Professional Documents
Culture Documents
Haandbog For Rebeller
Haandbog For Rebeller
Haandbog For Rebeller
udgave 1
Side
Forord
Indholdsfortegnelse:
1 Økonomi
2 Lokaler
3 Offentlige møder
4 Studiekredse/emnemøderække
5 Plakater
6 Løbesedler
7 Pressemeddelelser
8 Læserbreve og kronikker
9 Demonstrationer
10 Faner
11 Aktioner
12 Graffiti
13 Bannermaling
14 Bannerdrops
15 Civil Ulydighed
16 Hvem er politiet?
17 Sikkerhed – Hvordan undgås politiet?
18 Sikkerhed – den yderste højrefløj
19 Dine rettigheder
20 Venstrefløjs floskelarium
21 Adresser
22 Fonde
23 Pamfletter
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. Økonomi
udgave
Når Side 2 man starter en gruppe er det smart lige fra
starten at aftale hvem der er økonomiansvarlig.
En anden god ting er, at man allerede fra starten har styr på
økonomien. Er der noget man kan komme op at skændes over, så er
det, når der er rod i pengesagerne. Derfor: Få lavet et system fra
starten!
Der er to måder man kan køre økonomien på: Man kan lave en
cigarkasse eller man kan oprette en giro-konto.
Cigarkasse-økonomi fungerer ligesom madkassen derhjemme. Der skal
man ikke hæve eller indbetale, når man skal bruge penge. Har man
ikke så stor en økonomi, så er det en god idé kun at have en
cigarkasse. Her lægger man penge i og tager dem igen når gruppen
har fælles udgifter. Det er dog altid godt at notere, hvor pengene
kommer fra og hvad de bliver brugt til!
En girokonto er lidt mere avanceret. Man skal lave en
foreningskonto. En forening betyder mindst 5 personer, hvor den
økonomisk ansvarlige er over 18 år. Fordelen med en girokonto er,
at man kan indbetale penge til kontoen på alle landets
giroinstitutter, ligesom man heller ikke betaler portogebyr, når
der skal betales regninger. Hver gang der betales regninger eller
indsættes penge, modtager foreningen et kontoudtog. Sådan kan man
hele tiden holde styr på, hvor mange penge man har i girobanken.
For at oprette en foreningskonto, kræves der vedtægter og et
referat fra generalforsamlingen.
En anden god idé er at købe en kolonnebog eller kasse-rapport,
hvor der skrives op, hvad pengene går til og hvor de kommer fra.
Begge ting kan købes i en almindelig boghandel. Vil man oprette en
girokonto, henvender man sig på posthuset. Den slags vil de gerne
hjælpe med.
En vigtig anden ting med økonomien er at beholde bilagene og få
sat dem i system (nummerorden). Et bilag kan f.eks. være en
kvittering eller en bon, når man køber maling eller en blanket
hvor ”Birgitte“ skriver sit navn og adresse, når hun betaler sit
lokalkontingent (hvis man har vedtaget at have et sådant). Bilag
bruges som dokumentation, så man kan bevise hvor pengene kommer
fra og hvad de er blevet brugt til. Så undgår man mistanke!
Det er vigtigt at lave et årsregnskab. Derfor skal der holdes styr
på økonomien i løbet af året.
Når man skal skaffe penge lokalt, så er det altid en god idé at
samarbejde med de lokale fagforeninger. SiD, BUPL, SL og PMF er
Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1. udgave 3
Side
Som det sidste kan det oplyses, at DUF har nogle fonde/puljer, som
de deler ud af. Den ene hedder Initiativstøtten, og giver støtte
op til 15.000 kr. til projekter, der er nyskabende og ikke er en
normal del af en forenings arbejde. Det kan være at man i en
gruppe vil lave noget ekstraordinært, som man ikke plejer at lave
(teatergruppe, diasshow etc.). Så kan man søge om støtte herfra.
Man kan ligeledes søge Ulandspuljen fra DUF, som giver penge til
aktiviteter, der vedrører Ulande. Det kan være hvis en gruppe
ønsker at lave udstilling om den skæve verdenshandel eller
folkelige bevægelser i det centrale Afrika. Til begge puljer
findes der nogle retningslinjer og ansøgningsskemaer, som kan fås
ved henvendelse til DUF.
Lokaler
Finansiering af lokaler
At finde lokaler
Når man skal finde lokaler er der mange ting der bør overvejes, og
her er nogle af dem;
- hvor synlige skal de være? Er det vigtigt med en letsynlig
facade så alle der går forbi kan se at her holder XXX til,
eller kan man nøjes med et kælderlokale eller for den sags
skyld et lokale på 3. sal eller i en baggård?
Den første slags lokaler er gode hvis man gerne vil promovere sig
selv og evt. bruge lokalerne som café udenfor mødetider. De er
betydeligt dyrere end den anden slags lokaler og udsøgt mål for
nazister og andre som synes det er fedt at smadre vinduer med
sten, vejskilte, lanterner, indkøbsvogne og hvad der ellers er set
(især hvis I bor i Århus bør I være opmærksomme på denne
problematik).
Offentlige møder
For at få tilført lidt viden er det en god idé at holde offentlige
møder. På den måde kan man være med til at sætte lidt debat i
gang. Vælg et tema, der er oppe i tiden og få en foredragsholder
ud. Sørg for at få mødet opreklameret bl.a.. ved at udsende
pressemeddelelser i forvejen. På selve mødet skal der bydes
velkommen (lidt formelt) og bagefter kan det nævnes hvem der stod
bag mødet. Vælg også en ordstyrer på forhånd. forær gerne
oplægsholderen en flaske vin for god ordens skyld.
Studiekredse/emnemøderække
En anden, mere teoretisk aktivitet kan være at få lavet en
studiekreds. Det kan være over en enkelt tema, en bog eller flere
emner. Lad os tage et eksempel: Der laves en studiekreds over "Det
Kommunistiske Manifest". Kredsen består af 5 personer. Der
aftales, hvor langt der læses til næste mødeaften. En person læser
grundigt og holder et oplæg til næste møde. Herefter debatteres
indholdet kritisk og der opstår forhåbentlig en diskussion.
Møderækken adskiller sig ved at kunne indeholde flere møder med
oplægsholdere. Det kunne f.eks. være en møderække over "Hvordan
organiserer den revolutionære ungdom sig i dag?" Så kommer der til
flere møder forskellige folk, og der opstår forhåbentligt en
livlig debat også udenfor møderne.
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. Plakater
En udgave god måde at gøre sig synlig på er ved at sætte
Side 6 plakater op. I provinsen er der færre plakater i
bybilledet end i større byer. Derfor betyder en nats
plakatopsætning, at man kan gøre sig temmelig synlig.
