Hvis du læser dette, deltager du sandsynligvis i en de-
monstration eller fest i forbindelse med 1. maj i Køben- havn. Overalt omkring os er der glade dage, berusede men- nesker og politiske budskaber lige fra kamplystne social- demokrater til vejrbidte kommunister, og de påstår alle at have løsningen på de uretfærdige tilstande, der hersker på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Desværre vil ingen af dem grundlæggende ændre forhol-
dene, uanset hvor inderligt de ønsker sig det-, for staten og kapitalismen tillader det ikke! De autoritære kommunister har vel efterhånden flere gange bevist det gamle ordsprog "al magt korrumperer", og hvis du følger politikerne der holder taler eller giver dig blade, kommer der aldrig til at ske andet end små ændringer i et overenskomst-system, der allerede i dag er 100 år for gammelt!
Sålænge arbejderklassen - og alle andre - stemmer på re-
præsentanter, baseret på hvad disse lyver om på TV og i aviser, vil enhver kamp, de tror, de fører, være spildte kræf- ter. Hvis det virkelig ændrede noget at stemme, ville det være forbudt, og prøver man selv at ændre på noget, bliver man isoleret og stemplet af staten, for det ER staten der kontrollerer os og ikke omvendt! Tag ikke vores ord for det, men undr dig i stedet over følgende:
* Hvorfor er der konstant rod i den offentlige sektor? Og
hvorfor bliver der skåret ned, på trods af at der er råd til både krige og gigantiske hjælpepakker til banker og spe- kulanter?
* Hvorfor mister tusinder af mennesker deres arbejde i
kriser, der er skabt af spekulanter?
* Hvorfor fører forsvaret angrebskrig i lande, hvor befolk-
ningerne dybest set ikke ønsker dem?
* Hvorfor snakker alle partier om vækst, når eksperterne
siger, at vi allerede overforbruger jordens ressourcer?
* Hvorfor er alle mennesker fulde af mod på at forandre
samfundet én dag om året, hvor de har fri for arbejde? .. Og hvorfor er det sådan, uanset hvilken regering, der er ved magten!?
Vi afviser, at staten eller kapitalisterne kan løse proble-
merne! Vi tror derimod på menneskers solidariske og frie organisering på alle tænkelige områder og måder og blæ- ser til kamp mod undertrykkende stater, økonomier og strukturer!