na:sten sta:dig rettroenhed at dyrke gam Ie ord som danskhed, folkelighed, s0nden aa o. s. v. Imens lokkes menneskemasser om tidshjulet med aile muskIer anspa:ndt for at faa sp0rgsmaal om liv og d0d afgjort. Den gam Ie h0jskole behandler ikke dette r0re. Arbejderh0jskolen stiller sig klart op i den moderne tids problemer, til kamp imod de moderne ja:tter og uhyrer: 1 det kapitalistiske samfunds gruelige egoisme dets militarisme, i dets sigen god for al slags spekulation i medmennesket har vi tidens midgaardsorm. (1931).

Arbejderh0jskolerne har 0nsket at bygge paa det humanistiske grundlag; de har ikke i deres undervisning villet forkynde et bestemt syn. Efter Grundtvig 0nsker de at vcere humanistiske skoler. I de bedste h0jskoler hed det: Menneske f0rst, saa kristen. Ikke mindst har Gammelgaard hcevdd dette, hos ham har 10senet altid vceret: Menneske f0rst og fremmest - alt andet kan saa komme til sin tid. Den haarde skal om mennesket skulde bringes i forvitring ved en gmdefuld regn af ord og toner der ogsaa kunde fremkalde et opvceld i sindet saa det bundne kunde forl0ses og spirerne skyde frem. Gennem oplivende, til tider forrygende samtaler har Gammelgaard som Christen Ko'M slaaet gni'ster af sine eleve'r. Ikke ved fornuften alene med ogsaa ved at tale til f0lelsen. Selv i statistik bliver Gammelgaards tale historisk-poetisk. Fra folk der staar aldeles uden kendskab til arbejdernes oplysningsbevcegelse, oftest uden kendskab til oplysningsarbejde overhovedet, har der til tider vceret rettet angreb paa arbejderh0jskolerne der er blevet beskyldt for ikke alene at vcere partiskoler men endog socialdemokratiske udklcekningsanstalter. Det har aldrig vceret h0jskolernes opgave at agitere. De tilh0rer ikke arbejderbevcegelsen som politisk bevcegelse men som kulturbevcegelse. Partiapparatet er godt nok og beh0ver ikke h0jskoler til at scette plakater op eller til at st0be partifceller. Men ligesom flertallet af de unge bondekarle var venstremcend er flertallet af de unge arbejdere socialister. Mon en h0jskole i det hele taget kan udklcekke partimennesker? Den kan give linje og udsyn til den enkeltes politiske opfattelse. Og en af arbejderh0jskolernes vigtigste opgaver har vceret at udhule politiske dogmer og fors0ge at give perspektiv, alt med fuld frihed fra arbejderbevcegelsen. At arbejderh0jskolerne indadtil i mange

301 henseender har v~ret korrektiver til bev~gels~n er h~vet over enhver tvivl. Deres folkelige idegrundlag har ganske sikkert v~ret medvirkende til den humanisering af socialdemokratiet som s~rlig har vist sig i udvidelsen af det ideologiske syn i 30'erne. Tilknytningen til arbejderbev~gelsen har der aldrig v~ret lagt skjul paa. Og det maatte v~re en ganske naturlig sag at arbejderne selv gennem deres organisationer rejste h0jskoler, der af ide i lige saa h0j grad som de ~ldre h0jskoler kan kaldes folkeh0jskoler. U ndervisningen er lagt an som almindelig h0jskoleundervisning. Arbejderh0jskolen havde ikke i sin start en d0dv~gt af tradition for undervisningen. Hovedv~gten har fra f0rste f~rd v~ret lagt paa livet i dag. Rasmus Vind lagde paa Esbjerg megen v~gt paa, at ogsaa naturkundskaber kom med. Og naturligt blev programmet om undervisning i de sociale problemer realiseret i fag som arbejderbev~gelsens historie, fagforeningskundskab, samfundsl~re og national0konomi og hele den moderne verdenslitteratur. Julius Bomholt tog i s~rlig grad den sociale litteratur op og hans bog Dansk digtning fra den industrielle revolution til yore dage (1930) er en frugt af dette arbejde. Den blev udgangspunktet eller grundlaget for samtaler paa mange h0jskoler. Erode Kristensen arbejdede s~rlig med storpolitik og raastofproblemer, og hans bog Fra raastoffernes riger der kom i 1927 har siden i oplag efter oplag f0rt dette stof ind i studiekredse landet over. Poul Hansen har s~rlig aabnet d0rene for kooperationen og engelsk sprog og kultur. Hj. Gammelgaard har behandlet psykologien og statistikken, to saa godt som nye omraader. Arbejdermelodi-. bogens melodier, hvis samling er Gluf Bertolts og Gluf Rings v~rk, har Gammelgaard spredt ud i arbejderklassen. Studiekredsen blev. den nye form, som arbejderh0jskolen tog ind fra arbejdernes oplysningsarbejde. S~rlig har arbejderh0jskolerne opponeret mod den gamle undervisningsform foredraget, det levende ord som meget ofte blev til det d0ende ord eller det dr~bende ord. I arbejderoplysningen tr~ffes det levende ord ogsaa andre steder end fra katederet. Det levende ord er ogsaa tit deltagernes, elevernes egen tale. Foredraget anvendes stadig som v~kker og igangs~tter men i reglen kun et om dagen paa arbejdernes h0jskoler. Selvarbejdet er knyttet til med den moderne p~dagogiks varierende midler: lysbilleder, film, studiebes0g, udflugter - og ikke mindst: b0gers brug. Biblioteket er det nye centrum j arbejderh0jskolens virksomhed. Princippet om selvvirksomhed er ogsaa

302
ffint over i elevernes forhold til skolen idet de har et udstrakt selvstyre gennem elevraad og udvalg med mange opgaver, saadan som ogsaa Grundtvig havde t~nkt det - og helt i pagt med nutidsarbejdernes opfattelse af, organisation og demokrati. Paa arbejderhejskolernes vinterkursus har ialt i tidens leb v~ret op mod 3500 elever; mens Esbjerg Arbejderhejskole i tiaaret efter 1914 havde en ligelig repr~sentation fra by og land steg i aarene eter 1927 byprocenten st~rkt. Af arbejderhejskolernes ca. 2000 vinterelever i tiaaret '1930-39 var omved 80 % fra byerne. Afsamtlige elever var paa Roskilde Hejskole i samme tiaar 42 % fagl~rte arbejdere (haandv~rkere), 4 % handels- og kontormedhj~lpere, 49 % arbejdsm~nd dvs. specialarbejdere og andre ufagl~rte deriblandt 7 % landarbejdere, resten 5 % var gartnere mejerister 'sefolk journalister o. 1. De ferste 4-5 aar var kun omved 1/3 af eleverne paa Roskilde Hejskole ufagl~rte; af samtlige elever i femaaret 30/31-34/35 var 27 % ufagl~rte. I det felgende femaar var omkring halvdelen hvert aar ufagl~rte, af samtlige elever 56 %. Der har altsaa v~ret en stigende tilgang af ufagl~rte unge arbejdere. Tilsvarende er procenten af fagl~rte sunket fra 53 % til 32 %, velnok som felge af ~ndringer i besk~ftigelsesforholdene. En stigende part og efterhaanden saa godt som aIle de elever, der besegte arbejderhejsk;olernes vinterkursus var arbejdslese, et forhold der har sit udspring i loven af 1921. 22. 12. der bestemte at arbejds10shedsfonden kunde yde underst0ttelse til h0jskoleophold for arbejds10se. Som man maatte vente det segte en stor del Esbjerg Arbejderhejskole. Adskillige tog paa Den internationale Hejskole, der i kraft af sin s~rlige ide igennem aarene naturligt maatte 0ve en vis tiltr~kning paa unge arbejdere; af samtlige elever paa skolen har skensm~ssigt op mod 80 % v~ret fra byerne. Peter Manniche har lige fra sin studentertid bevidst arbejdet paa at n~rme hejskolen og byen til hinanden b1. a. ved starten af Kebenhavns Hejskole- og Studiekredsforening. Af andre h0jskoler der med a,arene i s~rlig grad fik arbejdslese elever kan n~vnes: Askov, Redkilde, Brederup, Antvorskov og Grundtvigs Hejskole i Lyngby under Ernst Borup. Ollerup Gymnastikhejskole ikke at forglemme der maaske ved siden af Askov er den af de danske h0jskoler der har samlet det bredeste udsnit af hele befolkningens unge p. g. a. gymnastikken der dog i byerne i mindre grad end paa landet blev et egentligtopdragelsesmi'ddel.

303

Fra Raskilde

1-10jskale.

Et Sammerkursus

for

Maskinla!rlinge

1944

Fra 1927 blev reglerne zendret, saa det blev betydelig lettere at komme paa h0jskole for den unge arbejds10se, ja hele opholdet kunde ofte blive fuldkommen gratis. Der var mange ogsaa blandt den gamle h0jskoles folk der nzerede store forventninger til hele denne ordning. Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge, talte om at det var det st0rste 0jeblik i hele h0jskolens historie. Det fik den virkning at ogsaa paa mange af de andre h0jsk!oler kom arbejdere som elever. Der var mange arbejdere for hvem opholdet blev en stor op~evelse. Og det blev en vzerdifuld hjzelp for mange h0jskolers 0konomi. Alligevel var ordningen ikke tiHredsstillende da den absolut havde karakter af en arbejds10shedsforanstaltning. Det siger sig selv, at arbejds10shed ikke altid er det bedste grundlag for et h0jskoleophold. H0jskolernes evige modszetning mellem de interesserede og dem der er kommet af andre grunde end personlig tilskyndelse (x. af traditionelle), blev tH tider szerlig tilspidset hvor elevholdet havde szerlig mange )pensionzerer, dem der kun skulde fordrive et halvt aars tid. Sine steder kunde ogsaa konlikter mellem selvbetalere (som i0vrigt i de allerleste tilzelde havde en families pengepung j

304
ryggen) og de arbejdsl0se blive lovlig mange. T rods alt har dog et meget stort antal byarbejdere vceret med til at scette farve og spcending i en vinters skolearbejde og har se1v hentet stort udbytte fra h0jskolen. Fra arbejderh0jskolerne har man gang paa gang slaaet til lyd for cendringer saa det kunde blive de arbejdende der kom paa .h0jskole, mens de arbejdsl0se kunde faa arbejde. Man vilde ikke vcere med til at udf0re social ambulancetjeneste og appeIlerede til fagforeningerne om at yde stipendier og til lovgivningsmagten om at cendre ordningen. Arbejderh0jskolerne 0nskede ikke at vcere et lydigt vedhceng paa arbejdsl0shedsfonden. Med vedtagelsen af den nye h0jskole1ov skulde vcere skabt bedre betinge1ser da der nu af aIle krceves en vis personlig 0konomisk indsats; samtidig blev imidlertid den foreslaaede spareordning torpederet. Den unge arbejder hindres dog vcesentligst i at tage paa h0jskole, fordi arbejdsl0shedens risiko staar som et sp0gelse udenfor h0jskolens port naar han er fcerdig. Der er imidlertid enighed meIlem h0jskoleolkene og erhvervsorganisationernes ledere om, at vi maa naa derti!, at den unge arbejder kan risikere at tage sig fri for at bes0ge en h0jskole. I en radiosamtale 1943. 24. 6. udtalte formanden for Arbejdsgiverforeningen, civilingeni0r T. K. Thomsen, der se1v som ung gaardmandsS0n har vceret paa Bcelum H0jskoles realafdeling, nogle afg0rende ord herom idet han sagde til formanden for De samvirkende Fagforbund, den gamle borupper Eiler Jensen:
... vi burde naa dertil at naar en arbejder ta'r paa h0jskole. saa skal hans plads staa aaben til ham naar han vender tilbage. det vil sige at den mand der erstatter ham, mens han er paa h0jskole. maa vige pladsen for ham naar han vender tilbage igen.

I samtalens l0b udtryktes der enighed om at st0tte og fremme aIle bestrcebelser for at s0ge gennemf0rt aftaler med de enke1te arbejdsgivere om hejskoleorlov. F0rst da viI byarbejderen kunne faa det fulde udbytte af h0jskolen. Og efterhaanden som flere og flere har vceret paa h0jskole, viI der ogsaa blandt byernes arbejdere skabes den h0jskoletradition som selvf0lgelig betyder meget. Vanskeligst viI h0jskolerne have ved at vinde indpas i den saakaldte meIlemstand der overhovedet i fremtidens samfundsliv er det store sp0rgsmaalstegn. Alligeve1 kan den sikkert heIler ikke undgaa indirekte at faa paavirkning fra h0jskolen. Den udvidelse af det folkeoplysende arbejde som Statsradiofoniens fore drags- og studiekredsudsende1ser be-

305 t0d, er kraftig inspire ret af h0jskolen. I programudvalget og ledelsen sidder m~nd der i deres ungdom fik st~rke impulser fra folkeh0jskolen, og som selv har arbejdet aktivt i dens tjeneste. Foredragsafdelingens chef, mag. scient. Jens RosenkjCf!r er i sin personlighed udtryk herfor. Han har v~ret l~rer ved Askov i en halv snes aar og forstander for Roskilde og Borup, og mon ikke radioraadets formand, Julius Bomholt, naar han i normale tider byder folkeoplysningens repr~sentanter ve1kommen i Radiohuset, undertiden har Askov som en mindelse i talen? Paa andre omraader af byernes liv s~tter h0jskolen sit direkte tn.e:erke. Oprettelsen af ungdomsskolen for ufagl~rte efter ungdomsskoleloven af 1942 er i sin udformning og praxis delvis inspireret af h0jskolen, baade den gamle h0jskole og arbejderh0jskolen. At det er den tidligere l~rer ved Den internationale H0jskole og Askov, mag. art. Johs. Novrup, der som statskonsulent skal v~re med til at f0re loven ud i livet er derfor ganske naturligt og det viI yderligere f~stne kontakten til h0jskolens verden. Ogsaa oprettelsen af aftenh0jskoler efter aftenskolelovens 10 som nu er ved at realiseres viI sikkert i fremtiden vcere med til at give byernes oplysningsarbejde sit s~rlige pr~g; sidste aar arbejdede en halv snes aftenh0jskoler i byerne. H0jskolens virkning paa byerne viste sig navnlig i de f0rste aar mest som en paavirkning af enkelte mennesker fra byerne, der f0lte sig draget til den grundtvigske skole, ikke mindst gjaldt det som vist mange ledende personligheder. Den mangeaarige formand for arbejdernes oplysningsudvalg i Holb~k, borgmester Alfred Hansen var som ung typograf elev paa Frederiksborg og Askov lige efter 1900. I et radioforedrag i 1926 sagde han at han d~r havde oplevet nogle af sit livs festligste stunder og sagde videre bI. a.:
J eg t0r ogsaa sige at jeg d.er har hentet megen kundskab og oplysning som er kommet mig til go de under min senere virksomhed blandt arbejderne og som jeg desuden mener har givet mig et videre syn paa tilv.erelsen end jeg maaske ellers vilde have faaet.

Selvom enkelte arbejdere som fx. Martin Andersen NeX0 paa Askov har f0lt mods~tningen tillandboerne og forskellene i livssyn og indstilling meget st~rkt har mods~tningsforholdet for de fleste sikkert ikke v~ret nogen hindring og paa en del har den sikkert - som hos Alfred Hansen - virket berigende og befrugtende, ja h0jskolen blev vendeDanmarks Folkehejskole 20

306
punktet i deres liv. For de allerfleste har det uden tvivl v~ret saadan somN exe har oplevet det: at hver morgen paa hejskolen var som at vaagne til nyt !iv. For en st~rkt selvst~ndig natur som den unge snedkersvend C. N. Hauge, den senere indenrigs- og handelsminister, blev Askovopholdet (1893-94 og 95-96) af betydning som led i en udvikling; han siger i sine erindringer:
Ved samlivet med la:rerne og ikke mindst med kammeraterne formedes opholdet paa Askov som et festligt afsnit af min tilva:relse med et hid til upmvet indhold. Og arbejdet for at tilegne sig mest muligt af kundskaber og adgangen til at faa fornoden vejledning med hensyn til selv at finde ud af hvorledes man efter skoletiden kunde udvide sin horisont og sin viden ved selvstudium, blev for mig af uvurderlig betydning i min sen ere virksomhed.

Ogsaa for den tidligere formand for snedkerforbundet, Martin Petersen, blev den grundtvigske hejskole af betydning. Han var i aarene 1885-86 paa Vallekilde og fortsatte i Kebenhavn hos Borup. Senere blev han en ivrig fortaler for og medarbejder i arbejderoplysningen. En del af pionererne i landarbejderbev~gelsen som fx. redakter Marius Olsen var i deres unge aar i aarhundredets begyndelse elever paa en grundtvigsk hejskole, de leste vel nok paa Askov, Marius Olsen dog paa Grundtvigs Hejskole. Den allersterste betydning for arbejderbev~gelsens ledere der nu er i spidsen ilkdog Borups Hejskole, hvor i hundredvis af tillidsm~nd har faaet deres paavirkning og l~rt sig det som de ikke naaede i skolen eller som var glemt. Martin Petersen udtrykte dette saaledes i 1923:
... samtidig med at vi erhvervede os de nodvendige kundskaber til at fortsa:tte kampen for tilva:relsen blev lysten eller trangen am man vil til at kaste sig ud i kampen for mere menneskelykke mere retfa:rdighed mere sanddruhed i samfundslivet osv. vakt og heri ser jeg netop den opdragende betydning ikke mindst for arbejderbeva:gels en ...

I aarene fer den ferste verdenskrig samledes en kreds af unge socialdemokrater til Borups fore drag. Blandt dem var de sen ere borgmestre H. P. Serensen og Julius Hansen og AOF's ferste leder typograf Harald Jensen. Som hovedkasserer i Handels- og Kontormedhj~lperforbundet skrev Julius Hansen til Borup paa 70-aars dagen: T ak fordi du skabte enere. Dit arbejde viI b~re tusindfold frugt blandt arbejderungdommen. Mangfoldige arbejdere kan underskrive dette, ikke alene tillidsm~nd i regering, rigsdag, borgerrepr~sentation, parti, kooperation og fagbev~

307

1 Midien 'ohan Borup

Olr

L",rere og Elever paa Borups Hejskole Jens Rosenk;",r. Nr. 2 fra venstre den nuv",rende Forstander Hans Borup

gelse men aIle de hundreder af elever fra K0benhavn, arbejdere og ikkearbejdere, der har bes0gt skolen under Borup og Rosenkjc:er. Esbjerg Arbejderh0jskole blev naturligvis for ikke faa af arbejderbevc:egelsens unge dygtigheder et vigtigt led i deres uddannelse. Mangfoldige kunde nc:evnes. Paa de f0rste elevhold var der ganske sc:erlig mange landarbejdere som senere kom til at spille en stor rolle for udviklingen af landarbejderbevc:egelsen fx. den mangeaarige leder Oscar Levinsen der fra sin elevtid (1912-13) havde stor forstaaelse af oplysningens betydning. Det var ikke noget tilfc:elde at netop landarbejderforbundet var en af de f0rste organisationer der sluttede aftale med AOF om afholdelse af sc:erlige kursus og foredragsrc:ekker, en virksomhed der idag fortsc:ettes af Dansk Arbejdsmands Forbund. Mange andre kunde nc:evnes. Fra de faglc:ertes rc:ekker fx. den nye formand for smedeforbundet Hans Rasmussen, Snedkerforbundets formand Niels Madsen, Smedenes mangeaarige formand Peter Andersen, husassistenternes organisator og grundlc:egger af deres fagskole Marie Chri20

308 stensen, og mange andre. Fra den helt unge generation har den tidligere formand for D. s. D., journalist Poul Hansen som ung maskinsnedker vreret paa Esbjerg, hvor han blev udsat for det som han i sin afskedstale kaldte for en revolution i yore hjerneceller, der fik ham til at tage fra h0jskolen med en fornemmelse af at vide mindre end f0r opholdet men med en rasende appetit paa mere, med en fornemmelse af at hele tilvrerelsen syntes mere omfattende end f0r. Om aIle disse grelder det, at de blev dybt prreget af h0jsk'01en. Og saa er der jo mange andre end lederne der har vreret paa h0jskole. H0jskolens betydning kan ikke maales herigennem alene. Heller ikke arbejderh0jskolen skulde vrere en lederh0jskole. Ikke desto mindre var det naturligt at lecleremner fra organisationerne s0gte og s0ger arbejderh0jskolen. Det var ogsaa her man indsaa at en af h0jskolens nye fremtidsopgaver netop maa blive en uddannelse af ledere til det stadig voxende foreningsliv ligesom man paa en hel del h0jskoler srerlig har uddannet gymnastikledere. I 1936 oprettede forstander Paul Hansen en ungdomslederafdeling paa Esbjerg Arbejderh0jskole. Det er ogsaa i arbejderh0jskolens klima at ideen om en stor frelles lederh0jskole er fostret. Arbejderh0jskolen maa som aIle de andre grundtvigske h0jskoler f0rst og fremmest fortsat i sit undervisnings- og opdragervrerk tage sigte paa mennesket i dets lidenhed, dds storhed og dets forskellighed. Mrerkeligt aktuelt sidder Hostrups ord i muren paa Roskilde H0jskole paa en mindeplade for Bredsdorff: ... l~l' dem blot hvad del' el' v~l'd at elske. Dette blev ogsaa arbejdernes h0jskolemaal. Som de synger det i Skjoldborgs sang: Her l~res det at elske selve livet. Historien om h0jskolen og byerne blev ikke eventyret om h0jskolens erobring af byerne. H0jskolen satte heller ikke noget ind for alvor derpaa. Den kendte ikke byarbejderens myte. Det hele blev til platoniske tilnrermelser, selvom enkelte mere alvorlige fandt sted i hovedstaden. Men K0benhavn tog for alvor kun Borup til sit hjerte fordi han talte et sprog den forstod. Og byerne maatte ogsaa udvikle sig se1vstrendigt f0rst. Arbejderbevregelsen maatte konsolidere sig som samfundsmagt. Og langsomt groede da arbejdernes eget oplysningsarbejde op af brostenene. Studiekredsen og aftenskolen blev oftest en erstatning for h0jskolen, mere og mere

309
en forgaard til h0jskolen og en forts~ttelse af h0j~kolen. S~rlig da enkelte ledende arbejdere havde l~rt den grundtvigske folkeh0jskole at kende. Her ligger da h0jskolens v~sentligste betydning for' byerne: den gay dem den grundtvigske form og den gamles grundl~ggende ideer, som arbejderne selv maatte bygge paa. Ordningen med de arbejdsledige havde sine s~dig store skavanker de f0rste aar efter 1927. Efterhaanden blev det bedre, og et stort antal unge arbejdere har faaet deres livs store oplevelse paa h0jskole, ikke mindst da arbejderbev~gelsen selv for alvor satte ind med en offensiv paa h0jskolens omraade. Arbejderh0jskolerne fik mange glimrende elever. En v~xt er langsomt i gang. Lykkeligvis er cler flere og flere tegn til at h0jskolen kan blive noget fortroligt og varmt for byboen. Den voxer langsomt men det sker. Ogsaa byerne tr~nger til h0jskolens tale. H0jskolen har i Danmark befrugtet byernes oplysningsarbejde og har inspireret til en ny tids h0jsk.oler. Dens betydning for arbejderbev~gelsen er utvivlsomt st0rre end parterne normalt e"7klar over. Der blev ikke tale om enerobring men om en afg0rende paavirkning og en inspirer ende befrugtning. F0rst og fremmest kan paavirkningen ses i arbejderh0jskoIerne men dern~st ogsaa i hele det grundsyn om folkelig demokratisk kultur som efterhaanden ogsaa byernes oplysningsarbejde er pr~get af, selvom det har sit eget edegrundlag. Den langsomme tiln~rmelse kunde f0rst komme i gang da ogsaa byen stod st~rkt saa man kunde ffi0des som ligeberettigede parter. Man er nu ved at l~re hinanden n~rmere at kende. Fremtiden maa vise om det lykkes at skabe den store f~lles medborgerlige skole som var Grundtvigs egentlige ide. F0rst da viI man kunne tale om mere end et inspirerende men trods alt noget fjernt sl~gtsskab. Maaske har disse aar hjulpet derti!. Det var saaledes n~sten symbolsk, at Esbjerg Arbejderh0jskole, da dens bygninger blev taget i brug til krigens formaal, fandt husly for en tid paa Askov. Sl~gtskabet lader sig ikke forn~gte og holder ogsaa naar det bliver sat paa pr0ve.

FORENINGEN FOR H0JSKOLER LANDBRUGSSKOLER

Af
FRED. N0RGAARD

OG

avnet er hverken sp~ndende eller rammende. Foreningen er ikke en Sammenslutning med Hejskoler og Landbrugsskoler som Medlemmer, men en Forening for Forstandere, L~rere og L~rerinder ved disse Skoler. M~rkeligt nok skulde der hengaa omtrent .50 Aar efter Redding Hejskoles Oprettelse, 25 Aar efter den store Hejskoletid efter 1864 og n~sten 25 Aar efter den ferste Landbrugsskoles Oprettelse, inden Foreningen dannedes. Det skete ferst i 189l. I Indbydelsen til et forberedende Mede om Foreningens Stiftelse staar der, at Hejskolel~rere og Landbrugsl~rere ber samles engang imellem for at dmfte vort Arbejde indadtil, vor Stilling udadtil og yore f~lles Anliggender i det hele. Saa bredt enskedes Grundlaget lagt. Det blev en af Foreningens Hovedopgaver at fere Forhandlinger med Ministre, Embedsm~nd og Rigsdagsm~nd om Skolernes Forhold, og da navnlig deres ekonomiske Forhold. Var der da ikke fer 1891 Brug for et Organ til at fere saadanne Forhandlinger? Jo, det var der sikkert, om end ikke i samme Grad som i nyere Tid. Tog da Hejskolem~nd og Landbrugsskoleforstandere enkeltvis til Hovedstaden for at tale deres Skoles Sag? Rejste Hejskoleforstander, Kaptajn, Dr. phil. Jens Nerregaard himself til Kebenhavn for i Kultusministeriet at forhandle om Statstilskud og andre ekonomiske Spergsmaal? Ja, det gjorde han maaske. Men Skolerne havde ievrigt i Rigsdagen mange Venner, der talte deres Sag. Der var Sofus Hegsbro, C. Berg, Frede Bojsen, Klaus Berntsen og N. J. Termansen for kun at n~vne enkelte. Disse M~nd talte ikke alene Skolernes Sag i Rigsdagen, men har sikkert ogsaa i Kultusministeriet for han diet om Skolernes Forhold. Skolerne var da ikke uden Forbinde1se med Regering og Rigsdag.

311 Alligevel synes det mGerkeligt, at der hengaar saa mange Aar, inden Foreningen stiftedes. Men Tiden for over 50 Aar sid en var nGeppe saa foreningssyg som senere Tider. Og et. andet Forhold gjorde sig maaske gGeldende: Kunde Aand og Paragraffer gaa i SpGend sammen? Havde H0jskole og Tal noget med hinanden at g0re? Vi arbejder i Aandens Tjeneste, hvortil vi er kaldede, lad' saa Filistrene s0rge for Resten. Saadan en T ankegang var ikke hine Tider fremmed. Jeg mindes et Efteraarsm0de paa Frederiksborg H0jskole for mange Aar sid en. Dagen oprandt med Regnvejr, og der kom kun faa Tilh0rere, endda det var en S0ndag. Forstander Holger Begtrups Hum0r paavirkedes 0jensynligt af den ringe Tilslutning. S0ndagen skulde jo vGere den store Efteraarsm0dedag. Men blandt M0dets T alere var PrGesten Morten Pontoppidan. Han saa, at Begtrups H um0r stod }avt ,som Barometret, og han sagde: J eg ser, Begtrup, at De er modfalden over, at der kun er . ringe Bes0g. Men De skal g0re som jeg. Jeg siger altid med Jacob von Thyboe: Jeg haver ma foi aldrig spurgt om: Tallet. Ja, dette var lot nok sagt af den kGekke Morten Pontoppidan. Men danske H0jskolemGend og Landbrugsskoleforstandere har nu ikke kunnet blive fri for at sp0rge om T allet. 0konomien spiller en vis Rolle for Aanden, hvor haardt det end er at skulle indmmme det. Naar SkolebGenkene staar tomme, fordi ingen har meldt sig til at sidde paa dem, er Aanden ret hjGelpel0s. I det store og hele har de SkolemGend, vi her taler om, ikke lidt N0d, men de har maattet eje god 0konomisk Sans for at kunne klare Dagen og Vejen. Og netop paa det 0konomiske Omraade blev den nye Forening til stor Nytte. Der var adskillig Uro om H0jskolen ved den Tid, Foreningen stiftedes. Mange H0js.kolemGend deltog virksomt i den politiske Kamp mellem H0jre og Venstre paa det sidste Partis Side, og de mistede som F0lge deraf Statstilskuddet til deres Skoler. I Rigsdagen behandledes H0jskoIerne ikke med samme lrb0dighed og Velvilje som i yore Dage. Og der var i de Tider en stGerk Personkritik inden for H0jskolens Kreds. Naar Testrup-Forstanderen, Dr. Jens N0rregaards Navn blev nGevnt, skulde han stadig sammenlignes med Ludvig Schmder. Enkelte, som h0rte Schr0der tale, var stGerkt optaget af at tGelle,hvor tit han nGevnte Grundtvigs Navn i Foredraget, og saa rendte det Landet rundt. Ikke mindst blev H0jskoleforstander Jens Bek, Mellerup, kritiseret: Bare Maaden, hvorpaa han kan sige Mo'r, er nok til at faa 20 Darner til at

312 f~lde T aarer.>~) Saadan gik Kritikken. Det var paa Tide, at H0jskolernes og Landbrugsskolernes Kvinder og M~nd samledes til et F ~llesm0de for at tales ved med hveranqre og l~re hverandre bedre at ken de. Foreningen blev ikke bygget paa een Dag. Der gik to Aars Arbejde forud for dens Stiftelse. Den, der satte Arbejdet i Gang, var H0jskolel~rer P. Andresen, Ryslinge (senere H0jskoleforstander i Vinding). I en Artikel: Til Overvejelse for H0jskolel~rere**) foreslaar han, at H0jskolens Arbejdere samles til et F~llesm0de, hvor is~r Dagens Gerning paa H0jskolerne kunde dr0ftes. Artiklen, der ikke kan frikendes for at v~re lidt spids og stikken, vakte Opm~rksomhed, m0dte baade K0lighed og Tilslutning. Kort Tid efter Artiklens Fremkomst var P. Andresen i Vallekilde for at bes0ge sin Yen H0jskolel;:erer, senere H0jskoleforstander Povl Hansen. I K0kkenhaven traf de Skolens Forstander, Ernst Trier. Saa snart denne h0rte Andresens Navn, fo'r han op: Naa, saa det er det skr~kkelige Menneske, som ikke kan lade os andre skikkelige Folk i Fred, og Trier fortsatte en Stund i samme Tone, men saa tog han pludselig Andresen om Livet og dansede rundt med ham blandt Persille og Pastinakker, saa Andresen knap vidste, om det hele var Sp0g eller Alvor. Andre H0jskolem~nd gnavede over Artiklen. Hvad bildte saadan en ung H0jskolel~rer som Andresen sig ind? Vilde han tage Styret? Men Artiklen fandt ogsaa Tilslutning. To unge H0jskolel~rere, Rasm,us Laursen, Nr. 0rslev og Kr. Skovrup (senere Friskolel~rer i Ryslinge), ilede i et Par Smaaartikler***) Andresen til Hj~lp. Dette skete nok efter Aftale mellem de tre. Andresen havde l~st sin Artikel for Laursen og Skovrup, inden han indsendte den til H0jskolebladet, og han havde bedt dem om at bifalde den. Det gjorde de altsaa. Saa saare de havde l~st Andresens Artikel, indsendte de deres Smaaindl~g til H0jskolebladet. Men Bladet t0vede med at optage dem. Der gik en hel Maaned, in den de saa Lyset i H0jskolebladet. Skovrup skrev da til Andresen****): Der skal maaske f0rst indhentes Tilslutning til Forslaget
") P. Andresen: M0det pa Dalum 1891. (H0jskolebladet(( 1916, Sp. 825-36).

"*) H0jskolebladet, 1889, Sp. 609-14. Artiklen havde til Motto nogle Ord af Holberg: ,)Paa det at en god Sag ej skulde ford<erves ved ubekvemme Advokater.

***) H0jskolebladet ****) Her og sen ere

hans Papirer

1889, Sp. 798. en R<ekke Breve til P. Andresen. De beror blandt

er benyttet i Rigsarkivet.

313 fra Vest-Sydvest (d. v. s. fra Askov. Ludvig Schmder havde, som bekendt, nogen Indflydelse paa )H0jskolebladet). Baade Laursen o,g. Skovrup takker i deres Smaaartikler Andresen for hans Forslag, og de henstiller, at der neds~ttes et Forretningsudvalg, som kunde planl~gge det paat~nkte M0de. Forel0big skete der dog intet. Tre H0jskolel~rere kunde jo ikke v~lte Verden. Men i Juli Maaned bragte )H0jskolebladet en ny Artikel om Sagen, en Artikel af Ludvig Schmder. Han gay Forslagene sin Tilslutning. Det bet0d noget. Schmder henviste til, at svenske H0jskolel~rere har haft megen GI~de af at samles til aarlige F~llesm0der, og han tvivler ikke om, at danske H0jskolem~nd viI kunne have Nytte af lignende M0der. Ikke l~nge efter denne Artikels Fremkomst lader Andresen igen h0re fra sig. Han takker i en Artikel"') de tre M~nd, der har udtalt Tilslutning til hans Forslag, og navnlig takker han Schmder, den eneste mellem de ~ldre, der har ladet h0re fra sig. Han meddeler, at han har talt med mange om det paat~nkte M0de, og at han har modtaget en Del Breve, der viser, at mange unge saa vel som ~ldre er oppe for Sagen. Og han viI da, som han er opfordret til, gaa i Gang med at faa et Udvalg dannet til Sagens videre Fremme. Ikke l~nge efter var Udvalget en Kendsgerning. Det bestod af Landbrugsl~rer Hans Appel, Dalum, H0jskolel~rerne Holger Begtrup, Askov, Emil Dam, H0ng, A. Kj~ru1ff, T estrup, Rasmus Laursen, Nr. 0rslev og P. Andresen, Ryslinge, unge M~nd alle til Hobe. M0det blev fastsat til 9., 10. og 11. September 1889. Forstander J0rgen Petersen og Hustru, Dalum Landbrugsskole, lovede at v~re M0dets V ~rtsfolk. Begtrup havde holdt st~rkt paa, at M0det ikke skulde holdes i en K0bstad, men heIst paa en Skole. )Vi maa have M0det, skriver han i et Brev til Andresen, ))et Sted med en Have, hvor vi kan snakke og tobakke. Og Dalum Landbrugsskole lovede altsaa at give Husrum. Ogsaa Talerlisten kom snart i Orden, syv H0jskoleforstandere paa Rad: Ludvig Schmder, Askov, Jens N0rregaard, Testrup, Morten Pontoppidan, Hj0rlunde, Alfred Povlsen, Ryslinge, J ens Lund, Vejstrup og Jens Bek, Mellerup. Stort bedre kunde det ikke godt v~re. Indbydelse blev sendt til 75 H0jskoler og Landbrugsskoler af alle Regnbuens Farver. Ingen blelv forbigaaet. H0jskolel~rer Valdemar Bennike, Vallekilde,
*) H0jskolebladet 1889, Sp. 952-53.

314 advarede i et Brev til Andresen mod at sende 1ndbydelse til aIle ~koler. 1 1ndbydelsen maa det fremhc:eves, skriver han, at det er Medarbejderne ved H0jskoler i Kolds Aand, der 0nsker at tales ved, at vi ikke skal faa I-lindholmere, Bj0rnbakkere og Provisorie-Skole-Lc:erere med, saa Tiden bliver spildt ved unyttig Skc:enderi. Men Udvalget rettede sig ikke efter Bennikes Henstilling. Der udgik, 1ndbydelse til aIle Skoler. Alt var altsaa lagt vel til Rette: et virksomt M0deudvalg var dannet, T aIerlisten var i fineste Orden, og Kolds gamle Skole midt i Landet vilde aabne sine D0re for Deltagerne. Men den 29. August - 14 Dage f0r M0det skulde' holdes - er der kun indmeldt 13 Deltagere, og Hans Appel og Andresen maatte paa Forretningsudvalgets Vegne alyse M0det. De unge H0jskolelc:erere, som indb0d til M0det, havde lidt et Nederlag, og de fik det at vide. Nej, havde det vc:eretForstandere, der stod som 1ndbydere, saa skulde der nok vc:ere kommet Deltagere, sagde man. Det f0rste Fors0g mislykkedes altsaa. Men 1890 blev Sagen igen bragt paa Bane. H0jskolelc:erer A. Bobjerg, St0vring, rettede i H0jskolebladet (21/2 90) en Opfordring til Forretningsudvalget om at tage fat igen, saa et Fc:eIlesm0de kunde afholdes i Efteraaret. Andresen svarede naturligvis (H0jskolebladet 14/3 90) paa denne Opfordring. Han anmoder Lc:erere og Lc:ererinder om at meddele ham, hvor de helst 0nsker M0det holdt. Men ogsaa denne Gang glippede Fors0get. Det nordiske H0jskolem0de paa Hvilan i de sidste Dage af August hindrede Afholdelse af et dansk Fc:eIlesffi0de. Halvdelen af de 200 Deltagere paa Hvilan var fra Danmark. Men endelig nc:este Aar lykkedes det at faa M0det i Stand. Den 22. Maj 1891 udsendte U dvalget 1ndbydelse til M0de paa Dalum Landbrugsskole fra Tirsdag d. 1. til Fredag d. 4. September. Det trykte Program saa saaledes ud:
Tirsdag Kl. 3 taler Dr. J. Nlllrregaard, Testrup. Kl. 5 (Forhl.) la Cour: Den udvidede Hllljskoies Stilling til den almindelige Folkehllljskole. Onsdag Kl. 8 taler Hllljskoleforstander M. Pontoppidan.*) Kl. 11 (Forhl.) P. Andresen: Undervisning i de naturhistoriske Fag, disses Berettigelse og Stilling. Kl. 4 (Forhl.) Alfred Povlsen: Hllljskole, Fagskole og Konkurrence. ---*) Pontoppidan talte ud fra Teksten: J egoskal ikke dill, men jeg skal leve og forta:lle Herrens Gerninger.

315

1:'ra Foreningen for Hefskoler

og Landbrugsskolers ]ubilreumsmede paa Dalum Landbrugsskole 1941

Torsdag Kl. 8 (Forhl.) H. Begtrup: Undervisning i Dansk-Retskrivning. Kl. 11 "*). Kl. 4 (Forhl.) Kristensen-Randers: Den nyere Bibelkritiks Ind1ydelse paa den bibelhistoriske Undervisning i H0jskolen. Fredag Kl. 8 taler H0jskoleorstander Ludvig Schr0der. Forretningsudvalget.
"'*) Senere indsat paa Programmet: H0jskolelrerer Jacob Appel: H0jskolelrereres Uddannelse.

316 Der me1dte sig 86 Deltagere, hvoraf de 69 m0dte den f0rste Dag. Jens N0rregaard kom i Spidsen for dem spadserende fra Hjallese Station. M0det aabnedes med en Velkomst af P. Andresen, og dern~st talte J ens N 0rregaard. Betalingen for selve M0det var to Kr., og for Kost og Bolig aIle tre Dage betalte hver Deltager seks Kr. Vi skal have 6 Kr. skrev J0rgen Petersen i et udateret Brev til P. Andresen, for Kost og Bolig i de tre Dage. Men et maa v~re sikkert: Vi viI ingen Kritik have for, at Betalingen er for h0j. Min Kone viI ikke v~re V ~rtinde uden at kunne levere gode Varer. Hvilket er et saare forstandigt Husmoderstandpunkt. Der var da ogsaa al mulig Tilfredshed med Ophbldet paa Dalum, med Maden og med alto Begtrup skrev i et Brev af sOls 1916 til Andresen: Jeg mindes levende de hyggelige Maaltider med en Bajer pro Mand og den run de V~rt J0rgen Petersen. Derimod vakte de to Kr. til selve M0det nogen Kritikl Hvis det er Meningen, skrev A. Bobjerg til Andresen, at de to Kroner skal bruges til at betale Honorar til Jens N0rregaard og Ludvig Schmder, saa maa de hellere blive hjemme i Testrup og Askov. H0jskolebladet bragte et godt og meget udf0rligt Referat (ved M. L. Appel) af M0dets Foredrag og Forhandlinger.") Der blev talt rent ud i Foredrag, i Forhandlinger og Mand og Mand imellem. Aah, hvor er det ve1g0rende, sagde Dr. Jens N0rrgaard til en af de unge Askovl~rere, saadan at faa sagt det rent ud, som man i mange Aar har gaaet og samlet sammen og brygge~ paa. Det var n~sten symbolsk, at et T ordenvejr bmd l0s Natten ,til M0dets sidste Dag. Om Aftenen den 3. September samledes Deltagerne til T akkegilde og Afskedsfest i den store Samlingssal. V~rtinden havde s0rget for, at der var Punch paa Bordene, og der blev talt og sunget med baade Alvor og Gammen. Dette Forhandlingsm0de gay Anledning til, at Foreningen for H0jskoler og Landbrugsskoler stiftedes. Foreningens Protokol * *) indeholder om Tidspunktet kun f0lgende: Foreningen stiftedes paa M0det i Dalum 1.-4. September 1891.
") H0jskolebladet 1891, Sp. 1144, 1209-1288. **) Foreningens Forhandlingsprotokoller er benyttet som Kilde til denne Fremstilling. Den f0rste Protokol, der gaar til 6. Dec. 1913, er noget forbra:ndt efter en Ildebrand. Der er ogsaa ret store Spring i den, idet en Del Bestyrelsesm0der ikke er refereret. Den er da en noget mangeluld Kilde (jv. H0jskolebladet 1941: Fred. N0rgaard: De f0rste 25 Aar, S. 469-75).

317 Foreningen er sikkert stiftet d. 2. September. Der staari Protokollen, at Bestyrelsen valgtes Dagen efter, at Foreningen var dannet. H0jskoleforstander AHred Povlsen talte d. 3. ved Aftensammenkomsten som Foreningens Formand. Og da det vel maa v~re overvejende sandsynligt, at Foreningen ikke er stiftet den f0rste M0dedag - Forsamlingen skulde dog rystes sammen f0rst - maa Foreningen altsaa v~re bleven dannet d. 2. Septbr. og Bestyrelsen valgt d. 3. Det har v~ret den almindelige Opfattelse, at P. Andresen er Foreningens Fader. Det er for saa vidt rigtigt, som det f0rst og fremmest skyl'" des ham, at Forhandlingsm0det kom i Stand. Andresen n~vner i0vrigt, at det var H0jskoleforstander Gmnvald Nielsen, Vestbirk, der foreslog Foreningen oprettet. Han bruger dog den forsigtige Vending: Jeg tror, det var paa Forslag af Gmnvald Nielsen. Men vi skal dog s0ge andet Steds hen for at finde den, der f0rst fremsatte T anken om Foreningens Oprettelse. Ved M0det 2. Septbr. indledede Alfred Povlsen en Forhand'. ling om: H0jskole, Fagskole og Konkurrence. I sit Foredrag omtalte han, at Elevbetalingen paa Skolerne var uensartet, og han fortsatte:':') Det vilde dog vist v~re heldigt, om der bestod en Slags H0jskoleforening paa rent 0konomisk Grundlag, som ordnede alle disse Forhold ... Her er T anken om Foreningens Oprettelse f0rste Gang fremsat, i det mindste offentligt, og Povlsen t0r vel da kaldes Foreningens Fader. Men i0vrigt har Here syslet med Planen om en Forening. Gmnvald Nielsen skriver,"") at han ved M0det i Dalum indledede )en Forhandling om og anbefalede st~rkt Oprettelse af en Forening for de to Slags Skoler. Gmnvald Nielsen har da v~ret meget virksom ved M0det om Aftenen den 2., da Foreningen stiftedes, efter at Povlsen havde fremsat T anken herom ved Eftermiddagsm0det. Foreningens f0rste Bestyrelse bestod af f0lgende: Peter Andresen, Ryslinge, Hans Appel, Dalum, Fru Nanna Kristensen-Randers, Ollerup, H. Nutzhorn, Askov, Gmnvald Nielsen, Vestbirk, Emil Dam, Bmderup, og Alfred Povlsen, Ryslinge. Understregningen af Andresens Navn i Protokollen er fulgt her. Ved en Generalforsamling i Fredericia 3. April 1892 blev Love for Foreningen vedtaget. 1892 havde den omtr. 100 Medlemmer, tre Aar senere omtr. 200. Tidligt blev C. Kolds Enke, Fru
") H0jskolebladet 1891, Sp. 1255. "") Minder ira 43 Aar i Folkeh0jskolen (1927) S. 91.

318
Kirstine Kold, udn~vnt tillresmedlem af Foreningen. Blandt Foreningens B-Medlemmer (Folk, der stod H0jskolen n~r, men ikke direkte deltog i Skolearbejdet) var (1905) Folketingsmand Klaus Berntsen, Redakt0r Hans Jensen, Som Amtstidende, H0jskolebladets Redakt0r, Konrad J0rgensen, Valgmenighedspr~st Asger H0jmark, Sognepr~st Morten Pontoppidan, Fors0gsleder N. P. Nielsen, Tystofte, og Frk. Kirstine Kold. Foreningen har i de over 50 Aar, den har bestaaet, taget en R~kke Opgaver op til L0sning.*) Bestyrelsen gik straks efter Foreningens Stiftelse i Gang med at faa udgivet B0ger til Skolebrug. Allerede 1892-93 udkom Jacob Appels og Poul la Cours Regnebog i fire Hefter, en fortrinlig Regnebog for voksne, Jacob Appel som; L~rer i Regning med denne Bog som Grundlag - det var festlige Timer. 1894 udkom Folkeh0jskolens Sangbog, redigeret af H. Nutzhorn, senere kom en Lovsamling, 1908 en L~sebog, samlet af Jannik Lindb~k, 1912 et S0nderjyllandskort, tegnet af Gustav Rosendal. Folkeh0jskolens Sangbog er naaet langt ud over H0jskolens Kreds. Salget af den har v~ret stigende fra Aar til Aar: 1902-10 fremstilledes 40.000 Eksp., 1910-20: 60.000, 1920-30: 68.000 og 1930-40: 104.000. Ialt er Sangbogen udkommet i over 300.000 Eksemplarer. Den er Foreningens st0rste Aktiv og et af de frie Skolers store Aktiver. Hurtigt fik Bestyrelsen en stor Opgave at l0se: at forberede 50 Aars Jubi1~et for den f0rste H0jskoles Oprettelse. Det fejredes i Askov og Skibelund 5.-9. September 1894. Mindst hver tredje Aar skulde der i F0lge Foreningens Love holdes et F~llesm0de (Forhandlingsm0de). F0lgende er holdt (Loven har nu og da sovet): Grundtvigs Skole j Lyngby 1897, Ryslinge 1901, Frederiksborg 1904, Finland 1907, Ryslinge 1910, Roskilde 1912, Dalum 1916, Molkom 1921, Grundtvigs H0jskole i Lyngby 1925, Hardanger 1926, Askov 1931, Finland 1936, R0dding 1937, Ollerup 1938 og Askov 1940. Ikke altid fOrl0b M0derne i lutter Idyl. Ved M0det i Ryslinge 1901 var Stribm0det, ved hvilket ansete H0jskolem~nd og Officerer havde dmftet Forholdet mellem H~r og Folk, st~rkt paa Tale. Holger Begtrup angreb, medens Jens N0rre*) Fred. N0rgaards og Lars B~kh0jS Foredrag ved Foreningens 50 Aars Jubil~um paa Dalum Landbrugsskole i August 1941 (gengivet i H0jskolebladet 1941, S. 46980) er i det 0lgende st~rkt benyttet som Kilde.

319

Theger Dissing

Peter Andresen

gaard, Jacob Appel o. f1. forsvarede Stribm0det. Men trods Stridigheder har disse Forhandlingsm0der i h0j Grad medvirket til at styrke Venskab og Sammenhold mellem Foreningens Medlemmer. Foreningen har ladet afholde en R~kke Kursus, Alfred Povlsen kaldte dem Foreningens egentlige Bedrift. Det f0rste holdtes allerede 1895 og lededes af H0jskoleforstander H. Rosendal, Grundtvigs H0jskole. Senere Ledere har v~ret: Edv. Lehmann, L. Moltesen, Holger Begtrup, Fred. N0rgaard og L. B~kh0j. Kursuset i 1895 holdtes 2.-23. Septbr. paa Universitetet i Auditorium B i Studiestr~de. Paa Finansloven var givet en Bevilling til dets Afholdelse. Der var 70 Deltagere. Der blev holdt Forel~sninger af Rigsarkivar A. D. J0rgensen (som ved den Lejlighed for f0rste Gang talte paa Universitetet), af Professorerne Julius Lange, E. Warming, Edv. Holm, C. Christiansen, af Axel og Hans Olrik o. f1. Og der sad saa Ludvig Schmder, Nutzhorn, Kristensen-Randers, Jens N0rregaard, Bag0, Gmnvald Nielsen, T erkelsen, Vraa, o. f1., som dog aIle var ude over den f0rste Ungclom, paa Skoleb~nk i tre Uger. De f0lgende Aar holdtes disse Kursus ligele.des i K0benhavn, 1899

320 med en Bornholmstur som Afslutning, 1904 med en Studierejse til Slesvig og Danevirke med H. Rosendal som kyndig Leder, men 1906 holdtes Kursuset paa Frederiksborg H0jskole. Denne Skiften fra K0benhavn til en H0jskole har sin Forhistorie. Ved Forhandlingsm0det i Ryslinge 1901 talte Holger Begtrup om H0jskolens Forhold'til de offentlige Samfundsmagter. Han rettede i sit Foredrag Hug og St0d til forskellig Side, bI. a. som nrevnt til Stribfolkene, og ogsaa Kursuset i K0benhavn fik en venlig Omtale. Det kan godt vrere, sagde Begtrup, at vor Forening har gjort noget godt ved at faa disse Kursus afholdt i K0benhavn. Det er ikke af Uvilje, at jeg ikke har vreret til Stede ved noget af dem, men der skal jo ogsaa nogle til at holde Foredrag ude omkring i Landet ved Efteraarsm0derne i September. Vi har meget at lrere af Videnskabsmrendene, dog mere af deres B0ger end af deres Foredrag. Og han fortsatte ordret gengivet: Men jeg finder det i Lrengden en lille Smule uvrerdigt, at H0jskolens Mrend altid skal m0des under saadanne Forhold, at de sidder paa Skolebrenken, men aldrig faar' Lejlighed til at give den latinske H0jskoles Mrend et Indtryk af, hvad Folkeh0jskolen er. Kan vi ikke engang holde et saadant M0de paa en H0jskole og faa et Par af de skikkelige, lrerde Professorer derud. Det skete altsaa i 1906. Og Begtrups Paatale i 1901 var medvirkende hertil. De f0lgende Aar holdtes Kursuset skiftevis i K0benhavn (eller i Norge, Sverige og Finland) og paa en H0jskole eller Landbrugsskole. Jeg nrevner Stederne uden for K0benhavn: A:;kov 1908, Ryslinge 1910, Roskilde 1912, Voss 1913, 1914 skulde Vestbirk have huset Kursuset, men det aflystes, Dalum 1916, Askov 1918, Ollerup 1920 (der var oprindelig trenkt paa Aabenraa, men der kom Hindringer), 1921 holdtes intet Kursus. 1923 ej heller, da Finanslov-Bevillingen bortfaldt, Antvorskov 1924 (Be'villingen fornyet, men kun med Halvdelen, 2650 Kr., senere blev den igen stmget), Grundtvigs H0jskole 1925, Askov 1928, Vallekiide 1929, Ollerup 1932, Antvorskov 1933 (med Udflugt til K0benhavn og Udby til Mindefesterne i Anledning af Grundtvigs 150Aarsdag), Graasten 1934, R0dding 1937, Island 1939 og Dalum 1941. Disse Kursus ordnes nu af Dansk Folkeoplysnings Samraad. Der holdtes Kursus i K0benhavn 1942, i Aarhus 1943. En lille Morsomhed fra Kursuset 1915 i K0benhavn kan her anf0res: J eg har faaet Professor Salomon sen til at tale ved Kursuset. J eg har

321

~1'I!"'lI"""

~-- ....
~--:ii Ii

Hejskolelrerermede paa Graasten Landbrugsskole 1934

ikke noget at tale om, sagde han til mig, da jeg bad ham holde et Par Foredrag. J 0, for Resten, fajede han til, jeg har et Foredrag om Dvc:ergdannelse. J a, det er udmc:erket, svarede jeg. Prof. Salomons en var som bekendt en fortrinlig Taler, og jeg satte Pris paa at . have ham paa Kursusplanen, lige meget hvad han vilde tale om. Og nu kommer det morsomme. Klaus Berntsen vilde gerne, naar Kursuset holdtes i Kabenhavn, hare et og andet af Foredragene. J eg viste ham da ogsaa en Dag nede i Rigsdagen Kursusplanen for 1915. Jeg kan endnu se ham staa med den i Haanden, og da han kom til Foredraget om Dvc:ergdannelse, saa han op paa mig og smilede underfundigt: Dvc:ergdannelse, er det noget, der i 0jeblikket er aktuelt i Hajskolekredse? Det bar ogsaa nc:evnes, at det var Foreningen, der indbad til det gode og store Landsmade i Ryslinge Nytaar 1909 om Foredragsforeninger og Forsamlingshuse, ligeledes til Madet i Odense 2. Januar 1912 om Folkehajskolens Udvidelse, ved hvilket V. Brucker slog til Lyd for Hajskolen i Soer, og til Mindefesten for C. Kold 8. April 1916 i Dalum. Endvidere har Bestyrelsen ofte skriftligt afgivet Erklc:eringer, saaledes i 1912 eter Anmodning fra Kirke- og Undervisningsministeriet om
Danmarks Folkehojskole
21

322 Ungdomsskolesagen. Bestyrelsen hrevdede enstemmigt, at Ungdomsskolen burde vrere frivillig. Bestyrelsen har nu og da advaret Skolerne mod for vidtgaaende Reklame. Da saadan Reklame stadig kom den for 0je, udsendte den i Juli 1911 en Henvendelse til aIle Skoler og lod den offentligg0re i H0jskolebladet. Den 10d saaledes: Til H0jskoler og Landbrugsskolerl Da der i de senere Aar fra Skoler inden for Kredsen af H0jskoler og Landbrugsskoler er fremkommen Bekendtg0relser og Skoleplaner i reklamemressig Form, der maa betegnes som uvrerdig og i h0j Grad nedbrydende for den Agtelse, som disse Skoler maa bygge paa i vort Folks Bevidsthed, saa udtaler herved Foreningen for H0jskoler og Landbrugsskoler ved sin Bestyrelse den alvorligste Misbilligelse af ovennrevnte Forhold, idet man i0vrigt stoler paa, at Folkets sunde Sans viI vide at vrerdsrette slig Reklame efter Fortjeneste. Bestyrelsen undlader ikke at meddele, at den har til Hensigt fremtidig at henlede den Tilsynshavendes Opmrerksomhed paa de Skoler, der ikke tager Hensyn til ovenstaaende Udtalelse ... Udtalelsen var underskrevet af S. Alkrersig, Chr. Christensen, E. Dam, Th. Dissing, J. P. Kristensen-Randers, Fred. N0rgaard og Alfred Povlsen. Landbrugslrerer, senere Forstander, Jakob E. Lange, der sikkert ikke f0lte sig truffet, svarede med en forn0jelig liIle Artikel i H0jskolebladet: Politi og B0hmrend. Han skrev: Straks man saa Udtalelsen fremtrredende med dobbelt skudt Sats og et helt Regiment af Bestyrelsesmedlemmer, maatte man tro, at noget stort og betydningsfuldt var i Vente. Var det H0jskolen i Soer eIler maaske et Grundtvig-Mindesmrerke paa Skamling? Lange protesterede navnlig mod, at Bestyrelsen mobiliserede Regeringens Tilsynsmand: Det kan ikke bestemt nok betones, at H0jskolens Mrend ikke b0r rrekke en Finger til, endsige selv fremkalde Indgreb og Ledelse fra Regeringsmagtens Side. Det er en Skraaplan at betrrede. Men srerlig strerkt maa det fremhreves, at Bestyrelsen i de henrundne Aar har f0rt Forhandlinger paa Skolernes Vegne med Regering og Rigsdag. Den har vreret et MeIlemled, som Myndighederne kunde henvende sig til, naar man 0nskede Oplysninger om Skolernes Forhold, og Bestyrelsen blev altid spurgt, naar en ny Lov for Skolerne var paa Trapperne. Aaret efter Foreningens Stiftelse vedtoges den f0rste H0jskolelov i Rigsdagen. Det var vel isrer de to H0jskolemrend Frede Bojsen og Klaus

323 Berntsen, der fik Loven gennemfert under Ministeriet Estrup med Goos som Kultusminister. Loven er senere cendret mange Gange. Den nugceldende Lover stadfcestet 4. Juli 1942. I nyere Tid har Skolerne altid medt den sterste Velvilje hos Regering, Rigsdag og Embedsmcend. Foreningen havde i de ferste Aar ikke mange Pengemidler at virke med, senere navnlig i nyere Tid b0r den ncesten kaldes velhavende, hvilket navnlig skyldes, at Folkeh0jskolens Sangbog kunde scelges i store Oplag. Foreningens Indtcegter bestod fra ferst af kun af Medlemmernes Bidrag, 2 Kr. aarlig, og et Indmeldelsesbidrag, 1 Kr. Da Antallet af Lcerere og Lcererinder ved Hejskoler og Landbrugsskoler kun er lille, kunde det kun blive til smaa Summer. Medlemstallet har da ogsaa altid ligget lavt. 1905: 225; 1916: 216; 1925: 181; 1936: 322 og nu lidt over 400. Selv om aIle Lcerere og Lcererinder blev Medlemmer, vilde man dog ad den Vej ikke faa Magt til at lese Opgaver, der krcevede vcesentlige ekonomiske Ofre. Naar Foreningen i det hele taget har kunnet lese betydningsfulde Opgaver, skyldes det Forlagsvirksomheden. Selv om dens Beger scelges meget billigt, har der alligevel kunnet blive lidt Overskud. Foreningen har derfor ikke alene kunnet give Tilskud til Kursus, Meder og Stipendier til unge Lcereres Studieophold og Udenlandsrejser. Men den kunde i 1936 yde et Bidrag paa ca. 13,000 Kr. til Hejskolelcerernes Finlandsrejse, og i 1939 ca. 11,000 Kr. til Islandsturen. I Efteraaret sendte Foreningen Medarbejdere i den finske Folkehejskole en Gave paa 5000 Kr. til Hjcelp ved Nyindretningen af de flyttede karelske Skoler og Genopbygningen af Folkehejskolen i Abo, der var bleven edelagt af Bomber. I Aarenes Leb har felgende vceret Medlemmer af Foreningens Bestyrelse:
H0jskoleL:erer, senere H0jskoleforstander P. Andresen 1891-97," 1916-22. Landbrugsl<erer Hans Appel 1891-97. H0jskolel<ererinde, Fru Kristensen-Randers 1891-1901. H0jskolel<erer H. Nutzhorn 1891-1901 H0jskoleforstander Gr0nvald Nielsen 1891-1910. H0jskoleforstander Emil Dam 1891-1916. H0jskoleorstander Alfred Povlsen 1891-1916, 1920-1927. Landbrugsskolel<erer Chr. Christensen 1897-1921. H0jskoleforstander Povl Hansen 1897-1913. H0jskoleforstander Kristensen-Randers 1910-1913.
21"

324
H0jskoleforstander Rasmus Nielsen 1901-1907. H0jskolela:rer, senere H0jskoleforstander Th0ger Dissing 1907-1927. H0jskoleorstander S. Alka:rsig 1910-1913. H0jskoleorstander Jacob Appel 1913-1920, 1927-1931. H0jskoleorstander Jens Bertelsen 1913-1919. H0jskolela:rer, senere H0jskoleorstander Fred. N0rgaard 1910-1929. H0jskolela:rer, senere H0jskoleorstander Johannes Monrad 1916-1922 (1905-1916 Formandens Sekreta:r). H0jskQlela:rer A. Uhrskov 1919-1927. H0jskolela:rer, senere H0jskoleorstander Hans Lund 1922-1927. Landbrugsskoleorstander Morten Nielsen 1921-1928. Landbrugsskolela:rer H. Sloth 1922-1939. H0jskoleorstander Anders Vedel 1922-1927. H0jskoleorstander Lars Ba:kh0j 1927-1943. H0jskoleorstander Uffe Grosen 1927-1935, 1943H0jskoleforstander Sigfred Munck 1927-1931, 1931-1939. Landboskoleforstander N. Bredkja:r 1929-1940. H0jskoleforstander J. Th. Arnfred 1929H0jskolela:rer, senere H0jskoleorstander Thomas Thomsen 1931-1939. H0jskolela:rer, senere H0jskoleforstander Svend Dra:by 1935-1938, 1939-1943. H0jskolela:rer, senere H0jskoleforstander M. J. Gravsholt 1937-1943. H0jskolela:rerinde, Frk. Adia Frost 1939Landbrugsla:rer Aa. Nilsson 1935Landbrugsskoleforstander Johs. Petersen-Dalum, 1940H0jskoleforstander C. P. O. Christiansen 1943H0jskolela:rer Ernst Fink 1943-

Foreningen havde fra 1891 til 1943 fire Form~nd: Alfred Povlsen, Jacob Appel, Fred. Nergaard og Lars B~khej. 1943 valgtes J. Th. Arnfred til Formand. Alfred Povlsen stod i Spidsen for Foreningen i 32 Aar, 1891-1916 og 1920-1927, Lars B~khej i 14 Aar, 1929-1943. Alfred Povlsen indtager da Ferstepladsen i Foreningens Historie. Da han i 1922 fyldte 70 Aar, modtog han da ogsaa fra n~sten aIle Folkehejskoler og Landbrugsskoler en Gave, en Pengesum, for hvilken Giverne bad ham om at lade sig male af en Kunstner, han selv enskede derti!. Han valgte L Find, og Maleriet har nu - efter Givernes 0nske - Plads paa Frederiksborg Slot.

H0JSKOLERNE

OG Ai

STATENS

TILSYN

J.

TH.

ARNFRED

rundtvig havde foreslaaet, at Skolen i Soer .skulde rejses som en Statsskole, det var jo ogsaa en rimelig Tanke, naar Skolen skulde v~re for he1e Folket, og dens Opgave netop var at dygtigg0re den j~vne Mand til at deltage i Statens Styre1se. U dviklingen gik jo imidlertid en anden Vej: H0jskolerne blev rejst af enke1te M~nd og private Kredse uden Statens St0tte, og de Bevillinger, der fra 1851 ydedes paa de aarlige Finanslove, var l~nge mere end beskedne. Folketingets Flertal var velvilligt, Regeringen ligegyldig, men egentlig Mods~tning mellem Staten og H0jskolerne kom f0rst til Or de i Provisorietiden. Da blev Sp~ndingen til Geng~ld ogsaa saa st~rk, at den Mistro til Staten og dens Embedsm~nd, der da n~redes i de frie Skolers Kredse, ikke er udryddet endnu. Landstinget 0nskede, at der, saafremt H0jskolerne skulde nyde godt af Statens St0tte, maatte f0res en vis Kontrol med deres Virksomhed, og i 1876 blev Resultatet da, at Ministeriet skulde ans~tte en upartisk Mand, der skulde f0re Tilsyn. H0jskolefolkene accepterede Tilsynet, nogle dog paa den udtrykke1ige Betingelse, at den Tilsynsf0rende ikke kr~vede nogen Slags Eksamen eller i det hele taget blandede sig i Skolernes Undervisning. Det var en god Ordning, man fandt. De tre M~nd, der i de to Menneskealdre, der er gaaet siden, har bekl~dt Tilsynsembedet, har forstaaet at vinde H0jskolens Tillid. De er ude paa H0jskolerne bleven modtaget ikke som kritiske Inspekt0rer, men som gode Venner og kloge Raadgivere. De har alle forstaaet, at denne s~rlige Skoleform kun kunde udfolde sig, naar den havde fuld Frihed i sit Arbejde, baade naar det g~lder Undervisningens Form og dens Indhold. At Ministeriet i 1876 valgte Dr. phil. Mathias Steenstrup til den f0rste Tilsynsf0rende er forstaaeligt. Dr. Steenstrup var en trofast Partif~lle

326

Ludvig

Feilberg

Mathias

Steenstrup

indenfor H0jre, men han var mere end dette. Da han gennem sit l.gteskab var bleven 0konomisk uafh~ngig, s0gte han ikke Embede trods sin teologiske Embedseksamen, mendyrkede frie, historiske og fiIosofiske Studier og var meget optaget af den almindelige Folkeoplysning. Dr. M. Steenstrup havde allerede i 1866 stiftet U dV1algettil F olkeoplysnings Fremme, hvis Formand han var til sin D0d i 1904. Udvalget talte saa fremragende Medlemmer som Martin Hammerich, N. J. Fjord og N. J. Termansen. Der kan v~re Grund til i H0jskolens Hundredaar med Tak at mindes det betydelige Oplysningsarbejde, her er 0vet. U dvalget har udsendt ikke blot letfattelige og f~ngslende Smaaskrifter, men har under Dr. Steenstrups Lede1se udgivet saa va:gtige Arbejder som A. D. J0rgensens 40 Fort~llinger af F~drelandets Historie, H. F. Feilberg: Dansk Bondeliv og Ludvig Schmders Bog om den nordiske Folk~h0jskole. Dette sidste V~rk udkom samme Aar, som Dr. M. Steenstrup d0de, og er tilegnet Mindet om denne H0jskolens varmhjertede Ven. Dr. M. Steenstrup har sikkert til en Begyndelse set paa H0jskolen med ikke ringe Kritik, men han blev dens varmhjertede Ven og viste det ved i 1886 at udsende et.Forsvarsskrift for H0jskolerne imod H0jrepartiets Angreb. Den Dag i Dag er der mere end een Mening om Folkeh0jsko-

327
Ierne, men den urimelige Ophidselse, hvormed enkelte H0jrepolitikere dengang drog til Felts imod dem, ken des ikke mere, og det var da ogsaa ret let for Steenstrup at tilbagevise de overd.revne Angreb; men naar han helt vilde frikende H0jskolerne for at drive politisk Virksomhed, var det U dtryk for neesten alt for megen Velvilje. Politisk neutrale var H0jskoleni.e jo ikke dengang, selv om der ikke ligefrem dreves politisk Agitation. De Bebrejdelser mk:>dH0jskolen, Dr. Steenstrup stilfeerdigt giver Udtryk for i Slutningen af sin Pjece, er: at den grundtvigske Retning mangler Blik og Sans for Organisationens Betydning, over Keerligheden til og Arbejdet for de mange enkelte er Preester og Leerere komne til at veere mereog mere naivt blinde eller kortsynede for Staten og Betingelserne for Statens Liv. Almuens Tilb0jelighed til at anse sig for Folket har ikke m0dt tilstreekkelig Modstand hos dens aandelige Ledere. M. Steenstrup har Ret: 'Almuen er ikke hele Folket, men han forstod vel ikke saa klart som H0jskolemeendene, at det netop var H0jskolens Opgave og blev dens Bedrift at forvandle en Almue til et Folk. Allerede i 1888 trak M. Steenstrup sig tilbage og blev efterfulgt af Docenten i J ord- og Vandbygningsleere ved Landboh0jskolen, Ludvig Feilberg. L. Feilberg var Ingeni0r af Uddannelse, men hans Interesse var Sjeeleleeren, eller som han hellere sagde: Leveleeren. Allerede i 1881 udgav han St0rst U dbytte af Sjeelsevner, og derpaa fulgte en hel Reekke ejendommelige B0ger, helt bygget paa egne Iagttagelser og selvsteendig T eenkning. Ludvig Feilberg havde ikke noget Forhaandskendskab til H0jskolen, men blev snart interesseret. H0jskolen vilde jo ikke blot bringe Kundskaber, men leere Folk at leve, og det vilde Feilberg ogsaa. H0jskolen bruger iseer Historien som Middel. Feilberg var overbevist om, at Naturvidenskaben var endnu bedre egnet, ogsaa for H0jskolen. Hele hans Forfatterskab var et Fors0g paa at forstaa Livets Love ud fra Fysikken. Det gjaldt om at forvalte den legemlige og sjeelelige Energi, der var et Menneske betroet, saadan, at han fra det rent sanselige Liv naaede frem til den selvforglemmende Handlen i religi0s Grebethed. Da L. Feilberg forstod, at han aldrig fik fuldf0rt det store Veerk, han havde dmmt om, og hvortil de udsendte Skrifter kun var Forarbejder, udgav han i 1910 Katekismus til Skolebrug, tilegnet den danske Folkeh0jskole, hvori han giver en kort og letfattdig FremstiIIing af sin Leveleere. I en Tidsskriftsartikel: Om Manglen paa Forstaaelse imellem Folke-

328

L. Moltesen

Johannes Novrup

hejskolerne og den akademiske Verden havde han skildret, hvorledes Kundskabserhvervelse ferer til Kredsning og aandelig Lukkethed, der er heemmende for det spirencle Selvliv, medens Folkehejskolen er levende: den har Evnen til at gere Erfaringer og leegge sine Fejl af. Det var Ludvig Feilbergs Haab, at hans Livsarbejde maatte blive brugt af Hejskolen og derigennem styrke det danske Folks Livsvilje og Leveevne, og han oplevede da ogsaa, at Here Hejskolefolk paa Grundlag af hans Beger underviste i Leveleere, og mange Here har hentet veerdifulde Impulser ved Medet med hans elskelige Personlighed elIer ved Leesning i hans Skrifter, hvor Digteren og T eenkeren i ham medes og ofte giver U dtryk for enkel og ophejet Livsvisdom. Da Ludvig Feilberg dede i 1912, blev Dr. phil. &. teal. 1. Moltesen hans Eftermand som Tilsynsferende. Dr. 1. Moltesen kom ikke udefra til Hejskolen: hans Barndomshjem laa paa senderjydsk Grund, han er opvokset i en grundtvigsk preeget Kreds og blev straksefter at have erhvervet Doktorgraden knyttet som Leerer til Askov Hejskole, virkede der i 3 Aar og fortsatte derefter Leerervirksomhed,en i Kebenhavn, iseer paa N. Zahles Skole. AlIerede i 1909 gik 1. Moltesen over i Politikken og var i 1926-29 Udenrigsminister, medens Alfred Povlsen, Ryslinge, som

329 Vikar overtog Tilsynet med H0jskoler og Landbrugsskoler. Moltesens. betydeligste Indsats kom vel her til at ligge paa det interparlamientariske Arbejde, der i Aarene mellem Verdenskrigene haV'de Hjemsted i Geneve. Dr. Moltesen ved, hvad H0jskolen er, og kan give de smukkeste Udtryk for, hvad der er H0jskolens inderste V ~sen og Str~ben. Derfor blev han ikke blot den Tilsynsf0rende, men den gode Raadgiver, der kunde hj~lpe i vanskelige Situationer, som den kan det, der ser Tingene indefra. Da Dr. Moltesen var saa ipteresseret i H0jskolens Fremtid, var det ikke mindst de unge L~rere ved Skolen, han lyttede til, naar han kom paa Bes0g. Moltesen vidste nok, at den frie og ejendommelige Skoleform, som H0jskolen er, staar og falder med, om den kan finde og fastholde de rette L~rerkr~fter, men han vidste ogsaa, at dygtige L~rere er ingen Garanti for en god H0jskole - udygtige da endnu mindre. Det kommer an paa, at de unge L~rerkr~fter, der s0ger til H0jskolen, ikke blot har den Ildhu, uden hvilken de snart bliver tr~tte, men ogsaa forn0den Viden og p~dagogisk Evne. Dr. Moltesen satte ogsaa Pris paa, at de unge L~rere havde den Kultur, der s0mmede sig for den, der skal v~re Vejleder og Forbillede for dansk Ungdom. Den sidste Menneskealder har paa flere Maader v~ret en urolig og kritisk Tid for Folkeh0jskolen. Nye Skoleformer opstod, og mellem de gamle Skoler var der delte Meninger om, hvor den rette Vej gik. Det var derfor lykkeligt, at H0jskolerne i denne Periode havde en Tilsynsmand, som alle tillidsfuldt henvendte sig til. Selv forankret i det gamle H0jskolesyn, men aaben for nye Tanker og Syner, f~rdedes Dr. Moltesen som en god og forstaaende Yen i den brogede Verden, som H0jskolen er. Dr. Moltesen blev den sidste Tilsynsf0rende efter den gamle Ordning. Da Lovene af 4:.Juli var vedtaget i 194:2,blev Tilsynsembedet med alle de frie Ungdomsskoler overdraget til en Statskonsulent, og Embedet blev betroet til mag. art. Johs. Novrup. Johs. Novrup kendte ogsaa H0jskolen indefra, idet han har v~ret H0jskolel~rer, f0rst et Par Aar paa den internationale H0jskole og dern~st paa Askov i 11 Aar. Novrup er levende optaget af, at en h0jskolepr~get Undervisning maa naa ud til de fjerneste Kredse af Danmarks Ungdom, men ved, at skal det lykkes, da maa Arbejdsvilkaarene v~re d~ friest t~nkelige, og da maa Arbejdet g0res ud fra en dyb Samf0lelse med dansk Ungdom og en levende Optagethed af Opgaven. Den Tilsynsf0rende danner det personlige Bindeled mellem de enkelte

330 Skoler og Ministeriet; men den endelige Afgerelse af administrative Spergsmaalligger jo hos Ministeren eller Ministeriets Embedsmeend, og Hejskolenhar haft den Lykke hos Undervisningsministresom Jacob Appel og Jergen Jergensen at mede den allervarmeste Interesse og Forstaadse. Dog findes .denne Interesse og Forstaae1se ogsaa hos Em'bedsmeendene. Ved Forarbejderne til den nye Hejskole1ov blev det klart for aIle, at baade Departementschef A. Barfod og Kontorchef Fru T orkild-Hansen ikke alene havde det indgaaende Kendskab til Hejskolens Forhold, men en dybtgaaende Forstaae1se af, hvilke Arbejdsvilkaar denne' seerlige Skoleform kreever, og de skyer ingen Meje for at lese den vanskelige Opgave at forene Lovens Paragraffer og Administrationens Krav om Ensartethed med 0nskerne fra den mest frie af alle Skoleormer og de mest individuaIistiske af alle Skolefolk. Det heevdes undertiden, at Folkehejskolen ikke beerer sit Navn med Rette, fordi den ikke i samme Grad er bleven brugt af alle Kredse i Folket; men i een Hen'Seende er Hejskolen i alt Fald he1e Folkets Skole. Da Hejskoleloven af 4. Juli 1942 blev vedtaget af Rigsdagen, var alle Partier enige om og ivrige for at stette denne Skoleform, og ingen Rester - hverken fra By eller Land - antydede Muligheden af til Gengeeld at beskeere Hejskolens indre Frihed. Mon det kendes andetsteds fra, at en Stat saa rundeligt stetter en fri Skolevirksomhed uden at kreeve nogensomhelst Kontrol med Undervisningens Form eller Indhold. De danske Hejskolefolk er taknemlige for den Gave til Ungdommen, Loven beted, og ikke mindst for det Sindelag og den Forstaaelse, hvormed den blev givet.

H0JSKOLEN
Ai ROARSKOVMAND

I TAL

1. Elevtallet. Tallet af Elever, der i Tidens L0b har bes0gt de danske H0jskoler, er i sig selv anseligt. Efter Statistisk Departements Opgivelser udg0r det over en halv Million, hvis Landbrugsskolerne regnes med.
Finansaar H0jskoleelever Landbrugsskoleelever Ialt

1844-1864 1864-1892 1892-1919 1919-1943 De 99 Aar

3402 82777 160901 156166 403246

1268 9566 32939 64189 107962

4670 92343 193840 220355 511208

Disse Tal er sammentalt efter Statistiske Medde1elsers Hefter med H0jskolestatistik for hvert femte Aar siden 1905. Men allerede i det f0rste af disse Hefter indmmmes det, at T allene for de f0rste halvhundrede Aar indtil 1894 ikke er helt n0jagtige. (Stat. Meddelelser, 4. Rk. 23 Bd. 4. Hefte, 1907, S. 11) Det drejer sig dog her om saa smaa Tal, at disse Un0jagtigheder nreppe viI rendre Helhedsbilledet. V rerre er det, at Statistisk Departements Optrelling for hvert Finansaar fra 1905 til 1936 har regnet de Elever, der fortsatte et Vinterkursus udover 1. April, med for det f0lgende Finansaar, med andre Ord talt dem to Gange, sk0nt de kun har haft eet Kursus. (Se Stat. Medd. 4. Rk. 116. Bd. 4. Hefte, 1942, S. 10 f.) Ved denne mildest talt uheldige Fremgangsmaade er Optrellingen kommet til at give alt for h0je T ai, navnlig for Landbrugsskolernes V edkommende. Tager vi et enkelt Aar som 1936/37,var der efter den g,amle Metode talt 6035 H0jskoleelever og 2706 Landbrugsskoleelever, me dens der efter den nye og rigtige Metode kun taItes 5731 H0jskole-

332
e1ever og 1996 Landbrugsskoleelever. Det er jo en slem Forske1! Naar hertil kommer, at i Aarene siden 1905/06 gennemsnitlig 16 .0 '0 " " " pCt. af Eleverne (tidligere 10-15 pCt.) har vreret paa Skole to Gange (det grelder selvfelge1ig ferst og fremmest Landbrugsskoleeleverne, hvoraf mange har vreret paa Hejskole fer), maa Antallet af Personer, Fig. 1. H0j- og Landbrugsskolernes Elevtal i Forder har vreret paa Hejskole hold til Landbefolkningen. eller Landbrugsskole, sikKurverne I og II viser Landbefolknfngens Sterrelse. Kurve I angiver Landkommunernes Indbyggerantal og omfatter ogsaa bym",ssig Be. kert reduceres til omkring byggelse paa Landet. I Kurve II er den bym",ssige Bebyggelse udskilt. Den prikkede Linie fra 1880 til 1920 angiver den formodede Udvikling 420.000, og de egentlige af de rene Landdistrikters Folketal i denne Periode. De lodrette, prik. H0jskolee1evers samlede kede Linjer ved 1920 angiver Genforeningen med de senderjydske Landsdele. Kurve A angiver Hej. og Landbrugsskolens samlede Elev. Tal maa antagelig ligge et tal, Kurve B He;skolernes alene. De lodrette stiplede Linier ved 1936 Sted omkring 375.000. angiver lndring i Opt",Uingsmetoden. Den mangelulde statistiske Opg0relse tillader os altsaa desvrerre ikke at faa et klart Billede af T alforholdet meilem H0jskole- og Landbrugsskoleelever; Aar efter Aar har Statistiske Meddelelser givet Oplysninger om Landbrugsskoleelevernes Procent af samtlige Elever, men den Maade, hvorpaa Optrellingen 'er sket, g0r Vrerdien a denne Opgerelse tvivlsom. I Femaaret 1936/37-1940/41 udgjorde LandbrugsskoIeeleverne 27 pCt. af samtlige Elever. Deteneste sikre, der kan 'siges om den foregaaende Periode, er at Landbrugsskoleelevernes Procenttal har vreret jrevnt stigende fra 5-10 pCt. i Tiden 1866-95 til 15-20 pCt. i den f0lgende Tid indtil Verdenskrigen 1914-18, hvorefter det har ligget noget h0jere. Husmandsskolerne regnes her med til Landbrugsskolerne. Det aarlige Tal af Hej- og Landbrugsskolee1ever er grafisk fremstillet paa Fig. 1. Se1v om de absolute Tal i dette Aarhundrede ligger for hejt, er Forholdet fra det ene Aar til det andet rigtigt. (Se ogsaa Vedel, Borup og Nergaard: Den danske Folkeh0jskole gennem 100 Aar I, S. 468-69, hvor T allene indtil 1937/38 er aftrykt efter Stat. Meddele1ser. De nye2 Mill.
It

..

'0

.-

333 ste Tal fin des altid i Statistisk Aar'" bog og Stat. Efterretninger). Til at begynde med er Kurven ganske' langsomt stigende dog med tydelige Fald i 1848-50 og i 1863 ,GO -65 paa Grund af Indkaldelse af Mandskab til Krigene i disse Aar. Derefter stiger Kurven brat fra et ,,, samlet Elevtal paa 3-500 til over 4000 i 1876/77. Stigningen i Elev,so tallet fra midt i 1860'erne til 1876/77 er baade den forholdsvis starste og '" den lrengste uafbrudte Stigning, de danske Hejskoler har haft; Kurven har nok et Par Gange sen ere vist en voldsom Stigning, men da over '" et kortere Aaremaal og prreget af Krigsforholds Utryghed, medens Fig. 2. Pristallets Svingninger 1870-1942, Stigningen i 1860'erne og 1870'erne Prislallet er beregnot paa Grundlag af de ved V",rdibe. regningeme i Handelsstatistiken anvendte Priser for en fandt Sted i en Fredstid under roR",kke v",sentligere Yarer. Genn'msnitslallet for Perio. lige og trygge ekonomiske Forhold; den 1891-1900 er sal til 100, og aIle Pristal for Tiden indlll 1935 er ansat I Forhold her til. Pristallene ,fter det er denne Periode, der har faaet 1935 er ansat i Forhold til 1935=100. Tilnavnet den'store Hejskoletid; det var i denne Tid, det meste af Landet blev drekket af nye Skoler, og som Kurven viser, var der rivende Tilstmmning til dem. Tallene bekrrefter, at det virkelig var en stor Tid - i den Forstand, at man fik de mange med i Bevregelsen. Det felgende Tiaar, indtil 1885/86, viser derimod Stilstand, ja nrermest Tilbagegang. Da Befolkningskurven i Landkommunerne (som ogsaa er vist paa Fig. 1) i de samme Aar er svagt stigende, maa denne Stilstand i Elevtallet have en srerlig Forklaring. Og da det overvreldende Flertal af Hejskoleeleverne i disse Aar var Bondesenner, ligger det nrer at sege Forklaringen i Prisudviklingen, der fremgaar af Pristalskurven Fig. 2. Denne viser et ret strerkt Prisfald, der satte ind ved Midten af 1870'erne og med kortvarige Afbrydelser fortsattes til midt i 1890'erne; det er et Udtryk for den store Landbrugskrise, der skyldtes Konkurren-

334 cen fra de overs0iske kornproducerende Lande; det var den Krise, der tvang de danske B0nder til en radikal Oml~gning af hele deres Produktion. Det er intet Under, at denne Krise ogsaa indvirkede paa S0gningen til H0jskolerne. Naar det sidste Prisfald fra 1891 til 1895 ikke gay sig U dslag i en tilsvarende N edgang i Elevtallet, skyldtes det H0jskoleloven af 1892, som afb0dede Prisfaldets uheldige Virkninger paa dette Punkt ved at fordoble Underst0ttelsen til tr~ngende Elever. Fra sidst i 1880'erne viser Kurven en ret st~rk Stigning; Elevtallet, der i Aarene n~rmest f0r 1890 laa lidt over 4000, var inden Aarhundredskiftet naaet op over 6000 og kulminerede forel0big med over 8000 omkring 1910. Dette skyldes ikke nogen V ~kst i Landbefolkningens Tal, men maa utvivlsomt s~ttes i Forbindelse med den nogenlunde j~vnt stigende Priskurve og hele den 0konomiske Opgang, som fandt Sted i disse Aar samtidig med Andelsorganisationernes Udvikling. Efter den bratte Nedgang, som Indkaldelserne til Sikringsstyrken i Verdenskrigens f0rste Aar medf0rte, fulgte et hektisk Opsving fra 1917. Elevtallet i 1919/20 blev 10812, saa h0jt som aldrig f0r og siden (i Virkeligheden var det dog nok h0jere i 1941/42). Dette Opsving skyldtes dels den Reserve, der var tilbageholdt i de foregaaende Aar, dels H0jkonjunkturen og Pengerigeligheden blandt Bondestanden Ofr. den voldsomme Prisstigning, der er vist paa Fig. 2), dels endelig Genforeningen med S0nderjylland. Elevtallet fra S0nderjylland, der i Aarene n~rmest f0r Krigen havde ligget omkring 350 og under Krigen var skrumpet ind til ingenting, steg nu brat til over 1000 i 1919/20, hvoreter det sank ret hurtigt til 4-500 i 1920'erne (jfr. S0nderjydsk Skoleforening 18921942, S. 285). Her vilde Kurverne paa Fig. 1 have givet et noget rigtigere Billede, hvis Befolkningskurven f0r 1920 havde omfattet Nordslesvig, eller hvis de s0nderjyske Elever havde v~ret fradraget i H0jskolekurverne. Men da Kurvernes vigtigste Opgave er at vise U dviklingen fra Aar til Aar, og Here Linjer let vilde forvirre Billedet, er der set bort fra dette Forhold. I de n~rmeste Aar efter 1920 holdt Elevtallet sig oppe paa over 10.000 hvert Aar, men sank senere i 1920'erne ned til omkring 9500 med ret store Svingninger, der stod i et vist Forhold til den urolige Prisudvikling; samtidig sank de rene Landdistrikters Befolkningstal. Der taltes i disse Aar en Del om H0jskolens Nedgang, men Elevtallet laa dog ikke lavere end T allene f0r Verdenskrigen, og naar man regnede Landbrugs-

335 skolerne med, laa det endda betydeligt h0jere. Gfr. Hans Lund: H0jskolen i T allenes Belysning. H0jskolebl. 1924, Sp. 1673.) Her maa det dog endnu en Gang bemcerkes, at Statistisk Departements Beregning giver et forkert Indtryk af Forholdet mellem H0j- og Landbrugsskoler; i Virkeligheden laa de sidstes Elevtal ikke ncer saa h0jt som Kurven viser; det rigtige Forhold trceder f0rst frem paa Kurven efter 1936. Landbrugskrisen i Begyndelsen af 1930'erne ramte Landbrugsskolerne haardest; medens H0jskolernes Elevtal holdt sig nogenlunde, sank det samlede Elevtal i disse Aar med 5-600 Elever til under 9000 (efter den rigtige Optcellingsmaade: under 8000). F0rst under den anden Verdenskrig har ny H0jkonjunktur og Pengerigelighed inden for Bondestanden bragt Elevtallet til at stige, og tager man de forskellige Optcellingsmaader i Betragtning, maa det fastslaas, at Elevtallet naaede sin st0rste H0jde i 1941/42, da det var oppe paa 10.240. Men denne Top er nu passeret, og der maa utvivlsomt ventes Nedgang ogsaa efter denne Krigs Afslutning. I 1942/43 var der 6604 H0jskoleelever, 3015 Landbrugsskoleelever, forholdsvis mange Landbrugsskoleelever i Forhold til H0jskoleeleverne; Landbrugsskolerne synes herved at have indvundet, hvad de tabte i T rediverne.