Plakatopsætning er ulovligt og kan straffes med bøde på op til 500
kr., og man risikerer også, at politiet tager ens spand, pensel
samt plakater. Dog tolereres det ofte, hvis man sætter plakater op
der, hvor de alligevel ikke støder nogen. Det kan være på grå
mure, lyskasser og elskabe. Er der sat byggeplader op af tyndt træ
kan de også anvendes. Plakater sættes op med tapetklister. Lav den
ikke for tynd. Tapetklister kan købes hos farve- og
tapethandleren, Silvan eller i en malerforretning, og koster ikke
alverden. I mindre byer anbefales det at sætte plakater op om
natten for ikke at vække opsigt. Sæt som hovedregel aldrig
plakater op alene. Er man to, kan den ene altid holde udkig efter
politiet eller byens lokale voldsbøller.
I større byer kan det til gengæld være en fordel at sætte plakater
op om dagen, have neutralt tøj på og blot virke så tjecket, at
folk tror man er ansat som plakatophænger og det derfor er ganske
legalt hvad man render rundt og laver.
Grundlæggende er det væsentligt at plakatens budskab er tydeligt
og at der er en vis power i den, så den vækker opsigt. Laver I
selv en plakat så sørg for guds skyld for, at der ikke er
stavefejl. Det ser ikke så godt ud. Med alle plakater er det godt,
hvis der står anført, hvem der har lavet den og hvor eventuelt
interesserede kan henvende sig (f.eks. telefonnummer eller
mailadresse) En god ting ved plakater er også når de rummer humor.
Løbesedler
Mange af huskereglerne vedrørende løbesedler er som ved plakater;
stavefejl er ikke så godt, de vækker mest opsigt i mindre byer og
der må gerne være impliceret en vis humoristisk sans i disse. En
løbeseddel skal være kort og præcis. Det er også vigtigt at skrive
i et let forståeligt sprog. Undgå for mange fremmedord og
forkortelser. Lad eventuelt en udenforstående læse løbesedlen
igennem, før den går i trykken. Venstrefløjen har en tendens til
at tale et sprog almindelige mennesker ikke forstår, hvilket er en
meget dårlig vane. Selvfølgelig skal du ikke gå på kompromis med
dit budskab pga. at nogle mennesker ikke kan alle de samme ord som
du selv, men måske forsøge at omformulere alt for knudrede ord og
sætninger. En meget god huskeregel er, at tilpasse sproget
modtageren og dennes daglige tale og jargon.
Husk ligesom med plakaten altid at have afsender på, samt et sted
hvor man kan henvende sig, hvis man har yderligere interesse. Det
kan være mail-adr. eller evt. tlf. nr. på en kontaktperson, eller
Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1. udgave 7
Side
Pressemeddelelser
Læserbreve og kronikker
Demonstrationer
Faner
Mange grupper har en fane. En fane er en god ting, for så ved man
altid hvor ens venner er til store demonstrationer. Aftal "vi
mødes under fanen". Det er også en god måde at markere, at ens
egen gruppe støtter denne aktivitet. Historisk har fanen altid
været vigtig for socialister, ja sågar socialdemokraterne har
stadig røde faner, når de en sjælden gang går på gaden. Den røde
farve er typisk for socialister og kommunister, den rød-sorte er
anarko-syndikalisternes farve og de helt sorte faner bruges mest
af anarkister.
En fane kan købes, og er meget dyr. Den kan også selv syes, og
males, med et logo. Skriv endelig hvem fanen tilhører. Det er en
god idé at anskaffe sig en bærerem, fordi en fane er lidt klodset
at gå med i længden.
Aktioner
Før vi kommer med en række eksempler på gadeaktiviteter, så er der
en række ting man bør huske på:
Aktiviteter bør altid have til formål at få gjort flere unge og
andre aktive for en sag, eller sætte fokus på en sag. Ideelt set
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. begge dele. Det er vigtigt, at vi husker på, at
man udgave ikke laver aktioner for personlig
Side 10 tilfredsstillelse. Det gælder derfor om at have
fingeren på pulsen og ikke kaste sig ud i ting,
der skræmmer de folk væk, man egentlig gerne vil i tale med. Det
er dog ingen hindring for at lave opsigtsvækkende happenings og
provokerende aktioner.
Når det er sagt, er det stort set kun fantasien, der sætter
grænser for, hvad man kan lave.
Aktioner er mange forskellige ting, lige fra bannerdrops til
løbeseddeluddeling og over til husbesættelser.
Gadeteater
En anderledes, farverig måde at gøre sig synlig i gadebilledet på,
er ved at lave gadeteater. En vigtig forudsætning for gadeteater
er, at det er originalt og tjekket. Gadeteater bliver ikke godt,
når man blot klæder sig ud og råber på byens torv. Der skal ofte
mere til. Der bør derfor være en letfattelig pointe eller
symbolik. Humor er også en vigtig ting. - Det kan f.eks. være en
flok mennesker der er klædt ud som politibetjente der slæber en
politisk fange (evt. Mumia Abu Jamal) i den elektriske stol imens
den politiske fange råber og skriger "jeg er uskyldigt dømt - jeg
er politisk fange" og et par stykker deler løbesedler ud om den
pågældende sag.
Trafik-picnic
Er der en gade i din by som du mener burde være bilfri kan du og
et par kammerater lave en picnic kurv med hvad der dertil hører af
mad og drikke, sætte jer i en P-bås og så bare nyde jeres "frokost
i det grønne"..! Det er meget smart at betale for at "parkere", da
det gør det mere legalt, selvom man nok bliver smidt væk
alligevel. Som ekstra krydderi kan I udsende en pressemeddelelse
og medbringe et par løbesedler.
Bo på Rådhuspladsen
En aktion som den nystartede SUF-Århus afdeling benyttede sig af i
protest mod at Århus kommune byggede en masse prestigebyggeri i
stedet for ungdomsboliger. De fik en polititilladelse og slog
telte op på Rådhuspladsen hvor de boede i en uge. I den kommende
ude fik de bl.a.. besøg af børnehave som kunne komme og male på
store stykker papir, interesserede forbipasserende som fik en kop
kaffe, og ikke mindst pressen.
Der er mange flere måder at demonstrere og aktionere på, generelt
kan det blot siges, at det er vigtigt at sørge for at budskab og
udtryk hænger sammen , hvis denne skal være en succes.
Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1. udgave 11
Side
Graffiti
Bannermaling
Et banner kan bruges til mange ting, og det er vigtigt at det ser
lidt pænt ud. Det gør, at folk gider (og kan...) læse hvad der
står på det.
Man kan lave et banner på mange måder
1) Den hurtige
2) Den normale
3) Den tjeckede
1) Den mest enkle er ved at købe et lagen og en kande for derefter
med løse hånd at skrive på det. Denne løsning er ikke så god,
fordi at det har sine risici ikke at tegne det op først og
generelt er spray ikke så fedt til bannere.
2) Teksten tegnes op med blyant eller kridt. Det er en god ide at
have en form for måleredskab før man begynder på det. Herefter
maler du. Køb noget god solid maling - det koster ikke alverden.
Når du maler et banner er det vigtigt at sørge for et underlag.
