Radikaleren

(Der Revoluzzer)
Der var en gang en radikaler
som var gaslygtoverhaler.
Han gik radikalt i takt
i de radikales dragt.
Og han skreg: «Jeg gør revolt»,
og huen skød han meget stolt
over sin venstre øreflip,
radikal fra top til tip.
Men vor radikale praler
hørte radikale taler,
mens han ubemærket gik
og gav lygterne små gnik,
gnik, gnik.
For at bruge dem i kampen
tog man lamper ned fra rampen
for at gøre muren stærk
i et barrikadeværk.
For at gøre muren stærk
i et barrikadeværk.
Men vor radikaler blev vred.
Han skreg: «D'er jeg som pudser lamper.
Jeg skal pudse lampen nu,
så vær venlig og la' lampen stå.
Hvis vi ikke lader dem skinne,
går jo borgerne i blinde.
Så la' lamperne i fred!
Ellers vil jeg ikke være med,
ikke være med, ikke være med!
Ellers vil jeg ikke være med!»
Men de lo af dette sludder,
og da lampen lå i mudder,
gik vor lygtemand i hi,
hvor han hulkede bittert, bitterlig
Og der hjemme har han levet,
og har der en bog fået skrevet
om hvordan man gør revolt,
om hvordan man gør revolt,
om hvordan man gør revolt,
mens hvert blus
som har smuds
bliver med pus
vedligeholdt!