2. Hvem er Eleverne, og hvor kommer de Ira?

Det overvceldende Flertal af Eleverne har haft hjemme paa Landet. Dog maa det siges, at K0bstadprocenten i de sen ere Aar har vceret ret stcerkt stigende. I 1881/82 stammede kun 4 pCt. af Eleverne fra K0bstceder; fra 1888/89 og indtil 1920/21 svingede Procenttallet mellem 5 og 6. F0rst efter 1920 er det steget yderligere, til 7 pCt. i 1925/26, 10 pCt. i 1930/31 og 15 pCt. i 1940/41. Denne Stigning skyldes dels, at Borups H0jskole i K0benhavn er blevet anerkendt som Folkeh0jskole, dels at der er blevet oprettet to Arbejderh0jskoler, og dels endelig at et ret stort Tal af arbejdsl0se Arbejdere og Kontorfolk i de senere Aar har bes0gt de almindelige Folkeh0jskoler. Desuden har der altid vceret en Del unge Piger fra velhavende eller dog bedrestillede Hjem, der har S0gt paa H0jskole, og deres Tal synes i de senere Aar at have vceret stigende. I Forhold til Byernes stcerkt voksende Befolkningstal er deres Reprcesentation paa H0jskolerne dog altfor svag. Folkeh0jskolen har ikke formaaet at erobre Byerne.

336 Hvor Eleverne h0rer hjemme i social Henseende be1yses bedst af Statistiken over Elevernes ForGeldres Livsstilling. Denne Statistik er siden 1905/06 blev~t anf0rt for hvert femte Aar i Statistiske Meddele1ser, men Oplysninger om dette Forhold kan dog tilvejebringes helt tilbage til 1873/74, da Skolerne f0rste Gang indsendte Skemaer til Undervisningsministeriet med Oplysning om disse Forhold Gfr. angaaende alle talmGessige Oplysninger om Tiden f0r 1890: Roar Skovmand: Folkeh0jskolen i Danmark 1841-1892, S. 246 ff.). Herefter kan opstilles f0lgende Oversigt:

H0j- og Landbrugsskoleelevernes
procentvis
Finansaar Gaardma:nd Husma:nd

Forceldres Livsstilling, fordelt.

Haandva:rkere Arbejdere Andre

1873/74 ............ 1883/84 ............ 1890/91 ............ 1900/01 ............ 1905/06 ............ 1910/11 ............ 1915/16 ............ 1920/21 ............ 1925/26 ............ 1930/31 ............ 6935/36 ............ 1940/41 ............ H0jskoler alene (1940) ......

69 63 58 53 52 54 57 57 54 50 50 47 43

17 21 21 24 22 20 17 15 16 14 14 15 14

6 10 ? ? 10 10 9 9 9 10 9 10 12

3 3 3 3 4 5 6 7 8

8 6 ? ? 13 13 14 16 17 21 21 21 23

Denne T abel, der ikke synes paavirket af Departementets tidligere omtalte uheldige OptGellingsmaade, er af overordentlig Betydning, naar man skal bed0mme H0jskolernes Virkefe1t. Ganske vist er dens Grundlag noget usikkert, forsaavidt Eleverne se1v og derefter Skemaerne fra SkoIerne ikke altid skelner skarpt mellem Betegne1serne Gaardmand og Husmand, men undertiden anf0rer mere ubestemte Betegne1ser som f. Eks. Landmand. Og ganske vist dGekker den over store Forskelligheder fra Skole til Skole. Den st0rste af alle Skolerne, Askov, havde saaledes i 1940/41 42 pCt. Gaardmandsb0rn, men kun 5 pCt. Husmandsb0rn,
I

337 8 pCt. Haandv~rkerb0rn og 3 pCt. Arbejderb0rn. Derimod var Gruppen Andre her repr~senteret med ikke mindre end 42 pCt. AIle de 0vrige H0jskoler er mere udpr~get rekruteret enten fra Gaardmandsb0rnenes, Husmandsb0rnenes eller Arbejderb0rnenes Kreds. Men som Helhed er Folkeh0jskolen ikke i samme Grad som tidligere en Skole for Gaardmandsb0rn; disse udg0r nu ikke Halvdelen, selv om man regner Landbrugsskolernes Elever med. Faldet i Procenttallet af Gaardmandsb0rn i Tiden fra 1873 til 1940 er ganske betydeligt, selv om Gaardmandsb0rnene endnu udg0r langt den st0rste Gruppe. Desv~rre er ogsaa Procenten af Husmandsb0rn faldet betydeligt, i hvert Fald i Forhold til Procenttallene mellem 1883 og 1910. Trods Oprettelsen af adskillige Husmandsskoler og trods Husmandsbev~gelsens hele Opsving i den sidste Menneskealder er der her en tydelig N edgang. Samtidig er Befolkningsudviklingen gaaet i den Retning, at der er blevet flere Husm~nd end Gaardm~nd. I 1880 var der kun 3 Husm~nd for hver 4 Gaardm~nd, men i 1930 var T allet af selvst~ndige Fors0rgere for Gaardm~ndenes Vedkommende 95.300, for Husm~ndenes 95.800. Der burde derfor nu v~re lige saa mange Husmandsb0rn som Gaardmandsb0rn paa H0jskolerne. Medens Procenttallet af Haandv~rkerb0rn ikke har varieret ret meget siden 1880'erne, er Arbejderb0rnenes Tal steget fra 3 pCt. i Aarene forud for f0rste Verdenskrig og under denne, til 7 pCt. i 1940/41. Den j~vne, men langsomme Stigning, der har fundet Sted i 1920'erne og 30'erne, skyldes utvivlsomt den tidligere n~vnte Omst~ndighed, at Arbejderh0jskolerne og mange andre H0jskoler i disse Aar har modtaget midlertidigt eller langvarigt arbejds10se som Elever. Det er vel i og for sig ikke givet, at Arbejderb0rnene selv er Arbejdere, men det er dog sikkert Reglen, at de er det, hvis de kommer paa H0jskole. Der har jo her raadet det Misforhold, at et H0jskoleophold af Arbejderen i Reglen er blevet betragtet som en Luksus, han kun kunde tillade sig, hvis han blev arbejds10s, men saa blev hans Udgifter ved H0jskoleopholdet ogsaa d~kket af offentlige Midler; de fleste andre H0jskoleelever har selv maattet bringe et vist 0konomisk Offer for at kunne komme paa H0jskole, selv om Statsunderst0ttelsen giver en god Hj~lp til Selvhj~lp. Der maa sikkert en v~sentlig lndring til i Indstillingen over for H0jskolen baade i Arbejderkredse og ikke mindst i Arbejdsgiverkredse, f0r
Danmarks Folkehajskole 22

338
det bliver en lige saa naturlig Ting for Arbejderungdommen at komme paa Hejskole som for Bondeungdommen. Gruppen Andre om fatter Handlende, L~rere, Pr~ster o. fl. Alt i alt har det meget store Flertal af Hejskoleelever da hjemme paa Landet. ViI man have et Indtryk af, hvor mange af de unge paa Landet der har segt Hejskolerne, maa det ske ved at undersege, hvor stor en Procent ElevtalIet i bestemte Aar har udgjort af en Aargang unge Mennesker paa Landet. Dette er for Tiden fra 1905 beregnet af Statistisk Departement saaledes, at man har optalt det tilstedev~rende Antal unge Mennesker i 20-25 Aars Alderen og divideret det udkomne med 5. Fer 1888, da Elevernes Gennemsnitsalder var lavere, har man taget det tilstedev~rende Antal unge Mennesker i 18-21 Aars Alderen og divideret med 4. Man har saaledes beregnet, at Eleverne i Pro cent af en Aargang unge Mennesker paa Landet udgjorde:
1873/74 1881/82 1888/89 1905/06 1910/11 1920/21 1925/26 1930/31

13

16

15

31

31

31

31

27

Der maa dog hertil bem~rkes, at den virkelige Pro cent ligger noget lavere end de anferte Tal. For det ferste ber Kebstadeleverne tr~kkes fra, og dern~st maa Niveauet formindskes med de Pro cent, som tidligere har v~ret paa Hejskole, og endelig spiller den uheldige Opt~l1ingsmetode for Perioden 1905-36 atter ind her. Paa den anden Side maa det tages i Betragtning, at Aargangen af unge Mennesker paa Landet ogsaa omfatter den bym~ssige Bebyggelse paa Landet, hvilket maa medfere en Forhejelse af Procenten. AlIe disse Fejlkilder ger T allenes V~rdi noget usikker; det korrig'erede Tal for 1910/11 viI saaledes blive 24 pCt. i Stedet for 31 pCt. Men selv da maa man indr0mme, at det er en v~sentlig Del af Landboungdommen, der kommer paa Hejskole eller Landbrugsskole, i enkelte Egne af Landet n~r ved Halvdelen, saaledes i Ringk0bing Amt. Indtil den f0rste Verdenskrig var Aarhus Amt f0rende; dette Forhold gaar helt tilbage til 1870'erne, da Striden melIem Grundtvigianerne og Bj0rnbakkerne fremkaldte en dybtgaaende aandelig V ~kkelse paa denne Egn. Men elIers har alIe Landets Egne ydet deres Tilskud, selv om JylIand og S0nderjylIand sender noget lere Elever end 0erne. Statistisk Departement har ikke oentliggjort nogen specificeret Opg0relse over Elevernes Hjemsted siden 1920, og denne

339 Undladelse skal ikke bebrejdes det, da Elevernes Hjemstedsopgivelser undertiden har haft en noget tilbldig Karakter. Det kan dog ses, at J yderne har vreret ivrigere efter at tage paa Skole paa 0erne, end 0boerne efter at komme til Jylland. I 1876/77 tog kun 8 pCt. af Elever fra 0erne til jyske Skoler; T allet steg i 1905/06 til 18 pCt. og i 1925/26 til 21 pCt.; men allerede i 1876/77 tog 17 pCt. af de jyske Elever til 0erne, i 1888/89 28 pCt., i 1905/06 33 pCt. og i 1925/26 ikke mindre end 39 pCt. Der er endnu ct Forhold, som, fortjener at omtales i denne Forbindelse. Det er Sp0rgsmaalet om Elevernes Alder. Nu om Dage anses det for en Selvf0lge, at H0jskoleelever ikke b0r vrere under 18 Aar. Men saaledes har det ikke altid vreret. C. Kolds f0rste Elevhold i 1851/52 omfattede saaledes til at begynde med kun een Elev, der var over 18 Aar, og paa de fleste Bondeskoler i Halvtredserne var Flertallet af Eleverne under 18 Aar. U dviklingen belyses klart af f0lgende Tal: Hvor mange Procent af Eleverne var under 18 Aar? 1852/53 ca. 57 1861/62 ca. 30 1874/75 23 1883/84 17 1890/91 16 1900/01 1910/11 1920/21 1930/31 1940/41 9 7 5 4 3

Denne U dvikling i Retning af helt at udelukke de unge under 18 Aar har kun vreret mulig, fordi Efterskolerne siden 1870'erne har aflastet H0jskolerne ved at tage sig af de unge i 14-18 Aars Alderen. Hertil kommer, at Trafikmidlernes Udvikling har gjort det muligt for Gaardmandsb0rnene i vid U dstrrekning at benytte Byernes Mellem- og Realskoler til Undervisning udover Folkeskolen. Endelig har det vreret af Betydning, at Statsunderst0ttelse til H0jskoleophold kun undtagelsesvis er blevet ydet til Elever, der var under 18 Aar. Den st0rste Gruppe af H0jskoleelever er da mellem 18 og 25 Aar gamle; denne Gruppe udgjorde i 1870'erne og 1880'erne nogle og treds Procent, i Tiden 1900-1910 nogle og halvfjerds Procent, og siden 1915 har den ligget omkring 80 Procent. Resten af E1everne, de, der er over 25 Aar, har konstant udgjort 14-18 Pro cent.

340
Med Hensyn til Elevernes Alder er Udviklingen da gaaet i en Retning, som har v~ret 0nsket fra H0jskolem~ndenes Side, og Vilkaarene for at holde H0jskole har i denne Henseende aldrig v~ret bedre end nu. Her er der ingen s~rlig Grund til at lovprise de gamle Dage. Fordelingen mellem mandlige og kvindelige Elever er, naar man ser bort fra Landbrugsskolerne, nu ganske ligelig; i Femaaret 1936/371940/41 udgjorde Pigerne paa H0jskole gennemsnitlig n0jagtig 50 pet. al samtlige Elever. Men oprindelig var det kun Karle, der tog paa H0jskole. I Statistiske Meddelelser 4. Rk., 23. Bd., 4. Hete er der ganske vist anf0rt Tal paa Piger lige fra H0jskolernes f0rste Begyndelse, og dette er siden blevet gentaget, f. Eks. i Vedels, Borups og N0rgaards H0jskolev~rk. Men her er, som Th. Thomsen engang har paavist i en Anmeldelse af sidstn~vnte V ~rk, Tale om en Misforstaaelse. De n~vnte Tal er rigtige nok, forsaavidt de omfatter H0jskolernes Somm,erkursus, men det var lige indtil 1863 kun Karle, der s0gte disse Sommerkursus. Fra 1863 holdt C. Kold H0jskole for unge Piger om Sommeren, og efter Krigen fulgte andre hans Eksempel. I L0bet af faa Aar blev det almindeligt, at Karle tog paa H0jskole i 5 eller h0jst 6 Vintermaaneder, medens Pigerne klarede sig med tre Sommermaaneder fra Maj til Udgangen af Juli. Pigernes Procenttal af samtlige H0jskoleelever var: Femaaret 1866/67-

70/71: 1876/77- 80/81: 1886/87- 90/91: 1896/97-1900(01:

22 36 42 49
de fem-

Efter dette Aar har Procenttallet aarige Perioder.

svinget mellem 47 og 51

3. Statsstetten

til Eleverne.

Naar Folkeh0jskolen aldrig er blevet en Overklasseskole, men alt i alt har v~ret pr~get af, at dens allerfleste Elever kom fra Middelstanden paa Landet, skyldes det for en Del, at man fra Skolernes Side har sat Betalingen for Kost, Logis og Undervisning saa lavt som muligt. Der er her ingen T vivl om, at man i det 19. Aarhundrede satte Kravene for lavt baade til Kast, Logis og i mange Til~lde ogsaa til Undervisningen.

341 Men Hovedsal?en var at l?0r'e Skoleopholdet saa overkommeligt, at en Tjenestekarl eller -pige I.' selv kunde spare sam men dertil I Mitt. i L0bet af et Par Aar. Men her var det af uvurderlig Betydning, at Staten fra Slutningen af 1860erne ydede Hjcelp til Selvhjcelp ved at bevilge St0tte til begavede og fattige Elever, den saakaldte Amtsunderst0ttelse, som i Virkeligheden var en StatsSOOT,",~ underst0ttelse, der blot uddeltes gennem Amtsskoleraadene. Elevunderst0ttelsens V cekst fremgaar af Fig. 3, som maa sammenholdes med Fig. 2 (Pristalskurven) og Fig. 1 (Elevtallets V cekst). Den f0rste Bevilling, paa ,,,JO 13.200 Kr., stammer fra 1869. Fig. 3. Statsunderstottelsen til Eleverne. Den Mand, som f0rst gennemIndti! 1918 er anfert Finanslovens eller Hejskolelovens f0rte, at der blev ydet Statsst0tte Maksimumsbeleb; efter 1918 de aarJigt udbetalte Summer. I 1943 udbetaltes 1,6 Millioner Kroner. til uformuende H0jskoleelever, var Venstref0reren Chr. Berg, og det var Folketingsflertallet, ikke Regeringen, der i L0bet af 1870'erne fik Summen forh0jet til 100.000 Kr. I Provisorieaarene skar Landstingsflertallet, H0jremcendene med Henning Matzen i Spidsen, Summen ned med 10 pCt., men ved H0jskoleloven i 1892 fik Klaus Berntsen og de moderate Venstremcend sat igennem, at Summen fordobledes. Efter Systemskiftet i 1901 er det fra R'egeringen selv, at Forh0jelserne er udgaaet, stcerkest efter 1935, da J 0rgen J 0rgensen blev U ndervisningsminister og snart lod U nderst0ttelsesbe10bet pass ere Millionen. Hvor mange Procent af Eleverne kom Underst0ttelsen tilgode? I 1873/74 fik endnu kun 10 pCt. af samtlige Elever Underst0ttelse, men i L0bet af 1870'erne steg Procenten til 27 (1879/80). I 1880'erne, da H0jre nedsatte Be10bet, maatte den synke, men steg atter fra 1892. I 1905/06 fik 36 pCt. af Eleverne U nderst0ttelse, og i Tiden indtil 1935
1,2
I'

"0

342 svingede Procenten mellem 32 og 36. Derefter steg den st~rkt og naaede i 1940(41 op paa 57. I dette Tal er ikke medregnet de Elever, der har faaet Understf21tte1se gennem Arbejdsdirektoratet. H vor stor en Del af Elevernes U dgifter har U nderstf21ttelsen kunnet d~kke? Til at begynde med var U nderstf21ttelsesportionerne ganske smaa, men fra Midten af 1870'erne kom man ind paa, at de burde d~kke Halvdelen af Udgifterne til Undervisning, Kost og Logis. Den gennemsnitlige Understf21ttelse pro Elev har dog n~sten altid ligget noget lavere end Halvde1en af Betalingen for Opholdet. Hvad er der saa opnaaet ved disse Statsunderstf21tte1ser? Kunde disse Penge ikke v~re sparet? Jo sikkert; men saa vilde Resultatet v~re givet: at Hf2Ijskolens Virkefelt vilde v~re begr~nset til de ve1stilledes Bf2Irn. Den ff21rsteVirkning af Statsunderstf21tte1sen til Eleverne i 1870'erne var, at Procenten af Husmandsbf21rn steg fra 17 til 21; det lader sig desv~rre ikJ<e konstatere, hvilke Forskydninger Understf21ttelsen kan have fremkaldt inden for Gaardmandsbf21rnenes Gruppe, men der er Grund til at formode, at den ogsaa her har bidraget til at udvide Kredsen socialt, selv om Procenttallene i denne Gruppe har v~ret faldende. Naar Prisfaldet i 1890'erne og den Krise, som det var Udtryk for, ikke medff21rte et tilsvarende Fald i Elevtallet, men tv~rtimod Stigning, maa det - som tidligere n~vnt - i v~sentlig Grad skyldes Hf2Ijskolelovens Fordobling af Tilskuddet til Eleverne (sammenlign Fig. 1, 2 og 3). Virkningen af Understf21tte1serne maales if21vrigtbedst ved en procentcis Opgf21re1seaf de understf21ttede Elevers For~ldres Livsstilling:
Finansaar Gaardm~nd Husm~nd Haandv~rkere Arbejdere Andre

1905(06 1910(11 1915(16 1920(21 1925(26 1930(31 1935(36 1940(41 Trods desv~rre

............ ............
............

............ ............ ............ ............ ............

18 16 20 14 20 27 33 40

43 47 39

H
43 32 30 26

12 11 13 11 11 10 9 8

13 14 11 12 7 11 7 6

14 12 17 19 19 20 21 20

den hf21jeUnderstf21tte1sesprocent af Husmandsb'f2Irnene er det ikke lykkedes at faa deres Pro cent af Elevtallet i det hele til

343 at stige; det dalede fra 24 i 1900 til 14 i 1930. Indtil 1930 var Husmandsb0rnene den st0rste af de Grupper, der fik Underst0ttelse; nu er det Gaardmandsb0rnene. Den sidste Stigning, fra 33 til 40 pet., skyldes dog sikkert hovedsagelig, at Tallet paa de Elever, der faar Underst0ttelse, i de sidste Aar er steget saa stGerkt i det hele taget. N aar de underst0ttede Arbejderb0rns Procenttal er sunket, samtidig med at Arbejderb0rnenes Procenttal i det hele er steget, hGenger det utvivlsomt sammen med, at de af Arbejderb0rnene, der selv er Arbejdere, i stor U dstrGekning har faaet Underst0ttelse gennem Arbejdsdirektoratet og saaledes ikke har haft Brug for anden Statsunderst0ttelse. Selv om man maaske nok undrer sig over, at Statsunderst0ttelsen ikke har vGeret i Stand til at skaffe endnu bredere Lag i Forbindelse med SkoIerne, maa det dog erkendes, at man har pmvet at fordele Elevunderst0ttelsen saale'des, at den hjalp, hvor det trGengtes. Og der kan ikke vGere T vivl om, at hvis Statsunderst0ttelsen til Eleverne ikke var blevet givet - og givet i saa stor U dstrGekning - vilde H0jskolens Elevflok socialt vGere blevet langt mere ensartet og snGever end det nu har vGeret TilfGeldet.

4. Skoleme.
Her rejses en Skole som mange f0r, - snart er de hundred og een vel ude. Saaledes fors0gte Jakob Knudsen i 1907 at g0re Statistiken poetisk, med det Resultat, at man,naar man nu synger denne gamle Sang og vel at mGerke tGenker over Ordene, maa sukke: Ak, hvor forandretl Men den Gang var det sandt. I 1910/11 var der i alt 79 H0jskoler, hvortil kom 19 Landbrugsskoler. Men siden er det gaaet tilbage med H0jskolernes Tal. Det sank til 58 i 1920/21, og trods Oprettelse af flere nye Skoler i S0nderjylland holdt det sig i det f0lgende Tiaar lidt under 60; i 1940/41 var det sunket til 54, hvortil kommer 24 Landbrugsskoler. Og trods lettere Vilkaar for Rejsning af nye Skoler ser det ikke ud til at T allet viI stige meget i den kommende Tid. Anderledes i Tiden fra 1844 til noget efter 1900. Da var der en uafbrudt Stigning i H0jskolernes Tal, selv om der ogsaa den-gang blev nedlagt langt flere Skoler end nu. I Tiden fra 1844 i:il 1900 blev der oprettet 134 Skoler og nedlagt 60 - altsaa henved Halvdelen af Skolerne. (De i Stat. Medd. 4. Rk. 23. Bod.4, S. 9 opgivne Tal, der bygger paa Rosendals Fortegnelse: Danmarks Folkeh0jskoler og Landbrugsskoler 1844-94,

344 er for smaa.) Halvdelen af disse bestod i under 5 Aar og kan vel roligt betegnes som ikke levedygtige; Resten har haft l~ngere Levetid. Trods disse store Omkostninger i Form af mislykkede Fors0g blev der et stort Overskud af levedygtige H0jskoler i denne Periode. I 1862/63 var der i alt 14 H0jskoler, fOr0vrigt af meget forskellig Art; nogle af dem vilde man sikkert i yore Dage foretr~kke at kalde Forts~ttelsesskoler; de 1este af H0jskolerne var udpr~gede Lokalh0jskoler, som modtog Elever fra det n~rmeste Opland; kun enkelte, is~r Hindholm og R0dding, fik Elever fra hele Landet. Fra 1865, is~r i 1866 og 1867, bygges der H0jskoler overalt i Landet, og 1872/73 er deres Tal oppe paa 52 i alt; Bev~gelsen for at oprette nye H0jskoler forts~ttes derefter i no get langsommere Tempo til 1890/91, hvor der er 75 H0j- og Landbrugsskoler. I 1905/06 var der 71 H0jskoler og 14 Landbrugsskoler. Hvorfor standsede Skolebyggeriet saa brat omkring 1910? Var Landet omsider m~ttet i sit Behov for Skoler? Antagelig h~nger Standsningen sammen med en Nedgang i Elevtallet paa dette Tidspunkt; denne N edgang kunde ikke opmuntre til Byggeri, og da Elevtallet atter steg ved Verdenskrigens Slutning, var Prisniveauet saa h0jt opskruet, at det var uforsvarligt at bygge nyt. Og de stigende Fordringer til Sk0nhed, Komfort og Hygiejne gjorde det hele meget dyrere, da f0rst Priserne sank. I Mods~tning til i gamle Dage er det nu praktisk talt uoverkommeligt for Enkeltmand at bygge H0jskole. Fra den ~ldste Tid har der v~ret to Maader at rejse H0jskole paa. Paa den ene Side Aktieoreningen, Selskabet eller den selvejende Institution (f. Eks. R0dding), paa den anden Side Skolen rejst af Enkeltmand for egne Midler og for egen Risiko (f. Eks. Kolds Skole). I Tiden efter 1864 blev en R~kke Skoler bygget af de M~nd, der selv vilde holde Skole, . Eks. Ernst Trier, Frede Bojsen og Jens N0rregaard. Det var her ejendommeligt, at personlig Rigdom var parret med sj~ldne Evner til H0jskolegerningen. Den Omst~ndighed, at disse M~nd stod personligt uafh~ngige, styrkede deres hele Stilling og gjorde den forbilledlig. Det blev derfor i lange Tider anset for at v~re det bedste, at en Skoles daglige Leder selv var dens Ejer. Medens endnu i 1870 kun 17 Skoler ejedes af Forstanderen selv og 31 af et Selskab, Forening, Legat ell. lign., var i 1878/79 Forholdet vendt om, saaledes at 33 Skoler ejedes af Forstanderen og kun 21 af Selskaber o. lign. Denne Udviklingslinje blev siden fulgt lige til den f0rste V erdenskrig:

345 Hej- og Landbrugsskolernes

Finansaar Forstanderen ............... ............... ............... ............... ............... ............... ............... ............... ...............

Ejendomsforhold.
Selskab Andre

Selvejende Institution

1878/79 1888/89 1905/06 1910/11 1915/16 1920/21 1930/31 1935/36 1940/41

33 42 63 73 58 45 40 38 34

6 3 '--.---' 18 24 27 31 41 17 22

15 13

3
4-

4 2 5 3 25 22

Siden f0rste Verdenskrig er U dviklingen tydeligt gaaet i Retning af at foretr~kke den selvejende Institution eller Selskabet af interesserede, og denne Udvikling viI utvivlsomt blive forts at efter den nye Lov af 1942. Da Skolernes Antal i den sidste Menneskealder er sunket langt st~rkere end Elevtallet, viI det sige, at der har v~ret en T end ens til at foretr~kke st0rre Skoler for smaa; de tidligere anf0rte Tal, der viste, at Eleverne i stadig stigende Tal s0gte over B~lterne, lader formode, at det er Lokalskolerne, det f0rst og fremmest er gaaet ud over. U dviklingen i dette Aarhundrede ses af f0lgende Tal, der ikke omfatter Landbrugs .. skolerne: Skolernes Sterrelse maalt efter Aarselevtal. det samlede Antal Bes0gsmaaneder divideret med 12.) Antal Skoler med et Aarselevtal af
20-40 40-60 60-80 80-100 100-20 120-40 140-60 160-200 over 200 lalt

(Aarselev

0-20

1905/06 1910/11 1915/16 1920/21 1925/26 1930/31 1935/36 1940/41

38 49 42 22 22 25 29 18

18 16 15 16 21 15 11 13

5 5 5 8 4 9 9 12

3 2 2 2 6 4 5 4

2 3 2 4 4 3 2 5

2 1 2 3 1 2 1 0

3 3
1 1 0 1 0 0

0 1 1 1 0 0 2 1

0 0 0 0 1 0 0 1

0 0 0 1 0 0 0 0

71 80 70 58 59 59 59 54

346 Heraf fremgaar tydeligt, at i Tiden indtil f0rste Verdenskrig var Flertallet af Skolerne smaa Skoler med under 20 Aarselever. Efter det kritiske Aar 1917 <:endredes Forholdet derhen, at de smaa Skoler kun udgjorde mellem Halvdelen og en Tredjedel af samtlige Skoler, og der blev flere meget store Skoler. Gennemsnitstallet for en H0jskole var i 1940/41 405/12 Aarselev. (Tallene stammer fra Statistiske Meddelelser, for 1935/36 og 1940/41 fra Meddelelser vedr. Folkeskolen, Seminarierne m. v.). Ogsaa her viI Udviklingen i Fremtiden formodentlig f0lge den Linje, der blev indledet i 1917, idet Loven af 1942 begunstiger de ikke altfOJ smaa Skoler. Det var utvivlsomt en Styrkelse for H0jskolebev<:egelsen, da Landbrugsskolerne i Slutningen af sidste Aarhundrede skilte sig klart ud fra H0jskolerne, se1v om de stadig har vedkendt sig Sl<:egtskab med Folkeh0jskolerne og staaet dem n<:er. Men derfor opnaaede man dog ikke at faa den rene H0jskole, hvor den personlige U dvikling var det ene forn0dne. Mange H0jskoler har ved Siden af den almindelige H0jskoleafde1ing haft en Fagafde1ing, hvor der er blevet givet en Undervisning, der i nogen Grad har haft Karakteren af en faglig U ddanne1se. I 1905/06 var der saaledes paa Vinterskolerne alene ikke mindre end 26 Haandv<:erkerafdelinger, hvortil kom 4 Landbrugsafdelinger og 3 Gymnastikafdelinger; i alt var der 38 F agafdelinger i denne Vinter. I 1938 var der if0lge Meddelelser vedr. Folkeskolen, Seminarierne m. v. anerkendte Fagkursus ved 27 af 60 Folkeh0jskoler. Haandv<:erkerafde1ingerne er indskr<:enket til 13; her har de tekniske Skoler sikkert i stor U dstr<:ekning erstattet H0jskolernes Kursus j men T allene paa Landbrugsafde1ingernes og De1ingsf0rernes Afdelinger er steget til 7 og 5 j endvidere er der knyttet Husholdningsafdelinger og forberedende Undervisning i Sygepleje til flere Hejskoler. Her viI den nye Lov med sin Godkende1se af Begrebet Fagh0jskoler muligvis kunne bidrage til at skabe renere Linjer i Fremtiden. Af Fagene paa de almindelige H0jskoler giver Statistiken desv<:erre ikke noget klart Billede. Rubrikkerne er endnu i alt v<:esentligt de samme som i 1870'ernej Samfundsl<:eren, der dog nu i snart mange Aar har v<:eret et vigtigt Fag i Hejskolen, optr<:eder f0rst som se1vst<:endigt Fag i Statistiken for 1940/41. Det gennemsnitlige ugentlige Timetal paa Karleskolerne har i0vrigt v<:eret f0lgende:

347
Fag 1876/77 1888/89 1900/01 1910/11 1920/21 1930/31 1940/41

Dansk } 3 Opl~sning, Litteraturhist. 1 Historie, Lovkundskab 9 Geografi 4 Regning, Mat., Bogf0ring 6 Tegning, Landmaaling... 5 Naturag,Sundhedsl~re... 3 Landbrugsfag m. m. 3 Sang 1 Gymnastik Andre Fag Ialt...

15 9 3 7 6 4 5 1 2

152 , 9 2,7 5,6 2,7 4,2 4,1 1,0 4,5 0,6 49,6

9,1 5,2 9,5 2,4 5,0 2,5 4,2 4,2 1,1 5,4 1,5 50,1

8,9 4,7 9,0 2,0 5,4 2,1 3,5 4,6 1,4 4,6 2,0 48,2

8,6 2,3 10,2 1,9 5,7 1,8 3,6 6,6 1,7 5,1 4,9 52,4

8,4 2,4 11,4 1,8 5,6 1,7 3,1 6,8 2,3 4,9 6,7 55,1

Men denne Opstilling er desv~rre for lidt elastisk til at kunne give noget virkeligt Indtryk af, hvilke Forandringer der er foregaaet i Timeplanen. 5. Lil!rerne. Det noget brogede og uoverskuelige L~rerkorps, der er knyttet til H0jskolerne, har Statistiken inddelt i syv Grupper: Forstandere og Forstanderinder samt Forstanderhustruer, faste L~rere og L~rerinder, Timel~rere og -l~rerinder. Fordelingen mellem disse forskellige Grupper har siden 1878 v~ret f0lgende (Landbrugsskolerne ikke medregnet efter

1892):
1878/79 1888/89 1900/01 1910/11 1920/21 1930/31 1940/41

Forstandere ............... F orstanderinder ......... Forstanderhustruer ...... Faste L~rere ............ Faste L~rerinder ......... Timel~rere ............... Timel~rerinder

54 0 15 91 44 42 ?

62 3 13 136 43 98 54 409

80 4 22 200 91 87 40 524

76 6 14 229 88 126 50 589

58 1 17 195 89 123 28 511

60 3 26 193 88 167 62 599

51 4 26 201 113 160 50 605

Ialt ... (246)

Udviklingen er tydeligt gaaet i Retning af flere faste L~rere pro Forstander; ved Periodens Begyndelse var der gennemsnitligt ikke 2 faste L~rere for hver Forstander, nu er der 4 foruden 3 faste L~rerinder. Dette

348 h~nger naturligt sammen med, at der er blevet flere store og f~rre smaa Skoler. Fast L~rer betyder il2lvrigt ikke det samme som Helaarsl~rer; man kan godt v~re fast L~rer og kun have fuldt Timetal paa Vinterskolen, ligesom de )faste L~rerinder i Reglen kun underviser de tre Sommermaaneder, der er Pigeskole. Af de 511 Mennesker, der var L~rere i 1920/21,. virkede kun 222, altsaa under Halvdelen, baa~e Vinter og Sommer, og dette Forhold er ikke meget forandret siden: Af de 605 L~rere i 1940/41 virkede kun 261 Aaret rundt. Timel~rerne er tit Skolel~reren eller Stedets Pr~st, der har nogle enkelte Timer paa Skolen. Hvorledes var saa disse L~reres Kvalifikationer? Her maa man jo huske, at Hovedsagen for Hl2ljskolefolk aldrig har v~ret de fine Eksamenspapirer, men Lyst og Evne til Arbejdet med de unge, og Statistiken er da ogsaa pr~get af, at der er mange af Hl2ljskolens Arbejdere, der ikke er vandret ad den slagne Landevej, naar det gjaldt deres Uddannelse. H0jskolelCl!rernes U ddannelse. (Efter 1892 er Landbrugsskolerne ikke medtaget).
Forstandere (og indtil tillige Forstanderinder) 1920 1878-79 1888-89 19a<J-01 1910-11 1920-21 1930-31 1940-41

Akad. U dd. (cand. theo!') ............ 7 11(8) Skolel~rereksamen 39 38 Landbohl2ljskole 4 5 Hl2ljskoleuddan. . .. 1 3 Anden eller 8 mgen Udd ...... 3 Ialt ... 54
Faste L1!rere (fra 1920 samd. Lcererc, ogsaa Forstandere)

16(11) 38 3 12 5 74

20(16) 32 2 20 8 82

18(13) 16 3 7 15 59

22(9) 12 2 19 5 60

21(9) 18 4 5 3 51

65

Akad. Udd. (cand. theo!.) ............ 10 11 Skolel~rereksamen 57 59 Landbohl2ljskole ... 13 20 Hl2ljskoleuddan .... 9 9 Anden eller mgen Udd ...... 2 37 Ialt ... 91 136

44(34) 51 18 59 28 200

37(26) 52 29 72 39 229

82(55) 112 35 65 82 376

141(61) 156(69) 92 97 64 55 72 54 51 420 50 412

349 Rubrikken Akademisk Uddannelse amfatter agsaa Stud enter ag cando phil.er, der ikke har afsluttet deres Uddannelse med nagen Eksamen. Da Teulagernes Part i denne Gruppe er saa star, er den anfort s~rskilt i Parentes. Far mange T ealager har nagle Aars Virksamhed sam Hojskalel~rer v~ret en gad Farskale til senere Pr~stegerning, ag i Praksis har de v~ret apmuntret til at anvende nagle Aar paa denne Skale derved, at de har kunnet averfore Lonningsanciennitet, et Farhald, sam forst ved Laven af 1942 er udvidet til at g~lde Overgang fra Hojskale til Kammune- eller Statsskale. Rubrikken Hojskaleuddannelse d~kker far den ~ldste Tids Vedkammende aver Ophald paa Askav; far Tiden efter 1894 sigtes der til det s~rlige 3-Maaneders Sammerkursus far yngre L~rere ved Falkehoj- ag Landbrugsskaler, der blev aprettet i Askav dette Aar paa Jacob Appels Initiativ. Om de faste L~rerinders U ddannelse vilde det maaske v~re bedst at tie; Statistikens Opgorelse, der igen hviler paa Skalernes Indberetninger, er her ganske ufyldestgorende. Af de 43 faste L~rerinder i 1888/89 havde ikke mindre end 37 anden ell. ingen U ddannelse, ag i 1900/01 havde af 91 kun 2 Seminarieuddannelse, 43 den naget ubestemmelige Hojskaleuddannelse ag 46 anden eller ingen U ddannelse. Dette Farhald synes forst ~ndret naget amkring 1930. I 1930/31 havde af samtlige 179 L~rerinder 25 akademisk U ddannelse eller Studentereksamen, 40 Seminarieuddannelse, 74 Hojskaleuddannelse ag kun 39 anden eller ingen Uddannelse. Ved den sidste Opgorelse, far 1940/41, havde 11 akademisk Uddannelse, 40 Seminarieuddannelse, 77 Hojskaleuddannelse ag 64 anden eller ingen U ddannelse. Der er aabenbart en Farskel.paa de Krav, der er stillet til L~rere ag til L~rerinder; der var en Tid, amkring 1900-1910, da Hojskaleuddannelsen ansaas far et tilstr~kkeligt U ddannelsesgrundlag far L~rerne, men den Tid er amme far L~rernes Vedkammende, - men ikke helt far L~rerindernes. Iovrigt er U dviklingen tydeligt nak gaaet i Retning af at faretr~kke Akademikere far Seminarister; her maa det dag erindres, at Oversigten aver de faste L~rere efter 1920 agsaa amfatter Timel~rere, hvaraf sikkert en hel Del er Akademikere, is~r Pr~ster. Der er endvidere lavet Statistik aver L~rernes Alder. Det fremgaar heraf, at de mandlige L~rere ved Hojskalerne gennemgaaende er betydelig yngre end Kammuneskalel~rerne paa Landet. I 1925/26 var

350 31 pCt. af Hejskolelrererne under 30 Aar, men kun 18 pCt. af Kommunelrererne; i 1940/41 kun 26 pCt. mod 12 pCt. i Kommuneskolerne. For Lrererindernes Vedkommende var Forholdet et lignende: 1940/41 36 pCt. og 18 pCt. under 30 Aar. Man kan naturligvis have Lov til at glrede sig over, at Hejskolen i den Grad betjenes af unge, friske Krrefter, men Baggrunden for dette Forhold er dog alvorlig nok. Hejskolerne har i det store og he1e, fer Loven af 1942 kom, hverken villet eller kunnet give deres Lrererkrrefter en saadan Len, at disse i Lrengden har kunnet vrere tjent dermed. Felgen er blevet, at en stor Del af Hejskolens Arbejdere efter faa Aars Lrerervirksomhed er segt over i andet Erhverv. Det har utvivlsomt skadet den danske Hejskoles Virksomhed alvorligt, at dens krrevende og ansvarsfulde Gerning aldrig er blevet forsvarligt af1ennet. Desvrerre foreligger der ikke noget tilgrengeligt Materiale, hvorved dette Forhold i Enkeltheder kan belyses. At der forresten paa mange Maader er no get meget charmerende ved den frie og usnobbede Vis, hvorpaa Hejskolernes LrererstaB rekruteres, er ubestrideligt, og det har ingen ensket at gribe ind i. Men at de utrygge ekonomiske Kaar, som Hejskolelrererne ievrigt har haft, er segt forbedret ved Loven af 1942, har sikkert alle fundet rimeligt.

III
H0JSKOLENS VIRKNINGER SKOLE OG FQLKELIV I KIRKE,

H0JSKOLEN

OG DET
Ai FR. SCHR0DER

KIRKELIGE

LIV

,)Krigsfangebogen: ,)Den danske Folkeh0jskole (1916) viI man kunne finde et Kapitel med Overskriften :') H0jskolen og det kirkelige Liv. Det er skrevet af V. Brucker i Aagaard, uden T vivl en af yore ejendommeligste H0jskolem~nd og kirkelige Personligheder, en Mand, der samtidig tjente i Ungdomsskolen og i Kirken. Han har imidlertid slet ikke set det som sin Opgave at paavise, i hvilken Grad H0jskolens Gerning har baaret Frugt i Menighedslivet i vort Land. Den Opgave, han har sat sig, er at udrede det principielle Forhold mellem den grundtvigske FoIkeh0jskoIe og den kristne Menighed. Han sammenfatter sin Redeg0relse af Sagen efter sin Ide:

H0jskolen er en dansk Skole, der kalder ad de Danske, virker med det danske, stra:ber at h0jne det danske Menneskeliv og Folkeliv. Kristendommen, Kirken, staar i Baggrunden for at optage og fuldkomme alt, hvad der herved er sat i Beva:gelse. H0jskolen skal ikke ligerem forkynde Kristendom, men dens Arbejde hviler paa, at Kristendommen er i Verden. Hviler derpaa endog i den Grad, at hvis det ikke var sa aledes, da var der st0rste Fare for, at dens Arbejde blev en Forbandelse.(

M~nd som Jakob Knudsen og Thomas Bredsdorff skelner ogsaa skarpt mellem Ungdomsskolens og Menighedens Opgave, for den sidstes Vedkommende maaske klarest i ArtikIen: ,)Menneske f0rst (1917):
Skal ... Ungdomsoplysningen fortsa:ttes i det Spor, som Grundtvig har anvist, da maa den vedblivende komme som et bredt menneskeligt Tilbud til Folkets Ungdom uden at denne Ungdom straks deles eter Tro og Anskuelser. Den grundtvigske Ungdomsoplysning vil hja:lpe al dansk Ungdom til at va:re helt ung. Og at va:re helt ung ... det betyder: om muligt at blive gennemspillet gennem aIle Sja:lens Strenge, saa det taknemligt f0les, hvad Livet egentlig er va:rd. Den dybe F0lelse af denne Livets Va:rdi, Ka:rligheden, der saaledes va:kkes, og Angsten for at miste, hvad der f0ltes som uerstatteligt Eje - med et Ord: Den inderlige Livska:rlighed, det er den, som med Guds Hja:lp f0rer til Sp0rgsmaalet: Hvorledes bevarer jeg Livet evigt? Svaret paa dette Sp0rgsmaal lyder i den kristne Menighed. Folkeh0jskolen som saadan kan ikke give

~~

.
Folkehajskole 23

Danmarks

354:
Den skl1mneste Betegnelse, der er brugt om H0jskolen i dens Forhold til Menigheden, turde v~re: den skal udf0re en Johannes D0ber-Gernfng. Derved t~nkes der ikke paa hans truende Domstale: 0ksen er allerede rettet mod Tr~ernes Rod, men paa hans Kald til at berede Herren Vej ved at vende B0rnenes Hjerter til F~drene og skabe Herren et velskikket Folk. Hvor det lykkes for Ungdomsskalens M~nd at s~tte de unges Sind i Bev~gelse, beredes Muldjord i Bryst for Himmelbyggen. Naar Grundtvig i sin H0jskolesang, der vel at m~rke ikke stammer fra Soer-Dagene, men fra det Aarti, hvor Chr. Kold paa sin ejendommelige Maade og paa det j~vne havde f0rt T anken over fra Ideens til Virkelighedens Verden, synger: langt mere v~rd end det mde Guld, det ~r sin Gud og sig selv at kende - viI han jo ingenlunde have Ordet Gud forstaaet i sn~ver dogmatisk Betydning om den kristne T rosbekendelse (end sige anbefale Katekismusundervisning deri), nej, Gud staar som Mods~tning til det mde Guld. Den jordbundne Materialisme og Syn for Aandens Rigdom, for, hvad ~dle kalde Livets Lyst, staar hinanden imod. Selvom de n~vnte H0jskolem~nd udtrykker sig skarpt, siger de i Grunden det samme som Ludvig Schreder, der slutter sit Foredrag paa det svenske H0jskolest~vne i Borghamn 1902 (Ungdomstiden og Ungdomsskolen) med at sige:
Det er. oftere bleven fremha:vet, hvilken Betydning Folkeh0jskolen har haft for vore praktiske Erhverv. sa:rlig da for vort Landbrug. Mere at betyde har den dog haft, hvor den har styrket Livsmodet hos forsagte unge Mennesker, hvor den har givet dem et lyst Haab til Ledsager under Livets Kampe, og hvor den har hjulpet dem til at fin de deres Selv, deres Hjerte. saa de blev sta:rke til at tjene, hvad der var st0rre end dem selv.

Lad mig endnu tilf0je et Ord af Jacob Appel, selvom jeg ikke kan stedf~ste det. Han mindede ofte om Pauli Gerning i Antiokia i Pisidien, hvor det kom til Brud med J0derne, fordi de ikke agtede sig v~rdige til evigt Liv. Ved at fremdrage det Ord vilde Appel sige, at det gjaldt om at l~re de unge at elske det gudgivne Liv i sin Herlighed og Renhed, saa T rangen vaktes til at leve det evigt. Paa Folkeh0jskolen viI der ikke v~re afsat s~rlige Timer for den samlede Skole til Undervisning i Religion. Det vilde v~re af det onde, g0re det religi0se til en Enklave, i Stedet for at lade det v~re Surdejg. I den

355

Cornelius

Appel

H. Svejstrup

rette L~rers Haand spores det overalt. H vad bet0d det ikke i Brandesianismens Dage, under Frit~nkeriets Stormangrebs Sejrsjubel, at del' paa Askovs T alerstol stod en ber0mt Opfinder, hvis Klarl~ggelse af Universet, af Lyset eller af 0jets og 0rets underfulde Bygning Gang paa Gang blev til en Lovsang: 0 Gud, hvor er din Visdom stor, din Godhed uden Lige. De st0rste Personligheder i dansk Aandshistorie i det 19. Aarh. er uden al T vivI Grundtvig og Kierkegaard. Det lader sig da slet ikke g0re at fort~lle vort Folks Historie i det 19. Aarh., som Begtrup gjorde det, uden at de to M~nd bliver Hovedskikkelser. De ~ldre H0jskolem~nd val' meget varsomme med at give en U dredning af Grundtvigs Tanker; hvad de sagde derom, kom blot frem i Tilslutning til historiske Begivenheder. Det val' noget nyt, da Begtrup engang ved et Elevm0de talte personligt om den kirkelige Anskuelses Betydning for ham, eller naar C. Koch paa Askov pr0ved~ at udrede Grundtvigs Livssyn i et enkelt Foredrag ud fra Ordet Genf0delse. I den historisk-poetiske Skildring af de Kampe paa Liv og D0d, de store Personligheder hal' maattet igennem, toner Vidnesbyrdet om Aandens Kraft med den dybeste Klang, saa selv en fremmed G~st som Tom Bryan kunde h0re
23-

356 det under 1. Schmders malende Fortc:eIling om Luther i Worms og paa Wartburg. Baa mange H0jskoler er der nu Timer i Bibelkundskab, men kun som et frit valgt Fag. Der kan vc:ere en liIle Flok, som gaar til Forstanderen og beder om, at der maa blive tilbudt Vejledning i Lc:esning af et af ny T estamentes Skrifter, eIler det tilbydes fra Skolens Side som valgfrit Emne blandt de Sc:ertimer (Studiekredse), der efterhaanden er bleven et Led af mange H0jskolers Dagsplan. Det viI vel nok synes naturligt, at det er en T eolog blandt Lc:ererne eIler Skolens Prc:est, som overtager dette Fag, men ofte er det Forstanderen, uanset om han er teologisk uddannet eIler ej. Naar en Civilingeni0r har Bibeltimer, kan disse Sp0rgsmaal faa en mere udogmatisk og mere virkelighedsnc:er Behandling. Med hele denne Indstilling fra H0jskolens Side viI det vc:ere ug0rligt at beregne, hvad Menigheden skylder den grundtvigske Folkeh0jskole. Der finder ingen Udvc:elgelse af Elever Sted, ialtfald ikke ved de almindelige Skoler. Derfor bliver U dbyttet, Eleverne bringer med hjem, ogsaa vidt forskeIligt. Dr. H. F. Feilberg vilde sige: det kommer an paa, om de har haft lrinde derl Nogle 10ber ved Siden af, dyrker Kammeratskab og Forn0jelser, andre er blot optaget af at tilegne sig Viden. Ikke aIle oplever Aandens Skabertime. Meget viI ogsaa afhc:enge af de Vilkaar, der bydes de unge, naar Skoleopholdet er til Ende. Ved et Elevm0de paa Askov havde Formanden for Askov Lc:erlinge et Brev med fra et Par Forc:eldre, hvis S0n havde vc:eret paa Skolen den foregaaende Vinter; han var kommen til Ulykke om Sommeren, havde ligget lc:enge, men var nu d0d. Ofte havde han sagt til sine Forc:eldre, at det bedste, de havde gjort for ham, var, at de havde sendt ham til Askov. Til min Beskc:emmelse havde jeg regnet ham som en af dem ved Vejen, en, der ikke var til at hugge og stikke i. J eg er tilb0jelig til at slutte, at det er den alvorlige Oplevelse bagefter, der har virket som en Haryes T c:ender, saa den haarde Skorpe blev brudt; da er SkaIlen bristet, Sc:eden har kunnet gro i den rette Muld. Der har fra f0rste Fc:erd til denne Dag vc:eret et frugtbart Samarbejde meIlem H0jskole og Menighed. Det kan bI. a. ses af, at der har vc:eret mange Teologer i H0jskolens Tjeneste. I Kirkelig Haandbog af 1943 er det Tilfc:eldet med henved et Par Hundrede T eologer og Prc:ester.

357 Paa R0dding H0jskole var samtlige Forstandere f0r 64 teologiske Kandidater, F0rstel~reren vel i Reglen ogsaa, men denne Uddannelse spores n~ppe i Undervisningen. Den fhv. T 0Il0sepr~st Chr. Flor kan kalde sig en Mission~r, kun at jeg gik til mine Landsm~nd, ikke til de fremmede, og tilsyneladende mere i Menneskelighedens end i Kristendommens Tjeneste, men Maalet er det samme: det er kun virkelige Mennesker, der kan blive opvakte Kristne. L. Schr0der erkl~rer i sin H0jskoleberetning fra R0dding, at han aldeles kan stemme med sin Forg~nger (S. H0gsbro), naar denne beskrev Skolens Formaal som at give Eleverne en Oplysning, der kanv~re dem til Nytte baade som danske M~nd og Statsborgere og som Agerdyrkere. J. L. Knudsen, Kolds hengivne Elev, var maaske den eneste R0ddingl~rer i hine Aar, hvis Paavirkning havde et dypere Sigte. Mange af de H0jskoler, der Sk0d frem rundt i vort Folk i den store Folkeh0jskoletid efter 1864, blev rejst af T eologer. Det g~lder Askov og T estrup, R0dkilde og Vallekilde, Freerslev og Tune, men disse unge M~nd har aIle l~rt noget af den menneskelige og folkelige Oplysnings F0rstemand Chr. Kold. Det ny kom paa symbolsk Maade til Udtryk ved Aabningsm0det paa Askov. Her blev de f0rste Ord taIt af Skolens egentlige Stifter, Etatsraad Chr. Flor, der 0nskede, at Skolen nu i Askov som f0r i R0dding maatte faa Lykke til Kampen for Danskhedens Sag, men M0det sluttede med, at L~gpr~dikant Peter Larsen fra Dons 0nskede Guds Velsignelse over Skolen. De gudelig vakte L~gfolk blev tidlig opm~rksom paa Askov. Fra deres Kreds fik Skolen st~rk Tilgang. Det blev lettere at holde Morgenandagt med L~rlingene, naar mange af dem kom fra kristeligt vakte Hjem. Opmuntret af den Trang og Modtagelighed, Eleverne m0dte med, kunde L~rerne give Oplysningen om kristelige Sp0rgsmaal en st0rre Plads paa Askov, end Grundtvig havde tilt~nkt dem paa Skolen i Soer. Schr0der fandt, at Arbejdets Frugt v~sentlig afh~nger af, at der er Sangbund hos en Del af Tilh0rerne i deres Bekendelse af T roen paa Livets ~dle Magter. Adskillige af hine M~nd valgte med Flid at l~gge deres Skole i N ~rhe den af en Pr~st, de turde vente et godt Samarbejde med. V. J. Hoff var med at kalde E. Trier til Vallekilde. L. Schr0der gik til R0dding med T an ken paa Svejstrups gr0derige Pr~stegerning der; da R0ddingl~rerne maatte lytte T eltp~lene norden Aa, blev de ved at holde til

358 hos Svejstrup. Chr. Kold begyndte i Ryslinge, for at hans Elever skulde nyde Gavn af V. Birkedal. Siden saa man her som et Symbol paa det broderlige Samvirke meUem H0jskole og Menighed, da Alfred Povlsen stod paa H0jskolens Kateder og Karl Povlsen paa Valgmenighedens Pr~dikestol. Ved de store St~vner paa H0jskolerne - Skolem0der i August, H"0stm0der i September-Oktober - blandede Omegnens Pr~ster sig med j~vne Tilh0rere og gay selv ved Lejlighed deres Bidrag. Del' er nogle af de gamle H0jskolem~nd, del' med Flid brugte bibelske Emner. Det kunde h~nge sammen med, at deres Tilh0rere kun val' fortrolige med dette Aandens Billedsprog. C. Appel p~a R0dding levede med Israels Patriarker og Profeter, men hal' maaske ogsaa foretrukket saadanne Emner, fordi han indirekte kunde belyse den danske Folkesag ved at fort~Ue om det lille Land, del' tilsyneladende val' en Kastebold meUem sine m~gtige Nabolande, Rgypten og Assur, Babylon og Perserriget, og dog levede som et D~ggelam af Herrens Haand. Det kan ikke undre, at Trier, i hvis Aarer Israels Blod randt, brugte Guds udvalgte Folks Sk~bne som SindbiUedsprog for sin danske Tale. Om Stoffet val' hentet fra Israel eUer fra Nordens My tel', fra Menneskesl~gtens Levnedsl0b eUer fra den enkeltes Liv, ja H0jskolemandens egne Oplevelser (Kold), val' underol'dnet, blot det tjente Livets Tale. Flere af de H0jskolem~nd, del' skarpest skelnede meUem Skolens og Menighedens Opgave, er selv f0rt ind paa at al~gge et direkte kristeligt Vidnesbyrd. Det begyndte vel som Sfimdagstale(( over Dagens T ekst til en Kreds af frivillige Tilh0rere inden og uden for Skolens Kreds (ligesom Morgensangen altid hal' v~ret en frivillig Sag og derfor kunde holdes i Forstanderens private Stuer). L. Schmder havde sin StYl'ke, hvor det historiske og det opbyggelige m0des. Del' er adskiUige af hans gamle Elever, del' takker ham nok saa meget for det kristelige Vidnesbyrd som for hans mytologiske Foredrag. Det val' af stor V ~rdi paa det gamle Askov, at Skolens L~rere kunde skiftes til at tale opbyggeligt ved disse S0ndagsm0der og derigennem vidne for deres Tilh0rere, om hvad del' gay dem Kraft til Hverdagens Gerning. Selvom H. Begtrup de senere Aar talte i Frederiksborg Frimenighedskirke, lignede hans Ord mere en god S0ndagstale end en Pr~diken. I Aug. 1899 nedlagdes Grundstenen til Askov Valgmenighedskirke. I Grundstensdokumentet skrev P. la Cour: M~nd og Kvindel' omkring

359

Vilhelm

Birkedal

Niels

Dael

Askov Folkeh0jskole viI gerne '" dele et kirkeligt Samliv med hverandre og beder Gud velsigne dette for os i Jesu Navn. - Skolens gamle L~rere tog trofast S0ndag efter S0ndag Del i Menighedens Gudstjeneste, sk0nt de i kristelig Oplysning nok kunde staa Maal med Pr~sten. De paatog sig gerne en beskeden Tjenergerning i Kirken: Poul la Cour l~ste i Kord0ren, H. Nutzhorn sang for, H. F. Feilberg og L. Schmder (siden Dr. M. Kristensen) kunde 10se Pr~sten af paa Pr~dikestolen. Baade for Elever og for unge L~rere havde det sin store Betydning, at de ~ldre saaledes viste, hvor de hentede Styrke til Vandringens M0je. Et tilsvarende Forhold viI ventelig kunne paavises andensteds, hvor n~r ved Kirke stander H0jskole. Samlivet med den lovsyngende .Me. nighed blev for en Del Elever den st0rste H0jskoleoplevelse. Det viI g~lde Here af vore frie kirkelige Kredse, at de er vokset frem af den Jordbund, H0jskolen havde beredt. I andre Tilf~lde staar H0jskole og Kirke som to Br~ndpunkter for de samme Menneskers aandelige F~llesskab. Vi har n~vnt Ryslinge. Et tilsvarende Forhold er der paa Mors og i Vraa, paa Bornholm, Falster og Stevns, i Ubberup og Vallekilde, Kerteminde og Vejstrup, i Mellerup og Odder, Tr~den (Vestbirk) og R0dding. S~rlig klart er det, at en Rikke Nybrud inden

360 for dansk Menighedsliv de sidste Aar er fremkommet ved, at en H0jskolemand har f0lt, han havde et direkte kristeligt Budskab at bringe, der ikke h0rte Skolen til, og at en S0ndagssamling uden Daab og Nadver blev for fattig. Paa den Maade er det gaaet paa H0jskolen ved Flensborg Fjord for Aage M011er. En Tid havde han et Anneks paa Snogh0j Gymnastikh0jskole, indtil den ene Forstander, J0rgine Abildgaard, selv fik Mod til at b~re Ordet frem og siden ogsaa gaa for Borde i Skolens sk0nne Kapel. Det sidste Skud i denne Linie er Folke Trier Hansens Gerning i Abild. Det er lettest at se, hvor der er Tale om en fri Menighedsdannelse, at H0jskolen 0ver Indflydelse paa det kirkelige Liv omkring sig, men adskillige Sogne har ogsaa nydt Gavn af en Skoles N ~rhed. Det kender man i Uldum Kirke, som i sin Tid i J ebjerg. Sognene omkring R0dding er nok ogsaa, ud over Frimenighedsfolkenes Kreds, pr~get af H0jskolen. Den Tilgang, R0dding Frimenighed har faaet efter 1920, skyldes for en Del unge Familier ,der har v~ret paa H0jskole, og som har bygget Hjem der paa Egnen. Th. Petersen h~vder, at de Till0b til frit dansk Menighedsliv, der dukkede op paa Sundeved fra 70'erne, skyldtes gamle H0jskoleelever. Et af de sk0nneste Vidnesbyrd om H0jskolens kristelige Betydning for de unge har vi i de s0nderjydske Soldaterbreve fra forrige Krig, fra Bmdrene 0stergaard og i Kristens Breve. For mange PriEster har Hejskolearbejdet v~ret en ypperlig Forskole til senere Manddomsvirke. Den t0rre Universitetsl~rdom med skimlede Dogmer og Moralbud var her ingen Brug for. Videnskabelige Forel~sninger kunde ikke tiltale de Karle. Man maatte 0ve sig i den fri levende Tale, tilegne sig den historisk-poetiske Fremstilling, der fomvrigt er i n~r Sl~gt med Jesu Lignelser. Tilh0rerne skulde tages, hvor de stod. T eologens 0jne maatte aabnes for alt sk0nt og stort hernede. Det kunde ikke nytte at tale til de unge om denne Verden som en Jammerdal. De skulde jo leve her! I f0rste Linie maa Kristendommen derfor eje Op-. rejsningskraft for Menneskelivet paa Jord, om de unge skal lytte til Budskabet. Vi maa ... ikke blot i Troen se en Fjederham, hvori en Menneskesj~l kan flyve over D0dens Strande, men ogsaa en Foryngelsens Kilde, der kan give Kr~fter til en frugtbar Brug af Livet til Guds lre (1. Schmder). Den gamle Danskl~rer kan l~re Konfirmanderne at l~se indenad (nok saa vigtigt som at lade dem opremse Salmevers ganske tankel0st)

361 og aabne deres 0jne for Salmernes Indhold. Baade i Konfirmandstuen og paa Preedikestolen staar littereere og historiske Billeder til hans Raadighed, naar det bibe1ske Stof skal g0res neerveerende, ja dansk for Tilh0rerne. Det er indlysende, at det kan blive en stor Hjeelp for Arbejdet blandt de unge i Sognet, naar .Preesten har 0vet sine Kreefter som Ungdomsleerer. - Nogen Statistik over, hvor mange af Danmarks Preester der harsiddet paa H0jskolens Beenke sam Elever, har vi ikke, men det har sikkert for dem veeret af stor Betydning at m0de andre unge paa lige Fod, f0r de selv tog fat paa Universitetsstudiet, saa de ikke blev frerrimede for almindelige Menneskers T ankegang. Der er heldigvis mange flere Preester, der har taget ved Leere af H0jskolens Arbejde, selvom de aldrig har haft Lejlighed til selv at veere Elev eller Leerer der. Det siger sig selv, at H0jskolen har veernet om og fremmet kirkelig Frihed. Det var paa Askov, at C. Appel blev indviet til den fulde Preestegerning i R0dding Frimenighed i 1874. Her m0dtes man atter i 1881 for at skifte Ord om de kirkelige Frihedskrav og fik dem formuleret i Askovadressen, der i den f0lgende Menneskealder var den Fane, Frihe dens Meend fylkedes under. Skulde der veelges Repreesentanter til kirkeligt U dvalg, blev H0jskolens Meend stillet paa de forreste Pladser fra grundtvigsk Side. Paa flere H0jskoler holdtes der Protestm0der mod de Anleeg til Kirkeforfatning, J. C. Christens ens Kirkelo;ve af 1922 rummede. H0jskolen har i sit Forhold til Ydre Mission neeppe noget at prale af. Da B0rresen kom til Danmark, fik han en hjertelig Modtagelse paa Askov 1876. Ikke blot Santalmissionens Meend, men ogsaa L0venthal var velkomne Geester paa Skolen. En Overgang saa det ud til, at der herfra skulde udgaa en seerlig Mission til Bagindien (Karenmissionen), men Pionererne bukkede under for Klimafeber, og Andrea Gehlert tog i Stedet Arbejdet op blandt skandinaviske S0folk i Calcutta. Der er stadig Askovelever i Arbejde i Indien (Santalmissioneer H. P. H. Kampp blandt Bengaler, Frk. Karen Bardenfleth i Tamullandet under D. M. S.) Det er for en stor Del H0jskolefolk, der beerer Porto Novo-Missionen frem. En tidligere Askovleerer, Frk. Olga Kaae, virker som Skolemissioneer i Bombay st0ttet af Venner indenfor fire h0jskolepreegede Valgmenigheder. Professor L. P. Larsen, Bangalore, var i sin Tid en ligesaa keerkommen Geest paa Askov som paa Menighedsskolen Liselund, der

362 vel ogsaa maa nGevnes, naar T alen er om H0jskolens Betydning for Menighedslivet. Det var som Elev paa Askov, Niels Dael modtog sin stGerkeste Paavirkning i de unge Aar; altid har han mange H0jskolemGend blandt Ordf0rerne ved Liselundm0derne. I Daels Askovtid var der her en Skole for vordende dansk-amerikanske Prcester. Eleverne fra denne PrGesteskole kom til at betyde meget baade for dansk Folkeliv og for dansk Menighedsliv blandt yore Udvandrere i Nordamerika. Flere af de s0nderjydske FrimenighedsprGester har faaet deres Livsretning bestemt gennem Folkeh0jskolen. Man skal vGere varsom med at generalisere. Der er de PrGester, som ser skGevt til H0jskolegrundtvigianismen, fordi de sayner de tidligere H0jskoleelever i deres Kirke. Der er jo de Elever, der synes, S0gnedagenes Skoletimer giver saa meget, at de maa slappe af om S0ndagen (er Seminarister og Gymnasiaster flittigere KirkegGengere ?). Har de ikke holdt S0ndag i deres H0jskoletid, er det rimeligt, de ikke straks finder Kirkestien i Hjemsognet. Hvad aanaelige Interesser angaar, ligger H0jskoleeleverne dog utvivlsomt over Gennemsnit af deres jGevnaldrende. Saa mangfoldig Paavirkningen er nuomdage (Foreningsliv, Presse, Radio, Film), er det vanskeligt at udskille H0jskolens Indflydelse. Der er de H0jskoleelever, for hvem hine Dage hurtigt blev et Minde, der indkapslede sig; det mGerkes ikke i det daglige, at de har vGeret paa H0jskole, men kommer man til at tale med dem om deres gamle Skole, lyser deres 0jne. Der er andre, for hve!O det er bleven eJ;lTrang til at dele det bedste, de ~elv har oplevet, med andre Mennesker. Det kendes alligevel paa en Forsamling, om man staar i et Sogn, hvor mange fra H0jskolen er vant til at lytte. Der er hidtil kun tGenkt paa de grundtvigske Folkeh0jskoler. H0jskoletanken er dog ogsaa taget op af andre Kredse i vort Folk, men saaledes at det principielt har betydet en IndsnGevring. Den grundtvigske Folkehejskole henvender sig til hele Folket (at dens Elever vGesentlig kommer fra bestemte Kredse Gendrer intet heri). Den strGeber at vinde U ngdommen, ikke for os selv og yore sGeregne Meninger, ikke for nogen afsluttet og bestemt Tingenes eller T ankernes Orden, men for Livet, det Gedle, virksomme Menneskeliv, lige Gedelt i enhver udvortes Stilling, naar det arter sig ikke efter Stillingen, men efter Aanden, som sVGever frit over os alle (Grundtvig i Mands Minde). Noget saadant vilde de

363

Liselund

bjornbakske Kundskabsskoler ikke kunne bruge som Motto, Arbejderhojskoler og Idrcetshojskoler nceppe. Men Hojskoletanken er jo ogsaa taget op af anden kirkelig Retning og af andre kristne Samfund i vort Folk (Luthersk Mission, Baptister). Her skal blot til sidst berores ForskelIen mdlem de grundtvigske Hojskoler og Indre Mission. Grundtvig maa finde sig i at blive delt. Nogle viI kun vedkende sig den unge Grundtvig med det voldsomme Gennembrud i '1810, Bibelens trofaste Kcempe i det folgende Tiaar. De viI henvise til, at det forst var efter sin kristelige Omvendelse, Grundtvig blev optaget af det folkelige. De viI ialtfald mene, at dette er den rette Vej: Forst Kristen,

364 saa bliver man Menneske. Indre Missions H0jskoler har fra f0rste F~rd tonet klart Flag: Maalet er at v~kke og n~re et alvorligt Kristenliv hos de unge og meddele dem nyttige Kundskaber, saa de kan blive troende, dygtige og oplyste M~nd i deres Stand. Indre Missions H0jskoler skal ikke v~re Missionshuse, men her skal 0ves en Sj~les0rgergerning. Kristendomskundskab og Bibelstudium faar en fremtr~dende Plads. Jo mere Kristus som Helten over aIle Helte lyser for de unge som Livets Midtpunkt, des videre kan man gaa ud i det mere periferiske. Disse Skoler er da rejst for at im0dekomme en Trang blandt Indre Missions Venner. I Forhold til den Position, Indre Mission har i dansk Kirkeliv, har deres H0jskoler dog ikke kunnet samle Tilslutning. Som den almindelige Folkeh0jskole har sin udvidede H0jskole i Askov, saaledes har Indre Mission sin i Haslev. Selvom mange af dens Elever vender tilbage til deres tidligere Gerning, er der en hel Del unge, der ligefrem s0ger til Haslev udvidede Hejskole for at faa en Uddannelse. Mange Indremi'ssion~rer, Sekret~rer i K. F. U. M. &. K., Soldatermission og finlantropisk Arbejde har faaet deres f0rste Uddannelse her. Diakonhejskolen i Aarhus danner Kronen paa Indre Missions frie Ungdomsskoler. Naar Hovedv~gten i denne lille Afhandling er lagt paa de grundtvigske Folkeh0jskolers Betydning for vort Kirkeliv, er det ikke for at stille de afgjort kristelige H0jskolers Gerning i Skygge. Deres Betydning er simpelthen lettere at begribe og f0lge. Maalet kan v~re det samme, men Mennesker maa naa det ad forskellig Vej (som KongeS0nnen og den fattige Dreng i H. C. Andersens Eventyr - havde han kendt Folkeh0jskolen, var Klokken vel ikke bleven fortalt om Konfirmander, men om H0jskoleelever). Udenforstaaende viI finde, at for en kirkelig Betragtning er det eneste rimelige at begynde med det ene forn0dne, som Missionsfolk g0r. Derfor har jeg bestr~bt mig for at vise, at den danske Folkemenighed ogsaa staar i dyb T aknemlighedsg~ld til de H0jskolem~nd, der 0vede deres Livsgernirrg i Tro paa: Det har aldrig v~ret en Omvej f0rst at blive sig bevidst som Menneske og sid en som Kristen (1. Schmder).

H 0T S KO LEN S BETYD FOR DET FOLKELIGE

Af
THORVALD LAURSEN

N IN G ARBEJDE

Folkeh0jskolens Spor har der gennem Aarene fulgt et blomstrende Foreningsliv og mange Folkem0der, som er karakteristiske for dansk Folkeliv. Foredragsforeninger, H0jskoleforeninger og Ungdomsforeninger, ja, selv Skytte- og Gymnastikforeninger blev prceget af H0jskolens Tanker gennem Folkeoplysning og Folkelighed. I Hundreder af Forsamlingshuse Landet over er disse Tanker blevet til Liv. Her skal kortelig g0res Rede for noget af dette.

lnden for det folkeopdragende Foreningsarbejde er Gymnastikken det Omraade, hvor man f0rst og maaske stcerkest kan paavise Folkeh0jskolens St0tte og lndflydelse. Det var H0jskolens Kvinde'r og Mcend, cler indf0rte den svenske Gymnastik og gjorde den til dansk F olkegymnastik. Man havde nok tidligere dyrket den saakaldte gammel-danske Gymnastik ved Eksercits i Skytteforeningerne og paa H0jskolerne for Motionens Skyld som en Afveksling i det stillesiddende Arbejde. Men i den lingske Gymnastik fandt H0jskolens Mcend tillige et stort Oplivnings- og Opdragelsesmiddel og slog derfor straks D0rene op paa vid Gab for den. Folkeh0jskolens Lcerereog unge Delingsf0rere, der uddannedes paa H0jskolerne, blev den svenske Gymnastiks ivrige T alsmcend. Den danske Folkegymnastik er saaledes et Barn af Folkeh0jskolen. Det blev de to Vallekilde-Lcerere N. H. Rasmussen og Andreas Bentsen, der paa en Gymnastikfest i Stockholm f0rst m0dte og begejstredes for den lingske Gymnastik, der vilde mere end Motion og Akrobatik. Som N. H. Rasmussen skriver: - - der tages Sigte paa at bortjage B10dagtighed fra Nordens Lande og at vedkende sig, at Mennesket er

366

N. H. Rasmussen

K. A. Knudsen

skabt i Guds Billede og har sme Fremgangsmaader prceget af dcnne Sandhed. N. H. Rasmussen be'Sluttede at vie Gymnastikken sit Liv. Han tog paa Kursus i Stockholm, og han og Andr. Bentsen begejstrede Ernst Trier saaledes for Sagen, at Trier under Bentsens Ledelse i 1884: lod bygge den felISte svenske Gymnastiksal ved Vallekilde H0jskole, stor og kostbar efter den Tids Forhold og saa vel udstyret, at den endnu maa regnes for en af Landets bedste Sale. - Den 25. Februar 1884 blev Salen indviet. Trier taIte, og efter h~ns Foredrag sang man Hostrups Sang, der var skrevet til Indvielsen Vi fik ej under Tidernes T ryk. Siden den Tid har denne Sang scerlig vceret knyttet til den lingske Gymnastik her i Landet. Den paaf0lgende Sommer begyndte Trier Kvindegymnastik paa Vallekilde H0jskole under den svenske Lcererinde, Sally Hogstroms Ledelse, og Sommeren 1885 uddannede Frk. Hagstrom det f0rste Hold kvindelige Ledere, heriblandt var Ernst Triers celdste Datter, lngeborg Trier, der sen ere igennem en lang Aarrcekke kom til at Iede Sommerskolens Gymnastik paa Vallekilde. Allerede nceste Sommer 1886 rejste Sally Hagstrom til Askov H0jskole for der at lede Sommerpigernes Gymnastik.

367 Her blev Ludvig Schmders Datter, lngeborg Schr0der, nu Fru Appel, optaget for Livet af den svenske Gymnastik. Efter at have gennemgaaet Centralinstituttet i Stockholm ledede hun i mange Aar Kvindegymnastik paa Askov H0jskole, ligesom Fru Appel paa Kursus har uddannet hundredevis af Gymnastikledere til den frivillige Kvindegymnastik.

Sally Hogstroms ferste kvindelige Elever paa Vallekilde 1885 I Midten: Sally Hogstrom, Fra heire: Sil(rid Trier, Charlotte Bonnevie. borg Schreder. Ingeborl( Trier. Julie Bukh Of!, Asta Svanenskiold

Inge-

Blandt dem, som gennemgik det gymnastiske Centralinstitut i Stockholm, maa her ogsaa n~vnes cando teol. K. A. Knudsen. Han blev senere Forstander for Statens Gymnastikinstitut i K0benhavn' og 1904 Gymnastikinspek t0r. Poul la Cour, Askov, var ogsaa bleven st~rkt optaget af den svenske Gymnastik. Han var med ved Indvielsen af Vallekilde H0jskoles 0velseshus, og han var en af dem, der f0rst indsaa, at skulde det virkelig blive til noget med Gymnastikken, maatte der uddannes mange Delingsf0rere. Derfor satte han sig i Bev~gelse for at faa danske Gym-

368 naster sendt til Sverige paa Kursus. Fra 15. September til 9. November 1886 rejste 12 mandlige Gymnaster til Lunds Universitet, hvor de under Kaptajn Norlanders Ledelse blev uddannet. Norlandertylvten blev Holdet kaldt, og de fleste af disse var eller blev L~rere i Gymnastik paa yore H0jskoler. Fra Vallekilde og Askov vandrede Gymnastikken saa ud til de 0vrige H0jskoler, og derfra forplantedes den videre ud i Sognene, hvor gamle H0jskoleelever blev Ledere eller K~rnetropper i Gymnastikholdene. Herude havde Skytteforeninger mange Steder drevet gammel-. dansk Gymnastik, og her m0dtes den nu med den svenske. Igennem 20 Aar k~mpede dansk og svensk Gymnastik om Pladsen i Skytteforeningerne, men Tid eter anden sejrede den svenske. Bag den stod H0jskolerne, der ikke alene udsendte flere T usinde unge aarlig, der var begejstrede for svensk Gymnastik, men man begyndte ogsaa ret hurtigt Delingsf0reruddannelse til Foreningerne. Se1v Skytteforeningerne lod hvert Efteraar afholde Kursus til U ddanne1se af Ledere paa forskellige H0jskoler. Til sidst havde den sejret. 1920 kom Niels Bukh med den primitive Gymnastik og 1925 ]ergine Abildgaard og Anna Krogh med Snogh0jgymnastikken. Disse fik den st0rste Betydning til Fornyelse af Folkegymnastikken. Mangelen paa Gymnastikhuse eller 0velseshuse, som de blev kaldt de f0rste Aar, h~mmede en Tid Gymnastikkens Fremgang i Skytteforeningerne. Man brugte Lader og Vognporte og undertiden Krosale. 1871 blev det f0rste 0ve1seshU's rejst i Ryslinge, og det fandt snart E'fterlignere. 1878 var der saaledes i Svendborg Amt 11 0ve1seshuse, hvor der Vinteren igennem 0vedes Gymnastik. Kaptajn Edv. Nielsen, Skytternes f0rende Mand, opfordrede st~rkt til at bygge saadanne Huse, og Arbejdet derpaa tog snart st~rk Fart, saa der ved Aar 1900 var 435 Gymnastikhuse, som de nu blev kaldt. Ved Siden heraf var der ikke saa faa Sarnlingssale til M0der, som ogsaa anvendtes til Gymnastik. 0velses- eller Gymnastikhusene rejstes ved frivillige Bidrag af bosiddende gamle H0jskolee~ever og de unge Skytter og Gymnaster og skulde v~re billige. Bygmester Andreas Bentsen, der i disse Aar var Leder af Vallekilde Hejskoles store Haandv~rkeradeling, var en billig Tegner og Bygmester af mange af disse Huse. Med de Midler, der var til Raadighed til Rejsningen, var der se1vsagt ikke Raad til at l~gge synderlig V ~gt paa Skenhed og U dsmykning. Der skulde f0rst og fremmest bygges billigt. Det maa man ikke glemme, naar man nu senere klager over

369

Primitiv

Gymnastik

de gamle usk0nne Forsamlingshuse. Det er blevet nye Slcegters Opgave, da baade Forstaaelsen deraf og Pengerigeligheden er bleven st0rre, at pynte op paa de gamle Forsamlingshuse og bygge smukkere nye. Og det er glcedeligt at lcegge Mcerke til, hvordan Sansen derfor og Arbejdet derpaa er vokset blandt H0jskolens gamle Elever i de senere Aar. Omtrent samtidig med de mange Gymnastikhuses Rejsning begynder gamle H0jskoleelever at danne Foredragsforeninger, hvortil man scerlig indbyder H0jskolens Mcend som T alere ved folkelige M0der. Forl0berne herfor er Grundtvigs Mands Minde-Foredrag paa Borchs Kollegium i Vinteren 1838- 39 og de senere grundtvigske Vennem0der. Endelig havde ogsaa H0jskolerne begyndt at indbyde til Efteraarsm0der. Det f0rste blev holdt i Askov i 1874 som Fortscettelse af H0stgilderne hos P. Larsen Skrceppenborg i Dons. Og nu havde man altsaa i mange Sogne faaet rejst Gymnastikhuse. De kunde ogsaa benyttes af Foredragsforeningerne, og gamle H0jskoleelever dannede nu saadanne Foreninger og samledes i Gymnastikhusene, der lidt efter lidt gaar over til at kaldes ForsamlingsDanmarks Folkchejskolc 24

370 huse. De var ikke hyggelige til det Brug. Ribber beklzedte V zeggene, og Gymnastikredskaberne stod stuvet op i den ene Ende af Salen, og smalle var Bzenkene, man skulde sidde paa, som Regel uden Ryglzen. Men saa pyntede man op, saa godt man kunde, med et Dannebrogsflag bag T alerstolen f. Eks., og endelig sluttede man, at det ikke var det ydre, der var det vigtigste, men at man virkelig havde no get at samles om. Og det syntes man, man havde. Her lf2ld ofte levende Tale, som da man sad i Folkehf2ljskolens Hf2lresale, og her blev de gammelkendte Hf2ljskolesange sungne. At Foredragsforeningerne betf2ld noget, baade for de gamle Hf2ljskoleelever og for de vordende, er der Vidnesbyrd nok om. Her fortsatte man nogle af Hf2ljskolens bedste Timer. Og for Hf2ljskolens Mzend, der gzestede Foreningerne, betf2ld de ogsaa noget. Gennem dem kom de i Forbindelse med gamle Elever og med Hjemmene, hvor de nye skulde komme fra, fik nzer Ff2lling med Folkets Tankegang og de Spf2lrgsmaal, som bevzegede Sindene, og som de gerne skulde klare eller besvare. Men gennem disse Foreninger fik Hf2ljskolemzendene ogsaa Lejlighed til at ff2lre den folkelige Oplysning ud i videre Kredse. Dette ff2lrte dem ofte ind i Fejder med Mennesker, som tzenkte anderledes om Folkets store Livsspf2lrgsmaal. I April 1878 stiftedes Kf2lbenhavns Hf2ljskoleorening og dermed gjordes Begyndelsen til Rejsning af de mange Hf2ljskoleforeninger og Hf2ljskolehjem som Tid eter anden voksede frem i en Rzekke danske Kf2lbstzeder. Hf2ljskolerne fik aldrig stzerkt Tag i Byernes Ungdom, men mange Landboere, der havde vzeret paa Hf2ljskole, sf2lgte en Tid til Hovedstaden eller Provinsbyerne, og det blev szerlig dem, der flokkedes i Hf2ljskoleoreninger og Hf2ljskolehjem til Foredrag, Oplzesning, Sang og Samvzer, ff2lrst og fremmest for her at dele noget af det med hinanden, som de var bleven optagne af paa Hf2ljskolen. Her talte of test Hf2ljskolens Lzerere, og Livet og Samvzeret havde helt igennem Hf2ljskolens hjemlige og kammeratlige Przeg. - Kf2lbenhavns Hf2ljskoleforening, so~ er Landets zeldste og stf2lrste, har en Tid haft omkring 1600 Medlemmer. - Nzevnes bf2lrdet ogsaa, . at denne Forening gennem en lang Aarrzekke paa Forslag af den davzerende Formand, Fiskehandler H. P. Jensen, har ladet afholde 8 Dage paa Hf2ljskole paa en Rzekke Skoler og derved aarlig hjulpet flere Tusinde Byboere i Forbindelse med Hf2ljskolen i deres Ferietid paa denne udmzerkede Maade.

371

Et nyere Forsamlingshus

(Thorsager)

De sidste 20-30 Aar er adskillige Foredragsforeninger gaaet ind, men samtidig er et lignende folkeligt Foreningsliv vokset frem blandt grundtvigsk Ungdom, nemlig det som udf~}fes inden for De danske Ungdomsforeninger. Disse er mere end noget andet folkeligt Foreningsarbejde et Barn af den danske Folkeh0jskole. En af Stifterne, Friskolel~rer Olaf Nielsen, Nr. Aaby paa Vestfyn, skriver om Begyndelsen i 1880erne: Det var unge, der havde v~ret paa H0jskole, som f0lte Trang til at dele noget af det, de der var bleven optaget af, med deres Kammerater derhjemme, og derunder forts~tte den Udvikling, de var kommen ind i. Derfor indb0d de H0jskolens L~rere til at komme og tale eller l~se for dem. Men som dette Foreningsliv blev en Slags Efterskole for de hjemvendte H0jskoleelever, blev det for de yngre i Foreningen ofte en Forskole, et Sted, hvor de tilskyndedes til at tage paa H0jskole. Og for H0jskolens L~rere, der kom og stadig kommer ud til mindre eller st0rre Ungdomsm0der, fik dette en dobbelt Betydning. De holdt derigennem en v~rdifuld Forbindelse med de gamle Elever, og tillige fik de her Muligheder for at vinde nye.