Aviser er gode, men husk det hænger fast i banneret når det
tørrer. Du kan evt. hænge banneret til tørre. Et plastikunderlag
af sorte affaldssække, afdækningsplast eller lign. er bedre.
3) Den mest tjekkede måde at lave bannere på, er ved at bruge
overhead projektor. Her laver du illustrationen til banneret i
forvejen på computer, printer motivet ud på gennemsigtigt
plastark. Herefter projekteres motivet op på en væk, hvor der
hænger et banner. Så skal du bare gå hen til banneret, og tegne
motivet af på banneret.
Har du et banner på stænger med til en demonstration, så husk at
lave lufthuller. En banner uden lufthuller virker som en sejl. Lav
runde huller, og sy evt. kanten, så hele banneret ikke flosser op,
når vinden tager fat.
Mht. materialer er de gode at købe i genbrugsforretninger, hvis du
synes det bliver lidt dyrt. Her er duge og lagener udmærkede
emner. Skal du lave noget stort, f.eks. på størrelse med en gavl
er glasvæv et godt og ikke alt for dyrt materiale (købes i
Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1. udgave 13
Side
byggemarkeder)
Bannerdrops
Civil ulydighed
Hvem er politiet?
Politiet består af flere forgreninger:
– De almindelige betjente er dem, der færdes på gaden.
– ”Kamptropperne“ er betjente med skjold og vesir. De kan godt
være ubehagelige, når de splitter en demonstration og en blokade.
Derfor går man til tider i ”kæder“ i demonstrationen. Dvs. at man
tager hinanden godt under armen, så man ikke kan rives så nemt fra
hinanden.
– Kriminalpolitiet efterforsker kriminalitet. Det være sig mord,
indbrud eller anden grovere kriminalitet. Ofte er det
kriminalbetjente der skriver din rapport, når du er blevet
anholdt.
– Færdselspolitiet er harmløse og dirigerer færdslen.
– Politiets Efterretningstjeneste (PET) er omgæret af hemmelighed.
Deres arbejde består i at registrere ”samfundsnedbrydelige“
elementer, som de primært finder på venstrefløjen. I slutningen af
´90’erne, herunder i programmet Fak2´erenpå TV-2, kom det frem, at
de har registreret for meget meget, hvilket venstrefløjen altid
har påstået (vidst). PET samarbejder med Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE), hvis arbejde primært består i at
udføre hemmeligt arbejde i forsvarsregi, herunder spionage. PET
griber meget sjældent ind, også selvom de kender til ulovligheder.
Det er ofte først når det omfatter "nationens sikkerhed" at de
reagerer. PET betegnes ofte som " en stat i staten" pga. sin
lukkethed.
– SSP-arbejdet er et samarbejde mellem skole, socialvæsen og
politi. Målet lyder meget pænt; at nedbringe kriminaliteten, men i
dette samarbejde overtrædes børn og unges rettigheder. Fortrolige
oplysninger givet fra et barn til en pædagog/lærer kan pludselig
havne hos politiet. Derfor kaldes SSP-arbejdet også ”Skolen
Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1. udgave 15
Side
Dine rettigheder
Maskeringsforbudet
Kropsvisitation
Ved anholdelse
bevise det!
Advokater
Varetægtsfængsling
Nu har du fået nogle gode idéer til, hvad der kan laves. Formålet
med denne håndbog for uorganiserede rebeller er at du/I skal have
lidt inspiration, hvis du/I vil starte en gruppe eller har brug
for lidt aktivistisk hjælp.
Ændringer til adresser og fonde er meget velkomne.
Vensrtefløjs floskelarium
A
Anarkisme: (gr. An = ingen/intet Archos = styre) Revolutionær
strømning, der bygger på at staten skal nedlægges. Anti-autoritær
ideologi, der bekæmper staten og hierarkiske strukturer. Mener
ikke, at staten kan bruges som et redskab til samfundsomvæltning.
Anarkister organiserer sig oftest decentralt og uhierarkisk da de
ikke mener at nogen bør være hævet over andre.
Anarkist: Tilhænger af den anarkistiske ideologi.
Anarko-syndikalisme: Anarkisme, der mener at det er arbejdernes
organisationer, der står centralt i den revolutionære kamp (se
syndikalisme). Modsat opfattelsen om et revolutionært avantgarde-
parti.
Arbejderbevægelsen: Opstod i midten af 1800-tallet, da
industrialiseringen begyndte. De første arbejdere organiserede sig
i fagforeninger, og senere i socialdemokratiske partier (1880
´erne). I kølvandet på 1. verdenskrig deles arbejderbevægelsen
mellem revolutionære (anarkister og kommunister) og reformister
(socialdemokrater). I dag dækker begrebet de forskellige
fagforeninger, partier, oplysningsforbund og blade/aviser, der
tager udgangspunkt i arbejderbefolkningen.
Amin, Samir: Egyptisk marxist, såkaldt afhængighedsteoretiker, der
efter 2. verdenskrig analyserede imperialismens udvikling.
Ophavsmand til center-periferi teorien.
AFA, Anti-Fascistisk Aktion: Autonom gruppe primært i København,
hvis hovedaktivitet er kampen mod racisme, fascisme og fremmedhad,
men begrænser sig ikke til de emner. Holder til i Kafa-X i
Korsgade på Nørrebro. Har eksisteret siden 1991/92.
B
Bakunin: En af anarkismens grundlæggere i 1800-tallet. Aktiv i
Pariserkommunen, og uenig med Karl Marx i arbejdet i 1.
Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1. udgave 19
Side
Internationale.
Bourgeoisi eller borgerskabet. Også kaldet burgøjsere. Overklassen
som ejer fabrikkerne, tjener profitten og forvalter overskuddet,
som arbejderne har skabt. Ellers arbejder de ikke (groft sagt),
for det har de andre til. Et eksempel er Mærsk-Mckinney Møller.
Bolsjevikker: Flertallet i det revolutionære socialdemokrati i
Rusland. Betyder flertal og hentyder til flertallet på kongressen
1904. Mindretallet kaldtes mensjevikker. Lenin tilhørte
bolsjevikkerne. Erklærede sig senere også for kommunister.
Bureaukrat: Skældsord. Bureaukrater kendes fra partiapparatet i de
tidligere ”kommunistpartier“ i Østeuropa eller fra den danske
fagbevægelse. De lever af at ha´ skabt et stort og
uigennemskueligt stats- og papirapparat.
Blekinge-gadegruppen: Lille gruppe på venstrefløjen kendt for
røverier, hvor overskuddet gik til Folkefronten til Palæstinas
Befrielse (PFLP). De mente, at den danske arbejderklasse nød godt
af det imperialistiske system og følgelig deraf ikke havde en
objektiv interesse i at kæmpe for socialismen. Af den grund mente
gruppen at den socialistiske omvæltning måtte starte i den 3.
verden. Gruppen er en udspringer af Kommunistisk
Arbejdskreds/Manifest inspireret af teoretikeren Gottfred Appel.
C
Centrisme: Socialistisk strømning der vakler mellem revolutionære
og reformistiske standpunkter. Ofte brugt som skældsord på
venstrefløjen af dem, som opfatter sig som rigtige revolutionære.
Che Guevara, Ernesto: Argentinsk læge og revolutionær marxist, som
i 1950´erne mødte Fidel Castro i Mexico. Sammen dannede de i Cuba
en guerilla, som i 1959 sejrede og smed yankee’erne hjem. Che
fortsatte med guerilla-kampe i bl.a.. Centralafrika indtil han
blev dræbt i 1967 i Bolivia. Hans liv og teorier har inspireret
mange andre guerillaorganisationer i den 3. verden. (se også
guerilla).
D
DSU: Danmark Socialdemokratiske Ungdom. Dannet i starten af 1900-
tallet. Ungdomsorganisation til Socialdemokraterne. Har mange
penge og få aktivister.
DUI-Leg og Virke: Socialdemokratisk pioner (spejderagtig)
organisation.
DKU: Danmark Kommunistiske Ungdom. Dannet i 1920 efter
Socialistisk Ungdomsforbunds (SUF) brud med Socialdemokratiet, og
nedlagt i maj 1990, hvorefter DKU´erne er gået i alle retninger.
Nogle blev medlemmer af Rebel, andre har startet egne virksomheder
som f.eks. De Grønne Bude i København.
DKP: Danmark Kommunistiske Parti. Dannet 1918/19. Revolutionært
parti, der dog hurtigt fulgte Sovjetunionen og det senere DDR i
tykt og tyndt. Var et stort parti i 1950´erne, 60´erne, 70´erne og
80´erne indtil Murens fald.
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
DKP- 2003, 1. ML: Danmark Kommunistiske Parti - Marxister,
udgave Leninister. Dannet 1978. Støttede det
Side 20 ”socialistiske“ Albanien og dets leder (diktator)
Enver Hoxha indtil den såkaldte
”kontrarevolution“ i 1991. De ideologiske rødder findes efter eget
udsagn hos Marx, Engels, Lenin og Stalin. Udgiver Dagbladet
Arbejderen, og tog i 1992/93 initiativet til dannelsen af Rød
Ungdom. Man plejer at definere DKP-ML som ”stalinister“.
Demokratisk Centralisme: Mange marxisters, bl.a.. Lenins,
foretrukne måde at organisere sig på. Først tages der en
demokratisk debat og beslutning, herefter centraliseres
holdningen og føres ud i livet af alle medlemmer i fællesskab.
Demokrati: (Demos = Folk Kratos = Styre) Demokrati betyder
folkestyre. Der findes borgerligt demokrati (kapitalisme), hvor
der er et parlament, og socialistisk demokrati I det borgerlige
demokrati styres økonomien ikke demokratisk og man vælger i høj
grad såkaldte repræsentanter. I et socialistisk demokrati styres
også økonomien demokratisk, og folk deltager aktivt i demokratiet
hver dag.
Diktatur: er den totale mangel på demokrati f.eks. i Chile under
Pinochet eller Burma i dag. Diktaturer er ofte kapitalistiske, men
også såkaldte socialistiske lande har været diktaturer
DGS: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Den mest progressive
gymnasieorganisation i Danmark. Kontakt: www.dgs-net.dk
Dogmatisme: Filosofi opbygget på læresætninger. En dogmatiker er
en person der lærer sætninger udenad, uden at de nødvendigvis har
noget med virkeligheden at gøre.
DEO: Danmark Elevorganisation (for folkeskoleelever). Startede i
midtfirserne som en socialdemokratisk udspaltning af LOE.
E
Ekstremisme: Ord der i forskellige sammenhænge benyttes negativt.
Pressen og de borgerlige politikere kalder os ”ekstremister“.
Bruges ellers om de yderste fløje (højre og venstre), der
fornægter parlamentarisk arbejde og som bruger terroristiske
metoder. Begrebet er noget intetsigende. F.eks. betegnes det ikke
som ekstremisme, når højrefløjspolitikere vil smide somaliere ud
med faldskærm, mens almindelige blokadevagter fra SiD kaldes
ekstremister.
Engels, Friedrich: Marx´ gode ven og ideologiske bon-kammerat.
Levede lidt længere, men fik skrevet lidt mindre end Marx.
Fremhæves som en af den moderne socialismes grundlæggere.
Enhedslisten: Dannet i 1989 af partierne VS, SAP og senere DKP. I
1991 tilsluttede KAP sig. I dag har partierne ingen særstatus. Det
største danske venstrefløjsparti til venstre for SF.
Entrisme: Strategi, hvor revolutionære går ind i reformistiske
organisationer f.eks. socialdemokratiet for at vinde flertal eller
rive et stort mindretal med sig. Har været anvendt af en række
trotskister. – f.eks. IS i ATTAC-bevægelsen.
Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1. udgave 21
Side
F
Fagforening: Afdeling hvor arbejdere organiseres lokalt eller
efter branche f.eks. Murerarbejdsmændene. Lokalt findes der tit
progressive folk.
Fagforbund: Forbund der samler lokalafdelinger af forskellige
fagforeninger på landsplan, f.eks. SiD. Forbundene domineres i høj
grad af velnærede socialdemokrater (pampere).
FOA: Forbundet af Offentligt Ansatte. De offentligt ansattes
organisation. Socialdemokratisk ledelse.
Fascisme: Den klassiske fascisme er en formation af kapitalismen.
Her afskaffes det parlamentariske demokrati, mens den private
ejendomsret bevares. Fagforeninger/venstrefløjens organisationer
forbydes, og der skabes en stærk stat med en stærk leder.
Fascismen bygger på opfattelsen af, at der ikke er modsætninger
mellem klasserne, modsat den socialistiske opfattelse. De
ideologiske forbilleder er bl.a. Hitler & Mussolini, men kendes
også fra diktaturer fra den 3. Verden f.eks. Marcos på
Filippinerne.
Feudalisme: Samfund, hvor jorden ofte ejes af herremænd
(godsejere), men hvor værdierne skabes af bønder. Bønderne ejer
enten små jordlodder eller er daglejere. De modtager ikke udbyttet
af deres arbejde, som tilfalder godsejerne, kongen og i visse
tilfælde kirken (tiende-skat).
Faglig Ungdom: Faglig ungdomsorganisation, hvor alle unge
arbejdere og lærlinge i en by mødes på tværs af fag. Faglig Ungdom
var en torn i øjet på den etablerede socialdemokratiske
fagbevægelse. Faglig Ungdom blev nedlagt i starten af 1990´erne og
havde eksisteret siden 1930´erne. Læs også bogen ”Vi vil ikke
nøjes med ord...“
Fremad: Kampråb fra den spæde arbejderbevægelses dage. Blev senere
navnet på aviser; Vorwärts i Tyskland, forlag i Danmark og Rebels
gamle blad - AVANTi! - betyder fremad.