372 Samtidig med at de omtalte folkeligt pr~gede U ngdomskredse voksede op paa Fyn under Olaf Nie1sens F0rerskab, opstod der nogle tilsvarende, men mere kristeligt pr~gede paa Koldingegnen, sat i Gang af Pr~sten M. Ring, dengang Kapellan i V onsild. De to Stmmme m0dtes og dannede paa et M0de i Fredericia 1903 Sammenslutningen De danske Ungdomsforeninger. 1908 overtog Foreningerne Ugebladet Dansk Ungdom, som de siden har udgivet. Dette nye Foreningsliv gik i de f0lgende Aar en Sejrsgang ud over Landet, saa det, som var begyndt smaat paa Fyn og Koldingegnen, blev et landsomfattende Ungdomsarbejde, der nu t~lIer godt 500 Foreninger med omtr. 62.000 Medlemmer. Mest udbredt i JylIand. Efter en Opg0relse skulde '90 % af U ngdommen i Ringk0bing og Ribe Amter v~re Medlemmer af D. d. U. Det viI sige, at der i disse Amter praktisk talt er Ungdomsforeninger i alle Sogne. Paa 0erne er Tilslutningen langt mindre. De danske Ungdomsforeningers n0je Tilknytning til H0jskolen viser sig ogsaa deri, at det er en udpr~get Landbobev~gelse. Forskellen paa de to Stmmme, der m0dtes i 1903, da Sammenslutningen fandt Sted, var vel ikke stor - i hvert Fald ikke saa stor, som de indre Brydninger, der lidt efter lidt kom .frem den f0rste Snes Aar, kunde give det U dseende af. Men Brydningerne kom, og idem kom en Del af H0jskolens M~nd til at tage Del og 0ve en Indsats. - S~rlig paa to Omraader rejste der sig en skarp og lang Strid. Fra den folkeligt pr~gede Stmms Side, sekunderet af H0jskolem~nd, h~vdede man, at flere af de ledende inden for D. d. U. - f0rst og fremmest den stovte og k~kke Pastor Ring, den sk0nneste og mest begavede Leder, D. d. U. har haft - var for ivrige Beundrere af K. F. U. M. og K.'s Arbejdsmetoder, baade naar det gjaldt Organisation og kristelig Paavirkning. Det var ikke den 0konomiske Organisation, man havde no get imod. Men som Aage M011er - dengang L~rer paa Roskilde H0jskole - skrev: en Tilb0jelighed til at organisere Foreningslivet, saa det bliver saa ens som muligt i alle Foreninger. - Og - som Thomas Bredsdorff og T ormod ]0rgensen h~vdede - den kristelige Paavirkning skulde ikke v~re direkte, men gaa gennem det menneskelige til det kri:stelige, jfr. Grundtvigs Ord: Menneske f0rst - saa Kristen. U enigheden om dette sidste Sp0rgsmaal var det, der laa bag den aarelange Strid, om hvorvidt Ordene paa kristelig Grund skulde staa i Formaalsparagraffen eller ikke.

373

Jens Marinus

Jensen

Thorvald

Laursen

Af Fork~mperne i Stridens sidste Aar b0r is~r Hans Lund n~vnes. Lund kom maaske til at betyde allermest i denne Strid, fordi han gik ind i selve Foreningsarbejdet og tog Kampen op. Han stod fast paa H0jskolens Syn paa de to Punkter. men han kom under det personlige M0de inden D0re til at virke formidlende mellem de to Retninger. da han lod sig v~lge ind i Landsstyrelsen en Aarr~kke, til de fandt hinanden. Blandt de af H0jskolens M~nd, der i de senere Aar har ofret megen Tid paa det grundtvigske Foreningsarbejde. maa i f0rste R~kke n~vnes Jens Marinus Jensen, der har v~ret Sammenslutningens Formand siden 1936, og har tilf0rt Foreningslivet mange og nye Impulser, der i h0j Grad har virket befrugtende. Endelig kan det n~vnes. at det ogsaa var en H0j'Skolel~rer, Foreningerne valgte i 1919 til at lede deres Blad Dansk Ungdom, og som har ledet det siden. Naar der her skrives om Folkeh0jskolens Indlydelse paa De danske Ungdomsforeninger, maa det heller ikke glemmes, at H0jskolen har huset saa at sige aIle D. d. U.'s store Aarsm0der, Lederkursus og' andre store St~vner, og GI~de og Udbytte derved har v~ret gensidig.

374 For nogle Aar siden var man i hvert Fald fra visse Hl2ljskolemrends Side tilbejelig til at se ned paa De danske Ungdomsforeninger. Det var naturligvis ikke Ungdommen. Det var Hl2ljskolens egne, endda ikke af de ringeste. Men det var Lede1sen og Lederne. Maaske var det Efterslret fra Stridens Aar. I de senere Aar erkender man vist fra aile Sider inden for Hl2ljskolen, at det er godt, vi har et Foreningsliv som det, der udfolder sig inden for De danske Ungdomsforeninger. Grundtvig talte gentagne Gange om, hvordan Sangen skulde trives og virke paa Folkehl2ljskolen og derfra i aile yore Marker og Skove, ja, saa vidt som Danebrog vajer paa det sortladne Hav. Folkesangen skulde forll2lse Hl2ljskolens Elever saaledes, at de Livet igennem maatte fortfare med at synge under det daglige Arbejde saa vel som, naar de samledes med jrevnaldrende. Og dette gik i Opfyldelse i en Udstrrekning, som selv Grundtvig vel ikke havde turdet vente. Folkehl2ljskolen gjorde de Danske til et syngende Folk. Og det er rigtigt, som det er sagt, at Hl2ljskolens Livssyn ligesaa meget er sunget som talt ind i det danske Folk. Blandt Digterne skyldes det fl2lrst og fremmest Grundtvig selv, der gay os et Hav af historiske Sange, der paa Hl2ljskolen blev sunget ind i Eleverne sammen med de historiske Foredrag, og som tillige gay os folkelige Sange og en Salmeskat, som intet andet Folk fik. Men ogsaa lngemann, Blicher, Carl Ploug, Hostrup, Chr. Richardt, Bjernson og senere Hjemstavnsdigterne var med deres Sange i hl2lj Grad med til at give Folkets Tunge og Hjerte Luft i Sang fra Hl2ljskolens Fremkomst og indtil denne Dag. Grundtvigs fl2lrste Hl2ljskolelrerlinge var fra Begyndelsen opmrerksomme paa Folkesangens Betydning. Derfor blev det ogsaa nogle af dem, der fl2lrst udvalgte og samlede det vrerdifuldeste af den store Sangskat i Sangbl2lger, saa det blev brugbart og tilgrenge1igt for Folket til Frellessang. Folkeh0jskolens Sangbog kom til at betyde saa meget for Folkesangen, ikke alene paa Hl2ljskolerne, men i store Kredse af Befolkningen, hvor den stadig har vundet stl2lrre og stl2lrre Udbrede1se. Den foreligger n~ i 13. U dgave, og adskillige lndringer har fundet Sted i Aarenes Ll2lb. Sange, som kun sjreldent synges, har maattet vige Pladsen for nye, men Grundstammen af de gamle Hl2ljskolesange er dog bibeholdt. Det kan vist ikke nregtes, at det voIder Hl2ljskolens Lrerere

375 Vanskeligheder at bruge det 19. Aarhundredes Sange i direkte Tilknytning til Nutidens Forhold, og selv om der i dette Aarhundrede er skrevet mange gode Sange, som de unge synger med srerlig Glrede, har Nutidens Digtere ikke i samme Grad formaaet at give Udtryk for Folkets Lrengsler og Dmmme i Sange, der egner sig til H0jskolebrug. Sidste U dgave af Folkeh0jskolens Sangbog rummer 790 Sange og er ikke blot en af de vrerdi,fuldeste Sangb0ger, vi ejer, men ogsaa en af de mest udbredte i aIle Kredse i vort Folk. De reldste H0jskolemrend lagde kun liden V regt paa Sangenes Melodier. Det var Indholdet, det kom an paa. Idette Aarhundrede har man faaet meget mere Sans for ogsaa at udnytte de musikalske V rerdier i Folkesangen. F0rste Slregtled saa hen til H. Nutzhorn, Morten Eskesen og enkelte andre som H0jskolens srerlige Sangere og T one digtere. Morten Eskesen var Folkesanger, og H. Nutzhorn var Sanglrerer paa Askov, Komponist til mange H0jskolesanges Melodier og H0jskolesangbogens f0rste Redakt0r. Han fik i sin Tid stor Indflydelse paa Folkesangen Landet over. Idette Aarhundrede har isrer Thorvald Aagaard, mangeaarig Lrerer ved Ryslinge H0jskole, betydet meget for Folkesangen i H0jskolekredse, dels ved hans egne gode folkelige Melodier, men tillige ved at drage Komponisterne Carl Nielsen og Th. Laub med ind i Arbejdet paa at skabe Melodier til H0jskolesangbogen. Endelig har ogsaa Seminarielrerer Oluf Ring skrevet mange vrerdifulde Melodier til Sangens Fornyelse, ligesom han ved Hjrelp af sit Kor i Radioen har sungen H0jskolesangene ind i mange Hjem. Oluf Ring har tillige redigeret sidste U dgave af Folkeh0jskolens Melodibog. Som et Led i H0jskolens udadgaaende Virksomhed skal her nrevnes nogle af de Tidsskrifter og U geblade, hvor igennem den srerlig har givet sig til Kende og 0vet Indflydelse. F0rst skal nrevnes en Rrekke Tidsskrifter som aIle havde Tilknytning til Askov H0jskole og har af10st hinanden fra 1870erne indtil nu. 1871 begyndte Ludvig Schr0der og Prresten Ludvig Helweg sammen med tre Nordmrend Udgivelsen af Nordisk Maanedsskrift for folkelig og kristelig Oplysning. 1883 af10stes det af >;Historisk Maanedsskrift for folkelig og kirkelig Oplysning udgivet af Ludvig Schr0der, H. Nutzhorn, Poul la Cour og Prresten Fr. Nygaard. Fra 1888 til 1892 bar Tidsskriftet Navnet Danskeren(( med Ludvig Schr0der og Fr. Ny-

376 gaard som Udgivere. Efter et Par Aars Pause begyndte Jacob Appel og L. Moltesen 1898 Udgivelsen af Dansk Tidsskrift((, som de fortsatte til 1906. 1921 startede de fire Askovl~rere J. Th. Amfred, C. P. O. Christiansen, Hans Lund og J. RosenkjiEr atter et Askovtidsskrift, det kendte Dansk 'Udsyn((, som stadig forts~tter, for at orientere gamle H0jskolelever, ikke blot fra Askov, i hvad der rerer sig hjemme og i Udlandet. Askov H0jskole har saaledes igennem en lang Aarr~kke v~ret Hjemsted for alle disse Tidsskrifter. Idem findes Artikler baade om folkelige og kirkelige Sp0rgsmaal og naturligvis om alle betydelige Sp0rgsmaal, der ellers har rert sig inden for H0jskolen i dette Tidsrum. Senere har andre i kortere Perioder udgivet Tidsskrifter. Saaledes Holger Begkup ,Maanedsskriftet Den danske H0jskole(( 1901-04, og Ejnar Skovrup Tidsskrift for dansk Folkeoplysning(( 1927-31. De lesfe Artikler i disse to Tidsskrifter er skrevet af H0jskolem~nd. Men det Organ, hVOI: den danske Folkeh0jskole ganske s~rlig har givet sig til Kende helt fra 1870erne indtil nu, er dog H0jskolebladef((. Det blev startet a en tidligere Askovl~rer Konrad J0rgensen, og dets f0rste Nummer udkoffi' den 7. April 1876. H0jskolebladet var fra Begyndelsen, og er stadig, et Iit Organ, et privat Foretagende, uafh~ngigt af H0jskolen. Konrad }0rgensen ejede og ledede det i en lang Aarr~kke. Siden 1908 har Helge Skovmand v~ret dets Redakt0r. Denne Bladets Uafh~ngighed har ganske afgjort haft sin store Betydning, baade for H0jskolen og for dansk Folkeoplysning og Aandsliv i det hele taget. Ikke mindst i Brydningstider, da Bladet ved Siden af et fast Stade altid har kunnet vise Rummelighed. Naturligvis har det til Tider m0dt Kritik, og man har S0gt at oprette andre Blade, som skulde supplere eller erstatte H0jskolebladet, men det anerkendes dog stadig som det f0rende Blad i H0jskolens Verden. - H0jskolebladet har lige fra dets Start baaret U ndertitlen T idende for folkelig Oplysning,((, og dets Indhold har svaret dertil. Dansk Folkelivs forskellige Stremninger har altid afspejlet sig deri, s~rlig som de har vist sig i grundtvigske Kredse. Denne Linie er holdt forbavsende fast gennem de mange Aar af begge de to Redakt0rer. Og H0jskolens M~nd og Kvinder i de forskellige Sl~gtled har i sj~lden udstrakt Grad vedkendt sig H0jskolebladet som Folkeh0jskolens s~rlige T alerer og v~ret littige Bidragydere til Bladet i Forhandlinger og Artikler om folkelige,

377

Konrad

Jergensen

He/ge

Skovmand

kirkelige og kulturelle Sp0rgsmaal. De mange velordnede Aargange af H0jskolebladet er det bedste Kildeskrift til H0jskolens Historie. I Begyndelsen af Aaret 1944 har Foreningen for H0jskoler og Landbrugsskoler begyndt U dgivelsen af et fagligt Tidsskrift for Foreningens Medlemmer. Tidsskrift for den danske Folkehejskole er dets Navn. Det ledes af et Redaktionsudvalg med Ernst Fink som Redakt0r. Det skal udkomme fire Gange om Aaret, 24 Sider stort. Det skal f0rst og fremmest give Plads til Artikler og Forhandlinger vedmrende faglige og 0konomiske Sp0rgsmaal inden for H0jskolen og tillige skal det v~reForeningernes Meddelelsesblad. Af andre Blade, hvor Folkeh0jskolen s~rlig har givet sig til Kende, kan n~vnes )Dansk Ungdom, der ejes og udgives af De danske Ungdomsforeninger. Det blev oprettet af H0jskoleforstander Rs. Nielsen, S~rslev, og Friskolel~rer Olaf Nielsen, Nr. Aaby. Dets f0rste Nummer udkom d. 4. Oktober 1902. Det har hele Tiden v~ret Ugeblad og sid en 1919 v~ret ledet af Thorvald Laursen. )Dansk Ungdom har ikke blot S0gt at v~re Bindeled mellem de grundtvigske Ungdomsforeninger. Det har tillige bragt vejledende Artikler for Ungdommen til Forstaaelse af Tidens Brydninger i Folke- og Menigheclsliv.

378
I Radioen har man kun sjreldent h0rt H0jskolens R0st - alt for sjreldent vil gamle H0jskoleelever sige. Naar H0jskolens Lrerere en enkelt Gang kommer til Mikrofonen, har de som Regel holdt historiske Foredrag. Friere H0jskoleforedrag egner sig naturligvis heller ikke for en st0rre blandet Kreds. Indirekte har H0jskolens Betydning dog ikke vreret ringe, idet baade Radioraadets Formand Jul. Bomholt og Chefen for Foredragsafdelingen Jens Rosenkja!r er tidligere H0jskoleforstandere. Det var naturligt, at H0jskolen maatte se med Interesse og Forstaaelse paa Vandrebevregelsen, da den kom her til Landet i 1930. Den vilde hjrelpe til at skaffe Ungdommen fysisk og sjrele1ig Sundhed. Henved en halv Snes H0jskoler indrettede i Aarenes L0b en Rrekke Elevvrerelser til Vandrehjem i Feriemaanederne om Sommeren. Og Forstandere og Lrerere, der tog sig af Vandrerne, s0gte at 0ve Indflydelse paa dem. De kunde de1tage i Morgensangen og i Elevernes Samvrer om Aftenen. Endvidere har Herbergsringen ladet afholde Kursus for Vandrehjemsvrerterne paa flere H0jskoler. Thorvald Laursen, som er Medlem af Herbergsringens Arbejdsudvalg, ledede disse Kursus. Det f0rste afholdtes paa Antvorskov H0jskole i April 1941. Samme Aar holdtes et lignende Kursus paa Snogh0j Gymnastikh0jskole. Senere har der vreret holdt Kursus paa Gerlev Idrretsh0jskole, Vestbirk H0jskole og Husmandsskolen ved Odense. - Disse har i h0j Grad haft H0jskoleprreg. Man tilsigter dermed at udvide V rerternes Verden, saa de kan blive bedre Opdragere af de unge paa Vandrehjemmene. H0jskolens Indflydelse spores saaledes ikke blot i danske Hjem og Skoler, men paa nresten alle Folkelivets Omraader - ogsaa i det folkelige Foreningsliv. .

H0JSKOLEN
J0RGEN

OG DIGTERNE
Af
BUKDAHL

I e hundrede Aar er gaaet. Og gennem dem har Hejskolen tvundet den stcerkeste Traad i vor folkelige Saga; og den, der i disse Aar har holdt mere sammen om Demokratiet, end de fleste aner. Og naar vi tcenker paa dansk Aandsliv, vor Kultur i dets mange Forgreninger, saa staar Hejskolen stcerkt og bcerende, mere end clet saadan uden videre kan statueres. Den har baaret lige saa meget - omend ikke mere - end Universitetet og Litteraturen for ikke at tale om en mekanisk Kulturspreder som Radioen og den Rcedsel, der hedder Biografen. Hejskolen er Bcerer af et skriftlest Aandsliv, ikke Bogen men Grdet er dens' GrundvoId. Og derfor kan dens Betydning jo ikke saadan maales. Selvfelgelig har man Statistik, men den siger her mindre end noget andet Sted. Der findes Hejskolee1ever, der naar de kom hjem, stilfcerdigt men konsekvent har forvandlet et Sogn, rejst Foredragsforening, Ungdomsforening, Gymnastikforening, faaet Indflydelse i Sogneraad, Menighedsraad, Skolekommission o. s. v., der findes mange tusinde saadanne; nu snart gennem mange Slcegtled. En gammel Foredragsholder, der har. talt i de fleste af Danmarks Sogne viI vide det, vide noget om Ordets Kraftforvandling. Og mcerkeligt: om dette har der aldrig vceret skrevet i Litteraturen, saadan at baade Forstaaelsen og Retfcerdigheden fik sit. Vi venter endnu paa Romanen om det folkelige Sogn, hvori V cekkelsen fra Hejskolen forvandlede en Almuekultur til en Folkekultur. Det smukkeste, mest lige" vcegtige, der endnu er skrevet er Martin Pedersen: Det grundtvigske Sydfyn (194:2). Det er en Skildring, der er lige langt fra Glansbillede som fra et Vrcengbillede. Men ellers er der jo Jakob Knudsen: Gcering og Afklaring, En Ungdom, men han fulgte personlige Problemer; der er Pontoppidan: Det forjcettede Land, den er et usandt Vrcengbillede; der er Aakjc;ers Arbejdets Glcede, hvor Hejskoieafsnittet er en

380 vrerdil0s Karikatur; og der er Skjoldborg, der forstod mere end de fleste. Men nogen gyldig Skildring findes ikke i dansk Sk0nlitteratur. Der findes naturligvis nogle Sk0nmalerier, men de er nresten vrerre end Karikaturerne. Dette besynderlige Forhold har sin Aarsag i, at H0jskolen midt i den litterrere Realismes. Tid byggede paa Romantikens Grund, hvad den g0r den Dag i Dag, hvor der er Liv og Fremdrift i den. Og naar Jakob Knudsen undtages var ingen af H0jskolens Folk i nye're Tid Digtere; desuden stillede man sig med Rette ]. Chr. Hostrup uviUig overfor Realismens Forfattere: I. P. Jacobsen, Schandorph, Drachmann, GjeUerup, Bang. Det var ogsaa saa temmeli'g tynd F0de, naar man trenker pa'a, hvad Oehlenschlreger, Ingemann og Grundtvig havde at bringe. Dette virkede naturbgvis tilbage paa de af Realismens Forfattere, der i deres Hjemstavnsskildringer strejfede H0jskQlens Gebet. De forstod ingenting; syntes, at det hele var noget gengangeragtigt. Og de begreb aldrig, hvordan en romantisk Tale kunde blive Aarsag til et virkelig realistisk Gennembrud i det danske Folk; ikke i det litter~re men i ,det praktiske, Landbrugssag, Andelssag, Hedesag o. s. v. Den danske Litteratur gemmer ikke et eneste fuldgyldigt BiUede af den danske H0jskolebonde, Tidens centrale Figur fra 1864 til 1900. Efterromantikens Digtere stod derimod H0jskolen nrer. F0rst af aUe maa nrevnes Hostrup, hvis H0jskolesange den Dag i Dag ligger i Centrum i deres Forbindelse af Alvor og Frimodighed, Haab og Fortmstning. Og i hans Skuespil Mester og Lrerling og Dmm og Daad, har han han peget paa Grundforhold, der har med H0jskolen at g0re. I det f0rste skildrer han Sprendingen meUem den oprindelige og naive Bondeungdom, der stormer ud imod Livet men skuffes og bedrages af Dannelsen. Dette Drama er Grundkilden til aUe hans friske og frimodige Sange. Det andet Skuespil handler om Kaldstanken og den T aalmodig-

381 hed, den maa veere knyttet sammen med. De f0rste H0jskoleorstandere, der bmd op fra det akademiske Liv eller fra sikre Stillinger for at f0re Grundtvigs Tanker ud til Folket har ofte leest og tmstet sig ved dette SkuespiI. - Selv skulde han gennem sin Gerning som Slotspreest i Frederiksborg bane Vej for Frederiksborg H0jskole ikke mindst gennem de Folkem0der han efter 1864 begyndte at holde rundt i Amtet. Han gay ogsaa St0det til, at Otto Jacobsen i 1867 kunde begyncle en lille H0jskole i Freerslev, til hvis Aabning han skrev Er Skolen for andre end Pilt og Pog. Og Vinteren igennem holdt han hver Uge et Foredrag derude. Men efter et Par Aar maatte Jacobsen give op, og Hostrup faar Poulsen Vimtrup til at fortseette. Dette gaar heller ikke, saa kommer Morten Pontoppidan til, og efter et Par Aars FOrl0b lytter han Skolen til Hj0rlunde, hvor han havde et Par Digtere som Henrik Pontoppidan og Jeppe Aakja!r til Leerere. Men ellers er Hostrup med overalt i det folkelige Gennembruds f0rste Tid, iseer paa Vallekilde til hvilken han skrev: Det som lysner over Vangen og ved hvis Gymnastikhus' Indvielse i 1884 han skrev Vi fik ej under Tidernes Tryk. Han bes0gte ogsaa Askov og talte i 1884 paa Skamlingsbanken ved Afsl0ringen af Mindestenen for Grundtvig. Men Hostrup saa videre. H0jskolen er jo ingen Bondeskole; den maa ogsaa se at faa fat i Byernes Arbejderbeolkning for ret at kunne kaldes en dansk Folkeh0jskole. Da Falkenstjerne begyndte i K0benhavn i 1880 st0ttede Hostrup ham ivrigt. Og da Skolen et Par Aar efter fik sin egen Bygning, skrev han Der, hvor vi stred og sang med det hartad profetiske Vers: Tag Goten under T ugt, retled hans frie Flugt, hold igen paa Kraften, den rebelske, ku' ej det steerke Mod, k0l ej det varme Blod, leer ham blot, hvad der er veerd at elske.

I sin Alderdom fik han den Gleede at veere med til at inclvie sin S0n Helge Hostrups nye Skole i Ry i 1892 med Sangen: Den treenger ud til hvert et Sted, og han holdt der en meerkelig Tale om Kampen for Frihed som det, der havde veeret det inderste i hans Liv eter de' store

382 Dage i 1848. Han mindedes sit Skuespil Mester og L~rling og understregede, at det var Grundtvig, der havde vist den sande Frihedsvej gennem sin H0jskoletanke. Denne Tale blev hans Testamente, han d0de et Par Maaneder efter. Naar der skal skrives om: H0jskolen og Litteraturen, er han for sin Tid Centralfiguren i dette Emne, ingen har forstaaet H0jskoletanken dybere, ingen har skabt en Ungdomssang, der saa medvidende og saa st~rkt ramte ind midt i de unges g~rende F0lelses- og Stemningsliv og forl0ste det. Mere end no gens blev hans Sang Opsangen til det store folkelige Dagv~rk efter 1864. Og den kan blive det endnu engang. Mens megen sangbar N aturlyrik eller patriotisk Besv~rgelse er gaaet ud af Kurs i disse Bes~ttelsesaar, har Hostrups Sange bestaaet IldpI0ven. En anden af Efterromantikerne, Chr. Richardt, stod ogsaa H0jskolen n~r. Han blev 1864 Forstander for Tune H0jskole. Men det varede kun faa Aar. Han fik paa sin Skole Bes0g af sin Yen Georg Brandes og Magdalene Thoresen. I 1871 gik han over i Pr~stegerning. N~vnes skal det, at han under en Studentertur til Norge i 1869 holdt et ypperligt Indledningsforedrag til en Forhandling om H0jskolesagen. Til T estrup H0jskoles Indvielse skrev han Sangen: Den Bonde som vil Iede sin Avling med Forstand. Men ellers fylder hans Sange godt op i H0jskolesangbogen, de har en intim alvorlig Styrke, de virker mere til Besindelse end til Begejstring. Flyv ud mit Korn i Mulde og den meget smukke Derfor kan vort 0je gl~des. Noget yngre end disse er Leopold Budde. Han blev 1861 L~rer paa Hindholm H0jskole, 1869 blev han Forstander paa Karise H0jskole. I sit Forfatterskab kommer han ofte ind paa H0jskolen og giver en varmf0lt, ofte agitatorisk Skildring af Livet del. Sit smukkeste Minde har han sat sig i Sangen Nu velkommen enhver under Ungdommens Tag, en af de mest yndede Sange blandt H0jskoleelever. - N~vnes skal ogsaa Vilh. Malling, Valgmenighedspr~st i Odder, han har skrevet en R~kke Skuespil og Fort~llinger, var en Aarr~kke Redakt0r af Bavnen, en fortr~ffelig og meget brugt Foredragsholdel. Han var Udgiver af det fortjentstfulde Litteraturv~rk: Fra Holberg til Richardt. 1868 oprettede de to folkelige Digtere Mads Hansen og Anton Nielsen en H0jskole i Vesterskerninge. Mads Hansen var den typiske folkelige Lyriker. Kendt er hans Skyttesang:I vor Barndom vi h0rte Kartovernes Brag og Sangen Til N ordens Kvinde ( Vi har sagt det saa

383 tit). Han udgav et Par Digtsamlinger under Titlen Sange, der blev baaret frem af den samme B0lge, der bar H0jskolebevGegelsen. Anton Nielsen har et st0rre Forfatterskah bag sig. Mest kendt er hans tre Bind Fra Landet. Et Par af hans T endensfortGellinger skal bemGerkes: Om Hans, der lorn paa Folkeh0jskolen og Om Karen, der kom paa H0jskole. De fik mange LGesere og var med til at bryde Modstanden i den patriotisk-konservative Bondestand. Forn0jelige er hans Erindringer, iSGerH0jskoleliv i T redserne. Sammen med disse to skal nGevnes den gamle Barde Morten Eskesen. I ham blev for Alvor H0jskolens og den s0nderjydske Sag forbundet. I 1853 blev han Forstander for H0jskolen i Uth ved Horsens og i 1856 LGerer ved Grundtvigs H0jskole paa Marielyst. Siden var han FriskolelGerer. Han udsendte en Rrekke B0ger, hvoraf Hans Kriigers Saga er den betydeligste, skrev en RGekke Digte, som han selv satte Melodi til. Paa sine gamle Dage blev han H0jskolens vandrende' Sanger, for de Unge et Minde om den store Tid, da Poesien ikke var det sjGeI~ne men det daglige Bmd. De leste af de nGevnte Forfattere h0rer til, hvad man kalder SkolelGererlitteraturen, der havde sin store Tid i 60erne og som stod H0jskolebevGegelsen ,nGer:

C. A. Thyregod, Emanuel Henningsen, Zakarias Nielsen, Ingvar Bondesen, Jens Skytte. Mere end nogen senere Litteratur har denne vGeret
en sund og nGerende F0de for vor Bondebefolkning. Dens Styrke var en Realisme i Synet og StoHet og en Idealisme i Vurderingen. Den lGerte for det f0rste vor Landbefolkning at lGese og saadan, at LGesningen ikke sprGengte Horizonten med fantastisk Fabulering men netop udvidede den ved at vise nye Sider af det Stof, den kendte i Forvejen. I Forbindelse hermed maa nGevnes de folkelige U geblade S0ndagsbladet, AImuevennen, Fylla og siden H0jskolebladet. Deres Betydning kan nGeppe overvurderes. S0rgmodigt at min des nu, da vi er nede i B0lgedalen og den kul0rte Presse, Radio og Biograf har forkludret vor Landboungdom, for ikke at tale om Byungdommen. SkolelGererorfattern~ og de folkelige Ugeblade h0rer med til de centrale Ting, naar Sp0rgsmaalet er om H0jskolen og Litteraturen. II Til de mere primGere Ting med Hensyn til vort Emne h0rer som allerede nGevnt Billedet af den danske' H0jskole i Litteraturen efter 1870. Med Undtagelse af Jakob Knudsen og til Dels Skjoldborg byder det

384 ikke paa st0rre Interesse. Georg Brandes selv stod altid H0jskolen fjernt, selvom han altid var interesseret i dette m~rkelige Foretagende. I 1868 bes0gte han sin Yen Chr. Richardt paa Tune H0jskole. I et Foredrag i Frisindet Ungdom 1905 siger han: Medens Datidens romantiske Digtere og Datidens h0jstskattede gejstlige, Mynster f. Eks., nu er uden Indflydelse, yarer fra dette Tidsrum Grundtvigs Indflydelse endnu den Dag i Dag i store Kredse, og det med god Grund, thi ene af dem alle kr~vede han det st0rst mulige Maal af personlig Frihed og af folkelig Oplysning. - H0jskolerne, der i saa mange Henseender virker kulturb~rende, har desv~rre fra f0rste F~rd haft et sn~vert og hildet Syn paa en Bev~gelse, til hvilken de ikke havde beh0vet at stille sig fjendtligt. Maaske viI de med Tiden oph0re dermed. De er langsomme i Vendingen; men enkelte af H0jskolens Ledere og adskillige af de mindre H0jskoler har her vist Vejen. N ~rmere kom Brandes ikke Sagen. Han var sn~vert bundet til dansk Nationalliberalisme og havde arvet noget af dens aandsaristokratiske Had mod Grundtvig og is~r hans Virkninger i Folket. Det er f0rst med Henrik Pontoppidan at H0jskolen for Alvor dukker op som Motiv i Litteraturen. Det sker i Det forj~ttede Land. Pontoppidan havde selv v~ret H0jskolel~rer paa Broderens H0jskole i Hj0rlunde, og i sine Erindringer Undervejs til mig selv giver han en trov~rdig ligefrem Skildring af hvilken Skuffelse, det blev for ham. Han var paa en Gang draget og frast0dt af det folkelige Liv, som han for0vrigt var tiltrukket og frast0dt af alt Liv, deraf den Tvivlraadighed, der ogsaa kaldes hans T vesyn. Han tilstr~bte i sine Tidsbilleder en vis Objektivitet for saa meget desto mere der bagved at kunne udfolde en subjektiv Lidenskabelighed i at holde Dommedag som ikke gay hans mange Pr~steaner noget efter: Jorden er en Jammerdal og de d0des Rige. Han var i Sandhed en Romantiker, der blev f0dt paa den forkerte Side af S0ren Kierkegaard. Da dennes store T roldspejl brast, fik Pontoppidan en Splint i 0jet og saa fra nu af overalt Misforhold .,. og hans Psykologi blev Misforholdets Psykologi og hans Tidsbillede blev Br~ndselsstof paa denne d~moniske Subjektivitets Alter. Alle Forhold bliver forskudt og Sandheden kommer i Klemme mellem den straalende Ide og dens ufuldkomne Virkeligg0relse i H verdagen. Saaledes ogsaa den Sandhed, han i Det forj~ttede Land viI gribe angaaende Grundtvig og hans folkelige Virkning. Som Tidsbillede er det falsk,

385 men som sj~lelig Selvbiografi er det et interessant Aktstykke. Dermed er i Grunden alt sagt. Og det f0rer ingen Steder hen at gaa ind paa Opg0ret med Grundtvigianismen i sidste Bind: Dommens Dag; det er som at gaa i Tivolis Spejlkabinet, alt er forstrakt eIler forkortet. Bedst er Pater Rudesheimers Kommentarer til denne romantisk-dramatisk opstillede Heksesabbat. Hvor falsk dette TidsbiIlede er, kan man overbevise sig om ved at sammenstille Pastor Pram (der er et Billede af Brucker) med Bruckers egen Virksomhed. Ja, Brucker, der er ud af Bourgeoisiet, er netop det bedste Bevis paa Emanuel Hanstedskikkelsens Uvirke1ighed. Motivet i Pontoppidans Roman er jo netop det aandeligt, specielt grundtvigsk vakte Bourgeoisis L~ngsel mod Landet og Mulden, mod Bonden og hans H0jskole. Og da hans eget Fors0g paa at g0re denne Rejse opl0stes i Romantik, ganske som hans Fors0g paa at gifte sig med en Bondedatter endte med Skilsmisse, saa spinder han ud af dette personlige S~rtilf~lde en romantisk Historie under realistisk Etikette. Han viI fra sit h0jsp~ndte idealistiske Stade vise, at den grundtvigske Ide er et Skalkesjul for alskens n~venyttig Egeninteresse og socialt Magtstr~b og han viI vise, at denne Flytning fra By til Land skaber Fantaster af br~ndende Idealister. At dette er L0gn bevises af de f0rste H0jskolem~nds Sk~bne, en Schmder, Trier, N0rregaard, Bojsen for ikke at tale om von N utzhorn, der efter R0ddingtiden et Aars Tid var indlogeret paa en Bondegaard i Askov. De d0de alle m~t af Dage og med en sund folkelig Gerning bag sig. U dover Pontoppidan selv kender jeg ingen, der er blevet noget af en forkludret Emanuel Hansted ved at b~re Lyset ud til Folket og s~tte Bo paa Mulden. Pontoppidan reddede sig imidlertid i Land og udaf Dommens Dag gennem Pater Rudesheimers Kommentarer, der ret n0je og naivt d~kker Pontoppidans egne. Og de er da rettet mod Lyrisme, mod oppustet Lidenskabe1ighed; det er Kinin fabrikeret til Husbrug. Men der er god Brug for dem i alle aandelige Bev~gelser. I Lykke-Per brugte Pontoppidan dem overfor Brandesianismen. I De d0des Rige overfor H0rupi-anismen. Fomvrigt er hans bidske Opmr mod Grundtvigianismen ikke alene noget personligt. De ortodokse Pontoppidaner taler igennem ham. Det kan m~rkes i hans Fejdeskrift Kirken og dens M~nd, hvor han giver en gribende Skildring af Grundtvigs Sammenbrud i Vindbyholt Kro. Men han f0jer til: Hvad man eIlers kan mene om F0lgerne af hint plutoniske Gennembrud, og jeg for min Del mener ikke noget godt, saa
Danmarks Folkehejskolc 25

386 gay det Danmark et andet Udseende. - - Han v~rger sin lts Tro mod saadanne reformatoriske Tumultanter; men paa den anden Side giver han heller ikke meget for Rationalismens Narresut. Som aIle virkelige vantro ved Pontoppidan ret n0je, hvad Kristendom er. Og dog, og dog. Grundtvig og hans Folkelighed var et forj~ttet Land. Bag al sin m0rke T vivl ved Pontoppidan det. Her er ikke alene Aarsagen til den lyse T one over de Afsnit af Lykke-Per, der skildrer hans folkelige Tilv~relse, men til det Suk, han udst0der i den lammende Pamlet, der blev hans sidste Roman: Mands Himmerig. Det er i Skildringen af Bladmanden og Folkef0reren Kresten Porse: Hvor meget Forretnings- og Partimanden end i Aarenes L0b var vokset Idealisten over Hovedet hos den bondef0dte Jyde - det kunde dog indtil det sidste m~rkes paa ham, at han i sin Ungdom havde siddet ved Grundtvigs F0dder. Pontoppidan ved no get med sig selv om det nye Danmark, der blev til med Grundtvig; men han har ikke Tro nok til at b~re de nne Viden frem. Det meste af Skjoldborgs Forfatterskab er m~rket af Grundtvig og H0jskolen. Jeg minder om Kragehuset, hvis Hovedperson J0rgen har v~ret paa H0jskole, og udfra denne Paavirkning viI han reformere Klitsognet. Her er fortrinlige Momenter, skarpt sete Situationer, virkelig et Opslag til en stor Roman om den grundtvigske Bonde eller Husmand. Men Skjoldborg har ikke Energi nok til at f0re Anslaget igennem. Han griber til Lyrik, der v~ver sammen, hvad der skulde have v~ret st0bt sammen. Han, der som Digter var rigere begavet end Pontoppidan, har ikke dennes st~dige sejge Vilje til at blive ved og blive ved til det ene dyre illusionst~ndende Ord er fundet. Det samme g~lder Bjerregaarden. Her er Opgaven at skildre tre Sl~gtled i den danske Bondestand, Gammel Jens, der h0rer til Birkedalstiden og det folkelige Gennembruds Foraar, Kr~n Bjerre, der forts~tter men er ved at stivne i det vedtagne, en Andelsbonde, dygtig, bet~nksom, moderat, redelig. U nge Jens, der tvivler og s0ger nye Veje ad Brandeskanten til. Ypperlige Ting er der i denne Bog. Men den skrider sammen i flimrende Situationer. Og dog er det en stor Bog, med h0jere Sigte end de samtidiges, saaledes som Skjoldborg maaske var den mest benaadede Digter, vi har haft i det 20. Aarhundrede. - Men han gad ikke. Geni er ikke alene Gave, det er ogsaa Flid. Skjoldborgs Forfatterskab var den tragiske Saga om de rige Muligheder, der ikke blev udnyttede. Han og han alene kunde have skrevet den store paa en Gang

387
kritiske og medvidende Roman om Grundtvig og Folket, om H0jskolen og dens Virke. Det blev kun Ti1l0b og Antydninger. Thorkild Gravlund har i Herredet S0gt at klarg0re sig den folkelige Grundtvigianismes Skrebne. Him skildrer Flaksted og Huleby; det ene Sogn bliver missionsk, det andet grundtvigiansk. Og begge Str0mninger forstyrrer det, Gravlund viI have til at gro. En Valgmenighedskirke bliver bygget ved Siden af en hvidkalket Midde1alderkirke ligesom for at g0re mere synligt, hvor sti1l0s og smag10s den grundtvigske Folke1ighed kunde arte sig, og for at vise, hvor lidt det nyttede, at Bonderejsningen var st0ttet af en stor Digteraand, naar Fremskridtstankerne laa i Krig med Folke1ivets gamIe Kultur. Disse Ord oplyser mindre om dansk Folke1ighed end om den, der har skrevet dem. Johs. V. Jensen har ikke skrevet om H0jskolen, men forledt af Grundtvigs sevrerdige hvide Skreg sammenstillet ham med Darwin og Leonardo og i den Sammenhreng talt om de tre store Almueaander. Dog i Himmerlandshistorien Andreas Olufsen har han strejfet den folkelige V rekkelse. Med kold artistisk Sikkerhed er denne geniale Novelle bragt .paa Papiret; den er saa ve1beregnet ond i sit Sigte, at den virker som et Spark i Skrrevet. Men ellers; mere end et Atlanterhav skiller Johs. V. Jensen fra, hvad der har med H0jskole at g0re. Saa er der ende1ig Jakob Knudsen. He1e hans V rerk bygger paa folke1ig og grundtvigsk Grund. Han er en indviet. Mens alle de andre kommer udera, enten det grelder Angreb eller Sympati, saa kommer han indera, fra Livsvirkeligheden selv. Afklaring og Grering er det f0rste folke1ig-grundtvigske Romanvrerk i vor Litteratur. Han har se1v vreret H0jskole1rerer - jeg skal omtale det i mit Askov-Kapitel - og Valgmenighedsprrest f0r han blev Forfatter. Men disse to Ting er hans Forudsretninger. Som Digter var han Moralist og Forkynder; her er en af Grundene til, at vi heller ikke fra ham fik en Roman om den grundtvigske Bonde. Nrermest kom han i Fremskridt, gamle M011er Borrevad, men Jakob Knudsen har selv saa mange personlige Rrinder at gaa, nogle han skal have slaaet ihjel, og andre han skal have skreldt ud, saa der stadig kommer Slinger i Valsen. Digte alene vilde han ikke; han vilde fregte og forfregte. Men hvilken Rigdom af klare og rene Synspunkter jndes der ikke i hans Vrerk til Forstaaelse af Friskole, H0jskole og Valgmenighed. Det der kun er Clicheer for de andre, bliver dybe og vise Billeder for ham. Som Hostrup i Efterromantiken er Jakob
25-

388 Knudsen i Realismens Dage en Midtpunktsfigur i en Skildring af Hf2ljskolen og Litteraturen. Faa har saa klart belyst og begrundet de aandelige Synspunkter, der b~rer dette Stykke Danmark. Og ba har kritiseret ubarmhjertigere og derfor ramt, mens Pontoppidan kun ramte i de Illusioner, han selv havde v~vet sig. J a, nu og da har Jakob Knudsen v~ret som en Samson indenfor T emplets Mure. Hans Egensind og S~rsind har v~ret ved at v~lte det hele. Han Mev for de mange en grundig Forskr~kkelse - sammen med Brucker - netop paa et Tidspunkt, Jakob Knudsen da Moral-Pietisteriet var ved at sive ind i den grundtvigsk-folkelige Bev~gelse. Da blev de to Venner en virkelig Dommens Dag for Grundtvig-Folket og det paa en helt anden Maade og ud fra helt andre Foruds~tninger end Pontoppidan havde t~nkt sig.

III Hf2ljskolen og Litteraturen - faa Steder kan dette Forhold belyses saa skarpt og righoldigt som i Askovs Historie. En R~kke betydelige Digtere kom til Skolen og en R~kke betydelige Digtere har v~ret Elever der. Dog maa ff2lrst n~vnes, at Skolen havde en Digter som L~rer, Jakob Knudsen. Han havde et vanskeligt Sind, stridige Stmmme af enfoldig Kristentro og ramt Hedenskab stf2ldte sammen i hans Sj~l; han var Realist og Romantiker; han elskede Ingemann i et Nu, og fordf2lmte ham i et andet Nu; han havde et Tvesind, men ikke et Tvesyn som Pontoppidan. Rstetisk moraliserende Tilskuer blev han aldrig. Han var rundet af danske Bf2lnder og havde gennem Faderen oplevet det grundtvigske Liv og saadan, at det gennem al hans Kritik blev hans raison d'etre. Som Kritiker var han ensidig, ofte indtil det paastaaelige og paradoksalt sy-

389 gelige. - Naar det kom til Stykket, saa han mere kritisk paa Forholdene i Askov i 80'erne end Aakjrer, ikke mindst paa Schr0der, der netop i dette Tidsrum blev frengslet af H0jskolens Nyttevirkning og spejdede efter Aandens praktiske Dividende. Ogsaa sin gode Ven Begtrup kunde han mistrenke for for megen restetisk Humanisme og for mange retoriske Hundekunster. Men han saa her ned i aandelige Grundforhold, som Aakjrer ingen Anelse havde om. Han saa ensidigt og rethaverisk, men ikke forbi en Sandhed. Men han vidste meget vel, at Sandhedens Virkeligg0relse sker i Kamp med Forkrrenkeligheden. Vi er aIle Fuskere for Vorherre. Hans Kritik kunde ikke gennemskrere de Baand, der bandt ham til F rellesskabet med Lrerersamfundet da. Han har ingen udf0rlig Skildring givet af sin Askovtid. Og heller ikke i hans Romaner forekommer H0jskolen. Med al sin Kritik var han hjemme her. I H0jskolemuld var han rodfrestet til det sidste. Det blev da ogsaa ham, der skrev den bedste Minderune om sin gamle Lreremester Ludvig Schr0der: En Daadens Mand, der T alen f0rte, saa af hans Ord der vokste Handling; saa den, der paa hans Tale h0rte, opleved' Ordets Kraftforvandling. Men der er som nrevnt jeppe Aakjcer. Han har skildret Skolen baade i en Roman, Arbejdets Glrede, og i sine Erindringer. Og han er ikke naadig. Han fortrelIer, at han paa en Maade kom baglrens ind i H0jskolen. Han havde nemlig vreret i K0benhavn f0rst og taget Prreliminrereksamen. Og dette overvandt han i Grunden aldrig. Til hans D0d var der i hans Standpunkter og Holdning et Element af radikal-social Pubertet. Han blev aldrig voksen. Han skriver: J eg var kommet hjem fra K0benhavn, hvor jeg om Sommeren havde taget Prreliminrereksamen, og befandt mig i en aandelig Rus. Jeg var ikke i Besiddelse af 10 Kr., men fuld af en Masse uklare Ideer, der tangere de Brandesianismen. Jeg var endnu ikke ganske Fritrenker, men saa med oph0jet Overbrerenhed ned paa al b10dhattet Grundtvigianisme. Og saaledes kommer han da til Askov, som et for ham tilbagelagt Stadium. Endnu som reldre Mand, da han nedskriver sine Erindringer, kan han ikke se anderledes paa det. Det er hartad utroligt og vidner om en aandelig Vankundighed, som den faar, der gennem vidtstrakt Lresning

390 v~sentligt kun naar til at bekr~fte egne Meningers Fortr~ffelighed og som derfor stadigt huser den underlegnes Skr~k for anderledest~nkende, som ogsaa derfor afvises med en h0jn~set Paastaaelighed ... man mere ynkes end harmes over en Maud, for hvem Livet og Aandslivet sn~vredes ind i et saa trangt Leje. - Dette vedr0rer i og for sig ikke hans Angreb paa Askov. Det kunde have v~ret dobbelt saa haardt og alligevel have v~ret fair play af en anderledest~nkende Mand, for hvem Kultur og Udvikling ikke var en Fernis, men indarbejdet i Personligheden som et Udtryk baade for dens Selvh~vdelse og Frisind. Det er selve den smaatskaarne Egenk~rlighed og puerile Selvf0lelse, det horizont10se for ikke at sige det i Ordets egentlige Forstand aandl0se, der g0r en led ved L~sningen og Forherligelsen af denne ops~tsige og rebelske unge Kn~gt, der havde raget en Del uford0jet moderne Viden til sig, men som - i overf0rt Betydning - endnu ikke havde l~rt at knappe sine egne Bukser ... Der er ingen Grund til at gaa ind paa hans rigoristiske Billede af Askov i 1887. Bedst er Billedet af Bj0rnsons Bes0g. am Schr0der skriver han: en over alle Gr~nser forgudet Mand indenfor Grundtvigianernes Kreds. Jeg maa her bekende, at blandt Offentlighedens M~nd var han en af de mindst betydelige. am Nutzhorn: en gemytlig gammel Sludreb0tte. am la Cour: en begavet Mand og ogsaa en fortrinlig Fremstiller af Fysikken og Opfindelsens Heroer, til Geng~ld ulidelig ortodox. Han var ogsaa driven de sentimental. Der blev i det hele taget f~ldet mange T aarer paa Askovs T alerstol; la Cour var vel nok den, der leverede de fleste, sk0nt Jakob Knudsen heller ikke var nogen Sinke, naar H0ns skulde vandes. 1 Portr~ttet af Jakob Knudsen stikker Underlegenheden og "maaske hemmeligt Nag frem. Han forstaar intet af det Drama mellem Shakespeare og Folkevise, der ogsaa var en Sp~nding i denne Digters Sj~l: 1 de sidste Aaringer blev han et Vrag, der forfulgtes af T vangsforestillinger. Engang spurgte jeg Georg Brandes, hvad han syntes om Jakob Knudsen. Jeg ved ikke, svarede Brandes med en ondskabsfuld Grimasse, han sveder altid saa forf~rdeligt. - Det var jo ikke nogen udt0mmende Karakteristik, men der er vel n~ppe stor Sandsynlighed for, at Brandes har haft meget tilovers for Jakob Knudsens moralske Roman-Postiller, der i Format mindede ikke saa'1idt om deres Forfatter. Se, saadan skriver et Talent med et ringe og sn~vert Sind om et Geni.

391
Aakj~rs Romaner, der baade er platte og ukunstneriske, er l~ngst glemt, mens Jakob Knudsens Romanpostiller l~ses den Dag i Dag, udgives atter og atter og har mere og mere at sige den Sl~gt, der nu k~mper for Fremtiden. Blandt Askovl~rerne er det alene Begtrup, der finder Naade for hans 0jne. Men ham kunde jo alle lide. Han var romantisk og moderne; han var en vittig L~rer, desuden dygtig, han havde det Element af velvillig Oppositionslyst parret med Respekt for det gamle, der gjorde, at han trillede ind i ethvert Hjerte ... Tre Aar efter kom Vald. R0rdam til Askov. Han var ung Student og var mod sit 0nske sendt derti!. Han har i Bogen T aktlos T ale givet et Billede af denne Vinter 1890-91. Men heller ikke han forstod stort, i Grunden lige saa lidt som Aakj~r, men da han er et Kulturmenneske, udtrykker han sig mere urbant og har samtidig Sans for det personlige hos L~rerne, som r~kker ud over deres s~rlige Meninger. Hvor Aakj~r er radikal-social, er Rordam konservativ Patriot. Og ingen af dem fattede noget af Skolens nationale Tale; mest maaske dog Aakj~r. Og som Aakj~r i sine Erindringer hypper sine radikale Kartofler, hypper Rordam sine patriotiske, ved at erkl~re Begtrup Krig (Det gor ondt at maatte bryde gammelt Venskab; men der gives det, som er v~rre ... ). Askov har ikke betydet stort for ham, selv om han i Mindeartiklen hedyrer det; han fik hverken historisk Sans for den nationale Sag eller det nationale Sonderjylland, som var Skolens st~rkeste Forkyndelse. Som Aakj~r laaste sig inde bag en Skal af social Paastaaelighed, saa d~kker Rordam sig bag en Skal af patriotisk Glasur, et Syn, som Tiden og det Danmark, der rejste sig efter 1864, endegyldigt havde dodsdomt. Han blev derfor ikke den nationale Lyriker, man havde haa~ bet paa, men en patriotisk Skjald, hvor han oftere fik Ekko af dode Dogmer end levende Udvikling. Det er typisk, at hans ~stetiske Lyrik, Kunstlyrik~n, er det bedste: Gudrun Dyre, Den gamle Pr~stegaard og Digtet om Berengarias Fletning er hans ypperste. Hans Forsog paa at efterligne Runeberg i Den gamle Kaptejn er mislykket. Ikke underligt, at han nationalt set blev rodlos og mere, jo mere han stemte sig op i patriotisk Anraabelse. Men en stor Digter er han, selv om hans Patos er splittet; som ~stetisk Kunstner overgaas han af ingen. Saa er der endelig Martin Andersen Nex0. Han fik virkelig no get ud af Skolen og saadan, at det kan smages i hans Forfatterskab den Dag

392

Fra Lresesalen

i Askov

Hejskoles

Bibliotek

i Dag. Han blev ikke Grundtvigianer, han blev ikke national eller religi0s. Han kom i ydre Livsanskuelsesform til at ligge saa langt som muligt fra, hvad Askov forkyndt~. Men i medmenneskeligt Sindelag, og det viI jo blot sige det folkelige, er han ikke kommet .saa langt fra sin Kilde, som han gerne viI give det Udseende af. Ideologt er han ofte en Fanatiker, og naar denne Ideologi slaar ned i hans V~rk, saa vender Kunsten sit Ansigt bort; det sker i den svage Slutning af Pelle Erobreren, det sker Here Steder i Ditte Menneskebarn for ikke at tale om Midt i en J ~rntid. Men ellers er hans V ~rk baaret oppe af en medmenneskelig Forstaaelse, en Medviden og en 0mhed, der satte sin sk0nneste Blomst i Far Lasse, den uforglemmelige Skikkelse i Pelle Erobreren. Det sidste Bind af hans Erindringer, V ejs Ende, handler for det meste om Askov. Og her findes trods a1 Kritik no get af det sk0nneste, der er skrevet om Skolen. Han var en rigtig H0jskoleelev: vaagen, modtagelig, kritisk, arbejdsom, og han er saa stor Digter, at han - modsat Aakj~r - kan g0re sig samtidig med hin fjerne Tid, skrive ud fra, hvad han oplevede da uden at lade Erindringerne brydes i sen ere Oplevelsers brudte og s0ndrede Glas. Jeg gengiver Billedet af la Cour: Han

393
var vel den af L~rerne, der havde mest Tag i os; ham hang vi ved, uden maaske at kunne g0re Rede for, hvorfor vi gjorde det. Det var f0rst og fremmest ham, der gjorde Opholdet paa Askov til en Oplevelse. Der er Mennesker, der ikke slipper en igen, naar f0rst man er kommet ud for dem, men f0lger en gennem Livet; et saadant Men~eske var la Cour. Endnu kan jeg se hans Blik hvile paa mig, forskende og fuldt af Forsorg. Hans Ansigt og hele Skikkelse var m~rkelig sj~lfuld; han var ikke k0n, mindede baade om H0ffding og Sokrates. Ogsaa i t~nksom, sj~lfuld Ro lignede han dem. Han pmvede aldrig paa at sige noget morsomt eller vittigt, spirituel som Begtrup var han ikke. Men han var fuld af Aand. Her findes ogsaa et us~dvanligt levende Billede af Begtrup, hvor en gammel T aknemmelighed bryder igennem og giver Stilen dens Tone. Men som Nex0 skriver sk0nt og forstaaende om H0jskolen, dukker til Slut ogsaa Erindringen om Aakj~r og hans Skildring op i hans Sind, og han skynder sig med at bedyre, at de to medsammensvorne Socialdemokrater er enige: H0jskolen var med alt sit Frisind en Reaktionens Borg. Nex0s Ideologi stiger nu ned 'og lammer hans Skildring. Pludselig k0rer han paa Mergelspor, og hans Vogne humper over Svellerne. Det er ikke altid let, naar man er st0rre Digter end social T ~nker og Reformator. Han faar Vognen paa de rigtige Skinner med disse Ord: Hvad jeg hade imod H0jskolen udlignedes - og udlignes stadig for en stor Del - af den Varme, der skabtes i den Unges Sind mod en Institution, som hjalp ham over det ikke mindst dengang uoverstigelige Skel mellem Haandens og Aandens Arbejde. Mit Syn paa Folkeh0jskolen farves af, at jeg staar i T aknemlighedsg~ld til den, stor nok til at g0re en lejlighedsvis Bekendelse til H0jskolen uforbeholden. Af senere danske Digtere skal til Slut n~vnes Sune Andresen, der har skrevet v~rdifuldt og dybtgaaende om H0jskoleideen og dens Forhold til det tabte S0nderjylland i Der kommer andre Dage, og Marcus Lauesen. For de fleste IsI~ndinge, der ikke var Akademikere, var Askov et Gennemgangsled til Stilling og Virksomhed i Danmark. Her l~rte man Sproget, her satte man sig ind i Kulturen. Den kendteste blandt disse IsI~ndinge var Gunnar Gunnarsson. Ogsaa han har et Askovportr~t i sin selvbiografiske Romanr~kke: Af Uggi Greipssons Optegnelser: Den uerfarne Rejsende. Romanen er slet og fantasil0s, og Askovbil-

394 ledet er ikke bedre. Appel - Svend Balle - er nu Forstander. Askov hedder Kolind. Allerede ved det ferste samlede Mede af L~rere og Elever fik j.eg en Mistanke om, at jeg var kommet til Kolind under de1vis falske Foruds~tninger. Han gennemtr~kker da saa ogsaa sin Skildring med en nedladende Ironi, der i mangt og meget ligner Aakj~rs. Menneskene - ja, det var paa enkelte Undtage1ser n~r Mennesker, jeg forelebig skulde omgaas, men kun saal~nge jeg ikke selv var Herre over det. Lunkne Felelser, dedfedt Tale, tr~lsk T aalsomhed, smaaligt Nid og Nag, lumpent Snuseri i N~stens Geren og Laden, alt dette opmrte mig til Kvalme. Dette maa v~re nok; fin er Tonen ikke, og den er mere plump end dj~rv. En Digter af Nexes eller Aakj~rs Format er Gunnarsson ikke. Men han er en habil Forfatter, der ikke mindst herhjemme havde Succes paa at romantisere islandske Motiver og Stemninger. - En senere Elev, Digteren Bjarni Gislason, staar i et mere frugtbart og positivt Forhold til det nordisk-folkelige Grundlag, Askov havde at byde.

IV

Digterne og Askov - Realismens Digtere og Hejskolen.

Det er ikke altid noget lyste1igt Kapitel. Det er fuldt af Misforstaae1ser, Modstand og Modvilje; man ikke alene reagerer, men afreagerer ogsaa. Nu og da kan det se ud, som om Realismens Hedsporer strander paa Romantikens Klippe. For enkelte blev denne Klippe et Hjemsted, et Fristed. Hvordan skal vi nu gere Regnskabet op? Hvis er Skylden, hvor det gik galt? Det lader sig ikke saa let sige. Vi har i det foregaaende kun hert den ene Part. Hovedanken fra Aakj~rs og Nexes Side var, at Hejskolen vendte indimod og talte ud fra en Fortid og ikke vendte mod nogen Fremtid. Og det er rigtigt. Trods la Cours Fysik og Fysiologi, Schmders N~ringsveje og Hj~lpekilder, Begtrups Strejftogter paa de mod erne Problemers Mark, var Skolens Tale historisk. Den var til og med universalhistorisk, og det viI i Grundtvigs Aand sige, at den talte om Grundforhold og ikke om Afledninger. Man talte om Livet og Poesien og mindre om Udvikling og Fremskridt, fordi det var Skolens Budskab: at den U dvikling og

395 det Fremskridt, der ikke b<eres af Livet og den Poesi, der betyder en Helhedsopfattelse af dette, ender i den argeste Reaktion. Det var dette, ingen af de sidstn<evnte <eldre Digtere forstod. Men de havde Ret i, at H0jskolen ved selve sin Eksistens d0mte den Realismens og Naturalismens Tid, den stod i. Tiden var Tingenes Frafald fra Ideerne. Det blev en Meningernes og Problemernes Tid. Og den opaad sig selv og er nu gaaet til Grunde. Og dette har netop blottet noget af den Klippe, H0jskolen stod og staar paa. Ikke Kundskab, men V <ekkelse. Ikke Debat, men Syn. Eller rettere, for saadan blev det jo: f0rst V<ekkelse, Lynnedslaget, der lukker den indesp<errede Sj<el ud af Buret, saa kommer Trangen til Kundskab af sig selv; f0rst Synet, d. v. s. Ordet, der er baaret af Aand og Poesi, saa kommer Debatten af sig selv. Det er dette, man kalder Livsoplysning, og det var dette, der blev Kilden til den praktiske, sociale, 0konomiske Omstilling af vort Land efter 1864. Det var disse F0lger af en historisk Tale, yore Digtere ikke rigtig kunde 0jne. De kr<evede Spir og Tinder, og de saa nogle alvorlige M<end, der nedlagde Grundsten .,. M0det mellem de mod erne Digtere og H0jskolen blev altsaa ikke s<erlig frugtbart, men hvis var Skylden. Skyld? Der er naturligvis som altid Skyld paa begge Sider. Men dybest set beholder H0jskolen sin Ides Ret til at v<ere konservativ. hvor det g<elder Grundforhold, og radikal, hvor det g<elder Aledninger, der er gaaet Tradition i. Det var saaledes, at Brucker var H0jskolemand og forvirrede mange. Saa godt som ingen af de n<evnte fattede eller havde Sympati for - det Budskab, H0jskolen eter 1864 havde til det danske Folk. Dertil kom, at de var Frit<enkere, no get der var paa Moden den Gang, og h<ergede de unge som en Slags Omgangssyge og vidnede 'om en gr<esselig Selvst<endighed. Autoriteterne, Frit<enkerne troede paa, var Bj0rnson og Brandes, der havd~ tabt deres Barnetro, som det tragisk og for<erdende hedder. Man t<enke sig blot Bj0rnson som Valgmenighedspr<est og Brandes som teologisk Professor - og det lader sig meget vel t<enke, thi begge var naive, enfoldige og troende Sj<ele og himmelvidt forskellige fra en Renans, en Anatole Frances skeptiske og forh<erdede Frit<enkeri - saa vilde vi have set Aakj<er og Gunnarsson anklage la Cour for ikke at v<ere evangelisk nok og Appel for ikke at blande Apostlenes Gerninger ind i sin Matematikundervisning. Stort mere Hold var der ikke i de to unge Brushoveders Frit<en-

396 keri. Med N eX0 var det en anden Sag; da der ikke er nogen T ~nker i ham, er der heller ikke nogen Frit~nker. Han havde et rigt Fond af Menneskelighed og bred Forstaaelse og Fordragelighed i sig. Han var en Slags vantro Guds Medarbejder. R0rdam var l.stetiker og Pr~steS0n. Han var som Hedning meget religi0s og h~ngte nu og da i sine Digte broncerede Grankogler op paa Erindringens J uletr~ ... Ingen af dem forstod, at Skolen naturligvis maatte hvile paa kristen Kulturmuld for overhovedet at have et Budskab til Mennesker. Ogsaa de vantro og lidet troende. H vordan det saa h~nger sammen med et kristent Grundlag og en fri folkelig Forkyndelse, der g~lder alle, er saa en anden Sag, som her ikke er Plads til at udrede. H0jskolens Vaaben og V ~rge er Ordet. Med Front mod dette skriver Aakj~r som Summen af sine H0jskoleoplevelser: Af levende Menneskers d0de Tale l~rte jeg intet; af d0de M~nds levende V ~rker l~rte jeg alto Leve de d0de.

Gunnarsson skriver i sin Roman: J eg oplevede nok mine Omgivelser, men helt anderledes oplevede jeg alligevel de B0ger, jeg l~ste. Kun i B0gerne var jeg hjemme, kun i B0gerne og ene med mig selv. Man undres over, at de to Herrer i Stedet for at spilde Tid paa en H0jskole ikke lejede sig ind paa et Centralbibliotek. H0jskolen kan undv~re et Bibliotek. Men uden Ordet er den en Vanskabning. Og Ordet er ikke Forel~sning eller Oplysning ell~r Studiekredssammensnakkeri. Alt dette har sin Betydning. Ordet er det levende Ord, der kommer fra det Hele og derfor kan genrejse det Hele i en Brudstykketilv~relse. Et saadant Ord f0rte Schmder i sin mytologiske Tale. Med et saadant havde Henrik Steffens indviet Aarhundredet, et saadant Ord bar Grundtvig. Det er ikke i og for sig Foredrag, slet ikke Veltalenhed, Lyrik og Stemningsmageri. Og det er noget mere end just et Bibelord eller en national Besv~rgelse. Ja, hvad er det? Det er Aanden, der tvinger Stoffet til Kn~fald; det er Mennesket, sV0bt i Mulm og Lys, der gennem Afmagt og Forkr~nkelighed stormer aabne Himle:

397

J a, den fri, den st~rke Tale om, hvad Haanden griber ej, men som dog fra dybe Dale baner sig til Stjerner Vej, Ordet, som af Aanden feres, skaber Syn, hvor Resten heres, vaagned' Steffens, her med dig.
Forstaa det, hvo der kan. Eller rettere, forstaa det ikke. Dette Ord taler ikke blot til den ringe Del af dig, der hedder Forstaaelse. Det kr~ver dig helt. Det er Hejskole og er det ogsaa i Dag, hundrede Aar efter, at man famlende begyndte i Redding, men siden maatte flytte over Kongeaa for at det Ord kunde findes, der kunde genrejse et Folk, sk~nke det F,rimodighed og hin Hjertets tyste T apperhed, der overvinder og udholder alto Det var dette Ord, Ingemann talte om i sit skenne Digt til Roskilde: Og aldrig Ordet forstummer, hvor Bisp hos Konge sad, om Riget, som os rummer, naar Verden os skiller ad. Hos Danmarks store Dede, ved dybe Minders Strand vi prise din Morgenmde, vort sterste F~dreland.

FOlKE H0] S KOlEN SIN DFlYDElS PAA ERHVERVSlIVET

Ai
EVEN MARSTRAND

a Grundtvig i 1830'erne udformede sin h0jskoletanke, var han endnu under st<rrk indflydelse af, hvad han havde oplevet under sine englandsrejser i aarene 1829-31. Han, der selv og gennem sin shgt var saa st<rrkt knyttet til, hvad man har kaldt de im'm:aterieIle, d. v. s. aandelige, erhverv, tiltaltes vel ikke af det profitjageri, som udfoldede sig under Englands voldsomme 0konomiske udvikling. Men han beundrede 'den energi, hvormed Engl<rnderne gay sig hen i deres praktiske virksomhed. Hans forst<rrkede sans for det praktiske erhvervslivs betydning finder flere steder udtryk i hans skrift og tale i disse aar. I sit f0rste egentlige h0jskoleskrift fra 1836 n<rvner han, at den bedste drengeskole (han t<rnker her n<rrmest paa overgangsalderen) er dygtige og driftige borgeres huse; f0rst den modnere ungdom skulde ind under h0jskolens indflydelse. Og i et senere h0jskoleskrift fra 1847 siger han: Det, man derfor ved enhver folkelig h0jskole maatte 0nske, var, at aIle de ungersvende, som kom der, allerede kendte en syssel i livet, som de havde lyst og lejlighed til, og hvad h0jskolen allenfals maa arbejde paa, er, at enhver kan vende tilbage til sin dont med forh0jet lyst, med klaret blik over de menneskelige og borgerlige forhold, is<rr i hans f<rdreneland, og med oplivet gl<rdelig f0lelse af det folkelige f<rIlesskab. Hos h0jskolens l<rrere har interessen for det praktiske erhvervsarbejde v<rret af meget forskellig grad. Der har v<rret h0jskolem<rnd, som alene er gaaet op i deres aandelige gerning. Andre har ved siden deraf haft megen sans for det praktiske menneskeliv. Is<rr har det haft betydning, at Askov h0jskoles f0rste forstander, Ludvig Schmder, forenede en dybtgaaende sans for det i mennesket, der sigter mod evighe den, med et klart 0je for dagens praktiske dont. Skovriders0nnen fra Kristianss<rde, hvor Kristian Ditlev Reventlow havde virket, forn<rg-

399 tede ikke de bedste traditioner fra reformtiden i slutningen af det attende aarhundrede. Hans interesse for erhvervslivet gay sig ikke blot udslag i hans undervisning og i bogen Danmarks hj~lpekilder og n~ringsveje. Han fulgte ogsaa med st0rste agtpaagivenhed arbejdet paa sin egen gaard i Askov og rundt omkring hos sine elever. Og han traadte i forbindelse med Dalgas, Tietgen og andre af de pionerer, som efter 1864 hjalp til at bringe mere ud af Danmarks jord, arbejde og kapital. Det er imidlertid ikke h0jskolernes st0rre eller mindre interesse for erhvervslivet eller deres faglige undervisning, som det drejer sig om i denne artikel. Den skulde fortrinsvis besk~ftige sig med h0jskolernes indflydelse paa erhvervslivet. Og derved maa t~nkes paa, hvordan h0jskolen som rent aandelig faktor har paavirket sine elever eller andre i retning af en 0get eller bedre indsats paa erhvervslivets omraade. Dette sp0rgsmaal er efter sin natur vanskeligere at besvare end sp0rgsmaalet om h0jskolens interesse for erhvervslivet. Thi oms~tningen fra aandelig bev~gethed i sindets dyb, altsaa i den usynlige verden, til praKtisk energi i haandens verden unddrager sig i og for sig iagttage1se. Man kan kun paavise, at h0jskolee1ever og andre, som har v~ret i n~r forbinde1se med h0jskolen, har pr~steret noget paa erhvervslivets omraade, som man med rette l~gger m~rke til. Og i enkelttilf~lde kan man ved n0jere at f0lge et menneskes liv overbevises om en sammenh~ng mellem dette menneskes aandelige indhold og dets indsats i det praktiske menneske1iv. Om en forbinde1se mellem h0jskolens paavirkning og erhvervslivets, s~rlig landbrugets, udfoldelse synes alle, der har besk~ftiget sig med sp0rgsmaalet, at v~re enige. Men man skal naturligvis v~re forsigtig med at give h0jskolen mere, end der kan tilkomme den. Der har ogsaa v~ret fremragende personer i vort erhvervsliv uden forbinde1se med h0jskolen eller det aande1ige liv i det hele. Ikke helt uden grund har dr. phil. Hans Jensen i en afhandling (i Dansk landbrug fra 1880 til 1938), hvori han i 0vrigt ganske tiltr~der den almindelige mening om h0jskolens store betydning for landbruget, ment tillige at maatte fremh~ve folkeskolens indsats. Har mange s~rlig dygtige danske landm~nd, siger han, haft anledning til at mindes det h0jskoleophold, der gay dem et aandeligt st0d fremad, er der dog endnu flere, der har haft deres barndoms l~rer at takke for en undervisning og paavirkning, der blev til uvurderlig gavn for

400 deres hele livsarbejde. Folkeskolens indbyrdes undervisning og remse.ri er saa tit blevet angrebet. Men del' hal', s~rlig vel fra midten af det nittende aarhundrede, v~ret mange l~rere i friskolen og folkeskolen, del' hver i deres kreds hal' haft stor betydning baade for det aandelige livs trivsel og for den ekonomiske fremdrift. Glemmes maa det heller ikke, at for saa vidt man med rette viI till~gge det grundtvigske rare en s~rlig indflydelse paa landboernes udvikling i mere end een retning, ogsaa erhvervsm~ssigt, er hejskolen i og for sig kun een, om end en meget vigtig side af dette rare. D den at ville forn~gte andre baade aandelige, politiske og sociale kr~fters indflydelse paa erhvervslivet i Danmark i slutningen af det 19 og begyndelsen af det 20 aarhundrede viI vi gaa ud fra, at folkehejskolen har gjort sig g~ldende som en betydende faktor paa dette omraade. Det er hovedsagelig i tre retninger, hejskolen kan have virket fremmende paa menneskers brugbarhed og yde'evne i det praktiske liv. Fo~ det ferste kan det t~nkes, at den hal' stimuleret den enkelte til en sterre og mere maalbevidst indsats af evner og kr~fter i hans bedrift og arbejde, idet det viste sig, at den enkelte blev en dygtigere landmand, haandv~rker o. s. v., end han vilde v~re blevet uden hejskolens paavirkning. Men det moderne erhvervslivs udvikling hal' jo langt fra alene beroet paa, at den enkelte hal' gjort sin indsats paa sin begr~nsede plads. Erhvervssammenslutninger og faglige foreninger spiller en voksende 1'01Ie. Derfor kan del' for det andet sperges, om hejskolen hal' kunnet udruste dristige og duelige ledere for disse nedvendige sammenslutninger. Og sidst, men ikke mindst, om de menige deltagere i disse under hejskolens paavirkning er blevet villigere og smidigere til samarbejde. I aIle disse tre retninger har hejskolerne, som det i al korthed skal paavises, sikkert haft deres betydning til at give deres elever og andre en rigere udrustning, end de ellers vilde have haft. Det er natui:ligvis blandt erhvervslivets egne udevere, blandt landm~nd, haandv~rkere o. s. v., vi maa sege svar paa spergsmaalet om hejskolens indflydelse. Men ferst mail del' peges paa, hvordan denne indflydelse ikke blot direkte, men ogsaa indirekte gennem mellemm~nd hal' paavirket mange, saa at selv de, del' aldrig selv blev hejskoleelever, blev berart deraf. I ferste r~kke maa vi t~nke paa den erhvervsfaglige undervisnings forbindelse med hejskolen.

401

Statskonsulent

Fr. Hansen,

Askov

Statskonsulent

K. Hansen,

Lyngby

For landbrugsuddannelsens vedkommende maa det da f0rst betones, at den danske landbrugsskole har staaet i det n0jeste forhold til h0jskolen. Der var, f0r h0jskolerne slog igennem, oprettet en del landbrugsskoler, oftest af en saadan karakter, at praktisk og teoretisk undervisning gik haand i haand. Men f0rst samtidig med den store h0jskoletid lige efter 1864 fremkom den form for landbrugsskole eller landboskole, som den f0rst kaldtes, der slog igennem og fik den store tilstr0mning af landbrugets unge. I andre erhverv har uddannelsen ikke n~r saa meget staaet under h0jskolens indflydelse som i landbruget. Dog maa det ikke undervurderes, at en ikke ringe del af yore landhaandv~rkere har v~ret paa haandv~rkerafdelinger paa h0jskoler eller paa s~rlige haandv~rkerskoler, hvis l~rere f0ler sig n~r knyttet til h0jskolen. Enhver, der er kendt paa landet, viI kunne n~vne eksempler paa haandv~rkere, navnlig i bygningsfagene, der har faaet varigt pr~g af deres ophold paa disse h0jskoler, der tillige b0d dem faglig undervisning. I 0vrigt har industriens folk kun i ringe grad v~ret i ber0ring med h0jskolen under uddannelsen. Og navnlig har de talrige tekniske skoler vel saa godt som ingen forbindelse haft med h0jskolen.
Danmarks Folkehajskole

26

402 For landbrugets vedkommende har der ogsaa v~ret et andet vigtigt bindeled mellem folkeh13jskolen og det praktiske erhvervslivs m~nd. Det er ikke nok for nutidens landm~nd at faa en god uddannelse i ungdomstiden; de tr~nger ogsaa til raad og vejledning senere hen. Denne vejledning gives fortrinsvis gennem konsulenter, hvoraf nogle tillige er fors13gsledere. Disse konsulenter har gerne ligesom landbrugsl~rerne et studium paa Landboh13jskolen bag sig. Men om de allerfleste g~lder det, at de f13rst har v~ret paa h13jskole og som regel vel ogsaa paa en af de almindelige landbrugsskoler. Konsulentvirksomheden udviklede sig is~r under og efter landbrugets oml~gning i 1880'erne. Den egentlige banebryder som fors13gsleder og planteavlskonsulent, P. Nielsen, Tystofte (1829-97) var fra f13rh13jskolens tid. Han var seminarieuddannet l~rer og i 13vrigt ikke den eneste folkeskolel~rer, der har haft betydning for landbrugets udvikling. Men n~st efter ham n~vnes gerne som foregangsm~nd paa dette omraade de to m~nd, der i provisorieaarene tog fat hver paa sit sted, statskonsulenterne Frederik Hansen i Askov (1854-1921) og K. Hansen i Lyngby (1858-1941). Og om begge disse to m~nd g~lder det, saa vel som om de allerfleste, der fulgte efter, ogsaa konsulenterne paa husdyrbrugets omraade, at de var h13jskoleelever og bar pr~g af deres forbindelse med grundtvigsk aandsliv. Der vilde n~ppe kunne fin des et bedre eksempel paa, hvordan aandelig vaagenhed og virken for praktiske formaal kan forenes, end netop Frederik Hansen. Som h13jskoleelev havde han v~ret under paavirkning baade af Ernst Triers smeltende hjertevarme og Jens N13rregaards ranke mandighed, og siden kom han som h13jskolel~rer til Askov, hvor Ludvig Schmder var med til at s~tte ham som saa mange andre i gang. De mange, der som hans medhj~lpere og ude omkring kom i forbindelse med ham, blev i sj~lden grad stillet over for et j~vnt og muntert, virksomt liv .'. med 13jet, som det skabtes, himmelvendt, lysvaagent for alt stort og sk13nt herneden. Andre konsulenter har vel n~ppe i den grad, men for de flestes vedkommende dog tydeligt haft pr~g af h13jskolelivet. Vi vender os nu til dem, der har staaet eller staar midt ude i det praktiske erhvervsliv. Med hensyn til den indflydelse, h13jskolen har haft paa dem, kan man holde sig til vidnesbyrd fra dem selv eller fra andre, der har kendt dem godt. F13rst skal anf13res nogle vidnesbyrd

403 mere i almindelighed. I en bog om landbruget i Danmark, udgivet af Landbrugsraadet 1935, karakteriserer forstander Niels Bredkjc:er, Tune, der selv var gammel hojskoleelev fra T estrup, og som paa mange maader vedkendte sig sin kc:erhghed til grundtvigsk aandsliv i kirke og skole, hojskolens indlydelse bl. a. saadan: Forst og fremrnest tages der sigte paa en karakterdannelse, der skc:erper sans'en for den standende strid mellem godt og ondt i menneskelivet og vc:ekker lysten til initiativ og foretagsomhed i den levevej og det borgerlige arbejde, vedkommende har valgt sig ... I Den ny landmandsbog nc:evner professor Thorkil Kristensen, at bondebefolkningen i de forskellige lande som regel er traditionsbevarende og konservativ. I Danmark har det for en del vc:eret anderledes. Dertil har allerede landboreformerne bidraget. Men sc:erlig maa der peges paa Grundtvigs betydning. )Navnlig har Grundtvigs indlydelse, direkte og isc:er indirekte, vc:eret enorm, og moderne dansk landbrug er uforstaaeligt uden den '" Ikke mindst som folge heraf har landbruget siden 1864 kunnet udfolde et initiativ og vise en modtagelighed for nye ideer, som vistnok er meget sjc:elden blandt verdens bondebefolkninger ... Som man ser, er begge disse vidnesbyrd fremkommet i forbindelse med en omtale af landbruget. Og det er jo ogsaa blandt landbrugere, hojskolen ganske overvejende har virket. Men Bredkjc:ers ord om karakterdannelse og om vc:ekkelsen af initiativ og foretagsomhed kan ogsaa finde anvendelse paa de langt fc:erre i andre erhverv, som paavlrkedes af hojskolen. Der er ogsaa mange enkeltvidnesbyrd om, at en og anden er sat i gang og holdt i gang ud fra et eller lere hojskoleophold. Som et sc:erlig talende eksempel, fordi det drejer sig om en rent aandelig paavirkning, der siden bl. a. giver sig udslag i praktisk energi, kan nc:evnes, hvad en af Schmders gamle elever udtalte: )Det er paa Nordens myter, som jeg horte dem her paa Askov imine unge dage af Schmders mund, at jeg har dyrket min jor<:I..Her er der tale om den karakterdannelse, som Bredkjc:er nc:evnte. En rent aandelig tale styrker karakteren og gor sindet maalbevidst, saa at det mc:erkes ogsaa i den praktiske gerning. Maaske Ludvig Schmder i sc:erlig grad havde den evne gennem sit ord at indstille mennesker paa at stc:evne frem med alle sejl sat til. Hans egen fortc:ettede arbejdsenergi virkede ogsaa som et godt eksempel. Men det gc:elder sikkert mere eller mindre for aIle andre hojskolemc:end, som har haft noget at sige og har villet no get med deres ord, at de modtagelige
26*

404:

Fabrikant

Niels

Larsen,

Valby

Niels

Bredkj",r,

blandt deres elever fik et energitilskud, som ogsaa deres erhvervsarbejde bar vidne om. T allet paa landm~nd, der, vakte ved' et h0jskoleophold, er blevet mere energiske, initiativrige og dygtige i deres arbejde, er sikkert saa stort, at de hverken kan eller beh0ver n~vnes enkeltvis. Enhver med noget kendskab til forholdene paa landet viI kunne anf0re eksempler. Men det kan maaske v~re rigtigt at minde om, at ogsaa fra andre erhverv viI eksempler paa h0jskolens indflydelse kunne fremdrages. En mand som Johannes Lauridsen i Vejen (1847-1920), der ganske vist f0rst var landbruger, men siden udfoldede meget initiativ som grundl~gger af flere fabriksvirksomheder, bar umiskendeligt pr~g af sit ophold paa Askov i nogle af denne skoles f0rste aar og sin n~re forbindelse med skolen siden. Eller man kunde n~vne snedkermester Niels Larsen (1863-1943). Han havde v~ret paa R0dkilde h0jskole i sin ungdom og bevarede livet igennem en st~rk forbindelse med grundtvigsk aandsliv. Fagligt udviklede han sig fra at v~re en lille landhaandv~rker til i K0benhavn at oparbejde en stor virksomhed, der paa sit specielle omraade, fremstillingen af gymnastikredskaber, blev f0rende og vandt indgang i mange fremmede lande. Man kan i saadanne tilf~lde sp0rge,

405 hvor meget der skyldtes naturlig energi og paavirkninger af anden art end h0jskolens, men de, der har kendt disse m~nd, viI n~ppe v~re i tvivl om, at h0jskolens indflydelse sporedes i deres livsgerning. Et gr~nseomraade melIem landbrug og industri, hvor ogsaa mange h0jskoleelever har virket dygtigt, er mejeridriften. Mange mejeribestyrere og mejerister har gennem h0jskolen faaet ikke blot aandelig oplivelse, men hj~lp til at g0re deres gerning med omsigt og maalbevidsthed. Sp0rgsmaalet om h0jskolens indflydelse paa erhvervslivet angaar imidlertid som f0r n~vnt ikke blot den enkeltes indsats i sin bedrift elIer paa sit s~rlige arbejdsomraade. Det angaar ogsaa h0jskolens betydning for de sammenslutninger og foreninger, uden hvilke nutidens erhvervsliv ikke kan udfolde sig. Dels kan der sp0rges, om h0jskolen har bidraget til at skaffe sammenslutningerne grundl~ggere og ledere, dels om den har beredt de manges sind til samvirken. De fleste viI i denne sammenh~ng is~r t~nke paa h0jskolens forhold til andelsbev~gelsen, hvorom der alIerede er sagt og skrevet saa meget baade af danske og udl~ndinge. Men sp0rgsmaalet r~kker videre. AIlerede f0r andelsbev~gelsens udfoldelse i 80'erne havde landbruget begyndt at organisere sig. Det skete is~r gennem de lokale landboforeninger, som opstod rundt omkring i 10bet af det nittende aarhundrede, og hvoraf der 1850 var ca. 25, men 1900 ca. 100. De ~ldste af dem skyldtes gerne pr~sters og andre embedsm~nds initiativ. Fra omtrent midten af aarhundredet var det of test det store landbrugs m~nd, godsejere og forpagtere, der ledede foreningerne. Men efter at h0jskolerne havde begyndt at g0re sig st~rkere g~ldende, kom gaardm~ndene mere og mere med i ledelsen, saa at f. eks. i 1900 omtrent halvdelen af form~ndene var gaardm~nd o. lign. Som eksempel paa en gaardmand, der bar pr~g af h0jskole ophold og tilknytning til grundtvigsk aandsliv og netop som landboforeningsformand 0vede afg0rende indflydelse paa landbruget inden for et bestemt omraade, kan n~vnes Mikkel S0ren Holm paa Sams0 (1854-1915). Han havde v~ret paa ValIekilde h0jskole og Tune landboskole og havde fuldendt sin faglige uddannelse paa Landboh0jskolen. Hjemme paa Sams0 gjorde han ikke blot sin egen gaard til et m0nsterbrug, men som formand for 0ens landboforening fra 1886 til sin d0d fremkaldte han mange land0konomiske fremskridt. Lignende eksempler kunde hentes fra mange af landets egne.
O

406 Men det er sandt, at der knytter sig en srerlig interesse til h0jskolens betydning for andelsbevregelsen, det mest ejendommelige udslag af danske b0nders initiativ og sammenhold. Bag ved andelsbevregelsens strerke udfoldelse i 80'erne og 90'erne ligger baade 0konomiske og politiske forhold. 0konomisk krrevede den voldsomme nedgang i kornpriserne, som Amerikas konkurrence medf0rte, en omlregning af landbruget i retning af 0get frembringelse af husdyrprodukter. Politisk kaldte forfatningskampen paa b0ndernes selvhrevdelse og lyst til at g0re sig uafhrengige af de store i by og paa land. Andelsbevregelsen var en 10ftestang for denne 0konomiske og politiske frig0relse. Men for at den kunde lykkes, krrevedes der dygtige ledere. Og disse fandt den ganske overvejende blandt mennesker, der som tidligere elever eller paa anden maade stod strerkt under h0jskolens indflydelse. N aar det grelder h0jskoleelevernes egnethed til at vrere ledere for sammenslutninger, srerlig inden for andelsbevregelsen, skal man vist i 0vrigt ikke udelukkende trenke paa paavirkningen fra deres lrerere, den ordets kraftforvandling, der kan srette sig spor ogsaa i omsigt og energi i en praktisk gerning. Kammeratlivets indflydelse skal vist ogsaa tages i betragtning. Paa h0jskolen blev den unge ikke blot afslebet i omgang med kammeraterne, men gennem dmftelser af forskellige sp0rgsmaal paa kamrene eller ved diskussionsaftener lrerte han at udtrykke sine tanker og g0re sig greldende. Det vilde ved unders0gelser af styrelserne for andelssammenslutningerne, baade de primrere som andelsmejerier, andelsslagterier o. s. v. og de afledede sammenfattende foreninger for st0rre eller mindre omraader af landet, kunne godtg0res statistisk, at gamle h0jskoleelever ikke blot har vreret strerkt reprresenterede i disse styrelser, men vel endog har udgjort, i hvert faId i begyndelsen, den overvejende del af disses medlemmer. Hvor strerkt de har vreret paavirket af h0jskolen, hvor meget den hellige ild har brrendt idem, er en anden sag, som unddrager sig ydre paavisning. Man viI vel vrere tilb0jelig til at mene, at paavirkningen fra h0jskolen gjorde sig strerkere greldende i del' f0rste morgenfriske tid end nu om stunder. Men hvad selve h0jskoleopholdet angaar, kan det maaske anf0res, at en samling biografier over nulevende personer af betydning for landbruget, som findes i den tidligere nrevnte bog om dansk landbrug fra 1880 til 1938, viser, at over halvdelen af de paagreldende personer omtales som gamle h0jskoleelever; og biografierne

 407
er endda i mange tilcdde saa kortfattede, at sp0rgsmaalet om h0jskoleophold maaske helt er forbigaaet. Mest betydning har det, naar det kan vises, at hovedlederne, de, som er kommet i spidsen for de mere omfattende, maaske landsomfattende sammenslutninger, har staaet i n~r forbindelse med h0jskolen. Foruden de land0konomiske ande1sforeninger maa ogsaa forbrugsforeningerne paa landet tages i betragtning. Den Mand, som paa dette omraade har betydet mest, Severin }0rgensen (1842-1926), havde ganske vist ikke v~ret paa h0jskole, men baade gennem sine sl~gtninge og paa anden maade stod han det liv, der udgik Ira h0jskolen og fra grundtvigske kredse i det he1e, saa n~r, at han n~ppe kan siges at falde uden for rammen. Og mange andre af forbrugsforeningernes ledende m~nd har v~ret direkte paavirkede af h0jskolen. Da andelsbev~ge1sen i slutningen af 90'erne var blevet saa omfattende og forgrenet, at man f0lte trang til en centralorganisation, oprettedes Andelsudvalget. Dets f0rste formand blev folketingsmand M. P .. Blem (1848-1915), der var gammel h0jskoleelev fra Hindholms og Bornholms h0jskoler. Senere bekl~dtes denne post i mange aar af Anders Nielsen, Svejstrup 0stergaard (1859-1928). Han havde v~ret baade h0jskolee1ev og h0jskole1~rer og blev nu i den f0rste fjerdedel af dette aarhundrede andelsbev~ge1sens f0rstemand. Ogsaa den nuv~rende formand for Ande1sudvalget, S0ren Overgaard (. 1886), der tillige er formand for De danske mejeriforeningers f~llesorganisation, har v~ret paa h0jskole, baade paa Ollerup og Askov. Men for h0jskolebev~ge1sens ind1yde1se paa andelsforeningerne betyder det mindst lige saa meget, om h0jskolen har beredt de menige medlemmer i ande1ssammenslutningerne til at virke sammen, til at organisere sig netop paa den ejendomme1ige maade, som de danske ande1sforeninger er udtryk for. Naar man i de ange1sachsiske lande paa den ene side st~rkt har beundret det danske landbrugs indsats gennem andelsbev~gelsen, men paa den anden side gennemgaaende ikke har ment at kunne f0lge i de danske landm~nds fodspor, kan det delvis bero paa de i disse lande herskende 0konomiske og sociale forhold; men det h~nger tillige sammen med en anden sindets indstilling. Der hersker i disse lande en individualisme, en trang til at v~re sig se1v og v~re sig se1v nok, som i mange til~lde hindrer' 0konomisk samarbejde. Sp0rgsmaalet er da, om den s~r1ige indstilling hos de danske landm~nd, der

408
har begunstiget sammenslutningen, i st0rre eller mindre grad kan f0res tilbage til h0jskolens indflydelse. Der kan her anf0res nogle vidnesbyrd om andelsbondens sjcelelige indstilling og h0jskolens indflydelse derpaa. H. Hertel, en flittig landbrugsskribent og gennem mange aar sekretcer i Det kongelige danske landhusholdningsselskab, udsendte i 1917 bogen Andelsbevcegelsen i Danmark. Heri skrev han efter f0rst at have fremhcevet, at ogsaa ydre forhold og den danske nationalkarakter har spillet en rolle for andelsbevcegelsens blomstring netop hos Anders Nielsen, Svejstrup f2Jstergaard os: Paa (h0j)skolerne fik de unge mcend og kvinder viljeslivet, arbejdslysten og kundskabstrangen vakt, og de forlod skolerne som andre mennesker, end da de kom til clem. En stmm af unge s0gte fra h0jskolen til landbrugsskolen for yderligere at faa deres kundskabst0rst stilIet, og naar de derefter gik ud i livet, var de blevne 0vede i selvtcenkning og lydh0re overfor gode raad og anvisninger, der var vakt hos dem en 'stcerk fcellesskabsf0lelse, en lyst til at 10fte i flok til fremme af gode formaal, altsaa netop nogle af betingelserne for andelsbevcegelsens sejrrige gennembrud. En lille menneskealder senere, 1942, udtalte h0jskoleforstander Hans Lund sig i et foreclrag (trykt i De danske folkemrelser 1943) om andelsbonden og hans verden. Han siger deri bI. a.: Til andelsbondens forudscetninger h0rer den guddige vcekkelse, h0jskolen og det poliHske selvstyre. Og om h0jskolens indflydelse siger han: H0jskolen m0dte bondestanden paa et kriti'sk tidspunkt af dens udvikling .... Hans (bondens) udvikling kunde let vcere kommet til at forl0be saadan, at han politisk havde dannet et sncevert klasseparti - till0bene var der tydeligt nok hos de gamle bondevenner - han kunde i sit arbejde have faaet en ren materialistisk indstilling, og han kunde i sin livsform vcere blevet prceget af en uniformerende civilisation. H0jskolen gay de unge lejlighed til i

409

De frie

Ungdomsskolers

relt

paa Landbrugsudstillingen

paa Bellaha;

1938

nogle maaneder at samle sind og tanke om menneske- og folkelivets store anliggender, og den gjorde sin gerning ud fra et folkeligt syn, d. v. s. et syn, hvor en forpligtende indstilling over for folket som helhed var parret med en sans for det ~gte danske. Mange af dens Elever har paa f"uende pladser eller ude i r~kkerne 0vet en gerning, der har baaret denne paavirknings m~rker. Og i det f0lgende anf0rer han saa vel Hertels som andres udtalelser om h0jskolens betydning for andelsbonden. Hvad der s~rlig b0r fremh~ves, naar det g~lder selve samarbejdet i andelsforetagenderne, er deltagernes ligestilling. Den viser sig f0rst og fremmest i, at enhver, der er medlem af et saadant foretagende, ved generalorsamlingerne har een stemme og hverken mere eller mindre. Trods den f~lles skolegang i b0rneskolen kan det jo ikke n~gtes, at der i hvert fald i mange egne af landet har v~ret f0lt en ikke lille afstand mellem store og smaa, mellem gaardm~nd og husm~nd. Men naar denne forskel er udj~vnet i andelsforeningerne, naar man der kan m0des paa lige fod og med lige stemmeret, uden at der sp0rges om, hvor meget m~lk eller hvor mange grise den' enkelte har leveret, hvor meget han har k0bt i brugsforeningen, eller (som ved aktieselskaber) hvor me-

410 gen kapital han har indskudt, m~rkes deri utvivlsomt den aandelige paavirkning fra h0jskolen. Maaske det danske folk ogsaa bortset fra h0jskolens indflydelse er et mere demokratisk folk end de fleste andre; saa skarpe sociale skel som mange andre steder findes ikke hos os. Men h0jskolen har i s~rlig grad kaldt paa f0lelsen af forpligtelse over for helheden, saa at s~rinteresser er traadt i baggrunden. Og ud fra sin kristelige indstilling har den, maaske uden at eleverne til at begynde med blev sig det bevidst, vakt eller styrket den forestilling hos dem, at et menneske er et menneske, uanset stand og stilling. I besvarelsen af sp0rgsmaalet om h0jskolens indflydelse paa erhvervslivet er landbruget ganske naturligt traadt i forgrunden, fordi h0jskolen har haft langt sine fleste elever blandt dets ud0vere; men lejlighedsvis er der dog peget paa folk fra andre erhverv. Og det er n~sten udelukkende, hvad der er kaldt den grundtvigske folkeh0jskole, som er draget frem, fordi den har v~ret hovedstmmmen, og fordi den i det tidsrum, der historisk kan overses, har haft langt den st0rste betydning. Der er utvivlsomt udgaaet gavnlige paavirkninger, ogsaa i den retning, det her drejer sig om, fra indremissionske skoler, arbejderh0jskoler og de andre arter af skoler for voksne unge, hvori h0jskolebev~gelsen efterhaanden har forgrenet sig. Men disse paavirkninger ligger for en stor del saa n~r op ad nutiden, at deres resultater op igennem menneskers hele liv endnu ikke kan overses. Og det forhaandenv~rende tilg~ngelige materiale er ogsaa sparsommere. Der er allerede peget paa, at en virkelig fyldestg0rende udredning af det foreliggende sp0rgsmaal n~ppe lader sig gennemf0re. Men de, der kender forholdene, vil sikkert m0des i den overbevisning, at medens folkeh0jskolernes velsignelsesrige virkninger fortrinsvis maa s0ges i, at de har meddelt mennesker indre v~rdier, som hverken kan ses eller vejes, er der ogsaa her i Danmark blevet gjort dygtigere praktisk arbejde og blevet vist mere vilje til samarbejde, end hvis vort folk skulde have levet sit liv uden disse skolers frugtbarg0rende indflydelse.

H0JSKOLEN
TORMOP

OG POLITIKKEN
Af J0RGENSEN

an kan t~nke sig tre slags skoler for livet, kirkeskolen nemlig, ) borgerskolen og den l~rde skole, der naturligvis rna have samme forskellighed som det tilsvarende liv; men ligesom det kun var bo'rgerskolen, man i Roskild og Viborg savnede, skal det ogsa v~re den, jeg her viI dv~le ved, og kan det sa meget bedre, som det er den eneste, der kan v~re f~lles for os aIle. Danske borgere, oplyste og nyttige borgere, kan og skal vi nemlig aIle v~re. I disse linjer fra skriftet Skolen for livet (1838) har Grundtvig kort sammenfattet, hvordan han havde t~nkt sig sin hejskole, skolen i Soer, og hvad den skulde udrette. Og ganske vist blev hejskolen ikke virkeliggjort sadan, som Grundtvig havde ensket, hvad der bidrog til, at den gennem de ferste halvhundrede ar som helhed kun fik bondestanden i tale, men alligevel udrettede den ogsa under de forhold meget af, hvad Grundtvig havde ventet; dens bedste elever blev virkelig oplyste og nyttige danske borgere og gjorde en sadan indsats i folkets liv, at en kritisk iagttager som Georg Brandes 1902 matte indmmme, at Grundtvigs livsv~rk er en af de hovedhjernesten, pa hvilke det Danmark, som bestar, er bygget.

Nar Grundtvig skrev, at man havde savnet borgerskolen i st~nderforsamlingerne, t~nkte han vel ogsa pa disse forsamlingers bonderepr~sentanter. Selv om de gennemgaende var nogle af standens fremmeligste m~nd, felte de vistnok alle mere eller mindre st~rkt savnet af tilstr~kkelig oplysning. Derom vidner den mrende beskedne udtalelse af gardf~ster Hendrik Larsen i Roskilde st~nderforsamling netop i 1838: Mange agtv~rdige m~nd har i den senere tid gennem forskellige blade oplyst, at bondestanden er en lige sa h~derlig stand som enhver anden. Skolen i Redding rejstes udtrykkelig for at hj~lpe de senderjyske ben-

412 der til mere oplysning og dannelse og derved skaffe dem samme agtelse som andre stcender. Og da Bondevennernes selskab 1846 offentliggjorde sit program, krcevede dettes f0rste punkt en bedre skoleundervisning til fremme af borgerlig lighed. Ikke blot skulde almueskolen forbedres, men staten burde ogsa gennem en slags middelskoler skaffe bondestanden nogenlunde billig adgang til en undervisning, som gik ud over det n0dt0rftigste. Men Grundtvigs tanker gik videre end til b0nderne. Hans borgerskole skulde ikke alene hjcelpe dem til at blive oplyste og nyttige danske borgere, men ogsa og fuldt sa meget den 0vrige del af folket: herremcend, bymcend, embedsmcend og de lcerde. De var nok pa mange omrader mere oplyste og dannede end b0nderne, men havde netop derfor sa meget svcerere ved at anerkende dem som medborgere. Denne k10t i folket var det, borgerskolen skulde fylde, sa folket kunde blive et. En sadan udvikling vilde naturligvis krceve tid, men fandtes den gode vilje pa begge sider, var dette netop kun et tidssp0rgsmal. Grundtvig tcenkte sig skolen i Soer som det lykkelige m0dested, hvor de fremmeligste unge fra aIle sider og med aIle anskuelser kunde samles og gennem frugtbart samliv, kort eller langt, lcere at se gode medborgere i hinanden og derefter vende tilbage og sprede denne opfattelse hver i sin kres. Sadan kom det ikke til at ga, sk0nt forholdene pa et vist tidspunkt syntes at ville fremme Grundtvigs 0nske. Forarsmanederne i 1848 vakte en samf0lelse i det danske fok, som tilsyneladende fyldte aIle kI0ter. Men denne samf0lelse forsvandt, da den sattes pa pI0ve. Hele landet sang om den tapre landsoldat, men da T scherning krcevede, at de hid til vcernefrie klasser ogsa skulde ga ind under den almindelige vcernepligt, vakte det megen harme. Og junigrundlovens lige og almindelige valgret 0gede denne harme. Den store samling i folket opl0stes i politisk strid. Under sadanne forhold begyndte h0jskolen sin gerning, ikke som den for hele folket fcelles borgerskole, men som h0jere bondeskole. N aturligvis matte den prceges af denne ensidighed, derunder ogsa politisk, men som helhed undgik den dog gennem mange ar at blive politisk omstridt. Dette skyldtes i h0j grad Kolds indsats. Han vilde jo lcere de unge at tro pa Guds kcerlighed og Danmarks lykke, og det gjorde han sa godt, at han blev forbilledet for det f0rste slcegtled af h0jskolemcend og derigennem en hovedkraft i bondestandens grundtvigske vcekkelse. Men derved blev h0jskolen mere kirkeskole, end Grundtvig havde tcenkt.

413 S~rlig lige efter 1864, da de mange h0jskoler rejstes, f0ltes Kolds skolesyn imidlertid som det helt rigtige, og Grundtvig selv lyste det i kuld og k0n paa vennem0det 1866. Men samtidig rna det huskes, at Grundtvig kort f0r sin d0d udtalte: Det er godt nok med de mange folkeh0jskoler, som nu er rundt omkring i landet; men skal folkeh0jskolesagen virkelig have en fremtid, sa rna den have et st~rkt br~ndpunkt, hvorom den hele bestr~belse kan samle sig. Og at han hermed t~nkte pa den for hele folket f~lles borgerskole, viste han ved i 1872 at udgive sine Smaskrifter om den historiske h0jskole som et testamente til sine venner. Efter 1864 fulgte nemlig 1866, da den reviderede grundlov genabnede st~nderk10ften i Danmark. Grundtvigs og T schernings blles kamp mod dette tilbageskridt gjorde et st~rkt indtryk pa b0nderne og var med til at give dansk politik et barskere pr~g, som ogsa pavirkede h0jskolens liv. Det b0r dog siges, at de h0jskolem~nd, som varigt gik ind i rigsdagsarbejdet - H0gsbro, Fr. Bojsen, Klaus Berntsen o. f1. - som helhed h0rte til venstres fredsommelige f10j. Op gennem 70erne og 80erne voksede den politiske kamp i bitterhed og naede sit h0jdepunkt i provisoriechene. I de tider var det sv~rt for h0jskolem~nd, som ikke fuldtud delte venstres opfattelse. M. Steenstrup n~gtede nok i 1886, at h0jskolern~ var politiske, men det var de alligeve1. Stillingen blev ikke lettere for h0jskolen derved, at brandesianismen og socialismen nu meldte sig som medbejlere til ungdommens gunst. Selv om disse stmmninger fore10big mest holdt sig til byerne, hvor h0jskolen hverken dengang eller senere fandt synderlig grobund, dukkede de dog nu og da op ude i bondelandet som urov~kkere. Et l~rerigt eksempel herpa er Akj~rs ophold pa Askov i vinteren 1887-88. N.lr man l~ser hans skildring deraf i Drengear og kn0Sek.lr og husker, at den er nedskrevet over tredive .lr senere og farvet af disse tredive .lrs oplevelser, fristes man til at sp0rge, hvordan den vinter kunde v~re gaet, hvis Akj~r var kommet til Soer i stedet for til Askov, og hvad f0lgerne deraf kunde v~re blevet for ham som digter. N.lr h0jskolen trods alle vanskeligheder voksede sig st~rk og vandt ry i arhundredets sidste tredjedel, skyldtes det bondestandens v~ldige fremgang. Dengang rejstes valg- og frimenigheder, byggedes h0jskoler, friskoler og forsamlingshuse, hvori holdtes kirkelige og folkelige m0der og 0vedes gymnastik. Landbrugsskoler og landboforeninger

414 opstod, og b0nderne overvandt en hard 0konomisk krise uden statshjeelp ved resolut driftsomleegning, slid og sparsommelighed og ved at skabe den i dansk landbohistorie skelseettende' andelsbeveegelse. Husmandsrejserne vakte de sl0ve og modl0se smabrugere. Og i forbund med byarbejderne og de frisindede borgere sejrede b0nderne over provisorieregimentet og k0rte h0jre treet. Nch har danske b0nder oplevet en lignende opgangstid? Og selv om mange andre arsager medvirkede derti!, var hovedarsagen dog den grundtvigske pavirkning, som udgik fra h0jskolerne. Dengang var de i fortroppen. Det hed: Hvor der rejses en mejeriskorsten, bor der en grundtvigianer. De, som havde den lykke som b0rn og unge at opleve alt dette pa neert hold og med abent sind, kan med Bj0rnson synge om det syn i gl0d, som siden os maner indtil vor d0d. Og som unge studenter frygtede de hverken Marx eller Brandes - kendte ganske vist ikke stort mere end deres navne - for de f0lte sig baret af sa rigt og steerkt et livssyn, at de intet savnede. Men har vi toppet, rna vi dale. Pa et i 80erne almindeligt billede af venstres fem f0rere sas h0jskolemeendene Bojsen og H0gsbro sammen med politikerne Berg, Holstein Ledreborg og H0rup. Men valget i 1895 treengte Bojsen helt i baggrunden, sk0nt han ved forliget aret forud havde muliggjort Estrups afgang og dermed den slutkamp mod h0jre, som gennemf0rtes i de f0lgende syv ar. Dengang lagde man dog mindre meerke dertil, fordi man var sa vant til strid mellem de forskellige venstregnipper, og slutkampen desuden sa nogenlunde samlede hele oppositionen i en folkefront, ved hvis ledelse J. C. Christensen grundlagde sin anseelse. Men da ministeriet Deuntzer dannedes i 1901 (systemskiftet), rummede det ingen h0jskolemeend. H0jskolen var ikke leengere i fortroppen. Systemskiftet opl0ste folkefronten, i stedet for at det skulde have feestnet den. I 1878, da hundredarsdagen for Grundtvigs f0dsel neerme de sig, havde Otto M011er, Jens N0rregard og andre sUet steerkt til lyd for nu at rejse skolen i Soer. Grundtvigs manende ord om dens n0dvendighed og den voksende politiske strid dannede en virkningsfuld baggrund derfor. Disse i god forstand konservative meend habede, at Soer skulde give et klarere folkeligt overblik, end de sma h0jskolcr evnede, og leere folkets f0rere at betragte hverandre som medborgere og have det feelles bedste for 0je. Resultatet blev en udvidelse af Askov, og Askov har udrettet meget, men erstatte Soer kunde den ikke.

415 I stedet for folkelig samling fulgte altsa i 1901 op10sning. Socialdemokraterne tradte straks i opposition, og Bojsens meningsf~ller forholdt sig afventende. Bojsen selv forlod rigsdagen. I 1905 udskiltes yderligere det radikale parti. Endnu i nogle ar havde J. C. Christensen ledelsen, men Albertikatastrofen rystede hans stilling. Til geng~ld muliggjorde den en samling af hans og Bojsens tilh~ngere i et f~lles venstre, hvori gardm~ndene dannede hovedstyrken. Af stor betydning var det, at husm~ndene samtidig organiserede sig som en selvst~ndig socialpolitisk bev~gelse, der i jordsp0rgsmalet stod det radikale parti meget n~r. Dette var ikke ti1f~ldigt. I 90erne var jordsp0rgsmalet blevet dmftet ivrigt herhjemme, ikke mindst blandt h0jskolefolk. Mange sa i georgismen den rette l0sning. Oph~vedes jordmonopolet, vilde adgangen til jorden lettes for den ubemidlede landboungdom. Men statshusmandsloven af 1899 og skattelovene af 1903 pegede den modsatte vej. Den f0rste skabte jordbrug, der var for sma til at leve af, samtidig med at den bidrag til at h~ve jordprisen, og skattelovene berigede de dav~rende indehavere af store og middelstore landbrug pa det 0vrige samfunds bekostning og h~vede yderligere jordprisen til skade for fremtidige jordbrugere, bade store og sma. Disse love bidrog meget til at s~tte skel mellem gardm~nd og husm~nd og sv~kkede derved landbostanden. I stedet skulde gardm~ndene have S0gt at skaffe husm~ndene jord nok til, at bondestanden kunde havde udgjort en faglig og politisk enhed fra 0verst til nederst. Indvandringen til byerne var da blevet mindre, og bondestandens politiske betydning st0rre, hvilket havde spillet ind i andre samfundsforhold og blandt andet givet den dav~rende h0jskole st0rre virkefelt. Men sadan gik det altsa ikke. Gardm~ndenes ledere havde ikke v~ret pa Soer. Det kan ikke undre, at h0jskolen under al denne op10sning fastholdt den gamle pmvede forbindelse med gardm~ndene. Men det bet0d tillige forbindelse med venstre, og venstre indtog ikke l~nger samme stilling i folkelivet som i 70erne og 80erne. Dengang gik det i spidsen for den folkelige udvikling, nu n0jedes det mere og mere med at s0ge at h~vde sin engang vundne indflydelse. Og det gik h0jskolen pa samme made; i stedet for at l~gge ny jord under ploven n0jedes den med at p10je de gamle furer lige. Og det, sk0nt der la store omrader af ny jord og ventede pa ploven: byarbejdernes stadigt voksende skarer, husm~ndene og landarbejderne. Under disse forhold rejste Brucker i 1909 Soerfanen pa ny. Denne

416 gang var anledningen ikke en historisk mindedag, men frygten for, at h0jskolen, hvis synskres og virkefelt allerede var sn~vert, skulde blive yderligere indsn~vret ved fremkomsten af konkurrerende skoleformer. 1908 havde husm~ndene rejst Odense husmandsskole, og 1910 fulgte arbejderne eksemplet i Esbjerg. En sadan udstykning kunde volde endnu mere folkelig splittelse i stedet for samling, hvis nemlig hver skoleform rendyrkede sin klasses s~rmeninger. Det blev mere og mere klart, med hvor stor ret Grundtvig havde h~vdet n0dvendigheden af et st~rkt br~ndpunkt, hvorom den hele bestr~belse kunde samles. Briickers artikler vakte efterhanden opm~rksomhed, og de politiske forhold syntes at komme ham til hj~lp, da Kl. Berntsen i somren 1910 dannede ministerium med J. Appel som kultustninister og to sa gode h0jskolevenner som J ensen-S0nderup og Thomas Larsen pa andre ministerposter. Danmark har hverken f0r eller siden haft et sa udpr~get h0jskoleministerium. Alligevel mislykkedes fors0get ogsa denne gang. Resultatet blev som i 1878 en udvidelse af Askov og desuden et st0rre statstilskud til samtlige h0jskoler. Det var oven i k0bet selve Foreningen for h0j- og landbrugsskoler, som pa et forhandlingsm0de i Odense 2. januar 1912 med 21 stemmer mod 16 - st0rre var forskellen ikke - forkastede Briickers resolution: Forsamlingen udtaler sin tilslutning til et arbejde for nu at virkeligg0re Grundtvigs tanke om en h0jskole i Som. Under forhandlingen havde Appel abent erkl~ret, at Askov ikke stilede imod at blive Grundtvigs Soer, men gay sin undervisning ud fra et kristent livssyn. Forsamlingen matte altsa v~re klar over, at den ved sin afstemning afviste borgerskolen, som kan v~re f~lles for aIle, og valgte kirkeskolen, som ikke kan v~re det Ikke helt uden grund drog et dagblad den slutning af afstemningen, at hermed var Soertanken ga~t ind til den evige hvile Det mest nedslaende var dog, at de 21 dybest set afviste Grundtvigs syn pa friheden som vilkar for andslivets fulde trivsel i kirke og skole. L0senet Frihed for Loke savel som for T or bunder i troen pa, at i andens verden sejrer under fuld frihed til syvende og sidst sandheden over 10gnen. Den tro drager den bedste ungdom til sig, den, der som Kristoforus viI tjene den st~rkeste. Angst for kampen opfatter de ung<: let som tvivl om sejren, og sa fristes de til at s0ge andetsteds hen. Den tro gjaldt for Grundtvig ogsa i kristenlivet, og derfor ~ngstedes han

417

J. Jensen-Senderup

Thorvald Povlsen

ikke for dettes skcebne i en andsfri borgerskole. Derfor kunde han sige til sin unge yen Frederik Barfod: De er ikke kristen endnu, og De bliver det maske sent; men for Dem har jeg ingen angst, ti De er et sandhedskcerligt menneske og viI derfor ogsa finde sandheden her eller hisset.'~) Tre fjerdingar senere viste ministeriet pa et andet omrade, at det ligesom Grundtvig valgte friheden med aIle dens farer, da nemlig Kl. Berntsen 23. oktober - arsdagen for den grundlovgivende rigsforsamlings abning i 184:8 - fremsatte sit grundlovsforslag. Pa grund af stridigheder, som ikke skal omtales ncermere her, endte forhandlingerne om dette forslag i felrSte omgang med et folketingsvalg i maj 1913, hvorved radikale og socialdemokrater fik flertal. Til trods herfor opfordrede de to partier for sagens skyld ministeriet til at fortscette, men Kl. Berntsen fandt det rettest at trcede tilbage. Sa dannede Zahle et radikalt ministerium, som pa grund af krigen blev sidden de lige til 1920. Under videre forhandlinger f0rtes grundlovssagen frem til en landstingsopl0sning i 1914:- den f0rste sid en 1866. U dfaldet af det paf0lgende
,:,) Richard Petersen:
Danmarks Folkehejskole

)Frederik Barfod,

s. 120.
27

418 valg syntes pa forhand tvivlsomt; men ligesom tilliden til den lige og alminde1ige valgret havde pr~get Kl. Berntsens grundlovsforslag, pr~gede den nu gardm~ndenes afstemning ved landstingsvalget. Med en tak til hejskolen fer systemskiftet, som havde v~ret med til politisk at opl~re disse landstingsv~lgere, mindedes mange dengang ordet om gammel k~rlighed, som ikke ruster. Resultatet blev et stort flertal for farslaget. Da rigsdagen samledes i juli for at fere sagen til ende, viste der sig imidlertid nye vanskeligheder, og da krigen udbred i august, fik regering og rigsdag fore1ebig andet at t~nke pa. Men Danmark slap for at blive inddraget i krigen, og i vinterens leb blev grundlavsforslaget atter taget op og gennemfert. Det fik kongens underskrift 5. juni 1915, men tradte pa grund af krigen ferst i kraft 1918. Kleften fra 1866 var atter blevet fyldt, ikke mindst takket v~re hejskolens indsats i de gode gamle dage. Havde ministeriet Berntsen v~ret hejskolepr~get, gjaldt det modsatte om ministeriet Zahle i dets oprinde1ige skikke1se. Man skulde derfor pa forhand ikke have ventet megen grundtvigsk politik fra det, men det gik pa adskillige omrader anderledes. Dette er maske det st~rkeste bevis pa, hvor dybt grundtvigske tanker dengang havde pavirket hans landsm~nd. Selv Politikens folk tog hensyn dertil. Saledes er Grundtvigs krav om pr~stefrihed sam det nedvendige modstykke til l~gmandsfriheden i folkekirken aldrig blevet praktiseret bedre end i Arbae Rasmussen sagen. Samtlige bisper kr~vede denne pr~st demt til embedsfortabe1se som vrangl~rer. Hejesteret frikendte ham desuagtet som v~rende i begrundet tro. Her var lagt op til star kirkekamp. Men Zahle tag den tidligere hejskole1~rer pastor Povlsen til kirkeminister, og han leste konflikten sa klogt og lempeligt, som t~nkes kunde. Og samtidig l~rte befolkningen, hvor farlig en kirkeforfatning kan blive. Det var bisperne, kirkens ledere, som vilde pr~stens trasfrihed ti1livs, og den verdslige hejesteret, som v~rgede denne frihed. Det ligger n~r at vente samme resultat, hvis en kirkedag nagen sinde skal styre folkekirken i stedet for den verdslige rigsdag. I et andet stridsspergsmal, som nu er glemt hernede, men huskes pa F~reerne, traf Povlsen en lige sa grundtvigsk afgere1se, nemlig da han udn~vnte J. Dahl til f~resk provst. Her stod kampen om modersmiHets ret i et lille fr~ndefolk. Denne ret blev anerkendt, og derved hindredes

419 det beklagelige modsretningsforhold mellem Danmark og 4en fremske selvstyrebevregelse i at brede sig til det kirkelige omdde. Af ministeriet Zahles 0vrige gerninger stemmer ogsa f0lgende med grundtvigsk tankegang: overenskomsten mellem Danmark og Island i 1918, jordlovene af 4. oktober 1919 og grrensedragningen 1920. Hovedreren for den islandske overenskomst tilkommer vistnok for 0vrigt J. C. Christensen. Oktoberlovene opfyldte en af junigrundlovens 10fteparagraffer, og det brugseje, de indf0rte, passer godt til, hvaq Grundtvig 1849 skrev i Danskcrcn: }>Ethvert folk er sit fredrelands grundejer - - sa det er kun nytten og brugen af jorden, der regelmressig kan fordeles ved landsloven og blive genstand for k0b og salg, og disse ting b0r da ordnes ved love, som har frelles bedste for 0je. Desuden rettede oktoberlovene to slemme fejl ved den tidligere statsh!1smandslovgivning: de skabte tilstrrekkelig store brug og 0gede ikke jordpriserne. Derved styrkede de bondestanden, hvori Grundtvig sa folkets mary. Grrensedragningen lagde ministeriet i hrenderne pa H. P. Hanssen, en anden af h0jskolens gode S0nner, og det lykkedes ham trods Flensborgmret at fa grrensen sat ved den frie folkeafstemning, som havde vreret hele folkets hab siden 1866. Tilmed gay afstemningen det glredelige resultat, at i det store og hele havde grrensen mellem dansk og tysk Hertal ligget fast lige siden }>sprogafstemningen i 1867, bortset fra Flensborg, der i de 53 ar ved hovedsagelig tysk indvandring var vokset til det tredobbelte. Dette resultat skyldtes ikke mindst h0jskolen, men det viste sig ogsa her, at den ikke i synderlig grad havde faet bybefolkningen i tale. I denne sammenhreng skal nrevnes den betydning for udviklingen i S0nderjylland siden genforeningen, Appels s0nderjyske skoleordning har haft. Under den politiske strid, som fulgte efter systemskiftet, mindskedes pa et bestemt omdde' h0jskolens betydning for gardmandsstanden. Nu da denne skulde sikre sin sejr, f0lte den i stigende grad savnet af en uddannelse, som kundskabsmressigt kunde ligestille den med modstanderne. Her kunde h0jskolen i den almindelige form ikke forsla. Heller ikke Askov med sit trevinters kursus. Havde Soer vreret til, kunde den have 10st opgaven. N u s0gte bondes0nner. i stigende tal gennem de mellemog realskoler, som skoleloven af 1903 kaldte frem rundt om i landet, vejen til universitetet eller de andre h0jere lrereanstalter.Men de bondeS0nner, som gik den vej, havde ingen brug for h0jskolen. Selv de, der
27'

420

H. P. Hanssen

] ergen

] ergensen

ll0jedes med en realeksamen, fandt ofte et h0jskoleophold overfl0digt.*) Denne kundskabsdyrkelse sv~kkede sansen for den andelige pavirkning, hvori h0jskolen siden Kolds tid havde set sin hovedopgave. I stedet triidte respekten for reel viden, hvis 0konomiske betydning den stigende landbrugsfaglige oplysning st~rkt understregede. Men dette f0rte igen til, at malet for bondestanden mere og mere blev det 0konomiske udbytte. Det begyndte med Birkedal, men endte med Munkedal. De stigende konjunkturer, ikke mindst i krigstiden, forst~rkede hele denne udvikling. Samtidig tr~ngte de med de stigende konjunkturer f0lgende stigende ejendomspriser stadig flere af den ubemidlede landboungdom ind til byerne, hvor de som regel havnede i arbejderpartiets r~kker. Og derinde m0dte de den samme kundskabsdyrkelse sam ude pa landet. I 20ernes politik m~rkedes ikke meget til h0jskolen. D0nningerne efter krigsarenes kampe om prisregulering og mange andre forhold holdt sig l~nge og forst~rkedes yderligere ved bankkrak, valutasvingninger og andre vanskeligheder. Stejle krav fra venstreside om kr~fternes frie
*) Havde den Viborgvej'( va:ret banet, som J. N0rregard 1881 efterlyste i sit skrift Sor0 og Viborg", kunde den maske have b0det herpa. Nu fors0gte Blagard det. men havde ikke rigtig held med sig.

421 spil i det f2lkonomiske liv med tilhf2lrende skarpe udfald mod fagforeningerne, nedsk~ring af de offentlige udgifter m. m. hidsede yderligere sindene. Paa denne baggrund dannede Stauning sit andet ministerium i 1929. Det talte ni socialdemokrater og tre radikale og skulde kun arbejde med sadanne opgaver, hvorom de to partier pa forhand kunde enes. Trods spot og onde forudsigelser blev samarbejdet varigt og frugtbart. Det blev for f2lvrigt stillet pa en hard pmve, da landet halvandet ar senere ramtes af en voldsom f2lkonomisk krise. Den afff2ldte i 1933 det sakaldte Kanslergadeforlig mellem regeringen og venstre. I stedet for kr~fternes frie spil og nedsk~ring bragte det planf2lkonomi og store offentlige tilskud bade til arbejderne og bf2lnderne. Derud over afff2ldte dette forlig mange andre vigtige love. Nye vanskeligheder fulgte, men blev overvundet, og efter at et par folketingsvalg yderligere havde styrket regeringen, gay et landstingsvalg i 1936 den ogsa - for ff2lrste gang - flertal i dette ting. I stedet for nu at genoptage et tidligere for slag om landstingets afskaffelse lod Stauning en kommission med repr~sentanter for alle de store partier udarbejde forslag til en ny og mere tidssvarende forfatning. Det gennemff2lrtes i rigsdagen mod venstres stemmer, men fik ikke tilstr~kkelig tilslutning ved den afgf2lrende folkeafstemning. Det havde imidlertid vist regeringens f2lnske om at styrk'e det politiske samarbejde ved hensyntagen til alle sider, og udfaldet sv~kkede derfor ikke dens stilling. Under Staunings ministerium blev der vist samme imf2ldekommenhed over for grundtvigske tanker som under ministeriet Zahle. T rods st~rke bestr~belser fra anden side blev en pat~nkt kirkeforfatning ikke gennemff2lrt, og Borgbjergs skolelov blev under }f2lrgen }f2lrgensens ledelse pa flere punkter ~ndret i grundtvigsk retning. Det blev saaledes stillet bade l~rere og elever frit, om de vilde deltage i folkeskolens religionsundervisning. Samtidig f2lgedes statens stf2ltte til ungdomsskolerne, uden at der stilledes modkrav om mere indblanding eller kontrol. Under sadanne forhold voksede viljen til samarbejde sig sa st~rk, at den kunde b~re det samstyre, som pa grund af de s~rlige forhold indff2lrtes i 1940. Men nar hovedlinjen i dansk politik gennem snart hundrede ar saledes har ff2lrt fra splid til samling, melder det spf2lrgsmal sig, om resultatet var blevet bedre, hvis skolen i Soer var blevet rejst i tide.

422
Hertil er at svare, at i disse mange ar er meget v~rdifuldt blevet 0delagt eller h~mmet, som skolen i Soer maske kunde have hjulpet til at bevare eller fremme. Og i hvert fald har h0jskolen selv lidt derunder. Ere v~re Kold og andre gode h0jskolem~nd og deres gerning! Det er dog uimodsigeligt, at h0jskolen aldrig naede ud til hele folket, sadan som Soer vistnok havde gjort. Fra f0rste f~rd farvedes h0jskolen religi0st og indstilledes pa bondestanden alene, og den fik aldrig den 0vrige del af folket i tale. Det var et tab for den 0vrige del af folket - saledes har h0jskolem~nd i hvert fald lov at tro - men det var ogsa et tab for h0jskolen selv og derigennem for det andelige liv i folket. Det er sandt, at andeligt liv intetsteds star h0jt i nutiden, men det kunde vistnok have v~ret anderledes i Grundtvigs f0deland. Derpa tyder i hvert fald den tilslutning, professor Hal Koch fik, da han i efteraret 1940 holdt sine Grundtvigforedrag for studenterne paa universitetet, og da han siden talte ud over landet, var tilslutningen lige sa stor. Lad v~re, at 9. aprilstemningen og Hal ~ochs veltalenhed bidrog meget hertil, den inderste og egentlige forklaring er dog den, at her klang Skr~p, her talte den danske folkean,d, som den hundrede ar tidligere havde talt gennem Grundtvig, ikke om det kristelige, som aldrig kan blive f~lles for os alle, men om det menneskelige og folkelige, som b0r og kan v~re f~lles for os alle, for )oplyste og nyttige danske borgere kan og skal vi alle v~re. Ganske vist m0der hver borger med sine s~rlige erfaringer og meninger, men borgerskolen skal opl~re os sadan, at disse s~rmeninger klinger harmonisk sammen som de forskellige instrumenter i orkestret, skal op0ve os sadan i politik, at vi for at bruge Hal Kochs yndlingsudtryk handler honnet og anst~ndigt mod hverandre. Hal Koch manede frem af glemselen Grundtvigs syn pa h0jskolen og politikken, og det var dette syn, der f~ngede i de unge sj~le og fik dem til fra alle sider - eller dog fra n~sten alle sider - at melde sig til dansk ungdoms samvirke. Som Grundtvig stiler Hal Koch mod en skole. Han kalder den beskedent og klogt lederskole, ikke skolen i Soer. Navnet lederskole er for 0vrigt godt, naar man g0r sig klart, hvad det rummer. Og sa udelukker det den opfattelse, at skolen absolut skal ligge i Som. Det vilde v~re den rette made at fejre h0jskolens hundredarsfest pa, hvis den skole rejstes med sa stor tilslutning som muligt, helst til slutning fra det hele folk. Arbejderne synes villige dertil; derpa tyder en

423 udmc;erket artikkel af forstander Gammelgard i Arbejderh0jskolens e1evskrift juni 1943: Har den danske h0jskole udt0mt sine muligheder? Arbejdsgiverne siges at vc;ere villige. Det vilde vc;ere mere end s0rge1igt, om det skulde vise sig, at planen fra grundtvigske krese oftest m0des med tavshed eller abenbar uvilje. Sadan skriver Gamme1gard, at det er gaet med Grundtvigs oprindelige h0jskoletanke; men det er jo netop den, det her gc;elder, selv om navn og form er anderledes.

IV
FOLKEH0JSKOLENS FORHOLD ANDRE SKOLEFORMER TIL

FRISKOLEN Ai
ANTON MIKKELSEN

a den kendte Friskolel~rer Rasmus Hansen i Vejstrup i Foraaret 1856 skulde forlade Kolds H0jskole i Dalby, spurgte han Kold, hvordan han fra f0rst af havde kunnet sige saa bestemt, at han netop skulde paa hans Skole, selv havde han n~rmest t~nkt at tage til Hindholm. Kold svarede da: Ja, vi har jo R0dding og Hindholm og et Par Skoler til; men de sidste har endnu ikke tonet Flag, saa dem regner vi ikke med. R0d<1ing kom f0rst; den skal v~re Gr~nsef~stning mod Tyskheden. Dernede har Striden fra gammel Tid staaet mellem Dansk og T ysk, R0dding viI opdrage K~mper til denne Strid, og det er jo ret og godt. Hindholm Jigger paa Sj~lland; der har Herrem~ndene og Ade1en stor Magt. Den Skole er rejst af Bondevennerne til Kamp mod Herremandsv~lden; B0nderne viI frig0re sig og styre sig selv; det er ogsaa et godt og nyttigt Arbejde. Saa er der min Skole; den Fjende, jeg har rejst Kampen imod, er D0den, og den Fjende er os n~rmere end baade T yskere og Herrem~nd, for den bor i vort Hjerte, Side om Side med Livet. Al anden Strid taber sig som B0lgeslag i Tiden, men denne Strid yarer altid, og at ruste sig til den, derom er det, det g~lder. Allerede i denne U dtalelse fra 1856 er der peget paa en Forskellighed i H0jskolernes Sigte med deres Undervisning. Der har allerede den Gang v~ret en v~sentJig national-folkelig og en v~sentlig politisk-social Linie; de er der endnu og er i Tidens L0b fomget med andre, ikke saaledes, at nogen Skole helt og aldeles ligger paa den ene eller den anden af dem, men saaledes, at den ene eller den anden af dem kan v~re mere fremherskende paa en Skoleend paa en anden. Og dette har jo nok baade v~ret H0jskolens Styrke og Svaghed; Styrke i alt Fald i den Forstand, at H0jskolen derved har faaet videre Kredse i Tale, Svaghed, fordi det egentlige: Livets Kamp mod D0den, som Kold, lidt ubeskedent, giver sin egen Skole Eneret paa, til visse Tider og paa nogle Skoler er traadt i Skygge for det andet. At det helt har manglet paa nogen Skole, vil jeg i hvert Fald n0dig tro.

428 Friskolen har sine R0dder i den gudelige V ikkelse, der i det 19. Aarhundredes f0rste Halvdel kom i Forbindelse med Grundtvig og hans Folk, selv om den f0rst kom til Verden med Kolds Friskole i Dalby 1852. Men Forholdet var dog nok det, at Friskolen vilde vrere kommet ogsaa uden Kold. Allerede i 1845 var T anken modnet hos Christen Hansen i Vejstrup, og den vilde sikkert vrere blevet bragt til U df0relse, selv om han ikke paa det for Sagen afg0rende Tidspunkt havde m0dt Kold':'); nu blev det ham, der kom til at hjrelpe Friskolen til Verden, og det skylder vi ham stor T ak for. Baade gennem sin Rod og gennem det, at det blev Kold, der hjalp den til Verden, ligger Friskolen helt paa den Kold-ske Linie, den, hvor det er Kampen mellem Liv og D0d, det greIder, det, som ogsaa Grundtvig adskillige Aar tidligere havde peget saa strerkt paa i sine bemmte Ord til Marheincke (1836): Mein Gegensatz ist Leben und T od. Dermed er det givet, at naar T alen er om H0jskolens Betydning for Friskolen, bliver det de H0jskoler og de Tider i H0jskolens Historie, hvor denne Gru~dtvig-Koldske Linie i Arbej"et' har vreret mest fremtrredende, der har haft den st0rste Betydning for Friskolen. Og saa er det da naturligt f0rst at pege paa Kolds Skole - i Ryslinge, Dalby og Hjallese (Dalum). Den Betydning, den har har haft, kan vanskeligt overvurderes. Han pegede saa strerkt paa Nytten, ja N0dvendigheden af at faa rejst Friskoler, at den ene kom i Gang efter den anden, han uddannede Lrerere til dem, trak dem op, saa de aldrig gik i Staa, han hjalp de smaa, 0konomisk svage Kredse med at finde Udveje og var i det hele taget utrrettelig med Hjrelp af enhver Art. Men han var jo ikke den eneste. Mon det er for meget at sige, at i Grunden hele det f0rste Kuld af H0jskolemrend var Friskolens gode Venner og St0tter? Det er dog rimeligt ogsaa at pege paa Grundtvigs egen Stilling, og det skal da nrevnes, at da han i 1869 talte ved Aabningsm0det paa Marielyst H0jskole, drejede nresten hele hans Tale sig om Friskolen :**) En Friskolelrerer i Jylland har om Skolegerningen stillet to Sp0rgsmaal til mig. Det f0rste er, om ikke Friskolen, som arbejder paa at vrekke og nrere Folkelivet, er vresentlig forskellig fra T vangsskolen, der arbejder paa at meddele og indskrerpe en vis Bogkundskab. Det andet Sp0rgs") Herom se f. Eks. A. N0rgaard: Vejstrup Valgmenighed og dens Forhistorie. S. 96 . "':') Talen kan b:ses i Dansk Folketidende for 12. Nvbr. 1869 og Folkebladet FylIa for 20. Nvbr. 1869.

429

Morlen

Eskesen

Klaus

Bernlsen

maal er, om ikke Udenadsl~sningen paa Ramse af Troens Ord er at tage Guds Navn forf~ngelig. Begge disse Spergsmaal maa jeg efter min fulde Overbevisning besvare med }o. Forskellen mellem yore Friskoler og de gamle eller ny Tvangsskoler er ingenlunde hverken Forskellen mellem lidt mer eller mindre U mag og lidt mer eller mindre Kundskab eller Lys og Merke; men den er som Forskellen mellem Liv og Ded, der umulig kan forliges, men maa strides, hvor de medes, til den ene falder og forsvinder. Den fri Folkeskole er da ogsaa kun blevet mulig ved Troen paa ham, der selv er Livet og har overvundet Deden for os, saa i F olkeskolen':') oplyses det, hvad Kristendommen ger for det timelige, ligesom det i Kirkeskolen oplyses, hvad den ger for Menneskets evige Liv. Det maa derfor ikke forundre os, at vi lige saa vel i Folkeskolen'~) som i Kirken har Dedbideriet imod os, og at vi derimod i Folkeskolen") kan have dem med os, som i Kirkeskolen er stik imod os**).
"') Ordet Folkeskolen er her stadig brugt som Mods<etning til Kirkeskolen, og Meningen er formentlig stadig den fri Folkeskole, d. v. s. saavel Friskolen som Folkeh0jskolen. **) De, der (som f. Eks. Sofus H0gsbro) hans kirkelige Syn. delte Grundtvigs Skolesyn uden at dele

430
Her er ingen forsigtig Balanceren, intet Fors0g paa at brere Kappen, i hvert FaId nogenlunde ligeligt, paa begge Skuldre; her tales rent ud om Tingene, og det er vel i Grunden ikke no get Under, at naar Grundtvig og Kold saa saadan paa det og talte saadan om det, saa talte det f0rste Kuld af H0jskolemrend ogsaa rent ud om Tingene. Og ikke nok med det, men deres Elever, der for en stor Del kom fra de vakte Kredse, Hold efter Hold, fik Bevidsthed herom og prregedes heraf, saa naar de blev Forreldre, var det dem intet mindre end en Livssag, at deres B0rn kom i Friskole, og naar de skulde finde et Sted at srette Bo, var noget af det, der f0rst blev taget Hensyn til, om der var en Friskole saa nrer, at B0rnene kunde faa deres Skolegang der. Det kan nrevnes, at ogsaa Forstandere og Lrerere paa Marielyst: C. J. Brandt, C. Grove og Morten Eskesen havde megen Forstaaelse af Friskolen. Hvad Morten Eskesen angaar, er det jo saa kendt, at det ikke beh0ver nogen nrermere Paavisning; men Grove skrev i Dansk Folketidende om Friskolernes Betydning, og ogsaa Brandt var en god Ven af Friskolen. Schmder og Nutzhorn i Askov sendte deres B0rn i Skole has Knud Pedersen i Skibelund, og i 1872 udtalte Schmder~'), at om saa hans bedste ~ en var Statsskolelrerer og boede lige ved Siden af ham, vilde han dog ikke sende sine B0rn til ham, naar de der skulde gaa sammen med B0rn, der var tvunget til at gaa der; men han vilde se at faa en Friskole oprettet. Det maa ogsaa nrevnes, at adskillige Friskolelrerere i Schr0ders Tid - og senere - fik deres U ddannelse paa den udvidede H0jskole i Askov. Ogsaa N0rregaard og Baag0 i Testrup var Friskolens Venner og St0tter. N0rregaard lod sine'S0nner gaa i T estrup Friskole og st0ttede den med et anseligt aarligt Pengebidrag, og Baag0, der ingen B0rn havde, st0ttede Skolen med nogle Fripladser. Og varmere Ven end Ernst Trier i Vallekilde har Friskolen nreppe haft. Det kan de nordvestsjrellandske Friskoler og Friskolekredse tale med om; adskillige af dem skylder ham deres Oprindelse. Ogsaa til Fyn strakte hans St0tte sig. Gennem en Aarrrekke st0ttede han saaledes S0dinge Friskole (Knud Rasmussen) med 50 Kr. aarlig. Friskolens Jrevnhed tiltalte ham strerkt. Naar B0rnene
*) Se Dansk Folketidende 14. Juni 1872.

431 her i S0dinge, sagde han i et Foredrag, skal sige, hvem de gaar i Skole hos, siger de ikke, at de gaar hos L~rer Rasmussen, men at de gaar hos Knud Rasmussen. Som disse tre i Tiden toneangivende Skoler st0ttede Friskolen, saaledes ogsaa andre. Jeg er f. Eks. ikke i Tvivl om, at den Paavirkning, mine For~ldre havde faaet fra Jens Bek i Mellerup, var st~rkt medvirkende til, at de satte saa meget ind paa at faa min Broder og mig i Friskole. Det er n~ppe for meget sagt, at uden dette f0rste Sl~gtled af H0jskolem~nds klare Forstaaelse af og ubetingede Tilslutning til Grundtvigs Skoletanker - ogsaa hvad Skolen for B0rn angik - var der ikke kommet n~r saa mange Friskoler i Gang, som der kom. De st0ttede Friskolen ved at sende den deres B0rn, ved Pengebidrag - undertiden, som Trier, til mere end een Skole. Men endnu mere bet0d det, at de viste deres Elever, hvad denne Skole bet0d, og indg0d dem en Ildhu for Sagen, der gjorde, at de unge maatte den Vej, enten det nu blev som L~rere eller For~ldre. Dermed var de med til at give Friskolen en Styrke, uden hvilken den ikke var blevet det, den blev. Og derfor viI Friskolen altid staa i G~ld til H0jskolen. Kommer vi saa til andet Sl~gtled af H0jskolem~nd, kan det jo ikke skjules, at Billedet knap tegner sig saa lyst. Det betyder ikke, at der ikke ~ar gode Venner af Friskolen blandt dem, f. Eks. en Mand som Povl Hansen i Vallekilde, og det betyder heller ikke, at den ingen St0tte fik fra dem. Men tager vi H0jskolen som Hdhed, kan vi ikke som ved f0rste Sl~gtled pege paa den store Flok. Der var ikke faa iblandt, af hvem man fik det Indtryk, at Friskolen for dem kun var en Skole helt paa Linje med den saakaldte Folkeskole. Og deres Tal synes i hvert Fald ikke at v~re blevet mindre nu i tredje Sl~gtled, selv om der ogsaa i det er, om end ikke mange - det t0r jeg ikke sige - saa dog gode og forstaaende Venner af Friskolen. Da Dansk Friskoleforening 1911 fejrede sit 25 Aars Jubil~um, udtalte Alfred Povlsen, Ryslinge: Er der nogen, der har Grund til at sige Friskolen T ak, saa er det H0jskolen. De to Skoler har ligget i det samme H jerte og er kommet til Verden paa samme Tid. Vi staar og falder med hinanden. Men lad os love hinanden Troskab som hidtil, og at vi altid viI v~rne om det inderste i vort Liv") 1
*) "Bavnen 1911, Nr. 47, S. 383.

432 J eg tror, Alfred Povlsen her fik sagt noget centralt, og saa meget S0rgeligere er det jo, at vi ikke kan sige', at saaledes er Forholdet i Dag. Jeg t0r ikke frikende Friskolen for Skyld her. Ganske vist har den altid omfattet H0jskolen med stor Krerlighed og i den set en Forbundsfrelle i Kampen for den frelles Sag; men den har jo utvivlsomt vreret mindre missionerende' for sin Sag end i Begyndelsen og har derved bidraget til at stille sig selv i Baggrunden, en Stilling, som det forekommer mig, at H0jskolen har vreret lidt for villig til at lade den beholde. Man kan godt faa det Indtryk, at for ikke faa H0jskolemrend omfatter Grundtvigs Indsats kun Folkeh0jskolen, og de glemmer, at baade den fri B0rneskole og de fri Menighe>der h0rer med. Undertiden kan man fristes til at sp0rge: Er Folkeh0jskolen blevet sig selv nok? At der er en Svaghed i Forholdet mellem H0jskole og Friskole i Dag, tror jeg ikke er til at komme uden om, og heller ikke, at det er et Tab for begge Parter. At Friskolen, der ofte i materiel Henseende staar svagt, er den af Parterne, der ma!rker det mest, er vist lige saa sikkert. Om det saa ogsaa er den, der - aandeligt - taber mest, er en anden Sag. Mere end een Gang har Friskolen haft nogen Grund til at tilraabe H0jskolen Henrik Ibsens Ord: Min Bror, hvor blev du af? . I Erkendelse af Rigtigheden af Alfred Povlsens foran nrevnte Ord viI det ikke vrere urimeligt nu i Hundredaaret for H0jskolens F0dsel at udtale 0nsket og Haabet om, at vi igen maa komme hinanden nrermere, skal vi sige inden 1952, naar Friskolen naar den samme rervrerdige Alder. Et godt Middel hertil vilde det vrere, synes jeg, om vi kunde komme i Gang med at 10se en frelles Opgave, hvor der virkelig skulde lregges Krrefter i: En saadan mente jeg at se i de Planer om en fri dansk La!rerskole, der i Begyndelsen af 1943 blev fremsat af Holger Kja!r og Ejnar Skovrup. De fremsatte dem helt uafhrengigt af hinanden; men de faldt saa n0je sammen, at det var et slaaende Vidnesbyrd om deres Rigtighed. En saadan Skole trrenger vi til, og naturligvis er det derfor, vi skal have den. Men Opgaven med at rejse den var tillige en Anledning til at tage fat i Fa!llesskab og derved arbejde os sammen. H0jskolen og Friskolen h",rer sammen, og derfor maa vi finde tilbage til Frellesskabet. I 1904 udtalte Dansk Friskoleforenings davrerende Formand, Laurs Rasmussen, Ringe:

433 Jeg meneT, at Friskolens og H0jskolens Arbejde og Virksomhed maa f0re dem nrermere sammen. Friskolen maa f0re sine B0rn - og man kan ogsaa sige unge - til Forstaaelse af H0jskolen ved at hjrelpe dem til Betingelser og Interesser, der f0rer dem til Forstaaelse af H0jskolens Betydning, og H0jskolen maa g0re Gengreld. Hverken Friskolen eller H0jskolen kan undvreres, saa lrenge det danske Folk, folkeligt og kristeligt, viI tilstrrebe at leve et Menneskeliv i Frihed. Friskolen kan ikke undva!re H0jskolen, der har srerlige Betingelser for at vende den offentlige Mening i den rigtige Retning, og som maa vrere med i Arbejdet for Selvstyre paa Skolevresenets Omraade, et Selvstyre, der ikke gaar gennem Stat og Kommune, men bestaar i, at Forreldrene selv indretter og ordner deres Skolevresen i Frihed, og Staten giver passende St0tte til, at Skolen kan indrettes tidssvarende. Og H0jskolen maa st0tte og hjrelpe Friskolen i dens Kamp for Tilvrerelsen, den Kamp, Friskolen maa bestaa i sit Forhold til det offentlige og private Skolevresen [Mellem- og Realskolen], der har rigelige Pengemidler og derigennem let kan blrende Folk, saa det synes stort, mens Friskolen er saa lille. Friskolen er rejst paa Frihedens Grund, og at det er det rigtige Grundlag, maa H0jskolen vrere med til at fastslaa og give Forstaaelse af, f. Eks. ved, at dens Mrend taler varmt og inderligt til Eleverne om Friskolen, taler om Friskolen ved Efteraarsm0derne, hvor Folk er srerlig lydh0re, og lader deres egne B0rn benytte Friskolen. Og H0jskolen kan ikke undva!re Friskolen. Den staar som et Bevis paa, at ingen Magt kan tage Ansvaret for B0rnenes Undervisning fra Forreldrene. H0jskolen maa nemlig blandt andre Opgaver ogsaa have den at retvende Mennesker, baade Elever og andre. Og er der noget Punkt, man i Danmark trrenger til at blive retvendt paa, er det sikkert dette: at Forreldrene f0ler Ansvaret for og Retten til deres B0rn, og at Staten kommer til at f0le dette som ret og billigt. Jeg tror, at hvis det virkelig var saadan, at H0jskolen kunde slaa sig til Ro uden at vrere med i Kampen for den fri B0rneskoles Bevarelse, saa vilde H0jskolen snart faa en anden Skikkelse, end den har, og ikke lrenger vrere grundtvigsk. I tidligere Tid tog Forstandere og Lrerere virksom Del i Oprettelse af fri B0rneskoler, de talte strerke og manende Ord om Sagen og varmede Folk op, saa der dannedes Friskoler. Jeg 0nsker, at Friskolen og H0jDanmarks Folkeh"jskole 28

434 skolen maa blive bevaret for hinanden i. hyggeligt(?) [skal vel v;;ere lykkeligt] og inderligt Samv;;er. Saadan saa Laurs Rasmussen paa Sagen i 1904, og saa vidt jeg kan se, er vi ikke kOIl).met hinanden n;;ermere siden da. Maatte dette ske i Aarene, som kommer1 Jeg tror, at baade H0jskolen og Friskolen, om end maa'Ske paa forskellig Maade, tr;;enger derti!.
For adskillige Oplysninger takker jeg fhv. Friskolel~rer om den ~ldre Tid, og s~rlig for Grundtvigs Jorgen Nielsen. Marielysttale,

EFTERSKOLEN
Af KR. LA COUR PEDERSEN

den nordiske Folkeh0jskoles Jubelaar skal der ogsaa vidnes om den Betydning, H0jskolen har haft og fremdeles maa have for de 0Vrige rie Skole.former og for hele den frie Folkeoplysningsbevcoegelse her i vort Land, om den skal blive til varig Velsignelse. En historisk Redeg0relse for Aftenskolens, Friskolens og Efterskolens U dvikling maa s0ges andre Steder. Men i Aarets Anledning viI jeg paa gammel H0jskolevis se dens Gerning i Folkeoplysningens Tjeneste under Billedet eller i den Myte, Bj0rnson giver i Arne, hvor vi h0rer om: Hvorledes Fjcoeldet blev klcoedt. - Det var Eneren, der spurgte den udenlandske Eg: ,)End om vi klcoedte Fjcoeldet? Men det blev Eneren og Furuen, der gik i Vej. Furuen saa over til Birken og spurgte: ,)Hvad mener du? Fjcoeldet laa saa tungt ud over Birken, at hun ncoeppe kunde drage Pusten engang. Den saa varsomt op imod Fjcoeldet og sagde: Lad os klcoededet i Guds Navn. Og ikke Here end disse tre var (Aftenskolen, Karleh0jskolen og Pigeh0jskolen), saa tog de sig paa at klcoedeFjcoeldet. Da de kom et lille Stykke paa Vej, m0dte de Lyngen. (Efterskolen). Eneren vilde ligesom gaa den forbi. Nej, tag Lyngen med, sagde Furuen. Den Tid kom, da Fjcoeldet sendte en lille Bcoekned for at se, hvad det var for noget Smaatteri, der s0gte at kravle op. Men Enden blev, at Bcoekken med raa Latter kastede Lyngen og Eneren, Furuen og Birken over Ende. - Det var tydeligt nok; Fjcoeldetvilde ikke blive klcoedt.Men Lyngen coergredesig, saa den blev gmn igen, og drog afsted opad paa ny. Frisk ModI sagde Lyngen. De andre fulgte efter. Eneren, Furuen og Birken fik nyt Mod. Og saa kom Dagen, da Lyngen fik det ene 0je op over Fjcoeldkanten. - Aa nej, aa nej! sagde Lyngen. Eneren kom ogsaa op i stor Undren, og Furuen, og omsider ogsaa
28

436 Birken. Der fik den Hovedet op paa een Gang: Aa - aa1 staar her ikke en hel Skog i Klynge, baade af Ener og Lyng, Furu og Birk oppe paa Marken og venter paa os 1 - Ja, slig er det at naa frem 1 sagde Eneren. Saadan viI vi hilse den danske, ja, den nordiske H0jskole, gl~de os over den og med den, fordi den naaede frem. Ogsaa over, at den nye H0jskolelov har givet den bedre Betingelser for at vinde l~ngere frem, saa den endnu bedre viI komme til at svare til sit Navn, Folkeh0jskole. Og alle de andre frie Skoleformer maa dertil f0je en T ak for, at H0jskolen har l~rt dem, at der, hvor L~rerens Evne m0des med Elevens Trang, der ligger H0jskolens Gerning, som ogsaa de kan virke med i hver paa sin selvst~ndige Maade. Det skal v~re min personlige T ak for, hvad H0jskolen har betydet for Efterskolen eller, som det fra f0rst af hed, Skolen for Drenge i Overgangsalderen. Disse to Skoleformer stod fra f0rst af ikke klart adskilte. I det Udkast til Indretningen af en Folkeh0jskole i Nordslesvig, der kom frem 17. Juni 1844, hedder det: Vi kalder det en H0jskole, fordi den ikke skal v~re nogen s~rlig Drengeskole, men en Undervisningsanstalt, dels for .unge Mennesker efter Konfirmationsalderen og dels for fuldvoksne Karle og M~nd. - Og lige saa lidt som R0dding-M~ndene var klare over den Forskel, der er og maa v~re mellem H0jskolen og Efterskolen, var C. Kold det. Fra f0rst af var han fast overbevist om, at 15-18 Aarsalderen var den bedste, hvad der tydeligt fremgaar af et Ordskifte, han havde med Grundtvig i Maj 1850. Hans f0rste Elever paa Skolen i Ryslinge Vinteren 1851---:52 var da ogsaa 13 unge M~nd i Alder mellem 20 og 14: Aar, hvoraf 3 gik til Konfirmationsforberedelse hos Vilhelm Birkedal. Men allerede ved hans n~ste Bes0g hos Grundtvig i Foraaret 1852, da han havde sin Medl~rer, A. Povlsen Dal med, sagde han til Grundtvig: Ja, nu viI jeg tilstaa, at De var den klogeste, da De paastod, at Eleverne skulde v~re 18 Aar, og ikke Drenge paa 15. Disse Ordskifter mellem den danske Folkeh0jskoles F~dre viser paa afg0rende Maade den Forske\, der efter Naturens Orden b0r v~re mellem H0jskolen og Efterskolen. Den f0rste frie Skole for Drenge i Overgangsalderen blev fOr0vrigt oprettet af A. Povlsen Dal i Forbindelse med hans H0jskole i Galtrup. Derfor kan man med nogen Ret, ogsaa paa Forholdet mellem Efterskolen

437 og H0jskolen, anvende det Ord, J0rgen la Cour skrev under sit Billede: Den danske Landboskole er et Barn af den danske Folkeh0jskole og maa som denne bygges paa T roens og Folkelivets Grund. Der er nceppe ret mange Ledere eller Medhjcelpere ved Efterskolen den Dag i Dag, der ikke vedkender sig Barneforholdet til den danske Folkeh0jskole. Det gjaldt i scerlig Grad dem, der har virket ved de saakaldte Grcenseskoler: Skibelund 1874, Hejls 1876, HoIsted 1892, Vestervedsted 1895, Bramminge 1897 og Skanderup 1914. A. Kr. Pavlsen Dal V cesentlige Trcek af deres Historie findes i S0nderjydsk Skoleforenings 50 Aars Jubilceumsbog, men her viI jeg med Tak ncevne, at Grundlceggeren af den f0rste Grcenseskole, Knud Pedersen, som Elev paa R0dding H0jskole i Konfirmationsalderen lcerte, at han var kommen for tidlig paa H0jskole; senere blev han uddannet paa T 0nder og Blaagaard Seminarier og Elev paa Askov H0jskole, saa han har som Lcerere haft: Jens Lassen Knudsen, Cornelius Appel, Jens N0rregaard, Christoffer Baag0, Ludvig Schmder og Heinrich Nutzhorn. Og hans Hustru, Georgia la Cour, var Elev paa Askov Sommeren 1866, hvad hun aldrig blev trcet af at prise sin Lykke for. Senere blev hun i tre Aar Lcererinde ved C. Appels Pigeh0jskole i R0dding. Her lcerte hun Knud Pedersen at kende. Han var Huslcerer for Chr. P. MulIers B0rn i Hjerting, der havde gaaet i C. Appels B0rneskole, indtil den blev lukket af de preussiske Myndigheder. Da det snart efter ogsaa blev Chr. P. Muller forbudt at have Knud Pedersen som Huslcerer, oprettede Knud og Georgia et Skolehjem og en fri B0rneskole i Skibelund 1874. To Aar efter blev Lorens Birkedal Lcerer ved Friskolen i Hejls. Han var f0dt i R0dding og uddannet til sin Lcerergerning ved T 0nder og Blaagaard Seminarier, hvor han og Knud Pedersen blev Ungdomsvennero Men da Gdr. Jep Fink 0nskede, at der ogsaa i Hejls skulde oprettes

438 et Skolehjem for sl2Jnderjydske Bl2Jrn, kom Birkedals Krereste, Kristiane Nielsen, i Huset hos Knud og Georgia for at blive forberedt til denne Gerning. De to unge fik godt Samarbejde med Sogneprresten Vilh. T opsl2Je. Hans Konfirmandundervisning faldt godt i Traad med Aanden i Hejls Friskole og i Jep Finks Hjem paa Bygebjerg, hvor H. P. HanssenNl2Jrreml2JUe opholdt sig i Vinteren 1876-77. Han var da med i det fl2Jrste Hold sl2Jnderjydske Elever i Hejls Friskole. - Hans Slregtning, Jep Fink, var den egentlige Stifter af Dansk Hl2Jjskoleforening, hvis Hovedformaal var ad Frivillighedens Vej at skaffe Askov Hl2Jjskole Midler til at begynde med to Vintres Kursus, og i denne Plan tog Ernst Trier, VaUekilde, ogsaa virksom Del. I Efteraaret 1879 indmeldte H. P. Hanssen sig paa Askov Hl2Jjskole, men han blev afvist af Ludvig Schmder, der principielt stod paa det Standpunkt, at Skolen burde ikke optage Elever under 18 Aar. Det var en stor Skuffelse for den videbegrerlige unge Mand; men for ikke at spilde Tiden maatte han da straks begynde sin praktiske U ddannelse som Landvresenselev hos C. P. Wolff, Gammelgab. Naar jeg ser paa Maleriet af H. P. Hanssen i Foredragssalen i Askov, ser jeg i ham den unge Sl2Jnderjyde, der bedst har udnyttet sin Vinter i Grrenseskolen i Hejls, og den Elev, der har faaet fuldt Udbytte af sine gentagne Skoleophold paa den udvidede Folkehl2Jjskole i Askov. Da dukker det gamle MeUemvrerende meUem Hl2Jjskolen og Efterskolen op i mit Sind, og jeg bliver villig til at give Grundtvig Ret, naar han siger: Den eneste gode Drengeskole for Borgerlivet, jeg har nogen Forestilling om, er dygtige og driftige Borgeres Huse, hvor Drengene kan faa baade Lyst til Syslerne, de siden skal drive, og Greb paa dem; medens al Indesprecring i skolastiske Forbedringshuse er for det virksomme Borgerliv den rene Fordrervelse: Indpodning af Krelenskab, Dovenskab, Ubehjrelpsomhed, Bogormevresen og aUe borgerlige U dyder. (Det danske Fiirkll2Jver Side 40). Heri tror jeg, aUe Grrenseskolernes Mrend var enige. De lrerte efterhaanden, at om deres Arbejde skulde lykkes, maatte de strcebe efter at gl2Jredisse Kostskoler, saa godt det var dem muligt, til gode Borgeres Huse, til Skolehjem, ikke stl2Jrre, end at det hjemlige Prreg kunde bevares, og ikke aabne dem for andre end dem, der sl2Jgte dem af egen fri Vilje. For dem var Opgaven fomvrigt let, da Elevernes Trang saa aabenbart var at faa oprettet, hvad den preussiske Kommuneskole havde

439

Skibelund

Efterskolc

fors0mt, og der kre:evedes ikke af Le:ererne store eller sje:eldne Evner for at komme denne almindelige Trang i M0de. Det gik som Fod i Hose. Efterskolens Opgave nu er vanskeligere, fordi Eleverne m0der med saa forskellig Trang, enkelte ikke engang af egen Drift. Men ogsaa her har Erfaringen begyndt at vise Vej, saa Efterskolen er ved at blive en selvste:endig Skoleform. Den har le:ert, at kyndig Vejledning i Sl0jd, Husflid og Haandarbejde og Gymnastik er lige saa n0dvendig som solid Undervisning i Dansk og Regning, og at de reale Fag og reelt Selvarbejde ikke kan undve:eres. Det kan ikke erstattes af teoretisk uddannede Eksperters Undervisning i Erhvervsgeografi, National0konomi og Samfundsle:ere, Psykoanalyse og Seksualhygiejne. N ej, Efterskolen ved, at man maa rende med Alvor og slaa Gammen paa, det h0rer med til vor Ve:evekunst. Vi maa kende, hvad Victor Rydberg har kaldt Ce:esarernes Visdom: Hungerens Krav paa Bmd, og Sindets Krav paa Fryd, det er Magten, Magten har at regne med. - En dygtig Husmor og Kokkepige er lige saa n0dvendige Medhje:elpere som en livlig Leder af Sanglege og Boldspil. Og Samspillet maa ve:ere i Orden, saa hele

440
Husstanden drager til samme Side, i hvert Fald fremad, men ogsaa helst opad, om det skal lykkes at faa 5 Maaneder til at give varigt U dbytte som Hjrelp til Eleverne, saa de kan faa fuldt U dbytte af et fremtidigt H0jskoleophold 3-4 Aar senere. Derfor maa Efterskolen ogsaa lrere dem at lytte, saa de kan udnytte det ypperste Oplysningsmiddel for voksen Ungdom, det mundtlige Ord. - En jrevn god Fortrelling er og bliver ogsaa 'paa Efterskolen et vigtigere Led end Undervisning i B0gers Brug: Hvor der spredes Lys i Ord, der er altid hellig Jord. Hvor man det med Lyst annamme, der er Skolen Livets Amme. Den, der som Elev paa en H0jskole har oplevet dette, viI glrede sig, om det enkelte Gange lykkes ham, at lidt af dette sker i hans Lrerergerning i Efterskolen. Det opleves efter min Erfaring tiest under Sang og Oplresning, eller ved festlige Lejligheder, . Eks. ved Elevm0der, naar det daglige Arbejde er kommen lidt paa Afstand og ligger i Mindets Glans. Men Efterskolens Hyldest til den danske Folkeh0jskole skal ogsaa rumme en T ak for den gode Kundekreds, H0jskolen har skabt den. H0jskolens Arbejde har dyrket Jorden op, saa vi ofte kun beh0ver at harve, hvor den har pl0jet. Det ser man tydeligt i Grrenseskolernes ElevprotokoL De f0rste Elever kom fra Hjem, der stod H0jskolen nrer; men de trak heldigvis Nabob0rn med, ja, Slregtninge helt ind i Hjemmetyskernes Kreds. H. Begtrup har sagt, at Peter Larsen Skrreppenborgs K0reture har sat Spor i H0jskolens Virkekreds; det har de ogsaa i Efterskolens Elevprotokoller. Da jeg i 1924 arbejdede med en Bog om Morten Eskesen, lreste j'eg, at C. Kold, i den Tid han var Lrerer i 0. J0lby, fik saa strerk Indflyde1se paa Bmdrene Peder og Poul S0ndergaard, at de begge besluttede at aflregge Brrendevin og T obak; og for paa haandgribelig Maade at drukne den gamle Adam kastede de deres T obakspiber ud i en T 0rvegrav. - Dagen f0r havde mine Sommerpiger skrevet en Stil om deres Bedsteforreldre, og da jeg sidder og retter Johanne S0ndergaards Stil, saa sandelig - der kom Beretningen igen. Det var hendes Bedstefar, der havde druknet sin Merskumspibe. H0jskolen har i mange Maader vreret et Salt, men i ikke mindre Grad en Surdejg i det frie Folkeoplysningsarbejde, der er udf0rt ved Efteraarsm0der og i yore Forsamlingshuse, og ved dygtige Pennef0rere i yore Dagblade og Tidsskrifter. Her m0der man overalt H0jskolens

441

Elevmede

paa Rens Efterskole.

en at de nye

GrJ!nseskoler

Mcend og Kvinder som igangscettende Banebrydere. De har vundet Sejre, og de har lidt N ederlag; men altid har de f0lt sig i den gode danske Sags Tjeneste. - Jeg ser dem for mig som en Korshcer fylkede o~ den Herre, om hvem vi ved: TrcelIe han aldrig har kaaret, men kun frivilIige Folkl FrivilIigheden var deres Mcerke; det gcelder baade H0jskolens Lcerere og dens Elever: Hver nyde, som han nemmer. Hvor blev de frigjorte, selv om de ikke aIle var fribaarne fra Barndommen af; hvem er vel det; mange havde trcelIet i Ramseriets Skole, f0r de m0dte det levende Ords frig0rende Vidnesbyrd om Livet, der er Menneskenes Lys, det Lys, der skinner ind i M0rket, sk0nt M0rket begriber det ikke. H vor var de vilIige til at aagre med deres Pund. Kun faa, meget faa, grave de det ned i Jorden. Den L0n skal de have i deres Eftermcele, baade de gamle Friskolelcerere, om hvem man med nogen Ret kunde sige: Her gik de under stor Foragtl - og de gamle ihcerdige Folkeskolelcerere, Ludvig Chr. MulIers og H. J. Svendsens Elever, der ikke n0jedes med det Arbejde i B0rneskolen, som var deres Embedspligt,

442
og som de, tilskyndet af deres aandsbaarne L~ref~dre, s0gte at h~ve op i Frig0relsens Lys, men der ud over, drevet af et indre Kald, virkede med af al Evne i Folkeoplysningens Tjeneste i Aftenskolen og som Ledere af Foredragsvirksomheden i vore Forsamlingshuse. En n0gtern Historieforsker, skolet i den materialistiske Forskning, viI ofte standse og studse med et Kannitverstan i det for10bne Aarhundrede 1844-1944, naar han skal klarl~gge vort Folks brede Lags se1vst~ndige Tilegne1se af Oplysning og Dygtigg0relse, indtil det gaar op for ham, at det er H0jskolen, direkte eller indirekte, der har virket her. Det er Genklang af den frie, st~r~e Tale om, hvad Haanden griber ej. Sangen er H0jskolens mest i0refaldende Virkemiddel: Ikke den, der dvalebinder; den, der t~nder Gl0d paa Kinden, f0rst g0r fri og saa g0r frol H0jskolen skal prises for, at dens Sangerkor fik l~rt at dale dybest ned i Bondevraa. Hvem kan fatte det vidunderlige, at den sociale Lovgivning, der i andre Lande har kostet blodige Revolutioner, eller da i det mindste bitre Kampe under haard Modstand, her i Danmark er baaret frem med Tilslutning fra aIle politiske Partier. Her er der en Aarsagssammenh~ng med Hostrups Verse1injer i de unges Sang ved Indvielsen af Ry H0jskole: Vi vii sindigt fremad gaa og ej fra Kampen tr~de, f0r selv de mindste af de smaa faar Del i Livets GI~de. - Det folke1ige Oplysningsarbejde, vor gode Provinspresse har udf0rt, skal ogsaa n~vnes; ogsaa her m0der vi M~nd, i hvis Gerning H0jskolen har baaret god Frugt. H0jskolen skal i sit Jubelaar prises for, at dens bedste Elever ikke blot var Ordets H0rere, men ogsaa, frem for mange andre Skolers, blev Ordets G0rere, saa Dag og Daad kan ken des i deres Virke som K~mperim. Og vi kan 0nske H0jskolen i Dag til Lykke med, at de ikke, som Aleksander den Store, beh0ver at gr~de, fordi der ikke er noget tilbage at erobre. Byen er ikke erobret endnu. Men vi har set gl~delige Forvarsler deri, at Arbejdernes sociale Kamp for bedre Kaar ikke er standset ved dette Maal, men forts~tter som en Str~ben efter h0jere Maal, en Higen efter at faa Del i hele vor folkelige F~Ilesarv. Jeg priser de H0jskolem~nd, der har Frisind nok til at s0ge Samarbejde med de Folk, der har en noget anden Opfatte1se af, hvorledes et Oplysningsarbejde for vor Byungdom skal tages op. Aldrig har der v~ret st0rre Trang til Livets Lys end nu, da Verden Aar efter Aar, ja, to Gange i eet SI~gt1ed har ravet rundt i D0dens

443 M0rke. - Vidste du dog paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred; men nu er det skjult for dine 0jne. - Er det ikke den egentlige Krise for Hjem, Folkeslag og Menighed i vorTid? Og er der ikke et lille Lysglimt at 0jne deri, at det folkelige forklares? Denne folkelige Oplysning er det, Verden tr<nger til. Maatte H0jskolen have Evne til at m0de denne Trang! Er det ikke den nordiske Folkeh0jskoles Opgave i den Tid, der kommer?

LAN DBRUGSSKOLE-N
Af

J.

C. OVERGAARD

n Fremmed, som bes0ger en dansk Landbrugsskole og giver sig god Tid for at Ieve sig ind i DagIigIivets Forhoid der, og som i Forvejen har gjort sig fortrolig med Livet paa en aimindelig dansk FoIkeh0jskoIe, viI finde mange Lighedspunkter melIem de 2 Skoleformer. N aturligvis er der kendeIig Forskel paa Undervisningsplanerne, paa Emnerne for Undervisningen og paa de mere afgr~nsed~ MaaI, der tiIstr~bes paa Fagskolen i SammenIigning med den mere vidtfavnende FoIkeh0jskoIe, for hvem intet af Menneskelivets og Foikelivets mangeartede Omraader er elIer b0r v~re helt fremmed. Landbrugsskolen er som H0jskolen s~dvanlig en Kostskole for voksen U ngdom, hvor L~rere og Elever f~rdes i mer elIer mindre kammeratIigt Samv~r. Den er som hin demokratisk i sin Form med L~rerne som de f0rste blandt Ligem~nd, ikke i Kraft af noget officielt Embede, men kun med den Autoritet, deres UddanneIse, deres st0rre Erfaring og deres Evner som L~rere forlener dem med. Man viI finde de samme Bestr~belser for at skabe et SkoIehjem for Eleverne, hvor aIle skal kunne f0Ie sig indiemmede paa Iige Vilkaar uanset Herkomst, tidIigere U ddanneIse, Evner og MuIigheder, hvor Forstanderparret elIer Stedfortr~dere er det naturlige Midtpunkt, er Husbondefoikene, der anslaar Hjemmets Tone; men hvor hver enkeit af SkoIehjemmets Mediemmer er medansvarlige for DagIigIivets Former og dets FOrl0b og for Skolens Forhoid saavel indadtil som over for Omverdenen. Begge Skoler deler den frie Skoies Kaar. De eksisterer ikke som faste Institutioner; men kun i Kraft af og saa I~nge som de virkeIig im0dekommer en Trang elIer tilfredsstiller et Behov i Befoikningen. Dette er Ildpf0ven, som maa bestaas saavel af Landbrugsskolen som af H0jskoIen, og

445

L.ndboskolen

ved Lyngby

bestaar de ikke den, maa de aIde. Derfor findes der ogsaa langs disse Skolers hundredaarige Vej en lang Rcekke nedlagte Skoler, som ikke varigt bestod Pmven, selv om de maaske nok i sin Tid har fyldt deres Plads paa tilfredsstillende Maade. Man kan i en Menneskealder vcere Lcerer ved en Statsskole, saavel ved Folkeskolen som ved den h0jere Almenskole, ja, endog Professor ved Universitetet eller anden videnskabelig Lcereanstalt uden at egne sig for Lcerergerningen; men i den frie Skole maa enten uegnede Lcerere efterhaanden .forsvinde, eller Skolen oph0re. Selvf0lgelig betyder dette ingenlunde, at aIle Lcerere ved H0jskoler og Landbrugsskoler magter Opgaven. Der findes vel endog forholdsvis mange unge, u0vede og upmvede Krcefter iblandt; m~n som Helhed gcelder det, at Sorteringen er ret skrap, selv om et svagere Led i Kceden en Tid lang kan bceres oppe af stcerkere og mere egnede Kolleger. Reglen er dog, at hvad der ikke kan staa i Kraft af Arbejde og personlig Indsats, det maa aIde. Dette er Livets Dom over den frie Skole, og her er H0jskolen og Landbrugsskolen i samme Baad.

446 Af de 2 Skoleformer er Landbrugsskolen for saavidt den ~ldste af Aar, som der eksisterede landbrugsfaglige Skoler f0r Folkeh0jskolens Tid; men Landbrugsskolen af i Dag har alligevel Folkeh0jskolen som F oruds~tning. E t stort Tal af dens Elever s0ger begge Skoler; men da s~dvanlig i R~kkef0Igen: F0rst H0jskolen og derefter Landbrugsskolen. Dette er da ogsaa i god Overensstemmelse med den historiske U dvikling. De ~ldste Landbrugsskoler, der kun var faa af Tal og med forholdsvis lille Tilgang af Elever, gik oftest under Navne som Landbrugsinstitutter, Bondeskoler o. 1. og havde udenlandske Forbilleder. De eksisterede kun en kortere Tid og var delvis en Frugt af de Bestr~belser, der efter Landboreform:ernes og den paaf0lgende store Landbrugskrises Tid var fremme for at dygtigg0re og h0jne den frigjorte Bondestand; men Tiden var endnu ikke moden for en Fagskole af den Art. Den nuv~rende Landbrugsskole er af typisk dansk Oprindelse. Den er en Gren paa den frie Ungdomsskoles store Tr~, hvor Folkeh0jskolen er den egentlige Grundstamme og Landbrugsskolen vel nok det kraftigste af de indpodede Skud; men selv om det er Podekvisten, der oms~tter N~ringen og bestemmer Frugtens Art, saa er Grundstammens R0dder dog fremdeles med til at bringe N~ring til Tr~et. Saadan er, billedlig talt, Forholdet melleIIli Folkeh0jskolen og Landbrugsskolen. Mens Folkeh0jskolen daterer sin Tilblivelse fra Aabningen af R0dding H0jskole d. 7. Novbr. 1844, saa plejer Landbrugsskolen at f0re sin Oprindelse tilbage - ikke til Den Classenske Agerbrugsskole paa N~sgaard 1799 eller 1849, ejheller til Regeringens Skole paa M0rupgaard 1830 eller til Krarups Landbrugsinstitut paa Frisendal 1837; men til Indvielsen af Lyngby Landboskole 1. November 1867. Her kn~satte Grundl~ggeren af denne Skole, Kaptajn J. C. la Cour, det Princip, som efterhaanden blev eneraadende i den danske Landbrugsskole med Undtagelse af N~sgaard, der dog ogsaa i de sen ere Aar er rykket op paa omtrent samme Linie, nemlig Princippet med den rent teoretiske Undervisning for voksne unge Landm~nd, som i Forvejen skal v~re fuldt ud fortrolige med Landbrugets praktiske Arbejde; thi, som la Cour fremh~vede: Praksis l~res bedst og mest naturligt ude i de almindelige Landbrug. J. C. la Cour, der allerede tidligere var greben af Folkeh0jskolens

447

A. Svendsen

]. C. la Caur

Ide, havde den Kongstanke paa samme Skole at forene Folkeh0jskolens og Landbrugsskolens Undervisning. Planerne for en saadan Skolevirksomhed fremgaar af f0lgende, der klart viser hans Tanker om de 2 Skoleafde1ingers indbyrdes Forhold. Under Landmandsforsamlingen i Odense 1863 var der af en Godsejer indledet en Forhandling om, hvorvidt de Bondeh0jskoler, hvormed der ikke er forbundet noget Agerbrug, kunde virke tilredsstillende. J0rgen la Cour, der den Gang var ung Assistent ved Landboh0jskolen, fremkom her med et l~ngere Indl~g, der formede sig som et varmt, begejstret Forsvar for Folkeh0jskolen, og hvori han bI. a. udtalte; Derfor skal og maa altid Kendskab til Modersmaal og F ~dreland, til dets Historie, dets Institutioner og dets 0konomiske Kilder vcrre det f0rste og det vigtigste ved enhver af disse Skoler, hvorhen der s0ger friske, for Varme og alt ~delt modtage1ige Ynglinge. At v~re en rigtig dansk Mand er den f0rste Betingelse for til eget og f~lles Bedste at kunne v~re en god dansk Statsborger. I Sommeren 1867 udsender han sin f0rste Plan for Landboskolen, hvori det hedder: Skolens Formaal er at vejlede de Unge, der skulle v~re Jordbrugere,

448
til at blive oplyste, selvst~ndige og virkelystne danske Borgere, og tillige at give dem Kundskaber, der ligefrem kunne komme dem til Nytte som dygtige Landm~nd. De maa heIst v~re i en Alder fra 17-25 Aar. Foruden en almindelig folkelig Oplysning, der hovedsagelig meddeles i den f0rste Vinter (fra 1. Oktober-1. April), viI Skolen give en s~rlig land0konomisk Fagdannelse i den n~ste Vinter og den derefter f0lgende Sommer til 1. August. Der beh0ves altsaa 16 Maaneder for at gennemgaa begge Afdelinger paa Skolen. Undervisningsfagene i den f0rste Vinter og tillige delvis i den f0lgende ere: Historie (navnlig F~drelandets og et kort Rids af Verdenshistorien) Dansk, Sang, Jordbeskrivelse (navnlig Naturen og Menneskenes Levevis under forskellige Himmelstmg), Regning, Skrivning, T egning og Legems0velser. Saafremt der forud paa en anden Folkeh0jskole eller paa anden Maade er erhvervet en videregaaende Udvikling end den, Almueskolen meddeler, kan Eleven straks begynde paa den land0konomiske Undervisning. Denne omfatter, eter at de n0dvendige Dele af Naturl~ren, Jordbundsl~ren og Naturhistorien er gennemgaaede, Jordens Bearbejdning, Plantedyrkning, Redskaber og Maskiner, Husdyrenes Behandling i sund og i syg Tilstand, Havedyrkning samt Landmaaling og Nivellering; desuden bliver der givet en Oversigt over det danske Landbrugs Historie og Udvikling samt Kendskab til 0konomiens Principper og de vigtigste Love. Som man ser, er det et meget omfattende og alsidigt Program, la Cour opstiller for sin Skole; men den grundl~ggende U ndervisning er af almen Karakter, er et H0jskolekursus, som Forberedelse til den teoretiske lan:dbrugsfaglige U ddannelse. Tilsammen kr~vede de to Kursus megen Tid og var ret kostbar, saa det n~rmest blev en Skole for de mere velhavende Landm~nds B0rn; men Arbejdet lykkes saa vel, at der det 10. Skoleaar samles ialt 132 Elever. Det maa dog i denne Forbindelse huskes, at f0rste Halvdel af Halvfjerdserne var en Periode med H0jkonjunkturer for dansk Landbrug. 10 Aar senere, da Landbrugskr~sen (Kornkrisen) var sat ind, laa det aarlige Elevtal nede paa omkring 100, og da la Cour i 1889 eter nogle Aars Frav~r atter vendte tilbage som Leder af Skolegerningen, fandt .han det paakr~vet foruden det lange Kursus at begynde et 6 Mdrs. Landbrugskursus, der nogenlunde svarede til det, der senere blev almindeligt paa danske Landbrugsskoler.