Frontal: navnet på SUFs eksterne blad
Fælles Kurs: venstre-populistisk parti med småracistiske
undertoner med Preben Møller Hansen i spidsen. Udsprang af de
faglige Fælles Kurs-klubber i starten af 80´erne. Var i
Folketinget i 1987-88. Er i dag næsten ingenting, har dog enkelte
støtter blandt pensionister. Støttes af DKP-ML til valget. Er
bandlyst af resten af venstrefløjen pga. deres mere eller mindre
åbenlyse flirt med racistiske holdninger. Gik sågar i alliance med
Mogens Glistrup ved valget i 1990.
Feminisme: Kampen for kønnenes ligestilling og –ret. Den klassiske
socialistiske feminisme mente (mener stadig), at en socialistisk
omvæltning er nødvendig for at sikre ligestilling og frigørelse
for kvinden jfr. sloganet ”Kvindekamp er klassekamp, klassekamp er
kvindekamp“. Rødstrømpebevægelsen var feministisk. Blandt første
feminister var blandt andre russeren Allexandra Kollentaj og
tyskeren Clara Zetkin. Radikal-feminismen tager i højere grad
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. udgangspunkt i modsætningen mellem mand og kvinde
end udgave i klassemodsætningerne (f.eks. gruppen Vagina
Side 22 Dentata). Feminismen har kritiseret venstrefløjen
for at være mandsdomineret og bærere af den
patriarkalske arv (hvilket også ofte er sandt).
Fraktion: Mindretal indenfor en organisation, som er uenige med
hovedlinjen. De vælger dog at blive indenfor organisationen i håb
om at forandre den. Arbejder ofte udfra et specielt grundlag.,
f.eks. revolutionære der arbejder i den socialdemokratiskdomineret
fagbevægelse.
G
GLO: Gymnasieelevernes LandsOrganisation; Den borgerlige
gymnasieorganisation, et splittelsesforsøg fra Venstre´s Ungdom
m.fl. ¨
Globale Rødder - GR: Aktivistisk gruppe/netværk (i skrivende stund
måske snart organisation) som tager udgangspunkt i den civilie
ulydighed. Læs mere på www.ulydighed.dk
Goldmann, Emma: Russisk-amerikansk anarkist, som efter den
russiske revolution i 1917 kom i opposition til både Lenin,
Trotskij og det senere stalinistiske statsapparat. Har skrevet en
biografi, som det anbefales at læse, hvis man ønsker indblik i den
tidlige amerikanske fagbevægelse og den anarkistiske kritik af den
russiske revolution.
Gramsci, Antonio: Leder af det italienske kommunistparti. Døde
efter ophold i Mussolinis fangekældre. Teoretiker med vigtige
teorier om magt/modmagt, der inspirerer mange.
Guerilla: Betyder ”den lille krig“ - undergrundshær. Princippet i
guerillakrig er at angribe, når man er stærke nok til at vinde og
trække sig tilbage, når man er for svag. Traditionelt har
guerillakrig været ført i feudale samfund i den 3. verden, hvor en
alliance med bønderne altid har været et centralt spørgsmål. Både
Mao og Che Guevara har skrevet en del om guerillakrigsførelse. I
1960´erne opstod by-guerillaen i lande som Uruguay og Brasilien,
hvilket uden held blev forsøgt overført i 1970´erne til Tyskland
(RAF) og Italien (Brigade Rosse). I dag er bekæmpelsen af
guerillaen meget avanceret, bl.a.. har USA udviklet en række
bekæmpelsesmetoder. Enkelte lande i Europa har i dag guerillaer,
der kæmper for national selvstændighed bl.a.. ETA i Baskerlandet
og IRA i Nordirland. Andre store guerillabevægelser i verden er
PKK i Kurdistan, FARC/ELN i Colombia og EZLN (Zapatisterne) i
Chiapas (Mexico).
H
Homofobi: Had/angst for bøsser og lesbiske.
HK, Handel og Kontor: Det største danske fagforbund med over
330.000 medlemmer. Organiserer alle i handels og kontorsektoren.
I
Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1. udgave 23
Side
J
Junibevægelsen: Splittede ud af Folkebevægelsen mod Unionen i
starten af 1990´erne. Ønsker at ”ændre unionen indefra“.
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
K 2003, 1.
udgave Kommunisme: Autoritær socialistisk idelologi som
tror Side 24 på, at efter overgangsfasen proletariatets
diktatur (kommende efter revo) ikke eksisterer
klasser, og hvor staten derfor er ophørt med at eksistere. Det
endelige mål for mange socialister/marxister.
Kommunist: Tilhænger af kommunismen.
KAP: Kommunistisk Arbejder Parti, nu nedlagt maoistisk parti, hvis
medlemmer er med i Enhedslisten.
Kropotkin: En af anarkismens ideologiske frontfigurer. Var stærkt
kritisk overfor bolsjevikkerne under og efter den russiske
revolution i 1917, men støttede dog en revolution.
Kollantaj, Allexandra: Russisk revolutionær bolsjevik, der efter
revolutionen kom i opposition til stalinisterne.
Kontrarevolution: Ofte når det er lykkedes venstrefløjen at sætte
borgerskabet af pinden, iværksætter borgerskabet - ofte med
international hjælp - en kontrarevolution. I 1917 hjalp England,
Frankrig og USA (de hvide hære) i kampen mod den nyetablerede
russiske stat. I 1973 hjalp CIA med et kup mod den demokratisk
valgte socialist Salvador Allende, der skabte et 20 års langt
diktatur under Pinochet.
KAD, Kvindeligt Arbejder Forbund. Socialdemokratisk domineret
fagforbund af ufaglærte kvinder.
Klasse: En klasse bestemmes ifølge den traditionelle marxisme
udfra hvad den laver i samfundet. Arbejder du på en fabrik
tilhører du arbejderklassen, ejer du fabrikker tilhører du
borgerskabet, og er du universitetslektor er du mellemlag. Andre
ny-marxister har udvidet begrebet, så klassetilhørsforholdet ikke
kun bestemmes af din profession. At undersøge hvilke klasser, der
har interesse i at lave samfundet om, hvem der tilhører hvilke
klasser, og praktisk kendskab fra dagligdagen til de forskellige
klassers handlinger kaldes klasseanalyse.
Klassekamp: Den evige modsætning mellem klasserne (arbejderklasse>
<borgerskab) som iflg. marxistisk analyse er drivkraften i
samfundet. Det politiske landskab bestemmes således af den
aktuelle situation i klassekampen. En borgerlig offensiv i
klassekampen kan f.eks. føre til at der gives mere til de rige og
tages fra de fattige. Modsat kan en offensiv fra arbejderklassen
og dens allierede medføre, at staten bruger flere penge på
sygehuse eller at arbejdstiden sættes ned.
Kapitalisme: Samfund, hvor fabrikker og maskiner er i privateje.
Ejeren er kapitalisten. Samfundets værdier skabes af arbejderne på
fabrikkerne. Arbejdernes løn svarer ikke til værdien af deres
arbejde. Overskuddet (også kaldet merværdien) får kapitalisten
uden at lave noget. Kapitalismen brød for alvor igennem i
slutningen af 1800-tallet, og er i dag den dominerende
samfundsstruktur i verden.