449

Niels

Pedersen

] ergen

Petersen

Paa Hindholm H0jskole blev der fra Efteraaret 1869 oprettet en s~rlig Landbrugsafdeling med et Kursus paa 9 Mdr., hvis Elever forudsattes f0rst at have gennemgaaet H0jskoleafdelingen paa Hindholm eller andet Steds. Denne Landbrugsafdeling var allerede i god G~nge og havde til sit andet Kursus Vinteren 1870-71 et Elevtal paa 35, da dens Ledere to tidligere Hindholmelever - Landbrugskandidaterne A. Svendsen og Chr. Christensen overtog Ledelsen af Michael Gj0e's H0jskole og omdannede denne til Tune Landboskole. Man begyndte her rrxed 10 Mdrs. Landbrugskursus fra 1. Oktober 1871; men da der hurtigt viste sig Vanskeligheder med at samle Eleverne saa tidligt paa Aaret, ~ndredes Kursuset allerede fra 1873 til 9 Mdr., begyndende 1. November. Da endvidere en Del af Eleverne havde vist sig at v~re for unge og umodne, oprettedes samtidig ligesom i Lyngby en H0jskoleafdeling som Forskole for Landbrugsafdelingen. Elevtallet paa Landbrugsafdelingen var j~vnt stigende indtil 1884, da Landbrugskrisen var bleven f0lelig (j~vnf0r Elevbes0get paa Lyngby), og nu maatte man b0je sig for 0nsket om et mere kortvarigt Kursus, og der oprettedes f0rst et 5 Mdrs., men senere et 6 Mdrs. Kursus ved Sid en af det oprindelige 9 Mdrs. Kursus.
Danmarks Folkeh0jskole 29

450 Hejskoleafdelingen var, hvad Elevbeseg angaar, indtil 1880 nogenlunde jrevnbyrdig med Landbrugsafdelingen, men herefter mindskedes Tilgangen, og Afdelingen blev nedlagt 1891. Ogsaa i Udviklingen paa Tune er der saaledes tydelige Vidnesbyrd om den reldre Landbrugsskoles nrere Tilknytning til' Hejskolen, og tilmed havde man ogsaa paa den egentlige Landbrugsafdeling medtaget nogle af Hejskolens Undervisningsfag, idet man foruden elementrere Skolefag som Dansk og Regning ogsaa havde en daglig Foredragstime i Historie, dels Danmarkshistorie, dels Verdenshistorie. Dertil kom Forstander Svendsens Foredragsrrekke over Emner hentet fra Nordens Mytologi og Oldsagn, Foredrag som mangen gammel T uneelev mindedes med srerlig Glrede og T aknemmelighed og som fortsattes indtil Svendsens Fratrreden som Forstander 1896, ja lejlighedsvis endog senere, saavidt hans svigtende Helbred og Krrefter tillod det. Svendsen og Christensen, der begge var Senner af sjrellandske Fresteb0nder, satte sig som Opgave at rejse en Fagskole for de mindre Jordbrugere. Chr. Christensen giver allerede, mens han er paa Hindholm, dette felgende Udtryk: Skolens Formaal er altsaa ikke at give Lrerlingene LejIighed til at eve sig i praktisk Agerbrug, men kun at give en almindelig landekonomisk Dannelse. Formaalet er heller ikke at uddanne Lrerlingene til Forvaltere eiler Lrerere, men kun at give Bonde- og Husmandssf2mner Lejlighed til at de efter Kursusets Forleb kunne vende hjem igen, beriget med et saa aabent Blik for Landboforholdene, at ogsaa de mindre Jordbrugere efterhaanden kunne faa Del i det Lys, som Nutiden i saa rigeligt Maal spreder over dem. Undervisningen viI som FeIge heraf ogsaa nrermest afpasses efter de mindre Jordbrugeres T arv, og dog saaledes, at Alt, hvad der fremkommer hos de sterre Jordbrugere af almindelig Interesse, ikke viI blive forbigaaet. Som den tredie reldste af de Landbrugsskoler, der endnu er i Funktion, skal nrevnes Ladelund Landbrugsskole, der oprettedes 1879 af en tidligere Hejskoleelev fra Gedved og Askov, senere en kort Tid ung Lrerer og Gaardbestyrer ved Askov, Landbrugskandidat Niels Pedersen. At denne Landbrugsskole senere i 1887 oprettede den ferste egentlige Mejerifagskole i Nutidsforstand, skyldtes forskellige samstedende Omstrendigheder, som det ikke her er Stedet at gaa nrermere ind paa. Det skal kun nrevnes, at det moderne Centrifugemejeri's Fremkomst netop

451
\J

,
',:>, ,

,
\

~~~,

.. .:;'~~ . .. ,-"

.'

Era Ladelund Landbrugsskole

paa dette Tidspunkt sammen med Niels Pedersens store Interesse for denne Nydannelse indenfor Landbruget og is~r hans store Indsats for Gennemf0relsen af Andelsmejeritanken var Hovedaarsagen hertil. Betydningsfuldere er det i denne Forbindelse, at Mejeriskolen saaledes er groet af samme Rod som Landbrugsskolen. Niels Pedersen begyndte straks - i rigtig Erkendelse af de 0konomiske Vanskeligheder under den optr~kkende langvarige Landbrugskrise - med de kortere 5 Mdrs. Landbrugskursus, som baade den Gang og senere bedre egnede sig for at faa ogsaa de mindrebemidlede Elever paa Skole; men trods den st~rkt begr~nsede Kursustid f0rte man ogsaa paa Ladelund en Del af H0jskolens Undervisning med over i Fagskolen. Foruden i de almindelige Skolefag var der ogsaa Timer i F~drelands- og Verdenshistorie samt Geografi og Litteraturopl~sning. Desuden holdt Niels Pedersen ligesom Svendsen, Tune, en R~kke Foredrag over nordiske Myter og Oldsagn, og han havde gode Evner til at uddybe og levendeg0re disse for sine Elever. Det b0r n~vnes, at der som en Slags Parallel til Landbrugsskolerne
29"

452
ogsaa efterhaanden oprettedes srerlige Havebrugsskoler, og Beder er de mest kendte. hvoraf Vilvorde

I det foregaaende er vist den n0je Forbindelse, der var mellem Folkeh0jskolen og de f0rste Landbrugsskoler, som blev rodfrestede i de brede Lag af Landbefolkningen og vandt Tilslutning fra saa stor en Kreds af Landbrugets Ungdom, at Arbejdet kunde srette dybe og varige Spor. Vi har set, hvorledes disse Skoler gik H0jskolevejen for at vrekke Elevernes almene Interesse, saa de derigennem modnes til med Udbytte ogsaa at kunne f0lge en videregaaende landbrugsfaglig Undervisning. Man arbejder mer eller mindre bevidst efter Christen Kolds Devise: F0rst oplive og dernrest oplyse eller i hvert Fald oplive og oplyse paa en og samme Tid. Som det oplivende - eller skal vi hell ere sige det vrekkende - Moment i Undervisningen, benyttede man den Gang nogle af Folkeh0jskolens Hovedfag, navnlig F redrelandshistorien og Verdenshistorien i den grundtvigske Belysning samt dansk Litteratur og Sang - paa Tune og Ladelund tillige de nordiske Myter og Oldsagn. Dernrest de Dele af Nilturlreren, som var mest n0dvendige for en naturbegrundet Undervisning i de mere praktisk betonede Landbrugsfag vedmrende Planteavl, Husdyrbrug m. m. Naar de 2 reldste Skoler i Lyngby og Tune an tog Navnet Landboskole i Stedet for det senere benyttede Landbrugsskole, kan dette muligvis have vreret for at understrege det bred ere almene Grundlag for Undervisningen af de unge Landmrend. Eller var det kun en Tilpasning' af Navnet Landboh0jskole, der blev overf0rt paa disse mere jrevne Skoleformer? Der synes ikke at foreligge nogen nrermere Motivering herfor. Grundtanken i disse reldre Skolers U ndervisningsplan viI vistnok de Heste Landbrugsskoler af i Dag fremdeles vedkende sig; men som Folkeh0jskolens Undervisning har rendret sig i Aarenes L0b efter skiftende Tiders Krav, baade hvad Emnevalg og Undervisningsmaade angaar, idet nye Emner er taget op og gamle er udeladt, saaledes ogsaa paa Landbrugsskolen. Allerede H0jskolen i R0dding og efter den Here af de reldre Skoler gay Naturfag som Fysik og Kemi en ret fremtrredende og fast Plads i Undervisningen, og dertil knyttedes ofte nogle Timer i Landbrugsfag;

453

Era Dalum

Landbrugsskole

men efterhaanden som Christen Kolds Skoletype mere og mere prGegede H0jskolen, fik N aturfagene almindeligvis en mere beskeden Stilling i Undervisningen, sk0nt dog fremdeles nogle, maaske navnlig af de mindre Skoler, fortsatte den gamle Linie. Det virkede derfor som noget af et Sporskifte, da Askov i 1878 ved Overgangen til den udvidede H0jskole med to sammenhGengende Vinterkursus knyttede den allerede da anerkendte unge Videnskabsmand Fysikert;n Poul la Cour til Skolen. Dette virkede som noget af en RenGessance for Naturfagene paa H0jskolen, idet i hvert Fald Fysikken nu paa denne vor f0rende Skole fik en Ligestilling med Historie og andre humane Fag, og det fik sGerlig Betydning derved, at Poul la Cour havde en ganske sjGelden Evne til at levendeg0re sin Undervisning for Eleverne. Da la Cour efter 1890 fik en jGevnbyrdig Medarbejder og MedlGerer i Jacob Appel, befGestede dette yderligere NaturlGerens Stilling ved Skolen, og i Aarene omkring Aarhundredskiftet blev disse to AskovlGereres historiske Fremstilling af Astronomien og Fysikken med dens GrGenseomraader mod Kernien (samt Matematikken) for mange Askovelever en Oplevelse af stor Be-

454 tydning, ikke specielt ved de erhvervede Kundskaber, men s~rlig gennem det Udsyn over en Side af Menneskesl~gtens Kulturhistorie, hvor man Skridt for Skridt tr~ngte dybere og dybere ind i den Vidunderverden, vi lever i. Selv om ikke en saadan historisk Undervisning i Naturfag af Hensyn til den begr~nsede Kursustid kunde overf0res til Landbrugsskolerne, saa havde man her et smukt Eksempel paa, at ogsaa Naturfagene kan virke v~kkende og ansporende. Dette g~lder jo ogsaa de biologiske Fag. Og Landbrugsskolen fik Brug for at have et saadant Skoleeksempel for 0je. De f0rste Landbrugsskoler begyndte som f0r omtalt med de lange 9 og 10 Mdrs. Kursus, hvor der kunde blive Tid til en forholdsvis grundig Kundskabstilegnelse vedf0rende Landbruget og dets Forhold ud fra den Tids begr~nse~e Foruds~tninger; men man maatte af tidligere n~vnte Aarsager efterhaanden gaa til en v~sentlig Afkortning af Kursustiden ved Oprettelsen af de 5 og 6 Mdrs. Kursus, som ogsaa aIle senere oprettede Landbrugsskoler maatte fastholde som Hovedkursus, saafremt man skulde have de mange Elever i Tale. Det var kun de f~rreste, der kunde eIler vilde afse Tid og Penge til de l~ngere og dyrere Kursus, som ikke alene kr~vede st0rre direkte Kursusudgifter, men tillige Afsavn af betydelige L0nindt~gter i Sommermaanederne - respektive st0rre L0nudgifter, hvor Hjemmene kr~vede en h0jtl0nnet Medhj~lper som Afl0ser for S0nnen, som var paa Landbrugsskole. Dertil kommer, at baade det naturhistoriske og det landbrugsfaglige U ndervisningsstof er 0get i hastigt Tempo gennem de forl0bne Aar som F0lge af Naturvidenskabernes store Fremskridt og den land0konomiske Fors0gsvirksomheds rn:ange Resultater, hvor hvert Aar f0jer nye til. Landbrugsskolen kom derfor efterhaanden til at lide under stor Fagtr~ngsel paa de korte Kursus. Dette medf0rte, at man i det v~sentlige har maattet stryge H0jskolefag.ene af Kursusplanen. Af Historieundervisning er n~ppe andet tilbage end en Foredragsr~kke over den egentlige Landbrugshistorie. Sk0nlitteraturen indskr~nker sig til enkelte Opl~sninger, n~rmest som Aftenunderholdninger specielt om S0ndagene, og Myter og Oldsagn er forl~ngst helt forsvunden fra Skoleplanen, som de fOf0vrigt ogsaa er det fra de fleste H0jskoler for - med Rette eIler Urette - at give Plads for mere aktueIle Fag.

455 Betegnende er det, at de Landbrugsskoler, hvis Undervisningsplan b~rer mest Pr~g af Sl~gtskabet med H0jskolen, er de saakaldte Husmandsskoler. Heri ligger en Tilkendegivelse af den Betydning for den faglige Oplysning, man ogsaa i Dag till~gger H0jskolens Gerning. Paa Husmandskolen gaar man paa Forhaand ud fra, at kun de f~rreste af dens Elever naar at bes0ge baade H0jskolen og Fagskolen; men for mange af de almindelige Landbrugsskolers Elever g~lder fomvrigt det samme. Nu skal det indmmmes, at Nutidens Skoleelever gennemgaaende m0der med langt bedre Foruds~tninger for at kunne modtage en faglig Undervisning end i Landbrugsskolernes Barndom, takket v~re ikke alene H0jskolen, men ogsaa en bedre Undervisning i Folkeskolen og det omfattende Ungdomsarbejde, der ud0ves omkring i Landet i Ungdomsforeninger, i Aftenskolerne samt gennem de land0konomiske Foreningers Ungdomsarbejde; men tilbage bliver dog f0rn~vntc Kendsgerning, at Landbrugsskolerne mere og mere er trykket af det Misforhold, der er mellem den korte Kursustid og den overv~ldende M~ngde af nyttigt og betydningsfuldt U ndervisningsstof, der i Dag foreligger til Hj~lp for Nutidsbonden i hans alsidige og ret komplicerede Landbrugsbedrift. H vis derfor ikke Kursustiden paa Landbrugsskolerne i kommende Aar kan forl~nges v~sentlig, og dette er forel0big n~ppe muligt for Flertallet af Eleverne, saa maa man ikke n0jes med alene at s~tte Kundskabsmeddelelse som Maal for Undervisningen; thi den kan alligevel kun blive stykkevis og utilstr~kkelig i den korte Skoletid. Opgaven for Landbrugsskolens M~nd er derfor fremdeles den dobbelte, som Christen Kold formulerede paa sin Maade i Datidens Sprog, nemlig baade at oplive og at oplyse. Og ikke mindst det f0rste. Dette skal i vore Dage n~ppe naas ad de samme Veje, som for to Menneskealdre siden. H ver Tid maa tale med sin egen T unge og gaa sine egne Veje, selv om Maalet er det samme, og her kan Eksemplet fra Askov da v~re forbilledligt. Landbrugsskolen maa ikke for at 10se Vanskeligheden med den korte Kursustid og det overv~ldende U ndervisningsstof skyde Genvej og fortabe sig i Receptskriverier; thi dette bliver en d0d Undervisning i Sl~gt med den gamle sorte Skole. Det g~lder i f0rste R~kke en levende Tale om det Naturgrundlag, hvorpaa Landmandens Gerning hvi-

456 ler, saa Elevernes 0jne aabnes for Naturens rige Mangfoldigheder og Muligheder, saa Interessen vcekkes, og de scettes i Gang, saa de aldrig mere gaar i Staa. Dette er i Pagt med de bedste Traditioner i den Folkeh0jskole, der er Landbrugsskolens Moderskole; men er f0rste Del af Opgaven i nogen Grad lykkedes, er man allerede godt paa Vej med den nceste, nemlig Oplysningen, og naturligvis gcelder clet om indenfor de givne Rammer og Elevernes Forudscetninger at naa lcengst mulig med Kundskabstilegnelsen af rent praktisk Art. Heller ikke Landbrugets 0konomiske Problemer maa eller skal forbigaas; men fortaber Landbrugsskolen sig alene heri, viI Horisonten let blive sncever og ensidig, og man fjerner sig fra J. C. 1a Cour's Ideal af en god dansk Landmand og Statsborger. For at naa lcengst muligt henimod dette Ideal har Landbrugsskolen fremdeles Brug for Folkeh0jskolens gode Medarbejderskab.

HAAN DVlRKERS
Af E. MINDEDAL

KOlE N

RASMUSSEN

et danske Landhaandv~rk havde fra de ~ldste Tider og indtil yore Dage meget vanskelige Forhold at arbejde under, maaske lige undtagen Smeden, der i Landsbyen altid indtog en S~rstilling. Kunstige Skranker var bygget op for at hindre Landhaandv~rkerne i frit at ud0ve deres Fag. Udviklingen i det 1gende Aarhundrede stille de st0rre og st0rre Krav til Haandv~rkets Ud0vere og 0gede dermed Presset mod de sn~rende Baand. Saa kom den st~rke Stf0m af Frihedstanker og Ideer som en frisk Vind ind over vort Land. Det var, som vaagnede Folket af Dvale. AIle Baand maatte spr~nges under de uhyre T ryk, og Sp~ndingen ud10stes naturligt gennem Loven om N~ringsfrihedens Indf0relse, der til en vis Grad stillede By- og Landhaandv~rkere lige. Landhaandv~rkeren l0tede Hovedet og rettede Ryggen; nu havde hans Ord samme Ret som andre St~nders; men han l~rte hurtigt, at skulde han h~vde sig i Kap10bet, var det n0dvendigt at tilegne sig st0rre Dygtighed paa aIle Omraader. Byhaandv~rkerne havde tidligt indset, at en vel tilrettelagt faglig Undervisning var en Betingelse for, at Standen kunde h~vde sig. Snedkermester Lasenius Kramp, der tog Initiativet til Oprettelsen af Det tekniske Selskabs Skole i K0benhavn i 1843 understregede ikke alene N0dvendigheden af, at den danske Haandv~rkerungdom tilegnede sig faglig Dygtighed, men han ti10jede, at aandelig Kultur var lige saa paakr~vet, dersom den skulde staa sin Pf0ve i Konkurrencen med andre Nationer. At Grundtvigs Ideer om den frie Skole for den voksne Ungdom har paavirket Kramp, er der sikkert ingen T vivl om, selv om den Form, hvorunder de blev f0rt ud i Livet, er meget forskellig herfra. Grundtvig har haft Tanker og 0nsker om Skoler, hvortil der var

458 knyttet M0nstervGerksteder, hvor Ungdommen kunde lGereat faa Respekt for Haandens Arbejde og for faglig Dygtighed og Snille. Denne Tanke er endnu ikke gennemf0rt; men den er i Dag maaske nGermere ved at blive f0rt ud i Livet end nogensinde f0r. Den tekniske Skole fik ikke den Ballast af almendannende Undervisning og aandelig Paavirkning som f0rst tGenkt, og H0jskolen fik ikke den mere direkte Forbindelse med det praktiske Liv. Disse to Skoleformer, der hver iSGerhar betydet saa meget for store Dele af Danmarks Ungdom, kom til at arbejde i hver sin Retning og har i Aarenes L0b fjernet sig meget fra hinanden. Det var naturligt, at LandhaandvGerkets Unge f0lte sig stGerkest draget af H0jskolen, selv om de der maatte undvGere den faglige U ddannelse. Den Paavirkning, H0jskolen kunde give sine Elever, kom imidlertid ogsaa til at betyde meget rent fagligt, hvad der er mange Beviser paa. Kravet til faglig Kunnen voksede med U dviklingen iridenfor Landbrug, Handel og Industri, og st0rre og st0rre Skarer s0gte til ByskoIerne. LandhaandvGerket f0lte, at det ogsaa maatte g0re sin Indsats, og smaa tekniske Aftenskoler oprettedes hist og her. Byggearbejder paa Landet, der f0r efter Skik og Brug blev udf0rt i Samarbejde med Bonden, der skulde om- eller nybygge sin Gaard, krGevede st0rre og st0rre Indsigt. Nye Opgaver, som Skoler, Mejerier, Forsamlingshuse, Valgmenighedskirker, medf0rte nye Konstruktioner og Anvendelse af nye Materialer. De gamle Byggetraditioner, der tillod en Bygmester at vGere Murer og T 0mrer om Sommeren og Snedker om Vinteren, var ikke mere gennemf0rlige; en Specialisering af Fagene var n0dvendig. Trangen til faglig Viden blev stor og voksede for hvert Aar, der gik; den unge LGerling eller Svend s0gte Raad hos sin Mester, men fik ikke altid positivt Resultat ud af sin Henvendelse. En ung T 0mrer var S0gt til Vallekilde H0jskole i det Haab, at han gennem den Paavirkning og Viden, han der kunde tilegne sig, maatte blive i Stand til paa egen Haand at uddanne sig i sit Fag. Han s0gte HjGelp hos sin LGerer Andreas Bentsen, og her kom han til den rette. Bentsen, der f0r sin Seminarietid var udlGert T 0mrer, havde efter sin Svendepmve i HolbGek nogle Aar arbejdet i K0benhavn som Medlem af T 0mrerlauget. Han havde f0lt sine faglige Mangler stGerkere end de fleste, men havde i sin Mester i K0benhavn fundet en LGerer, der kunde sine Ting. Nu var han i Vallekilde stillet overfor en ung Mand, der i

459 endnu h0jere Grad tr~ngte til Hj~lp, end han selv havde gjort det. Bentsen var mere end villig til at hj~lpe, og hurtigt kom der Plan i Undervisningen. AIle Aftentimer efter den egentlige Undervisningstid gik med Projektionstegning og T 0mmerfagtegning. Det blev hurtigt klart for ham, at det vilde v~re af stor Betydning for Landhaandv~rket, om de farende Svende kunde komme ind under den aandelige Paavirkning, som Folkeh0jskolen kunde give og der faa Del i de V cerdier, som Sam Iivet med unge fra andre Stcender kunde bringe. Han siger i Andreas Bell/sen sine Erindringer, der er tilegnet hans B0rn, at han 0nskede, at aIle Bygningshaandvcerkere skulde lcere at forstaa Samarbejdets store Betydning. Han paapegede, at der ingen Helhed kunde skabes, dersom ikke aIle arbejdede mod det samme Maal efter den Mands Tanker, der havde udformet Planen. F0rst naar aIle arbejdede i Fcelleskab og lcerte at agte den enkeltes Arbejde lige saa fuldt som hver af de andres, saa alt kunde blive uden Lyde og Brist, da f0rst kunde den enkelte Deltager faa den fulde Glcede af sin Indsats. Han fandt, at et saadant FceIlesmaal bedst kunde opnaas, naar der mellem aIle Arbejdere fra de forskellige Fag blev et aandeligt Fcelleskab om at leve og virke for et cedelt Menneskeliv. Han 0nskede, at Arbejdet skulde gaa forn0jeligt, og at Samlivet herunder kunde vcere til et godt Eksempel for andre. Haandvcerkerne skulde ved deres F~rd omkring i Befolkningen staa som gode Forbilleder paa, hvad en god folkelig og menneskelig Gerning er vcerd, saavel for Samfundet som for Samlivet mellem de enkelte Mennesker. Andreas Bentsen besad et scerligt Livssyn og havde en ejendommelig Evne til at f0re sine Tanker ud i Livet. Den ene Elev efterfulgtes af mange, og den faglige Undervisning i Aftentimerne blev ved Ludvig Schmders Tilskyndelse og ved Ernst Triers Velvilje til en Afdeling ved Vallekilde F olkeh0jskole.

460 Andreas Bentsen enskede og fik fuld Frihed til at tilrettel~gge Haandv~rkerundervisningen, som han fandt det rigtigst, og hertil gay hans s~rlige U ddannelse som Haandv~rker og L~rer ham de bedste Betingelser. I Vinteren 1877-78 begyndte den ferste Haandv~rkerskole sit Arbejde i egne Bygninger, men i den n~reste Forbindelse med Folkeh0jskolen. Eleverne var Hejskoleelever, og Ernst Trier betalte Bentsen for Undervisning og Lokale m. v. De gamle Skoleplaner fort~ller n0gternt om den fyldige Undervisning, der blev ydet, og de mange af denne Skoles Elever, der senere fra Haandv~rket gik over i Skolevirksomhed andet Sted, taler mere end mange Ord om den Paavirkning, Hejskolen og Bentsen gay s.ine Elever. I Lebet af faa Aar havde Haandv~rkerskolen i Vallekilde et meget stort Elevtal, og mange Hejskolefolk saa med Bet~nkelighed paa dette Sideskud, cler her var ved at distancere denegentlige H0jskole. Haandv~rkerafdelinger, helt eller delvis efter Vallekildes Forbillede, oprettedes ved en R~kke H0jskoler rundt i Landet. Omkring Aar 1900 fandtes der ialt 16, hvoraf de 4 laa paa Sj~lland, 1 paa M0n, 1 paa Falster og 3 paa Fyn, medens ikke mindre end 7 havde begyndt Virksomhed ved jydske Skoler. I den korte Periode indtil sidste Verdenskrig kom yderligere 10 Skoler til; men det samlede Antal steg dog ikke med dette Tal, idet en Del af de mindre Skoler kun havde haft en ganske kort Levetid. Under og efter Verdenskrigen var der en bem~rkelsesv~rdig Tilgang af Skoler. Den nye Tid, der oprandt, kr~vede endnu mere af Haandv~rkets U devere. Krigstiden havde skabt mange nye Materiale'r og Konstruktioner. Fortidens Traditioner, som man med Fork~rlighed havde bygget videre paa, gled i Baggrunden. De unge var ivrige efter at l~re og f0lge med i, hvad der kom frem baade herhjemme og udenfor Landets Gr~nser. Alt det nye f0jede nye Fag til Undervisningen og fik paa denne Maade en st~rk Ind1ydelse paa Omfanget af Haandv~rkerskolernes Arbejde og fik de 5 Maanede'rs Undervisning til at f0les som en altfor knap tilmaalt Tid. Unge L~rlinge, der ikke havde haft Lejlighed til paa en teknisk Aftenskole at erhverve sig de Kundskaber, der sku Ide til for at bestaa den faglige Svendepreve, skulde ferst og fremmest forberedes hertil, saaledes at Preven kunde al~gges ved Vinterskolens Slutning. Der kunde selvsagt ikke blive nogen Tid tilovers for de nye Fag,

461.

Haandvrerkerskolen

i Haslev

den grundlceggende Undervisning maatte gaa foran. Under Fors0gene paa at naa saa meget fagligt Stof igennem som muligt kom der hos mange en Reaktion mod Foredragstimerne, mod Danskundervisningen, som man syntes burde komme i anden Rcekke. Selv om Vanskelighederne dog trods alt f0ltes meget lidt, var de dog til Stede, og det var uholdbart i det lange L0b, og begge Skoleformer led under det. En helt tilfredsstillende Ordning til begge Sider var vanskelig at gennemf0re, da H0jskolen f0rst og fremmest maatte tage Hensyn til de egentlige H0jskoleelever, der kun kom den ene Vinter. Det lille Mindretal af 2det og 3die Aars Elever kunde derfor ikke af H0jskolen f0les som Elever, den havde scerligt Ansvar overfor. Haandvcerkerskolens Lcerere f0lte det ofte modsat. For det f0rste h0rte de Elever, der kom igen, som Regel til de bedste af Flokken. De var maalbeviclste og vilde have det st0rst mulige U dbytte med hjem. De var arbejdsomme ncesten ud over aIle Grcenser, og det kan derfor ikke undre, at Lcererne f0lte sig i Gceld til dem. Den stcerke Trang til mere Viden maatte im0dekommes, og den blev det - om ikke altid paa den for Eleven helt rigtige Maade.

462 For de fleste Skoler vilde det vcere et ret stort 0konomisk Offer at skulle opgive Haandvcerkerafdelingen; men da Kravet om Oprettelse af selvstcendige Skoler kom, viste man sig overalt lige saa forstaaende som ved Oprettelsen. Ved de Haandvcerke-rafdelinger, der endnu bestaar, har man klaret Vanskelighederne ved kun at modtage Elever 1 Vinter, undtagelsesvis rn:aaske en enkelt 2. Aars Elev, der dog bekrcefter Reglen om den eet-aarige Skole. Da Ivar Bentsen i 1908 efter sin Fader overtog Ledelsen af Haandvcerkerskolen i Vallekilde, gik han ind til Arbejdet fyldt af Lyst og Interesse og i Haabet om at kunne faa Lov til at bygge det op paa ny Basis. Han gik stcerkt ind for Gennemf0relsen af P. V. Jensen-Klints Tanker om Haandvcerkeruddannelsen. Det var hans Maal at skabe en Skole, der skulde uddanne en Bygmesterstand, der kunde forme Gaarde og Huse lige saa sikkert som Per Hollesen, hvis gamle Kro i Andst ved Kolding staar som et smukt Bevis paa den jcevne Landbygmesters Evne til ved Anvendelsen af naturlige Byggematerialer at sammenf0je de praktiske Krav til et helst0bt og smukt Bygningsvcerk. Forbindelsen med H0jskolen, der havde vceret det fundamentale for Skolen i Vallekilde, blev afbrudt, og i 1915 aabnede Ivar Bentsen Bygmester-, Snedker- og Malerskolen i Holbcek. Oprettelsen af Landsforeningen Bedre Byggeskik, der fandt Sted samme Aar, var en naturlig F0lge af de samme Tanker og I deer, der havde vceret afg0rende for Ivar Bentsen. Mcend som Professor Martin Nyrop, P. V. Jensen-Klint, Poul Hols0e, Ivar Bentsen m. f1. havde vceret virksomme i Kampen mod det forlorne Stilbyggeri, som den sidste Del af det 1gende Aarhundrede havde f0rt ind over vort Land. De vilde sammen med mange andre f0rst og fremmest vcere med til at bygge det danske Land sk0nnere op. Yore Bygninger skulde vcere smukkere af Form og vcere danske af Vcesen, bedre i Plan og i h0jere Grad i Kontakt med Omgivelserne, saaledes at Hus og Byggegrund formedes til en fast Helhed. Disse Tanker fandt hurtigt Forstaaelse udover vort Land baade hos Haandvcerkere og Bygherrer. Skolernes Folk lcerte at indse, at deres Opgave havde et st0rre og videre Perspektiv, end man f0r havde tcenkt. Ledere og Lcerere deltog med Iver i de Kursus, der blev afholdt, Gaarde, Huse, Kirker og Borge blev maalt op og studeret, og Kcerligheden til

463

Ollerup H.landviErkerskole

dansk Byggeskik og gammel dansk Bygge- Tradition voksede st0t og sikkert. Ivar Bentsen havde med Skolen i Holbcek vist en Vej,mankundef0Ige, og snart fulgte flere efter. Den dygtige og energiske Skolemand, Bygmester N. Chr. Christensen, der var Forstander paa Haandvcerkerafdelingen ved den indremissionske H0jskole i Haslev, var den nceste, der bmd ud. Han fik i Forstaaelse med Skolens Bestyrelse og Forstander Davidsen etArbejde i Gang for at rejse en stor, ny, selvstcendig Skole. I 1922 begyndte den nye Skole sit Arbejde. Den er nu Danmarks st0rste Haandvcerkerskole med Plads til noget over 300 Elever. Den er - foruden at vcere almindelig Skole for Haandvcerkere, vordende Svende og Mestre, - tillige Eksamenskole for Bygningskonstrukt0rer. Hadsten Folkeh0jskoles Haandvcerkerafdeling, der i mange Aar havde vceret ledet af Forstander J0rgen Jensen, fik sine egne Bygninger i 1922. I 1928 overgik Skolen til en af jydske Haandvcerkere nystiftet Forening og fik Navnet Den jydske Haandvcerkerskole.

464 Ved Oprettelsen af de to nye Skoler i Haslev og Hadsten havde man s0gt andre Veje end de hcevdvundne. Ideen skyldtes nok som f0r en enkelt Mand, og Initiativet udgik fra ham; men han var blevet st0ttet baade moralsk og 0konomisk af en hel Stand, der til sidst dannede en Forening, hvis eneste Formaal var Dygtigg0relsen af Haandvcerkerungdommen. Man l0ftede i Flok og opnaaede ad denne Vej al n0dvendig St0tte fra det offentlig~. I Hillemd havde der siden 1907 vceret drevet Haandvcerkerskole i Forbindelse med den tekniske Skole. Forstander M: P. Madsen, der i 4 Aar havde ledet Haandvcerkerskolen i Ry, havde straks ved sin Anscettelse som Forstander oprettet et Skolehjem for de udenbys Elever. Ollerup Haandvcerkerskole, der i 1891 oprettedes ved Ollerup Folkeh0jskole af Andreas Bentsens gamle Elev, Daniel Rasmussen, blev den f0rste fynske Skole af denne Art. Efter 41 Aars Skolevirksomhed overgik Retten til at drive Haandvcerkerskole til en nydannet F orening med Skolens Navn. Gamle Elever, Egnens Folk, Venner af Skolen og fynske Mestre stod bag denne, og i 1932 stod den nye Skole parat til at videref0re den gamle Skoles Arbejde. S"mderjylland fulgte efter og fik sin 'Store nye Skole i S0nderborg i 1939. Rejsningen af denne Haandvcerkets H0jborg i S0nderjylland gennemf0rtes af Egnens Haandvcerkere med St0tte fra Staten og S0nderborg By. Om Landet nu er mcettet med Skoler for Landhaandvcerket er vanskeligt at sige; men meget tyder paa, at det langtfra er Tilfceldet. I Dag, 76 Aar efter at det f0rste lille spcede Skud paa H0jskolens Stamme i 1868 Sk0d frem i Vallekilde, findes der kun 14 Haandvcerkerskoler i Drift, og heri er ogsaa indbefattet dem, der midlertidigt er overtaget til andet Formaal. Det aarlige Elevtalligger omkring 1000, hvad der kun er cirka en Sjettedel af Elevtallet i de tekniske Skolers Dagklasser. Der har vceret talt og skrevet for og imod en Sammenblanding af Fag- og H0jskoleundervisning, og set fra H0jskolens Side har det faglige maaske ncermest vceret betragtet som det forstyrrende Element, der hindrede Eleverne i at finde Glceden i det aandelige Liv. Set med Fagskolens 0jne har man i hvert Tilfcelde i en Tid f0lt det som en ncesten utilb0rlig Tilsidescettelse af Kravet om mere indgaaende Studium af Fagenes forskellige Discipliner. Men Erfaringerne har vist, at ogsaa den rene Fagskole har sine Mangler, og man har Tid efter anden s0gt at

465 b0de derpaa ved i Foredragsform at indf0je Stof, der gay T ankerne en anden Retning. Det er gaaet op for mange af den tekniske Skoles Folk, at den Undervisningsform, der blev fulgt paa Haandvcerkerafdelingerne, og som nu, maaske i svagere Form, videref0res paa de se1vstcendige Haandvcerkerskoler, rummer eller rummede V cerdier, som den teoretiske F agskole mangler. Viljen til at b0de paa Manglerne er voksende og viI sikkert en Dag vcere stcerk nok til at gribe ind og cendre Forholdene til det bedre. Haandvcerkerskolen skylder Folkeh0jskolen sin Tilblivelse, og dens Folk er dybt taknemme1ige over, at D0ren blev lukket op, da der blev banket paa. Mange T usinde Haandvcerkere forde1t over det ganske Land lader ofte T ankerne gaa tilbage til den eller de Vintre, de sad paa H0jskolebcenk og fik Del i de rige inenneske1ige, folkelige og kriste1ige Gaver, der med rund Haand blev givet dem, og uden hvilke Livet for de'm ikke havde faaet den rette Baggrund. Maatte Haandvcerkerskolerne, der nu skal staa paa egne Ben, vise sig som vcerdige S0nner af den danske Folkeh0jskole, saa de ikke i deres Iver efter at fuldkommeng0re Undervisningens faglige Ideal glemmer den Slcegtsarv, de har faaet at forvalte.

Danmarks

Folkehejskole

30

H US HOLDN
ULLA

I NGSS KOLE N
Af
PE'DERSEN

aar den danske Folkeh0jskole i Aar fejrer sit H undredaarsjubilceum, er det naturligt, at vi fra Husholdningsskolerne sender en Hilsen, idet vi betragter os som en af de Grene', der er uddifferentieret fra Folkeh0jskolen. Pionererne for den danske Husholdningsskole, Magdalene Lauridsen og Eline Eriksen, grundlagde den f0rste Husholdningsskole i Som 1895, og den ncere Tilknytning, som disse to havde til H0jskolen, bevirkede, at denne f0rste Husholdningsskole ligesom de i de f0rste Aar derefter oprettede Husholdningsskoler hvilede paa Folkeh0jskolens Ide og tog med sig fra denne det levende Ord, Sangen og Erkendelsen af Samlivets Betydning. Magdalene Lauridsen, hvis Slcegt har staaet Askov ncer, fortceller, at Forstander Schmder engang, efter at han havde holdt et Foredrag for Landbrugslcererne, tog hende med ud i Haven og bad hen de ikke give op, om Vanskelighederne skulde komme, men gennemf0re Skolens Ide, for - du har jo netop begyndt i den rigtige Ende. Engang i et glad Lag holdt H0jskolelcerer Nutzhorn paa, at hun skulde se at faa sit Ankerhus gjort til et Askov. Det er muligt, at mange af de Husholdningsskoler, der senere blev oprettet i Byerne, har lagt saa stor V cegt paa den faglige Husholdningsundervisning, at Tilknytningen til Folkeh0jskolen for en stor Del er tabt, men man sporer i de sen ere Aar en stadig stigende Trang hos Husholdningslcererinderne til at s0ge Forbindelse med H0jskolerne, og der er ingen Tvivl om, at det viI prcege yore Husholdningsskoler i Fremtiden. Sikkert er det, at mange af de Tusinder af unge Piger, der har vceret paa Husholdningsskole, der netop fik Bemring med noget af den Fcellesf0lelse og det Samfundssind, som er Grundlaget for de gode, danske Hjem.

FOLKEH0JSKOLEN OG DEN OFFENTLIGE

Af
MORTEN BREDSDORFF

SKOLE

1. en grundtvigske Hejskoles Forhold til den hejere Skole i Danmark har mest v~ret pr~get af Mesterens uforsonlige Kritik af den sorte Skole. Skolen for Livet og dens M~nd saa i Almindelighed ned paa den offentlige Skole, is~r den l~rde, med dens )Drivhusgmde, Bogstavtr~ldom og Drengevidenskabelighed, uden dog i Almindelighed at sp~rre deres Bern Vejen til den. Omvendt har den offentlige Skoles M~nd hyppigt indtaget en kelig Holdning overfor Grundtvigianernes )Bragesnak og Ordgyderi, efterhaanden parret med Anerkendelse af Hejskolens Indflydelse paa Andelsforetagender og landbrugstekniske Fremskridt. Alt for sj~ldent er det kommet til aaben Meningsudveksling mellem den frie og den offentlige Skoles Talsm~nd, saaledes at begge Skoleformers ideelle Foruds~tninger er ternet sammen. Naar det er sket, har Lynene oftest kun v~ret fjerne Kornmodn, der ikke formaaede at oplyse et helt Landskab. Grundtvigs Skoletanke synes fra ferste Englandsf~rd neje knyttet til det sociale Behov, som Provinsialst~ndernes Indferelse maatte skabe. En Slags borgerlig Realskole for Bender og ul~rde, hvor de kan l~re Modersmaal og Historie, saa de bedre kan skifte Ord med de dannede Lags Repr~sentanter. Naar T alen er om en Skole for Livet, maa al den T Yang, der kun har hjemme i )Skolen for Deden t~nkes borte, og det folkelige Statsraad maa bestandig staae os levende for 0je, naar vi t~nke paa en Skole for det danske Folke- og Borgerliv, thi blev den ikke derpaa beregnet, var den aabenbar i borgerlig Henseende aldeles uegnet. (Det danske Fiirklever. 1836). Hertil knytter sig Grundtvigs gamle Had til Latinskolen og hans levende Haab om, at Danmark endelig viI beslutte sig til at s~tte Mo-'
30

468 dersmaalet paa Hc;ederspladsen, som de romanske Lande har gjort siden Renc;essancen, og som T yskland og England er paa Vej til at g0re det. Thi det folkelig og borgerlig velg0rende ved Reformationen i det 16. Aarhundrede var derfor Modersmaalets Indsc;ettelse i sine naturlige Rettigheder. Denne Reform, der rummer Grundtanken i den nationale Ny-Humanisme i det 18. og 19. Aarhundrede, er den egentlige Kerne i Grundtvigs Skoletanker i 1830-40erne. Og selv om han med Christian VIII's Hjc;elp sigtede mod Oprettelsen af en bestemt Skole, var det med fuld F0je, han ventede store Virkninger af sine Skole-Ideer netop indenfor den traditionelle Embedsmandsdannelse i den gamle latinske Skole. Den Skole-Tyran 0nskede han af hele sit Hjerte at omstyrte lige saa uopreiselig som Gotherne fordum styrtede Stats- T yrannen, og Reformatorerne Kirketyrannenl Det er velkendt, hvor ilde det gik Grundtvigs Fors0g paa i Som at faa oprettet en statslig H0jskole. Med Kongens D0d i 1848 sank Haabet herom i Graven. Dybt skuffet opgav Grundtvig sit gamle Haab om Som-Skolen, som en Morgendmm, og besluttede at virke alt, hvad jeg kan til Oprettelse af en privat Oplysnings-Anstalt i samme 0iemed, der vel aldrig kunde erstatte, hvad der glippede i Som, men dog muelig afvende det V c;erste, der truer, og skic;enke det N c;ermeste, der fattes det Danske Folk og Rige. (Brev til Grev F. M. Knuth, 3/3 1848). Den 9. December indtraf det heftige Sammenst0d paa Rigsdagen mellem den gamle Danske, som Grundtvig kaldte sig, og den latinske Cultusminister, Filologen, Professor J. N. Madvig. Reprc;esentanten for Prc;est0 var bevc;eget, da han stillede sin dc;empede Foresp0rgsel om den Undervisningsanstalt, som Kong Christian VIII udtrykkelig sagde og love de mig den sidste Gang, jeg saa hans Ansigt. Ministerens Svar var en k0lig Henvisning til Finansernes Tilstand og de endnu uafklarede Planer. Saa rammede han Pc;elen gennem Skolen i Soer med de berygtede Ord: Derskal ikke vc;ereen sc;erskilt, Characteren af Danskhed monopoliserende Undervisningsanstaltl Med dette besynderlige Svar skiltes den nye H0jskoles og den gamle Latinskoles T alsmc;end, Grundtvig for utrc;ettet at fortsc;ette sin Kamp gennem de frie Skoler, Madvig for at gennemf0re den Nyordning af de h0jere Skoler, som lc;enge var varslet gennem den liberale Presses og Stc;enderforsamlingernes Angreb paa den forc;eldede Latinskole fra Aar-

469 hundredets f0rste Aar og i0vrigt forberedt gennem Professor Madvigs egne Programartikler i Maanedsskrift for Literatur. Det har v~ret almindeligt at opfatte dette Sammenst0d og dets F0lger som en Lykke for den danske Folkeh0jskole. Og det er maaske ogsaa rigtigt. Men for det danske Samfund, i hvert Fald for dets Skoler, var F0lgerne n~ppe saa gode. Og den K10ft, som fra Begyndelsen aabnede sig mellem den offentlige Skole og Folkeh0jskolen, er ikke j~vnet i Dag, selv om der fin des Broer over den. II. Forholdet mellem Folkehejskolen og Universitetet fortjente en n0jere Unders0gelse. Her kan det kun antydes, bI. a. fordi det i saa h0j Grad h~nger sammen med den politiske Udvikling i forrige Aarhundredes sidste Tredjedel, hvor Universitetet stort set var H0jres og H0jkirkelighedens V ~rn mod det fremstormende Bondedemokrati, som netop fandt sit Vaabenkammer i den grundtvigste H0jskole. Heller ikke den naturalistiske og positivistiske Videnskabeligheds Sejr bet0d nogen virkelig Tiln~rmelse mellem de to Skoler. Det var Filosoffen Rasmus Nielsen, der allerede i 1860erne gjorde et veltaIende Fors0g paa at overvinde den hegelske Idealisme ved at forene Kierkegaards Individualisme og Grundtvigs Folkelighed, bI. a. gennem Tidsskriftet For Ide og Virkelighed. Fors0get blev ikke fortsat, men brat afbrudt af Naturalismens Indtog i 1870erne. Georg Brandes n~rede visselig meget ringe Tanker om det reaktion~re Fakultet, hvor han fors0gte at erobre en L~restoI. Men han havde endnu mindre Respekt for Folkeh0jskolen og bevarede helt op i sin h0je Alder den Overbevisning, at den var og blev ca. 40 Aar bag efter sin Tid, saaledes som hele det danske Aandsliv var i 18711 Hans omfattende liter~re Forfatterskab rummer st0rre eller mindre Monografier af aIle dansk Aandslivs betydelige M~nd, undtagen Grundtvig, som kun omtales fragmentarisk, ofte med adskillig Ringeagt; og da hans Disciple for Alvor begyndte at s0ge Forbindelse med Venstre, var han selv paa Vej mod Overmenneskel~rens Istinder. Til Geng~ld har hans Metode, den personligt grebne Forkyndelse gennem en Digters V~rk, det aandfulde, europ~iske U dsyn og den sikre ~stetiske Dannelse haft megen Betydning for Halvfemsernes Sl~gtled i den danske Folkeh0jskole. En af Brandes' Ungdomsvenner var Jens N0rregaard, der efter at have

470
kc:empet som H0jskolemand for Skytte~ og Forsvarssag, paany s0gte mod Universitetet, hvor han i 1886 vandt Doktorgraden med en noget uakademisk Afhandling om Ingemann - ved Disputatsen haardt trc:engt af Professor Harald H0ffding for sin rigelige Anvendelse af Begrebet Hjertet som Kernen i den Ingemannske Poesi. Med en Rc:ekke Forelc:esninger over Spencer, Lotze og Grundtvig (1890) s0gte Dr. N0rregaard fra Folkeh0jskolens Stade at stille dansk Aandsliv i en anden Belysning end Hovedstmmningernes Forfatter havde gjort, men uden st0rre Held. En videnskabelig Fremstilling af et grundtvigsk Helhedssyn paa dansk Aandsliv har sikkert ofte vc:eret paa Tale blandt H0jskolens Mc:end. Ingen har dog evnet at gennemf0re det, men Till0b findes, bI. a. i Rosenbergs: Nordboernes, Aandsliv og Holger Begtrups De! danske Folks Historie i det 19. Aarh.. Det blev Vilh. Andersen, der c:egget af Brandes' polemiske og ensidige Skildringer af dansk Aandsliv og ud fra en med H0jskolen beslc:egtet sympatisk Forstaaelse - men uden no get fast, kristeligt Livssyn - med st0rst Held s0gte at tegne dansk Aands Historie gennem sit ufuldendte V c:erk Tider og T yper og sin store Literaturhistorie. Som Helhed gc:elder, at sk0nt baade f0rste og tredje Slc:egtled af H0jskolemc:end i h0j Grad rekruteredes fra Universitetet - for de c:eldres Vedkommende isc:er fra det teologiske Fakultet, for de yngres hyppigt fra det filosofisk-historiske eller det matematisk-naturvidenskabelige saa har hele Universitetsundervisningens analytiske Metode og internationale Aand vc:eret Paavirkninger, som til en vis Grad maatte overvindes, f0r de ret kunde gaa i Folkeh0jskolens Tjeneste. Det er vel netop denne analytiske Metode og den teoretiske Skepticisme, som delvis forklarer den Mangel paa Evne og Vilje til folkeligt Samarbejde og national Samf0lelse, som indtil de senere Aar har vc:eret H0jskolens Anke mod den akademiske Dannelses Reprc:esentanter i den h0jere Skole og i Etaterne. Til Gengc:eld har en Rc:ekke Akademikere, blandt dem adskillige af Universitetets ypperste Lc:erere, med Glc:ede stillet sig til Raadighed for det frie, folkelige Oplysningsarbejde, baade som T alere ved Efteraarsm0der og store Folkem0der og ved de i de senere Aar ret regelmc:essigt gennemf0rte Universitetskursus for H0jskolelc:erere. I mange Aar var Professor Vilh. Andersen en fast Gc:est ved flere store H0jskolers Efter-

471

Hal Koch

Vi/helm

Andersen

aarsm0der, og han har fra mange folkelige T alerstole S0gt at g0re Danmark glad paa en skikkelig Maade, som han selv med Grundtvigs U dtryk yndede at sige om sine lunerige, friske, undertiden meget sindrige Skildringer af danske Digtere. Men ogsaa Professorer som Harald H0ffding, Edv. Lehmann, 1. P. Bang, A. S. Steenberg og andre har jrevnligt bes0gt Folkeh0jskolernes M0der og Kursus, og i de senere Aar har Professor Vilh. Gmribech fulgt deres Spor og baade paa Askov, Liselund og Borups H0jskole fundet taknemlige Tilh0rerskarer for sin ejendommelige ~orkyndelse. Utvivlsomt har dette haft st0rre Betydning for H0jskolen end for Universitetet, selv om det var et af de mange Udtryk for den voksende Erkendelse, som den grundtvigske Skoleform m0dte i det danske Samfund. Dog var det f0rst i 1940, at en ung teologisk Professor, Hal Koch, der ikke kotn\ fra H0jskolen, i selve Universitetets Auditorier formaaede at samle Skarer af unge Stud enter, som Steffens om den romantiske Naturfilosofi og Brandes om fransk Naturalisme, om en jrevn og levende Skildring af Grundtvigs Liv og Tanker. Om dette b0r tydes som T egn paa en ny og dybere Forstaaelse mel1em H0jskolen og Universitetet, er vel endnu uvist.

472 III.

Den madvigske Skoleordning af 1850 kom til at betegne en sidste Sejr for de klassiske Sprog i den h0jere Undervisning. Sk0nt Madvig selv havde fremh~vet den gr~ske Literaturs Overlegenhed og Oprindelighed, blev Latin dog - af praktiske Hensyngjort til Hovedsprog i den ny Ordning. Madvigs Grammatik s0rgede her for det n0dvendige. Som Undervisningsinspekt0r ved Latinskolerne (til 1874) kunde Madvig selv f0lge sine Skoleplaner ud i Livet. Med sit h0je Tim!etal, sin Mangel paa Koncentration og sit Ry for at overanstrenge Eleverne blev denne Skoleordning paa n~sten aIle Punkter en gennemf0rt Mods~tning til de grundtvigske Tanker om en Skole for Livet. Den blev virkelig, hvad Grundtvig kaldte et skolastisk Forbedringshus. Kritiken var da ogsaa haard, saa haard, at den senere Cultusminister Hall allerede sidst i 1860erne fremsatte Forslag om ret vidtgaaende Rndringer, frem for alt en Deling af Latinskolen i en sproglig-historisk og en matematisk-naturvidenskabelig Retning. Under Forhandlingerne herom stillede de tre grundtvigianske Folketingsm~nd, F. Bojsen, Sophus H0gsbro og Christen Berg Krav om Indf0relse af en s~rlig nordisksproglig Retning, den saakaldte nordiske Artium ved Siden af de to af Ministeren foreslaaede. Den nationalliberale Redakt0r C. A. Bille, det k0benhavnske Aandsaristokratis Repr~sentant, forsvarede med overlegen Haan Latinen mod de Oldnordiske. N. J. T ermansen pegede paa det sk~bnesvangre Brud mellem den l~rde Dannelse og den folkelige og talte advarende om Dannelsens Overmod og P0belens onde Instinkter. Lucianus Kofod angreb de konservative klassiske Rigsdagsm~nd' og drillede dem ved at fremh~ve Thorvaldsens og Oehlenschl~gers Ukyndighed i Gr~sk. Kunde det lykkes os at v~lte den latinske Sten bort fra den hejere Dannelse, sagde en grundtvigsk Skolel~rer i Tinget, saa vilde vi som Theseus under den finde yore Forf~dres Sv~rd og Skol Billedet er grundtvigsk: Danmarks patriotiske H0jskole ligger begravet i Saxe og Axel og Holberg og vil trods Romermagten staa levende op, saa snart Kongen udsender en Tjener til at v~lte Stenen fra, som Gud ske Lov ikke er meget stor, .ikke sterre end Badens lille Grammatik.
Men den lille Sten laa fastere, end Grundtvig og hans f0rste Disciple havde t~nkt, og Badens lille var nu afl0st af Madvigs store og tunge

473 Grammatik, som rugede over den hajere Skole Aarhundredet ud. Den >mordiske Artium sejrede i Folketinget, men led N ederlag i Landstinget, og dens eneste Frugt i den Hall'ske Skolelov af 1/4 1871 blev Oldnordisk som et ikke srerlig hajt agtet Fag i de to averste Klasser paa begge Linier. Alligevel er det denne Skolelov, som tilfajede den gamle klassiske Skole det afgarende Nederlag, thi ad dens matematisk-naturvidenskabelige Linie kunde man faa Adgang til selve Universitetet - uden at kende Grresk! Den strerke Tilgang til denne Linie er imidlertid nreppe U dtryk for noget 0nske om en mere folkelig Undervisning, den betegner blot et voksende Krav om Realundervisning, som er i Pagt med hele den tekniske og merkantile U dvikling. Kravet blev strerkt understattet af Professor K. Kromans Stridsskrift: Om Maal og Midler for den hajere Skoleundervisning (1886), der med praktiske Grunde angriber de efterhaanden unyttige klassiske Sprog i Skolen og - med Statte i engelske liberale Predagogers Tanker - krrever Naturvidenskaben sat i Hajsredet i Modsretning til Professor S. L. T uxen, der vilde bygge den hajere Dannelse paa Historie og Grresk Kultur, en Strid, der minder om Grundtvigs med Hans Christian 0rsted i 1814. Det er dog farst efter Systemskiftet i 1901, at der atter kommer Rare om den Hall'ske Skoleordning. Nu skulde det gentagne Gange mislykkede Forsag paa at forene Folkeskolen og den hajere Skole i en Enhedsskole omsider gennemfares. Kravet herom var oprindelig fart frem af Latinskolens Mrend, og selv om Loven af 24/4 1903 om hajere Almenskoler, som Latinskolerne nu skulde hedde (Mellemskoleloven), er fremgaaet af et naje Samarbejde mellem den vestjydske Skolelrerer, Kultusminister J. C. Christensen og den klassiske Filolog, Professor M. Cl. Gertz, blev den utvivlsomt strerkere prregetaf den hajere Skoles 0nsker og Krav end af Hensynet til Folkeskolen ..Blandt de Udtalelser fra Landets Rektorer, som Ministeriet fremkaldte, lad dog enkelte grundtvigsk prregede Raster: Den lrerde Skole i vor Tid, skriver Rektor Jacobreus, Aarhus, bar sage at faa sin Plads som Led i den almindelige Folkeoplysningsbevregelse og s0ge Forbindelse med Folkeskolen. Den maa stille som sit Maal at blive en Skole for den h0jere Almendannelse, der som saadan kan komme det starst mulige Antal af Samfundets Medlemmer tilgode. Professor C. Christiansen gaar imod den lange Skoletid og den omstrendelige Eksamensplan for de hajere Skoler: Universitetet som Landet trrenger

474 mere tillysvaagne og l~relystne unge M~nd end til Folk, der har faaet Mundsmag af alt muligt; for dem er det at l~re blevet en Plage, og det er n~sten umuligt at faa dem til at s~tte sig grundigt ind i noget som helst. - Det er i Grundtvigs Aand. Hvad jeg vente de mest af Krist jan VIII's H0jskole, var den nye frie Vej, den skulde aabne uden om vort l~rde Skolev~sen til en mere dansk og naturlig dannet Embedsstand, skrev Grundtvig til Ingemann Nytaarsdag 1849. Mellemskoleloven af 1903 har faaet en rneget betydelig Indlydelse paa vort Skolev~sen. Den fremkaldte talrige Mellem- og Realskoler rundt om i Landet, men begyndte samtidig paa bet~nkelig Maade at tappe Folkeskolens 0verste Klasser, denne visnede i T oppen, som en af dens M~nd sagde. Mellemskolen betegnedes i Loven som en Barneskole, men ved dens Gennemf0relse udtaltes det, at den skulde v~re Skolen for den bogligt ~ygtige Fjerde- eller Fe?1tedel af Landets B0rn. 10vrigt er Loven pr~get af en human Fremskridtsaand, de gamle Sprog er forsvundet, fraset lidt Latin i 4. Ml. Det er urimeligt at paastaa, at Homer, Herodot og Platon ikke vejes op af nogen anden Literatur, skrev Gertz i en Polemik med den klassiske Dannelses uforsonlige Fork~mper Professor J. L. Heiberg. Det er naturligt for en ung Mand at foretr~kke Helgekvadene for Homer, Sagaen, ja Saxo for Herodot. De exakte Fag gik frem paa de andres Bekostning, dog rykkede Svensk for f0rste Gang nu ind i Skolen som Fag. Heller ikke Mellemskolen, hvis Popularitet som de Danskes sikre Vej til Eksamensskolerne er uomtvistelig, hvis man skal d0mme efter Statistiken, har undgaaet Angreb. Endogsaa Naturhistorikere (Professorerne Biilmann og F. C. C. Hansen) har rejst T vivl om V ~rdien af den megen naturvidenskabelige Undervisning paa dette Trin, og der ankedes over, at denne Barneskole har maattet l~gge urimelig stor V~gt .paa Repetition og Eksamenstr~ning, mens den egentlige Opl~ring fors0mtes. Mest betyder dog sikkert den Splittelse, som den paa et alt for tidligt Tidspunkt har f0rt ind i Folkeskolen, hvormed der indf0res en Deling af B0rnene, som det i et folkestyret Land vilde v~re rigtigst at uds~tte l~ngst muligt. Men ogsaa den l~rde Skole er efter denne Lov, ikke mindst paa Grund af den nysproglige Linie, der beseglede Latinens. N ederlag i den akademiske Dannelses Historie, blevet langt mere popul~r end den gamle Latinskole. Forsaavidt svarer den til Grundtvigs 0nske for Dren-

475
geskolen i Som, at man skulde ikke blot lade den latinske Stil bortfalde, men ogsaa indskr~nke Latinl~sningen til nogle faa taale1ige B0ger det sidste endda frivilligt. am Skolen er kommet videre i Retning af sand folke1ig Dannelse, er vanskeligere at afg0re. Her afh~nger meget af de enkelte L~reres og ledende Personligheders Foruds~tninger og Ind1yde1se, og saafremt det grundtvigske Skoleideal ul0seligt er forbundet med en udpr~get personlig Skole, er Kaarene n~ppe blevet bedre, siden Staten i 1918 i stigende Grad har overtaget de hidtidige private Gymnasier og sammen med Kommunerne rejst nye rundt om i Landet. am dette Sp0rgsmaal skrev en ejendommelig Skolemand, H. C. Frederiksen, Ejer og Leder af Ordrup Gymnasium, et lille Stridsskrift Den personlige Skole (1909), hvori det hedder: ),Uden Grundtvig er den danske Skole d0dsd0mt ikke som Fagskole, men som, B0rne- og Ungdomsskole. Han var en uforsonlig Modstander af Skoletvang, af Eksamen, og 0nskede ikke at g0re Kristendom til et Skoleag, men blev dog tvunget til at g0re en Del Indmmmelser over for Stat, Kirke og For~ldre, indtil han i 1908 bmd op og blev L~rer paa Vallekilde H0jskole. Grundtvigs Disciple har heller ikke i det 20. Aarhundrede v~ret blide mod den h0jere Skole. Skarpest udtrykte Jakob Knudsen sig i et Foredrag i Studenterforeningen 1905, Om Idealitet, hvor det hedder: Fantasiens Udvikling foregaar (negativt) derved, at man lader B0rnene have Ro til selv at erobre sin synlige Omverden, og ikke umuligg0r denne Erobring med udspekuleret Leget0j, Eksempler og Anskueligheder og al den anden forud gennemtyggecle og gennemsavlede Mad, hvormed man i den moderne B0rneskole slapper og 0del~gger B0rnenes centrale Evne. Fantasiens Udvikling foregaar (positivt) derigennem, at man ved livsinteressere.t Omtale lader B0rnene gribe og gribes af det, som ligger uden for og uden om deres synlige Omverden: det nationale, det religi0se, det almenmenneskelige. Atter her, som jeg siger, det modsatte af, hvad den moderne eksamenstvungne B0rneskole foretager sig; den laver alle disse Livssager om til Eksamensfag, det viI sige: slaar dem ihje1, udrydder dem af B0rnenes Bevidsthed. Den moderne B0rneskole viI i det he1e o~ ikke mange Aar have gjort en levende Idealist til en ren Sj~ldenhed, ja, noget abnormt i det civiliserede Europa, - hvis der da ikke forinden sker en Forandring i vort Skolev~sen. - Man ved n~sten ikke, hvad man sayner haardest i den moderne B0rneopdrage1se:

476
Fantasiens Livfuldhed eller Viljens H~rdning hos Barnet. Thi begge Dele er man godt paa Vej til at udrydde. Grundtvigs Morgendf0m om at se en dansk borgerlig H0jskole vokse frem i SOf0, blev tidligt afvist med et udansk og ufolkeligt Svar, der ved selve sin Form beviste N0dvendigheden af en folkelig Dannelse. Men ingen Kender af fremmede Landes l~rde Skolev~sen viI ben~gte, at hans Haab om, at en virkelig dansk og nordisk L~rdomsskole en Gang skulde a10se den gamle Latinskole, trods alt har deres Andel i den Udvikling, .som her er antydet. . Hav.de grundtvigsk sindede P~dagoger i st0rre Tal vovet sig inden for d~n offentlige Skoles Mure, vilde Mulighederne for en Tiln~rmelse melleIIl;H0jskolen og den offentlige Skole vel ogsaa have v~ret 1ere. IV . .Overfor Seminarierne var Grundtvig fra Begyndelsen meget kritisk. Han n~rede .ringe Interesse for Almueskolen og for dens L~rere, der til sin Tid burde henvises til Sof0-Skolen eller en lignende Anstalt for der at uddannes. Det er derfor rigtignok bestandig min Mening, udtalte Grundtvig i Rigsdagen i 1855 under Debatten om Overskoledirekt0r D. G. Monrads Forslag vedf0rende Borger- og Almueskolev~senet i Kj0bst~derne og paa Landet, at ethvert Fors0g paa at ordne denne Sag viI v~re forg~ves, saal~nge man ikke kan beslutte sig til, i det mindste med Hensyn til, hvad man kalder Almueskolen, at rejse en Indretning, hvorfra man kan vente, at der i det Hele kan udgaa en folkelig Oplysning medens der ogsaa de dannes, som skulle v~re skikkede til L~rere og Ledere i de mindre Kredse omkring i Landet, og det ikke blot for B0rn, medens de vokse op ... ; det er f0rst, naar B0rnene kommer til Skjelsaar og Alder, og naar det unge Menneske begynder at sp0rge inde i sig selv, at det hj~lper at svare dem til Oplysning af Livet; den f0rste Undervisning skal derfor indskr~nke sig til noget meget Lidet i Tidsudstr~kningen, da det, at kjende Bogstaver og l~gge dem sammen l~res bedst hos gamle Koner. - Skolel~rerne paa Landet skulde derfor ingenlunde v~re saadanne, at de blot til N0d kunne l~re Drengene at stave i en Bog og skrive nogle Tal og Bogstaver osv., men de skulle v~re saaledes, at de kunne v~re Ledere for Ungdommen. Han havde da ogsaa tidligere betegnet de spredte Pr~stegaards- og Statsseminarier som et Onde og var enig med Tscherning, der med

477

Ludv. Chr. Muller eller en Busle paa Ranum Seminarium

H. ]. M. Svendsen

Hentydning til Blaagaards og Jonstrups Anbringelse i nedlagte, merkantilistiske Manufakturer, kaldte clem. uhe1dige Statsfilbrikker. Alligeve1 har de grundtvigske Skoletanker nceppe haft bedre Voksested inden for den offentlige Skole end en Rcekke af yore Seminarier, og de har ad den Vej kunnet yde en ikke ringe Indsats i Folkeskolens Udvikling det sidste HundredaaI. Det begyndte paa Snedsted Seminarium, hvor Grundtvigs varme Tilhcenger, Pastor Ludvig Christian Muller i 1843 blev ansat som Forstander. Vecl sin vcekkende og fcengslende Undervisning f0rte han adskilligt af Folkeh0jskolens Aancl og Form incl i den ret mekaniserede Seminarieundervisning. Som paa de f0rste Bondeh0jskoler herskede der et patriarkalsk Forhold mellem Forstander og Elever, hvilket bekrceftes af hans Elev Morten Eskesen, idet man endda fastholdt den gamle Skik at sige Du til hinanden, hvacl cler fortsatte, da Seminariet i 1848, paa Grund af BefolkningensMangel paa Renlighed, Rdruelighecl og Scede1ighed, blev flyttet til Ranum. L. ChI. Mullers grundtvigsk prcegede Bibe1historie blev i en lang Aarrcekke benyttet paa Seminarierne og i Folkeskolen. Selv kunde han dog ytre sig'Cmecl nogen Bitterhed om, Virkningen af Almueskolen i disse den indbyrdes Undervisnings

478 mange golde Aar. Vort Skolevcesen har mange Steder frembragt d0d Ligegyldighed for alt aandeligt i Stedet for levende Kristendom og Fcedrelandskcerlighed, Trceghed og Dumhed i Stedet for Lcerelyst og Oplysning, sagde han i 1850erne. Han fik Svar af sin Kollega, Seminarieforstander, Lie. theo!. Fr. Nielsen i Lyngby ved Grenaa: Skolens Angribere skal ikke blive ved at raabe D0d, D0dl, naar Folkets Fcerd i Treaarskrigen vidner om Liv. Skolen er ikke uden Del i den faste Tro paa et guddommeligt Forsyn, som udtaler sig i ethvert af yore Krigeres Breve. Ncesten enhver ung Mand af Almuen kan lcese og skrive taaleligt godt; mange dygtige Mcend af Stcenderforsamlingerne, Amtsraadene og Rigsdagen har ingen anden U ddannelse end, den, Landsbyskolen har givet dem. Den af D. G. Monrad udarbejdede Seminarielov af 1857, der indf0rte Eksamen for privat forberedte Kandidater, fik meget stor Betydning for Udviklingen af Lcereruddannelsen. Den frie Uddannelse, der kunde foregaa paa private Friseminarier, som man sagde med de koldske Friskoler i Erindring, havde paa Rigsdagen faaet Venstrepartiernes fulde St0tte, endog i saa h0j Grad, at man rejste Sp0rgsmaalet om Nedlceggelsen af aIle Statsseminarier. Denne Uddannelse, hvis Frugter skulde bed0mmes af en uafhcengig ~ksamenskommission, var i Pagt med hele den grundtvigske Opfattelse af Skolesp0rgsrn;aal, og i den Bekendtg0relse, der fulgte efter Loven, sejrede Metodefrihed og den personlighedsprcegede Undervisning over den gammeldags, planmcessige og mekaniserede Form. Dermed begyndte Privatseminarierne at vokse frem rundt i Landet. I 1860 aabnede Nathalie Zahle sit Lcererindekursus i K0benhavn, efter at hun havde overtaget et Par private h0jere Pigeskoler, deriblandt den meget grundtvigske Susette Dalgas' Dannekvindeskole. Efterhaanden som Frk. Zahles Skole voksede, s0gte hun Lcererkrcefter fra grundtvigske Kredse, ja, fra 1876 indrettedes endda i nogle Aar en H0jskole for Elever fra Folkeskolen. Paavirket af 'Grundtvig, som denne betydelige Opdragerinde var, har hun evnet at forene den frie Skoleforms Krav med de Fordringer om Fasthed og Orden, som en Eksamensskole maa krceve, og det var hendes 0nske, at Undervisningen skulde prceges af Kristendom og Danskhed som paa de grundtvigske Skoler. Dog er hendes vcesentlige Indsats vel den, at hun 10ftede de gamle Pigeinstitutter op i H0jde med den h0jere Undervisning for Drenge og unge Mcend. 1862 aabnede H0jskoleforstander P. Bojsen, Gjedved, det f0rste jyd-

479

P. ]. M. Vinther

Nathalie

Zahle

ske Privatseminarium i meget n~r Tilknytning til sin H0jskole, 1886 oprettedes Silkeborg Seminarium, der fra 1890 under Seminarieforstander P. J. M. Vinthers Ledelse blev det f0rende grundtvigske Seminarium i Landet. Blandt Statsseminarierne har Jelling ejet en s~rlig grundtvigsk T radition, siden den meget ansete Forstander H. J. M. Svendsen 1856-72 var Leder. Den er blevet fortsat under Pastor, sen ere Biskop Sophus S0rensen, N. A. Larsen, og af de to udpr~get grundtvigske Historiel~rere, R. J. Holm, senere Forstander for Statens Forskoleseminarium i Vejle, og Marius S0rensen, men ogsaa adskillige andre Seminarier har ejet L~rerkr~fter, soml er udgaaet fra grundtvigske Kredse eller i hvert Fald har haft Forbindelse med Folkeh0jskolen. De fleste Friseminarier lededes i grundtvigsk Aand, dog begyndte ogsaa andre Retninger at interessere sig for L~reruddannelsen. Efterhaanden blev der for mange af dem, og det blev ikke bedre, da en R~kke mindre Kursus begyndte at paaf0re Seminarierne en haard Konkurrence ved at neds~tte L~setiden til det lavest mulige. Friseminarierne var i F~rd med at blive en for kort Genvej til et L~rere~bede, og i Stedet for en personlighedspr~get Undervisning n0dtes mange af dem af Kon-

480 kurrencehensyn til en mekanisk Kursusl~sning og Manuduktion. AIlerede i 1889 udstedtes en R~kke sk~rpede Bestemmelser, og det paalagdes Eksamenskommissi~nen, at den ved tilb0rlig og retf~rdig Strenghed s~tter Born for, at slet forberedte, uvidende Individer faar Ret til at ans~ttes i Skolev~senets Tjeneste. Om Svagheder og Fordele ved den gamle Seminarieordning har Vinther i Silkeborg ytret sig: Der var L0shed over meget i U ddannelsen; mange m0dte uforberedte, gik temmelig uforberedte op til Eksamen, faldt og l~ste om igen eller opgav at l~se. Men mange m0dte ogsaa som modne Mennesker med st~rk Vilje til at arbejde eller som unge med spirende, men ~gte Livsinteresse. Og det, at Seminariet kun i ringe Grad havde ydre Hold paa sine Elever, maatte naturligt f0re til, at man maatte ~e at faa fast Hold i deres Interesser. Endelig havde det ikke ringe Indflydelse paa Undervisningens Kar~kter, at Eksamen holdtes borte fra Seminariet, og at man simpelthen var n0dt til, naar man ikke vilde g0re det hele til Eksamenspiskeri, da at overlade til Eleverne selv at l~se og l~re en hel Del af det Kundskabsstof, der kr~vedes. Men til Geng~ld turde og kunde man saa i sin Undervisning slaa sig ned, hV'or man havde Lyst til at arbejde, og man opdagede, at ens Evner og Elevernes Interesser m0dtes. - "For de lidet aktive var det en uheldig Forberedelse til Eksamen. Men en saadan Maade at undervise paa r~kker videre end til Eksamen og har sit V~rd ud over denne. I alt Fald har jeg aldrig m0dt gamle Elever, der har anklaget os for den Frihed, vi tog os til at dv~le, hvor det var frugtbart at tage Ophold. J eg viI endog mene, at en Seminarieuddannelse, der er saa ordnet og regul~r og maalbestemt m. H. t., hvad der skal kunnes, at den sayner Tid til at glemme Eksamen, er forfejlet i langt h0jere Grad end hin gamle Ordning. Her m0des, som man viI se, H0jskolens og Seminariets Syn paa Undervisningens Indhold og Maal paa sj~lden frugtbar Vis. Selv tog Vinther Del i det forberedende Arbejde, som f0rte til en ny Seminarielov af 1894, der kr~vede planm~ssig, treaarig Forberedelse, delte L~rerpf0ven i to Dele og henlagde Eksamen til Statsseminarierne og de anerkendte Privatseminarier, der aIle skulde forsynes med 0velsesskoler til praktisk U ddannelse af de vordende L~rere. Den Kritik, som ogsaa denne Lov m0dte, udgik maaske i h0jere Grad fra L~rernes Organisation og fra faglige Specialister end fra Befolkningen selv. Man kr~vede mere Plads for Realfagene, Indf0relse af Frem-

481 medsprog,. bI. a. med Henblik paa Lrerernes Muligheder inden for den hastigt voksende Mellemskole, og mere praktisk Skolegerning i Lresetiden. I 1919 nedsatte davrerende Undervisningsminister Kejser-Nielsen Den store Skolekommission, der ogsaa skulde fremsrette Forslag til Reform af Lrereruddannelsen. Adskillige grundtvigske Seminariefolk, bI. a. Seminarieforstanderne Stig Bredstrup, Jonstrup, og Vinther, Silkeborg, tog Del i de forberedende Forhandlinger, og i 1923 fremlagdes Forslag om en 4-aarig Uddannelse. Dette Forslag blev fremsat Here Gange af Undervisningsminister Jac. Appel, men m0dte Modstand hos Partiet Venstre, der dels frygtede, at det vilde svrekke de private Seminarier, dels saa en Fare for, at Tilgangen til Lrereruddannelsen skulde blive begrrenset til den Del af Ungdommen, som gennemgik Eksamensskolerne, saa at den saakaldte Mand fra Ploven - en hvilel0s Genganger fra alle de senere Aars Dmftelser af Sem,inarieforhold - vilde blive afskaaret fra at gaa Lrerervejen. Denne Bekymring var ingenlunde ubegrundet. Mens det i c:eldre Tid var ret almindeligt, at Landboungdommens Vej til Seminariet gik over H0jskolen - en naturlig og i h0j Grad anbefalelsesvrerdig Vej - modtog Seminarierne efter Mellemskoleloven af 1903 et voksende Antal Aspiranter fra de mange Realskoler, hvad der efterhaanden kunde f0re til den uheldige Ordning, at vordende Lrerere sad paa Skolebrenk uafbrudt fra deres 7. til 21. Aar for derefter at fortsrette paa Katederet, uden meget Kendskab til de driftige Borgeres Huse, som Grundtvig kaldte den bedste Drengeskole, eller til Livet uden for den trange Skolestue. Det var Undervisningsminister F. Borgbjerg, der selv under Debatter om Skolesp0rgsmaal yndede at kalde sig Grundtvigianer, som i 1930 gennemf0rte den nu greldende Lov om Seminarier. Den er Resultatet af langvarige Dr0ftelser i Presse og paa Rigsdag, Resolutioner fra Danmarks Lrererforening og Seminarieforeningen, hvorunder der ogsaa fra grundtvigsk Side fremsattes Krav om Eksamensfrihed i Aandsfagene Kristendomskundskab og Dansk Digtning. I Form og Indhold er denne Ordning et Kompromis mellem folkelige og moderne, naturalistiske Predagogers 0nsker for Folkeskolen, hvad der vel har givet den en indre Uligevregt mellem et nedarvet Syn paa, hvad der isrer maa krreves af en Uddannelse til Lrerergerning i Folkeskolen - faa, mien solide Kundskaber og et levende, personligt Forhold
Danmarks F olkehajskole 31

482
til baade Lcerestof og B0rn - og et moderne Krav om faglig og selvtilegnet Indsigt i en lang Fagrcekke, med Ekskursioner, frie skriftlige Arbejder, Speciallcesning og Idrcet. En Ordning, der rummer fortrinlige Muligheder, i f0rste Rcekke den langt grundigere Vejledning i Undervisning af B0rn, forbundet med B0rnepsykologi og teoretisk Pcedagogik, men som, naar Eksamenskravene ikke slappes, 10ber Fare for at prceges af nogen Uro og Splittelse til Skade for det rolige Skoleliv med Samling om vcesentlige Opgaver. Utvivlsomt har grundtvigske Skoletanker Del i 1ren for den eksamensfrie Speciallcesning, hvor Lcerere og Elever efter Evne og Lyst i visse ugentlige Timer kan samle sig om historiske, litercere, naturhistoriske eller fysiske Emper, altsammen med det Formaal at scette Eleverne i Gang med et selvstcendigt Arbejde indenfor deres Interessesfcere, som de kan fortscette efter Seminarietiden. Mens det mere skyldes den moderne Arbejdsskoles Ideer, at Undervisningsvejledningen som almindelig Rettesnor foreskriver, at der i videst muligt Omfang gives Eleverne Lejlighed til selvstcendigt Arbejde, der kan bringe dem i direkte Forhold til Stoffet, saaledes at de er fortrolige med Fagenes Hjcelpekilder, vante til at bruge B0ger og Samlinger og 0vede i at g0re Iagttagelser i den levende Natur.

V
Det er velkendt, at mange vordende Lcerere fra Hertugd0mmerne allerede for hundrede Aar siden gerne s0gte til de kongerigske Seminarier Skaarup, Jelling, Bernstorffsminde, bI. a. paa Grund af den elskvcerdige Modtagelse, det friske Liv, det sm.ukke Forhold mellem Lcerere og Elever, som m0dte dem der, som det hedder i en tysk Skildring af Siesvig-Hoistens Skolevcesen fra 1860. Det skyldes derfor nceppe alene den frie H0jskoles Virkninger i dansk Kulturliv, naar Kendere af fremmede Landes Seminarier kan hcevde, at her i Landet er Forholdet mellem Lcerere og Elever meget friere og Lcereren har en rigere Lejlighed til at 0ve personlig Paavirkning gennem sin Undervisning. Frem for alt gcelder dette den danske Forstander, siger CI. Eskildsen. Den preussiske Seminarieforstander var )Direktor og Embedsmand, ogsaa uden Uniform ret stcerkt uniformeret; den danske Leder er Forstander i Lighed med de. frie Folkeh0jskolers Forstandere, i Stand til at prcege den Skole, hvor han virker, saa hvert enkelt dansk Seminarium faar sit Scerprceg.

483
Det sidste er utvivlsomt rigtigt. N ~ppe noget andet Land har saa retningspr~gede Seminarier som Danmark, med dets indremissionske og grundtvigske Seminarier, ja, hvor en dog et Seminarium, K. F. U. M.'s, b~rer en enke1t Ungdomsbevcege1ses Betegne1se. Der er heri adskilligt af Folkeh0jskolens Respekt for den enkelte Personlighed i Skolen og Folkemre1sernes Ret til se1v at ordne deres egne Anliggender - se1v om dette ogsaa rummer Ensidighedens Fare. Men paa et Punkt adskiller den danske Seminarieordning sig i0jnefaldende fra Nabolandenes. Det er dens Eksamensvcesen. Baade den svenske, den finske og den schweiziske" Lcereruddannelse er paa dette Punkt langt friere end den danske, og det enke1te Seminarium har en langt st0rre Myndighed i Bed0mmelsen af de vordende Lcerere. 1 Danmark - Grundtvigs Fcedreland! - udbryder P. J. M. Vinther i sine Erindringer, kunde man ikke tcenke sig en Undervisning uden en Eksamen tilsidst, og ikke en Eksamen uden en indtil de mindste Enkeltheder fastslaaet Bestemmelse om, hvor meget der skal kunnes. Den danske Eksamensordning, skriver Cl. Eskildsen, med beskikkede Censorer for aIle Landets Seminarier, med erislydende Eksamenssp0rgsmaal i nogenlunde faste RamPler for hele Landet f0rer naturligt med sig, at der med Hensyn til Stofpensum hersker st0rreUniformering og med Hensyn til Stoffets Behandling mere Lcerebogslcesning end paa de tidligere tyske, hvor de enkelte Lcerere havde langt st0rre Indflyde1se paa Stofvalg, Behandling og Eksamination af de enkelte Emner. Denne vidtdrevne Uniformitet, der utvivlsomt er Skyggesiden ved den foranncevnte frie og personlige danske Seminarieundervisning, afhjcelpes nceppe alene ved Oprettelse af mere eller mindre grundtvigianske Seminarier som Konkurrenter til de bestaaende. VejeI! gaar snarere om ad h0jt kvalificerede Lcererkollegier ved de enkelte Seminarier og 0konomisk Uafhcengighed af Eleverne, saaledes at Staten uden un0dig Bekymring t0r betro Seminariernes Forstandere og Lcererraad en st0rre Myndighed end hidtil. VI Grundtvigs Tanker om Skolen i Soer sigtede lige fra Begynde1sen paa en fuldstcendig Omdanne1se af hele vort Skole- og Undervisningsvcesen. Latinskolen burde afskaffes som en udansk, unyttig og skadelig Levning af svundne Tiders Vildfarelser, Embedsmcendenes Uddanne1se

484 henlGegges til faglige Seminarier, og den egentlige videnskabe1ige Forskning samles i et eksamensfrit Akademi, en l~rd Republik f. Eks. paa et nordisk Universitet i Goteborg, hvor Nordens videnskabelige Forening kunde fuldbyrdes. Saa kunde man ogsaa forenkle B0meskolen, lade den n0jes med visse F~rdighedsfag, og saa lade Hjemmene og de driftige Borgeres Huse om Resten. Saa skulde der til Geng~ld i Danmark - og efterhaanden i de 0vrige nordiske Lande - rejses frie folkelige H0jskoler, som er det eneste Middel, hvorved de bogl~rde efterhaanden kan tilbagevinde det manglende Mesterskab i Modersmaalet og derved den levende Indlyde1se paa Folkemeningen og Folkestemmen. Derefter vilde l~rde og ul~rde omsider kunne m0des til sund og levende Vekse1virkning i det store Br~ndpunkt, hvori alle Folkeoplysningens Straaler samler sig. Kravet blev gentaget a Gyllingpr~sten Otto M011er. I det beske Flyveskrift Forstaaelse og Bed0mmelse af Nutidens Frit~nkeri (1881) tordner han mod Brandesianismen og foreslaar, at man lukker Latinskolerne, oph~ver Filosofikum 0b afbryder det politiske Samarbejde med Frit~nkerne. Skriftet havde Brod baade mod den brandesianske Radikalisme og mod den alt for liberale Grundtvigianisme, som det vilde stille Ansigt til Ansigt med dens Ophav. Saadan' kom det ikke til at gaa. At Folkeh0jskolen efter Christen Kolds Praksis og i levende Forbinde1se med de religi0se, politiske og sociale Folkemre1ser fik et andet Pr~g, end Mesteren oprinde1igt havde t~nkt, kan enhver se i Dag. Og den h0jere Skoleundervisnings Mure faldt hverken for det f0rste eller andet Basunst0d. Alligevel er der i Dag ikke ret mange Skoleformer i vort Land, der slet ikke er bemrt af Grundtvigs m~gtige og langtr~kkende Skoletanker. Ikke mindst g~lder dette F olkeskolen, hvis indre Historie i stigende Grad b~rer Vidne om en frugtbar Vekselvirkning med den grundtvigske Friskoles Arbejdsformer og Ideer, hvad da ogsaa kom til at pr~ge den nye Lov om Folkeskolen, som Undervisningsminister }0rgen }0rgensen gennemf0rte i 1937. Maaske har disse Tanker i den offentlige Skole altid virket st~rkest ad indirekte Vej, som en urolig Samvittighed for de trygge Institutionernes M~nd, som en stadig Paani~ndelse om, at .ingen Skole g0r sit Arbejde for Bmdets Skyld alene, ejheller for Fagets eller Meto<Jens. Der maa v~re et Helhedssyn, en Livsanskue1se af aandelig Art bag, Ord i Mund og Skrift i Bog skal vor Ungdom l~re,

485
ret at bruge Kraft og Sprog, Livet til Guds Jre. Ad den Vej har Grundtvig givet sit Folk noget langt steJrre end tidsbegr~nsede Skoleformer, en aandelig Grundlov for Opdragelse, det levende Ord, der kan forene Sj~lene, saa aIle de eet faar i Sinde, mens Bogen bliver et Hj~lpemiddel. At L~reren i Aandsfag skal tro paa, hvad han selv siger, at han skal s0ge Samarbejde med Hjemmene og saa for 0vrigt tale, saa B0rnene kan forstaa ham og bliver glade ved at gaa i Skole, det har den grundtvigske Skoleform kunnet l~re de andre. Og selv om Folkeh0jskolen vel blev langt det lykkeligste Redskab til at v~kke det Fremad og Opad i Sj~lene, som fra Platon til Grundtvig er al sand Opdragelses Maal, saa fin des der mange L~rere baade i Folkeskolen og Seminariet, i Gym,nasiet og den akademiske Undervisning, der - i Aand og Sandhed - erkender det samme Maal bag den Kundskabsmeddelelse og Tankeskoling, som er Hverdagens Gerning.

V
H0JSKOLEN UDENFOR DANMARK

FOLKEH0TSKOLEN BLANDT DANSKE I AMERIKA

Af ERIK APPEL

en danske Udvandring til De forenede Stater er den st0rste af de skandinaviske. Svenskerne grundlagde allerede 1638 en Koloni derovre; den norske Udvandring satte ret kraftigt ind fra o. 1845, og den blev i Forhold til det hjemlige Folketallangt den st0rste fra de nordiske Lande. Den danske tog Fart eHer 1864, og det samme gaelder i0vrigt den svenske, Fra det naevnte Ar f0lger dansk og svensk Udvandring omtrent samme Kurve. Den staerke norske Samling blandt de udvandrede gjorde, at mange danske sluttede sig til, og der blev derfor dannet en norsk-dansk Konference til Fremskaffelse af kirkelig Betjening, Men eterhaanden son' de danske Udvandrere fandt sammen i st0rre Kolonier kom T rangen til egen Kirkedannelse frem, og man sendte Bud hjem om Hjaelp, hvilket f0rte til Dannelsen af et Udvalg herhjemme, der skulde varetage og st0tte U dsendelsen af Praester. U dvalget begyndte sit Arbejde 1869, og 1871 udsendtes de tre f0rste Maend. Dermed var Forbindelsen oprettet mellem Nybyggerne og det gamle Land, og det blev til gensidig Glaede og Berigelse. - Den nogle Ar senere organiserede ')Danske evangelisk-Iutherske Kirke i Amerika regner sin Begyndelse fra Aret 1871. Den blev Grundlag for Folkeh0jskolebevaegeIsen, T anken om en Folkeh0jskole blev dmftet den 8. September 1872 ved et kirkeligt M0de i Neenash, Wisconsin, Forslag blev fremsat og derefter blev Tanken jaevnlig dmftet, ogsaa herhjemme, og delvis sat i Forbindelse med Oprettelsen af en Praesteskole. I Maj 1877 fremsatte Pastor J. Petersen, West Denmark, Wisconsin sammen med syv Maend fra hans Menighed en Udtalelse, hvoraf jeg gengiver: En Folkeh0jskole vil vist blive en N0dvendighed, hvis det virkelige Hjaerteliv skal kunne holdes oppe og ikke ga med dem i Graven, der har faet noget med hjemme

490 fra; og 0nsket om, at det bade rna holdes oppe, styrkes og udvikles rna dog ligge neer hos hvcr den, der har noget rigtigt Liv i sig, og navnlig hos den, der har Bern, som skal vokse op her, thi for de Foreeldre, som har no get af det Liv og Lys, der er Grundlag derhjemme, rna det vist falde lidt sveert at teenke pa, at deres BIiHn skal komme ind under en fremmed andelig Opdragelse, og da iseer, nar det er den amerikanske. Man teenkte sig, at der pa Hejskolen kunde uddannes Berne1eerere. Aret efter kunde den ferste Folkehejskole i Amerika begynde i den store danske Koloni Elk Horn i Staten Iowa. Preest var her Nordmanden Olav Kirkeberg, der var forberedt til Preestegerning pa Askov Hejskole, og som 1874 af Udvalget herhjemme var sendt til Menigheden i Elk Horn. Olav Kirkeberg var en andeligt steerk udrustet Mand, og T anken om ham som Medhjeelper i Folkehejskolen var hurtigt fremme. Den oprindelige Plan at leegge Hejskolen i Chicago Syd matte lykkeligvis opgives, og derefter blev Elk Horn det naturlige Sted for Begyndelsen, og 1. November 1878 abnedes Skolen her med Olav Kirkeberg som Forstander. Abningsmedet blev indledet med Sangen Hvad Solskin er for den sorte Muld, den eneste Sang, Grundtvig har skrevet til en Hejskoles Begyndelse. Der var 16 Elever den ferste Vinter og blandt dem to Meend, K. C. Bodholdt og H. C. Strandskov, der begge senere blev Preester og fik en betydelig Gerning. Begyndelsen i Elk Horn kom i Here Henseender til at svare til den i Redding. Ligesom Wegener her blev Kirkeberg der hurtig treet af de mange Vanskeligheder, der fulgte med Nybegynde1sen, der navnlig savnede ekonomisk Stette. Dertil kom, at hans legemlige Kreefter ikke slog til bade til Preestegerning og Hejskolegerning. Han var sam Preest i hej Grad opofrende. Han delte Nybyggernes fattige Kar og fcerdedes i Vinterkulde og Sommerhede til Hest ad de bakkede Veje for at besege dem og iseer de syge. Den neeste Forstander blev Preesten H. J. Pedersen, der havde faaet sin Uddannelse pa Ryslinge Hejskole. Han var ligesa steerkt optaget af Hejskoletanken som Olav Kirkeberg og havde samme Evne som han til at indvirke pa Eleverne gennem sine Foredrag. Men H. J. Pedersen vilde veere, helt fri Mand i sin Hejskolevirksomhed og enskede derfor helt det personlige Ansvar. Derfor forlod han efter to Ars Forleb Elk Horn (der ejedes af Kirkesamfundet) og rejste sin egen Skole i Ashland, Michigan.

491 Til Oplysning om den f0rste H0jskole i Amerika kan f0lgende Timeplan fra Elk Horn tjene: H. J. Pedersen: Kirkehistorie (1) og Mytologi (2); P. Jensen: Verdenshistorie (5), Geografi (2), Fysik (1), Opl~sning af Digterv~rker (3), Dansk L~se0velse (4); Kr. 0stergaard: Danmarkshistorie (5), Dansk Retskrivning (4), Sprogl~re (1), Regning (4), Sang0velse (1), Zoologi (1); Fr. Steffensen: Engelsk L~sning (6), engelsk Skrivning (5), Fysiologi (1). Tallene i Parentes er Antal Timer. Og som et Mal pa den Hovedtale, der f0rtes, kan tjene nogle Ord fra H. J. Pedersen til hans gamle Elever. De lyder sadan: Ros Dig aldrig af F~dres Dad og Bedrifter, som om lren derfor kunde tilkomme Dig. Pral ej med F~dres lre - hver har blot sin - kan Du ej sp~nde Buen, er den ej Din (T egner). V ~r aldrig forn0jet med at besynge F~dres Gerninger, oprejse Mindesm~rker for dem og kalke deres Grave. Har vi f0rst sunget os glade, da g~lder det at ga til Arbejdet. Handlingens Dag er altid for Handen. Den f0lgende Forstander, Pr~sten Kr. Anker, f0rte Skolen videre i samme Spor nogle Ar, men derefter ~ndrede han den til Real- og Folkeh0jskole, og dermed var D0dsst0det givet til Folkeh0jskolen. Nogle Ar efter fik Skolen Navn af College og var dermed helt amerikaniseret, om end naturligvis stadig pr~get af den Danskhed, den til enhver Tid havde i Behold. Ashland H0jskole blev bygget i en lille dansk Nybygd, men med et Opland af Byer, hvor der Vintrene igennem gik mange danske unge M~nd ledige, t~rende pa Sommerl0nnen. Dem havde H. J. Pedersen i Tanken, og nogle fa s0gte ogsa Skolen og blev fortr~ffelige Elever. Indvielsesdagen var festlig med stort Bes0g, og et af T ogene standsede lige ved Skolen. Det vakte Opm~rksomhed, at en amerikansk T ogf0rer viste en sadan H0f1ighed mod den danske H0jskole. Elevtallet Ia i de f0lgende Vintre o. 20, og i Somrene o. 12. Derved kunde Skolen ikke 0konomisk holdes oppe. Da gamle Elever blev klar over Tilstanden samlede de sammen med Skolens Venner en Sum ind til 0jeblikkelig Anvendelse og tilsagde en arlig St0tte. Men Ashland blev alligevel ikke det Sted, H. J. Pedersen havde dmmt om. Ryslinge H0jskole og Ryslinge Menighedskreds stod ham for 0je. Da han derfor h0rte om en ny dansk Kolonidannelse ved Tyler, Minnesota, besluttede han sig pany

492 til at flytte sine T eltprele. Han solgte Skolen til H. C. Strandskov for 99 Cents (3 Kr. 70 0re) og rejste til Tyler. Ashland H0jskole blev f0rt videre indtil 1902 med" skiftende Forstandere. am dens Endeligt skriver H. J. Pedersens Medhjrelper de f0rste Ar, Kr. 0stergaard: Jeg kan ikke til fulde forklare mig selv dens triste Saga, men der er nreppe nogen, som nu viI pmve pa at f0re dens Historie videre (1903). Medvirkende var dog nok, at de to nrerliggende Menigheder, der skulde have vreret dens St0tte, gik over til den af Indre Mission prregede Kirke. Den tredje Folkeh0jskole blev rejst i West Denmark, Wisconsin, a Prresten K. S. N0rgaard. Stedet var herligt med Skov og S0 og en Luftning, der minder om Danmarks. De bosatte danske var folkeligt og kirkeligt blandt de fremmeligste - men Forbindelsen ud til den store Verden var besvrerlig. 1. tre Ar holdt N0rgaard Skole, sa forlod han Skole og Menighed som en Mand, hvis Livskraft og Livsmod var brudt. Samme Ar blev Skolen taget i Brug til Prresteskole under Ledelse af Th. Helweg. Den fjerde Folkeh0jskole fik sin ringe Begyndelse i Nysted, Nebraska. Her tog Stedets Prrest C. J. Skovgaard, uddannet pa Askov H0jskole, fat. Baggrunden var god: en stor dansk Koloni, og der var i den Mrend og Kvinder med stor Krerlighed til den danske Folkeh0jskole og dertil veloplyste Mennesker, men den store Part af Nybyggere var dog uden Forstaelse. Ved Skolens Abning udtalte en af dem, at han habede, Skolen vilde blive sa amerikansk som muligt. En af Eleverne tog omgaaende til Genmrele: Skal dette vrere en amerikansk Skole, sa var der ingen Grund for .mig til at rejse herned fra Minnesota; for den Slags Skoler har vi der, men ingen dansk H0jskole, som jeg trrenger til. Skolen begyndte med Hensyn til Husrum under de fattigste Kar i en gammel K0bmandsbod. Det hrendte, at det regnede ned i Sengen til Eleverne, og at de maatte sta op og fyre i Ovnen for at holde sig varme, men det fandt de sig i med Sindsro. Aret efter blev H0jskolen bygget med Plads til 24 Elever og siden er den udvidet Gang pa Gang og blev sluttelig en srerdeles velindrettet Skole. Efter tre Ars FOrl0b k0rte Skovgaard fast i darlig 0konomi og for meget Arbejde i sin Dobbeltstilling som Prrest og Lrerer. Hans Afl0'ser blev H. C. Strandskov, den tidligere Forstander i Ashland. Han skriver sen ere om sin Forstandertid: Fra 1893 var det i nogle Ar t0rre Tider, Misvrekst og Arbejdsl0shed, herude i Vesten. Det var ogsa t0rre Tider for Nysted H0jskole, men vi

493 holdt det gaende sa godt, vi kunde, og nu er jeg inderlig glad over, at vi holdt ud. Strandskovs Af10ser hentede man fra Danmark. Han hed Thorvald Knudsen og fik den hidtil lykkeligste Hand til at f~stne den danske Folkeh0jskole i Amerika. Th. Knudsen var fra samme fynske Sogn, S0dinge v. Ringe, som H. J. Peder~en. Hans Far var Friskolel~rer, selv s0gte han sin U ddannelse i Askov og K0benhavn, og det var pa Ludvig Schr0ders Opfordring, han tog en Gerning op i Amerika. Han k0bte Skolen af Strandskov for 600 DolThorvald Knudsen lars, fik Hj~lp i Undervisningen af den sen ere Professor ved K0benhavns U niversitet J ens Warming og efter ham af Pastor A. Th. Dorf. Samarbejdet med Dorf begyndte godt, men da de to Ungkarle samtidig havde hentet sig Hustruer i Danm'ark, blev det efterhanden n0dvendigt at skaffe dem hver sin uindskr~nkede T umleplads, initiativrige som de begge to var savel som deres Koner. De delte da Arbejdet saledes, at Dorf blev Forstander og Knudsen Pr~st for den vidt spredte Menighed. Dorf havde i sit H0jskolearbejde en uvurderlig St0tte i sin Hustru, Thyra Axelsen, Datter af H0jskoleforstander Axelsen, J ebjerg. Imidlertid var H. J. Pedersen k0rt tr~t i Tyler og Ole Stevns havde overtaget Ledelsen af Skolen. Stevns skriver om H. J. Pedersen: Nar H. J. Pedersen afstod Skolen og trak sig tilbage fra denne Virksomhed sa var Grunden vel ikke ene den, at Pr~stegerningen sa helt tog a1 hans Tid og Kraft. Grunden 1a for St0rstedelen deri, at H. J. Pedersen pa det Tidspunkt sa tn0rkt og habl0st p'a den danske Folkesag i Amerika. Ole Stevns og hans Hustru Dorthea ledede Skolen i fern Ar, sa rejste de til Danmark og overtog K vissel H0jskole. I et Par Ar var A. Bobjerg Forstander, og da han trak sig tilbage, sendte H0jskolekredsen Bud efter Thorvald Knudsen, Nysted, der efter nogen Overvejelse tog mod Kaldet. I et Svarbrev af 13. November 1902 skriver Th. Knudsen:

494:
Det er ikke let for mig at bryde op fra Nysted, hvor sa meget godt Arbejde er ved at sla Rod. Her er en velvillig Befolkning, ingen Partier, ingen, som viI g0re os Arbejdet tungt, maske nok en Del Ligegyldighed, men ogsa en trofast Vennelok, som har ofret meget, og som har Sind til at ofre endnu mere. Det er derfor ikke let at sige op og rejse fra dem netop nu. - - Tylerkredsen har en andelig Forpligtelse til at f0re videre det H0jskolearbejde, som er begyndt. Det er min Overbevisning, at det, der i 0jeblikket er mest n0dvendigt i vort Samfundsarbejde, er at fa Ungdomsskoler sat i god Skik og fa lagt Kraft ind pa at samle sa mange som muligt om den Oplysning, der f0rer de unge n~r til og ikke bort fra den danske Kirke. Men jeg er jo bade Pr~st og Skolemand, to Gerninger, jeg elsker og gerne vilde virke i, men jeg ved ogsa godt, at det er i L~ngden umuligt at forene begge, sa at de for en er lige vigtige, uden at de begge viI lide derved. Men trods dette t0r jeg for n~rv~rende ikke ga ind pa at komme til Tyler, undtagen jeg kan overtage begge Gerninger indtil en anden Ordning kan finde Sted. Men dertil har jeg endnu en Betingelse at'stille, og det er, at Menigheden viI bygge til Skolen. Den eneste naturlige Ordning for en H0jskole er, at Hjem og Skole h0rer sammen, at Eleverne f0ler sig hjemme og med til at b~re Hjemmets GI~der og Hjemmets lre. Kommer jeg til Tyler, viI jeg gerne ved Guds Hj~lp pr0ve at fa Skolen rejst igen pa st~rke, varige F0dder, sa det virkeligt bliver en St0tte for Kredsen og Samfundet. Og jeg er sikker pa, I ikke viI kalde pa mig, med mindre I ogsaa selv vill~gge Skuldrene til, sa vi kan lade al Smalighed fare og l0fte i Flok og l0fte med Gl~de. Og sadan blev det da ogsa. Danebod H0jskole fik under Thorvald Knudsen og hans Hustrus, Thora Vilstrup, Datter af Provst Vilstrup, Borris, Ledelse sin egentlige Blomstringstid som dansk Folkeh0jskole. Til Danebod H0jskoles Historie er knyttet en ung Mands opofrende Arbejde, hvorom nu skal fort~lles. H. J. Pedersen havde tilbudt at bygge et Forsamlingshus, nar Menigheden vilde give 200 Dollars dertil, men da der efter Indsamlingen blev nogen Uenighed om Forsamlingshusets Brug, afslog han at modtage demo En ung Murer og Stenhugger, Kristen Klink fra Vallekildeegnen, som havde pataget sig at opf0re Bygningen, vilde da intet have for sit Arbejde og en Kammerat tilb0d at hjadpe. De havde begge v~ret H. J. Peclersens' Elever i Ashland. Klink var

4:95

Dcn gamic Danebod Heiskole i Tyler. Minnesota, U. S. A.

kommet til Ashland med Skibbrud pa sin T ro, men han havde vundet den igen der. Nu var han syg og vidste, at han ikke havde ret lang Tid tilbage at leve i. Man sa ikke pa ham, at han var syg, han stod Dag for Dag og kl0vede Sten lige sa let, som andre kl0ver T r~. En Dag H. J. Pedersen stod og sa pa ham, standsede han Arbejdet og sagde: Jeg har tre 0nsker, som jeg gerne vilde have opfyldt: at fa Stenhuset f~rdig, at na hjem til Danmark, at fa Lov til at d0 i min Barnetro. Da han senere Ia pa sit D0dsleje, sagde han til H. J. Pedersen: Kan Du huske, hvad jeg en Dag sagde til Dig? - Stenhuset naede jeg at fa f~rdig. Hjem til Danmark nar jeg ikke at komme. Det far nu ogsa v~re det samme, nar blot jeg ma fa Lov til at komme hjem til Faderhuset hist oppe. Med tre Ars Afbrydelse, 1912-15, hvor Halvdan He1weg, nu Pr~st ved Helligandskirken i K0benhavn, ledede Skolen, mens Thorvald Knudsen ledede Samfundets Skole i Des Moines, forestod denne Danebod H0jskole til 1920, da den nyoprettede Als H0jskole sendte Bud efter ham. Om den afg0rende Beslutning til dette Opbrud skriver S0nnen, Johannes Knudsen: Jeg kan se Far ga i Haven S0ndag Morgen inden Gudstjenesten, uden Frakke- og forsvedt, som havde han arbejdet hardt.

496 Det kostede dyrt at treeffe den Afg0relse. H vad mon han teenkte pa? Sa han tilbage pa fjorten lykkelige .Ar med Virke og T rivsel, Gleede og Sorg, Samarbejde og feelles Hab? Var Habet blegnet eller sa han frem til st0rre Hab? Anede han maske Fremtidens Byrder? Jeg ved det ikke. Jeg ved kun, at hans Ansigt var forpint og anstrengt, da han kom ind for at g0re sig i Stand til at ga hen i Kirken. Senere udtalte Th. Knudsen til den mangearige Redakt0r af Ungdom O. C. Olsen, Omaha, da denne fors0gte at holde ham tilbage: Mit Arbejde er feerdigt her. Om fern Ar vil jeg ikke veere i Stand til at na ind til den unge Sleegt af Dansk-Amerikanere, og jeg selv viI til den Tid ikke veere rede til at treekke mig tilbage. De f0lgende Forstandere fik Ungdommens eendrede Indstilling at f0le rent sprogligt. Pastor P. B. Ammentorp, der fulgte efter Th. Knudsen skriver: Tyler var allerede dengang steerkt preeget af de to Sprog, og vi matte bruge det ny T estamente pa begge Sprog samtidig, men det virkede ingenlunde forstyrrende, tveertimod. Efter Ammentorp kom Alfred Nielsen, der havde faet hele sin Uddannelse i Amerika. Han blev der i tre Ar til 1926 og siger i en Askedstale: Vi lever i en Tid, der forlanger synlige Resultater. Vi leegger mere Veegt pa, hvad Mennesker g0r, end hvad de er. Bring home the baconer en kendt Seetning. De, som ikke har meget Gods eller GuId, kan der ikke veere meget ved. Denne almindelige Tankegang preeger hele vort Liv. Ja, vor Tid er steerkt optaget af Flertalsteenkning. Jeg tror, jeg t0r sige, at de fleste er taknemlige for, at de er som de andre Mennesker. Men det er ikke blot i T 0j og Sko, at vi skal veere pa den sidste Mode, men hvad veerre er, man rna ogsa ordne sit indre Liv, sit Livssyn, sin Tankegang derefter. Kan man ikke det, er man noget afen Seeding: en high brow, en crank. Vi har ikke kunnet fa det til at ga, som vi havde 0nsket det. Det har stillet st0rre Krav til mine Kreefter, end jeg har kunnet holde ud til. Den samtidige Preest i Tyler, Alfred Jensen, skriver i Arsskrift for Danebod H0jskole 1924: Der bygges endnu med Kraft paa Kinesermure. Mange af Folkets bedste Meend 0der deres Kreefter og Tid derpa. Pa Kryds og Tveers gennem vOrt Samfund rejses Murene, spalter og deler, skaber Bitterhed, Had og Forf0lgelser, kaIder Menneskers laveste F0lelser frem. - En tredje Kinesermur er den, som de styrende i Landet s0ger at rejse mellem Foreeldre og B0rn. Den spalter og deler Hjemmene indbyrdes, afkreefter Foreeldrenes Indflydelse hos B0rnene, f0rer disse,

497 tit midt imod For~ldrenes Vilje, ind i T ankegange og pa L0bebaner, del' sarer det .dybeste og bedste til d0de, som Hjemmene hal' S0gt at elske frem i B0rnene og de unge. Far og Mol' s~ttes altsaa ud af Spillet. Statens Skolemaskine skal nok for Fremtiden bes0rge Produktionen af Borgerskabet. Efter Alfred Nielsen tager C. P. H0jbjerg fat med tilsyneladende ukuelig Energi. C. P. H0jbjerg, del' i Fjor afsluttede sin Virksomhed som Sognepr~st i Ringe pa Fyn, val' n~st Th. Knudsen den Mand, del' lagde lest Kr~fter ind for Folkeh0jskolen i Amerika, og som holdt l~ngst ud. H0jbjerg indf0rte: 8 Dage paa H0jskole i Amerika og kaldte det Aabent Hus og Skole paa Danebod. Af et Brev, en Deltager skrev forud til en Kammerat, anf0rer jeg: 1 Morgen rejser jeg til Danebod, for at fylde min Sj~l med h0je Idealer. For at t~nke over store M~nds og Kvinders Liv og Bedrifter, baade dem fra Fortiden og dem fra yore Dage, Hedninger saa vel som Kristne. For at stud ere nogle af Tidens Problemer og pl'0ve paa at danne mig min egen Mening om, hvad del' er ret og rigtigt. For at f~rdes imellem M~nd og Kvinder, del' ligesom jeg selv er ivrige efter at finde Sandhedsglimt. - Saadan er Livet paa den danske Folkeh0jskole. - Vores Sind er saa fyldt med betydnings10se Problemer, at del' kun er meget lidt Plads tilovers for de betyde lige Ting. Brevet er skrevet pa Engelsk. Til Forstaaelse af det engelske Sprogs voksende Magt tjener f0lgende. H0jbjerg blev opfordret til at holde nogle Foredrag paa Samfundets Skole i Des Moines. Han talte paa Dansk og en Deltager skriver: Til det f0rste Foredrag havde han en fyldt Sal, til det andet meget f~rre Tilh0rere og til det sidste kun nogle faa. Ved Afrejsen udbl'0d H0jbjerg: Det er mit sidste Bes0g her. Han blev dog overtalt til at komme igen, og da bruge clet engelske Sprog. Han kom og havde Salen fyldt unqer alle Foredragene. H0jbjergs Efter0lger i Danebod blev Holger Strandskov, S0n af H. C. Strandskov og f0dt i Amerika. Det engelske Sprog er nu fremherskende i Undervisningen, men clet danske er stadig levende, hvad f0lgende Skildring fra 1934 af en ung Kvinde viser; Med Hensyn til det danske Element - maa jeg sige, at jeg blev gl~deligt overrasket ved at opleve, at n~sten alle taler Dansk og Amerikansk med Lethed. J eg hal' sluttet mig til en Begynderklasse i Dansk og viI uden Tvivl snart selv
Danmarks Folkehejskole 31

498 komme til at h0re til den Kategori. Afsyngningen af danske Sange og Salmer og de hyppige Bem~rknjnger som g0res paa Dansk, tjener til at give en F0lelse af, at det er en Stump af gamle Danmark, der er overflyttet til Minnesotas Sletter. - Men jeg har gemt det bedste til sidst, foruden det vilde jeg absolut mangle noget, og det er den aandelige Styrkelse, som skabes ved Foredragene, der bemrer hele Omraadet af menneskelige Interesser. Ogsa dette er skrevet pa Engelsk. At det er med Sorg nogle ser det danske Sprog vige for det engelske. vidner f0lgende Udtalelse om. Den er skrevet af F: N. Thomsen, Tyler, i Bladet Ungdom, der i de senere Aar er helt engelsk skrevet: Jeg l~ste Ungdoms Julenummer (JuI1939), men blev skuffet. Med Undtagelse af to smaa Digte findes -cler ikke Dansk. - Sp0rg mange af de unge, for hvis Skyld det tilsyneladende er n0dvendigt, at alt skal v~re Engelsk, hvad de helst viI h0re: J uleevangeliet paa Dansk eller Engelsk, saa skal I nok faa Svar. J a, hos unge, der naturligst taler Engelsk, findes der endnu ikke saa lidt Dansk. Vilde det da ikke v~re sund Fornuft, om vi i nogen Grad holdt Dansk i Live iblandt os, i Stedet for at kaste det over Bord saa hurtigt som muligt. Thi det danske Sprog er dog vel ikke blevet saa fattigt iblandt os, at det ikke mere kan udtrykke det, der kan tilt ale Mennesker af dansk Rod. Det er vel ikke os selv, der er blevet fattigere. Brydningerne er til Tider store inden for det dansk-amerikanske Folk, et nyt Sl~gtled er fremme og er f0rende. - Det pr0ver af al sin Evne at faa den danske Folkeh0jskole levende og livligt omplantet paa det engelske Sprog. 1927 skriver en af de ejendommeligste blandt det yngre Kuld, H0jskoleforstander og Pr~st Aage M01Ier: Er der Mulighed for et H0jskoleliv l~ngere, sp0rges der. Ja, det skal jeg love for, der er, hvis vi bare vilde regne med de Muligheder. Det er dem, der gaar og ikke er glade i deres Hj~rter, -cler knuges under Materialismens Bjergv~gt, dem, der saa gerne vilde tro, at Aand endnu er Magt, der skal samles. En anden Pr~st af samme Kuld, Ottar J0rgensen skriver: Er H0jskolens Aand da saa at sige bundet til en bestemt Skoleform? Kan den ikke t~nkes at v~re til Stede, d. v. s. saa det duer noget, der, hvor en femseks L~rere staar samtidig i deres Klasser og underviser. Dersom nu disse L~rere er besj~let af H0jskolens Aand - de har jo maaske haft deres Trier, deres Schmder, deres H. J. Pedersen og saa dertil v~ret i

499

~--- .

\'~

Grand View College, Des Moines, U. S. A.

Forbindelse med Virkeligheden, saaledes som nu Livet pulserer st0t og stc;erkt omkring os! H vad i hele Verden skulde saa forhindre, at enhver Klassetim,e kunde vc;ere en lille H0jskole, hvor H0jskolens Aand baade findes og virker. Hvorfor standse ved Th. Knudsens Tid, naar der tales om, at vi kender ogsaa H0jskolens Andepust blandt os? Jo, der har vc;eret Tider, siden Knudsens Tid, en nyere Tids Tider, om man viI, hvor alle Skolens Folk, Lc;erere som Elever samledes paa den Maade, som vi alle indI0mmer er et af H0jskolens livsstc;erke Kendetegn. Det lovende ved dette var og er, at de, der samledes, var ikke den gamle H0jskoletids Ungdom, men det var denne og vor Tids Ungdom. Ovenstaaende Forsvar er f0rt med Henblik paa Kirkesamfundets Skole i Des Moines, men det kan gc;elde for de egentlige H0jskoler ogsaa. Prc;esteskolen, Lc;ererskolen og Ungdomsskolen i Des Moines med Navnet Grand View College, har vc;eret en sc;erlig omtvistet Skole, under de skiftende Forstandere. Den var ingenlunde tc;enkt som en Folkeh0jskole, men det var et klart og stc;erkt 0nske, at H0jskolens Aand skulde dde der. De hidtil omtalte H0jskoler rejstes alle i Midtstaterne, hvor de leste danske bor. 1911 grundlagdes imidlertid en H0jskole i den samme Aar
32"

500
dannede Koloni Solvang i Santa Y nes DC\len i Calefornien. Dalen er meget smuk, gennemstremmet af Santa Ynes Floden og omgivet af lave, men de1vis skovkl~dte Bjerge og h0je Bakker. Stedsegrenne Ege giver Plantev~ksten Karakter, men Mangfoldigheden i den er stor og yppig. Kolonien blev grundlagt af den tidligere Forstander for Grand View College, Benedict Nordentoft, der var Forstander for Pr~steskolen 1903-10. Han har udf0rt et betYde1igt og uegennyttigt Arbejde blandt Danske i Amerika. Han var en retlinet Personlighed, men blev noget omstridt, fordi han ikke havde den umiddelbare Tilknytning til den danske Folkeh0jskole. Hans Medl~rer var P. Hornsyld og Pr~sten H. M. Gregersen. 1914 blev rejst en stor og smuk Skolebygning, som fik Navn af Atterdag College. 1920 rejste Nordentoft til Danmark og d0de som Sognepr~st i Kolding 1943. Hans Efterf0lger blev nuv~rende Sognepr~st i Taars, Evald Kristensen, der forbavsende hurtigt fik god Forbindelse med sine Landsm~nd derude. Skolen er derefter, som de andre H0jskoler, blevet ledet af i Amerika opvoksede og uddannede M~nd, og dens Tilv~relse ligner nu de andre H0jskolers. Den nuva'rende Leder er, sa vidt jeg kan sk0nne, Aage M0ller. Udenfor De Forenede Stater grundlagde Danskere fra Staterne i Aaret 1917 en Koloni ved Navn Dalum i Alberta, Canada, og her rejste Pr~sten P. Rasmussen en dansk Folkeh0jskole, som han med stor Energi, Opofre1se og Dygtighed har holdt i Live. Den har v~ret Samlingssted for Danskere og i det he1e 0vet en Virksomhed, der ret n0je svarer til en dansk Folkeh0jskole herhjemme. Da Indvandringen til Canada er af nyere Dato og vedblev, efter at Indvandringer til de Forenede Stater blev vanske1iggjort, har den Mulighed for at bevare sit danske Pr~g en Tid endnu. J eg anf0rer nogle Ord af P. Rasmussen fra et Aabningsm0de paa Skolen: Det hedder i en Sang om Gud, han som h0rer naar Muldjorden sukker. Det kan vi ikke i den Grad. Dertil er vi ikke lydh0re nok og har ikke K~rlighed nok. Men bag ved al j eres Tale (Elevernes) vilde jeg gerne kunne h0re nogle af L~ngselens Toner, som klinger derinde. Det kunde jo v~re, jeg paa en eller anden Maade kunde v~re til lidt Hj~lp i Retning af at vise hen til Steder, hvor L~ngse1en stilles. Naar I f~rdes paa disse Steder, enten det er syngende, talende eller legende, da vil jeg preve at lytte til, om jeg kan h0re Livets gode Tone bagved. Med Verdenskrigens Udbrud mistede vi efterhaanden al Forbindelse

501 med Landsm~nd i De Forenede Stater som andre Steder. Naar Fred og Opbygningstid er inde, viI vi knytte Forbindelsen igen og med Opm~rksomhed f0lge det unge frimodige Sl~gtleds Kamp for at bevare den danske Folkeh0jskoles inderste V~sen, selv med det engelske Sprog som Udtryk for det. Ogsaa blandt Landsm~nd i Argentina blev der rejst en dansk Folkeh0jskole. Den danske U dvandring herti! begyndte allerede i f0rste Halvdel af det ny Aarhundrede. F0rer blandt de f0rste Danske blev Hans Fugl, senere kaldet Juan Fugl. Han var L~rer ved Borgerskolen i Stege, men befandt sig ikke vel derved, fordi der var saa mange, der vilde blande sig i Skolearbejdet. Hans T emperament kr~vede fuldt personligt Ansvar og Frihed. Derfor gik T anken en sk0nne Dag mod Amerika. Paa sine gamle Dage sagde Fugl dog, at hvis der i hans Ungdom havde v~ret Folkeh0jskoler, var han n~ppe udvandret. Nu blev Udvandringen Alvor og i 1844 gik Fugl i Land i Buenos Aires, og 1848 havnede han i Tandi!. Her dannedes 1866 Det protestantiske Selskab med Juan Fugl som Formand. Medlemmerne var danske, tyske og engelske. 10 Aar sen ere kunde de Danske danne egen Menighed og deres f0rste Pr~st var Oscar Meulengracht. 5. Juni 1876 10d den f0rste danske Pr~diken i Argentina. Dette er Begyndelsen til den danske Menighedsdannelse, der her som i Nordamerika blev Grundlag for Folkeh0jskolen og for dansk B0rneskole. 1908 dannes Dansk Skoleforening i Argentina n~rmest for B0rnenes Skyld, men T anken om en Skole for de unge var samtidig fremme. Pr~sten Chr. Jensen'~) fors0gte en Vinter 1910-11 at have Skole for 10 Karle, men opgav igen. Derimod opretholdtes de flere Dages M0der, han fik sat i Gang og som n~rmest svarer til 8 Dage paa H0jskole herhjemme. Ved en Sommerfest 1915 fremsatte BIas Ambrosius Forslag om en H0jskole, og han blev den driven de Kraft til dens Opretholdelse sammen med sin Bror Niels. 1916 gik der Bud til Danmark efter en Forstander, men Krigstilstanden hindrede den udpegede Mand, Johannes Villumsen (nu Seminariel~rer i Jelling) i at naa frem til Begyndelsen, hvorfor man telegrafisk tilkaldte C. Corbet fra St. Croix, der kom og tog fat med 26 indmeldte Elever. Det var Meningen at holde Skole for Karle fra 15. Juni tillS. November og for Piger fra 1. April og tilL Juli.
") Fornylig taget sin Afsked som Proyst i ftwsk0bing. Nayneskifte til Oynb01.

502
Paa den danske Grundlovsdag 1917 holdtes en Indvielsesfest. Den store lyse Gymnastiksal kunde nceppe rumme de mange Deltagere. Herom blev skrevet i Bladet Syd og Nord: Varmt og mcegtigt steg Sangen, da vi ved Gudstjenesten, som indledte Indvielsesfesten, sang den gamle Dagvise: Den signede Dag med Fryd vi ser. Det var med Glcede, man lagde Mcerke til, at den danske Sang i denne Kreds er lyslevende trods den store Afstand fra Fcedrelandet. Skolen blev rejst i Cascallares i den sydlige Del af Provinsen Buenos Aires. Den havde bag sig Menigheden fra Tres Arroyos og Omegn, hvis Formand var BIas Ambrocius. Stedets Prcest er S. K. Sunesen, der er den hidtil utrcetteligste Arbejder for Danskheden i Argentina. Sidst i Januar 1918 dukkede' pludselig Johannes Villumsen op, der ledede Skolen til 1923 og blev af10st af Reinholdt Rasmussen fra Galtrup H0jskole. 1919 blev der bygget en B0rneskole med Plads til 70 Elever, den var i vcesentlig Grad bestemt for B0rn, der 0nskede Forberedelse til Konfirmation samtidig med dansk Undervisning. - Skolens gode Nabo og St0tte var Martin Pedersen og hans Hustru, S0ster til Lars Bcekh0j. Deres S0n overtog senere Ledelsen af Skolen. H0jskolen kom ikke til at svare til Forventningerne, idet Tilslutningen blev for ringe. Men B0rneskolen blev stor og blev efterhaanden den egentlige Skole. Der holdes 8 Dage paa H0jskole omkring 1. Oktb., saa vidt muligt hvert Aar. Og er der da en Foredragsholder fra Danmark paa Rejse i Argentina, taler han hver Dag. For mange Danske er disse 8 Dage paa H0jskole Aarets store Begivenhed, hvor de samler ind til Resten af Aaret. Der er rejst Forsamlingshuse flere Steder, ogsaa i den nordligste danske Koloni, der har hjemme i Eldorado, i Urskoven i Missiones. Her bor en S0n af Ludvig Schmder, og han er f0rende i de andelige Arbejder der. Forsamlingshusene er vel kun en ringe Erstatning for en Folkeh0jskole, men de st0tter dog det danske Folkeliv. Det maa bemcerkes, at de Danske i Argentina ikke har dannet Kolonier som i De Forenede Stater, men bor i Smaagrupper, der vanskeligg0r Rejsning af Skoler og Kirker. T rods dette er Danskheden scerdeles levende dernede, og Omgangssproget er saa at sige udelukkende Dansk. - Naar Krigen er standset, og der igen bliver fri Fart over Havet, maa den danske Folkeh0jskole paany optage Forbindelsen med Landsmcend i Argentina og sende nogle af sine bedste Mcend derned i flyvend~ H0jskolevirksomhed.

503 N~vnes maa sluttelig, at det folkelige Arbejde baade i Nordamerika og Sydamerika har faaet en v~rdifuld St0tte af den danske Presse. I De Forenede Stater maa s~rlig fremh~ves Bladet Dannevirke under mangeaarig Ledelse af S0nderjyden M. Holst i Ceder Falls, Iowa; i Sydamerika maa Bladet Syd og N ord under Redaktion af Johannes Bennike n~vnes. Dertil kommer, at der blandt udvandrede Landsm~nd har v~ret flere Digtere, hvis Sange har haft en ikke ringe Betydning for det folkelige Arbejde. Fra Nordamerika b0r n~vnes F. 1. Grundtvig, Adam Dan og Kr. 0stergaard, fra Sydamerika S. K. Sunesen. Vore Landsm~nds Liv i U dlandet maa v~re som en Del af vort eget. Hvad der derfor fra vor Side herhjemme kan g0res for at vedligeholde Forbindelsen, b0r villigt g0res.

FOLKEH0JSKOLEN
ERNST

UDENFOR
Af

DANMARK

J. BORUP

kont det var en dansk Folkehojskole, Grundtvig saa utr<ettelig skrev og talte om gennem mange Aar, var det ikke hans Tanke, at Folkehojskolen skulde v<ere forbeholdt Danmark alene. Allerede i 1832 siger han, at Mangelen af en folkelig Hojskole er et stort Savn i alle Lande, et Savn, der maa. afhj<elpes, jo for jo hellere, om ikke Revolutionerne som Dodskampe skal gaa hele den nye Folkeverden rundt og oplose baade det l<ege og det l<erde Samfund. Selv vendte han sig direkte til Nordm<endene med Opfordring til at rejse Hojskoler i Norge, og eterhaanden t<enkte han sig folkelige Hojskoler, trindt i Norden, tilsidst kronede af den nordiske videnskabelige Hojskole i Goteborg. De danske Hojskoler havde da heller ikke virket i ret mange Aar, for man i andre Lande begyndte at fatte Interesse for dem. I Sofus Hogsbros Blad Dansk Folketidende fra 1868 til 1883 kan man finde adskillige Artikler og Notitser om de danske Folkehojskoler )bedomt i Tyskland, Schweiz, 0strig, England, Frankrig og paa Island. I 1869 maatte Prof. Chr. Flor og Ludvig Schroder i Breve give en lettisk Skolemand, R. Thomsen, udforlige Oplysninger om Hojskolernes Betydning i Danmark, og i Tidsskriftet Danskeren for 1890 oplyses det, at Fredrik Bajer havde skrevet en Artikel om Hojskolen i et ostrigsk Tidsskrift, hvilket foranledigede, at Cornelius Appel i et Brev maatte give en ostrigsk Godsejer n<ermere Underretning om Skolerne. Ogsaa Udl<endinge skrev Ira Tid til anden om disse Skoler, saaledes Franskm<endene George Cogordan i 1876, Duc Quercy i 1895 og den parisiske Professor Paul Passy i 1902. I 1889 skrev en Engl<ender, Da-

505

Sagatun Hejskole

vid M. Lewis, til Ludvig Schr0der om Oplysninger, som blev optaget i et engelsk predagogisk Tidsskrift. I 1897 tog en finsk kvinde1ige Akademiker, Maikki Friberg i Zurich Doktorgraden paa en tysk Afhandling om Entstehung und Entwickelung der Volkshochschulen in den nordischen Lindern, Bern 1897. I Rusland har Prof. Dr. V. Arnoldji i Charkof S0gt at oplyse sine Landsmrend om de danske Folkeh0jskoler. Hans Skrift er oversat til Dansk af J. Kure, Odense 1905. Allerede omkring 1864 begyndte Nordmrend og Svenske og ret hurtigt ogsaa Folk fra andre Lande at greste danske H0jskoler, og H0jskoIerne er forlrengst blevet overf0rt til de 0vrige nordiske Lande, som nu hver for sig har sin livskraftige H0jskolebevregelse. I 1939 fandtes der over 200 Folkeh0jskoler i Norden. I Here andre Lande baade i og udenfor Europa har man S0gt at efterligne dem, og i normale Tider kommer Grester i Snesevis fra alle Verdensde1e til Danmark for at studere H0jskolerne og deres Betydning, og der er i dette Aarhundrede skrevet B0ger om de danske H0jskoler paa mange fremmede Sprog. H0jskolerne er ikke blot blevet et strerkt Baand mellem de nordiske Lande, men har

506 i h0j Grad bidraget til at g0re Danmark kendt over hele Verden som et f0rende Land paa Folkeoplysningens Omraade. U dl~ndinges Interesse for de danske Folkeh0jskoler bunder ofte i en Tro paa, at det er disse Skoler, som er Hovedaarsagen til den danske Befolknings Dygtighed paa Landbrugets Omraade, og de har ofte sv~rt ved at fatte, at de efter deres Ide ikke blot henve'nder sig til Landboer, men viI give en almenmenneskelig Oplysning, som har Bud til ethvert ungt Menneske, der 0nsker at tage Del i sit Folks F~llesliv paa et eller andet Omraade. Enkelte af de fremmede finder dog ind til det egentlige og bliver da i Regelen begejstrede Fork~mpere for H0jskolesagen i deres Hjemland. Men der synes at v~re noget om, hvad Forstander C. P. O. Christiansen nylig har skrevet, at H0jskoletanken er et saa ejendommeligt U dtryk for den nordiske Aand, at den i det v~sentlige synes at g0re Holdt der, hvor Norden st0der sammen med den 0vrige Verden: Kun i Norden har den fundet V~kstvilkaar eller faaet Lov til at leve og blomstre. Den er fulgt med de udvandrede Nordboer til U. S. A. og Argentina, og den har begejstret enkelte M~nd og Kvinder i de angelsaksiske Folk til at bygge Skoler. Her t~nk.es paa England og Canada. I Polen og T yskland har der v~ret Skoler af den nordiske Type, i Schweiz og Japan har enkelte M~nd k~mpet for denne Sag, men oftest mod haard Modvind, mod Uvilje fra Overklassernes Side - den, der ogsaa kendes i Danmark - og mod Uforstand i Folkets brede Masser for, hvad der tjener det bedst. I det f0lgende skal der gives en kort Oversigt over H0jskolebev~gelsens Stilling i andre Lande, som den var ved denne Krigs Udbrud. Norge. Udenfor Danmark slog H0jskolen f0rst Rod i Norge, hvor Grundtvig selv havde mange Venner ,og hvor hans kirkelige Grundtanker og hans Salmer gennem Aarene har haft stor Betydning. Det var det lyse og glade i Grundtvigs Kristendomssyn, der is~r blev til Hj~lp for mange i Norge, hvor en barsk og streng Pietisme havde Tag i store Dele af Folket. Blandt dem, der i Norge var med til at berede Jordbunden for Folkeh0jskolerne, kan n~vnes Digteren Henrik Wergeland, Folkeskolel~reren Ole Vig og Pr~sten W. A. Wexels. I Aaret 1864 oprettede to unge Nordm~nd, Herman Anker og Olaus Arvesen, der begge havde v~ret i Danmark og var blevet Grundtvigs Disciple, den f0rste norske Folkeh0jskole Sagatun ved Hamar, og Here fulgte snart efter. En af de betydeligste Foregangsm~nd var Chri-

507

De to Frergemamd

stopher Bruun, som 1867 begyndte en H0jskole i Sell i Gudbrandsdalen, senere flyttet til Fykse i Gausdalen og 1875 til Vonheim. En anden betydelig norsk H0jskolemand var Viggo Ullmann, som dog hurtig blev draget bort fra H0jskolegerningen af politisk Virksomhed. Det var ham, der en Gang sp0gende udtrykte Forskellen paa den upolitiske danske H0jskole og de mere politisk prcegede norske saaledes: Vi holder os til de brcendende Sp0rgsmaal, I derimod til de udbrcendte. I Norge kom H0jskolerne hurtigt i Modscetning til Statsmagten, som s0gte at im0degaa dem ved at oprette offentlige Fylkeskoler (Amtsskoler). Af disse fandtes der i 1939 18 i Norge, men de var da forlcengst blevet h0jskoleprcegede. Da den norske H0jskole i 1939 fejrede sit 75 Aars Jubilceum, fandtes der 29 egentlige Folkeh0jskoler foruden Fylkeskolerne og ca. 20 saakaldte kristelige H0jskoler, og den norske Arbejderbevcegelse var da i Gang med at rejse egne H0jskoler. En nulevende norsk H0jskolemand sagde i 1939: Maaske blev Folkeh0jskolen i Norge ikke saa stcerk som i andre nordiske Lande. Men den er alligevel trcengt dybt ind i en stor Part af Folket og har vceret med til at skabe det norske Samfundsliv og Aandsliv. Der er ikke Tvivl om, at den har sin Del af lren for, at sandt Demokrati er helt rodfcestet i Landet.

508 I Norge har Malsagen, Kampen for at g0re Landsmaalet til det officielle Sprog (begyndt af Ivar Asen), givet H0jskolebev~ge1sen en s~rhg Baggrund, og de norske Folkeh0jskoler er gaaet foran i Kampen for at skabe en nynorsk Kultur paa Grundlag af Bygdernes gamle nationale og kristelige S~rpr~g. Den norske H0jskole n0d efterhaanden almindelig Anerkendelse og st0ttedes runde1igt af Staten, men de enke1te Skoler havde som i Danmark bevaret deres rie, selvst~ndige Pr~g. Ved 75 Aars Jubil~et udtalte tidligere Statsminister J. L. Mowinkel: Ingen Bev~ge1se i vort Aandsliv har haft st0rre Betydning. Fra yore Folkeh0jskoler er der straalet ud over Landet en kulturel V ~kke1se, som har virket befrugtende paa n~sten alle Lagaf Befolkningen. Og denne V ~kkelse har baade religi0st, kulturelt, socialt og nationalt skabt Grundlag for en Rejsning af hele Folket i stigende Forstaae1se af Aandsv~rdiernes Betydning for Frihed og Fremskridt. Sverige. I Sverige oprettedes de f0rste H0jskoler i 1868, men allerede tidligere havde M~nd som Historikeren E. G. Geijer og Folkeskolel~reren T orsten Rudenschold i Otters tad i Vester Gotland uafh~ngig af Grundtvig slaaet til Lyd for Oprette1sen af Skoler for Ungdommen, ligesoni B0nderne i visse Egne selv 0nskede oprettet Medborgerskoler. T anken vandt Genklang i akademiske Kredse, men f0rst da man havde l~rt den danske H0jskole at kende, f0rtes den ud i Livet. Den Mand, som f0rst vakte en alminde1ig Interesse for H0jskolesagen, var Aftonbladets dav~rende Redakt0r, Dr. August Sohlmann. Gennem en tilf~ldig Samtale paa en Rejse med Prof. Chr. Flor h0rte han om de danske H0jskoler og fik Syn for, at man ogsaa i Sverige tr~ngte til saadanne Skoler for Bondeungdommen. Han sendte saa en Medarbejder, Dr. O. V. Alund, til Danmark for at studere de danske Folkeh0jskoler, og han fik Forbindelse med H0jskolem~nd som Ludvig Schmder, Ernst Trier, Jens N0rregaard og J. c. la Cour. I en R~kke Artikler i Aftonbladet skildrede Dr. Alund sine Indtryk og fik Sagen f0rt frem til Dmftelse paa Den nordiske Nationalforenings M0de i Stockholm i Decbr. 1867. Og allerede Aaret efter oprettedes de tre f0rste svenske H0jskoler: Herrestad (senere Lunnevad) i Oster Gotland, Onnestad i Kristiansstad Lan og Hvilan i Skaane. I L0bet af 70erne kom yderligere en Snes nye Skoler til. Derefter kom der en Stilstandsperiode, men efter 1900 en ny, st~rk V~kst. I 1939

509 havde Sverige 56 H0jskoler, hvoraf Halvdelen er oprettet i dette Aarhundrede. Elevtilgangen har v~ret i stadig V ~kst. I 1938 bes0gtes Skolerne af godt 6000 Elever. De svenske H0jskoler er mere institutionspr~gede end de danske. De ejes aldrig af Forstanderne, men af Foreninger eller Landstingene (Amterne). De faar en langt st0rre Underst0ttelse fra Stat og Amt end de danske H0jskoler. Rektorer og L~rere ans~ttes af SkoJemyndighederne, men de enkelte Skoler nyder fuld Frihed m. H. til U ndervisningen. Den svenske H0jskolebev~gelse Tom Bryan har udviklet sig ret uafh~ngigt af den danske, omend der stadig har v~ret Samarbejde mellem H0jskolerne i de to Lande. Den er mere almen i sit V ~sen, mere socialt og kundskabsm~ssigt betonet, n~rmest med et kristeligt-humanistisk Grundpr~g. Der l~gges megen V ~gt paa Studiekredsarbejde, og praktiske Fag og Fagafdelinger spiller en stor Rolle. Den har i langt h0jere Grad end de danske H0jskoler faaet Forbindelse ogsaa med Industriarbejderne og Byernes Ungdom. Eleverne kommer fra aIle Samfundsgrupper omtrent i Forhold til disse Gruppers St0rrelse. Skolerne er i0vrigt meget forskellige. Nogle er oprettet af bestemte religi0se eller kulturelle Bev~gelser. Sigtuna er en kristelig pr~get H0jskole, Wendelsberg er rejst af Afholdsbev~gelsen, Jakobsberg af den kooperative Bev~gelse, Brunnsvik af Arbejderbev~gelsen o. s. v. Men trods disse Forskelle er der dog et aandeligt F~llesskab mellem Skolerne. Den svenske H0jskolebev~gelse har navnlig i Aarene efter Verdenskrigen v~ret i en rig og frisk Fremgang og vundet st0rre og st0rre Indflydelse i sit Hjemland. Gennem Aarene har der v~ret en god og hyppig Forbindelse mellem de svenske og de danske H0jskoler, dels ved gensidige Bes0g af L~rere og Elever, dels gennem de f~llesnordiske

510 H0jskole~0der. Ved den svenske H0jskoles 75 Aars Jubilceum i 1943 val' enkelte danske Reprcesentanter til Stede. Sve~iges H0jskoler hal' deres eget Scerprceg, men ingen viI forncegte Broderskabet med de danske H0jskoler. Finland. I Finland oprettedes de to f0rste H0jskoler i 1889, en finsksproget i Kangasala og en svensksproget i Barga. En egentlig H0jskolebevcegelse begyndte i 1891 blandt Studenterne i Helsingfors. De svenskspragede Studenter oprettede to H0jskoler, i Nyland og Osterbotten, og de finsksprogede fire, i Sydfinland, i Osterbotten og i Savolaks. Derefter fulgte den ene H0jskole eter den anden, og i 1939, 50 Aar etel' den f0rste Skoles Oprettelse, val' del' ialt 59 finske Folkeh0jskoler, hvoraf 15 val' svensksprogede. De finske Folkeh0jskoler er direkte inspirerede fra Danmark, bl. a. fra Askov, hvor flere af de f0rende finske H0jskole0lk havde gjort Studier eller vceret Elever. Det val' scerlig H0jskolernes Betydning for S0nderjylland, som optog Finnerne, og de finske H0jskoler kom da ogsaa til at spille en stor Rolle for Styrkelsen af Nationa10lelsen baade i Russertiden og under Frihedskampen i 19i 7-18. De bceres af en stcerk kristelig og national Aand og nyder almindelig Anerkendelse for deres store Betydning for U ngdommens U dvikling og nationale V cekkelse. Spaltningen mellem FinneI' og Svensk-Finner gjorde sig en Tid stcerkt gceldende i H0jskolernes Kredse, og en Trediedel af Skolerne havde Tilknytning til pietistiske kristelige Retninger. Men de sen ere Aars Pr0velser hal' styrket Fcellesskabet mellem de forskellige Skoleretninger. I Aand og Arbejdsmaade ligner de finske H0jskoler meget de danske, dog lcegges del' mere Vcegt paa Husholdning og praktiske Fag end her. Som de norske og svenske H0jskoler hal' de finske Fcellesundervisning for Mcend og K vinder om Vinteren og kun korte Sommerkursus for Kvinder. Det samlede aarlige Elevbes0g val' i 1939 ca. 3000 paa de finsksprogede og ca. 600 paa de svensksprogede. Ca. 2/3 af Eleverne val' Kvinder. Skolerne ejes udelukkende af Foreninger, og Staten yder god St0tte baade til Skolerne og Eleverne. Baade i Kommunalstyrelserne, paa Rigsdagen og i Regeringen har tidligere H0jskolelcerere og Elever haft en ikke ringe Indflydelse ligesom de hal' haft Betydning for det kulturelle og 0konomiske Liv, bl. a. for Andelsbevcegelsen. Island. Ogsaa Island har sine Ungdomsskoler, bl. a. 6 Folkeh0jskoler, 2 Landbrugsskoler og flere Husholdningsskoler. H0jskolerne er opret-

511

Fircroft

tede med Statsst0tte, bl. a. for at supplere B0rneskolernes Undervisning. De bliver da ogsaa flittigt bes0gt af ca. 500 Elever aarlig, hvilket i Forhold til Befolkningen er flere end i de andre nordiske ~ande. Der lregges megen V regt paa praktiske Kundskaber, Gymnastik og Id-rret, og Skolerne har kun Elever om Vinteren. Den st0rste islandske H0jskole er Laugarvatn. Islands H0jskoler adskiller sig en Del fra de danske, men Lederne har i Regelen vreret i Danmark for at lrere de danske H0jskoler at kende, og mange unge Islrendinge har gennem Aarene vreret Elever paa danske H0jskoler, isrer paa hskov. Paa Fcwerne findes en Folkeh0jskole i Thorshavn, som har vreret i Gang siden 1900. Prof. Edvard Lehmann har en Gang skrevet, at Folkeh0jskolen er Danmarks betydeligste Bidrag til den relIes nordiske Kultur, og givet er det, at H0jskolernes U dbredelse til aIle de nordiske Lande og deres Betydning for hvert enkelt Land har skabt et strerkt og rigt aandeligt FreIlesskab og knyttet stre.rke personlige Baand meIlem de nordiske Folk. England. I England fattede nogle Skolemrend aIlerede i 1880erne Interesse for de danske H0jskoler, og nogle af dem grestede i 1890erne Askov. I 1894 holdt Alfred Povlsen efter Opfordring et Foredrag i Ox-

512 fond om den clanske' Folkeh0jskole, og i 1900 holdt Jacob Appel et lignende Foredrag i Essex. En engelsk Skolemand, Mr. ]. S. Thornton, havde under et Ophold paa Naas S10jdseminarium i Sverige omkring 1890 h0rt om de danske H0jskoler, og efter et Bes0g ved nogle af dem blev han en g10dende Yen og Forkc:emper for H0jskolen i sit Hjemland. Fra 1890 til 1922 gc:estede han meget hyppigt de danske H0jskoler og skrev og talte om dem i England. Han havde sine Sc:erheder, men en mere trofast og utrc:ettelig Ven har H0jskolerne nc:eppe haft. Han fik adskillige Landsmc:end til at bes0ge danske H0jskoler, bI. a. den rige Chokoladefabrikant George Cadbury fra Bournville ved Birmingham, som i 1903 havde skc:enket KvGekerne en Slags H0jskole, Woodbrooke, i Bournville. I 1909 oprettede Cadbury endnu en H0jskole, Fircroft, i det nc:erliggende Selly Oak med den dygtige Skolemand Tom Bryan som Leder. Forinden sendte han Bryan og andre Englc:endere til Danmark, hvor de blev saa stc:erkt betagne af H0jskolen i dansk Form, at de tog den til Forbillede for Fircroft, der i0vrigt vc:esentligst bes0gtes af Industriarbejdere. Gennem Venskabet mellem Holger Begtrup og Tom Bryan knyttedes der en varig Forbindelse mellem de engelske H0jskoler og Danmark. Og da Begtrup oprettede sit Vindue i Vest paa Frederiksborg, havde han bI. a. det Maal at vc:ekke unge Danskes Interesse for de engelske H0jskoler. Det lykkedes i h0j Grad, og mange af Nutidens danske H0jskolemc:end har i kortere eller lc:engere Tid vc:eret Elever paa Woodbrooke og Fircroft, ligesom mange Englc:endere har vc:eret paa H0jskole i Danmark isc:er paa Den internationale H0jskole i Helsing0r, som bI. a. har nc:er Forbindelse med Arbejderkollegiet Ruskin College i Oxford. I England kan man ikke tale om en H0jskolebevc:egelse, men der findes altsaa H0jskoler, og adskillige Englc:endere har Kendskab til de danske H0jskoler. Tyskland. Ogsaa i Tyskland har der vc:eret Interesse for de danske H0jskoler. En af de f0rste, sam fik 0je paa dem, var Generalsuperintendent (Biskop) J. Kaftan fra Kiel, som i 1876 skrev en Afhandling om Grundtvig som Nordens Profet. Under den sociale Kongres i Berlin 1890 havde Kejser Wilhelm en lc:engere Samtale med Geheimeraad C. F. Tietgen om de danske H0jskoler, og Aaret efter maatte Tietgen under Kejserens Bes0g paa Fredensborg atter uddybe Emnet. En af de bedste B0ger om H0jskolerne er skrevet af T yskeren Dr. A. H. Hollmann, som i nogle Aar var Landbrugsattache i K0benhavn:

513 (Die danische Volkshochschule und ihre Bedeutung fur die Entwickelung einer volkischen Kultur in Danemark. 1909). Den er ikke blot oversat til Dansk af A. Vedel 1910, men til flere Sprog, bi. a. til J apansk, og den har bidraget meget til at g0re H0jskolerne kendt ude i Verden. Under og efter Verdenskrigen vaagnede der i flere Lande en stcerk Interesse for den nordiske H0jskoJebevcegelse. I Erkendelse af, at den hidtidige Ungdomsopdragelse ikke havde bestaaet sin Pmve, mente man bi. a. i Folkeh0jskolerne at have fundet en Skoleform, der kunde tjene til Fornyelse og Genrejsning af den nedbrudte Folkekraft. Lige efter Verdenskrigen gik der saaledes en H0jskolefeber hen over Tyskland. Der rejstes et meget stort Antal Fritz Wartenweiler Volkshochschulen rundt i Tyskland, men mest i Byerne. De havde dog vcesentligst kun Navnet tilfcelles med de danske H0jskoler, og var i Regelen en Art Aftenskoler for Industriarbejdere og andre Byfolk med Professorer. og andre Akademikere som Lcerere og med flere Hundrede Elever, der m0dte til Forelcesninger og Undervisning. Nogle Kostskoler oprettedes dog paa Landet, og enkelte af dem havde noget af den virkelige H0jskoles Prceg, og der var i flere Tilfcelde ogsaa noget at lcere for danske H0jskolefolk, som bes0gte disse Skoler. Efter Omvceltningen i 1933 er vist aIle disse Skoler forsvundet, men der har gennem Aarene vceret en ikke ringe Interesse hos mange i T yskland for Grundtvig og H0jskoletanken, og der er skrevet flere Afhandlinger paa Tysk om H0jskolebevcegelsen. Polen. Ogsaa i Polen har der vceret gjort H0jskolefors0g, og mange Polakker har gennem Aarene aflagt Studiebs0g ved danske H0jskoler. Allerede i det 18. Aarhundredes Slutning forkyndte polske T cenkere og
Danmarks Folkehejskole 33

514 Digtere, at man maatte hente Kraft fra Folkesj~lens Dyb for at hllJjne den nationale Kultur, og de paapegede NlIJdvendigheden af at bygge Bro over KllIJften mellem Overklassen og det menige Folk. I Russertiden rejstes i Polen langt over 100 Landbrugsskoler, og eiter Verdenskrigen begyndte man under IndHydelse fra Danmark ogsaa at rejse FolkehllJjskoler. Omkring 1938 var der en halv Snes HlIJjskoler i Gang. Vide Kredse var st~rkt interesseret i Skolernes Arbejde, men de mllJdte megen Modstand fra Regeringens Side. De polske HlIJjskoler sllJgte at bygge paa den gamle Almuekultur, og Undervi'Sningen skulde v~re h~vet over plIJgnets Stridigheder og politiske Skille1injer. Eleverne var of test mere lllodne end ved de nOl'diske HlIJjskoler, bI. a. fordi Skolerne i Forhold tii Befolkningstallet var saa faa, at kun de allermest vaagne unge be511Jgte dem. En enkelt tysk-protestantisk polsk HlIJjskolemand, Dr. Fritz Seefeldt, var st~rkt paavirket fra danske HlIJjskoler og forstod noget af det v~.sentlige ved HlIJjskolen. - For Tiden er der n~ppe HlIJjskoler i Gang i Polen. Schweiz. I 1910 kom en ung schweizisk Student, Fritz Wartenweiler, til Danmark og blev saa st~rkt grebet af HlIJjskoletanken, at han lige siden da har viet sit Liv og sit Arbejde til at indfllJre HlIJjskolen i sit Hjemland. Han l~rte sig Dansk til Fuldkommenhed og er bedre kendt med den danske HlIJjskoles Historie og T raditioner end mange Danske. I 1924 tog han i Zurich Doktorgraden paa en Afhandling om Grundtvig som nor disk Folkeopdrager. Omkring 1920 begyndte Wartenweiler en lille HlIJjskole Nussbaum i en privat Villa i Frauenfeld, men da dette ForsllJg mllJdte store Vanskeligheder, slog han ind paa en Virksomhed som omrejsende Foredragsholder og HlIJjskoleaposteI. Han samlede sine Landsm~nd til Ferieuger i Stil med yore 8 Dage paa HlIJjskole-MlIJder og har efterhaanden vundet mange Schweizere for HlIJjskoletanken. En Forening for Oprette1se af Volksbildungsheime blev dannet i 1925, og denne Forening har oprettet Here Skoler, bi. a. KvindehllJjskolerne Casoja ved Lenzerheide og Heim i Neukirch an der Thur. Disse Skoler er Frugter af Wartenweilers Virksomhed. Men sin Begejstring for og dybe Forstaaelse af HlIJjskoletanken t~ndte han Ild i mange unge Schweizere og fik dem til at rejse til Danmark paa HlIJjskoleophold og til at arbejde for Rejsning af HlIJjskoler i Schweiz. I 1935

515

Herzberg

Volksbildungsheim

ved Arau

i Schweiz

byggede den schweiziske H0jskoleforening en ny H0jskole til Wartenweiler paa Herzberg ved Arau, og her driver Wartenweiler nu sin H0jskolevirksomhed, men forts<etter stadig sit Rejsearbejde og sin folkelige og p~dagogiske Forfattergerning. Gennem hyppige Bes0g af Warten weiler i Danmark, og Genbes0g af danske H0jskolefolk og 8 Dage paa H0jskole for Danske paa Herzberg er Forbindelsen mellem Schweiz og Danmark blevet styrket. Wartenweiler er maaske den Udl<ending, som bedst har forstaaet H0jskolens egentlige Ide, og med sine fortrinlige Evner til at give den Udtryk er han en H0jskolemand- af f0rste Rang og en af H0jskolens bedste Fork<empere i vor Tid. I nogle Aar i Mellemkrigstiden holdtes der en nordisk H",jskole i Geneve, skiftevis ledet af H0jskolem<end fra et af de nordiske Lande og med nordiske Elever, hvis Formaal var at faa Indblik i det mellemfolkelige Arbejde, der udgik fra Folkeforbundsbyen. Ogsaa i andre europ<eiske Lande som Estland, 0stdg, Ungarn, Bulgaden o. f1. har der v<eret Interesse for at oprette H0jskoler efter dansk M0nster. Gennem flere Aar har Forstander H. Thorl"" Haslev H0jskole,
33'

516 tilrettelagt en U ddannelse i Danmark for unge bulgarske Landm~nd og er paa Grund af dette Arbejde udn~vnt til bulgarsk Vicekonsul i Danmark. Ogsaa fra Lande udenfor Europa har der v~ret vist megen Interesse for yore H0jskoler, og is~r i Japan har der v~ret gjort flere Fors0g paa

Kanji

Kato

og Hustru

at oprette Folkeh0jskoler. Hovedmanden i den japanske H0jskolebev~gelse er en tidligere Landbrugsskolemand Kanji Kala, som ved L~sning af A. H. Hollmanns Bog om de danske H0jskoler, der i 1913 blev oversat til J apansk, fik sin Interesse for disse Skoler vakt. I 1922 rejste Kato til Tyskland og bes0gte Dr. Hollmann, og derefter opholdt han sig i 10 Maaneder i Danmark, hvor han ikke blot bes0gte de fleste af yore Ungdomsskoler, men l~rte vort Sprog og studerede Folkelivet grundigt og dybtgaaende. Kato havde megen Forstaaelse for H0jskoletanken is~r i den Form, Kold havde givet den, og han var selv en aandfuld Skolemand. Efter sin Hjemkomst arbejdede han paa at faa oprettet en Folkeh0jskole i Japan, men f0rst efter at han atter i 1926 havde g~stet Danmark i 6 Maaneder sammen med sin H ustru blev hans H0jskole: T amabe

517

Tomobe Folkeheiskole ved Tokio ( Japan Elevane med Kalo i Spidsen hilser den opgaaende Sol

Kokumin Kottogakko, d. v. s. Folkeh0jskolen i T omobe, n~r ved Tokio,

aabnet. Denne Japans f0rste Folkeh0jskole fik hurtigt over 100 Elever, og Kato blev i sit Hjemland kendt som en Fornyer af Ungdomsundervispingen. Hans Arbejde vandt ham mange Venner, og i Aarene fra 1926 til 1935 bes0gte Japanere i Hundredvis Danmark og de danske H0jskoler, og i de fleste Tilblde havde deres Bes0g Forbindelse med den af Kato rejste Bev~gelse i Japan. Flere japanske H0jskoler blev i de f0lgende Aar oprettede, bI. a. af en Spejderf0rer, Hirondo Hirabayasi, som en Vinter havde v~ret Elev paa Vallekilde og bes0gt andre danske H0jskoler, og af Eiichi Ohtani, der ogsaa efter Bes0g i Danmark oprettede en H0jskole i Kuzura i Japan. Det saa ud, som om en virkelig H0jskolebev~gelse var ved at vokse frem i Japan. men under de senere Aars urolige Forhold er de japanske Bes0g i Danmark h0rt op, og Underretning om de japanske H0jskolers nuv~rende Stilling savnes. Ogsaa Skolefolk fra Australien, Syd Afrika, Indien og Kina har bes0gt danske H0jskoler og interesseret sig for at begynde lignende Skoler i deres eget Land. Is~r syntes Kineserne at have Foruds~tninger for at forstaa, hvad den egentlige Mening med en H0jlskole er, mens Japanerne

518

Niels

Bukh

og hans Elever

sammen

med japanske

Studenter

foran

et lempel

I lapan.

1931

oftest undrede sig over, at man ikke l~rte det praktiske Arbejde paa Skolerne. I Nord- og Sydamerika har danske Udvandrere oprettet deres egne H0jskoler, som imidlertid skildres andet Steds i denne Bog. Her skal kun n~vnes, at en amerikansk Dame, Mrs. Olive D. Campbell, omkring 1920 g~stede de skandinaviske Lande og is~r underkastede H0jskolerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland et grundigt Studium, som satte Frugt i en udm~rket Bog: The Danish Folk School. Macmillan, New York 1928, hvori hun giver en f~ngslende Skildring af sine Indtryk fra de nordiske H0jskoler. Hendes Forstaaelse og Beskrivelse af H0jskolerne h0rer til det bedste, som er skrevet om dem i den ret store H0jskolelitteratur paa fremmede Sprog. I sin Hjemegn, Knoxville i Tennessee, har hun talt til Arbejderne om H0jskolerne og selv gjort heldige Fors0g paa at samle dem til H0jskoleundervisning. Som man ser, har de danske H0jskoler erhvervet sig en vis Verdensbef0mmelse. Herti! har blandt andet ogsaa P. Manniches Internationale

519 H0jskole ved Helsing0I. bidraget ved at samle Elever fra ~ange Lande om sin Undervisning. Ogsaa Niels Bukh har med sine bemmmelige Gymnastiktogter til mange Lande og fremmede Verdensdele vreret med til at g0re Danmark og dets H0jskolegerning verdenskendt, ligesom de mange udenlandske Elever paa Gymnastikskolen i Ollerup har bidraget dertiI. Den store Interesse udefra har ofte foranlediget, at danske H0jskolemrend har maattet skrive Artikler og B0ger om Folkeh0jskolerne for at give Udlrendinge det forn0dne Kendskab til deres Ide og Virksomhed. Af saadanne B0ger kan nrevnes: Den danske Folkeh0jskole, 1916 udg. af Foreningen for H0jskoler og Landbrugsskoler paa T ysk, Fransk og Engelsk til Brug i Krigsfangelejrene under Verdenskrigen, H. Begtrup, H. Lund og P. Manniche: The Folk High Schools of Denmark, 1926, oprindelig paa Engelsk, senere oversat bI. a. til Spansk, og Boje, Borup og Riitzebeck: Dansk Folkeopdragelse, 1929, af hvilken der foreligger baade en tysk og en engelsk U dgave. U denrigsministeriets Tidsskrift: Danish Foreign Office Journal, der udkommer paa Tysk, Fransk og Engelsk, har ved Here Lejligheder bragt illustrerede Artikler om Folkeh0jskolerne. Aarsagen til den store Interesse ude i Verden for de danske H0jskoler ligger uden T vivl i, at de er en ejendommelig dansk Opfindelse, et originalt dansk Bidrag til Verdenskulturen og et srerprreget U dtryk for nordisk Aand og T ankegang, som man bedst lrerer at kende i Moderlandet. Men deri ligger ogsaa den Begrrensning, at de ikke uden videre kan omplantes til andre Lande. H0jskoler maa i ethvert Land vokse frem af Landets egen Muld og udformes i Overensstemmelse med det paagreldende Folks Natur. Derfor er Folkeh0jskolerne ikke ligefrem en Eksportartikel, men et Forbillede og lysende Eksempel for de Folk, der har Sans for en folkelig, menneskelig Ungdomsopdragelse, og derfor kan vi roligt vise dem frem for fremmede Grester uden at frygte nogen Konkurrence fra de andre Lande. H vor de slaar Rod, viI de bidrage til at fremme Respekten for andres Srerprreg og det menneskelige og aandelige Frellesskab mellem Folkene. Derfor kan man kun 0nske H0jskoletanken den videst mulige U dbredelse ogsaa udenfor Danmark.

H0JSKOLEBEVlGELSEN
Ai
JOANNES

PAA FlR0ERNE
RASMUSSEN

Foraaret 1873 rejste en ung Pige, Betty Jacobsen fra T6rshavn, til Vallekilde H0jskole. Nogle Aar i Forvejen havde denne unge Piges S0ster, Ellen Cathrine, opholdt sig i Jylland for at lcere Husholdning, og blandt de Mennesker, hun kom til at omgaas, udfoldede der sig et rigt grundtvigsk Aandsliv. Hun, der omtales som et fint, udprceget F0lelsesmenneske, blev straks grebet af det grundtvigske Livssyn, og der vaagnede hos hende en levende Interesse for disse nye Tanker, som hun aldrig siden tabte af Syne. - Det kan vilst godt sige:s at vcere m.ed hende, 'at H0jskolebevcegelsen f0l'St naaede til Fcemerne. I de Breve, hun skrev hjem, fortalte hun om alt clette nye, hun oplevede og om H0jskolebevcegelsen, og hun opfordrede sin S0ster, Betty, til at rejse ned til Danmark og bes0ge en saadan Skole. Det var forsaavidt ikke helt tilfceldigt, at det blev Vallekilde H0jskole, der f0rst blev bes0gt af Fceringer. Da det paa davcerende Tidspunkt var forbundet med store Vanskeligheder, saavel 0konomisk som paa anden Maade, at foretage en saa lang Rejse, henvendte den unge Pige sig til en dansk Prcest paa Fcemerne, Rudolf Lorentzen Jensen, en af H0jskolesagens VenneT, og forespur~e, om han eventuelt kunde hjcelpe hende til en Underst0ttelse. Rudolf Jensen var meget interesseret, og da han samme Aar rejste til Danmark i andet lrinde, fik han en Ordning i Stand med Myndighederne der, saaledes at Fceringer ogsaa fik Del i de Underst0ttelser, der blev bevilget til H0jskoleelever. Samtidig spurgte han Forstander Trier, som han var en personlig Yen af, om han ikke kunde tcenke sig at faa en ung Pige fra Fcemerne paa sin H0jskole. Det kunde Trier godt, og det f0lgende Aar tog Betty Jacobsen paa Vallekilde H0jskole. Der er ingen Tvivl om, at Fors0get faldt godt

521

Simun av Skarlli

Rasmus

Rasmussen

ud, thi Sommeren efter tog hun afsted igen sammen med endnu en f<r0sk Pige; men denne Gang vendte hun ikke tilbage til F<I0erne, hun blev boende paa H0jskolen i Vallekilde hele sit Liv. I den kommende Tid tog unge F<ringer nu hvert Aar paa H0jskole i Danmark, fortrinsvis paa Vallekilde. . Trier holdt meget af de F<ringer, der kom paa hans Skole, og han fik hurtigt Opfattelse af deres nationale Ejendommeligheder og Forstaaelse af, hvordan Retningen af det Aandsliv, der var ved at udfolde sig paa F<I0erne, n0dvendigvis maatte blive, hvis der skulde v<re nogen Mulighed for aandelig T rivsel og V <kst. Dette var en Sag, han ofte dI0ftede med de f<I0ske Elever. Hans Syn herpaa illustreres udm<rket ved den efter ham citerede j<vne Udtalelse: Det bliver ikke rigtig godt deroppe hos jer, f0r I faar Forkyndelsen paa jert eget Modersmaal baade i Skolen og Kirken; men det kommer vel nok engang. Sikkert er det, at de F<ringer, der bes0gte grundtvigske H0jskoler i Danmark, blev st<rkt paavirket af de Tanker, der laa til Grund for disse Skoler, og for dem aIle kan det siges, at de efter Hjemkomsten viste sig at v<re blevet f<I0sk-nationale i fremtr<dende Grad. Det nationale Liv, der i den kommende Tid s<tter sine Spor paa F<I0erne, med Krav om

522
Modersmaalets Indferelse i Skole og Kirke og om Folkeoplysning paa f~r0sk-nationa1 Grund, har saaledes for en stor Del hentet N~ring fra Hejskolebev~gelsen i Danmark. Tiden forud for 1900-T allet blev en national V ~kkelsestid paa F~reerne. Svend Grundtvigs Bog om Sprogsagen, Dansken paa F~r0erne, 1845, havde bragt Rere om Spergsmaalet. V. U. Hammershaimb lagde i 1850erne faste Retningslinier for det f~r0ske Skriftsprog, og i 1870erne opstod der blandt de f~r0ske Studenter i Kebenhavn en bevidst national Digtning. Alt dette gay Genklang paa F~r0erne, og med Stiftelsen af Foringafelag faar disse nye Tanker fastere Former. Foreningen udgav Bladet ForingatilSindi, den ferste f~r0ske Avis. Hele denne Bev~gelse havde meget tilf~lles med Hejskolebev~gelsen i de andre nordiske Lande. At Hejskolebev~gelsen finder Sangbund paa F~reerne, er kun naturligt, naar vi bet~nker, at der er Tale om et Tidspunkt, hvor det f~r0ske Sprog er udelukket saavel fra Skolen som fra Kirken, og at der samtidig er ved at vaagne et Krav om Folkeoplysning paa nationalt Grundlag. Af stor Betydning blev derfor de Friluftsfolkemeder, der ferste Gang afholdtes i Sommer en 1894. Initiativet hertil blev taget af to tidligere Elever fra Vallekilde Hejskole. Disse Folkemeder afholdes stadig hvert Aar og har dannet et betydeligt Led i den nationale U dvikling. I Foringafelag er Simun av Skarl'li, vistnok dengang han var Elev paa Seminariet i T 6rshavn, kommet i Kontakt med Hejskolebev~gelsen. Mange fremtr~dende Personligheder i Foringafelag var tidligere Hejskoleelever eller Venner af Hejskolesagen, og det maa her n~vnes, at bI. a. havde Foringafelag med i sit Program: Oprettelse af en f~r0sk Hejskole. Efter at have taget L~rereksamen tog Simun av Skarl'li paa Askov Hejskole (1896-98) og kom her i Forbindelse med Rasmus Rasmussen, der i samme Tidsrum besegte Hejkolen. R. Rasmussen havde i Forvejen v~ret paa Vallekilde. Hos de to modnedes nu Tanken om en Hejskole paa F~r0erne, og for at fere denne Tanke ud i Livet rejste de hjem i 1899. Det var en bet~nkelig Sag at begynde en Hejskole for en Befolkning paa kun ca. 15.000 Mennesk'er; s~rlig i Betragtning af, at der ikke fandtes noget ekonomisk Grundlag for dette Arbejde. Vel var der M~nd, der omfattede Foretagendet med Interesse, og som gay det sin Stette, men hos det store Flertal blev det medt med den sterste Skepsis. Tids-

523

F",mernes

Folkeh0jskole

i Thorshavn

punktet var vel heller ikke det gunstigste. Foringafelag, der forud havde spillet en saa stor Rolle, var nu sygnet hen. Den umiddelbare Aarsag synes at have vceret en Strid om Retskrivningen; der optog Sindene stcerkt; men den dybereliggende Grund var sikkert de stcerkt modstridende Anskuelser, der kom til Udfoldelse nu, da Here af de ledende Krcefter var blevet tvunget til at deltage i det politiske Liv. Den nationale Optimisme, der havde kendetegnet Foringafelags Blomstringstid, var nu afl0st af T vivlraadighed. Vanskelighederne var saaledes store, men det, der til syvende og sidst gjorde Udslaget og blev det afg0rende, var vel Troen paa selve Sagen med Henblik paa de Resultater, H0jskolen i Danmark kunde fremvise. I Efteraaret 1899 blev der saa taget fat paa Skolegerningen. At opf0re en selvstcendig Bygning til dette Formaal kunde der til at begynde med ikke vcere Tale om, og man n0jedes derfor med, i Bygden Klakksvik, at leje et Hus, der skulde tjene baade som Skole og Beboelseshus for Lcerere og Elever. Der meldte sig 19 Elever til det f0rste Kursus - et saa stort Antal, at en Del maatte s0ge Ophold ude i Byen. Undervisnings-

524
forholdene den f0rste Vinter var meget primitive, men da Skoleaaret var til Ende, var man dog saa godt tilreds med Resultatet, at man saa smaat begyndte at trenke paa at opf0re en Bygning. Midler var ikke til Stede, men Interessen for Skolen syntes nu at vrere voksende. Ved Gaver, rentefrit Laan og Kredit blev der skabt Mulighed for at faa Skolen rejst. Man havde valgt Stedet FagraW5, vest for Klakksvik, og her begyndte det andet Skoleaar i November Maaned 1900. Undervi'Sningen var anlagt efter Erfaringer, de to Lrerere havde h0stet paa danske H0jskoler, og kom derfor i Hovedtrrekkene til at f0lge de samme Linier, omend Fordringerne i mangt og meget blev tillempet de srerlige Forhold, Skolen arbejdede under. Fremsk Sprog var Hovedfag paa Skolen, og en lang Aarrrekke var H0jskolen den eneste Skole, hvor der undervistes i Fremsk. Af Historien blev der lagt Vregt paa Nordens Historie, srerlig F remernes og Kirkens Historie. I dansk Sprog og Litteratur er der blevet undervist 6 Timer ugentlig. Ligesom H0jskolerne i Danmark i sin Tid ofte mistrenktes for at vrere Udklrekningsanstalter for Venstre, saaledes blev H0jskolen paa Frer0erne, eter den politiske Partidannelse Samband-Selvstyre i 1906, beskyldt for at vrere U dklrekningsanstalt for Se1vstyrepartiet. N u synes man, dette er ganske uforstaae1igt, men dengang blev det fortolket som et selvstyrepolitisk Udslag, at der paa H0jskolen blev afholdt Gudstjeneste paa Fremsk. Polemiken om H0jskolens politiske Kul0r, der blev f0rt oHentligt og ofte under meget skarpe Former, vanske1iggjorde i h0j Grad Skolens Arbejde; men trods alt dette har unge Mrend og Kvinder fra begge Lejre altid s0gt Skolen. Efterhaanden var det blevet et udbredt 0nske blandt Skolens Venner at faa H0jskolen 1yttet til T 6rshavn, og da man nu ogsaa var klar over, at Bygningen i FagraW5 var for lille, enedes man om at rive den ned og 1ytte den til T 6rshavn. Her opf0rte man saa i 1910 en ny Skolebygning, dobbelt saa stor som den gamle. Lige fra Begyndelsen havde H0jskolen haft 0konomiske Vanske1igheder at kremp~ med. Kort f0r den blev 1yttet til T 6rshavn var det dog ved Ve1vilje fra forskellig Side lykkedes at g0re den til selvejende Institution. De Tilskud, Skolen fik, var usikre, idet den, grundet paa det lille Elevtal, ikke dengang kunde komme ind under Loven om Tilskud til H0jskoler. Fra Lagtinget fik den altid nogen St0tte, se1vom der var Krrefter, der satte sig strerkt herimod. En udmrerket Hjrelp fik H0jsko-

525 len i F0roya F6Ikahaskulafelag; det var en Elevforening, der i 1912 blev stiftet af gamle Elever. Denne Forening har hjulpet Skolen paa mange Maader og har uddelt U nderst0ttelser til Eleverne. I 45 Aar har den f~f0ske Folkeh0jskole nu virket. Arbejdsvilkaarene har ikke altid v~ret S'aa gode, som man kunde 0nske det; men Skolen hal' altid haft sine tro Venner. Den hal' i sit Virke haft Redder i det f~f0ske Folkeliv, og den har str~bt efter at bevare og udvikle de Aandsv~rdier, der er bestemmende for vort Folks Fremtid. I 1942 cl0de .Simun av Skad5i. Samrnenslutningen af f~f0ske Idr~tsforeninger har h~dret hans Minde ved at sk~nke en Gymnastiksal til H0jskolen. Hermed blev et af Skolens store 0nsker opfyldt; idet den altid havde manglet Mulighed for at byde sine Elever nogen Form for Idr~t. Det Arbejde, som Simun av SkarM og Rasmus Rasmussen viede aIle deres Kr~fteT - paa et Tidspunkt da T roen paa en f~f0sk folkelig Kultur paa et nationalt Grundlag kun var en vag Forestilling - har Lagtinget" nu ogsaa vidst at v~rds~tte, idet clet for nogle' Aar siden tildelte dem en Pension. Med den f~f0ske H0jskole har den grundtvigske Livsopfattelse i den danske H0jskolebev~gelse bevist sin lgthed. Den har paa F~f0erne gjort F~ringen f~f0sk-national og v~ret en af Grundpillerne i vort folkelige Oplysningsarbejde.

ISLAND

OG DEN DANSKE I HUNDREDAARET

Af ARNE M0LLER

H0JSKOLE

'er burde ikke mangle en Hilsen fra Island til den danske Hl1Jjskole i Aar. Al den Stund vi dog vel alle kan v~re enige om: U den Edda og Saga ingen Hl1Jjskole. Men mens Ragnarok staar paa, og uden Forbindelse med Island som vi er, .er det ikke muligt at hl1JreIslands Stemme i Koret. Vi maa nl1Jjes med at vide, at der bag Atlanterhavsd0nningerne sendes Tanker til Danmarks H0jskole i disse Dage; men de bliver ikke til T ungens Ord. Og det er et Savn, is~r for den Skole, som arbejder ud fra Overbevisningen om, at vi i Tanken og T ungens Ord har Sj~lens allerbedste Vinger. Som en fattig Erstatning for Islands egen R0St har man bedt mig bringe en Hilsen.

Det er jo sandt, at det at gaa fra H0jskolens hundrede Aar til Islands tusind Aar er, som det var for ungen Svejdal, da han gik til Graven for at h0re sin Moders Maal. Eller som Grundtvigs Motto fra Edda til Norges Konge-Kmnike af Snorro Sturles0n fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, Pr~st lyder: Paa gyrigende B~nk, under B0lgen saa sval, som buldrende monne henbruse, med Saga forlyster sig Odin i Sal, og t0mmer de klare Guld-Kruse] Dette Regnskab, denne un~gtelige Hovedpost paa Islands Kreditside, skal ikke g0res n~rmere op her; det vilde Island ved en saadan Lejlighed dog n~ppe have 10ftet R0sten for, det vilde Moderen n~ppe v~re optaget af at foreholde sin jubilerende S0n.

527

Laugarvatnsskolen

paa Island

Det skal kun slaas fast, at der blev holdt H0jskole, f0r )den danske H0jskole begyndte, dengang da Pr.:esten Grundtvig forlystede sig sammen med Odin og Sagaen i Snorro Sturles0ns Heimskringla og t0mte )de klare Guld-Kruse. Man l.:ese blot Grundtvigs Indledningsdigt til Hans H0jhed Christian Frederik Prins af Dannemark, de gamle Kongers S0n, Heimskringlas f0dte V.:erge, hvor han n.:evner Snorre )S0n af Odin og af Saga. Som et Udtryk, blandt mange, for den danske H0jskoles egen T aknemmelighedsg.:eld til Island viI jeg blot minde dem, der har h0rt Christoffer Bag0 tale om nor disk Gudel.:ere eller Saga, om, hvordan hans h0je Skikkelse lyste af nor disk Aand, naar han, henrevet af sine Syner, talte til Eleverne om H0jnordens dunkle Old. Som Lars Eskeland har udtalt det: )Mit f0rste Indtryk af Bag0s Skikkelse, R0St og Personlighed var n.:esten overv.:eldende; thi der jog igennem mig en F0lelse af, at her var jeg overfor min Helt og mit Ungdomsideal - det var jo selve Olaf Trygvason, som stod der i Stuen og talte til mig. Og dette Indtryk tabte sig ikke, da jeg kom Bag0 paa n.:ermere Hold og l.:erte ham at kende.

528
Hvad Mytherne bet0d for Ludvig Schmder er saa vel kendt, at det blot beh0ver at n~vnes. Et Par Ord skal del' derimod siges om Islands G~ldspost. Thi den danske H0jskole hal' begyndt at betale af paa Danmarks G~ld til Island baade for Snorre og for mange andre Gaver i de tusind Aar. Ikke saaledes, at Island ligefrem hal' omplantet H0jskolen fra Danmark paa lignende Maade, som sket er i Norge og Sverrig. Det kunde man for saa vidt have ventet med st0rre Ret for Island. Men det hal' ikke v~ret Ti1f~ldet. Det er kun sp~de Spirer, del' paa Island hal' v~ret til H0jskolevirksomhed paa da~sk Maner, om jeg saa maa sige. Hvorfor Nordens Sagafolk i hvert Fald ikke endnu er blevet et af Nordens H0jskolefolk, kan del' vel nok gives Grunde for; men det ligger uden for denne Ramme. Men lige saa sikkert er det, at IsI~ndere l~nge hal' f0It sig hjemme paa danske H0jskoler, og at mange i Aarenes L0b hal' S0gt dertii. J eg hal' mange Gange baade paa Rejser til Island og herhjemme m0dt T ak for den Forstaaelse, de selv og deres Folk havde fundet paa H0jskolen, Tak for, at det val' en Selvf0lge, at en IsI~nding val' velkommen paa en dansk H0jskole. Lad mig eksempelvis n~vne nogle Navne paa IsI~ndere, som selv bedre vilde have kunnet give U dtryk for deres T aknemmelighed. Den f0rste, del' hal' talttil mig om sin G~ld til den danske H0jskole, er, tror jeg, den afd0de Historiker Professor Jon Jonsson A15ils, del' paa min anden Rejse til Island 1910 fortalte mig om, hvordan Ernst Trier havde OpS0gt ham, som andre IsI~ndere paa Regerisen, for at vise ham G~stfrihed paa Vallekilde H0jskole. Paa samme Rejse l~rte jeg en Mand at kende, den bekendte Landbrugsskoleforstander Halldor Vilhj;:Umsson paa Hvanneyri, som blev en af mine gode islandske Venner. Han kunde, hver Gang jeg siden traf ham, ikke blive tr~t af at tale om, hvad han skyldte Danmark, hvad han havde faaet paa Dalum Landbrugsskole og paa Landboh0jskolen, men is~r paa Askov H0jskole. Specielt mindes jeg hans Grebethed af Poul la Cours Skikkelse og Tale. Blandt nulevende skal jeg blot n~vne Pr~sten porsteinn Briem paa Akureyri. Da han val' Undervisningsminister 1932, bad han mig hj~lpe med til, at islandske L~rere kunde faa Lejlighed til at l~re den danske H0jskole at kende. Dette f0rte bi. a. til, at del' hvert Aar kom to L~rere fra Island paa det nordiske L~rerkursus paa Askov.

529 Det var ogsaa med til at fremme den Interesse for en n~rmere Forbind else mellem den islandske og den danske Skole, som Dansk-Islandsk Samfunds Sekret~r paa Island Seminariel~rer Hallgrimur Jonasson var og forhaabentlig igen viI blive den ivrige T alsmand for, naar vi atter kan m0des. Der kunde naturligvis n~vnes mange andre Navne - kendte eller ukendte - paa islandske M~nd og Kvinder, der i Tidens L0b er blevet paavirket af den danske H0jskole. Men foruden denne direkte personlige Forbindelse er den danske H0jskoles Paavirkning ogsaa indirekte at spore gennem den Ungdomsskole, som er opstaaet paa Island, siden det 1918 blev et selvst~ndigt Rige. Disse Ungdomsskoler er blevet rejst som Led i en folkelig Genrejsning, og de har i forskellige Henseender gaaet i L~re hos den danske H0jskole, baade hvad Undervisning og det daglige Samv~r mellem L~rere og Elever angaar. Derimod viI man gennemgaaende n~ppe finde dem pr~gede af det grundtvigske Syn paa det menneskelige og det kristelige; man kunde vel snarere karakterisere Undervisningen som en Art praktisk Realskole. De s~rlige N aturforhold og de s~rlige Tidsforhold har selvf0lgelig givet Ungdomsskolerne paa Island deres s~rlige Pr~g, saadan som Ungdomsarbejdet i hvert Land maa tilpasses efter Forholdene. Der g0r sig i 0vrigt forskellige Synspunkter g~ldende mellem dem, der er optaget af Ungdomsbev~gelsen paa Island. Og det skulde ikke undre mig, om der efter Krigen vilde blive en rigere aandelig Vekselvirkning mellem den islandske Ungdomsskole og den danske. H0jskole, naar vi atter kan m0des som to nordiske Stammefolk paa helt lige Fod og kan faa Lejlighed til at udveksle Tanker og dyrek0bte Erfaringer. , Paa H0jskolel~rernes Tog til Island lige f0r Krigen og det Kursus paa Laugarvatnskolen, der blev holdt under Ledelse af Dansk-Islandsk Sam.funds Formand paa Island nu afd0de Biskop Jon Helgason viste det sig, at der var nok at tale sammen om og meget, der forbandt danske og islandske Ungdomsl~rere. Og det viI gaa her som altid, at der hvor der er mest Liv og K~rlighed og Klarhed, der viI Fremtiden ogsaa v~re for dem, der skal have U ngdommen i Tale i den frie Skole.

Danmarks

Folkehojskole

34

NORSK
MARTIN

HELSING
Ai
BIRKELAND

"

en fyrste norske folkeh0gskulen var Sagatun ved Hamar. Han vart grunnlagd 1864 av Herman Anker og Olaus Arvesen. Den andre var Christopher Bruun sin skule i Gudbrandsdalen. Men begge desse skulane er nedlagde for omkring 50 ar siden. Den eldste norske folkeh0gskulen som lever no, er Sogndals, grunnlagd 187!. Dei yngste er to arbeiderh0gskular, Ringsaker og 0stmarka, begge opna 1939. I alt er her no 30 folkeh0gskuIar. Dei leste av dei er for tida stengte. Men dei vert vel snart opna igjen. I alle fall star lcerarane ferdige til a halde fram, sa snart skulane far huse att (igjen). Alle desse skulane reknar opphavet sitt i Danmark, i den mrsla Grundtvig og Kold og dei andre h0gskulemennenen skapa for 100 ar sidan og seinare. Attat (ved sid en av) folkeh0gskulane er det hos oss 25 ungdomsskular, reiste av indremisjonskrinsar, og vel 30 fylkesskular, som er reiste av fylka(amtene). . Begge desse skuleslaga har den same ytre ramma, men er delvis ulike folkeh0gskulane i innhald. Dei har no bileta av Grundtvig, Kold og Bruun i skulesalane, og reknar seg som greiner av folkeh0gskulen. Til saman er det bortimot 90 norske skular som direkte eller indirekte har mtene sine i dansk andsliv, enda om dei veks i norsk jord og er norske. Det er mange hundre norske lcerarar og lcerarinner som gjerne ville ha vore i Danmark og h0gtida 100-arsdagen til folkeh0gskulen. Mange av oss kjenner det som eit stort sakn, ja ei sorg at vi ikkje kan fa vere med dykk danske arbeidskameratane yare no.

Herman Anker hente kona si fra Danmark, fra ei god h0gskulecett, og han var mykje der nede, ja vart personleg kjend med Grundtvig. Arvesen var og j Danmark. Det same var Christopher Bruun. Ja han gjekk

531 i krig for Danmark 1864:. Han sag den danske saka som ei nor disk sak. Rett nok sag han som nordmenn lest med kritikk pa det danske styret i Norge i unionstida. Han ville eit sj0lvstendig Norge. Men det nye Danmark, som hadde gjeve oss Grundtvig og folkeh0gskulen, stod ikkje i nokon motsetnad til det unge Norge med Wergeland, Bj0rnson og Ivar Aasen. Tvertom. Dei to landa var som bmr, med sin eigen, sermerkte vokster (vekst), men to bmr som heilt naturleg ville hje1pe kvarandre nar ytre farer truga. Som desse fyrste norske folkeh0gskulemennene har dei som etter kom, like til no, mest alle yore i Danmark. Har dei ikkje yore det, sa er det vel meir slump enn plan og vilje som er skuld i det. Det var sj0lvgjeve at vi matte til Danmark. Folkeh0gskulen hadde arbeidt der i 20 ar f0r Sagatun og Vonheim tok til. Der voks skulen fram og fekk si form og kanskje det djupaste innhaldet. Difor fekk og dei danske folkeh0gskulane med ara ei langt sterkere makt i folkelivet enn i granne-Ianda. Bade by og land vart n0ydde a sja og rekne med folkeh0gskulen i Danmark. Det gjekk seinare og tyngre i Norge. Rett nok har den norske folkeh0gskulen hatt ikkje liten innverknad pa andslivet i norske bygder, men mindre i byane. Skulen har levt eit stillfarande liv, serleg i seinare tid, kanskje altfor stilt. Det er ikkje nokon stor del av det norske folket som veit noko nemnande om folkeh0gskulen her i landet. Dei veit meir om den danske, for det star i alle historiske og geografiske her:eb0ker at den danske folkeh0iskolebevege1se har hatt stor og gavnlig innlydelse bade pa det 0konomiske og ande1ige liv i landet. Ungdommen her har ikkje stmymt til folkeh0gskulane, f0r dei to siste krigsara. No dei er stengde, ser folk gagnet av dei. Mellomskular, eller realskular, og gymnas veks det opp landet rundt. Og vi er eit av dei mest eksamensridne folk i verda, enda om folkeh0gskulen har arbeidt her i 80 ar. Difor har det hendt at somme folkeh0gskuleherarar har vorte mismodige av og til. Vi trong kveik og godt mot. Da bar det oftast til Danmark. Vi ville ha kompaset i orden, og samle styrke. Folkeh0gskulane der nede har teke overlag godt imot oss. Det var fyrst og fremst Askov. Men det var og dei andre, store og sma skular. Eg veit de var smaforarga pa desse norske stipendiatane som stansa berre ein dag eller to, at, sag husa, og ingen ting fekk med seg.
34

532
Men de val' gjestmilde og vener med dei som hadde sa mykje vit at dei gay seg tid - og hoyrde. Eg gloymer aldri 1911 da kona og eg val' 2 manader rundt pa danske folkehogskular. Vi syntest skulane val' stralande, varme og gode. Vi reiste heimatt fylte av tru og arbeidsmot. Noko liknande hal' hendt med mange andre. Og sa alle dei andre gongene seinarel Eg veit ikkje kva som tok oss mest. Kanskje val' det songen. Han kunne stundom yore meir finslipt. Men for ein varme og ei makt det val' i hanl Det val' som taket lyfte seg, og vi strala av livslyst. Kanskje val' det etterarsm0ta, del' eldre hogskuleelevar samlast til foredrag, song, musikk og samvrer. De danske er makelaust flinke til a tale. De kan tale over ein time og a folk til a hoyre med glede. Det er det ikkje mange norske som greier. Etterarsmota hal' ikkje vi norske att til. Men sa er det ikkje sa like til, sa gresgrendt her er (tyndt befolket). Noko av det som gjorde starkast inntrykk, val' gudsteneste i kyrkjer fyIte av hogskulefolk. Del' fekk vi verkeleg ei kjensle av kva Guds menighed er. Den sida av Grundtvig-programmet hal' vi norske hogskulefolka heller ikkje att til. Kanskje er dette ei av hovudarsakerne til at den norske folkehogskulen ikkje hal' att slikt tak pa folket som den danske. Her ligg ei oppgave og ventar pa unge norske folkehogskulelrerarar. Men ho er ikkje lett. Den reint faglege opplreringa kan ein visst finne like god j Sverige, sa godt utdana lrerarstand del' er. Eg trur og at den norske held mal. Men det var and, liv og varme vi motte i dei danske folkehogskulane som ingen annan stad. Det er no og huvudsaka i folkehogskulen. Finst ikkje det, sa nyttar det oss ingen ting med million-bygnader og symje-basseng (svomme-b.). Vi for heimatt fra Danmark fyIte av trong til a kunne to (smeIte) isen og kulden i det vinterlange landet vart, og vi sag storre pa arbeidet vart enn for. Dette skal de danske hogskuleolk ha takk for. Sjolvsagt skal kvart laad setje sin stempel pa folkehogskulen. Men eg trur at den norske folkehogskulen hadde vorte betre, om han hadde teke den danske enda meir til monster. Eg veit at det er leire ting de arbeidskameratane yare ser kritisk pa

533
hos oss. Eg minnest fra det nordiske h0gskulem0tet i Hardanger i 1926. Ikkje rettare eg hugsar, sa Lars B~kh0j: Det er visst bra skoler I norske bmdre driver. Men det er ikke h0jskoler. Elevene er for unge. Noko er det i dette. Aldersgrensa er komen langt ned. Men mange norske folkeh0gskular har vorte sa inneklemde meIlom andre skuleslag, og dei har vorte mykje bruka til f0rebuing (forberedelse) til somme av desse andre skulane. Det har gjort at det har vorte teke for mykje omsyn. Folkeh0gskulen har mist noko av den skarpskorne profilen han hadde fra fyrst av her i vart land og. Til meir folkeh0gskulen let kame fram i dagen det pedagagiske synet sam er grunnlaget for han, til meir han avgrensar appgava si, til st0rre gjerning ag framtid har han. Dette ser vi best i Danmark.

Det har av og til yore sagt at dei norske h0gskulefolka er for sterkt dansk-paverka, syng for mykje danske songar o. s. v. Men den skuldinga kan vi ta med roo Det er ikkje mange her til lands som meir enn h0gskulefolka er fyIte av )selvstendighedens ~resf0Ielse - i god meining. Folkeh0gskulemennene har yore av dei aIler fremste i striden for norsk malreising. Og folkeh0gskulane har yore grunnlaget for Noregs ungdomslag, som har yore sa stor og god ei makt i den st0rste og rikaste tida i norsk historie. Elles var det Grundtvig som fyrst sa at nordmennene matte reise sitt eige skriftmal igjen, jamgodt med dansk og svensk. Det var eit vilkar for verkeleg nordisk samarbeid. Dette skjonar aIle vaksne h0gskulefolk i Danmark no. Vi viI var eigen folkelege vokster. Men vi er ikkje sa dumstoIte at vi trur vi kan alt best sj0lve. Pa mange omrade kan vi l~re av grannane yare og vere takksame for l~rdomen. Og vi norske folkeh0gskulefolk er inderleg takksame for aIt de danske h0gskulefolk har gjeve oss. I Danmark her eg h0yrt somme seie at folkeh0gskulene no er darligare enn dei var for. Det trur eg ikkje. Av dei som arbeider i norsk folkehogskule no, er eg ein av dei som har yore oftast i Danmark og i ei lang rekkje ar. Og eg synest at dei mennene som er i h0gskulen der no, star

534 like h0gt, ser like vidt og er like sterke som dei som siglde (seilte) i fint ver f0r i tida. Aldri har den nordiske folkeh0gskulen hatt st0rre oppgaver, aldri har . han yore meir naudsynt (n0dvendig) enn no og i ara som kjem. Det var Grundtvig som skreiv: T yang til tro er darers tale. Hjertet vcerger sig med fynd. Tvungen tro ei sorg kan svale, f0der mere 10gn og synd. Kun til he1ved kan der tvinges, men til himlen bare ringes, frihed f0lger sandheds and. Vi ynskjer ei framtid for den danske folkeh0gskulen - og for all kristen og folke1eg vokster! og den nordiske,

HILSEN
HELMER

FRA FINLAND
Ai

J.

WAHLROOS

ar Grundtvig i sin bekanta s,krift Om NOl'dens videnskabelige Forening utvecklade sin a tanker om nodvandigheten av att skapa ett nordiskt universitet, namnde han inte Finland. Grundtvigs nordiska synkrets strackte sig helt naturligt icke oster om Alands hay. Av de nordiska landerna slot sig ocksa Finland sist av alla till den nordiska folkhogskolkretsen. Men sakerligen skulle Grundtvig med gladje ha halsat Finland viilkommen ... Och fraga ar om nagot annat av de nordiska landerna forutom Danmark sa omt och sa trofast som just Finland vardat det speciellt grundtvigska arvet i folkhogskolan. Forklaringen hartill ligger dels i tydligt skonjbara lynnesdrag i folkkaraktaren och dels i samstammigheten med Danmarks och Finlands historiska aden. Det ar ett faktum, omvittnat bi. a. vid talrika nordiska folk'hogskO'lmoten, att oavsett spraksvarigheterna finska, och jag kunde gott skriva finlandska, och danska kongressdeltagare alltid haft latt att finna varandra, det ges en sinnets glattighet och impulsivitet hos bada, som for samman. Danskar och finlandare ha latt for att entusiasmeras, rora sig garna bortom dagens ovasentligheter, aro mer eller mindre spekulativa. Alla veta vi, vilken uppgift den danska folkhogskolan gays fran begynnelsen. Finland gransar ocksa till en stormakt, Nordens griins i oster ar var grans. Folkhogskolan i Finland blev fran borjan en kampskola, den 'Skulle vacka allmogeungdomen till insikt om vilka andliga varden det gallde att forsvara i striden mot Ryssland, de skulle ge den kunskaper, hoja den, stalsatta den. Den forsta folkhogskolan i Finland, den i Borga med svenska som undervisningssprak, kom till forst 1889. Langt darforinnan hade folkhogskolan varit under debatt i Finland, man kande har Grundtvig och Kold och man hade intere-sserat foljt med folkhogskoltankens genombrott i Sverige. Det ar sant att den direkta impulsen till grundandet av

536

Nordiske

He;skolefolk

paa Universi!e!e!

i He/singfors

i Augus!

1936

Borga folkhogskola kom fran grannlandet i vaster, men lika sant ar att nittitalets alla folkhogskolor i Finland direkt kommo att bygga pa den danska folkhogskolans grund, pa ordets makt att vacka och levandegora. Danmark blev for de blivande och unga folkhogskollararna det Palestina, det heliga land, dit pilgrimsfardarna utstracktes. Man greps har av en hanforelse, som varade livet igenom. Och hur mycket an en ny tid har kunnat, genom att stalla nya fordringar pa folkhogskolan i Finland, omdana denna, sa har den dock stadse bevarat andan fran Danmark. Man kan gott saga, att folkhogskolan i Finland star narmare den danska folkhogskolan an den rikssvenska, den finlandska folkhogskolan har forenat i sig element fran skolorna, saval i Danmark som Sverige, som bada varit impulsgivande. Finlands folkhogskola har mycket av den danska folkhogskolans eld och respektloshet for de yttre formerna, vara skolor baras sasom de danska ofta upp av personligheternas kraft mer an av undervisningens tyngd. Min uppgift ar ocksa att betona den tacksamhetsskuld den finlandssvenska folkhogskolan kanner gentemot folkhogskolan i Danmark. Jag har redan betonat, att den danska folkhogskolans fosterlandska vackel-

537
searbete vann livlig genklang i Finland, dar man pa nittitalet var sa man om alIt, som kunde stark a vart folks motstandskraft oeh gora det skiekat att forsvara vasterlandets grans mot Ryssland. Men Grundtvig hade visat oeksa pa en annan uppgift: Modersmaal er vort Hjertesprog, kun l0s er al fremmed Tale, det alene i Mund og Bog kan v~kke et Folk af Dvale ... sjunger han, oeh det ar naturhgt att den sangen skulle bli forstadd oeh alskad ieke minst av Finlands svenskar. Folkhogskolan slog yarn oeksa om vart sprak, den sattes som ett led i den nation ella vaekelsen saval pa finskt som pa finlandssvenskt hall. Den svenska oeh den finska folkhogskolan i Finland hade vart sitt sprak att varna sig om, men de hamnade aldrig i stridsstallning mot varandre, kommo aldrig i skilda lager, ty mer an spraket gallde doek alltid fosterlandet, det gemensamma, alskade, alltid hotade fosterlandet. Ett faktum ar att den finlanssvenska folkhogskolan i hog grad varit en stridens skola, den har alltid fort en dubbel forsvarsstrid, in at for varnandet av den finlandssvenska folkstammens ratt att leva sitt liv efter sin egen art, utat i kamp mot hotet fran oster, ibland fornimbart endast som ett avlagset moln vid horisonten, ibland rasande over oss med det losslappta elementets hela raseri. Vara skolor ha pa sina vaggar redan tva marmortavlor med namn i guldskrift pa forna folkhogskole1ever, som fallit i kampen for friheten. I detta nu samlar vi pa namn for den tredja marmortavlan? Skall denna bli den sista? Nar detta skrives rasar striderna ater pa Karelska naset. Ingen av oss kan saga, nar oeh var den ryska offensiven skall dammas upp. Men en sak ar viss: de ideal, den tro oeh den anda, som varit oeh ar folkhogskolans oeh som vi rakna som folkhogskolans danska arvslott, hora till det oforstorbara, som skall bargas undan tidens stormflod oeh vara en kalla til kraft oeksa i framtiden.

De Hilsener, vi fra den svenske og den finsksprogede sagn om, er paa Grund af Forholdene ikke naaet frem.

finske H0jskole

har faaet Til-

VI
UDTALELSER AF GAMLE H0JSKOLEELEVER

edaktionen

har i Festskriftet

gerne villet bringe nogle Hilsener Tidsaldre,

fra gamle Hojskoleog endda desuden faa om at udtale end en Omtale

elever. Da det er vanskeligt at faa alle Skoler reprxsenterede forskellige der reprxsenterer ret forskellige Livsstillinger

Udtale1ser fra Hojskolens Mennesker, sig om deres Hojskoletid.

er vi gaaet en anden Vej og har bedt og Anskue1ser, som Helhed, blev formet saa-

Vi har dog samtidig bedt om, at Udtalelsen

ledes, at det mere blev en Hilsen til den danske Hojskole af den enkelte HOjskole, som den paagxldende

selv har gxstet som Elev.

Mor var H0jskolepige, L~rling, som Forstanderen kaldte det, i et af de f0rste Hold paa en af de ~ldste Skoler. Det er nok det, som har haft st0rst Betydning. Da Hjemmet tidligt flyttede til Amerika, fulgte H0jskolen med. Den medbragte Bogsamling, der bI. a. rummede Grundtvigs Overs~ttelse af Saxos Danmarkskrenike og af Bjovulfs Drapa, nogle indbundne Aargange af Danskeren m. m. af samme Slags og saa Grundtvigs Salmer og en Sangbog for Friskoler - vistnok Morten Eskesens - var, tillige- . med Morbroder~, Konrad ]ergensens, H0jskolebladet, levende Forbindelse med det danske. Vor B0rneskole i Neenah, Wisconsin, hvor vi var saa lykkelige at faa Thorvald Helweg som Pr~st og L~rer (Helweg blev senere Valgmenighedspr~st i Vallekilde og derefter Pr~st i Idestrup) var af samme Aand. Mor kunde alle de gamle Sange og Fru Helweg l~rte os de ny - og hvor blev der sunget! B0gerne blev gennempl0jet, ja n~rmere spist op, og der dannede sig en s~r og sikker Forestilling hos Barnet om, hvad det var at v~re Dansker. Det var ikke nok, at man talte og forstod Dansk. Nej, der var rigtige Danskere og saa andre, der Iige saa godt kunde v~re Amerikanere. Nu

542 ser jeg, at det, som i min barnlige Forestilling udgjorde Danskheden, var den Indvie1se i den danske Folkeaand, som Grundtvig havde givet sine L~rlinge. Th. Helweg var i denne Henseende forbilledlig, en rigtig Dansker, i samm:e Forstand hvori et andet Folk har brugt Navnet: en sand Israe1it. Hvor jeg l~ngtes eter at l~re det Folk at kende, som var mit, eter at komme paa H0jskole i Danmark og der faa Svar paa de Livssp0rgsmaal, som unge Mennesker er saa utaalmodige efter at faa 10st. Og omsider gik da 0nsket i Opfylde1se. J eg kom paa samme Skole i Danmark, som Mor havde bes0gt. Imidlertid var H0jskolen, i L0bet af de 25 Aar der var gaaet, naturligvis forandret. For det f0rste var den blevet en stor Skole. For det andet var de L~rere, jeg kendte saa godt Ira Mors Skildringer, 25 Aar ~ldre. Dem kunde der naturligvis ikke v~re Tale om: at betro sine personlige Sp0rgsmaal. Men de havde nok at give til et aabent Sind. Og der var nye, yngre L~rere - med rige Kilder at 0se a. Og saa var der Kammeraterne. Man stod ikke ene med sin Ubehj~lpsomhed. Se1v om ungdommelig Blyhed ikke tillod gensidige Betroelser, Jik man gennem Kammeratskabets Oplevelse Glimt af den samme Aand, som man havde m'0dt hos de rigtige Danskere. Det gik ogsaa efterhaanden op for en, at man ikke havde Krav at stille om Svar paa de br~ndende Sp0rgsmaal: Hvorra, hvoror og hvorhen. Svarene maatte man se1v leve sig frem til. Men det dagedes for en, at man her var kommen paa Spor af det, man s0gte. Eller er det f0rst senere gaaet he1t ind i Bevidstheden, at det var paa H0jskolen, der blev kastet Lys over den Vej, som skulde f0lges? Det var i hvert Fald ikke usundt, at der ikke blev Lejlighed til at faa de personlige Problemer frem til Dmte1se, hverken for L~rere eller Kamm:erater, men at man gennem det f~lles Arbejde fik Rod i F~llesskabet. Senere traf man mange rigtige Danskere, ogsaa uden for H0jskolens Kreds. Det var da ikke godt andet. Det almenmenneske1ige - og de dybere Perspektiver ind i Aandens store Verden naas ikke ved Grublen og Selvransage1se alene, men bedst gennem Oplevelsen af Folkef~llesskabet. Hvad H0jskolen har betydet for mig? Umuligt at sige, etersom jeg er f0dt ind i den og slet ikke kan t~nke mig, hvorledes Livet vilde have formet sig uden den. Signe Bj",rner Redakt0r.

543 Ved H0jskolens 100 Aars Jubilreum i Danmark er der Grund til at mindes den Betydning, den har haft for det danske Folks U dvikling. Mangfoldige unge Mrend og Kvinder har ved et H0jskoleophold faaet deres Livssyn udvidet, og de fIeste har ogsaa lrert noget. Det sidste lregger jeg for min Del ikke ringe V regt paa. H0jskolen drager de unge Mennesker ind under Paavirkning paa et Tidspunkt i deres Liv, hvor de er strerkt modtagelige, og hvor deres daglige Virksomhed i Almindelighed ikke giver dem synderlig Mulighed for aandelig U dvikling. Heri ligget efter min Mening H0jskolens Grundide, og den har vist sig overordentlig frugtbar. Det er H0jskolens Lrerere, der m0der Eleverne, og deres Opgave er at faa det til at gro i de unges Sind. Men Eleverne m0der ogsaa hinanden, og den V rerdi, der ligget i det daglige Samliv og Kammeratskab, maa srettes h0jt. For mange H0jskoleelever giver dette nrere Samliv med en Kreds af Kammerater maaske den strerkeste U dvikling og de rigeste Minder. H0jskolen har vreret Skolen for Landboernes Ungdom. Byernes Ungdom har som Hovedregel staaet fjernt. Jeg har inden for Arbejdernes Oplysningsforbund' vreret med til at oprette H0jskoler, som srerIig skulde drage Byernes Ungdom til sig. Det er ogsaa lykkedes, og jeg tror, der er rige Muligheder i Fremtiden. Maaske lregges Skolelivet noget and erIedes til Rette i disse H0jskoler end i de andre, men selve H0jskolens Grundide er den samme. Jeg vilde i0vrigt 0nske, at Landets og Byernes Ungdom kunde blandes noget mere paa vore H0jskoler. Det er af stor V rerdi, at de unge fra forskellige Kredse lrerer hinanden at kende. C. V. Bramsnces, N ationalbankdirekt0r.

0jskolens Betydning kan vel ikke fuldt ud males; men at denne Form for Ungdomsskole - for den enkelte som for hele vort Samfund - har sin store Mission, kan der ikke vrere nogen T vivl om. En Rrekke Frem:skridt i vort Erhvervsliv - f0rst og fremmest indenfor Landbruget - peger tilbage pa H0jskolen, idet dens Elever har vreret i de forreste Rrekker, for at vort Land kunde placeres indenfor Nationernes Elite. Pa en velledet H0jskole kan der, om man selv viI, lreres meget; men

544 ikke mindst betydningsfuldt er det, at Urvcerket scettes i Gang, hvorved Lysten til selv at arbejde videre, nih H0jskoleopholdet er forbi, er vakt til Live. Bade fra Opholdet pa en af yore udmcerkede Landbrugsskoler og en af yore ansete H0jskoler har jeg de bedste Minder. De historiske Forelcesninger havde min store Interesse, og Samfundslceren, som man netop havde optaget som Fag under mit H0jskoleophold, abnede Udsigt til en Verden, som jeg senere skulde stifte ncermere Bekendtskab med. Det udmcerkede Kamm:eratskab, der udvikler sig pa en sadan Skole, har ogsa sin store Betydning. Efter Afslutningen af mit Ophold pa H0j- og Landbrugsskole var jeg meget optaget af pa min Hjemegn at vcere med i Arbejdet for, at stadig Here af yore unge Mcend og Kvinder kunde fa Blikket abnet for, at vi Mennesker ogsa rna dyrke andre Interesser end de rent materielle og derfor ogsa s0ge til yore U ngdomsskoler i meget st0rre Tal end hid tiL Den danske H0jskole viI i denne Oplysningens Tid, hvori vi lever, og efter at den frygtelige Krig, der nu hcerger Verden, er endt, fa en Betydning som maske ingensinde f0r; den far bI. a. den store Opgave at vcere Formidler mellem Samfundsklasserne. Ikke Klassehad, men Samfundsforstiielse er det, vi mere end noget andet trcenger til, om det skal ga os vel i kommende Tid. S.,ren Brorsen, F orsvarsminister.

aar jeg ser tilbage paa den Tid, jeg gik i Latinskole og min H0jskoletid, har Forskellen altid forundret mig. Fra mine Aar i Latinskolen har jeg kun enkelte gode Minder, medens H0jskoleopholdet staar for mig som den bedste Tid i mit Liv. Hvori ligger dette? I begge Tilfcelde var man ung og omgivet af jcevnaldrende Kammerater, i begge Tilfcelde b0des der en udmcerket Lejlighed til at lcere noget. Og dog er der denne himmelvide ForskeI. Jeg tror, det ligger i, at man som Barn ikke var moden nok til Undervisningen. Skolen s0gte at bibringe en et Kundskabsmateriale, der kun undtagelsesvis 10ftede en, men som of test f0ltes som et Tryk. De Fordringer, der stilledes, var altid lidt st0rre end dem, man kunde honorere, meget af Stoffet var t0rt og uinteressant, og Konkurrencen, Karak-

545 tergivningen og de frygtede Eksaminer gjorde Opholdet i Skolen til alt andet end en GlGede. Derfor ser jeg H0jskoleopholdet som en Oprejsning for Skolens Arbejde. F0rst nu var jeg kom.met i en Alder, hvor jeg ikke alene lGerte, men forstod, og det var altsammen paa Frivillighedens Grund. H0jskolen er en dejlig demokratisk Indretning. Det er det eneste Sted, hvor jeg har vGeret, hvor Penge ikke bet0d noget. Havde man skaffet U dveje for de seks Maaneders Ophold, spillede Penge ikke mere nogen Rolle, man tGenkte slet ikke paa dem; aIle var lige. Dette var godt baade for den fattige og for Velhaveren. Her var den personlige Indsats alt, de ydre Kaar uVGesentlige. Under mit H0jskoleophold aabnedes en ny Verden for mig: Filosofiens. Pastor Carl Kochs Foredrag om S0ren Kierkegaard gjorde et dybt Indtryk paa mig og f0rte mig sen ere til Studiet af Ludvig Feilberg, Schopenhauer og andre store T Genkere. Alene af den Grund f0ler jeg mig i dyb GGeld til den danske H0jskole.

Viggo Cavling,
Redakt0r, K0benhavn.

blev jeg bedt om at tale om Forholdet mellem den Indflydelse, som Grundtvig har 0vet i den danske H0jskole, og den han har 0vet i den danske Menighed. Sk0nt Indflydelsen stammer fra den samme Kilde - dette forunderlige OpvGeld af aandelige KrGefter i Grundtvig - saa blev Virkningerne dog forskellige, eftersom de fik U dslag i den danske H0jskole eller den danske Menighed. Forskellen viI jeg ikke her komme nGermere ind paa, da det kun er H0jskolen, jeg her vil tale om. Vi PrGester i den danske Menighed har saa umaadelig meget at sige den danske H0jskole T ak for. Vor Geldste nulevende H0jskolemand, ham, der bragte den danske H0jskole ind paa Brostenene i K0benhavn, takkede mig en Gang for, at jeg havde gjort Forske1 paa den grundtvigske Forkyndelse og den grundtvigske LGere. Samtidig havde jeg gjort den Erfaring, at en PrGest kan vGere saa ensidigt bundet til den grundtvigske LGere, at han f0ler det som en Haan mod LGeren, naar der, sidestillet med denne, nGevnes den grundtvigske Forkyndelse. Her er det, Menigheden er kommet i sin dybe GGeld til H0jskolen.
Danmarks Folkeh"jskole 35

E ngang

546 Hvor er den danske H0jskole dog lykkelig derved, at den helt er blevet til ved den mest vidunderlige, hjertelige, st<erke, aandelige Forkyndelse. Hvilken Lykke i sin Ungdom at have faaet en saa m<egtig Forkyndelse ind over sit Liv; det blev jo bestemmende for hele Livet. Ja, det f0lger da vel ogsaa med i Evigheden. I fern Vintre har jeg siddet under Ludvig Schr0ders m<egtige Forkyndelse; dermed var min Sk<ebne givet. Saa overv<eldende kunde han virke paa mig, saa jeg mindes, at jeg en Dag fuldst<endig glemte, at der befandt sig andre i Foredragssalen end Schr0der og mig, og da han tiIlige altid talte saa m<erkelig personligt, ja, saa midt under Foredraget svarede jeg ham h0jt til stor Forf<erdelse for aIle - men dog mest for mig selv, der troede mig ganske alene med Schr0der og saa pludselig opdagede mig sidden de midt i den store Forsamling af alle Eleverne. Ved en meget stor Mindefest paa Askov husker jeg, at en fremmed Deltager bagefter sagde: Det maa dog have v<eret en ganske m;<erkelig Skole, som har opfostret saa uhyre forskelligt t<enkende Mennesker. Der stod en af de f0rende Socialdemokrater, en Folketingsmand, op og takkede for, hvilke V<erdier Askov havde givet ham, og hvorved han blev sat i Gang. Der stod en venstremoderat Landmand op og takkede ligesaa begejstret for, hvad han skyldte Askov for sit H0jskoleophold, der havde givet ham Kr<efter til sin Gerning. Ikke mindre hengivent takkede en begavet Journalist fra den radikale Retning for de V<erdier fra Askov, som han havde begyndt sin Gerning med. Bare Schr0der n<evnte Ordet, var jeg jo med det samme inde i den Herligheds Verden, som han stod og forkyndte - saa h0rte denne Verden mig til med det samme. Ja, m;en saa var det jo virkelig min Verden, og ingen kunde tage den fra mig; jeg havde Ejendomsret over den, for den levede; den var jo til inden i mig, og hvem magtede vel at tr<enge derind og fratage mig den. For vor elskede gamle Skole Askov 0nsker jeg s<erlig dette ene: en Forts<ettelse af og en ny Udvikling af denne enestaaende Forkyndelse, der skabte denne Skole, som Forkyndelsen jo ogsaa paa samme Maade skabte de andre H0jskoler. Derfor: Forkyndl Forkyndl Det giver Liv - det giver Kr<efter - det giver F<eIlesskab. L<ere alene kan saa let friste til U enighed, til F attigdom. For Menighedsskolen Liselund viI det v<ere en N0dvendighed, at H0jskolens M<end altid vii:ker med der. Holger Begtrup og Thomas

547
Bredsdorff gjorde den stzerke, gode Begyndelse; siden har saa mange flere af H0jskolens Folk givet os deres vzerdifulde Bidrag. Inderlig varm T ak til H0jskolens Mzend og Kvinder for deres aldeles uundvzerlige Bidrag til Menighedslivet ved deres rige Forkyndelse 1 Jeg er lykkelig i min sikre T ro paa, at saadan viI det altid vedblive at vzere.

Yak! Yak! Yak!

Niels Dael, Frimenighedsprzest, Liselund.

Man har anmodet mig om en lille Hilsen til H0jskolernes Festskrift i Anledning af lOO-Aa"ret,og en saadan Hilsen sender jeg gerne, da min H0jskoletid stadig staar for mig som et af de smukkeste Minder fra min Ungdom. Jeg var i min Ungdom 2 Vintre paa H0jskole og arbejdede samtidig 3 Sommerhalvaar som Haandvzerker, det meste af Tiden i Nzerheden af H0jskolen for en af Skolens Lzerere, og selv om naturligvis selve H0jskoleopholdet var langt det vigtigste og vzerdifuldeste, saa var det alligevel saadan om Sommeren, at jeg skulde vzere meget langt fjernet fra Skolen, hvis jeg ikke hver L0rdag Aften, naar Arbejdet var til Ende, satte mig paa min Cykel og k0rte hjem, som jeg kaldte det, for at tilbringe dejlige S0ndage paa H0jskolen med Gymnastik, Boldspil, Sang, ofte Foredrag o. s. v., og sommetider en lille Dans om Aftenen (hvad der fOI0vrigt sjzeldent blev givet Tilladelse til); og naar jeg Mandag Morgen tidlig atter k0rte til mit Arbejde, saa sang jeg omkap med Fuglene og syntes, at Livet var meget dejligt. Det er saaledes ikke vanskeligt at forstaa, at naar jeg nu sender en Hilsen og Lyk0nskning i Anledning af lOO-Aaret, saa skal denne Lyk0nskning led sages af en T ak for, hvad jeg fik Lov til at opleve i de Aar, jeg var saa nzer i Forbindelse med H0jskolen. Nu var selve H0jskoletanken ikke szerlig fremmed for mig, f0r jeg kom paa Skolen; jeg var opvokset i et stzerkt grundtvigiansk przeget Hjem, og begge mine Forzeldre havde vzeret paa et kortere H0jskoleophold paa Askov; men selv om H0jskolebevzegelsen ikke var fremmed for mig, saa greb selve H0jskoleopholdet mig alligevel saa dybt, at jeg iszer efter det f0rste Vinterophold syntes, at der egentlig ikke var noget andet Sted i Verden, der var noget ved at vzere end paa selve H0jskolen,
35"

548
og da Hl2ljskoleopholdet sluttede, var min eneste T mst, at jeg i Ll2lbet af ca. 8 Dage skulde tilbage igen for at blive i Nrerheden hele Sommeren. Det er muligt, at Hl2ljskolen nu efter 100 Aars Forll2lb har 112lstsin stl2lrste Opgave, den at vrekke den danske Ungdom, isrer Landboungdommen, saa den kom til at rette Blikket opad og udad i Stedet for nedad, men der vil utvivlsomt i lang Tid endnu vrere Brug for den danske Folkehl2ljskole, hvis bare den forstaar, at Tiderne skifter, og Menneskene forandrer sig med Tiden, saaledes at det, der var god Latin for 100 Aar siden, maaske ikke i ligesaa hl2lj Grad er det nu mere. Til at ll2lse de kommende Opgaver l2lnsker jeg Hl2ljskolen Held og Lykke. Esper Eising, Murermester, Kl2lbenhavn.

vor langt tilbage i min Barnetilvrerelse Hl2ljskolens Indflydelse kan spores, er ikke let at afgl2lre. Den har nok vreret der alIerede, da Far i Ml2lrkningstimen fortalte Trrek af Danmarks Historie, m.ens vi Bl2lrn i Skreret fra Kakkelovnsilden laa paa T reppet i Dagligstuen, og Mor istemte en Sang, vi gerne vilde lrere. En Virkelighed blev Hl2ljskolens Verden for os ved yore Forreldres Samtaler om deres Skoleophold og ved Besl2lg i Hjemmet af Forstander elIer Lrerere fra deres Skoler. Ganske selvfl2llgeligt indgik et Hl2ljskoleophold i yore Fremtidsplaner; men det kunde i vor Generation forberedes gennem et Efterskolekursus Nord for Kongeaagrrensen. Dermed aabnedes Dl2lren til Danmark, og vi sl2lnderjyske Bl2lrn i 14-15 Aars Alderen mrerkede for fl2lrste Gang Trygheden og Glreden ved at vrere i dansk Skole blandt danske Lrerere og Kammerater. Med Begejstring gik vi i Gang med at lrere at udtrykke os skriftligt paa vort Modersmaal, mens vi lyttede til Fortrellinger fra vort Lands Historie og Digtning og fik en Fl2llelse af dansk Tankesret, som l2lgede Trangen til nl2ljere Forbindelse med dansk Arv. Grunden til positiv Danskhed blev for os ofte lagt paa Efterskolerne, mens Hl2ljskolerne fik Lov at udbygge og underbygge. Min Hl2ljskole evnede desuden at aabne Vinduet mod Vest og gl2lre det paa en saadan Maade, at Trangen til at lrere Frrendefolket hinsides Havet nrermere at kende maatte tilfredsstilIes. Havde Efterskolen gjort os positivt danske, saa gay Hl2ljskolen mange af os en spirende Fornem-

549 melse af Verdensborgerskab, som har kunnet overleve tvende alvorlige Rystelser. Lige saa afg0rende som Synerne, der oprulledes fra Katederet, var maaske Samvceret med jcevnaldrende interesseret Ungdom fra forskellige Egne og Samfundslag. U den st0rre Vanskelighed fandt vi sammen i Interessegrupper. B0rneopdragelse var det Emne, vi stadig kom tilbage til i min Kreds ud fra den naturlige Forudscetning, at det snarest blev vort Omraade i Livet. At der i vort Folk var Brug for os aIle og en Plads, vi hver iscer skulde fylde, havde H0jskolen givet os en lykkelig F0lelse af. At vi vilde evne at fylde den, troede vi paa med ungdommelig Sikkerhed. T akket vcere min H0jskoledannelse fik jeg betroet Opgaven at f0re grundtvigske T raditioner videre i H. C. Frederiksens Skole i Ordrup. N u har Stat og Kommune der som andre Steder overtaget Forceldrenes Skole; men til den daglige Morgensang synges endnu efter H0jskolesangbogen. I min Tids s0nderjyske Hjem var det Forceldrene, der sang dens Ord og Toner ind i B0rnene. I Ordrup hcendte det, at B0rnene tog Forceldrene med til Morgensang for at lcere dem Sange, de var kommet til at holde af. Ad mange forskellige Veje er H0jskolens Indflydelse trcengt ud i vort Folk, fra lige saa forskellige Hold vil Takken i Hundredaaret samle sig om Skolen, der for mange blev Skolen for Livet.

Thyra Solmer Falke,

Skolebestyrerinde, K0benhavn.

For 52 Aar siden kom jeg en Vinter paa H0jskole. Den Gang var det kun ganske faa unge Mennesker paa min Hjemegn, som havde vceret en Vinter paa H0jskole og derigennem rn:odtaget Paavirkning. J eg m0dte derfor paa Skolen med noget uklare Forestillinger om, hvad et saadant H0jskoleophold kunde bringe. Men vi, der i den Tid m0dte frem som H0jskoleelever, kom ogsaa med et umiddelbart og modtageligt Sind, og derfor fik den Vinters Oplevelser og Paavirkning for mange af os bestemmende Betydning for hele vor senere Livsindstilling. Saadan gik det mig. Min Interesse for Historie, Litteratur, folkelige og aandelige Sp0rgsmaal blev vakt saa stcerkt, at jeg altid tcenker tilbage paa mit H0jskoleophold med T aknemmelighed.

N. Frederiksen,
Formand for Statens Jordlovsudvalg.

550

Hvad

jeg takker Hf2Ijskolen for.

Askov og Rf2Idding - n~sten altid med, naar Far og Mor fortalte om deres Ungdom. Og at vi skulde paa Hf2Ijskole, var ligesaa givet, som at vi i det hele taget skulde hjemmefra. Og dog har jeg tit t~nkt paa, om det for noget andet Sl~gtled kunde blive saa stor en Oplevelse at komme paa Hf2Ijskole, som det blev for os, der ikke havde gaaet i nogen dansk Barneskole. Meget, som Bf2Irn ellers l~rer at kende der, mf21dte os her for ff21rste Gang. Jeg t~nker is~r paa Dansk og Danmarkshistorie. For den 17-18aarige var det som en straalende Solopgang over Livsdagen. Som at komme hf21jtop og se den hele Verdens og Livets Herlighed ligge udbredt for sin Fod. Folkef~llesskabet oplevedes som en Virkelighed. 0ret blev aabnet for Folkeaandens Tale og for Modersmaalets Skf21nhed. Vor egen sf21nderjyske Sk~bne blev rykket ind i dens stf21rre Sammenh~ng. N~st mit gode Barndomshjem var det Hf2Ijskolen, der gay Livet Maal og Retning. Under de seneste Ventetider og 0rkenvandringen var det Synerne fra Hf2Ijskolen, man levede paa, og et Nummer af Hf2Ijskolebladet kunde bringe kosteligt Bud til den ensomme i det fremmede fra den Verden, man hf21rtehjemme i. Det er denne indre Verden, dette skjulte Danmark, Hf2Ijskolen luk,kede op for os, og som vi ogsaa nu bygger vort Haab og vor T ro paa.

I mit Hjem var Hf2Ijskolen -

P. J. Gad,
Gaardejer, Hejsel.

Det er ikke alene en god gammel Tradition, mange Landbohjem f21nsker at h~vde, naar de stadig sender deres Ungdom paa Hf2Ijskole. Landbohjemmene ved, at Hf2Ijskolen er Stedet, hvor Ungdommen kan erhverve den aande1ige U dvikling, som er nf21dvendig for at hf21jneLandbostandens Tilv~relse baade paa den ene og den anden Maade. Et lignende Syn paa Tingene findes ikke i ret mange Byarbejderhjem. Her findes ingen Hf2Ijskoletradition, og det er min Opfatte1se, at mange Bymennesker opfatter Hf2Ijskoleopholdet som noget ganske overlf21digt.Man aner maaske nok Hf2Ijskolens store kulturelle Betydning for Bondestanden, men for sit eget V edkommende ti11~gger man den rent

551 faglige U ddannelse st0rre V ~rdi. Desv~rre snyder man derved de fleste af Byernes Unge for den aande1ige Oplevelse, et H0jskoleophold kan v~re. Tidspunktet for et H0jskoleophold falder som Regel, naar man skal til at staa paa egne Ben. Man f0ler da, at man mangler baade det ene og det andet, og denne Se1verkendelse er et godt U dgangspunkt for et H0jskoleophold. Den melder sig sikkert paa ganske samme Maade hos Landboungdom og Byungdom. Trangen er altsaa den samme, men kun yderst faa af Byernes Ungdom fatter, at H0jskolen ogsaa er no get for dem. Den er saa at sige placeret som en Landboinstitution. Som ung Byarbejder, der har haft Lejlighed til at opholde sig paa en H0jskole, viI jeg gerne sige, at H0jskolen for mig kom til at betyde et Skub fremad. Det er sv~rt at udtrykke, men Tilv~re1sen blev derefter til noget mere end den s~dvanlige Tr~dem011e. Foredragene om Kulturhistorie, Filosofi, Kunst, Samfundsl~re m. m. fik for mig den st0rste Betydning og lukkede op for det, Tilv~relsen egentlig drejer sig om. Jeg maa aabent indmmme, at der er Gr~nser for, hvad man kan faa ud af saadanne Emner paa et halvt Aar, men H0jskoleopholdet gay mig i det mindste saa meget Indblik, at jeg aldrig siden har tabt Lysten til se1v at arbejde videre. En stor Oplevelse var det ogsaa i Studiekredse at se Ting, man til daglig besk~ftiger sig med, 10ftet op i et h0jere og st0rre Sammenh~ng. Jeg t~nker her s~rlig paa et Emne som Fagforeningsforhold, som man troede drejede sig om, hvorvidt man skulde have 5 0re mere eller mindre i Timen. I Studiekredse l~rte vi efterhaanden at se Fagforeningsbev~ge1sens Betydning og V ~rdi ikke alene for Arbejderklassen, men ogsaa for hele Samfundet. Studiekredsene kr~vede i0vrigt en stor Indsats af hver enkelt Elev, men man f0lte sig rigeligt bel0nnet for sine Anstrenge1ser. For mig har H0jskoleopholdet betydet et videre Udsyn, end jeg ellers kunde have naaet, en klarere Forstaae1se af Samfundsforholdene og endelig en F0lelse af mere Balance i Tilv~relsen. Det er derfor mit Haab, at langt flere Byarbejdere end hidtil ved Siden af deres faglige Uddannelse maa faa Lejlighed til at komme paa H0jskole.