Kronstadt: Ø udenfor Skt. Peterborg i Rusland, hvor matroserne i
1921 gjorde oprør. De krævede, at rådsdemokratiet skulle fungere
Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1. udgave 25
Side
som det var blevet lovet i 1917. De blev dog mødt af den
sovjetiske hær under ledelse af Trotskij. Flere blev dræbt, og
Trotskij erkendte senere at der var begået en fejl. Kronstadt
markerer for mange marxister og anarkister tidspunktet, hvor den
russiske revolution for alvor røg af sporet. Især for anarkister
er mindet om Kronstadt vigtigt, da dette var et af de steder i
historien hvor kommunisterne for alvor gik ind og dræbte
anarkister, uden egentlig grund hertil.
KGB: Sovjets hemmelige politi. Forløberen hed GPU og tidligere
igen Tjekaen. Blev kendt for at ”eliminere anderledestænkende“ og
være involveret i den Kolde Krig (jvf. amerikanske CIA).
Oprindeligt var idéen, at politiet skulle være under demokratisk
kontrol, men Tjekaen og senere GPU og KGB udviklede sig hurtigt
til at blive den bureaukratiske elites undertrykkelsesapparat.
L
Luxemburg, Rosa: Polsk kommunist, der dog tilbragte mest tid i
Tyskland. Her udgjorde hun sammen med bl.a.. Karl Liebknecht
venstrefløjen i det tyske socialdemokrati. Allerede i 1898 ledte
hun an i en diskussion mod reformisterne (bl.a. Bernstein), og
senere havde hun også en del kontroverser med Lenin. Hun var aktiv
under den tyske revolution i 1918-19, og blev sammen med
Liebknecht dræbt på socialdemokratisk ordre i januar 1919. Hvert
år demonstreres der i Tyskland til minde om hende om Liebknecht.
Lenin, Vladimir Iljits: Russisk revolutionær bolsjevik. I 1904
ledte han opgøret mod den reformistiske fløj i det russiske
socialdemokrati (mensjevikkerne), og han skrev en række væsentlige
værker. Væsentlige træk ved Lenin var hans ideer til opbygningen
af det revolutionære parti (med demokratisk centralisme), hans
kamp mod zar-regimet, hans analyse af den kapitalistiske stat samt
hans analyse af imperialismen. Mange mener Lenin gik hårdt til
værks, både i ord, men også i metoder mod sine politiske
modstandere, og han er derfor stadig omdiskuteret på
venstrefløjen.
Larsen, Aksel: Grundlæggeren af SF. Før det var han medlem af DKP,
og en central person siden 1920´erne.
Liebkneckt, Karl: Tysk kommunist og agitator. Blev dræbt sammen
med Rosa Luxemburg i 1919.
LO, LandsOrganisationen: Her samles en række af de store
fagforbund bl.a. SiD, HK og KAD. De største pampere findes i LO. I
de senere år er LO’s rolle på retræte bl.a. pga. at
karteldannelser på fagforeningsområdet får mere magt.
LOE: Elevorganisation, som blev splittet i midtfirserne (se DEO),
men som var den gamle ”røde“ organisation for folkeskoleelever.
Nedlagt i 1990.
LLO: Lærlinge og Ungarbejdernes Landsorganisation: Startet i midt
70´erne og nedlagt i slutningen af 80´erne.
M
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. Marx, Karl: Tysk socialist og samfundsfilosof,
udgave kaldes den ”videnskabelige socialismes fader“.
Han Side 26 analyserede kapitalismen, som endnu var noget
nyt, mens han levede. Skrev sammen med Engels en række
værker, hvor ”det Kommunistiske Manifest“ fra 1848 og ”Kapitalen“
er de vigtigste (i hvert fald de mest berømte). Marx var desuden
med til at danne 1. Internationale, hvor han ragede uklar med
anarkisterne bl.a. Bakunin. Marx er udgangspunktet for mange
socialister (jfr. marxismen) og alt efter forgrening findes der
mange fortolkninger af ham. Det skal dog nævnes at han selv var
imod at man kaldte sig marxist da han ikke så sig selv som
grundlægger af en ideologi, men nærmere som kritiker/filosof.
Mao, Tse Tung: Leder af det kinesiske kommunistparti fra tyverne
formelt set til midten af tresserne. Maoismen tager udgangspunkt
i, at revolutionen skal starte på landet ved at ”indkapsle byerne
ved at afskære dem fra landet“. Bønderne udgør derfor centrum for
den revolutionære bevægelse. Maos idéer tager udgangspunkt i Kina
i første halvdel af det 20´ende århundrede, hvor landet endnu var
et feudalt samfund. Mao er kendt for sine militære strategier.
Kritikkerne af maoismen og den kinesiske kommunisme hævder, at
samfundet i høj grad var dogmatisk/religiøst og styret af
staten/partiet oppefra og nedefter og derfor ikke demokratisk
opbygget. Nymaoister udgør i dag en vis styrke på verdensplan,
bl.a. den terroristiske guerillabevægelse Sendero Luminoso
(Lysende Sti) i Peru, som ikke går af vejen for massakrer mod
civilbefolkningen.
METAL, Dansk: Fagforeningen for de faglærte smede. Typisk de
højest lønnede faglærte arbejdere. METALs top har altid med rette
haft ry for at bestå af en række pampere. På mange punkter udgør
fagforbundet den yderste højrefløj i socialdemokratiet. Lokalt
findes der dog, bl.a. i København, en række progressive METAL-
afdelinger ligesom medlemmer af METAL effektivt kan lamme
samfundet, når de strejker.
N
National-socialisme, kort kaldet nazisme: Fascistisk ideologi
opstået i 1920´erne i Tyskland med Hitler i spidsen. Kendetegnet
ved at være stærkt racistisk (jødefjendsk) og anti-kommunistisk.
Nazismen indebærer ligesom fascismen ikke et opgør med
kapitalismen, men er nærmere en fase af kapitalismen i en
tilspidset krisesituation. Da Hitler kom til magten i 1933 skete
det i en alliance med den tyske storkapital (Siemens, Krupps og
Höechst). Disse selskaber kom styrket ud af krigen med solide
overskud.
Nakskov ´31: Refererer til den 1. maj 1931, hvor militær fra
Vordingborg Kaserne blev sat ind mod arbejdere i Nakskov. Den
eneste arbejderkonflikt i Danmark i 30´erne, hvor militæret blev
sat ind.
Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1. udgave 27
Side
O
Opportunisme: At gøre hvad der er belejligt, og ikke nødvendigvis
er det bedste, mest korrekte at gøre. Den nemme og populære
løsning.
Oligarki: Fåtalsstyre. Ikke-demokratisk styreform, hvor lille
elite styrer et land jfr. junta-diktaturet i Grækenland.