Glu! W. Hansen,
Malersvend, Skive.

552 Den danske Folkeh0jskole har haft en Betydning, navnlig for den danske Bondestands U dvikling og Fremskridt, som er uden Sidestykke i vort Lands Historie. I det daglige Samv~r og Samliv med j~vnaldrende Kammerater omkring T yveaarsalderen modnedes under H0jskoleopholdet hos de bedste af Eleverne Viljen til at g0re en Indsats i det praktiske Liv. Det var ikke de element~re Skolefag - hvor forn0dne de end er - der startede H0jskolernes Elever til en nyttig Gerning til Gavn for dem selv og til Fremdrift og Fremskridt for Land og Folk. Det var den personlige Paavirkning gennem Foredragene og Sangen og hele Samlivet under de for aIle ens og f~Iles Kaar, der gjorde Udslaget. Gennem F oredraget blev Danmarkshistoriens, Verdenshistoriens, Danmarkslitteraturens og Verdenslitteraturens store Skikkelser levendegjort for Eleverne og paa en saadan Maade, saa det forpligtede dem til at s~tte egne Evner og Kr~fter ind til fuld U dnyttelse i deres senere Liv. Mange, der ikke i deres Ungdom selv har oplevet den danske Folkeh0jskole, har - trods god Vilje - sv~rt ved at forstaa Betydningen af et saadant Skoleophold. De finder Undervisningen for splittet, for uvirkelig, for ukonkret, for uordentlig o. s. fr. - Men den Kendsgerning lader sig ikke bortforklare, at uden den danske Folkeh0jskole havde det danske Folk ikke i det sidste Sekel naaet til det Kulturstandpunkt, hvorpaa det befinder sig i Dag.

H.Hauch,
Landstingsmand, S0lund.

Hundredaaret for den danske Folkeh0jskoles Bestaaen viI jeg gerne sende min Hilsen. Blandt Minderne fra svundne Tider indtager Forbindelsen med H0jskolen en s~rlig Plads. Indtrykkene fra H0jskolens Verden m0dte mig allerede i Barndomshjemmet. De gamle H0jskolel~rere kunde fort~Ile og synge, saa Drengen maatte lytte. Dette var en Forberedelse til de senere H0jskoleophold. Hvad va~ det saa, der var det egentlige? - Som Aarene gaar, sker det, at Tingene kommer til at ligge i en klarere Belysning, og Svaret maa nu blive dette, at gode Kundskaber er en nyttig Hj~lp i det praktiske Liv; men Hovedsagen var dog nok dette, at det historiske Vidnesbyrd gay Livet st0rre Me-

553
ning og Sammenh~ng. Saaledes var. det for de gamle og saaledes viI det v~re fremdeles, hvor der sker et Mede mellem det levende Ord og aabne, modtagelige Sind. Nu drager tredie Sl~gtled, yore egne Bern til Hejskolen, vi lader dem rejse med en vis Tryghed, fordi vi tror, de kommer i godt Se1skab, at den gamle Linje: Langt mere v~rd end det mde Guld, det er sin Gud og sig selv at kende, er fastholdt. Vi haaber paa en Styrkelse af Livsmodet under en haard Tids knugende Tryk, saa Ungdommen feler, at der, trods dette, er no get at leve for. Virke1igheden er alle Tings Pmve og K~mpen mellem uforligelige Mods~tninger viI altid v~re til Stede, at v~re et Led i denne Kamp er ikke det letteste, men derfor kan det godt v~re det lykkeligste. Vi haaber paa en sterre Klaring af, at Hejskolen har noget v~rdifuldt at bringe ud til he1e Folkets Ungdom, fordi vi tr~nger til det gensidigt forstaaende og det gensidigt forpligtende i vort Folkeliv. For Hejskolens Hj~lp til Forstaaelsen af disse Ting, har jeg stor Grund til at bringe min T ak, ikke blot for, hvad jeg modtog under min Hejskolevirkelighed; men ogsaa for en mangeaarig Forbindelse med flere af Hejskolens L~rerkr~fter, der har v~ret mig en betyde1ig Hj~lp i mit Arbejde. Nye Tider kommer, men Grundtvigs Klarsyn over Maal og Midler i Folkeopdragelsens Tjeneste viI fremdeles staa sin Pmve. Lykke til Viderefering af denne Arv.

Otto Henriksen,
Gaardejer, Brande.

to Vintre, jeg var paa Hejskole, fedtes i mig et helt nyt Livssyn, fik 0jnene op for Menneske1ivets store Betydning. Dets Herlighed og dets dybe Fald. At det er no get stort at v~re Menneske, at der i hvert Menneske er en K~rne, der kan blive til en Blomst med himme1sk Flor - herlig som en Stjerne, som Ingemann synger. Dette nye Syn paa Mennesket gay mig Respekt og Forstaaelse for andre Mennesker. Derudaf - af dette Menneskesyn - og gennem den historiske Tale, der led paa Hejskolen, fedtes ogsaa en Forstaaelse af Folke1ivet og dets Betydning, man oplevede F~llesskabet, Samherigheden med sit Land og Folk paa en ny Maade. Ansvarsbevidstheden over for ens Land blev le-

I de

J eg

554 vende. Man l~rte at synge af Hjertet: Hver Glans, hver Plet viI jeg b~re, som falder paa Danmarks Navn. . H0jskolen gay mig ogsaa min Barnetro tilbage. J eg var 25 Aar, da jeg ved et Ti1f~lde kom paa H0jskole, og var da aandelig talt ude at SV0mme. Det levende Vidnesbyrd, der 10d om Kristentro og Barneret hos Gud sammen med et saa rigt levet Menneskeliv, gay mig Troen paa Kristendommen som en Realitet tilbage. Ikke fordi der blev pr~diket for os Elever, men he1e Skolens Liv og vel s~rlig Morgen- og Aftenandagterne gay mig Visheden for, at Kristentroen var en Magtfaktor i disse Menneskers Liv. Disse tre Klange i H0jskolens Forkyndelse: Menneskelivet, dets Herlighed og dets dybe Fald, F~llesskabet i Folke1ivet og i Menighedslivet, var for mig den store Opleve1se af H0jskolen, og det gay mit Liv en ny Rigdom. Maatte H0jskolen ogsaa i Fremtiden v~re den store V ~kker og Igangs~tter, saa Lovsangen stadig maa lyde over Danmarks Agre af nye Sl~gter. Anders Jensen, Gaardejer, Vaarbasse.

)At v~kke, n~re og oplyse det Menneskeliv, man hos den danske Ungdom t0r og maa foruds~tte, det satte Grundtvig som H0jskolens egentlige 0jemed, og det har den bestr~bt sig for at virke1igg0re. Saaledes m0dte H0jskolen os, som var dens Elever i Begyndelsen af Aarhundredet, og det blev et festligt M0de. U ngdomslivet formede sig den Gang mere tilbagetrukket og ubem~rket end nu. Det var egentlig f0rst paa H0jskolen, vi uden for Hjemmets Kreds m0dte et s~rligt Hensyn til Ungdommens s~regne Livskrav; men der blev de im0dekommet baade med Forstaaelse og med Myndighed. Hvis Eleverne var blevet spurgt, hvorfor de kom paa H0jskole, vilde mange af dem sikkert have svaret, at de kom for at l~re noget, og dermed t~nkte de paa almindelige Skolekundskaber. Det afviste H0jskolen heller ikke. Vi l~ste, skrev og regnede med Flid fra den f0rste Dag. At kunne det til Gavns ansaa Forstanderen og L~rerne for en n0dvendig Betingelse for selv at erhverve sig Kundskaber og tillige som en Livskunst, man aldrig blev f~rdig med at dyrke.

555
At det var Alvor, kunde vi nok sklomne deraf, at Forstanderen se1v underviste i Regning hele Vinteren. Men se1v om denne Undervisning var en god Begyndelse, der baade satte os i Gang og i T rit, saa var den jo alligevel ikke det egentlige. Efterhaanden som vi blev hjemme paa Skolen og kendt med L~rerne og Kammeraterne, fik Dagliglivet gennem Foredrag, Sang og Samliv et dybere Indhold. Hvad der laa deri, kunde v~re forskelligt for den enkelte Elev, men i det v~sentligste var det alligevel en Oplevelse af Samh0righeden med Folk, F~dre1and og Modersmaal. Og igennem det var der noget der kaldte og noget der manede, noget der styrkede Personlighedslivet. Det blev en Hj~lp til at indtage og udfylde en gavnlig Plads. Lad mig slutte med at gentage, hvad en gammel Elev engang har skrevet: Jeg begyndte at gaa paa H0jskole i 1904, og synes aldrig jeg har h0rt op med det siden. Jes K. Jessen, Friskolel~rer, Trunderup.

0lkeh0jskolen var ikke noget helt ukendt for mig, da jeg 18 Aar gammel kom som Elev til en af yore H0jskoler. Baade min Mor og min Far havde v~ret paa H0jskole, og jeg havde fra mine Barneaar fulgt mine For~ldre til kirke1ige og folkelige M0ger i Kirke1igt Samfunds Kredse, i Foredragsforening og H0jskoleforening og var derfor fortrolig med Aanden og T on en i H0jskolekredse. Alligevel blev H0jskoleopholdet en ny og stor Oplevelse. Rent kundskabsm~ssigt fik jeg ikke s~rlig meget ud af det, men jeg indsugede i fulde Drag den aandelige N~ring, som Skolen i rigt Maal gay os. Hvad det var som i saa Henseende fik Betydning, kan jeg ikke klart g0re Rede for. Det var Aanden og T onen i Samlivet mellem L~rere og Elever, det var M0det med en Kreds af Ungdomsl~rere, der br~ndte af Interesse for at lade Ungdommen faa Del i de folkelige og aande1ige Opleve1ser, som havde beriget deres eget Liv og varmet deres Sind - det var Foredragene, hvor man i Sandhed kunde tale om en personlighedspr~get Undervisning, det var Morgensangen og F~llessangen i det hele taget, det var alt dette, der greb os om Hjertet og f0rte os ind i en ny og sk0n Verden. N~vnes maa ogsaa den Betydning, det fik for mange af os, at vi i

556 Hejskoletiden om Sendagen i Kirken levede med i et rigt og levende Menighedsliv, del' gay os en Forstaaelse af, hvilke V rerdier det kristelige Frellesskab indeholder. Del' er sikkert kloge Folk, del' viI karakterisere Hejskolelivet som naivt og barnligt, og maaske ser det saadan ud set hejt oppe fra; men se udover det danske Folk, hvad del' rerer sig del', og se udover Danmarks grenne Agre, og Hejskolen viI spores allevegne. Hejskolen skabte Grede og V~kst i dansk Folke1iv og fik tillige Betydning for store Fremskridt i Samfundsliv og Erhvervsliv. Netop i disse Aar, da Hundredaaret passeres, hal' Folkehejskolen faaet bekrreftet sit folke1ige Livssyn. I Folkets Skrebnetime blev det dette folkelige Livssyn, del' blev Brerepillen i et rigt og strerkt folkeligt Frellesskab, som blev vort Folks Ankerplads i Tidens Ned. Varsler dette ikke om nyt Vaarbrud for Hejskoletanken? Y dre Former kan rendres, og hvem ved, om noget saadant maaske endda kunde bl'inge Fornyelse og Livskraft med sig; men Folkehejskolens brerende Livside: det vrekkende og kaldende, det levende Ord og den strerkt personlighedsprregede Skole, er nu saa grundfrestet, at del' ingen Fare er for, at dette Grundsyn forlades. Og harder vreret Tider i Hejskolens Liv, hvor del' kunde vrere Fare for, at dens indre Frihed blev antastet, saa er denne Fare del' ikke mere. Ikke paa noget Tidspunkt i Folkehejskolens Historie harder indenfor ansvarlige politiske Kredse af alle Afskygninger vreret saa stor Forstaaelse af, at Hejskolen skal vrere en fri Skole, sam i disse Aar. Folkehejskolen skrider over Hundredaaret, ikke som en Gamling, hvis Flamme er udbrrendt, men ungdomsfrisk og arbejdsivrig mod nye Maal, del' vinker forude. Kan Folkehejskolen fastholde sin Egenart og sit Srerprreg og vinde nye Kredse i Folket, er del' meget nyt og stort i Vente. Mine bedste 0nsker felger den paa Vejen frem.

]0rgen ]0rgensen,
Indenrigsminister.

et val' i Slutningen af I870'erne, at jeg ferste Gang kom paa Hejskole. Det var ikke nogen sterre Hejskole; vi val' kun mellem 30 og 40 Elever; men des inderligere blev Samlivet mellem os Elever og desto nrermere blev Forholdet til Forstanderen og Lrereren. Det val' isrer Forstander ens Fore drag om Verdenshistorien og Lrererens Fore drag om

557 Danmarkshistorien og dens Mrend, der blev af Betydning for os Elever. Jeg mindes endnu tre Foredrag, som Lrereren holdt om Grundtvig. Vi talte ikke om det, vi havde h0rt, men meget mere om, hvad vi engang kunde naa at udrette her i Livet, paa den Plads, vi nu blev sat paa; det optog yore Sind og gay sig Udtryk i yore Samtaler. Det var i de Tider, hvor H0jskolen ikke var velanskreven mellem Folk i sin Almindelighed; man sagde, at naar Karlene kom paa H0jskole, lrerte de kun at h0re Foredrag og ryge paa lang Pibe, og Pigerne lrerte nok at sy og brodere og l0be til M0der; men bagefter kunde de Unge ikke udf0re rigtigt Arbejde. Denne Opfattelse vendte sig hurtigt: man opdagecle, at Karlene blev clygtigere til deres Arbejde, og at Pigerne godt kunde malke, naar de kom fra H0jskolen, saa det kneb slet ikke med at faa Pladser. Efterhaanden som de blev reldre, dem, der havde vreret paa H0jskole og stiftede Hjem, blev det ud fra disse Hjem, at Udviklingen tog Fart. Det blev fra disse Hjem, Andelsbevrege1sen, Brugsforeningsbevrege1sen og Andelsmejerier og Slagterier blev rejst. Det blev ret naturligt de Folk, der havde vreret paa H0jskole, cler kom ind i Bestyrelserne for cle paagreldende Foretagender. Senere blev det da ogsaa dem, der havde vreret paa H0jskole, der blev Ledere af den folke1ige og kristelige Bevregelse, og naar Frimenighedsbevregelsen er saa strerk her paa Himmerland, skyldes det ikke mindst den Paavirkning, som H0jskolen har ydet. Ogsaa i det offentlige Liv, og navnlig i Kommunalbestyrelserne og Amtsraadet, har H0jskolen sin Andel. Der er for mig ingen Tvivl om, at for os, cler var paa H0jskole i 1870'erne og 80'erne, bet0d H0jskolen og det Liv, vi Unge levede, efter vi havde vreret paa Skolen, hvor vi blev ved med at samles, uhyre meget for vort Liv i det hele, var en Kilde til Glrede og skabte rigere Indhold i vor Tilvrerelse. ] ensen-S0nderup, fhv. Hypotekbankdirekt0r, S0nderup.

et privat Selskab for nylig kom H0jskolen paa Tale, og forskellige Udtalelser kom frem. En af dem, der vandt almindelig Tilslutning, var, at de, der har vreret paa H0jskole, nresten alticl er glade for det, uanset om det har paavirket dem noget videre eller ej.((

558 Dette er vistnok ogsaa betegnende for H0jskolen i det sidste Sl~gtled. De mange, der har v~ret H0jskolens Elever, og de endnu flere, der har deltaget noget i den af H0jskolen pr~gede M0devirksomhed, er som Regel glade og tilfredse. Ja, saa godt som hele Nationen ser paa H0jskolen med Velvilje og en vis Stolthed. Men hvordan er det med Paavirkningen? Ja, der maa H0jskolens Venner indI0mme, at den ikke i den vanskelige Mellemkrigstid har v~ret det Salt, man kunde have haabet, og som vi tr~ngte til. Og i den nationale Rejsning, som vi dog til en vis Grad har haft under den tyske Bes~ttelse af Landet, har H0jskolen og Bondestanden (der jo is~r har v~ret dens Elever) ikke v~ret f0rende. En Forklaring kan sagtens findes, dels hos H0jskolen og dels hos Bonden. Det maa v~re forf~rdelig sv~rt at v~re tredie Sl~gtled i en Skole, der er f0dt af en aandelig V ~kkelsesb0Ige. Det er jo B0lgens Natur f0rst at stige og derpaa at synke tilbage til et j~vnere Leje. Det har alle B0lger i Historien gjort. Og Bonden! Han lever nu i et Folk, der mere og mere bliver et Byfolk. Bym~ssige Livsformer breder sig, selv paa Landet (Stationsbyerne), og Bondestanden har 0konomisk og politisk v~ret i Defensiven i de senere Aar. Derfor har 0konomiske Interesser hos mange tr~ngt de aandelige og nationale tilbage. Dog mest hos de B0nder, der staar H0jskolen fjernest. Man g0r stor Uret, hvis man tror, at H0jskolen slet intet har betydet i Nutiden. Og nye Kredse har taget T anken op, navnlig Arbejderne. Det er mit bestemte Indtryk, at st~rke Kr~ter i Arbejderh0jskolerne virker i Retning af at n~rme disse til det egentlige og det v~sentlige i den almindelige H0jskole. Maatte denne ogsaa n~rme sig til Arbejderne - og Byerne i det hele - med Forstaaelse af alle Samfundsgruppers nationale og folkelige Sammenh~ng. En fremtr~dende dansk Mand sagde for et Par Aar siden: Jeg viI absolut gaa ind for den danske Ungdom; men man skal forlange noget af denl Det er sandt. Er det egentlig gaaet op for Folkets Flertal, hvilken D0dsfare vort Land har v~ret i i disse sidste Aar, og hvad der nu kr~ves af os? Men jeg ved, at denne Brand har virket langt st~rkere i mange unge end i de fleste ~ldre, og en saadan Ungdom er en frugtbar Arbejdsmark for H0jskolen. Gid denne ogsaa selv maa v~re t~ndt af Branden. Thorkil Kristensen, Professor, Aarhus.

559
Udtryk for Folkelivet i sin helt ~gte Form i en j~vn Bondemands daglige Tale, Liv og Virke - ogsaa det kristne Menneskeliv fortalte hans F~rd mig noget om, omend paa en meget stilf~rdig og indirekte Maade. Han var en af H0jskolens gode L~rlinge, som i Aarene efter 64 kom med i det kristne Folkelivs st~rke Stmm, der bar saa meget afg0rende med sig for vort Folk og Land, og det er da ikke mindst den Form for H0jskolevirke, vi skall~gge M~rke til: Resultatet i det virkelige, daglige Liv. Denne Bondemand var, mere end han selv ved, Skyld i, at jeg allerede som Barn bestemte hos mig selv, at jeg vilde paa H0jskole og tillige, hvilken H0jskole, jeg vilde paa, og som nittenaarig ung Mand naaede jeg mine 0nskers Maal i saa Henseende. Her, og siden paa andre H0jskoler, blev der nu lukket op for mig til Folkelivets Kilder, is~r ved at h0re Danmarkshistorien fortalt saa levende, saa det var, som man var medlevende, sk0nt Kildev~ldet tabte sig eller havde sit Udspring i en Tid, der var langt forud for det, Historien kan knytte Aarstal til. Men heller ikke her var det alene til Folkelivets Kilder, man blev vist hen, nej, ogsaa her var Staastedet, hvorfra der taltes, den Kristnes. Der lukkedes op indadtil, saa det blev ens Attraa dybest inde i Hjertet at leve et kristent Menneskeliv midt i sit Folk. - Og paa disse andre H0jskoler levedes og arbejdedes der efter den samme Linje. Men nu blev det Verdenshistoriens og N aturens store, uendelig m~rkelige Verden, man fik Lov at skue ind i, saa man undredes, blev et lille Menneske med en v~ldig Verden om sig. Man fik Lov at se Guds m~gtige Skaberv~rk, som det kan skildres af dem, cler selv staar med l.rb0dighed og Undren over for det og som b~rer det frem paa en solid Videns Grund. Og Kunstens Verden blev gjort levende gennem Tale, B0ger og Billeder, saa man aldrig glemmer det, ogsaa her blev man hjulpet til et Kildev~ld, som man staclig kan gaa til og 0se af. - Der blev lukket op udad mod den store Verden, saa man maatte derud for at m~rke det v~ldige Pulsslag, der havde sat alt dette store i Gang. Der skabtes Betingelser for baade Indblik og Udsyn - for V~rdien i det at v~re hjemme, for Udl~ngsel, men sandelig ogsaa for det at komme hjem igen. Og t~nker jeg paa Udl~ndighedsaarene og Mennesker, jeg m0dte derude, saa var det Gang efter Gang hos gamle H0jskoleelever, denne Hjeml~ngsel viste sig st~rkest, s~rlig naar det saa m0rkt ud derhjemme for Land og for Folk. Sindet var dannet, saa det maatte v~re medlevende med sit Folk baade i Lyst og i N0d. Evald Kristensen, Sognepr~st, T aars.

J eg m0dte

560
er blevet sagt, at H0jskolen ikke paavirker sine Elever saa stzerkt i 2. og 3. Slzegtled som i 1., og det maa vel i Almindelighed vzere rigtigt. Jeg; der bes0gte H0jskolen i Tyverne og altsaa h0rer til disse )udvandede Slzegtled, kan dog vanske1igt tzenke mig, at den kan have grebet nogen stzerkere, end den greb mig, og jeg tror, at adskillige af mine Kammerater vilde kunne sige noget lignende. Mange forskellige Paavirkninger - ikke altid lige gode - fra Milieu, Kammerater o. s. v., gjorde i de let bevzegelige Barndoms- og Ungdomsaar min Skzebne h0jSt usikker. Men H0jskolen greb mig saa stzerkt, at hvordan mit Liv end vilde forme sig, dets Retning var fra nu af bestemt. H0jskolen viste mig Tilvzerelsens store Muligheder baade paa godt og ondt, og her lzerte jeg Menneskelivet at kende i al dets Rigdom, Fylde og Sk0nhed. Den gay mig Troen paa det enkelte Menneskes h0je og evige V zerdi og dets guddommelige Kald og vakte Lzengslen efter at finde og fylde dette Kald. I hvilken Livsstilling dette Kald laa, vandt jeg f0rst Klarhed over gennem flere H0jskoleophold. Det tog mine surt fortjente Spareskillinger; men naar fornuftige Folk bagefter, da jeg kzempede en ret fortvivlet Kamp for at skaffe Midler til Seminariet, spurgte, om jeg ikke hellere vilde have haft disse Spareskillinger nu, kunde jeg uden Betzenkning svare, at jeg ikke vilde bytte mine H0jskoleophold for GuId. Fomvrigt sparede de mig for Forberedelsesaaret og st0ttede mig meget stzerkt under Seminarieopholdet. - I mit senere Liv og Arbejde har jeg bestandig mzerket H0jskolens store Betydning for mig, ikke blot gennem mine H0jskoleophold, men ogsaa gennem min Forbinde1se med den siden. For mit Arbejde i B0rneskolen har den bi. a. betydet, at den har bragt mig en dybere Forstaae1se af det grundtvig-koldske Skolesyn. I Skolelivet bestyrkes jeg stedse mere i Overbevisningen om dette Syns Sandhed og Bzerekraft. Ogsaa i mit Arbejde i Folkeopdragelsens Tjeneste udenfor B0rneskolen og i Deltage1se i Folkelivet i det he1e har jeg fundet megen Hjzelp og Styrke i Forbindelsen med H0jskolen. M0det med H0jskolebevzegelsen har skzenket mig uende1ig megen Lykke og Velsignelse, og jeg staar i dyb T aknemmelighedsgzeld til H0jskolen og dens Mzend og Kvinder. J eg kan derfor i J ubi1zeumsaaret kun 0nske, at denne geniale Ide fort-

Det

561 sat maa finde gode og trofaste Tjenere og en stedse voksende Elevskare. Hver Skoleform kan have sin Berettigelse, men ingen kan efter min Opfattelse gribe saa dybt ind i Menneskelivet som H0jskolen, fordi den modtager Eleverne netop i den Alder, hvor Livets store Grundsp0rgsmaal melder sig - og s0ger at besvare dem. - De Elever, hos hvem de har meldt sig, og som H0jskolen kan give Svar - hos dem kan det store ske.

Th. Kristensen,
F0rstelcerer, Lomborg.

kan vcere vanskeligt at danne sig et klart Indtryk af, hvilken Betydning H0jskolen har i Nutiden, fordi saa meget kan bero paa et personligt Sk0n; men ser man tilbage paa H0jskolens f0rste Tid i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, skulde man kunne fcelde en sikrere Dom, da den Tid nu er blevet Historie, og H0jskolens Betydning kan lceses ud af de Virkninger i Folkets Liv, der nu er historiske Kendsgermnger. Vi ser da, at mange af Foregangsmcendene i Landbruget var gamle H0jskoleelever. Dette er almindeligt anerkendt; men kun de fcerreste tcenker paa, at disse Menneskers Dygtighed ikke skyldes de Kundskaber, de fik paa H0jskolen; for der h0rte de Foredrag over mytologiske, historiske og littercere Emner, men fik ikke faglige Landbrugsforedrag. N aar de alligevel blev dygtige Mennesker, skyldes det, at de paa H0jskolen blev aandeligt levende Mennesker. Det var ikke de ovenncevnte Foredrags Kundskabsindhold, der gjorde dem til dygtige Landmcend; men gennem Foredragene gay H0jskolens Mcend de unge nyt Lys over Menneskelivet paa en saadan Maade, at den Aandens G10d, der brcendte idem selv, ogsaa tcendte Ild i de unges Sjcele. Og naar man bliver levende, saa bliver man dygtig. Det var - og er - H0jskolens st0rste Gerning. For mig personlig har mine H0jskoleophold haft stor Betydning. Mit Liver blevet rigere derigennem paa mange Maader. Det har haft den st0rste Betydning for mit Arbejde som Seminarielcerer, idet jeg altid har s0gt at g0re mit Arbejde ud fra det Syn, at sk0nt Kundskabsmeddelelsen er det f0rste, saa er den aandelige Levendeg0relse det st0rste.
Danmarks Folkeh0jskole 36

Det

562 Hvorvidt dette lykkes, beror paa personlige Forudsretninger; men hvis de er til Stede, saa kan det lykkes. Morten Lambertsen, Seminarielrerer, Haslev. Mit H0jskoleophold bet0d det for mig, at jeg senere i min Skalegerning har f0lt, at de unge Kvinder, som 0nskede at uddanne sig til Husholdningslrererinder, forinden burde gives et Ophold paa en Folkeh0jskole - et 0nske og en Tanke, som jeg ogsaa lod komme til Orde i vor U ndervisningsplan. Magdalene Lauridsen, Forstanderinde, Ankerhus, Som. Da P. A. Rosenberg havde holdt fire Tusind Oplresninger overalt i Landet, fortalte han i en Kronik, at hans italienske Venner ikke vilde tro, at han kunde samle danske B0nder i T usindtal, naar han for Eks. talte om Dante og lreste op af hans eller andre Storvrerker, sam Verdensforfatterne havde skrevet. Syd paa vilde en saadan Gerning vrere umulig blandt den jrevne Befolkning. Bag denne Oplevelse ser vi et Glimt af den danske H0jskoles Betydning. For mig bet0d den baade no get alment og naget srerligt. Det almene var det Livsindhold, den gay mig. Mit kristne Livssyn og en vis Ligevregt i Sindet hentede jeg der. Jeg har nu i mit 76. Aar den Opfattelse, at disse Erhvervelser er vigtigere end konkrete Kundskaber. Man kan nemlig d0 paa dem. Det srerlige, jeg oplevede paa H0jskolen (saavel i Askov som paa R0dkilde, hvor Far var Farstander), var Samvreret med en Mrengde farskellige Mennesker, ejendommelige Typer ude fra Landet, sam hver isrer reprresenterede et Stykke Danmark. Dette Samvrer blev af stor Betydning for min Kunst. Bag mine mange Roller laa Kendskabet til virkelige Mennesker, saaledes som Digterne havde set dem, hvad enten det var Holberg eller Jakob Knudsen. Holberg og Grundtvigianismen har det tilreIles, at de hver paa sin Maade, men begge virkningsfuldt, ser den evige Forskel paa L0gn og Sandhed.
I Hundredaaret for den danske H0jskoles Oprindelse:

Sigrid Neiiendam, f. Andersen, Skuespillerinde.

563 Der blev paa H0jskolen anslaaet en Akkord, som klang sammen med mit Hjems Akkord og forstcerkede den. Derfor m0dte H0jskolen mig paa en vis fortrolig Maade og fik et Greb i mig, som den i nogen Grad har bevaret. Jeg fik her ti1f0rt V cerdier, der kendes stadig stcerkere, alt som Tiden gaar - og det er ikke den daarligste V cerdimaaler. At pege klart og prcecist paa de Vcerdier, man henter, vil vcere meget vanskeligt for ikke at sige umuligt. H0jskolen er jo nu engang ikkc en Institution, der tapper saa og saa megen Lcerdom i Eleverne og lader Resultatet tone frem i Form af Eksamensbeviser; det er en fri Livets Skole, hvor det, man vinder, er helt anderledes uhaandgribeligt, paa en Maade ret udefinerligt. Men derfor kan det jo godt vcere endnu mere vcerdifuldt end det andet. Jeg mcerkede ogsaa den sceregne Magt og Betydning, som ligger i det forunderlige Fcellesskab, der vokser frem, hvor saa mange Unge tilbringer en hel Vinter sammen. Det beh0ver ikke at vcere - og er vel sjceldent - et Fcellesskab af lutter Harmoni. Der er Tiltrcekning og Modscetning, der er Sympati og Antipati; m'en med aIle disse Ting blandet sammen dog et forunderlig stcerkt Fcellesskab. Det er ofte meget tungt at skulle bcere en Tradition og videref0re den. Traditionen binder samtidig med, at Tider skifter, og Krav cendres, og det krcever Styrke og Personlighed at finde det rette Forhold mellem de to Ting. Det har knebet adskillige af H0jskolens Mcend at tilpasse sig den N0dvendighed, der springer frem af en saa haard og omskiftelig Tid som vor. Der er jo en meget vid Forskel mellem Forholdene i det Aarhundrede, i hvilket H0jskolen blev til, og nu. Lceren om Livet er ganske vist ny for hver Generation; men Tiden nu krcever i mindre Grad V cekkelse end den Gang, og Oplysningen i Folket er langt betydeligere. En vis Mangel paa Tilpasningsevne hos nogle af Lederne i Forbindelse med samfundsmcessige Forhold, som rejser forskellige Vanskeligheder, giver i nogen Grad den grundtvigske H0jskole Ensidighedens Prceg. Elevskaren er oftest et for sncevert U dsnit af Befolkningen. Det vilde vcere en Lykke for H0jskolen, om der kunde blive Tale om en st0rre Mangfoldighed. Men det krcever Smidighed, og det krcever Vilje til at g0re sig fortrolig med Forhold, Vilkaar og Opfattelser, som ligger noget udenfor den Vej, der for mange af H0jskolefolkene anses for den slagne og givne.
36

564
Det er uden videre klart, at Hejskolen stadig har sin betydningsfulde Mission. Den har v~ret en imponerende Faktor i Danskernes folkelige og kulturelle Liv og kan blive clet fremde1es. Det maa v~re muligt at koordinere Traditionen og de Krav, som uundgaaeligt rejser sig i en Verden, der er saa h~rget og stormslaaet som vor. Netop i en saadan Verden viI der v~re Tale om en segende Menneskehed. Frede Nielsen, Redakter, Senderborg.

H0jskolen har betydet i mit Liv? Ja, det er ikke let at sige med faa Ord, for det, jeg m0dte paa H0jskolen, er blevet no get af mit personlige Liv, en Del af mig se1v. F0rst var H0jskolen for mig et l~ngselsfuldt Maal. Gennem min Mor, som var en af Triers gl. Elever, stod H0jskolen rn:ed en egen Glans over sig, og T anken om en Gang selv at blive Elev kaldte F orventningerne frem i mit Sind. H0jskolen bet0d altsaa rioget for mig, f0r jeg blev dens Elev. Saa kom jeg der en Vinter som ung Landmand. Aa, hvilken Vinter vi havde sammen, vi halvandet Hundrede Elever. Hver Dag var en ny Opleve1se. Aldrig fer og'maaske aldrig siden har jeg levet saa rig en Vinter. Arbejdet var en Fest og en Gl~de. Bedst var Timerne i Foredragssalen. Hvor blev der lyttetl Aldrig er Elevernes Selvarbejde saa intenst, som naar der h0res, lyttes, til den fri og st~rke Tale. Emnerne var meget forskellige: Grundtvig, S0ren Kirkegaard, Adam Homo, den nyere Litteratur eller Danmarkshistorie - lige meget, vi oplevede, hvad det levende Ords Skole er, og hvad Ordet formaar at skabe eller kalde frem af groende Liv i unge Menneskesj~le. En ny Verden blev til. Aandens Verden i Historien blev levende og virkelig i disse Timer. Ja, og saa alt det a~det man m0dte i de andre Timer. F~llesskabet og Venskabet med ens unge Kammerater. Danmark blev st0rre. Vi voksede ud over Sognet, over Amtet og Landsde1ene, vi bliv til eet Folk og oplevede gennem Landsmandsskabet et nyt og rigt F~llesskab. Thi vi var jo f~lles om det Danmark, som var, og det, som havde v~ret. Klasseforskellen forsvandt, vi fik Syn for, at det st0rste vi kan blive, det er ret at blive Menneske'r. Og nogle af os l~rte ogsaa, at ferst naar vi l~rer os selv og Gud at kende, saa har vi m0dt den Livsoplysning, som er mere v~rd end det mde Guld. -

Hvad

565 Har H0jskolen i Dag den samme Betydning for Nutidens unge, som for os, der var Elever for 30-40 Aar siden? J a, utvivlsomt, selv om det er paa en anden Maade. Ogsaa i Dag bliver H0jskolen, saa langt som den rGekker ud og saa dybt som den gaar ind, et M0de med Livet. Kundskaberne er ikke det f0rste og st0rste man faar, sk0nt ogsaa rent kundskabsmGessigt kan en Vinter eller to paa en H0jskole betyde meget, men mere vGerd er clet at blive sat i Gang. Og clenne gamle Kunst fra Chr. Kolds Dage har H0jskolen lykkeligvis ikke glemt endnu. Og dernGest har den stadig sin Betydning nationalt-folkeligt og socialt-kristeligt. Den aabnede Vej indad og udad til en st0rre Livshorisont og kaMer paa Lysten og Viljen til at leve Livet under Evighedens Synspunkt. Men een Ting mangler H0jskolen: den er ikke naaet langt nok ud eller dybt nok ned i Folket, - hv-ad enten det saa er H0jskolen eller Folket, der er Skyld heri. Og dog har dens Betydning vGeret langt st0rre i vort Folk - baade i det personlige og folkelige Liv - end nogen anden h0jere Skole, f. Eks. Universitetet. Sk0nt 100 Aar gammel t0r vi tro, at H0jskolen har det bedste tilbage, blot den graver dybt.

N. P. Nielsen,
SogneprGest, Den danske PrGestegaard, H0jer.

Professor Chr. Flor, den egentlige GrundlGegger af H0jskolen i R0.dding, skrev den 5. Januar 1844 i et Brev til Redakt0r P. Chr. Koch, at den Ide han havde med H0jskolen var, at den skulde meddele aandelig Lys og Varme. Denne Ide har H0jskolen gennemf0rt i de 100 Aar, der er gaaet siden da. Indfriet i den Grad, at det er blevet noget ganske almindeligt for os aIle, ja, saadanat vi nu er ved at overse Ideen. Og dog er Professor Flors Ide evig ung og ny for hver SIGegt,cler f0des, og ingen viI kunne udf0re et virkelig folkeligt Arbejde uden paa en eller anden Maade at staa i Forbindelse med den. Der er gennem H0jskolen meddelt det danske Folk megen aandelig Lys og Varme, der er gennem den ti10rt vort Folk store VGerdier, og den gay os aIle, der kom under dens Indlydelse, Kraft til at leve Livet i Sk0nhed. Det har for mig personlig vGeret noget afg0rende, at jeg gennem H0jskolens Forkyndelse fik en levende F0lelse af, at jeg kom til at

566
leve i Pagt med de Aandsvcerdier, som vort Folk har skabt gennem tusind Aar, ja lcengere. Den Aandskraft, der udgik fra H0jskolen, kan vi takke for, at vi modstod det T ryk, der blev 0vet mod dansk Aandsliv i S0nderjylland i Tiden fra 1864-1920. Det er vanskeligt at sige, hvad denne Aandskraft er; men sikkert er det, at uden den var det ikke gaaet. S0nderjylland blev Pmvestenen for Professor Flors Ide, og det viste 'sig her, at den kunde holde. Det er langt fra, at de Syner og den Horisont, der bley givet os paa H0jskolen, blev en ReaIitet i vort Liv. Og dog maa vi aile, der er dens Lcerlinge, bekende, at det, der lykkedes for os, kan vi f0re tilbage til den. Det Kammeratskab, som udvikledes paa H0jskolen, har vceret en stor Vinding. Det "kender vi alle, at hver Gang vi m0des med en af dem, vi var sammen med, saa er det ikke alene Gensynsglceden, men i lige saa h0j Grad de gode Minder, vi har om det, der blev os fortalt. Vor Tid er stcerkt prceget af Trangen til Viden. Vi analyserer og regner og kalkulerer, og det er saare godt, ja nyttigt og en N0dvendighed; men mit Haab og min Tro er, at H0jskolen midt i aI den Beregning vil vcere et Fristed, hvor der baade er Tid og Plads til at meddele vort Folk det, der har med aande1ig Lys og Varme at g0re. ' Jakob Petersen, Bibliotekar, Aabenraa.

af H0jskoier og Landbrugsskoler har i Anledning af H0jskolens 100 Aars Jubilceum 0nsket en Udtale1se om mit Syn paa H0jskolen og den Betydning, H0jskolen har haft for mig. Foranlediget heraf vil jeg gerne udtale, at mit Syn paa H0jskolen er det allerbedste, og jeg 0nsker til Lykke med det enestaaende smukke Resultat af godt Virke gennem 100 Aar til Gavn for den danske Befolkning. Jeg indHetter mit oprigtige 0nske om, at H0jskolen for Fremtiden, i h0jere Grad end hidtil, maa faa Evne og Lykke til at faa fast Tag i Byungdommen. For mig har H0jskolen paa snart sagt alle Omraader haft megen Betydning. J eg er 73 Aar, kom paa H0jskolen i 1895 og har senere gennem Here Aar siddet paa Skolebcenken paa forskellige H0jskoler i kortere Perioder. J eg lcerte at lytte til gode Mcends Tale, lcerte i nogen Grad at forstaa

F oreningen

567 Mennesker og vurdere dem, lcerte at drage Konsekvensen af Livets skiftende Problemstillinger og Forhold, hvilket absolut kom mig tilgode i Polititjenesten som Politibetjent, senere som Opdagelsesbetjent og sidst, men ikke mindst, som Souschef i K0benhavns Opdagelsespoliti i 25 Aar.

Th. Schou.
Pens. Politikommisscer.

Det haandgribelige Udbytte af mit H0jskoleophold Vinteren 1918-19 var et Stykke pcedagogisk Metodik. Jeg m0dte en Undervisning i Historie og i Samfundslcere, hvis faglige T eknik jeg siden udnyttede i mit Arbejde som Gymnasielcerer. Den levende aandsbaarne Fortcelling havde jeg m0dt paa et tidligere Tidspunkt, hos en gammel Seminarielcerer. I H0jskolens Foredragssal bekrceftedes paa ny det levende Ord som en magtfuld Realitet. - Oplevels en paa H0jskolen og Seminariet i Forening lagde sikkert Grundlaget for den Opfattelse af og Tillid til V cerdien af den frie levende Fortcelling som Led i Folkeskolens Undervisning, som jeg siden har bevaret. Det vcesentligste Udbytte af mit H0jskoleophold fik jeg dog nok inden for Om:raader, der vanskeligt lader sig kortlcegge og opmaale. Udadtil registreres U dbyttet som en varm T aknemlighedsf0lelse over for H0jskolen, en umiddelbar Fornemmelse af Samh0righed med den. Vilde man analysere denne F0lelse af T aknemlighed og Samh0righed noget n0jere, kunde en jcevnt begavet Psykolog nok konstatere, at det Grundsyn paa Folkeskolens Undervisning, som er blevet mit, i sine Bestandclele er prceget af H0jskolens Aancl. St. Petri Teglvcerk i Lybcek stemplede Pedersn0glen i de gamle Munkesten. I det unge bl0de Ler satte mange danske Folkeh0jskoler paa samme Vis deres Stempel. Naar jeg stadig tror paa rige, uforl0ste Muligheder i Folkeskoleundervisningen til Gavn for Barnets sjcelelige V cekst, da bygger denne Forvisning paa et Fundament af saare fast Art. - Om M0rtelen kunde pilles fra, vilde man se en Rcekke solide Sten, aIle stemplet med Navnet paa en bestemt dansk H0jskole.

H. Sejerholt,
Skoledirekt0r, Aarhus.

568 havde fra min tidligste Ungdom som Bondesrim og Tjenestekarl digtet og dmmt, l.:est og skrevet, uden at Opbruddet fra H verdagen var blevet til Virkelighed. J eg var voksen, da jeg en Dag uden mine paamrendes Viden indmeldte mig som Elev paa en HlIJjskole. Den fllJrste Maanedstid paa Skolen gik jeg og ventede paa, at min priviligerede Salighedstilstand skulde faa en brat Ende. Det utrolige var, at man kunde vaagne Morgen efter Morgen og med fri Samvittighed tage fat paa at l.:ese og l.:ere om Verden og Menneskets Kaar. Man kaldte det ovenikllJbet at arbejde. Det var en ny Verden, der aabnede sig for een gennem Foredrag og Studiekredse, gennem h.:eftige Diskussioner eller ophllJjede Dmftelser Mand og Mand imellem. Gamle Fordomme blev brudt ned og T vivl saaet om evige Sandheder. Man l.:erte at v.:ere Skeptiker, hvor man fllJr var godtroende, at kritisere, hvor man havde beundret. Men midt i Kaos grundlagdes der en ny Sandhedserkendelse, der var ens egen. HlIJjskolen gay Tro paa, at Evnerne kunde b.:ere fremad, blot Viljen og Selvbesinde1sen var tilstede. Min historiske Sans blev v.:ekket, og i Dansktimernes Stilkritik l.:erte jeg Grundprincipperne for videnskabelig Forskning og Metode. Senere, da jeg med lIJkonomisk Bistand fra min gamle Skole og en af dens L.:erere tog fat i KlIJbenhavn, m.:erkede jeg, at HlIJjskoleopholdet havde opllJvet mig i selvst.:endig T .:enkning. For mig ligger HlIJjskolens Betydning dog fllJrst og fremmest deri, at Ungdommen faar Lejlighed til at komme sammen og for en Tid danne et lille Samfund, hvor de l.:erer at forstaa andres Synspunkter og andet Arbejdes V.:erd under kyndige L.:ereres Vejledning uden Hensyn til Klassificering efter Kundskaber. Evnerne kan v.:ere forskellige i Retning eller Omfang - enhver fllJler dog sin s.:eregne Personlighed vokse. Man faar noget at leve paa, naar Hverdagen begynder igen. Man faar Tillid til, at del;' ogsaa for een selv er en betydningsfuld Indsats at gllJre til Gavn for Samfundet. Axel Steens berg, Dr. phil., KlIJbenhavn.

J eg

0 Gange har jeg v.:eret paa HlIJjskole, og disse to HlIJjskoleophold fik en v.:esentlig Betydning for min Udvikling og Uddannelse i Ungdomsaarene.

569 Den f~mte Gang, jeg blev H0jskoleelev, var jeg nok lovlig ung, kun ca. 18 Aar gammel. Jeg blev vistnok lidt h0jsp~ndt af det; men det var alligevel en udbytterig Vinter, der gay mange blivende Indtryk. Der var bI. a. paa denne H0jskole god Lejlighed til at faa et rigt Indblik i, hvad de f0rste H0jskoler og deres Bannerf0rere kom til at betyde for det folkelige Liv i Danmark. Her har vor H0jskole en Opgave, som forhaabentlig aitid viI blive varetaget med Omhu. Naturligvis skal ogsaa vore H0jskoler f0lge med Tiden. Men trods al Udvikling, Fag~ndring og Modernisme viI det v~re af Betydning for Ungdommen, at den stadig faar Del i de V ~rdier, som ligger i Kendskabet til det. gamle, til Grobunden. Da jeg anden Gang m0dte som Elev paa en H0jskole, havde jeg lige aftjent min V~rnepligt. Der var i enhver Henseende en betydelig Forskel paa det H0jskoleIiv, jeg nu gik ind til, og Tilv~relsen, som den havde formet sig i de 17 Maaneder, Soldatertjenesten varede. Man kom ind under et helt andet Himmelhv~lv! Det skal jeg imidlertid ikke opholde mig ved her. Jeg viI blot fremh~ve, at denne Vinter kom til at betyde overordentlig meget for mig som Pressemand. Hvad var der i~ke her at suge til sig af Stof, der kunde komme til Nytte senere hen! Det gjaidt blot om at holde 0ren og 0jne aabne. Det h~nder ikke saa sj~ldent, at jeg af unge Menesker, der gerne viI ind paa den journalistiske Bane, bliver spurgt, hvilken Uddannelse, der skal til forud. Maaske har saadan en ung Mand eller Pige taget sin Studentereksamen, og saa er vedkommende maaske tilb0jelig til at mene, at dermed maa Foruddannelsen da siges at v~re i fin Orden. Det kan naturligvis ogsaa i og for sig v~re meget godt med en Studentereksamen, men rent umiddelbart har denne Eksamen nu aidrig imponeret mig. Den er ikke afg0rende for, hvad en ung Mand formaar, naar Lektierne er hrt, og Livets st~rkt forgrenede Krav uden for Skolestuen melder sig. J eg siger altid til de unge Journalister, at de - selv om de har en nok saa p~n Studentereksamen, eller noget tilsvarende, hvad en Eksamen angaar - b0r tage en Vinter eller to paa en H0jskole, naar de tre Aar som Journalistelev er tilbagelagt. Det viI kunne blive af v~sentlig Betydning for deres Virke i Pressens Tjeneste, at de faar l~rt dansk Folkeliv at kende i H0jskolens Form. Hvad de her kommer i Forbindelse med - og denne Forbindelse g~l-

570 der jo vidtstra'kte OtnTaader - er saa dejligt frit for St0V og stive Skemaer. Det er Livets Kilder, der her rinder. Selv har jeg disse rige Kilder meget at sige Tak for. Regner Stenbc:ek. Redakt0r, Svendborg.

Dersom man stiller sig selv det Sp0rgsmaal: Hvilken Betydning har H0jskolen haft for dig? saa er det ikke saa let omgaaende at svare fyldestg0rende paa. At mine Skolekundskaber opfriskedes og udvidedes; at mine 0jne blev opladt for saa meget smukt og stort baade i Naturen og Menneskelivet - ja hele Aandslivet, ogsaa det kristelige, regner jeg for nogle af de Goder, jeg fik med fra mit H0jskoleophold. Gode Venner for Livet, som jeg kan dele alt det bedste med, er ogsaa en stor Livsrigdom fra min H0jskoletid. Men af st0rst Betydning for mig blev det dog, at Forbindelsen med H0jskolen og dens Mrend bevaredes Livet igennem. Hvor skylder jegdogdisse Mrend - og Kvinder - megen Tak. Hvor har det tidt vreret som et aandeligt Grestebud, naar vi saadan var sammen og dmftede Tidens og det aandelige Livs store Sp0rgsmaal. Dersom alt, hvad jeg skylder H0jskolen, lige fra min Barndom (gennem min Far) og indtil i Dag, blev taget ud af mit Liv, hvor 0de og tomt blev det da. Egentlig burde man vel ikke nrevne Navne; men jeg kan ikke lade vrere at nrevne Navnet paa en H0jskolemand, der har betydet saa meget for mig, nemlig den lige afd0de Forstander for Den udvidede H0jskole i Haslev, Pagh-Petersen. Ofte har jeg faaet Hjrelp og Velsignelse under hans T alerstol, men endnu mere ved Samtale med ham. Blandt saa mange andre Naadegaver havde han ogsaa Samtalens. Dersom blot H0jskolen, i Fremtiden som i Fortiden, kan vedblive at drage de bedste i vort Folk til sig som Forstandere og Lrerere, saa skal den nok ogsaa i det nreste Hundredaar faa en stor Gerning blandt Danmarks unge. K. Stobbe, Gaardejer, St. R0tlinge, August 1944.

571
den unge Slimderjyde, der i Midten af Halvfemserne efter endt tysk Skolegang kom paa dansk Skole nord for Grcoensen, maatte det vcoere som at faa Indblik i en helt ny Verden. Ganske vist kom jeg fra et dansk Hjem, hvor d~msk Lcoesning h0rte til Dagens Orden. Vi havde Adgang til at laane gode B0ger, og jeg min des scoerlig A. D. J0rgensens Fyrretyve Fortcoellinger af Fcoedrelandets Historie, der gjorde et dybt Indtryk paa mig. Vi lcoerte ogsaa at synge danske Sange af en li11e Sangbog, som Mor havde opbevaret fra sin Skoletid meUem de slesvigske Krige. Men dette at m0des med andre danske unge paa dansk Grund og under Dannebrog, at sidde foran en dansk T alerstol, at ind0ve en Mcoengde nye danske Sange, det var en saa overvcoeldende festlig Oplevelse, at den daarligt kunde tcoenkes st0rre. Mit f0rste M0de med H0jskolen fandt Sted paa en Efterskole. F0rst senere kom jeg paa rigtig H0jskole. Men Aanden var den samme. Og det var vel nok foruden selve Samvcoeret Historiens fjerne, men dog saa mcoerkeligt ncoervcoerende Tale, der paavirkede mig stcoerkest. J eg husker fra Efterskolen iscoerde Aftener, da man lcoeste En Rekrut fra 64 for os. Det er, 'Som om jeg endnu h0rer den lcoesendes rolige Stemme og Petroleumslampens Syden oppe fra Katederet saa mange Aar efter, mens det smertefulde, der var sket, blev mere og mere levende for mig. Mine to H0jskoleophold formede mig saa forskeUigt, som de to Skoler var forskellige. Den ene Forstander var lige saa ilter og coeggende, som den anden var blid og stilfcoerdig. Den ene foretog en Gang ugentlig Afh0ring foran et stort Kort med en liUe Spanskmrsstok i Haanden som Pegepind for at forvisse sig om, at hans ildfulde Foredrag om Verdenshistorien, alt efter det gammelgrundtvigske Skema, Menneskeslcoegtens Barndom, Ungdom og Manddom, nu ogsaa er bleven forstaaet. Hvor det ikke helt var Tilfcoeldet, blev det under almindelig Morskab og med smaa elskvcoerdige Tjat med Stokken indprentet paa ny. Den anden var f0rst og frem:mest hjemme i Danmarkshistorien, og der kunde vcoerenoget af F olkevisens skcoereTone over hans Behandling af Stoffet. J eg har en T ak at bringe dem begge med samt deres Medarbejdere for, hvad de gay mig Del i. H0jskolens Betydning for det danske Folk kan ikke udtrykkes fyldestg0rende i faa Linjer. Den var historisk set med til at genrejse Modet efter 1864, og den havde sin vcoesentlige Andel i den slesvigske Fremgang i

For

572 . Perioden op under 1914. Og saa vist som Grundtvig, den aandelige . Skaber, var en dansk-nordisk H0vdingeskikkelse af sagnagtig Storhed, skulde hans H0jskole vel ogsaa have Mulighed for at blive en Faktor i det nordiske Samarbejde, vi venter forude. A. Svensson, Redakt0r, M.F., Haderslev.

har for den enkelte og for vort Folk i det hele betydet umadeligt; den vakte de Unge og frigjorde deres bundne Kr~fter. Danskhed blev en levende Virkelighed, nationalt og folkeligt Liven Kendsgerning. Menighedslivet Sk0d friske Skud. Visse Sider af Erhvervslivet korn i Blomstring ved Foregangsm~nd, der groede op af den danske Muld. Ungdommen er Livets Blomst og Aandens Skabertime, sagde Grundtvig; hans L~rlinge i Folkeh0jskolen beviste Sandheden af hans Ord. Aldrig sid en i Livet er Sindet va gent som i Ungdomstiden, aldrig er Modtageligheden st0rre. Hvilke Udsyn fandt vi ikke der, da vi pa H0jskolen fik 0jet op for Sl~gternes Sammenh~ng, for Historiens store Skikkelser, for Poesiens Rigdomme. Nye og store Idealer dannedes. Aandelig V ~kkelse var - og viI altid v~re - Folkeh0jskolens st0rste Gave til de Unge. Det var ved den, vi fik de store Oplevelser; det var den, der h~vede vor Livsgerning op i et h0jere Plan, om den i sig selv var nok sa j~vn; det er den, der senere l~gger det st~rkere Lyssk~r over dette Afsnit af vort Liv. En Vinter var jeg Elev pa en mindre H0jskole i min Hjemegn, nogle Aar efter pa en stor og landskendt H0jskole langt borte derfra. Den sidste havde l~nge v~ret min L~ngsels Mal, og endelig blev det muligt for mig at komrne der. Jeg syntes, da jeg hin Efterarsdag gik fra Stationen op derimod, at jeg var pa Vej mod def vidunderlige, og jeg har altid siden syntes, at jeg i Vinteren 1889190 oplevede det vidunderlige under Skolens Talerstol og i Samv~ret med Kammeraterne. Hvad jeg siden oplevede pa Seminariet og i min L~rergerning i K0bstadskolen, bragte mig mange GI~der, men altid har dog min H0jskoletid staet for mig som det lyseste Afsnit af mit Liv; der dannedes mit Livssyn, og derigennem pr~-

F olkeh0jskolen

573 gedes min Livsgerning. Hvor jeg fer havde felt mig fattig, felte jeg mig rig; hvor Horisonten havde v~ret sn~ver, blev den vid. Saledes er det, nar man som ung kommer under V ~kkelsens Magt. Ved V~kkelse, udsprunget af Aand, skal Folkehejskolen h~vde sig og vinde frem i det nye Hundredar ogsa. Deri gemmes dens Ejendommelighed, dens Sk~bne tillige! Thomas Thomsen, Kommunel~rer, Kolding.

Det var et v~ldigt Maal, de ferste Hejskolem~nd havde sat sig: at forkynde Guds K~rlighed og Danmarks Lykke, og naar man l~ser deres Elevers Fort~Ilinger fra den Tid, faar man Indtryk af, at de virkelig naaede ikke saa lidt. Der led dengang et Ord, der ikke med Urette kunde kaldes for levende, et Ord, der bandt og frigjorde, et Ord, der aabnede ind til en Virkelighed, menneskelig, folkelig og kristelig, som forpligtede den, der havde medt det, Resten af hans Liv. Det var vel ikke aIle senere Hejskolem~nd, som nejedes med at v~re ydmyge Tjenere for dette Ord og denne Virkelighed. Paa forskellig Maade kom Hejskolen paa sk~bnesvangre Afveje, og flere af dens M~nd lod sig i Stedet forlede til at stride for Idealer - mange Gange ~dle og gode - og dog - Afveje var det. Kun hist og her var den gamle Hejskole endnu. Var den end tr~ngt tilbage, det var ikke den, der var i Defensiven. I Offensiven var den. Endnu led den gamle Sang, ny igen hver Gang en Mand synger den af Hjertet. Endnu fik Sagnet Yinger. J eg kan ikke bruge stilf~rdigere Ord om dette, end at det blev vor Lykke, vi, der oplevede det, at vi medte den Hejskole. Igennem Ordet aabenbaredes Folket som Virkeligheden og Menigheden som Virkeligheden. Og er det ikke det, det drejer sig om - ikke at begejstres for en eller anden ~del Ide - men at medes med Virkeligheden. Vi, der gennem Hejskolen blev hjulpet til dette, viI v~re den taknemmelig aIle vort Livs Dage, og vi forstaar de gamle, naar Hejskolen i deres Liv blev den store Skels~tter. Vi haaber for os selv og for yore Bern, at vi maa blive bevarede som

574 h0rende hjemme i de to Guds Verdener: Folket og Menigheden. Vi 0nsker i H0jskolens Hundredaar - ikke at H0jskolen i al Almindelighed maa have en stor Fremtid for sig, men at den gam:le Hejskole maa faa det, den, der er Folkets og Menighedens ydmyge og sande Tjener. Maatte den H0jskole faa gode og rige Kaar i et fornyet og frit Danmarkl B. L. 011gaard, Lege, 0lgod.

Vinteren 1906-07 kom jeg paa H0jskole 18 Aar gammel. Jeg havde l~st Theologi paa Universitetet et Aar, men f0lte mig altfor gmn til at forts~tte og fik derfor Lov til at komme paa H0jskole, ikke saa meget for at faa flere Kundskaber, men for at faa mere menneskelig Udvikling. S~rlig vilde jeg gerne have ordentlig Besked om Grundtvig og Grundtvigianisme - og l~re S0nderjyder og deres Forhold at kende. Derfor blev det Askov .. Det blev nu en Skuffelse med Hensyn til disse to Ting, da vi kun h0rte meget lidt derom, me dens jeg var der. F0rst de sidste Par Uger (da jeg var rejst for at blive Soldat) skulde helliges Grundtvig og S0nderjyIland med en hel R~kke Foredrag af Carl Koch og Hanssen-N0rrem0Ile. Det Aar var der ikke mange S0nderjyder, og de gjorde sig ikke s~rlig g~ldende i den store Flok. Grundtvig pmvede jeg at l~se paa egen Haand, men forl~ste mig aldeles i ham uden at kunne forstaa ret meget, og jeg var for genert til at s0ge Raad hos L~rerne. Derimod h0rte jeg Foredrag af Schmder, s~rlig et enkelt, som gay mig et m~gtigt Indtryk af Grundtvigianisme som en levende og, straalende Virkelighed. To andre Ting fik jeg i Stedet. For den, der havde gaaet i Skole det meste af sit Liv, var det en stor Oplevelse med den frie Undervisning, hvor V ~gten lagdes paa den frie Indf0relse i Stoffet. J eg glemmer aldrig la COllI som L~rer i Fysik; han gjorde Fysik til et Aandsfag og til en Pr~diken om Gud som Himlens og Jordens Skaber. Regning med. Jacob Appel blev noget ganske nyt og sp~ndende. I Historieforedragene fik man foruden megen Viden Anelse om de store Linier i Menneskehedens Historie, og ens Horisont udvidedes. Det andet var Samv~ret med Kammeraterne, som var af aIle Slags.

575
Frit og forn0jeligt formede det sig. For mig blev det Begyndelsen til min U ngdom, og derfor staar den Tid i Glans for mig i Sammenligning med en lidt kedelig Skoletid. Man fik Respekt for en Mamgde af dem; det var Folk med Vilje og Forstand, og jeg lrerte gennem Diskussioner og Samtaler en Mrengde om Samfundsforhold og Livsforhold, som man ikke kan lrese sig til, men som er af uvurderlig V rerdi, naar man skal leve mellem Mennesker.

H. 011gaard,
Biskop, Odense.

NAVNE-

OG SAGREGISTER
Andresen. P. 161. 170, 174, 234, 312, 313 Andresen. Sune 236, 393 Anker, Herman 88, 91, 506, 530 Anker, Kr. 491 Antal H0jskoler 343 Antvorskov H0jskole 170, 232. 302 Appel. Cornelius 102, 358, 504 Appel. Elin 263 Appel, Erik 205, 207 Appel. Hans 313 Appel. Herdis (f. H0gsbro) 205 Appel. Ingeborg (f. Schr0der) 165, 367 Appel. Jacob 26, 81.102,140.160,164,172, 193, 197, 205, 354, 416, 453, 481 Appelt, M. N. 106 Arbejder-H0jskolen i St. Kannikestra::de 189 Arbejdernes Oplysningsforbund 146, 250, 292-295 Arbejdersangbogen 293 Arboe Rasmussen 217 Arnfred, J. Th. 166, 198, 202. 204, 208, 212. 216 Arnfred. Karen (f. Helweg) 208, 216 Arnoldji, V. 505 Arvesen.Olaus 88. 506, 530 Ashland H0jskole (Michigan) 490. 491 Ask H0jskole 106 Askovadressen 361 Askov H0jskole 102, 156, 208-216, 302 Atterdag College 500 Austlid, Andreas 51 Australien 517 Axelsen, Axel 109, 170
37

Aaby H0jskole 107, 170 Aaes, E. 104 Aagaard, Frode 234 Aagaard, Thorvald, 161, 195, 238, 375 Aakirkeby H0jskole 67 Aakja::r, Jeppe 146, 288, 379, 389, 413 Alund, O. V. 508 Asen, Ivar 30, 508, 531 Abed H0jskole 98 Abel, Marie 90 Abildgaard, J0rgine 229, 244, 260 Al'iils, J 6n J 6nsson 528 Aftenskolen 291, 308 Akureyri 528 Albrechtsen, Inger 106 Alder, Elevernes 339 Alder, La::rernes 349 AIgreen, P. K. 70 Alkja::rsig, Laura 295, 298 Alka::rsig, S. 170 "Almuevennen 383 Ambrocius, BIas 501, 502 Ambrocius, Niels 501 Amerikas danske H0jskolebeva::gelse 489 -503 Ammentorp, P. B. 496 Amtsskoler 63 Amtsunderst0ttelse 341 Andelsforeninger 277 Andelsskolen 254 Andersen, H. C. 137 Andersen, J. H. 90. 95 Andersen, Severin 222 Andersen, Vilh. 470
Danmarks Folkehojskole

578
Bjornbak, Thomas 64, 104 Bago, Christoffer 84, 103, 127, DO, 430, Bjornson, Bjornstjcrne 118, 137, 139 527 Blaagaard-Emdrupborg Hojskole 95 Backlund (Redaktor) 199 Blaagaards Seminarium 286 Bajer, Fredrik 504 Blem, M. P. 407 Bak, P. 162 Blicher, Steen Steensen 137 Balsley, Harald 148, 171, 220 Block (Rektor) 84 Bang, Herman 380 Bla:del, Nicolaj 156 Bang, 1. P. 471 Bobjerg, A. 314, 493 Banke, Jorgen 294 Bodholdt, K. C. 490 Banke, Sofus 97 Boisen, F. E. 74, 91 Baptisternes Hojskole 250 Boisen, P. O. 85 Bardenleth, Karen 361 Boje, Anna 289 Barfod, A 330 Bojsen, Frede 91, 94-95, 310,413,414,472 Barfod, Frederik 128, 417 Bojsen, Karen (f. Anker) 95 Barnets Hojskole 237, 257 Bojsen, Marie 91 Bartholdy, Olga 216 Bojsen, Nanna 91 Beck, Ludyig 257 Bojsen, P. 68, 91, 128 Beck, Vilh. 267, 268, 278 Bojsen-Moller, Jutta 91, 97 Beder Havebrugsskole 452 Bomholt, Julius 295, 301 )Bedre Byggeskik 462 Bondesen, Ingyar 383 Begtrup, Holger 129, 140, 142, 148, 157, Bon, P. J. 98 160, 166, 174, 176, 191, 197, 198, 313, Bording, Frede 236, 247, 289 512 Bording, Rasmus 170, 172 Begtrup, Johanne 166 Bording, Solvejg 244 Bek, Jens 108, 431 Borello, Soren 264 Bek, J. S. 107 Borga Hojskole 510, 535 Bennike, Johannes 503 Borgbjerg, F. J. 244,421,481 Bennike, Valdemar 148, 174 Borgerskolen 411, 412, 413 Bentsen, Andreas 164, 365, 368, 458, 460 Bornholms Hojskole 98, 170 Bentsen,Ivar 462 Borris H usmandsskole 170 Beretning om Ryslinge Folkehojskole 273 Borup, Ernst J. 231-232 Berg, C. 90, 310, 341, 414, 472 Borup, Johan 145, 146, 160, 169, 174, 197, Bering, Jens 22 288, 306 Berntsen, Klaus 72, 100, 197, 310, 341, 413 Borups Hojskolc 169, 288, 306 Bertelsen, J ens 170, 222 Brahetrollcborg Hojskole 101 Bertolt, Oluf 146, 292 Bramsna:s, C. V. 146, 292 Bibelkundskab 356 Brandes, Edy. 180 Biblen 21 Brandes og Brandcsianismen 38, 137, 140, Biilmann (Professor) 474 182--184,384,411,469 Bille, C. A. 472 Brandt, C. J. 64, 69, 126, 430 Birkedal, Lorens 437 Brandt, J. S. 100 Birkedal, Vilhelm 46, 70, 127, 268 Brandt Pedersen, Arne 235 Bjerge, Poyl 129, 174 Bredkja:r, Niels 148, 403 Bjerre, Johs. 237, 289 BredsdorH, Margrethe 297 Bjerre, K. 97, 170, 180 Bredsdorff, Thomas 140, 142, 160, 168, 174, Bjowul 36 191, 296, 372 Bjorksten, Elli 260 Bredstrup, Stig 481 Bjornbak, Lars 64, 110

579
Briem, Porsteinn 528 Brorsons Salmebog 24 Brunnsvik 509 Bruun, Christopher 31, 115, 507, 530 Bryan, Tom 512 Briicker, Valdemar 140, 142, 160, 168, 185, 416 Brydegaard, Johan, 222 Broderup Iiojskole 96, 170, 302 Brodremenighederne 20, 22-23 Bmnderslev Iiojskole 105 Brondsted, Iiolger 256 Brondsted, Sigurd 234 Budde, Leopold 96, 382 Budstikke-Boisen 74, 91 Bukdahl, Jorgen 236 Bukh, Kirstine 224 Bukh, Niels 258-259, 519 Bukh, Peder 221 Bulgarien 515 Byerne og Hojskolen 283-309 Bygmester-, Snedker- og Malerskolen Iiolb;J;:k 462 Ba':khoj, Lars 222-224 Ba':lum Iiojskole 109, 170 Bogballe 68 B0rkop Iiojskole 110, 170, 263 Cadbury, George 512 Campbell, Olive D. 518 Carlyle, Th. 116 Cascallares 502 "Casoja ved Lenzerheide 514 Christensen, Chr. 74, 449, 450 Christensen, Hans 101 Christensen,J.e. 191,414,473 Christensen, Ludvig 297 Christensen, N. Chr. 463 Christian VIII 62 Christian VI 20 Christiansen, e. 473 Christiansen, e. P. O. 166, 210, 242, 247248 Christiansen, Chr. 146, 292 Christiansen, Margrethe (f. Appel) 243 Christiansfeld 20, 21 Christopher Bruuns Hojskole 507, 530 Clausen, Johs. 98, 189, 266, 267, 268, 269, 271, 274 Cogordan, George 504 Corbet, e. 501 Corneliussen, e. P. 222 Dael, Niels 362 Dahl, 1. 418 Dahlerup Petersen 263 Dalby Hojskole 71, 427 Dalbyneder Hojskole 109 Dalgas 399 Dalgas, Susette 478 Dalsgaard, A. D. 170 Dalum Hojskole 71, 98 Dalum i Alberta 500 Dalum Landbrugsskole 98 Dam, Emil 96, 172, 313 Damgaard Nielsen, Gunnar 218 Dan, Adam 503 Danebod Hojskole (Als) 207-208, 495 Danebod Hojskole (Minnesota) 494 "Danekvindeskole 91, 478 . "Danish Foreign Office Journal 519 ,)Dannevirke (Bladet) 503 ,)Dannevirke (Foreningen) 191 ,)Danske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika 489 ,)Danskeren (Tidsskrift) 375, 504 ,)Danske Samfund 38 ,)Dans~ Folkeopdragelse 519 Dansk Folketidende 504 ,)Dansk Friskoleorening 431 ,)Dansk Skoleforening i Argentina 501 ,)Dansk Tidsskrift 376 ),Dansk Tunge 236 Dansk Udsyn 200, 376 ,)Dansk Ungdom 372, 377 ,)Dansk Ungdoms Samvirke 247 Darwin, Charles 137 Davidsen, P. e. 97, 160, 170, 280 Delingsf0rerafdelinger 256, 258 ,)De danske K0bsta':ders Aftenskoleorbund 291 ,)De danske Ungdomsforeninger 372 ,)Den danske H0jskole 157, 376 Des Moines 495 ,)Det levende Ord 37, 39, 87 ,)Det 19. Aarhundrede 137 Diakonhojskolen 258, 364 Digterne og H0jskolen 379
37

580
Diktatur 151 Dissing, Thoger 171,219 Djurslands Hojskole 251 Dolleris, A. Kr. 110, 158 Dorf, A. Th. 493 Dorf, Thyra (f. Axelsen) 493 Drachmann, A. B. 180 Drachmann, Holger 137, 380 Dra:by, Svend 263 Efteraarsmoder 25, 369 Efterskolen 435-443 Egelykke 27 Egens, C. C. 109 Eggert, Niels 170 Eiichi Ohtani 517 Ejendomsforhold, Hoj- og Landbrugsskolernes 345 Elba:k Hojskole 170 Elba:k, Johs. 170 Elever, mandlige og kvindelige 340 Elevtallet 331 Elk Horn (Iowa) 490, 491 Elle Jensen, F. 234 Emdrupborg Hojskole 286 Engelsholm Hojskole 230 Engelsk Hojskolebeva:gelse 511-572 Englandsrejser (Grundtvig) 16, 30 Erhvervslivet og HOjskolen 398-410 Eriksen, Eline 466 Erslev, Kr. 138, 180 Esbjerg Arbejderhojskole 147, 250, 290, 294-296, 302 Eskeland, Lars 527 Eskesen, Morten 68, 90, 383, 430, 477 Eskildsen, Cl. 482, 483 Estland 515 Estrup 414 Evangelisk-kristelig Salmebog 21-22 Fabritsius de Tengnagel, Anna 90 FagralilS Hojskole 524 Faguddannelse og Hojskoleundervisning 264-265 Falkenstjernes Hojskole 109, 145, 286-287 Feilberg, H. F. 84 Feilberg, Ludvig 327 Fichte, J. G. 13-14 Fink, Ernst 248, 377 Fink, Jep 128,438 Finlands Hojskolebeva:ge1se 510-511,535 -537. Finsksprogede finske Hojskoler 510, 537 Fircroft 186, 512 Fiskerhojskolen 252 Fjellerad Hojskole 104 Fjord, N. J. 326 Flor, Christian 58, 59, 61-62, 76, 286, 357, 504 Fog, Louise 103 Fog-Petersen, Johs. 256 Fogt, Frode 234 Fogt, J. H. 106 Folkeligc Forudsa:tninger 17 Folkelige Grundtanker 31 Folkcligt Arbejde 363 Folkesangen 118, 374 Folkeskolen 47, 484 Folkeuniversitetsforeningen 179 Foredragsforeninger 38, 277, 369-370 Foredragsvirksomhed 176 Foreningen for Hojskoler og Landbrugsskoler 316-324 Forhaabningsholms Hojskolc 289 Forhandlingsmoder for La:rere og La:rcrinder fra Hojskoler og Landbrugsskoler 175 Forskoleseminariet i Vejle 479 Forsvarssagen og Hojskolen 187-192 Forsvarsskrift fra Hojskolerne 326 Frandsen, Peder (Per Rytter) 21 Fredericia, J. A. 138 Frederiksborg Hojskole 156, 166, 247, 381 Frederiksen, Grete Molbak (f. Kristensen) 234,244 Frederiksen, H. C. 475 Frederiksen, J ens 234 Frederiksen, Soren 110, 234 Freerslev-Hjorlunde HOjskole 96, 105 Friberg, Maikki 505 Frie kirkelige Kredse 359 Friis, Aage 184 Fri La:rerskole 229, 248, 432 Frimodt, Rudolf 84 Friseminarier 478 Friskolela:rere 441 Friskolen 47, 427-434, 441 Frost, Adia 244

581
Fugl, Hans 501 Fylkeskoler 507 },Fylla 383 "Fyns Stifts Husmandsskole 251, 416 F<er0ernes H0jskolebev<egelse 511, 520525 Foringafelag 522, 523 Foringatil'iindi 522 },Foroya F61kahaskulafelag 525 Gaarde, J. K. 108 Galtrup H0jskole 101, 170 Gammelgaard, Hjalmar 298-299, 301, 423 Gedved H0jskole 67, 77, 91 Geijer, E. G. 508 Geneveskolen 199, 515 Georges, Henry 145, 147 Gertz, M. Cl. 473, 474 Gislason, Bjarni 394 Gjellerup, Karl 380 Gjerlev H0jskole 64 Gj0e, Michael 449 Glud, Kr. 109 ),Godthaab (Oplysningsselskab) 290 Gommesen, Anders 121 Grand View College 499 Gravlund, Thorkild 387 Gravsholt, Marinus 234 Gregersen, H. M. 500 Grejsdalens H0jskole 108 Grosen, Anna (f. Thomsen) 225 Grosen, Maren 244, 262, 264 Groscn, Uffe 224-225, 244 Grove, Carl 70, 97, 127, 130, 430 Grundtvig 11, 24, 26-42, 48, 58, 70, 76, 92, 274, 380, 413, 468, 474, 476 Grundtvig, F. 1. 503 Grundtvig, Marie 69 )}Grundtvig, Norden og Goteborg 248 Grundtvigs H0jskole 68-70, 97, 171, 202, 231-232, 247, 286 Gmnbech, Vilhelm 214, 242, 471 Gmnborg, Andr. Th. 222 Gmnborg, Johs. 176 Gr0nvald Nielsen 108, 140, 148, 160, 162, 172, 174, 255, 291, 317 Gudelige V<ekkelse, Den 18 Gundesen, H. 101 Gunnarsson, Gunnar 393 Goteborgtanken 17, 41, 247-248 Haandv<erkerafdelinger 252, 460 Haandv<erkerskoler 252, 460, 457-465 l-Iaarder, Hans 229 Haastrup Petersen, Tage 235 Hadsten H0jskoles Haandv<erkerafdeling 463 Hadsten H0jskole 170, 258, 463 Hagbard (Friskolel<erer) 107 Hall (Cultusminister) 472, 473 Hammerich, Martin 84, 326 Hammershaimb, V. U. 30, 522 Hansen, Ad. 1. 266, 277-278 Hansen, Alfred 305 Hansen, Andreas 170 Hansen, Augustinus 276 Hansen, Christen 99, 428 Hansen, F. C. C. 474 Hansen, Folke Trier 246 Hansen, Frederik 402 Hansen, I. A. 77 Hansen, K. 402 Hansen, Mads 100, 111, 382 Hansen, Peder 74, 80 Hansen, Poul (Esbjerg) 295, 299-300, 301, 308 Hansen, Poul (Journalist) 307 Hansen, Po vi (Vallekilde) 115, 148, 160, 162, 172, 431 Hansen, Rasmus (Ryslinge) 90, 97, 98, 194 Hansen, Rasmus (Vejstrup) 49, 427 Hansen, Sigrid Trier 162 Hansen, Uffe 225 Hanssen, Carl 234 Hanssen, H. P. 192-193, 204,419,438 Haslev H0jskole 97, 170, 278 Hauge, C. N. 305 Hauge, Hans Nielsen 19, 21 Haugstrup Jensen 262 Havebrugsskoler 452 Heiberg, J. 1. 180, 474 "Heim( i Neukirch 514 Hejls Efterskole 437 Hejns, Julie 101 Helgason, J6n 529 Helweg, Axel 208 Helweg, Fr. 62

582
Helweg, L. 20 Hclweg, Th. 492 Henningsen, Emanuel 383 Herder 15-16, 27 Herrestad Hojskole 508 Hcrrnhuterne 19-20 Hertel, H. 408 Herzberg ved Arau 515 Hesselballe Hojskole 107 Hillerod Haandv;erkerskole 464 Himmelstrup, Georg 102, 170 Hindholm Hojskole 49, 74, 96, 110, 237, 257, 427, 449 Hirondo Hirabayasi 517 Historiske Sange 124 Historisk Maancdsskrift for folkelig og kirkclig Oplysning 375 Hjorlunde Hojskole 96 Hoff, V. J. 94,127 Hollesen, Per 462 Hollmann, A. H. 512 Holm, Harald 286 Holm, Mikkel Soren 405 Holm, P. 145 Holm, Poul 170 Holm, R. J. 479 Holmberg, Theodor 130 Holmstrom, 1. 130 Holmstrom-Ingers, Malin 218 Holst, M. 503 Hoisted Efterskole 437 Hoistein-Ledreborg 414 Holsoe, Poul 462 Hoptrup Hojskole 205 Horne Hojskole 110, 278 Hornsyld, P. 500 Hostrup, Helge 170, 174, 381 Hostrup, J. C. 119, 126, 287, 380-381 Hovedstadens H0jskole 237 Hovedstr0mninger i det 19. Aarhundredes Litteratur 137 Hoven KVindeh0jskoie 107 Husholdningsafdelinger 254 Husholdningsskoler 466 Husholdningsundervisning 252 H usmandsskoler 251 Huss, Johann 19 Hvid, P. 105 Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus 28 Hvilan 218,508 Hoffding, Harald 470, 471 H0gsbro, Sofus 64, 77, 80, 310, 413, 414, 472, 504 Hogstrom, Sally 366 H0jbjerg, C. P. 497 Hojere Bondcskoler 57, 63 Hojerc Folkeskolc i Ryslingc 70 H0jgaard, Niels 98 H0jlund, Alexander 161, 194 Hojskolebladet 376, 383 H0jskoleforeningcr 370 H0jskolehjem 370 H0jskolejubil;eet 1894 122-124, 133 H0jskolcl;ererkursus 178 Hojskoleraadct 245, 246 H0jskolesangbogcr 124-125, 225, 240, 374 -375 H0ng H~jskole 94, 171, 251 H0rup, Viggo 138, 414 H0yer, Sigvardus 276 Ibsen, Henrik 137 Indien 517 Indre Missions Hojskoler 250, 266-282, 364 Ingemann 380 Internationale H0jskole 186, 230, 256, 302, 519 Islands H0jskolebev;egelse 510-511,526529 Jacobsen, Betty 520 Jacobsen, Ellen Cathrine 520 Jacobsen, I. P. 380 Jacobsen, Kristine 264 Jacobsen, Otto 96, 381 Jacob;eus (Rektor) 473 Jakobsberg 509 James, William 226 Janderup H0jskole 104 Japan 516-517 Jelling Seminarium 90, 479 Jensen, Aage 170, 234 Jensen, Alfred 496 Jensen, Chr. 501 Jensen, Eiler 304 Jensen, H. P. 187, 231

583
Jensen, Hans 399 Jensen, Harald 146, 292 Jensen, Jens Marinus 230, 289, 373 Jensen, J ohs. V. 387 Jensen, Jorgen 463 Jensen, Knud 100 Jensen, N. J. 70, 74, 80,91 Jensen, N. P. G. 98 Jensen, Rudolf Lorentzen 520 Jensen, Th. 98 Jensen-Klint, P. V. 462 J ensen-Sonderup 416 J erndorff, Peter 238 J 6nasson, Hallgrim ur 529 Jonsen, l.aurids 108 Juhre, Edwin 230 Juul Andersen, Sigurd 199, 214 J ydske Haandv~rkerskole 463 Jydske Husmandsskole (Borris) 251 Jorgensen, A. D. 115, 138 Jorgensen, Anders 94, 251,255 Jorgensen, J. 96 Jorgensen, J ens 68, 80 Jorgensen, Jorgen 244,341,421,484 Jorgensen, Konrad 376 Jorgensen, Marie 101 Jorgensen, Ottar 498 Jorgensen, Severin 407 Jorgensen, Tormod 148, 171,220-221, Kaae, Ingrid 262 Kaae, Olga 361 Kaftan, J. 512 Kampp, H. P. H. 361 Kangasala Hojskole 510 Karise Hojskole 96 Kato, Kanji 516 Kejser-Nielsen 481 Kerteminde HOjskole 170, 229 K. F. U. M.s Seminarillm 483 Kierkegaard, Niels 100 Kierkegaard, P. Chr. 87 Kierkegaard, Soren 85 Kina 517 Kingos Salmebog 21-22 Kirk, Ole 67, 80 Kirkeberg, Olav 490 Kirkeligt Samfund 185 Kirkelivet og Hojskolen 353-364 Kirkeskole 248, 411 Kjems, Olav 222 Kj~r, Holger 214, 245, 248, 432 Kj~ruIH, A. 313 Klank Hojskole 1M, 170, 251 Klenze (Syndikus) 58 Klinch (Snedker) 23 Klink, Kristen 494 Knudsen, J. 1.. 64, 66, 70 Knudsen, Jakob 108, 129, 140, 177, 387389,475 Knudsen, K. A. 367 Knudsen, K. C. 96 Knudsen, Th. 208, 493, 494 Knudsen, Thora (f. Vilstrup) 494 Knudsen (Forstanc\er) 104 Koch, Carl 150 Koch, Emil 189 Koch, Hal 38, 247, 422, 471 Kofod, Lucianus 67, 472 Kold, Chr. 21, 43-53, 68, 70-74, 98, 412, 427, 428, 436 Konsulentvirksomhed 402 Kostskoler 78 Krabbe, l.udvig 199 Krabbesholm Hojskole 170 Kragballe, C. M. 99 Kramp, Lasenius 457 Krarups Landbrugsinstitut 446 Krejbjerg hojere Bondeskole 63 Kristensen, Evald 500 Kristensen, Frode 199, 295-296, 301 Kristensen, J. P. 106 Kristensen, K. 90, 107 Kristensen, Marius 166, 213 Kristensen, Thorkil 403 Kristensen-Randers, J. P. 100, 160, 161162, 172 Kristensen-Randers, Nanna (E. Berg) 100, 161 Krogh, Anna 260-261 Krogshede, Else (f. Sorensen) 261 Krogshede, Kristian 261 Kllre, J. 505 Kuzura 517 K vindesagen 92 Kvissel Hojskole 107

372

584
Ka:rehave Landbrugs- og Husholdningsskole 251 K0benhavns Folkeh0jskole (F. F. Falkenstjerne) 109, 145, 286-287 K0benhavns Folkeh0jskole (Frede Bording) 247 K0benhavns H0jskoleforening 286 K0benhavns H0jskole- og Studiekredsforening 302 K0bmandshvile 256 K,mg H0jskole 100 la Cour, Georgia 437 la Cour, J. C. 127,446-447 la Cour, Poul 116-118, 128, 358-359, 367, 453 Ladelund Landbrugsskole 450-451 Landbrugsskoler 251, 401, 444-456, 514 Landbrugsundervisning i H0jskolen 79 Lange, Jakob E. 148, 189, 197, 251 Larsen, L. P. 361 Larsen, N. A. 479 Larsen, Niels 404 Larsen, Peter Holm (Skra:ppenborg) 21, 24 Larsen, Thomas 416 Larsen, Vilh. 222 Laub, Thomas 238, 375 Lauesen, Marcus 393 Laugarvatn H0jskole 511 Lauridsen, Johannes 404 Lauridsen, Magdalene 254, 466 Lauridsen, P. 61, 258 Laursen, Kamma 244 Laursen, Rasmus 312-313 Laursen, Thomas 234 Laursen, Thorvald 377 Laursen Vig, J ohs. 234 Leba:k, J. P. 98 Lederskole 247, 422 Lehmann, Edv. 471 Lennings, E. 230 Levin, Poul 180 Levinsen, Oscar 307 Lewis, David M. 505 Liberale Skole 234 "Lille Theologicum 87-88, 89, 102 Lindberg, Jac. Chr. 24 Lindba:k, J annik 170, 174 Linderberg, Fernando 290 Ling, Pehr Henrik 121 Lings Gymnastik 121, 365 Livsstilling, Fora:ldres 336, 342 Lorenzen, P. Hiort 80 Lovgivning 197, 244-246 Lumby Landboskole 64 Lund, Ellen Margrethe (f. Bagge) 213 Lund, Hans 166, 207, 211-212, 242, 373, 408 Lund, Jens 99, 122-124 Lund, Jules F. 289 Lund, M. A. S. 99 Lund, Sofie (f. Laurent) 99 Lunnevad H0jskole 508 Lykke, Jakob 222 Lyngby H0jskole 97, 171, 231-232 Lyngby Landboskole 446 La:rde Skole 411 La:rerstatistik 347 Miilsagen 508 Maarss0e, J. Christensen 170 Madsen, J esper 104 Madsen, M. P. 464 Madsen, Maria 263 Madvig, J. N. 63, 76, 468, 472 Magnusson (Rektor) 130 Malene (Grundtvigs Barnepige) 29 Malling, Vilh. 382 Maltesen, L. 90, 103 Malthus 147 Mands Minde 12, 17, 18 Manniche, Peter 186, 199, 230, 302, 519 Marielyst, Grundtvigs Hojskole, 68-70,97, 286 Marienborn 20 Marott (Redakt0r) 189 Marstrand, Jacob 287 Marx, Karl 145 Matzen, Henning 341 Mejeriskolen 450-451 Meldola, Fru 252 Mellem- og Realskolen 433, 474 Mellemskoleloven af 1903 474 Mellerup H0jskole 108 Mellerup Valgmenighed 228 Melodisamling 239 Ministeriet Berntsen 416

585
Ministeriet Deuntzer 414 Ministeriet Stauning 421 Ministeriet Zahle 418, 419 Moltesen, L. 186, 280, 328 Monrad, D. G. 62, 77, 478 Monrad, Johannes 161, 194, 217 Mowinkel, J. L. 508 Mulktsystemct 22 Munch, Sigfred 234 Mi.iller, Ludvig Chr. 90, 441, 477 Molbak, Agnethe (f. Jensen) 257 Molbak, Keld 257 Moller, Aage (Amerika) 498 Moller, Aage, (Ronshoved) 201, 204, 208, 210, 227, 372 Moller, F. D. 91 Moller, Julie (f. la Cour) 228 Moller, Otto 414, 484 Moller, Vagn 263 Morch (Dyrl;ege) 106 Morke Hojskole 106 Morupgaard, Regeringens Skole paa 446 Nathansen, Mendel Levin 83 Naturfag 61-62, 66, 116-118, 172 Nazismen 152 Newton 13 Nexo, Martin Andersen 305, 391-393 Nielsen, Alfred 496 Nielsen, Anders 407 Nielsen, Anton 94, 100, 383 Nielsen, Carl (Hojskoleforstander) 170 Nielsen, Carl (Komponist) 238, 375 Nielsen, Christian 96 Nielsen, Edv. 368 Nielsen, Frederik (Professor) 126 Nielsen, Frederik (Seminarieforstander) 478 Nielsen,Jens 104, 170,251 Nielsen, J ohan 21 Nielsen, Karl 236 Nielsen, Kristiane 438 Nielsen, Olaf 372, 377 Nielsen, P. 402 Nielsen, Rasmus (Professor) 469 Nielsen, Rasmus (S;erslev) 101, 170, 174, 377 Nielsen, Valdemar 208 Nielsen, Zakarias 383 Nielsen-Klodskov, N. J. 251 Nielsen Svinning, H. C. 170 Nimtofte Bondehojskole 64 Nissen, Erik B. 235 Nordens Mytologi 31 Nordentoft, Benedict 500 Nordiske F;edrelandssange og Folkesange 124 Nordiske HOjskolemoder 130, 533 Nordisk HOjskole i Geneve 199, 515 Nordisk Maanedsskrift for folkelig og kristelig Oplysning 375 Norges Hojskolebev;egelse 506-507, 530534 Norlander (Kaptajn) 368 N orlandertylvten 368 Novrup, Johs. 215, 230, 305, 329 Nussbaum 514 Nutzhorn, Heinrich 84, 115-116, 127, 238, 430 Nyrop, Martin 462 Nytaarsmorgenc( 31 N;esgaard Agerbrugsskole 446 N ;esgaard, Sigurd 226 Norgaard, Anders 152, 201-202, 248 Norgaard, Bertel 63, 76 Norgaard, Fred. 232 Norgaard, K. S. 492 Norgaard, Kr. 234 N0rregaard, Jens 52, 84, 103, 126, 129, 130, 134, 176, 414, 430, 469-470 Norre Nissum Hojskole 110, 266, 278 Norre 0rslev Hojskole 98, 170 Oddense hojere Bondeskole 63 Odder Hojskole 110 Odense, Hojskoler i 101 Oehlenschl;eger 380 Offentlig Skole og Hojskole 467-485 Ollerup Gymnastikhojskole 237, 259, 302 Ollerup Haandv;erkerskole 464 Ollerup Hojskole 156, 161-162 Olsen, Marius 306 Olsen, O. C. 496 Ondlose H0jskole 96 Oscar I 86 Otte Dage paa Hojskolec( 187, 231,497 Otterstrom, Andreas 252 Overgaard, Soren 407

586
Ovesen, Jens 194, 258 Pade, Anette 263 Paludan-Muller, Caspar 138 Paludan-Miiller, Fr. 137 Passy, Paul 505 Paulsen, Christian 84 Pedersen, H. J. 490 Pedersen, Knud 430, 437 Pedersen, Marie (f. Laursen) 222 Pedersen, Martin 379 Pedersen, Niels 450 Pedersen, Svenning 171, 222 Petersen, Arthur 234 Petersen, J. 489 Petersen, Louis 256 Peterscn, Ludi 256 Petersen, Martin 306 Petersen, Niels 225 Pietismen 19 Pigehojskoler 91 Politik og H0jskole 411-423 Polsk H0jskolebev~gelse 513-514 Pontoppidan, Henrik 379, 381, 384 Pontoppidan, Morten 96, 145, 146, 287, 288, 381 Poulsen, C. M. 58, 61 Povlsen, Alfred 99, 150, 157,160, 171, 176, 177, 178, 180, 189, 191, 194, 218, 254255, 272, 317, 328, 431 Povlsen, Karl 161, 195, 272 Povlsen, L. B. 99 Povlsen (Kirkeminister) 418 Povlsen Dal, A. Kr. 71, 90, 101, 436 Povlsen Vimtrup 96, 105, 381 Privatscminarier 478 Radioen 378 Rasmussen, Daniel 162, 464 Rasmussen, Hans 307 Rasmussen, Knud 430 Rasmussen, Laurs 432 Rasmussen, N. H. 365 Rasmussen, P. 500 Rasmussen, Rasmus 522 Rasmussen, Reinholdt 502 Rasmussen, Vilhelm 291 Religionsundervisning 354 Rendsborg h0jere Folkeskole 59 Rene Hojskoler 158, 252 Reventlow, Chr. D. 14 Richardt, Chr. 100, 382 Rigsaker arbeiderh0gskule 530 Ring, M. 372 Ring, Oluf 239, 375 Rosendal, H. 90, 97, 104, 116 Rosendal, H. A. 171, 220 Rosenkj~r, Jens 166, 198, 199, 208, 212213, 289, 296, 305 Roskilde Arbejderhojskole 147, 250, 297, 302 Roskilde Hojskole 147, 156, 168, 296 Rotwitt, E. M. 68, 80, 94 Rousseau 14 Rubin, Marcus 138 Rud, Bo 242 Rudenschold, Torsten 508 Ruskin College 512 Ry Hojskole 110, 170 Ryslinge, Hojere Folkeskole i 70 Ryslinge Hojskole 98-99, 194-195, 258, 266, 269-272, 273-275 Rodding Hojskole 49, 57, 59, 64-66, 102, 205-207, 427 R0dkilde Hojskole 91, 94-95, 263, 302 Rordam, Thorkild Skat 195, 217 Rordam, Valdemar 391 Sagatun Hojskole 91, 506, 530,531 Saksild hojcre Bondeskole 64 Salling H0jskole 109, 170 Sandb~k, P. 160, 170, 280 )}Sange for den kristelige Folkcskolc 124 Saxe 29, 32, 36 Saxtorph, Vilh. 256 Schandorph 380 Schelling, Fr. W. J. v. 13 Schiotz, Th. 66 Schjorring, Jens 70 Schmidt, M. P. 170 Schr0der, Charlotte (f. Wagner) 89 ,102 Schroder, Johannes 96 Schr0dcr, Ludvig 25, 52, 66, 82, 87, 89, 114-115, 116, 126, 128, 130, 176, 249250, 279, 354, 358, 360, 398--399, 430, 459, 504 Schweizisk Hojskolebev~gelse 514-515 Scholer, Vilhelm 67, 76 ' Seefeldt, Fritz 514

587
Sell Hojskole 507 Seminarierne 476-482 Sigtuna 509 Silkeborg Seminarium 479 Simonsen, N. P. 107 Skals Hojskole 105 Skamlingsbanken 38 Skar, Marius C. 234 Skaroi, Simun av Skau, Laurids 80 Skibelund Efterskole 437 Skjoldborg, Johan 380, 386 Skolekommission, Den store 14, 481 Skolcloven af 1814 22 "Skolen for Livet 411, 467 Skolen i Socr 17, 40, 62, 126, 135, 185, 200, 226, 247, 411, 414, 416, 422, 468, 476, 483 Skov, Olaf 234 Skovgaard, C. J. 492 Skovmand, Helge 376 Skovrup, Ejnar 229, 248, 432 Skovrup, Kr. 312 Skrzeppenborg, Peter Larsen 21, 24 Skyttc, J ens 383 Slengerik 189 Smidt, Agnes 246 Snedsted-Ranum Seminarium 90, 477 Snoghoj Gymnastikhojskole 260 Snorre 31, 36, 526, 527 Socialdemokratiske Arbejderhojskole 291 Sogndal HOjskole 530 Sohlmann, August 508 Solmer, Helene 226 Solvang 500 Sorte Skole 467 Som Hojskole 97, 170 Spencer, Herbert 137 Staby Hojskole 67 Statistiske Oplysninger 331-350 Statsstottc til Eleverne 340 Statstilskud 132, 133 Statstilsyn 325-330 Stauning, Th. 291, 297 Stavsbaandets Losning 18 Steenberg, A. S. 471 Steensen-Leth, Constance 27 Steenstrup, M. 133, 325-326, 413 Steffens, Henrik 12 Stengaard, L. Faurby 258 Stensballe, N. P. 110 Stenum-Vraa Hojskole 106, 170 Stephansen, Anders 70, 74 Stevns, Dorthea 493 Stevns, Ole 493 Store Restrup Husmandsskole 251 Strandskov, H. C. 490, 492 Strandskov, Holger 497 Stribmodet 188-190 Struense 20 Stubkjzer, Anders 276 Studiekredse 308 Stzerke Jyder 22 Storrelse, Skolernes 345 Stovring Hojskole 110, 254 Sundbo, J ens Peder 290, 294 Sunesen, S. K. 502, 503 Svane, H. 23 Svejstrup, H. 357 Svendsen, A. 449 Svendsen, H. J. M. 90, 441, 479 Svensksprogede finske Hojskoler 510, 537 Sveriges Hojskolebevzegelse 508-510 Sydafrika 517 Syd og Nord 503 Sygcplejehojskoler 262-264 Szerslev Hojskole 100-101, 170, 174 Sodinge Friskole 430 "Sondagsbladet 383 Sonderborg Haandvzerkerskole 464 Sonderjydsk Skoleforening 204 Sonderjylland 192-193, 204-208 Sorensen, Albrekt 67, 70 Sorensen, Arne 199 Sorensen, Marius 479 Sorensen, Rasmus 57, 68, 80 Sorensen, Sophus 479 Sorup Hojskole 101 Taarup, Kr. 171,262 Tang, J. T. A. 90, 95, 286 Tang (Godsejer) 67 Teilmann, J orgen 130 Tekniske Selskabs Skole 457 Terkelsen, Anna Hald 243 Terkelsen, Frede 208, 245 T erkelsen, J ohs. 235

588
Terkelsen, J0rgen 90, 106 Termansen, N. J. 310, 326, 472 . Testrup H0jskole 103, 130, 171, 262 The Folk High Schools of Denmark 519 Therke1sen, Therkel 68 Thomsen, Edw. 66 Thomsen, F. N. 498 Thomsen, Fr. 160, 170, 280 Thomsen, N. 101 Thomsen, P. 98 Thomsen, R. 504 Thomsen, Svend Aage 262 Thomsen, T. K. 304 Thomsen, Thomas 236 Thorl0, H. 515 Thornton, J. S. 512 Thorshavn Folkeh0jskole 511, 524 Thyregod, C. A. 383 Tidehvervsbeva::gelsen 152-153, 240 Tidsskrift for dansk Folkeoplysning 376 Tidsskrift for den danske Folkeh0jskole 377 Tietgen, C. F. 399, 512 Tilsyn, H0jskolernes 77, 325-330 Timetal, H0jskolernes 346-347 T ommerup H0jskole 170 Tomobe Kokumin Kottogakko 517 Tops0e, Vilh. 438 Torkild-Hansen, Fru E. 330 T res Arroyos 502 Trier, Bella Maria (f. Nathanson) 82-83 Trier, Ernst 82-83, 94, 116, 128, 366, 459, 460, 520-521 Trier, Herman 291 Trier, Ingeborg 366 Trier, Jacob S. 82 Trinity College (Cam bridge) 17 Try H0jskole 106-107 Tscherning 412, 413 Tune H0jskole 382, 449 Tune Landboskole 449 Tuxcn, S. L. 473 Tyler (Minnesota) 491 Tysk H0jskolebeva::gelse 512-513 Ubberup H0jskole 170, 171, 174, 263 Uddannelse, H0jskolela::rernes 348 Udlandets H0jskolebeva::gelse 489-519 Udvalget til Folkeoplysnings Fremme 326 U dviklingsla::ren 184 Uhrskov, Anders 234 Uldum 57, 110, 171 Ullmann, Viggo 130, 507 Undervisning i H0jskolen 238-244 Ungarn 515 Ungdomsudvalg 245 Universitetet og Folkehojskolcn 178-179, 469-471 Universitetskursus 178-179 Uth H0jskole 68 Wait, Percy 230 Vallekilde H0jskole 94, 156, 459, 520-521 Warming, Jens 493 Wartenweiler, Fritz 159, 514-515 Vartov Kirke 85 Vedde, H. J. 170,222 Vedel, Anders 148, 200, 202-204, 225226, 513 Wegener, Johan 59-60, 98 Vejlby H0jskole 170 Vejstrup H0jskole 99-100, 171, 258 Vejstrup Valgmenighed 21 Wendelsberg 509 Venner af Goteborgtanken 248 Verdensfred 150 Verdenskf0niken 15, 16 Wergeland, Henrik 506 Vest, J. L. 105 Vestbirk H0jskole 108, 162 West Denmark (Wisconsin) 492 Vesterskerninge-Ollerup H0jskole 100 Wexels, W. A. 506 Viborg (Forstander) 107 Viby H0jskole 110 Videba::k, Kr. 110 Vig, Ole 506 Wilhelm (Kejser) 512 Vilhj.ilmsson, Halld6r 528 Villumsen, H. 109-110, 170 Villumsen, Johannes 501, 502 Wilson 149 Vilvorde Havebrugsskole 452 Vind, Rasmus 295, 300 Vinding H0jskole 104, 251 Vinther, J. H. 101 Vinther, P. J. M. 244, 479, 480, 481, 483 With (Herredsfoged) 57

589
Voldby Hojskolc 104, 170,276 Wolff, C. P. 438 Volksbildungsheime 514 Voltaire 15 Vonheim 507, 531 Woodbroke 186, 512 Vraa Hojskole 106, 170 Vrigsted Hojskole 102 Va:ldegaard Kvindeskolc 97 Woldike, Mogens 239 Ydre Mission 361 Zahle, Nathalie 478 Zinsendorf 19-20, 21 Rbeltoft Hojskole 91 0nnestad Hojskole 508 0rsted, H. C. 473 0stergaard, Kr. 110, 503 0stmarka arbeiderhogskule 0strig 515 0velseshuse 368

530

BILLE

D FORTEG
Side

N ELSE
Side

Aagaard, Thorvald (Torn0e fot.) Abildgaard, J orgine (Holt og Madsen fot.) Andelsskolen ved MiddeIfart 1938 (Holt og Madsen fot.) Andersen, Vilhelm Andresen, Peter Antvorskov H0jskole (Holt og Madsen fot.) Appel, Cornelius Appel, Erik (EIfelt fot.) Appel, Ingeborg Appel, Jacob Arnfred, J. Th. (Holt og Madsen fot.) Askov, Fra Askov, Fra Spisesalen paa, 1938 (Holt og Madsen fot.) Askov H0jskole, 1870 Askov H0jskole, 1930erne (Holt og Madsen fot.) Askov H0jskoles Bibliotek, Fra Lesesalen i, 1938 (Holt og Madsen fot.) Askov H0jskole, Elever paa, Sommeren 1866 Askov 1924, L~rerkredsen paa (V. Glasser fot.) Axelsen, A. Baag0, Christoffer Beck, Vilhelm Begtrup, Holger Bek, J ens....................................... Bentsen, Andreas (H. Nielsen Berntsen, Klaus (EIfelt fot.)

239 261 253 471 319 235 355 205 167 167 209 119 113 83 169 392 121 199 109 93 267 171 107 459 429

Birkedal, Vilhelm Bj0rnbak, Lars Boisen, F. E. Bojsen, Jutta og Frede Bojsen, P. Bm'ding, Rasmus : Borup, J ohan (Elelt fot.) Borups H0jskole, L~rere og Elever paa Bramsn~s, C. V Brandes, Georg Brandt, C. J. Bredkj~r, Niels (Elelt fot.) .. Bredsdorff, Thomas Bryan, Tom.. Brucker, V Bukh, Niels Bukhs, Niels, Elever foran et japansk Tempel, 1931 (E. Flensted-Jensen fot) B~kh0j, Lars

359 63 90 91 79 179 175 307 293 139 71 40+ 171 509 175 255

518 221

Christiansen, C. P. O. (Holt og Madsen fot.) 211 Christiansen, Fru Margrethe (Holt og Madsen fot.) 243 Clausen, Johannes 267 Dael, Niels Dalum Landbrugsskole, Fra, 1938 (Holt og Madsen fot.) Dam, Emil Danebod H0jskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) Danebod H0jskole i Tyler, U.S.A. 359 453 179 206 495

fot.)

591
Side Side

Davidsen,P.c. (Holt og Madsen cop.) 177 Dissing, Thoger 319 Engelsholm Hojskole Esbjerg Arbejderhojskole, og Madsen fot.) Eskesen, Morten 237 1938 (Holt 289 429 145 326 15 511 59 315 173 409 253 523

Falkenstjerne, F. f Feilberg, Ludvig Fichte, J. G. Fircroft Flor, Christian Foreningen for Hojskoler og Landbrugsskoler, Dalum, 1941 Frederiksborg Hojskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) Frie Ungdomsskolers Telt paa Bellahoj, De, 1938 (Holt og Madsen fot.) Fyns Stilts Husmandsskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) F~roernes Folkehojskole i Thorshavn Gammelgaard, Hjalmar (Holt og Madsen fot.) Grand View College, Des Moines, U. S. A Grosen, Maren (Borch fot.) Grosen, Uffe (Holt og Madsen fot.) Grove, Carl Grundtvig, N. F. S. Grundtvigs Hojskole i Lyngby, 1934 Grundtvigs Hojskole paa Marielyst... Gronvald Nielsen Hansen, Ad. L. Hansen, Fr., Statskonsulent, Askov Hansen, K., Statskonsulent, Lyngby Hansen, Mads og Anton Nielsen Hansen, Poul Hansen, Povl (Holt pg Madsen fot.) Hansen, Fru Sigrid Trier (Holt og Madsen fot.) Hanssen, H. P. (Elfelt fot.) Haslev, Den udvidede HOjskole i, 1938 (Holt og Madsen fot.) Haslev, Haandv~rkerskolen i

Haslev HOjskole, 1938 Helweg, Frederik .. Herzberg Volksbildungsheim ved Arou i Schweiz' Hindholm Hojskole Hoptrup Hojskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) Hostrup, J. Chr. Hogsbro, Sofus Hogstroms, Sally, forste kvindelige Elever paa Vallekilde 1885 Hojskolcl~rerkursuset paa Askov 1918 Hojskolel~rermode paa Graasten Landbrugsskole 1934 Hojskolel~rermodet paa Ryslinge 1901 (Holt og Madsen cop.) Internationale Hojskole, (Holt og Madsen fot.) Jensen, H. P Jensen, Jens Marinus Jensen, N. J. Jensen-Sonderup, J Jorgensen, Anders (Holt cop.) Jorgensen, J orgen (Holt fot.) Jorgensen, Konrad Jorgensen. Tormod Den, 1938

271 61 515 75 201 380 65 367 183 321 181

231 187 :.. 373 77 417 og Madsen 93 og Madsen 420 377 187 516 233 388 65 366 493 151 471 45 73 233 299 161

293 499 262 223 71 35 157 69 159 273 401 401 101 299 165 165 420 281 451

Kato. Kanji. og Hustru Kerteminde Hojskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) Knudsen, Jakob Knudsen, Jens Lassen Knudsen, K. A Knudsen, Thorvald Koch, Carl Koch. Hal (Holt og Madsen fot.) Kold. Christen (Holt og Madseri cop.) Kolds Hojskole i Dalurn 1868-69, Elever paa Krabbesholrn Hojskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) Kristensen, Frode Kristensen-Randers, J. P

592
Side Side

Kristensen-Randers, Fru Nanna Krogh, Anna (Holt og Madsen

161 fot.) 261 447 127 445 147 404 241 527 373 87 23 363 211 99 99 445 229 328 217 477 227 408 101 241 97 536 328 127 228 217 89 270

Ollerup H0jskole, Madsen fot.)

1938 (Holt

og 155 279 449 221 449 97 159 417 437 ~9 366 521 441 13 239 107 209 173 303 79 111 155 58 203 95 207 505 177 15 85 85 521 og 439

la Cour, J. C. (Holt og Madsen cop.) la Cour, Poul Ladelund Landbrugsskole, Fra, 1938 (Holt og Madsen fot.) Lange, Jakob E Larsen, Niels, Fabrikant, Valby Laub, Thomas Laugarvatnskolen Laursen, Thorvald Lille Theologicum Lindberg, Jac. Chr. Liselund Lund, Hans Lund, J ens Lund, Fru Sofie, f. Laurent Lyngby, Landboskolen ved, 1938 (Holt og Madsen fot.) Manniche, Peter (Holt og Madsen fot.) Moltesen, L. (Holt og Madsen fot.) Monrad, Johannes Muller, Ludvig Chr M011er, Aage (Holt og Madsen fot.) Nielsen, Anders, Svejstrup 0stergaard Nielsen, Anton og Mads Hansen Nielsen, Carl (EIfelt fot.) Nielsen, Christian Nordiske H0jskolefolk paa Universitetet i Helsingfors 1936 Novrup, Johannes (Holt og Madsen fot.) Nutzhorn, H N0rgaard, Anders (EIfelt fot.) N0rgaard, Fred N0rregaard, Jens (Holt og Madsen cop.) ,.... N0rre Nissum H0jskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) Ollerup Gymnastikh0jskole, (Holt og Madsen fot.) Ollerup Haandva:rkerskole Ollerup H0jskole 1888 1938

Pagh Petersen, E Pedersen, Nic!s (Holt og Madsen cop.) Pedersen, Svenning Petersen, Jorgen (Holt og Madsen cop.) Pontoppidan, Morten Povlsen, AIfred Povlsen, Thorvald Povlsen Dal, A. Kr. Primitiv Gymnastik (Holt og Madsen

~J
Rasmussen, N. H Rasmussen, Rasmus Rens Efterskole, Elevm0de paa Reventlow, Chr. D. Ring, Oluf Rosendal, Hans Rosenkja:r, Jens (Holt og Madsen fot.) Roskilde H0jskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) Roskilde H0jskole, Fra, 1944 Rotwitt, E. M. Ry H0jskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) Ryslinge H0jskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) R0dding H0jskole, 1845 R0dding H0jskole efter 1920 (Holt og Madsen fot.) R0dkilde H0jskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) R0nshoved H0jskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) Saga tun H0jskole Sandba:k, P. (EIfelt fot.) Schelling, Fr. W. J. v. Schroder, Fru Charlotte Schr0der, Ludvig Skaroi, Simun av Skibelund Efterskole, 1938 (Holt Madsen fot.)

257 463 103

593
Side Side

Skovmand, Helge (Holt og Madsen fot.) Skovrup, Ejnar Skr<eppenborg, Peter Larsen Snoghoj Folke- og Gymnastikhojskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) Steenstrup, Mathias Steffens, Henrik Stephansen, A. Svejstrup, H Svendsen, A. (Holt og Madsen cop.) Svendsen, H. J. M. (Holt og Madsen cop.) Sonderjydske EIever paa Ryslinge HOjskole 1913-14 (To moe fot.) ...

377 227 23 259 326 13 77 355 447 477 193

To F<ergem<end ved 0resund T ommerup Hojskole Tomobe Folkehojskole ved Tokio Trier, Ernst (Holt og Madsen cop.) Trier, Ernst, taler paa VaIIekilde

507 277 517 89 117

Ubberup Hojskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) 263 Uldum Hojskole i Nutiden (Holt og Madsen fat.) 67 VaIIekilde Hojskole, 1938 (Holt og Madsen fat.) Vedel, Anders Vestbirk Hojskole, 1938 (Holt og Madsen fat.) Vinther, P. J. M Wartenweiler, Fritz Wegener, Johan Zahle, Nathalie

163 223 163 479 513 61 479

Terkelsen, Fru Anna Hald 243 Terkelsen, J orgen 109 Testrup Hojskole, 1938 (Holt og Madsen fot.) 105 Thomsen, Fr 273 Thodo, H 279 Thorsager Forsamlingshus 371

LITTERATUR

OM FOLKEH0JSKOLEN

N. F. S. Grundtvig: Smaaskriter om den historiske H0jskole. Kbhvn. 1872. Sch0nberg. Christopher Bruun: Folkelige Grundtanker. Kristiania 1878. Otto Meller: Den danske H0jskole i Sore, betragtet som en dansk VelLerdssag. Kbhvn. 1878. Sch0nberg. , H. Rosendal: Danmarks Folkeh0jskoler og Landbrugsskolcr 1844-94. Odense 1894. Milo. Fr. Nygaard: Kristen Kold, Folkeh0jskolens Banebryder. Odense 1895. Milo. Ludv. Schr0der: Den nordiske Folkehojskole. Kbhvn. 1905. Gad. A. Nordahl-Petersen: Danmarks Folkeh0jskoler. Ringe 1909. Arnold J akobs. A. H. Hollmann: Den danske Folkehojskole, oversat fra Tysk vcd A. Vedel. Kbhvn. 1910. Gyldendal. Holger Begtrup: Det danske Folks Historie i det 19. Aarh. Bind 111 og IV, Kbhvn. 1911 og 1914. Gyldendal. Den danske Folkeh0jskole. En Bog for Fangelejrene. Udg. af Foreningen for Hojskoler og Landbrugsskoler. Kbhvn. 1916. Sch0nberg. Olaf Andersen: Danmarks Hejskoler. Roskilde 1924. Ejnar Skovrup: Kolds Skoletanker. Kbhvn. 1927. Aschehoug. 2. Udgave: Odense 1944. Ande1sbogtrykkeriet. Andreas Austlid: Christen Kold. Paa Dansk ved Marie Kold Pedersen. Kbhvn. 1928. Gyldendal. E. J. Borup og Fr. Schreder: Haandbog i N. F. S. Grundtvigs Skrifter. Bind I. Grundtvigs Skoletanker. Kbhvn. 1929. Hagerup. Thorvald Laursen: Den danske Folkeh0jskole (Faglig Lesning Nr. 88). Hellerup 1936. Aug. Olsen. A. Vedel, E. J. Borup og Fred. N0rgaard: Den danske Folkeh0jskole gennem 100 Aar. I &. II. Odense 1939-40. Skand. Bogforlag. S0nderjydsk Skbleforening 1892-1942. Kolding 1942. Konrad J 0rgensen. c. P. O. Christiansen og Holger Kj;er: Grundtvig, Norden og Goteborg. Kbhvn. 1942. Gad O. Bertolt, A. Boje. E. J. Borup: Dansk Folkeoplysning. Kbhvn. 1942. Martin. Sune Andresen: Hundrede Aar. H0jskolen 1844-1944. Kbhvn. 1944. Hagerup. Roar Skovmand: Den danske H0jskole gennem 100 Aar. (Vi og vor Fortid Nr. 13). Kbhvn. 1944. Schultz. Roar Skovmand: Folkeh0jskolen i Danmark 1841-1892. Studier over en Oplysningsbev;egelse i det 19. Aarh. (Doktordisputats). Kbhvn. 1944. Det danske Forlag. Vald. Stenkilde: Den grundtvigske Folkeh0jskole. 1844-1944. Artikler og Taler. Kbhvn. 1944. Gjellerup. Arne Fog Pedersen: Danmarks f0rste H0jskole og dens M;end. Kbhvn. 1944. Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck.

INDHOLD
Hejskolens aandelige Forudsitninger. Baggrunden, Forstander J. Th. Arnfred Grundtvig, det levende Ord og Folkehojskolen, Christen Kold, Forstander Ejnar Skovrup
Side

Forstander

C. P. O. Christiansen

11 26 43

Hejskolens Ide og Historie . Hojskolens Barndomstid 1844-64, Forstander Hans Lund Den store Grundlil:ggelsestid 1864-94, Forstander Lars B.ekhoj .. Stromninger udefra, Forstander UHe Grosen Hojskolen i Medbor, 1894-1919, Forstander Ernst J. Borup Hojskolen efter Verdenskrigen 1919-1944, Redaktor Helge Skovmand De forskellige HOjskoleformer, Forstander Lars B.ekhoj Hojskolen og Indre Mission, Forstander E. Pagh Petersen Hojskolen og Byerne, Programsekret.er 1b Koch-Olsen Foreningen for I-f0jskoler og Landbrugsskoler, Forstander Fred. Norgaard _ / Hojskolcrnes og Statens Tilsyn, Forstander J. Th. Arnfred ~Hojskolen i Tal, Hojskolel.ercr Roar Skovmand
l

57 82 136 154 196 249 266 283 310 325 331

Hejskolens Virkninger i Kirke, Skole og Folkeliv. Hojskolen og det kirkelige Liv, Sognepr.est Fr. Schroder HOjskolens Betydning for dct folkelige Arbejde, Redaktor Thorvald Laursen Hojskolen og Digterne, Forfatteren J orgen Bukdahl Folkehojskolens Ind1ydelse paa Erhvervslivet, Valgmenighedspr.est Even Marstrand Hojskolen og Politiken, Forstander Tormod Jorgensen Folkehojskolens Forhold til andre Skoleformer. Friskolen, Friskolel.erer Anton Mikkelsen /Eftcrskolen, Forstander Kr. la Cour Pedersen . Landbrugsskolen, Forstandcr J. C. Overgaard Haandv.erkerskolen, Forstander E. Mindedal Rasmussen Husholdningsskolen, Husholdningsinspektor Ulla Pedersen Folkchojskolen og den oHentlige Skole, Seminarieforstander

353 365 379 398 411

Morten

BrcdsdorH

427 435 444 457 466 467

Hejskolen udenfor Danmark. Folkehojskolen blandt Danske i Amerika, Folketingsmand Erik Appel......... Folkehojskolen udenfor Danmark, Forstander Ernst J. Borup

489 504

Side

Hojskolebeva:gelsen paa Fa:merne, cando mag. J 6annes Rasmussen Island og den danske Hojskole i Hundredaaret. Seminarieorstander Norsk Helsing, Forstander Martin Birkeland Hilsen fra Finland, Forstander J. Wahlroos : Udtalelser af gamle Hejskoleelever. Signe Bjorner C. V. Bramsna:s Soren Brorsen Viggo Cavling Niels Dael Esper Eising Thyra Solmer Folke N. Frederiksen P. J. Gad Oluf W. Hansen H. Hauch............................................................................................. Otto Henriksen Anders Jensen................................................................. Jes K. Jessen J orgen Jorgensen Jensen Sonderup Thorkil Kristensen Evald Kristensen Th. Kristensen Morten Lambertsen Magdalene Lauridsen....... Sigrid Neiiendam Frede Nielsen N. P. Nielsen Jakob Petersen Th. Schou H. Sejerholt Axel Steensberg Regner Stenba:k K. Stobbe.......................................................................................... A. Svensson : Thomas Thomsen B. L. 0llgaard H. 011gaard....... Sagregister Billedfortegnelse . . Litteratur om Folkehojskolen

520 Arne Moller 526 530 535

541 543 543 544 545 547 548 549 550 551 552 552 553 554 555 556 557 559 560 561 562 562 563 564 565 566 567 568 568 570 571 572 573 574 577 590 594

pIT J!0FPaNaURGsxa

"TAB1-

j<eHV!<

5589

Nr.93