P
Parlamentarisme: Borgerligt demokrati. Vi får lov at stemme og
vælge politikere, men reelt set styres og planlægges samfundet
ikke demokratisk. Historisk er der en konflikt blandt
revolutionære socialister, om hvorvidt man skal deltage i det
parlamentariske system for at bruge det som ”talerstol i fjendens
lejr“. Anarkister har altid været modstandere af revolutionæres
brug af parlamentariske forsamlinger, mens marxister ofte har
brugt denne mulighed som f.eks. Enhedslisten.
Pragmatisme: Tænken og handlen for at opnå praktisk nytte og
resultater her og nu.
Populisme: Leflen for folkestemningen. Typisk populist er Pia
Kjærsgaard eller Preben Møller Hansen (Fælles Kurs). Kendetegnende
er manglen på en helhedsopfattelse, og en politik der ikke hænger
sammen. I stedet køres der på enkeltsagers masseappel.
Proletariatets diktatur: Marxistisk begreb, der omhandler en
periode umiddelbart efter en revolution, hvor arbejderklassen og
den allierede har taget magten. I en sådan situation vil
kapitalens diktatur blive afløst af proletariatets diktatur, og de
tidligere udbyttere vil for en kort periode blive undertrykt, om
nødvendigt med væbnet magt, så de ikke rejser sig til en
kontrarevolution. Begrebet har været kritiseret meget af bl.a.
anarkister, der påpeger at diktaturet bliver et permanent
undertrykkelsesapparat i hænderne på en lille elite og derved ikke
åbner op for en demokratiseringsproces af samfundet. – Som det
f.eks. skete i Rusland.
R
Rådsdemokrati/rådssocialisme: Fundamentet for struktureringen af
et socialistisk samfund. Overalt vælges repræsentanter til råd
(arbejder-, soldater-, beboer-, og skoleråd etc.) Valgte
repræsentanter hertil kan kaldes tilbage og vælges således ikke
for evig tid, men så længe hun/han har opbakning på fabrikken,
skolen etc. Ordet ”Sovjet“ betyder råd på russisk, og idéen var da
også at lave en union af demokratiske sovjetter, hvilket som
bekendt ikke lykkedes. Idéen med rådsdemokratiet opstod blandt
anarkister ved revolutionsforsøget i Rusland 1905/06. Blandt de
største fortalere for rådsdemokratiet kan nævnes Rosa Luxembourg,
hollænderen Anton Pannenkoek og også en række anarkister. Lenin
havde en mere pragmatisk indstilling - idéen var god nok, men han
havde svært med at rette sig efter dem i revolutionens første år.
(se f.eks. Kronstadt)
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. Radikal: Yderliggående. Ofte er radikalt
udgave venstreorienterede lig det yderste venstre
Side 28 (autonome/anarkister). Vendingen ”radikale
forandringer“ hentyder til store, tilbundsgående
forandringer i modsætning til små reformistiske lappeløsninger.
Revolution: Grundlæggende omvæltning, hvor samfundet laves om helt
fra bunden, dvs. at der laves om på magtfordeling og
ejendomsforholdene (f.eks. hvem der ejer fabrikkerne). At være
revolutionær betyder derfor, at man mener der skal en omvæltning
til og at små reformer og et kryds hvert fjerde år ikke rykker
nok!
Reformisme: Idé om at små reformer af det kapitalistiske samfund
kan ændre det i socialistisk retning. Der skal altså ikke skabes
en revolution, og man arbejder primært via parlamentet (f.eks.
Folketinget) for at opnå denne forandring. Herhjemme er SF et
typisk reformistisk parti. Reformismens grundlægger hed Bernstein,
og var medlem af det tyske socialdemokrati SPD, hvor hans idéer
vandt indpas ved århundredeskiftet (se Luxemburg).
Reaktionær: Det modsatte af progressiv. Hentyder til de kræfter,
der vil bevare det bestående samfund (borgerskabet) og ikke er
interesserede i nytænkning og radikale forandringer i socialistisk
retning.
Rebel – revolutionære Unge Socialister
Basisdemokratisk organisation dannet september 1992 på et
stiftende træf i Århus. Forud for det var der sket en del på den
danske venstrefløj. Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) var blevet
nedlagt, Venstresocialistisk Ungdom (VSU) besluttede at nedlægge
sig selv pga. for få aktiviteter og ønsket om at lave en bredere
organisation. En del faglige ungdomsorganisationer, som f.eks.
Faglig Ungdom, havde også måttet dreje nøglen om. Samtidig var en
række græsrodsbevægelser som BZ-bevægelsen og Gadens Parlament
gået i sig selv. Derfor mente en række unge aktivister, at der var
brug for en ny organisation og man dannede derfor Rebel -
Revolutionære Unge Socialister.
Dannelsen var kaotisk. Som oftest er det således, når
venstrefløjen samles, at alle forkortelser møder op.
Initiativtagerne bag Rebel mente, at man burde samle den anti-
stalinistiske venstrefløj. Med stalinistisk mentes den del af
venstrefløjen, som havde forsvaret og fortsat forsvarede de
tidligere ”socialistiske“ diktaturer i Østeuropa. Ved dannelsen af
Rebel i 1992 var muren faldet og diktaturerne brudt sammen 2-3 år
forinden, og erindringen om, hvad socialister i almindelighed blev
anklaget for, stod os alle ganske klart. Rebels anti-stalinisme
betød, at unge fra partiet DKP-ML blev lukket ude, og de tog
derfor senere initiativ til dannelsen af Rød Ungdom. I foråret
2001 blev Rebel sammenlagt med Enhedslistens Ungdomsnetværk, skrev
samarbejdsaftale med Enhedslisten og har siden da heddet
”Socialistisk UngdomsFront” – Se SUF.
Rød Ungdom: Ungdomsorganisation dannet et år efter REBEL’s
Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1. udgave 29
Side
S
SAP, Socialistisk Arbejderparti: Den danske sektion af 4.
Internationale (se trotskisme). Dannet i 1980. Unge SAP´ere er
aktive i REBEL.
Sexisme: Forfølgelse/undertrykkelse pga. af køn eller seksuel
orientering f.eks. homoseksuel.
SF, Socialistisk Folkeparti: Dannet 1957 af udbrydere fra DKP samt
andre venstrefløjstendenser umiddelbart efter Sovjets invasion af
Ungarn. Et reformistisk parti i dag.
SFU, Socialistisk Folkepartis Ungdom. Har ca. 1900 medlemmer,
hvoraf mange er inaktive. Svinger i mindre grad end moderpartiet
på EU-spørgsmålet. Dannet i omkring 1970.
Skruebrækker: Strejkebryder, ofte borgerlig organiseret i den
kristne eller "frie" fagbevægelse. Luset, illoyal personage, der
bryder med fællesskabet, når der er konflikt. Arbejder ofte under
politibeskyttelse.
Socialisme: Samfund, hvor der ved at blive er gjort op med nogle
grundlæggende kapitalistiske træk, f.eks. retten til privat eje af
produktionsmidlerne og privat ret til forvaltning af overskud.
Samtidig er der igangsat en række processer, som skal trække
samfundet i retning af et stats- og klasseløst samfund. Mange
marxister forstår socialismen som et overgangssamfund på vej mod
kommunismen. Efter marxisters synspunkt vil der under socialismen
blive opbygget en demokratisk, socialistisk stat.
Socialist: Person, som ikke er tilhænger af kapitalisme. Begrebet
rækker meget vidt: Fra enkelte socialdemokrater til den
revolutionære venstrefløj kalder sig socialister.
Sovjet: betyder oprindeligt ”råd“ på russisk. Sovjetunionen betød
således rådsunionen (se rådsdemokrati). Staten Sovjet blev dannet
efter 1917 og eksisterede fremtil 1991. Forholdet til _det
socialistiske Sovjet“ har altid skabt store splittelser på
venstrefløjen.
Stalinisme: Hentyder til de ”socialister/kommunister“, der
forsvarer Sovjettiden fra midten af tyverne frem til Murens fald.
Josef Stalin blev Sovjets leder efter Lenins død og de
efterfølgende fraktionskampe i det russiske kommunistparti
(bolsjevikkerne). Stalinismen kendetegnes ved: A) Opgive idéen om
en verdensrevolution og i stedet prædike ”socialisme i et land“.
B) En centralisering og afdemokratisering af parti og stat samt en
udrensning af oppositionen indenfor den socialistiske bevægelse i
30´erne, f.eks. trotskister, socialdemokrater og anarkister. C)
Idéen om folkefront, hvor kommunister, socialdemokrater og
borgerlige skal danne en folkefront sammen mod fascismen (modsat
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. enhedsfront). Denne strategi kendes idag fra
udgave kampen mod EU.
Side 30 Stalinismens dominans indenfor den kommunistiske
bevægelse betydede, at der i 30´erne dannedes
andre revolutionære strømninger. Herhjemme må DKP tidligere (fra
før slutningen 1980´erne) og idag specielt DKP-ml betegnes som
værende stalinister. Ofte har stalinismen nationalistiske træk
jfr. unionsmodstanden.
Stalin, Josef: Oprindeligt præst, men fra 1928 frem til sin død i
1953 den ubestridte leder af Sovjetunionen. Eneste ud af den
oprindelige russiske centralkomite fra tiden lige efter
revolutionen, der døde en naturlig død.
Stauning, Thorvald: Første socialdemokratiske statsminister.
Reformist, og samarbejdede ofte med borgerlige (Radikale Venstre).
Statskapitalisme: Begreb IS´ere og en række venstresocialister
brugte om de tidligere diktaturer i Østeuropa. Kapitalismen
bestod, da der i statssystemet var en herskende elite, der rådede
over produktionsmidlerne. Dele af statsmagten udgjorde derfor den
nye udbytterklasse. Derfor havde disse folk heller ikke så svært
ved at overleve omvæltningerne til markedsbaseret kapitalisme
efter Murens fald.
SUF – Socialistisk UngdomsFront: Dannet i 2001, sammenlægning af
Rebel og Enhedslistens ungdomsnetværk. Har en samarbejdsaftale med
Enhedslisten.
Syndikalisme: Revolutionær anti-autoritær strømning. Tager sit
udgangspunkt i at samfundet forandres via revolutionære
fagforeninger eller arbejdersammenslutninger (jfr. syndicat på
fransk). F.eks. findes der i Sverige ved siden af det svenske LO
en mindre syndikalistisk sammenslutning ved navn SAC.
Syndikalismen minder om anarkismen, specielt i Sydeuropa, deraf
betegnelsen anarko-syndikalister (ofte anarkister med udgangspunkt
i faglig organisering). De mest kendte syndikalister herhjemme tog
i 1918 initiativ til at storme børsen for at give spekulanterne en
velfortjent røvfuld med medbragte køller. En del danske
syndikalister gik senere med i DKP. Kendte danske syndikalister
var Thøger Thøgersen og Christian Christensen.
T
Trotskij, Leo: Russisk revolutionær. Var oprindelig mensjevik, men
tilsluttede sig senere Lenin og bolsjevikkerne. Ledede den
russiske forhandlingsdelegation i Brest-Litovsk efter krigen, og
blev senere ledende militærmand i kampen mod de hvide efter selve
revolutionen. Efter Lenins død ledte Trotskij an i kampen mod de
stalinistiske bureaukratisering af Sovjet, hvilket tvang ham til
at forlade landet i 1928. Han opholdt sig i Norge og senere i
Mexico, hvor han i 1940 blev dræbt af en stalinistisk agent. I
1938 ledte han an i dannelsen af 4. Internationale. Af hans
vigtige teorier kan fremhæves idéen om Enhedsfront (modsat den
Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1. udgave 31
Side
U
Unge Mod Unionen: Sammenslutning af unge unionsmodstandere. Har
afdelinger rundt omkring i landet, men har en begrænset størrelse.
V
VS, Venstresocialisterne: Dannet af udbrydere fra SF i 1967 og
samlede alle mulige revolutionære fra maoister, blomsterbørn og
trotskister, som senere brød ud igen. Har en række år været
repræsenteret i Folketinget. VS har aldrig været knyttet til de
eksisterende Østeuropæiske lande, og er blevet kendt for at være
et anti-autoritært marxistisk parti. Partiets store nedtur kom i
slutningen 1980´erne. I dag arbejder mange VS´ere i Enhedslisten.
X
X-Fronten: Uddannelsesfronts aktionsgruppe startet af Rød Ungdom.
Havde begrænset omfang, men en del succes med aktion "Tal i
Flammer", hvor karakterblade brændes af.
Y
Yderliggående: se radikal.
Z
Zionisme: Ideologien bag staten Israels dannelse. Grundlagt af
bl.a. Theodor Herzl. går ud på, at jødeproblemet (forfølgelserne
jfr. nazisme) løses ved, at jøderne får deres egen stat og derfor
ikke integreres i de vestlige lande. Yderligere opfattes jøderne
som et samlet folk, og ikke som en religiøs betegnelse. FN har
sammenlignet zionismen med racisme.
Zetkin; Clara: Tysk feminist og kommunist. Den store teoretiker
fra 1920’erne og 30´erne. på området. Medlem af KPD.
Æ
Ø
Å
Adresser:
Folkets Park)
Tidsskriftscentret, Griffenfeldsgade 35 st., 2200 Kbh. N. Tlf. 35
35 97 10.
TV-stop, www.tvstop.dk progressiv tv-station som dog kun kan ses i
København og omegn
Ungdomshuset, Jagtvej 69, 2200 Kbh. N, www.ungdomshuset.dk
Venstresocialisterne, Griffenfeldsgade 41, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 35
06 08
Økologiske Igangsættere: Griffenfeldsgade 29, 2200 Kbh. N.
Vesterbrogade 15, 1620 Kbh. V. Tlf. 33 25 80 33, www.dgs-net.dk
Pamfletter og lignende
Ikke alle ting er med i denne lille håndbog. Hvis du virkelig vil
vide mere om specifikke ting, så kommer her nogle henvisninger: